DR y AR R i Kg VASTRNRKNNE W NS i ; AAEN ØRN RLNeG . BY År RES Et FASE y NOD ; ONR åÅ AR ERE AN AN 0 AVAN , il W ARTER VAN æ i NAYHON NS MÆLROR NRA NRK URYLSNN HNRR ng % we TANICAL GARDEN YORK 10458 Lg EL T sn HE NEW Verk BØ BRONX, NEW Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger (==) do dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1884, Med 1 Tavle og Tillæg samt med en Resumé du Bulletin de l'Academie Royale Dancise des Sciences et des Lettres pour l'année 1884. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. [884-—1885. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et Parenthestegn, saaledes at f. E. (3) betyder << 3 5. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr.1: den 26de Marts 1884. Nr. 2: den 7de August 1884. Nr. 3: den 28de Januar 1885. 3% Indholdsfortegnelse tl Aargangen 1884. IHRE sforigenelse 5 7) gane USERS ERNE SR NES s ere Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom- TELE TE DE 4 UNR ERNE ERRES SERENE ESS ESS RENEE ESSENSEN S iNsEestmødelden” i iterJanuars FOVEersig ts SEES EEN SPREE SNE sæ Moderden25de-Januar. «Oversigt 3 87 (rs FN Mae Tel le Se Ten se BEER HE de Rebruar. Oversigt SEE UDE REDE SEE RENSE se NE " — — Prisopgaver Kor ISS ET ELSER 0022 Februar Oversigt dg HE EREUIRSER ITD s Hide Marts» Oversigt SE KUNSTER SENERE er s = — Regnskabsoversigt for 1883.......- BR 421 de Marts: Oversigt IEEE SND de US STATE Buer ele id 5 Ade April "Oversigt IN SED SEERE DE IDEEN SE. 1 8de April." Oyersigt-s, st3 2 RI BENE Follellel er lene SE — RD den Maj Oversigt DANI SERENE ST IPSEN Sae — — Beretning for 1882—83 afgivet af Di- ? rektionen for Carlsbergfondet . ... == — Ordbogskommissionens Aarsberetning OSS des Oktober Oversigt sa sa ele ere ankel reev te ise 31 te Oktober: "Oversigt RR SD RES SS SEES DES KÆRE Ade November! Oversigt skånet SS FORES BYS ØNSNE bis 0 28de" November: "Oversigt ss LE + ale ye ele le se lee kænMøde den 12te December: "Oversigt. 27 ar are uke ss else HID UDDE Mn LOS ORKANER EEN ol ES REESE ESEE ERNE KEE ANK ES SE SEES ER SEES RES ge KEE ERNIE DAR AAT Et SS TE VOR FED KÆRE ASSENS E arge) cekedee Betænkninger afgivne til Selskabet: Betænkning (L. Lorenz, T. N. Thiele, Jul. Petersen) over J. P. Grams Prisafhandling om Mængden af Primtal under en given Grænse Betænkning (Christtansen, S. 21 Jørgensen) over Th. Thomsens Af- handling om Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger...... Betænkning (J. L. Ussing, Vilh. Thomsen, Wimmer) over en Under- støttelse ordbog» til Zden Udgave af Pastor H. Dahls «Dansk Hjælpe- ble Vesle ene lusene) rese ane velse Keel ENES DE as oe ROR 877138) (38)-(48). (45). (47). (49)-(50). (51)-(53). (53). (53)-(54). (54)-(58). (55)-(58). (59)-(62). (14)-(22). (45)- (46). (51)-(52). in Meddelelser: Side E. Rostrup. Nogle nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uredineer. Hertilshavle sli FAE SUBSTANS EN EK eR te ESS 1—20. E. Holm. Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's Forhold tlkBondestan dens 1233 3 ae FE REE RER 21—24. J. L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes .......…… 25—30. T. N. Thiele Baueberegning for Planeter ved en Modification af des Kepplerske LOVE 2 Sr TEE ENE eee RE 31—88. J. Thorkelsson. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heims- Kring 7 SS IS abe lt TEE DE EEN REE 39—78. Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Op- løsninger ts ie TS BENS fe ne SE EEN ERR 79—100. J. N. Madvig. Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og Vedtægter om Slavers Frigivelse og de Frigivnes Stilling ......... 101—108. Jul. Lange. Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst 109—114. C. Christiansen. Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Bzenskaber su ss RE re EN SENE REE 115—142., E. Rostrup. Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte Svampe- Same re er be ERE FE ENE ET SENERE 143—157. Resumé du Builetin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Side Questions mises au concours pour Vannée 1883.........…… III— IX. Quelques observations nouvelles sur les Urédinées å générations alternantess Par MT Bostrup: LENE ERE SØDE Os ESKE REE X—XIV. Etude des collections de champignons de Chr. Fried. Schumacher. Par MER Bos DS EEN NE ao E KANEL RENEE XV—XIX Tillæg. 2 Side I. Liste over de i 1884 indkomne Skrifter. .…. ....…22… ve 1—34. Il. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere tm dase SE RSS R TSA STREET 7 Kr SENERE 35—44 INIS Sas=027Naynefortegnelse as STEDS ag FE "lean ge Ra se 45—350. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1884. Præsident: J.N. Madvig. Sekretær: H.G. Zeuthen. Redaktør: Vilh. Thomsen. Kasserer: Chr. Fr. Litken. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Madvig, J. N., Dr. jur. & phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Pro- fessor ved Kjøbenhavns Universitet; Ød. af Eleph., Stk. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Præsident. (?7/42 33.) Martensen, H. L., Hs. Excell. Dr. theol., Biskop over Sjæl- lands Stift og Ordensbiskop, Kongelig Konfessionarius ; Stk. af Dbg., Dbmd. (/12 41.) + 3. Febr. 1884. Wegener, C.F., Dr. phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme- arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af DE ED DNA es PÆSE) Engelstoft, C. T., Dr. theol., Biskop over Fyns Stift; Stk. af Dbg., Dbmd. (?/12 47.) Ussing, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/12 51.) Worsaae, J. J. A., Dr. phil., Kammerherre, Direktør for Museet for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum ; Stk af yDbe SED DM d HNE/35 29) Gislason, K., Dr. phil., Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 53.) Miller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for den Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og Inspektør ved Thorvaldsens Museum; R. af Dbg., Dbmd. (5/12 56.) Medlemmer. i ZE 6 3 Hist.-fil. Kl. Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i de semitisk-øster- landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; KR. af Dbg. (NG TE) Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/4 67.) Lund, G. Fr. V., Dr. phil., Professor, Rektor ved Aarhus Ka- thedralskole; R. af Dbg. (77/4 68.) Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst til Lyngby; RK. af Dbg. (8/12 71.) Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-østerlandske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. (7/4 76.) Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole; RÆDER FÆTG) Nielsen, Rasmus, Lic. theol., Dr. phil., Konferensraad, fh. Pro- fessor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.?”, Dbmd. ($/12 76.) Heegaard, P. S. V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (/12 76.) Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Docent i sammenlignende Sprog- videnskab ved Kjøbenhavns Universitet; RK. af Dbg. — Selskabets Redaktør. (/12 76.) Wimmer, L.F. A., Dr. phil., Docent i nordiske Sprog ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (5/12 76.) Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Kjøbenhavns Universitet og det Kgl. Kunstakademi; R. af Dbg. (?9/477.) Goos, 4. H.F. Carl, Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Kjø- benhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højesteret ; R. af Dbz.,… Dbmd… (78/4 82.) Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet. (5/12 82.) Gertz, M.C., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kjøben- havns Universitet. (!/4 83.) Nellemann, J. M. V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is- land; Stk. af Dbg., Dbmd. (7/12 83.) Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, (7/12 83.) Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Kjøben- havn. (7/12 83). Math.-naturv. Kl. & T Medlemmer. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. phil. & med., Etatsraad, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (11 42.) Schiødte, J. C., Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Univer- sitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg., Dbmd.. ("2/12 44.) Hannover, A., Dr. med., Professor, fh. Læge i Kjøbenhavn; R. af Dbg.: (/4 53.) Andræ, C.C. G., Dr. phil., Gehejme-Etatsraad, fh. Direktør for Gradmaalingen; Stk. af Dbg. (75/4 53.) Colding, L. Åug., LL. D., Professor, Stadsingeniør i Kjøben- havn, Lærer ved den polytekniske Læreanstalt; R. af Do2 (14 563) Panum, P. L., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd... (15/4 59.) Holten, C.V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet ; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/12 60.) Thomsen, H. P. J. Jul., Dr. med & phil., Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. (7/12 60.) Steen, AÅ., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/12 62.) Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn- landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. ("/12 64.) Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 64.) Barfoed, C. T., Dr. med & phil., Professor, Lektor i Kemi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; KR. af Dbg., Dbmd. (?”/12 65.) Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; ØR. af Dbg., Dbmd. (??”/12 65.) Lorenz, L., Dr. phil., Professor, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (!"/12 66.) Medlemmer. << 8% Math.-naturv. Kl. Litken, Chr. Fr., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets z00- logiske Museum; R. af Dbg. (?%/4 70.) Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Sekretær. (f/12 72.) Schjellerup, H. C. F. C., Dr. phil., Professor, Observator ved Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium. Rabbe (4 730) Jørgensen, S. M., Dr. phil., Lektor i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (75/12 74.) Christiansen, C., Docent i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt i Kjøbenhavn. (!"/12 75.) Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. ("7/4 76.) Topsøe, Haldor F. A., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen, Årbejds- inspektør; R. af Dbg. (7/12 77.) Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Stock- holms Højskole. (27/42 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Docent i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. (/4 79.) Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns Universitet. (”/4 79.) Meinert, Fr. V. Åug., Dr. phil., Docent i Zoologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (7%/12 81). Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (?8/4 82.) B. Udenlandske Medlemmer !). Den historisk-filosofiske Klasse. Hildebrand, B. E., Dr. phil., fh. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm ; R. af Dbg. (5/12 45.) Carlson, F. F., Dr. theol. & phil., fh. Statsraad i Stockholm; Raiders (2140673) Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (1/71 67,) 1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem. Hist.-fil. Kl. + 9 3 Udenl. Medl. Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske Samlinger i Rom. ("2/12 67.) Rawlinson, Sir Henry C., Generalmajor, bestandig Direktør for det asiatiske Selskab i London. ("7/4 68.) Bøthlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters- borg. (7/4 68.) Mignet, A.-M., Secrétaire perpétuel de Académie des Sciences morales et politiques, i Paris. (!7/4 68.) Bugge, Sofus, Professor i Kristiania. (??/4 70.) Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (?”/470,) Cobet, C. G., Professor i Leiden. (?””/470.) Koelhne, Bernh. v., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. (?Z/4 70.) Stephani, Ludolph, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. i 221109) Lubbock, Sir John, Baronet, Vice-Kantsler for Universitetet i London. (72/4 72.) Ranke, Leop. von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin. (EST SE) Unger, Carl R., Professor ved Universitetet i Kristiania. (77/12 75.) Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for La Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76). Miklosich, Franz, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Wien. (5/12 76.) Malmstréøm, Carl Gustaf, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Upsala. (€/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor ved Collége de France. (??/42 82,) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor ved Collége de France. (?”/12 82.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. FSTEISBE) Weber, W"., Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. (72/12 39.) Uden]. Medl. SE 10 3 Math.-naturv. Kl. Airy, Sir George B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Green- wich, Medlem af Royal Society i London. (?”/11 40.) Dumas, J.-B., Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences, Paris; Kmd. af Dbg.? (”/11.42.) [Gottsche, C. M., Dr. med., Læge i Altona. (?/12 45.)] Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/4 54.) Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; K. af Dbg. (15/4 59.) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London, Medlem af Royal Society. (17/4 59.) Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris, Mediem af det franske Institut. (?/12 63.) Malmsten, C. Joh., Dr. phil., fh. Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.” (1174675) É Broch, O. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania. (77147672) Edlund, Er., Dr. phil., Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten- skaps Akademien i Stockholm. (”"/1 67.) Hooker, Sir Joseph D., Dr. phil., Direktør for den Kgl. Botaniske Have i Kew.. (!/1 67.) ; Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. ID EEG 10) Kjerulf, Theodor, Dr. phil., Professor i Kristiania. (?>/4 70.) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. IE AD) Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet. (18/4 73.) Huggins, William, Dr. jur., Fysisk Astronom i London. (75/4 73,) Joule, J. P., Dr. phil., Fysiker i Manchester. (75/4 73.) Cayley, Arthur, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Univer- sitetet i Cambridge. (?/12 73.) Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Leiden. (?/42 73.) Hermite, Charles, Professor i Mathematik, Medlem af det franske Institut; Paris HAG Math.-naturv. Kl. & 11 3% Udenl. Medl. Salmon, George, D.D., Professor i Theologi ved Universitetet is Dablns((4476.) Cremona, Luigi, Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (""/1 76.) Kirchhoff, Gustav, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin. Br 63) Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin. (/476:)) Huxley, Thomas H., Professor ved den Kgl. Bjergværksskole i London. (!/1 76.) Siebold, Carl Th. E. von, Dr. med., Professor ved Universitetet i Munchen. (!/4 76.) Ludwig, Carl, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Leipzig. (!/1 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. (7/4 76.) Allman, George James, fh. Professor i Naturhistorie ved Uni- versitetet i Edinburgh, nu i London. (?””/42 76.) Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (77/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh (7172163) Pasieur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Akademi, Professor honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (f/4 79.) Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Musée d'Histoire Naturelle me banise hr 790) i Kokscharow, Nicolai I. v., Generalmajor, Direktør for det kej- serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (7/4 79.) Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht. ("/4 79.) Blomstrand, C. W., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet hund tR afpbe=t (19480) Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; RK. af Dbg. (7%/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor ved det Karolinske Institut i Stockholm. (!7/42 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut. ($/4 81.) Uden]. Medl. 2 12. 3% Math.-naturv. Kl. Någeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Munchen. ('&/42 81). Gylden, J. A. Hugo, Dr.phil. Professor, Direktør for Vetenskaps- Akademiens Observatorium i Stockholm. ("%/42 81). Måller, Axel, Dr. phil., Professor ved Universitetet og Direktør for Observatoriet i Lund. (7/42 81.) Lacaze-Duihiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Institut, Professor ved la Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.) Henle, F. G. Jacob, Dr. med., Professor i Anatomi i Gåttingen. (FAP) Retzius, M. Gustav, Professor i Histologi ved det Kgl. Karolinske Mediko-Kirurgiske Institut i Stockholm. (28/4 82.) Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H.F. Rørdam. Joh. Steenstrup. Kassekommissionen: J. L. Ussing. A. Steen. F. Johnstrup. P. E. Holm. Revisorer: L. A. Colding. H. F. A. Topsøe. 1. Møde. &: 13 11. Jan. 1. Festmøde den 11'e Januar i Anledning af J. N. Madvigs 50-aarige Jubilæum. Foruden Selskabets udenlandske Medlem Professor Blomstrand fra Lund og Professor G. Storm fra Kristiania, der var tilstede som Gjæst, vare 37 indenlandske Medlemmer tilstede, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steen- strup, Ussing, Worsaae, Hannover, Gislason, Colding, L. Muller, Panum, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Heegaard, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren.) Ved Mødets Begyndelse takkede Jubilaren, Gehejmeraad Madvig, for den Lykønskning fra Selskabet, som var overbragt ham paa Jubilæumsdagen den 27de December, og for den dertil knyttede Meddelelse om Stiftelsen af den Madvigske Æresmedaille [Oversigt 1883 S. (46)—(47)], samt erklærede, at han modtog denne Æresbevisning. Derefter holdt Gehejmeraad Madvig et Foredrag: «Antyd- ninger og Bemærkninger om Causalitet og Frihed». Dette Foredrags Indhold vil i en større Sammenhæng blive offentliggjort andensteds. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—36 opførte Skrifter. 25. Jan. SE 14 3 2. Møde. 2. Mødet den 25% Januar. (Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Joh. Lange, Mehren, Holm, Lutken, Rørdam, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Nellemann, Heiberg, Sekretæren.) Professor, Dr. phil. E. Holm gav nogle Oplysninger om Stavnsbaandets Begyndelse og Oprindelse i Danmark. Herom vil en mindre Meddelelse blive optagen i Oversigterne. Derpaa fremsatte Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen nogle Formodninger angaaende Eratosthenes' tabte Skrift om Mellemstørrelser, som ville blive optagne i et større Ar- bejde. Den mathematisk - naturvidenskabelige Klasse forelagde føl- gende Bedømmelse af den indkomne Besvarelse af den mathe- mathiske Prisopgave: Videnskabernes Selskabs mathematisk - naturvidenskabelige Klasse har overdraget os at afgive Betænkning over den Afhand- ling med Motto: Kst data lex numeris magnorum horrenda laborum, der er indkommen som Besvarelse af Selskabets Prisspørgsmaal om Tilnærmelsesformler for Antallet af Primtal under en given Grænse. Denne Betænkning have vi herved den Ære at forelægge. Efter en kort historisk Indledning, der tillige indeholder en Del orienterende Bemærkninger om det foreliggende Problems Natur, gaar Forf. over til Bestemmelsen af symmetriske Funk- tioner af alle Primtal. Den vigtigste af disse faar man ved Multiplikation af alle Ligninger af Formen in 1 ET NES; Keene Fry PE (Eps SS SKK hvor p er et Primtal; man faar derved den bekjendte Formel : 1 [T(1— pp") = — Sy. 2. Møde. << 15 $> 95. Jan. ; ba 5ol I hvor Sp SS 1 — or SIS ET Ar SE SKT AR 4 der gjælder for alle », naar mod.r > Il. Heraf følger atter SÅ lafapsil ' 5 Sgt 3 gr GES Sa L. Sr ; da denne Formel er af væsentlig Betydning for det følgende, " udvikler Forf. de om Funktionen s, bekjendte Sætninger, som han særlig har Brug for. Vi skulle her gjøre opmærksom paa en nærliggende Følge af ovenstaaende Heninfa sætte vis ao NhVvor rs RE BOLD tå 4 faa vi BE: 1 FEST ET Bie Rd OT ØS Tan +, Denne REN identiske Karakter ses strax, idet alle Leddene paa højre Side hæve hinanden med Undtagelse af de, der ogsaa staa paa venstre Side; det samme maa da finde Sted, naar vi for Tallene 2,3,4... sætte en vilkaarlig Funktion af disse Tal, saa at vi faa REED] == 2) erb en re 2 27 (2.9) el al HL 72) + 37122. Biel Denne Ligning, der har mange Se lseÅ, GEN er neppe bemærket tidligere; vi anføre den, fordi vi ville faa Lej- lighed til at benytte den senere. Her skulle vi kun bemærke, at for f(z) = z bliver venstre Side Antallet af Primtal + det halve Antal af Primtalskvadrater + en Tredjedel af Antallet af Primtalskuber 0. s. v. Dette Tal kalder Forf. Antallet af divi- derede Primtalpotenser, og det er især paa dette Tals Bestem- melse, at de følgende Undersøgelser gaa ud. I 2 2 beskjæftiger Forf. sig med de saakaldte Mobius's Faktorer; disse ere forbundne med Tallene i Talrækken saaledes, at Faktoren er Nul for ethvert Tal, der er deleligt med et, Kvadrat, + 1 for ethvert Tal, der er Produktet af et lige, 25. Jan. <= 16 34 2. Møde. — I for ethvert Tal, der er Produktet af et ulige Antal forskjel- lige Primfåktorer. Han udvikler her Mobius's Methode til Løs- ning af et vist System af lineære Ligninger ved Hjælp af den Egenskab ved Faktorerne, at Summen af disse, svarende til alle et hvilketsomhelst Tals Divisorer, er Nul. Ligningerne ere Ur De TOD DSE ED EO EE og give 2, == Slryr; "dy — SllorYar hvor ur betegner den til » svarende Faktor. Dette kan benyttes til Omvending af visse Rækker. Forf. gjennemgaar nogle ÅAn- vendelser af Mobius og andre og benytter selv Methoden til ved Omvending af Rækken Flz) = f(æ) + 3 fla?) + 1f(75) + .… at vise, at, dersom F(x) kan udvikles i en konvergent Række efter Potenser af l.x, gjælder det samme om f(2), en Sætning, der har særlig Betydning for ham senere. Man kan ikke "beskjæftige sig meget med Primtalstheorien uden at støde paa Mobius's Faktorer og blive standset ved den fuldstændige Mangel paa Kjendskab til deres Afhængighed af Tallets Plads i den naturlige Talrække. Man ser saaledes let, at Summen af Rækken LER 1 1 1 rå % 2 3 5 6 TA maa ligge indenfor Grænserne —1 og + 1, men om Rækken er konvergent eller ej, er det ikke lykkedes at komme til Klarhed over. Saadanne Rækker kunne derfor i Reglen ikke benyttes til at danne Tilnærmelsesformler. Det er ikke lykkedes Forf. i denne Henseende at komme videre end sine Forgængere. PY7E Vi ville her gjøre en Antydning. Løsningen af de ovenfor anførte lineære Ligninger ved Multiplikation med Moåbius's Fak- torer viser, at disse kunne skrives som Determinanter; vi vide ikke, om man har forsøgt at komme videre ad denne Vej. 2. Møde. & 17 £= 25. Jan. I 23 beskjæftiger Forf. sig med Riemanns berømte Un- dersøgelser. Han viser, hvorledes Riemann kommer til den Formel, der angiver det nøjagtige Antal af dividerede Primtal- potenser op til et givet Tal 2, nemlig Han viser derpaa, hvorledes man ad anden Vej kan komme til den samme Formel. Heri finde vi Afhandlingens egentlige Tyngdepunkt, idet vi anse det, som Forf. her har præsteret, for noget, der har væsentlig Betydning ved det Indblik, som Forf.'s Udledningsmaade, fremfor Riemanns, giver i Formlens virkelige Natur. Ganske vist kan man forundre sig over, at Forf.'s Fremgangsmaade ikke er benyttet tidligere, da den frembyder sig af sig selv, saa snart man a posteriori vil forsøge en Efter- visning af Rigtigheden af Riemanns Formel, men det er den gamle Historie om Columbus' Æg. Naar vi nu fremstille Me- thoden, følge vi ganske Forf/s Tanke, men mene, ved at und- gaa en lille Omvej, han er gaaet, at gjøre Sagen selv endnu klarere. Betragte vi den tidligere opstillede Identitet DE BE (per paa] se vi, at det, for at bestemme Antallet af Led paa venstre Side, ELAN E ag tat. kommer an paa at tælle Leddene paa højre Side, saaledes at vi kun tælle alle Led med, hvor det forekommende Tal ikke er An æ" større end z. Dette kan opnaas ved at multiplicere med ;—.— og integrere mellem Grænserne a—7æ og a— 7%, idet man kan vise, at; See ; 2 VW dr P É a—1i0 er 27i for x>p og Nul for z, at Integralet, der da bliver at tage langs en Cirkel, som man kan gjøre saa lille, som man vil, er.Nul for m negativ. For m positiv ombytte vi ” med —r og faa Integralet a+iwo 00 (+ m) =—] (—-m). a—iw —a+iw Ved det sidste Integral kunne vi imidlertid gaa helt rundt langs Firkanten med Vinkelspidserne —-a-7%, da Funktionen er Nul påa de to uendelig fjerne Sider. Da der ikke er andre singulære Punkter end Nulpunktet, kunne vi lade Firkanten svinde ind til en lille Cirkel om dette. Benytte vi bl Rækkeudvikling for Funktionen, er det kun det første Led —, som faar Betydning, saa at Resultatet netop er UB dm tagdE Periode 277. Forf. gaar nu over til Riemanns Forsøg paa at bestemme Integralets Værdi; han faar her rigelig Lejlighed til at vise baade Kundskaber og Færdighed i Behandlingen af vanskelige Udvik- linger; naar vi ikke i Detail gaa ind paa denne Del af Afhand- lingen, er det, fordi vi mene, at det er lidet sandsynligt, at det tilsigtede Maal ad denne Vej kan naas. Vi ere nemlig her ved et Punkt, hvor vi ikke ere enige med Forf. Vi mene nemlig, at han, uagtet han hyppig udtaler sig med Forbehold, saa dog vurderer det ved Riemanns Under- søgelser vundne Resultat for højt. Netop hans egen Udledning af Formlen synes bestemt at pege hen paa, at vi her have at gjøre med et af de Tilfælde, hvor Vanskelighederne ikke ere overvundne, men skjulte under mathematiske Tegn. Ogsaa det, at Ombytning af » med — forandrer integrationsvejen. til en uendelig lille Cirkel synes os at tyde paa, at Integralet kun kan bestemmes igjennem Singulariteterne, det vil sige gjennem selve 2. Møde. <= 19 % 25. Jan. " Primtallene. Vil man indvende, at Riemann i Virkeligheden har faaet en ganske fortrinlig Tilnærmelsesformel (såa langt, som man har kunnet prøve den), maa vi dertil bemærke, at vi ikke kunne lægge megen Vægt herpaa. Han omskriver nemlig 5, til £g' 1 | FT . . Jals TT +) hvor Å er en Faktor, der afhænger af uendelig mange, ganske ubekjendte Størrelser. Hvis nu denne Faktor kunde vises ikke at afvige meget fra 1, vilde der være ført et Bevis, men man ser let, at Produktet af de tre første Faktorer ikke har meget tilfælles med Funktionen s,. I Virkeligheden kommer man til Tilnærmelsesformlen (Integrallogarithmen) ved efter en Omskriv- ning af Integralet kun at benytte Faktoren 7) der kun er en daarlig Tilnærmelsesformel for s,. Resultatet er altsaa, at vi have et Integral, der giver det nøjagtige Udtryk for f(x7). Vi sætte saa i Stedet for Funktionen under Integraltegnet en ganske anden Funktion, der ikke er bevist at staa i en saadan Forbindelse med den forrige, at Fejlen er ringe, og vi komme saa til et Resultat, der ved de Prøver, vi kunne gjøre, viser sig godt. Vi kunne ikke se andet, end at dette paa Sagens nuværende Standpunkt maa opfattes som en Tilfældighed. Forf. akcepterer nu som Udtryk for Antallet af dividerede Primtalpotenser op til z Funktionen £z(z). Det gjælder nu om herved at bestemme Antallet af Primtal Ø(x) eller med andre Ord om at bestemme Ø(z) af Ligningen Li(æj = 0(2) +—109(77) + 1 Q(7i) + .…. Denne Lignings Omvending udføres ved Mobius's Faktorer, og Forf. kommer derved til den elegante Formel i l.æ (lz)”? (73 ler EB srian Te 18165 i 21928, ik 313 I det andet Hovedafsnit af Afhandlingen beskjæftiger Forf. sig særlig med den rent taltheoretiske Behandling af Problemet; da ved denne det største hele Tal, som findes i et bruddent 5% & 25. Jan. + 20 3 2. Møde. Tal nm, eller, med Legendres Betegnelse, Æ(n), spiller en Hoved- rolle, behandler Forf. i 2 4 denne Funktion, idet han udvikler en Række Formler,- der navnlig ere givne af Césaro og Berger. Vi mene ogsaa her, at Forf. i sine Udtalelser overvurderer disse Forfatteres Resultater, idet de mange Formler i Virkeligheden have et meget lille Indhold. Det hele, der gjøres, er, at Adden- derne omordnes, medens man ikke kommer nærmere. til Besva- relsen af Hovedspørgsmaalet om Afhængigheden mellem Resterne. Dette sker kun ved Udtrykket for (ne) hvor det vises, at man i, : kun behøver at lade z gaa til Vn, men dette er saa umiddelbart indlysende, at det netop tjener til at vise den ringe Nytte, man har af det opstillede Apparat. Tænke vi os Planen delt i Kva- drater med Siden 1, er det søgte Tal Antallet af hele Kvadrater, der ligge mellem Hyperblen zy == mn og ÅAxerne, og Formlen følger da strax af Kurvens Symmetri, ligesom Årealet viser sig at være en højere Grænse for Summen. En lignende Betragt- ning kan anvendes paa Summen n nm n n n 5575) 42767) PE (ate) DE (55) is (Nævnerne —< nn), hvor det ved Fladen zyz = mn bestemte Volumen danner en højere Grænse, og saaledes videre. Det er netop disse Funktioners Bestemmelse, det kommer an paa ved den af os tidligere op- stillede Formel for Antallet af dividerede Primtalpotenser. De påa den her angivne Maade bestemte Værdier have imidlertid Grænserne for vide, til at de kunne benyttes. I 2 5 anvender Forf. de udviklede Formler særlig paa Primtal, men kommer, som det var til at forudse, kun til Resultater, der enten ere meget nærliggende eller uden væsentlig Betydning. Nogle Sandsynlighedsberegninger i næste Paragraf over Prim- tallenes Tæthed kunne være ret interessante, men savne for meget en fast Grundvold, til at man kan tillægge dem nogen virkelig Betydning. 2. Møde. — 21 37 25; Jan. Forf. gaar nu over til Tchebychevs berømte Undersøgelser og benytter 2 7 til nærmere Betragtning af Funktionen Ø(x), det vil sige Logarithmen til det mindste fælles Mangefold for Tallene indtil z. Han udvikler Tchebychevs Methode til Bestemmelse af Grænser for Funktionen og gjør forskjellige Forsøg paa ad anden Vej at faa en nøjagtigere Bestemmelse, men uden at disse Forsøg føre til noget. En Methode, analog med Riemanns, viser sig blot at føre tilbage til Udgangspunktet og bekræfter derved vor tidligere udtalte Mening om Riemanns Methode. I 28 søger Forf. Tilnærmelsesformler for &(n) og 4 (n), det vil sige for Antallet af dividerede Primtålpotenser, henholdsvis Primtal til »; han søger at finde Afvigelsen mellem (nx) og Lz(n), men naar ikke til noget afgjørende Resultat. Han gaar derpaa over til at sammenligne nogle empiriske Formler med Resul- taterne af Optællinger i Primtaltavlerne. I 29 bestemmes Inter- vallet imellem to Primtal ved Tchebychevs Formler, og Sam- menligninger anstilles mellem Formlen og Optællingerne. Afhandlingen er ledsaget af flere Tavler, der ere forklarede i 210. Tab. I indeholder Værdierne af s, til r — 3å med deres naturlige og briggiske Logarithmer samt de reciproke Potens- summer for Primtallene alene. De briggiske Logarithmer ere beregnede af Forf. selv med 12 Decimaler. Tab. II indeholder Værdierne af é& og af Z7(e) fra z — 5 til z < 20 med Interval al "02 og ere fra 7 — 7 beregnede af Forf. " Tab. II angiver Antallet af Primtal til é&& fra 2 0 til z— 17 med Interval 0.1 og de tilhørende Logarithmer. Denne Tavle er beregnet af Forf. efter den tidligere nævnte Formel, og til Sammenligning er i Tab. VI Antallet opført efter Optælling, idet der tillige er vist, hvorledes Middelafvigelsen varierer. Tab. IV og V ere Tabeller over Primtalmængden efter Gauss, Meissel og Glaisher. Endelig har Forf. i Tab. VII foruden nogle mindre Ting beregnet log. f(x) Hz ==4100 Betragte vi nu det foreliggende Arbejde i sin Helhed, saa maa det erkjendes, at, naar man holder sig til den stillede 25. Jan. e 22 3 2. Møde. Opgaves Ordlyd, såa ere vi ikke. ved Afhandlingen komne nær- mere til Opgavens Løsning. Betragte vi derimod Afhandlingens Forhold til Primtaltheorien i det hele taget, finde vi i den væsentlige Bidrag, ikke saameget til at føre Theorien videre, som til at stille dens nuværende Tilstand i et klart Lys. Vi se, som tidligere anført, her noget anderledes paa Sagen end Forf., idet vi mene, at hans Undersøgelser, særlig hans Udledning af Riemanns Formel, vise, at der hidindtil ikke er nogen anden end Tchebychev, der har givet noget sikkert Bidrag til Læren om Primtallenes Fordeling. Et positivt Bidrag har Forf. givet i Formlen for Q(z), udledt af Formlen 4(7) — £4(2), idet der er Mulighed for, at denne Formel ved senere Fuldstændiggjørelse af Grundlaget kan fåa blivende Værdi. Af Betydning er ogsaa de af Forf. beregnede Tabeller, der have krævet et meget be- tydeligt Arbejde, som kan komme fremtidige Undersøgelser tilgode. Føje vi hertil, at man overalt sporer, at Forf. har gjort grundige Studier, og at han er i Besiddelse af en meget udviklet mathe- matisk Teknik, mene vi at burde anvende en liberal Fortolkning af Opgavens Ordlyd og indstille Forf. til at erholde Prisen, og Arbejdet til efter Forf.'s Ønske at offentliggjøres i Selskabets Skrifter. L. Lorenz. Thiele. Julius Petersen, Affatter. I Henhold til denne Bedømmelse tilkjendte Selskabet i Over- ensstemmelse med Klassens Forslag sin Guldmedaille til For- fatteren. Denne viste sig ved Navnesedlens Aabning at være Drinks GTam: Til Medlem af Regesta-Kommissionen valgtes, i Steden for afdøde Etatsraad, Dr. P. G. Thorsen Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup. Kommissionen fremlagde 2. Rækkes I. Bd. 3. Hæfte, 1419—1447, af Regesta Diplomatica. Redaktøren meddelte, at der var udkommen en ny Udgave 2. 3. Møde. e 23 34 25. Jan. 8. Febr. af «Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlags-Skrifter». Fra den til Bedømmelse af Cand. polyt. L. A. Colding's indsendte Afhandling: Om Elektricitetens Forplantelse gjennem homogene Ledere nedsatte Komité (Holten, Lo- renz, Christiansen) var der indkommen en Bedømmelse, som gik ud paa, at Arbejdet paa Grund af sit tekniske Indhold ikke egnede sig til Optagelse i Selskabets Skrifter. Det sendtes derfor tilbage til Forfatteren. I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 37—64 opførte Skrifter. 3. Mødet den 8% Februar. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, . Jap. Steenstrup, Ussing, Colding, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Holm, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Tomsen, Wimmer, Petersen, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, Heiberg, Sekretæren.) Selskabet havde siden sidste Møde mistet et navnkundigt indenlandsk Medlem, idet Hs. Excell., Sjællands Biskop, Dr. theol. H. Martensen, der var optagen til Medlem den 3. Decbr. 1841, var afgaaet ved Døden den 3. Februar. Prof. F. Johnstrup gav en Oversigt over Resultaterne af de i de senere Aar herfra udsendte Expeditioner til Grønland. Fra Kassekommissionen var der d. 3. Januar kommen følgende Skrivelse: Da Selskabet for Tiden hår en temmelig stor Kassebehold- ning, som i Følge Vedtægternes 2 13 kun tør anbringes paa Folio i Nationalbanken og Privatbanken, kan derved kun opnaas den ringe Rente af 1 pro Cent aarlig. Vel tilbyde disse Banker andre Anbringelsesmaader, men dels svare de ikke til Beteg- 8. Febr. SE 24 5 3. Møde. nelsen «paa Folio», dels kunne Pengene ikke heller hurtig hæves, naar de behøves. Kassekommissionen har derfor taget under Overvejelse, om ikke en anden Anbringelse af Kassebeholdningen andensteds vilde være fordelagtig. Da der nu gives Banker og Sparekasser, paa hvilke mindre Beløb forrentes højere og kunne anvises uden Indskrænkning, idet Begrænsningen af Summer, som kunne hæves strax, ligger ved 1000 eller 2000 Kroner, og saa meget sjelden kommer til Udbetaling, uden at Forfaldstiden omtrent kan forudses, saa foreslaar Kassekommissionen at be- nytte sig deraf og indstiller til Selskabet en Tilføjelse til det næstsidste Punktum af Vedtægternes 2 13, saa at det kommer til at lyde saaledes: «Kassereren holder for Selskabets Regning Folio i Nationalbanken og Privatbanken, paa hvilke han indsætter de Summer, som han ikke behøver til løbende Udgifter; dog kunne Beløb, som ere i Behold til saadanne Udgifter, ogsaa efter Aftale med Kassekommiss” sionen anbringes i andre solide Instituter, påa hvilke der kan gives Anvisning til Udbetaling». Kjøbenhavn, den 3die Januar 1884. Ærbødigst Adolph Steen. Medlemmerne bleve ved Skrivelse af 7. Jan. underrettede om, at det heri indeholdte Forslag til Ændring i Vedtæg- ternes 2 13, hvortil senere var knyttet Forslag fra Kassekom- missionen om Tilføjelse af «med længste Opsigelsesfrist eller» efter Ordet «anbringes», vilde blive sat under Forhandling i Mødet den 8de Februar. Denne Forhandling paabegyndtes, men Afgjørelsen udsattes til næste Møde. Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1884. I Henhold til disse vedtog Selskabet at udsætte følgende 3. Møde. << 25 3 8. Febr. Prisopgaver for 1884. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Skjønt det er bekjendt, at efter de ødelæggende Krigsaar 1657—60 og Enevældens Indførelse her i Landet en ikke ringe Del af den gamle Adels Besiddelser paa forskjellige Maader gik ud af dens Hænder, og Gaardene fik nye Ejere, er dette For- hold dog ingensinde gjort til Gjenstand for en indgaaende Undersøgelse. Det er utvivlsomt, at, naar en saadan blev fore- taget med Benyttelse ikke blot af de almindelig tilgængelige, trykte Kilder, men ogsaa af de hidtil enten ubenyttede eller utilstrækkelig benyttede haandskrevne Kilder (særlig Lands- tingenes Justits- og Panteprotokoller), vilde den kunne yde vig- tige Bidrag til Oplysning om de indgribende Forandringer i mange Forhold, der indtraadte efter 1660. Hvor ønskeligt det end vilde være at se de omtalte Forandringer i Ejendoms- forholdene oplyste for hele Landet, vil dog ogsaa en grundig Undersøgelse med Hensyn til en enkelt større Del af dette kunne give vigtige Oplysninger, og idet det erkjendes, at der indenfor det Tidsmaal, som kan indrømmes til Besvarelsen af et Pris- spørgsmaal, ikke kan stilles Fordring til en videre rækkende Undersøgelse, udsætter Videnskabernes Selskab følgende Pris- opgave: Hvilke Forandringer kunne paavises at være foregaaede i Tiden fra 1660 til 1700 i en enkelt større Del af Danmark med Hensyn til Besiddelsen af det tidligere fri Jordegods, og hvilke Resultater kunne deraf udledes med Hensyn til Opfattelsen af de i dette Tidsrum indtraadte Forandringer i de sociale og økonomiske Tilstande? 8. Febr. + 26 3 3. Møde. For det Schouske Legat. (Pris: 400 Kr.) Medens man i den græske Oldtids Fremstillinger af mytho- logiske Personer plejer at tænke sig i det mindste for de fleste Guders Vedkommende en tilgrundliggende og for alle Fremstil- linger fælles Typus, viser en nærmere Betragtning af Monu- menterne ikke blot fra forskjellige Steder, men ogsaa fra samme Sted saa store Forskjelle, at Enheden undertiden synes nær ved at forsvinde. En nøjagtig Undersøgelse af saadanne Billedrækker med deres indre Variationer, f. Ex. af Zeushovedet paa Mønterne fra Elis, og en Sammenligning af disse Variationer med den græske Billedkunsts almindelige Udvikling, synes fortrinlig egnet til at bringe Klarhed om, hvad der med Rette bør forstaas ved mythologiske Typer, særlig Gudetyper, og til at regulere den nyere Videnskabs Opfattelse af dette Begreb. I Erkjendelse heraf udsætter Selskabet en Sum af 400 Kr. som en Belønning for en fornemmelig påa Mønterne grundet Behandling af Spørgsmaalet om Gudetypers Realitet og Betyd- ning hos Grækerne. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) I et System af lineære Ændringer i Planen, bestemte ved fon ==VaæR | Nby CE py, = 47 + by + 042 bey —= 17 Dsy Fie22, kunne vi tænke os udsondret saadanne, for hvilke Koefficienterne tilfredsstille visse Betingelser. Vi ville da sige, at disse danne en Gruppe, dersom to af Ændringerne, udførte efter hinanden, kunne erstattes ved en tredje, og dersom man for enhver Æn- 3. Møde. « 27 34 8. Febr. dring ogsaa finder den omvendte Ændring. Af bekjendte Grupper kunne vi nævne den fuldstændige, det vil sige Gruppen af alle lineære Ændringer, Gruppen af saadanne Ændringer, ved hvilke den uendelig fjerne Linie bliver liggende, af saadanne, der ikke forandre Afstanden mellem to hvilkesomhelst Punkter, af saa- danne, der ikke forandre Vinkler eller Areal o. s. v. I Almin- delighed maa alle de Ændringer, der ikke forandre en given Funktion, danne en Gruppe. Omvendt kan man søge saadanne Funktioner, som ikke ændres af en given Gruppe, og for saa vidt der er såadanne af en simpel Natur, maa Gruppen kunne danne Grundlaget for interessante geometriske Undersøgelser. Lig- nende Betragtninger kunne anstilles for Rummets Vedkom- mende. Et saadant Undersøgelsesprincip er i Virkeligheden klart og bestemt fremsat endog i et videre Omfang end her, hvor vi kun have talt om lineære Ændringer (se F. Kleins Program ved Tiltrædelsen af det mathematiske Professorat i Erlangen 1872), og det er lagt til Grund for vidtrækkende Undersøgelser. Disse have imidlertid for en stor Del algebraiske eller funktionstheore- tiske Formaal, medens Principet har faaet færre rent geometriske Anvendelser. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for et Arbejde, der gaar ud paa at give den almindelige Theori for Grupper af lineære Ændringer i Planen og Rummet og for Dannelsen af hertil hørende Undergrupper, og som, påa Grund- lag af udmærkede Undergrupper, opnaar at sætte bekjendte plan- eller rumgeometriske Forhold i en ny og frugtbar Belys- ning eller at vinde helt nye Resultater. Kemisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.,) Chloroformets Dannelse ved Indvirkning af Chlorkalk paa Alkohol er en kemisk Proces, som udføres i stor Maalestok ; ikke desto mindre ere Processens Enkeltheder ikke nøje kjendte. 8. Febr. <= 28 35 . 3. Møde. Selskabet udsætter derfor sin Prismedaille for en paa selvstæn- dige Undersøgelser grundet fyldestgjørende Tydning af denne Proces i dens Enkeltheder. For det Thottske Legat. (Pris: 400 Kr.) Der ønskes en Undersøgelse af de danske Arter af Rund- orme-Familien Anguillulinæ, som have Betydning for vort Landbrugs Kulturplanter (Hvede, Kløver, Roer 0. s. v.).. Under- søgelsen maa fornemmelig have deres Udviklings- og Livsforhold for Øje og tage særligt Hensyn til Jordbundens naturlige Be- skaffenhed og Kulturtilstand. Oplysende Præparater af de fore- fundne Arter og af de angrebne Plantedele maa medfølge Be- svarelsen i tilstrækkeligt Antal. Der indrømmes en Frist til 3lte Oktober 1886. For det Classenske Legat. Tidligere udsat 1881, (Pris: indtil 600 Kr.) Om de fleste af de her i Landet almindelige Ukrudtsplanters Livsforhold foreligger der allerede mange Oplysninger spredte rundt om i forskjellige botaniske Skrifter; men der savnes endnu et samlet Arbejde, og det er endnu langt fra, at alt er kjendt saaledes, -at deres Optræden over for og deres Kamp med vore sædvanlige i Marken dyrkede Planter derved til fulde kan for- staas. Selskabet ønsker derfor at fremkalde Undersøgelser over de for det danske Agerbrug i dets nuværende Form vigtigste blomsterbærende Ukrudtsplanters Livshistorie, navnlig med Hen- syn til deres Formerings- og Udbredningsmaader, deres Over- vintring, deres Frøs Evne til at bevare Spirekraften under for- skjellige Forhold (f. Ex. Temperatur, Fugtighed, Jorbund m. m.), hvilke Undersøgelser kunne tjene til Belysning af forskjellige andre Spørgsmaal, f. Ex., hvorfor visse Ukrudtsplanter ere fælles 3. Møde. << 29 25 8. Febr. for flere Sædarter, andre derimod udelukkende holde sig til en enkelt Art, hvorfor de optræde med forskjellig Kraft i forskjellige af Landets Egne, samt hvorledes de bedst kunne bekæmpes af Agerbrugeren. Endelig vilde det ogsaa være ønskeligt, om de Oplysninger, som det er muligt at samle om, naar, hvorfra og paa hvilke Maader de forskjellige Arter ere indvandrede her i Landet, bleve bragte til Veje, fordi de ville kunne have Betyd- ning saa vel i kulturhistorisk som ,plantegeografisk Henseende. Selskabet udsætter derfor en Pris af indtil 600 Kroner for det Arbejde, der i en til Tidsfristen passende Begrænsning leverer væsentlige Bidrag til Løsningen af de her antydede Spørgsmaal. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for det Thottske Legat udsatte Opgave, for hvilken Indleveringsfristen først ud- løber 31te Oktober 1886, indsendes Prisskrifterne inden Ud- gangen af Oktober Maaned 1885 til Selskabets Sekre- tær, Professor Dr. II. &. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Be- svarelser tilbage. Redaktøren fremlagde det udkomne 3die Hæfte af Over- sigterne for 1883. 8. 22. Febr. & 30 3 3. 4. Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 65 —94 opførte Skrifter, deriblandt «Bemærkninger om Varægerspørgs- maalet» af Selskabets Medlem, Docent, Dr. Vilh. Thomsen. 4. Mødet den 22% Februar. (Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Hannover, Steen, Johnstrup, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Joh. Steenstrup, Heiberg, Sekretæren, Wimmer.) Professor, Dr. A. Hannover meddelte Undersøgelser angaaende Hjerneskallens Bygning hos synotiske menneskelige Misfostre og foreviste forskjellige herhen hørende Præparater og Tegninger. Denne Afhandling vil blive optagen i Skrifterne. Skolebestyrer, Dr. J. L. Heiberg gav derefter en Med- delelse om et Falsum vedrørende Archimedes. Denne Meddelelse vil blive optagen i Oversigterne. Den i forrige Møde afbrudte Forhandling om en Forandring i Vedtægternes 2 13 gjenoptoges. Forslaget var nu ved følgende Skrivelse fra Kassekommissionen forelagt i en ny Skikkelse: I Henhold til de Forhandlinger, som fandt Sted i Selskabets Møde d. 8. Febr. d. A., og hvoraf formentlig fremgik, at Sel- skabet ikke ønskede andre Baand lagte paa Bestemmelsen om Kassebeholdningens Frugtbargjørelse end de, der ere forenelige med tilbørlig Sikkerhed, skal Kassekommissionen forelægge et nyt Forslag til Affattelse af det næstsidste Punktum i Vedtæg- ternes 2 13, hvorved ogsaa det Hensyn er taget, at opnaa en Redaktion, som kan staa upaavirket af de Svingninger i de for- skjellige Pengeinstituters Soliditet, som Tiderne maatte medføre. 4. Møde. + 31 > 22. Febr. Forslaget lyder saaledes: «Kassereren indsætter efter Aftale medKasse- kommissionen den Del af Kassebeholdningen, som ikke er nødvendig til mindre, løbende Udgifter, påa hensigtsmæssigste Maade i solide Pengein- stituter». Kjøbenhavn, den 14de Februar 1884. Ærbødigst Adolph Steen. Den saaledes affattede Ændring af næstsidste Punktum i Vedtægternes 2 13 vedtoges. Fra Universitetet i Edinburgh var der sendt Indby- delse til Selskabet om at sende en Delegeret som Gjæst til at overvære dets Trehundredaarsfest den 16de—18de April. Sel- skabet overdrog Professor, Dr. Ussing, som var villig dertil, at repræsentere det ved denne Lejlighed. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med den geologiske Komité i St. Petersborg og med Universi- tetet i Tokio i Japan. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 95—126 opførte Skrifter, blandt hvilke Sekretæren særlig henledede Op- mærksomheden paa en større Sending fra la Société Impérrale des Amis d” Histoire naturelle, d'Anthropologie et d' Ethnographee aa Moscou. 7. Marts. << 32 34 5. Møde. 5, Mødet den 7% Marts. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Steen, Johnstrup, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Sekretæren, Lutken, Jul. Lange.) Professor, Dr. H. G. Zeuthen gav en Forklaring af en Kritik hos Pappos af et Sted i Apollonios” Keglesnits- lære. Indholdet af denne Meddelelse vil blive optaget i et større Arbejde. Docent Julius Lange føjede en udfyldende Bemærkning til sine tidligere meddelte Undersøgelser over det ioniske Ka- pitæls Oprindelse. En Meddelelse herom vil blive optagen i Oversigterne. Sekretæren meddelte, at han ved Sognefoged Andersen i Melby ved Assens havde faaet tilsendt Prøveblåde af en Faktor- tavle for Tallene op til 504000, som var udregnet af en i Sognet boende Mand, Gorm Madsen. Sekretæren bemærkede, at dette Arbejde vel ikke vilde komme Videnskaben til Gode, da man for nylig har fuldendt Faktortavler op til 9 Millioner, men at ikke des mindre den arithmetiske Interesse, Flid og Regnedyg- tighed, som her var lagt for Dagen af en Mand, der ikke vidste noget om, at andre vare komne ham i Forkjøbet, fortjente at fremhæves. Tillige skulde han bemærke, at Hr. Madsen havde givet sine Tavler samme hensigtsmæssige Indretning, som benyttes af Chernac og Burckhardt. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 127— 148 opførte Skrifter. 6. Møde. 233 34 Oversigt over Reguskabet for Aaret 1883. 21. Marts. w Kr: Indtægt. . Kassebeholdning ved Aarets Begyndelse: a. Rede Penge (Selskabet tilhørende) .....- 2767 b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag . .. | 4351 BREUM alle LN RT eee eee he 3920 HEKOR Sølv ne daner sa Eee dene 75 (Foruden 6 mindre, forskjellige Sølvmedailler til Værdi 38 Kr.). FEE DE . Renter og Udbytte: a. 220000 Kr. indskrevne i Statskassen, Rente. | 8800 1600 — amortisable Statsobligationer. . . 64 23700 — Husejer Kreditforenings Oblig.. . 948 3800 — Østifternes Kreditforenings Oblig. 1152 51200 — Kjøbenhavns Laans Oblig..... 2048 6400 — i Rigsbank. Oblig.........- 256 liv 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte . . Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis.......- 400 Etatsraad Schous og Hustrus Legat... ... 100 b. Til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelig Hjelmstjerne-Rosenkroneske SEE ses ON ARNE Bak ER SE VSL SEorySalgfaf” Selskabets Skrifter 57 ad 5 Hentet af Folio:i- Banken 4, 1 DE E 04 . Tilfældige Indtægter : Salg af 6400 Kr. Rigsbank Oblig, med Rente | 6414 4 Oblig. i Staden Kjøbenh. Laan udbetalte. . | 7000 Samlet indtægt . . - Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884, Øø. Kr. Øø 68 45 " DRE TUNE G ” Fr ED Hg 9 51 " tr 500| mr 1590 | 52 395 | 38 52 | 24 93 ——" 13414 | 93 . (35786 | 20 3 21. Marts. 34 35 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1883. 6 AAR 0 | fe Ce 5 (6) Udgift. | 1. Selskabets Bestyrelse: | a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet samt Budet........ 2620 " BAG rat att oner Es FR TS ER MENE EGEDE, 2007" mn sr Brændsel SE SÆT oser de RFS ERNE PE T1 | 66 (SY ENGER BR NERE SURE E Sastre Ehe te ser Je 49 | 76 en Kontors Udejter se Er SE SE GSADE ESKE 580 | 42 EM DEN Se ER Ære Eder BE Sonet re EDER 397 Bd 3019 | 43 2, Til Selskabets Forlagsskrifter: Kr. Øre. || å. Trykning af Oversigterne ..... 898. 30 || disses hæl nins FA. SE. AKER 213. 84 | den franske ;Résumé ..". 102 | | Kobber ik ra er 93 Ra | AD SDR Se META OGS b: Trykning”af "Skrifterne. VÆRT PRRERE H22 disses Hænder 2 106. 60 Pipin tlSkrN terne SMST 585. 12 Tegninger til Samme 4% esgrare 685. " Extraordinært, femte Rækkes For- syning med-Tavwler dress 1314 AS ——] 2301 | 29 SLOT ADDED) ES SE EEN 54' og By EN s KE JO NSEDESE SKER 513 | 80 dt Regestd" diplomati SS xD ER DS 1794 | 61 || BEBEEHE BE DN VD 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Med- lemmer: ASA RSS Ka DELSE ME SDN Øs er ! b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse Ah) EET] Ud UA 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- skabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer: | | ar AB'Selskabets” Midler ss TES REESE RE AN IUINS: | b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse: | &. Til Udgivelse af en Katalog over den | danske Literatur ved Justitsraad Bruun. . 211 | 48 7. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog . 200 | » od. Til Prof. V. Schmidts Hieroglyfindskrifter 150 | » || ER EN OD Overføres 5... 4) SAMOS EEN 6. Møde. <= åh 21. Marts. Oversigt over Reguskabet for Aaret 1883. Udgift. i | TVENDE Overført . .. HEAD N Had bg js aen 5. Pengepræmier og Medailler: | | a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis ....... TÅ Er Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... nå om HSARSSElskåbets "Kasse! 14 /74973—, 2.90 rå VAN nn). m | | 6. Tilfældige Udgifter: | | a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske | | | igamtess Arbejder SN. SS BELSATSE Re Belts SM SE vå nm ERR Baha ne knas nobsabdeltget mane ate koles K0 T. Indkjøb af Obligationer: 2000 Kr. Østifternes Obligationer ...... 1882 | 77 | 11700 — uopsigelige Kreditkasse Oblig.. . . 111217) 41 | EET |.13100 18 8. Kassebeholdning: | | a. Rede Penge (Selskabet tilhørende) ...... 5927 | 76. | b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag . ..f 5378, 49 | Clan DT LA/A SELE TDK HT FRR SEE DEKESSSENSEE KEANE 320| 1» an 6ESølvmedailler 2. Fr Er ES Eg, FS DEN (Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi 38 Kr. opbevares i Kassen) sis 111701) 95 Samlet Udgift . . . |. ...|.. 135786) 20 3" 21. Marts. 4. April. = 36 3% 6. 7. Møde. 6. Mødet den 21% Marts. (Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Colding, Barfoed, Mehren, Holm, Lutken,. S. M. Jør- gensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren, Steen.) Hs. Excell. Gehejmeraad J. N. Madvig foredrog Be- mærkninger om de Frigivnes forskjellige Stilling i Grækenland og Rom i deres Forhold til andre Livs- indretninger og Standsforskjelligheder. Et Udtog af dette Foredrag vil blive optaget i Oversigterne. Kassekommissionen fremlagde den paa Side (33)—(35) trykte Oversigt over Regnskabet for 1883. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 149— 171 opførte Skrifter, hvoriblandt en Gave fra Selskabets uden- landske Medlem, General Kokscharow. 7. Mødet den 4% April. (Foruden Hr. Højesteretsassessor A.F. Krieger, der var tilstede som Gjæst, vare 17 Medlemmer tilstede, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Gislason, Mehren, Holm, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Meinert, Goos, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren.) Selskabet havde siden forrige Møde mistet et indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. phil. Poul Sofus Vilhelm Heegaard, som var optagen til Medlem den 8de Decbr. 1876 og døde den 27de Marts, samt et udenlandsk Medlem, Histori- keren Auguste-Marie Mignet, Secrétarre perpétuel de UV Åca- démie des sciences morales et politiques i Paris, som var optagen til Medlem den 17de April 1868 og døde den 24de Marts d. A. 7. 8. Møde. SS Pol 153- 4. 18. April. Gehejmearkivar A. D. Jørgensen fremsatte Bemærk- ninger om Opfattelsen af Slesvigs Inkorporation 1721. Denne Afhandling vil foreløbig ikke blive offentliggjort. . Redaktøren forelagde det nylig udkomne Iste Hæfte af Oversigten for 1884 og af Selskabets Skrifter, historisk-filosofisk Afdeling, den dte Rækkes V Bind, Nr. 3, indeholdende: J. kL. Ussing, Nye Erhvervelser til Antiksamlingen i Kjøbenhavn. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 172— 202 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra d'Hrr. Biker i Lissabon, Professor Kjerulf i Kristiania, John Newlands i London og Dr. H. v. Swiecicki i Erlangen. 8. Mødet den 18% April. (Tilstede vare 11 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Gislason, Steen, Jul. Petersen, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Sekretæren, Mehren, Wimmer.) Selskabet havde siden sidste Møde mistet et udenlandsk Medlem, nemlig Kemikeren Jean-Baptiste Dumas, secrétaire perpétuel de VAcadémie des sciences i Paris, som var bleven Medlem af Selskabet den 4de Novbr. 1842 og døde den Ilte April d. A. Professor, Dr. phil. T. N. Thiele holdt et Foredrag om Baneberegning for Planeter ved en Modifikation af de Kepplerske Love. Denne Afhandling vil blive optagen i Oversigterne. Ved Professor Gislason fremlagdes en Afhandling af Rektor, Dr. phil. J. Thorkelsson: Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla, som ligeledes vil blive optagen i Oversigterne. AF iApril/ 2. Maj. + <= 38 2 8. 9. Møde. Da Funktionstiden var udløben for Selskabets Sekretær og Arkivar og for dets Redaktør, foretoges Valg til disse to Poster. Professor, Dr. H. G. Zeuthen gjenvalgtes til Sekretær og Arkivar og Docent, Dr. Vilh. Thomsen til Redaktør for de næste fem Aar. I Kassekommissionen skulde Prof., Dr. E. Holm efter Tour fratræde, men gjenvalgtes. Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den historisk- filosofiske Klasse optog Selskabet til indenlandsk Medlem Højeste- retsassessor V. L. Finsen og til udenlandsk Medlem Gehejme- raad, Prof., Dr. H. L. Fleischer i Leipzig. Fra Laboratorieassistent, Cand. polyt. Th. Thomsen var der indkommen en Afhandling: Undersøgelser om Lige- vægtsforholdene i vandige Opløsninger, med Ønsket om at faa den optagen i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelse af denne Afhandling nedsattes et Udvalg bestaaende af Lektor S. M. Jørgensen og Docent Christiansen I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 203—221 opførte Skrifter. 9. Mødet den 2den Maj. (Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Jul. Thomsen, Johnstrup, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen, Sekretæren, Lutken.) Siden forrige Møde havde Selskabet atter mistet et inden- landsk Medlem, Professor, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, Jørgen Christian Schiødte, der var optagen i Selskabet d.13de Decbr. 1844 og afgik ved Døden d. 22de April. Lektor, Dr. S. M. Jørgensen gav en Meddelelse om en mærkelig Analogi mellem Vand og Ammoniak. Denne N Meddelelse vil blive offentliggjort andensteds. 9. Møde. <= 39 35 2. Maj. Fra Direktionen for Carlsbergfondet var" der ind- kommen og fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning for Aaret 1882—83. Beretning for Åaret 1882—83, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1882—83. I. Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører, skal følgende meddeles: MEE åboratoriets Lokaler; Inventariums0ssuv: Til Anskaffelse af nogle nye Skabe og andet lignende Inventarium er udgivet omtr. 350 Kr. Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater have medført en Udgift af omtr. 1420 Kr., hvoraf til Platinredskaber omtr. 100 Kr., til en fin Vægtskaal, efter Bunge, med Lodder omtr. 340 Kr., til Indretning af Vandkulturer omtr. 150.Kr., til Pasteurske Kolber 60 Kr. 0. s. v. Udgiften til Bøger var omtrent 346 Kr. 2. Laboratoriets Personale. Der har ikke fundet nogen Personalforandring Sted. D'Hrr. J. Kjeldahl og Dr. phil. E. C. Hansen have altsaa været Laboratoriets Forstandere, d'Hrr. W. Johannsen og Ph. Gram ÅAssistenter ved den kemiske Afdeling og Hr. L. Knudsen Assistent i den fysiologiske Afdeling. — Laboratoriet har hele Aaret havt to faste Karle. 2. Maj. 2. Maj. Indberetning omtalte Undersøgelser over Albuminstoffernes Om- dannelser, men da han saa, at det store Antal Kvælstofbestem- melser, som maatte blive nødvendige derved, vilde kræve et uoverkommeligt Arbejde, naar de skulde udføres efter de Methoder, man hidtil har kjendt, henvendte han sin Opmærksomhed paa at udarbejde en ny Methode, som, uden at staa tilbage i Nøj- agtighed, lettere og hurtigere end de ældre kunde føre til Maalet. Resultaterne af disse Arbejder, som førte til en tilfredsstillende Løsning af Spørgsmaalet, ere nedlagte i det første af de ovenfor nævnte Hæfter af «Meddelelserne». Under Anvendelse af den nye Methode med en senere hen foretaget lille Forbedring har han i Aarets Slutning kunnet gjenoptage de oprindelige Under- søgelser over de peptiske Fermenter i Maltet 0. s. v. Hr. Assistent Gram har, næst efter paa forskjellig Maade at have været Hr. Kjeldahl behjælpelig med de foran nævnte Arbejder, udført et større Antal Analyser af Mæskningen paa dens forskjellige Stadier, — endvidere anstillet Undersøgelser over den forskjellige Beskaffenhed af de Dextriner, som dannes ved Mæskning ved ulige høje Temperaturer, — fremdeles ved Hjælp af den nye Methode bestemt Kvælstofmængden i Urten påa ethvert Stadium af Hovedgjæringen, — samt anstillet en stor Række Forsøg med det glutendannende Ferment i Hvede. Hr. Assistent Johannsen har fortsat sine Studier og Undersøgelser af Byg med særligt Hensyn til dets Beskaffenhed som «Melbyg» og «Glasbyg». Den fysiologiske Afdeling. Hr. Dr. Hansen har fortsat sine theoretiske og praktiske Undersøgelser over Alkoholgjærsvampene og offentliggjort Største- delen deraf i det ovenfor nævnte det Hæfte af «Meddelelserne». Disse Undersøgelser blive bestandig fortsatte, navnlig underkastes Sporernes Spiring og «levure- aérobi» - Dannelserne indgaaende Studier. Hr. Assistent Knudsen har gaaet Hr. Dr. Hansen til- haande ved en stor Del af hans Arbejder og tillige selvstændig 2. Maj. <= 42 5 9. Møde. arbejdet paa en Opgave, hvorom det nærmere senere vil blive meddelt. IL. Til de under Statuternes II B anførte Formaal havdes til Raadighed den iste Oktober 1882 29525 Kr., hvortil i Aarets Løb kom en Indtægt af 40000 Kr. Af denne Sum er udbetalt til videnskabelige Foretagender og Rejser 21393 Kr. 75 Øre, nemlig 1) 800 Kr. til Cand. phil. Trenckner til Udgivelse af et Pali Haandskrift (en af de fire saa kaldte Nikayaer), 2) 1800 Kr. til Docent Julius Lange til kunsthistoriske Undersøgelser, 3) 1000 Kr. til Cand. juris C. Nyrop til en dansk Industri- historie, 4) 500 Kr. til Gand. mag. Kristoffer Nyrop til fort- satte Undersøgelser om de franske Heltedigte, 5) 1500 Kr. til Kapitajn Madsen til et Værk om Stenalderens Fund og Mindes- mærker, 6) 1000 Kr. til Professor Julius Thomsen til en tysk Udgave af hans thermo-kemiske Afhandlinger, 7) 200 Kr. som Tilskud til Udgivelsen af C. W. Smiths russiske Literatur- historie, 8) 1332 Kr. 92 Ø. til Trykningen af Gehejmelegations- raad P. Vedels Udgave af J. H. E. Bernstorffs Korrespondance, 9) 329 Kr. 83 Ø. til Indbindingen af samme Værk, 10) 4000 Kr. til Pastor Malling-Hansen til Iagttagelser over Periodiciteten i det menneskelige Legemes Væxt, 11) 1000 Kr. til Dr. H. Petersen til et Værk om danske gejstlige Sigiller i Middel- alderen, 12) 500 Kr. til Dr. phil., Arkivar O. Nielsen til hans videnskabelige Studiers Fremme, 13) 300 Kr. til Adjunkt Trau- stedt til Bekostningen ved Tegninger af enlige Søpunge, 14) 491 Kr. til Trykning af Seminarielærer O. Kalkars Ordbog over ældre Dansk, 15) 500 Kr. til Dr. Kromann til hans videnskabelige Studier, 16) 1500 Kr. til Docent, Dr. V. Thomsen til en Udenlandsrejse, 17) 840 Kr. til Pastor, Dr. phil. H. Rørdam til Udgivelse af historiske Kildeskrifter, 18) 1000 Kr. til Dr. phil. Fr. Meinert til et Arbejde om Skolopenderens. Hoved, 19).500 Kr. til Cand. mag. G. M. R. Levinsen til et Arbejde om nordiske 9. Møde. << 43 3 2. Maj. Annulata o.s.v., 20) 500 Kr. til Pastor Feilberg til Under- søgelser om den jydske Almues Sæder og Skikke, 21) 800 Kr. til Cand. polyt. Th. Thomsen til videnskabelige Arbejder, 22) 1000 Kr. til Dr. phil. J. Fridericia til en videnskabelig Rejse. Af Hensyn til mulig indtrædende større extraordinære Krav har Direktionen efter Samraad med Fondets Stifter besluttet at danne et Reservefond, medens de aarlige Indtægter syntes meére end tilstrækkelige til at bestride de Afdelingerne A og B- paa- hvilende Udgifter, og der er derfor i Aarets Løb indkjøbt for 45000 Kr. Indskrivningsbeviser i Statskassen, saaledes at af de nævnte tvende Afdelinger ejer Afdeling A de 20000 Kroner og Afdeling B 25000 Kroner. III. Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til " Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen fremdeles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Ved Overtagelsen for nogle Aar siden af de for Museet bestemte Lokaler paa Slottet manglede, som bekjendt, en Del af den kunstneriske Udsmykning af Værelserne, som i Forbin- delse med de udstillede Gjenstande skulde bidrage til at give et fyldigere Billede saavel af vigtige Perioder og Begivenheder som af mærkelige Bygninger i ældre Tider i Danmark. For efterhaanden at bøde paa denne Mangel har Bestyrelsen siden sidste Beretning og indtil iste Oktober 1883 overdraget Etatsraad Heinr. Hansen at udfylde nogle hidtil tomme Vægge- pladser i det for Tycho Brahe bestemte Værelse med Malerier 2. Maj. SE 44 3% 9. Møde. efter gamle Afbildninger af Uranienborg og Stjerneborg. Ved samme Kunstner er til bestemte Pladser i Kong Frederik den Tredies større Værelse udført et Maleri, forestillende den svenske Konge Carl Gustav, der foran Kronborg affyrer den første Kanon mod den hollandske Flaade, samt et Maleri, der forestiller Borg- mester Hans Nansens og Rigsraad Otto Krags bekjendte Møde paa Højbro kort forud for Souverænitetens Indførelse. Til det nævnte Værelse er endvidere, til en aabentstaaende Plads, erhvervet et Billede af Marinemaler Neumann: Kaptajn Peter Bredal, der (1658) under Fjendens Ild frelser sine Skibe ud af den tilfrosne Nyborg Fjord. Ved Udsmykningen af en Væg i Museets ældste Afdeling har Historiemaler L. Frøhlich paabegyndt en større malerisk Fremstilling i Lighed med Tapetet i Bayeux af den danske Erobring af England. Af Skulpturarbejder har Billedhugger Ring udført i Gips en Statue af Thyra Danebod, og Billedhugger Carl Smith, ligeledes i Gips, en Buste af Borgmester Hans Nansen. Ved Indkjøb har Bestyrelsen desuden — foruden en hel Del gamle Møbler og kobberstukne Portræter til Supplering af tidligere Samlinger — erhvervet et Maleri af Frederiksborg Slot i dets ældre Skikkelse ved Heinrich Hansen og ikke faa Portræter, nemlig af Gehejmeraad Palle Krag til Katholm, Kaptajn Jørgen Krag, Oversekretær Erik Krag og Hustru Vibeke Rosenkrantz, Gehejmeraad, Vicestatholder Frederik Krag til Stensballegaard og hans tre Hustruer: Helvig Eleonore Juel, Charlotte Amalie Griffenfeldt og Edele Krag. Fremdeles Hermann Mylius med Frue, Slotspræst Bluhme, Prokantsler Erik Pontoppidan, Gehejme- raad J. Collin, Kammerraad Drewsen, Malerne Marstrand og Constantin Hansen og Malerinden Fru Jerichau. Af Gaver har Museet modtaget af Hr. Partikulier Schade: et Livjægergevær, brugt ved Udfaldet i Classens Have; af en ubenævnt: Portræter af Tordenskjold, Kopi af Hornemann efter Denner, og af Orla Lehmann, malet af Fru Jerichau; af Frøken 9. Møde. + 45 3 2, Maj. Petersen i Skanderborg: et Portræt af Fru Gyllembourg som ung; samt af Enkegrevinde Knuth, født Løvenørn: en gammel Damedragt, der har tilhørt en Slægtning af den berømte Poul Løvenørn. Kjøbenhavn, den 8$de Marts 1884. Allerunderdanigst J.J. A:Worsaae. F. Meldahl. E. Holm. J. C. Jacobsen. Direktionen for Carlsbergfondet: Kjøbenhavn, den 3ite Marts 1884. J. N. Madvig. C. Barfoed. E. Holm. Japetus Steenstrup. Panum. Selskabet vedtog at indtræde i Bytteforbindelse med United States (Geological Survey og med The Chief Signal Officer, U. S. Army, begge i Washington. Det i Mødet d. 18de April nedsatte Udvalg til Bedømmelse af Laboratorieassistent, Cand. polyt. Th.Thomsens Afhandling: Undersøgelser om Ligevægtsforholdene i vandige Opløsninger, havde afgivet følgende Betænkning : Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning om en af Hr. Assistent Th. Thomsen indsendt Afhandling: Under- søgelser om Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger, hvilket vi herved have den Ære at efterkomme. Forfatteren søger paa en ny Maade at løse den Opgave, hvorledes forskjellige i Vand samtidig opløste Forbindelser dele Opløsningsmidlet imellem sig, idet han som det ene opløste Stof benytter et Legeme, der i vandig Opløsning drejer Polarisations- planet. Som saadant anvender han Vinsyre, hvilken særlig egner sig dertil, idet den. er meget letopløselig i Vand og dens specifike Drejningsevne varierer stærkt med Koncentration og Temperatur. Da de foreliggende Undersøgelser herom ere util- strækkelige, har Forf. undersøgt dette Forhold meget nøje og 2, Maj. SE 46 8x 9. Møde. fundet, at den specifike Drejningsevne af vandige Vinsyreopløs- ninger for samme Temperatur og forskjellig Koncentration kan udtrykkes ved en lineær Ligning, som er forskjellig for forskjellige Temperaturer. Ved nu samtidig at opløse andre Stoffer, som ikke kunne antages at have nogen Indflydelse paa Vinsyrens Drejningsevne, i Vædsken og undersøge den blandede Opløsnings specifike Drejningsevne, finder han, hvilken Koncentration Vin- syren har i den blandede Opløsning, med andre Ord, hvormeget af Opløsningsmidlet Vinsyren, og hvormeget det andet Legeme har forenet sig med. De Forsøg, Forf. saaledes har udført med Citronsyre, føre til, at Vinsyren og Citronsyren dele Vandet i ligefremt Forhold til deres Mængde. Den samme simple Lov gjælder for Blandinger af Vinsyre og Eddikesyre. For Svovlsyre gjentager det samme sig, naar man antager, hvad ogsaa andre Omstændigheder antyde Sandsynligheden af, åt Svowlsyren er tilstede som SO, H,, altsaa som den almindelige tobasiske Syre + 2 Mol. Vand. Vi bemærke dog hertil, at naar dette er sand- synligt for Svovlsyrens Vedkommende, synes det ikke mindre sandsynligt, at Eddikesyren maa opfattes som C,H,(0H),: man kjender jo endog en Æthylætherart af en saadan Eddikesyre ligesom af den homologe Myresyre. Det er imidlertid muligt, at en saadan Eddikesyre dissocieres lettere end den analoge Svovlsyre. I alle Tilfælde ere de Resultater, som Forf. ved sit med stor Anvendelse af Tid og Omhu udførte Arbejde, hvilket han selv betegner som en Indledning til mere omfattende Under- søgelser, har frembragt, saa smukke og lovende, at vi maa anbefale Arbejdet til Optagelse i Selskabets Oversigter, hvortil det påa Grund af sit mindre Omfang bedst synes at egne sig. Kjøbenhavn den Iste Maj 1884. G. Christiansen: S. M.dJørgenseni;, Affatter. I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage Afhandlingen i sine Oversigter. 9. Møde. + 47 3 2. Maj. I Anledning af Sekretærens Meddelelse om, at han til Efteraaret ventede at tiltræde en længere Udenlandsrejse, billigedes det, at Redaktøren, som var villig dertil, overtog Sekretærens Forretninger under hans Fraværelse, for saa vidt den ikke mod Forventning skulde strække sig ud over ét Selskabsaar. Sekretæren meddelte endvidere, at der var kommen Skri- velse fra det nylig valgte udenlandske Medlem, Gehejmeraad H. L. Fleischer, hvori han takkede for Optagelse i Selskabet, samt at 3dje Bind af Stephens: The Old-Northern Runic Monuments, hvortil Selskabet har ydet Understøttelse, nu var udkommet og 20 Expl. tilsendte Selskabet. Ordbogskommissionen gjorde mundtlig Meddelelse om sin Virksomhed i det forløbne Aar i Overensstemmelse med følgende senere indkomne Beretning: Kun faa Maaneder efter at Ordbogskommissionen havde afgivet sin forrige Beretning (se Oversigt for 1883, S.(25)), led den et smerteligt Tab, idet. dens ældste Medlem, Professor Svend Grundtvig, bortkaldtes ved Døden den 14de Juli 1883. Efter at Selskabet i sit Møde den 1%Yte Oktober s. A. havde overdraget de to tilbageværende Medlemmer at fortsætte Arbejdet alene, have vi ligesom hidtil søgt at fremme dette af bedste Evne, saa vidt det beroede paa os. Men Kommissionen maa desværre beklage, at Hr. Såby i det forløbne Aar kun har set sig i Stand til at levere et forholdsvis ringe Kvantum Manuskript. Dette Manuskript (fra Velandsurt til Veriantsurt) er af Kommissionen gjennemgaaet og gjort færdigt til Trykning paa lignende Maade som det tidligere. Kjøbenhavn, i Maj 1884. Vilh. Thomsen. udv WamMmm er: 2. Maj. SE 48 35 9. Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 222—245 opførte Skrifter, deriblandt som privat Gave et større Værk med Atlas af Verbeek over Sumatras Vestkyst. Som Gave fra Professor Le Paige i Liége fremlagde Sekretæren endvidere en Række mathematiske Afhandlinger af denne, der vare komne for sent til at optages paa Mødets Bogliste. 10. Møde. se 49 35 17. Oktober. 10. Mødet den 17% Oktober. (Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Jul. Thomsen, Stéen, Johnstrup, Lutken, Christiansen, Wimmer, J. Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Vilh. Thomsen, fung. Sekretær, Topsøe, Panum, Krabbe.) Selskabet havde i Løbet af Sommeren mistet et indenlandsk Medlem, Konferensraad, Lic. theol. og Dr. phil., fhv. Professor ved Universitetet, Rasmus Nielsen. som var bleven Medlem af Selskabet den 8&8de December 1876 og døde den 30te September d. A., samt et udenlandsk Medlem, fhv. Rigsantikvar, Dr. phil. Bror Emil Hildebrand, en af de Aderton i Svenska Akade- mien i Stockholm og dette Selskabs Medlem siden den bte December 1845. Han døde den 30te August d. A. Derpaa holdt Docent C. Christiansen et Foredrag om de hvide Legemers optiske Egenskaber. Denne AÅAf- handling er optagen i Oversigten (S. 115—142). Redaktøren, Dr. Vilh. Thomsen, meddelte, at han i Hen- hold til Selskabets Beslutning den 2den Maj d. A. indtil videre havde overtaget Forretningerne som Selskabets fungerende Sekretær. Sekretæren meddelte, at Kassekommissionen havde gjen- valgt Professor Steen til Formand. Da Professor Panums Funktionstid som naturkyndigt Med- lem af Carlsbergfondets Direktion og af Bestyrelsen for Carls- bergs Laboratorier var udløben den 2Zåde September d. A., foretoges Valg for de næste ti Aar, og Prof. Panum gjenvalgtes. Sekretæren meddelte, at Selskabet fra Bibliothekaren for det store kgl. Bibliothek havde modtaget 50 Exemplarer af Bibliotheca Danica, 5te Hæfte, som ere omdelte til Medlemmerne, samt at af Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet var udkommet Overs. over d. K D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 4 17. Oktober. ' <= 50 5 10. Møde. Il. Binds 3die Hæfte, hvoraf Exemplarer vare omdelte til de Medlemmer, der havde modtaget de tidligere udkomne Hæfter. Redaktøren meddelte, at i Sommerens Løb var udkommet 6te Rækkes I Binds 9de og 1Ode Hæfte af Selskabets Skrifter, mathematisk - naturvidenskabelig Afdeling, indeholdende: Han- nover, Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia, og Samme, Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia, samt "af samme Afdeling og Række II Binds 6te Hæfte, inde- holdende: J. P. Gram, Undersøgelse angaaende Mængden af Primtal under en given Grænse, og endelig 2det Hæfte af Over- sigt for 1884. Selskabet havde gjennem Udenrigsministeriet fra den kgl. Storbritanniske Regering modtaget «Report on the scientific results of the exploring voyage of H. M. S. Challenger» (Bogl. Nr. 503) og "besluttede at takke Udenrigsministeriet og bede dette bringe den Storbritanniske Regering Selskabets Tak for denne store Gave. Endvidere meddelte Sekretæren, at Sel- skabet havde modtaget fra Universitetet i Edinburgh: Sir A. Grant, «The story of the University during 300 years», fra private Personer bl. a. en større Række Afhandlinger fra Prof. Lieblein i Kristiania, to Afhandlinger fra Dr. Marchesetti i Triest, en fra Hr. A. Preudhomme de Borre i Bruxelles samt nogle anonyme, hvilke alle vare optagne paa Boglisten. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 500—566 opførte Skrifter. I1. Møde. & 51 3 31. Oktober. 11. Mødet den 31'e Oktober. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Holm, Lutken, Krabbe, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Heiberg, Finsen, Vilh. Thomsen, fungerende Sekretær.) Paa Prof. Dr. phil. H. G.Zeuthens Vegne forelagde Skole- bestyrer Dr. phil. J. L. Heiberg en Afhandling af denne om Keglesnitslæren i Oldtiden. Denne Afhandling vil blive optagen i Skrifterne. I Henhold til en Skrivelse af 10de Oktober d. ÅA. fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der paabød Selskabet at rømme de Kontor- og Arkivrum, som det hidtil havde haft i Brug paa anden Sal i Prinsens Palais, i Løbet af 14 Dage, havde den fung. Sekretær i Forening med Kassekommissionens Formand, ifølge en i forrige Møde meddelt Bemyndigelse fra Selskabet, indtil videre lejet en til dettes Brug egnet anden Sal ved Stranden Nr. 2, hvor der var god Plads til Boglager og Arkiv i to rummelige Pakhuslokaler og to lyse Kontorværelser. Sekretæren meddelte, at Boglager og Arkiv allerede var flyttet og at Kontorets Flytning vilde foregaa i Begyndelsen af Novem- ber, til hvilken Tid Lokalet, der efter Christiansborg Slots Brand midlertidig benyttedes af Rigsdagens Bureau, ventedes rømmet af dette. N I Henhold til en Betænkning, afgiven af den Komité (J. L. Ussing, V. Thomsen, Wimmer), som var nedsat i Anled- ning af et Andragende fra Sognepræst H. Dahl om en Under- støttelse til Forarbejderne ved anden Udgave af + Dansk Hjælpe- ordbog», bevilgede Selskabet ham en saadan af 200. Kr. af den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stiftelses "Tilskud. Betænkningen var saalydende: Hr. Pastor H. Dahl har i et Andragende til det Kgl. Danske " Videnskabernes Selskab ansøgt om en Understøttelse i "Anled- ning af en paaåtænkt ny Udgave af sin «Dansk Hjælpeordbog». Ar z 31. Oktober. SE 52 2> 11. Møde. Undertegnede, hvem Selskabet har overdraget at udtale sig om dette Andragende, anerkjende gjerne den Ihærdighed og Uegennyttighed, hvormed Hr. Dabl i en lang Aarrække har søgt at værne om Modersmaalets Kenhed. Uagtet vi paa mange Punkter maa erklære os uenige med Forfatteren baade i de almindelige Betragtninger og i den Maade, hvorpaa han i det enkelte har søgt at gjennemføre sine Tanker, kunne vi derfor anbefale Selskabet ligesom tidligere (se Oversigt 1874, 5. 38) at støtte Hr. Dahl ved at bevilge 200 Kroner til de Arbejder, som han anser for nødvendige til at forberede den nye Udgave af «Hjælpeordbogen». Kjøbenhavn den 30te September 1884. J.L. Ussing. Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer, Afratter. Sekretæren meddelte, at der var indkommet fem Afhand- linger som. Besvarelser af Selskabets Prisopgaver for 1883, nemlig 3 for den astronomiske Opgave om de smaa Planeters Baner omkring Solen 0o.s.v., 1) påa Dansk med Motto: «Loin d'expliquer Vexistence des petites planétes par une altération du systéme primitif de TUnivers, on est plutåt porté présente- ment å Groire qu'elles ont été réguliérement formées comme les autres, et par suite des mémes lois» (Le Verrier), 2) og 3) paa Fransk, den ene med Motto: «Les sciences rapprochent les nations», den anden med Motto: «Inter Jovem et Martem inter- posui planetam» (Keplerus, Opera omnia, I, 1858, 107). End- videre 4) en Besvarelse paa Tysk af den naturhistoriske Opgave "om fyldte eller dobbelte Blomster med Motto: « Amamus monstira in hortis, horremus in animalibus», samt 5) en Besvarelse paa Dansk af den for det Thottske Legat i 1882 udsatte Opgave om Bøgens Væxtforhold, med Motto: «Sumite materiam vestris, qui scribitis, æquam viribus et versate diu, quid ferre recusent, quid valeant humeri» (Horats Ars poet.). Fra Dr. phil. Alfr. Lehmann var indkommen en Afhandling «Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Op- 11. 12, 13. Møde. << 53 3 31. Oktbr. 14. 28. Novbr. fattelsen af Lys og Farve ved direkte Syn», Sam han ønskede trykt paa Selskabets Bekostning. Til at afgive Betænkning herom nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne P. L. Panum og L. Lorenz samt Docent C. Christiansen. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 567-— 583 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Professor Bierens de Haan i Leiden, Selskabets udenlandske Medlem, og fra Hr. Alphonse Favre i Genéve. 12. Mødet den 148 November. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, Mødets Præ- sident, Ussing, Colding, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Thiele, Vilh.Thomsen, fung.Sekretær.) Professor Dr. L. Lorenz gjorde en Meddelelse om en Række Undersøgelser til Bestemmelse af elektriske Ledningsmodstande i absolut Maal. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Skrifter. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 584—610 opførte Skrifter, deriblandt et fra Selskabets Medlem, Rektor Dr. Jon Thorkelsson i Reykjavik. 13. Mødet den 28e November. (Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, » dap. Steenstrup, Ussing, Panum, Steen, Joh. Lange, Mehren, Holm, Lutken, Christiansen, Krabbe, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Vilh. Thomsen, fung. Sekretær.) Professor Dr.T.N.Thiele gjorde en Meddelelse om Længde- bestemmelse mellem Observatorierne i Lund og Kjø- 28. Novbr. 12. Decbr. 2E b4 13. 14: Møde. benhavn. Om denne Afhandlings Offentliggjørelse kunde for Øjeblikket intet meddeles. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 611— 655 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlem, Professor Bierens de Haan i Leiden 2 Skrifter, fra Professor Albrecht i Bruxelles 5 Skrifter, og fra Hr. Biker i Lissabon Fortsættelse af hans Værk. 14. Mødet den 12t€ December. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Jul. Thomsen, Steen, Barfoed, Joh. Lange, Lutken, Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Vilh. Thomsen, fung. Sekretær, Joh. Steenstrup, Wimmer.) Docent E. Rostrup meddelte nogle Studier i Chr. Fr. Schumachers efterladte Svampesamlinger. Disse ere trykte i Oversigten (S. 143—157). Kassekommissionens Formand fremlagde Budgetforslaget for 1885, hvori han særlig gjorde opmærksom paa, at Flytningen havde medført en ny Udgiftspost under Konto 1g. Efter at For- slaget var drøftet, blev det vedtaget af Selskabet og findes trykt nedenfor S. (55)—(58). Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den historisk- filosofiske Klasse optog Selskabet til indenlandske Medlemmer Professorerne i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil. Harald: Høffding -0og: Dr. phil. Kr: Fr, V-Kromanssamt til udenlandske Medlemmer, Gehejmeraad, Dr. Ernst Curtius, Professor i Berlin, og Professor Dr. Alex. Chr. L. Conze, Direk- tør for det Kgl. Museum i Berlin. Endvidere optog Selskabet, efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den mathematisk- naturvidenskabelige Klasse, til indenlandsk Medlem, Hofjægermester, Overførster, Dr. phil. P. E. Muller. 14. Møde. dd 3 12. Decbr. Budget for 1885. Kr. hd | Rø) | ø Indtægt. | 1. Kassebeholdning: BEER BEDE TE nakren le REBAS 2Æ 4135 | b. Det Hjelmstjerne Rosenkroneske Bidrag... - | 4995 ERE Gulimedailles 1 Se re ske ve ele 320 OLSPLT SLET bl OLKSYA EF) TS aeeseRER REESE SEES SEERE SES onen . ——— —]! 9525 2. Renter og Udbytte: a. 220000 Kr. indskrevne i Statskassen, Rente . | 8800 | 1600 — amortisable Statsobligationer . . . 64 23700 — Husejer Kreditkasse Oblig. .... 948 5800 — Østifternes Kreditforenings Oblig. 232 47200 — Kbhvns. Kommunelaan ...... 1888 | » FEE ERE | UNLUØ2 b. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte.... |... ha 49 3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ....... KODE BSN Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... Oy hør TOR TE Allee 00 b. Til videnskabelige Formaals Fremme: —… fra den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stif- | ØS SE rs ÆRE E HEE 2 KEE SEE ES ENE See ERR RET D OT HEER At For Salg af "Selskabets Skrifter 4 40 SEA SEA BREDEN kr 5. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne...... ond gibe 1530| » Eventuelt Laan paa eller Salg af Obligationer .f1 ...1..1| 2000| + 6. Tilfældige Indtægter: Brendimukket: Obligations ARSEN, STE 2000) Samlet Indtægt . .. |... |. . "28041 Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore- tagender (Beslutning af 24. April 1874). 14. Møde. 12. Decbr. 2 56 3% Budget for 1885. Kr. øØ. Kr. øØ. Kr. ø. Udgift. l. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp | til Sekretariatet og Arkivet, | BUEN SIRENE 5 Hte SEE BESES br 2620 | » bÆGratifikationer SE ÆRES RS 200 " ce bBrændsel TE ERE SE 70 H (Belysning > RE SES sehr RD 50 i ey Kontorudgiftern BRÆKKE SEERE 530 , EPO oss ESS ERE NE SS ande 500 ” g. Kontorleje, Brandforsikkring 1676 | 50 — || 5646 | 50 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Trykning af Oversigterne .... | 1350 disses" Hæftniner SSR LÆRE 280 den franske Résumé (Oversæt- [ telse, ogoTryknidg)g. sr ae 100 ” Kobberstik, Lithografi, Træsnit 450 — Er ALL LUE HE. | by Trykning”af Skrifterne FA FLE 1640 | » | dissess Hæfte. se 230 | den franske Résumé (Oversæt- |) telse kors Trykning) AE 150 ell Kobberstik, Lithografi, Træsnit | 1280 | » Extraordinært, fjerde Rækkes Forsyning med Tavler, d. 7de Decbr. 1883 bevilget 8000 Kr., | hvoraf for 1884 opføres. ...) 2000 | » ET EO DIU UN (Tan CE OFA DO PER ERE 1000 | » d. Regesta diplomatica.......- 1400 | — | — | "9880 2 3. Til anden Virksomhed ved Sel- ' skabets Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: a. Til Udgivelse af Skrifter . . 400 fø. Til andre videnskabelige Ar- hejdem Ry ES EJLER SRESIET: 200 | …» 00 ”» b. Af det Hjelmstjerne - Rosenkro- neske Bidrag: TH Raadighed SS SER 500 | » FEE ER Sy HO ” Overføres ... 16626 | 50 I 14. Møde. SE dT 3 12. Decbr. Kr Øø kær mø Kr Øø ere | | RAN Overført i : | 16626 | 50 4. Understøttelse til Skrifters Ud- | | givelse og videnskabelige Arbejder | | af Ikke-Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler: | | hykRaadishe de 55 ERA: ER SO D ” || | | b. Af Hjelmstjerne - Rosenkrones | | Stiftelse: a. Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur ved Justitsraad Bruun. Be- vilget d. 17de Novbr. 1865 | | | | Subskription paa 50 Expl. | med indtil4000 Kr. AfResten | || | 1777 Kr. 46 Ø. ventes brugt | 400 » || | | f. Til Udgivelse af Fred. Rost- | gaards Breve ved Justitsraad | Bruun. Bevilget d. 4. Juni 1869 600 Kr. Resten 370 Kr. ventes ikke brugt i 1885. . ”» |] y- Til Udgivelse af J. C. Esper- sens Ordbog bevilget den 17. Decbr. 1875 2400 Kr. | | TDL TRE raeereeE see NARRE 250 | 50 | 0. Til Udgivelse af V. Holms | «Supplement til Espersens | Samling af bornholmske Ord » | bevilget d. 27. Febr. 1880 | | | SOORKTRATIISREST: FR SES SE 280 Aldi | Slik Rkaadiehed ss ad en XOOEINEE TERE DA 555) DØ KE) 2130850 5. Pengepræmier og Medailler: | a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis | ... |... Etatsraad Schous og Hustrus..f| ...1|-. ” . b. Af Selskabets Kasse (derunder | | Renten af det Thottske Legat): | | 2 Guldmedailler og 800 Kr..| ... |... | 1440 I Overfores rar herrer Ze He RONDO 12. Decbr. 58 234 14. Møde. Budget for 1885. kr | før | rr Str ES Udgift. | Overført Ål 7 "BENE. SES HEE RU SRRROR 6. Tilfældige Udgifter: | sål | a. Til endelig Afslutning af den | || | meteorologiske Komites Arbejder | ... .. | | b: Til Bohave og Istandsættelser .4 1:00. 100 | | Til Prægning af Medailler .. 1... 4. . 1 2000 7 c. Til Prægning iller 2000 | Sk 4, Indkjøb af Obligationer. ..... SEE, "SYGE Lak | "Jar || | 8. Kassebeholdning: | | abe bene ERE se red ET. TLS 449 | b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske | | LETTEDE FR SND ERERSEND EEN SE ERE Fee RENS SD EDR SRE | alm ler SA RE SED A ge il aa a . 246 Sølymedallers sc EEN KØER ØS) T5y le » | Forskjellige mindre Sølvmedailler | til Værdi 38 Kr. og et Sæt | Guld- og Platinvægte opbevares | i Kassen. er re Ed rr ERR Samlet Udgift… ; HALE: FUEL Jon eo Af disse Udgifter ere 1 a, b, g faste, 1 c—f, 2 paa den sidste Post af b nær, 5 og 6 b,c kalkulatoriske. Den nævnte Post under 2 tilligemed 3, 4, 6a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissionen Beslutning. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 656— 686 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gave fra Hr. J. de Mendizabal Tamborrel i Mexico. Tilbageblik. & 59 55 1884. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1884. Ned Slutningen af Aaret 1883 talte Selskabet 51 indenlandske og 67 udenlandske Medlemmer. Selskabet har i dette Aar mistet 3 indenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse, nemlig Hs. Excell. Sjællands Biskop, Dr. theol. H, Mar- tensen, Medlem siden 3. December 1841, Professor ved Kjø- benhavns Universitet, Dr. phil, P. S. V. Heegaard, Medlem siden 8. December 1876 og fhv. Professor, Konferensraad, Lic. theol. og Dr. phil. R. Nielsen, Medlem siden 8. December 1876, og I indenlandsk Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, nemlig Professor, Inspektor J. C. Schiødte, Medlem siden 13. December 1844. Af udenlandske Medlemmer har Sel-" skabet mistet 2 af den historisk-filosofiske Klasse, nemlig A.-M. Mignet, Secrétaire perpétuel de I'Académie des Sciences mo- rales et politiques i Paris, Medlem siden 17. April 1868, og fhv. Rigsantikvar i Stockholm, Dr. phil. B.E. Hildebrand, Medlem siden 5. December 1845, og 1 Medlem af den mathematisk- naturvidenskabelige Klasse, nemlig J.-B. Dumas, Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences i Paris, Medlem siden 4. November 1842, Som indenlandske Medlemmer optoges i Mødet den 18. April Højesteretsassessor V. L. Finsen og i 1884. 60 ss Tilbageblik. Mødet den 12. December Professorerne i Filosofi ved Kjøben- havns Universitet, Dr. phil. H. Høffding og- Dr. phil. Kr. Fr. V. Kroman i den historisk-filosofiske Klasse, samt i den mathe- " matisk-naturvidenskabelige Klasse, Hofjægermester, Overførster, Dr. phil. P. E. Muller. Som udenlandske Medlemmer optoges . i Mødet den 18. April Gehejmeraad, Professor, Dr. phil. H. L. Fleischer i Leipzig og i Mødet den 12. December Professorerne Gehejmeraad Dr. phil. E. Curtius og Dr. phil. A.C. L. Conze, Direktør for det kgl. Museum, begge i Berlin, i den historisk- filosofiske Klasse. Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa atter 51 indenlandske og 67 udenlandske Medlemmer, af hvilke 25 indenlandske og 21 udenlandske hørte til den historisk- filosofiske Klasse, medens 26 indenlandske og 46 udenlandske hørte til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. For Selskabets Præsident, Gehejmekonferensraad Dr. J. N. Madvig, afholdtes den 11. Januar et Festmøde i Anledning af hans den 27. December f. A. stedfundne 50 Aars Jubilæum. Paa Aarsdagen efter hans Jubilæum, den 27. December d. A., overraktes det første Exemplar i Guld af den af Selskabet stif- tede Madvigske Æresmedaille til Jubilaren. Sekretæren, Professor, Dr. H. G. Zeuthen og Redaktøren, Docent, Dr. Vilh. Thomsen, hvis Funktionstider vare udløbne, gjenvalgtes for de næste fem Aar. Af Kassekommissionen udtraadte Professor Dr. E. Holm efter Tur, men gjenvalgtes. Professor Steen gjenvalgtes til Formand. Ordbogskommissionen har fortsat sin Bearbejdelse af Materialet til Bogstavet V. (Se Beretn. S. (47).) Regestakommissionen valgte, i Steden for afd. Etats- raad',Dr.=P.…G./Thbhorsens Prof.;Dr jurstlo hs te enskrupkd Medlem og fremlagde 3. Hæfte af 2. Rækkes I. Bind. Selskabet var, ifølge Indbydelse fra Universitetet i Edin- burgh, i April d. A. repræsenteret af Prof. Dr. phil. J.L. Ussing Tilbageblik. SOE 1884. som dets Delegerede ved det nævnte Universitets Trehundrede- aarsfest. (Se S. (31).) Efter Kultusministeriets Påabud maalte Selskabet i Slut- ningen af Oktober Maaned bortflytte fra de Kontor- og Arkivrum, som det hidtil havde haft i Brug paa anden Sal i Prinsens Palais; i Stedet derfor har Selskabet indtil videre lejet to rum- melige Pakhuslokaler og to Kontorværelser påa en anden Sal Ved Stranden Nr. 2. i Selskabet hår i Aarets Løb holdt 14 ordentlige Møder, deri medregnet Festmødet den 11. Januar. Heri er der blevet givet 17 videnskabelige Meddelelser, 10 af Medlemmer af den mathe- matisk - naturvidenskabelige Klasse, 7 af Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse. Af disse Meddelelser ere 7 optagne i Selskabets Oversigt for i Aar og 1 i Selskabets Skrifter. Af de øvrige ville to blive optagne i Selskabets Skrifter, medens 7 dels ikke ere færdige til Offentliggjørelse, dels ville blive trykte andensteds. I Oversigten er desuden optaget en af Selskabets inden- landske Medlem, Docent Rostrup tidligere given Meddelelse (Nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uridineer) samt i Sel- skabets Medlem, Prof. E. Holms Afhandling (Bidrag til den rette Opfattelse af Fredrik IV's Forhold til Bondestanden) tillige Indholdet af et tidligere meddelt Foredrag, og endelig en af Cand. polyt. Th. Thomsen til Selskabet indsendt Afhandling, Undersøgelse over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet natur- videnskåbelig og mathematisk Afdeling, 6. Række Bind I, Hæfte 6 (J. P. Gram, Undersøgelse angaaende Mængden af Primtal under en given Grænse, en med Selskabets Guldmedaille prisbelønnet Afhandling) og Bind II, Hæfte 9 og 10 (Hannover, Den men- neskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia, Samme, Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia), samt historisk- filosofisk Afdeling, 5. Række, Bind V, Hæfte 3 (J. L. Ussing, Nye Erhvervelser til Antiksamlingen i Kjøbenhavn). Endvidere 1884. 62 35 Tilbageblik. har Selskabet udgivet «Fortegnelse over det Kgl. danske Viden- skabernes Selskabs Forlagsskrifter». Fra Direktionen for Carlsbergfondet er indkommet Beretning for Aaret 1882—83, som er trykt S. (39) flg. Prof. Dr. P.L. Panum gjenvalgtes til naturkyndigt Medlem af Direktionen og af Laboratoriernes Bestyrelse for de næste ti Aar (S. (49).) Nogle nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uredineer. Af E. Rostrup. Hertil Tavle I. (Meddelt i Mødet den 7. December 1883.) De: er over hundrede Aar siden, at man i England begyndte at tale og skrive om Berberissens skadelige Indflydelse paa Sæden, idet den fremkaldte Rust paa samme, og det er 70 Aar siden, at vor Landsmand, Lærer Schøler i Hammel, udsaaede Berberisrust påa Rug og herved fremkaldte Rust påa denne. Det var dog først ved de af de Bary") i 1865 offentliggjorte grundige Forsøg og ved Anvendelse af Mikroskopet, at det blev godtgjort, at der i Virkeligheden fandtes et saadant biologisk Forhold, at en og samme Svampeart, i to forskjellige Udviklings- trin, levede paa to forskjellige Værtplanter. Som bekjendt lyk- kedes det de Bary at faa Rede paa hele Udviklingsgangen hos tre græsbeboende Rustsvampe, nemlig Puccwnta graminis, stra- manis og Coronata, idet han paaviste, at deres Æcidier voxede paa Berberis, Anchusa og Rhamnus. Man havde længe i For- vejen havt uklare Forestillinger om flere slige Forbindelser. 1) Monatsber. d. k. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. 1865. S. 15—49. 1866 S. 205—215. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 1 (89) E. Rostrup. I 1862 udtaler Deslongchamps!) Formodning om en For- bindelse mellem Gymnosporangtum fuscum og Roestelia can- cellata, hvilken i Følge talrige Erfaringer af Praktikere blev be- tragtet som en Kjendsgjerning i Frankrig allerede i Halvtred- serne, hvilket fremgaar af en Række i Begyndelsen af Tredserne offentliggjorte Artikler”). De to nævnte Rustsvampes genetiske Forbindelse blev dog ved Udsæds-Forsøg først fuldstændig godt- gjort af A. S. Ørsted, hvis første Artikel herom blev forelagt Videnskabernes Selskab, den 17de November 1865, og som i de nærmest følgende Aar paaviste lignende Forbindelser mellem to andre påa Junwperus communis voxende Gymnosporangier og visse paa Sorbus, Orataegus og Pyrus Malus optrædende, ejen- dommelige Æcidier%). Disse Opdagelser ,frembragte en fuldstændig Revolution i Uredineernes Systematik, især i Forbindelse med det kort forud vundne Resultat, at Uredo og Aecidium overhovedet kun vare Reproduktionsorganer, hvoraf Følgen var, at de mange paa disse, ja endog påa Spermogonier grundede Slægter og Arter maatte forsvinde af Systemet, saa at de i alt Fald kun foreløbig endnu i nogen Tid maatte og til Dels endnu maa figurere heri, indtil Forbindelsen med vedkommende Teleutosporer efterhaanden opdages. I de forløbne 18 Aar er der gjort mange Opdagelser paa dette Omraade, om det end ikke er gaaet saa rask med disse, som man skulde have ventet, efterat Begyndelsen var gjort. Vanskelighederne viste sig især derved, at man ikke havde nogen ledende Traad at følge ved Forsøgene med det store Antal «herreløse» Æcidier. Der er i Regelen ingen For- 1) Bull. soc. linn. de Normandie. .1862. VI, p. å1 og 52, i Følge Citat i Bot. Zeit. 1862, S. 288. ?) Revue horticole 1863, p. 138 og p. 303. 1864, p. 348. 3) De af Rathay nylig angivne Resultater af Dyrkningsforsøg, i Følge hvilke Boestelia penicillata paa Pyrus Malus og EB. cornuta paa Sorbus Aucuparia skulde være Æcidier til samme Art Gymnosporangtium, ere, paa Grund af den store Forskjel i de nævnte Æcidiers Bygning, ikke meget sandsynlige. Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer, 3 "bindelse at finde i systematisk Henseende mellem de Vært- planter, som huse den ene, og dem, som huse den anden Gene- ration. Det er kun en tilfældig Forbindelse, der findes mellem to saadanne Værtplanter, nemlig den der bestaar i den selskabe- lige Forekomst, i det fælles Voxested. Ad Analogiens Vej kan man kun med megen Varsomhed drage Slutninger fra de alle- rede bekjendte Forbindelser til ubekjendte; de heteroeciske Puc- cinier have saaledes deres Æcidier paa Urter eller Buske til- hørende de mest forskjellige Familier blandt Di- og Monoko- tyledoner. Ganske uden Fingerpeg er man dog ej; der findes nemlig en umiskjendelig Parallelisme mellem visse Rækker af teleutosporebærende og æcidiebærende Former; saaledes have alle Arter af den ejendommelige alene paa Junzperinae snyltende Slægt Gymnosporangtum, forsaavidt deres Generationsskifte er bekjendt, sine Æcidier blandt den ejendommelige Gruppe, der tidligere opstilledes som en egen Slægt: Boestelra. [ 1874 offentliggjorde jeg nogle Forsøg, der godtgjorde For- bindelsen mellem Puccwinia Molintae og Aecidium Orchidearum ") og meddelte i Slutningen af Artiklen en Oversigt over det den Gang vundne Udbytte med Hensyn til genetiske Forbindelser hos Uredineerne, som viste at man kjendte hele Udviklingen af 11 værtskiftende Arter”). Siden den Tid er der opdaget en Del andre såadanne Forbindelser, og foruden de nye Iagttagelser, jeg her skal tillade mig at meddele, er der siden 1874 offent- liggjort 11 andre Tilfælde af Værtskifte hos Uredineerne : Puecintia sessilis Schneid. | Aec. Allir ursint Pers. | Winter 1874. — Magnusiana Korn. | Aec. Bumicis Pers. | Winter 1875. Uromyces Pist (Pers.). Aec. Cyparissiae DC. | Schroeter 1875. Puceinia Poarum Niels. | Aec. Tussilaginis Pers. | P. Nielsen 1876. 1) Bot. Tidsskrift, II R. 4. Bd. S. 10—13. 7”) Foruden de 7 ovenfor berørte Tilfælde havde nemlig Fuckel, Magnus, Schroeter og Wolff paavist Æcidierne til Uromyces Junci (Desmaz.), Puccinia Caricis Rebent., Uromyces Dactylidis Otth. og Coleosporium Sene- cionis (Schum.). E 4 E. Rostrup. Puccinia limosa Magn. | Aec. Lysimachiae | Magnus 1877. | (Schlecht.). — Sesleriae Reich. " Aec. Rhamn. saæatil. Reichardt 1877. — stilvatica Schroet. Aec. Taraxaci Schm. Schroeter 1879. & Kze. | Uromyces Poae Rbh. ' Aec. Ficariae Pers. Schroeter 1879. Chrysomyxa Rhododendri Aec. abretinum Alb. &| de Bary 1879. (DGC.). Schw. Pp. p: — Ledir (Alb. & Schw.). Aec. abretinum Alb. & de Bary 1879. | Schw. p:'p. CalyptosporaGoeppertiana, Aec. columnare Alb. & ØR. Hartig 1880. Kuhn. Schw. | Til de værtskiftende Uredineer kan paa en Maade ogsaa henregnes Puccinta suaveolens"), idet Spermogonier og en Uredo- form ganske okkuperer nogle Individer af Czrstum arvense, medens en anden Uredoform og Teleutosporer senere optræde paa andre Exemplarer. De stærkt og sødligt duftende Spermo- gonier hos denne Art lokke endel Insekter til sig, og jeg har iagttaget noget lignende hos flere andre Rustsvampe. Rathay>”) er ved Hjælp af talrige Forsøg kommen til det Resultat, at den Slim, hvori Spermatierne ere indhyllede og som udstødes af Spermogonierne, stedse er sukkerholdig og søges af Insekter. Disse Lokkemidler for Insekter maa jo ventelig have et vist Værd for Rustsvampene; men man tør dog næppe heraf saa sikkert slutte, at Spermatierne (der i alt Fald mangle hos hele Grupper af Uredineer) ere Befrugtningsorganer; thi Fordelen af Insektbesøg er jo ogsaa indlysende, selv om de saakaldte Sper- matier kun vare en Slags Reproduktionsorganer. Skjønt en Del Æcidier ved disse Opdagelser vare henviste til deres rette Plads, udvidedes dog samtidig Omraadet af de tilbageblevne heteroeciske Uredineer og de herreløse Æcidier 1) Rostrup. Et ejend. Generationsforh. hos Puccinia suaveolens (Forh. ved de skand. Naturforskeres 11. Møde i Kjøbenhavn 1873, S. 338.) ?) Untersuch. uber den Spermogonien der Rostpilze. Wien 1882. Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 3 betydeligt. Mange Værtplanter bebos som bekjendt baade af Stylosporer, Teleutosporer og Æcidier, og disse bleve alminde- ligt antagne som sammenhørende, stråx efter de Bary's Op- dagelse”) af, at Æcidier ikke ere selvstændige Svampe, men kun Reproduktionsorganer, tilhørende andre Uredineer. Det viser sig dog langtfra at være nogen gjennemgaaende Regel, at de påa samme Værtplante forekommende Teleutosporer og Æci- dier høre sammen. Det fremgaar af det ovenfor nævnte, at de hos Rumex, Ficaria og Picea optrædende Æcidier ikke tilhøre de paa samme Planter forekommende Teleutosporeformer, og det samme kan med største Sandsynlighed siges om de Æcidier, der optræde hos Brbes, Anemone, Sonchus, Cirstum, Circaea, Pedicularis, Melampyrum o. fl. Hos Taraxacum synes at op- træde to Slags Æcidier, hvoraf den ene hører til den paa samme Værtplante forekommende Pucernia, den anden til en paa nogle Arter af Slægten Carex voxende Puccinta. En anden Aarsag til, at Antallet af de heteroeciske Uredi- neer, med ubekjendt Værtskifte, paa en Maade kan siges at være i Tiltagende i den senere Tid, er den, at mange af de tidligere opstillede Arter nødvendigen maa kløves i flere. Saa- ledes maa den af Rebentisch oprindelig benævnte Puecinza Caricis deles i en Række Arter; vel viser den paa Carices op- trædende Generation ikke større morfologiske Forskjelligheder hos de forskjellige Arter Carex, end at man kunde fristes til at anse dem for ubetydelige Variationer, hidrørende fra Voxe- stedet; men da disse formentlige Varieteter vise saa bestemte biologiske Forskjelligheder, at deres Æcidier kun kunne udvikle sig hver især paa sine bestemte Værtplanter (Urtica, Lystmachra, Taraxacum 0.s.Vv.), saa maa man vel med Rette betragte dem som hævede til Arter. Paa lignende Maade forholder det sig med de to paa Rhododendron og Ledum voxende. Arter af Slægten Chrysomyxa; de ere morfologisk næppe til at skjelne, 1) Ann. des scienc. natur. 4. serie, tome XX, pag. 5—148 (1863). 6 E. Rostrup. og deres Æcidier voxe paa Naalene af Prcea eæcelsa; men disse Æcidier ere forskjelligt byggede"). Opdagelsen af den lange Række af Forbindelser mellem Keproduktionsorganer paa forskjellige Værtplanter har tillige ført til Erkjendelsen af andre ejendommelige Forhold hos Uredi- neerne og til nye Synspunkter i Svampenes Systematik. Den paa Senecro optrædende CoZleosporium træffes hyppigt fjærnt fra Fyrretræer, påa hvilke dens Æcidier udelukkende udvikle sig; men påa saadanne Steder frembringes alene eller næsten alene Uredosporer, ved hvis Hjælp Svampen vedligeholder sig i Aar- rækker, idet endel Exemplarer af Senecwo overvintre tilligemed Svampens Mycelium og Uredohobe; Teleutosporer gjøre her ingen Gavn, de komme i ringe Mængde til Udvikling, hvorimod de optræde i rigelig Mængde i Fyrreskove.': Med andre Ord, denne Rustsvamp vedligeholder sig i ubegrænset Tid alene i sin Conidieform. Paa lignende Maade forholder det sig med Chrysomyxa Ledi. Efterat de Bary havde paavist dens gene- tiske Sammenhæng med Aecidwum abretinum pr. p., studsede jeg ved at finde den nævnte Svamp i mit grønlandske Herbarium paa et Exemplar af Ledum palustre fra Omenak. Der fandtes kun Uredohobe, men disse stemmede fuldkommen overens med dem, jeg har samlet i Småland, hvor de fandtes i Mængde paa Ledum pal. i Skovbunden, paa samme Steder, hvor Naalene af Picea eæcelsa vare bedækkede med Æcidier; kun optraadte Uredohobene paa Oversiden af Bladene hos den grønlandske Form, medens jeg hos den smålandske Form kun fandt dem paa Undersiden. Den ene Generation, i alt Fald den hertil hørende Uredoform, kan altsaa fortsætte sin Tilværelse såa at sige i det uendelige, uden at Æcidiernes Mellemkomst er nød- vendig, og man skulde fristes til at tro, at den i Grønland endnu paa Ledum optrædende Uredoform af Chrysomyxa Ledt var en vegeterende Levning fra en Tid, da der foruden Ledum 1), Bot. Zeit. 1879. S. 804. 7 ERE Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. == fandtes Skove af Prcea. Man kunde. jo ogsaa forklare Sagen saaledes, at Æcidierne ikke oprindelig have hørt med til Artens Udviklingsrække, men først ere traadte til, hvor denne Svamp, i Egne med fælles Forekomst af Ledum og Picea, har fundet et passende Voxested til Frembringelse af Æcidier i det sidst nævnte Træs Naale, hvorved et nyt Middel til at sikre Artens Bestaaen var vundet. Ogsaa angaaende Chrysomyxa Rhododendri angiver de Bary, at Uredoformen findes i Egne, hvor Granskov mangler, og at Svampen her fortsætter Væxten uden Hjælp af Æcidier. Paa en hel uventet Maade bekræfter Æcidiernes Und- værlighed sig ogsaa ved Plowright's nye Opdagelse, at Te- leutosporer af Puecinta gramrwnis skulle kunne spire i de ganske spæde Hvedeplanter og saaledes omgaa Berberisrustens Mellem- komst. Idet Aecidtum abretinum her har været paa Omtale, er der Anledning til at opklare en Misforstaaelse hos flere Mykologer angaaende denne Svamp. I 1822 beskrev Elias Fries!) en mærkelig Svamp, som han kaldte Uredo coruscans og som fandtes paa Picea eæcelsa. Den blev ikke senere gjenfunden hverken i eller udenfor Skandinavien og er oftere bleven mis- kjendt. I 1849 synes Fries selv at forvexle den med Åecidrum abietinum Alb. & Schw., og han kalder den Peridermium Abretis s. coruscans”).. | Thumens Mycotheca universalis Nr. 1428 har P. A. Karsten (1879) udgivet en Æcidium under Navn af Peri- dermium coruscans Thim., der angives at være synonym med Uredo coruscans Fr.; men det er evident, at de uddelte Exem- plarer tilhøre Aecidtum abretinum og netop den Form, der staar i Forbindelse med Chrysomyxa Ledi. Denne Bestemmelse er senere udtrykkelig fastholdt baade af Karsten og Thimen?). 1) Phys. Sållsk. Årsb. Lund. 1822. S. 92. (Jeg har ikke havt Lejlighed til at se dette Skrift, men jeg har erhvervet mig en Afskrift af det paa- gjældende Sted.) ?) Summa veget. Scandin. p. 510. 3) Jfr. Thimen: Monographie der Gatt. Peridermium. S. 27, Wien 1880. Derimod har Max Rees, Die Rostpilzformen der deutschen Coniferen, 8 E. Rostrup. Forvexlingen maa søges deri, at man ikke senere havde kunnet finde den ægte Åec. coruscans. I sidste Sommer bragte en svensk Botaniker, Cand. C.J. Johanson fra Upsala, mig endel friske Exemplarer af en højst mærkelig Urediné, samlet i Juni Maaned i Småland. Den beklædte samtlige Naale af de ganske unge, 3—5 Centimeter lange, kegleformede Skud af Picea eæcelsa, og sædvanlig flere ved Siden af hinanden siddende Skud, som der- ved farvedes glimrende gule. Den stemmede saa godt overens med Fries's oprindelige Beskrivelse af Uredo cor., at der ingen Tvivl kunde være om, at denne forglemte og ligesom for- svundne Form var gjenfunden. Den viser sig at være en. ægte Aecidium, og Navnet coruscans er tilmed højst betegnende for denne Art, der glimrer som Lys eller som smaa forgyldte Kogler paa alle Grenenderne af Grantræet. Dens Mycelium er aaben- bart overvintrende og gjennemtrænger hele Knoppen og såmt- lige Naale paa det af samme udviklede Skud, medens der, hvad Aecidium aåbretinum angaar, finder en Infektion Sted for hver Æcidiehob paa de iøvrigt grønne Naale. De af Åeczdzum corus- cans (Fig. 1) angrebne Skud have slet ingen grønne Naale til- bage; de korte Spidser af Naalene, som rage frem, ere brunlige og de dækkes i deres hele Længde af flere (sædvanlig fire) Rækker af først adskilte, stærkt hvælvede Puder (Fig. 2), der senere smelte sammen til lange, halvtrinde, orangegule Spore- hobe (Fig. 3), hvilke først dækkes, derefter i Randen omgives af det hvide, uregelmæssigt sprængte Peridium, dannet af et Lag af rudeformede, farveløse Celler, som ere 35—62 Mikrom. lange, 15—32 Mikrom. tykke (Fig. 4). Sporerne ere butkantet-aflange, finvortede, kjædestillede, med Mellemceller, 35—55 Mikromilli- meter lange og 20—34 Mikr. tykke, med livlig gult Indhold (Fig. 5—7). De modne Sporer træffes dog ikke i sammenhæn- gende Kjæder, da de efterhaanden løsrives. — Jeg har end- S, 53, en ret fyldig Beskrivelse af den ægte Åec. coruscans, efter tørrede Exemplarer, som han i sin Tid havde modtaget af Elias Fries. Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 9 videre ganske nylig faaet Meddelelse om, at den samme Åec. coruscans findes i Norrland, at den der har faaet et særligt, folkeligt Navn «Mjålkomlor», at den der ganske almindelig spises, og at Meddeleren, Docent Lundstrøm, selv som Barn ofte har spist den og fundet den velsmagende — vistnok det eneste Exempel paa en spiselig Rustsvamp! Det skal endnu tilføjes, at den ventelig staar i genetisk Forbindelse med en til Coleosporei hørende, paa en nordisk Plante voxende Urediné. Paa Phragmites communis optræde flere Arter Puccintae. Schumacher var den første, der beskrev en saadan under Navn af Uredo Phragmitisy. Den blev senere af Strauss benævnt Uredo Striola”). Mest bekjendt er denne Art under Navnet Pueccinia arundinacea Hedw. fil. (publiceret af de Can- dolle). I 1876 bleve de paa Phragmites optrædende Puccinier kritisk behandlede af Kornicke?), der opstillede to Arter: P. Magnusiana og P. Phragmitis, hvilken sidste udmærker sig fra den første bl. a. ved sine særdeles langstilkede Teleuto- sporer og Mangel paa Parafyser mellem Uredosporerne. At Schumacher med sin Uredo Phragmitis har havt sidstnævnte Art for Øje, bekræftes ved Exemplarer i hans, i Kjøbenhavns botaniske Haves Musæum opbevarede Herbarium; den er dog her blandet med Exemplarer af Puccinza straminis paa Cala- magrostis Epigejos, og mærkelig nok har ogsaa Duby") baade Phragmites og Calamagrostis som Værtplanter for sin Pueccinta arundinacea. G.Winter%) har ved Dyrkningsforsøg godtgjort, at den påa Bumex Hydrolapathum forekommende Aecidtum til- hører « Puccinia arundinacea». Man kunde altsaa være i Tvivl om, hvilken af de to ovennævnte Arter der hermed var ment, hvilket foranledigede Schroeter?) til at anstille nye Udsæds- 1) Enumeratio plant. II. p. 231 (1803). 2) Ann. d. Wetter. Gesellsch., S. 105 (1810). 3) Hedwigia 1876, S. 178—183. :) Botanicon Gallicon, p. 889 (1830). 5) Hedwigia 1875, S. 113—115. 5 Beitråge zur Biologie d. Pflanzen. III, S. 65. 10 E. Rostrup. forsøg, hvoraf fremgik, at Teleutosporer af P, Magnusiana, men ikke af P, Phraymtitis, fremkaldte Æcidier paa Blade af Bumeæ Hydrolapathum. Nylig har G. Winter?) angivet, at de til P. Magnusiana hørende Æcidier udvikles ikke alene paa den oven- nævnte Art BPumex, men ogsaa paa BP. obtusifolius, crispus, conglomeratus og Acetosa, hvilke Planter ogsåa hos os hyppig træffes med Æcidier; men hvorvidt Angivelsen støtter sig til Forsøg nævnes ikke. — Den 20de Maj 1881 udsaaede jeg spi- rende Teleutosporer af P, Magnustana paa Bladene af Bheum hybridum, som tre Uger derefter bare rigelige Æcidiehobe paa de besaaede Steder. Aecidzum Rher hører saaledes ogsaa med til Kredsen. — I Winters nys nævnte Værk (S. 179) er Puce. Phragmitis (Schum.) opført under Gruppen Hemipucciniae, hvis Æcidier ere ukjendte. Jeg kan hertil bemærke, at det allerede i 1879 lykkedes P. Nielsen at avle Æcidier i Mængde paa Rumex Acetosa ved Udsæd af Teleutosporer af Puce. Phragmitis og omvendt at avle sidst nævnte Rust paa Tagrør ved Udsæd af Æcidier, tagne paa Bumeæx Acetosa. Men Puce. Phragmtitis synes ogsaa at kunne udvikle Æcidier paa andre Arter af Rumew og paa Bheum, såa at der her haves et Exempel paa to Arter Puccinia med vel adskilte Uredo- og Teleutosporer, men hvis Æcidier ikke ere til at skjelne og i det mindste tildels have fælles Værtplanter, I 1882 har Max Cornu skrevet en Artikel «Nouvel exemple de générations alternantes»”), hvori meddeles Forsøg, som udvise det mærkelige Resultat, at Pucc. arundinacea Tul. har sin Æcidieform paa BRanunculus repens. Dette synes ved første Øjekast at staa i bestemt Modstrid dels med ovennævnte Erfaringer, dels med den lIagttagelse, at Æcidier paa Ranunc. repens (og flere andre Arter af denne Slægt) høre til Uromyces Dactylidis Otth. Imidlertid anfører Cornu udtrykkelig, at den nævnte Infektion flere Gange er lykkedes, men altid kun om 7) Die Pilze Deutschlands etc. I. S. 221. ?) Comptes rendus etc, Tome XCIV, pag. 1731. Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 11 Efteraaret (Okt.,—Novbr.), medens den til Uromyces hørende Æcidium paa Banunculus fremkommer i Maj—Juni. Man kan vel heraf slutte, at den af Cornu. til disse Forsøg benyttede Årt er forskjellig baade fra Pucc. Magnustana og P. Phragmitis, hvilket ogsaa synes at fremgaa af Cornu's Bemærkning, at hans P. arundinacea har brune Uredosporer og kortere Teleuto- sporestilke end P. Magnustana, medens de jo netop hos P, Phragmitis ere meget længere. — Då Cornu endvidere an- giver, at Pucc. graminis Pers., og Oudemans, at Pucc. straminis Fuckel voxer paa Phragmites, såa vilde denne Græsart huse fem Arter heteroeciske Puccinier. Blandt de øvrige ovenfor nævnte genetiske Forbindelser har jeg ved Dyrkningsforsøg faaet bekræftet Rigtigheden af Forholdet mellem den paa Euphorbra Cyparisstas almindelig forekommende Æcidium og Uromyces Prst (Pers.), idet denne Rust er frem- bragt baade paa Prsum sativum og arvense ved Udsæd af den nævnte Æcidium. Denne Forbindelse kunde jo synes at stride mod de allerførste Forsøg, påa hvilke de Bary”) grundlagde Theorien om de fem sammenhørende Formeringsorganer hos Uredineerne, idet han netop frembragte Æcidier hos Prsum sativum ved Udsæd af Sporidier af en Uromyces, der voxede paa Vzcra Faba. Man kan dog heraf kun slutte, at der paa Pisum forekommer to Arter Uromyces, nemlig U. Pisi (Pers.) (Fig. $—10) og U. appendiculatus Lév. (Fig. 11), hvis Teleuto- sporer ere kjendelig forskjellige og hvoraf den første er heter- oecisk, den sidste autoecisk. Dette er der Anledning til her at bemærke, idet de mykologiske Forfattere, efter Schroeter”s Opdagelse i 1875 af Forholdet mellem Åecødrum Cyparisstae og Uromyces Pisi, synes at antage, at al Rust paa Pisum hører til denne Art. Jeg skal dernæst gaa over til at meddele Resultaterne af en Række Forsøg, dels anstillede af den særdeles habile Ex- 7) Ann. d. sciences nat., 4. série, tome XX, 1863. 12 E. Rostrup. perimentator, Botanikeren P. Nielsen, dels af mig selv og dels af os begge, og som have Betydning ikke alene derved, at de forøge Antallet af kjendte heteroeciske Uredineer, men særlig derved, at en Gruppe af Rustsvampe, som man tidligere har tumlet meget omkring med i Systematiken, ved disse Forsøg er bleven henvist til sin rette Plads. — Navnet Caeoma, som først blev anvendt af Nees ab Esenbech, blev afLink og Schlech- tendal benyttet som et Slægtsnavn for en meget omfattende Gruppe af Uredineer, der indbefattede alle Former med enrum- mede Sporer, altsaa baade Aeczidrum, Uredo, Uromyces, ja endog Ustilagineer. Tulasne!) indskrænkede Slægten Caeoma til en Gruppe Rustsvampe, der afviger fra Uredo ved sine kjædestillede Sporer, i hvilken Henseende den stemmer overens med Åecr- dtum; men fra denne afviger den ved Mangel af Peridium. Da det ikke var lykkedes Tulasne at faa Sporerne til at spire, maatte det foreløbig staa uafgjort, om de hertil henregnede Arter maatte betragtes som Uredo- eller Teleutosporeformer. Senere lykkedes det at faa Caeoma-Sporer til at spire, hvorved det godtgjordes, at det ikke var Teleutosporer, og at Caeoma altsaa ikke udgjordes af autonome Arter; men det henstod frem- deles som usikkert, om de skulde betragtes som Stylo- eller Æcidiesporer. Det har imidlertid ved de nævnte Dyrknings- forsøg vist sig, at flere Arter Caeoma udgjøre Æcidie- stadiet af Melampsora, der hidtil har været anset for Ure- dineer uden Æcidier. Da der gives en Mængde Arter af Me- lampsora, er herved aabnet en ny Mark for Forsøg mellem disse og herreløse Former af Caeoma. Kun den af Tulasne for en Caeoma ansete Uredo pinguis DC., der af Léveillé henførtes til Coleosporium, er af nyere Mykologer (Schroeter, Winter, Karsten) bleven henført som Æcidieform til den autoeciske Phrag- midium Rosae (Pers.). De øvrige under Caeoma opstillede Arter have hidtil figureret som herreløse Uredo- eller Æcidieformer. 1) Ann. d. sciences nat., 4. série, tome Il, 1854 Nogle nye lagttagelser ang. heterveciske Uredineer. 13 Forskjellige Angivelser fra nyere Tid, efterat Heteroecismen hos flere Uredineer var bleven bekjendt, bortledte Tanken om, at Melampsora kunde være værtskiftende. Saaledes siger v. Thimen i sin Monografi: /Melampsora salicina"), at Teleuto- spore-Sporidierne ved Udsæd paa Pileblade frembringe Uredo- sporehobe. Heraf kunde man fristes til at slutte, at Kredsløbet var afsluttet med Uredo- og Teleutosporedannelsen, såa at der ingen Plads blev for Æcidier. Dette har dog nu vist sig at være urigtigt, om end Æcidierne her, ligesom i flere andre Til- fælde, kun optræde som lejlighedsvis medvirkende, uden at være absolut nødvendige Reproduktionsorganer. Deafv. Thumen i hans ovennævnte, i øvrigt meget fortjenstfulde Monografi op- stillede Arter behøve sikkert et Korrektiv, grundet påa denne Forbindelse med forskjellige Former af Caeoma. Det er ved flere Udsædsforsøg, anstillede af P. Nielsen og gjentagne af mig (1879 og flg. Aar), godtgjort”), at den paa Saltæ cinerea og Capraea almindelige Melampsora Capraearum DC. har sin anden Generation i den længst bekjendte Caeoma Euonymi (Mart.). En anden paa Salzx mollissima, viminalis 0. fl. Arter Pile optrædende /elampsora, som tildels er ind- befattet under M. Hartigii Thimen, har sin Æcidieform i Cae- oma Rabesii Lk. Denne Æcidieform er her i Landet meget hyppig mange Steder, især paa Bøbes Grossularia og BR. alpi- num, som ofte have alle Bladene samtidig angrebne; mindre almindelig træffes den paa B. rubrum og RBR. nigrum. I Litera- turen er den ikke meget ændset; den nævnes rigtignok allerede af Persoon (under Uredo confluens), som optrædende paa Bebes alpinum, og de følgende Forfattere, der overhovedet omtale den, angive den ligeledes kun fra denne Værtplante. I det nylig 1) Mittheil. aus d. forstlich. Versuchswesen Oesterreichs, Bd. 2. 1879. ?) Kortelig meddelt i «Katalog over Kulturplanter, angrebne af parasitiske Svampe, udstillede i Sundsvall 1882 af E. Rostrup», samt i Tidsskrift for Skovbrug, VI, S. 205. 14 E. Rostrup. udkomne Værk af Winter!) er dog som Voxested. tilføjet B. rubrum. I England synes den slet ikke at være kjendt. Bibes Grossularia og B. nigrum har jeg overhovedet ikke set anførte som Værtplanter for Caeoma nogensteds udenfor Dan- mark, thi Uredo Bibicola Lasch er rimeligvis Stylosporeformen af Cronarttum. P.A. Karsten”) nævner som en Mulighed, at "Caeoma Bibesiv skulde være Stylosporeform af Puecinza Bibis DC., hvortil han, ligesom Winter og flere, ogsaa henfører Aecidium Grossulartae (Pers.); men disse tre Uredineer have sikkerlig intet andet fælles end Voxestedet. Det skal endnu tilføjes, at de to nævnte Caeomaformer ligne hinanden saameget, at de af ældre Forfattere sædvanlig betragtedes som én Årt. En paa Populus alba og tremula forekommende Melampsora har sin Æcidieform i den længst bekjendte og almindelig ud- bredte Caeoma Mercurialis (Pers.). Udsædsforsøg ere gjentagne Gange lykkedes baade for P. Nielsen og mig. Jeg havde saa- ledes tidlig i Foraaret 1880 anbragt Grene af Populus tremula, tagne af samme Træ, i to store dækkede Cylinderglas, hvori de udviklede deres Blade. I det ene Glas besaaede jeg den 14. Maj Bladene med friske Sporer af Caeoma Mercurralis og Resultatet var, at der den 26. Maj fandtes talrige prægtigt ud- viklede gule Uredohobe, tilhørende Me/ampsora Tremulae Tul., paa alle de besaaede Blade, medens Bladene i det andet Glas vedbleve at være fri for Rust. De ved denne Udsæd frembragte Stylosporer vare 18—20 Mikromill. lange og 12—15 Mikr. tykke (Fig. 12 og 13); de omgivende kolbeformede Parafyser vare 60 Mikr. lange og 20 Mikr. tykke (Fig. 14 og 15). I Tidsskrift for Skovbrug, VI Bd., S. 219, har jeg nævnt de Grunde, som bevægede mig til at anstille Forsøg med Hen- syn til, om Caeoma pinitorguum A. Br. stod i genetisk Forbin- delse med en paa Populus forekommende Melampsora. De der 1) Die Pilze Deutschlands. I. S. 258 (1884). ?) Mycologia fennica, IV, p. 38. Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 15 antydede Udsædsforsøg har jeg udført i Foraaret 1883. Endel 2—3-aarige Exemplarer af Pinus silvestris og P. montana vare i dette Øjemed Aaret i Forvejen indplantede i min Have i Fyen, hvor Caeoma pinitorg. aldrig var bemærket, lige saa lidt som paa de øvrige Øer, trods flittig Eftersøgen. Nogle af disse Planter omgav jeg tidlig i Foraaret med Blade af Populus tre- mula, som vare stærkt angrebne af Melampsora, fra en jysk Hedeplantage, og dækkede dem med store omvendte Urtepotter ; andre besaaede jeg midt i Maj med spirende Teleutosporer af samme Melampsora og dækkede Planterne med Glas. Den 13. Juni vare flere af de baade paa den ene og anden Maade behand- lede Træers nye Skud krummede påa den ejendommelige Maade, der er en Følge af Angreb af Caeoma pinitorg., og, den 16. Juni fandtes langs de krummede Partier af Grenene omtrent en halv Tomme lange gule Striber, som under Mikroskopet viste sig at indeholde dels talrige Spermogonier med ovale Spermatier, dels " fuldt udviklede Sporekjæder af Caeoma pinwtorguum. Denne Sammenhæng blev yderligere bekræftet ved en i Slutningen af Juni foretagen Rejse i Jylland, hvor jeg flere Steder, i Silkeborg- Egnen og Vendsyssel, hvor der fandtes Populus tremula mellem unge Fyrrebevoxninger, ikke forgjæves søgte efter Caeoma pinit. påa Fyrregrenene. Rimeligvis forekommer den hermed i For- bindelse staaende Me/ampsora paa flere Arter Popler, og jeg har oftere hos en og .samme Poppelart iagttaget en Forskjel imellem to Former af Uredosporer, hvilket kunde tyde paa, at den husede to Arter Melampsora. Der er dog kun meget ube- tydelige og usikre Forskjelligheder at finde mellem de to paa Populus tremula optrædende, formentlig forskjellige Arter. Den ved Besaaning med Caeoma Mercurialrs frembragte Melampsora har lidt mindre Stylosporer (18—20 Mikromillim. lange, 12—15 Mikr. tykke) og Teleutosporer (36—38 Mikr. lange og 12 Mikr. tykke), men noget større Parafyser (indtil 60 Mikr. lange og 20 Mikr. tykke), medens den i Hedeplantager optrædende Me/am- psora har lidt større Stylosporer (22-—27 Mikr. lange, 12—19 16 E. Rostrup. Mikr. tykke) (Fig. 16 og 17) og Teleutosporer (42—44 Mikr. lange, 12 Mikr. tykke), men lidt mindre Parafyser (indtil 50 Mikr. lange, 15 Mikr. tykke) (Fig. 18 og 19). Uredohobene hos denne sidste have en fastere Bygning, ofte i Midten noget for- dybede og af en fjærn Lighed med Æcidier; det er muligvis denne, som de Candolle har havt for Øje med sin Uredo aeci- dioides; derimod hører Aecidium Populi Horn. Fl. Dan. t. 1319 sandsynligvis slet ikke til Uredineerne. Da der foreløbig er Grund til at antage, at den ovenomtalte med Caeoma pinitorg. i genetisk Forbindelse staaende Me/ampsora er artsforskjellig fra M. Tremulae Tul., kunde man overføre Æcidieformens Årtsnavn påa den nye Art og kalde den Me/ampsora pinitorguum, da jo dog Caeoma pint. maa forsvinde af Systemet. Der er jo imid- lertid en Mulighed for, at den samme Art /e/ampsora kan have sin Æcidieform baade hos Mercurtalis og Pinus, skjønt det ganske vist vilde være noget enestaaende, at to saa forskjellige Værtplanter skulde bebos af samme Reproduktionsorgan af en Rustsvamp. Sporerne af Caeoma Mercurralis (Fig. 20—22) og af C. pinitorguum (Fig. 23—25) ere imidlertid næppe at skjelne fra hinanden. I saa Fald kunde det samme Forhold ogsaa for- modes at finde Sted mellem de Former af Caeoma der voxe paa Frbes og Euonymus, muligvis ogsaa paa Orchideer, da disse ligne hinanden særdeles meget. Nye Udsædsforsøg med Teleutosporer af samme Hob, paa Blade .af de forskjellige Vært- planter, ville jo bidrage til at klare Spørgsmaalet. Paa en mykologisk Exkursion, som jeg i sidste JuniMaaned foretog i Jylland, i Selskab med den ovenfor omtalte svenske Mykolog, Cand. Johanson, gjordes et Par Iagttagelser ved- kommende Uredineer, som fortjene at meddeles her. Paa Enge ved Silkeborg-Søerne bemærkede vi, at alle Exemplarer af Cør- stum palustre vare i høj Grad angrebne af en sjældnere fore- kommende Åecidtum. Da vi desaarsag maatte formode, at der i Nærheden maatte forekomme en ikke almindelig Puecinza, som stod i Forbindelse med denne Æcidieform, der af forskjel- Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 17 lige Grunde ikke kan antages at tilhøre nogen af de paa Cør- sium forekommende Puccinier, gave vi os til at søge efter en saadan, og vi fandt da ogsaa meget snart, at alle de talrige, rundt omkring imellem Owrsium voxende Carex dwoica vare paa de fjorgamle Blade besatte med Hobe af den her i Landet ikke før bemærkede Puccinza droicae Magn. (et iøvrigt mindre heldigt Artsnavn); dens Teleutosporer (Fig. 26 og 27) vare 50—60 Mikr. lange og 14—20 Mikr. tykke, med en indtil 50 Mikr. lang Stilk. Den hørte netop til de Arter, hvis fulde Udvikling endnu ikke kjendtes. Der var heraf allerede nogen Grund til at anse dem for sammenhørende, hvilket bestyrkedes ved, at vi nogle Dage senere fandt det samme Forhold påa Enge i Vendsyssel, hvor ikke alene de mellem Carex dioica med sine Pucciniahobe voxende Oirszum palustre, men ogsaa Cirstum lanceolatum og C. arvense, påa hvilke der næppe tidligere her eller andensteds er fundet Æcidier, vare angrebne af saadanne. I Store Vildmose fandt vi endvidere i Mængde en særdeles smukt udviklet ny Æcidium paa Cznerarta palustris.… Denne Åecidium Oinerariae nov. sp. optraadte i kredsrunde Hobe paa Blade og Stængler, med en Gruppe Spermogonier i Midten, om- givne af de sirlige, med en fint takket, hvid Rand forsynede Skaale, fyldte med but polyedriske, isodiametriske, 15—18 Mikr. tykke, gule Sporer. Dette Fund gav Anledning til at eftersøge Stedet nærmere med Hensyn til Puccinier, og det varede da ogsaa kun faa Minutter før vi fandt alle i Nærheden af de an- grebne Cinerarier voxende Exemplarer af Ærzophorum angusti- folitum overordentlig stærkt angrebne, idet Bladene vare tæt be- dækkede med en her i Landet og overhovedet i Europa ikke før funden Puccinia, som dog for et Par Aar siden er beskreven af v.Thimen!) under Navn af Pueccinia Eriophort (Fig. 28 og 29), efter Exemplarer påa Ærzophorum latifolium, indsamlede i Si- birien af Martianoff. Teleutosporerne hos vore Exemplarer 1) Beitråge zur Pilz-Flora Sibiriens. IV. S. 11. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 2 18 E. Rostrup. vare 50—56 Mikr. lange, det øverste Rum 18—22 Mikr. tykt, med særdeles tyk Endevæg; Stilken af Sporens Længde, opadtil tykkere, brunlig. Hvad der endvidere maatle bestyrke Formodningen om, at de omtalte Puccinier og Æcidier vare sammenhørende, var den Omstændighed, at Teleutosporerne baade paa Carex dzoica og Eriophorum angustifolium vare fjorgamle og for største Delen nylig havde spiret, hvorimod der hverken fandtes Uredo- eller Teleutosporer påa de unge Blade, der endnu ikke vare inficerede af de netop i fuld Flor værende Æcidier. Udsædsforsøg have endnu ikke givet tilstrækkelig Vished angaaende de to formodede Forbindelser. Til Slutning skal endnu bemærkes, at til de Vanskeligheder, som ere forbundne med, ved Udsædsforsøg at godtgjøre For- bindelser mellem de enkelte Reproduktionsorganer hos de vært- skiftende Rustsvampe, ogsaa hører den, at Spiretraadene under- tiden kunne trænge ind i Bladene og frembringe Spermogonier eller Uredosporer i ringe Mængde hos Planter, hvor de ellers normalt ikke komme til Udvikling. Man træffer undertiden i Naturen saadanne smaa Forsøg, som ikke ret ville lykkes, men som mulig efterhaanden ville føre til en Tilpasning mellem Snyltesvamp og Værtplante. Jeg har saaledes en Gang fundet en enkelt Hob af en Coleosporium udviklet paa et Blad af Crepis tectorum, der var omgivet af talrige Exemplarer af Senecro vulgaris, som vare stærkt angrebne af Coleosporium BSenecionis ; ligeledes fandt jeg en Gang mellem en Mængde Lrstera ovata, som vare stærkt angrebne af Æcidier, et Exemplar af Epepactis latifolia, hvis Blade bare Hobe af Spermogonier, der dog ikke efterfulgtes af Æcidier. Gymnosporangium clavartaeforme kan naa til at frembringe Spermogonier, men ikke Roestelier påa Pæreblade. Cronartium Brøbrcola søges sjælden forgjæves paa Bladene af Brøbes nigrum, baade den vildtvoxende og dyrkede Form, medens den kun rent undtagelsesvis og enkeltvis angriber de andre mellem samme voxende Arter Brbes. Lignende Til- ED Nee eee] Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 19 fælde kunde anføres i Mængde. Dette synes at tyde paa, at der ikke endnu i alle Tilfælde er opnaaet en fuldkommen Fast- hed i Vandringen mellem de to Værtplanter og at de heteroe- ciske Arter muligvis oprindelig håve været autoeciske, saa at de ere opstaaede ved en Slags Akkomodation af disse, idet Sporidiernes Spiretraade have fundet en let Adgang i visse i Nærheden voxende Værtplanters Blade og deri formaaet at ud- vikle Æcidier. Dette Forhold maatte da efterhaanden være bleven fixeret ved en nøjere og nøjere Tilpasning mellem vedkommende Reproduktionsorgan og den tilsvarende Værtplantes Overhud og øvrige Væv. I mange Tilfælde maa Æcidieformen vistnok be- tragtes kun som fakultativ, men ikke som nødvendig for Artens Existens. Hvor Æcidierne kunne finde Lejlighed til at udvikle sig er der jo herved aabenbart skaffet Svampen nye Midler til at vedligeholde og udbrede sig. Jo lettere Knopformeringen gaar for sig hos Blomsterplanterne, desto mere trænges jo Frøudviklingen tilbage og paa samme Maade synes hos Rust- svampene de to Grupper af Reproduktionsorganer at forholde sig til hinanden, saa at jo lettere Arten vedligeholdes ved Ud- vikling af Uredo- og Teleutosporer, desto færre Æcidier har Svampen Brug for til sin Vedligeholdelse. DE 90 E. Rostrup. Nogle nye lagttag. ang. heteroeciske Uredineer. Forklaring til Figurerne. (Fig. 1 i naturlig, Fig. 2 og 3 i firedobbelt Størrelse, Fig. 4—29 i 400 Ganges Forstørrelse.) Fig. 1—7. AÅecidium coruscans (Fr.). 1. Gren af Picea eæcelsa Lk.; et af Skuddene er friskt, i de tre ere alle Naale angrebne af Svampen og derved blevne monstrøse, tykke og krummede. 2. En enkelt Naal med unge Æcidiepuder, der endnu ikke have sprængt Peridiet. 3. En enkelt Naal med ældre Æcidier, der til Dels ere sammensmeltede og have sprængt Peridiet. 4. Et Brudstykke af Peridiet. 5. Tre Sporekjæder, i hvilke kun den yderste Spore af hver Kjæde er fuldt udviklet. 6. En moden, noget skjæv Spore, saaledes som de findes i Rand- kjæderne. 7. En ældre Spore, set i optisk Gjennemsnit. Fig. $—10. Uromyces Pisi (Pers.). 8. En Teleutospore i moden Tilstand. 9. En Teleutospore, som har spiret. 10. En Uredospore. Fig. 11. Uromyces appendiculatus Lév. Fig. 12—15. Melampsora Tremulae Tul. 12—13. Uredosporer. 14—15. Parafyser. Fig. 16—19. Melampsora pinitorquum. 16—17. Uredosporer. 18—19. Parafyser. Fig. 20—22. Caeoma Mercurialis (Pers.). Tre Sporer. Fig. 23-—25. Caeoma pinitorguum Al. Br. Tre Sporer. Fig. 26—27. Puccinia dioicae Magn. To spirede Teleutosporer. Fig. 28—29. Puccinia Eriophori Thumen. 28. En moden Teleutospore. 29. En spiret Teleutospore. elsk Cc u KD. Vidensk sone SAGE 7 SAL: FR é BSN SB ye 2 SX mon em sorrmnen seen ml —= ng as er hm 24 raTs C. Cord W Tegner 2 Kittendorff ==: I Trykt.hos E Rostrup del Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's Forhold til Bondestanden. Af E. Ilolm. (Meddelt i Møderne den 21. Decbr. 1883 og den 25. Jan. 1884.) Der gjælder som en ubestridelig Sandhed i den danske Historie, at Frederik IV ved at oprette Landmilitsen (1701) lagde Udskriv- ningen i Hænderne paa Herremændene og tillige indførte Stavns- baandet, der kom til at hvile paa det unge Bondemandskab i Alderen fra 14 til 35 Aar. Man har i Konsekvens hermed fundet, at det har været en illusorisk Velgjerning, Kongen viste Bondestanden ved Aaret efter at hæve Vornedskabet paa den sjællandske Øgruppe, thi hans Landbopolitik havde i Virkelig- heden ikke ført til stort andet end, at en Form af Trældommen blev ombyltet med en anden. En nærmere Undersøgelse baade af de trykte og de utrykte Kilder til Frederik IV's Historie viser imidlertid, at den dobbelte .Paåaastand, der saaledes har faaet Magten i vor Litteratur og, hvad Stavnsbaandet angaar, har havt den siden Midten af forrige Aarhundrede, 'er urigtig og bør ud- vises af vor Historie. Naar for det første Frederik IV er bleven sigtet for at have givet Herremændene Retten til at udskrive Landsoldater, kan dette dels ikke bringes i Overensstemmelse med bestemte Steder i Forordningen af 30. December 1702 eller med flere Vidnesbyrd af Datidens Litteratur, dels strider det imod en Udtalelse af Kri- 22 E. Holm. stian VI's Konselj fra 1732 til denne Konge (J. Møller, Mnemo- syne, Zdet Bind, S. 98) og imod en Række Vidnesbyrd af utrykte Aktstykker. Disse sidste vise klart Sagens Sammenhæng, at Magten over Udskrivningen laa i Officerernes og Sessionsmedlem- mernes Hænder, idet de optoge Lister over, hvem der omkring i Udskrivningsdistrikterne vare dygtigst til Militærtjeneste. Efter disse Lister kontrollerede de det Mandskab, som Godsejerne løde møde fra deres Godser; og naar de Karle fattedes, som de holdt for de mest brugelige, krævede de dem fremstillede, med mindre der kunde gives gyldige Grunde for, at de ikke mødte, særlig den, at de havde fæstet Gaarde. Landmilitsens Historie frembyder derfor i Frederik IV's Tid Skuet af idelige Rivninger imellem Godsejerne paa den ene Side, Officerer og Sessioner paa den anden Side. I det hele var Landmilitsen langt fra en populær Institu- tion. Uagtet Statens Stilling ingenlunde var tryg, herskede der en saa stor Uvilje imod al Soldatertjeneste, og man var saa vant til at lade det være hvervede Soldaters Sag at forsvare Riget, at Indførelse af Værnepligt hos Bønderne blev opfattet som et haardt Tryk. Det hjalp ikke, at Regeringen stræbte at gjøre Tjenesten såa let som muligt, og desto værre klæbede der store Fejl ved Landmilitsens Organisation. Særlig var det et uheldigt Princip, der laa til Grund for Udskrivningen, nemlig Landets Inddeling i Lægder paa 20 Tønder Hartkorn, som hvert stillede én Soldat. Det skortede snart i adskillige af disse smaa Lægder paa Rekrutter, saa meget. mere som Frygten for Sol- datertjenesten bragte mange til at unddrage sig Udskrivning, endog ved at rømme Landet. Da Statens Deltagelse i den store nordiske Krig efter 1709 gjorde det nødvendigt at forøge Værne- pligtsbyrden, steg Vanskeligheden ved at faa Rekrutter end mere, og det kostede Regeringen stor Møje at holde Institu- tionen oppe. Men trods alt dette var Landmilitsen en særdeles vigtig Forstærkelse af Statens Værn i en farlig Tid, og det var en sund Tanke, der laa til Grund for dens Oprettelse. Der Frederik IV's Forhold til Bondestanden. 923 kunde bygges videre paa den til at udvikle en national Hær, ligesom man allerede havde faaet et nationalt Søværn. Naar Landmilitsen desuagtet mindes i vor Historie som den, der mere har været til Skade end til Gavn, er det ikke blot, fordi man med Urette har tillagt Frederik IV at have over- draget Udskrivningen til Herremændene, men endnu mere, fordi man har paastaaet, at den har havt Stavnsbaandets Indførelse i Følge. Herom have Jurister og Historikere været enige siden Henrik Stampes Tid. Kun har der været Meningsforskjel om, hvor naar under Frederik IV Staåvnsbaandet er blevet indført. Medens det tidligere blev antaget, at det havde hørt til Land- militsen lige siden dennes Oprettelse, er der i dette Aarhundrede, særlig efter Mandix's Landvæsensret, blevet opstillet den Lære, at det, enten delvis eller helt, først var indført af Kongen i Aaret 1724. Denne Mening viser sig strax som ugrundet, da den hviler paa en urigtig Forudsætning, at Frederik IV nemlig i dette Aar skulde have indført Øeserveruller paa Proprietærgodserne over Mandskabet fra 14—35 Aar. Dette skete vitterlig allerede 1701. (Instrux af Kongen for Kommissionen til Landmilitsens Indrettelse af 16. April 1701), og dermed er Grunden, hvorpaa hin Mening hviler, borte. Selve Hovedpaastanden, at der har været indført et Stavns- baand i Frederik IV's Tid, er imidlertid ikke bygget paa en solidere Grundvold. Den hviler alene paa den Slutning, at fordi Kongen paalagde Godsejerne at stille Rekrutter, fulgte deraf, at det unge Mandskab ikke uden deres Samtykke kunde forlade Godserne, såa længe de vare i Udskrivningsalderen; derfor havde Indretningen af Reserveruller over Mandskabet fra 14 til 35 Aar bundet dette i saa mange Aar til Stavnen. Men denne Slutning er aldeles løs, da den ikke har en eneste Kjendsgjer- ning at støtte sig til, og der hverken i de trykte Forordninger eller i utrykte Aktstykker findes noget Træk, der taler for den. Derimod er der bestemte Vidnesbyrd imod den hele Lære, idet 94 E. Holm. Frederik IV's Forhold til Bondestanden. ikke alene Indledningen til Forordningen om Vornedskabets Op- hævelse af 21de Februar 1702 og Forordningen af 30te December 1702 2 21 pege paa, at der har været Flytningsfrihed for det unge Mandskab, maar det paa lovlig Maade havde opsagt sin Tjeneste, men dette ogsaa fremgaar med fuld Tydelighed af utrykte Aktstykker og af den Forhandling, der førtes 1732 mellem Kristian VI og hans Ministre om Bondestandens Kaar, og som er trykt i Jens Møllers Mnemosyne, det Bind. Man finder der S. 111 en Udtalelse af Ministrene om Forholdene i Landmilitsens Tid under Frederik IV, der er et saa klart Vidnes- byrd, som man kan ønske sig, imod Paastanden om Stavns- baandets Tilværelse i denne Konges Tid. Det er først ved Kristian VI's Forordning af 4de Februar 1733, at baade Herremændene have faaet Retten til at udskrive Soldater til Landmilitsen, og at Stavnsbaandet er blevet indført. Stødet til dette sidste er vitterlig blevet givet ved den oven- nævnte Forhandling mellem Kristian VI og hans Ministre. (Om den nærmere Redegjørelse for, hvad her er antydet i nogle faa Hovedtræk, henviser Forfatteren til en Afhandling herom, som han lader udkomme i Historisk Tidsskrift, Ste Række, åde Bind.) Et Falsum vedrørende Archimedes. Af J. L. Ileiberg. (Meddelt i Mødet den 22. Februar 1884.) Meadens Årchimedes' øvrige Skrifter foreligge for os paa Græsk i en Række Haandskrifter, der alle gaa tilbage til det, som Georg Valla i sin Tid besad, og hvis Skæbne vi med nogenlunde Sik- kerhed kunne forfølge, fra det 1423 kom til Italien, indtil det forsvinder i Midten af det 16. Aarhundrede, saa ere de to Bøger Hydrostatik (xzso? dyovuévwv) kun bevarede i en latinsk Over- sættelse, hvoraf 1. Bog blev udgivet sammen med 3 andre Skrifter af Archimedes 1543 af den berømte italienske Mathe- matiker Nicold Tartaglia, 2. Bog først 1565 efter Tartaglias Papirer af Boghandleren Troianus CGurtius. Da Commandinos Udgave af disse Bøger kun er en paa fri Haand foretagen Be- arbejdelse af Tartaglias, og der ikke foreligger noget fuldstæn- digt græskt eller latinskt Haandskrift af dem, er Tartaglias Ud- gave den eneste Kilde for vor Text; jeg har derfor optrykt den i min Udgave af Archimedes, vol. Il. Om de to Bøgers Ægthed kan der ikke være den fjerneste Tvivl. Der opstaar altsaa det Spørgsmaal, hvor Tartaglia har faaet dem fra. Tilsyneladende er dette Spørgsmaal yderst let at besvare. Thi i Fortalen til sin Udgave af 1543 taler Tartaglia om et gammelt græskt Haandskrift af Archimedes, som til- 96 J. L. Heiberg. fældigt var kommet ham ihænde, og hvorefter han nu vil med- dele først de foreliggende Skrifter i Oversættelse, siden maaske mere. Det synes altsaa klart, at første (og vel altsaa ogsaa anden) Bog 79! dyovuévæv lige saa vel som de 3 andre Skrifter, der indeholdes i Udgaven, var i Tartaglias Hænder påa Græsk. Det viser sig nu imidlertid, at de to af de i Udgaven optagne Skrifter (quadratura parabolae og dimensio circuli) ere en næsten bogstavret Gjentagelse af den Oversættelse, som Lucas Gauricus udgav i Venedig 1503. De kunne altsaa i hvert Fald ikke høre til dem, som Tartaglia efter Fortalen med saa megen. Møje oversatte eller lod oversætte fra Græsk. Derved bliver Sagen tvivlsom ogsaa for zoo! dyovmévwæv. Og denne Tvivl bestyrkes i høj Grad derved, at Tartaglia 1551, da en fornem Velynder udtalte Ønsket om at se den græske Original til denne Bog, kun har Udflugter og Talemaader at svare med, og i Stedet for det græske Haandskrift, som han da aabenbart ikke har til Raadighed, giver en italiensk Oversættelse og Forklaring af Skriftet (Ragionamenti sopra la sua travagliata inventione. Venet. 1551, ragion. I). 1 selve hans Ord: Voriginal greco, doue che tal parte era stata tradotta, ligger der, at denne Bog indtager en Særstilling. Endvidere har Curtze i cod. Drésd. lat. Db 86, der indeholder en Del Mathematik, bl. a. ogsaa nogle Sætninger om Hydrostatik, fundet følgende Bemærkning tilskrevet i Mar- ginen af Valentin Thauw, Professor i Kolln omtr. 1580: scripsit et Archimedes de insidentibus aquae et reperitur Coloniae. Efter al Rimelighed mener Thauw et Haandskrift af en latinsk Oversættelse af zs0! dyovpévwv, og havde man c. 1580 et saa- dant i Kålln, er der Sandsynlighed for, at Tartaglia 1543 be- nyttede et lignende. Alt tyder altsaa paa, at Tartaglia ikke be- sad Bøgerne 70! dyovuévæv påa Græsk. Der er dog en Omstændighed, som gjør dette Resultat usikkert. Ang. Mai har i første Bind af Classici Auctores S. 426 ff. (optaget i min Udg. af Archimedes II S. 356 ff.) udgivet et Brud- stykke af zeot dyovnévæv I paa Græsk. Hvis det var ægte, Et Falsum vedrørende Archimedes. Di var det jo muligt, at ogsaa Tartaglia havde besiddet et saadant Haandskrift. Men det af Mai udgivne Fragment er kun en Retroversion fra det 16. Aarh. efter selve Tar- taglias Udgave. Denne Mening har jeg allerede fremsat i Fortalen til Archimedes Ill S. XXXII Anm., og noget lignende synes Charles Thurot at have tænkt sig; men et udtømmende Bevis er dog, saa vidt vides, ikke hidtil leveret. Det er det, jeg her vil forsøge. Mai angiver at have taget sit Fragment «e duobus codicibus Vaticanis». Han sigter derved til Vat. Gr. 1316 og 1347, hvoraf den sidste, der har tilhørt Fulvius Ursinus (Slutn. af 16. Aarh,), er en Kopi efter den ligeledes meget unge cod. 1316. Medens de i det hele stemme selv i Smaafejl, saa udelader 1347 det xat, hvormed 1316 ganske abrupt ender, og tilføjer til Overskrif- ten % asp! tøv dyovuévæv, medens 1316 kun har: ”Aoywunydove ep! tøv Dar éprotonévæv. Vat. 1316, hvormed vi altsaa alene have at gjøre, indeholder foruden de 2 «suppositiones» hos Tartaglia prop. 1 med Bevis, propp. 2—7 uden Beviser samt det halve af prop. 8, ligeledes uden Bevis. Dette er nu allerede mistænkeligt, da man ikke indser, hvorledes en Afskriver skulde falde påa at medtage Beviset for prop. 1, medens han udelod det for de andre. Og denne Mistanke bekræftes ved en Række andre Omstændigheder. Medens Sproget i det hele er ret godt, er der dog i Stillingen af et Attribut til et Substantiv med Artikel en Fejl, der kommer saa tidt igjen, at man ikke kan antage det for en Afskriverfejl. Saaledes S. 356, 7 (i min Udg.): dx Tod dypob bæepdvw adbtod dvroc, 358, 4: tå ørteped bypoDd xovporepa, 358,6: td brpdv tøopérysdec, 358, 12: To drpdv toopéredeg. Forkert er ogsaa 5owp i Titlen og S. 357, 6, da der ikke er Tale om Vand, men om en hvilkensomhelst Vædske (Orpdv, som det ellers hedder). Den latinske Oversættelses de insidentibus aquae i Titlen, medens der ellers overalt rigtigt staar humidum, forklares ganske naturligt derved, at Oversætteren uden Tvivl forefandt den græske Titel 98 J. L. Heiberg. eet tøv dyovpévæv — under dette Navn citeres Bogen af Strabon, Heron og Pappos — og ikke kunde gjengive det paa Latin uden at tilføje Stoffet, hvoraf disse Legemer «bæres oppe» ; ved en Uagtsomhed har han da betegnet dette Stof som aqua. Den latinske Oversættelse er afgjort udarbejdet efter en græsk Text, da den har bevaret en Mængde græske Konstruk- tioner. Men naar man rekonstruerer den græske Text, der skinner igjennem de aldeles ulatinske Vendinger, faar man påa flere Punkter noget ganske andet ud, end hvad vi læse i det græske Fragment. Saaledes maa i prop. 3 Tartaglias «demer= gentur ita ut superficiem humidi non excedant nihil» stamme fra det græske Øøre — un drmepéyewv undév, men Fragmentet har blot øre — un dnepBårkew. At ogsaa Verbet dxepfØd2- Åew er forkert, ses af Herons pneum. S. 151, hvor han citerer denne Sætning og har Verbet drspéyerwv, som ogsaa ellers gjen- gives ved excedere. S, 357, 6 staar xavroc Sdarog høvydovrog, medens Tar- taglia har consistentis, der nøje svarer til Strabons Gjengivelse af denne Sætning: zavrdc Sdatoc xadsøtyxortog etc. S. 357, 7 bruges cparposågne i Betydningen: kugleformet, men saaledes kan Archimedes ikke have skrevet, da sparp0erdég hos ham betyder, hvad vi kalde Omdrejningsellipsoid. Tartaglia har da ogsaa «habebit figuram sphaerae», hvormed Strabons Citat sødgpixnyv etvar stemmer ret godt. S. 357, 11 har Fragmentet xadewéva, medens vi hos Tar- taglia læse: dimissa, der rigtigt gjengiver døsdévra i Herons Citat af Stedet; dimissa er altsaa ikke, som jeg før har antaget, Trykfejl for demissa; det bruges ogsaa konsekvent hos Tar- taglia hele Skriftet igjennem. Endelig kan «et unaquaeque autem partium» i supp. I hos Tartaglia kun forklares som opstaaet af det græske xa?! — &xaotov dé tøv uepæv; men Fragmentet har her xat ædvræv avTtoD uepæv S. 356, 6. Et Falsum vedrørende Archimedes. 29 At Fragmentet kun har 8 Sætninger, finder sin Forklaring deri, at hos Tartaglia prop. 9 ved en Fejltagelse er trykt saa- ledes, at det ser ud, som om den var Beviset for prop. 8; dette mangler nemlig hos Tartaglia, formodenlig påa Grund af en Lakune i det af ham benyttede Haandskrift.. Dog maa det bemærkes, at dette sidste Argument svækkes noget derved, at prop. 8 kun er halvt oversat i Mais Fragment. Da Overskriften i Vat. 1316 ikke indeholder nogen Antyd- ning af, at, hvad der følger, hører til første Bog af Archi- medes' to Bøger 720! dyovpévwv, er Retroversionen vel fore- tagen, inden Troianus Curtius udgav anden Bog, altsaa mellem 1543 og 1565. I Tartaglias Udgave af 1543 er Titlen ogsaa blot de insidentibus aquae. Vat. 1316 kan ikke være Falsknerens eget Manuskript, da det indeholder flere Skrivfejl, som den, der har foretaget Retro- versionen, ikke kunde begaa. Over Stoffet har han været fuld- stændig Herre, som hans noget frie og ikke uheldige Behand- ling af Beviset for prop. 1 vidner om. Hermed bortfalder altsaa den eneste Støtte for den An- tagelse, at der endnu i Renaissancen existerede et græskt Haand- skrift af Archimedes' xept dbyovpévæv. Skriftet er altsaa et af de yderst faa Exempler paa middelalderlige latinske Oversæt- telser af nu tabte græske Værker, foretagne direkte efter den græske Original uden Arabisk som Mellemled. -Oversættelsen har aabenbart været lidet udbredt, og Tartaglia har sikkert til- intetgjort sit Exemplar, hvortil han jo havde en særlig Grund, naar han vilde bevare Skinnet af at have benyttet den græske Original. Haandskriftet i Kålln har hidtil ikke været til at finde. Det vilde være af Betydning, om man kunde finde et Haand- skrift, da Oversættelsen foruden sin saglige Værdi er yderst interessant i sproglig Henseende ved sin exempelløst nøje Til- slutning til den græske Sprogform. Det er aabenbart denne Gjennemsigtighed, der har foranlediget det af Mai udgivne 30 J. L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes. Forsøg, ligesom ogsaa Rivaltus i sin Udgave af Archimedes har oversat Sætningerne (uden Beviser) paa Græsk. En fuldstændig græsk Retroversion af første Bog har jeg meddelt i den Sam- ling Afhandlinger, der skal udgives i Paris til Minde om Ch. Graux (Mélanges d”érudition classique dédiés å la mémoire de Charles Graux). 31 Baneberegning for Planeter ved en Modifikation af de Kepplerske Love. Af T. N. Thiele. (Meddelt i Mødet den 18. April 1884.) Da man uden Overdrivelse tør paastaa, at man kjender alle de i Solsystemet virkende Kræfter lige ned til rene Ubetydeligheder, skulde man være tilbøjelig til at mene, at Beregningen af et Himmellegemes Bevægelse, maatte være vel ikke et let Arbejde, men dog et, der ikke behøvede at gaa ad kunstige Omveje. Naar man kjender Kræfterne og det Sted, hvor Stjernen stod i Rummet paa en given Tid, samt den Hastighed og Ret- ning, hvormed den passerede dette Sted, eller blot to Steder i Rummet, hvor Stjernen har været i to hinanden nære Tider, saa er Beregningen mulig og kan simpelthen udføres saaledes, at man påa Papiret med Tal eftergjør, hvad der sker med Stjernen selv fra det ene Øjeblik til det næste. Men Kræfterne ere netop givne paa en saadan Maade i Af- hængighed af Tiden og Stjernens eget Sted, at man saa noget nær ogsaa maa have de Tal, man skal hente fra lagttagelserne, givne netop i Form af et Par nærliggende fuldstændige Stedbe- stemmelser, for at man skal være berettiget til at sige, at man kjender de virkende Kræfter. Og nu er Forholdet det, at vore Iagttagelser aldrig give os fuld Besked om den iagttagne Stjernes Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 3 39 T. N. Thiele. Sted, men altid lade os i fuldstændig Uvished om Stjernens Af- stand fra Ilagttageren; det er kun Synslinien, som lagttagelserne give, Stedet paa Linien er ubekjendt. Paa den ene Side tvinges man altsaa til at vælge det givne påa saadan Maade, at tre eller flere Retningsiagttagelser træde i Stedet for de to fuldstændige Stedbestemmelser; men paa den anden Side kræver Opgavens Natur bestemt, at det givne skal foreligge i Form af de to fuldstændige Stedbestemmelser. Ud af dette Dilemma hjælpe Astronomerne sig ved et godt og gammelt Kunstgreb; man supplerer to Retningsiagttagelser med hypothetisk antagne Værdier for Afstanden, hvilke man forbeholder sig at rette paa, saalænge indtil de øvrige Retnings- iagttagelser ere tilfredsstillede. Men for sat Regningen efter denne Plan ikke skal blive uoverkommeligt vidtløftig, er det nødvendigt, at man begynder Regningen med Værdier for de gjættede Afstande, som ikke fjerne sig altfor meget fra Sand- heden. Dette er Oprindelsen til den saakaldte theoriske Astro- nomi, i hvilken man endnu benytter de Kepplerske Love, uagtet de kun kunne fremstille Bevægelserne indenfor meget korte Tidsrum. Man er tvungen til at anvende Tilnærmelsesformler, og dertil ere de Kepplerske Love fortræffelige; thi som Gauss har vist, er det let efter dem at beregne de ubekjendte Afstande, og de Værdier, man finder for disse, ville tillige i Reglen ligge Sandheden såa nær, at man kommer til Ende med Forsøgene i de faa Gjentagelser af Regningen, som alligevel maatte gjøres for at kunne bygge paa tilstrækkeligt udstrakte Rækker af lagt- tagelser. Men fordi den Kepplerske Tilnærmelse er god, er det ikke sagt, at den er den eneste anvendelige, og navnlig maa det fastholdes, at Bestemmelsen af Elementerne i de Kepplerske Baneellipser er noget meget underordnet, og at Hovedsagen er Bestemmelsen af de ubekjendte Afstande mellem Jorden. og Stjernen. Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 33 Den" theoriske Astronomi er rigtignok paa Grundlag af de Kepplerske Love for Tiden udarbejdet med en saadan Finhed i alle Detailler og lagt saa vel til Rette for Regnerne, at den ikke lader meget tilbage at ønske. Men selv om man ikke ad anden Vej skulde kunne naa videre end til en lige saa god Methode, saa er det dog ikke helt overflødigt at se sig om til Siderne. Idet Gauss og de senere theorisk astronomiske Forfattere stræbe henimod at reducere Opgaven netop til Bestemmelse af de ubekjendte Afstande og derfor maa eliminere alt, hvad der refererer sig til Banen og dens Elementer, føres de naturligt til at stille de Ligninger imellem tre retvinklede heliocentriske Koordinater i Spidsen, 4 b2,3 + 2 b3,1 + 73 h1,2 = 0 Yi D2,3 + Y2 3,1 + Y3 p1i,2 = 0 (1) 21 V2,3 + 22 P3,1 + 23 41,2 = 0, som i sig selv kun udsige, at de tre Steder ligge i Plan sammen med Solen. Ø2,3, 3,1 og du1,2 blive herved proportionale med Årealerne af tre Trekanter, hver mellem Solen og de to gjennem Indices betegnede Steder. Hvad der skal føjes til disse Ligninger, bliver da Afhængigheder mellem Øerne og de tre Tider 4%, 2 og tz svarende til de antagne Kræfter. Og hertil haves da, naar man udaf den theoriske Astronomis Forraad griber Formler, i hvilke Eliminationen af Baneelementerne delvis er foretaget, for hvert ø følgende 4 Ligninger b1,2 = aVa (sin2 D — 2ecvs Ssin D) REEVES eos SE sn DD) 1 (4 + 72) =— a(l —ecosS.cos D) — 84,2 Vr,rT2 cos 1 (Vz — V;) = a (cos D — eécos S) = 91,2. Her er £ en for hele Planetsystemet fælles Konstant, 74 og r> de heliocentriske Afstande, Y>2 — V, den heliocentriske Vinkel (de sande Anomaliers Differens) mellem de to Steder, $4,2 0g 91,2 ax v 34 . T. N. Thiele. altsaa Tal, som kun afhænge af de ubekjendte Afstande (84,2 paa noget simplere Maade end g4,2), medens a, ecos S$ og D ere tre Tal, som bør elimineres. Dette er for de to førstnævnte Tal let nok og kan ogsaa ved Rækkeudvikling eller særlige Tabeller udføres for D”s Vedkommende; man kan altsaa beregne Øø efter en vis Formel, Ø1,2 == V(l2 — ti, 81,2, gi, 2) D3,1 = F(t; — 83, 83,1, 93,1) (3) D2,3 = F(i3 — 12, 82,3, 92,3), og ved Indsættelse heraf i (1) faas 3 Ligninger, med den mest sammentrængte Fremstilling af hele Indholdet af den theoriske Astronomi, efter de Kepplerske Love. Forudsætte vi, at vi kjende Retningsiagttagelser af Stjernen til de tre Tider æt, æt» og æz, saa indeholde disse Ligninger ikke andre ubekjendte end de tre Afstande fra Iagttageren, og disse kunne derved bestemmes, lettest efter den af Gauss benyttede afbrudte Rækkeudvikling, (tsp bør, D1,2 =— k(t2 — t) — hvor » kan være en hvilkensomhelst af Stjernens heliocentriske Afstande i det af lagttagelserne omfattede Tidsrum. De samme tre Ligninger ((1) med Indsættelsen af (3)) kan man ligeledes benytte, naar det forudsættes, at man kjender de til Tiderne 4 og tz svarende Steder (74, 4, 24) Og (X2, Y2, 22) fuldstændigt; man kan derved til en vilkaarlig Tid :3 beregne Stedet (73, %Y3, 23), saaledes som det vilde være, naar Kræfterne virkelig vare, som de forudsættes ved den Kepplerske Tilnær- melse. Rigtignok vil man hertil behøve tilnærmede Værdier for r3 og v3, som gjennem 82,3, $3,1, 92,3 Og 93,1 indgaa i 2,3 og v3,1…… Saadanne kan man imidlertid skaffe sig ved Interpolation med de først beregnede Værdier, der svare til de tre Observa- tionstider, men dertil medgaar en Del Arbejde, som navnlig hidrører fra Beregningen af de sande Anomalier, V—V og altsaa fra g =— Vrr cos1(WY—V), som indgaar i (3). Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 35 Hvad jeg nu ved denne Lejlighed har at fremføre af mit eget, knytter sig til den Særegenhed ved Ligning (3), at Tallene S og 9, som, naar Mellemtiderne ere smaa, kun afvige fra hin- anden ved en Differens af 2den Orden, yderligere indgaa i denne Ligning pååa en saadan Maade, at denne deres lille Forskjel, i alt Fald naar Banen ikke er yderligt excentrisk, saa godt som slet ikke kan komme til at gjøre sig gjældende, førend Mellem- tiderne blive såa store, at de Kepplerske Love blive uanvende- lige. At delte er Tilfældet, vises maaske simplest paa den indirekte Maade, at man i Eliminationen mellem Ligningerne (2) undlader at benytte Ligningen for g og derfor beholder den ubekjendte a, Stjernens Middelafstand fra Solen, i Endeligningen. Det vil da kunne vises, at a kun spiller en aldeles betydningsløs Rolle deri. Eliminerer man é cos S ved den tredie Ligning (2) (for s) findes / —(. &—,8 d,2 = aVa ( sin ET DERE SD VESTE SEE tang D a = Ege k (t2— tj) = aVa (2D — 2 22 tang D) Sættes her tang D — z altsaa D= 2 — løn ly — 17 +.. sin! NJ! ==" 2) (gl — Eg gs Eg ENN) haves i $4,2 ps — 2a Va ("t i —— æå rr dd ..) er] (62) k (t> — t;) == 2aVa FE amet pa far + ..), $1,2 eller mnåar 7 — uw væ og for Korthed s = 84,2 pfp — Ø1,2; 2 p=—23V5(u— us + (je — tj) —= 2sV's(u—30 +32 (2)—1( 36 T. N. Thiele. og elimineres her imellem w, findes: (0 i Sar men T- ro —>—— — Sin 7 — 'sr HED Eg 227 | GE SV 's g Naar Banen er cirkulær, vil man da altid have nok i første Led af denne Række, og ligesaa overhovedet saalænge Mellemtiderne ikke ere saa store, at 7% (der tilnærmelsesvis er Differensen i sand Anomali, i sin Ste (eller dog 4de) Potens kan gjøre sig gjældende trods den formindskende Faktor == 3 ERE) Ø1,2 = Si,2 sin BE sr) pE (4) Åltsaa sætter jeg Det er påa denne Ligning, at jeg ønsker at henlede Op- mærksomheden. Jeg foreslaar at benytte den, indsat i Lig- ningerne (1), som Definition paa den Tilnærmelse til Stjernens Bevægelse, som jeg tror, at man overfor Baneberegninger vil staa sig ved at sætte i Stedet for de Kepplerske Love. Grundtrækkene i Beregningen af en Planets Afstande ville da være følgende. I første Hypothese antages alle 3 Afstande fra Solen at være indbyrdes lige store, og sættes f. Ex. lil 7 =— 3.8, naar Stjernen formodes at høre til Asteroidernes Gruppe; i de senere Hypotheser sættes 74, 7> og 73, såaledes som de faas fra forrige Hypothese eller ved Interpolation fra et Antal af de foregaaende. (At der formelt gjøres Hypothese om saamange Tal som 3, be- høver ikke at nødvendiggjøre Gjennemregningen af det fulde Antal af 4 Hypotheser.) 1) I den Tid, i hvilken jeg paa Grund af Sygdom har maattet opsætte denne Meddelelse, har denne Ligning ved Ar. J. Kleiber's Meddelelse i Astro- nomische Nachrichten tabt noget af sin Nyhed og Interesse. Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 37 Med Middeltallene mellem to og to af de hypothetiske heliocentriske Afstande som Værdier af 54,2, 53,4 Og 82,3 samt med Tiderne t, æt» og t3 beregnes 4,2, $3,1 Og É2,3 efter (4). Disse Ø'er indsættes i (1), idet tillige de heliocentriske ret- vinklede Koordinater henføres til Iagttagelsesstederne: betegne & 1, €& med Tidens Index Solens Koordinater regnede fra lagt- tagelsesstedet, og t, Y, 3 Koordinaterne ligeledes fra lagttagelses- stedet for Punkter valgte med Afstandene — 1 fremad paa Synslinien, og ere T4, Y> og Y3 de ubekjende Afstande fra lagt- tageren til Stjernen, da ere Ty. Ti P2,3 + T2. C2 03,1 + T3 - T3 01,2 — Éi b2,3 + É2 P3,1 + É3 br,2 Ti. Yi d2,3 + T2. UY2 03,1 + T3. Y3 01,2 = mi P2,3 + 12 b3,1 + 73 Pi, 2 Ti. 31 02,3 + T2 . 32 Ø3,1 + T3. 33 P1,2 == Gi b2,3 + 2 P3,1 + G 1,2 at løse som tre Ligninger af første Grad»med Hensyn til de ube- kjendte Y%4, T2 og T3. Endelig er 2 2 Mr å ma 2 2 ES ENE IS Sae re] 2 2 i ne 2 2 Fo Va — 2 V2 (C2 & -H 2 72 —t- 32 C2) + E2 Hm ir C2 2 2 SDR Gelb 2 2 ks EUs 2 TE (13 83 03 3 32 03] 83 8 EEG 3 0 og give Hypothesens Slutningsværdier for 74, 72 og 73. Stilles der os saa, efter at de rette Værdier for Afstandene og det fuldstændige Sæt af heliocentriske Koordinater ere fundne, den Opgave at beregne Koordinaterne til en given Tid t, saa forberedes denne Regning derved, at man med de fundne tre heliocentriske Afstandes Kvadrater opfattede som hele alge- braiske Funktioner af Tiden interpolerer sig til den tilt svarende Værdi af »? og med denne i Forbindelse med to af de til be- kjendte Tider (bedst de nærmeste) svarende Steders heliocentriske Afstande beregner de tre s'er og deraf de tre Ø'er, hvorefter (1) give de til Tiden & svarende heliocentriske Koordinater, under Forudsætning af at den af disse beregnede Værdi for nr? == æx? JE 2 tt 22 38 T. N. Thiele, Baneberegning for Planeter. stemmer tilstrækkeligt nær med den interpolerede Værdi. Naar man skal beregne en Række Steder og iagttager den Forsigtig- hed at begynde med et Par Steder, som ligge nær ved de første tre, for at benytte de for disse Steder fundne Værdier for 7? til Brug ved den foreløbige Interpolation, vil det ved lagttagelse af slig Forsigtighed kun yderst sjældent hændes, at et Ephemeridested maa regnes to Gange, fordi dets Afstand ikke stemmer med Forudsætningen. Den væsentligste Ulempe ved disse Regninger er, at Ø'erne bør beregnes med et lidt rigeligt Antal Cifre. 39 Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. Af Dr. J. Thorkelsson. (Meddelte i Mødet d. 18. April 1884.) Nam bekjendt, haves der tre Hovedudgaver af Snorre Sturlas- sons Heimskringla. 1. Peringskjålds Udgave, trykt i Stockholm 1697, 2 Bind i Folio, med svensk og latinsk Oversættelse, i typografisk Henseende fortræffelig udstyret Texten er bearbejdet og paa Svensk oversat af Islænderen Gudmundr Olafsson. Hans svenske Oversættelse har Peringskjåld rettet og selv til- fojet den latinske. 2. Den store kjøbenhavnske Udgave, 3 Bind i Folio, trykte i Kjøbenhavn 1777, 1778, 1787. De to første Bind ere udgivne af Nordmanden Gerhard Schåoning, det tredje af Islænderen Skule Thordsséån Thorlacius. Heimskringlas Text er bearbejdet af en Islænder, Oddr Jonsson, som i Aaret 1778 blev Præst til Solheimar og Myrdalr i Skaftafell Syssel og døde den 8&8de Januar 1814"). Versene i Heimskringla ere be- arbejdede, oversatte og fortolkede af Islænderne Gunnar Pålsson og Jon Olafsson fra Svefnø og tilsidst i 6te Bind af Heims- kringla, Kbh. 1826, bragte i prosaisk Orden, oversatte paa Latin 1) Ifølge Fortegnelse over Præster i Skalholtsstift efter Reformationen ved Biskop Hannes Finsen, fortsat og forøget med biografiske Notitser af den bekjendte Autodidakt Dadi Nielsson, traadte Oddr Jonsson, efter at være bleven Student (dimitteret fra Skalholt 1752), i Vicelovmand Eggert Olafssons Tjeneste og renskrev de fleste af hans Afhandlinger; opholdt sig senere længe udenlands (i Danmark?) og blev Præst efter at være kommen tilbage til Island. 40 J, Thorkelsson. og forklarede af Finn Magnusen. 3. Den sidste Udgave af Hkr. er besørget af C. RK. Unger og trykt i Kristiania 1868. Versene i denne Udgave har Sophus Bugge gjennemgaaet og redigeret i Forening med Udgiveren. De fleste af Versene i Heimskringla findes ogsaa i Forn- manna sågur, og for saa vidt som de forekomme her, ere de af S. Egilsson oversatte paa Latin, konstruerede og forklarede i den latinske Oversættelse af Fornmanna sågur, Scripta historica Islandorum. Desuden ere Versene i Fornmanna sågur prosaisk ordnede og kortelig forklarede paa Islandsk af S. Egilsson i 12te Bind af Fms., Kbh. 1837, S. 25—257. Mange eller de fleste af de i Heimskringla forekommende Vers findes endvidere i mange andre Bearbejdelser af de norske Kongesagåer, nemlig: 1. Morkinskinna ved C. R. Unger, Kri- stiania 1867. — 2. Fagrskinna ved P. A. Munch og C.R. Unger, Kristiania 1847. Versene ere her prosaisk ordnede. — 3. Saga Olafs konungs' ens helga ved P. A. Munch og C. BR. Unger, Kri- stiania 1853. Versene ere konstruerede og oversatte. — 4. Olafs saga hins helga ved R. Keyser og C.R. Unger, Kristiania 1849. — 5. Saga Olafs konungs Tryggvasunar ved P. A. Munch, Kri- stiania 1853. — 6. Codex Frisianus ved C. RK. Unger, Kristiania 1871. — 7. Flateyjarbåk ved G. Vigfusson og C. R. Unger, 3 Bind, Kristiania 1860, 62, 68. Alle disse Udgaver har jeg haft ved Haanden og jævnført deres Text med Heimskringlas. Jeg har betegnet dem ved følgende Forkortninger: C.F. =— Codex Frisianus, Fh. — Flateyjarbåk, Fms. =— Fornmanna sågur, Fsk. = Fagrskinna, Hkr. =— Heimskr. 1868, K. = den kjøbenflavnske Udg. af Heimskr., M. — Morkinskinna, Oh. — Olafs saga ens helga 1853, Ohm. — Olafs saga hins helga 1849, P. — den pering- skjoldske Udgave af Heimskringla. Af det ovenanførte fremgaar, at der er leveret Bidrag til Forstaaelsen af Versene i Hkr. fra flere forskjellige Sider og af mange Videnskabsmænd; men jeg maa endnu tilfåje, at en stor Mængde Steder i Versene i Heimskringla ere rettede og for- Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 41 klarede af K. Gislason i hans mange sproglige Afhandlinger, som findes trykte i Annaler for nordisk Oldkyndighed, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, i det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, eller udgivne som Universitetsprogrammer. Som de vigtigste af saadanne Afhandlinger og for saa vidt de indeholde Bidrag til Forstaaelsen af Versene i Heimskringla, skal jeg tillade mig at nævne: 1. Om Mandsnavnet «Olafr» i dets ældre islandske Former, An O. 1860, 331—335. 2. ia eller ja i Oldislandsk, AnO. 1863, 394—414. 3. Strøbemærkninger til oldnordiske Digte, Aarbøger f. n. Oldk. 1866, 188—197. 4. Forandringer af Qvantitet i Oldnordisk-Islandsk, Aarb. f. n. Oldk. 1866, 242—305. 5. En Halvstrophe af Hallvardr Håreksblesi fortolket, Aarb. f. n. Oldk. 1868, 359—365. 6. Ægir og Ægir, Aarb. f. n. Oldk. 1876, 313—330. 7. Et Par Bemærkninger til et Vers af Arnorr jarlaskåld, Aarb. f. n. Oldk. 1879, 154—60. 8. Bemærkninger til nogle Steder i Skåldskaparmål, Aarb. f. n. Oldk. 1879, 185—202. 9. Om Helrim i fårste og tredje Linie af regelmæssigt "drottkvætt' og 'hrynhenda', Kbh. 1877. 10. Njall eller Niall, Njåla 2, 1—334. De to sidst anførte Skrifter ere af stor Vigtighed med Hensyn til de gamle Digtes Form og metriske Beskaffenhed. Gislason har nemlig bevist i Skriftet Nr. 9, at Forlinjen i regelmæssig dråttkvædr håttr i Regelen skal være halvrimet, men kan være og ofte er helrimet, hvorimod det er en ufravigelig Lov, at Baglinjeu skal være helrimet. I Skriftet Nr. 10 har den samme Forfatter paavist, at der aldrig kan være mindre end 6 Stavelser i en Verslinje i regelmæssig droåttkvædr håttr, og har rettet en Mængde Steder, hvor Stavelserne til- syneladende ere kun 5. I den nyeste Tid er der endvidere gjort mange nye Iagt- tagelser med Hensyn til de oldnorske og oldislandske Digtes metriske Beskaffenhed. Saaledes har E. Jessen i Aaret 1863 gjort den Opdagelse, at næstsidste Stavelse altid er lang i regel- mæssig drottkvædr håttr og i hrynhendr håttr. Denne prosodiske Lov er overholdt i islandske Digte lige til Slutningen 42 J. Thorkelsson. af 1l4de Aarhundrede. Afvigelse derfra synes ikke at findes førend i Begyndelsen af 15de Aarhundrede. I Beretningen om Forhandlingerne paa det første nordiske Filologmøde, Kbh. 1879 findes der S. 140—147 overordentlig vigtige Bemærkninger af Sophus Bugge angaaende Kvantiteten i den oldnorske og old- islandske Poesi. Af Skrifter, som gaa i samme Retning, kunne endvidere følgende nævnés: Eduard Sievers, Beitråge zur Skaldenmetrik, tre særdeles fortjenstfulde Afhandlinger, trykte i Paul-Braune's Beitråge zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur, Bd. V, VI og Vili; Th. Mobius, Målshåtta- kvædi, Halle 1873. Islendinga dråpa Hauks Valdisar- sonar, Kiel 1874. Håttatal Snorra Sturlusonar, I. Halle 1879. Il. Halle 1881. Ved disse Skrifter har Mobius ydet vigtige Bidrag til Kundskaben om de forskjellige Versarter, Stevet..0. s. v. Alle de ved ovennævnte Skrifter vundne Resultater måa haves for Øje ved Bearbejdelsen af de gamle Digtes Text og deres Fortolkning. Efter disse indledende Bemærkninger gaar jeg over til selve Digtene i Heimskringla, men skal i Forvejen gjåre den Bemærk- ning, at der findes en Mængde Steder i disse Digte, om hvis Integritet og Fortolkning jeg nærer en stærk Tvivl, men som jeg forbigaar, da jeg ikke kan sætte noget bedre i Stedet for det overleverede. Hkr. 60, 25-28. Hornklof: Grennir prong at gunni gunnmås fyrir haf sunnan så var gramr ok gumnum gedvørdr und sik jordu. I Stedet for gedvordr har P. 1,91 gop varpur (= god- vardr), som altsåa er Kringlas Læsemaade. Samme Læsemaade (godvardr) har Jofraskinna ifølge K.1,92. Jeg antager, at denne Læsemaade er den rigtige. Ordet godvardr er sammen- Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 43 sat af g00, n., Gud, og vardr, 'partic. præteriti af Verbet verja, forsvare, beskytte; godvardr betyder altsaa beskyttet af Guderne. Ordfølgen: Gunnmås grennir proång jardu ok gumn- um und sik at gunni fyrir sunnan haf. Så gramr var godvardr:- Kampmaagens (Kavnens) Mætter underkastede sig Land og Folk i Kampen syd for Havet. Den Konge var be- skyttet af Guderne. Med godvardr kan sammenlignes åvardr godunum, beskyttet af Guderne, Guderne kjær, i Gisla s. Surssonar 32,3: ok gåtu menn bess til, at hann munde Frey svo åvardr fyrir blåtin, at hann munde ekki vilja, at frére å mille peirra. Side 116,15 staar pekkr, kjær, for åvardr. Forns. Sudrl. 171,62: Enn nu var hann suo aavardr gudi, ath einglar guds håfdo kent honum psaltaåra. Islenzk Æventyri, Halle 1882, VIII 32: gudi åvardr ok helgadr. Hkr. 66,3-4b. Hildr: Muna vid hilmis hjardir hægr, ef hann renn til skågar. Forlinjen mangler her Rim; i Baglinjen er Halvrim for Helrim. Hvis man læser verdr i Stedet for mun, faar man Halvrim: verdr, hjard. For hægr har P. 1,100 hågur (= hoågr), K.1,101 hogr, som uden Tvivl er Kringlas Læsemaade og vist- nok den rigtige. Ved at optage disse to Læsemaader fåar man en halvrimet og en helrimet Verslinje: Verdra vid hilmis hjardir hogr, ef hann renn til skågar. I den første Halvstrofes fjerde Linje har maaske oprindelig staaet stellir for stillir. Rimene bell-, stell-. Hkr. 89,3-6b. Guthormr sindri:. pann er ådr frå frum idvandr um kom skidum 44 J. Thorkelsson. salbrigdandi Svegdis svanvangs lidi pangat. Her mangler Stavelsesrim i første Verslinje. Bagrimet maa være Ir-. Fejlen synes at ligge i ådr. I Stedet for dette Ord + synes der oprindelig at have staaet Adverbiet år — får, tidligere. For idvandr bår skrives idvandr. Rimene ere 1d-, skid-. Hkr. 102,3-4a. Guthomr sindri: Hræddr for hjårva raddar herr fyrir målma bverri. K.6,25 konstruerer: hræddr hjårva raddar, men en saadan Ordfølge kan næppe være rigtig, da hræddr ellers ikke styrer Genitiv. S.Eg. (Fms. 12, 28) forbinder hjoårva raddar med-herr;" bjorva raddar herr'— strids" herrskrireker Poét. 667b. Men hjårva raddar synes her at være aldeles overflødigt, da herr alene, uden nogen nærmere Bestemmelse, betyder Krigshær el. Krigere. Jeg foreslaar derfor at læse måna for målma. Ordfølgen: Herr får hræddr fyrir hjoårva raddar måna bverri: Hæren flygtede forfærdet for Sværdlydens Maanes (Skjoldets) Formindsker. Hkr. 103, 17-20b. Eyvindr skåldaspillir: Heldr er vant en ek vilda veg pinn konungr segja fåm til fornra våpna fljått hersågu dråttni. I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Man erholder taalelige Halvrim, hvis man med P. 1, 156 og K.1, 154 læser farom for fåm og lader Ordene fornra og våpna bytte Plads. Verslinjen bliver da: ffarom til våpna fornra”, og Halvrimene far-, forn-. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 45 Hkr. 107, 1-4b. bårdr Sjåreksson: prott var synt har er settusk sinn r6drs vid brom stinnan (Madr lét ond ok annarr ufår) buendr sårir. I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. For madr maa læses mannr, Rimene ere mannr, ann-. 146,9b er og- saa mannr den oprindelige Læsemaade (engi mannr und ranni). Ogsaa i Bjarnar saga Hitdælakappa, Kbh. 1847, 26,24 er mannr det oprindelige (maunr pina getu sanma). Hkr. 109,2-5b. Eyvindr skåldaspillir: Hjålm ok brynju skal hirda vel "gott er til geirs at taka. I Stedet for geirs har C.F. 85,3a geyrs — gørs af gørr, beredt, til Rede, ved Haanden. Gott er til gørs at taka, det er nemt at gribe til det (de Vaaben), som er i Beredskab. Saaledes har ogsaa S. Egilsson forstaaet dette Sted under geyrr i Lex. Poét. 238a. At C.F. ofte bruger ey for ø, vise saadanne Former som 'seynir (="'sønir) 49,22/98: 51712./53187:454To9: 57,31. 60,30. 62,33. 66, 11.12. eyrinndi (= ørindi) 73,14. 77, 20. 88, 7.25. 97,34. 98, 14.22. geyra (= gøra) 76,24. 119,1. geyrdo (= gørdo) 111,24. Gørs synes at være den oprindelige Læsemaade. Hkr. 110, 18-21 b. Glumr Geirason: er døkkvalir drekka dålgbands fyrir ver handan (Rodin frå ek raudra benja reyr) Håkonar dreyra. . Kimene i tredje Verslinje ere vistnok rod-, raud-. Bag- rimet staar paa urigtigt Sted. Man maa læse: Kodin fråk benja raudra. Jfr. K. Gislason Njåla, 2, 214. le Fars hos 46 J. Thorkelsson. Hkr. 122,7-10a. Einarr skålaglamm: Hjålmgråpi vann hilmir hardr Lopts vinar barda bvi kom voxtr i vinu vinbeims fjåndr sina. S. Egilsson (Fms. 12, 33) konstruerer: Hardr hjålm- faldinn hilmir vann barda fjandr sina: bvi kom våxtr i vinu Lopts vinar vinheims. Jfr. Lex. Poét. 898b under voxtr. Han tager vinu for acc. plur. af vinr, men da Stammen i vinr ikke er u-, men i-Stamme, kan acc. plur. deraf ikke være vinu, men kun vini. Jeg antager, at der bør læses Vinu eller Vino. Vina er Navn paa en Flod — Dvina. Da denne Verslinje savner Stavelserim, maa den være forvansket. For at tilvejebringe Stavelserim, foreslaar jeg synisk i Stedet for pvi kom. Rimene blive da syn-, Vin-. Heller ikke kan man læse vinheims, da vin- (med kort i) ikke kan danne Helrim med Stavelsen sin- (med langt i). I Stedet for fjåndr maa sættes Tostavelsesformen fi-andr, for at Verslinjen- kan faa 6 Stavelser. Ordfølgen: Hardr hilmir vann barda hjålmgråpi fi- andr sina. Voxtr syniskiLopts vinar vinheims Vinu: Den tapre Fyrste slog sine Fjender i Kampen; der viser sig en Tilvæxt i Lokes Vens (Odins) Vinkarsstrom (der frembyder sig et nyt Stof for Digteren, Digteren gaar over til at besynge en ny Bedrift). Loptr — Loki; Lokes Ven er Odin; vinheimr,. Vinens Bopæl, Vinens Opbevaringssted, Vinkar. Odins Vinkars- strom, Odins Vin el. Drik, Poesi, Digt. — Med Ordene synisk voxtr 0.s. v. kan jævnføres Hkr. 155,8-11a: Mjok lét margar snekkjur mærdar &rr sem knårru (Odr vex skålds) ok skeidar skjaldhlynr å brim dynja. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 47 Og 544,3-4a: . Hlakkar lætr på hrælåg drekka hauka, må mun kvædit aukask. Hkr. 123,31-34a. Eyvindr skåldaspillir: Féngum feldarstinga fjord ok galt vid hjordu bann er ålhimins utan oss lendingar sendu. I Stedet for utan maa læses utan paa dette og alle de andre Steder i Heimskringla, hvor dette Ord forekommer i Slut- ningen af en Verslinje (217,28a, 308,8a, 428,30a, 529,20a, 594,3b). Bagrimet maa her være Stavelsen ut-, men såa mangler Forrimet. Dette faar man ved at ændre ål- til otr- og at læse otrhimins for ålhimins. Isen kan kaldes Odderens Himmel, da den danner et Dække eller en Himmel over Vandet, hvori Odderen befinder sig; otrhimins lendingar — Is- lendingar. I samme Strofes sidste Halvdel er der en Verslinje, som mangler Stavelserim, nemlig mest selda ek minar. Den er uden Tvivl forvansket, men jeg ser mig ikke i Stand til at rette den. Hkr. 136,15-18b. Einarr skålaglamm: Nu grær jord sem ådan aptr geirbruar hapta audryrir lætr åru uhryggja vé byggja. I den første Verslinje er Bagrimet åd-, nemlig den første Stavelse af Ordet ådan. Forrimet mangler. I Stedet for nu kan der have staaet enten frid (frid jård, den smukke Jord) eller pid (den ufrosne Jord); frid (el. pid) jård grær sem ådan, den smukke (eller isfrie) Jord frembringer (nu) Frugter som tidligere. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 4 48 J. Thorkelsson. Hkr. 136, 19-20. Einarr skålaglamm: Må liggr alt und jarli iImunbords fyrir nordan vedrgædis stendr vida Vik Håkonar riki. Her synes to Ord at trænge til Rettelse, nemlig nu i første Verslinje og Håkonar i den sidste. Bagrimet i den første Verslinje er jarl-; Forrimet mangler. Det tilvejebringes ved at sætte hjarl (Land) i Stedet for mu. Rimene blive saaledes hjarl, jarl, og Forlinjen bliver helrimet, hvilket meget ofte finder Sted. Den oprindelige Form for Håkonar synes at have været Håkoni. Ordfølgen: Alt hjarl (hele Landet) fyrir nordan Vik liggrr und Håkoni jarli. BRiki imunbords vedrgædis stendr vida. Hkr. 140,22-25b. Eyjolfr Dadaskåld: ådr at yggjar brudi élhvetjandi setja hildar hjålmi faldinn hoddmildingar vildu. Det forekommer mig nødvendigt at forandre élhvetjandi (Nominativ) til élhvetjanda (Akkusativ). Ordfølgen synes at være: ådr hoddmildingar vildu setja hjålmi faldinn Hildar élhvetjanda at Yggjar brudi. Saaledes er ogsaa denne Halvstrofe ordnet i K.6, 44. Den første Halvdel af denne Strofe er næppe endnu rigtig fortolket. Hkr. 144,10-13b. Einarr skålaglamm: på er valserkja virki vedrhirdir bad stirdan fyr hlymnjårdum hurda Hagbarda gramr varda. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 49 I Stedet for valserkja har Fms. 1, 123 valserkjar, for vedrhirdir vedrhirdi, for hurda hurdar. Læsemaaderne i Fms. maa foretrækkes, og hvad vedrhirdi angaar, synes det at være aldeles utvivlsomt, at denne Form er den rigtige, da kun Akkusativ, men ikke Nominativ passer her. Ordfølgen: bå er gramr bad stirdan valserkjar vedr- hirdi (= valvedrs serkjar hirdi, Kampsærkens Ejer) varda virki fyr Hagbarda hurdar hlymnjårdum. Hkr. 144,20-24, Einarr skålaglamm: Varat i gegn pått gerdi gardrågnir styr hardan gengiligt at ganga geirråsar her beira bå er med Frisa fylki. for gunnvidurr sunnan kvaddi vigs ok Vinda vågs blakkridi Frakka. Formen varat i den første Verslinje er tvivlsom. Det er nemlig et Spørgsmaal, om man i det 10de Aarhundrede kunde sige varat for vasat. Selve Formen var (for vas), uden den enklitisk tilfojede Nægtelse, kan næppe have været saa tidlig i Brug. Derimod er det tænkeligt, at s imellem to Vokaler alle- 'rede saa tidlig var gaaet over til r. Jeg kan dog ikke paavise et tidligere Exempel herpaa end fra det 12te Aarhundrede. Det hedder nemlig i en Halvstrofe af Einarr Skulason Hkr. 709 (Fms. 7, 184): Luku våg viku vara kostr fara bryns Bjorgynjar braut håskrautum. Da vara rimer med fara, kan her ikke læses vasa. Det er altsaa sikkert, at Formen vara (for vasa) var tilstede i den sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede og Muligheden af dens iX 4 50 J. Thorkelsson. Tilværelse i det IOde Aarhundrede kan ikke absolut nægtes. Stavelserne var (i varat) og ger- (i gerdi) kunne rime med hinanden, og for saa vidt er her; ingen Ændring nødvendig. Jeg er imidlertid tilbåjelig til at antage, at der oprindelig har staaet vardat for varat. Stavelserne vard- og gerd- danne fuldkommen rigtige Halvrim. "Den femte Verslinje: på er med Frisa fylki savner Stavelserim og maa følgelig være forvansket. I Stedet for på er maa læses bås (= på es) og Formen Frisa maa indtage den sidste Plads i Verslinjen. Saaledes faar man rigtige Rim, bås, Fris- (K. Gislason, Njåla 2, 216,35). Ligesom i Formen bås smelter es sammen med foregaaende Ord i Formen sås (= så es): Sås med Sygna ræsi sidr at blåt eru kvidjud (Fms. 2, 53,23). I Geisli, Cederschidlds Udg. Str. 57,1, bor der vistnok læses nus for nu es: Nus oss Pau es vann visi verk fyr pjod at merkja. Sn. E.2,.138,18. 416,35 hvés — hyé. es: Hvéæs, ef ek hleyp at krusi. Heller ikke findes Stavelserim i den 7de Verslinje: kvaddi vigs ok Vinda. Da der ikke er nogen Grund til at betvivle Rigtigheden af Ordet Vinda, såa maa Bagrimet være Vind-. For kvaddi kan have staaet kendi. Indsættes dette for kvaddi, faar man rigtige Halvrim: kend-, Vind-. Vågs blakkridi kendi vigs, Havhestens Rytter (Skibets Fører el. Bruger) prøvede Kamp. Hkr. 146, 12-15b: Einarr skålaglamm: Bara madr lyngs en lengrå loptvardadar barda Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 51 alt vann gramr um gengit Gautland frå sjå randir. Den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Dette kan til- vejebringes ved at forandre alt til langt: Gramr vann gengit langt um Gautland, Kongen gik en lang Vej over Gautland. Hkr. 146,16-19. Einarr skålaglamm: Valfollum hl6d vållu vard røgna konr gagni hridar åss at hrosa hlaut Odinn val Fr6da. Hver sé if nema joåfra ættryri god styra. Rammaukin kved ek riki rogn Håkonar magna. i Zden og 8de Verslinje staa Halvrim for Helrim. Stavelsen røgn maa læses ragn paa begge Steder. Da Formen rågna er gen. pl. (ragna konr, Gudernes Slægtning), og der ikke er nogen Grund til at bruge Omlyd i denne Kasus, såa maa rågna nødvendigvis ændres til den normale Form ragna, hvis første Stavelse ragn- danner Helrim med gagn-. Paa det sidste Sted bår ogsaa rogn ændres til ragn nm. pl. Omlyden a—06 er ikke indtraadt for end i det Ilte Aarhundredes sidste Halv- del og næppe fuldstændig gjennemført for end lidt for 1200. Forfatteren af den heromhandlede Strofe har sikkert ikke kjendt denne Omlyd. I det 13de Aarhundrede havde man i Almindelighed ikke den mindste Anelse om, åt saadanne uomlydte Former som hand, Hlakk, rand (= hånd, Hlåkk, roånd), band, ragn, rann' (= bånd, rogn, ronn) nogensinde havde existeret. Ved Optegnelse eller Afskrivning af de ældre Digterværker brugte man derfor de omlydte Former uden at lægge Mærke til, at en saadan Form som rogn ikke kan, og aldrig har kunnet, danne Helrim med et andet Ord, hvis Vokal er a, f. Ex. gagn. 52 J. Thorkelsson. Man kunde saaledes ikke lade rånd rime med land i Baglinjen - i drottkvædr håttr. En Baglinje i dette Versmaal kunde saaledes ikke være: røånd å Tuskalandi, men maatte med Nød- vendighed være: rand å Tuskalandi (Hkr. 229, 1-2b). Som sagt, Afskriverne indsatte næsten overalt de omlydte Former. Naar derfor en uomlydt Form findes i Haandskrifterne, saa er det en ren Undtagelse. Som Exempel påa en saadan uomlydt Form kan anføres rann (nom. pl., =— rånn): Hkr. 364,23-26a: Gengr i ætt pat er yngvi Upplendinga brendi (bjod galt ræsis reidi) rann (bess er fremstr var manna). Ordfølgen: pat gengr i ætt, er yngvi brendi rann Upp- lendinga. pjod galt reidi ræsis, pess er var fremstr manna: Det er en Tradition i Slægten, at Kongen brændte Oplændingernes Huse. Folket undgjaldt den Konges Vrede, som var den mest udmærkede af alle Mænd. Formen rann staar P. 1, 595, K. 2, 198, Oh. 122,..Fb;.2; 236. Afskriverne have vistnok enten betragtet Formen rann som præt. indic. 3. sg. af Verbet renna, eller som acc. sg. af rann, et Hus, og saaledes synes Udgiverne af Oh. at have opfattet denne Form, De oversætte nemlig, Side 279: Det gaar i Ætten (vil blive bekjendt fra Slægt til Slægt), hvorledes Kongen, han som var den ypperste af Mænd, brændte Oplændingernes Hus. Derimod betragtede Finn Magnusen rann som præterit. indic. 3. sg. af Verbet renna. Han konstruerer nemlig: så er var fremstr manna, rann, og oversætter: qui inter eos praecipuus fugit (K. 6,91). Der kan imidlertid ikke være nogen Tvivl om, at Formen rann her ikke er Verbum, men Substantiv, og da Kongen ikke opbrændte ét Hus, men mange Huse, såa maa rann være Flertal. At S. Egilsson har opfattet rann som Flertal, fremgaar af hans latinske Oversættelse i Scripta historica Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 53 Islandorum 4, 254: quod rex .... Uplandorum domøs incendit. Ogsaa K. Gislason betragter rann som Flertal (Om helrim etc., Kbh. 1877, S.9,30-32). — I Fms. 4, 273 staar ogsaa rann i Texten, men i Varianterne anføres Formen ravnn som Haand- skrifterne B og G's Læsemaade, hvoraf man ser, at de, der have skrevet disse Skindbøger, have indset, at Flertallet af Ordet rann her var nødvendigt, og derfor have indsat den paa deres Tid brugelige Flertalsform af rann uden at bryde sig om Rimet. Da det kan anses hævet over enhver Tvivl, at der altid brugtes Helrim i Baglinjen i regelmæssig dråttkvædr håttr og hrynhenda, saå ere Udgivere af de i disse Versarter for- fattede Kvad berettigede til at forandre 6 til a paa alle de Steder i Baglinjerne, hvor & rimer med a. At imidlertid Unger ikke har gjort dette i sin Udgave af Heimskringla, maa hidrøre fra, at han har betragtet Omlyden a-& som ældre end den i Virke- ligheden er, og har endnu ikke været overbevist om, at der . altid, uden nogensomhelst Undtagelse, bør være Helrim i Bag- linjen i regelmæssig drottkvædr håttr og hrynhenda. Hkr. 147,8-9. Hallfredr våndrædaskåld: Røgs brå rekka lægir rikr valkera liki. Herstefnirlet hrofnum hold Flæmingja goldit. I Stedet for brå har K. bar (1, 221), og denne Form synes at være Jofraskinnas Læsemaade; Formen brå staar i Kringla, CGEF:114,15, Fsk. 56,17, Fms. 10, 376,4. 1,134,1.. Læsemaaden brå synes at være den rigtige. Valkeri oversættes (Lex. Poét. 845b) ved specillum cadaveris (valr, keri, kerri, specillum); liki (= hamr) valkera involucrum gladii, vagina; bregda valkera liki involucrum gladii removere, gladium vagina edu- cere, gladium nudare, destringere. Ifølge denne Forklaring skal valkera være gen. sing. af valkeri, et Sværd, og bregda valkera liki skal betyde, at drage Sværdet ud af Skeden. 54 J. Thorkelsson. Denne Forklaring forekommer mig temmelig søgt. Finn Magnusen oversætter valkeri ved stragis elector (de Faldnes Udvælger, Odin), og valkera liki ved Odini habitus, lorica, armatura. Men dermed er intet sagt, da enhver Kriger er iført en Brynje eller Hærklædning. Digteren behøvede derfor ikke at fortælle, at Kongen var bevæbnet. Det var en Selvfølge. Jeg antager, at Valkera er gen. plur. af Valkerar, Beboerne af den i den nederlandske Provins Zeeland beliggende Ø Walcheren. SLiki, betyder Skikkelse, Legeme; brå Valkera liki, forandrede Val- kerernes Skikkelse, sønderhuggede og vansirede Valkerernes Legemer. Naar man betragter de Strofer af Digteren Hallfreds Olafs dråpa, som ere trykte i Fms. 10, 375—76, Fsk. 55—56, saa ser man, at Digteren her opregner dels enkelte Folkeslag, som Kong Olaf Tryggvesson har kæmpet med, dels enkelte stårre eller mindre Øer, som han har hærget. Han omtaler saa- ledes Beboerne af Øen Gotland (Hættr var Horda drottinn | hjordjarfr Gota fjorvi, Hordernes kampdjærve Hersker var farlig for Gotlændernes Liv), Øen Bornholm (Hilmir vann at Hålmi | hjålmsk6d rodin blådi), Hebriderne (Ydrauga lét ægir | eyverskan her deyja), samt Øen Man (Gørdi seims med sverdi | sverdleik i Mon skerdir). Det er derfor ganske i sin Orden, at Digteren særskilt omtaler Beboerne af Øen Walcheren som Gjenstand for Kongens Hærgninger. Da Kong Olaf kæmpede med de i Nærheden af Walcheren boende Friser og Flæminger, såa er det sandsynligt, at han ogsaa har kæmpet med Walcherens Beboere. Hkr. 157,17-22, Eyvindr skåldaspillir: par vard minstr meinvinnåndum Yngvifreys ondverdan dag fagnafundr, er frotaå-p'eystu Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 55 jardrådendr at eydondum. Saa vidt jeg ved, bruges eydandi ellers aldrig absolut i de gamle Digte, men sættes altid med en objektiv Genitiv, f. Ex. eydendr arnar hungrs, eydendr geima vals. I K.6, 52 staar Ey-Donum for eydåndum. .Dette synes at være en Gis- ning, som vistnok har truffet det rette og er tiltraadt af S. Egilsson (Lex. Poét. 147a). Jomsvikingerne ere i Virkeligheden insulariske Daåner. Jfr: Ægir Eydana, Hkr. 104,33b. Hkr. 157,32-33b. Tindr Hallkelsson: hrudusk ridmarar r6da rastar. Ridmarar oversættes i K. 6, 52 ved equi vacillantes. I Lex. Poét. 665a oversættes ridmarr ved equus jactabundus. Ridmarr skulde altsaa, med Hensyn til Skibets Slingren, be- tyde en vaklende el. slingrende Hest. Hvis denne Oversættelse er rigtig, saa maa det første Sammensætningsled, rid-, staa i Forbindelse med Verbet rida (a), vakle. Jeg antager, at det første Saymmensætningsled er Substantivet rid, der falder sammen med rid, Roden til Verbet rida, ride. Rid er her synonymt med reid, f., Riden, Ridt. Ridmarr — reidhestr, en Ride- hest; ridmarr Roda rastar, den Ridehest, som man bruger paa Rodes (Søkongens) Vej, Søen — et Skib. Hkr. 157, 34-35. Tindr Hallkelsson: pars i sundr å sundi Sørla blés fyrir jarli bess hefir seggja sessi serk hringofinn merki. For at den anden Verslinje kan blive helrimet, maa der skrives Sarla for Sårla. At a er den oprindelige Vokal i dette Ords første Stavelse ses af Formen Sarus hos Jordanes de Getarum sive Gothorum origine et rebus gestis, C. 24. Det 56 J. Thorkelsson. hedder nemlig her: «Dum enim quandam mulierem, Suanihildam nomine, ex gente memorata pro mariti fraudulento discessu rex (2: Hermanaricus) furore commotus equis ferocibus illigatam in- citatisque cursibus per diversa divelli praecepisset, fratres ejus, Sarus et Åmmius, germanae obitum vindicantes, Hermanarici latus ferro petierunt.» Der er ikke mindste Tvivl om, åt Sarus og Ammius ere identiske med de fra Edda bekjendte Sårle og Hamder. Dog er det muligt, at Jordanes har brugt en fra Sarus noget forskjellig Form, f. Ex. Sarulus el. Sarulo, som stemmer bedre med Sarle. Den omlydte Form Sårle har næppe existeret i Digteren Tind Hallkelssåns Tid. Hkr. 160, 19-22. Tindr Hallkelsson: Vann å Vinda sinni verdbjodr hugins ferdar beit sålgagarr seilar sverdseggja spor leggja, ådr hjormeidar hrjoda hætting var bat mætti lidar langra skeida lids hålfan tog pridja. I Stedet for Læsemaaden leggja har P., og K. og ligeledes C.F., S. 124, leggi, som synes at være den rigtige Læsemaade. Jfr. dog Wimmer, Navneord. Båjn. S. 57. For lidar har C.F. og Fms. 1, 183 leidar, hvilken Form jeg betragter som den rette. Ordfølgen: Hugins ferdar verdbjodr vann sverds- eggja spor å Vinda sinni (Seilar sål-gagarr beit leggi), ådr hjormeidar mætti hrj6da hålfan pridja tog langra leidarlids skeida. pat var hætting: Ulveflokkens Madgiver (Mætter) frembragte Sværdsæggespor påa Vendernes Kammerat (Axelskjærfsolens [Skjoldets] Hund [a: Sværdet] sønderbed Ben- piberne), fårend Sværdets Beskadigere (Krigerne) kunde rydde 25 Ledingshæren tilhørende Langskibe. Det var en farlig Kamp: S. Egilsson betragter Formen simni som ntr. sg. og over- Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 57 sætter Ordene Vinda sinni ved copiæ Vendorum, Vendi (Lex. Poét. 708b — 709a), eller ved exercitus Vendorum (Scripta Hist. Island. 1, 112). I K.1, 241 er sinni vistnok opfattet som dat. sg. af sinnir, og Ordene Vinda sinni oversættes her ved Vendorum amico, Vendernes Ven. Jeg antager, at denne For- klaring er den rigtige, men hvilken af Jomsvikingernes Anførere der er ment med Vendernes Ven, er ikke klart. Da det omtales, at han blev saaret, er det maaske Bue. At oversætte Vinda sinni ved Vendernes Hær synes ikke at gaa an, da den største Del af Jomsvikingernes Hær maa have bestaaet af Daner, ikke af Vender. Hkr. 163,14-17a. Einarr skålaglamm : Hvar viti &ld und einum jardbyggvi svå liggja bat skyli herr of hugsa hjarl ok 16 jarla. Første og tredje Linje mangle Stavelserim; anden Linje har Halvrim i Stedet for Helrim. Alle disse Linjer synes derfor at være forvanskede. Den første og anden Linje ser jeg mig ikke i Stand til at rette. 1 den tredje Verslinje er Ordet hugsa sikkert urigtigt. Hverken Verbet hugsa eller det deraf dannede Verhalsubstantiv hugsan forekommer i de ældste islandske Haandskrifter, f. Ex. i Elucidarius, AM. 674, A. 4to og den stock- holmske Homiliebog. I Stedet for hugsa bruges i disse Skrifter hyggja og i Stedet for hugsan bruges hugrenning. Det er derfor sandsynligt, at Verbet hugsa endnu ikke var dannet, da de ovennævnte Skrifter bleve forfattede, og hvis denne Antagelse er rigtig, kan det ikke have staaet i en Strofe, som er digtet i det 10de Aarhundrede, altsaa ikke i den ovenanførte Halvstrofe. Ordene hugsa og hugsan synes at være opstaaede i Tids- rummet 1200—1260. Verbet hugsa findes i M. 195,1: ec hvgsa dravm pann er firir mic bar i nott. Oh. 202,19: Byscop spvrpi hvat hann hvgsapi. FHkr. 130,26: Sagdi, at hann hefdi pat helzt hugsat, at sækja riki med 58 J. Thorkelsson. styrk ok våpnum. 469,31:- Byskup spurdi, hvat hann hugsadi. De Haandskrifter, hvorefter M. (paa det kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, Nr. 1009 fol. i den gamle kgl. Samling), og Oh. (i det kongelige Bibliothek i Stockholm, islandske Mem- brancodices Nr. 2, 4to)j ere aftrykte, ere næppe skrevne førend henved 1260. Dette fremgaar af den Forvirring i Vokallydenes Betegnelse, som finder Sted i de nævnte Haandskrifter, og Brugen af flere nyere Ordformer, som ikke findes i de ældre Haand- skrifter. Angaaende Haandskriftet Kringla, hvorefter Heims- kringla er udgivet, antager Jon Sigurdsson med stor Sandsynlig- hed, at det er skrevet i Aarene 1262—65 (Edda Snorra Sturlu- sonar, 3, 234,12). Man er altsaa henvist til det trettende Aar- hundredes sidste Halvdel som den Tid, da Verbet hugsa først fremtræder; men da de nævnte Haandskrifter kunne være Af- skrifter af ældre Originaler, saa er der Mulighed for, at dette Ord stammer fra en noget ældre Tid. Det maa ogsaa bemærkes, at samme Verbum findes Sn. E. i, 32,14' (Gylfaginning c. 2): pat hugsadi hann, hvårt pat mundi vera af edli sjålfra peirra, eda mundu pvi valda godmågn pau, er beir blåtudu. Ogsaa Codex Upsaliensis (Sn. E. 2, 253,27) har samme Verbum påa tilsvarende Sted: Gylver var madr vitr og hugsadi pat er aller lypir lofvpo pa ok allir hlvtir gengv at vilia beirra, hvart pat mvndi af epli peirra vera eda mvndi gvbmaåavgnin vallda pvi. Antager man, at Snorre Sturlasson er Forfatter til Kringla og Gylfaginning og at Verbet hugsa paa de her anførte Steder ikke er indsat af senere Tids Afskrivere, saa maa det henføres til hans Tid og være ældre end hans Dødsaar 1241, men da hans Forfatterskab til de nævnte Værker i deres nuværende Skikkelse er aldeles usikkert, kan dette Ver- bums Alder ikke med Bestemthed sættes længere tilbage i Tiden … end henved 1260. I Egilssons Lexicon Poéticum citeres intet andet Digtersted end det her omhandlede (O.T. c. 50) som Belæg for Verbet hugsa. Det heraf dannede Verbalsubstantivum hugsan findes ikke i Lex. Poét. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 39 Ifølge det ovenanførte betragter jeg som fuldkommen sikkert, at Verbet hugsa endnu ikke var dannet i det 10de Aarhundrede, den Gang Digtet Vellekla blev forfattet. Sætter man heyra i Stedet for hugsa, blive Rimene herr, heyr-. Hkr. 170, 1-4. borleifr Raudfeldarson: llåkon vitum hvergi hafizk hefir runnr af gunni fremra. jarl und. ferli folk rånar pér måna. hu hefir ddlinga Odni etr hrafn af nå getnum vera måttu af bpvi visi vidlendr niu senda. Første og syvende Verslinje savne Stavelserim og ere der- for såndsynligvis forvanskede. Det er ikke let at se, hvilket Ord i den første Linje er det forvanskede, og derfor ser jeg mig ikke i Stand til at foreslaa nogen sikker Rettelse. Sætter man Hårga i Stedet for Håkon, faar man rigtige Halvrim: Hårg-, hverg-. I den syvende Linje maa Formen vera, som ikke synes at være opstaaet forend i Slutningen af det 12te Aarhundrede rettes til den ældre Form vesa. Rimene ere ves-, vis-. Ordfølgen: Vitum hvergi jarl fremra pér und måna ferli. Folk-Rånar hårga runnr hefir hafizk af gunni. Visi, pu hefir senda Odni niu ddlinga. Hrafn etr af getnum nå. Mått vesa vidlendr af pvi: Vi kjende intet- steds under Maanens Vej (Himlen) en ypperligere Jarl end dig. Kampgudindens (Valkyrjens) Bedæknings (Skjoldets) Bærer har hævet sig (har vundet Berømmelse og Magt) ved Kamp. Konge, Du har sendt ni Ædlinge (Konger) til Odin. Ravnen æder af de Lig, som ere blevne den til Del. Derfor behersker du et vidtstrakt Land. Folk, n., Kamp; Rån, Havgudinden Ran. I Forbindelse med folk bruges Rån i Betydningen Gudinde; folk-Rån, 60 J. Thorkelsson. Kampgudinde; folk-Rånar hårgr, Kampgudindens Skjærm, Skjold; runnr, Busk, Træ; Bærer; folk-Rånar hårga runnr, Skjoldenes Bærer, Manden. Folk-Rånar runnr kan ogsaa være Benævnelse påa en Mand; folk-Rån, Kampgudinde — Valkyrje.. Men Valkyrjenavnene kunne ogsaa bruges til at be- tegne Kamp. Folk-Rånar runnr, Kampens Udøver, Krigeren, Manden. Finnur Jønsson har forklaret denne Strofe i Islenzkar Fornsågur, Ill 160—161. Han har, saaledes som jeg her har foreslaaet, forandret vera til vesa. Forøvrigt afviger hans Forklaring noget fra min. Hkr. 199,6-8a. Evjolfr Dadaskåld: Mærr vann miklu fleiri målmhrid jofurr sidan ådr frågum pat adra. For målmhbrid har Fms. 2; 288,8 målmhridir. At bruge Komparativen fleiri i sg. masc. eller fem. er i det mindste meget usædvanligt. Jeg antager derfor, at fleiri er Flertal, og foreslaar at læse målmhridr (jfr. galeidr, Flertal af galeid) og adrar for adra. Ordfølgen: Mærr jofurr vann sidan adrar miklu fleiri målmhridr. Frågum pbpat ådr: Den beråmte Konge vandt senere mange andre Slag, langt flere (end de her anførte). Det har vi tidligere hørt. Hkr. 199,6-8b. Samme Digter: bå er gardvala gerdi Gotlands vala strandar Vicvils vitt.um. herjat Disse tre Linjer kunne ikke forklares paa nogen tilfreds- stillende Maade uden Textforandring. Gjentagelsen af Formen vala er paafaldende og vækker Formodning om, at noget her er forvansket. Jeg. antager, at vala i første Verslivje er Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 6 I Anticipation af den samme Form i anden Linje og har fortrængt den oprindelige, rigtige Form. Jeg foreslaar vanadr for vala i den første Verslinje. Ordfølgen: på er Virvils strandar vala gardvanadr gerdi Gautland (for Gautlands) vitt of herjat: da Skjold- enes Ødelægger hærgede Gøtland vidt og bredt. Virvill er Navn paa en Søkonge; Virvils stroånd, Sø- kongens Land, Havet; valr, m., Falk; Virvils strandar valr, Søens Falk, Skib; Virvils strandar vala gardr, Skibenes Gjærde eller Værn, Skjold el. Skjolde; vanadr (nomen agentis af Verbet vana, forringe, formindske; fordærve, ødelægge), Formindsker, Ødelægger; Virvils strandar vala gardvanadr, Skjoldenes Ødelægger, Helten. Valr kan ogsaa være Benævn- else påa en Hest; Virvils strandar valr, Havets Hest, Skib. Med gardvanadr kan sammenlignes hoddvonudr og vell- vonudr. S. Egilssons Forklaring af disse Verslinjer findes i hans Lex. Poét. 845a under Ordet Vali og Fms. 12, 55—56. Hkr. 206,6-9a. Eyjolfr Dadaskald: ut baud jofra hneitir élmddr af Svipbpjodu sudr hélt gramr til gunnar gunnbliks lidi miklu. Den rigtige Læsemaade sunnr staar i K. 1, 331. Sunnr rimer med gunn-. Hkr. 207,28-31b. Halldorr okristni: på er hun lagar hreina hafdi jarl um krafda sætt gékk seggja ættar sundr Skånunga fundar. Lagar er næppe rigtigt. Ved Forandring af to Bogstaver faar man en passende Form, nemlig ved at ændre lagar til leidar. 62 J. Thorkelsson. Ordfølgen: bå er jarl håfdi of krafda Hunleidar hreina Skånunga fundar. Sætt seggja åttar gékk sundr: den Gang da Jarlen havde sat Søkongevejens (Havets) Rensdyr (Skibene) i Bevægelse til et Møde med Skaaningerne. Enigheden mellem Menneskene blev brudt. Hunn, Navn paa en Søkonge; Hunleid, Søkongens Vej, Havet; Hunleidar hreinn, Havets Rensdyr, et Skib. Hånn betyder ogsaa en Bjårneunge; hunleid, Bjorneungens Vej, Havet. Med Hunleid (el. hunleid), kan sammenlignes Hun- ferill (el. hunferill), Fsk. 123: er hunferils hreina hlunntamdra rekr sunnan vid Horda gram hardan hundrud sex til fundar. Hkr. 216, 13-16 a. Halldorr åkristni: Drogusk vitt at vågi Vinda skeidr ok gindu bridja haudrs å pjodir bunn gålkn jårnmunnum. I Stedet for gindu bor læses gindu, for at i-Lyden skal have den samme Kvantitet i begge Helrimene. Den fjerde Verslinje har kun 5 Stavelser. Isarnmunnum (for jårnmunnum) er vistnok det rigtige, og naar man optager denne Læsemaade, faar Verslinjen det normale Antal af sex Stavelser. Ændringen af jårnmunnum til isarnmunnum er foreslaåaet saavel af Sievers, Beitråge zur Skaldenmetrik, Paul u. Braunes Beitråge, V. 515,26, som af K. Gislason, Njåla 2, 320. Haudr synes at være en Forvanskning. pridja haudr (Odins Land), kan, som K. G. har fremhævet, næppe betyde Skjold eller Brynje. K. G. har foreslaaet serks eller hjups for haudrs. Der kan ogsaa bave staaet tjalds. pridja tjald, Odins Telt, Odins Værn, Skjold. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 63 Hkr. 216,32-35 a. Hallfredr vandrædaskåld: Samr var årr um ævi oddbragds hinn er bat sagdi at lofda gramr lifdi læstyggs sonar Tryggva. Den første Verslinje savner Stavelserim og synes derfor at være forvansket. Da jeg ikke ser, hvori Fejlen ligger, kan jeg ikke foreslaa nogen Rettelse for at tilvejebringe Rimene. For samr antager jeg at der bør læses sumr, der, som bekjendt, ikke sjælden staar i Ental. Jfr. sumr seggr, Hkr. 217,3-4b. Ordfølgen: Sumr oddbragds årr var, hinn er sagdi bat um ævi læstyggs Tryggvasonar, at lofda gramr lifdi: Der vare nogle Mennesker, som fortalte det om den rænkeløse (brødefrie) Tryggvessoåns Liv, at Mændenes Herre (Olaf Tryggvessån) levede. Hkr. 217,2-9a. Hallfredr vandrædaskåld: Mundut bpess alls pegnar brotthardan gram såttu frå ek med lyda lidi landher dar skåp verda at mundjåkuls myndi margdyrr koma styrir geta bykkjask bess gotnar glikligs or her slikum. Den første Verslinje mangler Stavelserim og er uden Tvivl forvansket. Hvis man forandrer pegnar til prænda, blive Rimene mund-, brænd-. Den tredje Linje: frå ek med lyda lidi, giver ingen tilfredsstillende Mening og kan næppe være rigtig. Da det er en ufravigelig Regel i drotkvædet Versemaal, at den næstsidste Stavelse i Verslinjen skal være lang, saa kan Formen lidi, med kort i i den første Stavelse, ikke være rigtig. Det er derfor nødvendigt at omstille de to sidste Ord, saaledes at Overs. over d. K. D: Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 5 64 J. Thorkelsson. lyda staar sidst i Linjen. Ordene frå ek med (eller fer ek med; Kringla og C.F. 166,38 have fer ek) kan jeg ikke for- klare. Jeg gjætter paa fræknu. Landher dar skrives i C.F. i ét Ord, landherdar. Denne Form er sandsynligvis den rigtige og er nom. pl. af landherdir — landhirdir, Land- styrer, Konge. Formen herdir synes at være oprindeligere end hirdir og stemmer bedre end denne med gotisk hairdeis, en Hyrde. I Oldsaxisk findes Former baade med e og i i første Stavelse, nemlig herdi og hirdi. For styrir (mundjåkuls Skycrr, Haandisens, Sølvets Ejer) har Fms. ryrir, hvilken Form eg betragter som den oprindelige Læsemaade. bykkjask bess ere næppe rigtige Former. I Stedet derfor har Fms.3, 8,8 og Fsk. 67722: bykkjat m'ér, som ”sikkert ”er det TisheesRlkor her i den sidste Linje har K. og Fms. styr, som synes at passe bedre end her. Ordfølgen: Mundut pess verda skåp, alls landherdar såttu proåtthardan prænda gram fræknu lyda lidi, at margdyrr mundjåkuls ryrir myndi koma år slikum styr. Mér bykkjat gotnar geta glikligs: Skjæbnen hår vistnok ikke villet, da Landstyrerne angreb Trøndernes kække Konge med en tapper Krigerskare, at den fortræffelige Mand skulde undslippe fra en saadan Kamp. Det forekommer mig, at Folks Gisninger (i den Henseende) ikke ere sandsynlige. Mundjokuls ryrir, Sølvets Formindsker (Uddeler), Manden. Gotnar (Mændene) er Subjektet i pykkjat mér, synes mig ikke. Hkr. 217, 1-4b. Hallfredr vandrædaskald: Enn segir audar kenni austr i målma gnaustan seggr frå sårum tiggja sumr eda brott um komnum. Stavelserne sumr og kom danne Halvrim, men her (i Bag- linjen) skal staa Helrim. Der maa altsaa enten skrives sumr, kumnum, eller somr, komnum. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 65 Hkr. 220, 1-4a. Ottarr svarti: Ungr hraztu å vit vengis vigrakkr konungr blakki bu-hefir dyrum prek dreyra Danmarkar pik vandan. Det suffigerede u, som er en Del. af det personlige Pro- nomen pu, i Formen hraztu og flere lignende Former; er for- modentlig ikke oprindeligt. Til Forstaaelsen af Digtene er det ikke nødvendigt, da man strax, uden Tilføjelse af -u, kjender Formen, og med Hensyn til Metret er det overflødigt paa de allerfleste Steder, hvor det forekommer, og synes derfor at burde udelades. Paa følgende Steder i Hkr. kan det suffigerede -u eller -tu udelades, da Verslinjen, efter at det er udeladt, har det fornødne Stavelsetal, nemlig 6 Stavelser. Hkr. 220,14: svanbrædir namtu sidan. 223,32: Vig vantu hlenna hneigir. 225,28: Enn brauztu éla kennir. 225,33: Komtu i land ok lendir. 226,30: Atgongu vantu, rav (226,35: réttt bragnaskonreagnid 226;32:bhlidr hilmir toåktu breida. 228,1: Olafr vantu par er (skal være pars) jofrar. 228,3: ungr komtu af pvi pingi. 235,16: Blågjoda toktu brædir. 248,27: altiginn måttu eiga. 249,8: Landaura veittu låru. 254,8: Hrodrs badtu Bera 274 AB] orn fartu top atsåarna 284796: Hafa léztu heidska joåfra. 307,16: Nu sittu heill en hallar: 456,14: "skjott leztu Knut um sottan… . 493,13a: Jord réttu vigi at varda. 493,13b: Fyrr gékktu å stad Stikla. 516,31: Ut réttu allvaldr skjåta. 517,17: Austan komtu med allra hæstum. 519,15: Hafa léztu unga" joåfra.. 527,16: Gjaltu varhuga veltir. 529,20: Stirdum hélztu um Stafangr nordan. 532,22: Heyra skaltu hve herskjåld bårut. 538,8b: illa såttu i milli. 540,3b: Kond léztu ræsir prænda. 540,5b: hus namtu hvert ok zx (3) 66 J. Thorkelsson. eisu. 347,1: Mildingr strauktu um mækis. .547,3: austr vartu år hit næsta. 550,7: Brauztu und Mikjål mæztan. 555,6: Håss arnar rauttu hvassar. 559,7: Skauztu und farmihinn'frizta: 559,9: såttu, på ersjåadrif lettres Haraldr servarleztu herjat… 7562/25? Vatntlertuvrsk slitna. 570,13: Leidangr bjottu af lådi. 570,15" gjålfr= stådum reistu grædi. 641,11: Fråttu hve fylkir måtti. 687,1: Ok vantu eina kråku. 687,3: skeifr bartu Hogna hufu. 717,15: Utryggum léztu eggjar. Hkr. 284,26-29b. Ottar svarti: Nu rædr pu fyrir beiri bik remmir gud miklu fold er fordum héldu fim bragningar gagni. Da Præpositionen fyrir ikke godt kan danne et Rim, saa synes der at mangle Stavelserim i den første Verslinje. Dette tilvejebringes ved at sætte styrir i Stedet for rædr og udelade fyrir. Maaské ere Rimene dog nu-r, beir. Ordfølgen: Nu. styrir pu peiri fold, er fim braåg- ningar héldu fordum. Gud remmir pik miklu gagni: Nu styrer du det Land, som fem Konger tidligere beherskede. Gud styrker dig med en afgjørende Sejr. Hkr. 308, 12-15 b. Sighvatr pordarson: Rygr kvazk inni eiga ubekk su er mér hnekti ålfa blåt sem ulfi otvin I bæ sinum. Egilsson antager (Lex. Poét. 635a),, at Ordet dtvin er sammensat af ott — ått, ætt, æt, Slægt, Menneskeslægt, Mennesker, og vin, Ven; åtvin oversætter han ved virorum amicus, Mændenes Ven. Da Stavelsen vin (eller tvin) paa alle de Steder, hvor dette Ord forekommer, danner Helrim med en Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 67 lang Stavelse, saa kan man ikke læse vin, men maa udtale i-Lyden lang. Dette Ords sidste Sammensætningsled kan derfor ikke være vin. Jeg antager med Jon Olafsson (Om Nordens gamle Digtekonst, S. 29), at dette Ord er-et Adjektiv, sammen- sat af det nægtende Præfix 6- og tvinn, hvori tvi efter min Mening er det samme tvi, som findes i Adjektiverne tvirædr, tvislægr, tvisynn. Det skulde egentlig skrives i nom. sg. masc. med to n, hvoraf det sidste er Nominativsuffix. Det synes at betyde utvivlraadig, uforfærdet, modig. Ordfølgen: Ubekk rygr, st er hnekti mér åtvin sem ulfi, kvazk eiga alfa blåt inni i bæ sinum: Den ubehage- lige Kvinde, som "uforfærdet (med Frækhed) jog mig bort som en Ulv, erklærede, at hun havde at forrette en Ofring til Alferne inde paa sin Gaard. Det samme Ord forekommer Hkr. 541,26a (C.F. 189,143). bjodolfr Arnørsson: Flydi jarl af audu otvin skipi sinu. Den uforfærdede Jarl flygtede af sit for Mandskab blottede Skib. Her passer Adjektivet, den uforfærdede, den modige, fortræffelig, hvorimod en Tiltale til Mændenes eller Folkets Ven slet ikke synes at være paa sin Plads. Mork. 102,15a (Fms. 6, 386,18). Heyrpbv å vpreist orpa otvin konungr mina. Uforfærdede Konge, hør paa mine Ords (mit Digts) Frem- sigelse. Ogsaa paa dette Sted vilde Betydningen Folkets Ven passe meget daarlig. Mork. 121,18-19 (Fms. 6, 428,5-6). Arnoårr jarlaskåld: Avstr hellt Engla prystir otvin lipi sino. Otvinn Engla pbrystir, Englændernes uforfærdede Mod- stander. 68 J. Thorkelsson. Hkr. 308, 18-21b. Sighvatr pordarson: po sjåmk hitt at hlædir hafskids muni sidan Ut hverr"'er Olvir heitir alls mest reka gesti. I den første Verslinje mangler Stavelserim. Den maa altsaa være forvansket, uagtet den i sin nuværende Skikkelse giver en tilfredsstillende Mening. Hlædir hafskids er en fuldkommen rigtig Kjending, hvorfor der ikke synes at være nogen Grund til Mistanke imod Formen hlædir. Stavelsen hlæd- synes altsaa at danne Bagrimet. Forrimet mangler. Muligvis har Verslinjens oprindelige Form været: Kvidum hinu, at hlædir. Hkr. 310,1-4b. Sighvatr pordarson: pvi å ungr konungr engi ugglaust er pat dyggra husbunadi at hroåsa holl er dyr med ollu. I den anden Verslinje staar her Halvrim (ugg-, dygg-)i Stedet for Helrim. Ifølge K. 2, 127 har D (=. Jofraskinna) Læsemaaden ygglaust i Stedet for ugglaust. Ved at optage denne Læsemaade faar man Helrim. Formen ygglaust fore- kommer ogsaa i Rekstefja Str. 33 (Scripta hist. Island. 3, 266). Denne Ordforms Tilværelse er saaledes sat udenfor al Tvivl. Hkr. 378,1-4b. Sighvatr pordarson: Seldi Olafr aldri opt vå sigr hinxn digri haus i heimi.pvisa hann engum svå manni. Under Ordet pvisa i Lex. Poét. 930b betragter Egilsson denne -Ordform som maskulin. Han antager nemlig, at heimi er dat. sg. af Maskulinformen heimr. Men det forekommer mig Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 69 at være en sproglig Umulighed, at pvisa, som er sammensat af bvi, dat. sg. af pat, og Suffixet -sa, kan være af Hankjøn. Det maa nødvendigvis være et Intetkjonsord, saaledes som det er i Ordforbindelserne å bvisa pingi, å pvisa landi. Jeg antager, at heimi er dat. sg. ikke af heimr, Verden, men af en Neutralform, som i nom. sg. er heimi — heima, Hjem, Bopæl, Hjemland, Land. Gen. sg. af denne Neutralform synes at forekomme i Ordformerne heimisgardar (på er horskr ok pågull | kømr heimisgarda til. Håvam. 6), og heimiskvidr (hæimiscvidarvitni, Norges g. Love, 2, 505,19. I Grettis saga, Kh. 1853, 12,29 er Formen pvisa neutral. bvisa skåldi hører her sammen. Jeg tror saaledes at kunne paastaa, at Ordformen bvisa altid er neutral. Hkr. 444, 10-11 b. Sighvatr bordarson: Blod kom varmt i vidan vå frægr konungr ægi. Det er sikkert, at Formen frægr bår skrives med æ (ikke med æ). Stavelsen frægr, hvis Vokal er æ, danner her For- rimet. Bagrimets Vokal maa derfor ogsaa være æ. Her maa altsaa skrives ægi (ikke ægi). Dette er et af de Steder, af hvilke det fremgåar med Bestemthed, at ægir som Benævnelse for Havet bår skrives med æ; ægir derimod (nomen agentis af Verbet ægja,.indjage Skræk, forfærde) betyder den skrækind- jagende, forfærdende. Da Ordet ægir, saa vidt jeg ved, ikke forekommer i de ældste islandske Haandskrifter (fra 1200 til 1240), i hvilke der nøjagtig skjelnes imellem æ og æ, saa kan jeg ikke anføre noget Exempel af islandsk Prosa til Støtte for den her omhandlede Skrivemaade. Derimod kan jeg anføre et Exempel af et norsk Haandskrift (Pergamentskodex. Nr. 6 folio i det kgl. svenske Rigsbibliotheks Haandskriftsamling), hvorefter Barlaamssaga, Chr. 1851, er udgivet. Dette Haandskrift skjelner nojagtig mellem æ og æ. Barl. 26,20: bar matte eigi talu a koma helldr en a æge sannd. Jeg skal forøvrigt tillade mig 70 J. Thorkelsson. at henvise til Gislasons Afhandling om «ægir og ægir» i Aarb. f. nord. Oldk. 1876, S. 313—330. Hkr. 456,29-32b. Bjarni skåld: bér lét fold ådr færir frest urdu bess vestan lif pitt era litit Lunduna gramr fundna. I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Jeg antager, at Fejlen ligger i lif. Det er ikke umuligt, at der har staaet låt i Stedet for lif. Låt kunde maaske betyde Fremtræden. Låt bitt era litit, din Fremtræden er ikke uanselig, din Berøm- melse er stor. Jfr. låta litit yfir sér, optræde med Beskeden- hed el. Fordringsløshed. Hkr. 475,30-33 a. Gizurr gullbrå: Skala ugladan ifa ord fregni pat borda buumk vid proång å pingi begns dåttir mik fregna. I den første Verslinje mangler Stavelserim. Det maa være Ordformen ifa, der ikke kan være =— æva, som er forvansket. Jeg tror ogsaa, at borda er en urigtig Form. Til ping kan borda næppe høre. Der behøves ingen nærmere Bestemmelse af bing, som betyder Møde, Kampmøde, Kamp. Jfr. Hér verdr proång å pingi, Nj. 1875, c. 59,51. Jeg foreslaar audar for ifa og antager, at skorda, som Ohm. S. 69 har, er den rigtige Læsemaåade for borda. Verbet fregna forekommer to Gange i denne Halvstrofe. Paa det første Sted (i den anden Verslinje) har sandsynligvis staaet et andet Verbum, f. Ex. spyri el. heyri. Ordfølgen: pegns dåttir skala fregna mig ugladan. Audar skorda spyri pat ord. Buumk vid prong å pingi: Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 71 Den frie Mands Datter skal ikke høre, at jeg er mismodig. Kvinden høre det Ord. Jeg er belavet paa Trængsel i Kampen. Hkr. 476,9-10a. pbormédr Kolbrunarskåld: skyldu eigi skelknir håldar skålmåld vex nu fålma. Det negative Adverbium eigi passer her .ikke af metriske Grunde, og uagtet det ogsaa staar Ohm. S. 69, Fms. 5, 58 (Fb. 2, 341,15a har æi; Fåstbr. Kbh. 1853, 109,5 ekki), synes det dog ikke at være oprindeligt. For skyldu eigi har formodent- lig staaet skyldi-t. Verslinjen skyldit skelknir håldar har det normale Stavelsetal. Hkr. 478,1-4a. pormodr Kolbrunarskåld: pér mun ek enn unz &drum allvaldr nåir skåldum nær vættir pu beira bingdjarfr um kné hvarfa. Første Verslinje mangler Stavelserim. Fejlen ligger i Formen enn, som maa forandres til edr. Rimene ere edr, &dr-. Ord- formen edr (maaske oprindelig ennr) betyder det samme som enn, endnu; end videre. Denne Form findes Sn. E. 1, 278 (Haustlong 2, 1): Edr of sér er jåtna, og Sn.E.1, 282 (Haust- lång 2, 6): par svå edr i Odins. I Gisle Surssåns Saga, Kbh. 1849, S. 58 og 165 bør der ogsaa læses edr i Stedet for Haandskriftets enn: Drygjum edr til dauda | dåd (Gislason, Njåla 2, 271,8). For skåldum bår skrives skaldum, for at a-Lyden kan have den samme Kvantitet i begge Rimstavelser: vald-, skald-. Angaaende Vokalens Kvantitet bemærker Egilsson (Lex. Poét. 715b under skåld), at skåld næsten uden Und- tagelse udtales af Digterne med kort a. Ifølge Gislason (Aar- bøger 1866, S. 257) synes Udtalen skåld i Helrim først at fore- komme i Skåldhelgarimur 4, 5 (Grønlands historiske Mindes- mærker. 2,:496:4Eelligeknidrset folkitibidrge|sfenmtaf "2 J. Thorkelsson. malti orda | hrådrar såld um Helga skåld, | Herjans drykk enn fjorda). Hkr. 491,24-27b. Hofgarda-Refr: Dal steypir hjé draupnis doåggfrey banahoåggvi hann raud jårn en annan årstraumaåa vann såran. Egilsson (Lex. Poét. 94b) finder ikke noget betænkeligt ved dalsteypir. Hans Forklaring lyder såaledes: «Dalsteypir årstrauma pro steypir dals årstrauma, effundens jacula, sagittas; proeliator,. vir (dalr arcus, et steypir) SSR sdaler maårstraumr, rapidum arcus profluvium, effusa vis sagittarum». Ifølge denne Egilssons Forklaring er dalar årstraumr — Buens Aastrom, Pilene, og dalar årstraums steypir Pilenes Udgyder el. Udsender, Manden. At kalde Pilene Buens Aastrom forekommer mig mindre heldigt. Steypir kan næppe betyde Udsender, men snarere Nedstyrter, Nedkaster, Forøder. Ved at forandre ét Bogstav, I til g, faar man en fuldkommen passende og mere sædvanlig Kjending. Jeg foreslaar derfor at læse dag- steypir for dalsteypir. Årstrauma dagsteypir — år- strauma dags steypir, Aastrommelysets Forøder, Guldets Forbruger, Manden. Hermed kan man sammenligne saadanne Benævnelser for Guldet som fjardar dagr, unnar dagr, Vånar dagr. Vånar dags sløngvir (Aalysets Udsender, Ud- deler, Fms. 7, 79) er fuldkommen . parallelt med årstrauma dags steypir. Ordfølgen: Årstrauma dagsteypir hjå Draupnis doggfrey banahåggvi, en vann annan. såran. Hann raud jårn: Aastrommelysets Forbruger tilføjede Drøpnis Dugs Ejer (Guldets Ejer, Manden) Banehug, men saarede en anden. Han rødfarvede Jærnet. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 73 Hkr. 493, 13-14b. Bjarni Gullbrårskåld: Fyrr gékktu å stad Stikla stårverk en 6d merki. Saavel P. 1, 796 som K. 2, 370 har Læsemaaden stor- verkr — stårvirkr, den der udfører Stordaad, daadkraftig. Denne Form betragter jeg som den rigtige. Ordfølgen: Gékkt storverkr å Stiklastad fyrr en merki 60. Hkr. 515,6-10a. Arnérr jarlaskåld: Nu hykk rjédanda reédu rogors pviat veit gorva be(y)gi seimbrotar segja seggjum hneitis eggja. Forfredu har P7271'rey po, K:3) 1'rå0a med"Varianten reido efter B. G.H., Oh. 234 reipu, C. F. 168 redo, Fms. 6, Er NE. 3262" 'rejdn” — | Eor pe(y)gishamPapergig KEHORSKE ES Ems AED AP er, Egilsson har bragt ovenanførte Halvstrofe i følgende. pro- saiske Orden i Fms. 12, 126: Nu hykk rjodanda eggjar rogors hneitis råda seggjum; pegi segja seimstafir, bvilati(ek) velit gjorfa. Jeg antager, at reidu er den rigtige Læsemaade. Reida betyder Udstyring, Udrustning. I denne Betydning bruges reida Fsk. 5,15: At skålda reidu vil ek pik spyrja, | alls pu bykkisk skil vita. 5,34: At berserkja reidu vil ek pik spyrja, | bergir hræsævar. Formen pegi er ikke — beygi (dog ikke), men 3. s. præs. conj. af Verbet pegja, tie, lytte. Digteren udbeder sig Tilhørernes Opmærksomhed. Ordfølgen: Nå hykk segjå seggjum reidu rågårs hneitis eggja rjodanda, pviat veit gårva. Seimbrotar begi: Nu agter jeg at fortælle Mændene om den kampdjærve Sværdsægge - Rødfarvers Udrustning, thi jeg ved fuldkommen Besked derom. Guldets Uddelere tie (lytte med Opmærksomhed). T4 J. Thorkelsson. Hkr. 527, 16-19b. Sighvatr påordarson: Gjaltu varhuga veltir vidr peim er nu ferr hédra bjofs skal hånd i hofi haulda kvitt um stytta. Stavelserne vidr og hédr- danne Halvrim, men ikke Hel- rim, som Baglinjen fordrer. I Stedet for hédra bår skrives hidra, som vistnok er den oprindelige Form og ifølge Grimms Lydfremskydningslov i Formen netop svarer til det latinske citra, tildels ogsaa i. Betydningen, da citra betyder: paa denne Side af, og hidra betyder: her, herhen. Hkr. 527,24-27b. Sighvatr pordarson: Hætt er bat er allir heitask ådr skal vid pvi råda hårir menn er ek heyri håt skjoldungi at måti. Ordformen heitask, som forstyrrer Stavrimet, er urigtig. On. 239,24b har etlaz, K.3, 22 ætlaz, Fms. 5, 130 og 6,43, Fb. 3, 269 ætla. Jeg tror, at ætlaz (ætlask) er den oprinde- lige Læsemaade. Ordfølgen: Hætt's paz (= pat es) allir hårir menn ætlask at måti skjåldungi, es ek heyri håt. Ådr skal råda vid pvi: Det er farligt, at alle graahaarede Mænd, hvis Trusler jeg hører, have i Sinde at angribe Kongen. Der maa i Forvejen træffes Foranstaltninger for at forebygge denne Plan. Den relative Partikel es el. er bruges baade som gen. sg. og gen. pl. af det relative Pronomen og svarer altsaa snart til den latinske Form cujus, snart til quorum, quarum. y gen. sg: Abalsteinn konvngr gaf Hakoni sverp bat er hiolltin voro af gvlli, C.F. 62,25. Hefir pu ok leyst mik ok hjuå min frå peirri skemmd, er vér hefdim aldri bot fengit, nema pu hefdir borgit oss, Grett. 46,17. — 2. gen. pl.: Ek Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 75 hefi drepit Joram konvng ok sva bessa hans bredr, er her liggia nu håfvdin (quorum capita jam hic jacent), Stj. 628, 26. Jeg antager, at es (el. er) her er gen. pl., som styres af hot, Trusler (es ek heyri hot, quorum minas audio). Hkr: 5321: bjodålfr Arnérsson: Sjålfr var austr vid Elfi. Ifølge Gislasons heldige Gisning (Njåla 2, 298) skal her læses bar for var. Bar hører til sinar hendr at skrini. Hkr. 539, 3-4. bjodølfr Arnørsson: Hraud Olafs mågr ådan jofurr vå sigr hins digra fregnat slikt or Sogni sjau skip konur hnipnar. Da Forrimet skip har kort i-Lyd, maa den samme Lyd ogsaa være kort i Bagrimet. Man maa altsaa skrive hnipnar for hnipnar. Hnipinn er vistnok part. præt. af et stærkt Verbum hnipa, hnip, hneip, hnipum, hnipinn. Ligesom gripinn, part. præt. af gripa, har kort i-Lyd i Rodstavelsen, saaledes ogsaa hnipinn. Moåbius, E. Jonsson, Fritzner og Cleasby -Vigfusson skrive rigtig hnipinn; B. Halldorsson og Egilsson urigtig hnipinn. Hkr. 539,25-28 b. bjodolfr. Arnérsson: Saurstokkinn bar svira snarr Skånunga harri undr er nema allvalldr Lundar aldrprudr fyrir haldi. At halda fyrir skal betyde at holde Stand. Saa vidt jeg ved, forekommer at halda fyrir ellers aldrig i denne Betydning. Jeg er derfor tilbåjelig til at foreslaa fjorvi i Stedet for fyrir. At halda fjårvi, beholde Livet. 16 J. Thorkelsson. Hkr. 555,7-10b. bjodolfr Arnérsson: Håss arnar rauttu hvassar hr6digr konungr blådi imr gat krås hvar kåmut klær ådr hingat færir. Da Digteren Thjodolf næppe kan have brugt hvar relativt i Betydningen hvor, maa Læsemaaden hvars (= hvar es, hvor- somhelst), der findes i C.F. 199, være den oprindelige. Hkr. 557,11-14b. bjodålfr Arnorsson: Lagdi allvaldr Egda austr å bragning hraustan gråligt mark en Girkja gåtu illa for stillir. I Stedet for gotu illa for har C. F. 201 gat illa for (= for). Denne Læsemaade foretrækker jeg for den anden. Stillir Girkja gat illa får, Grækernes Konge fik slem Med- fart, blev ilde tilredt. Hkr. 560, 12-15 a. Valgardr af Velli: Dvaldi daprt um skilda drifu beir er eptir lifdu ferd en fengin urdu fogr sprund Danir undan. I Stedet for dvaldi har M. 18 dvolpo, Fms. 6, 176 dvåldu, Fsk. 114 dvoldum. Dvelja bruges, saa vidt jeg ved, ikke som upersonligt Verbum. = Derfor foretrækker jeg Fsk.'s Læsemaade dvoldum. Ordfølgen: Dvoåldum daprt um (= of explet.) skilda ferd. Danir, peir er eptir lifdu, drifu undan; en fågr sprund urdu fengin: Vi tilbageholdt de sørgeligt fraskilte Mennesker. De af Danerne, som beholdt Livet, toge Flugten; men smukke Kvinder bleve gjorte til Fanger. Den prosaiske Ordfølge i Strofens sidste Halvdel er: Låss Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. Fl hélt liki dråsar.. Mart fljød leid fyr ydr til skeida. Fjotrar bitu hårundbjarta fikula. Jeg betragter Formen hårundbjarta som acc. sg. f. af horundbjartr, lyshudet, af lys Hudfarve. Til hårundbjarta maa man tænke sig konu. Hkr. 615, 18-19a. Steinn Herdisarson: pjéd forsk mårg i modu menn druknudu sokknir. Man maa læse sukknir, for at tilvejebringe Helrim. Hkr. 621,5-8a. Arnorr jarlaskåld: Hafdi brjost né bifdisk bodsnart konungs hjarta I hjålmprimu hilmir hlitstyeertyriris erne I Stedet for hafdi har M, 118, Fms. 6, 418 hafdit, Fb. 3, 395 hafdid. Hafdit er uden Tvivl den rigtige Læsemaade. Det nægtende Suffix hører til litit. Ordfølgen: hlitstyggr hilmir hafdit litit brjoåst fyrir sér i hjålmprimu. 'Né bifdisk bådsnart hjarta konungs: Den flugtsky Konge havde ikke lidet Mod som Værn for sig i Kampen. Kongens kampsnare Hjærte bævede ikke. " Jeg tror ikke at blitstyggr kan betyde satis acer, asper, perquam ferox (Egilsson, Lex. Poét. 356b). Styggr betyder sky, og naar dette Ord er sammensat, såa er det første Sammen- sætningsled Objekt for styggr eller betegner det som skyes. Saaledes er flåttstyggr og flugstyggr =— skyende Flugten; bilstyggr den der skyer el. vogter sig for at bila, give efter, vige. Det første Sammensætningsled hlit synes at betyde Vigen el. Flugt. Hkr. 663, 18-21b. Halldorr skvaldri: Gerdisk heldr vid hardan hermånnum gram berjask 78 J. Thorkelsson. Bemærkninger til Versene i Heimskringla. grått er gerva neittu guds rétti sér bodnum. I Stedet for guds bor læses gods, hvilken Form endnu var brugelig i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. SM. 160,4b har den oprindelige Form gops. Jeg har ovenfor omtalt nogle Steder i Hkr., hvor Helrimene ere forstyrrede derved, at Vokalerne i Rimstavelserne ikke have den samme Kvantitet. Det har imidlertid ikke været min Hen- sigt at anføre alle saadanne Steder, hvor der enten mangler Længdetegn over Vokalen i en Rimstavelse, f. Ex. idir (for i0ir) 274,2%b, frids (f. frids) 308726a; 10 uld 544,8b; eller der staar Længdetegn, hvor det ikke skal staa, fEx Ulfkell (fk. UlFk el) 2232 27 to pt (f. tops) Node bs båptu (f. poptu) 654,34b, Ulfr (f. Ulfr) 594,9a. Nærværende Afhandling var afsluttet, da jeg, den Iste Fe- bruar 1884, modtog Njåla, andet Bind, andet Hefte, som inde- holder Gislasons Bemærkninger til Kvadene i Njåla. Jeg ser, at Gislason i dette Hefte har gjort nogle af de i denne min Afhandling behandlede Steder til Gjenstand for Undersøgelse. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. Af Th. Thomsen, Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium. åse man kjender mangfoldige organiske Forbindelser, der i amorf Tilstand dreje Polarisationsplanet"), foreligger der kun nøjagtige Undersøgelser over nogle enkelte, og blandt disse ind- tager Rørsukkeret den første Plads, baade ved dets Betydning for det praktiske Liv og paa Grund af den Lethed, hvormed det lader sig kvantitativt bestemme ved Polarimetret. Saccharimetrien har derfor skjænket Videnskaben fortrinlige Apparater, der låde sig anvende ogsaa paa andre Omraader, men det maa beklages, at man tillige i en meget stor Udstrækning har overført de hos Rørsukkeret fundne simple Forhold paa andre Stoffer og deraf draget urigtige Slutninger, hvis Følger endnu spores i mange kemiske Skrifter. Som Udtryk for et Stofs Evne til at -dreje Polarisations- planet anvender man, som bekjendt, dets specifiske Drej- ningsevne, der betegnes (4) og beregnes af Formlen 1) I 1879 anslog Landolt (Opt. Drehungsvermågen S. 14) Tallet til 300, og det voxer bestandigt. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 6 80 Th. Thomsen. hvor g er den aflæste Drejningsvinkel, 2 den Vej, som Lyset gjennemløber i Stoffet (Rørlængden), udtrykt i Decimetre, og ec «Koncentrationen» ad: det Antal Gram af det aktive Stof, der indeholdes i 100 Kubikcentimetre. For et aktivt Stof i ublandet Tilstand (t. Ex. en ætherisk Olie) bliver ce =— 100 d, hvor d an- giver Vægtfylden, men ved Opløsninger, hvorom der i det følgende alene vil være Tale, bliver BEY SE i hvor pm er Procentmængden af opt. aktivt Stof i Opløsningen og d dennes Vægtfylde (i Forhold til Vand ved 4? C.). Indføres denne Værdi for ec i Formlen for (4), haves Bestemme vi nu påa denne Maade et Stofs specifiske Drejnings- evne, da vil det i Reglen vise sig, at Værdien varierer med de ydre Betingelser, hvorunder Forsøget er anstillet, med Varme- graden, med Opløsningsmidlets Natur og med Opløsningens Styrke"). Rørsukkeret danper i denne Henseende en Und- tagelse, og naar man t. Ex. finder Rørsukkerets specifiske Drejningsevne for Natriumlinjen D angivet ved (4), = 66.5, da gjælder dette med stor Tilnærmelse ved meget forskjellige Kon- centrationer og ved forskjellige Varmegrader, ja selv om Op- løsningens Vand for største Delen er ombyttet med Vinaand ”). For de fleste andre Stoffers Vedkommende er derimod en saadan almindelig Angivelse af (4) af meget betinget Værdi. Men uagtet man har talrige Exempler paa, at Drejningsevnen forandrer sig stærkt enten med Varmegraden, med Opløsningsmidlets Natur eller dets Mængde, saa at endog Drejningens Retning kan skifte, er det dog ingenlunde almindeligt, at der tages tilbørligt 1) Derimod er Rørlængden / uden Indflydelse paa Værdien af (4), idet Drejningsvinklen a voxer i ligefremt Forhold til den gjennemløbne Vædskesøjles Længde. 2) Tollens, Berichte d. d. chem. Ges. Bd.13, S. 2297. (1880.) Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 81 Hensyn hertil i videnskabelige Tidsskrifter, ja end ikke i en Haandbog som Beilsteins «Handbuch der organischen Chemie». Og kommer nu hertil, at Betegnelserne undertiden forvexles, saa at p og c kunne findes ombyttede, eller at Drejningsevnen (2) opføres uden Angivelse af den Lysart, den gjælder for, vil det ses, hvor stedmoderligt denne Del af den kemiske Videnskab er behandlet i de refererende Skrifter og hvor vanskeligt det er her at benytte deres Vejledning. Der er næppe mange Stoffer, hvis Drejningsevne er i den Grad afhængig af Koncentration og Varmegrad som Vinsyren, og hertil kommer, at den efter al være neutraliseret med et Alkali optræder med en 3 å 4 Gange saa høj Drejningsevne som i fri Tilstand. Men ved denne store Følsomhed for fysiske og kemiske Indflydelser egner Vinsyren sig fortrinligt til at anvendes ved Undersøgelser over Ligevægtsforholdene i Opløsninger, hvor de sæd- vanlige analytiske Methoder glippe. En .såadan An- vendelse kræver imidlertid nøjagtigere Oplysninger om Vinsyrens optiske Drejningsevne, end der hidtil har foreligget. For en enkelt Varmegrad, 20? C., og Koncentrationer under 15 haves vel Under- … søgelser af Landolt'y, som han har sammenfattet i Formlen (2)p == 15.06 — 0.131 e, men for stærkere Vinsyreopløsninger existere, saa vidt mig be- kjendt, af Forsøg, der give Drejningsevnen for Linien D, kun nogle Undersøgelser af Arndtsen og af Krecke, der håve angivet Drejningsevnen for en hel Række af Spektrets Linjer, men kun med ringere Nøjagtighed: Disse Experimentatorers Talstørrelser afvige stærkt fra hinanden og ligeledes fra de af mig fundne Tal (se S. 87), og jeg skal derfor her meddele mine Bestemmelser af Drejningsevnen for Opløsninger med 20—350 pCt. Vinsyre. 1) Opt. Drehungsvermågen, S. 219. 6" 892 Th. Thomsen. Vinsyrens specifiske Drejningsevne. Vinsyrens Drejningsevne bestemtes for Natriumlys ved Hjælp af et Halvskygge-Polarimeter fra Schmidt & Haensch i Berlin. Apparatet bærer kun Gradinddeling paa den ene Side, men ved Forsøg med omkrystalliseret Rørsukker har jeg over- bevist mig om, at Drejningsvinklen bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt, naar de aflæste Vinkler ikke ere meget smaa. Drej- ningsvinklen, der findes ved en dobbelt Aflæsning (Nulpunktet og selve Observationen), bestemmes nemlig med en Fejl, der næppe overstiger 0.03”. Den iagttoges i hvert Forsøg flere Gange, ved ikke fuldt klare Vædsker indtil 10 Gange og derover, og Nulpunktet bestemtes i Reglen baade før og efter hvert Forsøg ved flere Aflæsninger. Forsøgene over Vinsyrens Drejningsevne udførtes ved tre forskjellige Varmegrader, såa nær som muligt ved 109, 20” og 30? C., og ved Interpolation beregnedes Drejningsvinklen nøjagtigt for disse Varmegrader. Man opnaar herved en større Sikkerhed i Bestemmelsen af Drejningsevnen for en vis Varme- grad (t. Ex. for den almindeligt anvendte Normaltemperatur 20? C.), da man nu kommer til Kundskab om Varmegradens Indflydelse i hvert enkelt Tilfælde, en Indflydelse, der her er saa betydelig, at t. Ex. for en 50 pCt.s Vinsyreopløsning en Fejl af 19 C. i Observationen af Temperaturen vil give en Fejl af henved 2 pCt. i Bestemmelsen af den specifiske Drejningsevne (),. Det bliver saaledes ikke nødvendigt i hvert enkelt Forsøg at bringe Varme- graden nøjagtigt påa et bestemt Punkt. Af det følgende vil det endvidere ses, at saadanne 3-dobbelte Forsøg ved Problemer, hvor Ligevægtsforholdene ere uafhængige af Varmegraden, give en forøget Garanti for Rigtigheden af det fundne Resultat, idet Aflæsningen finder Sted paa forskjellige Steder af Skalaen. — Til- vejebringelsen af konstant Temperatur for hver enkelt Bestemmelse opnaaedes paa sædvanlig Maade ved Hjælp af en uden om Polari- sationsrøret anbragt Metalkappe, der gjennemstrømmedes af Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 83 Vand, og Varmegraden aflæstes paa et i Vandstrømmen ned- sænket Thermometer, hvis Angivelser korrigeredes efter et Normal-Thermometer. Ifølge Formlen dy + 100 blanke Eg RED P- maa man til Bestemmelsen af den specifiske Drejningsevne for- uden Drejningsvinklen a, kjende Rørlængden, /, samt Opløs- ningens Procentindhold, p, og dens Vægtfylde, d, ved den paa- gjældende Varmegrad i Forhold til Vand ved 4” C. Rørlængden var i alle Forsøgene 2.00 Decimetre. Opløsningens Sammen- sætning bestemtes ved Vejning, idet afvejede Mængder af Vin- syren opløstes i en vejet Mængde Vand, en Fremgangsmaade, som direkte giver Procentmængden. sVægtfylden be- stemtes ved Hjælp af den Westphal'ske Sænkevægt"), der angiver 3 Decimaler og i Reglen tillader et Skjøn om den fjerde; jeg har derfor givet Vægtfylden med 4 Decimaler, af hvilke dog den fjerde altid er 5 eller 0. Apparatet er imidlertid beregnet for Vægtfylder i Forhold til Vand ved 15% C., og den sande Værdi bliver derfor 0.1 pCt. lavere, idet Vandets Vægtfylde ved 15” C. er 0.999. Jeg har indskrænket mig til at udføre denne Korrek- tion ved at subtrahere en Enhed fra tredje Decimal; en nøj- agtigere Beregning vilde nemlig være illusorisk, ikke alene af Hensyn til Apparatet selv, men ogsaa fordi de polarimetriske Bestemmelser i Reglen ikke engang tilnærmelsesvis lode sig ud- føre med en tilsvarende Nøjagtighed. I kemisk-fysiske Under- søgelser som de.her foreliggende maa man jo overhovedet ofte være tilfreds med ”/> pCt.s Nøjagtighed. I de omstaaende Tabeller findes Resultatet af Forsøgene over Vinsyrens specifiske Drejningsevne i Opløsninger, der indeholde henholdsvis 50, 40, 30 og 20 pCt. Vinsyre. 1) Den fornødne Varmegrad opnaaedes ved Hjælp af en større Beholder med Vand, hvori den mindre Beholder med Opløsningen var anbragt. Th. Thomsen. 84 insert ved | | ; I i | AS ELSE RE MER | ge | Rifterang 50.00 | 1.2745 | 63.725 | 7.54 | 5:92 593 | 0.01 40.00 | 1.2115 | 48.460 | 7.40 | 7.63 1.58 + 0.05 30.00 | 1.1535 | 34.605 | 6.34 | — 9.16 9.22 || — 0.06 20.00 | 1.0975 | 21.950 | 4.78 | 10.89 10.87. | —+ 0.02 En grafisk Fremstilling viser, at den specifiske Drejnings- evne indenfor disse Forsøgs Omraade kan udtrykkes ved en lineær Ligning, thi naar man konstruerer Værdierne af (z),, som Ordinater til en Kurve, hvis Abscisser ere de tilsvarende Vær- dier af p, ligge alle Kurvens 4 Punkter i en ret Linje. Bereg- ningen giver, at den største Tilnærmelse er udtrykt ved Ligningen (ol == TSA SE 0164 pmemedse [ka] og sættes heri p 100 — g, hvor g angiver Vandmængden i Procent, faas (110? — + 9.286 + 0.1644g . . . . [Ib] De til disse Formler svarende Værdier af (a)10" ere opførte i næstsidste Vertikalrække, og Overensstemmelsen med Forsøgene ses af de i sidste Række opførte smaa Differenser. Vinsyre.. (a), ved 20%'C. da) NE HR) c oa VD | Differens | fundet beregnet | || | o | o | o || o 50.00 | 1.2670 | 63.350 | 9.32 |. 7.36 7.38 | 0.02 40.00 | 1.2065 | 48.260 | 8.64 || . 8.95 8.91 | + 0.04 30.00 || 1.1495 | 34.485 | 7.18 | 10.41 10:45. | =—0 gå 20.00 1.0945 | 21.890 | 5.25 | 11.99 1:87 lgg [| | Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 85 Ogsaa her bliver Kurven lineær, og Beregningen giver (a)20" =— 15.050 + 0.1535p . . . . [Ila] — —- 0.300 —+ 0.1535g . . . [Ib] Vinsyre. (4), ved 30? C. P (RL IRRKE Ap | |æ)p (a)p Differens | fundet beregnet | | o | o | o o 50.00 | 1.2600 | 63.000 | 10.87 8.63 8.64 — ().01 40.00 1.2015 | 48.060 | 9.72 || 10.11 | 10.07 —+ 0.04 30.00 | 1.1460 | 34.380 | 7.87 | 11.44 | 11.50. | — 0.06 20.00 | 1.0905 | 21.810 | 5.65 || 12.95 | — 12.93 | —+ 0.02 ) | Kurven bliver lineær ligesom i de to foregaaende Tilfælde, og Beregningen giver Ligningerne (2)30" — 15.784 — 0.1429p. . . . [Ila] — 1.494 + 0.1429g. . .. [Ib] At Varmegradens Indflydelse aftager med stigende For- tynding, ses af nedenstaaende Sammenstilling: Br 30 ge le == pg PE SO ogs eo gg TOG: 5.92 7.63 9.16 | 10.89 1.44 | 1.32 (el25 |el4o one 7.36 ISKGSE] 10.41 | 11.99 1578) | 1.16 (03 0.96 309 €. 8.63 | 10.11 11.44 | 12.95 | DEN DS (a)? — (2) Øg Al 2.48 2.28 2.06 Differensens absolute Værdi bliver mindre ved stigende For- tynding, uagtet den specifiske Drejningsevne selv voxer stærkt med Fortyndingen. Men ogsaå med selve Varmegradens Stigning aftager Varmens Indflydelse paa Drejningsevnen noget. Det vil ses af Tabellen, 86 Th. Thomsen. at omtrent 53 pCt. af hele Tilvæxten i Drejningsevne falde paa de 10 første Grader, 47 pCt. paa 144 : 271 132 : 248 125 :228 110: 206 Hertil bør der tages Hensyn, de sidste. Man finder nemlig: 0.53 0.53 0.55 0/53. naar man ved Interpolation vil be- regne Værdier for mellemliggende Varmegrader, saaledes som det er nødvendigt til Tydningen af de følgende Forsøg over Ligevægtsforholdene i blandede Opløsninger. Disse Forsøg ere nemlig af Bekvemmelighedshensyn udførte, ikke ved 102, 20? og 308 Cæmeniyved 15%720? 02 250 "ogtde ved Elboe fundne Værdier kræve en Beregning af de tilsvarende Værdier for rene Vinsyreopløsninger. Man finder da: (2)15? —< 14,615 — 0.15888p .... [IVa] — — 1.265 — 0.1588g ... [IVb] (a)25" — 15.429 — 0.1480p..... [Va] = 0.629 + 0.14809..... [VD] Beregner man heraf (4), for de 4 i Forsøgene anvendte Opløs- ninger, kommer man til følgende Sammenstilling, der paa en overskuelig Maade viser Vinsyrens store Følsomhed for Æn- dringer i Varmegrad og Koncentration : Vinsyresn CO EN (7: | p | IOFGAMSSEGEFPOSGAETSSGE | 3056å ae T R | oOo oOo o | o 50.00 | 5.93 6.67 7.38 8.03 | 8.64 40.00 | 1.58 8.26 | 8.91 9.51 | 10.07 30.00 | 9.22 | 9.85 | 10.45 | 10.99 | 11.50 20.00 | 10.87 | 11.44 | 11.98 | 12.47 | 12.93 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 87 Dette Resultat afviger, som allerede ovenfor næynt, stærkt fra de ældre Bestemmelser. En Sammenligning med Kreckes!) Tal for p =— 20 viser Følgende: Krecke | Thomsen | Differ. UNE EN ASER 10? C. 9.96 10.87 = 0.91 2020. 11.57 11.98 —— 0.41 30%€: 12.49 12.93 — 0.44 Kreckes Tal er gjennemgaaende for lave, endog indtil 8/2 pCt. af Drejningsevnens Værdi. Arndtsens?”) Tal derimod (der gjælde for 24? C.), ere indtil c. 5 pCt. for høje. Sammenligningen giver nemlig: AÅrndtsen | Thomsen | Differ. | (e] oOo || o p==(50] HSG 7.90 | —- 0.26 40 9.88 9.39 | + 0.44 30| 11.29 10850 20 | 12.43 12.37 | —+ 0.06 Da det ved større Forsøgsrækker baade er lettest og paa- lideligst at opløse en større Mængde af Vinsyren i en bekjendt Mængde Vand og deraf afveje de fornødne Mængder til de for- skjellige Forsøg, var det af Interesse at erfare, om Vinsyre- opløsningens Drejningsevne kan holde sig uforandret ved længere Henstand. (Som bekjendt kunne stærke Vinsyreopløsninger holde sig klare og tilsyneladende uforandrede i lang Tid.) Jeg har derfor paany undersøgt den tidligere bestemte 50 pCt.s Op- løsning (S. 84), efter at den havde henstaaet i en lukket Flaske i 20 Maaneder. Resultatet var følgende: 1) Archives Néerlandaises, Bd.7, S. 102. 2?) Ann. Chim. Phys. (III), Bd. 54, S. 411. (1872.) (1858.) 88 Th. Thomsen. Vinsyre (p = 50.0) efter 20 Maaneders Henstand: 15? € 111.2705 | 63.525 | 8.48 | 6:68 20? C. || 1.2665 | 63.325 9.32 | 7.36 BB ONE | 1.2635 | 63.175 | 10.11 | 8.00 | | | | | | ! d | c | ap | (2/7 | Drejningsevnen havde altsaa for en Opløsning af Vinsyre i sin lige Vægt Vand holdt sig uforandret i 20 Maaneder, idet (az), ved 20? C. var den samme som før og Værdierne af (al, ved 15” og 25” C. slutte sig nøje til de i Tabellen S. 86 opførte Tal. Vinsyre og Citronsyre. De hidtil omtalte Forsøg gjælde rene vandige Vinsyre- opløsninger. Indeholder Opløsningen derimod foruden Vinsyren et andet Stof, blive Forholdene mere indviklede. Dog gjælder dette i ringere Grad, hvor det nye Stof er uden kemisk Virk- ning paa Vinsyren, en Betingelse, der vistnok opfyldes af færre Stoffer, end man er tilbøjelig til at antage, men som dog nærmest maa ventes fyldestgjort af Syrerne. Da der ingen Grund var til at antage, at Citronsyre og Vinsyre udøve nogen kemisk Virkning paa hinanden i vandig Opløsning, og da Citronsyren ved sin Letopløselighed egner sig godt for Under- søgelser af denne Art, har jeg bestemt Vinsyrens optiske Drejningsevne i Systemer af Vinsyre, Citronsyre og Vand med vexlende Mængder af disse tre Bestanddele. Det vilde heraf vise sig, om Vinsyrens specifiske Drejningsevne, der selvfølgeligt som før beregnes af Drejningsvinklen, Vægtfylden og Vinsyrens Procentmængde p, udelukkende er afhængig af dette p, saaledes at det er ligegyldigt, om Resten af Opløsningen indeholder mere Vand og mindre Citronsyre eller omvendt; thi da vilde Lig- Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 89 ningerne (1a)—(V a) fremdeles gjælde. Sandsynligere var den Antagelse, at Drejningsevnen er et Udtryk for Sammensætningen af den vandige Vinsyreopløsning, der kommer tilstede, naar Vinsyren og Citronsyren dele den forhaandenværende Vand- mængde imellem sig efter en eller anden Lov. Forsøgene have bekræftet dennne Formodning og ført til det simple Resultat, at de to Stoffer dele Vandet i ligefremt Forhold til deres Mængde. Den vandige Opløsning bliver altsaa en Blanding af lige stærke Opløsninger af Vinsyre og Citronsyre. Forsøgene anstilledes ved 15”, 20” og 25” C. med 6 for- skjellige Opløsninger, af hvilke de tre indeholdt 50 pCt. opløst Stof, dels lige Mængder af de to Syrer, dels >/3 Vinsyre og 1/3 Citronsyre og dels omvendt. De tre andre Forsøg varieredes paa lignende Maade, men med større Vandmængder. Ved 15” C. fandtes følgende Resultat: Vinsyre og Citronsyre. (a), ved 159 C. D Procent | Procent | Procent | | q' Vinsyre | Citronsyre | Vand | || | beregnet af == ==87 (VE 9 | d | Cc an || (4)z Lign. IVb 1) 25.0 | 25.00 | 50.00 | 1.2455 | 31.144 | 422 | 6.7 | — 50.60 2 || 33.33 16.67 50.00 | 1.2525 | 41.749 | 5.60 || 6.70 | 50.18 16.66 33.34 50.00 || 1.2365 | 20.606 | 2.78 || 6.74 | 50.42 14.98 14.98 || 70.04 || 1.1870 | 17.038 | 3.29 || 9.64 | — 68.70 16.67 8.33 | 75.00 | 1.1155 | 18.591 | 3.95 | 10.68 | 74.90 | | 8.33 16.67 75.00 || 1.1035 | 9.237 | 1.91 || 10.32 72.95 | | eo OR 0 Gaa vi nu ud fra den først fremsatte Mulighed, at ag, frem- deles er afhængig af p paa samme Maade som i en ren Vin- syreopløsning, maatte Ligningen IVa fremdeles gjælde, og man vilde heraf kunne beregne p, naar man kjender (4),. Hvor lidt de ved en saadan Beregning fundne Tal stemme med de virke- 90 j Th. Thomsen. lige, ses af den følgende Sammenstilling, hvor de beregnede Værdier af p ere opførte i tredje Vertikalrække. p BEL 12 1 | 25.0 | 49.4 | 50.0 21133: 49.8 | 50.0 20637 49.6 || 50.0 Al 35985 21:3: |, 30.0 SU ET va HED 7 Ba 3 6| 8.3 27.0 | 25.0 Den af Ligningen IVa beregnede Værdi svarer der= imod nøje til den hele Mængde af opløst Stof p— op" (der til Sammenligning er opført i sidste Vertikalrække), og dette vil med andre Ord sige, at den Vinsyreopløsning, som Vædsken skylder sin Indvirkning påa det polariserede Lys, har samme Styrke (Procentindhold af opløst Stof) som den hele blandede Opløsning; denne sidste bestaar saaledes af to lige stærke Opløsninger af Vinsyre og Citronsyre. Da nu ER UV E 3) lader g sig beregne ligefrem af den til IVa svarende Ligning IVb: (a)15" — — 1.265 + 0.1588 g, PIGE -L- 1.265 FEE, 0.1588 som giver — og man vil derfor finde, at Tallene g' i sidste Række af Tabellen S. 89, som ere beregnede paa denne Maade, og de Tal g, der angive Opløsningernes Vandmængde i Procent, ere tilnærmelses- vis lige store. Dette er kun det allerede fundne Resultat, ud- trykt i en anden Form, idet TRES betyder, at Vinsyreopløsningen og den hele blandede Opløsning indeholde forholdsvis lige meget (lige mange Procent) Vand. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 91 Vinsyre og Citronsyre. '(a), ved 20? €. d c nn (da), Vi "IN Id 1.2420 | 31.056 | 4.64 7.a7 || 50.62 1.2500 | 41.667 | 6.15 | 7.38 | 50.06 | 1.2335 | 20.556 | 3.10 || 7.55 || 51.13 | 17.000 | 3.48 || 10.22 | 68.57 1.1130 | 18.550 | 4.14 || 11.17 || 74.72 1.1065 | 9.2 2.00 || 10.84 [72.57 SIROTS ES GOI NOE — FÅ co frag (et Vinsyre og Citronsyre. .(a), ved 25? C. O ! ES) || n z d c An || (2)p | 9 | HS SER] 1 | 1.2385.| 30.969 | 5.02 || 8.11 ||50.53 2 | 1.2470 | 41.567 6.71 | 8.07 | 50.27 3 || 1.2305 | 20.506 | 3.33 || 8.12 "50.59 4 |) 1.1315 | 16.955! 3.68 || 10.85 || 69.07 SE |ESgo | 18.517 | 4.33 || 11.69 | 74.74 6 1.1040 | 9.200 | 2.10 || 11.43 | 72.98 Ovenstaaende Tabeller omfatte Bestemmelserne ved 20? C. og 253" C. Da der hertil anvendes de samme Opløsninger som ovenfor, betegnes disse kun ved de ligeledes foran Tabellen S, 89 anførte Numre. 9g' er her beregnet af Ligningerne IIb og Vb. Ogsaa i disse Forsøg er 9" tilnærmelsesvis lig g, og der findes ingen Antydning af, at de smaa Afvigelser staa i noget Forhold til Varmegraden. Middelværdierne af g' give derfor et nøjagtigere Billede af Forsøgets Resultat end de enkelte Be- stemmelser. Omstaaende findes de forskjellige Værdier af g' og deres Middeltal sammenstillede med de tilsvarende Værdier af g. Den forholdsvis store Afvigelse for en enkelt Opløsnings Ved- 92 Th. Thomsen. kommende (Nr. 6j skyldes for en Del Observationsfejl, da den aflæste Drejningsvinkel a, her kun er 2?, | qg' beregnet af (ga), ved Formlerne | | IVb, Ib og Vb Nr. | 1526.) 2090. | 259 c. | miader | g | gg il 50.60 50.62 50.53 50.6 50.0 || — 0.6 2 50.18 50.06 50.27 50.2 50.0. || + 0.2 3 || 50.42 | 51.13 | 50.59.11 -50.7. | 50.0.) + 0.7 4 68.70 68.57 69.07 68.8 70.0 | —— 1.2 i 74.90 TA m2 | 4 ma 74.8 75.0 || — 0.2 6 72.95 (257. 37 Di9g | (ls 75.0 | — 2.2 Vinsyre og Eddikesyre. Den Omstændighed, at Vinsyre og Citronsyre, naar de forekomme sammen i vandig Opløsning, dele Vandet imellem sig i Forhold til deres Mængde og saaledes danne lige stærke Opløsninger, synes at være et enkelt Tilfælde af en almindeligt gjældende Lov. For nærmere at forfølge dette Spørgsmaal har jeg udført en Række tilsvarende Bestemmelser, hvor Citronsyren var ombyttet med Eddikesyre. Vinsyre og Eddikesyre. Resultaterne vare følgende: (da), ved 159 C. = Procent || Procent | Procent UR ix Vinsyre | Eddikesyre | Vand | beregnet af == =p Fy == 4 d c An || (2, || Formel IVb 7 || 25.00 25.52 49.48 || 1.1595 | 28.987 | 4.08 | 7.03 52.26 8 33.33 17.02 49.65 || 1.1950 | 39.825 | 5.46 | 6.85 Blur 9 16.66 34.03 || 49.31 | 1.1255 18.750 | 2.63 || 7.03 52.22 10 || 14.99 15.31 69.70 || 1.0935 | 16.396 | 3.18 || 9.69 68.97 SET Ge 8.51 74.88 | 1.0915 | 18.183 | 3.86 | 10.62 | — 74.86 12 | 8.33 17.01 74.66 -|| 1.0625 | 8.848 | 1.87 || 10.56 | 74.46 —Sj Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 93 Nr. d c An || (2) q (sy BSA (99) KG] 7 | 1.1560 | 28.900 | 4.47 | 7.73 8 || 1.1915 | 39.707) 5.99 || 7.54 || 51.10 9 || 1.1220 | 18.691 | 2.88 7.70 || 52.12 10 | 1.0910 | 16.358 | 3.37 | 10.32 "69.19 11 || 1.0895 | 18.150| 4.05 | 11.15. || 74.58 12 | 1.0605 | 8.831! 1.95 || 11.07 | 74.06 o ig Fat | | 25" €. 7 | 1.1530 | 28.825 | 4.78 | 8:30 | 51.81 8 | 1.1885 | 39.608 | 6.46 | 8.16 "50.86 9 || 1.1180 | 18.625 | 3.12 | 8.37 152.31 10 | 1.0885 | 16.321 | 3.54 || 10.85 | 69.06 11 | 1.0875 | 18.117 | 4.23 | 11.67 "74.60 12 | 1.0575 | 8.806 | 2.06 || 11.68 | 74.65 q' beregnet af (4), ved Formlerne IVb, Ilb og Vb. Nr. | 1590.) 209. | 259%”. | Middel q q'—=9q (ER HHD DSE EDB REDENET 92.1 49.5 | + 2.6 SEEST Siro 50:88 51.0 49.6 | + 1.4 9 52.22 52.12. | 52.31 2.2 49.3 1". + 2.9 10 | 68.97 | 69.19 | 69.06 69.1 69.7 | — 0.6 11 | 74.86 | 74.58 | 74.60 74.7 74.8 | — 0.1 12 | 74.46 | 74.06 | 74.65 74.4 74.7 | — 0.3 Den sidste Tabel viser, hvorledes den af Formlerne IVb, Ilb og Vb beregnede Vandmængde g” stemmer med den virke- lige Vandmængde gq. For middelstærke Opløsninger er Overensstemmelsen fuldstændig, og Eddikesyren for- holder sig altsaa her ligesom Citronsyren.. Ved 50 pCt.s Opløsninger synes Forholdet derimod at kompliceres noget, thi Afvigelserne ere der for store til at kunne forklares af Observa- tionsfejl. 94 Th. Thomsen. Landolt hår i 1880 bekjendtgjort nogle Forsøg over Syrernes Indvirkning paa Vinsyrens Drejningsevne"), der i alle Tilfælde viste en Nedgang af (4),, større eller mindre. Dette Fænomen finder for Eddikesyrens Vedkommende sin Forklaring i mine ovenfor meddelte Iagttagelser; den fremmede Syre lægger Beslag påa en Del af Opløsningsvandet, hvorved Vinsyreop- løsningen bliver stærkere og dens Drejningsevne (4), lavere. Ogsaa Talstørrelserne stemme med de ovenfor anførte Resul- tater. Landolts Eddikesyreblanding havde Sammensætningen Vinsyre… .4510:64p Gt. == ip Eddikesyre . 25.588 — —p' Vand. .… . 63.88 — —g. For denne Blanding fandtes ved 25 C. den specifiske Drejningsevne (272 — 10.01. Men heraf findes ved Hjælp af Formlen Vb g—63:39: Vinsyre og Svovlsyre. Den fortyndede Svovlsyre har, som bekjendt, ingen kemisk Indvirkning påa Vinsyren ved almindelig Varmegrad, og Landolt har i det nys citerede Arbeide vist, at dette heller ikke finder Sted ved langvarig Opvarmning til 100” i tilsmeltet Rør; thi en Blanding af 1 mol. Vinsyre, 6 mol. Svovlsyre og 50 mol. Vand kunde behandles paa denne Maade i 16 Timer uden derved at miste mere end c. 1 pCt. af sin Drejningsevne. Svovlsyre- blandingen bestod denne Prøve bedre end de øvrige anvendte Blandinger af Vinsyren med Eddikesyre, Saltsyre og Salpeter- syre, og Svovlsyren maatte derfor særligt egne sig til Forsøg over Ligevægtsforholdene i blandede Opløsninger. 1) Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 13, S. 2329. (1880.) Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 935 Her møder os imidlertid det Spørgsmaal: Hvorledes skulle vi beregne Hydraterne? Kunne disse existere som saadanne i vandig Opløsning, eller skal Hydratvandet regnes sammen med Opløsningens øvrige Vandmængde? Dette Spørgsmaal er allerede indirekte besvaret i det fore- gaaende for Citronsyrens Vedkommende; thi denne Syre inde- holder 8/2 pCt. Krystalvand, og vilde man regne dette til Op- løsningsvandet, da bleve alle 6 Værdier af g højere end g”, i Gjennemsnit 1.5 Enheder (sml. Tabellen S. 92), og Overens- stemmelsen mellem Forsøg og Beregning blev kun ringe. Men saaledes maa i det hele taget Forsøgene i hvert enkelt Tilfælde afgjøre, hvilken Rolle Hydratvandet spiller i Opløsningen. Af «Svovlsyrehydrater», der ere fremstillede i krystalliseret Tilstand, kjender man nu foruden selve Syren H, SØ, («Svovlsyrehydrat») kun Forbindelsen /, SO, + H,0, men som Svovlsyrens «tredje Hydrat» nævnes undertiden Forbindelsen /, SO, + 2 H, O, fordi dénne Sammensætning omtrent svarer til Maximum af Sammen- trækning ved Blanding af Svovlsyre og Vand"). Blandt de af Landolt meddelte Forsøg med Vinsyre og Svovlsyre i vandige Opløsninger give de to Forsøg, som først nævnes, og som ere udførte med Blandinger af Sammensætningen 1 mol. Vinsyre, 2 mol. Svovlsyre, 50 mol. Vand Ole .- — Å - — BO 17 — Værdier af eee som ligge indenfor de Grænser, mellem hvilke mine ovenfor angivne Formler vides at gjælde (se Ta- bellen S. 86). Beregne vi nu for disse Forsøg paa sædvanlig 259 Maade Vandmængden g9q' af (c)7? ved Ligningen Vb: (225" — 0.629 + 0.1480 g”, bliver Resultatet følgende: 1) Gmelin-Kraut, Handbuch I, 2, S. 205. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 1 96 Th. Thomsen. U Procent | Procent | Procent | q Vinsyre | Æ, SO, | Vand SSR | beregnet (a)p | U mee I = 20 af Vb | g0—9 12.04 | 15.73 72.23 lose BE GAD 153 10.40 SS TEN 8.27 | 51.63 — 10.78 Vi komme saaledes til Afvigelser, ligesom det vilde ske ved Citronsyren, naar denne beregnedes vandfri, men for Svovl- syren ere Differenserne langt større. Der er altsaa her taget for meget Vand med til g, og Tabellens Værdier for g maa an- tages at indeholde en Del kemisk bundet Vand. Hvor meget dette udgjør pr. Molekul /, SO,, findes af Ligningen Iste Forsøg giver x = 32.0 | 2det do. HR gig, 38.9 f Middeltal 35.45. Middelværdien 35.45 svarer meget nær til 2 H,0 —= 36.0, og Svovlsyrens Sammensætning i det foreliggende Tilfælde er altsaa 4,80," 2/0." Det/sammerhe= sultat fremgaar af mine nedenstaaende 4 Forsøg med Blandinger af Vinsyre, Svovlsyre og Vand i vexlende Forhold, udførte paa lignende Maade som For- søgene med Citronsyre og med Eddikesyre. Vinsyre og Svovlsyre. (a), ved 15” C. £ | Procent | Procent | Procent Wa SER Vinsyre SO, Hi: Vand | ! beregnet af z > =p =D: == d c An (2) || Formel IVb 13 33.29 17.10 49.61 || 1.2770 42.510 5.38 6:32 47.79 14 16.21 25.64 58.15. || 1.2240 | 19.845 | 3.23 8.14 5997 15 | 22.29 | 11.40 66.40. || 1.1740 | 26.059 | 4.85 | 9.32 66.63 16 12.44 ieisy 74.69 -)| 1.1275 | 14.029 | 3.00 || 10.67 75.18 - Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 97 o ngbk Nr. d ce an || (a)p | 4 13 | 1.2735 | 42.394 5.91 6.97 47.34 14 | 1.2210 | 19.796 | 3.43 8.65 || 58.33 15170 25:992" "12 9.84 166.08 16 || 1.1250 | 13.998 | 3.16 | 11.28 175.41 g o ( | 25 13 | 1.2695 | 42.260 6.45 7.63 47.28 14 | 1.2180 | 19.747 | 3.67 9.29 | 58.51 15 1 1.1685 | 25.936 | 5.37 1 10:34 || 65.64 16 | 1.1230 | 13.973 | 3.28 || 11.73 "75.01 Overensstemmelsen mellem Forsøg og Beregning ses af den følgende Tabel, som tillige indeholder Resultaterne af de to ovenfor omtalte Landoltske Forsøg. q' beregnet af (4), ved Formlerne IVb, Ilb og Vb. on Nr. | 1590. | 2090. | 2590. | Middet | .4 | 4" —4 13 47.79 | 47.34 | 47.28 47.5 | 49.6!) — 2.1 Landolt 2 | 51.68 | 51.6 | 52.4) —— 0.s 14 59.21 | 58.33 | 58.51 58.7 || 58.2! + 0.5 15 66.63 | 66.08 | 65.64 | 66.1 || 66.4 || — 0.3 Landolt 1 67.10 GETTING EO 16 KDN se HEDT 75.01 BORADS Forsøget Nr. 13, hvor Vandmængden kun udgjør c. 50 pCt., viser en lignende kjendelig Afvigelse som de tilsvarende Forsøg med Eddikesyreblandinger. (S. 93). For alle de øvrige Forsøg stemme derimod g og q” nøje med hinanden, og de smaa Af- vigelser gaa snart i den ene, snart i den anden Retning. Det er altsaa.den hexavalente Svovlsyre, SO, H., som er tilstede i de vandige Opløsninger. Det vil være 77 98 Th. Thomsen. bekjendt, at Bourgoin!) allerede i 1868 er kommet til det samme Resultat, men ad en ganske anden Vej. Han fandt nemlig ved at elektrolysere Svovlsyre af meget forskjellig Styrke, at den altid indeholdt Syren i den samme Vandbindingsgrad, nemlig som SO, H,, der af den elektriske Strøm spaltes i SIOE O So SELE I Sammenhæng hermed er det værd at lægge Mærke til de Forsøg, som Landolt har anstillet med koncentrerede Blan- dinger af Vinsyre og Svovlsyre. Det hedder herom paa det citerede Sted S. 2331: «Den svovlsyrerigeste Blanding, der lod sig fremstille, uden at en kemisk Forandring af Vinsyren ind- traadte, havde Sammensætningen : Vinsyre SS 631 GE. 1 Molekul Vand ihtr, 242 = 32 — Svovlsyre . 69.48 - 16.8,— » Man vil se, at den Sammensætning, der her efter Landolts Angivelse danner Grænsen, nærmer sig til Formlen SO, H,, hvilket ifølge Ovenstaaende er let forklarligt. En stærkere Svovlsyre vilde nemlig som en Slags Anhydrid kunne udøve sin vandsugende Virkning paa Vinsyren selv og sønderdele denne. Den Værdi af (a)?", som er fundet i dette Grænse- forsøg, stemmer ikke med den ovenfor anvendte Ligning Vb, hvad der bl. a. kan have sin Grund i, at vi her ikke længere have nogen vandig Opløsning, men en Opløsning af Vinsyre i Svovlsyre. Den optiske Undersøgelse af Blandinger af Vinsyre med 3 Syrer af meget forskjellig Art har altsaa vist: 1) at de opløste Stoffer dele Opløsningsvandet imellem sig i Forhold til deres Mængde og derved frembringe Opløsninger 1) Bull. soc. chim. (II) Bd. 9, S. 34 og Bd. 12, S. 434. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 99 af samme Styrke. Dette Resultat er saa simpelt, at det uden Tvivl skyldes en almindelig Lov; og vo at Tilstedeværelsen af Hydrater i vandige Opløsninger lader sig paavise og den kemisk bundne Vandmængde beregne ved Hjælp af de paagjældende Stoffers Indflydelse paa Vin- syrens specifiske Drejningsevne. Den sidst nævnte Beregning, hvis Berettigelse i al Fald lader sig konstatere i alle Tilfælde, hvor Resultatet forbliver ufor- andret, selv om Forsøgsbetingelserne variere stærkt, vil sikkert være direkte anvendelig ogsaa paa andre Stoffer end de her nævnte, navnligt påa Syrer, maaske ogsaa paa indifferente Stoffer som Kulhydraterne. Til Bestemmelse af det kemisk bundne Vand i Opløsninger af Salte kan man derimod ikke an- vende Vinsyren direkte, da her altid vilde indtræde partielle Dekompositioner; man kan da anvende et andet Salt, hvis Drejningsevne varierer tilstrækkeligt med Koncentration og Varme- grad, til at Beregningen kan føres med Sikkerhed"). Man vil nu i visse Tilfælde blive i Stand til at afgjøre, hvor vidt to Stoffer have nogen kemisk Virkning paa hinanden i vandig Opløsning, da Forsøgene saa ville vise større eller mindre Afvigelser fra Beregningen. Anvende vi dette paa Blan- dinger af en optisk aktiv Syre og dens normale Salte, komme vi til en Undersøgelse af Spørgsmaalet om, hvor vidt sure Salte existere som saadanne i deres vandige Opløs- ninger. — Tilsvarende Undersøgelser -kunne udføres med Dobbeltsaltene. Det Bertholletske Problem om en Bases Deling mellem to Syrer i vandige Opløsninger vil kunne be- handles med Anvendelse af Vinsyrens optiske Forhold paa Grund af den Forskjel, som dette Stofs Drejningsevne viser, efter som Syren er fri eller neutraliseret med et Alkali (S. 81). 1) Disse Betingelser opfyldes af det æblesure Natron, som derfor vil egne sig godt til Undersøgelsen af Natronsalte. 100 Th. Thomsen. Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. Her er det imidlertid nødvendigt at kjende ikke alene Koncentra- tionens og Varmegradens Indflydelse paa Vinsyrens specifiske Drejningsevne i fri og bunden Tilstand og ved forskjellige mellemliggende Blandingsforhold, men i Reglen ogsaa, med hvilken Mængde af kemisk bundet Vand de øvrige Forbindelser forekomme i Opløsningen; thi dette har Indflydelse paa den hele Opløsnings Indhold af opløst Stof, og uden at kjende dette, i al Fald med Tilnærmelse, kan man ikke med Udbytte beregne de optiske lagttagelser. Jeg har i længere Tid været beskjæftiget med Undersøgelser af den her antydede Art, og det er som Grundlag for disse, at nærværende Arbejde er fremkommet; de vundne Resultater have imidlertid saa megen selvstændig Interesse,.at jeg har anset det for rigtigt allerede nu at bekjendtgjøre dem. 101 Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og. Vedtægter om Slavers Frigivelse og de Frigivnes Stilling. Af J. N. Madvig. (Meddelte i Mødet den 21. Marts 1884.) Bj Bemærkninger skulle ikke gaa ud paa at fremdrage noget nyt og ubekjendt i det enkelte, men paa at sætte det bekjendte i et klarere Lys ved at eftervise de omhandlede Vedtægters Forhold til og Forbindelse med andre Sider af det offentlige og private Liv. Et Punkt, der ved første Øjekast kan synes at ligge denne Gjenstand fjærnt, nemlig Forskjellen imellem den græske og romerske Vedtægt for Personnavne, maa først kortelig omtales. Hos Grækerne betegnedes hver Mand og Borger med et ganske enkelt Navn, der, hvor velklingende det end stundom var, og til hvilke betydende Forestillinger det end etymologisk henviste, dog i virkelig Betydning svarede til vore og vore Forfædres en- kelte Person- og Fornavne; Demosthenes var ikke nogen mere fyldig Betegnelse end Thorkil eller Peter; ved i offentlig Forhandling at tilføje Faderens Navn (Demosthenes Demosthe- nes's Søn) bleve altsaa Grækerne paa samme Standpunkt som vi ved Betegnelsen Ole Olsen eller Christian Olsen; til nærmere Be- stemmelse føjedes da Navnet paa det specielle Hjemsted, i Athen paa vedkommende Demos (Sogn eller By); hos Romerne fore- 102 J. N. Madvig. finde vi, saasnart vi forlade de mythiske Personer (Romulus), den faste Forbindelse af et individuelt Fornavn og et arveligt Slægtsnavn (Cajus Valerius), hvortil hyppigen sluttede sig et ligesaa fast arveligt speciellere Familienavn (Publius Cornelius Scipio), hvis mere underordnede Betydning dog fremtræder deri, at den ogsaa hos Romerne i officiel Form brugelige Betegnelse efter Faderen (stundom tillige efter Bedstefaderen) tilføjedes efter Slægtsnavnet foran Familienavnet, foran hvilket ogsaa i endnu strengere officiel Form indskødes Betegnelsen efter Borger- afdelingen (Servius Sulpicius, Quinti filius, Lemonia, Rufus). Heri ligger nu udtrykt, at den romerske Borger (oprindelig maaske især den patriciske Fuldborger) fremtraadte fastere ind- knyttet i en omfattende, ofte speciellere forgrenet Slægtsfor- bindelse, medens den græske Borger fremstod i en løsere Stilling, mindre bunden til og støttet ved en udover det naturlige Pietetsforhold gaaende Sammenhæng med andre Borgere i Inter- esser og Erindringer, hvoraf da atter følger, at de historiske Personligheder hos Grækerne for os fremtræde isolerede og uden den Gruppering for Anskuelsen og den Henpegen paa indre Sammenhæng og Forhold, der knytter sig til de store eller be- kjendte romerske Navne; igjennem Athens Historie gaar ingen saadan Traad, som Navnene Cornelius og Scipio antyde (man sammenligne, hvilken Betydning det hos os har, at en Oluf Holgersen Rosenkrands fra en vis Tid af træder istedenfor den blotte Oluf Holgersen). Men til den heri antydede fastere Bygning og større Om- fang af .den romerske Slægt, det romerske Hus, der hænger paa det nøjeste sammen med Statens aristokratiske Bygning, slutter sig for en væsentlig Del ogsaa det, der adskiller Frigivelsen og de Frigivne hos Romerne fra Grækernes Vedtægt. Forudsæt- ningen, Slaveriet som ganske almindelig, intet Anstød og ingen Tvivl vækkende Indretning, med Slaver, der, med Undtagelse af de frisk indførte Barbarer, ikke i legemlig Beskaffenhed eller i Sprog adskilte sig fra Herrerne, var den samme hos begge Folk De Frigivnes Stilling hos Grækerne og Romerne. 103 med den Forskjel, at Indførselen af fremmede Slaver uden Tvivl oprindelig var stærkere hos de Orienten nærliggende Grækere end hos Romerne, medens Slavebefolkningens Hjemmeforplantelse og Rekruteringen ved Krigsfanger omtrent foregik under ens Vilkaar. Under Romerstatens Udvikling og den romerske Magts Udbredelse over .de græske Lande fremkom et nyt, særdeles mærkeligt Forhold, idet Romerne efterhaanden modtoge et stort Antal græske og græskdannede Slaver, altsaa med en Kultur og Politur, som Romerne bevidst eller ubevidst søgte at efterligne og tilegne sig. Om de nærmere Forhold ved denne fra Under- italiens Betvingelse begyndende Tilførsei af græske Slaåver, naturiigvis især til Hovedstaden og til Optagelse i de rigere og større Huse, savne vi Efterretninger og Klarhed, medens Livius Andronicus minder os om, hvilken Betydning enkelte slige Slaver kunde faa; fra en senere Tid have vi enkelte Notitser f. Ex. hos Plinius H. N. VII,128 og hos Seneca Ep.27,6 om de høje Priser, der betaltes for slige litterært dannede, stundom kunstig (f. Ex. ved Udenadslæren af en enkelt græsk Digters Værker) dresserede Slaver. Hele dette Forhold, der ikke berørte den uhyre Masse af egentlige Arbejdsslaver, især serv rustici, fik vel en vis Indflydelse, men dog kun en underordnet Sideind- flydelse, paa, hvad her væsentlig betragtes. Frigivelsen af Slaver var ingenlunde sjælden i Grækenland ; vi have, for ikke at tale om de Tilfælde, i hvilke Staten løs- kjøbte Slaver til Belønning for Krigstjeneste tilsøs, en overmaade stor Række Indskrifttavler, den største samlede Mængde i det gamle Delphi, men ogsaa mange adspredte paa andre Steder, der ere ophængte til Vidnesbyrd om stedfundne Frikjøb og Fri- givelser; men om de Frigivnes Stilling i Livet og deres Betyd- ning, som en særlig Klasse høre vi saa godt som slet intet, medens Læren om /zbertini indtager en ikke ganske liden Plads i de romerske Antikviteter. Frigivelsen er hos Grækerne en ganske enkelt og afsluttet Akt, hvorved Forholdet imellem Herre og Slave retlig ganske ophævedes, og sædvanlig vist ogsaa tabte sigi 104 J. N. Madvig. de almindelige Livsforhold, om end stundom en Undtagelse viser sig, som naar vi i Demosthenes's 37te Tale finde, at en Bankier Pasion, der selv var en Frigiven, frigav en i hans Forretning brugt Slave, Phormion, og ved Testamente overdrog ham Fort- sættelsen af Forretningen, idet han tillige lod ham ægte sin efterladte og med en Medgift udstyrede Frille og gjorde ham til Formynder for sine to med denne Kvinde avlede Sønner, Be- stemmelser, der paa det stærkeste stride mod alle romerske Forestillinger. Man vil hertil kunne føje et Exempel påa en Frigiven benyttet som Superkargo paa et af hans forrige Herres Handelsskibe og maaske et eller andet lignende; men saare karakteristisk er det i modsat Retning, at der i samtlige de op- bevarede latinske Bearbejdelser af græske Komedier kun én Gang optræder en Person, der betegnes som Frigiven (i Terents's Andria). Hermed hænger da sammen, at selve det græske Navn for en Frigiven (&£s2sbdspoc eller dræsZeddespog) i den hele ældre Sprogperiode, .f. Ex. hos de. attiske Talere, forekommer saare sjældent, medens det bliver hyppigt hos de græske Skribenter, der omtale romerske Anliggender. De græske Frigivne udgjorde aldrig en særlig fremtrædende Klasse eller Stand. Ligeoverfor den Stat, i hvilken Frigivelsen foregik, blev den Frigivne, i det ringeste efter attisk Ret, som vi alene kjende, én Fremmed (en Metoik), indtil han maaske selv eller hans Søn ved en senere Lejlighed vandt Borgerret. Ganske anderledes stiller Sagen sig, som bekjendt, i Kom. Den Frigivne (— der tales her alene om den i ældre Dage ude- lukkende eller næsten udelukkende benyttede regelmæssige og fuldstændige Frigivelse, 7usta manumissio —) betegnedes ikke blot ved For- og Slægtsnavn som henhørende til hans forrige Herres Slægt og Hus, men han vedblev igjennem Patronatet at staa i et bestemt retligt Afhængighedsforhold til ham eller den, der fulgte ham som Familiehoved, en Afhængighed, der igjennem Bestemmelsen om Arv og Formynderskab indtil en vis Grad ud- strakte sig til den Frigivnes Børn, men som paa den anden Side NOS w De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne. 105 tillige naturligen let, naar Evne og Vilje vare tilstede, blev til et Forhold af Hjælp og Understøttelse. (Som bekjendt, frem- træder Forholdet idelig i Fællesbegravelserne for en Families Frigivne eller for Herrer og Frigivne i Forening og i de herhid "hørende Gravindskrifter.) Men ikke blot til Slægt og Hus knyt- tedes den Frigivne, men han optoges straks som Borger i Staten, vistnok for hans egen Person med betydelige Indskrænkninger og med stærk Paamindelse om. den tidligere Ufrihed, en Min- delse, der ogsaa: fremtraadte i sociale Forhold af ikke rent po- litisk Natur, navnlig med Hensyn til Giftermaal; men disse Indskrænkninger aftog og forsvandt i det næste eller næstnæste Slægtled, og Frigivelsen af Slaver blev saaledes efterhaanden af en ikke ringe Betydning for Tiivæxten i Borgertallet; et inter- essant Vidnesbyrd herom allerede fra Begyndelsen af det andet førkristelige Aarhundrede foreligger i en for omtrent to Aar siden funden græsk Indskrift, hvori Kong Philip den Tredje af Mace- donien i Anledning af visse Forhold i Staden Larissa henvender Indbyggernes Opmærksomhed paa, hvilket Bidrag Optagelsen af Frigivne havde ydet til den stærke Formerelse af det romerske Borgerskab, som iblandt andet viste sig i de talrige Kolonianlæg (Mittheilungen des deutschen archåologischen Instituts in Athen VIL, P, 65). De romerske Frigivne udgjorde saaledes selv igjennem lIagttagelsen af den paa dem hvilende politiske Ind- skrænkning en særlig Del af Borgerne, en Klasse, hos Cicero, rigtignok kun påa et enkelt Sted, ordo Wbertinorum. Medens nu en stor Del af disse Frigivne, især da alle de, der for deres Sparepenge (peculzum) frikjøbte sig fra Herrer af jævn borgerlig Stilling, strax optog en egen Bedrift og et eget Erhverv, naturligvis ofte et meget underordnet, vel endog smudsigt (— man tænke paa /zbertznæ hos Horats —), fandt i de større og mere velhavende Huse, hvis Antal, Rigdom og Luxus tiltog i Aarhundredernes Løb, mange Frigivne en Virksomhed som Mellem- led imellem Herrerne og det egentlige Slavetyende, som Med- hjælpere i Bestyrelsen af Hus, Ejendom og Forretninger; en 106 ( J. N. Madvig. særegen Plads indtog herved især i KRepublikens senere Tid de mere eller mindre litterært dannede Frigivne, der egnede sig til at være Regnskabsførere, Sekretærer, Forelæsere, Lærere.- Ogsaa udenfor det enkelte Privathus fremtraadte paa denne Maade Frigivne, dels ved de efterhaanden under Statens Tilvæxt saa stærkt udviklede Aktieselskaber, soczetates publicanorum, dels som Bestillingsmænd hos Magistrater og Præster (aecenst, sertbæ 0. S. V.); det var naturligt, at mægtige og indflydelsesrige Patroner her fremtrak deres egne. De Frigivne havde da altsaa ogsaa en særlig Rolle imellem den Skare af Klienter, der samlede sig om de aristokratiske Huse, og i den Del af Befolkningen, som i en senere Tid Tacitus (Hist. I, 4) betegner som pars popult integra et magnis domibus annexa, indtoge vist de Frigivne og deres nærmeste Afkom en vigtig Plads; det traf sig vel ikke sjældent, at den jævne Almuesmand, der ikke havde et sligt Tilhold, derimellem naturligvis mange, der i fjærnere Led ned- stammede fra Frigivne, følte sig trykket af dette de mægtiges og riges Tilhæng. Hvorledes i øvrigt i det enkelte disse Forhold udviklede og stillede sig i de forskjellige Perioder af den senere Republik, i hvilke det romerske ÅAristokrati mere og mere fremtraåadte i Nydelsen af Verdensherredømmet, savne vi Midler til at paavise; kun paa et Punkt skal Opmærksomheden endnu særlig henledes, nemlig derpaa, at det paa Grund af den Forskjel, der allerede ovenfor er antydet, imellem det egentlige Domestikpersonale og Slaverne paa Landet, hvis Antal som bekjendt steg med de store Godser, /atzfundia, væsentlig var i Hovedstadsbefolkningen, at de Frigivnes særlige Stilling gjorde sig gjældende. Den Plads, de her indtoge, og den Rolle, de spillede, er for den første Kejsertid skildret af Tacitus, som sædvanligt hos ham med lidt uklar rhetorisk Farve, i Ann. XIII, 27 i Anledning af Forhand- linger, der i Aaret 56 eft. Chr. førtes i Senatet om Forholds- regler imod mange Frigivnes Overmod og Trods ligeoverfor re De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne. 107 deres Patroner. De, der ikke ønskede strenge Bestemmelser tagne, begrundede deres Mening ved Hensynet til den hele Klasses Stilling i Samfundet med følgende Ord: guzppe late fusum id corpus (— man sammenligne det ovenfor af Cicero anførte ordo libertinorum —). Hinc plerumque tribus, decurtas, ministeria magistratibus et sacerdotibus, cohortes etiam in urbe conscriptas, et plurimis egquitum, plerisgue senatoribus non aliunde originem traht; si separarentur libertint, manifestam fore penu- riam ængenuorum. Ved tribus tænkes naturligvis her paa de plebs urbana omfattende 35 Tribus, der i denne Tid paa en Maade repræsenterede Romerfolket, ved decurzæ paa de lavere Dommerdecurier, til Optagelse i hvilke der ikke krævedes Ridder- værdighed. Forringelsen af den fribaarne Almues Talforhold til libertini og Slavebefolkningen udhæver Tacitus atter Ann. IV,27 (minore in dies plebe ingenua). Bet mærkeligt er ogsaa, hvad Tacitus Hist. II,92 i Anledning af, at Vitellius tilbagegav de fra Landflygtighed tilbagekaldte fornemme Mænd Patronatsrettigheden over deres Frigivne, der var gaaet tabt ved Landflygtigheden, tilføjer om disse Frigivnes Kunster for at unddrage deres Formue fra Patronatsforholdets Virkning, men endnu mærkeligere, hvad han Hist. III, 58 beretter, at da Ridderstanden under et opblus- sende Skin af Hengivenhed for Vitellius og Iver for hans For- svar tilbød Tjeneste (operam) og Pengebidrag, forlangte de Fri- givne at medtages til samme Ydelse (munus), hvorved de altsaa ligefrem synes .at udsondres fra og stilles over den øvrige plebs; det maa imidlertid herved bemærkes, at der uden Tvivl her kun var Tale om de rigere, fra store Huse udgaaede Frigivne, der desuden endnu paa den Tid regelmæssig vare udelukkede fra Tjeneste i Liniearmeen, hvortil de øvrige Plebejere kunde ud- skrives. Hvorledes af den Stilling, som de. Frigivne i Repu- blikens sidste Aarhundreder og i Kejsertiden indtoge i de rige aristokratiske Huse, den ejendommelige og sørgelige Rolle ud- viklede sig, som de kejserlige Frigivne i det første og en Del 108 Madvig. De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne. af det andet Aarhundrede spillede ved Hoffet og som Despotiets overalt fremtrædende Tjenere, ligger udenfor den Betragtning, der her er gjennemført for at vise de romerske Frigivne i deres Sammenhæng med den hele faste Bygning af Hus og Slægt og det gjennemgaaende, stedse stærkere og i pragt- fuldere Form udprægede Åristokrati i Modsætning til det græske, navnlig det ioniske og attiske Livs simplere og løsere Skikkelser og Bevarelse af den rent demokratiske Karakter. 109 Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst. Af Jul. Lange. (Meddelt i Mødet den 7de Marts 1884.) I den Meddelelse om det ioniske Kapitæls Oprindelse og Forhistorie, som jeg fremlagde for Selskabet paa Mødet den 26de Oktober 1877 (offentliggjort i Selskabets Skrifter, historisk-filosofisk Afdeling, dte Bind, II) paaviste jeg en Over- gangsrække af symbolske og ornamentale Former, hvoraf i Tidens Løb det ioniske Kapitæl var fremgaaet. Rækken. kunde føres tilbage til de to bekjendte ægyptiske Tvilling-Symboler, der be- tegne det nordlige og det sydlige Ægypten. Symbolet for Nord-Ægypten er Papyrus-Plantens Stængel og Skærm; Sym- bolet for Syd- Ægypten gjengiver derimod ikke nogen bestemt, virkelig Artsform med en saadan botanisk Troskab, at man er i Stand til at paapege det oprinde- lige Forbillede. Naar man bruger Navnet «Lilie» (fleur de lys) om denne Form, er det kun for at have en nem Betegnelse for den: at opfatte den som Billedet af en Lilie gaar aldeles ikke an. Mærkeligt nok er. det en endnu meget almindelig Mening ogsaa blandt de Lærde, at Sydplanten forestiller Lotos"), en Fejltagelse, der saa meget lettere burde kunne rettes, som 1) Saaledes f. Ex. Perrot & Chipiez, +Histoire de art dans Vantiquité, Tome I (L'Égypte), Paris 1882, p. 580. 110 Jul. Lange. - Lotos (nymphæa) i ægyptisk Kunst fremstilles overmåade hyppig i en ganske anden Form, som meget godt gjengiver Naturen, men som aldeles ikke ligner Syd-Planten. Da jeg fremlagde min Meddelelse og umiddelbart derefter udgav den, kjendte jeg intet Middel til at bringe Lys i den Uklarhed, der hersker med Hensyn til Sydplantens oprindelige Betydning. Men under senere Ophold i Udlandets Museer har jeg lagt Mærke til et Faktum, som ubestridelig angiver Vejen til at komme Sagen påa Spor, endog giver en vis Ret til at forsøge at gætte Gaaden. Jeg siger udtrykkelig: gætte; thi løses kan den visselig ikke med Sikkerhed gjennem den Iagt- tagelse, jeg skal meddele. Men da denne i hvert Fald maa anerkjendes for at have Betydning med Hensyn til Forstaaelsen af Symbolets Udvikling, og derigjennem ogsaa kaster Lys over slige Tegns Udvikling i Almindelighed indenfor den ægyptiske Kunsts Omraade, anser jeg den for at have Interesse nok til at meddeles. Knuden af Nord- og Syd-Planten paa Chefrens Statue (efter Forf.s Tegning). Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst. 111 Det er bekjendt, og anført og illustreret i min tidligere Meddelelse, åt Nord- og Sydplanten hyppig forekomme i ind- byrdes Forbindelse, nemlig sammenknyttede til en Knude, paa Sidefladerne af de ægyptiske Kongestatuers Troner, udhugne som Relief eller som Koilanaglyf. Denne Knude findes ogsaa paa et Monument fra det gamle Rige, det åde Dynasti, nemlig paa Diorit-Statuen af Kong Chefren (Khawra) — den bekjendte Pyramide-Bygger —, der tilligemed 8 andre, mindre vel bevarede Statuer af den samme Konge fandtes af Mariette i et under- jordisk Rum under Sfinx- Templet ved Gizeh; Originalen er i Museet i Bulak, Afstøbninger findes i flere udenlandske Museer (f. Ex. Paris og Berlin). Men påa dette Monument har Syd- planten en Form, der er meget forskjellig fra den, som den senere fik, medens dens Plads og dens Sammenfletning med Nordplanten (Papyrus), der her er gjengivet væsentlig som den ogsaa gjengives senere"), giver Sikkerhed for, at Fremstillingens Mening og Belydning er den samme, og at det kun er Formen, som er forskjellig. Sydplanten i senere Former. I Hovedsagen bestaar Forskjellen deri, at medens der paa senere Monumenter sidder en bredere, aaben Blomst paa en 1) Paa Chefrens Monument er det endog somme Steder meget tydeligt, at Nordplantens Stængel er skarpkantet, hvilket jo passer fuldkomment til Cyperusarterne.. Syd-Plantens Stængel er trind. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. S 112 Jul. Lange. 5 smallere Stilk, gaar Stænglen i den ældre Form umærkelig over i en mere og mere aaben Krone, der ved fremhævede Længde- folder deler sig i flere Afdelinger, saaledes at disses Flader imellem de fremhævede Folder ere noget hule. Kun paa ét Sted har jeg påa de Afstøbninger, som jeg i Mangel af det originale Monument hår undersøgt, iagttaget en lille Række indridsede Tyværlinier, der danne en Slags Sondring mellem Stænglen og Kronen. For Øjet viser Kronen sig tredelt; men Meningen maa naturligvis være, at den i Virkeligheden har været sex- eller mindst femdelt. Den Tredeling af Kronen, som vi se i de senere Fremstillinger, og som der angiver to store, oventil udrullede Kronblade, gjennem hvis Mellemrum man ser en Kolbe hæve sig i Midten af Kronen"), er altsaa oprindelig ment ganske anderledes. Medens Kronens Tredelinger i de yngre Former hver for sig have konvext Gjennemsnit, have de i den ældre Form et konkavt. Bægeret, hvoraf der i den ældre Form ikke er Spor, og som den ej engang har Plads til, turde maaske senere, da man aabenbart har glemt Formens oprinde- lige Mening, (undertiden) være føjet til i Henhold til almindelige botaniske Erfaringer, eller af Hensyn til det symmetriske Forhold til Nordplanten, idet Papyrus-Skærmens Svøb hyppigst er frem- stillet i temmelig skuffende Overensstemmelse med et Bæger. Mærkelig og usædvanlig er paa Chefren-Monumentets Knude ogsåa den Maade, hvorpaa Sydplanten gror op fra Grundlinjen i særskilte Stængler, sammenbundne med Tyerbaand. Hvor meget det her omtalte Symbol end røber sin høje Ælde ved sine afvigende Former og sin solide, tunge og mas- sive Udførelse, saa maa man dog antage, at Symbolet har gjennemgaaet en — maaske lang — Udviklingsproces, forinden det blev bragt i den her foreliggende Form. Et umiddelbart 1) Ogsaa paa senere Monumenter ser man engang imellem, skjønt sjældent, den jævne Overgang mellem Stænglen og Kronen, medens Kronens Tre- deling, såa vidt som jeg har set, aldrig har den ældre Form. 27 ke] 5 Om den saakaldte »Sydplante» i den ægyptiske Kunst. 113 tydeligt Billede af en virkelig Planteform er Sydplanten heller ikke her. Vi kunde for saa vidt lade os nøje med at konstatere den faktiske Udvikling fra den ældre Form til den nyere og tage den til Indtægt for Erkjendelsen af, at den Slags Symboler indenfor den ægyptiske Kunsts egne Grænser ingenlunde vare fastslaaede i én Gang for alle vedtagne Former, men tværtimod udviklede sig gjennem stærke Ændringer. Tillige maa vi hævde, at den Forandring af Kronens Form og Tredeling, som vi her saa at sige se foregaa for vore Øjne, indeholder en meget sikker Garanti for, at den senere «Lilie»form, der spiller en saa stor Rolle i Oldtidens Ornamentik, især i den græske, virkelig emakrentfæsyptisk-Oprimdelse. Naar vi nu skulle: vove en Gætning om Formens oprinde- lige Betydning, ville vi nævne Daddelpalmen, der har og i Palme-Kapitæl fra den ptole- mæiske Periode. Oldtiden har havt en meget fremragende Betydning blandt " Syd-Ægyptens Kulturplanter. I den senere ægyptiske Kunst fra den ptolemæiske Periode er Palmen benyttet til Søjlekapitæler i en Form, der har en vis Lighed med Sydplanten paa Chefrens Statue. Paa begge Former minde Tværlinierne under 114 Jul. Lange. Om den saakaldte «Sydplante« i den ægyptiske Kunst. Kronen om den Maade, hvorpaa Daddelpalmens Blade (populært: «Palmegrene») endnu under visse Forhold sammenbindes i Afrika. Jeg overser naturligvis ikke den Indvending, at Palmens Stamme jo ikke lader sig flette sammen med Papyrus-Stænglen til en Knude som den der fremtræder påa Symbolet. Men denne Knude kan under ingen Omstændigheder op- fattes som Billedet åf noget virkeligt. En såadan sym- bolsk Komposition kan først være forsøgt, efter at de enkelte Planteformers symbolske Anvendelse var såa vidt fremskreden, at deres oprindelige billedlige Betydning allerede i det væsentlige var fordunklet og forglemt. 115 Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber, Af €. Christiansen. sål: Magens man i daglig Tale stiller den hvide og den sorte Farve sammen med de andre Farver, lærer dog en nærmere Undersøgelse, at de indtage en særegen Stilling mellem Farverne. Dette viser sig lige såa vel, naar man ser hen til Lyset selv, som naar man betragte Legemerne, der udsende det. At et Legeme er sort, vil nærmest sige, at det intet Lys udsender; er det hvidt, udsender det Lys af alle Farver i samme Mængde- forhold, som de findes i Sollyset selv. For at et Legeme skal synes hvidt, maa det tillige tilbagekaste Lyset i meget rigelig Mængde, næsten alt det indfaldende Lys maa blive kastet til- bage. For at vi skulle faa det rette Indtryk af Legemet som hvidt, maa det virke opløsende paa Lyset, og det er derfor naturligt, at mat Sølv og flere andre Metaller vise sig hvide; disse tilbagekaste nemlig den allerstørste Del af det indfaldende Lys, i Reglen over 90 pCt. Som oftest fremkommer dog den hvide Favre paa en anden Maade. Medens Vandet ikke er hvidt i større Masser, er det derimod af en glimrende hvid Farve som Skum. Det samme gjælder om Isen i Form af Sne, og Sneens Hvidhed er saa fremtrædende, at næppe noget Legeme besidder denne Farve i en mere fremtrædende Grad. Men det er let at overbevise sig om, at alle gjennemsigtige faste Legemer have Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 9 116 C. Christiansen. den samme hvide Farve som Sneen, naar de ere lige saa findelte som denne. Vel er den Lysmængde, som Overfladen af et gjennemsigtigt Legeme tilbagekaster, temmelig ringe, naar den sammenlignes med det Lys, som f. Ex. Sølvet tilbagekaster; men i de her nævnte Tilfælde finder Tilbagekastning Sted fra en stor Mængde Flader, saaledes at der ikke behøves nogen stor Tykkelse, for at den allerstørste Del af det indfaldende Lys skal blive tilbagekastet, hvilket maa have til Følge, at Legemet faar en hvid Farve. Det er ogsaa let at forstaa, at de enkelte Dele, hvoraf det hvide Legeme bestaar, måa være meget klare eller gjennemsigtige; da nemlig den største Del af det tilbagekastede Lys har været inde i Legemet, vilde det vise sig farvet, hvis Legemet selv havde havt nogen Farve. Ved at findele Legemet kan man vel forøge Antallet af Tilbagekastninger, uden at Lyset kommer til at gaa igjennem en større Tykkelse, men Øjet vil dog i Reglen kunne opdage Spor af Farve, hver Gang Legemet selv er farvet. At dette er den sande Aarsag til den hvide Farve, kan neppe drages i Tvivl og er vist ogsaa den almindelige Antagelse, den er i hvert Fald bestemt angivet af Newton"). Brucke siger ligeledes, at alle hvide Farvestoffer ere farveløse Legemer i meget fin fordelt Tilstand”). At det forholder sig saaledes, kan man overbevise sig om ved at fremstille de hvide Farvestoffer i sammenhængende Masser, da de saa alle vise sig at være gjennemsigtige, og der er jo ingen Grund til at antage, at de skulde tabe deres Gjennemsigtighed ved Findelingen. Jeg har dog troet, at det vel var værd at underkaste de hvide Legemer en nøjere optisk Undersøgelse, såa meget mere som de Resultater, som derved kunde vindes, ogsaa ville være af Betydning for de farvede Legemer, hvis Natur i mange Tilfælde endnu er ubekjendt. 1) Newton: Optics, Book II, Part III. 2?) Brucke: Physiologie der Farben, S. 101. Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 117 2 2. Det ligger nær at forsøge at gjøre et hvidt Legeme gjennemsigtigt ved at bringe det i en Vædske med samme Brydningsforhold. Da den Lysmængde, som en Flade tilbage- kaster, afhænger alene af de to sammenstødende Legemers Brydningsforhold, maa Tilbagekastningen ophøre, naar de begge have det samme Brydningsforhold. Et gjennemsigtigt Legeme maa derfor aldeles forsvinde i en Vædske, naar begge have samme Brydningsforhold. Dette er ogsaa en vel bekjendt Sag, og denne Omstændighed benyttes ikke sjældent til at bestemme med Tilnærmelse et Legemes Brydningsforhold eller til at skjelne gjennemsigtige Legemer, f. Ex. Glas og Diamant, fra hinanden. Naar et fast Legeme befinder sig i en Vædske, bemærker man ofte, at det Lys, der kastes tilbage fra Overfladen, er farvet. Dette hidrører fra, at Intensiteten af det tilbagekastede Lys varierer med Brydningsforholdet, altsaa her med Forholdet imellem de to sammenstødende Legemers Brydningsforhold. Da dette For- hold aldrig er konstant, maa de forskjellige Farver tilbagekastes ulige stærkt. Derved fremkomme ofte meget smukke Farve- phænomener, som navnlig ere studerede af Brewster"). Har man et Glaskar med parallele Sidevægge, fylder det med en Vædske og bringer et gjennemsigtigt Legeme ned i Vædsken, vil det gjennemgaåaende Lys blive brudt; men bryde Vædsken og det faste Legeme Lyset lige stærkt, vil Lyset gaa ubrudt igjennem. Dog vil det i Reglen kun være muligt at opnaa dette for en enkelt Farve, da de to Stoffer i Reglen ikke adsprede Farverne lige stærkt. Er nu Legemet af en uregel- mæssig Form, ville de andre Farver blive spredte i forskjellige Retninger. . Dette maa især finde Sted, naar det faste Legeme er pulveriseret, det maa da vise sig stærkt farvet i gjennem- gaaende Lys, naar det er nedsænket i en Vædske med det samme Brydningsforhold. Have begge f. Ex. samme Brydnings- forhold for grønt Lys, vil det gjennemgaaende Lys være grønt, 7) Brewster: Phil. Tr., London 1819, S. 145. Edinburgh Tr. 1864, S. 419. 9" 118 C. Christiansen. alle de andre Farver ville blive brudte, og de ville komme til at træde ud af Karret i forskjellige Retninger, saaledes at man maa faa det Indtryk, at Karret indeholder en rødviolet Vædske, som har den mærkelige Egenskab, at den kun lader grønt Lys gaa igjennem. 2 3. Til saadanne Forsøg egne Petroleum, Benzol, Svovl- kulstof og en Opløsning af Svovl i Svovlkulstof sig særdeles godt. De kunne blandes i alle mulige Forhold og have meget forskjellige Brydningsforhold. Deres Brydningsforhold ved 21? ere angivne i følgende Tabel for de tre Fraunhoferske Linjer C, D og F. C | D | F Petroleum ..... | 1.4449 | 1.4476 | 1.4541 Bero eee ae | 1.4949 | 1.4998 | 1.5118 | Svovlkulstof .... | 1.6169 | 16263 | 1.6514 Svovl i Svovlkulstof | 1.6838 | 1.6950 | 1.7228 | | | Brydningsforholdet for Stensalt ligger mellem Benzols og Svovlkulstofs Brydningsforhold, som man ser af efterfølgende Tabel. Brydningsforholdet for Stensalt: NNE SN RE. efter Baden Powell | 1.5415 | 1.5448 | 1.5541 efter Stefan .. . . | 1.5404 | 1.5441 | 1.5531 | i Da det er utvivlsomt, at Chlornatrium maa bryde Lyset ligesom Stensalt, kan man anvende det førstnævnte Stof til For- søgene, naar man blot pulveriserer det saa godt som muligt. Man kan godt benytte et Reagensglas dertil, deri bringer man først 5 Cc. Benzol og dernæst saa meget Chlornatrium, som der kan ligge paa Spidsen af et Knivsblad. Det vil da lægge sig som et hvidt Pulver paa Bunden af Glasset. Sættes hertil Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 119 2 Cc. Svovlkulstof og rystes det hele godt sammen, vil hele Vædsken, såa længe Chlornatrium er udrørt i den, have en gul Farve; Farven er dog saa svag, at den kun bemærkes i Skyggen af en Blyant eller lignende, som anbringes imellem Lyset og Glasset. Bedst ses Farven, naar man holder Glasset op imod et Vindue, idet Sprosserne da synes at være gule. Lader man Pulveret synke tilbunds, ser man let, at det er blaat i gjennem- gaaende' Lys; her er altsaa Brydningen af det blaåa Lys den samme for begge Stoffer. Hælder man igjen en Cubikcentimeter Svovlkulstof i Glasset, blive Skyggerne rødviolette, det gjennem- gaaende Lys derimod gult. Ved yderligere Tilgydning af Svovl- kulstof blive Skyggerne først blaa, dernæst grønlige, det gjen- nemgaaende Lys er da rødt, og bliver man ved med at sætte Svovlkulstof til, vil Pulveret igjen blive hvidt. At Farverne netop fremkomme i denne Orden, forstaas let ved at erindre, at Farveadspredelsen for Benzol og Svovlkulstof er større end for Cbloørnatrium. 120 C. Christiansen. I Fig. 1 betegne Ordinaterne Brydningsforholdene og Curven MN er Dispersionscurven for Chlornatrium, OP og Q BE derimod Curverne for to Blandinger I og Il af Svovlkulstof og Benzol, hvis Brydningsforhold fandtes at være: Giv iriDsylbleer at | | Blanding USE 1.5346 | 1.5408 | 1.5569 Blanding 1 ..... 1.5292 | 1.5352 | 1.5508 || Med den første Blanding var det gjennemgaaende Lys grønt, og Figuren viser ogsaa, at Vædsken og Pulveret have samme Brydningsforhold for denne Farve. Skyggerne ere rødviolette. Ved Tilsætning af Benzol erholdes Blandingen II. Med den bliver Skæringspunktet flyttet hen i det blaa, det gjennemgaaende Lys er derfor blaat, medens alle de andre Farver brydes mer eller mindre; de meddele Blandingen en gul Farve. 2 4. Glas er dog maaske det Legeme, der egner sig bedst til saadanne Forsøg, da det paa Grund af sin Haardhed kan faas som et yderst fint Pulver, saaledes at man ved Hjælp deraf tillige kan studere den .Indflydelse, som Pulverets Finhed har paa Farvefrembringelsen. Men det er nødvendigt, at Glasset er fuldstændig frit for Dobbeltbrydning; udblæst Glas kan derfor ikke anvendes. Spejlglas kan derimod anvendes, men sikrest er det dog at benytte Glas, som man i Forvejen har overbevist sig om er fuldstændig ensartet. Som Beholder kan man an- vende Flasker med parallele Sidevægge, hvilket faas ved at bort- slibe de modstaaende Sider af en lille Flaske og erstatte dem med gode Spejlglasplader. Man kan ogsaa tage en tyk Spejl- glasplade, bore et Hul igjennem den og belægge det med Spejlglas. Gjennem en Aabning i Randen af Pladen bringer man Pulver og Vædske ind. 2 5. For Kortheds Skyld vil jeg kalde en saadan Blanding af Vædske og Pulver en Monochrom; den er nemlig kun gjen- nemsigtig for Lys af en enkelt Farve, hvilket Lys derfor vil blive Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 121 kaldt det monochrome. Den øvrige Del af det indfaldende Lys spredes ud i forskjellige Retninger; jeg vil kalde dette Lys det heterochrome. Det monochrome og det heterochrome Lys ere komplementære. For nærmere at undersøge den Maade, paa hvilken en Monochrom virker paa Lyset, kan man ved Hjælp af Sollyset danne et objektivt Solspektrum; dertil udfordres som bekjendt en snever Spalte, et Prisma, en Lindse og en Skjærm til at opfange Spektret. Stilles nu Monochromen tæt ved Spalten, saaledes at Lyset gaar igjennem den, enten lige før det træffer Spalten eller lige efter at det er trængt igjennem den, saa vil man se, at der dannes et fuldstændigt Spektrum, som dog er betydelig smallere paa det Sted, hvor det monochrome Lys falder. Grunden hertil er, at dette Lys gaar lige igjennem Monochromen, medens de andre Farver brydes noget og derfor udbrede sig i den; det hele faar derved samme Udseende, som om Spalten var blevet noget længere (og bredere), end den vir- kelig er. Flyttes Prismet lidt til Siden, saaledes at det mono- chrome Lys gaar uden om Prismet, vil der dannes et Spektrum af det heterochrome Lys; dette Spektrum er da afbrudt af en mørk Stribe. Det er det monochrome Lys, som mangler. Denne Stribe er temmelig skarpt begrænset, naar det monochrome Lys gaar lige forbi Prismet; flyttes Prismet længere til Siden vil Striben synes at udbrede sig; dette kommer af, at det mest intensive Lys i saa Fald findes længere fra Striben. Det samme Forsøg kan ogsaa gjøres endnu simplere ved at betragte en belyst Spalte, tæt ved hvilken Monochromen er anbragt, gjennem et Prisma; Resultatet er naturligvis det samme. Stilles Monochromen foran Spektroskopets Spalte, har Sol- spektret sit sædvanlige Udseende; anbringer man det derimod ved Siden af Prismet, bliver kun det monochrome Lys synligt, og man faar da en temmelig smal Lysstribe at se, der næsten er monochromatisk; dens Brede afhænger dog af Monochromens Tykkelse. Exempelvis kan anføres, at en Monochrom, hvis 1292 C. Christiansen. Tykkelse var 15 Millimeter og som indeholdt temmelig godt pulveriseret Spejlglas (de enkelte Stykkers Dimensioner laa imellem 0.12 og 0.06 Mm.), gav en blaa Stribe, hvis Brede. var 1/15 af Afstanden mellem Linjerne F og G. Ses Striben i det grønne, var dens Brede ”/6 af Afstanden fra D til É og imellem C og D, altsaa i det Røde var dens Brede ”/5 af disse Linjers Afstand. Til at undersøge Tykkelsens Indflydelse benyttede jeg et temmelig stort prismatisk Kar. Med lignende grovt Spejlglas som i ovennævnte Forsøg fandtes følgende Resultater: Monochromens Tykkelse 0, 3, 6, 9, 12 Millimeter. Ssmbens bredere TS ONES SÅ — Anvendes fint Spejlglas, som erholdes ved at pulverisere og derefter slemme Glasset, finder man, at Striben bliver bredere; det samme finder Sted med Chlornatrium og salpetersur Baryt. Jeg fandt nemlig: Lagets. Tykkelse 0, 1,5, 3, 6 Millimeter. Fint "Spejlglas: 2733, 725,7127%% — Ghlornatrum 66" 28 912 — Stribens Brede er altsaa for Glas bleven fordoblet og for Chlor- natrium 4 Gange saa stor som for det grove Glas. Paa samme Tid som Striben bliver bredere, bliver den mindre lysstærk; der finder altsaa en tilsyneladende Absorption Sted i meget fine Pulvere. i Virkeligheden maa dette dog hidrøre fra, at der til- bagekastes noget Lys fra de faste Deles Overflader. Dette maa selvfølgelig finde Sted for de Straalers Vedkommende, som brydes forskjelligt i Vædsken og i Pulveret, men det er ikke saa let al indse, hvorfor det samme finder Sted for de Straaler, der brydes lige stærkt i begge. 0 6. Det overraskede mig meget, at den monochrome Stribe bliver desto bredere, jo finere Pulver der anvendes, og der kan drages forskjellige interessante Slutninger deraf. Ved Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 123 at gjøre Pulveret finere og finere maa man kunne faa Striben saa bred, som det skal være, den maa altsåa kunne udbrede sig over hele Spektret, og Monochromen ender da med at blive gjennemsigtig for Lys af alle Farver; det skulde derefter være muligt ved Blanding af en Vædske og et tilstrækkeligt fint Pulver at faa en klar Blanding, altsaa et i optisk Henseende homogent Legeme. Vi komme her til et Forhold, der meget ligner den Maade, hvorpaa Vand og Vinaand, Benzol og Svovlkulstof for- holde sig; skjønt disse hver have sit Brydningsforhold, som endog er meget forskjelligt, danne de dog klare Blandinger. Da de existere hver for sig i Blandingen, maa dennes Gjennem- sigtighed vel forklares påa samme Maade, altsaa derved, at de ere yderst fint fordelte. 2 7. Ligesom den Blanding, to Vædsker danne, har et Brydningsforhold, der ligger imellem de enkeltes Brydnings- forhold, saaledes maa ogsaa Blandingen af et yderst findelt Pulver og en Vædske have et Brydningsforhold, der ligger imellem Bestanddelenes Brydningsforhold, da Blandingen ellers ikke kan være optisk homogen. ÅAt dette nu virkelig finder Sted, om end indenfor snævre Grænser, har jeg faaet godtgjort paa følgende Maade. Et almindeligt ligesidet Hulprisma, hvis Højde var 24 Mm., Sidefladerne 18 Mm. brede, blev benyttet. Dette fyldtes halvt med meget fint Glaspulver, derpaa fyldtes efter med en Blanding af Benzol og Svovlkulstof, indtil Prismets Hulrum var ganske udfyldt. Ved at ryste det stærkt kan Pulveret i nogen Tid bringes til at fordele sig temmelig ensformigt i hele Rummet. Vi have da en Blanding af Pulver og Vædske, som jeg vil kalde en umættet Blanding. Efterhaanden synker Pulveret til Bunds og danner da, hvad man kan kalde en mættet Blanding, medens den øverste halve Del af Prismet er klart, da det kun indeholder Vædske. Hulprismet anbringes paa Prismets Plads i et Spektro- skop eller et Babinets Goniometer, foran Spalten sættes en Spirituslampe, som giver et gult Lys, da der til Vinaanden er 124 C. Christiansen. sat lidt Kogsaltopløsning. Man ryster Hulprismet stærkt, inden det sættes paa sin Plads, og ser da Natriumlinien tydeligt. Men bliver man ved at betragte den, ser man, at Striben, paa samme Tid som Pulveret synker til Bunds, bliver utydelig og at den til sidst deler sig i to skarpe Linjer, af hvilken den ene er intensivest i den øverste Del af Synsfeltet, den anden i den nederste Del af det. I Fig. 2a ser man Striben, som den viser sig, naar Blandingen er umættet, i Fig. 2c, naar den er mættet, og i Fig. 2b, naar den er påa Overgangen. Det maa bemærkes, at Forsøget kun lykkes, naar Blandingen er monochrom for den gule Farve. Det følger af sig selv, at Forsøget lykkes ligesaa godt med Anvendelse af Brintspektret, naar Vædsken er mono- chrom for den røde eller blaagrønne Farve; Brintens Spektrum bestaar jo nemlig i Hovedsagen af en rød og en grøn Linje, de Fraunhoferske Linjer C og F. Der kan neppe være nogen Tvivl om, hvorledes disse Forsøg maa opfattes. Vi have her forskjellige Stoffer blandede sammen, en Vædske med et Brydningsforhold n og et Pulver med et Brydningsforhold N. SDanne disse to en umættet Blanding, forholder den sig som et optisk homogent Legeme med et mellemliggende Brydningsforhold v. Idet Pulveret synker til Bunds, faa vi to brudte Straaler. Den ene Brydning sker i Vædsken alene med Brydningsforholdet mn, den anden i den mættede Blanding; da denne Blanding forholdsvis indeholder mere Glaspulver, maa dens Brydningsforhold ligge Glassets Brydningsforhold nærmere end v, altsaa ligge mellem v og NM. 2 8. Det lader sig desværre ikke gjøre at udmaale Stri- bernes Afvigelser i Hovedstillingen med stor Nøjagtighed, da Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 125 den umættede Blanding holder sig saa kort Tid, at det næppe er muligt at faa indstillet paa den tilsvarende Stribe inden den begynder at blive utydelig. Dette hidrører fra, at alle Pulvere synke meget hurtig til Bunds i Svovlkulstof. Jeg vil derfor kun anføre følgende lagttagelser. De iagttagne Afvigelser i Hovedstillingen for den umættede Blanding, for Vædsken og for den mættede Blanding kaldes henholdsvis a, & og c. Maalingerne foretoges med 3 forskjellige Sammensætninger af Vædsken; Kogsaltflammen benyttedes til Lyskilde. 1 | 69912 | 69918'5 | 6997'2 |— 675|—11'3| 1.7 EBBE H690 Bo |: 69NB5D | '89%.948 ves ED AR FEDE 3 | 689926'5 | 689 20' | 68933" | 4675] +13" | 2.0 Glaspulverets Vægt og Vægtfylde blev derefter maalt og dets sande Rumfang beregnet; det var 0.89 Kubikcentimeter, Hulprismets Rumfang var 4.54 Cc., naar Blandingen var mættet indtog den et Rum af 2.2 Cc. 2 9. Det bliver nu nødvendigt at overveje, paa hvilken Maade Blandingen bryder Lyset. Det er da naturligt at antage, at den Tid, Lyset bruger til at gaa igjennem Blandingen, maa være lig Summen af de Tider, i hvilke det kunde gaa igjennem Bestanddelene, og dette bestemmer Brydningsforholdet, idet man ved Hjælp af denne Betingelse kan finde Middelhastigheden for Lysets Forplantning gjennem Blandingen. Er Vædskens og Pulverets Rumfang v og V, deres Brydningsforhold n og N, Blandingens ubekjendte Brydningsforhold v, og tænker man sig, at en Straale gaar gjennem en Vejlængde e i Blandingen, saa vil den påa en Længde ve/(v + V) gaa i Vædske, paa en Længde Ve/(v + V) gaa i Pulver, og Tiden til at gjennemløbe Længden e bliver derfor 126 C. Christiansen. ve IE Ve N —— BEEN Ho eroti t — men tillige måa man have ev sg H idet H er Lysets Hastighed i Luften. Heraf følger nu, at (cv V)v = vn — VN (A) Vi kunne let vise, at dette stemmer ret godt med de oven- anførte Forsøg. Kaldes Hulprismets Rumfang U, Pulverets Rumfang V og den umættede Blandings Brydningsforhold v, saa har man Oy DE VIRÆVN: Kaldes den mættede Blandings Rumfang %, dens Brydningsfor- hold v', haves ligeledes uv' == (u— V)n + VN. Disse to Ligninger give Uv— uv' — (U—u)n eller U(v—-n) < u(v'—n) 45 u altsaa LEE rer syn U hvor man i Stedet for (v—n)/(v'— nn) kan sætte (a— 6) I (c—56) og altsaa faar ED U Danu U —=4,54Cc. og — 2.2 K0., saaer U/u ="21% hvilket efter Omstændighederne kan betragtes som en ret god Over- ensstemmelse med den Værdi af ((—56)/(a—6), som Forsøget har givet. Dette kan dog selvfølgelig ikke betragtes som et virkeligt Bevis for Rigtigheden af den ved Formlen (A) udtrykte Lov, men der er andre Omstændigheder, som gjøre den meget sandsynlig. g 10. Man er nemlig i Stand til at beregne Brydnings- forholdet af en Blanding og i mange Tilfælde ogsaa af en kemisk v9 — Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber: l Forbindelse ved Hjælp af det saakaldte Refraktionsækvivalent. Det er især Gladstone og Dale og efter dem Landolt, Willner og Brihl, som have undersøgt dette Spørgsmaal. Landolt har navnlig undersøgt Blandingernes Forhold og fundet, at Brydningsforholdet for en Blanding kan beregnes paa følgende Maade. Er » og N Bestanddelenes Brydningsforhold, v Blan- dingens, p og d, p4 og d, henholdsvis Bestanddelenes Vægt og Vægtfylde og endelig D Blandingens Vægtfylde, har man op- stillet følgende Relation mellem disse Størrelser sgu HS væ n sone sl PSR EDR HG GD (B) Betegne nu v og V Bestanddelenes, U Blandingens Rumfang, erholdes (v—1) U = (n—1)v— (N—1)V. Anvendes denne Formel paa Blandingen af faste Legemer, maa man have VU — v + V og kommer derved til den med (A) betegnede Formel. Paa Grundlag af theoretiske Undersøgelser af L. Lorenz") har man endvidere anvendt følgende Formel til Bestemmelse af Lysets Brydning i Blandinger We lis p, n?—1p Niros EGE nen jr Dr NEDE (gl Baade (B) og (C) stemme godt med lagttagelserne; for Blan- dingernes Vedkommende er (B) maaske i bedre Overensstemmelse med dem, derimod kan (C) anvendes lige godt paa Vædsker og Luftarter, idet den, naar andet Led udelades, kan benyttes til at beregne Brydningsforholdet for et luftformigt Legeme, naar Vædskens Brydningsforhold er bekjendt”). I Tilfælde af, at N og n ikke ere meget forskjellige, antager (C) ligesom (B) Formen (v—1)(0 + V) — (n—1)v + (N—1)V og stemmer altsaa ogsaa med (Å). 1) L. Lorenz. Vidensk. Selskabs Skr., 5. Række, Bd.8, S. 205. 1869. ?) Landolt. Ann. der Chemie und Pharm. Bd. 213. S.75. 1882. 128 C. Christiansen. Endelig skal jeg endnu til Støtte for Formlen (A) henvise til, at man kan benytte den til at beregne Brydningsforholdet for et Pulver. Kjender man nemlig Vædskens og Blandingens Brydningsforhold, som let kunne bestemmes paa sædvanlig Maade, saa kan deraf Pulverets Brydningsforhold beregnes ved Hjælp af (A).…. Jeg har, som det vil blive vist i det følgende, anvendt dette til Bestemmelse af Brydningsforholdet for Pulver og fundet, at de saaledes bestemte Værdier stemme godt med dem, man finder ad andre Veje. 2 11. Skjønt jeg mener, at det herved for første Gang er godtgjort utvetydigt, at en Blanding af en Vædske og et Pulver kan være gjennemsigtig, naar Pulveret blot er fint nok, har man dog tidligere Iagttagelser, der vise hen til det samme. Jeg skal i denne Sammenhæng først henlede Opmærksomheden paa et Stof kaldet Tabasheer, som Brewster har undersøgt i 1819. Tabasheer er den tyrkiske Benævnelse for det; det anvendes nemlig meget som Lægemiddel i Syrien og Arabien, men det stammer fra Indien. Det er et hvidt eller graaligt, skjørt Legeme, i Regelen kan man smuldre det mellem Fingrene. Det findes inden i Bambusrør i visse Egne af Indien”). Mellem- rummet mellem Leddene er ofte fyldt med en Vædske, som efterhaanden hentørres og efterlader Tabasheer som et Lag paa Rørets Inderside. Undertiden samler det sig ogsaa i Nærheden af Leddene i Smaaklumper. Den første kemiske Undersøgelse derover er af Macie?”). Han havde forskjellige Prøver af Ta- basheer fra forskjellige Steder i Indien; den bedste var fra Hydrabad. Den sidstnævnte Sort havde følgende Egenskaber. Den lignede i det hele det under Navn af Cacholong be- kjendte Mineral. Nogle Stykker våre ganske hvide og fuld- kommen uigjennemsigtige, andre vare lidt gjennemsigtige og havde et blaaligt Skjær. Det kunde ikke trykkes itu mellem NERinsiselstPHIlL Tr. 1790458 2738 Ma ene MPI Pr: 11701 SS 3368 Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 129 Fingrene, men derimod let tygges med Tænderne og viste sig da at bestaa af et aldeles uføleligt Pulver. Det hang ved Tungen og havde en ubehagelig Smag omtrent som Magnesia. Det lyste svagt i Mørke, naar det lagdes paa et opvarmet Stykke Jærn; opvarmedes det til Rødglødhede, mistede det Evnen til at lyse, men fik denne Evne igjen ved at henligge et Par Maa- neder. Betragtet i Mikroskopet var dets Udseende det samme som med det blotte Øje. Det havde en Vægtfylde af 2.17. Bringes Tabasheer i Vand udsender det en Mængde Luft- bobler. De hvide Stykker blive kun lidet gjennemsigtige, de klarere Stykker derimod blive næsten ligesaa gjennemsigtige som Glas. De sidste vise da ogsaa et stærkt Farvespil, det tilbage- kastede Lys er blaaligt, det gjennemgåaåaende rødligt. En Vægt af 4,1 Grain i tør Tilstand vejede efter at være gjennemtrængt med Vand 8.2 Grain. Taåabasheer er derfor overordentlig porøst, omtrent de to Tredjedele af dets Rumfang er fyldt med Luft. Det virker ikke paa Lakmus, Glødhede har ingen videre Forandring i dels Farve eller andre Egenskaber til Følge, Syrerne virke heller ikke kjendeligt paa det. Derimod opløses Tabasheer af Alkalierne. Lader man Opløsningen henstaa nogen Tid i Luften omdannes den til en Gelé, der efterhaanden stivner til en fast mælkehvid Masse. Af denne udskiller Saltsyre Kiselsyre. Tabasheer er altsaa næsten ren Kiselsyre. g 12. Senere har Brewster foretaget en omhyggelig Undersøgelse over Tabasheers optiske Egenskaber; Hovedresul- taterne deraf skulle gjengives i det følgende"). Ved at gnide el Stykke gjennemskinnende Tabasheer paa en mat Glasplade kan man skaffe sig en Plade, hvorigjennem alle Gjenstande ses fuldkommen tydeligt, skjønt Fladerne ere matte. Væder man denne Plade lidt, bliver den hvid som Kalk og mister sin Gjennemsigtighed, lader man Pladen ligge længe Brewster. Phil Tr 1819775 92835 130 C. Christiansen. i Vand, bliver den mere gjennemsigtig end i tør Tilstand, i Midten viser der sig da en hvid Plet, som dog ogsaa forsvinder efterhaanden. Den hvide, uigjennemsigtige Tabasheer bliver ved at være hvid, naar den bringes i Vand, derimod bliver den næsten fuldkommen gjennemsigtig i Bogolie. Ved at opvarme Olien, hvori Stoffet er nedsænket, bliver Gjennemsigtigheden endnu større, men stiger Temperaturen over et bestemt Punkt, begynder det igjen at blive uklart. Da den gjennemskinnende Tabasheer ligeledes er klarest, naar den er gjennemtrængt af Bogolie, er det sandsynligt, at Brydningsforholdet for Tabasheer er omtrent det samme som for Bogolie. Brewster dannede et Prisma af gjennemsigtig Tabasheer og bestemte Brydningsforholdet af det, saavel naar det indeholdt Luft, som naar det var gjennemtrængt med forskjellige Vædsker. Resultatet af disse Forsøg findes i følgende Tabel, hvor nm er Vædskens, v Prismets Brydningsforhold. n p v ” [Er] RE TY FSA SEE (18000. 2] SETS FIS 5 Vandt rar | 1.333 403. mi blkø8 Bogolie . . . . || 1.500 | 1.500 1.50 Cassiaolie .. (1641 | 1.642 1.60 De under n anførte Brydningsforhold ere tagne fra Brew- sters Optik. Brewster angiver endvidere, at et Stykke Taba- sheer, der vejede 1.23 Gram, efter at være gjennemtrængt med Vand havde en Vægt af 2.54 Gram, medens det i Vand kun vejede 0.72 Gram. Af en Rumfangsenhed bestod altsaa 0.3 Dele af Kiselsyre, Resten 0.7 af Luft eller den Vædske, som træder i dens Plads. Sættes Brydningsforholdet for den faste Del af Tabasheer lig 1.5, saa maatte man efter det foregaaende have v — 0.7.n— 0.3.0.5 di site al Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. (531 De saaledes beregnede Brydningsforhold ere opførte i ovenstaaende Tabel i den med v' betegnede Rubrik. Overensstemmelsen mellem de iagttagne og de beregnede Værdier er just ikke særdeles stor, men herved maa bemærkes, at det ikke synes, at Vægtfylden er bestemt netop af de Stykker, som bleve optisk undersøgte, og disse vare ikke alle ens, som det blandt andet fremgaar af, at Brewster fandt, at Brydningsforholdet for forskjellige Stykker varierede fra 1.11 til 1.15... Dernæst er der stor Sandsynlighed for, at der er Fejl i Bestemmelsen af Brydningsforholdet for Tabasheer gjennemtrukken af Cassiaolie, da det er større end Brydningsforholdet for Gassiaolien selv, hvilket dog maa anses for højst usandsynligt 2 13. Paa Grund af de mærkelige optiske Egenskaber, som Tabasheer synes at være i Besiddelse af, ønskede jeg meget at faa Lejlighed til at undersøge det, navnlig ogsaa for at over- .bevise mig om, at Brewster havde taget Fejl i sin Bestemmelse af Brydningen i Tabasheer gjennemtrængt med Cassiaolie. Her i Byen var det mig imidlertid ikke muligt at opdrive noget deraf; det findes nemlig ikke i nogen af vore Samlinger, saa vidt jeg har kunnet erfare. Jeg henvendte mig da til Firmaet Steeg og Reuter i Hamburg og havde den Glæde derfra at er- holde et lille Stykke Tabasheer tilsendt som Foræring. Tabasheer findes dog ikke i Handelen, men de nævnte Herrer vare tilfældig- vis i Besiddelse af det omtalte Stykke. Det var noget gjennem- skinnende, næsten hvidt og, som det syntes, temmelig ensartet. Det vejede, da jeg modtog det, 1.082 Gram; efter at være opvarmet i en Tørrekasse i en Time vejede det 1.020 Gram; det blev derefter opvarmet og afkjølet flere Gange og viste sig der- ved tilsidst at naa en konstant Vægt af 1,016 Gram. Derpaa lagdes det i Vand og forblev der i 12 Timer, det vejede da 0.548 Gram; "Vandet var 222,2 C. . Efter at være taget op. af Vandet og let aftørret vejede det 2.149 Gram. Heraf beregnes Vægtfylden af Tåbasheer at være 2.17, hvilket stemmer med de tidligere Bestemmelser. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 10 132 C. Christiansen. Da Stykket selv vejede 1.016 Gram og gjennemtrængt med Vand 2.149 Gram, har det altsaa indsuget 1.133 Gram Vand, og da det uddrevne Vand var 0.468 Gram, saa har Stykkets Rumfang været 1.133 + 0.468 — 1.601 Kubikcentimeter. Kaldes det hele Rumfang 1, saa har kun 0.29 Dele deraf været opfyldt af Kiselsyre, Resten 0.71 har været Luft. Ogsaa dette stemmer godt med Brewsters Angivelser. Dets optiske Egenskaber stemte ogsaa med Brewsters Beskrivelse; gjennemtrængt med Vand var det gjennemsigtigt, men med rødgul Farve; Vandet trænger meget hurtig ind i det, idet der samtidig opstiger en stor Mængde Luftbobler, og dette er ledsaget af en temmelig stærk sydende Lyd. I Benzol er det endnu langt mere gjennem- sigtigt, men den rødlige Farve af det gjennemgaaende Lys er dog ogsaa her fremtrædende. I Cassiaolie er det ikke mere gjennemsigtigt end i Vand, men samtidigt ser man, at det fra Overfladen tilbagekastede Lys har en smuk grøn Farve; det. samme er ogsaa, om end i mindre Grad, Tilfældet med Taba- sheer i de andre Vædsker. Det lykkedes mig ikke at fåa Brydningsforholdet af dette Stof undersøgt, da de Prismer, jeg dannede deraf, viste sig at være. yderst skrøbelige; men jeg har dog med fuldkommen Sikkerhed set, at Lyset brydes mindre i Tabasheer gjennem- trængt med Cassiaolie end i denne Olie selv. Dette fandt jeg paa følgende Maade. Et Kar, hvis to modsatte Sider var dannet af Spejlglasplader, fyldtes med Cassiaolie, et Prisma af Tabasheer med en brydende Vinkel paa omtrent 50? blev sat ned deri, saaledes at den brydende Kant var lodret og dens Halverings- plan omtrent parallel med Kaårrets Sider. Saa jeg nu deri- gjennem påa et Lys, saa ser man det dels gjennem Olien alene, dels gjennem Olien og Prismet. Det viste sig da, at Lyset blev brudt flere Grader, naar det gik baade gjennem Olien og Prismet og, da Afvigelsen var negativ i Forhold til Brydningen i Prismet, saa følger deraf, at Tabasheer gjennemtrængt med Cassiaolie bryder Lyset svagere end Olien, som det ogsaa Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 133 utvivlsomt maatte være Tilfældet. Hvorledes det er gaaet til, at Brewster har faaet det modsatte Resultat, er ikke let at forstaa. 2 14. Et lignende optisk interessant Stof er Hydrophan. Det forekommer blandt andre Steder paa Færøerne. Det er ren Kiselsyre, er i Almindelighed hvidt, men bringes det i Vand, bliver det noget gjennemsigtigt og har faaet sit Navn deraf. Det er meget haardere end Tabasheer, saaledes at det let kan slibes, og er derfor meget skikket til optisk Undersøgelse. Hr. Pro- fessor Johnstrup viste mig den Venlighed at overlade et Stykke Hydrophan til optisk Undersøgelse. Det var et fladt Stykke; den ene Side var næsten fuldkommen plan, den anden noget konvex. Det maa efter Formen at dømme være opsamlet i Stranden. En Del af denne Hydrophan blev tilsleben, saa at en af Kan- terne kunde benyttes som Prisma til at maale Brydningsforholdet. Dets brydende Vinkel var 44” 30'. Medens Hydrophan kun var gjennemskinnende med rødligt Skjær, var Prismet noget gjennem- sigtigt, idet jeg i et mørkt Værelse tydelig kunde se det brudte Billede af et Gasblus, men det lykkedes mig dog ikke at faa Brydningen maalt. Lægges Hydrophan i en Vædske, stiger der Lufthobler op fra det, og det bliver efterhaanden gjennemsigtigt. I Vand er den hvide Farve dog endnu kjendelig, men i Petroleum eller Benzol forsvinder den ganske, og Prismet bryder då Lyset al- deles som et Glasprisme. I Svovlkulstof er det atter mindre " gjennemsigtigt og lader bedst det røde Lys gaa igjennem. Det maa vel mærkes, at Hydrophan er mest gjennemsigtig for rødt Lys, enten det er vædet med Vand eller Svovlkulstof. Det røde Lys gaar altsaa lettere gjennem en Blanding af uensartede Stoffer end de mere brydbare Farver. Prismets Vægt var i tør Tilstand 0.264 Gram, i Vand af 18? C., vejede det 0.147 Gram, og i vaad Tilstand var dets Vægt 0.342 Gram; den sidste Bestemmelse er dog meget usikker, da der påa Grund af Stykkets Form hurtigt indtræder en stærk Fordampning af Vandet. Heraf findes Hydrophanens Vægtfylde 10" 134 C. Christiansen. at være 2.26, Stykkets Rumfang 0.195 Cc., hvoraf dog kun 0.117 Kc. er Kiselsyre, Resten 0.078 Cc. er tomt. Følgelig forholder det hele Rumfang sig til det virkelig udfyldte som 1 til 0.6. For at undersøge Brydningen af Lyset i Hydrophan gjen- nemtrængt med en Vædske, benyttede jeg et Glåstrug med parallele Sider. Dette fyldtes med en Vædske, i hvilken Hydro- phanprismet derefter anbragtes saaledes, at dets Halveringsplan var parallel med Trugets Sider. Det hele anbragtes påa Gonio- metrets Bord, og Prismets Brydningsforhold bestemtes da med Lethed af Minimumsafvigelsen og Vædskens bekjendte Brydnings- forhold. | Hydrophan. Vædsken. pony FCD DD NEr II | Svovlkulstof. . 1.5258 | 1.5301 | 1.5441 |1.6174 | 1.6268 | 1.6515 Benzolmrere | 1.4768 | 1.4794 | 1.487 |1.4968 | 1.5016 | 1.5137 Petroleum sst | 1.4586 |1.4612 | 1.4676 |1.4467 | 1.4494 | 1 4558 Vand Eee se gg (14197 | om ||1.3314 | 1.3388 | 1.3374 I Benzol fik man et meget smukt og rent Spektrum, det samme var Tilfældet med Petroleum, men Farveadspredelsen var her saa lille, at den neppe kunde maales. Med Svovlkul- stof kunde Linjerne vel bemærkes, men de vare meget brede, F-Linjen tillige meget svag. Jeg har antaget, at Bestemmelserne med Anvendelse af Benzol vare de nøjagtigste og har af dem beregnet Hydrophans Brydningsforhold ved Hjælp af (A). Derved erholdtés: Hydrophans Brydningsforhold. C174685: D. 1.4647. F. 1.4697. Undersøgelser over de hvidé Legemers optiske Egenskaber. 135 For Hydrophan vædet med Svovlkulstof beregnes heraf: Cc D F ne==4105251 1.5295 1.5424 , medens Maalingerne gav n — 1.5258 1.5301 1.5441 , som stemmer ret godt. For Hydrophan vædet med Vand findes for D-Lys ved Beregning n — 1.4122, medens Forsøgene gav 1.4127.. Derimod stemme de fundne og beregnede Værdier ikke overens for Petroleum, idet Beregningen giver n — 1.4568 1.4586 1.4641, medens de fundne Værdier var == HIN45S6 1.4612 1.4676. Muligvis hidrører denne Uoverensstemmelse derfra, at Hydro- phanen ikke indsuger de forskjellige kemiske Forbindelser, som Petroleum indeholder, med lige Lethed. Naar man sværter en Glas- eller Metalplade med Kønrøg, ser man, naar Laget er meget tyndt, farvede Striber i det, som ligne Newtons Farveringe, og det ligger da nær at antage, at de ogsaå have samme Oprindelse som disse. Man nødes altsaa til at antage, at Kønrøg er gjennemsigtigt, om end kun i meget ringe Grad. At dette er den rigtige Forklaring af Fænomenet, er godtgjort af Rosicky!). Han sværtede en lille Messingplade over en Gasflamme, maalte Lagets Tykkelse og vejede Kønrøgen. Af dennes Vægt samt Pladens Størrelse og Lagets Tykkelse be- regnede han Vægtfylden og fandt den at være omtrent 0.055. Derpaa dannedes paa en Glasplade et ganske tyndt, gjennem- sigtigt Lag af Kønrøg, hvis Brydningsforhold bestemtes med Jamins Kompensator og fandtes lig 1.03. Bringes Pladen ned i Olie, stiger der Luftbobler op fra Kønrøgen, og det er nu muligt at bestemme Brydningsforholdet for Kønrøg og Olie, men Re- 1) Wiener Berichte, Bd. 78, p. 407. 1878. 136 C. Christiansen. sultaterne deraf ere ikke angivne. Derimod meddeles, at Sam- menligningen af de to Brydningsforhold gav det Resultat, at Brydningsforholdet for Kønrøg selv er 2.4. Indeholdt en Rum- fangsenhed af Laget v Rumdele Kønrøg og altsaa 1—v Rum- dele Luft, maa man altsaa have 1:03. PA vv 17—x, hvoraf == 002 1E dette fører til, at Vægtfylden af Kønrøg selv er 2.6. Altsaa er Brydningsforholdet for Kønrøg omtrent det samme som for Diamant, medens Vægtfylden ligger i Nærheden af Grafitens, som er 2.3. Vi se heraf, at en Blanding af Kønrøg og Luft i optisk Henseende forholder sig ligesom Tabasheer og Hydrophan. g 15. Blandt de Anvendelser, der kan gjøres af de mono- chrome Blandinger, vil jeg her omtale, hvorledes man kan maale Brydningsforholdet af et Pulver derved. Det maa da forudsættes, at Pulveret er enkeltbrydende, altsaa enten er amorft eller hører til det regulære System. Fremgangsmaaden bliver noget for- skjellig, eftersom Pulveret er fint eller grovt. I sidste Tilfælde maa man danne en Blanding, som er monochrom for den Del af Spektret, for hvilken man søger Brydningsforholdet. - Er Pul- veret derimod meget fint, vil man kunne bestemme Brydnings- forholdet ved Hjælp af to monochrome Blandinger, naar de blot begge lade det Lys, for hvilket Bestemmelsen skal udføres, gaa igjennem. Søges f. Ex. Brydningsforholdet N for et Pulver med Natriumlys, bringes det i et Hulprisma. og ved Tilsætning af Benzol og Svovlkulstof dannes en mættet Blanding, der er monochrom for et Punkt i det gule, f. Ex. mellem C og D. Blandingen vil da ogsaa være gjennemsigtig for Natriumlyset, og man ser to Billeder af Natriumlinjen, den ene hidrørende fra Vædskeblandingen, den anden fra den mættede Blanding. Ved Maaling af Afvigelsen i Hovedstillingen for disse Linjer findes Vædskens Brydningsforhold » og den mættede Blandings Bryd- ningsforhold v. Man har da kasse ele ADLER Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 130 v(vHV) = »nv+ NP, hvor v og V have samme Betydning som foran. Sættes lidt Benzol til Vædskeblandingen, vil den blive monochrom for et Punkt mellem D og E, og man faar nu igjen for den mættede Blanding v (v+V) = n'v—+ NY. Af disse to Ligninger erholdes N—) v—n == PELSE. N—v' vI—n' eller Er PEN GIE RE, dk FS Nm TT (UN UENS (D) 2 2 n—v—n'+v Som Anvendelse af denne Methode anføres følgende Forsøg. 2 16. Jeg bestemte først paa sædvanlig Maade Brydnings- forholdene for Linjerne C, D og F af et Crownglasprisme. Prismet blev derefter slaaet itu og pulveriseret saa godt som muligt. Dette Pulver udrørtes saa i Vand og den Del deraf, som ikke sank til Bunds i de første 5 Minuter, blev opsamlet for sig, tørret, bragt i Hulprismet og derefter undersøgt paa den beskrevne Maade. For Kortheds Skyld kan man" kalde Brydningen i et i en Vædske udrørt Pulver for Pulverrefraktion. Crownglas. Forsøgsrække I. ERE FORE BEEN SSD ENA Mr shaker EK | | | Vædske | Pulver | Vædske | Pulver | N | || — n | pj MER v! | | | De Tee | 1.5295. | 1.5278: |. 1.5242 | 1.5247 |. 15254 || UDE br 2 us: 1.5267 |. 1.5276 | 1.5304 | 1.5296. |. 1.5286 1.58351 ESS RE | 0 1871 Rø 65778 1.5317 | 1.5330 Forsøgsrække Il. || | | [ | Vædske | Pulver | Vædske | Pulver N | | | | 4 4 | n | Y ' Ti | Wi I | ære | 1.5247 | 1.5254 | 1.53257| 1.5300 | 1.5264 DCS230R | 1.3251 1.5267 1.5311 | 1.5301 1.5288 PRAN Ed 2 || 1.5320 1.5330 1.5381 | 1.5369 1.5348 138 C. Christiansen. Sammenstilles disse Resultater med de ved direkte Forsøg fundne, erholdes: MT AIT Middel Direkte | Bestemmelser ERE, | 1.5254 1.5264 | 1.5259 | 1.5264 | TD SKS RER IS 528 5 RA BE 52 3 KE E5 287 1.5286 BEN 11585700 68165348 0) 8415350 1.5351 Overensstemmelsen mellem Brydningsforholdene, fundne ved den sædvanlige Methode og ved Pulverrefraktion, er, som det ses af Tabellen, særdeles tilfredsstillende. Som et andet Exempel herpaa anføres Forsøg med fint pulveriseret Chlornatrium. Chlornatrium. | | | | Vædske | Pulver | Vædske | Pulver N Baden | Stefan nm v | TELL Wi | Powell mn i LÆ == z (TERE FAR ANES 1.5393 1.5403 | 1.5421 1.5415 1.5411 || 1.5415 1.5404 DDS 1.5460 | 1.5452 | 1.5487 | 1.545 | 1.5448 || 1.5448 | 1.541 VC ÆTAESR So tb 1.5545 1.5543 1.5529 1.5535 | 1.5541 1.5541, | 1.5531 Ogsaa her er der særdeles god Overensstemmelse mellem de ved Pulverrefraktion og ad sædvanlig Vej fundne Værdier; det fremgaar heraf, at der ikke er nogen kjendelig Forskjel mellem Brydningen i Stensalt og i Chlornatrium. Dette stemmer ogsaa med, at Vægtfylden er omtrent ligestor for begge, idet den for Chlornatrium angives at ligge imellem 2.05 og 2.15, for Stensalt imellem 2.14 og 2.22. 2 17. Der er ogsaa en anden Fremgangsmaade, ved Hjælp af hvilken man kan finde Brydningsforholdet for et Pulver. Danner man med et saadant en monochrom Blanding, kan den erholdes af alle Farver, og bestemmes samtidig Vædskeblandingens Brydningsforhold, er dermed ogsaa Pulverets Brydningsforhold Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 139 bestemt. Men hertil udfordres temmelig store Mængder af Pulveret, for at nemlig Farven skal blive tilstrækkelig stærkt fremtrædende. Jeg har fundet det lettere at benytte de hetero- chrome Farver. Den monochrome og den heterochrome Farve ere komplementære, og man kan altsaa slutte sig til den ene, naar man kjender den anden. De ere opførte i den følgende For- tegnelse nærmest efter Helmholtz"). Monochrome Farver: Heterochrome' Farver: Rødt Blaagrønt Orange Cyanblaat Gult Indigoblaat Grøngult Violet Grønt Rosa Blaagrønt Rødt Cyanblaat Orange Violet Guldgult. Det er den samme Farverække, man faar ved at anbringe en tynd Kvartsplade imellem to Nicolske Prismer. Udslukke de f. Ex. den røde Farve, vil Pladen være blaagrøn o.s.v.; deraf følger ogsaa, at man i begge Tilfælde vil træffe den saakaldte Overgangsfarve, og den hår den Fordel, at det er let at gjen- kjende den; ligesom man indstiller paa den ved Soleils Sacchari- meter, kan man her lave Vædskeblandingen saaledes, at den netop fremkommer som den heterochrome Farve. I Stedet for at indstille påa selve Overgangen har jeg dog fundet det be- kvemmere at indstille påa en bestemt Farvenuance, saaledes at den iagttagne heterochrome Farve er komplementær til det grønne Lys tæt ved E-Linjen, maaske lidt henimod D. Desuden har jeg bemærket en anden Overgangsfarve, en ejendommelig smudsig gul Farve, komplementær til den blaa Farve imellem F og G, noget nærmere F' end G. Disse to Overgangsfarver vil jeg be- 1) Helmholtz. Pogg. Ann., Bd. 87, S. 45. 140 C. Christiansen. tegne som den første og den anden Overgangsfarve, O, og 0,. Endvidere antages, at de tilsvarende Bølgebreder ere 5.30 og 4.60, hvor Enheden er 0.0001 Millimeter. Naar Overgangsfarven var fremkaldt, iagttoges Vædskens Brydningsforhold for Linjerne C, D og F. Deraf beregnedes Konstanterne i Cauchy's Dispersions- formel og deraf kunde igjen Brydningsforholdet for de to Punkter i Spektret findes. SANG SKybSEem pel ye Flintglaspulver. c D F OFRER MES RIDE SSR S GORE 607 O,… n, — 1.5711 1.5789 1.5991. Deraf beregnes igjen: n, ==. 1.5478 + 1.237 427? 1 4134277, ERIE STS ES FE AAR idet 4 betegner Bølgebreden. Kaldes det til O, eller Bølgebreden 5.30 svarende Brydningsforhold v, og det til O, eller 4,60 sva- rende v, faas heraf vi==: 116970 v, — 1.6068 Pulveret hidrørte fra et ituslaaet Prisma, hvis Brydnings- forhold » blev maalt paa to Stykker, som gav følgende Resultater Ø D F Første Stykke 1.5882. 1.5923 1.6028 Andet Stykke 1.5879 1.5924 1.6026 Middel 1.5880 1.5923 1.6027 Deraf faas ES SETE SUGES IV ET BEES P ALT tø fa som giver v, == 1.5978, ve == 1.6069, der stemmer godt med de foran fundne Værdier. Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 141 Exempel II: Chlornatrium. Forsøgene udførtes ganske påa samme Maade som foran. Resultaterne ere sammenstillede i følgende Tabel: C D Jil O,. n, ="'1.5346 1.5408 1.5569 Ons == 515292 155352 REE 5508 E Deraf beregnes: n, =— 1.5115 — 0.906 27? + 3.90 27", 9 == 1.5068 +- 0:8747=? —E 3.844". Deraf beregnes Brydningsforholdene svarende til Overgangs- farverne, som findes at være LÆR —= 1.5487 Vs == 1.5567 , som passe godt med de i 2 14 fundne Brydningsforhold for Chlornatrium. Exempel [Il: Bromkalium. (& D F Or == 18550258 19557 57403 OPER re ]E545 ARE 125516 AE 56 ORE Deraf beregnes n; — 1.5242 + 1.031 27? + 3.90 471, ny == 1.595901620027 OMA som igjen give vv; — 1.5658 Vo =— 1.5762 Men Brydningsforholdet for Bromkalium er bestemt af Topsøe og Christiansen, som fandt: | (2; D F G 78815546 125503 18515 1.5814 , +- v9 fo Si dl | rv hvoraf faas: m» — 1.5370 —+ 0.6875 47? Deraf beregnes 3 -=4175652 v, =— 1.5761, som stemmer godt med de af Overgangsfarverne beregnede Værdier. 1492 C. Christiansen. De hvide Legemers optiske Egenskaber. Exempel IV. Salpetersur Baryt. É D 'a OTTE :5618,4155690:4,155882 On FEE (1555 SETE 5024 RSS 70! Deraf beregnes me 158602— 019507 SISSE 1 == 15304 07037 Am 2 6:07 AGERE Deraf findes v, == 1.5782 ve —1.5883'. srydningsforholdet for salpetersur Baryt er efter Topsøe og Christiansen c D F n — 1.5665. 1.5711. 1.5825 hvoraf BE SIESATO EO BIO AE USTA ES Heraf faas vi == 15758 Ure 11:58662 som dog stemmer mindre godt med de foran fundne Værdier. Il en følgende Afhandling skal jeg meddele Forsøgene over de dobbeltbrydende Legemers Forhold i fintfordelt Tilstand. til- lige med andre beslægtede Undersøgelser. Jeg takker herved Alle, der have understøttet mig ved dette Årbejde, og særlig takker jeg Hr. Professor Holten for Til- ladelsen til at anskaffe de nødvendige Materialier paa fysisk Samlings Regning. 143 Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte Svampesamlinger, Af E. Rostrup. (Meddelt i Mødet den 12. Decbr. 1884.) Botanikeren og Lægen Christian Friedrich Schumacher er sikkerlig den af danske Botanikere, der har givet sig mest af med mykologiske Studier, særlig med Svampenes Systematik, og tillige offentliggjort Resultaterne af sine Iagttagelser. Ved Siden af ham kan fra ældre Tid nævnes Holmskjold, O. Fr. Miller og M. Vahl, af hvilke den første har leveret nogle Ar- bejder med pragtfulde, kolorerede Afbildninger især af Helvellaceer og Clavarier, de to sidste have givet en Del Bidrag til Kund- skaben om danske Svampe i Flora Danica. — Det er da især i 2den Del af Enumeratio plantarum (1803), at Schumacher ned- lagde Resultatet af sine flittige Granskninger i Kjøbenhavns Omegn og da såa godt som udelukkende i Skovegnene N. for Kjøbenhavn. Største Delen eller over 300 Sider af dette Bind omfatter Beskrivelser af de her fundne Svampe. Medens den øvrige Del af hele Værket ikkun frembyder ringere Interesse, da Behandlingen af de andre kryptogame Planter, saa vel som Fanerogamerne, ikke synes grundet påa særlig indgaaende Undersøgelser, forholder det sig derimod anderledes med Be- handlingen af Svampene. Forfatteren har her næsten helt igjennem givet selvstændige Beskrivelser af de i Værket under 144 E. Rostrup. «Fungi» optagne 940 Arter, foruden 107 Lichener. Selv om man fra Schumachers «Fungi» fradrager 7 Calicier og to af hans Sphærier (Sph. pertusa og Sph. nitida), som høre til Lichenes, 5 Arter Erineum (Midegaller) og Selerotzium fasciculatum, som er en Insektgalle, bliver tilbage 925 Svampearter, et for den Tid betydeligt Antal, hvoraf en stor Del for første Gang er beskreven her. Schumachers Arbejde er derfor endnu den Dag idag et vigtigt Kildeskrift, der stadig citeres i systematisk myko- logiske Skrifter. Men Beskrivelserne slaa jo ikke altid til for at vide, hvad Schumacher har ment med sine Arter, især da mikroskopisk Analyse, der er saa nødvendig navnlig for de mindre Arters Vedkommende, ganske fattes. Det faar imidlertid særlig Betydning at udrede de Schumacherske Arter under de Be- stræbelser, man i den nyeste Tid er slaaet ind paa i den myko- logiske Systematik: at hævde Autoritetsprincipet i Nomenklaturen med større Strænghed end tidligere. Et meget vigtigt Hjælpe- middel til Forstaaelsen af de af Schumacher beskrevne Svampe ere de af ham udførte kolorerede Haandtegninger, der i 3 Folio- bind opbevares paa Bot. Haves Bibl., under Navn af «Flora Hafniensis fungi delineati», med vedføjede haandskrevne Be- mærkninger, og da en stor Del af disse Afbildninger ere gjen- givne i Flora Danica, ere de herved blevne almindelig kjendte og tilgængelige. Overhovedet skyldes Schumacher en betydelig Del af Svampefigurerne i Fl. Dan. Forud for hans Tid gaa de af Oeder udgivne 10 Hæfter (1761—1771) med 30 Svampe, de af O. F. Muller udg. 5 Hæfter (1775—1782) med 78 Arter, de af M. Vahl udg. 6 Hæfter (1787—1799) med 93 Arter. I de af Hornemann udgivne 18 Hæfter af Fl. Dan. (1806—1840) findes afbildede 563 Svampe; de første 7 af disse Hæfter, med 149 Svampefigurer, hidrøre næsten alle fra Vahls efterladte Tegninger, medens Resten af de under Hornemanns Åuspicier udgivne Svampefigurer, nemlig 414, paa faa Undtagelser nær, skyldes Schumacher, saa at langt over Halvdelen af Flora Danica's 767 Svampefigurer hidrører fra hans Tegninger. Efter 1840 er der Studier i C.F, Schumachers efterladte Svampesamlinger. 145 ikke optaget Svampe i”Fl. Dan. Blandt Schumachers efterladte Tegninger findes mange, som ikke ere gjengivne i Fl. Dan., dels nye, af Schumacher opstillede Arter, som ingensteds ere be- skrevne, dels Arter, der ere optagne i »Enumeratio etc.», saa at Tegningerne kunne tjene til Forstaaelsen af usikre Arter i denne. Det er dog ikke Hensigten her kritisk at gjennemgaa Schumachers Tegninger. Af større Betydning med Hensyn til en sikrere Vurdering af de i Schumachers «Enum. plant.» beskrevne, mer eller mindre tvivlsomme Arter er dog det af Schumacher efterladte Svampe - Herbarium, som findes opbevaret i Bot. Haves Bibl. i 4 Folio- bind, under Navn af Flora Hafniensis Vidl: ;21— 34] søg som bestaar af 333 Nummere. Herbariet indeholder dog langt- fra et saa stort Antal Svampearter. Henved 40 af de som Svampe benævnte Gjenstande vise sig at høre andensteds hen; 15 af dem ere nemlig Lichener, dels bestemte som saadanne (Opegrapha og Calicium), dels urigtig henførte til forskjellige Svampeslægter; 4 vise sig at være Alger (7rentepohlia etc.), en bestaar af gult Blomsterstøv, 5 Exemplarer ere sygelige Lenti- celle-Dannelser og 12 formentlige Svampe ere Insekt- og Mide- galler (Ærineum), hvilke sidste man iøvrigt længe efter Schu- machers Tid vedblev at anse for Svampe; endelig findes ogsaa Spongilla fluviatilis mellem Svampene. Da endvidere en Del Svampe forekomme flere Gange i Samlingen, da et Dusin af Kapslerne ere aldeles tomme og da Tidens Tand har gnavet saaledes paa en Mængde andre Exemplarer, åt de ere ube- stemmelige, bliver der næppe over et Par hundrede Svampe tilbage, som kunne henføres til deres rette Plads. Alle de Svampe, hvoraf der var brugeligt Materiale. til Undersøgelse, har jeg søgt at henføre til de nu i Literaturen optagne Arter; hvor Materialet var tilstede i tilstrækkelig Mængde, saa der ingen Fare var for at ødelægge Exemplarerne i Herbariet, har jeg underkastet dem en mikroskopisk Undersøgelse, for saa vidt det maatte anses nødvendigt til Bestemmelsen. Det er dog 146 E. Rostrup. ikke Hensigten her at fremføre mine kritiske Bemærkninger ved alle Svampene i Herbariet. Jeg vil især fremdrage saadanne, som kunne have Interesse ved Udredningen af de i Schumachers Enumeratio benyttede Navne. Undersøgelsen vil derved tjene til Berigtigelse af en Del af den af nyere Mykologer anvendte Nomenklatur, og endvidere til at udrydde nogle af Schumachers «Arter», som vedblive at gaa igjen i systematiske Værker, uden at de paagjældende Svampe ere gjenfundne af andre Mykologer, af den gode Grund at de, som strax skal paavises, ikke existere. Gjennemsynet af Herhbariet har ogsaa vist, at der heri findes flere Arter Svampe, som ikke ere optagne i Enumeratio eller i Fl. Dan., og derfor ikke i Literaturen ere kjendte som danske. For såa vidt de i dette Herbarium ere første Gang navngivne af Schumacher, men ingensteds offentliggjorte, kunne de ikke hævde nogen Prioritet, for saa vidt de samme Arter senere af andre Forfattere allerede ere publicerede, hvorimod det i modsat Fald kan være rimeligt at anvende Schumachers i Herhbariet anførte Artsnavn. Der findes kun ved et ringere Antal Svampe en Tids- angivelse i Herbariet; men denne er dog i mange Tilfælde suppleret ved skriftlige Tilføjelser i de oven omtalte Håaand- tegninger, hvoraf man kan slutte, at hele Samlingen hidrører fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, indtil 1803. Exemplarerne ere altsaa nu over 80 Aar gamle, og man maa derfor undre sig over at de fineste Enkeltheder i Sporernes Bygning have holdt sig saa fortræffelig hos adskillige af de mikroskopisk undersøgte Svampe. Stedsangivelser findes desværre kun hos faa Arter i Herbariet; men ogsaa her træde skriftlige Bemærkninger i Billedværket supplerende. til. I Følge Samlingens Titel skulde man jo slutte, at Exemplarerne vare fra Kjøbenhavns Omegn. Ubetinget gjælder dette dog ikke; saaledes findes i Herbariet 7 af Konig i Indien samlede « Clavariaev, af hvilke de 5 dog høre til Slægten Xylaria og de 2 ere Insekt- galler; 4 Expl. ere betegnede som modtagne af Dr. Schrader Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. i 147 og altsaa formodentlig tyske; i 23de Vol. findes 20 Svampe be- tegnede som meddelte af «Nic. Hofman», om hvilke man kan være i Tvivl m.H.t. deres Herkomst, da i alt Fald en af dem, kaldet « Aecerdrum Sir falcartæ», paa Blade af Falcaria Rivini Host, næppe er her fra Landet, eftersom Værtplanten første Gang fandtes hos os (paa Lolland) i 1846, ligesom ogsaa « ÅAecidtum Euphorbrae», påa Euphorbia Cyparissias L., maa anses for tvivlsom m. H. t. sin Oprindelse, skjønt ganske vist Værtplanten dyrkes og den nævnte Snylter ogsaa nu er funden hos os. Jeg skal dernæst gaa over til at omtale de vigtigste Be- stemmelser i den Orden, hvori Exemplarerne findes i Herbariet: wFlora Hafniensis» Vol. 21—24. De med Citationstegn anførte Navne ere saadanne som findes ved Exemplarerne. Volumen 21. Nr. 3. «Dematium aureum». Schum. Enum. p.444. Den er i Følge Expl. i Herb. identisk med Ozonzum auricomum Lk., der iøvrigt kun er sterile Fibriller af Cortrezum sulphureum Pers. … Nr.9. «Hystertum Sambuci». Schum. Enum. p. 153. Den er med Schumachers Navn og Diagnose optaget af Fries (Syst. mycol. II, 586), der dog ikke selv har set den. De opbevarede Expl., som netop ere tagne paa det i Enum. nøjagtig betegnede Sted ved Jægersborg, og efter hvilken Beskrivelsen maa være affattet, tilhøre imidlertid utvivlsomt en Form af Opegrapha varta Pers. Hvad Rabenhorst (Deutschl. Krypt.-Flora 1, 156) har haft for sig, idet han optager den som tysk, er ikke godt at vide. At baade Rabenhorst og Streinz (Nomenclator fungorum p. 342) have samme Fejl i Sideangivelsen hos Schumacher, som Fries, er kun en sædvanlig Regel og vidner om deres Kilde. Schumachers Fig. (Fung. del. Vol. 1, p. 1) findes gjengivet i Fl. Dan. t. 1860, f. 1, men da Texten har ombyttet Figg. 1 og 3, har dette givet Aniedning til yderligere Forvirring. Det hedder nemlig i Texten til Fl. Dan. t.,1860, f. 1 Cenangrum acutum Fr., Hystervum acutum Schum. og ved samme Tabel f. 3 « Hysterium Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 11 148 E. Rostrup. Sambuer Schum.»; men Fig. 1 forestiller tydelig nok H. Sambuer og synes netop afbildet efter det i Herb. bevarede Exemplar, medens Fig. 3. forestiller den saakaldte Cenangtum acutum, hvorom mere nedenfor. Til denne Forvexling hår vel bidraget, at de begge angives at voxe paa Hyldebark. Nr. 14. « Hysterrum acutum» Schum. Enum. p. 151. Den er af Fries (Syst. myc. Il, 188 og Summa veg. Scand. p. 364) henført til Cenangium; men Fries kjendte den kun fra Schum.'s Beskrivelse og Afbildning (Fung. del. Vol. 1, p. 7, gjengivet i Fl. Dan. t. 1860, f. 3, Textens f. 1). De i Herb. be- varede Expl. tilhøre dog slet ikke nogen Svamp, men bestaa kun af sygeligt udviklede Lenticeller, som ofte findes paa Hylde- bark og som have en for blotte Øjne skuffende Lighed med. Svampe af den nævnte Slægt. Ogsaa denne «Art» maa saaledes forsvinde af Systemet. Nr. 20. «Hysteritum Alnt». Det er saavel at dømme efter de bevarede Expl., som i Følge en haandskreven Bemærkning i Fung. del. Vol. 1, p. 5, den samme som H. tuberculosum Schum. Enum: pi: ;153mafby i ;EL Dan: tt, 2529701 1.40 eter faabenbart slet ingen Svamp, men store, melede, blege Lenticeller paa Ellegrene, Til samme Organer høre ogsaa de saavel i Enum. beskrevne, som i Fung. del. afbildede Schumacherske Arter: Hysterium album og H. Mali, Nr. 21. « Hystertum Artemisiae». Schum. Enum. p. 153 og Fung. del. Vol. 1, p. 7. Exempl. i Samlingen tilhøre Leptostroma vulgare Fr., der almindelig anses for Pyknider af Hystertum commune Fr. De fine, farveløse, aflang-tenformede Stylosporer ere fortræffeligt bevarede i disse 80 Aar gamle Exemplarer, saa at de under Mikroskopet frembøde samme Udseende som friske. Nr. 23. « Hystertum Populiv. Schum. Enum. p.152. Schum.'s Figur (Fung. del. Vol. 1, p. 7) er gjengivet i Fl. Dan. t. 2331, f.3. De opbevarede Expl. vise sig at være Lenticeller paa Bark "af Bævreasp, hvilket heller ikke strider mod Beskrivelsen eller Figurerne. Den maa saaledes forsvinde af Systemet. Ogsaa Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 149 Nr. 18 «Hysterium Marcgraviae» er næppe andet end Lenti- celler. Nr. 36. « Tubercularta brunnea». Navnet findes hverken i Enum. eller hos andre Forfattere. Det'er en ret ejendommelig Svamp påa Ved, med smaa klare, valseformede, lidt krumme Stylosporer, hører vistnok til Tubercularia og er altsaa kun et Reproduktionsorgan for en anden Svamp. Nr. 38... «Tubercularta hirsuta». Schum. Enum. p. 184. Efter' Schumachers Tegning (Fung. del. Vol. 1, p. 145) er den gjengivet som en af de sidste Svampefig., der findes i Fl. Dan., nemlig t. 2337, f.1. Man har forgjæves søgt at tyde denne Svamp efter Schumachers Beskrivelse og Afbildning. De op- bevarede Exemplarer vise imidlertid, at den ikke har noget med Tubercularia at gjøre, men at den er identisk med den senere af Kunze beskrevne Coryneum disciforme, hvis kølleformede, mangerummede, brune Conidier vare vel bevarede i de gamle Exemplarer. Da Schumachers Artsnavn er det ældste kunde der altsaa være Tale om at rehabilitere dette. Den anses iøvrigt nu " for Gonidieformen af Pseudovalsa lanciformis (Fr.) Ces., hvilken Svamp ogsaa findes i Samlingen (Vol. 24, Nr. 54) under Navn af «Sphaeria coarctata». Schum. Enum., p. 171. Nr. 39. «Tubercularia olivacea». Det er aabenbart den samme Svamp, som Schum. i sin Enum. p. 184 beskriver under Navn af 7. sulcata, og som under samme Navn er afbildet i Fl. Dan. t. 2338, f. 2 efter Schumachers Tegning (Vol. 1, p. 142); men der er pyntet temmelig meget paa Fig. i Fl. Dan. Skjønt Schum. ikke citerer Tode, der allerede 1790 i «Fungi Mecklen- borgenses» p.21 beskriver og afbilder en Svamp under samme Navn, har har dog maattet kjende denne og formodentlig be- tragtet sin Svamp som identisk med Todes, der senere af Fries (Syst. mycol. II, 172) er kaldt Ditiola sulcata. De i Samlingen forefundne Exemplarer høre imidlertid ikke herhen, men derimod aabenbart til en Tubercularia, med yderst fine stavformede, 3-4 Mikromill. lange Stylosporer. Den udmærker sig bl. a. ved sin mis 150 E. Rostrup. ejendommeligt furede Stok, der har foranlediget Schum. til at give den sit Artsnavn; men hos Todes Art er det Hatten der er foldet. Schumachers Art, der ikke synes at kunne henføres til nogen anden beskreven Tubercularia, bør saaledes rettest betegnes med det i hans Herb. benyttede Navn: 7. olzvacea. Navnet kan jo iøvrigt kun faa midlertidig Betydning, da baade denne og andre Tubercularier måa anses for Stylosporeformer af Ascomyceter. Nr. 41. «Tubercularta pezizoides». Expl. i Samlingen til- høre Dacryomyces chrysocomus (Bull.), og er vistnok den samme som i Enum. p. 416 er beskreven under Navn af Pezrza subplana. Nr. 60. «Uredo flava» påa Blade af Veronica officinalis. Den er synonym med Uredo Veronicae Schum. Enum. p. 228 i Følge en haandskreven Bemærkning af Schum., som er tilføjet Fung. del. Vol. 1, p. 111. Hverken Beskrivelsen eller Figuren hos Schum. ligner den hos forskjellige andre Arter Veronica, hos os paa V. montana alm. forekommende Puccinza, hvad allerede det i Herb. af Schum. anvendte Artsnavn lod formode. Det vilde derfor være af Interesse at faa Sagen afgjort ved + Hjælp af Originalexemplarer. I Følge nogle Optegnelser hid- rørende fra et flygtigt Gjennemsyn af Schumachers Herb., som jeg for 15 Aar siden foretog, havde denne Svamp intet fælles med den nævnte Puccinia, men dannede et svovlgult Overtræk over Bladenes Underside. " Ved den nu foretagne nye Under- søgelse af Herbariet viste det sig desværre at denne, ligesom flere andre af de interessantere Svampe, var forsvunden af Samlingen. Det er derfor ikke muligt med Sikkerhed at afgjøre, hvilken Svamp Schumacher havde for sig, men det er dog sikkert urigtigt, naar Winter (Die Pilze Deutschlands, 1884, I, p. 166) kalder den paa forskjellige Arter Veronica optrædende Rustsvamp: Puccinta Veronicae (Schum.) og som Synonym an- fører Uredo Veronicae Schum. Schroeter (Beitråge zur Biol. d. Pflanzen, HI, S. 89) udtaler sig med nogen Tvivl om den Schu- macherske Art, men anser det dog for sandsynligt, at den til- Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 151 hører Puccincza. Da dette imidlertid næppe er Tilfældet, "bør Navnet Pucc. Veronicarum DC. benyttes for Arten. Nr. 63. «Uredo Oirceæ». Man kunde være i nogen Tvivl om, hvorvidt den i Enum. p. 228 beskrevne « U. Circeæ» tilhørte Uredoformen af Me/ampsorella Circaeae eller om det var Puc- cinia Circaeae Pers. der mentes. De i Samlingen paa Cwrcaea alpina bevarede Expl. vise sig imidlertid at høre til førstnævnte, som derfor bør hedde Mel. Cørcaeae (Schum.), medens Albertini et Schweiniz sædvanlig med Urette anses som de første, der har opstillet Arten. Iøvrigt findes Pucc. Circaeae ogsaa i Sam- lingen (Vol. 23 Nr. 77) under det rette Navn, men er ikke op- taget i Enum., formodentlig fordi Schum. ikke har fundet den i Kjøbenhavns Omegn, idet Expl. ere ham meddelte af Hofman. Nr. 80. «Sclerotrum Fagi». De opbevarede Expl. tilhøre Selerottum scutellatum Alb. Schw. og findes paa Bøgeblade. De kunne saaledes ikke tjene til Oplysning om den Svamp af samme Navn, som Schum. beskriver i Enum. p. 185, hvilken voxer paa Bøgeved; denne er efter Beskrivelsen noget helt-andet og tydes af Fries (Syst. mycol. III, 187) som unge Expl. af Trichra turbinata With., hvilket dog Schumachers Figur (Fung. del. Vol. 1, p. 135) ikke vidner om. Volumen 22. Nr. 14. «Clavaria miøntma». Dette Navn findes ikke i Enum. Expl. i Samlingen tilhøre Zsarza fartnosa Fr., voxende påa smaa brune Coconer af Natsværmere. Nr. 23... «Mucor non ramosus». De vel bevarede Expl. tilhøre den først af Ehrenberg 1818 (Sylvae mycol. p. 23) be- skrevne Chloridtum griseum, senere af Persoon henført til Dematium og af Greville kaldt Chaetopsis Wauchir (Scott. crypt. Flora t. 236). Nr. 24. « Monilia urediformis». Den findes baade under dette Navn og som « Uredo confluens?» i Fung. del. Vol. 1, pag. 124, med Angivelse af at være fundet i Septbr. 1801 paa et Pæreblad. 152 E. Rostrup. I Herb. findes et Blad, aabenbart det samme som ér afbildet, med en Klat gult Blomsterstøv, bestaaende af tæt piggede Pollen- korn, såaledes som man ofte finder dem paa Blade, tilsyne- ladende tabte af Biernes «Kurve». Nr. 27. «Phallus esculentus». Det bevarede Exemplar til- hører Morchella conica Pers. Mærkelig nok hår Schum. ingen Morchella i sin Enum.; men det er sandsynligt, at han ved sin Helvella esculenta (1. c. p. 411) har haft den nævnte Morchella for Øje. Nr. 30. «Agaricus alneus». Under dette linnéanske Navn for Schizophyllum commune Fr. findes i Samlingen Panus stipticus (Bull.), medens den nævnte ScAzzoph. i øvrigt findes i Samlingen (Nr. 34) under Navnet Agarrcus multifidus Batsch og er be- skreven i Enum. p. 370 som «Merulius Alneus», med Angivelse af at den voxer paa Bøge- og Ellestubbe, hvilket fortjener at bemærkes, da den af engelske Botanikere i nyere Tid anses for at være indført fra sydligere Egne, ligesom den ogsaa hos os nu kun findes sjælden og under Forhold, der kunde tyde paa en Indvandring. Men Schumachers Angivelse, hvoraf man skulde tro, åt Svampen var almindelig paa Træstød i Skovene, beror maaske paa en delvis Forvexling med Panus stipticus, der er hyppig påa den nævnte Lokalitet. Nr. 41. «Boletus pelleporus Bull.» Den beskrives i Schum. Enum. p. 390 under Navn af Boletus nigricans. Baade Bulliards og Schumachers Artsnavne henføres sædvanlig (se f. Ex. Streinz Nomencl. fung. p. 152 og 153) til Polyporus adustus (Willd.) Fr. ; men Exemplaret i Samlingen synes snarere at høre til Polyporus Fusco-lutescens Fuchel (Symb. mycol. p. 18), der især udmærker sig ved Frugtlegemets brede golde Rand. Nr. 49. «Søstostrema».… De med dette Navn betegnede Exemplarer i Samlingen tilhøre Stereum rugosum Fr., der ikke findes optagen i Enum. Nr. 50. 4«Szstostrema caesia». Dette Navn -er ukjendt i Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 153 Literaturen. Exempl. i Samlingen høre til Stereum bicolor (Pers.) Fr. Nr. 69, «Racodium incarnatum». Under dette Navn findes i Samlingen Cortøcrum sanguineum Fr. Denne Svamp findes ikke optagen i Enum. og er overhovedet ingensteds anført som dansk, hvorfor den nævnes her. Volumen 23. Nr. 1. Under Navn af «Pezwza comittalis Batsch?», der ellers henføres til Phacrdzum coronatum Fr., findes Egeblade med Galler, frembragte af Neuroterus Malpighir Hartig, og de samme Galler ere umiddelbart derefter anbragte i Samlingen under Navnet «Patellarta Quercer». De samme Galler findes endnu en tredie Gang i Samlingen med Tilføjelse «frequens in Fionia et Jutlandia» (Vol. 23 Nr. 44)... Schumacher har dog meget vel kjendt den rette Phacidtum coron., som er beskreven i Enum. p. 437 og afbildet i Fung. del. Vol. 3 p. 136, paa Kastanieblade fra Bagsvær, under Navnet Ascobolus coronatus. Nr. 13. «Erineum Populi». Den kaldes i Schum. Enum. p. 446: Ærineum populinum og er afbildet i Fung. del. Vol. 3 p. 192 (Fl. Dan. t. 2098, f. 3)... Medens de øvrige med Navnet Erineum i Samlingen (såa vel som i. Enum.) betegnede Objekter ere Midegaller, frembragte af Phytoptus sp., er denne derimod en virkelig Svamp, nemlig 7aphrina aurea Fr., paa Blade af Populus nigra. Nr. 14. 4«7remella minzata». Herbarieexempl. tilhøre 7re- . mella Urticae Pers., under hvilket Navn den er optagen i Enum. p. 440. Den er som bekjendt senere kaldt Dacryomyces Urticae Fr., der nu anses for Conidieformen af Ca//orza fasarrordes Tul. Mærkelig nok er det allerede i Schumachers Herb. anvendte Navn, som aabenbart hidrører fra Tiden før Enum. udkom, senere anvendt af Rebentisch (Prodr. Fl. neom. 1804), hvoraf man maaske tør slutte, at Rebentisch har faaet Exemplarer fra Schumacher under dette Navn. 154 E. Rostrup. Nr. 24. «Mucor pyrenoides»: Dette Navn er ikke optaget i Enum. og er overhovedet ikke kjendt i Literaturen. Exempl. tilhøre den allerede 1799 af Schrader opstillede Sw/bum pel- lucidum. Nr. 46. «Åecidium? Mercuritalis»v Under dette Navn er i Schum. Enum. p. 224 beskrevet en Svamp, der ogsaa efler Schumachers Tegning (Fung. del. Vol. 1 p. 94) er optagen i Fl. Dan. t. 2216, f. 2, som det har voldet megen Vanskelighed at tyde, da man aldrig senere har fundet hvad man i Schu- machers Tid forstod ved Æcidier paa Mercurralis perennis. Fries (Summa veg. Scand. p. 511) henfører den til Aeczdzum Euphorbrtarum, uden Tvivl blot paa Grund af Slægtskabet mellem Værtplanterne. Exemplarerne i Samlingen have derfor en særlig Interesse, idet de tjene til at bringe det tvivlsomme Navn ud af Verden, og at henføre Svampen til sin rette Plads, idet de tydelig nok slet ikke høre til Uredineerne, men til den først i nyere Tid opstillede Familie Chytridtaceae; Svampen er nemlig Synchytrium Mercurtalis Woronin, der altsaa efter de sædvan- lige Regler skulde hedde: Synch. Merc. (Schum.) Wor. Nr. 48... «Aecidtum Cardur palustr.» De bevarede Expl. tilhøre ganske rigtigt en Aecidium paa Oirszum palustre, som mærkelig nok ikke er optaget i Enum., hvilket, mulig har sin Aarsag i, at Expl. ikke hidrøre fra Kjøbenhavns Omegn. Disse Æcidier staa i øvrigt, som ifjor meddeltes i Selskabet, rimeligvis i genetisk Forbindelse med en Puccinia paa Carex dzorca L. Nr. 56. « Aecidtum punctatum». Exemplarerne i Samlingen tilhøre Synchytrium Anemones Fuchel. Den i Schum. Enum. p. 226 beskrevne Åec. punctatum, som angives paa Blade og Blomsterstilke af Anemone nemorosa L., hører derfor rimeligvis ogsaa herhen, hvad allerede Snyltesvampens Voxested «Blomster- stilke» lader formode, medens dog Beskrivelsen er uklar, rime- ligvis paavirket af den med ? citerede Figur hos Hoffmann, Flor. Germ., som fremstiller en virkelig Aecidzum. Ogsaa den Schum. Fung. delin. Vol. 1 p. 94 afbildede « Aeczdzum punc- Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 155 tatum» (gjengivet i Fl. Dan. t. 2217, f. 2) forestiller Synchytrium Anemones. Nr. 57a. «Aecidium Hrieracii». De i Samlingen forefundne Blade med Æcidier angives” at tilhøre Hzeractum murorum L., men det er i Virkeligheden Blade af Lonicera Periclymenum L. og Svampen er aabenbart Aecidtum Periclyment "Schum. Enum. p. 225, hvoraf ogsaa rigtigt bestemte Expl. findes i Samlingen (Vol. 23 Nr. 58). Fejltagelsen i Bestemmelsen af Værtplanten er ikke enestaaende i Samlingen. Der findes saaledes bl. a. Blade, som angives at være «Betula Alnus», med Æcidier der kaldes « Aecidium Alni», men som i Virkeligheden ere Blade af Bhamnus Frangula L. med Æcidier. Nr. 57b. « Aecidtum Hreracir sylvatici». Ved en mærkelig Fejltagelse er det Blade af Lampsana communis L., med den påa samme saa hyppige Aecidrum, der ere antagne for at være Hieractum sylvaticum. At det ikke hidrører fra en tilfældig Ombytning af Exemplarer, men er en virkelig Forvexling, der skyldes Schumacher, synes at fremgaa deraf, at den gjentager sig i hans Tegning (Fung. del. Vol. 1 p. 97), der er gjengivet i Fl. Dan. t. 2215, f. 3, som ogsaa fremstiller et Blad af Lampsana, og endelig Schumachers Tegning. (l. c. Vol. 1 p. 113) af Uredo Hieracii, der anføres at voxe paa Hzeracium sylvaticum, men Bladene ere ogsaa her af Lampsana. Herved bortfalder Navnet Aecidium Hieracii Schum. Enum. p. 223, hvilket man ogsaa har haft nogen Vanskelighed ved at forstaa, idet man ikke i nyere Tid, saa vidt vides, har bemærket Æcidier hos Mrzeracrum, og der desuden er særlig Grund til at antage, at den paa forskjellige Hieracier optrædende Puccwnza ikke har nogen Æcidium, idet der udvikles Spermogonier umiddelbart forud for Uredo- og Teleutosporerne, medens Spermogonier ellers ledsage Æcidierne hos de Kustsvampe, der ere i Besiddelse af dette Organ. — Mærkelig nok forvexler Schum. et andet Sted Lampsana med Lactuca. muralis Fresen., idet han i Samlingen (Vol. 21 Nr. 70) i Steden for « Uredo Prenanthis» har anbragt Puccinia Lampsanae. 156 E. Rostrup. Nr ør. —«Aecidium Prenanthis». Det er ganske rigtig denne af Persoon beskrevne paa Lactuca muralis Fresen. voxende Svamp, som findes i Samlingen, men som mærkelig nok ikke er optagen i Enumeratio. Nr. 75. «Puccinta graminis». De opbevarede Exemplarer høre ganske rigtig herhen; det er den samme Svamp, som findes afbildet i Fungi delin. Vol. 1 p. 118 under Navn af « Uredo culmorum», Schum. Enum. p. 233, hvilken af forskjellige For- Forfattere (jfr. Streinz” Nomencl. fung. p. 641 og 646) med Urette henføres til UstiZago «kongissima (Sow.) Tul. Volumen 24. Nr. 12. «Sphærta pertusa». Schum. Enum. p.170. Dette Navn var af hans Forgængere, Weigel og Persoon, brugt paa forskjellig Maade. De bevarede Exempl. vise, at Schum. ligesom Weigel hermed betegnede en Lichen, nemlig Pertusarta com- munis D.C. Nr. 14. 4«Sphaeria monocarpa». Schum. Enum. p. 173. De opbevarede Exemplarer vise, hvad ogsaa Beskrivelsen lod for- mode, at den er identisk med Peziza melastoma Sow. =— P. rhizopus Alb. & Schw. Den er afbildet i Fung. del. Vol. 1 p.10 og''gjengivet,i Fl. Dan) t:21597 f.01: — Nr. 37. «Sphæria clausa». Schum. Enum. p. 156. Fung. del. Vol. 1 p. 39. Fl. Dan. t. 2335, f. 2. Exemplarer påa Bøge- bark i Samlingen tilhøre en Pyknideform, Naemaspora leuco- sperma Pers. Stylosporerne vare 4—6 Mikr. lange, 1 Mikr. tykke. Nr. 43. «Sphæria nitida». Schum. Enum. p. 156. Den under samme Navn af Weigel, der citeres baade i Herb. og Enum., beskrevne Art tydes forskjelligt af senere Forfattere. Allerede 1801 har Schrader med Rette henført den til Løchenes og kaldt den Verrucarta nitida. Streinz (Nomencl. fung. p. 553) henfører den mærkelig nok til Lecødea sanguinaria Ach. For- virringen er bleven større ved at der baade existerer en ældre Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger, 157 Sphæria nitida Sowerby, som er identisk med Sc/erotium durum ” Pers., og en nyere S. n. Weinm. (jfr. Fries Summa veg. Scand. p. 394). Schumachers Art anføres i Fl. Dan. t. 2160, f. 2, som synonym med Sphærta foedans Fr. (Massarra f. Fr. Summa veg. Scand. p. 396), hvilken Angivelse ogsaa findes hos H Hoff- mann: Index fung. p. 124. Det kan derfor være af Interesse at faa oplyst, at de i Schumachers Herb. bevarede Expl. tilhøre en Lichen: Pyrenula nitida (Weigel). Nr. 62. «Onygena decorticatav Pers. Den samme Svamp er i Schum. Enum. p. 219 kaldt Orzbraria Onygena. Expl. i Samlingen tilhøre Prlacre faginea (Fr.) Berk., og Svampenes Sporer have holdt sig fortræffeligt. Efter Schumachers Tegning er den afbildet i Fl. Dan. t. 1309, f. 2. Nr. 77. « Acrospermum? Ungu. eguin.… Den samme Svamp er afbildet i Fung. del. Vol. 3 p. 173 under Navn af Acrospermum sguamosum v. Tremella squamosa, og under sidste Navn er den optaget i Schum. Enum. p. 440. Svampen synes ikke senere funden, og man har ikke været i Stand til at henføre Schum.'s Svamp til nogen bestemt Plads i Systemet. Til Beskrivelsen p. a. St. kan føjes, at det klidagtige Overtræk er dannet af Conidier, som have en Oidium-lignende Beskaffenhed og bestaa af grenede, hist og her opsvulmede, bugtede Hyfer, som i Spidsen af Grenene afsnøre de ellipsoide eller tøndeformede Conidier, sædvanlig flere i Række. Conidierne ere 10—11 Mikr. lange, 6—7 Mikr. tykke. Det er sandsynligvis en hidtil ukjendt Conidieform af Onygena egwina Pers., hvilken sidste iøvrigt ogsaa er funden af Schum. påa samme Substrat: gamle Hestehove. & LAT k AR råt DD " "SKAN KLIK OREE SENE DYR rt sake GEN vi iJÅ HH ofre Bulletm de TAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1884. mær k x i i i - "SA É år jonn« ole Yo ojwdbes Ål oh dit hotita dl ob Ad a5o0sdE Questions mises au concours pour Pannée 1884. Classe des Lettres. Question d'Histoire. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) foer qu'il soit connu qu'aprés les guerres désastreuses des années 1657—60 et Tintroduction du pouvoir absolu dans le pays, une partie assez considérable des terres de la vieille noblesse passa entre d'autres mains, ce fait n'a cependant jamais été V'objet d'une recherche approfondie. Il est hors de doute qu'une pareille recherche, entreprise avec lV'aide non seulement des sources imprimées ordinaires, mais aussi des sources manuscrites qui jusqu'ici n'ont pas été employées ou ne Font été qu'imparfaitement (protocoles judiciaires et hypothé- caires des tribunaux), contribuerait puissamment å I'explication des changements profonds qui s'opérérent, aprés 1660, dans beaucoup de domaines. SQuelque désirable qwil put étre de voir les changements qui survinrent alors dans les propriétés éclaircis pour le Danemark tout entier, une recherche appro- fondie faite dans une partie isolée et relativement grande du påys pourra cependant fournir å ce sujet de précieux renseigne- ments, et reconnaissant que, dans la limite du temps qui peut étre accordé pour répondre å une question de concours, il ne serait guére possible de demander davantage, l'Académie met au concours la question suivante: Quels sont, en ce qui concerne la possession des terres qui étaient auparavant libres, les changements qui se sont IV Questions mises au concours pour lI'année 1884. opérés, pendant la période de 1660 å 1700, dans une partie isolée et relativement grande du Danemark, et quels résultats peut-on en déduire quant aux changements survenus, pendant cette période, dans Fétat social et la situation économique. Prix Schou. (400 Couronnes.) Tandis qu'on suppose ordinairement que les représentations de personnages mythologiques dues å Vantiquité grecque, au moins en ce qui concerne la plupart des dieux, ont un type commun, un examen plus attentif des monuments, non seule- ment de lieux différents mais aussi du méme lieu, fait constater des différences si grandes que Punité dont il s'agit semble quelquefois tout prés de disparaitre. Une étude exacte de pa- reilles séries d'images avec leurs variations intrinséques, par ex. de la téte de Jupiter sur les monnaies d'Elis, et une compa- raison de ces variations avec le développement général de la sculpture grecque, semblent étre singuliérement propres å éclaircir ce qu'il faut réellement entendre par types mytholo- giques et, en particulier, par types de dieuæx, et å rectifier sur ce point les notions de la science moderne. L”Académie propose en conséquence un prix de 400 Cou- ronnes pour un travail, principalement basé sur Vétude des monnaies, qui éclaircira la. question de la réalité et de la valeur des types des dieux chez les Grecs. Classe des Sciences. Question de Mathématiques. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) Dans un systéme de transformations linéaires du plan déterminées par É pe = ax + by + cz PRYDES a+ bry + cy,2 ILSE TYGE 2% Hi byy 032, nous pouvons imaginer qu'on en a séparé quelques-unes pour lesquelles les coefficients satisfont å certaines conditions. Nous Questions mises au concours pour l'année 1884. V dirons alors qu'elles forment un groupe, si deux transformations effectuées VTune aprés T'autre peuvent étre remplacées par une troisiéme, et si toutes les transformations inverses satisfont aux mémes conditions. En fait de groupes connus, nous pouvons mentionner le groupe complet, c'est-å-dire le groupe de toutes les transformations linéaires, le groupe des transformations qui waltérent pas la droite å Pinfini, de celles qui ne font pas varier la distance entre deux points quelconques, de celles qui ne changent pas les angles ou les aires, etc. En général, toutes les transformations qui ne changent pas une fonction donnée doivent former un groupe. KØéciproquement, on peut chercher des fonctions qui ne soient pas altérées par un groupe donné, et s'il en existe de telles d'une nature simple, le groupe doit pouvoir fournir la base d'intéressantes recherches géomé- triques. Des considérations analogues peuvent également s'ap- pliquer å V'espace. Un paåreil principe de recherches a en réalité été exposé dnne maniére claire et précise et méme dans une plus grande étendue qu'ici, om nous n'avons parlé que de transformations linéaires (voir le programme de M. F. Klein å son entrée en fonctions comme professeur de mathématiques å Erlangen, en 1872), et a servi de base å des recherches étendues. Celles-ci, cependant, n'ont en grande partie eu en vue que des résultats se rapportant å V'algébre et å la théorie des foønctions, tandis que le principe n'a pås recu autant d'applications purement géométriques. L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or en prix pour un travail qui donnera la théorie générale des groupes de transformations linéaires dans le plan et dans Vespace et de la formation de leurs sous-groupes, et qui, sur la base de sous-groupes bien choisis, présentera sous un jour nouveau et fécond des propriétés connues de figures å deux et å trois dimensions, ou aboutira å des résultats entiérement nouveaux. Question de Chimie. (Prix: la Médaille d'or de I'Académie. ) La préparation du chloroforme par action du chlorure de chaux sur T'alcool est une opération chimique qui s'exécute sur une grande échelle; néanmoins les détails n'en sont pas VI Questions mises au concours pour ”année 1884. exactement connus. L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or en prix pour une explication satisfaisante, basée sur des recherches originales, de cette opération dans tous ses détails. Prix: Thott (400 GCouronnes.) On demande une recherche sur les espéces danoises de Nématoides de la famille des Angur/lulines, qui ont de VFim- portance pour nos cultures (froment, tréfle, raves, etc.). CGette recherche doit principalement avoir en vue les conditions de leur développement et de leur biologie, et tenir particuliére- ment compte de la nature du sol et de son état de culture. Les mémoires seront accompagnés de préparations, en nombre suffisant, des espéces trouvées et des parties attaquées des plantes, et devront étre remis avant le 31 octobre 1886. Prix Classen. (Jusqu'å 600 Couronnes.) Question déjå proposée en 1881. On posséde déjå, sur la biologie de la plupart des mau- vaises herbes qui sont communes en Danemark, un grand nombre de renseignements dispersés dans les différents ouvrages de botanique; mais il manque encore un travail d'ensemble, et il s'en faut de beaucoup que tout soit connu de facon qu'on puisse se rendre bien compte de leurs relations avec les plantes cultivées ordinairement dans nos champs, et du combat qu'elles leur livrent. L'Académie désire en conséquence provoquer des recherches sur Vhistoire des mauvaises herbes phanérogames qui ont le plus d'importance pour Vagriculture danoise, dans sa forme actuelle, notamment en ce qui concerne leur mode de multiplication et de propagation, leur conservation pendant Phiver, Paptitude de leurs graines å conserver leur pouvoir germinatif dans des condilions variables de température, d'hu- midité, de sol, etc. Ces recherches devront aussi servir å éclaircir d'autres questions, par exemple pourquoi certaines x mauvaises herbes sont communes å plusieurs cultures, tandis Questions mises au concours pour I'année 1884. VII que d'autres s'en tiennent å une seule espéce, pourquoi elles ne croissent pas avec la méme vigueur dans les différentes parties du påys, et comment Vagriculteur pourra le mieux les combattre. Enfin, il serait également désirable qwon se pro- curåt les renseignements qw'il est possible de recueillir sur la question de savoir quand, d'ou et comment les diverses espéces ont été introduites dans le pays, pårce qu'ils pourront avoir de Pimportance tant au point de vue de Vhistoire de la civilisation que de la géographie botanique. L/Académie propose donc un prix pouvant s'élever jusqu'å 600 couronnes pour un travail qui, dans des limites proportionnées au délai fixé, fournira des contributions importantes å la solution des questions indiquées ci-dessus. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de VFauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et adresse de Tauteur. Les membres de Académie qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé pour une réponse satisfaisante å 'une des questions proposées, lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d”or de I'Aca- démie, d'une valeur de 320 couronnes. A T'exception des mémoires relatifs au prix Thott, pour lesquels le délai fixé n'expire que le 31 octobre 1886, tous les autres devront étre adressés, avant la fin du mois d”'octobre 1885, au secrétaire de Académie, M. Hi. &. Zeuthen, professeur å Vuniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février 1886, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires. (Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1884.) VIII Quelques observations nouvelles sur les Urédinées å générations alternantes. Par E. Rostrup. (Voir p. 1—20.) I y a déjå 70 ans que notre compatriote Schåler fit voir qwen ensemencant de I"'Æcidtum Berberidis sur du seigle, on y provoquait la rouille; mais c'est seulement par les recherches approfondies de M. de Bary, publiées en 1865—66, que fut établie pour les Urédinées la loi des générations alternantes sur deux plantes nourriciéres différentes, ce savant ayant montré la relation qui existait entre trois espéces du genre Puecinza, vivant sur des Graminées, et les Æcidies parasites d'autres plantes. En 1862, M.Deslongchamps émit Vidée d'une con- nexion entré le Gymnosporangium fuscum et le BRoestelia can- cellata, conjecture dont Vexactitude fut pleinement confirmée, en 1865, par les expériences de A.S. Ørsted. Aprés ces débuts, les nouvelles découvertes dans ce do- maine neé se succédérent pas aussi rapidement. qu'on aurait pu Vespérer. En général, on ne peut pas par la seule voie de Panalogie conclure du connu å Vinconnu. Entre deux plantes nourriciéres dont Vune loge la premiére génération et V'autre la seconde, il a'y a qwune relation accidentelle, å savoir qu'elles constituent une habitation commune. En 1874, je publiai un article «Sur une relation génétique entre le Pucceinza Molintae Tul. et "Y Æcidtum Orchidearum Desm.», qui se terminait (dans Pédition danoise) par un exposé des 11 Urédinées hétéroiques connues å cette époque. Depuis lors, il en a été découvert 11 Observations sur les Urédinées å générations alternantes. IX autres cas dont on trouvera la liste p. 3 du texte danois. Parmi les Urédinées hétéroiques, on peut aussi ranger le Pucecwnca suaveolens, dont une génération habite quelques individus du Oirstum arvense et une autre génération, d'autres individus de la méme plante. Le nombre des Urédinées å générations alternantes est beaucoup plus grand qu'on ne Vavait attendu. Les téleutospores et les æcidies qui vivent sur la méme plante nourriciére sont loin d'appartenir toujours aux mémes espéces. Il est prouvé que les æcidies qui habitent le Bumeæ, le Føcaria et le Picea n'appartiennent pas aux téleutospores qu'on .trouve sur les mémes plantes, et 'on peut, avec la plus grande probabilité, en dire autant des æcidies vivant sur le RBrbes, I Anemone, le Sonchus, le Cirstum, le Ciwrcaea, le Pedicularis, le Melampyrum, etc. En outre, un grand nombre d'Urédinées considérées au- paravant comme des espéces distinctes, telles que le Puccinca Caricis, devront nécessairement en former plusieurs, toutes hétéroiques. La découverte de beaucoup de relations entre les organes re- producteurs sur différentes plantes nourriciéres a, en méme temps, fait reconnaitre d'autres particularités chez les Urédinées. Tandis que le Co/eosporzum Senecionis se rencontre en grande quantité dans les foréts de pins, ou ses æcidies peuvent se développer, il se montre dans des régions ou le pin manque, presque ex- clusivement avec des urédospores, et semble pouvoir se repro- duire indéfiniment seulement pår ses stylospores. Le Chryso- myxa Ledt se comporte d'une maniére analogue. Aprés que M. de Bary en eut constaté le lien génétique avec ' Æerdium abretinum, je restai tout étonné en trouvant des pustules d'Urédo de ce champignon, dans mon herbier du Grønland, sur un exemplaire du Ledum palustre, d'Omenak. Ses æcidies ne peu- vent se trouver au Grønland puisque la plante nourriciére n'y croit pas, et par conséquent la forme d'Urédo doit sans doute s'y étre perpétuée pendant beaucoup de générations sans Vinter- médiaire des æcidies. En somme, les æcidies semblent, dans beaucoup de cas, jouer un råle facultatif mais non nécessaire pour V'existence de V'espéce. Elias Fries décrivit en 1822 une remarquable Urédinée trouvée sur le Picea eæcelsa, et qwil nomma Uredo coruscans. Elle semble, depuis lors, étre restée pendant longtemps introu- X E. Rostrup. vable et a souvent donné lieu å des méprises. Dans la Myco- theca universalis de Thumen, n? 1428, M. P. A. Karsten a publié (1879) un Æcidium sous le nom de Peridermtum corus- cans Thim., en le donnant comme synonyme de I Uredo corus- cans Fr.; mais les exemplaires communiqués appartiennent å vÆeidium abietinum et précisément å la forme qui est en con- nexion avec le Chrysomyxa Ledi. L'été dernier, M. C. J. Johanson, botaniste suédois, m'apporta quelques exemplaires frais d'une trés remarquable Urédinée recueillie en juin en Småland. Elle attaque toutes les' feuilles des jeunes pousses du Prcea eæcelsa Link. et les colore en un trés beau jaune, de sorte qu'elles font Veffet de petits cones dorés sur les extré- mités des branches de Varbre. Cette Urédinée répond si bien åa la diagnose que Fries a donnée de I'Uredo cor., et å la description plus compléte qu'en a publiée Max Rees d'aprés quelques exemplaires séchés communiqués par Fries, quw'on ne saurait douter que ce ne soit 'Uredo coruscans primitif qui a été retrouvé, mais qu'il faudra nommer ÆCcidrum coruscans (Fig. 1—7).. Jai en outre appris tout derniérement qu'elle se trouve aussi en Norrland, et que les pousses d'un jaune orangé attaquées par ce champignon y sont mangées sous le nom de «Mjolkomlor» ; c'est sans doute Punique exemple d'une Urédinée comestible. Elle est probablement en relation avec une Uré- dinée croissant sur une plante du Nord et qui appartient aux Coléospores. Sur le Phragmites communis vivent plusieurs et méme, å ce qwil parait, 5 espéces différentes du genre Puccwnza. L'espéce décrite par M. Kårnicke sous le nom de P. Phragmitis est avec raison désignée ainsi, comme l'examen de PFherbier de Schumacher, conservé au Jardin botanique de Copenhague, a fait voir qw'il a réellement eu cette espéce en vue avec son Uredo Phragmitis. Dans «Die Pilze Deutschlands, etc.» de M. Winter, p. 179, ce champignon est encore rapporté au groupe Hemipucciniae; å cette occasion, je feråai remarquer que M. P. Nielsen a déjå réussi, en 1879, par ”ensemencement de téleu- tospores du Puce. Phragmitis, å produire des æcidies en grande quantité sur le Bumex Acetosa, et inversement å produire ces derniers téleutospores sur le Phragmites comm. en y ensemen- cant des æcidies prises sur le Bumew Acetosa. J'ai également, å plusieurs reprises, obtenu des æcidies sur les espéces de Observations sur les Urédinées å générations alternantes. XI BRheum cultivées dans les jardins potagers en y ensemencant des téleutospores germants du P. Magnustana. Il semble que les deux Puccinies ci-dessus mentionnées sur le Phragmtittes peuvent produire des æcidies en partie sur les mémes espéces de Bumex et de Rheum, de sorte quw'on a ici un exemple de deux Puccinies avec des urédospores et des téleutospores bien distinctes, mais dont les æcidies ne peuvent étre séparées et ont du moins en partie les mémes plantes nourriciéres. M. Cornu a constaté qu'une troisiéme espéce, qui peut-étre pour- rait bien conserver le vieux nom commun de P. arundinacea, est en relation génétique avec uue æcidie qui «apparait en au- tomne sur le Banunculus repens. Enfin, il semble aussi que le P. graminis Pers. et le P, stramwnis Fuck. se rencontrent sur le Phragmites. Sur le Pøsum semblent se trouver deux espéces d' Uromyces, a savoir l'espéce hétéroique U. Pist de Bary (Fig. 8—10) et Vespéce autoique U. appendrculatus Lév. (Fig. 11). Å Vaide d'une série d'expériences faites en partie par M. P.Nielsen, trés habile expérimentateur, en partie par moi- méme, nous avons assigné sa véritable place au groupe d'Uré- dinées que M. Tulasne a rapporté au genre Caeoma. Nos essais de cultures ont en effet prouvé que plusieurs espéces de Caeoma constituent la phase d'æcidies du genre Melampsora, qui jusqwici a été considéré comme un genre d'Urédinées sans æcidies. Il a ainsi été constaté que le Me- lampsora Capraearum D.C., qui est commun sur le Salzæ cine- rea et le Capraea a sa forme d'æcidies dans le Caeoma Euo- nymt. Un autre Melampsora qui vit sur le Saliæ molldsstma, le £. viminalis et plusieurs autres espéces de saules, et est en partie compris dans le M. Hartigw Thumen, a sa forme d'æcidies dans le Caeoma BRibesii Lk., qui, en Danemark, est fréquent surtout sur le Rzbes Grossularia et le BR. alptnum, mais se rencontre aussi sur le B. rubrum et le BR. nigrum. Les trois formes d'Urédinées qu'on trouve sur des espéces du genre Rabes, å savoir le Puccinza Bøbis D. C., 'Y Æcidium Grossulartae (Pers.) et le Caeoma Bibesii Lk., n'ont certainement rien autre de commun que leur habitation. Nos essais d'ensemencement ont en outre montré que le Melampsora Tremulae Tul., qui est fréquent sur le Populus tremula et le P. alba, a sa forme d'æcidies dans le Caeoma XII E. Rostrup. Mercurralis. Mais sur le Populus tremula et sans doute aussi sur d'autres peupliers, se trouve un autre /e/ampsora, il est vrai peu différent, qui, d'aprés mes derniers essais d'ensemen- cement exécutlés l'été passé, donne naissance, sur les branches du Prnus silvestris et du P. montana, au Caeoma pinitorguum A. Br., ce qui s'accorde bien avec le fait que ce parasite dange- reux pour les jeunes pins ne se møntre dans les plantages du Jutland que dans le voisinage des. lieux ou croit le tremble. Ce Caeoma est donc aussi å considérer comme une æcidie d'un Melampsora qwon pourrait appeler M. pinttorguum, puisque le Caeoma muni du méme nom spécifique doit pourtant disparaitre de la classification. Mais comme, tant en ce qui concerne les urédospores que les téleutospøres, il n'y a qu'une trés petite différence entre les deux /e/ampsora (Fig. 12—19), croissant sur le Populus tremula, qui, dans mes essais, ont donné naissance respectivement au Caeoma Mercurrialis et au C. pini- torquum, et que, d'un autre coté, les spores de ces deux paåra- sites peuvent å peine étre distinguées les unes des autres (Fig. 20—25), il est possible que ce soit la méme espéce de Melampsora qui a ses æcidies sur le Mercurialis et le Pinus, bien que ce fåt un fait unique en son genre que deux plantes nourriciéres aussi différentes dussent loger le méme organe reproducteur d'une Urédinée, et se remplacer en quelque sorte dans les foréts de coniféres et d'arbres å feuilles. Dans une excursion que je fis en Jutland au mois de juin dernier en compagnie de M. Johanson, nous remarquåmes en plusieurs endroits, dans des prairies, un grand nombre d'æcidies sur le Cærszum palustre, le C. lanceolatum et le C. ar- vense, plantes dont les deux derniéres n'avaient auparavant pas été indiquées comme attaquées par des æcidies. Dans les mémes prairies, tous les Careæw dzoica croissant entre les Crr- stum étaient couverts d'une foule de Puecinia dioicae Magn. (Fig. 26—27), d'on PFon pourait conclure qu'il y avait entre eux une relation génétique. Nous découvrimes en outre, dans un marais du Vendsyssel, sur les feuilles et les tiges du Oznerarta palustris, une grande quantité d'une trés jolie æcidie jusqu'alors inconnue, I" Æecidium Cinerariae nov. sp., qui s”y présentait sous la forme de tas cir- culaires avec un groupe de spermogonies au centre. En-exa- minant les lieux de plus prés pour y chercher des Puccinies, Observations sur les Urédinées å générations alternantes. XIII nous trouvåmes presque aussitot que tous les exemplaires d'Eriophorum angustifoltum qui croissaient dans le voisinage des Crnerariae attaqués, Vétaient eux-mémes å un trés haut degré par le Pucewnta Errophort Thum. (Fig. 28—29), espéce qui aupåravant avait seulement été trouvée en Sibérie sur I Eriophorum latifolrum. Ce qui confirme lå supposition d'une relation génétique entre les Urédinées dont nous venons de parler, c'est la cir- constance que les téleutospores du Pucc. dworcae et du P. Erio- phort étaient de P'année précédente et venaient pour la plupart de germer, tandis qu'il n'y avait encore ni urédospores ni téleutospores sur les jeunes feuilles, qui n'étaient pas encore infectées par les æcidies, récemment complétement développées. Explication des Figures. (Fig. 1, grandeur naturelle; Fig. 2 et 3, grossissement de 4 fois; Fig. 4—29, grossissement de 400 fois.) Fig. 1—7. Æcidium coruscans (Fr.). 1. Branche de Picea eæxcelsa Lk ; une des pousses est saine, toutes les feuilles des trois autres sont attaquées par le champignon et sont par suite monstrueuses, épaisses et recourbées. 2. Feuille isolée, avec des pustules de jeunes æcidies qui n'ont pas encore brisé le péridion. 3. Feuille isolée, avec des æcidies plus ågées qui sont en partie unies entre elles et ont brisé le péridion. 4. Fragment du péridion. -5. Trois chapelets de spores, dans lesquels la derniére spore de chaque chapelet est seule complétement développée. 6. Spore mure, un peu contournée, telle qu'on en trouve dans les chapelets extérieurs. 7. Spore plus ågée, vue en profil optique. Fi = g. 8—10. Uromyces Pisi (Pers.). 8. Téleutospore mure. 9. Téleutospore qui a germé. 10. Urédospore. Fig. 11. Uromyces appendiculatus Lév. Fi i! g. 12—15. Melampsora Tremulae Tul. 12—13. Urédospores. 14—15. Paraphyses. XIV E. Rostrup. Sur les Urédinées å générations alternantes. Fig. 16—19. Melampsora pinitorguum. 16—17. Urédospores. 18—19. Paraphyses. Fig. 20—22. Caeoma Mercurialis (Pers.). Trois spores. Fig. 23—25. Cueoma pinitorguum Al. Br. Trois spores. Fig. 26—27. Puccinia dioicae Magn. Deux téleutospores qui ont germé. Fig. 28—29. Puccinia Eriophori Thumen. 28. Téleutospore mure. 29. Téleutospore qui a germé. (Rés, du Bull. de I'Acad. Roy. Dan. des Science, et des Lettr. p. 1884.) XV Étude des collections de champignons de Chr. Fried. Schumacher par E. Rostrup. (Voir p. 143—157). Ds «Enumeratio plantarum in part. Sællandiæ sept. et orient.» II, Hafniæ 1803, de Chr. Fried. Schumacher, les champignons, en particulier, occupent une trés large place et sont tous accompagnés d'une description originale faite d'aprés nature, en méme temps qw'ils renferment un grand nombre d'espéces nouvelles. Abstraction faite des Lichens et des Eriner produits par les mites, on y trouve décrites 925 espéces de champignons. CGes descriptions n'étant pas toujours suffisantes, surtout comme les ånalyses microscopiques font complétement défaut, il est heureux qw'on ait å sa disposition d'autres res- sources pour déterminer les espéces décrites par Schumacher, et, å cet égard, on en posséde une trés précieuse dans les dessins coloriés laissés par ce botaniste, lesquels sont con- servés dans 3 volumes in folio å la bibliothéque du Jardin Botanique sous le nom de «Flora Hafmiensis fungi delineati», avec des remarques manuscrites, et ont, en grande partie, été reproduits dans la Flora Danica, notamment dans les livraisons XXIX—XXXIX, ou presque toutes les figures des champignons sont dues å Schumacher. Une autre ressource encore plus précieuse pour la détermination exacte des espéces douteuses décrites: dans T'«Enumeratio», est Vherbier de champignons laissé par Schumacher, qui est conservé dans la bibliothéque du Jardin Botanique sous le nom de «Flora Hafniensis», Vol. 21—24, et qui renferme 333 numéros, dont cependant un cer- tain nombre nm'appartiennent pas aux champignons, mais å des XVI E. Rostrup. algues, des zoocécidies, des lenticelles, etc. J'ai étudié tous les champignons en bon état qui se trouvent dans cette collec- tion, et les ai au besoin soumis å un examen microscopique. Des résultats auxquels je suis arrivé, je mentionnerai ceux qui peuvent servir å controler une partie des noms douteux em- ployés dans I'«Enumeratio», soit pour en réhabiliter quelques- uns, en tant qw'ils ont le droit de priorité, soit pour en sup- primer d'autres qui continuent å étre cités dans la littérature mycologique. — 2 skal bestemmes af sin Sinus og altsaa faar to Værdier, uden at man er i Stand til at afgjøre, hvilken der er den rette. Dertil kommer nu, at der fra statistisk Synspunkt maa gjøres en Indvending imod Benyttelsen af Banens Tyngde- punkter; det kan nemlig forudses, at de ville ophobe sig i Nærheden af Solen og ikke ordne sig der paa ganske tilfældig Maade. Der kan, som disse Baners Inklinationer ere, angives en Dobbeltkegle med Spids i Solen, indenfor hvis meget vide Aabning der ikke kan findes et eneste Tyngdepunkt for en Planetbane. Men om det fælles Tyngdepunkt kan man vide, at det maa falde særligt nær ved Solen, såa at det ved en Tilfældighed eller endnu mere ved den Omstændighed, at Planetopdagelserne ere gjorte ensidigt paa den nordlige Halv- kugle, let kan komme indenfor eller dog meget nær til den tomme Dobbeltkegle, altsaa faa en heljocentrisk Brede, som sjældent forekommer i nogen virkelig Planetbane. Og den Brede, som virkelig følger af vor Forfatters Undersøgelse, er ikke mindre end 24”, For at raade Bod herpaa, maa man bestemme Middel- baneplanets Stilling uafhængigt af Tyngdepunktet og anse dettes Afvigelse fra Middelbaneplanet for tilfældig; og Midlet til en saadan uafhængig Bestemmelse havde ikke ligget fjærnt fra For- fatterens Tankegang; han behøvede blot at erstatte ogsaa Inkli- 5 hal 30. Jan. ze 20 5 2. Møde. nationen og Knudelængden med- retvinklede Koordinater for et Punkt i en ret Linie vinkelret over Solen paa Baneplanets Nord- side... Men han har ikke mærket Uraad, og uagtet han i 7 af 11 Tilfælde (thi foruden den endelige Middelbane beregner han Middelbaner for 10 Udvalg af Baner) af ovenstaaende Ligning finder uægte Brøker for sin ((—4), altsaa skulde finde 2, imagi- nær, saa synes han at tro, at det drejer sig om simple Regne- fejl, og tillader sig uden tilstrækkelig Prøvelse at dividere alle disse Værdier med 10. Der kan altsaa ikke være Tale om at belønne denne Afhandling. II. Den tredje Besvarelse har til Motto: «Loin d'expliquer Pexistence des petites planétes,par une altération du systéme primitif de Punivers, on est plutåt porté présentement å croire qu'elles ont été réguliérement formées comme les autres, et par suite des mémes lois.» Le Verrier. Stilen i denne Afhandling er ubehjælpsom, Texten ordknap og bærer tydelige Spor af Hastværk. Derimod er Planen for Arbejdet lagt paa en” klar Maade og rigeligt omfattende. I Planens Fuldstændighed mangler der næppe mere end ét Led, nemlig en Vurdering af, i hvilket Forhold det maa antages at man allerede har opdaget de Planeter, som bevæge sig i for- skjellige Afstande fra. Solen. Og dette Spørgsmaal, som heller ingen af de andre Forfattere har indladt sig paa at besvare, er ikke blot meget vanskeligt, men der er endog Grund til at frygte for, at det for Tiden slet ikke kan løses. Forfatteren benytter den tidligere fremsatte, men hidtil ikke forsøgte Ide, at sondere Asteroideringens Bygning ved plane Snit gjennem Solen og vinkelret paa Ekliptika. Han har undersøgt tre saadanne fuld- stændige Snit, altsaa i 6 Længder med 60”'s Afstand. Og Snittenes Forhold gjengiver han paa dobbelt Maade, baade grafisk og kalkulatorisk. Forfatterens Tegninger af de 6 Udsnit af Ringen have alle- rede betydelig Interesse. De bringe en utvivlsom Afgjørelse af det Spørgsmaal, om Ringen er enkelt eller sammensat af flere 2. Møde. << 21. 34 30. Jan. koncentriske Ringe; thi de vise os de enkelte Planetbaners Skjæringspunkter fordelte indenfor ét svagt elliptisk Areal tættest om Ellipsernes store Axer, som ikke afvige meget fra Ekliptika, og i disse atter tættest ikke omkring Ellipsernes Centra, men om et Sted i deres imod Solen vendte Side. Netop saaledes -som man maatte vente sig paa Grund af den varierende Sand- synlighed for Opdagelse, naar man forudsatte, at Asteroide- ringen var en enkelt, og at Tætheden i dens Normalsnit fulgte den exponentielle Fejllov. To Ting er dog at indvende imod Forfatterens Behandling af disse Tegninger: først at han giver alle Planeternes Skjæringspunkter ganske den samme Signatur en lille Prik, og ikke bruger større Prikker til at udhæve de større Planeters Skjæringspunkter; for det andet, at Forfatteren kun giver os disse Billeder uden at forsøge i Ord at udsige, hvad det er, de fortælle. Større Betydning have de Beregninger, Forfatteren har fore- taget med Koordinaterne for disse Skjæringspunkter. Under den i Opgaven udtrykkelig tilladte Forudsætning, at man kan slutte sig til de enkelte Planeters relative Masser igjennem Lysstyrken, beregner Forfatteren rigtigt, hvormegen Masse der for hver falder indenfor ethvert af Planerne, nåar disse opfattes som Skiver med uendelig lille konstant Tykkelse. Kaldes disse Masseelementer » og Skjæringspunkternes Koordinater (Solens Centrum i Nulpunktet og Ekliptikalinien til Axe) z og 2, saa har det været Forfatterens Hensigt for alle 6 Snit at beregne Summerne [2] [ea] [pg 7] [pr 2] fee] [pr [pa 2] fø. 2]| re Dette er imidlertid kun blevet udført for det ene Snit, for de fem andre er der kun beregnet [z], [zæ] og [uz]. Men dette er dog allerede tilstrækkeligt ikke blot til at give dette Arbejde et Fortrin for dets Konkurrenter, men ogsaa som Mate- 30. Jan. Ze 22 3 2. Møde. riale til en virkelig Besvarelse af- den stillede Opgave. Thi For- fatteren afleder af de beregnede Summer for hvert Snit en Be- stemmelse af Snittets Tyngdepunkt, og idet han betragter dette som Skjæringspunkt for en Middelplanets Bane, viser han i en vel udført Udjævning, at denne Banes 6 bekjendte Punkter og Summerne af de i denne forenede Masseelementer stemme til- strækkeligt nær med den Antagelse, at den hele Systemet erstat- tende Middelplanet bevæger sig i en Kepplersk Ellipse om Solen. Forfatteren erhverver sig herved Æren af at være den første, som angiver et virkeligt fuldstændigt System af Middel- elementer for hele Systemet af de for Tiden bekjendte smaa Planeter. Og hvad angaar Spørgsmaalet om Massernes For- deling indad og udad, opad og nedad i Ringen, saa vilde det vel have været meget ønskeligt, om Forfatteren havde faaet be- regnet Potens- og Produktsummerne af anden og tredje Grad for alle 6 Snit, men der foreligger i alt Fald for Tiden intet, navn- lig heller ikke i Forfatterens ovenomtalte Tegninger, som an- tyder, at Ringen ikke har omtrent samme Tversnit helt omkring. Det kan derfor forsvares at anse Massernes Sidespredning for bestemt ved det ene Snit, og hvad Forfatteren giver for dette, er netop, hvad der behøves for at karakterisere en saadan usymmetrisk tilfældig Fordeling. Men her have vi særlig Grund til at beklage, at Forfatteren ledsager sine Regninger med alt- for lidt Text, thi her, hvor der var al Opfordring til at vise, hvorledes Tallene, som gives, kunne tjene til at anskueliggjøre Massens Spredning, her tier Forfatteren helt stille, og selv Tallenes og Tegnenes Sprog, som han aabenbart foretrækker for Ordenes, bruges her for lidt. Forfatteren reducerer sine Produktsummer til de Værdier, de faa, naar Snittets Tyngdepunkt tages til Nulpunkt, men "han beregner ikke Afvigelsesellipsens Konstanter ved Summerne af anden Grad; denne Undladelse kan dog tænkes forsvaret derved, at Summerne af tredje Grad her aabenbart ikke kunne lades ude af Betragtning. Men det er Skade, at Forfatteren ikke har reduceret sine Summer ved 2. Møde. . RR NESR me Hader BET mn Ulald FR Wijits: søs run ) STER RES HV HEN. Li : trnunsbej fagot 4 UAE ORE R km ar »bE DRE SL gid &: NS DEERE YORKER: s2il RE SS AÅV OGESETEU …g anoilgevtt « 3; Ds ig: sy VØG1" Monk 2% Hbbat BOR Å LS enige For EN atjrrved sno eet ÅRE SHE FØR Fagj ed råder 12 ørerne Hee, må. sky sive barn SEN LUS MD 7 Es EANA Loren kr ØE faget: ØR suovstdske sie ride skider Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. Af John Sebelien. ISaeas vort Kjendskab til Kaseinet i mange Henseender er ganske tilfredsstillende, have vi kun ganske ufuldstændige Op- lysninger om Mælkens andre Æggehvidebestanddele. De mangel- fulde Methoder til deres Fremstilling og Adskillelse samt det ufuldstændige Kjendskab til deres Egenskaber have ofte ført til Opstillingen af en Mængde nye Stoffer som selvstændige, native Mælkebestanddele, medens de i Virkeligheden enten kun ere ufuldstændig udfældte Rester af Kasein og Albumin, saaledes som Hammarsten!) har vist det for «Laktoproteinets» Ved- kommende, eller ere Kunstprodukter, dannede under Paavirkning af kemiske Reagentier 0. 1., saaledes som de af Danilewsky og Radenhåusen”) anførte «Caseoalbumin- og Caseoprotalbin- stoffer». 1 den sidste Tid er Duclaux?) gaaet til den anden Yderlighed, idet han ikke anerkjender Tilstedeværelsen af andre Æggehvidestoffer i Mælken end Kasein, hvoraf han antager tre Modifikationer: en fast, en opkvældet og en opløst, der kunne 1) Nordisk medicinsk Arkiv. 1876. Bd. VIU Nr. 10. ?) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung H. IX. 1880, samt Hammar- sten i Zeitschr. fur physiol. Chemie VII. 3) Compt. rend. XCVIII. 1884, Oversigt over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. || w John Sebelien. skilles fra hinanden ved Filtrering gjennem Filtrerpapir, resp. Lerceller, men som iøvrigt let kunne omdannes til hinanden indbyrdes. Af det følgende vil fremgaa, at der i Mælken mindst findes 2 Æggehvidestoffer, der ere væsentlig forskjellige fra Kaseinet, selv om det ene af dem kun findes i en højst forsvindende Mængde. Laktoglobulin. I 1878 angav Engling") ved Undersøgelsen af Raamælk af Tyrolerkøer, at naar først Kaseinet var fjernet med Løbe, blev der, ved i længere Tid at lede Kulsyre gjennem den fortyndede Valle, udskilt et fnugget Bundfald, der opløste sig i en Opløs- ning af 5 '/o Kogsalt, og som han derfor betragter som Globulin. Senere har Hammarsten?) udtalt den Formodning, at der i normal Mælk indeholdes et Globulin, som kan udfældes med Magnesiumsulfat, efterat først alt Kasein er fuldstændig fjernet med Kogsalt. Da Spørgsmaalet efter de foreliggende temmelig utilstrækkelige Angivelser ikke kan betragtes som afgjort, har jeg, efter Prof. Hammarstens Opfordring, optaget det til nærmere Undersøgelse. For at fjerne Kaseinet har jeg, foruden Mætning med Kog- salt i Substans, ogsaa anvendt Koagulation ved Hjælp af Løbe. I begge Tilfælde er det let at paavise Tilstedeværelsen af Globu- linet; dog maa man iagttage, at naar mån foretager en Ostning af Mælken ved Løbe, faar man altid en lille Rest af uudfældt Kasein (eller Ostemasse) i Vallen, hvilken maa bortskaffes for ikke at forstyrre Reaktionerne. Som Regel vil man holde sig til Fældningen med Kogsalt. Naar Mælken reagerer surt, neutraliseres (til amfoter Reaktion) nøjagtigt med Nalron, og man mætter fuldstændigt ved under Omrøring at indbringe sædvanligt pulveriseret Bordsalt i Mælken. 1) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H. 2. 1878. p. 96. 2) Zeitschr. fir physiolog. Chemie VII. 1883. p. 250. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggchvidestoffler. , 5 Efter fuldstændig Mætning filtrerer man. Da Kaseinet maa antages at fældes fuldstændigt af Kogsalt, medens Globulinet kun fældes ufuldstændigt heraf, vil den sidste Substans altsaa kunne paa- vises i det erholdte Filtrat. Opvarmes dette, vil man konstant ved 35? C. erholde et fnugget Bundfald, der efter Udvaskning viser sig at bestaa hovedsagelig af fosforsur Kalk, men tillige af en æggehvideagtig Bestanddel, hvis Natur det ikke har været mig muligt at bestemme nærmere. Naar man mætter Filtratet fra dette Bundfald med pulveriseret Magnesiumsulfat, opstaar altid et tydeligt fnugget Bundfald"). For åt undersøge det saaledes udfældte Stof, samles dette paa Filtrum, befries ved Presning fra Moderlud, opløses atter i lidt Vand, og denne Opløsning fældes atter ved efter Filtrering at mættes med Magnesiumsulfat. Efter en saadan Rensning vil man i Reglen finde, at Stoffet er rent; det vil da af sin Opløs- ning kunne udfældes fuldstændigt ved Hjælp af Magnesium- sulfat, d. v. s. naar det paany fældes med det nævnte Salt, vil man ikke i Filtratet kunne opdage nogen Æggehvidesubstans ved de almindelige Reagenser. Forat befries fra de medfølgende Rester af Magnesiumsulfat, opløses det to Gange bundfældede Stof i sin mindst mulige Mængde Vand, og underkastes Dialyse. Herved bliver Opløs- ningen mer eller mindre blakket, men klares atter futdstændig ved Tilsætning af lidt Kogsaltopløsning. Ifølge disse Keaktioner synes det ganske sikkert, at det bemeldte Stof maa være et Globulin. — For at undersøge dets Natur nøjere, bestemte jeg dets Koagulationstemperatur i en Opløsning af 5—10%o Kogsalt. Der indtraadte da altid en stærk Blakning ved ca. 72” C; Væsken blev fuldstændig mælkehvid og uigjennemsigtig, men -der indtraadte ikke nogen Koagulation før 1) En enkelt Gang erholdt jeg ved at gaa frem paa den angivne Maade intet Bundfald; dog ligger dette maaske nærmest i, at den anvendte Mælk (skummet Mælk) kan. have været noget syrlig, [og ikke blev neutraliseret før Tilsætningen af Salt. 1% 4 ; John Sebelien. ved 74—76”. Koagulationens Indtræden kjendes tydeligt paa, at Bundfaldet da snart og let samler sig, medens Væsken bibe- holder sit fuldstændig mælkede Udseende selv ved længere Tids Henstand, naar man afbryder Opvarmningen, inden Koagulations- temperaturen er naaet. Jeg har gjentaget disse Forsøg mange Gange med Præparater af forskjellig Fremstilling, men altid fundet Temperaturen indenfor det angivne Interval. — Den fundne Koagulationstemperatur stemmer gauske med hvad Hammarsten!) har fundet for Paraglobulinets Vedkommende. For åt bevise Identiteten mellem disse to Stoffer vilde dog fordres Under- søgelsen af andre Egenskaber, navnlig af den optiske Drejnings- evne, der for Paraglobulinet er bestemt saavel af Hammarsten som af Frédéricq til ca. — 477. Imidlertid er det ikke lykkedes mig endnu at erholde saa store Mængder af Laktoglobulin (hvoraf man påa den angivne Methode kun vinder nogle faa mgr. pr. Liter Mælk), at jeg har kunnet anstille saadanne Forsøg. Af samme Grund har der naturligvis heller ikke kunnet være Tale om nogen Elementæranalyse af Stoffet. Endnu fortjener dog følgende Forhold, som i det mindste tyder paa en overordentlig Analogi med Paraglobulinet, at omtales. Opløsningen af det udsaltede Laktoglobulin giver nemlig ved Dialysen vel en Uklarhed, men ikke let noget tydeligt Bund- fald. Heller ikke frembringer en forsigtig Tilsætning af yderst svag Eddikesyre noget kjendeligt Bundfald i den dialyserede blakkede Væske. Da nu baade Dialyse og svag Syre kun ere ufuldstændige Fældningsmidler for Globulinet, og dette kun er tilstede i yderst ringe Mængde, saa kunde man vel forklare Bundfaldenes Udebliven ad denne Vej. Imidlertid fremkomme de nævnte Bundfald tydeligt, naar man gaar en lignende Omvej, som Hammarsten gik ved Undersøgelsen af Paraglobulinet”). I dette Øjemed mætter man Opløsningen af det med Magnesium- 2) Pfligers Archiv får Physiologie Bd. XVIII p, 64. 2) Zeitschr. f. physiol. Chemie VIII. p. 467. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 2 sulfat en (eller to). Gange fældede Stof med Kogsalt i Substans, hvorved der fremkommer en ufuldstændig Fældning af Lakto- globulinet. Dialyserer man nu den vandige Opløsning af dette ”udpressede Bundfald, såa udskiller Globulinet sig i tydelige trevlede Fnug, der let opløse sig ved Tilsætning af lidt Kogsalt- opløsning til en klar Væske. Denne bliver atter uklar ved stærkere Tilsætning af Vand, og Uklarheden forøges ved Tilsæt- ning af et lille Spor af Eddikesyre. I den 10/6 kogsaltholdige Opløsning af det saaledes behandlede Globulin indtraadte ved Opvarmning til 72? C. stærk Blakning og ved 749 C. udskiltes Bundfaldet i koaguleret Tilstand. — En anden Opløsning af det samme Stof mættedes med Ikogsalt, hvorefter Filtratet fra det udskilte Bundfald samt Overskud af Salt gav yderligere Bundfald ved at mættes med Magnesiumsulfat. Globulinet bevarede altsaa sin Hovedegenskab: at fældes ufuldstændigt ved Kogsalt, fuld- stændigt ved Magnesiumsulfat. Hvad angaar Mængden af Laktoglobulin i Mælk, er det naturligvis ikke muligt endnu at anføre nogen kvantitativ Be- stemmelse deraf. Da en Del af Globulinet fældes sammen med Kaseinet ved dettes Udfældning med Kogsalt, vil den Mængde, der i Filtratet herfra kan udfældes med Magnesiumsulfat, kun være en lavere Grænse for den hele Mængde. Selv den Mængde, man kan indvinde ved den beskrevne Methode, ser jeg mig ikke i Stand til at angive nøjagtige Tal for; dog synes den at være noget vexlende, og navnlig at være noget større i Raamælk. Det staar endnu tilbage at undersøge, hvorvidt det her som Laktoglobulin betegnede Stof muligvis kan være en uudfældt Kest af urent Kasein. Det er nemlig tidligere paavist af Hammarsten!), at Kasein, som forurenes af visse Blodserum- bestanddele (Lecithin?), antager flere af Globulinernes Egenskaber. I Betragtning af den Forbindelse, man i Reglen anser for bestaaende ") Untersuchungen tuber die Faserstoffgerinnung. Nov. acta. reg. soc. sc. Ups. III ser. X vol. 6 John Sebelien. mellem Blodet og Mælken, og den Identitet, man i Reglen an- tager mellem det i Blodet og det i Mælken værende Albumin, ligger det nær at gjøre den Bemærkning, at der rimeligvis ogsaa i Mælken findes saadanne Blodserumbestanddele, som kunne forurene en Del af Kaseinet, saaledes at dette viser sig med Globulinernes Egenskaber. En saadan Indvending bliver end yderligere naturlig, naar man erindrer, at Mælken virkelig ifølge Schmidt-Mulheim!") indeholder et paaviseligt Spor af Lecithin, og at dette Stof efter al Sandsynlighed er det virksomme ved den omtalte Forurening af Kaseinet. Imidlertid maa det erindres, at et urent Kasein atter ved en enkelt Rensning antager sine oprindelige Egenskaber, og det er derfor meget lidt sandsynligt, at vort Laktoglobulin, som har været underkastet gjentagne Rensninger, endnu skulde indeholde saamegen Urenhed, at det kunde have nogen væsentlig Ind- . flydelse. Det er særligt med Hensyn til Opløselighedsforholdene, at det urene Kåsein og Globulinet ligne hinanden; ligeledes mister Kaseinet i andre Henseender flere af sine væsentlige Egenskaber, f. Ex. sin Koagulationsevne for Løbe. Derimod foreligger der, mig bekjendt, intet om, hvorledes en kogsaltholdig Kaseinopløs- ning under såadanne Omstændigheder vil forhølde sig i Varmen. Jeg undersøgte derfor, om en Kaseinopløsning kunde bringes til at koagulere ved Opvarmning paa den Maade og under saa- danne Omstændigheder, som det er omtalt, at det som Lakto- globulin betragtede Stof gjorde. I den Anledning opløstes rent Kasein (fremstillet efter Hammarstens Methode ved 3 Gange gjentagen Fældning med Eddikesyre) ved Hjælp af lidt Alkali i Vand til amfoter Reaktion, og blandedes med saamegen Kogsalt, at Opløsningen indeholdt 5—10”/0 Klornatrium. Ved 5%0 NaCl holdt Opløsningen sig fuldstændig klar lige ]) Pflågers Archiv XXX. p. 379. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. til 1009, og taalte at koges uden at koagulere. — Ved 10/0 NaCl begyndte Væsken at opalisere ved ca. 75” C, blev meget stærkt mælket ved ca. 827”, men kunde forresten opvarmes til 100?, uden at der indtraadte nogen Koagulation. Tvertimod klarede Væsken sig fuldstændigt, naar den toges ud af Vandbadet og afkøledes, medens der atter ved fornyet Opvarmning indtraadte en stærk Blakning, der fuldstændig saa ud som en fra Væskens Overflade begyndende Koagulation, der efterhaanden trængte længere og længere ned. Paa denne Maade kunde man gjentagne Gange, tilsyneladende uden Skade, vexelvis blakke og klare Opløsningen, men en Koagulation indtraadte ikke. Derimod iagttoges ved dette Forsøg under Væskens Afsvaling og Klaring en hel Mængde tunge, gjennemsigtige, stivelsekornsagtige Legemer, der hurtigt sank ned gjennem Væsken, for dog atter at forsvinde ved fuld- stændig Afkøling. Til Kontrol undersøgtes, om urent Kasein forholdt sig paa samme Maade. Til den Ende anvendtes: et Kasein, der var fremstillet ved at blande en Opløsning af rent Kåsein med Blod- serum, der ved Fortynding med 9 Vol. Vand og lidt Eddikesyre var saa godt som frit for Paraglobulin. Det ved Sammen- blandingen fældede meget urene Kasein vaskedes flere Gange ved Dekantation, opløstes derpaa ved Hjælp af lidt Alkali i Vand og anvendtes til Koagulationsforsøg. Da det anvendte Serum ifølge den anførte Fremgangsmaade endnu indeholdt noget Para- globulin (som kun fældes fuldstændigt ved Magnesiumsulfat), saa var det tænkeligt, at ogsaa det udfældte Kasein kunde indeholde et Spor af Globulin, saa at et positivt Resultat af Koagulations- forsøgene ikke vilde bevise. at Kaseinet er i Stand til at koagulere under disse Forhold. Imidlertid viste det sig, at ved Opvarmning af en saadan Opløsning, som indeholdt dels 5 %0, dels 10%0 Kogsalt, ind- traadte allerede ved forholdsvis lav Temperatur (40—50? C.) et grumset Udseende; den 10% kogsaltholdige Væske blev ved 65? C. meget stærkt blakket, men iøvrigt taalte begge Opløs- 8 John Sebelien. ningerne at opvarmes til Koghede uden at koagulere. Ved Af- kølingen indtraadte en Klaring af Væskerne, med Undtagelse af det grumsede Udseende, der viste sig at hidrøre fra et lignende kornet Bundfald som ved Forsøgene med rent Kasein, men det forsvandt ikke som hist ved videre Afkøling. Disse Forhold frembyde ikke noget mærkværdigt, naar man tager i Betragtning, at saavel det anvendte Kogsalt, som især det urene Kasein indeholdt Kalk (og Fosforsyre). Ved Opvarm- ning af en Opløsning af Kasein, som indeholder fosforsur Kalk, vil der altid ved en vis Temperatur (som ligger desto lavere, jo mere der findes af det nævnte Salt) indtræde en Blakning, undertiden endog (ved tilstrækkelig Mængde Kalksalt) et Bund- fald af Kaseinkalkfosfat (Hammarsten), såm ikke altid opløser sig igjen ved Afkøling. Hvorvidt det i Mælken forekommende Globulin er et særligt Laktoglobulin eller det er identisk med Paraglobulin, er natur- ligvis ikke muligt at sige. Kun saa meget er sikkert, at i de undersøgte Egenskaber stemmer det fuldkomment med Para- globulinet; men for at afgjøre dette Spørgsmaal vil det være nødvendigt, ogsaa at undersøge andre Egenskaber, navnlig Drej- ningsevnen for det polariserede Lys og den elementære Sammen- sætning, — noget, som jeg dog hidtil har været hindret i af Mangel paa Materiale. Laktalbumin. De Oplysninger, der foreligge i Literaturen om Albuminet i Mælken ere ganske tarvelige. Saavidt mig bekjendt, ind- skrænker vor Kunskab til dette Stof sig til, at der efter Kaseinets Udfældning af Mælken (ved Eddikesyre, Løbe eller andre Midler) resterer i Vallen et Æggehvidestof, der fældes ved Ophedning til Kogning. Dette Stof, som ved sin Fældningsmaade er karakteriseret som henhørende til de egentlige Albuminer, har man, da der ikke var Grund til andet, betragtet som identisk med det i Blodet forekommende Serumalbumin. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. BJ Engling angiver saaledes i sin tidligere nævnte Afhandling"), at Albuminet saavel i Raamælk som i normal Mælk er identisk med Serumalbuminet og adskiller sig fra Ægalbuminet ved sit mindre Indhold af Svovl. I en senere Afhandling”) meddeler han Analyser af Laktalbumin, som han har fremstillet ved direkte Koagulation af Vallen fra Ost, og angiver herved at have fundet en forskjellig Sammensætning i Laktalbuminet i Raamælk og i normal Mælk. Ligeledes have Musso og Menozzi?) fremstillet koaguleret Albumin af Ostevålle og anføre dets elementære Sammensætning. Imidlertid maa det bemærkes, at man ved koagulation af Valle, denne maa da være fremstillet ved frivillig Sammenløbning af Mælk eller ved Fældning med Syre eller med Løbe, ikke faar noget rent Produkt; thi dels vil Albuminet med- rive uudfældte Kaseinrester 0. desl., dels vil det neppe kunne erholdes fedtfrit ved de Methoder, der ere anvendte ved de nævnte Arbejder. Saalænge man ikke kan erholde Laktalbuminet anderledes end i koaguleret Tilstand, er det ikke skikket til Undersøgelse. Det gjaldt derfor om at fremstille det rent i opløselig Form, eller i al Fald isolere det saaledes, at dets Egenskaber kunde bestemmes. I dette Øjemed benyttede jeg særligt en Methode, der er antydet af Hammarsten?”) til at fremstille Serum- albuminet af Blod. Han fandt nemlig>%), at efterat alt Paraglobulin var fjernet af Blodserum ved Mætning med Magnesiumsulfat ved 30? C., kunde Serumalbuminet fældes af det med Salt mættede Filtrat med Eddikesyre ved almindelig Temperatur og derefter renses ved Dialyse efter Opløsning i Vand og Neutralisering. Jeg mættede derfor enten Mælken direkte med Magnesium- 7) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H. 2. 1878. ”) Jahresber. d. landwirthsch.-chem. Versuchsstation des Landes Vorarlberg in Tisis. 1882. 7) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H.3. 1878. 7) Zeitschr. f. physiol. Chemie VIII, SE e pg 496: 10 ; John Sebelien. sulfat, eller benyttede det Filtrat, jeg erholdt ved successivt at udfælde” først Kaåaseinet med Kogsalt, derpaa Globulinet med Magnesiumsulfat, og den saaledes fuldstændig kasein- og globulin- fri, med Salt mættede Væske fældedes da med Eddikesyre, hvorved der altid opstod et rigeligt Bundfald. Ifølge Hammar- sten taaler en Serumalbuminopløsning indtil 1/0 Eddikesyre uden at lide nogen Forandring"); jeg har i Reglen anvendt "/4 ?/9 Eddikesyre og opnaat en fuldstændig Fældning hermed. Ved Anvendelse af 0,075—0,20"/0 Syre fik jeg derimod altid i Filtratet en yderligere Fældning med mere Syre. Det synes, som om den til Bundfaldets Fremkaldelse og fuldstændige Udfældning nødvendige Syremængde afhænger noget af Opløsningens Styrke. Medens jeg nemlig ved at behandle almindelig sød Mælk paa den angivne Maade altid fik et (om end ufuldstændigt) Bundfald med 0,1 %o Eddikesyre, saa maatte jeg ved et Forsøg med Raa- mælk tilsætte 0,20 ”/o Eddikesyre, inden Bundfaldet begyndte at komme, og ved 0,25"/0 Syre var Bundfældningen endnu kun yderst ufuldstændig; efter Tilsætning af 0,5 "”/o Syre fældedes derimod ikke mere. løvrigt viste der sig ikke nogen Forskjel paa Bund- faldets Egenskaber, hvad enten man, indenfor de angivne Grænser, benyttede mer eller mindre Syre til Fremstillingen. Det udskilte Bundfald, som havde en geléagtig Konsistens, samledes paa Filtre, og efter tilstrækkelig Afdrypning pressedes det mellem Filtrerpapir for at befries fra Moderlud. Det op- blødtes derpaa tilligemed Filtret i Vand, neutraliseredes nøje med Natron, og den derved erholdte Opløsning viste ved efter Filtrering paåany at mættes med Magnesiumsulfat kun sjældent noget Bundfald. Imidlertid foretoges stedse 1 å 2 Rensninger af Laktalbuminet ved at mætte den erholdte Opløsning med Magnesiumsulfat og derpaa fælde med "/4 "/0o Eddikesyre som ovenfor. Ved denne den og 3dje Fældning viste det sig, at 1) Johansson har fundet, at man uden Fare endog kan gaa indtil 2 9/9 Eddikesyre i den med Salt mættede Albuminopløsning. (Upsala låkare- forenings forhandlingar XX. 1885. p. 101.) Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 11 1/4 9/0 Syre altid var tilstrækkelig til fuldstændig Fældning. Til- sidst opløstes Bundfaldet i et Minimum af Vand og underkastedes dérpaa en kraftig Dialyse i de af Kuhne anbefalede lukkede Sække af Pergamentpapir. Først dialyseredes imod Vandlednings- vand, tilsidst imod destilleret Vand. Naar Væsken under Dia- lysen blev særdeles fortyndet, koncentreredes den ved 30—40? €. påa Urglas og underkastedes derpaa en fornyet Dialyse. Den saaledes erholdte muligst saltfri Opløsning af Laktalbumin blev dels benyttet direkte til Undersøgelse, dels fældet med et stort Overskud af Alkohol (97? Tr.), hvorefter Bundfaldet filtreredes hurtigt og vaskedes først med stærk Alkohol, derpaa med Æther. Efter Presning, PFinrivning og Tørring erholdt man da Lakt- albuminet som et fint hvidt Pulver, der ved omhyggeligt Arbejde viste sig at være fuldstændig opløseligt i Vand. En Opløsning af rent Laktalbumin gav ikke Spor af Bund- fald ved Mætning med Magnesiumsulfat 40? C., ikke heller med Natriumsulfat ved almindelig Temperatur, derimod vel, naar man mætter med dette Salt ved 30? C. Ammoniumsulfat i Substans fælder Stoffet ved almindelig Temperatur. Et Spor af Eddikesyre frembragte intet Bundfald i den saltfattige Opløsning ved al- mindelig Temperatur, derimod vel i Koghede. Koagulationstemperaturen bestemtes saavel for den saavidt muligt saltfri Opløsning, saaledes som den erholdtes ved Dialysen, som ogsaa for denne Opløsning efter Tilsætning af Kogsalt, hvor- ved det. viste sig, at en Forøgelse i Saltmængden ogsaa forhøjede Koagulationstemperaturen. Den dialyserede Opløsning indeholdt 2—3%0 Albumin og ca. 0,06%/o Aske, og Koagulationen ind- traadte i saa Fald ved 72? C., efterat Væsken allerede - ved ca. 62—67? havde været stærkt opaliserende. 1. En Opløsning indeholdt 3,3'/0 Laktalbumin og 0,065 9/0 Aske; den blev opaliserende ved 67” C., koagulerede ved 72? C. Efter Blanding med såa meget Kogsaltopløsning, at Blandingen indeholdt 0,5 "/0, indtraadte Opalescensen ved 70%, Koagulationen 12 John Sebelien. ved 727, og ved et Kogsaltindhold af 5 ”/o indfandt Opalescensen sig først samtidig med Koagulationen ved 78”. 2... En anden Opløsning med 2,2"/0 Laktalbumin og 0,015 %, Aske deltes i to Portioner, som blandedes med saa meget Kog- salt, at de indeholdt resp. 2,5 og 5”/o Kogsalt. Derved indfandt Opalescensen sig ved resp. 70 og 807”, og Koagulationen ved resp. 80 og 842. Alle disse Forhold stemme fuldstændig med, hvad Starke") fandt for Serumalbuminets Vedkommende. Desto mere påa- faldende var det Resultat, jeg fik ved Bestemmelsen af Lakt- albuminets specifike Kotation. Der anvendtes hertil et Wild's Polariskop og Aflæsningerne skete for Natriumlys 5—10 Gange i hver af de tre Kvadranter (idet Apparatets fjerde Kvadrant viste sig at give unøjagtige Resultater). | | heraf Gjennemsnit ge) sæt |Glødnings- BØNElS SMAL SE Aflæsningerne i hver [ad] | KØ TRGG: rest. Fasan af tre Kvadranter. a | 0,220 gr. | 0,0015 gr. | 20 cm. | En roen ege 19756 Per: 19,66 1=869%6 b |0,332' gr. | 0,0065 gr. | 20 cm 1 —— 29,40 | ——= 29,40 | == 20,40 | 869,4 c | 0,423 gr. | 0,012 gr. | 10 cm. | —— 19,57 | — 19,50 | — 19,48 |: 869,98 | | b | a er et Laktalbumin fremstillet af Raamælk, b og c hidrøre fra normal Mælk. Ifølge de anstillede Forsøg skulde altsaa Drej- ningsevnen for Laktalbumin være ca. + 377, Da Starke (l. c.) for Serumalbumin af forskjellig Afstamning fand [a]|p beliggende mellem — 60? og — 647, forbausede mit Resuitat mig en Del. Den almindelig antagne Identitet af Serumalbumin og Laktalbumin syntes ikke at bekræftes herved. Vel kan man indvende, at det af mig undersøgte Laktalbumin stammer fra Komælk, medens det af Starke undersøgte Serumalbumin var fremstillet dels af Hydrocelevæske, dels af Ascitesvæske, dels af Hesteblodserum, men derimod ikke af Oxeblodserum; og man kunde da tænke 7) Upsala låkareforenings forhandlingar XVI. p. 620 Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 13 sig, at Serumalbuminet i Oxeblod og Hesteblod ikke er ganske identiske, navnlig da, ifølge Frédéricq!) Serumalbuminet i Hundeblod har en betydelig mindre Drejningsevne end i andre Blodsorter. Imidlertid foreligger der ogsaa af Frédéricq?”) Bestemmelser af [z]o for Serumalbuminet i Oxeblodserum, hvilken Størrelse han angiver som beliggende mellem — 55” og — 56?. Selv om man nu antager, at Frédéricqs Præparater have været stærkt forurenede af Paraglobulin, hvad man ifølge den af ham benyttede Fremgangsmaade vel kan være berettiget til, saa følger dog deraf, at [lo for Serumalbuminet i Oxeblod maa nærme sig til — 607, da Paraglobulinet med sin Brejningsevne af — 48” kun kan forringe Drejningsevnen af Serumalbuminet. En væsentligere Indvending vilde det derimod være, at Laktalbuminet muligvis ifølge Fremstillingsmethoden kunde tænkes at have undergaaet en Forandring ved de gjentagne Udfældninger med Syre. Skjøndt dette ikke er sandsynligt, eftersom Drej- ningsevnen netop forøges ved Dannelsen af Acidalbumin”), og desuden Acidalbuminerne ikke ere opløselige i neutrale Salt- opløsninger og følgelig vilde udfældes ved Væskens Mætning med Magnesiumsulfat, saa forekom det mig dog nødvendigt at anstille et Kontrolforsøg, såa meget mere som det af Starke fremstillede Serumalbumin var fremstillet. uden Anvendelse af Syre. y Jeg fremstillede derfor et Laktalbumin analogt med Starkes Serumalbumin, hvorved enhver tænkelig Forandring ved Syre blev undgaaet. Efter Mælkens Bundfældning med Magnesium- sulfat, mættedes Filtratet ved 40? C. med fint pulveriseret Natrium- sulfat. Det herved fremkomne Bundfald frafiltreredes ved 40? C. og: opløstes i Vand, og denne Opløsning Ymættedes atter med Magnesiumsulfat og behandledes som ovenfor. Den vandige 1) Archive de biologie Vol. II. 1881. JEab Vol: E-1880: 3) Hoppe-Seyler: Handb. d. physiol.-chem. Analyse. 5. Aufl. p. 269. 14 John Sebelien. : Opløsning af det saaledes ved Natriumsulfat i Varmen fældede Laktalbumin dialyseredes skarpt, og viste sig derefter at have ganske samme Egenskaber, som om det var fremstillet ved Fældning med Syre af den mættede Saltopløsning. Ved Koagulationstemperaturens Bestemmelse, fandtes for den saltfri Opl. med 0,59%0 NaCl med 5% NaCl Opalesc. 62? C. 679 809 Koagul. 729 Hd 849 Den samme Opløsning anvendtes til Bestemmelse af Drej- ningsevnen, med følgende Resultat: fast Stof heraf Rørets Gjennemsnit af Aflæsningerne i 10cc. Glødningsrest. Længde. i hver af 3 Kvadranter. [2]D 0,312gr. 0,007 gr. 20 cm. == 29,33 — 2935 — 2927 —— 389,0 hvilket vel maa anses for tilstrækkelig overensstemmende med de foranstaaende Bestemmelser til at vise, at Laktalbuminet ikke har undergaaet nogen Forandring ved Udfældningen med Syre. For at kontrollere den Mulighed, at Laktalbuminets ringe Drejningsevne kunde tænkes hidrørende fra en Forurening med det højredrejende Mælkesukker, prøvedes den erholdte Opløsning ved Kogning med Natron og en Draabe Kobbersulfat, men selv efter Henstand til den paafølgende Dag erholdes ikke Spor af Reduktion. Til yderligere Sammenligntng fremstillede jeg en ren Serum- albuminopløsning af Oxeblodserum paa samme Maade som Slarke, under udelukkende Anvendelse af Neutralsalt. Efter Saltenes Fjernelse ved Dialyse bestemtes Stoffets Drejningsevne (I). Den hertil benyttede Opløsning mætledes derefter med Magnesium- sulfat og fældedes da med 0,25 %o Eddikesyre, hvorefter Bund- faldet frafiltreredes, pressedes. opløstes i Vand, neutraliseredes og befriedes for Salt ved Dialyse. Opløsningen undersøgtes derefter i Polariskopet (II). Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 15 TA ne | heraf | 2302 Gjennemsnit | | EEK Sto Glødnings- | al Æ af Aflæsningerne i hver mig 1110'ee. rest. ål RDECE. | af 3 Kvadranter. | || BEKO boer 0003tør: | 10em aldre ES 2 rA ESSEN E re RE 0 or II. | 0,2345 gr.| 00015 gr. | 10'cm. | -— 19,41 | —— 19,40 | + 19,40 | 60? 1 | | I | Der kan saaledes ingen Tvivl være om, at Laktalbuminet virkelig har en væsentlig mindre Drejningsevne end Serum- albuminet, og at dette altsaa ikke, lige saa lidt som de fleste andre af Blodets Bestanddele, træder uforandret over i Mælken, men i Mælkekjerllen lider en væsentlig Ømdannelse. Idet Duclaux betragter alle Mælkens Æggehvidestoffer og navnlig Laktalbuminet som Modifikation af Kasein”), kun adskil- lende sig fra dette ved forskjellig Opløselighed og lignende fysiske Forhold, vil det være berettiget at sammenligne disse to Stoffer noget nærmere. Ifald Duclaux har Ret, maa den elementære Sammensætning være ens for Kasein og Laktalbumin. Det til Analyse anvendte Laktalbumin blev, for at befries for et muligt Indhold af Lecithin udkogt gjentagne Gange med varm Alkohol. 0,3545 gr. Substans efterlod 0,004 gr. Aske da: 1,13 /o og gav 0,6745 gr. CO,, d. e. i den askefri Substans 52,19 %/0 C. samt 02265 er El OS del Iso 0,337 gr. Substans gav 43,3 cc. N. ved 47,5 C. og 750 mm., d. e. i askefrit Stof 15,77 %0 N. 1,135 gr: Substans gav 0,141gr. BaSO,, de. 1,71?/0.S. eller i askefri Substans 1,73 %/0 S. samt 0,0075 gr. Mg, P, 0, d. e. 0,180 P. Selv om man ikke vil tillægge det nogen væsentlig Betyd- ning, saa kan det dog bemærkes, at Kulstofmængden i rent 1) I en Afhandling betitlet «Ueber die Eiweisskårper der Milch» i «Mitthei- lungen der amtlichen Lebensmittel-Untersuchungs Anstalt zu Wiesbaden 18835—84» kommer Pfeiffer til et lignende Resultat som Duclaux, idet han skjelner mellem et a-, b-, c- og d-Kasein, og henfører samtlige Mælkens Æggehvidestoffer til en af disse Modifikationer. Hans Slutninger savne dog al videnskabelig Begrundelse og turde være tilstrækkelig mod- beviste ved det foreliggende. 16 John Sebelien. Kasein er i Middeltal 53 ””o og under ingen Omstændigheder gaar såa langt ned, som her er fundet for Laktalbuminet. Større Interesse hår derimod Bestemmelsen af Svovl og Fosfor. Disse Bestemmelser udførtes efter den af Hammarsten angivne Methode”) ved at destruere Stoffet med Salpetersyre, inddampe til Tørhed, tilsætte Overskud af kulsurt Natron og efter fornyet Indtørring fuldende Iltningen ved Ophedning under Tilsætning af lidt Salpeter. I den iltede Masse bestemtes Svovl- syren som svovlsur Baryt under lagttagelse af alle Forsigtigheds- regler, og i Filtratet herfra fældedes Overskud af Klorbaryum med Magnesiumsulfat, og i det ny Filtrat udskiltes Fosforsyren som fosforsur Magnesia-Ammoniak efter Væskens Overmætning med Ammon. Dette Bundfald opløstes atter i lidt Salpetersyre, fældedes med Molybdænvæske efter sædvanlige Regler, hvorpaa Fosforet endelig bestemtes som Magnesiasalt. Da Kaseinets ringe Indhold af Svovl (0,7—0,8 ”/o) maa anses hævet over enhver Tvivl?), have vi her en væsentlig Forskjel mellem de to Mælkeæggehvidestoffer. Man kunde nu maaske indvende, at Laktalbuminets Indhold af Svovl er fundet for højt, da der ved Stoffets Præparation næsten udelukkende er anvendt Sulfater, som ikke atter ere blevne fuldstændig fjernede ved Dialysen. " Hertil maa vi svare, at saavel ved det her omtalte Præparat, som ved flere andre Præparater blev (den stedse alkalisk reagerende) Aske undersøgt kvalitativt og viste da at indeholde kun et meget ringe Spor af Svovlsyre, men derimod overvejende Mængder af Kalk og Fosforsyre. Selv om vi imid- lertid ville regne, at hele Askemængden kun bestod af svovlsur Magnesia, vilde dette bevirke, at Svovlmængden i Laktalbuminet vilde synke til 1,41 /0, allsaa endnu omtrent dobbelt saa meget som i Kaseinet. — I et andet Præparat af noget mindre Renhed (med 2,6 %/0 Aske) fik jeg af 0,757 gr. Substans 0,105 gr. Ba. SO,, d. e. beregnet paa askefri Substans 1,96 /0 S., eller naar al Asken regnes for svovlsur Magnesia 1,58 ”/o S. 7) Zeitschr. f. physiol. Chemie VII. p. 257 0. fr. ”) efr. Hammarsten i Zeitschr. f. physiol. Chemie X Bd. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 17 Ved sit forholdsvis høje Indhold af Svovl slutter Lakt- albuminet sig saavel til Serumalbuminet som til Ægalbuminet!), medens det skiller sig fra Kaseinet. Det ringe Indhold af Fosfor tyder ligeledes paa en Forskjel fra Kaseinet, som indeholder 0,8”/o P. De egentlige Albuminer (Serumalbumin og Ægalbumin) anses i Reglen for fosforfri. Det vil vel ogsaa være det rimeligste at betragte det i Laktalbuminet bestemte Fosfor som hidrørende fra en ringe Forurening med Fosfater. Paa Grund af Mælkens oprindelige Indhold af fosforsur Kalk og Vanskeligheden ved at fjerne disse Askebestanddele, som vi altid i kjendelig Mængde have kunnet paavise ved Stoffets Indaskning, sandsynliggjøres dette i høj Grad. Beregne vi hele Askemængden ved det nævnte rene Præparat som Ca,P, 08, ville vi finde, at 1,3"/o Aske, d: e. 13 mgr., skulle indeholde 2,6 mgr. P., medens Analysen gav 2,1 mgr. P. Dette stemmer med, at der i Asken kun kunde paavises et ringe Spor af Svovl- syre. — Det ligeledes omtalte mindre rene Præparat gav ved Analysen af 0,757 gr. Substans 0,005 gr. /Zg, P,.0, 9: 1,4 mgr. P. eller 0,16 9/0 P. I dette Tilfælde vilde de 2,6”/o 2: 20 mgr. Aske beregnede som Ca;P,0, fordre 4 mgr. P., altsaa en Del mere end Analysen gav, stemmende med at i dette Fald var den kvalitative Reaktion påa Svovlsyre i Asken kjendelig stærkere end ovenfor. Endnu skal kun bemærkes, at da samtlige kjendte fosfor- holdige Æggehvidestoffer ere Nucleoalbuminer, vilde det være at vente, at ogsaa Laktalbuminet, saafremt det indeholdt Fosfor som væsentlig .Bestanddel, maatte forholde sig som et Nucleo- albumin. Ved imidlertid at digerere en svag saltsur Opløsning af Laktalbumin med et stærkt pepsinholdigt Glycerinextrakt paa Hønsemave i Løbet af et Døgn ved 40”? C., viste der sig aldeles ingen Udskillelse af Nuclein. Sammenlignes den foreliggende Elementæranalyse med de tidligere af Musso & Menozzi og af Engling, da finder man 'y Starke. 1. ec. i8 John Sebelien. Om Mælkens Æggehvidestoffer. Musso Engling. og re PEGE PE FELTET NE EREne. Bak Sebelien. Menozzi. | norm. Mælk. | Raamælk. Cc | 58,74 | 54,25 54,68 —53 3 52,19 H 5,95 | 7,19 ae 7,18 N 15,52 14,76 | 15,48—15:2 157 S 1/55 1,33 bas 1 1.73 en betydelig Forskjel. Desværre ser jeg mig ikke i Stand til at meddele mere end den ene fuldstændige Analyse (en Kvælstof- bestemmelse efter Kjeldahls Methode paa' et noget mindre rent Præparat gav 15,66 /0 N.), men Bestemmelserne ere udførte med den størst mulige Omhu, saa at Afvigelserne fra de tidligere Analyser neppe kan søges i analytiske Fejl. Hvorvidt de høje Tal for Kulstofmængden og de lave Tal for Kvælstof- og Svovl- mængden i de ældre (indbyrdes ganske afvigende) Analyser for- uden at hidrøre fra, at det af Vallen direkte koagulerede Albumin ikke er rent Laktalbumin, ogsaa maaske kan bero paa, at det koagulerede Albumin virkelig har en anden Sammensætning end det ukoagulerede, formaar jeg ikke endnu at udtale mig om. De nævnte tre fremmede Analytikere have ved Bestemmelsen af Kulstof og Brint betjent sig af Forbrænding med Blykromat, medens jeg forbrændte med Kobberilte i Iltstrøm. Skulde der imidlertid herved være bleven dannet noget Svovlsyrling, som var bleven tilbageholdt i Absorptionsrørene i' mit Forsøg, saa maatte Afvigelsen for min Analyse netop gaa i modsat Retning. Den mulige Forskjel i elementær Sammensætning mellem Laktalbuminet i Raamælk og i normal Mælk har jeg ikke under- søgt, da Præparaterne viste sig ens i optisk Henseende, men det hindrer naturligvis ikke, at en saadan Forskjel kan existere"). Til Slutning maa jeg tillade mig at udtale min Tak til Hr. Prof. Hammarsten for den Liberalitet, hvormed han har stillet sit Laboratorium til min Raadighed, som overhovedet for den Velvillie, hvormed han har ledet. mit Arbejde. 1) I Forbindelse hermed kan jeg anføre, at jeg.i Kasein af Raamælk har fundet 15,7%/0 N., 0,73?/0 S. og 0,727/0 P., altsaa ganske overensstemmende med Kasein i normal Mælk. 19 Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Åmmoniak. Af C. Barfoed. Endskjønt der foreligger flere værdifulde Undersøgelser af de sortegraa indtil sorte Bundfald, som Kvægsølvforiltesaltene give med Ammoniak, er Spørgsmaalet, om disse Bundfald ere eller indeholde Forbindelser, som slutte sig til Kvægsølvforilte, dog ikke ved dem blevet tilstrækkelig belyst. Man anser i Alminde- lighed nøgle af dem for bestemte Forbindelser og tillægger dem derfor ogsaa Formler, som ere beregnede efter den hele Mængde Kvægsølv, som de indeholde, og man antager ligeledes i Almin- delighed, at de andre, om hvilke man ved, at de ere Blandinger, som indeholde frit Kvægsølv og Forbindelser, som slutte sig til Tveiltet, dog ogsaa indeholde Forbindelser, som slutte sig til Foriltet. Men paa den anden Side har Lefort!) allerede for 40 Aar siden meddelt, at, saa langt hans Erfaring gaar, inde- holde de alle frit Kvægsølv, eftersom de ligesom Kalibundfaldene amalgamere Guld; og idet han med Guibourt antog, at Kali- bundfaldene kun vare Blandinger af frit Kvægsølv og Kvægsølv- tveilte”), og endvidere mente, at der ikke var anden Forskjel imellem Ammoniakens og Kaliets Virkning paa Foriltesaltene 7) I et Tillæg til hans Afhandling om nogle Kvægsølvforiltesalte; Journal de pharmacie et de chimie, 1845, T.8, pg. 5. ?) At denne Antagelse er urigtig, har jeg vist i min Afhandling «Om Kvæg- sølvforiltesaltenes Natronbundfald»;. det kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Oversigter, 1883, S. 111. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhåndl. 1885. UR] PAN) C. Barfoed. end den, som finder Sted imellem dem ved Tveiltesaltene (... que 'ammoniaque ne différe de la potasse et de la soude que par action propre qu'elle exerce sur les bisels de mercure ...; d. anf. St., Side 17), har han fremsat den Anskuelse, at Kvægsølv- foriltesaltenes Ammoniakbundfald kun ere Blandinger af frit Kvægsølv og de tilsvarende Tveiltesaltes Ammoniakbundfald, at f. Ex. Forchloridets Bundfald er en Blanding af Kvægsølv og «Hvidt Præcipitat» (Mercuriammoniumchlorid), medens det ellers efter Kane anses for en Forbindelse med den empiriske Formel Hg, H,N Cl (Mercuroammoniumchlorid). Noget egentligt Bevis for, at de netop ere saadanne Blandinger, giver han dog ikke. Han støtter sig blot paa, at de, som anført, amalgamere Guld, og at de ved Udvaskning med Vand eller ved Behandling med mere Ammoniak forholde sig paa Maader, som svare til de an- tagne. Tveilteforbindelsers større eller mindre Evne til at mod- staa disse Opløsningsmidler. Det er derfor heller ikke til at undres over, at man ikke har skjænket hans Anskuelse videre Opmærksomhed"), men er vedbleven at anse Bundfaldene for at være eller at indeholde Forbindelser, som slutte sig til Foriltet. Det følgende vil dog vise, at han alligevel faar Ret, for saavidt Bundfaldene frembringes paa sædvanlig Maade, nemlig ved Til- sætning af Ammoniak indtil. fuldstændig Sønderdeling af Kvæg- sølvsaltet. Men jeg maa tilføje, at ved ufuldstændig Sønderdeling af Kvægsølvsaltet kan der, i det mindste ved det; salpetersure Salt, dannes Bundfald af en anden Beskaffenhed, og ved dem faar han ikke Ret (s. Side 24, Anm.). Jeg skal i denne Meddelelse alene omhandle Bundfald, søm dannes paa den førstnævnte Maade, altsaa ved Tilsætning af AÅmmoniak i Overskud. — Forinden jeg omtaler dem' enkeltvis, skal jeg give nogle Oplysninger om dem i Almindelighed. 1) Exempelvis kan anføres, at, medens Berzelius i Årsberåttelse for 1846, S. 186, giver et ret udførligt Uddrag af hans ovennævnte Afhandling om de ublandede Kvægsølvforiltesalte, forbigaar han aldeles, hvad der i Til- læget til den er meddelt om Ammoniakbundfaldene. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 21 Jeg skal da først i al Korthed bemærke, at Leforts Angi- velse af, at de indeholde frit Kvægsølv, er rigtig. Jeg har i den Henseende undersøgt flere af dem, nemlig dem, som dannes af det salpetersure, svovlsure, oxalsure og æddikesure Salt samt df Forchloridet og Forbromidet, og idet jeg i et og alt er gaaet frem paa de Maader, som jeg har beskrevet i min ovennævnte Afhandling om Natronbundfaldet, S. 113 og S. 132, og derfor ikke skal gjentage her, har jeg fundet, at de alle i ganske frisk Tilstand strax og stærkt amalgamere et Blik af rent Guld, og at de, anbragte under en Klokke ved Siden af en Skaal med Guldchlorid, ved almindelig Temperatur afgive Kvægsølvdampe, som snart reducere Guldchloridet. Men. hvad jeg skal omtale nærmere, er et andet, for det foreliggende Spørgsmaal overmaade vigtigt Forhold, som de ud- vise ved Henliggen i aaben Luft, saavel i Mørke som i Lys og saavel ved almindelig Temperatur som ved 100%. De miste nemlig da den sorte eller sortegraa Farve,-som de have i frisk bundfældet eller tørret Tilstand, og blive efter nogen Tids Forløb graalighvide, gullighvide indtil ganske hvide. Forandringen fore- gaar i det hele under de samme Omstændigheder som ved Natronbundfaldet (det anf. St., Side 119 0. flg.), og jeg bemærkede "den ogsaa her for første Gang ved nogle Fnug af Forchloridets Bundfald, som ved dets Udvaskning under Afhelding vare blevne siddende paa Glasset og næste Dag vare hvide, skjønt alt Chlor- ammonium var vasket bort. Den stemmer, som det ses, ikke blot med, at Bundfaldene ere Blandinger, som indeholde frit, altsaa ligefrem fordampeligt Kvægsølv, men den peger ogsaa hen paa, at de vistnok ere saadanne Blandinger, såm Lefort ansaa dem for. For at komme til Kundskab derom, har jeg underkastet nogle af dem og især saadanne, for hvilke der fore- ligger tidligere Analyser, hvormed jeg kunde sammenholde mine Resultater, en nærmere Undersøgelse efter de samme Frem- gangsmaader, som jeg har anvendt ved Natronbundfaldet. Jeg forudskikker en Gang for alle den Bemærkning, at, hvor Bund- + (40) (0) C. Barfoed. faldene skulde vejes, bleve de i' blot udvasket Tilstand tyndt udstrøgne paa vejede Glasplader, derefter tørrede over Svovlsyre 0o.s.v. Efter Udsættelse for Luften, indtil de vare blevne hvide eller lyse, bleve de, for saavidt Forsøgene anstilledes ved al- mindelig Temperatur, atter henlagte over Svovlsyre, inden de vejedes 0. s. v. Til de enkelte Forsøg er i Reglen anvendt et Par Decigram. Mere kan man ikke godt anvende, da Forsøgene ellers let kunne mislykkes, idet der ved et for tykt Lag hist og her forbliver mørke Pletter af ufuldstændigt forandret Bundfald. Dertil kommer, at Forsøgene blive meget langvarige, naar Laget er noget tykt; de kunne endda vare længe — indtil flere Maa- neder —, naar de anstilles ved almindelig Temperatur. Men en saadan Stofmængde er ogsaa stor nok, efterdi Vægttabene, hvorom det, som det nedenfor vil ses, især drejer sig, i Reglen udgjøre over 40 pCt. Ved blot qvalitative Forsøg, hvor der ikke som ved Vejningerne behøves at tages Hensyn til Pladernes Størrelse, kan selvfølgelig anvendes meget mere; Bundfaldet maa kun være ganske tyndt udstrøget. Salpetersurt Kvægsølvforiltes Ammoniakbundfald. Til de .efterfølgende Forsøg blev dette Bundfald fremstillet af en fortyndet, svagt sur Opløsning af salpetersurt Kvægsølvforilte og fortyndet Ammoniak i yderst ringe Overskud. Efter Udvask- ningen blev det prøvet med Eddikesyre; det opløste sig deri paa ganske lidt Kvægsølv nær. Dets Farve var sortegraa. Tyndt udstrøget paa en Glasplade og henlagt til Tørring 0.s.v. i aaben Luft, antager et saadant Bundfald ved almindelig Temperatur i Løbet af nogle Dage eller Uger, alt eftersom det danner et mere eller mindre tyndt Lag, en ren, næsten blæn- dende hvid Farve, og henlagt paa samme Maade i et ventileret Rum i Dampapparatet ved 100?P, bliver det i Løbet af nogle Timer ligeledes hvidt, dog gjerne med et svagt gulagtigt Skær, især der, hvor det ligger lidt tykkere, Om,Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 23 Den hvide Rest, som Bundfaldet saaledes efterlader, stem- mer i sine almindelige Egenskaber overens med de hvide For- bindelser, som salpetersurt Kvægsølvtveilte frembringer ved Til- sætning af Ammoniak. Den udvikler Ammoniak ved Opvarmning med stærkt Kali. Den opløses i Varmen af Eddikesyre under Dannelse af Kvægsølvtveiltesalte, og dette Forhold fortjener særlig Opmærksomhed af Hensyn til, åt det oprindelige Bund- fald ogsaa er opløseligt i denne Syre. Thi eftersom Kvægsølv- tveiltesalte kunne optage frit Kvægsølv og dermed frembringe Foriltesalte — hvilket selvfølgelig sker desto lettere, jo mere fint fordelt Kvægsølvet er (jvfr. «Om Natronbundfaldet», Side 117 og 118) —, er det klart, at den Omstændighed, at det oprindelige, sorte Bundfald kan opløses af Eddikesyre, og at den derved dan- nede Opløsning indeholder Kvægsølvforilte, ikke vil kunne anføres som Bevis for, at det ikke indeholder en betydelig Mængde frit Kvægsølv, eller for, at det fra først af indeholder Forilte under "en eller anden Form. Det samme gjælder om andre Bundfald, som dannes af salpetersurt Kvægsølvforilte og Ammoniak i andre Forhold end det ovenfor anvendte. Ved Bestemmelsen af, hvor stort et Vægttab Bundfaldet led ved at henligge ved 100? i et mørkt, ventileret Rum, indtil det var hvidt, fandt jeg i tre Tilfælde 43,0 pCt., 43,4 pCt. og 43,9 pCt., altsaa i Gjennemsnit 43,4 pCt. Dette Vægttab er saa stort, som det skal være, naar den hvide Rest antages at være den Forbindelse, som dannes ved Tilsætning åf Ammoniak uden kjendeligt Overskud til en fortyndet, kold og kun svagt sur Opløsning af salpetersurt Kvægsølvtveilte, altsaa under de samme Omstændigheder, hvorunder det her anvendte Bundfald blev fremstillet af Foriltesaltet. Det hvide Bundfald, som dannes derved, har efter Mitscherlich og Kane en Sammensætning, som svarer til Hg N, H,.2Hg0.N,0., eller efter Carey Lea, med Tillæg af H, O, til 3Hg0.N, H,.N,0,, og det vil altsaa være blandet med 3/Hg, naar det er fremkommet ved Sønder- 24 C. Barfoed. deling af 3H9,0,N,0, W. Nu er Tallet for samme Bundfald 712 eller 790, og lægges hertil for det frie Kvægsølv 600, haves 1372. eller 1390 for Blandingen, og Vægttabet, som denne maa lide ved det frie Kvægsølvs Bortdampning, bliver da 43,7 pCt. eller 43,2 pCt., altsaa hvad Forsøgene have givet. Imidlertid gives der, som bekjendt, flere andre Produkter af salpetersurt Kvægsølvtveilte og Ammoniak, og der kan maaske ogsaa dannes noget deraf ved en Lejlighed som denne, men påa Mængden af frit Kvægsølv, som Foriltesaltets Bundfald kommer til at inde- holde, kan det kun gjøre en ringe Forskjel. Saaledes vilde en Blanding af Forbindelsen HgN, H,.3Hg0.N,0, og 4Hg, som kunde fremkomme ved Sønderdeling af 4H9,0,N,0.5, indeholde 89,4 pCt. Kvægsølv og deraf Halvdelen altsaa 44,7 pCt. i fri Tilstand. At det mørke Ammoniakbundfald ikke lider anden Foran- dring i.aaben Luft ved 100” end ved almindelig Temperatur, eller i Lyset end i Mørke, og saaledes maa være en Blanding af den anførte Beskaffenhed, fremgaar af følgende Forsøg, ved hvilke det blev fordelt paa fire Glasplader og udsat for Luften paa den nedenfor for hvert især angivne Maade, a—d, indtil dets Farve og Vægt ikke mere forandrede sig. Nemlig: 1) Det vil bemærkes, at dette Blandingsforhold ogsaa svarer til den Sam- mensætning, som i tidligere Tid jævnlig blev tillagt «Hahnemanns Kvægsølv”: 3Hg,0.N,H,.N,0;. Jeg skal ikke her omtale dette Præ- parat nærmere, efterdi det skal fremstilles ved ufuldstændig Bund- fældning, og jeg har til Hensigt at undersøge Produkterne deraf nærmere, end jeg hidtil har havt Lejlighed til; men jeg vil dog meddele, hvad jeg allerede har erfaret, at nemlig det sorte Bundfald, som Kane har frem- stillet ved kun at tilsætte en Fjerdedel af den til fuldstændig Bundfæld- ning nødvendige Mængde Ammoniak, og som han anser for en bestemt Forbindelse med Sammensætningen N, H,.N,0;.2Hg,0 og for den sær- egne Bestanddel af «Hahnemanns Kvægsølv» (Annales de chimie et de phy- sique, T. 72, pg. 262), ogsaa er en Blanding, som indeholder frit Kvæg sølv i -anselig Mængde, men dog forbliver sort under lang Henliggen i Luften, og altsaa er væsentlig forskjelligt fra de ovenfor omhandlede Bundfald, som blive hvide ved Kvægsølvets Fordampning. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 95 . Henlaa i et mørkt, ventileret Rum ved 100? i omtrent syv Timer. Det var da hvidt og havde tabt 43,4 pCt. i Vægt, og' det tabte ikke mere ved ny Henliggen i 24 Timer ved samme Varme. ” Henlaa i aaben Luft ved almindelig Temperatur og i frit Daglys (ikke Solskin). Efter otte Uger var det hvidt og havde da tabt 42,6 pCt. i Vægt. . Henlaa ved almindelig Temperatur i et mørkt Skab, hvis Dør for Luftskiftets Skyld af og til stod lidt aaben om Natten. Efter ti Ugers Forløb var det hvidt og havde da tabt 43,3 pCt. i Vægt. . Blev anbragt i et 3 Litr. Glas med Glasprop, hvilket stilledes "i samme Skab som det forrige, Cc, altsaa i Mørke.” Det skiftede ikke Farve og led aldeles ingen Vægtforandring i de ti Uger, hvori hin var bleven hvid. Glasset blev derpaa flyttet fra det mørke Rum ud i Værelset til frit Daglys (ikke Solskin), altsaa ligesom ved b.' Bundfaldet forblev fremdeles ligesaa "mørkt 'som før, og efter fem Ugers Henstand havde det heller ikke endnu lidt den mindste Vægtforandring. Derpaa, altsaa efter ialt femten Ugers Forløb, blev der heldt Guldchlorid i Glasset, saa at dets Bund var dækket: deraf. Det varede da kun 'et Par Timer, inden Guldet begyndte at reduceres, og kun et Par Dage, inden det mørke Lag paa Pladen begyndte at blive hvidt i Kanterne;" thi nu kunde det frie Kvægsølv vedblivende fordampe, 'idet de alt dannede "Dampe, som mættede Luften i Glasset, bleve indsugede af Guldchloridet (se «Om Natronbundfaldet», S. 130). TIT Løbet af en, to og tre Maaneder tabte Bundfaldet da ogsaa 20 pCt., 32 pCt. og 40 pCt., og da det efter halvfjerde Maaneds Forløb var blevet - ganske hvidt, paa et Par graalige, temmelig skarpt begrænsede Smaapletter nær, hvor det sikkert: har ligget lidt for tykt, og det ikke led noget yderligere Vægttab ved ny Henstand, havde det tabt 40,5 pCt. i Vægt. Til Sammenligning blev det reducerede Guld samlet og bestemt; beregnet deraf (se 26 C. Barfoed. Om Natronbundfaldet», S. 132), skulde det foørdampede Kvægsølv have udgjort 40,38 pCt. Det her anførte viser, at Bundfaldet, som salpetersurt Kvægsølvforilte giver med Ammoniak i ringe Overskud, ikke skylder sin sortegraa Farve til en eller anden Forbindelse, som slutter sig til Kvægsølvforilte, men alene til frit Kvægsølv, og at dets anden Blandingsdel er ganske hvid og slutter. sig til Kvægsølvtveilte. Dette i Forening med, at Bundfaldet under Omstændigheder, hvor det ikke kan antages at lide en chemisk Sønderdeling, afgiver over 40 pCt. Kvægsølv i fri Tilstand, be- rettiger til at antage, at ved Foriltesaltets Bundfældning med Ammoniak udskilles den halve Mængde af dets Kvægsølv i fri Tilstand. Om dette sidste, at Kvægsølvet antages under Foriltesaltets Bundfældning at dele sig i to lige store Dele, hvoraf den ene bliver fri, medens den anden forbliver bunden, maa jeg tilføje et Par Ord, men jeg vil forresten senere komme tilbage dertil, eftersom der er et og andet, som trænger til en nærmere For- klaring (Side 32 og 41). Det vil nemlig bemærkes, åt Vægttabet, som vedkommende Bundfald lider ved Udsættelse for Luften, som oftest ligger lidt under Halvdelen af hvad Bundfaldet inde- holder af. Kvægsølv, og da den hvide Forbindelse, som bliver tilbage, følgelig maa indeholde lidt over Halvdelen, kån det synes, at Delingen ikke er foregaaet efter lige store Tal. Afvigelsen derfra er nu vel kun lille, men jeg maa tilføje, at den i Reglen falder noget større ud, naar det oprindelige Bundfalds Kvæg- sølvmængde sammenholdes, ikke som her med Vægttabet, men med den hvide Rests Kvægsølvindhold. Som Exempel derpaa kan anføres, at et af de ovennævnte Bundfald, som ved Hen- liggen ved 100? efterlod 57 pCt. hvid Rest, altsaa tabte 43 pCt., indeholdt 88 pCt. Kvægsølv"), og at den hvide Rest indeholdt 1) Kvægsølvet er her og andensteds i denne Undersøgelse bestemt som Svovlkvægsølv. Stoffet blev nemlig opløst i Saltsyre med Tilsætning af Chlorvand, hvor det var nødvendigt, og Opløsningen blev derefter ind- Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 2 —] 81,7 pCt. Kvægsølv. Dette giver, at af de 88 Vægtdele Kvægsølv vare 46,6 tilbage i den hvide Rest, og følgelig kun 41,4 for- dampede. Men denne Forskjel imellem Mængden af det for- dampede og det ikke fordampede Kvægsølv kan godt førliges med Antagelsen af, at det friske Bundfald indeholder lige saa meget frit som bundet Kvægsølv. Forskjellen kan nemlig for det første skyldes, at det oprindelige Bundfald, om end tyndt udstrøget paa Glaspladen, dog hist og her har ligget for tæt, til at alt det frie Kvægsølv kunde fordampe, og for det andet og væsentligt, at i Mellemtiden fra Bundfaldet blev dannet, indtil det blev hvidt eller lyst, bave dets to her saa fint fordelte Blan- dingsdele indvirket paa hinanden, saa at lidt af det frie Kvæg- sølv er gaaet over i bunden "Tilstand, paa lignende Maade som naar det ellers, det være sig ad vaad Vej eller ved stærkere Varme, paavirkes af Kvægsølvtveiltesalte; thi at sligt virkelig kan finde Sted ved tørre Blandinger af den her foreliggende Art, og ikke blot ved 100, men ogsaa ved almindelig Temperatur, naar de staa saa længe hen som her, fremgaar af de nedenfor Side 32 0. fig. omtalte Forsøg. Svovlsurt Kvægsølvforiltes Åmmoniakbundfald. Til dette Bundfalds Fremstilling har jeg anvendt frisk til- beredt og blot udvasket svovlsurt Kvægsølvforilte, fremstillet af salpetersurt Kvægsølvforilte ved Tilsætning af fortyndet Svovlsyre. Det blev sønderdelt med Ammoniak i Overskud, og det nye Bundfald blev udvasket fuldstændigt ved Afhelding. Ved at udsættes for Luften forholder dette Bundfald sig påa lignende Måade som det foregaaende. Udbredt paa en dampet i Vandbad til Tørhed. Det tørre Salt blev derpaa opløst i Vand, "og Opløsningen bundfældet med Svovlbrinte. Efter kort Henstand blev Bundfaldet samlet paa et Filter, der var udvasket med Saltsyre og Vand, tørret ved 1009 og vejet, og efter fuldstændig Udvaskning blev det hele atter tørret ved 100? indtil konstant Vægt. 98 C. Barfoed. Glasplade, antager det saaledes ved 100? i Løbet af nogle Timer en graalighvid eller, naar Laget er ganske tyndt, saa godt som hvid Farve, og paa samme Maade forholder det sig, baade i Lys og i Mørke, naar det henligger nogle Uger i aaben Luft ved almindelig Temperatur. Den hvide Forbindelse, som saa- ledes bliver tilbage, udvikler rigelig Ammoniak ved Opvarmning med stærkt Kali, og "den opløses af fortyndet Saltsyre uden at efterlade mere end nogle faa Fnug af Kvægsølvforchlorid,' der sikkert skyldes Spor af det oprindelige Bundfald, som har været tæt omsluttet af den hvide Rest (jvfr. S.27)/: Jeg fandt, at Bundfaldet fra én Fremstilling, hvor der kun var anvendt. et ganske svagt Overskud af Ammoniak, led et Vægttab ved 100? af 43 pCt. og ved almindelig Temperatur af 41,9 pCt., og "fra en anden Fremstilling, hvor der var anvendt lidt mere Ammoniak, et Vægttab ved 100” af 42,4 pCt. Dette er ikke langt; fra, hvad det skal være, maar den halve Mængde af Kvægsølvet er: fri og altsaa kan fordampe. Efter Kane maa Ammoniakbundfaldet nemlig nærmest antages at håve en Sammensætning; som svarer til 3/9, O. SO,. Hg,N,H,"), og dermed' stemmer .ogsåa en Analyse, som jeg har foretaget af det med Hensyn til dets Ind- hold af Kvægsølv og Svovlsyre; jeg fandt nemlig 90,8 pCt. Kvæg- sølv og 4,7 pCt. Svovlsyre, og Formlen forlanger 90,9 pCt. og 1) Kane fandt vel i et Par Tilfælde,;at omtfent Halvdelen, .og ikke som her de tre Fjerdedele, af det svovlsure Kvægsølvforiltes Svovlsyre var traadt over til Ammoniaken, og han fremsætter derfor den Formodning, at der maaske ogsaa kan dannes: et Produkt med Sammensætningen Hg,0.S0,.Hg,N,H, (Annales de chimie et de physique,. 1839, T. 72, pg. 235). Denne Formel forlanger imidlertid 86,2 pCt. Kvægsølv og 8,6 pCt. Svovlsyre, og sættes den af samme Grund som ovenfor = 2Hg + Hg90.S0,.Hg9N,H,, vilde Vægttabet, som Bundfaldet lider ved det frie Kvægsølvs Fordampning, vel stemme meget godt med det ovenfor fundne, men den tilbageblivende Forbindelse skulde da indeholde 15,2 pCt. Svovl- syre i Stedet for' 8,2 pCt., som Analysen gav mig (s. ovfr. i Textens Fort- sættelse). Forøvrigt fortjener det at anmærkes, at Kane tror, at Bund- faldets forskjellige Sammensætning beror paa, at der ved Ammoniakens Indvirkning dannes en vis Mængde Tveiltesalt (1. c.). Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 99 4,5 pCt. Halvdelen af Kvægsølvet er altsaa 45,45 pCt. Udsondres nu 4/g af Formlen, bliver denne =—= 4Hg + 3Hg0.8S0,. Hg N,H,, og det sidste Led deraf skal da være Udtryk for den hvide Rest, som bliver tilbage, naar de 4//g ere fordampede; men det er efter Kane netop Formlen for det Produkt, som Ammoniak " giver med svovlsurt Kvægsølvtveilte, hans saakaldte «Ammoniakturpeth». Dermed stemmer ogsaa en Analyse, som jeg har "foretaget af den hvide Rest, som Bundfaldet efterlod ved 1009; jeg fandt, at den indeholdt 84 pCt. Kvægsølv og 8,2 pCt. Svovlsyre, og den anførte Formel forlanger 83,3 pCt. Kvægsølv og 8,3 pCt. Svovlsyre. Forøvrigt maa den samme Bemærkning gjøres her som ved det salpetersure Salt, at, naar der blot ses paa, hvad Analysen af Bundfaldet paa.det senere Tidspunkt har givet, kan det synes, at Kvægsølvets Deling under Bundfældningen ikke er foregaaet efter ligestore Tal. F, Ex., ved det ovennævnte Bundfald, som indeholdt 90,8 pCt. Kvægsølv og ved 100” led et Vægttab af 43 pCt., altsaa efterlod 57 pCt. hvid Rest, vil ifølge den med- delte Analyse Forholdet imellem det fordampede og det ikke fordampede Ikvægsølv være som 42,9:47,9, altsaa med en Af- vigelse af 2,5 til begge Sider af Halvdelen 45,4. Men denne Forskjel kan efter alt, hvad jeg har oplyst, neppe fremkalde Tvivl om, at det friske Bundfald er en Blanding, som indeholder lige saa meget frit som bundet Kvægsølv (jvfr. Side 26 og 27). Kvægsølvforchloridets Ammoniakbundfald. Til de efterfølgende Forsøg har jeg fremstillet dette Bund- fald af Forchloridet i bundfældet og blot udvasket Tilstand. Det blev udrørt med en ret rigelig Mængde Vand og sønderdelt ved Ammoniak i Overskud, og det nye Bundfald blev derefter ud- vasket fuldstændigt ved Afhelding. Udbredes dette Bundfald i frisk fremstillet, blot udvasket Tilstand ganske tyndt paa en Glasplade, og henlægges det saa- 30 C. Barfoed. ledes i aaben Luft ved almindelig: Temperatur, begynder det i Løbet af et Par Dage at antage en hvid eller graalighvid Farve. Ganske som der ved Natronbundfaldet dannes et gult Bælte udenom det mørke Lag, dannes der her et hvidt, som efter- haanden breder sig videre indefter, medens det frie Kvægsølv fordamper. Laget maa dog være overmaade tyndt for at blive ganske hvidt; i modsat Fald faar det en graalig Tone, hist og her maaske endog med noget mørkere Smaapletter. Ved læn- gere Henliggen afløses det graalige Skær stundom af et gulagtigt. Den hvide Rest forholder sig som «Hvidt Præcipitat» (Mercuri- ammoniumchlorid), bl. a. deri, at den ikke smelter ved Ophed- ning i tør Tilstand, at den udvikler Ammoniak ved Opvarmning med Kali, at den opløses af kold, fortyndet Saltsyre og af sal- petersur Ammoniak med lidt fri Ammoniak, 0. s. v. — Ved noget forhøjet Varme skifter det oprindelige Bundfald selvfølgelig hur- tigere Farve, eftersom det frie Kvægsølv da lettere kan fordampe. Tyndt udstrøget paa en Glasplade, kan det saaledes ved omtrent 50? blive hvidt eller graalighvidt i Løbet af en Dag, og ved 100? gaar den mørke Farve snart bort. Ved denne Temperatur faar Resten imidlertid ikke en hvid, men en lysegul Farve, som nærmest kan kaldes lys svovlgul eller citrongul, ganske som den, en ligefrem tilberedt Blanding af Kvægsølv og «Hvidt Præcipitat» antager under de samme Omstændigheder (se nærmere Side 34). Kane”) angiver, at Bundfaldet, hvilket ogsaa han havde frem- stillet ved Overskud, ja endog ved stort Overskud, af Ammoniak, ikke lider nogen Forandring ved at være udsat for Luften, og at det heller ikke forandrer Farve eller Vægt ved i en Platin- digel at udsættes et Par Timer for 82”? (180? F.). Dette er ganske vist en Fejltagelse, dog af det Slags, som let kan ske; den kan, i det mindste hvad Farven angaar, forklares ved, at han i det første Tilfælde har ladet Bundfaldet ligge som en samlet Masse og ikke tyndt udbredt i tilstrækkelig lang Tid, og at han i det 1) Poggendorff, Annalen der Physik und Chemie, 1837, Bd. 42, S. 380. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 31 sidste Tilfælde har anvendt en Digel, altsaa et forholdsvis dybt, maaske endog lukket Redskab, hvor Kvægsølvet ikke har havt fri Lejlighed til at fordampe i den korte Tid, hans Forsøg stod påå. Ogsaa jeg har set, at Bundfaldet ved Henstand i et aabent Prøveglas ved 100” for Størstedelen beholdt den mørke Farve i flere Dage og kun blev lyst i den allerøverste Del. Under saa- danne Omstændigheder damper Kvægsølv overhovedet ikke let bort. Men ved to Forsøg, hvor Bundfald fra forskjellige Frem- stillinger vare tyndt udstrøgne påa Glasplader og henlaa i et Par Timer i et mørkt, ventileret Rum ved 100?, indtil de vare blevne gule og ikke tabte mere i Vægt, fandt jeg i det ene Til- fælde et Vægttab af 41,6 pCt. og i det andet af 41,8 pCt., d.e., ikke langt fra, hvad det skal være, naar Halvdelen af Kvægsølvet antages at være fri og;at fordampe, nemlig 44,3 pCt. (Hg, H, NC! — Hg + Hg H,NC!l, eller: 451,5 Vægtdele Bundfald indeholde 200 Vægtdele frit Kvægsølv). Den svovlgule Rest, som faas ved 100?, opløses ikke ganske af fortyndet Saltsyre, men efter- lader lidt Kvægsølvforchlorid, hvilket ogsaa er Tilfældet med en forud tilberedt Blanding af Kvægsølv og «Hvidt Præcipitat», som er bleven gul ved 100”? (s. S. 30 og S. 34). At Vægttabet ved disse Forsøg ikke er en Følge af, at den anvendte Varme har fremkaldt en Sønderdeling af den Forbin- delse, som man efter Kane 0. fl. hidtil har anset Bundfaldet for, fremgaar deraf, at det ogsaa indtræder ved almindelig Tem- peratur. Jeg lod en Del af det samme Bundfald, som tabte 41,6 pCt. ved 1007, tyndt udstrøget paa en Glasplade, henligge ligefrem i aaben Luft og i Halvmørke. Efter henved fire Ugers Forløb, i hvilken Tid det først omgaves af et graalighvidt Bælte og senere blev hvidt overalt med et gulagtigt Skær, havde det tabt 41,6 pCt., altsaa lige saa meget som ved 100%. — Det er indlysende, at saa stort et Vægttab ikke kan fremkomme uden ved fordampet Kvægsølv, eftersom Bundfaldets elementære Sam- mensætning svarer til /g, /, NCI, og det turde efter alt, hvad jeg har meddelt i det foregaaende, næsten være overflødigt at 32 C. Barfoed. bemærke, at Bundfaldets Farveforandring holder Skridt med dets Vægttab, og dette med Kvægsølvets Fordampning, som let kan følges, naar en Glasplade med det tyndt udbredte Bundfald an- bringes i et rummeligt Glas med Guldchlorid paa Bunden (jvfrsxsr 255; Af det her meddelte fremgaar, at Produktet af Kvægsølv- forchlorid med Ammoniak i Overskud, hvilket fremfor noget andet af Kvægsølvforiltesaltenes Ammoniakbundfald hidtil har været anset for en bestemt Forbindelse, ikkun er en Blanding af Hg med HgH,NCl. I Der er dog et Par Spørgsmaal, som knytte sig hertil og behøve en nærmere Forklaring. Naar Bundfaldet nemlig kun er en saadan Blanding, hvorfor har da Resten, som det efter- lader ved Udsættelse for Luften ved almindelig Temperatur, ikke altid Mercuriammoniumchloridets ren hvide Farve, men stundom en gulagtig (S. 30)? og hvorfor udgjør samme Rest lidt mere, end den efter Beregningen egentlig: skulde (S. 31)? Svaret derpaa er: fordi under Bundfaldets Henliggen det frie Kvægsølv og Mercuriammoniumchloridet indvirke paa hinanden og danne nye Produkter, hvoriblandt en gul Forbindelse og Kvægsølvfor- chlorid. At dette finder Sted, og at der altsaa ikke er Grund til at antage, at Bundfaldet fra først af indeholder andre Be- standdele end de to nævnte, fremgaar af følgende 'Forsøg: Jeg sammenrev i en Porcellænmorter rent Kvægsølv og «Hvidt Præ- cipitat», som var fremstillet paa sædvanlig Maade, omhyggeligt udvasket og tørret ved almindelig Temperatur, og lod Blandingen henstaa i Halvmørke under en løst sluttende Klokke. I Løbet af fem Uger, i hvilken Tid den af og til blev udrevet påany, antog den efterhaanden en mere og mere fremtrædende grønlig- gul Tone. Den blev derpaa udrevet med Vand, og ved Slem- ning delt i en lettere og lysere Del og en mørkere, som endnu indeholdt nogle smaa Kvægsølvkugler. Det overslemmede havde efter Afsætning en ret ren grønliggul Farve, dog med et noget graaligt Skær, som kunde antages at skyldes lidt fint fordelt Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 33 Kvægsølv. Under dets Henliggen i aaben Luft ved almindelig Temperatur tabte det graalige Skær sig lidt efter lidt, idet det frie Kvægsølv fordampede; Pulverets Farve blev derved renere, og efter sex Ugers Forløb, i hvilken Tid det tabte 12,5 pCt., var det smukt gult. Altsaa: at Kvægsølvforchloridets sorte Ammoniakbundfald . ved Udsættelse. for Luften ved almindelig Temperatur kan efterlade en Rest med ét gulagtigt Skær, staar ikke i Strid med Antagelsen af, at det fra først af er en Blan- ding af Kvægsølv og det hvide Mercuriammoniumchlorid, og det indses let, at det kun kan efterlade en ganske hvid Rest der, hvor det:er saa tyndt udstrøget, at Kvægsølvet uhindret kan fordampe (S.… 30): — /Til Oplysning om det andet Spørgs- maåal lod jeg det gule Pulver, der havde tabt 12,5 pCt. i Vægt, fremdeles henstaa tyndt udbredt i aaben Luft ved" almindelig Temperatur og skyttet mod Lyset, og da dets Vægt under disse Omstændigheder holdt sig uforandret i tre Maaneder, kunde det anses for ikke at indeholde mere frit Kvægsølv og saaledes at være fuldkommen forberedt til den følgende Prøve, der nær- mest skulde gaa ud paa Paavisningen af Kvægsølvforchlorid, men vilde være betydningsløs ved Tilstedeværelsen af frit Kvæg- sølv, efterdi dette vilde give. Anledning til Dannelsen af For- chlorid af det med Sikkerhed tilstedeværende Tvechlorid. Prøven bestod nu deri, at det. gule Pulver blev overgydt med temmelig svag. Saltsyre (Vf. 1,035) og: hensat ved almindelig Temperatur under: jævnlig Omrystning. I Løbet af et Par Timer tabte den gule Farve sig, og der opløste sig en Del, men der blev ogsaa: en hvid Rest i ret anselig Mængde tilbage. Opløsningen gav" efter Filtration hvidt Bundfald med Natron, og Blandingen ud- viklede ved Opvarmning med Svovlnatrium Ammoniak ; med Jodkalium gav den rødt Bundfald o.s.v.; den forholdt sig alt- saa som en Opløsning af Mercuriammoniumchlorid. Den hvide, uopløste; Rest. derimod farvedes efter Udvaskning sort af Natron, ligesaa af Ammoniak, og antog en gulgrøn Farve ved Jodkalium; den forholdt sig altsaa som Kvægsølvforchlorid. Altsaa: i en af 34 C. Barfoed. Kvægsølv og Mercuriammoniumchlorid tilberedt Blanding gaar noget af det frie Kvægsølv over i bunden Form, navnlig som Kvægsølvforchlorid, og det er derefter klart, at det ogsaa er det frie Kvægsølv i Kvægsølvforchloridets sorte Ammoniakbund- fald, som giver Anledning til, at der ved Bundfaldets Henliggen i aaben Luft dannes noget Kvægsølvforchlorid, og at Bundfaldets Vægttab følgelig maa blive lidt mindre, end hvad der svarer til Halvdelen af dets hele Indhold af Kvægsølv (S. 31, jvfr. S. 27). Den samme Forandring, som en saadan Blanding lider ved almindelig Temperatur, lider den ogsåa i Varmen, kun meget hurtigere. Ved Henstand i et ventileret Rum ved 100? mistede en Del af det ovennævnte grønliggule Pulver (S. 32, nederst) snart det graalige Skær, og efter 24 Timers Forløb var det lyst citrongult (jvfr. S..30, Linie 21) og forholdt sig derefter mod kold, fortyndet Saltsyre som det foregaaende (jvfr. S. 31, Linie 18). Hvad for en bestemt Forbindelse det saaledes dannede gule Produkt er, vil ved en Blanding som den her foreliggende, der tillige indeholder Kvægsølvforchlorid og vel ogsaa endel uforandret Mercuriammoniumchlorid, være vanskeligt at afgjøre, men derpaa kommer det just heller ikke an her. Det ligger nærmest at anse den for /g H2 NCl. Hg 0; og hvad Maaden angaar, bvorpaa den kan tænkes dannet, da maa derved ogsaa tages Hensyn til, at der samtidigt dannes ikke blot, som anført, Kvægsølvforchlorid, men ogsaa fri Ammoniak. . At der dannes Ammoniak, kan man let- overtyde sig om, nemlig ved i en Porcellænmorter at udrive Kvægsølv med Mercuriammoniumchlorid og dække Morteren med en Glasplade, paa hvis nedad vendte Side et vaadt Curcumapa- pir el. 1. er hæftet; det varer da kun 10—15 Minuter, inden den alkaliske Reaktion træder frem. Paa samme Maade forhol- der sig ogsaa Kvægsølvforchloridets sorte Ammoniakbundfald; an- bragt i halvtør Tilstand i en Skaal med Glasplade 0. s.v., giver ogsaa det alkalisk Reaktion, — nyt Vidnesbyrd for, at det er en Blanding af samme Slags. Imidlertid er den i begge Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 35 disse Blandinger indtrædende Ammoniakudvikling kjendeligt sva- gere end den, som finder Sted ved en Blanding af Kvægsølv og Chlorammonium, hvorom nærmere nedenfor, S. 40 og 41. Efter det her anførte kan man nu forestille sig, at Reaktionen fore- gaar i to Afsnit, saaledes nemlig, at der først af 2H/9H,NC! og: H, O dannes Hg H, N Cl. Hg O og NH, Cl (altsaa paa samme Maade, som naar efter Kane »Hvidt Præcipitat« koges med Vand, indtil det er gult), og dernæst, at det dannede Chloram- monium indvirker paa det frie Kvægsølv (s. derom S. 41, Anm.), — eller, at den under ét foregaar efter 2H9—4HgH2NCI— H, 0 + O0— Hg, Cl, + 2(Hg H, N Cl. Hg 0)+ 2NH,… Hvis det "gule Produkt har den her antagne Sammensætning, og Omsæt- ningen foregaar som her anført, udgjør Vandet og Ilten, som optages af Luften, netop lige saameget som Ammoniaken, der - gaar bort. Til foranstaaende Meddelelse om Kvægsølvforchloridets Am- moniakbundfald knytter jeg en anden om det saakaldte Kvægsølvehlorire-Åmmoniak, som er fremstillet af H. Rose!) ved Indvirkning af tør Ammo- niak paa tørt Kvægsølvforchlorid, og hvis elementære Sammen- sætning efter ham er Hg, C/, N, H,. Min Undersøgelse af dette Produkt har ført til, at det er det samme som Ammoniakbund- faldet, kun med den Forskjel, at det tillige indeholder Chloram- monium. Ligesom Rose har jeg til dets Fremstilling anvendt Kvæg- 1)-Hans Meddelelse derom findes S. 158 i hans Afhandling: Uber die Ver- bindungen des Ammoniaks mit wasserfreien Salzen; Poggendorff, Annalen der Physik und Chemie, 1830, Bd. 20, S. 147—164. Oversigt over d K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 3 36 i C. Barfoed. sølvforchlorid, der var tilberedt ad vaad Vej. Det blev tørret ved 100? og vejet i det samme Rør, i hvilket det siden efter skulde udsættes for Ammoniaken. Til de enkelte Forsøg blev hver Gang anvendt omtrent halvandet Gram, eller omtrent lige saameget som Rose brugte. Røret blev derpaa forbundet ved den ene Ende med Tørringsapparatet for Ammoniaken og ved den anden med et U-Rør med Kalihydrat til Beskyttelse mod den atmosfæriske Lufts Fugtighed. Ammoniaken blev udviklet af Chlorammonium og Kalkhydrat og gik først gjennem et Lie- bigs Kuglerør med lidt Ammoniakvand (for at der kunde hol- des Øje med Luftudviklingen), derfra gjennenr et opretstaaende Glas med brændt Kalk og atter derfra gjennem flere U-formige Kalirør af anselig Vidde og en samlet Længde af over en Meter, forinden den traadte ind i Røret med Forchloridet. Udviklin- gen blev ledet saaledes, at der hvert Sekund gik et Par Smaa- bobler Luft gjennem Vædsken i Kuglerøret, og fortsat i indtil ti Timer. Det sidste af Kalirørene havde da kun vundet halv- andet Mgrm. i Vægt. Forchloridet blev vel snart farvet, men da det ved et Par paa saadan Maade udførte Forsøg først sent blev ganske mørkt og kun led en ringe Vægtforøgelse — ved et Forsøg f. Ex. kun af 1,67 pCt. i fem Timer, hvilket ikke er mere end knap en Fjerdedel af hvad den af Rose anførte For- mel kræver —, kom jeg påa den Tanke, al Indsugningen maa- ske vilde gaa lettere ved en lavere Temperatur. Jeg indskjød derfor en tom, tohalset Flaske og et slangeformigt Glasrør imel- lem Kuglerøret og Tørringsrørene og omgåv saavel dem som det næstsidste af Kalirørene og Forsøgsrøret med Is. Derved opnaaedes i Løbet af fem Timer en Vægtforøgelse af 4,38 pCt. og i Løbet af ti Timer af 6,97 pCt.") Imidlertid har jeg fundet, at Produktets almindelige Beskaffenhed meget tydeligt giver sig 1) Jeg skylder Hr. Assistent A. Christensen Tak for den Bistand, han har ydet mig ved disse Forsøg, som krævede et stadigt, næsten uaf- brudt Tilsyn. "Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 37, tilkjende, om end Indsugningen ikke er dreven saa vidt, som Formlen forlanger (7,22 pCt.). Naar Rose ikke yttrer noget om, at Forchloridet muligvis bliver sønderdelt af Ammoniaken, men kun, at det absorberer denne, maa erindres, at hans Undersøgelse falder paa en Tid, da Kundskaben om Ammoniakens Virkning paa Kvægsølvsaltene var højst ufuldstændig, og at navnlig Kanes Arbejde over For- chloridets Ammoniakbundfald først fremkom nogle Aar senere (s. ovfr. S. 30). Slutningen af hans Afhandling viser, at han, paa et Par Undtagelser nær, opfatter de nye Produkter, som han i et ikke ringe Antal har fremstillet ad samme Vej, som Forbindelser af de anvendte Stoffer som saadanne — i Lighed med »vandfrie Saltes Forbindelser med Vand«, d. anf. St., S. 163 — og saaledes ogsaa det her omhandlede Produkt lige- frem som »Kvægsølvchlorire-Ammoniak«. Og lige saa simpelt som Forbindelsen altsaa efter ham dannes, kan den efter ham igjen ophæves; thi det nye Produkt mister ved svag Opvarm- ning den sorte Farve, idet det afgiver Ammoniaken, og »efter- lader derfor rent, uforandret Kvægsølvchlorire«, og det bliver ligeledes hvidt!) ved længere Henliggen i Luften, idet »Ammo- niaken fuldstændig undviger« >”). Saavidt jeg ved, er der heller ikke senere, hverken fra hans eller anden Side, fremkommen no- gen Udtalelse om, at samme Produkt dog maaske kunde være noget lignende som Ammoniakbundfaldet%), og Grunden dertil 1) Ganske. hvid bliver Resten dog i Reglen ikke; den hår gjerne et gulag- tigt Skær. Dette kommer sikkert af lidt Hg H, NCI.HgO, som er dan- net ved Indvirkning af frit Kvægsølv paa Hg H, NCl, om hvis Frem- komst s. ndfr. S. 41, jvfr. S. 35. Resten maa helst kaldes »lys«. Hvad Resten i dette Tilfælde bestaar af, angiver han vel ikke udtrykke- ligt, men efter Ordstillingen maa man nærmest antage, at han ogsaa her anser den for Kvægsølvforchlorid, hvad den imidlertid ikke er; s. ndfr. S. 43. 3) Isambert, som 1868 har meddelt en Undersøgelse om Dissociation af nogle Chlormetallers Forbindelser med Ammoniak og deriblandt af Ro- ses her omhandlede »Kvægsølvchlorure-Ammoniak«, anfører intet, som kunde tyde derpaa; Comptes rendus, T. 66. < (AS) De 38 C. Barfoed. er vel nærmest den tilsyneladende store Forskjel imellem dem, at det ene, som Rose lærte, afgiver Ammoniak og bliver hvidt ved at ligge i Luften, medens det andet, som Kane lærte, ikke lider nogen Forandring derved (hvilket jeg dog nu har vist at være en Fejltagelse, s. Side 30 0. flg.; se ogsaa Side 34, nederst, hvorefter det udvikler Ammoniak). Skade, at Rose ikke undersøgte, hvor stort et Vægttab hans Produkt led- ved at ligge i Luften eller ved svag Opvarmning; han vilde i saa Fald have set, at det var større end Forchloridets Vægtforøgelse, og at»der altsaa maatte være foregaaet noget andet og mere, end han antog. Derom skal jeg kun anføre, at Vægttabet kan beløbe sig til mere end det tredobbelte af hvad Vægtforøgelsen udgjorde. Ogsaa vilde han, dersom han havde behandlet den lyse Rest med svag Saltsyre ved almindelig Temperatur og prøvet, om noget derved blev opløst, have erfaret, at samme Rest ingenlunde var »rent, uforandret Kvægsølvchlortre«; s. derom S. 43. Med Hensyn til, hvad jeg ovenfor har fremsat, at det sorte Produkt — saaledes vil jeg i det følgende helst kalde det — væsentlig er det samme som Ammoniakbundfaldet, skal jeg først oplyse, at det indeholder frit Kvægsølv. Jeg fandt nemlig, at det amalgamerede et Blik af rent Guld meget stærkt, da det med en Glasstang blev udgnedet derpaa, ligesom det toges ud af Røret, hvori det var fremstillet; og da en anden lille Del af det (0,24 Grm. af det S. 36 nævnte Produkt, hvis Vægt- forøgelse kun udgjorde 1,67 pCt.) blev hensat under en lille Klokke ved Siden af en Porcellænskaal med Guldchlorid, som af Hensyn til Ammoniaken var blandet med en passende Mængde Saltsyre, frembragte dets Dampe snart Reduktion af Guldet, saa at der efter 24 Timers Forløb havde dannet sig en Ring af blankt Guld rundt omkring paa Skaalen ved Vædskens Rand. Ved videre Henstand under Klokken, efterat Skaalen med Guld- chloridet var ombyttet med en anden med salpetersurt Sølvilte, gav samme Prøve ogsaa reduceret Sølv (jvfr. min Afhandling om Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 39 Natronbundfaldet, S. 130 og S. 132, Anmærkning). At disse Reduktioner virkelig skyldtes Kvægsølv, godtgjordes ved, at dette blev paavist i begge Opløsningerne, nemlig ved Indtørring med kulsurt Natron og Ophedning i smalle Prøveglas (ved Guldblan- dingen gav lidt Knaldguld Anledning til et Par smaa Forpufnin- ninger, som dog ikke forstyrrede Forsøget). Afsætningen af frit Kvægsølv kunde ved en saa ringe Mængde Stof som her selvfølgelig kun være meget svag; men Kvægsølvet gav sig i .begge Tilfælde tydelig tilkjende ved den bekjendte Prøve, hvor- efter et lille Korn Jod lægges i den øverste Del af det afkø- lede, skraat stillede Glas. Efter "/4 Times Forløb var Afsætnin- gen rød, ved derpaa følgende svag Opvarmning sublimerede det røde Jodkvægsølv højere op med gul Farve, og efter Afkøling blev det gule Jodkvægsølv atter rødt ved Strygning med en Glasstang. -— Det er altsaa vist, at det sorte Produkt indehol- der frit Kvægsølv. Men naar der ved Ammoniakens Indvirkning påa Forchlo- ridet dannes frit Kvægsølv, -er det ganske naturligt, at der og- saa dannes Chloråammonium. Ved at udtrække det sorte Pro- dukt med koldt Vand, filtrere og til Filtratet at sætte salpe- tersurt Sølvilte, fik jeg ogsaa et anseligt Bundfald af Chlorsølv, og at det ikke skyldtes en i Vand opløselig Kvægsølvforbindelse, fremgik deraf, at samme Filtrat kun farvedes ganske svagt af Svovlbrinte (jvfr. S. 41, Anm.). Herved overser jeg ingenlunde, at dette ikke er et uimodsigeligt Bevis for, at det sorte Produkt indeholder færdigt dannet Chlorammonium; det er jo tænkeligt, kan der siges, at det tilsatte Vand sønderdeler det sorte Pro- dukt, saa at der dannes Chlorammonium og det samme sorte Bundfald, som Ammoniak ellers frembringer med Kvægsølvfor- chlorid. Men overfor den -Kjendsgjerning, at det sorte Produkt indeholder frit Kvægsølv og følgelig ikke kan være en Forchlo- ridforbindelse, vilde Antagelsen af en saadan Sønderdeling dog, i Sammenligning med min ganske simple Tydning af Reaktio- nen, forekomme mig at være et mindre heldigt Forsøg paa at 40 C. Barfoed. opretholde en formentlig Forbindelse og i alt Fald blive Svar skyldig paa, hvad denne. mindre kvægsølvholdige Forbindelse da er for noget. j I Henhold til foranstaaende og hvad der ellers vides om Kvægsølvets Tilbøjelighed til at danne Amidforbindelser el. desl., antager jeg derfor, at det sorte Produkt opstaar ved, at Hg, Cl, + N2He omsættes til, NH, C1+ Hg—+ Hg H, NCl, d. €e., paa samme Maade som ved Dannelsen af Ammoniakbundfaldet, og at der altsaa kun er den Forskjel imellem de to Produkter, at det ene indeholder det dannede Chlorammonium, medens det andet er frit derfor, efterdi Vandet opløste det. — At Omsæt- ningen forøvrigt gaar langsomt for sig ad den tørre Vej, kan ikke være paafaldende; thi Kvægsølvforchloridet danner efter Tørringen for en stor Del kun et klumpet Pulver, og da det tilmed ligger stille under Forsøget, kan det vanskeligt gjennem- trænges af Ammoniaken. ” Skal det sorte Produkt imidlertid med Rette kunne anses for en saadan Blanding, maa dets øvrige Egenskaber og For- hold selvfølgelig staa i Samklang dermed. Det følgende vil vise, at dette er Tilfældet. Nemlig: At det udvikler Ammoniak ved Henliggen i Luften, skyldes Indvirkningen af det frie Kvægsølv paa dets andre to Blandings- dele, og da især paa Chlorammoniumet, hvormed det under Medvirkning af Luftens Ilt danner Kvægsølvforchlorid m. m. (s. S. 41, Anmærkning), Ammoniak og Vand. En saadan Reaktion kan maaske strax synes noget paafaldende, men at den kan foregaa, ja endog ret let, kan man overtyde sig om ved i en Porcellænmorter at sammenrive rent. Kvægsølv og tørt Chloram- monium. Ammoniaken mærkes da snart. Dækkes Morteren f. Ex. med en Glasplade, påa hvis Underside de sædvanlige Prøvepapirer ere hæftede ved et Par Draaber Vand, træder den alkaliske Reaktion frem efter et Par Øjeblikke, og efter rolig Henstand i en Times Tid kan Ammoniaken tydelig lugtes, naar Pladen tages af. Efter et Par Dages Forløb bliver Udviklingen Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mød Ammoniak. 41 vel svagere, men ved ny Udrivning af Blandingen bliver den atter stærkere. — At Kvægsølvet ogsaa kan frembringe fri Am- moniak ved Indvirkning påa det sorte Produkts anden Blan- dingsdel: Mercuriammoniumchloridet, er allerede omtalt S. 34, men dets Virkning påa dette er dog kjendeligt svagere end paa Chlorammoniumet. Derved, at det frie Kvægsølv paa saadan Maade kan gaa over i bunden Form"), forstaas nu ogsaa, at det sorte Produkt 1) Hvad der i det hele dannes ved Henstand af en pulverformig Blanding af Kvægsølv og Chlorammonium under Luftens Adgang, er ikke let at afgjøre, men af det følgende fremgaar, at foruden Ammoniak og Vand dannes der i det mindste Kvægsølvforchlorid og Mercuriammoniumchlo- rid eller en lignende Forbindelse, — det første vel efter Reaktionen: 2Hg9+2NH, CI+ 0= Hg, Cl,+2 NH, + H, O, og det sidste maaske ved, at en Del af Forchloridet atter omsættes med noget af Ammoniaken (S. 40), eller maaske direkte efter Reaktionen: Hg+ NH, C1+0— Hg H, NCOI+ H, 0. For Dannelsen af disse Forbindelser, hvoraf For- chloridet maa anses for den langt overvejende, taler følgende: Jeg lod det graa Pulver, som var erholdt ved Sammenrivning i en Por- cellænmorter af omtrent 2 Dele rent Kvægsølv og 1 Del Chlorammo- nium, henstaa løst tildækket i henved 14 Dage ved almindelig Tempera- tur. Det blev i den Tid af og til paany udrevet. Jeg tilsatte derpaa koldt Vand, filtrerede og vaskede med koldt Vand, for at bortskaffe ufor- andret Chlorammonium. Skjønt det hele kun udgjorde et Par Gram, og Udvaskningen fortsattes langt ud over, hvad der ellers vilde være nødvendigt for at opløse en saa ringe Mængde Chlorammonium, vedblev Vaskevandet dog at give Reaktion med salpetersurt Sølvilte, ligesom det ogsaa antog et brunligt Skær ved Svovlbrinte. Disse Reaktioner kunne ikke skyldes Kvægsølvforchlorid, efterdi det er uopløseligt, og heller ikke Kvægsølvtvechlorid, efterdi det er saa let opløseligt, at det forlængst maatte være vasket bort. En Del af det saaledes udvaskede Pulver blev prøvet med stærk Kalilud. Det antog strax en sort Farve, hvilket tyder påa Kvægsølvforchlorid, og ved Opvarmning udviklede den alkaliske Blanding Ammoniak, samtidigt med, at Bundfaldet fik en noget lysere Tone, hvilket tyder paa Mercuriammoniumchlorid el. I. Den øvrige Del af det udvaskede Pulver blev derefter skyllet over i et Bægerglas og ved Slemning delt i en mørk Rest, som indeholdt en Del uforandret Kvæg- sølv, og en mælket Vædske, som ved Henstand "afsatte et næsten hvidt Pulver i forholdsvis anselig Mængde. En Del af dette blev ligesom før prøvet med stærkt Kali; det blev sort ligesom Kvægsølvforchlorid, og ud- viklede ved Opvarmningen Ammoniak ligesom Mercuriammoniumchlo- rid. En anden Del af det blev overgydt med Jodkalium; det antog 42 C. Barfoed. kan blive hvidt eller rettere lyst (S. 37, Anm.) ved Henstand under en Klokke med Svovlsyre; thi Reaktionen imellem dets Blandingsdele møder ingen Hindring, efterdi Ammoniaken op- tages af Svovlsyren lige saa hurtigt- som den frigjøres, og For- holdet imellem dem er jo et saadant, at alt Kvægsølvet kan blive bundet. Og det forstaas ligeledes, at Kvægsølvforchlori- dets udvaskede Ammoniakbundfald, som altsaa ikke indeholder Chlorammonium , maa i Modsætning til det sorte Produkt for- blive mørkt under de samme Omstændigheder; det kan ikke blive hvidt, thi det frie Kvægsølv har ikke der Lejlighed til at fordampe (hvilket kunde ske under en Klokke med Guldchlorid), og det kan ikke engang blive gult, thi det indeholder dobbelt saa meget frit Kvægsølv, som der kan overføres i bunden Til- stand ved Mercuriammoniumchloridet alene (jvfr. S. 35). At det sorte Produkts Vægttab i Luften er større end Kvæg- sølvforchloridets Vægtforøgelse i Ammoniaken (S. 38) finder sin simple Forklaring i, at der ikke blot bortgaar Ammoniak, men ogsåa fordamper Kvægsølv. Og det indses let, at det beror påa de nærmere Omstændigheder, hvor meget Vægttabet i det enkelte Tilfælde beløber sig til; thi efter Tykkelsen af Laget, som den anvendte Prøve danner, og Temperaturen, som den udsættes for, kan den ovenfor omtalte Reaktion imellem Chlor- ammoniumet og det frie Kvægsølv gaa for sig i forskjelligt Om- fang, altsaa en forskjellig Mængde Kvægsølv gaa over i bun- den Tilstand. ; At den lyse Rest, som det -sorte Produkt efterlader ved Udsættelse for Luften, indeholder en betydelig Mængde Kvæg- en gulgrøn Farve ligesom Kvægsølvforchlorid. En tredie Del blev rystet fem Minuter med kold og temmelig svag Saltsyre (Vf. = 1,035), og Blandingen blev filtreret. Det klare Filtrat gav strax Bundfald med Svovl- brinte og indeholdt altsaa Kvægsølv, og det gav tydelig Udvikling af Ammoniak ved Opvarmning med stærkt Kali, baade alene og sammen med Svovlnatrium. Dette Forhold mod Saltsyren 0. s. v. taler for, at Pulveret indeholder Mercuriammoniumcbhlorid el. l. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 43 sølv under en anden Form end som Kvægsølvforchlorid, frem- gaar deraf, at, naar den efter Udvaskning med Vand, for at be- fries for en mulig Rest af Chlorammonium, behandles med … kold, temmelig. svag Saltsyre (Vf. = 1,035), da opløses den for en stor Del deraf. Den hvide, uopløste Del forholder sig som Kvægsølvforchlorid. Opløsningen derimod gav stærkt, hvidt Bundfald med Ammoniak, stærkt, rødt Bundfald med Jodkalium, rigeligt Bundfald med Svovlbrinte og derefter Udvikling af Am- moniak ved Opvarmning med Natron. Alt dette tyder paa, at Pulveret indeholder Mercuriammoniumcbhlorid i anselig Mængde, og viser, hvor langt det er fra at være »rent Kvægsølvchlorire«, som Rose mente (S. 37). Med et saadant Indhold af Mercuriammoniumchlorid stem- mer det fremdeles, at saavel det sorte Produkt som den lyse Rest kunne udvaskes megetlænge, uden at Vaskevandet ophører at give Reaktion med salpetersurt Sølvilte; thi hin Forbindelse er, som bekjendt, ikke ganske uopløselig i Vand. Rose anfører, at det sorte Produkt omdannes til Kvæg- sølvforchlorid ved Behandling med Saltsyre. Ogsaa dette stem- mer med, hvad en saadan Blanding maa udvise; men Reaktio- nen bestaar ikke, som han mener, simpelt hen i, at Syren op- tager Ammoniaken og efterlader Chloruret, men deri, åt den op- løser Mercuriammoniumchloridet, og at den saaledes dannede Tvechloridopløsning derefter med det frie Kvægsølv danner Kvæg- sølvforchlorid, som udskilles (jvfr. min Afhandling om Natron- bundfaldet, S. 118). — Saaledes bliver ogsaa Omsætningen ved det sorte Produkts Opvarmning, hvorved der efter ham ligefrem skulde bortgaa Ammoniak og blive Forchlorid tilbage (s. ovfr. S. 37), mere sammensat, end han har ment. 44 C. Barfoed. Oxalsurt Kvægsølvforiltes Ammoniakbundfald. Til Fremstillingen af dette Bundfald har jeg anvendt oxal- surt Kvægsølvforilte, som, naar ikke anderledes er bemærket, var tilberedt ved Bundfældning af en fortyndet Opløsning af salpetersurt Kvægsølvforilte med en Opløsning af fri Oxalsyre. Det hvide Bundfald blev strax efter Udvaskningen sønderdelt ved Ammoniak i Overskud, og efter kort Henstand blev det sortegraa Produkt omhyggeligt udvasket. Forinden jeg omtaler dets Forandring ved Udsættelse for Luften, skal jeg meddele nogle Forsøg for Bestemmelsen af Forholdet mellem dets Bestanddele"). Forholdet mellem Oxalsyren og Amidet eller den dertil sva- rende Ammoniak lod sig let bestemme. Det udvaskede Bund- fald gav nemlig ved Omrystning med Svovlbrintevand i Over- 1) Harff (Archiv der Pharmacie, 1836, Bd. 5, S. 266) tillægger det Sam- mensætningen N,H,.0C,0,—3 Hg, 0, men efter Udfaldet af hans Ana- lyse vilde en Formel med 4Ag, 0 være lige saa berettiget. Ved direkte Bestemmelse af Ammoniaken og Kvægsølvet og Beregning af dem som oxalsur Ammoniak og Kvægsølvforilte fandt han nemlig af det første 6,41 pCt. og af det sidste 90,13 pCt. (efter Datidens Atomtal svarende til 2,06 Ammoniak og 86,7 Kvægsølv), men Forholdet derimellem er som N, H,.C,0, til 3,6Hg, O. De manglende 3,46 pCt. anser han for Tab. — Med Henvisning til Kanes Undersøgelse af Chlorkvægsølvets Ammoniak- bundfald, bemærker Berzelius (Årsberåttelse 1837, S. 167), at dette og tlere lignende afHarff undersøgte Bundfald formodentlig ere Amidfor - bindelser. At Harffs Formler sammesteds gjengives med 4Hg,0, er maaske kun en Trykfejl, men de omskrevne Formler indeholde dog og- saa 8Hg. Souchay og Lenssen (Annalen der Chemie und Pharmacie, 1857, Bd. 103, S. 311) angive, at Sammensætningen er foranderlig og bl. a. af- hængig af, hvormeget Ammoniak der tilsættes. De meddele dog kun Udfaldet af én Analyse, nemlig: 92,19 pCt. Kvægsølvforilte, 0,63 pCt. Ammoniak, 4,22 pCt. Oxalsyre og 2,96 pCt. Vand. Ammoniaken udgjør her knap en Trediedel af hvad der behøves til Mætning af Oxalsyren. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 45 skud en Opløsning af neutral oxalsur Ammoniak. Det blaa Lakmospapir blev selvfølgelig strax rødt ved Svovlbrinten, men efter et Øjebliks Udsættelse for Luften, hvorved Svovlbrinten gik bort, var det atter blaat. Curcumapapiret forandredes ikke. Heraf ses, at Bundfaldet, opfattet som en Amidforbindelse, indeholder N, H, mod C, 0... Forholdet mellem Oxalsyren og Kvægsølvet har jeg bestemt ved først at sønderdele oxalsurt Kvægsølvforilte (anvendt for let- tere Dekompositions Skyld i blot udvasket Tilstand, men derfor ogsaa i ubestemt Mængde) med Ammoniak, filtrere og udvaske, — derefter at sønderdele det erholdte Ammoniakbundfald med Svovlbrinte, filtrere og udvaske, — og derpaa at bestemme Qxalsyren i hvert af de to Filtrater. Jeg fandt, at det første, altsaa det ammoniakalske Filtrat, som blev afdampet, syret med Æddikesyre og bundfældet med Chlorcalcium 0. s. v., gav ved Glødning af den saaledes erholdte oxalsure Kalk 0,482 Grm. Kalk, — og at det andet, altsaa det svovlbrinteholdige Filtrat, som blev afdampet, gjort alkalisk med Ammoniak, syret med Ælddikesyre 0. s. v., påa samme Maade gav 0,160 Grm. Kalk. Ved et andet, lignende Forsøg, til hvilket det oxalsure Kvæg- sølvforilte var fremstillet ved Bundfældning med normalt oxal- surt Kali, fik jeg paa samme Maade af de to Filtrater 0,219 Grm. og 0,0%6 Grm. Kalk. Disse Forsøg vise, at det første Fil- trat bundfælder tre Gange saa meget Kalk, d. e., indeholder tre Gange såa meget Oxalsyre, som det andet, og deraf fremgaar, at Ammoniakbundfaldet opstaar af 4/Hg, O.C, 0,), ved at 3C, 0, træde over til Ammoniaken, medens C, O, forbliver i Bund- faldet. Dette indeholder altsaa SHg mod C, 0. Efter det saaledes fundne Forhold mellem de tre Stoffer, C, 0,:N, H,:8Hg, skal Bundfaldet, saafremt det indeholder den halve Mængde af Kvægsølvet i fri Tilstand og for Resten slutter sig til de andre, ovenfor omtalte Bundfald, altsaa ved Siden af 4Hg indeholde Forbindelsen 3Hg O.C, 0,.H9N, H,. Men saa- 46 C. Barfoed. ledes er efter Millon!) det oxalsure Kvægsølvtveiltes Ammoniak- bundfald netop sammensat. Da samme Forbindelse efter ham er vandfri, kommer det sorte Ammoniakbundfald med det an- førte Blandingsforhold til at indeholde 91,3 pCt. Kvægsølv, og deraf Halvdelen 45,65 pCt. i fri Tilstand. At de ovennævnte Analyser (S. 44, Anm.) have givet noget mindre Kvægsølv, kan maaske bl. a. komme af, at det fra først af anvendte Foriltesalt har indeholdt noget Tveilte. Udsat for Luften paa samme Maade som de" foregaaende Bundfald, skifter ogsaa dette lidt efter lidt Farve og bliver lyst. Men det er dog kun i overmaade tyndt udbredt Tilstand, at det bliver hvidt; paa sædvanlig Maade bliver det lysegult ved 100”, og lys brunlig gult ved almindelig Temperatur, og derfor naar Vægttabet, som det lider, heller ikke op til de ovennævnte 45,65 pCt. (jvfr. derom S. 26 og 32) Det havde efter et Par Maane- ders Henliggen ved almindelig Temperatur tabt 37 pCt., og efter 3 Dage ved 100? tabt 40 pCt. Som det var at vente, efterlode de lyse Rester derfor ogsaa noget Kvægsølvforchlorid ved Behandling med Saltsyre. Forskjellen mellem Halvdelen af Bundfaldets hele Kvæg- sølvmængde og det fundne Vægttab er altsaa, og navnlig ved al- mindelig Temperatur, kjendeligt større end ved de andre i det foregaaende omhandlede Bundfald, ja man maa vel sige saa stor, at man kunde være betænkelig ved at tydé Bnndfaldets hele Forhold paa den anførte Maade, dersom man ikke havde Erfaringerne fra hine Bundfald, og deriblandt hvad der er med- delt ;94-32 orig at- støtte sig til. Men med dem for Øje kan der formentlig ikke være Tvivl om, at den Tydning, jeg har givet af det, er rigtig, og at Forskjellen kun skyldes, at ved 1) Annales de chimie et de physique, 1846, T. 18, pag. 410. Efter Harff (det anf. St., S. 229) skulde dets Sammensætning være N, H,. C,0,—-3Hg 0. Denne Formel kræver 79,6 pCt. Kvægsølv (Analysen gav ham kun 76,9 pCt.; han har ogsaa her et Tab af 4,17 pCt.), Millon's derimod 84,03 pCt Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 47 et Bundfald gaar det frie Kvægsølv i noget større Mængde over i bunden Tilstand end ved et andet. Af hvad jeg ovenfor har meddelt, fremgaar, at de sortegraa eller sorte Bundfald, som de her undersøgte Kvægsølvforiltesalte danne med Ammoniak i Overskud, F: an afgive i aaben Luft og under Omstændigheder, hvor de ikke kunne antages at lide chemisk Sønderdeling, henved Halvdelen af deres Kvægsølv i dampformig og fri Tilstand, og åt de paa Grund deraf miste den mørke Farve; . at de fra først af indeholde lige saa meget frit som bundet Kvægsølv (S. 26 og 32), men at under deres Henliggen gaar noget af det første over i bunden Tilstand (jvfr. S41); . åt de hvide eller lyse Forbindelser, som blive tilbage, efterat det frie Kvægsølv er fordampet, stemme overens med Kvægsølvtveiltesaltenes Ammoniakbundfald ; . åt de sorte Bundfald følgelig ikke, som hidtil almindeligt antaget, ere eller indeholde Mercuroammoniumforbindelser, men ere Blandinger af frit Kvægsølv og Mercuriammonium- forbindelser el. desl., nemlig: Nitratets Bundfald af: 2Hg og Hg N, H,.2Hg0.N, 0, eller 2(Hg H, N.NO,). Hg 0; Sulphatets + —— 4 4Hg «+ H4N, H,.3H90.S 0, Chlorurets « vs SEE OQxalatets « «… 4Hg 5. eller (ÅAg H, N), S0,.2Hg 0; ÆG EDEN CI: HONSEE SEG OS CO: eller (Hg H,N), C,0,.2Hg90; og endvidere: at det sorte Bundfald, som Kane har fremstillet ved ufuld- 48 Barfoed. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. stændig Bundfældning af Nitratet med Ammoniak og anset for en bestemt Forbindelse, ligeledes er en Blanding, som indeholder frit Kvægsølv, men for Resten er forskjellig fra den ovenfor (4) anførte (S. 24, Anmærkn.); . at Roses saakaldte »Kvægsølvchlorire-Ammoniak«, som er fremstillet af de vandfrie Stoffer, er det samme som Kvæg- sølvforchloridets Ammoniakbundfald, kun at det tillige indeholder Chlorammonium (S. 35). 49 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. Af Th. Thomsen. II. Om Tilstedeværelsen af sure Salte og Dobbeltsalte i vandig Opløsning. I en Undersøgelse over Vinsyrens optiske Drejningsevne i blandede Opløsninger”) har jeg vist, at denne, hvor ingen kemisk Affinitet gjør sig gjældende, lader sig forud beregne. Thi denne Syres specifiske Drejningsevne er vistnok i højere Grad, end det er Tilfældet for de fleste andre Stoffer, afhængig af Opløsningens Koncentration, men Forsøgene have vist, at de to samtidigt opløste Stoffer danne lige stærke Opløsninger, saa at Styrken af den her virksomme Vinsyreopløsning let kan ud- findes. Under Forudsætning af, at denne simple Lov har almindelig Gyldighed, vil man ad denne Vej kunne paavise Til- stedeværelsen eller Fraværelsen af kemisk Affinitet mellem to samtidigt opløste Stoffer; i første Tilfælde, hvor der dannes mere eller mindre af en ny Forbindelse, vil den Del af det aktive Stof, som hertil medgaar, antage en ny Drejningsevne og tillige følge en ny Lov for Afhængigheden af Forsøgsbetingelserne (Varme, Koncentration 0. s. v.), saaledes at Forsøg og Beregning ikke mere ville føre til samme Resultat. 1 det andet Tilfælde 1) Overs. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884, S. 79. 30 Th. Thomsen. derimod, ved den rent mekaniske -Blanding, vil Resultatet kunne beregnes forud, naar man kjender Drejningsevnen for de enkelte Stoffer og disses Sammensætning i vandig Opløsning (Mængden af kemisk bundet Vand). I det følgende har jeg, med denne Forudsætning som Udgangspunkt, søgt at belyse Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af sure Salte og Dobbeltsalte i vandig Op- løsning, idet jeg nærmere bar undersøgt saadanne Forbindelsers optiske Drejningsevne ved forskjellig Koncentration og Varmegrad. Å. Sure Salte. I Aaret 1873 bekjendtgjorde Landolt!; en Række Under- søgelser over den optiske Drejningsevne for vandige Opløsninger af Vinsyre og dennes AÅAlkalisalte, saavel normale som sure Salte og Dobbeltsalte, og paaviste her nogle Lovmæssigheder, som forekomme mig at have en Interesse, der naar ud over den rent mathematiske. For at de fundne Størrelser kunde sammen- lignes, blev Drejningsevnen ikke alene, som det hyppigst sker, beregnet for Enhed af Stof, men ogsaa pr. Molekul, eller rettere pr. "/100 Molekul, idet alle Tallene af praktiske Hensyn divideredes med 100. Den saaledes beregnede «molekulære Drejningsevne » (Molekularrotation) Mm . (Cc), sd 00 angiver altsaa Drejningsvinklen for Natriumlys, naar dette passerer 1 Decimeter af en Opløsning, der i 1 Kubikcentimeter inde- holder ”/100 -Molekul (i Gram) af det aktive Stof. Paa denne Maade fandt Landolt bl. a. ved 20? C.: (mM), = Surt -vinsurt: Natron,. Nakk CE, Og (1) 7 ate ABER 41.19. Vinsurt, Natron; Na CSE 0, — 59.85 Y Middeltal: 41.22. Vinsyrer 1275350, EO 22:50 ! Vinsurt Ammon; (NZ), 50, H20 40 63.045 FSRl Sustavinsurt Amon, NÆ, HCI — SEVEN 42.84. Den molekulære Drejningsevne var altsaa for de nævnte sure 1) Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 6, S. 1076. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 51 Salte Middeltallet mellem den molekulære Drejningsevne for Syren og for det normale Salt, og dette peger med Sandsynlig- hed hen paa, at et Molekul af det sure Salt i vandig Opløsning i Virkeligheden er en Blanding af !/> Molekul Syre og !/2> Molekul normalt Salt. Dog maa hertil bemærkes, at Syren og det nor- male Salt følge en forskjellig Lov for Koncentrationens og Varmegradens Indflydelse, saa at en Overensstemmelse, der finder Sted for en vis Varmegrad og en vis Styrke af Opløsningerne, ikke gjælder med samme Nøjagtighed for en anden Varmegrad og Styrke, og til en nøjagtig Beregning vilde desuden kræves, at Opløsningerne i det enkelte Tilfælde vare lige stærke; thi ellers vilde de to Opløsninger ved at sammenblandes forandre Sammen- sætning og antage en Middelstyrke. Landolts Forsøg ere ud- førte med Opløsninger, der indeholde 1 Molekul af Syren eller Saltet mod 100 Molekuler Vand; Saltopløsningerne ere altsaa i Virkeligheden stærkere end Opløsningen af den frie Syre, og saafremt der ikke ved Sammenblandingen dannes nogen ny For- bindelse, maa Syreopløsningen herved blive stærkere, Saltopløs- ningen svagere, og da denne Forandring har en ulige Virkning påa de to Forbindelsers Drejningsevne, vil et Resultat, der stemmer saa nøjagtigt som ovenstaaende, ikke længere gjøre det, naar Opløsningerne beregnes med deres rette Vandmængde. Paa Grund af den Interesse, som Spørgsmaalet om Tilstede- værelsen af sure Salte i vandig Opløsning frembyder, har jeg noget nøjere undersøgt Drejningsevnen for det sure vinsure Natron ved forskjellig Koncentration og Varmegrad efter først at have underkastet det normale Salt en lignende Undersøgelse og med Tilnærmelse bestemt, hvor meget chemisk bundet Vand dette Salt indeholder i vandig Opløsning. Det vinsure Natrons optiske Drejningsevne. Af Undersøgelser over det vinsure Natrons Drejningsevne for Natriumlys foreligger, saa vidt mig bekjendt, kun følgende:!) 1) Landolt, Opt. Drehungsvermågen, S. 220. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 4 592 Th. Thomsen. I) Landolt angiver for et Indhold af 9.95 Gram vandfrit Salt i 100 Cc. (c = 9.95) ved 20? C. den molekulære Drejnings- evne (m)p — 59.85, samt at Koncentrationen for dette Tartrat ligesom ogsaa for de øvrige kun har meget ringe Indflydelse paa Drejningsevnen. 2) Krecke har bestemt Drejningsevnen for en Opløsning med 20 Gram krystalliseret Tartrat i 100 Cc. ved forskjellige Temperaturer og fundet, at Varmegraden er såa godt som uden Indflydelse paa Drejningsevnen. Ved 25? C. fandtes (m)» —= 59.32. 3) Hesse angiver for 15? C. og Opløsninger, der indeholde mellem 5 og 15 Gram krystalliseret Tartrat i 100 GCc., Formlen (a)p == 27:85: == 101% 10; der viser en stærk Aftagen af Drejningsevnen med stigende Koncentration. For en Opløsning af samme Koncentration som den af Landolt anvendte giver Beregningen (m)p — 59.34. Uagtet saaledes de her angivne Talstørrelser for en vis Styrke af Opløsningen ere omtrent lige store, ere de dog langtfra tilstrækkelige for den følgende Undersøgelse, bl. a. fordi An- givelserne ikke stemme indbyrdes m. H. t. Koncentrationens Indflydelse og der heller ikke foreligger nogen nøjagtig Under- søgelse. over Varmegradens Indflydelse; thi den af Krecke an- vendte Metode tillader kun omtrentlige Bestemmelser. Jeg har derfor paa ny undersøgt Tartratets Drejningsevne i vandig Op- løsning og i dette Øjemed fremstillet det krystalliserede Salt, der som bekjendt har Sammensætningen Na, C,H,0,,2H,0. Af Vinsyre og Natronlud fremstilledes en Opløsning, der indeholdt 15—16 pCt. vandfrit Tartrat; ved Tilsætning af 2 Dele Vinaand udskiltes en Mængde fine Krystaller, der befriedes for den største Del af Vædsken ved Afsugning, derefter vaskedes med 90 pCt.s Vinaand og efter ny Afsugning henstilledes til Tørring i Luften. Efter nogle Dages Forløb var Vægten konstant, og en Bestemmelse af Natriummængden ved Inddampning med Svovlsyre og Glødning førte nøjagtigt til Sammensætningen Na,C,H,0,,2 H,O, idet 2.300. Gram = 0.01 Molekul gav Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 53 1.420 Gram svovlsurt Natron. Saaledes fremstillet faas Saltet let rent og i en såa løs Form, at det ikke alene let tørres i Luften, men ogsaa meget hurtigt opløser sig i koldt Vand. Krystallerne forandre ikke deres Vægt i almindelig Luft; ved at henstaa i Exsiccatoren over Svovlsyre i 28 Timer afgave de kun 1//2—2 Promille Vand, som atter var optaget af Luften, da Saltet vejedes efter nogle Timers Forløb. Ved 100? C. afgav Saltet i 4 Timer 3.4 pCt. eller mindre end !/2 Molekul Vand, og dette optoges ligeledes ved Henstand i almindelig Luft, saa at Saltet ved ny Vejning den følgende Dag viste samme Vægt som før Afvandingen. De to Vandmolekuler bindes altsaa med stor Kraft, men her synes Tiltrækningen til Vand at standse. Den molekulære Drejningsevne var for en Opløsning, der indeholdt 12.0 pCt. Vinsyre — 18.4 pCt. krystalliseret Salt, 155 ADSKES ye (Og (m)p — 58.62 58.81 SSMpIe , Saltet blev derefter omkrystalliseret ved ny Udfældning med Vinaand 0. s. v., som ovenfor angivet. To Bestemmelser af Natriummængden førte til samme Resultat som ovenfor, idet 2.300 Gram gave henholdsvis 1.421 og 1.419 Gram Na,S0,. For den molekulære Drejningsevne fandtes SE ZAVE 2570: (m)p — 58.74 38.95 59.25. Der var altsaa en ringe Stigning af Drejningsevnen, og en Del af Saltet blev derfor underkastet en ny Omkrystallisation ; den molekulære Drejningsevne var nu: Ios 208 BNGE (mm) ==" "58.70 59.01 SED DT altsaa uforandret, og til de fleste af Forsøgene i det følgende er derfor anvendt vinsurt Natron, som kun er omkrystalliseret 1- Gang. … Drejningsevnen bestemtes paa samme Maade som i de tidligere Forsøg med Vinsyre, og det vil derfor med Hensyn til den almindelige Fremgangsmaade være tilstrækkeligt at henvise ÆRE 54 Th. Thomsen. til min ovenfor citerede Afhandling: Der anvendtes 7 Opløs- ninger, hvis Procentindhold af krystalliseret vinsurt Natron tillige- med de heraf beregnede Mængder af vandfrit Sålt og af Vinsyre vil ses af følgende Tabel, der ogsaa angiver Vandmængden g—== 1002 P. = P | == P, LÆS q z TEE DR | NajelE | OV 0, HO van 18) 36.77 | 31.02 23.98 |. 63.23 Ø 32.25 | 27.19 21.03 67.75 38) 0 VATDD BEA NE ASLE 14.80 | 77.31 4 | 18.40 | 15.53 | 12.00 | 81.60 BUND aen 15) so kk aen KE 86lD 6 | QoS 46: SAT ED | (6-00 | 90.80 [| 3.07 | 2.59 (ar ,2:00 | 96.93 | | Fire af disse Opløsninger undersøgtes ved 157, 20? og 25" C., de øvrige kun ved 207 C. Resultatet findes sammen- stillet i nedenstaaende Tabeller, hvor d angiver Opløsningens Vægt- fylde i Forhold til Vand ved 4" C., C= P.d «Koncentrationen» for det krystalliserede Salt, d. e. Antallet af Gram heraf i 100 Cc. af Vædsken, ap den aflæste Drejningsvinkel (for en Rørlængde af 200mm), (a)p den specifiske Drejningsevne for det krystalliserede an.100 ap.100 Salt — SNEDE ME NG (m)p den molekulære Drejnings- evne — Be HEE TOTEN, VinsurtiNatrons Nas CSI OS "28 SO INS dd CE P.d 23 (a)p | um)z SÆR SSRREE UE EEEEE ET ONE 4 1.1135 20.50 10.47 || 25.54 | 58.74 6 || 1.0550! 9.71 5.05 || 26.01 | 59.83 7.) 1.0170 lg) ag 1.63 | 26.19 | 60.23 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 55 Nr. d C=P.d)| ap (2) | (m), | (m), ber. | Differens. 20? C. i 1.2375 45.51 99 10 | 94.28 55.84 | 55.85 — 0:01 2 || 1.2065 | 38.90. | 19.18 || 24.66 | 56.71 | 56.76 =- 0.05 3 || 1.1400 || 25.87" | 13.111 25,34 | 58:29 | 58.37 =- 0.08 4 ||| 1.115 | 120.46 | 10.49 | 25.68 | 58.95 |. 58.95 | 0 5 || 1.0805 14.69 1.59 || 25.82 | 59.39.| 59.52 — 0.13 6. || 1.0535 9.69 5.05 || 26.06 | 59.94 59.94 0 70 | 1:0160. |. 331 | 1.647] 26:35 60160 | 60:40 |; 0.29 sielbele 1 | 1.2355 | 45.43 2915 | 24.38 | 56.07 4 || 1.1095 | 20.42 — | 10.52 || 25.76 | 59.25 6 | 1.0520 9.68 5.09 | 26.28 | 60.44 7 | 130150 |5x 3:11 1.614 ||-26.31 | 60.52 Opløsningen Nr. 7, som er medtaget for Oversigtens Skyld, men paa Grund af den ringe Drejningsvinkel kun giver omtrent- lige Værdier, er ikke anvendt til Beregningen af de mellem- liggende Forsøg. Opløsningerne Nr. 1, 4 og 6 give følgende Ligninger, gjældende for 9—37 pCt. krystalliseret Tartrat: 15% C. (m)p = 60.75 — 00.08314 P —. 0.001418 P? 20? C. (m)p 60.56 — 0.04647 P — 00.002216 P? 25? C. (m)p = 61.35 — 00.08478 P — 0.001594 P? Overensstemmelsen mellem de øvrige Forsøg ved 20? C. og de af Formlen beregnede Værdier ses af de to sidste Vertikal- rækker i Tabellen. Det fremgaår af disse Forsøg, at Tartratets -Drejningsevne stiger saa stærkt med Fortyndingen, at en Fortynding fra den stærkeste til den svageste af de i Forsøgene anvendte Opløsninger medfører en Stigning af Drejningsevnen med 8 pCt. af dennes Værdi. I Modsætning til Landolts Angivelse maa det altsaa frem- hæves, at Koncentrationen har en betydelig Indflydelse påa dette Salts Drejningsevne, om end Variationen ikke er såa stor som angivet af Hesse. Dennes Formel fører nemlig 56 Th. Thomsen. til en Grænseværdi (m)p — 647,06, der er 5 pCt. højere end den af mig fundne, 607.75. En lignende Stigning af Drejningsevnen iagttoges ved For- højelse af Varmegraden, men Variationen naaede her kun c. 1 pCt., og Loven for Drejningsevnens Afhængighed af Varmegraden fremgaar ikke saa tydeligt af disse Forsøg, at man af dem kan beregne Værdier for højere Varmegrader. Da det imidlertid ved Undersøgelsen af Drejningsevnen for det sure vinsure Natron havde vist sig ønskeligt at kjende Værdierne for det normale Salt ogsaa ved 30? C., har jeg i en ny Forsøgsrække bestemt disse for Opløsninger af Middelstyrke. Resultaterne indeholdes i følgende Tabel: VinsuriiNatron, NAS CT SO FPS O ERR P d CO= P.d| dn | (2) | (m)y | 18.40 || 1.1075. 20.37 | 10.55 25.90 59,56 13.80 || 1.0785 14.88 777 9611 | 60.05 9.20 || 1.0500 9.66 5.07 || 26.22 | 60.32 Heraf beregnes følgende Ligning, gjældende for et Indhold af 9—18 pCt. krystalliseret vinsurt Natron: 30? C. (m)p — 60.20 — 0.06087 P —— 0.005198 P?. En Opløsning af vinsurt Natron, som var fremstillet direkte af Vinsyre og den ækvivalente Mængde Natronlud, gav et noget lavere Resultat end ovenfor fundet, og først ved et Overskud af Alkali naaedes den normale Drejningsevne. Ved et Indhold af 12.0 pCt. Vinsyre fandtes saaledes for 20? C. ved Anvendelse af 2.00 NaO0OH (m)p = 58.65 2.02: — —n—=, 58/83 2.06 —= Fe == 159701 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 57 For en Opløsning af krystalliseret vinsurt Natron med et tilsvarende Overskud af Natron fandtes derimod 2.06 NaOH (m)» —= 58.87, altsaa en Nedgang af Drejningsevnen ved et Overskud af Alkali (sml. S. 68). Med fri Vinsyre naaedes altsaa det samme Maximum af Drejningsevne som med det krystalliserede Salt, og For- skjellen kunde derfor ikke tilskrives Urenhed af den frie Vinsyre (et Indhold af inaktiv Syre).… Herom har jeg yderligere over- bevist mig ved at fremstille ren Vinsyre af vinsurt Natron, som var 3 Gange omkrystaålliseret og i en Opløsning med et Indhold af 12.0 pCt. Vinsyre viste Molekularrotationen (m)p — 59.01. Fremstillingsmaaden var den almindeligt anvendte, Bundfældning med eddikesurt Blyilte og Sønderdeling af Blysaltet med Svovl- brinte. Den saaledes fremstillede Vinsyre gav, opløst i sin lige Vægt Vand, samme Værdi for (4)p, som tidligere var fundet for … den oprindeligt anvendte Syre"). Der fandtes nemlig: VOER VCR 3056: (KE sst 82.00 87,63. Tidligere fandtes 77,36 89.00 87,63. Dette Forhold viste Vinsyren overfor Natronlud af for- skjellig Tilberedning, og der indtraadte ingen Forandring ved Vædskens Kogning, hvorfor det næppe kan hidrøre fra Tilstede- værelsen af Kulsyre. Muligvis maa det henføres til det Fænomen, 1) Overs. 1884, S, 79 ff. Det er værd at lægge Mærke til, at Vinsyrens Drejningsevne i en 50 pCt.s Opløsning lader sig bestemme saa godt som uafhængigt af et vist Indhold af Fugtighed. For denne Styrke af Opløs- ningen forbliver Drejningsvinklen nemlig konstant ved nogen For- tynding, fordi Drejningsevnen her netop voxer i omvendt Forhold af Opløsningens Procentindhold. Vilde man t. Ex. antage, at den her an- vendte rene Vinsyre indeholdt endog 1 pCt. Vand, da blev Opløsningens Procentindhold 49,5 i Stedet for 50.0 og (glp at beregne 1 pCt. højere, saa at man fik 209 252 309'gs == 4095 (o)D == 170247 892.08 BoR2, men ved Interpolation beregnes heraf for en 50 pCt.s Opløsning pp ==50,0 (ap ==%72.33 892.00 89.65 eller meget nær de samme Størrelser, hvorfra der er gaaet ud. 58 Th. Thomsen. som andensteds er iagttaget, at der i blandede Opløsninger af lige Sammensætning kan indtræde Ligevægtsforhold, der ere forskjellige efter Fremstillingsmaaden ; Neutralisationen er nemlig ikke den eneste kemiske Virkning, som Natron kan udøve paa Vinsyren i vandig Opløsning (se det følgende Afsnit). MER lignende Forhold viser Vinsyren i øvrigt overfor Lakmosfarven. Mohr angiver"), at der til Titrering af Vinsyre kræves et Over- skud af Natron, uden at han kan angive Grunden hertil, og det som Exempel anførte Forsøg viser et Overskud af 0.82 pCt. I to Forsøg med en stærkt fortyndet Vinsyreopløsning har jeg ved Anvendelse af fint mærkende Lakmos brugt 2.02 Molekuler Natron, altsaa 1 pCt. højere end beregnet, og ved Titrering .af stærk Vinsyre endog et Overskud af 1.8 pCt., medens en vandig Op- løsning af det krystalliserede Tartrat ikke forandrede den blaa Lakmosfarve og efter at være farvet rød af Lakmos og Kulsyre atter blev blaa ved Kogning. Vinsurt Natron og salpetersurt Natron. Det vinsure Natrons Drejningsevne varierer i Følge oven- staaende Resultater saa stærkt med Koncentrationen, at dette Salt kan anvendes paa lignende Maade som Vinsyren ved Under- søgelser over Ligevægtsforhold i Opløsninger, om end Resultatet her fremtræder mindre skarpt. Jeg har saaledes ved Bestem- melsen af Tartratets Drejningsevne i Opløsninger, der tillige indeholdt salpetersurt Natron (et af de faa Natriumsalte, der krystallisere uden Vand), undersøgt, hvorvidt det kan antages, at det vinsure Natron, der fastholder sit Krystalvand med stor Styrke, ogsaa i vandig Opløsning indeholder chemisk bundet Vand. Drejningsevnen bestemtes ved 20” C. for 4 forskjellige Opløsninger, og Resultatet ses af omstaaende Tabel, hvor Krystalvandet ikke er medregnet til den i tredje Spalte opførte Vandmængde g. 1) Titrirmethode, 2te Aufl., S. 155. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 59 Vinsurt Natron og salpetersurt Natron. 20? C. | | Na,C,H,0,.| NaNO; |vand.| = P.d| | | beregn. eee SE sst erne h | 19.83 17.31. 62.86 1.2635 25.05 | 12.06 aar | 55.36 | 60.92 | 1.94 15.62 | 13.63 |70.75/1.2010| 18.75 | 9.33 |24.89 | 57.24 ) 70.36 | -+ 0.39 10.27 8.97 |80.76/1.1270| 11.58 5.93 25.60 | 58.87 | 80.95 | + 0.19 7008 UK RER JES 186.46 1.0855 | 7.85 4.07 25.92 59.61 87.26 | + 0.80 Den næstsidste Spalte giver Vandmængden q' for den i den blandede Opløsning indeholdte Tartratopløsning, beregnet med Anvendelse af Interpolationsformlen S. 55. Disse Værdier af q' stemme tilstrækkeligt nøje med den bekjendte Vandmængde g, til at man ogsaa i vandig Opløsning kan beregne Tartratet som INGER ORETSO 2/7 O: Surt vinsurt Natron. Blandt Vinsyrens sure Alkalisalte egner Natriumsaltet sig bedst for polarimetriske Undersøgelser, da det opløses lettere end Kalium- og Ammoniumsaltet. Dog hører det ikke til de meget letopløselige Forbindelser og udfældes derfor ved Sammen- blanding af Natron og Vinsyre selv i nogenlunde fortyndede Opløsninger, naar disse anvendes i den rette Mængde, og det lader sig ogsaa let omkrystallisere af Vand, da det er langt mere opløseligt i Varmen. Til Forsøgene fremstilledes det sure vinsure Natron ved Bundfældning af Natronlud med Vinsyre- opløsning af en saadan Styrke, at det sure Salt udgjorde 13 å 14 pCt. af Opløsningen. I Kulden udskiltes da omtrent Halvdelen i fine Krystaller, som befriedes for den største Del af Moder- luden ved Afsugning, derefter hensattes med Vinaand, befriedes saa vidt muligt for Vædske ved ny Afsugning og til Slutning lufttørredes. Vægten blev snart konstant, og Sammensætningen svarede da nøjagtigt til Formlen NaH.C,H,0,, H,0. Ved 60 Th. Thomsen. 100? afgaves nemlig 9.50 pCt. Vand (Beregningen giver 9.47), og Opløsningen i Natronlud viste den for det normale Salt be- regnede Drejningsevne. — En Del af det saaledes fremstillede sure Salt blev opløst i 5 Dele varmt Vand og de efter Afkøling udskilte Krystaller behandlede paa samme Maade som ovenfor. Tørringen: ved 100? gav 9.58 pCt. Vand, og Drejningsevnen for det neutraliserede Salt var ogsaa den samme som før; Saltet havde altsaa ikke undergaaet nogen Forandring ved at om- krystalliseres og var rent ved første Fremstilling. Under den Forudsætning, at det sure vinsure Natron i vandig Opløsning er en Blanding af normalt Salt og fri Vinsyre, vil Mængden af opløst Stof netop være lig Mængden af det krystalliserede Hydrotartrat, idet C;H/0O) 4 NasC, H;04, YH;O'L 9(NGH CSA OS SO] og den molekulære Drejningsevne maa da være udtrykt ved -»den halve Sum af den mol. Drejningsevne for Vinsyren og for det normale Salt i Opløsninger, hvis Procentindhold er lig Antallet af Procent krystalliseret Hydrotartrat. Et Blik paa den om- staaende Tabel vil imidlertid selv uden nøjere Sammenligning vise, at en saadan fuldstændig Spaltning af det sure Salt ikke finder Sted; medens nemlig Drejningsevnen saa- vel for Syren som for det normale Salt tiltager med Varme- graden og Fortyndingen, variere Værdierne for det sure Salt kun lidt og vise nærmest en Aftagen af Drejningsevnen for stigende Fortynding. Da det sure vinsure Natron er forholdsvis tungopløseligt i koldt Vand, har jeg her udstrakt Forsøgene til 30? C. og saaledes kunnet undersøge Opløsninger med indtil 13 pCt. af det krystalliserede Salt. mær Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 6I Sr Van STEN arr On VANG ET TOPS STO: i (m/) (m”)z 3 in BP. lg Vale: 2; | An |(27"| (mm), | mol. Bot, for | meer wn JESSEN ID Pid PPlo Vinsyre. Tartrat. ' É: 5; væ ou be o 0 0 7.62) 1.0400| 7.93 | 3.46 21.85! 41.52) 20.11 60.03 40.07 6.35) 1.0325' 6.55 | 2.82 21.56 40.96 20,41 60.16 | 40.28 3 T BE SEE 5 10420] 9.28" 406 as 41.51] 2058 | 59.97 40.25 62) 1.0390! 7.92 | 3.46 La 41.57 208 |. 60.08 |. 40.45 6.35! 1.0310! 6.55 | 2.86 (21.84! 41.51) 21.13 60.18 | 40.65 DKG BER IE ADS GS un K c 10.16 1.0510; 10.68 | 4.73 22.12 42.05 20.89 60.33 | 40.61 8.89/| 1.0435'. 9.27 | 4,05 21 .85/4152|| 21.17 60.47 | 40.82 7.62|| 1.0375' 7.90 | 3.49 22.10 41.98) — 21.45 60.61 || 41.03 6.35! 1£0300| 6.54 1985 [21.277] 41.37 | 21.73 | 60.75 | 41.24 SUE G 12.70 1.0630) 13.50 6606 2247 4269| 20.95 60.15 | 40.54 10.16 1.0490| 10.65 (4.73 [22.19 42.16) … 21.50 60.28 | … 40.89 8.89 1.0420 9.26 | 4.09 122.07 41.94! 21.77 60.33 | 41.05 7.62| 1.0360 7.89 3.52 29.29 42.34 22.04 | 60.36 | 41.20 6.35' 10290 6.54 12,86 121.88] 41.58) — 22.32 | 60.38 | 41.35 De tre sidste Rækker indeholde Beregningen af den moleku- lære Drejningsevne under Forudsætning af Saltets Sønderdeling i vandig Opløsning. fuldstændige Værdierne for det normale Salt ere beregnede af de foranstaaende Undersøgelser (S. 55—356), og Vinsyrens Molekularrotation er beregnet af de tidligere fundne Ligninger for denne Syres specifiske Drejningsevne (Overs. 1884, S. 79 ff.) ved Extrapolation, hvilket i det foreliggende Øjemed er tilstrækkeligt nøjagtigt, da alle disse Ligninger ere lineære. De beregnede Værdier ere alle mindre end de fundne, men Differensen er af forskjellig Størrelse og varierer paa en idet beer Th. Thomsen. hele taget regelmæssig Maade med Koncentration og Varmegrad, som det. vil ses af følgende Sammenstilling: UOEE 5 re) ER SA P "1590. | 2090. 2596. | 3090. 2:70 1 995 10.16 | FG POE BET 8.89 | 1.26 | 0.70 | 0.89 7.62 | 1.45 141910 540195 | 1.14 6.35 || 0.68 | 0.86 | G33 1 Og Afvigelserne ere for samme Varmegrad størst ved den stærkeste Opløsning (indtil 29,15 eller over 5 pCt. af Drejningsevnens Værdi), men konvergere mod 0 med stigende Fortynding, hvilket med andre Ord vil sige, at det sure vinsure Natron først ved uendelig Fortynding er fuldstændigt dekompo- neret i normalt Salt og fri Syre, medens Opløsningen med stigende Koncentration indeholder større og større Mængder af det sure Salt, der har sin egen DPrejningsevne. Forsøgene vise end videre, skjønt paa en mindre udpræget Maade, at Opvarmning virker i samme Retning som Fortynding, saaledes at en højere Temperatur til en vis Grad kan opveje en mindre Vandmængde. Æblesyren, hvis sure Alkalisalte ere let opløselige i Vand, viser det ovenfor omtalte Forhold endnu tydeligere. Dette fremgaar af de Værdier, som G. H. Schneider") i andet Øje- med har beregnet for Æblesyrens og dens Alkalisaltes molekulære Drejningsevne ved Grænserne p — 100 og p —= 0 (d.v.s. for det vandfrie Stof og den uendeligt fortyndede Opløsning) samt ved en mellemliggende Styrke af Opløsningen, p = 20. Alle Tallene gjælde for 20” C. Værdierne for Æblesyren og dens normale Salte vare: 1) "Annalen der Chemie, Bd. 207, S. 257. Fehn Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 63 (mm), ved 20? C. (Schneider.) == == E H, K, |. Na, | Li, | (NH;), 100 | +7.89 | + 6:34 | + 27.06 aeg | + 5.58 20 | —=—1.71 | +12.8%7 | —- 10.93 ESTER BES HØ 0 | — 411 | 19.35 | + 17.52 | — 18.56 | —- 15.00 I den følgende Tabel ere de heraf beregnede Værdier for de sure Salte sammenstillede med den af Schneiders Forsøg direkte fremgaaende Værdi. (ho ma | Eva eSEL0 IS CE 0 UNE /H CIA, 0! KEE O! i | | | | | p | Fundet | Beregnet | Fundet | Beregnet Fundet 'Beregnet Fundet Beregnet I | ll "Al É ek se al RAE | (e) o j | Fx NYER 100 |" — 1.08 + 7.11 |—+ 14.62 — 1747) + 12.001 + 23.45 5.98! me 20 ||: 8.74 —:- 7.29 ha 8.72] —— 6.32/|-— 11.28) —:— 7.74! 9.45: 6.72 (0) = 10.65 —— 9.73 | 10,95! —— 10.32 =591.87 — 11.33 | 10.38 =— 9,56 Hvorledes Afvigelserne fra den beregnede Værdi, der alle gaa i samme Retning, variere med Opløsningens Styrke, ses af følgende Sammenstilling: p | KH |NaH| LiH |NH,.H me rer EDT o ii o o | 100 | 8.19 | 2.85 | 11.45 | SEA, oOo (48033 20 || 1.45 | 2.40 HESTE EEoEE | 0.13 | 0.54 | 0.77 [<=] (Ze ve Afvigelserne voxe her saa stærkt med Koncentrationen, og Analogien med de ovenfor paaviste Forhold ved det sure vinsure Natron er her i det hele taget saa tydelig, at det ogsaa uden nøjagtigere Beregning af Forsøgene ses, at de sure Malater vel sønderdeles af Vand, men dog kun partielt, saa- ledes at de først ved uendelig Fortynding kunne an- 64 Th. Thomsen. tages at være, fuldstændigt. spaltede i fri Syre og normalt Salt. B. Dobbeltsalte. I sine Undersøgelser over Tartraternes Drejningsevne har Landolt ogsaa bestemt den molekulære Drejningsevne for tre Dobbeltsalte og i alle Tilfælde fundet Størrelser, der ere Middel- tallet af de enkelte Saltes Molekularrotation: (m), ved 20” C. (Landolt.) | | Middeltal. Dobbeltsaltet. Vinsurt Kali 12 || 64.42 || bt 62.34 — Natron 1.4 Hs | (ze hen S re 61.71 — … Ammon | 63.04 | | || 63.73 63.81 EST. re | Blandt disse Dobbeltsalte forekom det mig at være af størst Interesse at undersøge det vinsure Kali-Natron, da Kalium- og |, Natriumtartrat begge have en Drejningsevne, der varierer stærkt med Opløsningens Koncentration, men i modsat Retning, saa at Værdierne for de enkelte Salte fjærne sig mere og mere fra hinanden med stigende Koncentration. Hertil krævedes imidlertid først en nøjere Undersøgelse af Drejningsevnen for det normale vinsure Kali. Det vinsure Kalis optiske Drejningsevne. Saa vidt mig bekjendt, foreligger der ingen Undersøgelser over Koncentrationens Indflydelse paa Kaliumtartratets Drejnings- evne, og jeg har derfor bestemt denne for Opløsninger med 9—54 pCt. Tartrat. Da dette Salt er forholdsvis letopløseligt i for- tyndet Vinaand, lod det sig ikke fremstille paa samme Maade som Natriumsaltet, og jeg indskrænkede mig derfor til at opløse Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 65 Vinsyre i den beregnede Mængde ren Kalilud!) og fortynde Opløsningen efterhaanden. Som den nedenstaaende Tabel viser, er den moleku- lære Drejningsevne her gjennemgaaende større end for det vin- sure Natron. Varmegradens Indflydelse er kun ringe, og Drej- ningsevnen aftager ved Opvarmning for de stærkere Opløsninger, tiltager for de svagere. Koncentråtionen har derimod en lignende Indflydelse som for Natriumsaltet, men i modsat Retning, idet Drejningsevnen aftager med stigende Fortynding og konvergerer mod en Værdi, der ligger i Nærheden af Grænse- værdien for Natriumsaltet. Van surt Ka het CEED SS | ve | p | € | z FÆLG ELG | 0,H,0, d ht På AD | (d)n | (m)7 set. feet 54,54 | 36.20 | 1.4530 79.24 48.65 || 30.70 | 69.37 2 36.39 | 24.16 | 1.2790 | 46.55 | 27.99 | 30.07 | 67.95 3 18.09 . | 12.00 || 1.1270 | 20.38 | 11.83 | 29.02 | 65.58 4 9.07 (RE 6702 | 1.0605 | 9.62 | 5.45 || 28.34 | 64.05 ls 1 | | 1.4500 | 79.08 | 4851 | 30:67 69.31 2 | 1.2780 | 46.51 | 27.96 || 30.06 | 67.93 3 || 1.1255 | 20.36 | 11.88 || 29.19-! 65.97 + | 1.0595 | 9.61; 5.48 || 28.49 | 64.40 256 SM NRESE o il | 1.4480 | 78.97 | 48.29 || 30.57 | 69.09 2 | 1.270 | 46.47 27.90 | 30.01 | 67.83 3 | | 1.1235 | 20.32 | 11.89 | 29.26 | 66.13 4 | | 1.0580 | 9.59 | 5.50 || 28.65 | 64.74 7) Ligesom i Forsøgene med Natron (S. 56) lykkedes det mig ikke paa denne Maade at opnaa fuldstændig Neutralisation, hvilket her gav sig til Kjende ved Udskilning af et fint Krystalpulver, der ved nærmere Undersøgelse i Polarimetret viste sig at være surt vinsurt Kali og beregnedes som saadant. (Af 75 Gram Vinsyre udskiltes 1.08 Gram, svarende til 0.87 Gram Vinsyre.) Vædsken var efter Udskilningen af dette Bundfald ganske svagt alkalisk. 66 Th. Thomsen. Af de tre sidste Opløsninger beregnes Formlerne: 15? C. (m)p = 62.28.— 0.2091 P — 0.001467 P? 20? C. (m)p = 62.42 + 0.2405 P — 00.002449 P? 25? C. (m)p = 62.97 + 0.2149 P — 00.002240 P?. Vinsurt Kali-Natron. Til Forsøgene over det vinsure Kali-Natrons Drejningsevne anvendtes en Opløsning af surt vinsurt Natron i den ækvivalente Mængde ren Kalilud med Tilsætning af "100 Molekul frit Natron. Resultatet ses af den følgende Tabel, hvor den specif. Drejnings- evne er beregnet for Vinsyre C, 1, 0,. Vinsyre + KOH + NaOH. i i i pi | (m) o Vare An oT | Mm) C,H,0, | =pd | CGKs0L) ORY 5 Si TT z FE ra Fl é "9.6 24.06 | 1.2575 | 30.25 | 24.88 | 41.04 | 61.56 18.05 || 1.1870 | 21.42 | 17.67 || 41.25 | 61.87 12.03 1:1200' 13.47 1136 | 4 2 | 62,13 6.01 1.0565 | 6.35; 5.24 || 41.26 61.89 20 0 REE REE 24.06 1.2555 | 30.21 | 24,81 41.06 61.59 18.05 || 1.1855 91.39 | 17.68 41.32 61.98 12.03 1.1180 | 13.45 | 11.21 41.68 62.52 6.01. || 1.0560 | 6.35 | 5.25) 41.838. | 61.99 25 €C 24.06 | 1.2535 | 30.16 94.83 41.17 61.76 18.05 || 1.1830 | 21.35 | 17.66 | 41.37 | 62.05 12.03 | 15765 3 or 41.72 62 58 6.01 | 120545 6:84) MB bg 41.25 61.87 I i Forsøgene vise en meget ringe Variation med Varmegrad og Koncentration, dog med et kjendeligt Maximum ved et Ind- hold af 12 pCt. Vinsyre, hvilket sidste tyder paa, at Drejnings- evnen ikke svarer til noget enkelt Stof. nl ne Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 67 Undersøgelsen om, hvorvidt Seignettesaltet dissocieres i vandig Opløsning, kræver strængt taget Kjendskab til Kaliumsaltets Vandmængde i vandig Opløsning; men den Vandmængde, hvor- med Saltet angives at krystallisere (!/>2 Molekul Vand for 1 Molekul af Tartratet, 9a: c. 3.8 pCt.), er saa ringe, at man her kommer Sandheden tilstrækkeligt nær ved at sætte Saltets Molekul til Middeltallet mellem 226 og 235 eller med andre Ord lige stort med Molekultallet for det krystalliserede vinsure Natron 230. Lige mange Molekuler af Natrium- og Kaliumsaltet give da her lige stærke Opløsninger, og den molekulære Drejningsevne for en Blanding af de to Salte i ækvivalente Forhold vilde altsaa ved et givet Indhold af Vinsyre være lig den halve Sum af Værdierne for de enkelte Salte ved samme Vinsyreindhold. Nedenstaaende Tabeller vise en Sammenligning mellem de saaledes beregnede Værdier og de iagttagne for Opløsninger, der indeholde hen- holdsvis 24, 18, 12 og 6 pCt. Vinsyre. p Na CIK Nak | Middeltal Differens. C,H,0, (m)y (m), (mM), 1590. 24.00 || 55.77 | 67.98 | 6154 | 61.56 0.28 18.05 || 57.36 | 66.88 62.12 61.87 0.25 12.00 |" 58.74 | 65.58 62.16 | 62.13 0.03 6.00 || 59.83 | 64.05 61.94 61.89 0.05 20 C: 24.00 || 55.84 | 67.90 || — 61.87 61.59 0.28 18.05. | 57.58 | 67.15 62.37 61.98 0.39 12.00 || 58.95 | 65.97 62.46 62.52 || —— 0.06 6.00 | 59.94 | 64.40 62.17 61.99 0.18 MS SE 24.00 || 56.07 | 67:80 | 61.93 61.76 0.17 18.05 || 57.78 | 67.16 62.47 | 62.05 0.42 12.00 - || 59.25 | 66.13 62.69 62.58 0.11 6.00 || 60.44 | 64.74 62.59 61.87 0.72 Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 5 68 Th. Thomsen: Resultatet af disse Forsøg stemmer saa nøje med Bereg- ningen (idet Middelafvigelsen kun udgjør 0.4 pCt. af Drejnings- evnens Værdi), at der trods de her anvendte store Kon- centrationer kun er en svag Antydning af en ny For- bindelse med en egen Drejningsevne. Det er derfor sandsynligt, at det vinsure Kali-Natron selv i stærkere vandig Opløsning er fuldstændigt sønderdelt i de enkelte salte! III. Om Indvirkning af Natron påa nogle normale Natriumsalte. Natron og vinsurt Natron. Som tidligere omtalt (S. 57), viser Vinsyren et Maximum af Drejningsevne, naar den neutraliseres med Natron, hvorefter Drejningsevnen atter aftager ved yderligere Tilsætning af Natronlud. Den følgende Tabel viser Resultatet af en Række For- søg, anstillede med surt vinsurt Natron, hvortil der var sat forskjel- lige Mængder af Natronlud, saaledes at den hele Natronmængde udgjorde fra 1.8 til 2.2 Molekuler Na OH for 1 Molekul Vinsyre. Forsøgene anstilledes ved 10”, 20? og 307 C., og alle Opløs- ningerne indeholdt 12 pCt. Vinsyre. Maximum af Drejningsevne er særligt udhævet i Tabellen. Vinsyre + » NaGOH. (m), for p = 12. —— | KOS KOSTER 30 GE oOo o o 1.80 | 55.30 | 55.92 | 56.46 1.90 | 56.59 | 57.69 | 58.06 1.94 | 57.49 | 58.11 | 58.68 1.98 || 58.20 | 58.72 | 59.16 2.00 || 58.26-| 58.74 | 59.25 2.02 | 58.32 | 59.01 | 59.38 2.06 || 58.23. | 59.04. | 59.41 910: | 58 EBST] 59 7 2.20 || 57.37 | 58.30 | 58.81 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 69 Denne Indvirkning af Natronluden paa det normale Salt, som viser sig ved en Nedgang af Drejningsevnen, afhænger stærkt af Opløsningens Koncentration, og jeg har derfor i de følgende Forsøg varieret Forsøgsbetingelserne ikke ålene m. H. t. Varmegrad og Natronmængde, men ogsaa m. H. t. Opløsningernes Styrke. Den specifiske Drejningsevne (&4)p er i nedenstaaende Tabeller angivet for selve Vinsyren, og den molekulære Drejningsevne (der selvfølgeligt i et givet Tilfælde bliver den samme, hvad enten den beregnes af Syrens eller Saltenes specifiske Drejnings- evne) findes her let ved Multiplication med 1.5. Vinsyre + 3 Na OH. | | | (d)p | P d s (72 for (m) ner | D D C,H,0, =pd | C,H,0, o TT T 5 | 15" C. 17.99 1.2330 | 22.18 14.50 39 70 49.05 12.00 | 1.1520 | 13.82 | 10.03 36.29 04.43 6.00 1.0735 6.44 5.01 38.88 58.32 2.00 1.0230 2.05 1.62 39.60 59.40 20? C | 3 G, 2 Z 12:99: 18152310.) «224 1459 32.76 | 49,14 12.00 || 1.1500 | 13.80 | 10.05 | 36.42 | 54.63 6.00 || 1.0720 | 6.43 | 5.05 || 39.27 | 58.90 2.00 1.0220 | 2.04 1:63 1 Bos IS DØLER DESTE DE rn 3 å 17.99 1.2290 | 22.11 | 14.58 32.86 49.29 12.00 || 1.1480 | 13.78 | 10.08 36.57 54.85 6.00 1.0700 6.42 5.08 39.54 59,31 2.00 | 1.0210 2.04 1.63 | 40.00 60.00 Vinsyre + 4 NaOH. i; E | ! | (e) | o || ( 15" C. 18.01 |.1.2920.'. 23.26. | 10.90 | 23.42 | 35.13 12.00 || 1.1885 | 14.26 | 9.31 32.63 48.94 6.00 || 1.0910 | 6.54 | 5.04 || 38.51 || 57.76 2.00 | 1.0290 | 2.06 | 1.65 40.01. | 60.06 70 y Th. Thomsen. Vinsyre + 4 Na OH. (a) 1 É d É ao. for (m) .D D C,H,0, =—=pd C,H,0, (ej oOo 20" €. 18.01 1.2890 | 23.21 11.01 93.71 35.56 12.00 1.1860 | 14.23 9.35 32.84 49.26 6.00 1.0895 | 6.53 5.06 38.73 58.09 2.00 1.0285 2.06 1 64 39.89 59.83 oOo 257 €. 18.01 1.2865 | 23.17 10.97 93.68 35,52 12.00 1.1835 | 14.20 |" 9/37 32.98 49.47 6.00 1.0875 6.52 9:07 38.88 58.32 2.00 1.0270 2.06 | 1.65 40.09 60.13 Vinsyre + 5 NaOH. o ø 15% C. 18.00 1.3490 | 24,28 | 6.00 19.34 18.51 12.00 1.2255 | 14.71 8.01 27.23 40.84 6.00 1.1095 | 6.66 | 4.87 36.59 54.88 2.00 1.0350 | 2.07 | 1.63 39.48 59.22 l o || 20". 18.00 1.3460 | 24.23 6.00 12.38 18.57 12.00 1.2235 | 14.68 8.09 27.56 41.34 6.00 1.1080 6.65 | 4.86 36.59 54.88 2.00 || 1.0340 | 2.07 | 1.65 39.80 | 59.70 KO 25 G 18.00 1:3435 | 24,18 6:03 12.46 18.69 12.00 1.2210 | 14.65 | 8.13 27.73 41.59 Il 6.00 1.1060 6.64 4.88 36.78 55.17 2.00 1.0325 | 2.07 1.64 39.69 59.53 Alle disse Forsøg ere udførte med krystalliseret vinsurt Natron. Det ses af Tabellerne, at Værdierne stige med Varme- graden, dog ikke stærkere end for den neutrale Opløsning. Derimod er Koncentrationens Indflydelse her særdeles Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 71 ke, REDEN, I nal EREE 2K0H 1240? + 659 RØbe STE or UK ster Tre NE fra NERE + 609 Rv KOHNa 0H ev: — 55? 2 Na 0H + 550 50? "Rs LÅ EE 093Na0H =T + 45? GREG + 409 £ ns + 359 4N40H tres + 309 NER + 25? fab: 20? BØRTE 3 5 Na0H i 5 Na40H + 15? 1 480 + 109 Le 753 Æblesyre. 450 san 1 Agnar rs0dd00E gfne mA on sok za y =59 bas LAG — 10? — 15? ALVER 72 Th. Thomsen. stor, som det vil ses af nedenstaaende Oversigtstabel, der inde- holder de ved 20? C. fundne Resultater og til Sammenligning de tilsvarende for n» — 2. Vinsyre + » Na OH. (m)p ved 20? C. wo ER 59 So ERE TER ts ! | Bees] 57.58 | 49.14 | 35.56 | 18.57 12! 58.95 | 54.63 | 49.26 | 41.34 6| 59.94 | 58.90 | 58.09 | 54.88 | | | | 2 || 60.60 | 59.67 | 39.83 | 59.70 Det fremgaar af denne Oversigt, at Virkningen af det samme Overskud af Natron stiger stærkt med Koncentrationen (saa at den mol. Drejningsevne endog i disse Forsøg er bragt ned fra over 60? til 187.6), medens denne Virkning med stigende Fortynding konvergerer mod 0; ved meget stærk Fortynding frembringer Natronet altsaa kun Neutralisation, om det end er til Stede i stort Overskud, da her kun. de stærke Affiniteter kunne gjøre sig gjældende. De i Tabellen opførte Resultater ere (tilligemed de til- svarende for vinsurt Kali, vinsurt Kali-Natron og vinsurt Ammon, sml. S. 82) i omstaaende Tavle fremstillede i Kurver, som vise, hvorledes Drejningsevnen varierer med Opløsningens Styrke, idet Abscisserne angive Vinsyreprocent og Ordinaterne den til- svarende molekulære Drejningsevne. Det vil ses, at Kurverne med aftagende Procentindhold konvergere mod samme Punkt, medens det paa den anden Side er tydeligt, at Natronet i de stærke Opløsninger virker paa en ganske anden Maade end et Stof, der kun formindsker Opløsningens Vandmængde. Den stærke Nedgang af Drejningsevnen maatte uden Tvivl skyldes Dannelsen af en ny Forbindelse, der enten havde en meget lav Drejningsevne eller endog var venstredrejende. At Natronet kan danne Forbindelser af denne Art med en Hydroxyl- syre som Vinsyren, er ganske naturligt, da man kjender andre Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. i Vinsyreforbindelser , hvor 4 Brintatomer ere ombyttede med Metal. (En Forbindelse af denne Art maa vel ogsaa antages at dannes, naar vinsur Kalk opløses i Natronlud, og det er bekjendt, at denne Proces modvirkes ved stærk Fortynding ligesom Natronets Virkning påa det normale Natriumsalt i de her beskrevne For- sø )Av her virkeligt 'dannessen venstredrejende Forbindelse, er det lykkedes mig at vise ved de føl- gende Forsøg med stort Overskud af Natron. Vinsyre + » NaOH.Venstredrejende Opløsninger. S | (a)n i n 0,H,0, d lag | An for | (m)y SÅ | C; H, (SF | BIOS EST 20.0 6,15 1.4060 | 8.69 | — 234 | -:- 13:49: | 20.23 PE 294 4.76 1.4450 6.88 | — 2.85 | —— 20.71 | + 31.06 3 | 33.2 4.83 14895 20] FE BE 524 AS HE 38 6161 4 38.9. 4.15. |'.1.4840 | 6,16 | + 338 | -—<— 25.44 | + 38.16 20? G?"1 | 1.3960 | 8.63 | 216 | —— 1251 | + 18.76 2 | 1.4370 | 6.84 | — 259 || + 18.96 | + 28.44 3 | | 1.4825 | Tata E 3.31] 2309) 5784463 4 | |. 1.4790 | 6.14 | <= 2.87 | ——23,40 || 35.10 308 C?"3 | 1.3900 | 8.59 | 4.194 | 1129 | + 16293 2 | 1.4300 | 6.81 | + 2.22 | ——16.31 | —— 24.46 | 1.4750| (17,13. 8:02 | 52 21.28 | 1=.31.27 4 1.4720 | 6.11 | — 2.71 | —=— 22.20 | — 33.30 Forsøgene anstilledes med Opløsninger, der indeholdt 4—6 pCt. Vinsyre og indtil 39 Molekuler Natron. Alle disse Opløs- ninger vare venstredrejende, Varmegradens Indflydelse var meget kjendelig og gik som sædvanligt i samme Retning som Fortyn- dingens, idet den forøgede Højredrejningen eller formindskede Venstredrejningen. Ved 10% C. naaedes derfor den stærkeste T4 Th. Thomsen. Venstredrejning, indtil (m)p =— + 38”, hvilket er en betydeligt større Værdi end den frie Vinsyres Højredrejning. Natron og æblesurt Natron. Det var at vente, at Æblesyren, der foruden de to Carbo- hydroxylgrupper indeholder en Partikel Hydroxyl, ved Overmæt- ning med Natron vilde vise et lignende Forhold som Vinsyren, og Forsøgene have fuldstændigt bekræftet denne Formodning, idet etOverskud afNatron vedhøjKoncentrationmeget væsentligt forandrer den molekulære Drejningsevne (her i positiv Retning), medens denne Overskuddets Virkning lige- som ved Vinsyren aftager med stigende Fortynding, saaledes at Neutralisationen er den eneste Virkning af den alka- liske Base ved uendelig Fortynding. Det æblesure Natrons optiske Drejningsevne. Over det normale Salts specifiske Drejningsevne foreligger et Arbejde af G. H. Schneider), hvis Resultater … vistnok komme Sandheden tilstrækkeligt nær til at kunne anvendes ved nærværende Undersøgelse, men som dog lide af nogen Unøjagtighed, idet den grafiske Konstruktion giver en meget uregelmæssig og ganske usandsynlig Kurve”). Jeg skal derfor, da det muligvis ogsaa for fremtidige Undersøgelser kan have sin Nytte, anføre en ny Række — oprindeligt i andet Øje- med udførte — Bestemmelser af Natriummalatets Drejningsevne ved 20” C. Disse Værdier give en kontinuerlig Kurve, som ved større Koncentrationer nærmer sig meget til en ret Linje, men 1) Annalen der Chemie, Bd. 207, S. 257 ff. og Berichte d. d. chem. Ges. 1880, S. 620. 2?) Aarsagen til disse Unøjagtigheder kan til Dels være den, at det æblesure Natrons store Følsomhed for Temperaturforandringer den Gang ikke var bekjendt (sml. min Meddelelse om Malaternes Drejningsevne ved for- skjellige Varmegrader, Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 15, S. 441). Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 75 Bestemmelserne foreligge desuden i såa stort Antal, at de lige- frem kunne anvendes til Interpolation. Fremstillingen af det æblesure Natron. Af lige Molekuler fri Æblesyre og Ammoniakvand fremstilledes en Op- løsning, der indeholdt omtrent 34 pCt. surt æblesurt Ammon; denne blev fældet med 2 Dele Vinaand og de herved udskilte Krystaller afsugede og skyllede med stærk Vinaand; efter Af- sugning af Vinaanden lode de sig da let lufttørre til konstant Vægt. Derefter omkrystaålliseredes de ved en Gjentagelse af den forrige Behandlingsmaåaade, idet de under nogen Opvarmning opløstes i 2 Dele Vand, bundfældedes med Vinaand, o. s. v. Den specifiske Drejningsevne ved 20” C. var i to Forsøg — 67.11 og — 67.16, stemmende med den af Schneiders Formel be- regnede Værdi — 67.12. Af dette rene Hydromalat fremstilledes en Opløsning af normalt æblesurt Natron ved Inddampning med den theoretiske Mængde ren Natronlud. Saa vidt jeg véd, kjender man ingen Vandforbindelse af det æblesure Natron; ved Inddampning af den vandige Opløsning faas en sirupsagtig Masse, der kan være meget sejg og selv ikke ved lang Henstand bliver fast eller udskiller Krystaller. Det er imidlertid lykkedes mig at iagttage Dannelsen af en Vandforbindelse efter 1—3 Maaneders Forløb og senere at frem- stille denne hurtigere. Opløsningen af det æblesure Natron blev inddampet til Sirupskonsistens og derefter hensat i en Exsiccator over Svovlsyre; efter en Maaneds Forløb var der indtraadt en Krystallisation i den meget sejge Masse, hvis Sammensætning paa dette Tidspunkt svarede til Formlen Na, C,H, 0,, 3.8 H, O. Efter Omrøring hensattes den atter i Exsiccatoren og var her efter en Uges Forløb blevet saa haard og fast, at den til Om- røringen anvendte Glasstang ikke kunde udtages; Sammensæt- ningen svarede nu til et Indhold af 3,2 Molekuler Vand, men de tidligere klare Krystaller vare delvis forvitrede og uigjennem- sigtige. Heraf fremgaar da med stor Sandsynlighed, at Vand- forbindelsen er sammensat Na,C,H,0,, 4H,0. — Den 76 Th. Thomsen. krystalliserede Masse blev nu opløst i Vand og den største Del af Opløsningen anvendt til nedenstaaende Bestemmelser af Drej- ningsevnen, efter at en Inddampning med Svovlsyre havde givet nøjagtigt den til Beregningen svarende Mængde svovlsurt Natron. En mindre Del af Opløsningen blev inddampet i Vandbad til et Indhold af 4 Molekuler Vand og derefter holdt omtrent ved denne Sammensætning (ved skiftevis at hensættes i fri Luft og i Exsiccator) i 3 Maaneder, uden at nogen Krystallisation var synlig; derefter blev Massen jævnligt omrørt og var da efter en Uges Forløb krystalliseret og saa haard, at Skaalen maatte knuses, for at Saltet kunde udtages. Det var nemlig Hensigten at anvende en Del af dette krystalliserede Salt til en hurtigere Fremkaldelse af Krystallisationen i en ny Portion, men det viste sig, at det i Luften endnu svævende fine Krystalpulver var til- strækkeligt til at fremkalde Krystallisationen, thi da en Opløsning af æblesurt Natron inddampedes paa samme Maade som tidligere, var denne allerede påa Vandbadet overtrukket med en tynd Krystalhinde, da Sammensætningen Na, C,H,0,,4 H, O om- trent var nåaaet, og ved Omrøring nogle Gange og Henstand i Exsiccator mellem hver Omrøring opnaaedes Krystallisation af Hovedmassen i Løbet af 2—3 Dage. — Massens Sejghed er aabenbart her en væsentlig Hindring for Krystallisationen, hvor- for denne fremmes ved jævnlig Omrøring; men da jeg ikke har havt Lejlighed til at fortsætte disse Forsøg, maa det staa hen, hvorvidt dette Middel alene kan tilvejebringe en hurtig Krystal- lisation af det æblesure Natron; at det i Forbindelse med den paa Overfladen kunstigt fremkaldte Krystallisation formaar at gjøre det, fremgaar af det sidst omtalte Forsøg. Bestemmelsen af Drejningsevnen gav følgende Resultater: Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. ir Æblesurt'Natron, Na, C,H, 0, ved 20? C: Højredrejende Opløsninger. (2) P P Cc | Na,0,H,0,| C,H,0 ea lredtpgd|. nen NV FRR lb VÆRSTE sa 5 | 4416 V';5 | | Na,0C,H,0, ERE SRERT NÆESESTE AEV å 59.20 44.57 || 1.4825 | 87.76 | —- 6.70 —+ 3.82 + 6.79 57.43 43.23 1.4615 | 83.94 + 5.63 + 3.35 + 5.96 53.31 40.13 1.4270 | 76.08 | —+ 3.60 + 2.37 | + 4.22 47.75 35.95 1.3725 | 65.54 | + 0.89 z 15188 BE ON Venstredrejende Opløsninger. | (e) o | o 42.90 32,29 1.3320 | 57.14 | — 0.89 —0.78. | — 1.38 36.69 270.62 EEN LEE SES BE DEO Era FA Herb tr VS, 33.90 25.52 1.2525 | 42.46 | 2.76 |" 3.26 | + 5.80 99,93 | 22538 | 1.2200 | 36.51 | 28 9 EA SEN HERA GE DBS RE (hu 9l46 | 1as80e | 307 ea | 00235 36 1 | 28979 20.00 1505 | 1.1425 | 22.85 | — 2.83 || —6.20 | 11.04 15.00 iOS REVYER Bl TEE 07, — 6.94 FEET I det anførte Arbejde giver Schneider som den sandsynligste Ligning for Natriummalatets specifiske Drejningsevne ved 20? C. (g)p = 15.202 — 0.3322 g + 0.0008184 q?, hvor g som sædvanligt betegner Vandmængden, her altsaa 100 — P. En Sammenstilling af de paa denne Maade beregnede Værdier med de ovenfor fundne viser følgende: (az) (2) P q Å D væ , | Differens | Schneider.|! Thomsen. 59.20. | 40.80 + 3.01 herre 3.82 =— 0:81 "57.43 | 42.57 || -+ 2.54 Br EQ] 53.31 | 46.69 + 1:47 + 2.37 — 0.90 47.75 | 52.25 + 0.07 — 0.68 — 0.61 42.90 | 57.10 | —— 1.10 70:78 —— 0.32 36.69 | 63.31 || — 2.55 | -—- 2.54 (Mm 33.90 | 66.10 | — 3.18 | —— 3.26 —- 0.08 29.93 | 70.07 || —— 4.06 + 4,24 — 0.18 25.85 | 74.15 || "— 4.93 — 5.16 + 0.23 20.00 | 80.00 | -—6.14 (Sen +- 0.06 15.00 | 85.00 | ——7.13 =- 6.94 =— 0.19 78 Th. Thomsen. Afvigelsen er altsaa temmelig stor for de stærke Opløs- ningers- Vedkommende. Forsøg med Overskud af Natron. I de følgende Forsøg bestemtes Drejningsevnen ved et Overskud af henholdsvis 1 og 3 Molekuler Natron. Opløs- ningerne fremstilledes af æblesurt Natron og den beregnede Mængde ren Natronlud. Æblesyre + 3 NaOH ved 20? C. P p | FT nd | d (ede dt for (m), Na,C,H,0; 0150; ==RF | Na,C,H,0; | = —- = i | | BER o o 28.93 21-27" vs; 111.29053" 73 +0Q0.28 | + 0.37 + 0.66 TV RER TS ESSEN 5 (SE 7 OS RE ED RES FG + 405 | + 7.21 10.94 8.23 1.1025 12.06 | — 1.58 == 6.56 — 11.68 Æblesyre + 5 NaOH ved 20? C. ford Sr rr 2723 | 20.50 | 1.4190 | 38.04 | 48300 107 Hee (I | | 18.71 14.09 | 1.2800 | 23.96 | + 0.95 55 gg EET 9.38 | 7.06 | 1.1345 | 10.64 | =— 1.08 | er 0 0g =— 9.06 En Sammenstilling af de her fundne Værdier og tilsvarende for den neutrale Opløsning (beregnede af Tabellen S. 77) viser følgende : Æblesyre + n Na OH. (m), ved 20? C. == 2 | 3 | 5 p=21.7)1— 7.96 | + 0.66 | 20.501 + 8.61 | + 19.12 1448 Heat 21 14.09 || —+— 11.38 | IE 8.23 || | — 11.68 | 7.06 | (955 9.06 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 79 Den sidste Tabel viser tydeligt, hvorledes et Overskud af Natronlud her forøger Højredrejningen og formindsker Venstre- drejningen, og at denne Virkning er meget stærk ved høj Kon- centration, men aftager med stigende Fortynding. Den grafiske Konstruktion af disse Værdier paa Tavlen S.71 viser Forholdet endnu tydeligere. Natron og chinasurt Natron. Chinasyren, C,H,,0,, er en enbasisk Syre, der foruden Carbohydroxylgruppen indeholder 4 Hydroxylpartikler, og det var at vente, at den ved Overskud af Natron vilde forholde sig påa lignende Maade som Vinsyren. Efter Hesses Angivelse skal Chinasyren, der er venstredrejende, for Koncentrationer fra c—2 til c= 10 ved 15? €. have en specifisk Drejningsevne (a)p = — 43.9, hvilket giver (m)p = 84.29. Den af mig under- søgte Syre gav samme Middelværdi ved 20”? C. for et Procent- indhold fra 10—30. Forsøgene med fri Chinasyre, med china- surt Natron og med et Overskud af 4 NaOH gave følgende Resultat: Chinasyre ved 20? C. P d = dn (2)p (mM), 29,50 || 1.2220 | 33.09 | + 29.18 | -:—44.09 | + 84.65 19.74 1.0780 91.281] == 18.73 |" ZA 93 84 54 10.29 | — 8.98 || — 43.64 | — 83.79 9.93 1.0365 (| Chinasyre + NaOH ved 20 C. C,H,,0, | | | 38.62 1.2460 | 48.12 | 24871 | 45/41 | = 87,19 23.98 1.1435 | 27.421 524.97 | 45.52 | = 87.40 11.19 1.0625 | 11.88 == 10,75 | —— 45.23 | —- 86.84 80 Th. Thomsen. Chinasyre + 5 NaOH ved 20? C. p d c dn (2)n (m)y Cz H, 2 0, | ou o o 11.18 1.1700 | 13.08 | — 12.73 || — 48.64 | — 93.39 8.37 1.1260 9.42 55 9.02 || — 47.86 | —— 91.89 5.56 1.0815 6.01 | — 5.61 || — 46.66 | — 89.59 || | Den neutrale Opløsning af chinasurt Natron viste altsaa for et Indhold af 11—38”/2 pCt. Chinasyre næsten konstant Drej- ningsevne. Dette er her af Betydning, da Resultatet af Forsøgene med Overskud af Natron saaledes ikke kompliceres ved Ændringen af Opløsningens Vandmængde. Overskud af Natron be- virker en Forøgelse af Venstredrejningen, og Virk- ningen af samme Overskud stiger ligesom for Vin- syre og Æblesyre med Koncentrationen, medens den konvergerer mod 0 ved stigende Fortynding. Natron og kamfersurt Natron. Som Supplement til ovenstaaende Resultater anføres her en ældre Forsøgsrække over Kamfersyrens Forhold til Natron; disse Forsøg og Tallene kunne derfor ikke gjøre Fordring paa fuld Nøjagtighed. Kamfersyren, C,,H,,0,, er en tobasisk Syre, der ikke inde- holder Alkoholhydroxyl, og det var derfor ikke sandsynligt, at et Overskud af Natron her skulde virke paa samme Maade som over- for de tidligere omtalte Syrer. I fri Tilstand har Kamfersyren, opløst bleve anstillede uden Temperaturregulator, i Vand eller Eddikesyre, en specifisk Drejningsevne (4)p =— + 46?, men ved Neutralisation gaar denne ned til omtrent 20”, Koncentrationens Indflydelse paa Drejningsevnen for den neutraliserede Syre og Virkningen af et Overskud af Natron ses af de nedenstaaende Forsøg. Betegnelserne p og (a)p gjælde her selve Syren. Som den øverste Forsøgsrække viser, stiger den neutrali- Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 81 serede Syres Drejningsevne noget med Koncentrationen, og denne Variation er tilstrækkelig til at forklare den ringe Stig- ning, som finder Sted ved et større Overskud af Natron; en omtrentlig Beregning, hvorved der ses bort fra et Indhold af kemisk bundet Vand saa vel i Natronet som i Saltet, fører nemlig til Talstørrelserne i sidste Spalte, der ikke afvige meget fra de direkte fundne. Kamfersyre — 2 Na OH ved omtrent 20? C. p d c dn (al | (my 8.96 | 1.054 | 9.44 | 3.93 | 20.83 | 41.66 5.94 || 1.036 | 6.15 | 2.48 || 20.18 | 40.36 4.08 || 1.024 | 4.18 | 1.66 || 19.79 | 39.58 Kamfersyre + 3 Na OH. | | | | Brenner 8.95 || 1.075 | 9.62 4.07 9138 42; 36 | 42: 36 6.04 || 1.048 ., 6.33 | 2.60 Kar 49 | 40.98 | 40.83 4,31 1.035 (4 46 | 1.78 | |. 19. 93 | 39.86 | 39.94 Kamfersyre + 4 NaOH. | | j | Beregnet. o (ej o o fæs2 |x 1.082 | 8.46 | 3.62 || 21.40 | 42.80 | 42.33 5.92 || 1.061 | 6.28 ! 2:62 | 20.89 | 41.74 | 41.19 4.46 || 1.046 | 4.67 |.1.91 || 20.44 | 40.88 | 40.33 I det foregaaende er saaledes vist, at Syrer og Alkalier ogsaa i vandig Opløsning i mange Tilfælde kunne udøve en kemisk Virkning påa de tilsvarende normale Salte, saaledes at der under partiel Omsætning af Bestanddelene i Opløsningen dannes nye Forbindelser, men at disse i alle de undersøgte Til- fælde sønderdeles mere og mere ved stigende Fortynding, saa 892 Th. Thomsen. at man ved den uendelige Fortynding naar til simple Forhold. Et andet Punkt, hvor en saadan simplificerende Virkning af Fortyndingen viser sig, træffer man ved Beregningen af den molekulære Drejningsevne for de normale Salte. Medens nemlig denne ved stærke Opløsninger kan variere meget med Metallet, saa at t. Ex. Vinsyre ved at neutraliseres med Kali kan faa en ganske anden Drejningsevne end ved Neutralisation med Natron, nærme Værdierne sig mere og mere til hinanden med. stigende Fortynding. Det vinsure Ammon, hvis molekulære Drejnings- evne falder imellem Værdierne for Kalium- og Natriumsaltet, viser et lignende Forhold. En Opløsning af vinsurt Ammon, der indeholdt et ganske ringe Overskud af Basen (0.04 Molekul), viste nemlig ved 20” C. følgende Værdier for Drejningsevnen: Vinsurt Ammon ved 20? €. p | (4)7 (m)7 C,H,0, | C,H,0, 95.52 43.63 65.44 16.84 49.73 64.09 9.03 41.91 62.86 Heraf lade sig let andre Værdier beregne, da den grafiske Konstruktion fører til en ret Linje. I den følgende Tabel ere de beregnede Værdier for et Indhold af 24 og 12 pCt. Vinsyre samt Grænseværdien for p— 0 sammenstillede med de tilsvarende for Kalium- og Natriumsaltet. Vinsure Salte.(m), ved 20? C. D Am, || 65.20 | 63.33 | 61.44 Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 83 Tavlen paa S.71, der foruden Kurverne. for Natriumfor- bindelserne tillige indeholder en grafisk Fremstilling af Værdierne for Kalium- og Ammoniumtartratet, viser tydeligt, hvorledes alle disse Størrelser nærme sig til hinanden med stigende Fortynding. Schneiders ovenfor omtalte Undersøgelser vise det samme for Æblesyrens Vedkommende, som det vil ses af de deraf be- regnede Grænseværdier: Æblesure Salte”. (mm); "ved 20? C. p = 100! p=0 SEE KNESSET ERE Ka —+. 6.34 | — 15.35 Na, || + 27.06 | —— 17.52 Am» || =- 5.58 | —+ 15.00 For Kamfersyren, hvis molekulære Drejningsevne i de normale Salte i øvrigt ikke varierer meget, træffe vi den samme Ligestorhed. Af Landolts Formler”) beregnes nemlig for (m)» ved p =0 IKGED 3.30 39,70 ; Nares uk 40.55 ARSEN SEES Og Disse ere imidlertid ikke de eneste Tilfælde, hvor Fortyndingen simplificerer Forholdene. Jeg har tidligere vist Tilstedeværelsen af en anden Lovmæssighed ved uendelig Fortynding, idet Kul- hydraterne i vandig Opløsning have en molekulær Drejningsevne, der med stigende Fortynding konvergerer mod simple Multipla af en fælles Konstant, og påa lignende Maade forholde China- alkaloiderne sig i vinaandig Opløsning”). Saadanne simple For- 1) Opt. Drehungsvermågen, S. 225. 2?) Tidsskr. f. Physik og Chemi 1881, S.1 og 77. Berichte d. d. chem. Ges. Bd. 13 og 14. Derimod vise de ovenfor beskrevne Undersøgelser over Vinsyre og Chinasyre (bl. a. Iagttagelsen af Koncentrationens store Ind- flydelse paa Tartraternes Drejningsevne), at den af mig foreslaaede toleddede Formel er uanvendelig paa disse Syrers 'Salte. 84 Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. hold lade sig derimod vanskeligere paavise, hvor Drejningsevnen varierer - stærkt med Varmegraden; det kan imidlertid her be- mærkes, at Varmen, saa vidt mig bekjendt, i alle de nøjere undersøgte Tilfælde, hvor den spiller nogen væsentlig Rolle, virker i samme Retning som Fortyndingen, og begges Indflydelse er vistnok af kemisk Natur. Herpaa tyde ogsaa Talforholdene, idet Molekularrotationen for de Stoffer, hvis Drejningsevne er meget afhængig af Varmegraden, ved en Forandring af denne kan overskride Grænsen mellem Højre- og Venstredrejning ganske påa samme Maade som enhver anden Grænse"), hvilket tyder paa en Ændring af den kemiske Ligevægt i Opløsningen og ikke påa nogen fysisk Virkning. Under denne Forudsætning vilde der da ogsaa i visse Tilfælde kunne være Tale om at søge de Værdier, mod hvilke Drejningsevnen konvergerer med stigende Varmegrad. Jeg benytter Lejligheden til at udtale min Tak til Direk- tionen for Carlsbergfondet, der ved en større Understøttelse har sat mig i Stand til at udføre de i denne og tidligere Afhand- linger meddelte Undersøgelser over den optiske Drejningsevne. 1) Sml. min Undersøgelse over Varmens Indflydelse paa Æblesyrens og Malaternes optiske Drejningsevne. Ber. d. d. chem. Ges., Bd. 15, S. 441. Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. Af €C. Christiansen. De er allerede temmelig vanskeligt at bestemme Middeltem- peraturen for de enkelte Steder paa Jordens Overflade, og man finder endda paa denne Maade kun Varmegraden af den Luft, som findes tæt ved Jorden; om Varmegraden i de højere Luftlag har man hidtil kun højst ufuldkomme Oplysninger. Det ligger i Sagens Natur, at det er endnu langt vanskeligere at danne sig en Forestilling om Temperaturen paa de andre Planeter, og der har, saavidt jeg ved, heller ikke været gjort noget Forsøg derpåa endnu. Kun med Solen og Maanen forholder det sig noget anderledes. Solen sender Varme til alle Planeterne og denne Varmemængde kan for Jordens Vedkommende bestemmes kalorimetrisk; men af den udstraalede Varme kan man med nogen Ret slutte sig til selve det varme Legemes Temperatur. Ogsaa Maanen sender Varme til Jorden, men denne er over- maade ringe, neppe til at paavise, alligevel er det lykkedes Lord Kosse at faa Maanevarmen maalt og derved igjen at danne sig en Forestilling om Maanens Varmegrad ved Fuldmaane; men for de egenlige Planeters Vedkommende kan der aldeles ikke være Tale om at maale den udstraalende Varme, man maa derfor søge andre Udgangspunkter, naar man vil have noget at vide om deres Temperatur. Da Planeternes Varmegrad væsentlig Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1885. 6 86 C. Christiansen. maa afhænge af Solvarmen, vil jeg først give en Oversigt over de Bestemmelser, man har af denne. I. Solkonstanten. Med dette Navn plejer man at betegne den Varmemængde, som en absolut sort Flade, hvis Areal er en Kvadratcentimeter, modtager i et Sekond, naar den træffes lodret af Solstraalerne. Fladen tænkes i en Afstand fra Solen lig Jordens Middelafstand fra denne, og der maa intet være mellem Solen og Fladen, som kunde indsuge Varme. Til Varmeenhed benyttes den Varme- mængde, som kan opvarme et Gram Vand en Grad Celsius. Som Navnet antyder, gaar man ud fra, at den er konstant, at Solen altsaa bestandig udstraaler lige megen Varme i samme Tid; dette er dog vel ikke meget sandsynligt, naar man ser hen til de store, tildels periodiske, Forandringer, som finde Sted paa Solens Overflade, men man maa dog bemærke, at det ikke endnu har været muligt at maale Solvarmen med en saa stor Nøjagtighed, at det deraf kunde fremgaa, om der existerer en Solkonstant eller ikke; heller ikke have de Maalinger, som Frålich") har anstillet i de senere Aar, og som netop gik ud paa at afgjøre dette, bragt Klarhed i Sagen. Frølich maalte Solvarmen ved Hjælp af et med stor Omhu indrettet thermo- elektrisk Apparat, og sammenlignede Solens Udstraaling med Udstraalingen fra en opvarmet Flade; skjøndt han selv mener, at han har paavist en Forandring i Solvarmen, idet Forskjellen mellem Thermomultiplikatorens Udslag paa forskjellige Dage var saa stor, at den ikke kunde antages at hidrøre fra tilfældige Omstændigheder, maa det dog bemærkes, at Frålich neppe har taget tilstrækkelig Hensyn til Absorptionen i Atmosfæren, som det neppe lykkes ham ganske at eliminere. I denne Retning Wed Anni Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. S7 har ogsaa H. C. Vogel!) udtalt sig, og han mener, at det endnu ikke er muligt at vide med Sikkerhed, om Solens Udstraaling er konstant eller ikke. Jeg skal nu give en kort Oversigt over de vigtigste Be- stemmelser af Solkonstanten, som jeg vil kalde C, Den første Undersøgelse derover skyldes Pouillet (1838). Han benyttede et Apparat, som han kalder Pyrheliometer, og som findes be- skrevet i alle Lærebøger. Ved Hjælp deraf fandt han C— 1.7533. Derefter anstillede Forbes?) en større Række Forsøg over Luftens Gjennemstraalelighed for Varme (Diathermansi); af disse Undersøgelser udledede Herschel for Solkonstanten Værdien C — 2.85. Det Apparat, Forbes anvendte, var vel i Formen endel forskjelligt fra Pyrheliometret, Grundtanken i Methoden er dog den samme. Pouillets Forsøg gjentoges ogsaa uden væsentlige Forbed- ringer i Methoden af Althans?) i 1853 og af Hagen") 1863, den første fandt C— 3.77, den sidste C — 2.04. - I de senere Aar er Solkonstanten bestemt med megen Omhu af Violle?), som fandt C — 2.54, medens en samtidig Undersøgelse af Crova førte til at C i hvert Fald maatte være større end 2, sandsyn- ligvis 2.3; Crova selv givér dog ingen endelig Værdi for den. Endelig har Langley') underkastet Spørgsmaalet om Solstraalernes Gang gjennem Atmosfæren en nærmere Prøvelse, hvorved han er kommet til flere betydningsfulde Resultater; han antager, at Værdien af C maa ligge meget nær ved 2.84. For at lette Oversigten ere de til forskjellige Tider fundne Værdier af Solkonstanten samlede i følgende Tabel: Sa Wied: Ann: Bd. 21.p.615, SEP ANETTE TSA PS part len 261: 3) Pogg. Ann. Bd. 70. p. 544. :) Abh. det Berl. Academie 1863. p.1. 5) Ann. de Chemie T. XI. 1877. &)- Wied. Ann. Bd. 19 p. 398.- 1883. 88 C. Christiansen. (6; VESS-P ONE REESE Solkonstanten — 1.76 1842 Forbes (Herschel). . — 2.85 RIG UND EEN erne — DIT ks TOD) IE EVE bene — 2.04 TSTERVION IE. Arnt — VÆGT! 1553Langley Lrg. ye — . 2.84. Ved at betragte disse Tal ser man, at Overensstemmelsen imellem dem er meget ringe; selv naar man udskyder Althans's Værdi for C, er den højeste Værdi dog næsten det dobbelte af den laveste. Det kan dog neppe betvivles, at Pouillet antager C altfor ringe, og at den virkelige Yærdi ikke kan ligge langt fra 2.5. At de forskjellige Experimentatorer have fundet saa afvigende Resultater, hidrører ikke fra, at Forsøgene over Sol- varmen ere særlig vanskelige, men fra, at det er vanskeligt at finde, hvormegen Varme der holdes tilbage af den atmosfæriske Luft. Denne Absorption i Luften er tilmed alt andet end kon- stant; den forandres bestandig med Luftens Fugtighedsgrad, og den lader sig ikke bestemme, undtagen netop ved Jordover- fladen. Langleys Resultat fortjener netop af den Grund særlig Tillid, at han har undersøgt Absorptionen i Luften med megen Omhu; hans kalorimetriske Methode i sig selv er derimod ikke særlig skikket til absolute Maalinger. I. Solens Temperatur. Ved Hjæip af Hulspejl eller Linse kan man samle Sol- straalerne, og derved fremkommer, som man ved, en over- ordentlig høj Varmegråd, som dog maa være betydelig ringere end Solens egen Varmegrad; det følger heraf, at Solen maåa være varmere end noget andet Legeme, selv den høje Tem- peratur, man frembringer i den elektriske Lysbue, maa være langt ringere end Solens. Men det er neppe muligt at komme ” synderligt videre, da alle Bestemmelser af Temperaturer over Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes: Varmegrad. 89 2000 Grader håve meget ringe Værdi, fordi man mangler paa- lidelige Thermometre til dette Brug. For en Fuldstændigheds Skyld anføres nogle af de mærkeligste Undersøgelser over Solens Temperatur: Pouillet gik ud fra Dulong og Petits Lov for Udstraalingen. Tænker man sig et Legeme med en Temperatur é indesluttet i en lufttom Beholder med Temperatur æ,, saa vil der fra Over- fladeenheden af det indesluttede Legeme udstraale en Varme- mængde g, som efter Dulong og Petit kan udtrykkes ved g == xBf (a— ap, naar a — 1.0077, B — 1.146 og f Legemets Udstraalingsevne. Anvendes dette paa Solen, hår man, at C 7 vena" naar w er Solens angulære Radius. Pouillet sætter v = 0915/40” og finder deraf g == 84888. Antages, at Solens Udstraalingsevne er lig Enheden, har man altsaa 84888 — 1.146 (a'— a»), hvor t er Solens, æt, Jordens Temperatur. Her kan det Led, der indeholder t,, dog bortkastes, da det er forsvindende i Sammenligning med det, der indeholder Solens Temperatur. Man finder da UE—HIELGIIE Havde man sat / — 0.1 vilde Resultatet have været BE=—HTIGIE Det er nu aabenbart, at disse Resultater maa være urigtige; Solens Varmegrad maa utvivlsomt være langt højere; det vil ikke gjøre stor Forandring, om man anvender en noget større Værdi for Solkonstanten end 1.76; Fejlen ligger sikkert i, at Dulong og Petits Afkjølingslov ikke gjælder ved saa høje Varme- grader. Af sine tidligere omtalte Forsøg over Solkonstanten be- regner Violle Solens Varmegrad at være 25007; der er imid- 90 C. Christiansen. lertid såa meget vilkaarligt i de Forudsætninger, som benyttes for at naa Resultatet, at man ikke kan tillægge det synderlig Vægt. Mere Tillid fortjener vistnok en Bestemmelse af Solens Varmegrad, som skyldes Stefan!). Han antager, at den hele Varmemængde, som et Legeme udstraaler, forholder sig som fjerde Potens af Legemets absolute Temperatur; ved Benyttelse af Sorets Forsøg over Udstraalingen fra en glødende Zirkon- skive finder Stefan, at Solens Varmegrad maa være 5500?. Man kan ved at gaa ud fra Stefans Udstraalingslov og antage Solkonstanten bekjendt direkte finde Solens Varmegrad. Kaldes et Legemes absolute Temperatur 7', dets Udstraalings- evne f, Omgivelsernes absolute Varmegrad 7,, har man den udstraalede Varmemængde g udtrykt ved qg = AfiT'—T)). Anvendes ligesom foran Enhederne Centimeter, Gram og Minut, har man heri at sætte?) HO SOE Antages endvidere, at Solkonstanten C — 2.5, findes g — 115400. Sættes nu f— 1, faar man 15565408 eller omtrent 6000”? over Vandets Frysepunkt. Af andre Undersøgelser over. Solens Temperatur, fortjener vistnok Rosettis?) Arbejde at fremhæves. Han benyttede Thermo- elektriciteten, sammenlignede Udslaget af Thermomultiplikatoren, naar Solens Straaler faldt påa Støtten, med det Udslag, som et glødende Legeme frembringer. Han kom til det Resultat, at Solens Varmegrad, under Forudsætning af at dens Udstraalings- evne er én, maa være omtrent 10000. É Hvilken Soltemperatur, man finder, vil naturligvis bero paa 1) Wien. Ber. II Abth. B. 79, 1879. Archives de Genéve (3) T.1, p. 79, 1878. ?) Oversigt. 1883, p. 20. Ann ødesGhimiey (5) T.517; p177744879: Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 91 den Lov, hvorefter man antager, at Udstraalingsevnen retter sig; benytter man saaledes Newtons Lov for Udstraalingen, at den forholder sig ligefrem som Differensen mellem det udstraalende Legemes og dets Omgivelsers Varmegrad, finder man ulige højere Temperaturer for Solen, flere Millioner Grader, men det er selvfølgelig aldeles uberettiget at gaa frem påa denne Maade. Ill. Jordens Middeltemperatur, Den bedste Bestemmelse af denne Størrelse har Dove") givet, hans Hovedresultater ere følgende: Januar. Juli. Middel. Krise Halvkusle 0, DA CT OLEG SEG. Sydlige Halvkugle. . . ESS 12.0 13.0 Hele Jordene er 12.4 16.9 14.6 Gaar man nu ud fra Stefans Lov for Udstraalingen, finder man ved med Dove at sætte Jordens Middeltemperatur i absolut Maal lig TEREN 14,6 — 287.6 fra hver Kvadratcentimeter en Ud- straaling i Minuttet, som bliver 0:728..10—" . (287.6)? == 0.50: Dette forudsætter paa den ene Side, at Himmelrummets Varme- grad maa sættes lig — 273? C, paa den anden, at Udstraalingen fra Jorden foregaar paa samme Maade, som om Jordens Ud- straalingsevne havde været lig Enheden (Udstraalingsevnen for Kønrøg) og dens Varmegrad overalt lig. ide Ci Med Hensyn til den første Antagelse, at Himmelrummet ingen. Varme sender til Jorden, maa bemærkes, at den ganske sikkert ikke er bogstavelig rigtig, da baade Planeterne og Fixstjernerne ikke alene kunne sende Lys men ganske sikkert ogsaa maa sende Varme til Jorden. Men naar man bemærker, hvor ringe den Lysmængde er, som disse Stjerner sende til Jorden, kan der heller ikke vel være Tale om, at den dermed følgende Varme skulde have nogen videre Betydning for Jorden; 1) Schmid Meteorologie, Leipzig 1860, p. 408. 99 C. Christiansen. det var jo imidlertid tænkeligt, at der kunde existere Kloder, som ikke udsende Lys men alene Varme, eller at selve Himmel- rummet kunde være begrænset og Grænsefladen besidde en Varmegrad, der laa betydeligt over det absolute Nulpunkt. Dette kan dog vist ikke anses for videre sandsynligt, det rimeligste er vel at gaa ud fra den Antagelse, som her er gjort, at den Varme, Jorden modtager fra Himmelrummet, er forsvindende. Det er endvidere antaget, at Jorden udstraaler Varme lige saa stærkt, som et Legeme med sort Overflade og en Tem- peratur af 14,6. Hertil maa nu bemærkes, åt denne Middel- temperatur gjælder for Luftlaget nærmest Jordoverfladen; i de højere Luftlag er Temperaturen vel i Reglen lavere, dog ogsaa under særlige Forhold højere. Er Luften fuldkommen klar, vil Udstraalingen dog væsentlig ske fra Jordoverfladen selv, er Himlen bedækket, derimod fra Skylaget; men baade Jorden, Havet og Skyerne have en Udstraalingsevne, der paa det nær- meste er lig Enheden. Der er her set bort fra den indre Jordvarme, som dog dog ogsaa maa bidrage noget til Udstraalingen, men man behøver ganske vist ikke at tage Hensyn dertil, da den Varme, der i en given Tid trænger fra det indre gjennem Jordskorpen, er for intet at regne i Sammenligning med den Varmemængde, Solen i samme Tid sender til Jorden. Man maa nemlig erindre, at de almindelige Stenarters Ledningsevne for Varme er mindre end 0.01, det vil sige, at naar man har en Plade, der er 1 Centimeter tyk og" hvis ene Side er 1? varmere end den anden, vil der i et Sekond gaa mindre end 0.01 Varmeenheder igjen hver Kvadratcentimeter af Pladen. En Varmeenhed er her som sædvanlig den Varmemængde, der kan opvarme et Gram Vand 1” C. Da Jordtemperaturen omtrent stiger 1” for 30 Meters tiltagende Dybde, bliver den Varmemængde, som i Minuttet træder ud gjennem en Kvadratcentimeter af Jordover- fladen mindre end Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 93 0.01. 60 3000 som er aldeles forsvindende i Sammenligning med den Varme, =8070002; Jorden i et Minut modtager fra Solen. Hvor stor den Del af Solvarmen, eller rettere Solenergien, er, som Jorden tilbagekaster, og som derfor bliver uden Ind- flydelse paa Jordens Middelvarme, kan ikke angives med Be- stemthed. At den maa være ret betydelig, kan man let fore- stille sig. Er Himlen klar, vil der neppe tilbagekastes synderligt Lys, derimod ere Skyerne, naar de belyses af Solen, af en glimrende hvid Farve og deraf kan man slutte, at de tilbage- kaste den største Deel af de lysende Solstraaler. Det antages jo ogsaa, at Maanen under gunstige Omstændigheder belyses kjendeligt af disse fra Jorden tilbagekastede Straaler. For at faa en Forestilling om, hvor stor den Lysmængde er, Jorden tilbagekaster, er det naturligt at betragte Forholdene ved de andre Planeter. Planeternes Lysstyrke er maalt af forskjellige, de nøjagtigste Undersøgelser derover skyldes Zållner"), hans Hovedresultater er meddelte i følgende Tabel, hvor Tallene i den første Rubrik betyde, hvormange Gange Planetens Lys- styrke er mindre end Solens, Tallene i den anden Rubrik, hvor stor Planetens Albedo eller Hvidhed er. Ved Hvidhed forstaas Forholdet mellem det tilbagekastede og det indfaldende Lys. Albedo. Månens 1619000 0.119 Nerkurt 5% 86 0.114 Venus ke ses 0.623 MOSE HAN 69947—Æ710£ 0.267 Iuel 547210 0.624 Saturns hr 13098008 0.498 Uras Er 8486. 107? " Q:640 Neptun dd 2i020 279690. Ao 2 0 Aal 7) Pogg. Ann. Bd. 128, p. 260 og Jubelband, p. 624. Y4 C. Christiansen. Det ligger nu nær at antage, at Jordens Hvidhed ligger omtrent -midt imellem Venus's og Mars's, at den altsaa er lig 0.145... Men efter Langley!) kan man, naar hele Solenergien sættes lig 1.000, antage, at den lysende og ultraviolette Del af den er 0.368, den ultrarøde altsaa 0.632. Af hele den Varme- mængde, som falder paa Jorden, bliver altsaa i det mindste 0.368 . 0.445 =— 0.164 Dele kastede tilbage. Da nu Udstraalingen fra Jorden foran er funden lig 0.5, har man, at den Varme- mængde, som Jorden modtager, maa være og en Fladeenhed af Jorden, der modtager Straalerne under Indfaldsvinklen 0”, maa altsaa modtage 2.4 Varmeenheder, hvilket stemmer ret godt med de foran fundne Værdier af Solkonstanten. Det er herved antaget, at al den mørke Varme indsuges af Jorden, hvilket ikke kan være ganske rigtigt, om end det er utvivlsomt, at den indsuges i meget højere Grad end den lyse Varme; for at tage noget Hensyn dertil, sættes i det følgende Solkonstanten lig 2.5. Det kunde synes, at der er såa meget vilkaarligt i de Forudsætninger, der ere gjorte i det foregaaende, at man ikke tør tillægge den Overenstemmelse, som er funden mellem den Varmemængde, som Jorden modtager fra Solen, og den, som igjen udstraales til Himmelrummet, synderligt Værd, og dette maa vistnok indrømmes. Men det maa dog bemærkes, at man ad denne Vej maaske kan faa en Opgave løst, som er af be- tydelig Interesse. Det fremgaar jo af mange forskjellige Om- stændigheder, at Jordens Middelvarme. ikke kan have forandret sig betydeligt i den historiske Tid, de Forandringer, som maaske kunne synes at have fundet Sted paa enkelte Steder, antages at hidrøre fra Skovenes Rydning, Jordens Opdyrkning og lig- nende Aarsager. Men at Jordens Varme holder sig uforandret, "Wied: Ann Bd.-19, p.399, 1883: Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 95 maa forklares ved, at paa den ene Side Solen stadig sender lige megen Varme til Jorden, og at paa den anden Side Jorden igjen udstraaler lige megen Varme, og dette vil sige, at saavel Sølen som Himmelrummet har en konstant Temperatur. Gaar man nu ud herfra, saa maa igjen Jordens Middeltemperatur være bestemt derved. Antages nu i Overensstemmelse med det foregaaende, at Solkonstanten er 2.5, eller at den Varme- mængde, en Kvadratcentimeter modtager i et Minut, naar Straa- lerne fra Solen falde lodret, er 2,5 Varmeenheder, saa vil, da Jordens Overflade er 4 Gange såa stor som Årealet af en Cirkel med en Radius lig Jordens, Middelvarmemængden, en Kvadratcentimeter af Jordoverfladen modtager i Minuttet, være 2.5 — — 0.625. 4 Men deraf vil en Del tilbagekastes, dels som Lys, dels som Straalevarme, og denne Del af Solvarmen bliver uden Indflydelse påa Jordens Temperatur. Anvendes nu den samme Betragt- ningsmaåde som før, finder man, at den Varme, som en Kvadratcentimeter optager, er 0.50 Varmeenheder. Sættes Jordens Middeltemperatur lig æ, Himmelrummets Temperatur lig — 2739, har man ifølge Stefans Lov for Udstraalingen OPSI SETS 7050: hvoraf man faar == hvilket stemmer, som foran bemærket, med Doves Bestemmelse af Jordens Middeltemperatur. IV, Varmens Fordeling påa Jorden. Gaåar man ind paa den Betragtning af Betingelserne for Jordens Opvarming, som her er gjort gjældende, ligger det nær at undersøge, hvad deraf følger med Hensyn til Varmens For- deling paa Jordens Overflade. Man tænke sig da først, at . Jorden ikke. var omgiven af nogen Atmosfære, men bestod af en fast Masse, som ikke kunde lede Varme, men hvis Overflade havde en Indsugningsevne lig Enheden. Da Varmen ikke kunde 96 C. Christiansen. trænge ind i denne Klode, vilde den udstraale lige saa hurtigt, som den indsuger, og Temperaturen vilde være bestemt derved i ethvert Punkt. Foreløbig antages ogsaa, at Solen bevæger sig i Æqvator. Middeltemperaturen for Døgnet paa et Sted, hvis Brede er 6, findes da paa følgende Maade. Først betragtes et Belte med Breden a langs med Ægqvator, dets Åreal er 2mx Ra, naar R er Jordens Radius; dette Belte modtager i et Minut en Varmemængde 2Ral', naar C' — 2 Varmeenheder, er den Varmemængde, som indsuges af Jorden. Middelvarme- mængden, som et Punkt af Æqvator modtager i et Minut, er C' É ; j 2 altsaa —; ved en simpel Betragtning indses, at et Punkt i JU C' cosb Afstand 6 fra Æqvator modtager Varmemængden ————; kaldes - dk dette Punkts Middeltemperatur æ,, har man altsaa (Bi: b SEE ES NOD GERNE naar ÅAÅ — 0.728. 10—”, Heraf faas VÆSTTTT NEN it =V SE — 273. Beregnes Konstanten, faas i; —=1306/00s 5273. Det er let at forstaa, at denne Formel ikke kan give nogen god Overensstemmelse med Virkeligheden, da .de Forudsætninger, hvorfra der er gaaet ud ved Udledelsen af den, langtfra stemme med de virkelige Forhold; som man kunde vente, er Fejlen mindst ved Æqvator, idet Formlen for 6— 0 giver æ, —= 332%, som ikke afviger meget fra Middeltemperaturen under Ægqvator; for Kjøbenhavn giver den æ:, —= —8$, som er meget for ringe; for 6 = 90 faas endelig æt, == —273P. Det er imidlertid en Selv- følge, at Formlen ikke kan anvendes i dette Tilfælde, da Po- lerne aldeles ingen Varme modtage, naar Solen bestandig befinder sig i Æqvator. Det er let at forudse, at Resultaterne ville stemme bedre Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 97 overens med Virkeligheden, nåar man tager Hensyn til, at Solen ikke bevæger sig i Æqvator. Beregningen af Middel- varmen, et Punkt af Jordens Overflade modtager, er imidlertid meget omstændelig, og det lader sig ikke gjøre at opstille en nogenlunde simpel Formel for Middeltemperaturen i dette 'Til- fælde... Men man kan dertil benytte de Tabeller over den rela- tive Opvarmning, som ere beregnede af Halley, Lambert, Meech og andre. De findes i Schmids Meteorologi (Leipzig 1860) p. 119 ff. Kaldes Ekliptikens Heldning Z, bliver Middelvarme- mængden m', som et Punkt i Æqvator modtager i Minuttet, be- regnet af hele Aaret: (62 re mm! — (RER sin 7) i 4 TE: for Polen bliver den m”, idet CS GERE 1 TÅ 7T Udtrykket for m' er dog ikke fuldstændigt, da fjerde og højere Potenser af sin / ere borkastede, ved Beregningen er der tillige gaaet ud fra, at Jorden gaar omkring Solen med . konstant Hastighed. Man kan nu anvende de af Lambert givne Værdier for den Varmemængde, Solen sender til forskjellige Steder paa Jorden. De findes i følgende Tabel: Sommer. Vinter. Aar. Vå BO NEN DUE SENERE, FEER 6.026 6.026 12.052 Vendekredsene. . . 6.570 MES rar le lre AB Brede ne 6.220 2.682 8.902 Polarkredsene. . .. 5.307 0.716 6.023 Polen sb ask 5.004 0.000 3.004 Ved Sammenligning med de ovenfor anførte Værdier for Solvarmen for Æqvator og Polen finder man, at de af Lambert beregnede Størrelser maa multipliceres med 00.05063 for at give Middelvarmemængden, som det betragtede Sted paa Jorden 98 C. Christiansen. modtager i et Minut"). Derved faas de i følgende Tabel an- givne Værdier: Sommer. Vinter. Aar. Ta BT RUE UR DN BSA 330 2 be 0.610 0.610 0.610 Vendekredsene . .. 0.666 0.462 0.564 Adeiibnedees 0.630 0.272 0.451 Polarkredsene . .. 0537 0.072 0.305 koleener te sae 0.507 0.000 0.253 Deraf kan man nu igjen beregne Middeltemperaturen for disse Steder paa Jordoverfladen. Resultaterne findes i efter- følgende Tabel, hvor tillige Middeltemperaturerne efter Dove ere tilføjede. Det bemærkes, at Dove kun har beregnet disse for den nordlige Halvkugle, den sydlige er som bekjendt noget koldere. Dove”) meddeler de maanedlige Middeltemperaturer for 0?, 10? 0.s.v. Brede, deraf ere, ved simpel Interpolation, de i Tabellen under «Dove» angivne Middeltemperaturer be- regnede. » Middeltemperaturen. Sommer. | Vinter Aaret. i Lm — -—É | == === ae, za Beregn. | Dove | Beregn. | Dove. || Beregn | Dove. o o | o e || o o I DN SEES RØN KEE 295 | 26.5 | 29.5 26.5) 295 2 E5 Vendekredsene. .... 36 | 95.9 || 9 | 20.8 || 24 93.4 ASS Brede RR REE, 32 | 15.8 |— 2% | 3.1 || 1.5 9.5 Polarkredsene ..... 0" | 3.4 |— 96 | —15.9 |) — 18.5.) — 6.3 Hole 2 DELE RAR 16 "HV 66) || 273 4 0590:8; | 2 30 PEER Ved at betragte denne Tabel, ser man, at der er en ikke ganske ringe Overensstemmelse mellem de beregnede og de af Iagttagelser udledte Middeltemperaturer for hele Aaret. For 1) For at henføre alle Værdier til samme Enhed maa de Tal, der i Lamberts Tabel ere givne for Sommer og Vinter, desuden fordobles. ?) Schmids Meteorologie p. 403. Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 99 den Del af Jorden, der ligger mellem Vendekredsene og 45? Brede, er Overensstemmelsen tilfredsstillende, for Ægqvatorial- egnene og Polaregnene er Forskjellen betydelig, men dette er netop, hvad man maatte venfe, da en stor Mængde Varme føres af Hav- og Luftstrømninger til Polaregnene. Anderledes stiller Sagen sig, naar man betragter Sommer- eller Vinter- temperaturerne. Får Sommerens Vedkommende er Forskjellen mellem de beregnede og iagttagne Temperaturer i Polaregnene overmaade betydelig, idet de beregnede Temperaturer er langt højere end de iagttagne. Dette er imidlertid let forstaaeligt. Den Varme, som Solen sender til disse Egne om Sommeren, er meget betydelig, men den kan ikke frembringe en tilsvarende Opvarmning i disse Egne, hvor Jorden og Havet fra Vinteren er frossen i en ofte betydelig Dybde. I det hele vil Havet og Jorden bidrage meget væsentlig til at formindske Forskjellen mellem Sommer og Vinter, hvilket ogsaa ses meget tydelig af Tabellen. Naar Solen ikke skinner, virker kun Udstraalingen til Himmelrummet, og denne i Forbindelse med den Energi, som af Strømninger bringes til eller fra Stedet, bestemmer da Tem- peraturen. Det kan .derfor have nogen Interesse at se, hvor stor den Varmemængde er, som en Kvadratcentimeter af Jordens Overflade mister ved Udstraaling i Minuttet. Dennes Størrelse er for Temperaturer mellem — 20 og — 30 angivet i følgende Tabel: ) Udstraaling til Himmelrummet. Temperatur. Udstraaling. — 20 0.298 — 10 0.348 0 0.494 10 0.467 20 0.536 BT ENE 0.614 100 C. Christiansen. I en klår Vinternat, naar Luftens og Vandets Temperatur er lig Nul, vil der, naar Luften ikke absorberer nogen Varmg, udstraales 0.404 Varmeenheder i Minuttet. Der vil altsaa i et Minut kunne dannes et Islag, hvis Tykkelse Æ er 0.404 0.917 . 80 i en Time, altsaa 0.0055.60 — 0.33 Centimeter Is. Det kan jo ikke betvivles, at Isdannelsen i Hovedsagen betinges af Ud- jezE= — 0.0055 Centimeter; straalingen, men der mangler endnu qvantitative Undersøgelser angaaende dens Størrelse. Ill. Maanens Temperatur. At Maanen udstraaler Varme er forsaavidt en Selvfølge, som den udstraaler Lys og Lysstraalerne maa, naar de falde påa en sværtet Flade, blive til Varme. Men denne Vårme- mængde er ganske vist meget ringe, man kan overbevise sig derom paa følgende Maade. Ifølge Zållner er Fuldmaanens Lys 619000 Gange svagere end Sollyset; da nu efter Langleys Maa- linger 36.8 pCt. af Solenergien bestaar af lysende og ultra- violelte Straaler, af hvilke dog de sidste indeholde en meget lille Energimængde, saa vil Maanelyset kunne sættes lig 25 Os 5 10" 619000 Varmeenheder. Denne Energi er saa ringe, at man selvfølgelig ikke direkte kan komme til at observere den. Vil man vide, hvor varm Maanen maatte tænkes at være, kan man gaa frem paa følgende Maade. Da Solen og Maanen have samme an- gulære Størrelse, haves, naar 7' betyder Solens, 7', Maanens absolute Temperatur. Ti 58 — 0/0000015-:2.5, hvilket, nåar Solens absolute Temperatur er 6310, giver Maanens absolute Temperatur 77, = 175? eller — 98? C. Men foruden de lysende Varmestraaler maa Maanen ogsåa udsende mørke Varmestraaler; disse kunne dog ikke skilles frå Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 101 den Varmemængde, som Maanen udsender efter først at have absorberet den. Sandsynligvis bliver den største Del af Sol- varmen indsuget af Maanen, som derefter udsender den igjen. Men paa Grund af at Maanedøgnet er over 27 Gange længere end Døgnet paa Jorden, vil Maanens Opvarmning blive meget variabel. Dertil bidrager yderligere den Omstændighed, at Maanen mangler Atmosfære, som paa Jorden bidrager saa væsentlig til at formindske Forskjellen mellem Dag og Nat, mellem Vinter og Sommer. Nogen Udjævning maa dog finde Sted derved, at den absorberede Varme trænger noget ind i Maanens Indre, men denne Virkning er vistnok kun ringe. Den vilde have til Følge, at et Punkt paa Maanen ikke vil være varmest i det Øjeblik, da Solen staar i Zenith, men noget senere; man har dog ikke med Sikkerhed kunnet paavise noget saadant. Dette fremgaar af en omfangsrig Undersøgelse over Maanens Varme, som Lord Rosse!") har foretaget. Han dannede et Billede af Maanen ved Hjælp af et stort Metalhulspejl, to thermoelektriske Støtter vare stillede i Brændfladen; medens Maanelyset faldt paa den ene af dem, var den anden udsat for Udstraalingen til Himmelrummet. Ved at forbinde begge Støtter med hinanden og maale Udslaget paa det tilhørende Spejl- galvanometer erholdtes et relativt Maal for Maanens Varme- straaling. Af dette Forsøg fandtes, at Maanen udstraalede stær- kest under eller lidt før Fuldmaane og ikke, som man kunde have ventet, lidt efter Fuldmaane. Det kan derfor ikke betvivles, at Måanens Temperatur maa være underkastet store Variationer; dens Middeltemperatur kan derimod ikke afvige meget fra Jordens, da Solkonstanten er den samme paa Maanen som paa Jorden. Den højeste Varmegrad, der kan tænkes at forekomme, findes paa følgende Maade. Ifølge Zållner er Maanens Albedo eller Hvid- hed 0.119, antages tillige, at alle mørke Varmestraaler indsuges 1) Phil. Tr. 1873, p. 587. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. id) 102 C. Christiansen. af Maanen, bliver den Del af Solenergien, som et Sted paa Maanen- indsuger, naar Solen staar i Zenith EULER SYNES EDÆS TY Antages at denne Varmemængde udstraaler uden at trænge ind i «Maanebunden», bestemmes den absolute Temperatur 7” af dette Punkt ved at sætte 0728 0 TE KE 2250 som giver 7' = 426, altsaa 153? C; hvilket er den højere Grændse for Maanens Temperatur. Kaldes det Punkt af Maaneoverfladen, som har Solen i Zenith, S, et vilkaarligt Punkt af Maanens Overflade P og Storcirkelbuen, som forbinder dem, (SP), har man, naar SP er mindre end 90, | Ccos(SP) = AT? idet C =— 2,39 og A og T have samme Betydning som tidligere. Denne Varmemængde tænkes nu at udstraales til Himmelrummet, idet Udstraalingen antages proportional med Cosinus af Ud- faldsvinklen og den Varmemængde, som udstraaler i Retning af Normalen, kaldes 4, vil man have den hele Udstraaling til en Halvkugle med Radius lig Enheden bestemt ved — UL 2 2ælÅ sinzcosidt =— Ccos(SP), 0 hvoraf faas h =— "c08(SP). Lad nu / være det Sted paa Maanen, som har Jorden i Zenith, lad (7P) være Storcirkelbuen, som forbinder Z og P og dS en lille Del af Maanens Overflade omkring P; man vil da have den Varmemængde, som en Kvadratcentimeter af Jordens Overflade modtager i et Minut, nåar Maanen staar lodret over den, lig NES eos (sp) == å sin2p | cos (SP) cos (IP) ds, idet a er Maanens Afstand fra Jorden, o Maanens angulære Radius og ds den til d& svarende Rumvinkel med Toppunkt i Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 103 Maanens Centrum. Men man finder let, som Lambert har vist, at 2 |cos(SP)cos (IP)ds RÅ [læ — £) cose + sin ej É naar s — (SI) er Vinklen mellem Solen og Jorden set fra Maanens Centrum. Hele Varmemængden, som Maanen sender til en Kvadratcentimeter af Jordens Overflade, er derfor elg [ —e)Ccose"— sin ] sin? Cya 7T E Snes El. c- Ved Fuldmaane er s= —= 0, Varmemængden altsaa i Csin? 9. Man kan nu let finde, hvor stor Maanens Middeltemperatur maatte være for at udstraale saa megen Varme; den absolute Temperatur vilde i dette Tilfælde være bestemt ved å ET SN se e£ sin? 9, hvor r er Maanens Radius. Altsaa bliver 2C SET som giver 7'— 385, altsaa Maanens Middeltemperatur ved Fuld- maane lig 112? C. Ved de foran nævnte Forsøg af Rosse over Maanens Varme, blev al den fra Maanen udstraalede Varme, den tilbage- kastede med, maalt; i saa Fald måa man for C sætte Sol- konstanten 2.5 og finder derved Maanens Temperatur lig 117? C. Ved at sammenligne Udstraalingen fra Maanen med Udstraalingen fra en sværtet Flade af bekjendt Varmegrad, fandt Rosse Maanens Temperatur lig 109,7 C.…. Overensstemmelsen mellem ovenstaaende Beregning og Iagttagelserne er meget større end der var Grund til at vente; den er maaske ogsaa tilfældig, men den tyder dog paa, at den her anvendte Betragtningsmaade nogenlunde maa stemme med de virkelige Forhold. 104 C. Christiansen. IV. Planeternes Middeltemperatur. Ved at antage, at Planeterne forholde sig påa samme Maade som Jorden med Hensyn til Udstraalingen, kunne deres Middeltemperaturer nu ogsaa beregnes. Resultaterne deraf findes i følgende Tabel: == E SE SE | md 5 = 2 s E 0 8 | = | T- Merkntrs "3; 1222 0.387 |. 16.69 Ois5r Fa ET g4 21094 85F7898 VESA NIL 0.723 ! 4.78 (11108570 M5 57 65 førdem dt: gh. 75 1500015 52508 52] -Olsory Er f1;2.00 mt so RR MARS E nNESESE S 1559248 408 AH 105 | 0.95 ler KA AE Jupiter rare Sa: 5.203 | 0.092 | 0.026 | 0.066 |—150 |—147 Saber 9.539 0.0275 | 0.0061 0.0214 |— 180 | —180 Uranus Gare 19.182 | 0.0068 | 0.0019 | 0.0049 |— 209 |— 207 Neptun er. Me 30.036 | 0.0028 | 0.0006 | 0.002 | — 221 —221 Betydningen af de i Tabellen anførte Tal vil være klar af de tilføjede Overskrifter, kun Betydningen af de i den sidste Rubrik, under &' anførte Størrelser, maa nærmere angives. Antager man, at alle Planeter indsuge Solenergien i samme Forhold som Jorden, kan man paa en simpel Maade finde deres Middeltemperatur. Da Varmemængderne, de modtage fra Solen, forholde sig omvendt som Kvadraterne paa deres Af- stande fra Solen, maa det. samme være Tilfældet med deres Udstraaling. Kaldes Jordens Middeltemperatur 7,, dens Middel- afstand fra Solen 1 og betegnes de samme Størrelser for en anden Planet med 7 og a (7, og T ere her absolute Tem- peraturer), har man følgelig Tse tt ta? eller T — Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 105 i: ——= T—273 er den i Tabellen under t' opførte Størrelse. Det har sin Interesse at se, at de Middeltemperaturer, som findes paa denne Maade, ikke afvige særdeles meget fra de Værdier, der ere fundne ved at benytte Zollners Bestemmelse af Planeternes Albedo. Det maa endvidere bemærkes, at der til den Energi, der tabes ved Tilbagekastning af lysende Straaler, endnu er føjet 21 pCt. for de ultrarøde Straalers Vedkommende, ligesom ved Beregningen af Jordens Middeltemperatur. Til denne Bestemmelse af Planeternes Varmegrad skal jeg endnu tilføje nogle Bemærkninger for de enkelte Planeters Ved- kommende. Merkur. Denne Planet antages ikke at have nogen kjendelig Atmosfære; den tilbagekaster Sollyset omtrent som Maanen, Zållner antager derfor, at dens Overflade er af lig- nende Beskaffenhed som Maanens. Vogel?) har dog ved Under- søgelse af Merkurs Spektrum fundet mørke Linjer, der ere identiske med nogle af de Linjer, som ses i Solspektret, naar Solen er nær ved Horizonten; dette tyder paa, at Merkur ikke ganske mangler en Atmosfære. Venus. Det synes, at Venus er omgiven af en meget tæt Atmosfære, igjennem hvilken man kun yderst sjælden kan skimte noget af Planeten selv. Sandsynligvis er det et Skylag, der bedækker Planeten, derpaa tyder i hvert Fald Vogels Iagt- tagelser over Spektret; han fandt nogle Linjer deri, der stemmede med de telluriske Linjer, som man mener hidrøre fra Vand- dampe. Ifølge Zållner tilbagekaster Venus over det halve af den Lysmængde, som træffer den; dette forklares ogsaa ved at antage, at Planeten er bedækket med et tæt Lag af Skyer. Dette kan meget godt stemme med, at Venus har en Middel- temperatur paa 57? C., saa meget mere, som det synes, at Solen kan fjerne sig meget langt fra Planetens Æqvator, efter nogle 50 efter andre 70%. Dette maa have til Følge, åt Aarets 1) Pogg. Ann. 158, p. 461, 1876. 106 C. Christiansen. Middeltemperatur maa blive næsten den samme over hele Pla- neten, men Forskjellen paa Sommer- og Vintertemperaturen ved Polerne meget stor, det er sandsynligt, at Vintertemperaturen ved Polerne kan synke under Frysepunktet. Derved vil der fremkomme en stærk Destillation af Vand fra den ene Pol til den anden, som maa give Anledning til Dannelsen af Skyer. Mars. De fysiske Forhold paa Mars ere forholdsvis vel bekjendte og have i de senere Åar været Gjenstand for mange Arbejder. Vogel har ved spektroskopiske Undersøgelser fundet 8 Linjer i Marsspektret, som utvivlsomt ere identiske med telluriske Linjer i Solspektret, og det' er derfor højst sand- synligt, at Marsatmosfæren i det væsentlige maa have Lighed med vor Atmosfære. Der findes ogsaa undertiden Skyer eller Taage paa Mars, men disse ere dog sjælden fuldstændig uigjennemsigtige. Det stemmer godt dermed, at Zållner finder, at Mars kun tilbagekaster en Fjerdedel af de indfaldende Soistraaler. Man har en stor Mængde Kort over Planetens Overflade, af hvilke de af Schiaparelli!) tegnede, indeholde de fleste Enkelt- heder. I Nærheden af Polerne finder man hvide Pletter, hvis Udbredelse vexle med Aarstiderne, ligesom Polarisen paa Jorden, Vinklen mellem Planetens Bane og dens Æqvator er 25”, meget nær den samme Vinkel som paa Jorden. løvrigt antages, at der findes Fastlande og Have paa Mars ligesom paa Jorden. Fastlandene indtage den største Del af Planetens Overflade, de synes rødlige, Havene, der danne som et Net af Kanaler, ere grønlige, hvilket maaske kan hidrøre fra Kontrasten. Man kunde synes, at heraf maatte følge, at Mars maatte have en meget højere Middeltemperatur end — 34" C, jeg skal dog søge at vise, at-det ikke forholder sig saaledes. For det første maa man søge at danne sig et Begreb om Middeltem- peraturen ved Ægqvator og Polerne paa Mars. Disse kunne 1) Atti della Accademia dei Lincei, Anno 275, Roma 1878, og Anno 278. Roma 1881. Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 107 beregnes påa samme Maade, som det foran et sket for Jordens Vedkommende, og man finder da Aarets Middeltemperatur ved Æqvator lig — 22? C, ved Polerne derimod — 69” C. Nu er utvivlsomt ligesom påa Jorden den første for høj, den sidste for lav, men Fejlene ere dog vistnok mindre paa Mars end paa Jorden, da der ikke synes at være saa stor Varmeudjævning i Mars's Atmosfære som i Jordens. Man maa nu overveje, hvorledes det vilde se ud paa Jorden, hvis Varmeforholdene vare som paa Mars, Middeltemperaturen ved Æqvator — 22, ved Polen — 68”? og Jordens Middelvarme — 34”. Havet vilde vel fryse til, men efterhaanden vil den dannede Is fordampe og lejre sig paa Fastlandene. Havene vilde derved blive mindre, men samtidig vilde deres Saltholdighed forøges, deres Fryse- punkt vilde derved blive lavere og lavere, og der vilde tilsidst blive Havvand tilbage, som bestod af meget stærke Saltopløs- ninger. En koncentreret Kogsaltopløsning fryser først ved — 22, en koncentreret Chlorcalciumopløsning ved — 37”. Efter dette maa man altsaa forestille sig, at Havene paa Mars ere saa- danne Opløsninger og at Kontinenterne ere bedækkede med evig Sne og Is ligesom paa Jorden det indre af Grønland. Man kunde vente, at Kontinenterne maatte være hvide, men dette er dog ret beset ikke sandsynligt. Dels kan der meget vel existere en Art Vegetation paa Isen, som man ogsaa har iagttaget paa Jorden; dels kan der i Aarhundåredernes Løb samle sig kosmisk Støv, Meteorer, paa den. Atmosfæren paa Mars maa altid indeholde Damp og Sneskyer, og Dampene ville fornemmelig fortætte sig ved Polerne. Da Issamlingerne ved disse ere periodiske (man har bemærket, at de næsten ganske kunne forsvinde i Sommerens Løb), ville de altid have Udseende som nyfalden Sne og derfor udmærke sig ved større Glands end de øvrige Dele af Planetens Overflade. De store Planeter. De øvrige Planeter måa endnu være langt koldere end Mars; den her anvendte Betragtnings- maade fører til, at den varmeste af dem, Jupiter, maa have en 108 CC. Christiansen. Nogle Bemærkn. ang. Planeternes Varmegrad. Middeltemperatur af — 150%. Det er neppe muligt at slutte noget deraf med Hensyn til Forholdene påa denne Planet, da de maa være vidt forskjellige fra Forholdene her paa Jorden. Det er jo ogsaa tænkeligt, at de store Planeter, som alle synes at være omgivne af tætte Luft- og Skylag, kunne ligesom Solen have en betydelig Egenvarme. Man kan ikke deraf slutte, at de maa afkjøles efterhaanden, da der kan være Aarsager, som vi ikke kjende, der erstatte deres Udstraaling. At noget saadant er Tilfældet med dem, kan man såa meget snarere tro, som de ligesom Solen have en langt ringere Vægtfylde end de andre Planeter, 109 Notæ Teuthologicæ. Af Prof., Dr. Japetus Steenstrup. Sa) Xiphoteuthis ensifer Owen 1881 (Transact. Zool. Soc.). ?= Ommatostrephes pteropus Stp.1857.(K.D.V.Selsk.Overs.). ?= Loligo Brongniartt Blainv. 1823. (Dict. Hist. Nat. XXVIN). ?= Loligo Todaropterus delle Chiaje. 1822. (Mem. IV, pl. 95.) I Prof. Sir Rich. Owens sidste Afhandling «Description of some new and rare Cephalopoda» P. II (Transact. of the Zoo- logical Society of London vol. XI p.5. 1881) blev en meget an- selig Blæksprutteform beskrevet og afbildet under Navnet Om- matostrephes ensifer, i den Formening at den var en for Viden- skaben ny Art; den syntes endog Forfatteren saa udpræget i en enkelt Retning, at den maaske turde begrunde Dannelsen af"en egen Underslægt af Ommatostrephes, for hvilken han da vilde foreslaa Navnet: Xzphoteutlus. Denne Owens nye Form er imidlertid ikke her bleven saa fuldstændig beskrevet og afbildet, at den paa nogen Maade kan hævde sin Selvstændighed som særlig Art lige over for de flere 1) Meddelt i Mødet d. 21. Okt. 1881 og 18 Maj 1883. ho Japetus Steenstrup. af D'Orbigny, mig og Verrill. allerede i Videnskaben ind- førte store Arter i Slægten Ommatostrephes"). Efter hvad der foreligger, kan jeg nemlig ikke faa anden Opfattelse. af O. ensifer, end at den er grundet paa et mindre fuldstændigt og noget løseligt behandlet Exemplar af samme Art, som jeg i 1857 opstillede under Navnet O. pieropus. I det mindste indeholder Professor Owens Il. c. S. 144-46 givne Beskrivelse eller de to paa Pl. 28 givne Figurer — fig. 1: det hele Dyr i 2/4 na- turlig Størrelse, og fig. 2: en enkelt af Armenes Sugekopper, seet fra flere Sider i naturlig Størrelse — neppe nogetsomhelst, der for Kjendere af denne Gruppe af Blæksprutterne med Rette kan vække synderlig Tvivl om Rigtigheden af denne Henførelse. Vel er den løselig skitserede Tegning af Køllen paa den eneste Tentakel, som Dyret havde i Behold, aldeles afvigende fra 1) Eller Sthenoteuthis, som Prof. Verrilil hellere, skjøndt med Urette, har foretrukket at kalde Slægten. At Prof. A. E.Verrill ved en Udkløvning af Indholdet af Ommatostrephes- Slægten forbeholdt dette Slægtsnavn — imod vor Videnskabs faste Regler for Navngivning og Navnændring — for et fjerntliggende, man kunde gjerne sige: uvedkommende Led af Slægten, og ikke for dennes Hovedrepræsentanter, herimod har jeg tid- ligere gjort en bestemt Indsigelse, og denne maa jeg fastholde (Vid. Selsk. Overs. 1881. S. 3—5). Cfr. længere hen S. 123. Naar nu senere i Transactions of the Conhecticut Academy 1881. V. p. 385 min ærede Kollega ivrer imod min Anvendelse af den sprog- rigtige Form for Navnet, Ommatøstrephes, som utidig og kalder den en «proposed reformation of the original spelling» (Ommastrephes), der efter hans Mening «has been in good use for over forty years», maa jeg gjøre ham og dem, der følge ham, opmærksom paa et Par Vildfarelser i denne Henseende. Her foresloges slet ingen «Neuerung»; Navnet er brygt i denne rigtige Form i alle mine Afhandlinger om Blæksprutter, og disse gaae over tredive Aar tilbage i Tiden, og i denne rigtige Form er det ogsaa forud bleven anvendt af andre, f. Ex. Prof. Sv. Lovén i hans klassiske Afhandlinger om Skandinaviens Mollusca i Kgl. Sv. Akad. Ofvers. 1846 og 1847; derhos har allerede Prof. L. Agassiz i sin Nomencla- toris Zoologici Index universalis 1846 anbefalet den vrange Skrivemaades Rettelse («Ommastrephes», scribatur: «Ommatostrephes»). Altsaa paa denne Side af Atlanterhavet har den urigtige Form tidlig vakt Anstød og «for over forty years» har den her hos selvstændige Videnskabsmænd maattet vige for den rigtige. Notæ Teuthologicæ. 5.. (Ommatostrephes ensifer.) 111 Køllen hos Omm. pteropus, men dette bliver i Virkeligheden uden al Betydning med Hensyn til den sandsynlige Identitet imellem Owens og min Form, da Tegningen er saa lidt i Overensstemmelse med Køllen af nogensomhelst Art indenfor den hele Familie, at der slet ikke kan lægges nogen Vægt paa den. Rigtignok kan det synes, som om Textens Udtryk vilde godkjende Figurens Angivelser i det afvigende Punkt, at Længde- rækken af mindre Sugekopper kun fandtes påa den ene Side af de to Rækker af store Sugekopper, der indtage Midten af Køllen, og ikke paa den anden. Men det maa dog anses for utvivlsomt, at denne Textangivelse kun kan have sin Grund i, at Beskrivelsen er udkastet efter den ufuldstændige og med løselige Træk givne Figur, og at en lignende Række af mindre Kopper — efter alle andre Ommatostrephiners Vis — maa have været paa den anden Side af Midtlinie-Rækkerne. Med Hensyn til positive Forhold angivne i Owens Beskri- velse eller i hans Figur bør her særligt erindres om, åt den store Udvikling af de tynde, ribbeførende Hudvinger påa Armene, især paa andet og tredie Armpar, der saa stærkt betones hos den formentlige nye Art, påa samme Vis og i samme Udstræk- ning findes hos min O. pteropus og gav just Anledning til dens Årtsnavn. Det Individ, hvorpaa Arten oprindeligen begrundedes, stod heller ikke tilbage for Owens i Uddannelsen af den fremtrædende triangulære Kam eller Kjøl paa Udsiden af tredie Armpar, og i dette Udstyr er det endog at Owen har ment at der maaske kunde ligge en subgenerisk Betydning, hvilket jeg senere skal nærmere berøre (S. 117). I selve Størrelsen og Krop- delenes Førhed overgik endogsaa mit Exemplar det Owenske individ ret betydeligt, idetmindste efter det paa Pl. 28 angivne Maal, og denne anselige Størrelse var jo ogsaa en Anledning til at Dyrets Beskrivelse gaves i Sammenhæng med den af Atlanter- havets store Kæmpeblæksprutter (Architeutherne) i Spolza At- lantica, medens dette tillige blev fremkaldt fra en anden Side 112 Japetus Steenstrup. ved den halv-historiske Betydning, som et andet stort Individ af denne vingede Årt havde faaet hele tohundrede Aar ifor- vejen "). Omm. pteropus hører, som ovenfor anført, til de største og stærkeste Ommatostrepher, men desuagtet slutter den sig i alle Forholdene saa nøje til Omm. Bartramii (Les), ogsåa i den store Udvikling af Armenes ribbede Vingehud og i Kammen paa Side- Årmene, at jeg i flere Aar var uvis om, hvorvidt de sædvanlige, i Europas Museer forekommende Individer af Omm. Bartramii ikke maatte være de yngre Former af Omm. pteropus. Jeg nærer derfor ikke den ringeste Tvivl om, at begge disse Arter maa anvende Armenes udspændelige Hudvinger paa samme Maade og til samme Øiemed. Da imidlertid, saavidt jeg ved, den Rolle, de have at udføre, hidtil ikke er bleven oplyst, og den derhos er af stor almindelig Interesse, skal jeg ber frem- sætte, hvad jeg om dette Punkt har lært af en nøjere Under- søgelse af de ret talrige Individer af Omm. Bartrami, som have staaet til min Raadighed. At de store Hudvinger hos denne Art for det første ikke kunde have den Betydning, man oprindelig havde været mest tilbøjelig al tillægge dem, nemlig den væsentligen at fremme Dyrets pilsnare Fart igjennem Vandet”) eller dets bekjendte Spring op af Vandet og skraat op i Luften, bliver i høj Grad sandsyn- ligt ved at iagttage Parallelen med andre Blæksprutter, der leve under de samme Forhold og gjøre lignende Luftspring uden at være i Besiddelse af Hudvinger påa Armene, eller kun have disse saare lidet udviklede. Dette er f. Ex. Tilfældet 1) Afbildninger af dette Individ haves fra 1661 (det Aar, det var fanget mellem Schevelingen og Cattwick), 1666, 1674, 1696 og 1710 (ef. S. 125). 7?) I Hudvingerne hos disse Cephalopoder ser saaledes Cuvier et kraftigt Hjælpemiddel til Svømningen (efr. Mémoires pour servir å VHistoire et å PAnatomie des Mollusques. 1817. Il. p.51). Som det er bekjendt af Lamarcks vigtige Afhandling i «Mémoires de la Société d'Hist. Naturelle» I, fandtes der i Museet i Jardin des Plantes Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes -ensifer.) 113 med to af vore almindelige Krogsprutter Onychoteuthis Banksi Leach, og On. Lichtensteinu rr. I deres Spring op af Vandet naa de til samme Højde som Omm. Bartramiu, og derfor ses de under Luftspringet, ligesom denne, at falde paa høje Skibs- dækker eller at blive hængende mellem Skibssejlenes Folder. Derimod besidde de en Kropform og en Muskelstyrke i Kappen, der modsvarer Ommatostrephens, og for begge Slægter afgive disse Egenskaber upaatvivlelig Hovedbetingelsen for hine usæd- vanlige Bevægelser. Men paa den anden Side kan Hudvingernes Rolle heller ikke være den, som Owen Il. c. S. 146 har antydet for sin Omm. ensifer. Han antager nemlig, at denne store Blæksprutte er et stærkt Rovdyr i Lighed med hvad vi vide at være Til- fældet med de fleste Blæksprutter, og tænker sig da, at de brede, ribbede Hudvinger kunde tjene Dyret til at danne et Svøb om den fangne Fisk, indtil det blev istand til med de andre Armes Sugekopper kraftigere at fastholde Byttet"). Owens ikke faa Exemplarer af den Blæksprutteform, som senere har faaet Navnet Omm. Bartramii (Les.), men som Lamarck henførte til sin Loligo sagittata (= Todarodes sagittatus) som en Varietet 2. af Hovedformen (= Delle Chiajes og d'Orbignys Loligo (Omm.) Todarus). Til disse Individer er det Cuvier sigter i hint epokegjørende Værk I. p. 51, naar han til sine Udtalelser om Arme (pieds) og Fangarme eller Tentakler (bras) hos «Calmar commun: og «Calmar sagitté» tilføjer p. 52: «J"ai des indi- vidus semblables en tout aux grands calmars sagittés, mais ou les pieds, sur-tout les deux postérieurs, sont bordés sur leur longueur d'une large membrane marquée de 'faisceaux transverses de fibres, qui doit les aider puissamment dans la natation; je ne la trouve pas dans les grands individus. Est-elle un caractére 'spécifique? Je Iignore», Der gaaer i det hele en for vor højthædrede Nestor og for det store Tidsrum, han repræsenterer, saa ejendommelig Naturbetragtning igjen- nem Forfatterens Udtalelser om Armvingernes Betydning, at jeg føler mig opfordret til at gjengive dem med hans egne Ord: «In the extent of this branchial membrane the present species of Decapod comes nearest to that form of Octopod (the Argonaut) in which the tegument- ary expansion of a certain pair of arms is in excess, In Argonauta the so called «sailsv, we know, relate to the formation and support of a rudimental shell. Although no such relation can be predicated of the brachial vela of our female Ommastrephes ensifer, it may be a question 1 114 Japetus Steenstrup. Lignelse med en Edderkop, der' omspænder sit Bytte, for at magte det, kan visselig ved den første Betragtning lyde ret til- talende, men et nærmere Bekjendtskab med Naturen af det Føde- middel, hvormed disse vingede Ommatostrephers Mavesæk er fyldt, afviser rigtignok denne Forklaring og leder os til en ganske anden - Opfattelse af Armvingernes Betydning. Disse Ommatostrephiners Føde viser sig nemlig ikke at være større eller stærkere Dyr, men svage eller yderst småa, især stimevis levende, der under Blæksprutternes hurtige Skyden igjennem Vandene styres i et uhyre Antal ind i den Tragt eller Ruse, som Armene og deres Vinger tilsammen maa danne, saaledes Calanider og lignende Smaakrebs samt Hyperiner af nogle faa Millimetres Størrelse, meget smaa Pteropoder og Dolioler, Diphyider, Sagittaer, Seguenziaer og lign. samt Fiskeyngel. Af denne Indfangning bliver ogsaa Vingernes Udstyr med Ribber og med den finere fastere Traad, der følger Hudvingernes frie Rand, os fuld forstaaeligt, thi ved deres Sammentrækning maa hver Arm med sin Vinge kunne gjøres til en Slags Kætser. Det er en Selvfølge, at denne Belysning af Fødemidlets Natur og Indsamling har væsentligst Omm. Bartramir (Les) givet mig, da der af denne Art har staaet mig et langt større Antal whether they are equally developed in the male. Should he similarly possess them, it may then be supposed that, by means of such brachial developments, the fish which has been struck by the spines of the horny rim of the suckers may be enveloped by the webs, which can be so wrapped about it as more effectually to retain it till the other acetabuliferous arms are brought to bear upon the prey. Cephalopods have been sometimes figuratively called «seaspiders»; and in the present species we see something superadded to the prehensile spiny-crowned suckers analogous to that with which the air-breathing Octopod envelops the struggling wasp or blue-bottle in a rapidly out- spun web. In the mechanism for catching its finny prey exemplified in the above-noted characters of Ommastrephes ensifer, we recognize a power of obtaining a supply of nutriment favourable to the acquisition of the bulk which the subject of the present description had attained». — 1. c. S. 146. Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes ensifer.) 115 Individer til Raadighed end af alle de andre Arter tilsammen. Enten disse Individer vare fra de mellemste Regioner af Atlan- terhavet, eller fra de sydligere Belter af dette, eller de vare helt omme fra det indiske Hav, fandtes Føden af væsentlig ensartet Beskaffenhed og Natur. De i et meget ringere Antal under- søgte Individer af Omm. oualantensis (Less) og de enkelte af Omm. pelagicus (Bosc) frembød det samme Fænomen. Jeg kan altsaa saa meget mindre tage i Betænkning. at overføre denne Levevis påa alle ægte Ommatostrepher. "Idet D'Orbigny ved Dannelsen af sin Ommatostrephes - Slægt særlig betonede den Ejendommelighed, at saa mange af Arterne vare udstyrede med Vinger påa Årmene, hår han just berørt et Bygningsforhold, der har den største Betydning for disse Dyrs Liv og som sam- menknyiter det store Flertal af Arterne indenfor hans nye Slægt til en naturlig Enhed lige over for de andre Dele af Slægts-Ind- holdet, som mangler dette Udstyr og til hvilke i det hele taget D'Orbigny kun havde et mere overfladisk Kjendskab, da han c. 1840 opstillede Slægten (cf. Palæont. Franc. Crét. I. 37. pl. 1). Naar man nærmere betragter de af Mavesækken udtagne Masser af Smaakrebs og andre pelagiske Smaadyr, bemærker man strax, og med en ikke ringe Overraskelse, at dette Mave- Indhold i Reglen bestaar af temmelig hele, ofte endog aldeles fuldstændige Individer, og disse ere altsaa blevne nedslugte uden at håve undergaaet nogen kjendelig Behandling ved Tunge- raspen eller Hornkjæberne. De temmelig stærke Hornkjæber maa følgelig tænkes forbeholdte til Sønderdeling eller Gjennem- klipning af et noget større eller fastere Rov, naar dette kommer med. Af saadant fandtes der f. Ex. større Hyperiner og Dele af en i Stimerne af Smaadyr jevnligt forekommende lille og tynd, sølvglindsende Fisk, fra 1—1'/> Tommes Længde, samt af lig- nende Smaafisk. lagttagelsen af disse muskelkraftige Blæksprutters Indfangen af stimevis levende Smaadyr faar en forøget Interesse ved .de 116 Japetus Steenstrup. til denne Levevis aldeles svarende Sidestykker, som vi kjende fra flere af vore mest kraftige Fiskeformer, f. Ex. Djævle- rokken, Sværdfisken, Brugdehajen, og blandt Hvalerne Sletbagene, f. Ex. Grønlandshvalejn. Da den fra den engelske Challenger - Expedition saa højt fortjente Naturforsker Professor Mosely i Sommeren. 1882 gjæstede vort Museum, navnlig for at se dets pelagiske Skatte; og netop meddelte os, at han til Mødet i British Association samme Efteraar havde overtaget det Hverv at indlede den biologiske Sektions Sammen- komster med en Skildring af Dyrelivet ude i det store Hav, gjorde jeg ham opmærksom paa dette interessante Træk i Blæk- sprutternes Liv. Jeg gjorde det saa meget hellere, som jeg forudsatte, at hans fleraarige Ophold paa Søen under Expedi- tionens Togter i alle Verdenshavene nok vilde have givet ham Lejlighed til lagttagelser, der gik i samme Retning, noget han dog rent ud benægtede at have været Tilfældet. I sit højst interessante Foredrag i Brit. Association, aftrykt fuldstændigt i « Nature» for 5. Octob. 1882 p. 559—64, har Prof. Mosely ganske rigtigen indflettet mine Iagttagelser, "omen heri har der indlistet sig den Urigtighed, at de af mig undersøgte vingede Blæk- sprutter — der i Samtalens Løb og under Fremvisningen be- tegnedes som slægtsidentiske med Owens da nylig publicerede Xiphoteuthis, — ere ved en Fejltagelse blevne benævnte Cirrho- teuthis, hvilken jo, som bekjendt, er en storvinget Octopod med en ganske anden Levevis. Denne Misforstaaelse (p. 562) griber jeg her Lejligheden til at rette. Fra denne korte Drøftelse af Fødemidlets virkelige Beskaf- fenhed vende vi igjen tilbage til Owens Fremstilling af Omm. ensifer, hvori endnu enkelte Punkter turde trænge til Belysning og delvis Berigtigelse. Owens Individuum var kvindeligt, ligesom mit af Omm. pteropus, og jeg erindrer ikke bestemt, at noget mandligt Individ - Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. ensifer, pteropus.) 117 af denne eller af nogen af de andre store Arter er bleven om- talt i Litteraturen; men derfor er der dog ingen Grund til med Owen at opkaste sig det Spørgsmaal, om ogsåa Hannerne have de store Vinger, der gav mig Anledning til at betegne mit kvindelige Individ med Artsnavnet O. pteropus. Vi vide jo be- stemt, at hos den i alle Henseender saa nærstaaende Art O. Bartramii (Les) er dette Vingeforhold ens hos de med hekto- kotylerede Bugarme udstyrede Hanner og hos Hunnerne [smlgn. Steenstrup: «De ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold». Kgl. D. Vid. Selsk. Overs. 1880. S. 91]. Den stærke, sammentrykte triangulære Rygkam paa tredie Armpar, som efter Prof. Owens ret træffende Opfattelse giver denne Arm en vis Lighed med en «eastern scymitar» og der- ved har fremkaldt Artsnavnet «ensifer» , findes i samme Grad udviklet hos andre ægte Ommatostrepher, de være større eller mindre, og derfor er der ingen Grund til at tillægge denne Ud- dannelse nogen «subgeneric value» eller at danne en Under- slægt Xiphoteuthis «for the present and other species that may be found to possess it», S. 144. Iøvrigt vil det foreslaaede Navn Xiphoteutiis — hvad allerede fra andre Sider er bleven be- mærket — jo af sig selv falde bort som her uanvendeligt, da det for længst (1864) af Prof. Huxley er bleven anbragt paa en fossil Blæksprutte, som han med Rette sondrede ud fra Ortho- ceratit-Gruppen, med hvis Former den tidligere var bleven for- vexlet. Da D”Orbigny, Verriil og jeg, saaledes som jeg i Begyn- delsen yttrede det, have beskrevet flere Arter af slige store, armvingede Ommatostrepher, som kun vanskeligen kunne holdes ude fra hinanden ved de Beskrivelser, der hidtil foreligge, og det vist tør forudsættes, at Individer af disse og lignende Arter nu og da ville falde i Naturforskernes Hænder, vil jeg ikke undlade til Slutning at henlede Opmærk- somheden paa det ydre Forhold, der vistnok lettest vil til Overs". over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. 8 118 Japetus Steenstrup. Orientering give et sikkert og bestemt Artskjendetegn, uaf- hængigt-af Alder og Kjøn. Dette er nemlig Stillingen af det System af Hæftepuder og stilkløse Kopper, som til Fangarmenes indbyrdes Sammenhæftning i et forskjelligt Antal efter de for- skjellige Arter findes anbragte paa disses Køller, saaledes som Træsnitsfigurerne i Imin fornævnte Afhandling «Om de ommato- strephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold» (Vid. Selsk. Overs. 1880) S. 81 fremstille det. Det vilde ikke lidet overraske mig, hvis Owens Omm. ensifer i dette Punkt ikke snarere skulde svare til den der i fig. 2 givne Fremstilling end til det i fig, 1 fremstillede Skema. Men hvilket Udfald end nu de senere Un- dersøgelser af dette upaaagtede Forhold hos det owenske Individ maatte faa, saa bliver mit i 1857 for en saadan armvinget stor Dekapod givne Navn pteropus neppe det ældste, saaledes som jeg i Overskriften ogsåa har antydet det. Formen synes mig at være beskrevet og afbildet fulde tredive Aar forud under Artsnavnene todaropterus og Brongniartu, men hidtil at have været miskjendt under disse Navne. Jeg skal her kortelig oplyse dette. Loligo todaropterus dette Cmiaje 1822. Naar jeg som Synonym til denne store vingede Ommato- streph ogsaa har i Overskriften sat Loligo todaropterus delte Chiaje, saa vil dette let retfærdiggjøres for GCephalopodkjenderne ved simpelhen at henvise til tab. 95 af delle Chiajes store ana- tomiske Arbejde over Middelhavets hvirvelløse Dyr (Memorie sulla storia e notomia degli Animali senza Vertebre del Regno di Napoli. Napoli 1822) — en Tavle, man hidtil ikke har skjænket tilbørlig Opmærksomhed. Den fremstiller nemlig i Omrids Hoved-, Kappe- og Finnepartier af en stor Cephalopod, der ikke kan miskjendes at være en stor Ommatostreph; i dette Om- rids ér indlagt en fuldstændig Fremstilling af Dyrets Nerve-,og Kredsløbssystem, og i Forbindelse med Hovedet samt i natur- Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes todaropterus.) 119 lig Stilling til dette er tillige givet en udført Teg- ning af den venstre Arm af tredie Par, bærende sin overordentlig store, ribbede Hudvinge i en aldeles udspilet Tilstand. Lige saa naturlig denne Vinge er gjen- givet, lige saa betegnende ere ogsåa Armens øvrige Partier blevne det og lade, efter min Mening, ingen Tvivl blive om, hvilken Form vi have for os. Tavlens Underskrift er «Systema sanguineum ac nervosum Loliginis Todaropteri», og disse to sidste Ord ere stukne med samme Kursivskrift, som Arts- navnene påa de forudgaaende Tavler, der fremstille de andre .Cephalopoders Anatomi. Dette Artsnavn vilde vi altsaa have forefundet i Texten, var denne bleven ført saa vidt, at den og- saa havde omfattet disse Tavler i Bindet, men Forklaringen af Tavle 69 (p. 209) er den sidste i vort Exemplar påa det Store Kgl. Bibl. Til rigtig Opfattelse af de Navne, hvormed delle Chiaje betegnede de af ham undersøgte eller iagttagne Dyre- former, bør ved denne Lejlighed et dobbelt historisk Forhold bringes i Erindring; påa den ene Side, at de anatomiske År- bejder, Tavlerne fremstille, og selve Udførelsen af den store Mængde af Kobbertavler medtoge en længere Aarrække, og paa den anden Side, at den dygtige og arbejdsomme Naturforskers og Anatoms Kjendskab til Formerne under den fortsatte Ud- arbejdelse blev større og større. Derfor maatte mangen Gang det i et tidligere Tidsrum beskrevne og afbildede Dyr, ifølge den indvundne bedre Erkjendelse, i et senere betegnes med et ganske andet Navn. At just dette temmelig stærkt træffer Blæksprut- terne, kan ikke undre, nåar man er nogenlunde bekjendt med den ulyksalige Misforstaaelse og Forvexling af de beskrevne Former, der saavel i ældre som i nyere Tider gaar igjennem denne Dyreklasses Litteratur. Her, hvor vor Interesse blot er knyttet til delle Chiajes Ommatostrephiner. fra Middelhavet, skal jeg kun gjøre opmærksom paa, at Forfatteren i den første og større Del af Texten slet ikke holdt den Form, som han senere kaldte «Lokgo Todarus», ude fra sin «Lol. sagittata», 8 1 920 Japetus Steenstrup. men først p. 159 i «Spiegazione delle Tavole» og den derpaa følgende «Appendice a' Cefalopodi etc.» p. 161-62 omtaler gjen- nemgaaende Forskjelligheder mellem de to Former, saaledes som hans Tavler 59 og:60 fremstille begge rigtigen — dog vel at mærke under urigtige Benævnelser. Dette har jeg i min oft- nævnte. Afhandling (Vid. Selsk... Overs. 1880, og især i Viden- skab. Meddelelser fra den Naturh. Forening 1881) stærkt maattet fremhæve, for at udrede det Virvar, der fra denne og lignende idelige Forvexlinger i flere Decennier gjennemkrydsede alle Fremstillinger af Blæksprutternes Udviklinghistorie og Opfattel- serne af denne. Delle Chiaje's «Lol. sagittata»n er nemlig ikke, som han troede, Lamarcks Lol. sagittata, ja den tilhørte ikke engang hin anden Bestanddel, som Lamarck satte ind i sin kollektive Art ved Siden af dennes Hovedform; men den er derimod den først i et langt senere Tidsrum af D'Orbigny erkjendeliggjorte Lolig. Coindetw vær. (= Illea Coindeti (Vér.y sp. 1880). Endnu mere fejlagtig var delle,Chiajes Formening, at hans store «Loligo todarus» maatte være Rafinesque's saa ufuldstændig betegnede «Loligo todarus», en Blæksprutte med helt anden Bygning og Forhold, om den end er os hidtil tem- melig gaadefuld. Derimod var hans Lol. Todarus just Lol. sa- gittata Lam. Atter senere blev delle Chiaje bekjendt med hin tredie til vore Ommatostrephiner hørende Form, hvis Ana- tomi, .hvad Nerve- og Kredsløbssystemet angaar, han fuld- stændigen har fremstillet paa Tav. 95, og hvis Konturer og Årm- forhold han, som jeg ovenfor har vist, saa tilstrækkeligen har gjengivet, at Arten derefter synes udredelig. Selve Artsnavnet u Todaropterus», der henleder Opmærksomheden paa de samme Forhold som mit Artsnavn «pteropus», minder påa engang om Dyrets Størrelse og dets Udstyr med Vinger, og bliver derved meget betegnende for Arten. Ifølge det her udviklede og de foran S. 113 Anm. anførte Linier af Cuvier om de armvingede Ommatostrephiner og disses Anvendelse af Vingerne vil det nok skjønnes, at delle Chiaje Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostr. Brongniartii.) BSA 54) | ikke har været i sin fulde Ret, naar han i disse citerede Linier, som han p. 160—61 selv har aftrykt in extenso, mener at finde en Bekræftelse paa, at ogsaa Cuvier havde troet, at de to Arter, som delle Chiaje gav Artsnavnene « 7odarus» og «sagittata», vare forskjellige fra hinanden. Af de to Arter, hvilke Cuviers/Udtryk angaa, er den ene rigtignok den samme som delle Chiaje's 7odarus, nemlig «les grands calmars sagittés», men den anden er ikke delle Chiajes «sagzttata», men utvivl- somt JZ. Bartramu Les. Loligo Brongniartir Bliv. 1823. Nu komme vi endeligen til min næstsidste af de i Overskriften anførte Synonymer, nemlig Lol. Brongniartu 34%. Den blev i 1823 i Dict. Scienc. Nat. T. XXVII p. 142 kortelig beskrevet efter to " Individer, hvoraf det ene fandtes i Brongniarts.Samling, det andet i selve Muséum du Jard. des Plantes. Jeg blev oprindelig ledet til at henføre denne Form til min Omm. pteropus, fordi den ældre afFérussac besørgede Figur af Lol. Brongniartu paa Pl. 4 af det store Cephalopodværk afviger paa den ene Side altfor væsentlig i sit hele Udseende fra den Art, hvortil D'"Orbigny, af mig aldeles ufattelige Grunde, har villet henføre den, nemlig til hans og mange andres fejlagtig benævnte Omm. sagittata, — Illex Coindetir (Vérany) str), medens den paa den anden Side i alt væsentligt minder om min Omm. pteropus. I denne Hen- førelse blev jeg kort efter bestyrket, da jeg i 1859 første Gang benyttede en Del af Pariser- Museets Cephalopoder til mine Studier, og iblandt disse ogsaa et Glas med en Ommatostreph, etiketteret «Lol. Brongniarti Bliv.» 4«Jacq. & Hombron 1841». Om denne har jeg udtrykkelig nedskrevet i mine Optegnelser: ligner min Omm. pteropus; har Bugarmene størst; har ogsaa Hæftepuder paa Tentaklerne». Den syntes mig at stemme saa vel med Figuren, at jeg fra den Side ikke kunde indvende noget 122 Japetus Steenstrup. imod, at den maaske var Originalen til Figuren. Jeg havde ikke Lejlighed til at undersøge Dyret uden for Glasset, — In- dividet var et mindre, der i Størrelse stod langt tilbage for mit. I den ovenfor givne Fremstilling har jeg søgt at samle under Malakologens Overblik flere i Litteraturen spredte, forglemte eller miskjendte Arter, som dog efter al Sandsynlighed kun udgjøre en eneste Art, for hvilken der da naturligvis, saasnart Identi- teten kan anses for utvivlsom, bør hævdes det ældste Artsnavn. Dette synes efter det kobberstukne Titelblad paa delle Chiaje's ovenanførte anatomiske Tavleværk, der bærer Aarstallet 1822, Artsnavnet 7odaropterus at maatte blive, hvilket i alt Fald til sin Tid kan faa Interesse. Men hvad der ved den givne Rede- gjørelse for Øjeblikket er af Interesse, er, åt to andre Arters Synonymier blive rensede for fremmede og uvedkommende Ind- blandinger, der have besværliggjort disse Arters Opfattelse. Delle Chiaje's, især for den Tid, meget mærkelige Art: Loligo todaropterus har vel været saa godt som forglemt, eller maaske rigtigere, overseet, men den blev i 1851 af Vérany i hans bekjendte og smukke Værk over Middelhavets Cephalo- poder trukket frem og stillet under hans Loligo Todarus (= To- darodes sagittatus (Lam.)j. I Opfattelsen af dette Dyrs Formfor- hold er denne Synonymi meget vildledende og, den Forvexling, der ligger til Grund for den, er maaske ogsåa — idetmindste delvis — Kilden til den meget betydelige Størrelse, som enkelte Individer af hans «Todarus» siges at have naaet ved Nizza og andensteds (p. 1053). Ikke mindre forstyrrende har det været, at D”Orbigny henførte Blainville's Loligo Brongniarti til hans « Omm. sagit- tatus» (= Illex Coindetir (Vér.) Str), hvorved den ikke blot gjordes til en fejlagtig Art, men, ligesom « 7odaropterus», kom ind i en Gruppe, der efter Nutidens Opfattelse danner en hel anden Slægt. Det af D'Orbigny saavel i hans store Fælles-Arbejde Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostr. Brongniartii,) 123 med Férussac, som i hans mindre Værk «Mollusq. vivants et fossiles» givne Exempel er kritikløst bleven fulgt af Gray (Cat. Ceph. Brit. Mus. 1849) og vistnok af alle senere, Tryon f. Ex.; men hvorledes D'Orbigny er kommen til at begåa en saa besynderlig Fejl, har jeg allerede ytret at være mig uforstaae- "ligt. Jeg kan kun forklare mig det ved det meget beklagelige Forhold, hvori Forfatteren under Revisionen eller maaske under hele Redaktionen af sit betydelige GCephalopod-Arbeide havde staaet til Museets anselige Samlinger (cfr. Ommatostr. Blækspr. indbyrdes Forhold, K. V. S. Overs. f. 1880, S. 87), saa at han i flere Aar forud for Udgivelsen slet ikke benyttede, eller vilde be- nytte disse. — Saameget mere maa jeg her fremhæve dette Punkt, der hjælper os til at forstaa flere meget paafaldende Urigtigheder og Urimeligheder, der nu og da dukke op midt i alt det for- træffelige og rigtige, hans klassiske Arbejde over Cephalopo- derne indeholder, da man af Forfatterens « Voyage dans I'Amé- rique méridionale» (1835) ser, at han da havde den rigtigere Forestilling om Lol. Brongniartii, at den sluttede sig nærmest til det centrale Indhold af hans Ommatostrephes-Slægt. Her, hvor han udførligt behandler Opstillingen af denne Slægt om- kring sine tre paa Rejsen iagttagne og i Rejseværket beskrevne samt for de tvendes Vedkommende tillige afbildede Arter: Omm. giga cort., Omm. Bartramii (Les) og Omm. cylindricus cor. (hvilken han senere, og med fuld Ret, betragter som yngre Form af Omm. Bartrami), siger han udtrykkeligen om sin Omm. gigas V. p. dl: «Si nous cherchons å comparer cette espéce avec celles qui s'en rapprochent le plus, nous la compaåre- rons avec les Omm. Bartrami et Brongniarti, les seuls, qui lui soient analogues»"). Naar man vil sammenligne disse Udtryk med D'Orbigny's V. p. 47 givne Optælling af de tidligere beskrevne Arter, der kunde komme ind under hans nye Ommatostrephes-Slægt, ser man let, !) De i disse Linier fremhævede Ord ere fremhævede af mig. 194 Japetus Steenstrup. at netop Indbegrebet af mine senere Slægter: 7odarodes og Illex er udelukket fra at være «analogue» med dem, D'Orbigny i sin Rejse beskrev og som særlige Repræsentanter havde for Øje. Men forresten synes ogsaa hans Opfattelse af andre Arter da at have været bestemtere; han siger f. Ex. p. 47: «Lol. sa- gittatusn Lam., -Ja seule espéæce, dont les bras pédonculés soient - couverts de ventouses sur toute leur longueur» og betegner derved den rigtige Hovedform for Lamarcks Årt, nemlig delle Chiaje's, og senere hans egen LL. todarus. Hvad den geografiske Udbredning af de i det foran- gaaende opførte Former angaar, da var vistnok delle Chiaje's I. Todaropterus fra selve Neapelbugten, og Blainvilles Z. Brongniartii (l. c. p. 142) formodedes at være fra Middelhavet, men «malheureusement, sans. que leur patrie soit certaine» ; hvis de to Individer, han havde for sig, virkelig vare derfra, til- føjer den berømte Forfatter i Sammenhæng hermed: «allors ce serait la seule espéce de ce groupe (D'Orbigny's Ommato- strephes-Slægt i videste Omfang) que je connaitrais dans nos mers d'Europe», et talende Vidnesbyrd om det Ubekjendtskab, der da var og senere længe vedligeholdt sig med Hensyn til den hyppige ///ex-Art ved Middelhavets og det sydvestlige Eu- ropas Kyster. I Middelhavet og navnlig ved Cette, maatte ogsaa mit Exemplar af Omm. pteropus antages at være fanget, og ved Cette var ogsaa (omtrent 1840) det særdeles støre og smukke Exemplar fanget, som jeg i 1859 havde med min Kollega og Ven Prof. Paul Gervais Lejlighed til at undersøge i Mont- peliier-Museet, og hvorom Gervais senere påa Basis af denne Fællesundersøgelse har givet en noget udførligere Note (Sur le grand Calmar de la Méditerranée) i Mém. de Académie d. Sc. å Montpellier, 1863 p. 557—58. Samme Aar havde jeg i Forvejen i Triester-Museet set den vel bevarede Kappe af en stor Om- måtostreph, som jeg ligeledes mente at høre til denne Art. Den vår bleven opkastet paa Dalmatiens Kyster. Middelhavet og dets store Bugter i den østlige Deel tør OS —r Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. pteropus etc.) 12 Gt saaledes anses for en Region, der kunde have leveret endnu flere strandede eller tilfældigvis fangne Individer, som maaske vare blevne opbevarede i andre Museer. Det er da heller ikke usandsynligt, at den af Bélon under Navnet Lol/zus omtalte store GCephalopod hørte til denne Form. Udenfor Middelhavet ved Europas vestlige Kyster synes den flere Gange opdrevet, f. Ex. paa Hollands Kyst imellem Cattwick og Schevelingen. Derfra var det af mig, i min første Meddelelse om de kæmpestore Blæksprutter, oplyste Individ, der gjentagne Gange var bleven fremstillet i Kobberværkerne over det ældre Kgl. Knnstkammer 0. s. V. (se foran S. 112 Anm. 1). Da jeg for fuldt tyve Aar siden besøgte de store hollandske Museer i Amsterdam og Leyden, fandt jeg dog ikke Arten fra Landets egne Kyster; derimod forefandt jeg i' sidstnævnte Mu- seum et to Fod langt Individuum af en Ommatostreph, etiket- teret: «Loligo sagittata Blainv.… Horstoeck c. d. hb. Esp.», om hvilket Kapske Individuum jeg foruden andre Bemærkninger om Koppernes relative Størrelse paa Armene nedskrev denne: «gjør aldeles Indtryk af at være en pteropus; Vingemembranen som hos denne». Dens Tentakel-Hæftepuder angav jeg rigtignok at være paa den ene Tentakel kun to (h.), paa den anden tre (v.); men dette er en Variation, som jeg iblandt et stort Antal Individer af Omm. Bartramu ogsaa har fundet hos enkelte af denne Art. Fra den anden Side af Atlanterhavet skylde vi Prof. A. E. Verrill gjentagne Oplysninger om to Arter af slige store Blæksprutter; den ene giver han Årtsnavnet megapterus Verr., den anden pteropus sw.? Ifølge de senere supplerende Bidrag til For- mernes nøjere Beskrivelse, som Prof. Verrill i de sidste Aar har givet, og forudsat, at de løsrevne Partier af Hoved med Tentakler 0. s. v. virkelig høre til de Arter, hvortil de henføres, kan der ikke være Tvivl om, at begge ere Lemmer af en og samme Gruppe eller ere ægte Ommatostrepher. Da alle disse aabenbart ere Dyr, der i det hele høre til det aabne og dybe Hav, og som saadanne have en meget stor geografisk Udbredning, 126 Japetus Steenstrup. er det højst sandsynligt, at samme Art lige såa let og hyppigt kan hendrives til og opkastes paa den ene af Atlanterhavets Kyster, som påa den anden. Fuldstændigere Oplysninger om, hvorvidt og hvor enten hele Exemplarer eller betydeligere Rester af disse store Blæksprutter fra den ene eller den anden Side af Atlanterhavet maatte være blevne opbevårede i Museerne, og hvorfra de da i fornødent Tilfælde direkte eller indirekte —- ved gjensidig Hjælp — maatte kunne drages ind i den stærkt savnede komparative Undersøgelse af slige Blæksprutter, ville kunne bjælpe vor Kundskab om deres Artsforhoid et godt Stykke fremad. For at begynde dette Savns Afhjælpning er det jeg ovenfor har givet de faa Oplysninger, jeg havde; jeg vil haabe for Videnskabens Skyld — at de maa allerede findes, eller dog ret snart ville blive fundne, aldeles ufuldstændige"). Tillægs-Bemærkning. Om end kun aldeles hypothetisk maa jeg gjøre opmær- som paa, at der maaske under en fremmed Maske ogsaa findes en Omm. pteropus i Museet i Hamburg. j I Dr. Georg Pfeffers forrige Aar (1884) udgivne Afhand- ling: «Die Cephalopoden des Hamburger Naturhistorischen Mu- seums. Ister Theil: Neue Decapoden», er et meget stort Antal virkelig eller' formentlig nye Arter blevne beskrevne, til hvilke jeg i disse Notæ Teuthologicæ ret snart venter at komme tilbage. Efter Beskrivelsen af ikke færre end 35 nye Arter, og iblandt disse 6 Former hørende til 4 nye Slægter, føjer Forfat- teren et «Anhang» p.28, der indledes saaledes: «Anhånglich fuge ich hier einige unbekannte Verhåltnisse bereits bekannter årlen an, Wie sie sich dieselben bei der Durcharbeitung der Cephalopoden des hiesigen Museums herausgestellt haben«. 1).At Omm. Eblanæ (Ball.) sandsynligvis ogsaå er en Omm. pteropus, hår jeg kortelig antydet i Ommat. Blæksprutters indbyrdes Forbold (K. V. Selsk. Overs. 1880) S. 97. Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. pteropus etc.) 127 Det næstførste af disse «ubekjendte Forhold» angaaer: « Todarodes sagittatus L.» «Das hiesige Exemplar dieser absolut nicht zu verkennenden Art hat an den Tentakeln Haftknopfchen, und zwar auf der einen Seite 3, auf der andern 4. Hiernach wåre die Steenstrupsche Einteilung der Ommastrephinen, bei der 7. sagittatus als Ommastrephine ohne Saugknopfehen figurirt, umzuåndern»,. Her maa bestemt være en Mystifikation. Enten er denne «nicht zu verkennende Art» dog bleven miskjendt, og saa maa Dyret, hvis det har 3—4 virkelige Hæfte- puder (og selvfølgelig da ogsaa har den anden, af Dr. Pfeffer ikke omtalte, Halvdel af Apparatet, de dertil hørende 3—4 Suge- kopper) og derhos er en Ommatostreph af Todarodens Størrelse — vistnok snarest være en O. pteropus. Eller den er ikke bleven miskjendt, men da ere de fire Hæftepuder heller ikke virkelige Hæftepuder, men kun tilsyne- ladende, og have ikke den tilsvarende Halvdel af Apparatet, og saa kan Dyret vistnok forblive, hvor Naturen har sat det og jeg har antydet det. Naar man ikke vil fremkalde sin egen Skuffelse, måa man ikke blive staaende paa en halv lagttagelse eller endnu mindre. I min Clavis til eller Synopsis over Slægterne, til hvilken Dr. Pfeffer i de citerede Linier sigter, hedder det jo bestemt (p. 89): «Clavis tentaculorum apparatu connexivo, i. e. serie brevi cupularum et pulvillorum invicem alternantium instructis». Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet af «Thermochemische Untersuchungen», 4. Bind. Af Julius Thomsen. (Meddelte i Mødet den 18. December 18853.) De er Forfatteren en vis Tilfredsstillelse at kunne fremlægge dette Bind; thi det danner Afslutningen af det omfangsrige videnskabelige Arbejde, som har sysselsat ham i en lang Række af Aar. Det var Forløberne for dette Arbejde, som allerede i Aaret 1851 bleve optagne i Selskabets Skrifter, og som foran- ledigede Selskabet til for 23 Aar siden at vælge ham til Medlem af dets fysiske Klasse. Den største Del af de i det nævnte Værk meddelte Undersøgelser er dog udført i Løbet af de sidste 20 Aar, efterat Forfatteren var bleven ansat som Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium og derved havde faaet de for saadanne Undersøgelser fornødne Lokaler og øvrige Hjælpemidler til sin Raadighed. Forholdene havde stillet sig såa gunstigt for ham, at han fra det Tidspunkt af kunde anvende næsten al den Tid, som Embedsforretningerne ikke lagde Beslag paa, til Udførelse af det meget udstrakte experimentelle Arbejde, som skulde danne Undersøgelsernes Grundlag, og der blev derved skabt et betydningsfuldt Materiale, der, afset fra alle Theorier, vil bevare sit Værd som Udgangspunkt for fremtidige Undersøgelser og Julius Thomsen. «Thermochemische Untersuchungen». 129 theoretiske Betragtninger, og som allerede nu fremkalder en Række af literære Arbejder i Udlandet. Formaalet med det hele. Arbejde har været ved en syste- matisk gjennemført Undersøgelse af Varmemængderne, som ledsage de kemiske Processer, at vinde større Klarhed med Hensyn til de kemiske Kræfters Natur og til de kemiske For- bindelsers molekulære Bygning. Naar et saadant Arbejde skulde føre til noget paalideligt Resultat, maatte de experimen- telle Undersøgelser være udførte saa nøjagtigt som muligt, og da det Materiale, som ved Arbejdets Begyndelse forelaa fra andre Experimentatorers Side,. var højst uensartet, saavel med Hensyn til de undersøgte Processers Natur som ogsaa — og ikke mindst — i Henseende til Nøjagtighed og Paalidelighed af de til Undersøgelserne benyttede Methoder, saa stillede For- fatteren sig den Opgave, saavidt muligt, selv at maale alle de Størrelser, for hvilke han maatte finde Anvendelse; thi kun paa denne Maade blev det ham muligt at danne sig et klart Begreb om Nøjagtigheden af de udførte 'Elementarbestemmelser,” og altsaa ogsaa om Sandsynligheden af de af disse udledte Resul- taters Paalidelighed. Da Forfatteren endvidere personligt udførte samtlige experimentelle Arbejder og ikke — saaledes som det saa ofte sker i Udlandet — dertil benyttede yngre Kræfter, saa gav samtlige Undersøgelser den Garanti med Hensyn til Paalide- lighed, som Forfatterens mangeaarige Erfaring maatte kunne yde. Det første Bind, som udkom i Aaret 1882, indeholder det store Antal af forberedende Undersøgelser, som dette Arbejde udfordrede; saaledes Undersøgelser over vandige Opløsningers Varmefylde, over Varmegradens Indflydelse paa Størrelsen af den” kemiske Varmeudvikling, over den partielle Dekomposition imellem Stoffer i vandig Opløsning, og endelig den udstrakte Undersøgelse over Varmeudviklingen ved Neutralisation af Syrer og Baser. Det andet Bind, som ligeledes udkom i Aaret 1882, indeholder de vigtige Undersøgelser over Metalloidernes ind- 130 Julius Thomsen. byrdes Forbindelser. Det tredje Bind, som udkom Aaret efter, indeholder Undersøgelserne over Metallernes Forbindelser med Metalloiderne, og hertil knytte sig da Undersøgelserne over Hydraternes Konstitution, over Forbindelsernes Opløsningsvarme og over Opløsningernes Fortyndingsvarme. Ved samtidig Be=- nyttelse af de i de første 3 Bind meddelte experimentelle Resul- tater er det muligt at beregne Dannelsesvarmen for et over- ordenlig stort Antal af Forbindelser, væsentligt af uorganisk Natur. Det fjerde Bind, som udkom i Slutningen af forrige Aar, er udelukkende helliget Forfatterens Undersøgelser over organiske Forbindelser. Efter en.ny og nøje gjennemprøvet Methode blev Forbrændingsvarmen bestemt for 120 organiske Forbindelser, henhørende til omtrent 20 karakteristiske Grupper af Forbin- delser. Ejendommeligt for den nye Methode er dens store Anvendelighed, idet den tillod at bestemme Forbrændingvarmen for alle disse Stoffer i dampformig Tilstand og under saa godt som fuldstændigt ensartede 'ydre Betingelser. Derved bleve de experimentelle Resultater i høj Grad ensartede, hvilket er en første Betingelse for deres Anvendelse til Beregning af For- bindelsernes Dannelsesvarme d.v.s. af de Varmemængder, som fremtræde, naar Forbindelserne dannes af deres Grundbestand- dele. Da disse Størrelser i Reglen fremkomme ved Subtraktion af store Talstørrelser, der ere fundne ad experimentel Vej, medens de selv ere forholdsvis smaa, saa vil en Unøjagtighed i de experimentelle Værdier kunne frembringe stor Usikkerhed i de af disse beregnede Differenser. De foreliggende Undersøgelser ere nu udførte saaledes, at de tildels kontrolere hinanden indbyrdes, hvorved større Unøjagtigheder strax vilde give sig tikjende; og da alle Bestem- melser ere Middeltal af to eller flere særskilte Maalninger er derved opnaaet den fornødne Sikkerhed. Det er ikke muligt i faa Ord at gjøre Rede for de Resul- »Thermochemische Untersuchungen». 131 tater, hvortil det fjerde Binds udstrakte Undersøgelser over de organiske Forbindelser have ført; kun saameget skal her med- deles, at de Forventninger, som Forfatterens første Undersøgelser påa dette Omraade fremkaldte, nemlig at Varmefænomenerne vilde stille sig langt simplere og mindre uensartede, end man paa Forhaand havde Grund til at vente, i fuldt Omfang ere ” blevne opfyldte. Undersøgelserne have ført til det Resultat, at man for Fremtiden kun behøver at bestemme Forbrændings- varmen for et enkelt eller højst to Led af en Gruppe beslægtede Stoffer for åt komme til Kundskab om Dannelsesvarmen for samtlige til en saadan Gruppe hørende Forbindelser; saaledes at man kan forudbestemme Stoffernes Varmefænomener ligesom deres øvrige kemiske Egenskaber af deres Molekulers Bygning. Men omvendt vil man da ogsaa være i Stand til af selve Varme- fænomenerne at slutte tilbage til Stoffets molekulære Bygning, og i denne Retning frembyder Arbejdet meget afgjørende Re- sultater, der definitivt ville fortrænge den almindelige Hypothese om såmtlige «aromatiske» Forbindelsers molekulære Konstitution, forsaavidt den er bygget paa de saakaldte dobbelte Bindinger imellem Kulstofatomerne, og en lignende Virkning ville de komme til at udøve påa Opfattelsen af andre Gruppers,y saasom Pyridin- og Thiophen-Gruppens molekulære Bygning. Det fjerde Bind er i en vis Retning en usædvanlig Frem- toning; thi, medens det er meget almindeligt, at Nutidens Kemikere offentligjøre deres Arbejder i smaa Brudstykker med faa Ugers Mellemrum, som om de frygtede for ikke at komme tidsnok i det almindelige Væddeløb, saa giver dette Bind paa engang Resultaterne af sex Aars intensivt experimentelt Arbejde, af hvilket kun meget lidet har været bekjendtgjort tidligere. Det hele Værk er enestaaende i den nyere kemiske Literatur og vil sikkert længe vedblive at være det; thi det indeholder ikke alene en, igjennem en lang Aarrække gjennemført, systematisk ledet Undersøgelse af Varmefænomenerne ved kemiske Fundamental- £392 Julius Thomsen. «Thermochemische Untersuchungen». Processer, der planmæssigt og i meget stort Antal ere valgte fra Kemiens hele Omraade, men det frembyder ogsaa den Mærkelighed, at Forfatteren selv har udført alle experimentelle Arbejder og saagodtsom udelukkende kun benytter de ved disse vundne Resultater som Grundlag for sine theoretiske Under- søgelser. ==» Cs PR == = EDs du Bulletm de YAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1885. Are Ås ” i; ALDER 9, p SØERNE "7 "al pt [OL edke ; VER å GRAN NAT AAK STGA Æt S SN s- BR 10 MG REE SER RS jr yree tee VKAN MW "iris Ar å 11 TOGES ARTS LEN "2 SLERL Fog AE Pz GEERT AN NEN SK HA OS 'G Fars Å ” K ' (ik 15260 4. HE øblorrp([ ls r07 aid bso 2". br irer HT 6830" koolloe Ba bg TT E i Y ET DEG É. 2 FR og ' == i == iv | n É i Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des questions mises au concours pour Pannée 1883. E Question d'Astronomie. hl Acåacmie a regu 3 mémoires en réponse å la question d'Astronomie mise au concours pour Vannée 1883: Sur les orbites des petites planétes cornsidérées comme parties d'un anneau autour du soleil. Les deux premiers sont écrits en francais et le troisiéme en danois. i. Le premier mémoire a pour devise: «Les sciences rap- prochent les nations.» Ce travail ne se distingue ni par le texte ni par les caiculs. L'auteur dit qw'il åa réussi å déterminer 11 anneaux ou groupes principaux de petites planétes, qui se res- semblent quant aux trois éléments les plus importants (c'est-å- dire les plus variables), la distance movenne et les longitudes du næud et du périhélie, tandis que le reste, 34 planétes, qu':il appelle sporadiques, ne peut s'adapter å aucun de ces groupes principaux. Mais cet exposé n'est pas correct; Vauteur n'a en réalité pas tenu compte des différences dans la distance moyenne excepté peut-étre pour une seule planéte, et il a de plus, quoique avec un grand nombre d'écarts arbitraires et non motivés, rangé toutes les planétes dans 16 groupes d'aprés les quadrants ou tombent les longitudes du næud et du périhélie. Par cette distribution, il s'est enlevé toute possibilité de résoudre réelle- ment le probléme, mais elle lui a bien permis d'établir des ar IV Rapports sur les mémoires envoyés en réponse moyennes des éléments ordinaires eux-mémes, ce que d'ailleurs on ne pourrait évidemment pas faire précisément pour les longi- tudes du næud et du périhélie, parce que ce sont des angles pour lesquels 0? et 360” signifient la méme chose. Qu'il y ait d'autres points importants qui, pour 4 des éléments, dtent å une pareille détermination des moyennes toute raison d'étre, C'est ce que Vauteur ne semble pas du tout avoir remarqué; car så distribution a bien en méme temps pour effet d'atiénuer l'erreur quwon commet en considérant, d'une part, des inclinaisons avec différentes longitudes du næud et, de Vautre, des excentricités avec différentes directions du périhélie, comme des: nombres homogénes qu'on pouvait se permettre d'additionner; mais Pautre circonstance, que les longitudes du næud sont indiffé- rentes lorsque Vinclinaison s'approche de 0 et celles du péri- hélie, lorsque Vexcentricité est presque nulle, n'améne pas Vau- teur å calculer la moyenne de ces deux longitudes avec une détermination spéciale des poids. Il évalue en général les poids exclusivement d'aprés les masses hypothétiques des diverses pla- nétes, et tombe dans une grande erreur en les faisant, sans motif, proportionnels aux racines carrées des masses. Si, comme lå question le suppose, les moyennes sont destinées au calcul des perturbations, il faut faire les poids proportionnels aux masses. Cette circonstance, ainsi que le remaåarque non cet auteur mais celui du troisiéme mémoire, n'est certainement pas heureuse, parce que les masses sont si inégalement distribuées, que toutes les moyennes sont presque exclusivement déterminées par un petit nombre des plus grands astéroides, S'il s”était surtout agi de donner une image géométrique de la structure de V'anneau des astéroides, il aurait å la rigueur pu étre permis de calculer les poids avec une racine convenablement choisie des masses; mais 'si telle était la pensée de Vauteur, il aurait då le dire expressément, d'autant plus que, d'aprés tout le plan de son travail, il ne pouvait traiter la question de la forme de V'anneau entier. Devant VF'incertitude de la détermination des masses par Temploi de Vintensité lumineuse des planétes, on ne saurait guére regarder comme une amélioration que Vauteur s'appuie sur une loi de la densité 'des grandes planétes, considérée comme fonction de leur distance moyenne au soleil, et détermine pår interpolation la densité des petites planétes 1 anrgg celles de Mars et de Jupiter. aux questions mises au concours pour V'année 1883, V Ce travail ne saurait donc étre considéré comme donnant une solution méme partielle de la question proposée. II. L'auteur du deuxiéme mémoire a, d'aprés Keppler, pris pour devise: «Inter Jovem et Martem interposui planetam». Son travail se divise en deux parties. La premiére, qui est la plus étendue, renferme un exposé ;historique trés bien fait et, en outre, des recherches originales d'un grand intérét sur les divers éléments, chacun å part; la longitude du næud et Vinclinaison sont rapportées successivement å Pécliptique et å Péquateur du soleil. Mais, tout en reconnaissant pleinement le mérite de cette premiére partie, nous devons, dans notre appréciation, appuyer particuliérement sur la seconde, comme étant celle ou Pauteur essaie de résoudre la question proposée. Cette partie n'est pås non plus sans mérite. L'auteur s'est donné pour but de déterminer une orbite moyenne de tout le systéme des petites planétes.,. Mais pour résoudre complétement la question, il aurait au moins då calculer les déviations moyennes des éléments de cette orbite moyenne et des fonctions linéaires de ces éléments; car la forme et la distribution de la masse de Yanneau des astéroides ne sont que trés imparfaitement déter- minées, aussi longtemps qu'on ne connait pas de combien les diverses orbites s'écartent de Vorbite moyenne, et, pour le calcul des perturbations,.il ne suffit pas de faijre comme si la masse de tout le systéme était accumulée sur une seule orbite. Mal- heureusement, cette lacune n'est pas Vobjet principal de la cri- tique qu'on doit adresser au travail de Pauteur; V'orbite moyenne elle-méme est complétement inexacte dans deux de ses éléments. Tandis que Vauteur transforme d'ailleurs comme il faut les éléments avant de procéder å la formation des moyennes, et que la distance moyenne n'a pas besoin d'étre transformée et peut-étre méme ne doit pas étre vitroduite dans les transfor- mations, il commet la grande erreur de former la moyenne des inclinaisons et de regarder ce nombre comme Vinclinaison de Vorbite moyenne cherchée. Combien ce procédé est pué exact, on le voit surtout en cherchant une orbite moyenne entre deux orbites qui ont la méme inclinaison et des masses égales, mais dont les longitudes du næud différent de 180; en pareil cas, Chacun posera sans hésiter T'inclinaison moyenne —= 0 plutét que de Pégaler å Vinclinaison de chacune de ces orbites. Et comme Vauteur calcule la longitude du næud de Vorbite VI Rapports sur les mémoires envoyés en réponse moyenne å Vaide de Vinclinaison moyenne, cet élément devient déjå inexact pour ce motif. Mais ici, comme on le verra plus bas, Vauteur semble étre poursuivi par une espéce de fatalité. Le calcul des trois éléments restants est certainement une des parties les plus ingénieuses de son mémoire. En s'appuyant sur cette proposition empruntée ailleurs, que si la masse d'une planéte est, comme le propose Gauss, disséminée sur toute Vorbite, le centre de gravité de cette derniére sera situé å mi-distance entre son centre et son foyer vide, 'auteur remplace les trois éléments restants par les coordonnées rectangulaires des centres de gravité des orbites. Le calcul des moyennes de ces coordonnées, lui donne les coordon- nées du centre de gravité de tout le systéme, et, de ces derniéres, il déduit les éléments moyens sous la forme ordinaire å Vaide des valeurs moyennes des distances moyennes et des inclinaisons. Si Ton veut déterminer I'excentricité et la direction du périhélie, ”'emploi des coordonnées du centre de gravité, quoique n'étant pas le meilleur moyen, est cependant assez bon, et. cette méthode semblerait en outre fournir une contribution å la détermination du plan de Vorbite, car on obtient ainsi la longitude Ø et la latitude p du périhélie, par conséquent un point dans le plan de Vorbite, et si I'on connaissait VPinclinaison moyenne JZ, Véqua- tion de Vauteur: | tang p — sin (Ø — %) tang I ne renfermerait qu'une seule inconnue, la longitude du næud. Mais put-on méme obtenir une détermination isolée de Z, Vau- teur aurait då faire la remarque que & — 2 doit étre déterminé par son sinus et a par suite deux valeurs, sans qu'on soit en état de décider quelle est celle qui convient. A celaå vient s'ajouter qu'au point de vue statistique, P'emploi des centres de gravité de Vorbite souléve une objection; il est en effet å pré- voir -qwils s'accumuleront dans le voisinage du soleil, et ne s'y rangeront pas d'une maniére tout å fait accidentelle. Etant données les inclinaisons de ces orbites, on peut conce- voir un cone double ayant son sommet dans le soleil, et en dedans de la trés large ouverture duquel il ne pourra se trouver aucun centre de gravité d'une orbite planétaire. Mais, en ce qui concerne le centre de gravité commun, il est å prévoir qu'iil doit tomber trés prés du soleil, de sorte que, par un cas fortuit ou plutåt par suite de la circonstance que les découvertes des aux questions mises au concours pour l'année 1883. VII planétes ont presque exclusivement été faites dans V'hémisphére boréal, il peut facilement se trouver en dedans ou dans le voi- sinage immédiat du cåne double et avoir ainsi une trés forte latitude héliocentrique, chose rare dans une véritable orbite planétaire. Or, la latitude qui résulte des recherches de notre auteur n'est pas moindre que 24”. Pour tourner cette difficulté, il faut déterminer la situation du plan de VPorbite moyenne in- dépendamment du centre de gravité, et regarder comme acci- dentel son écart du plan de cette orbite. Quant au moyen å employer en vue d'une pareille détermination, il n'était pas éloigné de Vørdre d'idées de Vauteur; il n'avait qu'å remplacer aussi Vinclinaison et la longitude du næud par les coordonnées rectangulaires d'un point situé sur une ligne menée par le soleil perpendiculairement sur le cåté nord du plan de Vorbite, Mais il ne s'est douté de rien, et bien que, dans 7 cas sur 11 (car outre I'orbite moyenne définitive, il calcule les orbites moyennes de 10 groupes choisis de planétes), Péquation mentionnée plus haut lui donne pour sin (Ø — 8%) des nombres plus grands que Punité, ce qui devait lui faire trouver pour & des valeurs ima- ginaires, il semble croire qw'il s”agit d'une simple erreur de calcul et, sans aåautre examen, se permet de multiplier toutes ces valeurs par 0,1. Il ne såurait donc étre question de dé- cerner le prix å ce mémoire. II. Le troisigme mémoire a pour devise: «Loin d'expliquer T'existence des petites planétes par une altération du systéme primitif de Funivers, on est plutåt porté présentement å croire qu'elles ont été réguliérement formées comme les autres, et par suite des mémes lois.» Le Verrier. i Le style, dans ce mémoire, est embarrassé et laconique et porte des traces évidentes de håte. Le plan, par contre, en est å la fois clair et trés vaste, Il ne lui manque guére, pour étre complet, quwune évaluation du rapport dans lequel il est å supposer qwon a déjå découvert les planétes qui se meuvent a différentes distances du soleil. Et cette question, qu'aucun des autres auteurs n'a pas plus que lui essayé de résoudre, n'est pas seulement difficile, mais il y.a méme lieu de craindre que, pour le moment, elle ne soit insoluble. L'auteur s'empare de Vidée déjå émise avant lui, mais jusqwici non appliquée, de reconnaitre la structure de l'anneau des astéroides å Vaide de sections planes passant par le soleil et perpendiculaires å VIII Rapports sur les mémoires envoyés en réponse Pécliptique. H a étudié trois sections complétes de ce genre, par conséquent dans 6 longitudes distantes de 60”, et en expose les caractéres å la fois graphiquement et par le calcul. Les dessins qui représentent les 6 sections de l'anneau ont déjå un trés grand intérét. Ils résolvent d'une maniére certaine la question de savoir si I'anneau est simple ou composé de plusieurs anneaux concentriques; car ils nous montrent les intersections des différentes orbites planétaires distribuées dans une aire faiblement elliptique, et amassées principalement autour des grands axes, qui ne s'écartent pas beaucoup de Pécliptique, non toutefois autour des centres des ellipses, mais en un lieu situé sur le coté tourné vers le soleil. Les choses se passent précisément comme on devait s'y attendre par suite de la probabilité variable de découverte, en supposant que Van- neau des astéroides est simple et que la densité des planétes dans des sections normales suit la loi exponentielle des erreurs. Il y a cependant deux critiques å adresser å Vauteur au sujet de ces dessins: d'abord qu'il marque de la méme maniére, pår un petit point, les intersections de toutes les planétes, au lieu d'employer des points plus gros pour mettre en évidence celles des plus grandes planétes,, et ensuite qu'il ne les accompagne d'aucune explication. Plus importants encore sont les calculs que Vauteur aåa entrepris avec les; coordonnées de ces points d'intersection. Dans Vhypothése d'ailleurs expressément admise dans V'énoncé de la question proposée, que, pour ce qui regarde les masses relatives des différentes planétes, on peut s'appuyer sur les conclusions tirées de V'intensité lumineuse, Vauteur a assez bien calculé quelle est la masse qui, pour chacune d'elles, tombe en dedans de chacune des sections considérées comme des cibles d'une épaisseur constante infiniment petite. En désignant par u ces éléments de masse et par z et z les coordonnées des points d”intersection (le centre du soleil å Vorigine et la ligne de Vécliptique comme axe), Vauteur s'était proposé de calculer pour chacune des 6 sections les sommes: [ge] [pa] [gx] [27] leg] [fæe] [pa [42] [px27] [42] aux questions mises au concours pour Vannée 1883. IX II wa toutefois effectué ce calcul que pour une seule sec- tion, et s'est contenté, quant aux cinq autres, de calculer [v], [ux] et [uz]. Mais c'est déjå suffisant non seulement pour doønner å ce travail un avantage sur les deux autres, mais aussi comme éléments d'une véritable solution de la question proposée. Car VPauteur déduit des sommes calculées pour chaque section une détermination du centre de gravité de cette section, et, considérant ce point. comme Pintersection de Vorbite d'une planéte moyenne, il montre, par une compensation bien exécutée, que les 6 points connus de cette orbite et les sommes des éléments de masse qui y sont réunis confirment, avec une ap- proximation suffisante, la supposition que la planéte moyenne qui remplace tout le systéme se meut autour du soleil suivant une ellipse képlérienne. Vauteur acquiert par lå 1'honneur d'étre le premier qui donne un systéme réellement complet d”éléments moyens pour ensemble des petites planétes connues jusqwå ce jour. Et, en ce qui concerne la question de la distribution des masses en dedans et en dehors, en haut et au bas de V'anneau, il aurait bien été trés désirable que Pauteur eut calculé pour les 6 sections les sommes des puissances et des produits du deuxiéme et du troisiéme degré; mais, en tout cas, il my a pour le moment rien, notamment dans les dessins ci-dessus mentionnés, qui indique que T'anneau vm'a pås partout la méme constitution. Il peut donc étre permis de regarder la dissémination latérale des masses comme déter- minée par une seule section, et ce que Vauteur donne pour celle-ci est précisément ce qu'il faut pour caractériser une pareille distribution asymétrique accidentelle. Mais ici nous avons tout lieu de regretter que "auteur accompagne ses calculs de si peu d'explications, car lå ou tout devait 'engager å montrer comment les nombres qu'il donne peuvent servir å rendre in- telligible la dissémination de la masse, il garde complétement le silence, et emploie méme trop peu le langage des chiffres et des signes, qw'il préfére évidemment å celui des mots. Il réduit les sommes de ses produits aux valeurs qu'elles recoivent lorsqu'on prend pour origine le centre de gravité de la section, mais il ne calcule pas les constantes de Vellipse des erreurs par les sommes du deuxiéme degré, omission qui peut cepen- dant se défendre, comme il est évident quw'ici on ne saurait éviter de prendre en considération aussi les sommes du troisiéme degré. X Rapports sur les mémoires envoyés en réponse Mais il est fåcheux que Vauteur w'ait pas réduit ses sommes en prenant -pour origine le point d'intersection exact de TVellipse moyenne avec la section, ou, en tout cas, en transformant le systéme des coordonnées de maniére å faire passer 1”axe des abscisses par le centre du soleil. Ce mémoire fournissant une contribution essentielle å la solution de la question mise au concours, nous proposons å Académie de lui décerner le prix. Schjellerup. Julius Petersen. Thiele: Rapporteur. II. Question d'Histoire naturelle. En réponse å la question d'histoire naturelle mise au con- Cours pour Vannée 1883, 1'Académie a recu un mémoire écrit en allemand avec la devise: «Amamus monstra in hortis, horre- mus in animalibus». Il comprend 180 pages in quarto et est accompagné de 7 planches également in quarto. Faire connaitre, d'une part, les différents modes de pro- duction des fleurs appelées fleurs doubles, en indiquant V'im- portance qu'elles peuvent avoir pour Vintelligence théorique des fleurs normales, pour la place systématique de divers types de fleurs les uns par rapport aux autres, etc., et, de Vautre, chercher å en éclaircir Pétiologie jusqwici si obscure, tel était le programme tracé par 1'Académie. De ces deux points, c'est le premier que Vauteur s'est principalement attaché å traiter. Aprés une courte introduction historique, il expose dans 110 pages une série de recherches spéciales sur des espéces å fleurs doubles de 19 familles, et remonte bien souvent jusqwå la toute premiére phase de développement des fleurs, chose qui, avant lui, n'avait été tentée qu'une fois, et seulement pour une couple d'espéces. 'Ces longues et difficiles recherches organogéniques donnent déjå å son mémoire une grande valeur. Pour une certaine famille (les Malvacées), il juge méme néces- saire de reprendre et d'expliquer Févolution de la fleur normale. Ses figures et tout son exposé dénoncent un savant ayant Vha- bitude de ce genre de recherches, et å qui les questions mor- phologiques et les tendances actuelles de la botanique sont aux questions mises au concours pour I'année 1883. XI familiéres. S'il y avait une remarque å faire sur cette partie de son mémoire, ce serait principalement celle-ci: que, quoique n'étant pas nécessaire, il aurait été intéressant que Vauteur y etit introduit une étude sur la ramification et Vorientation des faisceaux fibro-vasculaires, surtout dans les cas ou les feuilles se fendent presque jusqw'å la base. Comme résultats généraux, Vauteur trouve que les fleurs doubles ne peuvent se produire que de deux maniéres différentes: par le développement en pétales de feuilles qui existent dans la fleur normale, et par la formation de nouvelles feuiiles pétaliformes qui n'existent pas å V'état normal. Quelquefois la méme fleur se dédouble de ces deux maniéres, et il arrive en outre trés souvent que les feuilles se fendent jusqwå la base. Cette division semble étre en rap- port avec Vintensité de la force qui transforme la fleur; est-elle faible, les feuilles restent entiéres, est-elle puissante, elles se divisent. Toutes les formations foliacées dans la fleur et dans son voisinage immédiat peuvent devenir pétaliformes. Les for- mations nouvelles apparaissent en quantité variable et aboutis- sent en dernier lieu å la pétalomanie; lorsque celle-ci est bien développée, non seulement le nombre des feuilles excéde le ” cbiffre normal, mais elles sont toutes devenues pétaliformes. II m'existe probablement pås d'autres formes de dédoublement des fleurs, car auteur consent tout aussi peu å ranger parmi les fleurs doubles proprement dites celles dont la transformation consiste dans Vapparition, å Vaisselle des pétales, de pousses avec des feuilles prés å prés et pétaliformes que les soi-disant fleurs doubles des synanthérées. Qu'il y ait souvent, en tout cas, une corrélation entre Paugmentation du nombre des pétales et Vaffaiblissement des organes sexuels, C'est un fait qui a déjå été relevé par d'autres botanistes, et si auteur arrive å la conclusion que le dédouble- ment d'une fleur affaiblit sa force reproductrice, il serait peut- æétre plus exact de conclure avec Darwin (dans son travail sur les plantes cultivées et les animaux domestiques) que Vaffaiblisse- ment, au point de vue sexuel, est un effet primaire qui aåa pour cause certaines conditions encore complétement inconues, et Paugmentation du nombre des pétales, un effet secondaire qui résulte du principe de compensation. E'auteur regarde en principe comme peu correct de faire servir å des déductions phylogénitiques les formations anormales XII Rapports sur les mémoires envoyés en réponse observées dans les fleurs doubles, et il se place en général å un point de vue critique vis-å-vis de la tendance qui domine chez plusieurs botanistes de nos jours, de vouloir tirer des monstruosités des conclusions d'une grande portée, par ex. la dérivation de certains types de fleurs, des étamines, etc. Il montre que la proposition émise par M. De Candolle Vancien, que les pétales ne sont que des étamines manquées et trans- formées, ne saurait étre entendue d'une maniére générale, puisque tous les orgaånes foliacés de la fleur peuvent devenir pétaliformes, et que des pétales tout nouveaux naissent quelque- fois en dehors de lå couronne normale des étamines, qui ne subit aucun changement. Mais il ne veut du reste pas nier que, dans certaines fleurs, on ne doive tenir pour certain que les pétales proviennent d'une transformation des étamines. P'intelligence théorique de la forme florale simple peut bien, dans certains cas (par ex. chez les Cruciféres, les Rosa- cées, les Primulacées, etc.), étre facilitée par les fleurs doubles; mais, d'un autre cåté, il y a tant de faits qui montrent que ces fleurs ont souvent une organisation si anormale, qu'on ne saurait user de trop de prudence dans de telles interprétations. On ne doit donc pas attacher grande importance å ce que, pår ex., des fleurs doubles gamopétales deviennent polypétales, ou des fleurs irréguliéres, réguliéres, bien qw'il soit parfaitement conforme å la théorie qu'une plante gamopétale dérive d'une plante polypétale et une plante irréguliére, d'une réguliére. S'agit-il méme d'un cas aussi intéressant que celui observé par Pauteur chez les Bégonias, å savoir que, sur des organes pétali- formes, se trouvaient des ovules avec des membranes normales et un nucelle de forme normale, mais avec des grains de pollen a la place du sac embryonnaire, il ne semble pas vouloir lui attribuer une grande valeur, tout aussi peu que, dans le rem- placement assez fréquent du sac pollinique par toute une série d'ovules, il consent å voir une confirmation de la théorie, que le sac pollinique est formé par la réunion d'une série de sporanges. En outre, les rapports numériques dans les fleurs doubles sont souvent si embrouillés qwils ne sauraient s'adapter å aucune théorie. Enfin les fleurs doubles nous montrent trés clairement, dans plusieurs cas, qu'iil n'est pas toujours permis de conclure quun organe provient de la transformation d'un aux questions mises åu concours pour lannée 1883, XIII autre øorgane appartenant å la méme catégorie, parce quw'il est lié å ce dernier par des formes intermédiaires; car Vauteur, qui, en cela, semble se rallier å la singuliére théorie de M. Sachs, d'aprés laquelle les différences morphologiques des organes vægétaux ne sont quwune expression des différences dans leur constitution matérielle, croit qwil doit se produire des forma- tions intermédiaires lorsqu'un organe est soumis en méme temps å 2 influences (Antriebe). Quånt au second cåté de la question, å savoir les causes de Pétat anormal qui, dans les fleurs, a pour résultat leur dé- doublement, Faåuteur ne s'en occupe pour ainsi dire pas. Il énumére seulement å ce sujet les opinions de quelques auteurs choisis surtout parmi les anciens, et les motifs de son absten- tion sont, d'une part, qu'il n'a eu évidemment sous la main aucune grande bibliothéque, et, de Tautre, qu'en présence des nombreuses indications, en partie contradictoires, en partie trop générales ou inexactes, qu'il a pu recueillir, il a jugé nécessaire de faire de cette question une étude å fond, notamment å Vaide d'une série d'expériences qui jusqu'ici ne semblent avoir été entreprises pår åucun botaniste, mais pour lesquelles le deélai fixé était bien loin de suffire. Il y a assurément beaucoup de vague et d'obscurité dans la plupart des indications données par les jardiniers sur les conditions qw'exige la production des fleurs doubles, et, dans bien des cas, il serait difficile d'y distinguer ce qui est spéculation de ce qui est observation; cependant une revue critique de la littérature, conjointement avec des renseignements tirés des grands établissements d'hor- ticulture, pourrait peut-étre faire faire un pas vers la solution du probléme en permettant de déterminer avec plus de netteté les questions å réscudre. Mais les grandes difficultés que pré- sente ce coté du probléme avaient été prévues, et on n'a aussi expressément demandé que des recherches contribuant d'une maniére essentielle å éclaircir une ou plusieurs des questions indiquées. Ces conditions, Vauteur les a, suivant nous, par- faitement remplies, et en considération de la valeur scientifique de son mémoire, de V'excellente méthode et de la saine critique qui y régnent d'un bout å VPautre, nous proposons å l'Académie de lui décerner le prix. Stockholm et Copenhague, janvier 1385. Eug. Warming, E. Rostrup. Rapporteur. XIV Rapports sur les mémoires envoyés au concours. Question pour le prix Thott, pour VYannée 1882. En réponse å cette question (Sur la croissance du hétre en Danemark), YAcadémie a recu un mémoire auquel le comité a proposé de décerner le prix de 800 Couronnes. Les conclusions des rapports sur les mémoires pyésentés ont été approuvées par la classe des sciences et adoptées dans Académie dans sa séance du 30 janvier 1885, pendant laquelle ont été ouverts les billets cachetés qui accompagnaient les mémoires couronnés. L'auteur du mémoire sur la question d'astronomie s'est trouvé étre M. le candidat phil. Aug. Svedstrup, attaché å la caisse d'épargne de Copenhague et des environs. L'auteur du mémoire sur la question d'histoire natnrelle s'est trouvé étre- M. le professeur Dr. K. Goebel, de Rostock (Mecklenburg). L'auteur du mémoire sur la question du prix Thott s'est trouvé étre M. Adolf Steen, attaché å administration forestiére, å Copenhague. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1885.) DANS Questions mises au concours pour V'année 1885. Classe des Lettres. Question de Philologie. (Prix: la Médaille d'or de I'Académie.) D& vers la fin de la république romaine et dans les premiers temps de l'empire, on vit naitre un antagonisme, une lutte qui avait pour origine Vusage que les autorités romaines faisaient de la langue latine comme langue officielle dans une série de pays et de provinces dont la population, grecque d'origine ou devenue telle, était en possession d'une culture propre et d'une littérature supérieure å la littérature romaine. Cet anta- gonisme prit un caractére plus marqué å mesure qu'une grande pårtie de la population grecque, et, å partir de Caracalla, cette population tout entiére, acquit le droit de cité avec celui de prendre part å la vie publique, en tant que c'était possible sous une monarchie absolue. Mais une lutte ouverte s'engagea entre la forme traditionnelle des actes législatifs et administra- tifs du gouvernement et la langue populaire, appuyée sur une culture transmise å travers les siécles, lorsque V'empire romain fut partagé et qu'un gouvernement latin établit son siége å Constantinople, bien en dehors du domaine naturel de la langue latine. Celle-ci y occupa une place qu'elle ne put maintenir qu'artificiellement et par le moyen d'écoles, ou ceux qui dési- raient d'entrer au service de VÉtat acquéraient la connaissance et la pratique nécessaires de la langue du gouvernement, souvent d'une maniére assez imparfaite. Mais la langue du peuple, qui XVI Questions mises au concours pour |'année 1885. était aussi la langue usuelle de la cour, devait, par la force des choses, pénétrer de plus dans la législation et 1”'administration, et elle finit par prendre complétement la place du latin, qui ne reposait sur aucun fondement naturel. Bien que ce développe- ment wait pu étse méconnu dans ses traits principaux, ni éviler d'étre traité par ceux qui se sont occupés de Vhistoire du droit romain dans les siécles ultérieurs, sa marche progressive et sa connexion avec la littérature et les écoles n'ont cependant, que nous sachions, été exposées nulle part avec une clårté satis- faisante. L'Académie désire en conséquence de provoquer: une recherche approfondie de la plåce occupée par la langue latine comme langue du gouvernement et de Vadmini- stration dans l”'empire d'Orient, depuis Constantin le Grand jusqu'å l'époque ou elle åa été complétement remplacée par la langue grecque, et des rapports qui existent entre cet usage du latin et la littérature et les écoles. Question de Philosophie. (Prix: la Médaille d'or de I'Académie.) Å coté de la discussion qui, dans la seconde moitié de ce siécle, s'est rouverte avec un nouvel intérét sur la base et les principes de la morale, on s'est également efforcé, dans ces derniers temps, d'éclaircir le développement moral et, par suite aussi, les principes de la morale å V'aide de la méthode historique (comparative), en cherchant la connexion des idées et des insti- tutions morales avec d'autres cåtés de la vie chez différents peuples et dans différentes périodes de la civilisation. Comme il importe de savoir clairement ce qu'on peut fåire dans cette voile pour élucider les problémes de la philosophie morale, Académie met au concours la question suivante: Donner un exposé critique des résultats obtenus par la méthode historique dans le domaine de la morale, et développer importance de cette méthode pour la philosophie morale en général. Questions mises au concours pour I'année 1885. XVII (lasse des Sciences. Question d'Astronomie. (Prix: la Médaille d'or de T'Académie.) Dans Vunique écrit authentique d'Hipparque: 76v Aødtov zu Eddbéov oawvopévwv SEprgoswv fPiBAra 7, publié pour la premiére fois, en 1567, par Petrus Victorius et, plus tard, par le P. Petau, dans son Uranologie, on trouve un grand nombre d'ob- servations astronomiques qui, d'aprés un examen provisoire, paraissent avoir été faites avec une exactitude remarquable pour 'époque. Ces observations ayant principalement pour objet les coordonnées équatoriales des étoiles fixes, leur lever et leur coucher, leurs culminations et autres points analogues qui, par comparaison avec nos observations, peuvent fournir de précieuses contributions å notre connaissance, en partie incertaine, des inégalités séculaires de divers éléments importants, 1'Académie propose sa médaille d'or comme prix pour une étude, faite å ce point de vue, des observations d'étoiles fixes contenues dans Pécrit ci-dessus mentionné d'Hipparque. Question de Physique. (Prix: la Médaille d'or de Académie.) Depuis que la propagation de VFélectricité est arrivée aå jouer un role si important dans la vie pratique, cC'a été souvent un manque sensible qu'en dépit de notre connaissance exacte des lois générales de Vélectricité dynamique, la théorie n'est cependant encore que peu développée dans celle de ses appli- cations qui, au point de vue pratique, c'est-å-dire en ce qui concerne Vusage du télégraphe et du téléphone, occupe au- jourd'hui le premier rang. A cela vient s'ajouter, qu'on a peu åa peu recueilli des expériences qui peuvent servir å diriger et å éclaircir des recherches théoriques faites dans ce sens. [Académie désire en conséquence de provoquer un déve- loppement de la théorie de la propagation des courants variables dans les lignes télégraphiques et téléphoniques, basé sur les résultats pratiques obtenus, et dans lequel il sera tenu compte des principales conditions dont dépend cette propagation dans les différents systémes de ces lignes. XVIII Questions mises åu concours pour Pannée 1885. Prix Thott. (Jusqwå 600 Couronnes.) Il existe å Bornholm, dans Vouest et le sud de Vile, diffé- rentes espéces d'argiles mésozoiques qui ont une assez grande importance tant au point de vue technique que géologique, et dont on demande une analyse chimique qui puisse en méme temps fournir de nouvelles contributions å VFintelligence de leur origine et de leur mode de formation. Les mémoires devront étre accompagnés d'échantillons des argiles examinées, ainsi que de profils géologiques donnant des renseignements exacts sur la stratification observée dans tous les points ou ces argiles ont été prises. Prix Classen. (400 Couronnes. ) Malgré les recherches dont ont été I'objet, dans le cours du temps et méme tout récemment, les combinaisons organiques gélatiniformes connues sous le nom de substances pectiques, qui sont répandues en si grande abondance dans le régne vé- gétal, nous ne possédons, pour ainsi dire, aåaucun renseigne- ment certain non seulement sur leur caractére chimique et leurs rapports avec d'autres combinaisons mieux connues, mais méme aussi sur leur composition. De nouvelles recherches ayant maintenant fait soupconner une étroite connexion entre ces corps et certains hydrates de carbone, la question de la chimie des substances pectiques a acquis un nouvel intérét en dehors de celui qui se rattache å leur importance physiologique, au role qu'elles jouent dans la préparation des sucs des fruits et des gelées et aux difficultés qu'elles peuvent apporter dans la fabrication du sucre de betteraves. L'Académie propose en conséquence un prix de 400 Couronnes pour un travail qui individualisera d'une maniére satisfaisante un nombre plus ou moins grand de substances pectiques, et surtout qui démontrera leur connexion avec d'autres combinaisons organiques mieux Cconnues. Questions mises au concours pour Vannée 1885. XIX Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, én anglais, en allemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doivent pås porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et 'adresse de VFauteur. Les membres de I'Académie qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé pour une réponse satisfaisante å ''une des questions proposées, lorsqw'aucun autre »'est indiqué, est la médaille d'or de 'Aca- démie, d'une valeur de 320 couronnes. Les mémoires devront étre adressés avant la fin d'octobre 1886 au secrétaire de Académie, M. Il. &. Zeuthen, professeur å Puniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février 1887, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires. (Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Science et des Lettr. p. 1885.) al Hg et; saab fre, NRA men sne RIGER så Fa RE Fr HELSSELSAG mellen Se øl it: EN 0) sigter FSU NIITISE ir PA i SER AR HNVREN Fre ab ARNESEN TERE HSG Hur sin aar oe RS oagdibo' pH his eergr KE TTENUE TT E [ ET RELS: sratål Fo emne rkae LL HEE sgl EAN FAUST ul UN AX y PPR ahorn MT LASERE »Huijt Man Tertit yngene RU NU mr Anbsokisd FEAR Eser eratægt Sntåt: af 1 At rug herr Ed SEE Ya ltr "NAAR ad nag anti in LES LEVES: fj n: ! Åv or 4 Aftikrg Basa) inge Siritne Ki fe anal FT FN rd TE" [THE SØD ED TE Mare ennen SÅ råds silk trois En SYG Manor Tu: AN 4 LANGT ser ri EN AT bara rr ANS Nr "od EVE TEE: ii nb ” hsm! JA Karel UNI 7 EN ÅL jo 194) FN JA Au en fadet Varer « F- | [25 o. SETE ST ER (VI (8 15 Aare NE FEE ad FR: Å bralye EE RE ks Hu grey na” SAA Tiktægr til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Oversigt 1885. II. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1885 fremlagte Skrifter. . Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1885 har modtaget Skrifter, samt alfåbetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen- visning til den foranstaaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. I Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1885 fremlagte Skrifter. Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. 1. Kartblad med beskrifningar. Ser. Aa. Nr. 88, 91. Ser. Ab. Nr. 10. Ser. Ba. Nr. 4. 1883—84, 2. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 61, 62, 63, 64, 66. Stockholm 1884. 8 & 4to I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 3. Meémoires. T. XXXII. No. 4—12. St.- Pétersbourg 1884. 4to. 4. D.A. Tolstoi. Ein Blick auf das Unterrichtswesen Russlands bis 1782. Ubers. v. P. v. Kigelgen. St. Petersburg 1884. Le Comité géologique, St.-PÉtersbourg. j 5. Mémoires. Vol. I. No. 3. St-Pétersbourg 1884. 4ta. 6. Bulletin. 1884. No. 6—7. St.-Pétersbourg 1884. Tle Royal Astronomical Society, London. 7. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 1. 1884. The Boyul Geographical Society, London. 8. Proceedings. Vol. VI. No. 12. VII, No. 1. London 1884. The Geological Society of London. 9. Quarterly Journal. Vol. XL. Part 4. No.160. London 1884. 10. List of the members 1. Nbr. 1884. The Meteorological Office, London. 11. Hourly Readings. 1882. P. Ill. July—Sept. London 1884. Å4to. 12. Quarterly Weather Report. 1878. Append. & Plates. London 1884. 4to. 13. Monthly Weather Report. May, July & Octbr. 1884. London 1884. 4to. 14. Weekly Weather Report. Vol. I. No. 18—21, 27—30, 40—43, App. I, S. 1—8. London 1884. 4to. The Royal Mieroscopical Society, London. 15. Journal. Ser. II. Vol. IV, Part 6. London 1884. 4 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 16—34. The Zoological Society of London. 16. Proceedings. 1884. P.3, London 1884. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. 17. Proceedings. Session 1883—84. Vol. IV. P. 1. Birmingham, s. a. The Royal Physical Society, Edinburgh. - 18. Proceedings. Session 1883—84. Vol. VIII. P.1. Edinburgh 1884. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. 19. Programme 1884. La Societé Botanique de France, Paris. 20. Bulletin. T. XXXI. Revue bibliographique. B, C. Paris 1884, Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 21. LXI. Jahresbericht. Breslau 1884. Der Naturwissenschaftliche Verewm fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/s. 22. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H.4. Halle a. S. 1884. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 23. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1884. Heft. 3. Munchen 1884. Die honigl. Sternwarte bei Miinchen. 24. Annalen. Suppl. Bd.;X, XIV. Munchen 1871 og 1884. La Societ& Geografica Italiana, Boma. 25. Bollettino. Serie II. Vol. IX, Fasc. 11—12. Roma 1884. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. - 26. Carini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia d'Italia. P. I, Fasc. 1. P. Il, Fasc. 1: Palermo 1884, Academia Romåna, Bucuresci. 27. L. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor: Vol. IV. Part 2. Bucuresci 1884, Å4to. Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 28. American Chemical Journal. Vol. Vi. No.4. Baltimore 1884, The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 29. Annual Report. 1883—84. Cambridge 1884. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 30. Transactions. Vol. VI, Part 1. New Haven 1884. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 31. Professional Papers of the Signal Service. No. 14. Washington 1884. åAto. 32. Bullétin of Internationa! Meteorology, Oct. 1883. Washington 1884. Å4to. The Geological Survey of India, Calcutta. 33. Records. Vol. XVII. P.4. Galcutta 1884. Ato. Meteorological Reporter, Madras. 34. Administration Report for 1883—84. Madras 1884. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 35—49. B Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Bataviu. 35. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXIX. Afl. 4. XXX. Afl. 1—2. Batavia 1884. 36. Notulen. Deel XXli. 1884. Afl. 1. Batavia 1884. S. A. le prince Roland Bonaparte Cours La Reine 22, Paris. 37. R. Bonaparte. Les habitants de Suriname. Paris 1884. Fol Mr. Alphonse Favre, Professeur Éémérite %& V Académie de Genéve. 38. A. Favre, Carte du phénoméne erratique et des anciens glaciers. Genéve 1884. Gauthier - Villars, imprimeur-libraire, Quari des Grands-Augustins 55, Paris 39. Bulletin des publications nouvelles I—II Trimestre 1884. Paris 1884. Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer, Kjøbenhavn. 40. Chr. Grønlund. Karakteristik af Plantevæxten påa Island. (Særtryk.) Kjøbenhavn 1884. Hugo Gyldén, Dr. phil., Prof., Direktør for Vetenskaps -Akademiens Observa- torium i Stockholm, Selsk. udl. Medl. 41. Tre Særtryk af Overs. af Kgl. Vetenskapsakad. Forhandl. 1884. Stock- holm 1884. H. v. Helmholtz, Professor, Dr., Berlin. 42, Helmholtz. Prineipien der Statik monocyklischer Systeme. 1—2. Aufsatz. (Særtryk af Journ. f. d. reine u. angew. Math.). Berlin. 4to. Major L. A. Huguet- Latour, 36 Me Gill College Avenue, Montreal, Canada. 43. 15 Særskrifter i Anledning af Meeting of British Association for the advancement of science at Montreal. 1884. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 44. Naturen. 8. Aarg. No. 12. Kristiania 1884. Sir Richard Owen, K.C. B., F. B.S. de. 45. R. Owen. Description of an impregnated Uterus &c. of Echidna hystrix. (Særtryk). Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 46. Maanedsoversigt. November 1884. Fol. ". 47. Bulletin météorologique. Novbre 1884. The Editors of Iron, 161, Fleet treet, London E. C. 48. Iron. Nos. 621—25. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. 49. Topografisk Kart: 15 C, Fet; 26 A,; Hamar; 25 D, Lillehammer; 46 A, Rindalen; 47 A, Selbu; 47 B, Essandsjø; 50 B, Værdalen; 50 C, Sten- kjær; 51 A, Bjørkvasklumpen; 52 B, Ramsø; 53A, Namsos; 53 C, Fosnæs. Geologisk Kart: 46 C, Terningen; 25B, Gjøvik; 26 A, Hamar; 47 D, Meraker; 50.C, Stenkjær. Oversigtskart over Dybde- og Højdeforholde. Kart over Kristiania Omegn, Blad I; Landgeneralkart, Blad VIN; Koms- dals Amt, s. v. Blad, I; s. ø. Blad, -II; Generalkystkart, A 3, Kin—Trond- hjemsleden; Specialkart, A 14, Rundø-—Orra; B 38, Tyrhaug—Terningen. 6 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 50—72. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 50. Ofversigt, 1884. 41. Årg. No. 5. Stockholm 1884. The Royal Government of Great Britain, London. 51. Reportilon the scientific results of the exploring voyage of H. M, S. Challenger 1873—76. Zoology. Vol. X. (Text & Plates.) London 1884. 4to. The Royal Society of London. 52. Proceedings 1884. Vol. XXXVII. No. 234. London 1884. L' École Polytechnique de Delft. 53. Annales. Livr. I. Leide 1884. ÅA4to. Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen, 54. Bremisches Jahrbuch. Ser. Il. Bd. I. Bremen 1885. Die Universitit zu Kiel. 55. 43 Dissertationen. Kiel 1883—-84. 8? & 4to. La I. BR. Societ& Agraria di Gorizia. 56. Atti e Memorie. Anno XXIII. Nuova Serie. N. 12, Gorizia 1884. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 57. 'Atti. Transunti. Vol: VIE Faåsc. 169, "Roma 1884. Ato: IL Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 58. Memorie. Cl. di Lettere &c. Vol. XV. Fasc. 2, XVI. Fasc. 1—2 — CI di Scienze matematiche &c. Vol. XV. Fasc. 2—3 Milano 1884. Åto. 59. Rendiconti. Serie II. Vol, XVI. Milano, Napoli, Pisa 1883. Die zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel. 60. Mittheilungen. Bd. V. Heft 3—4. Leipzig 1884. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 61. American Chemical Journal. Vol. VI. No.5. Baltimore 1884. 62. American Journal of Philology. Vol. V. No.3. Baltimore 1884. 63. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 2. Johns Hopkins Univ. 1884. ; The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 64. Bulletin. Vol. VII. Nos. 2—8 & 11 (m. Tit. & Reg.). Cambridge 1880—84. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia 65. Proceedings. 1884. Part II. Philadelphia 1884. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 66. Signal Service Notes. No. 15. Washington 1884. 67. Monthly Weather Review. Octbr. 1884. Washington 1884. 4to. 68. Bulletin of International Meteorology, Novbr. 1883. Washington 1884. åto. Phe U. S. Naval Observatory, Washington. 69. Report of the Superintendent for 1884. Washington 1884. L'Observatoire Impérial de Bio de Janeiro. 70. Annales. T. Il. 1882. Rio de Janeiro 1883. å4to. La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina). 71. Boletin. T. VI. Entr. 42, Buenos Aires 1884. El Observatorio Astrondmico de Santiago de Chile. 72. Observaciones Meteorolåjicas 1373—81. Santiago de Chile 1884. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 73—91. El - A. E. Foote, M. D. Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia. 73. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 8th Year. Decbr. 1384. H. F. Hult, Rektor vid h. allm. låroverket i Halmstad. 74. Pedagogisk Tidskrift. 1885. H. 1. Halmstad 1885. M. Éd. Jannetiaz, Aide de Minéralogie au Muséum, Maitre de Conférences i la Sorbonne, Paris. 75. Éd. Jannettaz. Les Roches. 2 éd. Paris 1884. Erikir Magnåsson, M. A., Cambridge. 76. E. Magnusson. On Håvamål V. 2 and 3. Cambridge 1885. (Særtryk af Proc. of the Cambr. Phil... Soc. Oct. 1884. No. 9). M. Stanislas Meunier, Aide-naturaliste au Muséum, Paris. 77. St. Meunier. Traité de Paléontologie frangaise. Paris s. a. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 78. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. $:1—2. Stockholm 1884. ÅAto. Baron Ferd. von Mueller, Government Botanist for the Colony of Victoria, Melbourne. 79. F. v. Mueller. Select extra-tropical plants. American edition. Detroit, Mich. 1884, Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 80. Bulletin météorologique. Dcbre. 1884. 81. Medd. om Institutets Eftermiddagsmeldinger 15. Juni — 30. Septbr. 1884. Et Blad i 4to. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 82% ron. 4. Nos: 626—…27. Tromsø Museum. 83. Aarshefter. VII. Tromsø 1884. 84. Aarsberetning for 1883. Tromsø 1884. L' Académie Impériale des Sciences de St. Pétersbourg. 85, Bulletin. T. XXIX. Nr.4. St. Pétersbourg 1884. Å4to. The Royal Åsironomical Society, London. 86. Monthly Notices. Vol. XLV. Nr. 2. Decbr. 1884. The Physical Society of London. 87. J.P. Joule. Scientific Papers. London 1884. The Radcliffe Trustees, Oxford. 88. Radcliffe Observations 1881. Vol. XXXIX. Oxford 1884. H an t Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken s'Gravenlhage (ved det Hollandske General-Consulat i Kjøbenhavn). 89. Flora Batava. Afl. 267—68. Leiden. Ååto. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Høoogeschool, Utrecht. 90. Onderzoekingen. Derde Reeks. IX. Utrecht 1884. a FTUniversité de Bruwæelles. 91. L. Vanderkindere. L'Université de Bruxelles 1834—1884. Bruxelles 1884. 8 Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 92—111. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 92. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XII. Berlin 1884. Die Kaiserliche Leopoldinisch- Carolinische Deutsche Akademie der Natur- Jorscher, Halle a/S. 93. Leopoldina. Heft. XIX. Jabrg. 1883. Halle 1883. 4to. 94. Nova Acta. Vol. XLV—XLVI. Halle 1884. 4to. Die Physikal.-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 95. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XVIII. Wirzburg 1884. 96. Sitzungsberichte. 1884. Wurzburg 1884. = Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 97. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXIV. — Math.-Naturwissensch. Klasse. Bd. XLVII. Wien 1884. A4to. 98. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CIV, Heft, 1—2. CV, 1—3. CVI, 1—2. — Math.-Naturwissensch Classe. Erste Abth. Bd. LXXX VIII, Heft. 1—5 — LXXXIX, 1—5. Zweite Abth. Bd. LXXXVIII, Heft. 1—5. LXXXIX, 1—5. Dritte Abth. Bd. XXXVII, Heft. 4—5. LXXXVIII, Heft. 1—5. XXXIX, 1—2. Wien 1883—84. å 99. Almanach. 1884. Wien 1884. 100. Archiv f. åsterr. Geschichte. Bd. LXV. Erste u. zweite Hålfte. Wien 1883—84. 101. Fontes rerum austriacarum. Abth.l!. Bd. XLIII, Wien 1883. v v Hrvatsko Arkeologieko Druztvo, Zagreb (Agram). 102. Viestnik. Godina VIl. Br. 1. U Zagrebu 1885. La Societu Geografica Italiana, Roma. 103. Bollettino. Serie I. Vol. X, Fasc. I. Roma 1885. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 104. Bullettino. Anno XVI. Trimestri HI—IV. Firenze. 1884. Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 105. Studies in Historical and Political Science. lil Series. I. Baltimore 1885. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 106. Memoirs. Vol. XII—XIII- (The Water Birds of North America I—Il!). Boston. 18384. 4to. The Observatory im Yale College, New Haven, Conn. 107. Report. 1883—84. (New Haven 1884.) The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 108. Biennial Report. Session of 1885. St. Paul, Minn. 1884. The .Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 109. Monthly Weather Review. Novbr. 1884. Washington 1885. Åto. The Office of the Surgeon General, U.S. Army, Washington. 110. Index-Catalogue of the Library. Vol. V. Washington 1884. The Geological Survey of India, Calcutta. 111. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P,3—4. Galcutta 1884. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 112—132. 9 The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 112. Report. 1882. Calcutta 1884. A4to. 113. Registers of original observations. May 1884. Folio. The Archæological Survey of Southern India, Madras. 114. Vol.II. R.Sewell. Lists of Inscriptions. Madras 1884, å4to. M. Edm. Hébert, membre de V Institut, professeur de GÉéologie & la Sorbonne. 115. M. Hébert. Sur les tremblements de terre du midi de 1'Espagne. (Extr. des Comptes rendus des séances de 1'Acad. des Sc., Inst. de France, Séance 5. Jan. 1885). 4to. Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 116. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 5:3—4. Stockholm 1884—85. Å4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 117. Maanedsoversigt. December 1884. Fol. ” The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 118. Iron. .Nos. 628—29. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. 119. Acta Universitatis Lundensis. T. XVJII—XIX. 1881—82 og 1882—83. Lund 1881—83. A4to. 120. Lunds Universitets Biblioteks Accessions- Katalog. 1882—1883. Lund 1883—84. The Royal Geographical Society, London. 121. Proceedings. Vol. VIL. No. 2. London 1885. The Geological Society of London. 122. Quarterly Journal. Vol. XLI. P. 1. No. 161. London 1885. The Meteorological Office, London. 123. Monthly Weather Report. Novbr. 1884, London 1884. Å4to. 124... Weekly Weather Report. Vol. I. No.44—48, App. I, S.9—12. London. 1884. Å4to. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. 125. Proceedings. New Series. Vol. VIII. Part 3. Pag. 295—423. Leeds 1884. Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam. 126. Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 11. Amsterdam 1884. Åto. Ministére de V Agriculture et du Commerce, Paris. 127. Annuaire Statistique de la France. 1884. Année VII. Paris 1884. 128. Statistique de la France. Nouvelle Série. T. XI. Paris 1884. Åto. La Société Zoologigue de France, Paris. 129. Bulletin. 1884. T. IX. No 6. Paris 1885. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 130. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1878. Jahrg. XXXIV. I—III. Abth. Berlin 1883—84. É Die Physikalisch- Medicinische Societåt zu Erlangen. 131. Sitzungsberichte. Heft 16. Erlangen 1884. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S$. 132. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H. 5. Halle a. S. 1884, 10 Tillæg !. Bogliste 1885. Nr. 133—153. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. ' 133. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XVII. Abth. 1. — Math.-phys. Cl. Bd. XV. Abth.1. Munchen 1884. Å4to. 134. 2. Festreden. Minchen 1883—84. åto. 135. Sitzungsberichte. Phjlos.-philol. hist. Cl. 1884, Heft 4. Munchen 1884. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 136. Jahrbucher. Jahrg. 37. Wiesbaden 1884. La Reale Accademia dei Lincei,: Roma. 137. Atti. Anno CCLXXXII, Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 1—4. Roma 1884—85. Åto. Academia BRomåna, Bucuresci. 138. Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. Ill. Bucuresci 1884. El Instituto y Observatorio de Marina de la ciudad de San Fernando. 139. Almanaque Nåutico para 1886. Barcelona 1884. A4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 140. Circulars. Vol. IV. No. 36. Jan. 1885. 4to. 141. American Journal of Mathematics. Vol. VII. No. 2, Baltimore 1885. 4to. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 142. Bulletin of International Meteorology, Dcbr. 1883. Washington 1885. Å4to. Escola de Mimas de Ouro Preto, Brazil. 143. Annaes. No. 3. Rio de Janeiro 1884. La Academia mnacional de Ciencias en Cordoba (Bepublica Argentina). 144. Boletin. T. VIL. Entr. 1—2. Buenos Aires 1884, " The Seismological Society of Japan, Tokio. 145. Transactions. Vol. VII. P, 2. Tokid 1884. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 146. Naturen. 9 Aarg. No. 1—2, Kristiania 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 147. Bulletin météorologique. Janvier 1885. (Med Titel til 1885.) The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 148. Iron. Nos. 630—631. Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Obersiltn. L. le Maire, Kjøbenhavn. 149. Atlasbladene: Grenaa, Nimtofte, Essenbæk, Randers og Viborg i 1.40,000. 1885. Le jardin Impérial de Botanique & St,- PÉtersbourg. 150. Acta. T. VIIL Fasc. 3. T.1X. Fasc. 1.. St.-Pétersbourg 1884. The Royal Astronomical Society, London. 151. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 3. Jan. 1885. The Meteorological Office, London. 152. Principles of forecasting by means of weather charts. London 1885. " The Royal Microscopical Society, London. 153. Journal. Ser, Il. Vol. V. Part 1. London 1885. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 154—171. Hi "The Zoological Society of London. 154. Proceedings. 1884. P. 3. London 1884. La Société Botanique de France, Paris. 155. Bulletin. T. XXXI. Revue bibliographique. D. — Comptes rendus des séances. T. XXX. 6 bis & Sess. extr. p.2e. T, XXXI. 6—7. Paris 1883—85. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. 156. Mémoires. T. XXVill. Seconde Partie. Genéve 1883—84. A4to. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. ” 157. Anzeiger. Bd. I. Nr. 1—12. Jahrg. 1884, mit -zwei Beilagen. Nurn- berg 1884. Die Kais.-kon. Central- Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 158. Jahrbucher. Jahrg. 1882, Neue Folge. Bd. XIX. Wien 1884. Åto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 159. RBollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 2. Roma 1885. IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 160 Bollettino. 1884. No. 11—12. Roma 1884. El Instituto y Observatorio de Marinu de San Fernando. 161. Anales. Seccion 22. Observaciones meteoroldgicas. Anio 1883. San Fernando 1884. Åto. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 162. Memoirs. Vol. XI. P, 1. Cambridge 1884. Å4to. The American Geographical Society, New York. 163. Bulletin. 1884. No. 3. New York. The Geological Survey of India, Calcutta. 164. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P, 5. Series XIV. Vol. I. P.3. Fasc.4. Calcutta 1884. Å4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 165. Registers of original observations. June— Aug. 1884. Folio. M. É. Dupont, membre de V Académie Royale de Belgique, Bruwelles. 166. La chronologie géologique. Bruxelles 1884. Hr. Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer paa Ny Carlsberg ved Kjøbenhavn. 167. Was wissen wir gegenwårtig von der mehligen und glasigen Gerste? (Særtryk af Ztschr. f. d. ges. Brauwesen, 1884. Munchen.) The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C 168. Iron. Nos. 632—33. The Royal Geographical Society, London. 169. Proceedings. Vol. VIL. No. 3. London 1885. The University of Edinburgh. 170. Records of the Tercentenary Festival, celebrated April 1884. Edinburgh & London 1885. 4to. 171. Address to the Students of the University by Sir. A. Grant. Edinburgh & London 1884. Ååto. 12 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 172—190. La Société Boyale des Sciences de Liége. 172. Mémoires. T. I—VI, VIII—XI, XIII, XVI—XX. Suppl. au T.: X. 4to 2e Série. T. I—X. Liége & Bruxelles 1843—1883. Die Kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 173. Jahrbuch. 1884. Bd. XXXIV. Heft 4. Wien 1884. Ååto. 174. Verhandlungen. 1884. No. 13—18. (Sehluss). Wien 1884. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 175. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 5—6. Roma 1885. åto La Societu Toscana di Scienze naturali, Pisa. : 176. Atti. Processi verbali. 1884. Vol. IV. P. 125—146. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 177. Journal. Vol. I. No.2. New-York 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 178. Monthly Weather Review. Dec. 1884. Washington 1885. Å4to. 179. Signal Service Notes. Nos. 13. 14. 17. Washington 1884—85,. M. P.-E:-M. Berthelot, membre de VInstitut, Professeur au collége de France, Selsk. udl. Medl., Paris. 180. M. Berthelot. Les origines de 1”Alchimie. Paris 1885. Hr. Ludvig B. Falkman, f. d. Generaldirektør, Nybrogatan 23, Stockholm. 181. L. B. Falkman. Om mått och vigt i Sverige. D. I, 1—2, II. Stockholm 1884—85. Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet, Selsk. Mdl., Kjøbenharn. 182. A.F, v. Mehren. Vues d”Avicenne sur Vastrologie. (Extr. du Muséon.) Louvain 1885. Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 183. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:1. Stockholm 1885. A4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 184. Bulletin météorologique. Fevrier 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 185. Iron. Nos.634—35. The Royal Astronomical Society, London. 186. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 4. Febr. 1885. The Meteorological Office, London. 187. Report to the Royal Society. 1883—84. London 1885. 188. Monthly Weather Report. Decbr. 1884. London 1885. 4to. 189. Weekly Weather Report. Vol. I. No 49—52, App. I (13—18). London. 1884. Å4to. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 190. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. I. Afd. Natuurkunde, 2e Reeks. D. XIX—XX. Med Naam- en Zaakregister 1 —XX, Amsterdam 1884. Re ØU IN Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 191—211. 13 191. Jaarboek voor 1883. Amsterdam s. a. 192. Processen-Verbaal. Afd. Natuurkunde. 1883—84. 193. Juditha & Adolescentis meditatio. Amstelodami 1884. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 194. Bulletin. 2e Série. Vol. XX. No. 91. Lausanne 1885. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 195. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. 1. Fase. 7. Roma 1885. 4to. ' La Societ& Geografica Italiana, Roma. 196. Bollettino. Serie H. Vol. X. Fasc. 3. Roma 1885. La Reale Accademia delle Secienze di Torino. 197. Atti. Vol. XX. Disp. 22. Torino 1884. La Section des Travaux Géologiques du Portugal, 113, Rua do Arco a Jesus, Lisbonne. 198. GCommunicacoes. T. I. Fasc.1. Lisboa 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 199. Circulars. Vol. IV. No. 37—38. 1885. A4to. 200. American Journal of Philology. Vol. V. No. 4. Baltimore 1884. 201. Studies in Historical and Political Science. III. Series. I) — III. Baltimore 1885. The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 202. Collections. Vol. V. St. Paul, Minn. 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 203. Bulletin of Interuational Meteorology, Jan. 1884. Washington 1885. Åto. The Geological Survey of India, Calcutta. 204. Records. Vol. XVIII. P,1. Calcutta 1885. 4to. Johannes Beglinger, Wetzikon bei Ziirich. 205. J. Beglinger. Das Weltgesetz, 0. neue Theorie der allg. Schwere. Zurich 1885. A. Ernst, Professor ved Central-Uniwversitetet 1 Cardcas. 206. A. Ernst. El Guachamacå. Caråcas 1885. A. EF. Foote, M. D. Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia. 207. The Naturalists? Leisure Hour and Monthly Bulletin. 8th Year. Jan. 1885. No. 87 & Extra. Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 208. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:2. Stockholm 1885. 4to, Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 209. Maanedsoversigt. Januar—Februar 1885. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0. . 210. Iron. Nos. 636—37. Den Norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. 211. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XII & XII. Zoologi. Christiånia 1884—85. Å4to. [4 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 212—232. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 212. Ofversigt, 1884. 41. Årg. No. 6—8. Stockholm. 1884—85. I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 213. Mémoires. T. XXXII. No. 13. St.-Pétersbourg 1884. A4to. 1'Observatoire Physique Central, St.-PÉétersbourg. 214. Annalen 1883. Theil I—II. St. Petersburg 1884. Ato. The Royal Astronomical Society, London. 215. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 5. March 1885. The Royal Geographical Society, London. 216. Proceedings. Vol. VIl. No.4. London 1885. The Meteorological Office, London. 217. "Quarterly Weather Report. Part I. Jan.—March 1877. London 1884. 4to. L' École Polytechnique de Delft. 218. Annales. Livr. 2. Leide 1885. Ååto. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 219. Archives Néerlandaises. T. XIX. Livr. 4—5. Harlem 1884. Het Kominkl. Nederl. Meteorologisch Instituut, Utrecht 220. Jaarboek. 1884. Utrecht 1885. Fol. obl. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 221. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1882. 1883. 1884. Utrecht 1882—84. | 222. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie - Vergaderingen. 1882—1883. Utrecht 1882—83. 223. Dr. A. H. Israéls en Dr. C.E. Daniéls. De Verdiensten der Hollandsche Geleerden. Utrecht 1883. 224. Dr. I. D. v. d. Plaats. De Plaatsbepaling bij de aromatische Lichamen. Utrecht 1883. Ååto. Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 225., Sitzungsberichte. 1884. XL—LIV. Berlin 1884—85. (Titel til Jahrg. 1884.) Die Konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 226. Nachrichten 1884. Goåttingen 1884. 227. Abhandlungen. Vol. XXXI. 1884. Gottingen 1884. 4to. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 228. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H. 6. Halle a. S. 1884. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 229. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H.2. Jena 1885. Der Verein fiir Geschichte des Bodensee's u. seiner Umgebung, Lindau. 230. Schriften. XIII. Heft. Lindau 1884. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 231. Sitzungsberichte. Math -phys. Cl. 1884. Heft. 4... Munchen 1885. Das Kon. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart. 232. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. VIl. Heft. :1—4. Stuttgart 1884 —835. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 233—254. 15 Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 233. Mittheilungen. Bd. XIV. Heft 4. Wien 1884. 4to. Die Kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 234. Abhandlungen. Bd. XI. Abth. 1. Wien 1885. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 235. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fase. 8. Roma 1885. 4to. Il RBR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 236. Bollettino. 1885. No. 1—2. Roma 1885. La Societa Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 237. Archivio. Vol. XIV. Fasc. 3.” Firenze 1884. La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa. 238. Atti. Memorie. Vol. IV, Fasc. 3%. Pisa 1885. 239. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 147—165. 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 240. American Chemical Journal. Vol. VI. No. 6. Baltimore 1885. 241. American Journal of Mathematics. Vol. VII. No. 3. Baltimore 1885. 4to. The American Museum of Natural History, 77th Street, 8th Avenue, Central Park, New York. 242. Annual Report of the Trustees. 1884—85. New York 1885. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 243. Proceedings. 1884. Part III. Philadelphia 1885. The California Academy of Sciences, San Francisco. 244. Bulletin. No. 2—3. Jan.—Febr. 1885. San Francisco 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 245. Monthly Weather Review. Jan. 1885. Washington 1885. Ato. The Canadian Imstitute, Toronto. 246. Proceedings. Series III. Vol. III. Fasc. 1. Toronto 1885. La Secretarta de Fomenio, Seccion de Estaddstica, de la Republica de Guatemala. 247. Anales Estadisticos. 1883. T. Il. Guatemala (1884). Åto. La Academia mnacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 248. Boletin. T. VIL. Entr. 3. T. VII Entr. 1. Buenos Aires 1884—83. The Meteorological Department of the Government. of India, Calcutta. 249. Registers of original observations. Sept.—Octbr. 1884. Folio. The Post Office and Telegraph Depurtment, Adelaide, South Australia. 250. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1882. Adelaide 1385. Folio. F. J.B. Carulla, F.C. S., Steel Manufacturer, Glanmor Terrace, Swansea. 251. Carulla. The Steel Age. (Repr. from Iron 1884.) Professor, Dr. A. Kolliker in Wiirzburg. 252. Dr. A. Kolliker. J. Kollmanns Akroblast. TØ 253. — Bemerk. zu E. Håckels Aufsatz uber Ursprung und Ent- wicklung der thierischen Gewebe. (Wurzb. phys. med. Ges. 1885.) 254: — Die Bedeutung der Zellenkerne fur die Vorgånge der Vererbung. (Ztschr. f. wiss. Zool. XLII.) 16 Tillæg I. Bogliste 1885.- Nr. 255-—274. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 255. Naturen. 9. Aarg. No. 3. Kristiania 1885. Professor, Dr. G. D. E. Weyer i Kiel. 256. Dr. G. D.E. Weyer. Die indirekten oder genåherten Auflåsungen fir das Zweihohenproblem. (Ann. d. Hydr. &ec. 1884.) The Editors of. Iron, 161 Fleet Street, London E, C. 257. Iron. Nos.-638—39. Kongl. Vitterhets Historie och Antigvitets Akademien, Stockholm. 258. Handlingar. Del XXVIII, H. 1. Stockholm 1885. Societas pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. 259. Meddelanden. Håfte XI. Helsingfors 1885. The ERoyal Geographical Society, London. 260. Proceedings. Vol. VIl. No. 5. London 1885. The Meteorological Office, London. 261. Monthly Weather Report. Jan. 1885. London 1885. 4to. 262, Weekly Weather Report. Vol. II. No. 1—5. London 1885. Ååto. The Royal Mieroscopical Society, London. 263. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 2. London 1885. La Société Botanique de France, Paris. , 264. Bulletin. T., XXXI. Revue bibliographique. E. — T. XXXIlI. Comptes rendus des Séances 1—2. Paris 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiringen im Halle a/S. 265. Zeitschrift for Naturwissenschaften. Bd. LVI, H. 5—6. Bd. LVII, H. 1. Halle a. S. 1883—84. Der Verein fir naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. 266. Verhandlungen. 1878—82, Bd. V. Hamburg 1883. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 267. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H. 3. Jena 1885. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 268. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1884. Heft.5—6. Munchen 1885. Die Kais. kon. Geographische Gesellschaft im Wien. 269. Mittheilungen. 1882—83. Bd. XXV—XXVI. Wien 1882—83. Die Kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 270. Verhandlungen. 1884. Bd. XXXIV. Wien 1885. La Reule Accademia dei Lincew, Boma. 271. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 9. Roma 1885. 4to. 3 La Societu Geografica Italiana, EBoma. 272. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 4. Roma 1885. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 273. Vocabolario. Vta Impr. Vol. V. Fasc. 2. Firenze 1885. Åto. 274. Atti. Adunanza pubblica del 7. di Dicembre 1884. Firenze 1885. væ, RE Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 275—297. 17 "La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 275. Memorie. Serie Il. T. XXXVI. Torino 1885. 4to. 276. .Atti. Vol. XX. Disp. 1 & 3—4. Torino 1884 —85. Academia Romåna, Bucuresci. 277. Analele. Seria II. Tomuli VI. Sect. I. Bucuresci 1884. 4to. 278. Gr. Stefånescu. Entomologia Romånå. — Analele. Serie II. T. VI, Sect. I. — Bucuresci 1885. Å4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 279. 39. Annual Report. Cambridge 1885. 280. E. Pickering. Observations of variable stars in 1884 (Særtryk). The Natural History Society of Wisconsin, Madison. 281. Proceedings. March 1885. The American Geographical Society, New York (No.11. West 29t% Street.). 282. Bulletin. 1884. No.4. New York. . Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia. 283. The Publications from 1874 to 1885. (Philadelphia) March 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 284. Monthly Weather Review. Febr. 1885. Washington 1885. Å4to. 285. Bulletin of International Meteorology, Febr. 1884. Washington 1885. 410. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 286. Indian Meteorological Memoirs. Vol. Il. P, 3. Calcutta 1884. Åto. 287. Report. 1883—84. (Calcutta 1884.) 4to Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 288. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXIX. Afl. 5—6. Batavia 1884, 289. Notulen. Deel XXII. 1884. Afl. 2—3. Batavia 1884. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 290. J.F.J. Biker. Colleccåo. de tratados da India. T. Vi. Lisboa 1885. Hr. Professor, Dr. med. F. G. J. Henle, Selsk. udenl. Medl., Gottingen. 291. J. Henle. Das Wachsthum des menschl. Nagels und des Pferdehufs. (Særtryk). Goåttingen 1884. A4to. i Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 292. Naturen. 9. Aarg. No. 4. Kristiania 1885. Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 293. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:3. Stockholm 1885. å4to. M. Charles E. Putnam, Davenport, lowa. 294. Ch. E. Putnam. Elephant Pipes in the Museum of the Acad. of.Nat. Sc., Davenport, lowa 1885. M. P. Willems, Professeur %& VUniversité de Louvain. 295. P. Willems. Le sénat de la république Romaine. Append. du T. I et Registres. Louvain 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 296. Maanedsoversigt. Marts 1885. Fol. 297. Bulletin météorologique. Mars 1885." 18 j Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 298—319. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 298. Iron. Nos. 640—42. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 299. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XX, 1—2. 1882—83. Stockholm 1884. 4to. 300. Bihang till Handlingar. Bd. IX. Håfte 1—2. Stockholm 1884—85. 301. Ofversigt. 1884. 4lde Årg. Nr.9—10. Stockholm 1885. I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 302. Bulletin. T. XXX. No. 1. St.-Pétersbourg 1885. Ååto. Le Comité Géologigue, St.-PÉtersbourg. 303. Mémoires. Vol. II. No. 1. St.-Pétersbourg 1885. Å4to. 304. Bulletin. 1884. No. 8—10. 1885. No.1—5. St.-Pétersbourg 1884—85. 305. Materialien z. Geologie v. Turkestan. 1. Lief. (tysk Udg.). St. Peters- burg 1880. — Samme Værk 2. Levering (russ. Udg.). St. Petersborg …… 1884. 4åto. Med 4 Kaart. The Royal Astronomical Society, London. 306. Monthly Notices. Vol. XLV,. No. 6—7. April—May 1885. The Royal Geographical Society, London. 307. Proceedings. Vol. Vil. No, 6. " London 1885. The Geological Society of London. 308. Quarterly Journal, Vol. XLI. P. 2. No. 162. London 1885. The Meteorological Office, London. 309. Hourly Readings. 1882, P., IV. Octbr.—Debr. London 1885. Åto. 310. Quarterly Weather Report. New Series. Part Il. April.— June 1877. London 1885. 4to. 311. Meteorological Observations at Stations of the second Order 1880. London 1885. Åto. The Zoological Society of London. 312. Proceedings. 1884. P. 4. London 1885. The Cambridge Philosophical Society. 313. Transactions. Vol. XIV. Part 1 Cambridge 1885. Ååto. 314. Proceedings. Vol. V. Part 1—3. (Gambridge 1884—85. The Royal Dublin Society. : 315. Scientific Transactions. Series II. Vol. III. Part 4—6. Dublin 1884—85. Å4to. 316. Scientific Proceedings. New Ser. Vol. IV. P, 5—6. Dublin 1884—85. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 317. Annales. T. XXVIII. XXIX. P. 1. Bruxelles 1884—85. Musée Royal d' Histoire Naturelle de Belgique, Service de la Carte géologigque du Royaume, Bruwæelles. 318. Feuilles et textes explicatifs de Modave, Virton, Ruette, Lamorteau, Landen, St Trond & Heers. Bruxelles 1884. stor Folio og 8. Das Konigl. Christianeum, Altona. 319. Program. No. 250. Altona 1885. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 320— 340. 19 Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 320. Abhandlungen. Bd. IX. H. 2, Bremen 1885. Der Naturwissenschaftl. Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 321. Mittheilungen. Jahrg. XVI. Berlin 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 322. Zeitschrift får Naturwissenschaften: Bd. LVIII H. 1. Halle a. S. 1885. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 323. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H,4. - Jena 1885. Sehleswig-Holstewnisches Museum vaterlindischer Alterthiimer zu Kiel. 324. Alterthumskunde Schleswig-Holsteins 38. Bericht, von H. Handelmann. Kiel 1885. Å4to. Die Fiirstlich Jablonowskøsche Gesellschaft, Leipzig. 325. Preisschriften. XXV. £E. Hasse. Geschichte der Leipziger Messen. Leipzig 1885. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 326. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1885. Heft. i. — Math.-phys. Cl. 1885. Heft, 1. Munchen 1885. ER Spolek Chemiku Veskiych, Praha (Prag). 327. Listy Chemické. Rocnik IX. Cislo 1—6. V Praze 1884—85. Hrvatsko Arkeologickso Druztvo, Zagreb (Agram). 328. Viestnik. Godina VII. Br. 2, U Zagrebu 1885. La BReale Accademia dei Lincei, Roma. 329. Anno CGLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 10—11. Roma 1885. å4to. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 330. Boilettino. Serie II. Vol. X. Fasc 5. Roma 1885. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 331. Mittheilungen. Bd. VI. Heft. 1. Berlin 1885. La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa. 332. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 167—201. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 333. Atti. Vol. XX Disp.5. Torino 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 394; Girculars. Vol. IV. No. 39. 1885. Ato. 335. American Chemical Journal. Vol. VII. No.1. Baltimore 1885. 336. Studies in Historical and Political Science. Ill. Series. IV, Baltimore 1885. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 337. Annals. Vol. XIV, P, II. Cambridge 1885. A4to. 338. Catalogue of 1213 Stars. Gambridge 1884. 4to. 339. Pickering. A photogr. study of the nebula of Orion. (Særtryk). 1885. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 340. Proceedings. 1885. Part I. Philadelphia 1885. 20 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 341—362. The Peabody Academy of Science, Salem, Mass. 341. Annual Reports of the Trustees. 1874—1884. Salem 1885. The Chief Signal- Officer, U. S. Army, Washington. 342. Signal Service Notes. Nos. 18—19. Washington 1885. 343. Bulletin of International Meteorology. March 1884. Washington 1885. 4to. 344. Monthly Weather Review. March 1885... Washington 1885. åto. La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina). 345. Boletin. T. VII. Entr. 4.. Buenos Aires 1885. She Geological Survey of India, Calcutta. 346. Memoirs. Vol XXI. Part 1—2. Calcutta 1884. 347. Memoirs. (Palæontologia Indica). Series IV. Vol. 1, P. 4. Series XIII. Vol. I, P. IV. faåsc. 3—4. Calcutta 1884 —85. Å4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 348. Realia. Register op de generale resolutién van het kasteel Batavia. 1632—1805. Deel Il. s'age en Batavia 1885. 349. A. Haga, Nederl. Nieuw Guinea en de Pap. Eilanden. 1500—1883. Deel I—Il. Batavia en s'Hage 1884. Å4to. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 350. Transactions and Proceedings. Vol. VII, VIIE, P, 2. 1'X—XX. Melbourne 1866—84. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 351. Naturen. 9. Aarg. No0.5. Kristiania 1885. M. Dubitskij, Imprimerie Kuschnerev & Co., Kiev. 352. Platon Lukaszevicz. Explications de noms assyriens. Kiev 1868. russ.) 353: 2 — — Etymologie de la langue grecque I—I1!. . Kiev 1869—72. (russ.) 3d4. — ÉEtymologie de la langue latine. Kiev 1872. (russ,) 355. — — Étymologie de la langue hébraique. Kiev 1883. (russ.) Hr. Professor, Dr. Bernh. Lundgren, Lund. 356. B. Lundgren. Undersåkningar åfver Brachiopoderna i Sverges Kritsystem. (Særtryk.) Lund 1885. 4to. Hr. Pastor Dr. Holger Rørdam, Selsk. Medl., Lyngby 357. H. Fr. Rørdam. Dr. Thomas Bang. (Særtryk af -Kirkeh. Sml. 3. R. V.) 'Kbhv. 1885. ; Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 358. Maanedsoversigt. April 1885. Fol. 359. Bulletin météorologique. Avril 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 360. Iron. Nos. 643— 47. Den Norske Grudmaalingskommission, Christiania. 361. Vandstandsobservationer. Ill. Hefte. Christiania 1885. A4to. 362. Geodåtische Arbeiten. Heft IV. Christiania 1885. A4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 363—386. 21: Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. 363. Acta Universitatis Lundensis. T., XX. 1883—84. Lund 1883—84. A4to 364. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 1884, Lund 1885. The Royal Society of London. 365. Proceedings 1885. Vol. XXXVI. No. 236. London 1885. The Meteorological Office, London. 366. Monthly Weather Report. Febr. 1885. London 1885. 4to. 367. Weekly Weather Report. Vol. II. No. 6—9. London 1885. 4to The Boyal Microscopical Society, London. 368. Journal. Ser. Il. Vol. V. "Part 3. London 1885. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 369. Abhandlungen. Aus dem Jahre 1884. Berlin 1885. 4to. Die Naturforschende Gesellschaft im Danzig. 370. Schriften. Neue Folge. Bd. VI. Heft 2.. Danzig 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 371. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVIII. H. 2. Halle a. S. 1885. Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. 372. Zeitschrift. Bd. XIV. Kiel 1884. 373. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I. Heft 1—3. Hamburg und Leipzig 1885. Å4to. Die Physikalisch-bkonomische Gesellschaft zu Konigsberg. 374. Schriften. Jabrg. XXV. Abth. 1—2. Konigsberg 1884—85. Ååto. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 375. Vierteljahrsschrift. Jahrg. X/X. Heft 4. Leipzig 1884. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabriick. 376. 6ter Jahresbericht. 18$3—84. Osnabruck 1885. Die Kais.-Køn. Geologische Beichsanstalt, Wien. 377. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft 1. Wien 1885. A4to. 378. Verhandlungen. 1885. No. 1—7. Wien 1885. A4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 379. Atti. "Anno CCLXXXII. Serie 4%. Rendiconti. Vol. I. ” Fase. 12—13: Roma 1385. Åto. 380. Osservazioni meteorologiche. Luglio—Dicembre 1884. Roma 1885. ÅAto. La Societ& Geografica Italiana, Boma. 381. Bollettino. Serie II. Vol, X. Fasc. 6. Roma 1885. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 382. Bollettino. 1885. No. 3—4. Roma 1885 The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 383. American Journal of Philology. Vol. VI. No.1. Baltimore 1885. The Peabody Institute of the City of Baltimore ; 384. XVIII. annual report. June 1885. Baltimore 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 385. Bulletin of Internationa! Meteorology, April 1884. Washington 1885. Ååto. 386. Monthly Weather Review. April 1885. Washington 1885. Ååto. 99 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr, 387—407. La Secretarta de Fomento, Seccion de Estadistica, de la Bepåblica de Guatemala. 387. Informe de la Oficina de Estadistica. 1884. Guatemala (1385). The" Geological Survey of India, Calcutta. 388. Records. Vol. XVIII. P.2. Calcutta 1885. A4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 389. Registers of original observations. Novbr.-—Decbr. 1884. Folio. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. 390. Bulletin. 2. Série. No. 5—6. Le Caire 1884—85. M. le Professeur Puul Albrecht, 38 Rue d'Isabelle, Bruwelles. 391. P. Albrecht. La Queue æhez 'homme. Bruxelles 1885. 392. — Uber die Chorda dorsalis &c. eines erwachsenen Rindes. (1885.) 393. — Uber Existenz oder Nichtexistenz der Rathke'schen Tasche. (1884.) 394. =— Separatabdruck a. d. Correspondenz-Blatt d. deutschen anthro- pol. Gesellschaft 1884. Nr. 10 u. 11. Å4to. 395. — Uber die Spalte des Brustbeinhandgriffes der Brillaffen. (Berlin 1885.) 4to. 396. = Uber den morphol. Werth des Unterkiefergelenkes &c. der Såugethiere. Basel 1885. Hr. Dr. Leo Anderlind, Albergo del Sole, Pompeji. 397. L. Anderlind. Der Einfluss der Gebirgswaldungen im nårdl. Palåstina. Juni 1885. Major L. A. Huguet-Latour, 36 Me. Gull College Avenue, Montreal, Canada. 398. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. Vol. V. Nr. 3. Montreal 1877. 399. Académie Commerciale Catholique. 1873—74. Montreal 1874, 400. Handbook for the City of Montreal. Montreal 1882. 401. Rapport au Conseil d”Agriculture, présenté 12. Décbr. 1883. Generalmajor Nikolai v. Kokscharow, Direktør for det k. Bjergværksinstitut % St. Petersborg, Selsk. udl. Medlem. 402. Materialien zur Mineralogie Russlands von Nikolai v. Koksehaesee VolX: S. 81—272. St. Petersburg 1885. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 403. Naturen. 9. Aarg. No.6. Kristiania 1885. Hr. Professor J. Lieblein, Kristiania. 404. J. Lieblein. Gammelægyptisk Religion. Ill. Kristiania 1885. M. Dubitskij, Imprimerie Kuschnerev & Co., Kiev 405. M. Platon Lukaszevicz. Le monde supposé indogermanique et la vraie origine et formation des langues allemande, anglaise, francaise &c. Kiev 1874 (russ.). 406. — — La grande année solaire. Kiev 1882 (russ.). Hr. Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel. 407. Dr. G. D.E. Weyer. Bericht uber eine neue Abhdl. zur naut. Bestimmung der Långe &c. (Særtryk). Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 408—428. 923 Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 408. Maanedsoversigt. Maj 1885. Fol. 409. Bulletin météorologique. Mai 1885. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 410. Iron. Nos. 648—49 & 651. Universitetet i Kjøbenhavn. 411. Regnskabsberetninger. 1883—84. Kjøbenhavn 1885. Å4to. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. 412. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Oct. 1882—0t. 1884. Kjøbenhavn 1885. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. 413. Forhandlinger. 1884. Do. do. i 16 Nr. som Særtryk. 1885, Nr. 1. 3. 5 — 8. 10. Christiania 1885. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 414. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No.1. Stockholm 1885. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 415. Månadsblad. Årg. XIII. 1884. Stockholm 1884—85. Universitetets Observatorium i Upsala. 416. Bulletin mensuel. Vol. XVI. Année 1884. Upsal 1884-85. Ååto. Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala. 417. Nova Acta. Ser. Ill. Vol. XII. Fasc. Il. Upsaliæ 1885. Ååto. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 418. Bulletin. Année 1884. T. LIX. No. 2. Moscou 1884. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. 419. Beobachtungen der Temperatur des Erdbodens. 1881. Tjiflis 1885. 420. Meteorologische Beobachtungen. 1883. Tiflis 1885. L' Administration des Mines de la Caucasie et de la Transcaucasie, Tiflis. 421. Materialier til Kaukasus' Geologi. 1879, 1880, 1881 & 1883. Tiflis 1885. The Royal Government of Great Britain, London. 422. Report on the scientific results of ihe exploring voyage of H. M. S. Challenger 1873—76: &Zoology. Vol. XI. Botany. Vol. I. Narrative. Vol. I. P. 1—2, London 1884—85. Åto. The Boyal Astronomical. Society, London. 423. Monthly Notices. Vol. XLV. No.8. June 1885. The Royal Geographical Society, London. "424, Proceedings. Vol. VII. No. 7—8. London 1885. The Geological Society of London. 425. Quarterly Journal. Vol. XLI. P. 3. No. 163. London 1885. The Meteorological Office, London. 426. Monthly Weather Report. March 1885. London 1885. Å4to. 427. Weekly Weather Report. Vol. II. No. 10—13. London 1885. A4to. The Royal Microscopical Society, London. 428. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 4. London 1885. 94 Tillæg I. Bogliste 1884. Nr. 4£29—449. The Zoological Society of London. 429. Proceedings. 1885. P. 1. London 1885. Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage (Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.) 430. Flora Batava. Afl. 269—70. Leiden. 4to. 431. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. IV, 3e Stuk. Nijmegen 1885. I" Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de. Belgique, Bruwelles. p 432. Collection de Documents inédits. Relations politiques des Pays-Bas et de PAngleterre. T. IV. — Correspondance du Cardinal de Granvelle, T. IV. Bruxelles 1884—85. ÅA4to., 433. Mémoires. T. XLV, Bruxelles 1884. Ato. 434. Mémoires couronnés. T, XLVI. Bruxelles 1884. 4to. 435. Bulletins. 3e Série. T. VI—VIII. 1883—84. Bruxelles 1883—84. 436. Mémoires couronnés. 8?, T. XXXVI. Bruxelles 1884. 437. Annuaire. 1884—85. Bruxelles 1884—85. 438. Biographie nationale. T. VII. Fasc. 1—2. Bruxelles 1883—84. 439. Octave Pirmez. Jours de Solitude. Edition posthume. Paris 1883. " La Société Botanique de France, Paris. 440. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. A. — Comptes rendus des Séances 3—4. Paris 1885. Die Naturforschende Gesellschaft in Zirich. 441. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXVI—XXIX. (Zurich 1881—84. Die Astronomische Gesellschaft m Leipzig. 442. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XX. Heft. 1—2. Leipzig 1885. Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 443. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII. Nr. 1I—IV. Leipzig 1884—85. 444, Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1884, I—IV. 1885, I—II. — Math.-Phys. Classe. 1884, I—II. 1885, I—IL. Leipzig 1884—85. Der Offenbacher Verein fiir Naturkunde, Offenbach a. M. 445. 24. u. 25. Bericht uber die Thåtigkeit des Vereins. 1882—84. Offen- bach a. M. 1885. Die Kais.-Køn. Geologische Rerichsanstalt, Wien. 446. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft 2—3. Wien 1885. Ååto. Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. 447. Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1884. Jahrg. 45. Prag 1885. Å4to. v Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 448. Viestnik. Godina Vil. Br. 3. U Zagrebu 1885. La Beale Accademia dei Lincei, Boma. | 449. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 14—18. Roma 1885. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 450—473. 95 La Societ& Geografica Italiana, Roma. 450. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 7—8. Roma 1885. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 451. Bollettino. 1885. No. 5—6. Roma 1885. I" Accademia delle Scienze delW Istituto di Bologna. 452. Memorie. Serie IV. T. V. Bologna 1883. 4to. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 453. Archivio. Vol. XV. Fasc.1. Firenze 1885. " La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 454. Bullettino. Anno XVII. Trimestri I—II. Firenze 1885. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 455. Atti. Vol. XX. Disp. 6. Torino 1885. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. : 456. Anales. Seccion 22, Observaciones meteoroldgicas. Afio 1884. San Fernando 1885. Åto. Academia «»BRomåna, Bucuresci.: 457. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la istoria Romånilor. Supl. I. Vol. I. Bucuresci 1885. 4to. 458. B. Petriceicu -Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fase. 1. Bucuresci 1885. H ”EJvexr Bi2Atodnxny Tis EAAddos, &v ”ÅJnvars. 459. Harddoyos tøv Beifkrøv tøjs BiBAtodnxnc. B. 'EXAyvexn) ptkokoytia. ”Ev Adjvars 1884. A4to. 460. Adnvatov. Zbyypoppna mspiodexov. Tønos 3—10. ”Adnvnøw 1875—1882. 461. Ilwwddpov cyx6Ma matpraxd. ”ÅAdnvnow 1875. The Johns Hopkins Unwersity, Baltimore, Maryland. 462. Circulars. Vol. IV, No. 40—41. 1885. 4to. 463. American Chemical Journal. Vol. VII. No. 2. Baltimore 1885. 464. American Journal of Mathematics. Vol. VIl. No. 4. Baltimore 1885. Ååto. 465. Studies in Hist. and Polit. Science. III. Series. V—VIII. Baltimore 1885. 466. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 3. Johns Hopkins Univ. 1885. The Boston Society of Natural History, Boston. 467. Memoirs. Vol. Jil. Nr. 8—10. Boston 1884. 4to. 468. Proceedings. Vol. XXII. P. 2—3. Boston 1883—84. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 469. Bulletin. Vol. XI. No: 11. XII, No. 1. Cambridge 1885. Iowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Iowa City, Iowa. 470. Report. 1881. Sept.— Dec. 1882. Jan. —Dec. Des Moines, lowa 1882—85. 471. Third Biennial Report. Des Moines 1883. 472. Bulletin. 1883. Central Station. Iowa City 1883. ' 473. Seasons in Iowa and a Calendar for 1884, Central Station. lowa City 1884. 96 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 474-—496. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. 474. Annual Report. I (2. edit), IV, VII, IX—XII. Minneapolis, St. Paul & St. Peter: 1876—84. Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. 475. The American Journal of Science. 3. Series. " Vol. XXVIII——XXIX. Nos. 166—173. New Haven 1884—83. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 476. Transactions. Vol. VI. P, 2. New Haven 1885. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 477. Journal. Vol. I. No.1, 3—6. New-York 1885. The American Philosophical Society, Philadelphia. 478. Proceedings. Vol. XXI. No. 116. Philadelphia 1884. 479. Kegister of Papers publ. in the Transactions and Proceedings. Phila- delphia 1884. Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia. 480. Miscellaneous Reports, A. B. Harrisburg 1875—76. 481. Anthracite Region A2. med Atlas, AC. med do., AA. med 2 do. Ibid. 1881—84. 482. Bituminous Coal Fields &c. H—H7. Ibid. 1875—84. 483. N. E. and Middle & S. E. Penna. D, D2, D3, 2 Voll. m. Atlas, D5, Fy G—G7. €. C2., C3. med Kaart, C4., C6., E... Ibid. 1875—83. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 484. Proceedings. XXXI. Meeting, held at Minneapolis, Minn. Satem 1884. The Essex Inristitute, Salem, Mass. É 485. Bulletin. Vol. XV. Nos. 1—12. Vol. XVI. Nos. 1—12. Salem 1883—84. 486. Priced Catalogue of the Publications. Salem 1884. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 487. Report. 1883. Washington 1884. 488. Professional Papers of the Signal Service. Nos. 13 & 15. Washington 1884. å4to. 489. Signal Service Notes. No. 22. Washington 1885. 490. Bulletin of International Meteorology, May—June 1884. Washington 1885. Ååto. 491. Monthly Weather Review. May 1885. Washington 1885. Åto. U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 492. Monographs. Vol. 11I—V. Washington 1882—83. 4to. Atlas to Vol. Ill. Fol. 493. Il. Annual Report by J. W. Powel, Director. 1881—82. Washington 1883. 494. Bulletin. No. 2—6. Washington 1883—84. ; Umied States Naval Observatory, Washington. 495. Astronomical and meteorological observations. 1880. Washington 1884. A4to. The National Academy of Seiences, Washington. 496. Memoirs. Vol. Il. 1883. Washington 1884. 4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 497—515. 97 The Smithsonian Institution, Washington. 497. 2. Annual Report of the Bureau of Ethnology. 1880—81. Washington 1883. The Canadian Institute, Toronto. 498. Proceedings. New Series. Vol. II, Nr 3. Series III. Vol. Il. Fase. 2. Toronto 1884—85. Observatorio Meteorolbgico-Magnético Central de México. 499. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 43—54. México 1885. Real Colegio de Belen, Habana. 500.- Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1er Semestre 1876. Habana 1885. Folio. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 501. Meteorolog. Observations recorded at six slations in India, Description of the Stations. Folio. Mr. Chas. A. Ashburner, Geologist in charge, 907 Walnut St., Philadelphia. 502. Recent Publications of the Second Geological Survey. Decbr. 1884. 503. Brief Description of the Anthracite Coal Fields of Pennsylvania. "… Authors Edit. 1884. Herrn Dr. Aristides Brezina, k. k. Geol. Reichsanstalt, Wien. 504. A. Brezina. Die Meteoritensammlung des k. k. Min. Hofkab. in Wien (Særtryk). Wien 1885. Å4to. M. G.-A. Hirn, Colmar, Alsace. 505. G.-A. Hirn. Les lois du frottement. (Særtryk). Paris 1884. 4to. - Hr. Dr. phil., Prof. i Mineralogi Th. Kjerulf, Selsk. udl. Medl., Kristiania. 506. Th. Kjerulf. Grundfjeldsprofilet ved Mjøsens Sydende. (Særtryk). Kristiania 1885. Hr. Professor, Dr. A. KRølliker m Wiirzburg. 507. Dr. A. Kålliker. Stiftehenzellen in der Epidermis von Froschlarven. (Zool. Anz. 1885.) Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 508. Naturen. 9. Aarg. No. 7. Kristiania 1885. Rev. George Salmon, D. D. Reg. Professor of Divinity, Selsk. udl. Medl., Dublin. 509. G. Salmon. Lessons introductory to the modern higher Algebra. 4. ed. Dublin 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 510. Maanedsoversigt. Juni—Juli 1885. Fol. 511. Bulletin météorologique. Juni 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 512. Iron. Nos. 650, 652—359. Det kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. 513. Aarsberetning. 1883—84. Christiania 1884, 514. Universitets- og Skole- Annaler. Fjerde Række. XX. .XXI. Christiania 1884—85. 515. Program. .Dr. F, C. Schubeler. Norges Væxtrige. I. B. Chrnia 1885. 4to. 98 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 516—3538. Det Norske meteorologiske Institut, Kristiania. 516. Jahrbuch. 1883. Christiania 1884. 4to. Den Norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. 517. Nordhavs-Expeditionen 1876 —78. XIV. Zoologi. Sars. Crustacea I, A & B. Christiania 1885. A4to. Den physiographiske Forening, Kristiania. 518. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Bd. 28, H. 3—4. Bd. 29. H. 1—2. Christiania 1884—85. Bedaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, Kristiania. 519. Archiv. Bd. IX. Hefte 2—4,. Bd. X. H..1—2. Kristiania 1884—85, Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem. 520. Skrifter. 1883. Throndhbjem 1884, Kongl. Universitetet i Upsala. 521. Redogårelse. Låsåret 1883—84. Upsala 1884. Universitetets Observatorium i Upsala. 522. Rapport au comité météorologique international. Upsala 1885. Særtryk.) Das Tifliser Physikalische Observatorium, Triflis, 523. Meteorologische Beobachtungen. 1884. Tiflis 1885. 524. Magnetische Beobachtungen. 1883. Tiflis 1885. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. 525. Acta. T. XIV. Helsingforsiæ 1885. A4to. 526. . Ofversigt. T. XXVI. 1883—84. Helsingfors 1884. 527. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H, 39—42,. Helsing- fors 1884—85. The Royal Society of London. 528. Proceedings 1885. Vol XXXVIII. No. 238. London 1885. The British Association for the Advancement of Science, London. 529. Report of the 54. meeting held at Montreal 1884. London 1885. The Royal Astronomical Society, London. 530. Memoirs. Vol. XLVIJII. P. 2. London 1885. Åto. The Royal Geographical Society, London. 531. Proceedings. Vol. VIL No. 9. London 1885. The Linnean Society, London. 532. Transactions. Second. Series. Zoology. Vol. II, PP, 11. 13.147"VolsIIk P. 2, 3. London 1884—85. Ååto. ; 533. Transactions. Second Series. Botany. Vol. II. P., 8. London 1884. 4to. 534. Journal. Zoology. Vol. XVII—XIX. No.103—108. London 1884—85. 535. Journal. Botany. Vol. XXI. No. 134—137. London 1884—85. 536. List of the Linnean Society. 1884—85. London. 537. F, de Mueller. Index perfectus ad C. Linnæi Species plantarum. Mel- bourne 1880. i The Edinburgh Geological Society, Edimburgh. 538. Transactions. Vol. V. P, 1. Edinburgh 1885. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 539—560. 99 The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 539. Journal. Third Series. No. II... Edinburgh (1885). Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam. 540. Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 12. Amsterdam 1885. 4to De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 541. Programme 1885. i 542. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 1—2. Harlem 1885. Mimistére de la Guerre, Paris. 543. Catalogue de lå Bibliothéque. T. Il. Paris 1884. I” Académie des Sciences de [Institut de France, Paris. .544.. Mémoires présentés par divers savants, T, XXVIII. Sér. II. Paris1884, 4to. 545. Comptes rendus. T. 97—98. Paris 1883—84. Ååto. 546. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. 1. Tome V. Paris 1885. å4to. L”Académie des Inscriptions et Belles-Lettres de VInstitut de France, Paris. 547. Mémoires. T. XXXI. Partie 1—2. Paris 1884. 4to. L' Académie des Sciences Morales et Politiques de WInstitut de France, Paris. 548. .Mémoires. T. XIV. P, 2e. Paris 1884. Ato. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris. 549, Nouvelles Archives du Muséum. Série 2e. T, VII. Fase. 1—2. Paris 1884—85. Ååto. LZ' École Polytechnique, Paris. 550. Journal. Cahier 54. Paris 1884. 4to. La Société Géologique de France, Paris. 551. Bulletin. 3e Série. T. X. No.7. Xl. No. 8. XII, No. 6—8. XIII No. 1—3. Paris 1884—85. La Société Zoologique de France, Paris. 552. Bulletin. 1884. "T. IX. No. '5. X. No. f. "Paris 1884—85. La Société Linnéenne de Bordeaux. 553. Actes. (Vol. XXXVH). Série 4e. T. VII. Bordeaux 1883. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 554. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1882 — 83, (App. au tome V des Mémoires.) Bordeaux 1883. I” Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 555. Mémoires. 1884. Caen 1884. i 556. Tables des travaux 1754—1883 (incl.). Caen 1884. I” Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. 557. Ph. Milsand. Bibliographie Bourguignonne. Dijon 1885. I” Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 558. Mémoires. La Section de médecine. T. V. Fasc.3. Montpellier 1884. 4to La Société des Sciences de Nancy. 559. Bulletin. Série: 28. -T; VI... Fasc..15—16.…' Paris 1883—84. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 560. Précis analytique des travaux. 1882—83 1883—84. Rouen 1884—85. 30 Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 561—582. La Société d' Histoire naturelle de Toulouse. 561. Bulletin. Année XVI—XVIII. 1883—84. Toulouse 1883—84. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 562. Bulletin. Série 2e. Vol. XXI. No. 92. Lausanne 1885. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 563. LXII. Jahresbericht. Breslau 1885. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. 564. Abhandlungen. Bd. XVI. H. 3. Halle 1885. 4to. 565. Bericht aber die Sitzungen.” 1884. Halle 1884. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiringen in Halle a/S. 566. Zeitschrift for Naturwissenschaften. Bd. LVIII, H. 3. Halle a. S. 1885. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 567. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 1. Jena 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holsteim, Kiel. 568 Sehbriften "Bd VE HS Riel "1885: Die Kon. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 569. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr.I. Leipzig 1885. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 570. Abhandlungen. Hist, Cl. Bd. XVII. Abth. 2. Munchen 1885. 4to. 571. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Gl. 1885. Heft. 2, — Math.-phys. Cl. 1885. Heft. 2. Munchen 1885. 572. Festrede. Munchen 1885. åto. 573. A. v. Druffel. Monumenta Tridentina. H. 2. Munchen 1885. 4to. 574. K. Oertel. Astron. Bestimmung der Polhéhen auf [rschenberg, Hohen- steig und Kampenwand. Manchen 1885. Åto. Die Kais.- kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 575. Verhandlungen. 1885. Bd. XXXV. I. Halbj. Wien 1883. Spolek Chemiku Ceskich, Praha (Prag) 576. Listy Chemické. Rocnik IX. Gislo 7—10. V Praze 1885. La Reule Accademia dei Lincei, Boma. 577. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 19. Roma 1885. åto. Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel. 578. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 2, Berlin 1885. Academia Bomåna, Bucuresci 579. Analele. Seria JI. Tomuli VII. Sect. I. Bucuresci 1885. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 580. American Journal of Philology. Vol. VI. No.2. Baltimore 1885. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 581. Proceedings. New Series. Vol. XII. Boston 1885. The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass. 582. Memoirs. Vol. X. No. 3. Vol. Xl. P. 2. No. 1. Cambridge 1874 og 1885. 4to. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 583—603. 31 Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven,, Conn. 583.> The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXIX—XXX. Nos. 174-—76. New Haven 1885. The New York Academy of Sciences, New York. 584. Annals. Vol. III. No. 3—6. New York 1883 —84. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 585. Journal. Vol. I. No.7. New-York 1885. The American Philosophical Society, Philadelphia. 586. Proceedings. Vol. XXII. P, 1—3. No. 117—19. Philadelphia 1885. The Commissioner of Agriculture, Washington. 587. Report. 1884. Washington 1884. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 588. Bulletin of International Meteorology. July 1884. Washington 1885. 4to. 589. Monthly Weather Review. June 1885. Washington 1885. Å&to. U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 590. Monographs. Vol. VI— VII. Washington 1883—84. Åto. The Smithsonian Institution, Washington. 591. Contributions to Knowledge. Vol. XXIV——XXV. Washington 1885. Ååto. La Sociedad Mexicana de Historia natural, Méæico. 592. La Naturaleza. T. VIN, Entrega 5—8. México 1885. ÅA4to. Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de Méæico. 593. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 55—72. México 1885. Fol. Real Colegio de Belen, Habana. 594. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. Anio de 1875. Habana 1884. Folio. É O Museu Nacional do Rio de Janeiro. 595. Conférence faite au Muséum. Rio de Janeiro 1885. The Geological Survey of India, Calcutta. 596. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P, 6. Calcutta 1885. 4to. s 597. Records. Vol. XVII: PP. 3: Calcutta 1885. 4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 598. Registers of original observations. Jan. 1885. Folio. The right honorable the Governor in Council at Madras. 599. Telegraphic determinations of the difference of longitude. Madras 1884. å4to. 600. Magnetical observations at Madras 1851—55. Madras 1884. A4to. 601. Magnetical observations at Singapore 1841—45. Madras 1851. ÅAto. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 602. Notulen. Deel XXli. 1884. Afl. 4. Batavia 1885. 603. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel I. Batavia en ”s Hage 1885. 29 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 604—622. Het Magnetisch en. Meteorologisch Observatorium te Batavia. 604. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié, Jaarg. VI. 1884. Batavia 1885. The Hongkong Observatory, Hongkong. 605. Observations and researches. 1884. Hongkong 1885. Fol. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. 606. Bulletin. Série Ze, No.7. Le Caire 1885. M. R. de Boaventura Martins Pereira, Professeur & VÉcole de Médecine & Lisbonne. 607. Boaventura M. Pereira. La rotation et le mouvement cuaviligne. Lisbonne 1885. Professor James D. Dana, New Haven. 608. J. D. Dana. Origin of Coral Reefs and Islands. (Særtryk 1885.) Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue,: Philadelphia. 609. The Naturalists? Leisure Hour and Monthly Bulletin. 9th Year. Aug.— Sept. 1885. No. 89—90. Hr. Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer paa Ny Carlsberg ved Kjøbenhavn. 610. Grønlund. Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora. (Særtryk af Bot. Tdskr. 14. Bd., 4. H.) 7 Mr. F. Hirth, Ph. D., c|of Inspectorate-General of Customs, Shangai, China. 611. F. Hirth. China and the Roman Orient. Leipsic & Munich 1885." Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 612. Naturen. 9. Aarg. No. 8—9. Kristiania 1885. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk.… Medl., Beykjavtk. 613. Skyrsla um hinn lærda skola i Reykjavik. 1884—85. Reykjavik 1885. Hr. Professor Dr. H. G. Zeuthen, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 614. H.-G. Zeuthen. Théorie des figures projectives sur une surface du second ordre. (Særtryk af Math. Ann. XXVI. 1885.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 615. Maanedsoversigt. Aug. 1885. Fol. 616. Bulletin :météorologique. Aout 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. CO. 617. Iron. Nos. 660—663. É The Royal Geographical Society, London. 618. Proceedings. Vol. VIl. No. 10. London 1885. The Edinburgh Geological, Society, Edinburgh. 619. Transactions. Vol. IV. P. 3. Edinburgh 1883. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 620. Archives du Musée Teyler. Sér. Il. Vol. II. Partie 2. Haarlem 1885. Å4to. 621. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden Godsdienst. Nieuwe Serie. Deel XI. Stuk 2. Haarlem 1885. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 622. Mémoires. 2e Série. T. V. Cah. 3. Bordeaux 1883. Tillæg |. Bogliste 1885. Nr. 623—644. 33 Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 623. Sitzungsberichte. 1885. I—XXXIX. Berlin 1885. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 624. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fur 1884. Hamburg 1885. La Reale Accademia dei Lincei, Roma 625. Atti. Anno CCLXXXII, Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 20—21. Roma 1885. A4to. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 626. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc.9. Roma 1885. IL B. Comitato Geologico d'Italia, Boma. 627. Bollettino. 1885. No. 7—8. Roma 1885. La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 628. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 231—262. 1885. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 629. Temi di Premio 1885. (2 Expl.) The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 630. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1885. Ååto. 631. Studies in Hist. and Polit. Science. III. Series. IX—X. Baltimore 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 632. Monthly Weather Review. July 1885. Washington 1885. A4to. Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México. 633. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 73—78. México 1885. Fol. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 634. Registers of original observations. Febr.-March-April 1885. Folio. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 635. Catalogus der Bibliotheek. Batavia 1884. 636. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLIV. Batavia 1885. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres % Lisbonne. 637. J. F. I. Biker. Colleccåo de tratados da India. T. VII. Lisboa 1885. Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 638. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:4. 7:1. Stockholm 1885. 4to. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 639. Iron. Nos. 664—665. Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. 640. Årbåk. 1884—85. Reykjavik 1885. Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. 641. Ofversigt. 1885. 42. Årg. No.2. Stockholm 1885. Kongl. Universitetet i Upsala. 642, Redogårelse. Låsåret 1877—83 & 1884—85. Upsala 1884—85. I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 643. Bulletin. T. XXX. No. 2. St.-Pétersbourg 1885. Ato. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. 644. Beobachtungen der Temperatur des Erdbodens. 1882—83. Tiflis 1885. 3 34 Tillæg-1. Bogliste 1885. Nr. 645—664. The Meteorological Office, London. 645. Monthly Weather Report. April 1885. London 1885. 4to. 646. Weekly Weather Report. Vol. I. App. II, 19—56. Titel til 1884. Vol. II, No. 14—39. App.I, 1—4. London 1885. 4to. The Royal Microscopical Society, London. 647; Journal. … Ser: II. Vol. V. Part 5. London 1885. The Zoological Society of London. 648. Transactions. Vol. XI. Part 10. London 1885. Å4to. 649. Proceedings. 1885. P. 2. London 1885. La Bociété Botanique de France, Paris. 650. Bulletin, T. XXXIL Revue bibliographique. B-C. — Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1885. Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 651. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X.' Nr. Il. Leipzig 1885. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 652. Vierteljahrschrift. Jahrg. XX. Heft 3. Leipzig 1885. La Beale Accademia dei Lincei, Boma. 653. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 22. Roma 1885. 4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 654. Report. 1883. Calcutta 1885. 4to. Meteorological Beporter, Madras. 655. Administration Report for 1884—85. Madras 1885. Mr. Elmer L. Corthell, Civil Engineer, 34. Nassau Street, New York. 656. E. L. Corthell, The interoceanic Problem. Ann Arbor, Michigan 1885. A. EF. Foote, M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia, Pa. 657. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 9th Year. Oct. 1885. No. 91. Hr. Professor Dr. Hugo Gyldén, Selsk. udenl.. Medlem, Stockholm. 658. H. Gyldén. Die intermediåre Bahn des Mondes. (Særtryk.) Stockholm 1885. 4to. , Hr. Professor Dr. T. N. Thiele, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 659. T. N. Thiele. Bestimmung der Lången- Differenz zwischen Lund und Kopenhagen. Lund 1885. Åto. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 660. Maanedsoversigt. Sept. 1885. Fol. 661. Bulletin météorologique. Sept. 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 662. Iron. Nos. 666—67. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 663. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No. 3—4. Stockholm 1885. I'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 664. Jahresbericht. 1882—83—84—85. St. Petersbourg 1884—85. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 665—682. 35 665. 0. Struve: Tabulæ quantitatum Besselianarum. 1885—89. Petropoli 1885. 666. — Die Beschlisse der Washingtoner Meridianconferenz. St.-Peters- burg 1885. The Royal Astronomical Society, London. 667. Monthly Notices. Vol. XLV. Nr. 9. Suppl. Nr. 1885. The Boyal Geographical Society, London. 668. Proceedings. Vol. VIl. No. 11. London 1885. Dun Echti Observatory, the Earl of Crawford and Balcarres, Dun Echt, Aberdeen. 669. Publications. Vol. III. Mauritius Expedition 1874. Division II. Dun Echt, Aberdeen 1885. Ato. Die Kon. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 670. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1885, Ill. Leipzig 1885. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 671. Sitzungsberichte. Math.-phys. CI. 1885. Heft. 3. Munchen 1885. La Beale Accademia dei Linceti, Boma. 672. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 23. Roma 1885. Å4to. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 673. Bollettino. Serie Il. Vol. X. Fasc. 10. Roma 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 674. Circulars. Vol. IV, No.42. 1885. Ååto. The American Museum of Natural History, 77!" Street and 8t% Avenue, Central Park, New York. 675. Bulletin. Vol. I. No. 6. New York 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 676. Summary and review of International Meteorological observations. Aug. 1884. Washington 1885. åto. 677. Monthly Weather Review. Aug. 1885. Washington 1885. åto. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 678. Report. 1883. P.1—2. Washington 1884. Å4to. Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México. 679. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 79—84. México 1885. Fol. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutia. 680. Indian Meteorological Memoirs. Vol. II. P. 4. Calcutta 1885. Å4to. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 681. Naturen. 9. Aarg. No. 10. Kristiania 1885. Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm. 682. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:2. Stockholm 1885. 4to. 3" 36 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 683—704. Mr. Félix Plateau, Professeur & VUniversité de Gand. 683. F. Plateau. Recherches sur la vision chez les insectes. Bruxelles 1885. 684. — Expériences sur le role des palpes chez les arthropødes maxillés. I. Menlan 1885. 685. — Recherches sur la force absolue des muscles des invertébrés. ll. (Særtryk. 1885.) Mr. le Professeur Nestore Prota-Giurleo, Naples. 686. Communicazioni all' 119 congresso medico di Perugia. Napoli 1885. Mr. Ercole BRoselli, Professeur de VInstitut technique & Ancone. 687. E. Rosselli. Logica e critica sull'origine delle umane cognizioni. Ancona 1879. 688. — Armonia delle scienze filosofiche e sociali. Ancona 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. CO. 689. Iron. Nos. 668—69. g Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. 690. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No. 5. Stockholm 1885. Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. 691. Kartblad med beskrifningar. Ser. Aa. Nr. 87. 93. 95. 96. Ser. Ab. Nr. 8. 1885. 692. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73. 74. 75. 76. 77. Med 4 Kartor til No. 72. Stockholm 1884—85. 89 & 4to. I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 693. Mémoires. T, XXXII. No. 14—18. XXXill. No. 1—2. St.- Pétersbourg 1885. Ååto. Le Comité GÉéologique, St.-PÉétersbeurg. 694. Mémoires. Vol. Il. No. 4. Vol. Il. No. 2, Vol. Ill. No. 1. St.-Péters- bourg 1885. 4to. The Meteorological Office, London. 695. Monthly Weather Report. May 1885. London 1885. A4to. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. 696. Proceedings. Session 1884—85. Vol. IV. P, II. Birmingham, s. a. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 697. Sitzungsberichte, Philos.-philol.-hist. Cl. 1885. Heft. 3. Minchen 1885. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 698. Bullettino. Anno XVII. Trimestri III—IV. Firenze 1885. 699. Atti. Anno 1884. 700. Statuto 1885. Firenze 1885. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 701. Memorie. Cl. di Lettere &c. Vol. XV. Fasc. 2. Milano 1885. 4to. 702. Rendiconti. Serie II. Vol. XVII. Milano 1884. Academia Romåna, Bucuresci. 703. E. von Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. IV. Bucuresci 1885. 704. Dr.Il. U. Iarnik si A, Bårseanu. Doine si Strigåturi din Ardeal. Bucuresci 1885. Tillæg I. Bogliste 1885. " Nr. 705—725. 37 The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 705. Circulars. Vol. V. No. 43. 1885. 4to. 706. American Chemical Journal. Vol. VII. No.3. Baltimore 1885. 707. Studies from the Biological Laboratory. Vol. II. No. 4. Johns Hopkins Univ. 1885. The American Geographical Society, New York (No.11, West 29!4 Street). 708. Bulletin. 1885. No.1. New York. The American Museum of Natural History, 77!" Street and 8!1 Avenue, Central Park, New York. 709. Bulletin. Vol. I. No. 6. New York 1885. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 710. Proceedings. 1885. Part II. Philadelphia 1885. The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington. 711. Index-Catalogue of the library. Vol. VI. Washington 1885. Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México. 712. Boletin del Ministerio de Fomento. T.X. Num.85—89. México 1885. Fol. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 713. Transactions and Proceedings. Vol. XXI. Melbourne 1885. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres 4% Lisbonne. 714. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo. VIll. Lisboa 1885. M. Gauthier - Villars, Imprimeur- Libraire, Paris. 715. Bulletin des publications nouvelles. Année 1885. 1—2. Trimestre. Paris 1885. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 716. Naturen. 9. Aarg. No. 11. Kristiania 1885. M. Cayetano Garcés Losada, San Eloy, 38, Sevilla. 717. Fiat Lux. Plåtica I. Texto. Låminas. Membrete. Sevilla 1885. Fol. Sig. Nicola Pitrelli, Vicepresidente del ribunale di Lanciano negli Abruzzi. 718. N. Pitrelli. L'uno per ogni verso. Lanciano 1885. Sig. Dr. A. Zocco-BRosa, avvocato a Catania. 719. Dr. A. Zocco-Rosa. Principii d'una preistoria del diritto. Milano 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 720. Bulletin météorologique. Octobre 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 721. Iron. Nos. 670—71. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 722. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XIX. 1—2. 1881. Stockholm 1881 — 84. Å4to. 723. Lefnadsteckningar. Bd. Il. Håfte 3. Stockholm 1885. 724. Skogman. Minnesteckning åfver G. af Klint. Stockholm 1884. 725. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. Bd. XXII. 1880. Stockholm 1885. 4to. 38 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 726—748. 726. Liste over Medlemmer. 1882—84. 727. Forteckning åfver Skrifter. 1826—83. Stockholm 1884. The Royal Society of London. 728. Philosophical Transactions. Vol. 175. Part. 1—2. London 1884—85. 729. Proceedings. Vol. XXXVII—XXXVIIL Nr. 232—37. London 1884—85. 730. List of fellows. 1. December 1884. A4to. The Royal Geograp ical Society, London, 731. Proceedings. Vol. VIl. No. 12. London 1885. The Meteorological Office, London. 732. Hourly Readings. 1883. P. I—II. London 1885. åÅto. 733. Quarterly Weather Report. New Series. Part Ill. July— Sept. 1877. London 1885. 4to. 734. Monthly Weather Report. June—July. 1885. London 1885. 4to. 735. Weekly Weather Report. Vol. Il. No. 40—46. London 1885. 4to. 736. Contributions to our knowledge of the Meteor. of the artic regions. P. IV. London 1885. A4to. The Cambridge Plulosop ical Society. 737. Proceedings. Vol. V. Part. 4. Cambridge 1885. The Royal Physical Society, Edinburg . 738. Proceedings. Session 1884—85. Vol. VIII. P, 2. Edinburgh 1885. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 739. Politische Correspondenz? Friedrich's des Grossen. Bd. XIII. Berlin 1885. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 740. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. 1. Wien 1885. A4to. La Reale Accademia dei Lincet, Boma. 741. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 24—25. Roma 1885. Åto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 742. Bollettino. Serie Il. Vol. X. Fasc. 11. Roma 1885. La Societå& Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 743. .Archivio. Vol. XV. Fasc. 29. Firenze 1885. La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa. 744. Atti. Memorie. Vol. VI. Fasc. 29, Pisa 1885. Academia Romåna, Bucuresci. 745. Jon al lui G. Sbiera. Codicele Voronetean. Cernaut 1885. 4to. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. 746. International Meteorological observations. Sept. 1884. Washington 1885. 4to. 747. Monthly Weather Review. Sept. 1885. Washington 1885. A4to. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. 748. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 90—93. México 1885. Fol. Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 749—753. 39 Hr. Professor Dr. B. Bierens de Haan, Selsk. udenl. Medlem, Leiden. 749. Derde Rapport van de Huygens-Commissie. Amsterdam. 1885. 750. Bibliographie Néerlandaise. 16e—1$Se siécles. Rome 1883. Ååto. Dr. A. Holder, storhertugel. Bad. Hofbibliothekar, Karlsruhe. 751. Saxonis Grammaåtici Gesta Danorum, herausgegeben von Alfred Holder. Strassburg 1886. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 752. Maanedsoversigt. Okt. 1885. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 753. Iron. Nos. 672 —73. 40 Tillæg II. Register til Bogliste 1885. II. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1885 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. Danmark. Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 411. Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire, Kjøbenhavn. Nr. 149. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 46—47, 80—81, 117, 147, 184, 209, 296—297, 358—359, 408—409, 510—511, 615—616, 660—661, 720, 752. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 412, Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. 640. Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 513—515. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 211, 517. Den Norske Gradmaalings-Kommission, Kristiania. Nr. 361—362. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr.… 49. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 413. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 516. Den Physiographiske Forening. Kristiania. Nr. 518. Tillæg II. Register til Bogliste 1885. 41 Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidsk., Kristiania. Nr. 519. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 520, Tromsø Museum. Nr. $33—84. Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. Nr. 50, 212, 299—301, 414641, 663, 690, 722—727. Kongl. Vitterhets Historie och Antiquitets Akademien, Stockholm. Nr. 258, 415. Sveriges Geologiska Undersåékning, Stockholm. Nr. 1—2, 691—692, Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 119—120, 363—364. Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 521, 642. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 416, 522. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 417. Rusland og Finland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 3—4, 85, 213, 302, 643, 693. L'Observatoire Physique Central de Russie å St. -Pétersbourg. Nr. 214, 664—666. Le jardin Impérial de Botanique å St.- Pétersbourg. Nr. 150. Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 5—6, 303—305, 694. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 418. Societas pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. Nr. 259. … Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 525—527. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 419—420, 523—524, 644. L'Administration des Mines de la Caucasie et de la Transcaucasie, Tiflis. Nr. 421. Storbritanien og Irland. The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 51, 422, The Royal Society of London. Nr. 52, 365, 528, 728—730. The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 529. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 7, 86, 151, 186, 215, 306, 423, 530, 667. The Royal Geographical Society, London. Nr. 8, 121, 169, 216, 260, 307, 424, 531, 618, 668, 731. The Geological Society of London. Nr. 9—10, 122, 308, 425. The Linnean Society of London. Nr. 532—337. The Meteorological Office, London. Nr. 11—14, 123—124, 152, 187—189, 217, 261—262, 309—311, 366—367, 426—427, 645—646, 695, 732—736. 42 Tillæg II. Register til Bogliste 1885. The Royal Microscopical Society, London. Nr. 15, 153, 263, 368, 428, 647. The Physical Society of London. Nr. 87. The Zoological Society of London. Nr. 16, 154, 312, 429, 648—649. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. Nr. 48, 82, 118, 148, 168,185, 210;257;"298,360; 410; 51276135 639,:6627689172 155653: Dun Echt Observatory, Aberdeen. Nr. 669. Birmingham Philosophical Society. Nr. 17, 696. The Cambridge Philosophical Society. Nr, 313—314, 737. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. Nr. 125. The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 88. The University of Edinburgh. Nr. 170—171. The Edinburgh Geological Society. Nr. 538, 619. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 18, 738. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 539. The Royal Dublin Society. Nr. 315—316. Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 89, 430—431. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 190—193. Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. Nr. 126, 540. L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 53, 218. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr 2219; 541—542. Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 620—621. La société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 19. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. 90. Het Provinciaal Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. - Nr. 221 —224. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 220. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de Belgique, Bruxelles. Nr. 432—439. L'Université de Bruxelles. Nr. 91. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. 318. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 317. La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 172. Tillæg Il. Register til Bogliste 1885. 43 Frankrig. Le Ministére de |'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. 127—128. Le Ministére de Guerre, Paris. Nr. 543. L'Académie des Sciences, de VInstitut de France, Paris. Nr. 544—546. L'Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, &c. Nr. 547. L'Académie des Sciences Morales et Politiques, &c. Nr. 548. Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr549. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 20, 155, 264, 440, 650. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 551. La Société Zoologique.de France, Paris. Nr. 129, 552. L'École Polytechnique, Paris. Nr. 550. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 554, 622. La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 553. L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 555—556. L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 557. L?Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 558. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 559. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 560. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. 561. Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 156. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 194, 562. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 441. Tyskland. Das Konigliche Christianeum, Altona. Nr. 319. Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 92, 225,1369,.623,: 739. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 130. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 320. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 54. Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 21, 563. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 370. Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 131. Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 226—227. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Ruigen, Greifs- wald. Nr. 321. ms re Tillæg H. Register til Bogliste 1885. Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch-Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S. Nr. 93—94. Der Naturwissenschaftliche Verein får Sachsen und Thuringen in Halle a/S. Nr 22) 1821022873265532239371 566. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 564—565. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 624. Der Verein fir naturwissenschaftl. Unterhaltung zu Hamburg. Nr. 266. Die Medicinisch - Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 229, 267, 323, 567. Die Universitåt zu Kiel. Nr. 55. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 568. Die Gesellschaft fir Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 372—373. Schleswig-Holsteinisches Museum vaterlåndischer Alterthimer zu Kiel. Nr. 324, Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. Nr. 374, Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 443—444, 569, 651, 670. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 375, 442, 652. Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 325. Der Verein fir Geschichte des Bodensees und seine Umgebung, Lindau. Nr. 230. Die Konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 23, 133—135, 231, 268, 326, 570—574, 671, 697. Die Konigl. Sternwarte bei Månchen. Nr. 24. Das Direktorium des Germanischen National-Museums in Nurnberg. Nr. 157. Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach a. M. Nr. 445. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. 376. Das Kon.Wurttembergische Statistisch-Topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 232. Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 136. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 95—96. Osterrig og Ungarn. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 97—101. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 233, 740. Die Kais.- Kån. Geographisehe Gesellschaft in Wien. Nr. 269. Die Kais.- Konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 173—174, 234, 377—378, 446. Die Kais.-Kén. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 158. Die Kais.-Kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 270, 575. Tillæg IL Register til Bogliste 1885. 45 Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 447, Spolek Chemiku Geskych, Praha (Prag). Nr. 327, 576. La I. R. Societå Agraria di Gorizia. Nr. 56. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 102, 328, 448. Italien. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 57, 137, 175, 195, 235, 271, 329, 379—380, 449, 577, 625, 653, 672, 741. La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 25, 103, 159, 196, 272, 330, 381, AB UN 626,. 673, 742, II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 160, 236, 382, 451, 627. L'Accådemia delle Scienze delPIstituto di "Bologna. Nr. 452. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 273—274. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 104, 454, 698—700. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Ne%237:1453,- 743: Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 58—59, 701—702. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 60, 331, 578. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 26. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 176, 238-—239, 332, 628, 744. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 197, 275-—276, 333, 455. Ill Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 629. » Spanien. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 139, 161, 456. Portugal. La Section des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 198. Grækenland. H”E3vtxn) BeBAt0dxn Tijs 'EAXddos, &v Adnvats. Nr. 459—461. Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 27, 138—139, 277—278, 457—458, 579, 703—704, 745. Amerika. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 384. Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 28, 61—63, 105, 140—141, 199—201, 240—241, 334—336, 383, 462—466, 580, 630—631, 674, 705—707. 46 Tillæg II. Register til Bogliste 1885. The American Academy of Arts and Sciences, Boston: Nr. 581. The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 467—468. The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge. Nr. 582, The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 279—280, 337—339. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 29, 64, 106, 162, 469. ; lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. 470—473. The Natural History Society of Wisconsin, Madison. Nr. 281. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. Nr. 474. Prof. James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. Nr. 475, 583, 608. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 30, 476. The Observatory of Yale College, New Haven. Nr. 107. The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 584. The American Geographical Society, New York. Nr. 163, 282, 708. The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 242, 675, 709. The New York Microscopical Society, New York. Nr. 177, 477, 585. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 65, 243, 340, 710. The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 478—479, 586. The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 283, 480—483. The Academy of Science of St. Louis, Mo. Nr. 636. The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 108, 202. The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 484. The Essex Institute, Salem, Mass. Nr. 485—486. The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 341. The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 244. The Surgeon Generals Office, U. S. Army, Washington. Nr. 110, 711. The Chief Signal officer of the U. S. army, Washington. Nr. 31—32, 66—68, 109, 142, 178—179, 203, 245, 284—285, 342—344, 385—386, 487—491, 588—589, 632, 676—677, 746—747. The U. S. Coast and Geodetie Survey, Washington. Nr. 678. The U.S. Geological Survey, Dep. of the fnt., Washington. Nr. 492-—494, 590. The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. 587. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 69, 495. The National Academy of Sciences, Washington. Nr, 496. The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 497, 591. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 246, 498. La Sociedad Mexicana de Historia Natural, México. Nr. 592. Observatorio Meteoroldgico - Magnético Central de México. Nr. 499, 593, 633, 679, 712, 748. Tillæg I. Register til Bogliste 1885. 47 Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 500, 594. El Observatorio Astronomico de Santiago de Chile, Nr. 72, La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba. Nr. 71, 144, 248, 345. Lå Secretaria de Fomento de la Republica de Guatemala, Seccion de Esta- distica, Guatemala. Nr. 247, 387. O Museu Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 595. L'Observatoire Impérial de Rio de Janeiro. Nr, 70. Escola de Minas de Quro Preto. Nr. 143. Åsien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr, 635—36. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 35—36, 288—289, 348—349, 602—603. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 604. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 33, 111, 164, 204, 346—347, 388, 596—597. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. Nr. 112—113, 165, 249, 286—287, 389, 501, 598, 634, 654, 680. The rigth honorable the Governor in Council at Madras. Nr. 599—601. Meteorological Reporter, Madras. Nr. 34, 655. The Archæological Survey of Southern India, Madras. Nr. 114. The Seismological Society of Japan, Tokid. Nr. 145. The Hongkong Observatory. Nr. 605. Atrmikal La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 390, 606. Australien. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. Nr. 250. The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 350, 713. Personer. Albrecht, Paul, Professor, Bruxelles. Nr. 391—396. Anderlind, L., Dr., Påmpeji. Nr. 397. Ashburner, Chas. A., Geologist, Philadelphia. Nr. 502—503. Beglinger, Joh., Zurich. Nr. 205. Berthelot, P.-E.-M., Membre de PiInstitut, Prof., Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 180. 48 i Tillæg II. Register til Bogliste 1885. Bierens de Haan, D., Prof., Selsk. udenl. Medlem, Leiden. Nr. 749—750. Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne, Nr. 290; 637; 714. Boaventura Martins Pereira, R. de, Prof., Lissabon. Nr. 607. Bonaparte, RIS: AJJeprince, Paris "NT. 374 Brezin ar AseDrE, Wien SENE 504. Carulla, F.I. K., Steel Manufacturer, Swansea. Nr. 251. Corthel, E. L., Civil Ingineer, New York. Nr. 656. Dana, James D., Prof., New Haven. Nr. 608. Dupont, E., membre de T'Acad. R. de Bruxelles. Nr. 166. Ernst, A., Professor, Caråcas. Nr. 206. Falkman, L. B., f. d. Generaldirektør, Stockholm. Nr. 181. Favre, A., Professeur émérite å I'Académie de Genéve. Nr. 38. Foote, A. E., Professor, M. D., Philadelphia. Nr. 73, 207, 609, 657. Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 39, 715. Grønlund, C., Laboratoriebestyrer. Nr. 40, 167, 610. Gyldén, H., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. Nr. 41, 658. Hébert, Edm., membre de PInstitut, professeur de Géoiogie å la Sorbonne, Nr 115 Helmholtz, H. v., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Berlin. Nr. 42, Henle, F, G. J., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Gåttingen. Nr. 291. Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace. Nr. 5035. Hirth, F., Ph. Dr., Shangai, Kina. Nr. 611. Holder, A., Dr., Hofbibliothekar, Karlsruhe. Nr. 751. Huguet-Latour, L. A., Major, Montreal, Canada. Nr. 43, 398—401. Hult, H. F., Rektor, Halmstad. Nr. 74. Jannettaz, Éd., Aide de Minéralogie, Paris. Nr. 75. Kjerulf, Th., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Kristiania. Nr. 506. Kokscharow, N. v., Generalmajor, Selsk. udenl. Medl., St. Petersborg. Nr. 402. Kålliker, A., Prof., Dr., Wurzburg. Nr. 252—254, 507. Krafft, G., Cand. phil., Kristiania. Nr. 44, 146, 255, 292, 351, 403, 508, 612, 681, 716. Lieblein, J., Professor, Kristiania. Nr. 404. Losada, Cy-G., Sevilla. Nr. 717. Lukaszevicz, Platon, Kiev. Nr. 352—355, 405—406. Lundgren, B., Prof., Dr., Lund. Nr. 356. R Magnusson, E., M.A., Cambridge. Nr. 76. Mehbren, A. M.F. v., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 182. Meunier, S., Aide naturaliste, Paris. Nr. 77. Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 78, 116, 183, 208, 293, 638, 682. Tillæg I. Register til Bogliste 1885. 49 Mueller, Ferdinand von, Baron, Government -Botanist for the Colony of Victoria, Melbourne. Nr. 79. Owen, R., Sir, Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 45. Pitrelli, N., Vicepresidente del Tribunale di Lanciano. Nr. 718. Plateau, F., Professor, Gand. Nr. 683—685. Prota-Giurleo, N., Prof., Neapel. Nr. 686. Putnam, Ch. E., Davenport, lowa. Nr. 294. Roselli, E., Prof., Aucona. Nr. 687—688. Rørdam, H., Dr., Sognepræst, Selsk. Medl., Lyngby. Nr. 357. Salmon, G.,. Rev., Dr., Prof., Selsk. uden]. Medl., Dublin. Nr. 509. Thiele, T. N., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 659. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets Medlem. Nr. 613. Weyer, CADNFESSProf; Dr's Kiel, Nr42567 407. Willems, P., Prof., Louvain. Nr. 295. Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 614. Zocco-Rosa, A., Dr., Advokat, Catania. Nr. 719. 50 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. III. Sag- og Navnefortegnelse. Absorptiometer til Undersøg. over den af Blodfarvestof optagne Iltmængde, anvendt af Dr. Chr. Bohr, S. (74). i Algebraens Grundbestemmelser, Foredrag af Doc., Dr. Jul. Petersen, S. (68). Ammoniak, Kvægsølvforiltesaltenes Forh. derimod, Afhdl. af Prof., Dr. C. T. Barfoed, forelægges af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (45), opt. i Overs. S. 19—48. Annulata, pelagiske, Afhdl. af Cand. mag. G. M. B. Levinsen, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S. (49). Antik Malerkunst, om Betydn. af «de fire Farver», deri, Medd. af Doc. Jul. Lange, S. (44). Antilogarithmetavler af Ritmester H. Prytz, forelægges af Prof., Dr. 7. N. Thiele, S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74), Underst. til Udg., S. (74), (851. Barfoed, C. T., Prof., Dr., er Medl. af Udv. ang. Cand. polyt. J. Sebeliens Afhdl. om Mælkens Æggehvidestoffer, S. (31), Betænkn. herom, S. (40), Afhdl. om Kvægsølvforiltesaltenes Forh. mod Ammoniak, forelægges af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (45), opt. i Overs. S. 19—48, Medl. af Udv. ang. Dr. Bohr, Undersøg: over den af Blodfarvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(81). Blodfarvestof, Undersøgelser over Iltmængden deri, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, indsendes, S. (74), Betænkn. herom, S. (80)—(81). Blomster, fyldte eller dobbelte, Undersøg. herom, naturh. Prisopgave 1883, 1 Besvarelse bedømt, S. (23)—(27). Boas, Museumsass., Dr., Afhdl. om Pteropoder (Vingesnegle) i Zool. Mus., forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, Sølvmed. tilkjendes Forf., S. (49). Bohr, Chr., Dr., indsender Afhdl. om Iltens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske Lov, S. (69), Betænkn. herover, S.(70)—(71), faar Selsk. Sølvmed., S. (71), opt. i Skrifterne, S. (72), (85), indsender Undersøgelser over den af Blodfarvestof optagne Iltmængde, udførte ved Hjælp af et nyt Absorptiometer, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(81). Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 51 Bonaparte, Roland, Prins, skjænker Selskabet «Les habitants de Suriname», S. (14). Boyle-Mariotteske Lov, Iltens Afvig. derfra, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, indsendes, S. (69), Betænkn. herover, S.(70)—(71), opt. i Skrifterne, S. (72), (85). Budget for 1886 vedtages S. (76) aftrykt, S.(77)—[(80). Bytteforbindelse med Société Royale des Sciences de Liége, S. (14), med Naturhistorisches Museum i Hamborg, (S. 68), med Second Geological Society of Penn., Philadelphia, S. (69). Bøgens Væxtforhold, Prisopg. for Thottske Legat, besvaret af Forstass. A. Steen, S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl., S.(27)—(30). Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning for Aaret 1883—84, S. (53)—(61), tilbyder Tilskud til Trykn. af Boas”, Levinsens og Trau- stedts Afhdl., S. (62)—(63), Valg af Lektor 5. M. Jørgensen i Prof. Panums Sted, S. (63), (85), Meddelelser udkomme, S. (49)—(50), (85). Christiansen, C., Docent, er Medl. af Udvalget til Identificering af Gradmaalings- instr. fra Altona, S. (14), Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse paa Lys og Farve, S. (31), Medl. af Udv. ang. Kapt. G. Rungs Afhdl. Selvregistr. meteor. Instr. og ang. Cand. polyt. Th. Thomsens Afhdl., Fortsatte Unders. om Lige- vægtsforh. i vandige Opløsn., S. (44), Betænkn. over Kapt. Rungs Afhdl., S. (49)—(51), over Th. Thomsens Afhdl., S. (51)—(53), Medl. af Udvalget ang. Dr. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle- Mariotteske Lov, S. (69), Medd. om Planeternes Middeltemperatur, S. (70), trykt i Overs., S. 85—108, Betænkn. over Bohrs Afhdl., S. (70)—(71), Medl. af Udv. ang. Dr. Bohr, Undersøg. over den af Blodfarvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(S1). Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S.(35)—(36). Conze, Alex. Chr. L., Prof., Dr. phil., i Berlin, takker for Optagelsen til Medlem, S. (14). Danebrogsmand bliver Selsk. Bud J. V. Hansen efter 25 Aars Tjeneste, S. (72). Differentialligninger, maar partikulære Integraler deraf staa i en given Relation, Meddelelse derom af Prof., Dr. 4. 6teen, S. (70). Dorpfelds og Schliemanns Udgravn. i Tiryns, Medd. af Prof., Dr. Ussing, S. (76). Elektriske Ledningsmodstande, Kviksølvsøjlers, i absolut Maal, af Prof., Dr. L. Lorenz, opt. i Skrifterne S. (53), (84). Elektriske Strømmes Forplantning i Tråadledninger, fysisk Prisopg., S. (35). Ethikens Omraade, Resultater vundne ved den hist. Methode, filosofisk Pris- opgave, S. (34). Euklids Elementer, om Overleveringen deraf, Medd. af Skolebest., Dr. J. L. Hei- berg, S. (13). Farver, de fire, om deres Betydn. i antik Malerk., Medd. af Doc. Jul. Lange, S. (44). Finske Sprog, de litauisk- lettiske Sprogs Indflydelse derpaa, Afhdl. af Doc., Dr. Vilh. Thomsen, fremlægges, S. (45). Fiæstjærneobservationer af Hipparch, astron. Prisopgave, S. (34). 59 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. Forplantning af elektriske Strømme i Traadledninger, fysisk Prisopgave, S. (35). Freeman, E. A., Dr., Prof., ved Univ. i Oxford, optages til Selsk. udenl. Medl., S. (44), (83), takker for Optag., S. (53). Gejrfugl, den uddøde, dens Livshistorie, meddeles af Etatsr., Prof. Jap. Steen- strup, S. (62). Geological Survey, Second, of Pennsylvania, i Philadelphia, foreløbig Sending, S. (64), Bytteforb. med Selsk., S. (69). Goebel, K., Prof., Dr., i Rostock, faar Selsk. Guldmedaille for em Besvarelse af botanisk Prisopgave, S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl., S. (23)—(26), takker for Guldm., S. (41). Gradmaalingsinstrumenter fra Altona, Udvalg til deres Identificering, S. (14). Gram, Hans, dansk Historiker, 200-Aarsdagen for hans Fødsel mindes i Selsk., S. (70). Guldmedaille, Selskabets, tilkjendes, S. (15), til Cand. polyt. 7%. Thomsen, S. (63), (85). Hamborg, Bytteforb. med derv. Naturhistorisches Museum, S. (68). Hansen, J. V., Selskabets Bud, bliver Danebrogsmand efter 25 Aars Tjeneste, S2(72): Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., Medd. om Overlev. af Euklids Elementer, S. (13). Henle, Jakob, Prof. i Gåttingen, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden, S. (67), (83). Hipparchs Fiæstjærneobservationer, astron. Prisopgave, S. (34). Historisk -filosofisk Klasse foreslaar nye Medl., som optages, S. (44). Historisk Methode anv. paa Ethikens Omraade, filosofisk Prisopg., S. (34). Iltens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske Lov, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, ind- sendes, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71), opt. i Skrifterne, S. (72), (85). Iltmængden i Blodfarvestof, Undersøgelser ”af Dr. Cr. Bohr, indsendes, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(S1). Johnstrup, Fr., Prof., afgiver Bedømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat, S. (27)—(30), Mdl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. A. Steen, S. (42), Betænkn. herover, S. (43), gjenvælges til Medl. af Kasse- kommissionen, S. (45), (84). i Jørgensen, S. M., Lektor, Dr., er Medl. af Udv. ang. J. Sebeliens Afhdl. om Mælkens Æggehvidestoffer, S. (31, Betænkn. herover, S. (40), Med- delelse om Purpureosalte af flerbasiske Syrer, S. (43), Medl. af Udv. ang. Cand. polyt. Th. Thomsens Afhdl., Fortsatte Unders. om Lige- vægtsforh. i vandige Opløsn., S. (44), forelægger Afhdl. af Prof., Dr. C. T. Barfoed, S. (45), Betænkn. over Th. Thomsens Afhdl., S. (51)—(53), vælges til Medl. af Direktionen for Carlsbergfondet, S. (63), Medd. om Platinbasernes Konstitution, S. (68), er Medl. af Udv. ang. Dr. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle-Mariotteske Lov, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt for 1884, S.(37)—(39), dens Medlem, Prof. J. F. Johnstrup gjenvælges, S. (45), (84), gjenvælger Prof., Dr. A Steen til Formand, S. (64), (84), fremlægger Budget for 1886, S. (76), trykt S. (77)—(80). Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 53 Keglesnitslæren i Oldtiden, Afhdl. af Prof., Dr. H. G. Zeuthen, optagen i Skrifterne, S. (68), (85). Kontor- og Arkivrum, Lejegodtgjørelse, S. (85). Krabbe, Dr. med., er Medl. af Udv. ang. Bohr, Undersøg. over den af Blod- farvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(81). Kviksølvsøjler se Kvægsølvsøjler. Kunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens hist. Udvikl., Monogr. af Doc. Jul. Lange, S. (73). Kvægsølvforiltesaltenes Forh. mod Ammoniak, Afhdl. af Prof., Dr. C. 7. Barfoed, fremlægges af Lektor 5. M. Jørgensen, S. (45), opt. i Overs. S. 19—48. Kvægsølvsøjlers elektriske Ledningsmodstande i absolut Maal, Afhdl. af Prof., Dr. L. Lorenz, opt. i Skrifterne, S. (53), (84). Lange, Joh., Prof., Dr., afgiver Bedømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat, S. (27)—(30), Medl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. A. Steen, S. (42), Betænkn. herover, S. (43). Lange, Jul., Docent, meddeler kunsthist. Bidrag til de menneskelige Legems- stillingers Historie, S. (32), om Betydn. af «de fire Farver», i den antike Malerkunst, S. (44), fremlægger Monografier over Grund- trækkene af Kunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens historiske Udvikling, S. (73). Latinske Sprog, dets Stilling som Regeringssprog i det østrom. Rige, filologisk Prisopgave, S. (32)—(33). Lehmann, Alfr., Dr. phil., Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelsen af Lys og Farve ved direkte Syn, bedømmes, S. (31), opt. i Skrifterne, S. (53), (84). Levinsen, G. M. R., Cand. mag., Afhdl. om pelagiske Annulata, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S. (49). Liége, Société des Sciences der træder i Bytteforb. med Selsk., S. (14). Ligevægtsforholdene i vandige Opløsninger, Undersøgelser herom af Cand. polyt. Th. Thomsen, S. (44), Betænkn. herover, S. (31)—(53), opt. i Overs. S. (53), (84), trykt, S. 49—84. Litauisk - lettiske Sprogs Indflydelse paa de finske, Afhdl. herom af Doc., Dr. Vilh. Thomsen, forelægges, S. (45). Lokale, Lejegodtgjørelse for Kontor og Arkivrum, S (85). Lorenz, L., Dr. ph., Prof., Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse påa Lys og Farve, S. (31), Medl. af Udv. Kapt. Bungs Afhdl., Selvregistr. meteor. Inst., S. (44), Betænk. her- over, S. (49)—(51), Afhdl. optagen i Skrifterne, S. (53), (84), Medl. af Udv. ang. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle-Mariotteske Lov, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71). Liitken, C. F., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget ang. Traustedts Arbejde over Salper i Zool. Mus., S. (15), ligeledes ang. Dr. Boas' Afhdl. om Pteropoder og Cand. mag. G. M. B. Levinsens Afhdl. om pelagiske Annulåta, S. (41), meddeler kritiske Studier over Tandhvaler, S. (42), Betænkn. over de tre nævnte Afhdl., S. (45)—(49). 54 Tillæg Il. Sag- og Navnefortegnelse, Madvig, J. N., Gehejmekonf., Dr., Selsk. Præsident, minder om 200- Aars- dagen for Hans Grams Fødsel, S. (70). Madvigske Æresmedaille beskrives og 1 Expl. afgives til Mønt- og Medaillesml., S:(13); Malerkunst, antik, om Betydn. af «de fire Farver» deri, Medd. af Doc. Jul. Lange, S. (44). Maurer, Konrad, Dr., Prof. i Munchen, optages til Selsk. udenl, Medl., S. (44), (83), takker for Optag., S. (53). Meinert, F., Museumsinspektor, Dr., forelægger et Arb. over Myggelarvens Udviklingshistorie, S. (72). Menneskelige Legemsstillingers Historie, kunsthist. Bidrag dertil, ved Docent Jul. Lange, S. (32). Menneskeskikkelsen i dens historiske Udvikling, Kunstens Fremstilling heraf, Monogr. af Doc. Jul. Lange, S. (73). Meteorologiske Instrumenter, Selvregistr., Afhdl. af Kapt. G. Rung, indsendes, S. (44), Betænkn. herover, S. (49)—(51), Sølvmed. tilkjendes Forf., S. (51), opt. i Skrifterne, S. (69), (85). Mesozoiske Lerarter paa Bornholm, Prisopg. for Thottske Legat, S. (35). Milne- Edwards, H., Professor, Medl. af det franske Institut, Selsk. udenl. Medl.,. afgaar ved Døden, S. (68), (83). Miiller, P. E., Kmh., Hofjægerm., Overførster, er Medl. af Udvalget ang. Traustedts Arbejde over Salper i zool. Mus., S. (15), afgiver Be- dømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat, S. (27)—(30), Medl. af Udv. ang. Dr. Boas” Afhdl, om Pteropoder og Cand. mag. G. M. B. Levinsens Athdl. om pelagiske Annulata, S. (41), ligl. ang. Underst. til Forstass. A. Steen, S. (42), Betænkn. herom, S. (43), Betænkn. over de tre nævnte Afhdl., S. (45)—(49). Myggelarvens Udviklingshistorie, Arb. af Museumsinspektor, Dr. Meinert, fore- lægges, S. (72). Mælkens Æggelhwidestoffer, Bidr. til Kundskab herom, Afhdl. indsendes af Cand. polyt. J. Sebelien, S. (31), Betænkn. S. (40), optages i Overs., S. (41), (84), trykt, S. 1—18. Møbius, Theodor, Dr., Professor i Kiel, optages til Selsk. udenl. Medl., S. (44), (83), takker for Optag., S. (53). . Mønt- og Medaillesamlingen faar 1 Expl. af den Madvigske Æresmedaille, S. (13). Naturhistorisches Museum i Hamborg træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (68). Ordbogskommissionen indgiver Aarsberetning, S. (64), (84). Panum, P. L., Prof., Dr., Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse paa Lys og Farve, S. (31), Medl. af Udv. ang. Cand. polyt. J. Sebeliens Afhdl., om Mælkens Æggehvidestoffer, S. (31), Betænkn. herom, S. (40), afgaar ved Døden, S. (62), (83). Pektinstoffer i Planteriget, Prisopg. for Classenske Legat, S. (35)—(36). Pelagiske Annulata, Afhdl. af Cand. mag G. M. R. Levinsen, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S, (49). Petersen, Jul., Docent, Dr., afgiver Bedømmelse af astronomisk Prisafhdl., Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 55 S. (15)—(23), holder Foredrag over Algebraens Grundbestemmelser, S. (68), Medl. af Udv. ang. Underst. til Udg. af Prytz' Antilogarithme- tavler, S. (69), Betænkn. herover, S. (74). Philadelphia, Second Geol. Survey, træder i Bytteforb. med Selsk,, S. (69). Planeter, de smaa, statistisk Undersøg. om deres Baner, astron. Prisopg. for 1883, 3 Besvarelser bedømte, S. (15)—(23), Résumé p. III-—XV. Planeternes Middeltemperatur, Medd. herom af Doc. C. Christiansen, S. (70), trykt i Overs., S$. 85—108. Platinbasernes Konstitution, Medd. af Prof., Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (68). Prisopgaver, Bedømmelser af Opgaver forelægges, S. (15)—(31), Résumé p. III—XV, udsættes, S. (32)—(36), Résumé p. XV—XIX, Besvarelser ikke indkomne, S. (72). Pryiz, H., Ritmester, Antilogarithmetavler, forelægges af Prof., Dr. 7. N. Thiele, S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74), Bevilling til Udgiv., S. (74), (85). Præsidenten minder om 200-Aarsdagen for Hans Grams Fødsel, S. (70): Pteropoder (Vingesnegle) i Zool. Mus., Afhdl. af Dr. Boas, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herom, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S. (49). Purpureosalte af flerbasiske Syrer, Meddelelse af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (43). Redaktøren fremlægger Oversigter, S. (31), (43), (68), Skrifterne, S. (53), (68), (69), (72), Bevilling.til ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S.…(74). Regestakommissionen, fremlægger Fortsættelse af Regesta Dipl., S. (41), afgiver Beretning, S. (75)—(76), (84). Regnskabsoversigt for 1884, S.(37)—(39). Retskrivning, Bemærkn. om Oprindelsen til et Par Ejendommeligheder ved den, Medd. af Doc., Dr. Vilh. Thomsen, S. (43). Rostrup, E., Docent, afgiver Bedømmelsen af bot. Prisafhdl., S. (23)—'27). Rung, G., Kaptajn, Underbestyrer, indsender en Afhdl., Selvregist. meteorolog. Instrumenter, S. (44), Betænkn. herover, S. (49)—(51), Sølvmed. til- kjendes Forf., S. (51), opt. i Skr., S. (69), (85). Såby, V., Docent, arbejder for Ordbogskommissionen, S. (64). Salper i Zool. Mus., Arbejde herover af Adjunkt Traustedt, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14), Betænkn., S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S. (49). Sehjellerup, H. C. F. C., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget til Identificering af Gradmaalingsinstrum. fra Altona, S. (14), afgiver Bedømmelse af astron. Prisafhdl., S. (15)—(23). Schliemanns og Dorpfelds Udgravn. i Tiryns, Medd. af Prof., Dr. Ussing, S. (76). Schultz, J. V., Billedhugger, udfører den Madvigske Æresmedaille, S. (13). Sebelien, J., Cand. polyt., indsender Bidrag til Kundskab om Mælkens Ægge- hvidestoffer, S. (31), Betænkn. herover, S. (40), optages i Overs., S. (41); (84), trykt S. 1—18. 56 Tillæg IM. 'Sag- og Navnefortegnelse. Second Geological Survey of Pennsylvania, i Philadelphia, foreløbig Sending, ( S. (64), Bytteforb. med Selsk., S. (69). Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, S. (14), (32), (41), (42), (43), (44), (62), (64), (68), (69), (72), (76), (82), gjør for- skjellige Meddelelser, S. (53), overtager sine Forretninger efter endt Orlov, S. (65), omtaler Kmh. Worsaaes Død, S. (65)—(67), Bevilling til ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S. (74). Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter, Afhdl. af Kapt. G. Rung, ind- sendes, S. (44), Betænkn., S. (49)—(51), Sølvmd. tilkjendes Forf., S. (51), opt. i Skrifterne, S. (69), (85). Siebold, C. v., Dr. med., i Minchen, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden, S. (45), (33). Société Royale des Sciences de Liége træder i Bytteforb. med Selsk., S. (14). Steen, A., Professor, Dr., gjenvælges til Formand i Kassekommissionen, S. (64), er Medl. af Udv. ang. Underst. til Udg. af Prytz Antiloga- rithmetavler, S. (69), medd. Bemærkn. om Differentialligninger, naar partikulære Integraler deraf staa i en given Relation, S. (70), Betænkn. ang. Prytz, S. (73)—(74). Steen, A., Forstassistent, faar Thottske Legat for en Prisafhandling om Bøgens Væxtforhold, S.(15), Bedømmelse af Prisafhandl., S. (27)—(30), Andrag. om Underst., S. (42), Betænkn. herover og Bevill., S. (43), (85). Steenstrup, Jap., Etatsr., Prof., Dr., giver Oversigt over et af Adjunkt 'Trau- stedt indsendt Arbejde, S. (14), Medl. af Udv. herover, S. (15), fore- lægger Afhdl. af Museumsass., Dr. Boas om Pteropoder. i Zool. Mus. og af Cand. mag. G. M. BR. Levinsen om pelagiske Annulata, S. (41), Medl. af Udv. herover, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), med- deler Træk af den uddøde Gejrfugls Livshistorie, S. (62), Notæ Teuthologicæ, 5., Medd. i 1881 og 1883, optagne i Overs S. (84) og S. 109—127, Stubbs, William, Biskop i Chester, Dr., optages til Selsk. udenl. Medl., S. (44), (83), takker for Optag., S. (53). j Suriname, les habitants de, Pragtværk af Prins Roland Bonaparte, skjænkes til Selsk., S. (14). Svedstrup, Aug., Cand. phil., Ass. i Sparek., faar Selsk. Guldmed. for Be- svarelse af astron. Prisopgave, S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl., S. (20)— (22). Synsvinklens Indflydelse paa Opfatt. af Lys og Farve, Afhdl. af Dr. phil. Alfr. Lehmann, Betænkn. afgives, S.(31), opt. i Skrifterne, S. (53), (84). Sølvmedailler, Selsk., tilkjendes, S. (49), (51), (71). Tandhvaler, kritiske Studier af Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (42). Tavler, Forsyning af ældre Bind af Selsk. Skr. dermed, Bevilling dertil, S:(74). Teuthologice, notæ, V., Meddelelser af Etatsraad Jap. Steenstrup i 1881 og 1883, opt. i Overs. S. (84) og S. 109—127. Phermochemische Untersuchungen, 4. Bd., af Prof., Dr. Jul. Thomsen, frem- lægges, S. (76), Bemærkn. herom, opt. i Overs. S. 128—132. Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57 Thiele, T. N., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget til Identificering af Grad- maalingsinstr. fra Altona, S. (14), afgiver Bedømmelse af astron. Prisafhdl., S. (15)—(23), ligeledes af Prisafhd]. for Thottske Legat, S. (27)—(30), Medl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. Å. Steen, S. (42), Betænkn. herover, S. (43), Medl. af Udv. ang. Kapt. Bungs Afhdl., Selvregistr. meteor. Instr., S. (44), Betænkn. herover, S. (49)—(51), fremlægger Prytz, Antilogarithmetavler, er Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. deraf, S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74). Thomsen, Jul., Prof., Dr., fremlægger 4de Bind af Thermochemische Unter- suchungen, S. (76), Bemærkn. herom, opt. i Overs. S. 128—132. Thomsen, Th., Cand. polyt., indsender en Afhdl., Fortsatte Undersøgelser om Ligevægtsforholdene i vandige Oplysninger, S. (44), Betænkning herom, S. (51)—(53), opt. i Overs., S. (53), (84), trykt S. 49—84, tilkjendes Selsk. Guldmed., S. (63), (84). Thomsen, Vilh., Doc., Dr., meddeler Bemærkn. om Oprind. til et Par Ejen- dommeligheder i dem danske Retskrivning, S. (43), forelægger Afhdl. om de litauisk- lettiske Sprogs Indflydelse paa de finske, S. (45). Thottske Legat tildeles Forstass. A. Steen for Prisopgave, S. (15), Prisopg. udsættes, S. (35). Tiryns, Udgravn. af Schliemann og Dårpfeld, Medd. af Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (76). Traadledninger, Elektriske Strømmes Forplantelse deri, fysisk Prisopg., S. (35). Traustedt, Adjunkt i Herlufsholm, Arbejde over Zool. Mus. Saml. af Salper, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, Sølvmed. tilkjendes Forf., S. (49). Universitetet i Edinburgh takker Selsk. ved Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (31). Untersuchungen, thermochemische, IV. Bd., af Prof., Dr. Jul. Thomsen, frem- lægges, S. (76). Ussing, J. 1. Prof., Dr. phil., forfatter Indskriften til den Madvigske Æres- medaille, S. (13), overbringer Tak til Selsk. fra Univ. i Edinburgh, S. (31), Medd. om Schliemanns og Dorpfelds Udgravninger i Tiryns, S. (76). Vundige Opløsninger, Ligevægtsforh. deri, fortsatte Undersøgelser herover af Cand. polyt. Th. Thomsen, S.(44), Betænkn. herover, S. (51)—(53), opt. i Overs., S, (53), (84), trykt, S. 49—84. Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1885, S. (5)—(12); dets hist.- filos. Klasse, S. (5), (8), (44); dets math.-naturv. Klasse, S. (7), (10), (15); dets Ordbogskommission, S. (64); dets Embedsmænd i Beg. af 1885, S. (5), se Sekretær, Redaktør; dets Kassekommission, S. (12), se Kassekommissionen; dets Oversigt, S. (31), (43), (68); dets Skrifter, S. (53), (68), (69), (72); ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S. (74); udsætter Prisopgaver, S. (32)—(36); Résumé p. XV—XIX; optager nye Medlemmer, S. (44), (83); træder i nye Bytteforbindelser, S. (14), (68), (69); Udvalgsbetænkninger, S.(15)— (31), (40), (43), (45)—(49), (49)—(51), (51)—(53), (70)—(71), (73)—(74), (80)—(81); Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (83)—(85). 58 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. Vingesnegle el. Pteropoder i Zool. Mus., Afhdl. af Dr. Boas, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, S. (49). Warming, E., Prof., Dr., afgiver Bedømmelse af bot. Prisafhdl., S. (23)—(27). Worsaae, J. J. A., Kmherre., Museumsdirektør, afgaar ved Døden, S. (65)—(67), (83). Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Sekretær, overtager igjen sine Forretninger efter endt Orlov, S. (65), omtaler Kmh. Worsaaes Død, S. (65)—(67), udg. Keglesnitslæren i Oldtiden., S. (68), (85). Zoologisk Museums Saml. af Salper, Studier herover af Adj. Traustedt, Herlufs- holm, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14) —(15), Betænkn. herover, S. (45)—(49), optages i Skr.; S. (49). Æggehvidestoffer, Mælkens, Bidr. til Kundskab herom, Afhdl. indsendes af Cand. polyt. J. Sebelien, S. (31), Betænkn., S. (40), optaget .i Overs., S. (41), (84), trykt, S. 1—18. Æresmedaille, den Madvigske, beskrives, og 1 Expl. afgives til Mønt- og Medaillesamling., S. (13). Oversigt over det KornselrseDåanske BE i skaberhes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1886. Med 7 Tavler og Tillæg samt med en Résumé du Bulletin de Il'Acadéemie Royale Danocise des Sciences et des Lettres pour l'année 1886. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer). 1886—1887. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et = Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) belyder < 3 3. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr. 1: den 6te April 1886. Nr. 2: den 21de August 1886. Nr. 3: den Øde Februar 1887. N3 Indholdsfortegnelse tl Aargangen 1886. Side 1 DD ae IO RE ERE SE SKA SE KK NES ER El I STEGTE (3)-(4). Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom- USE ERE ER NR FE (5)-(12). fæ Møde den 15de Jann ars Overses yak sd dearsre urt bred erkende] se (13). 2 Mode den 208 Januar ss, OVersig ks de ET sr ere een urhelte sige (14). BRS — 11 2te- Februar: "Oversigt 33 ho nigo pha (14)-(20). — — — — Prisopgaver fo8| 1886 24. satse sksgne (15)-(20). ÆRE 26 de Februar. (Oversigt 33 Ar os ae eee en ae (21)-(24). — — — — Regnskabsoversigt for 1885...... (22)-(24). SE Ste Marts: Oversigt saver blee yde me eee Re (25)-(36). — — — — Beretning for 1884—85 afgivet af Di- rektionen for Carlsbergfondet .... (25)-(36). GERE —— 26 de Marts. — Oversigter sr ae Senere RT ae er eN re (36)-(37). BE —R Ode APTIl OVERSE see en ele NE Se (37)-(38). SEES 30te April Oversigt. mr BREDE age eN se SNEG Te (38)-(40). SR lader Majs OVE as ERE RT RR NR (41)-(44). Ske Oktober "Oversigt 2. HEE EET SE ER (45)-(47). Bliss 22de Oktober Oversigt SYST TAS SSL REE ST NR (47)-(48). ER — te November Oversigt sr 2 en stra alen BR (48)-(49). JESSE 19de November. .Oversigt 2 ses TS TE (49). ÆRE —3die. December. Oversigt så 2 SES Bas ere res (50). iSERESSR2 Ide "December: ; "Oversigt US nd Re REE (51)-(60). Hele elElATE SST STÅ sps ae 08 ane Mer INRER (56)-(59). iklhagebbkspaa Aaret IS86E fb SUE 3 een NES NE Kon ORDENE (61)-(63). Betænkninger afgivne til Selskabet: Betænkning (Ussing, Holm, Joh Steenstrup, Gertz) i Anledning af Sognepræst, Dr. Rørdams Andragende om en Understøttelse tis Udgivelsen: af 4. Møde. Oversigt over Reguskabet for Aaret 1885. Kr. Ø. || Kr. Ø. Overført . .. . 1179981 78 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse | og videnskabelige Arbejder af Ikke- | Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler ...... 000 mee se 200 n.) b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse. "” w || —(— I 200] 1 5. Pengepræmier og Medailler: | adp ræmer al Leratern ELIE ere vE " " | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det | Thottske Legat): | 2 Guldmedailler og Værdien af en Guldmedail. | 960 | » | KESØlymed aller ASER RE MA SENE SEES BOG ÆT Forstassistents Steen eee VS NORNER 800 '" — | 1810 ” 6. Tilfældige Udgifter: || a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske | Komites: Arbejdere ER el Er eedene er "” É | b. Til Bohave og Istandsættelser ........ Ga RE | cell Prægnine val Medaillen se EEN 2691 | 16 | d. Refunderede Flytteudgifter .......... 67 | 62 | —— |——| 2825 | 84 NRK] ØD af OD ITS ET ONE IEEE SERENE BUG 8. Kassebeholdning: | REE Te ele ne Se ENES ESS BES VE js 1321 | 86. b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . | 8039 | 22 CAD I Guldmedaille SIK SELE ESS DERE 320 | mn 2 i 25 | d52-Sølvmedailler se SET SEES E USE at SS 9706! 8 Samlet Udgift . . . [32540 | 70 I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 154—179 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlem P.G. Tait og fra Rev. Th. Kirkman, begge i Edinburgh. 5. Møde. + 25 3 12. Marts. 5, Mødet den 12'e Marts. (Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Mehren, Holm, Litken, Rørdam, Schjellerup, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Warming, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Sekretæren.) Professor Dr. A.F.v. Mehren holdt et Foredrag om Op- rindelsen til det i den orientalske Filosofi ofte fore- kommende allegoriske Navn, Hay b. Yagzån. Denne Afhandling vil findes i Selskabets Oversigt for i Aar. Fra Direktionen for Carlsbergfondet var der indkommet og fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning for Aaret 1884—85. Beretning for 1884—85, afgiven af Direktionen fer Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1884—1885. I. Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. De to Værelser, hvormed den fysiologiske Afdeling i Følge forrige Indberetning blev udvidet i Sommeren 1884, og hvis Indretning var saa vidt fremmet, at de kunde tages i Brug i September s. A., ere i Aaret 1884—85 blevne forsynede med hvad de endnu manglede. Som bemærket i forrige Beretning, er deres Montering ført til Udgift for det her nævnte Aar (s. ndfr.). Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater og til andet Inventarium af forskjelligt Slags er 12. Marts. 26 a+ 5. Møde. medgaaet omtrent 3800 Kr., hvoraf til Monteringen af de nye Lokaler omtr. 1280 Kr., til et Homogen-Immersions-System 350 Kr., til en Autoclav-Chamberland og EÉtuve d'Arsonval 210 Kr., til Pasteurske Kolber 430 Kr., Thermometre 150 Kr. o.s.v. Udgiften til Bøger var omtr. 169 Kr. la boratorretse Personale Af de ved Aarets Begyndelse ansatte Assistenter traadte Hr. Gram 31. Marts og Hr. Knudsen 31. August ud af Labora- toriets Tjeneste. De derved ledigblevne Pladser hleve besatte i den fysiologiske Afdeling fra 1. Maj med Hr. Cand. phil. & polyt. Svend Valdemar Poulsen og i den kemiske Afdeling fra 1. Sep- tember med Hr. Cand. phil. & polyt. Johan Georg Forchhammer. Hr. Johannsen havde Permission fra 1. April—31. Maj for at fortsætte sine plantefysiologiske Studier i Paris, hvad han Aaret i Forvejen var bleven forhindret i ved den der udbrudte Kolera. Ved Aarets Slutning vare derefter Dhrr. Johannsen og Forch- hammer ansatte ved den kemiske Afdeling, og Dhrr. Holm og Poulsen ved den fysiologiske. 3. Laboratoriets Udgift. Udgiften for Aaret 1. Oktober 1884—30. September 1885 har udgjort 24512 Kr. 6 Øre, nemlig: Lønning til Forstanderne, "Hr. Kjeldabl og Hr. Dr. Hausen, hver 3800 Kr. og Tillæg mdt syndere Faso OK Ra 10000 Kr. » Ø. Lønning til Assistenterne, 100 Kr. maanedlig: Hr. Knudsen 11 Md., Hr. Johannsen 10 Md., Hr. Gram 6 Md., Hr. Holm 12 Md., Hr.Poulsen 5 Md., Hr. Forchhammer 1 Md. Desuden personligt Tillæg af 200 Kr. til 5. Møde. + 27 3 12. Marts. Overført . . 10000 Kr. » Ø. Hr. Knudsen og af 175 Kr. til Hr. Jo- BES ENE øren Try. 487å5 - JE Lønning til Karlene, 840 og 600 Kr. .... 1440 - …» - Imvertmium og Forbrug Raben TT SIT ENERET ERE NT SEE Rejseunderstøttelse til Hr. Dr. Hansen .... 1000 - » - Tålt 24512 "Kr 6 "0. Hertil bemærkes : Angaaende Dhrr. Forstanderes Lønningstillæg henvises til Indberetningen for Aaret 1883—84 i Videnskabernes Selskabs «Oversigt» for 1885, hvor for øvrigt er indløbet en meningsfor- styrrende Trykfejl, som her skal rettes. Side 55 i vedkommende Stykkes femte Linie staar nemlig: «og der er derfor givet dem Tilsagn« i Stedet for: «og der er derhos givet dem Tilsagn». Der er tilstaaet Dhrr. Assistenter Knudsen og Johannsen et personligt Tillæg af 25 Kr. maanedlig fra 1. Januar 1885. Hr. Knudsen oppebar det i 8 Maaneder og Hr. Johannsen i 7 Maa- neder (se ovfr. 2). Der bevilgedes Hr. Dr. Hansen 1000 Kr. til en 8 Ugers Rejse til Udlandet, navnlig til Frankrig, idet Hr. L. Pasteur under sit Ophold i Kjøbenhavn ved den internationale Lægekongres 1884 besøgte Carlsberg-Laboratoriet og indbød Hr. Dr. Hansen til i Paris at gjøre sig nøjere bekjendt med Methoder, som samme- steds anvendes ved Studiet af Mikroorganismer. 4. Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Hr. Kjeldahls Arbejder have i det væsentlige angaaet føl- gende Spørgsmaal: Undersøgelser over Værdien af de af forskjellige Forskere angivne Methoder til Adskillelse af æggehvideagtige og ikke- æggehvideagtige kvælstofholdige Stoffer i Plantedele. 12. Marts. << 28 35 5. Møde. Undersøgelser over de forskjellige kvælstofholdige Stoffers Betydning for Gjærens Ernæring og Gjæringens Gang (fortsættes). Udarbejdelse af en ny Methode til Fremstilling af Fermenter ved Mætning af Extraktet med svovlsurt Ammon og Dialysering af det herved frembragte Bundfald. Undersøgelse over Mængdeforholdet af de forskjellige kvæl- stofholdige Stoffer (Æggehvide, Pepton, Amider) i Urt og dette Forholds Variation ved forskjellige Mæskemethoder. Undersøgelse over Kvælstofbestemmelse i ammoniak- og salpetersyreholdige Stoffer. Undersøgelse af nogle ejendommelige Forhold ved den jodometriske Syretitrering. — Methode til Fremstilling af en Hyposultitopløsning. Undersøgelse over Rørsukkermængden i Maltspirer. Fore- løbige Forsøg over Rørsukkerets Optræden som almindeligt Stof- omsætnings-Produkt i Planterne. Forsøg for en Invertsukker-Bestemmelse i komplicerede Blan- dinger ved Gjæring med Renkulturer af Saccharomyces apiculatus. Prøvelse af fremkomne Forslag til Modifikation af hans analytiske Methoder (Diastasemaalingen, Kvælstoffets Bestem- melse). Hr.Johannsen har, efter at han var vendt tilbage fra Tu- bingen (se forrige Beretning), fortsat sine Undersøgelser over Byg. Hr. Knudsen blev ved det af ham tidligere paabegyndte Arbejde over Sukkerarternes Gjæring ført til en ny Methode for Renkulturer, hvis yderligere Udarbejdelse har optaget den største Del af hans Tid. Hr. Forchhammer har i den ene Maaned, han har været ansat, været sysselsat med Øvelsesarbejder. Den fysiologiske Afdeling. Hr. Dr. Hansen har ogsaa i dette Aar stadig fortsat sine Arbejder over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi og Morfologi og navnlig brågt den fleraarige Undersøgelse over de saakaldte 5. Møde. <= 29 35 12. Marts. »levure aérobie"-Dannelser saa vidt, at en Afhandling derom, ledsaget af Tavler med talrige Figurer, snart kan offentliggjøres. I Slutningen af 1884 lykkedes det Hr. Dr. Hansen hos Saccha- romyceterne og nogle andre Gjærsvampe at fremdrage et helt nyt morfologisk-biologisk Forhold, hvilket viser sig deri, at Cellerne under visse Omstændigheder udvikle et udpræget gela- tinøst Netværk. Denne Undersøgelse synes især at kunne faa Betydning for Pressegjærfabrikationen. Foranstaaende Arbejder vilde for øvrigt, efter hvad Hr. Dr. Hansen har meddelt, være blevne noget hurtigere afsluttede, hvis der ikke havde været lagt Beslag paa en temmelig betydelig Del af hans Tid til at besvare Forespørgsler fra udenlandske Bryggere og Zymoteknikere og til at give sidstnævnte Undervisning. Den fra Carlsberglaboratoriet udgaaede Reform med Hensyn til Gjærspørgsmaalet hår nemlig ikke blot sat Teknikernes, men ogsaa Handelsmændenes Interesser i Bevægelse, og da Carlsberg ikke selv har villet drage Pengefordel af Sagen, have andre Fa- brikker kastet sig over den. Laboratoriet bår, som antydet, temmelig hyppig. været besøgt af udenlandske Bryggere, Zymoteknikere og Botanikere, og Hr. Dr. Hansen har i Aarets Løb givet to og paabegyndt et tredje Kursus for saadanne Zymoteknikere, som ønskede nøjere at studere de Methoder, han har udarbejdet til Gjærarternes Analyse og til Fremstilling af ren Gjær. Disse Kursus omfatte en nøjagtig Forevisning og Forklaring af Laboratoriets Indret- ning, Apparater osv., Fremstilling af Experimenter og endelig 10 Forelæsninger i det tyske Sprog. Hr. Holm har ydet Hr. Dr. Hansen Hjælp ved Tegningen af de til hans ovennævnte Afhandling hørende Figurer; 3 af Tavlerne bære hans Navn. Den kontrollerende Analyse af Bryg- geriets Gjær og Fremstillingen af de to Racer, Nr. 1 og Nr. 2, i ren Tilstand, naar det krævedes, har væsentlig været udført af ham alene. Hr. Poulsen har, efter at have gjennemgaaet det befalede 12. Marts. +£ 30 235 5. Møde. Kursus i Bryggeriet, begyndt at sætte sig ind i de forefaldende mikroskopiske og gjæringsfysiologiske Arbejder. IT. Under Afdeling B er i Aarets Løb udbetalt til videnskabe- lige Foretagender og Rejser. 23753 Kr., nemlig 1) 1200 Kr. til Docent Julius Lange til kunsthistoriske Arbejder, 2) 1000 Kr. - til Trykning af Gehejmelegationsraad P. Vedels Værk om J.H. E. Bernstorff, 3) 500 Kr. til Professor Kroman af den ham som Docent bevilgede Understøttelse til Fremme af hans videnskabe- lige Arbejder, 4) 800 Kr. til Dr. med. Ditlevsen til en Under- søgelse af Hudsansenerverne hos Reptilie- Amphibieklassen, 5) 980 Kr. til Pastor, Dr. H. Rørdam til Udgivelse af historiske Kildeskrifter, 6) 500 Kr. til Cand. mag. P. la Cour til Forsøg over en ny Form af optisk Telegraf, 7) 4700 Kr. til Dr. phil. H.Petersen til et Værk om danske gejstlige Sigiller, 8) 1200 Kr. til Kantajn A.P, Madsen til et Værk om Stenalderens Grave, 9) 1398 Kr. til Professor Magnus Petersen til Afbildninger til et af Dr. Wimmer paatænkt Runeværk, 10) 500 Kr. til Ad- junkt B. Olsen til Rejser i Island for at samle Materiale til en Ordbog over det levende islandske Sprog, 11) 400 Kr. til Udgivelse af Necrologium Lundense ved Selskabet til Udgivelse af danske Kildeskrifter, 12) 500 Kr. til Arkivar, Dr. O.Nielsen til videnskabelige Undersøgelser, 13) 1000 Kr. til Dr. phil. S. Sørensen til Arbejder over Mahabharata, 14) 1000 Kr. til Cand. mag. Bricka til Udgivelse af et dansk biografisk Lexikon, 15) 850 Kr. til Trykning af O. Kalkars Ordbog over ældre Dansk, 16) 700 Kr. til Professor Fausbøll til Udgivelse af et Pali- haandskrift, 17) 500 Kr. til Dr. phil. Boas til zoologiske Ar- bejder, 18) 500 Kr. til Cand. phil. Trenckner til Udgivelse af et Palihaandskrift, 19) 1000 Kr. til Professor Gertz til en kritisk Udgave af Senecas Dialoger, 20) 800 Kr. til Docent Westergaard til Undersøgelser over Arvelighedsforholdene, ma Pr 5. Møde. << 31 3 12. Marts. 21) 800 Kr. til Architekt Løffler til Afbildninger af danske Ligstene, 22) 1325 Kr. til Dr. med. Bohr til Instrumenter til fysiologiske Undersøgelser, 23) 500 Kr. som Forskud til Udgi- velsen af Samlinger fra Dijmphnaexpeditionen, 24) 600 Kr. til Dr. phil. Kinch til en arkæologisk Undersøgelsesrejse paa Ægæerhavets Nordkyst, 25) 500 Kr. til Dr. phil. Kålund til en bibliothekarisk Rejse. Som Meddelelse om Fondets Status, Indtægter og. Udgifter, i det hele skal anføres, at ved Afdeling A (Laboratoriet) var Kassebeholdningen 1. Oktober 1884 25179 Kr. 66 Øre, Indtægten i Aarets Løb 38077 Kr. 88 Øre og Udgiften 27742 Kr. 96 Øre — Kassebeholdningen 1. Oktober 1885 24335 Kr. 79 Øre —. Afdeling B havde som Kassebeholdning 1. Oktober 1884 34654 "Kr. 81 Øre; Indtægten i Aarets Løb var 43260 Kr. 66 Øre, Udgiften 26983 Kr. 90 Øre, Kassebeholdningen 1. Oktober 1885 30607 Kr. Desuden er der fra begge Afdelingerne i Aarets Løb indkjøbt til Reservefonden kgl. Obligationer for en Sum af 11178 Kr. 79 Øre til Afdeling A, og for 20324 Kr. 57 Øre til Afdeling B. Reservefonden er derved bragt til at udgjøre 1. Oktober 1885 for Afdeling A 36000 Kr., og for Afdeling B 50000 Kr. Afdeling C, Museet paa Frederiksborg, havde 1. Ok- tober 1884 en Kassebeholdning paa 21078 Kr. 8 Øre. Indtæg- ten i Aarets Løb udgjorde 44239 Kr. 87 Øre, Udgiften 48523 Kr. 55 Øre, saaledes at Kassebeholdningen 1. Oktober 1885 var 16794 Kr. 40 Øre. HL Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen fremdeles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang. 12. Marts. <= 32 ss. 5. Møde. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Efter at Restaurationsarbejderne i Prinsessefløjen vare af- sluttede, bleve samtlige de for Museet bestemte Lokaler den 17. December 1884 overgivne til Museumsbestyrelsen. == Paa denne Dag mødte medundertegnede Etatsraad Meldahl som De- legeret paa Statens, og Bestyrelsens Formand, Hr. IKammerherre Worsaae paa Museets Vegne paa Frederiksborg, og i Nærværelse af Hs. Excellence Indenrigsminister Finsen, Hr. Professor, Dr. phil. E. Holm og Hr. Kaptajn, Dr. phil., Brygger Jacobsen foretoges Overleveringen og undertegnedes den i den Anledning affattede Protokol. Museumsbestyrelsen har derefter været i Stand til at gjennemføre den i forrige Aars Indberetning angivne kronologiske Ordning af alle de i Samlingen værende Gjen- stande, saaledes at den kan omfatte Tidsrum fra Gorm den Gamle til Nutiden og den nærmest følgende Fremtid. Ved Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 11. April 1885 fastsattes endvidere de nærmere Bestemmelser vedrørende Ved- ligeholdelsen og Benyttelsen af de Museet overdragne Lokaler, ligesom det ogsaa vedtoges, hvorledes Forholdet med Hensyn til Forevisningen og det stadige Tilsyn med Museet skulde ordnes, og Bestyrelsen saa sig derefter i Stand til den 1. Maj under disse nye Forhold at give Publikum Adgang til samtlige Lokaler i Kongefløjens og Prinsessefløjens 3 nederste Etager. Museumsbestyrelsen har i det forløbne Aar lidt det store Tab ved Døden at blive berøvet sin højtærede Formand, Kam- merherre Worsaae, der med saa varm Interesse omfattede Mu- seet og varetog dets Tarv, og under hvis kyndige Ledelse Planen for Museets Ordning er vedtaget, Bestillingerne og Indkjøbene gjorte og Ophængningen og Ordningen af de i Lokalerne værende Gjenstande foretaget. Da den nye Museumsdirektør, Hr. Justits- raad Herbst, som ifølge Statuterne skulde være indtraadt som Formand i Museumsbestyrelsen, havde andraget om og opnaaet sut uttenitue bend 5. Møde. S= 33 3 12. Marts. Fritagelse for dette Hverv, blev det efter Bestyrelsens Indstilling ved Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 18. September 1885 overdraget Etatsraad Meldahl, som kongevalgt Medlem af Besty- relsen, indtil videre at lede Forhandlingerne som Formand. Blandt de til Museet i Aarets Løb ved Indkjøb erhvervede Gjenstande maa, foruden. flere karakteristiske Møbler, frem- hæves flere Kobberstik, dels Portræter af berømte Mænd, dels historiske Blade, hvoriblandt især måa nævnes Fremstillingen af Kong Frederik d. Il.s Ligtog. Af Malerier har Museet anskaffet: 1. Portræt af Kong Frederik d. IIl.s Datter, Dronning Ulrikke Eleonore, gift med Kong Carl d. XI af Sverig. Brystbil- lede af d'Agar. 2. Portræt af Kammerherre Peter Frederik Suhm. Mindre Brystbillede af Jens Juel. 3. Portræt af Oberst Hans Helgesen. Knæstykke af Historie- maler Å. Dorph efter et Billede af Hansen-Balling. Udført ifølge Bestilling. 4. Episode af de danske Troppers Indtog i Flensborg efter Slaget ved Bau. Malet af Historiemaler F. C. Lund. Ud- ført ifølge Bestilling. 5. Portræt af Professor, Hofchirurg Winsløv. Malet af C. A. Lorentzen. 6. Portræt af General- Admiral Ulrik Christian Gyldenløve. Knæstykke. 7. Scene af Kjøbenhavns Bombardement i 1807. Malet af Eckersberg. 8. Graven paa Holmens Kirkegaard over de faldne Helte den 2. April 1801. Malet af Eckersberg. 9. Prospekt med Kjøbenhavns gamle Vesterport. Gouache- Tegning af Elias Meyer. 10. Portræt af Maleren Chr. Aug. Lorentzen. — Brystbillede, malet af ham selv. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forhandl. 1886. co 12. Marts. + 34 3 5. Møde. 11. Portræt af Gehejmeconferentsraad, Dr. phil. Andræ. Mailet af Professor O. Bache. Udført ifølge Bestilling. 12, Portræt af Etatsraad, Dr. med. & phil. Steenstrup. Malet af A. Jerndorff. : Udført ifølge Bestilling. Af Statuer og Buster har Museet erhvervet: 1. Statue af Gorm den Gamle, modelleret ifølge Bestilling af Billedhugger F. E. Ring. 2. Statue af Kong Valdemar d. Il Sejer, modelleret ifølge Be- stilling af Professor Th. Stein. 3. Statue- af Snorre Sturlesen, modelleret ifølge Bestilling af Billedhugger O. Evens. 4. Buste af Kong Christian d. IV's Søn, Generallieutenant Ulrik Christian Gyldenløve, modelleret ifølge Bestilling af Billed- hugger F. Hammeleff. 5. Buste af Minister Andreas Peter Bernstorff. Et større Parti af Frisen: Englands Erobring, malet ifølge Bestilling af Historiemaler L. Frølich. Tillige har Museet erhvervet en smuk Samling Portræter, tegnede af Professor Gertner. Den levende Interesse, som vises for Museet, og som navnlig faar sit Udtryk ved det store aarlige Besøg (c. 30000), har ogsaa givet sig tilkjende ved mange og værdifulde Gaver, der. tilflyde Samlingen, dels Portræter, Buster, Malerier og Møbler, dels Gjenstande, der have historisk Interesse, og som, naar de her samles til en større Helhed, i mange Retninger ville faa Betydning for kommende Tiders Forskning. Ved Gaver har Museet i det forløbne Aar erholdt: 1. Portræt af Dronning Caroline Mathilde. Skjænket af Hr. Conservator Petersen. Gibsbuste af Adam Oehlenschlåger, modelleret af Quitz- wW horn. Skjænket af Hr. Kammerherre, Lehnsbaron, Bertouch- Lehn. 3. Portræt af Fru Etatsraadinde Johanne Louise Heiberg, malet af Marstrand. Skjænket efter Anmodning af Fru Etatsraadinden. 5. Møde. 35-34 12. Marts. Å. 10. TT: 13. 14. 15: Portræt af Etatsraad, Grosserer Mendel Levin Nathanson, malet af Eckersberg. Skjænket af Fru Etatsraadinde Hey- mann. Portræt af Oberst Poul Beenfeldt, Kommandant paa Kron- borg 1658. Skjænket af Hr. Etatsraad, Stamhusbesidder Hofman Bang til Hofmansgave. Portræt af General Claude du Plat, malet af A. Jerndorff. Skjænket af en Forening af Officierer, Underbefalingsmænd og Menige, der have tjent under Generalen. Portræt af Albert Thorvaldsen, Blyantstegning af A. Plåtz. Skjænket af Fru Frølich, født Treschow. Et lille Jagthorn, der har tilhørt Oberst Hans Helgesen. Skjænket af Teglværksejer Jepsen. Professor, Billedhugger A. Jerichaus Diplom som Æresbor- ger af Assens. Skjænket af Kunstnerens Årvinger. Et grønt Klædes Tæppe fra 1663 med Broderi. Skjænket af Fru Etatsraadinde Heymann. Forskjellige Lavsartikler, en Lade, Tinpokal med diverse Sølvskilte, en Spaårebøsse m. m., der have tilhørt Snedker- lavet i Kjøge. Skjænket ved Lavets Oldermand, Hr. Sned- kermester Petersen i Kjøge. .. En Guldmedaille fra Slaget 2. April 1801 og 2 Guldsigneter med slebne Karnioler, der have tilhørt Viceadmiral Børge Risbrigh. Ballins Kobberstik efter Blochs Billede: Hans Tausen for- … svarer Joachim Rønnow. Skjænket af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. En Voxdugsbakke med Gjengivelse af Westphals Billede Thorvaldsens Hjemkomst. Skjænket af Fru Bast. C. A. Lorentzens første Udkast til hans Billede af Slaget 2. April 1801, Tuschtegning. Skjænket af Hr. Kommandør Prøsilius. Som yderligere Forøgelse af de tidligere til Dekoration i Lokalerne skjænkede Gjengivelser af forskjellige Rustninger og 3" 12. 26. Marts. <= 36 > 5. 6. Møde. Vaaben har Museet i det forløbne Aar endvidere modtaget som Gave fra en Ubenævnt Kopier af Johan og Henrik Rantzaus Ridderrustninger samt af Kong Frederik d. Andens og Daniel Rantzaus Halvrustninger. Kjøbenhavn, den 14. Februar 1886. Allerunderdanigst F. Meldahl. E. Holm. J. C. Jacobsen. Direktionen for Carlsbergfondet: Kjøbenhavn, d. 18. Februar 1886. JÆNEM advie CRBarfoe d: E. Holm. S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 180—201 opførte Skrifter. f. Mødet den 26% Marts. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Holm, Lutken, Rørdam, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Joh. Steenstrup, Nellemann, A. D. Jørgensen, Finsen, Sekretæren, Gertz, Mehren, Høffding, Fausbøll.) Gehejmearkivar A.D. Jørgensen meddelte Bemærknin- ger om Kongelovens Forhistorie. Denne Afhandling vil ikke blive udgivet blandt Selskabets Arbejder. Endvidere meddelte Sognepræst, Dr. H. Rørdam nogle Be- mærkninger om Lamentatio ecclesiæ, et humanistisk-refor- matorisk Skrift af Olaus Chrysostomus fra ÅAaret 1529, og knyttede dertil en Begjæring om Understøttelse fra Selskabet til Udgivelsen af det nævnte gamle Skrift. I Anled- ning heraf blev det overdraget til et Udvalg, bestaaende af Pro- fessorerne Ussing, Holm, Steenstrup og Gertz, at under- kr 6. 7. Møde. SE 37 26. Marts. 9. April. søge, hvorvidt en saadan Udgivelse faldt indenfor Selskabets Formaal. Fra: Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademien i Stockholm, havde Selskabet faaet Underretning om, at det den 2. April d. A. fejrede Hundredaarsdagen for sin Stiftelse. Et fra «Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie» i forrige Møde indkommet Andragende om en Understøttelse paa 2000 Kr. til Udgivelsen af «Aktstykker og Oplysnin- ger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Christian IV's Tid», eller, hvis Videnskabernes Selskab skulde foretrække dette, til Udgivelse af Kong Christian den ådes egenhændige Breve, var blevet henvist til den historisk- filosofiske Klasse. Denne anbefalede en Understøttelse til. det førstnævnte Værk, og Videnskabernes Selskab bevilgede, i Over- ensstemmelse med en Udtalelse fra Kassekommissionen, de 2000 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud mod at modtage 25 Expl. af det hele trykte Værk. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 202—238 opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Hr. Biker i Lissabon. 7. Mødet. den "I FA BAL (Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Jul. Thomsen Steen, Johnstrup, Mehren, Lutken, Schjellerup, S. M. Jørgensen, Wimmer, Topsøe, Meinert, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Finsen, P. E. Muller, Vilh. Thomsen, Mødets Sekretær, Joh. Steenstrup; Sekretæren, Prof. H. G. Zeuthen, havde Forfald paa Grund af Sygdom.) Gehejmearkivar A.D.Jørgensen holdt Foredrag om de formentlig utydelige Bestemmelser i Kongelovens 9. 30. April. 2E 38- 84 7. 8. Møde Arvefølge. Dette Foredrag vil foreløbig ikke blive offent- liggjort. Redaktøren fremlagde 6 Ene IV BindsÆNS Sal Selskabets Skrifter, mathematisk og naturvidenskabelig Afdeling, indeholdende: Boas, Spolia Atlantica, Bidrag til Pteropodernes Morfologi og Systematik, samt Iste Hæfte af Oversigten for 1886. Til Formand i den mathem'atisk-naturvidenskabe- lige Klasse havde denne valgt Professor Fr. Johnstrup for det næste Treaar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 239—275 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem Professor A.F. v. Mehren, fra Kaptajn Staggemeier, Aalborg, og J. Dallas Exeter. 8. Mødet den 30'e April. (Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Joh. Lange, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steen- strup, Gertz, A. D. Jørgensen, Høffding, Vilh. Thomsen, Mødets Sekre- tær, Kroman, P.E. Muller, Topsøe, Petersen.) Professor Fr. Johnstrup gav en Meddelelse om Ter- tiærformationen i Danmark. . Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt. I Kassekommissionen skulde Professor Ussing efter Tour fratræde, men gjenvalgtes. Til Revisorer for de næste tre Aar gjenvalgtes Professor BAS Golding os Dr:Hbopsøe: Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den mathema- tisk-naturvidenskabelige Klasse optog Selskabet til udenlandske JS RPIIET I 8. Møde. 39 34 30. April. Medlemmer: Professor i Botanik og Direktør for den botaniske Have i Lund, Frederik Vilh. Chr. Areschoug, Professor, Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm, Adolf Erik Nordenskidld, Professor, Direktør for Sveriges geologiska Undersokning, Stockholm, O. M.Torell, Professorerne i Mathe- maåtik ved Universitetet i Berlin, Dr. K. Weierstrass og Dr. L. Kronecker, Palæontologen, Professor i Anatomi ved Univer- sitetet og Præsident for Academy of Natural Sciences i Phila- delphia, Joseph Leidy, Professor i Anatomi, Dr. Albert Kolliker i Wurzburg og Gehejme-Medicinalraad, Professor og Direktør for det anatomiske Institut i Bonn, Dr. Franz von Leydig. ; Til Formand i den historisk-filosofiske Klasse havde denne gjenvalgt Professor J. L. Ussing for det næste Treaar. Redaktøren fremlagde 6. Række III. Bind Nr. 2 af Sel- skabets Skrifter, mathematisk-naturvidenskabelig Afdeling, inde- holdende: Levinsen, Spolia Atlantica, Om nogle pelagiske Annulata. Cand. mag. V. Poulsen havde indsendt en Afhandling, Anatomiske Studier over Mayaca, som ønskedes optagen i Selskabets Oversigt. Til Bedømmelse af denne Afhandling nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne Joh. Lange og Warming og Docent Rostrup. Dr. phil. Alfr. Lehmann havde indsendt en Afhandling om Anvendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, med Ønske om at faa den optagen i Sel- skabets Skrifter. Til Bedømmelse af denne Afhandling nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne Christiansen, Hø ff- ding og Kroman. I Henhold til nedenstaaende Betænkning (Ussing, Holm, Steenstrup, Gertz) bevilgedes en Understøttelse af 250 Kr. 30. April. 2 40 3 8. Møde. til Udgivelsen af Lamentatio ecclesiæ ved Pastor, Dr. H. Rørdam. Beløbet. tages efter Kassekommissionens Forslag af den Hjelm- stjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud. I Selskabets Møde den 26. Marts overdroges det Underteg- nede at udtale os om det af Selskabets Medlem Hr. Dr. H. Rørdam indgivne AÅndragende om at der maatte bevilges ham Midler til Trykning af en ny Udgave af Olai Chrysostomi Lamentatio ecclesiæ. Naar det i Vedtægternes 2 1 siges, at «det er Selskabets Formaal at fremme Videnskaberne saavel ved Forhandlinger og Meddelelser af videnskabeligt Indhold som ved Skrifters Udgi- velse og videnskabelige Foretagenders Understøttelse», er derved unægtelig ikke tænkt paa Optryk af ældre Skrifter, men paa selvstændige Arbejder. Det Skrift, her er Tale om, existerer imidlertid kun i et eneste Exemplar, trykt i Malmø 1529; det er saa interessant, at der ganske sikkert bør gjøres hvad der kan for at bevare det for Efterverdenen; da nu Dr. Rørdams Udgave vil gjengive Skriftet i en revideret Text og ledsaget med en særdeles smagfuld og tro Oversættelse og med oplysende Anmærkninger, saa at den maa siges at have Betydning for Videnskaben, tage vi ikke i Betænkning at anbefale Selskabet at understøtte den med det foreslaaede Beløb 250 Kr. J.L. Ussing, E.Holm. Joh/Steenstrup—-MåGIAGenks Affatter. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 276—302 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlem, Professor Daubrée i Paris, fra Professor Albrecht i Hamborg, Hr. Muhry i Goåttingen og Professor Weyer i Kiel. 9. Møde. E 41 3 14. Maj. 9. Mødet den 14% Maj. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig Madvig, Præsident, Ussing, Steen, Johnstrup, Barfoed, Mehren, Holm, Lutken, Schjellerup, S, M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Warming, Thiele, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, P. E. Muller, Vilh. Thomsen, Mødets Sekretær). Professor, Dr. C.F. Lutken meddelte antikritiske Be- mærkninger om Kæmpedovendyrslægten Coelodon. Denne Afhandling vil blive optagen i Oversigten for i Aar med et udførligt Resumé paa Fransk. Professor, Dr. M.C. Gertz gav dernæst en Meddelelse om et latinsk Digt fra Tiden nærmest før Reforma- tionen. Denne Afhandling vil blive offentliggjort andensteds. Professor Barfoeds Funktionstid som naturkyndigt Medlem af Carlsbergfondets Direktion og af CGarlsberg-Laboratoriets Bestyrelse udløber den 25. Sept. d. A., men han gjenvalgtes for de næste 10 Aar. De to Tilforordnede ved Laboratoriebestyrel- sen, Brygger, Dr. J. C. Jacobsen og Proprietair, Brygger Kogsbølle, hvis Funktionstid ligeledes udløber den 25. Sept. d. A., gjenvalgtes for de næste 5 Aar, efter Forslag af Fondets Direktion i Henhold til Statuternes 2 VI og X. I Tilslutning til en derom afgiven Betænkning (Schjelle- rup, Thiele) fandt Selskabet den af Realskolebestyrer T. Køhl indsendte Afhandling efter sin Natur ikke egnet til Optagelse i Selskabets Skrifter. Fra Udvalget, der var nedsat til Bedømmelse af Cand. mag. V.A.Poulsens Afhandling: Anatomiske Studier over Mayaca (Joh. Lange, Warming, Rostrup) var der indkommen føl- gende Betænkning: Den til Selskabet indsendte, af 5 Tavler ledsagede Afhand- ling af Cand. mag. Viggo Poulsen, «Anatomiske Studier over 14. Maj. ze 492 2 9. Møde. Mayaca», handler om en tropisk, moslignende Vandplante-Slægt, Typen for en særegen Familie, hvis indre Bygning hidtil om- trent slet ikke har været undersøgt. Efter Spiritusmateriale fra Kjøbenhavns botaniske Museum og fra Riksmuseet i Stockholm gjennemgaas sukcessivt Anatomien af Rod, Stængel, Blad, Blom- sterstilk, Blomst med Æg, Frø og Kim. Uden at byde nye Synspunkter har denne Afhandling sin største Betydning deri, at der saa fuldkomment som muligt gjøres Rede for den ana- tomiske Bygning af BRepræsentanten for en anatomisk helt ukjendt Familie, af hvilke der ingen Arter vides at være i Kul- tur i nogen botanisk Have, og at vi belæres om flere interes- sante eller sjældne Bygningsforhold. Vi kunne derfor anbefale Selskabet at optage den i sin Oversigt. Joh. Lange. Eug. Warming, E. Rostrup. Affatter. I Henhold hertil besluttede Selskabet, at Afhandlingen skulde optages i Oversigten for i Aar. Fra det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af Alfr. Lehmanns Afhandling om Anvendelsen af Middelgradationer- nes Methoder paa Lyssansen (Christiansen, Høffding, Kroman) var indkommen følgende Betænkning: Af Dr. Alfred Lehmann er der til Videnskabernes Selskab blevet indsendt en Afhandling «Om Anvendelsen af Middelgrada- tionernes Methode paa Lyssansen», der indeholder en Række Undersøgelser, som Forfatteren har foretaget i Wundts Labora- torium i Leipzig. Der forelaa en tidligere Undersøgelse af Lyssansen efter Middelgradationernes Methode af den belgiske Forsker Delboeuf, ved hvilken denne mente at have paavist den Weberske Lovs Gyldighed for den nævnte Sans. Da imidlertid Aubert ved An- vendelse af en anden Methode var kommen til et afvigende Resultat, og da Middelgradationernes Methode endnu ikke var 9. Møde. Da: toge: ae tie kj jafson: 0 "solfdgbå eloge as stlsed Jr rel å SER old es abe Hd aA battet so Jrnldork abnidl. y ng" ale 4% hold stab bormmavd mar sen Å irher: FSR siloge 2508 mo ts g92 slange É osmdsd STEL) sæd ao i "AE FØR. Be sols eN ' mM Sy FU MAd ab "ke sno UGOS 288050 Gag sjs1sk 17649 BÅS Hal avinigd. 4 nglbitf 29 salte 1425401 non ost 50 nseheinarngde 30 ke rota br 44 nine eter U så KL: ' Koster rad I SURT SE rare" BEL VER (IF ENGSSER vare ERR cm 7 HR oanforrebik 0SE 20,973 34 42045 brfg fsdlivd 0554 13 sd ragloH i rosen MEV al syes så Frebrer fodsæelge fs 395.45 gir Sang cdbe rå BB i i z 1 ker LÆL å suakranndnn kind, syd ogs id te SE 4 Ds. fria ,Isramodhei (68) 30 (H.G 628 i ngl SEN fg aid TT 55565500 å DE D É Er de ' mal. vasmmddbni 19 fubuoigradelnsessmet 50 Fr. ike Jartube' na. (081 182] ar 86 ARE fon Bk AN HS ske ab bid HH foriomvoded yde mr BEDSTE TESTS ELLEN HE 20 fab åbl vol FS EERESK ER: 5 molbute då bø 45k "OT "glæd 50-40) D wir? 158" ord «sigis tja” BY 40 Båedossl. SD Band "Hæld, tt sbodbiee | KE "g an go sat RTE og i Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. Af J. L. Heiberg. (Meddelt i Mødet den 15. Januar 1886.) Meaens man vel i det hele og store er enig om, at det Fer- ment, der gjør Renaissancen til et Brud med Middelalderen og til Grundlaget for den moderne Kultur, er den græske Oldtids Mindesmærker, er det dog endnu meget langt fra, åt man kan siges i det enkelte at have paavist Indvirkningen fra Græsk paa Aandslivets forskjellige Omraader, paavist, hvori det ny bestod, som den gjenoplivede Kundskab om den græske Oldtid tilførte Vesteuropas Kultur. Paa visse Omraader, som Poesien og tildels Historieskriv- ningen, vil det vistnok være vanskeligt at analysere den mere indirekte Paavirkning fra Græsk. Noget lettere er det for Philo- sophiens Vedkommende; der betyder Renaissancen væsenlig Platons Sejr over Skolastikernes Aristoteles, foreløbig rigtignok mere Nyplatonismens Platon end den ægte. Paa det theologiske Omraade muliggjør Renaissancens Studier af Græsk en Kontrol med den autoriserede pavelige Bibeloversættelse"). Men aller 1) Jeg benytter Lejligheden til at gjøre opmærksom paa et ret charakteri- stisk Sted i en «dialogus novus et mire festivus» fra Reformationstiden i Epistolae obscuror. viror. ed. Munch (Leipzig 1827) S. 312; det er en Samtale mellem tre papistiske magistri om Erasmus og Reuchlin: A. Non bene indigemus de suo Graeco. B. videtur eis, qui sciunt dicere to tou logos monsotiros legoim taff hagiotatos, quod ipsi sciunt plus quam Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. 1 2 J. L. Heiberg. tydeligst lader den græske Indflydelse sig paavise ved Fagviden- skaberne, fordi der her er Tale om en iøjnefaldende Berigelse med positiv Viden. Ved Mathematiken ligger Forholdet ganske klart for Dagen; det gjælder i endnu højere Grad om Renais- sancens Mathematikere, hvad Prof. Zeuthen (Keglesnitslæren i Oldtiden S. 5) siger om de ældre engelske Mathematikere, at de «betragtede de gamle Forfattere som nogle af deres egne bedste mathematiske Lærere». Ligeledes er det for den theo- retiske Mechaniks Vedkommende klart, at Galilei er i høj Grad paavirket af Archimedes, hvis mechaniske Undersøgelser han tildels ligefrem gjenoptager og fortsætter, og hvis Skrifter han har «con infinito stupore letti e studiati» (Galilei Opere, Firenze 1718, II S. 506). Men ogsaa Grækernes praktiske Mechanik har spillet en temmelig betydelig Rolle i Renaissancen og bragt en Del nye Ideer i Omløb, der fandt praktisk. Anvendelse. Et enkelt Exempel herpaa skal jeg her betragte nærmere efter først at have givet en kort Oversigt over den Modtagelse, som de overleverede Rester af den græske praktiske Mechanik fandt i Italien. Efter Proklos (comment. in Eucl. S. 41) og Pappos (coll. VIII S. 1024 ff.) opstillede man som Underafdelinger af 4770v:x7% bl. a. følgende (deres Inddelinger ere dog ikke videre klåre og heller ikke overalt overensstemmende): doyravorouxy (Krigs- maskiner), Læren om Ligevægt og Tyngdepunkter (behandlet af Archimedes), sparooxoga (om at lave Planetarier, som gjengav Himmellegemernes Bevægelser) og Javuatonxouxny, der igjen deles i TVveuuaTtXn og adTOopaTorToux%y. Den rent theoretiske Del heraf, Læren om Ligevægt og Deus. C. magister noster Lupolde, creditis, quod Deus curat multum de isto Graeco? A. certe non, magister noster Ortuine, ego credoø, quod Deus non curat multum. B. quia nemo intelligit eos, volunt vobis facere credere miranda. Smilgn. ogsaa S. 313: modo, antequam unus puer sciat mungere suum nasum, oportet, quod ponatur åd Gråecum, og S. 314, hvor der klages over, at «iste ribaldus Erasmus sic rideret de nostra Biblia» og mange andre Steder i disse Stridsskrifter. RR EM Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 3 Tyngdepunkter, skal jeg her ikke komme ind paa. Om ov090- tota. havde Archimedes skrevet et nu tabt Værk. Men vi vide dog saa meget, at den bevægende Kraft i det af ham kon- struerede Planetar var Vand (Pappos S. 1026), og af selve Ma- skinen har vi ret fyldige Beskrivelser, navnlig hos Cicero (se min Disputats Quaestiones Archimedeae S. 41 ff.). Om åoravo- zouxn have vi Skrifter af Heron, Philon, Athenaios, Biton og Apollodoros, om de to .Underafdelinger af Savnatoxouxy en adtonatorouxn af Heron og en mvevnatxn af samme, desuden et Brudstykke af Philons Pneumatik, opbevaret i en middel- alderlig latinsk Oversættelse. fra Arabisk og første Gang udgivet i Roses Anecdota II S. 297 ff. De øvrige Skrifter om praktisk Mechanik — hvis Udvikling falder i de ældre Ptolemæeres Re- geringstid, ved hvis Hoffester i Alexandria der var rig Anven- delse for de forskjellige Arter af Jauuartoxouxn") — ere os overleverede i flere Haandskrifter, som endnu ikke ere tilbørlig undersøgte og klassificerede. Der existerer kun 1 samlet Ud- gave (Mathematici veteres ed. Thevenot. Paris 1693 fol., meget sjelden) efter daarlige Haandskrifter. Skrifterne om Krigs- maskiner ere oftere behandlede og en ny Udgave forberedes; men de andre Skrifter have til den sidste Tid været meget for- sømte. Naar disse Skrifter ere komne til Italien, kan vi ikke med Bestemthed angive. Kun ved vi, at Giov. Aurispa 1423 med- bragte fra Constantinopel et Haandskrift indeholdende Athenaios de machinis. Han skriver til Ambrogio Traversari (Ambrosii epp. XXIV, 53 S. 1028): habeo ego volumen quoddam magnum vetustum Athenæi [Atheniensis] mathematici cum picturis instru- mentorum. id volumen est antiquum, et picturae non sunt satis aptae, sed facile intelligi possunt. At dette Haandskrift har indeholdt mere end Athenaios de machinis, er sikkert; ellers ly Philon Belop. S. 50: Todg év AAsÉavdpswa tTEyviras mpwTnyv xal meyddnv ZETER [| I (| goynx6rtas yxopnytav då TO pWoddEwv xzai pWotiyvwv éxednjøder fPa- atiswv. ls 4 J.L. Heiberg kunde det ikke blive «magnum», .og Aurispa betegner det då ogsaa andensteds (Ambrosii epp. XXIV, 49 S. 1023) som ”Ad%- vatov Opyavov xoleutxov et nescio quid aliud in mathematicis. Man kan formode, at det ligesom cod. Vindob. 120 foruden Athenaios bl. a. indeholdt Herons Z&loxouxd og mvevuartexd. Haandskriftet gjorde Opsigt; paa Nicolis og Ambrogios Anmod- ning låante Aurispa det ud til Laurentius sculptor eximius"), uden Tvivl den berømte Lorenzo Ghiberti, en Ven af Nicoli (Vespasiano Vite S. 624), der ogsaa virkede som Architekt og sikkert søgte faglig Belæring i sine græske Collegers Værker. Ved samme Tid som ÅAurispa havde ogsaa Rinucci da Castiglione hjembragt et Haandskrift vedrørende græsk Mechanik ; han udgav det for at være af Archimedes, men det var vistnok snarere Herons Zeloxouxd og mvevuartird”). Herons zavevuarixd blev for første Gang trykt i Georg Vallas Encyclopædi de expetendis et fugiendis rebus (Venedig 1501), hvor der i XV, 1 gives et lille Uddrag deraf paa Latin (efter Vallas Maner uden Kildeangivelse); hån ejede et græsk Haandskrift deraf (anført af Janus Lascaris i Fortegnelsen over Vallas græske Haandskrifter, Centralbl. f. Bibliothekswesen I S. 383). Men der er ikke nogen Tvivl om, at de italienske Mechanikere allerede tidligere havde gjort sig bekjendte med Indholdet af de græske Haandskrifter af Heron. I en Beskri- velse af Hertug Borso af Este's Indtog i Reggio 1453 (Muratori, Scriptt. hist. Ital. XX S. 468 ff.) fortælles om de mechaniske For- anstaltninger, man havde truffet til Festen, og skjønt Beskri- velsen er overmaade uklar, idet man navnlig har ondt ved at 1) Ambrosii epp. XXIV, 58 (Aurispa til: Ambrogio): volumen illud 60yavexdv Laurentio isti sculptori eximio mittam. XXIV, 60: faciamque de eo libro, qui instrumenta bellica continet, ut prudentiae consilioque tuo visum fuerit. XXIV, 61: alter codex zsp: Gpydvwv, si tu, si Nicolaus ita vultis, ad vos dimittetur. Ambrosii epp. VIII, 28: Archimedem se (Rinucci) habere de instrumentis bellicis et aquaticis cum pictura confessus est, neque id esse magnum volumen. S. Philologus XLII S. 428. w So Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 5 skjelne imellem, hvad der udføres af levende Mennesker og hvad af Automater, synes man dog at kunne spore Indvirkning af Herons adtouatorxowptexn. Arrangementet beskrives saaledes: contuebatur inprimis currum ingenti artificio elaboratum, im quo Sanctus Prosper Reginorum patronus inter duos angelos medius in agere stabat. umbraculum suspensum in sublimi super caput Sancti cernebatur, quod trium angelorum robore sustentari vide- batur, cui adnitebatur .instar cupidinis angelus praetereuntibus benedictionem impertiens. volubilis rota sub pedibus iacebat, in qua octo angeli cum cymhbalis tympanis aliisque musicis instru- mentis infixi erant raptati rotae agitatu, quorum concentus aådeo suauis et gratus erat, ut nihil supra. Sct. Prosper og de to Engle ved hans Side vare aabenbart levende Mennesker (det fortælles nedenfor, hvorledes de holde en Tale til Hertugen, der staar alter angelorum); men det øvrige er vistnok Automater, og det hele minder levende om Herons adréuatov dædyov math. vet. S. 246 ff.: paa et Fod- stykke staar et lille Rundtempel under en Baldakin, der bæres af 4 Søjler; paa Toppen staar en Nike med udbredte Vinger og en Krans i Haanden (den velsignende Engel i det reginske Arrangement. I Rundtemplet, der har 6 Søjler, sidder Dio- nysos (Sct. Prosper); ved hver Søjle staar en Bacchantinde med Tamburin eller sligt; disse Bacchantinder staa paa en bevægelig Ring, og i et givet Øjeblik give de sig aulomatisk til at danse rundt om Bacchus (idet en Vægt driver Ringen rundt) under Lyd af Tamburiner (ganske som Englene i Reggio). Hvorvidt Lionardo da Vinci, der var stærk i at lave Auto- mater (Burckhardt, Cultur der Renaissance Il S. 144) og vel bekjendt med græsk Mathematik"), er paavirket af Heron, kan jeg ikke oplyse, da jeg ikke har kunnet finde tilstrækkelig ud- førlig Oplysning om hans mechaniske Arbejder; men det er 1) Han citerer Euklid (Elem. V deff.) II S. 449 nr. 1489 (i Richters Udg.), Archimedes (de dim. circ. 3) II S. 446 nr. 1475; sml. II S. 428 nr. 1417 Borges ti fara avere Archimede del vescouo di Padova. 6 J. L. Heiberg. rimeligt nok. Ogsaa Johannes Regiomontanus, der i Forteg- nelsen over de Ting, han vil udgive (hos Gassendi, Opera V S. 469) nævner «Heronis inventa spiritalia opus mechanicum mirae voluptatis», lavede Automater (se Petrus Ramus” Beskri- velse Scholae mathemat. S. 65). I det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede se vi Italienerne med Iver kaste sig over Herons Skrifter. Maurolycus (I 1575) nævner blandt sine haandskrevne År- bejder «Heronis inventa spiritalia ac nonnullåe machinae hy- draulicae a recentioribus inventae» (Libri, Histoire des sciences math. en Italie III S. 247). Cardanus de rerum varietate (Basil. 1557) S. 1175 nævner blandt libri non vulgati bl. a. Hero de machinis bellicis, de telorum fabricatione, de his quåe spiritu constant (9: zvevud- tuxzd), de sponte orientibus effectibus (9: aordnarta) og tilføjer: omnia huius autoris opera pulcherrima sunt. I sit Skrift de subtilitate (Norimb. 1550) tager han ofte Hensyn til Heron, f. Ex. S. 5 til hans Mening om Existensen af det tomme Rum, S$S. 13 Heronis machina o.s. vv Af mvevuatxzd, som øjensynligt har været mest læst, kom der kort efter hinanden 3 Oversættelser, af F. Commandino (Urbino 1575) paa Latin, af Alessandro Giorgi (Urbino 1592) og af Giov. Batt. Aleotti (Ferrara 1594) paa Italiensk med Tilføjelse af nogle Theoremer i samme Stil og baserede paa Herons Lære. Theor. 4 lyder i den latinske Oversættelse i math. vett. S. 238: fabricare conclave, in quo, quando libitum fuerit, ventus spiret, qui id refrigeret, pro libitu modo lenior modo fortior — altsaa kunstig Ventilation (ved Hjælp af Vand). At sligt virkelig var i Brug, ses af Portas Pneumatica III, 8 S. 59: possumus eodem modo aestus tempore in refrigerandis cubiculis vehementissimum et frigidissimum ventum excitare. eiusmodi Tiburti vidimus. Fortalen til Commandinos Oversættelse af zveuuarxd (spi- ritalia), der blev udgivet efter hans Død af hans Svigersøn Va- lerio Spaciolus, er interessant, fordi den viser, at det var i Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. praktiske Øjemed, at man studerede Heron. Bogen er dediceret Julio Ruuerio cardinali, og det hedder om den, at Folk deraf har uddraget sinnumera locorum ornamenta, quåe animi gratia constituuntur»; der fortsættes saa: nam veluti aures iuuenum. mirum in modum oblectant philosophi illi, qui eos scientias sub fabularum involucris edocent, ita huius scripta ex penitiore philosophia depromta, quamuis ludicra quaedam et ad oblec- tandos tantum sensus inventa appareant, maximopere animum nostrum recreant ac capiunt. hinc educere poteris multa, qui- bus amoenissimi illi horti tui urbani et " Forosempronienses multo iucundiores et ornatiores fieri pøterunt, ut Tiburtinis non sint invisuri. spero fore, ut cito illos non solum huius scriptoris mirabilibus inventis decorari praecipias, sed etiam, quae est ingenii tui subtilitas et acumen, ut his elegantiora adiicias. sic Deus 0. m. faxit, ut diu felix illis reficiare, indeque eam volup- tatem capias, unde, qualis illa sit, quam praestant paradisi amena vireta, coniicere possis. Ogsaa Herons adrénarta fandt en Oversætter i Gomman- dinos Elev og Biograph Bernardino Baldi (paa Italiensk, Venedig 1601). IE Fortalen præsenteres Herons Maskiner som noget nyt og overraskende, skjønt man ellers nutildags ser såa mærkelige mechaniske Kunstværker, åt de næppe staa tilbage for Old- tidens; følgende Sted er ganske charakteristisk (S. 12): vi sono certi luoghi e tempi, ne quali da piu severi filosofi . .. e fatto lecito il cessar dalle fatiche ... i di geniali, le feste, gli spet- tacoli etc.; fra le cose dunque, che possono somministrarci honesto € virtuoso piacere, possono ragionevolmente riporsi queste machine, di che noi parliamo, e cio tanto piu che dall' ingegno pendono tutti questi artificii e non dal” arti diaboliche e riprouate. Der fortælles saa om en Mechaniker (Bartolommeo Campi da Pesaro), der lavede en Sølvskildpadde, som kunde bevæge sig automatisk henad et Bord, og som saa stansede af sig selv, aabnede sig og præsenterede Tandstikkere «onde s'argumenta, che dal” haver egli saputo fabricare un automato, [8 J. L. Heiberg. egli hauesse quella cognitione delle machine, che secondo Herone -in questa delle se mouenti suole esser compresa. Giambatt. della Portas Pneumatica (Neapel 1601, paa Ital. ibid. 1606) er i alt væsenligt bygget paa Herons Arbejde; hans Mening de vacuo diskuteres saaledes I, 5, hans Vandorgel Ill, 10 (med Forbedringer III, 9), der polemiseres imod ham Il, 2, 3, 5; III, 4 0. s.v. Der nævnes ogsaa foruden det ovenfor om- talte Ventilationsapparat forskjellige praktiske Anvendelser af Herons Principer. Saaledes III, 2 S. 45: cum omnium pulcher- rima sit fontis structura, quam Heron describit in particula 36, utunturque ea saepissime magnates in mensis conuiualibus un- guentatas aquas effundendo, atque item febrientes in maximis febrium aestibus, ut aspersarum aåaquarum visu laetentur aridi aestuantium spiritus (= math. vett. S. 190). III, 6 S. 55: pos- sumus eodem artificio, sed faciliori structura in medio magna- tum aulae lucernam canaliculorum plenam ordinatam accommo- dare (et Slags Lysekrone i Form af et Barometer, — Math. vett. STS) II, 8: nunc modum edocebimus, quo possimus sine inter- missione ventum excitare, quo in aerariis officinis et aliis usi- bus uti possimus. sed videamus primo, Heron quid de hoc senserit (der anføres saa en Del Sætninger af Heron, der handle om at frembringe Lufttræk ved Vands Udstrømmen, f. Ex. math. vett. S. 197). Porta havde ogsaa syslet med adrdnarta; thi der nævnes (Libri IV S. 404) et uudgivet Værk af ham: taumato- løgia, opus selectioribus admirandis experimentis aåtque arcanis refertum. Efterat vi saaledes have set, hvilken praktisk Nytte man drog af de græske Mechanikere, vil det ikke forundre os at se, at det berømte Uhr i Strasburgmunsteren er kommet istand under Paavirkning af Herons adtonatorotern. Allerede ved Midten af det 14. Aarh fik Strasburg som flere andre tyske Byer et kunstigt Kirkeuhr, men noget nærmere derom er os ikke bekjendt; det har i hvert Tilfælde ikke i fjer- Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 9 neste Maade kunnet sammenlignes med det senere, hvorved der af det gamle Uhr kun blev benyttet en galende Hane. 1547 blev et nyt paabegyndt under Ledelse af Mathematikeren Chr. Herlin; det blev imidlertid ikke til noget. Men 157i besluttede Raadet i Strasburg at lade lave et nyt pragtfuldt og kunstigt Taarnuhr og overdrog Herlins Elev Konrad Dasypodius (Rauh- fuss), Professor i Mathematik ved Universitetet (f. 1532), at lede Værket. Han indleverede faa Dage efter en Tegning, som blev approberet, og paabegyndte Udførelsen i Juni samme Aar. Med Bistand af Mathematikeren David Wolkenstein, Maleren Tobias Stimmer og Smedene Isak og Josias Habrecht fuldførte han det i Løbet af 3 Aar, saa at det kunde afleveres St. Hansdag 1574. Det blev repareret 1669 og 1732, gik istaa 1789 «und wurde vollends iber den damaligen wichtigen Ereignissen vergessen» (Barfuss, Gesch. d. Uhrmacherkunst, Weimar 1850 S. 211). I Aarene 1838—42 blev det ombygget og gaar endnu. Dets oprindelige Indretning fra Dasypodius' Haand kjende vi af hans egen Beskrivelse: Gunradi Dasypodii Heron mecha- nicus seu de mechanicis artibus atque disciplinis. Eiusdem Horologii astronomici Argentorati in summo templo erecti de- scriptio. Argentorati 1580. 4 (med Billede foran); Bogen findes paa det kgl. Bibliothek"). Konrad Dasypodius, Søn af en Schweizer Peter Dasypo- dius, der døde 1559 som Lærer i Strasburg og bl. a. har ud- givet et græsk Lexikon, staar midt i' Datidens Stræben efter at udbrede Kundskab om den græske Mathematik. Sammen med sin Lærer Chr. Herlin udgav han 1566 en logisk Analyse af de 6 første Bøger af Euklids Elementer «for at vække unge Men- nesker til Studiet af Geometrien». 1571 udgav han til Skole- 7) En versificeret Beskrivelse og Forherligelse af Kunstværket indeholder: Carmen de astronomico horologio Argentoratensi scriptum a M. Nicodemo Frischlino Balingensi Academiae Tubingensis professore. Item de eodem Schediasma Guilielmi Xylandri Augustani. Argentorati 1575. 4to (kgl. Bibl.). 10 J. L. Heiberg. brug 1. Bog af Euklids Elementer med latinsk Oversættelse samt Oversigt over de øvrige Bøgers Indhold og Herons definitiones. 1579 kom en latinsk Oversættelse af disse tilligemed et Lexikon mathematicum og en oratio de disciplinis mathematicis ad Fri- dericum II regem Daniae. Deri hedder det bl. a., at Børn bør oplæres i Mathematik; saa vil vi nok kunne naa de græske Philosophers og Mathematikeres store Berømmelse; Dasypodius omgaas derfor med Tanken om at udgive et corpus scientiarum mathematicarum, hvis 4. Bind skulde indeholde Mechaniken, bl. a. avevuarixd, bopavkxd og adtouatomowtixd. | Fortalen, som er rettet til Niels Kaas, betegnes Skriftet som Forberedelse til Behandlingen af Herons mechaniske Værker, og en Anbe- faling fra Jo. Sturm, Professor i Strasburg, gaar ogsaa ud paa: si quåae animo complexus est et quae parturit, in lucem edere posset, credo, nostra aetas neque Euclidis neque Archimedis aetati cederet. I Frischlins ovenfor nævnte Digt siges der om Dasypodius : quicquid enim Euclidæ manavit ab indole, quicquid Theudosius peperit, quicquid Damianus avito descripsit radio, quicquid contexuit Hero, inventum quodcunque tuo Barlame recessu, Autolycus quicquid, vetus Hypsiclesque sagaxque fecit Aristarchus, quicquid Pediasimus acer, et Phario solers collegit littore Pappus: omnia nunc opera et studiis melioribus ornat. Som man ser, er det et helt Bibliothek af græske Mathe- matikere. Og vi ved ogsaa, at Dasypodius ivrigt samlede paa Haandskrifter af dem. Han var i Correspondance med Ramus (Schol. math. S. 67: Dasypodius nobis etiam familiaribus literis notus), der besad et stort Bibliothek af græske mathematiske Haandskrifter, bl. a. alle Herons Værker (Schol. math. S. 35: studiose vel curiose potius Heronis opera nobis exquisita sunt tandemque e variis bibliothecis collecta graece et manu de- Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 11 scripta avevnatxd integra, adtopnatorxowntxd multis locis cor- rupta etc.). Ogsaa til Commandino henvendte Dasypodius sig om Haandskrifter (Baldis Biogr. af Commandino, Giornale de' letterati XIX S.180: scrissegli parimente di Germania Corrado Dasipodio, ancorche indarno, perciocche non giudicd bene Vuomo Catolico il contaminarsi con Vamicizia di persona im- brattata e lorda dal fango dell” Eresie). Det er saaledes næsten en Selvfølge, at Dasypodius, der saa den eneste Mulighed til Videnskabernes og Kunsternes Gjenfødelse i en Tilbagevenden til de græske Kilder, ogsaa for sit personlige Vedkommende tyede til dem, da det store Værk at lave det aldrig før sete kunstfærdige Uhr blev ham overdraget. Det er allerede charakteristisk, at han indleder sin Beskri- velse af Uhret med en Oversigt over den græske Mechaniks Inddeling og Indhold. Hans «Heron mechanicus» optager godt og vel Halvdelen af Bogen. Jeg skal deraf anføre, hvad der bedst viser, i hvilken Grad Forfatteren føler sig afhængig af Grækerne. praefatio fol. a Il verso: unicum hoc respexi atque cupiui, viam ut patefacerem legentibus ad acuratiorem (sic!) intelligen- tiam omnium et singulorum, quae explicaturus in hoc eram scripto. sunt enim quaedam in hac machina ex pneumaåticis desumpta: multi quae et qualia illa sint, ignorant; alia ex gn0- monicis: et haec multis sunt incognita; nonnulla ex sphaero- poeticis: at huius artis atque scientiae nomen plurimi aut raro audiuerunt, aut quae in ea tradantur arte, nondum perceperunt. itaque operae praecium me facturum existimabam, si breuiter eam Architecturae partem, quam machinalem Vitruuius nominat, cum adhærentibus artibus nude proponerem, aåantequam aggre- derer ipsam operis nostri descriptionem. E Ul verso: haåec inquam omnia et his plurå atque maiora, quam nunc enumerarim, Hieron (d. e. Heron) Alexandrinus in suis tractat scriptis; magna sane haåaec et propter commodita- tem, uenustatem, admirationem atque delectationem et necessi- tatem, artem denique ipsam ac solertiam et industriam summo 19 J.L. Heiberg. ES loco ab omnibus peritis et imperitis habenda sunt, eiusque nomen laudibus eximiis apud omnes et ab omnibus celebrandum est. E Ill: haåaec tantum breuiter perstringere uolui, primum ut intelligatur, quantum nostri homines, qui sibi titulum Archi- tectorum et mechanicorum atque etiam mathematicorum hodie usurpant, a priscis illis, quos nominaui, et similibus antiquis uiris ingenio, industria ac uariarum doctrinarum cognitione illustribus differant. nam uidemus plurimos hodierno die in- doctos et imperitos architectos et mechanicos esse, qui tantae disciplinae magnitudinem solummodo iactitant, eam uero minima quidem ex parte tenent (han mener aabenbart saadanne, som ikke kjende de græske Mechanikere). Derefter følger (fra fol. Fy Beskrivelsen af Uhret. Først gives i cap. I en Oversigt over Uhre og Uhrmagerkunst i Old- tiden og den nyere Tid, men ganske kort, da Forf. senere i et andet Værk vil gaa yderligere ind derpaa. Cap. Il meddeler hans egen Opfindelses ydre Historie (Raadets Decret, hans Med- hjælpere 0. s. v.). Derpaa beskriver han Uhrets enkelte Dele, men meget kortfattet; da ogsaa Frischlins Digt mere holder sig til det ydre, foreligger der saa faa Efterretninger om Maskine- riets Details, at vi ikke i det enkelte kan paavise, hvorledes Herons Skrifter og Principer ere anvendte, men maa lade os nøje med at vise deres Indflydelse i det hele og store. Cap. III de globo caelesti beskriver den ved Uhrets Fod anbragte Himmelglobus, der drejer sig i 24 Timer og bæres af en Pellican med udbredte Vinger, som indeholder Maskineriet (G I verso: ita collocaui, ut circumquaque liber sit nec ulli alio(!) cohaereat corpori, nis iquatenus per laminam illam subtus latitantem et rotas dentatas in corpore pellicani mouentem reli- quis maåchinae partibus connectitur). Om dette Værk hedder det fol. G II: quod si quis quaerat, quo artis genere haåec a nobis elaboratåa et facta sint, cum mechanicas artes complures antea enumerarim, scire conuenit, duabus nos id effecisse arti- bus sphaeropoeeia et automatopoetica; om den sidstes Anven- Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 13 delse siges der: in motibus caelestibus fingendis et imitandis ea arte, qua res facimus sponte moueri et automatopoetica ap- pellatur. Ideen til en saadan sphaera har han øjensynlig faaet af Beskrivelsen hos Cicero af Archimedes” Planetar, som han omtaler. fol. G II verso: vel staar hans Arbejde langt tilbage for Archimedes', men han er dog særlig stolt af denne Del af Værket, fordi det har kostet mange Aars Beregninger, og fordi «ante nos, quod sciamus, in tali opere nemo hoc tempore ten- tauit» noget sligt"). Cap. III: de tabulis ecclipsium et rota 100 annorum atque planetarum hebdomadario circuito. Sol- og Maaneformørkelser for de næste 32 Aar (1573—1605), udførligere fremstillede i et Tillæg (fol. I ff.), et Caålendaårium perpetuum, de syv Planeters Billeder, som efterhaanden komme tilsyne hvert paa sin Ugedag (fol. G II verso: per quåe automata hebdomadarium tempus repraåesentare uoluimus), en Uhrskive med Kvartér og Minuter, ved Siden to Engle, hvoraf den ene med et Scepter angiver Timen, den anden vender et Timeglas ved hvert Timeslag. Herom hedder det fol. G Hill: haec itaque omnia ex automato- poeticis, gnomonicis et sphaåaeropoeticis desumpta etc. Cap. V: de astrolabis et illuminationibus lunae, atter med Benyttelse af sphaeropoetica og automata. Cap. VI: de quatuor aetatum, Saluatoris et Mortis statuis horas sonitu campaånarum significantibus. De fire Menneske- aldre angive ved Slag paa en Klokke Kvartererne; Christus" Statue træder dem samtidigt imøde, og tilsidst træder Døden frem og slaar paa Klokken — alt «ex automatopoeticis». Cap. VIl: de psalmodiis in summitate machinae pulsu tin- tinnabulorum factis et galli gallinacei cantu. Fol. H II: pneu- matica haec atque automatopoetica magnam habent apud vulgus hominum admirationem. Om Hanen, der var en Levning fra det gamle Uhr, siges 7) Ogsaa Regiomontanus havde fra samme Kilde faaet Ideen til et saadant Værk. 14 Heiberg. Eftervirkninger af græsk Mechanik. sammesteds: itaque repurgato et exrepurgato hoc gallo et or- ganis in ventre ipsius inclusis pneumaticis in integrum resti- tutis ob has, quas dixi, causas dignum iudicauimus, qui nostro etiam operi adhiberetur atque supremo capsulae ponderibus de- stinatae loco imponeretur. Det automatiske Maskineri drives altsaa ligesom hos Heron af Lodder, som ere anbragte i et særligt Rum; lidt udførligere Beskrivelse deraf giver Frischlin fol. G II: Gallus im åedicula ponderum. est domus a laeua fabricae regione Boræum versus in aede latus miro caelata labore in formam turris consurgens vertice, at ima parte adstructa operi magno, qua pervius usus fundorum inter se tegitur caecique meatus. intus cannabeis librata rudentibus alte pondera dependent, quibus insita machina dextrae a tergo fabricae dentatos commouet orbes circumfertque rotas horaåasque et temporaåa motu describit tacito magnisque impulsa sinistrae molibus aåediculae circum signa omnia volvit. Cap. VIII om nogle ydre Appertinentier til Uhret samt Slut- ningsord, hvori Dasypodius udtaler, at han vel ikke kan maale sig med de græske Architekter og Mekanikere, men dog haaber, at velvillige Dommere vil finde hans Værk præsentabelt. Naar man betænker, hvilken Rolle de græske Mechanikere spillede i Italien, og hvorledes Dasypodius studerede dem og stadigt anpriser dem som sine Læremestre og deres Skrifter som Kilden til Mechanikens Gjenoprejsning, vil man ikke finde det for meget sagt, at Uhret i Strasburg og, da det var det første i denne storartede Genre, alle de mange senere Kunst- værker af denne Årt, er en Affødning af den græske Mechanik, ikke blot i den Forstand, at Dasypodius har hentet sine Ideer der, men ogsaa saaledes, at han der har søgt Midlerne til Ud- førelsen. ? Den filosofiske Ethiks Principer. Af I. Høffding. (Meddelt i Mødet den 26. Februar 1886.) iz Da filosofiske Ethik søger at finde Principerne for den ethiske Vurdering af de menneskelige Handlinger i selve den menneskelige Natur. Den er væsentlig en praktisk Viden- skab, idet dens Opgave ikke egentlig er Forklaring af givne Fænomener, men Vurdering af en vis Art givne Fænomener, nemlig menneskelige Handlinger. Man kunde maaske finde en Vanskelighed i Begrebet praktisk Videnskab, da al Videnskab kunde synes at gaa ud paa Forklaring af det, som er, ikke paa Opstilling af det, som bør være. Men Videnskaben strækker sig saa langt, som Begrundelse er mulig; og naar den ethiske Vur- dering begrundes ved et bestemt Princip, hvis naturlige Grund- lag paavises, maa den Opgave, Ethiken sætter sig, sigesat være videnskabelig. Ved al Tale om, hvad der bør være, gaar man ud fra Tanken. om et Formaal, som skal naas, et Gode der skal bringes til Veje... En Handling vurderes efter dens Forhold til det For- maal, man tænker sig sat for alle Handlinger; og efter dette Formaals Beskaffenhed vil Vurderingen variere. Er Formaalet anerkjendt, kan Vurderingen skride frem med logisk Konsekvens. Forholdet mellem Middel og Formaal er jo egentlig det samme som det mellem Aarsag og Virkning, da Midlet jo er Aarsag til, 16: H. Høffding. eller en Del af Aarsagen til Formaalets Virkeliggjørelse. Kun ved denne nødvendige Sammenhæng mellem Midler og Formaal bliver Begrundelse mulig paa de praktiske Omraader. Det Formaal, hvorefter Handlingen maales og vurderes, behøver ikke at være det handlende Individs eget bevidste For- maal med Handlingen. Den, som vurderer Handlingen, —-+ selv om det er den handlende Person selv i et senere Øjeblik af hans Liv — lægger naturligvis sin Maalestok til Grund, og det bliver da særlig at afgjøre, hvor vidt det Princip, paa hvilket Vurderingen bygges, ogsaa bør være det, der motiverer Hand- lingen for den Handlende selv i Handlingens Øjeblik. 2... Handlingens Udspring er i Individets Indre, i dets In- stinkter og Drifter, dets Tanker og Følelser. Men efter at have udviklet sig her, træder den som Virkning over i den ydre Verden. Her opstaar da det Spørgsmaal, til hvilken Del af hele dette Forløb den ethiske Vurdering især skal holde sig. Til en fuldkommen Vurdering vilde udfordres, at Handlin- gens hele Forløb drages med ind. Den ethiske Karakteristik af en Handling som god eller ond vilde da forudsætte, at man kunde efterspore den lige fra dens første Spirer i Individets indre Liv og gjennem alle dens forgrenede og fjerne Virkninger i Omverdenen. Ethikerne have ikke lagt lige stor Vægt paa alle Dele af Handlingens hele Historie. Nogle have taget deres Udgangspunkt fra Handlingens indre Udspring, altsaa fra de Motiver, det Sindelag, som afføder den. FHandlingens ydre Virk- ninger, mene de, ere uoverskuelige og staa ikke fuldstændig under Villiens Herredømme; det er den indre Handling, i hvilken Villien lægger sig for Dagen, og derfor er det kun den, der kan blive Gjenstand for ethisk Vurdering. Andre gåa derimod ud fra Handlingens Følger og Virkninger i den ydre Verden. Det er kun disse, mene de, som give Handlingen praktisk Be- tydning. Til dem maa Vurderingen først og fremmest holde sig, især da Erfaring viser, at Handlinger, som udspringe af Den filosofiske Ethiks Principer. 17 samme Motiver, kunne have meget forskjellige Virkninger, og Handlinger, som udspringe af forskjellige Motiver, kunne have samme Virkning. Kun sekundært udstrækker Vurderingen sig til Motiverne og Sindelaget, for saa vidt det kan godtgjøres, at visse bestemte Motiver gjennemgaaende føre til en vis bestemt Handlemaade. Der skjelnes altsaa her mellem Vurderingen af Handlingerne og Vurderingen af den handlende Person; hin er primær, denne sekundær. Denne Modsætning har spillet en stor Rolle i Ethikens Hi- storie. Man kunde betegne den som en Modsætning mellem subjektiv Etluk og objektiv Ethik. Å Ethikens nyere Historie repræsenteres den subjektive Ethik af Kant, den objektive Ethik af Bentham, og Debatten paa den filosofiske Ethiks Omraade staar væsentlig mellem de fra disse to Tænkere udgaaende Ret- ninger. En Afgjørelse af Striden maa bero paa en nøjere Be- stemmelse af Forholdet mellem subjektiv og objektiv Ethik. En saadan nøjere Bestemmelse søger denne Afhandling at give. Jeg vil her især støtte mig til den Betragtning, at selv om man er enig med Bentham i, at en objektiv Vurdering af Handlinger kun er mulig, hvis mån tager sit Udgangspunkt fra deres Virk- ninger og Følger, saa er Vurdering dog altid en subjektiv Virk- somhed, og ethvert Vurderingsprincip maa forudsætte visse sub- jektive Betingelser. Striden mellem Kants og Benthams Skole har altfor udelukkende drejet sig om Forholdet mellem Hand- lingens Motiver og dens Virkninger. Maaske vil Problemet stille sig klarere og blive lettere at løse, naar man gaar længere til- bage og spørger om selve Vurderingens Motiver, eller om, hvilke psykologiske Forudsætninger selve den Omstændighed, at der til- stræbes en almindelig og objektiv Vurdering af menneskelige Hand- linger, hviler paa. Lige som den theoretiske Erkjendelse ved Analyse fører tilbage til visse Principer, som det er Erkjendelses- lærens Sag at paavise, og som staa i nøje Sammenhæng med den menneskelige Erkendelsesevnes Natur, saaledes maa ogsaa den praktiske Vurdering vise sig at bygge paa Principer, der Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 18386. ” 18 H. Høffding. have deres Grund i den menneskelige Aand, selv om Spørgs- maalet her skulde være noget mere indviklet end paa det theo- retiske Omraade. Baade Erkjendelsestheori og Ethik føre os tilbage til Subjektiviteten som sidste Grundlag. Opgaven er netop at vise, hvorledes der trods den uundgaaelige Subjektivitet i Grundlaget kan naas en objektiv Erkjendelse og en objektiv Vurdering. Her er altsaa en Parallel mellem Erkjendelsespro- blemet og det ethiske Problem, som man ikke tilstrækkelig har paaagtet. Lige som Grundlaget er Ethikens subjektive Princip, saa- ledes er den Maalestok, efter hvilken Handlingerne vurderes ud fra: dette Grundlag, Ethikens objektive Princip og bestemmer Ethikens Indhold. Vurdering forudsætter nemlig to Ting: et Motiv, som driver til at udøve den vurderende Aandsvirksomhed, og et Kriterium, efter hvilket Vurderingen udføres "). For nærmere at godtgjøre Betydningen af det her fremdragne Synspunkt vil jeg søge at give en Fremstilling af, hvorledes baade Ethikens subjektive og objektive Princip (Grundlaget og Indholdet) udspringe af den ethiske Vurderings Natur og Ud- viklingsmaade. Derved vil da det nærmere Forhold imellem dem vinde i Klarhed. 3. Det er en Kjendsgjerning, at Menneskene vurdere deres egne og andres Handlinger og kalde dem gode eller onde efter Udfaldet af denne Vurdering. Hvorledes er nu en saadan Vur- dering mulig? "Vi tage først det simpleste Tilfælde for os, nemlig hvor det er det handlende Subjekt, der bedømmer sin egen Handling, uden at det har nogen Bevidsthed om andre Væsener, til hvilke 1) I mit Skrift «Om Grundlaget for den humane Ethik» (1876) har jeg endnu ikke tilstrækkelig skjelnet mellem Begreberne Grundlag og Motiv. Grundlaget indeholder Motivet til at anstille Vurdering; men Motiv i snevrere Betydning er Motiv til Handling. Den filosofiske Ethiks -Principer. 19 der kunde være at tage Hensyn. Det handlende og vurderende Subjekt tænkes altsaa som en lille Verden for sig selv. Den første Forudsætning for, at en Handling skal vurderes, er, at den erindres; den maa altsaa ikke være forsvunden for Bevidstheden, naar den er gaaet over fra den indre til den ydre Verden. Billedet af Handlingen maa kunne kaldes frem igjen som Gjenstand for Betragtning. Men dette er ikke tilstrækkeligt. Et saadant Erindringsbillede kunde i og for sig staa som noget rent ligegyldigt, der ikke satte Sindet i Bevægelse. Kun hvis Handlingen paa en eller anden Maade, paa et eller andet Sta- dium af sin Udvikling, har grebet ind i Individets hele Tilstand og derved enten vakt Lyst eller Ulyst, vil Billedet af Handlingen vække Lyst eller Ulyst. Her fremtræder i sin aller simpleste Form den vigtige Sand- hed, at al Vurdering af Handlinger forudsætter et Subjekt med Evne til at føle Lyst eller Ulyst. Nurderingen forudsætter, at der stilles en Fordring til Handlingerne, som disse i større eller mindre Grad kunne tilfredsstille. Men en saadan Fordring staar aldeles umotweret, naar Handlingen ikke formaar at vække Lyst eller Ulyst. Dette er kun et andet Udtryk for, hvad der strax i Begyndelsen blev gjort gjældende, nemlig åt Vurdering forud- sætter et Formaal, efter hvilket Handlingen kan maales. Et For- maal sættes kun, fordi der føles Lyst ved Tanken om Handlin- gens Virkning. I det simple Tilfælde, vi tænkte os, kan den Følelse, der bestemmer Handlingens Formaal, og som altsaa skal tilfredsstilles ved Handlingen, kun være Individets egen. individet vil da stemple Handlingen som god eller ond, alt efter den Maade, påa hvilken den har grebet ind i dets Liv. Hvilken Karakter og Betydning Vurderingen nærmere faar, vil bero paa, om Følelserne af Lyst og Ulyst kun ere bestemte ved og svare til de øjeblikkelige Tilstande hver for sig, eller om de bestemmes ved Hensynet til Individets Liv som Helhed og til de Vilkaar, under hvilke det udvikler sig. 20) H. Høffding. 4. Jo lavere Bevidsthedslivet er, des mere isolerede og selvstændige ere de enkelte Øjeblikke i Forhold til hverandre, des ringere en Kolle spiller Erindringen og Tanken om Selvet som en Helhed, der omfatter de enkelte Livsøjeblikke med alt deres Indhold. Det er da kun et halvt ubevidst Instinkt, som hindrer Individet i at gaa fuldstændig op i det enkelte Øjeblik. Selvopholdelsestrangen fører Individet til i det enkelte nærværende Øjeblik ogsåa at tage Hensyn til Fremtiden og til at benytte Erfaringerne fra Fortiden. Jo mere Individet gaar op i de en- kelte Øjeblikke, des mindre Mulighed bliver der for en Vurde- ring, da der ingen Sammenligning og Vexelvirkning mellem de forskjellige Tilstande kan finde Sted. Handlingen selv er maaske glemt i det Øjeblik, da dens Virkning gjør sig gjældende i Be- vidstheden. Hvert Øjeblik udfyldes påa sin Maade, med sin Følelsestilstand, som ikke faar nogen Indflydelse paa de andre Øjeblikke. Det enkelte Øjeblik staar som absolut Egoist over for de andre Øjeblikke, vil ikke til Fordel for dem opgive noget af sit Krav paa Tilfredsstillelse. Der viser sig her Muligheden af et Standpunkt, hvor al Vurdering falder bort, fordi der vel rører sig Lyst- og Ulyst- følelser, men disse blot svare til Øjeblikkets Tilstand, ikke til Livet som Helhed. Et saadant Standpunkt er i Ethikens Historie kommet frem hos ÆAristippos fra Kyrene. Det er Principet om Øjeblikkets Suverænitet, han hævder. Dette er det mest radikale ethiske Standpunkt, som kan tænkes. Det har de færrest mulige Forudsætninger, saa faa Forudsætninger, at enhver Vurdering falder bort. Thi Formaalet for Aristippos var den rent momen- tane Lystfølelse. Hvorfor skal — saaledes er Tankegangen — det ene Øjeblik ofres for eller underordnes det andet? Det ene har i og for sig lige saa megen Ret til at være som det andet. — Paa dette Standpunkt — og kun paa dette — falder det gode ganske sammen med Lystfølelsen, det onde sammen med Ulystfølelsen. Et saadant Standpunkt mangler aldeles ikke Berettigelse. Den filosofiske Ethiks Principer. 91 Man kunde indvende, at det ophæver al Ethik, da det udelukker Vurdering, og da al ethisk Bestræbelse forudsætter, at et lavere, mere begrænset Hensyn underordnes et højere, mere omfattende Hensyn. Et saadant Forhold mellem et lavere og et højere bliver her ikke Tale om, da Livet tænkes at bestaa af absolut suveræne Øjeblikke. Men dertil maa svares, at Ethiken selv maa godtgjøre sin Berettigelse til at opstille Fordringen om Opgivelse af en Tilfredsstillelse i det ene Øjeblik til Fordel for andre Øjeblikke. Bevisbyrden paahviler den, der fordrer Op- ofrelse og Resignation. Dette kan kun negtes af en absolut asketisk Anskuelse, d. v. s. en Anskuelse, for hvem Askesen er Formaal, ikke blot Middel. Hvert Øjeblik har en naturlig Ret til at være og har tillige, om man såa kan sige, sit Selvophol- delsesinstinkt, idet Trangen til fuld Tilfredsstillelse i Øjeblikket kun under en vis Modstand giver efter for andre Tilskyndelser. 5. Hvis Principet om Øjeblikkets Suverænitet praktisk kunde gjennemføres, vilde intet Ræsonnement kunne omstyrte det. Men der gives vel neppe noget bevidst Individ, hos hvem der ikke rører sig Instinkter og Drifter, der drive ud over Øje- blikket. Og hos menneskelige Individer vil Erindring og For- ventning stedse gjøre sig gjældende og blive Tilknytningspunkter for Følelser af Lyst og Ulyst, der bestemmes ved Individets varige eller stadig gjenkommende Vilkaar. Ved enhver Besindelse over sig selv og sin Handlen vil Individet hæve sig over de enkelte Øjeblikke i deres Forskjellighed og Isolerthed, og dets Følelse vil (i Besindelsens Øjeblikke i det mindste) svare til den Maade, hvorpaa Livshelheden, og ikke det enkelte Øjeblik, staar for Bevidstheden. Der danner sig først et realt Selv, naar der er en Kreds af Følelser og Forestillinger, som danne en fast Kjærne i Bevidstheden, selv om de ikke i hvert Øjeblik gjøre sig gjældende. (Smilgn. herom min Psykologi V B. 5). Hvor nu det enkelte Øjebliks Følelsestilstand, betragtet som Virkning af Individets: egen Handling, i Bevidstheden støder (29) d9 H. Høffding. sammen med den ved Forestillingen om Livshelheden bestemte Følelsestilstand, vil der opstaa en ny Følelse, som er bestemt ved Forholdet imellem dem, et Forhold, som enten kan være harmonisk eller disharmonisk. I denne Følelse ved Forhol- det mellem den momentane Tilstand og den ved Hensynet til Livets Helhed bestemte Tilstand bestaar Vurderingen. Evnen til saadanne Følelser er Samvittigheden, .saaledes som den kan ytre sig hos et aldeles isoleret Individ. I videste Betydning er Sam- vittighed en Forholdsfølelse og forudsætter kun, at der i Bevidst- heden gjør sig et Forhold gjældende mellem et centralt og et periferisk, et mere og et mindre omfattende. Det enkelte Øje- blik og den enkelte Handling, der har givet det dets Beskaffen- hed, vurderes — paa det Standpunkt, som her er forudsat — efter den Maade, paa hvilken det kan føjes ind som Led i det individuelle Livs Helhed. Der stiller sig her den Opgave for Individet at bringe Har- moni til Veje mellem de enkelte Dele af sit Liv. Det er en Opgave, som neppe hos noget Menneske løses uvilkaarlig, uden nogen bevidst Stræben. Her faar derfor ogsaa Vurderingen af de tidligere Handlinger efter den Maade, hvorpaa de bidrage til Løsningen af denne Opgave, Betydning for Individet. Vurde- ringen muliggjøres altsaa ikke blot ved den centrale, til Livs- helheden svarende Følelse, men motwveres ogsaa ved den. En fin og udviklet Sans for, hvad der tjener det individuelle Liv, hvis enkelte Led Øjeblikkene ere, er en Betingelse for dets Be- staaen og Udvikling. Den er en Art højere Selvopholdelses- instinkt og behøver ikke at indskrænke sig til blot at angaa, hvad det fysiske Livs Bestaaen udkræver, men kan omfatte de ideelle Fornødenheder ikke mindre end de fysiske. — I Platons og Aristoteles's Ethik har denne harmoniske Individualisme faaet sit mest karakteristiske Udtryk. Den ethbiske Dyd betragtes af dem som en aandelig Sundhed og Harmoni. Især er Aristoteles's Definition af Dyden som den ved hvert enkelt Individs Natur bestemte Midte af Interesse i denne Henseende. Dog er de Den filosofiske Ethiks Principer. 93 nævnte Tænkeres hele Ethik ikke udtømt med denne individua- listiske Lære. Jeg bruger til Betegnelse af dette Standpunkt Ordet «Indi- vidualisme» og ikke «Egoisme», da der ved dette sidste Ord helst maa tænkes paa en bevidst Tilsidesættelse og Underord- nelse af andres Vel for Ens eget. Individualisten behøver ikke at være Egoist, men han kan blive det. 6. Paa et saadant individualistisk Standpunktævil Opgaven ikke blot være den at bestemme, A/wvor megen Energi der maa forbruges i de enkelte Øjeblikke, men ogsåa den at anvende den Energi, der raades over, paa saa afverlende og forskjelligartet en Maade, som foreneligt er med Livshelhedens Interesse. I Følge en psykologisk Naturlov betinges Følelsernes Liv og Frisk- hed "ved, at de forskjellige Tilstande træde i et vist Modsæt- ningsforhold til hverandre, medens Ensformighed og Gjentagelse virke dæmpende eller sløvende. — Desuden vil ogsaa Livets naturlige Gang føre med sig, at Individet efterhaanden ikke blot gaar op i den fysiske Selvopholdelse, men faar Fornødenheder af mere ideel og mere sammensat Beskaffenhed. Individets Liv vil naa des større Fylde, jo flere forskjellige Retninger det kan brede sig i, jo rigere og mangesidigere et Indhold det kan om- fatte, uden at Enheden og den samlede Kraft derved svækkes. Den et/uske Lov paa Individualismens Standpunkt findes ved Formulering af, hvad det harmoniske Forhold mellem Livshel- hedens Interesse og de enkelte Øjeblikkes Trang kræver. Den vil bestaa af to Hovedbud, et negativt og et positivt: 1) det en- kelte Øjeblik maa ikke have større Selvstændighed, end der svarer til dets Betydning inden for Livshelheden; 2) men paa den an- den Side skal der i det enkelte Øjeblik leves saa rigt og fyldigt, som foreneligt er med Livshelhedens Bevarelse. Godt bliver altsaa her, hvad der bevarer Livshelheden og giver Livsindholdet Fylde og Liv, ondt hvad der hår en mere eller mindre udpræget Tendens til at sprænge eller indsnevre 24 H. Høffding. Livshelheden og dens Indhold. Ondt er saaledes det enkelte Øjeblik og den enkelte Drift i dens oprørske Isolation fra det øvrige Liv; og Ondet vil ligge saa meget des dybere og blive Gjenstand for en saa meget des stærkere Forkastelse i den vur- derende Følelse, jo mere det er villet, fremgaaet som Frugt af Overvejelse og Valg og ikke blot af øjeblikkelig Tilskyndelse. Den Styrke, hvormed Vurderingen gjør sig gjældende, vil bero. paa den Styrke, hvormed Livshelhedens Interesser gjøre sig gjældende i Individets centrale Følelser. 7. Det gjælder om Individualismen eller Principet om Individets Suverænitet, hvad der gjaldt om Øjeblikkets Suveræ- nitet, at den ikke kan omstyrtes ved Ræsonnement. En absolut Individualist eller Egoist vilde være absolut uangribelig. Naar Hævdelsen af hans eget Liv, dets Bestaaen, dets Enhed, "dets Fylde, er det eneste Formaal, han erkjender, saa gives der ingen logisk Overgang fra detie Standpunkt til et andet. Skal en Forandring ske, maa den centrale Følelse, som bestemmer Vur- deringen, forandres derved, at den knyttes til en mere omfat- tende Kreds af Forestillinger end dem, der blot angaa Individets eget Liv. Før det er sket, kan det heller ikke nytte at appellere til Samvittigheden; thi denne er, som vi have set, en Forholds- følelse, Udtryk for Forholdet mellem det centrale og det perife- riske i Individets Følelsesliv, og bestemmes altsaa selv ved, hvad det centrale er. Den filosofiske Ethik har ofte, især i tidligere Tid, ment at maatte gjøre Fordring paa at være en ren Fornuftvidenskab, der ikke appellerede til andre Forudsætninger end såadanne, som ligge i den menneskelige Fornufts Væsen. Men dette strider mod Ethikens Karakter som praktisk Videnskab. Handling kan kun vurderes efter: Formaal, og Fastsættelsen af et Formaal forud- sætter Lyst- og Ulystfølelse hos det fastsættende Subjekt. Afset fra en Bevidsthed med Evne til at føle Lyst eller Ulyst har der- for ethisk Vurdering ingen Betydning. Men paa den anden Side Den filosofiske Ethiks Principer. VÆ ligger der i den blotte Evne til at føle Lyst og Ulyst endnu ikke noget om, hvor omfattende den Kreds af Forestillinger er, til hvilken Lyst- og Ulystfølelsen knyttes. Fra Øjebliksstandpunktet til det individualistiske Standpunkt skete Overgangen ved, at der dannede sig centrale Følelser i Bevidstheden, som bestemtes ved Livshelhedens Interesser, og som kunde blive stærke Bindeled mellem de skiftende Øjeblikke. Støttet til dem føler Individet sin Enhed trods den stadige Skiften. Dersom der skal gives et højere Standpunkt end Individualismen, SLA der gives Følelser, der ved at røre sig hos det enkelte Individ kunne knytte det til en mere omfattende Helhed paa lignende Maade, som de enkelte Øjeblikke og Tilskyndelser i ham ere knyttede til den individuelle Livshelhed. Der maa være en Magt, som forbinder de enkelte Individer indbyrdes og op- hæver Isolationen imellem dem. 8. Kun tilnærmelsesvis kan i Praxis Individualismen gjen- nemføres. Individets Suverænitet, Opfattelsen af Individet som en afsluttet og aldeles selvstændig Helhed, viser sig at bero paa en voldsom og unaturlig Abstraktion. Individet bliver til ud af Slægten og lever hele sit Liv som en Del af Slægtens Liv, med en Organisation, i hvilken det arver Følger af tidligere Genera- tioners Handlen og Liden, under Livsvilkaar og i en aandelig Atmosfære, som Slægtens Udvikling har bragt til Veje. Og lige som Selvopholdelsesinstinktet ophæver Isolationen af de enkelte Øjeblikke i Livet og derved bliver Grundlag for Følelser, der bestemmes ved Livshelhedens Interesser, saaledes rører der sig i de sympathiske Instinkter Kræfter, som ophæve Isolåtionen af de enkelte Individer og hævde Slægtens Livsvilkaar i deres Indre. I den mest primitive Form fremtræder de sympathiske Instinkter ved Familieforholdets Grundlæggelse. Saa meget end Familie- forholdets Former og Indretninger variere hos forskjellige Folke- slag og til forskjellige Tider, og saa løst og vilkaarlig særlig Forholdet mellem de to Kjøn ofte viser sig, saa er der dog et 926 H. Høffding. Forhold, som i Følge Sagens Natur ikke kan ophæves eller væsentlig forandres, nemlig Forholdet mellem Moder og Barn. I dette Forhold voxer den sympathiske Følelse umiddelbart ud af Naturinstinktet. Det danner den faste Kjærne, ved hvilken Familielivets højere Former blive mulige. Der lægges her Grunden til et Livsfællesskab, inden for hvilket Sympathifølelserne kunne plejes og naa en saadan Styrke, at de efter Haanden kunne omfatte større Kredse. Moderkjærligheden vedbliver dog stedse at staa som Forbillede og Maalestok for al Sympathi, baade hvad Styrke og Renhed angaar. Et Minde om, at Familie- forholdet er de sympathiske Følelsers stadige Kilde, er det, naar den almindelige Menneskekjærlighed finder sit mest slaaende Udtryk i den Sætning, at alle Mennesker ere Brødre. Det er her ikke Stedet at gaa ind påa en nærmere psyko- logisk Undersøgelse af de sympathiske Følelsers Natur og af deres forskjellige Karakter efter de Elementer, hvoraf. de bestaa, og efter det Omfang, i hvilket de ytre sig '(smlgn. herom min Psykologi 2 Udg., VI G.). Hvor Sympathien har naaet sin fulde Renhed, er den en Følelse af Lyst eller Ulyst, som blot er bestemt ved, at andre Væsener føle Lyst eller Ulyst. Hvad dens Omfang angaar, var det det betydningsfuldeste Punkt i dens Udviklingshistorie, da den udvidede sig fra blot at omfatte Fa- milie, Nation og Race til at gjælde hele Slægten. Allerede den græske Filosofi (den peripatetiske og den stoiske Skole) førte til Ideen om en almindelig Menneskekjærlighed, grundet paa alle Menneskers naturlige Sammenhøren i et stort Samfund. Men større historisk Betydning fik denne Ide først ved som et Hoved- bud i Kristendommen at blive en af de ledende Tanker i en stor Verdensreligion. ! 9. Ethisk set er den store Betydning heraf, at Horizonten er bleven udvidet, saa at Følelsen af Lyst og Ulyst nu ikke blot bestemmes ved Individets egen Skæbne, men ved Livsvilkaarene for et Samfund, af hvilket Individet kun er et enkelt Led. Naar Den filosofiske Ethiks Principer. 927 nu saadanne Følelser blive raadende, ville Handlingerne vurderes efter det Forhold, i hvilket de ved dem frembragte Tilstande staa til dette Samfunds, denne større Helheds Interesser. Maale- stokken hentes nu ikke blot fra Individets eget Liv; dette staar som hørende til en større Verdensorden, og det kommer an påa, om Handlingerne hæmme eller fremme denne. Det vilde ikke være rigtigt at sige, at Sympathien paa dette Standpunkt bliver Et med den ethiske Følelse. eller Samvittig- heden. Denne fremtræder ogsåa her som en Forholdsfølelse, bestemt ved Forholdet mellem, hvad der er den raadende eller centrale Følelse hos Individet, og Handlingernes Resultater. For- skellen mellem dette Standpunkt og det individualistiske er den, at Grundlaget er mere omfattende; Vurderingen vil derfor kunne falde anderledes ud: en og samme Handling vil fra det indivi- dualistiske Standpunkt kunne kaldes god, fra Slægtens ond. Naar Individet umiddelbart føler sine egne personlige Interesser som underordnede Hensynet til den store Helheds Tarv, af hvilken det i Sympathien føler sig som et enkelt Led, fremtræder den ethiske Følelse som Pligtfølelse. Allerede paa Individualis- mens Standpunkt vilde der kunne tales om Pligt. Thi i Be- grebet Pligt ligger der i sig selv kun det formelle Forhold mellem et lavere, mere begrænset, og et højere, mere omfattende Hen- syn, at dette sidste skal have Forrang frem for hint. Individet kan i det enkelte Øjeblik føle sig forpligtet ved Hensynet til sin egen Livshelhed. Paa det Standpunkt, som vi her beskrive, vil selve Hensynet til Individets Livshelhed igen være underordnet Hensynet til Slægtens Livshelhed, og ligeledes vil den Sympathi, som har et snævrere Samfund til Genstandå, være underordnet den, der er rettet mod et mere omfattende Samfund. Fra en anden Side set fremtræder vden ethiske. Følelse under sin højere Udvikling som Retfærdighedsfølelse. "Den Sympathi, som ligger til Grund, vil nemlig, naar den er mere end et blindt Instinkt, i sin Ytringsmaade (baade hvad Art og hvad Grad an- gaar) ledes af Hensynet til de Væseners Ejendommelighed, hvilke 98 H. Høffaing. den gælder. Og naar dens Omfang udvides til alle Væsener, der have Evne til at føle Lyst og Ulyst, maa den i hvert enkelt Tilfælde ytre sig saaledes, at det enkelte Væsen, den er knyttet til, fyldestgjøres efter sin Ejendommelighed, uden at derved andre Væsener krænkes i deres lige saa udprægede Ejendom- meligheder. Enhver Forskel og Ulighed, som gjøres gældende, maa være begrundet ved, hvad det Riges Tarv, til hvilket baade Meddeleren og de andre Væsener høre, fordrer. Sympathi er, fra den aktive Side betragtet, Drift til Meddelelse; denne Med- delelse maa, naar den ikke skal ske i Blinde, bestemmes ved Principer, og disse maa hentes fra selve Sympathiens Natur. Naar Sympathien er universel, kan den Forskel, den gjør i For- delingen af sine Goder, kun skyldes den Grund, at disse Goder ved at fordeles paa anden Maade ikke virkelig eller ikke i saa høj Grad vilde være Goder for dem, de tilfaldt, eller ikke vilde blive til såa stor Fremgang for Samfundet i det hele. Paa Sym- pathiens Grund udvikler den ethiske Følelse sig saaledes til en Følelse for fordelende Retfærdighed. Lige som Individet føler sig som ét blandt mange, saaledes betragter det ogsaa ethvert andet Individ som ét blandt mange, for saa vidt ikke særegne Grunde motivere særegne Hensyn. — Ogsaa paa Individualismens Standpunkt vilde der kunne tales om en fordelende Retfærdighed, idet Forholdet mellem de forskjellige Øjeblikke og Tilskyndelser svarer til Forholdet mellem de forskjellige individuelle Væsener påa det Standpunkt, vi- her tale om. Platon har netop brugt Udtrykket Retfærdighed om det harmoniske Forhold mellem de forskjellige Sider eller Dele af det enkelte individs Bevidsthedsliv. Det er denne logiske Karakter ved den ethiske Følelse, den Strenghed, hvormed den fordrer Begrundelse for enhver Forskjel og Ulighed, som statueres, der især har gjort, at man har ment, at den ethiske Lov er et Udtryk for den rene Fornuft. Hvad Kant formulerede som det kategoriske Imperativs Indhold, var i Virkeligheden kun den Upartiskhed, den Bortseen fra uved- kommende og tilfældige Hensyn, som den paa Sympathien byg- Den filosofiske Ethiks Principer. 29 gede ethiske Følelse fordrer. Upartisk (objektiv) Erkendelse og ethisk Følelse have derfor noget beslægtet; den ene kan arbejde den anden i Hænderne. - (Smlgn. herom min Psykologi 2 Udg., p. 297.) Den theoretiske Erkjendelse fordrer jo netop ogsaa Begrundelse af enhver Forskjel og Forandring i vore Erfaringer. — Her viser sig fra en ny Side Parallelen mellem Erkjendelses- problemet og det ethiske Problem. 10. Den ethiske Lov bliver til, naar den højere, mere om- fattende Helheds Livsbetingelser formuleres i. bestemte Tanker. Paa det Standpunkt, vi her have for os, den humane Ethaks") Standpunkt, kan dens Indhold ikke være andet end den Grund- sætning, at Handlingerne skulle føre til saa stor Velfærd og Fremgang for saa mange bevidste Væsener som muligt. Og heri indbefattes igen to Hovedbud, et negativt og et positivt: 1) intet enkelt Individ bør der tildeles mere, end der tilkommer det efter den Plads, det i Følge sin Ejendommelighed indtager inden for Slægten; 2) men paa den anden Side skal ethvert Individs Evner og Drifter udvikles og tilfredsstilles saa fuldt og rigt, som foreneligt er med, hvad Slægtens Liv-som Helhed kræver. Disse to Bud følge med logisk Nødvendighed af Begrebet om Samfundet som en til Enhed forbunden Mangfoldighed af bevidste Væsener. Mod Samfundets Enhed strider det, at et enkelt In- divid eller enkelte Individer paa vilkaarlig Vis foretrækkes eller tilsidesættes for andre; enhver Særstilling maa begrundes ved, hvad de fælles Livsvilkaar kræve; men paa den anden Side er et Samfund des fuldkomnere, jo friere og selvstændigere de en- kelte Led røre sig, jo flere forskjellige Muligheder de virkelig- gjøre, samtidig med, at Enheden bevares og stedse faar en inderligere Karakter og en højere Gyldighed. (Smlgn. mit Skrift «Om Grundlaget for den humane Ethik» p.51—54; 79—81; 102 f.) Naar den ethiske Følelse paa Sympathiens Grundlag udvikler 1) Udtrykket «human Ethik» taget i snevrere Betydning. I videre Betydning er al filosofisk Ethik (se 2 1) human Ethik. 30 H. Høffding. sig til Pligt- og Retfærdighedsfølelse, vil det være det i denne Lov udtalte Princip, som tilsidst er Maalestokken for de ethiske Domme, der fældes. Paa dette Standpunkt følger det tillige af sig selv, at de ethiske Domme ikke blot angaa Individets egne Handlinger, men ogsaa andre Individers, og at Maalestokken maa være den samme. Kun vil Individet over for sine egne Handlinger bedre være i Stand til at følge Handlingen tilbage til dens Udspring og vil altsåa kunne vurdere større Strækninger af dens Forløb, end naar det staar over for andre Individers Handlinger. Godi vil altsaa alt det være, der bevarer og udvikler be- vidste Væseners Velfærd; ondt det modsatte. Det onde vil her, lige som paa Individualismens Standpunkt, være det opløsende og isolerende. Naar et enkelt Individ enten selv gjør sig eller af andre gjøres til absolut Formaal, opløses de bevidste Væse- ners Samfund. Det onde er derfor Egoismen i dens' forskjellige Grader og under dens forskjellige Former. Og Dommen over den bliver des strengere, jo mere bevidst den er; thi des dybere og fastere Rod har Handlingen i hele Sindelaget, og des van- skeligere kan der raades Bod paa Isolationen og Opløsningen. Selve den strenge Vurdering finder sin Motivering og sin Be- grænsning ved Ønsket om en saadan Gjenoprettelse. Den er derfor mere end en æsthetisk Dom, den har et bestemt Formaal, — det samme Formaal som det, efter hvilket Handlingerne vurderes. 11. Det objektive Princip, Principet for Bestemmelsen af Ethikens Indhold og for Vurderingen af de menneskelige Hand- linger, bliver altsaa her Principet om den almindelige Velfærd. I Følge det har ingen Handling, og ingen ved Handling grund- lagt Institution eller Livsform, Værdi, uden for saa vidt den er til Fremme for bevidste Væseners Liv og Lykke. Der er mange andre Ting, der virke til Fremme eller til Skade herfor, end menneskelige Handlinger. Allerede ved det ubevidste Naturlivs Gang virkes der for eller mod bevidste Væseners Velfærd; men Den. filosofiske Ethiks Principer. ol Yurderingen af saadanne Virkninger har ikke nogen ethisk Ka- rakter, fordi de ikke udspringe af nogen Bevidsthed og altsaa ikke kunne paavirkes ved nogen Dom. Dommen over, hvad der sker uden for de menneskelige Handlingers Omraade, faar en æsthetisk eller religiøs Karakter, det vil sige, har Karakteren af Stemningsudbrud over for det, der væsentlig maa tages, som det er. Den ethiske Dom kan derimod selv motiveres ved "det Princip, i Følge hvilket den fældes, tjener altsaa det bestemte Formaal at virke større Velfærd. Derfor kan den kun angaa saadanne Begivenheder, der kunne motiveres ved en Dom, altsåa Handlinger. Dette træder tydeligst frem, hvor det vurderende Individ er det samme som det handlende, eller hvor den ethiske Dom anerkjendes af det handlende Individ; i andre Tilfælde vil det blive en særlig Opgave, hvorledes det handlende Individ kan bringes til at anerkjende Dommen, en Opgave af psykologisk- pædagogisk Natur. Jeg bruger Ordet Velfærd hellere end Ord som Nytte eller Lykke, fordi disse let kunne hidføre og ogsaa have hidført Mis- forstaaelser. Jeg tænker ved Ordet Velfærd paa alt, hvad der fører til Tilfredsstillelse af den menneskelige Naturs Trang efter dens hele Omfang. Ethiken skal tage Hensyn til alle Livets Trin og kan derfor ikke gaa ud fra en Distinktion mellem ydre og indre, lavere og højere Velfærd. En saadan Distinktion er jo allerede en Vurdering og kan altsaa først finde Sted, naar Vurderingsprincipet er givet. De Misforstaaelser, Velfærdsprin- cipet (eller som dets vigtigste Forkæmper, Bentham kalder det: Principet om den størst mulige Lykke for det størst mulige Antal Mennesker) har været Gjenstand for, skrive sig for en stor Del fra, at man ikke har holdt sig dette for Øje. — Dog er der ogsaa et andet Punkt, som tydeligere betegnes ved Ordet Velfærd end ved andre Udtryk, man kunde bruge. Det peger nemlig hen paa en total Tilstand. Øjeblikkelige Lyst- og Ulyst- følelser ere intet sikkert Kriterium paa, hvorledes den hele Til- stand er. Efter en psykologisk Hypothese ere Lyst og Ulyst 39 H. Høffding. ganske vist som Regel Udtryk for Livets Fremgang eller Til- bagegang: Smerte er Tegn paa en begyndende Opløsning af Livet, Lyst paa dettes normale og harmoniske Udfoldelse. (Smilgn. min Psykologi 2 Udg., VI D, 2.3.) Men af de enkelte isolerede Lyst- og Ulystfølelser kan intet sikkert sluttes; heller ikke en blot Opsummering af dem vilde føre til Maalet. Der maa der- imod søges en Sammenhæng mellem Følelserne og den hele Kårakter, den reale Enhed i Bevidstheden, som de høre til. Ligeledes maa de enkelte Individers Lyst- eller Ulystfølelse be- tragtes i Sammenhæng med den hele sociale Tilstand. Den såa kaldte Utilitarianisme, den især af Bentham grundlagte ethiske Skole, der har den store Fortjeneste med Energi at have gjort Velfærdsprincipet gjældende, har skadet sin Sag ved at lægge en psykologisk Theori til Grund, der opløser Bevidstheden i en Sum af Fornemmelser og Følelser og Samfundet i en Sum af Individer. Den Betydning, Følelsen af Lyst og Ulyst -har for den varige og omfattende Velfærd, kan ikke udtømmes ved et simpelt Regnestykke. — Det følger af sig selv, at Bevisbyrden paahviler den, der fordrer Opgivelse af en Lystfølelse i det en- kelte Øjeblik eller hos det enkelte Individ; der maa paavises de Interesser, til Fordel for hvilke Opofrelsen finder Sted (smlgn. 2 4). 12. Velfærdsprincipet forsyner os ingenlunde med en Trylle- nøgle, der kan lukke op overalt uden videre. Det er en Mis- forstaaelse af, hvad et Princip er, naar man mener, at det med ét Slag klarer alle de enkelte Tilfælde for os. Vi søge Prin- ciper, netop fordi de enkelte Tilfælde kunne være saa indviklede og sammensatte, at vi kun fåa nogenlunde Overblik ved at gaa ud fra visse bestemte Forudsætninger. Og uagtet den filosofiske Ethik er en praktisk Videnskab, tilfredsstiller den dog ogsaa en theoretisk Interesse: nemlig den at forstaa Vurderingen af Hand- lingerne. En saadan Forstaaelse bliver umulig, naar vi ikke — gjennem mange Mellemled maaske — gaa tilbage fra .den indviklede historiske Sammenhæng, i hvilken hver enkelt Hand- Dén filosofiske Ethiks Principer. . 33 ling foreligger, til et almindeligt Princip, der i og for sig ikke " indeholder andet end den Aand og Ketning, i hvilken den ethiske Vurdering. skal gaa. Den filosofiske Ethik opstiller som Hypothese den Paastand, at dette bestemte Princip er det, der ligger til Grund for Vurderingen, og det kommer da an paa, om denne Hypothese kan fastholdes 'og gjennemføres. Velfærds- principet staar i Ethiken som Aarsagsprincipet i Erkjendelses- theorien. Hverken theoretisk eller praktisk give- de almindelige Principer os fuldstændige Løsninger af de specielle Problemer. Læren om Principerne stilles vel forrest ved den synthetiske eller systematiske Fremstilling af en Videnskab, men deri ligger ikke, at de ere fundne først; tvertimod findes de fra først af ved Analyse af visse fremtrædende Fænomener og opstilles saa hypothetisk som Forudsætninger for de specielle Forklaringer. Den filosofiske Ethiks Ræsonnement maa ikke forvexles med den Maade, paa hvilken vi under den praktiske Overvejelse drøfte, om en Handling skal foretages. Under den praktiske Overvejelse ledes vi af Instinkter og Drifter, af Motiver, der for en stor Del ikke komme fuldstændig frem i vor Bevidsthed, af Tanker og Følelser, hvis første Udspring vi ikke drøfte. Vi ledes af den «positive Moralitet», i hvilken vi have levet os ind, og som for en stor Del er et Arvegods i Slægten. Den ethiske Kunst gaar forud for den ethiske Videnskab; denne søger dels at paavise, dels at berigtige de Principer, af hvilke hin ubevidst ledes. Den theoretiske Reflexion vil naturligvis ofte virke berigtigende og lutrende tilbage paa den praktiske Overvejelse; derfor er fuld- stændig Diskussionsfrihed om ethiske Spørgsmaal af saa over- ordentlig stor Betydning. 13. Naar Hensynet til den største og mest omfattende Velfærd skal være Principet for al ethisk Begrundelse, saa kan det naturligvis ikke sely ethisk begrundes. Hvis det virkelig er det rette ethiske Princip, saa træder først med dets — ubevidste eller bevidste — Anerkjendelse den ethiske Betragtningsmaade i Kraft, og der kan ikke føres nogen ethisk Diskussion med den, Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. 3 34 ; H. Høffding. der negter det. '&Kun ad indirekte Vej kan der være Tale om en Begrundelse af selve Principet. For saa vidt nemlig den, der negter vort Princips Gyldighed, selv opstiller andre Prin- ciper, kan man søge at godtgjøre, at disse forudsætte hint og logisk set ere afledede i Forhold til det. Dette vilde være den eneste frugtbare Maade, paa hvilken Debatten kunde føres mellem Kants og Benthams Skole. Denne Vej er Henry Sidgwick med stor Dygtighed slaaet ind paa i sit Værk «The Methods of Ethics». Han gaar der endnu videre og søger at vise, hvorledes den i det moderne Evropa herskende moralske Tradition kun finder sin fulde Forklaring, naar man tænker sig den opstaaet under Indflydelse af en ubevidst Utilitarianisme. Spredte Bud og Afegjørelser kunne bringes i indbyrdes Sammenhæng, og den Tvivl og Ubestemthed, der kan herske med Hensyn til Afgjørelsen af enkelte Spørgsmaal, kan overvindes, naar man lægger Velfærdsprincipet til Grund. Ligeledes vinde vi derved en Forklaring, hvorfor visse Dyder til visse Tider og hos visse Folkeslag have spillet en særlig fremtrædende Rolle. Men overfor den, der resolut stiller sig paa Individualismens (end sige paa Øjeblikssuverænitetens) Standpunkt, hjælper dette som sagt ikke. Disse Standpunkter ere, saa længe de ere konsekvente, logisk uangribelige. Det samme gjælder over for dem, der kun udstrække Vurderingsprincipet til at gjælde for en snevrere social Gruppe, idet de gjøre Familien, Kasten, Nationen, Racen eller Sekten til Et og Alt. Det snevrere Sam- fund kan derved komme til at staa som Individualist eller Egoist i Forhold til det mere omfattende. Vi kunne paa denne Maade tænke os lige saa mange ethiske Systemer, som der er større eller mindre Helheder. Den ethiske Verden strækker sig fra Øjeblikket til Menneskeslægten, men mellem disse Yderpunkter gives der mange Punkter, hvor man kan standse, og ud over hvilke kun den psykologisk-historiske Udvikling fører ved de Forandringer, den volder i det menneskelige Følelsesliv. Et stort Exempel herpaa er den Maade, hvorpaa der som Følge af den kulturhistoriske Udvikling efter Alexander den Stores Den filosofiske Ethiks Principer. 35 Erobringer opstod en fælles Menneskelighedsfølelse, der blev Grundlag for en ny Ethik. Med andre Ord: ethvert Princip for Handlingers Vurdering støtter sig til bestemte psykologisk-historiske Forudsætninger. Den, der skal anerkjende og for Alvor anvende Principet om den størst mulige Velfærd for det størst mulige Antal af bevidste Væsener, maa ikke være Egoist eller Individualist, fanatisk Patriot eller Sekterer, men maa formaa at følge de menneske- lige Handlinger med uinteéresseret og universel Sympathi. Dette er det objektive Princips subjektive Forudsætning. Afset fra denne bliver det kun intellektuel Kuriositet, naar man anvender Prin- cipet til Bedømmelse og drager Konsekventsen af det. Det var Benthams Hovedfejl, at han ikke tydelig saa, at et subjektivt Princip dannede Forudsætningen for det objektive. Han fordrede et objektivt Princip for at kontrollere og regulere de forskjellige subjektive Synsmaader og Paastande paa det ethiske Omraade, og et saadant fandt han i Principet om størst mulig Lykke for såa mange som muligt. Men den Subyektvitet (den Samvittighed), der skal reguleres ved det objektive Princip, ligger stedse selv til (Grund for dette Princips Anerkjendelse.. En Ethik, som ikke tager dette med i Betragtning, faar stedse en dogmatisk Karakter, saa fortrinlig end dens Princip maatte egne sig til Leder under den specielle Diskussion. Den filosofiske Etluk maa udtrykkelig konstatere, hvilket Standpunkt den vurde- rende BSubjektivitet staar paa. Vejen til dette Standpunkt kan, historisk set, være lang og bugtet. (Smlgn. «Om Grundlaget for den humane. Ethik». Kap. Ill. Autoriteten.) 14. De ethiske Domme vise altsaa stedse — om man end nok saa meget begrunder dem ved et objektivt Vurderings- princip — tilbage til et subjektivt Grundlag. De ere tilsidst Udtryk for en Følelse. — Men om Følelser, siger man, lader der sig ikke disputere. — Dette er sandt. En Følelse er et psykologisk Faktum og maa tages som saadant. Men enhver Følelse er knyttet til visse bestemte Forestillinger, af hvilke ax 36 H. Høffding. dens Karakter og Retning afhænger, og disse Forestillingers Sammenhæng og Gyldighed kan diskuteres. En saadan Dis- kussion vil, om end langsomt (smlgn. min Psykologi... 2 Udg. p. 278. 345), virke tilbage paa Grundlaget. Man vil saaledes kunne vise, med hvor liden Ret Individualisten betragter sig som et isoleret og enestaåaaende Væsen. Man vil kunne paavise det ulogiske i at indskrænke sin Menneskekjærlighed til kun at omfatte menneskelige Væsener af en vis Farve, en vis Afstam- ning eller en vis Tro. Den fuldstændige Flytning af Tyngde- punktet vil dog først tilvejebringes, naar personlige og historiske Erfaringer virke med. Saaledes er enhver praktisk Videnskab stillet. Betydningen af dens Sætninger beror tilsidst paa en Følelsesinteresse, der dikterer det Formaal, hvortil Midlerne søges. Natzonaløkonomien forudsætter Erhvervsdriften som given, og dens Læresætninger staa og falde med denne Drifts Virken. Den undersøger de Veje og Midler, ved hvilke det af denne Drift satte Formaal kan naas. Og for saa vidt der hos Menneskene røre sig andre Drifter, som faa Indflydelse paa deres Adfærd, saa faa de nationaløkonomiske Sætninger en abstrakt og hypothetisk Ka- rakter, gjælde kun under en Forudsætning, der i Virkeligheden ikke fuldstændig bekræfter sig. Ja, der maa gaas et Skridt videre. Nationaløkonomien er ikke en af Ethiken aldeles uaf- hængig Videnskab. Den er ikke blot en Lære om Produktionen, men ogsaa en Lære om Fordelingen. Den betragter ikke det økonomiske Omraade som aldeles isoleret, men ser det i dets Sammenhæng med den almindelige Kultur, og tilsidst med det menneskelige Samfundslivs ethiske Formaal. Den national- økonomiske Opgave bliver tilsidst den at ordne og lede Pro- duktion og Fordeling saaledes, at en menneskelig Tilværelse bliver opnaaelig for saa mange som muligt i Samfundet. Na- tionaløkonomien er altsaa en ethisk Videnskab og hviler tilsidst påa samme Grundlag som den humane Ethik. Det samme gjælder om Retslæren. Naar man skjelner mellem Moral og Ret, er den væsentlige Forskjel den, at Rettens Indhold kan Den filosofiske Ethiks Principer. 37 gjennemføres og. virkeliggjøres ved ydre Magt, medens" det egentlig moralske kræver indre Anerkjendelse og Villiestilslutning. Men kun den bøjer sig for Magten, der enten anerkjender Magtanvendelsen som berettiget eller indser sin egen Afmagt; og paa den anden Side anvendes Magten til Rettens Haand- hævelse kun, hvor der er Evne og Villie dertil hos de Personer, hvem det tilkommer. BRetslærens Sætninger fåa derfor ogsaa en abstrakt og hypothetisk Karakter. Der ses endog i den almindelige Retslære bort fra, om Midlerne til Rettens Haand- hævelse faktisk ere til Stede. I videste Forstand forstaas nemlig ved Retsforhold saadanne Livsforhold, som egne sig til retlig Ordning. (Smlgn. Goos: Almindelig Retslære. I. p. 50.) Man bygger altsaa påa Ideen om et Samfund, hvor alt hvad der egner sig dertil er retslig ordnet, lige som Nationaløkonomien i mange af sine Sætninger bygger paa Ideen om et Samfund, hvor Erhvervsdriften hersker, og den humane Ethik paa Ideen om et Samfund, hvor Menneskekjærlighed (uinteresseret og universel Sympathi) hersker og almindelig Velfærd tilstræbes. Og i sidste Instants falder ogsaa for Retslærens, lige som for Nationaløkonomiens Vedkommende, den bestemte Forskjel fra Ethiken bort; thi Begrundelsen af Magtanvendelsen er i Rets- læren tilsidst af ethisk Natur, idet den søges i Nødvendig- heden af, at der dannes en fast, ydre Livsorden med bestemte Grænser for Handlefriheden, for at det ethiske Liv og de højere menneskelige Bestræbelser kunne udfolde sig i Ly deraf. Ogsaa Retslæren er altsaa en ethisk Videnskab og hviler paa samme Grundlag som den humane Ethik. Baade Nationaløkonomi og Retslære have, lige som Ethiken, ofte lidt under den Misforstaaelse, at de skulde være rene Fornuftvidenskaber. De have da faaet en dogmatisk og uhisto- risk Karakter, der strider mod deres Natur som praktiske Videnskaber. De forudsætte en Subjektivitet med visse bestemte Interesser, og den Mulighed er ikke udelukket, at disse Inter- esser kunne ændres. 38 H. Høffding. 15... Dersom man i Ethiken kun vilde gaa ud fra det sub- jektive Princip, Grundlaget, vilde Ethiken kun blive en Lære om den ethiske Følelse. Da nu enhver Ethik dog maa lære noget om hvad der bør gjøres, vilde man blive nødt til at udlede Indholdet af Grundlaget. Men naar dette ikke sker saaledes, at der først søges et bestemt Princip, bliver Ethiken kun en Række subjektive Postulater, som det endog overfor dem, der staa paa samme Grundlag, bliver umuligt at begrunde. Jeg har søgt at vise, hvorledes det subjektive og det objektive- Princip udvikle sig med hinanden og svare til hin- anden. En uinteresseret og universel Sympathi kan ikke — uden at opgive sig selv — lægge andet Princip til Grund for Handlingers Vurdering end Principet om den almindelige Vel- færd. Af Kortsynethed og Utaalmodighed kan den komme til at handle mod dette Princip; men den handler da ogsaa mod sit eget egentlige Formaal, og jo mere den bliver sig dette bevidst, des mere vil den ogsaa i det enkelte følge Velfærds- principet. Samvittigheden er ikke ufejlbar; derfor behøver den et objektivt Princip til at ledes af. 1 ethvert bestemt Øjeblik maa Vurderingen naturligvis ske efter den Indsigt, som er for Haanden; der gives ingen anden Domstol end den såa godt som muligt oplyste Samvittighed. Men derfor kan Afgjørelsen alligevel være objektiv urigtig; en konsekventere, påa mere udstrakte Erfaringer bygget Anvendelse af Velfærdsprincipet vil kunne godtgjøre det. Maaske blev dog den større Konsekvents og den mere udstrakte Erfaring selv kun mulig ved, at i det givne Tilfælde Afgjørelsen skete efter den Indsigt, som havdes. Samvittigheden er den højeste Autoritet, men en Autoritet, der stedse kan fuldkommengjøre sig selv. Det objektive Princip gjør ikke blot Forhandling mellem forskjellige Samvittigheder (påa samme Grundlag) mulig, men gjør det ogsaa muligt, at det enkelte Individs Samvittighed kan dømme sig selv. Paa denne Maade virker altsaa Indholdet tilbage paa Grund- laget, det objektive Princip paa det subjektive. Subjektiviteten kontrollerer sig selv ved det Princip, der indeholdes i det Den filosofiske Ethiks Principer. 39 Formaal, den sætter sig. Paa tilsvarende Maade kontrollerer den sig selv paa det theoretiske Omraade ved Identitetsprincipet og Kausalitetsprincipet, uagtet ogsaa disse Principer i sidste Instants ere satte ved en subjektiv Virksomhed. (Smilgn. min Psykologi 2 Udg., V B, 11; D, 3.) 16. Naar man nærmere betragter Forholdet mellem (7rund- lag og Indhold, vil det let kunne synes, som om Slutningen fra Grundlag til Indhold har større Sikkerhed end den fra Ind- hold til Grundlag. Historien viser os, at et og samme ethisk Indhold, samme Grundsætninger, Bud og Love, ere opstillede paa meget forskjelligt Grundlag. Allerede den Omstændighed, at visse Pligtbud komme igjen inden for meget forskjellige Religioner, er nok til at vise dette. Holde vi os til Velfærds- principet, som det betydningsfuldeste Exempel, vilde det saa ikke kunne motiveres paa anden Maade end det her er sket? — Hertil er at svare, at historisk set er det ganske vist saa, men at der stedse vil kunne paavises Inkonsekventser og Ufuldkom- menheder, naar Indhold og Grundlag ikke fuldstændig og reciprokt svare til hinanden. Der er især to Maader, paa hvilke man hår søgt et Grundlag for Velfærdsprincipet, foruden den i denne Afhandling fremførte. Man har ment, at Bestræbelsen for at fremme almindelig Velfærd er den Vej, ad lwilken det enkelte Individ bedst fremmer sin egen Velfærd, idet han for sin egen Person derved naar at sætte Formaal igjennem, han ellers ikke, i hvert Tilfælde ikke saa let og saa sikkert kunde naa. Bestræbelsen for almindelig Velfærd bliver altsaa blot en Omvej, der maa slaas ind paa, for at den enkelte kan naa sin egen Tilfredsstillelse. Ethvert ethisk Bud angiver en saadan Omvej, og Ethiken bliver den systematiske Lære om saadanne Omveje. Dette var den Op- fattelse af Ethikens Grundlag, som den moderne Utilitarianismes Stifter, Bentham, nærmest hyldede, og som han især paa en kras Maade har udtalt i et efter hans Død udgivet Skrift 40 H. Høffding. (Deontology) "). I min Afhandling «Om Grundlaget for den humane -Ethik» har jeg kriticeret Bentham fra denne Side, og > kun fra denne Side. Her vil jeg tilføje, at det er en stor og meget prekær Hypothese, Bentham benytter som Grundlag for sin Ethik. Det er nemlig intet mindre end den Forudsætning, at der gives en Harmoni mellem alle Individers personlige Interesser, naar de blot hvert for sig ere klare over, hvilke disse egentlig ere. Den, som arbejder for sin egen vel for- staaede Interesse, arbejder altsaa, efter denne Antagelse, ogsaa for alle andre. Derfor behøves der egenilig ikke andre Motiver end egoistiske, og selve Vurderingsprincipets Opstilling kan ogsaa motiveres egoistisk. Enhver vurderende Subjektivitet bedømmer Handlingerne efter den Maade, hvorpaa de fremme almindelig Velfærd, fordi selve den vurderende Subjektivitet finder sig selv personlig bedst tjent med saadanne Handlinger. Man vil let se, at det er en Hypothese, der staar påa meget svage Fødder og stadig udæsker Tvivlen. Den fører ind i meget indviklede Undersøgelser, som aldrig ville kunne af- sluttes. Det er derfor et meget betænkeligt Grundlag at opføre Ethiken paa. Og dertil kommer, at selv om man antager dette Grundlag, vil det Indhold, som bygges derpaa, hele den objek- tive Ethik, kun være ydre Middel, ikke umiddelbart og i og for sig svare til hvad der ligger i Grundlaget. Hele den objektive Ethik bliver et System af Indrømmelser, som Subjektiviteten, der egentlig staar paa den absolute Individualismes Standpunkt, maa lade sig afpresse. Thi den lige Vej er dog altid den bedste og Omvej kun en Nødhjælp. Et andet Grundlag, paa hvilket Velfærdsprincipet er frem- traadt, er det theologiske. Ogsaa her støtter man sig til vidt- 1) I «Principles of Morals and Legislation», som er Benthams Hovedskrift, træder denne Lære ikke saa bestemt frem. Han udtaler sig der ikke klart om Ethikens Grundlag. Et enkelt Sted hedder det: «The dictates of utility are neither more nor less than the dictates of the most extensive and enlightened benevolence» (X, 36). Men af denne Sætning gjøres der aldeles ikke Brug ved Opstillingen af selve det ethiske Vur- deringsprincip (ch. I—II). Den filosofiske Ethiks Principer. 41 gaaende og disputable Forudsætninger. Den ethiske Vurdering gjøres herved afhængig af de religiøse Problemers Løsning. Men Bestræbelserne for at opstille en filosofisk Etbik ere netop fremgaaede af Ønsket om at gjøre det ethiske Problem uafhæn- gigt af de religiøse Problemer. Dersom Ethiken bygges påa theoløgisk Grundlag, maa disse Bestræbelser siges at være forfejlede. Dertil kommer, at den theologisk grundlagte Ethik rammes af en lignende Indvending, som den Ethik, der bygger påa den forudsatte Harmoni mellem de velforstaaede egoistiske Interesser. Hele Ethiken bliver nemlig Midlet for Tilfredsstillelse af en Interesse, der i sig selv er forskjellig fra, i hvert Tilfælde ikke falder ganske sammen med selve den ethiske Interesse. Individets Forhold til det, der antages at være Guddommens Villie, er et Forhold for sig, og det skal først bevises, at der er Overensstemmelse mellem det og hvad Velfærdsprincipet kræver. I Virkeligheden har ogsaa enhver theologisk Ethik, selv om den stiller Velfærdsprincipet meget højt, en Klasse af særegne Pligter, som skyldes det theologiske Grundlag, men ikke begrundes ved Velfærdsprincipet, ja endog kunne komme i Strid med dette. (Smlgn. «Om Grundlaget for den humane Ethik», p. 68—72.) Ved Opstillingen af en Videnskabs Principer bør Sparsom- melighedens Lov raade. I den af uinteresseret og universel Sympathi betingede ethiske Følelse have vi et Grundlag, hvis Fakticitet er utvivlsom, skjønt der kan være Strid om, hvor stor en Rolle det spiller i Verden. Til dette Grundlag svarer Velfærdsprincipet som et objektivt Vurderingsprincip for menne- skelige Handlinger, der kun nærmere udfolder de logiske Konse- kventser af det psykologiske Grundlag og gjør en konsekvent Begrundelse af dettes enkelte Ytringer mulig. Ethikens Grund- lag og Indhold ere herved rykkede hinanden saa nær, som det i det hele er muligt. 17. Forskjellen mellem subjektiv og objektiv Ethik, i den her udviklede Betydning, falder ikke sammen med Forskjellen 42 H. Høffding. mellem individuel og social Ethik. Den subjektive Ethik angiver det psykølogisk-historiske Grundlag, hvorpaa den af det objektive Princip ledede ethiske Bedømmelse hviler. Den objektive Ethik fremstiller baade de individuelle Karakteregenskaber og de sociale Livsformer, som stemme med Vurderingsprincjpet.. Den objek- tive Ethik indbefatter altsaa baade individuel og social Ethik. Indenfor den objektive Ethik bliver det Spørgsmaal at afgjøre, om den individuelle og den sociale Ethik ere uafhængige af hinanden eller om den ene af dem er bestemmende for den anden. Det skal afgjøres efter Velfærdsprincipet, hvor vidt Individets frie Selvudfoldelse maa begrænses ved Samfunds- formernes Krav eller omvendt. Der kan inden for den objek- tive Ethik gjøre sig en Individualisme gjældende af anden Art end den forhen omtalte, idet den ikke bygger paa Individets Suverænitet, men begrundes ved Hensynet til den almindelige Velfærd, der kræver såa mange selvstændige og ejendommelige Udgangspunkter for Handlen som muligt. Paa tilsvarende Maade gaar det med Begrundelsen af de mindre Samfunds Bestaaen og Betydning inden for de større. Det almindelige Velfærds- princip fordrer Hensyn til alle bevidste Væsener, hvis Lyst- og Ulystfølelser kunne sættes i Bevægelse ved Handlingerne. Men netop i Følge dette Hensyn kan det blive af største Betydning, at Interessen koncentrerer 'sig om en snevrere Kreds. Gjennem Livet i Familien og i den bestemte Kaldsvirksomhed arbejdes der maaske påa bedste Maade for Nationens Fremgang , og gjennem Deltagelsen i det nationale Liv for Menneskehedens Fremgang. Ålle disse Spørgsmaal ere af mere speciel Art end det, som det er denne Afhandlings Opgave at drøfte. 18. Som vi såa i 22 er Modsætningen mellem subjektiv og objektiv Ethik fra først af opstaaet ved den forskjellige Vægt, der lagdes paa Handlingens indre og dens ydre Side. Jeg har søgt at vise, at denne Modsætning gaar længere tilbage og hænger nøje sammen med Ethikens Karakter som praktisk Videnskab. Jeg vender nu til Slutning tilbage til de to Sider Den filosofiske Ethiks Principer. . 43 ved Handlingen for at faa Lejlighed til at bestemme Forholdet mellem hvad jeg her har kaldt det ethiske (Grundlag, og de enkelte Handlingers MMotrver. Ethikens Historie viser os, at Vurderingen først angaar den ydre Handling og dens Virkninger, men at den efter Haan- den udvider sig til ogsaa at gjælde Motwverne, Sindelaget, Karakteren hos den handlende. Det er jo naturligt, at man først holder sig til det, som synes at ligge klart for Dagen, og som kan blive Gjenstand for sanselig lagttagelse. Det aandelige Syn er rettet mod det ydre, før det formaar at opfatte det indre. Handlingerne have tillige paa de mere primitive Trin væsentlig Karakteren af Reflexbevægelser og Instinktytringer; Motiverne ere simple og gjennemskuelige, og Interessen dvæler ikke særlig ved dem. Der skjelnes heller ikke mellem Moral og Ret, mellem indre og ydre Overensstemmelse med den gjældende Lov eller Vedtægt. Ethisk Lov, Sædvane og juridisk Lov have endnu ikke udsondret sig fra hverandre. En betyd- ningsfuld Side ved den ethiske Udvikling bestaar netop i, at disse Forskjelligheder gjøre sig gjældende. Dette forudsætter en Evne til at forstaa Handlingens Afhængighed af bestemte Motiver og disses Tendents til at virke i en vis bestemt Ret- ning. Den ethiske Vurdering udstrækkes da ogsaa til det indre. De store Revolutioner paa det ethiske Omraade fremtræde væ- sentlig som Fremskridt i Inderliggjørelse af den ethiske Vur- dering. Et saadant Fremskridt have vi, hvor Ethiken skiller sig fra Retslæren ved at betone Handlingens indre Kilde som det væsentlige. Det gjælder ikke blot om at udføre eller afholde sig fra den ydre Handling, men om Overensstemmelse mellem den hele indre Tilstand og den ethiske Lovs Fordring. En saadan Inderliggjørelse er tillige en Generalisation. Thi naar et Motiv (f. Ex. Egoisme, Had) forkastes, forkastes dermed og- saa alle enkelte Handlinger, som udspringe af det, og disse behøve ikke særlig åt opregnes. Lige saa er Billigelsen af et Motiv Billigelse af alle Handlinger, som udspringe deraf. Over- gangen fra den ydre Vurdering til den indre er derfor endelig 44 H. Høffding. Den filosofiske Ethiks Principer. en stor Simplificering af den ethiske Lov. Det er ikke Bud- denes Mangfoldighed, men de Karakteregenskaber, som skulle herske, og den Retning, i hvilken Samfundsformerne skulle udvikles, det gjælder at fastsætte. Exempler paa en saadan Inderliggjørelse, Generaålisation og Simplificering have vi ved Kristendommens Brud med Jøde- dommen og ved Protestantismens Brud med Katholicismen. Ogsaa ad denne Vej fører den objektive Ethik over til den subjektive. Ikke blot forudsætter den objektive Vurdering et subjektivt Grundlag, men den finder nogle af sine mest fuld- komne Gjenstande, hvor den staar overfor Handlinger, der udspringe af det samme Sindelag, som det, Vurderingen selv hviler paa. Grundlag og Motiv falde her sammen. "Den ethiske Lov fordrer Tilstedeværelsen af det Sindelag, der bærer den selv i Slægten. Det er dette, som Kant har udtrykt i den Sætning, at det er en Pligt at have Samvittighed. Da Aner- kjendelse af Pligter forudsætter Samvittighed, kunde det synes, som om man her drejede sig i en Kreds. Men at det kun er tilsyneladende, ses af, at Grundlag og Motiv ikke behøve at falde sammen, og at det ikke heller behøver at være nogen Ufuldkommenhed, naar de ikke falde sammen. I Følge Vel- færdsprincipet kan det nemlig meget vel være nødvendigt, at andre Motiver end selve Pligtfølelsen gjøre sig gjældende. Det kan f. Ex. være nødvendigt eller sundt, at Selvopholdelsesinstinktet eller ogsaa den umiddelbare Medfølelse leder Mennesket til at foretage Handlinger til egen og andres Velfærd, og at Sam- vittigheden ikke rører sig ved enhver enkelt Handling. Det kan endog være et Tegn paa Fuldkommenhed, naar Handlinger, der kræve Anstrengelse og Opofrelse, foretages, uden at det sker af Pligtfølelse.. Aandelig Øvelse fører jo til, at hvad der fra først af kun kunde udføres gjennem flere psykologiske Mellemled, gjennem udtrykkelig Besindelse og Villiesanspændelse, tilsidst kan udføres direkte og uden særlig Bevidsthed om hvorfor man egentlig handler saaledes. Om Oprindelsen til det i den orientalske Filosofi oftere forekommende Navn Hay ben Yaqzån. Af Å. F, Mehren. (Meddelt i Mødet den 12. Marts 1886.) Forord. I Avicennas mindre Afhandlinger, der sideordnede med hans store systematiske Arbejder tjene til nærmere i det enkelte at begrunde hans filosofiske Anskuelser, og efter hvilke han nød- vendigen maa anses som Hovedlederen af den senere endnu stærkere udviklede Mysticisme eller den saakaldte «aåal-Hikmat- ul-masbriquijah» [o: orientalsk Filosofi]"), indføres oftere, f. Ex. i Afhandlingen om Menneskets frie Villie, en allegorisk Person Hay ben Yagzån”). Idet dette Navn har vundet en almindelig Berømmelse ved den spanske Filosofs Zbn-Thofeil's vel bekjendte "og i de fleste europæiske Sprog oversatte Roman af samme Navn, er man bleven staaende ved det Begreb, der knytter sig til Udviklingen af Hovedpersonen uden at tænke paa at føre det tilbage til den ældre Kilde, skjøndt et vist Forhold mellem begge disse enslydende Navne dog paa en dunkel Maade er antydet i Slutningen af Ibn-Thofeil's Fortale til sin Roman med de Ord: «Jeg vil nu fortælle Dig Hay b. Yaqzån's .... Historie, saaledes 1) Smin. en foreg. Afh. i Oversigt. over d. K. d, V. S. Forhndl. 1881 p. 106. ?) Smin. min Afh.: Vues d'Avicenne sur Vastrologie et sur le rapport de la responsabilité humaine avec le destin, i Muséon, Louvain 1885, p. 35 sq. Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. å 46 A. F. Mehren. som Navnet er givet af Sch. Abu Ali» o: Avicenna»"). Under- tiden finde vi endog en Forvexling, saafremt man ellers ikke vil anse det for forsætligt Bedrageri, idet Romanen af Ibn- Thofeil [f 1185], muligvis for end mere at forhøje dens Værd, tillægges den henved 150 Aar ældre Avicenna [+ 1037]?). Il den af Ibn-Thofeil benyttede Person Hay ben Yaqzån frem- stilles os Muligheden af et Menneskes højeste Udvikling i fuld- stændig Afsondring fra al Civilisation, idet hans Modtagelighed for den guddommelige Vejledning og Naade antages at kunne bringe ham til det samme Trin af Sandhedserkjendelse, hvortil hans Samtid først er naaet ved gjensidig Paavirkning og gjennem en Række af foregaaende Civilisationstrin. Hos Ibn-Thofeil er Navnet Udtryk for Mennesket efter sin Ide, medens vi hos Avicenna finde det, som vi i det følgende skulle se, som en Personifikation af den højeste Visdom eller den guddommelige Naade, der træder til med sin Bistand ved Løsningen eller i al Fald en foreløbig Afslutning af et eller andet foreliggende Pro- blem; her foreligger aabenbart en Udvikling af Begrebet, som begrunder en Forskjel. Idet saavel i den af hans Discipel al-Djuzdjåni ”) efterladte Fortegnelse som ogsaa hos Ibn-Khalliqån og H. Chalfa") Avicenna angives som Forfatter til det lille Skrift, 1) Se Pococq's Udg. p. 26. 7”) Dette er sket i en nylig trykt Udgave, Constantinopel (1299 H.— 1881 Chr.), hvor Titelen angiver, at Afhandlingen Hay 6. Yagzån er vuddragen» af den «store Mester Abu-Ali b. Sina's Skrifter ved Ibn-Thofeil; i Slutnings- bladet henføres den umiddelbart til Avicenna, og der bemærkes tilsidst i Parenthes «denne Afhandling er omtalt af Ibn-Khallikån blandt Avicennas Skrifter; maaske den er skreven af Av paa Persisk og da oversat af Ibn-Thofeil». Det hele er kun Ibn-Thofeil's af Pococq længst udgivne Roman. : Vi finde her den meget klare Oplysning: +Forfattet af Avicenna under hans Fangenskab i Fæstningen Ferdedjån i Nærheden af Hamadhan (se Dict. géogr. de la Perse par B. de Meynard p. 417) som en Allegori over Intellectus activus»; cfr. Cod. Nr. 978, fol. 26a—28a, pag. 447, Pars II Suppl. i Cat cod. or. Musei Brit.; i denne Bogfortegnelse indtager dette Skrift af Avicenna Nr. 18. Se Ibn-Khalliqan's biographical dictionary transl. by Mac-Guckin de Slane vol. I, p 440—46 og H. Khalfa ed. Flågel t. Ill, p. 393. US ss Se Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 47 Hay 6. Yagzån, og dette desuden findes i de arabiske Haand- skriftsamlinger i Brit. Museum og Leyden, er enhver Tvivl om denne Afhandlings Forfatter, Tilværelse og Indhold forsvunden. Da der imidlertid neppe kan stilles den Fordring til en orientalsk Haandskriftkatalog at gjennemgaa nøjagtig hvert enkelt Skrift, er som oftest Titelen kun anført"); i Leydener Katalogen?”) an- gives Begyndelsen og tilføjes meget rigtigt, at det aldeles ikke stemmer overens i Indhold med den senere af Ibn-Thofeil skrevne Roman, men at Ligheden mellem begge kun finder Sted i Navnet. Uden Kommentar vilde det imidlertid næsten være umuligt med nogenlunde Nøjagtighed at opfatte Indholdet af "dette med mystisk Terminologi og i en meget vanskelig rhetorisk Stil affattede Skrift, en Mislighed, der imidlertid for største Delen afhjælpes ved en under Nr. 3 i nævnte Haandskrift forhaanden- værende Kommentar af en vis Ibn-Zayla?). Uden paa nogen Maade at ville paastaa, at dette allegoriske Navn ikke kan have en endnu ældre Oprindelse end Avicennas Afhandling, synes det dog rimeligt, da vor Forfatter, som han selv i et Par Indledoings- ord udtrykker sig, kun paa sine Venners Opfordring har skrevet denne Forklaring, at dette Begreb som allegoriseret Personlighed just ikke har været almindelig bekjendt eller benyttet, hvortil endnu kommer, at siden den græske Filosofis Indførelse hos Araberne har Avicenna kun havt 2 Forgængere, al-Kindi og al-Faråbi; den førstes Virksomhed i det IX Aarh. har, saavidt den er os bekjendt, overvejende indskrænket sig til Oversættelser 1) I Cat. cod. Or. Bibl. Bodleyanæ ed. Uri t. I, Nr. CDLVI, 3 næsten ufor- staaeligt: «Avicennæ in historiam de Haj b. Yocdhan, philosopho auto- didacto, commentariolus»; i Cat. cod. Orient. Musei Britt. p. 447, Nr. 978 kort men rigtigt: «Libellus H. b. Y. i.e. allegoria pbilosophica qua con- ditio intellectus activi depingitur.» Se Cat. cod. Or. Biblioth. Acad. Lugduno- Bat. ed. de Yong et de Goeje 11 pp 3287=909. Se det anførte Haandskrift i Brit. Museum Nr. 978, 3 og H. Chalfa t. III, p. 363; denne Kommentators fulde Navn er Abu Mansur b. Zeilå, og han omtales som Avicennas Discipel af Ibn Abu Usaibiah, se Udg. af A. Muller, t. II, p. 19, Lin: 7'og 19; 2 3 48 A.F. Mehren. af aristoteliske Skrifter; iblandt al-Faråbis Skrifter [ 339 H. — 950 Chr.) ere enkelte endnu bevarede, som have tjent Avicenna til Mønster, men i den temmelig nøjagtige Fortegnelse over disse") findes intet, som kan antages at have havt noget tilfælles med det her foreliggende. Til Forstaaelse af det følgende maa jeg med Hensyn til en udførligere Udvikling henvise til en Række foregaaende Afhand- linger om Avicennas Filosofi, meddelte i den belgiske Revue «le Muséon»”), og indskrænker mig derfor til her kun at be- mærke, at et af Grundproblemerne for al filosofisk Granskning, det guddommelige og evige Væsens Overgang fra Enhed til Mangfoldighed, eller udtrykt under et andet Synspunkt, Aandens Forhold til Materien, søges paa en ejendommelig Maade løst af Avicenna ved en Reflexion af det Evige og Ene i sit eget Væsen, der kun omfatter den evige Kjærlighed og igjen fremkalder samme Forhold hos alt herfra udstrømmende. Idet Systemet hviler paa en dezstisk Emanationslære, have vi det Ene og Evige eller Gud i uforanderlig Væren fra Evighed til Evighed; fra dettes Kjærlighedsfylde udstrømmer først den evige Fornuft, der altsaa som saadan skylder et højere Væsen sin Tilværelse, og derved påa en vis Maade indeholder Spiren til en Mangfoldighed inde- sluttet i sin Natur, herfra komme vi da ved en lignende Emana- tion til Sjælenes Verden, og herfra naa vi endelig til den tredie Emanations Grad, Ælementernes eller den sublunariske Verden med dens uendelige Mangfoldighed. I samme Grad som disse tre Emanationer fjerne sig fra det Evige og Ene, tiltager Muligheden for Materiens Udvikling, indtil vi tilsidst ende med en Modsæt- ning mellem Aand og Materie, idet Principet for Menneskets Sjæl, den af Gud udstrømmede Aand, benytter Materien som, sit Redskab for at tilfredsstille sin fra sin Tilværelses Begyndelse 1) Cfr. al-Faråbi, Leben und Schriften von M. Steinschneider, St. Pétersburg 1869, i Mémoires de 1'Acad. Imp. des Sc. de St. Pétersbourg ViIléme Sér., TE SXRIT, Æ 2?) Se le Muséon, Revue des sciences et des lettres 1882—1886. Louvain. Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 49 medgivne Higen efter Fuldkommengjørelse og Uddannelse til et aandeligt Væsens personlige Selvstændighed. Vi gaa nu over til at meddele de væsentligste Hovedtræk i Avicennas' Udvikling af denne allegoriske Persons Begreb. I. Indledning. Som bemærket, meddeler Forfatteren strax i Begyndelsen, at han ene af Hensyn til sine Disciples og Venners Ønske har skrevet denne lille Afhandling, og giver en Indledning, der mindst af alt synes at indeholde nogetsomhelst mystisk; for at anføre et Exempel påå det ejendommelige Sprog gjengives her i Oversættelse nogle faa Linier: « Under et Ophold i min Fødeegn fik jeg Lyst til at foretage en Udflugt til de nærmestliggende For- Ø lystelsessteder og mødte paa min Vej en Olding, som uagtet sin høje Alder endnu var i fuld Besiddelse af ungdommelig Friskhed og Livlighed, uden i mindste Maade at være svækket og bøjet af Aarenes Tal. En usigelig Lyst drev mig til at indlade mig med ham, og efter at vi havde vexlet med hinanden den -sædvanlige Hilsen, indledte jeg en Samtale med Spørgsmaal om hans Liwvsstilling og Forhold, hans Familienavn og Fødeland. «Med Hensyn til mit Navn», svarede den gamle mig, «da kaldes jeg Hay b. Yagqzån ; min Fødeby er Jerusalem, min Opgave i Verden at gjennemvandre Universets samtlige Egne, idet jeg følger min Faders Vejledning, som. har betroet mig Videnskabens Nøgler og leder mig til Univer- sets fjerneste Egne.» — « Vi rettede da, fortsætter Avicenna, vore Spørgsmaal til ham om de forskjellige Videnskabers Forhold til hinanden, indtil vi naaede til Physiognomonien, som han lovpriste med følgende Tale 2...» Med en ordret Opfattelse af denne Begyndelse ere vi fuld- stændig afskaarne fra al videre Forstaaelse af den hele Afhand- ling; Avicenna vil hermed udtrykke: «Medens min Sjæl endnu boede i mit jordiske Legeme, følte jeg en Lyst til, ledsaget af min Fantasi samt mine indre og ydre Sanser (3: hans Venner), at undersøge det os nærmest liggende intelligible; fordybet i 50 A. F. Mehren. mine Granskninger naaede jeg at komme i Berøring med den guddommelige Aand (Intellectus activus), der indtil dette Øjeblik har bevaret min ungdommelige Friskhed. Greben af indre Sym- pathi med denne Aand søgte jeg at gjøre mine indre Sanser modtagelige for den Naade, der udstraalede fra dette Væsen; opmuntret ved dets Imødekommen og derved i Stand til at mod- tage dets Meddelelser, begyndte jeg at udforske denne Aands høje Natur, der, skøndt fritagen fra al Indblanding af Materie, dog staar i et vist Forhold til denne og dens accidentelle Egenskaber. Navnet Hay ben Yagzån: «den levende, Søn af den evig vaagendev giver denne Aand sig selv for dermed at betegne sig som et Væsen, begavet med Liv, hvis Udviklings Betingelse er Sansning og Bevægelse, men som skylder et højeste Væsen sin Herkomst, der i Modsætning til det af Sansning og Bevægelse afhængige Menneske ikke har Hvile nødig, men evig vaager. Denne Persons Fødeby Jerusalem, den hellige Stad, betyder Fritagelsen fra al jordisk Smuds, og hans Forretning er at gennemforske sin himmelske Faders Væsen, som aabenbares ham i et indre Total-Skue, aldeles forskjellig fra den gradvise Erhvervelse af Videnskaben. Hay b. Yaqzån begynder nu en Lovtale over Logiken med den dertil hørende Metafysik”): «denne. Videnskab aabenbarer os hvad der af Naturen er skjult, men forudsætter et udvalgt Naturel, der er i Stand til at løsrive sig fra Verden; i modsat Fald leder den kun i Fordærvelse, idet Mennesket bestandig er udsat for sine slette Ledsageres”) Paavirkning, som ville friste det, med mindre Naadens Aand tilbageviser deres Angreb. Med Hensyn til den fornemste af disse 9: den ubundne Fantasi, frem- bringer den ofte Forvirring, og man tør kun hengive sig til den, 1) Disse Videnskaber ere i ovenstaaende Text benævnte med det techniske Navn +Physiognomoni», fordi de lig denne opklare os det skjulte gjennem det aabenbare og tydelige. ?”) De slette Ledsagere ere, som den følgende Forklaring ndvikler, den ubundne Fantasi, Irritabilitet og den sanselige Natur. Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 51 for saavidt den er forbunden med den Højestes Ledelse; kun under denne Betingelse tør man benytte dens Hjælp, og det til- kommer da Menneskets Fornuft at udsondre det gode fra det slette. Foruden denne har Du da til højre en endnu farligere Ledsager, Din /rritabilitet, der tilbagetrænger Forstanden, og til venstre en lignende, Din sanselige Natur. Mod disse Ledsageres Angreb vil Du kun være i Tryghed ved at udvandre til de Egne, "hvor dette Selskab er ukjendt 9: i Livet efter Døden; saalænge Flugten imidlertid er Dig umulig, maa Du søge at beherske dem, og hertil benytte ethvert muligt Middel. Skræmmet af denne Advarsel, fortsætter Avicenna, anraabte jeg Herrens Hjælp mod disse farlige og uadskillelige Rejsefæller, indtil det engang maatte lykkes mig at blive befriet fra deres Selskab, men besluttede mig imidlertid til stedse at være for- beredt paa Rejsen, imedens den gamle tilsidst endnu tilføjede disse Raad: «Du og Dme Lige ville altid finde store Vanske- ligheder ved Rejsen, indtil det endelige Øjeblik indtræder, da det vil lykkes Dig at tage Afsked for bestandig, et Øjeblik, der imidlertid ikke ganske afhænger af Din egen Vilje; fra Tid til anden") kan Du jo foretage et Forsøg, som igjen vil blive afbrudt ved Dine Rejsefællers Ustyrlighed.» — Efter min Anmodning om at tilfredsstille mig med en foreløbig Beskrivelse af de enkelte Lande og Kloder, man har at passere, og som vare ham nøj- agtig bekjendte, meddelte han mig da nedenstaaende» : IL Rejsen. Universet omfatter tre Dele”): Den ene indesluttende den synlige Himmel og Jord, er tilstrækkelig klar dels ved vor egen 7) «Fra Tid til anden» 9: ved en øjeblikkelig Intuition lykkes det, men kun meget sjælden, at fatte Tilværelsens Mysterie, idet ellers alt afhænger her i Verden af et med større eller mindre Afbrydelse fortsat Arbejde og Udvikling af vor Fornuft. ?) De tre Dele ere, som det ses af det følgende, «Sanseverdenen, Formernes og Materiens Verden. 59 A.F. Mehren. Opfattelse, dels ved vore Forgængeres Beretninger; de to andre Dele, den ene mod Vest, den anden mod Øst, ere vidunderlige og vanskelige for os at fatte, idet de ere skilte fra Verden ved et Slør, som kun Herrens udvalgte formaa at gennemtrænge, men hvorfra hver den bortdrives, som kun stoler paa egen Kraft. Hvad der imidlertid kan fremme Muligheden af at trænge ind, er Afvaskningen i det rindende klare Vand, der udstrømmer fra en Kilde, som ligger nær ved den sumpede Sø; denne omgiver Polen"), som er indhyllet i evigt Mørke, undtagen forsaavidt den oplyses ved et fra Gud sendt Lys. Hvo som dristigen trænger ind i Mørket og tager en Afvaskning i det rindende Kildevand, svømmer rask hen over Søens Flade, uden at blive siddende i Dyndet, og vil naa Land; hurtigen vil han bestige Kåfbjergels Tinder, og idet Helvedes lavt liggende Dale ikke ville holde ham tilbage, vil han naa Indgangen til den ene eller anden af de to mod Vest og Øst beliggende ukjendte Egne. Paa mit Spørgsmaal angaaende den Vest for vor Jord beliggende Verden fortsatte den gamle da videre: «I det fjerne Vesten finde vi et stort Hav, kaldet i vor gud- dommelige Aabenbaring?”) «den dyndede Kilde», hvor Solen gaar ned; det slutter sig tæt til vor Jord, dette oprindeligen øde og ufrugtbare Land, der strækker sig ud i endeløst Mørke, kun oplivet ved den dalende Sols Straaler; det afgiver intet stadigt Ly eller Ophold for noget som helst levende; alle Arter Skabninger 1) Polen, der omgives af det stillestaaende Vands Taager og Mørke, er den menneskelige Sjæl, der kun ledet af den guddommelige Naadesaand for- maaer at naae til Sandhedserkjendelse; Kilden med det rindende” Vand, der letter Menneskets Forberedelse, er Logiken med Metafysiken, idet de hæve Aanden til Totalanskuelse, uden at den forvilder sig i den For- mernes Uendelighed og Afvexling, som tilbydes i de enkelte positive Videnskaber; men bliver istand til at hæve sig til Spekulationens Højde- punkter [Kåfbjergets Tinder] og holdes ikke tilbage af Helvedes Tyivl. Se Kor: Sur. 18 v. 84; dette Hav er Materien, der ensartet med vor Jord og de øvrige Elementer, kun modtager Liv ved Solens Nedgang 9: ved Formernes Meddelelse. w Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 53 befinde sig der, men underkastede den evige Lov af Forandring og Afvexling i Former, der slutte sig til Materien. Hinsides vor Jord udbrede sig de andre Himmellegemer, af hvilke den, der befinder sig umiddelbart bagved, nær det Sted, hvor Himmelens Søjler ere fæstnede, mest ligner vor Jord [5: Maanen]. Den er som vor Klode oprindelig øde og kun lidet beboet, men ligger dog Lysets Ophav nærmere; idet den er den laveste Basis for de himmelske Egne, ere de der sig befindende Skabnings - Former ikke i lige Grad underkastede Tilintetgjørelsens Lov som påa vor Jord.» En noget ensformig Beskrivelse, der kun varieres ved Tjil- føjelsen af de forskjellige traditionelle astrologiske Ejendomme- ligheder, følger over Mercur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturnus, indtil vi naa Fææstjernehimmelen og Æltheren. Den sidstes Grænser ere ubestemmelige, idet den ikke kan iagttages af menneskeligt Syn; den er beboet af Englesjæle og her findes ingen legemlig Skabning, ligesaalidt som Stjerne og andet Himmellegeme; ved sin Rotation sætter den alle de foregaaende Himmellegemer i Bevægelser, og danner derved selv den absotute Tid, som deles af disse i relativ Tid; idet den begrænses af sig selv, er hinsides Intet, hverken det tomme Rum eller Materien, og herfra nedstiger den evige Skæbnes Befaling. — Alle disse Materiens Frembringelser findes vest for vor Jord; vende vi os derimod mod Øst, ophører i Begyndelsen enhver Forskjel og Inddeling i Himmelegne og Kloder. Vi finde da først en umaadelig Fladeudstrækning uden nogensomhelst bestemt Skabning, hverken Menneske, Dyr, Plante eller Mineral, men omfattende formløse Elementer af Jord, Vand, Luft og Ild. Efter at have passeret denne, naar man til Metallernes og Mineralernes Klima, dernæst til Planternes og Dyrenes, men endnu findes ingen menneskelig Skabning, der først forekommer i det derpaa følgende, og som bliver Herre over alle de foregaaende Skab- ningsformer. Efter nemlig at have trængt videre frem mod Øst, 54 A. F. Mehren. vil Du se Solen!) gaa op mellem de to Satans Horn, det flyvende og det vandrende; dette sidste til Venstre spalter sig i to Dele, den ene i Skikkelse af et vildt Dyr, det andet som et tamt umælende. Til højre have vi derimod det flyvende Horn, der ikke har nogen bestemt udviklet Form, men er enten sammensat af bekjendte Former, f. Ex. et Menneske med Vinger, eller be- staar af løsrevne Dele, f. Ex. Halvdelen af et Menneske 0. l., hvorfor navnlig Kunstnere benytte dets forskjellige Former i deres Malerier. Den menneskelige Sjæl, der er Herre over dette Omraade, har sat forskjellige Vogtere over Forbindelsesvejene hertil: Hovedvogteren, den almindelige Sanseevne”), benytter først de 5 ydre Sanser for at samle de forskjellige Indtryk, som derpaa overgives til Skatmesteren, Hukommelsen, der frem- stiller dem for Sjælen; denne overlader den sanselige Del til Indbildningskraften , medens den aandelige betros en sidste Vogter, Reflexionen, for deraf at uddrage en højere Betydning. Med Hensyn til den vandrende Del af Hornet, da angriber den Menneskets Hjerte og gjør det forvirret indtil Vanvid; den ene Del, formet som et glubende Kovdyr, opmuntrer til Mord, Øde- læggelse, Had og Vold, medens den anden i Skikkelse af et tamt umælende3) truer med at bemægtige sig Sjælen ved at fornedre og besudle dens Værdighed, understøttet heri af Fan- tasiens flygtige Genier, der skuffe med løgnagtige Illusioner og forføre til Tilbedelse af Skabningen og Naturen, til Fornegtelse af den evige Dom og Gjengjældelse samt endelig af Gud som Universets mægtige og styrende Aand. Imidlertid findes dog 7) Den opgaaende Sol er den rene Fornuft, der forener sig med Menneskets Evner og Kræfter; de flyvende ere de intellektuelle, de vandrende udtrykke Bevægelses Evnerne, af hvilke nogle ere formede som vilde Dyr, a: den dyriske Irritabilitet, andre som tamme umæliende, 9: de sanselige Lyster; mellem begge hersker en stadig Kamp. 2) d. e. afcdnors xown hos Aristoteles, den almindelige Sans, der forener alle de forskjellige Indtryk, modtagne gjennem de ydre Sanser. 3) Disse to Dele svare til 607% og émdunca hos Aristoteles. (3 i [53 | Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. i det næstfølgende Klima gode Genier af jordisk Oprindelse, men dog i Besiddelse af Aandens Egenskaber, idet de have overvundet Materien; de modvirke hine andres Indflydelse. og hjælpe til Menneskets aandelige Fuldkommengjørelse. —… Hinsides denne Hornenes Sfære naa vi Ænglenes Boliger, der her ere Væsner af blandet Natur, med himmelsk og jordisk ÅAttraa o: Menneskenes intellektuelle.Evner og fornuftbegavede Sjæle; de sidste deles i theoretiske til højre og praktiske til venstre; de baade stige ned til Geniernes og Menneskenes Sfære for at lede disse ved deres Raads og hæve sig til den højeste Sfære for at træde i For- bindelse med den aktive Fornuft; til deres Tal høre de høje Skyts- aander og de himmelske Regnskabsførere, der omtales i Koranen"). Hinsides Himmelhvælvingen finde vi de rene Engle, befriede fra al jordisk Fristelse; her have vi Sæden til hele Universet. Som Himmellegemernes Sjæle ere de Herrens tro Tjenere og betroede hans Riges Forsvar”), idet de undertiden trække sig tilbage til deres befæstede Borge, opførte af Kristal og Ædelstene, der modstaa Tidens Tilintetgjørelse, ligesom de selv ere hævede over enhversomhelst Svaghed i Udøvelsen af deres Hverv at sætte alle de dem undergivne Himmelsfærer i Bevægelse. Her- fra vil Du endelig naa til det rene Intelligible, Væsner, der staa i umiddelbart Forhold til Gud, hvis Aasyn det er dem for- undt at skue, fordelte omkring Herrens Throne. De fatte Sand- heden og Ideen i hver Gjenstand, ere inddelte i forskjellige Grader”), der aldrig ere underkastede nogen Forandring, og begavede med et straalende Ydre af den fuldkomneste Skjøn- hedsform. Den højeste Rang indtager det eneste og udkaarede Væsen (Intellectus activus), til hvem Faderens Ord og Befaling udstrømme, og hvem de øvrige skylde deres Ophav; selv fritagne fra al Materie bevare de en evig Ungdom og Kraft, men staa 1) Se Koran Sur. 82, v. 10—11. DRS ibid ss 2 HVA 8: 3) Smilgn. Kor. Sur. 70, v. 3— 4. A. F. Mehren. (ub x 4 (om dog ved deres Meddelelser og Paavirkninger i et vist Forhold til denne, og adskille sig væsentlig heri fra Gud, den evige, absolute Sandhed, der er hævet over ethvert umiddelbart For- hold til Skabningen og over ethvert Beskrivelses-Forsøg. Hans beskuelige Skjønhed er kun et Skjønheds-Slør, hans Aaben- barelse selv for de. højeste Cheruber skjuler bestandig Myste- riet, lig Solen, der blænder det menneskelige Øje. Den, hvem det er lykkedes, selv kun gjennem dette Slør, at naa et Glimt af den guddommelige Skjønhed og Naade, vil blive overbevist om denne Verdens Intethed og tilbringe Resten af sit Liv i Sorg og Savn. Her sluttede da Hay ben Yaqzån sin Meddelelse til mig med Tilføjelse af disse Ord: « Havde jeg ikke i denne min Sam- tale med Dig følt mig hendragen til den Evige og Ene, vilde jeg kun have lidt en Forstyrrelse, og havde da foreirukket at vende mig bort. Har Du Mod og Lyst, da følg denne Vej til Frelse.» IIL Senere Efterligning. Vi: have vi dette lille Skrift; "af" Avicennd en Poesi indklædt og kort affattet Fremstilling af hans deistiske Emana- tionslære eller Mystik, under hvilken Form den græske Filosofi allerede fra dens første Fremtræden, sandsynlig med al/-Kindt og sikkert med al-Faråbt, træder os imøde. Avicenna kan imidlertid med Rette siges at have grundlagt denne Videnskab hos Åra- berne, idet han i sine store systematiske Arbejder gaar tilbage til dens Hovedkilde Aristoteles, hvorfor man for paa en spøge- fuld Maade at udtrykke hans fremragende Betydning anvendte Ordsproget: «med det vilde Æsels Fangst er Jagten endt»"); hans mere ejendommelige Retning, som han selv stiller imod den rene Åristoteliske, er vistnok laant fra den senere Alexan- 1) Se Moh. al-Sharastani, Book of relig. and philosophic. sects p. 348 og Meid. proverbia ed. Freytag t. ll, p. 316. Avicennå's Allegori Hay b. Yaqzån. ; 57 drinske Skoles Repræsentanter Plotin og Proklus. Denne Mystik eller, som den kaldes, «den orzentalske Filosofi» fortsættes med en noget friere Udvikling af hans berømte Efterfølger Ibn-Roshd eller Averrhoés, men gaar senere efterhaanden over i ren pan- theistisk Retning. Vor lille Afhandling har uden Tvivl fremkaldt Ibn-Thofeil's bekjendte Roman, der, som vi have set, er af al- - deles forskjelligt Indhold, og er omtrent paa samme Tid gaaet over i den jødisk-rabbinske Litteratur, idet vi endnu besidde en aabenbar Efterligning af Aben-Ezra [1 1174]. Med Undta- gelse af en Sammentrækning, der meget uheldigt forstyrrer Skriftets oprindelige Plan, og den Afvigelse, at Forfatteren selv foretager Rejsen med Hay ben Yaqzån, medens Avicenna kun modtager en Beskrivelse, have vi i Virkeligheden kun en Over- sættelse af den arabiske Text, forøget hist og her med en Del bibelske Fraser. Denne Bearbejdelse af Aben-Ezra er tilstede i en Mængde Udgaver under den ensbetydende hebraiske Titel VP |» 1; i en saadan, hvor den er forenet med det hebræiske Skrift Reschit Khochmah, findes den lidt overraskende Bemærkning, at det lille Arbejde ikke tilhører Aben-Ezra, men skyldes Salomo b. Gebirol”).. Denne Forfatter, hvis her anførte Navn i lang Tid, indtil den franske Akademikers S. Munks Opdagelse, var skjult under det i hele Middelalderens" Filosofi fordrejede Avrcebron, 1) Som forfattet af Aben-Ezra omtales det af de Rossi, Dizzionario storico degli autori Ebr. Parma 1802: «libretto in poésia che parla dell'anima e del premio e della pena dell'altra vita». Udgaven, hvor det findes sammen med Reschit Khochmah, er trykt i Constantinopel 1736 in 4to med Titel: SD NY) vp '(= IO 0%3) mD3m DØNT ”D a: «Bogen Beschit Khokmah, D9) B nobw "bo nyn 790 won hvortil er føjet Skriftet Khay b. Megiz, der indeholder en Sjælens Opdra- gelse i Form af en Allegori, af Salomo b. Gebirol.… I en under denne Afhandlings Trykning udkommen Udgave af Aben-Ezra's Diwan findes dette Skrift ligeledes tilføjet (Diwan des Abrah. Ibn Esra mit sviner Alle- gorie Hai b. Meqiz, herausg. von Dr. Jacob Egers, Berlin 1886). M. Stein- schneider lader Skriftets Oprindelse fra Aben-Ezra være tvivlsom, se Zeitschr. fir Math. u. Physik, Leipzig 1880, 3 H., p. 76—77. Jeg skylder disse sidste Citater den herværende højtagtede Rabbiner Hr. D. Simonsen. 58 A. F. Mehren. … var en med Avicenna omtrent samtidig spansk Filosof. Uagtet enhver Forbindelse mellem begge synes umulig, have deres Systemer en høj Grad af Lighed, et Forhold, der imidlertid let forklares ved, at de slutte sig til en fælles Kilde, Plotin eller Proklus. Da imidlertid dette lille Skrift viser sig tydelig næsten kun åt være en lidt smagløs Oversættelse af Avicennas, og dette sidste umuligt allerede i Avicennas Levetid kan være naaet til Spanien, er vistnok denne Bemærkning aldeles værdiløs, og Aben Ezra, i al Fald indtil vi erholde paalideligere Oplysning, at anse som den senere Efterligner, såaledes som han i Almin- delighed betragtes. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia, Af E. Kostrup. (Hertil Tavle I og Ii.) (Meddelt i Mødet den 12. Februar 1886.) Season Rluzoctonia, som blev opstillet 1815 af De Candolle, frembyder flere Analogier med Rhizomorpha, skjønt de staa hin- anden fjærnt i systematisk Henseende. Begge ere de under- jordiske eller dog lyssky og begge optræde parasitisk paa levende Planters Rødder. Begge Slægter ere grundlagte alene paa Kjendskabet til Myceliet, og de have derfor en meget usikker Plads i Systemet. Men Rlizomorpha er som bekjendt allerede for adskillige Aar siden fjærnet af Systemet som selvstændig Slægt, idet man fandt, at de hertil henførte Arter kun udgjorde Mycelier af tidligere beskrevne Agariciner; derimod er man endnu i Usikkerhed med Hensyn til Formeringsorganer hos Rhuizoctonia. Jeg skal begynde med at give en historisk Oversigt over, hvad der hidtil er meddelt i Literaturen om de til R/zzoctonia henførte Svampe. De fleste, især ældre Oplysninger om samme findes i den franske Literatur. Rhizoctonia er ganske forbigaaet i mange, især nyere, systematisk mykologiske Skrifter i Følge det Princip, at man kun har villet optage saadanne Svampe, hvis Frugtlegemer og Sporer vare kjendte, saa at deres Plads i Systemet kunde anvises. 60 E. Rostrup. Medens Navnet Æ/uzoctonia først anvendtes i 1815, ere herhen hørende Svampe beskrevne langt tidligere. Den første Gang, en saadan vides omtalt, var den 7. April 1728, da Du Hamel gav en Meddelelse i det franske Akademi: «Explication physique d'une maladie qui fait périr plusieurs plantes dans le Gastinois, et particuliérement le Safran» (Mém. de 1 Académie royale 1728 [udk. 1730], p. 100—112). Her gives en udførlig og god Beskrivelse af en ødelæggende Sygdom, som optraadte hos Knoldene af den i stor Maalestok i flere Egne af Frankrig dyrkede Safran, såa at der viste sig store runde udgaaede Pletter i Safranmarkerne. De syge Knolde viste sig bedækkede med rødviolette Traade, der bredte sig omkring i Jordbunden, hist og her svulmede op til rødbrune Tuberkler og naaede til de friske Safran-Knolde, som herved smittedes. Forfatteren betragtede denne Parasit som Aarsagen til Sygdommen, sammenligner dens Formering med Kartoflens og, skjønt han er i nogen Tvivl om, at den hører til Svampene, erklærer han dog, at den ligner Trøfler mere end nogen anden Plante. Han foreslaar derfor at kalde den Tuberoides, idet han, ligesom hans nærmeste Efter- følgere, betragter Tuberklerne som den egentlige Plante, og de omtalte Traade som dens Rødder. Ved at anbringe syge Safran- planter i Urtepotter sammen med forskjellige andre Planter, lykkedes det at smitte en Lilie, der viste samme Symptomer påa Sygdommen, som Safran. Du Hamel fandt ogsaa, påa Steder, hvor der aldrig havde voxet Safran, den samme Parasit påa Rødder af Sambucus Ebulus, Coronilla varia, Ononis spinosa og Muscar:. Du Hamel foreslaar at cernere de syge Planter ved at grave en Ringgrøft paa en halv Fods Dybde om samme og kaste den opgravede Jord ind over de ødelagte Planter. Afhandlingen ledsages af en Afbildning af syge Safran-Knolde og den påa samme voxende Svamp. Den næste Forfatter, som nogenlunde udførlig behandler denne Svamp, er Fougeroux de Bondaroy, som i 1782, ligeledes i det franske Akademi, gav to efter hinanden følgende Undersøgelser angaaende Svampeslægten RØRhizoctonia. 61 Meddelelser: «Sur le safran» og «Sur la maladie du safran connue sous le nom de Tacon» (Mém. de I'Académie royale 1782 [udk. 1785], p. 89—112), som begge væsentlig handle om to Syg- domme hos Safranknolde, af hvilke den ene er den samme, som beskrives af Du Hamel, og som i de safrandyrkende Egne var vel kjendt under Navn af «la mort». Fougeroux anfører (p. 98) endvidere, at i «le Gåtinois» bliver ogsaa Asparges, naar den dyrkes i samme Jord som Safran, angreben af «la mort». Den Afbildning af Svampen, som Fougeroux meddeler (pl. Il, f. 10), viser tydelig nok, at det er den samme, som Du Hamel kalder Tuberoides. Den første Forfatter, der giver denne paa Safran optrædende Svamp et systematisk Navn, er Bulliard, som 1791 i «Hist. des champ. de la France» I, p. 81 henregner den til Trøffel- slægten og kalder den Tuber parasiticum. Han giver ogsåa en Afbildning af den (Tab. 456), paa hvilken Svampen dog har faaet en gul i Steden for en rød Farve. Han erklærer, at Sporerne ere indesluttede i Tuberklerne, og afbilder et Gjennemsnit af en saadan, der kunde tydes paa denne Maade; men Afbildningen af de sporelignende Legemer beror rimeligvis paa en Misfor- staaelse. Bulliard anbefaler, ligesom Du Hamel, at standse Udbredelsen af «la mort du safran» ved at anbringe en Ring- grøft påa 1535—18 Tommers Dybde om de angrebne Pletter i Marken"). I 1801 henfører Persoon (Synopsis fung. p. 119) Svampen til Sclerotium og kalder -den S$. Crocorum. Den var den Gang endnu kun kjendt i Frankrig. I 1805 optages Svampen under det Persoonske Navn af Lamarck et De Candolle (Fl. frang. II, p. 277), og det an- 1; Bulliard anfører, ved en Misforstaaelse af Fougeroux' Meddelelse, at det var Du Hamel, som fandt denne Svamp paa Aspargesrødder, hvilken Fejl gaar igjen hos de fleste senere Forf., som omtale Svampens Optræden påa Asparges (Persoon, De Candolle, Mérat, Léveillé 0, s. v.). Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 5 62 E. Rostrup. føres her, at en eneste Skovlfuld Jord fra et sygt Sted er nok til at smitte en hel Safranmark "). Slægten Rhizoctonia blev opstillet 1815 af De Candolle i Fl. franc. Vol. VI (tome V) p. 110. Den anbringes her imellem Tubercularia og Selerotitum, og den karakteriseres ved, at de herhen hørende Arter bestaa af uregelmæssige, kjødede Tuberkler, fra hvilke til alle Sider udgaa tynde, grenede, byssuslignende Traade, og ved at være Parasiter paa Rødder, som hurtig dræbes herved. Foruden den eneste tidligere kjendte Art, som nu bliver kaldt Æluzoctonia Crocorum, opstilles her en ny Art: Rh. Medica- ginis, som afviger fra den forrige ved et mere byssusagtigt Ud- seende og ved de grenede og hinanden krydsende Traade, der kunne bedække hele Rodens Bark med et purpurfarvet Lag. Tuberklerne ere vinrøde, tilsidst sortaglige, men færre end hos Safransvampen, især optrædende mellem de store Forgreninger af Roden. Traadene brede sig gjennem Jorden til Naboplanterne, og der opstaar store, tomme Plelter i Lucernemarkerne, der af de franske Landmænd betegnes ved, at deres «luzerne est cou- ronnée». Foruden disse to Arter formoder De Candolle, at der gives en tredie, nemlig en hvid, byssusagtig Svamp, som er iagttaget af Bosc i en Planteskole paa Rødder af Æbletræer og Mandeltræer; men han tør dog ikke henføre den hertil, da man ikke kjender Tuberklerne. I samme Aar udgav De Candolle en større Afhandling, «Mémoire sur les ØRhizoctones» (Muséum d'hist. nat., tome Il, p. 209—216). Denne Afhandling citeres af senere Forff. (Fries, Tulasne) som den, hvori R/xzoctonia er opstillet og første Gang beskrevet, hvilket dog ikke er rigtigt, da De Candolle's oven- nævnte Artikel i Fl. franc. anføres heri. Det er især den af De Candolle opstillede nye Art: 2. Medzcaginis, som behandles her, og som ledsages af en fortræffelig, koloreret Figur (pl. 8) ?) De nævnte Forf. henvise til Du Hamels ovennævnte Arbejde, men angive dette som hidrørende fra 1720, hvilken Fejl gaar igjen hos adskillige senere Forfattere (De Candolle's senere Arbejder, Fries, Link). Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 63 af en Lucernerod, beklædt med Svampen. Tuberklerne angives at være først hvidlige, senere purpurrøde eller vinrøde, tilsidst sortagtige. Undertiden findes Rødderne helt dækkede af de røde Traade, uden Ledsagelse af Tuberkler, hvilke altid optræde i større Mængde hos plantede end saaede Lucerner, fordi Rødderne dele sig mere ved Udplantningen, og det er især i Gaffeldelin- gerne, at Tuberklerne findes. Hvor Lucernen er plantet, ud- breder Svampen sig ogsaa af samme Grund lettere fra den ene Plante til den anden. Det af Safrandyrkerne almindelig anvendte Middel, at omgive de syge Planter med en Ringgrøft, er vanske- ligere at anvende i Lucernemarken, paa Grund af de dybigaaende Rødder. Som Midier imod Sygdommen angiver De Candolle Afledning af stillestaaende Vand, at saa Lucerne, i alt Fald paa de fugtigere Steder, i Steden for at plante den, strax at øde- lægge de synlig angrebne Planter, samt at plante Lucerne i større Afstand end sædvanlig. — Den allerede i Flore franc. omtalte Svamp paa Rødder af unge Æbletræer opstilles her som en tredie, men tvivlsom Art ? Rh. malt; den hører næppe herhen, og Frank (Die Krankh. d. Pfi. S. 520) formoder, at det har været Mycelietraade, tilhørende Agaricus melleus. To Aar efter, at De Candolle opstillede Slægten Rhizo- etonia, blev af Nees v. Esenbeck (System der Pilze, S. 148), påa Grundlag af den eneste af ham kjendte Art, Safransvampen, opstillet Slægten 7hanatophyton. Han synes ikke at kjende De Candolle's Afhandling, og den Figur, han meddeler (Fig. 135), er kun en Kopi af en Del af Bulliards Tegning af Tuber parasiticum. Nees v. E. har rimeligvis ikke set den Svamp, paa hvilken hans nye Slægt grunder sig; i Beskrivelsen siger han saaledes, at den er gul, muligvis vildledet af den uheldige Kolorering af Bulliards Figur. I 182 blev Slægten R/izoctonia midlertidig beriget med en ny Art, idet Mérat (Nouvelle flore des environs de Paris, tome I, pag. 135), foruden de to tidligere bekjendte, påa Safran og Lucerne voxende Arter beskriver Rhiz. Orobanches, hvilken —= 3) 64 E. Rostrup. Forfatteren særlig fandt mærkelig, fordi den afgav et Exempel paa en Parasit påa en anden Parasit. Svampen iagttoges af Beauvois i 1816 paa Orobanche ramosa. Det har dog senere vist sig, at denne Svamp ikke har noget Slægtskab med de øvrige Rhizoctonier, Den blev af Fries (Syst. mycol. III, p. 439) i 1832 henført til den tvivlsomme Slægt Tuburcinia, af Léveillé (Ann. d. sc. nat. 1846, V, p. 269) i 1846 erkjendt at være en Ustilaginé og af Fischer de Waldheim (Apercu syst. des Ustilaginées p. 42, 1877) kaldt Urocystis Orobanches"). I 1823 beskriver Fries (Syst. mycol. II, p. 265), foruden DeCandolle's to Arter, som han kun kjender af Afbildninger og tørrede Exemplarer fra Frankrig, endvidere R/r2. Muscorum, som dog næppe hører herhen. — Lige saa lidt kan, i Følge Beskrivelsen, herhen regnes den af Link (Linné Spec. plant. VI, pars 1, påg. 120) i 1824 beskrevne Æhzz. strobilina, der tid- ligere af Kunze u. Schmidt (Myk. Hft. 1, p. 85) var kaldt Selerotium strobilinum. Link indrømmer selv, at han hverken har set denne eller nogen af de andre til RZzzoctonia henførte Arter. Chevallier (Flore de Paris, 1826, p. 374) lader Æhizoctonia, tilligemed Ærysiphe, udgjøre en egen Orden: Phytoctonzeae, som bl. a. udmærker sig ved at indeholde lutter Epifyter. Iøvrigt gjengives her (Tab. X, Fig.8c) Bulliards uheldige Tegning, hvilken rimeligvis har foranlediget Chevallier til at angive, at Rluzoctonia har «smaa rundagtige, sammentrykte Sporangier». I 1828 beskriver Fries (Elenchus fung. Il, p. 45) en R/u- zoctoma Batatas, som af Schweinitz var funden paa Rødder af IZpomaea Batatas i N. Amerika; men i Følge Beskrivelsen er den meget forskjellig fra de oprindelig til denne Slægt henførte Arter, og det er meget tvivlsomt, hvor den hører hen. I 1830 føjer Duby (Botan. Gall. Il, p. 867) en ny Art til 1) Fischer d. W. anfører dog med Urette Fries som Autor til Artsnavnet i Steden for Mérat. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 65 de allerede af De Candolle beskrevne, nemlig Æhzz. All (Graves in litteris)!), funden i Frankrig paa A/lium ascalonicum. I Italien optræder den ogsaa ødelæggende paa A/ltum sativum (Passerini, se Bot. Zeit. 1868, S. 180). I Følge Exemplarer der- fra, som jeg har undersøgt, hører den vistnok til denne Slægt, men synes forskjellig fra de paa Safran og Lucerne levende Arter. Léveillé (Sur le Sclerotium, Ann. d..sc. nat. 1843, XX, p. 223 etc.) giver Meddelelser om forskjellige Værtplanter, om hvilke man ikke forhen vidste, at de angrebes af RØRhizoctonier. Han siger saaledes, at Requien har opdaget en Rlizoctonia, som i flere Aar har gjort stor Skade paa den dyrkede Rubra tinetoria, at Beauvois har set lignende Ødelæggelser paa Roden af Phaseolus, og at Schlechtendal har fundet en herhen- hørende Svamp, som har dræbt en Mængde Tulipaner. Han omtaler endvidere, at Kartoflerne lede stor Skade i September 1803 og i Oktober 1807 i Departementet Niévre af en Svamp, der dannede byssusagtige Pletter påa Knoldene og som synes at høre til Rhizoetonia. Derimod er den af Léveillé (1. c. p. 225) opstillede R/z2. centrifuga, i Følge Beskrivelsen og Voxestedet (over Mos paa Træstammer), sikkert ikke herhen hørende. Dens Udvikling er senere udførlig beskreven af Sorokin (se Just, Jahresber. 1878, S. 480). Tulasne (Sel. fung. carp. I, p. 114) henfører den til Hypochnus; den minder iøvrigt ogsaa om Fusisporium devastans Kuhn. I Bull. de 'Acad. des sc. de Belgique, t. XVIII, pars 2, pag. 402 (1851) beskriver Westendorp en ny Art: Rizzoctonia Rapae, som optraadte om Vinteren paa Roer (Brassica Rapa), der opbevaredes i en Kjælder. Det er dog i Følge Beskrivelsen meget tvivlsomt, om den hører herhen, en Tvivl, der allerede i samme Bull. p. 12 fremføres af Kickx, der bl. a. finder det 1) Ved en Misforstaaelse opføres ofte af senere Forfattere Greville som Autor til denne Art i Steden for Graves eller Duby. 66 E. Rostrup. usandsynligt, at det er en Æhzzoctonia, da tidligere kjendte Arter ere Parasiter, men denne voxede paa raadne Roer. ? Jul. Kihn giver i Krankheit. d. Kulturgew. (1859) flere nye Bidrag til Kundskaben om Rhizoctonier. Her beskrives (S. 224) en ny Art: Æh. Solani, som efter Forfatterens Mening er Aarsag til en Sygdom paa Kartoffelknolde, som kaldes Skurv. Efter Beskrivelse og Figurer at dømme synes det at være usik- kert, om det virkelig er en Rhzzoctonia; de kugleformede Celler, som Kuhn fandt blandet mellem Mycelietraadene, og som han kalder Sporer, ere af tvivlsom Natur, og det lykkedes da heller ikke at faa den til at spire, lige saa lidt som at paavise deres Forbindelse med Hyferne. Endvidere iagttoges (S. 235) en Syg- dom paa Beta, der foraarsagedes af en Svamp, som af Raben- horst blev kaldt //elminthosporium rhizoctonon (Flora 1855, S. 27), men som senere af Montagne paavistes at være identisk «med De Candolles R/zzoctonia Medicaginis. Det var saaledes i 1853 første Gang, at denne Svamp, der saa længe havde huseret i Frankrig, blev iagttaget i Tyskland. Aaret efter fandtes den ogsaa paa Gulerødder, paa hvilke Svampen danner et sorteviolet Lag. I Frankrig havde man allerede et Par Aar tidligere be- mærket denne Svamp paa Gulerødder, samt paa Kartofler. Kuhn giver en god Beskrivelse af Rø/izoctonia påa Daucus Carota; han har set Hyfernes Forgrening i det Indre af Værtplantens Rod, og han beskriver de smaa mørke Pletter eller Vorter, der ligne uudviklede Sporehuse med Sklerotier. Sporeudviklingen har Kuhn, lige saa lidt som nøgen tidligere Forfatter, kunnet forfølge, men han har fundet nogle runde, violette Celler, ofte flere sammenvoxede, som han formoder at være Sporer. I 1861 beskriver Fuckel (Bot. Zeit., S. 251) en ny Svampe- slægt med en eneste Art: Byssothectum circinans, som voxer paåa Rødder af Lucerne i Rhinegnene. Den foraarsager store, nøgne, runde Pletter i Lucernemarkerne, og disse Pletter voxe aarlig i Omfang, indtil Marken ompløjes. Beskrivelsen af Svampen viser tydelig nok, .at den er identisk med den længst Undersøgelser angaaende Svampeslægten RØRhizoctonia. 67 fra Frankrig bekjendte R/izoctonia Medicaginis, men som ikke tidligere var funden paa Lucerne i Tyskland. Det nye ved Fuckels Opdagelse var dog det formentlige Fund af Fruktifika- tion, som han efter lang Søgen fandt i Juli Maaned. Han be- mærkede nemlig, spredt paa Filten, men meget sparsomt, nogle glinsende sorte, 2” store Perithecier med uregelmæssig Op- springning og som indeholdt violette, aflange, firrummede Sporer, hvis to midterste Rum vare større og mørkest farvede. Da disse Sporer oprindelig ere stilkede, maa de nævnte Perithecier betragtes som Pyknider. Et vigtigt Bidrag til ØRhizoctoniernes Naturhistorie gav Tulasne (Fungi hypogaei, edit. alt., 1862, p. 188—195), skjønt heller ikke han var i Stand til at finde Sporesække eller Sporer, og derfor ikke kunde bestemme deres Plads i Systemet; men paa Grund af de mørke Pletters Lighed med unge Perithecier hos Pyrenomycetes antog han dog, at de maatte høre herhen. Til de hos ældre Forf. anførte Værtplanter føjer Tulasne: Citrus Aurantium og Trifolium pratense, af hvilken sidste han havde set Exemplarer, angrebne af Rkzzoctonia, fra Poitou. Tulasne [rettere Brødrene T.| slaar de to længst bekjendte Arter Rh. Crocorum D.C. og Rh. Medicaginis D.C. sammen til een Art: Rhiz. violacea, under hvilket Navn den hyppigst er omtalt i den nyere Literatur, og hvortil man plejer at henregne alle de, iøvrigt paa meget forskjellige Værtplanter optrædende Rhizoctonier med rødt Mycelium. Det er dog sandsynligt, at der indenfor denne Begrænsning findes flere vel adskilte Arter, og navnlig Safransvampen adskiller sig i flere Henseender (My- celiets Farve, de mere tætsiddende, mindre, glatte og med en Papil forsynede «Perithecier», rigeligere Udvikling af Mycelieknolde) kjendelig fra de øvrige; det er vistnok ogsaa kun paa Grund af det fuldkomne Ubekjendtskab med modne Sporehuse, at Tulasne finder det hensigtsmæssigt, foreløbig at anse dem for at høre til samme Art, da det er Sporesække og Sporer, som skulle af- give de værdifuldeste og skarpeste Artskarakterer. — Tulasne 68 E. Rostrup. godtgjør Urigtigheden af de tidligere Forfatteres Antagelse, at de sklerotieagtige Knolde skulde være Frugtlegemer; derimod søger han disse i de smaa mørke Vorter, som de ældre Forff. have overset, og som minde såa meget om Perithecier hos Sphæriaceer. De bestaa af et Barklag af tæt sammenvoxede Hyfer, der indeslutte et hult Rum, hvori kun findes nogle fine Hyfer, som udgaa fra Barklaget; men Sporer kunde Tulasne ikke finde, og han kjendte ikke Fuckels ovennævnte Artikel eller har i alt Fald lige saa lidt som Fuckel selv den Gang anset Byssothecium for identisk med Rhizoctonta. I Fuckels «Symbolae mycol.» (1869) omtales i et Appendix: «Mycelia sterilia» Slægten Råzzoctonia med to Arter, nemlig Rå. Solani Kuhn og Rh. Asparagi"), endvidere (S. 142) blandt Pyre- nomycetes den af ham tidligere i Bot. Zeit. beskrevne Byssothe- cum circinans; men dennes Forraad af Formeringsorganer er her bleven forøget saa betydeligt, at hele fire, tidligere som selvstændige Svampe beskrevne Arter, anses for at høre til denne Art. Som «fungus conidiophorus» henføres hertil Lanosa nivalis Fr., som «f. r/tzoctoniferusv nævnes Rhizoctonia Medicaginis D.C., som «f. pyenidium» det tidligere som Byssothecium circ. beskrevne Stadium, og endelig som «f. ascophorus» den tidligere af De Notaris beskrevne Amplusphaeria zerbina. Hvis denne Kom- bination var rigtig, skulde Svampen egentlig, i Følge de sæd- vanlige Regler, beholde det sidst anførte Navn, fordi det betegner Svampens fuldkomneste Udviklingstrin og anviser dens Plads i Systemet. Men man maa, som bekjendt, være særdeles varsom ved Fuckels Kombinationer; de bero altfor ofte påa et aldeles løst Skjøn, en ganske tilfældig Forekomst paa samme Værtplante eller en lige saa tilfældig Lighed i Formen af Endosporer og 1) Fuckel anfører som Autor Fries og henviser til Syst. mycol.; men Fries har hverken benævnt eller beskrevet en saadan Art og har kun en Notits rimeligvis efter franske Kilder, om, at en Rhizoctonia skal være funden paa Asparges. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 69 Stylosporer, en Lighed, som ikke en Gang er Regel hos de Arter, hvor man med Sikkerhed ved, at de ere sammenhørende. Fuckels Antagelse er da heller ikke bleven bekræftet ved senere Undersøgelser, skjønt flere Forfattere ganske vist, paa Fuckels Autoritet, betragte Sagen som afgjort. Dette er saaledes Tilfældet med Sorauer (Handb. d. Pflanzenkrankh., 1874, S. 358) og Saccardo (Sylloge fung. Il, 1883, pag. 88), hvilken sidste imid- lertid henfører Svampen til Leptosphaeria, kalder den L. circinans (Fuckel) Sacc. og erklærer, at den af Fuckel beskrevne Peri- thecieform ikke er identisk med Amphisphaeria zerbina!). Mær- kelig nok har Saccardo ikke andre Voxesteder at anføre for alle disse Former, end det af Fuckel angivne: ØRheingau. Dr. G. Winter (Krankh. d. Kulturgew., 1879, S. 90) finder det der- imod meget usandsynligt, at de tre Reproduktionsorganer, som Fuckel fører til RXxzoetonia, høre hertil, og han anser de smaa mørke Vorter, der ligne umodne Perithecier, for Sklerotier ; men de have hverken Bygning eller Funktion fælles med disse. Frank (Krankh, der Kulturgew., 1880, S. 627) forholder sig i alt Fald tvivlende med Hensyn til, om Lanosa nivalis skulde være det første Udviklingstrin af R/zzoct. Medicag., og R. Hartig (Lehrb. d. Baumkrankheit., 1882, S. 104) finder, at Fuckels Kom- bination i saa høj Grad bærer Præget af Usandsynlighed, at det ikke er Umagen værd at tage Notits af samme. I nyere Tid er der opstillet et Par Arter under R/zzoctonza, som dog snart have vist sig at høre andensteds hen. Hallier (Oesterr. Landwirthsch. Wochenbl., 1875, S. 387) mener, at Kartoffelens Krusesyge hidrører fra en Svamp, som han kalder Rluz. tabifica, men som han selv allerede det følgende Aar til- bagekalder, då den formentlige nye Art viste sig at være Myce- lium af Pleospora polytricha Fuckel. — Af megen Interesse var derimod den af R.Hartig i 1875 i flere tyske Forst-Tidsskrifter 7) Saccardo kalder her Pyknideformen: Hendersonia Medicaginis Sacc., men i samme Værks Vol. Ill, pag. 431 kaldes den Hend, circinans Sacc. 70 E. Rostrup. beskrevne 2/2. guercina, som optraadte meget ødelæggende i det nordvestlige Tyskland for unge, I—3aarige Ege. Hartig har senere grundig studeret denne Svamp, forfulgt hele dens Udvikling og fundet Perithecier med modne Sporer, som henvise Svampen til Slægten Rosellznza, der hører til Pyrenomycetes, saa at han nu kalder den Rosell. queretna (Untersuch. aus d. forstl. Inst. zu Munchen I, 1880). Disse Iagttagelser tjene ogsaa til at kaste et Lys over de øvrige Rhizoctonier og særlig Rhizoctonia violacea Tul., hvilken det her ligger nærmest for at behandle. Ved at gjennemgaa den foreliggende Literatur angaaende de Øhizoctonier, som af Tulasne forenedes under Navnet Rluz. violacea, synes det klart, at de have foretaget en i Begyn- delsen langsom, senere hurtigere Vandring gjennem forskjellige Egne af Europa. Safransvampen var jo allerede i Begyndelsen af forrige Aarhundrede udbredt i de safrandyrkende Egne af Frankrig, især i den sydlige Del. Da jeg imidlertid finder det sandsynligst, at de to af De Candolle opstillede Arter: Rå. Crocorum og Rh. Medicaginis virkelig ere forskjellige, skal jeg her iøvrigt se bort fra den første af disse. Riluzoctonia Medicaginis D.C. var i mange Aar kun kjendt i Frankrig, hvor den første Gang beskreves 1815. Den søges forgjæves i andre Landes Svampe-Fortegnelser, indtil den i 1853 fandtes i Tyskland paa Beder, i 1854 paa Gulerødder og i 1861 påa Lucerne i de nærmest til Frankrig grænsende Øhinlande. Siden den Tid er den angivet fra flere andre Egne af Tyskland, men synes dog ikke at være hyppig, da RK. Hartig endnu i 1880 ikke har kunnet skaffe sig frisk Materiale, men udbeder sig saadant tilsendt, hvis «Lucerne- eller Safran - Sygdommen skulde vise sig noget Sted» (1. c. p. 25). I 1876 angiver Peter- mann, at den anrettede stor Skade paa Sukkerbeder i Belgien, og i 1877 fandtes den, i Følge Passerini, i Italien baade påa Lucerne og påa de i disses Nærhed dyrkede Kartofler, som formodedes at være smittede af Lucernen. Jeg skal dernæst gaa over til at omtale ØRhizoctoniers Fore- Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia, I komst og Optræden i Danmark og de til det her fundne rigelige Materiale knyttede Undersøgelser, særlig med Hensyn til Formeringsorganer. Ållerede i 1878 modtog jeg fra Sydsjælland gjennem Konsulent P. Nielsen, en Del syge Gulerødder, som vare helt bedækkede med det karakteristiske røde Filt; men det er dog navnlig i de to sidste Aar, at jeg har havt Lejlighed til at iagttage Rhizoctoniers Optræden paa talrige Steder i næsten alle Landets Egne, og paa en Del forskjellige, baade dyrkede og vildtvoxende Planter. Navnlig i Kløvermarken anretter den saa betydelig Skade paa alle de hos os dyrkede Arter af 7ri- folum, at man maa forbavses over, at lignende Angreb ikke tidligere ere bemærkede i andre Lande; thi med Undtagelse af en kort Notits af Tulasne (Fungi hypogaei p. 188), i Følge hvilken han en Gang har set R/zz. violacea paa Trif. pratense i Poitou, foreligger aldeles intet i Literaturen om Svampens Optræden paa Kløver. Jeg har iagttaget denne Svamps Angreb paa Tri- folum pratense L. (T. I, Fig. 1) — især påa Amerikansk Rød- kløver — i de fleste Marker, hvor jeg har søgt efter den, saa- ledes mange Steder i forskjellige Egne af Sjælland og Fyen, Jylland og Bornholm. Endvidere har jeg iagttaget denne Svamp flere Steder paa Trifolium hybridum L. og T.repens L., Medicago sativa L. og M. lupulina L., samt paa Ukrudtsplanter mellem Kløveren, nemlig paa Rumew crispus L. og Gerantum pusillum L. Jeg har endvidere bemærket Khizoctonier flere Steder paa Kar- toffelplanter, hvis underjordiske Ranker de angribe, og jeg iagttog navnlig en stor syg Plet i en Kartoffelmark, hvor der forsøgsvis i samme Jord i en Række Aar var dyrket Kartofler, og hvor der påa samme Sted i flere Aar havde vist sig lignende Syge- lighed. Endelig er jeg i Juli 1875 kommen til Kundskab om et meget mærkeligt Angreb af Øhizoctonia- lignende Svampe i en Planteskole i det nordlige Jylland, hvor en Mængde Frøplanter af forskjellige Træer bleve syge, gik ud og dannede først smaa men efterhaanden større, runde, visnede Pletter i Bedene; de sygeligt udseende eller allerede døde Planter viste sig alle, påa — (45) E. Rostrup. Roden og den nederste Del af Stænglen, at være angrebne af et Mycel, som i Farve og Form ganske stemmede overens med Kløverens R/zzoctonia. Baade Løv- og Naaletræer vare angrebne, nemlig: Fagus silvatica L., Crataegus Ozyacantha L., Ligustrum vulgare L., Picea alba Lk., Abies pectinata D. C., Pinus Laricio Poir. og Pinus montana Dur. Ogsaa en ung, syg Picea eæcelsa Lk. ved Silkeborg havde Roden beklædt med Øhizoctonia-Hyfer. — Om den paa alle disse Træer optrædende Svamp er identisk med Rhiz. Medicagimis eller overhovedet hører til samme Slægt, er derimod tvivlsomt, saa længe Svampens hele Udvikling ikke er bedre kjendt. Det skal dog bemærkes, at der i den ovenfor .omtalte Planteskole fandtes Exemplarer af. Rødkløver, som havde Roden beklædt med den vel udviklede, typiske RZ/zzocet. Medica- ginis. Myceliet (T. II, Fig. 1—3) hos Kløverens Rhzzoctonia er væsenllig epifytisk. Det bestaar af krybende, grenede, med dobbelt Konturlinie og som oftest temmelig fjærne Tværvægge forsvnede Hyfer, hvis Tykkelse varierer fra 2—5 Mikromillimetre; de udmærke sig især ved deres vinrøde Indhold, hvis Intensitet kan stige til purpurrødt, medens de, fra dette overfladiske Myce- lium, ind i Rodbarken (dels i Intercellulærrummene, dels tværs gjennem Cellerne) sendte Hyfer ere blegere eller helt farveløse. Væggene, som hos de yngre Hyfer ere farveløse, blive tilsidst rødbrune. Hos tykkere, saftigere Rødder bliver Myceliet ofte saa tæt, at hele Roden bliver rødviolet, medens Hyferne optræde mere spredt paa tørrede Roddele. Paa et mere fremskredet Standpunkt, naar Roden begynder åt raadne, farves ofte hele Bark- og Bast-Laget rødt af Hyferne, som følge paa langs med Bastcellerne. Over hele den Del af Roden, der er dækket med den røde Filt, findes, i temmelig regelmæssig Fordeling, talrige smaa, mørkerøde, tilsidst næsten sorte, svagt hvælvede Vorter (T. II, Fig. 1 og 2), dannede af tæt sammenvoxede Hyfer. Disse Vorter ligne habituelt i høj Grad Perithecier, men uden Spore- sække eller Sporer, og de blive sædvanlig betegnede som umodne Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 19 Sporehuse. Sjælden naar Myceliet op til de overjordiske Dele; dog har jeg oftere bemærket hos 7rifolwn hybridum L., at den i saa Fald lyserøde Filt har strakt sig et Stykke op ad Stængel- skuddene og beklædt de nedre Axelblade; men paa de overjor- diske Dele har jeg ikke bemærket de omtalte mørke Vorter. Hyferne samle sig ofte.i Bundter, der dog ikke opstaa ved Sammenvoxning af Hyferne, men kun derved, at flere eller færre af disse lægge sig parallelt op ad hinanden eller ere noget sammenflettede; finere Trævlebundter forbinde de omtalte mørke Vorter med hinanden, tykkere Knipper brede sig ud i den om- givende Jordbund og overføre Svampen fra den ene til den anden af nærstaaende Planters Rødder. Hos Rhiz. Crocorum dannes ganske almindeligt paa disse Trævlebundter opsvulmede Mycelieknolde, Tuberkler; de optræde ofte fjærnt fra Værtplanten, og de ældre Forfattere betragtede disse som den egentlige Svamp og Traadene som dennes Rødder. Saadanne Tuberkler påa Traadene angives ogsaa af De Candolle som forekommende hos Rluz. Medicaginis, og de betragtes overhovedet som karak- teristiske for Slægten R/zsoctonia; men de ere i Virkeligheden ingenlunde altid til Stede og ere i alt Fald lidet iøjnefaldende; de opstaa ved, at en Del Hyfer i de nævnte Bundter ere flettede ind i hinanden og sammenvoxede til uregelmæssige, udvendig rødgule, i Midten farveløse, tilsidst sorterøde Knolde (T. I, Fig. 2) af nogle faa Millimetres Tykkelse, fra hvis Overflade udgaa lange Hyfer af den sædvanlige Beskaffenhed og violetrøde Farve. De af nogle Forfattere givne Beskrivelser af saadanne Knolde påa Lucernerødder, som have været angrebne af Rhzzoctonia, lader formode, at der er sket en Forvexling med de til Sec/ero- tmia Trifoliorum Eriks. hørende Sklerotier, hvilke jeg netop ofte har truffet i tilfældigt Selskab med Rhizoctonia paa samme Kod, baade hos Lucerne og Kløver. De oftere nævnte smaa mørke Vorter hos Kløver - ØRhizo- ctonien ere hyppigst omtrent "/10 Millimeter i Diameter, men variere mellem 70 og 130 Mikromillimetre. De findes hyppigst ==] Næs E. Rostrup. saa tæt paa Kløverrødderne, at Afstanden mellem Nabopletterne omtrent svarer til selve Pletternes eller Vorternes Diameter. De ere, sete under Mikroskop, mørkerøde, og talrige af de frit omkring krybende Hyfer udgaa fra eller udmunde i Vorterne. Disse ere oversete af de ældre Forfattere og først beskrevne omtrent samtidig.af Tulasne og Kuhn, senere undertiden for- vexlede med de af de ældre franske Forfattere beskrevne Knold- dannelser. Paa Grund af Vorternes Lighed med unge Perithecier har man stadig søgt efter Sporer i samme, men forgjæves. Efter at R.Hartig havde undersøgt Udviklingen af Rosellznta guercina, og paavist de hos denne Svamp optrædende ejendommelige «Infektionsknolde», antog han, at de hos R/zz. viol. beskrevne, men dog ikke af Hartig selv undersøgte Vorter, vare at anse for lignende Mycelieknuder; men ved at sammenligne Hartigs Beskrivelse og Figurer af Rosellænia guercina synes det dog klart, at i all Fald de hos R/uzz. Medic. forekommende Vorter ere meget forskjellige i Bygning fra de mange Gange større og ganske anderledes fordelte Sklerotier eller «Infektionsknolde» hos Rosellinia, hvorimod de meget ligne de hos denne fore- kommende, uudviklede Pyknider, som Hartig afbilder. Ogsaa de proptrækkerformede Hyfesløjfer, der af nogle Mykologer anses ”for en Befrugtningsakt, der gaar forud for Dannelsen af Spore- huse, findes hos Kløver-Øhizoctonien, som Begyndelse til Vorterne. Mine Bestræbelser for at finde Reproduktionsorganer hos Rluz. Medicago have ikke været ganske forgjæves. Paa de oven- for omtalte større, røde, sklerotielignende Knolde paa Trifolium og Medicayo har jeg saaledes stedse fundet talrige Konidier (T. I, Fig. 3), som påa Grund af den konstante Forekomst maa antages at høre til RÅzzoctonia, skjønt Maaden, paa hvilken de udvikledes, ikke kunde iagttages. De optræde undertiden i saa- dan Mængde, at Knoldene blive pletvis graa paa Overfladen. Disse Konidier ere valseformede, ofte svagt krummede, farveløse, fyldte med grynet Protoplasma, enrummede eller falsk torummede, 20—25 Mikrometre lange, 4 Mikrometre tykke. Meget lignende Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 75 Konidier har jeg ogsaa fundet hos de RØRhizoctonieformer, der optræde paa Kartoffel og Liguster. — Endvidere har jeg flere Gange om Foraaret, påa de fra foregaaende Efteraar angrebne Rødder af Trifotum hybridum fundet, at en Del af de mørke prikformede Legemer mellem de røde Hyfer vare udviklede til Pyknider (T. I, Fig. 4), med en mørkerød, pseudoparenkymatisk Væg og fyldte med talrige Stylosporer (T. I, Fig. 5). Disse ere ægformede, 6—8 Mikrom. lange og 4—6 Mikrom. tykke, med blegrødt Indhold og 1—3 klare Saftrum. At disse Pyknide- dannelser virkelig høre til ÆZzzoctonia, synes, foruden deres Forekomst, at fremgaa af Væggenes Bygning af røde Hyfer, der ganske stemme overens med RØhizoctoniahyfer, ligesom ogsaa Stylosporernes Indhold har den samme ejendommelige røde Farve. En ascusbærende Sporefrugt har jeg forgjæves søgt hos Trifotum og Medicago. Derimod har jeg fundet saadanne paa Rodstokke af Ligustrum, som vare beklædte med Rhizoctonia- lignende Hyfer, som rimeligvis høre herhen, saa at jeg finder Anledning til her at omtale dem. Peritheciet (T. I, Fig. 6) havde en purpurrød, pseudoparenkymatisk Væg, ganske som de ovennævnte Pyknider, men var beklædt med sorterøde Børster, med to Tværvægge i den nedre Ende, og af omtrent 100 Mikro- millimetres Længde og 5 Mikromillimetres Tykkelse forneden. Perithecierne indeholdt tenformet - kølleformede, lidt bugtede Sporesække (T. I, Fig. 7), som vare 45—55 Mikrom. lange og 8—10 Mikrom. tykke, og som indeholdt 8 i to uregelmæssige Rækker beliggende Sporer (T. I, Fig. 8); disse vare aflange, lidt bønneformigt krumme, med to Saftrum, 14—18 Mikromill. lange og 5 Mikromill. tykke. — Disse Perithecier, for saa vidt de ved fortsatte Undersøgelser virkelig skulle vise sig at staa i Forbindelse med Øhizoctoniahyferne, tyde paa, at de her om- handlede Khizoctonier maa henføres til Slægten Trzchosphaeria. Jeg skal ikke her komme ind paa at omtale den ret bety- delige Skade, som denne Svamp anretter paa vore Kulturplanter, 76 E. Rostrup. eller de Forholdsregler, som kunde anvendes for at imødegaa samme. De paa Roden angrebne Kløverplanter ere i Regelen allerede paa et tidligt Stadium kjendelige derved, at de faa noget slappe, rødlig eller gulagtig anløbne Blade. De saaledes misfarvede Pletter i Kløvermarken voxe centrifugalt, og Skaden bliver større, jo længere Tid Kløvermarken bevares som saadan. Derfor har denne Sygdom ogsaa været mere iøjnefaldende og ødelæggende i de mangeaarige Lucernemarker end i de to-, højst treaarige Kløvermarker. I tørre Perioder svækkes Svam- pens Væxt, men da Kløverens Tilvæxt og Modstandskraft ogsaa. svækkes, naar Fugtighed mangler, vise Følgerne af Svampens Virksomhed sig ofte stærkest i den tørre Tid. Jeg skal endnu tilføje, at Svampen særlig synes at opsøge og at trives paa 7rifolzum hybridum, og at denne viser det ejendommelige Forhold, efterat hele Pæleroden er dræbt af Svampen, at udsende talrige Birødder fra den nederste Del af Stængelen og de til Jorden trykte Grene, hvorved den i længere Tid kan holde sig i Live; men Tilvæxten er under disse For- hold ikke stor, og da Birødderne ikke naa ret dybt i Jorden, gaa Planterne let til Grunde i en tør Tid. Paa og i de af Rluzoctonia dræbte Kløverplanters Rødder optræde, blandt andre Raadsvampe, meget hyppigt Volutella ciliata Fr., samt talrige Bakterier. Efterskrift. Efter at ovenstaaende Meddelelse var given, har jeg fra en Planteskole ved Sorø faaet tilsendt en Del aar- gamle Bøgeplanter, som vare helt eller halvt udgaaede, i Pletter paa omtrent 1 Kvadratfods Størrelse. Rødderne vare bedækkede med et lyserødt, Øhizoctonia -lignende Mycelium, som til Dels dannede. tykkere Strænge, og tillige fandtes paa Rødderne en Del sorte Sklerotier, som ganske lignede de af Hartig beskrevne Infektionsknolde hos Roselltnia quercina. KD. Uydenste-Selsk. Oversigt ISS. Ta0«L: VAZAZ TAG ÅD. Vidensk. Selsk. Ove 18197! T5D0. Tab. I, Fig. Tab. II, Fig. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk Forhandl. 18286. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. —]I —] Forklaring til Figurerne, 1. Trifolium pratense L. med BRhizoctonia Medicaginis D. C. paa Roden. Nat. Størr. 2. Brudstykke af en rødgul Mycelieknold paa Roden af Trifolium hybridum L. 600 Gange forst. …… Fire Konidier. 400 Gange forst. 4. En Pyknide paa Roden af Frifolium hybridum L., set fra Siden. 200 Gange forst. 5. Fem Stylosporer, udviklede i en Pyknide. 800 Gange forst. 6. Et Perithecium paa en Rod af Ligustrum vulgare L., som var omspunden med Rhizoctonia-lignende Hyfer. 200 Gange forst. 7... En Sporesæk med 8 Sporer, taget af det i Fig. 6 afbildede Perithecium. 500 Gange forst. 8. To Sporer af den i Fig. 7 afbildede Sporesæk. 800 Gange forst. 1. En Mycelieknude (ung Pyknide) med en Del fra samme ud- gaaende røde Hyfer af Rhizoctonia Medicaginis, paa Roden af Trifolium hybridum L. 325 Gange forst. 2. Et lille Parti af Barklaget paa Roden af Trifolium hybridum L. med flere paa samme udviklede Mycelieknuder og de samme forbindende Hyfer. 180 Gange forst. 3. Et Brudstykke af Rhizoctonia- Myceliet fra Roden af PRumez Crispus. 600 Gange forst. —] [Se Antikritiske Bemærkninger i Anledning af Kæmpe- Dovendyr-Slægten Coelodon. Af Professor, Dr. Chr. Litken. (Meddelt i Mødet den 14. Maj 1886). Skulde noget enkelt fremhæves som særlig fremragende af den Række af Arbejder, i hvilke vor afdøde Kollega, Professor J. Reinhardt den yngre, i sine senere…Åar spredte Lys over Sydamerikas uddøde Pattedyr af Kæmpe-Dovendyrenes (Megatheri- dernes eller Gravigradernes) Gruppe, maatte vistnok «Kæmpe- dovendyrslægten Coelodon» nævnes som et af de ypperste — som aabenbarende i fuld Styrke de udmærkede Egenskaber, der karakteriserede Reinhardt som zoologisk Forfatter: stor Kundskabsfylde, inderlig Fordybelse i Æmnet, skarp Kritik ikke mindst af sine egne Tanker, rolig og overlegen Drøftelse af ethvert Spørgsmaal i dets fineste Forgreninger og en sjælden Evne til atfremsætte Resultaterne paa en klar og overtydende Maade. Ser man hen til' det Stof, som han der havde at bearbejde, og til hvad han fik ud deraf, vil man sikkert give mig Ret i, at det er et af Reinhardts betydeligste og smukkeste Arbejder, som her foreligger os i femte Rækkes tolvte Bind af vort Vi- denskabernes Selskabs «mathematisk-naturvidenskabelige Afhand- handlinger» !). J) Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon af J. Reinhardt, Prof. Extr. i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet etc. etc. Med fem Tavler. Kbhvn. 1878. Mg i me 35k pw” ri Antikritiske Bemærkn, i Anledn, af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 79 Reinhardt viste i dette Skrift, at den nævnte af Dr. P. W. Lund i Brasiliens Knoglehuler opdagede Gumlerslægt maatte betragtes som en Dværgform blandt de uddøde Kæmpe-Dovendyr — den var efter hans Skjøn ikke meget større end den store Myresluger i vore Dage. Skjønt den havde enkelte Karakterer, særlig i Tandformen, tilfælles med selve Slægten Megathertum, vår den dog egentlig ikke nær beslægtet med denne, men langt mere med Slægten Megalonyx. Var det end ingenlunde et fuldstændigt Skelet, der forelaa Reinhardt til Redegjørelse, såa var han dog i' Sland til deraf at rekonstruere de væsentligste Træk af det hele Dyrs Benbygning og til at udkaste et overmaade sandsynligt Billede af dets Levemaade. Han udviklede paa en meget lærerig Maade, i hvilke Forhold Coelodon afveg fra eller nærmede sig til de andre uddøde Kæmpe-Dovendyr-Slægter, og han godtgjorde uimodsigelig, at det er en fra alle kjendte forskjellig Slægt. Skjønt de Stykker, der forelaa, aabenbart tilhørte et yngre Dyr, viste han dog påa en særdeles anskuelig Maade, at det maatte have været saa gammelt, at Udviklingen — hvis denne var bleven fortsat — ikke i nogen væsentlig Hen- ;seende kunde have ændret dets zoologiske Karakteristik. Særlig godtgjorde han, at den Omstændighed, at Coelodon kun . havde fire Tænder i Overkjæven paa hver Side og tre i Under- kjæven — paa hvert Sted altsaa en mindre end hos alle andre kjendte nulevende Dovendyr og uddøde Kæmpe-Dovendyr — ikke paa nogen Maade lod sig forklare af Dyrets Ungdom, idet det maatte erklæres for umuligt, at den tilsyneladende manglende eller udstødte Tand!) i hver Kjævehælvte vilde være kommet til, hvis Dyrets Livstraad ikke var bleven afbrudt ved dets Ned- styrtning i den Hule, hvor det fandt sin Grav. 1) Jeg er her gaaet ud fra den Forudsætning, der ogsaa er mine Forgæn- geres, at det er den bageste af Dovendyrenes sædvanlige & Tænder, der mangler. Jeg skylder imidlertid Hr. Museums-Assistent H, Winge den skarpsindige og efter mit Skjøn vel grundede Bemærkning, at-det tværtimod — jfr. Nothropus' — rimeligvis er den forreste, der mangler. 6" 80 Chr. Lutken. Det har derfor været meget overraskende for den, der er noget fortrolig med Reinhardts Arbejder og særlig med det om «Kæmpedovendyret Coelodon», at se den Opfattelse blive kaldet til Live, at Originalen til « Coelodon escrivanensisn var et saa ungt Dyr, at Tændernes Faatallighed deri skulde kunne finde sin naturlige Forklaring! Den berømte Zoolog og Palæon- tolog, Professor Dr. H. Burmeister, Bestyrer af «Museo Na- cional» (forhen «Museo Publico») i Buenos Aires — en Mand, hvem vi skylde nogle af de bedste og fyldigste Oplysninger om Sydamerikas forsvundne Pattedyrverden, som haves, og hvis Fortjenester i denne Retning derfor vanskelig ville kunne over- vurderes —, har under 12te April 1885 tilsendt det preussiske Videnskabernes Akademi i Berlin en i sammes «Sitzungsberichte» for det nævnte Aar optagen Meddelelse"), hvori han fremsætter denne Anskuelse og mener at kunne berigtige den Vildfarelse, hvori Reinhardt efter hans Mening var falden. Han støtter sig her fornemmelig til Fundet af nogle Underkjæver med fire Tænder af et ham i øvrigt ubekjendt Kæmpe-Dovendyr — hvilke Knogler han identificerer med Lunds og Reinhardts Coelodon. Åt denne Henførelse ikke er rigtig, skal imidlertid i det føl- gende blive godtgjort. At B. har kunnet henføre sine Under- kjæver til Coelodon, beror til Dels paa en Miskjendelse af Stør- relsen af Coelodon escrwanensis, som han gjør en Tredjedel mindre end den virkelige — noget, som ikke kan betegnes anderledes end som en fra Reinhardts Side aldeles uforskyldt, besynderlig Misforstaaelse —, til Dels påa den Paastand, at hos Nutidens Dovendyr kommer den sidste Tand i Tandrækken frem efter de andre — noget, hvorom man hidtil ikke har vidst det mindste, men en Paastand, for hvilken Burmeister lover at ville give Beviser i et Værk, som han har under Udarbejdelse. Jeg skal dvæle lidt ved hvert af disse tre Punkter. 1) Berichtigung zu Coelodon. Von H. Burmeister. Sitzungsberichte etc. XX VIII S. 563—77. Mit Tafel V. 11.Juni 1885. Antikritiske Bemærkn. i Anledn. af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 81 At Prof. Burmeister ikke har benyttet den danske Text, undskylder han med sit Ubekjendtskab med det danske Sprog. Man vil vistnok indrømme mig, åt denne Undskyldning ikke kan tages for god, naar den skal dække over den grove Misfor- staaelse, at Kraniet af Coelodon i B.s Meddelelse fremstilles som en Tredjedel for lidet! Hvori har da denne Misforstaaelse sin Grund? Blot deri, at Gjenstandene paa den første Tavle i Reinhardts Afhandling ere fremstillede i ”/3 af den naturlige Størrelse! Naar der i Forklaringen til Tab. I, Fig. 1 og 2, ud- trykkelig er tilføjet 4/3 [med Tal!|] af den naturlige Størrelse», synes det mindre vel forstaaeligt, at dette ikke har advaret Prof. Burmeister mod at slutte sig til Originalstykkets Stør- relse ved blot at lægge et Metermaal paa Afbildningen, i Stedet for at raadspørge Maaltavlen S. 280 (28), der øjeblikkelig vilde bragt ham ud af Illusionen, selv om han var nok saa døv paa sit danske Øre. Enhver Slutning, der er grundet paa, at Under- kjæven af Coelodon eserivanensis var saa betydelig mindre end den af Burmeister afbildede formentlige (men uægte) Coelodon- Kjæve, falder derved til Jorden. Man tager næppe fejl ved at forudsætte, at denne uheldige, såa at sige forud fattede Fore- stilling om Coelodon eserivanensis's Lidenhed har bidraget sit til at lede den ellers saa kyndige Forfatter ind paa den hele Be- tragtning af Originalen som et meget ungt Dyr med et endnu ufuldstændigt Tandsystem osv. Hvor vidt Prof. B. hår Ret i, at den Omstændighed, at den fjerde Tand i den mindre Tandrække, som han afbilder i Fig. 2, er lavere end de andre, har sin Grund i, at den er lidt yngre end disse, skal jeg lade være usagt. Jeg skal imidlertid gjærne indrømme Muligheden af, at han i dette Punkt kan have Ret. Men B. indrømmer selv, at Reinhardt med Rette har hævdet, at en slig senere Fremkomst af den sidste Tand i hver Række ikke fandt Sted hos de uddøde Slægter Mylodon og Scelido- therium; han paastaar imidlertid, at det er Tilfældet hos de nulevende Dovendyr, og han formoder, at Forholdet var det samme 82 Chr. Lutken. hos Megatheriwm, ved hvis Slægtskab med Coelodon han holder haardnakket fast trods alt, hvad derom af Reinhardt er sagt, ogsaa i det franske Resumé af hans Afhandling. B.s Bevis for den først nævnte Paastand turde imødeses med en vis Interesse. Jeg bestrider selvfølgelig ikke Rigtigheden af B.s lagttagelse af kun $ Tænder hos en spæd ,,Bradypus tridactylus (brasiliensis)", skjønt de unge Choloepus- og Bradypus-Hoveder (af B. pallidus og torguatus)") i vore Samlinger aldeles ikke vise noget, der tyder derpaa. For de nævnte Arters Vedkommende maa jeg derfor indtil videre betvivle, at det kan forholde sig saa. Men selv om B.s Theori virkelig skulde bekræfte sig for visse af de nulevende Dovendyr eller for selve //egatherium-Slægten>), er det aåaabenbart, at man maa være meget forsigtig med at udvide den til andre Former eller med at overanstrænge dens kækkevidde ved at anvende den analogice. At der ikke er Spor lil, at en fjerde Tand skulde komme frem i Underkjæven hos Coelodon, har Reinhardt paavist med overbevisende Grunde, hvilke Burmeister ikke imødegaar, men kun afviser med Hen- visning til, at hans formentlige Coelodon jo virkelig har den fjerde Tand! Man vil sikkert fra alle Sider være enig om, at hvis der hos den gamle eller helt udvoxne Coelodon fremkom en fjerde Tand i Underkjæven, vilde der samtidig fremkomme en tilsvarende femte i Overkjæven. De to vilde være uadskillelige. Men at der ikke i Overkjæven hos Coelodon er Mulighed for Fremkomsten af en femte Tand, ses allerbedst af den sidste (fjerde) Tands fra de andre afvigende Form og Beskaffenhed, hvilken selvfølgelig baade er beskreven afReinhardt — ogsaa i den franske Text — og meget kjendelig paa Afbildningen. Enhver vil indrømme, at dette er en sidste, Rækken af- sluttende Tand, og dette er et Forhold, som synes mig 1) Disse unge Hoveder have en Længde af 57!/>mm (Chol. did.), 49mm (B. pall.) og 45mm (B. torqu.) fra Overkjævens Forrand til Nakkehullet. 2) Jfr. Sitzungsberichte d. k. preuss. Akad. d. Wissensch. 1885. 25. Juni. XXXI. Anm. Antikritiske Bemærkn. i Anledn. af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 83 fremfor alle andre burde have advaret Prof. B. med Hensyn til Rigtigheden af hans noget forhastede Slutninger. Den af Burmeister afbildede Underkjæve af et i øvrigt indtil videre ubekjendt Dyr afviger fra den ægte Coelodon ved flere mere eller mindre vigtige Forhold. Underkjæven hos den virkelige Coelodon har aldeles ikke været saa langt udtrukken i en Tud i sin forreste Del eller udstyret med såa lang en Sym- fyse som den af B. afbildede. Reinhardt har uden Tvivl ganske Ret i, at Underkjæven hos hans Coelodon fortil kun har mistet nogle faa Millimetre og ikke, som Burmeister mener, flere Centimetre ved den Beskadigelse, som den der har lidt. Ejheller naaede Symfysen paa langt nær tilbage hen under første Tand, som paa B.s Afbildning. Men fremfor alt maa det fremhæves, at den ydre Munding af Sidegrenen af Canalis mandibularis ikke hos den ægte Coelodon ligger i Randen af Kjæven bag ved den sidste Tand, lige foran IKroneud- væxtens opstigende Rand, men som Reinhardt rigtig har beskrevet det, paa Kjævens Yderside, netop paa det Sted, hvor man efter dens Plads hos Bradypus!) og Choloepus maatte vente den, og hvor den, som Burmeister angiver det, findes hos Mylodon, Scelidotherium, Megalonyx og Nothropus. Det skal dog bemærkes, at dette ikke kan ses af Afbildniugerne, fordi det paagjældende Sted er skjult af andre Dele paa den Side af Kraniet, som vender opad i Reinhardts Afbildning, Tab. 1, Fig.1. At Formen af Kjævebenet, især dets Bagrand, heller ikke er den samme hos Coelodon og hos dens formentlige Dobbeltgænger — at Tænderne (for ikke igjen at komme tilbage til deres Antal) øjensynlig have været forholdsvis sværere hos det ganske vist noget større Dyr, hvis Underkjæver ere faldne i Burmeisters Hænder, er i Sammenligning dermed mindre 1) Burmeister angiver, at den mangler hos Bradypus-Slægten. Den et tilstede paa det angivne Sted hos B. torguatus og pallidus. 84 Chr. Lutken. Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. væsentligt. Der kan ikke være 'FPvivl om, at de tilhøre en ganske anden Art og Slægt end den ægte Coelodon. Burmeisters gjentagne Paastand, at « Coelodon» er. et med Megatherium nær beslægtet Dyr, er uden Tvivl rigtig, naar den overføres paa den af ham beskrevne uægte Coelodon. For de ægte Coelodonters Vedkommende har Reinhardt med en saa indgaaende Kritik afkræftet denne Opfattelse og tillige paa en saa skarpsindig og overbevisende Maade hævdet deres Slægtskab med Megalonyw, at jeg ikke skal ofre flere Ord paa denne Sag. Professor Burmeisters «Berigtigelse» turde hermed være afvist. Jeg kan beklage, at min Pligt mod Videnskaben, mod den af mig bestyrede Samling og mod min Forgængers Minde nøder mig til at træde op mod en Videnskabsmand, for hvis Fortjenester af Palæontologien jeg nærer saa stor en Veneration. E. Skr. Netop som dette Ark skulde rentrykkes, faar jeg i Hænde, ved privat Godhed, Heftet for 1. April 1886 af «Sitzungsber. d. k. preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin», hvilket inde- holder berigtigende og supplerende Bemærkninger af Prof. H. Burmeister til hans ovenfor berørte Ytringer om Underkjæve- hulens Udmunding hos Dovendyrene («Weitere Bemerkungen uber Goelodon», Il. c. S. 357). Jeg skylder Prof. B. og mine Læsere at henlede disses Opmærksomhed paa denne Notits — mig selv at bemærke, at den først idag d. 17. August 1886 er kommen til min Kundskab. 85 Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Af V. Å. Poulsen. IM ayacaceernes lille, af smaa, fine Sumpplanter bestaaende Fa- milie, har, saa vidt mig bekiendt, ikke været Gjenstand for mere indgaaende, anatomisk Behandling. Da disse Planters biologiske Forhold lade formode, at den anatomiske Struktur turde frem- byde nogen Interesse, og da et Studium heraf i hvert Fald maatte bidrage til Kundskaben om ukjendte eller meget lidet kjendte Forhold, var det mig meget kjært at kunne raade over noget Spiritusmateriale, som velvilligst blev stillet til min Dis- position. Den største Del skylder jeg Prof. E. Warming, en mindre Prof. Wittrock i Stockholm, som overlod mig Riks- museets hele Beholdning; hint er samlet ved Lagoa Santa, dette (af Mosén) ved S. Vincento; alt Materialet stammer saaledes fra Familiens egentlige Hjem Brasilien. Paa den systematiske Literatur om den af Kunth i 1840 opstillede Familie Mayaceae") er her ingen Anledning til at gaa ind; Seuberts Monografi fra: 1855 af Slægten Mayaca Aubl. [1775]?) og Warmings senere Bidrag (1867) til Artsbeskrivelsen 2) ere Hovedarbejderne fra den nyere Tid. ]) Saaledes benævner Kunth Familien; af sproglige Grunde bør dens Navn imidlertid være Mayacaceae. 7”) Cfr. Martius: Flora Brasiliensis, Vol. Ill, p. I, pag. 225. 3) Cfr. Naturhist. Foren. vidsk. Medd. 1867, p. 42. | S6 V. A. Poulsen Ved den anatomiske Literatur om Mayaca finder jeg heller ingen Anledning til at dvæle. Der er mig nemlig intet andet derom bekjendt end Lindleys Ytring [Vegetable Kingd. 1846, p. 189], at disse Planter ere «almost entirely destitute of spiral vessels», samt en Bemærkning af Schleiden"), hvortil jeg nedenfor skal komme tilbage. De to Arter, jeg har haft til Undersøgelse, hår jeg bestemt til M. lagoénsis Wmg. [Tab. II, fig. 5] og M. Vandelliz Schott. et Endl. Naar intet særligt angives, gjælder Beskrivelsen i det følgende den førstnævnte”), LL Roden. Kun forsvindende lidt af Rødder befandt sig paa mit Mate- riale; det var stedse Adventivrødder fra Stammens nedre Del; Rodspidsen var desværre afbrudt [hos /. Vandellit var der aldeles intet, da jeg af denne Årt kun havde tre afskaarne, 2 å 4 cim. lange Stængelender at raade over|; intet af mit tørrede Materiale duede til disse Studier. De faa Tværsnit, jeg har faaet Lejlig- hed til at studere, vise forøvrigt, at Rodens Anatomi ingen Af- vigelser fra det normale Forhold hos tyndere, monokotyledone Rødder har at opvise. Paa en ikke altfor gammel Del af en saadan haartynd, ugrenet Mayaca-Rod finde vi (cfr. Tab. III, fig. I og 2] yderst en fin, ikke fortykket Epidermis med protoplasma- fyldte Celler. Indenfor denne findes et Lag af Yderbarkens Celler, der meget ligne Epidermiscellerne i Form og Størrelse, men som oftest afvexle med dem. Det derpaa følgende, indre Parti af Yderbarken udmærker sig ved sine store Luftgange. 1 tidligere Stadier have disse imidlertid ikke været tilstede, men alle Rodbarkens omtrent otte Cellelag have sluttet nøje sammen 1) Grundzuge d. Bot. 1861 p. 189. Wiegmanns Archiv, V, 231. Schleiden: Beitråge z. Bot. 1844, p. 41; Fodnote. 2?) Angaaende Habitusbilleder skal jeg henvise til min Tavle I, Fig. 5, samt til Flora bras., 1. c., Tab. 31 og Schnitzleins Iconographi, Vol. I, Tab. 477. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 87 uden Intercellularrum. Idet Rodens Omfang forstørres noget med den tiltagende Alder, vige Cellerne i Yderbarken (kun ikke de i det yderste Lag) ud fra hinanden og antage ved lokaliseret Fladevæxt en ejendommelig Morgenstjerneform [Tab. Il, Fig. 4]; Lignende kjendes jo ogsaa fra andre Vandplanters Rødder. Disse Celler skrumpe omsider "sammen, saa at deres Lumen næsten bliver ukjendeligt, hvorved Intercellulargangene blive endnu større og Rodens Ventilation saa meget fuldstændigere. I Inderbarken, der i Regelen bestaar af to Cellelag foruden Endodermis, findes slige større Cellemellemrum ikke; her ere de vel tilstede, men langt mindre [Tab. Ul, Fig. 1]. Endodermiscellerne ere temmelig jævnt fortykkede og for- vedede; Perikambiets Celler ere temmelig store, i Begyndelsen tyndvæggede; senere blive de ligesom Endodermiscellerne tyk- væggede, gule og forvedede, og de kunne, ligesom hine, en sjælden Gang være delte ved en tangential Væg. Karstrængen synes i Regelen at være triark; hver Kargruppe er indskrænket til ét (eller i hvert Fald meget faa) Kar; Led- ningsvævet bestaar af yderst snævre, tyndvæggede Celler… IL Stængelen. Stængelen er hos M. lagoænsis tynd, cylindrisk og opret; den er særdeles kortleddet; Internodierne ere såa godt som aldeles uudviklede. [Hos M. Vandellit ere Bladene rykkede fra hinanden, og Stængelen noget sværere.|] Den er (i udvoxen Tilstand) glat, urteagtig og grøn og frembyder i det hele taget det samme Ydre som en lille Lycopodium. Forgreningen er monopodial, men Axelknopper ere forholds- vis sjældne (bortset fra de florale) og udgaa i Regelen fra Stæn- gelens nedre Partier. Stængelspidsen [Tab. VI, Fig. 4] er slank, kegleformet, omtrent som hos Hippuris. Dens Histologi har det været mig særlig magtpaaliggende at faa Rede paa, da Spørgsmaalet om 88 V. A. Poulsen. Meristemerne i Faåanerogamernes Stængelspidser i den seneste Tid igjen staar paa Dagsordenen"). . Efter Hansteins berømte Undersøgelser fra 1868 og efter Sachs” interessante Afhandling”) fra 1878 maa det være noget paafaldende, at enkelte Botanikere i den nyeste Tid have villet hævde Tilstedeværelsen af en «Topcelle» hos: Fanerogamerne, især hos Angiospermerne, i samme Forstand som den, hvori dette Ord bruges hos Kryptogamer. Ved Siden af Studiet af Mayaca har det derfor været en Opgave for mig at undersøge Forholdet hos andre (angiosperme) Væster, og mine Resultater stemme alle Steder med det, der strax skal meddeles om MZayaca; jeg kan ikke være enig med Korschelt, men maa med Groom [se Literaturfortegnelsen nedenfor] slutte mig til den Hansteinske Opfattelse. Vævet i Mayacas Stængelspids bestaar, som hos andre Angiospermer, af et Dermatogenlag, nogle (oftest tre) Periblem- lag og et Plerom. +4'Topcelle» kan jeg ikke finde, hverken for hele Meristemet eller for noget af de tre Vævsystemer [cfr. Tab. Ill, Fig. 8]... Den Præparationsmaaåade, hvoraf jeg med udmærket Resultat har betjent mig, er den af Noll?) angivne Behandling af Snittene med Klornatron. Dingler”) synes at være mindre 1) Af den nyere Literatur herom skal jeg anføre følgende vedrørende An- giospermerne: De Bary: Vergl. Anatomie, 1877, p. 8. Haberlandt: Physiolog. Anatomie, 1884, pag. 46. Korschelt: Berichte d. deut. bot. Ges. 1883, p. 472; samt Prings- heims Jahrb. XV, 1884, p. 642. Percy Groom: Ber. d. deut. bot. Ges. 1885, p. 303. Dingler: ibid., 1886, p. 18. de Klerker: Anat. et développement de Ceratophyllum [Meddelanden från Stockholms Hågskola n:o 26, Bihang till Svenska Vet.-Akad. Handl. Band. 9; 1885). Karsten: Anlage seitl. Organe, Leipzig, 1886. 7?) Sachs: Anordnung d. Zellen in jångsten Pflanzentheilen [Arb. bot. Inst. Warzburg, I, p. 46]. Zoologischer Anzeiger, 1882, Nr. 122. Botan. Centralblatt, 1885, Nr. 12. ;) Ber. d. deut. bot. Ges. 1886, p. 18. 3 Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 89 tilfreds dermed; jeg maa hertil bemærke, at det i høj Grad kommer an paa at lade Præparatet, som befinder sig under Dækglasset i Klornatronet (der meget godt kan være fortyndet), saa vidt muligt urørt; Klorforbindelsens destruerende Virkning er nemlig meget stærk, og selv ved en svag Forskydning af Dækglasset kunne store Partier af Snittet ligefrem smøres ud; iagttages imidlertid fornøden Forsigtighed, vil man sikkert stedse have ypperlig Nytte af det nævnte Reagens. Jeg omtalte ovenfor, at jeg ikke paa Længdesnit har kunnet iagttage nogen. Topcelle; heller ikke Overfladebilleder af Stæn- gelens øverste Hvælving har vist mig nogen saadan; jeg kunde her henvise til Klerckers (1. c.) Fig. 7 [den ganske vist med nogen Tvivl udtalte Tydning af Fig. 6 i hans interessante Arbejde forekommer mig noget vovet]. Hvad den udvoxne Stængels Anatomi angaar, kunne vi strax mærke os, at den tilsyneladende gjennemløbes af en eneste Karstræng, hvorfra fine Sidestrænge udgaa til Bladene. Det er uden nøjere Undersøgelse let at se, at Stængelens mekaniske Indretning noget nær er som en Rods, eller forat bruge et Schwendenersk Udtryk, vi finde «das Princip der zugfesten Construction» bragt til Anvendelse, ligesom hos mange andre Vandplanter";. Vi kunne i Stængelen skjælne imellem 1) Huden, 2) Luft- vævet, 3) det mekaniske Væv og 4) Ledningsvævet. 1) Epidermis bestaar af tyndvæggede, klare, temmelig store Celler, der ere omtrent dobbelt saa lange som brede. De ere rektangulære, indeholde intet Klorofyl og danne ingen Spalte- 1) Mayaca lagoénsis voxer ikke direkte i Vandet, men paa fugtig, undertiden oversvømmet Engbund og paa Søbredder. En «zugfest» Konstruktion er derfor hos denne Art ikke nødvendig; da andre M.-Arter imidlertid voxe i Vand, kunne vi ikke undres over, at samme Bygning findes hos MM. lagoénsis, hvor denne Stængelkonstruktion altsaa anvendes noget ander- ledes. AQ V. A. Poulsen. aabninger. Ydervæggene ere svagt kutikulariserede, men aldeles ikke særlig fortykkede. 2) Luftvævet [Barken] er stærkt og karakteristisk udviklet. Tre Partier kunne adskilles, et yderste, et mellemste og et inderste. a) Det yderste Luftvæv spiller paa Grund af sit Klorofyl- indhold en Rolle som Assimilationsorgan. Det bestaar af to (sjældent tre) Cellelag; Cellerne ere temmelig store, tyndvæggede Parenkymceller, og Klorofylkornene ligge ofte især opad Inder- væggene; i de noget ældre Stængeldele ere disse Celler stivelseholdige; Stivelsekornene ere ægforméde, undertiden sammensatte. b) Det mellemste Luftvæv er kun oppe i Nærheden af Stængel- spidsens endnu udifferentierede Væv uden Cellemellemrum.. Længere nede i Stængelen opslaa saadanne og opnaa meget betydelige Dimensioner [cfr. Tab. V, Fig. 2]; de maa da betegnes som Luftkamre. Disse ere skilte fra hinanden ved Diafragmer paa et Cellelags Tykkelse; Cellerne i disse Kammervægge ere i Begyndelsen protoplasmafyldte og forsynede (noget sparsomt) med Klorofylkorn (som ere mindre end Yderbarkens), men det varer ikke længe, inden de i de lodrette Kammervægge tørre ind, Cellevæggene kollabere saa stærkt, at Rummet mellem dem forsvinder, og hele Mellembarken bestaar altsaa i den udvoxne Stængel af et System af Lufikamre, adskilte ved yderst fine Membraner. De ikke lodrette Skillevægge, i hvilke ogsaa Kar- strængene til Bladene ligge, staa i Begyndelsen vandret; senere helde de ind imod Centralstrængen. Imellem de Celler, som danne Luftkammervæggene, opstaar der allerede tidlig smaa Intercellularrum [Tab. IV, Fig. 8]; Luftmasserne i de forskjellige Rum kunne altsaa kommunicere. c) Det inderste Luftvæv [Tab. IV, Fig. 6,2; VI, Figg. I og 2, 7] bestaar af to eller tre Lag rundagtige Celler med mange Celle- mellemrum; ogsaa disse Cellers Indhold er i yngre Dage Kloro- fyl, i ældre Stivelse. ST tik aen Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 91 3) Det mekaniske Væv. Det vil fremgaa af det forhen anførte, at ingen af de deri omtalte Celleformer") har nogen særlig mekanisk Betydning for Mayaca-Stængelen. Vi komme nu til det Væv, der som Skelet spiller den største Rolle hos disse Planter. Indenfor det assimilatoriske og respiratoriske Væv findes en i den udvoxne Stængel særlig stærkt udviklet Endodermis eller Karstrængskede (Pleromskede>)) [Tab. IV, Fig. 6, s5, og Tab. VI, Fig. 2, ce]. Cellerne i denne slutte meget tæt sammen og ere (proportionalt med Stængeldelens Alder eller Afstand fra Væxt- spidsen) stærkt fortykkede samt forvedede paa deres indadven- dende Vægge”), tildels ogsaa paa de radiale. Disse Vægge ere gulagtige og vise smuk Lagdeling med fine, lige, ugrenede Porer. Gellerne ere prosenkymaåtiske, paa Tværsnit hyppigst halvcirkel- formede. Da intet af det indenfor Endodermis liggende Væv, selv de forvedede Partier deraf, er saa stærkt fortykket som selve Skeden, tilskriver jeg særlig denne Betydning i mekanisk Henseende. I yngre Tilstand er Pleromskeden tyndvægget, men viser ikke de Casparyske Pletter. Jeg har ovenfor gjort: opmærksom paa, at den temmelig klare Stængel tilsyneladende havde en axil Karstræng. Et Tværsnit igjennem den viser os imidlertid, at den axile Stræng altsaa er Skeden og det indenfor liggende Væv. Indenfor Skeden findes nemlig først Centralcylinderen med Me- stomet eller Karstrængsystemet, der er dannet af tre eller (skjønt sjældnere, som det synes efter mit kun sparsomme Materiale at dømme) fire Strænge. Hvis der findes tre, er Skedens Tvær- snit trekantet [Tab. VE, Fig. 3], i det andet Tilfælde derimod firekantet; jeg formoder, at dette staar i Forhold til Bladstillingen. 7) For ikke oftere at komme tilbage dertil, kan det her anføres, at 4/7. Van- dellii. for. de omtalte Vævs Vedkommende er ganske lig med M. lag. ”) Cfr, De Bary, Vergl. Anatomie, p. 430 f. og p. 129 f. 3) Russow's C-Skede [Betrachtungen uber das Leitbundel- u. Grundgewebe. Dorpat 1875, p. 721. co vw V. A. Poulsen. Strængene ere adskilte af et stivelseholdigt, af prismatiske Celler dannet Parenkym, Marven [Tab. VI, Fig. 3]. Hver Karstræng er kollateral og bestaar af et Hadrom- eller Karparti med et udenfor liggende Leptom- eller Blødbastparti [Tab. IV, Fig. 6; Tab. VI, Fig. 2;' Længdesnit i Fig: 1). Af"Kar findes Næt- og Ringkar samt snævre Skruekar"). == Leptom- elementerne ere særdeles snævre; jeg har ikke med Sikkerhed kunnet finde Sirør. I de ældste Partier af Stængelen forveder Marven og de tre (eller fire) primære Marvstraaler og bidrage saaledes utvivlsomt til Stængelens Afstivning; en lignende Forvedning har jeg ogsåa iagttaget paa de i Leptomstrængens Yderside liggende, meget snævre Celler”). Bladsporstrængene forløbe fra de stængelegne [altsaa fra Skedens Kanter] skraat opad gjennem Diafragmerne ud i Bladene; til hvert saadant afgives én Stræng. Den er svagere end Cen- tralcylinderens, men er ligeledes omgiven af en Skede, hvis Celler staa i umiddelbar Forbindelse med Endodermiscellerne i Stængelen. Ill, Bladet. Bladene hos MM. lagoéænsis ere spredte og påa Grund af Internodiernes meget ringe Udvikling særdeles tætsiddende. Fra en bred Basis smalne de jævnt af imod Spidsen ganske som hos en Lycopodium; hverken Skede eller squamulae intravagi- nales findes”). I Axlerne af de ganske unge Blade (hvis Udvik- 1) I Schleidens i Indledningen citerede Skrift staar Mayaca (fluviatilis; — M. Aubletii Schott. & Endl.) anført som Exempel paa Planter, der lige- som visse Bryaceer kun have mangelfuldt udviklede Karstrænge, i det «Karrene» skulle mangle. Vel har jeg ikke undersøgt denne Art, men den kan næppe afvige saa overordenlig fra sine to af mig studerede Slægtninge; Schleidens Ytring maa bero paa en Fejltagelse. Franskmændenes «péricycle» [van Tieghem 1882]; "dette Cellelag er her hos Mayaca ikke meget tydelig differentieret. 3) Cfr. i øvrigt Figurerne af de andre Arter i Martius's Flora Brasiliensis. 2 Anatomiske Studier over Mayaca Aubl 93 ling påa Siderne af Væxtspidsen [Tab. VI, Fig. 4] foregaar som hos Hippuris) findes meget lange, tyndvæggede, protoplasmarige, ugrenede Haar, bestaaende af langstrakt cylindriske Celler (i Fi- guren ere disse Haar udeladte). De falde senere sporløst bort. Jeg kan ikke nøjagtig angive Bladenes Divergensvinkel; et Tværsnit af en Endeknop ses Tab. V, Fig. 1 [udført efter Ind- lægning i Celloidinl. Paa Tværsnit af det udvoxne Blad kunne vi vel skelne imellem en Epidermis, et Mesofyl og en enkelt Nerve, men i det hele taget måa dog Bladet siges at være meget simpelt i sin Bygning, da intet af de tre nævnte Væv udmærker sig ved særlig Mægtighed eller Udvikling, — hvad vi ej heller kunne vente af saa smaa og fine Blade. Epidermis er ens påa Bladets Over- og Underside; dens Celler ere langstrakte og uden Klorofyl, Sidevæggene hist og her svagt bugtede. Saa vel paa Over- som påa Undersiden, dog talrigst paa denne sidste, findes Spalteaabninger af sædvanlig Form [Tab. VII, Fig. 3]. Sete fra Fladen ere Læbecellernes to Biceller i Regelen ogsaa halvmaaneformede, undertiden dog ikke synderlig udprægede. Et Tværsnit viser, at Spalteaabnings- apparatet ikke er indsænket i Bladet. Mesofyllet [Tab. VII, Figg. 2, d og 6] er tættest paa Bladover- siden; her findes det særlig assimilatoriske Væv, der dog paa Grund af Cellernes mere isodiametriske Form næppe fortjener Navn af Palissadevæv; her er Kiorofylholdigheden meget betydelig. I Bladets nederste Halvdel findes som sædvanlig i det svampede, respiratoriske Væv talrige og store Luftkamre (i én Række paa hver Side af Midtnerven) [Tab. VII, Fig. 6, /], mellem hvilke Cel- lerne i de noget ældre Blade skrumpe aldeles sammen [Tab. VII, Fig. 6]. Da Bladene ere tykkest paa Midten, er ogsaa det klore- fylholdige Væv stærkest udviklet her; i Bladranden indskrænkes det til ét Cellelag. Forbindelsen mellem det svampede Væv og «Palissadeparenkymet» er paa flere Steder en saadan, som leder Tanken hen paa Haberlandts Princip om Stofbortledningen ad Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhan1l. 1886. 7 94 V. A. Poulsen. den kortest mulige Vej"). To eller tre af de øverste Mesofyl- celler hvile paa en enkelt nedre, eller denne sender et Par korte «Årme» opad, til hvilke atter flere «Palissadeceller» stølte sig. Et Tværsnit af et yngre Blad, i hvilket Luftrummene selvfølgelig ikke ere udviklede, ses Tab. VII, Fig. 1. Bladspidsen er but eller utydelig tvetandet ved en svag Indbugtning. Nerven i Bladmidten er omgiven af en tykvægget Skede (Tab. VII, Fig. 1], som taber sig henimod Spidsen, hvor der af Karstrængens Elementer kun blive nogle Ring- og Skruetrakeider tilovers. Inden vi forlade de vegetative Dele af Mayaca lagoénsis, med hvilken //. Vandellizt næsten ganske stemmer overens, maa vi omtale IV. Blomsterstilkene. Disse afvige i adskillige Henseender fra Hovedstængelen. Deres Overhud er mere smaacellet og tykvægget og derhos forsynet med Spalteaabninger. Under denne Overhud ligger der en af afrundede, klorofylholdige Parenkymceller med mellemlig- gende Intercellularrum bestaaende Bark, og i denne findes sex af Skeder omgivne Leptomstrænge [Tab. III, Fig. 3, (] regulært fordelte; imellem dem findes luftfyldte Lakuner (der dannes ana- logt med Hovedaxens), altsaa sex i alt. Derpaa følger Inder- barken, hvis allerinderste Cellelag er uddannet som en forvedet Skede eller Endodermis; Cellerne heri ere alsidig fortykkede (Russow's O-Skede]. = Centralcylinderens noget tykvæggede Grundvæv indeslutter sex Mestomstrænge, med hvilke Barkens Leptomstrænge i Stilling korrespondere; Karrene i disse Mestom- strænge ere snævre [cfr. Tab. IV, Fig. 7]. — Mayaca Vandelli forholder sig paa analog Vis. :) Cfr. Physiol. Anatomie, 1884, p. 188. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 95 Y.… Blomsten. Paa mit Materiale fandtes dels Blomster, dels modne Frugter, desto værre intet Mellemstadium. Jeg hår væsenlig haft min Opmærksomhed henledt paa Frøskallens Bygning. Kronbladenes Overhud bestaar af tyndevæggede Celler med bugtede Vægge, men ingen Intercellularrum; i Vævet underneden findes derimod saadanne [Tab. VII, Fig. 4]. Karstrængene forgrene sig gaffelformet under meget spidse Vinkler; en Afbildning af en saadan Karstrængs Ende ses Tab. V, Fig. 3; Maaden, hvor- ” påa Mesofyllet slutter sig til den, ses bedst af Tegningen. Støvknapperne aabne sig ved en Pore i Spidsen; Mundingen har Form af en kort, bred, udrandet Tragt, hvis Overhudsceller ere stærkt tværribbede af ejendommelige Fortykkelser paa Inder- væggene. Den modne Støvknap er firerummet; Væggene mellem Rum- mene ere temmelig tykke og bestaa af tyndvæggede Celler. Intet af Cellelagene er udviklet som fibrøst Lag. Det samme gælder Ydervæggene, som ere forholdsvis tynde. Denne Bygning stem- mer ogsaa overéns med det, vi især ved Chatins!) Under- søgelser vide om poricide Støvknappers Bygning (som dog ikke over alt er den samme). Hos Mayaca er imidlertid Støvsækkenes Epidermis ejendommelig smalt næt- eller stigeformet fortykket påa Indervæggene, hvilket giver dens Celler et karakteristisk stribet Udseende, naar de betragtes fra Fladen. Støvkornene ere glatte, bredt ægformede med en Længde- spalte i Exinen. I det trebladede, enrummede Ovarium have Æggene som bekjendt parietal Placentation og ere orthotrope [Tab. Il, Fg. 6]; de have en kort, tyk Funiculus, to Hinder og en temmelig bred Ægmund. Kimsækken er vel udviklet; Kærnecellerne over dens Top ere radialstrakte, undertiden delte ved en tangential Væg; der 1) De P”Anthére, 1870; p. 30 fr. 96 V. A. Poulsen. findes en Ægcelle, to Synergider og tre Antipoder, — altsammen ganske normalt [cfr. Tab. III, Fig. 7). En ganske ung Kim har jeg én Gang fundet i et befrugtet Æg [Tab. IV, Fig. 1]; den minder noget om Hansteins Figur") af en ung Tradescantia-Kim, men har en vel udviklet, skønt kort Kimtraad. En udvoxen Kim [hvis Beliggenhed i Frøet ses Tab, IV, Fig. 5] har jeg afbildet i Længdesnit Tab. IV, Fig. 2; man ser et tydeligt Dermatogen, men Kimtraaden findes ikke mere. Den overordenlig simple Bygning af Kimen fortjener at bemærkes; Vævet er lidet differentieret; perikline Delinger, som kunde an- tyde Rodhætte, findes saaledes ikke”). Det modne Frø er kugleformet med en lille spids Frem- ragning i den ene Pol. Paa mit Materiale var Frøskallen lyse- brun og ujævn. Hvad nu for det første denne Skals Histologi angaar, maa jeg bemærke, at jeg paa Grund af mangelfuldt Materiale ikke kan komme ind påa dens Udviklingshistorie, men maa hølde mig til dens Bygning i færdig dannet Tilstand. Yderst træffe vi en Epidermis af meget store, korte, sex- sidede Celler med svagt hvælvede, tynde Ydervægge; disse Celler rage ikke alle lige langt op [Tab. IV, Fig. 4], hvilket er Grunden til Frøets ujævne Overflade. I den nedre Halvdel ere Sidevæggene (saa vel som Bundvæggene) meget stærkt fortykkede og gjennem- borede af fine, lige Porekanaler [Tab. IV, Fig. 3]; de ere noget kutikulariserede, blive i Begyndelsen gullige med Klorzinkjod, som dog efter længere Indvirkning farver de inderste Fortykningslag blaa. Med Jod og Svovlsyre antage de tyndere, yderste Membran- dele en blaalig Farve, medens de indre, fortykkede svulme stærkt 7) Bot. Abhandlungen, I. Heft, Entw. des Keimes; Tab. 14, Fig. 5. ?) De Frø, i hvilke jeg har kunnet studere Kimen i det ældste Udviklings- stadium, har jeg anset for modne, fordi Frøskallen havde samme Farve, som i aabnede Kapsler paa Herbariemateriale, og Endospermen syntes at være fuldt uddannet. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 97 op og vise sig stærkt lagdelte af meget talrige, tynde Lag. En Forbindelse mellem Cellekroppene gjennem Porerne har jeg ikke kunnet bemærke. Indholdet er i Cellernes ydre Hulhed vægstillet Protoplasma, i det indre, smalle Kum fylder dette hele Hulheden og indeholder ofte her en tydelig Gellekærne og adskillige smaa, kugleformede Stivelsekorn [Fig. 3]. Indenfor denne Epidermis findes et Par Lag meget smalle, langstrakte Celler, der utvivlsomt ere dannede af de øvrige Celle- lag i Æggets Hinder, og omsider træffe vi et lysere, protoplas- maholdigt, men ikke stivelseførende Væv, der især er udviklet i Frøets Chalazaregion [hvor Funikulus's Karstræng ender med fine, korte Skruetrakeider i et brunligt, smaacellet. Væv|, men ogsaa gaar op paa Frøets Sider med en henimod Mikropyle af- tagende Mægtighed; dette klarere Væv er aabenbart den oprin- delige Ægkjærne. Kimsækken er vel efter Befrugtningen tiltagen betydelig i Omfang, men opnaar altsaa ikke at fortrænge Kjærnens øvrige Celler helt. Den i den udviklede Endosperm indeholder i sine særdeles tyndvæggede Celler talløse, smaa, kugleformede, usam- mensatte Stivelsekorn, samt temmelig store Proteinkorn; disse have et stort, tydeligt Krystalloid af Form som et i begge Ender afstumpet Oktaéder samt et lille (som det forekommer mig af- rundet firekantet) Globoid. Den spidse, koniske Fremragning i Frøets ene Ende er Mikropyle. Et fint Længdesnit af Frøet viser os [Tab. IV, Fig. 5, sammenholdt med Tab. Ill, Fig. 7] to Cellelag i denne; det yderste, som naar omtrent halvt op paa Keglen, er Frøets Overhud (ait- saa ydre Integuments yderste Cellelag); det inderste er dannet af ydre Integuments indre Lag, som rager frem over det ydre og bestaar af smalle, langstrakte, tyndvæggede Celler, der alt- saa danne Spidsen af Mikropylekeglen. Nederst i dennes Indre ses et tredie Cellelag af lignende lange Celler, rimeligvis en Omdanaelse af indre Integument. 98 V. A. Poulsen. Den i det foranstaaende givne Redegjørelse") har altsaa vist os, saa vidt Materialets Fuldstændighed har tilladt, den anato- miske og histologiske Sammensætning af en i denne Henseende hidtil ukjendt Planteslægt. Den stærke Udvikling af Skeden i Stængelen synes mig at være et af de interessanteste herved indvundne Resultater. Vi belæres af den anatomiske Bygning yderligere om, hvad vi ogsaa vide af alle floristiske Optegnelser af de Forfattere, som have iagttaget Planten i dens Hjemstavn, at vi have en Sump- eller Vandplante for os. Paa mit Materiale af M. lagoénsis har jeg ikke fundet Spor af Alger imellem dens tætte Blade; paa M. Vandellzt, der har langt mere fjerntsiddende og tillige længere Blade af samme histologiske Bygning som førstnævnte, har jeg derimod truffet flere Oedogontum - Kim- ! planter. Ogsaa Kimens simple Bygning og Frøskallens Struktur ere Forhold, der synes mig ret interessante, saavel som den fuld- stændige Mangel paa Krystaller i alle Væv. Til Slutning skal jeg udtale min Tak til Professorerne Warming og Wittrock for Overladelsen af det sjældne Materiale. 1) Meddelt i botanisk Forenings Møde d. 30te April 1885. Fig. [49] HO Cm oak als (3 wo (8) Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 99 Forklaring til Tavlerne. Tab. Ill. Tværsnit af Rodens Centralcylinder. k: Kar; s: Endodermis; p: Pericambium [0, V]. Tværsnit af Roden. e: Epidermis; /: lakunøst Barkvæv; s: Endodermis [O, II]. Tværsnit af Blomsterstilken. e: Epidermis; s: Pleromskede; me: Mestomstræng; /: Lednings- stræng i Barken [0O, 11). Celler af Rodens lakunøse Barkvæv [O, V]. Mayaca lagoénsis [Naturlig Størrelse]. Længdesnit af Ovulum (0, III). Mikropyleegnen af forrige, stærkere forstørret. ie: Ydrehinde; gi: Indrehinde; nm: Kærne; s: Kimsæk [0, V]. Stængelspids; optisk Længdesnit [O, V]. Fab IVve Ganske ung Kim [0, V]. Udvoxen Kim, optisk Længdesnit; Radikularenden nedad [O, V]. Celle af Frøets Epidermis [O, V]. Tværsnit af Frøskal. e: Endosperm; ze: Epidermis [0, III. Længdesnit af Frøets Mikropyle. s: Ydrehindens andet Cellelag; e: Epidermis;. 2%: Indrehinden; k: Kimen; fr: Endospermen (0, Ilj. Tværsnit af Stængelens Karstræng m.m. z: Indrebark; s: Skede; £&: Kar; 2: Leptom [0, V]. Leptomstræng af Blomsterstilken. Pilen antyder Retningen udad. Ll: Leptom;. s: Skede [O, V]. Diafragma af Stængelens Bark, set fra Fladen [O, V]. Babævs Skematisk Tegning af Stængelens Endeknop i Tværsnit; i Midten ses selve Stængelspidsen [O, III. Tværsnit af yngre Stængeldel. e: Epidermis; d: Diafragmerne; Zu: Luftrum [O, V]. Karstræng-Ende i et Kronblad; Snit parrallelt med dettes Flade [O, V] Tab. VI. Axilt Længdesnit gjennem Stængelens Centralcylinder. i: indre Bark; e: Endodermis; /: Leptom; : Kar: m: Marv PÆNE Tværsnit af en Karstræng med omgivende Væv. Bogstaver som i Fig.1 [O, V]. 100 V. A. Poulsen. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Fig. 3. Stængeltværsnit, skematiseret. p: lakunøs Bark; z: indre Bark; e: Skede; m: Mestomstrænge KOS IbE n 4, Stængelspids; Længdesnit. Haarene i Bladaxlerne ere udeladte (cfr. Fig. 8, Tab. I). Babs VIL Tværsnit af yngre Blad [O, V]. Snit (parallelt med Bladfladen) af lakunøst Mesofyl (0; VI: Bladepidermis med Spalteaabning [0O, V]. Kronblad, set fra Fladen; de stærkere Linier ere Epidermiscellerne, de svagere (der under) Mesofyllets Celler [O, V]. » 5. Længdesnit afsæt udvoxet Blad, midtvejs mellem Nerve og Rånd; e: Epidermis paa Oversiden; /: Lakune i Svampvævet. »… 6. Længdesnit af yngre Blad noget nærmere ved Nerven. e: Epidermis påa Oversiden; p: assimilatorisk Væv; d: Diafragme; /: Lakune med Luft [O, V]. w OD VW mm Obs: Alle Figurerne ere af //ayaca lagoénsis; de ere tegnede efter Seiberts Mikroskop med Abbé's Camera clara. Af de i Parenthes staaende Tal betegner det første Okularet, det sidste Objektivet. 3; 2 (at ig] [=] = FR Ads SR re Fr 5: is Me kar dl g É. H3— NÆCAE 5 K.D.Vidensk: Selsk; Oversigt 1886. E EEN Årel E.AsmodtS hih-Etabl L.APoulsen ad nat: del: på (1 p : : / SST DE 77777) GTÉEIJ]ELE Årel E AarnodiS bfh, Etabl yt aA AA ak, 1 er SPREE il FRR T lle SRMMER MT. A g KDA 5 Tab: VI. — KD.Vidensk: Selsk: Oversigt 1886. FM .. | ARD af E: - Bree SR aa To v == i: n É NE OR Ek SO oo l HR — METTE TEE E ENKE ml) MT kk Ek SEERE 3 TRENSER S SANSERNE NER KRESERES 5: > TTT FTOTTYT TY [LØA9SSSSSSSSKLA NAANNANKKRERNAG RE RER DU Beg UY Fez [93 Ry O S%.: DB VW A > Poulsen ad nat: del: Mx + ; HT: : Rg MAN ra == 101 Om Bygningen og den formodede Bestøvningsmaade af nogle grønlandske Blomster. Af Eug. Warming. Medens der er gjort ikke faa lagttagelser af arktiske Rejsende over de højnordiske Planters vegetative Liv og over de Maader, påa hvilke deres Vegetationsorganer ere tilpassede til de om- givende klimatiske Forhold, er der hidtil yderst lidet bekjendt om Blomsternes biologiske Forhold, og over deres mulige Til- pasning til Naturen, saavel den organiske som den uorganiske. Naar en og anden Bemærkning om Insektbesøg i Blomster, som kan findes hist og her i den store arktiske Rejseliteratur, og naar Prof. Aurivillius's Afhandling: «Insektlifvet i arktiska lånder» (Stockholm 1883, i Nordenskidlds «Studier och forsk- ningar 0.S.v.») undtages, existerer der over disse Forhold vist næppe andre Undersøgelser end de af mig publicerede i «Botanisk Tidsskrift» Bd. 15 og 16 og i det Svenske Vetenskapsakademiens Bibhang, Bd. 12, Afd. III (1886). Det er derfor ogsaa en noget farlig Sag allerede nu at forsøge at drage almindeligere Slut- ninger om Blomster-Biologien. Naar jeg alligevel, støttende mig påa mine lagttagelser i Grønland (1884) og under samme Bredde- grader i det nordligste Norge (1885), samt paa Undersøgelser af de hjembragte Samlinger, vover at indlade mig paa saadanne, da sker det mest for at vække Interessen for disse Undersøgelser og vejlede kommende Rejsende til skarpere Formulering af Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. S 102 Eug. Warming. Spørgsmaalene. Man er jo desuden stillet helt anderledes over for saadanne biologiske Undersøgelser af de fjærne arktiske Landes Natur end af vor egen, hjemlige Plantevæxts; thi man har ikke saaledes som her Lejlighed til at forøge Under- søgelsernes Antal, indtil den fuldstændigste Garanti er opnaaet for Resultaternes Rigtighed; Aar kunne gaa hen, før man er i Stand til at faa nyt Materiale af virkelig væsentlig Værdi fra hine fjærne Egne, som det er såa vanskeligt at komme til, og navnlig at faa — hvad der er allernødvendigst — lagttagelser påa Stedet selv. Disse nu nævnte Grunde have bevæget mig til ikke at ud- sætte den foreliggende lille Meddelelse påa ubestemt Tid, og saa meget mindre Anledning til Udsættelse finder jeg, som jeg dog ikke kan tro, at de Resultater, hvortil jeg er kommet, i det store og hele ville være urigtige, selv om der naturligvis kan være et og andet at ændre foruden meget at supplere af dem, hvem den Lykke beskæres i Fremtiden at kunne studere hin såa dragende og lokkende Natur i de arktiske Lande selv. Et af de første Spørgsmaal, som fremstille sig angaaende de grønlandske Blomsters Udvikling og Livsforhold i det hele, er følgende: ere Exemplarerne af de Artér, der voxe baade i Grønland og i andre Lande, særlig i de andre arktiske og i de alpine Egne, fuldkomment overensstem- mende indbyrdes i biologisk Henseende, og i Fald smaa Afvigelser forekomme, hvilke ere da disse? Det lader sig jo ret vel tænke, at biologiske Forskjelligheder kunne forekomme, uden at være knyttede til særdeles iøjnefaldende morfologiske Forskjelligheder, og, hvis saadanne skulde findes, uden at Bo- tanikerne hidtil have iagttaget dem, til Trods for at de arktiske Væxter have været Gjenstand for saa mange Undersøgelser, fordi det netop mest er tørret Materiale, der er blevet studeret, og paa saadant gaa naturligvis de biologiske, ofte morfologisk smaa, men alligevel betydningsfulde Ejendommeligheder tabt. Om nogle grønlandske Blomster. 103 Allerede Besvarelsen af dette Spørgsmaal støder imidlertid paa Vanskeligheder, nemlig paa den ene Side den, at de grønlandske Biomsters Biologi er saa ufuldstændig kjendt, paa den anden Side den, at, selv om jeg vilde kunne fuldstændig gjøre Rede for de grønlandske Arter, ere vore Kundskaber om endog blot de europæiske endnu saa spredte og ufuldstændige, at der kun for enkelte Arters Vedkommende lader sig anstille en Sammen- ligning. Det er jo navnlig for de alpine Arters Vedkommende næsten blot Herm. Millers Undersøgelser over Alpeblomsterne, som give noget Bidrag, og selv dette bliver for mit Maal endnu ubetydeligere derved, at kun et ringe Antal af Alpernes Arter tillige findes i Grønland. Jeg har søgt at bøde noget paa Manglerne ved i 1885 at gjøre en Rejse til det nordligste Norge for at studere de der, under samme Breddegrad som de af mig besøgte grønlandske Egne, forekommende grønlandske Årter ; men naturligvis giver én Sømmers Studier ikke mange Resul- tater.. Spørgsmaalet vil altsaa endnu langtfra kunne besvares saa tilfredsstillende, som jeg anser det før nødvendigt. Men for dog om muligt at fremme Sagens Afgjørelse, vil jeg ikke undlade at udtale, hvad Resultat jeg efter alt det foreliggende er kommet til. Det er i Korthed følgende. Skjønt Grønland er adskilt fra alle anåre Lande, specielt fra Europa, ved en Skranke, som i høj Grad vanskeliggjør direkte Samkvem mellem dets og andres Landes Flora, og skjønt denne Adskillelse har varet sikkerlig lige siden Istiden, altsaa sikkerlig i Tusender og atter Tusender af Aar (80000 mene jo nogle at maatte antage), frembyde dets Arter i Almindelighed ikke nogen Afvigelse i Blomstens Biologi, hvad enten dette nu er, fordi Arterne i hele dette lange Tidsrum have holdt sig ufor- andrede, eller fordi de, hvad der er mere usandsynligt, have udviklet sig påa samme Maade paa saa vidt fra hinanden ad- skilte Lokaliteter. : At dette gjælder de anemofile Planter, altsaa saadanne som Halvgræs, Græs, Oryria digyna 0. a., er mindre besynderligt, 8 104 Eug. Warming. thi for dem ere Livsvilkaarene jo væsentlig ens, hvad enten de leve i Grønland eller paa Spitsbergen eller Alpernes højeste Regioner. Men at det ogsaa, saa vidt min Erfaring rækker, gjælder de entomofilé Planter, er mærkeligere, fordi disse i Hen- seende til deres Bestøvning ere mere eller mindre nøje knyttede til den, foruden i Henseende til Individernes og Arternes Mængde saa ogsaa i Henseende til sin Sammensætning i de forskjellige Lande jo dog særdeles forskjellige Insektverden. Sammenligner jeg f. Ex. Grønlands, Spitsbergens, Norges og Alpernes Cruciferer, Ericineer, Veronica- og Pedicularis- Arter, Ranunculaceer, Saxifrager, Potentiller og andre Rosaceer, Caryophyllaceer, Rhodiola rosea, Polygonum viviparum 0. s. v., kort sagt hele det store Flertal af entomofile Planter, som give disse Egne deres Præg, finder jeg ingen større biologiske For- skjelligheder mellem de enkelte Arters Repræsentanter. Ja, selv forskjellige, men nærstaåaaende Arter stemme biologisk ofte ganske overens, som f. Ex. Dryas octopetala i den gamle Verden og Dr. integrifolia i Grønland. I nogle faa Tilfælde har jeg fundet Forskjelligheder. Nogle af disse tror jeg ikke at burde tillægge synderlig stor Betyd- ning. Som Exempel vil jeg fremdrage Mertensia marwtima (L.) Jeg har omhyggelig sammenlignet Blomster fra Godhavn, fra Tromsø og fra nogle andre Lokaliteter i det arktiske Norge, til Dels ved Hjælp af Samlinger, som Forstmester Norman har stillet til min Raadighed. I alle Tilfælde har Kronen samme Klokkeform og samme Form af Svælgfolderne; den er maaske en ubetydelig Kjende større påa Exemplarerne fra det nordligste Norge end påa dem fra Godhavn (sammenlign Fig.2 med Fig.1 B; Kronens Længde er 5—6 mm. hos de første, 4—5!/2 hos de sidste); men vigtigere er, at medens Griflen i de grønlandske er saa kort, at den blot er omtrent halvt saa lang som Kronen (Fig. 1 B), er den i de norske (dog ikke alle; jeg har Blomster fra Tromsø, der synes mig ganske at stemme med Grønlands) saa lang, at den næsten naar op til Grunden af Kronens Lapper Om nogle grønlandske Blomster. 105 Fig. 1... Mertensia maritima (L.). A, B, C, D og E efter grønlandsk, F og G efter Materiale fra Tromsø. A, Længdesnit af en Knop, og B, af en fuldvoxen Blomst; C, en Blomst set udenfra, hvortil svarer E: samme set ovenfra, saa at man ser mellem Støv- dragerne ned i Kronrøret. D, Kronen udbredt. (Fig.1 F—-G; for at se dette kan man paa Figurerne maale Pistillens Længde i F og Afstanden mellem Kronens Grund og Lapperne i G, der er af samme Blomst). Hos degrønlandske er Længden af Pistillen c. 2—3 mm., hos de norske 4—5. Ligeledes ere Støvdragerne læn- gere paa de norske Exemplarer end paa de grønlandske, og paa de første ligge Knapperne altid langt nærmere Kronmundingen end paa de sidste (sammenlign Fig. 1 B, D med Fig. 1 Fig.2. Mertensia maritima(L.). F— G og Fig. 2). For de grønlandskes Længdesnit gjennem en Blomst fra Sværholt i V. Fin- Vedkommende er Bestøvningen aaben- marken (?/7 1886; Norman). bart Selvbestøvning, thi da Støvdragerne 106 Eug. Warming. påa alle, baade grønlandske og europæiske Exemplarer, som jeg har undersøgt, lude noget ind mod Blomstens Midte, og da Knapperne paa de grønlandske staa i Højde med Arrene (Fig. I, B), ere de saa nær dette eller røre endog ved det, saa at Selv- bestøvning sikkert er uundgaaelig. Hos de norske kan det samme være Tilfældet, blot at altsaa Ar og Knapper ere nærmere Kronmundingen (saaledes ville Ar og Knapper være i samme Højde i Blomsten Fig. 1 —G), men her forekommer ogsaa, at Arret er ikke lidt lavere end Knapperne (Fig. 2); dog ogsaa i dette sidste Tilfælde vil Selvbestøvning vistnok kunne udføres derved, at Pollen falder ned paa Arret. Blomsterne ere for øvrigt ogsaa indrettede paa Krydsbestøvning, thi de have farvede Kroner (lyseblaa med gullige Svælgfolder) og Honningdannelse; rigelig har jeg dog ikke set Honningen. Den gullige Farve af Svælgfolderne kan dog næppe tjene til synderlig Vejledning for Insekterne (som «Saftmærke»), thi de kunne ikke ses før i den mest umiddelbare Nærhed. Det vil naturligvis her som i alle andre lignende. Tilfælde være af Interesse at faa lagttagelsernes Antal forøget især fra andre Egne"). Hos andre Arter har jeg truffet smaa Forskjelligheder, som jeg er tilbøjelig til at tillægge større Betydning, navnlig fordi de i højere Grad end de grønlandske Mertensiaers' Ejendomme- ligheder pege i en og samme bestemte Retning: størreSikker- hed for Selvbestøvning. Jeg har saaledes allerede i Botanisk Tidsskrift 15. Bd. (1885) gjort opmærksom paa følgende. Loiseleuria procumbens. I de insektrige sydlige Lande (Ita- lien, Alperne) er den indrettet til Krydsbestøvning endog til Dels med Udelukkelse af Muligheden for Selvbestøvning; i Grønland og til Dels Skandinavien synes Støvdragerne gjennemgaaende 1) Mertensia synes at sætte moden Frugt ved Godhavn; den er ogsaa afhængig af sin Frøsætning, da den, saavidt jeg har set, har mange- hovedet Primrod uden eller blot med svage Birødder. I V. Finmarken modnes Frugterne. Om nogle grønlandske Blomster. 107 at være hyppigere bøjede ind mod Arret og endog slutte tæt op til det i de svagt proterogyne Blomster, i Grønland, saa vidt jeg kan dømme, endog almindeligere end i Norge. Vaccinium vitis idæa har i Grønland en Var. pumilum Hornem. med mindre Blomster og med Arret langt nærmere ved Støv- knappernes Porer, såa at Chancen for Selvbestøvning maa være større... Pyrola grandtflora staar saa nær ved P. rotundrfola, at den endog er bleven henført til denne som dens Varietet ; men i alle Fald staar den i et nært Slægtskabsforhold til den, selv om den maaske rettest betragtes som en egen Art. Den afviger fra P. rotundifolia foruden i Kronens Størrelse ogsaa i andre relative Stillingsforhold af Knapper og Ar; de første ere nærmere oven over det sidste end paa P. rotundifolta,- og Ud- sigten til, at Pollenkornene kunne falde ned paa Arret,. derfor aabenbart noget større. Jeg skal her fremdrage nogle andre Arter, som ogsaa frem- byde smaa Variationer. ) Primula stricta Hornem. fandtes ved Itivnek (Holstensborg) d. 12. Juli 1884; de meget lave Exemplarer, der i Kronform m. m. afvige lidet fra dem, som jeg har set i Finmarken, voxede i Dalbundens stive Lerjord; de havde homogame Blomster, hvis Ar laa i lige Højde med Knapperne, og disse sluttede paa Grund af Rørets .Snæverhed saa tæt om det, at Selvbestøvning maa være ligefrem uundgaaelig. De talrige Exemplarer, jeg fandt i Finmarken, havde paa meget faa Undtagelser nær Arret oven over Knapperne, saa at Selvbestøvning maa være meget vanske- ligere. (Nærmere tillige med Figurer findes meddelt i det Svenske Vetensk. Akademiens Bihang, Bd. 12, Afd. III.) Bartsia alpina L. omtales af H. Miller i «Alpenblumen» S. 283 som proterogyn med en endog allerede af Knoppen langt fremragende Griffel, og han siger udtrykkelig: «Die Moåglichkeit spontaner Selbstbefruchtung ist in derselben Weise wie bei Rhinanthus major ausgeschlossen, und der Hummelbesuch ist in der That ein hinreichend reichlicher, um diesen Nothbehelf 108 Eug. Warming. uberflissig zu machen»; Maaden, paa hvilken Selvbestøvningen udelukkes, er den, at Griffelen stadig strækker sig længere og længere lige ud af Blomsten, i Stedet for at bøje sig ind i Blomstens Indgang og ind under Knapperne. De skandinaviske og grønlandske Individer af denne Årt synes mig i et og alt fuldkomment ens, men afvige fra Alpernes i det mindste i ét Punkt, hvis Herm. Miller i øvrigt har gjort os bekjendt med alle dér forekommende Former. Fig. 3 illustrerer Bygningen af denne Blomst, dels efter norsk dels efter grønlandsk Materiale (Behaaringen er i de fleste Tilfælde udeladt eller blot antydet paa Figurernes Konturer). Den smudsig purpur- Fig. 3. Bartsia alpina L. A og B fra Øst-Grønland (Eberlin 3%7 1885); C, fra Kaafjord ved Alten i V. Finmarken. D, fra Godthaab i Vest- Grønland (?8/, 1884); alle Knapper vare aabne, og Pollen var allerede spiret paa Arret. E og F fra Holstensborg i V. Grønland (75/7 1884). Figurerne A—PF ere i dob- belt Størrelse; de øvrige, der alle ere efter grønlandsk Materiale, forskjellig forstørrede. Om nogle grønlandske Blomster. 109 violette og ligesom Bægeret stærkt kjertelhaarede Krones Evne til at falde i Øjnene forhøjes derved, at de støttende Højblade ligeledes ere smudsig violette. Lugt har jeg ikke bemærket, men Honning dannes af det grønlige Nektarium paa Frugtknudens Forside (Fig. G). Miller har skildret, hvorledes Humler og andre Insekter ved at stikke deres Sugesnabel eller tillige Hovedet ind i Blomsten (se Fig. 7, Kronen forfra), støde mod Støvknappernes spidse nedre Ender (Fig. K, L) og voldsomt rive de ved Haar sammenhængende Knapper ud fra hinanden, hvorved de tørre og lette Pollenkorn udstrøes og falde ned paa Insektel, der da lettelig transporterer dem til en anden Blomst og afsætter dem paa det endog i Knoppen (Fig. B) fremragende Ar (Fig. A—E). Exemplarer, hvis Blomster ere byggede nøjagtig paa samme Maade som Alpernes, findes nu ogsaa baade i Norge og Grøn- land"); disse Exemplarer have aabenbart udprægede Insekt- blomster, der ikke eller dog meget vanskelig kunne bestøve sig selv. Mine Figurer (der alle ere af udvoxede Blomster) vise nu, at Griffellængden, såa vel som hele Blomstens Størrelse, varierer ikke lidt, bortset fra Aldersforskjellighed. Der forekommer da ogsaa Exemplarer, som have en saa kort Griffel hele deres Levetid igjennem, at Arret slet ikke bliver synligt udenfor Kronen; hos nogle ligger Årret dog endnu strax inden for Blomstens Munding (Fig. F, RK), men hos andre endog saa langt inde som. over de bageste Støvknapper (Fig. L). Arret ligger i disse 'Tilfælde op til Knapperne, og Selvbestøvning er, saa vidt jeg sér, uund- gaaelig; jeg har ogsaa paa saadanne Blomster tydelig set Pollen- kørnene aflæssede især paa Arrets nedre, til Knapperne stødende Side (Fig. M). Pollenkornene falde for øvrigt med stor Lethed ud, og man finder meget almindelig Masser af Pollen strøet omkring overalt i Blomstens Indre, paa Kronen, Støvtraadene, 1) Muller omtaler ikke, at Griflen er besat med korte stive fremad rettede Haar, undtagen i den øverste Ende (Fig. H); men rimeligvis er den bygget paa denne Maade ogsaa i Alperne. (10 Eug. Warming. Griflen 0.s.v. Selv om Årret maaske modnes ubetydelig før end Knapperne, hvilket jeg fandt i Holstensborg-Egnen, blive de to Organer dog meget snart samtidig funktionsdygtige og det gjen- nem den allerstørste Del af Blomstens Liv, saa at Selvbestøvning er mulig. At Bartsita i Grønland påa mange Steder sætter moden Frugt, saa jeg 1884 af de fra forrige Aar tilbagestaaende Levninger af saadanne. Jeg har aldrig set de forskjellige Blomster paa samme Exem- plar have forskjellig Griffellængde; hvert Individ har sit bestemte Længdeforhold. Det vil nu blive interessant at faa oplyst, om disse Variationer hos Arten staa i Afhængighed af ydre Forhold. Herom kan jeg intet oplyse; jeg har hverken i Grønland eller Norge bemærket nogen Regel fur Forekomsten af lang- og kort- griflede Exemplarer, men jeg kan ikke undlade at aftrykke følgende af et Brev fra Hr. Overlærer Nyhuus i Tromsø, med hvem jeg 1885 havde den Glæde at gjøre Bekjendtskab og som paa forskjellig Maade understøttede mig i mine botaniske Be- stræbelser. Han skriver: «Jeg fandt Bartsia der (5: Dalfjæld i Marknæsdalen) d. 24. August i Mængde (mod Syd) fra en Højde af 2500' og nedover det hele Fjæld; men fra c. 2500'—1500"' fandt jeg ikke en eneste Blomst med fremstikkende Griffel, uagtet jeg tør sige, at jeg undersøgte flere hundrede Planter. Nedenfor blev de longistyle Blomster derimod stedse hyppigere». Thymus Serpyllum L. var. prostrata Hornem. Ogsaa denne Årt trænger, ligesom Bartsia, til nøje Undersøgelse paa for- skjellig Lokalitet, for at det kan blive udredt, i hvad Forhold de hos den forekommende Våriationer staa til den omgivende Natur. Jeg meddeler, hvad jeg har iagttaget, for at henlede Opmærksomheden paa den, og uden at turde drage sikre Slut- ninger af det iagttagne. Det er vel bekjendt, at Thymus Serpyllum her i Europa i det mindste har to Slags Blomster, nemlig store, tvekjønnede, proterandriske og smaa hunlige, og efter Delpino ved Firenze samt efter Dr. Ogle i England endog tre, nemlig foruden de Om nogle grønlandske Blomster. 1411 Fig. 4... Thymus Serpyllum L. Til var. prostrata Hornem. fra Grønland høre Fisk ANBECEDEF0E I. Til Hovedformen: Fig. E, G, H, alle fra Reykjavik (nærmere S. 112). 142 Eug. Warming. A, Tvekjønsblomst med lange Støvdragere i det hanlige Stadium; Arret er ikke modent og bliver senere løftet langt højere op. BB, Hunblomst set fra forskjellig Side og med opskaaren Krone, samt en af Støvdragerne sær- skilt. C, Tvekjønsblomst med korte Støvdragere i hunligt Stadium, set bagfra, og med opskaaren Krone; desuden en (øvre) Støvdrager ved samme For- størrelse som Hunblomstens i B; Arret er modent, men Knapperne ere ikke aabnede. D, Tvekjønsblomst med lang Griffel og lange Støvdragere. &, Tvekjønsblomst med lang Griffel og lange Støvdragere (5/2 Gange forst,). F, Tvekjønsblomst med kort Griffel og korte Støvdragere (5'/2 Gange forst.). G, H, Hunblomster med lang Griffel. 1, Tvekjønsblomst, mindre end F (57/» Gange forst.) og navnlig med meget korte Støvtraade. nævnte tillige Hanblomster med Støvvejen i forskjellig Grad af Fejlslagning. I Grønland findes den af Hornemann opstillede Varietet prostrata. Ogsaa denne har i det mindste to Slags Blomster, hunlige og tvekjøns, af hvilke de første ligesom i Europa ere mindre end de sidste og have Støvdragere, hvis næsten siddende Antherer se ud, som om de havde aabnet sig, men som ikke til nogen Tid indeholde Pollen (Fig. 4 BD. sammenlignet med C og F). Baade Proterandri og Proterogyni forekommer (Fig. A og C). Der synes ogsaa at være Hunblomster med forskjellig Grad af Fejlslagning af Støvdragerne samt Overgangsformer fra tve- kjønnede til hunlige Blomster; en saadan. er vistnok Fig. 4 7, der er mindre end de almindelige tvekjønnede, og hvis Støv- dragere havde meget korte Traade og mindre, men. for øvrigt — som det syntes — aldeles normale Knapper; den fandtes paa en Plante, der for øvrigt havde normale Tvekjønsblomster. Ligeledes variere Støvdragerne i Længde paa de for øvrigt nor- male tvekjønnede Blomster; sammenlign Fig. ÅA, C og F. Da jeg paa Rejsen fra Grønland ankom til Reykjavik og her fandt Thymus Serpyllum blomstrende om Byen, saavel med tvekjønnede som hunlige Blomster (Fig. É og G-H), var det mig paafaldende, hvor meget Støvdragere og Grifler vare læn- gere end paa de grønlandske. Denne Forskjel vil fremgaa af en Sammenligning mellem Figurerne C og F (grønlandske Tve- kjønsblomster) og Æ (islandsk Tvekjønsblomst), samt mellem et Om nogle grønlandske Blomster. 113 B (grønlandske Hunblomster) og G og H (islandske Hun- blomster). De af Herm. Muller afbildede Blomster af 7hymus vulgaris (Befruchtung, S. 326) stemme med de islandske, og de danske, jeg sidste Sommer havde Lejlighed til at se levende, ligeledes. Skjønt der er en Del Variationer i Blomsternes Størrelse og i Længde af Støvdragere og Grifler, ikke blot i Danmark, men ogsåa paa Island og Grønland (Fig. 4 D er saa- ledes efter grønlandsk Materiale), have mine Maalinger — som jeg i øvrigt vil fortsætte — dog ført til det Resultat, at Gjennem- snitslængden af Støvdragere og Griffel er mindst i Grønland. Denne Afvigelse gaar i samme Retning som de ovenfor paa- pegede; den medfører nemlig, at Knapper og Ar nærmes til hverandre, hvoraf Resultatet vist nok tør forudsættes at blive større Chance for Selvbestøvning, om end denne hos Timian'en påa Grund af Arrets Plads oven over Knapperne altid vil have større Vanskelighed end f. Ex. hos Primula stricta, Bartsia 0.8. V. Saæifraga opposttifolia L. Muller skriver i «Alpenblumen», S, 98, om denne Art, at den i højere Grad end nogen anden ham bekjendt alpin Saxifraga har bevaret Muligheden for spontan Selvbestøvning. At dømme efter hans Figurer ville de grønlandske Exemplarer imidlertid meget ofte i endnu højere Grad være Selvbestøvere. Nærmere om denne Art se Botan. Tidsskr. 16. Bd., S. 29 fø. Menyanthes trifoliata havde jeg tidligere blot kunnet under- søge efter Herbariemateriale, og efter dette troede jeg, at maatte antage dens Blomst i Grønland for ofte at være ligegriflet. Paa en Plante fra Egedesminde syntes Knapperne at være fuldstændig i samme Højde som Arret, og paa en ung Blomst fra Fiskernæsset var der såa ringe Højdeforskjel mellem Knapper og Ar (dette var lidet lavere), at ogsaa den maatte kaldes ligegriflet. Da fik jeg i denne sidste Sommer tilsendt et stort Glas med Spritmateriale af en «der i Egnen sjælden Vandplante» fra Kolonibestyrer C. Lytzen i Julianehaab; det viste sig at være Bukkeblad, og 114 Eug. Warming. alle de sendte Individer havde med største Tydelighed lige- griflede Blomster; i nogle af disse var Årret i fuldstændig samme Højde som Knapperne, saaledes som i Fig. 5; i andre var Arret en Ubetydelighed højere end i det aftegnede Tilfælde, ja fandtes endog såa højt over Knapperne, at det ikke rørte ved disse. Men der er dog meget stor Forskjel paa en saadan Blomst og saa lang- griflede saaledes som de findes i Europa, og som jeg ogsaa Fig. 5. Menyanthes trifoliata L. iagttog dem i det nordligste En Blomst fra Julianehaab i Grøn- Nongegv/Htrorst UEntERRSsssER land i Længdesnit. flere Millimetres Afstand mel- lem Knapper og Ar. Jeg slutter da, at Homostyli findes, foruden Heterostyli, i Vest- Grønland, lige fra c. 69 og ned til c. 619 N. Br., og dette er et yderst interessant Forhold, da Menyanthes trifoliata ellers alle Vegne blot er kjendt som heterostyl, ja endog dens to nære Slægtninge, Viilarsia og Limnanthemum i Følge Darwin overalt ere heterostyle. Det synes mig, at man dog heri kan være berettiget til at se en Tilpasning til Selvbestøvning, som maa være nødvendig i et saa insektfattigt Land som Grønland. Sluttelig vil jeg ogsaa anføre, at jeg paa grønlandske Exem- plaårer af Diapensia lapponica (men ikke paa norske) har set Kjønsbladene funktionsdygtige allerede i Knoppen, hvorfor Selv- bestøvning muligen finder Sted (nedenfor S. 134), og al jeg ikke påa de grønlandske Exemplarer af Arabis alpina har iagttaget den Vridning af Knapperne paa de lange Støvdragere, som om- tales af H. Miller og S. Axell, og som har Hensyn til Insekt- besøgene; jeg betragter ogsaa dette som værende til Fremme for Selvbestøvningen. Alle de i det foregaaende fremdragne smaa Afvigelser af Om nogle grønlandske Blomster. 115 de grønlandske Exemplarer fra de europæiske gaa altsaa i en og samme Retning: større Tilpasning til Selvbestøvning. — Et andet Spørgsmaal, som fremstiller sig, er dette: har den grønlandske arktiske Flora som Helhed betragtet et Særpræg i Henseende til Blomsternes biologiske Forhold, eller dog i alt Fald visse Ejendommeligheder, der udmærke den i Sammen- ligning med tempererede Klimaters. Svaret herpaa vil sikkert ogsaa være Svaret paa det mere omfattende Spørgsmaal: af- viger den arktiske Flora, af hvilken den grønlandske jo er et Led, paavislig i Blomsternes Biologi fra mere tempererede Klimaters, saadan som f. Ex. vor egen? Man kan jo paa For- haand tænke sig, at Lande, der ere saa fattige paa Insekter som Grønland, hvis allerstørste Part er dækket af og i Tusender og atter Tusender af Aar har været dækket af et mægtigt Is- dække, såa at blot en smal Kystbræmme yder nogen Plads for . Plantevæxt, at saadanne Lande i Henseende til Blomsternes Farve, Duft, Honningdannelse o.s.v. og til hele Bestøvnings- maaden ville være meget forskjellige fra vore langt insektrigere Egnes. Man kunde paa Forhaand ledes til at antage, at Blomster- verdenen var sunken ned paa et Trin af Uanselighed og Fattig- dom i Henseende til Udstyr, og at den fortrinsvis bestod af Vind- og Selvbestøvere med uanselige smaa og brunlige eller grønlige Blomster. Jeg skal meddele, hvilke Resultater jeg herom mener at være kommen til efter de mig nu. foreliggende Kjendsgjerninger hentede fra mit desværre ringe Kjendskab til Grønlands Vestkyst mellem 64 og 69? N.B. Det stillede Spørgsmaal løser sig op i en Række under- ordnede. Et første er f. Ex. dette: er der i de arktiske Lande flere anemofile Blomster i Forhold til de en- tomofile end under lavere Breddegrader? Dette Spørgs- maal vil nogenlunde sikkert kunne besvares allerede nu, fordi Vindbestøverne ere lette at kjende paa Blomstens Bygning, og det har ogsaa alt 1884. fundet en Besvarelse af Prof. 116 Eug. Warming. Chr. Aurivillius i hans anførte Afhandling: «Insektlifvet i arktiska lånder»; hans Resultat er, at Procentantallet af Anemo- filer bliver større Nord paa; medens saaledes Skaane har 25,5 "/0, er Tallet allerede i Finmarken, der dog er det insektrigeste arktiske Land, steget til 33%0, og det stiger yderligere paa Spitsbergen, Island og Grønland til henholdsvis 37 %/o, 38 ig og 38,8 %0.. Et besynderligt Standpunkt indtager Novaja Semlja, da det blot har 32,4%/0, medens man dog efter Landets Natur var berettiget til at vente et højere Tal; men Grunden turde være at søge i, at det endnu er saa lidet kjendt, og at navnlig Græs og Cyperaceer i forholdsvis ringere Mængde ere blevne samlede. I Grønland findes følgende Arter, der enten vides eller efter Analogi maa antages at være Vindblomster: Myriophyllum alterniflorum og spicatum, Empetrum nigrum, Thalietrum alpinum, Plantago maritima, P. borealis, Oxyria digyna Rumez domesticus, R. acetosa, R. acetosella, Alnus ovata, Betula nana, B.glandulosa, B. alpestris, B.intermedia, B. odorata, Tri- glochin palustre, 9 Juncus-Arter, 5 Luzula-Arter, 37 Cyperaceæ, 49 Gramineæ, Juniperus communis, i alt 138 Arter eller, naar Hensyn tages til de nye Forøgelser af Grønlands Flora, 34,3 %/0. Pilene (Salzz) regnes jo sædvanlig til Entomofilerne; ved deres i Øjne faldende Rakler og Honning skulle de lokke In- sekterne til sig. H. Muller regner endog den lille 5. herbacea L., udiese winzigste aller unserer Weiden, welche auf dem kahblen, Boden der håchsten Alpen flach hingestreckt liegt und sehr armblithige unansehnliche Blithenåhren von nur etwa 5-6 Bliithen trågt»., til Entomotilerne, og den skal have «Kreuzung durch besuchende Insekten hinreichend gesichert», men han har dog blot en Gang grebet et lille Møl (Tineide) og en anden Gang en Flue (Coenosia sp.) påa fersk Gjerning. Jeg forsømte at gjøre Iagttagelser over Bestøvningen af de større grønlandske Pile, men jeg kan ikke ret tro paa, at Insektbestøvning (til Trods for Kornerups nedenfor citerede Ord) spiller nogen Om nogle grønlandske Blomster. 119 Rolle, i alt Fald skulde være den eneste Bestøvningsmaade, fordi Pilene blomstre saa tidlig paa Vaaren og overalt saa hurtig og saa rigelig sætte Frugt. Blot om Saliz herbacea har jeg en lagttazelse, nemlig den, at det gule Støv meget let spredes ved Vind og Rystning, og jeg har fundet det liggende udstrøet over Bladene om Raklernes Grund; hos denne Årt ansér jeg ubetinget Vindbestøvning for den almindelige Be- støvningsmaade. BRegnes de grønlandske Pile til Anemofilerne, bliver disses Procent-Tal lidt over 35. Selv om det nu altsaa er saaledes, at Vindblomsterne tage relativt til i Antal, naar man kommer til højere Breddegrader, saa er det dog ikke dermed givet, at dette netop er en direkte Følge af forandrede Bestøvningsbetingelser. Det staar jo nemlig sikkert i nøjeste Sammenhæng med den Omstændighed, at Græs og Halvgræs ere de relativt talrigste Familier i de arktiske Lande. Efter Grisebach (Vegetation der Erde, I., S. 530) er - Rækkefølgen af Familier i de arktiske Lande, ordnede efter deres Procenttal, følgende: Cyperaceæ c. 10%, Gramineæ 10/0, Cruciferæ 8/0, Caryophyllaceæ 7%0, Ranunculaceæ 5%0 0. s.v.; ogsaa Grønlands Flora følger omtrent denne Orden; efter Lange (Botan. Tidsskrift, 1880) staa Cyperaceæ og Gramineæ øverst med henholdsvis 53 og 45 Arter, derefter komme Cruci- feræ med 26, Compositæ med 24, 0.s.v. Hvad Grundene ere til, at de to Familier blive saa talrige relativt til de andre under høje Breddegrader, er det vel endnu umuligt at gjøre Rede for, men rimeligviis ere de flere og ikke blot Bestøvningsmaaden. Drages de anemofile Planter fra Totalsummen, har Grøn- land c. 65%/o tilbage, der vel altsaa for allerstørste Delen ere Entomofiler, og hos disse maa vi da vente at finde de samme Tillokkelsesmidler og lignende biologiske Ejendommeligheder som hos Entomofiler overhovedet. Dette er ogsaa Tilfældet, hvad jeg kortelig skal omtale i det følgende. Lokkemidlerne ere som i vore Klimater Honning og Overs. over d K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 188€. 9 118 Eug. Warming. Pollen. Honning har jeg i mange Tilfælde set dannet meget rigelig; jeg har noteret Honningdannelse hos en Mængde Arter, som det er overflødigt at opregne her, men om Honningen dannes lige saa rigelig af hver enkelt Art i Grønland som f. Ex. i Danmark, i Alperne o.s.v,., kan først sikkert siges efter en lang Række omhyggelige Undersøgelser. Ingen "Honning har jeg fundet hos Papaver mudicaule, Pyrola grandiflora og Anemone Richardsont, og jeg formoder derfor, at disse ligesom andre Arter af de samme Slægter ere honningløse Pollen- blomster. Duftende Blomster findes hos nogle Arter, om end ikke mange; jeg skulde tro, at de ere relativt meget færre end f. Ex. i Danmark, og stærkt duftende som flere af vore ere de ikke. De mig bekjendte eller om hvilke det anføres af andre, at de ere duftende, ere følgende: , Platanthera hyperborea, «hvis Vanilleduft mærkes i lang Af- stand, medens hist og her en enkelt Bi, Flue eller Sommerfugl flagrer omkring mellem de duftende Pilerakler» (Kornerup, Grøn- lands Meddel. 2, S. 12). Jeg fandt den ikke saa stærkt duftende. Vellugtende ere ligeledes Habenaria albidas blegt gullige Blomster (Godhavn, ?9/7 84). Sawifraga oppositifolia kan have en svag Lugt; Nathorst omtaler, at den «såta doft» hos den og hos Polemonium pul- chellum kan paa Spitsbergen blive «nåstan qvalmig», naar de voxe i Mængde paa Skraaningerne. Vaccinium uliginosum kan efter Wormskjold (han nævner den som Vaccinzum mucronatum) have en behagelig, sød Lugt, næsten som Skovmærkens. Jeg fandt den lugtløs. Pyrola grandiflora Raddi har en svag Lugt, der minder lidt om Liliekonvallens. Cassiope tetragona (L.) Don ligeledes; stærkest lugter den om Aftenen. ' Ledum palustre L. med dens Varieteter; stærkt lugtende, «især om Aftenen», har jeg noteret fra Amerdlok-Fjorden. on ER Om nogle grønlandske Blomster. 119 Plwyllodoce cærulea anføres af Bessels som «duftende» ; jeg har ikke bemærket Lugt hos den. Pedicularis euphrasioides fandt jeg duftende i Holstenborg- Egnen. Melandrium involucratum 2, affine kan have svag Duft. Om M. triflorum har jeg intet noteret. —… Duftende ere fremdeles: Silene acaulis og Visearia alpina, især denne (4 Vanilleduft»). Det er, som man ser, ikke mange af Grønlands omtrent 250 entomofile Arter, der have Duft, og stærk er denne ikke hos en eneste af dem. Fra Spitsbergen anføres af duftende Planter desuden Ranun- culus Pallasu smed en ytterst angenåm doft, erinrande om Platantheras» (Nathorst). Nylander vil ved det hvide Hav have bemærket «en synnerlig vellukt» hos Blomsterne af Coch- learia officinalis; jeg har ikke bemærket noget særligt hos nogen Kokleare. Skjønt det sikkert er uden Betydning for Bestøvningen, vil jeg dog anføre, hvad Wormskjold siger om Alnus ovata, at den giver en behagelig Aroma fra sig ved den «Gluten», hvor- med dens Blade ere overharpixede. Ogsaa Lastræa fragrans har jo en behagelig Lugt, hvad dens Navn antyder. Ligeledes maa den «gode Lugt», der efter Grev Rabens grønlandske Op- tegnelser gjør Galium svaveolens «til en meget behagelig Plante» rimeligvis ikke tillægges Blomsterne, men de vegetative Dele. Blomsiernes Farver. Mangfoldige Gange have de. ark- tiske Rejsende lovprist Blomsterpragten i hine øde og ugjæstfrie Egne, hvor Plantevæxten kun i nogle ganske faa Maaneder faar Lov at dække Jorden med et aabent og usammenhængende, af Is og Sne eller af den nøgne Klippe gjennembrudt Tæppe; man har ligefrem paastaaet, at Farvestyrken voxer med voxende Bredde, og med mere eller mindre Berettigelse synes den Mening at have dannet sig, at den arktiske Flora paa gunstige Lokaliteter skulde være noget mærkværdig pragtfuldt. gt 120 Eug. Warming. For at citere en af disse Udtalelser vil jeg anføre, hvad Grev Raben siger i sin Dagbog fra Grønland (Ørsted, Horne- mann og Keinhardts Tidsskrift, 1826): «Den Renhed i Farverne, som man træffer hos Alpeplanterne, og som man ofte forgjæves søger paa Planterne i Slettelandet, giver Vegetationen i dette ved Polen beliggende Land et Liv, som man næppe skulde for- mode, og som den, der ikke har set det, ikke gjør sig noget Begreb om». Grisebach (Die Vegetation der Erde, I., S. 50) siger ligefrem: «In demselben Verhåltniss nun, wie wegen der zunehmenden Dauer des Winters die Insekten selten werden und ihre Mitwirkung bei der Befruchtung der Pflanzen daher ungewisseren Zufållen unterliegt, sehen wir auch die Blumen grosser und ihre Fårbung reicher werden». Der foreligger, saa vidt jeg ved, dog blot et eneste, strængt videnskabeligt Forsøg paa at konstatere dette, nemlig Flahaults (Ann. d. Sciences, 6 ser., t. 9), hvis Resultater vare de samme: Samme Årt var stærkere i Farven ved Upsala og i Lapland end ved Paris. Jeg havde til min Grønlands-Reise dannet mig Farveskalaer, ved hvilke jeg haabede at faa det samme Spørgsmaal undersøgt påa en nogenlunde videnskabelig og nøjagtig Maade, men dels fordi disse viste sig temmelig mangelfulde, især for de røde Farvers Vedkommende, og dels fordi jeg ikke kunde overkomme alle paatænkte - Arbejder, fik jeg ikke tilstrækkelige Data til en nøjagtig Sammenligning indsamlede. Da Øje og Hukommelse alene ere alt for ufuldkomne Midler til Afgjørelsen af det Spørgs- maal, om der er smaa Farveforskjelligheder mellem de grøn- landske Blomster og de anden Steds voxende af de samme Årter, maa jeg lade Besvarelsen ligge og anbefale senere Rej- sende at tage den Sag fat, ikke blot for Grønlands, men ogsaa for andre arktiske Egnes Vedkommende. Men det Indtryk, som jeg har faaet, gaar dog ud paa, at ingenlunde ere de grønlandske Blomster i Almindelighed — jeg taler blot om Vestkysten mellem 64 og 69 å 70? N. Br. — kraftigere farvede end deres europæiske Søstre; jeg kan ikke skjønne, at f. Ex. FONTANA FR Om nogle grønlandske Blomster. 121 Taraxacum, Ranunculus acris, Alchemilla vulgaris og Vaccinierne ere stærkere i Farven end hos os. Heller ikke kan jeg fore- stille mig, at stærke Farver i det hele skulde være hyppigere i Grønland end f. Ex. i Mellemeuropa; ganske vist have vi næppe her i Danmark nogen Årt, hvis Blomster have saa prægtig en Skarlagenfarve, som f. Ex. Azalea procumbens, eller saa mørk blaa en Tone som Campanula uniflora eller Gentiana mivalis, men saa kan der paa den anden Side fra vor Flora nævnes Arter, der vistnok i Styrken af deres Farvetone overgaa de grønlandske, f. Ex. Melandrium diurnum og Orclhuis-arterne i rødt, Lysimaclua-arter i gult. I denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes, at hvide Varie- leter vist ikke ere sjældnere i Højnorden end hos os; Pole- monium pulchellum findes hvid paa Spitsbergen; Geranium silvaticum saa jeg ofte hvid i Vest-Finmarken; Primula sibirica fandtes ligeledes hvid ved Alten; Æpilobium augustifolzum, Vis- caria alpina, Silene acaulis, Papaver nudicaule, Saxifraga opposi- tifolia, Pedicularis lanata ere fundne hvidblomstrende i Grønland eller andre arktiske Lande; Fedicularis hirsuta har jeg set næsten hvid i Grønland. En anden Side har Aurivillius (Il. c.) fremdraget, den nemlig, åt de «biologisk højere» Farver, rødt og blaat, aldeles bestemt blive sjældnere mod Nord, hvorimod de hvide og ufar- vede tiltage, og de gule hverken forøges eller formindskes i nogen væsentlig Grad. Jeg antager, at dette Resultat er rigtigt, og har i alt Fald for Tiden ikke fornødent Materiale samlet til at eftergaa denne Undersøgelse; jeg skal blot anføre, at hans Resultater for Grønlands Vedkommende stemme omtrent med mine. Jeg finder samme Rækkefølge af Farverne, ordnede efter Talrigheden af Arterne; nemlig: talrigst de hvidblomstrende Arter, derpaa de gule og hvidgule, saa de røde, endelig de blaa, og samme Rækkefølge fandt jo ogsaa Middendorff i Sibirien; den findes vel ogsaa i Mellemeuropa. Et Landskabs Blomsterpragt beror imidlertid ikke blot paa 122 Eug. Warming. Styrken af de enkelte Farvetoner, eller paa Mængden af de stærke Farvetoner, men ogsaa paa flere andre Momenter, saåa- som Mængden af de Blomster, som den enkelte Plante bærer, Blomsternes Størrelse og Forhold til de vegetative Dele, samt Planternes mere eller mindre tætte Stand. Ogsaa i et og andet af disse Punkter tror jeg ikke, at de tidligere Angivelser ere fuldt paalidelige, som naar Grisebach (se Citatet ovenfor) taler om, at Blomsterne blive større i samme Forhold som Insekterne blive sjældnere. Det gaar her vist nok forskjelligt med forskjellige Arter; nogle synes at faa mindre Blomster med voxende Bredde og Højde over Havet, andre derimod at faa større. Hvad Grønlands Flora betræffer, tror jeg dog, at Tendensen fortrinsvis gaar i Retning af, at faa mindre Blomster. De her i Kjøbenhavn dyrkede, fra Grønland indførte, Exemplarer af Papaver nudicaule ere aabenbart langt kraftigere baade vegetativt og i Henseende til Blomsternes Størrelse, og holde vi os til de vilde. Exemplarer af andre Arter, finder jeg navnlig hos Ericineerne Tilbøjelighed til at blive smaablomstrede i Højnorden; vi have smaablom- strede Former af Vaccinium Vitis idæa, V. uliginosum og Ozy- coccus palustris (var. mierocarpus); fra Chrysosplenium alternifolium har vist nok den smaablomstrede arktiske Art, Chr. tetrandrum udviklet sig (se min Afhandling i K. Sv. Vetenskaps-Ak. Bihang, 12, Afd. III... Men omvendt forholde de to Pyrola-Arter sig: den arktiske grandiflora er mere storblomstret end vor P. rotundi- folia. Sammenlignes i øvrigt de enkelte Slægters Arter med hverandre, vil man kunne finde paa den ene Side f. Ex. Eprlo- bium optrædende i Højnorden med en mere storblomstret Art (E. latifoltum) end i Mellemeuropa, men ellers i det hele mere smaablomstret, og paa den anden Side har f. Ex. Ranunculus hos os en Art, ÅR. Lingua, med ubetinget større Blomster, end nogen arktisk, RÅ. glaecralis ikke undtagen. Jeg tror, det er urigtigt at sige, at den højnordiske Flora gjennemgaaende er mere storblomstret end lavere Bredders Plantevæxt; snarere hår Om nogle grønlandske Blomster. 123 den arktiske Floras Blomster i Gjennemsnit et ringere Tvær- maal end den mellemeuropæiske. Jeg har dog endnu ikke de talrige Data samlede, der ere fornødne for at oplyse dette. Naar jeg saaledes hverken kan tro, at Blomstertonens Styrke (i nogen væsentlig Grad) eller Blomsternes Størrelse bi- drage til at forhøje Landskabets Blomsterpragt i Grønland, såa er der derimod et andet Forhold, som jeg ikke kan frakjende Betydning. Det er Mængden af de Blomster, som den enkelte Plante bærer, og den Omstændighed, at de grønne Dele, navnlig Bladene, have saa liden Mægtighed, hvorved Blomsterne komme til at falde endnu mere i Øjnene og staa tættere, Dette er ogsaa ofte fremhævet af de arktiske Rejsende som et for Høj- nordens Flora ejendommeligt Forhold. Hvad Grønland mellem de nævnte Breddegrader angaar, kan man jo ogsaa træffe Pletter med en betydelig Blomsterrigdom, dog har jeg egentlig ikke set mange, og jeg maa nærmest henregne dem til den Vegeta- tionsform, som jeg kalder Lyngheden. De lave og forkrøblede Buske, som findes her, og som for en stor Del have.smalle og læderagtige, lidet i Øjne faldende Blade og i det hele, som ogsaa mange Fjældurter, et sammentrængt Grensystem, kunne være mærkværdig rige paa Blomster; f. Ex. Azalea procumbens, Cas- siope tetragona og hypnoides 0. a. Ogsaa for enkelte af Fjæld- urterne gjælder det samme, f. Ex. Sztlene acaulis, Papaver alptmum og Sawzifraga oppositifora.. Men man bør efter min Opfattelse ikke betragte dette som noget udelukkende for Højnorden karak- teristisk; thi ikke blot gjenfinde vi jo det samme paa Alperne og andre høje Bjærge, men vore danske Lavlands-Heder frem- byde aldeles det samme Fænomen; den Blomstermængde, som Jyllands Heder kunne opvise paa sine lave, forvredne og smaa- bladede Buske af Caliuna og Prica, ikke blot er lig med, men kan langt overgaa, hvad jeg har set paa Grønlands Lyngheder. Dertil kommer, at da Plantetæppet hist er langt tættere og langt mere vidtstrakt end det Tæppe, som de grønlandske Hedebuske danne, i alt Fald de der have nogenlunde i Øjne faldende 124 Eug. Warming. Blomster (Empetrum hører jo ikke til disse), saa er det jydske Hedelandskab i Blomstringstiden langt anderledes pragtfuldt og blomsterrigt end det grønlandske. Medens Hedebuskene pletvis kunne danne et ret tæt og blomsterrigt Tæppe over den af et tyndt Maarlag skjulte Klippebund, staa Fjældurterne mere spredt; den enkelte lille Tue kan være mærkværdig blomsterrig, men den skal ses nær- ved, og ikke formaa disse Urter at danne et sammenhængende Dække; den nøgne Klippe eller Grusmark, i det højeste i For- bindelse med Mosser og Likener, er det, der paatrykker Land- skabet sin Tone — brunlig og graalig —, i de mere golde Fjældegne, hvor de egentlige Fjældurter fremherske. Efter hvad jeg har set af arktisk Natur i Grønland, kan jeg ikke slutte andet, end at de Lovprisninger over den arktiske Blomsterverdens Pragt, som kjendes fra Rejsendes Skildringer, maa forstaas anderledes, end i alt Fald jeg havde forstaaet dem. Den arktiske Flora er ingenlunde prægtigere end f. Ex. vor mellemeuropæiske Flora, ja den kan ikke en Gang maale sig med den, hverken med f. Ex. vore blomsterrige Enge eller vore Lyngheder, naar Hede- og Klokkelyngens Tusender af Blomster brede et lyst rødt Skjær hen over Sletten eller Bak- kerne. Men vel er den arktiske Flora mærkværdig rig og smuk, naar man tager Hensyn til de høje Bredder, under hvilke den lever, den korte Sommertid, den har til sin Udvikling, og til de Is- og Snemasser, der findes i dens nærmeste Nær- hed eller til det fattige, tynde Jordlag, påa hvilket den trives. Naar den Rejsende længe kun har set den højnordiske Natur i al dens storslaaede Øde og Goldhed og saa pludselig be- finder sig foran en mod Syd vendende Skraaning, hvor grønne Urter og blomsterrige, lave Tuer af S7zlene acaulis, af Poten- tiller, af Sawifraga oppositifolia, af den gule Papaver nudicaule 0. a., voxe i saa talrig Mængde, at den mørke Jord næsten kan være helt dækket, da er det let forstaaeligt, at Kontrasten til Omgivelserne lader ham se dette i forhøjet Glans og fremkalder Om nogle grønlandske Blomster. ; 125 begejstrede Skildringer. Ret oplysende i saa Henseende finder jeg følgende Ord af v.Baer: «Wie sehr man aber bei långerem Verweilen in einem Lande, dessen Anblick im Ganzen wist ist (det er Novaja Semlja, hvorom Talen er), geneigt wird, jede Spur von Leben håher anzuschlagen, håbe ich hinlånglich er- fahren. Immer begierig nach grunenden Stellen uns umsehend hatte ich mit Herrn Lehmann mich gewohnt, jedes Braun, ja fast jede Abweichung von der gewohnlichen Bodenflåche grun zu nennen. Nicht nur haben wir die mit trauernden Riedgråsern besetzten Stellen aus der Ferne fir grin angesehen, sondern es ist uns auch begegnet, dass wir ven dem Boote aus zuweilen an Stellen ausgesetzt zu werden verlangten, von denen wir aus der Ferne glaubten, dass sie eine ziemlich reiche Vegetation trugen, und die bei nåherer Besichtigung nur ein anders ge- fårbtes Gestein hatten». Der er altsaa i Grønland — og ligesaa i andre arktiske Lande — Blomster med alle de samme Lokkemidler og Vejvis- ningsmidler for Insekterne, som under lavere Breddegrader, og at Insekterne faktisk ogsaa besøge Blomsterne, er iagttaget af flere Rejsende, men desværre mangle endnu saadanne detaillerede Optællinger som dem, vi skylde Herm. Miller. Jeg selv såa kun faa Blomsterbesøg i Grønland, men havde heller ikke Tid at ofre paa denne Side af Undersøgelserne; hovedsagelig var det følgende: den rødbrune Årgynnis Chariclea saas ved Jakobshavn flere Gange besøge Ledum palustre var. decumbens, men naar den slog sig ned paa Heden, var det dog i Almindelighed paa de graalige eller hvidlige Likenpletter. Ved Kristianshaab, Egedesminde og Holstensborg saas den atter meget almindelig og ligeledes den gullige Colzas Boothii; ved Holstensborg besøgte den Tarazacum officinale, men ellers tror jeg ikke at have iagttaget Besøg af den i Blomsterne. Mange smaa Natsværmere jages næsten uafbrudt op af Marken, naar man vandrer hen over den, f. Ex. Arzarta algida Lefeb., men 126 Eug. Warming. aldrig saa jeg dem søge til nogen Blomst. Humler saa jeg af og til, men ingen Besøg i Blomster. Wormskiold anfører i sin Dagbog, 22. Aug. 1813: «En Papilio saaes, som øverst oppe ved Snepletregionen var i Færd med at suge Saften af Azalea procumbens». At Insekterne virkelig bestøve Blomster ogsaa i de arktiske Lande, har man for øvrigt ogsaa Beviser for deri, at entomofile Hunblomster sætte Frugt; jeg har saaledes i Grønland set et Hunexemplar af Silene acaulis og af Rhodzola rosea med Frugter, og ved Hammerfest saa jeg flere Tuer af Szlene acaulis, der vare fulde af Frugt fra Aaret forud, og hvis mange nye Blomster alle viste, at det var Hunplanter; ligeledes har jeg set en Hun- plante af /alzanthus fra Spitsbergen med Frugt. Vi ere af Kapt. Nares Expedition, nærmest Kapt. Feilden, blevne belærte om, at der endog i det alleryderste Norden, til hvilken man er trængt frem, i Grinnells Land, findes flere Arter Sommerfugle: «The Lepidoptera form. the most "remarkable feature; five of them are butterflies of genera such ås one might expect to meet with on a summer dayt's walk in England» ; de flyve hele Døgnet igjennem. Ogsaa Bessels omtaler Sommer- fuglene i Grønland: «Um die honigreichen Blithen des roth- blauen Steinbrechs schnurrten Plusia gamma und Agrotis qua- drangulæv; Colias Boothii sværmede om Phyllodoce cærulea. Delpinos Slutning: Til den arktiske Zone fremtrænge blot de Blomster, som besøges af biagtige Insekter, af Fluer og af Vinden, viser sig altsaa at være urigtig. I Vest-Finmarken, hvor der jo er et langt rigere Insektliv end i Grønland, bemærkede jeg let mange Insektbesøg, f. Ex. af Humler og Coccinella i Rhodzola paa Sandbanker ved Alten Elv, af Coc- cinella paa Diapensia lapponica (Sakkabani i 1000" Højde), o.a. Da Grønland imidlertid er et yderst insektfattigt Land, ligger det nær a priori at formode, at der, uden for Anemofilerne, findes færre enkjønnede Blomster end i de insektrigere Lande. Om nogle grønlandske Blomster. 127 I denne Henseende synes Grønland imidlertid ikke at frembyde nogen paafaldende Afvigelse; jeg har endog været forbavset over at finde saa mange enkjønnede, som det har været Tilfældet. Jeg meddeler her en Fortegnelse over de mig bekjendte grøn- landske Entomofiler med enkjønnede Blomster. Rubus chamæmorus L.; er meget sjælden; Vahl har i sine efterladte Manuskripter noteret om den, at paa den store Ø V. f. Ameralikfjorden fandt han blot Hanplanter, men de som voxede paa et Næs nær Godthaab, vare alene Hunplanter. Lige- ledes siger han: «der vides aldrig at være fundet Frugter»; men Wormskiold omtaler dog disse. Dryas integrifolia Vahl. (Fig. 6.) Ligesom Dr. octopetala (i Norge, Spitsbergen og Alperne) har denne tvekjønnede og han- lige Blomster, og den synes i det hele biologisk at være hin ganske lig. I hosstaaende Figurer vises en Gren med den endestillede Blomst i nat. Størr. (Å), samt en Tvekjønsblomst i B og en Hanblomst i C; paa Bunden af Underbægeret. ses her nogle Pistilrudimenter. Ligesom hos Dr. octopetala er Tve- kjønsblomsten større end Hanblomsten, dog at de mindste Former af de første ere noget mindre end de største af de sidste. Kron- bladene (8—1 1) ere hvide eller gullig hvide, saa længe de ere unge, men blive med Alderen mørkere gule eller brungule. Tvekjønsblomsterne synes baade at kunne være homogame, svagt proterogyne eller svagt proterandriske; den 15. Juli 1884 samlede jeg ved Amerdlokfjorden Blomster, hvis Støvknapper vare aabnede, medens Griflerne endnu vare lave og Arrene saa helt umodne ud; i andre Tilfælde ere Pistillerne meget lange og have modne År, nåar Støvdragerne endnu ligge indbøjede med lukkede Knapper (se Fig. D); endelig er der Tilfælde, hvor Knapper og Ar samtidig træde i Funktion, og da de ere i lige Højde eller [Knapperne ere lidt højere end Arrene, samt i stor Nærhed af dem eller rage hen over dem, . vil Selvbestøvning med Lethed kunne foregaa; jeg har endog gjentagne Gange set Støvknapperne førte ind mellem Arrene. I Begyndelsen af August 1884 saa 128 Eug. Warming. jeg mange Exemplarer, der vare vidt i Frugtsætning, og moden Frugt sættes i Grønland. | Frugtsætning har jeg ogsaa set D. octopetala fra Spitsbergen"). — Den formerer sig desuden iD (7 W Dof (4) IP) | | D« Fig. 6. Dryas integrifolia, M. Vahl. Fra Grønland; H, et Løvblad; Æ, en Støvvej; F, Griffelspidsen med spirende Pollenkorn; G, Støvknap. For øvrigt se Texten. næppe eller dog med stor Vanskelighed ad vegetativ Vej. Hon- ning dannes af Underbægerets indre Side (den skyggede Del paa Figurerne). Arrene ere meget lidet -fremtrædende og af- grænsede fra Griflens øvrige, glatte øverste Del (Fig. F). 1) Se ogsaa Nathorst, S. 13 i «Nya bidrag till kånnedomen om Spets- bergens kårlvåxter» (1883). ne SAT REGG Om nogle grønlandske Blomster. ; 129 () Dryas octopetala L. Jeg formoder, at den ikke afviger fra de europæiske. Silene acaulis L. er i Alperne efter Ricca og Muller, i Sverige efter Axell trioicisk polygam med proterandriske Tye- kjønsblomster. Det samme er Tilfældet i Grønland; nærmere skal jeg meddele herom saa vel som om de andre Caryophyllaceer en anden Gang. Viscaria alpina Fzl. Axell omtaler og afbilder Proterandrien i dens tvekjønnede Blomster (S. 33). Ogsaa i Grønland er der proterandriske Tvekjønsblomster, men desuden ogsaa Han- og Hunblomster (hvilke formodentlig ogsaa findes i andre Lande). Melandrium imvolucratum 2, affine Rohrb. Optræder i det nordlige Norge med Hunblomster. Tvekjønsblomsten og Dele af den ere afbildede Fig. 7 A og B (med et Frø i Fig. C); Dele af | HD) 7E Fig. 7. Melandrium involucratum (Ch. et Schl.) 2, affine Rohrb. Fra Altenfjord i Norge. Figurforklaring findes i Texten og senere S. 139. Hunblomsten i Fig. D og E; Støvdragerne i denne ere fejlslagne, i det vel Traadene, men ikke Knapperne ere udviklede; Kron- bladene have en anden Form end i Tvekjønsblomsten, navnlig 130 Eug. Warming. derved at Pladen er mindre indskaaren i Randen, og Svælg- skællene («Bikronen») mangle (Fig. Dj); ogsaa er Pistillen kraf- tigere. Jeg kjender imidlertid ikke Hunblomster fra Grønland, og regner den derfor ikke med til de grønlandske Entomofiler med enkjønnede Blomster. ' Halianthus peploides (L.) Fr. Fra Grønland kjender jeg blot tvekjønnede Blomster, som varierede ikke ubetydelig i Størrelse, Kronblad- og Støvblad - Længde m. m., men ingen udprægede Han- eller Hunblomster. Ved Reykjavik fandt jeg derimod i August 1884 udprægede Hun- og Hanblomster, men ingen Tye- kjønsblomster. Fra Spitsbergen og det nordligste Norge . har jeg set baade hanlige, hunlige og 'P"vekjønsblomster. Stellaria humifusa Rottbøll. I Grønland har den baade tvekjønnede og hunlige Blomster; de sidste betydelig mindre end de første, der for øvrigt variere noget i Størrelse. Stellaria longipes Goldie. Er ligeledes gynodioicisk i Grøn- land, og Tvekjønsblomsterne større end Hunblomsterne. Det: samme er Tilfældet paa Spitsbergen. Cerasttum alpinum L. Gynodioicisk i Grønland og det arktiske Norge. Proterandriske Tyvekjønsblomster baade dér og efter Axell i Sverige. Cerasttum arvense L. Fandtes nord for Holstensborg 1884. Den er gynodioicisk i Europa, men om ogsaå i Grønland, véd jeg ikke; de samlede Exemplarer havde Tvekjønsblomster. Rhodiola rosea L. | Grønland er den trioicisk polygam; nogle Exemplarer have tvekjønnede, andre hanlige eller hunlige Blomster. Ligeledes i det arktiske Norge og efter Kicca i Italien (se Mullers Alpenblumen), samt i Sverige (se Hartmanns Flora og Axell). Tvekjønsblomsterne fandt jeg proterandriske. Saæifraga. Jeg har iagttaget, at Endeblomsten i. Blomster standene undertiden hos visse Arter bliver Hunblomst med ufuldkommen Støvdragerudvikling, eller dog er paa Overgang til en saadan Hunblomst; jeg kjender det fra S. decwptens, rivularis, tricuspidata, nivalis, aizoides og stellaris foruden fra en Del andre, Om nogle grønlandske Blomster. 131 ikke i Grønland forekommende (se Botan. Tidsskr. 1886, Bd. 16). Men da disse Hunblomster ikke findes konstant og i alle Fald ere saa faa i Tal, bør disse Saxifrager ikke kaldes egentlig gynomonoiciske. Thymus vulgaris var. prostrata Hornem. Er i Grønland typisk gynodioicisk; se ovenfor $5. 110. At Rhododendron lapponicum kan optræde med Hunblomster, har jeg omtalt i Botan. Tidsskr., Bd. 15; men det er et sjældent og vist abnormt Tilfælde. For Fuldstændighedens Skyld vil jeg ogsaa nævne Compositæ, der jo ere repræsenterede med flere Arter, som have tvekjønnede og hunlige Blomster (Gynomonoici). Antennarta dioica og alpina ere jo tvebo, og den sidste formentlig endog parthenogenetisk, da den flere Steder sætter Frugt, uden at Hanblomster ere kjendte. Salzz.….. Grønland har mindst 6 Arter; Spørgsmaalet om Anemofili omtaltes ovenfor (S. 116). Polygonum viviparum L. har her i Europa tre Slags Blomster, nemlig hanlige, hunlige og tvekjønnede paa forskjellige Individer (Muller i «Alpenblumen», S. 180 og Axell i «De fanerogama våxternas befruktning», S. 45, 47). Fra Grønland kjender jeg ogsaa baade rene Hunblomster og tvekjønnede, hvilke sidste synes at have forskjellige Længdeforhold af Grifler og Støv- dragere, men ingen Hanblomster; ogsaa her i Europa synes disse at være i Minoritet, da blot Muller kjender dem og det blot fra én Lokalitet. Af det nu anførte fremgaar, at der blandt Grønlands c. 250 entomofile Plantearter med Sikkerhed findes 10, som have en- kjønnede Blomster (Pilene og Compositæ fraregnede), og af dem have de 8 Hunblomster, hvis Bestøvning altsaa ikke kan iværk- sættes uden ved Insekthjælp. Efter de, desværre såare mangel- fulde Oplysninger, der staa til min Raadighed, synes det mig ikke, at der i Grønland — og man tør maaske sige — i de ægte arktiske Lande, er nogen Tilbøjelighed hos de Arter, der 132 Eug., Warming. i andre Lande fremtræde med enkjønnede Blomster, til i højere Grad at optræde med tvekjønnede, hvilket dog synes at maatte passe bedre med disse Landes Insektfattigdom. Skulde der være nogen Art overhovedet (og ikke blot entomofil), som afviger, maa det være Æmpetrum nigrum, der i Grønland synes ofte at være tvekjønnet eller monoicisk, medens den i Europa er dioi- cisk (se Botan. Tidsskr. 1886, Bd. 16, S. 38). Det fremgaar altsaa af det foregaaende, at hele det Apparat af Farve, Duft, Honning, som er nødvendigt for Realisationen af Krydsbestøvning ved Insekter, er bevaret ogsåa i de arktiske Lande, til Trods for deres Fattigdom paa Insekter; men det er dog snarere svagere uddannet end, hvad man kunde tænke og faktisk ogsaa har ment eller mener, forøget for saa meget lettere at kunne henlede de fåa Insekters Opmærksomhed paa sig, paa samme Maade som man jo har villet finde Forklaringen af Alpeplanternes stærke og rene Farver netop i Nødvendigheden for dem af at gjøre sig bemærkede for de faa Insekter. Muligheden for Krydsbestøvning ved Insekter er altsaa bevaret hos dem. Enkelte Plantearter synes mig endog vanskelig at kunne bestøves uden ved Hjælp af Insekter. Saa- danne ere f. Ex. de Arter Saærfraga, der ere stærkt dikogame (især S. tricuspidata, S. aizoides, S. Hirculus og S. Åzzoon). Fremdelen muligvis Chamænerium angustifolium; jeg selv saa i Grønland blot en eneste, nylig aabnet Blomst af denne Art, fordi den synes at blomstre såa sent paa Sommeren; men et efter Sigende fra Grønland hjembragt, her i Kjøbenhavn levende Exemplar forholder sig som vore egne og er stærkt proterandrisk ; naar Blomsten træder ind i det hunlige Stadium og Arrene ud- bredes, er Griflen bleven saa lang og strakt saa lige fremad og Knapperne enten helt tømte for Pollen, hvad der i Sommer viste sig at være Regelen, eller dog saa fattige derpaa, at Selv- bestøvning vil være umulig eller overmaade vanskelig (Fig. 8 Å). Noget anderledes forholdt sig derimod andre, i Sprit lagte par Om nogle grønlandske Blomster. 133 Exemplarer, som Cand. Rosenvinge har bragt hjem fra søndre Isortokfjord (Fig. 8 B); de hørte til Berlins forma (erostyla (hk. Vetenskapsakad. Ofversigt, Årg. 41, Stockholm 1884, Nr. 7) med glat Griffel (Fig. 8, 6), og de udmærkede sig derved, at År og Fig. 8... Epilobium (Chamænerium) angustifolium L. A, af et grønlandsk, i Kjøbenhavn dyrket Esemplar. Griffelen indtil Spaltningsstedet 14 mm.lg., Støvdragerne 12—121//, mm. = Støv-Knapperne ere tømte, paa Arret findes talrige Pollenkorn, til dels spirede; — a, Griflen af 4. B, f. leiostyla A. Berlin. En Blomst fra s. Isortok (Rosenvinge, ?/s 86). Griffelen 12 mm. Ig.; Støvdragerne indtil 12 mm. lange. Anthererne ere fulde af Pollen; Arret synes fuldstændig modent. 6, Griffelen af B. — C, Arpapiller med et spiret Pollenkorn. Knapper vare nærmere ved hverandre, og at Årret modnedes før end Knapperne, men saa vidt ses kunde, indtraadte snart Sam- tidighed. Hos disse Blomster synes altsaa Selvbestøvning at være ikke blot mulig, men endog let; hos de først nævnte maa jeg der- imod næsten erklære den for umuiig (naar ved «Selvbestøvning » tænkes paa Blomstens Bestøvning ved sit eget Pollen, ikke ved Pollen fra en anden Blomst i samme Stand). Det maa nu nærmere undersøges, hvorledes denne Årt i Almindelighed for- holder sig i Grønland, og om de dyrkede (der siges at være hjembragte af A. Kornerup og have været dyrkede i mange Aar) virkelig fremvise et i Grønland almindeligt Forhold og ikke have forandret sig ved Dyrkningen. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1886. 10 134 Eug. Warming. En anden entomofil - Art, som i ringe Grad synes mig skikket til Selvbestøvning, er Dziapensia lapponica L. (Fig 9). Fig. 9. Diapensia lapponica L. Efter grønlandsk Materiale. Å, en helt udsprungen Blomst, ovenfra, visende hvorledes Anthererne staa fjærnede fra Arret. B, Krone med Støv- dragerne set fra Siden, og C, Støvvej med Bægerblad af den samme Blomst. D, E, Pollenkorn. F, en ung Blomst, hvis Krone endnu ikke er helt ud- foldet; Anthererne ere aabne, Arret er modent og har allerede Pollen paa sig; da Anthererne ere saa nær ved det, vil Selvbestøvning maaske ret let kunne finde Sted. G, en ung Blomst; Anthererne ere aabne, Arret modent; den har en 3-delt Griffel (se Fig. H). Kronen, der har en Diameter af 11—12 mm., er hvid med en svag gullig Tone; ud for de brede Mellemrum mellem dens Lapper (paa Figurerne ikke overalt rigtig fremstillet) sidde næsten som Lapper af Kronen de brede, baandformede Støvtraade (Fig. 4)... Honning dannes rigelig om Grunden af Frugtknuden ; Lugt har jeg ikke bemærket. +Axell fandt Drzapensia «svagt proterandrisk med ståndarrårelse», idet «ståndarne båja sig fram mot blommans medelpunkt, lemna sitt pollen och draga sig till- baka, hvarefter pistillen något litet tillvåxer». Dette stemmer dog ikke aldeles med mine lagttagelser i Norge og Grønland. Jeg har som Regel fundet Blomsten svagt proterogyn, og jeg har Om nogle grønlandske Blomster. 135 endog, såa vel ved Hammerfest som i Grønland, fundet Knopper, hvis Ar allerede var i Stand til at fastholde Pollen eller endog tungere Legemer og i alle Henseender syntes modne. Regelen er dernæst den, at i lige aabnede Blomster, hvis Krone er næsten opret endnu, ere Støvdragerne bøjede noget fremad (Fig. F, G) og mere end senere; men Knapperne ere endnu lukkede og aabne sig — om end strax derpaa — saa dog først, naar de ere fjærnede noget mere fra Arret (Fig. 4, B, C).. De forblive altid i samme relative Højde til dette, og de kunne røre ved det og afsætte Pollen paa det, naar man bøjer Støvtraadene indad i Blomsten, hvilket jeg oftere forsøgsvis har gjort. Da de aabnede Knapper saaledes som Regel ere fjærnede et Stykke fra Arret, vil Selvbestøvning vistnok vanskelig kunne foregaa, eftersom Blomsten jo ogsaa er opret. Med Hensyn til de grøn- landske har jeg dog en lagttagelse, der tyder paa Muligheden af en Selvbestøvning; jeg hår nemlig set, at Knapperne kunne være tidligere aabnede, ja endog allerede i Knoppen. Hvis Selvbestøvning altsaa ikke foregaar i denne, vil den sikkert kunne finde Sted strax ved Blomstens Opspringning, og maaske er det paåa denne Maade, at mange af de Frugter ere dannede, som jeg fandt i alle de af mig besøgte grønlandske Egne"), Støvknapperne have som bekjendt en fremspringende Kant paa de underste af de til sidst næsten vandret eller dog stærkt skraat stillede Knaprum (dette er ikke godt fremstillet paa mine Figurer). Det fortjener åt undersøges, om dette ikke 1) Dtiapensia lapponica har næppe nogen anden Formeringsmaade end ved sine Frø; den maa altsaa sætte moden Frugt for at existere. I min Afhandling om Skudbygning o0.s.v. (Kjøbenhavn 1884) har jeg regnet Diapensia til Arterne med lodrette Jordstængler og hurtig forsvindende Primrod. Dette er urigtigt; den har en tydelig og vedvarende Primrod, og Birødder manglede eller vare blot yderst svage paa de af mig under- søgte Exemplarer. Andre Urigtigheder og Mangler ved den nævnte Af- handling haaber jeg at skulle faa rettede, naar jeg — om forhaabentlig ikke lang Tid — kan publicere den større, udførligere og med Literatur- henvisninger forsynede Afhandling, for hvilken det nævnte blot er en Forløber. 105 136 Eug. Warming. skulde tjene til at faa Klapperne lukkede op ved Insektbesøg, derved at Insekterne støde mod disse Lister og trykke de underste klapper ned; hvis disse elastisk skulde slaa sig tilbage, naar Trykket ophører, vilde fornyet Beskyttelse af Pollen i Knapperne være opnaaet"). Jeg vil her ogsaa nævne Streptopus amplexzifolius. Efter hvad et grønlandsk, her i Kjøbenhavn dyrket, Exemplar viser, maa denne Art være skarpt udpræget Entomofil med betydelig Vanskelighed for Selvbestøvning; men den hører jo ogsaa hjemme navnlig i det sydligste Grønland, hvor Naturen vel er mindst arktisk. (Nærmere i Botan. Tidskr. Bd. 16, P. 39.) Og endelig vil jeg anføre Campanula rotundifolia og Archan- geliea officinalis som Arter, der synes mig lige saa stærkt proter- andriske i Grønland, som i Danmark. Men et andet Spørgsmaal opstaar: selv om Muligheden for Krydsbestøvning er bevaret, er saa Muligheden for Selv- bestøvning ikke forøget? De fleste Entomofiler kunne jo dog til sidst bestøve sig selv, «som en Nødhjælp» som Herm. Miller siger; er Evnen til Selvbestøvning og til hurtig Selv- bestøvning ikke voxet? Og findes der ikke særlige arktiske Arter, der bl. a. netop i dette Punkt afvige fra deres Frænder i sydligere Egne, saa at samme Slægt altsaa hist er repræsen- teret forholdsvis stærkere ved lettere Selvbestøvere end i de insektrigere sydligere Lande? Jeg tror at maatte besvare dette Spørgsmaal bejaende og skal anføre en Række hkjendsgjerninger, som tale derfor. 1) Diapensiaceernes Griffel angives overalt at være enkeit; saaledes har jeg ogsaa fundet den hos D. lapponica. Men i et Tilfælde har jeg fundet tre omtrent helt frie Grifler (Fig. G, H). Dette forekommer mig at være af Interesse som en Antydning af, at den ikke hører hjemme blandt Ericineerne, hvorhen den af mange føres, thi intet sligt findes blandt disse, Derimod strider det ikke mod den Antagelse, at den er i nær Slægt med Polemoniaceæ. -Arrets Form, Pollenkornene (Fig. D, É) m. m., tale ogsaa mod Ericiné-Slægtskabet. Om nogle grønlandske Blomster. 137 For det første vil jeg henvise til de smaa Forskjelligheder mellem grønlandske og andre Egnes Arter, som S. 104—I114 nævntes: de gik hovedsagelig i Retning af større Sikkerhed for Selvbestøvning. Dernæst skal jeg anføre følgende. Caryophyllaceæ. Om der er nogen væsentlig Forskjel mellem vore mellemeuropæiske Alsineer og de arktiske Landes ved jeg ikke; jeg har ingen fundet. Alsineerne repræsentere jo overhovedet et mindre udpræget, mere oprindeligt Standpunkt og ere gjennemgaaende vist nok alle svagt proterandriske og let selvbestøvende; men indenfor Sileneernes, til Insektbestøv- ning saa bestemt tilpassede Gruppe synes der at kunne paa- peges nogen saadan. De mig bekjendte europæiske Sileneer (de fleste danske, end videre de af H. Miller undersøgte) have alle udpræget proterandriske Blomster med Støvdragerne ud- viklede i to Sæt, og hos de fleste strækkes Støvknapper og Ar langt frem over Kronen. Disse Ejendommeligheder gjen- findes hos de arktiske tvekjønnede Individer af S7/ene acaulis og Visearia alpina, men Melandrium-Arterne afvige. Melandrium triflorum (R. Br.) J. Vahl (Fig. 10) har mere eller mindre udbredte Pladedele paa den hvide eller blegrøde Krone (Fig. 10, 4); Svælgskællene ere hule"). . Blomsterne ere tvekjønnede og svagt proterogyne; Fig. BD fremstiller en Blomst, hvis kølleformede Grifler have deres Arpapiller helt udviklede, saa at de vist nok ere i Stand til at fastholde Pollen Fig. I); som Figuren fremstiller, ere Griflerne noget snoede, og Arpapillerne, der blot i Spidsen dække dem helt rundt, komme til at staa i en Skruelinie. 1 Fig. B ere alle Knapper endnu lukkede og lavere nede end Griflerne. I Fig, C have Bæger- Støvdragerne strakt sig og aabnet deres Antherer i Højde med Midten af Griflerne, omtrent lige i Svælget af Blomsten. Uden- ]y Høs nogle Sileneer ere Svælgskællene byggede som Boragineernes, nemlig indvendig, i alt Fald i deres nedre Del, hule med Indgang ind i Rummet udvendig fra. Deres og Kronbladenes Form hos Mel. triflorum ses Fig. 10 E (omstaaende). 138 Eug. Warming. for dette rage hverken Knapperne eller Griflerne frem, eller Griflerne blot med de yderste Ender. Derefter strække Kron- Støvdragerne sig til den samme Længde og aabne deres Knapper (Fig. D: Delene ere bredte ud fra hverandre). Da Arrene endnu Fig. 10. Melandrium triflorum (R. Br.) J. Vahl. Fra Kristianshaab i Grønland. Nærmere Forklaring i Texten. Behaa- ringen til Dels udeladt, f. Ex. i F. ere modne, er Selvbestøvning uundgaaelig, og i de undersøgte Blomster, hvis Knapper vare aabnede, har jeg altid fundet store Masser af Pollen aflejrede paa Arrene, delvis spirende (Fig. K).. Frugtsætningen synes at foregaa med stor Regelmæs- sighed, hvilket tyder paa stor Sikkerhed i Bestøvningen. (I Fig. F., Om nogle grønlandske Blomster. 139 G og H er afbildet en næsten moden Frugt med og uden det omgivende Bæger samt et Frø.) Melandrium involucratum (Ch. et Schld.) 2 affine Rohbrb. (Wahlbergella affinis) omtaltes allerede ovenfor (S. 129, Fig. 7). Den forholder sig i Grønland som i Norge. Svag Prote- rogyni synes Regelen; de kølleformede Grifler have samme Bygning som hos forrige Art; deres Arpapiller ere lange og kølleformede, næsten haarformede, samt stærkt udspærrede, før end Knapperne ere naaede op i Højde med dem og have aabnet sig. Dette sker ganske som hos forrige; Fig.7 B er af en Blomst, hvis Bæger-Støvdragere ere fuldt udviklede, medens Kronstøvdragernes Knapper endnu ere uaabnede. Senere komme ogsaa disse i Højde med Griflerne, der i den helt ud- viklede Blomst endog ses stukne ind mellem Knapperne og i inderligste Berøring med dem. Griflernes Tal er 4—6. Medens Kronbladene hos disse to Arter ere længere end Bægerbladene, og Pladedelene staa mere eller mindre ud til Siden, har Melandrium apetalum (L.) Fzl. saa smaa Kronblade, som Navnet antyder, at de kunne være helt indesluttede af Bægeret eller blot rage lidt frem. Ogsaa her maa den Sam- tidighed, som findes mellem Knapper og Ar, og som her fore- kommer mig at herske fra først af, og den Omstændighed, at de ere i samme Højde (Bæger-Støvdragerne sædvanlig lige ud for Spidserne af Griflerne og Kron-Støvdragerne lidt lavere), samt kunne være i nøjeste Berøring indbyrdes, nødvendigvis føre til Selvbestøvning. De store Masser af Pollen, der kan findes aflejret paa Arrene, tyde ogsaa paa Selvbestøvning. Det anførte er efter norske og spitsbergenske Planter, da jeg ikke har haft Lejlighed til at faa godt grønlandsk Materiale. Resultatet er altsaa, at der blandt Grønlands Sileneer findes Arter, nemlig Slægten Melandrium's, der udmærke sig frem for de mellemeuropæiske af samme Slægt ved: mindre Kronblade og derfor meget mindre i Øjne faldende Blomster, ved omtrent helt indesluttede Knapper og Grifler, ved en tidlig indtrædende 140 Eug. Warming. Samtidighed mellem disse Dele, og ved at de ligge tæt ved eller op til hverandre, kort sagt: ved i mindre Grad at være Insektblomster og i højere Grad Selvbestøvere end hine. Sam- menlignes alle Grønlands Sileneer med vor egen Floras, finder jeg, at disse i det hele have større Blomster, livligere Farver og stærkere Duft end hine. Sazifraga-Slægten har jeg nærmere omtalt i Botan. Tidsskr., 1886, Bd. 16. Derfor her blot Resultaterne i stor Korthed. I sin Monographie af Slægten siger Engler (S. 26): «Die Blithen aller Saxifragen sind protandrisch, d. h. ihre Staubblåtter entwickeln sich vor Entfaltung der Narbe und ver- ståuben, ehe die Narbe in der Lage ist, den Pollen ihrer Blithe aufzunehmen». Blot Sawærfraga erassifolza, S. ligulata og andre, i Himalaja hjemmehørende, Arter afvige, idet de ere proterogyne (Botan. Zeitung 1868, 838), hvilket han benytter tillige med andet til Begrundelse af en egen Slægt for disse (Bergenza). Axell og Herm. Miller angive ligeledes alene eller fortrinsvis Proterandri; særlig den sidstes Angivelser om Alpeblomsterne interessere os her: af 13 undersøgte alpine Arter vare 9 ud- præget proterandriske, 3 udpræget proterogyne og 1, nemlig S, oppositifolia, vaklende mellem svag Proterandri, svag Prote- rogyni og Homogami. sDikogamien hos de 12 angives hos nogle at være såa stærk, at Selvbestøvning er umulig, hos andre noget svagere, såa at der er en ringe Mulighed for den. De i Hortus Hafniensis af mig iagttagne dyrkede Arter vare alle mere eller mindre stærkt proterandriske, men de arktiske, som jeg har kunnet undersøge paa Stedet selv eller efter hjembragt Materiale, forholde sig saaledes: af 12 Arter ere 5 storblom- strede tydelig mere eller mindre stærkt dikogame (S. cernua, tricuspidata, Hirculus (efter Materiale fra Spitzbergen og Dan- mark), arzowdes og Arzoon); 2 kunne vel være udpræget diko- game, men ogsaa nærme sig til eller helt være homogame (S. decipzens og stellaris), og den først nævnte er udpræget Selv- bestøver; men ved Siden af disse findes der ikke mindre. end Om nogle grønlandske Blomster. 141 5 Arter, som, skjønt de naturligvis ikke frembyde noget Hinder for Krydsbestøvning, svinge omkring Homogami og kunne være rent homogame eller svagt dikogame til den ene eller anden Side, men alle. synes at være; udprægede Selvbestøvere; disse ere S. nmivalis, hieracufolia, rivularis, oppositifolia og vist nok ogsaa /lagellaris. I Forbindelse hermed kan nævnes, at den arktiske, ikke i Grønland fundne, Art af Chrysosplenium, som har faaet Navnet tetrandrum, er langt bestemtere indrettet til Selvbestøvning, end, saa vidt jeg har set, den Art, fra hvilken den formodentlig nedstammer, Ch. alternifolium, i. Mellemeuropa. Begge ere homogame, men hos Chu. tetrandrum komme Arrene meget hurtig i Berøring med de to Støvdragere og bestøves af dem. (Nærmere har jeg meddelt i det svenske «Vetenskaps-Aka- demiens Ofversigt» Bd. 12. Afd. III, 1886). Slægten Epilobium er repræsenteret i Grønland dels af de smaablomstrede Arter Æ. alptnum, alsinefolium, palustre og lineare, dels af de storblomstrede, zygomorfe F. (Chamænerium) angustifohum og latifolium. De smaablomstrede kjender jeg endnu blot fra Exemplarer af Æ. alpinum, der ere hjembragte fra Grønland og blomstre i Landbohøjskolens Have; den er efter disse en ligesaa sikker Selvbestøver, som dens Frænde E. alsinefolium i Alperne efter H. Millers Fremstilling; det kølleformede, tykke, ikke 4-delte Ar er i inderlig Berøring med Støvknapperne, som aflæsse Masser af Pollen paa det. Den ene af de storblomstrede Arter, Æ. (Chamænerium) angustifolum, omtalte jeg ovenfor. Den anden, Æ. (Ch.) lati- folium har endnu større Blomster, ja er den mest storblomstrede Epilobium, som jeg har set; da den tillige har en ret rig Blomsterstand og desuden voxer selskabelig, fordi den, ligesom E. angustifolium, formerer sig ved Rodskud, bliver den synlig i endog store Afstande; Bredderne af Elvene, i hvis Grus den voxer, kunne synes stærkt røde i halve Kilometres Afstande. Man skulde da i Overensstemmelse med, hvad Miller har lært 142 Eug. Warming. os om vore mellemeuropæiske Epilobier, vente, at den var en udpræget, stærkt proterandrisk Krydsbestøver. Saa meget inter- essantere er det da, at denne ægte arktiske Art maa have meget let ved Selvbestøvning og ikke er nær saa god en Entomofil som Æ. angustifolium hos os. Blomstens biologiske Særkjende er for det første dens Variabilitet; dels er der nemlig temmelig betydelige Størrelsesforskjelligheder mellem de udviklede Blomster (se Fig. 11, 4, D, E og G, der ere i naturlig Størr.), "dels Fig. 11. Envilobium (Chamænerium) latifolium L. Fra Grønland. Figurforklaring findes i Texten. svinge de mellem svag Proterandri og svag Proterogyni. I Fig. D ere Arrene paa den nedbøjede Griffel modne, men alle Knapper ere lukkede; i Fig. A ere blot to Bæger-Støv- == (JL) Om nogle grønlandske Blomster. 1 dragere aabne (a), men Arrene ere allerede modne og vidt ud- bredte, tillige er Griflen, hvad der er sjældent, i dette Tilfælde opret, saa at Knapperne ere meget nær ved Arrene; i Fig. G' ere de 4 Bæger-Støvdragere aabnede, men Arrene ere endnu ikke modne; det samme er Tilfældet med dem i Æ, hvis Støv- knapper alle ere aabne. DD er altsaa proterogyn, Å vist nok ogsaa; E og G ere derimod proterandriske; at Blomsternes Størrelses- forhold intet have med Dikogamien at gjøre, ses deraf, at G er lige saa stor som Å, og EK lige saa stor som D. Den anden Ejendommelighed, som udmærker denne Art, sammenlignet med Ch. angustifolium, er den meget korte Griffel, og at den ikke strækker sig vandret frem af Blomsten, men som Regel forbliver nedbøjet, saa at Arrene komme til at ligge under Knapperne og kun lidet fjærnede fra dem (sam- menlign Fig. 8 og 11); da de tillige krumme sig tilbage (Fig. F), og da Støvknapperne meget længe ere funktionsdygtige samtidig med Arrene, ville Pollenkornene, der for øvrigt, ligesom hos mange andre Oenotheraceer, ere noget sammen- hængende indbyrdes ved fine Tråade, kunne falde ned påa disse. Hvor hyppig den sætter Frugt i Grønland er mig ubekjendt. Endnu vil jeg fremhæve, at den ligner den af Berlin op- stillede Varietet af Chamænerium angustifolium: lerostyla deri, at Griflen strax oven for sin Grund ikke har nogen Haarkrans, men er helt glat (Fig. F). Serophulariaceernes Familie er i Højnorden repræsen- teret ved flere Slægter; i Grønland saaledes af følgende: Vero- nica alpina og sawatilis, der ikke synes mig at afvige fra Al- pernes efter Mullers Fremstilling; Æuphrasia officinalis, hvis af mig sete Repræsentanter alle vare smaablomstrede og tii sidst tydelig Selvbestøvere; Bartsia ulpina, som omtaltes ovenfor (S. 108), og som altsaa findes baade i. det arktiske Skandinavien og i Grønland i flere Former, langgriflede, der vanskelig kunne bestøve sig selv, og kortgriflede, der meget tydelig bestøve sig 144 Eug. Warming. selv, medens der fra Alperne — i alt Fald hidtil — blot kjendes langgriflede, om hvilke H. Miller endog siger: «Die Måglich- keit spontaner Selbstbefruchtung ist ausgeschlossen». Noget nærmere maa jeg omtale de grønlandske Pedicularis- Årter. Efter H. Muller høre baade Bartsza og Pedicularis Ul de «håher ausgebildeten Beståubungsmechanismen», som ere Humleblomster; særlig maa det gjælde de Arter Pedicularis, hvis Underlæbe er skævt vreden og højere til Vejrs ved Blomstens venstre Side end ved dens højre (fra Beskuerens Standpunkt). Ingen af de af ham omtalte 8 Arter have i den Gråd som visse af de grønlandske sikret sig Selvbestøvning. Af Grønlands 9 Arter ere de 4 mig aldeles ubekjendte; om de andre kan jeg her meddele følgende. Fedicularis lapponiea L. har en meget skævt stillet Læbe og en langt fremragende Griffel; den er aabenbart bestemt tilpasset til Bestøvning ved Humler, men påa Grund af Blomsternes vandrette Stilling er det maaske muligt, at Pollen kan falde ud og ned paa det under Anthererne væ- rende År. Pedicularis euplwasiordes Steph. ligner den meget, men Griflen rager dog sjælden saa stærkt frem. Til Arterne med symmetrisk Blomst og horisontal Læbe høre P. hirsuta, lanata, Jlammea og den ikke i Grønland fundne P. Oederi Vahl. Af disse synes sidst nævnte at være mere tilpasset til Insektbe- støvning end de andre; den har større, mere i Øjne faldende Blomster, og dens Griffel rager ogsaa ofte ret langt frem, men ikke altid lige meget. ÆF. lanata synes allerede at være bedre indrettet til Selvbestøvning, og bedst synes P. /lammea og hirsuta skikkede hertil; de tre til Afdelingen Ædentulæ hørende Arter komme altsaa ogsaa biologisk hinanden nær. Mekanismen ligner i høj Grad den hos Bartsza alpina. Jeg vil her nærmere omtale: Pedicularis hirsuta L. Honning dannes af den lidt forskjellig formede, men hovedsagelig 3-lappede Opsvulmning paa den skæve Frugtknudes Forside (Fig. 12 Z-M og P). Kronrøret er kort, sammenlignet med andre Arter; selv kortsnablede Humler ville Om nogie grønlandske Blomster. 145 kunne nåa Honningen. Som Indretninger, der sigte til Kryds- bestøvning ved Humler, maa fremhæves: Furedannelsen midt i Underlæben (Fig. 4, B, EF, KR); de tilbagerullede og fint takkede Æ——R ) 05% Fig. 12. Pedicularis hirsuta L. Efter Grønlandsk Materiale ere Fig. A og B (samme Blomst), C-F, K-N; efter Nordlandsk (fra Overlærer Nyhuus) Fig. I; efter Spits- bergensk (Prof, Nathorst): Fig. O, P. nederste Kanter af Overlæben, og Listen, der gaar skraat hen over denne (Fig. A, E), foruden naturligvis Blomstens Zygomorfi og hvad dermed staar i Forbindelse. Paa samme Maade som hos andre Pedicularis- Arter maa det lette, tørre Pollen kunne blive rystet ud af de 4 vidt aabnede Knapper (Fig. D, F) og falde ned paa Insektet, naar det ved sit store Hoved spærrer Overlæbens Rande (der for øvrigt oftest ere temmelig 146 Eug. Warming. vidt fjærnede fra hinanden: Fig. B, K) og Støvdragerne ud fra hverandre, og Insektet maa ogsaa kunne anbringe fremmed Pollen paa Arret, men dette maa dog være meget vanskeligere end hos Arter med fremragende Griffel, og der er endog Blomster, i hvilke det vil være meget vanskeligt, fordi Arret ligger inde- sluttet i Overlæbens bjælmformede Spids næsten over Anthererne (Fig. 7).… Derimod maa Selvbestøvning i de allerfleste Tilfælde meget let kunne låde sig realisere, ja, endog være uundgaaelig, fordi Arret ved Griflens Krumning kommer til at ligge bøjet ind mellem og under Støvknapperne (Fig. Æ, O). Dette er, saa vidt jeg kan finde, især Tilfældet med ældre-Blomster. I inderligst Jerøring fandtes Ar og Knapper i nogle meget smaablomstrede Exemplarer, som Nathorst har hjembragt fra Spitsbergen (Fig. O; denne er 5 Gange forstørret, medens Fig. 4, B og E kun ere 3'/> Gange forstørrede, og dog er den næppe større end disse"). At Selvbestøvning nu virkelig ogsaa forekommer, derpaa synes følgende Kjendsgjerninger at tyde: 1) Pollenkorn (ofte spirende: Fig. Z/) findes fortrinsvis siddende paa den Side af det svagt tolappede og med kegleformede Papiller (Fig. G) besatte Ar, der vender ind mod Knapperne (Fig. C), medens det Pollen, som Insekterne anbringe paa åÅrret, snarest maatte sidde paa den modsatte Side og paa Spidsen af Arret. 2) Frugt ansættes sædvanlig af alle Blomster i en Stand, og Frugt an- sættes og modnes i det hele, saa vidt jeg kan se af det fore- liggende Materiale, meget almindelig ikke blot i Grønland, men ogsaa paa Spitsbergen. Endnu vil jeg om denne Art anføre, at Knapperne ikke som hos andre Årler ere behaarede, at ogsaa Støvtraadene ere glatte, naar undtages nogle faa flercellede Haar paa deres Grund- 1) I Blomster fra Spitsbergen, samlede af Nathorst ved Middelhook, ”/7 1882, fandt jeg Pollenkorn i Mængde spirende i Anthererne, om formedelst vaadt Vejr, eller fordi Planterne maaske længere Tid havde ligget i fugtig Luft i en Botaniserkasse, eller fordi det normalt sker, véd jeg ikke, Om nogle grønlandske Blomster. 147 dele; og at den kan optræde med Pelorier, som have næsten regelmæssig, utydelig og uregelmæssig 6-lappet Krone, 4 lige lange, fremragende Støvdragere og langt fremragende, ret Griffel (Fig. N). Pedicularis lanata (Willd., Cham. ligner i det hele saa meget foregaaende, at jeg her ikke nærmere behøver at omtale andet end det ovenfor anførte. Ogsaa hos den forekommer Misdannelser, der nærme sig til Pelorierne. Pedicularis flammea L. har mindre Blomster end de fore- gaaende og en altid helt indesluttet Griffel; selv naar jeg har efterlignet en Humles Besøg og med et eller andet passende Redskab udvidet Overlæbens Spalte, har jeg dog aldrig set Årret komme til Syne. Jeg begriber ikke, at en Insektsnabel vil kunne komme til at stryge Pollen af paa det formedelst dets Plads; derimod finder jeg i alle Blomster, hvis Knapper have aabnet sig, Pollen liggende i Masse i Hjælmens øvre Del om Knapperne og ÅArret, ja jeg har endog set Blomster, hvis År laa langt indre i den stærkt sammentrykte, faste og tæt om Kjønsbladene sluttende Overlæbes Spids, tæt oven over Knap- perne, og som dog vare fulde af Pollen. — Selybestøvning er aabenbart sikret i en særlig Grad, og modne Frugter sættes ogsaa i Grønland, — hvor almindeligt kan jeg ikke sige. Åt i alt Fald to arktiske Pedicularis-Arter, nemlig P, (anata og Jursuta maa bestøve sig selv, har Aurivillius sluttet af en anden Omstændighed end dem, jeg har peget paa. Han be- kræfter («Insektlifvet i arktiska lånder»), at ogsaa P. lapponica og P. Oedert flittig besøges af Fjældhumlerne i Skandinaviens Fjældegne; ogsaa under 827—83P NB. i Grinnells Land saa Kapt. Feilden Humler besøge de arktiske Pedicularis-Årter. I Grønland maa det samme sikkert være Tilfældet, men paa Spitsbergen findes ingen Humler. Da alligevel baade Pedicularis lanata og hirsuta dér sætte Frugt i stor Mængde, i Følge Nathorst's Iagttagelser, og da det ikke lader sig tænke, at noget andet Insekt end Humler kan bestøve dem, er der 148 Eug. Warming. blot den Mulighed tilbage, antager Aurivillius, at denne Frugtsætning skyldes Selvbestøvning. Deraf drager han videre den vigtige Slutning, at saa maa vi her have Beviset for, at en Art kan vedligeholdes ved Selvbefrugtning gjennem en uendelig Række af Generationer. Til det om disse Arter anførte vil jeg endnu tilføje, at de, saavidt jeg kjender dem, have en yderst ringe eller slet ingen vegetativ Formering, og derfor maa formere sig ved Frø; den Mulighed, at de skulde hævde deres Existens gjennem Aflæening o.l. findes næppe. Før jeg forlader Scrophulariaceerne vil jeg nævne de be- slægtede Pinguicula-Arter. Jeg havde i Grønland Lejlighed at se P. vulgaris, i Finmarken og Nordland desuden P. alpina og villosa. De to første stemme med, hvad der tidligere er oplyst om deres Blomsterbiologi og ere indrettede til Insektbestøvning (Bier og Fluer). Den sidste, der er en arktisk og i Højfjældet voxende Art, har ikke forhen været undersøgt; dens Svælg er saa snævert, at næppe andre Dyr end Sommerfugle (maaske smaa Natsværmere?) kunne bestøve den. Men ved Støvknap- pernes' Størrelse og Stilling til Arret maa den i en særlig Grad være Selvbestøver. Her har vi altsaa atter en arktisk Art, der i Blomsterbiologi afviger fra sine Frænder, Nærmere om den, tilligemed Figurer, har jeg meddelt i det svenske « Veten- skapsakademiens Ofversigt», 1886, Bd. 12, Afd. HI. Rosaceæ. Denne Families arktiske Repræsentanter have, ligesom Ålsineerne, enkelte, aabne og regelmæssige Blomster, hvis Honning er tilgængelig for en stor Mængde Insekter. De fleste ere oven i Kjøbet homogame, og Selvbestøvning hos nogle, ifølge H. Muller,. endog »uundgaaelig». = Saadanne Slægter (Potentilla, Sibbaldta, Rubus 0.1.) frembyde derfor ikke den In- teresse for os i det her behandlede Spørgsmaal som Slægter med «højere udviklede Blomstermekanismer». Der behøves nemlig ingen eller blot meget ringe Ændringer, for at en mellem- europæisk Lavlandsform skal passe til de arktiske Forhold. Er Om nogle grønlandske Blomster. 149 der Ændringer, såa ere de i alt Fald saa smaa, at de blive vanskelige at paavise for en, der ikke har mere Materiale og flere Undersøgelser, egne eller af andre, at raade over, end jeg for Tiden. Naar Muller angiver, at «die Moglichkeit spontaner Selbstbefruchtung» er gaaet tabt hos Szbbaldia, da forekommer det mig umuligt at passe paa de grønlandske Exemplarer; thi jeg har set Støvknapperne anbragte såa nær Arrene, at Selv- bestøvning vist nok let maatte kunne foregaåaa. Interessantest af alle har jeg fundet den ægte arktiske, dog ikke grønlandske Art, Rubus arcticus, fordi Støvdragerne i en langt højere Grad end hos nogen anden mig bekjendt Rubus eller Rosacé i det hele slutte tæt sammen til et fast Tag over Blomstens Indre og delvis nødvendigvis maa ved ligefrem Berøring afsætte Pollen påa Arrene. Nærmere herom har jeg meddelt i det svenske «Vetenskaps-Akad. Ofversigt» 1886, Bd. 12. Ogsaa Ranunculaceerne ere i Grønland repræsenterede ved Slægter med lignende, for en blandet Skare af Insekter til- gængelige, enkelt byggede og vist i det hele homogame Blomster, nemlig Ranunculus, Anemone og Coptis.… Nogle mærkværdigere Afvigelser fra de samme Slægters Repræsentanter hos os kan jeg ikke anføre; om de meget smaablomstrede Arter, som Ran. hyperboreus og pygmæus har jeg noteret: Selvbestøvning. At Crucifererne ogsaa høre til de enkelte, for Krydsning og Selvbestøvning lige skikkede Blomster, har jeg alt omtalt i Botanisk Tidsskrift 15 Bd., hvorfor henvises dertil. Det for- fjener blot at fremhæves her, at medens Cardamine pratensis i Grønland ikke i ringeste Maade synes at afvige fra den i Mellem- europas Lavlande voxende, har Slægten en arktisk, særlig for de højeste Bjærge og goldeste Steder karakteristisk Art i Car- damine bellidifolia; interessant er det nu, at denne i endog særlig Grad er indrettet til Selvbestøvning (se Botan. Tidsskr. BTS, 181.53): Ericineerne har jeg ligeledes allerede omtalt detailleret i Botanisk Tidsskr. Bd. 15 og senere i K. Vetenskaps-Akademiens Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1886. 11 150 Eug. Warming. Ofversigt Bd. 12. Hos alle de omtrent 16 Repræsentanter for denne Gruppe, som optræde i Grønland, findes ikke blot Mulig- hed for Selvbestøvning, men denne foregaar vistnok ofte endog strax ved Blomstens Opspringning, maaske endog før denne, saa at vi faa en Art kleistogame Blomster. Porerne hos de fleste af de Arter, hvis Støvknapper aabne sig ved saa- danne, staa nemlig allerede vidt aabne i Knoppen, men i Regelen synes Pollenkornene dog ikke at falde ud i Knoppen, fordi de endnu ere for fugtige og der er for fugtigt i det Rum, i hvilket de ligge; men næppe er Blomsten aabnet og Fugtigheden fordampet, før de, tørre og lette som de nu ere, med største Lethed falde ud ved en lille Rystelse. Jeg har fundet Porerne dannede og Kornene fuldt udviklede allerede i Knop- perne af: Pyrola grandiflora, Arctostaphylos uva ursi (hos denne var endog Pollen udfaldet i Knoppen), Cassiope tetragona, C. hypnoides, Andromeda polifolia, Erica Tetralix, Erica cinerea (efter Herbarie-Exemplarer), Calluna vulgaris, Ledum palustre, Vaccinium Vitis idæa, Vacc. uliginosum, Oæycoccus palustris, Cassandra calyculata. Hos alle disse eller dog hos de fleste af dem fandt jeg tillige, at Arret enten allerede i Knoppen var klæbrigt og formaaede at fastholde Pollen eller dog i den lige netop udsprungne Blomst var i Stand hertil. Ved Altenfjord iagttog jeg f. Ex., at Arret i en Knop af Casszope tetragona var klæbrigt og Porerne dannede; dog kunde Pollen ikke der falde ud, men faldt strax ud, da Knapperne laa påa Objektglasset. Men hos Cassandra calyculata (dyrket Exemplar i Væxthus) fandt jeg Pollen paa Arret i den endnu lukkede Blomst; her var Selvbestøvning virkelig foregaaet for lukkede Døre; ogsaa påa Kronens Inderside laa der Pollen i Mængde. At navnlig Arctostaphylos alpina er indrettet til Selvbestøvning ved sin snævre Kronmunding, ved de Haar, der sidde paa denne og tjene til at hindre Pollen-Kornene fra at falde uden for Blom- sten, m. m., har jeg nærmere omtalt i den svenske Vetenskaps- Akademiens Ofversigt 1. c.; men denne Art er ogsaa den af alle Om nogle grønlandske Blomster. 151 Ericineer, som blomstrer allertidligst, mens Sne og Is endnu i Mængde findes i dens nærmeste Nærhed, og som stiger højest op paa Højnordens Bjærge; Selvbestøvning er sikkert for den en absolut Nødvendighed. Denne Stræben hen mod Bestøvning strax ved de i det hele dog homogame Blomsters Opspringning, ja endog hen mod Selvbestøvning for lukkede Døre, som jeg saaledes maa anse for et Karaktertræk hos de fleste arktiske Ericineer, som jeg har kunnet undersøge, tror jeg, at man maa sætte i For- bindelse med de ydre Vilkaar, under hvilke disse Planter leve. Gaa vi derimod til Alpernes insektrigere Fjælde, finde vi der de storblomstrede Rhododendrer, som efter Miller ere tydelig dikogame, og vi finde Former som Årica carnea med af Kronen langt fremragende Støvdragere og Griffel, tilpassede til Sommerfugle. Om disse alt i Knoppen aabne deres Knapper, ved jeg ikke. Derimod er dette, som anført, Tilfældet med Erica Tetralix og Calluna vulgaris paa Jyllands Heder, og Pollen af disse to faldt gjentagne Gange ud af Anthererne, da jeg aabnede Knopperne. Arret er ogsaa hos disse klæbrigt og i Stand til at fastholde Pollem allerede i Knoppen, især var dette saaledes hos Erica; dog fandt jeg ingen Selvbestøvning allerede i Knoppen, men den maa ogsaa her kunne foregaa med stor Lethed lige ved Knoppens Opspringning, og foregaar vist ofte paa dette Tidspunkt. Dette Resultat synes besynderligt og i Strid med det For- hold, at Blomsterne hos vist alle Ericineer holde sig meget længe friske, at Nektariet længe secernerer Honning og lokker Insekter til; jeg har ogsaa længe forholdt mig tvivlende, men maa dog anse det for rigtigt. Jeg vil imidlertid sætte megen Pris påa, at det undersøges af andre. Hos Ericineerne findes altsaa ikke egentlig typisk Kleisto- gami, men blot en Pegen hen derimod; det er overhovedet mærkeligt, at der ikke hidtil er fundet kleistogame Blomster hos de arktiske Planter; dette tyder paa, at de i alt Fald, til 152 Eug. Warming. tvært imod hvad man kunde vente, maa være meget sjældne, og at de næppe skylde lav Luftvarme deres Oprindelse. Subu- laria aquatica er jo nu af A. Berlin funden i Grønland; jeg formoder, at denne er kleistogam, da den jo vistnok blomstrer under Vandet og sorn enaarig Plante maa sætte Frø for at existere; men dens Kleistogami har altsaa intet med det ark- tiske Klima at gjøre. Derimod er der en anden Plante, af en Slægt, i hvilken jeg mindst havde ventet at finde Kleistogami, som frembyder et mærkværdigt Exempel derpaa. Det er Campanula uniflora. Naar man ser dennes mørkeblaa, oprette eller lidt nikkende, klokke- formede Blomster (Fig. 13, £, G) med den vel udviklede, under- tiden endog lidt fremragende Griffel og det trelappede Ar med så SØ FEER US AUSG i > eo o = SE GÅ 9 Fig. 13... Campanula uniflora L. Efter grønlandsk Materiale. (Blomsterne, Fig. 4, Frog G, have til Dels ikke den naturlige Stilling, hvilket først opdagedes efter, at de yare skaarne; de ere meget mere oprette). de koniske Papiller (H/), naar man ser Fejehaarene paa Griflen med mangfoldige Pollenkorn mellem sig (Fig. D, E) og ser de fem Støvdragere, der have en bred, i Kanten haarklædt Basis (Fig. B), med hvilken de dække over den i alt Fald hos andre Om nogle grønlandske Blomster. 153 Campanula'er honningdannende Flade påa Frugtknudens Top, naar man ser dem sammenskrumpede og med tømte Støv- knapper omkring Grunden af Griflen, tror man uvilkaarlig, at denne Art er biologisk aldeles lig de andre Campanula-Arter, og at den altsaa er en proterandrisk Insektblomst. Som såa- dan har ogsaa Aurivillius tænkt sig den (l. c.).. Hvor over- rasket blev jeg derfor ikke, da det gik op for mig, at den er kleistogam, i alt Fald kan jeg ikke faa andet ud af det Ma- teriale, som jeg hidtil har set fra Grønland og Norge. Paa Fig. 13 ses i ÅA en endnu fuldstændig lukket Knop; de indre Dele af denne samme Knop ere afbildede i B, C, D og E. Fig. D viser, hvorledes Støvdragerne staa op omkring Griflen og med deres øverste Ender naa til Arret (tidligere har dette været lidt lavere nede og saaledes mere ud for selve Knapperne, men jeg har haft for lidt Materiale til min Disposition til at kunne sige med Sikkerhed, hvilket Højdeforhold der er mellem knapper og Ar, naar begge blive funktionsdygtige); Arret er allerede fuldstændig udbredt og modent, om dets tre Grene end senere rulle sig noget mere tilbage (se Fig. F). Men ogsaa Knapperne ere i Funktion, nemlig vidt aabnede og næsten tømte for Pollen (Fig. B), og dette findes i Mængde mellem Fejehaarene og paa selve Arret (Fig. F), ja Pollenkorn i Mængde ere spirede paa dette (Fig. C). Hvis C. unzflora overalt skulde forholde sig som her skildret, er den altsaa kleistogam, men, mærkværdig nok, forskjellig fra andre ægte kleistogame Blomster derved, at dens Blomster senere aabne sig og faa et aldeles sædvanligt Udseende. Skulde den ikke burde opfattes som en Art, der i særlig Grad har tilpasset sig eller er i Færd med at tilpasse sig til de ark- tiske Landes raa Klima og store Insektfattigdom ved at blive Selvbestøver i lukket Blomst? Hvad den anden, almindelige, grønlandske Campanula an- gaar, C. rotundifoka, har jeg -— som ovenfor nævnt — ikke kunnet finde nogen Afvigelse fra de hos os voxende Exemplarer. 154 Eug. Warming. Af de i det nærmest foregaaende meddelte Iagttagelser, tror jeg, at man kan uddrage den Slutning, at der paa det mellemste Grønlands Vestkyst gives et Antal Slægter, hvis Re- præsentanter ere tilpassede til sikker og hurtig Selvbestøvning i højere Grad end de Arter, hvormed disse Slægter optræde under sydligere Bredder eller i mildere og insektrigere Egne. Særlig springer dette i Øjnene med Campanula uniflora, thi alle andre Campanula-Arter ere, saa vidt bekjendt, udpræget proterandriske Insektblomster; med Melandrium-Slægten, thi dens Repræsentanter hos os have større, til Dels stærkt dikogame og lugtende Blomster, mere fremragende År og vel ogsaa stærkere fremragende Antherer end de grønlandske; med Sarrfraga-Slægten, der af Engler betegnes som såa udpræget proterandrisk, men i Grønland tæller flere omtrent homogame Arter end selv i Al- perne efter Miller, og med de tre Pedicularis- Arter. . Hvad der gjælder for Grønland, vil sikkerlig i det hele kunne over- føres paa det arktiske Omraade i Almindelighed, og medtage vi nu ogsaa nogle Planter, som have hjemme i dette, men ikke i Grønland, finde vi Rubus arcticus staaende i Modsætning til de andre Rubus-Arter, og Pinguicula villosa ligesaa til de to andre Pinguicula-Arter. Saa snart jeg faar alt mit indsamlede Ma- teriale bearbejdet og faar indsamlet en Del mere, samt gjort en hel Del andre nødvendige lagttagelser, vil jeg for øvrigt paa ny behandle disse og lignende Spørgsmaal og da bl.a. nøjere søge at opgjøre, hvorledes de forskjellige grønlandske Slægter i og uden for Grønland forholde sig i Henseende til Blomstens Størrelse, m. m. Som Resultatet af alle mine lagttagelser maa jeg udtale: den arktiske Planteverden er i højere Grad tilpasset til' Selv- bestøvning end vor nord- og mellemeuropæiske, den eneste som jo er nogenlunde omfattende undersøgt, og med hvilken en Sammenligning altsaa kan anstilles; denne Ejendommelighed maa sikkert sættes i Forbindelse med Landets store Fattigdom påa Insekter. Jeg er derfor ogsaa overbevist om, at dette Om nogle grønlandske Blomster. 155 Resultat vil beholde Gyldighed, selv om vi, hvad jeg ikke an- ser for usandsynligt, i Fremtiden skulde komme til at betragte vor nord- og mellemeuropæiske Flora som mere tilpasset til Selvbestøvning, end den efter den nu almindelige Mening er. At .denne Selvbestøvning hos de arktiske Planter nu virkelig ogsaa fører til Selvbefrugtning og til Frugtdannelse, anser jeg for utvivlsomt, naar man henser til den Hyppighed, hvormed i alt Fald mange af de særlig selvbestøvende og vist yderst sjælden af Insekter besøgte Blomster sætte Frugt. Men at føre Beviset herfor, maa overlades til fremtidige nøjere Un- dersøgelser paa Stedet selv og til Experimenter. Endnu et biologisk Spørgsmaal maa jeg til Slutning be- røre, et Spørgsmaal, som dog er saa indviklet og vanskeligt, at vi endnu ere meget langt fra at kunne besvare det fyldest- gjørende, nemlig Spørgsmaalet om mulig Korrelation mellem en Plantearts Evne til vegetativ Formering og dens Blomsters Bestøvningsmaåaåde samt Evne til Frødannelse. Jeg kan derfor her heller ikke andet end berøre Periferien af denne Sag og anføre nogle faa Iagttagelser. Ved at se, at der i den grønlandske Flora, til Trods for dens Insektfattigdom, findes Arter eller Individer af Arter (Hun- planter), der aabenbart maa fordre Insekters Nærværelse for med Sikkerhed eller overhovedet at blive bestøvede, førtes jeg til at undersøge, om disse Arter ikke skulde have nogen anden Formeringsmaade, der kunde træde i Stedet for den Selv- bestøvning, til hvilken andre Arter synes mig at have taget sin Tilflugt for at hævde sin Tilværelse. Til særdeles slaaende Resultater er jeg ganske vist ikke naaet, men dog forekommer det mig, at Svaret nærmest maa lyde: jo mere en grønlandsk Art er afhængig af Insektbestøv- ningen desto bedre skikket er den til at formere sig ad vege- tativ Vej. Jeg vil kortelig anføre de Fakta, som jeg har fundet. Af de ovenfor anførte Entomofiler, som have enkjønnede 156 Eug. Warming. Blomster, er Rubus Chamæmorus dioicisk, og altsaa absolut afhængig af Insekter. Om den anførte jeg oven for efter Vahl, at i visse Egne kan der blot findes Hunplanter, i andre blot Hanplanter, og at Frugt er sjælden. Den udbreder sig som bekjendt ved vidt krybende, underjordiske Skud, og maa sik- kerlig i mange Egne hævde sin Tilværelse alene ved. disse, men da den ikke har Bulbiller eller lignende Formeringsmidler, som let spredes, er det let forstaaeligt, at den bliver sjælden. Ogsaa Pilene kunne mindes her, skjønt de maaske ere dioiciske Anemofiler. Af dem har Salix herbacea ogsaa under- jordiske krybende Skud, med talrige Birødder; om de andre grønlandske Piles Vegetationsorganer ved jeg blot dette: jeg har ikke fundet underjordiske krybende Skud, og jeg formoder, at de have længe levende Primrødder, men kunne danne Kod- skud. Desuden maa man tage med i Betragtning, at ved deres forvedede Stængler have Individerne en langt større Varighed end sikkert mange af de urteagtige, hvorved Artens Existens altsaa er. sikret i højere Grad. Alle de andre Entomofiler, som have enkjønnede Blomster, ere enten androdioiciske (Dryas) eller gynodioiciske (2Me- landrium involueratum (?), Stiellaria humifusa og longipes, Ceras- tium alpinum, Thymus, Polygonum viviparum) eller trioicisk polygame (Silene, Viscarta, Halianthus, Rhodiola), eller gyno- monoiciske (Compositeer). De have altsaa alle Tvekjøns- blomster, og der er altsaa en Mulighed for Frøsætning, selv om der ingen Insekter findes, hvis Selvbefrugtning kan finde Sted. Af de anførte have følgende en svag eller slet ingen vegetativ Formering: Dryas, Melandrium, Cerastium. alpinum, Silene, Viscaria, Rhodiola, og de voxe derfor sædvanlig i Tue- form. Om i alt Fald de fleste af dem vover jeg at paastaa, at deres 'Tyekjønsblomster med Lethed kunne bestøve sig selv. Hanblomsterne høs Dryas synes mig ganske overflødige; det er besynderligt, at de endnu existere. Stellaria humifusa og longipes brede sig mere vegetativt og have Birødder, men synes Om nogle grønlandske Blomster. 157 for øvrigt at kunne selivbestøves med Lethed. En ret rig vege- tativ Formering synes 7hymus at kunne have, skjønt jeg her i Danmark oftest har set den dannende mere eller mindre vidt strakte Tuer; om dens Evne til Selvbestøvning ved jeg intet sikkert. Derimod have Polygonum viviparum og Halianthus rig Formering ad vegetativ Vej, hver paa sin Vis. (Om Halzanthus se mine Optegnelser i Botan. Tidsskrift, 1877, Bd. 10., S. 96). Om den førstes "Bestøvning ved jeg intet fuldt sikkert, efter Miller skal den i Schweiz let kunne bestøve sig selv; den sidstes Tvekjønsblomster maa kunne selvbestøve sig. Compositeernes Hunblomster spille saa lille en Kolle over for de mange og, saa vidt jeg har set, lettelig selvbestøvede tvekjønnede, at vi kunne lade dem uænsede. Blandt de mig nogenlunde vel bekjendte tvekjønnede Ento- mofiler i Grønland findes følgende, som vist nok vanskelig selvbestøves, fordi Dikogamien er stærk: Chamænerium angustifokum, den ovenfor omtalte haaret- griflede, stærkt proterandriske Form. Desuden blomstrer Arten efter min Erfaring saa sent i Grønland, at den vist ofte van- skelig vil kunne naa at modne sine Frugter, selv om Blomsten blev befrugtet. Men Arten breder sig som bekjendt yderst let ved sine KRodskud. Paa den anden Side bør det dog ikke glemmes, at skjønt f. lerostyla og ligeledes Cham. latifokum ere bedre skikkede til Selvbestøvning, have de dog vistnok (for den sidstes Vedkommende sikkert) den samme underjordiske Van- drings-evne; ogsaa C. latifolium synes mig i øvrigt at kunne behøve den vegetative Formering, fordi ogsaa den blomstrer saa sent, at den vist ofte knap vil kunne naa at sætte Frugt. Af Saxifragerne vil jeg fremhæve 5. cernua, aizordes, tricus- pidata og Arwzoon som de stærkest dikogame blandt de mig bekjendte grønlandske Arter. De to første have en særdeles rig vegetaliv Formering (se mine Optegnelser i Bot. Tidsskr. Bd. 16); om de sidste gjælder dette mindre, men de danne dog i alt Fald Birødder, og visse Skud kunne løsrive sig fra Moder- 158 Eug. Warming. planterne og selvstændiggjøres. Ogsaa S. Hirculus er jo funden stærkt dikogam i Højnorden, men ogsaa denne formerer sig vegetativt og kan her i Danmark endog danne ret lange Ud- løbere. ' S. stellaris er vel noget dikogam, men hører ikke til de stærkt udprægede Arter; skjønt Formen comosa, der er den al- mindeligste i Grønland, maatte kunne trænge til en rig vege- tativ Formering, fordi den næsten ingen Blomster har og næppe sætter Frugt, formoder jeg dog, at denne ikke er synderlig stærk, med mindre de smaa vegetative Rosetskud- i Blomister- standene ere Formeringsorganer; i den i disse Dage udkomne Afhandling af Th. Holm om Novaja-Zemljas Vegetation («Dijmphna-Togtets zool.-botaniske Udbytte»; Kjøbenhavn, 1886) afbildes disse ejendommelige smaa Skud, der af Holm be- tragtes som «Bulbiller». $. stellaris f. comosa kan for øvrigt næppe have nogen særdeles rig vegetativ Formering i Grønland, thi saa vilde den være hyppigere og i større Mængder, end den er; mig forekommer det, at Skuddene fra dens Jordstængler, der kunne være noget udløberagtige (se mine Figurer Bot. Tidsskr. 16, S. 11), ville ved deres Afløsning fra Moderplanten netop kunne fremkalde en Talrighed af Arten, der godt vilde svare til den, som den faktisk har. I denne Sammenhæng maa ogsaa følgende nævnes. Pedicularis lapponica er vist den grønlandske Art som er bedst tilpasset til Insektbestøvning; og den er tillige, saa vidt jeg ved, den der formerer sig bedst vegetativt; thi medens de andre tre almindelige Arter, der ere udprægede Selvbestøvere, have en lodret Rodstok eller en mangehovedet Rod, har denne vidt krybende, underjordiske Skud; ogsaa P. euphrastoides er som hine tre temmelig stavnsbunden, men den er i højere Grad en Insektblomst; den synes derfor at være den uheldigst stillede af disse fem, og dermed stemmer godt, at den er den sjældneste af dem. Cardamine pratensis. Den synes i Grønland at forholde sig Om nogle grønlandske Blomster. 159 ganske som f. Ex. i Danmark, og er ikke mindre tilpasset til Insektbestøvning end her (Støvknapperne vrides ganske som hos de europæiske); men den har ogsaa i Grønland til sin Raadighed de talrige paa dens Blade dannede og med Smaabladene affal- dende Skud. Den arktiske Cardamine bellidifoka er derimod en udpræget Selvbestøver uden vegetativ Formering og sætter rigelig Frugt. Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa denne Sag, men jeg anbefaler den til Botanikernes Opmærksomhed, som hidtil ikke eller i yderst ringe Grad er bleven den til Del. Baade hos H. Muller og Kerner har jeg fundet Exempel paa, at de i deres Ræsonnementer endog helt kunne glemme den vegetative Formering, og at en Plante måa kunne hævde sin Plads Aar efter Aar ad rent vegetativ Vej. Saaledes anstiller Kerner («Schutzmitlel der Blithen») Betragtninger over, hvor- dan Planter, der staa ubeskyttede over for de Insektangreb, han har omtalt, dog kunne holde sig i saa stort Antal. Han finder Grunden hertil deri, at saadanne Planter dog finde nogle fordel- agtige Besøgere, og at de kunne selvbestøve sig, nåar Krydsning udebliver; her burde aabenbart tilføjes, at de muligvis ogsaa kunne holde sig og formere sig ad vegetativ Vej. Den Korre- lation, som sikkert maa findes mellem en Blomsts Biologi og Artens større eller ringere Evne til at formere sig vegetativt, har han da endnu mindre tænkt paa. 160 Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet af «L. Annaei Senecae Dialogorum libros XII ad codicem praecipue Ambrosianum recensuit M.C. Gertz». Af M. C. Gertz. (Meddelte i Mødet den Ste November 1886.) hes Værk er Frugten af Studier, hvis Begyndelse ligger tem- melig langt tilbage i Tiden og til hvilke jeg siden, om jeg end oftere har maattet afbryde dem og sysle med andet, dog stadig påany er vendt tilbage. Det var oprindelig en Række exegetisk- kritiske Øvelser over Senecas consolatio ad Marciam, som Madvig holdt i min Studentertid (Efteraaret 1866), der førte mig ind påa dem, ligesom disse Øvelser i det hele mere end noget andet af hvad jeg har hørt ved Universitetet blev bestemmende for den Hovedretning indenfor Filologiens hele Studium, jeg valgte mig. Det Krav paa en indtrængende, i smaat som i stort klar og sikker Forstaaelse af de antike Litteraturværker, som under dem stilledes til os, og med Hensyn til hvis Opfyldelse vi havde vor Lærers eget store Exempel at se hen til, et Ex- empel, som han jo ogsaa stadig ellers gav os ved sine Øvelser og Forelæsninger, udøvede en mægtig Indflydelse paa mig; det er disse Fordringer, jeg siden stadig har havt for Øje og efter bedste Evne har søgt at realisere ved mine Studier. Men efter Beskaffenheden af Overleveringen ved de gamle Skrifter kan Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 161 de, hvad Madvig selv saa godt som nogen har vist, ikke tilfulde realiseres, uden at man nødes til at ty til Gonjecturalkritik, og derfor blev jeg med Nødvendighed ogsaa ført ind paa denne, hvorved jeg dog vil bemærke, hvad jeg tror med Sandhed at turde sige, at jeg aldrig har drevet Conjecturalkritiken for dens egen Skyld, men kun, som den bør og maa drives, som et uundværligt Hjælpemiddel ved Exegesen. Efter at jeg var bleven Candidat, tog Madvig mig til Hjælp ved Udgivelsen af den latinske Del af sine Adversaria critica, og jeg førtes derved endnu stærkere ind paa den allerede betraadte Bane; det var da.naturligt, at jeg ogsaa valgte Æmnet for min Doctordisputats netop paa dette Felt; og at jeg nu specielt valgte at behandle en Række af Senecas Skrifter, kom deraf, al jeg siden hine føromtalte Øvelser i min Studentertid særlig havde fattet Inter- esse for denne Forfatter og allerede samlet et ikke ringe Stof til hans exegetisk-kritiske Behandling. Saa udkom da i 1874 mine «Studia critica in L. Annaei Senecae dialogos», som danner Forarbejdet for den nu leverede Udgave af denne Række af Senecas Skrifter; og til det har jeg, om jeg end paa enkelte Punkter har forandret de der udtalte Anskuelser en Del, dog i det hele endnu ment at kunne holde mig og stadig vise hen. Det havde lige fra den Tid af, da dette Arbejde udkom, været mit Ønske med Tiden at kunne knytte mit Navn til en Udgave af Senecas Skrifter, hvortil der efter de forhaandenværende Udgavers Beskaffenhed nok kunde trænges, og det havde vel da været naturligt, om jeg havde begyndt med «Dialogerne», som denne af mig allerede behandlede Række Skrifter af ham med et rigtignok ikke fuldt passende Navn kaldes; men jeg var efter de Fordringer, jeg selv i min Bog havde opstillet til en saadan ny Udgave, endnu foreløbig forhindret i at levere en saadan. Thi naar der til at levere en ordentlig forsvarlig Udgave af en gammel Forfatter kræves først og fremmest solidt Kjendskab til Sproget i det hele og specielt den paagjældende Forfatters Sprog- brug, dernæst Evne til skarpt at kunne opfatte og sætte sig ind 162 M. C. Gertz. i hans Tankegang, saa er jo en tredje lige saa uafviselig For- dring den, at man maa have et fuldt tilforladeligt Kjendskab til Overleveringen af hans Skrifters Text, som den foreligger navnlig i det eller de Haandskrifter, der maa betragtes som de ældste og paalideligste Textkilder; og herpaa skortede det mig med Hensyn til Senecas Dialoger aldeles bestemt, hvad Evner jeg saa nu end muligvis havde i de andre Retninger, hvorom det mere tilkommer andre at dømme end mig selv. Føreløbig maatte jeg da opsætte Udgivelsen af disse Skrifter, men jeg kom i Stedet derfor til at udgive Senecas Bøger de beneficiis et de clementia, da en omhyggelig Collation af Hovedhaand- skriftet hertil paa Madvigs Anmodning var bleven mig overladt af Professor Haupt i Berlin. Den velvillige Modtagelse, som denne Udgave i det hele fandt, opmuntrede mig til at gaa videre, og ved to Rejser til Italien i 1878 og 1882, som jeg foretog med rigelig Understøttelse først af Carlsbergfonden, der- næst af Regeringen, lykkedes det mig at samle det væsentlige kritiske Materiale til en ny Udgave, dels af Senecas Breve, dels af hans Dialoger. Og saaledes har jeg endelig troet at turde skride til Løsningen af den Opgave, jeg havde stillet mig, og har nu efter c. 3 Aars Arbejde, i hvilke jeg saa at sige har ofret al den Tid, mit Universitetsarbejde levnede mig, derpaa, naaet at fuldende Udgaven af Dialogerne, som her foreligger. Det var allerede før mig indset af andre og navnlig stærkt fremhævet af Madvig, at Hovedkilden for disse Skrifters Text er et Haandskrift, som nu findes i det Ambrosianske Bibliothek i Milano. Efter en Paaskrift af Bibliothekaren Antonius Olgiatus i Begyndelsen af det 17de Aarh. er det indbragt i Bibliotheket af Cardinal og Ærkebiskop i Milano Federigo Borromeo Aar 1603; han synes at have kjøbt det af dets daværende Besiddere, hvis Navne angives paa Forsiden af Haandskriftets andet Blad i Ordene: Est Antonii Francisci Neapolitae. Caraccioli Siculi et amicorum. Anno Domini MDLXXXIII x? Kal. Nov. Messanae. Men-det har ikke altid været i disses Eje. Thi ovenover denne Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 163 indskrift har der staaet en anden, som nu er udraderet, men hvoraf man dog endnu med nogen Besvær kan læse Ordene: Iste liber est... Congregationis Casinensis. Altsaa har det oprindelig tilhørt Bibliotheket i Klostret paa Monte Casino, hvorfra det er bortkommen påa en eller anden nu ubekjendt Maade. Ikke usandsynligt er det, at det er sket ved Tyveri, hvad man, saa slemt det end lyder, næsten maa være glad ved. Man har hos en af Humanisterne en Beretning om, hvor lidet de aldeles degenererede, uvidende Munke dér holdt Hævd over deres prægtige Bogsamling; blandt andet fortælles det, at de rev Blade ud af Pergamenthaandskrifterne, skrabede Skriften deraf, klippede dem i Stykker og paa Stumperne skrev religiøse Stykker og Trylleformularer (brevia), der skulde have lægende Kraft, og som de saa solgte"). En saadan Skæbne synes ogsaa 1) Benvenuto da Imola beretter (Muratori Antiqq. Italicae, 1, p. 1296) i sin Commentar til Dante (Parad., Canto XXII, v. 74) følgende: «+ Volo ad clariorem intelligentiam huius litterae referre illud, quod narrabat mihi iocose venerabilis Præceptor meus Boccacius de Certaldo. Dicebat enim, quod, dum esset in Apulia, captus fama loci accessit ad nobile Mona- sterium Montis Casini.... Et avidus videndi Librariam, quam audi- verat ibi esse nobilissimam, petivit ab uno Monacho humiliter, velut ille, qui suavissimus erat, quod deberet ex gratia sibi aperire Bibliothe- cam. At ille rigide respondit, ostendens sibi altam scalam: «Ascende, quia aperta est». Ille laetus ascendens invenit locum tanti thesauri sine ostio vel clavi; ingressusque vidit herbam natam per fenestras et Libros omnes cum bancis coopertos pulvere alto. Et mirabundus coepit aperire et volvere nunc istum Librum, nunc illum, invenitque ibi multa et varia Volumina antiquorum et peregrinorum Librorum, ex quorum aliquibus erant detråcti aliqui Quinterni, ex aliis recisi margines chartarum, et sic multipliciter deformati. Tandem miseratus, labores et studia tot incly- torum ingeniorum devenisse ad manus perditissimorum hominum, dolens et illacrymans recessit. Et occurrens in Claustro petivit a Monacho obvio, quare libri illi pretiosissimi essent ita turpiter detruncati. Qui respondit, quod aliqui Monachi volentes lucrari duo vel quinque Solidos radebant unum Quaternum et faciebant Psaiteriolos, quos vendebant pueris; et ita de marginibus faciebant Brevia, quae vendebant mulieribus. Nune ergo, 0 vir studiose, frange tibi caput pro :faciendo Libros! (Denne Notits skylder jeg Hr. Dr. J. L. Heiberg. Angaaende Ordet brevia findes der følgende Oplysning hos Ducange. Brevia = Characteres ma- gici in brevibus scripti, quos secum deferre solent qui iis utuntur; 164 M. C. Gertz. at have været tiltænkt vort Haandskrift; paa Bagsiden af det sidste Blad findes der nemlig med en Haand, formodentlig fra det låde Aarh., skrevet en saadan Formular «ad curåandam febrem cotidianam, tertianam uel quartanam», og det er vel ikke usandsynligt, at alle de Blade, som indeholdt den første Del af consolatio ad Polybium, idetmindste for saa vidt denne var bevaret, er bleven udrevne i en temmelig sen Tid og an- vendte til denne Brug. Haåandskriftet var ikke bleven benyttet ved nogen af de ældre Udgaver af Seneca; Olgiatus har nok udtalt den Mening i sin Paaskrift, at Muret havde benyttet det ved sin Udgave i Rom 1585 og kaldt det «codex Siculus», men jeg tror, støttet paa Murets egne Angivelser om Læsemaaderne i dette Haandskrift, fuldt at have gjendrevet denne Mening; han maatte da ellers have citeret det meget unøjagtig. Sikkert vides det først at være fremdraget til Brug ved en Udgave, som var paatænkt af Ignatius Aurelius Fessler i Slutningen af det 18de Aarh., men som ikke kom i Stand; til hans Brug blev der taget en Collation deraf ved to Italienere Branca og Bugato, og det er denne rigtignok meget lidet tilfredsstillende Collation, som foreligger i Fickerts Udgave. Fickert selv har ikke for- staaet at drage den Nytte deraf, der trods dens Mangler kunde drages, hvorimod Haase, som ogsaa kun havde denne Collation, har gjort det meget bedre. Hvor utilfredsstillende Collationen er, har jeg paavist meget indgaaende i mine Studia critica; paa det af den, der turde betragtes som nogenlunde paalideligt, byggede først Madvig og siden jeg vore conjecturalkritiske Bidrag til disse Skriftér. Jeg saa Haandskriftet først under et kort Ophold i Milano 1878 og tog en Collation af en Del af Skrif- terne; saa udkom der Aar 1879 en Udgave af Dialogerne ved H. A. Koch, der bragte en ny Collation af Haandskriftet og saaledes syntes at gjøre mit Arbejde overflødigt. Men den pviortypov, servatorium, amolimentum, Amulet. Brevia pro frigoribus i. e&. pro curandis febribus &c. «Nemo in . . . brevibus suspendendis vel ligandis aliquid præter dominicam orationem scribat» &ec.). Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 165 stærke Mistanke, jeg havde fattet til Paalideligheden af denne Collation efter Sammenligning med mine egne Optegnelser, viste sig ved den nye Undersøgelse af det hele Haandskrift, som jeg foretog med den størst mulige Omhu i 1882, at være fuldt berettiget, endog i højere Grad, end jeg havde tænkt mig det muligt; den er endog i visse Henseender ringere end den, der forelaa i Fickerts Udgave. Jeg har da, og jeg tror med Rette, fundet endnu mere Anledning for mig til at levere en ny Ud- gave, end. der allerede var tilstede, før Koch udgav sin. Paa en nøjere Beskrivelse af Å (som jeg har kaldt Haand- skriftet) skal jeg her ikke komme ind, da det vilde tage for lang Tid, men jeg maa herom henvise til den kritiske Fortale i min Udgave selv; kun et Par Hovedpunkter vil jeg fremhæve. 1) De Blade af A, som indeholde Dialogerne (de sidste Blade indeholde nemlig den apokryfe Brevvexling mellem Seneca og Paulus), er alle paa én Side nær skrevne med samme Haand og med den Form af longobardisk Skrift, som særlig benyttedes paa Monte Casino og holdt sig der gjennem meget lang Tid, hvorfor det ogsaa er vanskeligt bestemt at angive, fra hvad Tid vort Haandskrift er; dog er det næppe yngre end Slutningen af lOde Aarhundrede, men muligvis omtrent ét Aarhundrede ældre, og det er saaledes 3 å 4 Aarhundreder ældre end de øvrige os bekjendte Coødd., som bevare disse Skrifter, hvilket allerede giver det en aldeles overvejende Autoritet. Bogstaverne er snart større, snart mindre; påa mange Steder er Ordene skrevne helt ud, påa andre er der i ikke ringe Omfang anvendt Abbrevia- turer, «hvis Tilstedeværelse Fickert med en helt ud af Luften greben Paastand havde benægtet; det er derfor saaledes, at medens de 37 Linier,. der regelmæssig findes paa hver Haand- skriftside, paa enkelte Blade kan svare til c. 70 af mine Linier, svare de paa andre Steder til kun 45; sædvanligt er det dog, at de svare til lidt over 50. For øvrigt tror jeg med Sikkerhed at kunne sige, at Originalen, hvorefter A er afskreven, har været saaledes beskaffen, at den paa.hvert Blad gjennem- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 12 166 M. C. Gertz. gaaende har havt det samme, som i A findes paa hver Side, hvad jeg slutter af følgende. Paa den eneste fuldt bevarede Side af Skriftet consol. ad Polybium (nu rigtignok udraderet, men dog i det hele ikke værre, end at Skriften med nogen Anstrængelse kan læses) havde Afskriveren oversprunget et langt Stykke, som senere m. 2 har tilføjet i Randen; Koch angiver her ved et non plus ultra af Unøjagtighed, at der kun er ude- ladt og i Randen tilføjet ét Ord, medens det i Virkeligheden (som ogsaa Fickert angiver) er hele 25 Linier i min Udgave. Denne Udelaådelse kan næppe forklares anderledes, end at Af- skriveren havde oversprunget en hel Side i den ham forelig- gende Original, som altsaa paa dette Blad har havt c. 50 Linier. Dette Forhold har, tror jeg, givet mig en mærkelig Støtte for nogle Omstillinger af Stykker i Texten, som jeg ved Conjectur havde foretaget paa et Par andre Steder udelukkende af Hensyn til Meningens og Sammenhængens Krav, inden jeg endnu havde opdaget dette Talforhold. Ved en Omflytning i cons. ad Marciam i Slutningen af cap. XVII (Udgavens p. 189, 15) havde jeg hen- flyttet et Stykke til det Sted, hvor det efter Meningen alene syntes at passe; nu viser det sig, at det kommer til at staa c. åT Linier efter den Plads, hvorpaa det stod i Haandskriftet, saa at altsaa Afskriveren her havde oversprunget et helt Blad af Originalen, hvad han saa bag efter har opdaget og tilføjet det oversprungne, som netop udfylder godt og vel én Side i A. Et andet Sted, i de tranquillttate animt VI, p. 280,2, havde han, formodentlig nederst paa en Side, oversprunget nogle Linier, som først er bleven indføjede 27 Linier senere, 9: efter at en Side i Originalen var afskreven. En tredje Fejl af lignende Årt synes at foreligge i Skriftet de brevitate vitae VII (p. 314, 4)"). 1) Jeg blev først egentlig fuldt klar over Betydningen af dette Forhold mellem A og Originalen under Udarbejdelsen af Indeæ posterior, i hvilken jeg har berørt disse Beregninger med Hensyn til de omstillede Steder p. 432, IV, 3). Der er derved opkommen en Uoverensstemmelse i min Udgave mellem dette Sted, hvor jegx har antaget Omstillingen for at Bemærkninger til Udg. af «L, Annaei Senecae Dial. lib. XII». 167 Hertil kommer endvidere et andet mærkeligt Forhold, som jeg ikke er kommen til at omtale i min Udgave. Efter de to første Bøger af Dialogerne, som maa have endt nederst påa den anden Side af et Blad i Originalen (formodentlig det 23de, se min Udgave, præf. XAV”)), har der været en Lacune i Origi- nalen, idet nogle Blade var revne ud; og da Afskriveren af A havde mærket dette, har han vel i Haab om, at det manglende kunde findes, og for at have Plads til at skrive det paa, hvis det fandtes, ladet den første Side af det 1?te Blad i sit eget Haandskrift staa blank, men såa begyndt paa Bagsiden deraf med at afskrive det første Blad af Originalen efter Lacunen. Hvad der af de 3 Bøger de æra fandtes i Originalen, vil have udfyldt i alt 52/2 Blad i denne, saa at det i A skulde udfylde 532"/2 Side; nu udfylder det i Virkeligheden 53 Sider, men dette hidrøre fra Afskriveren af A, og Fortalens p. XXIX (Slutningen af det første Stykke paa Siden), hvor jeg havde antaget, at disse Fejl allerede havde været tilstede i Originalen for A. Hvad der kunde tale for dette er, at Afskriveren af A ikke i dette Haandskrift ved noget Mærke har gjort opmærksom paa de Forstyrrelser i Ordenen, han var kommen til at gjøre, hvad man maaske havde kunnet vente, i alt Fald af en fuld- stændig ærlig Afskriver; men at Afskriveren af A just skulde have været saa ærlig, er der ingen tvingende Grund til at antage. Skulde Fejlene imidlertid virkelig allerede have været tilstede i Originalen for A (lad os kalde den Y) og oprindelig være begaaede af-Afskriveren af denne Y, saa vil det (da den af mig gjorte Antagelse om Forholdet mellem A og Y forklarer saa meget ellers ved Textens Udseende i A, at den vist tør betragtes som sikker) være rimeligst at antage, at Y har været afskreven efter en Original, der i sit ydre Format aldeles har lignet selve Y; og der er ogsaa oftere Indicier for, at Afskriverne for ved et rent ydre Middel at sikre sig deres Afskrifters Nøjagtighed har indrettet de Exem- plarer, hvori de skrev, saaledes, at de i Formatet og Antallet af Linierne påa Siden aldeles svarede til den dem forelagte Original, hvem de saa ogsaa sædvanlig fulgte omhyggelig med Hensyn til Bogstavernes Stør- relse og andet. Der kan da muligvis i Y have været Mærker, hvorved Afskriveren af Y havde antydet de af ham gjorte Textforstyrrelser, men som Afskriveren af A ikke har forstaaet, hvorfor han baade har beholdt Texten, som den forelaa i Y, og udeladt Mærkerne, der ikke syntes ham at vedkomme Texten. — Jeg griber Lejligheden til her at rette en lille Fejl i Indeæ 1. 1, hvor der i Stykkets dte Linie staar transierat istdf. praeceperat. ie: 168 M. C. Gertz. har sin Grund deri, at Afskriveren ikke har villet begynde den nye Bog consolatio ad Marciam midt paa en Side, og han har derfor trukket den subscriptio, der fandtes under de tra lb. III, saaledes ud, at den kom til at udfylde hele Siden (s. Udg. p.161), og consolatio ad Marciam, som i Originalen begyndte paa Bag- siden af det 53nde Blad efter Lacunen, begyndte i A paa For- siden af det 28nde Blad efter denne 9: Haandskriftets 39%te Blad. Gaar man nu herfra videre, viser det sig, at Mellemrummet mellem Begyndelsen af consolatio ad Marciam og Slutningen af de vita beata, hvor der atter har været en Laåcune i Original- haandskriftet (som Afskriveren af A her ikke har opdaget, hvad der ikke er saa underligt), i A udgjør i alt 37 Sider + 25 af mine Linier — 37/2 Side; dette vil altsaa svare til 377/2 Blad i Originalen, hvilket vil sige, at dennes 90Onde Blad (beregnet fra den Lacune af, der fandtes ved Begyndelsen af de ira lib. I) netop vilde ende der, hvor Lacunen indtræder i Slutningen af de vita beata. Og hvad der er tilbage af det følgende Skrift de otio, ved hvis Slutning der ligeledes muligvis er en Lacune, ligesom det er sikkert nok, at dets Begyndelse er gaaet tabt sammen med Slutningen af de vita beata, udfylder i A godt og vel 4 Sider, hvilket vel nok kan have svaret til nøjagtig 4 Blade i Originalen. 2) Haandskriftet har, som det sædvanligvis er gaaet, efter at være afskrevet været i Hænderne paa forskjellige Correctorer. Om de to ældste af dem, som sikkert har udøvet denne Virk- somhed i en meget nær Tid efter at Haandskriftet var afskrevet, og som derved aabenbart har benyttet gode Kilder (m. 2 maaske endog selve Originalen) og tillige selv været forstandige Mænd, skal jeg her ikke tale videre, men vil nøjes med derom at henvise til Fortalen i min Udgave. Men senere, vistnok i det 14de eller snarere det !åde Aarhundrede, er Haandskriftet faldet i Hænderne påa en Mand, som har skamskændet det med Rasurer og Rettelser påa den skammeligste Maade og derved ikke lidet forringet dets Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XI». 169 Værdi"). Dog maa det siges, at Skaden ved første Øjekast .ser værre ud, end den i Virkeligheden maa antages for at være. Hans Rasurer og Rettelser er nemlig aabenbart, som jeg har paavist i Fortalen p. XVII f., for en stor Del foretagne af ganske latter- lige Grunde og give ikke andet, end hvad der tydelig nok alle- rede stod i Forvejen, paa en anden Maade, saaledes som naar han indbringer sine forskjellige Abbreviaturer eller retter det, som allerede var rettet af de tidligere Hænder, påa en ny Maade; man kan, naar man kjender hans Maner, påa mange Steder med Sikkerhed sige, hvad der oprindelig stod, selv om det er aldeles udraderet. Dog er det ikke altid blevet ved denne Slags Rettelser; han har ogsaa paa ikke faa Steder ind- ført Læsemaader fra et eller andet ungt og slet Haandskrift, som han har benyttet, istedenfor de oprindelige; og hvor da disse er aldeles udraderede, staa vi hjælpeløse og maa nøjes med det slette Grundlag for Textens Fastsættelse, som vi saa- ledes har faaet.. Imidlertid er der et ikke ringe Antal Steder, hvor der er levnet saa meget af den oprindelige Text, at man idetmindste med temmelig Sikkerhed kan restituere denne, og der er derved paa sine Steder vunden en overraskende Be- kræftelise paa Conjecturer, som var fremsatte af forskjellige Lærde, hvorpaa jeg skal tillade mig at anføre de to mærkeligste Exempler. I de vita beata 11,4 vil Seneca paavise, hvor farligt et Prin- cip Epikureerne opstille i deres voluptas; Epikuros selv kræver, at den skal være nøje forbunden med vørtus, men det er långt- 1) Da jeg omtalte dette i Videnskabernes Selskab, fremsatte Dhrr. Proff. Ussing og Wimmer den Antagelse, at denne Corrector muligvis havde gjort sine Rettelser for at præparere Haandskriftet til Aftrykning. Dette er en meget tiltalende, maaske ogsaa rigtig Formodning; dog er det lidt underligt, at han saa ikke har gjennemført sine Rettelser conseqvent i hele Haandskriftet. Skulde dette maaske kunne hænge sammen med, at der ikke er bleven moget af den saaledes paatænkte Udgave? Thi sikkert er det, at A aldrig er bleven benyttet paa denne Maade i Virkeligheden, hvad der er meget heldigt, da det saa rimeligvis nu ikke havde existeret mere. 170 M. C. Gertz. fra, at hans Tilhængere følge dette Krav, de holde sig blot til det andet, voluptas. «Jeg skal», siger han, «paavise mange, der svælge i Nydelser af enhver Art, men som dog enhver maa ind- rømme er slette Mennesker, langt fra al virtus». Saa nævner han som Exempler Fraadserne Nomentanus og Apicius og tilføjer da en malende Skildring af deres Fraadserliv: «Se, hvor disse Personer fylde deres Bug med alle Landjordens og Havets Goder, som de kalde det, hvorledes de ved deres Bord holde Mønstring øver al Verdens Dyrearter». Derefter læser man i A, som det nu er rettet, de meningsløse Ord, som findes igjen i de unge Haandskrifter: vide hos eosdem et successuros expectantis popinam suam. De ældre Udgivere vidste ikke at rede sig ud heraf, men skrev vilkaarlig: vzde hos eosdem e lectis suis spectantes popinam suam, hvilket vel tilfredsstiller Meningen, men jo umulig kan ligge i Overleveringen. Ser man nu møjere til, finder man, at A oprindelig har havt: wuzde hos eos demens uccessuros €e . . spectantis (| Rummet, hvor de to Prikker staa, har der staaet In eller snarere de), hvoraf man med Sikkerhed ved en rigtig Bogstavdeling og ubetydelige Forandringer ved Bogstaver, som tilmed ofte forvexles med hinanden, frembringer Læse- maaden: wide hos eosdem in suggestu rose despectantis p. s.. Og Gronovius var allerede kommen dette nær, idet han skrev: v. h. é. & suggestu rosae expect. p. ss — I samme Skrift, cap. 26, 6, udtaler Seneca sin Harme over Digternes skammelige Behandling af Juppiter, hvem de paadigte allehaande galante Æventyr; han siger der bl. a., idet han tænker paa Ganymedes, at der er dem, som har fremstillet Juppiter som raptorum ingenuorum corruptorem et cognatorum qguidem. Saaledes staar der i alle Udgaver fra Gronovius, i de fleste yngre codd. og ogsaa i Å, som det nu er rettet; i en Række ældre Udgaver læstes der raptorem ingenuorum corruptoremque. Madvig stødtes ved denne Overflødighed i Udtrykket og formodede, at Seneca blot havde skrevet raptorem ingenuorum et cognatorum quidem ; og nu viser det sig, at der i A, hvor nu Correctoren. har Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». (71 skrevet corruptorem, oprindelig har staaet raptorem, og at i Ordet raptorum skyldes ogsaa Endelsen rum en Rettelse, uden at det dog kan ses, hvad der først har staaet; men det kan næppe betvivles, at der med en forkert Gjentagelse af et alle- rede skrevet Ord, som ikke forekommer saa ganske sjældent i dette Haandskrift, har staaet raptorem ingenuorum raptorem, hvorved Rigtigheden af Madvigs Rettelse er godtgjort. Smlgn. endvwderenUdzavensup:sb2; 15 22465) 843125 141.33723: Der er endnu et Punkt angaaende Haandskriftet A, som jeg her vil omtale; men foreløbig maa jeg forbigaa det og i al Korthed tilføje mogle Bemærkninger om det Udbytte, der er vundet ved den nye af mig bekjendtgjorte Collation af Haand- skriftet. Her maa det da siges, at det direkte Udbytte allerede ikke er såa ganske ringe, om det end naturligvis vilde have været meget større, hvis Haandskriftet ikke var bleven frem- draget, og benyttet før ved denne Udgave. Der er fremdraget et ikke ganske ringe Antal nye Læsemaader, hvoraf ganske vist det overvejende Antal ikke i sig har saa overmaade stor Betydning, da det drejer sig om Smaating som en noget bedre Ordstilling, ogsaa af og til en bedre Interpunction o.a.l.; men der er dog ogsaa en Række Steder, hvor den nye Læsemaade har Betydning for Meningen og Tanken. I de providentia 4, 13, hvor Seneca viser, at man netop ved at udstaa forskjellige Be- sværligheder læres til at kunne udholde dem, udtaler han, efter at have anført en Del bevisende Exempler, denne Tanke i disse Ord (efter den.tidligere Læsemaade i alle Udgaver): Ad contem- nendam potentiam malorum animus patientia peruenit. Der synes i sig selv intet at være at udsætte paa denne Læsemaade; og dog vil næppe nogen, som kjender Senecas Udtryksmaade, kunne betvivle, at den ubetinget bør vige Pladsen for den, som vel tidligere kjendtes fra nogle codd. dett., men var forbleven upaaagtet, medens den nu har erholdt en fast Støtte i A (hvilket dog Koch helt har oversét): Ad c. patientiam malorum animus patientia peruenit (patientia efter Senecas Sprogbrug Fr2 M. C. Gertz. —= Ciceros perpessio, de seneres passzo, som Madvig har vist). De tra I, 16, 3, hvor Seneca taler om Anvendelsen af forskjellige mindre eller mere haarde Straffe svarende til det mindre eller mere forbryderske Sindelag, siger han om den, som han har charakteriseret som saa ond, at han elsker Synden for selve Syndens Skyld: olim miser mori quaeris, bene de te merebimur, auferemus tibi istam, qua uexaris, insaniam et per tua alienaque supplicia uolutato id gquod unum tibi bonum superest repraesen- tabimus, mortem. Ogsaa her kunde alt synes at være i tilfreds- stillende Orden; men Å tyder dog hen påa noget andet ved sin Læsemaade gua uexas uexaris.… Man har simpelthen udslettet uevas som en Fejlskrift istedenfor ueæaris; men naar jeg tænker påa de følgende Ord: per tua altenagque supplicia uolutato, og derhos mindes, at i dette Haandskrift paa en Række Steder den Fejl er begaaet, at mn i Præsens Participium er udeladt, tvivler jeg ikke paa, at vi faar det frem, Seneca har skrevet, ved at læse qua uexans uexaris. Andre Steder findes i min Udgave p:56;.1810g/23501 55401 592 OLA 4 12044 455121/87 1048 260) ARE 311, 22; o.s.v. — Den latinske Lexikografi har faaet et Par Berigligelser, idet man nu maa udslette Seneca som ÅAutoritet for Adjectivet ratzonabilis (p. 228, 17; A: rationalis) og Subst. adflictio (406, 4; A: adflietatio; Ordet maa vist i det hele forsvinde fra Lexikonet); omvendt har man nu hans Autoritet for Adjectivet deceptortus (383,6, hvor man før læste decepturo); ligeledes har Seneca vistnok p. 46, 15 dannet et Adjectiv emendicaticius (i Analogi med. ecollatictus , tnuecticius, perpes- sictus, postulaticius, som alene findes hos ham, foruden en hel Række andre, der ogsaa findes hos andre Forfattere). Ved en vistnok ganske sikker Conjectur har jeg et Sted (p. 139, 27; indført den grammatiske Form Macrobioe; ÅA har MACROBIDE, Saad at Fejlen hører til det ældste «Lag» Fejl”), der stammer fra den 1) Det er vel næsten overflødigt at bemærke, at de Fejl, der findes i et hvilketsomhelst Haandskrift fra en Tid, der ligger noget senere end Bemærkninger til Udg. af «LL, Annaei Senecae Dial. lib. XII», 173 Tid, da man gik bort fra Uncialskriften til den mindre Skrift; i de ældre Udgaver skrev man Macroby, Haase gav den aldeles apokryfe Form Macrobiotae. — Der er fremdeles et ikke ganske ringe Antal Steder, hvor Fremdragelsen af Haandskriftet har givet Bekræftelse til de af forskjellige Filologer fremsatte Conjec- renees TA TO TO UL 20423500 L20 3 2NOS 195322 8 MOE 255, 12; 265, 9; hertil hører jo ogsaa de ovenfor ved Rasurerne omtalte Steder, og det mærkeligste af alle er vel det, der findes p. 165, 2 ff. i cons. ad Marc. cap. 1 eætr. Seneca beklager her, at han ikke har givet sig til at bekæmpe Marcias Sorg strax efter hendes Søns Død; da havde det været lettere for ham, mener han, at faa Bugt med den. Han begrunder denne sin Mening ved Anvendelsen af et Billede, der i den almindelige Text lyder som følger: Nam uolnerum quoque sanitas facilis est, dum a sanguine recentia sunt: tunc et uruntur et m altum reuo- cantur et digitos scrutantium reciptunt; ubt corrupta in malum ulcus uerterunt, difficiltus curantur. Ved denne Læsemaade vilde man komme til den Urimelighed, at den Behandlingsmaade af Saar, hvorved man brændte dem, rev dem op igjen lige til Bunden og rodede om i dem med Fingrene, betragtedes som en facilis sanatio. Jeg havde derfor i mine Studia critica op- stillet den Formodning, støttet paa et Par yngre Codd., at Ordene døffierus curantur skulde udslettes og en Forandring i Interpunctionen foretages, såa at Sætningen tunc . . reciptunt blev Hovedsætning til ube . . verterunt. Og nu har det vist sig, at denne af mig foreslaaede Læsemaade Ord til andet findes i A, idet der ikke er Spor deri af de to Ord døfierlus curantur. Men Koch har her aldeles oversét, at disse Ord mangle, og Oldtidens Slutning, ingenlunde alle staa paa lige Linie med Hensyn til deres Oprindelse. Tværtimod vil man, ligesom Geologien gjør med Hensyn til Jordskorpens Dannelse, ogsåa i hvert Haandskrift kunne sondre forskjellige «Lag» Fejl fra hinanden, der skyldes den successive Afskrivnings forskjellige Trin. At det kan være højst vanskeligt i det enkelte at gjennemføre en saadan Sondring, er jo klart nok. Nogle An- tydninger om de forskjellige Lag Fejl i A'er givne i Index posterior. 174 M. C. Gertz. har fingeret en Lacune i A, som ikke existerer og som jeg endda ikke ser hvad han vil med, og saa beskylder han mig for «temeritas», fordi jeg har vovet at fremsætte min Conjectur. — Jeg bør ikke forbigaa, at et direkt Udbytte af den nye Col- lation ogsaa er det, at en hel Del Fejl, som efterhaanden under Trykningen havde indsneget sig og forplantet sig fra den ene Udgave til den anden (mest Udeladelser af Ord), nu har kunnet fjærnes; det er sket paa mindst 22 Steder, om jeg har talt rigtig. Smilgn. Index posterior p. 424, s. u. Typorum errores. Heri mangler der dog 3 Steder, nemlig de i Udgavens p. 25,1; p. 35, 17 (hvor jeg har oversét, at det falske cogttat først findes i ed. Elsevir. 1672); 93, 11 (hvor abducrt først skyldes Fickert). Er det direkte Udbytte af den nye Collation saaledes alle- rede ret betydeligt, saa regner jeg dog det indirekte Udbytte for endnu betydeligere: jeg mener dermed det, at der nu for første Gang er givet em, som jeg tror at turde paastaa, fuldt paalidelig og klart fremstillet Oversigt over Haandskriftets Læse- maader og dermed lagt et fast Grundlag for Textens Fast- sættelse, for saa vidt den beror paa dette Haandskrift. Det er vel muligt, at jeg med Hensyn til Adskillelsen af de forskjellige Hænder ved Rettelserne i Haandskriftet hist og her kan have begaaet en Fejl, ligesom jeg her undertiden af let forstaaelige Grunde har været i Tvivl; men det bliver i alt Fald temmelig uvæsentlige Mangler, hvorom der her kan være Tale. Om hvad jeg selv har ydet i textkritisk Henseende paa dette Grund- lag skal jeg her ikke tale, men overlade andre at se det og dømme derom, lige som jeg vil ønske, at andre maa kunne faa endnu meget mere ud deraf, end jeg har faaet. Jeg brugte Udtrykket: «for saa vidt Textens Fastsættelse beror påa dette Haandskrift». Er da dette Haandskrift ikke det eneste, der er at tage Hensyn til? Nej, det er det ikke, idet- mindste for visse Partier, og det af gode Grunde. Hele den første Del af Cons. ad Polybtum som ganske sikkert oprindelig havde været tilstede i A, maaske med Undtagelse af Begyndelsen, Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XI». 175 der tidlig synes at være gaaet tabt og intetsteds hidtil er funden bevaret, er nu, som før omtalt, forsvunden fra A, idet 6 Blade (600 Linier) er udrevne. Her maa der da tages yngre Codices til Hjælp, og jeg har her benyttet en ny Collation af codex Berolinensis, der i det hele synes at følge A nærmest uden alt for stærk Interpolation, samt desuden en. meget slet codex Hauniensis paa Kgl. Bibl. og i visse Partier en codex Florentinus, som heller ikke duer noget; forøvrigt har jeg kun havt Fickerts Materiale. Hvad dernæst angaar de 8 af de øvrige Skrifter, da maa jeg sige, at det Materiale af yngre Haandskrifter, som til dem er samlet hos Fickert, ikke frembyder nogen Læsemaade, som ikke gjennem forskjellige Corruptionstrin kunde være afledet fra selve A, saa at man sikkert for deres Vedkommende godt kan lade sig nøje med A alene som Grundlag og bortkaste alt det øvrige; jeg har da heller ikke optaget noget heraf i min Udgave, undtagen hvor der hist og her fandtes en øjensynlig rigtig Rettelse af Smaafejl i A, som var gjorte af og let havde kunnet gjøres af de latinkyndige Afskrivere af disse yngre Codices; kun i Cons. ad Marciam har jeg i lidt rigeligere Maal meddelt, blot til Prøve, Læsemaader af en ikke hidtil benyttet cod. Florentinus, der forøvrigt har ganske samme Charakter som de andre deteriores og navnlig nærmer sig stærkt til en af Fickert benyttet yngre codex Ambrosianus. Derimod er jeg noget i Tvivl, om A kan gjælde for den eneste Kilde til Bøgerne de tra. Det er aldeles aabenbart, at Originalen til A her, da A blev afskreven derefter, har havt en Lacune, hvorved hele den første Del af Iste Bog var gaaet tabt; Afskriveren af A har mærket Manglen og betegnet dette, som ovenfor sagt, ved at lade den første Side af Haandskriftets 1?te Blad, hvorpaa denne Bog skulde begynde, staa blank. Men paa denne blanke Side har en meget senere Haand, som i alt Fald ikke er ældre end det låde Aarh., tilskrevet Begyndelsen af denne Bog, de to første Kapitler (54 Linier), mellem hvilke og Resten der imidlertid endnu stadig er en stor Lacune, og dette samme 176 M. C. Gertz. Stykke "findes i alle hidtil bekjendte og benyttede deteriores. Hvorfra er dette da kommen? Det er vel at antage, at der har været et forud for A's Afskrivningstid liggende Tidspunkt, da dets Original havde ét Blad mere paa dette Sted, omfattende disse 54 Linier; paa hin Tid er der da taget en Afskrift af Originalen, hvad enten nu denne Afskrift har omfattet hele Haandskriftet eller, hvad jeg snarere vilde tro, blot Bøgerne de tra, som undertiden synes at have været afskrevne alene for sig, og fra denne Afskrift eller en Aflægger deraf kan da dette Stykke være gaaet over dels i adskillige af de yngre Haandskrifter dels i det l4de Aarh. til A, hvorfra det saa kan være gaaet videre til de yngre Codices, der efter denne Tid muligvis er afskrevne efter selve A. Det synes saaledes, som om. der idetmindste for disse Bøger maatte kunne statueres to Rækker codices deteriores, én, der stammede direkte fra A efter det l4de Aarh., en anden, der stammede fra bin supponerede anden Afskrift af Originalen. Men idetmindste med det kritiske Ma- teriale af yngre Codices, som er samlet hos Fickert, lader dette sig aldeles ikke gjøre med nogen Sikkerhed, som jeg har vist i min Fortale. Der 'er' et enkelt Sted i de ira IL: cap-8,78; som skulde synes at byde et fast Tilknytningspunkt for en saadan Adskillelse, idet der dér i flere yngre Codices findes bevaret 2 Ord, som jeg ikke kan tænke mig andet end som hidrørende fra Seneca, men som hverken findes i Å eller Be- rolinensis eller flere andre af de yngre; men den Classification af de yngre Codices, man herefter vilde komme til at opstille, modsiges lige saa bestemt af flere andre Steder i de samme Bøger; under alle Omstændigheder maa da de to Klasser være bleven blandede meget med hinanden, hvorved Adskillelsen gjøres yderst vanskelig, om ikke helt umulig, i alt Fald med det forhaandenværende Materiale. For øvrigt maa det siges, at naar der ses bort fra dette ene omtalte Sted (III, 8,8), existerer der heller ikke i disse Bøger noget eneste Sted, som kunde tyde påa Existentsen af en Overlevering af Texten, der var for- Bemærkninger til Udg. af »L. Annaei Senecae Dial. lib XII», 177 skjellig fra, endsige bedre end den der foreligger i A; man vil altsaa her ogsaa uden Skade kunne bortkaste næsten det hele yngre Haandskriftmateriale, som Fickert har samlet, og blot holde sig til A. Jeg har forøvrigt til disse Bøger ved Siden af A benyttet en codex Laurentianus, som i Bandinis Kataloger angives at være fra det 1?te Aarh., men sikkert idetmindste er et 100 Aar yngre. Der var ikke Tid for mig til at conferere det helt, men jeg læste store Partier af det igjennem for at overbevise mig om dets Qvalitet og excerperede dets Læse- maader til vistnok alle de Steder, hvor man hidtil havde ytret Tvivl om den rette Skrivemaade, foruden til en Del flere; jeg kan herefter bevidne, at heller ikke dette Haandskrift i nogen Maade staar stillet anderledes overfor A end de øvrige ellers bekjendte deteriores; det er tværtimod et endog i temmelig høj Grad sjudsket skrevet Haandskrift, fuldt af Fejl, Udeladelser og Interpolationer, såa åt det næppe vil være en Collation værd, om der end hist og her (se f. Ex. p. 92, 14) ved Siden af de mange fejlagtige Rettelser kan findes en og anden vellykket. Som et meget væsentligt Anhang til min Bog betragter jeg Index posterior, hvori jeg har givet en Oversigt over alle de forskjellige Arter af Fejl, der er begaaede i Haandskriftet. Jeg tror, at et nøjagtigt Studium deraf vil være meget gavnligt for enhver, der vil befatte sig med Textbehandling af latinske For- fattere; thi om end næsten hvert Haandskrift frembyder sine Ejendommeligheder, er der dog naturligvis visse Fejl og Klasser af Fejl, der er gjennemgaaende i alle, og dem tror jeg at have paapeget i min Index og oplyst med rigelige Exempler. Hermed vil jeg slutte de Bemærkninger om min Udgave, jeg havde ønsket at fremføre for det højtærede Selskab. Jeg tilføjer blot, at jeg har tilladt mig at dedicere mit Arbejde til mine højtagtede Lærere Madvig og Ussing som et Bevis paa min Taåaknemlighed mod dem for hvad de har været for mig som Lærere og Venner. Endelig maa jeg slutte med min bedste Tak til den til dette Selskab knyttede Institution, Carlsberg- 178 M. C. Gertz. fonden, ved hvis Understøttelse det alene har været mig muligt i vort for filologisk Forfattervirksomhed just ikke særlig gunstige Land at faa mit Værk trykt og udgivet. Om det vil lykkes mig at fortsætte det og navnlig faa en Udgave af Brevene istand, hvortil jeg har samlet et betydeligt Materiale, ja derom maa jeg sige: Jsøv év yovdvadot xEttaL. 179 Om Benzolmolekulets Konstitution. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet den 22. Oktober 1886) Bær om, paa hvilken Maade Benzolets Molekul maa antages at være bygget, er af ikke ringe Vigtighed, efter- som Benzol saa at sige danner Grundlaget for det overordent- lige store Antal af organiske Forbindelser, som med et fælles Navn benævnes aromatiske Stoffer. Bygningen af Benzol- molekulet eller dets Konstitution har man tænkt sig paa for- skjellig Maade og anskueliggjort den formodede Bygningsmaade ved grafiske Konstitutionsformler, der vel alle mere eller mindre fuldkomment svare til Stoffets kemiske Egenskaber, men dog tillige paa een Undtagelse nær lider af den Fejl, at de forud- sætte en Ordning af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer i et Plan, medens det dog er naturligt at antage Molekulets Byg- ning at være sfærisk, altsaa svare til en Fordeling af Kulstof- atomerne efter Rummets tre Dimensioner. Endvidere er det blevet højst sandsynligt ved de af mig i Aaret 1880 udførte Undersøgelser over Benzolets Forbrændings- varme, og det er ogsaa bleven bestyrket ved mine senere Under- søgelser over andre aromatiske Stoffer, at Benzolmolekulets Kulstofatomer ikke ere knyttede til hinanden ved saakaldte dobbelte Bindinger imellem to og to Atomer, saaledes som det almindeligt antages, men derimod ved ni enkelte Bindinger. 180 Julius Thomsen. Den af Ladendurg foreslaaede Konstitution, den saa- kaldte Prismeform, tilfredsstiller vel baade Fordringen om en rumlig Fordeling af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer og deres gjensidige Binding ved ni enkelte Bindinger; men der klæber dog forskjellige Mangler ved den. I fysisk eller mekanisk Henseende er Prismeformen ikke ret tilfredsstillende; thi .det tresidede Prisme er ikke noget regelmæssigt Legeme, idet Prismets Højde og Længden af Trekantens Sider ikke staa i noget uforanderligt Forhold til hinanden; og det vilde vel ogsaa være vanskeligt af de almindelige mekaniske Principer at ud- vikle en rimelig Bevægelsesform for de sex, til Prismets Hjørner svarende Kulstofatomer. Ogsaa fra et kemisk Standpunkt er der bleven rejst Indvendinger, senest af Baeyer (Berichte der Deutschen chemischen Gesellschaft Bd. 19, Side 1797 ff.), som synes at tyde paa, at Prismeformen ikke paa en tilstrækkeligt let Maade forklarer Benzolderivaternes Dannelse. Hvilken Be- tydning man nu end vil tillægge denne Indvending, saa er der dog ikke derved givet noget Bevis for Rigtigheden af den af Kekulé foreslaaede Konstitution af Molekulet med tre enkelte og tre dobbelte Bindinger. Det forekømmer mig derfor rigtigt at se sig om efter en anden Konstitution for Benzolmolekulet, og jeg tror, at Spørgs- maalet kan besvares ad rationel Vej paa følgende Maade. I.… Benzolmolekulet indeholder sex &Kulstofatomer, som ifølge alle Iagttagelser maa være fuldstændigt identiske i kemisk Henseende og derfor ogsaa maa tilfredsstille de samme For- dringer i fysisk Henseende. 2. En fuldstændig regelmæssig Fordeling af sex Punkter i Rummet fører til det regulære Oktaeder, og man har saaledes Grund til at antage, at Benzolmolekulets sex Kulstofatomer. i rumlig Henseende svare til de sex Hjørner i Oktaedret og saa- ledes ere regelmæssigt fordelte i en Kugleflade. 3. Det regulære Oktaeder er bestemt ved tre; Axer, «som staa lodrette paa hinanden og gjensidigt halvere hinanden; deres Om Benzolmolekulets Konstitution. 181 Endepunkter svare altsaa til de sex Kulstofatomer. Man maa derfor antage, at disse Axer danne det fundamentale i Benzolmolekulet, og at de tre til disse svarende Bindinger imellem Kulstofatomerne ere uløselige, saafremt Molekulets Grund- karakter skal bibeholdes. 4... Af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer ere altsaa hver to bundne ved en axiær Binding; men for at fastholde de tre uafhængige Axer i deres gjensidigt lodrette Stilling, ere flere Bindinger imellem Kulstofatomerne nødvendige. Dette kan op- naaes derved, at hvert Kulstofatom binder et Naboatom, hvor- ved hvert Atom vil blive knyttet til to Axer, eller derved at hvert Atom binder to Naboatomer, hvorved hvert Atom vil blive forbundet med alle tre Axer. Disse Bindinger svare selvfølge- ligt til Oktaedrets Kanter. 5. Da denne periferiske Binding af Kulstofatomerne selv- følgelig ikke maa ophæve Atomernes fuldstændige Lighed i kemisk og fysisk Henseende, maa disse Bindinger være regel- mæssigt fordelte; men denne Fordring tilsteder kun een Op- løsning, nemlig saaledes, at hvert af Benzolmolekulets Atomer binder tre andre Atomer, som tilhøre hvert sin Axe, men ikke ere indbyrdes forbundne. Den saaledes for Benzolet afledede Konstitution tydeliggjøres ved vedføjede Figurer. Fig. 1 viser det regulære Oktaeder i per- spektivisk Tegning; dets Hjørner ere numererede fra I til 6, hvilke Tal bibeholdes i de følgende Fi- gurer til at betegne de samme Hjørner. Oktaedrets tre Axer ere altsaa 1:4, 2:5 og 3:6. Figur 2 viser Oktaedrets tre Axer, hvis Endepunkter altsaa svare til de sex Atomer Kulstof. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 13 182 Fig. 2. Julius Thomsen. Naar nu hvert Atom ogsaa skal bindes til et Naboatom, saaledes at Bindingerne komme til at ligge regelmæssigt i Rummet og ÅAto- merne ikke derved faa forskjellige Egenskaber, saa kan dette kun ske påa en bestemt Maade, f. Ex. derved, som i Figur 2, at Atom 2 bindes af Atom 3, Atom 4 af d og 6 af 1; eller ogsaa idet 1 og 2, 3 og 4 samt åd og 6 binde hinanden, hvorved en med Fig. 2 symmetrisk Figur vilde frem- komme. Hvert Kulstofatom er altsaa nu bundet til to andre og har altsaa endnu to Valenser til Raadighed; den til denne Ordning svarende Brintforbindelse er derfor Hexahydrobenzol, hvis Formel er C, H,…. Naar nu hvert Kulstofatom, som allerede er knyttet til to andre, skal binde et tredje, saaledes at der af hvert Atoms fire Valenser kun bliver een tilbage, såa kan dette kun ske paa den Maade, at Atom 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 gjen- Fig. 3. sidigt binde hinanden, saaledes som det er antydet i Figur 3. Ved denne Ordning bliver altsaa hvert Kulstofatom knyttet til tre andre, som tilhøre hver sin Axe. Saaledes er Atom 1 knyttet til Atomerne 2, 4 og 6, der ligge i samme Trekant og ikke ere indbyrdes forbundne, medens de tilhøre henholdsvis Axen 2:5, 1:4 og 3:6. Den til Figuren svarende Kulbrinte er da Benzol, C. H.. Om Benzolmolekulets Konstitution. 183 Af Benzolmolekulets oktaedriske Konstitution vilde da føl- gende Egenskaber fremgaa: I. De sex Atomer Kulstof ere ligeligt fordelte paa en Kugleflade og svare til Hjørnerne i et regulært Oktaeder. 2. Alle Kulstofatomer ere identiske; ethvert er knyttet til tre andre ved en axiær og to periferiske Bindinger. 3. Af Disubstitutionsprodukter ere tre mulige, f. Ex. 1:2, 1:3 og 1:4; thi Atomerne 2 og 6, ligesom 3 og då ere iden- tiske med Hensyn til Atom 1. 4. De tre axiære Bindinger, som ere karakteristiske for Oktaedret, kunne ikke hæves, uden at Konstitutionen forandres, hvorimod hver anden af de periferiske kunne hæves uden at Axesystemets Stabilitet forstyrres. En betydelig Lettelse m. H. t. Benyttelsen af den for Ben- zolet antagne Konstitution til Anskueliggjørelsen af Benzol- derivaternes Egenskaber og gjensidige Afhængighed, opnaas ved at benytte en Projektion istedetfor den perspektiviske Gjen- givelse af Molekulets antagne Bygning. Oktaedrets Projektion er som bekjendt en regulær Sexkant, naar det hviler paa en af Fladerne, saaledes som vist i Fig. 4, der giver Projektionen for et paa Fladen 1:3:5 hvi- lende Oktaeder. Tallene have samme Betydning som ovenfor, og altsaa betegne de punkterede Linier 1:4, 2:å og 3:6 Ok- taedrets tre Axer. Fig. 4. Naar man nu af Fig. 4 udelader de Linier, som ikke findes i den til Benzolmolekulets antagne Konstitution svarende Figur 3, og altsaa kun med- tager dem, som svare til de antagne ni Bindinger imellem Kulstofatomerne, saa fremkommer Fig. 5, som Projektion af 184 Julius Thomsen. Fig. 3. Benzolmolekulets Kon- i stitution kan altsaa anskuelig- gjøres ved den regulære Sex- 6 2 kant med de tre Diagonaler, saaledes som man allerede tid- ligere har forsøgt; men af den forudgaaende Udvikling følger den egentlige Betydning af 2 i denne Figur og Forskjellen imellem de forskjellige Bin- i dinger; thi de tre diagonale Fig. 5. Bindinger svare til Oktaedrets Åxer og maa altsaa betragtes som uløselige, medens de sex periferiske svare til Oktaedrets Kanter. De tre Disubstitutionsprodukter ere lige som ovenfor betegnede ved 1:2, 1:3 og 1:4; i Ortho- og Metastillingen ligge altsaa de tvende substituerende Radikaler i samme Kant, i Parastillingen derimod i samme Axe af det til Molekulet svarende Oktaeder. Benzolets Additionsprodukter fremkomme efter det ud- viklede, idet en eller flere af 1 de periferiske Bindinger hæves. Saaledes vil Fig. 6 gjengive 6 2 Konstitutionen af Hexahydro- benzol, svarende til Fig. 2, hvis Projektion den giver. Det behøver næppe at om- tales, at den regulære Sexkant 2 med de tre uløselige diagonale Bindinger ligesaa fuldt vil kunne anskueliggjøre de af Ben- Fig. 6. zolet afledede Forbindelsers . Konstitution som den af Om Benzolmolekulets Konstitution. 185 Kekulé foreslaaede Sexkant med 3 dobbelte Bindinger. Saa- ledes kan Naphtalinets Konstitution gjengives ved Fig. 7, som udtrykker Projektionen af to Oktaedre, som have en Kant til- 1 1 fælles. Man iagttager strax For- is ' k É : 6 =z skjellen imellem Kulstofatomerne 1:4 og henholdsvis 2:3 og 5:6, Ø i det hine ere knyttede til hin- 3 vw / anden ved en axiær Binding, disse É derimod ved en periferisk, og de Fig. 7. tilsvarende Substitutionsprodukter maa derfor ogsaa være isomer forskjellige. Da den her antagne Konstitution af Benzolets Molekul tilfredsstiller Fordringerne om en sfærisk Anordning af Ben- zolets sex Kulstofatomer og disses Binding ved ni enkelte Bindinger, samtidigt med at den tilfredsstiller de af Benzol- derivaternes kemiske Egenskaber følgende Fordringer, saa er der næppe nogen Tvivl om, at denne Hypothese bør foretrækkes fremfor den hidtil benyttede, som hverken tilfredsstiller For- dringerne med Hensyn til en sfærisk Fordeling af Kulstof- atomerne eller deres. Sammenknytning ved ni enkelte Bin- dinger. — Jeg skal endnu kun til- i føje, at der foruden den i Fig. 3 viste Ordning af Bin- dingerne imellem — Kulstof- atomerne endnu kan tænkes en anden, som tilfredsstiller Fordringen om de sex peri- feriske Bindingers ssymme- triske Beliggenhed, nemlig idet disse kunne svare til Kanterne % i tvende modsatte Trekanter Reb 1:35, "eller 246: 186 Julius Thomsen. Om Benzolmolekulets Konstitution. Projektionen af en saadan Bygning svarer til Fig. 8, hvilken Figur ogsaa er bekjendt fra tidligere Tid; men denne er dog ikke berettiget, eflersom et saadant bygget Molekul ikke vil kunne tilstede Dannelsen af et symmetrisk Hexahydrobenzol; det afledede Molekul vilde nemlig ikke tilfredsstille Fordringen om tre symmetrisk beliggende Bindinger. Résumé Bulletm de PAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l”année 1886. Questions mises au concours pour Vannée 1886. Classe des Lettres. Question de Philologie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) te un fait connu que les langues littéraires modernes sont en général sorties d'un seul dialecte plus ou moins pur éleveé au rang de langue littéraire. En ce qui concerne åussi notre langue maternelle, il a été longtemps regaårdé comme établi que c'est un seul dialecte, celui de la Sélande, qui, au temps de la Réformation, est devenu la langue littéraire. Cependant cette question n'a pas encore, dans ses détails, été Vobjet d'une étude aussi approfondie et aussi compléte qu'elle le mérite. Il s'agit, en particulier, des rapports existant entre lå langue qui, depuis la Réformation, peut étre considérée comme la langue danoise littéraire générale, et les essais antérieurs pour en créer une telle, qui aåvaient été faits partie- dans la littérature, partie comme langue de lå Cour et langue officielle. Viennent ensuite les rapports entre les nuances dans la forme du langage que nous trouvons, å I'époque méme de la Réfor- mation, tant chez les différents auteurs marquants que dans la langue officielle et la langue juridique, et c'est seulement par un examen approfondi de ces rapports que nous pouvons attendre une réponse å la question, quelle est, parmi ces formes indivi- duelles ou spéciales du langage, celle qui peut étre regardée comme. ayant eu le plus d”influence sur la constitution de notre IV Questions mises au concours pour Pannée 1886. langue littéraire. Il y aura en outre å rechercher quelle in- fluence Vimitation des modéles étrangers a eue sur la maniére de s'exprimer dans la langue littéraire et sur sa forme extérieure. Enfin, relativement aux rapports de la langue littéraire avec les autres dialectes, il y a différents points qui ont besoin d'étre éclaircis, par ex. la question de savoir si I'on peut con- stater V'influence d”autres dialectes que celui de la Sélande, de méme que la connaissance des dialectes sélandais plus récents permettra, sans aucun doute, de déterminer plus exactement quelle est la région de lå Sélande dont le dialecte constitue le fond essentiel de la langue littéraire. En considération de 1'importance qu'aura pour Vhistoire de la langue danoise une étude approfondie de toutes les questions qui s'y rattachent, l'Académie met au concours la question suivante: Donner un exposé de la formation de la langue littéraire danoise å V'époque de la Réformation. Classe des Sciences. Question de Mathématiques. (Prix: la Médaille d'or de Académie.) Dans un systéme de transformations linéaires du plan déterminées par pæy = at + byt ez py, = 4tT+ byte; 2 på den bay 022; nous pouvons imaginer qwon en a séparé quelques-unes pour lesquelles les coefficients satisfont å certaines conditions. Nous dirons alors qw'elles forment un groupe, si deux transformations effectuées Tune aprés Vautre peuvent étre remplacées par une troisiéme, et si toutes les transformations inverses satisfont aux mémes conditions. En fait de groupes connus, nous pouvons mentionner le groupe complet, c'est-å-dire le groupe de toutes les transformations linéaires, le groupe des transformations qui n'altérent pas la droite å VFinfini, de celles qui ne font pas varier la distance entre deux points quelconques, de celles qui ne changent pas les angles ou les aires, etc. En général, Questions mises au concours pour I'année 1886. V toutes les transformations qui ne changent pas une fonction donnée doivent former un groupe. Kéciproquement, on peut chercher des fonctions qui ne soient pas altérées par un groupe donné, et s'il en existe de telles d'une nature simple, le groupe doit pouvoir fournir la base d”'intéressantes recherches géomé- triques. Des considérations analogues peuvent également s'ap- pliquer å V'espace. Un pareil principe de recherches a en réalité été exposé d'une maniére claire et précise et méme dans une plus grande étendue qu'ici, ou nous m'avons parlé que de transformations linéaires (voir le programme de M. F. Klein å son entrée en fonctions comme professeur de mathématiques å Erlangen, en 1872), et a servi de base å des recherches étendues. Celles-ci, cependant, n'ont en grande partie eu en vue que des résultats se rapportant å V'algébre et å la théorie des fonctions, tandis que le principe n'a pås recu autant d'applications purement géométriques. L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or en prix pour un iravail qui donnera la théorie générale des groupes de transformations linéaires dans le plan et dans Vespace et de la formation de leurs sous-groupes, et qui, sur la base de sous-groupes bien choisis, présentera sous un jour nouveau et fécond des propriétés connues de figures å deux et åa trois dimensions, ou aboutira å des résultats entiérement nouveaux. Question de Paléontologie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie et 400 Cour.) Létude des Bryozoaires actuellement vivants et notamment de leurs Zooccia å parois calcifiées, a faii de si grands progrés dans les 20—30 derniéres années, qu'on peut espérer qu'un naturaliste bien versé dans la connaissance des Bryozoaires de notre époque devra pouvoir retirer, pour la Paléontologie et la Zoologie, des résultats tout aussi précieux d'une étude appro- fondie des formes nombreuses et partout répandues des Bryo- zoaires de V'époque de la craie. L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or et un prix de 400 Cour. pour une étude scientifique détaillée des Bryozoaires de nos terrains crétacés, tant de Vétage danien que sénonien. VI Questions mises au concours pour T'année 1886. Les mémoires devront étre accompagnés de spécimens des espéces décrites et de figures, en tant que celles-ci seront nécessaires pour Vintelligence des espéces. Le délai pour la remise des mémoires expiré le 37 octobre 1888. Prehn ott (Prix: 400 Cour.) II a été publié dans ces derniers temps, surtout par MM. Lichtenstein et Kessler, de bonnes observations sur la maniére dont plusieurs générations, aptéres ou en partie ailées, sexuées ou parthénogénétiques. de lå méme espéce de pucerons se succédent dans le cours d'une seule période. de végétation. Il semble étre établi que tous les individus d'une certaine géné- ration ailée (la 2 ou la 3%) abandonnent la plante qui les a nourris jusqw'alors (sureau, fusain, viorne boule de neige, meri- sier å grappes, etc.), de sorte que celle-ci en est complétement délivrée pendant certains mois de l'été, mais que T'espéce revient vers 'automne sous forme d'une génération postérieure, également ailée, dont la progéniture sexuée, composée de måles ailés et de femelles aptéres, produit des æufs fécondés qui sont pondus et hivernent. Cependant on ne sait, dans aucun de ces cas, sur quelles plantes ou parties de plantes les pucerons émigrants des diverses espéces vont séjourner, ni comment ils se comportent dans ce séjour passager, ni com- bien de générations s'y développent, etc. II est å désirer que cette lacune dans nos connaissances, søit remplie par des observations suivies sur quelques-uns des pucerons qui vivent sur nos plantes indigénes (arbres ou herbes).. On demande en conséquence des séries complétes d'observations sur 2 ou plusieurs espéces de pucerons depuis Péclosion des æufs jusqu'å la ponte suivante. Les mémoires devront étre accompagnés des figures et des préparations néces- saires pour éclaircir la question proposée. Prix Classen. (Prix: jusqu'å 600 Cour.) Les recherches de M. le D" Braun, å Dorpat, ont établi que le Bothriocephalus latus se rencontre å Vétat de nourrice . Questions mises au concours pour 1'année 1886. VII chez le brochet (Esox lucius) et la lotte d'eau douce (Lota vul- garis). Mais d'autres auteurs ont mis en doute que ce dut étre partout de ces deux poissons que ce cestoide passe ordinaire- ment dans 'homme, comme il pourrait y avoir lieu de supposer que la- forme de nourrice vit aussi dans d'autres espéces de poissons. En outre, on ne saåit pas encore sous quelle forme ni par quelle voie ce cestoide passe dans les poissons. En conséquence, [Académie propose un prix pouvant s'élever jusqu'å 600 Cour. pour un mémoire, en tant que pos- sible accompagné de préparations, qui contribuera d'une maniére essentielle å éclaircir comment le Bothriocephalus latus se com- porte sous ces deux rapports ou sous Fun d'eux. (Prix: 400 Cour.) Les dépåts calcaires et siliceux qui se sont formés dans des dépressions de terrain ou prés des sources, depuis Pépoque ou la couverlure de glace de la période glaciaire s'est retirée de la Scandinavie et presque jusqu'å nos jours, renferment fréquemment, et souvent en grande quantité, les différentes parties du squelette siliceux de V'éponge d'eau douce Spongilla. Comme maintenant on connait, seulement en Europe, un assez grand nombre d'espéces du genre et de la famille de cette éponge d'eau douce, il y aåurait beaucoup d'intérét å savoir si ces débris fos- siles ou subfossiles de squelettes proviennent des mémes espéces qui existeraient encore en Danemark. Mais, pour éclaircir cette question d'une maniére satisfaisante, la premiére condition naturellement est de connaitre exactement quelles sont les espéces et les formes par lesquelles cette famille est repré- sentée actuellement dans notre pays. L”Académie propose en conséquence un prix de 400 Cour. pour un travail, répondant aux exigences actuelles de la science, qui fera connaitre par quelles espéces et sous quelles formes de ces espéces la famille des Spongilles est représentée dans les eaux douces et les eaux saumåtres du Danemark. Les mémoires devront étre accompagnés des figures et des préparations nécessaires, ces derniéres dans un bon état de conservation. : VIII Questions mises au concours pour I'année 1886. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en ållemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doiyent pas porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et V'adresse de Vauteur. Les membres de VAcadémie qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé pour une réponse satisfaisante å Tune des questions proposées, lorsqw'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de 1'Aca- démie, d'une valeur de 320 couronnes. ; A T'exception des mémoires relatifs å la question de palé- ontologie, pour lesquels le délai fixé n'expire que le 31 octobre 1888, tous les autres devront étre adressés, avant la fin du mois d'octobre 1887, au secrétaire de "Académie, M. H. &. Zeuthen, professeur å Vuniversité de (Copenhague. Les prix seront publiés en février 1888, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires. (Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Science. et des Lettr. p. 1886.) [X Recherches sur le genre Rhizoctonia (avec les planches I et II) pår E. Rostrup. (Voir p. 55—77). C'est en 1728 que, pour la premiére fois, a été décrit un cham- pignon appartenant å ce genre, lorsque du Hamel donna dans ' Académie des Sciences, å Paris, une «Explication physique d'une maladie qui fait périr plusieurs plantes» etc., explication qui renferme une excellente description d'une maladie des oignons du safran, consistant en filaments violets dont il sont recouverts, et qui se répandent dans le sol ou ils se tuméfient cå et lå en donnant naissance å des tubercules qu'il compare å des truffes et appelle «Tuberoides». Il trouva aussi le méme parasite sur les racines de plusieurs autres plantes, comme le Sambucus Ebulus, la Coronilla varia et 'Ononis spinosa. En 1782, Fou- geroux de Bondaroy fit également å '' Académie des Sciences plusieurs communications sur la méme maladie, et constata entre åutres que I'Asparagus en est aussi attaqué. Le premier auteur qui ait donné au champignon du safran un nom systé- matique est Bulliard, qui, en 1792, le rapporta au genre des truffes sous le nom de Tuber parasiticum et en donna un dessin. En 1801, Persoon Iappela Selerotzum erocorum. C'est seule- ment en 1815 que de Candolle établit le genre Æhzzoctonta, caractérisé par ses tubercules charnus d'ou partent des filets byssoides, et par le role de parasite qu'il joue par rapport aux racines. Il distingue deux espéces, la R/uz. crocorum et la Riluz. medicaginis, qui produit des espaces vides dans les luzer- niéres, et donne également un dessin colorié d'aprés nature d'une racine de luzerne envahie par le champignon. Deux ans X E. Rostrup. aprés, Nees ab Esenbeck, qui ne semble pas avoir connu les travaux de de Candolle, établit le genre Thanatoplyton, basé sur. la description et le dessin que Bulliard avait donnés de son Tuber parasiticum. En 1821, Mérat décrit une nouvelle espéce, la Rhiz. Orobanches, qui plus tard cependant s'est montrée appar- tenir aux Ustilaginées et au genre Urocystis. Les espéces de- crites par Fries (1823) ct par Link (1824) respectivement sous les noms de Æhiz. muscorum et de Rhiz. strobilina n'appartien- nent pas évidemment, d'aprés leur description, åu genre dont il s'agit. Par contre, la RXiz. alltz, découverte par Graves (1830), semble étre voisine de la Rhiz. crocorum. En 1843, Léveillé mentionne plusieurs plantes nourriciéres des ØRhizoctones, par exemple la Rubia tinctoria et le Solanum tuberosum. La R/rz. centrifuga Lév., qui croit sur la mousse des troncs d'arbres, appartient certainement å un autre genre, et il en est sans doute de méme de la R/zz. rapae deécrite par Westendorp (1851). En 1858, Jul. Kuhn donne de nouvelles contributions å la connaissance des Øhizoctones, et fait remarquer que c'est seule- ment en 1853 qu'on a observé en Allemagne, notamment sur la Beta et le Daucus, ces parasites nuisibles depuis si longtemps connus en France. Cependant les corps ressemblant å des spores que Kihn et Rabenhorst ont décrits sont d'une na- ture trés douteuse. Tulasne a, dans Fungi hypogæi, fourni une contribution importante å Vhistoire des Rhizoctones, bien qu'en V'absence de spores il m'ait pas non plus été en état de déterminer leur place dans le systéeme; mais, å cause de la ressemblance des verrues foncées en forme de points répandues dans le mycé- lium rouge avec les périthéces non développéæés des Pyréno- mycétes, il les regarde comme appartenant å cette famille. Les deux espéces de de Candolle n'en forment d'aprés lui qu'une seule qwil appelle R/zz. violacea. En 1869, Fuckel (Symbol. mycol.) a Cru avoir découvert toute la série du développement des Rhizoctones, en avancant que la Lanosa nivalis Fr., la Rluz. medicaginis D. C., le pycnide Byssothecium circinans décrit par lui (1861) dans «Bot. Zeit.» et le champignon ascophore Am- phisphaeria zerbina de Not. étaient des phases de développement et des organes de reproduction du méme champignon, mais cette assertion repose sur un fondement assez léger et n'a nullement été confirmée par des recherches ultérieures. Nous Recherches sur le genre Rhizoctonia. XI ferons encore remarquer, quant å Vhistoire des Rhizoctones, que Rob. Hartig (1875) a décrit une R/zz. guercina qui fait beau- coup de mal aux jeunes chénes; en continuant ses recherches sur ce champignon, il en a suivi tout le développement, trouvé des périthéces avec des théques et des spores et prouvé quiil appartient au genre Rosellinia, ce qui peut aussi servir å jeter du jour sur la R/zzoctonia violacea, espéce dont il sera princi- palement question ici. En ce qui concerne T'existence en Danemark des Rhizoctones proprement dits avec un mycélium épiphyte rouge violet, et les observations qui se rattachent aux riches matérianux qwon y a trouvés, je mentionnerai ce qui suit. En 1878, j'ai pour la premiére fois, observé ce champignon sur la racine du Daucus Carota; mais c'est surtout en 1884 et 1885 que la Rlzz. medi- caginis s'est montrée sur diverses plantes tant sauvages que cul- tivées et a, presque partout dans le pays, causé beaucoup de dommage notamment å toutes les espéces cultivées de 7rifoltum, ce qui est d'autant plus remarquable que pareil fait ne s'était pas produit auparavant dans d'autres pays; car, å 1'exception d'une petite notice de Tulasne (Fungi hypogæi [edit. alt.], p. 188), om il rapporte qwil a vu une fois la KØhiz. violacea sur des exemplaires de Trifolium pratense de Pictavie, on ne trouve rien dans la littérature sur la préæsence de ce champignon sur le tréfle. En dehors du Trifolium pratense, repens et hybridum, je ai observé sur la Medicago sativa et lupulina et sur quelques mauvaises herbes qui croissent entre le tréfle, le Kumex crispus et le Geranium pusillum. Si le champignon ressemblant å un Øhizoctone qui se rencontre fréquemment sur les tiges souter- raines des pommes de terre appartient å ce genre, c'est une question encore douteuse. En Jutland, dans une pépiniére, j'ai en outre observé de jeunes arbres malades, dont les racines étaient couvertes d'un mycélium qui ressemblait beaucoup au Rhizoctone du tréfle, mais je ne såuraåis encore me prononcer avec certitude sur Videntité de ce mycélium avec l'espéce en question; j'ajouterai seulement qu'il y avait dans la méme pépi- niére des exemplaires de Trifolium praåtense sur les råcines desquels ce Øhizoctone était bien développé. Le mycélium du rhizoctone du tréfle est essentiellement épiphyte. II se compose d'hyphes rampantes, ramifiées, å double contour, munies en général de cloisons assez espacées, et dont XII E. Rostrup. Pépaisseur varie de 2 å 5 micromillimétres. Tandis que la paroi des hyphes, du moins chez les jeunes, est incolore, le contenu en est d'un rouge vineux vif chez celles qui s'étalent librement. Sur toute la partie de la racine qui est recouverte de ce my- célium rouge, on trouve un grand nombre de petites verrues d'un rouge noiråtre, formées d'hyphes étroitement entrelacées et qui ressemblent ordinairement å des: perithéces non mtrs, sans théques ni spores (Pl. II, Fig. 1 et 2). Le Trifolium hybridum vit souvent encore longtemps aprés que la racine pivotante a æté détruite par le champignon, en émettant de lå partie infé- rieure de lå tige de nombreuses racines adventives, et, dans ce cas, le mycélium rose s'étend fréquemment au-dessus du sol sur les pousses de la tige et les stipules inférieures. Les hyphes forment ordinairement des cordons peu cohérents qui en partie relient entre elles les verrues ci-dessus mentionnées, en. partie se répandent en faisceaux épais dans le sol pour attaquer les plantes voisines. Les tubercules désignés par les anciens au- teurs comme quelque chose de caractéristique pour les Rhizoc- tones sont peu nombreux chez le parasite du tréfle; ils sont dus å la réunion d'un certain nombre d'hyphes soudées ensemble en pelotes irréguliéres, qui å origine sont incolores intérieure- ment, rouge jaunåtre extérieurement, et deviennent plus tard rouge noiråtre. Quant aux verrues en forme de points qui cou- vrent les racines attaquées, elles ont un diamétre de 0,1 mm. environ, et sont souvent si serrées que la distance entre les taches voisines correspond å peu prés å ce diamétre. Méme sous le microscope elles sont rouge foncé. Aprés avoir suivi le développement de la Rosellinia quercina et sigualé les tuber- cules infectieux particuliers qui s'y produisent, Rob. Hartig supposait que les verrues décrites chez les Rhizoctones, mais non observées par lui devaient étre considérées comme leur étant identiques. Mais, en les comparant, on constate qu'elles ont une structure trés différente de celle des tubercules scléroti- ques beaucoup plus grands de la Rosellinia, tandis qu'elles res- semblent aux pycnides non développés de cette méme plante. Les næuds d'hyphes en forme de tire- bouchon, qui précédent si souvent la formation des périthéces, se trouvent aussi chez le Øhizoctone du tréfle, ou ils constituent le germe des verrues. Chez le Trifolium hybridum, j'ai plusieurs fois, au printemps, trouvé sur les racines attaquées Pautomne précédent des verrues de couleur uasitd DES Recherches -sur le genre Rhizoctonia. SIN foncée développées en pycnides å parois pseudo-parenchymateuses rouge sombre et remplis de' nombreux stylospores (voir Pl. I enpsmdtet 5) Jail en ”oulce,… sur ,;les "tubercules” -sclérotiques rouges (PI.I, Fig. 2) des råcines du Trifolium et de la Medicago, constaté la présence d'un grand nombre de conidies (Pl. I, Fig. 3). Par contre, jai en vain cherché å découvrir des périthéces et des théques chez le Trifolium et la Medicago. Il est cependant a remarquer que, chez des exemplaires malades de Ligustrum vulgare, j'ai trouvé des rhizomes couverts d'hyphes rouges iden- tiques ,å celles du Øhizoctone du treéfle, et que, autant qwon en pouvait juger, il se développait de ce mycélium des périthéces a parois pseudo-parenchymateuses rouge pourpre, revétues de soies rouge foncé; ces perithéces renfermaient des théques avec 8 spores oblongs un peu recourbés (Pl. I, Fig. 7 et 8). D'aprés la structure des périthéces, ils semblent appartenir au genre Trichosphaeria, ce qui peut-étre peut fournir une indication relativement å la place que la Æ/zzoctonmia medicaginis devra occuper dans le systéeme, lorsqu'on en trouvera les périthéces complétement développés. Je feraåai encore remarquer que, chez des exemplaires ma- lades d'un an de Fagus silvatica d'une pépiniére en Sélande, J'ai trouvé les racines recouvertes d'un mycélium rose de Øhizoc- tonia et de scléroties noires tout å fait semblables aux tuber- cules infectieux décrits par Rob. Hartig chez la Rosellznia quereina. XIV E. Rostrup. Recherches sur le genre Rhizoctonia. Explication des 'Planches, Planche I. Fig. 1. Trifolium pratense L., dont la racine est attaquée par la Bhizoctonia Medicaginis D.C. Grandeur naturelle. — 2. Fragment d'un tubercuie de mycélium rouge jaunåtre sur la racine du Trifolium hybridum L. Grossissement de 600 fois. — 3. Quatre conidies. Grossissement de 400 fois. — 4. Pycnide sur la racine du Trifolium hybridum L. CrossbE RE ERE de 200 fois. — 5. Cinq stylopores développés em un pycnide. Grossissement de 800 fois. — 6. Périthéce sur une racine de Ligustrum vulgare L. enveloppée d'hyphes ressemblant å celles des Rhizoctones. . Grossissement de 200 fois. — 7. Théque avec 8 spores, provenant du périthéce représenté Fig. 6 Grossissement de 500 fois. — 8. Deux spores du théque représenté Fig. 7. Grossissement de 800 fois. Planche II. Fig. 1. Tubercule de mycélium (jeune pycnide) avec une partie des hyphes rouges de Bhizoctonia Medicaginis qui en sortent, sur la racine du Trifolium hybridum L. Grossissement de 325 fois. 2. Petite partie de la couche corticale sur la racine du Trifolium hybri- dum L., avec plusieurs des tubercules de mycélium qui s'y sont développés et les hyphes correspondantes. Grossissement de 180 fois. — 3. Fragment d'un mycélium de Rhizoctonia sur la racine du Rumez crispus. Grossissement de 600 fois. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1886.) BE 4 XV Remarques anticritiques å Poccasion du genre mégathérioide Coelodon par Chr. Lutken. (Communiqué dans la séance du 14 mai 1886.) M. le professeur Reinhardt a montré dans son mémoire sur le Coelodon)y que le genre d'Edentés découvert par le Dr. P. W. Lund dans les cavernes å ossements du Brésil devait étre considéré comme une forme naine parmi les Mégathérioides fossiles — suivant lui, il n'était guére plus grand que les grands Fourmiliers qui vivent de nos jours. Bien qu'il ett quelques caractéres de commun avec le genre Megatherium, notamment dans la forme des dents, il n'en était cependant pas strictement voisin, mais se rapprochait bien davantage du genre Mega- lonyx. Quoique ce ne fåt nullement un squelette complet dont Reinhardt avait å rendre compte, il a cependant réussi å reconstruire dans ses traits principaux Vossature entiére de animal et å tracer de sa maniére de vivre un tableau trés vraisemblable. II a développé d'une maniére fort instructive sous quels rapports le Coelodon s'écartait ou se rapprochait des autres genres fossiles de Gravigrades, et établi d'une facon irré- futable qu'il différe de tous les genres jusqu'ici connus. Bien que les ossements qw'il avait å sa disposition appartinssent évidemment å un animal assez jeune, il a pourtant trés claire- ment montré qu'il devait avoir été assez ågé pour que son déve- loppement — s'il s'était continué — n'ett pu, sous aucun 1) Kkæmpedovendyr-Slægten Coelodon, par J. Reinhardt, Prof. extr. de zoologie å VFuniversité de Copenhague, etc. etc., avec 5 planches, Copenhague 1878 (K. D. Vidensk. Selsk. Skr., math.-naturv. Afd., 5e série, 12e vol.). XVI Chr. Lutken. rapport essentiel, changer sa caractéristique zoologique. Il a en- particulier prouvé que la circonstance que le Coelodon w'a que quatre dents de chaque cåté å la måchoire supérieure et trois å la måchoire inférieure — par conséquent une de moins a chaque måchoire que tous les Tardigrades vivant actuellement et les autres Gravigrades fossiles — ne se laissait en aucune facon - expliquer par lå jeunesse de T'animal, en démontrant J'impossi- bilité que la dent qui, en apparence, manquait dans les deux måchoires"), ett apparu plus tard si animal n'était pas tombé dans la caverne ou il a trouvé son tombeau. Grande donc a du étre la surprise de ceux qui sont un peu familiers avec les travaux de Reinhardt, et surtout avec celui sur le Coelodon, en voyant de nouveau émettre Vopinion que Poriginal du Coelodon eserivanensis était un animal si jeune que le petit nombre de ses dents devait pouvoir trouver dans cette circonstance son explication naturelle. Le célébre zoologue et paléontologue, M. le professeur Dr. H. Burmeister, directeur du «Museo-Nacional» (auparavant le «Museo Publico»), å Buenos Åires — un homme auquel nous devons quelques-uns des ren- seignements les meilleurs et les plus complets qu'on posséde sur les mammiféres fossiles de 'Amérique du Sud, et dont les mérites, a cet égard, ne sauraient guére étre prisés trop haut — a, le 12 avril 1885, envoyé å V'Académie des Sciences de Berlin une communication, publiée la méme année dans les «Sitzungs- berichte”), ou il expose cette opinion et croit pouvoir rectifier Verreur dans laquelle Reinhardt, suivant lui, serait tombé. Il s'appuie principalement sur une trouvaille de quelques måchøires inférieures armées de quatre dents et provenant d'un Gravi- grade qui lui est du reste inconnu — ossements qu'il identifie avec le Coelodon de Lund et de Reinhardt. Comme on le verra plus loin, cette assimilation est complétement erronée. Si M. Burmeister a pu rapporter au Coelodon les måchoires ci-dessus mentionnées, C'est que, d'une part, il méconnait la 1) De méme que mes prédécesseurs, je suis parti de la supposition que, des 3 dents ordinaires des Tardigrades, c'est la postérieure qui manque ici. Mais je dois å M. H. Winge, aide-naturaliste du musée, lå remarque judicieuse et, suivant moi, bien fondée, que, selon toute apparence, c'est au contraire — cfr. Nothropus — la dent antérieure qui manque. ”) Berichtigung zu Coelodon. Von H. Burmeister. Sitzungsberichte etc. XX VIII, S. 563—571. Mit Tafel V. 11 Juni 1885. en Remarques anticritiques å V'occasion du genre mégathérioide Coelodon. XVII grandeur du Coelodon escrivanensis et, par une méprise étrange dont Reinhardt est parfaitement innocent, le fait un tiers plus petit qwil ne Vest en réalité, et que, de Pautre, il prétend — chose dont jusqw'ici on ne s'est pas douté, mais quw'il promet de prouver dans un ouvrage encore en préparation — que, chez les Paresseux de nos jours, la dent postérieure apparait aprés les autres. Je vais examiner chacun de ces trois points. M. le professeur Burmeister s'excuse sur son ignorance de la langue danoise de ne pas s'étre servi du texte danois. Mais certainement on m'accordera que cette excuse ne saurait justifier la grave méprise qu'il a commise en attribuant au cråne du Coelodon une grandeur qui est d'un tiers trop petite. Quelle est donc la cause de cette méprise? Simplement ceci, que les objets représentés sur la premiére planche du mémoire de Reinhardt le sont aux ”/3 de la grandeur naturelle. VL'ex- plication de la Pl. I, Fig. I et 2, étant accompagnée de Tindica- tion: 47/3 [en nombres] de la grandeur naturelle [en danois|», on ne peut guére comprendre que M. Burmeister, au lieu Qattribuer tout bonnement å la piéce originale les dimensions mesurées sur la figure, n'ait pas consulté le tableau de mesures de la page 280 (28), qui, tout ignorant qu'il soit du danois, ett immédiatement dissipé son illusion. sToute conclusion basée sur ce que la måchoire inférieure du Coelodon eserivanensis était dun tiers plus petite que la prétendue måchoire de Coelodon représentée par M. Burmeister est pår suite sans valeur. On ne se trompe guére en supposant que cette idée malencontreuse et, pour ainsi dire préconcue, de la petitesse du Coelodon eseri- vanensis ait contribué å ce que cet auteur, d'ailleurs si expéri- menté, a considéré original comme un animal trés jeune avec un systéme dentaire encore incomplet, etc. Je ne me prononcerai pas sur la question de savoir si M. Burmeister est fondé å croire que la circonstance que la quatriéme dent de la måchoire inférieure, représentée dans sa Fig. 2, est plus basse que les autres, est due å ce qu'elle est un peu plus jeune que ces derniéres. Je Teconnais cepen- dant volontiers la possibilité qw'il ait raison sur ce point. Mais M. Burmeister reconnait lui-méme que Reinhardt a sou- tenu avec raison qu'une pareille apparition plus tardive de la derniére dent å chaque måchoire w'avait pas lieu chez les genres fossiles Mylodon et Scelidotherium; il prétend toutefois que tel XVIII Chr. Litken. est le cas chez les Paresseux vivant actuellement, et suppose qwil en. était de méme chez le Megatherium, dont il s'obstine å maintenir la parenté avec le Coelodon, malgré tout ce que Reinhardt dit å ce sujet, méme dans lé résumé francais de son mémoire. Les preuves que M. Burmeister donnera å Pappui de sa premiére assertion seront attendues avec un certain intérét. Je ne conteste pas, bien entendu, V'exactitude de son observation d'un systéme dentaire composé seulement de å dents chez un tout jeune «Bradypus tridactylus (brasiliensis)», bien que les jeunes tétes de Choloepus et de Bradypus (de B. pallidus et de B. torquatus")) que posséde notre musée ne présentent absolument rien qui la confirme. En ce qui concerne ces espéces, je dois donc, jusqu'å plus ample informé, douter quiil puisse en étre ainsi. Mais la théorie de M. Burmeister, dut- elle méme se confirmer pour certains Paresseux de notre temps ou pour le genre Megatherrum?”), il est clair qwil faut étre tres circonspect en l'étendant å d'autres formes, et se garder d'en forcer la portée en se basant sur Vanalogie. Que rien absolument n'indique quw'une quatriéme dent dut pousser å la måchoire inférieure du Coelodon, Reinhardt Va prouvé par des raisons concluantes, que M. Burmeister ne réfute pas, mais rejette seulement en se référant å son prétendu Coelodon qui a cette quatriéme dent! Tout le monde sera d'accord que s'il poussait une quatriéme dent å la måchoire inférieure du Coelodon vieux ou complétement adulte, il en pousserait en méme temps une cinquiéme å la måchoire supérieure. Ces deux dents seraient inséparables. Mais, comme on le voit par la derniére dent (la quatriéme), qui différe des autres par sa forme et så nature, détails que Reinhardt a bien eu soin de décrire — également dans le texte francais — et qui sont clairement indi- qués dans la figure, il est impossible qwune cinquiéme dent ent percé å la måchoire supérieure du Coelodon. Chacun re- connaitra que la quatriéme dent est une derniére dent qui termine la rangée, et ce caractére, ce me semble, aurait 1) Ces jeunes tétes ont une longueur de 577/,mm (Chol. did.), 44mm (B. pall. et 45mm (BD, torqu.) depuis le bord antérieur de la måchoire supérieure jusqu'au trou occipital. : ?) Cf. Sitzungsberichte d. K. preuss. Akad. d. Wissensch. 1885. 25 Juni. XII. Anm. Remarques anticritiques å F'occasion du genre mégathérioide Coelodon. XIX då plus que tout le reste faire naitre, chez M. Burmeister, des doutes sur Fexactitude de ses conclusions un peu précipitées. La måchoire inférieure que M. Burmeister a représentée et qui d'ailleurs appartient å un animal jusqu'ici inconnu, différe de celle du vrai Coe/odon par plusieurs caractéres plus ou moins mportants. Cette derniére, dans så partie antérieure, ne s'est pas terminée en un bec aussi allongé, ni n'a été munie d'une symphyse aussi longue que celle dont M. Burmeister a donné le dessin. Reinhardt a sans nul doute parfaitement raison en avancant que la cassure accidentelle que présente en avant la måchoire inférieure de son Coelodon ne lui a fait perdre que quelques millimétres, et non plusieurs centimétres comme M. Burmeister le suppose. La symphyse me se prolonge pas non - plus, il s'en faut, jusque sous la premiére dent, comme P['indique son dessin. Mais il faut avant tout relever que Vorifice externe de la branche latérale du Canalis mandrbularis, chez le vrai Coelodon, n'est pås situé au bord de la måchoire derriére la derniére dent, juste devant le bord ascendant de I'apophyse coronoide, mais, comme Reinhardt Va bien décrit, sur le coté externe de la måchoire, précisément å I'endroit ou, d'aprés sa place chez le Bradypus") et le Choloepus, on devait s”attendre å le trouver, et ou, comme M. Burmeister Vindique, il se trouve chez le Mylodon, le Scelidotherium, le Megalonyw et le Nothropus. Je dois cependant ajouter qu'on ne peut le voir sur les figures, parce que l'endroit en question est caché par d'autres parties sur le coté du cråne qui est tourné en haut dans le dessin de Reinhardt, Pl. I, Fig. 1. Que la forme de Pos maxillaire, surtout de som hord postérieur, ne soit pas non plus la méme chez le Coelodon et chez son prétendu double, que les dents (pour ne pas revenir encore sur leur nombre) aient été relativement plus fortes chez animal, certainement un peu plus grand, dont des måchoires inférieures sont tombées entre les mains de M. Burmeister, ce sont en comparaison des caractéres de moindre importance. Il ne peut étre douteux qu'elles n'appartiennent å une autre espéce et å un autre genre que le vrai Coelodon. L”assertion maintenue par M. Burmeister que le Coelodon 7) M. Burmeister dit qu'il manque chez le genre Bradypus. Il se trouve å la place indiquée chez le B.torguatus et le B. pallidus. XX Chr. Lutken. est un animal voisin du Megatherium, est sans nul doute exacte sion Vapplique au faux Coelodon décrit par lui. En ce qui concerne les vrais Coelodons, Reinhardt Va d'avance réfutée par une critique si judicieuse, et établi em méme temps d'une facon si ingénieuse et si concluante leur parenté avec le Megalonyx, que je n'ajouterai pas un mot de plus å ce sujet. Je crois, par ce qui précéde, avoir réduit å sa juste valeur la rectification de M. le professeur Burmeister, mais ne puis que regretter que mon devoir envers la science, envers les collections qui me sont confiées et envers la mémoire de mon prédécesseur, m'ait forcé de m'élever contre un savant dont les mérites comme patéontologue m'inspirent une si grande véné- ration. D.S; Juste au moment ou cette feuille aållait étre mise sous presse, on m'a communiqué la livraison du 1% avri] 1886 des «Sitzungsber. d. K. preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin», dans laquelle M. le professeur Burmeister aåa publié quelques remarques supplémentaires pour rectifier ses premiéres assertions au sujet de la position de Vorifice du canal mandibulaire chez les Paåresseux. Je dois å M. Burmeister et å mes lectenrs d”appeler Vattention de ces derniers sur cette notice, et me dois åa moi-méme de fairé observer que c'est seulement aujourd'hui, le 17 aott 1886, que j'en ai eu connaissance. (Rés. du Bull. de I'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1386.) klubs XXI Études anatomiques sur la Mayaca Aubl. pår M. V. A. Poulsen. (Avec les planches III— VII). (Voir p. 85—100). Åu mois d'avril 1885, j'ai eu I'honneur d'exposer ces études devant la Société botanique de Copenhague. MM. les profes- seurs Warming, å Copenhague, et Wittrock, å Stockholm, avaient eu I'obligeance d'en mettre å ma disposition les matéri- aux, qui se composaient de la Mayaca lagoensis et de la M. Vandellz Schott & Endl. De ces deux espéces presque iden- tiques dans leurs caractéres anatomiques, C'est surtout la pre- miére dont je me suis servi. Elles étaient Vune et Vautre conservées dans "alcool. La racine est adventiver et sort de la partie inférieure du tronc. Elle ne différe guére de racines monocotylédones plus minces (Pl. III, Fig. 1 et 2); la zone intermédiaire de P'écorce renferme un systéme de chambres aériféres. Les-cel- lules de PTendoderme sont assez uniformément lignifiées, et tel est aussi le cas de celles du péricambium å mesure qu'elles avancent en åge. V'autocycle (Vuillemin), sur le petit nombre de racines que j'ai examinées, était triarque avec trés peu de vaisseaux. La tige est mince, cylindrique et droite. Le point végé- tatif n'a pas de cellule apicale (Pl. Ill, Fig. 8), contrairement å ce qu'on a souvent prétendu dans ces derniers temps pour ce qui concerne d'autres phanérogames. Comme jai étudié les méristémes du point végétatif chez beaucoup d'autres plantes, je ne saurais, sur ce point, étre d'accord avec M.Korschelt, mais dois me ranger å Vopinion de M. Groom (voir les indi- cations de la littérature p. 88 du texte danois). XXII V. A. Poulsen. Les chambres aériféres, dans le tronc, sont trés grandes et présentent un développement caractéristique avec des cel- lules particuliéres dans les diaphragmes; le role du tissu mé- canique est rempli essentiellement par lM'endoderme (Pl. IV, Fig. 6, s; Pl. VI, Fig. 2, c), dont les cellules sont fortement épaissies et lignifiées dans la tige arrivée å la fin de sa crois- sance. Le cylindre central n'a qwun péricycle peu développé, et présente en général trois ou quatre faisceaux fibro-vasculaires collatéraux, dont les Fig. 6, Pl. IV, 1 et 2 Pl. VI, montrent clairement la structure. Je mai pu constater avec certitude la préæsence de tubes cribreux. L'hadrome m'offre du reste rien de particulier. Dans les vieux entre-næuds, lå moelle et les rayons médullaires primaires se lignifient et contribuent ainsi évidemment å la consolidation mécanique. Les feuilles sont petites et serrées comme chez le Ly- copodium. L'épiderme est identique sur les deux faces et sans chlorophylle. Les stomates sont comme å Vordinaire. Le mésophylle de la feuille est trés riche en chlorophylle et tra- versé par un faisceau fibro-vasculaire médian entouré d'endo- derme, et sur les deux cåtés duquel se trouvent de grandes chambres aériféres. Pédoncules floraux. Au point de vue histologique, ils ressemblent un peu å la tige, mais øont dans V'écorce, en dehors de I'endoderme du cylindre central, six faisceaux de leptome entourés chacun d'une gaine; å ces six faisceaux corti- caux correspondent les faisceaux de mestome de Vautocycle. Fleur. Pour les détails concernant Vanatomie du périanthe, des anthéres et de Vovaire, je dois me référer au texte danois. Lovule (Pl. HL, Fig. 7) a une structure normale. Uu tout jeune embryon est représenté Pl. IV, Fig. 1. L'embryon le plus développé ést celui de la Fig.2, PI.IV; Vaspect et la couleur du tégument séminal me font supposer qu'il a atteint toute sa croissance, et il est remarquable par sa composition simple, par le manque de raådicule non encore bien marquée et par så forme sphérique. Les cellules du tégument séminal sont trés épaissies sur les parois latérales et internes et présentent des ponctuations nombreuses, mais elles renferment du plasma (contenant de P”amidon) et des noyaux. Le micropyle se prolonge en une singuliére proéminence conique (Pl. IV, Fig. 5). Dans V'endo- Études anatomiques sur la Mayaca Aubl. X XIII sperme on trouve de trés petits grains d'amylum et des grains de protéine avec de jolis cristalloides. Par suite du manque de plusieurs jeunes phases de déve- loppement, je n'ai pu suivre exactement Vévolution de la graine et de 'embryon. Fig. (g07 QSOSQMe Wo Explication des Planches. Planche III. Coupe transversale du cylindre central de la racine. k, vaisseaux; s, endoderme; p, péricambium (0, V). Coupe transversale de la racine. e, épiderme; Z, tissu cortical lacuneux; s, endoderme (0, II). Coupe transversale du pédoncule floral. e, épiderme; s, endoderme; me, faisceau fibro-vasculaire; /, fais- ceau libérien (O, II). Cellules du tissu cortical lacuneux de la racine (O, V). Mayaca lagoénsis, (grandeur naturelle). Coupe longitudinale de Vovule (0, III). Région du micropyle, fortement grossie. j ie, membrane externe; ii, membrane interne; n, nucelle; £, sac embryonnaire (O, V). Coupe longitudinale axile et optique de I'extrémité de la tige (0, V). Planche IV. Embryon tout jeune (O, V). Embryon développé, coupe longitudinale optique; extrémité de la radicule, tournée en bas (0, V). Cellule de T'épiderme de la graine (0, V). Coupe transversale du tégument séminal. e, endosperme; ze, épiderme (0, 111). Coupe longitudinale du micropyle de la graine. s, deuxiéme couche de cellules de la membrane externe; €, épi- derme; , membrane interne; &, embryon; fr, endosperme (0, II). Coupe transversale des faisceaux fibro-vasculaires de la tige. 1, éeorce interne; s, gaine; £, vaisseaux; 2, leptome (0, V). Faisceau libérien du pédoncule floral. La fléche indique la direction en dehors. Il, leptome; s, gaine (O, V). Diaphragme de 1l'écorce de la tige, vu de face (0, V). XXIV Fig. 1. A. V. Poulsen. Études anatomiques sur la Myaca Aubl. Planche V. Dessin schématique du bourgeon terminal de la tige, en coupe trans- versale; au milieu, on voit le point végétatif (O, III). Coupe transversale d'un jeune entre-næud. e, épiderme; d, diaphragmes; Zu, espace rempli d'air (0, V). Extrémité d'un faisceau fibro-vasculaire dans un pétale; la coupe est paralléle å la surface de ce dernier (0, V). Planche VI. Coupe longitudinale suivant I'axe du cylindre central de la tige. i, écorce interne; +&e, endoderme; /, leptome; &, vaisseaux; m, moelle (2, IMN). Coupe transversale d'un faisceau fibro-vasculaire avec le tissu en- vironnant. : Les lettres ont la méme signification que dans la Fig. 1 (0, V). Coupe transversale schématisée de la tige. p, Éécorce lacuneuse; 2, écorce interne; &e, gaine; m, faisceaux fibro-vasculaires (O, IM). Point végétatif; coupe longitudinale. Les poils å Iaisselle des feuilles ne sont pas représentés (cf. Pl I, Fig. 8). Planche VII. Coupe transversale d'une jeune feuille (0, V). Coupe (paralléle å la surface de la feuille) du mésophylle lacuneux (0, V). Epiderme d'une feuille avec les stomates (0, V). Pétale, vu de face; les lignes fortement marquées sont les cellules de T'épiderme, les autres (au-dessous), les cellules du meésophylle (0, V). ! Coupe longitudinale d'une feuille développée, å mi-distance entre la nervure et le bord. É e, épiderme de la face supérieure; /, lacune dans le tissu spongieux, Coupe longitudinale d'une jeune feuille, un peu plus prés de la nervure. e, épiderme de la face supérieure; p, tissu assimilateur; d, dia- phragme; /, lacune remplie (air (O, V). Remarque. Toutes les figures sont de la Mayaca lagoénsis; elles sont dessinées å l'aide du microscope de Seibert et de la camera clara d”Abbeé. Les chiffres entre parenthéses désignent, le premier 1'oculaire et le second Fobjectif. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1886.) Sur lå structure et le procédé présumé de pollination chez quelques fleurs groenlandaises. par M. Eug. Warming. (Voir p. 101—159). I n'existe encore que fort peu de recherches détaillées sur la biologie florale des plantes arctiques, aussi est-ce avec une grande réserve que j'entreprendrai la solution de plusieurs questions qui sont relatives å ce sujet, en prenant pour base mes recherches de la flore du Groenland, entre 64—69/4 latitude nord, suppléées par des études de la flore de la Norvége arc- tique, et en me servant encore du fort petit nombre d'indica- tions dont j'ai Connaissance par la voie de la littérature. La question qui se pose tout d”abord est celle de savoir si toutes les espéces originaires tant du Groenland que de 1'Europe et des autres pays sont complétement identiques en ce qui con- cerne la biologie florale. Ma réponse est celle-ci: d'aprés mon expérience il n'y åa que fort peu de plantes chez lesquelles on puisse indiquer des différences; non seulement les fleurs anémo- philes, maåais aåaussi les entomophiles semblent essentiellement identiques, quoiqw'il soit å préæésumer que ces derniéres offri- raient des variétés, parce que le monde des insectes dont dépend leur pollination différe considérablement en nombre et en espéces dans les pays différents. Les petites différences que Tai trouvées me semblent cependant porter sur le méme point: dans le Groenland, pauvre en insectes, les espéces sont plus ” adaptées å T'autogamie que dans la Norvége arctique, plus riche en insectes, ainsi que dans les autres parties de I'Europe. Voici d'ailleurs quelques faits. XXVI Eug. Warming. Mertensia (Stenhammaria) maritima. Les fleurs des exem- plaires groenlandais que j'ai examinés sont en général plus petites que celles de la Norvége; elles ont les étamines et le pistil plus courts; le stigmate est entouré de trés prés des anthéres, ce qui en effet peut aussi avoir lieu chez celles de la Norvége, mais chez ces derniéres les anthéres peuvent aussi étre placées au- dessus du stigmate (voir p. 105, Fig. 1,2). Azalea procumbens: les anthéres semblent étre plus courbées vers le stigmate chez les spécimens groenlandais et en partie chez ceux de Norvége que chez ceux des Alpes, d'aprés les figures de Muller (voir Botanisk Tidsskrift 1885, p. 34; Figure 9")).. Vaccinium vitis idæa: dans le Groenland on trouve la var. pumilum avec des fleurs plus petites, les pores des anthéres sont placés plus prés du stigmate que chez les individus européens (Botan. Tidsskr. I. c. p. 45, Fig. 15). Bartsia alpina (Fig. 3): dans 1a Norvége arctique et dans le Groenland on trouve å la fois des formes macrostyles et microstyles; ces derniéres sont sans doute d'excellents autogamistes. Dans son «Alpenblumen» Miller n'a mentionné et dessiné que les macrostyles. Primula stricta: en Groenland les anthéres sont au niveau du stigmate et VPautogamie peut facilement avoir lieu; dans la Norvége arctique le stigmate est situé au-dessus des anthéres (pour les figures voir le »Bihang» de 'Acad. des Sciences de Stockholm, Tome XII>)). Thymus Serpyllum: quoique V'on en rencontre des variétés en Groenland comme en Danemark, il me semble cependant que les étamines et le style sont pour la plupart plus courts dans les plantes groenlandaises que dans celles du Danemark et de PIslande, de sorte que les anthéres sont plus råappro- chées du stigmate (Fig. 4). ” Saærwfraga oppositifolia: les plantes du Groenland semblent plus autogamistes que celles des Alpes d'aprés Miller (Alpenblumen) et, pour une grande partie, celles de la Norvége (voir Botan. Tidsskrift, T. 16, p. 31, Fig. 28). Menyanthes trifokata est seulement connu comme 1) Dans le «Botanisk Tidsskrift», 1885, Tome 15, j'ai commencé la publication" de: +Notes Biologiques sur des plantes du Groenland». La suite se trouve dans Tome 16; j'espére ultérieurement les continuer. 2) Dans le «Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, Tome XII, 1886, Partie III, Nr. 2, jai publié un traité: Sur la biologie de quelques plantes arctiques, avec 13 xylographies. Sur quelques fleurs groenlandaises. XXV Il hétérostyle, mais en Groenland il apparait aussi isostyle bien caractérisé (Fig. 5). Enfin je dirai que, chez le Fyrola gran- diflora qui se rapproche beaucoup du P. rotundifolia, bien que les fleurs soient plus grandes la distance entre les anthéres et le stigmate est plus petite et la chance d”autogamie plus grande que chez ce dernier. Vient ensuite la question de savoir, si la flore du Groen- land, comparée par ex. aux flores des terres båsses tem- pérées de I'Europe septentrionale et centrale, offre au total un caractére distinctif biologique. Cette question se résout en plusieurs åutres secondaires. Le Groenland posséde-t-il relativement plus de fleurs anémo- philes que les pays plus méridionaux ou les påys au climat plus tempéré, et ou le monde des insectes est plus riche? En 1883 M. Aurwillius de Stockholm a répondu å cette question que d'aprés ses recherches le pour cent des anémophiles est dans la Suéde méridionale de 25,5; en Finmark 33, en Islande 38, en Groenland 38,8, dans la Nouvelle-Zemble 32,4 et dans le Spitzberg 37. Donc le pour cent croit en général vers le Nord. Dans mon texte on trouve nommés p. 116 les anémophiles groenlandais; je suppose aussi que les saules du Groenland sont anémophiles, car on ne comprendrait pas sans cela comment ils peuvent fructifier si richement. Il n'est pourtant pas indispensable que Paugmentation relative du nombre des anémophiles soit la conséquence directe des changements dans les conditions pour la pollination; elle provient plutéåt de ce que certaines familles anémophiles, comme les. Graminées et les Cyperacées, en général, et certainement par d'autres raisons, sont relativement plus nombreuses dans les pays arctiques. Les fleurs entomophiles sont-elles tout-å-fait pourvues des mémes propriétés comme sous des latitudes plus basses? Il faut que la réponse soit affirmative. Le nectar se forme chez toutes ces fleurs, å quelques exceptions prés (Papaver alpinum, Ane- mone Richardsoni, Pyrola grandiflora), mais on ignore encore si la formation du nectar se présente aussi abondante que dans les autres paåys pourvus des mémes espéces. En Groenland il y a des fleurs odoriférantes quelque peu nombreuses (elles sont nommées p. 118), et 'odeur me parait décidément plus faible que dans les climats plus doux. Quant a la couleur des fleurs j'ai des recherches moins exactes XXVIII Eug. Warming. Annales des sciences natur. que celles de Mr. Flahault (Annales des sciences natur., VI sér, T. 9); mais V'effet quw'elles m”ont pro- duit est tel: que pour la vivacité et la pureté des couleurs les fleurs du Groenland' ne surpassent pas les espéces correspondantes ou rapprochées croissant en Danemark. En somme, je trouve fort peu de fleurs aux couleurs vives et pures, et généralement celles-ci ne jouent pas de role dans la beauté du paysage, parce que les plantes en question sont petites et éparses. Quant.å la grandeur des fleurs au lieu d'augmenter elle semble plutåt diminuer avec la latitude croissante. C'est ainsi que parmi les Ericinées on trouve plusieurs espéces, dont les fleurs sont plus petites dans les pays arctiques (Vaceinzum uliginosum fB micro- phyllum, Vaccintum Vitis idæa var. pumilum, Ozycoccus palustris var. mierocarpus), tandis que chez le Pyrola grandrjlora arctique les fleurs sont au contraire plus grandes que chez l'espéce rappro- chée, le P. rotundifolia (voir Botan. Tidsskrift, Tome 15, p. 17, Fig. 2). Le genre de 'Æpilobium est en général représenté dans le Groenland par des espéces å petites fleurs; il en existe une espéce arctique qui pour la grandeur de la fleur surpasse les plus grandes de Europe centrale: Æ. (Chamænerium) latifoltum (voir Fig. I1 et 8). Donc la flore est évidemment plus pauvre en espéces å grandes fleurs que celle de 'Europe septentrionale et centrale. Mais sous un certain rapport la flore arctique Pemporte sur celle de nos terres basses en ce que le nombre des fleurs que produit chaque sujet est souvent beaucoup plus grand que chez nous, ou le semble au moins; chez plusieurs arbustes et herbes il est extrémement grand, et la richesse des fleurs est d'autant plus prononcée que les plantes sont petites et basses. Ceci n'est pourtant pas une particularité absolument caractéristique pour les pays arctiques, car non seulement on le retrouve dans les hautes Alpes mais aussi chez les arbustes d'Erica et de Calluna qui couvrent les landes de 1'Europe septentrionale. Toutefois le nombre des espéces, qui se pré- sentent si riches en fleurs, est plus grand en Groenland. La flore arctique ayant été souvent glorifiée par les voyageurs pour son luxe, la vivacité de ses couleurs, sa richesse etc., je pense que cela … doit étre compris ainsi: si l'on regarde la nature déserte, rigoureuse et aride, la flore est d'une splen- deur remarquable et étonnante, mais comparée å celle de Sur quelques fleurs groenlandaises. X XIX quelques degrés plus au sud, par exemple de I'Europe sep- tentrionale et centrale, elle lui est bien inférieure. Donc les entomophiles du Groenland ont les mémes qualités que ceux de I'Europe septentrionale, mais dans leur ensemble ils leur sont certainement inférieurs. Des visites d”insectes ont réellement été observées, mais malheureusement, jusqu'aujourd'- hui, il n'y a que fort peu d'indications détaillées (voir p. 1253—26). Le Groenland étant si pauvre en insectes, on pourrait sup- poser que les entomophiles unisexués sont trés rares. Il n'en est pas ainsi. Les mémes espéces qui autre part ont des fleurs unisexuées en ont aussi en Groenland.. Voici celles qui me sont connues: Rubus Chamæmorus, dioique; Dryas inte- grifoka, androdioique (fig. 6); Dryas octopetala, sans doute de méme; Silene acaulis et Viscaria alpina, polygames-trioiques; Melandrtum involucratum 2 affine, dans la Norvége arctique gyno- dioique (Fig. 7); Halzanthus peploides, dans la Norvége arctique et au Spitzberg polygame-trioique, en Islande je connais des fleurs måles et femelles, et en Groenland encore seulement des herma- phrodites; Sztellaria humifusa, St. longipes et Cerastium alpinum, en Groenland gynodioiques. Rhodiola rosea: polygame-trioique ; Saærifraga: plusieurs espéces (voir p. 130) peuvent avoir une fleur femelle terminant Vinflorescence (pour plus de renseigne- ments voir «Botan. Tidsskrift», T. 16, p. 34). Thymus vul- garis: gynodioique en Groenland et en Islande (Fig. 4); Poly- gonum vwviparum: en Europe polygame-trioique; en Groenland je connais les hermaphrodites et les fleurs femelles. Enfin je citerai encore les (Composées tubuliflores et, comme supposition, les saules. Parmi les plantes anémophiles I" Æm- petrum nigrum parait plus fréquemment hermaphrodite en Groenland qu'en Europe (v. Botan. Tidsskrift, T. 16, p. 38). Paårmi les fleurs entomophiles du Groenland quelques-unes semblent difficilement pouvoir se passer de la visite des insectes pour étre pollinées: par ex. les Sawifragae, qui ont une forte dichogamie (S. cernua, tricuspidata, aizoides, Hirculus, Atzoon); Chamænerium angustifolium, Fig.8 A, tandis que la forme lerostyla, dessinée Fig. 8 B, parait étre d'une facile autogamie; Archan- gelica officmalis, Streptopus amplexifolius et Diapensia lapponica, a moins cependant que la pollination w'ait lieu déjå dans le bouton ou au moment de |'épanouissement de la fleur (Fig. 9). Mais en général les fleurs de la flore groenlandaise, ce qui pro- XXX Eug. Warming. bablement parait s'appliquer å toute la flore arctique, paraissent autogamistes plus faciles et plus sårs que leurs proches parents vivant dans les pays tempérés plus riches en insectes. Pour démontrer ceci je renverrai le lecteur å ce qui a été dit plus haut (p. 1) des petites différences qui existent entre les sujets groenlandais et les autres des mémes espéces. Ensuite je mentionnerai les faits suivants. Caryophyllaceæ. Les Silenées de 1'Europe septentrionale que je connais surpassent en général leurs parents groen- landais pour la couleur, Vodeur et la grandeur des fleurs; les Silene acaulis et Viscaria alpina ont aussi les anthéres et les stigmates fort saillants en dehors de la fleur, et les fleurs voyantes, mais les trois espéces groenlandaises de /elandrium ont les pétales plus petits et plus påles, les anthéres et les stigmates beaucoup plus et méme tout-å-fait cachés, et bien que la dichogamie se trouve chez les deux espéces, elle est surtout plus faible que chez les autres, et de plus protérogyne (Fig. 10, 7); le M. apetalum, d”aprés les plantes de Norvége, parait étre homogame. Par suite de la position des organes Vautogamie est inévitable chez ces espéces. Saærfraga. Sur 12 espéces groenlandaises il y en a cinq qui sont plus ou moins dichogames; cinq espéces sont homo- games ou faiblement oscillantes autour de !"homogamie; elles sont aussi autogamistes distincts, et deux espéces ressemblent aux premiéres comme aux derniéres. L'espéce arctique du Chrysosplenium (C. tetrandrum) se distingue entre autre du C. alternifotum par V'homogamie et Vautogamie plus caractérisée (voir le «Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, T. 16, II, Nr42): Oenotheraceæ. Quoique le Chamænerium latifokum, qui a la fleur la plus grande et la plus brillante du Groenland, sur- påsse ou en tout cas ressemble å nos Æpilobium å grandes fleurs quant å se rendre visible, il oscille néanmoins autour de P'homogamie (proterogynie faible Fig. 11, 4, D, protérandrie faible Fig. 11, E-G); aussi a-t-il le style tellement court que les anthéres sont plus rapprochés des stigmates que chez le Ch. alternifotum (Fig. 8). Serophulariaceæ. Le Bartsia a été mentionné plus haut. Aucune des espéces des PFedicularis mentionnées par H. Miller n'est faite pour Vautogamie comme celles du Groenland: Sur quelques fleurs groenlandaises. XXX I P.. hirsuta (Fig. 12), lanata et flammea. Comme le Spitzberg est dépourvu d'abeilles et que les Pedicularis hirsuta et lanata, qui ne peuvent guére étre pollinés par d'autres insectes que les abeilles, y fructifient abondamment, M. Awrivilkus (1. c.) a conclu qw'ils s'y fécondent par åutogamie depuis des séries infiniment longues de générations. Les exemplaires de I Euphrasia officmalis du Groenland que j'ai vus appartiennent å la variété autogamiste å petites fleurs. Utriculariacewæ. Le P. villosa de la Norvége arctique est autogamiste prononcé, comparé aux F. alpina et P. vulgaris (voir le «Bihang» de 'Acad. des Sciences de Stockholm, T. 12, Bar N2:2, Fiz 9, 10,11). I Rosaceæ. Les espéces arctiques, de méme que les Alsinées et les Cruciféres (voir «Botan. Tidsskrift», Tome 15, p. 3—15, Fig. 1), ont des fleurs ouvertes, réguliéres, d'un abord facile pour beaucoup d'insectes, et plus ou moins homogames; elles sont de facile autogamie; les espéces arctiques ne peuvent donc pas étre d'un trés grand interét dans cette question. Il faut cependant faire remarquer que le &Æubus arcticus en Norvége est particuliérement adapté å Vautogamie (voir le «Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, 1. c., Fig. 13). Pour ce qui concerne les Ranunculaceæ et les Crucifereæ, il en est de méme comme pour les Rosaceæ. J'ai parlé des Ericinées dans le «Botan. Tidsskrift», Tome 15 et dans le «Bihang» de Académie suédoise, l.c. Ici je ferai remarquer que chez les quelque seize espéces du Groenland — et chez I' Erica Tetraliz et le Calluna vulgaris — non seu- lement il y a chance d'autogamie, mais celle-ci a certainement souvent lieu au moment ou s'épanouit la fleur, peut-étre méme déjå dans le bouton. Chez presque toutes les espéces dont les anthéres s'ouvrent par des pores, celles-lå sont tout ouvertes déjå dans le bouton, et les grains de pollen s'y trouvent tout formés, mais en général ils ne sortent pas de VFanthére avant que la corolle s'ouvre. J'ai aussi trouvé que le stigmate était visqueux déjå dans le bouton, ou au moins dans la fleur qui vient de s'épanouir. Cette tendance caractéristique å la cleistogamie est plus avancée d'un pas chez le Campanula uniflora. Fig. 13, A présente un bouton, 5, C, D, E en sont des parties: du pollen germant se trouve déjå en quantité sur le stigmate. XXXIl Eug. Warming. Jai obtenu ce méme résultat tant sur les sujets groen- landais que norvégiens. Il va sans dire que cette espéce n'est pas cleistogame typique puisque la corolle s'ouvre plus tard et qu'en somme la fleur prend la forme d'un Campanula typique. Le C. rotundifolla est protérandrique en Groenland comme en Europe. — Je terminerai par aborder une question qui est bien difficile et bien compliquée, celle de savoir si "on peut fournir des preuves de corrélation entre la faculté de multiplication végé- tative d'une espéce et la biologie de ses fleurs ainsi que sa faculté de former des semences. Voici ce qui en est des plantes groenlåndaises. L'entomophile dioique, le Rubus Chamæmorus, peut difficile- ment fructifier par suite de la pauvreté du monde des insectes en Groenland; en revanche il se multiplie avec une grande activité pår des stolons souterrains. Tous les autres entomophiles groen- landais å fleurs unisexuées sont ou androdioiques (Dryas) ou gynodioiques (Stellaria humifusa, St. longipes, Cerastium al- pinum, Melandrium involucratum, Thymus Serpyllum, Polygonum viviparum) ou polygames-trioiques (Silene acaulis, Viscaria al- pina, Halianthus peploides, Rhodiola rosea) ou gynomonoiques ” (les Composées); donc ils ont tous aussi les fleurs herma- phrodites. La plupart des entomophiles susdites ont une faible multiplication végétative et sont certainement de faciles autoga- mistes, en tant que je les connais. Le Polygonum viviparum et le Haltanthus ont une riche multiplication végétative. Les fleurs suivantes sont dichogames å un degré assez élevé, et par conséquent la pollination en est incertaine dans un paåys pauvre en insectes comme le Groenland: Chamænerium angustifoltum (une forme), Sazifraga cernua, aizoides, tricus- pidata, Azzoon et Hirculus; la plupart d'entre eux ont une multiplication véægétative assez riche. Parmi les espéces de Fedicularis, le P. lapponica est ”entomophile le plus prononcé; en échange de la formation de semences, la multiplication se fait rapidement par des stolons souterrains. Les trois autres espéces communes (les P. lanata, hirsuta et flammea) sont adaptées å I'autogamie, et la multipli- cation végétative est presque nulle. Le Cardamine pratensis est entomophile et la multipli- cation se fait par des bourgeons sur ses feuilles; le C. bellz- Sur quelques fleurs groenlandaises. XXXIII difolia n'a pas de multiplication végétative; il a des fleurs trés petites, et est autogamiste. — Certainement, ces faits ne sont pas nombreux, mais ils semblent principalement porter å croire que dans le Groenland, påuvre en insectes, plus une espéce est entomophile plus elle est en général adaptée å une multiplication par la voie végétative, tandis que les autogamistes peuvent se påsser de ce mode de multiplication, et que bien souvent ils le font aussi. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p 1886.) Gr ede, usle HRa, st AOR re) ab Fr al £ > Pandi foden stig) 295 Jining z SARKEMDNGE låger ja 2 i vøop tan BAR EY: mat ENEETETESTE NTR HS Eg Mæn sagen nale Billes kals sr Føoliksiigiken on breden ne For uldavsog 29121m890188 Bol Sp. 510046] 73181597 ali hornog old snes da0ig nn ab am" 59 ÆREN RER SØ sø Be La - SER mv Tillæg til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Oversigt ar 1886. II Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1886 fremlagte Skrifter. : Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1886 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen- visning til den foranstaaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. B Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Åaret 1886 fremlagte Skrifter. De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket. Tromsø Museum. 1. Aarshefter. VIII, Tromsø 1885. 2. Aarsberetning for 1884. Tromsø 1885. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 3. Handlingar. Del XXX. Stockholm 1885. 4. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del VII. Håfte 4. Stockholm 1884—85. The Royal Society of London. 5. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 239. London 1885. . The Royal Astronomical Society, London. 6. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.1. Novbr. 1885. The Geological Society of London. 7. Quarterly Journal. Vol. XLI. P.4. No. 164. London 1885. 8. List of the members 1. Novbr. 1885. The Meteorological Office, Løndon. "9. Monthly Weather Report. Aug. 1885. London 1885. Ååto. The Boyal Microscopical Society, London. 10. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 6. London 1885. - The Zoological Society of London. 11. Proceedings. 1885. P.3. London 1885. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 12. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 3. Harlem 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 13. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LVIII. H. 4. Halle a, S. 1885. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. "14. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 2—3 & Suppl. 1—2. Jena 1885. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 15—37.. mn Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 15. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XVIL Abth. 2. — Math.-phys. Cl. Bd. XV. Abth. 2. Munchen 1885. 4to. 16. Festrede. (Brinz. Zum Begriff der rom. Provinz). Munchen 1885. åto. 17. Denkrede. (Hofmann. Joh. Andr. Schmeller.) Munchen 1885. 4to. Hrvatsko Arkeologici:o Druztvo, Zagreb (Agram). 18. Viestnik. Godina VII. Br. 4. U Zagrebu 1885. La Reale Accademia der Lincei, Boma. 19. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 26. Roma 1885. 4to. La BSociet& Geografica Italiana, Roma. 20. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 12. Roma 1885. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 21. Bollettino. 1885. No. 9—10. Roma 1885. T'Osservatorio della regia Universita dt Torino. 22. Bollettino, Parte meteorologica. Anno XIX. 1884. Torino 1885. Tverfol. La Reale Accademia delle Scienze di Torimo. 23. Atti. Vol. XX. Disp. 7—8. Torino 1885. 24. G. Govi. V'ottica di Claudio Tolomeo. Torino 1885. Il Reale Istituto Veneto di Scienze ed Arti, Venezia. 25, Memorie. Vol. XXII. Parte 1— 2. Venezia 1884—85. Åto. 26. Atti. Serie VI. T. IL. Disp.3—10. T. III. Disp. 1—9. Venezia 1883—85. Academia BRomåna, Bucuresci. 27. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor. Vol. V. P, 1. Bucuresci 1885. A4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 28, American Chemical Journal. Vol. VII. No. 4. Baltimore 1885. 29. American Journal of Philology. Vol. VI. No. 3. Baltimore 1885. 30: Studies in Hist. and Polit. Science. Ill. Series. XI—XII. Baltimore 1885. The Boston Society of Natural History, Boston. 31. Memoirs. Vol. II. No.11. Boston 1885. Ato. 32. Proceedings. Vol. XXII. P. 4. Vol. XXIII, P.1. Boston 1884—85. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass 33. 25. Annual Report. 1884—85. Cambridge 1885. 34. Bulletin. Vol. XII. No. 2. Cambridge 1885. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 35. Publications. Vol. III. Madison, Wisconsin 1885. Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. 36. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXX. Nos. 177—79. New Haven 1885. The American Philosophical Society, Philadelphia. 37. Proceedings. Vol. XXil. No. 120. Philadelphia 1885. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 38—57. 5 The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. "38. Signal Service Notes. No. 23. Washington 1885. "39. International Meteorological observations. Octbr. 1884. Washington 1885. Å4to. LS Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. "40. IV, Annual Report by I. W. Powel, Director. Washington 1884. "41. Monographs. Vol. VIll. Washington 1884. 4to. United States Naval Observatory, Washington. 42. Astronomical and meteorological observations. 1881. Washington 1885. Ååto. Observatorio Meteoroldgico-maynético Central de I/Éæico. "43. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 94—102. México 1885. Fol. "44, Bårcena y Pérez. Estudios de Meteorologia comparada. T.Il. México 1885. La Academia macional de Ciencias en Cordoba .(Repåblica Argentina). 45. Actas. T.V. Entr.2. Buenos Aires 1884. Åto. The Geological Survey of India, Calcutta. 46. Memoirs (Palæontologia Indica). Series IV. Vol. I. P. 5. Calcutta 1885. Fol. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta "47. Registers of original observations. May 1885. Folio. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 48, Verbandelingen. Deel XLV. Afl. 1. Batavia 1885. 4to. 49. Notulen. Deel XXII. 1885. Afl.1. Batavia 1885. 50. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX. Afl. 3—4. Batavia 1885. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia "51. Observations. Vol. VI. P.1—2. Batavia 1885. ÅAto. The Seismological Society of Japan, Tokio. 52, Transactions. Vol. VIII. Tåkid 1885. Hr. Professor Dr. med dÅ phil. J. G. Agardh, Selsk. udenl. Medl., Lund. "53. Agardh. Til Algernes Systematik. Nya bidrag. IV. Afd. VII. (Særtryk af Lunds Univ. Årsskr. T. XXI). 4to. M. le Professeur et Sénateur Michel Amari, Selsk. udenl. Medlem, Florens. 54. Documenti per servire alla storia di Sicilia. Serie UL Vol. I. fase. I. Palermo "1885. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 55. J. F. J. Biker. Gollecgåo de tratados da India. Tomo 1X. Lisboa 1885. A. E. Foote, M. D., Professor, 1223. Belmont Avenue, Philadelphia Pa. "56. The Naturalists' Leisure Hour and Montbly Bulletin. 9th. Year. No. 92—93. Hr. Professor Dr. med, då phil. Axel Key, Selsk. udenl. Medlem, Stockholm. 57. A. Key. Låroverkskomiténs Betånkande. Ill. Bilaga E. Text og Tabeller. Stockholm 1885. 89 & 49, 6 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 58—78. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 58. Naturen. 9. Aarg. No.12. Kristiania 1885. Sig. Guiseppe Pennesi, Roma. ' "59. Pennesi. Viaggio del Messer P.Quirino. Roma 1885. M. A. Preudhomme de Borre, Président de la Société'Entomol. de Belgique, Bruwelles. "60. Preudhomme de Borre, Analyse de deux travaux sur les Articulés fossiles. (Særtryk). 1885. Mr. Bern. Quaritch, Bookseller, London. 61. The choicest portion of the stock of Mr, Fred. S. Ellis. London 1885. Hr. Akademisekretær Pl. Weilbach, Kjøbenhavn. "62. Ph. Weilbach. Nogle Træk af Bohavets Historie i Danmark. (Tidsskr. for Kunstind. 6. Hefte). 1885. Det Danske Metewrologiske Tustitut 1 Kjøbenhavn. 63. Maanedsoversigt. Novbr. 1885. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 64. Iron. Nos. 674—77. The Royal Astronomical Society, London. 65. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 2. Decbr. 1885. The Royal Geographical Society, London. 66. Proceedings. Vol. VII. No. 1. London 1886. La Société Botanique de France, Paris. 67. Bulletin. T, XXXII. Comptes rendus des Séances. 6. Paris 1885. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. 68. Mémoires. T. XXIX. Partie 1. Genéve 1884—85. 4to. La Beule Accademia dei Lincei, Boma. 69. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 423. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 26—27. Roma 1885. Å4to. Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel. 70. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 3. Berlin 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. if: Gircularss" Vol V.."N0:745. -1885"—ÆtO. 72. American Chemical Journal. Vol. VII. No.5. Baltimore 1885. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 73. Memoirs. Vol. X. No.2 & 4. Vol. XIV. No. 1. P.1. Cambridge 1885. Ååto. Iowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Iowa City, Iowa. "74. Report. 1878. 1879. 1881. 1882, Des Moines, lowa 1880—85. (10 Expl.) "75. First, Second, Third Biennial Report. Des Moines 1880—83. (10 Expl.) Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia. "76. Miscellaneous Reports, M. M2. M3. N, 0. 02. P, I—III. med Atlas. P 2. P3. Z. Harrisburg 1875—84. Å "77. Anthracite Region A A., Atlas. "78. Bituminous Coal Fields &c. I. 12. 13. m. Atlas. I 4. J. K. K2. K3..K 4. 5 Q.QP?2X03. Q4. R: mJAtl. R2. m. Ati! V: V2.""TbidS1575=80; Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 79—98. "| "79. N.E. and Middle Penn. F 2. T. m. Atl. T, 2, T.4,. Ibid, 1881—84. 80. Report of Progress. X. Ibid. 1885. ' The Chief Signal Officer, U. S$, Army, Washington, D. C. 781. Monthly Weather Review. Octbr. 1885. Washington 1885. ÅAto. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "82. Registers of original observations. June—July—August 1885. Folio. Sig. Dottore Bartolomeo Baculo, Professore alla BR. Univérsitå di Napoli. "83. Dr. B. Baculo. L'apparato ganglionare intrinseco dei cuori linfatici. Na- poli 1885. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des ajfaires étrangéres & Lisbonne. 84. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo X. Lisboa 1885. Hr. Dr. Christian Bohr, Kjøbenhavn. 85. Chr. Bohr. Momentanfotografien ved muskelfysiologiske Undersøgelser. Kjøbenhavn 1886. . Hr. Professor, Dr. A. Kolliker, Wiirzburg. "86. A. Kålliker. Histologische Studien an Batrachierlarven. (Ztschr. f. wiss. Zool. XLIII.) Mr. W. Douw Lighthall, M. A., Advocate, 1727 Notre Dame Street, Montreal. 87. W.D. Lighthall. An Analysis of the altruistic act. Montreal 1885. M. Platon Lukaszevicz, Berezan, Gouvernement Poltava, District Pereyaslav, Russie. 88. Pl. Lukaszevicz. Les lois astronomiques. I—II. Kiev 1884—85. (russ.) Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 89. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:3. Stockholm 1885. åto. MEDER. J. Sd gige Prof. math. & VUniversité de Prague. "90. F.J. Studnicka. Tychonis Brahe, Triangulorum planorum et sphæricorum praxis arithmetica, Pragæ 1886. 4to. (Facsimile af Hdskr.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 91. Bulletin météorologique. Decbr. 1885. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E.C. 92. Iroh. Nos. 678—79. Norges Universitets- Bibliothek, Kristiania. =93. G. Storm. Norges gamle Love indtil 1387. Bd. IV. Christiania 1885. Ato. L”Observatoire Physique Central, St.- PÉtersbourg. 94. Annalen. 1884. Theil !. St. Petersburg 1885. ÅAåto. 95. Repertorium fur Meteorologie. Bd. IX. St. Petersburg 1885. ÅAto. The Meteorological Office, London. 96. Quarterly Weather Report. New Series. Part IV. Octbr.—Dcbr. 1877. London 1885. 4to. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 97. Journal. Vol. XVI, Part 3. 1882—84. Dublin 1886. Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. (Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.) =98. Flora Batava. Afl. 271—72. Leiden. å4to. 8 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 99—121. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 99. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. II. Partie 3. Haarlem 1885. 4to. 100. C. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 1—2. Harlem 1885. Ato. La Société Botanique de France, Paris. 101. Bulletin. T. XXXIL Session extraordinaire å Charleville. Paris 1886. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. , 102. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XX. Heft. 4. Leipzig 1885. Die Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 103. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXV. — Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. XLVIII—XLIX, Wien 1884—85. Ato. 104. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CVII, Heft. 1—2. Bd. C VIII, Heft. 1—3. Bd. CIX, Heft. 1—2. — Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. XC, Heft. 1—5. XCI, Heft, 1—4. Zweite Abth. Bd. XC, Heft. 1—5. XCI, Heft. 1—3. Dritte Abth. Bd. LXXXIX, Heft. 3—5. XC, Heft. 1—5. .XCI, Heft. 1—2. Wien 1884—85. Register der Sitzungsberichte, Math.- Naturw. Classe, Xl. Bd. 86—90. Wien 1885. 105. Almanach. 1885. Wien 1885. 106. Archiv f. åsterr. Geschichte. Bd. LXVI—LXVII. Erste Hålfte. Wien 1884—85. Die Kais.- kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 107. Verhandlungen. 1885. Bd. XXXV, 2 Halbj. Wien 1886. Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest. 108. Almanach. 1885. Budapest 1885. (Ung.) 109. Rapports de la Section Philologique. XII, 1—5. Budapest 1884—85. (Ung.) 110. Mémoires Philologiques. T. XVIII, 1—3. T. XIX, 1. Budapest 1883—84. (Ung.) 111. Rapports de la Section Historique. T. XII, 1—2 & 4. Budapest 1884. (Ung.) 112. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VII, 1—9. Budapest 1881—85. (Ung.) : 113. Mémoires de la Commission pour PÉconomie Politique. T. Il, 1—6. Budapest 1883—85. (Ung.) 114. Rapports de lå Section Philosophique. T. I, 1—7. Pest 1871—72. Budapest 1876—81. (Ung.) . 115. Bulletin Archéologique. T. I—V, 1—2. Budapest 1881—85. (Ung.) 116. Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques.. T. Ill, 1—5. Buda- pest 1884—85. (Ung.) 117. Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. T. XVII — XIX. Budapest 1883—84. (Ung.) 118. Mathematische u. Naturwissenschaftl. Berichte aus Ungarn. Bd. Il. "Budapest 1883—84. (Tysk.) "119. Kruspér. Observations météorologiques. T. I—II. Pest 1866, Buda- pest 1885. (Ung. & Lat.) Tverfol. 120. Ungarische Revue. 1885. 1—7. Budapest 1885. (Tysk.) 121. Bulletin de 'Académie Nationale Hongroise. I—III. Florence 1884—85. (Fransk.) Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 122—148. 9 122, (Våzlatok) Esquisse de VPhistoire de 1'Académie Hongroise 1831—1881. Budapest 1881. (Ung.) 123. Szab. Bibliographie des livres anciens imprimés en Hongrie. Vol. I—II. Budapest 1879—85. 124. Corpus Statutorum. T. I. Budapest 1885. (Ung.) 125. Codex Diplomaticus Andegavensis. T. IV, Budapest 1884. (Latin m. Not. p. Ung.) 126. Monumenta Comitiorum Transsylvaniæ. T, X. Budapest 1884. (Ung. og Lat. 127. Foldes. Annuaire statistique, T. I—II. Budapest 1883—84. (Ung.) 128. Szinnyei. Repertorium. T. I, 2. Budapest 1885. (Ung.) 129. Szilagyi. Le prince Bethlen et la diplomatie Suédoise. Budapest 1882. (Ung). 130. = Les relations diplomatiques du prince George Råkoczi avec la Porte Ottomane. Budapest 1883. (Ung.) 131. Karolyi. Le procés juridique d'Illéshåzy. Budapest 1882. (Ung.) 132. Wenzel. La famille des Fugger en Hongrie. Budapest 1883. (Ung.) 133. Deåk. La correspondance des émigrés hongrois. Budapest 1883. (Ung.) 134. Marczali. L'histoire de Joseph II. Budapest 1884. (Ung.) 135. Monumenis de la langue ancienne hongroise. T. XI—XII. Budapest 1884. (Ung.) 136. Finaly. Les poids de 1'Antiquité. Budapest 1883. (Ung.) 137, Vécsey. Aemilius Papinianus. Budapest 1884. (Ung.) 138. Pech. Histoire des mines en Hongrie inférieure. T. Il. Budapest 1884. (Ung.) 139. Reissenberger & Henszlmann. Les anciennes églises de Nagyszeben et Székesfehérvår. Budapest 1883. (Ung.) 4to. 140. Pulszky. L'åge du cuivre en Hongrie. Budapest 1883. (Ung.) Å4to. 141. Lipp. Les nécropoles préhistoriques de Keszthely. Budapest 1884. (Ung.) Ååto. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 142. Viestnik. Godina VIII. Br. 1. U Zagrebu 1886. La Beale Accademia dei Lincei, Boma. 143. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 43, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 28 ed ultimo. Roma 1885. 4to. ill Beale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. 144. Pubblicazioni. Sezione di Fjilosofia e Filologia. A. Chiappelli. Della inter- pretazione panteistica di Platone. Firenze 1881, 145. Pubblicazioni. Sezione di Medicina e Chirurgia. G. Pellizzari. Archivio della seuola d”anatomia patologica. Vol. I. Firenze 1881. 146. Pubblicazioni. Sezione di Scienze fisiche e naturali. A. Rovighi e G. Santini. Sulle convulsioni epilettiche per veleni. Firenze 1882. The American Geographical Society, New York (No.11. West 29% Street.). 147. Bulletin. 1885. No.2. New York. The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C. "148. International Meteorological Observations. Novbr. 1884. Washington 1885. A4to. 10 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 149—168. Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de Méwico. "149. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num.103—106. México 1885. Fol. Herrn Dr. Breslauer, Adr. Eugen Grosser, Wilhelmstrasse 121, Berlin, S. W. 150. Deutsche Chemiker-Zeitung. Jahrg. I. No.6. Berlin 1886. Å4to. Mr. William Huggins, D.C.L., L.L.D., F.R.S., fysisk Astronom i London Selsk. udenl. Medlem. "151. The Bakerian Lecture. — Huggins. On the Corona of the Sun. (Proc. of the R. Soc. No. 239, 1885). Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 152. Maanedsoversigt. Decbr. 1885. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 153: ron Nos. 7680-81 Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. 154. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No.6. Stockholm 1885. The Royal Government of Great Britain, London. 155. Report on the scientific results of ihe exploring voyage of H. M. S. Challenger 1873—76. Zoology. Vol. XII—XIII. London 1885. å4to. The Royal Society of London. 156. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 240. London 1885. 157. Report of the Meteorological Council, for the Year ending 31st of March 1885. London 1886. The Royal Geographical Society, London. 158. Proceedings. Vol. VIII. No, 2. London 1886. L' École Polytechnique de Delft. 159. Annales. 3me. et 4me. Ljyraison. Leide 1885. Ååto. Die Physikalisch-Medizinische Societåt zu Erlangen. 160. Sitzungsberichte. 17. Heft. Erlangen 1885. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 161. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVIIL H. 5. Halle a. S. 1885. Die Kais.-Kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 162. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft. 4. Wien 1885. 4to. 163. Verhandlungen. 1885. No. 10—18, 1886 No.1. Wien 1885—86. åto. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 164. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. I. Wien 1885. Ato. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 165. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 1. Roma 1886. Å4to. IL B. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 166. Bollettino. 1885. No. 11—1?2. Roma 1885. La Societ& Geografica Italiana, Boma. 167. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 1. Roma 1886, . The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 168. Studies in Hist. and Polit. Science, IV. Series I. Baltimore 1886. Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 169—188. ii The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 169. 40. Annual Report. Cambridge 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. "170. Professional Papers of the Signal Service. Nos. 16 & 18. Washington 1885. 4to. 2 Expl: "171. Monthly Weather Review. Nov. 1885. Washington 1885. Å4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 172. Notulen. Deel XXIII. 1885. Afl. 2. Batavia 1885. 173. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX: Afl. 5. Batavia 1885. The Geological Survey of India, Calcutta. 174. Records. Vol. XVIII. P. 4. Calcutta 1885. A4to. Mr. AÅ. E. Foote, M, D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia. "175. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 10th Year. Febr. 1886. No. 94. Kirkman, Thomas. P., M.A., F.R.S$. "176. The 364 Unifilar Knots of Ten Crossings. (Særtryk af Transactions of the Royal Society of Edinburgh; 1885, XXXII. 4to.) Mr. Berh. Quaritch, Bookseller, London. 7177. The ehoicest Portion of the Wodhull Library. London 1886. Tait, P. Guthrie, Professor ved Universitetet i Edinburgh, Selskabets udenl. Medlem. "178. On Knots. Part Ill. (Særtryk af Transactions of the Royal Society of Edinburgh. 1885, XXXI. 4to.) The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. O. 179. Iron. Nos.682—83. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. 180. KortUdsigt over dets Virksomhed. Oct. 1884—0ct.1885. Kjøbenhavn 1886. L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. "181. Mémoires. T. XXXIlll. No. 3—4. St.-Pétersbourg 1885. Ååto. I'Observatoire Physique Central, St.-PÉtersbourg. 182, Annalen 1884. Theil II. St.-Pétersbourg 1885. Å4to. The Boyal Astronomical Society, London. 183. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.3. Jan. 1886. The Meteorological Office, London. "184. Monthly Weather Report. Sept. 1885. London 1886. Å4to. "185. Weekly Weather Report. Vol. Il. No.47—52. App. I, Pag. 7—10. Titel til 1885. London 1885. 4to. The Royal Microscopical Society, London. 186. Journal. Ser. II. Vol. V. P.6a: Vol. VI. P.1. London 1885—86. Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 187. Sitzungsberichte. 1885. XL—LII. Berlin 1885—86. Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 188. Annalen. Bd.l. No.1. 1885. Wien 1886. 12 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 189—208. Der naturwissenschaftliche Verem fir Steiermark, Graz. 189. Mittheilungen. Jahrg. 1884. Graz 1885. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 190. Journal. Vol. I. No.8. New-York 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. 7191. International Meteorologicai observations. Decbr. 1884. Washington 1886. A4to. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 192. Report. 1884. P.1—2. Washington 1885. 4to. Real Colegio de Belen, Habana. "193. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1885. Trimestre 1—2, Habana 1885. Folio. The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (ER. d L. 1398). 194. Scientific Results of the second Yarkand Mission. Calcutta 1885. Å4to. The Geological Survey of India, Calcutta. 195. Records. Vol. XIX. P. 1. Calcutta 1886. A4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "196. Registers of original observations. Sept. 1885. Folio. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 197. Naturen. 10. Aarg. No. 2. Kristiania 1886. Dr. Jacob Spångberg, Stockholm. 198. Entomologisk Tidskrift. Årg. 6. 1885. H. 1—4. Stockholm 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 199. Maanedsoversigt. Januar 1886. Føl. 200. Bulletin météorologique. Janv. 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. 0. 201. Iron. Nos. 684—85. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 202. Ofversigt. 1885. Årg. 42. No.7. 1886. Årg. 43. No. 1—2, Stockholm 1886. LI' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 7203. Bulletin. T. XXX. No.3. St.-Pétersbourg 1886. Ato. Le Comité Géologique (4 VImstitut des Mines), St.-PÉétersbourg. 204. Bulletin. 1885. No. $—10. St.-Pétersbourg 1885——86. 205. J. Muchketov. Géologie et Orographie de Turkestan. Tome I. St.-Péters- bourg 1886. The Royal Geographical Society, London. 206. Proceedings. Vol. VIII. No. 3. London 1886. The Meteorological Office, London. "907. Monthly Weather Report. Octbr.—Novbr. 1885. London 1886. Å4to. La Societé Botanique de France, Paris. 208. Bulletin. T. XXXII. Revue bibliographique. D—E. Paris 1885—86. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 209-—229, ' 13 La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 209. Bulletin. 3e Série. Vol. XXI. No. 93. Lausanne 1886. Die Naturforschende Gesellschaft im Danzig. 210. Schriften. Neue Folge. Bd. VI. Heft 3. Danzig 1886. Die Køn. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 211. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1885. 1II. Leipzig 1886. Das køn. Wirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart. 212. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. VIII. Heft 1—4. Stuttgart 1885—86. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 213. Jahrbucher. Jahrg. 38. Wiesbaden 1885. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 214. Sitzungsberichte. 1885. Wurzburg 1885. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 215. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. Fasc. 2—4. Roma 1886. 4to. - La Societ& Geografica Italiana, Eoma. 216. Bollettino. Serie Il. Vol. Xl. Fasc. 2. Roma 1886. La Societx Toscana di Scienze naturali, Pisa. 217. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 1—40. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 218. Atti. Vol. XXI. Disp.1. Torino 1885. Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. 219. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXX—XXXI. Nos. 180—81. New Haven 1885—86. The New York Academy of Sciences, New York. 220. Annals. Vol. Ill. No.7—8. New York 1884. (2 Expl.) 221. Transactions. Vol. Ill. New York 1885. (2 Expl.) The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 222. Proceedings. 1885. Part III. Philadelphia 1886. The American Philosophical Society, Philadelphia. 223. Proceedings. Vol. XXIII. No. 121. Philadelphia 1886. The Comptroller of the Currency, Washington. : "224. Annual Report. December 1885. Washington 1885. (2 Expl.) The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 225. P.H. Ray. Report of the International Polar Expedition to Point Barrow, Alaska. Washington 1885. Ååto. The U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 226. Bulletin. No. 7—14. Washington 1884—85. Tle National Academy of Sciences, Washington. "227. Memoirs. 1884. Vol. Ill. P. 1. Washington 1885. 4to. x228. Report. 1883. 1884... Washington 1884—85. "229. Proceedings. Vol. I. P. 2... Washington 1884. 74 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 230—249. The Smithsonian Institution, Washington. 230. Third Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1884. La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 231. La Naturaleza. T. VII. Entrega 9—10. México 1885. Å4to. Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de México. 232. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 107—113. México 1885—86. Fol. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 233. Revista. Anno I. No.1—2. Rio de Janeiro 1886. åd The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "234, Report. 1884—85. Calcutta 1885. Åto. =235. Indian Meteorological Memoirs. Vol. II. P,5. Calcutta 1885. 4to. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres %& Lisbonne. 236. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo Xl. Lisboa 1886. Messieurs M. Mendelsohn et Ch. BRichet, 111. Boulevard $t.- Germain, Paris. 237. Archives Slaves de Biologie. T. I.. Fasc. 1. Paris 1886. (Prøvehefte, 2 Expl.) The Editors of Iron,.161 Fleet Street, London E. C. 238. Iron. Nos. 686—87. Krigsministeriet, Kjøbenhavn. 239, C.-D. Carusso: Importance de la Cartographie officielle. Genéve 1886. Bergens Museum, Bergen. =940. Fr. Nansen. Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi. Bergen 1885. Å4to. The Royal Society of London. 241. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 241. London 1885. The Royal Astronomical Society, London. 242. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 4. Febr. 1886. The Royal Observatory, Greenwich, London, S. E. 243. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 18384, Appendix. London (1885). Å4to. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 244. Proceedings. Vol. V. Part 5. Cambridge 1886. La Société Botanique de France, Paris. 245. Bulletin. T. XXXII. Comptes rendus des Séances. 7. Paris 1886. 246. Bulletin. T. XXX. Session extraordinaire å Antibes. III. Paris 1883. Tables des matiéres &c. du Tome XXX. La Société Helvétique de Secours mutuels dc., Morez-du-Jura, la Suisse. 247. Rapport annuel. 1885. Morez 1886. Die Universitåt zu Kiel. "248. Chronik. 1884—85. Kiel 1885. =249, Amtl. Verzeichniss des Personals und der Studirenden, Sommer- u. Winter-Semester 1884—85. Kiel 1884. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 250—270. 15 Die Universitit zu Kiel. "250. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1884—85. Kiel 1884—85. "251. Drei Festreden. Kiel 1884—85. 252. Dreissig Dissertationen. Kiel 0. a. St. 1884—85. 8? & Å4to. Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. 253. Zeitschrift. Bd. XV. H.1—2. Kiel 1885. "254. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I, Heft 4. Bd. II, Heft 1. Hamburg und Leipzig 1885—86. Åto. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 255. Anzeiger. Jahrg. 1885. Bd. I. Heft 2 mit zwei Beilagen. Leipzig und Nurnberg 1885. Å4to. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 256. Atti. Anno CGCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. Fasc. 5—6. Roma 1886. Åto. La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 257. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 43—56. Academia Romåna, Bucuresci. 258. B.Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fas.2. Bucuresci 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 259. American Chemical Journal. Vol. VII. No. 6. Baltimore 1886. 260. American Journal of Philology. Vol. VI. No. 4. Baltimore 1885. 261. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. Nr. 2. Baltimore 1886. 4to. 262. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. II—II. Baltimore 1886. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York. 263. Journal. Vol. I. No. 9. New-York 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "264, International Meteorological observations. Jan. 1885. Washington 1886. 4to. 7265. Monthly Weather Review. Decbr. 1885. Washington 1886. Å4to. The Canadian Institute, Toronto. 266. Proceedings. Series III. Vol. II Fase. 3. Toronto 1886. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "267. Registers of original observations. Octbr. 1885. Folio. Mr. James Dallas, F.L.S., Curator of the Albert Memorial Museum, Exeter. 268. J. Dallas. On the primary divisions and geographical distribution of mankind. London 1886. Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 1223. Belmont Avenue, Philadelphia, Pa. "269. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 10th Year. March 1886. No. 95. Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 270. A.F. v. Mehren. Vues théosophiques d”Avicenne (Extr. du Muséon). Lou- vain 1886. i Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 271—290. M. Preudhomme de Borre, Président de la Société Entomol. de Belgique, Bruwelles. "271. Preudhomme de Borre. Sur le Geotrupes Stercorarius L. (Særtryk.) 1886. Hr. Kaptajn Å. W. Staggemeier, Aalborg. 272, A.W. Staggemeier. Emanationen. Afhandl. om Naturkræfterne. Aalborg 1886. (2 Expl.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 273. Maanedsoversigt. Februar 1886. Fol. 274. Bulletin météorologique du Nord. Fevrier 1886, med Titel til 1886. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 275. Iron. Nos. 688—839. The Royal Astronomical Society, London. 276. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.5. March. 1886. The Royal Geographical Society, London. 277. Proceedings. Vol. VII No. 4. London 1886. The Geological Society of London. 278. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 1. No. 165. London 1885. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. 279. Proceedings. New Series. Vol. IX. Part 1. Pag. 1—144. Leeds 1886, Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 280. Berichte. Philol.-Hist, Classe. 1885, IV. Leipzig 1886. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. ; 281. Annuario. 1886. Roma 1886. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 282. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 3. Roma 1886. La RBR. Accademia della Crusca, Firenze. 283. Atti. Adunanza pubblica del 6 di Dicembre 1885. Firenze 1886. La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 284. Archivio. Vol. XV. Fasc, 1—2. Quadri statistici. Fasc. 3. Firenze 1885. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. 285. Carini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia d'Italia. P. I. Fasc. 2. Palermo 1884. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 286. Atti. Vol. XXI. Disp. 2. Torino 1886. The American Museum of Natural History, 77th Street, Stli Avenue, Central Park, New York. 287. Annual Report of the Trustees. 1885—86. New York 1886. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York. 288. Journal. Vol. II. No.1. New-York 1886. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 289. Revista. Anno I. No. 3. Rio de Janeiro 1886. Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder - Weg, Hamburg. "290. P. Albrecht. Anatomische Schriften. Op. 1—73, Hamburg, Mårz 1886. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 291—309. 17 Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14% Harvestehuder - Weg, Hamburg. +991. P. Albrecht. Sur la Non-Homologie des Poumons &c. Paris & Bruxelles 1886. 292; — Trois Communications å la" Société d'Anthropologie de Bruxelles. 1885. "293. — Zur Zwischenkieferfrage &c. (2 Piecer. Fortschritte der Medicin. 1885. Nr. 14 & Centralblatt f. Chirurgie, Nr. 24.) "294. — Uber die Wirbelkårperepiphysen &c. (3 Piecer, Intern. medic. Kongres, Kopenh. 1884.) M. A. Daubrée, Professeur de GÉologie au Muséum d' Histoire naturelle, Membre de VWImnstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris. x995, A. Daubrée. Les Météorites. Paris 1886. (Særtryk af Revue des deux mondes.) Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 296. Naturen. 10. Aarg. No. 3. Kristiania 1886. Herr G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen % Stockholm. 297. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:4. Stockholm 1886. A4to. Baron Ferd. von Mueller, Government Botanist for the Colony of Victoria, Melbourne. 298. F. v. Mueller. Select extra-tropical plants. New Victorian edition. Mel- bourne 1885. Herr A. Mihry, Gottingen. =999, Uber den kosmischen Dualismus. (Særtryk, Cassel 1886.) Herr Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel. "300. Dr. G. D. E. Weyer. Die wahrscheinlichste geogr. Ortsbestimmung aus beliebig vielen Håhen. (Særtryk, 1886.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 301. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 302S6Iron:, . Nos: 690—92. Universitetet i Kjøbenhavn. "303. Regnskabsberetninger. 1884—85. Kjøbenhavn 1886. Åto. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 304. Bihang till Handlingar. Bd. X. Håfte 1—2. Stockholm 1885. 305. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 3. Stockholm 1886. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 306. Bulletin. Année 1884. No.3. 1885. No. 1—2. Moscou 1885—86. Les Musées Public et Roumiantzof u& Moscou. ; 307. Catalogue raisonné des monnaies. Livr. 2.” Moscou 1885. The Royal Society of Tondon. 308. Proceedings. Vol. XL. No. 242. London 1886. The Royal Microscopical Society, London. 309. Journal. Ser. Il. Vol. VI. P.'2. . London 1886. 18 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 310—330. The Zoological Society of London. 310. Transactions. Vol. XI. Part. 11. Vol. XII, P. 1. London 1885—86. å4to. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut, Utrecht. 311. Jaarboek. 1885. Deel I. Utrecht 1886. Fol. obl. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 312. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1885. Utrecht 1885. 313. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1884— 85. Utrecht 1884—85. 314. Dr. A. A. W. Hubrecht. Over Lineus Obscurus. Utrecht 1885. A4to. Musée Royal d'Histoire Naturelle de Belgique, Service de la Carte géologigque du Royaume, Bruwelles. 7315. Textes explicatifs de Meix-devant-Virton, Wacken, Thourout, Roulers. 7316. Feuilles de Sautour, Marche et Durbuy avec 4 planches de coup. Bru- xelles 1885, stor Folio og 8vo. Ministére de V Agriculture et du Commerce, Paris. 317. Annuaire Statistique de la France. 1885. Année VIII. Paris 1885. Ministére de la Guerre, Paris. 318. Catalogue de la bibliothéque. T. Ill. Paris 1885. Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. 7319. J. Lephay. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Il. Paris 1885. Åto. La Société Botanique de France, Paris. 320. Bulletin. T. XXXIII. Gomptes rendus des Séances. 1. Paris 1886. La Société Géologique de France, Paris. 321. Bulletin. 3e Série. T. XIL No: 9. XIll. No..4—7. XIV. No,…1.… Paris 1885—86. L' École Polytechnique, Paris. 322. Catalvgue de la bibliothéque. Paris 1881. La Société Zoologique de France, Paris. 323. Bulletin. 1885. T.X. No. 2—3. Paris 1885. La Société Linnéenne dw Nord de la France, Amiens. 324. Bulletin mensuel. No.123—138. Amiens 1882—83. La Société Linnéenne de Bordeaux. 325. Actes. 4e Série. T. VIll. Bordeaux 1884. Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg. 326. Mémoires. T. XXIV. Paris 1884. 327. Catalogue de la bibliothéque. II. Livr. 3. Cherbourg 1883. I” Académie des Sciences, Arts et Belles- Lettres de Dijon. 328. Mémoires. 3e Série. T, VIN. Dijon 1885. ZL” Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 329. Mémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXI—XXII. Paris et Lyon 1884—85. 330. Mémoires. Cl. des Sciences. Vol. XXVII. Paris et Lyon 1885. Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 331—351. 19 L' Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 331. Mémoires de la Section des Lettres. T. VII. Fase, 2. Montpellier 1884. Ååto. 332. Mémoires de la Section des Sciences. T. X. Fase. 3. Montpellier 1884. 4to. La Société des Sciences de Nancy. 333. Bulletin. Série 2e. T. VII. Fasc. 17. Paris 1885. Der Nuaturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 334. Abhandlungen. Bd. IX. H. 3. Bremen 1886. Die køn. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 335. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII No. V. Leipzig 1886. Die Physikalisch Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 336. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XIX. Wirzburg 1886. Die Kais.-Kon. Geologische Beichsanstalt, Wien. 337. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft 1. Wien 1886. A4to. Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag). 338. Listy Chemické. Rocnik X. Cislo 1—5. V Praze 1885—86. La Beale Accademia dei Lincei, Roma. 339. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 7. Roma 1886. 4to. La Societu Geografica Italiana, Roma. 340. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 4. Roma 1886. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Boma. 341. Bollettino. 1886. No. 1—2. Roma 1886. Il Museo Civico di Storia Naturule dn Genova. 342. Annali. Voll. XVIII—XXII. Genova 1883—85. I Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. 343. Rendiconto. Anno XXII—XXIV. XXV. Fasc. 1—3. Napoli 1383—86. åto. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 344. Almanaque Nåutieo para 1887. Barcelona 1885. Ååto. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 345. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1886. 346. Studies in Hist. and Polit. Science. IV Series. IV. Baltimore 1886. 347. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No. 5. Johns Hopkins Univ. 1886. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 348. Proceedings. New Series. Vol. XIII. P. 1. Boston 1885. The Buffalv Society of Natural Sciences, Buffalo. 349. Bulletin. Vol. V. No.1. Buffalo 1886. The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass. 350. Memoirs. Vol. Xl. P. 3. No. 2—3. Cambridge 1885. Ato. Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. 351. Tne American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXXI. Nos. 182-— 83. New Haven 1886. 20 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 352—373. Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia. "352. Anthracite Region. A. A. Atlas of E. M. P.1., A.A. Second Report. Harrisburg 1885. "353. N.E. and M.Penn. 7.3. Harrisburg 1885. "354. .S.E. Penn. C.5. P.1. Harrisburg 1885. 7359. Grand-Atlas. - Div. 1.-P51, Div. MW... CPTERS Disk PS RDS P,1. Div. V. P.1. (Harrisburg) 1884—85. Stor Folio. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 356. Report. 1884. Washington 1884. "357. International Meteorological observations. Febr. 1885. Washington 1886. Å4to. "358. Monthly Weather Review. Jan. 1886. Washington 1886. Ååto. U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 359. Bulletin. No. 15—23. Washington 1885. "360. A, Williams. Mineral resources of the U. S. 1883—84. Washington 1885. The Philosophical Society of Washington. 361. Bulletin. Vol. VIII. Washington 1885. The Smithsonian Institution, Washington. "362. Annual Report of the Board of Regents. 1883. Washington 1885. Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de Méæico. "363. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 114—120, México 1886. Fol. La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Bepublica Argentina). 364. Boletin T.- VIII. Entr. 2—3. Buenos Aires 1885. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "365. Registers of original observations. Novbr. 1885. Folio. Mr. Charles A. Ashburner, Geologist in Charge, 907 Walnut Street, Philadelphia. 366. Ashburner. The Geology of natural gas. (Philadelphia) 1885. 367. — The Product of the Oil regions. (Philadelphia) 1885. M. P.-E.-M. Berthelot, membre de VInstitut, Professeur au collége de France, Selsk. udl. Medl., Paris. 368. M. Berthelot. Science et philosophie. Paris 1886. Hr, Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 369. Naturen. 10. Aarg. No. 4. Kristiania 1886. Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 370. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,1. Stockholm 1886. Ååto. M. le Docteur Saint-Lager, Lyon. 371. Saint-Lager. Recherches hist. sur les mots Plantes males et Plantes femelles. Paris 1884. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 372. Maanedsoversigt. Marts 1886. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 373. Iron. - Nos. 693—94. Tillæg I. Bogliste 1886. No. 374—394. 21 Det kgl. Norske "Frederiks Universitet, Kristiania. "374. Aarsberetning. 1883—84 & 1884—85. Christiania 1884—86. 375. Programmer. Dr.F.C.Schubeler. Norges Væxtrige. I. Bd. Chrnia. 1885. &to. A. Helland. Lakis kratere og lavastrømme. Krnia. 1886. A4to. Norges Uniwversitets- Bibliothek, Kristiania. "376. Aarbog for 1884. (hristiania 1885. "377. Norsk Bogfortegnelse. 1883. 1884. Christiania 1884—85. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. "378. Forhandlinger. 1885, complet og separat Nr. 2. 4. 9. 11—23. Chri- stiania 1885. Det Norske meteorologiske Institut, Kristiania. "379. Jahrbuch... 1883—84. Christiania 1884—85. 4to. Den physiographiske Forening, Kristiania. 380. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Bd. 28. H, 3—4. Bd. 29. H. (—4 Bd. 30. H. 1. Christiania 1884—86. Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab,, Kristiania. 381. Archiv. Bd. IX. Hefte 2—4. Bd. X. H. 1—4. Kristiania 1884—86. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 382. Ofversigt. Årg. 42, Nr. $—10. Årg. 43, Nr. 4. Stockholm 1885—86. Kongl. Carolimska Unwersitetet 1 Lund. "383. Acta Universitatis Lundensis. T. XXI. 1884—85. Lund 1885—86. 4to. "384. Lunds Universitets Biblioteks Accessions-Katalog. 1885. Lund 1886. I? Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. ” 385. Bulletin. T. XXXI. No. 1. St.-Pétersbourg 1886. A4to. Industristyrelsen for Finland, Helsingfors. "386. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladet No. 9.; Folio. Moberg. Beskrifning af Samme. 89%, Helsingfors 1885. "387. Geologisk Ofversigts Karta åfver Finland. Helsingfors 1885. Folio. The Royal Astronomical Society, London. 388. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.6. April. 1886. The Royal Geographical Society, London. 389. Proceedings. Vol. VIII. No. 5. London 1886: The Meteorological Office, London. "390. Monthly Weather Report. Decbr. 1885. Jan. 1886. London 1886. A4to. "391. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 1—15. Errata til 1886. London 1886. åto. The Royal Dublin Society, Dublin. 392. Scientific Transactions. Series Il, Vol. III. Part 7—10. Dublin 1885. 4to. 393. Scientific Proceedings. New Ser. Vol. IV, P, 7—9. V.1—2. Dublin 1885—86. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 394. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Deel XVI. Afd. Natuurkunde. Deel XXIV. Amsterdam 1886. Å4to. DO Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 395—415. 395. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. II. Afd, Natuurkunde. 3e Reeks. D. I. Amsterdam 1885. 396. Jaarboek voor 1884. Amsterdam s. a. - 397. Register op den Catalogus van de Boekerij. Amsterdam 1885. 398. Tria Carmina in certamine poetico præmio et laude donata. Amstelo- dami 1885. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 399. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 4. Harlem 1886. La Société Entomologique de Belgique, Bruwæelles. 400. Annales. T. XXIX. P,. 2. "Bruxelles 1885. La Société Botanique de France, Paris. ; 401. Bulletin. T. XXXIII. Comptes rendus des Séances. 2. Paris 1886. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen. 402. XXIV. Bericht. Giessen 1886, Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 403. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LVIIN. H. 6. Halle a., S. 1885. Der Verein fiir Geschichte des Bodensee's dec., Lindau. 404. Schriften. XIV, Heft. Lindau 1885. Qg =. KS k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 405. Verhandlungen. 1886. Nr. 2—4, Wien 1386. Å4to. Die kais.-kon. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 406. Jahrbucher. Jahrg. 1884. Neue Folge. Bd. XXI. Wien 1885. 4åto Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien, AOTERAnnalen: Bis TNT TEE Wjenstss 6: Vv Vv Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 408, Viestnik. Godina VIII. Br. 2. U Zagrebu 1886. La Reale Accademia de i Lincet, Boma. 409. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. Fase. 8—10. Roma 1886. Å4to. 410. Atti. Anno CCLXXX. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie III. Vol. VIII. X. XI. Roma 1883. Åto. 411. Atti. Anno CCLXXX. CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze fisiche, matematiche e naturali. Serie III, Vol, XIV—XVIN, Roma 1883—84, 4to. La Societu Geografica Italiana, Roma. 412. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc,. 5. Roma 1886. La Reale Accademia Medica di Genova. 413. Bollettino. Anno II. Num. 1: Genova 1886. La Societu Toscana di Setenze naturali, Pisa. 414. Atti Memorie. Vol. VII. Pisa 1886. Academia Romåna, Bucuresci. 415. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor. Supl. 1. Vol. I... Bucuresci 1886. 4to. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 416-—436. 93 The Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland. 416. Circulars. Vol. V. No. 47. Baltimore 1886. Å4to. 417. American Chemical Journal. Vol. VIII. Nr.2, Baltimore 1886. 418. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. V. Baltimore 1886. 419. Studies from the Biological Laboratory. Vol. 1ll. Nr. 6. Johns Hopkins Univ. 1886. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 420. Bulletin. Vol. XIL Nos. 3—4. Cambridge 1886. The Observatory of Yale College, New Haven. 421. Report. 1884—85. (New Haven 1885.) The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New-Yorh. 422. Journal. Vol. IL. No. 2—3. New-York 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. "423. International Meteorological observations. March 1885. Washington 1886. Å4to. "424. Monthly Weather Review. Febr. 1886. Washington 1886. 4to. Observatorio Meteorologico-magnético Central de México. "425. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 121—126. México 1886. Fol. La Secretarta de Fomento, Seccion de Estadistica, de la Bepåblica de Guatemala. 426. Informe de la Oficina de Estadistica. 1885. Guatemala (1886). Imperial Observatorio do Bio de Janeiro. 427. Revista. Anno I. No. 4. Rio de Janeiro 1886. The Geological Survey of India, Calcutta. 428. Records. Vol. XIX. P. 2. Calcutta 1886. Ååto. La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 429. Bulletin. 2e Série. No. 8. Le Caire 1886. 430. Notices biogr. de Mahmoud-Pacha el Falaki. Le Caire 1886. Hr. Professor, Dr. P. T. Cleve, ved Universitetet 1 Upsala, Selsk. udenl. Medl. 431. Cleve. Carl Wilhelm. Scheele. Ett Minnesblad. Koping 1886. Hr. Gustaf Enestrom, Stockholm. "432. Enestrom. Anteckningar om matematikern Petrus de Dacia. (Særtryk af Sv. Ak. Ofvers. Årg. 42, Nr. 8, Årg. 43, Nr. 3. Stockholm 1885—86). Hr. Camd. phil. Carl Krafft, Kristiania. 433. Naturen. 10. Aarg. No. 5. Kristiania 1886. M. Alfr. Preudhomme de Borre, Président de la Société Entomol. de Belgique, Bruwelles. "434. Preudhomme de Borre. Trois Extraits des Annales et Comptes-rendus de la Soc. Entomol. de Belgique. Gand 1886. Hr. Professor, Dr., J. Rosenthal, Erlangen. "435. Biologisches Centralblatt. Bd. VI. Nr. 1. Erlangen 1886. (Prøve-Nr.) Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Bektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl. Beykjavtk. 436. G. Magnusson og J. Thorkelsson. Bréf Hårazar. Reykjavik 1886. 94 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 437—459. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 437. Aarbog for 1883. Del II — III. 1884. Del I & II. Kjøbenhavn 1884 —85. Fol. 438. Maanedsoversigt. April 1886. Fol. 439. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 440. Iron. Nos. 695—99. Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Oberstlin. L. le Maire, Kjøbenhavn. "441. Atlasbladene: Bjering, Udbyhøj, Glænstrup og Tjele, i 1.40,000. — 1886. Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, Kristiania. 442. Archiv. Bd. XI. Hefte 1—2. Kristiania 1886. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem. >=443. Skrifter. 1884. Throndhjem 1885. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 444. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 5. Stockholm 1886. 445. Astronomiska lakttagelser och Undersokningar. Bd. II. Håfte 2 & 4. Bd. II. H. 3. Stockholm 1885. Åå4to. I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. "446. Mémoires. T. XXXIII. No. 5. St.-Pétersbourg 1885. 4to. Le Comité Géologique, (4 VInstitut des Mimes) St.-PÉtersbourg. 447. Mémoires. Vol. Il. No. 3. St.-Pétersbourg 1886. ÅAto. 448. Bulletin. 1886. No. 1—6. St.-Pétersbourg 1886. "449, Carte géologique du Turkestan Russe. St.-Pétersbourg 1886. 450. Bibliothéque géologique de la Russie. St.-Pétersbourg 1886. Das meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. =451. Meteor. Beobachtungen. 1886. Bogen 1—2. (Dorpat 1886). The Royal Society of London. 452. Proceedings. Vol. XL. No. 243. London 1886. The Royal Astronomical Society, London. 453. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 7. May 1886. The Royal Geographical Society, London. 454. Proceedings. Vol. VII. No. 6. London 1886. The Royal Microscopical Society, London. 455. Journal. Ser. Il. Vol. VI. Part 3. London 1886. The Zoological Society of London. 456. Transactions. Vol. XII. Part 2. London. 1886. A4to. 457. Proceedings. 1885. P. 4. London 1886. The Leeds Philosophical and Literary Society. 458. The LXVI report. 1885—86. Leeds 1886. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 459. Proceedings. Vol. XXXVIII. 1883—84. Liverpool 1884. Stor Fol. åto. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 460—484. 95 The Literary and Philosophical Society of Manchester. 460. Memoirs. Third Series, Vol. VIII, London 1884. 461. Proceedings. Vol. XXIII—XXIV. Manchester 1884—85. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 462. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 5. Harlem 1886. 463. Liste de la Correspondance de Chr. Huygens. Harlem s.a. Ååto. La Société Botanique de France, Paris. 464. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. A. Paris 1886. Der maturwissenschaftl. Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 465. Mittheilungen. Jahrg. XVIL. Berlin 1886. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 466. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LIX. H. 1. Halle a, 8. 1886. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 467. Sitzungsberichte. Philos.-philol. Cl. 1885. Heft 4. — Math.-phys. Cl- 1885. Heft 4. Munchen 1886. Die kon. bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 468. Abhandlungen. Sechste Folge. Band XII. Prag 1885. 4to. 469. Sitzungsberichte. 1882—84. Prag 1883—85. 470. Jahresbericht. 1882—85. Prag 1882—85. 471. Wegner. Generalregister 1784—1884. Prag 1884. 472. Kalousek. Geschichte der Gesellschaft. H.1—2. Prag 1884—85. 473. Studnicka. Bericht uber math. u. naturw. Publikationen. H,1—2. Prag 1884—85. 474. Verzeichniss der Mitglieder. Prag 1884. La Societu Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. 475. Bollettino. Vol. IX. No. 1—2. Trieste 1885—86. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 476. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 11—13. Roma 1886. A4to. | Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Boma. 477. Bollettino. No. 1—2. Roma 1886. La Societu Geografica Italiana, Roma. 478. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 6. Roma 1886. IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 479. Bollettino.: 1886. No. 3—4. Roma 1886. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 480. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 1. Firenze 1886. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 481. Atti. Vol. XXI. Disp. 5. Torino 1886. Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 482. Acta. 1885—86. Barcelona 1886. Ato. The Johms Hopkins University, Baltimore, Maryland. ASS Girculars: "Vo Vi NO0:2495 7886 AtOo: 484. American Chemical Journal. Vol. VII No. 3. Baltimore 1886. 926 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 485—506. 485. American Journal of Philology. Vol. VIl. No. 1. Baltimore 1886. 486. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. VI. Baltimore 1886. 487. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 7. Johns Hop- kins Univ. 1886. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 488. XIX annual report. June 1886. Baltimore 1886. The American Geographical Society, New York (No. 11. West 29th Street) 489. Bulletin. 1886. No. 1. New York. The Nem-Yorl: Microscopical Society, 12. College Place, New- York. 490. Journal. Vol. Il. No. 4. New-York 1886. The Peabody Academy of Science, Salem, Mass 491. XVIIL Annual Report. Salem 1886. (2 Expl.) The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C. "492. International Meteorological observations. April 1885. Washington 1886. 4to. "493. Monthly Weather Review. March 1886. Washington 1886. Åto. The National Academy of Sciences, Washington. 494. Memoirs. 1883. Vol. Il. Washington 1884. Åto. Observatorio Meteoroldgico-maynético Central de México. "495. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 127—133. México 1886. Fol. Beal Colegio de Belen, Habana. "496. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. 1885. Trimestre 3. Habana 1885. Folio. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 497. Revista. Anno I. No. 5. Rio de Janeiro 1886. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres % Lisbonne. 498. J.F J. Biker, Colleccåo de tratados da India. Tomo XIl. Lisboa 1886. Hr. Professor, Dr. A. Kolliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem. "499. A. Kålliker. Das Karyoplasma und die Vererbung. (Særtryk.) "500. Ueber den feineren Bau des Knochengewebes. (Særtryk.) Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen + Stockholm. 501. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,2. Stockholm 1886. Ååto. Baron Ferd. v. Mueller, Government Botamist for the Colony of Victoria, Melbourne. "502. F. v. Mueller. Descriptive Notes on Papuan Plants. .VII. (Særtryk.) Det Danske Metewrologiske Institut + Kjøbenhavn. 503. Maanedsoversigt. Maj 1886. Fol. 504. Bulletin météorologique du Nord. Mai 1886. The Edttors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 505. Iron. Nos. 700—703. Bergens Museum, Bergen. 506. Aarsberetning 1885. Bergen 1886. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 507—528. om Kyl. Svenska Vetenskaps-Ahkademien i Stockholm. 507. Ofversigt, 1886. 43. Årg. No.6. Stockholm 1886. L” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. "508. Mémoires. T. XXXIII. No. 6—8. XXXIV, No. 1—2, St.-Pétersbourg 1886. åto. Le jardin Impérial de Botamique & St.-PÉtersbourg. 509. Acta. T. IX. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1886. 510. F. Herder. Catalogus systematicus bibliothecæ. Editio nova. Petropoli 1886. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 511. Bulletin. Année 1885. No. 3—4. 1886. No. 1. Moscou 1886. 512. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. T. LXI. Moskau 1885. Tverfolio. The Royal Government of Great Britain, London. 513. Report on the scientific results of the voyage of. H. M. S. Challenger 1873—76. Zoology. Vol. XIV. London 1886. 4to. The Royal Society of London. 514. Proceedings. Vol. XL—XLI. No. 244 (2 Expl.), 246. Londou 1886. The Royal Astronomical Society, London. 515. Monthly Notices. Vol. ALVI. No. 8. June 1886. The Boyal Geoyraphical Society, London 516. Proceedings. Vol. VIII. No. 7—8. London 1886. The Geological Society of London. Si Quarterly Jonrnal: , Vol, XLH.."P,520 N051665. London 1886: The Meteorological Office, London. "518, Hourly Readings. 1883. P. Ill July—Sept. London 1886, A4to. "519. Monthly Weather Report. Febr. 1886. London 1886. Ååto. 7520. Meteorological Observations at stations of the second order. 1881. London 1886. åto. Phe Zoological Society of London. 521. Proceedings. 1886. P. i. London 1886. Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam. 522, Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 13. Amsterdam 1886. 4to. La Société Botanique de France, Paris. 523. Bulletin. T. XXXIII, Comptes rendus des Séances. 3. Paris 1886. Die hkønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 24. Abhandlungen 1885. Berlin 1886. 410. 525. Sitzungsberichte. 1886. I—XXII. Berlin 1886. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 526. Die Flora des Bernsteins. Bd, Il. Danzig 1886. ÅAto. Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 527. Abhandlungen. Vol. XXXII. 1885. Gåttingen 1885. Ato. "528. Nachrichten 1885. Nr. 1—13. Goåttingen 1885. 98 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr, 2539—550. Die køn. Sichs. Gesellsch. der Wissenchaften, Leipzig. 529. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1886. - I—II. Leipzig 1886. Die ÅAstronomische Gesellschaft in Leipzig. 530. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXI. Heft. 1—2. Leipzig 1886. Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. 531. Preisschriften. K. Rohn. Die Flåchen vierter Ordnung. Leipzig 1886. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 532. Abhandlungen. Philos.-philol, Cl. Bd. XVII. Abth. 3. Manchen 1886, 4to. 533. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XVII. ” Abth. 3. Minchen 1886. 4to. 534. Sitzungsberichte. Philos.-philol.- hist. Cl. 1886. Heft 1. Inhaltsver- zeichniss 1871—85. Minchen 1886. 535. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. Inhaltsverz. 1871—85. Munchen 1886. Die Anthropologische Gesellschaft im Wien. 536. Mittheilungen. Bd. XV. Heft 3. Wien 1885. 4to. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 537. Verhandlungen. 1886. Bd. XXXVI, 1—2 Quartal. Wien 1886. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 538. Astronomische Beobachtungen. 1884. Jahrg. 45. App. Prag 1886. A4to. Spolek Chemiku Ceskjch, Praha (Prag). 539. Listy Chemické. Rocnik x: Gislo 6—10. V Praze 1886. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 540. Mittheilungen. Jahrg. 1885. Graz 1886. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 541. Viestnik Godina VIII. Br. 3. U Zagrebu 1886. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 542. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Fasc. 14, 29 Sem. Fasc. 1—2. Roma 1886. Åto. 543. Atti. Anno CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie III. Vol. XIII. Roma 1884. Åto. 544. Atti. Anno CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze fisiche, mate- matiche &€ naturali. Serie III. Vol. XVIII— XIX. Anno CCLXXXII. Ser. IV, Vol. II. Roma 1884—85. Ååto. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma, S. Pietro in Vincoli. 545. Memorie di Matematica e di Fisica. Serie Il. T, V. App. Napoli 1885. åto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 546. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 7. Roma 1886. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 547. Bollettino. 1886. No. 5—6. Roma 1886. La RBR. Accademia della Crusca, Firenze. 548. Vocabolario. Vta Impr. Vol. V. Fasc. 3. Firenze 1886. Å4to. La Societu Entomologica Italiana, Firenze. 549. Bullettino. Anno XVIII. Trimestri I—III. Firenze 1886. La Reale Accademia Medica di Genova. 550. Bollettino. Anno II. Num. 1. Genova 1886. (Dbl.) Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 551—571. 92g Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 551. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 4. Berlin 1886. La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 552. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 79—94. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 553. Memorie. Serie II. T. XXXVIII. Torino 1886. 4to. SÆR ALEN Vol XXI "Disp:x3.06: Torino 1886. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. ”555. Anales. Seccion 224, Observaciones meteorolågicas. Anio 1885. San Fernando 1886. Å4to. Academia BRomåna, Bucurescz. 556. Analele. Seria Il. Tomulu VII. Sect. I. Bucuresci 1886. 4to. 557. Analele. Serie II. T, VII Sect. I. Bueuresci 1886. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 558. Circulars. Vol. V. No. 50—51. 1886. Å4to. 559. Studies in Hist. and Polit. Science. IV Series. VII—VIII—IX. Balti- more 1886. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 560. Bulletin. Vol. XIl. No. 5. Cambridge 1886. The American Geographical Society, New York (No. 11. West 29th Street). 5618 Bulletin” 1882: ..N0:4+6. New: York. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New= York. 562. Journal. Vol. Il. No. 5. New-York 1886. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 563. Proceedings. 1886. Part I. Philadelphia 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 564. Monthly Weather Review. April—May 1886. Washington 1886, 4to. The Canadian Institute, Toronto. 565. Proceedings. Series H!, Vol. III. Fase. 4. Toronto 1886. Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. 566. Boletin del Ministerio de Fomento. T.X. Num.134—146. México 1886. Fol. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 567. Revista. Anno Il. No.6—7. Rio de Janeiro 1886. El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof. Dr. G. Burmeister, Dir.). 568. Anales. Entrega XIV. Buenos Aires 1885. Ååto. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 569. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLV. Batavia 1886. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. É "570." Registers of original observations. Decbr. 1885. Jan.— Febr.— March 1886. Folio. "571. Meteorolog. Observations recorded at six stations in India. 1879—85. (Titelblade og Indledn. til «Registers»). 30 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 572—592. The Hongkong Observatory, Hongkong. 572. Observations and researches. 1885. «Hongkong 1886. Fol. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 573. J.F, J. Biker. Colleccao de tratados da India. Tomo XIll. Lisboa 1886. M. Gauthier- Villars, Imprimeur- Libraire, Paris. 574. Bulletin des publications nouvelles. Année 1885. 3—4 Trimestre. Paris 1886. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 575. Naturen. 10 Aarg. No. 6. Kristiania 1886. Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm. 576. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,3. Stockholm 1886. 4to. M. le Professeur Ém. Schwoerer, Colmar. 577. H. J. Klein. Relations réciproques des grands agents de la nature. trad. p. Ém. Schwoerer. Paris 1886. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 578. Maanedsoversigt. Juni 1886. Fol. 579. Bulletin météorologique du Nord. Juin et Juillet 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 580. Iron. Nos: 704—710. Kongl. Vetenskaps Societeten 1 Upsala. "581. Nova Acta. Ser. Ill, Vol. XIII, Fasc. 1. Upsaliæ 1886. Ato. Universitetets Observatorium i Upsala. "582. Bulletin mensuel. Vol. XVII. Année 1885. Upsal 1884—85. 4io. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. 583. Acta. Vol. Il. Helsingforsiæ 1881—85. 584. Meddelanden. Håfte XII—XIIN. Helsingfors 1885—86. The Royal Geographical Bociety, London. 585. Proceedings. Vol. VIII. No. 9. London 1886. The Meteorological Office, London. "586. Monthly Weather Report. March—April—May 1886. London 1886. 4to, "587. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 16—33. App. I. 1—4. London 1886. Ååto. 588. Observations of the International Polar Expeditions. 1882—83. Fort Rae. London 1886. Ååto. The Royal Microscopical Society, London. 589. Journal. Ser, II. Vol. Vi. Part 4. London 1886. The Radcliffe Trustees, Oxford. 590. Radcliffe Observations 1882. Vol. XL. Oxford 1885. Armagh Observatory (Astronomer, Dr. Dreyer), Armagh, Ireland. 591. Second Armagh Catalogue of stars. Dublin 18586. Het Konimkl. Nederl. Ministerie van Binnmenlandsche Zaken, s'Gravenhage (ved det Holl. General-Consulat « Kjøbenhavn). "592. Flora Batava. Afl. 273—74. Leiden. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 593—613. 31 LI' École Polytechnique de Delft. 593. Annales. 1886. Livr. 1—2. Leide 1886. 4to. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche EHoogeschool, Utrecht. 594. Onderzoekingen. Derde RØReeks. Vol. X. Stuk 1. Utrecht 1886. I” Académie Royale de Médecme de Belgique, Bruwelles. 595. Bulletin. 2€ série. T. IV—IX. Bruxelles 1861—66. Table alpha- bétique T. I1—IX. Bruxelles 1868. 3e série. T. I1—XIX. Bruxelles 1867—85. Do. T. XX, No. 1—6. Bruxelles 1886. La Societé Botanique de France, Paris. 596. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. B. — Comiptes rendus des séances. 4. — Table des matiéres du Tome XXXI. Paris 1886. Die kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 597. Sitzungsberichte. 1886. XXIII—XXXIX. Berlin 1886. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/f. 598. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LIX, H. 2. Halle a. S, 1886. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 599. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 4. Jena 1886. Die Universitåt zu Kiel. "600. Chronik. 1885—86. Kiel 1886. "601. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1885—86. Kiel: 1885—86. "602. Sechs Festreden. Kiel 1885—86. 8vo & Ååto. "603. 71 Dissertationen,. Kiel 0. a. St, 1885—86. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holsteim, Kiel. 604. Schriften. Bd, VI. H. 2. Kiel 1886. Die Physikalisch-okonomische Gesellschaft zu Konigsberg. 605. Schriften. Jahrg. XXVI. Konigsberg 1886. 4to. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 606. Publicationen. XVIII. Romberg. Genåherte Orter der Fixsterne. Leipzig 1886. åto. 607. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXI, Heft 3. Leipzig 1886. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Minchen. 608. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1886. Heft 1. Munchen 1886. Die kais. kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 609. Mittheilungen. 1884—85. Bd. XXVII—XXVIIL Wien 1884—85. Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 610. Annalén. Bd. ål. Nr. 3. Wien 1886. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 611. Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1885. Jahrg. 46. Prag 1886. A4to. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 612. Bollettino. No. 3. Roma 1886. La Reale Accademia dei Lincewi, Boma. 613. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fase. 3—4. Roma 1886. åto. 32 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 614—635. La Societu Geografica Italiana, Roma. 614. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 8. Roma 1886. 1l Reale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. 615. Pubblicazioni. Sezione di Filosofia e Filologia. G. Morosi. L”Invito di Eudossia a Genserico. L. Nocentini. Il primo Sinologo, P. M. Ricci. F. Scaduto. Stato e Chiesa. Firenze 1882. The Johns Hopkins Umiversity, Baltimore, Maryland. 616. American Journal of Mathematics. Vol. VIIL Nr. 3. Baltimore 1886. 4to. 617. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 4. Baltimore 1886. 618. American Journal of Philology. Vol. VIl. No. 2. Baltimore 1886. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. "619. E. Pickering. An investigation in stellar photography. (Særtryk). Cam- bridge 1886. Å4to. Jowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Jowa City, Jowa. 620. Report. 1883. Jan.—Dec. Des Moines, Jowa 1885. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Mudison. 621. Publications. Vol. IV. Madison, Wisconsin 1886. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 622. The American Journal of Science. (Etabl. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XXXI—XXXII. Nos. 184—87. New Haven 1886. The New York Academy of Sciences, New York. 623. Annals, Vol. III, No. 9—10 (S. 265—328). New York 1885. (2 Expl.) 624. Transactions. Vol. V. Nos. 2—6. New York 1885—86. (2 Expl.) The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York. 625. Journal. Vol. II. No. 6. New-York 1886. The American Philosophical Society, Philadelphia. 626. Proceedings. Vol. XXIII. No. 122, Philadelphia 1886. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 627. Proceedings. XXXIII Meeting, held at Philadelphia. Salem 1885. The Peabody Academy of Science, Salem, Mass. 628. Memoirs. Vol. Il. Salem 1886. United States International Exhibition, the Executive Departments, Washington. 629. Report of the Board. Vol. I—II. Washington 1884. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. i "630. Monthly Weather Review. June 1886. Washington 1886, Ååto. "631. International Meteorological observations. May—June 1885. Washing- ton 1886. A4to. The U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 7632. V Annual Report by J. W. Powel, Director. Washington 1885. "633. Monographs. Vol. IX. Washington 1885. ÅAto. 634. Bulletin. No. 24—26. Washington 1885. United States Naval Observatory, Washington. 635. Astronomical and meteorological observations. 1882. Washington 1885. 4to. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 636—655. 33 La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 636. La Naturaleza. T. VII. Entrega 11—15. México 1885—86. Åto. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 637. Revista. Anno I. No. 8. Rio de Janeiro 1886. Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago. 638. Verhandlungen. Heft 2—8. Valparaiso 1886. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 639. Notulen. Deel XXIII. 1885. Afl. 3—4. Deel XXIV. 1886. Afl. 1. Ba- tavia 1885—86. 640. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX, Afl. 6. Deel XXXI, Afl. 1—2. (1 Heft). Batavia 1885—86. 641. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel Il. Batavia en ”sHage 1886. The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (R.d L. 1398). 642. Scientific Results of the second Yarkand Mission. Ball. Life and Work of F. Stoliczka. London 1886. Åto. The Geological Survey of India, Calcutta. 643. Memoirs. Vol. XXI. Part 3—4. Calcutta 1885. 644. Records. Vol. XIX. P, 3. Calcutta 1886. 645. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. III. P. 7—8. Vol. IV. P. 1: Series XIII Vol, I," P.4, (Fase. 5) og 5: Series XIV. Vol. I. P. 3: Fasc. 5. Calcutta 1885—86. Fol. The Meteorological Deparimeni of the Government of India, Calcutta. "646. Report. 1884. Calcutta 1886. ÅAto. 647. Indian Meteorological Memoirs. Vol. Ill. P. 1. Vol. IV. P. 1. Cal- eutta 1886. Åto. The Seismological Society of Japan, Tokio. 648. Transactions. Vol. IX. P, 1—2. Yokohama 1886. M. G. 4. Hirn, professeur, Colmar, Alsace. "649. Hirn. Deux réponses å M. Hugoniot. (Extr. des Gomptes rendus de 1'Acad. d. Sc. Paris. Tom. CIII). S. 1. et a. Ååto. Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 650. Naturen. 10. Aarg. No. 7—8. Kristiania 1886. Mr. Bernh. Quaritch, Bookseller, London. 651. Choice portions of various libraries. Nr. 77—78. London 1886. Herr Ernst Sasse, Stadtbaurath in Brandenburg a. H. 652. E.Sasse. Deutsche Chemiker-Zeitung I, No. 34, nebst 2 kleinere Aufsåtze. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 653. Maanedsoversigt. Juli 1886. Fol. 654. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1886. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 655. Iron. Nos. 711—14. [ØV] 34 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 656—675. I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. "656. Bulletin. T. XXX. No. 4. St.-Pétersbourg 1886. 4to. Les Musées Public et Boumiantzow %& Moscou. 657. Compte-Rendu. 1383—85. Moscou 1886. 658. Catalogue raisonné des,monnaies. Livr. 3. Moscou 1886. The Boyal Society of London. 659. Philosophical Transactions. Vol. 176. Part 1—2. London 1886. 4to. 660. List of fellows. 30 November 1885. Ååto. 661. Proceedings. Vol. XL. No. 245. London 1886. The Royal Geographical Society, London. 662. Proceedings. Vol. VIII. No. 10. London 1886. The Geological Society of London. 663. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 3. No. 167. London 1886. The Royal Observatory, Edinburgh. 664. Astronomical Observations. Vol. XV. . For 1878—86. Edinburgh 1886. 4to. HH a t Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. (Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.) 665. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. IV. 4 Stuk. Nijmegen 1886 (2 Expl.). De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 666. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 1. Harlem 1886. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 667. Bulletin. 2e série. T. HL Bruxelles 1860. 3e série. T. XX, No. 7. Bruxelles 1886. Die Køn. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 668. Berichte. Philol.- Hist. Classe. 1886, I. Math.-Phys. Classe. 1886, IN—IV. Leipzig 1886. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 669. Jahrbucher. Jahrg. 39. Wiesbaden 1886. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 670. Bollettino. No.4. Roma 1886. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 671. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 29 Sem. Fase. 5. Roma 1886. 4to. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 672. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc.9. Roma 1886. I'Osservatorio della regia Universitu di Torino. 673. Bollettino, Parte meteorologica. Anno XX. 1885. Torino 1886. Tverfol. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 674. Atti. Vol. XXI, Disp.7. Torino 1886, Academia Romåna, Bucuresci. 675. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicam magnum Romaniæ. Fasc. 3. Bucuresci 1886. Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 676—692. 35 The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 676. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. Nr, 4. Baltimore 1886. 4to. The Astronomical Observatory of Harvard, College, Cambridge, Mass. "677. E. Pickering. A Plan for the extension of astronomical research. (Sær- tryk.) Cambridge 1886. The Observatory of Yale College, New Haven. 678. Report 1885—86 (New Haven 1886). The American Geographical Society, New York (No 11. West 29t% Street.). 679. Bulletin. 1883. No.7. 1884. No.5. New York. The American Museum of Natural History, 77th Street and Sth Avenue, Central Park, New York. 680. Bulletin. Vol.I. No.7. New York 1886 (2 Expl.). The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 681. Journal. Vol. II. No.7. New-York 1886: The California Academy of Sciences, San Francisco. "682. Bulletin. No.4. 1886. San Francisco 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "683. Monthly Weather Review. July 1886. Washington 1886. A4to. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "684. Registers of original observations. April 1386. Folio. Herr Dr. Max Braun, ord. Prof. der Zoologie, Dorpat. 685. Dr. M. Braun. Ueber den Zwischenwirth des breiten Bandwurmes- Wurzburg 1886. Hr. Pastor BR. Alalling- Hansen, Forstander for det kgl. Døvstumme - Institut, Kjøbenhavn. "686. Malling-Hansen. Perioder i Børns Væyxt og i Solens Varme. Frag- ment III A & B. Kjøbenhavn 1886. 89 og Folio. Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universi- tetet, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 687. A. F. v. Mehren. L'Allégorie mystique Håy ben Yaqsån. (Extr. du Muséon). Louvain 1886. Hr. G. Mlittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 688. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,4. Stockholm 1886. Åto. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn 689. Maanedsoversigt. August 1886. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 690. Iron. Nos. 715—17. Stockholms Hogskola, Stockholm. 7691. Styrelsens Beråttelse får tiden till 1385 års slut. Stockholm 1886. Le Comité Géologique (% VInstitut des Mines), St -PÉtersbourg. 692 a. Mémoires. Vol. III. No. 2, avec Carte, feuille 139. St.- Pétersbourg 1886. Å4to. 692 b. Bulletin. V. No. 7—8. St.-Pétersbourg 1886. BE 36 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr, 693—712. I' Administration des Mines du Caucuse et du Transcuucase, Tiflis. 693. Matériaux pour servir å la géologie du Caucase. Recherches des années 1879—1882. Tiflis 1886. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. 694. Dr. A,0.Kihlman. Uber die periodischen Erscheinungen des Pflanzenlebens in Finnland. Helsingfors 1886. A4to. The Royal Microscopical Society, London. 695. Journal. Ser. II. Vol. VI. Part 5. London 1886. The Zoological Society of London. 696. Transactions. Vol. XII. Part 3. London 1886. 4to. 697. Proceedings. 1886. P.2. London 1886. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 698. Bulletin. 3e série, T. XX, No. 7 suppl. & No. 8. Bruxelles 1886. La Societé Botanique de France, Paris. 699. Bulletin, T. XXXIII. Revue bibliogråphique. C. Paris 1886. — Table des matiéres du Tome XXXII. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 700. Bulletin. 3e Série. Vol. XXII. No. 94. Lausanne 1886. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 701. Viestnik. Godina VII. Br. 4, U Zagrebu 1886. IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 702. Bollettino. 1886. No. 7—8. Roma 1886. La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 703. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 95—118. La Real Academia de Ciencias Exactas éc. de Madrid. 704. Revista de los progresos de las ciencias exactas &c. T.21. No.7, 8, 9," T. 22. No.1. Madrid 1886. (3 Expl.) The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 7705. International Meteorological observations. July 1885. Washington 1886. 4to. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 706. Revista. Anno I. No. 9. Rio de Janeiro 1886. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "707. Registers of original observations. May 1886. Folio. M. Gauthier-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. "708. Centenaire de M. Chevreul, discours prononcés au Muséum d'histoire naturelle. Paris 1886. Ato. M. G.-A. Hirn, professeur, Colmar, Alsace. 709. Hirn. Explication d'un paradoxe d'hydrodynamique. Paris 1881. 710... — Causes de la détonation des bolides &c. Paris 1886. 711. — Sur la limite de la vitesse que prend un gaz &c. Paris 1886. 712. — La cinétique moderne et le dynamisme de lI'avenir, Paris 1887, 4to. » Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 713—729. 37 Herr Professor, Dr. L. Kronecker, Berlin, Selsk udenl. Medl. "713. Dr. Kronecker. Bemerkung zu Herrn E. Schering's Mittheilung. (Særtryk.) — Die absolut kleinsten Reste reeller Gråssen. (Særtryk.) — Uber das Dirichlet'sche Integral. (Særtryk.) — Uber eine bei Anw. der partiellen Integration nutzliche Formel. (Særtryk.,) — Uber den Cauchy'schen Satz. (Særtryk.) — Zur Theorie der elliptischen Functionen. (Særtryk.) — Ein Satz uber Discriminanten-Formen. (Særtryk.) 4to. — Ueber einige Anwendungen der Modulsysteme &c. (Sær- tryk.) 4tv. — Addition au mémoire sur les unités com- plexes. Paris 1384. (Særtryk.) ÅA4to. Herr W. Schlotel, Privatgelehrter aus Liibeck, zur Zeit im Luzern. "714. Schlåtel. Ende schlecht, Alles schlecht! Luzern s. a. Hr. Docent, Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl., Kjøbenhavn "715. J. H. Bredsdorff. Om Aarsagerne til Sprogenes Forandringer, paa ny udg. af Vilh. Thomsen. Kjøbenhavn 1886. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 716. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. C. a 717. Iron. Nos. 718—19. Den norske Nordhavs=- Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. "718. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. Zoologi. Sars. Crustacea. Il. Chri- stiania 1886. 4to. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien 1 Stockholm. 719. Ofversigt.: 1886. Årg. 43. No. 7. Stockholm 1886. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 720. Månadsblad. Årg. XIV: 1885. Stockholm 18835—86. The Royal Astronomical Society, London. 721. Monthly Nøtices. Vol. XLVI. No. 9. Suppl. No. 1886, The Royal Geographical Society, London. 722. Proceedings. Vol. VIII. No. 11. London 1886. The Meteorological Office, London 723. Quarterly Weather Report. New Series. Part I. Jan.— March 1878. London 1886. åto. =724. Monthly Weather Report. June 1886. London 1886. Ååto. "725. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 34—41. London 1886. å4to. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 726. Journal. Vol. XVII. Part 1. 1884—85. Dublin 1886. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d” Histoire naturelle, Paris. 727. Nouvelles Archives du Muséum. Série Ze. T. VIII. Fasc. 1. Paris 1885. Å4to. Die Kaiserliche Leopoldinisch -Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. 728. Leopoldina. Heft XX—XXI!. Jahrg. 1884—85. Halle 1884—85. Ååto. 729. Nova Acta. Vol. XLVII—XLVIII. Halle 1885—86. 4to. 38 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 730—748. La Reule Accademia dei Lincew, Boma. 730. Atti.. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc. 6—7. Roma 1886. å4to. La Sccietu Geografica Italiana, Roma. 731. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 10. Roma 1886. La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 732. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 2. Firenze 1886. Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 733. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. X. Baltimore 1886. M. P. Christian fils, Membre des sociétés hist. et archéol. de Cherbourg dec., Rue Antoine-Viamant No. 5, Paris. +734. Christian fils. Carte du réægne de St.-Louis, roi de France. Une feuille, sul:gera: Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 735. Naturen. 10. Aarg. No. 9—10 Kristiania 1886. Mr. Bernh. Quaritch, Bookseller, London. 736. Choice portions of various libraries. No. 79. London 1886. 737. Desiderata. London 1886. M. le Professeur Emile Schwoerer, Colmar (Alsace). 7738. Les Relations réciproques des grands agents de la nature, Paris 1886. (Særtryk.) Å4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 739. Maanedsoversigt. Sept. 1886. Fol. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 740. Iron. Nos: 720—21. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 741. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 8. Stockholm 1886. The Royal Government of Great Britain, London. 742. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger 1873—76. Zoology. Vol. XVY—XVI. London 1886. Ååto. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 743. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. II. Partie 4. Haarlem 1886. 4to. 744, C.Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 3—4. Harlem 1886. A4to. Die Kon. Swichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 745. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII, Nr. VI— VII. Leipzig 1886. Ministero della R. Casa di S. M. il Re d'Italia (ved det danske Udenrigs- ministerium). 746. La Commedia di Dante Alighieri col commento di St. Talice da Ricaldone. In Torino 1886. Åto. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. 747. Memorie. Serie II Vol. I. Modena 1885. 4to. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. "748. Temi di Premio 1886. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 749—768. 39 The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 749. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 5. Baltimore 1886. 750. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No. 8. Johns Hopkins Univ. 1886. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 751. Proceedings. New Series. Vol XIII. P, 2. Boston 1886. The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass. 752. Memoirs. Vol. XI. P, 4. No. 4. Cambridge 1886. Å4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 753. .Bulletin. Vol. XI. No. 6. (Cambridge 1886. (M. Titel og Reg.) Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. 754. Proceedings. Vol. IV. Davenport, lowa 1886. The (Second) Geological Survey of Pennsylvania, Harrisburg. "755. Annual Report. 1885. Accompanied by an Atlas. Harrisburg 1886. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. 756. Transactions. Vol. VI. 1881—83. Madison, Wisc. 1886. Professors James D and Edward SX. Dana, New Haven, Conn. 757. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XXXII. Nos. 188—89. New Haven 1886. The American Philosophical Society, Philadelphia. 758. Proceedings. Vol. XXIII. No. 123. Philadelphia 1886. 759. List of surviving Members. March 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. 7760. International'Meteorological observations. Aug. 1885. Washington 1886. 4to. Ar ADLiG — — — for the year 1883. Washington 1886. 4to. 7762. Monthly Weather Review. Aug. 1886. Washington. 1886. å4to. The U.S. Geological Survey (Deparim. of the Interior), Washington. 763. Bulletin. No. 27—?29. Washington 1886. The Smithsonian Institution, Washington. "764. Annual Report of the Board of Regents. 1884. Washington 1885. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 765. Revista. Anno I. No. 10. Rio de Janeiro 1886. Escola de Minas de Ouro Preto, Rio de Janeiro. "766. Annaes. No. 4. Rio de Janeiro 1885. Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder-Wey, Hamburg. "767. P. Albrecht. «Herr P. A. zum letzen Male». Antwort. — Ueber die morph. Bedeutung der Penischisis &c. (2 Abhdl.) — Uber den morph. Werth uberzåhliger Finger &c. — Zur Diskussion der Hasenscharten &c. — Ueber den morph. Sitz der Hasenscharten-Kieferspalte. — Ueber eine Vorderflosse bei Protopterus &c. (Sonderabdruck.) Hr. Docent Hjalmar Kiærskou, Inspektør ved botanisk Museum, Kjøbenhavn. 768. S. Lund og Hj. Kiærskou. Morf,- Anat. Beskrivelse af 3 Brassica- Arter. Kjøbenhavn 1885. 40 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 769—791. Mr. Edw. S. Morse, Director Peabody Academy of Science, Salem, Mass. "769. Edw. S. Morse. Ancient and modern methods of Arrow-release. (From the Bull. of Essex Inst. 1885.) Hr. Prof. zool. em., Dr. phil. et med. J. Jap. Sm. Steenstrup, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. "770. Jap. Steenstrup. Kjøkken-Møddinger. Kopenhagen 1886. Geo. M. Wheeler, Captain of Engineers, U.S. Army, Washington. 771. G.M. Wheeler. Report upon the third intern. geogr. Congres at Venice 1881. Washington 1885. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn 772. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1886. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 7130 Iron: NOS: 12223: Tromsø Museum. 774. Aarshefter. IX. Tromsø 1886, 775. Aarsberetning for 1885. Tromsø 1886. LI' Académie Impériale des Sciences de St -Pétersbourg. =776. Mémoires. T. XXXIV,. No.4. St.-Pétersbourg 1886. 4to. "777. Bulletin. T. XXXI. No. 2. St.-Pétersbourg 1886. Å4to. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 778. Jahresbericht. 1886. St. Petersburg 1886. 779. W. Dållen. Zeitstern-Ephemeriden. 1886. St. Petersburg 1886. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. "780. Ofversigt. T,-XXVII. 1884—85. Helsingfors 1885. 781. Bidrag till .kånnedom af Finlands natur och folk. H. 43. Helsingfors 1886. "782. Expédition polaire finlandaise. T. I. Météorologie. Helsingfors 1886. 4to. The Geological Society of London. 783. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 4. No. 168. London 1886. 784. List of the members. 1. November 1886. The Meteorological Office, London. 785. Hourly Readings. 1884. P. I. London 1886. Ååto. Birmingham. Philosophical Society, Birmingham. 786. Proceedings. Session 1885—86. Vol. V. P.1. Birmingham, s. a. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 787. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 9. Bruxelles 1886. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 788. Politische Correspohdenz Friedrich's des Grossen. Bd. XIV. Berlin 1886. Die Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. "789. LXIII. Jahresbericht. Nebst einem Ergånzungsheft. Breslau 1886. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 790. Sitzungsberichte Philos.-philol.-hist. Cl. 1886, Heft 2. Munchen 1886. Die Kais.- Kén. Geologische Beichsanstalt, Wien. 791. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft. 2—3. Wien.1886. Ååto. Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 792—806. 41 792. Abhandlungen. Bd. Xll. No. 1—3. Wien 1886. 4to. 793. Verhandlungen. 1886. No. 5—12. Wien 1886. 4to. Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 794. Annalen. Bd. Il. Nr. 4. Wien 1886. Academia Romåna, Bucuresci. 795. E. von Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. V. Bucuresci 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 796. Circulars. Vol. VI. No. 52—53. 1886. 4to. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 797. Proceedings. 1886. Part Il. Philadelphra, 1886. The Canadian Institute, Toronto. 798. Proceedings. Series Ill. Vol. IV. Fasc. 1. Toronto 1886. La Academia macional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 799. Boletin. T. VIII, Entr. 4. Buenos Aires 1885. The Geological Survey of India, Calcutta. 800. Records. Vol. XIX. P. 4. Calcutta 1886. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 7801. Registers of original observations. June 1886. Folio. Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. i 802. Naturen. 10. Aarg. No.11. Kristiania 1886. Hr. G. Mittag- Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm. 803. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 9.1. Stockholm 1886. Å4to. Hr. Prof., Dr. jur. Johannes C. H. B. Steenstrup, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 804. Joh. Steenstrup. Vornedskabet hos den danske Bonde. (Særtryk af Hist. Tidskr. 5. R. VI.). Kjøbenhavn 1886. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenharn. 805. Maanedsoversigt. Oktbr. 1886. Fol. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London. E. C. 806. Iron. Nos.724—25. 49 Tillæg II. Register til Bogliste 1886. [T: Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D: Viden- skabernes Selskab i Aaret 1886 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. (De i foranstaaende Bogliste med " mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets- Bibliotheket.) Danmark. Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 303. Krigsministeriet, Kjøbenhavn. Nr. 239. Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire, Kjøbenhavn. Nr. 441. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 63, 91, 152, 199—200, 273—274, 301, 372, 437—439, 503—504, 578—579, 653—654, 689, 716, 13957712 805: Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 180. Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 374—375. Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 93, 376—377. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 718. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 378. Tillæg II. Register til Bogliste 1886. 43 Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 379. Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. 380. Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 381, 442. Bergens Museum. Nr. 240, 506. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 443. Tromsø Museum. Nr. 1—2, 774—775. Sverig. Stockholms Hågskola. Nr. 691. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 154, 202, 304—305, 382, 444—445, 507, 719, 741. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 3—4, 720. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 383—384. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 582. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 581. Rusland og Finland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 181, 203, 385, 446, 508, 656, 776—777. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 94—95, 182. L'Observatoire Central Nicolas, St.- Pétersbourg. Nr. 778—779. Le jardin Impérial de Botanique, St.- Pétersbourg. Nr. 509—510. Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 204—205, 447—450, 692. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 306, 511—512. Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 307, 6537—658. Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 451. L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. 693. Industristyrelsen får Finland, Helsingfors. Nr. 386—387. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 780—782. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 583—584, 694. Storbritanien og Irland. The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 155, 513, 742. The Under Secretary of State of India, Løndon. Nr. 194, 642. The Royal Society of London. Nr. 5, 156—157, 241, 308, 452, 514, 659—661. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 6, 65, 183, 242, 276, 388, 453, 515, 121. 44 Tillæg I. Register til Bogliste 1886. The Royal Geographical Society, London. Nr. 66, 158, 206, 277, 389, 454, 516 585 662 722: The Geological Society of London. Nr. 7 —8, 278, 517, 663, 783—784. The Meteorological Office, London. Nr. 9, 96, 184—185, 207, 390—391, 518—520, 586—588, 723—725, 785. The Royal Microscopical Society, London. Nr. 10, 186, 309, 455, 589, 695. The Zoological Society of London. Nr. 11, 310, 456-—457, 521, 696—697. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 64, 92, 153, 179, 201, 238, 275, 302, 373, 440, 505, 580, 655, 690, 717, 740, 773, 806. The Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 243. The Birmingham Philosophical Society. Nr. 786. The Cambridge Philosophical Society. Nr. 244. The Yorkshire Geological and Polytechnich Society, Leeds. Nr. 279. The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 458. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 459. The Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. 460—461. The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 590. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. 664. The Royal Dublin Society. Nr. 392—393. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 97, 726. The Armagh Observatory, Ireland. Nr. 591. Nederlandene. Het Koninklijk. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 98, 592, 665. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 394—398: Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. Nr. 522; L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 159, 593. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 12, 399, 462—463, 666. Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 99—100, 743—744. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. 594. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht, Nr. 311. Het Provinciaal Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen'te Utrecht. Nr. 312—314. Belgien. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. 315—316. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 400, L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 595, 667, 698, 787. Tillæg 1, Register til Bogliste 1886, 45 Frankrig. Le Ministére de I'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. 317. Le Ministére de Guerre, Paris. Nr. 318. Les Ministéres de la Marine et de IInstruction publique, Paris. Nr. 319. Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr 727. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 67, 101, 208, 245—246, 320, 401, 464, 523, 596, 699. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 321. La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 323. L'École Polytechnique, Paris. Nr. 322. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 324. La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 325. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 326—327. L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 328. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 329—330. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 331—332. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 333. Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 68. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 209, 700. La Société Helvétique des Secours mutuels, Morez-du-Jura. Nr. 247. Tyskland. Die. Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 187, 524—525, 597, 788. Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 334. Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau.- Nr. 789. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 210, 526. : Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 160. Die Oberhessische Gesellschaft får Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 402. Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 527—528. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. Nr. 465. Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch-Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S. Nr. 728—729. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiåringen in Halle a/S. Nr. 13, 161, 403, 466, 598. 46 Tillæg I. Register til Bogliste 1886. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 14, 599. Die Universitåt zu Kiel. Nr. 248—252, 600—603. Der Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 604. Die Gesellschaft fir Schleswig - Holstein -Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 253—254. Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 605. Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 211, 280, 335, 529, 668, 745. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 102, 530, 606—607. Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 531. Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgebung, Lindau. Nr. 404. Die Konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 15—17, 467, 532—535, 608, 790. Das Direktorium des Germanischen National-Museums in Nurnberg. Nr. 255. Das Køn. Wurttembergische Statisch-Topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 212, Der Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 213, 669. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 214, 336. Østerrig og Ungarn. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 103—106. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 164, 536. Die Kais.- Kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 609. Die Kais.-Kønigl. Geologische Reichanstalt in Wien. Nr. 162—163, 337, 405, 791—793. Die Kais.-Kon. Central-Anstalt foir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 406. Die Kais.-Kén. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 107, 537. Das Kais.-Kon. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 188, 407, 610, 794. Die Kån. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 468—474. Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 538, 611. Spolek Chemiku Ceskych, Prag. Nr. 338, 539. Der Naturwissenschaftliche Verein får Steiermark, Graz. Nr. 189, 540. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 475. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 108—141. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Ågram). Nr. 18, 142, 408, 541, 701. Italien. Ministero della R. Casa del Re d'Italia. Nr. 746. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 477, 612, 670. Tillæg II. Register til Bogliste 1886. 4T La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 19, 69, 143, 165, 215, 256, 281, 339, 409—411, 476, 542—544, 613, 671, 730. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL). Roma. Nr. 545. La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 20, 167, 216, 282, 340, 412, 478, 546, 614, 672, 731. II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 21, 166, 341, 479, 547, 702. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 283, 548. La Societå. Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 549. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Nr: 284, 480, 732. II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. 144—146, 615. La R. Accademia Medica di Genova. Nr. 413, 550. IL Museo Civico di Storia naturale, Genova. " Nr. 342. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 747, L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 343. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 70, 551. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 285. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 217, 257, 414, 552, 703. F'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. 22, 673. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 23—24, 218, 286, 481, 553—554, 674. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 25—296, 748. Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 704. La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr. 482. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 344, 555. Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 27, 258, 415, 556—557, 675, 795. Amerika. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 488. Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 28—30, 71—72, 168, 259—262, 345—347, 416—419, 483—487, 558—559, 616—618, 676, 733, 749—750, 796. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 48150: The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 31—32, 48 Tillæg II. Register til Bogliste 1886. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. 349. The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge. Nr. 350, 752. The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 169, 619, 677. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 33—34, 73, 420, 560, 753. Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. Nr. 754. lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. 74—75, 620. The Wasburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 35, 621. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. 756. Prof. James D. and E. S. Dana', New Haven, Conn. "Nr: 36,"219,-351'; 622, 757. The Observatory of Yale College, New Haven. Nr. 421, 678. The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 220—221, 623—624. The American Geographical Society, New York. Nr. 147, 489, 561, 679. The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 287, 680. The New York. Microscopical Society, New York. Nr. 190, 263, 288, 422, 490, 5621625; 68 1; The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 222, 563, 797. The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 37, 223, 626, 758—759. The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 76—80, 352—355, 755. The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 627. The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 491, 628. The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 682. U. S. International Exhibition, Washington. Nr. 629. The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. 224. The Chief Signal officer. of the U. S. army, Washington. Nr, 38—39, 81, 148, 170—171, 191, 225, 264—265, 356—358, 423—424, 492—493, 564, 630—631, 683, 705, 760—762. The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 192. The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int, Washington. Nr. 40—41, 226, 359—360, 632—634, 763. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 42, 635. The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 227—229, 494. The Philosophical Society of Washington. Nr. 361. The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 230, 362, 764. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 266, 565, 798. Observatorio Meteoroldgico - Magnético Central de México. Nr. 43—44, 149 23218363;425 495566: La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 231, 636. Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 193, 496. tå Tillæg I. Register til Bogliste 1886. 49 La Secretaria de Fomento de la Republica de Guatemala, Seccion de Esta- distica, Guatemala. Nr. 426. Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago, Chile. Nr. 638. L'Observatorio Imperial do Rio de Janeiro. Nr. 233, 289, 427, 497, 567, 637, 706, 765. Escola de Minas de Quro Preto. Nr. 766. El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 568. La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba. Nr…45, 364, 799. Asien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 569. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 48—350, 172—173, 639—641. Het Magnetisch en Metéorologisch Observatorium te Batavia, Nr. 51. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 46, 174, 195, 428, 643—645, 800. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. Nr. 47, 82, 196, 234—235, 267, 365, 570—3571, 646—647, 684, 707, 801. The Seismological Society of Japan, Tokid. Nr. 52, 648. The Hongkong Observatory. Nr. 572. , Afrika. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 429 —430. Personer. Agardh, J. G., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Lund. Nr. 53. Albrecht, Paul, Professor, Hamburg. Nr. 290—294, 767. Amari, M., Prof. og Senator, Selsk. udenl. Medl., Florens. Nr. 54. AÅshburner, Chas. A., Geologist, Philadelphia. Nr. 366 —367. Bayceul0;"B$ "Dr, Prof, ”Napoli. "Nr: 783: Berthelot, P.-E,-M., Membre de PInstitut, Prof., Selsk. udenl. Medl., Paris. NT. 368. Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne. Nr. 55,184, 236, 498,1573. Bohr, Chr., Dr., Kjøbenhavn. Nr. 85. Braun, M., Prof., Dr., Dorpat. "Nr. 685. Breslauer, Dr., Berlin. Nr. 150. Ghristian, fils, P,,"Pariss Nr 734 4 350 Tillæg II. Register til Bogliste 1886. Cleve, P. T., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Upsala. Nr. 431. Dallas, J.,… Curator, Exeter. Nr. 268. Dana, James D., Prof., New Haven. Nr. 757. Daubréæe, A., Prof., Membre de I'Institut, Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 295. Enestrom, G., Stockholm. Nr. 432. Foote, A. E., Professor, M. D., Philadelphia. Nr. 56,'175, 269. Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 574, 708. Grønlund, C., Laboratoriebestyrer. Nr. 40, 167, 610. Gyldén, H., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. Nr. 41, 658. Hébert, Edm., membre de VInstitut, professeur de Géologie å la Sorbonne. Nest 5: Helmholtz, H. v., Prof., Dr., Selsk. uden!. Medl., Berlin. Nr. 42, Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace. Nr. 649, 709—712. Huggins, W., Dr., Astronom, Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 151. Huguet-Latour, L. A., Major, Montreal, Canada. Nr. 43, 398—401. Key, A., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 57, Kirkman, Th., Dr, Edinburgh. Nr. 176. Kiærskou, Hj., Docent, Kjøbenhavn. Nr. 768. Kjerulf, Th., Prof, Dr., Selsk. udenl. Medl., Kristiania. Nr. 506. Kolliker, A., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Wurzburg. Nr. 86, 499—500. Krafft, C., Cand. phil., Kristiania. Nr. 58, 197, 296, 369, 433,7575, 650, 25,802 i Kronecker, L., Prof., Dr., Selsk. suden!. Medl., Berlin. Nr. 713. Lighthall, W. D., Advokat, Montreal. Nr. 87. Lukaszevicz, Platon, Kiev. Nr. 88. Malling-Hansen, K., Pastor, Forstander, Kjøbenhavn. Nr. 686. Mehren, A. M. F. v., Prof., Dr.; 'Selsk: "Medl. Nr. 270, 687. Mendelsohn og Richet, Paris. Nr. 237. Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 89, 297, 370, 501, 576, 688, 803. Morse, Edw. S, Dir., Peabody Acad., Salem. Nr. 769. Mueller, Ferdinand von, Baron, Government -Botanist for the Colony of Victoria, Melbourne. Nr. 298, 502. . Muhry, A., Gåttingen. Nr. 299, Pennesi, G., Roma. Nr. 59. Preudhomme de Borre, President, Bruxelles. Nr. 60, 271, 434. Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 61, 177, 651, 736—737. Rosenthal, J., Prof., Dr., Erlangen. Nr. 435. Sasse, E., Stadtbaurath, Brandenburg. Nr. 652. Saint-Lager, Dr., Lyon. Nr. 371. Tillæg II. Register til Bogliste 1886. BI Schlotel, W., Privatgelehrter, Luzern. Nr. 714. Schwoerer, E., Prof., Colmar, Elsass. Nr. 577, 738. Spångberg, J., Dr., Stockholm. Nr. 198. Staggemeier, A. W., Kaptajn, Aalborg. Nr. 272, Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. ph. & med., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 770. Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 804. Studnicka, HS Prof Dr Prags NE 90: Tait, P. G., Prof., Selsk. udenl. Medl., Edinburgh. Nr. 178. Thomsen, Vilh., Docent, Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 715. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets Medlem. Nr. 436. Weilbach, Ph., Akademisekretær, Kjøbenhavn. Nr. 62. Weyer, G. D. F., Prof., Dr., Kiel. . Nr. 300. Wheeler, G. M., Kaptajn, Washington. Nr. 771. 592 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. IIT. Sag- og Navnefortegnelse. Académie des Inscriptions et belles lettres, bevidner Deltagelse i Anledning af Madvigs Død, S (54)—(55). Académie Boyale de Médecine i Bryssel sender en Række Skrifter, S. (47). Anatomiske Studier over Manaca, Afhdl. af Cand. mag. V. Poulsen, indsendes, S. (39), Betænkning S. (41)—(42), opt. i Overs. S. 85—100, fransk Résumé p. XXI—XXIV. Annulata, pelagiske, Afhdl. af G. M. R. Levinsen, opt. i Skrifterne, S. (39). Antilogarithmetavler af Ritmester H. Prytz, udkommer S. (46). Archimedes i en gammel latinsk Oversætt., Medd. af Dr. J. L. Heiberg, S. (14), hans Forhold til Integralregningen, Bemærkn. af Prof., Dr. H.G. Zeuthen, S. (48). Areschoug, F.V.C., Prof. og Dir. for botanisk Have i Lund, optages til Selsk. udenl. Medl., 5. (39), (61), takker for Optag., S. (44). Banebestemmelser over Stjærneskud, Afhdl. af 7. Kø/ll, indsendes, S. (21), Be- tænkn., S. (41). Barfoed, C. T., Prof., Dr. med. & phil. gjenvælges til Medl. af Carlsbergfondets Direktion og Laboratoriets Bestyrelse, S. (41), (63). Benzolmolekulets Bygning (Konstitution), Foredr. af Prof., Dr. Jul. Thomsen, S. (47), opt. i Overs. S. 179—186. Bestøvningen hos nogle grønlandske Blomster, Meddelelse herom af Prof., Dr. E. Warming, S. (13), (45), opt. i Overs. S. 101—159, fransk Résumé p. XXV—XXXIII. Bibliotheca Danica, 6. Hæfte, udg. af C. Bruun, S. (46), (63). Bladlus paa indenlandske Planter, Prisopg. f. Thottske Legat, S. (18). Blodfarvestof, Undersøgelser over Iltmængden deri, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, opt. i Skrifterne, S. (14). Boas, J. E. V., Dr., Museumsass., Spolia atlantica, Bidrag til Pteropodernes Systematik, opt. i Skrifterne, 5. (38), (49). Bohr, Chr., Dr., Undersøgelser om den af Blodfarvestoffet optagne Iltmængde, Afhdl. opt. i Skrifterne, S., (14). Bothriocephalus latus som Snyltedyr i Fisk og Mennesker, Prisopg. f. Clas- senske Legat, S. (19). Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 53 Broch, O. J., Professor, Dr., Selskabets udenl. Medlem, repræsenterer Selskabet ved Chevreuls Hundredaars Fødselsdag. Bruun, C., Bibliothekar, Justitsr., Dr., udgiver Bibliotheca Danica, 6. Hefte, S. (46). Bryozoer i Kridtformationen, palæontologisk Prisopg., S.(17)—(18). Budgetforslag for 1887 forelægges, S. (55), aftrykt, S.(56)—(59). Byiteforbindelse med Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel, S. (21). Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning for Aaret 1884—85, S,. (25)—(36), (63), Meddelelser udkomme, S. (46), (63), gjenvælger Prof., Dr. C. 7. Barfoed til naturkyndigt Medl. af Direktionen m. m., og Dr. J. C. Jacobsen og Prvpriet. Kogsbølle til Tilforordnede til Laboraåtoriebestyrelsen, S. (41), (63). Chevreul, Kemiker, Selsk. udenl. Medl., bliver 100 Aar, S. (47). Christiansen, C., Prof., Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl. om An- vendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39), Betænkn., S. (42)— (44). Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S. (19)—(20). Coelodon, Kæmpedovendyrslægt, antikritiske Bemærkn. herom af Prof. Dr. C. F. Liitken, S. (41), opt. i Overs. S. 78—84, fransk Resumé p. XV—XX. Colding, L. A., Prof., Dr., gjenvælges til Revisor, S. (38), (62). Dansk Skriftsprogs Opstaaen paa Reformationstiden, filol. Prisopg., S. (15)—(16). Dante Alighieris Commedia, ny Pragtudgave, sendes af Kongen af Italien, S. (50). Engelstoft, Biskop i Odense, Selsk. Medl., Skrivelse ved /advigs Død, S. (54). Filosofisk Ethiks Principer, Foredr. af Prof., Dr. Høffding, S. (21), opt. i Overs. | S. 15—44. Finsen, V., Højesteretsassessor, Dr. jur., medd. nogle Bemærkn. om den op- rindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner, S: (59). Gertz, M. C., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio ecclesiæ ved H. F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40), Medd. om et latinsk Digt fra Tiden nærmest før Reformationen, S. (41), fremlægger sin Udg. af Senecas Dialoger, S. (48), Medd. herom opt. i Overs., S. 160—178. Græsk Mechaniks Eftervirkninger, Foredrag af Dr. J. L. Heiberg, S. (13), opt. i Overs., S. 1—14. Grønlandske Blomsters Bestøvning, Medd. herom af Prof., Dr. E. Warming, S. (13), Medd. knyttet hertil, S. (45), opt. i Overs. S. 101—159, fransk Résumé p. XXV—XX XIII. Hannover, A., Professor, Dr., fremlægger en Afhdl. om Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus og Extremiteter hos Mennesket før Fød- selen, S. (45). Hay ben Yaqzån, et allegorisk Navn i orientalsk Filos., Foredr. af Prof., Dr. A. F. v. Mehren, S. (25), opt. i Overs. S. 45—58, fransk Overs. frem- lagt, S. (48). Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., Foredr. om nogle Eftervirkninger af græsk 54 Tillæg II. 'Sag- og Navnefortegnelse. Mechanik, S. (13), opt. i Overs. S. 1—14, Medd. om en gammel latinsk Oversættelse af Archimedes, S. (15). Heidelberg-Universitetets Femhundredaarsfest, S. (44), Universitetets Delegerede overbringe latinsk Skrivelse fra Selsk., S. (46). Historisk-filosofisk Klasse, Betænkn. over Andragende fra Selsk. til Udgiv. af Kilder til Dansk Historie, S. (37), gjenvælger Prof., Dr. J. L. Ussing til Formand, S. (39), (62). Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud anvendes, S. (37), (63). Holm, E.,. Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio ecclesiæ ved H.F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40). Holten, C. V., Prof. em., Selsk. Medlem, afgaar ved Døden, S. (50), (61). Høffding, H., Prof., Dr., Foredr. om den filosofiske Ethiks Principer, S. (21), opt. i Overs. S. 15—44, Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl. om Anvendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39), Betænkn. S. (42)—(44). Iltmængden i Blodfarvestof, Undersøgelser af Dr. CXr. Bohr, opt. i Skrifterne, | S. (14). Institutioner, den islandske Fristats, Bemærkn. herom af Højesteretsass., Dr. V. Finsen, S. (59). Integralregningen, Archimedes' Forhold dertil, Bemærkn. af Prof., Dr. H. G. Zeuthen, S. (48). Islandske Fristats Institutioner, Bemærkn. herom af Højesteretsass., Dr. jur. V. Finsen, S. (59). Italiens Konge skænker Selsk. en ny Pragtudg. af Dante, S. (50). Jacobsen, J. C., Kaptajn, Dr., Brygger, gjenvælges til Tilforordnet wed Carlsberg- Laboratoriet, S. (41), (63). Johnstrup, F., Prof., vælges til Formand i den math.-naturv. Klasse, S. (38), (62). Medd. om Tertiærformationen i Danmark, S. (38), vælges til Formand i Kassekommissionen, S. (47), (62). Jubilæer, se Chevreul, Heidelbergs Universitet, Vitterhets Akademien. Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, Bemærkninger om Kongelovens Forhistorie, S. (36), Foredr. om de formentlig utydelige Bestemmelser i Konge- lovens Arvefølge, S. (37)—(38). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt for 1885, S.(22)—(24), dens Medlem, Prof., Dr. J. L. Ussing, gjenvælges, S. (38), (62), gjenvælger Prof., Dr. Å. Steen til Formand, S. (44), vælger Prof. Fr. Johnstrup til Formand, S. (47), (62), fremlægger Budget for 1887, S. (55), trykt S. (56)—(59), udtaler sig om Andragender om Understøtt., S. (37), Prof., Dr. T. N. Thiele vælges til Medlem, S. (45), (62). Keglesnitslæren i Oldtiden, Skrift af Prof., Dr. H. G. Zeuthen, fremlægges paa Tysk, S. (48). Kjøkkenmøddinger, Skrift af Prof. em., Dr. Jap. Steenstrup, fremlægges, S. (50). Koehne, B. v., Friherre, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden, S. (45), (61). Kogsbølle, Proprietær, Brygger, gjenvælges til Tilforordnet ved Carlsberg- Laboratoriet, S. (41), (63). Kongeloven, Bemærkn. om dens Forhistorie, af Gehejmearkivar A. D. Jørgensen, Tillæg III. 'Sag- og Navnefortegnelse. 55 S. (36), dens Arvefølge, utydelige Best. deri, Foredr. af samme, S. (37)—(38). Kroman, F., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl. om Anvendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39), Betænkn., S. (42)—(44). Kronecker, L, Prof., Dr.. Berlin, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61), takker for Optag., S. (47), sender Skrifter, S. (49). Kæmpedovendyrslægten Coelodon, antikritiske Bemærkn. herom af Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (41)', opt. i Overs. S. 78—84, fransk Résumé, p. XV—XX. Køll, T., Realskolebestyrer i Odder, indsender Afhdl., Banebestemmelser over Stjærneskud, S. (21), Betænkn., S. (41). Kolliker, A., Prof., Dr., Wurzburg, opt. til Selsk. udenl. Medl, S. (39), (61), takker for Optagelsen, S. (47). Lamentatio ecclesiæ, et Skrift fra 1529, Bemærkn. herom og Andrag. om Underst. til dets Udgivelse, af Sognepræst, Dr. H. F. Rørdam, S. (36), Betænkn. og Bevill., S. (39)—(40), Skriftet udk., S. (47)—(48). Lange, Joh., Prof., Dr., Medl. af Udvalg. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl., Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42). Latinsk Digt fra Tiden før Reformationen, Medd. af Prof., Dr. M. C. Gertz, -S. (41). Lehmann, Alfr., Dr. phil., indsender en Afhdl. om Anvendelsen af Middel- gradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39), Betænkn. derover, S. (42)—(44),- opt. i Skr., S. (46). Leidy, J., Prof., Præs. f. Acad. of Nat. Sciences i Philadelphia, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61), takker for Optagelsen, S. (47). Levinsen, G. M. R., Cand. mag., Spolia atlantica, om nogle pelagiske Annulata, opt. i Skrifterne, S. (39), (49). Leydig, Fr. v., Gehejme-Medicinalraad og Prof., Bonn, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61), takker for Optagelsen, S. (47). Limneære Ændringer i Planen og Rummet, math. Prisopg., S.(16)—(17)." Liitken, C. F., Prof., Dr., meddeler antikritiske Bemærkn. om Kæmpedovendyr- slægten Coelodon, S. (41), opt. i Overs. S. 78—84, fransk Resumé, p. XY—XX, fremlægger Afhandlingerne Spolia atlantica, S. (49). Jfr. Boas, Levinsen, Traustedt. Madvig, J. N., Gehejmekonf., Dr., Selsk. Præsident, er syg, S. (50), Mindeord ved hans Død, S. (51)—(55), hans Død, S. (61). Malmsten, J, C, tidl. Statsraad og Prof., i Upsala, Selsk. udenl. Medl., afg. ved Døden, S. (21), (61). Mathematisk-naturv. Klasse vælger Prof. Johnstrup til Formand, S. (38), (62), foreslaar nye Medl., som optages, S. (39), (61). Mayaca, anat. Studier derover, Afhdl. af Cand. mag. V. Poulsen, indsendes, S. (39), Betænkning, S. (41)—(42), opt. i Overs., S. 85—100, fransk Résumé, p. XXI—XXIV, Mehren, A. F.v., Prof., Dr., Foredr. om Oprindelsen til det i den orientalske Filosofi ofte forekommende allegoriske Navn, Hay ben Yaqzån, S. (25), opt. i Overs., S. 45—58, fransk Overs. freml., S. (48). 56 Tillæg II. 'Sag- og Navnefortegnelse. Meinert, F., Museumsinspektor, Dr., De eucephale Myggelarver, opt. i Skr., S. (46), Medd. om Tungens Fremskydelighed hos Rovbillerne, S. (49). Middelgradationernes Methode anvendt paa Lyssansen, Afhdl. af Dr. Alfr. Leh- mann, indsendes, S. (39), Betænkning derover, S. (42)—(44), opt. i Skr., S. (46). Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel træder i Bytteforb. med Selsk., S. (21). Muséum d'Histoire naturelle, Paris, Opfordring til at lykønske Chevreul ved en Delegeret, S. (47). Myggelarver, de eucephale, Arb. af Museumsinspektor, Dr. 4/einert, opt. i Skr., S. (46). ; 1 Nordenskiold, A. E., Prof., Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm opt. til Selsk. udenl. Medl., S (39), (61), takker for Optag., S. (44). Ordbogskommissionen indgiver ingen Aarsberetning, S. (62). Paris, G, Præsident for Académie des Inscriptions &c. i Paris, Selsk. udenl. Medl., Mindeord ved Madvigs Død, S. (54)—(553). Poulsen, V., Cand. mag., indsender en Afhdl., Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkning, S. (41)—(42), opt. i Overs., S. 85—100, fransk Résumé, p. XXI—XXIV. Primordialbrusken og dens Forbening hos Mennesket før Fødselen, Afhdl. af Prof. A. Hannover, fremlægges, S. (45). Prisopguver udsættes, S.(15)—(20), Résumé p. III—VIII, Fristen for Indlevering udsættes, S. (14), (46), Besvarelser indkomme, S. (48)—(49). Prytz, H., Ritmester, Tables d'Antilogarithmes udkommer og uddeles, S. (46). Præsident, Selsk., Gehejmeraad J. N. Madvig, er syg, S. (50), Mindeord ved hans Død, S. (51)—(55), hans Død, S. (61). Pteropodernes Systematik, Bidrag dertil, Afhdl. af Dr. Boas, opt. i Skrifterne, S. (38). BRanke, L. von, Gehejmeregeringsraad, Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden, $. (45), (61). Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (14), (21), (38), (39), (46), fremlægger Over- sigten, S. (20), (38), (46), fungerer som Sekretær, S. (14), (37)—(44). BRegestakommissionen fremlægger Fortsættelse af Regesta Dipl., S. (49), (62). Reynskabsoversigt for 1885 fremlægges, S. (22)—(24). Revisorer vælges, S. (38), (62). Rhizoctonia, en Svampeslægt, Undersøgelser herom af Docent EÆ. Rostrup, meddelte S. (14), opt. i Overs. S. 59—77, fransk Resumé, p. IX—XIV. Rostrup, E., Doeent, fremlægger nogle Unders. ang. Svampeslægten Bhzzoctonza, S. (14), opt. i Overs. S. 59—77, fransk Résumé, p. !X—XIV, Medl. af Udv. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl., Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42). Rovbillerne, Tungens Fremskydelighed hos dem, Medd. af Inspektor, Dr. Fr. Meinert, S. (49). Rørdam, H. F.,, Dr., Sognepræst, Bemærkn. om Lamentatio ecclesiæ, et Skrift fra 1529, med Andrag. om Underst. til Udgiv., S. (36), Betænkn. og Bevilling, S.(39)—(40), Skriftet udk., S.(47)—(48). Salper, Bidrag til Kundskab derom, Afhdl. af Traustedt, opt. i Skrifterne, S. (21). Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57 Sebgellerup, HC. F.C. Prof.4: Dr. Medl. af Udv. ang. T. Køhls Afhdl. Bane- bestemmelser over Stjærneskud, S. (21), Betænkn., S. (41). Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, S. (13), (14), (20), (24), (37), (38), (40), (44), (48), (49), (50), (60), gjør forskjellige Meddelelser, S. (14), (46), (48), meddeler Præsidenten, Gehejmeraad Madvigs Død, S. (51)—(54), har Forfald, S. (14), (37)—(44). Selskabet for Udgiv. af Kilder ttl dansk Historie faar en Understøttelse, S. (37), (63). Senecas Dialoger, ny Udg. af Prof., Dr. 47. C. Gerte, fremlægges med en Medd., S. (48), Medd. herom opt. i Overs. S.160—178. Skrivelse, latinsk, ved Heidelberg - Universitetets 500 Aarsfest, S. (46), fransk, i Anledning af Chevreuil's 100 Aars Fødselsdag, S. (47), ved J. N. Madvigs Død af Biskop Ængelstoft og af Wallon, Sekr. ved Akad. i Paris, S. (54): Spolia Atlantica, Bidr. til Kundskab om Salperne, Afhdl. af Traustedt, Bidr. til Pteropodernes Systematik, Afhdl. af Boas, Om nogle pelagiske Annulata, Afhdl. af Levinsen, opt. i Skrifterne, S. (21), (38), (39), fremlægges af Prof., Dr. Lwitken, S. (49). Spongilla - Familien i Danmarks Fersk- og Brakvande, Prisopg. f. Classenske Legat, S. (19)—(20). Steen, A., Professor, Dr., gjenvælges til Kassekommissionens Formand, S. (44), afgaar ved Døden, S. (45), (61). Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr., fremlægger sit Skrift, Kjøkkenmøddinger, S. (50), er Mødets Præsident, S. (51)—(60). Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio ecclesiæ ved H. F. Børdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40). Tallenes, Talarternes og de tallignende Bestemmelsers Definitioner, Foredr. afse ror DT 7 NV: Thelle; sS (14) KOPEST Skr, S(46): Tertiærformationen i Danmark, Medd. af Prof. J. F. Johnstrup, S. (38). Thiele, T. N., Prof , Dr., Foredr. om Definitionerne for Tallene, Talarterne og de tallignende Bestemmelser, S. (14), opt. i Skr., S. (46), Medl. af Udv. ang. 7. Køhls Afhdl. Banebestemmelser over Stjærneskud, S. (21), Betænkn., S. (41), vælges til Medl. af Kassekommissionen, S. (45), (62). Thomsen, Jul., Prof., Dr., er Delegeret ved Heidelberg-Universitetets 500 Aars- fest, S. (46), holder Foredrag om Benzolmolekulets Bygning (Kon- stitution), S. (47), opt i Overs. S.179—186., Thottske Legat, Prisopg. udsættes, S. (18). Topsøe, H., Dr., Arbejdsinspektør, gjenvælges til Revisor, S. (38), (62). Torell, O. M., Prof., Dir. for Sveriges geologiska Undersåkning, Stockholm, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61). Traustedt, M. P. A., Adjunkt, Spolia Atlantica, Bidrag til Kundskab om Salperne, opt. i Skrifterne, S. (21), (49). Tungens Fremskydelighed hos Rovbillerne, Medd. af Inspektor, Dr. Fr. Meinert, S. (49). 58 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. Universitetet i Heidelbergs Femhundredeaarsfest, S. (44), Universitetets Dele- gerede overbringe lat. Skrivelse fra Selsk., S. (46). Ussing, J. L,, Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio ecclesiæ ved H. F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40), gjenvælges til Medl. af Kassekommissionen, S. (38), (62), gjenvælges til Klasseformand i den hist.-filos. Klasse, S. (39), (62), er Delegeret ved Heidelberg -Universitetets 500-Aars Fest, S. (46), er Mødets Præsident, S. (50). Warming, E., Prof., Dr., Medd. om Bestøvningen hos nogle grønlandske Blomster, S. (63), Medl. af Udv. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl. Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42), knytter en mindre Medd. til den S. (13) nævnte, S. (45), Afhdl. opt. i Overs. S. 101—159, fransk Résumé, p. XXV —XXXIII. Weierstrass, K., Prof., Dr., Berlin, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61), takker for Optag., S. (47). Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1886, S. (5)—(12), dets hist.- filos. Klasse, S. (5), (8), (39), dets math.-naturv. Klasse, S. (7), (10), (38), (39), dets Ordbogskommission, S. (62), dets Embedsmænd i Beg. af 1886, S. (5), se Sekretær, Redaktør, dets Kassekommission, S. (12), se Kassekommissionen, dets Oversigt, S. (20), (38), (46), dets Skrifter, S. (14), (21), (38), (46), (62)—(63), udsætter Prisopgaver, S. (15)—(20), Résumé, p. III— VIII, optager nye Medlemmer, S. (39), (61), mister Medlemmer, S. (21), (45), (50), (51—55), (61), træder i ny Bytteforbindelse, S. (21), Udvalgsbetænkninger, S. (40)—(41), (41), (41)— (42), (42)—(44), Tilbageblik paa dets Virksombed, S. (61)—(63). Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademien i Stockholm feirer Hundrede- aarsfest, S. (37). Zeuthen, H. G., Prof., Dr., fremlægger Keglesnitslæren i Oldtiden, tysk Udg. med Bemærkn. om Archimedes' Forhold til Integralregningen, S. (48). Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger OL [e (= dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1887. Med 3 Tavler og Tillæg samt med. en Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danocoise des Sciences et des Lettres pour I'année 1887. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F". Dreyer). 1887—1888. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamenlet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder /4 70.) Cobet, C. G., Professor i Filologi ved Universitetet i Leiden. , (za) 1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem. Hist.-fil. Kl. + 9 34 Udenl. Medl. Stephani, Ludolph, virkelig Statsraad, Akademiker i St. Petersborg. (CRT ON) Lubbock, Sir John, Baronet, D.C. L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. (7%/4 72,) Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer- sitetet i Kristiania. (77/12 75.) Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale «i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76). Miklosich, Franz, Dr. phil. Professor i slaviske Sprog ved Uni- versitetet i Wien. (/12 76.) Malmstrom, Carl Gustaf, Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stok- holm. (&/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor ved Collége de France i Paris. (??/,2 82.) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor ved Collége de France i Paris. (?”/,2 82.) Fleischer, H. L., Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i orientalske Sprog ved Universitetet i Leipzig. (78/4 84.) Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved Universitetet i Berlin. (7?/12 84.) Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl. Museum i Berlin. (!?/42 84.) Stubbs, William, The Right Rev., DD., LL. D., Biskop i Chester. (19/4 85.) Freeman, Edw. 4A., D.C.L., LL. D., Regius Professor i nyere Historie ved Universitetet i Oxford. (79/4 85.) Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen. ("9/4 85.) Møbius, Theodor, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Kiel. (79/4 85.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut i Paris; R. af Dbg. (ETS 39) Weber, W”., Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. (72/12 39.) Uden]. Medl. <= 10 $ ) Math.-naturv. Kl. Airy, Sir George B., LL. D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Observa- toriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (27/11 40.) [Gottsche, C. M., Dr. med., Læge i Altona. (5/12 45.)] Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (75/4 59.) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London, Medlem af Royal Society. (15/4 59.) Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo- logi ved Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. (?5/12.63.) Broch, 0. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania. (214167) Edlund, E., Dr. phil., Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten- skaps Akademien i Stockholm. (/4 67,) Hooker, Sir Joseph D., M.D., D.C. L., LL. D., Direktør for den Kgl. Botaniske Have i Kew. (!"/1 67.) Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. ADD ES TOD) Kjerulf, Theodor, Dr. phil., Professor i Mineralogi ved Uni- versitetet i Kristiania. (?”/4 70.) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. Fe 0) Agardk, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet. (78/4 73.) Huggins, William, D.C.L., LL. D., Fysisk Astronom i London. (18/4 73.) Joule, SJ. P., D.C. L., LL. D., Fysiker i Manchester. (78/4 73,) Cayley, Arthur, LL. D., D.C. L., Professor i Mathematik ved Universitetet i Cambridge, Medl. af Royal Society. (?/1273.) Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Leiden. (5/12 73.) Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.) Salmon, George, D.D., Professor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (!%/1 76.) Cremona, Luigi, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniør- skolen i Rom. (!/, 76.) Math.-naturv. Kl. & 11 % Udenl. Medl Kirchhoff, Gustav R., Dr. phil., Professor i Fysik ved Uni- versitetet i Berlin. (!/1 76.) Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- teltet i Berlin. (7/4 76.) Huwley, Thomas H., LL. D., Professor ved den Kgl. Bjergværks- skole i London. (!/1 76.) Ludwig, Carl, Fr. W. Dr. med., Professor i Fysiologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (!/1 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. (7/4 76.) Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur- historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/42 76.) Thomson, Sir William, LL. D., D.C. L., Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (?”/12 76.) Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (/4 79.) Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histøire Naturelle im Paris GA 795) Kokscharow, Nicola: I. v., Generalmajor, Direktør for det kej- serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (4 79.) Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht. (€/4 79.) Blomstrand, C. W., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Lund; R. af Dbg. (6/4 80.) Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; R. af Dbg. ("6/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. ("7/12 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro- fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (/4 81.) Någeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Munchen. (7&/42 81). Gyldén, J. A. Hugo, Dr.phil. Professor, Direktør for Vetenskaps- Akademiens Observatorium i Stockholm. (!%/12 81). Udenl. Medl. << 12 Math.-naturv. Kl. Møller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og Direktør for Observatoriet i Lund. (7/12 81.) Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Institut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.) Retzius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Histologi ved det Kgl. Karolinske Mediko-Kirurgiske Institut i Stockholm. FERÆS2D) Areschoug, Fred. Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi- tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (9/4 86.) Nordenskiold, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (9/4 86.) Torell, 0. M., Professor, Direktør for Sveriges geologiska Under- såkning, Stockholm. (?"/4 86.) Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (?"/4 86.) Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (?'/4 86.) Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of Naturels Sciences i Philadelphia. (?9/4 86.) Kålliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (29/4 86.) Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad , Professor i Anatomi i Bonn. (29/4 86.) Kassekommissionen: J.L. Ussing... F. Johnstrup. P.E. Holm. T. N. Thiele. Revisorer: " L. A. Colding. H. F. A. Topsøe. Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup. 1. Møde + 13 3 7. Jan. 1887. 1. Mødet den 74 Januar. Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig Jap.Steenstrup, Mødets Præsident, Ussing, Johnstrup, Barfoed, Holm, Litken,- Rørdam, S. M. Jørgensen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Goos, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Finsen, Høffding, Sekretæren.) Gehejmearkivar A. D. Jørgensen meddelte nogle nye Oplysninger om Kong Christian II's Fangenskab paa Sønderborg Slot, som ere bestemte til at optages i «Danske Magazin». Sekretæren meddelte, at der fra Académie des Inscriptions et Belles-Lettres i Paris var kommen en af dets Secrétaire per- pétuel, Hr. Wallon, undertegnet Skrivelse, hvori den Tale, som Professor G. Paris havde holdt i Akademiet i dets Møde den 22. December f. A. til Minde om J.N. Madvig, ordret var gjengivet. Disse Mindeord, som det vedtoges at optage i Over- sigten for 1886 (S. (54)—(55)), oplæstes ved Mødet. Budgettet, som havde været forelagt i det sidste Møde i December Maaned, vedtoges i dette Møde, saaledes som med- delt i Oversigten 1886 (S. (55)—(59)). San: E 14 3 2. Møde. Ved det derefter foretagne Valg af et Medlem af Direk- tionen for Carlsberg-Fondet valgtes Professor, Dr. J.L. Ussing for Resten af J. N. Madvigs Funktionstid, nemlig indtil September 1892. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—28 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlemmer D'Hrr. Kokscharow og Kålliker og fra Prof. F. Plateau i Gand. 2. Mødet den 21% Januar. (Tilstede vare 10 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, MødetsPræsident, Johnstrup, Litken, Fausbøll, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, P. E. Muller, Sekretæren.) Professor, Dr. C. F. Litken forelagde to Afhandlinger af Cand. med. & chir. S. Hansen og af Cand. mag. O. Winge om Fossile Menneskelevninger og om Fugleknogler i Brasiliens Huler. Da disse Afhandlinger ønskes optagne i Selskabets Skrifter, nedsattes et Udvalg bestaaende af Proff. Jap. Steenstrup og Litken og Dr. med. Krabbe til deres Bedømmelse. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 29—352 opførte Værker, hvoriblandt som privat Gave et Skrift af Kapt. Delauney i Paris. 3. Mødet den 49 Februar. (Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig Ussing, Mødets Præsident, Jap. Steenstrup, Johnstrup, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Vilh. Thomsen, Warming, Meinert, Joh. Stenstrup, Kroman, Sekretæren.) Professor em., Dr. Jap. Steenstrup meddelte nogle nye Oplysninger til Sepiolinernes Historie, hvori han 3. Møde. << 15 3% 4. Febr. navnlig imødegik de af Dr. J. Brock og Prof. E. A. Verrill i senere Tid udtalte Domme om Hektokotyleringens ringe Betyd- ning for en naturlig Gruppering af Cephalopodformerne. Denne Afhandling vil blive optagen i Oversigten for i Aar. Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den mathe- matisk-naturvidenskabelige Klasse optog Selskabet til udenlandsk Medlem Professor G.-A. Hirn i Colmar. Den, mathematisk-naturvidenskabelige Klasse fremlagde Be- dømmelse af en til Besvarelse af den for det Classenske Legat udsat Prisopgave om Pektinstofferne inden Udgangen af Oktober f. A. indkommen Afhandling med Mottoet: "0 47 dapeltc dvdowmoc 00 mørdevetar, saalydende: Som Besvarelse af den Prisopgave om Pektinstofferne, som Selskabet i Februar 1885 udsatte for det Classenske Legat, er der indkommen en paa tysk affattet Afhandling med Motto: (DN un Oapetc dvdpwrnocg od marwdeverar», om hvilken vi herved have den Ære at afgive Betænkning. Da Forfatteren væsentlig indskrænker sig til at meddele en i øvrigt i flere Henseender mangelfuld Fremstilling af de Re- sultater, hvortil man tidligere er kommen paa det omhandlede Omraade, medens hans eget Arbejde kun bestaar i en ganske kort og løselig Oversigt over Forarbejder, som han har udført for at besvare Opgaven, men som endnu ikke have givet Resul- tater af den Art, Opgaven kræver, kunne vi ikke antage, at hans Arbejde kan komme i Betragtning med Hensyn til den udsatte Pris. Kjøbenhavn, d. 13. November 1886. S. M. Jørgensen, Julius Thomsen. C. Barfoed. Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at Prisbelønningen ikke kunde tilkjendes denne Afhandling. 4. Febr. 16 34 3. Møde. Den historisk-filosofiske Klasse fremlagde derpaa Bedøm- melse af tvende til Besvarelse af den filosofiske Prisopgave inden den fastsatte Frist indkomne Afhandlinger, den ene paa Dansk med Titel «Etikens kendsgerninger og teori, Hæfte I—VI, 475 pag.», den anden paa Tysk med Motto: «Und ob Alles in ewigem Wechsel kreist, Es beharret im Wechsel ein ruhiger Geist». Den af det nedsatte Udvalg afgivne og af Klassen til- traadte Betænkning lød saaledes: Som Besvarelser af Selskabets filosofiske Prisopgave: «At give en kritisk Fremstilling af de ved den historiske Methode vundne Resultater paa Ethikens Omraade og en Undersøgelse af denne Methodes Betydning for den filosofiske Ethik i det hele», er der indkommet to Afhandlinger, en dansk med Titelen: «Ethikens Kjendsgjerninger og Theori» og en tysk med Mottoet af Schiller: «Und ob alles in ewigem Wechsel kreist, Es beharret im Wechsel ein ruhiger Geist!» Den danske Afhandling begynder med en kritisk Frem- stilling af de nyere Undersøgelser af Familieforholdets Natur påa de lavere menneskelige Kulturtrin. Denne Fremstilling vidner baade om stor Lærdom og om stor Skarpsindighed. Det foreliggende Stof gjennemgaas omhyggelig, og der øves en paa de fleste Steder træffende Kritik af de tildels temmelig vilde Theorier, som nyere Forskere have opstillet paa dette Omraade. Forfatteren har imidlertid dvælet saa længe ved dette enkelte Punkt — det optager over Halvdelen af den hele Afhandlings 444 Kvartsider — at der er fremkommet et stærkt Misforhold mellem Behandlingen af de forskjellige under Emnet henhørende Spørgsmaal. Adskillige af disse gjennemgaas i altfor stor Kort- hed, og Forfatteren har overhovedet holdt sig altfor udelukkende til Betragtningen af de mest primitive Kulturtrin. En Besvarelse af Opgavens første Del kan saaledes ikke siges at være given. I Slutningen af sin Afhandling søger Forfatteren nærmest kritisk 3. Møde. << 17 > 4. Febr. at fremstille Grundtrækkene af en Ethik, og ogsaa her findes der ved Siden af forskjellige Uklarheder og Modsigelser adskilligt værdifuldt. Men Opgaven var her at fremstille ikke Ethiken, men den historiske Methodes Betydning for Ethiken. Heller ikke dette har Forfatteren gjort. Om end Afhandlingen — og da navnlig dens første Del — saaledes vidner om en ikke ringe Kundskab og Dygtighed hos Forfatteren, såa er den dog som Besvarelse af den foreliggende Opgave betragtet saa utilfreds- stillende, at vi ikke kunne indstille Forfatteren til at modtage den udsatte Pris. Den tyske Afhandling udmærker sig ved en elegant og klar Fremstillingsform. Forfatteren formaar fuldstændig at beherske sit Stof og styrer med lutter nøje overvejede Bevægelser lige løs mod sit bestemte Maal, idet han undersøger Ethikens Natur, den historiske Methodes Natur, og deraf udleder, i hvilke Hen- seender den historiske Methode kan faa Betydning for Ethiken, og hvilke ethiske Spørgsmaal den derimod ikke kan bidrage til at løse. Men medens denne Afhandling saaledes fra Formens Side viser sig i Besiddelse af adskillige Fortrin, er den, hvad Stoffet angaar, mindre tilfredsstillende. Forfatteren synes ikke at have været i Besiddelse af tilstrækkelig positiv Viden paa det stillede Spørgsmaals Omraade. Dette har for det første haft til Følge, at han ganske har ladet den første Del af Opgaven ligge og ikke givet en kritisk Fremstilling af de ved den historiske Methode allerede vundne Resultater. Og det har dernæst haft til Følge, at hans Besvarelse af den anden Del af Opgaven: Metho- dens» Betydning for Ethiken i det hele, har faaet en noget for almindelig og overfladisk Karakter. Overhovedet synes For- fatteren ikke at have haft tilstrækkeligt Blik for den Rolle, den historiske Udvikling, d. v. s. Tidsudviklingen har spillet ogsaa paa Menneskenaturens Omraade, og han har derfor ikke for- maaet at indrømme den historiske Methode den Betydning, som man efter alle nyere Undersøgelser mere og mere maa tildele den. Med al Anerkjendelse af Forfatterens store Fremstillings- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. BD 4. Febr. +& 18 3 3. Møde evne og klare Tænkning kunne vi derfor heller ikke indstille ham til at «modtage den udsatte Pris. Kjøbenhavn, d. 3. Februar 1887. H. Høffding. K. Kroman, Affatter. Støttet til denne Betænkning tilkjendtes Selskabets "Guld- medaille ikke nogen af disse Afhandlinger. Derefter forelagde Klasserne Forslag til Prisopgaver for 1887. I Henhold hertil vedtoges det at udsætte en historisk og filosofisk Opgave, samt en astronomisk og en fysisk Opgave, alle fire for Selskabets Guldmedaille. Tillige vedtoges det at udsætte to Opgaver, hvoraf den ene kan belønnes med indtil 600 Kr. af det Thottske, den anden med indtil 600 Kr. af det Classenske Legat. Prisopgaver for 1887. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) De i de senere Aaringer udgivne righoldige Samlinger af Aktstykker fra de nordtyske Byer have bragt saa mange og detaillerede Oplysninger om de tvende skaanske Stæder Skanør og Falsterbo i Middelalderen og om det Fiskeri, som herfra blev drevet af Danske og Fremmede, at det vil være muligt at give en indgaaende og fyldig Fremstilling af disse Byers og det nævnte Fiskeris Historie. En saadan Skildring, som tillige paa- viste, hvorledes Regeringen stillede sig til det her Sted findende Samkvem af Fremmede, hvilke Rettigheder og Indtægter den 3. Møde. + 19 24 4. Febr. tillagde sig, samt oplyste om Fiskeriets Art og om den samtidig drevne Handels Karakter og Omfang, vilde paa mange Maader kunne yde vigtige Bidrag til Danmarks og Nabolandenes Historie i Middelalderen. Videnskabernes Selskab udsætter derfor sin Guldmedaille for en fyldestgjørende Besvarelse af følgende Opgave: at oplyse Skanørs og Falsterbos Historie i Middelalderen, Fiskeriet, som herfra dreves i Øresund og Østersøen, den samtidig Sted fin- dende Handel og Omsætning, Regeringens Stilling til Indbyggerne og de Fremmede, samt det hele sociale og retlige Liv, som ud- viklede sig i disse Stæder. Filosofisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Medens det efterhaanden er lykkedes den nyere Tids Psy- kologi at bringe Undersøgelserne af det menneskelige Forestil- lingsliv til en vis relativ Afslutning, såa at der her maa siges at være vundet et om end abstrakt Grundlag, hvorom alle kunne samle sig for at bygge videre, såa gjælder noget lignende ikke for Følelseslivets Vedkommende. Her hersker der endnu Uenig- hed selv angaaende de mest fundamentale Spørgsmaal, og kun undtagelsesvis har en og anden Forsker forsøgt at give en gjennemført systematisk Fremstilling af samtlige menneskelige Følelser eller endog blot af de mere usammensatte Former. Efter at den nyere Tids Undersøgelser have bragt forøget Klarhed tilveje angaaende det nære Forhold, hvori Følelsen bestandig staar til Forestillingsvirksomheden, synes der imidlertid at være frembragt gunstigere Betingelser for en Analyse paa det omtalte Omraade, og Selskabet stiller derfor følgende Opgave: Der ønskes en kritisk Undersøgelse af Følelsernes Natur og Optræden og et paa de vundne Resultater grundet Bidrag til en Følelsernes Systematik. 4. Febr. ze 20 3. Møde. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Vanskelighederne ved at anvende de talrige Dobbeltstjerne- maalinger til Baneberegninger hidrøre især fra Variabiliteten i de personlige systematiske Fejl. Det er bekjendt nok, at man ved betydelige Arbejder har søgt at uskadeliggjøre disse Fejl; men selv om disse Forsøg endelig maatte lykkes for Nutidens eller Fremtidens Observationskunst, såa kan Opgaven dog trods anerkjendelsesværdige Bestræbelser ikke anses for løst overfor Fortidens Observationsrækker; og disse kunne vel fortjene, at man forsøgte enhver Mulighed for at befri dem for slige Fejl. Blandt Fortidens lagttagere af Dobbeltstjerner fortjener vist- nok Dawes en særlig Opmærksomhed, fordi hans Observationer, der strække sig over et Tidsrum af c. 35 Aar, ere anstillede paa en ejendommelig Maade netop i den Hensigt at gjøre de per- sonlige Fejl saa konstante som muligt. Det ses derhos i alt Fald meget hyppig, at hans Observationer holde den gyldne Middelvej mellem de yderliggaaende Afvigelser hos samtidige Iagttagere, og han hører til de yderst faa, for hvis Vedkommende der — afset fra hans Læreaar — endnu ikke har kunnet føres fuldt Bevis for de personlige Fejls Variabilitet. Selskabet ønsker derfor at fremkalde en saavidt mulig iso- leret Behandling af alle Dawes” Dobbeltstjernemaalinger. Da nu Dawes kun har skjænket de ubevægelige Dobbeltstjerner meget lidt Opmærksomhed, og da Behandlingen af de mest foranderlige Dobbeltstjerner ved egentlig Banebestemmelse i mange Tilfælde vil forudsætte, at hans Middelfejls Afhængighed af Afstand og Lysstyrke tilnærmelsesvis kjendes, maa Opmærksomheden fore- løbig henledes paa de Tilfælde, hvor Dawes vedholdende har observeret Stjernepar med moderate Forandringer især i Afstandene. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for et tilstræk- 3. Møde. << 21 4. Febr. keligt Antal Sammenligninger af Dawes' Dobbeltstjerneobserva- tioner med hensigtsmæssige Interpolationsformler, særlig rettede påa Middelfejlenes Bestemmelse og med kritisk Undersøgelse af Spørgsmaalet, om de personlige Fejl kunne anses for konstante efter Dawes' egne Observationers Vidnesbyrd. Fysisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedåaille,) I den senere Tid er der af van der Waals, Clausius og andre gjort Forsøg paa at opstille en Ligning mellem et Legemes Rum- fang, Tryk og Temperatur, oprindelig paa Grundlag af Andrews” Undersøgelser over Kulsyre, omfattende baade den draabeflydende og den luftformige Tilstandsform. Der er dog sikkert meget at gjøre endnu i denne Retning, baade med Hensyn til at give Ligningen den simpleste Form og at bestemme Koefficienterne saa nøjagtig som muligt; maaske kunde man ogsaa ad experi- mental Vej undersøge den instabile Tilstand, hvori de flydende Legemer maa kunne existere, hvis der virkelig kan finde en kontinuerlig Overgang Sted fra den ene af de nævnte Tilstands- former til den anden. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for en Under- søgelse over Kontinuiteten mellem den flydende og den luftfor- mige Tilstandsform for alle de Legemer, hvis Egenskaber i begge deres Tilstande ere nøjere undersøgte; navnlig ønskes der en omhyggelig Sammenligning mellem de af Tilstandslig- ningen udledte og de ad experimental Vej fundne Egenskaber ved disse Legemer. For det Thottske Legat. Tidligere udsat 1885. (Pris: indtil 600 Kroner.) Der forekommer i den vestlige og sydlige Del af Bornholm adskillige mesozoiske Lerarter af ikke ringe teknisk og geologisk Betydning, som ønskes underkastede en kemisk Undersøgelse, 4. Febr. 2 22 3 3. Møde. der- muligvis ogsaa vil kunne yde Bidrag til Forstaaelsen af disse Lerarters Oprindelse og Dannelsesmaade. Afhandlingen maa være ledsaget af Prøver af det undersøgte Materiale samt af geognostiske Profiler méd nøjagtige Oplysninger om de iagt- tagne Lejringsforhold paa ethvert Sted, hvor de paåaagjældende Lerarter ere tagne. For det Classenske Legat. Tidligere udsat 1881 og 1884. (Pris: indtil 600 Kroner.) Om de fieste af de her i Landet almindelige Ukrudtsplanters Livsforhold foreligger der allerede mange Oplysninger spredte rundt om i forskjellige botaniske Skrifter; men der savnes endnu et samlet Arbejde, og det er endnu langt fra, at alt er kjendt saaledes, at deres Optræden over for og deres Kamp med vore sædvanlige i Marken dyrkede Planter derved til fulde kan for- staas. Selskabet ønsker derfor at fremkalde Undersøgelser over de for det danske Agerbrug i dets nuværende Form vigtigste blomsterbærende Ukrudtsplanters Livshistorie, navnlig med Hen- syn til deres Formerings- og Udbredningsmaader, deres Over- vintring, deres Frøs Evne til at bevare Spirekraften under for- skjellige Forhold (f: Ex. Temperatur, Fugtighed, Jordbund m. m.), hvilke Undersøgelser kunne tjene til Belysning af forskjellige andre Spørgsmaal, f. Ex., hvorfor visse Ukrudtsplanter ere fælles for flere Sædarter, andre derimod udelukkende holde sig til en enkelt Art, hvorfor de optræde med forskjellig Kraft i forskjellige af Landets Egne, samt hvorledes de bedst kunne bekæmpes af Agerbrugeren. Endelig vilde det ogsaa være ønskeligt, om de Oplysninger, som det er muligt at samle om, naar, hvorfra og påa hvilke Maader de forskjellige Arter ere indvandrede her i Landet, bleve bragte til Veje, fordi de ville kunne have Betyd- ning såa vel i kulturhistorisk som plantegeografisk Henseende. Selskabet udsætter derfor en Pris af indtil 600 Kroner for 3. Møde. ze 23 3 4. Febr. det Arbejde, der i en til Tidsfristen passende Begrænsning leverer væsentlige Bidrag til Løsningen af de her antydede Spørgsmaal. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, som indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldest- gjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Oktober Maaned 1888 til Selskabets Sekretær, Professor, Dr. I. G. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 533—84 opførte Skrifter, deriblandt som privat Gave en Brochure af Selskabets i Mødet valgte udenlandske Medlem, Prof. G.A. Hirn i Colmar. 18. Febr. 24 4. Møde. 4. Mødet den 182e Februar. (Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Jap.Steenstrup, Mødets Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Litken, Vilh. Thomsen, Warming, Joh. Steenstrup, Gertz, Høffding, Sekretæren, Krabbe.) Professor Dr. jur. Joh. Steenstrup holdt et Foredrag om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid. Dette Fore- drag vil blive offentliggjort andensteds. Sekretæren meddelte, at der var indkommen en Skrivelse fra det nyvalgte udenlandske Medlem, Professor G. A. Hirn i Colmar, hvori han takkede for Optagelsen. Redaktøren fremlagde ,det nylig udkomne 3dje Hæfte af Oversigten for 1886. I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 85—101 opførte Skrifter. 5. Mødet den 4% Marts. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, Mødets Præ- sident, Ussing, Lorenz, Holm, Lutken, Krabbe, Vilh. Thomsen, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Sekretæren, Warmiug, Johnstrup. ) Professor Dr. C. F. Lutken fremlagde en Afhandling af Museumsassistent, cand. mag. H. Winge, om jordfundne og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien med Udsigt over Gnavernes indbyrdes Slægtskab. Da denne Afhandling: ønskes optagen i Selskabets Skrifter, henvistes den til det i Mødet den 2lde Januar (S. (14)) nedsatte Udvalg, bestaaende af Proff. Jap. Steenstrup og Luitken, og Dr. med. Krabbe. Kassekommissionen fremlagde dernæst det reviderede og deciderede Regnskab for 1886. En Oversigt over dette Regnskab er aftrykt Side (25)—(28). 5. Møde. 3£ 25 34 4. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886. Indtægt se Bee Es I. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- delse: 10 ITD Ea] HS TY AE RREREN SJRSE SE SAREEN SER SEER SKER SKER SE 1319 | 86 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 8041 22 SIR Guldmedaille SÆNKE AND MOE NER 320 " 2" Sølvme dalens SISSE NINE ERE 25 f' nm (Foruden 6 mindre forskjellige Sølvmedailler Værdi 38 Kr.) 49406) 08 2. Rente og Udbytte af Aktier og Obli- gationer: a. I Aars Rente af 220000 Kr. indskrevne i Stats- kassen tee esserne SNS NISTS 8800 ” do. 1600 Kr. amortisable Statsobligationer 64 " do. 23700 —- Husejer Kreditkasse Oblig. 948 " 1/, Aars Rente af 47200 Kr. Kjøbenh. Kommunelaan | 944 " do. 13200 — — — 264 ” ! Aars Rente af 5600 — Østifternes Kreditf. Obl. 224 mA g —— > LA 4 " b. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte ..... OA HELTE c. 7/2 Aars Rente af Prioritets Oblig. 25600 Kr.”") å SON > 3. Godtgjørelse for Husleje udbetalt af SES KASSEN rr eee eN 1600 i; 4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem- melse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis....... 400 | rr Etatsraad Schous og Hustrus Legat..... 100 | » EEG —HED IEEE 5000 nm b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse ki 5% 1639. 45 5. For Salg af Selskabets Skrifter ... 4161-73 6. Rente af Indlaan i Landmand.ssbanken: 350 | 85 T. Tilfældige Indtægter: En Kjøbenhavns Kommune Obligat. udtrukken 200. » Solgt Kjøbenhavns Kommunel. Øbligationer Kr. 34000 med Rente fra "!/,—39/,, ..... 34638 | 44 Refunderet af Carlsbergfondet for Spolia Atlan- EUGA aa Er Sr ene RSD FR ale SNEEN SER EEN RESTER z 3183! 58 Samlet indtægt . . . 64033 | 13 | EN rer vare ") For to af de indkjøbte Prioritetsobligationer (se Udgift 7) til Beløb 9400 Kr. ere Renteterminerne 11. Marts og 11. September, hvorfor Renten først kommer til Indtægt i 1887. 4. Marts. < 26 3 5. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886. Kr | mØ Kr. | (5) Udgift. KEE ELL 1. Selskabets Bestyrelse: | | | a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | | | tariatet og Arkivet, Budet.......-+-+ > 2620 | rn. bb; Grathikationearss Fagre aeiasengt 200 m | OBE ETS SE ERE es saae se 48 | 30 ll Belly Sms EEN Sne FRØ Aal 45 | 24 || | es KontorUdeiftern ste senere et eler tele ss : 17 28 | | RT LYT ya 2 RSS ERERSEERESN RESURSER ES SL ESESSANSD SET RESET 529 | 46 |! g. Kontorleje, Brandforsikring . .......57 1676 | 50 | | 2557 ETAS 5936 78 | 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | | Kr Øre | a. Af Selskabets Midler: | a. Trykning af Oversigterne..... 976551 | | disses -Hæftning "i 3 sas AES 2572/58 | den franske Résumé (Oversættelse osEryk DING) BEES Svea ne Nes Lithografi og Træsnit. 44830 bes. 0223 11 tr ØB: Trykning -af Skrilterne, 54% eg 2635: 502 | || disses” Hælnine VE SSR 877. 34 | Den franske Résumé (Oversættelse og Fryknig)e. 4 2 sr ER 686. 63 | | Lithograft og Træsnit .....…. 2329. 50 | | Extraordinært, fjerde Rækkes For- | syning smed Tavler RGS 655. 30 | | . DELER NDS dn, nd Ordbosenie Een. FEDE Bd sv, DENE ell 1.508 br BEREDT EG 02 ' | | b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | | ma Besestandiplomaliere 2 SEN GES SSE ENES SEES 1773 | 49 | $. Afbildninger. til Dr. Julius Langes kunst- | | historiske "Studier IA BST FN TEN 825 IE ø es RE > GS EN) | REE At "overløre . se fro] Te] DSO SD ERRRG | 5. Møde. ve 27 3 4. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886. Kr. øØ. Kr ø Udgift. | Øverført st BI. LE ES 80369 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler. | a. Til Udgivelse af Skrifter. Å. Til andre videnskabelige Arbejder. b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag : | Understøttelse til Dr. Rørdam til Udgivelse Fry HEE RER TE FRE SET SES SATA ES BET SIE SI rer SNE MES I ER Al 9g 250 En 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse | og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: Ritmester Prytz til Udgivelse af antilogarith- | | maske Laber 2 "PS EEG ERAT ele SR nere ed ØS | 350 1% b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse : | | a. Til Udgivelse af en Katalog over den | danske Literatur ved Justitsraad Bruun | 409 | 17 | £. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historre tt KEN åg AT 4 5 BP TS SU ae RED 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis. Etatsraad Schous og Hustrus Legat. b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat). 6. Tilfældige Udgifter: a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske | Komités Arbejder | FEB ohavernT. nn MM SØGE SER MU RE Ma SE SE RET (| . Indkjøb af Obligationer: | | Fire Iiste Prioritets Obligationer til samlet Beløb | 35000 Kr. med Rente, Stempelafgift o.s.v..f....|.. "35621 | 47 .… [55310] 48 | | Att overiøre-. 4. Mårts: ze 28 3 5. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886. Udgift. L Overført in Åse 8. Kassebeholdning: ! Rede bens ENE es SAR else ER 2254 | 64 a | b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 6123 | 01 | BG ml dealer, SEE ENGER en eee fell yke 320 | .m || SAS kvmedaler ed 5. serne Te ede ere Re Dad ar (Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte op- | | 3 | bevares i Kassen.) KAL (ET Bi | | siGodigjørelse foriKontorleje FE MOE eet SÅ; |) 1600| 1 | 4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem- | melse: a. Til Præmier: | fra det Classenske Fideikommis....... 400 | n" || | Etatsraad Schous og Hustrus Legat... ... 100 | » || —— en Miast 500!» b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse | | 1800 " 5. For Salg af Selskabets Skrifter ..... SNE ESS HET" ÆR 6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken: |..../.." 200| » br) | 7. Tilfældige Indtægter: hafa | | HEN FT SORA TDC. dr, TÆER > N URSRRES | "| ” srt (86, 4" VA Samlet Indtægt ... |... ] 1124303 | 07 I Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore- tagender (Beslutning af 24. April 1874). Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1887. 5 23. Decbr. SE 66 16. Møde. Budget for 1888. Kr. | (8) Kr | (2 Udgift. od VRE 1. Selskabets Bestyrelse: | | | a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | tariatet og Arkivet, samt Budet ......- 3420 | sms) BE Gaa RER ES EEN re eee] Ne 200 "” CB nd SERENE sr EEN BIDER RSETRE 65 1,1. || | ORESTES. ns ole eee GE 15 DSE! HRRDT | er Konter-Udsifter rs re Re ene Te eee ere 760 " ERP ORKAN ER nen PE 1. AFRÆD RRS ASIA ERE ac 500” Kr g. Kontorleje, Brandforsikring; 244 440 9 eye 1758 | 25. || | — || 67531! 25 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | | Kr. Øre. | || a. Af Selskabets Midler: | | a. Trykning af Oversigterne.... . 100 | | disses Hæfnine ES 2530. » | || den franske Résumé (Oversættelse | | SETE IDG) JESSE SSR 30 120: " | | Kobberstik, Lithografi, Træsnit . 400. rr | DE | LON BnIrykoingtak Skrifterne tm SENE 1340. » | | disses Hæfte SR VON AA Or | Den franske Résumé (Oversættelse | OP Elnykning ENDEN 2 KS KEE ØS, 3b0 En || | Kobberstik, Lithografi, Træsnit . 1450. » |) | Papir tilt Sknifterne ide RR: 600. » | | AOR EEN Ordbogen ES sas sanse SEE een KONE nel | 0. Til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter (Ind- | | | hæftning, Aftryk af Tavler, m.m )..... 1000 | mr || | k: =D Er | | b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | | a:nRegesta diplomatica… … ute: serel. . 650 | ” | Ø. Afbildninger til Docent Julius Langes kunst- | historiske Studier. Af de dertil bevilgede || 1200;Kr. ser, der tilt BREstse sg. sner 675 | » | =: 1325! 1 At overføre . .. ! ! (| ! lei] ! | 15638 | 25 16. Møde. Se 5g= 23. Decbr. Budget for 1888. Kr | Ø. Kr ø Udgift. Overført . .. 15638 25 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Medlemmer: É a. Af Selskabets Midler. Kr. Øre. ø Til Udgivelse af Skrifter. SS" 200 vv Ø. Til andre videnskabelige Arbejder. 200 vv E -t 400 ” b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag : Raadet SR SEN ME SEES 800 " —— ——— || 1200| » 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: | || DT ETERN Ea TTT løget t HØRES NSA Es FRÅ SO LE dne 600 | » | (ere 000 an b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse : | oa. Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur ved Justitsraad Bruun. || Bevilget d. 17. Novbr. 1865 Subskription | paa 50 Expl. med indtil 4000 Kr. Af Resten | 1368 Kr. 29 Øre ventes brugt Kr. Øre. || 400 " il f. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog bevilget d. 17. Decbr. 1875'2400:Kr Til Rest 2 250 50 7. Til Udgivelse af V. Holms «Sup- plement til Espersens Samling af bornholmske Ord» bevilget | d27.Febr.1880500Kr. Til Rest 280 vv | 0. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie be- | vilget 2000Kr. For Aaret 1888 1000 »m | | SUE Raad dishes TT SE. 400 nm kør | = a — I 2330 | 50 | | i Hr] 12330 0 50 At overføre . . . 23. Decbr. & 68 3+ 16. Møde. Budget for 1888. Kr: Ø.-tr Krae Udgift. | Overført "SETE ER 119768. 75 5. Pengepræmier og Medailler: | a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis ....... | || Etåfsraad"Schous bog Hustrus”; VE | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat). Seal dmedailler seks ES En ØE SE 640 | »… | | . ———'——] 640 " 6. Tilfældige Udgifter: | a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske Komités. Arbejder. ' | b. Til Bohave og Istandsættelser .......- 100 | mr |! | == eN I 100 mM TEE Fry HE REN te LUV OD] SENE AI TED) Bless SE SE REE SEENDE x- a 3. Kassebeholdning: ar Rede uPeDee 50 PI nam amet har 1673. 53" b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 2095 79 C-" Guldmedaller 2 Font FADE HEDE. dd; 23Sølymedaller se KEE Malet rande 35 13 fB Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi 38 kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte op- å Eg bevares i Kassen. 3794 | 32 Samlet Udgift.. . . | ...)!|.. |24303| 07 Af disse Udgifter ere 1 a, b, g faste, 1 c—f, 2, 5 og & b kalkulatoriske, 3, 4, 6 a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekom- - missionen Beslutning. Tilbageblik. + 69 s5>+ 1887 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1887. Vea Slutningen af Aaret 1886 talte Selskabet 46 indenlandske og 73 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet et indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. H.C. F.C. Schjel- lerup, Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse " siden 18. April 1873, og tre udenlandske Medlemmer, to af den historisk-filosofiske Klasse, nemlig fhv. Statsraad, Dr. theol. og phil. F, F. Carlson i Stockholm, Medlem siden 11. Jan. 1867 og virkelig Statsraad L.Stephani, Akademiker i St. Petersborg, Medlem siden 22, April 1870, og af den mathematisk-naturviden- skabelige Klasse, Professor, Dr. G. R. Kirchhoff i Berlin, Medlem siden 14. Jan. 1876. Som udenlandsk Medlem optoges i Mødet den 4. Febr. Professor G.-A. Hirn i Colmar til Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Ved Aarets Slutning talte Selskabet 45 indenlandske Medlemmer og 71 udenlandske Medlemmer, af hvilke 23 indenlandske og 21 udenlandske Med- lemmer hørte til den historisk - filosofiske Klasse, medens 22 indenlandske Medlemmer og 50 udenlandske Medlemmer tilhørte den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. I Aarets Løb er foretaget Forhandlinger om Ændringer i i Selskabets Vedtægter, men disse Forhandlinger var ikke til- endebragte ved Aarets Udgang. Valget af en Præsident er foreløbig udsat. 1887. <= 70 a+ Tilbageblik. I Kassekommissionens var Prof. T. N. Thielesind= traadt ved Prof. A. Steens Død, og det vedtoges, at deite Valg skulde gjælde for de næste 4 Aar. Ordbogskommissionen har ingen ÅAarsberetning af- givet. Regestakommissionen har ikke udgivet noget Hæfte i dette Aar. Selskabet har i Aarets Løb holdt 16 ordentlige Møder. Heri blev givet 18 videnskabelige Meddelelser, 5 af Medlemmer af den historisk - filosofiske Klasse, 13 af Medlemmer af den mathematisk - naturvidenskabelige Klasse. Af disse Meddelelser ere 2 blevne optagne i Skrifterne og 6 optagne i Selskabets Oversigt for i Aar. Af de øvrige vil en af et af Selskabets Medlemmer forfattet Afhandling blive optagen i Selskabets Skrif- ter, medens 3 af Professor Lutken fremlagte Afhandlinger af Dhrr. S. Hansen, H. og O. Winge, tilligemed tvende ældre Af- handlinger af Selskabets Medlemmer, afd. Prof. Reinhardt og Prof. C. F. Lutken, alle omhandlende forskjellige Partier af Dr. P, W. Lunds Indsamlinger i Brasiliens Knokkelhuler, ville blive udgivne paa Carlsbergfondets Bekostning som et særskilt Værk i Henhold til Tilbud fra Fondets Direktion. En af et af Sel- skabets Medlemmer meddelt Afhandling vil blive optagen i næste Aars Oversigt. Tillige er en ældre Meddelelse af Etatsraad Jap. Steenstrup (fra 1883) optagen i Oversigten for i Aar. Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet af den naturvidenskabelig-mathematiske Afdelings 6. Række IV. Binds 3— 5. Hæfte (Hannover, Primordialbrusken og dens Forbening; Lutken, Tillæg til Bidrag til Kundskab om Hvallusene og Fort- satte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs Tudsefiske). Selskabet har i Fortsættelse af Bevillingen i forrige Aar yderligere bevilget 2000 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud til Udgivelsen af Aktstykker og Oplysninger til Tilbageblik. << 71 2% 1887. Rigsraadets og Stændermøderues Historie i Christian IV's Tid ved Selskabet for Udgivelsen af Kilder til dansk Hi- sforie, I Aarets Løb er Carlsbergfondets Stifter, Kaptajn, Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen afgaaet ved Døden i Kom, og Selskabet mindedes den Afdøde dels i en Udtalelse af dets Sekretær i Anledning af Dødsfaldet, dels ved at lægge en Sølv- krans påa hans Kiste og in corpore overvære Gravfæstelsen. Fra Fondet indkom, inden Stifterens Bortgang, den sædvanlige Beretning for Aaret 1885—86 (S: (28)—(41)). Til Tilforordnet til Carlsberg-Laboratoriets Bestyrelse valgtes, i den afdøde Stif- ters Sted, Direktøren for Bryggeriet paa Gl. Carlsberg, Kaptajn v. d Aa. Kuhle. UA Le MNL HAJ td JA luge | ASA meter å .dt-SA LA uke W ”H så AN — ; eders: SNS Nr JOR RE." (- É in dl ne FB g 3= ø Es É i " - - 4 NT. sne "BAM! 7 - 281865 16" sabslni BØ B8E5 sis sbobt, unb, 39bsbaldn vb otøH vier! Norges allsga eN rl KREDS sHøddetv) 10 ad rende før udst Å: å i SJarligere hevuov 20 "4 af KUR) FRR Eg x VT DARRRNNSE bi &VK FITS STENE RENEE mo'P ild sgabolit, 32k EAs star int hive dede nude - djætde får ore Arr jet ged ryge 5 TPUTSEER 12) do dt udså vd i nb). hor PKREE aszdosel JL Jidg 3 iyled' hs hs vage e bov dial ASDLDDKU tø saigbstød a FR FR RTE 9771570 5269305 mi. 40 -sfalål 2nud saas mee ns nn db HEE ANE Sale moti Folyler slør 258- lihatnode SE bek 3 hjerne | o Noer ane ANE SSRI i 4 SØN in afs nt RER SART AENEE see ESMGDSE Kørve og kl ged BENI bør or be. fre Hele ke VAR RG. NT |altert ONES FE " REY TEE slemme vend labs Nilda este (atkean: shhn hailønde. forskede S i PAWIL uds Hil saredin rå BREAD RE Yans DDD GAP NETTO ØE Ilokoastiomngr syph0e sl Heskukt UL Tb fra Froftet Hind Fh Er skabes Mi dk mmaor meldes A barn og Si hin PA Kh Croireikt, STENE, øn sele fledtdlelse 80 K i Sy Øe iron fæl IBE NI Egen 1yaueeelomr 10.7 Å SE. Kalskøblte Entre VO ært dy MAN FREE ET ET "SE TTLSTD SALA idekom. al kyvesr KE Hole En] up k i ” f tra Ø FSR PR KRAT 7 nm Hvoliwål sulis fjrvsn 119) ABK ss ks ark yakes ise rr Ree. ar mente SR NEHDT (TES då Bates Fåes — vfeletine Å Notæ Teuthologicæ. Af Prof., Dr. Japetus Steenstrup. 6"). Species generis Seprolæ Maris Mediterranei. 1. Sep. Rondeletii Leach 1817. Vérany. Céph. Méd. T.22. f. a.b. 2. Sep. Oweniana D'Orb. 1855. Fér. D'Orb. T. 3. figg. 1—4. Stp. 1867 (Naturh. Foren. Vidensk. Medd. p.101). 3. Sep. Petersii Stp. 1887. ? = Vérany. Céph. Méd. T.22. f. c.d, 2” Bursa atramenti biformis sic dicta (Peters — Girod) triloba v. simplex seu pyriformis, secundum vicissitudines anni non varians, bonum characterem specificum præbet. De: er noksomt bekjendt, at den Klasse af Bløddyr, som i vort Sprog hedder Blæksprutter og har tilsvarende Benævnelser i de fleste europæiske Sprog, netop har faaet Navn deraf, at der blandt Indvoldene er en indre Sæk, hvori en mørkfarvet Vædske, «Blæk», tilvirkes og opbevares, og at Dyret efter Forgodtbefindende med en vis beregnet Kraft igjennem Sækkens fortil vendte Hals eller Udføringskanal kan sprøjte denne Vædske ud i det omgivende Havvand og derved danne mørkfarvede Skyer af større eller mindre Udstrækning. Rimeligvis vil det ogsaa være ret vel bekjendt, at 1) Meddelt i Mødet d. 18. Maj 1883. Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 1 w Japetus Steenstrup. den gængse Opfattelse af den Betydning, som dette særlige Ud- styr har for Blæksprutternes hele Liv, er den, at i og under disse sorte Skyer søger Dyret Værn og Skjul imod Forfølgelser eller Dække for sine egne Angreb påa andre Dyr. — I Blæk- sprutteklassen afløser nemlig Forfølgelse og Forfulgthed uafbrudt hinanden. Klassen selv indeholder kun Rovdyr, og den bliver igjen i højeste Grad efterstræbt af andre Rovdyr, talrige Fiske, Tandhvaler 0. s. v., og for mange af disse udgjøre endogsaa Blæksprutternes store Stimer det eneste Fødemiddel. Saasnart man derimod gaar udenfor hine almindelige Træk i«Blækvædskens» Anvendelse og vil søge at klare sig dens Betydning for de enkelte Arter efter de særlige Forhold, hvor- under hver lever, såa bliver der, selv for den mere sagkyndige, saare meget endnu uopklaret og dunkelt. Saaledes afsondres jo Blækket i meget ulige Mængde indenfor de forskjellige Slægter og Familier af Blæksprutter, og ligeledes afvexler Blækkets Farve og er funden hos visse Arter at gaa over i lysere Toner — f. Ex. hos visse Ommatostrepher endog i den graabrunlige eller gullige —; Organet for dens Tilvirkning og Udkastning optræder derhos i forskjellig Form, o0.s.v. Men med alt dette bliver Besiddelse af en Blæksæk og af Blækvædske et saa almin- deligt Attribut til en Blæksprutte, at det kun er yderst faa Blæk- sprutter, som man har ganske villet frakjende Besiddelsen af Blæksæk. Mærkværdigt nok have de ganske enkelte Arter, hos hvilke man hidtil har fundet denne Mangel, været Arter fra de koldeste Egne eller fra de dybeste, næsten iskolde Havregioner. Lige indtil den allerseneste Tid have Exemplerne herpåa dog kun været yderst faa, alle hørende til Otte-Armene, Octopoderne (Cirroteuthis (Sctadephorus) Milleri vscnr.,… Oetop. arcticus Proscn, begge beskrevne i det Kgl. D. Vidensk. Selskabs Skrifter, hin i 4. Række, 12. B., 1844, denne i 5. Række, 1. B., 1847). Der angives imidlertid at være en ganske enkelt Art indenfor Blæksprutteklassen, som har en mærkelig Udvikling af Blæksækken, der danner en Modsætning til alle de øvrige. Blæksprutters, Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.) 3 og Formaalet med de følgende Bemærkninger og lagttagelser er netop noget nærmere at belyse denne Særegenhed. I Zoologiens nyeste Fremstillinger af Cephalopodernes Byg- ning og Liv gjentages nemlig endnu stedse det vistnok i alle Henseender overraskende Forhold hos Sepzola-Slægten, med hvilket Dr. Wilh. Peters fra Berlin først gjorde os bekjendt. Under meget omhyggelige Studier af Cephalopoderne i Nizza- Bugten i 1842") havde han fundet, at i Slægten Sepzola — der rigtignok for den videnskabelige Bevidsthed dengang egenlig kun bestod af en Art, den ved Middelhavets Kyster hyppige og under Navnet Sepiola Rondeletw zeacn almindeligen bekjendte Art — var det et gjennemgaaende Træk, at Artens Individer frem- bøde en dobbelt Form for Blæksækken. Medens Individerne ellers i alt iøvrigt lignede hinanden, «ja sich durchaus nicht von einander unterscheiden liessen» (S. 331), fandtes hos nogle af dem — og de synes at udgjøre omtrent Halvparten — Blæk- sækken stedse at have en simpel, langstrakt-pæreformig Form, der altsaa i det hele lignede den Form for Blæksækken, som i Almindelighed findes hos Blæksprutteklassen; hos andre Individer, der i Antal syntes i det mindste at være ligesaa talrige, var den derimod kort og bred, og ligesom trelappet, idet den til Siderne gik ud i to anseelige, hule, øreformede Ud- vidninger. Disse vare i Almindelighed endog noget længere end selve det midterste Parti af Sækken, hvorfra de udgik, og viste desuden en egen regelmæssig pulserende Bevægelse i deres Yder- vægge, saalænge Dyret levede. Saa meget lettere maatte de falde en lagttager i Øjnene, såasnart han blot opklippede Kappens Bugflade i dens Midtlinie. Det var altsaa ikke forbunden med nogensomhelst Vanskelighed, selv igjennem et meget stort Antal Individer, at forfølge denne Blæksækkens dobbelte Skikkelse hos 1) Zur Anatomie der Sepiola von Dr. Wilhelm Peters, Gehulfen am anatomischen Museum zu Berlin. Joh. Mullers Archiv fur Anatomie, Pnysiologie u. s. w. 1842 S.329—337. Taf XVI. is: 4 Japetus Steenstrup. disse smaa og såa at sige dværgagtige Repræsentanter for Blæk- sprutteklassen, og dette har Dr. Wilh.Peters under sit da- værende længere Ophold ved Kysten af Nizzabugten ogsaa i visse Retninger paa bedste Maade gjort. Hans til forskjellige Aarstider gjentagne Undersøgelser over- beviste ham om, at der var baade Hanner og Hunner blandt In- dividerne med den simple, langstrakte Form af Blæksækken, og ligesaa blandt dem med Sækkens trelappede Skikkelse, og at desuden begge Grupper havde Forplantningsredskaberne påa saa lige Trin af den mere eller mindre fremrykkede Udvikling, at han maatte opfatte den tilstedeværende Tveform af Blæksækken som aldeles uafhængig af Kjønsforholdene og af Befrugtnings- og Forplantningstiden. For en såa dygtig, i zoologisk og ana- tomisk Retning lige sundt uddannet Naturforsker, som Dr. W. Peters allerede dengang var anset for at være, maatte det naturligvis ligge nær at formode, at én Forskjel af den Natur turde snarest være et Udtryk for en virkelig Artsforskjellighed imellem de to næsten lige store Grupper af Individer, ja maaske for en Slægtsforskjel imellem dem, om de end iøvrigt syntes nok såa overensstemmende med hinanden. Hans egne Ord her- om sige dette tydeligen: «Dieser so ganz verschiedene Bau der Dintenorgane bei den Sepiolen schien mir von hinlånglicher Wichtigkeit zu sein, um, ungeachtet aller sonstigen Ueberein- stimmung, zwei verschiedene Species, wo micht zwei verschiedene Gattungen daraus zu bilden.» Men uagtet de meget nøje, endog til forskjellige Aarstider anstillede Undersøgelser kunde ban den- gang ikke faae Øje paa ydre Forskjelligheder imellem Dyrene, der enten ligefrem kunde begrunde en Artsadskillelse, eller i det mindste bestyrke hans Formodning om en saadan. Andre For- fatteres Forsøg påaåa at adskille Middelhavets Sepioler i flere Arter fandt han heller ikke tilfredsstillende (S. 332, Anm.); derfor lod han efterhaanden hin første Opfattelse afløse af en hel anden. Under Fortsættelsen af disse Undersøgelser, som stadig fængslede hans Opmærksomhed, fandt han nemlig, at enkelte Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.) (Sa Individer af Sepioler med trelappet Blæksæk havde dennes Side- ører mindre vel udviklede, eller ligesom mere afsnørede fra Midtpartiet, hvilket syntes ham at antyde, at de maaske vare underkastede en Tilbagegang i Uddannelsen, og stode i Begreb med at forsvinde. Han formodede derfor, at den trelappede Form af Blæksækken omdannede sig til den simple og sædvan- lige Form, men forblev dog usikker baade om det kun var til en vis Aarstid, at denne Forandring fandt Sted, skjøndt dette ikke syntes ham usandsynligt), og om, hvad Grunden kunde være til en saadan Forandring. Men nu blev han i alt Fald staaende ved den Anskuelse, «dass diese Verschiedenheit keine wesentliche sei, sondern håchst merkwirdiger Weise nur auf einer temporår verschiedenen Entwickelung der Dintenorgane bei diesen Tieren beruhe, welche bis jetzt wenigstens bei keinen anderen Cephalopoden beobachtet worden ist» (S. 331). Dr. W. Peters's lagttagelser og Undersøgelser og hans Opfattelse af Phænomenet som temporært, om ikke fuldt perio- disk optrædende hos Artens enkelte Individer, maatte saa meget mere overraske Naturforskerne, som Forholdet dengang var, hvad det forøvrigt, som det nedenfor vil ses, ogsaa senere er vedblevet at være, et for Sepiola-Slægten enestaaende blandt de kjendte Cephalopoder. Desuden syntes der kun at kunne blive en eneste rimelig Udlægning af dette Forholds biologiske Betydning for Dyret, og heller ikke hertil kjendte man noget lignende. Hvis Forholdet virkeligen, saaledes som det først havde paatrængt sig lagttageren, fandtes konstant indenfor to Grupper af Individer af samme Art, da maatte nemlig den ene af disse Grupper i Dyrets Liv antages at have en anden 1) «Auch muss ich es zweifelhaft lassen, ob dieser Wechsel jåhrlich vor sich geht, obgleich dies mir wahrscheinlich ist aus dem Umstande, dass unter den im Spåtsommer und Herbste gefangenen Thieren sich eben so viele Individuen ohne als mit den seitlichen Organen befanden, wåhrend unter ungefåhr 50 im Frihjahr (April, Mai): gefangenen sich nur ein ein- ziges Individuum mit einfachem, sackformigem Dintenorgane befand.» 35 331—32! 6 Japetus Steenstrup Anvendelse for Blækket end den anden; eller, hvis det derimod, ifølge lagttagerens sidste Opfattelse, kun var en temporær eller periodisk Ændring i Forholdet, ens for alle Individerne, maatte der hos dem alle under forskjellige Afsnit af Aaret, eller paa forskjellige Opholdssteder, formodes at være en forskjellig Trang til Blækkets Afbenyttelse som Beskyttelsesmiddel under Angreb og Forsvar. I begge Tilfælde stode vi over for et ganske ukjendt Træk i Cephalopodlivet. En ganske særlig Omstændighed bidrog væsenlig til, at Kjendskabet til deite mærkelige Forhold hos Sepzola fandt al- mindeligere Indpas hos Zoologerne og Anatomerne og blev såa at sige optaget i deres faste Kundskabsmasse. Fåa Aar efter Publikationen af Dr. Peters”s lagttagelser og hans sidst hyl- dede Opfattelse af disse, indgik de nemlig i de to store, hver i sin Art fortrinlige Haand- og Lærebøger i de lavere Dyrs sam- menlignende Anatomi, som i de nærmest paafølgende Decennier med Rette forbleve Naturforskernes - og Universitetslærernes daglige og uundværlige Hjælpere og som endnu ere det: Frey u. Leuckart's Lebrbuch der Anatomie der wirbel- losen Thiere. 1847 (S. 394), og i C. T. v. Siebold's Lehrbuch der vergleichenden Anatomie. 1848.- (S. 402. Anm.) Som lIagttagelse har jeg følgelig ogsaa påa mine egne Forelæsninger lejlighedsvis vedblevet at anføre Fænomenet indtil 1860. Efter et Besøg i Sommeren og Efteraaret 1859 paa flere Punkter af Middelhavets Kyster, — hvilket dog kun delvis kunde komme mine Cephalopodstudier tilgode, — fik jeg nemlig en selvstændigere Opfattelse af Middelhavets Sepzola-Former og erkjendte da den i væsenlige Punkter usikre Grundvold for de Slutninger, som Dr. Peters havde draget af sine Iagttagelser. Offenliggjørelsen af mine middelhavske Sepzola- Undersøgelser maatte: imidlertid hvile, indtil de kunde fremtræde i Forbindelse med andre beslægtede, hvis Udgivelse ikke alene havde længe Q Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.,) været forberedt, men ogsaa allerede blev paabegyndt for flere Aar siden, dog af ydre Grunde ikke endnu er afsluttet. I denne Mellemtid, og kun for ganske fåa Aar siden, har Dr. W.Peters's Opfattelse modtaget en uventet Bekræftelse og en tildels ny Begrundelse ved Dr. Paul Girod's særdeles ud- strakte, baade i anatomisk og fysiologisk Retning gaaende Undersøgelser over Blæksækken og Blækvædsken hos de ved Frankrigs Kyster forekommende Blæksprutter; under Titlen: «Recherches sur la Poche du Noir des Céphalopodes des Cotes de France par le Dr. Paul Girod, avec 5 planches en chromo- lithographies» findes disse optagne i Lacaze-Duthier's højt ansete «Archives de Zoologie expérimentale et générale». 1882. Dr. P. Girod's Undersøgelser vare blevne anstillede dels i Somrene 1880 og 81 ved det af Prof. Lacaze-Duthier an- lagte og under hans Bestyrelse staaende zoologiske Laboratorium ved Koscoff paa Frankrigs Vestkyst, dels i de mellemliggende Vintermaaneder ved Middelhavets Kyster, nær Port-Vendres, Banyuis, men dog ogsaa her vare de blevne rigelig under- støttede baade fra Lacaze-Duthier og fra det nævnte Labora- torium med de nødvendige Instrumenter og øvrige Hjælpemidler til Dyrenes Indsamling og til deres Opbevaring i levende Tilstand, samt til deres fagttagelse og nærmere Undersøgelse. De Arter af Blæksprutter, som Dr. P. Girod undersøgte med Hensyn til Blæksækkens ydre og indre Bygningsforhold samt Blækvædskens Sammensætning og biologiske Betydning for Dyrene, findes i Afhandlingen benævnte: Oetopus vulgaris Lamck, Eledone moschata 1mcr., Sepia offiemalis Linn. og Sepia elegans D'orv. Sepiola Rondeleti &esn. (!) og Sepiola atlantica D'ors., Loligo vulgaris imck. og Loligo subulata 1mcr. Ifølge denne Artsliste strække disse sammenhængende Undersøgelser sig ud over et større Antal af Former end de tidligere foreliggende og mere spredt givne lagt- tagelser, og i Virkeligheden findes de ogsaa at være mere ind- gaaende i alle Retninger, og derved blive de af saa meget større Værdi for Videnskaben i Almindelighed og ikke blot for de 8 Japetus Steenstrup Naturforskere, der særlig have Interesse for denne i Naturens Husholdning vigtige Klasse af Dyr. Naar her Sepzola-Slægten i Forfatterens Fremstilling nævnes netop som den interessanteste af de undersøgte Blæksprutter, skjønner man iøvrigt snart, at dette ikke alene har havt sin Grund i dens Blæksæks særegne Forhold, men ogsaa i dens Levevis og Livsyttringer. Som Gjen- stand for Dr. Girods Undersøgelser frembød den sig ved Roscoff i Maanederne August, September (og tildels Oktober) og paa Middelhavets Kyster ved Port-Vendres i Maanederne Februar og Marts. Som Resultat af samtlige Dr. Girods lagttagelser udtales det, at hos Sepiola Rondeletii zeacn Blæksækken virkelig fremtræder i «deux formes essentiellement distinctes: elle peut étre simple ou trilobée». Den første angives at nærme sig i Udseende til Loligo subulata's og dens saspect piriforme est des plus nets». Den sidste, den trelappede Form, er baade i det ydre og i det indre meget forskjellig fra den simple; begge beskrives nærmere, men udførligst den trelappede, som allerede Dr. W. Peters havde angivet som den langt mere sammensatte. Met anføres, at kun den trelappede Form var kjendt af de ældre Zoologer og Anatomer, som Grant (Philosoph. Transactions Vol. I, S. 82, f. 7) og Delie Chiaje (Mem. An. senza vertebre IV, T.17 f.4), og denne deres ufuldstændige Kundskab i Dyrets Bygning forklarer P. Girod simpelthen derved, at de tilfældigvis kun have havt Individer i fuld Forplantning for sig. Efter Forplantningen, som indtræffer i August og September ved Roscoff, men i Februar og Marts ved Middelhavet, angives Sepzola- Individerne at fjerne sig fra Kysten og gaa længere tilsøs og ud paa det dybere Vand, og da findes Blæksækken hos dem simpel og «piriforme» : « Aussitot que la fécondation est faite, les Sépioles gagnent de nouveau la haute mer, d'ou la drague ou le filet peuvent les ramener. Dans ces circonstances, la poche est simple, piriforme» (p. 15). Da Iagttagelserne have omfattet et overordenligt stort Antal Exemplarer af begge Kjøn, har Girod derved overbevist Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.) 9 sig om, at Kjønsforholdene ere uden al Indflydelse pååa Blæk- sækkens Form. I dette sidste Punkt stemmer Dr. Girod altsaa overens med Dr. Peters; men medens denne mente at have overbevist sig om, at Individer med begge Former af Blæksæk vare lige vidt fremskredne i Uddannelsen af deres Kjønsstoffer og i For- plantningen, opstiller Girod bestemt det modsatte: at det er Forplantningstiden og en efter denne indtrædende Flytning ud paa dybere Vand, der fremkalder Forskjellen. — Dette er unægtelig en gjennemgribende Meningsulighed, men heller ikke denne hjælper synderligen til at gjøre Forvandlingen i Blæksækkens Form mere forstaaelig. Længere fra Kysten og ude paa det noget dybere Vand skulle de altsaa, efter Girod, anlægge den simple Blæksæk og ombytte den atter med den rigeligere ud- styrede trelappede, nåar de nærme sig Kysterne imod Forplant- ningstiden; selvfølgelig maa da denne Omdannelse af Organet finde Sted paa meget ulige Tid for Individerne efter deres geografiske Udbredning; thi ved Frankrigs Vestkyst nærme disse sig Landet i Juli—August, medens de ved Middelhavet ere komne til Kysten allerede i Februar—Marts. Dr. Girods Opfattelse heraf gjen- tages imidlertid paa flere Steder i saa lige Udtryk, at man ikke kan nære Tvivl om, at han selv føler sig aldeles sikker m. H. t. Rigtigheden af den anførte Sammenhæng, saå sikker endogsaa, at han har undladt at give os den allermindste Oplysning om de Grunde, hvorpaa han støtter sin Opfattelse af, at de Individer, han har faaet til den ene Aarstid, høre som Art sammen med dem, han til en anden Aarstid har fanget paa ganske andre Steder, og derhos lader ogsaa os i Tvivl om flere andre Forhold. Saa paafaldende detle end maa forekomme os ved en Undersøgelse af saa stor anatomisk og physiologisk Vigtighed, synes Dr. Girod virkeligen uden enhversomhelst Kritik at have optaget fra sin For- gænger Artsidentiteten mellem de to Former som noget givet. Under alle Omstændigheder bekræfter altsaa Dr. Girods Undersøgelser den Peters'ske Iagttagelse af en dobbelt Form 10 Japetus Steenstrup for Blæksækken hos de under Artsnavnet Sepziola Rondeletii sæd- vanlig betegnede Individer af Sepiola, og om dette faktiske Forhold kan der fornuftigvis ikke tvivles, da det, som jeg ovenfor har ytret, for enhver Undersøger af et større Antal af Middel- havets Sepzola- Individer er saa saare let at overbevise sig om, at Blæksækken hos disse enten er af en simpel og. udelt eller af en trelappet Form. Men saaledes udtalt have vi alligevel her knap en halv Kjendsgjerning for os, ja, som det strax skal ses, i Grunden kun en lille Brøkdel af den hele; just denne Ufuldstændighed er efter min Mening den simple Grund til Forholdets hidtilværende Uforstaaelighed. Selv om vi nu for det første fuldstændiggjøre «Kjendsgjer- ningen», som den ovenfor er udtalt, med de to kjendte væsen- lige Træk, at Tveheden i Blæksækkens Uddannelse ikke har sin Grund i Kjønsforholdene, hvorom begge lagttagerne jo vare enige, da der af hver Form findes lige saa mange Hanner som Hunner, og heller ikke kan finde sin Forklaring simpelthen som en Forandring ålene efter Aarstids- eller Forplantnings- Vandringer, da man jo, som Dr. Peters bestemt angiver, og som mine Erfaringer bestemt bekræfte, træffer begge Former i talrige Individer samlet til samme Aarstid og paa samme Sted og med Forplantningsredskaberne udviklede i samme Grad, saa have vi dog endnu kun vor «Kjendsgjerning» for os i en højst ufuldstændig Skikkelse. Allerede et vigligt nyt Supplement til den giver Dr. Girods smukke Undersøgelse af Blodkarfordelingen til de to Former af Blæksækken (lib. c, p. 33), hvorved det vises, at denne foregaar" ad noget forskjellige Veje hos den simple og hos den trelappede Blæksæk, idet der til og fra denne sidste altid gaar et Par Arterier og Vener flere, nemlig en Arterie og en Vene paa hver Side, end til og fra den simple. Dette forudsætter selvfølgelig, at en større Forandring maatte ogsaa finde Sted i Blæksækkens nærmere Omgivelser paa de Tider, da den ene Form af Blæk- sækken skulde gaa over til den anden, eller omvendt, og at Notæ Teuthologicæ. 6. (Sepiola Petersii.) [1 Uddannelsen af det tveformede altsaa ikke indskrænkede sig alene til Blæksækkens Ydre og Indre. I Virkeligheden, og heri røber sig just Utilstrækkeligheden af det hidtil erkjendte, gaar ogsaa det tveformede hos Indi- viderne af den saakaldte + Sepzola Rondeletii» langt videre og griber saa at sige ind i alle Dyrets Dele. Efter nøje Sammen- ligninger af et stort Antal Sepiola- Individer fra det adriatiske Hav (Triest), fra Bugterne ved Genua og Nizza og flere Steder ved Middelhavet følger der altid hos Individerne med udelt og simpel Form af Blæksækken i det mindste følgende andre For- skjelligheder i det Ydre, og de gaa gjennem begge Kjønnene: a. en Tragt, der er længere og smallere end hos den «tre- lappede», og hvis Halskrave (musc. collaris) i lige Bredde, og ikke afsmalnende som hos den «trelappede», fort- sætter sig om til Nakken ; b. en Tragttunge i denne, som hos & er endnu mere for- svindende lille, end den hos den «trelappede» ; c. en Kropform, der er noget længere og slankere og nær- mer sig til det cylindriske, et Kjendemærke, som ikke let kan undgaa den øvede lagttagers Øje, selv om. han kun ser Dyrene bunkevis liggende paa Fiskernes Salgs- borde, — smilgn. Vérany pl. 22. fig. c. d., lige overfor figg. a. og b., der gjengive det hos Sep.-Rondeletii sæd- vanlige Omrids, ;d. Finner, der ere mere afrundede og smaa, kun ud- gjørende !/2 af Kappens Længde (begge disse Forhold kunne ligeledes tydeliggjøres for Læseren ved Henvis- ning til Vérany's Figur c..d. paa Tavle 22), e. Tentakelkøller, der ere slankere og længere, med forholdsvis mindre Sugekopper, og disses Hornringe med større Antal af Tænder, f.. endelig er gladius en meget smal, børstelignende Horn- stribe. 12 Japetus Steenstrup. Den tveformede Uddannelse af Blæksækken er altsaa Udtryk for saadanne gjennemgaaende Forskjel i alle Dyrets Dele, baade hos Hannerne og Hunnerne, som efter vore nuværende Kund- skaber til Artsforholdene hos Cephalopoderne kun kunne op- fattes som Udtryk for, at Individerne med den simple Form af Blæksæk tilhøre en ganske anden Art, end de med den tre- lappede. At Artsnavnet var kollektivt, da det derunder indbefat- tede Artsbegreb var bleven kollektivt, giver os altsaa, efter min Mening, den simple Opløsning paa den Gaade, som den påa- staaede Tveformethed af Blæksækken hos Sepiola Rondeleti og dens formodede Betydning for Arten stillede os, og Dr. W.Peters var følgelig påa den rette Vej til Forstaaelsen, saa længe han holdt paa Tanken om en sandsynlig Artsforskjel imellem de to Grupper af Individer. — Det er desuden saare langt fra, at der . i det egentlige indre Middelhav kun er en Art af Sepzola- Slægten. Der gives ganske vist idetmindste tre, ved gode zoologiske Artskarakterer adskilte Former af Sepioler i Middel- havet, og disse have allerede i Decennier under særegne Årts- betegnelser været sondrede fra hinanden i vort Museum; men ved fortsatte Forskninger vil der maaske vise sig at være endnu flere nærstaaende Arter. De tre Arter, jeg hidtil har erkjendt og hvortil jeg her sigter, ere: Sepzola Rondeletit zeacn, Sep. Oweniana D'ore. sim. og Sep. Peterstt sip. Sep. Rondeletir 1eaen har Blæksækken trelappet, de to andre have den simpel eller langstrakt-pyriform ; Sep. Oweniana D'ors. stp. har hidtil af andre Forfattere kun været! seet i saa enkelte Individer, at den af disse knap findes anført fra Middelhavet uden som en Varietet af Sep. Rondeleti og nærmest som en Størrelsesform af den; Museets Individer ere fra Adriaterhavet nær Triest, fra 'Panger og Neapel. Men af de to med simpel Blæksæk er det just Sep. Peterstt sip., der har fremkaldt den større Del af Forstyrrelsen, og som nu senest af Dr. Girod er bleven anseet for en Slags Aarstidsform af Sep. Rondeletii, nemlig en Slags Vinterform af den. Notæ Teuthelogicæ. 6. (Sepiola Petersii.) 13 Da det har været mig umuligt med nogensomhelst Sandsynlig- hed at henføre min Art 5. Petersi til nogen af de uden skarpere zoologiske Karakterer fra Middelhavet af tidligere Forfattere an- tydede Arter, har jeg heller ikke kunnet anvende nogen af de tidligere i Forslag bragte Benævnelser for den, og derfor har jeg hidtil foretrukket at betegne den som den Peters'ske. Ved Artsnavnet har jeg nok søgt i Almindelighed at minde om de ufortrødne Bestræbelser, som min afdøde Kollega og Ven allerede for 4 Decennier siden udviste for at komme tilbunds i Forholdet, men dog især at fremhæve, at den Tanke, der stedse foresvævede Dr.Peters under den første Del af disse Under- søgelser, at det rimeligvis var en Artsforskjel, han havde med at gjøre, men som han dengang ikke kunde paavise, alligevel har vist sig at være rigtig. Ifølge de ovenfor citerede Udtryk — «zwei verschiedene Species, wo nicht zwei verschiedene Gattungen», hed det jo S. 4 — vil det vistnok erindres, at der i Grunden foresvævede Dr. Peters en vis Mistanke om, at der maaske vilde være mere end en simpel Artsforskjel imellem de to Grupper. At der mulig kunde være en Slægtsforskjel udtrykt i den såa paafaldende Forskjel i Blæksækkens Form!) — om ikke en fuldt generisk saa dog en subgenerisk, — tør vi ikke ligefrem benægte og derfor heller ikke låde denne her aldeles uændset, selv om den for Øjeblikket ikke vil kunne tilfredsstillende drøftes paa Grundlag alene af Middelhavets Former. Der bør i det mindste, inden vi slutte dette Indlæg, strax mindes om det betydningsfulde For- hold, at udenfor Middelhavets Munding og langs op med Atlanter- havets europæiske Kyster optræder der ogsaa andre Sepzola- 1, Til «Form» kunde man være her berettiget til at føje Ordene sog Virk- somhed», thi kun i den trelappede angav han at have iagttaget Pulsation i Sidevæggen. [4 Japetus Steenstrup. Arter, som ikke alene staa Sepztola Rondeletii Leacn meget nær, men som ogsaa ofte benævnes med dennes Navn under en vistnok mindre rigtig Forestilling, nemlig, at de ikke ved tilstrækkelige zoologiske Karakterer hidtil have kunnet adskilles fra den. Kysterne og Øerne i det indiske og det stille Hav frembyde ligeledes andre og tildels meget nærstaaende Arter. I disse forskjellige Egne af Havet findes der endvidere ikke blot Arter med den trelappede Form af Blæksækken, og den ene af dem synes allerede at have været Gjenstand for Dr. Girod's Undersøgelse ved Roscoff, men sammen med dem ogsaa Former med den simple Blæksæk. Det Spørgsmaal, om der maatte muligvis være en generisk eller subgenerisk Karakter i Blæksækkens Uddannelse i den udelte eller tredelte Form, vil altsaa snarest kunne finde sin Afgjørelse ved en Paavisning af, hvorvidt enhver af disse Blæksækkens Former ledsages konstant af Ændringer i andre Forhold og navnlig i saadanne, der enten allerede ere anerkjendte at have systematisk Betydning og pleje at bruges i denne, eller som ved nøjere Afvejning maaske kunde vise sig brugbare til Grupperinger af højere Orden end Artsgrupperne. Da alle slige Arter fra de andre Have, saavidt de hidtil maatte være bekjendte, altsaa nødvendigvis maa drages ind i Drøftelsen, kan Spørgsmaalet naturligvis ikke besvares her, hvor kun Middelhavets Former behandles ; men til dets Besvarelse vil der findes enkelte brugbare Momenter i en auden Afhandling, som omtaler flere saadanne Former og mere almin- delig berører Sepiola-Arternes Systematik, til hvilken jeg derfor her henviser. — For Øjeblikket maa vi altsaa nøjes med at have fastslaaet en Række af hidtil oversete eller upaaagtede Ejen- dommeligheder i hele Sepiolaens Bygning, der stadigen ledsagede hver af de to i Middelhavet iagttagne Former af Blæksækken, og som derved noksom godtgjorde, at Blæksækkens Form havde sin Grund i det mindste i en Artsejendommelighed. Manglen paa Er- kjendelsen af denne Sammenhæng, det vil sige paa Blik for de gjen- nemgaaende, ingenlunde for den sagkyndige alene iøjenfaldende Forskjelligheder, maa det altsaa tilskrives, at de dygtige Forskere, Notæ Teuthologicæ. 6. (Atramentum Cephalopod.) 15 hvis Undersøgelser have nødvendiggjort dette Indlæg, ikke kom paa rette Vej og derved bragtes til at hævde som gyldigt for Sepiola'ens Bygning og Liv et fra de øvrige Cephalopoders saa afvigende Træk, som en periodisk aarlig Omdannelse af Blæk- sækken og den derved nødvendiggjorte Forestilling om en aarlig Ændring af Blækkets Anvendelse. I Sammenhæng med min foranstaaende, især mod Dr. P. Girods Fremstilling af Sepiola-Blæksækkens Forhold rettede Ind- sigelse, vilde det være en Ubillighed imod denne Naturforsker, om jeg her undlod med Paaskjønnelse at fremhæve de gode Bidrag, han i samme Afhandling har givet til Forstaaelsen af nogle af de Forhold, hvilke jeg i Indledningen til denne Med- delelse omtalte som endnu meget dunkle, nemlig Blækvædskens almindeligere Betydning for den hele Klasse og dens speciellere Betydning for de forskjellige og under ulige Forhold levende Former af Blæksprutter. Med megen Interesse læser man saaledes hos Girod (p.76), at efter alt hvad han har seet i Naturen og i Aqvarierne, betjener Oetopus vulgaris sig kun af sit Blæk for at skjule sig for sine Fjender eller unddrage sig disses Opmærksomhed. Sepza offici- nalis derimod bruger den ikke alene i dette Øjemed, men ogsaa for at angribe og overmande sit Bytte. Men det er dog, siger han, uden Modsigelse hans — i kollektiv Forstand kaldte — uSepiola Rondeletii», der i begge Øjemed med størst List og Snildhed anvender sit Blæk især til at skuffe de Fjender, der forfølge den påa den af Solen stærkt oplyste Sandbund ved Kysterne nær Pempoul, Vile de Batz og fl. St. Her iagttog nemlig Dr. Girod under Lavvande og i roligt og klart Vejr det ved sine Chromatophorers Spil snart halvgjennemsigtige, snart dunkelfarvede Dyr udføre sine stødvise, især tilbagegaaende Bevægelser over den stærkbelyste Sandbund og kaste smaa lang- agtige Skygger omtrent af Sepzola'ens egen Skikkelse over denne. 16 Japetus Steenstrup. Netop disse Skygger røbede for dens Forfølgere baade dens Sted i Vandet og dens Bevægelser, og efter disse Skygger ret- tede ogsaa Dr. Girod sig, naar han med sin Kætser af fin Gaze søgte' at indfange Dyret, men i Begyndelsen ofte med ringe Held. Sepiold'en narrer nemlig sine Efterstræbere og Forfølgere ved med meget korte Mellemrum og ligesom i Smaapuf at udkaste noget af sin Blæk, der, da den ikke opløses i Vandet, danner smaa Skypletter i dette, som kaste lignende afiange Skygger paa Sandbunden, som selve Dyret, medens dette selv pludselig gjør sig vandklar eller halvgjennemsigtig og ved et rask Tilbagespring søger mod Bunden og skjuler sig behændig med dennes Sand ved Hjælp af Tentaklerne"). For med Held at fange Sepzola'en maa man altsaa kjende disse Smaakneb, da man ellers vildledes og kun fanger Skyen eller Skyggen (pro Iunone nubem). Det var, som anført, å Vile de Batz, å Pempoul, at Paul Girod under sit Ophold ved Roscoff iagttog dette Spil, hvilket vi maa vel erindre os for ikke uforvarende at tillægge lagttagelsen en større Udstrækning end for Øjeblikket tilraadeligt. Da han der fornemlig mente at iagttage «Sepzola Rondeletii», og han foruden denne Art kun havde «quelques exemplaires de Sepiola atlantica D'ors.…, samt under alle Omstændigheder anstillede Under- søgelserne under Sommermaanederne (Juli — Oktober), medens Individerne vare inde paa de sandige Kyster og altsaa ifølge det foranførte havde trelappede Blæksække, maa det naturligvis antages at have været saadanne «trelappede» Individer, der iagttoges at udsende Blækken i Smaapuf for ved Skyggebilleder at vildlede Efterstræberne. Strængt taget gjælder lagttagelserne kun denne Gruppe af Sepzola-Individer og i alt Fald tør de foreløbigen ikke uden videre overføres paa Gruppen med den simple Blæksæk. 1) Denne interessante og vistnok kun lidet kjendte Anvendelse af Sepiola'ens Tentakler gjentages saavel p. 5 som p.77. Er den i mindre bestemte Udtryk allerede berørt i de af Dr. Gosses lagttagelser, som omtales hos Tryon:. the Cephalopoda p. 156 ?. Notæ Teuthologicæ 6. (Atramentum Cephalopod.) 17 Med ikke ringe Paaskjønnelse følger man ogsaa en anden Række af Dr. Girods Undersøgelser, den nemlig over Blækkets kemiske og fysiologiske Beskaffenhed, hvilket Forhold selvfølgelig er af stor Betydning i biologisk Henseende. Saaledes hans omhyggelig udtænkte og rene Experimenter med levende Dyr, hvorved han paaviser det mindre vel begrundede i Toxikologen Yungs paa ikke tilstrækkelig rene Forsøg støttede Mening, at Blækafsondringen hos Cephalopoderne tillige blev et kraftigt Middel i Naturens Haand til at fjerne af disse Dyrs Blod saa- danne Giftarter, der enten tilfældigen fra Omgivelserne maatte være indkomne i Blodet, eller experimentelt fra Naturforskere vare indbragt i dette. Mindre formaar jeg derimod at slutte mig til Dr. Girod, naar han paa Grundlag af andre kemisk-fysiologiske Experimenter kommer til den Anskuelse om Blækvædsken i Almindelighed, at den ikke er ætsende eller paa anden Maade egenlig angriber de Medskabninger, den rammer (p. 75—76). Jeg mener rigtig- nok, at en saa vidtgaaende almindelig Slutning ligger langt over de af ham skildrede Undersøgelsers Bæreevne, medens den påa den anden Side saa bestemt modsiges af praktisk Omgang med Blæksprutter, levende og døde, og af paalidelige lagttagelser fra ældre og nyere Tid, der ere opbevarede i Literaturen. Det har været mig meget paafaldende, at den ærede For- fatter hidtil har kunnet undgaa at føle den særegne Indvirkning påa Haanden og Fingrene, der ledsager en længere Berøring af Blæksprutter, liggende i stærkt af Blækken farvet Saltvand eller Spiritus, og som gjør Fingrene følesløse eller «døde», som man kalder det. Jeg har flere Gange erfaret denne Virkning i stær- kere Grad, f. Ex. i Genua, medens jeg tumlede med en levende større Loligo vulgaris for at bringe den til at udkaste saa meget som muligt af dens Blæk, og i. Museet ligeledes ved Udvask- ningen af den Blækmasse, som større Lolzgo- eller Sepza-Former havde udkastet i den Spiritus, hvori de vare opbevarede. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. ) 18 Japetus Steenstrup. Af Litteraturen skal jeg her indskrænke mig til at omtåle La Pylaie's i 1825 i Annales des Sciences Naturelles Tome IV givne Skildring af de Pinsler og Besværligheder, som Fiskerne påa Newfoundlands Bankerne maa gjennemgaa under den stor- artede aarlige iIndfangst, Sønderdeling og Nedsaltning af Madings-Blæksprutten (/llex ztllecebrosus (1es.) påa Grund af dens Blæks ætsende og brændende Egenskaber"). Men lad ogsaa dette være det stærkeste af de hidtil kjendte Exempler påa Blækvædskens Indvirkning påa andre Skabninger, såa kan der for mig ikke være Tvivl om, at jo noget lignende, om end i højst forskjellig Grad, finder Sted ved alle Arters Blæk, men at denne Indvirkning, ligesom Goplernes Brænden, maa bedømmes baade efter Stoffet og Modtageligheden for dette. Af denne bestemte Agn til krogene er, som bekjendt, det store Bankfiskeris aar- lige Udbytte væsenlig afhængigt. 1) Notice sur 'Encornet des Pécheurs (Loligo piscatorum. Nob.). Par M. de la Pylaie, p. 319—335, pl. 16. vLe noir d'Encornet est trés pénétrant et caustique. Je ne peux mieux faire connaitre ses propriétés qu'en rapportant la réponse de divers pæcheurs que j'ai questionnés å ce sujet: +«Quand nous otons de nos lignes les Encornets que viennent s'y prendre, nous évitons le plus possible», en les tournant convenablement, qu'ils puissent jeter sur nous leur encre, car nos habits en seråient tachés, et cette matiére est si mordante, que dans la saison ou I'Encornet donne, c'est-å-dire abonde, étant obligés de le couper par morceaux pour en faire de la bouéte, nous avons la peau de nos mains mangée jusgwau vif: la cwison gui en résulte est aussi forte, que si nous éÉétions brilés. D'aprés cette qualité corrosive et la douleur extréme que nous éprouvons quand elle nous alteint les ycux, il est certain que nous aurions bientét perdu la vue, si nous néægligions de nous laver aussitåt.» p. 325. Notæ Teuthologicæ. 6. (Sepivlæ Europææ.) 19 GÆ Indtil den foran S. f4 antydede Afhandling med oplysende Figurer kan foreligge, slutter jeg mine her givne Meddelelser om Middelhavets Sepioler med nedenstaåaende Vejledning til Opfattelsen af de Sepzola- Arter, der hidtil ere blevne mig be- kjendte fra Europas Kyster. Clavis analyticea specierum Generis Sepiolæ e måribus Mediterraneo, Atlantico et Germanico hucusqve cognitarum. a. bursa atramenti triloba s. aåurita; pinnis longiludine dimidium pallii su- perantibus, %/5 ejusdem æqvantibus. cupulis omnium brachiorum bise- Bla USE EL ES NE EEN Bø ES Senstitondelelii redet: cupulis brachiorum ventralium apice pluriseriatis (4-seriatis), cetero- unmsbiseriatis es 1 TE RED Sep FA tlankcdRdord. b. bursa atramenti simplici s. pyriformi ; Py 3 pinnis longitudine dimidium pallii fere æqvantibus, haud superantibus. cupulis omnium brachiorum bise- 3 A Mol 3. Sep. Peters sm. HANS ss.5; i å ) É i. Sep. Scandtca sip. cupulis brachiorum == ventralium apice pluriseriatis, celerorum Bis'eria lis FE ENERET EM EE BE S Eps Olin eN AANG DVO DESI Obs. Hæ species omnes (1—5) inter se differunt clavis tlen- laculorum, ralione habila ad magnitudinem relalivam cupularum, numerum serierum longiludinalium et dentium annulorum corneo- rum; a celeris maxime differtl clavus Sep. Owenzanæ (5) cupulis minu- lissimis, cel. — Valvula infundibuli, in maribus duplo vel triplo minor qvam in feminis, mari Sepiolæ scandicæ (4) (? — Sep. Rondeletii faunæ anglicæ et scandinavicæ) omnino deesse videlur. 920 Japetus Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 6. Species altipinnes (1. 2.) gladiis lanceolatis, cultriformibus gaudent; Species brevipinnes (3. 4. 5.) gladiis modo angustis, linearibus s. seli- formibus instruclæ, qvodam .modo proprius åd speciem typicam generis Inzoteuthidis vVerrin accedunt, dum ab atypicis speciebus ejusdem generis (In. Morse, sthenodactyla, bursa, cet. — propter connexionem latam capilis cum pallio el tentaculorum miram formationem ad genus novum, Ewprymnam mihi diclum, referendis) valde recedunt. 21 Notæ Teuthologicæ. Af Prof., Dr. Japetus Steenstrup. re Sepioloidea D'Orb. 1845. Fér. D'Orb. PI. MI. f. 10—18. — genus e familia Sepio-Loliginorum efr. Jap. Steenstrup 1881 (K. D. Vid. Selsk. Skr. 6 R. I.). non —= genus e familia Sepzolznorum efr. Fér. D'Orb. Monogr. Céph. Acét. p. 240, et ORDE M Ik Vi Er foss ENES DAD PIO: Dr. J. Brock 1884 (Zeitschr. f. wissensch. Zool. p. 105—20). (= Hectocotylatio ab iniquitatibus J. Brockii, A.E. Verrilli, A. Appellofi aliorumque vindicata. Hectocotylatio bene observata et rite considerata divisionibus naturæ semper congruit; incongrua divisionibus, eas arbitra- rias et factitias esse indicat. En Afhandling om to nye Slægter af Sepia-Blæksprutter: Sepza- daritum og Idioseptus, som jeg for sex Aar siden, 1881, havde den Ære at forelægge Selskabet og som samme Aar blev optaget i deltes Skrifter, 6te Række I Bd., udstyret med en Kvarttavle, indeholdt tillige lagttagelser af vigtige Overensstemmelser mellem disse to nye Slægter og to ældre, meget længe bekjendte Blæk- sprutte-Former Sepzoloidea nor. og Spirula Lamx, hvis sande ly Meddelt i Mødet d. 4. Febr. 1887. Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 2) 99 Japetus Steenstrup. Familieforhold stode uopklarede. I Kraft af de fremstillede Overensstemmelser udviklede jeg derfor i Afhandlingens sidste Del den Anskuelse, at de to sidstnævnte Slægter ogsaa maatte have deres nærmeste naturlige Frænder indenfor Sepiernes Fa- milie og maatte finde deres Plads i denne. Denne Opfattelse laa forresten allerede tilstrækkeligen antydet i Afhandlingens udførlige Titel"). Til saaledes at gruppere disse fire Smaaformer af myope Blæksprutter sammen med hinanden, og til dernæst at knytte dem alle tilhobe sammen med Sepierne, mente jeg at have en dobbelt Berettigelse. Paa den ene Side allerede den, som gaves mig ved en fuldstændigere Kundskab om begge Kjønnene, Hektokotyleringen af de mandlige Individer og Spermatofor-An- bringelsen hos de kvindelige Individer, og som især støttede sig til mine egne Undersøgelser af disse Forhold hos de to nye Slægter Sepzadarium og Idiosepitus, men som udvidedes yderligere for Spirula's Vedkommende ved Professor, Dr. Sir Rich. Owens nyere Undersøgelser af begge Kjønnene af denne mærkelige Slægt. — Paa den anden Side, og endnu mere, den Beretti- gelse, der havde sit Udspring fra et fortroligt Bekjendtskab med og en klar Opfattelse af to væsenlig forskjellige Forhold, der desværre saa ofte endnu forvexles med hinanden og derved af- stedkomme de sørgeligste Forviklinger, nemlig virkelige Lig- heder og Skinligheder. Ogsaa paa disse Formers Territorium havde tidligere denne Forvexling gjort ikke ringe Fortræd. Slægten Sepzoloidea Dorr. med dens i enkelte Punkter noget Sepiola-agtige Udseende var saaledes nok af D'Orbigny funden i Besiddelse af saadanne Forskjelligheder fra Sepzola- Slægten, at han mente at maatte skille den fra denne. Han stillede den derfor udenfor Sepzola, men dog umiddelbart op til den og i Gruppe med den, og denne Plads indenfor Sepiolinernes 1; Sepiadarium og Idiosepius, to nye Slægter af Sepiernes Familie. Med Bemærkninger over de to beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula Lamk. Med 1 Tavle. 1881. Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea,) JE) Familie havde man vedblivende ladet den beholde. Dens falske Stilling i denne Gruppe røbedes imidlertid strax ved første Be- kjendtskab med min nye Slægt Sepiadarium. Denne gjengav i alt væsenligt Seprolowdea's Habitus og havde mindst et ligesaa sepiola-agtigt Udseende, men den nøjere Undersøgelse viste, at hverken Dyrets ydre Form virkelig var lig en Se- piola's ej heller var dets indre Bygning overensstem- mende med dennes; derhos viste baade Hektokotyleringen og Spermatofor - Anbringelsen bestemt bort fra Sepzola og fra alle virkelige Sepioliner, og det blev saaledes forbeholdt Sepia- darium at klare fuldstændigen Sepzoloidea's hidtil an- tagne Ligheder med Sepiola som rene Skinligheder, altsaa paa ingen Maade som Ligheder, der kunde knytte den til Sepiolinerne. Dens Plads maatte findes helt andensteds; Pladsen maatte blive der, hvor Sepzadartum anbragtes, og ifølge alt hvad vi hidtil kjendte til begge Kjøn af denne Slægt, maatte den indtræde som Led af den hele Række til Sepza sig sluttende Slægter. Af Sepzoloidea kjendtes dog uheldigvis kun det ene Kjøn, det kvindelige, og selv dette kun i to Individer, memlig det i Pariser Museet opbevarede af Quoy og Gaimard hjembragte Exemplar, som jeg havde undersøgt i 1859; og det mindre vel bevarede Exemplar i Godefroys Mu- seum i Hamborg, som jeg i 1882 ligeledes havde kunnet under- søge udvendigen. Begge vare unzca og derfor var intet af dem bleven aabnet (1. c. p. 226—27). Efter mine Undersøgelser af disse to Hunner, der viste sig at slutte sig inderlig og nøje til Hunnerne af min Sepzadarium, kunde der for mig ikke blive ringeste Tvivl om, at jo begge Slægter i et naturligt System nødvendigen maatte følges ad, i det mindste indtil ogsaa det mandlige Kjøn af Sepioloidea blev bekjendt og da imod enhver Forventning skulde findes at nedlægge bestemt Indsigelse imod en systematisk Plads, der af gode Grunde blev tilkjendt Arten efter de Forhold, som det kvindelige Kjøn havde frembudt. For nylig ere vi imidlertid ogsaa blevne bekjendte med 3 I 4 dapetus Steenstrup. Hannen af Sepzoloidea, og dette vigtige Bidrag til Slægtens Hi- storie skylder Videnskaben Hr. Docent, Dr. J. Brock, Assistent ved det Zoologiske Museum i Gåttingen. I «Zeitschrift fur wissen- schaftliche Zoologi» for 1884 giver nemlig denne for Indsigt i Cephalopodernes Anatomi og Fylogeni såa virksomt arbejdende Forfatter nærmere Oplysninger om en Han, opbevaret i det nævnte Museum, og særlig om dens Hektokotylering, og dertil har han knyttet en længere Udvikling af en saare besynderlig Opfattelse, han mener at maatte gjøre gjældende om den Stilling, som dette Dyr retteligen bør indtage i et naturligt System"). For nogenlunde at kunne forstaa denne ejendommelige Op- fattelse, bedes man fra tidligere Afhandlinger at erindre, at HAr. Dr. J. Brock ikke blot i al Almindelighed er Evolutionist — hvilket jo ogsaa mange af os i den ene eller den anden Forstand, om end i forskjellig Udstrækning, mene os at være — men tillige er en stærk Tilhænger af Læren om Skabningernes umiddelbare Af- og Nedstamning fra hinanden og det alene i Kraft af «me- chanische Momente als einziges Kausalitåtsprincip» (S. 120), og derhos en ivrig Opelsker og Beskærer af deres Stamtræer. Til- dels allerede af den Grund nærer han en anden Mening end den, jeg af rent naturhistoriske Grunde har søgt at hævde med Hensyn til dette Dyrs nære Slægtskab med Blæksprutteformerne indenfor Sepia-Familien. Saa at sige med Vold og Magt bort- skæres med ét Snit fra Sepiernes Hovedstamme denne lille Gren med de tre nævnte Slægter og podes saa ind paa Sepio- linernes, der ellers i naturlig anlagte Haver findes stillet i en egen og modsat Gruppe af de myope Blæksprutter. Først ved denne Indpodning mener Forfatteren, at Sepiolin- Stammen faar den Væxt, som ifølge Af- og Nedstamningslæren tilkommer 1) Das Månnchen der Sepioloidea lineolata (Sepiola lineolata Q. G.) nebst Be- merkungen uber die Familie der Sepioladen im Allgemeinen. S.105—120. Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.) do Or den og som man, i det mindste efter hans Fremstilling at dømme, «aus der Tiefe eines sittlichen Bewustseins» nødven- digvis maa fordre for den. Fra en saadan naturfilosoferende Side af skal jeg ingenlunde søge at formene Dr. Brock en Anskuelse, paa hvilken han røber at sætte saa stor en Pris. I et videnskabeligt Stridsmaal har enhver Lov til at beholde sin Opfattelse, altsaa ogsaa den ærede Forfatter; men én Ting maa han finde sig i, at den videnskabelige Begrundelse, hvormed han søger at hævde denne ligeoverfor andres, maa det staa disse sidste frit for at drøfte; og i det foreliggende Tilfælde er vel ogsaa den Begrun- delse, som her bydes os i «Zeitschrift far wissenschaftliche Zoo- logie» af en såa løs og uholdbar Art, at man for Videnskabens og Exemplets Skyld ikke kan undlade at paatale den. Forinden jeg nærmere gaar ind paa Belysningen af de en- kelte Led i den Argumentation, hvormed Forfatteren tror at kunne tilbagevise Resultaterne af min førnævnte Afhandling, maa jeg korteligen anføre den interessante Udvidelse af vor Kundskab om Sepioloidea-Slægten, som det første Afsnit af Dr. Brock's Fremstilling virkelig bringer os. Efter at have stadfæstet flere Enkeltheder vedkommende Dyrets Ydre, som af de tidligere Forfattere vare blevne omtalte, beskriver Dr. Brock Armene og navnlig den hektokotylerede Arm hos det mandlige Individ af Sepzolotdea. Denne Arm finder han ganske rigtigen her at tilhøre det fjerde Par, en Bugarm altsaa, og specielt den paa Dyrets venstre Side, og Armens Omdannelse i Forplantningens Tjeneste beskriver han aldeles overensstemmende med den, jeg havde beskrevet hos Sepzada- rum, hvad ogsaa den Træsnitsfigur, han giver i Texten S. 107, sammenlignet med min. Figur, T. 1 f.4, ret tydeligen viser. Dr. Br.'s vigtige Oplysninger om det mandlige Kjøn af Septo- loidea ere følgelig saa langt fra at nedlægge nogen Indsigelse 26 Japetus Steenstrup. (sé foran S. 23) imod det af mig, paa Grund af Hunnernes Overensstemmelse, fremhævede Slægtskab imellem Sepzadarium og Seprioloidea, at Slægtskabet imellem dem derved endnu fuldere bekræftes. En stærkere Godkjendelse af min Opfattelses objek- tive Gyldighed, end den, Dr. Br. udtaler i nedenstaaende Linier, kan der neppe gives: «Die Ordnungszabl!) desselben (des hectocotylisirlen Arms) bildet eine glånzende Beståtigung der auf den Mangel der Schale und die åusseren Charaklere gegrundeten Steenstrupschen Vermuthung, dass Sepioloidea nicht, wie man bisher annahm, seinen nåchsten Verwandten in Sepiola, sondern vielmehr in Sepzadarium und Idiosepius habe» (S. 106). Til yderligere Bekræftelse bedes man hermed åt sammen- holde Forfatterens Udtalelse påa den følgende Side (S. 107): «Es ist fir mich also kein Zweifel, dass die Hectocotylisation der Sepioloidea einen neuen Becweis fir die Zusammengehorigkeit der drei Formen Sepiadarium, Sepioloidea und Idiosepius bildet. » Altsaa, derom hersker der Enighed imellem os, at de tre Slægter høre meget inderlig sammen og naturligvis maa følges ad og gaa i samme Retning, naar de skulle føres til deres Plads i en naturlig Gruppering af Blæksprutterne. Jeg stillede dem sammen med Sepia-Rækkens Former, med hvilke de, uagtet enkelte Skinligheder med Sepioliner, havde virkelige Over- ensstemmelser, og med hvilke de ogsaa i Hektokotyleringen stemte overens. Dr. Brock derimod, som allerede ovenfor berørt, sætter dem paa Myopernes modsatte Side og gjør dem til virkelige Led af Sepzola-Rækken, idet han først kort og godt — det vil her rigtignok sige: "uden al Drøftelse —. stempler de løse Skinligheder med Sepioler som (virkelige) Ligheder 1) Jeg beder Læseren bemærke, at Dr. Brock her bruger «Ordnungszahl» i den rette Betydning, betegnende Armens Stilling fra Ryggen (Iste Par) til Bugen (fjerde Par) paa samme Side. Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.) 27 med disse, og dernæst efter en Drøftelse — men, som man nedenfor vil se, af en noget ejendommelig Art — frakjender det al Betydning, at de tre nævnte Slægters Hektokotylering er udført paa de ægte Sepza-Formers Vis og er af en stik modsat Type af den, som alle ægte Sepioliner hidtil have vist os. Hektokotyleringsforhold, som lignede Sepiolinernes, burde vel hine tre nævnte Slægter snarest have frembudt os, havde de været virkeligen beslægtede med Sepzola-Formerne. Hos alle hidtil kjendte Sepioliner optræder der nemlig Hektokotylering paa Rygarmparret, istedetfor paa Bugarmene hos Sepierne, og hermed er stedse forbunden Anbringelse af Spermåtoforerne hos Hunnerne i eller om Æggeledernes Aabning, istedetfor paa de ydre Mundlæber som hos Sepia-Rækken. For denne overraskende Opfattelse af Slægtskabet mellem disse Cephalopodformer giver Forfatteren os ogsaa en noget overraskende Bevisførelse, der vel er flerleddet, men rykker frem især fra to Kanter. Fra den ene Kant undlader den ærede Forfatter ikke at fremføre hine længst bekjendte, virkelige eller tilsyneladende Ligheder med Sepiolinerne, saaledes en. vis Habitus-Lighed i Kroppen og i Finnerne, Hudforbindelsen imellem Hovedet og Kappenh oss mens uden, atsbelysendem medseeneste Ord, uagtet han dog stærkt betoner disse Forholds Betydning. Derved gjør han sig skyldig i to væsenlige Forglemmelser. Først nemlig deri, at Forfatteren aldeles fortier, at i den Afhandling, imod hvis Resultater han træder op, hår jeg nær- mere omtalt hvert af disse Forhold og paavist, at de ikke af- gave virkelige Ligheder eller Overensstemmelser med de i Literaturen da kjendte Sepzola-Formers, men kun Skin ligheder. Ikke med et eneste Ord antyder Forfatteren, at en saadan For- skjel har nogen Betydning for ham. Om han nu maaske halv ubevidst, ifølge den Uklarhed over Forskjellen mellem objektivt og subjektivt, der temmelig jevnligen gaar igjennem evolutionistiske 98 Japetus Steenstrup. Skrifter, uden al Prøve har antaget, at vel ogsaa min Omtale af disse Ligheder og Uligheder hvilede paa en blot subjektiv eller personlig Opfattelse, kan jeg ikke sige. Men mente han, at dette var Tilfældet, vilde her intet være naturligere og nødven- digere, end at efterse i Litteraturen, om andre Zoologer havde i det hele faaet de samme Indtryk som jeg, det vil her sige: hvor- vidt den eneste af disse tre Slægter, der, førend min Afhandling udkom, var bekjendt for Zoologerne, nemlig Sepzoloidea, altsaa netop den nu af Dr. Brock behandlede Form, paa disse Zoologer havde gjort Indtrykket af at have et mere Sepzola- eller et mere Sepia-agtigt Udseende. Dette har Forfatteren ligeledes undladt, og dette er hans anden Forglemmelse. Det vilde ellers ikke have undgaaet ham, at Dyrets Habitus ikke er i Virkelig- heden Sepiola-agtig, og at f. Ex. baade Cantraine i 1841 og D'Orbigny i 1855 aabent udtale, at der i Udseendet er en stor Forskjel imellem denne Form og de Sepzola-Former, der ere kjendte fra Middelhavet og andre europæiske Kyster, og at den har større Tilknyttelser til de med fast og haardere Ryg- skal udstyrede Sepier. I sin «Malacologie Méditerranéenne», Mémoires de I'Académie Belgique T. XIII, p. 15 siger Cantraine saaledes om Slægten Sepiola, at den, «trés tranché pour les Céphalopodes méditerranéens, se lie fortement au genre précédent (Sepia), si on considére les espéces exoliques», og som Exempel paa de exotiske Former, han mener, tilføjer han umiddelbart om vor her omhandlede Sepioloidea: «La Sepiola lineolata, par exemple, tronvée par Quoi el Gai- mard å la Nouvelle-Hollande, est une seiche par tous ses caractéres exlérieurs, et elle est une Sepiole ou un Calmar par sa lame dorsale, de sorte qu'elle me parait devvir entrer dans les Sepioteuthes de Blainv. (Chondrosepia Leuck.).» D'Orbigny, idet han opstiller Slægten Sepzoloidea paa sidstnævnte Sepzola lineolata, siger ogsaa udtrykkeligen, at dens Habitus ikke er Sepiolens men Sepiens: Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.) 99 «Cette division, dont on ne connail quw”une espæce, se rapproche du genre Sepia, par sa forme générale etc.» (efr. Mollusq. viv. & foss. p. 242, og Fér. D'Orb. Cephalop. acet. p. 240). og hermed maa atter sammenholdes D'Orbigny's bestemte Udtalelse (Introduction p. XXXIII) om Vurderingen af «gladius» som Slægt- og Familiekarakter. al! serait impossible de trouver entre aucun genre pour tous les caracléres plus de conformité, qu'il n'en existe entre le sousgenre Sepioloidea et le genre Sepia.» Naar man saaledes ringeagter alle Hensyn til, om noget er virkelig ligt eller kun lignende, -og altsaa blot skinligt eller analogt i Uddannelse, da kan man unægteligen bevæge sig temmelig ugenert under Grupperingen af sine Dyr; men man er dog endnu friere for alle det positives Baand, naar man er saa heldig ogsaa at kunne anvende den Art af Bevisførelse, som vor Forfatter dernæst tager i Brug. Fra den anden Kant søger nemlig Dr. Brock sig en Begrundelse af disse tre Slægters nære og naturlige Sammen- hæng med Sepiolinerne just deri, at om de end vistnok i flere Forhold, som andre anse for væsenlige, vise store Uoverens- stemmeiser med Sepiolinerne, med hvilke han vil sammenknytte dem, og i andre Forhold heller ikke mere end delvis ere i Overensstemmelse med dem, og derfor maaske ikke kunne siges at staa i lige Linie med dem, saa gaa de dog jevnsides med dem, idet disse Forhold just betegne Fremskridt hen ad en Udviklingsbane, som de hidtil kjendte typiske Sepioliner allerede ere komne godt ind paa («die sich zwar nicht bei Rossia und Sepiola finden, dennoch aber fir die Erkenntnis der verwandtschaftlichen Verhåltnisse eine noch grås- sere Wichtigkeit beansprichen, weil sie Fortschritte auf einer Entwickelungsbahn bedeuten, die schon von den typischen Se- pioladen betreten ist» (S. 108, 4de Lin. f. 0.). 30 Japetus Steenstrup. Denne Art af «Speculations», som Huxley i «the Crayfish» undskyldende kalder disse naturfilosofiske Afstamnings-Fantasier, sættes altsaa her og endmere i det følgende (smlgn. S. 112) ikke alene istedetfor zoologiske Kjendsgjerninger og de efter en sund Logiks Regler deraf udledte Slutninger, men blive end- ogsaa anvendte som Vidnesbyrd eller Beviser imod dem. Da jeg aldeles ikke kan indrømme, at en Forvexling af ligt og lignende, af. det homologe og blot analoge kan afgive en for nogensomhelst Udviklingstheori legitim Grundvold — skal jeg saameget hellere lade disse «Speculations» aldeles upaaagtede og strax gaa over til de mere positive Data i Dr. Brocks Udvikling af sin Opfattelse af denne lille Gruppes Stilling til Sepiolinerne. Til disse positive Data regner jeg f. Ex. og allerførst For- fatterens aabne Indrømmelse af, at i den Linie paa Sepioliuernes Udviklingsbane, som disse tre Slægter efter Forfatterens Ud- viklings- og Nedstamningslære menes at have gjennemløbet eller være paa Vej til at gjennemløbe, kan naturligvis ikke have ligget en fra Sepiolinernes Forhold saa afvigende Organi- sation af Hektokotyleringen, som den, de tre Slægter frembyde. Den var jo saa aldeles modsat alle de kjendte Sepioliners, der, som ovenfor anført (S. 27), have hos Hannerne første Armpar, Rygparret, omdannet i Forplaåantningens Tjeneste, medens disse selv havde fjerde Armpar, Bugparret, omdannet til denne Funktion ligesom hos Sepierne, og Modsætningen i Uddannelsen traadte for Hunnernes Vedkommende ogsaa her frem i Sperma- toforernes Optagelse paa de ydre Læber, som hos Sepza- Rækken, hvorimod de hos Sepivlinerne optages omkring Æggeledernes Aabning, eller i denne. Denne aabne Tilstaaelse viser sig imidlertid at have en såare kortvarig Værd; thi en i almindelige Zoologers Øjne saa betyd- ningsfuld Afvigelse fra de igjennem hele Sepzola-Familien her- skende Forhold erklærer nemlig Forfatteren strax efter — og denne Gang som Zoolog og sammenlignende Anatom, og i alt Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. J. Brocks Paastande.) 31 Fald med en objektiv Zoologs Mine -— at være aldeles betyd- ningsløs, eftersom Hektokotylationen, med hvad dermed staar i Forbindelse, indenfor hele Cephalopodklassen i Grunden ingen Betydning har for en naturlig Sammenstilling eller Gruppering af Cephalopoderne indbyrdes, i alt Fald kun en aldeles under- ordnet. Allerede S. 110, ved Slutningen af sit første Afsnit af Afhand- lingen, er Dr. Brock nemlig i Stand til at opsummere Resultatet af sine forudgaaende Fremstillinger af Hektokotylisationens For- hold saaledes: «Es erhellt aus diesen Beispielen also genugsam, dass die Hecto- colylisation weder in Bezug auf die Zahl und Reihenfolge der umge- bildeten Arme, noch in Bezug auf den Modus der Umbildung selbst sich irgendwie mit den ubrigen verwandtschafllichen Beziehungen deckt, und ich stehe daher nicht an, im Gegenzatz zu Steenstrup zu be- hauplen, dass die Hectocotylisation trotz ihres hohen morphologischen und physiologischen Interesses fir die Erkenntnis der naltr- liehen”Verwandtschaft.von keiner oder gaåanz untergeord-= neter Bedeutung ist.!)» (fremhævet af Dr. J. Br.). 1) «Gaåanz åhnlich hat sich ubrigens schon fruiher Claus ausgesprochen (Arch. f. Naturg.. 1857. p. 261. Anm.).» For en ædruelig og objektiv Naturforskning er det temmelig haarde Ord, der her lyde fra et Tidsskrift, der betegner sig som Organ «fir wissenschaftliche Zoologie». Ordenes skurrende Lyd dæmpes dog noget ved den Bevidsthed, at de virkelige Zoologer ere langt fra at vedkjende sig Identiteten imellem deres «z00olo- gische Wissenschaft» og den «wissenschaftliche Zoologie», der i flere .Retninger kommer til Orde i dette Tidsskrift. I alt Fald er der ligesom nogen Trøst deri, at det kun er faa Aar siden, at der igjennem samme Mund udtaltes en endnu haardere Dom over Hektokotyleringens Mangel påa Betydning. Nu erklæ- rer Dr.Brock den dog.kun at være betydningsløs for vore na- turlige Grupperinger af det beslægtede indenfor Cephalopod- 32 Japetus Steenstrup. klassen, altsaa for hele vor systematiske Ordning af Cephalopo- derne. Dengang var Hektokotyleringen hos hele den Gruppe af Skabninger, der her beskjæftige os — saavidt jeg da har kunnet forstaa Forfatterens Udtryk — uden al Betydning for Cephalopodernes hele Liv og altsaa i Naturens Husholdning og tog sig ud som en ved gammel Slendrian tilbagestaaende Rest fra forrige Jordperioder "). Til det mere positive i Dr. Brocks Fremstilling maa jeg fremdeles henregne saavel de mærkværdige Paastande, han frem- sætter under sine Bestræbelser for at begrunde Hektokotyleringens Ubrugbarhed i systematisk Øjemed, som de Misbrug, han mener, eller i hvert Fald insinuerer at have fundet Sted i denne Ret- ning. Med største Dristighed fremsætter han saaledes: I) at min Henførelse af de tre nævnte Slægter til $epza- Familien og deres Fjernelse fra Sepzola- Familien har jeg ene og alene — veinzig und allein» — grundet paa deres Hek- tokotylering; fremdeles 2. at en saadan Anvendelse af Hektokotyleringen — med Tilsidesættelse af zoologiske og anatomiske Forhold — er saa- meget utilbørligere, som man ikke kan paavise, at Hektokoty- lationen alene — «wallein» — enten i alle Tilfælde, eller 1) Morphol. Jahrbuch. VI. 1880. J. Brock, Versuch einer Phylogenie der dibranchiaten Cephalopoden, S. 67 (Det fremhævede fremhævet af Stp.): «Das gråste Råthsel aber der gesammten Cephalopoden-Organisation auch in phylogenetischer Beziehung ist die Hectocotylie, eine Einrichtung, deren Morphologie wir bis jetzt auch nicht das geringste Verståndniss éntgegen- zubringen vermågen. Die nach unserer jetzigen Einsicht in die Biologie der Cephalopoden wenigstens vollståndig werthlose Hekto- cotylisation des Nautilus und der Dekapoden, welcher einen uralten einstigen Zusammenhang håher entwickelter Apparate bei den gemeinsamen Vorfahren beider wenigstens ahnen låsst, kånnte dazu fubhren, in dem Hectocotylus eine Einrichtung zu -sehen, welche sonst nur in verschiedenartig gestalteten und physiologisch bedeutungs- losen Resten vorhanden, bei der kleinen Gruppe der Philonexiden sich wunderbarer Weise bis auf die Gegenwart erhalten håtte. » Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. J. Brocks Paastande.) 33 endog i de fleste Tilfælde, ja maaske ikke i et eneste Til- fælde, har ført til Erkjendelse af det naturlige Slægtskab ; endeligen 3. at Hektokotylationen ofte paa den mest slaaende Maade strider imod det klåreste Slægtskab. Ved saa usædvanlige Sætningers Imødegaaen er det af Vig- tighed at have selve den Text for Øje, hvori de findes udtalte hos Forfatteren, og jeg indskyder derfor her følgende Uddrag fra Afhandlingens S. 108: «Obgleich diese Besonderheiten ..... , Von Steenstrup wenig- stens theilweise als. solche anerkennt werden, sieht er sich doch ver- anlasst die genannten drei Genera von den Sepioladen zu entfernen und zu den Sepio-Loliginiden zu bringen, und zwar einzig und allein auf die Hectocolylisalion hin, welche fir ihn nach seiner eigenen Erklårung l. e. p. 220 «ein Uberaus wichtiges Hilfsmittel» fir die Erkenntnis der naturlichen Verwandtschaft der Cephalopoden bildet.» — — — «Es ist das eine allerdings seltsame Vermischung von Charakteren beider Gruppen, der Sepioladen und der Sepio-Loliginiden, die einen vermillelnden Standpunkt unmåglich macht. Wir missen uns ent- scheiden, ob fir die Bestimmuug der Verwandischaft die Hectocotyli- salion oder alle ubrige vergleichend-anatomische Merkmale massgebend sein sollen. Nun halte ich es fir unbestreitbar, dass, um letlztere in diesem Fall mil Recht ignoriren zu konnen, der Nachweis geftihrt werden musle, dass in allen tUubrigen oder doch wenigstens in vielen Fållen die Hectocotylisation allein zur Erkenntnis der wabren Verwandtischafl geleilet hat. - Das durfte aber auch nicht in einem Fall gelingen: im Gegentheil die Hectocotylisation widerspricht oft schlagend der klarsten Verwandtischafl» (0. s. v., Fortsæltelsen heraf S. 50). At Forfatteren, naar han først vel har faaet sig saadanne Udtalelser formulerede, har let ved at komme til den Slutning, at Hektokotyleringen er uden nogensomhelst Betydning for Spørgsmaalet om Cephalopodernes naturlige Slægtskab indbyrdes, kan ikke undre. Ved hvilken Art af Logik han imidlertid har naaet til sine tre Paastande, skal jeg nu kortelig oplyse. Jeg skal tage hver af disse tre Paastande for sig, saa meget mere, 34 Japetus Steenstrup. som der i Literaturen findes Spor af, at et og andet Punkt af dem dukker op hist og her, idet ikke alle Forfattere lige godt have klaret deres Opfattelse af Hektokotyleringen og dens Be- tydning i Naturen. Den første Paastands Urigtighed oplyses tilstrækkeligen ved simpelthen at henvise til, hvad jeg ikke blot her i det fore- gaaende men ogsaa i min tidligere Afhandling fuldstændig har gjort Rede for, at det just er Erkjendelsen af de formodede Ligheder med Sepiola som kun Skinligheder, der har ført mig til den rette Opfattelse af disse Slægters Stilling. I den Henseende maa jeg derfor rette den dobbelte Bebrejdelse til Dr.Brock, at han baade har forsømt selv at sætte sig ind i disse Forhold, og har villet beskylde mig for åt have forsømt al Hensyntagen til Dyrenes Bygningsforhold — selvfølgelig alene med Undtagelse af det ene, og i hans Øjne betydningsløse Forhold: Hektokoty- leringen ! ' Ifølge hvilken Sprogbrug det iøvrigt er, at Hr. Docent, Dr. Brock troer at kunne gjengive min Udtalelse om Hektokotyleringen som wein uberaus wichtiges Hilfsmittel» ved Gruppe- ringen af Cephalopoderne — hvilken Udtalelse jeg baade ved- kjender mig og hævder — med den taabelige Omskrivning, for ikke at sige Forfalskning, at jeg «alene» — weinzig und allein» — ved Grupperingen har taget Hensyn til dette Forhold, derom vilde det være ønskeligt, at Dr. Brock vilde oplyse Læseren. Den anden Paastand, at det ikke kan paavises, at Hekto- kotyleringen «alene» — «allein» — enten i alle Tilfælde, eller i de fleste Tilfælde, ja maaske ikke i et eneste Til- fælde har ført til Erkjendelsen af naturligt Slægtskab, er jo allerede i formel Henseende en aldeles uberettiget Paastand, ja rent ud et tomt Mundsvejr, såalænge som Forfatteren ikke har paavist, og al den Stund han ikke synes at kunne paavise nogetsomhelst Tilfælde, hvori man med nogen Ret kunde sige, Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotylerings-Typer.) 515) at en naturlig Gruppering af Cephalopodformer var bleven for- søgt «alene» ved Hjælp af Hektokotyleringen. I alt Fald er det en Misforstaaelsé, naar det insinueres, at jeg har gjort noget Forsøg herpaa, og i mine Øjne er det ogsaa tvivlsomt, om man med fuld Ret kan bebrejde andre, at have forsøgt det. Derimod har jeg anvendt, anvender og haaber at være en saa ædruelig Naturforsker, at jeg ingensinde skal undlade at anvende Hektokotyleringen, saavidt denne er bekjendt, ved Siden af andre til systematisk Ordning brugte og brugelige Forhold i Dyrets Bygning; jeg har ligeledes stedse ladet slige sideordnede Karakterer indbyrdes belyse og korrigere hinanden. Men til at gjøre en saadan Anvendelse af Hektokotyleringen hører der først og fremmest, at man skal kjende dens Optræden indenfor større naturlige Grupper og de Modifikationer, der fra Art til Art eller fra Slægt til Slægt gjøre sig gjældende indenfor en saadan Gruppe, og have Erfaring for, hvad der viser sig som det fasteste og derfor vigtigste Forhold indenfor hver enkelt af de, som naturlige, anerkjendte Grupper. Dette kan man ikke simpelthen øse «aus der Tiefe irgend eines Bewustseins» eller ræsonnere sig til. få denne Retning røber Dr. Brocks Afhandling helt igjennem, at da Forfatteren skrev den, var han ikke Herre over det nødvendige Kjendskab til det Forhold, han behandlede, og hvis Betydning han saa letfærdigen bedømte. Jeg skal begrunde denne Udtalelse ved at fremdrage dels væsenligere Fejltagelser i det faktiske, dels sære Begrebsforvir- ringer, som fremtræde i Dr. Brocks formentlige Bevisførelse for Hektokotyleringens Betydningsløshed. Det Hovedforhold i hele Hektokotyleringen, hvorpaa der stedse lige fra Begyndelsen af, saasnart man havde lært Hekto- ”= kotyleringen at kjende, er bleven lagt den største Vægt, fordi Naturen selv saa aabenbart har fremhævet det for os, er som bekjendt dette, hvilket Armpar hos det vedkommende Dyr Na- turen har stillet i Forplantningens Tjeneste, og af hvilket den da til dette Øjemed har ladet den ene Arm eller begge Arme 36 Japetus Steenstrup antage en mere eller mindre «hektokotyleret» Tilstand. Hoved- trækket i al Hektokotylering bliver altsaa: «Die Ordnungszahl des hektokotylirten Armes», som Dr. J. Br. i det ovenfor S, 26 givne Citat rigtigen kaldte det (men kort efter igjen aldeles glemte!), og følgeligen om denne Arm tilhører tredie Armpar (nederste Sidearmpar), som hos alle de Octopoder, hvis Hektokotylation kjendes, eller fjerde Armpar (Bugarm parret) som hos Sepia-Loligo-Familierne blandt Myoperne, eller som hos Ommatostrephes- og Onychia-Familierne iblandt Oigoperne, eller endeligen det første Armpar (Rygarmparret) som hos Sepiola-Rossia-Familien blandt Myoperne. — Hidtil er aldeles ingen Cephalopodform kjendt, der med nogen Sikkerhed har vist en Hektokotylåtion af andet Armpar (øverste Side- armpaår); thi hvad jeg andensteds har anført om den- umiddelbart op til Hektokotyleringen paa Rygparret stødende øvre Side- arm hos Heteroteuthis, kan jo ikke regnes hid. Men samtidigen maa det ikke forglemmes, at der især indenfor Oigoperne er flere Former, hvis Hektokotylering endnu er ukjendt, ligesom det heller ikke bør lådes af Sigte, at der kan være, og er, en saadan Udvikling af Udføringsvejene fra de mandlige Forplant- ningsorganer, at Sædoverferelsen synes at maatte kunne ske aldeles uden Hjælp af en egen «hektokotyleret» Arm (f. Ex. hos Gonatus) eller dog ved en Hektokotylation, indskrænket til et Minimum, eller lign. Det nævnte Hovedtræk i al Hektokotylering, enten den saa forefindes i en stærk eller en begrænset Udvikling, åt den indenfor de store, som naturlige anerkjendte Grupper af Cephalopoder stedse fandtes at optræde paa et bestemt Arm- par, betegner naturligen Hektokotyleringens Hovedtyp. Ligeover for dette Hovedtræk i Hektokotyleringen viser det sig derimod at være et relativt og mere underordnet Forhold, om dette Armpars Omdannelse i Forplantningens Tjeneste omfatter begge Parrets Arme, eller kun den ene af dem, om denne er paa Dyrets højre eller venstre Side, om det er Spidsen eller Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotylerings-Typer.) 37 Grunden, eller maaske Midten af Armene, der bliver stærkest omdannet, 0. lign. Disse mere eller mindre underordnede Forhold indenfor hver Hektokotyleringstypus ere selvfølgeligen stedse blevne værdsatte .lige med andre Karakterer af relativ Betydning. Forsaavidt de altsaa som Led af et Dyrs hele Byg- ning have f. Ex. været tillagte nogen Betydning som Hjælpe- middel ved Grupperingen af Cephalopodformer, ere de kun blevne benyttede i Forening med og ved Siden af andre ligeledes relative Forhold af lignende Betydning; efter Omstæn- dighederne altsaa som yderligere Tegn paa Tilnærmelser eller Fjernelser mellem Slægt og Slægt, Underslægt og Under- slægt, eller som fastere og løsere Baand mellem Art og Art. Allerede den ligefremme Opstilling, som jeg i 1856, i min første Paavisning af en Hektokotylerings almindeligere Optræden indenfor Cephalopodklassen, gav af det D'Orbignyske Systems Hovedformer af Cephalopøder og Ansigt til Ansigt med dem af de i samme Afhandling paaviste enkelte Former af hektokoty- lerede Arme hos disse (S. 107), viste paa en aldeles karakterisk Maade, at der var en saare nøje Forbindelse imellem Cephalo- podernes naturlige Grupper og den Maade, hvorpaa Hektokoty- leringen optråadte i hver af dem. Karaktererne 9: de Bygnings- forhold, der laa til Grund for disse Grupper — være sig Fa- milier. eller Slægter — stode følgelig i en vis Samklang med Trækkene i Hektokotyleringen og omvendt. Begge Kategorier af Bygningsforhold — jeg fremhæver her dette Ord, for at minde om, at det ofte forglemmes, at Hektokotyleringen og dens Tilbehør ogsaa er et Udtryk af Bygning og Indretning — maatte gjensidigen styrke hinandens Betydning, og afgive Korrektiver til hinandens rigtigere Forstaåaelse. Under en saadan gjensidig Hensynstagen vare de ældre bekjendte, systematisk benyttede Karakterer stedse blevne sammenarbejdede med de nyere, os fra Forplantningssfæren bekjendt blevne Forhold, og ufravigeligen har i det mindste jeg stedse fulgt denne Fremgangsmaade i alle mine Afhandlinger. Det er derfor enten grebet lige ud af Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 4 38 Japetus Steenstrup. Luften eller hviler paa en grov Forvanskning, naar det ovenfor anførte Citat af Brock giver det Udseende af, at mine Udtalelser enten i Almindelighed, eller særlig den om Sepzoloidea, skulde fremkalde en saa meningsløs Drøftelse som den, der efter denne Forfatters Mening allerede forelaa, om den naturlige Sammen- stilling af Cephalopoderne skulde rette sig «alene» efter Hek- tokotyleringens Forhold med Tilsidesættelse af alle Bygnings- forhold, ydre eller indre (sml. ovenfor S. 33). Da man imidlertid dels af en enkelt direkte Ytring dels af en Henpegen paa et Citat af Professor Verrill i dennes Skil- dring af de Cephalopoder, som forekomme ved Nordamerikas Østkyst (Ann. Report af Comm. of Fisheries f. 1879. Wash. 1882, S. 162. nota) maa antage, at i det mindste Slægten Loliguncula er af mig bleven opstillet alene påa Hektokotyleringen, maa jeg om denne Misforstaaelse af Forholdet give følgende Oplys- ninger. Den hele Tillægs-Anmærkning i min Afhandlings franske Resumé, hvori jeg — for itide at undgaa Misforstaaelse og unødig Trætte — gjør opmærksom paa, at jeg ikke betragter Loligo brevis 3. som sammenhørende med de øvrige, talrige Arter af Loligo-Slægten, men som en derfra aldeles særskilt Slægt Loltguncula, indskrænker sig til den meget korte, men efter min Mening aldeles oplysende Udtalelse p. 247, note. addit. ad pag. 238: «Le Loligo brevis de Blainv. est pour moi le type d'un genre å part: Loliguncula. Parmi les espéces connues du genre Loligo Lmk., celte espéce, si bien caractérisée par ses nageoires épaisses, larges et (rés courles, formant dans leur ensemble un ovale transverse, est la seule dont les femelles regoivent les spermatophores sur la paroi intérieure du manteau, å colé de la. branehre gauche. Le måle du Loligo brevis, ainsi que celui du Lolzgo hrevipinna Les., si ce dernier est réellement une espéce distincte, ne m'étant pas connu, la place systémalique du genre nouveau est pour moi encore un peu douteuse. » Notæ Teuthologicæ. 7. (Loliguncula.) 39 Denne Note kan vistnok ikke give nogen berettiget Anled- ning til at insinuere Slægten Lolzgunculas Opstilling alene paa Grund af Hektokotyleringen. Til selve denne er. der jo ikke, og har der heller ikke kunnet være, taget noget direkte Hensyn, eftersom det udtrykkeligen siges, at Hannerne til dette Dyr vare og ere endnu ubekjendte. Derimod er der, og med Rette samt med en vis Nødvendighed — da den umiddelbart forud givne Oversigt over Familien fremhæver det hidtil hos alle de andre Loligo- Arter iagttagne modsatte Forhold — i denne Note bleven henpeget paa Hektokotyleringens Modstykke hos de kvin- delige Individer, nemlig Spermatofor-Anbringelsen- paa selve Kappens Indside hos Hunnerne. Det er altsaa alene om denne, at Verrill's lidt ufuldstændige Nota bemærker 1. c., «a character that seems to be scarcely of generic value, unless it be rein- forced by anatomical differences, now unknown. Such charac- ters may possibly exist in the unknown males.» Men, at ind- skrænke mine Grunde til Slægtens Opstilling alene til Ordene: «because the female receives the spermatophores on the inner surface of the mantle», deri har den ærede Kollega ikke gjort Ret. Dette, i mine Øjne, forøvrigt meget væsenlige Forhold vil jo sees ikke at have afgivet den eneste Grundvold for Formens Udskillelse eller Fjernelse fra de ægte Loligo-Arter; det er tvertimod, som understøttende denne, sat i Forbindelse med bestemte Bygnings- forhold, den egne Form og den særegne Stilling til Kroppen, som Finnerne af denne Art have ligeoverfor alle de andre, hidtil under Loligo stillede Arter. Dette maa Prof. Verrill vel ved Affattelsen af sin Nota have overset, og de, der gjentoge hans Indvendinger, have ladet det hengaa ubemærket, trods de tyde- lige Vink, mine Ord indeholde. Til Oplysning endnu følgende. I de 3—4 Decennier, jeg har beskjæftiget mig med Cepha- lopoderne og staaet i en mere levende Vexelvirkning med andre Naturforskere, der ogsaa havde Interesse for disse Dyr, har jeg i alt Fald ikke erfaret, at nogen af disse ikke af sig selv baade havde bemærket og erkjendt, saavel efter de i Museerne op- 40 . Japetus Steenstrup. bevarede Individer som efter de gode Figurer, flere Værker og navnlig Férussåc og D'Orbigny's store Arbejde have givet os af Cephalopoderne, at samtlige Arter af Loligo faldt natur- ligen i to Grupper. Paa den ene Side stod nemlig Loligo brevis Bmw. med sin korte, butte, stærkbyggede Krop og de tver- stillede tykke Finner; paa den anden Side alle de øvrige, mere langstrakte og elegante Former, med de tyndere og efter deres større Udstrækning langs med Kroppens Sider stillede Finner. Paa disse ydre Bygningsforhold støtter sig oprindeligen min Opfattelse af Lolzgo brevis 8. som en i hvert Fald fra de øvrige særskilt Slægt, men den bestyrkedes senere, efter Erhvervelsen ar et rigere Materiale, ved den da tillige erkjendte Forskjel i Anbringelsesmaaden af Spermatoforerne, og selvfølgeligen blev denne Karakter føjet til de øvrige ydre, nu da Publikationen af Slægtens Opstilling — som jeg ovenfor har bemærket — naar ikke større Misforstaaelser skulde opstaa, ikke kunde udsættes længere. Denne Digression tør jeg dog ikke slutte hermed. Just en større og mere bestemt Hensyntagen til de zoologiske og biologiske Forhold hos Dyreskikkelserne, og til det særegne Formpræg, hvori disse Forhold udtale sig i det, vi med Linné kalde Dyreformernes «Habitus», maa her stærkt frem- hæves som en Nødvendighed for enhver Sammenstilling eller Gruppering, der skal kunne gjøre Fordring paa at være naturlig. Det er imidlertid ikke nok, at denne Hensyntagen strækker sig til hvad der allerede i Litteraturen, ofte mere tilfældigt og ofte særdeles spredt, maatte være blevet optegnet herom. Den maa idelig og med et uddannet Øjes Hjælp søge til selve Dyre- skikkelserne, og for den Dyreklasses Vedkommende, der her beskjæftiger os, altsaa til Dyr opbevarede i Spiritus, naar man ikke kan have dem in natura levende for sig. Mangen en Miskjendelse af Hektokotyleringen har fornemmelig sin Grund i Forsømmelsen af en saadan Hensyntagen. Med Henvisning til Dr. Brocks og sndres Udtalelser, se vi Notæ Teuthologicæ. 7. (Inioteuthis.) NR saaledes Hr. A. Appellof i sin nye, i flere Henseender lære- rige Afhandling: Japanska Cephalopoder (i Kgl. Svensk. Vetensk. Akad. Handl. 1886, 31 Bd., Nr. 13) istemme Klagen over Hektokotyleringens Mangel paa Betydning for en naturlig Gruppe- ring af Cephalopoderne S. 13, eller over dens Misvisning i flere nævnte Tilfælde. Efter min Opfattelse turde Misvisningen findes påa den klagende Naturforskers Side. Det af Hr. Appellåf fremhævede Forhold hos de to Arter af Inioteuther er ikke, som han mener, egnet til at afkræfte, men vel til at bekræfte Hektokotyleringens Betydning for Opfattelsen af naturlige Grupper: JInzoteuthuis-Slægten opstillede Prof. Verrill i 1883 egenlig alene paa den fuldstændige Mangel af «giadius» hos en i de øvrige Henseender med vore europæiske Sepzola- Skikkelser overensstemmende Form fra Japan, som han fejlag- tigen formodede kunde være den af Tilesius (hos D'Orbignv) kortelig beskrevne Sep. japonica Tiu., og derfor tillagdes den. dette Artsnavn. Af denne hans typiske JInzoteutlus japonica kjendte Verrill begge Kjøn og angav Hannens hektokotylerede Arm at ligne den hos Middelhavets S. Rondeletii af mig 1856 aftegnede. Provisorisk henførte Verrill samtidigen en anden sepiola-agtig Form fra Japan til denne Slægt, In. Morser verr., fordi ogsaa den manglede gladius, men i flere Henseender afveg den dog væ- senlig fra den typiske Art f. Ex. ved en særdeles bred Forbindelse imellem Hoved og Kappe, ved flerradede (fireradede) Sugekopper paa alle Armene og ved forsvindende smaa Sugekopper paa Ten- takelkøllen 0. s.v. Men af denne Form kjendte Forfatteren kun Hunnen, ikke Hannen, og altsaa heller ikke Formen af dens hektokotylerede Arm. Med Kundskaben herom beriger nu Hr. Appellof vor Literatur, og dette er meget fortjenstligt. Om denne Kjønsarm, som nærmere omtales S.15—16 og afbildes Pl. II, f. 16, siger han S. 34, at den er «bygd på ett något af- vikande sått» (nemlig fra Sepiola Rondeletii og Iniot. japonica), og dette er fuldkommen rigtigt; thi efter flere Hanner fra forskjellige Øgrupper i det indiske Hav og Sydhavet kan jeg 42 Japetus Steenstrup. bekræfte dette; men det er tillige saare naturligt, thi for Omdannelsen af de førstnævnte ligger der jo til Grund en Ryg- arm med kun to Rader Sugekopper og de dertil hørende Kop- stilke 0.s.v.; for den sidstes derimod en Rygarm med fireradet Stilling af Sugekopper og med de Modifikationer af Kopper og Stilke, der høre hertil. Skikkelsen og Udseendet af disse to Omdannelser kunne naturligvis ikke blive ens. Men bortset herfra maa man dog indrømme, at der er en yderligere Forskjellighed tilstede og en langt større, end der ellers er mellem de mange Arter af Slægten Sepiola(!). Saa er vel, vil man sige, Forfatteren i sin gode Ret, naar han umiddelbart efter de ovenfor fra S. 34 citerede Ord tilføjer: «arterna af tvenne olika slågten» (Inioteuth., Sepiol.) «åro således också hår mera lika hvaårandra ån två arter af samma slågte» (Inioteuth.)? Nej! Indholdet af Slægten Inwoteuthis, omfattende den typiske og den provisorisk paa ufuld- stændige Oplysninger dermed forenede Art, er et aldeles kun- stigt — kun bundet sammen ved en enkelt og dertil negativ Karakter, Mangelen af gladius; men en saadan Mangel kan jo forekomme og forekommer hos flere iøvrigt forskjellige Typer! Inioteuthis japonica verr. (non —. Sep. japonica Tites. D'0r%., som efter Beskrivelsen af Armenes Bygning, der nærmest modsvarer Kjønsarmenes hos Rossierne, snarest maa søges iblandt disses Slægtninge) slutter sig aabenbart, uagtet den skal mangle det sidste Spor af «gladius», til de andre europæisk-asiatiske, ægte Sepioliner med smal Hudforbindelse mellem Nakke og Kappe; som disse beskrives den af Verrill med to-radet Koppestilling påa Årmene, navnlig paa Ryg- og Side-Armene, med tydeligere ud- dannede Sugekopper paa Tentakelkøllerne, og i Overensstemmelse hermed findes den ogsaa i Besiddelse af en Kjønsarm, der ud- trykkeligen siges at være nærmest den hos Sep. Rondeletiz. — Den anden japanske Sepiolin, den af Prof. Verrill i Inzo- teuthis-Slægten kun provisorisk indsatte Zn. Morset verr., der kun var ham bekjendt i kvindelige Individer, er den hidtil nordøst- ligst iagttagne Form af en Række meget plumpe, tykke Sepioliner, Notæ Teuthologicæ. 7. (Euprymna.) 43 der synes at forekomme igjennem alle Bælter af det indiske Hav og Sydhavet, og hvis sydvestligste, mig hidtil bekjendte Repræsentant er den for mere end 50 Aar siden (1833) af Prof. Rob. Grant i Trans. Zool. Society T.I beskrevne og afbildede Sepiola sthenodactyla fra Øen Mauritius. Alle Individer af denne plumpbyggede Gruppe af Sepioliner udmærke sig ved meget bredt Hudbaand mellem Kappen og Hovedet, saaledes som det ovenfor anførtes for /n. Morser verr. efter Verrill, og som det fremdeles for denne eller dens meget nære Slægtninge kan ses hos W. Hoyle (Challenger - Exped. Cephalop. Pl. XIV, fig. 1) og hos Appellåf (ovennævnte Afhandling Pl. Il) samt i Text og Figur er lige stærkt fremhævet hos Rob. Grant for Sepzola sthenodactyla (Pl. 11, fig. 1); fremdeles udmærke. de sig ved tykke og svulmende Tentakelkøller, der ere ligesom filthaarede paa Grund af deres Sugekoppers haarfine lange Stilke og selve Kop- pernes rudimentære Tilstand (aldeles eller tilnærmelsesvis, som Hoyle fremstiller dem for Zn. bursa rreg. Pl. XIV, 4—8). Alle gjøre sig derhos tillige bemærkede ved Blæksække, der ere saa brede og saa storørede, at de i den Henseende meget overgaa Blæksækken hos Sep. Rondeletiw Leacn eller Sep. atlantica nor, De danne i det hele, i mine Øjne, en egen og udpræget Slægtstype, som jeg paa Grund af dens her skildrede Habitus har kaldt Euprymna, og hvis Naturlighed jeg saa meget mere maa hævde, som jeg hos alle mandlige Individer af Gruppen finder Kjøns- armens Omdannelse og Uddannelse, som den afbildes hos Hr. Appellåf I. c. for In. Morser. Ifølge det Kompas, hvorefter jeg har søgt at styre igjennem Sepiolinernes Skjærgaarde, har altsaa den hektokotylerede Arm ikke givet nogen Misvisning — tvertimod efter min Erfaring været aldeles retvisende. Der har ikke hidtil for mig vist sig Arter af samme Slægt med indbyrdes mere forskjellige Hektokotyleringer, end ellers imellem to forskjellige Slægter, og jeg tør trygt fraraade Prof. Verrill at følge Hr. Appellåfs (S. 16) velmente Forslag at 44 Japetus Steenstrup. ændre det fra Hektokotyleringen tagne Led af Slægtkarakteristi- ken for Inioteuthen. Det er ved Vejledning af det samme Kompas, at jeg i den større Afhandling, hvori Æuprymna-Gruppen erkjendtes, ligeledes maatte erkjende en Gruppe af Halvrossier (Semzrossza) ligeoverfor de egenlige eller fulde Rossier. Strædet, der fører imellem de to Grupper, er i det mindste midlertidigen at finde ved Pejling af to Varder, den ene betegnet ved de yderste, Arm- spidsers ejendommelige Uddannelse hos Semzrossia, den anden ved Formen af Hektokotyleringen, der, om den end følger Fa- miliens Hektokotyleringstype og altsaa er uddannet paa første Armpar — Rygparret —, i Udseendet afviger fra de egenlige Rossiers og nærmer sig i flere Forhold. til Sepiolaformernes, ogsaa deri, at det kun er den ene Arm, den venstre, der er bleven kjendelig omdannet, ikke som hos ØRossia dem begge. Vi ere i de senere Aartier blevne bekjendte med et meget større Antal af Rossier eller Rossia-agtige Dyr, end vi før havde nogen Ånelse om. Tager jeg til Udgang Aaret 1856, da deres Hektokotylering blev bekjendt, stod der i Slægten foruden de to egenlig europæiske Arter (ZZ. macrosoma, delte Chiaje fra Middel- havet og den nærbeslægtede nordligere Æ. Owenzi-Jacobr fra de engelske og skandinaviske Kyster) tre Arter fra det arktiske Norden, den ene fra Finlands Kyster, R. glaucopis Lovin, senere ogsaa fundet i Grønland, og de to fra Davisstrædets og Baffins- bugtens grønlandske Kyster Æ. palpebrosa oven. og R. Mølleri st. Det var disse to Arters Hektokotylering, der først erkjendtes (afbildet i min Afhandling Tab. li, fig. 6), men i samme Form er Hektokotyleringen just øgsaa hos de tre andre Arter; det samme gjælder, ifølge Prof. Verrills Beskrivelser, om tre Arter, forekommende ved den vestlige Side af Atlanterhavet langs med de østlige Kyster af de nordamerikanske Stater, og med hvilke denne Naturforsker først har beriget vore Kundskaber (2Æ. me- gaptera verr., R. Hyatt verr., R. sublævis verr.) og jeg kunde føje til, at nøjagtigen den samme Form af Hektokotyleringen ogsaa Notæ Teuthologicæ. 7. (Semirossia.) 45 gjentager sig hos de tre Arter, som nyligen ere bragte fra Kara- havet ved Dijmphna-Expeditionen, men hvis Artsidentitet med andre nordiske Former endnu ikke har kunnet afgjøres. Der staar altsaa for os en hel Stamme af 8 (maaske 10) stærktbyggede eller. kraftige Rossier med samme specielle Præg i Hektokotyleringen, man kunde maaske endog sige: med samme Udstrækning af denne paa begge Arme. I Sammenhæng her- med maa det ikke lades uberørt, at ikke blot de fem førstnævnte Arter af Rossier, af hvilke jeg har kunnet selv undersøge Individer i begge Kjøn, men ligeledes de ovennævnte fra Karahavet hjem- bragte Former, stemme tillige overens med hinanden i et sær- egent netformigt Udstyr, udstrakt mellem Kopperne paa Forfladen, eller den imod Munden vendende Flade, af de hektokotylerede Arme af Rygparret. Denne særegne Uddannelse har jeg nær- mere oplyst ved Figurer paa den ene af de Tavler, der ledsage min Afhandling om Heteroteutlis Gray og Sepiola-Rossia-Familien i Almindelighed. Jeg har ingen Grund til at tvivle om, at denne Uddannelse ikke skulde gjentage sig paa selv samme Maade paa de hektokotylerede Rygarme af de saa nærstaaende Arter fra den vestlige Side af Atlanterhavet. At jeg ikke i Prof. A. E. Verrills Beskrivelser eller Figurer af disse Arter kan finde dette bestemt udtrykt, er jo ikke nogen Indvending, naar jeg heller ikke selv i mine tidligere givne Figurer af de hektokoty- lerede Arme, hvilke kun holdt sig til de almindeligere Træk ligeover for Sepiola og de øvrige Myoper, har dvælet ved denne særegne Bygning. — Siden den Tid have disse Enkeltheder i flere Henseender faaet en større Betydning. Afvigende fra hin større, faste Stok af kraftigere Rossza- Skikkelser staar der nemlig et Par noget sære og svagere byggede Rossia-agtige Former, hvormed Litteraturen først i indeværende Decennium har gjort os bekjendt, Den ene er Rossza tenera (Verrit1.), fra Amerikas østlige Atlanterhavs-Kyst, den anden er Possia patagonica Eag. 4. smitn. fra den patagoniske Kyst hjembragt ved H. M.S. Alert's Surveys in the Streets of Magellan and on the 46 Japetus Steenstrup. coast of Patagonia og afbildet i Proceed. Zoolog. Society. 1882, Pl. III, fig2.3; senere er den ogsaa taget, i samme Del af Verdens- havet, påa Challengers store Togt og beskrevet af Wr, Hoyle i denne Expeditions Report, Bd. XVI, p.119, Pl. XV, figs. 10—18. Prof. A. E. Verrill har saavel ved sit Artsnavn «tenera» som ved sine første Udtryk om Arten: «a small and delicate species very soft, translucent and delicately colored when living» (North- American Cephalopods; Transact. Connecticut. Acad. Sci. V. 1881, p. 357; Amer, Journ. Sci. XX, p. 392, 1880) tilstrækkelig be- tegnet denne lille Form som meget afvigende fra de kjendte Rossia-Arter, men dette fremgaar end yderligere af hans Be- skrivelse af «the peculiar hectocotylised condition of the left dorsal, arm of the male», p. 359. Det er jo nemlig noget fremmed for Rossierne, at kun den ene Ryg-Arm, den venstre, og ikke begge Rygarmene, tage Del i Hektoko- tylationen, og endnu mere dette, at denne ene Arm slet ikke er omdannet som nogen af Rossiernes, men snarere mere i Lighed med Sepiola-Arternes. Naar imidlertid denne min Kollega alene ved de stærkt opsvulmede Kopper paa Hannens Sidearme har troet at kunne henføre sin nye Art til Gray”s Slægt Hete- roteuthis, opstillet paa Middelhavets bekjendte F2ossia dispar Rippet., da kan der til Grund for denne Fejltagelse kun ligge et paafal- dende Ubekjendtskab baade med de oprindelige, gode Afbildninger af denne originale Form hos Vérany (Céphalop. Méditerr. Pl. XXXIII) og med Dr. J.E. Grays store Unøjagtighed. Af Autopsi kjender jeg den Verrillske Art kun af et eneste lille mandligt Individ fra en Samling af Blæksprutter, tilhørende Smithsonian Institution, og betegnet at være taget ved New Jerseys kyst. Allerede ved Individets foreløbige Undersøgelse, for omtrent en Snes Aar siden, erkjendtes det, ifølge sin frie Kapperand, vel at være rossia-agtigt, men dog at udgjøre et fremmed Led in- denfor Slægten, fra hvis øvrige, sig tæt sammensluttende Arter, det sondredes i egen Gruppe. Dennes egenlige Særkjende be- tegnedes bedst ved den ejendommelige flerradede og tætte Sam- Notæ Teuthologicæ. 7. (Semirossia.) AT menstilling af Sugekopperne, som selve Armspidserne frembøde, og som gav disse Udseendet af at ende i en langstrakt Dusk af Smaakopper. Uagtet dette Forhold ikke er fremhævet af Prof. Verrills i 1880 og 1881 givne Beskrivelser af hans Rossza eller Heteroteuthis tenera, kunde Identiteten af denne og det mig fore- liggende Individ af hin nye Form ikke betvivles, da hans Fig. 3 paa Pl. XLVI og iigesaa Fig. 5 Pl. XLVII, især hvis man med en Lupe betragter dens Armspidser, tydelig gjengive Forholdet, og da Individet, som mandligt, havde frembudt samme iøjnefal- dende Omdannelse af kun den venstre Rygarm, som Verrill beskriver og fremhæver (p. 357 og 358) og har aftegnet paa den førstnævnte Figur. Til denne altsaa kun halvt til en egenlig Rossia svarende Art syntes mig den anden af Edg. A. Smith 1881 beskrevne Form fra Patagoniens Kyst at ville slutte sig, saavel efter dens Habitus og Bygning, som efter Formen for den ene Arms Hek- tokotylering. Derfor tillod jeg mig strax at rette flere bestemte Spørgsmaal til Hr. Smith angaaende gladius og Armspidsernes Forhold m. m. og hans med største Forekommenhed mig sendte Svar (af !?”/9 81) bekræftede ogsaa fuldkommen min Forudsætning om Armspidserne; thi Brevets Ord herom ere: «The extreme tips of the arms have a cluster of very minute suckers in 3 or Å indistinct rows». — Hvis man nu i min flere Gange nævnte Afhandling støder påa disse to Arter af Halvrossier, optagne i en Slægtsgruppe for sig under Navnet Semzrossia, og heri da vilde se enten et nyt Exempel paa en Slægt, opstillet ålene paa Hektokotyleringen, eller i alle Fald et Vidnesbyrd om en ensidig Vurdering af dette enkelte Forhold, da maa Skylden derfor efter min Mening søges i et meget uzoologisk Syn paa den rette Sammenhæng. Den nye Slægtis Opstilling har jo netop sin væsenlige Grund i For- gængeres aldeles ensidige Afbenyttelse af et enkelt Bygnings- træk, den frie Kapperand, til uden videre at forene alle Sepiola-agtige Former, der havde Kapperanden fri, i Slægten 48 Japetus Steenstrup. Bossia, hvor heterogene de end i andre Forhold og i Habitus maatte være; ligesom man temmelig ensidigen havde troet at burde tvinge ind i Slægten JInzoteuthis verr. alt mere Sepiola-agtigt, der manglede Gladius, hvor heterogent det end ellers viste sig. — Men hvilke meget forskjellige Organisationer, der kunne rummes indenfor en Rossia - Kappe med fri Rygrand, det viser os netop tydeligen Ruppels Rossza dispar = J. E. Grays Heteroteuthis, i alle sine Forhold; det viser os fremdeles den. dermed i flere Henseender nærmest beslægtede Nectoteuthis verr. (Bull. Mus. Comp. Zool. XI. no. 5—6. 1883. = Suppl. Blake Exped. Cephalop. Pl. lil), og det ville vistnok i en nær Fremtid flere Exempler vise. Selv det Spørgsmaal synes nu ikke at ligge Zoologernes Overvejelse meget fjernt, om ikke et iøvrigt virkelig sepiola-agtigt Dyr kunde tænkes med fri Kapperand, og et iøvrigt mere rossta-agtigt være med tilvoxen Kapperand, eller uden gladius? Allerede nu kunne Heteroteuthis og Stoloteuthis verr. sætte slige Spørgsmaal i Bevægelse. — Dog, hvorom alting er, skal vor, zoologiske Forskning og vore Bestræbelser for at er- kjende Dyreformernes indbyrdes Forhold og deres naturlige Grupper i det hele holde sig i god Gænge, er ét nødvendigt: at Nutidens Forskere kjønt gjøre et godt Skridt - tilbage i Fortiden og for Alvor optage mere af Linneisk Aand og Gjerning, optage i Kjød og Blod hans gyldne Ord fra Phil. Bot. 169: «Qvæ in uno genere ad Genus stabiliendum va- lent, minime idem in altero necessario præstant». . aSetas Characterem uon constituere Genus sed Genus Characterem. Characterem fluere e Genere, non Genus e Charactere. Characterem non esse, ut Genus fiat, sed ut Genus noscatur.» bl bl Dermed mener jeg for mit eget Vedkommende at have besvaret de direkte Beskyldninger for at have begrundet Slæg- ters Opstilling «alene» paa Grund af Hektokotyleringen, og at have gjort fuld Rede for den kombinerede Maade, hvorpaa jeg har anvendt Hektokotyleringen til systematisk Sammenstilling Notæ Teuthologicæ. 7. (Scæurgus.) 49 eller Gruppering af Formerne, og paa hvilken jeg fremdeles vil anvende den og maa hævde, at den bør ene anvendes. Jeg har imidlertid ikke forglemt, at jeg ovenfor S. 35 til- føjede, at jeg betvivlede, at man med fuld Ret kunde paastaa, at andre havde forsøgt paa «alene» ved en Forskjel i Hekto- kotyleringen at ville begrunde nye Slægters Opstilling. Hvad der i saa Henseende maatte sigtes til, kunde vistnok kun være Troschels Oktopodslægt: Scæurgus, og med Hensyn til den vil en kort historisk Oplysning jo såa meget mere kunne være her påa sin Plads, som denne Slægt allerede påa næste Side findes bragt paa Bane af Hr. Dr. Brock. For dog ikke at afbryde den mere sammenhængende Imødegaaen af Indvendingerne imod Hektokotyleringens Betydning i systematisk Henseende, henviser jeg den historiske Oplysning om Scæurgus til den S. 57 staaende Bemærkning om den. Førend jeg gaar over til den tredie af Dr. Brocks stærke Paastande (se ovenfor S. 33), beder jeg Læseren ville i et Til- bageblik fastholde, indenfor hvilke snevre Grænser alle de foran behandlede Exempler paa Hektokotyleringens Anvendelse til sy- stematisk Gruppering af Cephalopoderne have indskrænket sig. Talen har jo hidtil været om de laveste eller nederste Trin paa Systemets Stige; kun om, hvorvidt Hensyn til Formernes Hekto- kotylering har hjulpet os, eller kunnet hjælpe os til at stille Arter naturligen sammen i Grupper, man kalde dem Slægter eller Underslægter. Derimod har Spørgsmaalet ikke været om disses Opsummering til større og overordnede Enheder, til Slægtsgrupper, Familier eller Underfamilier, og om Hektokoty- leringsfænomenernes Overensstemmelse eller Uoverensstemmelse med saadanne større naturlige Enheder. I det mindste delvis imod Hektokotyleringens Forhold til disse højere systematiske Enheder maa jeg antage, at Dr. J. Brocks tredie Sætning (se foran S. 33) er rettet, naar han saa stærkt udtaler (S. 108): 50 Japetus Steenstrup. «Im Gegentheil, die Hectocotylisation widerspricht oft schlagend der klarsten Verwandlischaft». og umiddelbart derefter fortsætter med følgende 4 formentlige Vidnesbyrd for hans Paastand: «Wenig Formen sind unler den gesammten Cephalopoden nåher mit einander verwandt, als Argonauta und Plilonezis, und doch ist der Hectocotylus bey Argonauta der linke, bei Philonexis der rechte», hvilket er ganske rigtigt eller kan i det mindste blive det ved rigtig Forstaaelse (se senere S. 59); fremdeles : «Wåhrend die grosse Mehrzabl der Octopus- Arten den dritten rechten Arm hectocotylisirt haben, sind andere davon als Scæurgus abgetrennt, nur(!) weil bei ihnen der dritte linke hectocotylisirt ist» (med Henvisning til Troschel. Arch. f. Naturg. XXIII. Jahbrg. 1857, PÆRE ligeledes, med det ovenfor antydede Forbehold, rigtigt; «und ebenso finden sich unter dem Genus Ænoploteuthis Arten, wo der vierte rechte und solche wo der vierte linke der hectoco- tylisirte Arm ist» (med Henvisning lil Claus. Arch. f. Naturg., Jahrg. XXIV. "1858"p- 261) Endvidere som fjerde Exempel: «Den am schwersten zu entkråftenden Gegenbeweis gegen die systemalische Wichligkeit der Hectocolylisation bildet aber die Gattung Ommatostrephes, wo man an ein und derselben Art (i//ecebrosa) ebenso håufig den vierten rechlen wie den vierten linken hectocotylirt findelt» (med Henvisning til Verrills Rep. U. St. Comm. Fish. VII. f. 1879. Wash. 1882, App. A. p. 292, 296 og Steenstrup, Hectocotyldann., K. D. Vid. Selsk. Skr. 1856, p. 200, Anm.). og alle disse opsummeres nu, som om Vidneførelsen vår upaa- klagelig, med følgende Sætning: «Bei solchen Schwankungen in der Ordnungszahl (!) des hecto- cotylisirten Armes an ein und derselben Species darf es nicht wun- dern, ;wenn auch die Anzahl der hectocotylisirten Arme sich nicht an die sonsligen Verwandschaftsverhållnisse bindet. » Saavel Anken over den slaaende Modsigelse meliem Hekto- kotylation og naturligt Slægtskab, som de her anførte, for- Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Type.) 51 mentlige Exempler påa den, opfordre til almindelige Belysninger og specielle Indsigelser. Anken giver sig saaledes Udseende af at være rettet imod hele «Hektokotylationens » Forhold til aånerkjendt naturligt Slægtskab; men den berører jo, for det første, aldeles ikke det, der er Hovedpunktet ved al Hektokotylations Istand- bringelse, det, som vi ovenfor og i tidligere Fremstillinger have anset for det væsenligste, nemlig Armparret, der paa hvert Sted er stillet til Forplantningens Tjeneste og som derved giver vedkommende Hektokotylering sit særegne Præg eller Type, som vi ovenfor kaldte det. Den angaar dernæst jo heller ikke den Form eller Omdannelse, som Armen eller Armene af dette Par have undergaaet, altsaa det, som man i senere Tid, nu og da, med en mindre bestemt og mindre rigtig Benævneise, har kaldt Hektokotyl-Typen, der følgelig er noget helt andet end Hektokotylerings-Typen og altid. denne aldeles underordnet. Et endnu mere underordnet Punkt i Hektokotyla- tionen er det, og navnlig i visse Forhold, om den hekto- kotylerede Arm eller Armdel findes paa Dyrets højre Side eller paa dets venstre, og de af mig i det foran S. 50 givne Citat af hele Dr. Brocks Fremstilling af Anken fremhævede to Ud- tryk: højre og venstre, ville tydelig vise, at hele Paastanden om Uforeneligheden imellem naturligt Slægtskab og Hektokotyle- ringen her alene skal støtte sig paa disse to Udtryk. Denne formentlige Uforenelighed beror dog påa en fuldstændig Miskjendelse af en af de første Grundsætninger for al naturlig Systematisering, at intetsomhelst Bygnings- eller Uddannelses- forhold, hverken som sammenbindende eller adskillende beslæg- tede Organismer, har paa de forskjellige Steder i Dyreriget, ikke engang indenfor samme Klasse eller Orden o. s. v. samme Be- tydning, men faar først ved Erfaring og Sammenligning dets rette Værdi, højere eller lavere. — Hvorvidt der i de fire af Dr. Brock sammenstillede Exempler virkelig begrundes nogen Uforenelighed imellem Hektokotylation og naturligt Slægtskab, 52 Japetus Steenstrup. turde det vistnok være bedst allerførst at belyse ved nogle vel- bekjendte zoologiske Paralleler. — Medens de almindelige Flyndre (Platessæ) have begge Øjnene paa højre Side af Kroppen og tillige denne med en fyldigere Muskulatur 0. s.v., og i det hele ere «højrevendte», have Hvarrerne (Rhombw) Uddannelsen til den modsatte Side og ere &venstrevendte»; ligeledes. ere Tungerne (Soleæ) højrevendte, men Hvarre-Tungerne (« Plagusiæ») venstre- vendte. Er der vel nogen Naturforsker, der har taget Forargelse af dette modsatte Uddannelsesforhold og ment, at det stod i Strid med disse Formers naturlige Slægtskab ? Noget aldeles tilsvarende møder os, og i talrige Exempler, ved den usymmetriske Uddannelse af Snegleklassen; vi have indenfor samme Orden hele Familief, der ere venstrevendte, medens andre ere højrevendte; vi have i andre Familier Slægter, der have kun venstrevendte Arter, medens andre kun have højrevendte; vi have indenfor samme Slægt, der ellers kun optræder med højrevendte Arter, enkelte Arter, der kun optræde med venstrevendte Individer, medens vi ogsaa have saadanne Arter, hvis Individer næsten lige saa hyppigen ere vendte til den ene Side som den anden. Paralleler just hertil kunne vi fremdeles tage blandt andre lavere Dyr (f. Ex. visse Cirripeder) og blandt andre højere Dyr f. Ex. Skrubben (Platessa flesus L.j, hvis fleste Individer vistnok ere højrevendte som deres andre samslægtede, men hvoraf man til alle Tider og paa alle Steder træffer et stort Antal venstrevendte. Alligevel finder vist ingen heri noget Anslød imod dens endog inderlige Slægtskab med de andre Flyndre. Underkjæben hos vore Arter af Korsnæb (Lowia) gaar snart op paa den højre, snart op paa den venstre Side af Overkjæben, og den tilhørende Muskulatur findes i Forhold dertil stærkere udviklet snart paa den højre, snart paa den venstre Side af Hovedet, og dettes Asymmetri er ovenikjøbet allerede saaledes anlagt hos Fosteret i Ægget. Men desuagtet Notæ Teuthologicæ. 7. (Inversio partium.) 53 regnes Individerne med den forskjellige Drejning af Næbet — til højre eller venstre, til samme Årt, og desuagtet betragtes Krydsningen af Næbene — ligegyldigt om til højre eller til venstre — som et udmærket Tegn paa Arternes indbyrdes Slægtskab og paa deres berettigede og naturlige Henførelse til samme Slægt. Den afgiver jo ogsaa et umiskjendeligt Vidnesbyrd om Arternes særegne, fælles Leve- maade. Med disse og lignende Exempler for Øje") ville de ærede Zoologer og Zootomer vistnok indse, at naar de — paa Grund af Hektokotyleringens Optræden, indenfor samme Gruppe af Blæk- sprutter, snart påa en Årm af Artens, Slægtens 0. s. v. højre Side, snart påa en Arm af sammes venstre Side, — ikke kunne tillægge Hektokotylationen nogensomhelst, eller i alle Fald kun en saare ringe Betydning for en naturlig Gruppering af Blæksprut- terne, saa mangler denne ensidige Opfattelse al Berettigelse, saalænge som den skiftende Optræden af Hektokotyleringen ikke ad Erfaringens Vej er bleven værdsat og afvejet i dens Forhold til de Omstændigheder, hvorunder den hver Gang findes. Dette er jo ingenlunde noget for Hektokotyleringen ejendommeligt, men heri deler denne simpelthen Skjæbne med enhversomhelst Del af et Dyrs Bygning eller Udstyr, være sig ydre eller indre, der bliver anvendt eller findes anvendeligt til systematisk Brug; den enten er bleven værdsat eller måa værdsættes, førend den med fuld Ret benyttes. Neppe nogensteds har en slig Værdsætning vist sig mere nødvendig end netop i de fire af Dr. Brock fremdragne Exempler eller, rigtigere, Grupper af Exempler, og det saavel af almin- delige som specielle Hensyn, og jeg skulde tage meget fejl 1) Udførligere Fremstilling af og Exempler paa denne inversio i Naturen — mellem Art og Art, Slægt og Slægt 0.s.v. — ere givne i K. D. V.S. Overs. f. 1877, S. 17—20, og i fransk Oversættelse i Résuméen p. 5—8, til hvilken Motivering af en Prisopgave om Emnet her med Føje kan henvises. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 5 54 Japetus Steenstrup. af Dr. Brocks Kundskaber og Karakter, om han ikke skulde blive den første til at erkjende Sandheden heraf, saasnart han bliver opmærksom paa sit Fejlgreb eller Fejlsyn. Først altsaa Forholdet fra det almindelige Synspunkt. Ved et sammenlignende Overblik over samtlige Blæksprutte- klassens større Grupper og disses indre Bygning vil det jo saa- ledes strax vise sig, at samtlige fire Exempelgrupper tilhøre kun to Hovedkategorier, enten de ægte Oktopoder, eller de ægte Teuthider blandt de oigope Dekapoder, og begge disse have dobbelte eller parrede Æggeledere, hver aabnende sig i sin Side af Kappehulheden. Ingen af Exemplerne tilhøre derimod de øvrige store Familier, der kun have en enkelt, eller saakaldt uparret Æggeleder, og jeg bør tilføje, at der heller ikke af den teuthologiske Litteratur ere mig Exempler herpaa bekjendte. Altsaa — den i de tire Exempelgrupper fremhævede Ejendom- melighed, der skulde være Vidnesbyrd om, at Hektokotylationen «ikke staar i Forbindelse» med eller «deckt» Dyrenes indre Bygning, den Ejendommelighed, at den ikke optræder ufravigelig bunden til en bestemt Side af Dyret, men findes at optræde enten tilhøjre eller tilvenstre, maa just hævdes — i alle Fald som vore Kundskaber nu staa — at være knyttet til det dybt indgribende Bygningsforhold, at Forplantnings- organerne hos Hunnerne have Udføringsveje baade tilhøjre og tilvenstre! Betydningen af dette parallele Organisationsforhold imellem ægte Teuthider og ægte Oktopoder er iøvrigt ved andre Lejligheder bleven såa stærkt fremhævet af Dr. Brock som af nogen, og forsaåavidt dette maatte have ledet ham til endog at formode et vist Slægtskabsbaand mellem disse to store Afdelinger af Blæksprutter, saa turde det her betonede ny Forhold til Hek- tokotylationens Vexlen fra den ene til den anden Side — selv om dette ikkun skete efter en iboende skjult Leders Bestem- melse — vel faa forøget Interesse for ham. Se vi nu bort fra dette slåaende Fællestræk, der gaar Notæ Teuthologicæ. 7. (Illex, Enoploteuthis.) 55 igjennem de fire Exempelgrupper, og sammenligne indbyrdes hver især af dem med de andre, falder det strax i Øjnene, at de ere hinanden meget ulige i Vægt og Værd og tilhøre to meget forskjellige Kategorier af Højre-Venstre - Optræden, der maa holdes ude fra hinanden. De nævnte Slægter af Teuthider bleve enten kun anklagede for en saadan individuel nversito viscerum vel partium, der nærmest kunde sammenlignes med den hos Skrubberne (Pla- tessa flesus 1.) og Korsnæbbene eller hos visse Arter af Twrri- tella, Verruca 0. fl. forekommende; dette gjælder saaledes Omma- tostrephes illecebrosus (Lex. Eller de bleve, som Enoploteuthus, i det højeste kun beskyldte for den specielle fra Art til Art naaende Inversion, som vi f. Ex. have det hos visse Arter indenfor Slægterne Fusus, Vertigo og Turritella. Hos de anførte Okto- podformer har derimod Vendtheden eller Inversionen aabenbart en større og mere indtrængende Betydning; den bliver ikke blot karakteristisk for Art ligeoverfor Art, men sondrende Arter til højre og til venstre i særlige Grupper bidrager den til at give disse en efter Omstændighederne mindre eller større, subgenerisk eller generisk Værd. Saaledes den nævnte Scæurgus og endnu mere den af Dr. Brock med Årgonauta sammenstillede, men dog med Hektokotylering til modsat Side i Opposition til denne staaende Phlilonexis (7= Physa-Planorbis, >= Clausilia-Pupa o. fl.). Hvilken forskjellig Betydning i saakaldt systematisk Hen- seende Læserne end maatte senere finde sig beføjede til at ind- lægge i disse Forhold, vil det,være heldigst for dem at kjende det lidet, vi hidtil vide om dem; jeg vil derfor oplyse og ud- vide Dr. Brocks korte Udtalelser med følgende. I min Fremstilling af de «Ommatostrephagtige Blæk- sprutters indbyrdes Forhold» (K. D. V. S. Overs. f. 1880; vil der saaledes findes positive Exempler anførte paa, at Hektoko- tylationen fandtes påa højre Side hos Omm. Bartramw, derimod hos Dosidicus Eschrichtii paa venstre, saa det altsaa nok kunde være, at, naar Hannerne i et større Antal Individer bleve cx (3) 56 Japetus Steenstrup. undersøgte, da ogsaa andre Arter af Ommatostrephiner end den efter Prof. Verriils lagttagelser fra Nordamerikas Kyster af Dr. Brock fremhævede O. /Illex) illecebrosus, kunde have Hektoko- tylationen vexlende tilhøjre og tilvenstre. Det er i alt Fald ganske rigtigt, som Dr. Br. anfører, at jeg allerede i min første Afhandling om Hektokotylationen i 1856 havde troet at finde Spor af noget saadant hos et Par mandlige, mindre vel bevarede Individer af den europæiske Form af denne Slægt, 1l/ex Coindeti (vr). Dette Forhold kan jeg nu fuldt bekræfte efter flere vel- bevarede og i den stærkeste Forplantnings-Tid fangede Individer fra Frankrigs Vestkyst, som Algologen Hr. Kolderup-Rosen- vinge velvilligen havde bestræbt sig for at erhverve til mig under sit Ophold der. Af 7 Individer vare de 5 Hanner, og af disse havde de 4 den hektokotylerede Arm paa venstre Side, den åte paa højre. Af de to Hunner havde den ene allerede modtaget Spermatoforerne, og disse fandtes stillede i en stor, stjerneformet Busk under den venstre Gjælle, altsaa anbragt påa den modsatte Side af den, der er vist i den- kobberstukne Figur af en saadan Hun i min ovennævnte Afhandling om de «Ommaåtostrephagtige Blæksprutter», K. V. S. Overs. 1880, Tavle II, fig. 1. Heri synes mig at være en ret interessant Gjenspejling af Hannernes Hektokotylering enten til højre eller til venstre. Hvad Enoploteuthernes Forhold angaar, da ved jeg ikke bedre, end at de enkelte senere Iagttagelser — men de ere vist ikke mange og strække sig vel neppe udenfor Middel- havets Arter — bekræfte Prof. Claus's tidligere Angivelser, saa at Hektokotylationen paa en bestemt Side af Dyret altsaa synes knyttet til de Ejendommeligheder i Bygningen, der karak- terisere den vedkommende Art. Til Sammenligning med, og til- lige i al sin tilsyneladende Modsætning dog ikke uden en vis Overensstemmelse med de hos Hunnerne af Illex forefundne Forhold af Sædbøssernes Hæftning, enten tilhøjre eller til- venstre i Kappehulen, fortjener det her at erindres, at hos Middelhavets Ænoploteuthis bleve Sædbøsserne iagttagne fast- Notæ Teuthologicæ. 7. (Scæurgus, Pteroctopus.) 57 hæftede i Nakkens Midtlinie, og at der til deres Fasthæftning var uddannet en særegen Hæftepude paa dette Sted (V.S. Overs. 1880, T. Ill, fig. 3—4, 5). Men i Forbindelse med Ejendommeligheder af endnu større Betydning end den, der adskiller Art fra Art i samme Slægt og altsaa i systematisk Henseende af mindst subgenerisk eller ge- nerisk Værd, synes Hektokotyleringens Uddannelse paa venstre Side hos Oktopodslægten Scæurgus og de senere dermed forenede Former at være. Historisk maa det herved allerførst erindres, til Imødegaaen af urigtige Hentydninger paa det modsatte, at Slægten Secæurgus ingenlunde af Prof. Troschel blev oprinde- ligen udskilt fra de øvrige Oktopoder, der havde Hektokotyleringen påa højre Side, påa Grund af dens Venstrevendthed i dette For- hold, men hovedsageligen fordi dens Hud paa Rygsiden var ligesom bepantsret med tætstillede, stjerneformede Kalklegemer, og et saa usædvanligt Udstyr af Huden, naar det viste sig kon- stant, maatte hos enhver Kjender af Cephalopoderne indrømmes at være af en generisk Betydning; med dette Udstyr forenede sig da det særegne i Hektokotyleringen. Først derved, at en anden Art, Octop. unicirrhus eller O. Coccoi viste sig ligeledes med svenstrevendt Hektokotylering og derfor nærmest blev stillet sammen med den oprindelige Scæurgus, kan man sige, at her (maaske?) blev vene» taget Hensyn til Hektokotyleringen. Men skulde det samme «ålene» af den Grund blive paastaaet ogsaa for den tredie Arts Vedkommende, der i nyeste Tid henstilles i Scæurgus-Slægten (cfr. W. Hoyle, Report, S. 14, efter Tiberi, Bull. Soc. malacolog. ital. 1880, IV, p. 12), saa maa jeg bestemt hævde, at det venstrevendte her kommer til at op- træde med flere væsenlige Ejendommeligheder, der forlængst have bevæget mig til at opfatte denne Oktopod som slægtsfor- skjellig fra de andre mig bekjendte Former. Min Opfattelse støttede sig ikke alene til de saa usædvanlig stærke Hududvik- linger langs ud med Armenes Sider, som jeg nu forøvrigt af Manuel de Conchyologie 1882, p. 354, ser at have foranlediget 58 Japetus Steenstrup. dennes Forfatter, Dr. Paul Fischer, til Opstillingen af en egen Slægt, Pteroctopus, men til de mærkværdig smaa og svagt- udviklede Sugekopper paa alle Armene, hvilke nødvendig maa forudsætte en anden Levemaade og et Liv under andre ydre Forhold. Hertil kom iøvrigt en saa usædvanlig stærk Skjævhed, afvexlende til højre og venstre Side, i Radulas midterste Tand- plade, at af et helt Dusin Arter af de andre Oktopoder ingen havde vist den i en saadan Grad. At O. tetracirrhus dette Cmiaje, derefter og efter de af delle Chiaje og Vérany givne Figurer, ikke med Rette generisk kan forenes med O. unicirrhus a. cms. (eller O. Coccori vr.), er mig klart nok, og vel endnu mindre med Troschels oprindelige Scæurgus. Hektokotyleringen viser sig altsaa igjen her af fuld systematisk Betydning, naar den ret for- staas. Ved sin Hovedtype og Graden i Armens Omdannelse, «Hektokotyl-Typen», holder den de ægte Oktopoders Former sammen, ved sin Uddannelse paa en anden Side af Kroppen end den sædvanlige, paapeger den indenfor Ordenen enkelte Former, som sondre sig i egne Smaagrupper af Slægter eller Underslægter. "; En saadan forskjelligvendt Hektokotylerings nøje Sammen- knytning til Forskjellene i indre Organisationsforhold eller til ydre Bygning er det nu ogsaa, vi møde i Dr. Brocks fjerde, fra Argonauta og « Pluloneæis»n hentede Exempel påa Hektoko- tylationens formentlige Betydningsløshed for Formernes natur- lige, systematiske Gruppering. 1) Til saadanne kunde man let efter afkortede Referater antage, at Slægten Eledonella Verrin (Transact. Connecticut. Acad. Vol. VI) maatte høre. Men naar det her hos Prof. Verrill hedder: «The principal character in which this genus differs from Æ/edone is the peculiar mode of hectocotylisation of the third arm in the male» p. 144, saa suppleres det paa p. 145 ud- trykkelig med «hectocotylised third arm of the right side»; man kan iøvrigt efter de Oplysninger, Hr. Hoyle giver om en anden Art af samme Slægt, næppe nære Tvivl om, at her virkelig er en fra Eledone i flere Forhold end i Kjønsarmens Udstyr hel forskjellig Slægt. Notæ Teuthologicæ. 7. (Argonauta, Parasira.) 59 Dr. Brock udtaler selv, at der er det nøjeste og naturligste Slægtskab (se ovenfor S. 50) imellem Argonauta og « Plulonewxis», og saaledes som vi maa opfatte Indholdet af denne Slægtsbenæv- nelse = Parasira å og 2 (og 9 — Ph. catenulata), ses jo dette Slægt- skab «dækket» af en Hektokotylation, der i sin Hovedtype er den samme for begge (nemlig udviklet paa tredie Armpar, som hos alle ægte Oktopoder) og som desuden i «Hektokotyl- Typen», for at bruge det af andre herfor ofte anvendte Udtryk, ligeledes er den samme for begge (nemlig en virkelig eller affaldende Hektokotyl). Men de ere hver for sig, ogsaa efter Dr. Brocks Mening, vel sondrede Slægter, og den Sum af Forskjelligheder i Organisationen, der udtaler sig i de to Slægters Sondring, gaar jo for Hektokotyleringens Vedkommende jevnsides med det mere underordnede Forhold i denne, at Hek- tokotylen uddannes hos den ene af en højre Arm, hos den anden af en venstre Arm af samme Armpar. Noget paa en- gang til det anerkjendte naturlige Slægtskab mellem Formerne og til deres Stilling i to Slægter mere tilsvarende Udtryk, end Hektokotyleringen her giver, synes ikke ret tænkeligt. Det skulde derfor synes urimeligt, at man i Hektokotylerin- gens Optræden i denne Gruppe, forsåavidt den hidtil er os be- kjendt, kunde finde noget særlig inkongruent eller unaturligt, der maatte kræve et Forbehold som det, jeg ovenfor S,50 ind- skjød med Hensyn til Dr. Brocks Udtalelser om det nøjeste Slægtskab mellem de to Slægter, han kalder AÅrgonauta og aPhilonexis», og om deres Hektokotyleringsforhold. Men en saadan Reservation af et «hvis ret forstaaet» blev aldeles nød- vendig af den simple Grund, at Dr. Brock ligesaavel i denne Afhandling (f. Ex. S. 113) som i tidligere hævder en ganske anden Opfattelse af «Philonexis»-Slægtens Indhold end vi, og urigtigen skyder ikke alene det halve af dens Indhold, de kvindelige In- divider, ud af Slægten og over i en anden Familie, men, hvad der i det her foreliggende Spørgsmaal er Hovedsagen, ikke engang er tilbøjelig til at anerkjende, åt disse kunne høre sammen med 60 Japetus Steenstrup. Hanner, der have frie «affaldende» Hektokotyler, som Argo- nautd's. Det er selvforstaaeligt, at ingen virkelig Zoolog vilde kunne indrømme, endsige faa i Sinde at ville hævde, at der var Overens- stemmelse, og langt mindre en nøje Overensstemmelse imellem Organisation og Hektokotylering, naar Forholdet imellem Argo- nauta og « Plilonexis» var, som Dr. Brock ikke blot fremstiller det, men med en Overvurdering af sine egne, vistnok nøjagtige, men her aldeles utilstrækkelige anatomiske Undersøgelser gjen- tagne Gange har søgt at hævde det. Derfor maa her nødvendigvis i korte Træk bringes Rede i det Virvar, hvori Dr. Brock synes mig ikke alene at have fanget sig selv, men vel endogsaa at have indviklet andre. Uagtet Uddannelsen af Sugekopperne paa Armene af Plul. catenulata (Fér., == Ph. tuberculata (da. cn.) bestemt henviser denne til den Gruppe af Oktopoder, der har frie Hektokotyler, og uagtet Uddannelsen af et saa vigtigt Bygningsforhold, som det Vandkamrene eller Vandsækkene i Cephalopodernes Hoved frembyde, og hvoraf alene Hektokotylifererne iblandt Oktopoderne ere i Besiddelse, saa skiller dog Dr. Brock (f. Ex. i Zur Anatomie und Systematik der Cephalopoden S. 589) Parasira catenulata (Fér.) ud fra dem og stiller den i en Under-Familie for sig selv, og navnlig saaledes: «Parasiridæ: Freier Hectocotylus nicht bekannt, wahrscheinlich nicht vorhanden (!); 2 mit sehr langen Eierleitern, lebendig gebårend » « Parasira». Herved betegnes utvetydigen, at han under min Slægt Parasira, hvis Berettigelse han iøvrigt anerkjender, ikkun vedkjender sig de kvindelige Individer, og i Overensstemmelse hermed har han faa Linier iforvejen (paa samme Side 589) sagt: «Es ist Giberhaupt nicht anzunehmen; dass das unbekannte å von Parasira einen freien sich ablosenden Hectocotylus besitzt, da meines Wissens wenigstens noch niemals ein 2 mit einem Hectocotylus in der Mantelhohle bekannt geworden ist, und doch bildet Parasira an einigen Stellen des Mittelmeeres keine allzu seltene Erscheinung.» Notæ Teuthologicæ. 7. (Argonauta, Parasira.) 61 Uagtet fremdeles Overensstemmelsen imellem de mand - "lige (= Ph. Carenæ vér.) og de kvindelige Individer (= Pl. catenulata) saavel i de ovennævnte Vandkamres Uddannelse som i Tragtens Forhold fremhævedes ved Slægtens Opstilling; uagtet Laasforbindelsens Overensstemmelse var et bekjendt Træk og Lighederne i hele det habituelle ikke vare blevne oversete, såa har Dr. Brock dog ikke kunnet faa ret Øjnene op for begges Sammenhørighed eller for deres Forhold til Årgonauta. Det hedder jo 1. c. 588—89: «Nicht einverstanden kann ich mich dagegen milt Steenstrup erklåren, wenn er an demselben Orte Parasira fir nåchstverwandt mit Årgonauta erklårt und beide Genera in einer kleinen Familie ver- einigt. Es geschieht (wenigstens nach der auf die Beschaffenheit des Hectocotylus gegrutndele Familien-Diagnose (sic!)) vorztglich auf die unbewiesene und durch mich (Phylogen. d. Cephalopoden. 1880, p. 281, Anm.) direkt widerlegle Annahme, dass Philonezis Carenæ Ver. das Ø von Parasira catenulata ist» (Z. f. Wiss. Zool. XXXVI, 1881). og Udtalelser af Dr. Br., der gjentage det samme og næsten i samme Udtryk, have vi ogsaa andensteds. Men det er nu for det første en Illusion, nåar denne Modstander. af Hektokotylationens Betydning for systematisk Gruppering, har kunnet tro, at de to Formers Sammenhørighed væsenlig beroede paa en blot Antagelse. Foruden ved de anførte Grunde stod den jo for mig som en ogsaa igjennem lagttagelser, opbevarede i Litteraturen, fuldt sikret Kjendsgjerning. Jeg skal henvise Dr. Br. til Vérany's og Vogt's «Mémoire sur les Hectocotyles et les måles de quelques Céphalopodes» m. 4 pl. i Ann. d. Sc. nat., 3. Sér., T, XVII. f. 1852, i hvilken meget be- kjendte Afhandling « 7r. carena måle» et « Tr. carena femelle» ere beskrevne; sidstnævnte, hvoraf Forfatterne dengang kun havde ét Expl., p. 180—181 og afbildet Pl. 6, fig. 5, paa begge Maader lige erkjendelig som Ph. catenulata (Férus.) ; Endmere maa jeg henvise til Vérany's omstændeligere 62 Japetus Steenstrup. Meddelelse fra 1853 i Journal de Conchyologie T. IV, hvori det udtrykkelig hedder (Catalogue des Mollusques Céphalopodes, ptéropodes, gasteropodes etc. des environs de Nice p. 375 seq.) om Tremoctopus carena véæran. (måle), at dens «Jeune femelle» er Octop. granulatus Lam. (Cuv. Mém. sur V'Hectocotyle) og dens «femelle adulte» Oetop. catenulatus Fér., og særlig da om denne: ude toute saison, presque toujours dans les grandes profondeurs. Au printemps de 1852 on prit sur les plages de galets une grande quantité de måles, quelques jeunes femelles, et deux femelles adultes, sur lesquelles je rencontrai !'Hectocotyle cramponé dans la cavité branchiale. On prit aussi plusieurs Hectocotyles vi- vants», p. 377. Altsaa allerede for ”/3 Sekulum siden stode de af Dr. Brock oversete Kjendsgjerninger saa kort og klart fremstillede i Litte- raturen, at selv den kun ligefremme Benyttelse af deres Resultat burde have friet mig for den Beskyldning at have fremkommet med «eine aufgestellte Behauptung» eller «eine unbewiesene Annahme». Men for dette, om jeg saa maa kalde det, ægteskabelige Forhold mellem de to Hektokotyliferer, mellem Oetop. catenulatus Fér. som 2 og Oct. Carenæ vr. som å, foreligger der i vor Litte- ratur et fuldgyldigt Tingsvidne fra en langt tidligere Tid, og om dette end den Gang rigtignok trængte til at dechiffreres, saa har det dog nu længe været forstaaeligt nok. Det gaar tilbage til, 1829, da Cuvier lod Naturforskerne stifte det allerførste Bekjendtskab med den mærkelige Skikkelse, han kaldte en /ec- tocotylus, og som senere har voldt saa mange Fortrædeligheder. Om et Aars Tid vil altsaa den Forbindelse, for hvis Paalidelighed Dr. Brock mente endnu ikke at have fundet nogen Garanti i den zoologiske Litteratur, kunne holde et Slags «Diamantbryllup » indenfor samme Litteratur, og inden den Tid vilde det da synes mig ret passende, om ogsaa fepræsentanten for den videnska- belige Kundskab om Blæksprutterne ved Universitets - Museet i Gåttingen kunde have gjort sig bekjendt med Dokumenterne og givet Forbindelsen sin Anerkjendelse. Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira, Ocythoe.) 63 I nedenstaaende Uddrag af Cuviers bekjendte Meddelelse (i Ann. d. Sc. Nat. 1829, T. XVIII, pl. Xi, p. 150) om Laurillards overraskende lagttagelse af det besynderlige Forhold, hvori Hectocotylus-Skikkelserne støde til en vis Oktopod, som han benævnte O. granulatus 1mx., men som utvivlsomt er O. catenu- latus Fr. og O. carenæ vér, har jeg udhævet de Ord, der i dette Anliggende have en særlig Betydning: aSur cinq individus qui lui (Laurillard) sont tombés dans les mains, [rois se tenaient dans 1'enlonnoir d'un seul Poulpe, la téte altachée å quelque point de son intérieur, et la queue se pro- longeant dans le sac abdominal, mais sans pénétrer dans le péritoine. Un quatriéme était dans un aulre Poulpe, mais dans une posilion semblable. Le cinquiéme seul s'était allaché, comme nous venons de le dire, å un bras du Poulpe, et 1'avait transformé en une espéæce de poche» etc. ... Hermed mener jeg at kunne afslutte den Belysning, som den Brockske Sætning unægtelig krævede for ikke at fremkalde hin dobbelte Misforstaaelse, der paa den ene Side laa i Udtryk- kene om det formentlige nøje Slægtskab mellem AÅrgonauta og « Philonexis» (sensu Brockii) og påa den anden Side i den fremstillede Uforenelighed imellem de to Foørmers indbyrdes Slægtskab og deres Hektokotylering. Alligevel ville mange vistnok sige, at der endnu henstaar uoplyst en noget uforstaaelig Paastand fra Dr. Brocks Side: at han har direkte paavist Urigtigheden af det ovenstaaende Forhold mellem de to Philonexider som 2 og å af samme Art af Parasira-Slægten. Dette Sidespørgsmaals Be- svarelse maa imidlerlid, efter min Opfattelse, naturligst gaa ud fra Dr. Brocks samtidig anførte Tilstaaelse, at han ikke kan gaa ind paa den af mig fremsatte Identitet imellem Philon. cate- nulata (Fry, eller min Parasira catenulata, med Ocythoé Rapinesque. Om vi nu ogsaa forudsætte, hvilket vi unægtelig maa, at Hr. Docent J. Brock har været ubekjendt med de ovenfor gjen- givne Vidnesbyrd om Sammenhørigheden af Phil. carenæ vær. og Phil. catenulata (Fr) som mandlige og kvindelige Individer af 64 | Japetus Steenstrup. samme Art, såa har han jo dog været vel bekjendt med andre Zoologers paa hine eller lignende Kjendsgjerninger støttede Ud- talelser om disse to Phzlonexis-Formers Sammenhørighed. Lige overfor disse Opfattelser trænger det Spørgsmaal sig derfor frem af sig selv, paa hvilken faktisk Grundvold Hr. Dr. Brock ved- blivende har kunnet støtte den Forsikring, som han ovenfor S.61 giver, at han «direkte» havde paavist, at de to nævnte Former som Han og Hun ikke kunde høre til samme Art? Han blev dog ikke staaende herved; han mente endogsaåaa, at de maatte henføres til to forskjellige Slægter (Parasira og Plalonexis), og disse igjen til to forskjellige «Subfamiliæ», saaledes som det fremgaar af Citatet ovenfor S. 60. Hvis imidlertid Dr. Brocks Opfattelse havde været rigtig, og ifølge denne altsaa den ene af de to Former forudsåttes ikke at være i Besiddelse af en virkelig Hektokotyl, men kun af en hektoko- tyleret Arm, medens den anden faktisk hørte til de hektokotyl- bærende Oktopoder, saa vilde man, efter vore nuværende Kund- skaber, vel neppe have kunnet nøjedes med at henføre dem til to Underfamilier, men derimod til to aldeles forskjellige Familier. Herved røbes det tilstrækkeligen, at Besvarelsen af det fremsatte Spørgsmaal har mere end personlig Interesse, men alligevel vil neppe denne kunne gives uden at berøre visse ømme Punkter i det Overhøjheds-Forhold, hvori «die wissenschaftliche Loologie» troer at kunne stille sig til «die zoologische Wissen- schaft», og som denne midlertidigen, efter min Mening i det mindste, maa frabede sig. Naar Dr. Brock, som det ovenfor antydedes (S. 60), bestemt vægrer sig imod at kunne gaa ind paa den Opfattelse, at Rafi- nesque's Slægt Ocythoé kan være og er identisk med min Parasira, og hans Art Oc. tuberculata identisk med min Par. catenulata (Før) 2, nemlig er den ældre, mere udvoxne og paa Grund af Forplantningsstoffernes større Udvikling mere fyldige Form af denne, da synes mig denne Vægring ligesom stiltiende at henpege paa, at han ikke var fortrolig med den nærliggende AJ - Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira = Ocythoé.) 65 Forestilling, at der vistnok var en gjennemgaaende Forskjel i Form og Størrelse mellem Hannerne og Hunnerne af de da be- kjendte hektokotylifere Oktopoder: Argonauta, Parasira (= Oey- thoé) og Tremoctopus, og dog er denne Forskjel hos de to sidst- nævnte Slægter neppe mindre, end hos visse af AÅrgonauterne. Den mandlige Paraswra carenæ, som Dr. Brock har undersøgt, repræsenterer maaske nok Artens mandlige Udvikling i dens fuldeste Størrelse, medens de kvindelige Individer, han har un- dersøgt af Phil. catenulata, om de end have været omtrent lige- store med hine mandlige, have været meget unge og meget smaa, og kun opnaaet en Brøkdel af den Størrelse og Plumphed, som den befrugtede ældre Hun har. [I Parenthes tilføjer jeg, for fuldstændigere at tydeliggjøre denne Opfattelse, at de, som Dr. Br. antager, aldeles ubekjendte Hanner af 7remoctopus violaceus dene cn., hvoraf hidtil kun Hunnerne menes kjendte, ifølge de hos disse Hunner fundne, beskrevne og afbildede Hektokotyler utvivlsomt ere at finde blandt de som 7rem. Quoyanus (Fé.) eller Trem. semipalmatus (owen) ZÅ beskrevne og afbildede Former, der uagtet deres Lidenhed altsaa høre sammen med Hunner af mangedobbelt Størrelse. De småa Former, som ere blevne nævnede som Hunner af disse smaa Hanner (f. Ex. i min Af- handling om Hektokotyld. 1856, S. 23, Anm.), høre sikkert nok ogsaa sammen med dem, men som yngre og meget unge Dyr, der endnu have meget at indhente båade med Hensyn til Form og Størrelse. Uagtet de forekomme i stor Mængde sammen med Hannerne, har endnu ingen fundet Hektokotyler anbragte paa dem, og man kan let overbevise sig om, at de selv med den dobbelte Størrelse af den, de i dette omsværmende Liv have, ikke endnu ville være istand til at modtage saadanne. De mod- svare altsaa i Udviklingen, efter min Mening, hine ovennævnte mindre Individer af den kvindelige Paras. catenulata (Fér.y eller Ocythoé rar. ")] 1) Det Fællestræk hos alle tre nævnte Slægter af Hektokotyliferer, at Han- nerne ere særdeles smaa i Forhold til Hunnerne, blev allerede optaget i Lutken: Dyreriget. 1881—82. S. 543. 66 Japetus Steenstrup. Følgende det af Dr. Brock i Citatet givne Vink se vi da, at de Vidnesbyrd, være sig anatomiske eller mikroskopiske Van- skeligheder, der, for at bruge Forfatterens egne Udtryk, skulle: ugentugen, um die von Steenstrup (Vidensk. Meddelels. etc. 1860, p. 333) aufgestellte Behauptung (sic), dass 7remoct. catenulatus das 2 vom Trem. carenæ ist, zu widerlegen» (Phylog. d. Cephalop. p.281; Særtryk p. 97), indskrænke sig til nogle dér, fornemlig paa Tabellen IV, angivne mindre Forskjelligheder i enkelte Muskel- partiers Gang og Udvikling, samt i en antydet ringere Ulighed i Radula hos de undersøgte Individer af de to Kjøn. Men det er en hel urigtig Afvejning, der finder Sted, naar man lader nogle spredtliggende, ikke engang nøje angivne anatomiske og mikroskopiske Enkeltheder veje op imod den hele Sum af sam- menhængende Bygningsforhold, hvilke enhver lidt udførligere Beskrivelse eller objektiv Betragtning af disse Former viser os som Fælleseje hos disse Hanner og Hunner. De Data, man kan forefinde hos Brock, mangle derhos noget meget væsenligt, for at kunne benyttes som Vidnesbyrd imod begges Sammenhørighed som 2 og & af samme Art. For at tillægge dem en saadan Beviskraft vil Zoologen bestemt fordre, at der i Forvejen forelåaa en nøje Undersøgelse af, hvor store Forskjelligheder i de nævnte Retninger — i Radulaens Uddannelse, i de enkelte Muskelpartier til Nakke, til Diaphragma 0. s. v. — de to i Form- og Livsfor- hold saa forskjellige Kjøn hos Argonauta-Arterne, eller i alt Fald hos begge de lettere tilgængelige Kjøn af Tremoet. Quoyanus frembød. Men en såadan Undersøgelse — der aabenbart vilde have givet meget større Afvigelser i Bygningen af de to Kjøn — har Anatomen ikke støttet sig paa; ja ikke engang indenfor de almindelige Oktopoder synes han at have søgt sig et fast Støtte- punkt for Afvigelsernes sande Værdi ved at sammenligne de Variationer, som indenfor samme Art Individerne efter Alder og Kjøn frembyde, eller aldeles individuelt besidde. Det er altsaa efter zoologisk Opfattelse kun ved fejlagtig Vurdering af de anførte Data, at disse kunne menes at have Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira = Ocythoé.) 67 «direkte» afvist Tilstedeværelsen af et saadant indbyrdes For- hold imellem de to Former, som ellers mellem 2 og å af samme Årt. Af alt, hvad ovenfor S. 51 og følg. er udviklet, vil det altsaa tydelig fremgaa, at ingen af de S. 50 anførte fire formentlige Vidnesbyrd imod Foreneligheden imellem Hektokotyleringens Optræden og Formernes naturlige, systematiske Gruppering i Virkeligheden har nogen Gyldighed her, men at der tvertimod er fuld og god Overensstemmelse mellem begge — saavidt vore Kundskaber hidtil naa. At alle fire kun angaa Inversionen eller Vendtheden, og at det samme ogsaa gjælder de Ytringer af Prof. Claus og Prof. Verrill, man har fremdraget som Anke imod Hektokotylationens systematiske Betydning, vil være bleven fuldkommen klart. Dr. Brocks forkastelige Tolkning af denne Vidneførelse, som om der af noget som helst af Vidnes- byrdene fremgik: «Schwankungen in der Ordnungszahl des hectocotylisirten Armes», kunne vi maaske skrive paa en slet Logiks Regning, der her har tilladt ham at forvexle Armens «Ordnungszahl» med dens «Lage» eller «Stellung» paa højre eller venstre Side. Den samme Begrebsforvirring synes ogsaa at ligge i Udtrykkene S. 110: «Reihenfolge der umgebildeten Arme».?) Men uheldigt er det rigtignok, at saa grove logiske Fejl skulde indtræde netop her, hvor en paavist «Schwankung» i wOrdnungszahl», en Vaklen i Hektokotyleringens Optræden påa det ene i Stedet for paa det andet Armpar indenfor en naturlig Gruppe, vilde være det eneste, der havde kunnet afgive brugbart Holdepunkt for Forfatterens Paastand, at det var uden al Betydning, om de tre Slægter, han saa vilkaarligen flyttede fra Sepio-Loliginerne over til Sepiolinerne, ikke havde Hektokotyleringen uddannet som hos disse sidste paa første 1) Sml. Tillægs-Anmærkning Nr. 3, S. 77. 68 Japetus Steenstrup. Årmpar, Rygparret, men som hos hine paa fjerde Armpar, Bug armene. Naar nu dette Hovedpunkt i Hektokotyleringen staar aldeles uanfægtet af den Række forskjellige Anker, man har rettet imod det, og hvis Betydning i det foregaaende er bleven belyst og anført, saa er det naturligvis at vente, at de Angreb, som For- fatteren derefter fra mindre væsentlige Sider retter imod Hekto- kotyleringen som formentligen disharmonisk med Formernes naturlige Grupper, heller ikke ville anfægte dens Betydning. Helt at forbigaa disse Angreb med Taushed vil imidlertid neppe være tilladeligt, da de have deres oplysende Sider. Men de kunne, ifølge deres Natur, kun fordre at blive berørte i al Korthed. Naar Hektokotyleringen saaledes menes at røbe sin Betyd- ningsløshed for systematisk Gruppering just derved, at den in- denfor samme naturlige Gruppe, Sepiolinerne, nok kommer til Uddannelse paa det Armpar, der er bestemt for Gruppens Hektokotylering, men snart kun paa den ene Arm (NB. hos visse Slægter), snart paa begge Armene (NB. hos andre Slægter), saa er dette saa langt fra at vidne imod Hektokotyleringens Overensstemmelse med naturlig Gruppering, at den jo endog falder aldeles sammen med den. Men netop med Hensyn til det her berørte Forhold, og da Meningsforskjelligheder herom ved Uagtsomhed let kunne opstaa, tør jeg ikke undlade at drage et vistnok mindre paaagtet Punkt stærkere frem. I mange Til- fælde er det nemlig vanskeligt nok at afgjøre, om det er rigtigst at kalde begge Armene hektokotylerede, eller kun den ene af dem; idet den ene af dem viser en mere fuldstændig Hektoko- tylering, men den anden dog samtidig frembyder saa megen Omdannelse af Kopperne og deres Anordning, at det bliver umiskjendeligt, at hver af Parrets Arme maa have sin Del i den hele Rolle, som Hektokotyleringen har at udføre. Smlign. f. Ex. det allerede 1854 i Hektokotyld. S. 9 anførte Exempel fra Se- pioteutlus; fremdeles Forholdet hos Heteroteuthis 0. Ål. Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Typer.) 69 Naar det endvidere, for at mistænkeliggjøre Hektokotylerin- gen som virkelig kongruent med en naturlig Gruppering, særlig fremhæves, at naturlig beslægtede Former vise Uoverensstem- melse «im Baue des hectocotylisirten Armes» eller «in den Principien, nåch den die hectocotylisirten Arme gebaut sind», eller, omvendt, Modsætningen dertil lige såa stærkt betones, og de mest fjerntstaaende Former paastaaes at stemme overens i Bygningen af deres Hektokotylation, saa føler man sig virkelig i en noget ubehagelig Stilling overfor saadanne Opfattelser af objektive Forhold, der måa synes ubegribelige for andre. Kan nemlig en dygtig Anatom, som Hr. Dr. Brock almin- deligen anses for at være, give os en saadan Præstation i «sam- menlignende Anatomi» som f. Ex. S. 109. denne: «Die hectocotylisirten Arme von Enoploteuthis und den Octopodiden (Octopus, Eledone), also sehr weit aus einander stehender Genera, sind genau (fremhævet af Stp.) nach demselben Princip gebaut. » hvad kan der da ikke bydes os i denne Retning? Sandheden er vel dog nærmest den, at hos de nævnte Teuthider og Okto- poderne er Hektokotyleringen saa forskjellig, den vel kan være! Kan en Dom, som Forfatterens ovenstaaende, fremsættes, uden at man for det første gaar paa Akkord med sig selv om at ville se aldeles bort fra det, der i de ægte Oktopoders Hektokotylation er det mest karakteristiske og aldrig mangler i denne, nemlig den med ejendommelig Muskelordning udstyrede Halvrende, der følger Siden af den hektokotylerede Arm lige fra Randen af Svømmeskjærmen og ud til Armens Tip eller Trug? Og der- næst uden at man, tagende «pars pro toto», stiller alene denne Endedel sammen med Enoploteuthens Hektokotylering ? Men forøvrigt — selv om Armens Hektokotylering var udført aldeles efter samme almindelige Princip hos alle hektokotylerede Cephalopøder, behøvede den da alene derfor at blive af mindre Betydning for systematisk Gruppering af Klassens talrige Former indbyrdes? Kulminationspunktet i Dr. Brocks ubeføjede Indvendinger imod Hektokotylationens Betydning synes mig dog at ligge i Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. 6 70 Japetus Steenstrup. de S. 109 givne Ytringer om min Afhandlings tre Slægter, som han overfører til Sepiolinerne: «Das beste Beispiel aber fir die syslematische Bedeutungslosig- keil des Baues des heetlocotylisirten Armes bietet die kleine Gruppe, von der wir ausgegangen sind, Sepioloidea, Sepiadarium und Idiosepius. Alle drei Formen sind unzweifelhaft eng mit einander verwandt und doch ist der hectocotylisirte Arm bei allen dreien, nicht nur ganz verschieden, sondern sogar nach ganz anderen Principien gebaut.» Det skorter mig paa Evne til at forstaa, at der i Uddannelsen af Armparret hos den ene af disse Slægter er anvendt noget- somhelst andet Element end hos den anden, medens mit zoolo- giske Øje kun kan se en Gradsforskjel, et plus eller minus, i Anvendelsen og Uddannelsen af de sædvanlige Elementer, som Armen afgiver til Hektokotyleringens Udførelse, nemlig Sugekop- perne, disses Stilke og Sokler, samt Armfladens Folder, og af hvilke Forskjellen i det hektokotylerede Partis Udseende væsenlig betinges. Jeg har forgjæves søgt at finde hos Dr. Brock noget Datum, der kunde virkelig berettige til at tale om et andet Princip for Hektokotyleringen hos den ene end hos den anden. Men lige saa forgjæves have mine Bestræbelser været for at finde god Overensstemmelse mellem hans ovenfor givne Udtalelse og den, som jeg S.26 har ordret anført efter hans Fremstilling i Begyndelsen af Afhandlingen. Dér siger han jo: 4Es ist fir mich also kein Zweifel, dass die Hectocotylisation der Sepioloidea einen neuen Beweis fir die Zusammengehorigkeit der drei Formen: Sepzadarium, Sepiolotdea und Idiosepius bildet. » Hvad er det da i denne Hektokotylation, der binder de tre Slægter sammen, naar, som Paastanden her ovenfor lyder: «Der hectocotylisirte Arm ist bei allen dreien, nicht nur ganz ver- schieden, sondern sogar nach ganz anderen Principien gebaut»? Hvad er det her sammenbindende, naar det ovenikjøbet er bleven saa stærkt betonet — rigtignok tvertimod Naturen og vor bedre Viden — at i Hektokotyleringen er «die Ordnungszahl des hec- Notæ Teuthologicæ. 7. (Tre Spørgsmaal til Dr. Brock.) 71 tocotylisirten Årmes schwankend», og «for al naturlig Gruppering betydningsløs»? Hvad er der endelig i disse tre Slægters Hekto- kotylation, som nok kan binde de tre Slægter indbyrdes sammen, men ikke tillige faa Betydning som Baand mellem dem og andre Samslægtninge med lignende Hektokotylering ? Fremsættelsen af disse Spørgsmaal, er vel tilstrækkelig til Læserens egen Besvarelse af dem? Idet jeg ser tilbage paa de foregaaende Blade, kan jeg ikke andet end udtale min Beklagelse over, at jeg hår maattet an- vende Tid og Kræfter paa en saa udførlig Imødegaaen af de fra flere Sider fremsatte, efter min Mening meget vrange Forestil- linger om Hektokotyleringens Natur og Betydning for en natur- tro Opfattelse af Blæksprutternes indbyrdes Slægtskab. Men jeg har maattet imødegaa dem ikke alene, fordi de vare fremsatte i Anledning af og imod Undersøgelser og Resultater, jeg havde offenliggjort i flere Afhandlinger i vort Selskabs Skrifter, men ogsaa, og særligen, fordi de syntes mig i høj Grad egnede til at undergrave og forvirre vigtige naturhistoriske Begreber og vanskeliggjøre Videnskabens Fremskridt. Undladelsen af en al- vorlig Indsigelse imod dem vilde derfor, som jeg S. 25 antydede, i mine Øjne være at svigte Videnskaben. Om endogsaa flere af de af mig imødegaaede Misforstaaelser af Litteraturens Angivelser, Mistydninger af de faktiske Bygnings- forhold hos vedkommende Dyr, og disse Forholds Betydning for den naturlige Sammenstilling i systematiske Grupper af lavere eller højere Orden oprindeligen ere fremkomne fra andre Sider, saa har dog Hr. Docent, Dr. J. Brock leveret de fleste Led af hele det lange Tog af disse, som jeg med et fælles og skaan- somt Navn her vil kalde dem, Urigtigheder, og derhos stillet sig selv i Spidsen af Optoget. Det har derfor ikke kunnet und- gaas, at min Imødegaaen dels faar Udseendet af at blive stærkt rettet imod ham, dels virkeligen er det. 6 I vo Japetus Steenstrup. Men naar dette skulde blive opfattet enten af Hr. Dr. Brock eller andre som hidrørende fra nogensomhelst personlig Uvillie imod ham, da er det en Vildfarelse; jeg tvertimod skatter ham personligen for hans Dygtighed som Anatom og hans Arbejdsiver, og jeg vil stedse glæde mig ved hans fortsatte Medvirken til at opklare de mange dunkle Partier i Blæksprutternes Bygning. Og en ikke mindre Misforstaaelse vil det være, om man i min Imødegaaen vil kun se Udtalelser ikke blot af en Mand af den ældre Skole, men af en stærk Modstander af alt, hvad der med Nutidens Stikord hedder «Evolution». Jeg trøster mig nemlig til at kunne erklære, at jeg lige fra mit tidligste biolo- giske Skrift, det om Generationsskiftet, og altsaa længe før «Darwinismens» nu gængse Former opstod, i en ret sømmelig Grad har vist mig som Tilhænger af Evolutionen i Naturen, og dette Standpunkt vil jeg hævde mig endnu for begge de Ret- ninger, hvori mine Studier fornemlig ere gaaede, Zoologiens og Geologiens. De Ørd, som Professor J. Henle, et af vort Sel- skabs senest afdøde udenlandske Medlemmer, en af vor Samtids grundigste og dybest tænkende Naturforskere udtalte for et ud- valgt Auditorium og netop ved Goåttinger-Universitetet, tør jeg i den Henseende gjøre til. mine: « Alle diese Opposition gilt, wie ich wiederholt betone, nicht dem Princip der Descendenzlehre, sondern der Art ihrer Durch- fiihrung und den Folgerungen, zu denen sie Anlass gab.» (Anthro- pologische Vortråge. 2. S.74, 1880.) Det er jo netop lige overfor «lscenesættelsen», de i en Descendentslæres Navn gaaende hule Fraser af falsk Viden- skabelighed, de under dens Ægide tvers over alle Naturens Gjærder og Hegn, tvers over dens Gange og Bede"), hensyns- løst fremrykkende Masse-Optog af Skiftinge og disses Descen- denters Descendenter — at den objektive og ædruelige Natur- 1) Smign. Tillægs-Anmærkning Nr. 4, S. 80. Notæ Teuthologicæ. 7. (Hectocotylatio præcox.) 73 forsker ikke kan staa som taus og ørkesløs Tilskuer, men maa træde i Opposition. Uagtet Udførligheden har denne Imødegaaen dog her ikke kunnet berøre flere vigtige Forhold ved Hektokotyleringen, som jeg ved forskjellige Anledninger i mine mundtlige Meddelelser i D. K. D. Vidensk. Selskab har bragt under Omtale. Saaledes ikke den mellem min Kollega ved Universitetet i Salem, Prof. A.E. Verrill og mig herskende Uoverensstemmelse med Hensyn til Hektokotylationens Præcocitas, eller særdeles tidlige Optræden i det Mindste hos mange Cephalopoder, hvorom netop den ene af de tre Slægter, der vare Gjenstand for den tvungne Indpodning paa Sepiolin-Stammen, giver en særlig Oplysning, nemlig Idioseptus. Heller ikke den falske Hektykotylering, Pseudo- Hecto- eotylatio, der saa vildledende dukker op i flere teuthologiske Skrifter og som har sin Oprindelse fra en uklar Opfattelse af Hektokotylationens Begreb og Natur og suger sin stadige Næring fra denne. Til disse og lignende Emner, der staa i den allernøjeste Forbindelse med de i denne Afhandling drøftede Forhold, agter jeg derfor i særlige Afsnit at vende tilbage. Det endelige Resultat af den forudgaaende lange Drøftelse af Indvendingerne imod Hektokotylationens Betydning for Blæk- sprutteformernes naturlige Gruppering, eller for deres Systematik, har jeg til Slutning kun at gjengive i hin sammentrængte Form eller Udtalelse, jeg satte i Spidsen for Afhandlingen: « Hectocotylatio bene observala et rite considerata divisionibus naturæ semper congrutt : incongrua divisionibus, eas arbitrarias et factitias esse indicat.» TA Japetus Steenstrup. Tillægs-Anmærkning Nr. 1. Om de i Afhandlingen brugte Benævnelser. a. Sthenodactyla (og ikke «stenodactyla») har jeg overalt i denne Af- handling, ligesom i Slutningen af den forrige, kaldt Grants Sepiolin fra Mauritius, som jeg henfører til min Slægt Euprymna. Grant siger udtrykkeligen, at han har kaldt Arten saaledes paa Grund af Armenes Førhed og Styrke, og det kan derfor kun være en Skrivefejl, at «stenodactyla» , lynd- eller smalarmet, er indkommen baade i Texlen og i Tavlens Underskrift, først formodenlig i den ene og derfra ved Uagtsomhed overført i den anden. Det tør i del mindste betragtes som en Uagisomhed, at paa begge disse Steder den med Hensyn til Armenes Forhold i Modsætning til den stillede almindelige eller middelhavske Art af Sepzola er bleven benævnt «$. vulgaris», noget, der, som bekjendt, har voldt en Del Misforstaaelser. b. Af de tre Slægtsnavne, der idelig forekomme i denne Afhandling, Sepiadarium, Idiosepius og Sepioloidea, ligesom af flere af mig tid- ligere indførte Slægtsnavne, Hemisepius, Haliphron, Parasira 0. fl. har Dr. Paul Fischer i sin franske Bearbejdelse af Woodwards store Haandbog i Malacologien « Manuel de Conchyliologie», Paris 1881 —82, villet give Etymologien, uagtet han for flere af Navnene ikke kjendte denne, da jeg ikke for disse havde angivet den i de ved- kommende Afhandlinger. Men han har uheldigvis tillige i en me- ningsforstyrrende Skikkelse gjengivet den Etymologi, der i disse var bleven anført for andre af Navnene. Værre er det imidlerlid, al Dr. Fischer (med et for Dagen lagt utilstrækkeligt Kjendskab til Græsken og Reglerne for dens Orddannelser) har tilladt sig en Omdannelse, en saakaldd Emendatio, men som er bleven en ligefrem Depravalio af de indførte Slægtsnavne. Imod denne Fremgangsmaade tillader jeg mig strax al nedlægge en Protest, forventende, at den ærede Forfatter i det endnu ikke ud- komne Slutningshefte af Værket vil kunne optage de nødvendige Be- rigligelser. Disse ere blevne saa meget mere ønskelige, som allerede Dr. Rochebrune i sin «Étude monographique de la famille des Sepiadæ » (Bullet. Soc. Philomat. de Paris. 1884) er traadt i Dr. Fischers i denne Retning slelte Fodspor, og til Ændringen af hvert Slægtnavn «n'étant pas grammatical» — NB. efter de Herrers Sproglære — har naivt Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. P. Fischer's Emendationes.) -—Q] (ag føjel den Fordring, at Emendators (i disse Tilfælde altsaa Depra- vators) Navn tilføjes. Vi Nordboere maa frabede os at paradere med sligt Undermaal i Kjendskab til de klassiske Sprog og disses Grammatik, Sepiadarium angav jeg bestemt al være det ældgamle Diminutivum af onde, den almindelige middelhavske Merskumsblæksprutte (men ikke af dens Rygskal, «os de séche»; det er jo just Slægtens Ejendommelighed, slet ingen «os de séche» at have) Idiosepius (depravavit Dr. P. Fischer in Idiosepion p. 350). Hemisepius (depravavit Dr. P. Fischer in Hemisepion p. 357). (I den nævnte Monografi ændrer nu konsekvent Dr. A. P. Roche- brune alle Navne efler det her givne Exempel, at Navnet Hemisepion DronTtov (halv Rygskal) er grammatikalsk, men Adjektivet Hemisepius nyLontoc. 6, mp, betegnende et Dyr med halvt udviklet Rygskal, ikke er. ”del:) Mindre vigtigt er det, da det ikke fremkalder bestemt urigtige Forestillinger om Dyrene, at Haliphron (p. 335) forklares ved «insensé»; det var Navnel paa en af | de utallige Havnymfer, der blev tillagt delte nye Havdyr; eller at Parasira (p. 334) deriveres «af Taod, å cdté, csrod, fermeture», skjønt der ikke er noget i Slæglens Karakteristik, hvortil denne Afledning kunde hentyde. Navnet er en latiniseret feminin Form af Adjektivet TU0dCELDOG, ader er spændt ved Siden», og blev givet den da nye Slægt, fordi jeg stillede den, hvad foran saa ofte berørles, ved AÅrgonauta's Side og saa at sige i Spand med den. I Anledning af disse Bemærkninger og for at undgaa lignende Ubehageligheder med Hensyn til de to her i Afhandlingen nævnte nye Slægter, vil jeg her tilføje den Oplysning, at: Euprymna er latiniseret Femininum af Adjektivel EUT Øuuvoc, -ov, og har Hensyn til den plumpe, butte Krop (Bagstavn: Tovuvn), samt at Semirossia er dannet af det i Forvejen optagne latiniserede Slægtnavn Rossia, i Lighed med de allerede fra Oidtiden kjendte Sammensæt- ninger: Semideus, Semidea, Semicaper, Semibos og lign. Tillægs-Anmærkning Nr. 2. Hektokotylerings-Typerne og Hektekotyl-Typerne. Da jeg p. 36 har anført: «Hidtil er aldeles ingen Cephalopod- form kjendt, der med nogen Sikkerhed har vist en Hektokotylation af 16 Japetus Steenstrup. andét Armpar (øverste Sidearmpar), maa jeg gjøre opmærksom paa, at dette Forhold nok i P, Fischer's forannævnte større og almin- delig benyttede «Manuel», saml ogsaa andensteds, findes anført for Verrills nye Slægt Stauroteuthis («deuxiéme bras droit hectocotylisé», p. 330), men beror paa en Fejltagelse. Prof. Verrills allerførste Meddelelse om delte Dyr i Americ. Journ. 1879, p. 488—89, angiver rigtignok del eneste Individ som mandligt og med denne Hektokotyla- tion, men alle hans senere og mere fuldstændige Beskrivelser af det anføre ikke alene Dyret bestemt som kvindeligt, men omtale dets enkelte Æggeleder med dens Kjertelpartier og Æggene. Den Ubestlemthed, der i forskjellige teuthologiske Skrifter hersker med Hensyn til Opfattelsen af Begrebet «Hektokotyl-Typ» og som jeg foran S. 51 har berørt, gjør det ønskeligt for mig al tilføje følgende Oplysning. Jeg mener nok, at, som vore Kundskaber om de for- skjellige Skikkelser, hvilke de hektokotylerede eller omdannede Kjønsarme antage, for Øjeblikket slaa i selve Literaluren, og altsaa seende bort fra enkelte mig bekjendte, men endnu ikke publicerede, mere sam- ” omensatte Former for disse, vilde det være til Fordel for en gjensidig Forstaaelse, om man kunde vedkjende sig visse bestemte Typer i Kjønsarmenes Omdannelse indenfor Hektokotylerings-Typerne. Om flere saadanne kan man maaske nok blive enig. . Saaledes synes mig År- mens påa tredie Armpar udprægede Hektokotylering en bestemt Type for sig, forskjellig baade fra den paa fjerde Armpar og den paa første, selv om den spalter sig i lo Side-Typer: den egentlige Hekltokotyl, der løsnes fra Dyret, og densblot hektokotylerede, fastsiddende Kjønsarm. —… Hvorvidt ogsaa i Fremtiden Hektokotyleringen paa første Armpar vil blive staaende uden nærmere Overgange til de Former, der uddanne sig paa fjerde Armpar, er vel usikkert, men midlertidigen kunne vi nok tale om en særlig Sepiolintype — maaske, naar mere detaillerede Beskrivelser foreligge, med en Side- eller Under-Type hos den egentlige Rossia; men endnu er dette dog tvivlsomt. — Derimod synes mig Hektokolyleringen paa fjerde Armpar, saavidt den er bekjendt, kun at frembyde svagere Modifikationer og kun at udgjøre én Type. Men del maa vel erindres, at vi kun kjende den, i dette Ords rette Betydning, hos Sepio-Loliginerne blandt Myoperne, og hos Teuthiderne blandt Oigoperne, og ikke hos de formrige Slægtgrupper, jeg har tidligen sammenfattet under Fælles- Navnet Taonoleuthi, og heller ikke hos de talrige Cranchiæ- formes. Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Type.) 74 Derfor vilde del aldeles ikke kunne tiltale mig, naar man som Hektokotyl-Type i den Forstand, vi her fastholde, vilde med Hr. Appellof S. 33—34 fremhæve Loliolens lige over for Loligernes ; thi, saaledes som jeg allerede 1856 i «Hektokotyld.» belegnede det, viser denne jo kun en slærkere Grad af den Omdannelse, der var be- skreven hos Arterne af Loligo og Sepioteuthis, og aldeles ikke nogen Typforskjællighed. Saa meget mindre tør jeg i forbigaaende her und- lade at gjøre Hr. A. opmærksom paa, at selv om den af ham for Lol. sumatrensis antagne Loligo havde havt en hektokotyleret Arm, der kom en god Del nærmere til den hos Loliolus end den, som han har be- skrevet Il. c. og afbildet Pl: I, fig. 11, var der dog egenlig deri ikke nogen særlig Opfordring til at optage en Drøftelse af Forholdet mellem de to Slægter Lo/zolus og Loligo. Sagen er jo, at den første af disse Slægter ikke væsenlig for dens Kjønsarms Skyld havde i 1856 maatltet fjernes fra Loligo, men ved Manglen af to Karakterer, som ikke alene tilkom de andre Loliginer, men som man dengang, og vel ogsaa endnu, fordrede hos alle Lemmer af Familien, og af hvilke han jo ogsaa meddeler den formentlige L. sumatrensis al være i Besiddelse, Naar alt kommer til alt, hvori stikker da det for mig ubegribelige i de Herrers Hektokotylationslære, at der skal være noget til Hinder for, at hos Slægtsgrupper med samme Hektokotylerings-Type den hek- tokotylerede Arm kunde hos forskjellige Slægter optræde med selv samme Grad af Omdannelse, uden i mindste Maade at tabe i sin Betydning for generisk eller anden systematisk Gruppering ? Den hele Tankegang, der sammesteds stiller Træk i Organisationen påa den ene Side, Træk i Kjønsarmens Uddannelse paa den anden Side, som om ikke ogsaa disse vare Led i Organisationen, forbliver mig derfor ogsaa aldeles uforstaaelig. Selvfølgelig vilde jeg ligesaalidtl kunne godkjende, om man som Hektokotyl-Typer indenfor en Hektokotylering vilde betegne saa ringe Modifikationer i Kjønsarmens Omdannelse, som dem Ar, W. Hoyle i sin fortrinlige Bearbejdelse af Challenger Expeditionens Cephalopoder (Report S. 76) anfører under Benævnelsen: «three fairly distinct types of the hectocotylised arm» for de af ham undersøgte Oktopoders Ved- kommende. Men man maa ikke forglemme at tilføje til Ære for For- falteren, at han oprigtigen tilstaar, at han lige saa lidt kan borge for, al disse «Typer» ville holde sig som erkjendelige, naar Undersøgelsen udstraktes lil et langt større Antal Arler, som derfor, al bestemte andre Karakterer vilde slaa i Korrelation med disse formentlige «Typer». 78 Japetus Steenstrup. Alt hvad der ligefrem kan betegnes som Gradalioner i Omdan- nelse synes mig at maatte holdes udenfor Begrebet Heklokotyl-Typ. Men det indrømmes gjerne, al det for Øjeblikket af flere Grunde er vanskeligt, for ikke at sige ugjørligt, forud at ville bestemme, hvilke Modifikalioner der kunne og maa siges at holde sig indenfor en given Typ, og hvilke der gaar udenfor den og ligesom turde bestemme en ny Typ. Jeg har f, Ex. i det foregaaende været enig med Prof. A. E. Verrill i Opfaltelsen af Kjønsarmens Forhold hos hans JInzoteuthis japonica. Jeg har med ham betragtet den som en simpel Modifikation af den hos de egentlige Sepiola-Arler, og navnlig hos Sepziola Rondeletii forekommende og i «Hektokolyld.» 1856 afbildede; men andre ville maaske strax i del store Gnaver-Øre, udviklet ved Armens Rod, have Indtrykket af en hel forskjellig Uddannelse efter et nyt Mønster. Det samme vil maaske paalvinge sig ved Belragtningen af visse Loliginers eller ved Dosidikens Kjønsarm. Og som Modsætning til disse For- mer, hvor «Typen» ligesom maskeredes ved en Udvikling af visse Dele «per excessum», kan den jo andensteds maskeres &per de- feclum», og er maaske ikke noget sligt Tilfældet med den i Ar. Appellofs interessante Meddelelse omtalte Mangel af en særlig ud- dannet Kjønsarm hos Sepia Petersenii ? Skulle vi for Fremtiden arbejde paa at komme til en nogenlunde klar Opfattelse af virkelige Typer i Kjønsarmenes Uddannelse, synes mig nedenstlaaende tre Betingelser lige nødvendige: 1. at Formen for Hektokotyleringen iagllages hos saa mange vel be- slemle Arter i Slægten, og saa mange vel bestemte Slægter i Familien, som mulig (og herpaa har jeg i det foregaaende kunnet give flere Exempler); 2. at den iagttages og beskrives komparativt og udførligere end hidtil (i den Henseende henviser jeg f. Ex. til den senere udkommende Afhandling om Sepiola-Rossia-Formerne.); samt 3. at Kjøns-Armens Anvendelse udspejdes saa fuldstændig, som muligt, indirekte igjennem Spermatofor-Anbringelsen, naar det ikke kan ske direkte, hvilket vilde have langt større Betydning. Uden Kjend- skab til Anvendelsen, kan let del uvæsenlige i Uddannelsen tages for det væsenlige, og omvendt, og det typiske netop derved blive misforstaaet eller miskjendt. — Den Ubestemthed, der i forskjellige teuthologiske Afhandlinger findes med Hensyn til Anvendelsen af Ordet «Hektokotyl-Typ» Notæ Teuthologicæ. 7. («Hektokotyl» misbrugt.) 719 («Hektokotyl-Muster»), findes desværre, og i en besværlig Grad, ogsaa med Hensyn til Ordet: «Hektokotyl».. Det er allerede meget vild- ledende, at det af saa mange Forfattere anvendes ikke blot om den virkelige Hektokotyl, men om den kun hekltlokotylerede Arm; men endnu mere forstyrrende er det, al det hos flere — tagende «pars pro toto» — anvendes som Benævnelse for den i en eller anden særlig Form omdannede Spids eller Endedel af den hektokotylerede Arm f. Ex. hos Loliginerne, eller Teuthiderne) eller den skeformede Dup eller Tip af Kjøns-Armen hos Okltopoderne, noget jeg allerede ovenfor S. 69 paatalte for de førstnævntes Vedkommende, og for den sidstnævnte Families Vedkommende her vil minde om i Anledning af Ar. Appellofs Ord S. 34 om Hektokotyleringen hos Octopus og Eledone. Tillægs-Anmærkning Nr. 3. Hvilket Årmpar, ikke — hvilken Årm af Parret! Hvad jeg i den hele Hektokotylalions Optræden har lagt Hoved- væglen paa med Hensyn til «en naturlig gruppering af slågtena», eller, efler andres Mening, som det hos Hr. Appellof ogsaa hedder, har tillagt en alt for «stor betydelse for bedomande af den naturliga slågtskapen» er, som bekjendt og ofte nok udtalt, hvilket Armpar' (og ikke hvilken Arm af dette Par, om den paa højre eller den paa venstre Side) det er, som er bleven omdannet i Forplantningens Tjeneste. Derfor måa den Sum af Ubekjendskab til Sagen og af Mis- forstaaelse, der udtaler sig i nedenstaaende Cilat af Hr. Appellofs Arbejde p. 34, gjøre et noget mistrøstigt Indtryk paa Læseren. «Prof, Steenstrup har visserligen egenlligen framhållit såsom vigtigt for en naturlig gruppering af slågtena, hvilken af armarne det år, som år ombildad i fortplantningens tjenst, ock det kan ju ej nekas, alt denna i allmånhet år densamma får arlerna af samma slågle; men lade man uteslutande vig! herpå, skulle man åfven komma lil den något orimliga slutsatsen, att Ommatostrephes och Enoploteuthis åro nårmare beslågtade med Sepza, som åfvenledes har venstra buk- armen ombildad, ån den senare år med Sepiola, som har venstra ryggarmen hektokotyliserad, Jag tror derfor, alt man vid en nalurlig gruppering af formerna ej får lågga for stor, ånnu mindre utleslutande vigt på hectocotylus» [og hertil føjes saa som Anmærkning: «I samma riktning uttalar sig åfven Claus I. c. samt Brock» (se pag. 31)]. Jeg skulde virkelig have følt mig vor nyeste Medarbejder i Teulho- logien meget forbunden, om han, isledelfor med andre at islemme forblommede Talemaader om idelig Overvurdering af Hektokotylationen, som om der var bleven tillagt denne en ene-afgjørende Betydning, havde 80 Japetus Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 7. anført bestemte og forstaaelige Exempler paa, at jeg eller andre havde gjort os skyldige i en saadan Misbrug... Da vilde de advarende Raad, han her og andensteds paatrænger os, have været bedre paa deres Plads. Al fremsælte et blot tænkt eller supponeret Exempel — men for enhver, der har den allerringeste Kundskab om Myopers Forhold til Oigoper, tillige aldeles utænkeligt Exempel — paa en laabelig Begrundelse af et nærmere Slægiskab imellem OØmmatostrephes og Semia end imellem denne og Sepiola kan naturligvis ikke tjene Forfatteren til nogensomhelst Undskyldning, da den hele skjæve Frem- stilling gaar i Forvejen. Noget anderledes, men dog ikke synderligt anderledes, vilde Be- dømmelsen af hans uheldige Exempel stille sig, hvis der i Litteraturen i Forvejen var nogetsomhelst Exempel paa, at nogen havde underordnet den store Organisalions-Forskjel mellem Myoper og Oigoper under Hektokotylationen. Men derpaa kjender Hr. Appellof vist intet Exempel. Tillægs-Anmærkning Nr. 4. Den hensynsløse «Gaaeu-paa-tværs» og «Træden-i- Bedene» netop m. H. t. de Former, der danne Udgangspunkterne for Drøftelserne i denne Afhandling, er for Cephalopod-Kjendere just her saa meget mere iøjnefaldende, som da allerede kjendtes Former og Forhold indenfor de typiske Sepioliner, der frembød nelop meget slaaende Aflaklings- eller Differentiations-Linier i de Retninger, hvori nu med Vold indsaltes «Skiflinge» fra Sepia-Rækken. Saaledes f. Ex. Rygbladels (gladius) Aftagen fra den fuldeste Udvikling indenfor Familien hos BRossia indtil dets tolale Forsvinden hos JInzoteuthis og fl., med Mellemtrin hos Sepiola-Årter af omtrent lige Længde med Rossias, men kun af 7/2 eller 7/3 Bredde, og hos Heteroteuthis med kun 7/5 eller 1/6 Længde. Dette er en langt fuldstændigere Række i del hele end den, Dr. J. Brocks «Skiftinge» frembød, og den maatte tydelig vise For- fatteren, hvorledes Udviklingen i den Retning foregik hos Former med Bibeholdelse af fuld Sepiola-Skikkelse og med Familiens ejendommelige Hektokotylering!! Berigtigelser. S. 44, 12 L. f.n. Finlands 1, Finmarkens. S.47, 3 L. f.o. Det her anførte Forhold ved Armspidserne findes derimod angivet af Forfatteren i hans senere Beskrivelser. 81 Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. Af J. L. Ussing. (Meddelt i Mødet den 15. April 1887.) Å ceirs store Betydning i Litteraturens Historie beror væsentlig påå hans Stil. Den Forening af Skjønhed og Værdighed, af Ynde og Storhed, som betegner den, vandt strax hans samtidiges største Beundring, og igjennem mange Aarhundreder gjaldt han for det ypperste Mønster, som alle maatte danne sig efter. Et Omslag i denne Betragtning er vel egentlig først kommet frem i det sidste Aarhundrede under Indflydelse af de stadig voxende Fordringer til Realisme, Simpelhed og Naturlighed. Nu hører man ofte Tale om det usande og affekterte, det overdrevne og opskruede hos Vergil, og man kan undertiden se Lærere og Disciple kappes om at gjøre sig lystige over ham. Og ganske vist er Vergil ikke en primitiv Digteraand, men en Efterligner, og det er ikke blot Homer, der ligger forud for ham og er hans Hovedkilde, men ogsaa hele den alexandrinske Digtekunst, hvoraf han nærmest er udsprungen, og som han nærmest maa siges at tilhøre, men rigtignok som dens Kulminationspunkt. Han har det store Fortrin for Alexandrinerne, at der er Alvor og Føleise i ham, og det episke Digts Værdighed svækkes ikke ved (343) J. L. Ussing. sødladent Koketteri eller lignende Klingklang. 7) Men nægtes tør det ikke, at hans Stræben efter at imponere undertiden faar ham til at anvende stærkere Farver og en mere kolossal Teg- ning end der behøvedes, og at han ved at overdrive Erindringer og Billeder fra Homer kan nærme sig til Karikaturen, som f. Ex. naar han IX, 674 kalder Pandarus og Bitias « Abietibus iuvenes paåtriis et montibus aequos», hvilket ikke vinder ved at sammenlignes med de homeriske Steder, der have foresvævet ham, Iliad. V, 560: xaxaecéryv åAdtnow éowxårec bøbyAnjowv, og Od. IX, 191, hvor Polyphem sammenlignes «ikke med et Men- neske, men med et Bjerg». Ved Bedømmelsen af sligt er det imidlertid først og frem- mest nødvendigt at stille sig paa Samtidens Standpunkt, og ikke se alt i det Lys, hvori det viser sig for Efterslægten næsten 2000 Aar senere. Meget, som vi finde sært og paafaldende, var det ikke for Vergils Samtid. Sproglige Ejendommeligheder, paa- faldende Ordstilling, rhetoriske Figurer, som ingen nu til Dags vilde bruge, billedrige Udtryk, som dengang vare gængse, men nu trænge til en længere Forklaring, kunne ikke bruges som Anklager imod Vergil. Udtryk som «colles resultant» om Echoet VII, 305, som «udae vocis iter» VII, 533, som «pictus acu chlamydem» IX, 582 0. a.1l. forekom Romerne ganske naturlige. Naar der VIII, 409 staar «[femina|] Cui tolerare colo vitam te- nuique Minerva Impositum», vilde ingen Romer, naar han vilde omsætte dette i Prosa, sige «den tynde Minerva», men «det fine Spind». Minerva for Spindet var ikke mere paafaldende, om end maaske mindre almindeligt, end Ceres for Kornet og Bak- chus for Vinen; andre havde sikkert sagt det før Vergil. 1) Det kokette, af lutter Daktyler bestaaende Vers IX, 616: «Et tunicae manicas et habent redimicula mitrae» er fuldstændig paa sin Plads i Turnus' Karakteristik af de blødagtige Trojanere, og følges umiddelbart af det bekjendte Vers: +0 vere Phrygiæ, neque enim Phryges etc.» Selv den dristige Benyttelse af Lydene IX, 477: -»femineo ululatu» har intet latterligt, men synes naturlig fremgaaet af Scenens egen Alvor. Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 83 Undertiden hidrøre Ankerne fra urigtig Fortolkning eller mangelfuld Forstaaelse. Saaledes IX, 576 ff.: [sternit] Privernum Capys. Hunc primo levis hasta Themillae Strinxerat; ille manum proiecto tegmine demens Åd vulnus tulit; ergo alis adlapsa sagitta Et laåevo infixa est lateri manus, abditaque intus Spiramenta animae letali vulnere rupit, hvor «abdita rupit» ikke har «manus» til Subjekt, men «sagitta» ; det mellemstaaende «Et laevo infixa est lateri manus» er indsat Owi. uéoov"), og vilde korrektere have været udtrykt «ut infi- geretur». Det paafaldende i, at Vergil kalder Havet for marmor (Æn. VII, 28: in lento luctantur marmore tonsae. 718: Quam multi Libyco volvuntur marmore fluctus. X,208: spumant vada mar- more verso) er allerede tidligere oplyst, idet man har gjort op- mærksom påa, at det ikke blot havde tidligere Hjemmel hos Ennius (Ann. 409: Verrunt extemplo placidum mare marmore flavo) og Catul (63, 88: prope marmora pelagi), men ogsaa i sig selv er langt mindre paafaldende, end det synes ved første Øjekast, idet Grundbegrebet i «marmor» ikke er Stenen, men det glinsende, glimrende, som er ejendommeligt for denne, især i dens storkornede Arter. Fra Græsken kjende vi vappuatpw, glimrer, zapudpeoc, glimrende (lliad. XIV, 273: 222 paopapénv, hvorefter Verg. Æn. VI, 729 «marmoreo sub aequore»), og Bibe- tydningen af det glimrende er sikkert aldrig blevet glemt i Ordet marmor, såa at en Digter nok kunde gjøre den til Hovedsagen. Vi stødes jo ikke, naar en Digter taler om Havets Sølv eller lader Maanen strø Guld paa Havet. Lad os tænke os, at vi paa Dansk i Stedet for det fremmede Ord Marmor havde en inden- landsk Betegnelse som «Glimmer»; saa vilde Forholdet vel være omtrent som det var for Vergil. 7) Se Heiberg: Nordisk Tidsskrift for Filologi N. R. III, S. 147 ff., og min Anm. til Plautus" Aulul. 97. 84 J. L. Ussing. Et Udtryk, som har vakt langt større Forargelse, er «flam- mis adolere penatis» (Æn. I, 704). Men inden man dadler Virgil, fordi han har sagt «at brænde Husguderne med. Ild», skulde man dog først være vis paa, at «adolere» betød at brænde. Allerede Servius gjør opmærksom paa, åt der er Forskjel paa adolere og cremare, og han forklarer her adolere ved colere, idet han tilføjer: adolere proprie est augere. Dette trænger til nærmere Undersøgelse. "Der er Lexikografer, der sætte Ordet i Forbindelse med oleo, lugte, som Jensen: «egtl.: bringer til at dufte, til at gaa op i Damp». Dette er sikkert urigtigt. Men lige saa urigtigt er det, naar Leo Meyer, Vergleichende Gram- matik I, S. 704 afleder det af en Rod ol, brænde, som han gjenfinder i Oldnord. eldr, Angels. ålan. Det er mistænkeligt, at alle Mellemled mangle, og det gaar dog ikke an at skille adolere fra adolescere og adultus, hvis bekjendte Betydning avoxen, «voxen» ikke kan afledes af Grundbetydningen «brænde». Paa den anden Side synes adolere ikke at kunne adskilles fra abolere (abolescere, abolitio), der med en modsat Præposition har en modsat Betydning, hvilket Leo Meyer (tilligemed exo- letus og obsoletus) henfører til Stammen i 224ome, vistnok ogsaa urigtigt. Snarere kunde man finde en beslægtet Stamme i olus, i ethvert Tilfælde maa Betydningen «voxe», aktiv «lade voxe, drive, hædre», augere, som Servius siger, være det til Grund liggende. Saaledes Lucret. IV, 1237: «multo sanguine ... con- spergunt aras adolentque altaria donis.» Virg. Æn. VII, 71: «castis adolet dum altaria taedis». Tacit. Ann. XIV, 30: «cruore captivo adolere aras». Hist. II, 3: «precibus et igne puro altaria adolentur». Verg. Georg IV,'379: «Panchæis adolescunt ignibus arae». Allevegne har det Betydningen at hædre, og saaledes ogsaa uflammis adolere penates». Men det kan ikke nægtes, at man temmelig tidlig har knyttet ikke Altret,. men Offeret som Objekt til dette Verbum. Saaledes allerede Valer. Antias hos Priscian. IX, p. 872: «eo omnes hostiae, vituli viginti et septem coniecti et ita omnia adulta sunt.» Verg. Æn. III, 547: «lunoni Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 85 Årgivae iussos adolemus honores.» Bucol. VIII, 66: «Verbenasque adole pinguis et mascula tura». Tacit. Ann. VI, 28 om Fuglen Phoenix: «subire patrium corpus inque Solis aram perferre atque adolere». Ovid. Met. I, 492: «leves stipulae- demptis adolentur aristis». VIII, 740: «nullos aris adolent honores». Fast. Ill, 804: «Viscera quæ tauri flammis adolenda dedisset.» Cassius ad Tiberium II hos Priscian. I. 1.: «at contra Ægyptiis sacrificium, ubi integrum anserem adoleverunt». Columel. XI, 31: «igne adoleatur». Plin. H.N. XXVIII, 27: «adoleri ad Lårem.» Gram- matikeren Ennius hos Lactantius I, 11,63: «hostiam, quam ibi sacravit, totam adolevit». Det kan saaledes ikke nægtes, at Be- tydningen «brænde» hos de senere Forfattere er den overvejende; men den oprindelige Betydning er snarere «at hædre», «højne» ; i det. sakrale Sprog har dette været den regelmæssige. Vergil. Moret. 38: «flamma gelidos adolere liquores» er maaske snarest udsprunget herfra. Æneid. IX, 525 ff. Vos, o Calliope, precor, adspirate canenti, Quos ibi tunc ferro strages, quae funera Turnus Ediderit, quem quisque virum demiserit Orco, Et mecum ingentis oras evolvite belli. Det sidste Vers er en Efterligning af et berømt Vers af Ennius' Annaler 6te Bog, som Servius og Macrobius berette, et Vers, som ogsaa citeres af Quintilian VI, 3, 86: «Quis potis ingentis oras evolvere belli?» Heri ligger mu en vis Retfærdiggjørelse for Vergil; men, er Udtrykket meningsløst eller Billedet absolut smagløst, er denne Retfærdiggjørelse dog ikke tilstrækkelig; man behøver jo- ikke at optage alle ens Forgængeres Smagløs- heder. Man oversætter: «Hjælp mig at oprulle den store Krigs Kyster». Hvad er Krigens Kyster? Vil man sige, det er et poetisk Udtryk for Lande, Egne eller lign., bliver Billedet ikke synderlig heldigere derved; og hvad Mening er der saa i at oprulle dem? Wagner troede at kunne hjælpe derpaa ved en ny Fortolkning, som har vundet Bifald hos de fleste af de Overs. over d. K. D. Vidensk Selsk, Forh. 1887. TT 86 J. L. Ussing. senere: «Evolvere», siger han, vest explicare, dvantdøcew, orås, puta, quasi picturæ alicuius convolutæ, quæ quum evolvitur, prima apparet extrema pars sive ora: Zoyer detdovon møleuov». Men hvem vilde falde paa at sige: at rulle Randen af Maleriet op? Hensigten er jo netop at vise det hele. Og selve dette Udtryk at oprulle et Maleri vilde ingen antik Forfatter bruge; thi det forstaar sig, at de Gamle lige saa vel som vi kunde male påa Lærred, men de plejede ikke at gjøre det; de malede påa Træ; et Billede hedder zævaé, tabula picta,, og Trætavlen lader man nok være at rulle op. Nej, den Wagnerske Forkla- ring bør affærdiges med de samme Ord, hvormed Heyne afær- digede Turnebus, der havde været påa en lignende Vej, idet han talle om oræ vestium: «alienum est». Evolvere, at oprulle, er et bekjendt Billede om fortællende Fremstilling, saaledes som Verg. Georg. IV, 509 om Orpheus «gelidis haec evolvisse sub antris», og Ovid. Metam. XV, 152 om Pythagoras: «Sic exhortari seriemque evolvere fati».: Om Ennius er den første, der har brugt dette, eller om det allerede i Forvejen var i Brug i det Jatinske Sprog, vide vi ikke; men skal man gjøre sig rede for Oprindelsen deraf, er åabenbart det, der nærmest tilbyder sig, Billedet af et Nøgle Garn, der oprulles. Naar Ordet orae har bevæget adskillige til at opgive denne første og naturlige Tanke, er dette saa meget mere besynderligt, som det kun kunde be- styrke den. Ora har nemlig ogsaa en anden Betydning end Kyst; det betyder et Tov. Naar et Skib lægger til Land, kaster man ånkeret ud fra Forstavnen; fra Bagstavnen kaster man et Tov i Land, der bindes om en Pæl eller andet lignende. Disse Tove kaldte Grækerne xouuvnoa, Romerne oråe. Saa- ledes Livius XXII, 19, 10: «alii resolutis oris in ancoras eve- huntur, alii, ne quid teneat, ancoralia incidunt». XXVIII, 36, 11: une hostes cum suis simul irrumperent, trahunt scalas, orasque et ancoras, ne in moliendo mora esset, præcidunt». Og man tænke sig ikke, at delte skulde være et lidet bekjendt Sømands- udtryk; nej, det har hørt til det allermest gængse Sprog; vi Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 87 læse hos Quintilian IV, 2,41: «sublatae sunt ancorae, solvimus oras, profecti sumus», og i hans Fortale, Brevet til Boghand- leren: «si (libri mei) tantopere efflagitantur, quam tu affirmas, permittamus vela ventis et oram solventibus bene precamur». Ennius' og Vergils «oras evolvere belli» er altsaa ikke mere paafaldende end Ovids «seriem evolvere fati», eller naar vi nu til Dags tale om Fortællingens Traad. 88 Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. Af J. L. Heiberg. (Meddeelt i Mødet den 15. April 1887.) I. Lea Slutningen af Archimedes" Skrift tetoaywviouoe map9aforyg, som slutter Rækken af hans Værker i vore codices, findes i cod. Laur. F og cod. Paris B følgende Vers eDTuvyotng Aéov rswnétod ToA ode cic AuxdfBavrac lorc mo4D pliktate pobaarc (s. Archimedis op. ll p. VIIL og Quaest. Archim. p. 114); de fandtes altsaa paa samme Sted i den fælles Kilde for alle vore Archimedeshaandskrifter, den nu tabte codex Georgii Vallae. I sin Oversættelse har Nizze sat dem som Motto og har altsaa opfattet Zéov rewuétoa som et Æresnavn for Archimedes (uagtet han skriver begge Ord med stort Begyndelsesbogstav); jeg min- des ogsaa et eller andet Sted at have set dem gjengivne ved ageometrischer Leu». Det er nu dog en højst mærkelig og usandsynlig Titel for en udmærket Mathematiker, og selv om towc etc. kunde opfattes som sigtende til Archimedes' Værker, saa tyder dog sdruyotyc paa en Person, som levede, da Verset blev forfattet. Saaledes tænkte ogsaa Bandini, som i Catalogus codd. Graec. bibl. Laur. II p. 14 anfører disse Linier med den Note (3) «nullum Leonem geometram Fabricius memorat». Vi maa altsaa se os om efter en (byzantinsk) Mathematiker Leon, Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 89 til hvem disse Linier kunne sigte. I det prægtige Bodleianske Haandskrift af Euklids Elementer (B), skrevet for Arethas fra Patrai, senere Ærkebisp i Caesarea, af Stephanus Aar 888, findes der fol. 120—121 mellem andre byzantinske Smaastykker af mathematisk Indhold, som vil blive udgivne i V. Bind af min Udgave af Euklid, en lille Afhandling om Multiplication og Di- vision af Brøker, som bærer Overskriften 24 0 AJ lad , hj , sa dxouvny 67 Elg TAS Tv Abdyæwv ovvdedtv TE xut dpatpsow AÉovtoc ; de to første Ord maa vistnok læses dxduvyua oyokxdv ad: kom- menterende Forelæsning (egl. Forelæsningskommentar). Da den tabte codex Vallae af Archimedes af palaeografiske Grunde maa antages at have været fra saec. IX—X (Archimedis op. Ill p. XIX, hvor jeg netop har paralleliseret den med cod. Bodl. af Euklid), er det højst rimeligt, at vi her have et Arbejde af den Mathe- matiker Leon, som ÅAfskriveren af det gamle Archimedeshds. helligede hine 1/2 Verslinier. Men hvem var saa han? For Tidens Skyld kunde man gjerne tænke paa Kejser Leo VI philosophus (886—911), som ogsaa gav sig af med Mathematik — i en byzantinsk Samling Regneopgaver i Hoches Udg. af Nicomachus findes p. 151 et Problem, hvorom det hedder gaalv odv tov facoiéa Aéovrta tabte. éxdelvar —, men det byzantinske Ceremoniel tillod vist ikke, at han kaldtes slet og ret Å£wv eller ÅAéwv rswuétons; heller ikke kan han antages at have holdt Forelæsninger over Euklid (til den uægte, men senest i saec. IV interpolerede VI def. 5 er nemlig den omtalte lille Afhandling knyttet ligesom en Mængde lignende i de byzantinske Euklidscholier). Men vi be- høver heller ikke at ulejlige en saa. højtståaende Person med dette Forfatterskab. Der findes en anden samtidig Leon, paa hvem alt passer (han er ogsaa omtalt hos Fabricius Bibl. Gr. VI p. 358, hvor han er delt i to: Leo mathematicus og L. phi- losophus, samt VI p. 366; sml. Leo Allatius de Psellis p. 2;). Om ham ved de byzantinske Historieskrivere en hel Del at for- 90 J.L. Heiberg. tælle (Theophånes continuatus p. 185 ff.; Zonaras AVI, 4; Ce- drenus Il p. 166 ff.).”) Han var en meget lærd Mand, især i Mathematik (odrog odv. ret tyv tøv uadyudtev elg dxpov ét oTygv éÉhaxncev, TOC0oDTov 7vpR00s Ord. madv TC p11000PLEG xat Tv adbtijg ddekpøv dpwduntinc Tone xar yswnetptac xat dotpovontøs, dXR0. zat TS moAvdpvigtov povørrxncg, xat etc dxpov adtæv éldoac xt4.… Theoph. cont. IV, 27; medens han ellers alm. kaldes å p44dø0opoc, hedder han 6 uadnuarxog hos Theoph. cont. p. 197, 4), og levede i Cnopel som en fattig og lidet paaagtet Skolemester (sbredet Tee xatalduate zowpevog za , zataywytw Ttodg Elg adtov øporævtag ématdevev éåx0odozwv, fvuæeva. Exiotnunv xat ZobZowto Theoph. cont.). Da traf det sig, at en af hans Elever (røg rewuetorxge åtrotnuns Apt To mÉoac xatet/ypota Theoph. cont.), der var Sekretær hos en General, blev fangen af Saracenerne og Slave hos en højtstaaende Mand. Der hørte han tale om Chalifens Interesse for græsk Mathematik — det var Al Mamun (812 —834),. om hvem ogsaa arabiske Kilder berette, at han lod græske Værker samle og oversætte; påa hans Foranledning oversatte Hajjaj Euklids Elementer — og ytrede Lyst til at gjøre Bekjendtskab med de arabiske Mathe- matikere. Han blev saa forestillet for Chalifen og overværede en mathematisk Forelæsning (dsydparrov TÅ Totywvd T2 xat , stodryæve oyppera xat tovc Edxketdov xavdvøc De al xzal To påv dte 80i0acxov dvdpgirøc xal ExtøTnyurovirøg tToDTo AZrovtec Towadtyv Éyer Tyv xAnow xat towadryv To Étepov, alttav d& xat le xal bwt oDtæg TÉé éorv xal x%now Ey0, xatdkhyhov, ze0t0docav ovdanæcg Theoph. cont. p. 187), hvor han såa impo- ike de arabiske Lærde ved at aabenbare dem de mathematiske Sætningers dybere Mening og Sammenhæng, formodenlig i Smag med Proklos' Kommentar til første Bog af Elementerne (sml. Proklos' Dadel mod de ældre Kommentatorer p. 432 aitiac daodoowv ovddeptav øvverøpépovta ov02 xpicow Orakextexhv 000 1) Mindre nøjagtigt Gvorg. Mon. de Thcoph. p. 806. Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 9 | Jswptav ptAboopov; hvad han forstaar ved Jswota, kan man f. Ex. se af hans dybsindige Betragtninger over lodrette Linier p. 290 ff., som indledes med: &? d& det xat dewptav møoddelvør; nm mp0c dpdåg er Symbol paa £wn atponévn eic Dhoc ... xat pévorvød dx hktoc mp0c TÅ yEtoovae 0.8. v.). Derved blev Opmærksomheden henledt påa hans Lærer Leon, og Mamun skrev til ham og kaldte ham til sig (Brevet hos Theoph. cont. p. 188). Men da Kejser Theophilus (829—842) fik Nys derom, ansatte han Leon som offenlig Lærer med Lokale i «de 40 Martyrers Kirke» (6 tøv åytæv mp vadc), og Mamun maatte saa nøjes med pr. Brev at forelægge Leon nogle Opgaver, som han besvarede med stor Bravour; Theophilus nægtede endog at laane ham den store Mand for en Tid og forfremmede kort efter Leon til Metro- polit i Thessalonika.”) Som Billedstormer blev han imidlertid under Michael II (842 — 867) atter afsat efter 3 Aars Forløb (Theoph. cont. p. 192, 14). Men Michaels en Tid lang almægtige Minister Bardas satte ham saa i Spidsen for det Universitet, han oprettede i sit Palads Magnaura ; Leon foredrog der Philosophi, hans Elev, Theodoros Geometri (Theoph. cont. p. 192)”) Om hans videre Skæbne ved vi ikke meget; vi se kun, at han og- saa gav sig af med Astrologi og andre sorte Kunster (Theoph. cont. p. 191, 197; Symeon Magister de Michaele p. 676, 15; 688, 17; Georg. monach. de Mich. p. 829, 7), men derved skal vi ikke opholde os, lige saa lidt som ved de astrologiske Skrifter, som med mere eller mindre Sikkerhed henføres til ham (Fabricius Bibl. Gr. VI p. 366). Af større Betydning er det, at han hjalp Kejser Theophilus med et mechanisk Signalapparat, hvis den noget eventyrlige Beretning hos Symeon Magister de Mich. p. 681 ff. er rigtig. Han levede endnu under Basilius (867—886), s. Georg. Monach. de Basil. p. 840, 18. 7”) Ha, var en Slægtning af Patriarchen af Cnopel Ioannes; Theoph. cont. PBS MET: 7”) Sml. ogsaa Genesius p. 98. 99 J. L. Heiberg. AÅrethas, hvis Studietid godt kan falde c. 850, da Leon fore- stod Højskolen i Cnopel, har vel altsaa der hørt hin Fore- læsning over Adywv øvdvdeare xat dpatpsorc, som han lod sin Skriver Stephanus anbringe paa nogle ledige Blade i sit Eu- klidhds., og det skyldes vel ogsaa Leons Paavirkning, at en af hans Elever kopierede Isidorus' Udgave af Archimedes og gav sin Taknemlighed mod sin berømte Lærer Udtryk i de Vers, som har givet Anledning til denne Undersøgelse. Hvis dette er rigtigt, vilde vi altsaa kunne slutte, at Vallas Archimedeshds. var skrevet henimod Midten af saec. IX, den Periode, hvorfra saa mange fortrinlige Haandskrifter stamme, der ogsaa ved deres smagfulde Skrift vidne om den gjenoplivede Sans og Omhu for den gamle Litteratur og saaledes give en vis Garanti for Paa- lidelighed ogsaa med Hensyn til Texten; og der vilde være føjet et nyt Led ind i Rækken af de hæderlige byzantinske Lærde, som efter ringe Evne og fattig Lejlighed plejede Studiet af Fortidens. store Litteratur og derved bevarede Kontinuiteten og reddede ialfald en Del af det gamle ,over i kraftigere og dygtigere Hænder. Hvis Leon har bidraget til at bevare Archi- medes' Værker, har Eftertiden al Grund til at være ham tak- nemlig. IE. I hvilken Grad enkelte Litteraturgrenes, bl. a. ogsåa Mathe- matikens, Pleje og altsaa de vedkommende Værkers Bevaring i den byzantinske Periode afhang af enkelte Personers Tilbøje- lighed og Stræben, derom foreligger der flere Vidnesbyrd. Ret oplysende er saaledes den omtalte Leons Studiegang, som berettes hos Theoph. cont. p. 192 paa anden Haand efter Leons 'egne Udtalelser: Vavnacovrwv då mokAdv ep! TC abTobD coptag, xat dxæc etc dxpov Epdace Tacøv tøv åTmioTnuiv, Åéretat mpOG Twva tæv Éavtob ovvndæwv pdvar, wc Tyv pév rpanpatexnyv xat TovgTexnv Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 93 zatd Tyv Kævoravtvobdnokv dbatptBov xatøpdwdoev, pntopexrnv ØE xat prkocoptav xat dpdnæv dvølpøperc xatd Tyv vnøov ”Åvdpov revdnevoc" éxeloe råp Twi Gopp dvdpt évrvyæv xat tTåg dpyds udvov xat tvac Abyovg map? abTod ZafJov, énxet un, daov &Bov- Aeto, EDptoxev, 7) yÉpow TabTne mEpWwootøv xal povaørh pe zatøkapfBdvæv xat Tag dmoxemévag fBtfBlove dvepevvæv te xa? Tapicouevog xat Tp0c TåC xopvpde Tv dpéwv omnvdvdtepov rabtag Supehetæv mpoc tå TC væve obrtæg dboc dveBiPdCeto, dte 0% xat x0pov oymv tov puodnyudteæv mpoc Tyv fPlaøiwkebovoav adbdtg bmæéotoepev TÅ omÉpuaTe tøv åmioTyuæv Tålc tøv f2ov4o- påvæv Oravowas xøtafal2ouevoc. I Cnopel kunde man altsaa i Leons Studietid (kort efter 800) hverken lære RØRhetorik eller Filosofi eller Mathematik; 7oguparxn og mowntxn, som han studerede der, betegner kun den elementaire Undervisning. Det var en Følge af Billedstriden og dens Optøjer, samt af Kejserne Leo Isauricus' og Konstantin Kopronymos” Foragt for Studierne (Leo ophævede saaledes de offenlige Undervisningsanstalter i Cnopel). I mere afsides Egne derimod, som Andros, var de litterære Interesser vel hensygnede, men Klosterbibliothekerne, der her vare forskaanede for Billedstridens Ødelæggelser, rum- mede endnu et rigt Materiale, der gjorde det muligt for en Mand med Energi og litterær Interesse at frembringe en Slags Renæssance i det smaa, naar det skulde være. Den Mand, der her gav Leon Impulsen, var efter Cedrenus II p.170 Michael Psellus den ældre. Et andet Exempel fra den endelige Dekadences Periode er Theodoros Metochitas (c. 1300) Beretning om sine Studier (Sathas gecawv. 2:22. I p. ms ff.).. 13 Aar gammel kom han ud af Grammatikerskolen og gik over i Khetorskolen (7upvaldnevoc tolc malawoic évtavda Ooxtnoc); derpaa læste han paa egen Haand Aristoteles og Mathematik, men det gik kun smaat: 05 råp etyov, 8,71 Opwnv dv 8xleMowndtog map” huiv odx of dxws måkar tæv ypdvwv tobde ToD omovddonatog: m024 Érn yå0 7j0n xat padnratxns dxpifBetac ovdetc ore drddøxaloc ovT dxp0dTne 94 J. L. Heiberg. vpdn Tapankpotwe xaddnesp xal tøv dXkwv; mån læste kun Mathematik som Anhang til Filosofien, og det endda kun égov 77) meg! Tod dowduode etcaryæyizng Nixzopdyov Tmøcarvyelv xat Ty TOD EdxÅetdov mept TÅ yewneToxd otoyeuwoer x01l TOoDTo péyp! TLvoc, xat To mÅéov mv døov ep! Tyv tæv åémiédæwv dewptav xat tobrøv pude, de åmmongc, æg dv åpet Tic, Eyor xøt od Badetav TOMATTETAL TOD TØOGwVvToL cptør xat mpocantouévov xatdknygptv te xat mEptvorav" Tv yåp év TØ dexdtw TC CTOyEwøve ØnTØv te xalt dA0yæv roaupdv te xalt etdwv xat tov morxtkwv dmoTonov dvideoc æg elmxelv mv dppntie TE xat dAoyoc optewv f åmonterw. Stereometrien, Keglesnitslæren og de andre højere Grene af Mathematiken var der nu slet ikke Tale om at læse. Dette stemmer mærkeligt med et Hjertesuk af en sen Skoliast i cod. Bodl. af Euklid; han bemærker fol. 245” (i lib. X) Soexs tå Tod dexdtov PBifBAtov xat ånéxewa d0i0axrte. mod x0Xhøov yevemv pret- var 02 duédetav. 0 xzat tå Oroypdyupate ødtæv åcpaluéva xat odd Tag xapgasnperwoc Eyovør, d? Øv detzvvvtar (fra det anf. Punkt af findes der nemlig i Bodl. kun faa gamle Skolier og ingen nye, heller ingen Henvisninger til benyttede Sætninger, som ellers gives, sædv. i Formen dård 70 ...). Theodoros Meto- chita kom saa i Forbindelse med. Manuel Bryennios, som nærede hans Interesse for Mathematik og Astronomi (Zvno, æ&g Éder£e lad hl md Ni ”å zeroadetot, mp! mAcuv uadnratixznv EÉv døtpovopexnv Te pdRoT (Ds TLOTnLOVExXÆTaTog Et On moté tg &AAoc Il. c. p. 0), og snart drev han disse Studier påa egen Haand; men da han gav sig i Kast med Ptolemaeus' øvdvraérc, såa han, at den krævede mere Mathematik, end han kunde, og han læste derfor som Forbere- delse Euklids øroyeta év éminmédorc 0g øtepsolc, hans Optik, Katoptrik, dsdouéva, pavdueva, samt Theodosios” forskjellige Arbejder; han tilføjer saa: 2 d& dgT eloptat po, mødtepov, — p. 7y giver han en Lovtale over Apollonios og Serenos, som han stiller ved Siden af ham (!) — ”Axo4Zwvéiov Tod Ilepyaiov xwvird. davnaortyg Ovtwæc rswpestoie EÉewc xal xodtovg év NER, 4 ÆÆæ , 2 >] aA AJ hl! N £: nn AJ , > 3 TADTN TOD dvopog Oetypata xat Zeohvov xvkievoptxd påkørt é7o- Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 95 vndn por dvodteÉtryta Talc xatarpapdig évtvyelv xat zonen mwc éporædn øvøysiv mavtånacow doa ry én eldévar bu Tyv érximedov éatøzediv, xzat Éotiv årwobv ypnjoder xar merpiodar, et ddndnc & drog. Det er overhovedet umiskjendeligt, at det astrologiske Uvæsen, som paa denne Tid florerede i Cnopel, ikke har været uden Betydning for Bevaringen af det mathematiske Studium og den gamle mathematiske Litteratur. For Astrologiens Skyld læste man Astronomi, og denne førte saa, som Theod. Meto- chitas Exempel viser, ind paa Mathematiken. Om Theod. Meto- chitas Undervisning i Astronomi med en stærk Tilsætning af Astrologi har vi hans Elev Nikephoros Gregoras” Beretning MINE): IT, Til Slutning skal jeg meddele et lille byzantinsk Anekdoton, der paa en Maade kan tjene som Parallel til det anførte Vers om Leon 7swustoa, der var en Slågs Subskription i cod. Vallae. Det er følgende Subskription i cod. Mutinensis Il E 9 (Euklids Elementer I—Xill) ved Enden af Elem. lib. IX. Jødvvov matorapyxoD votaptov TOD yoptasuiov. & Tyv ysw- i Ex [| FRU) / petptav éuo! biddÉag 0 prkocopwørtatog bmijpye mpmtérdixos Tyc e FE: AR fe eres GÆS ze 5 PETE Ve , LN ENE går FRR 4 ] ag wS åruwtdrns Tob UeoD perydihyg Éxxhyotag Oiudxovog zvpwog My0312. 6 Balsauov bpiønd tob xavarwvtåtov huæv dsoxdtov xøt 00- JÉvTov TOD otzovpevizoD mzatprÆpyov zvptov Matdatov dvno høre v hj mn hj a eæ = y 2 AJ OvTwg xat wiAocovtac én! mÅstøtov élnÅarec, Ty) fy uyv x00- prroTytet Tv døv xat TD ToD Øpovgunatoc TEpiwvte mOXK0DE Tv zatd. Tov adtTov aDTØ ypvov bæepfBalkonevoc, oc Ord. Thy évoDcav ØDTØ dpEsTØV TE xat øbvsøw mpwtéxdirdg te åyerpotovhpdn api - x3 1.900. 1 2 zat OOdoxzalog éxptdn za002:%x0C T vw (Hs £ v te E2Xpu- v3 S zøv uddnudtæv xal tøv Tic éxx/inotac dorudtøv, død. Jswolac / j D140T pal T ryg éxz Antag Ooyudtov, do dewpiac vy = % rø - bp! Æ kard == La E/etTar pECovoc zat TEAswTÉpac" EderSe OE TtToDto då Tavayutatos (Hu nuv dzoxdTnec & 0o?xzovuevexoe mzaTtTordoync, &£ å&v avtov Tp90£!- 4 f= i > i er fi= Y6 SJ. L. Heiberg. Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. Aeto udvov dtiddoøxakdv te bob xat xadnyyntyv tøv tg åaurtob éxxknotac TØ0pinwv, odg 0 TÅ périota Øpelnons puvnungv adTø xatélenev bDøtepov Gøre elvar TÅ map! Todtov xaP Vunpov xat Soonévoror mvdicdas. Matthaeus var Patriark i Cnopel 1395—1409, Michael Bal- samon var med til at underskrive Unionsakten paa Koncilet i Florents 1438 (Fabricius Bibl. Gr. IX p. 184 Anm.). Endnu saa sent sørgede altsaa den byzantinske Kirke for, åt dens Tjenere fik højere Undervisning ogsaa i profane Videnskaber. J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. Af J. L. Ussing. (Meddelt i Mødet den 14. Oktober 1387.) I de Mindeord, hvormed Selskabets Sekretær d. 21. December f. A. ledsagede Anmeldelsen af det store åg smertelige Tab, Selskabet havde lidt ved Gehejmeraad Madvigs Bortgang, ytrede han, åt den ældste af Madvigs herværende Disciple havde lovet at udarbejde en Skildring af hans Livsgjerning, og det vilde sikkert forekomme alle Selskabets Medlemmer umuligt, at det nye "Aars Møder kunde aabnes uden at vi mindedes den Mand, vi i såa mange Aar have sét indtage Præsidentstolen, lede For- handlingerne og følge Foredragene med en altid usvækket Interesse. Naar denne Opgave nu stilles mig, da er det mig visselig en kjær, men ikke nogen let Opgave, først og fremmest fordi jeg aldrig tilstrækkelig kan udtale, hvad jeg skylder min Lærer og min faderlige Ven, men dernæst fordi jeg ikke let vil kunne sige noget, som ikke allerede er sagt i Forvejen. Alle- rede strax efter Madvigs Død d. 12. December 1886 fremkom der i næsten alle Dagbladene mere eller mindre udførlige Forsøg påa at skildre hans Karakter og hans Virksomhed for Fædre- landet og for Videnskaben; ogsaa jeg gjorde et saadant Forsøg i «Dagbladet» 18. Decbr. 1886. Men senere have ikke faa af hans Venner og Disciple i Tidskrifter leveret fyldigere Frem- stillinger af hans Virksomhed og Betydning som Videnskabsmand ; Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 3 98 ; J. L. Ussing. saaledes Professor C. Cavallin i «Ny svensk Tidskrift» 1887, Dr. J. L. Heiberg i «Jahresberichte uber die Alterthumswissen- schaft», Cand. M. J. Goldschmidt i «Wochenschrift fir klassische Philologie» 1887, 23. Febr., og navnlig Dr. O. Siesbye, hvis udførlige og værdifulde Mindeskrift i «Nordisk Tidskrift for Filologi», 8. Bind, S. 81—150 i Grunden gjør enhver yderligere Behandling overflødig. Endelig har Madvig selv med den ham ejendommelige Ærlighed og Klarhed over sig selv i sine efter hans Død udgivne «Livserindringer» udtalt sig om sin Virk- somhed og Stræben baade i Fædrelandets og i Videnskabens Tjeneste. Naar jeg nu efter alt dette yderligere vover at lægge Beslag paa d'Hrr. Medlemmers Opmærksomhed, saa er det i det Haab, at de paa Grund af Æmnet ville bære over med mine noget aforistiske Bemærkninger om Madvigs videnskabelige Betydning; de kunne tildels knytte sig til hans Virksomhed her i Selskabet; thi dettes Skrifter og Oversigter indeholde Vidnes- byrd om hans mangesidige Forfattervirksomhed. Madvig blev Medlem af Selskabet i December 1833, og i 1835 foredrog han der i 2 Møder, 16. Januar og 13. Februar, sin første Afhandling. Den handler «om Kjønnet i Sprogene, især Sanskrit, Latin og Græsk» og er trykt i Skrifternes 5. Del, S. 102—49, Madvigs tidligere Forfattervirksomhed havde væ- sentlig drejet sig om latinsk Filologi, og han var højt anset som Kritiker og Kjender af det latinske Sprog; men de, der kjendte ham nærmere, vidste vel, at hans Blik ikke var ind- skrænket til dette Speciale, men omfattede en videre Horizont, og hans Landsmænd havde i «Maanedskrift for Litteratur», af hvis Redaktionskomité han var Medlem, sét mange Vidnesbyrd om hans alsidige Tankevirksomhed. Her fremkom nu en Af- handling, der efter Titelen at dømme, var en ren Specialunder- søgelse, men som i Virkeligheden havde en omfattende sprog- filosofisk Betydning, idet den gik ud paa en sand og klar Opfattelse af Sprogets Natur, af dets Opgave og de Midler og Maader, hvorpaa denne løses. Disse Spørgsmaal havde allerede J. N, Madvigs videnskabelige Betydning. 99 i den sidste Halvdel af det foregaaende Aarhundrede, sysselsat Verden, uden at man dog var kommen Løsningen synderlig nærmere, fordi man plejede at gaa ud fra Synspunkter, der viste ganske andre Steder hen. Man vilde tage Sagen grundig, og greb saa altfor langt tilbage. Sprogets Former, mente man, maatte betegne logiske Kategorier. Casusformerne skulde. ud- trykke «Aarsag, Virkning og Vexelvirkning», Verbernes Modi skulde udtrykke «det virkelige, det nødvendige og det mulige», 0.a.l. Sætningens Indhold forvexledes med Udtrykkets Form, der, som M. udtrykker sig S$. 105, «svarer til Subjektets almin- delige og uforanderlige Bevægelse i Sammenknytningen af en- kelte Forestillinger til udsigelige Totalforestillinger, og kun adskiller sig i Enkeltforestillingernes Bevægelse og Midlerne til at gjøre Sammenknytningsmaaderne tydelige for Tilhøreren». Formen er ikke afhængig af Sætningens Indhold; det er netop dens Bestemmelse at passe til ethvert Indhold. OM. gjør op- mærksom paa, at disse Sprogfilosofers tilsyneladende a priori deducerede Former i Virkeligheden, uden at man gjorde sig det klart, vare låante fra Latin, Græsk og Sanskrit. Systemet pas- sede altsaa fortræffelig paa dem. Disse formrige Sprog ansaaes derfor som de fuldkomneste og som de, der bedst gjengav 'Tanke- livets Bevægelser. "Man lukkede Øjet for at andre, langt simplere Sprog, der taltes af Nutidens mest dannede Folk, gjorde det samme lige såa fuldstændig, og at «kunstigere og rigere Form- systemer fandtes hos Folk, der stode og altid havde staaet paa et meget låvt Trin af Aandsudvikling». I Ordforraadet kan der paåavises en Række enkelte Forestillinger, der have spillet en Rolle i Folkenes Liv, men i Grammatiken er" det forgjæves at søge Oplysning om Folkets Verdensanskuelse. «Betegnelsen af de grammatiske Forhold kan ikke tænkes skét efter en abstrakt Opfatning og Inddeling af dem, men eftersom de i enkelte Nuancer viste sig og fremkaldte Trangen, der da tilfredsstilledes ikke efter omhyggelig Betænkning, men ved det, som Idéasso- ciationen tilbød som det nærmeste, saaledes at vel ved flere Så 100 J. L. Ussing. Forsøg det bekvemmeste fik Overvægt. De først gjorte Skridt fik Indflydelse påa de følgende, og under Udviklingens Gang krydsedes Betegnelserne paa de mangfoldigste Maader.»”) Efter disse almindelige Betragtninger følger den specielle Fremstilling af hvorledes Kjønsbetegnelsen i Sprogene fra først af er opstaaet og senere har udviklet sig eller tabt sig, en interessant og slaaende Specialundersøgelse, der tilsidst fører Forf. til ogsaa «at sige et Par Ord om Casus». I dette Par Ord fremsætter han for første Gang den vigtige lagttagelse,. at Akkusativ ikke er en Casus obliquus, hvoraf følger ikke blot den Anordning af Casus, som M. har indført i sin latinske Grammatik, men ogsaa: Forkastelsen af den ældre Theori, der tillagde Casusformerne udelukkende lokal Betydning. Disse Sprogbetragtninger, der dengang vare nye og uden Tvivl have forbavset adskillige af Selskabets Medlemmer, har M. senere fortsat og yderligere gjennemført påa andre Punkter, navnlig i 4 Universitetsprogrammer, «Om Sprogets Væsen, Ud- vikling og Liv» 1842, «Om de grammatikalske Betegnelsers Til- blivelse og Væsen», første og andet Stykke 1856 og 1857, «Sprogvidenskabelige Strøbemærkninger» 1871, hvortil endnu maa føjes hans her i Selskabet meddelte «Bemærkninger om Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler med særlig Anvendelse påa nogle Phænomener i Latin» (Oversigterne 1866, S. 270 ff.). Alle disse Afhandlinger ere oversatte paa Tysk i M.s «Kleine philologische Schriften» 1875. Det var et stadig næret og ofte udtalt Ønske hos M., at give en samlet og fuld- stændig Udvikling af hans hele Sprogbetragtning. Dette Ønske fik han ikke opfyldt; men i de nævnte enkelte Afhandlinger ligger hans hele System klart for Dagen. Han har ikke havt nogen Grund til at skifte Standpunkt; thi hans Standpunkt var den sunde Menneskeforstands, og den forandres ikke. Viden- skaben kan gaa frem, nye Iagttagelser føre til nye Theorier J. N. Madvigs videnskåbelige Betydning. 101 eller til nye Formuleringer af de gamle, og yngre Navne ville trænge sig frem foran Madvigs; men hans Skrifter ville altid beholde deres Betydning, ikke blot som historiske Mærkepæle, men ogsåa som Correctiv og som Advarsel imod de Afveje, hvorpaa begyndende Forskere altid ville komme ind og hvortil selv Mestrene i ubevogtede Øjeblikke kunne falde tilbage. Af denne Art er saaledes i «Strøbemærkningerne» hans Advarsel imod en genetisk Fremstilling af Sproget i Skolegrammåtikerne og hans Advarsel imod Overvurdering af Etymologiens Betyd- ning. Forsøg påa en Betydningslære eller påa at forbinde en efter Naturen nødvendig Betydning med enhver Rod. ville altid dukke op påa ny; man ønsker at finde de nødvendige Udvik- lingslove og protesterer imod Tilfældigheden som noget ikke existerende. Ja det kommer jo an paa hvordan man forstaar dette Ord. MM. indrømmer selvfølgelig, at alt har en naturlig Foranledning; men denne ligger ikke i Menneskets Natur; den ligger i de ydre Paavirkninger, som ere forskjellige efter Sted og Tid; thi i Verdens Mangfoldighed udvikler ingen enkelt Ting sig for sig selv, men kun i Vexelvirkning med Omgivelserne. Saadanne Sandheder forstaa sig af sig selv, men dog glemmes de. ofte. Den samme Betragtning af Sproget, som Madvig fremsatte, er senere udviklet af Lotze i hans Mikrokosmos (1858) og af Amerikaneren Whitney i hans 12 Forelæsninger: «Language and the study of language» 1867 og i hans «Life and growth of language» 1875. Navnlig den sidste befinder sig i saa stor Overensstemmelse med M., at man i det første Øjeblik har ondt ved at værge sig imod Tanken om et Laan, som f. Ex. i hans Angreb paa de uklare Forestillinger om Sproget som noget, der skulde have sin egen Existents og sit eget organiske Liv, hvorpaa Menneskene ingen Indflydelse havde, eller naar M.s Hovedsætning om Sprogets Udvikling, at «Lyden forandres, men Betydningen bliver, og Betydningen forandres, men Lyden bliver», ogsaa hos Whitney stilles i Spidsen og udførlig ud- 102 3 J. L. Ussing. vikles og belægges med Exempler. Og dog er der ingen Tvivl om at Whitney, da han udgav sine «Lectures», ikke kjendte M.s Skrifter. Hans comparative Sprogstudier havde ført ham til et flygtigt Bekjendtskab med Svensk; det danske Sprog næv- mes ikke i hans Bøger. Igjennem tyske Filologers Skrifter kjendte han Rasks Navn; "Madvig tænkte han sig sikkert kun som speciel klassisk Filolog, og anede ikke, at han i ham havde en Meningsfælle og en Forgænger paa sit eget Omraade. Medens det saaledes maa indrømmes, at W. ikke, har laant fra M., er det lige saa klart, at M. var i sin gode Ret, naar han under det nordiske Filologmøde i Christiania 1881 nedlagde en bestemt Indsigelse imod den i den svenske Oversættelse af Whitneys Bog fremsatte Ytring, at han havde sluttet sig til W.s Anskuelser; han havde jo udtalt dem 30 Aar tidligere. Det gjælder her, som saa ofte i Videnskabens Udviklingshistorie, at efter mange Tiders kejtede Forsøg og Famlen i Mørke kom- mer der endelig et Tidspunkt, hvor Sandheden maa bryde frem; den viser sig samtidig paa forskjellige Steder, og Opdagelsen gjøres af flere, uden at den ene er afhængig af den anden. Det ligger vel tildels i det danske og det engelske Sprogs store Simpelhed i Bygningen, at det er en dansk og en engelsk Sprogforsker, der først ret har faaet Øjet op for, at Formrigdom ikke er noget absolut Fortrin ved et Sprog, men at Udviklingen netop stræber efter Simplificering af Betegnelsesmidlerne. Det var maaske ogsaa cn for Danske og Englændere fælles Aandens Ædruelighed, der førte dem begge til at forkaste tyske og franske Forfatteres uklare Fantasier og misforstaaede Filosofi; men Madvig, der var et skarpt filosofisk Hoved, og som hele sit Liv igjennem syslede med Filosofi — det vil erindres, hvor- ledes han for omtrent 4 Aar siden (11. Januar 1884), ved sit Halvhundreaars Jubilæum som Medlem af dette Selskab, her holdt et rent filosofisk Foredrag «om Causalitet og Frihed» — angreb Filosofien med dens egne Vaaben; Whitney vovede sig ikke ind paa dette Omraade, men fremsatte sit System med J.N. Madvigs videnskabelige Betydning. 103 stor Udførlighed og en Fylde af Exempler i et veltalende Foredrag, som forstod at skaffe hans Ord Indgang i vide Kredse. For det større Publikum er Madvigs Navn væsentlig knyttet til den specielle latinske og græske Grammatik. Den havde været Udgangspunktet for hans Granskning over Sprogets Væsen i Almindelighed, og den høstede strax positive Frugter af hans Tænkning derover.. Hans Embedsgjerning, at være Lærer i latinsk Sprog ved Universitetet, lod ham føle, i hvor høj Grad de tilbørlige Forudsætninger for en sikker Tilegnelse af Sproget savnedes. Der var Punkter, som skulde oplyses selv for de Lærde — nogle saadanne behandlede han i Universitetspro- grammer 1835 og 36 «de formarum quarundam verbi Latini nåtura et usu I & II» og 1837 «de locis aliquot grammatticæ Latinæ admonitiones et observationes» — men endnu værre stod det til med Hjælpemidlerne for den elementære Undervis- ning. De latinske Skolegrammatiker vare nærmest en Samling af lagttagelser, ordnede efter rent udvortes Hensyn, uden Ind- sigt i Fænomenernes Grund. Regelen gav derfor kun et om- trentligt Udtryk af Sprogfænomenet, og kunde ikke give Lær- lingen nogen sikker Opfattelse deraf. Exemplerne gjorde naturligvis Nytte; lærte man dem udenad og rettede man sig efter dem, kunde man ad Analogiens Vej danne sig den for- nødne Forestilling om latinsk Sætningsdannelse, men Reglerne vare ofte vildledende. Der var derfor heller ingen nogenlunde god Latinlærer, som ikke lod Reglerne i Badens Syntax — dette var indtil 1842, da M.s Grammatik udkom, den her i Landet almindeligst brugte Lærebog —— afløse af andre, som dikteredes i Timerne, for det meste laante fra tyske Grammatiker og til- lempede efter Lærernes Skjøn. Thi i Tyskland var man kom- men videre. Zumpts «Lateinische Grammatik» var et Arbejde af en grundig og smagfuld Kjender af Sproget, hvor man ikke behøvede at frygte for positive Fejl. De kort affattede Regler oplystes ved en rig Skat af Exempler; men Anordningen var 104 J. L. Ussing. ikke altid klar og Reglernes Sammenhæng ikke altid korrekt opfattet... Hvad man i Tyskland havde savnet hos Zumpt, var dog især en filosofisk Begrundelse af Reglerne; efter Kants og Fichtes Filosofi skulde jo alt tilskæres, selv hvor det drejede sig om Enkeltheder, der våre Resultater af mangfoldige for- skjellige Faktorer. En saadan filosofisk Grammatik havde Rams- horn leveret, et Misfoster, som dog ved sit tilsyneladende Tankeindhold og sit store Omfang nød en vis Anseelse. Det var et stort Fremskridt, da Billroth i 1832 udgav sin latinske Syntax og nogle Aar efter sin latinske Grammatik. Skjøndt det ogsaa her ikke altid var Sprogets egne Fænomener, men frem- mede, aåalmenfilosofiske Forestillinger, der laa til Grund for An- ordningen, var her dog en ganske anden Klarhed i Tanken og Rigtighed i Udtrykket. Det var derfor et fortjenstfuldt Arbejde af Oppermann at bearbejde Billroths Grammatik paa Dansk (Latinsk Sproglære til Skolebrug, udarbejdet især efter Billroth, 1840), og hans Bog vilde uden Tvivl være bleven Badens Af- løser, hvis ikke Madvigs var udkommet Aaret efter, hvorved man i langt højere Grad fik hvad man trængte til: fyldig og sikker Kundskab til Sproget, fremsat i sikkert og bestemt for- mulerede Regler i en let overskuelig og paa Sprogstoffet selv grundet. Anordning"). 1) Det er ikke uinteressant at sammenligne Reglerne i Badens, Ramshorns og Madvigs Grammatiker. Jeg vil tage Begyndelsen af Læren om Conjunctiv. Baden (7. Udg. 1830): «Conjunctivus bruges, hvor man vil tilkjendegive, at Noget ikkun er tænkeligt eller ønskeligt, at det ind- rømmes eller forudsættes, men kun i Forestillingen, ikke i Virkeligheden». Det sidste, visselig overflødige Tillæg, hidrører ikke fra Baden selv, men fra senere Bearbejdelse; men Reglen selv er urigtig; thi naar jeg vil sige, at noget er tænkeligt eller ønskeligt, siger jeg dette ganske ligefrem i Indicativ og ikke i Conjunctiv. Der fortsættes: «Dette gjælder, hvor Tanken eller Fremstillingsmaaden selv fordrer Conjunctiv; men under- tiden styres ogsaa Conjunctivet af den Conjunction eller Partikel, som forbinder det med en anden Sætning». Her er altsaa ingen Tanke for- bunden med Conjunctiven, ja ikke engang en egen Fremstillingsmaade, og dog er det, der derefter anføres: afhængige Spørgesætninger, Bisæt- J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 105 Madvig viste de danske Skoler en stor Velgjerning ved at give dem et paalideligt Hjælpemiddel i Stedet for et ubrugbart, og dog blev denne Bog af mange betragtet ikke som en Lettelse, men som det modsatte. For Lærerne, der skulde sætte sig ind i et nyt System, var dette naturligvis et Arbejde, men det var et Arbejde, som nødvendig fulgte med deres Gjerning og som gjorde dem dygtigere til denne; de havde ingen Grund til at beklage sig, forudsat at den nye Bog var en Lettelse for Under- visningen og for Disciplen, og det var den, naar den blev rigtig benyttet. Man klagede over at Reglerne vare altfor tungt affat- tede; og til Udenadslæren i Skolerne var Sprogformen heller ikke egnet. MM. siger selv («Bemærkninger» S. 11), at han haaber, hans Stil er simpel og let. Dette er ganske sandt i Modsætning til de tyske filosofiske Deductioner; men det kan ikke nægtes, at hans Omhu for at formulere Reglerne korrekt ninger i Accusativ med Infinitiv, Hensigts- og Aarsagssætninger; men tilsidst faa vi «Sætninger, ved hvilke et Ord, som styrer Conjunctivum, forstaaes under». Udgangspunktet var jo rigtignok, at det stod der, og det var netop det, der angaves som Conjunctivens Grund. De anførte Exempler gjøre Læseren ikke klogere, mindst Mærk. 2. «Herhen høre de Sætninger, som i Dansk forbindes med andre ved: jeg vilde, jeg skulde, uden foregaaeude Conjunction, som: Jeg skulde ikke sat min Fod herhid, dersom jeg havde vidst det: si hoc scissem, numquam huc retulissem pedem». Hvad der her underforstaaes, vil man vanskelig kunne sige. — Ramshorn S. 608 f.: «Durch den Indicativus spricht der Redende das Daseyn eines Zustandes unbedingt behauptend aus, und braucht daher diesen Modus ....., in directen Fragen, das ist solchen, die geradezu eine Antwort verlangen». Kan ogsaa dette kaldes «Behauptung»? S.611: «Durch den Conjunctivus spricht der Redende das Daseyn eines Zustandes bedingt behauptend aus, indem er es so darstellt, wie er sich es als von anderen Zustånden abhångig und durch diese måglich denkt: Da nun das Mågliche nur vor oder hinter dem Punkte des Wirklichen denkbar ist, so unterscheidet sich hiernach der Conjunctivus als Modus potentialis und conditionalis». Denne forvirrede Sammenblanding af Mulighed og Betingelse med Tidsforskjel udføres dernæst nærmere, og Forf. kommer til den fra hans Udgangspunkt konsekvente Slutning, at Betingelsen «nur im Imperfecto und Plusquamperfecto ausgedruckt werden kann» (!). — Madvig S. 346: «I Conjunctiv udsiges Noget som en blot tænkt Forestilling, såa at den Talende ved at udsige det, ikke tillige erklærer det for virkeligt, f. Ex. curro ut sudem». 106 J.L. Ussing. og værge dem imod Misforstaaelser, bringer ham til at anvende Bisætninger og Parentheser i et Omfang, som ved første Øje- kast er lidt afskrækkende. Det synes rigtignok at være et naturligt Middel til at raade Bod påa denne Ulempe, at udelade og overspringe disse Parentheser; men Lærerne følte sig i Al- mindelighed lidet sikre og vovede ikke at fjerne sig fra Mesterens Ord. Det hjalp ikke, at Forf. i Fortalen indstændig havde bedt Lærerne om «at de vilde bruge Bogen med Maadehold»; dertil vare de altfor ivrige. Senere er den som bekjendt bleven betydelig forkortet. Det kunde synes ufornødent at samle Vid- nesbyrd om en Bogs Brugbarhed, der som denne er oversat i alle europæiske Sprog og benyttet i en stor Del af den civili- serede Verden; dog kan jeg ikke tilbageholde en lille Bemærk- ning. Naar Dr. Siesbye, efter i al Korthed at have omtalt Bogen og karakteriseret den, uden forøvrigt at holde nogen særlig Lovltlale over den, med den ham ejendommelige Forsigtighed tilføjer (S. 140): «Maaske er jeg for resten ikke istand til at dømme aldeles upartisk om bøger, efter hvilke jeg er bleven undervist lige fra den tid, da de kom ud, og som jeg siden stadig har brugt og endnu bruger ved undervisning og selv- studium», da gjælder det samme ikke. om mig. Jeg er ikke bleven undervist efter den, og har heller ikke i de første Åar, jeg selv arbejdede som Latinlærer, kunnet benytte den; jeg hjalp mig med det System, jeg selv lavede, vejledet naturligvis af hvad jeg lærte ved Madvigs Forelæsninger; men da Bogen kom ud, var det mig en let Sag at bruge den, og den var em stor , Lettelse baade for mig og mine Elever. «Latinsk Sproglære til Skolebrug» er Bogens Titel; men ogsaa for Videnskaben indeholdt den meget nyt og betydnings- fuldt... I de særskilt udgivne «Bemærkninger i Anledning af Prof. Madvigs latinske Sproglære», hvormed Forf. ledsagede den i Stedet for Fortale, har han gjort tilstrækkelig rede derfor. Der er dog ét Punkt deri, jeg kunde ønske at omtale noget nærmere trods det Misforhold i Omfanget imellem de forskjellige J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 107 Dele af nærværende Afhandling, som derved vil fremkomme, nemlig Slutningsafsnittet: «Det Vigtigste af den latinske Metrik», som han selv kun med faa Ord berører i Slutningen af Be- mærkningerne, og som ogsaa Dr. Siesbye i sit Mindeskrift har forbigaaet, fordi det «laa ham for fjernt». Dette for mange noget afskrækkende Stof har M. behandlet med stor Simpelhed og Fyldighed; thi han besad ogsaa her en sikker og klar Op- fattelse af det, som er Sagens egentlige Kjærne, og hvoraf det øvrige i Hovedtrækkene kan- udledes. Allerede i 1840 holdt han Forelæsninger for Filologerne over den antike Metrik ; 1841 holdt han her i Selskabet et Foredrag «om den antike (latinsk-græske) Metriks Grundbegreber» (se Oversigt. S. 23 ff.) og i Universitetets Indbydelsesskrift 1867 meddelte han «Kort- fattet græsk Metrik eller Fremstilling af de græske Digteres Versebygning, 1. Stykke». Det er Begyndelsen af en Lærebog i græsk Metrik, men ikke blot en Bog, som til Brug for Lær- linge ordner, retter og fuldstændiggjør det tidligere erkjendte, men tillige et betydningsfuldt videnskabeligt indlæg, der, som saa mange af M.s Arbejder, strengt kritiserer forskruet Misbrug af Filosofi og smaalig lagttagelse af uforstaaede Fænomener, men hævder Videnskaben som en simpel og naturlig Forstaaelse af det givne Stof. M. fastsætter først Begrebet Kythmus som Overensstem- melse imellem Afsnit i en Bevægelse, der indeholder en vis Afvexling, og afviser bestemt G. Hermann, som søgte Rythmen i den enkelte Fod; den kan kun vise sig ved Gjentagelsen. For Hermann er Rythmen imidlertid ikke et af Sanserne opfattet Forhold, men en Repræsentation af det ontologiske Forhold imellem Aarsag og Virkning. Denne besynderlige Mening leder ved Gjennemførelsen til de største Modsigel- ser. Ligesom Aarsagen er lig med Virkningen, maa ogsaa Årsis være lig med Thesis, hvilket rigtignok er Tilfældet i det lige Metrum (-——, d.e. 2:2), men ikke i det ulige (——, d.e. 2: 1), en Modsigelse, hvorfra han forgjæves søgte at redde 108 J. L. Ussing. sig ved de urimeligste Udflugter. Madvig hævder, at Rythmens Grundvæsen er Enhed i Afvexling, musikalsk, anvendt paa Toner, som Individet selv frembringer og er fuldstændig Herre over; metrisk, anvendt paa Ord, d.e. paa et givet Stof, hvis Grund- dele have en bestemt Forskjel, enten som lange og korte eller som akcentuerede og tonløse. Det første Forhold findes i Latin og Græsk, hvor Kvantiteten er overvejende og Akcenten er under- ordnet og afhængig af Ordformernes- Bøjning, det sidste findes i vort Sprog og andre nyere Sprog, hvor Akcenten er over- vejende og er knyttet til Ordets Stammestavelse.. Som Følge heraf ere de gamles Vers byggede efter Kvantiteten ligesom vore efter Akcenten, og M. afviser bestemt den «rent eventyrlige Lære» om en zammel romersk Versbygning efter Accenten, som Ennius skulde have fortrængt ved Indførelsen af det græske metriske System. Rythmen beror paa den regelmæssige Afvex- ling af lange og korte Stavelser, af hvilke de første have den dobbelte Tidslængde af de sidste; alle de mindre Forskjelle, der kunne opfattes ved skarp Opmærksomhed eller maales paa Metronomen, ere Metriken uvedkommende. I Fødder, der bestaa af en lang og en kort Stavelse, betragtes naturligvis den lange Stavelse som den stærkere Taktdel, og i dem, der bestaa af en lang og to korte, er det samme Tilfældet. Hvor Takten for Sikkerheds Skyld markeres med Taktstokken , falder dennes Sænkning (Thesis) paa den stærkere Taktdel, dens Hævning (Arsis) paa den svagere; Thesis bliver altsaa den stærkere, AÅrsis den svagere Del af Takten, skjøndt man i Oldtidens Slut- ning vendte Benævnelserne om, idet man misforstod Ordene, som om de gik påa en Hævning og Sænkning af Stemmen; først i den nyeste Tid har Westphal prøvet paa igjen at indføre den korrekte antike Brug af Benævnelserne. Naar man nu, i nøje Overensstemmelse med den omtalte Misforstaaelse, under Oplæsningen hæver Stemmen ved de lange Stavelser og sænker den ved de korte, er dette en falsk Deklamation, om end vi, der ikke let kunne tilegne os de gamles Udtale efter Kvantiteten, "4 J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 109 som vi aldrig have hørt, for at fremkalde et nogenlunde analogt Indtryk, nødes til at anvende det, der hos os træder i Kvanti- tetens Sted, Akcenten, paa samme Maade. Hvor fjernt sligt har ligget de gamle, viser sig bl. a. i de gamle Forfatteres overordentlig omhyggelige Behandling af den rhetoriske Rythmus. «Der findes ikke et eneste Ord om Ordenes Akcent som Noget, der kom i Betragtning ved den prosaiske Tales Indtryk. Den kan altsaa heller ikke have havt nogen Indflydelse paa Versene», og der bør ikke være Tale om den Modstrid imellem Versakcent og Ordakcent, der fra Bentleys Tid spiller en saa stor Rolle i Behandlingen af latinsk Metrik. «Man tror, at de moderne Sprogs Versebygning lægger en Betoning påa Stavelsen i den stærke Taktdel, men det gjør den slet ikke. Stavelsen med- bringer sin Akcent. Vi have ingen Versakcent, men Vers efter Akcenten, hvilken høres baade udenfor og i Verset». «De virkelig gamle Skribenter, som Horats (Ars poet. 253), nævne vistnok en ictus og tale om percussiones, men de sige tydelig nok, at de tænke påa Taktmaaålingen udenfor Verset («pedum et digitorum ictu» Quintil.), ikke paa Betoningstryk i Verset selv og paa dets Stavelser». Denne Taåktmaaling, der ikke let kan undgaaes paa Musikens Omraade, hvor Tonernes Længde er vilkaarlig, og som under den musikalske Udførelse ofte markeres ved et lille Tryk, der dog er uden Indflydelse paa. Taktdelenes Længde, kan ogsaa, navnlig i friere byggede Vers, findes hen- sigtsmæssig ved den metriske Recitation, men heller ikke der har den nogen Indflydelse paa Stavelsernes Længde eller Kort- hed. Stavelsernes Kvantitet forandres ikke derved, og dersom Versemageren i en snæver Vending tillader sig at bruge en kort Stavelse som lang, kan denne naturligvis faa det lille Tryk, som den lange Stavelse ellers mulig vilde have faaet, men dette er en ligegyldig Sag, og frier ikke Digteren for den Beskyldning, at have begaået en metrisk Fejl. M. har Ret i at Ictus metri- cus i den Betydning, hvori Filologerne pleje al tage dette Ord, wer en ren Opdigtelse». Klarest viser dette sig maaske, naar 110 J.L. Ussing. man overvejer det bekjendte Opløsningsforhold, hvorefter to korte Stavelser sættes lig én lang. En Tribrachys, kan jo saa- ledes staa baade i Stedet for en Trochæ og en Jambe, men i første Tilfælde sætter man Akcenten over den første Stavelse (&c.], I sidste Tilfælde over den anden (.….), hvoraf Følgen er, at f. Ex. facere i første Fald læses med Akcenten paa iste Stavelse, i sidste Fald paa den, hvilket sidste vilde være fore- kommet enhver Romer fuldstændig latterligt. Paa Grund af Opløsningsfriheden kunne de samme Ord findes i Begyndelsen af et trochaisk og et iambisk Vers, men man mener, de have havt en forskjellig Ictus i de forskjellige Versemaal, og mindst dén ene af de to Maader, hvorpaa man læser dem, kommer i fuldstændig Strid med Ordenes Kvantitet, hvorpaa Verset beror. Saaledes Nimio såtiust trochaisk, Nimib satiust iambisk, ånimum vincunt troch., animum vincunt iamb., Famigeratéori iamb., Fåmigeråtori troch., Polliceor iamb., Pollicebr trochaisk. I def iambiske "Se plenar (SFS SER SS TE kanden ide Fod (den sidste Jambe) være ej blot en Tribrachys, men ogsaa en Daktylus. Vi faa Versslutninger som mag'/nifacejre, ecfice'ret, infide|lis fue'ris. Sætter man nu der Tontegnet over den Zden Stavelse i den omtalte Fod, og læser op derefter, saa at altsaa den første Stavelse bliver tonløs og gjør. Indtrykket som kort, da er man unægtelig i Overensstemmelse med vor almindelige Udtale af latinsk Prosa, men Verset er spoleret; man har faaet et Oktonar i Stedet for et Septenar, hvilket giver en aldeles forskjellig Karakter. Ictus metricus er i Virkeligheden, som den plejer at anvendes, mindre et Hjælpemiddel til For- staaelsen af latinske Vers end en Hindring derfor. M.s Metrik er kun en Begyndelse, indeholdende Metrikens almindelige Del og af den specielle Metrik de daktyliske Vers. Det er meget beklageligt, at han ikke har fuldendt den. Denne Værkets fragmentariske Tilstand er ogsaa Grunden til, at han ikke har oversat den paa Tysk og indlemmet den i sine Kleine philologische Schriften, hvortil dog i alt Fald den almindelige Del tilligemed det kritisk-historiske Tilbageblik vel egnede sig, J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. Sj] noget, der såa meget mere er Grund til at beklage, som de dér med stor Styrke bekæmpede Vildfarelser endnu stadig spille en anselig Rolle i den tyske Filologi. Fra den latinske gik M. over til den græske Grammatik, og i 1846 udgav han sin «Græsk Ordføjningslære, især for den attiske Sprogform». Han følger her det samme System som i den latinske Syntax, og saa vidt muligt svarer Paragraf til Para- graf, hvilket i høj Grad letter Oversigten og hjælper under Brugen; men der er maaske endnu mere nyt og ejendommeligt i denne end hin, da Æmunet her var mindre bearbejdet. Ogsaa denne blev oversat paa Tysk 1847 og lige som den latinske ledsaget med forklarende Bemærkninger, der optoges i Tidskriftet Philologus; men kort efter udbrød Krigen imellem Danmark og Tyskland, og den danske Forfatters Værk blev, saa vidt muligt, ignoreret. Dog syntes det, som Bogen maatte være udsolgt; thi den var i lang Tid ikke at faa i Boghandelen, indtil M. i 1884, nærmest foranlediget ved Opfordring fra fransk Side, udgav den i en ny og forbedret Skikkelse baade paa Fransk og paa Tysk. Madvigs Kundskab til de gamle Sprog fandt en fortrinlig Anvendelse ved de gåmle Skribenters Kritik og Fortolkning. Hans Mesterskab som Textkritiker er almindelig anerkjendt, og man plejer al betragte dette Felt som hans egentlige Omraade. Hans fleste Skrifter, ligefra hans første Optræden indtil hans Død, ville ogsaa være at henføre under denne Kategori, nemlig hans Magisterdisputats «Emendationes in Ciceronis libros de . Legibus et Academica» 1826, «Epistola ad Orellium» 1828, Udgaven af «Ciceronis orationes selectæ Xll» med tilhørende kritisk Fortale 1830 (7de Udg. udkom 1885), hvortil sluttede sig et Universi- tetsprogram 1831, optaget med Tillæg i Opuscula academica, Programmerne om Ciceros Verrinske Taler 1832 og 33, om Talen pro Caelio 1833, om Talerne pro Sestio og in Vatinium 1833 og 34, om Talerne de provinciis consularibus og pro Balbo 1854 og 55, om Cicero de Legibus 1836, alle optrykte i Opuscula, 112 J. L. Ussing. og efter at dette Værk i mange Aar havde været udsolgt, nu påa ny tilgængelige i den Udg. 1887. " Hertil kom Udgaven af Cato maior og Lælius med kritisk Fortale 1835, og endelig hans store Hovedværk, «Ciceronis de finibus bonorum et malorum libri V», 1839 (3die Udg. 1876). Alt dette drejede sig om Cicero, der selvfølgelig maatte være en Hovedgjenstand for hans Stu- dium; men ogsaa latinske Digtere havde meget at takke hans Kritik for... Om Juvenal skrev han et Par fortrinlige Program- mer 1830 og 1837, om Lucrelts (de lacunis aliquot codicum Lucretii) 1832, ogsaa optagne i Opuscula, og i 1843 udgav han til Forelæsningsbrug « Poetarum aliquot Latinorum carmina selecta». Senere henvendte han sin Opmærksomhed særlig paa Livius, som han allerede i Studenteraarene havde gjort til Gjenstand for et omhyggeligt Studium. 1860 udgav han de epokegjørende «Emendationes Livianæ» (den Udg. 1877), som saa 1861—64 efterfulgtes af hans Textudgave af denne Forf. i 4 Bind, hvoraf stadig snart en snart en anden Del udkommer i nye Udgaver. Hele sit Liv igjennem meddelte han snart hist, snart her be- tydningsfulde Rettelser til græske og latinske Forfattere, som han under Læsningen var kommen til at gjøre, og ogsaa her i Selskabet have vi hørt interessante textkritiske Foredrag af ham, som 3. Decbr. 1869 og 24. Febr. 1871. Endelig samlede han påa sine gamle Dage den hele store Skat af Textrettelser, han havde liggende, og udgav dem med en almindelig theoretisk Fortale som «Adversaria critica» i 2 tykke Bind 1871—73, hvortil endnu i 1884 blev føjet, et 3die. Madvigs kritiske Fremgangsmaade er bekjendt nok og, takket være hans Bestræbelser, den er ikke hans Særeje, men er optaget af alle. Den bestaar simpelthen i at klare sig Kildernes, d. e. Haandskrifternes, Beskaffenhed og indbyrdes Forhold, og saa, efter Fjernelsen af de upaalidelige og dem, der vise sig kun at være Afskrifter af andre bekjendte, at grup- pere de brugbare efter deres Slægtskab med hinanden og deres tilsyneladende Nærhed til Originalhaandskriftet, for da at udfinde J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 113 hvad der maa have. staaet. i. dette og, for saa vidt dette skulde være fejlagtigt eller uforstaaeligt, da at søge at. rette Fejlen. Dette kan i mange Tilfælde, hvor Fejlen indskrænker sig til enkelte Bogstaver, der let forvexles, eller hvor Forfatterens Tankegang er aldeles klar og hans Udtryksmaade andenstedsfra fuldstændig bekjendt, som ved Cicero, gjøres såa sikkert, at der ikke kan være Tvivl om Rettelsens Rigtighed, medens man i andre Tilfælde, navnlig hvor der er Huller i Texten, kun om- trentlig .kan tænke sig, hvad Forf.' har villet sige. Saadanne Steder holdt M. ikke af at røre ved, men i den førstomtalte Klasse viste sig hans store Virtuositet; thi faa eller ingen har besiddet større Evne end han til at gribe en antik Forf.s Tanke- gang og havt et saa fuldstændigt Kjendskab til Sproget og de enkelte" Forfatteres Stil, at det naturlige, ofte det eneste mulige Udtryk strax tilbød sig for ham. Dette gjælder næsten om alle hans Rettelser til Cicero, og om de allerfleste til Livius, over- hovedet om de Forfattere, som han særlig og vedholdende har syslet med. I den store Mængde Rettelser til andre Forfattere, som ere faldne ham ind under Læsningen, vil man ogsaa finde mangfoldige Guldkorn. Der kan findes et og andet, som ikke vil staa sin Prøve ved fornyet. Overvejelse; men aldrig vil man finde et løst og letfærdigt Indfald, eller, selv om man ikke kan skjænke Rettelsen sin Tiltro, gaa bort fra den uden Udbytte. Madvigs Kritik gik ikke blot ud påa at rette enkelte for- vanskede Steder i. de gamle Texter, men ogsaa paa Skrifterne i deres Helhed; thi ogsaa her bliver der af og til Spørgsmaal om Overleveringens Paalidelighed, om et Skrift med Rette bærer den Forf.s Navn, hvorunder det gaar, om .de deri indeholdte historiske Efterretninger grunde sig paa virkelig Overlevering og påa troværdige Kilder, eller om det er løse Fantasier eller endog Humbug og Bedrag, overhovedet om et Skrifts rette Vurdering og dets Plads i Litteraturens Historie. Allerede i sin Doktordisputats «de Q. Asconii Pediani et aliorum veterum inter- pretum in Ciceronis oraåtiones commentariis» 1828 leverede M. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. g 114 J. L. Ussing. et mesterligt Arbejde af denne Art, hvori han paaviser, at den under Asconius Navn udgivne Kommentar til de Verrinske Taler ikke er af den sagkyndige Forf. fra det første Aarh. efter Chr., hvis Navn den bærer, men af en uvidende Grammatiker fra Old- tidens allersidste Dage. Det følgende Aar (1829) bragte i Uni- versitetsprogrammet «de L. Apuleii fragmentis de orthographia nuper inventis» (Opusc. p. 1) en lignende Afhandling, men over et mindre betydeligt Æmne. Det paavises ogsaa her, at de Smaaskrifter, der gik under dette Navn, ikke var af samme Forf., de tidligere udgivne Stykker «de nota aspirationis» og ude diphthongis» tilhøre Middelalderen, det senest (af Mai og af Osann) udgivne «de orthographia» er et Vindbeutleri fra Renaissancetiden, hvis pompøse Citater kun ere udskrevne af en af Ovids Elegier. Hvad M. her var bleven opmærksom paa, hvor tidlig den største Del af den antike Litteratur forsvandt, saa at kun et lille og tarveligt Udvalg stod til de senere For- fatteres Raadighed, var et Fænomen, der stadig interesserede ham, og som han tidt udtalte, at han ønskede nærmere oplyst ved Specialundersøgelser. At ogsaa Vitruvius de architectura kunde trænge til en lignende kritisk Behandling, havde han en Anelse om, dog ikke paa Grund af Citaterne, som han ikke havde undersøgt nærmere, men paa Grund af. Stilen, der fore- kom ham umulig at kunne tilhøre en Forf. fra Augusts Tid. I Programmet «de L. Attii didascalicis» 1831 var Opgaven vanskeligere, da det ikke gjaldt om at kritisere et foreliggende Dokument, men om den rette Forstaaelse, af Beretningerne om et forsvundet Skrift, men den var ogsaa mere lønnende, idet Afvisningen af Osanns letfærdige Forsøg paa at forkaste Over- leveringens Vidnesbyrd stillede de litterære Forhold i Kom i 2. Aarh. f. Chr. i et klarere Lys end de hidtil havde staaet for de Fleste. Ikke mindre taknemmelig maa man være ham for den Maade, hvorpaa han i Fortalen til 2, Udg. af Ciceronis orationis selectæ (optaget i Opuscula II) gjendrev de nyere Kri- tikeres Forsøg paa at erklære de 3 sidste Catilinariske Taler J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 115 for uægte, eller for hans bestemte Hævdelse af, at de andre Taler, som Markland og F. A. Wolf havde frakjendt Cicero (Ta- lerne post reditum in Senatu og ad Quirites, pro domo sua og de haåaruspicum responsis, for ikke at nævne Talen pro Marcello) virkelig ere af ham"), ligesom og for hans ubetingede For- dømmelse af Hofman Peerlkamps og lignende Forfatteres Be- handling af Horats. Paa dette Sted måa endnu omtales den lille Afhandling om den saakaldte Granius Licinianus, som blev foredraget her i Selskabet 4. Decbr. 1857 og findes trykt i Oversigterne, hvori det paavises, at de nylig fundne Brudstykker, som Pertz havde udgivet, ikke, som Udgiveren mente, tilhøre en anselig Forf., der var ældre end Livius, men et flere Aarhundreder senere gjort Udtog af Livius. Men det interessanteste af M.s smaa Arbejder over den klassiske Oldtids Litteraturhistorie er vistnok hans «Bemærkninger over den dramatiske Poesis Frugtbarhed hos Athenæerne og dens Betingelser», der blev foredraget her i Selskabet d. 6. Febr. 1863, trykt i Tidskrift for Philologi 4. Aarg. S. 209 ff., og paa Tysk i Kleine philologische Schriften S, 421 ff. . Efter en Skildring af den store Frugtbarhed i Frem- bringelsen af Tragedier og Komedier i Athen i det 5., 4. og første Halvdel af 3. Aarh., paavises det, hvorledes denne svarede til de Krav paa sceniske Forestillinger, Samfundet gjorde. Vig- tige Spørgsmaal om Dramernes Opførelse have her faaet deres Besvarelse, og Forhold, der før syntes aldeles ubegribelige, vise sig simple og naturlige. Der kan ikke længere være nogen Tvivl om, at der paa den store Dionysosfest i 3 Dage opførtes nye Tragedier af 3 dertil antagne Digtere, der hver mødte med 3 Tragedier og et Satyrdrama, samt at der saavel ved denne Fest som ved Lenæerfesten opførtes 3 Komedier af 3 Digtere; fra Begyndelsen af 4. Aarh. forøgedes IKomediernes Tal, i det mindste ved Lenæerfesten, til d. Den af disse Digtere. hvis Arbejde 1) Adversaria critica Il p. 211. 9 146 J. L. Ussing. gjorde størst Lykke, fik Prisen; de andre maatte nøjes med deres Honorar og med den Ære at have faaet et Stykke opført påa Festen i Athen. Det vil vanskelig kunne undskyldes, naar tyske Lærde") endnu tale om i., 2. og 3. Pris. Der var selv- følgelig kun én Digter, der fik Prisen, men de fik alle For- fatterhonorar, om end forskjelligt efter den Orden, hvori Dom- merne satte Stykkerne, og derfor blev ogsaa denne nævnt i den officielle Bekjendtgjørelse >). " Havde de sparsomme Indskrift- stumper, der give Oplysninger om disse Forhold, foreligget i den Form, hvori de nu ere udgivne, vilde M. sagtens have udtalt sig anderledes om en og anden Enkelthed; men Nøglen til Forståaelsen har M. fundet, og Hovedresultatet er det, som fremsattes i den nævnte Afhandling. Naar Madvig skulde bestemme Filologiens Begreb, hævdede han altid, at det var en historisk Videnskab. Fan definerede den som «Forskningen over og Fremstillingen af svundne Kultur- perioder og Kulturtilstande gjennem Fortolkning af deres efter- ladte Mindesmærker, frem for alt Litteraturen». Og den klas- siske Filologis Opgave satte han i «Tilvejebringelsen af en alsidig, fyldig og selvstændig Erkjendelse og Beskuelse af Grækenlands og Roms Tjilværelse som et særeget Trin i Men- neskehedens Historie». «Den bliver altsaa selv den fuldstændige gamle Historie i dennes fulde Alsidighed». Naar mån nu efter denne Definition spørger, hvorfor han da ikke har skrevet en Grækenlands og Roms Historie, da er Grunden ikke såa meget at søge i, hvad han ved samme Lejlighed tilføjede, at Filologien er Historien «ikke som Beretning, men som Beskuelse; dens Særkjende er Autopsien», som i hans egen Individualitet. 1) Lipsius i Berichte d. Såchsischen Gesellschaft 1885 S. 420. 2) Dette fremgaar utvivlsomt af Forholdet ved Panathenæerne, baade ved de musiske og de gymniske Kampe, saaledes som vi kjende det fra Ind- skrifterne, Corp. Inscr. Atticar. II, 2, n. 965 a og b, hvormed kan sam- menlignes Aristoph. Frøer 367 med Schol. og Hesychios s. v. meodås. J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. RA Skjøndt han, takket være hans vidunderlige Hukommelse, var mere hjemme baade i Oldtidens og den nyere Tids, ikke mindst Fædrelandets Historie, end de fleste, og skjøndt han, især i sine ældre Dage, håvde stor Lyst til at fortælle og hans For- tællemaade var lige saa klar som hans filosofiske Udviklinger, laa det dog ikke ret for ham at skrive Historie. Han har i sine Livserindringer leveret en mesterlig historisk Skildring af Born- holm, som den var i hans Barndom, og han har i den øvrige Del af Bogen givét overordentlig værdifulde Bidrag til Samtidens Historie; men han skriver kun, hvad han selv havde sét og op- levet, ikke hvad han havde hørt eller læst sig til. I hvad der fortaltes om fjernere Tider opdagede hans kritisk prøvende Aand let, hvad der var skjævt og uklart. Dette maatte han rette, og rette saa eftertrykkelig, at Vildfarelsen blev aabenlys for alle; men åt give en sammenhængende Fremstilling, hvori meget, ja det meste maatte blive Gjentagelse af, hvad andre havde skrevet, kun rettet hist og her, og af og til sét i en ny Belysning, det, syntes hån, kunde overlades andre. Han vilde grave og rense Vingaarden, binde Kankerne op og beskjære dem; Høsten, tænkte han, blev nok besørget. Hans Udgave af Cicero de Finibus (1839), hvor han af egen Drift leverede et fuldfærdigt — man behøver vist ikke at tilføje: mønsterværdigi — Arbejde, staar psychologisk sét ene i hans Forfattervirksomhed. Da han havde udgivet «Emendationes Livianæ» (1860), vilde han helst lægge Livius hen for at tage fat paa andre Opgaver, og det var kun hans Venners, jeg tør vel sige: mine egne, Forestillinger om, at det var Uret selv at gjøre alt det grove Arbejde og lade andre høste Lønnen, der bevægede ham til at levere den Ud- gave af Livius, som spiller en saa anselig Rolle i den filo- logiske Litteratur. Han stillede som Betingelse, at jeg skulde hjælpe ham, og jeg maatte finde mig i, at ogsaa mit Navn blev sat paa Titelbladet, og at en lille Afglans fra Mesteren ogsaa faldt paa mig. Ganske paa samme Maade gik det med hans sidste Hovedværk: Den romerske Stats Forfatning og Forvalt- 118 J. L. Ussing. ning (1881—82). Det store Antal epokegjørende Special- forskninger over herhen hørende Æmner, han havde udgivet, var fremkommet efter hans eget Initiativ; men kun langvarige og indstændige Opfordringer fra hans Venner formaaede ham til at udgive det samlede Hele, skjøndt det laa saa godt som fær- digt for ham efter de gjentagne Bearbejdelser i Forelæsningerne. Men da Beslutningen endelig var taget, tog han fat paa Værket med Lyst og ungdommelig Energi, og veg ikke tilbage for en ny Gjennemarbejdelse af Stoffet og Kilderne, baade Forfatterne, han kjendte saa godt, og Indskrifterne, hvoraf en stor Del først ved de seneste Fund og i de nyeste Samlinger var bleven til- gængelig, Studier, der vilde synes de fleste uoverkommelige, især naar man ikke kunde bruge sine egne Øjne, men maatte lade læse for sig. I Overensstemmelse med hans ovfr. anførte Definition af Filologien blev det ikke en historisk Beretning, men en systematisk ordnet Skildring, hvori Historien spillede en væsentlig Rolle. Historien finde vi i Anordningen af Stoffet, og vi se den for sig selv i Indledningen til Værket. Den korte Oversigt over Roms Historie, som der gives, er påa en Maade et Udtog af det fortræffelige Program, han skrev i 1840 i Anledning af Christian den Ottendes Kroning: «Blik påa Oldtidens Statsforfatninger med Hensyn til Udviklingen af Monarchiet og en omfattende Statsorganisme». Ogsaa dette Skrift har sin polemiske Side; M. skrev, som sagt, kun hvor " der var Vildfarelser at rette; men den Mand, imod hvem her Indsigelsen rettes, er ikke nogen Specialfilolog; det er Hegel, hvis «Philosophie der Geschichte» var udkommet tre Aar i For- vejen og havde vakt en uhyre Opsigt, som rimeligt. var, naar et såa aandrigt Arbejde fremtraadte i en saa tiltalende Form. Nu ville vel de fleste indrømme, at Bogen er mere vækkende end belærende; men dengang løftede man den til Skyerne. Ogsaa M. anerkjender Værkets Fortjeneste; men «han billigede hverken Forf.s Maade at henlægge de i Folkenes Liv virkende Momenter, sondrede i skarpe Modsætninger, paa enkelte Punkter L. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 119 af Historien», eller «hans vilkaarlige Brug af Kategorier, der hverken vare indholdsrige eller bestemte nok, til åt betegne Folks vg Tiders Charakter», ligesom den store Filosof jo ogsaa ofte «havde en ufuldstændig og urigtig Anskuelse af historiske Forhold og Tilstande». . M. har i dette Program leveret et Ka- pitel af Historiens Filosofi, hvis Hovedtræk han tidligere havde meddelt i Forelæsninger og i Indledningen til hans Afhandling de coloniis Romanis, men som han nu påa Grund af den givne Anledning tog frem til ny Bearbejdelse. Han giver en klar Charakteristik af det græske og romerske Statsliv, og særlig af Romerstatens Udvikling. Han viser, hvorledes Republiken, der var fremkommet som Forfatningsform for en mindre By med et indskrænket Landomraade og forudsatte alle frie Borgeres Del- tagelse i Statslivet, blev en Urimelighed ved Statens Udvidelse, og maatte sprænges, da den blev en Verdensstat; hvorledes Monarchiet maatte opstaa og maatte blive som det blev. Ingen preussisk Absolutisme blænder Forfatterens Øje, men en ægte Frihedsfølelse lyser ud af det, og en uhildet historisk Betragt- ning gåar igjennem hele Afhandlingen. Han forgudede ikke Cæsar, men han respekterede ham og undskyldte ham. «Maatte det end om Cæsars Foretagender og om Conflicten imellem deres Moralitet og deres verdenshistoriske Nødvendighed i en vis Henseende hedde: «Det er vel umuligt, at Forargelsen ikke skulde komme i Verden, men ve den, ved hvem den kommer», kom dog Forargelsen ingenlunde ved ham alene, og heller ikke gaves det ham blot at udføre Forargelsen, men ogsaa en Del af Udsoningen». Verdensmonarchiets Nødvendighed indsaa M.; men hån saa ogsaa dets Ulemper, og at det romerske Rige kun skulde berede en foreløbig Enhed; thi «Beboerne af saa mange, saa vidt udstrakte og adskilte, saa højst forskjellige Lande, kunde og skulde ikke fra de forskjelligste forudgaaende Ud- viklinger smelte sammen i en ægte Folkeenhed, der, hvis den havde vedligeholdt sig, vilde have berøvet den fremadskridende 120 J.L. Ussing: Kultur de nationale Ejendommeligheders Mangfoldighed -og Vexel- virkning». Den romerske Statsforfatning og dens Udvikling havde lige fra først af været en Hovedgjenstand for Madvigs Studier. Han behåndlede den først i kortere Forelæsninger til Anden Examen, senere i udførligere Foredrag for de filologiske Studerende, … og mange enkelte Afsnit, som hidtil vare urigtig opfattede, ud- viklede han i særegne Afhandlinger, saaledes i hans Universitets- programmer «De loco. Ciceronis in libro IV de- republica ad ordinis equestris instituta spectanti» 1830, «De iure et con- dicione coloniarum populi Romani» 1832, «De tribunis aerariis». 1838, der atter ere udgivne i hans Opuscula academica 1834 og 1842, og påå ny reviderede i 2. Udgave 1887; fremdeles i de danske Programmer « Befalingsmændene og Forfremmelses=- vilkaarene i: den romerske Hær, betragtede i deres Sammen- hæng med Standsforholdene hos Komerne i det Hele» 1864, oversat paa Tysk i «Kleine philologische Schriften», samt «Be- mærkninger om enkelte Punkter af den romerske Strafferetspleje i Republikens Tid» 1879. Ogsaa her i Selskabet har han oftere behandlet herhenhørende Æmner, som i 1876 «Bemærkninger over T. Livius' Fremstilling af den romerske Historie med Hen- blik paa den antike Historieskrivning i det Hele» (Oversigt. S. 158—173), forskjellige mindre Meddelelser i 1877, 78 og 79, endelig i 1884 «Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og Vedtægter om Slavers" Frigivelse og de Frigivnes. Stilling» (Oversigt. S. 101—108)j. Roms Forfatningsforhold havde lige fra Videnskabens Gjen- fødelse været Gjenstand for ivrig og i mange. Maader dygtig Behandling; Manutius, Sigonius og andre gamle Filologer havde ved Siden af stor Lærdom havt en egen Gave til let og klar Opfattelse af Oldtiden; men de senere Aarhundreders: Lærde havde væsentlig indskrænket sig til enkelte Oplysninger til For- fatterne og Samling af Materiale uden at man var naaet til en J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 121 > brugbar, med klar Forstaaelse affattet Fremstilling af Helheden, indtil i' dette Aarh. Niebuhr og Savigny bragte Videnskaben i et nyt Spor. Niebuhr havde med ægte historisk Sans sét, at hvad man udgav for oldromersk Historie, var et senere Fabrikat og for en stor Del manglede historisk Værd og Auctoritet; men hans Hypothese om, at det skulde være en Omskrivning af episke Digte og hans vilkaarlige Forsøg påa at konstruere den fjerne Oldtids Forfatning tildels efter aldeles upaalidelige Kilder (Laurentius Lydus) maatte M. forkaste. Han anerkjendte altid Niebuhr som den, der havde banet Vejen til en sandere Er- kjendelse; men han satte langt mere Pris paa Savigny, hvis klare juridiske Blik ikke indlod sig påa dristige Hypotheser, men lod Gjenstandene vise sig i deres naturlige Sammenhæng. M.s fra Barndommen af udviklede juridiske Sans og hans Følelse for systematisk Orden satte ham i Stand til allerede fra først af at fremstille det System af «de romerske Antikvileter», som han siden stadig fastholdt, og som igjennem Bojesens Haandbog blev det store Publikums Ejendom; hans senere Del- tagelse i det politiske Liv og den praktiske Statsstyrelse modnede og befæstede hans Anskuelser, og saaledes foreligge de i hans sidste, afsluttende Værk. Der findes intet Kapitel deri, hvori man ikke kjender hans ordnende og rettende Haand, og mange Kapitler skyldes ham næsten helt og holdent. I 1. Kap. «om Romerfolket og Romerriget» møde vi saaledes Begrebet Gives sine suffragio, som først er klaret af M., og som ikke kan mis- forstaaes uden at hele Roms ældre Historie misforstaaes. I 2. Kap., om KRomerfolkets- Inddeling, om Patricier og Plebejer 0. S.V., kunde M. for en. Del følge Niebuhr, men han ind- rømmer ærlig, at der er vigtige Spørgsmaal, hvorom vi vide meget lidt, som om det ældste Klientforhold og dets Ophør, om Centurieforfatningen i dens forskjellige Perioder og Former. Hvad dernæst angaar de forskjellige Stænder, da hævder M. be- stemt en Census for Senatorerne lige fra først af; KRidder- standens Forhold og det tidligere, og endnu af Mommsens Skole, 199 J. L. Ussing. ganske misforstaaede Begreb tribuni ærarii fremsættes som i de ovfr. nævnte Programmer. Udbyttet af hans epokegjørende Pro- gram om Colonierne findes i 7. Kap. Det 8. indeholder Rets- væsenet, hvor saavel: Hovedbegreberne som særlig Kriminalretten og Processen fremstilles saa klart og anskueligt, at der ikke kræves særlig juridisk Fordannelse for at følge med. Lige saa fortrinlig er Fremstillingen af Finantsvæsenet (navnlig for Re- publikens Tid) i 9. Kap. og af Krigsvæsenet i 10., hvor M. bl. A. ligesom i Programmet 1864 gjennemfører Adskillelsen imellem overordnede og underordnede Befalingsmænd som hen- hørende til to bestemt adskilte Samfundsklasser, uden åt man kunde gaa over fra den ene til den anden. Man kan ikke tænke sig en større Forskjel imellem to Behandlinger af samme Æmne end imellem Madvigs «Den romerske Stats Forfatning og Forvaltning» og Th. Mommsens «Romisches Staatsrecht». SM. har, som han selv siger i Fortalen til den tyske Udgave, forsætlig undladt at omtale Mommsens Værk. De tyske Kritikere bebrejde ham, at han ikke har taget Hensyn til det; jeg er bange for, at hvis han havde villet gjøre det, var hans Bog aldrig bleven skrevet. Vi havde faaet en Række polemiske Afhandlinger, hvori Uholdbar- heden af Mommsens Fremgangsmaade og Uvederhæftigheden af mange af hans Resultater var bleven slaaende eftervist, men næppe nogen samlet Helhed!). Mommsens Værk er en be- 1) I Fortalen til den tyske Udgave S. VIII udtaler Madvig sig saaledes: «Es wurde eine sonderbare Affectation sein, wenn ich in diesem Zusammen- hange Mommsens råmisches Staatsrecht unerwåhnt liesse, und nicht hier ausspreche, was man aus vielen Stellen meines Buches, vielleicht mit minder wohlwollenden Zusåtzen, herauslesen wurde, dass das Werk trotz sehr vieler verdienstlichen Einzelheiten mich doch im ganzen nicht befriedigt. Eine Darstellung des råmischen Staatsrechts, die mit Ueber- gehung des Volkes und des Senates mit der Magistratur anfångt, ent- behrt der nåthigen Grundlage; kommt nun hierzu ein Bestreben, die in der Wirklichkeit hervortretenden Formen und Einrichtungen aus all- gemeinen, dem Bewustsein der Romer untergeschobenen Begriffen und Theorien aåbzuleiten, zumal so unbestimmten wie Kollegialitåt u. s. w., J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 123 undringsværdig Skabning, som kun kunde udføres af en Mand med hans uhyre Detailkundskab, men den juridiske Skarpsindig- hed er ham dyrebarere end Historiens virkelig overleverede Gang. Hans «Staatsrecht» er et kunstigt System, hvor Grundbegreber, der ganske sikkert aldrig have foresvævet Romerne, opstilles og gjennemføres med stor Konsekvents, og Kjendsgjerningerne tvinges til at bøje sig for dem. Systemet er ham alt; «Institu- tionernes historiske Udvikling hører ikke herhen» ”). Som om en historisk Opgave kunde behandles anderledes end historisk. Ved en modsat Fremgangsmaade kommer man til falske Resul- tater, noget som kunde undskyldes hos Hegel, men ikke hos Mommsen. Historiens Udvikling beror jo ikke paa det System, vi finde Behag i at abstrahere os; men den indre Nødvendighed modificeres ved Øjeblikkets Trang og Omstændighedernes Krav. Det, som Madvig har givet, er en Skildring af Romerstaten, som den historisk har udviklet sig, og i Sandhedens Interesse maa man takke ham for, at han ikke har villet give andet. — Den diametrale Modsætning imellem disse to Forfattere forklarer den tyske Ikritiks Stilling til Madvigs Værk. Man kan give de tyske Kritikere Ret i, at Madvigs Behandling af Kejsertiden og dens Institutioner staar tilbage for hans Behandling af Re- publiken; Kejsertiden har ikke i den Grad som Republiken hørt til hans Ungdoms Studier, og han har paa dette Omraade ikke und noch dazu eine Neigung zu nicht ganz naturlichen und besonnenen Kombinationen und Hypothesen, geht nothwendig daraus etwas Schiefes und Gekunsteltes hervor, selbst in der spåteren geschichtlichen Zeit, wie es sich in der theoretischen Konstruktion der kaiserlichen Staats- verfassung zeigt, wie gern man auch den Scharfsinn und die ausser- ordentliche Gelehrsamkeit des Verfassers und seine ganz einzig dastehende Beherrschung des ganzen, ausserhalb der Litteratur liegenden monu- mentalen Stoffes anerkennt und bewundert. » Staatsrecht I, S. 94: «Die Entwickelung der Institutionen ... gehårt nicht in diesem Zuzammenhang». Ønsker Nogen i Korthed at danne sig en klar Forestilling om Mommsens Methode, da gjennemlæse han den umiddelbart forud for disse Ord gaaende Udvikling af «die stådtische und militårische Amtsgewalt», 1 124 J. L. Ussing. i samme Grad som hist været Herre over hele Detaillen; men naar Tyskerne med skyldig Anerkjendelse af Værkets Fortrin i 2. Del, Statsforvaltningen, ere tilbøjelige til at bryde Staven over 1. Del, Statsforfatningen, da kommer dette af, at de ere hildede i Mommsens System. Grækenlands Historie og politiske Forhold spiller en mindre Rolle i Madvigs Forfattervirksomhed end Roms, ikke fordi Grækenland interesserede ham mindre end Rom; tværtimod: det modsatte var snarere Tilfældet; men paa Grund af For- holdene kom han først i en senere Alder til at behandle «de græske Antiqviteter» i Forelæsninger for Filologer, og derved til at underkaste dem det fulde Detailstudium. I det hele taget var ogsaa den nyere Filologis Behandling af de græske Stats- forhold - mere tilfredsstillende end Behandlingen af Roms, og skjøndt den i mange Punkter var ufuldstændig og trængte til Supplering ved nye Kilder, som den jo ogsaa har faaet i rigt Maal og forhaabentlig vil vedblive at faa, navnlig ved Indskrift- fund, saa indeholdt den dog mindre Opfordring til kritisk Prø- velse og Kettelse. Dog har M. ogsaa her ydet værdifulde Bi- drag. I Februar 1864 foredrog han her i Selskabet nogle «Bemærkninger om Forholdet imellem Folkemyndigheden og Dommermyndigheden i Athen», trykte i Oversigt. S. 59 f., og senere i udvidet Skikkelse i «Kleine philologische Schriften» S. 378 fl. Det paavises her, at 79497 mzapavdnwv kun var be- grundet paa Overtrædelse af de formelle Regler for Lovgivning og Folkebeslutning og ikke paa disses materielle Indhold. Endelig læses i Tidskrift for Filologi N. KR. I (1874) en Be- handling af en græsk: Indskrift fra 170 f. Chr., der indeholder en græsk Oversættelse af et Par romerske Senatusconsulta om Forholdene i den bøotiske Stad Thisbæ, som Prætoren C. Lu- cretius havde indtaget og behandlet med uforsvarlig Vilkaarlighed. Denne Indskrift var nylig udgivet for første Gang af Foucart; M. supplerer Hullerne noget anderledes og bringer Forstaaelse og J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 125 Klarhed i det hele. Det morede M. i dette og lignende Til- fælde at iagttage den ubebjælpelige ordrette Øversættelse af det romerske Forretningslivs staaende Formler, som vi næppe vilde forstaa, hvis vi ikke kjendte de originale latinske Udtryk, og som Oldtidens Grækere vist ogsaa fandt meget besynderlig. Hvor han i græske Indskrifter traf saadanne Oversættelser eller ligefremme Optagelser af latinske Formler og Embedsnavne, optegnede han dette altid omhyggelig. Det var ham et nyt Vidnesbyrd om, hvor stærkt romersk Væsen udbredte sig i den græske Verden, men dog kun i det Ydre uden at faa nogen egentlig Indflydelse påa Folkets Kultur og aandelige Liv. Som bekjendt har Madvig ogsaa udenfor Videnskabens Inde- mærker udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed. I Maaneds- skrift for Litteratur, af hvis Redaktion han var Medlem (1829-38), har han foruden forskjellige Recensioner skrevet en længere Artikel om det lærde Skolevæsen, der indeholder Grundtrækkene til den Reform af dette, som han senere gjennemførte. Der findes af ham en stor Mængde lejlighedsvis udgivne Smaaskrifter om almindelige sociale Anliggender (Studenteranliggender, Na- tionalitet) og om brændende politiske Spørgsmaal, og først efter hans Død er hans Forfattervirksomhed afsluttet med hans efter- ladte Livserindringer. Alt dette er vel bekjendt, og det hører egentlig ikke herhen; men jeg berører det for i Forbindelse dermed at gjøre en Bemærkning om den såa meget omtalte Madvigske Stil. I disse Skrifter, hvor han henvender sig til det store Publikum, er hans Stil, som den var, naar han talte, i det hele let og utvungen; men i de videnskabelige Arbejder, der ere skrevne for Fagmænd, er dette ikke altid Tilfældet; der finder man Stilen tung og trættende. Bred kan den dog paa ingen Maade kaldes; thi den er fuldstændig fri for Gjentagelser; den er stringent og concis!). Den er saa kort, som Hensynet 1) Smig. den lige saa interessante som sandru Skildring, M. har givet af sig selv i nogle Optegnelser fra 1845, og som er aftrykt i «Livserindringer» S. 283. 126 J. L. Ussing. til fuldstændig Nøjagtighed i Udtrykket syntes ham at tillade; men dette er ham Hovedsagen. Tanken skal gjennemtænkes og overvejes fra alle Sider, og værges mod Misforstaaelse alle- vegnefra, og dog er det i sig selv kun én Tanke og skal frem- stilles som såadan. Sætningen synes beregnet paa stærkt kri- tiske og mindre velvillige Læsere; man kunde fristes til at sammenligne den med et Pindsvin, der ruller sig sammen for at være uangribeligt. De fleste vilde finde det heldigere, om en og anden Bibestemmelse var udeladt og betragtet som selv- følgelig, og om den ene Sætning var bleven opløst i flere; men M. maatte udtømme Begrebet fuldstændig, og Sammenslutningen stod for ham som det korrekte og det naturlige. Det var maaske en overleveret Form, men i ethvert Fald var det en Form, han følte sig vel tilfreds med, naar han i sine Fore- læsninger plejede at sammentrænge Læresætningerne i Para- grafer, der dikteredes for derefter at gjøres til Gjenstand for en friere Udvikling. I saadanne Paragrafer bliver Sproget under den forenede Bestræbelse for Korthed og Fuldstændighed, let tvungent; og, skulde man nævne nogen enkelt Ting, der havde havt Indflydelse paa Madvigs Stil, turde det være rigtigere at nævne Vanen til at udtrykke sig i Paragrafform, end at udlede den fra, at han tidlig havde vænnet sig til at skrive Latin eller, som man har sagt, at han skrev latinsk Stil, selv naar han skrev Dansk. Det latinske Sprog kræver ikke mere end det danske en saadan Stil. Den sande Grund ligger i hans Individualitet som den dybe og utrættelige Tænker, hvem det kun var om Sagen selv og om Udtrykkets Rigtighed at gjøre; at Publikum kunde have nogen anden Interesse eller skulde være for mage- ligt til at følge ham, laa udenfor hans Tanke. Og det samme er jo det charakteristiske for hans hele Forfattervirksomhed, denne Stræben efter Sandheden for dens egen Skyld uden nogen som helst Bestræbelse for at gjøre den yndet eller behagelig for Læseren, man kunde sige uden alt Koketteri. Den Ære, der virkelig tilkom ham, lod han ikke J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 127 tage fra sig; men han gjorde aldrig noget Forsøg påa at synes mere end han var. «Original», har han sagt et Sted, «vilde han kun være i den fuldstændige Opgivelse af Stræben efter Originalitet». Der har derfor været dem, der frakjendte harn Genialitet og sagde, han var kun en stor Kritiker. Ja visselig var han en stor Kritiker, hvis skarpe Blik strax gjennemskuede, hvad der var uklart og forvirret, og det ikke blot i V.idenskaben, men ogsaa i Politiken og i det praktiske Liv; men det var han, fordi han besad en Genialitet, der ikke i Værd staar tilbage for nogen ånden, den sunde Menneskeforstands. Fra Vuggen af udstyret med denne Gave, med en redelig og energisk Villie og med en Sundhed, som aldrig lagde nogen Hindring i Vejen for hans utrættelige Arbejdsomhed, har han naaet en saa høj Plads iblandt Videnskabens Heroer som faa andre. Dette Selskab vil altid betragte ham som sin Stolthed, og Mindet om ham skal opfordre os til flittigt og besindigt Arbejde. Han vil intet have imod, at den Indskrift, vi for 4 Aar siden satte paa den Medaille, der bærer hans Navn, lyder som hans Formaning til Efter- kommerne: Åd caåelum scandunt non torvorum aårma Gigantum, Sed quos fert studio lucis amor vigili. 128 Notæ Teuthologicæ. Af Prof., Dr. Japetus Steenstrup. 87). (Hertil en fototyperet Udslagstavle, Tab.1 og Tab. Ill, fig. 1. 2). Ommatostrephes Caroli Furtado. 1887. (Mém. de VAcad. Koyale des Sciences de Lisbonne 1887.) species bene distincta generis Ommatostrephis propr. dicti. (Gfr, Tab. II. fig. 2). = Omm.pteropus. Stp. p. p: 1855. (K. D. V. S. Overs. S. 199). Sepra Loligo. Lin. p.p. 1766. System. Nat. XII sec. Synon. all. Tinn. p.p. 1748. Syst. Nat. X. 'sec. 'Synon. all. Loligo et Sepia. 172%. Ind. alphab. descript. Musei Regii Rariorum. Septa seu Loligo. 1710. Museum Regium, accurante Lauerentzen P.1. Sect. Hl. nr. 40. Folio. (Gfr, Tab JL fig. 1). Sepia seu Loligo. 1696. Oliger Jacobæus… Museum Re- sum bab FEER = Loligo. 1674. Ad. Olearius. Die Gottorffische Kunstkammer. eo see ab XV EET ERPEKEESE Loligo. 1666. Ad. Oleartus. Die Gottorffische Kunstkammer. Ao gplongor labs KAVIAR" 3: 1662, Abbildung eines erschrøcklitchen Meer- Wunders, so am Ende des 1661 Jahrs in Holland zwischen Scheve- lingen und Catwick auff der See gefangen worden. (Cfr. Tab. I). I mine «Notæ Teuthologicæ» Nr. 5 (K. D. V. S. Overs. for 1885, S. 109—27) bestræbte jeg mig for at give et Overblik i Meddelt i Mødet d. 13. Mai 1887. Notæ Teuthol. 8 (De store Ommatostrepher i Alm.) 199 over flere Ommatostreph-Arter, der baade til meget spredte Tider og påa meget spredte Steder vare blevne indførte i den malakologiske Literatur og senere havde havt den fælles Skjæbne, at de enten vare blevne forglemte eller miskjendte, men som baade ved deres kraftfulde Udvikling i det hele og ved deres " vingeagtige Udbredninger eller Hudvinger paa Sidearmene, navnlig påa disses nederste Par (tredie Armpar), forekom mig at byde "saa store Tilnærmelser til min Ommatostrephes pteropus, at de alle, med en vis Ret, kunde formodes at udgjøre én Art med denne. Disse Former vare Owens Omm. (Xiphoteuthis) ensifer 1881, Blainville's Omm. (Loligo) Brongniartii, 1823, og delle Chiaje”s Omm. (Loligo) Todaropterus, 1822, og under For- udsætning af, at Formodningen i dens hele Udstrækning bekræf- tedes, vilde i Fremtiden Benævnelsen Omm. Todaropterus (delte Chiaje) da blive gjældende for Arten. Det er imidlertid ingenlunde nogen let Sag at afgjøre disse og lignende Formers fuldkomne Overensstemmelse med hinanden indbyrdes, eller paa den anden Side paavise deres mulige, be- stemte Artsforskjellighed, være sig enten indbyrdes eller fra den ene bedre kjendte Art. Saa løse som vore Kundskaber for Øje- blikket ere om disse Dyr, kunne Spørgsmaal af den Art ikke afgjøres paa en tilfredsstillende Maade, saafremt ikke den ene Form umiddelbart kan blive sammenlignet med" den anden, hele Rækken igjennem. Men en umiddelbar Sammenligning har her saa godt som ingen Udsigt til at blive udført i nogen nær Fremtid. Til dens Udførelse forudsættes jo, at disse meget store Blæksprutter, som kun kunne opbevares i Spiritus og hvis Flytning og Behandling frembyde overordenlige Vanskelig- heder, skulle paa én Gang haves samlede ved Siden af hinanden. Man maa vel erindre sig, at de hidtil kjendte og i vore Museer opbevarede Individer af slige Blæksprutter alene hidrøre fra tilfældig Stranding eller Ilanddrivning, og at denne oven i Kjøbet har fundet Sted snart ved dette, snart ved hint Havs Kyster. Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1887, 10 1:30 Japetus Steenstrup. De indstrandede Individer have derhos som oftest fundet deres Plads i Museer, der ligge meget langt fjærnede fra hinanden; maaske er der lige saa mange af dem opbevarede i den nye Verdens Museer som i den gamles, og vel at mærke: Individer af samme Art findes næsten aldrig uden enkeltvis i samme Museum. Uheldigvis have vi hidtil ikke her kunnet tage vor Tilflugt til det Surrogat for en umiddelbar Sammenligning, som gode Fotografier i visse Tilfælde byde Naturforskerne. Saa længe Talen nemlig er om tørre- Gjenstande, der paa Grund af deres Størrelse, overordentlige Brækkelighed eller Uerstattelighed paa ingen Maade kunne fjærnes fra deres Opbevaringssteder, lader Midlet sig fortræffelig anvende, men hidtil har man ikke for- maaåaet at give os brugbare Fotografier eller Lysbilleder af vore vaade eller i Vædske opbevarede Gjenstande, Blæksprutter eller lignende. I lige saa høj Grad lader paa den anden Side selv den udførligste Beskrivelse af slige store og med et sandt Utal af enkelte ydre Organer udstyrede Væsener os i Stikken, i det mindste saa længe som man ikke forud er bekjendt med, i hvilke enkelte Punkter af Organisationen netop nærbeslægtede Former indenfor en og samme Gruppe af Dyr især have deres speciellere Ejendommeligheder udprægede, ved hvilke Punkter derfor den udførlige Beskrivelse, ifald den her skulde hjælpe os, fremfor alt maatte dvæle. Istedetfor den umiddelbare Sammenligning, som Natur- forskerne, uagtet dens Ønskelighed og Nødvendighed, indtil videre maa savne, blive disse altsaa nødte til at lade sig nøje med den Årt afsmiddelbar Sammenligning, der paaberaabtes i min for- rige, Opsats om disse oversete eller glemte Former og som tilvejebringes, saa at sige, igjennem en Kjæde af Sammenlignere. Paa de forskjellige Steder, der have været heldige nok til at erhverve sig saadanne strandede Individer for deres Museer, maatte Naturforskerne række hinanden Haanden til Sammenlig- ning af enkelte bestemte Forhold i Bygningen eller i Udstyret af Notæ Teuthol. $ (Ommatostrephes Caroli). 131 de i disse Museer opbevarede Individer, og derved i det mindste for disse Forholds Vedkommende og ligesom i mosaikagtige Figurer lade de sammenlignede Individers Årts-Overensstemmelse eller Arts-Forskjellighed faa et bestemtere Udtryk. Som et formentlig heldigt Udgangspunkt for en saadan mid- delbar og gjennem en Naturforskerkjæde gaaende Sammenligning af disse store Ommatostrepher, erindrede jeg om den vejledende Karakter til Arts-Bestemmelse og Arts-Adskillelse, som Tentak- lerne hos Ommatostreph-Gruppen havde frembudt mig. I over- skuelige Træsnitsfigurer havde jeg givet en Fremstilling for sex forskjellige Formers Vedkommende (K. D. V. S. Overs. f. 1880, S. 81) af den forskjellige Stilling til de egentlige Koprækker, som Apparatet til Tentakelkøllernes Sammenhægtning (apparatus con- nexivus) indtog, samt af det forskjellige Antal af Sugekopper og Hæftepuder, der indtraadte i Apparatets Dannelse. Det var derfor en Selvfølge, at den Sammenligning mellem meget store Ommatostrepher, som fandtes opbevarede i vort z0oo- logiske Museum og i det zoologiske Museum i Lissabon, hvis Re- sultat jeg her skal berette, maatte allerførst gaa ud fra en rigtig Opfattelse af det nævnte Bygningsforhold paa Tentaklerne. Netop paa dette Aars første Dag modtog jeg fra Hr. Ar- ruda Furtado, der da var Assistent ved den malakologiske Afdeling af det Kgl. Zoologiske Museum i Lissabon, den velkomne Meddelelse, at der i dette Museum var bleven indlemmet tre meget store Individer af Ommatostrephes-Slægten med stærkt udviklede Armvinger, og som alle tre i Løbet af neppe 15 Aar vare strandede ved Portugals sydvestlige Kyst. De røbede ved en Sum af de samme Ejendommeligheder, at de maatte høre til en og samme Årt. De to af dem vare — med Undtagelse af at de manglede den venstre Tentakel — at kalde for fuldstændige Individer, og af disse var det ene i 1871 indstrandet paa et unævnt Punkt af Kysten og skjænket til Museet af Hs. M. Kong Luiz, det andet fanget paa Revet udenfor Lissabon i No- vember forrige Aar og skjænket til Museet af Hs. K. H. Kron- 10" 132 Japetus Steenstrup prinsen Don Carlos; det tredje bestod egentlig kun af Hovedet og Armene med Tentaklerne. Det var det tidligste i Museet modtagne Individ og formodedes at hidrøre fra den afdøde Mu- seumsassistent Brito Capello's Indsamlinger, dog uvist fra hvilket specielt Punkt af Landets Sydkyst. Men, som Hr. Furtado rigtig bemærker, den nøjagtige Lokalitets-Angivelse af det som of- test rent tilfældige Strandingssted for slige oceaniske Dyr er jo kun af ringe Betydning med Hensyn til Dyrenes geografiske Forekomst. Øjemedet med den mig givne Meddelelse var nær- mest fra vort Museum at faa nogen Sikkerhed for, at disse Blæksprutter, med hvis Publikation Hr. Furtado var beskjæftiget, virkelig vare artsidentiske med min Ommatostrephes pteropus, saaledes som det ved Henvendelse til Museer i Frankrig og England var bleven ham antydet som det sandsynlige, og paa Forhaand maatte dette ogsaa i og for sig anses for at være saare rimeligt. De i Brevet givne almindelige Oplysninger vare, skjønt understøttede af flere Pennetegninger, ikke i Stand til at lade mig strax afgive nogen Dom pro eller contra i denne Sag. Der- til hørte først bestemt Angivelse af, om Tentaklernes «appara- tus Cconnexivus» stemte i sit Schema overens med det for Omm. pteropus i V.S. O.f. 1880 givne (nemlig Træsnittet'2, S. 81) eller snarere stemte med noget af de for de andre Arter sammesteds givne. Dernæst maatte det, bl. a., bestemt oplyses, om den AÅrmvingen i en Pennetegning givne trekantede Figur, der i Brevet ret træffende syntes sammenlignet med Feltet af en Vifte eller Sejlet paa en Møllevinge (smlgn. Udslagstavlens Figur 2, Tab. IN), virkelig var Vingens naturlige Form og ikke var fremkommen ved nøgen Sønderrivning eller Beskadigelse, og altsaa ogsaa havde været oprindeligen ens hos alle tre Individer. Lige over for de øvrige Punkter, der kunde ønskes oplyste, vare disse to de væsentligere. Da alle tre individer angaves at være kvindelige, og det i vort Museum opbevarede Original-Individ af Omm. pteropus ogsåa var et kvindeligt, var den Grund, hvor- Notæ Teuthol. 8 (Ommatostrephes Caroli). 133 paa den forestaaende Sammenligning skulde udføres, såa meget sikrere. For at orientere i Sammenligningspunkterne og klare Spørgs- maalenes Mening, sendte jeg tillige flere af mine Afhandlinger om Ommatostrepherne og disses indbyrdes Forhøld samt Aftryk af de oprindelige Tegninger af Omm. pteropus. Svar og fornødne nye Spørgsmaal vexledes gjensidigen saa hurtigen, Postgangen og den lange Afstand vilde tillade det. Sammenhægtnings-Apparatet paa Tentakelkøllens Rod viste sig paa alle tre Exemplarer i en Stilling til Tentaklens dobbelte Sugekoprække, der var noget forskjellig fra det for Schemaet for Omm. pteropus i min Figur givne og fremstillede et Billede (se nedenfor Træsnit I, S. 146), der syntes at gjengive min Fi- gur 3, den for Omm. Bartrami gjældende. Den formodede Arts- Identitet imellem. Lissabon-Individerne og Omm. pteropus maatte allerede af den Grund opgives. Men ikke mindre afgjørende for dette Spørgsmaal bleve de bestemte Oplysninger, som Hr. Furtado til Gjensvar sendte mig om Armvingen hos hans tre Individer og dens trekantede, i en skarp Vinkel udgaaende Figur, der lignede Møllevingen paa en hollandsk Mølle og var helt afvigende baade fra den hos Omm. pteropus og hos de andre kjendte Arter af Ommatostrepher forekommende, men med hvilken jeg dog påa en egen Maade havde et tidligere stiftet Bekjendtskab. Alene støttet paa disse to Forhold turde jeg derfor i det Brev af 12. Februar, som er aftrykt hos Furtado Il. c. p. 15, udtale mig aldeles bestemt saaledes: «Je considére bien certainement vos 3 individus du grand Om- matostrephes comme apparlenant å une espéce toule différente de mon type d'Ommatostrephes pteropus, selon la série des caractéres distinetifs indiqués dans votre lettre el les croquis qui 1”accompa- gnent; mais dun aulre cålé, votre nouvelle el inléressante espéce est clairement idenlique, ce me semble, avec un grand Ommatostrephes figuré et gravé plusieurs fois en 1661, 1666, 1674, 1696, 1710, 134 Japetus Steenstrup. d'aprés Vindividu original échoué sur le litloral de la Hollande, préæs de Katwick, et conservé pendant irés longtemps dans le Museum Regium de Copenhague, un Ommatostrephes regardé par moi, jusqw å Varrivée de volre derniére leltre, comme un individu, un peu dé- formé par V'ernpaillage, de mon Omm. pteropus! La déformalion supposée de la membrane dite natatoire du 3€ bras est pourtant aujourd'hui bien éclairée par votre croquis de ce bras» — Det havde følgelig kun varet faa Uger, inden der ved Sam- menligning og gjensidig Understøttelse under denne indirekte var tilvejebragt et i det mindste foreløbigt og for vore Kundskaber om disse store Former vigtigt Resultat, og dette oven i Kjøbet et dobbelt; derhos havde det, som det ret strax skal ses, andre heldbringende Erkjendelser i Følge med sig (smlgn. S. 139). Paa den ene Side kom det nemlig derved til fuld Klarhed, at der blandt de særdeles store paa Europas -Kyster opkastede eller indfangede Arter af Ommatostrephes var. en Form, som man ikke før har kjendt som egen Art og som altsaa er ny for Viden- skaben, og til denne hørte alle de tre Individer, der i et Tids- run af 1/2 Decennium vare blevne reddede for Museet i Lis- sabon. Paa den medfølgende Tavle Il fig. 2 har jeg ladet den nye Art fotolitografere efter den Figur, som Furtado har meddelt i sin Afhandling om den i d. K. Vid. Selskabs Mémoi- res, Lisbonne 1887, og i hvilken han har tillagt Dyret Navnet Omm. Caroli, en særdeles berettiget Hylding til den Fyrste, der ved Indsendelsen af det sidste og bedst bevarede Exemplar fremkaldte Hr. Furtado”s nærmere Undersøgelse. . Men paa den anden Side blev det nu ogsaa tydeligt, at til denne Art hørte netop det ældre i 1661 ved Catwick i Holland indfan- gede Individ, der i sin Tid af Grev Hannibal Sehested efter hans Hjemkomst blev givet til Kong Frederik III og i saa lange Tider i tørret eller udstoppet Tilstand blev opbevaret i det Kgl. Kunstkammer og som i de store Billedværker over dette ofte er bleven stukket i Kobber. Efter disse Figurer var det, at jeg i mine forskjellige Omtaler af de store Ommatostreph-Arter stedse Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli = Hannib. Sehesteds Blæksprutte. 1663). 135 — ogsåa i min sidste Meddelelse i V. S. 0. 1885 S. 112 og 125 — har henregnet den til min Omm. pteropus og som det sandsyn- ligvis i Literaturen tidligst omtalte Individ af denne armvingede "Gruppe af Ommatostrepher. Furtado's Figur af den nye Art Ommat. Caroli, blev fo- tolithografisk gjengivet påa medfølgende Udslagstavle Tab. Il fig. 2 for at tjene til Sammenligning med de Figurer af Ommatostre- pher, som jeg i mine Notæ Teuthol. åd har ment at kunne hen- føre til min Omm. pteropus, navnlig de af Owen og delle Chiaje i de dér anførte Værker givne billedlige Fremstillinger af O. ensifer 0w. og O. todaropterus (dene cm) — Begge disse vise tydelig, ligesom min O. pteropus, den udspilede Armvinge med en regelmæssig buet og ikke i en Vinkel udtrukket Yderrand. Det er det sidstnævnte Forhold, der nu berettiger mig .til at henføre til Furtado's Art den store Blæksprutte, der 1661, altsaa for 21/4 Aarhundrede siden, fangedes ved Catwick i Holland og kort efter som et Jertegn og Vidunder blev kjøbt dér af Hannibal Sehested og skænkedes til Kong Fre- derik III. Thi hele. den .Række Figurer, «der vare givne. af dette Dyr i det lange Tidsrum, det var opbevaret og stillet til Skue i det kongelige Kunstkammer og som efterhaanden bleve offentiiggjorte i de Kobberværker over Kunstkammeret, som jeg i Overskriften over denne Meddelelse nærmere har angivet, vise umiskjendeligen, at de fremstille en stor armvinget Ommato- streph, saaledes som jeg rigtignok stedse har tydet dem, men tillige at Armens Hudvinger har en særlig Form, som jeg før formodede fremkommen ved Præparationen eller Udstopningen. Ved de med Ar. Furtado førte Forhandlinger om de tre Ommatostrepher i Lissabonner Museet og ved hans Penne- tegninger af Armen og dens Vinge, blev det mig dog snart klart, at de gamle Kobberstiks Henførelse til O. piteropus kun var tilnærmelsesvis rigtig, eller snarere kun midlertidig, rigtig, nemlig saalænge man ikke kjendte uden én Form for Hud- vingerne. 136 Japetus Steenstrup. Af disse gamle kobberstukne Figurer er den sidste, den af Lauerentzens Museum Regium fra 1710, den bedste. Jeg har ladet den fotografisk gjengive paa Udslagstavlen som T. II fig. 1 ved Siden af Furtado”s Omm. Carolz, og enhver, der kjender noget til slige Dyr, kan intet Øjeblik være i Tvivl om, at begge maa være Repræsentanter for samme Art. Den til Figuren i Mus. Regium hørende Beskrivelse lader jeg her følge, dels som ret karakteristisk i det hele, dels for at gjøre særlig opmærksom paa dens ret heldige Sammenligning imellem Armvingen hos denne Form og en Flagermusvinge; endelig og- saa for dens dobbelte Vidnesbyrd om, at Billedet er af det Dyr, som fangedes ved Catwick 1661 og som Grev Hannibal Sehested bragte med sig fra sin Gesandtskabs-Rejse i Holland. «Sepia seu Loligo (Tab. III Nr. 40). Piscis est monstrosus ad- modum, qvi recens ex albido leviter purpurascens, maculis iisdem punctatus, longus erat lres pedes ei dimidium, latus pedem plusqyam dimidium, in australis Hollandiæ Sinu inter Katwygam et Schevelingam Anno 1661 reti caplus. Genus polyporum censetur, octo enim velut pedes seu cirrhi ori ipsius circumponuntur, hincq. pedatum ipsius os appellatur, gvorum duo, proximi prioribus, qvasi vespertilionis obducti sunt cute"), duobus acelabularum et velut calicum ordinibus decoran- lur omnes. Singulis vero acetabulis insumt ungves annulali, qvibus margo summus munitur, eorum asperitudine prædam firmiter compre- hendit saxisque adhæret, tempestate oborta. Promuscides præterea habet duas, qvæ præter longitudinem, qvå å reliqvis pedibus differunt, rotundiores sunt et in eætrema tantum parte acetabulis gaudent"). In ore dentes cornei el nigri sunt duo ad instar Psittaci avis rostri. Sub cervice duo oculi truces vitulinis haud majores, qvorum pupillæ nucleus margaritam imilatur magnique habetur, extenditur qvoqve ibi fistula cartilaginea, rictu haud mediocri.» [Efter en almindelig Bemærkning om disse Dyrs Blæksprutning 0, s. v. tilføjes følgende Oplysning om Individet:] «Est piscis, qvem Monarchæ nostro Potentissimo, Divo Fri- derico II, Mlustrissimus Comes, Dn. Hannibal Sehested, ex Belgio redux submisse obtulit, « Kobberstikket fra 1696, Oliger Jacobæus's Museum 7) Ikke fremhævet i Texten. Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli = Erschråckliches Meer- Wunder 1661). 137 Regium Tab. VI. fig. 1, er ogsaa Originaltegning efter det tør- rede, udstoppede Dyr, men er slettere. Fremstillingerne i begge Udgaverne af Adam Olearius's Gottorffische Kunst- kammer fra 1674 og 1666 ere ogsaa efter samme Individ, men udførte, inden dette var kommen til Kunstkammeret. Del fra 1674 er nemlig kun Kopi af det fra 1666, dog lidt bedre aftrykt, men begge ere kun maadelig udførte Kopier af den kobberstukne Figur paa et Nyheds- eller Jertegnsblad, der kort efter Dyrets Fangst ved Bogmesserne udspredtes over Europa; thi dette Blads udførlige Beretninger om Dyret optages ordret hos Olearius. Dette for Emnet og Tiden lige karakteristiske Blad er jeg imidlertid ved et heldigt Træf bleven i Stand til her at kunne gjengive i selve dets oprindelige Skikkelse som et af Datidens løse eller flyvende Nyhedsblade"). I to Trediedels Størrelse er det fotolithograferet paa Udslagstavlens Tab. I, og Gjengivelsen af Texten er, uagtet Formindskelsen, særdeles tydelig og let læselig for enhver af os Nordboere, der har bevaret sin Fortrolighed med de saakaldte gothiske Typer, men da den dagligdags Erfaring noksom viser, at Kjendskabet til disse er saa betydelig aftaget allerede hos os, og at Læsningen af dem falder særdeles vanskelig for Sydlændinge, og dobbelt, naar Sproget 1) Dette interessante Blad skylder jeg Conchologen Hr. 0. Mørch, der fandt det indbundet med andre naturhistoriske Figurer, især Curiosa; det er i Datidens mindre Folioformat; mellem den her anførte Overskrift og Tex- ten, som nedenfor skal aftrykkes, ses den kobberstukne Figur af Dyret ; forneden i det højre Hjørne af Pladen læses: S. Grimm excud. Au- gustæ. Da Olearius allerede 1666 har kopieret denne Figur og har aftrykt Texten, er det rimeligt, at dette Blad er udgivet kort efter Dyrets Fangst. Simon Grimm, Kobberstikker i Augsburg, angives rigtignok i Naglers Neues Kunstlerlexicon V, p. 381 »gegen das Ende des 17ten Jahrhunderts geboren», men ifølge Aarstallene paa hans Kobberstik i den Kgl. Kobberstiksamling virkede han næsten gjennem hele sidste Halvdel af dette (to bære Aarstallene 1666 og- 1664, og hans Prospekter af Augsburg gaa til Aaret 1710). 138 Japetus Steenstrup. tillige er et gammeldags eller meget forældet, har jeg ment ikke at burde undlade ogsaa her at indsætte Flyvebladets Text, trykt med Afhandlingens latinske Typer: « Abbildung Eines erschrocklichen Meer - Wunders, So am Ende des 1661. Jåhrs in Holland zwischen Schevelingen und Catwick auff der See gefangen worden. » «Dieses obgemelte Meer-Wunder ist in Holland zwischen Scheve- lingen und Calwick auff See, an dem Ort, da die Englischen Schiffe lagen, die Ihre Majeståt von grosz Britanien abholelen, gefangen wor- den: Vnd hat, nach dem es gefangen gewesen, noch drey.Stunden gelebet, sich aber im fangen, so wundergrausam angestelletl, dasz die Fischer gemeinet, der Teuffel wåre selber im Netze, auch sich nicht ehe ergeben, bisz man es mil einem Bolhshaken in Leib gehauen, und fest ge- halten. Es ist ungefehr drey und ein halben Fusz lang, hat gar ein wunderliches Haupt, und auff dem Haupt einen achtkantigen Stern, beynahe eines Fusses lang, davon zwey mit Haut uberzogen, wie die Flugel einer Fledermausz. Auff dem Stern stehen hin und wieder gar viel Knopfigen, mit einer kleinen Krone umbfast, und wie der Fisch noch gelebet, so haben diesen Knopfigen als kleine Spiegel geschimmert. Ausz dem Stern gehet ein Adler Schnabel, welcher kan auff und zugelhan werden: 0VYnten hat er einen Riesel oder Mund als ein Schwein, und eine Zunge darin: Zwischen dem Riesel und dem Stern stehen die Augen, welche beym Leben des Fisches so schrecklich anzusehen gewesen, dasz man sich entsetzen mtssen, wann man es angesehen. Nach dem nun die Augen ausgenommen, umb gebalsa- mirt zu werden, hat sich befunden, dasz der jnnerste Kern im Aug- apflel, die Gestalt und Ansehen einer Perl gehabt. Die Augen an sich selbsten hatten die gråsse eines grossen Kalbauges, und ist dem Fischer vor das eine Auge hundert Gulden Hollandisch gebotten worden: Ynter dem Stern "oder Krone , so es auf! dem Haupte hat, gehen herausz zwey lange Arme, ungefehr zwey Finger breit. Es hat zwey Oerter, dadurch es Speise zu sich nimbt, und hat keinen Ausgang: Man hat auch in dessen Leibe kein Gedårme, sondern lauter Leber und Fett gefunden, dahero die Plysici, und Gelehrten, die weil und breit gereiset, bekennen, dergleichen an keinem Ort, weder in Italia, noch Turckey, oder Indien gefunden zu haben, halten es fur ein Notæ Teuthot. 8 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Omm. Bartramii). 139 sonderliches Wunder-Geschopfø, dessen Bedeutung dem Allerhåchsten bekant. » I fulde 225 Aar har altsaa det nye Dyr, Ommatostrephes Caroli, paa en Maade været kjendt, men ikke erkjendt før nu. Hidindtil synes Artens Archivalia kun at have været opbevarede i Kjøbenhavns ældste Museum og i Beskrivelserne af dette. Det er dog nok muligt, ja vel endogsaa ret sandsynligt, at, om der end ikke i dette lange Tidsrum af 2!/4 Aarhundrede er kommet noget nyt Exemplar af Dyret til Videnskabens Kundskab, saa kunne dog lettelig Individer af Arten henstaa i det ene eller andet Museum, hidtil uændsede eller ikke erkjendte. Herved kommer jeg da naturligen til at omtale de yder- ligere Erkjendelser, paa hvilke jeg ovenfor hentydede (S. 134) og som den vundne Anskuelse om Selvstændigheden af Omm. Carolt som egen Art havde havt ifølge med sig. Det vil være let forstaaeligt for enhver, der er nogenlunde bekjendt med de Vanskeligheder, som det teuthologiske Studium endnu overalt har at kæmpe med paa Grund baade af et i det hele utilstrækkeligt Materiale og af et utilstrækkeligt Kjendskab til det lidt bedre Materiale, der hist og her maatte haves, at Er- kjendelsen af en overseet Form af armvingede Ommatostrepher, som Omm. Caroli, maatte paany vække en Tvivl, der tidligere i Anledning af Omm. pteropus var kommen frem, men som jeg allerede i 1883 havde fra denne Forms Side kunnet tilstrække- ligen imødegaa og neddæmpe. Det er jo umuiigt at betragte det store Antal af Overens- stemmelser og endnu mere det fælles almindelige Udseende, som den hidtil sjeldne og usædvanlig store Omm. pteropus frembyder med den i vore Samlinger meget gængse, men i Forhold saa ganske lille Omm. Bartramii, uden at opkaste sig 140 Japetus Steenstrup. det Spørgsmaal, om ikke de under det sidste Navn i vore Museer gaaende mindre Blæksprutter maatte være Ungdoms- former af den særdelés store. At denne kun såa yderst sjelden kom os for Øje, medens hine såa hyppigen hjembragtes ved vore Søfarende, og meget ofte just af den Grund, at de med Bølgerne opkastedes paa Skibenes Dæk eller i deres voldsomme Spring baglænds kastede sig selv op påa dette, kunde jo meget godt enes med denne Antagelse. Vi vide af Erfaringen , at Yngelen og Ungdomsformerne af Blæksprutterne, ligesom Ung- dommen af en Mængde "andre oceaniske Dyr i denne Alder holde sig i de øvre Vandregioner af Havet, medens de ældre leve i de større Dybder. Fra Dybet er det jo ogsaa den gængse Opfattelse at de særdeles store Ommatostrepher ere komne op, naar de ved særegne Omstændigheder, fornemlig efter forud- gaaede Storme og stærke Havbevægelser, findes strandede paa vore Kyster, hvilke de uforvarendes ere komne for nær. Men Berettigelsen til at give hin Mistanke Rum hos os, mere end" blot i forbigaaende, afvistes imidlertid strax ved en nøje Under- søgelse af den Række af større eller mindre Omm. Bartramii, der vare opstillede i Museet, og hvis Teutakler gjennemgaående havde en hel anden Stilling af Sammenhægtnings-Appaåratet end den, som Museets eneste, med Tentaklerne bevarede Omm. pteropus frembød. For dette Individs Vedkommende havde jeg i øvrigt tidligere anført andre Bygnings-Ejendommeligheder, der vilde fjerne det fra Omm. Bartramir og maatte forudsættes at ville op- træde ogsaa hos andre Individer af Arten, naar såadanne med Sikkerhed kunde paavises. To af disse Træk falde ved en nøjere Betragtning af selve Dyrene eller af Figurerne af dem lettest i Øjnene, og påa dem vil jeg for det følgendes Skyld særlig henlede Opmærksomheden her: a) Hos Omm. pteropus ere Tentaklerne forholdsvis langt længere og kunne siges at være — med stadigt Fensyn til Graden af Sammentrækningen — omtrent af Kroppens hele Længde eller længere end denne. Langt kortere end Kroppen Notæ Teuthol. 8 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Omm. Bartramii). 141 ere de derimod hos Omm. Bartramii, og ofte næsten kun af Armenes Længde, og denne deres Korthed er jo ogsaa af flere af de Naturforskere, der have beskjæftiget sig med Tydningen af Forholdet mellem Arm og Tentakel eller med Homotypien af disse to Organer bleven stærkere betonet for denne Arts Ved- kommende. b) Hos Omm. Bartramu er Kappens frie Rygrand i hele Bredden lige afskaaren, uden at danne i Midtlinien nogen fremtil gaaende Vinkel — noget der i det hele taget, selv paa ældre Figurer af denne Art, findes ret betegnende gjengivet. Hos Omm. pteropus derimod danner Kappens frie Rand i Ryg- gens Midtlinie en tydelig fremspringende Vinkel. I Forening med disse og lignende Ejendommeligheder, men ogsaa selv bortseet fra saadanne, afviste Sammenhægtnings- Apparatets Stilling paa Tentakelkøllen enhver Mulighed af, at Omm. Bartramu kunde være en Ungdomsform af Omm. pteropus, eller ved Væxt udvikle sig til denne. Men nu have vi altsaa fra det samme Hav, der huser i tusindevis vor lille Omm. Bartramii, seet indstrande paa Europas vestlige Kyster en før ukjendt Form af disse armvingede, sær- deles store Blæksprutter, der ved Siden af visse Særtræk viser den samme fælles Type som den tidligere Omm. pteropus, og som oven i Kjøbet frembyder paa Tentakelkøllerne et Sammen- hægtnings-Apparat, der ifølge de ved He. Furtado's Bestræ- belser her vundne Oplysninger i meget bøj Grad ligner det hidtil givne "Schema for Apparatet hos Omm. Bartramu — tør vi da ogsaa nu uden videre anse det for umuligt, at heller ikke af denne kunne vore Omm. Bartramii betragtes som Ungdoms- former? At ville her begrunde Paastanden om en Umulighed af dette Forhold imellem de to Former alene paa Sammenhægt- nings-Apparatet, gaar aldeles ikke an, da de smaa Forskjellig- heder, som vi indenfor de to Arters fælles Schema maatte kunne paåapege efter Furtado's Beskrivelse af Apparatet hos de tre Individer af Omm. Caroli, tabe al sikker Betydning lige over for 142 Japetus Sieenstrup den individuelle Uddannelse, Apparatet har vist hos en og samme Årt, naar man af denne har havt Lejlighed til at sam- menligne et større Antal Individer. Furtado har selv været opmærksom herpaa, og tillige anført nogle af mine Meddelelser om dette Forhold. Men derfor staa vi dog ikke hjælpeløse i vor Begrundelse. For blot at holde os til de to ydre, let op- fattelige Forhold, der ovenfor angaves hos Omm. pteropus, kunne vi her støtte os til den lige afskaarne øvre Rand af Kappen paa Dyrets Rygside hos Omm. Bartramu, den i en tydelig Vinkel fremadgaaende Rygrand af Kappen hos de 3 Individer af Omm. Carol: (se Tab. Il Fig. 2), samt dennes meget lange Tentakler (se samme Figur) lige over for de korte Tentakler hos Omm. Bartrami, der jo ere lige lange med Armene eller højest kun lidet overgaa dem i Længde, saaledes som det ovenfor allerede er angivet. Jeg behøver ikke her at fremhæve, at disse Karakterer, navnlig Kapperandens Løb, høre til dem, der hos Cephalopod- Årterne ikke ændres efter Alder eller Kjøn, og det samme gjælder om Tentaklerne, dog at der ved Bedømmelsen af deres relative Længde stedse maa tages tilbørligt Hensyn til Dyrets Opbevaringstilstand og dets Grad af Sammentrækning. Af de nævnte ydre Karakterer skjønnes det altsaa, at Omm. Carolz i apparatus connexivus minder om Omm. Bartrami, derimod i Kappens Rygrand og i Tentaklernes Længdeforhold stemmer med Omm. pteropus, og ikke med Omm. Bartramii. Med den herved vundne Grundvold for en lettere Gjenkjen- delse af hver af disse Arter, ville vi nu gjøre en lille Udflugt ud paa Havet, hvortil en naturlig Tankegang stærkt indbyder os. Om end saaledes den Formodning umuligen kan gives Medhold, at selve Omm. Bartrami, der i store Flokke farer om i Havet, særlig Atlanterhavet, kan være en Ungdomsform af nogen af de nævnte store, næsten gigantiske Arter, Omm. pteropus og Omm. Carol, saa kan dog efter vore nuværende Kundskaber om Cephalopodernes almindelige Liv i Havet, den Tanke umulig afvises, at ogsaa Ungdomsformerne af disse to Notæ Teuthol. 3 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Om. Bartramii). 143 Arter maa leve og færdes i de øvre Regioner af Havets Vande ligesom Omm. Bartrama. Da de alle tre høre til de armvin- gede Ommatostrepher og i deres Fællespræg have saa megen Overensstemmelse med hverandre, bliver det altsaa et nærliggende Spørgsmaal, om ikke Ungdomsformerne af de to store Arter, saalænge de endnu kun ere af omtrentlig samme Størrelse som Omm. Bartramw og maaske leve sammen med disse, nu og da ere bleyne ansete for saadanne. Dette vilde jo, ved Benyttelsen af de tidligere Hjælpemidler til Cephalopodernes Artsbestem- melse, saa meget lettere have fundet Sted, som intet af disse fordrer et mere øvet Øje og et speciellere Kjendskab til appa- - ratus: Connexivus, for at gribe det rette Holdepunkt for Arts- Adskillelsen. Derfor har jeg ikke villet lade den Opfordring, som Erkjen- delsen af den interessante Omm. Carol påa ny gav mig, hen- gaa ubenyttet, og har søgt at besvare Spørgsmaalet for vort eget Museums Vedkommende. Til at forfølge Spørgsmaalet videre havde jeg saa meget større Grund, som der i dette Museums Magasin- og Doubletglas henstod et ikke ubetydeligt Antal af mindre Ommatostrepher, der efter en foreløbig Besigtigelse ved Ankomsten vare blevne beteg- nede som Omm. Bartrami. At vi efterhaanden i Museet havde modtaget et ikke ringe Antal af mindre, armvingede Ommato- strepher vil jo tilstrækkeligen være fremgaaet af min tidligere Skildring af disse Blæksprutters interessante Levemaade og Ind- fangen af småa oceaniske Dyr ved Hjælp af den Ruse, Årmvin- gerne danne (Vid. Selsk. Overs. f. 1885, S. 112—116), en Skildring, der var grundet paa Maveindholdet af et stort Antal Individer. Understøttet af en yngre Medhjælper, Hr. Cand. mag. H. Posselt, der med Interesse beskjæftiger sig med Blæk- sprutternes Klasse, foretog jeg derfor en strængere Undersøgelse af det hele Forraad af mere eller mindre velbevarede Ommato- strepher af denne Gruppe, som fandtes i Museets Magasiner. Udfaldet af denne blev, at af de henved 40 Individer, som vare 144 Japetus Steenstrup. blevne opbevarede til Anvendelse i meget forskjellige Øjemed, det aldeles overvejende Antal befandtes at være ægte Omm. Bartramii, der havde Tentaklernes Sammenhægtnings-Apparat saaledes stillet og uddannet, som dette er givet for denne Art i Schemaet i K. D. V.S. O. f. 1880 (se Træsnittet 3, S. 81.) Men foruden disse blev der ogsaa, snart fra den ene, snart fra den anden Indsamling, fremdraget ialt 7 Individer af samme Størrelse som de mindre Individer af Omm. Bariramii, der afvege i Saymmenhægtnings-Apparatets Uddannelse og Stilling og deri stemte aldeles overens med det sammesteds efter vort meget store Individ af Omm. pteropus givne Diagram for denne Art (Fig. 2, S. 81). Lagte ved Siden af hinanden og sammen- holdte med ægte Individer af Omm. Bartramu af selv samme Størrelser, frembøde de alle en noget forskjellig Habitus fra disse, og havde alle baade kjendelig længere Tentakler med mere langstrakte Køller og Kapperanden i Ryglinien tydelig udtrukken i en Vinkel. Saa meget mindre kunde jeg altsaa nære nogen Tvivl om, at jeg her havde virkelige Ungdomsformer af min Omm. pteropus for mig. Af de Individer, der havde Sammenhægtnings-Apparatet dannet efter Schemaet for Omm. Bartramii og hvorimellem altsaa Ungdomsformer af Omm. Caroli maatte være at søge, hvis de ved første Besigtigelse vare blevne forvexlede med hine, har jeg til Dato ikke forefundet noget Individ, hvis Vingeudbredning tydede hen påa en såadan Uddannelse, som den hos Omm. Carol, ej heller noget, som havde Kapperanden i Ryglinien udtrukken i en Vinkel, eller havde forlængede Tentakler, eller paa anden Maade kunde antyde, at Omm. Carol: i Ungdomsform kunde .være skjult derunder. De særlige Punkter af Verdenshavet, hvorpaa de ovennævnte Ungdomsformer af Omm. pteropus vare blevne indsamlede, fandtes efter de ved hvert Individ hæftede Oplysninger at være følgende. For Atlanterhavets Vedkommende: (sa; Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli, Omm. pteropus, Omm. Bartramii). 14 BRENDA SPIS SK 30620 ØV NE. Kaptrændreantrs 62. SERENE 349 — 32? VE Hapt. SW onr BIN. B:20? 20" —563%40' VIL) Kapt: Andrea. 11867. BANEDE 0%50" 5 999 VIE Kapte PH atm anne 82: bd. Det Caraibiske Hav. Prof. V.Prosch (Skibslæge). (Dyret opkastet paa Skibsdækket i Febr. 1848). " Disse Data ere altsaa de første, vi have faaet til Bestem- melsen af Artens geografiske Udbredning i dette Hav, medens vi før kun havde dens Strandingssteder. Fra det Indiske Hav have vi i det mindste faaet Arten i én Sending, nemlig fra Mauritius ved HAr. kapt. Corneliussen 1878. To Individer, det ene 8", det andet 6% i Kappelængde. … Havde man nu blot lignende Ungdomsformer af Omm. Caroli, vilde man med dem ved Siden af de ovennævnte kunne anstille den saåameget ønskede umiddelbare Sammenligning , mellem disse nærstaaende Arter og derved paa en uventet Maade betydeligen fremme Kundskaben om dem. Det ligger derfor saare nær, at jeg til min tidligere Opfordring her knytter en ny, og navnlig til de Naturforskere, der have et større Antal af ma- gasinerede eller i Foørraad staaende Omm. Bartramii. Jeg beder dem da om at vise Videnskaben den Tjeneste, at gjennemgaa dette Forraad med Hensyn til de her paapegede Karakterer for at eftersøge, om ikke Ungdomsformer af de mere gigantiske Årter og navnlig af Omm. Carol: skulde være skjulte derimellem. Ganske særlig vilde jeg tillade mig at rette denne Bøn til min Kollega ved Yale College, Salem University, Hr. Prof. A.E. Verrill, der da maaske, foruden at give Oplysning om Stillin- gen og Uddannelsen af appåratus connexivus hos det. vestlige Atlanterhavs mindre Former af denne Gruppe, forhaabentlig … tillige vilde meddele, hvorvidt dette Apparat hos hans store Indi- vider af « Omm. pteropus?» og « Omm. (Sthenoteuthis) megapterus » Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. 11 146 Japetus Steenstrup. maatte svare til nogen af de Stillinger, jeg har gjengivet i min. tidtnævnte Afhandling S.81 Fig. 1—6. Derved vilde vi paa en Gang være naaede et godt Stykke frem i rigtigere Erkjendelse af Artsforskjelligheden eller Arts- overensstemmelsen imellem flere interessante, men vanskelige Former. Til Slutning giver jeg her jevnsides til en lettere Orientering foreløbigen følgende Træsnits-Figurer af de tre nævnte Arters Sammenhægtnings- Apparater og de til hvert af disse hørende Kapperande; de af Omm. Caroli naturligvis efter Furtado-'s Figurer. Ill. H. i: O. pteropus. O. Bartramii. O. CGaroli. | 7ab. II. UN NV E zG Re ANDRES SR AD) S SN AN 1710. Museum regium acenurante Lauerentzen. Sepia seu Loligo. Part.T. Seet. ZIT. Tab. JT. nr. 40. bin Sgt an = gi LSKSS ATTEN gebe ÆSMn, Rief SAN SQ: (NYKER RY y Ommatostreph es Caroll, Furt. ] | Pacht & Crone, plot. | Æ.D.V.S. Overs. 1887. I. Steeustrap. Ommatostrephes Caroli. Tab. I. Abbildung Cines erføriliden SØreer- SSunders/ Soam Endedes1661.Jabrs in Holland swifen Sche- pelingen und Cattvi auff der Sce gefangen worden. Gun eacud — —— & = — Angufie. ngl obgemelte Meer »under ift in Holland stvifchen SÅevelingen und AC ativid auff Sce/andem Ort/dadie EnglifdjenS dyiffe fagen/die FhreMa- "-Pjleftåt von gro; Britanien abholeten/gefangen ivorden:Bnd hat / nad) dem "eg gefangen getvefen/noddreyStunden gelebet/fid) aber im fangen/fo vun- dergraufamangeftellet/dafdieFifgjergemeinet/der Teuffel vare felber imNeke/aud) fid) nicpt eheergeben/big manes miteinem Botbsbafen in Leib gehauen/und feft ges halten.Es iftungtfehr drey und ein haldenFuglang/hat gar ein tvunderlidesHaupt/ und auff dem Hjaupt einen adtfantigen Stern/ beynabe cines Fuffes lang / davdn åen mit Haut dbergogen/twie die Fligel einer Fledermauf. Auffdem Stern feben hin und wwieder gar viel Knåpfigen/mit einev flemnen Krone umbfaft/und vie der Fifd) nod)gelebet/fobaben diefen Knåpfigen als fleine & piegelgefjimmert. MupdemStern gehet ein Adler SØjnabel/iwveldjer fan auff und zugethan werden: Ønten hat evreinen Riefeloder MUndals einS djivein/und eineJungedarin:3twifdjen dem Riefelund dem Stern ftehendie Augen/tveldje beym Leben des Fifches fo fåjredlid) angufehen geves fen/daf man fid) entfegen miffen/ woann man cs angefehen.ad) dem nun die Augen auggenommen/umb gebalfamirt zu tverden/hat fid) befunden/dag der jnnerfte Kern im Augapffel/ die Geftaltund Anfehen einer Perl gehabt. Die Augen an fid) felbften hatten die gråffe eines groffen Kalbauges/und iftdem Fifdjer vor das eineAXuge hun» dert Gilden Hollandifd) gebotten tvorden:VnterdemSrern oderKrone/foes auffdem SHaupte hat/gehen herauf ziven [angeArme/ungefehr3tveyFinger breit. Cs hat zivey Oerter/ dadurd) es Speife zu fid) nimbt/und hat feinen Ausgang ; Man hat aud in Deffen Leibe feinGedårme/fondern (auterLeber und Fett gefunden/dahero die Phylici, und Gelehrten/die fveit und breit gereifet/befennen/dergleiden anfeinem Ort/tveder in Jtalia/nod Tiordey/oder Indien gefunden juhaben/ halten es fir ein fondetlidjes Wunder Gel Hopff/deffen Bedeutung dem Alferhidften befant, Tab. II. aser p— 55 ker FÅ SR bdlag Ø X nd es == RER Sire, d i W 1710. Museum vregium accurunte Lauerentzen Sepia seu Loligo. Part. I Seel. Il. Tab. I. tær 410. w Ommatostrephes Caroli, Furt Pacht & Crone, pliot. 147 Forsøg over Varmetoningen og Trykforholdene ved For- brænding af Krudt i lukket Rum. Af Y., H. 0. Madsen og Haldor Topsøe. Hertil Tavle III. (Meddelt i Mødet den 9. December 1887.) Der vil være bekjendt, at der for nogle Aar siden fra de i For- bindelse med det Kruppske Etablissement staaende støre tydske Krudtfabriker blev indført en ny Krudtsort, efter sin Farve be- nævnet brunt Krudt, som vel indeholder Kul, Svov! og Salpeter, men hvor baade Bestanddelenes Blandingsforhold (nemlig c. 20 .pCt. Kul og c. 3 pCt. Svovl) er et væsentlig andet end i de hidtil benyttede Krudtsorter ( 12.5— 15 pCt. Kul og 8—15 pCt. Svovl) og tillige Kullet er af en fuldstændig anden Beskaffenhed end det almindelige Trækul, idet det, tilvejebragt ved en højst ufuld- stændig Forkulning af Træet, indeholder Brint og Ilt i væsentlig større»Mængder. Dette nye, brune Krudt har paa Grund af den Langsomhed, hvormed det forbrænder — efter en Kække af os foretagne Forsøg er under lige Vilkaar dets Forbrændingshastig- hed i Luften 3 til 4 Gange mindre end det almindelige sorte Krudts — den Fordel, at det anvendt i langt Skyts er i Stand til at meddele Projektilet en større Begyndelseshastighed led- saget af en mindre Maximumsspænding end den samme Vægt af sort Krudt "). 1) Resultaterne af en stor Række Forsøg over de to Krudtsorters indbyrdes Forhold i denne Henseende findes i den af Artilleristaben udgivne «Over- sigt over Artilleriets Forsøg X» 1887. ig 148 V, H. 0. Madsen og Haldor Topsøe. Efter at det var lykkedes at tilvejebringe en dansk Krudt- sort, som i sine væsentlige Egenskaber var overensstemmende med det tydske brune Krudt, hvis Tilberedning holdes hemmelig, have vi i indeværende Foraar foretaget en Del sammenlignende Forsøg med det i Frederiksværk Krudtværk tilvirkede brune Krudt og det tidligere til Skyts af stort Kaliber benyttede sorte pris- matiske Krudt, ved hvilke disse to væsentlig forskjellige Krudt- sørters Forhold ved Forbrænding i lukket Rum tilsigtedes oplyst. Det til disse Forsøg benyttede Forpufningsapparat var en langs Axen gjennemboret, svær Staalcylinder, hvis indvendige cylindriske Hulrum (af omtrent 3.3 Cub. Centimeters Rumindhold) kunde aflukkes gastæt for begge Ender ved Hjælp af to lange Staalskruer. Den ene af disse Bundskruer var paa långs gjen- nemboret svagt konisk, saaledes at Hullets største Diameter var indad mod Hulrummet; i denne -Gjennemboring var nøje ind- passet en Staalprop, hvis tynde Ende fortsattes udenfor Bund- skruen som en finskaaren Skrue, der ved Hjælp af en Møtrik tillod at spænde Proppen, som iforvejen blev omhyggeligt om- givet med et Lag stærkt limet, vel indfedtet Papir, absolut tæt ind i den koniske Gjennemboring, idet tillige. et forøget Tryk inden i Cylinderen kun vilde virke til at drive Proppen fastere i dens koniske Leje og derved tilvejebringe yderligere Tætning. Da Proppen var omgiven med Papir og Spændemøtriken hvilede påa en Elfenbens Skive, var der altsaa tilvejebragt Isolation fra selve Bundskruen, saaledes at man ved med en tynd Platintraad at forbinde to Platinspidser anbragte den ene i den koniske Props den anden i Bundskruens mod Cylinderens Hulrum vendende Ende, ved en kraftig galvanisk Strøm ledet gjennem Bundskrue og konisk Prop kunde fremkalde en Antændelse af Krudtcylindre anbragte inde i Hulrummet i umiddelbar Berøring med den tynde Platintraad. Medens altsaa den ene af Forpufningscylinderens Bund- skruer indeholdt Tændemekanismen, der benyttedes til alle For- søgene, indesluttede den anden de Apparater, ved hvilke de ved Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 149 Krudtets Forbrænding frembragte Tryk bleve maalte. I denne Hensigt var Skruen i sin Længderetning cylindrisk gjennem- boret, dog saaledes, at Gjennemboringen i den mod Cylinderens Hulrum vendende Del af Skruen i en Trediedel af dennes Længde havde et noget mindre Tversnit end den øvrige Del, som tillige var forsynet: med en fin Skrueskæring. I den snevre Del af Gjennemboringen var lufttæt indslebet et med en lille udvendig Krave forsynet haardhærdet Staalstempel («Hammer»), som sænket ned i Gjennemboringen gjennem dennes vide Del, ved sin Krave blev holdt oppe, saaledes at dens Ende indvendig mod Hul- rummet var. i Plan med Bundskruens Ende. I den videre Del af Gjennemboringen var endelig indpasset en håardhærdet Staal- skrue med plan Ende, saaledes at der inden i Bundskruen oven- paa Hammeren blev Plads til Anbringelsen af en lille, ved Hjælp af en omlagt Gummiring centreret Kobbercylinder, som ved Ind- skruning af Slutskruen blev fastholdt mellem denne og det be- vægelige Staalstempel. Naar altsaa Hammeren ved Trykket af den inde i Forpufningscylinderen udviklede Krudtgas blev bevæget ud ad mod Kobbercylinderen, tilvejebragtes derved en Stukning af denne, af hvis Størrelse man kan beregne Størrelsen af det Tryk, for. hvilket Kobbercylinderen har været udsat. I de Forsøg, der foretoges i Kaålorimetret, blev der i Stedet for den Bundskrue, som indeholdt Trykmaalingsapparatet, anbragt en Fuldskrue for at formindske Muligheden for Utæthed af Ap- påratet, hvorved ikke alene Forsøgene vilde mislykkes, men til- med Thermometrene kunde staa i Fare for at blive ødelagte. Det Krudt, som anvendtes til Forsøgene, var som omtalt brunt og sort prismatisk Krudt, tilvirket i Frederiksværk Krudt- værk — det første af Tæthed 1.80, det andet (med Sammensæt- ningen 16 Kul, 10 Svovl, 74-Salpeter) af Tæthed 1.75. . Af Krudtprismerne blev der ved Hjælp af Sav og Kniv udarbejdet cylindriske Legemer (af Tversnit afpasset efter Forpufningsappa- ratets Hulrum) og disse Krudtlegemer bleve da i den ene Ende forsynede med en.Gjennemboring, gjennem hvilken den tynde 150 i V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe. Platintraad, ved hvis Glødning Antændelsen skulde frembringes, blev indført. Da det ved alle Forsøgene gjaldt en Sammen- ligning under saa vidt muligt ens Forhold, tilvejebragtes der ved hvert sammenhørende Par af Forsøg saa nær den samme Vægt af de to Krudtsorter som praktisk muligt ved forsigtig Afskrab- ning af Krudtlegemet under uafbrudt Kontrolvejning. Til de kalorimetriske Forsøg benyttedes et os af Ar. Professor Julius Thomsen velvilligt overladt dobbelt Metalkalori- meter, hvis Røreapparat bevæges ved Hjælp af en lille magneto- elektrisk Maskine. Den ydre Metalkapsel, i hvilken Vand- beholderen (af c. 800 Kub. Centimeters Rumindhold) anbragtes paa en med en Porcellænsring belagt tynd Metal -Trefod , var over- dækket med et tyndt Metallaag, forsynet med passende Aabninger, gjennem hvilke Ledningstraaden fra det galvaniske ” Batteri, Thermometret samt Røreapparatets Stænger førtes ned i Be- holderen, i hvilken Forpufningscylinderen var opstillet"lodret paa en tynd Metal-Trefod, saaledes at den overalt var omgivet af et Vandlag påa mindst I Centimeters Tykkelse. Kalorimetret var opstillet i et stort Lokale, saaledes at Lufttemperaturen ikke undergik nogen Forandring under de enkelte Forsøg. Efter at der ved Hjælp af Røreapparatet var tilvejebragt Temperatur- ligevægt i Vandmassen, fremkaldtes Antændelsen af den i Cy- linderen indesluttede Krudtladning ved Slutning af den til Forpufningsapparatet førende Ledning fra et Batteri påa fire Bunsenske Elementer. De to Thermometre, som benyttedes, efter iforvejen at være omhyggeligt sammenlignede, vare inddelte i Tiendedels Grader, medens Hundrededele bleve skjønnede ved Aflæsningen gjennem Kikkert. Ved de Temperaturstigninger, som opnaaedes ved Forsøgene, viste en Række omhyggelige lagttagelser, foretagne dels uafhængig af Forsøgene, dels umiddelbart efter hvert enkelt af dem, at Afkjølingen af Kalorimetret beløb sig til 0.01? pr. Minut, med hvilken Størrelse de aflæste Temperaturdifferentser umiddelbart bleve korrigerede, idet Temperaturstigningen allerede Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 151 efter //> Minuts Forløb beløb sig til henved Trefjerdedele af dens samlede Værdi. Kalorimetrets og Forpufningscylindrens: Vandværdi udgjorde , ved alle Forsøgene 103.5 Gr. Ved Forsøgene erholdtes følgende Resultater: Brunt Krudt. Sort Krudt. É If. ik II. Kradvægtlr Gram) … 3 RE 1.984. .1.650 "1.9835 1.6495 Vandvært "Gram … ss sr 19955599 06006000 a o o o Kolttemperatur nisl sgu 1945707 F520 1460 1505 oa o o o Klnhaltemperatur ze. days ge 14.895 14.885 15.025. 15.075 [9] o o o Maximumstemperatur ..... 17895144 6-730 17001 16.715 Min. Min. Min. Min. Hids. ser Nar 2.00 2.00 1.75 1.75 Varmeudvikling i Gram-Kalorier 841,6 816.5. 710.5. 707.0 altsaa en Middelværdi for det brune Krudt af 829 Kal., for det sorte Krudt af 709 Kal., der ere noget lavere end de af Noble og Abel tidligere for Pebble powder fra Waltham fundne 721 Kal. og senere for tydsk brunt Krudt fundne 837 Kal., ved hvilke Bestemmelser det dog maa erindres, at de to engelske Forskere ved deres Forsøg anvendte saa store Krudtmasser og som Følge deraf saa kolossale Apparater, at Temperaturmaximum først blev naaet efter 20 Minutters Forløb, saaledes at altsaa Korrektionen for Varmeudstraalingen under selve Forsøget, der netop medfører den største Usikkerhed ved kalorimetriske Maa- linger, ved disse Forsøg var forholdsvis stor. Trykmaalingsforsøgene foretoges i to Rækker, idet den til Iste Serie benyttede Forpufningscylinder brast under et af Forsøgene, førend vi havde naaet de højeste Spændinger, som vi ønskede at tilvejebringe, saaledes at der maatte skaffes et nyt Apparat til Forsøgenes Afslutning. Ligeledes maatte Ham- meren og Bundskruen, hvori den havde sit Leje, gjentagne Gange fornyes påa Grund af Beskadigelser, opstaaede under Forsøgene. Da det i den første Række Forsøg havde vist sig 152 V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe. vanskeligt ved de høje Spændinger at faa fuldstændig Tæthed selv ved en nok såa omhyggelig Indslibning af Hammeren, til- vejebragtes ved den anden Serie Tætning for Enden af Ham- meren ved Hjælp af en tynd Tætskive, som var uddrejet af en Messingcylinder, saaledes -at dens Rand nøje passede i Bund- skruens Hammeraabning.. Dens ene Endeflade, der skulde vende mod Hammeren, var holdt plan, medens der i dens anden Ende, der skulde vende indad mod Hulrummet, var neddrejet en For- dybning: i Midten plan, langs Omkredsen konisk, saaledes at der dannedes en tynd, skarp Kant langs Randen, hvorved op- "naaedes Aflukning for Krudtgassen ved dennes eget Tryk efter samme Princip, som benyttes ved Bagladekanonernes Tætning. Kobbercylindrene, der skulde tjene til at maale det af Krudtgassen paa Hammeren overførte Tryk, vare omhyggeligt udglødede og eftermaalte Cylindre af 6 Mm. Diameter og 8 Mm. Højde, der anvendes til lignende Bestemmelser af Artilleriet, hvor Relationen mellem de forskjellige Stukninger og de til- svarende Belastninger er funden ved at foretage en Række sta- tiske Prøvebelastninger for hvert Parti. Man kjender altsaa for hver Stukning af Kobbercylinderen Størrelsen af det tilsvarende Totaltryk paa Hammerens Endeflade, og da dennes Areal er be- kjendt, faar man saaledes bestemt Maximumsværdien af Krudt- gassens Spænding pr. Fladeenhed under Forpufningen. Størrelsen af begge Forpufningsapparatérs Hulrum blev meget omhyggeligt bestemt ved en Række Vejninger af den Mængde Kviksølv, som det kan indeholde; til dette kum maa imidlertid for at komme til selve «Explosionsrummet» i det Øje- blik, da Maximumsspændingen findes, lægges den for ethvert enkelt Forsøg bestemte Forøgelse paa Grund af Hammerens Vandring ud ad mod Kobbercylinderen. Forholdet mellem Krudtladningens Vægt i Gram og hele dette Hulrum i Kubik- centimetre giver den saakaldte «Ladningstæthed», som med de til- svarende Værdier af Maximumsspændingen findes opførte i efter- følgende Oversigt over Resultaterne af vore Trykmaalingsforsøg. Forbrænding af Krudt i lukket Rum. lIste Serie. Krudtsort. Vægt. Ladningstæthed. Spænding. Gram. Atm. f brunt 0.7410 0.2143 520 | sort 0.7418 0.2156 552 f brunt 1.0085 0.2911 703 | sort 1.0050 …… 0.2895 823 f brunt 1 .2690 0.3633 1192 | sort 1.2700 0.3668 1201 f brunt 1.4220 (U.4072 1494 L sort 1.4220 — 0.4076 1462 f brunt 1.5850 0.4496 1659 | sort 1.5855 0.4560 1743 f brunt 1.8360 0.5182 2) i) | sort 1.8360 0.5197 2276 brunt 2.1725 0.6144 2872 Ved alle Forsøgene var Apparatet fuldstændig tæt. 2den Serie. Krudtsort. Vægt. Ladningstæthed. Spænding. Gram. Atm. f brunt 0.6693 0.2033 406 | sort 0.6695 " 0.2034 461 f brunt 0.8810 0.2633 760 L sort 0.8810 0.2664 726 f brunt 1.2671 0.3789 1354 | sort 1.2660 0.3785 Be f brunt 1.6105 0.4885 1865 | sort 1.6095 0.4861 1949 | brunt 1.9115 0.5728 2469 ærSd SOPt 1.9078 0.5575 2469 | sort 1.9173 0.5606 2498 | brunt 2.1905 0.6353 HDD "TY sort 00 ER (6855 3329 f brunt 2.526 0.7373 SIT i | sort 29595 010.7366 4236 V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe. OG: re Ved de 3 sidste Grupper af sammensvarende Forsøg var Apparatels Tæthed noget mindre fuldkommen end ved Resten af Forsøgsrækken, saaledes at altsaa i disse Tilfælde de til de angivne Ladningstætheder i Virkeligheden svarende Tryk mu- ligen ere noget, dog sikkert ikke meget, større end fundet ved Maalingen. — Af Resultaterne af begge disse Rækker af Forsøg fremgaar, at naar man i fuldstændig lukket Rum forbrænder to Krudt- sorter af selv såa forskjellig Sammensætning som brunt og sort Krudt, vil man for samme Ladningstæthed faa udviklet Spæn- dinger, der praktisk taget maa opfattes som ens — et Resultat, der i øvrigt stemmer med Udfaldet af Noble og Abels nyeste Undersøgelser over lignende Krudtsorter. Da Spændingerne ved Forbrænding i lukkede Rum altsaa ere. ens ved de to omhandlede saa forskjelligt sammensatte Krudtsorter, og da det brune Krudt, som ovenfor vist, ved sin Forbrænding udvikler en væsentlig større Varmemængde end det sorte Krudt, maa den førstnævnte Krudtsort give et væsent- ligt ringere Gasvolumen ved Forbrændingen. Resultaterne af Forsøgene over de ved de forskjellige Lad- ningstætheder frembragte Spændinger lade sig fremstille ved den påa hosfølgende Tavle konstruerede Kurve, hvis; Abscisser ere Ladningstæthederne, medens Ordinaterne ere de tilsvarende Spændinger; som det vil ses, ligge enkelte af de til hvert For- søg svarende Punkter i kjendelig Afstand fra Kurven — noget, som ikke vil forundre, naar Hensyn tages til de Vanskeligheder, som slige Forsøg frembyde, og den Usikkerhed, som selve Tryk- maalingsmethoden indeholder. Den paa Tavlen konstruerede Kurve lader sig fremstille ved Ligningen i PET 350.03? hvor & er Ladningstætheden og p den tilsvarende Spænding i Atmosfærer. Ser man bort fra Ladningstæthederne c. 0.49 og c. 0.57, bliver Forskjellen mellem det maalte Tryk og det af Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 15 og Formlen beregnede højst 117 Atmosfærer. Det fortjener at be- mærkes, at ved de højere Værdier af Ladningstætheden kommer man herefter til større Spændinger end tidligere forudsat efter Noble og Abels Forsøg, hvorved man f. Ex. ved en Ladnings- tæthed af 1 fik en Spænding af 6554 Atmosfærer. Forskjellen kan sikkert forklares derved, at medens det lykkedes os ved vort mindre Explosionsapparat at opnaa saa at sige fuldstændig Tætning for Krudtgassen, har dette mulig ikke været Tilfældet ved Forbrændingen af de forholdsvis store Krudtmasser, hvor- med dé to engelske Experimentorer have arbejdet, saaledes at der derved er erholdt noget mindre Angivelser af Spændingen navnlig ved de højere Ladningstætheder. >: TE RÅ gå Renee BIS TIM mere fan steind. ERNSEN ENTEN SND EEK TLS Mob Fron ad haard ERNE OTTER FRASER SE KS i aid CHE KA dr turne bravura toere i BURE, » RAGE SKØD NE ni ryge siv AR i | ENSRETTET TON 5 7400 ETSI IE" HE ERE RARE FT EST ital sibaniteliked omdr) sk angge de sormgjusno in nd ege UDEN Jerne r Æt RA al een BRET i gonna Å 50 VEL SEER bt ha ge ett ge ENB KE, sabidh nittet; etat ren vt søn dibader kouanliv bind; las. som sfberties es let HR FUE EJES USE mind Aaby BARRE mr i i: i: i | | i" 2 i pl 1 A alko d ANS ar åg is z DNA kd v ks ul AS AN 5 vi £ i - KID osneet AFTRE ed y ” å Er: rs CA tgre g | åg de åg i i by 8, == sr i "ej AL AR EOS en NERE ERLE ST ed SL Skv Forn, skr ves KUP SS i gå År. 5 ME Frit v BG. Fa er Pr] UA ko rn d n g rr å A Ko nrar BØ GR MERE API, SR LES ag sg 5; re L2 Pi. z% cer Jes SR er == za z sn S ve æ Tel «ng ESTER He HÆS gr FEE FT slev (AS É i ] ild HR. Aomd GER SS SLA ER SEE OEEEEELEESE SKEER SEE EEN K.D.Vidensk.Selsk.Oversigt 1887. FEER RENEE FERSERN i i £ 0.40 HE E i FE EKS] EHEREREELANES: HERRE KE [= BRBEEE ERE BRBE BEL: LSEBEEEEBAE BEREERERER: FI BEREENEREENBER En Eee EET BEEEEEEEEL UFHBENEERER re HE ERE Pek BE (=Jæj HEHE RH Th Bergh 1.1 R ésumé Bulletm de YAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1887. 2140 (AC El Questions mises au concours pour Vannée 1887. Classe des Lettres. Question d”Histoire. (Prix: la Médaille d”or de 'Académie.) ls riches recueils de documents des villes de 'Allemagne du Nord qui ont été publiés de nos jours, ont apporté des renseignements si nombreux et si détaillés sur les deux cités scaniennes de Skanør et de Falsterbo au moyen-åge, et sur la péche å laquelle se livraient de lå les Danois et les étrangers, qu'il sera possible de donner un exposé exact et complet de Vhistoire de ces villes et de la péche dont elles étaient le centre. Un pareil exposé, qui indiquerait en méme temps comment le gouvernement se comportait vis-å-vis de ces étrangers, quels droits et quels revenus il s'attribuait, et qui donnerait des éclaircissements sur lå nature de la péche et sur le caractére et Pétendue du commerce dont les villes en question étaient le siége, fournirait, sous beaucoup de rapports, d'impor- tantes contributions å Fhistoire du Danemark et des pays voisins au moyen-åge. L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or pour une réponse satisfaisante å la question suivante: faire con- naitre Phistoire de Skanør et de Falsterbo au moyen-åge, celle de la péche qui, de lå, se pratiquait dans le Sund et la Baltique IV Questions mises au concours pour l'année 1887. et du commerce qu'elle alimentait, Vattitude du gouvernement vis-å-vis des habitants et des étrangers et la vie sociale qui s'élait développée dans ces deux villes. Question de Philosophie. (Prix: la Médaille d'or de I'Académie.) Tandis que la psychologie moderne a réussi peu å peu å clore d'une facon relative les recherches sur VFintelligence, de sorte que, bien qu'abstraite, on dispose d'une base sur laquelle chacun peut båtir, il n'en est pas de méme du domaine du sentiment. Sur ce terrain, il régne du désaccord méme sur les questions les plus fondamentales, et ce n'est qu'excep- tionnellement que quelque penseur aåa essayé de donner un ex- posé systématique complet de tous le sentiments humains ou méme seulement des formes les plus simples. Mais aprés que les recherches récentes ont apporté une plus grande clarté dans les rapports intimes qu'il y a toujours entre le sentiment et Vactivité intellectuelle, les conditions semblent étre devenues plus favorables pour une analyse dans le domaine dont il s'agit, et c'est pourquoi l'Académie met au concours la question suivante: On demande un travail critique sur la nature et la mani- festation des sentiments et une contribution, basée sur les ré- sultats obtenus, å la classification des sentiments. Classe des Sciences. Question d”Astronomie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) Les difficultés que présente 1'emploi des nombreuses mesures d'étoiles doubles pour le calcul des orbites proviennent surtout de la variabilité des erreurs systématiques personnelles. C'est un fait bien connu qu'on åa entrepris des travaux con- sidérables pour essayer de neutraliser ces erreurs; mais ces essais dussent-ils méme enfin réussir en ce qui concerne les Questions mises au concours pour I'année 1887. V observations du présent ou de Vavenir, le probléme ne pourra pas cependant étre considéré comme résolu pour les séries d'observations du passé, lesquelles méritent bien aussi qu'on essaie de tous les moyens pour les débarrasser des erreurs dont il s'agit. Parmi les anciens observateurs d'étoiles doubles, Dawes mérite certainement une attention toute spéciale, parce que ses observations, qui s'étendent sur une période de 35 ans environ, sont faites d'une maniére particuliére, précisément en vue de rendre les erreurs personnelles aussi constantes que possible. En tout cas, elles tiennent trés souvent le juste milieu entre les écarts extrémes chez les observateurs comtemporains, et il est du trés petit nombre de ceux chez lesquels — abstraction faite de ses années d'apprentissage — on n'a pås encore pu pleinement constater la variabilité des erreurs personnelles. L'Académie désire, pour ces motifs, provoquer une étude, autant que possible isolée, de toutes les mesures d'étoiles doubles de Dawes. Comme il ne s'est que trés peu occupé des étoiles doubles immobiles, et que I'étude des étoiles doubles les plus mobiles par la détermination des orbites exigera, dans beaucoup de cas, une connaissance déjå bien approchée de Pinfluence de la distance et de Péclat sur ses erreurs moyennes, on devra provisoirement porter son attention sur les cas ou Dåwes a observé des étoiles doubles å variations modérées, surtout dans la distance. L'Académie propose en conséquence så médaille d'or pour un travail comprenant un nombre suffisant de comparaisons d'observations d'étoiles doubles de Dawes, avec des formules d'interpolation convenables ayant surtout en vue la détermination des erreurs moyennes, et un examen critique de la question si les erreurs personnelles de Dawes peuvent, d'aprés ses obser- vations, étre considérées comme constantes. Question de Physique. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) MM. Waals et Clausius et d'autres savants ont, dans ces derniers temps, essayé d'établir entre le volume, la pression et la température d'un corps une équation primitivement basée VI Questions mises au concours pour |'année 1387. sur les recherches d'Andrew sur J'acide carbonique, et em- brassant å la fois Pétat liquide et T'état gazeux. Il y a cer- tainement encore beaucoup å faire dans ce but, tant pour donner å T'équation la forme la plus simple que pour déter- miner les coefficients aussi exactement que possible; peut-étre pourrait-on aussi, par la voie expérimentale, étudier Fétat in- stable que les corps fluides doivent pouvoir prendre, au cas qu'ils passent réellement d'une maniére continue de Vun å Pautre des états liquide et gazeux. L'Académie propose en conséquence sa médaille d”or pour un travail sur la continuité entre V'état liquide et V'état gazeux, pour tous les corps dont les propriétés dans ces deux états sont bien constatées; on demande surtout une comparaison faite avec soin entre les propriétés de ces corps déduites de Péquation ci- dessus mentionnée et celles trouvées par la voie expérimentale. Prix Thott. Question déjå proposée en 1885. (Jusqu'å 600 Couronnes.) Il existe å Bornholm, dans Vouest et le sud de Vile, diffé- rentes espéces d'argiles mésozoiques qui ont une assez grande importance tant åu point de vue technique que géologique, et dont on demande une analyse chimique qui puisse en méme temps fournir de nouvelles contributions å Vintelligence de leur origine et de leur mode de formation. Les mémoires devront étre accompagnés d'échantillons des argiles examinées, ainsi que de profils géologiques donnant des renseignements exacts sur la stratification observée dans tous les points ou ces argiles ont été prises. Prix Classen. Question déjå proposée en 1881 et 1884. (Jusqu'å 600 Couronnes.) On posséde déjå, sur la biologie de la plupart des mau- vaises herbes qui sont communes en Danemark, un grand Questions mises au concours pour V”année 1887, VIl nombre de renseignements dispersés dans les différents ouvrages de botanique; mais il manque encore un travail d'ensemble, et il s'en faut de beaucoup que tout soit connu de facon qu'on puisse se rendre bien compte de leurs relations avec les plantes cultivées ordinairement dans nos champs, et du combat qu'elles leur livrent. L'Académie désire en conséquence provoquer des recherches sur Vhistoire des mauvaises herbes phanérogames qui ont Je plus d'importance pour Vagriculture danoise, dans sa forme actuelle, notamment en ce qui concerne leur mode de multiplication et de propagation, leur conservation pendant Phiver, Vaptitude de leurs graines å conserver leur pouvoir germinatif dans des conditions variables de température, d'hu- midité, de sol, etc. Ces recherches devront aussi servir å Éclaircir d'autres questions, par exemple pourquoi certaines maåuvaises herbes sont communes å plusieurs cultures, tandis que d'autres s'en tiennent å une seule espéce, pourquoi elles ne croissent pas avec la méme vigueur dans les différentes parties du påys, et comment Vagriculteur pourra le mieux les combattre. Enfin, il serait également désirable qu'on se pro- curåt les renseignements qu'il est possible de recueillir sur la question de savoir quand, d'ou et comment les diverses espéces ont été introduites dans le pays, parce qu'ils pourront avoir de Pimportance tant au point de vue de VFhistoire de la civilisation que de la géographie botanique. L'Académie propose donc un prix pouvant s'élever jusqu'å 600 couronnes pour un travail qui, dans des limites proportionnées au délai fixé, fournira des contributions importantes å la solution des questions indiquées ci-dessus. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais nne devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et F'adresse de Tauteur. Les membres de 1'Académie qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé VII Questions mises åu concours pour I'année 1887. pour un réponse satisfaisante å 'une des questions proposées, lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de V'Aca- démie, d'une valeur de 320 couronnes. Les mémoires devront étre adressés avant la fin d”octobre 1888 au secrétaire de I'Académie, M. Il. &. Zeuthen, professeur a Puniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février 1889, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1887.) Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des questions mises au concours pour Vannée 1885. En réponse å la question de philosophie mise au concours pour Vannée 1885: «Donner un exposé critique des résultats obtenus par la méthode historique dans le domaine de la morale, et développer I'importance de cette méthode pour la philosophie morale en général», Académie a recu deux mémoires, dont Tun écrit en danois avec le titre: «Pratique et théorie de lå morale» et V'autre en allemand avec cette épigraphe de Schiller: «Und ob alles in ewigem Wechsel kreist, Es beharret im Wechsel ein ruhiger Geist!» Le mémoire danois commence par un exposé critique des recherches récentes sur la nature des rapports de famille chez les peuples qui mont atteint qwun degré inférieur de civilisa- tion. Cet exposé témoigne å la fois d'une grande érudition et d'une grande perspicacité. La matiére est approfondie avec soin, et la critique que fait P'aåauteur des théories en partie tres hardies des moralistes contemporains porte en général trés juste. Mais il s”arréte si longtemps å ce seul point — qui remplit 240 pages in 42, soit plus de la moitlié de son mémoire — quil en est résulté une grande disproportion dans l'examen des dif- férentes questions qui apparltiennent au sujet. Plusieurs d'en- tre elles sont traitées beaucoup trop briévement, et Tåuteur s'en est tenu beaucoup trop exclusivement å V'étude des degrés de civilisation les plus primitifs. On ne saurait donc dire quil ait répondu å la premiére partie de la question. A la fin de son mémoire, il essaie, » un point de vue critique, d'esquisser les traits fondamentaux … une morale, et lå, å coté de maintes obscurités et de maintes contradictions, on trouve également AG Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des parties de grande valeur. Mais il ne s'agissait pas ici d'ex- poser la morale, mais de développer V'importance de la méthode historique pour lå morale. C'est ce que Vauteur w'a pas fait non plus. Bien donc que ce mémoire — et surtout la premiére partie — atteste le grand savoir et lå haute capacité de Vauteur, il est cependant si peu satisfaisant comme réponse å la ques- tion mise au Concours, que nous ne pouvons proposer de lui décerner le prix. É Le mcæmoire allemand se distiugue par la clarté et VFélé- gance de Vexposition. L'auteur domine complétement så ma- tiére et, par une marche bien réæglée, se dirige tout droit vers le but qu'iil s'est fixé; il examine tour å tour la nature de la morale, celle de la méthode historique, et, de cet examen, déduit les rapports sous lesquels cette méthode peut avoir de I'impor- tance pour la morale, comme aussi les questions morales qu'elle ne saurait contribuer å résoudre. Mais tandis que ce mémoire est ainsi, quant å la forme, en possession de plusieurs avan- tages, il est moins satisfaisant en ce qui concerne lå matiére. L'auteur ne semble pas avoir possédé des connaissances posi- tives suffisantes dans le domaine de la question proposée.. Il en est d'abord résulté qu'il a complétement laissé de cåté la premiére partie de la question, et n'a pas donné un exposé critique des résultats déjå obtenus par la méthode historique. Et, seconde conséquence, la réponse qu'il a faite å la derniére partie de la question: «développer VFimportance de la méthode pour lå philosophie morale», aåa un caractére trop général et trop superficiel. L'auteur semble en somme ne pas avoir assez com- pris Vinfluence que le développement historique, C'est-å-dire Vesprit du siécle, a exercée dans la sphére de la nature hu- maine, et c'est pourquoi il n'a pu accorder å la méthode historique Vimportance que, d'aprés toutes les recherches ré- centes, on doit de plus en plus lui attribuer. Aussi, tout en rendant' hommage au beau talent d'exposition de Pauteur et å la clarté de son style, ne pouvons-nous proposer de lui décerner le prix. Copenhague, le 3 février 1887. H. Hojfding. K. Kroman, rapporteur. des questions mises au concours pour V'année 1885. XI En réponse å la question sur les substances pectiques mise au concours pour le prix Classen, V'Académie a recu un mé- moire écrit en allemand avec la devise: «/ 47 dapelc dvdowmoc od TaLODeveTar». Comme Vauteur se borne en somme å donner un exposé, sous plusieurs rapports incomplet, des résultats déjå obtenus dans le domaine dont il s'agit, et que son propre travail ne comprend qwun court apercu des travaux préliminaires quw'il a exécutés pour répondre å la question, mais qui n'ont pas en- core abouti å des résultats répondant å ceux qwon a demandés, nous ne pouvons admettre que son mémoire puisse étre pris en considération pour le prix proposé. Copenhague, le 13 novembre 1886. S. M. Jørgensen, Julius Tliomsen. C. Barfoed. rapporteur. (Res du Bull. de V'Acad. Roy. Dan. des Science et des Lettr. p. 1887.) fad ap erermsivn | heden re su sone vd Kroge DEN (se rn mmivob iD 96 KEE BST rser EN EUD UE fre iindd rø | red FNS ass lisg ir Bal Malo: tel 2: Ars HLN i mar: fe. UR EAR: Fu TUs ea FANE im minen utan inde ph” PRES part lg, FE TEN RAD givet, JMI GU BRAT LA NET ET TESTET hest Mg dig hl sneg dt "anneks p FAT "TYLTA > eo tr ME UTEREYPE i! - Å rr øn vat, ondt OSTE TE €4 høi FAGN ry I SER) se vil mr d fr. - Øie N i ie en & ås i i FR k AN BRO vore br sru ET INTa! kan tg etnj EN % SD FAT vi É " Ø Tillæg til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Oversigt for 1887. IE. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1887 fremlagte Skrifter. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1887 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen- visning til foranstaaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. I. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1887 fremlagte Skrifter. De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 1. Bulletin météorologique du Nord. Novbr. 1886. Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver - Comité, Kristiania. "2. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XVI. Zoologi. H. Friele. Mollusca. IL. Christiania 1886, 4to. I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. "3. Mémoires. T. XXXIV. No. 5—6. St.-Pétersbourg 1886. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 4. Bulletin. Année 1886. No. 2—3. Moscou 1886. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitiåt, Dorpat. 5. Meteor. Beobachtungen. 1886. Ark 3—4. (Dorpat 1886). 4to. The Royal Society of London. 6. Proceedings. Vol. XLI. No. 247. London 1886. The Boyal Astronomical Society, London. 7. Monthly Notices. Vol. XLVII, No 1. 1886. The Royal Geographical Society, London. S. Proceedings." Vol. VIII. No. 12, London 1886. The Royal Microscopical Society, London. 9 Journal "Ser. IVOR VE PS 6 London 1886; The Zoological Society of London. 10. Proceedings. 1886. P. Ili. London 1886. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 11. Iron. Nos. 726—28. London 1886. Fol. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. "12. Programme. 1886. 4 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 13—33. La Société Botanique de France, Paris. 13. Bulletin. T. XXXIIL. Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1886. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 14. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fir 1885. Hamburg 1886. Die Åstronomische Gesellschaft in Leipzig. 15. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXI. Heft. 4. Leipzig 1886. La Reale Accademia det Linceri, Roma. 16. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc. 9. Roma 1886. 4to. La Societå Geografica Italiana, Boma. 17, Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 11. Roma 1886. Il Beale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 18. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XV. Fase. 4. . Vol. XVI. Fasc.1. Milano 1885—86. Ååto. 19. Rendiconti. Serie J!. Vol. XVII Milano 1885. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 20. American Journal of Philology. Vol. VII. No. 3. Baltimore 1886. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 21. Annual Report 1885—86. Cambridge 1886. 22. Bulletin. Vol. XIII. No. 1. Cambridge 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. "23. Monthly Weather Review. Sept. 1886. Washington 1886. 4to. Imperial Observatorio do Bio de Janeiro. 24. Revista. Anno I. No.11. Rio de Janeiro 1886. La Société Khédiviale de Géographie, du Caire. 25. Bulletin. 2. Série. No. 9. Le Caire 1886. Herr Professor, Dr. A. Kolliker nm Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem. 26. A.Kolliker. Der feinere Bau des Knochengewebes. (Seperatabdruk, 1886.) Generalmajor Nikolai v. Kokscharow, Direktør for det k. Bjergværksinstitut % St.- Petersborg, Selsk. udenl. Medlem. 27. Materialien zur Mineralogie Russlands von Nikolai v. Kokscharow. Vol. 1X. S. 273—368, Schluss. St. Petersburg 1886. M. Féliæ Plateau, Professeur de VUniversité de Gand. 28. F. Plateau. Palpes des Mvriopodes. Meulan 1886. (Extr.) — La perception de la lumiére par les Myriopodes åveugles. Paris 1886. (Extr.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 29. Maanedsoversigt. Novbr. 1886. Fol. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. "30. Landkarter, Generalkart over det sydl. Norge, Bl. VII. — Amtskart over Romsdals Amt, Bl. IV. — Topogr. Kart over Norge, Bl. 50 D, 42 D, 49. A; 53B,,26 C, 42 C,19. C; 43 D,,54'A7 431073200; 53 D, 15 A. — Kart over Kristiania Omegn, Bl. II & V. ” 31. Kystkarter, Kart over Nordsøen, nerdl. Bl. — Specialkystkart B. Bl. 39—40. "32. Geologiske Karter. Bl. 15 C og 20A. "33. Bøger. Norske Lods. V. VI. VIll. Kristiania 1883—95. (53; "Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 34—52. Kgl. Svenska Vetenskups-Akademien i Stockholm. 34. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No.9. Stockholm 1886. I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 35. Bulletin. T. XXXI. No. 3. St.-Pétersbourg 1886. 4to. The Royal Geographical Society, London. 36. Proceedings. Vol. IX. No. 1. London 1887. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 37. Iron. Nos. 729—30. London 1886—87. Fol. The Royal Physical Society, Edinburgh. 38. Proceedings. Session 1885—86. Vol. IX. P. 1. Edinburgh 1886. Tåe Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 39. Journal. Third Series. No. II. Edinburgh 1886. Mimistére de V Agriculture et du Commerce, Paris. 40. Statistique de la France. Nouvelle Série,. T, XIIL Paris 1886. 4to. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 41. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXX, Heft 1-——4, XXXI, Heft 1—2. Zurich 1885—86. : Die Historische Gesellschaft des Kiinstlerverems, Bremen. 42. Bremisches Jahrbuch. Bd, XIII. Bremen 1886. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 43. Mittheilungen. Bd. XVI. Heft, 1—2. Wien 1886. å4to. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 44. Atti. Anno CCLXXXIllI. Serie 42, Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc. 10—11. Roma 1886. 4to. La Societa Geografica Italiana, Roma. 45. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 12. Roma 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 46. Studies in Hist. and Polit. Science. IV, Series. XI—XII. Baltimore 1886. The American Geographical Society, New York (No 11. West 29th Street). 47. Bulletin. 1885. No. 3. New York. The Commissioner of Agriculture, Washington. 48. Report. 1885. Washington 1885. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. "49. International Meteorological observations. Sept. 1885. Washington 1886. 4to. The Meteorological Department of India, Calcutta. 750. Registers of original observations. July 1886. Folio. M. Delauney, Capitaine d'Artillerie de la Marine (Gauthier-Villars, Libraire- Editeur), Paris. "51. Delauney. Les taches du soleil. Paris 1886. (Extrait.) Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. 52. Naturen. 10. Aarg. No. 12. Kristiania 1886. 6 Tillæg 1. Bogliste 1887. Nr. 53—74., Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 53. Bulletin météorologique du Nord. Decbr. 1886. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem. 754. Skrifter. 1885. Throndhjem 1886. The Royal Society of London. 55. Proceedings. Vol. XLI. No. 248, - London 1886. The Meteorological Office, London. "56. Monthly Weather Report. July-—Aug. 1886. London 1886-—87. åto. "57. Weekly Weather Report. Vol. III. No. 42—52,. App. I, S. 5—6. London 1886. Å4to. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0. 58. Iron. Nos. 731—32. London 1887. Fol. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 59. Proceedings. Vol. V. Part 6. Cambridge 1886. Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage (Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.) "60. Flora Batava. Afl. 275—76. Leiden. 4to. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 61. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 10. Bruxelles 1886. "62. Programme des Concours 1887—88. La Société Botanique de France, Paris. 63. Bulletin. T. XXXIIIL. Revue bibliographique. D. Paris 1886. Die Physikalisch-medicinische Societåt zu Erlangen. 64. Sitzungsberichte. Heft 18. Erlangen 1886. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 65. Sitzungsberichte. Math.-phy2. CI. 1886. Heft 2. Minchen 1886. Die Kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien. 66. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Klasse. Bd. L. Wien 1885. åto. 67. Monumenta Conciliorum generalium sec. XV, Concilium Basileense. Scriptorum T. Ill. P. 1. Vindobonae 1886. 4to. 68. Sitzungsberichte, Philos.-Hist. Klasse. Bd. CX. H.1—2. Bd. CXI. H.1—2, Register. Bd. XI (101—110. Bd.). Wien 1885—86. 69. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Klasse. Erste Abth. Bd. XCI, H. 5. XCII, H. 1—5. XCIII, H. 1—3. Zweite Abth. Bd. XCI, H. 4—5. XCII, H 1—5. XCIII, H. 1—2. Dritte Abth. Bd. XCI, H. 3—5. XCII, H.1—5. Wien 1885—86. 70. Fontes rerum austriacarum. Abth. Il. Bd. XLIV. Wien 1885. 71. Archiv fir åsterr. Geschichte. Bd. LXVII, 2, LXVII, 1. Wien 1886. 72. Almanach. 1886. Wien 1886. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 73. Verhandlungen. 1886. Bd. XXXVI, 3—4. Wien 1886. v v Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 74. Viestnik. Godina IX. Br. 1. U Zagrebu 1887. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 75-—94. å Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 75. Bollettino. No.5. Roma 1886. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 76. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 2? Sem. Fasc. 8. Roma 1886. Ååto. IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 77. Bollettino. 1886. No. 9—10. Roma 1886. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 78. Mittheilungen. Bd. VIL Heft 1. Berlin 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 79. Circulars. Vol. VI. No. 54. 1886. Å4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 80. Annals. Vol. XV. P,I, Vol. XVI. Cambridge 1886. Ååto. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York. 81. Journal. Vol. II. No. 8. New-York 1886. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "82. Monthly Weather Review. Octbr. 1886. Washington 1886, Ato. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 83. Revista. Anno I. No. 12. Rio de Janeiro 1886. M. G.- A. Hirn, professeur, Colmar, Alsace. "84. Hirn, G.-A. Remarques au sujet des Notes de M. Hugoniot. (Extr. des Comptes rendus de I'Acad. d. Sc. Paris. t. CIII). 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 85. Maanedsoversigt. Decbr. 1886. Fol. Bergens Museum, Bergen. 86. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. aarg. No. 1. Bergen 1887. The Royal Society of London. 87. Proceedings. Vol. XLI. No. 249. London 1886. The Royal Astronomical Society, London. 88. Monthly Notices. Vol. XLVII. No.2. London 1887. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 89. Iron. Nos. 733—34. London 1887. Fol. I' Académie Boyale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 90. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 11. Bruxelles 1886. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 91. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1879. Jahrg. XXXV., Berlin 1885—86. Die Grossh. Bad. Universitåt, Heidelberg. 92, Dr. I. Bekker. Akademische Rede. (Program.) Heidelberg 1886. A4to. La Beale Accademia dei Lincei, Roma. 93. Atti. Anno CCLXXXII!. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 29 Sem. Fasc. 12. Roma 1886. Åto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 94. Bollettino. Serie H. Vol. XII. Fasc. 1. Roma 1887. 8 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 95—116. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 95. Bollettino. 1886—87. Num.1—26. Firenze 1886—87, La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 96. Atti. Vol. XXII. Disp. 1. Torino 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 97. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 6. Baltimore 1886. 98. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. 1—II. Baltimore 1887. The American Geographical Society, New York. 99. Bulletin. 1886. No. 2. New York. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. "100. International Meteorological observations. Octbr. 1885. Washington 1886. Ååto. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "101. Report on the Administration. 1885—86. (Calcutta.) Fol, Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 102. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1887. (Med Titel). I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. =103. Mémoires. T. XXXIV. No. 7—11. St.-Pétersbourg 1886. 4to.: Le' Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.-PÉtersbourg. 104. Bulletin. 1886. No. 9—11. St.-Pétersbourg 1886—87. I'Observatoire Physique Central, St.-PÉétersbourg. 105. Annalen. 1885. Theil I—II. St.-Pétersburg 1886. Ååto. Les Musées Public et Boumiantzow å. Moscou. 106. Recueil des matériaux ethnographiques, publié par le Musée Ethnogra- phique Daschkow. Livr. 1—2. Moscou 1885—87. The» Royal Society of London. 107. Proceedings. Vol. XLI. No. 250. London 1887. The Boyal Astronomical Society, London. 108. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 3. London 1887. The Boyal Geographical Society, London. 109. Proceedings. Vol. iX. No. 2. London 1887. The Linnean Society, London. 110. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. II. P. 12, 15, 16, 17. Vol. II. P. 4. London 1885—86. Åto. 111. Journal. Zoology. Vol. XIX. No. 109—13. London 1885—86. 112. Journal. Botany. Vol. XXI. No. 138—40. Vol. XXII. No. 141— 44. Vol. XXIII. No. 150. London 1885—86. 113. List of the Linnean Society. 1885—86. London. The Meteorological Office, London. 7114. Hourly Readings. 1884. P. Il. London 1887. 4to. The Boyal Microscopical Society, London. 115. Journal. 1887. P. 1. London 1887. The Editors of 1ron, 161 Fleet Street, London E. C. 116. Iron. Nos. 735—36. London 1887. Fol. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 117—138. 9 I Ecole Polytechnique de Delft. 117. Annales. T. Il. 1886. Livr. 3—4. Leide 1886. 4to. La Société Royale des Sciences de Liége. 118. Mémoires. 2e Série. T. XIII. Bruxelles 1886. La Société Botanique de France, Paris. 119. Bulletin. T. XXXIII. Session extraordinaire å Millau. Paris 1887. Das Konigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin, W.. "120. Meteorologische Beobachtungen. 1885. Berlin 1887, A4to. Die Plwysikal.-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 121. Sitzungsberichte. 1886. Wurzburg 1886. La Reale Accademia dei Lincet, Boma. 122. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 19, Fasc. 1—2. Roma 1887. Å4to. Il RBR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 123. Bollettino. 1886. No. 11—12. Roma 1886. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 124. Bollettino. 1887. Num. 27. Firenze 1887, La BR. Accademia della Crusca, Firenze. 125. Atti. Adunanza pubblica del 28 di Novembre 1886. Firenze 1887. La Beale Accademia delle Scienze di Torino. 126. Atti. Vol. XXII. Disp. 2. (Torino 1886). Academia Romåna, Bucuresci. 127. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. V. P. 2, Bucuresci 1886. åto. 128. Miron Costin. Opere complete. Tom. I. Bucuresci 1886. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 129. Eleventh annual report. 1886. Baltimore 1886. 130. Circulars. Vol. VI. No. 55. Baltimore 1887, A4to. 131. American Journal of Mathematics. Vol. IX. No. 2. Baltimore 1887. 4to. 132. Studies in Hist. and Polit. Science. Vi Series. Ill. Baltimore 1887. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 133. 41 Annual Report. Cambridge 1887. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 134. Bulletin. Vol. I. No. 8. New-York 1886. (2 Expl.). The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 135. Biennial Report. Session of 1887. St. Paul, Minn. 1887. (2 Expl.). The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 7136. International Meteorological observations. Novbr. 1885. Washington 1887. Å4to. "137. Monthly Weather Review. Novbr. 1886. Washington 1887. Å4to. The Philosophical Society of Washington. 138. Bulletin. Vol. IX. Washington 1887. 10 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 139—156. La Direccion general de Estadtistica, Guatemala. 139. Directorio de lå ciudad de Guatemala. 1886. Guatemala. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. =140. Registers of original observations. September 1886. Folio. M. W. Dållen, (L”Observatoire Central Nicolas), St.-PÉétersbourg. 141. W. Dållen. Stern-Ephemeriden auf das Jahr 1887. St.-Petersburg 1886. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 142, Bulletin des publications nouvelles. Année 1886. 1—2 Trimestre. Paris 1886. Hr. Gehejmearkivar A. D. Jørgensen, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 143. Kong Kristian Il på Sønderborg Slot. (Særtryk af Dske Mag. V. R. I). Kjøbenhavn 1886. Ato. i M. le docteur Loewenberg, Paris (15 Rue Auber). 144. Loewenberg. Travaux orig. communiqués au 3€ congrés otologique. Båle 1885. Professor Francis E. Nipher, Washington University, St. Louis, Mo. 145. Fr. E. Nipher. Isodynamic surfaces of the compound pendulum. (Ex- tract). 1886. Mr. Edward C. Pickering, Director of the Astron. Observ. of Harvard Col- lege, Cambridge, Mass. ' 146. Edw. C. Pickering. Heights of the White Mountains. (Extract). Herr Stadtbaurath Ernst Sasse, Brandenburg a. H. "147. E. Sasse. Die Erhaltung der Empfindungs-Energie. (Sonder-Abdruk). Berlin 1887. Universitetet 1 Kjøbenhavn. "148. Regnskabsberetninger. 1885—86. Kjøbenhavn 1887. Ato. Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Oberstltn. L. le Maire, Kjøbenhavn. >149. Atlasbladene: Davbjerg, Hadsund og Hjarbæk, i 1. 40,000, i Sort. 1887. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 150. Maanedsoversigt. Jan. 1887. Fol. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 151. Ofversigt. Årg. 43. Nr. 10. Stockholm 1886. L/Institut Météorologigue central de la Société des sciences de Finlande, Helsingfors. 7152. Observations. 1882—83. Vol. I, Livr. 1. Vol. Il, Livr. 1. Helsingfors 1886. ÅAto. The Royal Geographical Society, London. 153. Proceedings. Vol. IX. No. 3. London 1887. The Meteorological Office, London. 154. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Partll. London 1887. Å4to. =155. Monthly Weather Report. Sept. 1886. London 1887. Ååto. =156. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 53. App. 1, S. 7—10. Vol. IV. No. 1—6. London 1886—87. A4to. Tillæg I. Bogliste 1887. No. 157—177. 11 The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 157. Iron. Nos. 737—38. London 1887. Fol. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 158. Jaarboek. 1878. Deel Ill. Utrecht 1886. Fol. obl. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 159. Bulletin. 4e série. T, 1. No. 1. Bruxelles 1887. La BSocieté Botanique de France, Paris. 160. Bulletin. T. XXXIII. Revue bibliographique. E. Paris 1887. Die kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenchaften, Leipzig. 161. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1886. Suppl. Leipzig 1887. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 162. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. I. Fasc. 1—5. VII. I codici Panciatichiani. Vol. I. Fasc.1. Roma 1885—87. 163. Bollettino. 1887. Num. 28.. Firenze 1887. La BReale Accademia delle Scienze di Torino. 164. Atti. Vol. XXII. Disp. 3. (Torino 1887.) The American Geographical Society, New York. 165. Bulletin. 1885. No. 4—5. New York. Kosmos Publishing Company, 513 Post Streei, San Francisco, Cal. 166. Kosmøs. Vol. I. No. 1. San Francisco 1887. 4to. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 167. Revista. Anno II. No. 1. Rio de Janeiro 1887. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 168. Notulen. Deel XXIV. 1886. Afl. 2. Batavia 1886. 169. Tijdschrift voor iIndische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXl. Afl. 2—3. Batavia en 'sHage 1886. 170. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel Ill. Batavia en ”sHage 1886. 171. Realia. Register op de generale resolutién van het kasteel Batavia. 1632—1805. Deel Ill. 'sHage en Batavia 1886. A4to. 172. v. d. Chijs. De Vestiging van het Nederl. Gezag over de Banda Eilanden. Batavia 1886. The Geological Survey of India, Calcutta. 173. Records. Vol. XX. P. 1. Calcutta 1887. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 7174. Registers of original observations. Octbr. 1886. Folio. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 175. Aarbog for 1884. Del II. 1885. Del I & III. Kjøbenhavn 1885—86. Fol. 176. Bulletin météorologique du Nord. Février 1887. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stocl:holm. 177. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 1. Stockholm 1887. 12 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 178—199. Universitetets Observatorium i Upsala. 178. N. Ekholm u. K. L. Hagstrom. Die Håhe der Wolken im Sommer zu Upsala. (Særtryk.) i I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 179. Repertorium fur Meteorologie. Suppl.-Bd. Il, III, IV. St. Petersburg 1887. Å4to. . The Royal Society of London. 180. Proceedings. Vol. XLII. No. 251. London 1887. The Royal Astronomical Society, London. 181. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 4. London 1887, The Meteorological Office, London. 1832. Report to the Roval Society. 1885—836. London 1887. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 183. Iron. Nos. 739—40. London 1887. Fol. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 184. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 2—3. Harlem 1886—87. Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. 185. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Ill. Paris 1886. 4to. L' Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. "186. Comptes rendus. T. 99—101. Paris 1884—85. ÅA4to. 187. Recueil relatif au passage de Venus. T.Ill. P.2. Texte et Atlas. Paris 1885. A4to. L' Académie des Inscriptions et Belles-Lettres de VW Institut de France, Paris. 188. Notices et Extraits des manuscrits de la Bibliothéque Nationale. T. XXVII. p. 18 fasc. 1. avec un Atlas in folio. — T. XXXI. p. 2e. — T. XXXIl. p. 12. Paris 1885—86. ÅAto. Die konigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 189. Sitzungsberichte. 1886. XL—LIII. Berlin 1886. (Titel z. Jahrg. 1886.) Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 190. Sitzungsberichte, Philos.-philol.-hist. Cl. 1886. Heft 3. Munchen 1886. Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 191. Annalen. Bd. I. Nr. 1. Wien 1887. Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest. 192. Almanach. 1886. Budapest 1886. (Ung.) 193. Rapports de la Section Philologique. T,Xll, 6—12. XIII, 1—2. 5. Budapest 1885. (Ung.) 194. Mémoires Philologiques. T. XIX, 2—3. Budapest 1885. (Ung.) 195. Monuments de la langue ancienne hongroise. T. XIII. Budapest 1886. (Ung.) 196. Rapports de la Section Historique. T. XII, 3. 5—10. XIII, 1. 3. Buda- pest 1885—86. (Ung.) 197. Historiæ Hungaricæ fontes domestici. IV.- Budapestini 1885. (Lat.) 198. Monumenta Comitialia Regni Hungariæ. IX. Budapest 1885. 199. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VII, 10. VIII, 1—6. Budapest 1885—86. (Ung.) 200. 201: 202. 203. 216. ZR: 218. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 200—224. 13 Bulletin Archéologique. T. V, 3—5. VI, 1—2. Budapest 1885—86. (Ung.) Mémoires Archéologiques. T. XIV. Budapest 1886. (Ung.). Å4to. Rapports de la Section des Sciences naturelles. T. XIV, 9. XV, 1—18. Budapest 1885. (Ung.) Rapports de la Section mathématique. T. XI, 10. T. XII, 1—11. Buda- pest 1885. (Ung.) Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques. T. UI, 6—9, IV, 1—6. Budapest 1885—86. (Ung.) Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. T. XX. XXI, 1. Budapest 1885—86. (Ung.) Ungarische Revue 1885, 8—10. 1886, 1—10. Budapest 1885—86. (Tysk.) Bulletin de Académie Nationale Hongroise. IV—V. Florence 1885—86. (Fransk.) Dr. T. Duka. Études philol. d'Alex. Csoma de Kårås. Budapest 1885. (Ung.) . J. Dankd. Histoire d'ornements de livres &c. Budapest 1886. (Ung.) L. Fejérpataky. Histoire de la Chancellerie Royale au moyen åge. Buda- pest 1885. (Ung.) — Comptes anciens de quelques villes de Hongrie. Buda- pest 1885. Dr. G. Wlassics. L'infraction consommée et la tentative &c. I. Buda- pest 1885. (Ung.) B. Majlath. Les documents du traité de paix å Szony. Budapest 18853. (Ung. & Lat.) M. le baron A. Nyåra. Guide de la science des Armoires. Budapest 1886. (Ung.). åto. Dr. J. Szentklåray. V'histoire de P”armée navale en Hongrie. Budapest 1886. (Ung.) A. Szilågyi. L'histoire de la paix de Linz. Budapest 1885. (Ung.) K, Thaly. La famille du Comte de Bercsényi. I. Budapest 1885. (Ung.) Dr. G. Mihalkovics. Developpement des organes génito-urinaires. Buda- pest 1885. (Ung.) y Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 219: Bollettinc. No. 6. Roma 1887. La Beale Accademia dei Lincei, Roma. 220. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. II. Semestre 1. Fasc. 3. Roma 1887. Å4to. La Societu Geografica Italiana, Boma. ÆT Bollettino. Serie IL Vol. XIL Fasc. 2. Roma 1887. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 222: Bollettino. 1887. Num. 29. Firenze 1887. La Societx Toscana di Scienze Naturali, Pisa. LES: 224. Atti. Memorie. Vol. VIII. Fasc. 1. Pisa 1886. Atti. Processi verbali. Vol. V. P., 119—200. 14 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr, 225—244. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 225. Atti. Vol. XXII. Disp. 4—6. (Torino 1887.) The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 226. Bulletin. Vol. XIIL Nos. 2. Cambridge 1886. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 227. Proceedings. 1886. Part III. Philadelphia 1887. The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 228. KGollections:" Vols vi PETE YSES Panl Mion: 18872 Exp) Herr Professor Dr. A. Ernst, Caråcas. "229. A. Ernst. Ethnographische Mittheilungen aus Venezuela. (Sønderabdr. Berlin. anthrop. Ges. Oct. 1886.) "230. — Ein zweites Beispiel eines pathol. Paca-Schådels. (Sonderabdr. Zool. Jahrb.) Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 231. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 9.2—3. Stockholm 1886—87. 4to. Herr Dr. jur. Max Pappenheim, Privatdocent an der Universitåt Breslau. "232. Die altdånischen Schutzgilden. Breslau 1885. Det Danske Metewrologiske Institut i Kjøbenhavn. 233. Maanedsoversigt. Febr. 1887. Fol. Den tekniske Forening, Kjøbenhavn. 234. Oversigt over Virksomheden 1877—1887, meddelt af Ing.-Kapt. V. E. Tychsen, Foren. Sekr. Kjøbenhavn 1887. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. 235. Forhandlinger. 1886. Christiania 1887. i ; Bergens Museum, Bergen. 236. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 2. Bergen 1887. Le Comité Géologique (& VInstitut des Mimes), St.-PÉétersbourg. 237. Bulletin. 1887. No.1. St.-Pétersbourg 1887. Das meteorologische Observatorium der Kais. Universitit, Dorpat. "238. Meteor. Beobachtungen. 1886. Ark 5—7. (Dorpat 1886—87). Ååto. The Royal Society of London. 239. Proceedings. Vol. XLII. No. 252. London 1887. The Royal Geographical Society, London. 240. Proceedings. Vol. IX. No. 4. London 1887. The Meteorological Office, London. "241. Monthly Weather Report. Octbr. 1886. London 1887. Ååto. 242. Weekly Weather Report. Vol. III. App. Il, 11—22. III. 23—28. Title & preface. Vol. IV. No. 7—11. London 1887. 4to. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 243. Iron. Nos. 741—42. London 1887. Fol. The Cambridge Philosophical Society. =244. Transactions. Vol. XIV. Part 2. Cambridge 1887. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 245—264. (5 LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 245. Bulletin. 48 série. T. I. No. 2. Bruxelles 1887. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S 246. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LIX, H.4—5. Halle a, S. 1886. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 247. Anzeiger. Bd. Il. Hft. 3. Jahrg. 1886. Nurnberg 1886. 248. Mittheilungen. Bd. Il. Hft. 3. Jahrg. 1886. Nirnberg 1886. 249. Katalog der Kartenspiele und Spielkarten. Nurnberg 1886. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 250. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 1. Fasc. 4. Roma 1887. Ååto. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 251. Bollettino. 1887. Num. 30. Firenze 1887, Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 250 EAttE Serie" VIST. IIIS Di spr 105 "TIV. ”ADisps 1-10 App. +z T. LV. Disp. 1. Venezia 1884—87. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 253. American Journal of Philology. Vol. VII. No. 4. Baltimore 1886. 254. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No,9. Johns Hopkins Univ. 1887. The Connecticut Academøj of Arts and Sciences, New Haven. 255. Transactions. Vol. VII. P. 1. New Haven 1886. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 256. Journal. Vol. Il. No.9 & 9a. New-York 1886. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 257. Report. 1885. P. 1—2. Washington 1886. Åto. The Surgeon-General's Office, U.S Army, Washington. "258. Index-Catalogue of the library. Vol. VII. Washington 1886. The Imperial University of Tokyo, Japan. 259. Memoirs of the Literature College. No. 1. Tokyo 1887. 4to. Hr. Dr. Professor theologiæ C. P. Caspari, Kristiania. "260. C.P. Caspari. Eine Augustin fålschlich beigelegte Homilia de sacrilegiis. Christiania 1886. (Særtryk.i Hr. Professor Dr. Hugo Gyldén, Selsk. udenl. Medlem, Stockholm. "261. H. Gyldén. Untersuchungen tuber die Convergenz der Reihen, welche zur Darstellung der Coordinaten der Planeten angewendet werden. (Sær- tryk.) Stockholm 1887, Åto. Hr. Professor J. Lieblein, Kristiania. "262. J. Lieblein. Handel und Schiffahrt auf dem rothen Meere. Kristiania 1886. (Særtryk.) M. le docteur Loewenberg, Paris (15. Bue Auber). "263. Loewenberg. Travaux orig. communiqués au 3e congrés otologique. Båle 1885. "264. — Contribution au traitement du Coryza. Paris 1881. 16 Tillæg 1, Bogliste 1886. Nr. 265—285. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 265. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1887. Bergens Museum, Bergen. 266. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 3—4. Bergen 1887. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 267. Ofversigt, 1887. Årg. 44. No.2. Stockholm 1887. Le Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.-PÉtersbourg. 268. Bulletin. 1887. No. 2—3. St.-Pétersbourg 1887. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. "269. Meteorologische Beobachtungen. 1885. Tiflis 1886. The Royal Astronomical Society, London. 270. Monthly Notices. Vol. XLVIJ. No. 5. London 1887. The Geological Society of London. 271. Quarterly Journal. Vol. XLIII. P. 1. No. 169. London 1887. The Meteorological Office, London. "272. Hourly Readings. 1883. P. IV. London 1886. åÅto. =9273. Meteorological Observations at stations of the second order. 1882. London 1887. Åto. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. C. 274. Iron. Nos. 743—44. London 1887. Fol. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. 275. Proceedings. New Series. Vol. IX. Part 2. Pag. 145—336. Leeds 1887. Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris. 276. Annuaire Statistique de la France. 1886. Année IX. Paris 1886. Ministéres de la Marine et de V Instruction publique, Paris. =277. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Ill. Magnétisme terrestre. Paris 1886. Åto. La Société Géologique de France, Paris. 278. Bulletin. 3e Série. T. XIII. No.8. XIV, No. 2—7. Paris 1885—86. I”École Polytechnique, Paris. 279. Journal. Cahier 55. Paris 1885. 4to. La Société Zoologique de France, Paris. 280. Bulletin. 1885—86. T. X, No. 4—6. XI, No. 1—4. Paris 1885—-86. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 281. Mémoires. T. VI. 1884—85. Amiens 1885. 282. Bulletin mensuel. 139—150. Amiens 1884—85. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 283. Mémoires. 3e Série. T. I—II, Cah. 1. Bordeaux 1884—85. 284. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1883—84 & 1884—85. (App. au tome Il des Mémoires.) Bordeaux 1884—85. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 285. Mémoires. 1885. Caen 1885. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 286—307. 17 I' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 286. Mémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXIII. Paris et Lyon 1885—86. 287. M.-C. Guigue. Cartulaire Lyonnais. T.I. Lyon 1885. Åto. La Société d' Agriculture de Lyon. 288. Annales. 5e Série, T. VI—VIII. 1883—85. Lyon et Paris 1884—86. La Société Linnéenne de Lyon. 289. Annales. 1883—84. T. XXX--XXXI. Lyon 1884—85. I” Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 290. Mémoires de la Section des Lettres. T.. VII. Fase. 3. Montpellier 1886. 4to. 291. Mémoires de la Section de Médecine. T. VI. Fase. 1. Montpellier 1886. A4to. La Société des Sciences de Nancy. 292. Bulletin. Série 2e. T. VII... Fasc. 18. Paris 1886. I" Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 293. Précis analytique des travaux. 1884—85. Rouen 1886. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 294. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LIX. H. 3. Halle a. S. 1886. Der Verein fiir Erdkunde zu Leipzig. 1295. Mittheilungen. 1884 (Hierzu ein Atlas). 1885. Leipzig 1885—86. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 296. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Semestre 1. Fasc. 5. Roma 1887. Åto. La Societu Geografica Italiana, Roma. 297. Bollettino. Serie II. Vol. Xll. Fasc. 3. Roma 1887, BR. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 298. Bollettino. 1887. Num. 31. Firenze 1887. 299. Indici del Bollettino. 1886. Pag. 1—48. La Societ Entomologica Italiana, Firenze. 300. Bullettino. Anno XVIII. Trim. IV. Anno XIX. Trim. I—II. Firenze 1886—87. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 301. Atti. Vol. XXII. Disp. 7—9. (Torino 1887.) The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 302: Girculars. Vol. VI. No. 56. 1887. A4to. 303. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 1. Baltimore 1887. The Boston Society of Natural History, Boston. 304. Memoirs. Vol. Ill. Nr. 12—13. Boston 1886. 4to. 305. Proceedings. Vol. XXIII. P, 2, Boston 1886. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 306. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XXXII—XXXIII. Nos. 190—94. New Haven 1886—87. The American Philosophical Society, Philadelphia. 307. Proceedings. Vol. XXIII. No. 124. Philadelphia 1886. 18 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 308—328. The Academy of Science of St. Louis, Mo. 308. Transactions. Vol. IV. No. 4. St. Louis 1886. The Essex Institute, Salem, Mass. 309. Bulletin. Vol. XVII. Nos. 1—12. 1885. Salem 1886. 310. Pocket Guide to Salem, Mass. 1885. The California Academy of Sciences, San Francisco. 311. Bulletin. Vol. Il. . No. 5. 1886. San Francisco 1886. Kosmos Publishing Company, 513 Post Street, San Francisco, Cal. 312. Kosmos. Vol. I. No. 2. San Francisco 1887. åto. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "313. International Meteorological observations. Decbr. 1885. Washington 1887. ÅAto. "314, Monthly Weather Review. Dcbr. 1886. Washington 1887. Å4to. The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. "315. Monographs. Vol. XI. Washington 1885. A4to. 316. Bulletin. No. 30—33. Washington 1886. The Smithsonian Institution, Washington. 7317. Annual Report of the Board of Regents. 1884. P, 2. Washington 1885. La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 318. La Naturaleza. T. VII. Entrega 16—18. México 1886. ÅAto. Imperial Observatcrio do Rio de Janeiro. 319. Revista. Anno II. No. 2—3. Rio de Janeiro 1887. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "320. Registers of original observations. Novbr. 1886. Folio. The Imperial University of Tokyo, Japan. "321. Journal of the College of science. Vol. I. P. 1. Tokyo 1886. åto. Mr. George H. Boehmer, Smithsonian Institution, Washington, D. C. "322. Geo. H. Boehmer. Norsk Naval Architecture. 1887. (Særtryk.) Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm. 323. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. - 9,4. Stockholm 1887. ÅAto. M. le Docteur Saint- Lager, Lyon. 324. Saint-Lager. Histoire des Herbiers. Paris 1885. Mr. Robert H. Scott, F.R.S. and Richard H. Curtis, F.R. Met. Soc., Meteor. Office, London. "325. R. Scott and R. Curtis. On the Working of the Harmonic Analyser at the Meteorological Office. (Reprint. fr. Proc. R. Soc. 1886.) Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 326. Maanedsoversigt. Marts 1887. Fol. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. "327. Acta Universitatis Lundensis. T, XXII. 1885—86. Lund 1886—87. å4to. "328. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Accessions- Katalog. 1. 1886. Stockholm 1887. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 329—351. 19 L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. "329. Mémoires. T. XXXIV, No. 12—13. XXXV. No. 1. St.-Pétersbourg 1886—87. A4to. : La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 330. Bulletin. Année 1886. No. 4. 1887. No. 1. Moscou 1887. 331. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. T. LXI. Moskau 1886. Tverfolio. The Meteorological Office, London. 332. Hourly Readings 1884. P. Ill. London 1887. 4to. 333. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Part III. London 1887. A4to. +334. Monthly Weather Report. Novbr. 1886. London 1887. 4to. The Boyal Microscopical Society, London. 335. Journal. Ser. II. Vol. VI. Part 6a. 1887. P. 2. London 1886—87. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 336. Iron. Nos. 745—46. London 1887. Fol, The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 337. Proceedings. Vol. XXXVIII & XL. 1883—84 & 1885—86. Liverpool 1884 & 1886. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 338. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. XXV Deel. Amsterdam 1887. 4to. 339. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3€ Reeks. D. Ill. Afd. Natuurkunde. 3e Reeks. D. II. Amsterdam 1886—87. 340. Jaarboek voor 1885. Amsterdam s. a. 341. II Carmina in certamine poetico præmio et laude ornata. Amstelodami 1886. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 342. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 4. Harlem 1887. La Société Botanique de France, Paris. 343. Bulletin. T. XXXIII. Comptes rendus des Séances. 6. XXXIV. do. 1. Paris 1887. Das Kon. Christianeum, Altona. 344. Program. No. 259. Altona 1887. Å4to. Die ÅAstronomische Gesellschaft in Leipzig. 345. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXII. Heft. 1. Leipzig 1887. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 346. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1886. Heft 3. Munchen 1886. Die Anthropologische Gesellschaft im Wien. 347. Mittheilungen. Bd. XVI. Heft 3—4. Wien 1886. 4to. Die Kåis.-Kon. Geologische Beichsanstalt, Wien. 348. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft 4. Wien 1886. Å4to. 349. Abhandlungen. Bd. XII. No. 4. Wien 1886. Åto. 350. Verhandlungen. 1886. No. 13—18. Wien 1886. Åto. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 351. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 1. Fasc. 6. Roma 1887. åÅto. S)É 20 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 352—372 La Societ& Geografica Italiana, Roma. 352." Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc. 4. Roma 1887. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 353. Bollettino. 13887. Num. 32. Firenze 1887. 354. Indici del Bollettino. 1886. Pag.49—96. Academia BRomåna, Bucuresci. 355. B.Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fasc. 4. Bucuresci 1887. Ato. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 356. American Journal of Mathematics. Vol. IX. Nr. 3. Baltimore 1887. 4to. 357. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. IV, Baltimore 1887. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 358. Bulletin. Vol. XIII. No. 3. Cambridge 1887. The American Geographical Society, New York. 359. Bulletin. Vol. XIX. 1887. No. 1. New York. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. "360. International Meteorological observations. Jan. 1886. Washington 1887. ÅAto. 361. Monthly Weather Review. Jan. 1887. Washington 1887, Å4to. The Canadian Institute, Toronto. 362. Proceedings. Series Ill. Vol. IV. Fasc. 2. Toronto 1887. The Hongkong Observatory, Hongkong. 363. Observations and researches. 1886. Hongkong 1887. Fol. Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder - Weg, Hamburg. "364. P. Albrecht. Mittheilungen. — Verlåuft der Nervenstrom in nicht ge- schloss. Strombahn &c. — Uber die cetoide Natur der Promammalia. — Anatomische Schriften des Verfassers. (Sonderabdrucke.) Hr. Professor Dr. T. N. Thiele, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. "365. T.N. Thiele. Note sur application de la photogr. aux mesures micro- métr. des étoiles. (Særtryk, Paris 1887). 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn 366. Maanedsoversigt. April 1887. Fol. 367. Bulletin météorologique du Nord. Avril et Mai 1887. Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. "368. Vandstandsobservationer. Hefte IV. Kristiania 1887, 4to. "369. Geodåtische Arbeiten. Heft V. Christiania 1887. 4to. Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. "370. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. Zoologi. D.C. Danielssen. Alcyonida. Christiania 1887. Å4to. Bergens Museum, Bergen. 371. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 5. Bergen 1887. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 372. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 3—4. Stockholm 1887. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 373—392. 21 Kongl. Vitterhets Historie och Antigvitets Akademien, Stockholm. 373. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del. IX, Håfte 1—29. SE NS. La Universitetets Observatorium i Upsala. 374. Bulletin mensuel. Vol. XVII. Année 1886. Upsal 1886—87. A4to. I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 375. Bulletin. T. XXXI. No. 4. St.-Pétersbourg 1887. 4to. Le Comité GÉéologique, (4 VInstitut des Mines), St.- PÉtersbourg. 376. Bulletin. VI. 1887. No. 4—5. St.-Pétersbourg 1887. Die kaiserl. Russische Geographische Gesellschaft, St. Petersburg. 377. Beobachtungen der Russischen Polarstation auf Nowaja-Semlja, Th. Il. Meteor. Beobachtungen. s. 1. 1886. Å4to. 378. Beobachtungen der Russischen Polarstation an der Lenamundung, Th. Il. Meteor. Beobachtungen. Lief. 1. s. 1. 1886. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 379. Bulletin. Année 1887. Nr. 2. Moscou 1887. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. "380. Zwanzigjåhrige Mittelwerthe. Dorpat 1887. The Boyal Government of Great Britain, London. 381. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger 1873—76. Zoology. Vol. XVII, XVIII, P. 1—2 & Plates, XIX. — Botany. Vol. IL London 1886—87. 4to. The Royal Society of London. | 382. Proceedings. Vol. XLII. No. 253—54. London 1887. The Royal Astronomical Society, London. 383. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 6—7. London 1887. The Royal Geographical Society, London. 384. Proceedings. Vol. IX. No. 5—6. London 1887. The Meteorological Office, London. 385. Synchronous Weather Charts of the North Atlantic. Part I—II. London 1886. stor Folio. The Zoological Society of London. 386. Transactions. Vol. XII. Part 4—6. London 1886—87. Å4to. 387. Proceedings. 1886. P. IV. London 1887. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London EÉ. C. 388. Iron. Nos. 747—53. London 1887. Fol. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 389. Transactions. Vol. V. P. 2. Edinburgh 1887, The Royal Irish Academy, Dublin. 390. Transactions. Polite Literature and Antiquities. Vol. XXVII. Part 6—8. — Science. Vol. XXVIII. Part 14—25. Dublin 1883—86. åto. 391. Cunningham Memoirs. No. II—III. Dublin 1886. Å4to. 392. Proceedings. Ser. Il. Polite Literature and Antiquities. Vol. Il. No. 6—7. — Science. Vol. IV, No. 1—5. Dublin 1884—86. vo w Tillæg Il. Bogliste 1887. Nr. 393—415. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 393. Journal. Vol. XVIII. Part 1. Dublin 1887. L' École Polytechnique de Delft. 394. Annales. T. Ill. 1887. Livr. 1. Leide 1887. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 395. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz, Deel IV, Stuk 4. (Med Titel til D. IV.) Haarlem 1887. ÅAto. 396. Programma 1884—85. A4to. 397. Naamlijst van Directeuren en Leden. 1885. A4to. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 398. Jaarboek. 1886. Utrecht 1887. Fol. obl. 399. Arkenbout Schokker. Les perturbations atmosphériques. Utrecht 1886. Fol. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 400. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1886. Utrecht 1886. 401. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie- Vergaderingen 1886. Utrecht s.a. 402. Siegm. Fraenkel. Die aramåischen Fremdwørter im Arabischen. Leiden 1886. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 403. Bulletin. 4€ série. T. I. No. 3—4. Bruxelles 1887. La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles. 404. Annales. T. XXX. Bruxelles 1886. Les Professeurs-Admnvnistrateurs du Muséum d' Histoire naturelle, Paris. 405. Nouvelles Archives du Muséum. Série 2e. T. VIII, Fasc. 2. 1X. Fasc. 1. Paris 1886. ÅAto. La Société Botanique de France, Puris. 406. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 2. Paris 1887. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 407. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXXI, Heft 3—4. Zurich 1886. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 408. Abhandlungen. 1886. Berlin 1887. A4to, 409. Sitzungsberichte. 1887. I—XVIII. Berlin 1887. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 410. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1881. Jahrg. XXXVIII. Berlin 1885—87. 411. Verhandlungen. 1886. V. Jahrg. Berlin 1887. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen, 412. Abhandlungen. Bd. IX. H. 4. Bremen 1887. 413. Dr. F. Buchenau. Flora der Ostfriesischen Inseln. Norden und Norder- ney 1881. g Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 414. Abhandlungen. Vol. XXXIIL 1886. Gåttingen 1886. 4to. "415. Nachrichten. 1886. Gåttingen 1886. Tillæg 1. Bogliste 1887, Nr. 416—436. 93 Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. 416. Abhandlungen. Bd. XVI. H. 4. Halle 1886. 4to. 417. Bericht uber die Sitzungen. 1885—86. Halle 1885—86. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 418. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LIX. H, 6. Halle a. 8. 1886. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 419. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XX. H, 1—3. Jena 1887. Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 420. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. III—IV, — Math.- Phys. Classe. Bd. XIII. Nr. VIN—IX. Leipzig 1887. 421. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1886, Il. Leipzig 1887. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 422. Mittheilungen. Bd. XVII. Heft. 1. Wien 1887. 4to. Die kais.-kon. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 423. Jahrbucher. Jahrg. 1885. Neue Folge. Bd. XXII. Wien 1886. Ååto. Das K. K. Naturhistorische Høfmuseum, Wien. AAA den BENS Nr 2 Wien 1887: o Vv Spolek Chemiku Ceskych, Praha ( Prag VE v 425. Listy Chemické. Rocnik Xl. Cislo 1—6. V Praze 1886—87. La Société d'Histoire naturelle Croate & Zagreb (Agram). 426. Glasnik (Bulletin). Godina I. Br.1—3. Zagreb 1886. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 427. Bollettino. Vol. ll. No. 1. Roma 1887. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 428. Atti. Anno CCLXXXII. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 42. Vol. I. — Memorie della classe di Scienze fisiche, matematiche e naturali. Serie 42. Vol. Il. Roma 1885. Åto. 429. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. IIL Semestre 1 Fasc. 7—9. Roma 1887. Ååto. La Societu Geografica Italiana, Roma. 430. Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc.5. Roma 1887. IL R. Comitato Geologico d'Itulia, Roma. 431. Bollettino. 1887. No. 1—2. Roma 1887. I' Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. 432. Memorie. Serie IV. T. VI. Bologna 1884. Å4to. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 433. Bollettino. 1887. Num.33—35. Firenze 1887. 434. Indici del Bollettino. 1886. Pag. XCVII—CXX. Tavola sinottica. La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 435. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 3. Firenze 1886. Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel. 436. Mittheilungen. Bd. VII, Heft. 2, Berlin 1887. 94 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 437—459. La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 437. Atti. Processi verbali. . Vol. V, P. 203—226. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 438. Atti. Vol. XXII. Disp. 10—11. (Torino 1887.) La Real Academia de Ciencias, Mudrid. 439. Memorias. Tomo Xl. Madrid 1887. A4to. (3 Expl.) 440. Revista de los progresos de las ciencias exactas &c. T. 22. No. 2—3. Madrid 1887. (3 Expl.) Academia Bomåna, Bucuresci. 441. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor, Vol. I. Bucuresci 1887. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. AA? KCirculars:" VOLSVIS N0757351887., Hf 0: 443. American Chemical Journal. Vol. 1X. No. 2. Baltimore 1887. 444. American Journal of Philology. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1887. 445. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. V—VI. Baltimore 1887, The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 446. Annals. Vol. XVII. Cambridge 1887. Ato. 447. First Annual Report of the photogr. study of stellar spectra. Cambridge 1887. A4to. The American Geographical Society, New York. 448. Bulletin. 1886. No.3. New York. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 449. Annual Report of the Trustees. 1886—87. New York 1887. (2 Expl.) The Peabody Academy of Science, Salem, Mass. 450. XIX. Annual Report. Salem 1887. (2 Expl.) The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "451. international Meteorological observations. Febr. 1886. Washington 1887. Å4to. "452. Monthly Weather Review. Febr. 1887. Washington 1887, Åto. La Direccion general de Estadtstica, Guatemala. 453. Informe. 1886. Guatemala 1887. Imperial Observatorio do Bio de Janeiro. 454. Revista. Anno Ill. No.4. Rio de Janeiro 1887, Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. 7455. Observations. Vol. VI. Suppl. Vol. VII. Batavia 1886. A4to. 456. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. VIL 1885. Ba- tavia 1886. The Geological Survey of India, Calcutta. 457. Records. Vol. XX. P. 2. Calcutta 1887. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "458. Registers of original observations. Dcbr. 1886. Folio. "459. Meteorolog. Observations recorded at six stations in India, in 1886, Calcutta 1887. Folio. (Titel og Indledn. til «Registers»). Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 460—479. wo Ot The Imperial University of Tokyo, Japan. 460. Journal of the College of Science. Vol. I. P. 2, Tokyo 1887. The Seismological Society of Japøn (Imp. Univ.), Tokyo. 461. Transactions. Vol X. Yokohama 1887. Hr. Professor Dr. med. & phil. J. G. Agardh, Selsk. udenl. Medl., Lund. "462. Agardh. Til Algernes Systematik. V. Afd. VIII. (Særtryk af «Lunds Univ. Årsskr. T. XXIII. 4to. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres & Lisbonne. 463. J.F J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo XIV, Lisboa 1887. Mr. W. Douw Lighthall, M.A. B.C.L. Advocate, 1727 Notre Dame Street, Montreal. 464. W. D. Lighthall Sketch of a new Utilitarianism. Montreal 1887. Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm. 465. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10.1. Stockholm 1887. 4to. M.M. Éå. Pergens et A. Meunier, (Soc. R. Malacologique de Belg.), Bruzelles. "466. Pergens et Meunier. La Faune des Bryozoaires Garumniens de Faxe. (Extrait). Bruxelles 1886. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 467. Choice portions of various libraries. No. 81. London 1887. M. A. de Quatrefages, Membre de VInstitut, Professeur au Muséum d' Histoire naturelle, Jardin des Plantes, Paris. 468. A. de Quatrefages. Les Pygmées. Paris 1887, Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 469. Maanedsoversigt. Maj—Juni 1887. Fol. 470. Bulletin météorologique du Nord. Juin—Juillet 1887. Den norske Nordhavs-Ezpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. 1471. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XVIII. A—B. H. Mohn. Nordhavets . Dybder, Temperatur og Strømninger.» Christiania 1887. Å4to. Bergens Museum, Bergen. 472. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 6—7. Bergen 1887. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 473. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 5. Stockholm 1887. Le Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.- PÉtersbourg. 474. Mémoires. Vol. IV. No.1. St.-Pétersbourg 1887. 4to. 475. Bulletin. VI 1887. No. 6—7, & Suppl. St.-Pétersbourg 1887. Les Musées Public et Roumiantzow i Moscou. 476. Catalogue des monnaies et médailles romaines. Livr, 2. Moscou 1887. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. "477. Meteor. Beobachtungen. 1837. Ark 8—9. (Dorpat 1887). A4to. The Lords of the Treasury, London. 478. Transit of Venus, 1882. Report of the Committee. London 1887. Ato. The Royal Society of London. 479. Proceedings. Vol. XLII. No. 255—56. London 1887. 926 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 480—502. The Royal Astronomical Society, London. 480. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 8. London 1887. The Boyal Geographical Society, London. 481. Proceedings. Vol. IX. No. 7—8. London 1887. The Royal Microscopical Society, London. 482. Journal. 1887. P. 3—4. - London 1887. The Zoological Society of London. 483.- Proceedings. 1887. P. I. London 1887. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 484, Iron. Nos. 754—61. London 1887, Fol, De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 485. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 5. Harlem 1887. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 486. Bulletin. 4€ série. T. I. No. 5—6. Bruxelles 1887. I' Académie des Sciences de Institut de France, Paris. 487. Oeuvres complétes d'Augustin Gauchy. Sér. Il. Tome VI. Paris 1887. Ååto. La Societé Botanique de France, Paris. 488. Bulletin, T. XXXIV,. Comptes rendus des Séances. 3. Paris 1887. 489. Bulletin. T, XXXIV. Revue bibliographique. A. Paris 1887. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 490. Bulletin. 3e Série. Vol. XXII. No.95. Lausanne 1887. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Biigen in Greifs- wald. 491. Mittheilungen. Jahrg. XVII. Berlin 1887. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen nm Halle a/S. 492. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LX. H. 1—2. Halle a. S. 1887, Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichie, Kiel. 7493. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I. Heft 5. Bd. II, 2—4. Hamburg und Leipzig 1886. Å4to. 494. Zeitschrift. Bd. XVI. Kiel 1886. Die Physikalisch-åkonomische Gesellschaft zu Konigsberg. 495. Schriften. Jahrg. XXVII. Konigsberg 1887. Ååto. Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 496. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. V. Leipzig 1887. 497. Berichte. Philol.-Hist. Glasse. 1887, I. Leipzig 1887. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 498. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXII. Heft, 2. Leipzig 1887. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 499. Verhandlungen. Neue Folge., Bd. XX. Wiurzburg 1887. Die Anthropologische Gesellschaft m Wien. 500. Mittheilungen. Bd. XVII. Heft. 2. Wien 1887. Å4to. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. ; so Jåbrbuch) 1887. BO XXKXVI Helt 1" Wien 1887540: 502. Verhandlungen. 1887. No. 2—8. Wien 1887. Å4to. Tillæg ]. Bogliste 1887. Nr. 503—524. (89) == Die hkais.-kon. Zoologisch-botamische Gesellschaft im Wien. 503. Verhandlungen. 1887. Bd. XXXVIL Qu. 1—2. Wien 1887. Spolel: Chemiku Ceskøjch, Praha (Prag) 504. Listy Chemické. Rocnik XI. Cislo 7—10. V Praze 1887. Hrvatsko Arkeologicko Bruatrp: Zagreb (Agram). 505. Viestnik. Godina IX. Br. 2—3 & Izvjesce, 2a godinu 1886. U Zagrebu 1887. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 506. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. III, Semestre 1. Fasc. 10—12. Roma 1887. 4to. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 507. Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc. 6—7. Roma 1887, IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 508… Bollettino. 1887. No. 3—4 Roma 1887, EB. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 509. Indici e cataloghi. IV. I cødici Palatini. Vol. I. Fase. 6. Roma 1887. 510. indici del Bollettino. 1886. Pag. 97—155. 511. Bollettino. 1887. Num.36—39. Firenze 1887. La Societ& Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 512. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 1. Firenze 1887. La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 513. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 227—264. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 514. Atti. Vol, XXII. Disp. 12—15. (Torino 1887.) Academia Bomåna, Bucuresci. 515. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Suppl. Il. Vol. III. Fase. 1. Bucuresci 1887. Å4to. . The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 516. Circulars. Vol. VI. No. 58. .1887. 4to. 517. American Journal of Mathematics. Vol. VI. No. 1. Vol. IX. No. 4. Balti- more 1883 & 1887. å4to. 518. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 3. Baltimore 1887. 519. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. VII—VIIL — Baltimore 1887. 520. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 1. Johns Hopkins Univ. 1887. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 521. XX. annual report. June 1887. Baltimore 1887. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 522, Memoirs. Vol. XI. P. IV. No. 5. Cambridge 1886. Å4to. 523. Proceedings. New Series. Vol. XIV. P. 1. Boston 1887. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. 524. Bulletin. Vol, V. No. 2. Buffalo 1886. 98 Tillæg I... Bogliste 1887. Nr, 525—547. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 525. Bulletin. Vol. XIII. No. 4. Cambridge 1887. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. "526. Annual Report. XIII—XIV. St. Paul 1885—86. The Astronomical Observatory of Yale University, New Haven. 527. Transactions. Vol. l. P.1. New Haven 1887. 4to. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 528. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XXXIII. Nos. 195—98. New Haven 1887. Tre New York Academy of Sciences, New York. 529. Annals. Vol. III. No:;11—12. New York 1885. 530. Transaections. Vol. V. Nos. 7—8, New York 1885—86. The American Geographical Society, New York. 531. Bulletin. Vol, XVIIL 1886—87; No. 4—5. Vol. XIX, No.2. New York. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 532. Bulletin. Vol. I, Titel & Index. Vol. II. No. 1. ” New-York 1887. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. 533. Transactions. Vol. I. Philadelphia 1887. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 534. Proceedings. XXXIV. Meeting, held at Ann Arbor. XXXV. Meeting, held at Buffalo. Salem 1886—87. The Essex Institute, Salem, Mass. 535. Bulletin. Vol. XVIII Nos. 1—12. Salem 1886. The California Academy of Sciences, San Francisco. "536. Bulletin. Vol, I. No, 6. 1887. San Francisco 1887, The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 537. Annual Report 1885, P. 1-2. Washington 1885. "538. International Meteorological observations. March-—April1886. Washington 1887. Å4to. 539. Monthly Weather Review March—May 1887. Washington 1887. åto. Bureau of Education (Department of the Interior), Waslungton, D. 0. 540. Report of the Gommissioner. 1884—85. Washington 1886. . 541. Circulars and Bulletins for 1885. Washington 1886. The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D. C. 2. Monographs. Vol. X. Washington 1886. å4to 543. Mineral Resources of the U.S. 1885. Washington 1886. The Smithsonian Institution, Washington. 544. Fourth Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1886. 7545. Annual Report of the Board of Regents. 1885. P. 1. Washington 1886. i 546. Miscellaneous Collections. Vol. XXVIII—XXX. Washington 1887. Geological d Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. "547. Rapport annuel. Nouvelle Série. Vol. I. 1885. (acc. de 2. cahiers.) (Ottawa 1886.) Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 548 —566. 929 Beal Colegio de Belen, Habana. " 548, Observaciones magnéticas y meteorolågicas, 1885. Trimestre 3. Habana s 1886. Folio. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 549. Revista. Anno II. No. 5—6. Rio de Janeiro 1887. Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago. 550. Verhandlungen. Heft 4. Valparaiso 1886. - 41io. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 551. Notulen. Deel XXIV. 1886. Afl. 3—4. Batavia 1886—87. 552. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI. Afl. 4. Batavia 1886. 553. Catalogus der Numismatische Verzameling. Batavia en ”sHage 1886. 554. Catalogus der Archeologische Verzameling. Batavia 1887. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. "555. Registers of original observations. 1887. Jan. Folio. The Government Observatory, Madras. 556. N.R.Pogson. Observations of the fixed stars 1862—64. Madras 1887. åto. (Fol.) La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 557. Bulletin. 2. Série:'"No., 10.- ;Ee' Caire 1887. Dr. John Francis Churchill, 99. Marylebone Road, London, W. 558. Dr. Churchill. First Report of free Stæchiological Dispensary. London 1886. M. H. Forir, Ingénieur des Mimes, Liége. 559. A. de Lasaulx. Précis de Pétrographie. Traduction par H. Forir. Paris 1887. Herr W. von Gutzeit, Riga (Stahl'sche Buchdruckerei). 560. W. v. Gutzeit. Nagaten und Mordken. Eine Erlåuterung z. Munzkunde d. alten Russland. Riga 1887. Hr. Walter Jochmick, Lærer i Mathematik ved Artilleriskolen i Stockholm. "561. W. Jochnick. Les formes principales des lignes du troisiéme degré. Stockholm 1887. 4to. Herr Professor, Dr. A. Kålliker, Wrzburg, Selsk. udenl. Medlem 562, A, Kålliker. Der jetzige Stand der morphologischen Disciplinen. — "Die Unters. v. Golgi aber den feineren Bau des zentralen Nervensystems. Jena 1887.” Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 563. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10.2. Stockholm 1887. Ååto. M. Joseph O'Dru de Revel, licencié és lettres, Professeur, 14, quai de -V Ile- Verte, Grenoble. 564. J. O0'Dru de Revel. Message de Dieu. 2e édit. Grenoble 1887. Mr. Bernard Quaritch, Boolkseller, 15. Piccadilly, London, W. 565. Choice portions of various libraries. No. 82. London 1887. Herr Professor, Dr. Dietrich Schiåfer, Gneisenaustrasse 5, Breslau. 566. D. Schåfer. Das Buch des Lubeckischen Vogts auf Schonen. Halle aysSrals8T7: 30 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 567—589. Hr. Professor, Dr. jur. Johannes C. H.B. Steenstrup, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. 567. Joh. Steenstrup. Om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid. (Særtryk ” af Hist. Tdskr. 5. R. VI). Kjøbenhavn 1887. Herr August Tischner, 7. Marschner-Strasse, Leipzig. 568. A. Tischner. The fixed idea of astronomical theory. Leipzig 1885. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 569. Maanedsoversigt. Juli 1887. Fol. 570. Bulletin météorologique du Nord. Aott 1887. Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. 571. ÅArboåk. 1886. Reykjavik 1887. Det Norske Meteorologiske Institut, Hr. Aksel S. Steen, Kristiania. ”572. Aksel S. Steen. Beobachtungs-Ergebnisse der Polarstation Bossekop in Alten. Th. I. Christiania 1887. A4to. Bergens Museum, Bergen. 573. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 8—9. Bergen 1887. Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. 574. Bihang till Handlingar. Bd. XI. Håfte 1. . Stockholm 1886—87. 575. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No.6. Stockholm 1887. Kongl. Vetenskaps BSocieteten i Upsala. +576. Nova Acta. Ser. Ill. Vol XIII Fasc.2,. Upsaliæ 1887. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 577. Bulletin. Année 1884. No. 4. Moscou 1885. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. 578. Magnetische Beobachtungen. 1884—85. Tiflis 1887. The Boyal Society of London. 579. Philosophical Transactions. Vol. 177. Part 1—2, London 1886—87. åto. 580. List of fellows., 30 November 1886. åto. The British Association for the Advancement of Science, London 581. Report of the 5åth & 56th meeting, held at Aberdeen & Birmingham i 1885—86. London 1886—87. The Royal Geographical Society, London. 582. Proceedings. Vol. 1X. No. 9. London 1887. The Geological Society of London. 583. Quarterly Journal. Vol. XLIII. P. 3. No. 171. London 1887. The Meteorological Office, London. É 584. Hourly Readings. 1884. P. IV. London 1887. Ååto. 5835. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Part IV. London 1887. å4to. "586. Monthly Weather Report. Decbr. 1886. London 1887. åto.…” "587. Weekly Weather Report. Vol. IV. No. 12—33 & App. Il, pp. 3—4 London 1887, 4to. The Zoological Svciety of London. 588. Proceedings. 1887. P. II. London 1887. The Editors of Iron, 161. Fleet Street, London, É. C. 589. Iron. Nos. 762—68. London 1887. Fol. Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 590 —611. al The Radcliffe Trustees, Oxford. 590. Radcliffe Observations 1883. Vol. XLI. Oxford 1886. The Royal Dublin Society. 591. Scientific Transactions. Series HH. Vol. Ill. Part 11—13. Dublin 1886—87. Å4to. 592, Scientific Proceedings. New Series. Vol. V. Part 3—6. Dublin 1886—87. Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. (Ved det Holl. General Consulat i Kjøbenhavn.) "593. Flora Batava. Afl. 277—78. Leiden. Åto. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 594. Archives Néerlandaises. T. XXII. Livr. 1. Harlem 1887. I' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 595. Collection de Documents inedits. Relations. politiques des Pays-Bas et de VAngleterre. T. V. — Cartulaire des-comtes de Hainaut. T. lil. — Correspondance du Cardinal de Granvelle, T. V. — Histoire des Troubles des Pays-Bas. T. I. — Chronique de Jean des Preis. — Table analytique des matiéres, contenues dans la chron. de J. de Stavelot. — Table chron. des Chartes et Diplåmes imprimés. T. VII, P. 1. Bruxelles 1885—87. Åto. 596. Mémoires couronnés. T. XLVII—XLVIII. Bruxelles 1886. Ååto. 597. Mémoires. T. XLV]. Bruxelles 1886. Ååto. 598. Mémoires couronnés. Coll. in 8. T. XXXVII—XXXIX. Bruxelles 1886. 599. Bulletins. 3€ Série. T, IX—XII. Bruxelles 1885—86. 600. Annuaire. 1886. 1887. Bruxelles 1886—-87. 601. Biographie nationale. T, VII, Carton réimprimé. T. VIII. Fasc, 3. T. IX. Fasc. 1—2. Bruxelles 1885—87. 602. Catalogue des livres- de la bibliothéque. Ile Partie. Bruxelles 1881. — Ile Partie. Bruxelles 1883. — lle Partie, 2e fasc. Bruxelles 1887. 603. Notices biographiques et bibliographiques. 1886. Bruxelles 1887. 604. St. Bormans. Mémoire du Légat Onufrius. Bruxelles 1886. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 605. Bulletin. 4€ série. T. I. No.7. "Bruxelles 1887. La Société Botanique de France, Puris. 606. Bulletin. T. XXXIV. Revue Bibliographique. B. Paris 1887. 1'Observatoire de Montsouris (Gauthier- Villars, Quai des Augustins 55), Paris. 607. Annmuaire (Météorologie pp.). 1887, Paris. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 608. Sitzungsberichte. 1887. XIX—XXXIX. Berlin 1887. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. ” 609. LXIV, Jahresbericht. Nebst einem Ergånzungsheft. Breslau 1887. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur und Heilkunde, Giessen. 610. XXV. Bericht. Giessen 1887. Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 611. Zeitschrift for Naturwissenschaft. Bd. XX. H. 4. Bd. XXI. H. 1—2. Jena 1887. Do Tillæg I. Bogliste 1886. -Nr. 612—632. Die kon. Swichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 612. Berichte. Philol -Hist. Classe. 1887. II—III, Leipzig 1887. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 613. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXII. Heft. 3. Leipzig 1887. Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 614. Abhandlungen. Math.-phys. Cl. Bd. XV, Abth. 3. Bd. XVI. Abth. 1. Munchen 1886-—87. Ååto. 615. Gedåchtnissreden auf G. Th. v. Siebold, J. v. Fraunhofer, L. v. Ranke. Munchen 1886—87. Åto. 616. Sitzungsberichte. Philos.-philol,-histå Cl. 1886. Heft 4. 1887. H. 1—2. — Math.-phys. Cl. 1887. Heft 1. Minchen 1887. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 617. Annalen. Bd. Il. Nr. 3. Wien 1887. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Boma. 618. Bollettino. Vol. I. (Titolo ed Indici.) Roma 1887, La Reale Accademia det Lincei, Roma. 619. Atti. .Anno CCLXXXIIL Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. Il. P. 23. Roma 1886. Åto. 620. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Semestre 1. Fasc. 13. Semestre 2.. Fasc. 1—3. Roma 1887. 4to.' La Societu Geografica Italiana, Boma. 621. Bollettino. Serie Il. Vol. XII. Fasc. 8. Roma 1887. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 622. Bollettino. 1887. No. 5—6. Roma 1887. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 623. Bollettino. 1887. Num. 40—42. Firenze 1887, La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 624. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 2, Firenze 1887. I” Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. 652. Rendiconto. Anno XXV. Fasc. 4—12. Napoli 1886. 4to. I'Osservatorio della regia Universitu di Torino. 626. Bollettino. Parte meteorologica. Anno XXI. 1886. Torino 1887. Tverfol. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 627. American Chemical "Journal. Vol. IX. No. 4. Baltimore 1887. 628. American Journal of Philology. Vol. VIII. No. 2. Baltimore 1887. 629. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No.2. Johns Hopkins Univ. 1887. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New York. 630. Journal. Vol. Ill. No, 1—3. New-York 1887. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "631. international Meteorological observations. May—June 1886. Washington 1887. Å4to. "632. Monthly Weather Review. June 1887. Washington 1887. åto. mu Al Tillæg 1. Bogliste 1887. Nr..633—650. 33 La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 633. Boletin. T., 1X. Entr. 3. Buenos Aires 1886. El Museo Piåblico de Buenos Aires (Prof., Dr. H. Burmeister, Dir ). 634. Atlas de la Description physique de la Républ. Argentine. Livr. 3e. Buenos Aires 1886. Folio. Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago de Chile. "635. Verhandlungen. Heft 5. Valdivia 1887. The Geological Survey of India, Calcutta. 636. Memoirs. Palæontologia Indica. Series X. Vol. IV. P, 2, Series XII. Vols IV: ”P. 2. Series XI bx6:R Series XV. Vol. 1:78, Fasc. VIS. Gal- Cutta 1886. Series VII & XIV. Vol, I. Title page and contents. Cal- cutta 1871—86. Fol. i 637. Catalogue of Siwalik Vertebrata. P.1- II. Calcutta 1885—86. 638. Catalogue of Pleistocene and Prehistoric Vertebrata. Calcutta 1886. The Government of Bengal (Colman Macaulay, Esq., Secretary), Calcutta. 639. Annals of the Royal Botanic Garden. Vol I. Calcutta 1887. 4to. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "640. Registers af original observations. Febr. —March—April 1887. Folio. La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 641. Bulletin. 2. Série. No, 11. Le Caire 1887. Dr. John Francis Churchill, 99 NW!arylebone Road, London, W. 642. Dr. Churchill. Second Report of free Stæchiological -Dispensary. London > ERE M. L. Darget, Pawilhac (Gers) France. "643. Darget. Des Cubes solides et d'aulres compositions. (ÅAuch 1887.) 4to. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Augustins 55). 644. Bulletin des publications nouvelles.… Année 1886. 3—4 Trimestre. Paris 1887. Mr. Edward C. Pickering, Director of the Astron. Observ. of Harvard Col- lege, Cambridge, Mass. "645. Edw. C. Pickering. Introductory notes to vol. XVIII of Annals. — Dis- cussion of the Uranometria Oxoniensis. — Pritchard's Wedge Photo- meter. —- Meteorological observations. — Observations of variable Stars in 1886. — (Extraits 1887.) 4to & 8vo. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 646. Maanedsoversigt. August 1887. Fol. Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 647. Bihang till Handlingar. Bd. XI. Håfte 2. Stockholm 1887. "648. Exploration internationale des régions polaires 1882—83. Observations faites au Cap Thordsen, Spitzberg. T. Il, 1. Stockholm 1886, 4to. The Royal Society of London. 649. Proceedings. Vol. XLII. No. 257. London 1887. The Royal Geographical Society, London. 650. Proceedings. Vol. IX. No. 10. London 1887. 34 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 651—670.” The Meteorological Office, London. 651. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part I. London 1887. åto. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 652. Iron. Nos. 769—70. London 1887. Fol. L' École Polytechnique de Delft. 653. Annales. T: Til. 1887; Liyrs?. s Leide' 18875410. La Société Vaudoise des Seiences naturelles, Lausanne. 654. Bulletin. 3 Série. Yol. XXIII. No. 96. Lausanne 1887. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 655. Vierteljabrschrift. Jabrg. XXXII, Heft 1. Zurich 1887. Die Fiirstlich Jablonowsktsche Gesellschaft, Leipzig. 656. Jahresbericht. Leipzig 1887. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 657. Denkschriften. Philos.-Hist. Klasse. Reg. zu den Bånden XV—XXXV. Il. — Math.-Naturwissensch. Klasse. Bd. L1—LII.. Wien 1886—87. 4to. 658. Sitzungsberichte. Philos.- Hist. Klasse, Bd. CXII, H, 1—2, Bd. CXIII, H. 1—2.. Bd. CXIV. H. 1.… Wien 1886—$87. 659. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Klasse. Erste Abth. Bd. XCIII, H, 4—5, XCIV, H. 1—5. Zweite Abth. Bd. XCIII, H. 3—5, XCIV, H. 1—5, XCV, H. 1—2. Dritte Abth. Bd. XCIII, H. 1—5, XCIV, H. 1—5. Wien 1886—87. 660. Archiv får åsterr. Geschichte Bd. LXVIIK 2., LXIX, 1—2., LXX. Wien 1886—87. i É Die hkais.-kon. Geographische Gesellschaft im Wien. 661. Mittheilungen. 1886. Bd. XXIX. Wien 1886. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 662, Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1886. Jahrg. 47. Prag (1887). åto. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 663. Rendiconti. Serie Il. Vol. XIX. Milano 1886. == La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. 664. Memorie. T. XX, Parte 3. Indici generali della Serie I. — Serie Il. Vol. IV. Modena 1882 & 1886. åto. La Societu Toscana di Scienze naturali, Pisa. 665. Atti. Memorie. Vol. VIII. Fasc. 2. Pisa 1887. 666. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 267—306. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 667. Circulars. Vol. VI. No. 59. 1887. 4to. 668. Studies in Hist. and Polit. Science, V. Series. IX. Baltimore 1887. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 669. Revista. Anno Il. No. 8. Rio de Janeiro 1887. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 7670. Registers of original observations. May 1887. Folio. Tillæg I. Bogliste 1887. No. 671—689. BK M. Edm. Hébert, membre de VInstitut, professeur de Géologie & la Sarbonne, Paris. ; 7671. Edm. Hébert. Phyllades de Saint-Lo et Conglomérats pourprés. (Extrait du Bull. de la Soc. Géol. de France.) 1887. Overførster, Kammerherre, Dr. P. E. Miller, Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. 672. P.E, Muller. Studien aber die naturlichen Humusformen. Berlin 1887, Det Danske Meteorologiske Institut 1 Kjøbenhavn 673. Maanedsoversigt. Sept. 1887. Fol. 674. Bulletin météorologique du Nord. Septbr. 1887. Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. "675. A. B. Drachmann. Guderne hos Vergil. — Catuls Digtning. Kjøbenhavn 1887. 7676. L.B.Stenersen. Udsigt over den romerske Satires forskjellige Arter. — Catul's Digtning. Kristiania 1887, Bergens Museum, Bergen. 677. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 10. Bergen 1887, Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 678. Bihamg till Handlingar. Bd. XII. Afd. 1—4. Stockholm 1887. La Société Impériale des Naturalistes de Mosccou. - 679. Bulletin. Année 1887, No. 3. Moscou 1887. The Royal Government of Great Britain, London. 680. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger 1873-—76. Zoology. Vol. XX, XXI, Text & Plates, XXII. London 1887. Ååto. The Royal Society of London. 681. Proceedings. Vol. XLIII. No. 258. London 1887. The Royal Åstronomical Society, London. 682, Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 9. London 1887. The Meteorological Office, London. 683. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part Il... London 1887, 4to. The Royal Microscopical Society, London. 684. Journal. 1887. P. 5. London 1887, The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 685. Iron. Nos. 771—72. London 1887. Fol. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 7686. Transactions. Vol. V. P, 3. Edinburgh 1887, Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zakeén, ”s Graven- hage. (Ved det Holl General-Cons. i Kjøbenhavn.) " 687. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. V. 1. Stuk. Nijmegen 1887. 1' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. 688. Bulletin. 4€ série. T, I. No. 8. Bruxelles 1887. La Société Botanique de France, Paris. 689. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 4. — Revue Biblio- graphique. C. Paris 1887, 3" 36 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 690—709. Die kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 690. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. VI, — Math.-Phys. Classe. Bd. XIV. Nr. I—IV. Leipzig 1887. Das kon. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart. a 691. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. IX. Heft 1—4. Stuttgart 1886—87. Hrvatsko Arkeologitko DruZætvo, Zagreb (Agram) 692. Viestnik. Godina IX. Br.4. U Zagrebu 1887. La Societu Geografica Italiana, Roma. 693. Bollettino. Serie Il, Vol, XI Fasc. 9. Roma 1887. R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 694. Bollettino. 1387. Num. 43—44. Firenze 1887. El Instituto y Observatorio de Marma de San Fernando. 695. Almanaque Nåutico para 1888 y 1889. Madrid 1886—87. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.” ; 696. American Journal of Mathematics. Vol. X. No. I. Baltimore 1887. Å4to. 697. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 5. Baltimore 1887. The American Geographical Society, New York. 698. Bulletin. Vol. XIX. No. 3. New York 1887. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C. "699. Monthly Weather Review. July 1887. Washington 1887. Å4to. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 700. Revista. Anno II. No. 9. Rio de Janeiro 1887. La Academia nacional de Ciencias en Cårdoba (Repåblica Argentina). 701. Boletin. T. IX. Entr. 4. Buenos Aires 1886. i The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "702. - Report. 1885. Calcutta 1887. 4to. "703. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IV, P, 2—3. Calcutta 1887. 4to. "704. Charts of the Bay of Bengal, shewing specific gravity &c. and Charts of the Bay of Bengal, shewing mean pressure, winds &c. s.1l.e, a. Stor Folio. Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet, Selsk. Medlem, Kjøbenharn. =705. A.F. v. Mehren. WOiseau, traité mystique d'Avicenne (VIS Extr. du Muséon). s. l. e. a: Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 706. Choice portions of various libraries. No. 84, London 1887, Hr. Dr. Jén Thorkelsson, Rektor ved Beykjarik lærde Skole, Selsk Medlem, Reykjavik. 707. Skyrsla um hinn lærda skåla i Reykjavik. 1886—87. Reykjavik 1887. 708. Breytingar å myndum vidtengingarhåttar i Fornnorsku og Fornislensku. Reykjavik 1887, Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grønland, Kjøbenhavn. 709. Meddelelser om Grønland. Hefte 3. Forts. Kjøbenhavn 1887, Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 710—734. 37 Kgl. Svenska Vetenskaps-ÅAkademien 1 Stockholm. 710. TÅ: Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 7. Stockholm 1887. Meteorologiska lakttagelser i Sverige. Vol. XXIII — XXIV. 1881—82. Stockholm 1886—87. å4to. The Royal Geogruphical Society, London. 112. Proceedings. Vol. IX. No. 1!. London 1887. The Meteorological Office, London. <713. Hourly Readings, 1885. P. I, London 1887. Ååto. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 714. Iron. Nos. 773—74, London 1887. Fol. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 715. Journal. Third Series, No. IV. Edinburgh 1887. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. x716. Nederlandsch Kruidkundig Archief. Tweede Serie. 5. Deel. 1. Stuk. Nijmegen. Der Nassawuische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. bå di. Jahrbucher. Jabrg. 40. Wiesbaden 1887." Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest. 718. 119: TÅ VE 2 MR: 733. 734. Almanach. 1887. Budapest 1886. (Ung.) Rapports de la Section Philologique. T. XII, 3—4 & 6—1?2. Budapest 1885—86. (Ung.) Mémoires Philologiques. T. XX, 1—2. Budapest 1886. (Ung.) Archives des anciens poétes hongrois. T. V. Budapest 1886. (Ung.) Ethnologiske Mittheilungen aus Ungarn. I. Jahrg. 1. Heft. Budapest 1887. (Tysk). Å4to. Rapports de la Section Historique. T, XIII, 2 & 4—5. Budapest 1886. (Ung.) Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VIII, 7—10 & Titre. T. IX, 1... Budapest 1886—87. (Ung.) Monumenta Comitiorum Transilvaniae. Vol. XI. Budapest 1886. (Ung.) Codex Diplom. Hungaricus Andegavensis. T. V. Budapest 1887. (Lat. & Ung.) Bulletin Archéologiquc. T. VI, 3—5. Vil, 1—2. Budapest 1886—87. (Ung.) Mémoires Archéologiques. Vol. XV. Budapest 1886. (Ung... 4to. Ungarische Revue. 1387. Nr. 1—7. Budapest 1887. (Tysk.) Rapports de la Section des Sciences Naturelles. T. XV, 19. XVI, 1—6. XVII, 1. Budapest 1885—87. (Ung.) Rapports de la Section Mathématique. T. Xlli, 1—2. Budapest 1886 —87. (Ung.) i Bulletin des Sciences Naturelles et Mathématiques. T.IV, 7—9. V 1—5. Budapest 1886—87. (Ung.) Mémoires des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. XXI, 2—5 & Titre. Budapest 1885. (Ung.) Dr. J. Balassa. Phonétique relative å la langue hongroise. Budapest 1886. TUng.) 7 38 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 735—757. 735. Dr. B. Munkåcsi. Fragments de poésie pop. des Votjaks. Budapest 1887, (Ung.) 736. Dr. G. Wlassics. L'infraction consommée et la tentative &c. T.II. Buda- pest 1887. (Ung.) 737. Dr. L. Szådeczky. L'élection d'Etienne Båthory roi de Pologne. Buda- pest 1887. (Ung.) 738. K. Thaly. La famille du Comte de Bercsényi. T. Il. Budapest 1887. (Ung.) 739. Dr. A. Låszlofalvi Velics. Defters du fisc turc en Hongrie. T. I. Buda- pest 1886. (Ung.) 740. A. Ipolyi. Apergus politiques de Jean Rimay. Budapest 1887. (Lat. & Ung.) LE eg] SS Ovåry. Documents p. s. å Thistoire Diplom. de Gabriel Bethlen. Budapest 1886. (Lat. & Ital.) La Societ& Adriatica di Scienze naturali in Trieste. 742, Bollettino. Vol. X. Trieste 1887. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Ronia. 743. Bollettino. 1887. No. 7—8. Roma 1887. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 744. Memoirs. Vol. XVI. No. 1—2. Cambridge 1887. åto. 745. Bulletin. Vol. XIII. No. 5. Cambridge 1887. The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York. 746. Journal. Vol. III, No. 4. New-York 1887. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "747. International Meteorological observations. July 1886. Washington 1887. åto. Het Bataviaasch Genoatschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 748. Notulen. Deel XXV. Afl. 1. 1887. Batavia 1887. 749. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI. Afl. 5—6. Batavia 1886. 750. I. A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1640—41. Batavia 1887. Hr. Professor Dr. D. Bierens de Haan, Selsk. udenl. Medlem, Leiden. 751. Bouwstoffen voor de Geschiedenis der Wis- en Natuurkundige Weten- schappen in de Nederlanden. Tyeede Verzameling. Leiden 1887, Hr. Justitsraad, Dr. phil. H. J. Rink, Selsk. Medl., Kristiania. 752. Dr. H. Kink. The Eskimo Tribes. Copenhagen 1887. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 753. Maanedsoversigt. Oktbr. 1887. Fol. 754. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1887. Bergens Museum, Bergen. "755. Aarsberetning. 1886. Bergen 1887. 756. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 11. Bergen 1887. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 757. Månadsblad. Årg. XV. 1886. Stockholm 1886—87. 2 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 758—780. 39 Kgl. Universitetet i Upsala. "758. Redogårelse. Låsåret 1886—87. Upsala 1887. 17 Observatoire Physique Central, St.-PÉtersbourg. 759. Repertorium får Meteorologie. Bd. X. St. Petersburg 1887. 4to. 760. Annalen. 1886. Theil I. St. Petersburg 1887. Ååto. The Linnean Society, London. 761. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. IV. P. 1—2. London 1886—87. Å4to. 762. Transactions. Second Series. Botany. Vol. dl. P. 9—14. London 1886—87. Å4to. 763. Journal. Zoology. Vol. XIX. No. 114—15. Vol. XX. No.116—17. Vol. XXI. No. 126—29. London 1886—87. 764. Journal. Botany. Vol. XXII. No. 145—49. Vol. XXIII. No. 151. Vol. XXIV. No 158. London 1886—87. 765. Proceedings. 1883—86. 1886—87. London 1886—87. 766. List of the Linnean Society. 1886—87. London 1887. The Editors of' Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 767. Iron. Nos. 775—76. London 1887. Fol. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 768. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. Mil. Partie 1. Haarlem 1887. Ååto. 769. C. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 5—6. Harlem 1886. 4åto. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 770. Bulletin. 4e série. T. I. No. 9. Bruxelles. 1887. Die Universitit zu Kiel. "771. Chronik. 1886—87. Kiel 1887. 772. Professoren und BDocenten der Christian-Albrechts-Universitåt zu Kiel, 1665—1887.. Kiel 1887. "773. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1886—87, Kiel 1886—87. =774. "3 Festreden. Kiel 1887. 8? og Ååto. " 7775. 42. Dissertationen. Kiel og a. St. 1886—87. Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 776. Sitzungsberichte. Philos.-philol,-hist. Cl. 1887. Bd. I. Heft 3. Bd. Il, Heft 1... Minchen 1887. ; Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 777. Mittheilungen. Jahrg. 1886. Graz 1887. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 778 Bøllettino:…" Vol. IN "No: 2—3. Roma 1887. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 779... Atti. Anno CGLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. III. Semestre 2, Fasc. 4—5. Roma 1887. Ååto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 780. Bollettino. 1887. Num. 45. Firenze 1887. 40 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 781—800. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, N. Y. 781. The final results of the triangulation. 1fth annual report. Albany, N. Y. 1887. Ååto. : The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington D. C. "782, Monthly Weather Review. Aug. 1887. Washington 1887. 4to. The Canadian Institute, Toronto. 783. Proceedings. Series III. Vol. V. Fasc. 1. Toronto 1887. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. 784. Revista. Anno II. No. 10. Rio de Janeiro 1887. La Academia Nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 785. Actas. T. V. Entr. 3." Buenos Aires 1886. Å4to. É De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Båtavia. 786. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLVI. Batavia 11887, The Geological Survey of India, Calcutta. 787. Records. Vol. XX. P. 3. Calcutta 1887. The. Meteorological Reporter to the (Government of India, Calcutta. "788. Registers of original observations. June 1887. Folio. "789. Report. 1886-—87. (Calcutta 1887.) Ato. Herr Professor Å. Ernst, Cardcas. : =790:.A.…-Ernst. Nachtrag zu den Ethnographischen Mittheilungen aus Venezuela. (Sonderabdr. Berlin. anthrop. Ges. April 1887.) M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des. Augustins, 55). 791. Bulletin des publications nouvelles. Année 1887. 1—2 Trimestre. Paris 1887. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 792. Choice portions of various libraries. No. 85. London 1887. Tromsø Museum. 793. Aarshefter. X. Tromsø 1887. 794. Aarsberetoing for 1886. Tromsø 1887. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 795. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 8. Stockholm 1887. Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. "796. Kartbladen med beskrifningar. Ser. Aa. No. 92, 94, 97, 98—99, 101, 102. Ser. Ab. No. 11—12. Ser. Bb. No. 5. Stockholm 1886—87. "797. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 65, H1, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 91. Stockholm 1885—-87. 8? & 4to. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. 7798. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 44. Helsingfors 1887. "799. Expédition polaire finlandaise. T. Il. Magaétisme terrestre. Helsingfors 1887. Å4to, The Royal Geographical Society, London. 800. Proceedings. Vol. IX. No. 12. London 1887. Tillæz I. Bogliste 1887. Nr. 801—821. 41 The Meteorological Office, London. "801. Weekly Weather Report. Vol. IV. No. 34—45. & App. Il, pp. 5—6. London 1887. åto The Zoological Society of London. 802, Proceedings. 1887. P.Ill. London 1887. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 803. Iron. Nos. 777—78. London 1887. Fol. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 804. Proceedings. Vol. VI. Part 2, Cambridge 1887, L'École Polytechnique de Delft. 805. Annales. T. Ill. 1887. Livr. 3. Leide 1887. å4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 806. Archives Néerlandaises. T. XXII. Livr. 2—3. Harlem 1887. 807. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz, Deel V, Stuk 1. (Md. A. Weber- van Bosse» Étude sur les algues.) Haarlem 1887. 4to. La Société Botanique de France, Paris. 808. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1887. Schleswig-Holsteinisches Museum vaterlindischer Alterthiimer, Kiel. 809. Kieler Minzkatalog. Bd. I. Heft 4. Kiel 1887. Die køn. Sichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 810. Abhandlungen. Philol.-Hist. GClasse. Bd. X. Nr. Vil. Leipzig 1887, Das k. hk. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 811. Annalen. Bd. Il. Nr. 4. Wien 1887. La Societå Geografica Italiana, Roma. 812. Bollettino. Serie I. Vol, XII. Fasc. 10—11. Roma 1887. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 813. Bollettino. 1887. Num. 46. Firenze 1887. The Johns Hopkins Unwersity, Baltimore, Maryland. 814. Studies in Hist. and Polit. Science, V., Series. X. Baltimore 1887. The American Academy of Årts and Sciences, Boston, Mass. 815. Proceedings. New Series. Vol. XIV. P. 2. Boston 1887. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 816. Annual Report. 1886—87., Cambridge 1887. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 817. Publications. Vol. V. Madison, Wisconsin 1887. Professors James D. and Edward S:; Dana, New Haven, Conn. 818, The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Serie. Vol. XXXIV. Nos. 199—202. New Haven 1887. New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. 819. Papers. 1886—87. New Orleans 1887. The New York Academy of Sciences, New York. 820. Annals. Vol. IV. No. 1—2. New York 1887. 821. Transactions. Vol. IV. New York 1887. (2 Expl.) - w Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 822-—839. The American Philosophical Society, Philadelphia. 822. Proceedings. Vol. XXIV. No. 125. Philadelphia 1887. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 823. Proceedings. 1887. Part I. Philadelphia 1887. Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907 Walnut Street). "324. Charl. A. Ashburner, M.S. The Geologic BRelatious of the Nanticoke disaster. s. 1..1887. 7825. — — The Geologic distribution of nat. Gas in the U. S, St. Louis 1886. The California Academy of Sciences, San Francisco. "826. Bulletin. Vol. IL No. 7. 1887. San Francisco 1887. The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C. "827. International Meteorological observations. August 1886. Washington 1887. Ååto. i U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington. 828. VI. annual Report by I. W. Powell, Director. Washington 1885.… 829. Bulletin. No. 34—39. Washington 1886—87. — Titel til Vol, IV, The National Academy of Sciences, Washington. "830. Memoirs, 1883. Vol. Ill. P, 2, Washington 1886. åto. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 831. Miscellaneous Collections. Vol. XXII — XXV & XXVI. Washington 1882—83. 832. Scientific Writings of Joseph Henry. I—II. Washington 1886. 833. List of Publications. July 1879. Washington 1879. La Sociedad Meæicana de Historia natural, México. 834. La Naturaleza. T. VII. Entrega 19—24. México 1886—87. Åto. 835. — Segunda Serie. T., I. Cuaderno Num. 1. México 1887. 4to. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "836. Indian Meteorological: Memoirs. Vol. Ill. P, 2. Calcutta 1887. 4to. The Imperial University of Tokyo, Japan. 837. Journal of the College of Science. Vol. I. P. 4, Tokyo 1887. åto. Hr. Professor C. H. F. Peters, Waslungton. "838. Prof. C. H.F. Peters. On Flamsteed's stars «observed, but not existing». — Corrigenda in various star catalogues (10 & 11 memoir of Vol. lil. Nat. Acad. of Sc.). Herr Dr. Herm. BRolrbeck, Firma J.F. Luhme é Co., Berlin N. W. (Friedrichs- strasse 100). 839. Apparate und Utensilien zu bakteriologischen Untersuchungen. Prisku- rant. 1887. Tillæg I. Kegister til Bogliste 1887. 43 bl: OV'ers Fat over demlærderSelskaber, videnskabelige Anstalter og offentli'ge Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1887 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. (De i foranstaaende Bogliste med " mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets- Bibliotheket.) Danmark. Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 148. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, Kjøbenhavn. Nr. 709. Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire, Kjøbenhavn. Nr. 149. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 1, 29, 53, 85, 102, 150, 175—176, 233, 265, 326, 366—367, 469—470, 569—570, 646, 673—6574, 753—754. Den tekniske Forening i Kjøbenhavn. Nr. 234. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. —- Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. 571. Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. — Norges Universitets-Bibliotbek, Kristiania. Nr. 675—676. 44 Tillæg I. Register til Bogliste 1887. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 2, 370, 471. Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. 368—369. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 30—33. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 235. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 572. Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. — Bergens Museum. Nr. 86, 236, 266, 371, 472, 573, 677, 7552756 Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 54. Tromsø Museum. Nr. 793—794. Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 34, 151, 177, 267, 372, 473, 574 —575, 647—648, 678, 710—711, 795. kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 373, 197: Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 796—797. Kongl, Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 327—328. Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 758. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 178, 374. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 576. Rusland og Finland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 3, 35, 103, 179, 3297370: L'Observatoire Physique Central de Russie å St.- Pétersbourg. Nr. 105, 759—760. L'Observatoire Central Nicolas, St.- Pétersbourg. Nr. — La Commission Imp. Archéologique å St -Pétersbourg. Nr. — Le jardin Impérial de Botanique, St.- Pétersbourg. Nr. —- Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 104, 237, 268, 376, 474—475. Die kais. Russische Geographische Gesellschaft, St. Petersburg. Nr. 377—378. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 4, 330—331, 379, 577, 679. Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 106, 476. Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 5, 238, 380, ATA L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. — Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 269, 578. 3 ad Tillæg II. Register til Bogliste 1886. Industristyrelsen for Finland, Helsingfors. Nr. — Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 798-—799. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. — L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. 15 Storbritanien og Irland. The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 381, 680. The Lords of Treasury, London. Nr, 478. The Under Secretary of State of India, London. Nr. — (931 (Sy The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 581. The Royal Suciety of London. Nr. 6, 55, 87, 107, 180, 239, 382, 479, 579— 580, 649, 681. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 7, 88, 108, 181, 270, 383, 480, 682. The Royal Geographical Society, London. Nr. 8, 36, 109, 153, 240, 384, 481, Sød 650,1712," 800. The Geological Society of London. Nr. 271, 583. The Linnean Society, London. Nr. 110—113, 761—766. The Meteorological Office, London. Nr. 56—57, 114, 154—156, 182, 241—242, 272—273, 332—334, 385, 584—587, 651, 683, 713, 801. The Røyal Microscopical Society, London. Nr. 9, 115, 335, 482, 684. The Physical Society of London. Nr. — The Zoological Society of London. Nr. 10, 386-—-387, 483, 588, 802. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 11, 37, 58, 89, 116, 157, 183, 243, 274, 336, 388, 484, 589, 652, 685, 714, 767, 803. The Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. — The Birmingham Philosophical Society. Nr. — The Cambridge Philosophical Society. Nr. 59, 244, 804. The Yorkshire Geological and Polytechnich Society, Leeds. Nr. 275. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. Nr. — The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 337. The Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. — The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 590. The Royal Society of Edinburgh. Nr. — The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Ar. 389, 686. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 38. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 39, 715. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 390—392. (g…] 46 Tillæg Hi. Register til Bogliste 1887. The Royal Dublin Society, Dublin. Nr. 591—3592. | The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 393. The Armagh Observatory, Armagh, Ireland. Nr. — Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 60, 593, 687. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 338—341. Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. NEs— L'École Polytechnique de Delft. Nr. 117, 394, 653, 805. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 184, 342, 395—397, 485, 594, $06—807. Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 768——769. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 716. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 12. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 158, 398—399. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. Nr. 400—402, bBlelsken: L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. Nr. 595—604. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. — L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 61—62, 90, 159, 245, 403, 486, 605, 688, 770. L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. — La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 404. La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 118. Frankrig. Le Ministére de VAgriculture et du Commerce, Paris. Nr. 40. Le Ministére du Commerce et de PIndustrie, Paris. Nr. 276. Les Ministéres de la Marine et de MInstruction publique, Paris. Nr; 185, 277. L'Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. Nr. 186—1837, 487. L”Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de PInstitut de France, Paris. Nr. 188. i rr Tillæg II. Register til Bogliste 1887. L'Øbservatoire de Montsouris, Paris. Nr. 607. Les Profezseurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Nr. 405. ON ==] Paris. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 13, 63, 119, 160, 343, 406, 488—489, 606, 689, 808. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 278. La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 280. L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. 279. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr, 281—289. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 283 —2 La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. — 84. L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 285. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. — L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr, — LZAcadémie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 286—287. La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. 288. La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 289, L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 290—291. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 292. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 293. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. — La Société Vaudoise des Sciences -naturelles, Lausanne. Nr. 490, 654. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 41, 407, 655. Tyskland. Die Kåonigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 408—409, 608. Das konigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 120, Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 91, ATO0—411. Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig, Altenburg. Nr. — Das konigl. Christianeum, Altona. Nr. 344. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 412—413. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 42, Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 609. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 64. 189 7 48 Tillæg I. Register til Bogliste 1887. Die Oberhessische Gesellschaft for Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 610. Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 414—415. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rigen, Greifs- wald. Nr. 491. Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S. Nr. — Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. 416—417. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thåringen in Halle a/S. Nr. 246, 294, 418, 492. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 14. Der Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die Grossherz. Bad. Universitåt, Heidelberg. Nr. 92. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 419, 611. Die Universitåt zu Kiel. Nr. 771—775. Die kønigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. — Die Gesellschaft får Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 493—494. Schleswig-Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthamer. Nr. 809, Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 495. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 161, 420—421, 496—497, 612, 690, 810. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 15, 345, 498, 613. Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 656. Der Verein fir Erdkunde im Leipzig. Nr. 295. Der Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr. — Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. Nr. 65, 190, 346, 6014—616, 776. Die konigl, Sternwarte bei Månchen. Nr. — Das Direktorium des Germanischen National- Museums in Nurnberg. Nr. 247—249. Der Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabrick. Nr. — Das køn. Wurttembergische Statistisch-topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 691. Der Nassauische Verein får Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 717. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 121, 499. Østerrig og Ungarn. Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 66—72, 657—660. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 43, 347, 422, 500. Tillæg II. Register til Bogliste 1887. 49 Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 661. Die kais.-kånigl. Geologische Reichanstalt in Wien, Nr. 348—350, 501—502. Die kais.-kon. Central-Anstalt får Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 423. Die kais -kén. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 73, 503. Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr, 191, 424, 617, 811. Die kån. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. — Die kais -kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 662. Spolek Chemiku Geskych, Prag. Nr. 425, 504. Der Naturwissenschaftliche Verein får Steiermark, Graz. Nr. 777. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 742, ll Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 192—218, 718—741. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 74, 505, 692. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb (Agram). Nr. 426. Der Verein får Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. — Italien. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma, Nr. 75, 219, 427, 618, 778 La Reale Accademia dei. Lincei, Roma. Nr. 16, 44, 76, 93, 122, 220, 250, 296, 351, 428—429, 506, 619—620, 779. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL). Roma. Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 17, 45, 94, 221, 297, 352, 430, 507, 621, 693, 812. II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 77, 123, 431, 508, 622, 743. L'Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna. Nr. 432. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 95, 124, 162—163, 9922, 2518 298—299, 353 —354, 433—434, 509—511, 623, 694, 780, 813. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 125. Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. — La Socielå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 300. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Nr. 435, 512, 624. La Societå Malacologica, Firenze. Nr. — La R. Accademia Medica di Genova. Nr. — Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. — II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 18—19, 663. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 664. 4 50 Tillæg II. Register til Bogliste 1887, L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 625. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 78, 436. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — La Societå Toscana. di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 223—224, 437, 513, 665— 666. L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. 626. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. " Nr. 96, 126, 164, 225, 301, 438,. 514. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 252. Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 439—440. La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr. — El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 695. Portugal. La Section des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 127—128, 355, 441, 515. Grækenland. H ”EJvezå Bif2heo9nan is C2Xddos, &v ÅAdnvacs. Nr. — / I [Et] Ed / Amerika. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. NES Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 20, 46, 79, 97—98, 129—132, 253—254, 302—303, 356—357, 442—445,516-—520, 627—629, 667—668, 696—697, 814. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 521. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. -Nr. 5322—523, 815. The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 304—305. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. 524. The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 80, 133, 446—447. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 21—22, 226, 358, 525, 744—745, 816. Tillæg 1. Register til Bogliste 1887. BI Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. Nr. — lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. — The Wasburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 817. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. — The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 526. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 255. The Astron. Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 527. Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 306, 528, 818. New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. 819. The New York Academy of Sciences, New York. Nr: 529—530, 820—821. The American Geographical Society, New York. Nr. 47, 99, 165, 359, 448, 531, 698. The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 134, 449, 532. The New York Microscopical Society, New. York. Nr. 81, 256, 630, 746. The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. — i The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 227, 823. The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 307, 822. The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 824—825. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. 533. The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. — The Academy of Science of St. Louis. Nr. 308. The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 135, 228. The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 534. The Essex Institute, Salem Nr. 309—310, 535. The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 450. The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 311, 536, 826. Kosmøs Publishing Company, San Francisco. Nr. 166, 312. The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. — The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. 48. The Chief Signal officer of the U. S. army, Washington. Nr: 235149;982 100, 136—137, 313—314, 360—361, 451—452, 537—539, 631—632, 699, 747, 7827/8271. : The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 257. The U. S. Geological Survey, Dep. of the int., Washington. Nr. 315—316, 542-543, 828—829. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. — The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 540—3541. The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 830. The Philosophical Society of Washington. Nr. 138. r (49) Tillæg II. Register til Bogliste 1887. The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 317, 544—546, 831—833. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 258. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 362, 783. Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 547. Observatorio Meteorologico-Magnético Central de México. Nr. — La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 318, 834—835. La Sociedad de Geografia v Estadistica de la Republica Méxicana, México. NE Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 548. La Direccion general de.Estadistica, Guatemala, Nr. 139, 453. El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. — Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago, Chile, Nr. 550, 635. Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 24, 83, 167, 319, 454, 549, 669, 700, 784. Biblioteca nacional do Rio de Janeiro. Nr. — Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. — El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 634. La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina. Cordoba. Nr. .633,-704, 785. ' Asien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 786. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 168-172, 551—554, 748—750. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 455—456. The Government of Bengal, Calcutta. Nr. 639. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 173, 457, 636—638, 787. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 50, 101, 140, 174, 320, 458—459, 555, 640, 670, 702—704, 788—789, 836. The Government Observatory, Madras. Nr. 556. The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr. 259, 321, 460, 837. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo Nr. 461. The Hongkong Observatory. Nr. 363. Afrika. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 25, 557, 641. Australien. The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. — The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. — Tillæg II. Register til Bogliste 1887. 53 The Linnean Society of New South Wales, Sidney. Nr. — The New Zeeland Institute, Wellington. Nr. — Personer. Agardh, J. G., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 462. Albrecht, Paul, Professor, Hamburg. Nr. 364. Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne. Nr. 463. Boehmer, G. H, Washington. Nr: 322. Caspar. P., Prof Dr, Kristiania. Nr. 260. Churehill-J.F,Dr., London. -Nr.: 558,4642. Eris RSH. Scott, RB, Londons Ny: 325. Darget, L., Panilbac, France. Nr. 643. Delauney, Cap. d”Artill. de la Marine, Paris. -Nr. St. Dållen, W.. St. Petersborg. Nr. 141. Ernst, A., Prof. Dr.,… Caråcas.… Nr. 229-—230,; 790. Forir, H., Ingénieur des Mines, Liége, Nr. 559. Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 142, 644, 791. Bakr er kw v, Riga. "Nr: 560; Gyldén, H., Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 261. Haan, D. Bierens de, Professor, Leiden, Selsk. udenl. Medl. Nr. 751. Hébert, Edm., membre de Vinstitut, professeur de Géologie å la Sorbonne, Nc-67 1: Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace, Selsk. udenl. Medl. Nr. 84. Jochnick, W., Lærer i Math. ved Artillerisk. i Stockholm. Nr. 561. Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 143. Kolliker, A., Prof., Dr., Wurzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 26, 562. Kokscharow, N. v., Generalmaj., St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 27. Krafft, C, Cand. phil., Kristiania. Nr. 52. Lieblein, J., Professor, Kristiania. Nr. 262. Lighthall, W. D, Advokat, Montreal, Nr. 464. Loewenberg, Dr., Paris. Nr. 144, 263—264. Mehren, A. M.F. v., Prof, Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 705. Meunier et Pergens, Paris. Nr. 466. Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 231, 323, 465, 563. Muller, P, E., Kmh. Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 672. Nipher, F. E., Professor, St. Louis. Nr. 145. O'Dru de Reval, Professeur, Grenoble, Nr. 564. 54 Tillæg Il. Register til Bogliste 1887. Pappenheim, M., Dr. jur., Privatdocent, Breslau. Nr. 232. Pergens, E. & Meunier, A., Paris.: Nr. 466. Peters, C. H. F., Professor, Washington. Nr. 838. Pickering, E. C., Director of Astr. Obs. of Harv. Coll., Cambridge. Nr. 146, 645. Plateau, F., Professeur de PUniv. de Gand. Nr. 28. Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 467, 565, 706, 792. Quatrefages, A. de, Membre de VFInstitut, Prof., Paris. Nr. 468. Rink, H. J., Justitsr. Dr., Selsk. Medl., Kristiania. Nr. 752. . Bobrbeck, H., -Dr:;, Berlin. NT: 839; Saint-Lager, Dr., Lyon. Nr. 324. Sasse, E., Stadtbauratb, Brandenburg. Nr. 147. Sehåfer DE ProfuDr-Brestar> sNc 566? SeoteR se Cortis, BH; "Londoni” Nr,325) Steen, A. S., Kristiania. "Nr. 572. Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 567. Thiele, T. N., Prof. Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 365. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets Medlem. Nr. 707—708. Tischner, A., Leipzig. Nr. 568. Tillæg Ill. Sag og Navnefortegnelse. 55 III. Sag- og Navnefortegnelse. Académie des-Inscriptions et Belles Lettres, sender en Mindetale over Madvig, S. (13). Jyf. Overs. 1886. S. (54)—(55). Agram (Zagreb), naturh. Selsk., træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (54)—(55). Alststykker og Oplysn. til Rigsdagens og Stændermødernes Historie i Christian IV's Tid, udg. af Selsk. for Udgiv. af Kilder til dansk Hist. se dette, S. (57), (59) —(60), (63), (64). Barfoed, C.T., Prof., Dr. med. & phil., er Medlem af Udv. ang. E. Koefoeds Afhdl., Studier i Platosoforb., S. (57). Berlin, Das Kånigl.- Preuss. Meteorolog. Institut træder i Bylteforb. m. Selsk., S. (55). Bjergfyrrens Former og Forekomst, en plantegeogr. Unders. af Kmh. Dr. P. E. Miiller, freml S. (44). Brasiliens Huler, om Menneskelevninger og Fugleknokler der, to Afhdl. af S. Hansen og O. Winge, fremlægges af Prof. C. F. Liithen, S. (14). Brock, J., Dr., imødegaas i et Foredrag af Prof. Jap. Steenstrup, S. (14)—(15), Notæ teutholog. 6 og 7, S. 1—20 og 21—80. Budgetforslag for 1887 vedtages, S. (13), er trykt i Overs. 1886, S. (55)-—(59). == for 1888 fremlægges og vedtages, S. (62)—(64), er trykt, S. (65)—(68). Bytteforbindelse med Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel, S. (21), med sex Selskaber og Institutloner, S, (54) —(55), (57). Byzans, et Bidrag til Mathematikens Hist. der, medd. Dr. J. L. Heiberg, S. (44). Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning, S.(28)—(41), (71), Valg af Prof. J. L. Ussing til Medlem af Direktionen S. (14), Valg af Kapt. v. d. Aa Kihle til Tilforordnet ved Laboratoriebestyrelsen, S. (55), (71), overtager Udgivelsen af fem Afhdl. af Reinhardt, Liitken, S. Han- sen, H. og O. Winge, ang. Fossile Levninger i Brasilien, S. (54), (70). Dets Stifter dør, (45), (71). ; Carlson, F. F., fh. Statsraad, Dr. theol. & phil., i Stockholm, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden, S. (53), (69). Christian II's Fangenskab paa Sønderborg Slot, nye Oplysninger herom med- deles af Gehejmearkivar Å. D. Jørgensen, (S. 13), Særtryk heraf fremlægges, S. (42). Tillæg UW. Sag- og Navnefortegnelse. Gag (sm Classenske Legut, Prisopgaver om Pektinstoffer, en Besvarelse bedømmes og faar ikke Præmie, S.(15). Prisopgave udsættes S. (22)— (23). Dirigent til Forhdl. af Ændringer i Selskabets Vedtægter, Prof. Goos vælges, S, (55), fungerer i to Møder S. (58). Dybhavs- 'Pudsefiske, de arktiske, Tillæg til tidl. Afhdl. herom af Prof. C. F. Léåtken, forelagt, S. (43). Ethik, Resultater af den hist. Metbodes Anvend., Besvarelser af Prisopg. herom bedømmes og faa ikke Præmie, S. (16)—(18). Finsen, V., Højesteretsassessor, Dr. jur., er Medlem af Udvalg ang. Ændringer i Selsk. Vedtægter, S. (56). PFugleknogler i Brasiliens Huler, Afhdl. af Cand. måg. O. IVinge, fremlægges af Prof. C.F. Litken,… S: (14). Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid, Foredrag af Prof. Joh Stenstrup, S. (24). Geological and nat. hist. Survey i Ottawa, Canada, træder i Bytteforb. m. Selsk. S(57):; i Gnavere, jordfundne og nulevende, i Lagoa Santa i Brasilien og Udsigt over deres indbyrdes Slægtskab, Afhdl. af Cand. mag. H. Winge, fremlæg- ges af Prof. C. F'. Lzitken, S. (24). Goos O., Prof., Dr. jur., vælges til Dirigent ved Forhdl. om Ændringer i Selsk. Vedtægter, S. (56) fungerer i to Møder, S. (58). Grønland i plantegeogr. Henseende, Medd. af Prof. E. Warming, S. (42). Hannover, A., Prof., Dr., Afhdl. om Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus og Extremiteter hos Mennesket før Fødslen, opt. i Skrif- terne, m. fransk Resumé (S. 42), Hansen, S$., Cand med. & chir., Afhdl. om Fossile Menneskelevninger i Bra- siliens Huler, fremlægges af Prof. C. F. Liithen, (S. (14), Betænkn., (46)— (54). Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., medd. et Bidrag til Mathematikens Historie i Byzans, S. (44), opt. i Overs. S. 88—96. Hirn, G. 4., Professor, i Colmar i Elsas, opt. til udenl. Medl., S. (15), (69), takker for Optag., S. (24). Historisk - filosofisk Klasse, fremlægger Bedømmelse af to Besvarelssr af den filos. Prisopg., S.(16)—(18), faar et Andrag. fra Selsk. f. Udgiv. af Kildeskr. til Dsk. Hist. til Erklæring, S. (57), Betænkn. afg., S. (59)— (60), Holm vælges til Formand under Prof. Ussings Frav. paa en Rejse, S. (62). Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud anvendes, S. (63)— (64), (70). Hofmuseum, k.k., naturhistorisches, i Wien, træder i Bytteforb. m. Seisk., S. (55). Holm, E., Prof., Dr., afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk for Udgiv. af kilder til dansk Hist. S. (59)—(60), vælges til Klasseform. i den hist.-filos. Kl. i det næste Halvaar, under Prof. Ussings Frav. paa en Rejse, S. (62). Hrvatsl:o naravoslovno druætvo, se Société d'Histoire naturelle Croate i Zagreb, (Agram), S. (54)—(55). Hvallusene, Tillæg til tidl. Afhdl. af Prof. C. F. Litken, forelagt, S. (43). Jacobsen, J. C., Kaptajn, Dr., Brygger, Corlsbergfondets Stifter, afgaar ved Døden, S. (45)— (46), (71). Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57 Johnstrup, F., Prof., er som Klasseformand Medl. af Udvalg ang. Ændringer i Selsk. Vedtægter, S. (56). Jørgensen, A. D., Gehcjmearkivar, meddeler nye Oplysninger om Kong Chri- ”stian II's Fangenskab paa Sønderborg Slot, S.(13), Særtryk heraf fremlægges, S. (42), afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk. f. Udg. af Kilder til dsk. Hist., S.(59)—(60). Jørgensen, S. M., Prof., Dr., er Medl. af Udv. ang. EH. Koefoeds Afhdl., Studier i Platosoforb., S. (57). Kassekommissionen, fremlægger Budget for 1887, S. (13), f. 1888, S. (62)—(64), fremlægger Regnskabsoversigt for 1886, S. (24), trykt, S.(25)—(28). Prof. Thieles Valg gjældende for 4 Aar, S. (44), afgiver Betænkn. over to Forslag, S. (63) — (64). Kirchhoff, G. R., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden, S.(56)—(57), (69). Klasseformændene, Medl. af Udvalget til at gjøre Forslag til Forandr. i Ved- tægter, S. (56). Koefoed, E., Cand. mag., indsender Afhdl., Studier i Platosoforb., S. (57). Koordinater, en Meddelelse om Oprindelsen til Brugen af dem gives af Prof. H. G.. Zeuthen, S. (59). Krabbe, H., Dr. med., er Medl. af Udv. ang. C. Hansens og O. Winges Afhdl. om Menneskelevninger og Fugleknokler i Brasiliens Huler, S. (14), og ang. H. Winges Afhdl. om Gnaverne i Lagoa Santa i Brasilien, S. (24). Krudt i lukket Rum, Forsøg ved dets Forbrænding, anstill. af Dr. H. Topsøe og Artillerikapt. V. H. 0. Madsen,,S. (59), opt. i Overs. S.147—155. Kiihle, v.d Aa, Kapt., Direktør for Brygg. Gl. Carlsberg vælges til Tilforordnet ved Carlsberg-Laboratoriet, S. (55), takker for Valget, S. (57). Linnean Society of New South Wales, Sidney, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). . Liitken, C. F., Prof., Dr., fremlægger to Afhdl. af Cand. med. & chir. $. Hansen og af Cand. mag. O. Winge om Fossile Menneskelevninger og Fugle- knokler i Brasiliens Huler, og bliver Medl. af Udv. ang. disse Afhdl. S. (14), fremlægger en Afhdl. af Cand. mag. H. Winge om Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien og bliver Medl. af Udv. ang. denne Afhdl. S. (24), fremlægger Tillæg til tidl. Afhdl. om Hvallusene og om de arktiske Dybhavs-Tudsefiske, S. (43), en ældre Afhdl. skal optrykkes sammen med de 3 førstnævnte Afhdl. S. (54). Madsen, V. H. 0., Artillerikapt., Resultater af Forsøg over Krudt, anstillede i Foren. med Dr. Topsøe, meddeles af denne, S.(59), opt. i Overs. S. 147—155. Madvig, J. N., Gehejmeconf., Dr., Selsk. Præsident, Mindeord ved hans Død af Præsidenten for Acad. d. Inscriptions i Paris, S. (13), jfr. Overs. 18586, S.(54)—(55), Foredrag af Prof. Ussing om hans videnskabelige Betydning, S. (55), opt. i Overs. S. 97—127. Mathematikens Historie i Byzans, et Bidrag hertil medd. Dr. J. L Heiberg. S. (44). Mathematisk-naturv. Klasse, foreslaar nyt Medl., som optages, S. (15), fremlæg- ger Bedømmelse af en Besvarelse af Prisopg. om Pektinstoffer, S. (15). 58 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. Menneskelevninger, fossile, i Brasiliens Huler, Afhdl. af Cand. med. & chir. S. Hansen, fremlægges af Prof. 0. F. Liitken, S. (14). Meteorologisches Institut, Kgl. Preuss., i Berlin, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). Mindeord over J. N. Madvig, i Acad. des Inscr. &c. i Paris, S. (13), jfr. Overs. 1886, S. (54)—(55). Museo civico di storia naturale i Triest, træder i Bytteforb. m Selsk., S. (55). Miller, P., E., Kammerherre, Dr., fremlægger Afhdl. om Bjergfyrrens Former og Forekomst, en plantegeogr. Undersøgelse, S. (44). New Zealand Institute, Wellington, træder i Bytteforb. m. Selsk, S (55). Notæ Teuthologicæ, Afhdl. af Prof. em. Jap. Steenstrup, 6 opt. i Overs. S. 1— 20; 7, Medd. herom S. (14)—(15), optaget i Overs. S, 21—80; Fort- sætt. hertil medd. S. (46), opt. i Overs. S. 128—146. Ommatostrephes Caroli Furtado, Afhdl. af Prof. Jap. Stenstrup, meddelt, S. (46), opt. i Overs. i Afhdl. Notæ teutholog. 8., S. 128—146." Oplaget af Selsk. Forlagsskr., ny Post paa Regnskabet, foreslaas, S.(61)—(62), Kassekom. Betænkn. S.(63)—(64), bevilget, S. (64). Ordbogskommissionen indgiver ingen Aarsberetning S. (70). É Ottawa, Canada, Geol. and nat. -hist. Survey træder i Bytteforb. m. Selsk. , S. (57). Paris, G., Præsident for Académie des Inscriptions &c. i Paris, Selsk. udenl. Medl., hans Mindeord ved Madvigs Død sendes Selsk. S. (13). Pektinstofer, Besvarelse af Prisopg. herom bedømmes og faar ikke Præmie, SUTS)s Petersen, Jul., Prof., Dr., foreviser et af ham constr. Planimeter, S. (43) Plamnimeter, constr. af J. Petersen, forevist, S. (43). Platosoforbindelser, Studier heri, Afhdl. af Cand. mag. Emil Koefoed S. (57). Podostemaceae, Fortsatte Bidr. til deres Kjendskab medd. af Prof. E. Warming, S. (64). Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus hos Mennesket før Fødslen, Afhdl. af Prof. A. Hannover, opt. i Skr. m. fr. Resumé, S. (42). Prisopgaver udsættes, S.(18)—(23), Resumé, p. III— VIII. Besvarelser bedøm - mes, S. (15) og (16)—(18). Præmie tilkjendes ikke, S. (15), (18)- Besvarelse indkommer”, S. (58). Fristen for Indlevering udsættes, S. (38). Præsident for Mødet, Prof. em. Jap. Stenstrup, S. (13), (14), (24), (24), (42), (43), (43), (55), (56), (62). Prof. J. L. Ussing, S. (14), (45). Prof. Jul. Thom- sen, S, (44). Valg af, udsættes, S. (44), (69). Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (42), (55)—(56), fremlægger Oversigten, S. (24), (43), (56), er Medl. af Udvalg ang. Ændringer i Selsk. Ved- tægter, S. (56), han og Sekretæren stille Forslag til Budgettet, S. (60) —(62), Kassekomm. Betænkn. S. (63)—(64).; Begestakommissionen faar Bevilling for næste Aar, S. (63), har ikke udgivet noget Hæfte i Aarets Løb, S. (70). Reinhardt, afdød Professor, en ældre Afhdl. af denne skal optrykkes tillige- med Afhdl. af C. F. Liitken, S. Hansen, H, og O. Winge, ang. Fos- sile Levninger i Brasilien, S. (54). Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse. 59 Sehjellerup, H.C. F.C, Prof., Dr., Selsk. Medl., afgaar ved Døden, DR (69). Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S ya (23), (42), (43), (44), (55), (57), (58), giver forsk. Meddelelser, 's. 13), (24), udtaler Mindeord ved Carlsbergfondets Stifter, Kaptajn, SR mg J. C. Jacob- sens Død, S.(45), fungerer for Redaktøren, S.(55)—(56), er Med]. af Udvalg ang. Ændr. i Selsk. Vedtægter, S. (56), han og Redaktøren berette om Tavler sa 4. Række af Skrifterne og stille Forslag til Budgettet, S. (60)—(62), Kassekomm. Betænkn., S. (63)—(64). Selskabet for Udgiv. af midi i dansk Hist. andrager om yderl. Understøtt. S. (57), Betænkn., S. (59)—(60), Kassekommissionens Betænkn. S. (63), bevilges, S. (64). : Sepiolinernes Historie, nye Oplysn. dertil se Notæ Teuthologicæ. Sidney, Linnean Society of New South Wales træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). Société d'Histoire naturelle Croate, i Zagreb (Agram) træder i Bytteforb. m. Selsk. S. (54)—(55). Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. phil. & med., er Mødets Præsident, S. (13), (14), (24), (24), (42), (43), (43), (55), (56), (62), Medl. af Udv. ang. $. Hansens og O. Winges to Afhdl. om Menneskelevninger og Fugleknokler i Brasiliens Huler, S. (14), og ång. H. Winges Afhdl. om Gnaverne i Lagoa Santa i Brasilien, S. (24), meddeler nye Oplysn. til Sepioli- nernes Historie, S.(14)—(15), opt. i Overs, under Titel Notæ Teu- thologicæ, 7, S. 21—80, holder Foredrag om Ommatostrephes Caroli Furtado, Blæksprutteform, S. (46), opt. i Overs. som Notæ Teuthol. 8. S. 128—146. Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., holder Foredrag om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid, S. (24), afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk. f. Udg. af Kilder til Dsk. Hist., S. (59)—(60). Stephani, L., St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl., afg. ved Døden, S. (69). Stjernefotografier forevises og ledsages af Bemærkn. af Prof. 7. N. Tlzele, S. (57). Sølvkrans fra Selsk. påa Kapt., Brygger, Dr. J. C, Jacobsens Kiste, S. (46). Sølvmedaille, Selsk., tilkjendes Gandd. mag. H. og O. Winge for deres Arbejder om jordfundne og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien, og om Fugleknokler i Brasiliens Huler, S. (54). Tavler, Forsyning af ældre Bind af Selsk. Skr. dermed, ordnes ved Forslag af Sekr. og Redaktøren, S. (60)—(62) og (63)— (64). Thiele, T. N., Prof., Dr., hans Valg til Medl. af bre: ANsrakkg gjældende for 4 Aar, S. 44), (70), foreviser Stjernefotografier, S. (57). Thomsen, Jul., Prof., Dr., er Mødets Præsident, S. (44). Thomsen, Vilh., Prof., Dr.. er som Redaktør Medl. af Udv. ang. Ændr. i Selsk. Vedtægter, S. (56). Thottske Legat, Prisopg. udsættes, S. (21)— (22). Topsøe, H., Dr., Arbejdsinspektør, er Medlem af Udv. ang. E. Koefoeds Afhdl. Studier i Platosoforbind., S. (537), meddeler Result. af Forsøg over Krudt, anstillede i Foren. m. Artillerikapt. V. H. O. Madsen, S. (59), opt. i Overs. S.147—155. Trieste, Museo civico di storia nat. træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). 60 Tillæg III. 'Sag- og Navnefortegnelse. Ussing, J. L., Prof., Dr. phil., er Mødets Præsident, S. (14), (45) vælges til Medlem af Direktionen f..Carlsbergfondet, S. (14), giver en Medd. om Vergils Stil, S (43), opt. i Overs. S. 81—87, holder Foredrag over J. N. Madvigs videnskabelige Betydning, S. (55), opt. i Overs. S. 97 —127, indfører J. N. Madvigs Sønner som Gjæster, S. (55), er som Klasseformand Medl. af Udvalget ang. Ændr. i Selsk. Vedtægter, S. (56), fratræder som Klasseform. under en Rejse, se Holm, S. (62). Valg af nye Medlemmer opsættes til efter Vedtægternes Revision, S. (59). Wallon, secrétaire perpétuel ved Acad. des Inscriptions etc. i Paris, sender en Skrivelse med en Mindetale over J. N. Madvig, S. (13). Warming, E., Prof.,.Dr. phil., giver en Medd. om Grønland i plantegeografisk Henseende, S. (42), medd. Forts. Bidrag til Kjendskabet til Podoste- maceae, S. (64). Vedtægter, Selskabets, Ændringer heri underkastes Forhandling, S. (56), (58), (59). : Wellington, New Zealand Institute træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). Vergils Stil, Medd. herom af Prof. J. L. Ussing, S. (43). Verrill, E. A, Prof., imødegaas i et Foredrag af Prof. Jap. Steenstrup, S. (14) —(15), jfr. Notæ teutholog. 6 og 7, SS. 1—20 og 21—80. Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1886, S. (5)—(12), dets hist.-filos. Klasse, S. (5), (8), (62), dets math.-naturv. Klasse, S.(7), (9), dets Ordbogskommission, S. (70), dets Embedsmænd i Beg. af 1887, S. (5), se Sekretær, Redaktør, dets Kassekommission, S.(12), se Kassekom- missionen, dets Oversigt, S. (24), (43), (56), dets Skrifter, S. (42), (55)—(56), (70), udsætter Prisopgaver, S. (18)—(23), Resumé heraf, p- II—VIII, mister Medlemmer, S. (43), (56), (58), (69), optager nye Medlemmer, S$S. (15), (69), Optagelse udsættes, S. (59), træder i nye Bytteforbindelser, S. (21), (54)—(55), (57), Udvalgsbetænkninger, S. (15), (16)—(18), (46)—(54), (59)—(60), (63)—(64), Forhandling om Forandring i Vedtægter, S. (56), (58), (59), (69), Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (69)—(71). Wien, Das k. k. naturhist. Hofmuseum træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55). Winge, H., Cand. mag., Afhdl. om jordfundne og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien, med Udsigt over Gnavernes indbyrdes Slægtskab, fremlægges af Prof. C. F. Lwilken, S. (24), Betænkning, S. (46)—(54), tilkjendes Selsk. Sølvmed. S. (54). Winge, O., Cand. mag., Afhdl. om Fugleknokler i Brasiliens Huler, fremlægges af Prof. C. F. Liitken, S. (14), Betænkn., S. (46)—(54), tilkjendes Selsk. Sølvmed. S. (54). Zagreb (Agram), naturh. Selskab, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (54)—(55). Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Sekretær, udtaler Mindeord ved Kapt., Bryg- ger, Dr. J. C. Jacobsens Død, S. (45), er som Sekr, Medl. af Udvalg ang. Ændringer i Selsk. Vedtægter, S. (56), giver en Medd. om Oprind. til Brugen af Koordinater, S. (59). 4 KONGELIGE VIDENSKABERNES | KJØBENHA 245. Iron. Nos. 587—88. DET KONGELIGE DANSKE (ohenhague. VIDENSKABERNES. SELSKAB. KJØBENHAVN. BR 83 1884. 9) n e. Le Secrétæite ( Aeademie Royale Oanoise des Sciences et des Leltres. Cl Å HC | e) &g RENR) OK) y AH ) Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, car Ål onsteur, S' dteadémir, ayand recu les ouvrages que vous avej bien voulu lui adresser, et dont vous brouvereg les titres dans la liste ci-Joinle aux numéros : 236. U , A Mm charge de vous transmetlre 505 remerciments. dyre, Slonsieur, Passurance de ma considéralion distingude. L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 222. Annalen. 1882. Theil II. St. Petersburg 1883. A4to. The Royal Astronomical Society, London. 223. Monthly Notices. Vol. XLIV. No. 5. March 1884. The Royal Microscopical Society, London. 224. Journal. Ser. II. Vol. IV. Part 2. London 1884. The Royal Society of Edinburgh. 225. List of Members. Nbr. 1883. Åto. Glasgow University Observatory. 226. R. Grant. Catalogue of 6415 Stars. Glasgow 1883. 4to. Das konigl. Christianeum, Altona. 227. Programm, No. 252. Altona 1884. Åto. Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 228. Nachrichten, 1883. Goåttingen 1883. 229. Abhandlungen. Vol. XXX. 1883. Gåttingen 1883. A4to. Die k. k. geologische Beichsanstalt, Wien. 230. Verhandlungen. 1874. Nr. 14—15. 1881. Nr.15. Wien. Åto. La I BR. Societ& Agraria di Gorizia. 231. Atti e Memorie. Anno XXIII. Nuova Serie. N.4. Gorizia 1884. La Beale Accademia dei Lincei, Roma. 232. Atti. Transunti. Vol. VIII. Fasc. 9. Roma'1884. Åto. La Societå Geografica Italiana, Roma. 233. Bollettino. Serie II. Vol. 1X. Fasc. 4. Roma 1884. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 234.. Bollettino. 1884." No. 1—2. Roma 1884. Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland. 235. Studies from the Biological Laboratory. Vol, Ill. No.1. Johns Hopkins Univ. 1884. Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. 936. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXVII. No. 160. New Haven 1884. The Academy of natural Sciences of Philadelphia. 237. Proceedings. 1883. Part III. Philadelphia 1884. The California Academy of Sciences, San Francisco. 238. Bulletin. No. 1. Febr. 1884. San Francisco. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania. 239. Naturen. 1884. No. 4. M. I. Kugelmann, Directeur-Gérant de la Revue Universelle Internationale, Paris. 240. Revue Universelle Internationale. Année I. No. 2. Paris 1884. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm. 241. G. Mittag-Leffler, Acta Mathematica. 4:3. Stockholm 1884. Åto. Mijningenieur R. D. M. Verbeek, Batavia. 242. R.D.M. Verbeek. Topogr. en geol. Beschrijving van Sumatras Westkust, met Atlas en Kaarten. Batavia 13883. Det Dansl:e Meteorulogiske Institut, Kjøbenhavn. 243. Bulletin météorologique. Mars 1884. Med Titel. 244. Maanedsoversigt. Marts 1884. Fol. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 245. Iron. Nos. 587—88. Hæk dr VS cd L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1884. N? 1. (Janvier—Mars.) | 884 SAD HRE 11.25. ae dal ber ebruar 8. 22. ERE SAs vak t. Marts 7. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1884, Med Tillæg og 1 Tavle samt med en Resume du Bulletin de 1'Académie Royale Danocise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. —Obs,! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livralsons par an, excepté pour les années 3 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. Ved HAMRE til den første "Mdeling, i hvilken na i 1884. — We 1. Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1884. . S. (5)-(12). brrestmødeld HyrJannar Oversiden ES Tore SAÆLSE 2. Mødet d. 25. Januar. OVERSIDEN VE FIE ES NEN EL EENNES S. (14)-(23). 3.. Mødet d. 8. Februar. OVE SSL SER BE ESS EL EREEE S. (23)-(30). Prisopgaver fon SA SE RER EEN RER ME So ane SN RENE S. (25)-(29). 4. Mødet d. 22. Februar. OFersit GENET ESBERN ans S. (30)-(31). 5. Mødet d. 7. Marts. OVERSER SENER KS ES NER S. (32). E. Rostrup. Nogle nye lagttagelser angaaende heteroeciske lredincer, «Hertil Tavler SA beta RE tret, YLE SES NØ NARED S. 1—20. E. Holm. Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's For- hold itil bondestandens ne de FIS RE re Heer FODRE ENE S. 21—24. J.L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes... ....- S. 25—30. Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Questions mises au concours pour I'année 1884. p. IlI-IX. Quelques observations nouvelles sur les Uré- dinées å générations alternantes. Par M. E. Rosa EA ESS SE RARE DRESS ER p. X-XIV. Filæg 1 Borne Se SDS SEE DSE DSR ID NE SERE SERGE ES SØ S. 1—8. $G> Færdigt fra Trykkeriet d. 26. Marts 1884. bommen fre me L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1884. N? 2. (Mars — Mai.) | KEDE 21. pril 4. 18. 1884. SER Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbejder i Aaret 1884. Med Tillæg. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. ODbs.! Depuis 1870 le Bulletin de FAcademie forme 3 livraisons par an, escepté pour les années 1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2. 1884. — Me 2. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1883........ S. (33)-(35). 6. Mødet d. 21. Marts. OVERSER En NR SANGE S. (36). 7. Mødet d. 4. April. ORD ET TA ERE SKARE SN SE EAN GERE og S. (36)-(37). 8. Mødet d. 18. April. OVE SIE RE NEED S. (37)-(38). 9. Mødet d. 2. Maj. OVENI LES SORTER LÆGGE S. (38)-(48). Beretning for Aaret 1882—83, afgiven af Direktionen for Garnlsberskond ele; RES er NER ren" T. N. Thiele. Baneberegning for Planeter ved en Modifi- kationsat-desKkepplersker LOVES SIN e TNS Ho ælderde J. Thorkelsson, Bemærkninger” til nogle Steder i Versene Rd FLSTy Er 1 14 UT STE RSS Fana SE SAR ET Oe REDE ARE EN Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i van- dige Opløs higer SER 2 5 5 HEE EDEN SEE STE: J., N. Madvig. Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og Vedtægter om Slavers Frigivelse og de Frigivnes SEIN SANS SES LEE ENE EET SNEDE SST SES ER ENDE Jul, Lange. Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyp- LES, SER (917 7 Rede SNEEN SANS SEERE He ERE ET Se rr SENSE Fler Te: BESES SEG EU N SESSERE TE ENRON. LESS $Z? Færdigt fra Trykkeriet d. 7. August 1884. S. (39)-(45). S. 31—38 S. 39—78 S. 79—100 S. 101—108. S. 109—114. É å å L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1884. N? 3 et dernier. (Octobre-Décembre.) Oktober 17. 31. KS SSA, EVEN SEEN> November 14. 28. oe ES IM. 3. December 12. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1884. Med Tillæg samt med en bv Résumé du Bulletin de l'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. E Obs.!- Depuis 1870 le Bulletin de VAcadémiv forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2. i i i. HAR Ved Henvisninger til den første Afdeling, ul hvilken Sil det udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Orn: "'Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder + 3845 j ip $g Skrifter udgivne af det Kgl. danske Viden- skabernes Selskab i 1884: I. 5, Ussing, Nye Erhvervelser til Anliksamlingen i Kjøben- — havn. Med 3 Tavler. Résumé en frangais. (—= 5. Række, BE der og filos. Afdel. V, NESS TE ar BE SNEG rs ak "Ad. Hannover. Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved y Cyelopia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens " Primordialbrusk. Med 3 Tavler. Extrait et Explication "des planches en francais.. (= 6. Række, naturvid. og” mathem. ÅAfdel. I, Nr, 9.). ARR EET FAKE HESS REE ef: så 2 Ad. "Hannover. Den SSR ARERE: HR REkGs Bygning ved Synotia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Primordialbrusk. Med en Tavle, Extrait et Explication de la plauche en frangais. (= do. do. I, Nr. 10.) i sa P. Gram. Undersøgelser angaaende Mængden af Primtal å under en given Grænse, En med Videnskabernes "Selskabs Guldmedaille belønnet Prisafhandling. Résumé … en frangais. (= do. do. II, Nr. 6.) ng £ i 5. SØER AE SE SE: SERVED SEE KNR BESET son RORY gø i HA i LJ | 1884. — Ao 3. 10. Mødet d. 17. Oktober. OVERSER RE LEO …… » 5. (49)-(50). 11. Mødet d. 31. Oktober. OVEr SIDES Sara ENE SE S. (51)-(53). 19--Mødet 14. November: SOversie tis ENS DE S. (53). 135 Mødet”d:28: November; Oversigt sr SS sre S. (53)-(54). ÆS Møde dIRSDbCEND Er 0 VERSIE HL EL ESSE SLADE S. (54)-(58). - Bulb isriis8s SEE ERE SER SAREEN RS ASS SE S. (55)-(58). : Tilbageblik paa Aaret 1884 .........… Kr SR S. (59)-(62). nr C. Christiansen. Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Ægonskaber AUT SISSE ENES SELER S. 115—142, E. Rostrup. Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte dg Svampesemlinger I AASE HE ØS NE S. 143—157. d ! 2 > E: Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: ra Étude des collectious de champignons de Chr. x Fried. Schumacher par M.E, Rostrup. ..…... p. XY-XIX. $ Tilleg 1 Boris FLS ELSE LE ESS DE S. 21—34. ÅR Tillæg Il: Oversigt til samme ........ PADS EGE ER S. 35—43. ed Tillæg III: "Sag- og Navnefortegnelse ....... 02... S. 44—50. : $Z> Færdigt fra Trykkeriet d. 28. Januar 1885. | LN eN RNGSJS SNE IEEE NENS NÆREDE | ER Akstanie Ra sala de ENE len Bulletin pour 1885. N? 1. (Janvier—Mars.) Januar 16. 30. 1885. TET SAPA ZA Februar 13. 27. CV TAN M..1. Marts 13. Høg Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger (ex (8) S dets Medlemmers Årbejder Aaret 1883. Med Tillæg samt med en Résume du Bulletin de 1'Academie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. - | Bianco Lunos Kg1. Hof-Bogtrykkeri. | — , Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 5 1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2. Parenthestegn, saaledes ate Ex. (3) betyder & 3 RR FNS Men HEE AE ax y ray øse SR RV ne! Fr yes Be earn vet ner sne elg anelse: sg xy ø ke Fad RE. vr Mas høj? en B+ ma 7) 1885. — Me 1. Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1885 . S. (5)-(12). 1. Mødet d. 16. Januar. Over SEDLER SES de S. (13)-(14). 2. Mødet d. 30. Januar. Over sis ENA ETA HEER S. (14)-(32). 3. Mødet d. 13. Februar. Oversigt OS ESSEN RENE S. (32)-(41). Prisopsaver torso ES INS EEN SE SR elser er dies S. (32)-(36).. Mødet d. 27. Februar. OVERSE NEN sete SEES ENEDES S. (41)-(42). 5. Mødet d. 13. Marts. Overs SUE 1 255 ST LAST RD S. (42). John Sebelien. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Ægge- videste SENER SES HR ER SEER er ERNE RED S. 1—18. Résumé du Bulletin de P”Académie Royale Danoise: Rapports sur les mémoires envoøyés en réponse å deux des questions mises au concours pour Fanneet88 3 DR DSN erne ENES KLAGE p. III-XIV. Questions mises au concours pour l'année 1885 p. XV-XIX. Tillæg sk: Bog hst SS 2 SETS ERE ASSER ENE SE Ene S. 1—8. 65 Færdigt fra Trykkeriet d. 26. Marts 1885. L'Académie Royale de Copenhague. BE NG : Bulletin pour 1885. N? 2. 138 : (Mars—Mai.) April 10. 24. Maj 15. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder ag Be i Aaret 1885. Med Tillæg samt med en Resumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. bs." Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3. livraisons par an, excepté pour les années- 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. i N 1885. — AS 2. 6. Mødet d. 27. Marts. Overs ST SENE RR SE S. (43). .. Mødet d. 10. April. Oversigt SES RE DEER ES AR SAFE 2 FEE 8. Mødet d. 24. April. Oversigt ms RES RR "S.(45)-(62). 1 Beretning for 1883—84, afgiven af Direktionen for FE se Garlsbers fond ERE 3 een GE NS SEERE S Eg S. (53)-(61)- 9. Mødet d. 15. Maj. ST SADRERSIEE NR ASE aner ON PET BEES S. (62)-(64).… Ordbogskommissionens Aarsberetning .......... S. (64). BG Barfoed. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak S. 19—48. Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforholdene i vandige Opløsninger. (Il. Om Tilstedeværelsen af sure Salte og Dobbeltsalte i vandig Opløsning. Ill. Om Ind- virkning af Natron paa nogle normale Natriumsalte.). . S. 49—84. MiDE Jr BoRliste dr DR og øn, SEG PS ERE KS SEE SELER S. 9—16. $5> Færdigt fra Trykkeriet d. 21. August 1885. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1885. N? 3 et dernier. (Octobre—Décembre.) Oktober 9. 23. . 1885. Fest ASS FIGE ng November 6. 20. SE ent r Io. 3. December 4. 18. Oversigt over. det Kongelige Danske —" Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 08 dets Medlemmers Årbejder i Aaret 1885, ' Med Tillæg. En | Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer) | — Ø FS » SÆR E. « S i Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de ”Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. ing, $ æ bruges u ” K il den første Afdel Ex. (3) bety - f. z nger i saaledes al isn Ved Henvisni udmærkede ved et Blad-Ornament Parenthestegn i Fag Y x w Eee PS ra Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 1885: Pris. Alfr. Lehmann. Forsøg paa en Forklaring af.Synsvinklens Ind- flydelse paa Opfattelsen af Lys og Farve ved direkle Syn. … Med 1 Tavle. Résumé en frangais. (—= 6. Række, gg " malurvid. og mathem. Afdel. i NELS SLS SD & ; Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Naturvid. og mathem. Afdeling. I. . Med 42. Tavler .. ..... 29. 50. å i "Lorenz. Bestemmelse af Kviksølvsøjlers elektriske Lednings- modstande i absolut elektromagnetisk Maal... (= do. do. SNEG EN SE SER SEES SER SSE FREE SEER SSDE ERE SE RES RR SR] Te AES (9 2 "Chr. Bohr. "Om Mtens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske Lov ved lave Tryk." Med 1 Tavle:: (== do. do. II, Nr. 9.) 1.» —— H. 6. Zeuthen. Keglesnitslæren i Oldtiden. (= do. do. III, NR ESS OLES SEE ERR ES STOD G. Rung. Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter, Med s ES bal es (== 03 dOP KENT ES) REESE ere SE 4 OSS — (II, Nr, 8 og Ill, Nr. 7 udkomme i Begyndelsen af 1886.) USR 1885. — Me 3. 10. Mødet d, 9. Oktober. Oversikt AS LSEE SSERE SR S. (65)-(68). 11. Mødet d. 23. Oktober. Orest IS NES ENS EEEES S. (68)-(69). 12. Mødet d. 6. November. Overses SSR DRE RER S. (70)-(72). 13.--Mødet d. 20. November. "Oversigt... 2 2 2 2 SITE 14. Mødet d. 4. December. DYSTE RE SEES BER S. (73)-(76). 15. Mødet d. 18. December. -Oversigt ..........2… S. (76)-(82). Bulgeti fart ns: FRE SER ES Så LÅ SIKKE ESØR DERES RES S. (77)-(80). Tilbageblik paarAaret 18857 0 Hs SE ENESTE S. (83)-(85). C. Christiansen. Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes NETTE eN ert akks Su REN RT FEE TE SR ERE S. 85—108. Jap. Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 5. ...…. 440410 S. 109—127. Jul. Thomsen. Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet af «Thermochemische Untersuchungen», 4. Bind . . . S. 128—132. LH ET al BARE SF ET NET SEERE AES SALES ENES ANSER HER ENES ER TE 1. S. 17—39. Tillæg »H:: Oversigt: til sanne ss NE RSS ET RES S. 40—49, Tillæg Il: Sag- og Navnefortegnelse...........- $Z> Færdigt fra Trykkeriet d. 12. Februar 1886. w EAR EGEDE REGA L'Académie Royale de Copenhague FE rA Rulletin pour 1886, NT. (Janvier—Février.) Ps J 15. 29. 1886. SØE 1a0 SO I re Ju, 1. Oversigt over det i) HAG Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs i Forhandlinger : : dets Medlemmers Arbejder | | '& i Aaret 1886. 6 K: Sr X: i: Med Tillæg BE 5: € samt med en : Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danocise des Sciences al ne et des Lettres. i Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). | Es Korr 1870 le Bulletin de "Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour sg années — 1872 et 1878 ou il wen comprend que 2. udmærkede ved et Blad-Ornament, bruse: i Steden for Omamen DÅ Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder 3% 1886. — MW 1. Fortegnelse over det -Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret. 1886 . S. (5)-(12). 1. Mødet d. 15. Januar. Oversigt: ar ANSER EEG: S. (13). 2. Mødet d. 29. Januar. Oversigt 2 ro Sla seer ERE S:ÆN SAS Mødet d. 12. Februar. OFET SISSE EN see . S. (14)-(20). Prisopraver for 1886 ET ASE ER SNE DELS ERR S. (15)-(20). 4. Mødet d. 26. Februar. Oversigt BRS KE ARE S. (21)-(24). Oversigt over Regnskabet for 1885 ........... S. (22)-(24). J.L. Heiberg. Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik ...$S. 1—14. H, Heffding. Den filosofiske Ethiks Principer ........- S. 15—44. Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Questions mises au concours pour l'année 1886 p. IV. Tille tr Bogliste lå 2 SE ESS Be arge SEE ER SERENE S. 1—8. g5 Færdigt fra Trykkeriet d. 6. April 1886. lie Royale d | "Bulletin" pour 1886. NE 5) (Mars—Mai.) Marts 12. 26. April 9. 30. Maj 14. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1886. Med 7 Tavler og Tillæg samt med en … Resumé du Bulletin de l'Academie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. . Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). z ved Hørret g til den første Afdeling, i hvilken sid Parenthestegn, saaledes at: f. Ex. 13) Heri ge ) Bogliste, betegner Mærket Lyk at L vedkommende. Nr. re: Universitetets - Bibliotheket. > HERE 1886. — JA 2. ' 5 Mødet d. 12. Marts. OVERSES SE MS SAREEN SR ENER S. (23)-(36). Beretning for Aaret 1884—85, afgiven af Direktionen Ve for; Carlsbergfondet re 41 SL YLE TEES SUS PISSE) EN 6. Mødet d. 26. Marts. Overs He SNE Es SUSE SA (36)-(37). 7. Mødet d. 9. April. MOVE SITE SE SEES SAD SNS S. (37)-(38). 8. Mødet d. 30. April. Oversigt SKS ESSEN ER TS S. (38)-(40). 9. Mødet d. 2. Maj. Oversigt AASE SAA DN Ses S: (41)-(44). A.F, Mehren. Om Oprindelsen til det i den orientalske Filosofi oftere forekommende Navn Hay ben Yagzån.…. . .. . S. 45—58. E. Rostrup. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizo- AL: å cionia Hertil sTavle do KEE SS Sa SE DERES S.59—77. Chr. Lutken. Antikritiske Bemærkninger i Anledning af Hr rå Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon"...-...…..- …… S$. 78—84.- V. A. Poulsen. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Hertil å Five MV sr SER SA SE EAR ESS S.85—100. Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: kr, Recherches. sur le genre Rhizoctonia, par M. I DER TS) AIT Ebert SERENE ESS 9 RISE REDDE SEES p. 1X—XIV, Remarques anticritiques å 1'occasion du genre ! mégathérioide Coelodon, par M. Chr. Litken . p. XV—XX. Tier Es Boris RAS GARE EETSS ARE ANE Se ASA NESS S. 9—20. gs Færdigt fra Trykkeriet d. 21. August 18386. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1886. N? 3 et dernier. (Octobre—-Décembre.) > : Oktober 8. 22. | 886. SKOLES PEN November 5. 19. MED RE IN. p December 3. 21. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger | og dets Medlemmers Arbejder i Aarét 1886. a Med Tillæg, samt med en | . Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). KS Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. FT - [ He tube til den første Maeting, i hvilken S Bars mikeslegne saaledes at f. Ex. 18) Bar BYE NER Bogliste, betegner Mærket mat at vedkommende Ny: ikke er afgi Universitets - Bibliolheket. PSA: Traustedt. Spolia atlantica. Bidrag til Kundskab om — Salperne. Med"2”Tavler.… ” (== 6. Række, nalurvid. og — mathem. AAEN GENT KE JE LEE ENE URET FRE MERE: : Undersøgelser over den af Blodfarvestoffet op- Hjælp af et nyt Absorp- FSR ER AARON OD) IEEE Tallet, Talarterne og de tallignende Bestemmelser. (= do. do. Il, Nr. 11.) .. KR. Levinsen. — Spolia atlanlica. Om nogle pelagiske —… Annulata, Med 1 Tavle. (= (os SIENA DØ] SMS … Meinert. De eucephale Myggelarver. Sur les. larves —— eucéphales des Diptéres. Med 4 dobbelte Tavler. Résumé ; el explie. des planches en frangais. (= do. do. Ill. Nr. 4.) É EN) V. Boas. Spolia atllantica. Bidrag lil Pleropodernes Mor- BERN fologi og Systematik samt lil -Kundskaben om deres. - geografiske Udbredelse. Med & Tavler. BRésumé en DØ frangais. (EROS OSRINS RENS RINGER SVENS AVA hoNd . Lehmann. 'Om Anvendelsen af Middelgradationernes Me- Med 1 Tavle. "(<= "do. do. IV, ( . Danske Videnskabernes Selskabs Skrifler, 6. Række, mn — Nalurvid. og mathem. Afdeling. Il. Med 20 Tavler. Ur EYES VE ARRRADE NE ASSR SUEDE RER "Do. Ill. Med 6 Tavler. (1885—86.) VS TOERE VISE gg 10. Mødet d. 8. Oktober. Oversigt BROR ADNMELSE (45)-(47). It. Mødet d. 22, Oktober. OVE SERIES SE EN PSO ERR S. (47)-(48). URE Me ANS Nu VE Mber SOE SIRLEST 7 NREN ne ve SN ÅBJEADERE 13. Mødet d. 19. November. ” Oversigt. 2... 1... S. (49 14. Mødet d. 3. December. Oversigt. ....... E FRRERERGE (ER 15; "Mødet 321 December." OVersiet DE ON SANE Es 8; (51)-(60).. un FLESTE Ade RE RRESBE NE Sr NV ROV SS FE SERRA S. (56)-(59). AH BASEBIk pads SR DE "ONDE SSG ENE ERE Sa (ALENE D SAN S: (61) (63) £ > Eug. Warming. Om Bygningen og den formodede Bestøv- ningsmaade af nogle grønlandske Blomster ...... 81101 —159. ; M. €. Gertz. Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selsk. af «L. Annaei Senecae Dialogorum libros Xl ad codicem praecipue Ambrosianum receusuit M.C. Gertz» ,…. . . 5. 160—178, Julius Thomsen. Om Benzolmolekulets. Konstitution . .. . S. 179—186: | Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danvoise: n Études anatomiques sur la Mayaca Aubl. par M. V, A. Poulsen. (Avec les planches II-VIN. p. XXI- Xi. Sur la structure et le procédé présumé de pollination chez quelques fleurs groen- . landaises par M. Eug. Warning: SSL p- XXV-XXXIIL FE KAX Bose SEN SEERE SST SEAN EEN: Se Es TR) Pe SR SEGS S. 4 Tillæg Il: Oversigt Jam ERB AKSE SN DERS SE SEAN DD sva SEERE Tilleg ll: Sag- og Navnefortegnelse . 2... 4. 0. S, 52—58 : adémie Royale de Copenhague… Bulletin pour 1887. N? 1. (Janvier—Mars.) Januar 7. 21. Februar.4. 18. i Marts 4. 18. Ii. lør z Oversigt over det : | Kongelige Danske " Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1887. Med Tillæg, samt med en 'Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1! Depuis 1870 le Bulletin de Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années — 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. : ” 1887 ML Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- 5 skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1887 . S. (5)-(12). , 1. Mødet d. 7. Januar. Overs rar SA AN BEER 2, Mødet d. 21: Januar. OVERS SUNS SEER TØR DES S. (14). Er : 3. Mødet d. 4. Februar. ED RA TP RESET SAS DE ENES E DE REn RAS (14 ØS Es Prisbpeavers forde 87; EET SIE NS KERES SST SFSR S: (18) (28) 2. i 4. Mødet d. 18. Februar. — Oversigt. ..... SELE Se NR É 5. Mødet. d. 4. Marts. OYerdeti me e SEd S. (24)-(42) UR Oversigt over Regnskabet for 1886 ...........8. (25)-(287 1. | | Beretning for Aaret 1885—86 afgiven af Direktionen AG fg I for Carlsbergfondet ........ Bee ERE SEE on i 6. Mødet d. 18. Marts. Overses REE SA SE SER SÆR), SES Jap. Steenstrup: Notæ teutholvgicæ. 6. SEERE, RRESELE REE St 1—20. dt ( Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Questions mises au concours pour 'année 1887 p.III1—VIII. Tillæg H::Bogliste: SSKSAP ETERN ASSEA GR Ea SESSIONS 188 April 1. 15. 29. Maj 13. Oversigt over det Kongelige Danske E Forhandlinger (5; fe Medlemmers Arbejder | i Aaret 1887. Med Tillæg, samt med en " Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). ”Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 72 et 1878 ou il nen comprend que 2. rl ; "Parenthestegn, ORalaEE at f. Ex. (i betyder PERS Bogliste, betegner Mærket %, at vedkommende | Nr, Universitets - Bibliotheket… NERE 1887. 7. Mødet d. 1. April. OVERSET EST EU er enke RL RS Fa ER ER 8. Mødet d. 15. April. OT ETSI SEE STENE SNE RELÆ D 9. Mødet d. 29. April. OVS VE SALES RE SDR Sr ME 10. Mødet d. 13. Maj. Oversigt 2 237 4 ve SPRE (64) ” dap. Steenstrup. Notæ teutholovgicæ. 7. ...:.... JESU 21—80. J. L. Ussing. Et Par Bemærkninger om ARS Stil Bone SAD Se: B1mBT. J.L. Heiberg. Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzan- Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danwoise: Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des BEREND mises au Concours pour Mess BOESEN KE Si, SU EB EEAGR RER Sae en $5> Færdigt fra Trykkeriet d.15. Juli 1887. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1887. N?3 et dernier. (Octobre—Décembre.) Oktober 14. 28. 1387. sk ÆSEEEDRE November 11. 25. ta Eee Te 0. 3. December 9. 23. Oversigt over det Kongelige Danske | Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1887. Med 3 Tavler og Tillæg. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). ODbs.! Depuis 1870 le Bulletin de ”Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. Parentheslegn, saaledes at i Ex. (3) betyder 23 3%. — I Bogliste, betegner Mærkel ”, at vedkommende Nr. ikke er Universilels - Bibliofheket. i EL MENE Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 1887: Adolph Hannover. Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus og Extremiteler hos Mennesket før Fødselen. Table des maliéres et Extrait en frangais.. ( 6. Række, nalurvid:ogmalhems "Afdels IV Nr: BLÆS Bue FRE RET HAN 47 de Chr. Fr. Lutken. Tillæg til ,,Bidrag lil Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene'", Med en Tayle. Avec un résumé en frangais.. (= do. do. IV, Nr. 4.) ». 60. — Fortsatle Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs- Tudsefiske, særligt Slæglen Hzæmantolophus. Med en slen- trykt Tavle. Avec un résumé en frangais. (—= do. do. ENES SES SEER eee SE ENE EDER hje SAN EINER Er 4 — Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus. . Med 2 stentrykle Tavler, Avec un résumé en frangais.. (= do. do. IV, NEDEN SES Rae BES TESENESKN REDE ERR SFS SES ø Pr SEER Be 4. 75. 1887. — We 3. 11: Mødet: ad 1470 KtØbEr. i Overs ge EL ASG ERE S15 BB SE 12; "Mødet d: 28. Oktober. ” ” Oversigt 2. ss S4(50) (57 1 13. Mødet d. 11. November. Oversigt ....... BERGER FE SN 14. Mødet 'd. 25.”November, " Oversigt 25 STS ASSER SDS 15. Mødet d. 9. December. Oversigt ........ I SMED 16. Mødet d. 23. December. — Oversigt .......... ……… S. (62)-(68). - Budget fore fsgg ser Id AEG LNGDESE MT rus NOS) OS ENDER Tilbageblik paa Aaret 1887...........22., S. (69)-(71) Fe: tel g -y i == 2 "4" j eres sd Prig 4 J. L. Ussing. J. N. Madvigs videnskabelige Betydning.... 8. 97—127. Jap. Steenstrup, Notæ' teuthologicæ. 8. Hertil Tavle I—II. S. 1284 V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe, Forsøg over Varme- ÅR, toningen og Trykforholdene ved Forbrænding af Krudt HAAG i lukket Rum. Hertil Tavle HI 2... 222. 2.8, 147—185. £ æra Bor US Er Aar KR ESERE DT SEENDE ARE Tillæg I: Oversigt til samme. ....: FALSPEL LED ULDEN CS ASE ERE ad Tillæg II: Sag- og Navnefortegnelse..... UGERS SMS: så S 55—60. ” $Z Færdigt fra Trykkeriet d. 10. Februar 1888. i PAR Å LÆ i SLØNA HD KER TIT OR mine UNS KERES N)) bal sMt key: OT HIS & [2 Vw AN eg 13343, i FÅ 444 £ AV AN n i, la MYO, AVG en DS BURE Al ; SAS Å SYNG i VA BerS ae Ki ENDEN RS re LAN RR HRG IR NEM « BAN, oa gg rd