DR y
AR R
i Kg
VASTRNRKNNE
W NS i ;
AAEN ØRN
RLNeG . BY
År
RES Et FASE y
NOD ; ONR åÅ AR ERE AN AN
0 AVAN , il
W
ARTER VAN
æ i
NAYHON NS
MÆLROR NRA
NRK
URYLSNN HNRR ng
% we
TANICAL GARDEN
YORK 10458
Lg EL T sn
HE NEW Verk BØ
BRONX, NEW
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
(==)
do
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1884,
Med 1 Tavle og Tillæg samt med en
Resumé du Bulletin de l'Academie Royale Dancise des Sciences
et des Lettres pour l'année 1884.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
[884-—1885.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere
udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et
Parenthestegn, saaledes at f. E. (3) betyder << 3 5.
Aargangens enkelte Numere udkom:
Nr.1: den 26de Marts 1884.
Nr. 2: den 7de August 1884.
Nr. 3: den 28de Januar 1885.
3%
Indholdsfortegnelse
tl Aargangen 1884.
IHRE sforigenelse 5 7) gane USERS ERNE SR NES s ere
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom-
TELE TE DE 4 UNR ERNE ERRES SERENE ESS ESS RENEE ESSENSEN S
iNsEestmødelden” i iterJanuars FOVEersig ts SEES EEN SPREE SNE
sæ Moderden25de-Januar. «Oversigt 3 87 (rs FN Mae Tel le Se Ten se
BEER HE de Rebruar. Oversigt SEE UDE REDE SEE RENSE se
NE " — — Prisopgaver Kor ISS ET ELSER
0022 Februar Oversigt dg HE EREUIRSER ITD s
Hide Marts» Oversigt SE KUNSTER SENERE er s
= — Regnskabsoversigt for 1883.......-
BR 421 de Marts: Oversigt IEEE SND de US STATE Buer ele id
5 Ade April "Oversigt IN SED SEERE DE IDEEN
SE. 1 8de April." Oyersigt-s, st3 2 RI BENE Follellel er lene
SE — RD den Maj Oversigt DANI SERENE ST IPSEN Sae
— — Beretning for 1882—83 afgivet af Di-
? rektionen for Carlsbergfondet . ...
== — Ordbogskommissionens Aarsberetning
OSS des Oktober Oversigt sa sa ele ere ankel reev te
ise 31 te Oktober: "Oversigt RR SD RES SS SEES DES
KÆRE Ade November! Oversigt skånet SS FORES BYS ØNSNE
bis 0 28de" November: "Oversigt ss LE + ale ye ele le se lee
kænMøde den 12te December: "Oversigt. 27 ar are uke ss else
HID UDDE Mn LOS ORKANER EEN ol ES REESE ESEE ERNE KEE ANK ES SE SEES ER SEES RES ge
KEE ERNIE DAR AAT Et SS TE VOR FED KÆRE ASSENS E arge) cekedee
Betænkninger afgivne til Selskabet:
Betænkning (L. Lorenz, T. N. Thiele, Jul. Petersen) over J. P. Grams
Prisafhandling om Mængden af Primtal under en given Grænse
Betænkning (Christtansen, S. 21 Jørgensen) over Th. Thomsens Af-
handling
om Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger......
Betænkning (J. L. Ussing, Vilh. Thomsen, Wimmer) over en Under-
støttelse
ordbog»
til Zden Udgave af Pastor H. Dahls «Dansk Hjælpe-
ble Vesle ene lusene) rese ane velse Keel ENES DE as oe ROR
877138)
(38)-(48).
(45).
(47).
(49)-(50).
(51)-(53).
(53).
(53)-(54).
(54)-(58).
(55)-(58).
(59)-(62).
(14)-(22).
(45)- (46).
(51)-(52).
in
Meddelelser:
Side
E. Rostrup. Nogle nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uredineer.
Hertilshavle sli FAE SUBSTANS EN EK eR te ESS 1—20.
E. Holm. Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's Forhold
tlkBondestan dens 1233 3 ae FE REE RER 21—24.
J. L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes .......…… 25—30.
T. N. Thiele Baueberegning for Planeter ved en Modification af
des Kepplerske LOVE 2 Sr TEE ENE eee RE 31—88.
J. Thorkelsson. Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heims-
Kring 7 SS IS abe lt TEE DE EEN REE 39—78.
Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Op-
løsninger ts ie TS BENS fe ne SE EEN ERR 79—100.
J. N. Madvig. Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos
Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og Vedtægter
om Slavers Frigivelse og de Frigivnes Stilling ......... 101—108.
Jul. Lange. Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst 109—114.
C. Christiansen. Undersøgelser over de hvide Legemers optiske
Bzenskaber su ss RE re EN SENE REE 115—142.,
E. Rostrup. Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte Svampe-
Same re er be ERE FE ENE ET SENERE 143—157.
Resumé
du Builetin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Side
Questions mises au concours pour Vannée 1883.........…… III— IX.
Quelques observations nouvelles sur les Urédinées å générations
alternantess Par MT Bostrup: LENE ERE SØDE Os ESKE REE X—XIV.
Etude des collections de champignons de Chr. Fried. Schumacher.
Par MER Bos DS EEN NE ao E KANEL RENEE XV—XIX
Tillæg.
2 Side
I. Liste over de i 1884 indkomne Skrifter. .…. ....…22… ve 1—34.
Il. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter
ere tm dase SE RSS R TSA STREET 7 Kr SENERE 35—44
INIS Sas=027Naynefortegnelse as STEDS ag FE "lean ge Ra se 45—350.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer
ved Begyndelsen af Aaret 1884.
Præsident: J.N. Madvig.
Sekretær: H.G. Zeuthen.
Redaktør: Vilh. Thomsen.
Kasserer: Chr. Fr. Litken.
A. Indenlandske Medlemmer.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Madvig, J. N., Dr. jur. & phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Pro-
fessor ved Kjøbenhavns Universitet; Ød. af Eleph.,
Stk. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Præsident. (?7/42 33.)
Martensen, H. L., Hs. Excell. Dr. theol., Biskop over Sjæl-
lands Stift og Ordensbiskop, Kongelig Konfessionarius ;
Stk. af Dbg., Dbmd. (/12 41.) + 3. Febr. 1884.
Wegener, C.F., Dr. phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme-
arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af
DE ED DNA es PÆSE)
Engelstoft, C. T., Dr. theol., Biskop over Fyns Stift; Stk. af
Dbg., Dbmd. (?/12 47.)
Ussing, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kjø-
benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/12 51.)
Worsaae, J. J. A., Dr. phil., Kammerherre, Direktør for Museet
for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum ;
Stk af yDbe SED DM d HNE/35 29)
Gislason, K., Dr. phil., Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 53.)
Miller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for den
Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og Inspektør ved
Thorvaldsens Museum; R. af Dbg., Dbmd. (5/12 56.)
Medlemmer. i ZE 6 3 Hist.-fil. Kl.
Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i de semitisk-øster-
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; KR. af Dbg.
(NG TE)
Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/4 67.)
Lund, G. Fr. V., Dr. phil., Professor, Rektor ved Aarhus Ka-
thedralskole; R. af Dbg. (77/4 68.)
Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst til Lyngby; RK. af Dbg.
(8/12 71.)
Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-østerlandske Sprog
ved Kjøbenhavns Universitet. (7/4 76.)
Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole;
RÆDER FÆTG)
Nielsen, Rasmus, Lic. theol., Dr. phil., Konferensraad, fh. Pro-
fessor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af
Dbg.?”, Dbmd. ($/12 76.)
Heegaard, P. S. V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. (/12 76.)
Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Docent i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Kjøbenhavns Universitet; RK. af Dbg. —
Selskabets Redaktør. (/12 76.)
Wimmer, L.F. A., Dr. phil., Docent i nordiske Sprog ved Kjø-
benhavns Universitet; R. af Dbg. (5/12 76.)
Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Kjøbenhavns Universitet
og det Kgl. Kunstakademi; R. af Dbg. (?9/477.)
Goos, 4. H.F. Carl, Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Kjø-
benhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højesteret ;
R. af Dbz.,… Dbmd… (78/4 82.)
Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor i Historie ved
Kjøbenhavns Universitet. (5/12 82.)
Gertz, M.C., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kjøben-
havns Universitet. (!/4 83.)
Nellemann, J. M. V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is-
land; Stk. af Dbg., Dbmd. (7/12 83.)
Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, (7/12 83.)
Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Kjøben-
havn. (7/12 83).
Math.-naturv. Kl. & T Medlemmer.
Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. phil. & med., Etatsraad, Professor i
Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.?,
Dbmd. (11 42.)
Schiødte, J. C., Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Univer-
sitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum;
R. af Dbg., Dbmd.. ("2/12 44.)
Hannover, A., Dr. med., Professor, fh. Læge i Kjøbenhavn;
R. af Dbg.: (/4 53.)
Andræ, C.C. G., Dr. phil., Gehejme-Etatsraad, fh. Direktør for
Gradmaalingen; Stk. af Dbg. (75/4 53.)
Colding, L. Åug., LL. D., Professor, Stadsingeniør i Kjøben-
havn, Lærer ved den polytekniske Læreanstalt; R. af
Do2 (14 563)
Panum, P. L., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns
Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd... (15/4 59.)
Holten, C.V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet ;
Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/12 60.)
Thomsen, H. P. J. Jul., Dr. med & phil., Direktør for den poly-
tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Kjøbenhavns
Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. (7/12 60.)
Steen, AÅ., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/12 62.)
Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn-
landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. ("/12 64.)
Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 64.)
Barfoed, C. T., Dr. med & phil., Professor, Lektor i Kemi ved
den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; KR. af Dbg.,
Dbmd. (?”/12 65.)
Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved
den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; ØR. af Dbg.,
Dbmd. (??”/12 65.)
Lorenz, L., Dr. phil., Professor, Lærer ved Officerskolen; R. af
Dbg., Dbmd. (!"/12 66.)
Medlemmer. << 8% Math.-naturv. Kl.
Litken, Chr. Fr., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets z00-
logiske Museum; R. af Dbg. (?%/4 70.)
Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Sekretær. (f/12 72.)
Schjellerup, H. C. F. C., Dr. phil., Professor, Observator ved
Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium.
Rabbe (4 730)
Jørgensen, S. M., Dr. phil., Lektor i Kemi ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg. (75/12 74.)
Christiansen, C., Docent i Fysik ved den polytekniske Lære-
anstalt i Kjøbenhavn. (!"/12 75.)
Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. ("7/4 76.)
Topsøe, Haldor F. A., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen, Årbejds-
inspektør; R. af Dbg. (7/12 77.)
Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Stock-
holms Højskole. (27/42 77.)
Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Docent i Mathematik ved den
polytekniske Læreanstalt. (/4 79.)
Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns
Universitet. (”/4 79.)
Meinert, Fr. V. Åug., Dr. phil., Docent i Zoologi ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. (7%/12 81).
Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. (?8/4 82.)
B. Udenlandske Medlemmer !).
Den historisk-filosofiske Klasse.
Hildebrand, B. E., Dr. phil., fh. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm ;
R. af Dbg. (5/12 45.)
Carlson, F. F., Dr. theol. & phil., fh. Statsraad i Stockholm;
Raiders (2140673)
Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
i Upsala. (1/71 67,)
1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem.
Hist.-fil. Kl. + 9 3 Udenl. Medl.
Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. ("2/12 67.)
Rawlinson, Sir Henry C., Generalmajor, bestandig Direktør for
det asiatiske Selskab i London. ("7/4 68.)
Bøthlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters-
borg. (7/4 68.)
Mignet, A.-M., Secrétaire perpétuel de Académie des Sciences
morales et politiques, i Paris. (!7/4 68.)
Bugge, Sofus, Professor i Kristiania. (??/4 70.)
Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (?”/470,)
Cobet, C. G., Professor i Leiden. (?””/470.)
Koelhne, Bernh. v., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St.
Petersborg. (?Z/4 70.)
Stephani, Ludolph, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg.
i 221109)
Lubbock, Sir John, Baronet, Vice-Kantsler for Universitetet i
London. (72/4 72.)
Ranke, Leop. von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin.
(EST SE)
Unger, Carl R., Professor ved Universitetet i Kristiania. (77/12 75.)
Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
La Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76).
Miklosich, Franz, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Wien.
(5/12 76.)
Malmstréøm, Carl Gustaf, Dr. phil., Professor ved Universitetet
i Upsala. (€/12 78.)
Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved Collége de France. (??/42 82,)
Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France. (?”/12 82.)
Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg.
FSTEISBE)
Weber, W"., Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. (72/12 39.)
Uden]. Medl. SE 10 3 Math.-naturv. Kl.
Airy, Sir George B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Green-
wich, Medlem af Royal Society i London. (?”/11 40.)
Dumas, J.-B., Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences,
Paris; Kmd. af Dbg.? (”/11.42.)
[Gottsche, C. M., Dr. med., Læge i Altona. (?/12 45.)]
Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/4 54.)
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; K. af Dbg.
(15/4 59.)
Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London,
Medlem af Royal Society. (17/4 59.)
Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i
Paris, Mediem af det franske Institut. (?/12 63.)
Malmsten, C. Joh., Dr. phil., fh. Professor i Mathematik i
Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.”
(1174675) É
Broch, O. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania.
(77147672)
Edlund, Er., Dr. phil., Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten-
skaps Akademien i Stockholm. (”"/1 67.)
Hooker, Sir Joseph D., Dr. phil., Direktør for den Kgl. Botaniske
Have i Kew.. (!/1 67.) ;
Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd.
ID EEG 10)
Kjerulf, Theodor, Dr. phil., Professor i Kristiania. (?>/4 70.)
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve.
IE AD)
Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds
Universitet. (18/4 73.)
Huggins, William, Dr. jur., Fysisk Astronom i London. (75/4 73,)
Joule, J. P., Dr. phil., Fysiker i Manchester. (75/4 73.)
Cayley, Arthur, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Univer-
sitetet i Cambridge. (?/12 73.)
Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Leiden. (?/42 73.)
Hermite, Charles, Professor i Mathematik, Medlem af det franske
Institut; Paris HAG
Math.-naturv. Kl. & 11 3% Udenl. Medl.
Salmon, George, D.D., Professor i Theologi ved Universitetet
is Dablns((4476.)
Cremona, Luigi, Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (""/1 76.)
Kirchhoff, Gustav, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin.
Br 63)
Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor ved Universitetet i
Berlin. (/476:))
Huxley, Thomas H., Professor ved den Kgl. Bjergværksskole i
London. (!/1 76.)
Siebold, Carl Th. E. von, Dr. med., Professor ved Universitetet
i Munchen. (!/4 76.)
Ludwig, Carl, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet
i Leipzig. (!/1 76.)
Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i
Pulkova. (7/4 76.)
Allman, George James, fh. Professor i Naturhistorie ved Uni-
versitetet i Edinburgh, nu i London. (?””/42 76.)
Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i
Glasgow. (77/12 76.)
Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burgh (7172163)
Pasieur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Akademi, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (f/4 79.)
Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Musée d'Histoire Naturelle
me banise hr 790) i
Kokscharow, Nicolai I. v., Generalmajor, Direktør for det kej-
serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (7/4 79.)
Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
("/4 79.)
Blomstrand, C. W., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet
hund tR afpbe=t (19480)
Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i
Upsala; RK. af Dbg. (7%/4 80.)
Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor ved det Karolinske
Institut i Stockholm. (!7/42 80.)
Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut. ($/4 81.)
Uden]. Medl. 2 12. 3% Math.-naturv. Kl.
Någeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Munchen. ('&/42 81).
Gylden, J. A. Hugo, Dr.phil. Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. ("%/42 81).
Måller, Axel, Dr. phil., Professor ved Universitetet og Direktør
for Observatoriet i Lund. (7/42 81.)
Lacaze-Duihiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Institut,
Professor ved la Faculté des Sciences, Direktør for den
zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.)
Henle, F. G. Jacob, Dr. med., Professor i Anatomi i Gåttingen.
(FAP)
Retzius, M. Gustav, Professor i Histologi ved det Kgl. Karolinske
Mediko-Kirurgiske Institut i Stockholm. (28/4 82.)
Ordbogskommissionen:
V. Thomsen. L. Wimmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:
E. Holm. H.F. Rørdam. Joh. Steenstrup.
Kassekommissionen:
J. L. Ussing. A. Steen. F. Johnstrup. P. E. Holm.
Revisorer:
L. A. Colding. H. F. A. Topsøe.
1. Møde. &: 13 11. Jan.
1. Festmøde den 11'e Januar i Anledning af
J. N. Madvigs 50-aarige Jubilæum.
Foruden Selskabets udenlandske Medlem Professor Blomstrand fra Lund
og Professor G. Storm fra Kristiania, der var tilstede som Gjæst, vare 37
indenlandske Medlemmer tilstede, nemlig: Madvig, Præsident, Jap. Steen-
strup, Ussing, Worsaae, Hannover, Gislason, Colding, L. Muller, Panum, Jul.
Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange, Lorenz, Mehren, Holm,
Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Heegaard, Vilh.
Thomsen, Wimmer, Topsøe, Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Joh.
Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren.)
Ved Mødets Begyndelse takkede Jubilaren, Gehejmeraad
Madvig, for den Lykønskning fra Selskabet, som var overbragt
ham paa Jubilæumsdagen den 27de December, og for den dertil
knyttede Meddelelse om Stiftelsen af den Madvigske Æresmedaille
[Oversigt 1883 S. (46)—(47)], samt erklærede, at han modtog
denne Æresbevisning.
Derefter holdt Gehejmeraad Madvig et Foredrag: «Antyd-
ninger og Bemærkninger om Causalitet og Frihed».
Dette Foredrags Indhold vil i en større Sammenhæng blive
offentliggjort andensteds.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—36
opførte Skrifter.
25. Jan. SE 14 3 2. Møde.
2. Mødet den 25% Januar.
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Joh. Lange, Mehren, Holm, Lutken, Rørdam,
S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Petersen, Thiele, Meinert,
Goos, Nellemann, Heiberg, Sekretæren.)
Professor, Dr. phil. E. Holm gav nogle Oplysninger om
Stavnsbaandets Begyndelse og Oprindelse i Danmark.
Herom vil en mindre Meddelelse blive optagen i Oversigterne.
Derpaa fremsatte Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen nogle
Formodninger angaaende Eratosthenes' tabte Skrift
om Mellemstørrelser, som ville blive optagne i et større Ar-
bejde.
Den mathematisk - naturvidenskabelige Klasse forelagde føl-
gende Bedømmelse af den indkomne Besvarelse af den mathe-
mathiske Prisopgave:
Videnskabernes Selskabs mathematisk - naturvidenskabelige
Klasse har overdraget os at afgive Betænkning over den Afhand-
ling med Motto: Kst data lex numeris magnorum horrenda laborum,
der er indkommen som Besvarelse af Selskabets Prisspørgsmaal
om Tilnærmelsesformler for Antallet af Primtal under en given
Grænse. Denne Betænkning have vi herved den Ære at forelægge.
Efter en kort historisk Indledning, der tillige indeholder en
Del orienterende Bemærkninger om det foreliggende Problems
Natur, gaar Forf. over til Bestemmelsen af symmetriske Funk-
tioner af alle Primtal. Den vigtigste af disse faar man ved
Multiplikation af alle Ligninger af Formen
in 1
ET NES; Keene Fry PE
(Eps SS SKK
hvor p er et Primtal; man faar derved den bekjendte Formel
: 1
[T(1— pp") = —
Sy.
2. Møde. << 15 $> 95. Jan.
; ba 5ol I
hvor Sp SS 1 — or SIS ET Ar SE SKT AR 4
der gjælder for alle », naar mod.r > Il.
Heraf følger atter
SÅ lafapsil '
5 Sgt 3 gr GES Sa L. Sr ;
da denne Formel er af væsentlig Betydning for det følgende,
" udvikler Forf. de om Funktionen s, bekjendte Sætninger, som
han særlig har Brug for.
Vi skulle her gjøre opmærksom paa en nærliggende Følge
af ovenstaaende Heninfa sætte vis ao NhVvor
rs RE BOLD tå 4
faa vi
BE: 1 FEST ET
Bie Rd OT ØS Tan +,
Denne REN identiske Karakter ses strax, idet alle Leddene
paa højre Side hæve hinanden med Undtagelse af de, der ogsaa
staa paa venstre Side; det samme maa da finde Sted, naar vi
for Tallene 2,3,4... sætte en vilkaarlig Funktion af disse Tal,
saa at vi faa
REED] == 2) erb en
re 2 27 (2.9) el al HL 72) + 37122. Biel
Denne Ligning, der har mange Se lseÅ, GEN er
neppe bemærket tidligere; vi anføre den, fordi vi ville faa Lej-
lighed til at benytte den senere. Her skulle vi kun bemærke,
at for f(z) = z bliver venstre Side Antallet af Primtal + det
halve Antal af Primtalskvadrater + en Tredjedel af Antallet af
Primtalskuber 0. s. v. Dette Tal kalder Forf. Antallet af divi-
derede Primtalpotenser, og det er især paa dette Tals Bestem-
melse, at de følgende Undersøgelser gaa ud.
I 2 2 beskjæftiger Forf. sig med de saakaldte Mobius's
Faktorer; disse ere forbundne med Tallene i Talrækken saaledes,
at Faktoren er Nul for ethvert Tal, der er deleligt med et,
Kvadrat, + 1 for ethvert Tal, der er Produktet af et lige,
25. Jan. <= 16 34 2. Møde.
— I for ethvert Tal, der er Produktet af et ulige Antal forskjel-
lige Primfåktorer. Han udvikler her Mobius's Methode til Løs-
ning af et vist System af lineære Ligninger ved Hjælp af den
Egenskab ved Faktorerne, at Summen af disse, svarende til alle
et hvilketsomhelst Tals Divisorer, er Nul. Ligningerne ere
Ur De TOD DSE
ED EO EE
og give 2, == Slryr; "dy — SllorYar
hvor ur betegner den til » svarende Faktor. Dette kan benyttes
til Omvending af visse Rækker. Forf. gjennemgaar nogle ÅAn-
vendelser af Mobius og andre og benytter selv Methoden til
ved Omvending af Rækken
Flz) = f(æ) + 3 fla?) + 1f(75) + .…
at vise, at, dersom F(x) kan udvikles i en konvergent Række
efter Potenser af l.x, gjælder det samme om f(2), en Sætning,
der har særlig Betydning for ham senere.
Man kan ikke "beskjæftige sig meget med Primtalstheorien
uden at støde paa Mobius's Faktorer og blive standset ved den
fuldstændige Mangel paa Kjendskab til deres Afhængighed af
Tallets Plads i den naturlige Talrække. Man ser saaledes let,
at Summen af Rækken
LER 1 1 1 rå
% 2 3 5 6 TA
maa ligge indenfor Grænserne —1 og + 1, men om Rækken
er konvergent eller ej, er det ikke lykkedes at komme til Klarhed
over. Saadanne Rækker kunne derfor i Reglen ikke benyttes
til at danne Tilnærmelsesformler. Det er ikke lykkedes Forf. i
denne Henseende at komme videre end sine Forgængere.
PY7E
Vi ville her gjøre en Antydning. Løsningen af de ovenfor
anførte lineære Ligninger ved Multiplikation med Moåbius's Fak-
torer viser, at disse kunne skrives som Determinanter; vi vide
ikke, om man har forsøgt at komme videre ad denne Vej.
2. Møde. & 17 £= 25. Jan.
I 23 beskjæftiger Forf. sig med Riemanns berømte Un-
dersøgelser. Han viser, hvorledes Riemann kommer til den
Formel, der angiver det nøjagtige Antal af dividerede Primtal-
potenser op til et givet Tal 2, nemlig
Han viser derpaa, hvorledes man ad anden Vej kan komme
til den samme Formel. Heri finde vi Afhandlingens egentlige
Tyngdepunkt, idet vi anse det, som Forf. her har præsteret, for
noget, der har væsentlig Betydning ved det Indblik, som Forf.'s
Udledningsmaade, fremfor Riemanns, giver i Formlens virkelige
Natur. Ganske vist kan man forundre sig over, at Forf.'s
Fremgangsmaade ikke er benyttet tidligere, da den frembyder
sig af sig selv, saa snart man a posteriori vil forsøge en Efter-
visning af Rigtigheden af Riemanns Formel, men det er den
gamle Historie om Columbus' Æg. Naar vi nu fremstille Me-
thoden, følge vi ganske Forf/s Tanke, men mene, ved at und-
gaa en lille Omvej, han er gaaet, at gjøre Sagen selv endnu
klarere.
Betragte vi den tidligere opstillede Identitet
DE BE
(per paa]
se vi, at det, for at bestemme Antallet af Led paa venstre Side,
ELAN E ag tat.
kommer an paa at tælle Leddene paa højre Side, saaledes at
vi kun tælle alle Led med, hvor det forekommende Tal ikke er
An æ"
større end z. Dette kan opnaas ved at multiplicere med ;—.—
og integrere mellem Grænserne a—7æ og a— 7%, idet man
kan vise, at; See
; 2 VW dr
P É
a—1i0
er 27i for x>p og Nul for z
, at Integralet, der da
bliver at tage langs en Cirkel, som man kan gjøre saa lille,
som man vil, er.Nul for m negativ. For m positiv ombytte vi
” med —r og faa Integralet
a+iwo 00
(+ m) =—] (—-m).
a—iw —a+iw
Ved det sidste Integral kunne vi imidlertid gaa helt rundt langs
Firkanten med Vinkelspidserne —-a-7%, da Funktionen er Nul
påa de to uendelig fjerne Sider. Da der ikke er andre singulære
Punkter end Nulpunktet, kunne vi lade Firkanten svinde ind til
en lille Cirkel om dette. Benytte vi bl Rækkeudvikling for
Funktionen, er det kun det første Led —, som faar Betydning,
saa at Resultatet netop er UB dm tagdE Periode 277.
Forf. gaar nu over til Riemanns Forsøg paa at bestemme
Integralets Værdi; han faar her rigelig Lejlighed til at vise baade
Kundskaber og Færdighed i Behandlingen af vanskelige Udvik-
linger; naar vi ikke i Detail gaa ind paa denne Del af Afhand-
lingen, er det, fordi vi mene, at det er lidet sandsynligt, at det
tilsigtede Maal ad denne Vej kan naas.
Vi ere nemlig her ved et Punkt, hvor vi ikke ere enige
med Forf. Vi mene nemlig, at han, uagtet han hyppig udtaler
sig med Forbehold, saa dog vurderer det ved Riemanns Under-
søgelser vundne Resultat for højt. Netop hans egen Udledning
af Formlen synes bestemt at pege hen paa, at vi her have at
gjøre med et af de Tilfælde, hvor Vanskelighederne ikke ere
overvundne, men skjulte under mathematiske Tegn. Ogsaa det,
at Ombytning af » med — forandrer integrationsvejen. til en
uendelig lille Cirkel synes os at tyde paa, at Integralet kun kan
bestemmes igjennem Singulariteterne, det vil sige gjennem selve
2. Møde. <= 19 % 25. Jan.
" Primtallene. Vil man indvende, at Riemann i Virkeligheden har
faaet en ganske fortrinlig Tilnærmelsesformel (såa langt, som
man har kunnet prøve den), maa vi dertil bemærke, at vi ikke
kunne lægge megen Vægt herpaa. Han omskriver nemlig 5, til
£g' 1 |
FT . . Jals
TT +)
hvor Å er en Faktor, der afhænger af uendelig mange, ganske
ubekjendte Størrelser. Hvis nu denne Faktor kunde vises ikke
at afvige meget fra 1, vilde der være ført et Bevis, men man
ser let, at Produktet af de tre første Faktorer ikke har meget
tilfælles med Funktionen s,. I Virkeligheden kommer man til
Tilnærmelsesformlen (Integrallogarithmen) ved efter en Omskriv-
ning af Integralet kun at benytte Faktoren 7) der kun er en
daarlig Tilnærmelsesformel for s,.
Resultatet er altsaa, at vi have et Integral, der giver det
nøjagtige Udtryk for f(x7). Vi sætte saa i Stedet for Funktionen
under Integraltegnet en ganske anden Funktion, der ikke er
bevist at staa i en saadan Forbindelse med den forrige, at
Fejlen er ringe, og vi komme saa til et Resultat, der ved de
Prøver, vi kunne gjøre, viser sig godt. Vi kunne ikke se andet,
end at dette paa Sagens nuværende Standpunkt maa opfattes
som en Tilfældighed.
Forf. akcepterer nu som Udtryk for Antallet af dividerede
Primtalpotenser op til z Funktionen £z(z). Det gjælder nu om
herved at bestemme Antallet af Primtal Ø(x) eller med andre
Ord om at bestemme Ø(z) af Ligningen
Li(æj = 0(2) +—109(77) + 1 Q(7i) + .….
Denne Lignings Omvending udføres ved Mobius's Faktorer,
og Forf. kommer derved til den elegante Formel
i l.æ (lz)”? (73 ler
EB srian Te 18165 i 21928, ik 313
I det andet Hovedafsnit af Afhandlingen beskjæftiger Forf.
sig særlig med den rent taltheoretiske Behandling af Problemet;
da ved denne det største hele Tal, som findes i et bruddent
5%
&
25. Jan. + 20 3 2. Møde.
Tal nm, eller, med Legendres Betegnelse, Æ(n), spiller en Hoved-
rolle, behandler Forf. i 2 4 denne Funktion, idet han udvikler
en Række Formler,- der navnlig ere givne af Césaro og Berger.
Vi mene ogsaa her, at Forf. i sine Udtalelser overvurderer disse
Forfatteres Resultater, idet de mange Formler i Virkeligheden
have et meget lille Indhold. Det hele, der gjøres, er, at Adden-
derne omordnes, medens man ikke kommer nærmere. til Besva-
relsen af Hovedspørgsmaalet om Afhængigheden mellem Resterne.
Dette sker kun ved Udtrykket for (ne) hvor det vises, at man
i, :
kun behøver at lade z gaa til Vn, men dette er saa umiddelbart
indlysende, at det netop tjener til at vise den ringe Nytte, man
har af det opstillede Apparat. Tænke vi os Planen delt i Kva-
drater med Siden 1, er det søgte Tal Antallet af hele Kvadrater,
der ligge mellem Hyperblen zy == mn og ÅAxerne, og Formlen
følger da strax af Kurvens Symmetri, ligesom Årealet viser sig
at være en højere Grænse for Summen. En lignende Betragt-
ning kan anvendes paa Summen
n nm n n n
5575) 42767) PE (ate) DE (55) is
(Nævnerne —< nn),
hvor det ved Fladen zyz = mn bestemte Volumen danner en højere
Grænse, og saaledes videre. Det er netop disse Funktioners
Bestemmelse, det kommer an paa ved den af os tidligere op-
stillede Formel for Antallet af dividerede Primtalpotenser. De
påa den her angivne Maade bestemte Værdier have imidlertid
Grænserne for vide, til at de kunne benyttes.
I 2 5 anvender Forf. de udviklede Formler særlig paa Primtal,
men kommer, som det var til at forudse, kun til Resultater, der
enten ere meget nærliggende eller uden væsentlig Betydning.
Nogle Sandsynlighedsberegninger i næste Paragraf over Prim-
tallenes Tæthed kunne være ret interessante, men savne for
meget en fast Grundvold, til at man kan tillægge dem nogen
virkelig Betydning.
2. Møde. — 21 37 25; Jan.
Forf. gaar nu over til Tchebychevs berømte Undersøgelser
og benytter 2 7 til nærmere Betragtning af Funktionen Ø(x), det
vil sige Logarithmen til det mindste fælles Mangefold for Tallene
indtil z. Han udvikler Tchebychevs Methode til Bestemmelse
af Grænser for Funktionen og gjør forskjellige Forsøg paa ad
anden Vej at faa en nøjagtigere Bestemmelse, men uden at disse
Forsøg føre til noget. En Methode, analog med Riemanns,
viser sig blot at føre tilbage til Udgangspunktet og bekræfter
derved vor tidligere udtalte Mening om Riemanns Methode.
I 28 søger Forf. Tilnærmelsesformler for &(n) og 4 (n), det
vil sige for Antallet af dividerede Primtålpotenser, henholdsvis
Primtal til »; han søger at finde Afvigelsen mellem (nx) og Lz(n),
men naar ikke til noget afgjørende Resultat. Han gaar derpaa
over til at sammenligne nogle empiriske Formler med Resul-
taterne af Optællinger i Primtaltavlerne. I 29 bestemmes Inter-
vallet imellem to Primtal ved Tchebychevs Formler, og Sam-
menligninger anstilles mellem Formlen og Optællingerne.
Afhandlingen er ledsaget af flere Tavler, der ere forklarede
i 210. Tab. I indeholder Værdierne af s, til r — 3å med deres
naturlige og briggiske Logarithmer samt de reciproke Potens-
summer for Primtallene alene. De briggiske Logarithmer ere
beregnede af Forf. selv med 12 Decimaler. Tab. II indeholder
Værdierne af é& og af Z7(e) fra z — 5 til z < 20 med Interval
al "02 og ere fra 7 — 7 beregnede af Forf. " Tab. II angiver
Antallet af Primtal til é&& fra 2 0 til z— 17 med Interval 0.1
og de tilhørende Logarithmer. Denne Tavle er beregnet af Forf.
efter den tidligere nævnte Formel, og til Sammenligning er i
Tab. VI Antallet opført efter Optælling, idet der tillige er vist,
hvorledes Middelafvigelsen varierer. Tab. IV og V ere Tabeller
over Primtalmængden efter Gauss, Meissel og Glaisher. Endelig
har Forf. i Tab. VII foruden nogle mindre Ting beregnet log. f(x)
Hz ==4100
Betragte vi nu det foreliggende Arbejde i sin Helhed, saa
maa det erkjendes, at, naar man holder sig til den stillede
25. Jan. e 22 3 2. Møde.
Opgaves Ordlyd, såa ere vi ikke. ved Afhandlingen komne nær-
mere til Opgavens Løsning. Betragte vi derimod Afhandlingens
Forhold til Primtaltheorien i det hele taget, finde vi i den
væsentlige Bidrag, ikke saameget til at føre Theorien videre,
som til at stille dens nuværende Tilstand i et klart Lys. Vi se,
som tidligere anført, her noget anderledes paa Sagen end Forf.,
idet vi mene, at hans Undersøgelser, særlig hans Udledning af
Riemanns Formel, vise, at der hidindtil ikke er nogen anden
end Tchebychev, der har givet noget sikkert Bidrag til Læren
om Primtallenes Fordeling. Et positivt Bidrag har Forf. givet i
Formlen for Q(z), udledt af Formlen 4(7) — £4(2), idet der er
Mulighed for, at denne Formel ved senere Fuldstændiggjørelse
af Grundlaget kan fåa blivende Værdi. Af Betydning er ogsaa
de af Forf. beregnede Tabeller, der have krævet et meget be-
tydeligt Arbejde, som kan komme fremtidige Undersøgelser tilgode.
Føje vi hertil, at man overalt sporer, at Forf. har gjort grundige
Studier, og at han er i Besiddelse af en meget udviklet mathe-
matisk Teknik, mene vi at burde anvende en liberal Fortolkning
af Opgavens Ordlyd og indstille Forf. til at erholde Prisen, og
Arbejdet til efter Forf.'s Ønske at offentliggjøres i Selskabets
Skrifter.
L. Lorenz. Thiele. Julius Petersen,
Affatter.
I Henhold til denne Bedømmelse tilkjendte Selskabet i Over-
ensstemmelse med Klassens Forslag sin Guldmedaille til For-
fatteren. Denne viste sig ved Navnesedlens Aabning at være
Drinks GTam:
Til Medlem af Regesta-Kommissionen valgtes, i Steden
for afdøde Etatsraad, Dr. P. G. Thorsen Professor, Dr. jur.
Joh. Steenstrup. Kommissionen fremlagde 2. Rækkes I. Bd.
3. Hæfte, 1419—1447, af Regesta Diplomatica.
Redaktøren meddelte, at der var udkommen en ny Udgave
2. 3. Møde. e 23 34 25. Jan. 8. Febr.
af «Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs
Forlags-Skrifter».
Fra den til Bedømmelse af Cand. polyt. L. A. Colding's
indsendte Afhandling: Om Elektricitetens Forplantelse
gjennem homogene Ledere nedsatte Komité (Holten, Lo-
renz, Christiansen) var der indkommen en Bedømmelse, som
gik ud paa, at Arbejdet paa Grund af sit tekniske Indhold ikke
egnede sig til Optagelse i Selskabets Skrifter. Det sendtes derfor
tilbage til Forfatteren.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 37—64
opførte Skrifter.
3. Mødet den 8% Februar.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
. Jap. Steenstrup, Ussing, Colding, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed,
Holm, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Tomsen, Wimmer, Petersen, Meinert,
Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, Heiberg, Sekretæren.)
Selskabet havde siden sidste Møde mistet et navnkundigt
indenlandsk Medlem, idet Hs. Excell., Sjællands Biskop, Dr. theol.
H. Martensen, der var optagen til Medlem den 3. Decbr. 1841,
var afgaaet ved Døden den 3. Februar.
Prof. F. Johnstrup gav en Oversigt over Resultaterne
af de i de senere Aar herfra udsendte Expeditioner
til Grønland.
Fra Kassekommissionen var der d. 3. Januar kommen
følgende Skrivelse:
Da Selskabet for Tiden hår en temmelig stor Kassebehold-
ning, som i Følge Vedtægternes 2 13 kun tør anbringes paa
Folio i Nationalbanken og Privatbanken, kan derved kun opnaas
den ringe Rente af 1 pro Cent aarlig. Vel tilbyde disse Banker
andre Anbringelsesmaader, men dels svare de ikke til Beteg-
8. Febr. SE 24 5 3. Møde.
nelsen «paa Folio», dels kunne Pengene ikke heller hurtig hæves,
naar de behøves. Kassekommissionen har derfor taget under
Overvejelse, om ikke en anden Anbringelse af Kassebeholdningen
andensteds vilde være fordelagtig. Da der nu gives Banker og
Sparekasser, paa hvilke mindre Beløb forrentes højere og kunne
anvises uden Indskrænkning, idet Begrænsningen af Summer,
som kunne hæves strax, ligger ved 1000 eller 2000 Kroner, og
saa meget sjelden kommer til Udbetaling, uden at Forfaldstiden
omtrent kan forudses, saa foreslaar Kassekommissionen at be-
nytte sig deraf og indstiller til Selskabet en Tilføjelse til det
næstsidste Punktum af Vedtægternes 2 13, saa at det kommer
til at lyde saaledes:
«Kassereren holder for Selskabets Regning Folio i
Nationalbanken og Privatbanken, paa hvilke han indsætter
de Summer, som han ikke behøver til løbende Udgifter;
dog kunne Beløb, som ere i Behold til saadanne
Udgifter, ogsaa efter Aftale med Kassekommiss”
sionen anbringes i andre solide Instituter, påa
hvilke der kan gives Anvisning til Udbetaling».
Kjøbenhavn, den 3die Januar 1884.
Ærbødigst
Adolph Steen.
Medlemmerne bleve ved Skrivelse af 7. Jan. underrettede
om, at det heri indeholdte Forslag til Ændring i Vedtæg-
ternes 2 13, hvortil senere var knyttet Forslag fra Kassekom-
missionen om Tilføjelse af «med længste Opsigelsesfrist
eller» efter Ordet «anbringes», vilde blive sat under Forhandling
i Mødet den 8de Februar. Denne Forhandling paabegyndtes,
men Afgjørelsen udsattes til næste Møde.
Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1884.
I Henhold til disse vedtog Selskabet at udsætte følgende
3. Møde. << 25 3 8. Febr.
Prisopgaver for 1884.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Historisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Skjønt det er bekjendt, at efter de ødelæggende Krigsaar
1657—60 og Enevældens Indførelse her i Landet en ikke ringe
Del af den gamle Adels Besiddelser paa forskjellige Maader gik
ud af dens Hænder, og Gaardene fik nye Ejere, er dette For-
hold dog ingensinde gjort til Gjenstand for en indgaaende
Undersøgelse. Det er utvivlsomt, at, naar en saadan blev fore-
taget med Benyttelse ikke blot af de almindelig tilgængelige,
trykte Kilder, men ogsaa af de hidtil enten ubenyttede eller
utilstrækkelig benyttede haandskrevne Kilder (særlig Lands-
tingenes Justits- og Panteprotokoller), vilde den kunne yde vig-
tige Bidrag til Oplysning om de indgribende Forandringer i
mange Forhold, der indtraadte efter 1660. Hvor ønskeligt det
end vilde være at se de omtalte Forandringer i Ejendoms-
forholdene oplyste for hele Landet, vil dog ogsaa en grundig
Undersøgelse med Hensyn til en enkelt større Del af dette kunne
give vigtige Oplysninger, og idet det erkjendes, at der indenfor
det Tidsmaal, som kan indrømmes til Besvarelsen af et Pris-
spørgsmaal, ikke kan stilles Fordring til en videre rækkende
Undersøgelse, udsætter Videnskabernes Selskab følgende Pris-
opgave:
Hvilke Forandringer kunne paavises at være foregaaede i
Tiden fra 1660 til 1700 i en enkelt større Del af Danmark med
Hensyn til Besiddelsen af det tidligere fri Jordegods, og hvilke
Resultater kunne deraf udledes med Hensyn til Opfattelsen af
de i dette Tidsrum indtraadte Forandringer i de sociale og
økonomiske Tilstande?
8. Febr. + 26 3 3. Møde.
For det Schouske Legat.
(Pris: 400 Kr.)
Medens man i den græske Oldtids Fremstillinger af mytho-
logiske Personer plejer at tænke sig i det mindste for de fleste
Guders Vedkommende en tilgrundliggende og for alle Fremstil-
linger fælles Typus, viser en nærmere Betragtning af Monu-
menterne ikke blot fra forskjellige Steder, men ogsaa fra samme
Sted saa store Forskjelle, at Enheden undertiden synes nær ved at
forsvinde. En nøjagtig Undersøgelse af saadanne Billedrækker med
deres indre Variationer, f. Ex. af Zeushovedet paa Mønterne fra
Elis, og en Sammenligning af disse Variationer med den græske
Billedkunsts almindelige Udvikling, synes fortrinlig egnet til at
bringe Klarhed om, hvad der med Rette bør forstaas ved
mythologiske Typer, særlig Gudetyper, og til at regulere
den nyere Videnskabs Opfattelse af dette Begreb.
I Erkjendelse heraf udsætter Selskabet en Sum af 400 Kr.
som en Belønning for en fornemmelig påa Mønterne grundet
Behandling af Spørgsmaalet om Gudetypers Realitet og Betyd-
ning hos Grækerne.
Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
Mathematisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
I et System af lineære Ændringer i Planen, bestemte ved
fon ==VaæR | Nby CE
py, = 47 + by + 042
bey —= 17 Dsy Fie22,
kunne vi tænke os udsondret saadanne, for hvilke Koefficienterne
tilfredsstille visse Betingelser. Vi ville da sige, at disse danne
en Gruppe, dersom to af Ændringerne, udførte efter hinanden,
kunne erstattes ved en tredje, og dersom man for enhver Æn-
3. Møde. « 27 34 8. Febr.
dring ogsaa finder den omvendte Ændring. Af bekjendte Grupper
kunne vi nævne den fuldstændige, det vil sige Gruppen af alle
lineære Ændringer, Gruppen af saadanne Ændringer, ved hvilke
den uendelig fjerne Linie bliver liggende, af saadanne, der ikke
forandre Afstanden mellem to hvilkesomhelst Punkter, af saa-
danne, der ikke forandre Vinkler eller Areal o. s. v. I Almin-
delighed maa alle de Ændringer, der ikke forandre en given
Funktion, danne en Gruppe. Omvendt kan man søge saadanne
Funktioner, som ikke ændres af en given Gruppe, og for saa vidt
der er såadanne af en simpel Natur, maa Gruppen kunne danne
Grundlaget for interessante geometriske Undersøgelser. Lig-
nende Betragtninger kunne anstilles for Rummets Vedkom-
mende.
Et saadant Undersøgelsesprincip er i Virkeligheden klart og
bestemt fremsat endog i et videre Omfang end her, hvor vi kun
have talt om lineære Ændringer (se F. Kleins Program ved
Tiltrædelsen af det mathematiske Professorat i Erlangen 1872),
og det er lagt til Grund for vidtrækkende Undersøgelser. Disse
have imidlertid for en stor Del algebraiske eller funktionstheore-
tiske Formaal, medens Principet har faaet færre rent geometriske
Anvendelser. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for et
Arbejde, der gaar ud paa at give den almindelige Theori for
Grupper af lineære Ændringer i Planen og Rummet og for
Dannelsen af hertil hørende Undergrupper, og som, påa Grund-
lag af udmærkede Undergrupper, opnaar at sætte bekjendte
plan- eller rumgeometriske Forhold i en ny og frugtbar Belys-
ning eller at vinde helt nye Resultater.
Kemisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.,)
Chloroformets Dannelse ved Indvirkning af Chlorkalk paa
Alkohol er en kemisk Proces, som udføres i stor Maalestok ;
ikke desto mindre ere Processens Enkeltheder ikke nøje kjendte.
8. Febr. <= 28 35 . 3. Møde.
Selskabet udsætter derfor sin Prismedaille for en paa selvstæn-
dige Undersøgelser grundet fyldestgjørende Tydning af denne
Proces i dens Enkeltheder.
For det Thottske Legat.
(Pris: 400 Kr.)
Der ønskes en Undersøgelse af de danske Arter af Rund-
orme-Familien Anguillulinæ, som have Betydning for vort
Landbrugs Kulturplanter (Hvede, Kløver, Roer 0. s. v.).. Under-
søgelsen maa fornemmelig have deres Udviklings- og Livsforhold
for Øje og tage særligt Hensyn til Jordbundens naturlige Be-
skaffenhed og Kulturtilstand. Oplysende Præparater af de fore-
fundne Arter og af de angrebne Plantedele maa medfølge Be-
svarelsen i tilstrækkeligt Antal. Der indrømmes en Frist til
3lte Oktober 1886.
For det Classenske Legat.
Tidligere udsat 1881,
(Pris: indtil 600 Kr.)
Om de fleste af de her i Landet almindelige Ukrudtsplanters
Livsforhold foreligger der allerede mange Oplysninger spredte
rundt om i forskjellige botaniske Skrifter; men der savnes endnu
et samlet Arbejde, og det er endnu langt fra, at alt er kjendt
saaledes, -at deres Optræden over for og deres Kamp med vore
sædvanlige i Marken dyrkede Planter derved til fulde kan for-
staas. Selskabet ønsker derfor at fremkalde Undersøgelser over
de for det danske Agerbrug i dets nuværende Form vigtigste
blomsterbærende Ukrudtsplanters Livshistorie, navnlig med Hen-
syn til deres Formerings- og Udbredningsmaader, deres Over-
vintring, deres Frøs Evne til at bevare Spirekraften under for-
skjellige Forhold (f. Ex. Temperatur, Fugtighed, Jorbund m. m.),
hvilke Undersøgelser kunne tjene til Belysning af forskjellige
andre Spørgsmaal, f. Ex., hvorfor visse Ukrudtsplanter ere fælles
3. Møde. << 29 25 8. Febr.
for flere Sædarter, andre derimod udelukkende holde sig til en
enkelt Art, hvorfor de optræde med forskjellig Kraft i forskjellige
af Landets Egne, samt hvorledes de bedst kunne bekæmpes af
Agerbrugeren. Endelig vilde det ogsaa være ønskeligt, om de
Oplysninger, som det er muligt at samle om, naar, hvorfra og
paa hvilke Maader de forskjellige Arter ere indvandrede her i
Landet, bleve bragte til Veje, fordi de ville kunne have Betyd-
ning saa vel i kulturhistorisk som ,plantegeografisk Henseende.
Selskabet udsætter derfor en Pris af indtil 600 Kroner for det
Arbejde, der i en til Tidsfristen passende Begrænsning leverer
væsentlige Bidrag til Løsningen af de her antydede Spørgsmaal.
Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være
affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel,
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer
deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende
Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen
anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kroners
Værdi.
Med Undtagelse af Besvarelserne af den for det Thottske
Legat udsatte Opgave, for hvilken Indleveringsfristen først ud-
løber 31te Oktober 1886, indsendes Prisskrifterne inden Ud-
gangen af Oktober Maaned 1885 til Selskabets Sekre-
tær, Professor Dr. II. &. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den
paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Be-
svarelser tilbage.
Redaktøren fremlagde det udkomne 3die Hæfte af Over-
sigterne for 1883.
8. 22. Febr. & 30 3 3. 4. Møde.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 65 —94
opførte Skrifter, deriblandt «Bemærkninger om Varægerspørgs-
maalet» af Selskabets Medlem, Docent, Dr. Vilh. Thomsen.
4. Mødet den 22% Februar.
(Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Hannover, Steen, Johnstrup, Lutken, Fausbøll,
Krabbe, Vilh. Thomsen, Joh. Steenstrup, Heiberg, Sekretæren, Wimmer.)
Professor, Dr. A. Hannover meddelte Undersøgelser
angaaende Hjerneskallens Bygning hos synotiske
menneskelige Misfostre og foreviste forskjellige herhen
hørende Præparater og Tegninger. Denne Afhandling vil blive
optagen i Skrifterne.
Skolebestyrer, Dr. J. L. Heiberg gav derefter en Med-
delelse om et Falsum vedrørende Archimedes. Denne
Meddelelse vil blive optagen i Oversigterne.
Den i forrige Møde afbrudte Forhandling om en Forandring
i Vedtægternes 2 13 gjenoptoges. Forslaget var nu ved følgende
Skrivelse fra Kassekommissionen forelagt i en ny Skikkelse:
I Henhold til de Forhandlinger, som fandt Sted i Selskabets
Møde d. 8. Febr. d. A., og hvoraf formentlig fremgik, at Sel-
skabet ikke ønskede andre Baand lagte paa Bestemmelsen om
Kassebeholdningens Frugtbargjørelse end de, der ere forenelige
med tilbørlig Sikkerhed, skal Kassekommissionen forelægge et
nyt Forslag til Affattelse af det næstsidste Punktum i Vedtæg-
ternes 2 13, hvorved ogsaa det Hensyn er taget, at opnaa en
Redaktion, som kan staa upaavirket af de Svingninger i de for-
skjellige Pengeinstituters Soliditet, som Tiderne maatte medføre.
4. Møde. + 31 > 22. Febr.
Forslaget lyder saaledes:
«Kassereren indsætter efter Aftale medKasse-
kommissionen den Del af Kassebeholdningen, som
ikke er nødvendig til mindre, løbende Udgifter,
påa hensigtsmæssigste Maade i solide Pengein-
stituter».
Kjøbenhavn, den 14de Februar 1884.
Ærbødigst
Adolph Steen.
Den saaledes affattede Ændring af næstsidste Punktum
i Vedtægternes 2 13 vedtoges.
Fra Universitetet i Edinburgh var der sendt Indby-
delse til Selskabet om at sende en Delegeret som Gjæst til at
overvære dets Trehundredaarsfest den 16de—18de April. Sel-
skabet overdrog Professor, Dr. Ussing, som var villig dertil,
at repræsentere det ved denne Lejlighed.
Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med den
geologiske Komité i St. Petersborg og med Universi-
tetet i Tokio i Japan.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 95—126
opførte Skrifter, blandt hvilke Sekretæren særlig henledede Op-
mærksomheden paa en større Sending fra la Société Impérrale
des Amis d” Histoire naturelle, d'Anthropologie et d' Ethnographee
aa Moscou.
7. Marts. << 32 34 5. Møde.
5, Mødet den 7% Marts.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Ussing, Steen, Johnstrup, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Rostrup, Joh.
Steenstrup, Heiberg, Sekretæren, Lutken, Jul. Lange.)
Professor, Dr. H. G. Zeuthen gav en Forklaring af en
Kritik hos Pappos af et Sted i Apollonios” Keglesnits-
lære. Indholdet af denne Meddelelse vil blive optaget i et
større Arbejde.
Docent Julius Lange føjede en udfyldende Bemærkning
til sine tidligere meddelte Undersøgelser over det ioniske Ka-
pitæls Oprindelse. En Meddelelse herom vil blive optagen i
Oversigterne.
Sekretæren meddelte, at han ved Sognefoged Andersen i
Melby ved Assens havde faaet tilsendt Prøveblåde af en Faktor-
tavle for Tallene op til 504000, som var udregnet af en i Sognet
boende Mand, Gorm Madsen. Sekretæren bemærkede, at dette
Arbejde vel ikke vilde komme Videnskaben til Gode, da man for
nylig har fuldendt Faktortavler op til 9 Millioner, men at ikke
des mindre den arithmetiske Interesse, Flid og Regnedyg-
tighed, som her var lagt for Dagen af en Mand, der ikke vidste
noget om, at andre vare komne ham i Forkjøbet, fortjente at
fremhæves. Tillige skulde han bemærke, at Hr. Madsen havde
givet sine Tavler samme hensigtsmæssige Indretning, som benyttes
af Chernac og Burckhardt.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 127—
148 opførte Skrifter.
6. Møde. 233 34
Oversigt over Reguskabet for Aaret 1883.
21. Marts.
w
Kr:
Indtægt.
. Kassebeholdning ved Aarets Begyndelse:
a. Rede Penge (Selskabet tilhørende) .....- 2767
b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag . .. | 4351
BREUM alle LN RT eee eee he 3920
HEKOR Sølv ne daner sa Eee dene 75
(Foruden 6 mindre, forskjellige Sølvmedailler
til Værdi 38 Kr.). FEE DE
. Renter og Udbytte:
a. 220000 Kr. indskrevne i Statskassen, Rente. | 8800
1600 — amortisable Statsobligationer. . . 64
23700 — Husejer Kreditforenings Oblig.. . 948
3800 — Østifternes Kreditforenings Oblig. 1152
51200 — Kjøbenhavns Laans Oblig..... 2048
6400 — i Rigsbank. Oblig.........- 256
liv 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte .
. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse:
a. Til Præmier:
fra det Classenske Fideikommis.......- 400
Etatsraad Schous og Hustrus Legat... ... 100
b. Til videnskabelige Arbejders Fremme:
fra den grevelig Hjelmstjerne-Rosenkroneske
SEE ses ON ARNE Bak ER SE VSL
SEorySalgfaf” Selskabets Skrifter 57 ad 5
Hentet af Folio:i- Banken 4, 1 DE E 04
. Tilfældige Indtægter :
Salg af 6400 Kr. Rigsbank Oblig, med Rente | 6414
4 Oblig. i Staden Kjøbenh. Laan udbetalte. . | 7000
Samlet indtægt . . -
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884,
Øø. Kr. Øø
68
45
"
DRE TUNE G
”
Fr
ED Hg 9
51 "
tr
500| mr
1590 | 52
395 | 38
52 | 24
93
——" 13414 | 93
. (35786 | 20
3
21. Marts. 34 35 6. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1883.
6 AAR 0 | fe Ce 5 (6)
Udgift. |
1. Selskabets Bestyrelse: |
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tariatet og Arkivet samt Budet........ 2620 "
BAG rat att oner Es FR TS ER MENE EGEDE, 2007" mn
sr Brændsel SE SÆT oser de RFS ERNE PE T1 | 66
(SY ENGER BR NERE SURE E Sastre Ehe te ser Je 49 | 76
en Kontors Udejter se Er SE SE GSADE ESKE 580 | 42
EM DEN Se ER Ære Eder BE Sonet re EDER 397 Bd 3019 | 43
2, Til Selskabets Forlagsskrifter: Kr. Øre. ||
å. Trykning af Oversigterne ..... 898. 30 ||
disses hæl nins FA. SE. AKER 213. 84 |
den franske ;Résumé ..". 102 | |
Kobber ik ra er 93 Ra | AD
SDR Se META OGS
b: Trykning”af "Skrifterne. VÆRT PRRERE H22
disses Hænder 2 106. 60
Pipin tlSkrN terne SMST 585. 12
Tegninger til Samme 4% esgrare 685.
" Extraordinært, femte Rækkes For-
syning med-Tavwler dress 1314 AS
——] 2301 | 29
SLOT ADDED) ES SE EEN 54' og By EN s KE JO NSEDESE SKER 513 | 80
dt Regestd" diplomati SS xD ER DS 1794 | 61 ||
BEBEEHE BE DN VD
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Med-
lemmer:
ASA RSS Ka DELSE ME SDN Øs er
!
b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse Ah)
EET] Ud UA
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden-
skabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer: | |
ar AB'Selskabets” Midler ss TES REESE RE AN IUINS: |
b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse: |
&. Til Udgivelse af en Katalog over den |
danske Literatur ved Justitsraad Bruun. . 211 | 48
7. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog . 200 | »
od. Til Prof. V. Schmidts Hieroglyfindskrifter 150 | » ||
ER EN OD
Overføres 5... 4) SAMOS EEN
6. Møde. <= åh 21. Marts.
Oversigt over Reguskabet for Aaret 1883.
Udgift. i | TVENDE
Overført . .. HEAD N Had bg js aen
5. Pengepræmier og Medailler: | |
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis ....... TÅ Er
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... nå om
HSARSSElskåbets "Kasse! 14 /74973—, 2.90 rå VAN nn). m | |
6. Tilfældige Udgifter: | |
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske | | |
igamtess Arbejder SN. SS BELSATSE Re Belts SM SE vå nm
ERR Baha ne knas nobsabdeltget mane ate koles K0
T. Indkjøb af Obligationer:
2000 Kr. Østifternes Obligationer ...... 1882 | 77 |
11700 — uopsigelige Kreditkasse Oblig.. . . 111217) 41 |
EET |.13100 18
8. Kassebeholdning: | |
a. Rede Penge (Selskabet tilhørende) ...... 5927 | 76. |
b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag . ..f 5378, 49 |
Clan DT LA/A SELE TDK HT FRR SEE DEKESSSENSEE KEANE 320| 1»
an 6ESølvmedailler 2. Fr Er ES Eg, FS DEN
(Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi
38 Kr. opbevares i Kassen) sis 111701) 95
Samlet Udgift . . . |. ...|.. 135786) 20
3"
21. Marts. 4. April. = 36 3% 6. 7. Møde.
6. Mødet den 21% Marts.
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Colding, Barfoed, Mehren, Holm, Lutken,. S. M. Jør-
gensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz,
Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren, Steen.)
Hs. Excell. Gehejmeraad J. N. Madvig foredrog Be-
mærkninger om de Frigivnes forskjellige Stilling i
Grækenland og Rom i deres Forhold til andre Livs-
indretninger og Standsforskjelligheder. Et Udtog af
dette Foredrag vil blive optaget i Oversigterne.
Kassekommissionen fremlagde den paa Side (33)—(35)
trykte Oversigt over Regnskabet for 1883.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 149—
171 opførte Skrifter, hvoriblandt en Gave fra Selskabets uden-
landske Medlem, General Kokscharow.
7. Mødet den 4% April.
(Foruden Hr. Højesteretsassessor A.F. Krieger, der var tilstede som Gjæst,
vare 17 Medlemmer tilstede, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Gislason,
Mehren, Holm, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Meinert, Goos,
Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Sekretæren.)
Selskabet havde siden forrige Møde mistet et indenlandsk
Medlem, nemlig Professor, Dr. phil. Poul Sofus Vilhelm
Heegaard, som var optagen til Medlem den 8de Decbr. 1876
og døde den 27de Marts, samt et udenlandsk Medlem, Histori-
keren Auguste-Marie Mignet, Secrétarre perpétuel de UV Åca-
démie des sciences morales et politiques i Paris, som var optagen
til Medlem den 17de April 1868 og døde den 24de Marts d. A.
7. 8. Møde. SS Pol 153- 4. 18. April.
Gehejmearkivar A. D. Jørgensen fremsatte Bemærk-
ninger om Opfattelsen af Slesvigs Inkorporation
1721. Denne Afhandling vil foreløbig ikke blive offentliggjort. .
Redaktøren forelagde det nylig udkomne Iste Hæfte af
Oversigten for 1884 og af Selskabets Skrifter, historisk-filosofisk
Afdeling, den dte Rækkes V Bind, Nr. 3, indeholdende: J. kL.
Ussing, Nye Erhvervelser til Antiksamlingen i Kjøbenhavn.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 172—
202 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra d'Hrr. Biker
i Lissabon, Professor Kjerulf i Kristiania, John Newlands
i London og Dr. H. v. Swiecicki i Erlangen.
8. Mødet den 18% April.
(Tilstede vare 11 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Gislason, Steen, Jul. Petersen, Thiele, Rostrup,
Joh. Steenstrup, Sekretæren, Mehren, Wimmer.)
Selskabet havde siden sidste Møde mistet et udenlandsk
Medlem, nemlig Kemikeren Jean-Baptiste Dumas, secrétaire
perpétuel de VAcadémie des sciences i Paris, som var bleven
Medlem af Selskabet den 4de Novbr. 1842 og døde den Ilte
April d. A.
Professor, Dr. phil. T. N. Thiele holdt et Foredrag om
Baneberegning for Planeter ved en Modifikation af
de Kepplerske Love. Denne Afhandling vil blive optagen i
Oversigterne.
Ved Professor Gislason fremlagdes en Afhandling af
Rektor, Dr. phil. J. Thorkelsson: Bemærkninger til
nogle Steder i Versene i Heimskringla, som ligeledes
vil blive optagen i Oversigterne.
AF iApril/ 2. Maj. + <= 38 2 8. 9. Møde.
Da Funktionstiden var udløben for Selskabets Sekretær og
Arkivar og for dets Redaktør, foretoges Valg til disse to Poster.
Professor, Dr. H. G. Zeuthen gjenvalgtes til Sekretær og
Arkivar og Docent, Dr. Vilh. Thomsen til Redaktør for
de næste fem Aar. I Kassekommissionen skulde Prof.,
Dr. E. Holm efter Tour fratræde, men gjenvalgtes.
Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den historisk-
filosofiske Klasse optog Selskabet til indenlandsk Medlem Højeste-
retsassessor V. L. Finsen og til udenlandsk Medlem Gehejme-
raad, Prof., Dr. H. L. Fleischer i Leipzig.
Fra Laboratorieassistent, Cand. polyt. Th. Thomsen var
der indkommen en Afhandling: Undersøgelser om Lige-
vægtsforholdene i vandige Opløsninger, med Ønsket
om at faa den optagen i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelse
af denne Afhandling nedsattes et Udvalg bestaaende af Lektor
S. M. Jørgensen og Docent Christiansen
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 203—221
opførte Skrifter.
9. Mødet den 2den Maj.
(Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Jul. Thomsen, Johnstrup, S. M. Jørgensen, Christiansen,
Krabbe, Wimmer, Topsøe, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen,
Sekretæren, Lutken.)
Siden forrige Møde havde Selskabet atter mistet et inden-
landsk Medlem, Professor, Inspektor ved Universitetets zoologiske
Museum, Jørgen Christian Schiødte, der var optagen i
Selskabet d.13de Decbr. 1844 og afgik ved Døden d. 22de April.
Lektor, Dr. S. M. Jørgensen gav en Meddelelse om en
mærkelig Analogi mellem Vand og Ammoniak. Denne
N
Meddelelse vil blive offentliggjort andensteds.
9. Møde. <= 39 35 2. Maj.
Fra Direktionen for Carlsbergfondet var" der ind-
kommen og fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning
for Aaret 1882—83.
Beretning for Åaret 1882—83, afgiven af Direktionen for
Carlsbergfondet.
I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X
indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke
herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1882—83.
I.
Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører,
skal følgende meddeles:
MEE åboratoriets Lokaler; Inventariums0ssuv:
Til Anskaffelse af nogle nye Skabe og andet lignende
Inventarium er udgivet omtr. 350 Kr.
Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og
Apparater have medført en Udgift af omtr. 1420 Kr., hvoraf til
Platinredskaber omtr. 100 Kr., til en fin Vægtskaal, efter Bunge,
med Lodder omtr. 340 Kr., til Indretning af Vandkulturer omtr.
150.Kr., til Pasteurske Kolber 60 Kr. 0. s. v.
Udgiften til Bøger var omtrent 346 Kr.
2. Laboratoriets Personale.
Der har ikke fundet nogen Personalforandring Sted. D'Hrr.
J. Kjeldahl og Dr. phil. E. C. Hansen have altsaa været
Laboratoriets Forstandere, d'Hrr. W. Johannsen og Ph. Gram
ÅAssistenter ved den kemiske Afdeling og Hr. L. Knudsen
Assistent i den fysiologiske Afdeling. — Laboratoriet har hele
Aaret havt to faste Karle.
2. Maj. 2. Maj.
Indberetning omtalte Undersøgelser over Albuminstoffernes Om-
dannelser, men da han saa, at det store Antal Kvælstofbestem-
melser, som maatte blive nødvendige derved, vilde kræve et
uoverkommeligt Arbejde, naar de skulde udføres efter de Methoder,
man hidtil har kjendt, henvendte han sin Opmærksomhed paa
at udarbejde en ny Methode, som, uden at staa tilbage i Nøj-
agtighed, lettere og hurtigere end de ældre kunde føre til Maalet.
Resultaterne af disse Arbejder, som førte til en tilfredsstillende
Løsning af Spørgsmaalet, ere nedlagte i det første af de ovenfor
nævnte Hæfter af «Meddelelserne». Under Anvendelse af den
nye Methode med en senere hen foretaget lille Forbedring har
han i Aarets Slutning kunnet gjenoptage de oprindelige Under-
søgelser over de peptiske Fermenter i Maltet 0. s. v.
Hr. Assistent Gram har, næst efter paa forskjellig Maade
at have været Hr. Kjeldahl behjælpelig med de foran nævnte
Arbejder, udført et større Antal Analyser af Mæskningen paa
dens forskjellige Stadier, — endvidere anstillet Undersøgelser
over den forskjellige Beskaffenhed af de Dextriner, som dannes
ved Mæskning ved ulige høje Temperaturer, — fremdeles ved
Hjælp af den nye Methode bestemt Kvælstofmængden i Urten
påa ethvert Stadium af Hovedgjæringen, — samt anstillet en
stor Række Forsøg med det glutendannende Ferment i Hvede.
Hr. Assistent Johannsen har fortsat sine Studier og
Undersøgelser af Byg med særligt Hensyn til dets Beskaffenhed
som «Melbyg» og «Glasbyg».
Den fysiologiske Afdeling.
Hr. Dr. Hansen har fortsat sine theoretiske og praktiske
Undersøgelser over Alkoholgjærsvampene og offentliggjort Største-
delen deraf i det ovenfor nævnte det Hæfte af «Meddelelserne».
Disse Undersøgelser blive bestandig fortsatte, navnlig underkastes
Sporernes Spiring og «levure- aérobi» - Dannelserne indgaaende
Studier.
Hr. Assistent Knudsen har gaaet Hr. Dr. Hansen til-
haande ved en stor Del af hans Arbejder og tillige selvstændig
2. Maj. <= 42 5 9. Møde.
arbejdet paa en Opgave, hvorom det nærmere senere vil blive
meddelt.
IL.
Til de under Statuternes II B anførte Formaal havdes til
Raadighed den iste Oktober 1882 29525 Kr., hvortil i Aarets
Løb kom en Indtægt af 40000 Kr. Af denne Sum er udbetalt
til videnskabelige Foretagender og Rejser 21393 Kr. 75 Øre,
nemlig 1) 800 Kr. til Cand. phil. Trenckner til Udgivelse af et
Pali Haandskrift (en af de fire saa kaldte Nikayaer), 2) 1800 Kr.
til Docent Julius Lange til kunsthistoriske Undersøgelser,
3) 1000 Kr. til Cand. juris C. Nyrop til en dansk Industri-
historie, 4) 500 Kr. til Gand. mag. Kristoffer Nyrop til fort-
satte Undersøgelser om de franske Heltedigte, 5) 1500 Kr. til
Kapitajn Madsen til et Værk om Stenalderens Fund og Mindes-
mærker, 6) 1000 Kr. til Professor Julius Thomsen til en
tysk Udgave af hans thermo-kemiske Afhandlinger, 7) 200 Kr.
som Tilskud til Udgivelsen af C. W. Smiths russiske Literatur-
historie, 8) 1332 Kr. 92 Ø. til Trykningen af Gehejmelegations-
raad P. Vedels Udgave af J. H. E. Bernstorffs Korrespondance,
9) 329 Kr. 83 Ø. til Indbindingen af samme Værk, 10) 4000 Kr.
til Pastor Malling-Hansen til Iagttagelser over Periodiciteten
i det menneskelige Legemes Væxt, 11) 1000 Kr. til Dr. H.
Petersen til et Værk om danske gejstlige Sigiller i Middel-
alderen, 12) 500 Kr. til Dr. phil., Arkivar O. Nielsen til hans
videnskabelige Studiers Fremme, 13) 300 Kr. til Adjunkt Trau-
stedt til Bekostningen ved Tegninger af enlige Søpunge, 14)
491 Kr. til Trykning af Seminarielærer O. Kalkars Ordbog
over ældre Dansk, 15) 500 Kr. til Dr. Kromann til hans
videnskabelige Studier, 16) 1500 Kr. til Docent, Dr. V. Thomsen
til en Udenlandsrejse, 17) 840 Kr. til Pastor, Dr. phil. H. Rørdam
til Udgivelse af historiske Kildeskrifter, 18) 1000 Kr. til Dr. phil.
Fr. Meinert til et Arbejde om Skolopenderens. Hoved, 19).500 Kr.
til Cand. mag. G. M. R. Levinsen til et Arbejde om nordiske
9. Møde. << 43 3 2. Maj.
Annulata o.s.v., 20) 500 Kr. til Pastor Feilberg til Under-
søgelser om den jydske Almues Sæder og Skikke, 21) 800 Kr.
til Cand. polyt. Th. Thomsen til videnskabelige Arbejder,
22) 1000 Kr. til Dr. phil. J. Fridericia til en videnskabelig
Rejse.
Af Hensyn til mulig indtrædende større extraordinære Krav
har Direktionen efter Samraad med Fondets Stifter besluttet at
danne et Reservefond, medens de aarlige Indtægter syntes meére
end tilstrækkelige til at bestride de Afdelingerne A og B- paa-
hvilende Udgifter, og der er derfor i Aarets Løb indkjøbt for
45000 Kr. Indskrivningsbeviser i Statskassen, saaledes at af de
nævnte tvende Afdelinger ejer Afdeling A de 20000 Kroner og
Afdeling B 25000 Kroner.
III.
Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
" Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen fremdeles
medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for
det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en
Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig
at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.
Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for
det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg.
Ved Overtagelsen for nogle Aar siden af de for Museet
bestemte Lokaler paa Slottet manglede, som bekjendt, en Del
af den kunstneriske Udsmykning af Værelserne, som i Forbin-
delse med de udstillede Gjenstande skulde bidrage til at give et
fyldigere Billede saavel af vigtige Perioder og Begivenheder som
af mærkelige Bygninger i ældre Tider i Danmark.
For efterhaanden at bøde paa denne Mangel har Bestyrelsen
siden sidste Beretning og indtil iste Oktober 1883 overdraget
Etatsraad Heinr. Hansen at udfylde nogle hidtil tomme Vægge-
pladser i det for Tycho Brahe bestemte Værelse med Malerier
2. Maj. SE 44 3% 9. Møde.
efter gamle Afbildninger af Uranienborg og Stjerneborg. Ved
samme Kunstner er til bestemte Pladser i Kong Frederik den
Tredies større Værelse udført et Maleri, forestillende den svenske
Konge Carl Gustav, der foran Kronborg affyrer den første Kanon
mod den hollandske Flaade, samt et Maleri, der forestiller Borg-
mester Hans Nansens og Rigsraad Otto Krags bekjendte Møde
paa Højbro kort forud for Souverænitetens Indførelse. Til det
nævnte Værelse er endvidere, til en aabentstaaende Plads,
erhvervet et Billede af Marinemaler Neumann: Kaptajn Peter
Bredal, der (1658) under Fjendens Ild frelser sine Skibe ud af
den tilfrosne Nyborg Fjord.
Ved Udsmykningen af en Væg i Museets ældste Afdeling
har Historiemaler L. Frøhlich paabegyndt en større malerisk
Fremstilling i Lighed med Tapetet i Bayeux af den danske
Erobring af England.
Af Skulpturarbejder har Billedhugger Ring udført i Gips en
Statue af Thyra Danebod, og Billedhugger Carl Smith, ligeledes
i Gips, en Buste af Borgmester Hans Nansen.
Ved Indkjøb har Bestyrelsen desuden — foruden en hel
Del gamle Møbler og kobberstukne Portræter til Supplering af
tidligere Samlinger — erhvervet et Maleri af Frederiksborg Slot
i dets ældre Skikkelse ved Heinrich Hansen og ikke faa Portræter,
nemlig af Gehejmeraad Palle Krag til Katholm, Kaptajn Jørgen
Krag, Oversekretær Erik Krag og Hustru Vibeke Rosenkrantz,
Gehejmeraad, Vicestatholder Frederik Krag til Stensballegaard
og hans tre Hustruer: Helvig Eleonore Juel, Charlotte Amalie
Griffenfeldt og Edele Krag. Fremdeles Hermann Mylius med
Frue, Slotspræst Bluhme, Prokantsler Erik Pontoppidan, Gehejme-
raad J. Collin, Kammerraad Drewsen, Malerne Marstrand og
Constantin Hansen og Malerinden Fru Jerichau.
Af Gaver har Museet modtaget af Hr. Partikulier Schade:
et Livjægergevær, brugt ved Udfaldet i Classens Have; af en
ubenævnt: Portræter af Tordenskjold, Kopi af Hornemann efter
Denner, og af Orla Lehmann, malet af Fru Jerichau; af Frøken
9. Møde. + 45 3 2, Maj.
Petersen i Skanderborg: et Portræt af Fru Gyllembourg som
ung; samt af Enkegrevinde Knuth, født Løvenørn: en gammel
Damedragt, der har tilhørt en Slægtning af den berømte Poul
Løvenørn.
Kjøbenhavn, den 8$de Marts 1884.
Allerunderdanigst
J.J. A:Worsaae. F. Meldahl. E. Holm. J. C. Jacobsen.
Direktionen for Carlsbergfondet:
Kjøbenhavn, den 3ite Marts 1884.
J. N. Madvig. C. Barfoed. E. Holm.
Japetus Steenstrup. Panum.
Selskabet vedtog at indtræde i Bytteforbindelse med United
States (Geological Survey og med The Chief Signal Officer,
U. S. Army, begge i Washington.
Det i Mødet d. 18de April nedsatte Udvalg til Bedømmelse
af Laboratorieassistent, Cand. polyt. Th.Thomsens Afhandling:
Undersøgelser om Ligevægtsforholdene i vandige
Opløsninger, havde afgivet følgende Betænkning :
Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning om en
af Hr. Assistent Th. Thomsen indsendt Afhandling: Under-
søgelser om Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger,
hvilket vi herved have den Ære at efterkomme.
Forfatteren søger paa en ny Maade at løse den Opgave,
hvorledes forskjellige i Vand samtidig opløste Forbindelser dele
Opløsningsmidlet imellem sig, idet han som det ene opløste Stof
benytter et Legeme, der i vandig Opløsning drejer Polarisations-
planet. Som saadant anvender han Vinsyre, hvilken særlig egner
sig dertil, idet den. er meget letopløselig i Vand og dens
specifike Drejningsevne varierer stærkt med Koncentration og
Temperatur. Da de foreliggende Undersøgelser herom ere util-
strækkelige, har Forf. undersøgt dette Forhold meget nøje og
2, Maj. SE 46 8x 9. Møde.
fundet, at den specifike Drejningsevne af vandige Vinsyreopløs-
ninger for samme Temperatur og forskjellig Koncentration kan
udtrykkes ved en lineær Ligning, som er forskjellig for forskjellige
Temperaturer. Ved nu samtidig at opløse andre Stoffer, som
ikke kunne antages at have nogen Indflydelse paa Vinsyrens
Drejningsevne, i Vædsken og undersøge den blandede Opløsnings
specifike Drejningsevne, finder han, hvilken Koncentration Vin-
syren har i den blandede Opløsning, med andre Ord, hvormeget
af Opløsningsmidlet Vinsyren, og hvormeget det andet Legeme
har forenet sig med. De Forsøg, Forf. saaledes har udført med
Citronsyre, føre til, at Vinsyren og Citronsyren dele Vandet i
ligefremt Forhold til deres Mængde. Den samme simple Lov
gjælder for Blandinger af Vinsyre og Eddikesyre. For Svovlsyre
gjentager det samme sig, naar man antager, hvad ogsaa andre
Omstændigheder antyde Sandsynligheden af, åt Svowlsyren er
tilstede som SO, H,, altsaa som den almindelige tobasiske Syre
+ 2 Mol. Vand. Vi bemærke dog hertil, at naar dette er sand-
synligt for Svovlsyrens Vedkommende, synes det ikke mindre
sandsynligt, at Eddikesyren maa opfattes som C,H,(0H),:
man kjender jo endog en Æthylætherart af en saadan Eddikesyre
ligesom af den homologe Myresyre. Det er imidlertid muligt,
at en saadan Eddikesyre dissocieres lettere end den analoge
Svovlsyre.
I alle Tilfælde ere de Resultater, som Forf. ved sit med
stor Anvendelse af Tid og Omhu udførte Arbejde, hvilket han
selv betegner som en Indledning til mere omfattende Under-
søgelser, har frembragt, saa smukke og lovende, at vi maa
anbefale Arbejdet til Optagelse i Selskabets Oversigter, hvortil
det påa Grund af sit mindre Omfang bedst synes at egne sig.
Kjøbenhavn den Iste Maj 1884.
G. Christiansen: S. M.dJørgenseni;,
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage Afhandlingen
i sine Oversigter.
9. Møde. + 47 3 2. Maj.
I Anledning af Sekretærens Meddelelse om, at han til
Efteraaret ventede at tiltræde en længere Udenlandsrejse, billigedes
det, at Redaktøren, som var villig dertil, overtog Sekretærens
Forretninger under hans Fraværelse, for saa vidt den ikke mod
Forventning skulde strække sig ud over ét Selskabsaar.
Sekretæren meddelte endvidere, at der var kommen Skri-
velse fra det nylig valgte udenlandske Medlem, Gehejmeraad
H. L. Fleischer, hvori han takkede for Optagelse i Selskabet,
samt at 3dje Bind af Stephens: The Old-Northern Runic
Monuments, hvortil Selskabet har ydet Understøttelse, nu var
udkommet og 20 Expl. tilsendte Selskabet.
Ordbogskommissionen gjorde mundtlig Meddelelse om
sin Virksomhed i det forløbne Aar i Overensstemmelse med
følgende senere indkomne Beretning:
Kun faa Maaneder efter at Ordbogskommissionen havde
afgivet sin forrige Beretning (se Oversigt for 1883, S.(25)), led
den et smerteligt Tab, idet. dens ældste Medlem, Professor
Svend Grundtvig, bortkaldtes ved Døden den 14de Juli 1883.
Efter at Selskabet i sit Møde den 1%Yte Oktober s. A. havde
overdraget de to tilbageværende Medlemmer at fortsætte Arbejdet
alene, have vi ligesom hidtil søgt at fremme dette af bedste
Evne, saa vidt det beroede paa os. Men Kommissionen maa
desværre beklage, at Hr. Såby i det forløbne Aar kun har set
sig i Stand til at levere et forholdsvis ringe Kvantum Manuskript.
Dette Manuskript (fra Velandsurt til Veriantsurt) er af
Kommissionen gjennemgaaet og gjort færdigt til Trykning paa
lignende Maade som det tidligere.
Kjøbenhavn, i Maj 1884.
Vilh. Thomsen. udv WamMmm er:
2. Maj. SE 48 35 9. Møde.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 222—245
opførte Skrifter, deriblandt som privat Gave et større Værk med
Atlas af Verbeek over Sumatras Vestkyst. Som Gave fra
Professor Le Paige i Liége fremlagde Sekretæren endvidere
en Række mathematiske Afhandlinger af denne, der vare komne
for sent til at optages paa Mødets Bogliste.
10. Møde. se 49 35 17. Oktober.
10. Mødet den 17% Oktober.
(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Jul. Thomsen, Stéen, Johnstrup, Lutken, Christiansen,
Wimmer, J. Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Vilh.
Thomsen, fung. Sekretær, Topsøe, Panum, Krabbe.)
Selskabet havde i Løbet af Sommeren mistet et indenlandsk
Medlem, Konferensraad, Lic. theol. og Dr. phil., fhv. Professor
ved Universitetet, Rasmus Nielsen. som var bleven Medlem af
Selskabet den 8&8de December 1876 og døde den 30te September
d. A., samt et udenlandsk Medlem, fhv. Rigsantikvar, Dr. phil.
Bror Emil Hildebrand, en af de Aderton i Svenska Akade-
mien i Stockholm og dette Selskabs Medlem siden den bte
December 1845. Han døde den 30te August d. A.
Derpaa holdt Docent C. Christiansen et Foredrag om
de hvide Legemers optiske Egenskaber. Denne AÅAf-
handling er optagen i Oversigten (S. 115—142).
Redaktøren, Dr. Vilh. Thomsen, meddelte, at han i Hen-
hold til Selskabets Beslutning den 2den Maj d. A. indtil videre
havde overtaget Forretningerne som Selskabets fungerende
Sekretær.
Sekretæren meddelte, at Kassekommissionen havde gjen-
valgt Professor Steen til Formand.
Da Professor Panums Funktionstid som naturkyndigt Med-
lem af Carlsbergfondets Direktion og af Bestyrelsen for Carls-
bergs Laboratorier var udløben den 2Zåde September d. A.,
foretoges Valg for de næste ti Aar, og Prof. Panum gjenvalgtes.
Sekretæren meddelte, at Selskabet fra Bibliothekaren for
det store kgl. Bibliothek havde modtaget 50 Exemplarer af
Bibliotheca Danica, 5te Hæfte, som ere omdelte til Medlemmerne,
samt at af Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet var udkommet
Overs. over d. K D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 4
17. Oktober. ' <= 50 5 10. Møde.
Il. Binds 3die Hæfte, hvoraf Exemplarer vare omdelte til de
Medlemmer, der havde modtaget de tidligere udkomne Hæfter.
Redaktøren meddelte, at i Sommerens Løb var udkommet
6te Rækkes I Binds 9de og 1Ode Hæfte af Selskabets Skrifter,
mathematisk - naturvidenskabelig Afdeling, indeholdende: Han-
nover, Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia,
og Samme, Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia,
samt "af samme Afdeling og Række II Binds 6te Hæfte, inde-
holdende: J. P. Gram, Undersøgelse angaaende Mængden af
Primtal under en given Grænse, og endelig 2det Hæfte af Over-
sigt for 1884.
Selskabet havde gjennem Udenrigsministeriet fra den kgl.
Storbritanniske Regering modtaget «Report on the scientific
results of the exploring voyage of H. M. S. Challenger» (Bogl.
Nr. 503) og "besluttede at takke Udenrigsministeriet og bede
dette bringe den Storbritanniske Regering Selskabets Tak for
denne store Gave. Endvidere meddelte Sekretæren, at Sel-
skabet havde modtaget fra Universitetet i Edinburgh: Sir A.
Grant, «The story of the University during 300 years», fra
private Personer bl. a. en større Række Afhandlinger fra Prof.
Lieblein i Kristiania, to Afhandlinger fra Dr. Marchesetti
i Triest, en fra Hr. A. Preudhomme de Borre i Bruxelles
samt nogle anonyme, hvilke alle vare optagne paa Boglisten.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 500—566
opførte Skrifter.
I1. Møde. & 51 3 31. Oktober.
11. Mødet den 31'e Oktober.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Holm, Lutken, Krabbe, Thiele, Meinert,
Joh. Steenstrup, Heiberg, Finsen, Vilh. Thomsen, fungerende
Sekretær.)
Paa Prof. Dr. phil. H. G.Zeuthens Vegne forelagde Skole-
bestyrer Dr. phil. J. L. Heiberg en Afhandling af denne om
Keglesnitslæren i Oldtiden. Denne Afhandling vil blive
optagen i Skrifterne.
I Henhold til en Skrivelse af 10de Oktober d. ÅA. fra Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der paabød Selskabet at
rømme de Kontor- og Arkivrum, som det hidtil havde haft i
Brug paa anden Sal i Prinsens Palais, i Løbet af 14 Dage,
havde den fung. Sekretær i Forening med Kassekommissionens
Formand, ifølge en i forrige Møde meddelt Bemyndigelse fra
Selskabet, indtil videre lejet en til dettes Brug egnet anden
Sal ved Stranden Nr. 2, hvor der var god Plads til Boglager
og Arkiv i to rummelige Pakhuslokaler og to lyse Kontorværelser.
Sekretæren meddelte, at Boglager og Arkiv allerede var flyttet
og at Kontorets Flytning vilde foregaa i Begyndelsen af Novem-
ber, til hvilken Tid Lokalet, der efter Christiansborg Slots Brand
midlertidig benyttedes af Rigsdagens Bureau, ventedes rømmet
af dette. N
I Henhold til en Betænkning, afgiven af den Komité (J. L.
Ussing, V. Thomsen, Wimmer), som var nedsat i Anled-
ning af et Andragende fra Sognepræst H. Dahl om en Under-
støttelse til Forarbejderne ved anden Udgave af + Dansk Hjælpe-
ordbog», bevilgede Selskabet ham en saadan af 200. Kr. af den
Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stiftelses "Tilskud. Betænkningen
var saalydende:
Hr. Pastor H. Dahl har i et Andragende til det Kgl. Danske
" Videnskabernes Selskab ansøgt om en Understøttelse i "Anled-
ning af en paaåtænkt ny Udgave af sin «Dansk Hjælpeordbog».
Ar
z
31. Oktober. SE 52 2> 11. Møde.
Undertegnede, hvem Selskabet har overdraget at udtale sig
om dette Andragende, anerkjende gjerne den Ihærdighed og
Uegennyttighed, hvormed Hr. Dabl i en lang Aarrække har søgt
at værne om Modersmaalets Kenhed. Uagtet vi paa mange
Punkter maa erklære os uenige med Forfatteren baade i de
almindelige Betragtninger og i den Maade, hvorpaa han i det
enkelte har søgt at gjennemføre sine Tanker, kunne vi derfor
anbefale Selskabet ligesom tidligere (se Oversigt 1874, 5. 38)
at støtte Hr. Dahl ved at bevilge 200 Kroner til de Arbejder,
som han anser for nødvendige til at forberede den nye Udgave
af «Hjælpeordbogen».
Kjøbenhavn den 30te September 1884.
J.L. Ussing. Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer,
Afratter.
Sekretæren meddelte, at der var indkommet fem Afhand-
linger som. Besvarelser af Selskabets Prisopgaver for 1883,
nemlig 3 for den astronomiske Opgave om de smaa Planeters
Baner omkring Solen 0o.s.v., 1) påa Dansk med Motto: «Loin
d'expliquer Vexistence des petites planétes par une altération
du systéme primitif de TUnivers, on est plutåt porté présente-
ment å Groire qu'elles ont été réguliérement formées comme
les autres, et par suite des mémes lois» (Le Verrier), 2) og 3) paa
Fransk, den ene med Motto: «Les sciences rapprochent les
nations», den anden med Motto: «Inter Jovem et Martem inter-
posui planetam» (Keplerus, Opera omnia, I, 1858, 107). End-
videre 4) en Besvarelse paa Tysk af den naturhistoriske Opgave
"om fyldte eller dobbelte Blomster med Motto: « Amamus monstira
in hortis, horremus in animalibus», samt 5) en Besvarelse paa
Dansk af den for det Thottske Legat i 1882 udsatte Opgave
om Bøgens Væxtforhold, med Motto: «Sumite materiam vestris,
qui scribitis, æquam viribus et versate diu, quid ferre recusent,
quid valeant humeri» (Horats Ars poet.).
Fra Dr. phil. Alfr. Lehmann var indkommen en Afhandling
«Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Op-
11. 12, 13. Møde. << 53 3 31. Oktbr. 14. 28. Novbr.
fattelsen af Lys og Farve ved direkte Syn», Sam han ønskede
trykt paa Selskabets Bekostning. Til at afgive Betænkning
herom nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne P. L.
Panum og L. Lorenz samt Docent C. Christiansen.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 567-—
583 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Professor
Bierens de Haan i Leiden, Selskabets udenlandske Medlem,
og fra Hr. Alphonse Favre i Genéve.
12. Mødet den 148 November.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, Mødets Præ-
sident, Ussing, Colding, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Lutken, S. M.
Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Thiele, Vilh.Thomsen, fung.Sekretær.)
Professor Dr. L. Lorenz gjorde en Meddelelse om en
Række Undersøgelser til Bestemmelse af elektriske
Ledningsmodstande i absolut Maal. Denne Afhandling
vil blive optagen i Selskabets Skrifter.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 584—610
opførte Skrifter, deriblandt et fra Selskabets Medlem, Rektor
Dr. Jon Thorkelsson i Reykjavik.
13. Mødet den 28e November.
(Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
» dap. Steenstrup, Ussing, Panum, Steen, Joh. Lange, Mehren, Holm, Lutken,
Christiansen, Krabbe, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Vilh. Thomsen, fung. Sekretær.)
Professor Dr.T.N.Thiele gjorde en Meddelelse om Længde-
bestemmelse mellem Observatorierne i Lund og Kjø-
28. Novbr. 12. Decbr. 2E b4 13. 14: Møde.
benhavn. Om denne Afhandlings Offentliggjørelse kunde for
Øjeblikket intet meddeles.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 611—
655 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlem, Professor Bierens de Haan i Leiden
2 Skrifter, fra Professor Albrecht i Bruxelles 5 Skrifter, og
fra Hr. Biker i Lissabon Fortsættelse af hans Værk.
14. Mødet den 12t€ December.
(Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Jul. Thomsen, Steen, Barfoed, Joh. Lange, Lutken,
Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Vilh. Thomsen,
fung. Sekretær, Joh. Steenstrup, Wimmer.)
Docent E. Rostrup meddelte nogle Studier i Chr. Fr.
Schumachers efterladte Svampesamlinger. Disse ere
trykte i Oversigten (S. 143—157).
Kassekommissionens Formand fremlagde Budgetforslaget for
1885, hvori han særlig gjorde opmærksom paa, at Flytningen
havde medført en ny Udgiftspost under Konto 1g. Efter at For-
slaget var drøftet, blev det vedtaget af Selskabet og findes trykt
nedenfor S. (55)—(58).
Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den historisk-
filosofiske Klasse optog Selskabet til indenlandske Medlemmer
Professorerne i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil.
Harald: Høffding -0og: Dr. phil. Kr: Fr, V-Kromanssamt
til udenlandske Medlemmer, Gehejmeraad, Dr. Ernst Curtius,
Professor i Berlin, og Professor Dr. Alex. Chr. L. Conze, Direk-
tør for det Kgl. Museum i Berlin.
Endvidere optog Selskabet, efter et i forrige Møde indbragt
Forslag fra den mathematisk- naturvidenskabelige Klasse, til
indenlandsk Medlem, Hofjægermester, Overførster, Dr. phil. P. E.
Muller.
14. Møde. dd 3 12. Decbr.
Budget for 1885.
Kr. hd | Rø) | ø
Indtægt. |
1. Kassebeholdning:
BEER BEDE TE nakren le REBAS 2Æ 4135 |
b. Det Hjelmstjerne Rosenkroneske Bidrag... - | 4995
ERE Gulimedailles 1 Se re ske ve ele 320
OLSPLT SLET bl OLKSYA EF) TS aeeseRER REESE SEES SEERE SES onen
. ——— —]! 9525
2. Renter og Udbytte:
a. 220000 Kr. indskrevne i Statskassen, Rente . | 8800 |
1600 — amortisable Statsobligationer . . . 64
23700 — Husejer Kreditkasse Oblig. .... 948
5800 — Østifternes Kreditforenings Oblig. 232
47200 — Kbhvns. Kommunelaan ...... 1888 | »
FEE ERE | UNLUØ2
b. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte.... |... ha 49
3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse:
a. Til Præmier:
fra det Classenske Fideikommis ....... KODE BSN
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... Oy hør
TOR TE Allee 00
b. Til videnskabelige Formaals Fremme:
—… fra den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stif- |
ØS SE rs ÆRE E HEE 2 KEE SEE ES ENE See ERR RET D OT HEER
At For Salg af "Selskabets Skrifter 4 40 SEA SEA BREDEN kr
5. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne...... ond gibe 1530| »
Eventuelt Laan paa eller Salg af Obligationer .f1 ...1..1| 2000| +
6. Tilfældige Indtægter:
Brendimukket: Obligations ARSEN, STE 2000)
Samlet Indtægt . .. |... |. . "28041
Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke
maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore-
tagender (Beslutning af 24. April 1874).
14. Møde.
12. Decbr. 2 56 3%
Budget for 1885.
Kr. øØ. Kr. øØ. Kr. ø.
Udgift.
l. Selskabets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp |
til Sekretariatet og Arkivet, |
BUEN SIRENE 5 Hte SEE BESES br 2620 | »
bÆGratifikationer SE ÆRES RS 200 "
ce bBrændsel TE ERE SE 70 H
(Belysning > RE SES sehr RD 50 i
ey Kontorudgiftern BRÆKKE SEERE 530 ,
EPO oss ESS ERE NE SS ande 500 ”
g. Kontorleje, Brandforsikkring 1676 | 50
— || 5646 | 50
2. Til Selskabets Forlagsskrifter:
a. Trykning af Oversigterne .... | 1350
disses" Hæftniner SSR LÆRE 280
den franske Résumé (Oversæt- [
telse, ogoTryknidg)g. sr ae 100 ”
Kobberstik, Lithografi, Træsnit 450
— Er ALL LUE HE. |
by Trykning”af Skrifterne FA FLE 1640 | » |
dissess Hæfte. se 230 |
den franske Résumé (Oversæt- |)
telse kors Trykning) AE 150 ell
Kobberstik, Lithografi, Træsnit | 1280 | »
Extraordinært, fjerde Rækkes
Forsyning med Tavler, d. 7de
Decbr. 1883 bevilget 8000 Kr., |
hvoraf for 1884 opføres. ...) 2000 | »
ET EO DIU UN (Tan
CE OFA DO PER ERE 1000 | »
d. Regesta diplomatica.......- 1400 |
— | — | "9880 2
3. Til anden Virksomhed ved Sel- '
skabets Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler:
a. Til Udgivelse af Skrifter . . 400
fø. Til andre videnskabelige Ar-
hejdem Ry ES EJLER SRESIET: 200 | …»
00 ”»
b. Af det Hjelmstjerne - Rosenkro-
neske Bidrag:
TH Raadighed SS SER 500 | »
FEE ER Sy HO ”
Overføres ... 16626 | 50
I
14. Møde. SE dT 3 12. Decbr.
Kr Øø kær mø Kr Øø
ere | | RAN
Overført i : | 16626 | 50
4. Understøttelse til Skrifters Ud- | |
givelse og videnskabelige Arbejder | |
af Ikke-Medlemmer: |
a. Af Selskabets Midler: | |
hykRaadishe de 55 ERA: ER SO D ” ||
| |
b. Af Hjelmstjerne - Rosenkrones | |
Stiftelse:
a. Til Udgivelse af en Katalog
over den danske Literatur
ved Justitsraad Bruun. Be-
vilget d. 17de Novbr. 1865 | | | |
Subskription paa 50 Expl. |
med indtil4000 Kr. AfResten | || |
1777 Kr. 46 Ø. ventes brugt | 400 » || | |
f. Til Udgivelse af Fred. Rost- |
gaards Breve ved Justitsraad |
Bruun. Bevilget d. 4. Juni
1869 600 Kr. Resten 370 Kr.
ventes ikke brugt i 1885. . ”» |]
y- Til Udgivelse af J. C. Esper-
sens Ordbog bevilget den
17. Decbr. 1875 2400 Kr. | |
TDL TRE raeereeE see NARRE 250 | 50 |
0. Til Udgivelse af V. Holms |
«Supplement til Espersens |
Samling af bornholmske Ord » |
bevilget d. 27. Febr. 1880 | | |
SOORKTRATIISREST: FR SES SE 280 Aldi |
Slik Rkaadiehed ss ad en XOOEINEE
TERE DA 555) DØ KE)
2130850
5. Pengepræmier og Medailler: |
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis | ... |...
Etatsraad Schous og Hustrus..f| ...1|-. ” .
b. Af Selskabets Kasse (derunder | |
Renten af det Thottske Legat): | |
2 Guldmedailler og 800 Kr..| ... |... | 1440
I
Overfores rar herrer Ze He RONDO
12. Decbr. 58 234 14. Møde.
Budget for 1885.
kr | før | rr Str ES
Udgift. |
Overført Ål 7 "BENE. SES HEE RU SRRROR
6. Tilfældige Udgifter: | sål |
a. Til endelig Afslutning af den | || |
meteorologiske Komites Arbejder | ... .. | |
b: Til Bohave og Istandsættelser .4 1:00. 100 | |
Til Prægning af Medailler .. 1... 4. . 1 2000 7
c. Til Prægning iller 2000 | Sk
4, Indkjøb af Obligationer. ..... SEE, "SYGE Lak | "Jar
|| |
8. Kassebeholdning: | |
abe bene ERE se red ET. TLS 449 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske | |
LETTEDE FR SND ERERSEND EEN SE ERE Fee RENS SD EDR SRE |
alm ler SA RE SED A ge il aa a .
246 Sølymedallers sc EEN KØER ØS) T5y le » |
Forskjellige mindre Sølvmedailler |
til Værdi 38 Kr. og et Sæt |
Guld- og Platinvægte opbevares |
i Kassen. er re Ed rr ERR
Samlet Udgift… ; HALE: FUEL Jon eo
Af disse Udgifter ere 1 a, b, g faste, 1 c—f, 2 paa den sidste Post af b nær,
5 og 6 b,c kalkulatoriske. Den nævnte Post under 2 tilligemed 3, 4, 6a
afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissionen
Beslutning.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 656—
686 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gave fra Hr. J. de
Mendizabal Tamborrel i Mexico.
Tilbageblik. & 59 55 1884.
Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1884.
Ned Slutningen af Aaret 1883 talte Selskabet 51 indenlandske
og 67 udenlandske Medlemmer. Selskabet har i dette Aar
mistet 3 indenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske
Klasse, nemlig Hs. Excell. Sjællands Biskop, Dr. theol. H, Mar-
tensen, Medlem siden 3. December 1841, Professor ved Kjø-
benhavns Universitet, Dr. phil, P. S. V. Heegaard, Medlem siden
8. December 1876 og fhv. Professor, Konferensraad, Lic. theol.
og Dr. phil. R. Nielsen, Medlem siden 8. December 1876, og
I indenlandsk Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige
Klasse, nemlig Professor, Inspektor J. C. Schiødte, Medlem
siden 13. December 1844. Af udenlandske Medlemmer har Sel-"
skabet mistet 2 af den historisk-filosofiske Klasse, nemlig A.-M.
Mignet, Secrétaire perpétuel de I'Académie des Sciences mo-
rales et politiques i Paris, Medlem siden 17. April 1868, og fhv.
Rigsantikvar i Stockholm, Dr. phil. B.E. Hildebrand, Medlem
siden 5. December 1845, og 1 Medlem af den mathematisk-
naturvidenskabelige Klasse, nemlig J.-B. Dumas, Secrétaire
perpétuel de 1'Académie des Sciences i Paris, Medlem siden
4. November 1842, Som indenlandske Medlemmer optoges i
Mødet den 18. April Højesteretsassessor V. L. Finsen og i
1884. 60 ss Tilbageblik.
Mødet den 12. December Professorerne i Filosofi ved Kjøben-
havns Universitet, Dr. phil. H. Høffding og- Dr. phil. Kr. Fr. V.
Kroman i den historisk-filosofiske Klasse, samt i den mathe- "
matisk-naturvidenskabelige Klasse, Hofjægermester, Overførster,
Dr. phil. P. E. Muller. Som udenlandske Medlemmer optoges .
i Mødet den 18. April Gehejmeraad, Professor, Dr. phil. H. L.
Fleischer i Leipzig og i Mødet den 12. December Professorerne
Gehejmeraad Dr. phil. E. Curtius og Dr. phil. A.C. L. Conze,
Direktør for det kgl. Museum, begge i Berlin, i den historisk-
filosofiske Klasse. Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa
atter 51 indenlandske og 67 udenlandske Medlemmer, af hvilke
25 indenlandske og 21 udenlandske hørte til den historisk-
filosofiske Klasse, medens 26 indenlandske og 46 udenlandske
hørte til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
For Selskabets Præsident, Gehejmekonferensraad Dr. J. N.
Madvig, afholdtes den 11. Januar et Festmøde i Anledning af
hans den 27. December f. A. stedfundne 50 Aars Jubilæum.
Paa Aarsdagen efter hans Jubilæum, den 27. December d. A.,
overraktes det første Exemplar i Guld af den af Selskabet stif-
tede Madvigske Æresmedaille til Jubilaren.
Sekretæren, Professor, Dr. H. G. Zeuthen og Redaktøren,
Docent, Dr. Vilh. Thomsen, hvis Funktionstider vare udløbne,
gjenvalgtes for de næste fem Aar.
Af Kassekommissionen udtraadte Professor Dr. E. Holm
efter Tur, men gjenvalgtes. Professor Steen gjenvalgtes til
Formand.
Ordbogskommissionen har fortsat sin Bearbejdelse af
Materialet til Bogstavet V. (Se Beretn. S. (47).)
Regestakommissionen valgte, i Steden for afd. Etats-
raad',Dr.=P.…G./Thbhorsens Prof.;Dr jurstlo hs te enskrupkd
Medlem og fremlagde 3. Hæfte af 2. Rækkes I. Bind.
Selskabet var, ifølge Indbydelse fra Universitetet i Edin-
burgh, i April d. A. repræsenteret af Prof. Dr. phil. J.L. Ussing
Tilbageblik. SOE 1884.
som dets Delegerede ved det nævnte Universitets Trehundrede-
aarsfest. (Se S. (31).)
Efter Kultusministeriets Påabud maalte Selskabet i Slut-
ningen af Oktober Maaned bortflytte fra de Kontor- og Arkivrum,
som det hidtil havde haft i Brug paa anden Sal i Prinsens
Palais; i Stedet derfor har Selskabet indtil videre lejet to rum-
melige Pakhuslokaler og to Kontorværelser påa en anden Sal
Ved Stranden Nr. 2. i
Selskabet hår i Aarets Løb holdt 14 ordentlige Møder, deri
medregnet Festmødet den 11. Januar. Heri er der blevet givet
17 videnskabelige Meddelelser, 10 af Medlemmer af den mathe-
matisk - naturvidenskabelige Klasse, 7 af Medlemmer af den
historisk-filosofiske Klasse. Af disse Meddelelser ere 7 optagne
i Selskabets Oversigt for i Aar og 1 i Selskabets Skrifter. Af
de øvrige ville to blive optagne i Selskabets Skrifter, medens 7
dels ikke ere færdige til Offentliggjørelse, dels ville blive trykte
andensteds.
I Oversigten er desuden optaget en af Selskabets inden-
landske Medlem, Docent Rostrup tidligere given Meddelelse
(Nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uridineer) samt i Sel-
skabets Medlem, Prof. E. Holms Afhandling (Bidrag til den
rette Opfattelse af Fredrik IV's Forhold til Bondestanden) tillige
Indholdet af et tidligere meddelt Foredrag, og endelig en af
Cand. polyt. Th. Thomsen til Selskabet indsendt Afhandling,
Undersøgelse over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger.
Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet natur-
videnskåbelig og mathematisk Afdeling, 6. Række Bind I, Hæfte 6
(J. P. Gram, Undersøgelse angaaende Mængden af Primtal under
en given Grænse, en med Selskabets Guldmedaille prisbelønnet
Afhandling) og Bind II, Hæfte 9 og 10 (Hannover, Den men-
neskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia, Samme, Den
menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia), samt historisk-
filosofisk Afdeling, 5. Række, Bind V, Hæfte 3 (J. L. Ussing,
Nye Erhvervelser til Antiksamlingen i Kjøbenhavn). Endvidere
1884. 62 35 Tilbageblik.
har Selskabet udgivet «Fortegnelse over det Kgl. danske Viden-
skabernes Selskabs Forlagsskrifter».
Fra Direktionen for Carlsbergfondet er indkommet Beretning
for Aaret 1882—83, som er trykt S. (39) flg. Prof. Dr. P.L.
Panum gjenvalgtes til naturkyndigt Medlem af Direktionen og
af Laboratoriernes Bestyrelse for de næste ti Aar (S. (49).)
Nogle nye Iagttagelser angaaende heteroeciske Uredineer.
Af
E. Rostrup.
Hertil Tavle I.
(Meddelt i Mødet den 7. December 1883.)
De: er over hundrede Aar siden, at man i England begyndte
at tale og skrive om Berberissens skadelige Indflydelse paa
Sæden, idet den fremkaldte Rust paa samme, og det er 70 Aar
siden, at vor Landsmand, Lærer Schøler i Hammel, udsaaede
Berberisrust påa Rug og herved fremkaldte Rust påa denne.
Det var dog først ved de af de Bary") i 1865 offentliggjorte
grundige Forsøg og ved Anvendelse af Mikroskopet, at det blev
godtgjort, at der i Virkeligheden fandtes et saadant biologisk
Forhold, at en og samme Svampeart, i to forskjellige Udviklings-
trin, levede paa to forskjellige Værtplanter. Som bekjendt lyk-
kedes det de Bary at faa Rede paa hele Udviklingsgangen hos
tre græsbeboende Rustsvampe, nemlig Puccwnta graminis, stra-
manis og Coronata, idet han paaviste, at deres Æcidier voxede
paa Berberis, Anchusa og Rhamnus. Man havde længe i For-
vejen havt uklare Forestillinger om flere slige Forbindelser.
1) Monatsber. d. k. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. 1865. S. 15—49. 1866
S. 205—215.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 1
(89)
E. Rostrup.
I 1862 udtaler Deslongchamps!) Formodning om en For-
bindelse mellem Gymnosporangtum fuscum og Roestelia can-
cellata, hvilken i Følge talrige Erfaringer af Praktikere blev be-
tragtet som en Kjendsgjerning i Frankrig allerede i Halvtred-
serne, hvilket fremgaar af en Række i Begyndelsen af Tredserne
offentliggjorte Artikler”). De to nævnte Rustsvampes genetiske
Forbindelse blev dog ved Udsæds-Forsøg først fuldstændig godt-
gjort af A. S. Ørsted, hvis første Artikel herom blev forelagt
Videnskabernes Selskab, den 17de November 1865, og som i de
nærmest følgende Aar paaviste lignende Forbindelser mellem to
andre påa Junwperus communis voxende Gymnosporangier og
visse paa Sorbus, Orataegus og Pyrus Malus optrædende, ejen-
dommelige Æcidier%).
Disse Opdagelser ,frembragte en fuldstændig Revolution i
Uredineernes Systematik, især i Forbindelse med det kort forud
vundne Resultat, at Uredo og Aecidium overhovedet kun vare
Reproduktionsorganer, hvoraf Følgen var, at de mange paa
disse, ja endog påa Spermogonier grundede Slægter og Arter
maatte forsvinde af Systemet, saa at de i alt Fald kun foreløbig
endnu i nogen Tid maatte og til Dels endnu maa figurere heri,
indtil Forbindelsen med vedkommende Teleutosporer efterhaanden
opdages. I de forløbne 18 Aar er der gjort mange Opdagelser
paa dette Omraade, om det end ikke er gaaet saa rask med
disse, som man skulde have ventet, efterat Begyndelsen var
gjort. Vanskelighederne viste sig især derved, at man ikke
havde nogen ledende Traad at følge ved Forsøgene med det
store Antal «herreløse» Æcidier. Der er i Regelen ingen For-
1) Bull. soc. linn. de Normandie. .1862. VI, p. å1 og 52, i Følge Citat i
Bot. Zeit. 1862, S. 288.
?) Revue horticole 1863, p. 138 og p. 303. 1864, p. 348.
3) De af Rathay nylig angivne Resultater af Dyrkningsforsøg, i Følge
hvilke Boestelia penicillata paa Pyrus Malus og EB. cornuta paa Sorbus
Aucuparia skulde være Æcidier til samme Art Gymnosporangtium, ere, paa
Grund af den store Forskjel i de nævnte Æcidiers Bygning, ikke meget
sandsynlige.
Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer, 3
"bindelse at finde i systematisk Henseende mellem de Vært-
planter, som huse den ene, og dem, som huse den anden Gene-
ration. Det er kun en tilfældig Forbindelse, der findes mellem
to saadanne Værtplanter, nemlig den der bestaar i den selskabe-
lige Forekomst, i det fælles Voxested. Ad Analogiens Vej kan
man kun med megen Varsomhed drage Slutninger fra de alle-
rede bekjendte Forbindelser til ubekjendte; de heteroeciske Puc-
cinier have saaledes deres Æcidier paa Urter eller Buske til-
hørende de mest forskjellige Familier blandt Di- og Monoko-
tyledoner. Ganske uden Fingerpeg er man dog ej; der findes
nemlig en umiskjendelig Parallelisme mellem visse Rækker af
teleutosporebærende og æcidiebærende Former; saaledes have
alle Arter af den ejendommelige alene paa Junzperinae snyltende
Slægt Gymnosporangtum, forsaavidt deres Generationsskifte er
bekjendt, sine Æcidier blandt den ejendommelige Gruppe, der
tidligere opstilledes som en egen Slægt: Boestelra.
[ 1874 offentliggjorde jeg nogle Forsøg, der godtgjorde For-
bindelsen mellem Puccwinia Molintae og Aecidium Orchidearum ")
og meddelte i Slutningen af Artiklen en Oversigt over det den
Gang vundne Udbytte med Hensyn til genetiske Forbindelser
hos Uredineerne, som viste at man kjendte hele Udviklingen af
11 værtskiftende Arter”). Siden den Tid er der opdaget en Del
andre såadanne Forbindelser, og foruden de nye Iagttagelser,
jeg her skal tillade mig at meddele, er der siden 1874 offent-
liggjort 11 andre Tilfælde af Værtskifte hos Uredineerne :
Puecintia sessilis Schneid. | Aec. Allir ursint Pers. | Winter 1874.
— Magnusiana Korn. | Aec. Bumicis Pers. | Winter 1875.
Uromyces Pist (Pers.). Aec. Cyparissiae DC. | Schroeter 1875.
Puceinia Poarum Niels. | Aec. Tussilaginis Pers. | P. Nielsen 1876.
1) Bot. Tidsskrift, II R. 4. Bd. S. 10—13.
7”) Foruden de 7 ovenfor berørte Tilfælde havde nemlig Fuckel, Magnus,
Schroeter og Wolff paavist Æcidierne til Uromyces Junci (Desmaz.),
Puccinia Caricis Rebent., Uromyces Dactylidis Otth. og Coleosporium Sene-
cionis (Schum.).
E
4 E. Rostrup.
Puccinia limosa Magn. | Aec. Lysimachiae | Magnus 1877.
| (Schlecht.).
— Sesleriae Reich. " Aec. Rhamn. saæatil. Reichardt 1877.
— stilvatica Schroet. Aec. Taraxaci Schm. Schroeter 1879.
& Kze. |
Uromyces Poae Rbh. ' Aec. Ficariae Pers. Schroeter 1879.
Chrysomyxa Rhododendri Aec. abretinum Alb. &| de Bary 1879.
(DGC.). Schw. Pp. p:
— Ledir (Alb. & Schw.). Aec. abretinum Alb. & de Bary 1879.
| Schw. p:'p.
CalyptosporaGoeppertiana, Aec. columnare Alb. & ØR. Hartig 1880.
Kuhn. Schw. |
Til de værtskiftende Uredineer kan paa en Maade ogsaa
henregnes Puccinta suaveolens"), idet Spermogonier og en Uredo-
form ganske okkuperer nogle Individer af Czrstum arvense,
medens en anden Uredoform og Teleutosporer senere optræde
paa andre Exemplarer. De stærkt og sødligt duftende Spermo-
gonier hos denne Art lokke endel Insekter til sig, og jeg har
iagttaget noget lignende hos flere andre Rustsvampe. Rathay>”)
er ved Hjælp af talrige Forsøg kommen til det Resultat, at den
Slim, hvori Spermatierne ere indhyllede og som udstødes af
Spermogonierne, stedse er sukkerholdig og søges af Insekter.
Disse Lokkemidler for Insekter maa jo ventelig have et vist
Værd for Rustsvampene; men man tør dog næppe heraf saa
sikkert slutte, at Spermatierne (der i alt Fald mangle hos hele
Grupper af Uredineer) ere Befrugtningsorganer; thi Fordelen af
Insektbesøg er jo ogsaa indlysende, selv om de saakaldte Sper-
matier kun vare en Slags Reproduktionsorganer.
Skjønt en Del Æcidier ved disse Opdagelser vare henviste
til deres rette Plads, udvidedes dog samtidig Omraadet af de
tilbageblevne heteroeciske Uredineer og de herreløse Æcidier
1) Rostrup. Et ejend. Generationsforh. hos Puccinia suaveolens (Forh.
ved de skand. Naturforskeres 11. Møde i Kjøbenhavn 1873, S. 338.)
?) Untersuch. uber den Spermogonien der Rostpilze. Wien 1882.
Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 3
betydeligt. Mange Værtplanter bebos som bekjendt baade af
Stylosporer, Teleutosporer og Æcidier, og disse bleve alminde-
ligt antagne som sammenhørende, stråx efter de Bary's Op-
dagelse”) af, at Æcidier ikke ere selvstændige Svampe, men
kun Reproduktionsorganer, tilhørende andre Uredineer. Det
viser sig dog langtfra at være nogen gjennemgaaende Regel, at
de påa samme Værtplante forekommende Teleutosporer og Æci-
dier høre sammen. Det fremgaar af det ovenfor nævnte, at de
hos Rumex, Ficaria og Picea optrædende Æcidier ikke tilhøre
de paa samme Planter forekommende Teleutosporeformer, og
det samme kan med største Sandsynlighed siges om de Æcidier,
der optræde hos Brbes, Anemone, Sonchus, Cirstum, Circaea,
Pedicularis, Melampyrum o. fl. Hos Taraxacum synes at op-
træde to Slags Æcidier, hvoraf den ene hører til den paa
samme Værtplante forekommende Pucernia, den anden til en
paa nogle Arter af Slægten Carex voxende Puccinta.
En anden Aarsag til, at Antallet af de heteroeciske Uredi-
neer, med ubekjendt Værtskifte, paa en Maade kan siges at
være i Tiltagende i den senere Tid, er den, at mange af de
tidligere opstillede Arter nødvendigen maa kløves i flere. Saa-
ledes maa den af Rebentisch oprindelig benævnte Puecinza
Caricis deles i en Række Arter; vel viser den paa Carices op-
trædende Generation ikke større morfologiske Forskjelligheder
hos de forskjellige Arter Carex, end at man kunde fristes til
at anse dem for ubetydelige Variationer, hidrørende fra Voxe-
stedet; men da disse formentlige Varieteter vise saa bestemte
biologiske Forskjelligheder, at deres Æcidier kun kunne udvikle
sig hver især paa sine bestemte Værtplanter (Urtica, Lystmachra,
Taraxacum 0.s.Vv.), saa maa man vel med Rette betragte dem
som hævede til Arter. Paa lignende Maade forholder det sig
med de to paa Rhododendron og Ledum voxende. Arter af
Slægten Chrysomyxa; de ere morfologisk næppe til at skjelne,
1) Ann. des scienc. natur. 4. serie, tome XX, pag. 5—148 (1863).
6 E. Rostrup.
og deres Æcidier voxe paa Naalene af Prcea eæcelsa; men disse
Æcidier ere forskjelligt byggede").
Opdagelsen af den lange Række af Forbindelser mellem
Keproduktionsorganer paa forskjellige Værtplanter har tillige
ført til Erkjendelsen af andre ejendommelige Forhold hos Uredi-
neerne og til nye Synspunkter i Svampenes Systematik. Den
paa Senecro optrædende CoZleosporium træffes hyppigt fjærnt fra
Fyrretræer, påa hvilke dens Æcidier udelukkende udvikle sig;
men påa saadanne Steder frembringes alene eller næsten alene
Uredosporer, ved hvis Hjælp Svampen vedligeholder sig i Aar-
rækker, idet endel Exemplarer af Senecwo overvintre tilligemed
Svampens Mycelium og Uredohobe; Teleutosporer gjøre her
ingen Gavn, de komme i ringe Mængde til Udvikling, hvorimod
de optræde i rigelig Mængde i Fyrreskove.': Med andre Ord,
denne Rustsvamp vedligeholder sig i ubegrænset Tid alene i
sin Conidieform. Paa lignende Maade forholder det sig med
Chrysomyxa Ledi. Efterat de Bary havde paavist dens gene-
tiske Sammenhæng med Aecidwum abretinum pr. p., studsede
jeg ved at finde den nævnte Svamp i mit grønlandske Herbarium
paa et Exemplar af Ledum palustre fra Omenak. Der fandtes
kun Uredohobe, men disse stemmede fuldkommen overens med
dem, jeg har samlet i Småland, hvor de fandtes i Mængde paa
Ledum pal. i Skovbunden, paa samme Steder, hvor Naalene af
Picea eæcelsa vare bedækkede med Æcidier; kun optraadte
Uredohobene paa Oversiden af Bladene hos den grønlandske
Form, medens jeg hos den smålandske Form kun fandt dem
paa Undersiden. Den ene Generation, i alt Fald den hertil
hørende Uredoform, kan altsaa fortsætte sin Tilværelse såa at
sige i det uendelige, uden at Æcidiernes Mellemkomst er nød-
vendig, og man skulde fristes til at tro, at den i Grønland
endnu paa Ledum optrædende Uredoform af Chrysomyxa Ledt
var en vegeterende Levning fra en Tid, da der foruden Ledum
1), Bot. Zeit. 1879. S. 804.
7 ERE
Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer.
==
fandtes Skove af Prcea. Man kunde. jo ogsaa forklare Sagen
saaledes, at Æcidierne ikke oprindelig have hørt med til Artens
Udviklingsrække, men først ere traadte til, hvor denne Svamp,
i Egne med fælles Forekomst af Ledum og Picea, har fundet
et passende Voxested til Frembringelse af Æcidier i det sidst
nævnte Træs Naale, hvorved et nyt Middel til at sikre Artens
Bestaaen var vundet. Ogsaa angaaende Chrysomyxa Rhododendri
angiver de Bary, at Uredoformen findes i Egne, hvor Granskov
mangler, og at Svampen her fortsætter Væxten uden Hjælp af
Æcidier. Paa en hel uventet Maade bekræfter Æcidiernes Und-
værlighed sig ogsaa ved Plowright's nye Opdagelse, at Te-
leutosporer af Puecinta gramrwnis skulle kunne spire i de ganske
spæde Hvedeplanter og saaledes omgaa Berberisrustens Mellem-
komst.
Idet Aecidtum abretinum her har været paa Omtale, er der
Anledning til at opklare en Misforstaaelse hos flere Mykologer
angaaende denne Svamp. I 1822 beskrev Elias Fries!) en
mærkelig Svamp, som han kaldte Uredo coruscans og som
fandtes paa Picea eæcelsa. Den blev ikke senere gjenfunden
hverken i eller udenfor Skandinavien og er oftere bleven mis-
kjendt. I 1849 synes Fries selv at forvexle den med Åecidrum
abietinum Alb. & Schw., og han kalder den Peridermium Abretis
s. coruscans”).. | Thumens Mycotheca universalis Nr. 1428 har
P. A. Karsten (1879) udgivet en Æcidium under Navn af Peri-
dermium coruscans Thim., der angives at være synonym med
Uredo coruscans Fr.; men det er evident, at de uddelte Exem-
plarer tilhøre Aecidtum abretinum og netop den Form, der
staar i Forbindelse med Chrysomyxa Ledi. Denne Bestemmelse
er senere udtrykkelig fastholdt baade af Karsten og Thimen?).
1) Phys. Sållsk. Årsb. Lund. 1822. S. 92. (Jeg har ikke havt Lejlighed til
at se dette Skrift, men jeg har erhvervet mig en Afskrift af det paa-
gjældende Sted.)
?) Summa veget. Scandin. p. 510.
3) Jfr. Thimen: Monographie der Gatt. Peridermium. S. 27, Wien 1880.
Derimod har Max Rees, Die Rostpilzformen der deutschen Coniferen,
8 E. Rostrup.
Forvexlingen maa søges deri, at man ikke senere havde kunnet
finde den ægte Åec. coruscans. I sidste Sommer bragte en
svensk Botaniker, Cand. C.J. Johanson fra Upsala, mig endel friske
Exemplarer af en højst mærkelig Urediné, samlet i Juni Maaned
i Småland. Den beklædte samtlige Naale af de ganske unge,
3—5 Centimeter lange, kegleformede Skud af Picea eæcelsa, og
sædvanlig flere ved Siden af hinanden siddende Skud, som der-
ved farvedes glimrende gule. Den stemmede saa godt overens
med Fries's oprindelige Beskrivelse af Uredo cor., at der
ingen Tvivl kunde være om, at denne forglemte og ligesom for-
svundne Form var gjenfunden. Den viser sig at være en. ægte
Aecidium, og Navnet coruscans er tilmed højst betegnende for
denne Art, der glimrer som Lys eller som smaa forgyldte Kogler
paa alle Grenenderne af Grantræet. Dens Mycelium er aaben-
bart overvintrende og gjennemtrænger hele Knoppen og såmt-
lige Naale paa det af samme udviklede Skud, medens der, hvad
Aecidium aåbretinum angaar, finder en Infektion Sted for hver
Æcidiehob paa de iøvrigt grønne Naale. De af Åeczdzum corus-
cans (Fig. 1) angrebne Skud have slet ingen grønne Naale til-
bage; de korte Spidser af Naalene, som rage frem, ere brunlige
og de dækkes i deres hele Længde af flere (sædvanlig fire)
Rækker af først adskilte, stærkt hvælvede Puder (Fig. 2), der
senere smelte sammen til lange, halvtrinde, orangegule Spore-
hobe (Fig. 3), hvilke først dækkes, derefter i Randen omgives af
det hvide, uregelmæssigt sprængte Peridium, dannet af et Lag
af rudeformede, farveløse Celler, som ere 35—62 Mikrom. lange,
15—32 Mikrom. tykke (Fig. 4). Sporerne ere butkantet-aflange,
finvortede, kjædestillede, med Mellemceller, 35—55 Mikromilli-
meter lange og 20—34 Mikr. tykke, med livlig gult Indhold
(Fig. 5—7). De modne Sporer træffes dog ikke i sammenhæn-
gende Kjæder, da de efterhaanden løsrives. — Jeg har end-
S, 53, en ret fyldig Beskrivelse af den ægte Åec. coruscans, efter tørrede
Exemplarer, som han i sin Tid havde modtaget af Elias Fries.
Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 9
videre ganske nylig faaet Meddelelse om, at den samme Åec.
coruscans findes i Norrland, at den der har faaet et særligt,
folkeligt Navn «Mjålkomlor», at den der ganske almindelig
spises, og at Meddeleren, Docent Lundstrøm, selv som Barn
ofte har spist den og fundet den velsmagende — vistnok det
eneste Exempel paa en spiselig Rustsvamp! Det skal endnu
tilføjes, at den ventelig staar i genetisk Forbindelse med en til
Coleosporei hørende, paa en nordisk Plante voxende Urediné.
Paa Phragmites communis optræde flere Arter Puccintae.
Schumacher var den første, der beskrev en saadan under
Navn af Uredo Phragmitisy. Den blev senere af Strauss
benævnt Uredo Striola”). Mest bekjendt er denne Art under
Navnet Pueccinia arundinacea Hedw. fil. (publiceret af de Can-
dolle). I 1876 bleve de paa Phragmites optrædende Puccinier
kritisk behandlede af Kornicke?), der opstillede to Arter:
P. Magnusiana og P. Phragmitis, hvilken sidste udmærker sig
fra den første bl. a. ved sine særdeles langstilkede Teleuto-
sporer og Mangel paa Parafyser mellem Uredosporerne. At
Schumacher med sin Uredo Phragmitis har havt sidstnævnte
Art for Øje, bekræftes ved Exemplarer i hans, i Kjøbenhavns
botaniske Haves Musæum opbevarede Herbarium; den er dog
her blandet med Exemplarer af Puccinza straminis paa Cala-
magrostis Epigejos, og mærkelig nok har ogsaa Duby") baade
Phragmites og Calamagrostis som Værtplanter for sin Pueccinta
arundinacea. G.Winter%) har ved Dyrkningsforsøg godtgjort,
at den påa Bumex Hydrolapathum forekommende Aecidtum til-
hører « Puccinia arundinacea». Man kunde altsaa være i Tvivl
om, hvilken af de to ovennævnte Arter der hermed var ment,
hvilket foranledigede Schroeter?) til at anstille nye Udsæds-
1) Enumeratio plant. II. p. 231 (1803).
2) Ann. d. Wetter. Gesellsch., S. 105 (1810).
3) Hedwigia 1876, S. 178—183.
:) Botanicon Gallicon, p. 889 (1830).
5) Hedwigia 1875, S. 113—115.
5 Beitråge zur Biologie d. Pflanzen. III, S. 65.
10 E. Rostrup.
forsøg, hvoraf fremgik, at Teleutosporer af P, Magnusiana, men
ikke af P, Phraymtitis, fremkaldte Æcidier paa Blade af Bumeæ
Hydrolapathum. Nylig har G. Winter?) angivet, at de til P.
Magnusiana hørende Æcidier udvikles ikke alene paa den oven-
nævnte Art BPumex, men ogsaa paa BP. obtusifolius, crispus,
conglomeratus og Acetosa, hvilke Planter ogsåa hos os hyppig
træffes med Æcidier; men hvorvidt Angivelsen støtter sig til
Forsøg nævnes ikke. — Den 20de Maj 1881 udsaaede jeg spi-
rende Teleutosporer af P, Magnustana paa Bladene af Bheum
hybridum, som tre Uger derefter bare rigelige Æcidiehobe paa
de besaaede Steder. Aecidzum Rher hører saaledes ogsaa med
til Kredsen. — I Winters nys nævnte Værk (S. 179) er Puce.
Phragmitis (Schum.) opført under Gruppen Hemipucciniae, hvis
Æcidier ere ukjendte. Jeg kan hertil bemærke, at det allerede
i 1879 lykkedes P. Nielsen at avle Æcidier i Mængde paa
Rumex Acetosa ved Udsæd af Teleutosporer af Puce. Phragmitis
og omvendt at avle sidst nævnte Rust paa Tagrør ved Udsæd
af Æcidier, tagne paa Bumeæx Acetosa. Men Puce. Phragmtitis
synes ogsaa at kunne udvikle Æcidier paa andre Arter af Rumew
og paa Bheum, såa at der her haves et Exempel paa to Arter
Puccinia med vel adskilte Uredo- og Teleutosporer, men hvis
Æcidier ikke ere til at skjelne og i det mindste tildels have fælles
Værtplanter, I 1882 har Max Cornu skrevet en Artikel «Nouvel
exemple de générations alternantes»”), hvori meddeles Forsøg,
som udvise det mærkelige Resultat, at Pucc. arundinacea Tul.
har sin Æcidieform paa BRanunculus repens. Dette synes ved
første Øjekast at staa i bestemt Modstrid dels med ovennævnte
Erfaringer, dels med den lIagttagelse, at Æcidier paa Ranunc.
repens (og flere andre Arter af denne Slægt) høre til Uromyces
Dactylidis Otth. Imidlertid anfører Cornu udtrykkelig, at den
nævnte Infektion flere Gange er lykkedes, men altid kun om
7) Die Pilze Deutschlands etc. I. S. 221.
?) Comptes rendus etc, Tome XCIV, pag. 1731.
Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 11
Efteraaret (Okt.,—Novbr.), medens den til Uromyces hørende
Æcidium paa Banunculus fremkommer i Maj—Juni. Man kan
vel heraf slutte, at den af Cornu. til disse Forsøg benyttede
Årt er forskjellig baade fra Pucc. Magnustana og P. Phragmitis,
hvilket ogsaa synes at fremgaa af Cornu's Bemærkning, at
hans P. arundinacea har brune Uredosporer og kortere Teleuto-
sporestilke end P. Magnustana, medens de jo netop hos P,
Phragmitis ere meget længere. — Då Cornu endvidere an-
giver, at Pucc. graminis Pers., og Oudemans, at Pucc. straminis
Fuckel voxer paa Phragmites, såa vilde denne Græsart huse fem
Arter heteroeciske Puccinier.
Blandt de øvrige ovenfor nævnte genetiske Forbindelser har
jeg ved Dyrkningsforsøg faaet bekræftet Rigtigheden af Forholdet
mellem den paa Euphorbra Cyparisstas almindelig forekommende
Æcidium og Uromyces Prst (Pers.), idet denne Rust er frem-
bragt baade paa Prsum sativum og arvense ved Udsæd af den
nævnte Æcidium. Denne Forbindelse kunde jo synes at stride
mod de allerførste Forsøg, påa hvilke de Bary”) grundlagde
Theorien om de fem sammenhørende Formeringsorganer hos
Uredineerne, idet han netop frembragte Æcidier hos Prsum
sativum ved Udsæd af Sporidier af en Uromyces, der voxede
paa Vzcra Faba. Man kan dog heraf kun slutte, at der paa
Pisum forekommer to Arter Uromyces, nemlig U. Pisi (Pers.)
(Fig. $—10) og U. appendiculatus Lév. (Fig. 11), hvis Teleuto-
sporer ere kjendelig forskjellige og hvoraf den første er heter-
oecisk, den sidste autoecisk. Dette er der Anledning til her
at bemærke, idet de mykologiske Forfattere, efter Schroeter”s
Opdagelse i 1875 af Forholdet mellem Åecødrum Cyparisstae og
Uromyces Pisi, synes at antage, at al Rust paa Pisum hører
til denne Art.
Jeg skal dernæst gaa over til at meddele Resultaterne af
en Række Forsøg, dels anstillede af den særdeles habile Ex-
7) Ann. d. sciences nat., 4. série, tome XX, 1863.
12 E. Rostrup.
perimentator, Botanikeren P. Nielsen, dels af mig selv og dels
af os begge, og som have Betydning ikke alene derved, at de
forøge Antallet af kjendte heteroeciske Uredineer, men særlig
derved, at en Gruppe af Rustsvampe, som man tidligere har
tumlet meget omkring med i Systematiken, ved disse Forsøg er
bleven henvist til sin rette Plads. — Navnet Caeoma, som først
blev anvendt af Nees ab Esenbech, blev afLink og Schlech-
tendal benyttet som et Slægtsnavn for en meget omfattende
Gruppe af Uredineer, der indbefattede alle Former med enrum-
mede Sporer, altsaa baade Aeczidrum, Uredo, Uromyces, ja endog
Ustilagineer. Tulasne!) indskrænkede Slægten Caeoma til en
Gruppe Rustsvampe, der afviger fra Uredo ved sine kjædestillede
Sporer, i hvilken Henseende den stemmer overens med Åecr-
dtum; men fra denne afviger den ved Mangel af Peridium. Da
det ikke var lykkedes Tulasne at faa Sporerne til at spire,
maatte det foreløbig staa uafgjort, om de hertil henregnede
Arter maatte betragtes som Uredo- eller Teleutosporeformer.
Senere lykkedes det at faa Caeoma-Sporer til at spire, hvorved
det godtgjordes, at det ikke var Teleutosporer, og at Caeoma
altsaa ikke udgjordes af autonome Arter; men det henstod frem-
deles som usikkert, om de skulde betragtes som Stylo- eller
Æcidiesporer. Det har imidlertid ved de nævnte Dyrknings-
forsøg vist sig, at flere Arter Caeoma udgjøre Æcidie-
stadiet af Melampsora, der hidtil har været anset for Ure-
dineer uden Æcidier. Da der gives en Mængde Arter af Me-
lampsora, er herved aabnet en ny Mark for Forsøg mellem
disse og herreløse Former af Caeoma. Kun den af Tulasne for
en Caeoma ansete Uredo pinguis DC., der af Léveillé henførtes
til Coleosporium, er af nyere Mykologer (Schroeter, Winter,
Karsten) bleven henført som Æcidieform til den autoeciske Phrag-
midium Rosae (Pers.). De øvrige under Caeoma opstillede Arter
have hidtil figureret som herreløse Uredo- eller Æcidieformer.
1) Ann. d. sciences nat., 4. série, tome Il, 1854
Nogle nye lagttagelser ang. heterveciske Uredineer. 13
Forskjellige Angivelser fra nyere Tid, efterat Heteroecismen
hos flere Uredineer var bleven bekjendt, bortledte Tanken om,
at Melampsora kunde være værtskiftende. Saaledes siger v.
Thimen i sin Monografi: /Melampsora salicina"), at Teleuto-
spore-Sporidierne ved Udsæd paa Pileblade frembringe Uredo-
sporehobe. Heraf kunde man fristes til at slutte, at Kredsløbet
var afsluttet med Uredo- og Teleutosporedannelsen, såa at der
ingen Plads blev for Æcidier. Dette har dog nu vist sig at
være urigtigt, om end Æcidierne her, ligesom i flere andre Til-
fælde, kun optræde som lejlighedsvis medvirkende, uden at
være absolut nødvendige Reproduktionsorganer. Deafv. Thumen
i hans ovennævnte, i øvrigt meget fortjenstfulde Monografi op-
stillede Arter behøve sikkert et Korrektiv, grundet påa denne
Forbindelse med forskjellige Former af Caeoma.
Det er ved flere Udsædsforsøg, anstillede af P. Nielsen
og gjentagne af mig (1879 og flg. Aar), godtgjort”), at den paa
Saltæ cinerea og Capraea almindelige Melampsora Capraearum
DC. har sin anden Generation i den længst bekjendte Caeoma
Euonymi (Mart.). En anden paa Salzx mollissima, viminalis
0. fl. Arter Pile optrædende /elampsora, som tildels er ind-
befattet under M. Hartigii Thimen, har sin Æcidieform i Cae-
oma Rabesii Lk. Denne Æcidieform er her i Landet meget
hyppig mange Steder, især paa Bøbes Grossularia og BR. alpi-
num, som ofte have alle Bladene samtidig angrebne; mindre
almindelig træffes den paa B. rubrum og RBR. nigrum. I Litera-
turen er den ikke meget ændset; den nævnes rigtignok allerede
af Persoon (under Uredo confluens), som optrædende paa Bebes
alpinum, og de følgende Forfattere, der overhovedet omtale den,
angive den ligeledes kun fra denne Værtplante. I det nylig
1) Mittheil. aus d. forstlich. Versuchswesen Oesterreichs, Bd. 2. 1879.
?) Kortelig meddelt i «Katalog over Kulturplanter, angrebne af parasitiske
Svampe, udstillede i Sundsvall 1882 af E. Rostrup», samt i Tidsskrift for
Skovbrug, VI, S. 205.
14 E. Rostrup.
udkomne Værk af Winter!) er dog som Voxested. tilføjet
B. rubrum. I England synes den slet ikke at være kjendt.
Bibes Grossularia og B. nigrum har jeg overhovedet ikke set
anførte som Værtplanter for Caeoma nogensteds udenfor Dan-
mark, thi Uredo Bibicola Lasch er rimeligvis Stylosporeformen
af Cronarttum. P.A. Karsten”) nævner som en Mulighed, at
"Caeoma Bibesiv skulde være Stylosporeform af Puecinza Bibis
DC., hvortil han, ligesom Winter og flere, ogsaa henfører
Aecidium Grossulartae (Pers.); men disse tre Uredineer have
sikkerlig intet andet fælles end Voxestedet. Det skal endnu
tilføjes, at de to nævnte Caeomaformer ligne hinanden saameget,
at de af ældre Forfattere sædvanlig betragtedes som én Årt.
En paa Populus alba og tremula forekommende Melampsora
har sin Æcidieform i den længst bekjendte og almindelig ud-
bredte Caeoma Mercurialis (Pers.). Udsædsforsøg ere gjentagne
Gange lykkedes baade for P. Nielsen og mig. Jeg havde saa-
ledes tidlig i Foraaret 1880 anbragt Grene af Populus tremula,
tagne af samme Træ, i to store dækkede Cylinderglas, hvori
de udviklede deres Blade. I det ene Glas besaaede jeg den
14. Maj Bladene med friske Sporer af Caeoma Mercurralis og
Resultatet var, at der den 26. Maj fandtes talrige prægtigt ud-
viklede gule Uredohobe, tilhørende Me/ampsora Tremulae Tul.,
paa alle de besaaede Blade, medens Bladene i det andet Glas
vedbleve at være fri for Rust. De ved denne Udsæd frembragte
Stylosporer vare 18—20 Mikromill. lange og 12—15 Mikr. tykke
(Fig. 12 og 13); de omgivende kolbeformede Parafyser vare 60
Mikr. lange og 20 Mikr. tykke (Fig. 14 og 15).
I Tidsskrift for Skovbrug, VI Bd., S. 219, har jeg nævnt
de Grunde, som bevægede mig til at anstille Forsøg med Hen-
syn til, om Caeoma pinitorguum A. Br. stod i genetisk Forbin-
delse med en paa Populus forekommende Melampsora. De der
1) Die Pilze Deutschlands. I. S. 258 (1884).
?) Mycologia fennica, IV, p. 38.
Nogle nye lagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 15
antydede Udsædsforsøg har jeg udført i Foraaret 1883. Endel
2—3-aarige Exemplarer af Pinus silvestris og P. montana vare
i dette Øjemed Aaret i Forvejen indplantede i min Have i
Fyen, hvor Caeoma pinitorg. aldrig var bemærket, lige saa lidt
som paa de øvrige Øer, trods flittig Eftersøgen. Nogle af disse
Planter omgav jeg tidlig i Foraaret med Blade af Populus tre-
mula, som vare stærkt angrebne af Melampsora, fra en jysk
Hedeplantage, og dækkede dem med store omvendte Urtepotter ;
andre besaaede jeg midt i Maj med spirende Teleutosporer af
samme Melampsora og dækkede Planterne med Glas. Den 13.
Juni vare flere af de baade paa den ene og anden Maade behand-
lede Træers nye Skud krummede påa den ejendommelige Maade,
der er en Følge af Angreb af Caeoma pinitorg., og, den 16. Juni
fandtes langs de krummede Partier af Grenene omtrent en halv
Tomme lange gule Striber, som under Mikroskopet viste sig at
indeholde dels talrige Spermogonier med ovale Spermatier, dels
" fuldt udviklede Sporekjæder af Caeoma pinwtorguum. Denne
Sammenhæng blev yderligere bekræftet ved en i Slutningen af
Juni foretagen Rejse i Jylland, hvor jeg flere Steder, i Silkeborg-
Egnen og Vendsyssel, hvor der fandtes Populus tremula mellem
unge Fyrrebevoxninger, ikke forgjæves søgte efter Caeoma pinit.
påa Fyrregrenene. Rimeligvis forekommer den hermed i For-
bindelse staaende Me/ampsora paa flere Arter Popler, og jeg
har oftere hos en og .samme Poppelart iagttaget en Forskjel
imellem to Former af Uredosporer, hvilket kunde tyde paa, at
den husede to Arter Melampsora. Der er dog kun meget ube-
tydelige og usikre Forskjelligheder at finde mellem de to paa
Populus tremula optrædende, formentlig forskjellige Arter. Den
ved Besaaning med Caeoma Mercurialrs frembragte Melampsora
har lidt mindre Stylosporer (18—20 Mikromillim. lange, 12—15
Mikr. tykke) og Teleutosporer (36—38 Mikr. lange og 12 Mikr.
tykke), men noget større Parafyser (indtil 60 Mikr. lange og
20 Mikr. tykke), medens den i Hedeplantager optrædende Me/am-
psora har lidt større Stylosporer (22-—27 Mikr. lange, 12—19
16 E. Rostrup.
Mikr. tykke) (Fig. 16 og 17) og Teleutosporer (42—44 Mikr.
lange, 12 Mikr. tykke), men lidt mindre Parafyser (indtil 50
Mikr. lange, 15 Mikr. tykke) (Fig. 18 og 19). Uredohobene hos
denne sidste have en fastere Bygning, ofte i Midten noget for-
dybede og af en fjærn Lighed med Æcidier; det er muligvis
denne, som de Candolle har havt for Øje med sin Uredo aeci-
dioides; derimod hører Aecidium Populi Horn. Fl. Dan. t. 1319
sandsynligvis slet ikke til Uredineerne. Da der foreløbig er
Grund til at antage, at den ovenomtalte med Caeoma pinitorg.
i genetisk Forbindelse staaende Me/ampsora er artsforskjellig fra
M. Tremulae Tul., kunde man overføre Æcidieformens Årtsnavn
påa den nye Art og kalde den Me/ampsora pinitorguum, da jo
dog Caeoma pint. maa forsvinde af Systemet. Der er jo imid-
lertid en Mulighed for, at den samme Art /e/ampsora kan have
sin Æcidieform baade hos Mercurtalis og Pinus, skjønt det
ganske vist vilde være noget enestaaende, at to saa forskjellige
Værtplanter skulde bebos af samme Reproduktionsorgan af en
Rustsvamp. Sporerne af Caeoma Mercurralis (Fig. 20—22) og
af C. pinitorguum (Fig. 23—25) ere imidlertid næppe at skjelne
fra hinanden. I saa Fald kunde det samme Forhold ogsaa for-
modes at finde Sted mellem de Former af Caeoma der voxe
paa Frbes og Euonymus, muligvis ogsaa paa Orchideer, da
disse ligne hinanden særdeles meget. Nye Udsædsforsøg med
Teleutosporer af samme Hob, paa Blade .af de forskjellige Vært-
planter, ville jo bidrage til at klare Spørgsmaalet.
Paa en mykologisk Exkursion, som jeg i sidste JuniMaaned
foretog i Jylland, i Selskab med den ovenfor omtalte svenske
Mykolog, Cand. Johanson, gjordes et Par Iagttagelser ved-
kommende Uredineer, som fortjene at meddeles her. Paa Enge
ved Silkeborg-Søerne bemærkede vi, at alle Exemplarer af Cør-
stum palustre vare i høj Grad angrebne af en sjældnere fore-
kommende Åecidtum. Da vi desaarsag maatte formode, at der
i Nærheden maatte forekomme en ikke almindelig Puecinza,
som stod i Forbindelse med denne Æcidieform, der af forskjel-
Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 17
lige Grunde ikke kan antages at tilhøre nogen af de paa Cør-
sium forekommende Puccinier, gave vi os til at søge efter en
saadan, og vi fandt da ogsaa meget snart, at alle de talrige,
rundt omkring imellem Owrsium voxende Carex dwoica vare paa
de fjorgamle Blade besatte med Hobe af den her i Landet ikke
før bemærkede Puccinza droicae Magn. (et iøvrigt mindre heldigt
Artsnavn); dens Teleutosporer (Fig. 26 og 27) vare 50—60 Mikr.
lange og 14—20 Mikr. tykke, med en indtil 50 Mikr. lang Stilk.
Den hørte netop til de Arter, hvis fulde Udvikling endnu ikke
kjendtes. Der var heraf allerede nogen Grund til at anse dem
for sammenhørende, hvilket bestyrkedes ved, at vi nogle Dage
senere fandt det samme Forhold påa Enge i Vendsyssel, hvor
ikke alene de mellem Carex dioica med sine Pucciniahobe
voxende Oirszum palustre, men ogsaa Cirstum lanceolatum og
C. arvense, påa hvilke der næppe tidligere her eller andensteds
er fundet Æcidier, vare angrebne af saadanne.
I Store Vildmose fandt vi endvidere i Mængde en særdeles
smukt udviklet ny Æcidium paa Cznerarta palustris.… Denne
Åecidium Oinerariae nov. sp. optraadte i kredsrunde Hobe paa
Blade og Stængler, med en Gruppe Spermogonier i Midten, om-
givne af de sirlige, med en fint takket, hvid Rand forsynede
Skaale, fyldte med but polyedriske, isodiametriske, 15—18 Mikr.
tykke, gule Sporer. Dette Fund gav Anledning til at eftersøge
Stedet nærmere med Hensyn til Puccinier, og det varede da
ogsaa kun faa Minutter før vi fandt alle i Nærheden af de an-
grebne Cinerarier voxende Exemplarer af Ærzophorum angusti-
folitum overordentlig stærkt angrebne, idet Bladene vare tæt be-
dækkede med en her i Landet og overhovedet i Europa ikke før
funden Puccinia, som dog for et Par Aar siden er beskreven af
v.Thimen!) under Navn af Pueccinia Eriophort (Fig. 28 og 29),
efter Exemplarer påa Ærzophorum latifolium, indsamlede i Si-
birien af Martianoff. Teleutosporerne hos vore Exemplarer
1) Beitråge zur Pilz-Flora Sibiriens. IV. S. 11.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 2
18 E. Rostrup.
vare 50—56 Mikr. lange, det øverste Rum 18—22 Mikr. tykt,
med særdeles tyk Endevæg; Stilken af Sporens Længde, opadtil
tykkere, brunlig.
Hvad der endvidere maatle bestyrke Formodningen om, at
de omtalte Puccinier og Æcidier vare sammenhørende, var den
Omstændighed, at Teleutosporerne baade paa Carex dzoica og
Eriophorum angustifolium vare fjorgamle og for største Delen
nylig havde spiret, hvorimod der hverken fandtes Uredo- eller
Teleutosporer påa de unge Blade, der endnu ikke vare inficerede
af de netop i fuld Flor værende Æcidier. Udsædsforsøg have
endnu ikke givet tilstrækkelig Vished angaaende de to formodede
Forbindelser.
Til Slutning skal endnu bemærkes, at til de Vanskeligheder,
som ere forbundne med, ved Udsædsforsøg at godtgjøre For-
bindelser mellem de enkelte Reproduktionsorganer hos de vært-
skiftende Rustsvampe, ogsaa hører den, at Spiretraadene under-
tiden kunne trænge ind i Bladene og frembringe Spermogonier
eller Uredosporer i ringe Mængde hos Planter, hvor de ellers
normalt ikke komme til Udvikling. Man træffer undertiden i
Naturen saadanne smaa Forsøg, som ikke ret ville lykkes, men
som mulig efterhaanden ville føre til en Tilpasning mellem
Snyltesvamp og Værtplante. Jeg har saaledes en Gang fundet
en enkelt Hob af en Coleosporium udviklet paa et Blad af
Crepis tectorum, der var omgivet af talrige Exemplarer af Senecro
vulgaris, som vare stærkt angrebne af Coleosporium BSenecionis ;
ligeledes fandt jeg en Gang mellem en Mængde Lrstera ovata,
som vare stærkt angrebne af Æcidier, et Exemplar af Epepactis
latifolia, hvis Blade bare Hobe af Spermogonier, der dog ikke
efterfulgtes af Æcidier. Gymnosporangium clavartaeforme kan
naa til at frembringe Spermogonier, men ikke Roestelier påa
Pæreblade. Cronartium Brøbrcola søges sjælden forgjæves paa
Bladene af Brøbes nigrum, baade den vildtvoxende og dyrkede
Form, medens den kun rent undtagelsesvis og enkeltvis angriber
de andre mellem samme voxende Arter Brbes. Lignende Til-
ED Nee eee]
Nogle nye Iagttagelser ang. heteroeciske Uredineer. 19
fælde kunde anføres i Mængde. Dette synes at tyde paa, at
der ikke endnu i alle Tilfælde er opnaaet en fuldkommen Fast-
hed i Vandringen mellem de to Værtplanter og at de heteroe-
ciske Arter muligvis oprindelig håve været autoeciske, saa at
de ere opstaaede ved en Slags Akkomodation af disse, idet
Sporidiernes Spiretraade have fundet en let Adgang i visse i
Nærheden voxende Værtplanters Blade og deri formaaet at ud-
vikle Æcidier. Dette Forhold maatte da efterhaanden være bleven
fixeret ved en nøjere og nøjere Tilpasning mellem vedkommende
Reproduktionsorgan og den tilsvarende Værtplantes Overhud og
øvrige Væv. I mange Tilfælde maa Æcidieformen vistnok be-
tragtes kun som fakultativ, men ikke som nødvendig for Artens
Existens. Hvor Æcidierne kunne finde Lejlighed til at udvikle
sig er der jo herved aabenbart skaffet Svampen nye Midler til
at vedligeholde og udbrede sig. Jo lettere Knopformeringen
gaar for sig hos Blomsterplanterne, desto mere trænges jo
Frøudviklingen tilbage og paa samme Maade synes hos Rust-
svampene de to Grupper af Reproduktionsorganer at forholde
sig til hinanden, saa at jo lettere Arten vedligeholdes ved Ud-
vikling af Uredo- og Teleutosporer, desto færre Æcidier har
Svampen Brug for til sin Vedligeholdelse.
DE
90 E. Rostrup. Nogle nye lagttag. ang. heteroeciske Uredineer.
Forklaring til Figurerne.
(Fig. 1 i naturlig, Fig. 2 og 3 i firedobbelt Størrelse, Fig. 4—29 i 400
Ganges Forstørrelse.)
Fig. 1—7. AÅecidium coruscans (Fr.).
1. Gren af Picea eæcelsa Lk.; et af Skuddene er friskt, i de tre ere alle
Naale angrebne af Svampen og derved blevne monstrøse, tykke og
krummede.
2. En enkelt Naal med unge Æcidiepuder, der endnu ikke have sprængt
Peridiet.
3. En enkelt Naal med ældre Æcidier, der til Dels ere sammensmeltede
og have sprængt Peridiet.
4. Et Brudstykke af Peridiet.
5. Tre Sporekjæder, i hvilke kun den yderste Spore af hver Kjæde er
fuldt udviklet.
6. En moden, noget skjæv Spore, saaledes som de findes i Rand-
kjæderne.
7. En ældre Spore, set i optisk Gjennemsnit.
Fig. $—10. Uromyces Pisi (Pers.).
8. En Teleutospore i moden Tilstand.
9. En Teleutospore, som har spiret.
10. En Uredospore.
Fig. 11. Uromyces appendiculatus Lév.
Fig. 12—15. Melampsora Tremulae Tul.
12—13. Uredosporer.
14—15. Parafyser.
Fig. 16—19. Melampsora pinitorquum.
16—17. Uredosporer.
18—19. Parafyser.
Fig. 20—22. Caeoma Mercurialis (Pers.). Tre Sporer.
Fig. 23-—25. Caeoma pinitorguum Al. Br. Tre Sporer.
Fig. 26—27. Puccinia dioicae Magn. To spirede Teleutosporer.
Fig. 28—29. Puccinia Eriophori Thumen.
28. En moden Teleutospore.
29. En spiret Teleutospore.
elsk
Cc
u
KD. Vidensk
sone
SAGE
7 SAL:
FR
é BSN
SB
ye 2 SX
mon em sorrmnen seen ml
—= ng
as er
hm
24
raTs
C. Cord
W Tegner 2 Kittendorff
==:
I
Trykt.hos
E Rostrup del
Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's Forhold
til Bondestanden.
Af
E. Ilolm.
(Meddelt i Møderne den 21. Decbr. 1883 og den 25. Jan. 1884.)
Der gjælder som en ubestridelig Sandhed i den danske Historie,
at Frederik IV ved at oprette Landmilitsen (1701) lagde Udskriv-
ningen i Hænderne paa Herremændene og tillige indførte Stavns-
baandet, der kom til at hvile paa det unge Bondemandskab i
Alderen fra 14 til 35 Aar. Man har i Konsekvens hermed
fundet, at det har været en illusorisk Velgjerning, Kongen viste
Bondestanden ved Aaret efter at hæve Vornedskabet paa den
sjællandske Øgruppe, thi hans Landbopolitik havde i Virkelig-
heden ikke ført til stort andet end, at en Form af Trældommen
blev ombyltet med en anden. En nærmere Undersøgelse baade
af de trykte og de utrykte Kilder til Frederik IV's Historie viser
imidlertid, at den dobbelte .Paåaastand, der saaledes har faaet
Magten i vor Litteratur og, hvad Stavnsbaandet angaar, har havt
den siden Midten af forrige Aarhundrede, 'er urigtig og bør ud-
vises af vor Historie.
Naar for det første Frederik IV er bleven sigtet for at have
givet Herremændene Retten til at udskrive Landsoldater, kan
dette dels ikke bringes i Overensstemmelse med bestemte Steder
i Forordningen af 30. December 1702 eller med flere Vidnesbyrd
af Datidens Litteratur, dels strider det imod en Udtalelse af Kri-
22 E. Holm.
stian VI's Konselj fra 1732 til denne Konge (J. Møller, Mnemo-
syne, Zdet Bind, S. 98) og imod en Række Vidnesbyrd af utrykte
Aktstykker. Disse sidste vise klart Sagens Sammenhæng, at
Magten over Udskrivningen laa i Officerernes og Sessionsmedlem-
mernes Hænder, idet de optoge Lister over, hvem der omkring
i Udskrivningsdistrikterne vare dygtigst til Militærtjeneste. Efter
disse Lister kontrollerede de det Mandskab, som Godsejerne løde
møde fra deres Godser; og naar de Karle fattedes, som de
holdt for de mest brugelige, krævede de dem fremstillede, med
mindre der kunde gives gyldige Grunde for, at de ikke mødte,
særlig den, at de havde fæstet Gaarde. Landmilitsens Historie
frembyder derfor i Frederik IV's Tid Skuet af idelige Rivninger
imellem Godsejerne paa den ene Side, Officerer og Sessioner
paa den anden Side.
I det hele var Landmilitsen langt fra en populær Institu-
tion. Uagtet Statens Stilling ingenlunde var tryg, herskede der
en saa stor Uvilje imod al Soldatertjeneste, og man var saa
vant til at lade det være hvervede Soldaters Sag at forsvare
Riget, at Indførelse af Værnepligt hos Bønderne blev opfattet
som et haardt Tryk. Det hjalp ikke, at Regeringen stræbte at
gjøre Tjenesten såa let som muligt, og desto værre klæbede
der store Fejl ved Landmilitsens Organisation. Særlig var det
et uheldigt Princip, der laa til Grund for Udskrivningen, nemlig
Landets Inddeling i Lægder paa 20 Tønder Hartkorn, som hvert
stillede én Soldat. Det skortede snart i adskillige af disse smaa
Lægder paa Rekrutter, saa meget. mere som Frygten for Sol-
datertjenesten bragte mange til at unddrage sig Udskrivning,
endog ved at rømme Landet. Da Statens Deltagelse i den store
nordiske Krig efter 1709 gjorde det nødvendigt at forøge Værne-
pligtsbyrden, steg Vanskeligheden ved at faa Rekrutter end
mere, og det kostede Regeringen stor Møje at holde Institu-
tionen oppe. Men trods alt dette var Landmilitsen en særdeles
vigtig Forstærkelse af Statens Værn i en farlig Tid, og det var
en sund Tanke, der laa til Grund for dens Oprettelse. Der
Frederik IV's Forhold til Bondestanden. 923
kunde bygges videre paa den til at udvikle en national Hær,
ligesom man allerede havde faaet et nationalt Søværn.
Naar Landmilitsen desuagtet mindes i vor Historie som
den, der mere har været til Skade end til Gavn, er det ikke
blot, fordi man med Urette har tillagt Frederik IV at have over-
draget Udskrivningen til Herremændene, men endnu mere, fordi
man har paastaaet, at den har havt Stavnsbaandets Indførelse
i Følge.
Herom have Jurister og Historikere været enige siden
Henrik Stampes Tid. Kun har der været Meningsforskjel om,
hvor naar under Frederik IV Staåvnsbaandet er blevet indført.
Medens det tidligere blev antaget, at det havde hørt til Land-
militsen lige siden dennes Oprettelse, er der i dette Aarhundrede,
særlig efter Mandix's Landvæsensret, blevet opstillet den Lære,
at det, enten delvis eller helt, først var indført af Kongen i Aaret
1724. Denne Mening viser sig strax som ugrundet, da den
hviler paa en urigtig Forudsætning, at Frederik IV nemlig i dette
Aar skulde have indført Øeserveruller paa Proprietærgodserne
over Mandskabet fra 14—35 Aar. Dette skete vitterlig allerede
1701. (Instrux af Kongen for Kommissionen til Landmilitsens
Indrettelse af 16. April 1701), og dermed er Grunden, hvorpaa
hin Mening hviler, borte.
Selve Hovedpaastanden, at der har været indført et Stavns-
baand i Frederik IV's Tid, er imidlertid ikke bygget paa en
solidere Grundvold. Den hviler alene paa den Slutning, at
fordi Kongen paalagde Godsejerne at stille Rekrutter, fulgte deraf,
at det unge Mandskab ikke uden deres Samtykke kunde forlade
Godserne, såa længe de vare i Udskrivningsalderen; derfor
havde Indretningen af Reserveruller over Mandskabet fra 14 til
35 Aar bundet dette i saa mange Aar til Stavnen. Men denne
Slutning er aldeles løs, da den ikke har en eneste Kjendsgjer-
ning at støtte sig til, og der hverken i de trykte Forordninger
eller i utrykte Aktstykker findes noget Træk, der taler for den.
Derimod er der bestemte Vidnesbyrd imod den hele Lære, idet
94 E. Holm. Frederik IV's Forhold til Bondestanden.
ikke alene Indledningen til Forordningen om Vornedskabets Op-
hævelse af 21de Februar 1702 og Forordningen af 30te December
1702 2 21 pege paa, at der har været Flytningsfrihed for det
unge Mandskab, maar det paa lovlig Maade havde opsagt sin
Tjeneste, men dette ogsaa fremgaar med fuld Tydelighed af
utrykte Aktstykker og af den Forhandling, der førtes 1732
mellem Kristian VI og hans Ministre om Bondestandens Kaar,
og som er trykt i Jens Møllers Mnemosyne, det Bind. Man
finder der S. 111 en Udtalelse af Ministrene om Forholdene i
Landmilitsens Tid under Frederik IV, der er et saa klart Vidnes-
byrd, som man kan ønske sig, imod Paastanden om Stavns-
baandets Tilværelse i denne Konges Tid.
Det er først ved Kristian VI's Forordning af 4de Februar
1733, at baade Herremændene have faaet Retten til at udskrive
Soldater til Landmilitsen, og at Stavnsbaandet er blevet indført.
Stødet til dette sidste er vitterlig blevet givet ved den oven-
nævnte Forhandling mellem Kristian VI og hans Ministre.
(Om den nærmere Redegjørelse for, hvad her er antydet i
nogle faa Hovedtræk, henviser Forfatteren til en Afhandling
herom, som han lader udkomme i Historisk Tidsskrift, Ste Række,
åde Bind.)
Et Falsum vedrørende Archimedes.
Af
J. L. Ileiberg.
(Meddelt i Mødet den 22. Februar 1884.)
Meadens Årchimedes' øvrige Skrifter foreligge for os paa Græsk
i en Række Haandskrifter, der alle gaa tilbage til det, som Georg
Valla i sin Tid besad, og hvis Skæbne vi med nogenlunde Sik-
kerhed kunne forfølge, fra det 1423 kom til Italien, indtil det
forsvinder i Midten af det 16. Aarhundrede, saa ere de to Bøger
Hydrostatik (xzso? dyovuévwv) kun bevarede i en latinsk Over-
sættelse, hvoraf 1. Bog blev udgivet sammen med 3 andre
Skrifter af Archimedes 1543 af den berømte italienske Mathe-
matiker Nicold Tartaglia, 2. Bog først 1565 efter Tartaglias
Papirer af Boghandleren Troianus CGurtius. Da Commandinos
Udgave af disse Bøger kun er en paa fri Haand foretagen Be-
arbejdelse af Tartaglias, og der ikke foreligger noget fuldstæn-
digt græskt eller latinskt Haandskrift af dem, er Tartaglias Ud-
gave den eneste Kilde for vor Text; jeg har derfor optrykt den
i min Udgave af Archimedes, vol. Il.
Om de to Bøgers Ægthed kan der ikke være den fjerneste
Tvivl. Der opstaar altsaa det Spørgsmaal, hvor Tartaglia har
faaet dem fra. Tilsyneladende er dette Spørgsmaal yderst let
at besvare. Thi i Fortalen til sin Udgave af 1543 taler Tartaglia
om et gammelt græskt Haandskrift af Archimedes, som til-
96 J. L. Heiberg.
fældigt var kommet ham ihænde, og hvorefter han nu vil med-
dele først de foreliggende Skrifter i Oversættelse, siden maaske
mere. Det synes altsaa klart, at første (og vel altsaa ogsaa
anden) Bog 79! dyovuévæv lige saa vel som de 3 andre Skrifter,
der indeholdes i Udgaven, var i Tartaglias Hænder påa Græsk.
Det viser sig nu imidlertid, at de to af de i Udgaven optagne
Skrifter (quadratura parabolae og dimensio circuli) ere en næsten
bogstavret Gjentagelse af den Oversættelse, som Lucas Gauricus
udgav i Venedig 1503. De kunne altsaa i hvert Fald ikke høre
til dem, som Tartaglia efter Fortalen med saa megen. Møje
oversatte eller lod oversætte fra Græsk. Derved bliver Sagen
tvivlsom ogsaa for zoo! dyovmévwæv. Og denne Tvivl bestyrkes
i høj Grad derved, at Tartaglia 1551, da en fornem Velynder
udtalte Ønsket om at se den græske Original til denne Bog,
kun har Udflugter og Talemaader at svare med, og i Stedet for
det græske Haandskrift, som han da aabenbart ikke har til
Raadighed, giver en italiensk Oversættelse og Forklaring af
Skriftet (Ragionamenti sopra la sua travagliata inventione. Venet.
1551, ragion. I). 1 selve hans Ord: Voriginal greco, doue che
tal parte era stata tradotta, ligger der, at denne Bog indtager
en Særstilling. Endvidere har Curtze i cod. Drésd. lat. Db 86,
der indeholder en Del Mathematik, bl. a. ogsaa nogle Sætninger
om Hydrostatik, fundet følgende Bemærkning tilskrevet i Mar-
ginen af Valentin Thauw, Professor i Kolln omtr. 1580: scripsit
et Archimedes de insidentibus aquae et reperitur Coloniae.
Efter al Rimelighed mener Thauw et Haandskrift af en latinsk
Oversættelse af zs0! dyovpévwv, og havde man c. 1580 et saa-
dant i Kålln, er der Sandsynlighed for, at Tartaglia 1543 be-
nyttede et lignende. Alt tyder altsaa paa, at Tartaglia ikke be-
sad Bøgerne 70! dyovuévæv påa Græsk.
Der er dog en Omstændighed, som gjør dette Resultat
usikkert. Ang. Mai har i første Bind af Classici Auctores S. 426 ff.
(optaget i min Udg. af Archimedes II S. 356 ff.) udgivet et Brud-
stykke af zeot dyovnévæv I paa Græsk. Hvis det var ægte,
Et Falsum vedrørende Archimedes. Di
var det jo muligt, at ogsaa Tartaglia havde besiddet et saadant
Haandskrift. Men det af Mai udgivne Fragment er kun
en Retroversion fra det 16. Aarh. efter selve Tar-
taglias Udgave. Denne Mening har jeg allerede fremsat i
Fortalen til Archimedes Ill S. XXXII Anm., og noget lignende
synes Charles Thurot at have tænkt sig; men et udtømmende
Bevis er dog, saa vidt vides, ikke hidtil leveret. Det er det,
jeg her vil forsøge.
Mai angiver at have taget sit Fragment «e duobus codicibus
Vaticanis». Han sigter derved til Vat. Gr. 1316 og 1347, hvoraf
den sidste, der har tilhørt Fulvius Ursinus (Slutn. af 16. Aarh,),
er en Kopi efter den ligeledes meget unge cod. 1316. Medens
de i det hele stemme selv i Smaafejl, saa udelader 1347 det
xat, hvormed 1316 ganske abrupt ender, og tilføjer til Overskrif-
ten % asp! tøv dyovuévæv, medens 1316 kun har: ”Aoywunydove
ep! tøv Dar éprotonévæv. Vat. 1316, hvormed vi altsaa alene
have at gjøre, indeholder foruden de 2 «suppositiones» hos
Tartaglia prop. 1 med Bevis, propp. 2—7 uden Beviser samt
det halve af prop. 8, ligeledes uden Bevis. Dette er nu allerede
mistænkeligt, da man ikke indser, hvorledes en Afskriver skulde
falde påa at medtage Beviset for prop. 1, medens han udelod
det for de andre. Og denne Mistanke bekræftes ved en Række
andre Omstændigheder.
Medens Sproget i det hele er ret godt, er der dog i Stillingen
af et Attribut til et Substantiv med Artikel en Fejl, der kommer
saa tidt igjen, at man ikke kan antage det for en Afskriverfejl.
Saaledes S. 356, 7 (i min Udg.): dx Tod dypob bæepdvw adbtod
dvroc, 358, 4: tå ørteped bypoDd xovporepa, 358,6: td brpdv
tøopérysdec, 358, 12: To drpdv toopéredeg. Forkert er ogsaa
5owp i Titlen og S. 357, 6, da der ikke er Tale om Vand, men
om en hvilkensomhelst Vædske (Orpdv, som det ellers hedder).
Den latinske Oversættelses de insidentibus aquae i Titlen, medens
der ellers overalt rigtigt staar humidum, forklares ganske naturligt
derved, at Oversætteren uden Tvivl forefandt den græske Titel
98 J. L. Heiberg.
eet tøv dyovpévæv — under dette Navn citeres Bogen af
Strabon, Heron og Pappos — og ikke kunde gjengive det paa
Latin uden at tilføje Stoffet, hvoraf disse Legemer «bæres oppe» ;
ved en Uagtsomhed har han da betegnet dette Stof som aqua.
Den latinske Oversættelse er afgjort udarbejdet efter en
græsk Text, da den har bevaret en Mængde græske Konstruk-
tioner. Men naar man rekonstruerer den græske Text, der
skinner igjennem de aldeles ulatinske Vendinger, faar man påa
flere Punkter noget ganske andet ud, end hvad vi læse i det
græske Fragment. Saaledes maa i prop. 3 Tartaglias «demer=
gentur ita ut superficiem humidi non excedant nihil» stamme
fra det græske Øøre — un drmepéyewv undév, men Fragmentet
har blot øre — un dnepBårkew. At ogsaa Verbet dxepfØd2-
Åew er forkert, ses af Herons pneum. S. 151, hvor han citerer
denne Sætning og har Verbet drspéyerwv, som ogsaa ellers gjen-
gives ved excedere.
S, 357, 6 staar xavroc Sdarog høvydovrog, medens Tar-
taglia har consistentis, der nøje svarer til Strabons Gjengivelse
af denne Sætning: zavrdc Sdatoc xadsøtyxortog etc.
S. 357, 7 bruges cparposågne i Betydningen: kugleformet,
men saaledes kan Archimedes ikke have skrevet, da sparp0erdég
hos ham betyder, hvad vi kalde Omdrejningsellipsoid. Tartaglia
har da ogsaa «habebit figuram sphaerae», hvormed Strabons
Citat sødgpixnyv etvar stemmer ret godt.
S. 357, 11 har Fragmentet xadewéva, medens vi hos Tar-
taglia læse: dimissa, der rigtigt gjengiver døsdévra i Herons
Citat af Stedet; dimissa er altsaa ikke, som jeg før har antaget,
Trykfejl for demissa; det bruges ogsaa konsekvent hos Tar-
taglia hele Skriftet igjennem.
Endelig kan «et unaquaeque autem partium» i supp. I
hos Tartaglia kun forklares som opstaaet af det græske xa?!
— &xaotov dé tøv uepæv; men Fragmentet har her xat ædvræv
avTtoD uepæv S. 356, 6.
Et Falsum vedrørende Archimedes. 29
At Fragmentet kun har 8 Sætninger, finder sin Forklaring
deri, at hos Tartaglia prop. 9 ved en Fejltagelse er trykt saa-
ledes, at det ser ud, som om den var Beviset for prop. 8;
dette mangler nemlig hos Tartaglia, formodenlig påa Grund af
en Lakune i det af ham benyttede Haandskrift.. Dog maa det
bemærkes, at dette sidste Argument svækkes noget derved, at
prop. 8 kun er halvt oversat i Mais Fragment.
Da Overskriften i Vat. 1316 ikke indeholder nogen Antyd-
ning af, at, hvad der følger, hører til første Bog af Archi-
medes' to Bøger 720! dyovpévwv, er Retroversionen vel fore-
tagen, inden Troianus Curtius udgav anden Bog, altsaa mellem
1543 og 1565. I Tartaglias Udgave af 1543 er Titlen ogsaa
blot de insidentibus aquae.
Vat. 1316 kan ikke være Falsknerens eget Manuskript, da
det indeholder flere Skrivfejl, som den, der har foretaget Retro-
versionen, ikke kunde begaa. Over Stoffet har han været fuld-
stændig Herre, som hans noget frie og ikke uheldige Behand-
ling af Beviset for prop. 1 vidner om.
Hermed bortfalder altsaa den eneste Støtte for den An-
tagelse, at der endnu i Renaissancen existerede et græskt Haand-
skrift af Archimedes' xept dbyovpévæv. Skriftet er altsaa et af
de yderst faa Exempler paa middelalderlige latinske Oversæt-
telser af nu tabte græske Værker, foretagne direkte efter den
græske Original uden Arabisk som Mellemled. -Oversættelsen
har aabenbart været lidet udbredt, og Tartaglia har sikkert til-
intetgjort sit Exemplar, hvortil han jo havde en særlig Grund,
naar han vilde bevare Skinnet af at have benyttet den græske
Original. Haandskriftet i Kålln har hidtil ikke været til at finde.
Det vilde være af Betydning, om man kunde finde et Haand-
skrift, da Oversættelsen foruden sin saglige Værdi er yderst
interessant i sproglig Henseende ved sin exempelløst nøje Til-
slutning til den græske Sprogform. Det er aabenbart denne
Gjennemsigtighed, der har foranlediget det af Mai udgivne
30 J. L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes.
Forsøg, ligesom ogsaa Rivaltus i sin Udgave af Archimedes har
oversat Sætningerne (uden Beviser) paa Græsk. En fuldstændig
græsk Retroversion af første Bog har jeg meddelt i den Sam-
ling Afhandlinger, der skal udgives i Paris til Minde om Ch.
Graux (Mélanges d”érudition classique dédiés å la mémoire de
Charles Graux).
31
Baneberegning for Planeter ved en Modifikation af de
Kepplerske Love.
Af
T. N. Thiele.
(Meddelt i Mødet den 18. April 1884.)
Da man uden Overdrivelse tør paastaa, at man kjender alle de
i Solsystemet virkende Kræfter lige ned til rene Ubetydeligheder,
skulde man være tilbøjelig til at mene, at Beregningen af et
Himmellegemes Bevægelse, maatte være vel ikke et let Arbejde,
men dog et, der ikke behøvede at gaa ad kunstige Omveje.
Naar man kjender Kræfterne og det Sted, hvor Stjernen
stod i Rummet paa en given Tid, samt den Hastighed og Ret-
ning, hvormed den passerede dette Sted, eller blot to Steder i
Rummet, hvor Stjernen har været i to hinanden nære Tider, saa
er Beregningen mulig og kan simpelthen udføres saaledes, at
man påa Papiret med Tal eftergjør, hvad der sker med Stjernen
selv fra det ene Øjeblik til det næste.
Men Kræfterne ere netop givne paa en saadan Maade i Af-
hængighed af Tiden og Stjernens eget Sted, at man saa noget
nær ogsaa maa have de Tal, man skal hente fra lagttagelserne,
givne netop i Form af et Par nærliggende fuldstændige Stedbe-
stemmelser, for at man skal være berettiget til at sige, at man
kjender de virkende Kræfter. Og nu er Forholdet det, at vore
Iagttagelser aldrig give os fuld Besked om den iagttagne Stjernes
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 3
39 T. N. Thiele.
Sted, men altid lade os i fuldstændig Uvished om Stjernens Af-
stand fra Ilagttageren; det er kun Synslinien, som lagttagelserne
give, Stedet paa Linien er ubekjendt.
Paa den ene Side tvinges man altsaa til at vælge det givne
påa saadan Maade, at tre eller flere Retningsiagttagelser træde
i Stedet for de to fuldstændige Stedbestemmelser; men paa den
anden Side kræver Opgavens Natur bestemt, at det givne skal
foreligge i Form af de to fuldstændige Stedbestemmelser.
Ud af dette Dilemma hjælpe Astronomerne sig ved et godt
og gammelt Kunstgreb; man supplerer to Retningsiagttagelser
med hypothetisk antagne Værdier for Afstanden, hvilke man
forbeholder sig at rette paa, saalænge indtil de øvrige Retnings-
iagttagelser ere tilfredsstillede. Men for sat Regningen efter
denne Plan ikke skal blive uoverkommeligt vidtløftig, er det
nødvendigt, at man begynder Regningen med Værdier for de
gjættede Afstande, som ikke fjerne sig altfor meget fra Sand-
heden.
Dette er Oprindelsen til den saakaldte theoriske Astro-
nomi, i hvilken man endnu benytter de Kepplerske Love, uagtet
de kun kunne fremstille Bevægelserne indenfor meget korte
Tidsrum. Man er tvungen til at anvende Tilnærmelsesformler,
og dertil ere de Kepplerske Love fortræffelige; thi som Gauss
har vist, er det let efter dem at beregne de ubekjendte Afstande,
og de Værdier, man finder for disse, ville tillige i Reglen ligge
Sandheden såa nær, at man kommer til Ende med Forsøgene i
de faa Gjentagelser af Regningen, som alligevel maatte gjøres
for at kunne bygge paa tilstrækkeligt udstrakte Rækker af lagt-
tagelser.
Men fordi den Kepplerske Tilnærmelse er god, er det ikke
sagt, at den er den eneste anvendelige, og navnlig maa det
fastholdes, at Bestemmelsen af Elementerne i de Kepplerske
Baneellipser er noget meget underordnet, og at Hovedsagen
er Bestemmelsen af de ubekjendte Afstande mellem Jorden.
og Stjernen.
Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 33
Den" theoriske Astronomi er rigtignok paa Grundlag af
de Kepplerske Love for Tiden udarbejdet med en saadan Finhed
i alle Detailler og lagt saa vel til Rette for Regnerne, at den
ikke lader meget tilbage at ønske. Men selv om man ikke
ad anden Vej skulde kunne naa videre end til en lige saa god
Methode, saa er det dog ikke helt overflødigt at se sig om til
Siderne.
Idet Gauss og de senere theorisk astronomiske Forfattere
stræbe henimod at reducere Opgaven netop til Bestemmelse af
de ubekjendte Afstande og derfor maa eliminere alt, hvad der
refererer sig til Banen og dens Elementer, føres de naturligt til
at stille de Ligninger imellem tre retvinklede heliocentriske
Koordinater i Spidsen,
4 b2,3 + 2 b3,1 + 73 h1,2 = 0
Yi D2,3 + Y2 3,1 + Y3 p1i,2 = 0 (1)
21 V2,3 + 22 P3,1 + 23 41,2 = 0,
som i sig selv kun udsige, at de tre Steder ligge i Plan sammen
med Solen. Ø2,3, 3,1 og du1,2 blive herved proportionale med
Årealerne af tre Trekanter, hver mellem Solen og de to gjennem
Indices betegnede Steder. Hvad der skal føjes til disse Ligninger,
bliver da Afhængigheder mellem Øerne og de tre Tider 4%, 2
og tz svarende til de antagne Kræfter. Og hertil haves da, naar
man udaf den theoriske Astronomis Forraad griber Formler, i
hvilke Eliminationen af Baneelementerne delvis er foretaget, for
hvert ø følgende 4 Ligninger
b1,2 = aVa (sin2 D — 2ecvs Ssin D)
REEVES eos SE sn DD)
1 (4 + 72) =— a(l —ecosS.cos D) — 84,2
Vr,rT2 cos 1 (Vz — V;) = a (cos D — eécos S) = 91,2.
Her er £ en for hele Planetsystemet fælles Konstant, 74 og r>
de heliocentriske Afstande, Y>2 — V, den heliocentriske Vinkel (de
sande Anomaliers Differens) mellem de to Steder, $4,2 0g 91,2
ax
v
34 . T. N. Thiele.
altsaa Tal, som kun afhænge af de ubekjendte Afstande (84,2 paa
noget simplere Maade end g4,2), medens a, ecos S$ og D ere tre
Tal, som bør elimineres. Dette er for de to førstnævnte Tal
let nok og kan ogsaa ved Rækkeudvikling eller særlige Tabeller
udføres for D”s Vedkommende; man kan altsaa beregne Øø efter
en vis Formel,
Ø1,2 == V(l2 — ti, 81,2, gi, 2)
D3,1 = F(t; — 83, 83,1, 93,1) (3)
D2,3 = F(i3 — 12, 82,3, 92,3),
og ved Indsættelse heraf i (1) faas 3 Ligninger, med den mest
sammentrængte Fremstilling af hele Indholdet af den theoriske
Astronomi, efter de Kepplerske Love.
Forudsætte vi, at vi kjende Retningsiagttagelser af Stjernen
til de tre Tider æt, æt» og æz, saa indeholde disse Ligninger ikke
andre ubekjendte end de tre Afstande fra Iagttageren, og disse
kunne derved bestemmes, lettest efter den af Gauss benyttede
afbrudte Rækkeudvikling,
(tsp
bør,
D1,2 =— k(t2 — t) —
hvor » kan være en hvilkensomhelst af Stjernens heliocentriske
Afstande i det af lagttagelserne omfattede Tidsrum.
De samme tre Ligninger ((1) med Indsættelsen af (3)) kan
man ligeledes benytte, naar det forudsættes, at man kjender de
til Tiderne 4 og tz svarende Steder (74, 4, 24) Og (X2, Y2, 22)
fuldstændigt; man kan derved til en vilkaarlig Tid :3 beregne
Stedet (73, %Y3, 23), saaledes som det vilde være, naar Kræfterne
virkelig vare, som de forudsættes ved den Kepplerske Tilnær-
melse. Rigtignok vil man hertil behøve tilnærmede Værdier for
r3 og v3, som gjennem 82,3, $3,1, 92,3 Og 93,1 indgaa i 2,3 og
v3,1…… Saadanne kan man imidlertid skaffe sig ved Interpolation
med de først beregnede Værdier, der svare til de tre Observa-
tionstider, men dertil medgaar en Del Arbejde, som navnlig
hidrører fra Beregningen af de sande Anomalier, V—V og
altsaa fra g =— Vrr cos1(WY—V), som indgaar i (3).
Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 35
Hvad jeg nu ved denne Lejlighed har at fremføre af mit
eget, knytter sig til den Særegenhed ved Ligning (3), at Tallene
S og 9, som, naar Mellemtiderne ere smaa, kun afvige fra hin-
anden ved en Differens af 2den Orden, yderligere indgaa i denne
Ligning pååa en saadan Maade, at denne deres lille Forskjel,
i alt Fald naar Banen ikke er yderligt excentrisk, saa godt som
slet ikke kan komme til at gjøre sig gjældende, førend Mellem-
tiderne blive såa store, at de Kepplerske Love blive uanvende-
lige. At delte er Tilfældet, vises maaske simplest paa den
indirekte Maade, at man i Eliminationen mellem Ligningerne (2)
undlader at benytte Ligningen for g og derfor beholder den
ubekjendte a, Stjernens Middelafstand fra Solen, i Endeligningen.
Det vil da kunne vises, at a kun spiller en aldeles betydningsløs
Rolle deri.
Eliminerer man é cos S ved den tredie Ligning (2) (for s)
findes
/
—(. &—,8
d,2 = aVa ( sin ET DERE SD VESTE SEE tang D
a
= Ege
k (t2— tj) = aVa (2D — 2 22 tang D)
Sættes her tang D — z
altsaa D= 2 — løn ly — 17 +..
sin! NJ! ==" 2) (gl — Eg gs Eg ENN)
haves i
$4,2
ps — 2a Va ("t i —— æå rr dd ..)
er] (62)
k (t> — t;) == 2aVa FE amet pa far + ..),
$1,2
eller mnåar 7 — uw væ og for Korthed s = 84,2 pfp — Ø1,2;
2
p=—23V5(u— us + (je — tj) —= 2sV's(u—30 +32 (2)—1(
36 T. N. Thiele.
og elimineres her imellem w, findes:
(0 i Sar men T- ro
—>—— — Sin 7 — 'sr HED Eg 227 | GE
SV 's g
Naar Banen er cirkulær, vil man da altid have nok i første Led
af denne Række, og ligesaa overhovedet saalænge Mellemtiderne
ikke ere saa store, at 7% (der tilnærmelsesvis er Differensen i
sand Anomali, i sin Ste (eller dog 4de) Potens kan gjøre sig
gjældende trods den formindskende Faktor ==
3 ERE)
Ø1,2 = Si,2 sin BE sr) pE (4)
Åltsaa sætter jeg
Det er påa denne Ligning, at jeg ønsker at henlede Op-
mærksomheden. Jeg foreslaar at benytte den, indsat i Lig-
ningerne (1), som Definition paa den Tilnærmelse til Stjernens
Bevægelse, som jeg tror, at man overfor Baneberegninger vil
staa sig ved at sætte i Stedet for de Kepplerske Love.
Grundtrækkene i Beregningen af en Planets Afstande ville
da være følgende.
I første Hypothese antages alle 3 Afstande fra Solen at
være indbyrdes lige store, og sættes f. Ex. lil 7 =— 3.8, naar
Stjernen formodes at høre til Asteroidernes Gruppe; i de senere
Hypotheser sættes 74, 7> og 73, såaledes som de faas fra forrige
Hypothese eller ved Interpolation fra et Antal af de foregaaende.
(At der formelt gjøres Hypothese om saamange Tal som 3, be-
høver ikke at nødvendiggjøre Gjennemregningen af det fulde
Antal af 4 Hypotheser.)
1) I den Tid, i hvilken jeg paa Grund af Sygdom har maattet opsætte denne
Meddelelse, har denne Ligning ved Ar. J. Kleiber's Meddelelse i Astro-
nomische Nachrichten tabt noget af sin Nyhed og Interesse.
Baneberegn. for Planeter v. en Modifikation af de Kepplerske Love. 37
Med Middeltallene mellem to og to af de hypothetiske
heliocentriske Afstande som Værdier af 54,2, 53,4 Og 82,3 samt
med Tiderne t, æt» og t3 beregnes 4,2, $3,1 Og É2,3 efter (4).
Disse Ø'er indsættes i (1), idet tillige de heliocentriske ret-
vinklede Koordinater henføres til Iagttagelsesstederne: betegne
& 1, €& med Tidens Index Solens Koordinater regnede fra lagt-
tagelsesstedet, og t, Y, 3 Koordinaterne ligeledes fra lagttagelses-
stedet for Punkter valgte med Afstandene — 1 fremad paa
Synslinien, og ere T4, Y> og Y3 de ubekjende Afstande fra lagt-
tageren til Stjernen, da ere
Ty. Ti P2,3 + T2. C2 03,1 + T3 - T3 01,2 — Éi b2,3 + É2 P3,1 + É3 br,2
Ti. Yi d2,3 + T2. UY2 03,1 + T3. Y3 01,2 = mi P2,3 + 12 b3,1 + 73 Pi, 2
Ti. 31 02,3 + T2 . 32 Ø3,1 + T3. 33 P1,2 == Gi b2,3 + 2 P3,1 + G 1,2
at løse som tre Ligninger af første Grad»med Hensyn til de ube-
kjendte Y%4, T2 og T3.
Endelig er
2 2 Mr å ma 2 2
ES ENE IS Sae re]
2 2 i ne 2 2
Fo Va — 2 V2 (C2 & -H 2 72 —t- 32 C2) + E2 Hm ir C2
2 2 SDR Gelb 2 2
ks EUs 2 TE (13 83 03 3 32 03] 83 8 EEG 3 0
og give Hypothesens Slutningsværdier for 74, 72 og 73.
Stilles der os saa, efter at de rette Værdier for Afstandene
og det fuldstændige Sæt af heliocentriske Koordinater ere fundne,
den Opgave at beregne Koordinaterne til en given Tid t, saa
forberedes denne Regning derved, at man med de fundne tre
heliocentriske Afstandes Kvadrater opfattede som hele alge-
braiske Funktioner af Tiden interpolerer sig til den tilt svarende
Værdi af »? og med denne i Forbindelse med to af de til be-
kjendte Tider (bedst de nærmeste) svarende Steders heliocentriske
Afstande beregner de tre s'er og deraf de tre Ø'er, hvorefter (1)
give de til Tiden & svarende heliocentriske Koordinater, under
Forudsætning af at den af disse beregnede Værdi for
nr? == æx? JE 2 tt 22
38 T. N. Thiele, Baneberegning for Planeter.
stemmer tilstrækkeligt nær med den interpolerede Værdi. Naar
man skal beregne en Række Steder og iagttager den Forsigtig-
hed at begynde med et Par Steder, som ligge nær ved de
første tre, for at benytte de for disse Steder fundne Værdier
for 7? til Brug ved den foreløbige Interpolation, vil det ved
lagttagelse af slig Forsigtighed kun yderst sjældent hændes, at
et Ephemeridested maa regnes to Gange, fordi dets Afstand
ikke stemmer med Forudsætningen. Den væsentligste Ulempe
ved disse Regninger er, at Ø'erne bør beregnes med et lidt
rigeligt Antal Cifre.
39
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla.
Af
Dr. J. Thorkelsson.
(Meddelte i Mødet d. 18. April 1884.)
Nam bekjendt, haves der tre Hovedudgaver af Snorre Sturlas-
sons Heimskringla. 1. Peringskjålds Udgave, trykt i Stockholm
1697, 2 Bind i Folio, med svensk og latinsk Oversættelse, i
typografisk Henseende fortræffelig udstyret Texten er bearbejdet
og paa Svensk oversat af Islænderen Gudmundr Olafsson.
Hans svenske Oversættelse har Peringskjåld rettet og selv til-
fojet den latinske. 2. Den store kjøbenhavnske Udgave, 3 Bind
i Folio, trykte i Kjøbenhavn 1777, 1778, 1787. De to første
Bind ere udgivne af Nordmanden Gerhard Schåoning, det tredje
af Islænderen Skule Thordsséån Thorlacius. Heimskringlas Text
er bearbejdet af en Islænder, Oddr Jonsson, som i Aaret
1778 blev Præst til Solheimar og Myrdalr i Skaftafell Syssel og
døde den 8&8de Januar 1814"). Versene i Heimskringla ere be-
arbejdede, oversatte og fortolkede af Islænderne Gunnar Pålsson
og Jon Olafsson fra Svefnø og tilsidst i 6te Bind af Heims-
kringla, Kbh. 1826, bragte i prosaisk Orden, oversatte paa Latin
1) Ifølge Fortegnelse over Præster i Skalholtsstift efter Reformationen ved
Biskop Hannes Finsen, fortsat og forøget med biografiske Notitser af den
bekjendte Autodidakt Dadi Nielsson, traadte Oddr Jonsson, efter at
være bleven Student (dimitteret fra Skalholt 1752), i Vicelovmand Eggert
Olafssons Tjeneste og renskrev de fleste af hans Afhandlinger; opholdt
sig senere længe udenlands (i Danmark?) og blev Præst efter at være
kommen tilbage til Island.
40 J, Thorkelsson.
og forklarede af Finn Magnusen. 3. Den sidste Udgave af Hkr.
er besørget af C. RK. Unger og trykt i Kristiania 1868. Versene
i denne Udgave har Sophus Bugge gjennemgaaet og redigeret
i Forening med Udgiveren.
De fleste af Versene i Heimskringla findes ogsaa i Forn-
manna sågur, og for saa vidt som de forekomme her, ere de
af S. Egilsson oversatte paa Latin, konstruerede og forklarede i
den latinske Oversættelse af Fornmanna sågur, Scripta historica
Islandorum. Desuden ere Versene i Fornmanna sågur prosaisk
ordnede og kortelig forklarede paa Islandsk af S. Egilsson i
12te Bind af Fms., Kbh. 1837, S. 25—257.
Mange eller de fleste af de i Heimskringla forekommende
Vers findes endvidere i mange andre Bearbejdelser af de norske
Kongesagåer, nemlig: 1. Morkinskinna ved C. R. Unger, Kri-
stiania 1867. — 2. Fagrskinna ved P. A. Munch og C.R. Unger,
Kristiania 1847. Versene ere her prosaisk ordnede. — 3. Saga
Olafs konungs' ens helga ved P. A. Munch og C. BR. Unger, Kri-
stiania 1853. Versene ere konstruerede og oversatte. — 4. Olafs
saga hins helga ved R. Keyser og C.R. Unger, Kristiania 1849.
— 5. Saga Olafs konungs Tryggvasunar ved P. A. Munch, Kri-
stiania 1853. — 6. Codex Frisianus ved C. RK. Unger, Kristiania
1871. — 7. Flateyjarbåk ved G. Vigfusson og C. R. Unger,
3 Bind, Kristiania 1860, 62, 68. Alle disse Udgaver har jeg
haft ved Haanden og jævnført deres Text med Heimskringlas.
Jeg har betegnet dem ved følgende Forkortninger: C.F. =— Codex
Frisianus, Fh. — Flateyjarbåk, Fms. =— Fornmanna sågur, Fsk. =
Fagrskinna, Hkr. =— Heimskr. 1868, K. = den kjøbenflavnske Udg.
af Heimskr., M. — Morkinskinna, Oh. — Olafs saga ens helga
1853, Ohm. — Olafs saga hins helga 1849, P. — den pering-
skjoldske Udgave af Heimskringla.
Af det ovenanførte fremgaar, at der er leveret Bidrag til
Forstaaelsen af Versene i Hkr. fra flere forskjellige Sider og af
mange Videnskabsmænd; men jeg maa endnu tilfåje, at en stor
Mængde Steder i Versene i Heimskringla ere rettede og for-
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 41
klarede af K. Gislason i hans mange sproglige Afhandlinger, som
findes trykte i Annaler for nordisk Oldkyndighed, Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed, i det kongelige danske Videnskabernes
Selskabs Skrifter, eller udgivne som Universitetsprogrammer.
Som de vigtigste af saadanne Afhandlinger og for saa vidt de
indeholde Bidrag til Forstaaelsen af Versene i Heimskringla,
skal jeg tillade mig at nævne: 1. Om Mandsnavnet «Olafr» i
dets ældre islandske Former, An O. 1860, 331—335. 2. ia eller
ja i Oldislandsk, AnO. 1863, 394—414. 3. Strøbemærkninger
til oldnordiske Digte, Aarbøger f. n. Oldk. 1866, 188—197.
4. Forandringer af Qvantitet i Oldnordisk-Islandsk, Aarb. f. n. Oldk.
1866, 242—305. 5. En Halvstrophe af Hallvardr Håreksblesi
fortolket, Aarb. f. n. Oldk. 1868, 359—365. 6. Ægir og Ægir,
Aarb. f. n. Oldk. 1876, 313—330. 7. Et Par Bemærkninger til
et Vers af Arnorr jarlaskåld, Aarb. f. n. Oldk. 1879, 154—60.
8. Bemærkninger til nogle Steder i Skåldskaparmål, Aarb. f. n.
Oldk. 1879, 185—202. 9. Om Helrim i fårste og tredje Linie
af regelmæssigt "drottkvætt' og 'hrynhenda', Kbh. 1877. 10. Njall
eller Niall, Njåla 2, 1—334. De to sidst anførte Skrifter ere af
stor Vigtighed med Hensyn til de gamle Digtes Form og metriske
Beskaffenhed. Gislason har nemlig bevist i Skriftet Nr. 9, at
Forlinjen i regelmæssig dråttkvædr håttr i Regelen skal være
halvrimet, men kan være og ofte er helrimet, hvorimod det er en
ufravigelig Lov, at Baglinjeu skal være helrimet. I Skriftet Nr. 10
har den samme Forfatter paavist, at der aldrig kan være mindre
end 6 Stavelser i en Verslinje i regelmæssig droåttkvædr
håttr, og har rettet en Mængde Steder, hvor Stavelserne til-
syneladende ere kun 5.
I den nyeste Tid er der endvidere gjort mange nye Iagt-
tagelser med Hensyn til de oldnorske og oldislandske Digtes
metriske Beskaffenhed. Saaledes har E. Jessen i Aaret 1863
gjort den Opdagelse, at næstsidste Stavelse altid er lang i regel-
mæssig drottkvædr håttr og i hrynhendr håttr. Denne
prosodiske Lov er overholdt i islandske Digte lige til Slutningen
42 J. Thorkelsson.
af 1l4de Aarhundrede. Afvigelse derfra synes ikke at findes
førend i Begyndelsen af 15de Aarhundrede. I Beretningen om
Forhandlingerne paa det første nordiske Filologmøde, Kbh. 1879
findes der S. 140—147 overordentlig vigtige Bemærkninger af
Sophus Bugge angaaende Kvantiteten i den oldnorske og old-
islandske Poesi. Af Skrifter, som gaa i samme Retning, kunne
endvidere følgende nævnés: Eduard Sievers, Beitråge zur
Skaldenmetrik, tre særdeles fortjenstfulde Afhandlinger, trykte i
Paul-Braune's Beitråge zur Geschichte der deutschen Sprache
und Literatur, Bd. V, VI og Vili; Th. Mobius, Målshåtta-
kvædi, Halle 1873. Islendinga dråpa Hauks Valdisar-
sonar, Kiel 1874. Håttatal Snorra Sturlusonar, I. Halle
1879. Il. Halle 1881. Ved disse Skrifter har Mobius ydet
vigtige Bidrag til Kundskaben om de forskjellige Versarter,
Stevet..0. s. v.
Alle de ved ovennævnte Skrifter vundne Resultater måa
haves for Øje ved Bearbejdelsen af de gamle Digtes Text og
deres Fortolkning.
Efter disse indledende Bemærkninger gaar jeg over til selve
Digtene i Heimskringla, men skal i Forvejen gjåre den Bemærk-
ning, at der findes en Mængde Steder i disse Digte, om hvis
Integritet og Fortolkning jeg nærer en stærk Tvivl, men som
jeg forbigaar, da jeg ikke kan sætte noget bedre i Stedet for
det overleverede.
Hkr. 60, 25-28.
Hornklof: Grennir prong at gunni
gunnmås fyrir haf sunnan
så var gramr ok gumnum
gedvørdr und sik jordu.
I Stedet for gedvordr har P. 1,91 gop varpur (= god-
vardr), som altsåa er Kringlas Læsemaade. Samme Læsemaade
(godvardr) har Jofraskinna ifølge K.1,92. Jeg antager, at
denne Læsemaade er den rigtige. Ordet godvardr er sammen-
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 43
sat af g00, n., Gud, og vardr, 'partic. præteriti af Verbet
verja, forsvare, beskytte; godvardr betyder altsaa beskyttet
af Guderne.
Ordfølgen: Gunnmås grennir proång jardu ok gumn-
um und sik at gunni fyrir sunnan haf. Så gramr var
godvardr:- Kampmaagens (Kavnens) Mætter underkastede sig
Land og Folk i Kampen syd for Havet. Den Konge var be-
skyttet af Guderne.
Med godvardr kan sammenlignes åvardr godunum,
beskyttet af Guderne, Guderne kjær, i Gisla s. Surssonar
32,3: ok gåtu menn bess til, at hann munde Frey svo
åvardr fyrir blåtin, at hann munde ekki vilja, at frére
å mille peirra. Side 116,15 staar pekkr, kjær, for åvardr.
Forns. Sudrl. 171,62: Enn nu var hann suo aavardr gudi,
ath einglar guds håfdo kent honum psaltaåra. Islenzk
Æventyri, Halle 1882, VIII 32: gudi åvardr ok helgadr.
Hkr. 66,3-4b.
Hildr: Muna vid hilmis hjardir
hægr, ef hann renn til skågar.
Forlinjen mangler her Rim; i Baglinjen er Halvrim for
Helrim. Hvis man læser verdr i Stedet for mun, faar man
Halvrim: verdr, hjard. For hægr har P. 1,100 hågur (= hoågr),
K.1,101 hogr, som uden Tvivl er Kringlas Læsemaade og vist-
nok den rigtige. Ved at optage disse to Læsemaader fåar man
en halvrimet og en helrimet Verslinje:
Verdra vid hilmis hjardir
hogr, ef hann renn til skågar.
I den første Halvstrofes fjerde Linje har maaske oprindelig
staaet stellir for stillir. Rimene bell-, stell-.
Hkr. 89,3-6b.
Guthormr sindri:. pann er ådr frå frum
idvandr um kom skidum
44 J. Thorkelsson.
salbrigdandi Svegdis
svanvangs lidi pangat.
Her mangler Stavelsesrim i første Verslinje. Bagrimet maa
være Ir-. Fejlen synes at ligge i ådr. I Stedet for dette Ord +
synes der oprindelig at have staaet Adverbiet år — får, tidligere.
For idvandr bår skrives idvandr. Rimene ere 1d-, skid-.
Hkr. 102,3-4a.
Guthomr sindri: Hræddr for hjårva raddar
herr fyrir målma bverri.
K.6,25 konstruerer: hræddr hjårva raddar, men en
saadan Ordfølge kan næppe være rigtig, da hræddr ellers ikke
styrer Genitiv. S.Eg. (Fms. 12, 28) forbinder hjoårva raddar
med-herr;" bjorva raddar herr'— strids" herrskrireker
Poét. 667b. Men hjårva raddar synes her at være aldeles
overflødigt, da herr alene, uden nogen nærmere Bestemmelse,
betyder Krigshær el. Krigere. Jeg foreslaar derfor at læse måna
for målma.
Ordfølgen: Herr får hræddr fyrir hjoårva raddar
måna bverri: Hæren flygtede forfærdet for Sværdlydens Maanes
(Skjoldets) Formindsker.
Hkr. 103, 17-20b.
Eyvindr skåldaspillir: Heldr er vant en ek vilda
veg pinn konungr segja
fåm til fornra våpna
fljått hersågu dråttni.
I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Man erholder
taalelige Halvrim, hvis man med P. 1, 156 og K.1, 154 læser
farom for fåm og lader Ordene fornra og våpna bytte Plads.
Verslinjen bliver da: ffarom til våpna fornra”, og Halvrimene
far-, forn-.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 45
Hkr. 107, 1-4b.
bårdr Sjåreksson: prott var synt har er settusk
sinn r6drs vid brom stinnan
(Madr lét ond ok annarr
ufår) buendr sårir.
I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. For madr
maa læses mannr, Rimene ere mannr, ann-. 146,9b er og-
saa mannr den oprindelige Læsemaade (engi mannr und ranni).
Ogsaa i Bjarnar saga Hitdælakappa, Kbh. 1847, 26,24 er mannr
det oprindelige (maunr pina getu sanma).
Hkr. 109,2-5b.
Eyvindr skåldaspillir: Hjålm ok brynju
skal hirda vel
"gott er til geirs at taka.
I Stedet for geirs har C.F. 85,3a geyrs — gørs af gørr,
beredt, til Rede, ved Haanden. Gott er til gørs at taka,
det er nemt at gribe til det (de Vaaben), som er i Beredskab.
Saaledes har ogsaa S. Egilsson forstaaet dette Sted under geyrr
i Lex. Poét. 238a. At C.F. ofte bruger ey for ø, vise saadanne
Former som 'seynir (="'sønir) 49,22/98: 51712./53187:454To9:
57,31. 60,30. 62,33. 66, 11.12. eyrinndi (= ørindi) 73,14. 77, 20.
88, 7.25. 97,34. 98, 14.22. geyra (= gøra) 76,24. 119,1. geyrdo
(= gørdo) 111,24. Gørs synes at være den oprindelige
Læsemaade.
Hkr. 110, 18-21 b.
Glumr Geirason: er døkkvalir drekka
dålgbands fyrir ver handan
(Rodin frå ek raudra benja
reyr) Håkonar dreyra. .
Kimene i tredje Verslinje ere vistnok rod-, raud-. Bag-
rimet staar paa urigtigt Sted. Man maa læse:
Kodin fråk benja raudra.
Jfr. K. Gislason Njåla, 2, 214.
le Fars hos
46 J. Thorkelsson.
Hkr. 122,7-10a.
Einarr skålaglamm: Hjålmgråpi vann hilmir
hardr Lopts vinar barda
bvi kom voxtr i vinu
vinbeims fjåndr sina.
S. Egilsson (Fms. 12, 33) konstruerer: Hardr hjålm-
faldinn hilmir vann barda fjandr sina: bvi kom våxtr
i vinu Lopts vinar vinheims. Jfr. Lex. Poét. 898b under
voxtr. Han tager vinu for acc. plur. af vinr, men da Stammen
i vinr ikke er u-, men i-Stamme, kan acc. plur. deraf ikke
være vinu, men kun vini. Jeg antager, at der bør læses
Vinu eller Vino. Vina er Navn paa en Flod — Dvina. Da
denne Verslinje savner Stavelserim, maa den være forvansket.
For at tilvejebringe Stavelserim, foreslaar jeg synisk i Stedet
for pvi kom. Rimene blive da syn-, Vin-. Heller ikke kan man
læse vinheims, da vin- (med kort i) ikke kan danne Helrim
med Stavelsen sin- (med langt i). I Stedet for fjåndr maa
sættes Tostavelsesformen fi-andr, for at Verslinjen- kan faa
6 Stavelser.
Ordfølgen: Hardr hilmir vann barda hjålmgråpi fi-
andr sina. Voxtr syniskiLopts vinar vinheims Vinu:
Den tapre Fyrste slog sine Fjender i Kampen; der viser sig en
Tilvæxt i Lokes Vens (Odins) Vinkarsstrom (der frembyder sig
et nyt Stof for Digteren, Digteren gaar over til at besynge en
ny Bedrift). Loptr — Loki; Lokes Ven er Odin; vinheimr,.
Vinens Bopæl, Vinens Opbevaringssted, Vinkar. Odins Vinkars-
strom, Odins Vin el. Drik, Poesi, Digt. — Med Ordene synisk
voxtr 0.s. v. kan jævnføres Hkr. 155,8-11a:
Mjok lét margar snekkjur
mærdar &rr sem knårru
(Odr vex skålds) ok skeidar
skjaldhlynr å brim dynja.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 47
Og 544,3-4a: . Hlakkar lætr på hrælåg drekka
hauka, må mun kvædit aukask.
Hkr. 123,31-34a.
Eyvindr skåldaspillir: Féngum feldarstinga
fjord ok galt vid hjordu
bann er ålhimins utan
oss lendingar sendu.
I Stedet for utan maa læses utan paa dette og alle de
andre Steder i Heimskringla, hvor dette Ord forekommer i Slut-
ningen af en Verslinje (217,28a, 308,8a, 428,30a, 529,20a,
594,3b). Bagrimet maa her være Stavelsen ut-, men såa
mangler Forrimet. Dette faar man ved at ændre ål- til otr-
og at læse otrhimins for ålhimins. Isen kan kaldes Odderens
Himmel, da den danner et Dække eller en Himmel over Vandet,
hvori Odderen befinder sig; otrhimins lendingar — Is-
lendingar.
I samme Strofes sidste Halvdel er der en Verslinje, som
mangler Stavelserim, nemlig mest selda ek minar. Den er
uden Tvivl forvansket, men jeg ser mig ikke i Stand til at
rette den.
Hkr. 136,15-18b.
Einarr skålaglamm: Nu grær jord sem ådan
aptr geirbruar hapta
audryrir lætr åru
uhryggja vé byggja.
I den første Verslinje er Bagrimet åd-, nemlig den første
Stavelse af Ordet ådan. Forrimet mangler. I Stedet for nu
kan der have staaet enten frid (frid jård, den smukke Jord)
eller pid (den ufrosne Jord); frid (el. pid) jård grær sem
ådan, den smukke (eller isfrie) Jord frembringer (nu) Frugter
som tidligere.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 4
48 J. Thorkelsson.
Hkr. 136, 19-20.
Einarr skålaglamm: Må liggr alt und jarli
iImunbords fyrir nordan
vedrgædis stendr vida
Vik Håkonar riki.
Her synes to Ord at trænge til Rettelse, nemlig nu i første
Verslinje og Håkonar i den sidste. Bagrimet i den første
Verslinje er jarl-; Forrimet mangler. Det tilvejebringes ved at
sætte hjarl (Land) i Stedet for mu. Rimene blive saaledes
hjarl, jarl, og Forlinjen bliver helrimet, hvilket meget ofte
finder Sted. Den oprindelige Form for Håkonar synes at have
været Håkoni.
Ordfølgen: Alt hjarl (hele Landet) fyrir nordan Vik
liggrr und Håkoni jarli. BRiki imunbords vedrgædis
stendr vida.
Hkr. 140,22-25b.
Eyjolfr Dadaskåld: ådr at yggjar brudi
élhvetjandi setja
hildar hjålmi faldinn
hoddmildingar vildu.
Det forekommer mig nødvendigt at forandre élhvetjandi
(Nominativ) til élhvetjanda (Akkusativ).
Ordfølgen synes at være: ådr hoddmildingar vildu
setja hjålmi faldinn Hildar élhvetjanda at Yggjar
brudi.
Saaledes er ogsaa denne Halvstrofe ordnet i K.6, 44. Den
første Halvdel af denne Strofe er næppe endnu rigtig fortolket.
Hkr. 144,10-13b.
Einarr skålaglamm: på er valserkja virki
vedrhirdir bad stirdan
fyr hlymnjårdum hurda
Hagbarda gramr varda.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 49
I Stedet for valserkja har Fms. 1, 123 valserkjar, for
vedrhirdir vedrhirdi, for hurda hurdar. Læsemaaderne i
Fms. maa foretrækkes, og hvad vedrhirdi angaar, synes det
at være aldeles utvivlsomt, at denne Form er den rigtige, da
kun Akkusativ, men ikke Nominativ passer her.
Ordfølgen: bå er gramr bad stirdan valserkjar vedr-
hirdi (= valvedrs serkjar hirdi, Kampsærkens Ejer) varda
virki fyr Hagbarda hurdar hlymnjårdum.
Hkr. 144,20-24,
Einarr skålaglamm: Varat i gegn pått gerdi
gardrågnir styr hardan
gengiligt at ganga
geirråsar her beira
bå er med Frisa fylki.
for gunnvidurr sunnan
kvaddi vigs ok Vinda
vågs blakkridi Frakka.
Formen varat i den første Verslinje er tvivlsom. Det er
nemlig et Spørgsmaal, om man i det 10de Aarhundrede kunde
sige varat for vasat. Selve Formen var (for vas), uden den
enklitisk tilfojede Nægtelse, kan næppe have været saa tidlig i
Brug. Derimod er det tænkeligt, at s imellem to Vokaler alle-
'rede saa tidlig var gaaet over til r. Jeg kan dog ikke paavise
et tidligere Exempel herpaa end fra det 12te Aarhundrede. Det
hedder nemlig i en Halvstrofe af Einarr Skulason Hkr. 709
(Fms. 7, 184):
Luku våg viku
vara kostr fara
bryns Bjorgynjar
braut håskrautum.
Da vara rimer med fara, kan her ikke læses vasa. Det
er altsaa sikkert, at Formen vara (for vasa) var tilstede i den
sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede og Muligheden af dens
iX
4
50 J. Thorkelsson.
Tilværelse i det IOde Aarhundrede kan ikke absolut nægtes.
Stavelserne var (i varat) og ger- (i gerdi) kunne rime med
hinanden, og for saa vidt er her; ingen Ændring nødvendig.
Jeg er imidlertid tilbåjelig til at antage, at der oprindelig har
staaet vardat for varat. Stavelserne vard- og gerd- danne
fuldkommen rigtige Halvrim.
"Den femte Verslinje: på er med Frisa fylki savner
Stavelserim og maa følgelig være forvansket. I Stedet for på
er maa læses bås (= på es) og Formen Frisa maa indtage
den sidste Plads i Verslinjen. Saaledes faar man rigtige Rim,
bås, Fris- (K. Gislason, Njåla 2, 216,35). Ligesom i Formen
bås smelter es sammen med foregaaende Ord i Formen sås
(= så es):
Sås med Sygna ræsi
sidr at blåt eru kvidjud (Fms. 2, 53,23).
I Geisli, Cederschidlds Udg. Str. 57,1, bor der vistnok
læses nus for nu es:
Nus oss Pau es vann visi
verk fyr pjod at merkja.
Sn. E.2,.138,18. 416,35 hvés — hyé. es:
Hvéæs, ef ek hleyp at krusi.
Heller ikke findes Stavelserim i den 7de Verslinje:
kvaddi vigs ok Vinda.
Da der ikke er nogen Grund til at betvivle Rigtigheden af
Ordet Vinda, såa maa Bagrimet være Vind-. For kvaddi
kan have staaet kendi. Indsættes dette for kvaddi, faar man
rigtige Halvrim: kend-, Vind-. Vågs blakkridi kendi
vigs, Havhestens Rytter (Skibets Fører el. Bruger) prøvede
Kamp.
Hkr. 146, 12-15b:
Einarr skålaglamm: Bara madr lyngs en lengrå
loptvardadar barda
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 51
alt vann gramr um gengit
Gautland frå sjå randir.
Den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Dette kan til-
vejebringes ved at forandre alt til langt: Gramr vann gengit
langt um Gautland, Kongen gik en lang Vej over Gautland.
Hkr. 146,16-19.
Einarr skålaglamm: Valfollum hl6d vållu
vard røgna konr gagni
hridar åss at hrosa
hlaut Odinn val Fr6da.
Hver sé if nema joåfra
ættryri god styra.
Rammaukin kved ek riki
rogn Håkonar magna.
i Zden og 8de Verslinje staa Halvrim for Helrim. Stavelsen
røgn maa læses ragn paa begge Steder. Da Formen rågna er
gen. pl. (ragna konr, Gudernes Slægtning), og der ikke er
nogen Grund til at bruge Omlyd i denne Kasus, såa maa rågna
nødvendigvis ændres til den normale Form ragna, hvis første
Stavelse ragn- danner Helrim med gagn-. Paa det sidste
Sted bår ogsaa rogn ændres til ragn nm. pl. Omlyden a—06
er ikke indtraadt for end i det Ilte Aarhundredes sidste Halv-
del og næppe fuldstændig gjennemført for end lidt for 1200.
Forfatteren af den heromhandlede Strofe har sikkert ikke kjendt
denne Omlyd.
I det 13de Aarhundrede havde man i Almindelighed ikke
den mindste Anelse om, åt saadanne uomlydte Former som
hand, Hlakk, rand (= hånd, Hlåkk, roånd), band, ragn,
rann' (= bånd, rogn, ronn) nogensinde havde existeret.
Ved Optegnelse eller Afskrivning af de ældre Digterværker
brugte man derfor de omlydte Former uden at lægge Mærke til,
at en saadan Form som rogn ikke kan, og aldrig har kunnet,
danne Helrim med et andet Ord, hvis Vokal er a, f. Ex. gagn.
52 J. Thorkelsson.
Man kunde saaledes ikke lade rånd rime med land i Baglinjen -
i drottkvædr håttr. En Baglinje i dette Versmaal kunde
saaledes ikke være: røånd å Tuskalandi, men maatte med Nød-
vendighed være: rand å Tuskalandi (Hkr. 229, 1-2b).
Som sagt, Afskriverne indsatte næsten overalt de omlydte
Former. Naar derfor en uomlydt Form findes i Haandskrifterne,
saa er det en ren Undtagelse. Som Exempel påa en saadan
uomlydt Form kan anføres rann (nom. pl., =— rånn):
Hkr. 364,23-26a:
Gengr i ætt pat er yngvi
Upplendinga brendi
(bjod galt ræsis reidi)
rann (bess er fremstr var manna).
Ordfølgen: pat gengr i ætt, er yngvi brendi rann Upp-
lendinga. pjod galt reidi ræsis, pess er var fremstr
manna: Det er en Tradition i Slægten, at Kongen brændte
Oplændingernes Huse. Folket undgjaldt den Konges Vrede,
som var den mest udmærkede af alle Mænd.
Formen rann staar P. 1, 595, K. 2, 198, Oh. 122,..Fb;.2;
236. Afskriverne have vistnok enten betragtet Formen rann som
præt. indic. 3. sg. af Verbet renna, eller som acc. sg. af rann,
et Hus, og saaledes synes Udgiverne af Oh. at have opfattet
denne Form, De oversætte nemlig, Side 279: Det gaar i Ætten
(vil blive bekjendt fra Slægt til Slægt), hvorledes Kongen, han
som var den ypperste af Mænd, brændte Oplændingernes Hus.
Derimod betragtede Finn Magnusen rann som præterit. indic.
3. sg. af Verbet renna. Han konstruerer nemlig: så er var
fremstr manna, rann, og oversætter: qui inter eos praecipuus
fugit (K. 6,91). Der kan imidlertid ikke være nogen Tvivl om, at
Formen rann her ikke er Verbum, men Substantiv, og da
Kongen ikke opbrændte ét Hus, men mange Huse, såa maa
rann være Flertal. At S. Egilsson har opfattet rann som
Flertal, fremgaar af hans latinske Oversættelse i Scripta historica
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 53
Islandorum 4, 254: quod rex .... Uplandorum domøs incendit.
Ogsaa K. Gislason betragter rann som Flertal (Om helrim etc.,
Kbh. 1877, S.9,30-32). — I Fms. 4, 273 staar ogsaa rann i
Texten, men i Varianterne anføres Formen ravnn som Haand-
skrifterne B og G's Læsemaade, hvoraf man ser, at de, der have
skrevet disse Skindbøger, have indset, at Flertallet af Ordet
rann her var nødvendigt, og derfor have indsat den paa deres
Tid brugelige Flertalsform af rann uden at bryde sig om Rimet.
Da det kan anses hævet over enhver Tvivl, at der altid
brugtes Helrim i Baglinjen i regelmæssig dråttkvædr håttr
og hrynhenda, saå ere Udgivere af de i disse Versarter for-
fattede Kvad berettigede til at forandre 6 til a paa alle de Steder
i Baglinjerne, hvor & rimer med a. At imidlertid Unger ikke
har gjort dette i sin Udgave af Heimskringla, maa hidrøre fra,
at han har betragtet Omlyden a-& som ældre end den i Virke-
ligheden er, og har endnu ikke været overbevist om, at der
. altid, uden nogensomhelst Undtagelse, bør være Helrim i Bag-
linjen i regelmæssig drottkvædr håttr og hrynhenda.
Hkr. 147,8-9.
Hallfredr våndrædaskåld: Røgs brå rekka lægir
rikr valkera liki.
Herstefnirlet hrofnum
hold Flæmingja goldit.
I Stedet for brå har K. bar (1, 221), og denne Form synes
at være Jofraskinnas Læsemaade; Formen brå staar i Kringla,
CGEF:114,15, Fsk. 56,17, Fms. 10, 376,4. 1,134,1.. Læsemaaden
brå synes at være den rigtige. Valkeri oversættes (Lex. Poét.
845b) ved specillum cadaveris (valr, keri, kerri, specillum);
liki (= hamr) valkera involucrum gladii, vagina; bregda
valkera liki involucrum gladii removere, gladium vagina edu-
cere, gladium nudare, destringere. Ifølge denne Forklaring skal
valkera være gen. sing. af valkeri, et Sværd, og bregda
valkera liki skal betyde, at drage Sværdet ud af Skeden.
54 J. Thorkelsson.
Denne Forklaring forekommer mig temmelig søgt. Finn Magnusen
oversætter valkeri ved stragis elector (de Faldnes Udvælger,
Odin), og valkera liki ved Odini habitus, lorica, armatura.
Men dermed er intet sagt, da enhver Kriger er iført en Brynje
eller Hærklædning. Digteren behøvede derfor ikke at fortælle,
at Kongen var bevæbnet. Det var en Selvfølge. Jeg antager,
at Valkera er gen. plur. af Valkerar, Beboerne af den i den
nederlandske Provins Zeeland beliggende Ø Walcheren. SLiki,
betyder Skikkelse, Legeme; brå Valkera liki, forandrede Val-
kerernes Skikkelse, sønderhuggede og vansirede Valkerernes
Legemer. Naar man betragter de Strofer af Digteren Hallfreds
Olafs dråpa, som ere trykte i Fms. 10, 375—76, Fsk. 55—56,
saa ser man, at Digteren her opregner dels enkelte Folkeslag,
som Kong Olaf Tryggvesson har kæmpet med, dels enkelte
stårre eller mindre Øer, som han har hærget. Han omtaler saa-
ledes Beboerne af Øen Gotland (Hættr var Horda drottinn |
hjordjarfr Gota fjorvi, Hordernes kampdjærve Hersker var
farlig for Gotlændernes Liv), Øen Bornholm (Hilmir vann
at Hålmi | hjålmsk6d rodin blådi), Hebriderne (Ydrauga
lét ægir | eyverskan her deyja), samt Øen Man (Gørdi
seims med sverdi | sverdleik i Mon skerdir). Det er
derfor ganske i sin Orden, at Digteren særskilt omtaler Beboerne
af Øen Walcheren som Gjenstand for Kongens Hærgninger. Da
Kong Olaf kæmpede med de i Nærheden af Walcheren boende
Friser og Flæminger, såa er det sandsynligt, at han ogsaa har
kæmpet med Walcherens Beboere.
Hkr. 157,17-22,
Eyvindr skåldaspillir: par vard minstr
meinvinnåndum
Yngvifreys
ondverdan dag
fagnafundr,
er frotaå-p'eystu
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 55
jardrådendr
at eydondum.
Saa vidt jeg ved, bruges eydandi ellers aldrig absolut i de
gamle Digte, men sættes altid med en objektiv Genitiv, f. Ex.
eydendr arnar hungrs, eydendr geima vals. I K.6, 52
staar Ey-Donum for eydåndum. .Dette synes at være en Gis-
ning, som vistnok har truffet det rette og er tiltraadt af S. Egilsson
(Lex. Poét. 147a). Jomsvikingerne ere i Virkeligheden insulariske
Daåner. Jfr: Ægir Eydana, Hkr. 104,33b.
Hkr. 157,32-33b.
Tindr Hallkelsson: hrudusk ridmarar r6da
rastar.
Ridmarar oversættes i K. 6, 52 ved equi vacillantes. I
Lex. Poét. 665a oversættes ridmarr ved equus jactabundus.
Ridmarr skulde altsaa, med Hensyn til Skibets Slingren, be-
tyde en vaklende el. slingrende Hest. Hvis denne Oversættelse
er rigtig, saa maa det første Sammensætningsled, rid-, staa i
Forbindelse med Verbet rida (a), vakle. Jeg antager, at det
første Saymmensætningsled er Substantivet rid, der falder sammen
med rid, Roden til Verbet rida, ride. Rid er her synonymt
med reid, f., Riden, Ridt. Ridmarr — reidhestr, en Ride-
hest; ridmarr Roda rastar, den Ridehest, som man bruger
paa Rodes (Søkongens) Vej, Søen — et Skib.
Hkr. 157, 34-35.
Tindr Hallkelsson: pars i sundr å sundi
Sørla blés fyrir jarli
bess hefir seggja sessi
serk hringofinn merki.
For at den anden Verslinje kan blive helrimet, maa der
skrives Sarla for Sårla. At a er den oprindelige Vokal i
dette Ords første Stavelse ses af Formen Sarus hos Jordanes
de Getarum sive Gothorum origine et rebus gestis, C. 24. Det
56 J. Thorkelsson.
hedder nemlig her: «Dum enim quandam mulierem, Suanihildam
nomine, ex gente memorata pro mariti fraudulento discessu rex
(2: Hermanaricus) furore commotus equis ferocibus illigatam in-
citatisque cursibus per diversa divelli praecepisset, fratres ejus,
Sarus et Åmmius, germanae obitum vindicantes, Hermanarici latus
ferro petierunt.» Der er ikke mindste Tvivl om, åt Sarus og
Ammius ere identiske med de fra Edda bekjendte Sårle og
Hamder. Dog er det muligt, at Jordanes har brugt en fra
Sarus noget forskjellig Form, f. Ex. Sarulus el. Sarulo, som
stemmer bedre med Sarle. Den omlydte Form Sårle har
næppe existeret i Digteren Tind Hallkelssåns Tid.
Hkr. 160, 19-22.
Tindr Hallkelsson: Vann å Vinda sinni
verdbjodr hugins ferdar
beit sålgagarr seilar
sverdseggja spor leggja,
ådr hjormeidar hrjoda
hætting var bat mætti
lidar langra skeida
lids hålfan tog pridja.
I Stedet for Læsemaaden leggja har P., og K. og ligeledes
C.F., S. 124, leggi, som synes at være den rigtige Læsemaade.
Jfr. dog Wimmer, Navneord. Båjn. S. 57. For lidar har C.F. og
Fms. 1, 183 leidar, hvilken Form jeg betragter som den rette.
Ordfølgen: Hugins ferdar verdbjodr vann sverds-
eggja spor å Vinda sinni (Seilar sål-gagarr beit leggi),
ådr hjormeidar mætti hrj6da hålfan pridja tog langra
leidarlids skeida. pat var hætting: Ulveflokkens Madgiver
(Mætter) frembragte Sværdsæggespor påa Vendernes Kammerat
(Axelskjærfsolens [Skjoldets] Hund [a: Sværdet] sønderbed Ben-
piberne), fårend Sværdets Beskadigere (Krigerne) kunde rydde
25 Ledingshæren tilhørende Langskibe. Det var en farlig Kamp:
S. Egilsson betragter Formen simni som ntr. sg. og over-
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 57
sætter Ordene Vinda sinni ved copiæ Vendorum, Vendi (Lex.
Poét. 708b — 709a), eller ved exercitus Vendorum (Scripta Hist.
Island. 1, 112). I K.1, 241 er sinni vistnok opfattet som dat.
sg. af sinnir, og Ordene Vinda sinni oversættes her ved
Vendorum amico, Vendernes Ven. Jeg antager, at denne For-
klaring er den rigtige, men hvilken af Jomsvikingernes Anførere
der er ment med Vendernes Ven, er ikke klart. Da det omtales,
at han blev saaret, er det maaske Bue. At oversætte Vinda sinni
ved Vendernes Hær synes ikke at gaa an, da den største Del af
Jomsvikingernes Hær maa have bestaaet af Daner, ikke af Vender.
Hkr. 163,14-17a.
Einarr skålaglamm : Hvar viti &ld und einum
jardbyggvi svå liggja
bat skyli herr of hugsa
hjarl ok 16 jarla.
Første og tredje Linje mangle Stavelserim; anden Linje har
Halvrim i Stedet for Helrim. Alle disse Linjer synes derfor at
være forvanskede. Den første og anden Linje ser jeg mig ikke
i Stand til at rette. 1 den tredje Verslinje er Ordet hugsa
sikkert urigtigt. Hverken Verbet hugsa eller det deraf dannede
Verhalsubstantiv hugsan forekommer i de ældste islandske
Haandskrifter, f. Ex. i Elucidarius, AM. 674, A. 4to og den stock-
holmske Homiliebog. I Stedet for hugsa bruges i disse Skrifter
hyggja og i Stedet for hugsan bruges hugrenning. Det er
derfor sandsynligt, at Verbet hugsa endnu ikke var dannet, da
de ovennævnte Skrifter bleve forfattede, og hvis denne Antagelse
er rigtig, kan det ikke have staaet i en Strofe, som er digtet i
det 10de Aarhundrede, altsaa ikke i den ovenanførte Halvstrofe.
Ordene hugsa og hugsan synes at være opstaaede i Tids-
rummet 1200—1260. Verbet hugsa findes i M. 195,1: ec
hvgsa dravm pann er firir mic bar i nott. Oh. 202,19:
Byscop spvrpi hvat hann hvgsapi. FHkr. 130,26: Sagdi,
at hann hefdi pat helzt hugsat, at sækja riki med
58 J. Thorkelsson.
styrk ok våpnum. 469,31:- Byskup spurdi, hvat hann
hugsadi. De Haandskrifter, hvorefter M. (paa det kongelige
Bibliothek i Kjøbenhavn, Nr. 1009 fol. i den gamle kgl. Samling),
og Oh. (i det kongelige Bibliothek i Stockholm, islandske Mem-
brancodices Nr. 2, 4to)j ere aftrykte, ere næppe skrevne førend
henved 1260. Dette fremgaar af den Forvirring i Vokallydenes
Betegnelse, som finder Sted i de nævnte Haandskrifter, og Brugen
af flere nyere Ordformer, som ikke findes i de ældre Haand-
skrifter. Angaaende Haandskriftet Kringla, hvorefter Heims-
kringla er udgivet, antager Jon Sigurdsson med stor Sandsynlig-
hed, at det er skrevet i Aarene 1262—65 (Edda Snorra Sturlu-
sonar, 3, 234,12). Man er altsaa henvist til det trettende Aar-
hundredes sidste Halvdel som den Tid, da Verbet hugsa først
fremtræder; men da de nævnte Haandskrifter kunne være Af-
skrifter af ældre Originaler, saa er der Mulighed for, at dette
Ord stammer fra en noget ældre Tid. Det maa ogsaa bemærkes,
at samme Verbum findes Sn. E. i, 32,14' (Gylfaginning c. 2): pat
hugsadi hann, hvårt pat mundi vera af edli sjålfra peirra,
eda mundu pvi valda godmågn pau, er beir blåtudu.
Ogsaa Codex Upsaliensis (Sn. E. 2, 253,27) har samme Verbum
påa tilsvarende Sted: Gylver var madr vitr og hugsadi pat
er aller lypir lofvpo pa ok allir hlvtir gengv at vilia
beirra, hvart pat mvndi af epli peirra vera eda mvndi
gvbmaåavgnin vallda pvi. Antager man, at Snorre Sturlasson
er Forfatter til Kringla og Gylfaginning og at Verbet hugsa paa
de her anførte Steder ikke er indsat af senere Tids Afskrivere,
saa maa det henføres til hans Tid og være ældre end hans
Dødsaar 1241, men da hans Forfatterskab til de nævnte Værker
i deres nuværende Skikkelse er aldeles usikkert, kan dette Ver-
bums Alder ikke med Bestemthed sættes længere tilbage i Tiden
… end henved 1260.
I Egilssons Lexicon Poéticum citeres intet andet Digtersted end
det her omhandlede (O.T. c. 50) som Belæg for Verbet hugsa. Det
heraf dannede Verbalsubstantivum hugsan findes ikke i Lex. Poét.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 39
Ifølge det ovenanførte betragter jeg som fuldkommen sikkert,
at Verbet hugsa endnu ikke var dannet i det 10de Aarhundrede,
den Gang Digtet Vellekla blev forfattet. Sætter man heyra i
Stedet for hugsa, blive Rimene herr, heyr-.
Hkr. 170, 1-4.
borleifr Raudfeldarson: llåkon vitum hvergi
hafizk hefir runnr af gunni
fremra. jarl und. ferli
folk rånar pér måna.
hu hefir ddlinga Odni
etr hrafn af nå getnum
vera måttu af bpvi visi
vidlendr niu senda.
Første og syvende Verslinje savne Stavelserim og ere der-
for såndsynligvis forvanskede. Det er ikke let at se, hvilket
Ord i den første Linje er det forvanskede, og derfor ser jeg
mig ikke i Stand til at foreslaa nogen sikker Rettelse. Sætter
man Hårga i Stedet for Håkon, faar man rigtige Halvrim:
Hårg-, hverg-. I den syvende Linje maa Formen vera, som
ikke synes at være opstaaet forend i Slutningen af det 12te
Aarhundrede rettes til den ældre Form vesa. Rimene ere ves-,
vis-. Ordfølgen: Vitum hvergi jarl fremra pér und måna
ferli. Folk-Rånar hårga runnr hefir hafizk af gunni.
Visi, pu hefir senda Odni niu ddlinga. Hrafn etr af
getnum nå. Mått vesa vidlendr af pvi: Vi kjende intet-
steds under Maanens Vej (Himlen) en ypperligere Jarl end dig.
Kampgudindens (Valkyrjens) Bedæknings (Skjoldets) Bærer har
hævet sig (har vundet Berømmelse og Magt) ved Kamp. Konge,
Du har sendt ni Ædlinge (Konger) til Odin. Ravnen æder af
de Lig, som ere blevne den til Del. Derfor behersker du et
vidtstrakt Land.
Folk, n., Kamp; Rån, Havgudinden Ran. I Forbindelse
med folk bruges Rån i Betydningen Gudinde; folk-Rån,
60 J. Thorkelsson.
Kampgudinde; folk-Rånar hårgr, Kampgudindens Skjærm,
Skjold; runnr, Busk, Træ; Bærer; folk-Rånar hårga runnr,
Skjoldenes Bærer, Manden. Folk-Rånar runnr kan ogsaa
være Benævnelse påa en Mand; folk-Rån, Kampgudinde —
Valkyrje.. Men Valkyrjenavnene kunne ogsaa bruges til at be-
tegne Kamp. Folk-Rånar runnr, Kampens Udøver, Krigeren,
Manden.
Finnur Jønsson har forklaret denne Strofe i Islenzkar
Fornsågur, Ill 160—161. Han har, saaledes som jeg her
har foreslaaet, forandret vera til vesa. Forøvrigt afviger hans
Forklaring noget fra min.
Hkr. 199,6-8a.
Evjolfr Dadaskåld: Mærr vann miklu fleiri
målmhrid jofurr sidan
ådr frågum pat adra.
For målmhbrid har Fms. 2; 288,8 målmhridir. At bruge
Komparativen fleiri i sg. masc. eller fem. er i det mindste
meget usædvanligt. Jeg antager derfor, at fleiri er Flertal, og
foreslaar at læse målmhridr (jfr. galeidr, Flertal af galeid)
og adrar for adra.
Ordfølgen: Mærr jofurr vann sidan adrar miklu
fleiri målmhridr. Frågum pbpat ådr: Den beråmte Konge
vandt senere mange andre Slag, langt flere (end de her anførte).
Det har vi tidligere hørt.
Hkr. 199,6-8b.
Samme Digter: bå er gardvala gerdi
Gotlands vala strandar
Vicvils vitt.um. herjat
Disse tre Linjer kunne ikke forklares paa nogen tilfreds-
stillende Maade uden Textforandring. Gjentagelsen af Formen
vala er paafaldende og vækker Formodning om, at noget her
er forvansket. Jeg. antager, at vala i første Verslivje er
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 6 I
Anticipation af den samme Form i anden Linje og har fortrængt
den oprindelige, rigtige Form. Jeg foreslaar vanadr for vala
i den første Verslinje.
Ordfølgen: på er Virvils strandar vala gardvanadr
gerdi Gautland (for Gautlands) vitt of herjat: da Skjold-
enes Ødelægger hærgede Gøtland vidt og bredt.
Virvill er Navn paa en Søkonge; Virvils stroånd, Sø-
kongens Land, Havet; valr, m., Falk; Virvils strandar valr,
Søens Falk, Skib; Virvils strandar vala gardr, Skibenes
Gjærde eller Værn, Skjold el. Skjolde; vanadr (nomen agentis
af Verbet vana, forringe, formindske; fordærve, ødelægge),
Formindsker, Ødelægger; Virvils strandar vala gardvanadr,
Skjoldenes Ødelægger, Helten. Valr kan ogsaa være Benævn-
else påa en Hest; Virvils strandar valr, Havets Hest, Skib.
Med gardvanadr kan sammenlignes hoddvonudr og vell-
vonudr. S. Egilssons Forklaring af disse Verslinjer findes i
hans Lex. Poét. 845a under Ordet Vali og Fms. 12, 55—56.
Hkr. 206,6-9a.
Eyjolfr Dadaskald: ut baud jofra hneitir
élmddr af Svipbpjodu
sudr hélt gramr til gunnar
gunnbliks lidi miklu.
Den rigtige Læsemaade sunnr staar i K. 1, 331. Sunnr
rimer med gunn-.
Hkr. 207,28-31b.
Halldorr okristni: på er hun lagar hreina
hafdi jarl um krafda
sætt gékk seggja ættar
sundr Skånunga fundar.
Lagar er næppe rigtigt. Ved Forandring af to Bogstaver
faar man en passende Form, nemlig ved at ændre lagar til
leidar.
62 J. Thorkelsson.
Ordfølgen: bå er jarl håfdi of krafda Hunleidar
hreina Skånunga fundar. Sætt seggja åttar gékk
sundr: den Gang da Jarlen havde sat Søkongevejens (Havets)
Rensdyr (Skibene) i Bevægelse til et Møde med Skaaningerne.
Enigheden mellem Menneskene blev brudt.
Hunn, Navn paa en Søkonge; Hunleid, Søkongens Vej,
Havet; Hunleidar hreinn, Havets Rensdyr, et Skib. Hånn
betyder ogsaa en Bjårneunge; hunleid, Bjorneungens Vej,
Havet. Med Hunleid (el. hunleid), kan sammenlignes Hun-
ferill (el. hunferill), Fsk. 123:
er hunferils hreina
hlunntamdra rekr sunnan
vid Horda gram hardan
hundrud sex til fundar.
Hkr. 216, 13-16 a.
Halldorr åkristni: Drogusk vitt at vågi
Vinda skeidr ok gindu
bridja haudrs å pjodir
bunn gålkn jårnmunnum.
I Stedet for gindu bor læses gindu, for at i-Lyden skal have
den samme Kvantitet i begge Helrimene. Den fjerde Verslinje
har kun 5 Stavelser. Isarnmunnum (for jårnmunnum) er
vistnok det rigtige, og naar man optager denne Læsemaade,
faar Verslinjen det normale Antal af sex Stavelser. Ændringen
af jårnmunnum til isarnmunnum er foreslaåaet saavel af
Sievers, Beitråge zur Skaldenmetrik, Paul u. Braunes Beitråge,
V. 515,26, som af K. Gislason, Njåla 2, 320. Haudr synes at
være en Forvanskning. pridja haudr (Odins Land), kan, som
K. G. har fremhævet, næppe betyde Skjold eller Brynje. K. G.
har foreslaaet serks eller hjups for haudrs. Der kan ogsaa
bave staaet tjalds. pridja tjald, Odins Telt, Odins Værn,
Skjold.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 63
Hkr. 216,32-35 a.
Hallfredr vandrædaskåld: Samr var årr um ævi
oddbragds hinn er bat sagdi
at lofda gramr lifdi
læstyggs sonar Tryggva.
Den første Verslinje savner Stavelserim og synes derfor at
være forvansket. Da jeg ikke ser, hvori Fejlen ligger, kan jeg
ikke foreslaa nogen Rettelse for at tilvejebringe Rimene. For
samr antager jeg at der bør læses sumr, der, som bekjendt,
ikke sjælden staar i Ental. Jfr. sumr seggr, Hkr. 217,3-4b.
Ordfølgen: Sumr oddbragds årr var, hinn er sagdi
bat um ævi læstyggs Tryggvasonar, at lofda gramr
lifdi: Der vare nogle Mennesker, som fortalte det om den
rænkeløse (brødefrie) Tryggvessoåns Liv, at Mændenes Herre
(Olaf Tryggvessån) levede.
Hkr. 217,2-9a.
Hallfredr vandrædaskåld: Mundut bpess alls pegnar
brotthardan gram såttu
frå ek med lyda lidi
landher dar skåp verda
at mundjåkuls myndi
margdyrr koma styrir
geta bykkjask bess gotnar
glikligs or her slikum.
Den første Verslinje mangler Stavelserim og er uden Tvivl
forvansket. Hvis man forandrer pegnar til prænda, blive Rimene
mund-, brænd-. Den tredje Linje: frå ek med lyda lidi,
giver ingen tilfredsstillende Mening og kan næppe være rigtig.
Da det er en ufravigelig Regel i drotkvædet Versemaal, at den
næstsidste Stavelse i Verslinjen skal være lang, saa kan Formen
lidi, med kort i i den første Stavelse, ikke være rigtig. Det
er derfor nødvendigt at omstille de to sidste Ord, saaledes at
Overs. over d. K. D: Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 5
64 J. Thorkelsson.
lyda staar sidst i Linjen. Ordene frå ek med (eller fer ek
med; Kringla og C.F. 166,38 have fer ek) kan jeg ikke for-
klare. Jeg gjætter paa fræknu. Landher dar skrives i C.F.
i ét Ord, landherdar. Denne Form er sandsynligvis den
rigtige og er nom. pl. af landherdir — landhirdir, Land-
styrer, Konge. Formen herdir synes at være oprindeligere end
hirdir og stemmer bedre end denne med gotisk hairdeis, en
Hyrde. I Oldsaxisk findes Former baade med e og i i første
Stavelse, nemlig herdi og hirdi. For styrir (mundjåkuls
Skycrr, Haandisens, Sølvets Ejer) har Fms. ryrir, hvilken Form
eg betragter som den oprindelige Læsemaade. bykkjask bess
ere næppe rigtige Former. I Stedet derfor har Fms.3, 8,8 og
Fsk. 67722: bykkjat m'ér, som ”sikkert ”er det TisheesRlkor
her i den sidste Linje har K. og Fms. styr, som synes at
passe bedre end her.
Ordfølgen: Mundut pess verda skåp, alls landherdar
såttu proåtthardan prænda gram fræknu lyda lidi, at
margdyrr mundjåkuls ryrir myndi koma år slikum
styr. Mér bykkjat gotnar geta glikligs: Skjæbnen hår
vistnok ikke villet, da Landstyrerne angreb Trøndernes kække
Konge med en tapper Krigerskare, at den fortræffelige Mand
skulde undslippe fra en saadan Kamp. Det forekommer mig, at
Folks Gisninger (i den Henseende) ikke ere sandsynlige.
Mundjokuls ryrir, Sølvets Formindsker (Uddeler), Manden.
Gotnar (Mændene) er Subjektet i pykkjat mér, synes mig ikke.
Hkr. 217, 1-4b.
Hallfredr vandrædaskald: Enn segir audar kenni
austr i målma gnaustan
seggr frå sårum tiggja
sumr eda brott um komnum.
Stavelserne sumr og kom danne Halvrim, men her (i Bag-
linjen) skal staa Helrim. Der maa altsaa enten skrives sumr,
kumnum, eller somr, komnum.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 65
Hkr. 220, 1-4a.
Ottarr svarti: Ungr hraztu å vit vengis
vigrakkr konungr blakki
bu-hefir dyrum prek dreyra
Danmarkar pik vandan.
Det suffigerede u, som er en Del. af det personlige Pro-
nomen pu, i Formen hraztu og flere lignende Former; er for-
modentlig ikke oprindeligt. Til Forstaaelsen af Digtene er det
ikke nødvendigt, da man strax, uden Tilføjelse af -u, kjender
Formen, og med Hensyn til Metret er det overflødigt paa de
allerfleste Steder, hvor det forekommer, og synes derfor at burde
udelades.
Paa følgende Steder i Hkr. kan det suffigerede -u eller
-tu udelades, da Verslinjen, efter at det er udeladt, har det
fornødne Stavelsetal, nemlig 6 Stavelser.
Hkr. 220,14: svanbrædir namtu sidan. 223,32: Vig
vantu hlenna hneigir. 225,28: Enn brauztu éla kennir.
225,33: Komtu i land ok lendir. 226,30: Atgongu vantu,
rav (226,35: réttt bragnaskonreagnid 226;32:bhlidr
hilmir toåktu breida. 228,1: Olafr vantu par er (skal
være pars) jofrar. 228,3: ungr komtu af pvi pingi.
235,16: Blågjoda toktu brædir. 248,27: altiginn måttu
eiga. 249,8: Landaura veittu låru. 254,8: Hrodrs badtu
Bera 274 AB] orn fartu top atsåarna 284796:
Hafa léztu heidska joåfra. 307,16: Nu sittu heill en
hallar: 456,14: "skjott leztu Knut um sottan… . 493,13a:
Jord réttu vigi at varda. 493,13b: Fyrr gékktu å stad
Stikla. 516,31: Ut réttu allvaldr skjåta. 517,17: Austan
komtu med allra hæstum. 519,15: Hafa léztu unga"
joåfra.. 527,16: Gjaltu varhuga veltir. 529,20: Stirdum
hélztu um Stafangr nordan. 532,22: Heyra skaltu hve
herskjåld bårut. 538,8b: illa såttu i milli. 540,3b:
Kond léztu ræsir prænda. 540,5b: hus namtu hvert ok
zx
(3)
66 J. Thorkelsson.
eisu. 347,1: Mildingr strauktu um mækis. .547,3: austr
vartu år hit næsta. 550,7: Brauztu und Mikjål mæztan.
555,6: Håss arnar rauttu hvassar. 559,7: Skauztu und
farmihinn'frizta: 559,9: såttu, på ersjåadrif lettres
Haraldr servarleztu herjat… 7562/25? Vatntlertuvrsk
slitna. 570,13: Leidangr bjottu af lådi. 570,15" gjålfr=
stådum reistu grædi. 641,11: Fråttu hve fylkir måtti.
687,1: Ok vantu eina kråku. 687,3: skeifr bartu Hogna
hufu. 717,15: Utryggum léztu eggjar.
Hkr. 284,26-29b.
Ottar svarti: Nu rædr pu fyrir beiri
bik remmir gud miklu
fold er fordum héldu
fim bragningar gagni.
Da Præpositionen fyrir ikke godt kan danne et Rim, saa
synes der at mangle Stavelserim i den første Verslinje. Dette
tilvejebringes ved at sætte styrir i Stedet for rædr og udelade
fyrir. Maaské ere Rimene dog nu-r, beir.
Ordfølgen: Nu. styrir pu peiri fold, er fim braåg-
ningar héldu fordum. Gud remmir pik miklu gagni:
Nu styrer du det Land, som fem Konger tidligere beherskede.
Gud styrker dig med en afgjørende Sejr.
Hkr. 308, 12-15 b.
Sighvatr pordarson: Rygr kvazk inni eiga
ubekk su er mér hnekti
ålfa blåt sem ulfi
otvin I bæ sinum.
Egilsson antager (Lex. Poét. 635a),, at Ordet dtvin er
sammensat af ott — ått, ætt, æt, Slægt, Menneskeslægt,
Mennesker, og vin, Ven; åtvin oversætter han ved virorum
amicus, Mændenes Ven. Da Stavelsen vin (eller tvin) paa alle
de Steder, hvor dette Ord forekommer, danner Helrim med en
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 67
lang Stavelse, saa kan man ikke læse vin, men maa udtale
i-Lyden lang. Dette Ords sidste Sammensætningsled kan derfor
ikke være vin. Jeg antager med Jon Olafsson (Om Nordens
gamle Digtekonst, S. 29), at dette Ord er-et Adjektiv, sammen-
sat af det nægtende Præfix 6- og tvinn, hvori tvi efter min
Mening er det samme tvi, som findes i Adjektiverne tvirædr,
tvislægr, tvisynn. Det skulde egentlig skrives i nom. sg.
masc. med to n, hvoraf det sidste er Nominativsuffix. Det
synes at betyde utvivlraadig, uforfærdet, modig.
Ordfølgen: Ubekk rygr, st er hnekti mér åtvin sem
ulfi, kvazk eiga alfa blåt inni i bæ sinum: Den ubehage-
lige Kvinde, som "uforfærdet (med Frækhed) jog mig bort som
en Ulv, erklærede, at hun havde at forrette en Ofring til Alferne
inde paa sin Gaard.
Det samme Ord forekommer Hkr. 541,26a (C.F. 189,143).
bjodolfr Arnørsson: Flydi jarl af audu
otvin skipi sinu.
Den uforfærdede Jarl flygtede af sit for Mandskab blottede Skib.
Her passer Adjektivet, den uforfærdede, den modige, fortræffelig,
hvorimod en Tiltale til Mændenes eller Folkets Ven slet ikke
synes at være paa sin Plads.
Mork. 102,15a (Fms. 6, 386,18).
Heyrpbv å vpreist orpa
otvin konungr mina.
Uforfærdede Konge, hør paa mine Ords (mit Digts) Frem-
sigelse. Ogsaa paa dette Sted vilde Betydningen Folkets Ven
passe meget daarlig.
Mork. 121,18-19 (Fms. 6, 428,5-6).
Arnoårr jarlaskåld: Avstr hellt Engla prystir
otvin lipi sino.
Otvinn Engla pbrystir, Englændernes uforfærdede Mod-
stander.
68 J. Thorkelsson.
Hkr. 308, 18-21b.
Sighvatr pordarson: po sjåmk hitt at hlædir
hafskids muni sidan
Ut hverr"'er Olvir heitir
alls mest reka gesti.
I den første Verslinje mangler Stavelserim. Den maa altsaa
være forvansket, uagtet den i sin nuværende Skikkelse giver en
tilfredsstillende Mening. Hlædir hafskids er en fuldkommen
rigtig Kjending, hvorfor der ikke synes at være nogen Grund
til Mistanke imod Formen hlædir. Stavelsen hlæd- synes
altsaa at danne Bagrimet. Forrimet mangler. Muligvis har
Verslinjens oprindelige Form været: Kvidum hinu, at hlædir.
Hkr. 310,1-4b.
Sighvatr pordarson: pvi å ungr konungr engi
ugglaust er pat dyggra
husbunadi at hroåsa
holl er dyr med ollu.
I den anden Verslinje staar her Halvrim (ugg-, dygg-)i
Stedet for Helrim. Ifølge K. 2, 127 har D (=. Jofraskinna)
Læsemaaden ygglaust i Stedet for ugglaust. Ved at optage
denne Læsemaade faar man Helrim. Formen ygglaust fore-
kommer ogsaa i Rekstefja Str. 33 (Scripta hist. Island. 3, 266).
Denne Ordforms Tilværelse er saaledes sat udenfor al Tvivl.
Hkr. 378,1-4b.
Sighvatr pordarson: Seldi Olafr aldri
opt vå sigr hinxn digri
haus i heimi.pvisa
hann engum svå manni.
Under Ordet pvisa i Lex. Poét. 930b betragter Egilsson
denne -Ordform som maskulin. Han antager nemlig, at heimi
er dat. sg. af Maskulinformen heimr. Men det forekommer mig
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 69
at være en sproglig Umulighed, at pvisa, som er sammensat
af bvi, dat. sg. af pat, og Suffixet -sa, kan være af Hankjøn.
Det maa nødvendigvis være et Intetkjonsord, saaledes som det
er i Ordforbindelserne å bvisa pingi, å pvisa landi. Jeg
antager, at heimi er dat. sg. ikke af heimr, Verden, men
af en Neutralform, som i nom. sg. er heimi — heima, Hjem,
Bopæl, Hjemland, Land. Gen. sg. af denne Neutralform
synes at forekomme i Ordformerne heimisgardar (på er
horskr ok pågull | kømr heimisgarda til. Håvam. 6), og
heimiskvidr (hæimiscvidarvitni, Norges g. Love, 2, 505,19.
I Grettis saga, Kh. 1853, 12,29 er Formen pvisa neutral. bvisa
skåldi hører her sammen. Jeg tror saaledes at kunne paastaa,
at Ordformen bvisa altid er neutral.
Hkr. 444, 10-11 b.
Sighvatr bordarson: Blod kom varmt i vidan
vå frægr konungr ægi.
Det er sikkert, at Formen frægr bår skrives med æ (ikke
med æ). Stavelsen frægr, hvis Vokal er æ, danner her For-
rimet. Bagrimets Vokal maa derfor ogsaa være æ. Her maa
altsaa skrives ægi (ikke ægi). Dette er et af de Steder, af
hvilke det fremgåar med Bestemthed, at ægir som Benævnelse
for Havet bår skrives med æ; ægir derimod (nomen agentis af
Verbet ægja,.indjage Skræk, forfærde) betyder den skrækind-
jagende, forfærdende. Da Ordet ægir, saa vidt jeg ved, ikke
forekommer i de ældste islandske Haandskrifter (fra 1200 til
1240), i hvilke der nøjagtig skjelnes imellem æ og æ, saa kan
jeg ikke anføre noget Exempel af islandsk Prosa til Støtte for
den her omhandlede Skrivemaade. Derimod kan jeg anføre et
Exempel af et norsk Haandskrift (Pergamentskodex. Nr. 6 folio i
det kgl. svenske Rigsbibliotheks Haandskriftsamling), hvorefter
Barlaamssaga, Chr. 1851, er udgivet. Dette Haandskrift skjelner
nojagtig mellem æ og æ. Barl. 26,20: bar matte eigi talu a
koma helldr en a æge sannd. Jeg skal forøvrigt tillade mig
70 J. Thorkelsson.
at henvise til Gislasons Afhandling om «ægir og ægir» i
Aarb. f. nord. Oldk. 1876, S. 313—330.
Hkr. 456,29-32b.
Bjarni skåld: bér lét fold ådr færir
frest urdu bess vestan
lif pitt era litit
Lunduna gramr fundna.
I den tredje Verslinje mangler Stavelserim. Jeg antager, at
Fejlen ligger i lif. Det er ikke umuligt, at der har staaet låt i
Stedet for lif. Låt kunde maaske betyde Fremtræden. Låt
bitt era litit, din Fremtræden er ikke uanselig, din Berøm-
melse er stor. Jfr. låta litit yfir sér, optræde med Beskeden-
hed el. Fordringsløshed.
Hkr. 475,30-33 a.
Gizurr gullbrå: Skala ugladan ifa
ord fregni pat borda
buumk vid proång å pingi
begns dåttir mik fregna.
I den første Verslinje mangler Stavelserim. Det maa være
Ordformen ifa, der ikke kan være =— æva, som er forvansket.
Jeg tror ogsaa, at borda er en urigtig Form. Til ping kan
borda næppe høre. Der behøves ingen nærmere Bestemmelse
af bing, som betyder Møde, Kampmøde, Kamp. Jfr. Hér
verdr proång å pingi, Nj. 1875, c. 59,51. Jeg foreslaar audar
for ifa og antager, at skorda, som Ohm. S. 69 har, er den
rigtige Læsemaåade for borda. Verbet fregna forekommer to
Gange i denne Halvstrofe. Paa det første Sted (i den anden
Verslinje) har sandsynligvis staaet et andet Verbum, f. Ex.
spyri el. heyri.
Ordfølgen: pegns dåttir skala fregna mig ugladan.
Audar skorda spyri pat ord. Buumk vid prong å pingi:
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 71
Den frie Mands Datter skal ikke høre, at jeg er mismodig.
Kvinden høre det Ord. Jeg er belavet paa Trængsel i Kampen.
Hkr. 476,9-10a.
pbormédr Kolbrunarskåld: skyldu eigi skelknir håldar
skålmåld vex nu fålma.
Det negative Adverbium eigi passer her .ikke af metriske
Grunde, og uagtet det ogsaa staar Ohm. S. 69, Fms. 5, 58 (Fb.
2, 341,15a har æi; Fåstbr. Kbh. 1853, 109,5 ekki), synes det
dog ikke at være oprindeligt. For skyldu eigi har formodent-
lig staaet skyldi-t. Verslinjen skyldit skelknir håldar har
det normale Stavelsetal.
Hkr. 478,1-4a.
pormodr Kolbrunarskåld: pér mun ek enn unz &drum
allvaldr nåir skåldum
nær vættir pu beira
bingdjarfr um kné hvarfa.
Første Verslinje mangler Stavelserim. Fejlen ligger i Formen
enn, som maa forandres til edr. Rimene ere edr, &dr-. Ord-
formen edr (maaske oprindelig ennr) betyder det samme som
enn, endnu; end videre. Denne Form findes Sn. E. 1, 278
(Haustlong 2, 1): Edr of sér er jåtna, og Sn.E.1, 282 (Haust-
lång 2, 6): par svå edr i Odins. I Gisle Surssåns Saga,
Kbh. 1849, S. 58 og 165 bør der ogsaa læses edr i Stedet for
Haandskriftets enn: Drygjum edr til dauda | dåd (Gislason,
Njåla 2, 271,8). For skåldum bår skrives skaldum, for at a-Lyden
kan have den samme Kvantitet i begge Rimstavelser: vald-,
skald-. Angaaende Vokalens Kvantitet bemærker Egilsson
(Lex. Poét. 715b under skåld), at skåld næsten uden Und-
tagelse udtales af Digterne med kort a. Ifølge Gislason (Aar-
bøger 1866, S. 257) synes Udtalen skåld i Helrim først at fore-
komme i Skåldhelgarimur 4, 5 (Grønlands historiske Mindes-
mærker. 2,:496:4Eelligeknidrset folkitibidrge|sfenmtaf
"2 J. Thorkelsson.
malti orda | hrådrar såld um Helga skåld, | Herjans
drykk enn fjorda).
Hkr. 491,24-27b.
Hofgarda-Refr: Dal steypir hjé draupnis
doåggfrey banahoåggvi
hann raud jårn en annan
årstraumaåa vann såran.
Egilsson (Lex. Poét. 94b) finder ikke noget betænkeligt ved
dalsteypir. Hans Forklaring lyder såaledes: «Dalsteypir
årstrauma pro steypir dals årstrauma, effundens jacula,
sagittas; proeliator,. vir (dalr arcus, et steypir) SSR sdaler
maårstraumr, rapidum arcus profluvium, effusa vis sagittarum».
Ifølge denne Egilssons Forklaring er dalar årstraumr —
Buens Aastrom, Pilene, og dalar årstraums steypir Pilenes
Udgyder el. Udsender, Manden. At kalde Pilene Buens Aastrom
forekommer mig mindre heldigt. Steypir kan næppe betyde
Udsender, men snarere Nedstyrter, Nedkaster, Forøder. Ved at
forandre ét Bogstav, I til g, faar man en fuldkommen passende
og mere sædvanlig Kjending. Jeg foreslaar derfor at læse dag-
steypir for dalsteypir. Årstrauma dagsteypir — år-
strauma dags steypir, Aastrommelysets Forøder, Guldets
Forbruger, Manden. Hermed kan man sammenligne saadanne
Benævnelser for Guldet som fjardar dagr, unnar dagr,
Vånar dagr. Vånar dags sløngvir (Aalysets Udsender, Ud-
deler, Fms. 7, 79) er fuldkommen . parallelt med årstrauma
dags steypir.
Ordfølgen: Årstrauma dagsteypir hjå Draupnis
doggfrey banahåggvi, en vann annan. såran. Hann
raud jårn: Aastrommelysets Forbruger tilføjede Drøpnis Dugs
Ejer (Guldets Ejer, Manden) Banehug, men saarede en anden.
Han rødfarvede Jærnet.
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 73
Hkr. 493, 13-14b.
Bjarni Gullbrårskåld: Fyrr gékktu å stad Stikla
stårverk en 6d merki.
Saavel P. 1, 796 som K. 2, 370 har Læsemaaden stor-
verkr — stårvirkr, den der udfører Stordaad, daadkraftig.
Denne Form betragter jeg som den rigtige.
Ordfølgen: Gékkt storverkr å Stiklastad fyrr en
merki 60.
Hkr. 515,6-10a.
Arnérr jarlaskåld: Nu hykk rjédanda reédu
rogors pviat veit gorva
be(y)gi seimbrotar segja
seggjum hneitis eggja.
Forfredu har P7271'rey po, K:3) 1'rå0a med"Varianten
reido efter B. G.H., Oh. 234 reipu, C. F. 168 redo, Fms. 6,
Er NE. 3262" 'rejdn” — | Eor pe(y)gishamPapergig
KEHORSKE ES Ems AED AP er,
Egilsson har bragt ovenanførte Halvstrofe i følgende. pro-
saiske Orden i Fms. 12, 126: Nu hykk rjodanda eggjar
rogors hneitis råda seggjum; pegi segja seimstafir,
bvilati(ek) velit gjorfa.
Jeg antager, at reidu er den rigtige Læsemaade. Reida
betyder Udstyring, Udrustning. I denne Betydning bruges reida
Fsk. 5,15: At skålda reidu vil ek pik spyrja, | alls pu
bykkisk skil vita. 5,34: At berserkja reidu vil ek pik
spyrja, | bergir hræsævar. Formen pegi er ikke — beygi
(dog ikke), men 3. s. præs. conj. af Verbet pegja, tie, lytte.
Digteren udbeder sig Tilhørernes Opmærksomhed.
Ordfølgen: Nå hykk segjå seggjum reidu rågårs
hneitis eggja rjodanda, pviat veit gårva. Seimbrotar
begi: Nu agter jeg at fortælle Mændene om den kampdjærve
Sværdsægge - Rødfarvers Udrustning, thi jeg ved fuldkommen
Besked derom. Guldets Uddelere tie (lytte med Opmærksomhed).
T4 J. Thorkelsson.
Hkr. 527, 16-19b.
Sighvatr påordarson: Gjaltu varhuga veltir
vidr peim er nu ferr hédra
bjofs skal hånd i hofi
haulda kvitt um stytta.
Stavelserne vidr og hédr- danne Halvrim, men ikke Hel-
rim, som Baglinjen fordrer. I Stedet for hédra bår skrives
hidra, som vistnok er den oprindelige Form og ifølge Grimms
Lydfremskydningslov i Formen netop svarer til det latinske
citra, tildels ogsaa i. Betydningen, da citra betyder: paa denne
Side af, og hidra betyder: her, herhen.
Hkr. 527,24-27b.
Sighvatr pordarson: Hætt er bat er allir heitask
ådr skal vid pvi råda
hårir menn er ek heyri
håt skjoldungi at måti.
Ordformen heitask, som forstyrrer Stavrimet, er urigtig.
On. 239,24b har etlaz, K.3, 22 ætlaz, Fms. 5, 130 og 6,43,
Fb. 3, 269 ætla. Jeg tror, at ætlaz (ætlask) er den oprinde-
lige Læsemaade.
Ordfølgen: Hætt's paz (= pat es) allir hårir menn
ætlask at måti skjåldungi, es ek heyri håt. Ådr skal
råda vid pvi: Det er farligt, at alle graahaarede Mænd, hvis
Trusler jeg hører, have i Sinde at angribe Kongen. Der maa i
Forvejen træffes Foranstaltninger for at forebygge denne Plan.
Den relative Partikel es el. er bruges baade som gen. sg.
og gen. pl. af det relative Pronomen og svarer altsaa snart til
den latinske Form cujus, snart til quorum, quarum. y gen. sg:
Abalsteinn konvngr gaf Hakoni sverp bat er hiolltin
voro af gvlli, C.F. 62,25. Hefir pu ok leyst mik ok hjuå
min frå peirri skemmd, er vér hefdim aldri bot fengit,
nema pu hefdir borgit oss, Grett. 46,17. — 2. gen. pl.: Ek
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. 75
hefi drepit Joram konvng ok sva bessa hans bredr, er
her liggia nu håfvdin (quorum capita jam hic jacent),
Stj. 628, 26.
Jeg antager, at es (el. er) her er gen. pl., som styres af
hot, Trusler (es ek heyri hot, quorum minas audio).
Hkr: 5321:
bjodålfr Arnérsson: Sjålfr var austr vid Elfi.
Ifølge Gislasons heldige Gisning (Njåla 2, 298) skal her
læses bar for var. Bar hører til sinar hendr at skrini.
Hkr. 539, 3-4.
bjodølfr Arnørsson: Hraud Olafs mågr ådan
jofurr vå sigr hins digra
fregnat slikt or Sogni
sjau skip konur hnipnar.
Da Forrimet skip har kort i-Lyd, maa den samme Lyd
ogsaa være kort i Bagrimet. Man maa altsaa skrive hnipnar
for hnipnar. Hnipinn er vistnok part. præt. af et stærkt
Verbum hnipa, hnip, hneip, hnipum, hnipinn. Ligesom
gripinn, part. præt. af gripa, har kort i-Lyd i Rodstavelsen,
saaledes ogsaa hnipinn. Moåbius, E. Jonsson, Fritzner og
Cleasby -Vigfusson skrive rigtig hnipinn; B. Halldorsson og
Egilsson urigtig hnipinn.
Hkr. 539,25-28 b.
bjodolfr. Arnérsson: Saurstokkinn bar svira
snarr Skånunga harri
undr er nema allvalldr Lundar
aldrprudr fyrir haldi.
At halda fyrir skal betyde at holde Stand. Saa vidt jeg
ved, forekommer at halda fyrir ellers aldrig i denne Betydning.
Jeg er derfor tilbåjelig til at foreslaa fjorvi i Stedet for fyrir.
At halda fjårvi, beholde Livet.
16 J. Thorkelsson.
Hkr. 555,7-10b.
bjodolfr Arnérsson: Håss arnar rauttu hvassar
hr6digr konungr blådi
imr gat krås hvar kåmut
klær ådr hingat færir.
Da Digteren Thjodolf næppe kan have brugt hvar relativt i
Betydningen hvor, maa Læsemaaden hvars (= hvar es, hvor-
somhelst), der findes i C.F. 199, være den oprindelige.
Hkr. 557,11-14b.
bjodålfr Arnorsson: Lagdi allvaldr Egda
austr å bragning hraustan
gråligt mark en Girkja
gåtu illa for stillir.
I Stedet for gotu illa for har C. F. 201 gat illa for
(= for). Denne Læsemaade foretrækker jeg for den anden.
Stillir Girkja gat illa får, Grækernes Konge fik slem Med-
fart, blev ilde tilredt.
Hkr. 560, 12-15 a.
Valgardr af Velli: Dvaldi daprt um skilda
drifu beir er eptir lifdu
ferd en fengin urdu
fogr sprund Danir undan.
I Stedet for dvaldi har M. 18 dvolpo, Fms. 6, 176 dvåldu,
Fsk. 114 dvoldum. Dvelja bruges, saa vidt jeg ved, ikke som
upersonligt Verbum. = Derfor foretrækker jeg Fsk.'s Læsemaade
dvoldum.
Ordfølgen: Dvoåldum daprt um (= of explet.) skilda
ferd. Danir, peir er eptir lifdu, drifu undan; en fågr
sprund urdu fengin: Vi tilbageholdt de sørgeligt fraskilte
Mennesker. De af Danerne, som beholdt Livet, toge Flugten;
men smukke Kvinder bleve gjorte til Fanger.
Den prosaiske Ordfølge i Strofens sidste Halvdel er: Låss
Bemærkninger til nogle Steder i Versene i Heimskringla. Fl
hélt liki dråsar.. Mart fljød leid fyr ydr til skeida.
Fjotrar bitu hårundbjarta fikula.
Jeg betragter Formen hårundbjarta som acc. sg. f. af
horundbjartr, lyshudet, af lys Hudfarve. Til hårundbjarta
maa man tænke sig konu.
Hkr. 615, 18-19a.
Steinn Herdisarson: pjéd forsk mårg i modu
menn druknudu sokknir.
Man maa læse sukknir, for at tilvejebringe Helrim.
Hkr. 621,5-8a.
Arnorr jarlaskåld: Hafdi brjost né bifdisk
bodsnart konungs hjarta
I hjålmprimu hilmir
hlitstyeertyriris erne
I Stedet for hafdi har M, 118, Fms. 6, 418 hafdit, Fb. 3,
395 hafdid. Hafdit er uden Tvivl den rigtige Læsemaade.
Det nægtende Suffix hører til litit.
Ordfølgen: hlitstyggr hilmir hafdit litit brjoåst
fyrir sér i hjålmprimu. 'Né bifdisk bådsnart hjarta
konungs: Den flugtsky Konge havde ikke lidet Mod som Værn
for sig i Kampen. Kongens kampsnare Hjærte bævede ikke.
" Jeg tror ikke at blitstyggr kan betyde satis acer, asper,
perquam ferox (Egilsson, Lex. Poét. 356b). Styggr betyder
sky, og naar dette Ord er sammensat, såa er det første Sammen-
sætningsled Objekt for styggr eller betegner det som skyes.
Saaledes er flåttstyggr og flugstyggr =— skyende Flugten;
bilstyggr den der skyer el. vogter sig for at bila, give efter,
vige. Det første Sammensætningsled hlit synes at betyde Vigen
el. Flugt.
Hkr. 663, 18-21b.
Halldorr skvaldri: Gerdisk heldr vid hardan
hermånnum gram berjask
78 J. Thorkelsson. Bemærkninger til Versene i Heimskringla.
grått er gerva neittu
guds rétti sér bodnum.
I Stedet for guds bor læses gods, hvilken Form endnu var
brugelig i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. SM. 160,4b
har den oprindelige Form gops.
Jeg har ovenfor omtalt nogle Steder i Hkr., hvor Helrimene
ere forstyrrede derved, at Vokalerne i Rimstavelserne ikke have
den samme Kvantitet. Det har imidlertid ikke været min Hen-
sigt at anføre alle saadanne Steder, hvor der enten mangler
Længdetegn over Vokalen i en Rimstavelse, f. Ex. idir (for
i0ir) 274,2%b, frids (f. frids) 308726a; 10 uld
544,8b; eller der staar Længdetegn, hvor det ikke skal staa,
fEx Ulfkell (fk. UlFk el) 2232 27 to pt (f. tops) Node bs
båptu (f. poptu) 654,34b, Ulfr (f. Ulfr) 594,9a.
Nærværende Afhandling var afsluttet, da jeg, den Iste Fe-
bruar 1884, modtog Njåla, andet Bind, andet Hefte, som inde-
holder Gislasons Bemærkninger til Kvadene i Njåla. Jeg ser,
at Gislason i dette Hefte har gjort nogle af de i denne min
Afhandling behandlede Steder til Gjenstand for Undersøgelse.
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige
Opløsninger.
Af
Th. Thomsen,
Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium.
åse man kjender mangfoldige organiske Forbindelser, der i
amorf Tilstand dreje Polarisationsplanet"), foreligger der kun
nøjagtige Undersøgelser over nogle enkelte, og blandt disse ind-
tager Rørsukkeret den første Plads, baade ved dets Betydning
for det praktiske Liv og paa Grund af den Lethed, hvormed det
lader sig kvantitativt bestemme ved Polarimetret. Saccharimetrien
har derfor skjænket Videnskaben fortrinlige Apparater, der låde
sig anvende ogsaa paa andre Omraader, men det maa beklages,
at man tillige i en meget stor Udstrækning har overført de hos
Rørsukkeret fundne simple Forhold paa andre Stoffer og deraf
draget urigtige Slutninger, hvis Følger endnu spores i mange
kemiske Skrifter.
Som Udtryk for et Stofs Evne til at -dreje Polarisations-
planet anvender man, som bekjendt, dets specifiske Drej-
ningsevne, der betegnes (4) og beregnes af Formlen
1) I 1879 anslog Landolt (Opt. Drehungsvermågen S. 14) Tallet til 300, og
det voxer bestandigt.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 6
80 Th. Thomsen.
hvor g er den aflæste Drejningsvinkel, 2 den Vej, som Lyset
gjennemløber i Stoffet (Rørlængden), udtrykt i Decimetre, og ec
«Koncentrationen» ad: det Antal Gram af det aktive Stof, der
indeholdes i 100 Kubikcentimetre. For et aktivt Stof i ublandet
Tilstand (t. Ex. en ætherisk Olie) bliver ce =— 100 d, hvor d an-
giver Vægtfylden, men ved Opløsninger, hvorom der i det
følgende alene vil være Tale, bliver
BEY SE i
hvor pm er Procentmængden af opt. aktivt Stof i Opløsningen og
d dennes Vægtfylde (i Forhold til Vand ved 4? C.). Indføres
denne Værdi for ec i Formlen for (4), haves
Bestemme vi nu påa denne Maade et Stofs specifiske Drejnings-
evne, da vil det i Reglen vise sig, at Værdien varierer med de
ydre Betingelser, hvorunder Forsøget er anstillet, med Varme-
graden, med Opløsningsmidlets Natur og med Opløsningens
Styrke"). Rørsukkeret danper i denne Henseende en Und-
tagelse, og naar man t. Ex. finder Rørsukkerets specifiske
Drejningsevne for Natriumlinjen D angivet ved (4), = 66.5, da
gjælder dette med stor Tilnærmelse ved meget forskjellige Kon-
centrationer og ved forskjellige Varmegrader, ja selv om Op-
løsningens Vand for største Delen er ombyttet med Vinaand ”).
For de fleste andre Stoffers Vedkommende er derimod en saadan
almindelig Angivelse af (4) af meget betinget Værdi. Men uagtet
man har talrige Exempler paa, at Drejningsevnen forandrer sig
stærkt enten med Varmegraden, med Opløsningsmidlets Natur
eller dets Mængde, saa at endog Drejningens Retning kan
skifte, er det dog ingenlunde almindeligt, at der tages tilbørligt
1) Derimod er Rørlængden / uden Indflydelse paa Værdien af (4), idet
Drejningsvinklen a voxer i ligefremt Forhold til den gjennemløbne
Vædskesøjles Længde.
2) Tollens, Berichte d. d. chem. Ges. Bd.13, S. 2297. (1880.)
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 81
Hensyn hertil i videnskabelige Tidsskrifter, ja end ikke i en
Haandbog som Beilsteins «Handbuch der organischen Chemie».
Og kommer nu hertil, at Betegnelserne undertiden forvexles, saa
at p og c kunne findes ombyttede, eller at Drejningsevnen (2)
opføres uden Angivelse af den Lysart, den gjælder for, vil det
ses, hvor stedmoderligt denne Del af den kemiske Videnskab er
behandlet i de refererende Skrifter og hvor vanskeligt det er her
at benytte deres Vejledning.
Der er næppe mange Stoffer, hvis Drejningsevne er i den
Grad afhængig af Koncentration og Varmegrad som Vinsyren,
og hertil kommer, at den efter al være neutraliseret med et
Alkali optræder med en 3 å 4 Gange saa høj Drejningsevne
som i fri Tilstand. Men ved denne store Følsomhed for
fysiske og kemiske Indflydelser egner Vinsyren sig
fortrinligt til at anvendes ved Undersøgelser over
Ligevægtsforholdene i Opløsninger, hvor de sæd-
vanlige analytiske Methoder glippe. En .såadan An-
vendelse kræver imidlertid nøjagtigere Oplysninger om Vinsyrens
optiske Drejningsevne, end der hidtil har foreligget. For en enkelt
Varmegrad, 20? C., og Koncentrationer under 15 haves vel Under-
… søgelser af Landolt'y, som han har sammenfattet i Formlen
(2)p == 15.06 — 0.131 e,
men for stærkere Vinsyreopløsninger existere, saa vidt mig be-
kjendt, af Forsøg, der give Drejningsevnen for Linien D, kun
nogle Undersøgelser af Arndtsen og af Krecke, der håve
angivet Drejningsevnen for en hel Række af Spektrets Linjer,
men kun med ringere Nøjagtighed: Disse Experimentatorers
Talstørrelser afvige stærkt fra hinanden og ligeledes fra de af
mig fundne Tal (se S. 87), og jeg skal derfor her meddele mine
Bestemmelser af Drejningsevnen for Opløsninger med 20—350 pCt.
Vinsyre.
1) Opt. Drehungsvermågen, S. 219.
6"
892 Th. Thomsen.
Vinsyrens specifiske Drejningsevne.
Vinsyrens Drejningsevne bestemtes for Natriumlys ved
Hjælp af et Halvskygge-Polarimeter fra Schmidt & Haensch i
Berlin. Apparatet bærer kun Gradinddeling paa den ene Side,
men ved Forsøg med omkrystalliseret Rørsukker har jeg over-
bevist mig om, at Drejningsvinklen bestemmes tilstrækkeligt
nøjagtigt, naar de aflæste Vinkler ikke ere meget smaa. Drej-
ningsvinklen, der findes ved en dobbelt Aflæsning (Nulpunktet
og selve Observationen), bestemmes nemlig med en Fejl, der
næppe overstiger 0.03”. Den iagttoges i hvert Forsøg flere
Gange, ved ikke fuldt klare Vædsker indtil 10 Gange og derover,
og Nulpunktet bestemtes i Reglen baade før og efter hvert
Forsøg ved flere Aflæsninger.
Forsøgene over Vinsyrens Drejningsevne udførtes ved tre
forskjellige Varmegrader, såa nær som muligt ved 109,
20” og 30? C., og ved Interpolation beregnedes Drejningsvinklen
nøjagtigt for disse Varmegrader. Man opnaar herved en større
Sikkerhed i Bestemmelsen af Drejningsevnen for en vis Varme-
grad (t. Ex. for den almindeligt anvendte Normaltemperatur 20? C.),
da man nu kommer til Kundskab om Varmegradens Indflydelse
i hvert enkelt Tilfælde, en Indflydelse, der her er saa betydelig,
at t. Ex. for en 50 pCt.s Vinsyreopløsning en Fejl af 19 C. i
Observationen af Temperaturen vil give en Fejl af henved 2 pCt.
i Bestemmelsen af den specifiske Drejningsevne (),. Det bliver
saaledes ikke nødvendigt i hvert enkelt Forsøg at bringe Varme-
graden nøjagtigt påa et bestemt Punkt. Af det følgende vil
det endvidere ses, at saadanne 3-dobbelte Forsøg ved Problemer,
hvor Ligevægtsforholdene ere uafhængige af Varmegraden, give
en forøget Garanti for Rigtigheden af det fundne Resultat, idet
Aflæsningen finder Sted paa forskjellige Steder af Skalaen. — Til-
vejebringelsen af konstant Temperatur for hver enkelt Bestemmelse
opnaaedes paa sædvanlig Maade ved Hjælp af en uden om Polari-
sationsrøret anbragt Metalkappe, der gjennemstrømmedes af
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 83
Vand, og Varmegraden aflæstes paa et i Vandstrømmen ned-
sænket Thermometer, hvis Angivelser korrigeredes efter et
Normal-Thermometer.
Ifølge Formlen
dy + 100
blanke Eg RED
P-
maa man til Bestemmelsen af den specifiske Drejningsevne for-
uden Drejningsvinklen a, kjende Rørlængden, /, samt Opløs-
ningens Procentindhold, p, og dens Vægtfylde, d, ved den paa-
gjældende Varmegrad i Forhold til Vand ved 4” C. Rørlængden
var i alle Forsøgene 2.00 Decimetre. Opløsningens Sammen-
sætning bestemtes ved Vejning, idet afvejede Mængder af Vin-
syren opløstes i en vejet Mængde Vand, en Fremgangsmaade,
som direkte giver Procentmængden. sVægtfylden be-
stemtes ved Hjælp af den Westphal'ske Sænkevægt"), der angiver
3 Decimaler og i Reglen tillader et Skjøn om den fjerde; jeg
har derfor givet Vægtfylden med 4 Decimaler, af hvilke dog den
fjerde altid er 5 eller 0. Apparatet er imidlertid beregnet for
Vægtfylder i Forhold til Vand ved 15% C., og den sande Værdi
bliver derfor 0.1 pCt. lavere, idet Vandets Vægtfylde ved 15” C.
er 0.999. Jeg har indskrænket mig til at udføre denne Korrek-
tion ved at subtrahere en Enhed fra tredje Decimal; en nøj-
agtigere Beregning vilde nemlig være illusorisk, ikke alene af
Hensyn til Apparatet selv, men ogsaa fordi de polarimetriske
Bestemmelser i Reglen ikke engang tilnærmelsesvis lode sig ud-
føre med en tilsvarende Nøjagtighed. I kemisk-fysiske Under-
søgelser som de.her foreliggende maa man jo overhovedet ofte
være tilfreds med ”/> pCt.s Nøjagtighed.
I de omstaaende Tabeller findes Resultatet af Forsøgene
over Vinsyrens specifiske Drejningsevne i Opløsninger, der
indeholde henholdsvis 50, 40, 30 og 20 pCt. Vinsyre.
1) Den fornødne Varmegrad opnaaedes ved Hjælp af en større Beholder
med Vand, hvori den mindre Beholder med Opløsningen var anbragt.
Th. Thomsen.
84
insert ved
| | ; I
i | AS ELSE RE MER | ge | Rifterang
50.00 | 1.2745 | 63.725 | 7.54 | 5:92 593 | 0.01
40.00 | 1.2115 | 48.460 | 7.40 | 7.63 1.58 + 0.05
30.00 | 1.1535 | 34.605 | 6.34 | — 9.16 9.22 || — 0.06
20.00 | 1.0975 | 21.950 | 4.78 | 10.89 10.87. | —+ 0.02
En grafisk Fremstilling viser, at den specifiske Drejnings-
evne indenfor disse Forsøgs Omraade kan udtrykkes ved en
lineær Ligning, thi naar man konstruerer Værdierne af (z),, som
Ordinater til en Kurve, hvis Abscisser ere de tilsvarende Vær-
dier af p, ligge alle Kurvens 4 Punkter i en ret Linje. Bereg-
ningen giver, at den største Tilnærmelse er udtrykt ved Ligningen
(ol == TSA SE 0164 pmemedse [ka]
og sættes heri p 100 — g, hvor g angiver Vandmængden
i Procent, faas
(110? — + 9.286 + 0.1644g . . . . [Ib]
De til disse Formler svarende Værdier af (a)10" ere opførte i
næstsidste Vertikalrække, og Overensstemmelsen med Forsøgene
ses af de i sidste Række opførte smaa Differenser.
Vinsyre.. (a), ved 20%'C.
da)
NE HR) c oa VD | Differens
| fundet beregnet |
|| | o | o | o || o
50.00 | 1.2670 | 63.350 | 9.32 |. 7.36 7.38 | 0.02
40.00 | 1.2065 | 48.260 | 8.64 || . 8.95 8.91 | + 0.04
30.00 || 1.1495 | 34.485 | 7.18 | 10.41 10:45. | =—0 gå
20.00 1.0945 | 21.890 | 5.25 | 11.99 1:87 lgg
[| |
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 85
Ogsaa her bliver Kurven lineær, og Beregningen giver
(a)20" =— 15.050 + 0.1535p . . . . [Ila]
— —- 0.300 —+ 0.1535g . . . [Ib]
Vinsyre. (4), ved 30? C.
P (RL IRRKE Ap | |æ)p (a)p Differens
| fundet beregnet
| | o | o | o o
50.00 | 1.2600 | 63.000 | 10.87 8.63 8.64 — ().01
40.00 1.2015 | 48.060 | 9.72 || 10.11 | 10.07 —+ 0.04
30.00 | 1.1460 | 34.380 | 7.87 | 11.44 | 11.50. | — 0.06
20.00 | 1.0905 | 21.810 | 5.65 || 12.95 | — 12.93 | —+ 0.02
) |
Kurven bliver lineær ligesom i de to foregaaende Tilfælde,
og Beregningen giver Ligningerne
(2)30" — 15.784 — 0.1429p. . . . [Ila]
— 1.494 + 0.1429g. . .. [Ib]
At Varmegradens Indflydelse aftager med stigende For-
tynding, ses af nedenstaaende Sammenstilling:
Br 30 ge le == pg PE SO ogs eo gg
TOG: 5.92 7.63 9.16 | 10.89
1.44 | 1.32 (el25 |el4o
one 7.36 ISKGSE] 10.41 | 11.99
1578) | 1.16 (03 0.96
309 €. 8.63 | 10.11 11.44 | 12.95 |
DEN DS
(a)? — (2) Øg Al 2.48 2.28 2.06
Differensens absolute Værdi bliver mindre ved stigende For-
tynding, uagtet den specifiske Drejningsevne selv voxer stærkt
med Fortyndingen.
Men ogsaå med selve Varmegradens Stigning aftager Varmens
Indflydelse paa Drejningsevnen noget. Det vil ses af Tabellen,
86
Th. Thomsen.
at omtrent 53 pCt. af hele Tilvæxten i Drejningsevne falde paa
de 10 første Grader, 47 pCt. paa
144 : 271
132 : 248
125 :228
110: 206
Hertil bør der tages Hensyn,
de sidste. Man finder nemlig:
0.53
0.53
0.55
0/53.
naar man ved Interpolation vil be-
regne Værdier for mellemliggende Varmegrader, saaledes som
det er nødvendigt til Tydningen af de følgende Forsøg over
Ligevægtsforholdene i blandede Opløsninger.
Disse Forsøg ere
nemlig af Bekvemmelighedshensyn udførte, ikke ved 102, 20? og
308 Cæmeniyved 15%720? 02 250 "ogtde ved Elboe
fundne Værdier kræve en Beregning af de tilsvarende Værdier
for rene Vinsyreopløsninger.
Man finder da:
(2)15? —< 14,615 — 0.15888p .... [IVa]
— — 1.265 — 0.1588g ... [IVb]
(a)25" — 15.429 — 0.1480p..... [Va]
= 0.629 + 0.14809..... [VD]
Beregner man heraf (4), for de
4 i Forsøgene anvendte Opløs-
ninger, kommer man til følgende Sammenstilling, der paa en
overskuelig Maade viser Vinsyrens store Følsomhed for Æn-
dringer i Varmegrad og Koncentration :
Vinsyresn CO EN (7:
|
p | IOFGAMSSEGEFPOSGAETSSGE | 3056å
ae T R | oOo oOo o | o
50.00 | 5.93 6.67 7.38 8.03 | 8.64
40.00 | 1.58 8.26 | 8.91 9.51 | 10.07
30.00 | 9.22 | 9.85 | 10.45 | 10.99 | 11.50
20.00 | 10.87 | 11.44 | 11.98 | 12.47 | 12.93
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger.
87
Dette Resultat afviger, som allerede ovenfor næynt, stærkt
fra de ældre Bestemmelser. En Sammenligning med Kreckes!)
Tal for p =— 20 viser Følgende:
Krecke | Thomsen | Differ.
UNE EN ASER
10? C. 9.96 10.87 = 0.91
2020. 11.57 11.98 —— 0.41
30%€: 12.49 12.93 — 0.44
Kreckes Tal er gjennemgaaende for lave, endog indtil 8/2 pCt. af
Drejningsevnens Værdi.
Arndtsens?”) Tal derimod (der gjælde
for 24? C.), ere indtil c. 5 pCt. for høje. Sammenligningen
giver nemlig:
AÅrndtsen | Thomsen | Differ.
| (e] oOo || o
p==(50] HSG 7.90 | —- 0.26
40 9.88 9.39 | + 0.44
30| 11.29 10850
20 | 12.43 12.37 | —+ 0.06
Da det ved større Forsøgsrækker baade er lettest og paa-
lideligst at opløse en større Mængde af Vinsyren i en bekjendt
Mængde Vand og deraf afveje de fornødne Mængder til de for-
skjellige Forsøg, var det af Interesse at erfare, om Vinsyre-
opløsningens Drejningsevne kan holde sig uforandret ved længere
Henstand. (Som bekjendt kunne stærke Vinsyreopløsninger
holde sig klare og tilsyneladende uforandrede i lang Tid.) Jeg
har derfor paany undersøgt den tidligere bestemte 50 pCt.s Op-
løsning (S. 84), efter at den havde henstaaet i en lukket Flaske i
20 Maaneder. Resultatet var følgende:
1) Archives Néerlandaises, Bd.7, S. 102.
2?) Ann. Chim. Phys. (III), Bd. 54, S. 411.
(1872.)
(1858.)
88 Th. Thomsen.
Vinsyre (p = 50.0) efter 20 Maaneders Henstand:
15? € 111.2705 | 63.525 | 8.48 | 6:68
20? C. || 1.2665 | 63.325 9.32 | 7.36
BB ONE | 1.2635 | 63.175 | 10.11 | 8.00
| |
| | | |
!
d | c | ap | (2/7
|
Drejningsevnen havde altsaa for en Opløsning af
Vinsyre i sin lige Vægt Vand holdt sig uforandret i
20 Maaneder, idet (az), ved 20? C. var den samme som før
og Værdierne af (al, ved 15” og 25” C. slutte sig nøje til de i
Tabellen S. 86 opførte Tal.
Vinsyre og Citronsyre.
De hidtil omtalte Forsøg gjælde rene vandige Vinsyre-
opløsninger. Indeholder Opløsningen derimod foruden Vinsyren
et andet Stof, blive Forholdene mere indviklede. Dog gjælder
dette i ringere Grad, hvor det nye Stof er uden kemisk Virk-
ning paa Vinsyren, en Betingelse, der vistnok opfyldes af færre
Stoffer, end man er tilbøjelig til at antage, men som dog
nærmest maa ventes fyldestgjort af Syrerne. Da der ingen
Grund var til at antage, at Citronsyre og Vinsyre udøve nogen
kemisk Virkning paa hinanden i vandig Opløsning, og da
Citronsyren ved sin Letopløselighed egner sig godt for Under-
søgelser af denne Art, har jeg bestemt Vinsyrens optiske
Drejningsevne i Systemer af Vinsyre, Citronsyre og Vand med
vexlende Mængder af disse tre Bestanddele. Det vilde heraf
vise sig, om Vinsyrens specifiske Drejningsevne, der selvfølgeligt
som før beregnes af Drejningsvinklen, Vægtfylden og Vinsyrens
Procentmængde p, udelukkende er afhængig af dette p, saaledes
at det er ligegyldigt, om Resten af Opløsningen indeholder mere
Vand og mindre Citronsyre eller omvendt; thi da vilde Lig-
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 89
ningerne (1a)—(V a) fremdeles gjælde. Sandsynligere var den
Antagelse, at Drejningsevnen er et Udtryk for Sammensætningen
af den vandige Vinsyreopløsning, der kommer tilstede, naar
Vinsyren og Citronsyren dele den forhaandenværende Vand-
mængde imellem sig efter en eller anden Lov. Forsøgene have
bekræftet dennne Formodning og ført til det simple Resultat,
at de to Stoffer dele Vandet i ligefremt Forhold til
deres Mængde. Den vandige Opløsning bliver altsaa
en Blanding af lige stærke Opløsninger af Vinsyre
og Citronsyre.
Forsøgene anstilledes ved 15”, 20” og 25” C. med 6 for-
skjellige Opløsninger, af hvilke de tre indeholdt 50 pCt. opløst
Stof, dels lige Mængder af de to Syrer, dels >/3 Vinsyre og
1/3 Citronsyre og dels omvendt. De tre andre Forsøg varieredes
paa lignende Maade, men med større Vandmængder. Ved 15” C.
fandtes følgende Resultat:
Vinsyre og Citronsyre. (a), ved 159 C.
D
Procent | Procent | Procent | | q'
Vinsyre | Citronsyre | Vand | || | beregnet af
== ==87 (VE 9 | d | Cc an || (4)z Lign. IVb
1) 25.0 | 25.00 | 50.00 | 1.2455 | 31.144 | 422 | 6.7 | — 50.60
2 || 33.33 16.67 50.00 | 1.2525 | 41.749 | 5.60 || 6.70 | 50.18
16.66 33.34 50.00 || 1.2365 | 20.606 | 2.78 || 6.74 | 50.42
14.98 14.98 || 70.04 || 1.1870 | 17.038 | 3.29 || 9.64 | — 68.70
16.67 8.33 | 75.00 | 1.1155 | 18.591 | 3.95 | 10.68 | 74.90
| |
8.33 16.67 75.00 || 1.1035 | 9.237 | 1.91 || 10.32 72.95
| |
eo OR 0
Gaa vi nu ud fra den først fremsatte Mulighed, at ag, frem-
deles er afhængig af p paa samme Maade som i en ren Vin-
syreopløsning, maatte Ligningen IVa fremdeles gjælde, og man
vilde heraf kunne beregne p, naar man kjender (4),. Hvor lidt
de ved en saadan Beregning fundne Tal stemme med de virke-
90 j Th. Thomsen.
lige, ses af den følgende Sammenstilling, hvor de beregnede
Værdier af p ere opførte i tredje Vertikalrække.
p BEL 12
1 | 25.0 | 49.4 | 50.0
21133: 49.8 | 50.0
20637 49.6 || 50.0
Al 35985 21:3: |, 30.0
SU ET va HED 7 Ba 3
6| 8.3 27.0 | 25.0
Den af Ligningen IVa beregnede Værdi svarer der=
imod nøje til den hele Mængde af opløst Stof p— op"
(der til Sammenligning er opført i sidste Vertikalrække), og dette
vil med andre Ord sige, at den Vinsyreopløsning, som
Vædsken skylder sin Indvirkning påa det polariserede
Lys, har samme Styrke (Procentindhold af opløst Stof) som
den hele blandede Opløsning; denne sidste bestaar
saaledes af to lige stærke Opløsninger af Vinsyre og
Citronsyre.
Da nu ER UV E 3)
lader g sig beregne ligefrem af den til IVa svarende Ligning IVb:
(a)15" — — 1.265 + 0.1588 g,
PIGE -L- 1.265
FEE,
0.1588
som giver —
og man vil derfor finde, at Tallene g' i sidste Række af Tabellen
S. 89, som ere beregnede paa denne Maade, og de Tal g, der
angive Opløsningernes Vandmængde i Procent, ere tilnærmelses-
vis lige store. Dette er kun det allerede fundne Resultat, ud-
trykt i en anden Form, idet
TRES
betyder, at Vinsyreopløsningen og den hele blandede Opløsning
indeholde forholdsvis lige meget (lige mange Procent) Vand.
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 91
Vinsyre og Citronsyre. '(a), ved 20? €.
d c nn (da), Vi
"IN Id
1.2420 | 31.056 | 4.64 7.a7 || 50.62
1.2500 | 41.667 | 6.15 | 7.38 | 50.06
| 1.2335 | 20.556 | 3.10 || 7.55 || 51.13
| 17.000 | 3.48 || 10.22 | 68.57
1.1130 | 18.550 | 4.14 || 11.17 || 74.72
1.1065 | 9.2 2.00 || 10.84 [72.57
SIROTS ES GOI NOE
—
FÅ
co
frag
(et
Vinsyre og Citronsyre. .(a), ved 25? C.
O !
ES) || n
z d c An || (2)p | 9
| HS SER]
1 | 1.2385.| 30.969 | 5.02 || 8.11 ||50.53
2 | 1.2470 | 41.567 6.71 | 8.07 | 50.27
3 || 1.2305 | 20.506 | 3.33 || 8.12 "50.59
4 |) 1.1315 | 16.955! 3.68 || 10.85 || 69.07
SE |ESgo | 18.517 | 4.33 || 11.69 | 74.74
6 1.1040 | 9.200 | 2.10 || 11.43 | 72.98
Ovenstaaende Tabeller omfatte Bestemmelserne ved 20? C. og
253" C. Da der hertil anvendes de samme Opløsninger som
ovenfor, betegnes disse kun ved de ligeledes foran Tabellen
S, 89 anførte Numre. 9g' er her beregnet af Ligningerne IIb
og Vb.
Ogsaa i disse Forsøg er 9" tilnærmelsesvis lig g, og der
findes ingen Antydning af, at de smaa Afvigelser staa i noget
Forhold til Varmegraden. Middelværdierne af g' give derfor et
nøjagtigere Billede af Forsøgets Resultat end de enkelte Be-
stemmelser. Omstaaende findes de forskjellige Værdier af g' og
deres Middeltal sammenstillede med de tilsvarende Værdier af g.
Den forholdsvis store Afvigelse for en enkelt Opløsnings Ved-
92
Th. Thomsen.
kommende (Nr. 6j skyldes for en Del Observationsfejl, da den
aflæste Drejningsvinkel a, her kun er 2?,
| qg' beregnet af (ga), ved Formlerne | |
IVb, Ib og Vb
Nr. | 1526.) 2090. | 259 c. | miader | g | gg
il 50.60 50.62 50.53 50.6 50.0 || — 0.6
2 50.18 50.06 50.27 50.2 50.0. || + 0.2
3 || 50.42 | 51.13 | 50.59.11 -50.7. | 50.0.) + 0.7
4 68.70 68.57 69.07 68.8 70.0 | —— 1.2
i 74.90 TA m2 | 4 ma 74.8 75.0 || — 0.2
6 72.95 (257. 37 Di9g | (ls 75.0 | — 2.2
Vinsyre og Eddikesyre.
Den Omstændighed, at Vinsyre og Citronsyre, naar de
forekomme sammen i vandig Opløsning, dele Vandet imellem
sig i Forhold til deres Mængde og saaledes danne lige stærke
Opløsninger, synes at være et enkelt Tilfælde af en almindeligt
gjældende Lov.
For nærmere at forfølge dette Spørgsmaal har
jeg udført en Række tilsvarende Bestemmelser, hvor Citronsyren
var ombyttet med Eddikesyre.
Vinsyre og Eddikesyre.
Resultaterne vare følgende:
(da), ved 159 C.
= Procent || Procent | Procent UR
ix Vinsyre | Eddikesyre | Vand | beregnet af
== =p Fy == 4 d c An || (2, || Formel IVb
7 || 25.00 25.52 49.48 || 1.1595 | 28.987 | 4.08 | 7.03 52.26
8 33.33 17.02 49.65 || 1.1950 | 39.825 | 5.46 | 6.85 Blur
9 16.66 34.03 || 49.31 | 1.1255 18.750 | 2.63 || 7.03 52.22
10 || 14.99 15.31 69.70 || 1.0935 | 16.396 | 3.18 || 9.69 68.97
SET Ge 8.51 74.88 | 1.0915 | 18.183 | 3.86 | 10.62 | — 74.86
12 | 8.33 17.01 74.66 -|| 1.0625 | 8.848 | 1.87 || 10.56 | 74.46
—Sj
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 93
Nr. d c An || (2) q
(sy
BSA
(99)
KG]
7 | 1.1560 | 28.900 | 4.47 | 7.73
8 || 1.1915 | 39.707) 5.99 || 7.54 || 51.10
9 || 1.1220 | 18.691 | 2.88 7.70 || 52.12
10 | 1.0910 | 16.358 | 3.37 | 10.32 "69.19
11 || 1.0895 | 18.150| 4.05 | 11.15. || 74.58
12 | 1.0605 | 8.831! 1.95 || 11.07 | 74.06
o ig Fat | |
25" €. 7 | 1.1530 | 28.825 | 4.78 | 8:30 | 51.81
8 | 1.1885 | 39.608 | 6.46 | 8.16 "50.86
9 || 1.1180 | 18.625 | 3.12 | 8.37 152.31
10 | 1.0885 | 16.321 | 3.54 || 10.85 | 69.06
11 | 1.0875 | 18.117 | 4.23 | 11.67 "74.60
12 | 1.0575 | 8.806 | 2.06 || 11.68 | 74.65
q' beregnet af (4), ved Formlerne
IVb, Ilb og Vb.
Nr. | 1590.) 209. | 259%”. | Middel q q'—=9q
(ER HHD DSE EDB REDENET 92.1 49.5 | + 2.6
SEEST Siro 50:88 51.0 49.6 | + 1.4
9 52.22 52.12. | 52.31 2.2 49.3 1". + 2.9
10 | 68.97 | 69.19 | 69.06 69.1 69.7 | — 0.6
11 | 74.86 | 74.58 | 74.60 74.7 74.8 | — 0.1
12 | 74.46 | 74.06 | 74.65 74.4 74.7 | — 0.3
Den sidste Tabel viser, hvorledes den af Formlerne IVb,
Ilb og Vb beregnede Vandmængde g” stemmer med den virke-
lige Vandmængde gq. For middelstærke Opløsninger er
Overensstemmelsen fuldstændig, og Eddikesyren for-
holder sig altsaa her ligesom Citronsyren.. Ved 50 pCt.s
Opløsninger synes Forholdet derimod at kompliceres noget, thi
Afvigelserne ere der for store til at kunne forklares af Observa-
tionsfejl.
94 Th. Thomsen.
Landolt hår i 1880 bekjendtgjort nogle Forsøg over
Syrernes Indvirkning paa Vinsyrens Drejningsevne"), der i alle
Tilfælde viste en Nedgang af (4),, større eller mindre. Dette
Fænomen finder for Eddikesyrens Vedkommende sin Forklaring
i mine ovenfor meddelte Iagttagelser; den fremmede Syre lægger
Beslag påa en Del af Opløsningsvandet, hvorved Vinsyreop-
løsningen bliver stærkere og dens Drejningsevne (4), lavere.
Ogsaa Talstørrelserne stemme med de ovenfor anførte Resul-
tater. Landolts Eddikesyreblanding havde Sammensætningen
Vinsyre… .4510:64p Gt. == ip
Eddikesyre . 25.588 — —p'
Vand. .… . 63.88 — —g.
For denne Blanding fandtes ved 25 C. den specifiske Drejningsevne
(272 — 10.01.
Men heraf findes ved Hjælp af Formlen Vb
g—63:39:
Vinsyre og Svovlsyre.
Den fortyndede Svovlsyre har, som bekjendt, ingen kemisk
Indvirkning påa Vinsyren ved almindelig Varmegrad, og Landolt
har i det nys citerede Arbeide vist, at dette heller ikke finder
Sted ved langvarig Opvarmning til 100” i tilsmeltet Rør; thi en
Blanding af 1 mol. Vinsyre, 6 mol. Svovlsyre og 50 mol. Vand
kunde behandles paa denne Maade i 16 Timer uden derved at
miste mere end c. 1 pCt. af sin Drejningsevne. Svovlsyre-
blandingen bestod denne Prøve bedre end de øvrige anvendte
Blandinger af Vinsyren med Eddikesyre, Saltsyre og Salpeter-
syre, og Svovlsyren maatte derfor særligt egne sig til Forsøg
over Ligevægtsforholdene i blandede Opløsninger.
1) Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 13, S. 2329. (1880.)
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 935
Her møder os imidlertid det Spørgsmaal: Hvorledes
skulle vi beregne Hydraterne? Kunne disse existere som
saadanne i vandig Opløsning, eller skal Hydratvandet regnes
sammen med Opløsningens øvrige Vandmængde?
Dette Spørgsmaal er allerede indirekte besvaret i det fore-
gaaende for Citronsyrens Vedkommende; thi denne Syre inde-
holder 8/2 pCt. Krystalvand, og vilde man regne dette til Op-
løsningsvandet, da bleve alle 6 Værdier af g højere end g”, i
Gjennemsnit 1.5 Enheder (sml. Tabellen S. 92), og Overens-
stemmelsen mellem Forsøg og Beregning blev kun ringe. Men
saaledes maa i det hele taget Forsøgene i hvert enkelt Tilfælde
afgjøre, hvilken Rolle Hydratvandet spiller i Opløsningen. Af
«Svovlsyrehydrater», der ere fremstillede i krystalliseret Tilstand,
kjender man nu foruden selve Syren H, SØ, («Svovlsyrehydrat»)
kun Forbindelsen /, SO, + H,0, men som Svovlsyrens «tredje
Hydrat» nævnes undertiden Forbindelsen /, SO, + 2 H, O, fordi
dénne Sammensætning omtrent svarer til Maximum af Sammen-
trækning ved Blanding af Svovlsyre og Vand").
Blandt de af Landolt meddelte Forsøg med Vinsyre og
Svovlsyre i vandige Opløsninger give de to Forsøg, som først
nævnes, og som ere udførte med Blandinger af Sammensætningen
1 mol. Vinsyre, 2 mol. Svovlsyre, 50 mol. Vand
Ole .- — Å - — BO 17 —
Værdier af eee som ligge indenfor de Grænser, mellem
hvilke mine ovenfor angivne Formler vides at gjælde (se Ta-
bellen S. 86). Beregne vi nu for disse Forsøg paa sædvanlig
259
Maade Vandmængden g9q' af (c)7? ved Ligningen Vb:
(225" — 0.629 + 0.1480 g”,
bliver Resultatet følgende:
1) Gmelin-Kraut, Handbuch I, 2, S. 205.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884.
1
96 Th. Thomsen.
U
Procent | Procent | Procent | q
Vinsyre | Æ, SO, | Vand SSR | beregnet
(a)p |
U
mee I = 20 af Vb | g0—9
12.04 | 15.73 72.23 lose BE GAD 153
10.40 SS TEN 8.27 | 51.63 — 10.78
Vi komme saaledes til Afvigelser, ligesom det vilde ske
ved Citronsyren, naar denne beregnedes vandfri, men for Svovl-
syren ere Differenserne langt større. Der er altsaa her taget
for meget Vand med til g, og Tabellens Værdier for g maa an-
tages at indeholde en Del kemisk bundet Vand. Hvor meget
dette udgjør pr. Molekul /, SO,, findes af Ligningen
Iste Forsøg giver x = 32.0 |
2det do. HR gig, 38.9 f Middeltal 35.45.
Middelværdien 35.45 svarer meget nær til 2 H,0 —= 36.0,
og Svovlsyrens Sammensætning i det foreliggende
Tilfælde er altsaa 4,80," 2/0." Det/sammerhe=
sultat fremgaar af mine nedenstaaende 4 Forsøg
med Blandinger af Vinsyre, Svovlsyre og Vand i
vexlende Forhold, udførte paa lignende Maade som For-
søgene med Citronsyre og med Eddikesyre.
Vinsyre og Svovlsyre. (a), ved 15” C.
£ | Procent | Procent | Procent Wa
SER Vinsyre SO, Hi: Vand | ! beregnet af
z
> =p =D: == d c An (2) || Formel IVb
13 33.29 17.10 49.61 || 1.2770 42.510 5.38 6:32 47.79
14 16.21 25.64 58.15. || 1.2240 | 19.845 | 3.23 8.14 5997
15 | 22.29 | 11.40 66.40. || 1.1740 | 26.059 | 4.85 | 9.32 66.63
16 12.44 ieisy 74.69 -)| 1.1275 | 14.029 | 3.00 || 10.67 75.18
-
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 97
o
ngbk Nr. d ce an || (a)p | 4
13 | 1.2735 | 42.394 5.91 6.97 47.34
14 | 1.2210 | 19.796 | 3.43 8.65 || 58.33
15170 25:992" "12 9.84 166.08
16 || 1.1250 | 13.998 | 3.16 | 11.28 175.41
g o ( |
25 13 | 1.2695 | 42.260 6.45 7.63 47.28
14 | 1.2180 | 19.747 | 3.67 9.29 | 58.51
15 1 1.1685 | 25.936 | 5.37 1 10:34 || 65.64
16 | 1.1230 | 13.973 | 3.28 || 11.73 "75.01
Overensstemmelsen mellem Forsøg og Beregning ses af
den følgende Tabel, som tillige indeholder Resultaterne af de to
ovenfor omtalte Landoltske Forsøg.
q' beregnet af (4), ved Formlerne
IVb, Ilb og Vb.
on
Nr. | 1590. | 2090. | 2590. | Middet | .4 | 4" —4
13 47.79 | 47.34 | 47.28 47.5 | 49.6!) — 2.1
Landolt 2 | 51.68 | 51.6 | 52.4) —— 0.s
14 59.21 | 58.33 | 58.51 58.7 || 58.2! + 0.5
15 66.63 | 66.08 | 65.64 | 66.1 || 66.4 || — 0.3
Landolt 1 67.10 GETTING EO
16 KDN se HEDT 75.01 BORADS
Forsøget Nr. 13, hvor Vandmængden kun udgjør c. 50 pCt.,
viser en lignende kjendelig Afvigelse som de tilsvarende Forsøg
med Eddikesyreblandinger. (S. 93). For alle de øvrige Forsøg
stemme derimod g og q” nøje med hinanden, og de smaa Af-
vigelser gaa snart i den ene, snart i den anden Retning.
Det er altsaa.den hexavalente Svovlsyre, SO, H.,
som er tilstede i de vandige Opløsninger. Det vil være
77
98 Th. Thomsen.
bekjendt, at Bourgoin!) allerede i 1868 er kommet til det
samme Resultat, men ad en ganske anden Vej. Han fandt
nemlig ved at elektrolysere Svovlsyre af meget forskjellig Styrke,
at den altid indeholdt Syren i den samme Vandbindingsgrad,
nemlig som SO, H,, der af den elektriske Strøm spaltes i
SIOE O So SELE
I Sammenhæng hermed er det værd at lægge Mærke til de
Forsøg, som Landolt har anstillet med koncentrerede Blan-
dinger af Vinsyre og Svovlsyre. Det hedder herom paa det
citerede Sted S. 2331: «Den svovlsyrerigeste Blanding, der lod
sig fremstille, uden at en kemisk Forandring af Vinsyren ind-
traadte, havde Sammensætningen :
Vinsyre SS 631 GE. 1 Molekul
Vand ihtr, 242 = 32 —
Svovlsyre . 69.48 - 16.8,— »
Man vil se, at den Sammensætning, der her efter Landolts
Angivelse danner Grænsen, nærmer sig til Formlen SO, H,,
hvilket ifølge Ovenstaaende er let forklarligt. En stærkere
Svovlsyre vilde nemlig som en Slags Anhydrid kunne udøve
sin vandsugende Virkning paa Vinsyren selv og sønderdele
denne. Den Værdi af (a)?", som er fundet i dette Grænse-
forsøg, stemmer ikke med den ovenfor anvendte Ligning Vb,
hvad der bl. a. kan have sin Grund i, at vi her ikke længere
have nogen vandig Opløsning, men en Opløsning af Vinsyre i
Svovlsyre.
Den optiske Undersøgelse af Blandinger af Vinsyre med
3 Syrer af meget forskjellig Art har altsaa vist:
1) at de opløste Stoffer dele Opløsningsvandet imellem sig i
Forhold til deres Mængde og derved frembringe Opløsninger
1) Bull. soc. chim. (II) Bd. 9, S. 34 og Bd. 12, S. 434.
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 99
af samme Styrke. Dette Resultat er saa simpelt, at det
uden Tvivl skyldes en almindelig Lov; og
vo
at Tilstedeværelsen af Hydrater i vandige Opløsninger lader
sig paavise og den kemisk bundne Vandmængde beregne
ved Hjælp af de paagjældende Stoffers Indflydelse paa Vin-
syrens specifiske Drejningsevne.
Den sidst nævnte Beregning, hvis Berettigelse i al Fald lader
sig konstatere i alle Tilfælde, hvor Resultatet forbliver ufor-
andret, selv om Forsøgsbetingelserne variere stærkt, vil sikkert
være direkte anvendelig ogsaa paa andre Stoffer end de her
nævnte, navnligt påa Syrer, maaske ogsaa paa indifferente
Stoffer som Kulhydraterne. Til Bestemmelse af det kemisk
bundne Vand i Opløsninger af Salte kan man derimod ikke an-
vende Vinsyren direkte, da her altid vilde indtræde partielle
Dekompositioner; man kan da anvende et andet Salt, hvis
Drejningsevne varierer tilstrækkeligt med Koncentration og Varme-
grad, til at Beregningen kan føres med Sikkerhed").
Man vil nu i visse Tilfælde blive i Stand til at afgjøre,
hvor vidt to Stoffer have nogen kemisk Virkning paa hinanden
i vandig Opløsning, da Forsøgene saa ville vise større eller
mindre Afvigelser fra Beregningen. Anvende vi dette paa Blan-
dinger af en optisk aktiv Syre og dens normale Salte, komme
vi til en Undersøgelse af Spørgsmaalet om, hvor vidt sure
Salte existere som saadanne i deres vandige Opløs-
ninger. — Tilsvarende Undersøgelser -kunne udføres med
Dobbeltsaltene.
Det Bertholletske Problem om en Bases Deling
mellem to Syrer i vandige Opløsninger vil kunne be-
handles med Anvendelse af Vinsyrens optiske Forhold paa
Grund af den Forskjel, som dette Stofs Drejningsevne viser,
efter som Syren er fri eller neutraliseret med et Alkali (S. 81).
1) Disse Betingelser opfyldes af det æblesure Natron, som derfor vil egne
sig godt til Undersøgelsen af Natronsalte.
100 Th. Thomsen. Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger.
Her er det imidlertid nødvendigt at kjende ikke alene Koncentra-
tionens og Varmegradens Indflydelse paa Vinsyrens specifiske
Drejningsevne i fri og bunden Tilstand og ved forskjellige
mellemliggende Blandingsforhold, men i Reglen ogsaa, med
hvilken Mængde af kemisk bundet Vand de øvrige Forbindelser
forekomme i Opløsningen; thi dette har Indflydelse paa den
hele Opløsnings Indhold af opløst Stof, og uden at kjende dette,
i al Fald med Tilnærmelse, kan man ikke med Udbytte beregne
de optiske lagttagelser.
Jeg har i længere Tid været beskjæftiget med Undersøgelser
af den her antydede Art, og det er som Grundlag for disse, at
nærværende Arbejde er fremkommet; de vundne Resultater have
imidlertid saa megen selvstændig Interesse,.at jeg har anset
det for rigtigt allerede nu at bekjendtgjøre dem.
101
Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos Grækerne
og Romerne gjældende Bestemmelser og. Vedtægter om
Slavers Frigivelse og de Frigivnes Stilling.
Af
J. N. Madvig.
(Meddelte i Mødet den 21. Marts 1884.)
Bj Bemærkninger skulle ikke gaa ud paa at fremdrage noget
nyt og ubekjendt i det enkelte, men paa at sætte det bekjendte
i et klarere Lys ved at eftervise de omhandlede Vedtægters
Forhold til og Forbindelse med andre Sider af det offentlige og
private Liv.
Et Punkt, der ved første Øjekast kan synes at ligge denne
Gjenstand fjærnt, nemlig Forskjellen imellem den græske og
romerske Vedtægt for Personnavne, maa først kortelig omtales.
Hos Grækerne betegnedes hver Mand og Borger med et ganske
enkelt Navn, der, hvor velklingende det end stundom var, og
til hvilke betydende Forestillinger det end etymologisk henviste,
dog i virkelig Betydning svarede til vore og vore Forfædres en-
kelte Person- og Fornavne; Demosthenes var ikke nogen mere
fyldig Betegnelse end Thorkil eller Peter; ved i offentlig
Forhandling at tilføje Faderens Navn (Demosthenes Demosthe-
nes's Søn) bleve altsaa Grækerne paa samme Standpunkt som vi
ved Betegnelsen Ole Olsen eller Christian Olsen; til nærmere Be-
stemmelse føjedes da Navnet paa det specielle Hjemsted, i Athen
paa vedkommende Demos (Sogn eller By); hos Romerne fore-
102 J. N. Madvig.
finde vi, saasnart vi forlade de mythiske Personer (Romulus),
den faste Forbindelse af et individuelt Fornavn og et arveligt
Slægtsnavn (Cajus Valerius), hvortil hyppigen sluttede sig et
ligesaa fast arveligt speciellere Familienavn (Publius Cornelius
Scipio), hvis mere underordnede Betydning dog fremtræder deri,
at den ogsaa hos Romerne i officiel Form brugelige Betegnelse
efter Faderen (stundom tillige efter Bedstefaderen) tilføjedes efter
Slægtsnavnet foran Familienavnet, foran hvilket ogsaa i endnu
strengere officiel Form indskødes Betegnelsen efter Borger-
afdelingen (Servius Sulpicius, Quinti filius, Lemonia, Rufus).
Heri ligger nu udtrykt, at den romerske Borger (oprindelig
maaske især den patriciske Fuldborger) fremtraadte fastere ind-
knyttet i en omfattende, ofte speciellere forgrenet Slægtsfor-
bindelse, medens den græske Borger fremstod i en løsere
Stilling, mindre bunden til og støttet ved en udover det naturlige
Pietetsforhold gaaende Sammenhæng med andre Borgere i Inter-
esser og Erindringer, hvoraf da atter følger, at de historiske
Personligheder hos Grækerne for os fremtræde isolerede og uden
den Gruppering for Anskuelsen og den Henpegen paa indre
Sammenhæng og Forhold, der knytter sig til de store eller be-
kjendte romerske Navne; igjennem Athens Historie gaar ingen
saadan Traad, som Navnene Cornelius og Scipio antyde (man
sammenligne, hvilken Betydning det hos os har, at en Oluf
Holgersen Rosenkrands fra en vis Tid af træder istedenfor den
blotte Oluf Holgersen).
Men til den heri antydede fastere Bygning og større Om-
fang af .den romerske Slægt, det romerske Hus, der hænger paa
det nøjeste sammen med Statens aristokratiske Bygning, slutter
sig for en væsentlig Del ogsaa det, der adskiller Frigivelsen og
de Frigivne hos Romerne fra Grækernes Vedtægt. Forudsæt-
ningen, Slaveriet som ganske almindelig, intet Anstød og ingen
Tvivl vækkende Indretning, med Slaver, der, med Undtagelse af
de frisk indførte Barbarer, ikke i legemlig Beskaffenhed eller i
Sprog adskilte sig fra Herrerne, var den samme hos begge Folk
De Frigivnes Stilling hos Grækerne og Romerne. 103
med den Forskjel, at Indførselen af fremmede Slaver uden Tvivl
oprindelig var stærkere hos de Orienten nærliggende Grækere
end hos Romerne, medens Slavebefolkningens Hjemmeforplantelse
og Rekruteringen ved Krigsfanger omtrent foregik under ens
Vilkaar. Under Romerstatens Udvikling og den romerske Magts
Udbredelse over .de græske Lande fremkom et nyt, særdeles
mærkeligt Forhold, idet Romerne efterhaanden modtoge et stort
Antal græske og græskdannede Slaver, altsaa med en Kultur og
Politur, som Romerne bevidst eller ubevidst søgte at efterligne
og tilegne sig. Om de nærmere Forhold ved denne fra Under-
italiens Betvingelse begyndende Tilførsei af græske Slaåver,
naturiigvis især til Hovedstaden og til Optagelse i de rigere og
større Huse, savne vi Efterretninger og Klarhed, medens Livius
Andronicus minder os om, hvilken Betydning enkelte slige Slaver
kunde faa; fra en senere Tid have vi enkelte Notitser f. Ex. hos
Plinius H. N. VII,128 og hos Seneca Ep.27,6 om de høje
Priser, der betaltes for slige litterært dannede, stundom kunstig
(f. Ex. ved Udenadslæren af en enkelt græsk Digters Værker)
dresserede Slaver. Hele dette Forhold, der ikke berørte den
uhyre Masse af egentlige Arbejdsslaver, især serv rustici, fik
vel en vis Indflydelse, men dog kun en underordnet Sideind-
flydelse, paa, hvad her væsentlig betragtes.
Frigivelsen af Slaver var ingenlunde sjælden i Grækenland ;
vi have, for ikke at tale om de Tilfælde, i hvilke Staten løs-
kjøbte Slaver til Belønning for Krigstjeneste tilsøs, en overmaade
stor Række Indskrifttavler, den største samlede Mængde i det
gamle Delphi, men ogsaa mange adspredte paa andre Steder,
der ere ophængte til Vidnesbyrd om stedfundne Frikjøb og Fri-
givelser; men om de Frigivnes Stilling i Livet og deres Betyd-
ning, som en særlig Klasse høre vi saa godt som slet intet,
medens Læren om /zbertini indtager en ikke ganske liden Plads
i de romerske Antikviteter. Frigivelsen er hos Grækerne en
ganske enkelt og afsluttet Akt, hvorved Forholdet imellem Herre og
Slave retlig ganske ophævedes, og sædvanlig vist ogsaa tabte sigi
104 J. N. Madvig.
de almindelige Livsforhold, om end stundom en Undtagelse viser
sig, som naar vi i Demosthenes's 37te Tale finde, at en Bankier
Pasion, der selv var en Frigiven, frigav en i hans Forretning
brugt Slave, Phormion, og ved Testamente overdrog ham Fort-
sættelsen af Forretningen, idet han tillige lod ham ægte sin
efterladte og med en Medgift udstyrede Frille og gjorde ham til
Formynder for sine to med denne Kvinde avlede Sønner, Be-
stemmelser, der paa det stærkeste stride mod alle romerske
Forestillinger. Man vil hertil kunne føje et Exempel påa en
Frigiven benyttet som Superkargo paa et af hans forrige Herres
Handelsskibe og maaske et eller andet lignende; men saare
karakteristisk er det i modsat Retning, at der i samtlige de op-
bevarede latinske Bearbejdelser af græske Komedier kun én Gang
optræder en Person, der betegnes som Frigiven (i Terents's
Andria). Hermed hænger da sammen, at selve det græske Navn
for en Frigiven (&£s2sbdspoc eller dræsZeddespog) i den hele ældre
Sprogperiode, .f. Ex. hos de. attiske Talere, forekommer saare
sjældent, medens det bliver hyppigt hos de græske Skribenter,
der omtale romerske Anliggender. De græske Frigivne udgjorde
aldrig en særlig fremtrædende Klasse eller Stand. Ligeoverfor
den Stat, i hvilken Frigivelsen foregik, blev den Frigivne, i det
ringeste efter attisk Ret, som vi alene kjende, én Fremmed (en
Metoik), indtil han maaske selv eller hans Søn ved en senere
Lejlighed vandt Borgerret.
Ganske anderledes stiller Sagen sig, som bekjendt, i Kom.
Den Frigivne (— der tales her alene om den i ældre Dage ude-
lukkende eller næsten udelukkende benyttede regelmæssige og
fuldstændige Frigivelse, 7usta manumissio —) betegnedes ikke
blot ved For- og Slægtsnavn som henhørende til hans forrige
Herres Slægt og Hus, men han vedblev igjennem Patronatet at
staa i et bestemt retligt Afhængighedsforhold til ham eller den,
der fulgte ham som Familiehoved, en Afhængighed, der igjennem
Bestemmelsen om Arv og Formynderskab indtil en vis Grad ud-
strakte sig til den Frigivnes Børn, men som paa den anden Side
NOS
w
De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne. 105
tillige naturligen let, naar Evne og Vilje vare tilstede, blev til
et Forhold af Hjælp og Understøttelse. (Som bekjendt, frem-
træder Forholdet idelig i Fællesbegravelserne for en Families
Frigivne eller for Herrer og Frigivne i Forening og i de herhid
"hørende Gravindskrifter.) Men ikke blot til Slægt og Hus knyt-
tedes den Frigivne, men han optoges straks som Borger i Staten,
vistnok for hans egen Person med betydelige Indskrænkninger
og med stærk Paamindelse om. den tidligere Ufrihed, en Min-
delse, der ogsaa: fremtraadte i sociale Forhold af ikke rent po-
litisk Natur, navnlig med Hensyn til Giftermaal; men disse
Indskrænkninger aftog og forsvandt i det næste eller næstnæste
Slægtled, og Frigivelsen af Slaver blev saaledes efterhaanden af
en ikke ringe Betydning for Tiivæxten i Borgertallet; et inter-
essant Vidnesbyrd herom allerede fra Begyndelsen af det andet
førkristelige Aarhundrede foreligger i en for omtrent to Aar siden
funden græsk Indskrift, hvori Kong Philip den Tredje af Mace-
donien i Anledning af visse Forhold i Staden Larissa henvender
Indbyggernes Opmærksomhed paa, hvilket Bidrag Optagelsen af
Frigivne havde ydet til den stærke Formerelse af det romerske
Borgerskab, som iblandt andet viste sig i de talrige Kolonianlæg
(Mittheilungen des deutschen archåologischen Instituts in Athen
VIL, P, 65). De romerske Frigivne udgjorde saaledes selv
igjennem lIagttagelsen af den paa dem hvilende politiske Ind-
skrænkning en særlig Del af Borgerne, en Klasse, hos Cicero,
rigtignok kun påa et enkelt Sted, ordo Wbertinorum.
Medens nu en stor Del af disse Frigivne, især da alle de,
der for deres Sparepenge (peculzum) frikjøbte sig fra Herrer af
jævn borgerlig Stilling, strax optog en egen Bedrift og et eget
Erhverv, naturligvis ofte et meget underordnet, vel endog smudsigt
(— man tænke paa /zbertznæ hos Horats —), fandt i de større
og mere velhavende Huse, hvis Antal, Rigdom og Luxus tiltog i
Aarhundredernes Løb, mange Frigivne en Virksomhed som Mellem-
led imellem Herrerne og det egentlige Slavetyende, som Med-
hjælpere i Bestyrelsen af Hus, Ejendom og Forretninger; en
106 ( J. N. Madvig.
særegen Plads indtog herved især i KRepublikens senere Tid
de mere eller mindre litterært dannede Frigivne, der egnede sig
til at være Regnskabsførere, Sekretærer, Forelæsere, Lærere.-
Ogsaa udenfor det enkelte Privathus fremtraadte paa denne
Maade Frigivne, dels ved de efterhaanden under Statens Tilvæxt
saa stærkt udviklede Aktieselskaber, soczetates publicanorum, dels
som Bestillingsmænd hos Magistrater og Præster (aecenst, sertbæ
0. S. V.); det var naturligt, at mægtige og indflydelsesrige Patroner
her fremtrak deres egne. De Frigivne havde da altsaa ogsaa
en særlig Rolle imellem den Skare af Klienter, der samlede sig
om de aristokratiske Huse, og i den Del af Befolkningen, som
i en senere Tid Tacitus (Hist. I, 4) betegner som pars popult
integra et magnis domibus annexa, indtoge vist de Frigivne og
deres nærmeste Afkom en vigtig Plads; det traf sig vel ikke
sjældent, at den jævne Almuesmand, der ikke havde et sligt
Tilhold, derimellem naturligvis mange, der i fjærnere Led ned-
stammede fra Frigivne, følte sig trykket af dette de mægtiges
og riges Tilhæng.
Hvorledes i øvrigt i det enkelte disse Forhold udviklede
og stillede sig i de forskjellige Perioder af den senere Republik,
i hvilke det romerske ÅAristokrati mere og mere fremtraåadte i
Nydelsen af Verdensherredømmet, savne vi Midler til at paavise;
kun paa et Punkt skal Opmærksomheden endnu særlig henledes,
nemlig derpaa, at det paa Grund af den Forskjel, der allerede
ovenfor er antydet, imellem det egentlige Domestikpersonale og
Slaverne paa Landet, hvis Antal som bekjendt steg med de
store Godser, /atzfundia, væsentlig var i Hovedstadsbefolkningen,
at de Frigivnes særlige Stilling gjorde sig gjældende. Den Plads,
de her indtoge, og den Rolle, de spillede, er for den første
Kejsertid skildret af Tacitus, som sædvanligt hos ham med lidt
uklar rhetorisk Farve, i Ann. XIII, 27 i Anledning af Forhand-
linger, der i Aaret 56 eft. Chr. førtes i Senatet om Forholds-
regler imod mange Frigivnes Overmod og Trods ligeoverfor
re
De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne. 107
deres Patroner. De, der ikke ønskede strenge Bestemmelser
tagne, begrundede deres Mening ved Hensynet til den hele
Klasses Stilling i Samfundet med følgende Ord: guzppe late
fusum id corpus (— man sammenligne det ovenfor af Cicero
anførte ordo libertinorum —). Hinc plerumque tribus, decurtas,
ministeria magistratibus et sacerdotibus, cohortes etiam in urbe
conscriptas, et plurimis egquitum, plerisgue senatoribus non aliunde
originem traht; si separarentur libertint, manifestam fore penu-
riam ængenuorum. Ved tribus tænkes naturligvis her paa de
plebs urbana omfattende 35 Tribus, der i denne Tid paa en
Maade repræsenterede Romerfolket, ved decurzæ paa de lavere
Dommerdecurier, til Optagelse i hvilke der ikke krævedes Ridder-
værdighed. Forringelsen af den fribaarne Almues Talforhold til
libertini og Slavebefolkningen udhæver Tacitus atter Ann. IV,27
(minore in dies plebe ingenua). Bet mærkeligt er ogsaa, hvad
Tacitus Hist. II,92 i Anledning af, at Vitellius tilbagegav de fra
Landflygtighed tilbagekaldte fornemme Mænd Patronatsrettigheden
over deres Frigivne, der var gaaet tabt ved Landflygtigheden,
tilføjer om disse Frigivnes Kunster for at unddrage deres Formue
fra Patronatsforholdets Virkning, men endnu mærkeligere, hvad
han Hist. III, 58 beretter, at da Ridderstanden under et opblus-
sende Skin af Hengivenhed for Vitellius og Iver for hans For-
svar tilbød Tjeneste (operam) og Pengebidrag, forlangte de Fri-
givne at medtages til samme Ydelse (munus), hvorved de altsaa
ligefrem synes .at udsondres fra og stilles over den øvrige plebs;
det maa imidlertid herved bemærkes, at der uden Tvivl her kun
var Tale om de rigere, fra store Huse udgaaede Frigivne, der
desuden endnu paa den Tid regelmæssig vare udelukkede fra
Tjeneste i Liniearmeen, hvortil de øvrige Plebejere kunde ud-
skrives. Hvorledes af den Stilling, som de. Frigivne i Repu-
blikens sidste Aarhundreder og i Kejsertiden indtoge i de rige
aristokratiske Huse, den ejendommelige og sørgelige Rolle ud-
viklede sig, som de kejserlige Frigivne i det første og en Del
108 Madvig. De Frigivnes Stilling hos Romerne og Grækerne.
af det andet Aarhundrede spillede ved Hoffet og som Despotiets
overalt fremtrædende Tjenere, ligger udenfor den Betragtning,
der her er gjennemført for at vise de romerske Frigivne i
deres Sammenhæng med den hele faste Bygning af Hus og
Slægt og det gjennemgaaende, stedse stærkere og i pragt-
fuldere Form udprægede Åristokrati i Modsætning til det græske,
navnlig det ioniske og attiske Livs simplere og løsere Skikkelser
og Bevarelse af den rent demokratiske Karakter.
109
Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst.
Af
Jul. Lange.
(Meddelt i Mødet den 7de Marts 1884.)
I den Meddelelse om det ioniske Kapitæls Oprindelse
og Forhistorie, som jeg fremlagde for Selskabet paa Mødet
den 26de Oktober 1877 (offentliggjort i Selskabets Skrifter,
historisk-filosofisk Afdeling, dte Bind, II) paaviste jeg en Over-
gangsrække af symbolske og ornamentale Former, hvoraf i Tidens
Løb det ioniske Kapitæl var fremgaaet. Rækken. kunde føres
tilbage til de to bekjendte ægyptiske Tvilling-Symboler, der be-
tegne det nordlige og det sydlige Ægypten. Symbolet for
Nord-Ægypten er Papyrus-Plantens Stængel og Skærm; Sym-
bolet for Syd- Ægypten gjengiver derimod ikke nogen
bestemt, virkelig Artsform med en saadan botanisk
Troskab, at man er i Stand til at paapege det oprinde-
lige Forbillede. Naar man bruger Navnet «Lilie» (fleur de
lys) om denne Form, er det kun for at have en nem Betegnelse
for den: at opfatte den som Billedet af en Lilie gaar aldeles
ikke an. Mærkeligt nok er. det en endnu meget almindelig
Mening ogsaa blandt de Lærde, at Sydplanten forestiller Lotos"),
en Fejltagelse, der saa meget lettere burde kunne rettes, som
1) Saaledes f. Ex. Perrot & Chipiez, +Histoire de art dans Vantiquité,
Tome I (L'Égypte), Paris 1882, p. 580.
110 Jul. Lange. -
Lotos (nymphæa) i ægyptisk Kunst fremstilles overmåade hyppig
i en ganske anden Form, som meget godt gjengiver Naturen,
men som aldeles ikke ligner Syd-Planten.
Da jeg fremlagde min Meddelelse og umiddelbart derefter
udgav den, kjendte jeg intet Middel til at bringe Lys i den
Uklarhed, der hersker med Hensyn til Sydplantens oprindelige
Betydning. Men under senere Ophold i Udlandets Museer har
jeg lagt Mærke til et Faktum, som ubestridelig angiver Vejen
til at komme Sagen påa Spor, endog giver en vis Ret til at
forsøge at gætte Gaaden. Jeg siger udtrykkelig: gætte; thi
løses kan den visselig ikke med Sikkerhed gjennem den Iagt-
tagelse, jeg skal meddele. Men da denne i hvert Fald maa
anerkjendes for at have Betydning med Hensyn til Forstaaelsen
af Symbolets Udvikling, og derigjennem ogsaa kaster Lys over
slige Tegns Udvikling i Almindelighed indenfor den ægyptiske
Kunsts Omraade, anser jeg den for at have Interesse nok til at
meddeles.
Knuden af Nord- og Syd-Planten paa Chefrens Statue (efter Forf.s Tegning).
Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyptiske Kunst. 111
Det er bekjendt, og anført og illustreret i min tidligere
Meddelelse, åt Nord- og Sydplanten hyppig forekomme i ind-
byrdes Forbindelse, nemlig sammenknyttede til en Knude, paa
Sidefladerne af de ægyptiske Kongestatuers Troner, udhugne
som Relief eller som Koilanaglyf. Denne Knude findes ogsaa
paa et Monument fra det gamle Rige, det åde Dynasti, nemlig
paa Diorit-Statuen af Kong Chefren (Khawra) — den bekjendte
Pyramide-Bygger —, der tilligemed 8 andre, mindre vel bevarede
Statuer af den samme Konge fandtes af Mariette i et under-
jordisk Rum under Sfinx- Templet ved Gizeh; Originalen er i
Museet i Bulak, Afstøbninger findes i flere udenlandske Museer
(f. Ex. Paris og Berlin). Men påa dette Monument har Syd-
planten en Form, der er meget forskjellig fra den, som den
senere fik, medens dens Plads og dens Sammenfletning med
Nordplanten (Papyrus), der her er gjengivet væsentlig som den
ogsaa gjengives senere"), giver Sikkerhed for, at Fremstillingens
Mening og Belydning er den samme, og at det kun er Formen,
som er forskjellig.
Sydplanten i senere Former.
I Hovedsagen bestaar Forskjellen deri, at medens der paa
senere Monumenter sidder en bredere, aaben Blomst paa en
1) Paa Chefrens Monument er det endog somme Steder meget tydeligt, at
Nordplantens Stængel er skarpkantet, hvilket jo passer fuldkomment
til Cyperusarterne.. Syd-Plantens Stængel er trind.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. S
112 Jul. Lange.
5
smallere Stilk, gaar Stænglen i den ældre Form umærkelig over
i en mere og mere aaben Krone, der ved fremhævede Længde-
folder deler sig i flere Afdelinger, saaledes at disses Flader
imellem de fremhævede Folder ere noget hule. Kun paa ét Sted
har jeg påa de Afstøbninger, som jeg i Mangel af det
originale Monument hår undersøgt, iagttaget en lille Række
indridsede Tyværlinier, der danne en Slags Sondring mellem
Stænglen og Kronen. For Øjet viser Kronen sig tredelt; men
Meningen maa naturligvis være, at den i Virkeligheden har
været sex- eller mindst femdelt. Den Tredeling af Kronen, som
vi se i de senere Fremstillinger, og som der angiver to store,
oventil udrullede Kronblade, gjennem hvis Mellemrum man ser
en Kolbe hæve sig i Midten af Kronen"), er altsaa oprindelig
ment ganske anderledes. Medens Kronens Tredelinger i de
yngre Former hver for sig have konvext Gjennemsnit, have de
i den ældre Form et konkavt. Bægeret, hvoraf der i den ældre
Form ikke er Spor, og som den ej engang har Plads til, turde
maaske senere, da man aabenbart har glemt Formens oprinde-
lige Mening, (undertiden) være føjet til i Henhold til almindelige
botaniske Erfaringer, eller af Hensyn til det symmetriske Forhold
til Nordplanten, idet Papyrus-Skærmens Svøb hyppigst er frem-
stillet i temmelig skuffende Overensstemmelse med et Bæger.
Mærkelig og usædvanlig er paa Chefren-Monumentets Knude
ogsåa den Maade, hvorpaa Sydplanten gror op fra Grundlinjen
i særskilte Stængler, sammenbundne med Tyerbaand.
Hvor meget det her omtalte Symbol end røber sin høje
Ælde ved sine afvigende Former og sin solide, tunge og mas-
sive Udførelse, saa maa man dog antage, at Symbolet har
gjennemgaaet en — maaske lang — Udviklingsproces, forinden
det blev bragt i den her foreliggende Form. Et umiddelbart
1) Ogsaa paa senere Monumenter ser man engang imellem, skjønt sjældent,
den jævne Overgang mellem Stænglen og Kronen, medens Kronens Tre-
deling, såa vidt som jeg har set, aldrig har den ældre Form.
27 ke] 5
Om den saakaldte »Sydplante» i den ægyptiske Kunst. 113
tydeligt Billede af en virkelig Planteform er Sydplanten heller
ikke her. Vi kunde for saa vidt lade os nøje med at konstatere
den faktiske Udvikling fra den ældre Form til den nyere og
tage den til Indtægt for Erkjendelsen af, at den Slags Symboler
indenfor den ægyptiske Kunsts egne Grænser ingenlunde vare
fastslaaede i én Gang for alle vedtagne Former, men tværtimod
udviklede sig gjennem stærke Ændringer. Tillige maa vi hævde,
at den Forandring af Kronens Form og Tredeling, som vi her
saa at sige se foregaa for vore Øjne, indeholder en meget
sikker Garanti for, at den senere «Lilie»form, der spiller en saa
stor Rolle i Oldtidens Ornamentik, især i den græske, virkelig
emakrentfæsyptisk-Oprimdelse.
Naar vi nu skulle: vove en Gætning om Formens oprinde-
lige Betydning, ville vi nævne Daddelpalmen, der har og i
Palme-Kapitæl fra den ptole-
mæiske Periode.
Oldtiden har havt en meget fremragende Betydning blandt
" Syd-Ægyptens Kulturplanter. I den senere ægyptiske Kunst
fra den ptolemæiske Periode er Palmen benyttet til Søjlekapitæler
i en Form, der har en vis Lighed med Sydplanten paa
Chefrens Statue. Paa begge Former minde Tværlinierne under
114 Jul. Lange. Om den saakaldte «Sydplante« i den ægyptiske Kunst.
Kronen om den Maade, hvorpaa Daddelpalmens Blade (populært:
«Palmegrene») endnu under visse Forhold sammenbindes i Afrika.
Jeg overser naturligvis ikke den Indvending, at Palmens
Stamme jo ikke lader sig flette sammen med Papyrus-Stænglen
til en Knude som den der fremtræder påa Symbolet. Men
denne Knude kan under ingen Omstændigheder op-
fattes som Billedet åf noget virkeligt. En såadan sym-
bolsk Komposition kan først være forsøgt, efter at de enkelte
Planteformers symbolske Anvendelse var såa vidt fremskreden,
at deres oprindelige billedlige Betydning allerede i det
væsentlige var fordunklet og forglemt.
115
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske
Egenskaber,
Af
€. Christiansen.
sål: Magens man i daglig Tale stiller den hvide og den
sorte Farve sammen med de andre Farver, lærer dog en nærmere
Undersøgelse, at de indtage en særegen Stilling mellem Farverne.
Dette viser sig lige såa vel, naar man ser hen til Lyset selv,
som naar man betragte Legemerne, der udsende det. At et
Legeme er sort, vil nærmest sige, at det intet Lys udsender; er
det hvidt, udsender det Lys af alle Farver i samme Mængde-
forhold, som de findes i Sollyset selv. For at et Legeme skal
synes hvidt, maa det tillige tilbagekaste Lyset i meget rigelig
Mængde, næsten alt det indfaldende Lys maa blive kastet til-
bage. For at vi skulle faa det rette Indtryk af Legemet som
hvidt, maa det virke opløsende paa Lyset, og det er derfor
naturligt, at mat Sølv og flere andre Metaller vise sig hvide;
disse tilbagekaste nemlig den allerstørste Del af det indfaldende
Lys, i Reglen over 90 pCt. Som oftest fremkommer dog den
hvide Favre paa en anden Maade. Medens Vandet ikke er hvidt
i større Masser, er det derimod af en glimrende hvid Farve som
Skum. Det samme gjælder om Isen i Form af Sne, og Sneens
Hvidhed er saa fremtrædende, at næppe noget Legeme besidder
denne Farve i en mere fremtrædende Grad. Men det er let at
overbevise sig om, at alle gjennemsigtige faste Legemer have
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884. 9
116 C. Christiansen.
den samme hvide Farve som Sneen, naar de ere lige saa findelte
som denne. Vel er den Lysmængde, som Overfladen af et
gjennemsigtigt Legeme tilbagekaster, temmelig ringe, naar den
sammenlignes med det Lys, som f. Ex. Sølvet tilbagekaster; men
i de her nævnte Tilfælde finder Tilbagekastning Sted fra en
stor Mængde Flader, saaledes at der ikke behøves nogen stor
Tykkelse, for at den allerstørste Del af det indfaldende Lys skal
blive tilbagekastet, hvilket maa have til Følge, at Legemet faar en
hvid Farve. Det er ogsaa let at forstaa, at de enkelte Dele,
hvoraf det hvide Legeme bestaar, måa være meget klare eller
gjennemsigtige; da nemlig den største Del af det tilbagekastede
Lys har været inde i Legemet, vilde det vise sig farvet, hvis
Legemet selv havde havt nogen Farve. Ved at findele Legemet
kan man vel forøge Antallet af Tilbagekastninger, uden at Lyset
kommer til at gaa igjennem en større Tykkelse, men Øjet vil
dog i Reglen kunne opdage Spor af Farve, hver Gang Legemet
selv er farvet.
At dette er den sande Aarsag til den hvide Farve, kan
neppe drages i Tvivl og er vist ogsaa den almindelige Antagelse,
den er i hvert Fald bestemt angivet af Newton"). Brucke siger
ligeledes, at alle hvide Farvestoffer ere farveløse Legemer i
meget fin fordelt Tilstand”). At det forholder sig saaledes, kan
man overbevise sig om ved at fremstille de hvide Farvestoffer
i sammenhængende Masser, da de saa alle vise sig at være
gjennemsigtige, og der er jo ingen Grund til at antage, at
de skulde tabe deres Gjennemsigtighed ved Findelingen. Jeg
har dog troet, at det vel var værd at underkaste de hvide
Legemer en nøjere optisk Undersøgelse, såa meget mere som
de Resultater, som derved kunde vindes, ogsaa ville være af
Betydning for de farvede Legemer, hvis Natur i mange Tilfælde
endnu er ubekjendt.
1) Newton: Optics, Book II, Part III.
2?) Brucke: Physiologie der Farben, S. 101.
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 117
2 2. Det ligger nær at forsøge at gjøre et hvidt Legeme
gjennemsigtigt ved at bringe det i en Vædske med samme
Brydningsforhold. Da den Lysmængde, som en Flade tilbage-
kaster, afhænger alene af de to sammenstødende Legemers
Brydningsforhold, maa Tilbagekastningen ophøre, naar de begge
have det samme Brydningsforhold. Et gjennemsigtigt Legeme
maa derfor aldeles forsvinde i en Vædske, naar begge have
samme Brydningsforhold. Dette er ogsaa en vel bekjendt Sag,
og denne Omstændighed benyttes ikke sjældent til at bestemme
med Tilnærmelse et Legemes Brydningsforhold eller til at skjelne
gjennemsigtige Legemer, f. Ex. Glas og Diamant, fra hinanden.
Naar et fast Legeme befinder sig i en Vædske, bemærker
man ofte, at det Lys, der kastes tilbage fra Overfladen, er farvet.
Dette hidrører fra, at Intensiteten af det tilbagekastede Lys varierer
med Brydningsforholdet, altsaa her med Forholdet imellem de
to sammenstødende Legemers Brydningsforhold. Da dette For-
hold aldrig er konstant, maa de forskjellige Farver tilbagekastes
ulige stærkt. Derved fremkomme ofte meget smukke Farve-
phænomener, som navnlig ere studerede af Brewster").
Har man et Glaskar med parallele Sidevægge, fylder det
med en Vædske og bringer et gjennemsigtigt Legeme ned i
Vædsken, vil det gjennemgaåaende Lys blive brudt; men bryde
Vædsken og det faste Legeme Lyset lige stærkt, vil Lyset gaa
ubrudt igjennem. Dog vil det i Reglen kun være muligt at
opnaa dette for en enkelt Farve, da de to Stoffer i Reglen ikke
adsprede Farverne lige stærkt. Er nu Legemet af en uregel-
mæssig Form, ville de andre Farver blive spredte i forskjellige
Retninger. . Dette maa især finde Sted, naar det faste Legeme
er pulveriseret, det maa da vise sig stærkt farvet i gjennem-
gaaende Lys, naar det er nedsænket i en Vædske med det
samme Brydningsforhold. Have begge f. Ex. samme Brydnings-
forhold for grønt Lys, vil det gjennemgaaende Lys være grønt,
7) Brewster: Phil. Tr., London 1819, S. 145. Edinburgh Tr. 1864, S. 419.
9"
118 C. Christiansen.
alle de andre Farver ville blive brudte, og de ville komme til at
træde ud af Karret i forskjellige Retninger, saaledes at man
maa faa det Indtryk, at Karret indeholder en rødviolet Vædske,
som har den mærkelige Egenskab, at den kun lader grønt Lys
gaa igjennem.
2 3. Til saadanne Forsøg egne Petroleum, Benzol, Svovl-
kulstof og en Opløsning af Svovl i Svovlkulstof sig særdeles
godt. De kunne blandes i alle mulige Forhold og have meget
forskjellige Brydningsforhold. Deres Brydningsforhold ved 21?
ere angivne i følgende Tabel for de tre Fraunhoferske Linjer C,
D og F.
C | D | F
Petroleum ..... | 1.4449 | 1.4476 | 1.4541
Bero eee ae | 1.4949 | 1.4998 | 1.5118
|
Svovlkulstof .... | 1.6169 | 16263 | 1.6514
Svovl i Svovlkulstof | 1.6838 | 1.6950 | 1.7228
| | |
Brydningsforholdet for Stensalt ligger mellem Benzols og
Svovlkulstofs Brydningsforhold, som man ser af efterfølgende
Tabel.
Brydningsforholdet for Stensalt:
NNE SN RE.
efter Baden Powell | 1.5415 | 1.5448 | 1.5541
efter Stefan .. . . | 1.5404 | 1.5441 | 1.5531
|
i
Da det er utvivlsomt, at Chlornatrium maa bryde Lyset
ligesom Stensalt, kan man anvende det førstnævnte Stof til For-
søgene, naar man blot pulveriserer det saa godt som muligt.
Man kan godt benytte et Reagensglas dertil, deri bringer man
først 5 Cc. Benzol og dernæst saa meget Chlornatrium, som
der kan ligge paa Spidsen af et Knivsblad. Det vil da lægge
sig som et hvidt Pulver paa Bunden af Glasset. Sættes hertil
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 119
2 Cc. Svovlkulstof og rystes det hele godt sammen, vil hele
Vædsken, såa længe Chlornatrium er udrørt i den, have en gul
Farve; Farven er dog saa svag, at den kun bemærkes i Skyggen
af en Blyant eller lignende, som anbringes imellem Lyset og
Glasset. Bedst ses Farven, naar man holder Glasset op imod
et Vindue, idet Sprosserne da synes at være gule. Lader man
Pulveret synke tilbunds, ser man let, at det er blaat i gjennem-
gaaende' Lys; her er altsaa Brydningen af det blaåa Lys den
samme for begge Stoffer. Hælder man igjen en Cubikcentimeter
Svovlkulstof i Glasset, blive Skyggerne rødviolette, det gjennem-
gaaende Lys derimod gult. Ved yderligere Tilgydning af Svovl-
kulstof blive Skyggerne først blaa, dernæst grønlige, det gjen-
nemgaaende Lys er da rødt, og bliver man ved med at sætte
Svovlkulstof til, vil Pulveret igjen blive hvidt. At Farverne netop
fremkomme i denne Orden, forstaas let ved at erindre, at
Farveadspredelsen for Benzol og Svovlkulstof er større end for
Cbloørnatrium.
120 C. Christiansen.
I Fig. 1 betegne Ordinaterne Brydningsforholdene og Curven
MN er Dispersionscurven for Chlornatrium, OP og Q BE derimod
Curverne for to Blandinger I og Il af Svovlkulstof og Benzol,
hvis Brydningsforhold fandtes at være:
Giv iriDsylbleer
at | |
Blanding USE 1.5346 | 1.5408 | 1.5569
Blanding 1 ..... 1.5292 | 1.5352 | 1.5508
||
Med den første Blanding var det gjennemgaaende Lys grønt, og
Figuren viser ogsaa, at Vædsken og Pulveret have samme
Brydningsforhold for denne Farve. Skyggerne ere rødviolette.
Ved Tilsætning af Benzol erholdes Blandingen II. Med den
bliver Skæringspunktet flyttet hen i det blaa, det gjennemgaaende
Lys er derfor blaat, medens alle de andre Farver brydes mer
eller mindre; de meddele Blandingen en gul Farve.
2 4. Glas er dog maaske det Legeme, der egner sig bedst
til saadanne Forsøg, da det paa Grund af sin Haardhed kan
faas som et yderst fint Pulver, saaledes at man ved Hjælp
deraf tillige kan studere den .Indflydelse, som Pulverets Finhed
har paa Farvefrembringelsen. Men det er nødvendigt, at Glasset
er fuldstændig frit for Dobbeltbrydning; udblæst Glas kan derfor
ikke anvendes. Spejlglas kan derimod anvendes, men sikrest
er det dog at benytte Glas, som man i Forvejen har overbevist
sig om er fuldstændig ensartet. Som Beholder kan man an-
vende Flasker med parallele Sidevægge, hvilket faas ved at bort-
slibe de modstaaende Sider af en lille Flaske og erstatte dem
med gode Spejlglasplader. Man kan ogsaa tage en tyk Spejl-
glasplade, bore et Hul igjennem den og belægge det med
Spejlglas. Gjennem en Aabning i Randen af Pladen bringer
man Pulver og Vædske ind.
2 5. For Kortheds Skyld vil jeg kalde en saadan Blanding
af Vædske og Pulver en Monochrom; den er nemlig kun gjen-
nemsigtig for Lys af en enkelt Farve, hvilket Lys derfor vil blive
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 121
kaldt det monochrome. Den øvrige Del af det indfaldende Lys
spredes ud i forskjellige Retninger; jeg vil kalde dette Lys det
heterochrome. Det monochrome og det heterochrome Lys ere
komplementære.
For nærmere at undersøge den Maade, paa hvilken en
Monochrom virker paa Lyset, kan man ved Hjælp af Sollyset
danne et objektivt Solspektrum; dertil udfordres som bekjendt
en snever Spalte, et Prisma, en Lindse og en Skjærm til at
opfange Spektret. Stilles nu Monochromen tæt ved Spalten,
saaledes at Lyset gaar igjennem den, enten lige før det træffer
Spalten eller lige efter at det er trængt igjennem den, saa vil
man se, at der dannes et fuldstændigt Spektrum, som dog er
betydelig smallere paa det Sted, hvor det monochrome Lys
falder. Grunden hertil er, at dette Lys gaar lige igjennem
Monochromen, medens de andre Farver brydes noget og derfor
udbrede sig i den; det hele faar derved samme Udseende, som
om Spalten var blevet noget længere (og bredere), end den vir-
kelig er. Flyttes Prismet lidt til Siden, saaledes at det mono-
chrome Lys gaar uden om Prismet, vil der dannes et Spektrum
af det heterochrome Lys; dette Spektrum er da afbrudt af en
mørk Stribe. Det er det monochrome Lys, som mangler. Denne
Stribe er temmelig skarpt begrænset, naar det monochrome
Lys gaar lige forbi Prismet; flyttes Prismet længere til Siden
vil Striben synes at udbrede sig; dette kommer af, at det mest
intensive Lys i saa Fald findes længere fra Striben. Det samme
Forsøg kan ogsaa gjøres endnu simplere ved at betragte en
belyst Spalte, tæt ved hvilken Monochromen er anbragt, gjennem
et Prisma; Resultatet er naturligvis det samme.
Stilles Monochromen foran Spektroskopets Spalte, har Sol-
spektret sit sædvanlige Udseende; anbringer man det derimod
ved Siden af Prismet, bliver kun det monochrome Lys synligt,
og man faar da en temmelig smal Lysstribe at se, der næsten
er monochromatisk; dens Brede afhænger dog af Monochromens
Tykkelse. Exempelvis kan anføres, at en Monochrom, hvis
1292 C. Christiansen.
Tykkelse var 15 Millimeter og som indeholdt temmelig godt
pulveriseret Spejlglas (de enkelte Stykkers Dimensioner laa
imellem 0.12 og 0.06 Mm.), gav en blaa Stribe, hvis Brede. var
1/15 af Afstanden mellem Linjerne F og G. Ses Striben i det
grønne, var dens Brede ”/6 af Afstanden fra D til É og imellem
C og D, altsaa i det Røde var dens Brede ”/5 af disse Linjers
Afstand.
Til at undersøge Tykkelsens Indflydelse benyttede jeg et
temmelig stort prismatisk Kar. Med lignende grovt Spejlglas
som i ovennævnte Forsøg fandtes følgende Resultater:
Monochromens Tykkelse 0, 3, 6, 9, 12 Millimeter.
Ssmbens bredere TS ONES SÅ —
Anvendes fint Spejlglas, som erholdes ved at pulverisere og
derefter slemme Glasset, finder man, at Striben bliver bredere;
det samme finder Sted med Chlornatrium og salpetersur Baryt.
Jeg fandt nemlig:
Lagets. Tykkelse 0, 1,5, 3, 6 Millimeter.
Fint "Spejlglas: 2733, 725,7127%% —
Ghlornatrum 66" 28 912 —
Stribens Brede er altsaa for Glas bleven fordoblet og for Chlor-
natrium 4 Gange saa stor som for det grove Glas. Paa samme
Tid som Striben bliver bredere, bliver den mindre lysstærk; der
finder altsaa en tilsyneladende Absorption Sted i meget fine
Pulvere. i Virkeligheden maa dette dog hidrøre fra, at der til-
bagekastes noget Lys fra de faste Deles Overflader. Dette maa
selvfølgelig finde Sted for de Straalers Vedkommende, som
brydes forskjelligt i Vædsken og i Pulveret, men det er ikke
saa let al indse, hvorfor det samme finder Sted for de Straaler,
der brydes lige stærkt i begge.
0 6. Det overraskede mig meget, at den monochrome
Stribe bliver desto bredere, jo finere Pulver der anvendes, og
der kan drages forskjellige interessante Slutninger deraf. Ved
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 123
at gjøre Pulveret finere og finere maa man kunne faa Striben
saa bred, som det skal være, den maa altsåa kunne udbrede sig
over hele Spektret, og Monochromen ender da med at blive
gjennemsigtig for Lys af alle Farver; det skulde derefter være
muligt ved Blanding af en Vædske og et tilstrækkeligt fint Pulver
at faa en klar Blanding, altsaa et i optisk Henseende homogent
Legeme. Vi komme her til et Forhold, der meget ligner den
Maade, hvorpaa Vand og Vinaand, Benzol og Svovlkulstof for-
holde sig; skjønt disse hver have sit Brydningsforhold, som
endog er meget forskjelligt, danne de dog klare Blandinger.
Da de existere hver for sig i Blandingen, maa dennes Gjennem-
sigtighed vel forklares påa samme Maade, altsaa derved, at de
ere yderst fint fordelte.
2 7. Ligesom den Blanding, to Vædsker danne, har et
Brydningsforhold, der ligger imellem de enkeltes Brydnings-
forhold, saaledes maa ogsaa Blandingen af et yderst findelt
Pulver og en Vædske have et Brydningsforhold, der ligger
imellem Bestanddelenes Brydningsforhold, da Blandingen ellers
ikke kan være optisk homogen. ÅAt dette nu virkelig finder
Sted, om end indenfor snævre Grænser, har jeg faaet godtgjort
paa følgende Maade.
Et almindeligt ligesidet Hulprisma, hvis Højde var 24 Mm.,
Sidefladerne 18 Mm. brede, blev benyttet. Dette fyldtes halvt
med meget fint Glaspulver, derpaa fyldtes efter med en Blanding
af Benzol og Svovlkulstof, indtil Prismets Hulrum var ganske
udfyldt. Ved at ryste det stærkt kan Pulveret i nogen Tid
bringes til at fordele sig temmelig ensformigt i hele Rummet.
Vi have da en Blanding af Pulver og Vædske, som jeg vil kalde
en umættet Blanding. Efterhaanden synker Pulveret til Bunds
og danner da, hvad man kan kalde en mættet Blanding, medens
den øverste halve Del af Prismet er klart, da det kun indeholder
Vædske. Hulprismet anbringes paa Prismets Plads i et Spektro-
skop eller et Babinets Goniometer, foran Spalten sættes en
Spirituslampe, som giver et gult Lys, da der til Vinaanden er
124 C. Christiansen.
sat lidt Kogsaltopløsning. Man ryster Hulprismet stærkt, inden
det sættes paa sin Plads, og ser da Natriumlinien tydeligt. Men
bliver man ved at betragte den, ser man, at Striben, paa samme
Tid som Pulveret synker til Bunds, bliver utydelig og at den
til sidst deler sig i to skarpe Linjer, af hvilken den ene er
intensivest i den øverste Del af Synsfeltet, den anden i den
nederste Del af det. I Fig. 2a ser man Striben, som den viser
sig, naar Blandingen er umættet, i Fig. 2c, naar den er mættet,
og i Fig. 2b, naar den er påa Overgangen. Det maa bemærkes,
at Forsøget kun lykkes, naar Blandingen er monochrom for den
gule Farve. Det følger af sig selv, at Forsøget lykkes ligesaa
godt med Anvendelse af Brintspektret, naar Vædsken er mono-
chrom for den røde eller blaagrønne Farve; Brintens Spektrum
bestaar jo nemlig i Hovedsagen af en rød og en grøn Linje, de
Fraunhoferske Linjer C og F.
Der kan neppe være nogen Tvivl om, hvorledes disse
Forsøg maa opfattes. Vi have her forskjellige Stoffer blandede
sammen, en Vædske med et Brydningsforhold n og et Pulver
med et Brydningsforhold N. SDanne disse to en umættet
Blanding, forholder den sig som et optisk homogent Legeme
med et mellemliggende Brydningsforhold v. Idet Pulveret synker
til Bunds, faa vi to brudte Straaler. Den ene Brydning sker i
Vædsken alene med Brydningsforholdet mn, den anden i den
mættede Blanding; da denne Blanding forholdsvis indeholder
mere Glaspulver, maa dens Brydningsforhold ligge Glassets
Brydningsforhold nærmere end v, altsaa ligge mellem v og NM.
2 8. Det lader sig desværre ikke gjøre at udmaale Stri-
bernes Afvigelser i Hovedstillingen med stor Nøjagtighed, da
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 125
den umættede Blanding holder sig saa kort Tid, at det næppe
er muligt at faa indstillet paa den tilsvarende Stribe inden den
begynder at blive utydelig. Dette hidrører fra, at alle Pulvere
synke meget hurtig til Bunds i Svovlkulstof. Jeg vil derfor kun
anføre følgende lagttagelser.
De iagttagne Afvigelser i Hovedstillingen for den umættede
Blanding, for Vædsken og for den mættede Blanding kaldes
henholdsvis a, & og c. Maalingerne foretoges med 3 forskjellige
Sammensætninger af Vædsken; Kogsaltflammen benyttedes til
Lyskilde.
1 | 69912 | 69918'5 | 6997'2 |— 675|—11'3| 1.7
EBBE H690 Bo |: 69NB5D | '89%.948 ves ED AR FEDE
3 | 689926'5 | 689 20' | 68933" | 4675] +13" | 2.0
Glaspulverets Vægt og Vægtfylde blev derefter maalt og
dets sande Rumfang beregnet; det var 0.89 Kubikcentimeter,
Hulprismets Rumfang var 4.54 Cc., naar Blandingen var mættet
indtog den et Rum af 2.2 Cc.
2 9. Det bliver nu nødvendigt at overveje, paa hvilken
Maade Blandingen bryder Lyset. Det er da naturligt at antage,
at den Tid, Lyset bruger til at gaa igjennem Blandingen, maa
være lig Summen af de Tider, i hvilke det kunde gaa igjennem
Bestanddelene, og dette bestemmer Brydningsforholdet, idet man
ved Hjælp af denne Betingelse kan finde Middelhastigheden for
Lysets Forplantning gjennem Blandingen. Er Vædskens og
Pulverets Rumfang v og V, deres Brydningsforhold n og N,
Blandingens ubekjendte Brydningsforhold v, og tænker man sig,
at en Straale gaar gjennem en Vejlængde e i Blandingen, saa
vil den påa en Længde ve/(v + V) gaa i Vædske, paa en Længde
Ve/(v + V) gaa i Pulver, og Tiden til at gjennemløbe Længden e
bliver derfor
126 C. Christiansen.
ve IE Ve N
——
BEEN Ho eroti
t —
men tillige måa man have
ev
sg H
idet H er Lysets Hastighed i Luften. Heraf følger nu, at
(cv V)v = vn — VN (A)
Vi kunne let vise, at dette stemmer ret godt med de oven-
anførte Forsøg. Kaldes Hulprismets Rumfang U, Pulverets
Rumfang V og den umættede Blandings Brydningsforhold v, saa
har man
Oy DE VIRÆVN:
Kaldes den mættede Blandings Rumfang %, dens Brydningsfor-
hold v', haves ligeledes
uv' == (u— V)n + VN.
Disse to Ligninger give
Uv— uv' — (U—u)n
eller U(v—-n) < u(v'—n)
45 u
altsaa LEE rer
syn U
hvor man i Stedet for (v—n)/(v'— nn) kan sætte (a— 6) I (c—56) og
altsaa faar ED U
Danu U —=4,54Cc. og — 2.2 K0., saaer U/u ="21% hvilket
efter Omstændighederne kan betragtes som en ret god Over-
ensstemmelse med den Værdi af ((—56)/(a—6), som Forsøget
har givet.
Dette kan dog selvfølgelig ikke betragtes som et virkeligt
Bevis for Rigtigheden af den ved Formlen (A) udtrykte Lov, men
der er andre Omstændigheder, som gjøre den meget sandsynlig.
g 10. Man er nemlig i Stand til at beregne Brydnings-
forholdet af en Blanding og i mange Tilfælde ogsaa af en kemisk
v9
—
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber: l
Forbindelse ved Hjælp af det saakaldte Refraktionsækvivalent.
Det er især Gladstone og Dale og efter dem Landolt,
Willner og Brihl, som have undersøgt dette Spørgsmaal.
Landolt har navnlig undersøgt Blandingernes Forhold og fundet,
at Brydningsforholdet for en Blanding kan beregnes paa følgende
Maade. Er » og N Bestanddelenes Brydningsforhold, v Blan-
dingens, p og d, p4 og d, henholdsvis Bestanddelenes Vægt og
Vægtfylde og endelig D Blandingens Vægtfylde, har man op-
stillet følgende Relation mellem disse Størrelser
sgu HS
væ n
sone sl PSR EDR HG GD (B)
Betegne nu v og V Bestanddelenes, U Blandingens Rumfang,
erholdes (v—1) U = (n—1)v— (N—1)V.
Anvendes denne Formel paa Blandingen af faste Legemer,
maa man have VU — v + V og kommer derved til den med (A)
betegnede Formel.
Paa Grundlag af theoretiske Undersøgelser af L. Lorenz")
har man endvidere anvendt følgende Formel til Bestemmelse af
Lysets Brydning i Blandinger
We lis p, n?—1p Niros
EGE nen jr Dr NEDE (gl
Baade (B) og (C) stemme godt med lagttagelserne; for Blan-
dingernes Vedkommende er (B) maaske i bedre Overensstemmelse
med dem, derimod kan (C) anvendes lige godt paa Vædsker og
Luftarter, idet den, naar andet Led udelades, kan benyttes til at
beregne Brydningsforholdet for et luftformigt Legeme, naar
Vædskens Brydningsforhold er bekjendt”). I Tilfælde af, at N
og n ikke ere meget forskjellige, antager (C) ligesom (B) Formen
(v—1)(0 + V) — (n—1)v + (N—1)V
og stemmer altsaa ogsaa med (Å).
1) L. Lorenz. Vidensk. Selskabs Skr., 5. Række, Bd.8, S. 205. 1869.
?) Landolt. Ann. der Chemie und Pharm. Bd. 213. S.75. 1882.
128 C. Christiansen.
Endelig skal jeg endnu til Støtte for Formlen (A) henvise
til, at man kan benytte den til at beregne Brydningsforholdet
for et Pulver. Kjender man nemlig Vædskens og Blandingens
Brydningsforhold, som let kunne bestemmes paa sædvanlig Maade,
saa kan deraf Pulverets Brydningsforhold beregnes ved Hjælp af
(A).…. Jeg har, som det vil blive vist i det følgende, anvendt
dette til Bestemmelse af Brydningsforholdet for Pulver og fundet,
at de saaledes bestemte Værdier stemme godt med dem, man
finder ad andre Veje.
2 11. Skjønt jeg mener, at det herved for første Gang er
godtgjort utvetydigt, at en Blanding af en Vædske og et Pulver
kan være gjennemsigtig, naar Pulveret blot er fint nok, har
man dog tidligere Iagttagelser, der vise hen til det samme. Jeg
skal i denne Sammenhæng først henlede Opmærksomheden paa
et Stof kaldet Tabasheer, som Brewster har undersøgt i 1819.
Tabasheer er den tyrkiske Benævnelse for det; det anvendes
nemlig meget som Lægemiddel i Syrien og Arabien, men det
stammer fra Indien. Det er et hvidt eller graaligt, skjørt
Legeme, i Regelen kan man smuldre det mellem Fingrene. Det
findes inden i Bambusrør i visse Egne af Indien”). Mellem-
rummet mellem Leddene er ofte fyldt med en Vædske, som
efterhaanden hentørres og efterlader Tabasheer som et Lag paa
Rørets Inderside. Undertiden samler det sig ogsaa i Nærheden
af Leddene i Smaaklumper. Den første kemiske Undersøgelse
derover er af Macie?”). Han havde forskjellige Prøver af Ta-
basheer fra forskjellige Steder i Indien; den bedste var fra
Hydrabad. Den sidstnævnte Sort havde følgende Egenskaber.
Den lignede i det hele det under Navn af Cacholong be-
kjendte Mineral. Nogle Stykker våre ganske hvide og fuld-
kommen uigjennemsigtige, andre vare lidt gjennemsigtige og
havde et blaaligt Skjær. Det kunde ikke trykkes itu mellem
NERinsiselstPHIlL Tr. 1790458 2738
Ma ene MPI Pr: 11701 SS 3368
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 129
Fingrene, men derimod let tygges med Tænderne og viste sig
da at bestaa af et aldeles uføleligt Pulver. Det hang ved Tungen
og havde en ubehagelig Smag omtrent som Magnesia. Det
lyste svagt i Mørke, naar det lagdes paa et opvarmet Stykke
Jærn; opvarmedes det til Rødglødhede, mistede det Evnen til
at lyse, men fik denne Evne igjen ved at henligge et Par Maa-
neder. Betragtet i Mikroskopet var dets Udseende det samme
som med det blotte Øje.
Det havde en Vægtfylde af 2.17.
Bringes Tabasheer i Vand udsender det en Mængde Luft-
bobler. De hvide Stykker blive kun lidet gjennemsigtige, de
klarere Stykker derimod blive næsten ligesaa gjennemsigtige som
Glas. De sidste vise da ogsaa et stærkt Farvespil, det tilbage-
kastede Lys er blaaligt, det gjennemgåaåaende rødligt. En Vægt
af 4,1 Grain i tør Tilstand vejede efter at være gjennemtrængt
med Vand 8.2 Grain. Taåabasheer er derfor overordentlig porøst,
omtrent de to Tredjedele af dets Rumfang er fyldt med Luft.
Det virker ikke paa Lakmus, Glødhede har ingen videre
Forandring i dels Farve eller andre Egenskaber til Følge, Syrerne
virke heller ikke kjendeligt paa det. Derimod opløses Tabasheer
af Alkalierne. Lader man Opløsningen henstaa nogen Tid i
Luften omdannes den til en Gelé, der efterhaanden stivner til
en fast mælkehvid Masse. Af denne udskiller Saltsyre Kiselsyre.
Tabasheer er altsaa næsten ren Kiselsyre.
g 12. Senere har Brewster foretaget en omhyggelig
Undersøgelse over Tabasheers optiske Egenskaber; Hovedresul-
taterne deraf skulle gjengives i det følgende").
Ved at gnide el Stykke gjennemskinnende Tabasheer paa
en mat Glasplade kan man skaffe sig en Plade, hvorigjennem
alle Gjenstande ses fuldkommen tydeligt, skjønt Fladerne ere
matte. Væder man denne Plade lidt, bliver den hvid som Kalk
og mister sin Gjennemsigtighed, lader man Pladen ligge længe
Brewster. Phil Tr 1819775 92835
130 C. Christiansen.
i Vand, bliver den mere gjennemsigtig end i tør Tilstand, i
Midten viser der sig da en hvid Plet, som dog ogsaa forsvinder
efterhaanden. Den hvide, uigjennemsigtige Tabasheer bliver ved
at være hvid, naar den bringes i Vand, derimod bliver den
næsten fuldkommen gjennemsigtig i Bogolie. Ved at opvarme
Olien, hvori Stoffet er nedsænket, bliver Gjennemsigtigheden
endnu større, men stiger Temperaturen over et bestemt Punkt,
begynder det igjen at blive uklart. Da den gjennemskinnende
Tabasheer ligeledes er klarest, naar den er gjennemtrængt af
Bogolie, er det sandsynligt, at Brydningsforholdet for Tabasheer
er omtrent det samme som for Bogolie.
Brewster dannede et Prisma af gjennemsigtig Tabasheer
og bestemte Brydningsforholdet af det, saavel naar det indeholdt
Luft, som naar det var gjennemtrængt med forskjellige Vædsker.
Resultatet af disse Forsøg findes i følgende Tabel, hvor nm er
Vædskens, v Prismets Brydningsforhold.
n p v
”
[Er] RE TY FSA SEE (18000. 2] SETS FIS 5
Vandt rar | 1.333 403. mi blkø8
Bogolie . . . . || 1.500 | 1.500 1.50
Cassiaolie .. (1641 | 1.642 1.60
De under n anførte Brydningsforhold ere tagne fra Brew-
sters Optik. Brewster angiver endvidere, at et Stykke Taba-
sheer, der vejede 1.23 Gram, efter at være gjennemtrængt med
Vand havde en Vægt af 2.54 Gram, medens det i Vand kun
vejede 0.72 Gram. Af en Rumfangsenhed bestod altsaa 0.3 Dele
af Kiselsyre, Resten 0.7 af Luft eller den Vædske, som træder
i dens Plads. Sættes Brydningsforholdet for den faste Del af
Tabasheer lig 1.5, saa maatte man efter det foregaaende have
v — 0.7.n— 0.3.0.5
di
site al
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. (531
De saaledes beregnede Brydningsforhold ere opførte i ovenstaaende
Tabel i den med v' betegnede Rubrik. Overensstemmelsen mellem
de iagttagne og de beregnede Værdier er just ikke særdeles stor,
men herved maa bemærkes, at det ikke synes, at Vægtfylden er
bestemt netop af de Stykker, som bleve optisk undersøgte, og
disse vare ikke alle ens, som det blandt andet fremgaar af, at
Brewster fandt, at Brydningsforholdet for forskjellige Stykker
varierede fra 1.11 til 1.15... Dernæst er der stor Sandsynlighed
for, at der er Fejl i Bestemmelsen af Brydningsforholdet for
Tabasheer gjennemtrukken af Cassiaolie, da det er større end
Brydningsforholdet for Gassiaolien selv, hvilket dog maa anses
for højst usandsynligt
2 13. Paa Grund af de mærkelige optiske Egenskaber, som
Tabasheer synes at være i Besiddelse af, ønskede jeg meget at
faa Lejlighed til at undersøge det, navnlig ogsaa for at over-
.bevise mig om, at Brewster havde taget Fejl i sin Bestemmelse
af Brydningen i Tabasheer gjennemtrængt med Cassiaolie. Her
i Byen var det mig imidlertid ikke muligt at opdrive noget
deraf; det findes nemlig ikke i nogen af vore Samlinger, saa
vidt jeg har kunnet erfare. Jeg henvendte mig da til Firmaet
Steeg og Reuter i Hamburg og havde den Glæde derfra at er-
holde et lille Stykke Tabasheer tilsendt som Foræring. Tabasheer
findes dog ikke i Handelen, men de nævnte Herrer vare tilfældig-
vis i Besiddelse af det omtalte Stykke. Det var noget gjennem-
skinnende, næsten hvidt og, som det syntes, temmelig ensartet.
Det vejede, da jeg modtog det, 1.082 Gram; efter at være
opvarmet i en Tørrekasse i en Time vejede det 1.020 Gram; det
blev derefter opvarmet og afkjølet flere Gange og viste sig der-
ved tilsidst at naa en konstant Vægt af 1,016 Gram. Derpaa
lagdes det i Vand og forblev der i 12 Timer, det vejede da
0.548 Gram; "Vandet var 222,2 C. . Efter at være taget op. af
Vandet og let aftørret vejede det 2.149 Gram. Heraf beregnes
Vægtfylden af Tåbasheer at være 2.17, hvilket stemmer med de
tidligere Bestemmelser.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 10
132 C. Christiansen.
Da Stykket selv vejede 1.016 Gram og gjennemtrængt med
Vand 2.149 Gram, har det altsaa indsuget 1.133 Gram Vand,
og da det uddrevne Vand var 0.468 Gram, saa har Stykkets
Rumfang været 1.133 + 0.468 — 1.601 Kubikcentimeter. Kaldes
det hele Rumfang 1, saa har kun 0.29 Dele deraf været opfyldt
af Kiselsyre, Resten 0.71 har været Luft. Ogsaa dette stemmer
godt med Brewsters Angivelser. Dets optiske Egenskaber
stemte ogsaa med Brewsters Beskrivelse; gjennemtrængt med
Vand var det gjennemsigtigt, men med rødgul Farve; Vandet
trænger meget hurtig ind i det, idet der samtidig opstiger en
stor Mængde Luftbobler, og dette er ledsaget af en temmelig
stærk sydende Lyd. I Benzol er det endnu langt mere gjennem-
sigtigt, men den rødlige Farve af det gjennemgaaende Lys er
dog ogsaa her fremtrædende. I Cassiaolie er det ikke mere
gjennemsigtigt end i Vand, men samtidigt ser man, at det fra
Overfladen tilbagekastede Lys har en smuk grøn Farve; det.
samme er ogsaa, om end i mindre Grad, Tilfældet med Taba-
sheer i de andre Vædsker.
Det lykkedes mig ikke at fåa Brydningsforholdet af dette
Stof undersøgt, da de Prismer, jeg dannede deraf, viste sig at
være. yderst skrøbelige; men jeg har dog med fuldkommen
Sikkerhed set, at Lyset brydes mindre i Tabasheer gjennem-
trængt med Cassiaolie end i denne Olie selv. Dette fandt jeg
paa følgende Maade. Et Kar, hvis to modsatte Sider var dannet
af Spejlglasplader, fyldtes med Cassiaolie, et Prisma af Tabasheer
med en brydende Vinkel paa omtrent 50? blev sat ned deri,
saaledes at den brydende Kant var lodret og dens Halverings-
plan omtrent parallel med Kaårrets Sider. Saa jeg nu deri-
gjennem påa et Lys, saa ser man det dels gjennem Olien alene,
dels gjennem Olien og Prismet. Det viste sig da, at Lyset
blev brudt flere Grader, naar det gik baade gjennem Olien og
Prismet og, da Afvigelsen var negativ i Forhold til Brydningen
i Prismet, saa følger deraf, at Tabasheer gjennemtrængt med
Cassiaolie bryder Lyset svagere end Olien, som det ogsaa
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 133
utvivlsomt maatte være Tilfældet. Hvorledes det er gaaet til, at
Brewster har faaet det modsatte Resultat, er ikke let at forstaa.
2 14. Et lignende optisk interessant Stof er Hydrophan.
Det forekommer blandt andre Steder paa Færøerne. Det er ren
Kiselsyre, er i Almindelighed hvidt, men bringes det i Vand,
bliver det noget gjennemsigtigt og har faaet sit Navn deraf.
Det er meget haardere end Tabasheer, saaledes at det let kan
slibes, og er derfor meget skikket til optisk Undersøgelse. Hr. Pro-
fessor Johnstrup viste mig den Venlighed at overlade et Stykke
Hydrophan til optisk Undersøgelse. Det var et fladt Stykke; den
ene Side var næsten fuldkommen plan, den anden noget konvex.
Det maa efter Formen at dømme være opsamlet i Stranden.
En Del af denne Hydrophan blev tilsleben, saa at en af Kan-
terne kunde benyttes som Prisma til at maale Brydningsforholdet.
Dets brydende Vinkel var 44” 30'. Medens Hydrophan kun var
gjennemskinnende med rødligt Skjær, var Prismet noget gjennem-
sigtigt, idet jeg i et mørkt Værelse tydelig kunde se det brudte
Billede af et Gasblus, men det lykkedes mig dog ikke at faa
Brydningen maalt.
Lægges Hydrophan i en Vædske, stiger der Lufthobler op
fra det, og det bliver efterhaanden gjennemsigtigt. I Vand er
den hvide Farve dog endnu kjendelig, men i Petroleum eller
Benzol forsvinder den ganske, og Prismet bryder då Lyset al-
deles som et Glasprisme. I Svovlkulstof er det atter mindre
" gjennemsigtigt og lader bedst det røde Lys gaa igjennem. Det
maa vel mærkes, at Hydrophan er mest gjennemsigtig for rødt
Lys, enten det er vædet med Vand eller Svovlkulstof. Det røde
Lys gaar altsaa lettere gjennem en Blanding af uensartede
Stoffer end de mere brydbare Farver.
Prismets Vægt var i tør Tilstand 0.264 Gram, i Vand af
18? C., vejede det 0.147 Gram, og i vaad Tilstand var dets Vægt
0.342 Gram; den sidste Bestemmelse er dog meget usikker, da
der påa Grund af Stykkets Form hurtigt indtræder en stærk
Fordampning af Vandet. Heraf findes Hydrophanens Vægtfylde
10"
134 C. Christiansen.
at være 2.26, Stykkets Rumfang 0.195 Cc., hvoraf dog kun 0.117 Kc.
er Kiselsyre, Resten 0.078 Cc. er tomt. Følgelig forholder det
hele Rumfang sig til det virkelig udfyldte som 1 til 0.6.
For at undersøge Brydningen af Lyset i Hydrophan gjen-
nemtrængt med en Vædske, benyttede jeg et Glåstrug med
parallele Sider. Dette fyldtes med en Vædske, i hvilken Hydro-
phanprismet derefter anbragtes saaledes, at dets Halveringsplan
var parallel med Trugets Sider. Det hele anbragtes påa Gonio-
metrets Bord, og Prismets Brydningsforhold bestemtes da med
Lethed af Minimumsafvigelsen og Vædskens bekjendte Brydnings-
forhold.
| Hydrophan. Vædsken.
pony FCD DD NEr
II
|
Svovlkulstof. . 1.5258 | 1.5301 | 1.5441 |1.6174 | 1.6268 | 1.6515
Benzolmrere | 1.4768 | 1.4794 | 1.487 |1.4968 | 1.5016 | 1.5137
Petroleum sst | 1.4586 |1.4612 | 1.4676 |1.4467 | 1.4494 | 1 4558
Vand Eee se gg (14197 | om ||1.3314 | 1.3388 | 1.3374
I Benzol fik man et meget smukt og rent Spektrum, det
samme var Tilfældet med Petroleum, men Farveadspredelsen
var her saa lille, at den neppe kunde maales. Med Svovlkul-
stof kunde Linjerne vel bemærkes, men de vare meget brede,
F-Linjen tillige meget svag.
Jeg har antaget, at Bestemmelserne med Anvendelse af
Benzol vare de nøjagtigste og har af dem beregnet Hydrophans
Brydningsforhold ved Hjælp af (A). Derved erholdtés:
Hydrophans Brydningsforhold.
C174685:
D. 1.4647.
F. 1.4697.
Undersøgelser over de hvidé Legemers optiske Egenskaber. 135
For Hydrophan vædet med Svovlkulstof beregnes heraf:
Cc D F
ne==4105251 1.5295 1.5424 ,
medens Maalingerne gav
n — 1.5258 1.5301 1.5441 ,
som stemmer ret godt. For Hydrophan vædet med Vand findes
for D-Lys ved Beregning n — 1.4122, medens Forsøgene gav
1.4127.. Derimod stemme de fundne og beregnede Værdier ikke
overens for Petroleum, idet Beregningen giver
n — 1.4568 1.4586 1.4641,
medens de fundne Værdier var
== HIN45S6 1.4612 1.4676.
Muligvis hidrører denne Uoverensstemmelse derfra, at Hydro-
phanen ikke indsuger de forskjellige kemiske Forbindelser, som
Petroleum indeholder, med lige Lethed.
Naar man sværter en Glas- eller Metalplade med Kønrøg,
ser man, naar Laget er meget tyndt, farvede Striber i det, som
ligne Newtons Farveringe, og det ligger da nær at antage, at
de ogsaå have samme Oprindelse som disse. Man nødes altsaa
til at antage, at Kønrøg er gjennemsigtigt, om end kun i meget
ringe Grad. At dette er den rigtige Forklaring af Fænomenet,
er godtgjort af Rosicky!). Han sværtede en lille Messingplade
over en Gasflamme, maalte Lagets Tykkelse og vejede Kønrøgen.
Af dennes Vægt samt Pladens Størrelse og Lagets Tykkelse be-
regnede han Vægtfylden og fandt den at være omtrent 0.055.
Derpaa dannedes paa en Glasplade et ganske tyndt, gjennem-
sigtigt Lag af Kønrøg, hvis Brydningsforhold bestemtes med
Jamins Kompensator og fandtes lig 1.03. Bringes Pladen ned i
Olie, stiger der Luftbobler op fra Kønrøgen, og det er nu muligt
at bestemme Brydningsforholdet for Kønrøg og Olie, men Re-
1) Wiener Berichte, Bd. 78, p. 407. 1878.
136 C. Christiansen.
sultaterne deraf ere ikke angivne. Derimod meddeles, at Sam-
menligningen af de to Brydningsforhold gav det Resultat, at
Brydningsforholdet for Kønrøg selv er 2.4. Indeholdt en Rum-
fangsenhed af Laget v Rumdele Kønrøg og altsaa 1—v Rum-
dele Luft, maa man altsaa have
1:03. PA vv 17—x,
hvoraf == 002 1E
dette fører til, at Vægtfylden af Kønrøg selv er 2.6. Altsaa er
Brydningsforholdet for Kønrøg omtrent det samme som for
Diamant, medens Vægtfylden ligger i Nærheden af Grafitens,
som er 2.3. Vi se heraf, at en Blanding af Kønrøg og Luft i
optisk Henseende forholder sig ligesom Tabasheer og Hydrophan.
g 15. Blandt de Anvendelser, der kan gjøres af de mono-
chrome Blandinger, vil jeg her omtale, hvorledes man kan maale
Brydningsforholdet af et Pulver derved. Det maa da forudsættes,
at Pulveret er enkeltbrydende, altsaa enten er amorft eller hører
til det regulære System. Fremgangsmaaden bliver noget for-
skjellig, eftersom Pulveret er fint eller grovt. I sidste Tilfælde
maa man danne en Blanding, som er monochrom for den Del
af Spektret, for hvilken man søger Brydningsforholdet. - Er Pul-
veret derimod meget fint, vil man kunne bestemme Brydnings-
forholdet ved Hjælp af to monochrome Blandinger, naar de blot
begge lade det Lys, for hvilket Bestemmelsen skal udføres, gaa
igjennem. Søges f. Ex. Brydningsforholdet N for et Pulver med
Natriumlys, bringes det i et Hulprisma. og ved Tilsætning af
Benzol og Svovlkulstof dannes en mættet Blanding, der er
monochrom for et Punkt i det gule, f. Ex. mellem C og D.
Blandingen vil da ogsaa være gjennemsigtig for Natriumlyset, og
man ser to Billeder af Natriumlinjen, den ene hidrørende fra
Vædskeblandingen, den anden fra den mættede Blanding. Ved
Maaling af Afvigelsen i Hovedstillingen for disse Linjer findes
Vædskens Brydningsforhold » og den mættede Blandings Bryd-
ningsforhold v. Man har da
kasse ele ADLER
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 130
v(vHV) = »nv+ NP,
hvor v og V have samme Betydning som foran. Sættes lidt
Benzol til Vædskeblandingen, vil den blive monochrom for et
Punkt mellem D og E, og man faar nu igjen for den mættede
Blanding v (v+V) = n'v—+ NY.
Af disse to Ligninger erholdes
N—) v—n
== PELSE.
N—v' vI—n'
eller Er PEN GIE RE, dk FS
Nm TT (UN UENS (D)
2 2 n—v—n'+v
Som Anvendelse af denne Methode anføres følgende Forsøg.
2 16. Jeg bestemte først paa sædvanlig Maade Brydnings-
forholdene for Linjerne C, D og F af et Crownglasprisme.
Prismet blev derefter slaaet itu og pulveriseret saa godt som
muligt. Dette Pulver udrørtes saa i Vand og den Del deraf,
som ikke sank til Bunds i de første 5 Minuter, blev opsamlet
for sig, tørret, bragt i Hulprismet og derefter undersøgt paa
den beskrevne Maade. For Kortheds Skyld kan man" kalde
Brydningen i et i en Vædske udrørt Pulver for Pulverrefraktion.
Crownglas.
Forsøgsrække I.
ERE FORE BEEN SSD ENA Mr shaker EK
| |
| Vædske | Pulver | Vædske | Pulver | N
| || —
n | pj MER v!
| | |
De Tee | 1.5295. | 1.5278: |. 1.5242 | 1.5247 |. 15254
||
UDE br 2 us: 1.5267 |. 1.5276 | 1.5304 | 1.5296. |. 1.5286
1.58351
ESS RE | 0 1871 Rø 65778 1.5317 | 1.5330
Forsøgsrække Il.
|| | | [
| Vædske | Pulver | Vædske | Pulver N
| | | |
4 4
| n | Y ' Ti | Wi
I |
ære | 1.5247 | 1.5254 | 1.53257| 1.5300 | 1.5264
DCS230R | 1.3251 1.5267 1.5311 | 1.5301 1.5288
PRAN Ed 2 || 1.5320 1.5330 1.5381 | 1.5369 1.5348
138 C. Christiansen.
Sammenstilles disse Resultater med de ved direkte Forsøg
fundne, erholdes:
MT AIT Middel Direkte
| Bestemmelser
ERE, | 1.5254 1.5264 | 1.5259 | 1.5264
|
TD SKS RER IS 528 5 RA BE 52 3 KE E5 287 1.5286
BEN 11585700 68165348 0) 8415350 1.5351
Overensstemmelsen mellem Brydningsforholdene, fundne ved
den sædvanlige Methode og ved Pulverrefraktion, er, som det
ses af Tabellen, særdeles tilfredsstillende.
Som et andet Exempel herpaa anføres Forsøg med fint
pulveriseret Chlornatrium.
Chlornatrium.
| | |
| Vædske | Pulver | Vædske | Pulver N Baden | Stefan
nm v | TELL Wi | Powell
mn i LÆ == z
(TERE FAR ANES 1.5393 1.5403 | 1.5421 1.5415 1.5411 || 1.5415 1.5404
DDS 1.5460 | 1.5452 | 1.5487 | 1.545 | 1.5448 || 1.5448 | 1.541
VC ÆTAESR So tb 1.5545 1.5543 1.5529 1.5535 | 1.5541 1.5541, | 1.5531
Ogsaa her er der særdeles god Overensstemmelse mellem de
ved Pulverrefraktion og ad sædvanlig Vej fundne Værdier; det
fremgaar heraf, at der ikke er nogen kjendelig Forskjel mellem
Brydningen i Stensalt og i Chlornatrium. Dette stemmer ogsaa
med, at Vægtfylden er omtrent ligestor for begge, idet den for
Chlornatrium angives at ligge imellem 2.05 og 2.15, for Stensalt
imellem 2.14 og 2.22.
2 17. Der er ogsaa en anden Fremgangsmaade, ved Hjælp
af hvilken man kan finde Brydningsforholdet for et Pulver.
Danner man med et saadant en monochrom Blanding, kan den
erholdes af alle Farver, og bestemmes samtidig Vædskeblandingens
Brydningsforhold, er dermed ogsaa Pulverets Brydningsforhold
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 139
bestemt. Men hertil udfordres temmelig store Mængder af
Pulveret, for at nemlig Farven skal blive tilstrækkelig stærkt
fremtrædende. Jeg har fundet det lettere at benytte de hetero-
chrome Farver. Den monochrome og den heterochrome Farve ere
komplementære, og man kan altsaa slutte sig til den ene, naar
man kjender den anden. De ere opførte i den følgende For-
tegnelse nærmest efter Helmholtz").
Monochrome Farver: Heterochrome' Farver:
Rødt Blaagrønt
Orange Cyanblaat
Gult Indigoblaat
Grøngult Violet
Grønt Rosa
Blaagrønt Rødt
Cyanblaat Orange
Violet Guldgult.
Det er den samme Farverække, man faar ved at anbringe
en tynd Kvartsplade imellem to Nicolske Prismer. Udslukke de
f. Ex. den røde Farve, vil Pladen være blaagrøn o.s.v.; deraf
følger ogsaa, at man i begge Tilfælde vil træffe den saakaldte
Overgangsfarve, og den hår den Fordel, at det er let at gjen-
kjende den; ligesom man indstiller paa den ved Soleils Sacchari-
meter, kan man her lave Vædskeblandingen saaledes, at den
netop fremkommer som den heterochrome Farve. I Stedet for
at indstille påa selve Overgangen har jeg dog fundet det be-
kvemmere at indstille påa en bestemt Farvenuance, saaledes at
den iagttagne heterochrome Farve er komplementær til det grønne
Lys tæt ved E-Linjen, maaske lidt henimod D. Desuden har
jeg bemærket en anden Overgangsfarve, en ejendommelig smudsig
gul Farve, komplementær til den blaa Farve imellem F og G,
noget nærmere F' end G. Disse to Overgangsfarver vil jeg be-
1) Helmholtz. Pogg. Ann., Bd. 87, S. 45.
140 C. Christiansen.
tegne som den første og den anden Overgangsfarve, O, og 0,.
Endvidere antages, at de tilsvarende Bølgebreder ere 5.30 og 4.60,
hvor Enheden er 0.0001 Millimeter. Naar Overgangsfarven var
fremkaldt, iagttoges Vædskens Brydningsforhold for Linjerne C,
D og F. Deraf beregnedes Konstanterne i Cauchy's Dispersions-
formel og deraf kunde igjen Brydningsforholdet for de to Punkter
i Spektret findes.
SANG SKybSEem pel ye
Flintglaspulver.
c D F
OFRER MES RIDE SSR S GORE 607
O,… n, — 1.5711 1.5789 1.5991.
Deraf beregnes igjen:
n, ==. 1.5478 + 1.237 427? 1 4134277,
ERIE STS ES FE AAR
idet 4 betegner Bølgebreden. Kaldes det til O, eller Bølgebreden
5.30 svarende Brydningsforhold v, og det til O, eller 4,60 sva-
rende v, faas heraf
vi==: 116970 v, — 1.6068
Pulveret hidrørte fra et ituslaaet Prisma, hvis Brydnings-
forhold » blev maalt paa to Stykker, som gav følgende Resultater
Ø D F
Første Stykke 1.5882. 1.5923 1.6028
Andet Stykke 1.5879 1.5924 1.6026
Middel 1.5880 1.5923 1.6027
Deraf faas
ES SETE SUGES IV ET BEES P ALT tø fa
som giver v, == 1.5978, ve == 1.6069,
der stemmer godt med de foran fundne Værdier.
Undersøgelser over de hvide Legemers optiske Egenskaber. 141
Exempel II: Chlornatrium.
Forsøgene udførtes ganske påa samme Maade som foran.
Resultaterne ere sammenstillede i følgende Tabel:
C D Jil
O,. n, ="'1.5346 1.5408 1.5569
Ons == 515292 155352 REE 5508 E
Deraf beregnes:
n, =— 1.5115 — 0.906 27? + 3.90 27",
9 == 1.5068 +- 0:8747=? —E 3.844".
Deraf beregnes Brydningsforholdene svarende til Overgangs-
farverne, som findes at være
LÆR —= 1.5487 Vs == 1.5567 ,
som passe godt med de i 2 14 fundne Brydningsforhold for
Chlornatrium.
Exempel [Il: Bromkalium.
(& D F
Or == 18550258 19557 57403
OPER re ]E545 ARE 125516 AE 56 ORE
Deraf beregnes
n; — 1.5242 + 1.031 27? + 3.90 471,
ny == 1.595901620027 OMA
som igjen give vv; — 1.5658 Vo =— 1.5762
Men Brydningsforholdet for Bromkalium er bestemt af Topsøe
og Christiansen, som fandt: |
(2; D F G
78815546 125503 18515 1.5814 ,
+-
v9
fo
Si
dl
|
rv
hvoraf faas: m» — 1.5370 —+ 0.6875 47?
Deraf beregnes 3 -=4175652 v, =— 1.5761,
som stemmer godt med de af Overgangsfarverne beregnede Værdier.
1492 C. Christiansen. De hvide Legemers optiske Egenskaber.
Exempel IV. Salpetersur Baryt.
É D 'a
OTTE :5618,4155690:4,155882
On FEE (1555 SETE 5024 RSS 70!
Deraf beregnes
me 158602— 019507 SISSE
1 == 15304 07037 Am 2 6:07 AGERE
Deraf findes v, == 1.5782 ve —1.5883'.
srydningsforholdet for salpetersur Baryt er efter Topsøe og
Christiansen
c D F
n — 1.5665. 1.5711. 1.5825
hvoraf BE SIESATO EO BIO AE USTA ES
Heraf faas vi == 15758 Ure 11:58662
som dog stemmer mindre godt med de foran fundne Værdier.
Il en følgende Afhandling skal jeg meddele Forsøgene over
de dobbeltbrydende Legemers Forhold i fintfordelt Tilstand. til-
lige med andre beslægtede Undersøgelser.
Jeg takker herved Alle, der have understøttet mig ved dette
Årbejde, og særlig takker jeg Hr. Professor Holten for Til-
ladelsen til at anskaffe de nødvendige Materialier paa fysisk
Samlings Regning.
143
Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte
Svampesamlinger,
Af
E. Rostrup.
(Meddelt i Mødet den 12. Decbr. 1884.)
Botanikeren og Lægen Christian Friedrich Schumacher
er sikkerlig den af danske Botanikere, der har givet sig mest
af med mykologiske Studier, særlig med Svampenes Systematik,
og tillige offentliggjort Resultaterne af sine Iagttagelser. Ved
Siden af ham kan fra ældre Tid nævnes Holmskjold, O. Fr.
Miller og M. Vahl, af hvilke den første har leveret nogle Ar-
bejder med pragtfulde, kolorerede Afbildninger især af Helvellaceer
og Clavarier, de to sidste have givet en Del Bidrag til Kund-
skaben om danske Svampe i Flora Danica. — Det er da især i
2den Del af Enumeratio plantarum (1803), at Schumacher ned-
lagde Resultatet af sine flittige Granskninger i Kjøbenhavns
Omegn og da såa godt som udelukkende i Skovegnene N. for
Kjøbenhavn. Største Delen eller over 300 Sider af dette Bind
omfatter Beskrivelser af de her fundne Svampe. Medens den
øvrige Del af hele Værket ikkun frembyder ringere Interesse,
da Behandlingen af de andre kryptogame Planter, saa vel som
Fanerogamerne, ikke synes grundet påa særlig indgaaende
Undersøgelser, forholder det sig derimod anderledes med Be-
handlingen af Svampene. Forfatteren har her næsten helt
igjennem givet selvstændige Beskrivelser af de i Værket under
144 E. Rostrup.
«Fungi» optagne 940 Arter, foruden 107 Lichener. Selv om
man fra Schumachers «Fungi» fradrager 7 Calicier og to af
hans Sphærier (Sph. pertusa og Sph. nitida), som høre til
Lichenes, 5 Arter Erineum (Midegaller) og Selerotzium fasciculatum,
som er en Insektgalle, bliver tilbage 925 Svampearter, et for den
Tid betydeligt Antal, hvoraf en stor Del for første Gang er
beskreven her. Schumachers Arbejde er derfor endnu den Dag
idag et vigtigt Kildeskrift, der stadig citeres i systematisk myko-
logiske Skrifter. Men Beskrivelserne slaa jo ikke altid til for
at vide, hvad Schumacher har ment med sine Arter, især da
mikroskopisk Analyse, der er saa nødvendig navnlig for de mindre
Arters Vedkommende, ganske fattes. Det faar imidlertid særlig
Betydning at udrede de Schumacherske Arter under de Be-
stræbelser, man i den nyeste Tid er slaaet ind paa i den myko-
logiske Systematik: at hævde Autoritetsprincipet i Nomenklaturen
med større Strænghed end tidligere. Et meget vigtigt Hjælpe-
middel til Forstaaelsen af de af Schumacher beskrevne Svampe
ere de af ham udførte kolorerede Haandtegninger, der i 3 Folio-
bind opbevares paa Bot. Haves Bibl., under Navn af «Flora
Hafniensis fungi delineati», med vedføjede haandskrevne Be-
mærkninger, og da en stor Del af disse Afbildninger ere gjen-
givne i Flora Danica, ere de herved blevne almindelig kjendte
og tilgængelige. Overhovedet skyldes Schumacher en betydelig
Del af Svampefigurerne i Fl. Dan. Forud for hans Tid gaa de
af Oeder udgivne 10 Hæfter (1761—1771) med 30 Svampe, de
af O. F. Muller udg. 5 Hæfter (1775—1782) med 78 Arter, de
af M. Vahl udg. 6 Hæfter (1787—1799) med 93 Arter. I de af
Hornemann udgivne 18 Hæfter af Fl. Dan. (1806—1840) findes
afbildede 563 Svampe; de første 7 af disse Hæfter, med 149
Svampefigurer, hidrøre næsten alle fra Vahls efterladte Tegninger,
medens Resten af de under Hornemanns Åuspicier udgivne
Svampefigurer, nemlig 414, paa faa Undtagelser nær, skyldes
Schumacher, saa at langt over Halvdelen af Flora Danica's 767
Svampefigurer hidrører fra hans Tegninger. Efter 1840 er der
Studier i C.F, Schumachers efterladte Svampesamlinger. 145
ikke optaget Svampe i”Fl. Dan. Blandt Schumachers efterladte
Tegninger findes mange, som ikke ere gjengivne i Fl. Dan., dels
nye, af Schumacher opstillede Arter, som ingensteds ere be-
skrevne, dels Arter, der ere optagne i »Enumeratio etc.», saa
at Tegningerne kunne tjene til Forstaaelsen af usikre Arter i
denne. Det er dog ikke Hensigten her kritisk at gjennemgaa
Schumachers Tegninger.
Af større Betydning med Hensyn til en sikrere Vurdering
af de i Schumachers «Enum. plant.» beskrevne, mer eller mindre
tvivlsomme Arter er dog det af Schumacher efterladte Svampe -
Herbarium, som findes opbevaret i Bot. Haves Bibl. i 4 Folio-
bind, under Navn af Flora Hafniensis Vidl: ;21— 34] søg
som bestaar af 333 Nummere. Herbariet indeholder dog langt-
fra et saa stort Antal Svampearter. Henved 40 af de som
Svampe benævnte Gjenstande vise sig at høre andensteds hen;
15 af dem ere nemlig Lichener, dels bestemte som saadanne
(Opegrapha og Calicium), dels urigtig henførte til forskjellige
Svampeslægter; 4 vise sig at være Alger (7rentepohlia etc.), en
bestaar af gult Blomsterstøv, 5 Exemplarer ere sygelige Lenti-
celle-Dannelser og 12 formentlige Svampe ere Insekt- og Mide-
galler (Ærineum), hvilke sidste man iøvrigt længe efter Schu-
machers Tid vedblev at anse for Svampe; endelig findes ogsaa
Spongilla fluviatilis mellem Svampene. Da endvidere en Del
Svampe forekomme flere Gange i Samlingen, da et Dusin af
Kapslerne ere aldeles tomme og da Tidens Tand har gnavet
saaledes paa en Mængde andre Exemplarer, åt de ere ube-
stemmelige, bliver der næppe over et Par hundrede Svampe
tilbage, som kunne henføres til deres rette Plads.
Alle de Svampe, hvoraf der var brugeligt Materiale. til
Undersøgelse, har jeg søgt at henføre til de nu i Literaturen
optagne Arter; hvor Materialet var tilstede i tilstrækkelig Mængde,
saa der ingen Fare var for at ødelægge Exemplarerne i Herbariet,
har jeg underkastet dem en mikroskopisk Undersøgelse, for saa
vidt det maatte anses nødvendigt til Bestemmelsen. Det er dog
146 E. Rostrup.
ikke Hensigten her at fremføre mine kritiske Bemærkninger ved
alle Svampene i Herbariet. Jeg vil især fremdrage saadanne,
som kunne have Interesse ved Udredningen af de i Schumachers
Enumeratio benyttede Navne. Undersøgelsen vil derved tjene
til Berigtigelse af en Del af den af nyere Mykologer anvendte
Nomenklatur, og endvidere til at udrydde nogle af Schumachers
«Arter», som vedblive at gaa igjen i systematiske Værker, uden
at de paagjældende Svampe ere gjenfundne af andre Mykologer,
af den gode Grund at de, som strax skal paavises, ikke existere.
Gjennemsynet af Herhbariet har ogsaa vist, at der heri findes
flere Arter Svampe, som ikke ere optagne i Enumeratio eller i
Fl. Dan., og derfor ikke i Literaturen ere kjendte som danske.
For såa vidt de i dette Herbarium ere første Gang navngivne
af Schumacher, men ingensteds offentliggjorte, kunne de ikke
hævde nogen Prioritet, for saa vidt de samme Arter senere af
andre Forfattere allerede ere publicerede, hvorimod det i modsat
Fald kan være rimeligt at anvende Schumachers i Herhbariet
anførte Artsnavn.
Der findes kun ved et ringere Antal Svampe en Tids-
angivelse i Herbariet; men denne er dog i mange Tilfælde
suppleret ved skriftlige Tilføjelser i de oven omtalte Håaand-
tegninger, hvoraf man kan slutte, at hele Samlingen hidrører
fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede,
indtil 1803. Exemplarerne ere altsaa nu over 80 Aar gamle,
og man maa derfor undre sig over at de fineste Enkeltheder i
Sporernes Bygning have holdt sig saa fortræffelig hos adskillige
af de mikroskopisk undersøgte Svampe. Stedsangivelser
findes desværre kun hos faa Arter i Herbariet; men ogsaa her
træde skriftlige Bemærkninger i Billedværket supplerende. til.
I Følge Samlingens Titel skulde man jo slutte, at Exemplarerne
vare fra Kjøbenhavns Omegn. Ubetinget gjælder dette dog ikke;
saaledes findes i Herbariet 7 af Konig i Indien samlede « Clavariaev,
af hvilke de 5 dog høre til Slægten Xylaria og de 2 ere Insekt-
galler; 4 Expl. ere betegnede som modtagne af Dr. Schrader
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. i 147
og altsaa formodentlig tyske; i 23de Vol. findes 20 Svampe be-
tegnede som meddelte af «Nic. Hofman», om hvilke man kan
være i Tvivl m.H.t. deres Herkomst, da i alt Fald en af dem,
kaldet « Aecerdrum Sir falcartæ», paa Blade af Falcaria Rivini
Host, næppe er her fra Landet, eftersom Værtplanten første Gang
fandtes hos os (paa Lolland) i 1846, ligesom ogsaa « ÅAecidtum
Euphorbrae», påa Euphorbia Cyparissias L., maa anses for
tvivlsom m. H. t. sin Oprindelse, skjønt ganske vist Værtplanten
dyrkes og den nævnte Snylter ogsaa nu er funden hos os.
Jeg skal dernæst gaa over til at omtale de vigtigste Be-
stemmelser i den Orden, hvori Exemplarerne findes i Herbariet:
wFlora Hafniensis» Vol. 21—24. De med Citationstegn anførte
Navne ere saadanne som findes ved Exemplarerne.
Volumen 21.
Nr. 3. «Dematium aureum». Schum. Enum. p.444. Den
er i Følge Expl. i Herb. identisk med Ozonzum auricomum Lk.,
der iøvrigt kun er sterile Fibriller af Cortrezum sulphureum Pers.
… Nr.9. «Hystertum Sambuci». Schum. Enum. p. 153. Den
er med Schumachers Navn og Diagnose optaget af Fries (Syst.
mycol. II, 586), der dog ikke selv har set den. De opbevarede
Expl., som netop ere tagne paa det i Enum. nøjagtig betegnede
Sted ved Jægersborg, og efter hvilken Beskrivelsen maa være
affattet, tilhøre imidlertid utvivlsomt en Form af Opegrapha
varta Pers. Hvad Rabenhorst (Deutschl. Krypt.-Flora 1, 156)
har haft for sig, idet han optager den som tysk, er ikke godt
at vide. At baade Rabenhorst og Streinz (Nomenclator fungorum
p. 342) have samme Fejl i Sideangivelsen hos Schumacher, som
Fries, er kun en sædvanlig Regel og vidner om deres Kilde.
Schumachers Fig. (Fung. del. Vol. 1, p. 1) findes gjengivet i Fl.
Dan. t. 1860, f. 1, men da Texten har ombyttet Figg. 1 og 3,
har dette givet Aniedning til yderligere Forvirring. Det hedder
nemlig i Texten til Fl. Dan. t.,1860, f. 1 Cenangrum acutum Fr.,
Hystervum acutum Schum. og ved samme Tabel f. 3 « Hysterium
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. 11
148 E. Rostrup.
Sambuer Schum.»; men Fig. 1 forestiller tydelig nok H. Sambuer
og synes netop afbildet efter det i Herb. bevarede Exemplar,
medens Fig. 3. forestiller den saakaldte Cenangtum acutum,
hvorom mere nedenfor. Til denne Forvexling hår vel bidraget,
at de begge angives at voxe paa Hyldebark.
Nr. 14. « Hysterrum acutum» Schum. Enum. p. 151. Den
er af Fries (Syst. myc. Il, 188 og Summa veg. Scand. p. 364)
henført til Cenangium; men Fries kjendte den kun fra
Schum.'s Beskrivelse og Afbildning (Fung. del. Vol. 1, p. 7,
gjengivet i Fl. Dan. t. 1860, f. 3, Textens f. 1). De i Herb. be-
varede Expl. tilhøre dog slet ikke nogen Svamp, men bestaa
kun af sygeligt udviklede Lenticeller, som ofte findes paa Hylde-
bark og som have en for blotte Øjne skuffende Lighed med.
Svampe af den nævnte Slægt. Ogsaa denne «Art» maa saaledes
forsvinde af Systemet.
Nr. 20. «Hysteritum Alnt». Det er saavel at dømme efter
de bevarede Expl., som i Følge en haandskreven Bemærkning i
Fung. del. Vol. 1, p. 5, den samme som H. tuberculosum Schum.
Enum: pi: ;153mafby i ;EL Dan: tt, 2529701 1.40 eter faabenbart
slet ingen Svamp, men store, melede, blege Lenticeller paa
Ellegrene, Til samme Organer høre ogsaa de saavel i Enum.
beskrevne, som i Fung. del. afbildede Schumacherske Arter:
Hysterium album og H. Mali,
Nr. 21. « Hystertum Artemisiae». Schum. Enum. p. 153 og
Fung. del. Vol. 1, p. 7. Exempl. i Samlingen tilhøre Leptostroma
vulgare Fr., der almindelig anses for Pyknider af Hystertum
commune Fr. De fine, farveløse, aflang-tenformede Stylosporer
ere fortræffeligt bevarede i disse 80 Aar gamle Exemplarer, saa at
de under Mikroskopet frembøde samme Udseende som friske.
Nr. 23. « Hystertum Populiv. Schum. Enum. p.152. Schum.'s
Figur (Fung. del. Vol. 1, p. 7) er gjengivet i Fl. Dan. t. 2331,
f.3. De opbevarede Expl. vise sig at være Lenticeller paa Bark
"af Bævreasp, hvilket heller ikke strider mod Beskrivelsen eller
Figurerne. Den maa saaledes forsvinde af Systemet. Ogsaa
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 149
Nr. 18 «Hysterium Marcgraviae» er næppe andet end Lenti-
celler.
Nr. 36. « Tubercularta brunnea». Navnet findes hverken i
Enum. eller hos andre Forfattere. Det'er en ret ejendommelig
Svamp påa Ved, med smaa klare, valseformede, lidt krumme
Stylosporer, hører vistnok til Tubercularia og er altsaa kun et
Reproduktionsorgan for en anden Svamp.
Nr. 38... «Tubercularta hirsuta». Schum. Enum. p. 184.
Efter' Schumachers Tegning (Fung. del. Vol. 1, p. 145) er den
gjengivet som en af de sidste Svampefig., der findes i Fl. Dan.,
nemlig t. 2337, f.1. Man har forgjæves søgt at tyde denne
Svamp efter Schumachers Beskrivelse og Afbildning. De op-
bevarede Exemplarer vise imidlertid, at den ikke har noget med
Tubercularia at gjøre, men at den er identisk med den senere
af Kunze beskrevne Coryneum disciforme, hvis kølleformede,
mangerummede, brune Conidier vare vel bevarede i de gamle
Exemplarer. Da Schumachers Artsnavn er det ældste kunde der
altsaa være Tale om at rehabilitere dette. Den anses iøvrigt nu
" for Gonidieformen af Pseudovalsa lanciformis (Fr.) Ces., hvilken
Svamp ogsaa findes i Samlingen (Vol. 24, Nr. 54) under Navn af
«Sphaeria coarctata». Schum. Enum., p. 171.
Nr. 39. «Tubercularia olivacea». Det er aabenbart den
samme Svamp, som Schum. i sin Enum. p. 184 beskriver under
Navn af 7. sulcata, og som under samme Navn er afbildet i
Fl. Dan. t. 2338, f. 2 efter Schumachers Tegning (Vol. 1, p. 142);
men der er pyntet temmelig meget paa Fig. i Fl. Dan. Skjønt
Schum. ikke citerer Tode, der allerede 1790 i «Fungi Mecklen-
borgenses» p.21 beskriver og afbilder en Svamp under samme
Navn, har har dog maattet kjende denne og formodentlig be-
tragtet sin Svamp som identisk med Todes, der senere af Fries
(Syst. mycol. II, 172) er kaldt Ditiola sulcata. De i Samlingen
forefundne Exemplarer høre imidlertid ikke herhen, men derimod
aabenbart til en Tubercularia, med yderst fine stavformede, 3-4
Mikromill. lange Stylosporer. Den udmærker sig bl. a. ved sin
mis
150 E. Rostrup.
ejendommeligt furede Stok, der har foranlediget Schum. til at
give den sit Artsnavn; men hos Todes Art er det Hatten der
er foldet. Schumachers Art, der ikke synes at kunne henføres
til nogen anden beskreven Tubercularia, bør saaledes rettest
betegnes med det i hans Herb. benyttede Navn: 7. olzvacea.
Navnet kan jo iøvrigt kun faa midlertidig Betydning, da baade
denne og andre Tubercularier måa anses for Stylosporeformer
af Ascomyceter.
Nr. 41. «Tubercularta pezizoides». Expl. i Samlingen til-
høre Dacryomyces chrysocomus (Bull.), og er vistnok den samme
som i Enum. p. 416 er beskreven under Navn af Pezrza subplana.
Nr. 60. «Uredo flava» påa Blade af Veronica officinalis.
Den er synonym med Uredo Veronicae Schum. Enum. p. 228 i
Følge en haandskreven Bemærkning af Schum., som er tilføjet
Fung. del. Vol. 1, p. 111. Hverken Beskrivelsen eller Figuren
hos Schum. ligner den hos forskjellige andre Arter Veronica,
hos os paa V. montana alm. forekommende Puccinza, hvad
allerede det i Herb. af Schum. anvendte Artsnavn lod formode.
Det vilde derfor være af Interesse at faa Sagen afgjort ved +
Hjælp af Originalexemplarer. I Følge nogle Optegnelser hid-
rørende fra et flygtigt Gjennemsyn af Schumachers Herb., som
jeg for 15 Aar siden foretog, havde denne Svamp intet fælles
med den nævnte Puccinia, men dannede et svovlgult Overtræk
over Bladenes Underside. " Ved den nu foretagne nye Under-
søgelse af Herbariet viste det sig desværre at denne, ligesom
flere andre af de interessantere Svampe, var forsvunden af
Samlingen. Det er derfor ikke muligt med Sikkerhed at afgjøre,
hvilken Svamp Schumacher havde for sig, men det er dog
sikkert urigtigt, naar Winter (Die Pilze Deutschlands, 1884, I,
p. 166) kalder den paa forskjellige Arter Veronica optrædende
Rustsvamp: Puccinta Veronicae (Schum.) og som Synonym an-
fører Uredo Veronicae Schum. Schroeter (Beitråge zur Biol. d.
Pflanzen, HI, S. 89) udtaler sig med nogen Tvivl om den Schu-
macherske Art, men anser det dog for sandsynligt, at den til-
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 151
hører Puccincza. Da dette imidlertid næppe er Tilfældet, "bør
Navnet Pucc. Veronicarum DC. benyttes for Arten.
Nr. 63. «Uredo Oirceæ». Man kunde være i nogen Tvivl
om, hvorvidt den i Enum. p. 228 beskrevne « U. Circeæ» tilhørte
Uredoformen af Me/ampsorella Circaeae eller om det var Puc-
cinia Circaeae Pers. der mentes. De i Samlingen paa Cwrcaea
alpina bevarede Expl. vise sig imidlertid at høre til førstnævnte,
som derfor bør hedde Mel. Cørcaeae (Schum.), medens Albertini
et Schweiniz sædvanlig med Urette anses som de første, der
har opstillet Arten. Iøvrigt findes Pucc. Circaeae ogsaa i Sam-
lingen (Vol. 23 Nr. 77) under det rette Navn, men er ikke op-
taget i Enum., formodentlig fordi Schum. ikke har fundet den i
Kjøbenhavns Omegn, idet Expl. ere ham meddelte af Hofman.
Nr. 80. «Sclerotrum Fagi». De opbevarede Expl. tilhøre
Selerottum scutellatum Alb. Schw. og findes paa Bøgeblade. De
kunne saaledes ikke tjene til Oplysning om den Svamp af
samme Navn, som Schum. beskriver i Enum. p. 185, hvilken voxer
paa Bøgeved; denne er efter Beskrivelsen noget helt-andet og
tydes af Fries (Syst. mycol. III, 187) som unge Expl. af Trichra
turbinata With., hvilket dog Schumachers Figur (Fung. del. Vol. 1,
p. 135) ikke vidner om.
Volumen 22.
Nr. 14. «Clavaria miøntma». Dette Navn findes ikke i
Enum. Expl. i Samlingen tilhøre Zsarza fartnosa Fr., voxende
påa smaa brune Coconer af Natsværmere.
Nr. 23... «Mucor non ramosus». De vel bevarede Expl.
tilhøre den først af Ehrenberg 1818 (Sylvae mycol. p. 23) be-
skrevne Chloridtum griseum, senere af Persoon henført til
Dematium og af Greville kaldt Chaetopsis Wauchir (Scott. crypt.
Flora t. 236).
Nr. 24. « Monilia urediformis». Den findes baade under
dette Navn og som « Uredo confluens?» i Fung. del. Vol. 1, pag. 124,
med Angivelse af at være fundet i Septbr. 1801 paa et Pæreblad.
152 E. Rostrup.
I Herb. findes et Blad, aabenbart det samme som ér afbildet,
med en Klat gult Blomsterstøv, bestaaende af tæt piggede Pollen-
korn, såaledes som man ofte finder dem paa Blade, tilsyne-
ladende tabte af Biernes «Kurve».
Nr. 27. «Phallus esculentus». Det bevarede Exemplar til-
hører Morchella conica Pers. Mærkelig nok hår Schum. ingen
Morchella i sin Enum.; men det er sandsynligt, at han ved sin
Helvella esculenta (1. c. p. 411) har haft den nævnte Morchella
for Øje.
Nr. 30. «Agaricus alneus». Under dette linnéanske Navn
for Schizophyllum commune Fr. findes i Samlingen Panus stipticus
(Bull.), medens den nævnte ScAzzoph. i øvrigt findes i Samlingen
(Nr. 34) under Navnet Agarrcus multifidus Batsch og er be-
skreven i Enum. p. 370 som «Merulius Alneus», med Angivelse
af at den voxer paa Bøge- og Ellestubbe, hvilket fortjener at
bemærkes, da den af engelske Botanikere i nyere Tid anses for
at være indført fra sydligere Egne, ligesom den ogsaa hos os
nu kun findes sjælden og under Forhold, der kunde tyde paa
en Indvandring. Men Schumachers Angivelse, hvoraf man
skulde tro, åt Svampen var almindelig paa Træstød i Skovene,
beror maaske paa en delvis Forvexling med Panus stipticus, der
er hyppig påa den nævnte Lokalitet.
Nr. 41. «Boletus pelleporus Bull.» Den beskrives i Schum.
Enum. p. 390 under Navn af Boletus nigricans. Baade Bulliards
og Schumachers Artsnavne henføres sædvanlig (se f. Ex. Streinz
Nomencl. fung. p. 152 og 153) til Polyporus adustus (Willd.) Fr. ;
men Exemplaret i Samlingen synes snarere at høre til Polyporus
Fusco-lutescens Fuchel (Symb. mycol. p. 18), der især udmærker
sig ved Frugtlegemets brede golde Rand.
Nr. 49. «Søstostrema».… De med dette Navn betegnede
Exemplarer i Samlingen tilhøre Stereum rugosum Fr., der ikke
findes optagen i Enum.
Nr. 50. 4«Szstostrema caesia». Dette Navn -er ukjendt i
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 153
Literaturen. Exempl. i Samlingen høre til Stereum bicolor
(Pers.) Fr.
Nr. 69, «Racodium incarnatum». Under dette Navn findes
i Samlingen Cortøcrum sanguineum Fr. Denne Svamp findes ikke
optagen i Enum. og er overhovedet ingensteds anført som dansk,
hvorfor den nævnes her.
Volumen 23.
Nr. 1. Under Navn af «Pezwza comittalis Batsch?», der
ellers henføres til Phacrdzum coronatum Fr., findes Egeblade med
Galler, frembragte af Neuroterus Malpighir Hartig, og de samme
Galler ere umiddelbart derefter anbragte i Samlingen under
Navnet «Patellarta Quercer». De samme Galler findes endnu en
tredie Gang i Samlingen med Tilføjelse «frequens in Fionia et
Jutlandia» (Vol. 23 Nr. 44)... Schumacher har dog meget vel
kjendt den rette Phacidtum coron., som er beskreven i Enum.
p. 437 og afbildet i Fung. del. Vol. 3 p. 136, paa Kastanieblade
fra Bagsvær, under Navnet Ascobolus coronatus.
Nr. 13. «Erineum Populi». Den kaldes i Schum. Enum.
p. 446: Ærineum populinum og er afbildet i Fung. del. Vol. 3
p. 192 (Fl. Dan. t. 2098, f. 3)... Medens de øvrige med Navnet
Erineum i Samlingen (såa vel som i. Enum.) betegnede Objekter
ere Midegaller, frembragte af Phytoptus sp., er denne derimod
en virkelig Svamp, nemlig 7aphrina aurea Fr., paa Blade af
Populus nigra.
Nr. 14. 4«7remella minzata». Herbarieexempl. tilhøre 7re-
. mella Urticae Pers., under hvilket Navn den er optagen i Enum.
p. 440. Den er som bekjendt senere kaldt Dacryomyces Urticae
Fr., der nu anses for Conidieformen af Ca//orza fasarrordes Tul.
Mærkelig nok er det allerede i Schumachers Herb. anvendte
Navn, som aabenbart hidrører fra Tiden før Enum. udkom,
senere anvendt af Rebentisch (Prodr. Fl. neom. 1804), hvoraf
man maaske tør slutte, at Rebentisch har faaet Exemplarer fra
Schumacher under dette Navn.
154 E. Rostrup.
Nr. 24. «Mucor pyrenoides»: Dette Navn er ikke optaget
i Enum. og er overhovedet ikke kjendt i Literaturen. Exempl.
tilhøre den allerede 1799 af Schrader opstillede Sw/bum pel-
lucidum.
Nr. 46. «Åecidium? Mercuritalis»v Under dette Navn er i
Schum. Enum. p. 224 beskrevet en Svamp, der ogsaa efler
Schumachers Tegning (Fung. del. Vol. 1 p. 94) er optagen i
Fl. Dan. t. 2216, f. 2, som det har voldet megen Vanskelighed
at tyde, da man aldrig senere har fundet hvad man i Schu-
machers Tid forstod ved Æcidier paa Mercurralis perennis.
Fries (Summa veg. Scand. p. 511) henfører den til Aeczdzum
Euphorbrtarum, uden Tvivl blot paa Grund af Slægtskabet mellem
Værtplanterne. Exemplarerne i Samlingen have derfor en særlig
Interesse, idet de tjene til at bringe det tvivlsomme Navn ud
af Verden, og at henføre Svampen til sin rette Plads, idet de
tydelig nok slet ikke høre til Uredineerne, men til den først i
nyere Tid opstillede Familie Chytridtaceae; Svampen er nemlig
Synchytrium Mercurtalis Woronin, der altsaa efter de sædvan-
lige Regler skulde hedde: Synch. Merc. (Schum.) Wor.
Nr. 48... «Aecidtum Cardur palustr.» De bevarede Expl.
tilhøre ganske rigtigt en Aecidium paa Oirszum palustre, som
mærkelig nok ikke er optaget i Enum., hvilket, mulig har sin
Aarsag i, at Expl. ikke hidrøre fra Kjøbenhavns Omegn. Disse
Æcidier staa i øvrigt, som ifjor meddeltes i Selskabet, rimeligvis
i genetisk Forbindelse med en Puccinia paa Carex dzorca L.
Nr. 56. « Aecidtum punctatum». Exemplarerne i Samlingen
tilhøre Synchytrium Anemones Fuchel. Den i Schum. Enum.
p. 226 beskrevne Åec. punctatum, som angives paa Blade og
Blomsterstilke af Anemone nemorosa L., hører derfor rimeligvis
ogsaa herhen, hvad allerede Snyltesvampens Voxested «Blomster-
stilke» lader formode, medens dog Beskrivelsen er uklar, rime-
ligvis paavirket af den med ? citerede Figur hos Hoffmann,
Flor. Germ., som fremstiller en virkelig Aecidzum. Ogsaa den
Schum. Fung. delin. Vol. 1 p. 94 afbildede « Aeczdzum punc-
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger. 155
tatum» (gjengivet i Fl. Dan. t. 2217, f. 2) forestiller Synchytrium
Anemones.
Nr. 57a. «Aecidium Hrieracii». De i Samlingen forefundne
Blade med Æcidier angives” at tilhøre Hzeractum murorum L.,
men det er i Virkeligheden Blade af Lonicera Periclymenum L.
og Svampen er aabenbart Aecidtum Periclyment "Schum. Enum.
p. 225, hvoraf ogsaa rigtigt bestemte Expl. findes i Samlingen
(Vol. 23 Nr. 58). Fejltagelsen i Bestemmelsen af Værtplanten er
ikke enestaaende i Samlingen. Der findes saaledes bl. a. Blade,
som angives at være «Betula Alnus», med Æcidier der kaldes
« Aecidium Alni», men som i Virkeligheden ere Blade af Bhamnus
Frangula L. med Æcidier.
Nr. 57b. « Aecidtum Hreracir sylvatici». Ved en mærkelig
Fejltagelse er det Blade af Lampsana communis L., med den
påa samme saa hyppige Aecidrum, der ere antagne for at være
Hieractum sylvaticum. At det ikke hidrører fra en tilfældig
Ombytning af Exemplarer, men er en virkelig Forvexling, der
skyldes Schumacher, synes at fremgaa deraf, at den gjentager
sig i hans Tegning (Fung. del. Vol. 1 p. 97), der er gjengivet i
Fl. Dan. t. 2215, f. 3, som ogsaa fremstiller et Blad af Lampsana,
og endelig Schumachers Tegning. (l. c. Vol. 1 p. 113) af Uredo
Hieracii, der anføres at voxe paa Hzeracium sylvaticum, men
Bladene ere ogsaa her af Lampsana. Herved bortfalder Navnet
Aecidium Hieracii Schum. Enum. p. 223, hvilket man ogsaa har
haft nogen Vanskelighed ved at forstaa, idet man ikke i nyere
Tid, saa vidt vides, har bemærket Æcidier hos Mrzeracrum, og der
desuden er særlig Grund til at antage, at den paa forskjellige
Hieracier optrædende Puccwnza ikke har nogen Æcidium, idet
der udvikles Spermogonier umiddelbart forud for Uredo- og
Teleutosporerne, medens Spermogonier ellers ledsage Æcidierne
hos de Kustsvampe, der ere i Besiddelse af dette Organ. —
Mærkelig nok forvexler Schum. et andet Sted Lampsana med
Lactuca. muralis Fresen., idet han i Samlingen (Vol. 21 Nr. 70)
i Steden for « Uredo Prenanthis» har anbragt Puccinia Lampsanae.
156 E. Rostrup.
Nr ør. —«Aecidium Prenanthis». Det er ganske rigtig
denne af Persoon beskrevne paa Lactuca muralis Fresen. voxende
Svamp, som findes i Samlingen, men som mærkelig nok ikke
er optagen i Enumeratio.
Nr. 75. «Puccinta graminis». De opbevarede Exemplarer
høre ganske rigtig herhen; det er den samme Svamp, som
findes afbildet i Fungi delin. Vol. 1 p. 118 under Navn af « Uredo
culmorum», Schum. Enum. p. 233, hvilken af forskjellige For-
Forfattere (jfr. Streinz” Nomencl. fung. p. 641 og 646) med Urette
henføres til UstiZago «kongissima (Sow.) Tul.
Volumen 24.
Nr. 12. «Sphærta pertusa». Schum. Enum. p.170. Dette
Navn var af hans Forgængere, Weigel og Persoon, brugt paa
forskjellig Maade. De bevarede Exempl. vise, at Schum. ligesom
Weigel hermed betegnede en Lichen, nemlig Pertusarta com-
munis D.C.
Nr. 14. 4«Sphaeria monocarpa». Schum. Enum. p. 173. De
opbevarede Exemplarer vise, hvad ogsaa Beskrivelsen lod for-
mode, at den er identisk med Peziza melastoma Sow. =— P.
rhizopus Alb. & Schw. Den er afbildet i Fung. del. Vol. 1 p.10
og''gjengivet,i Fl. Dan) t:21597 f.01:
— Nr. 37. «Sphæria clausa». Schum. Enum. p. 156. Fung.
del. Vol. 1 p. 39. Fl. Dan. t. 2335, f. 2. Exemplarer påa Bøge-
bark i Samlingen tilhøre en Pyknideform, Naemaspora leuco-
sperma Pers. Stylosporerne vare 4—6 Mikr. lange, 1 Mikr.
tykke.
Nr. 43. «Sphæria nitida». Schum. Enum. p. 156. Den
under samme Navn af Weigel, der citeres baade i Herb. og
Enum., beskrevne Art tydes forskjelligt af senere Forfattere.
Allerede 1801 har Schrader med Rette henført den til Løchenes
og kaldt den Verrucarta nitida. Streinz (Nomencl. fung. p. 553)
henfører den mærkelig nok til Lecødea sanguinaria Ach. For-
virringen er bleven større ved at der baade existerer en ældre
Studier i C. F. Schumachers efterladte Svampesamlinger, 157
Sphæria nitida Sowerby, som er identisk med Sc/erotium durum
” Pers., og en nyere S. n. Weinm. (jfr. Fries Summa veg. Scand.
p. 394). Schumachers Art anføres i Fl. Dan. t. 2160, f. 2, som
synonym med Sphærta foedans Fr. (Massarra f. Fr. Summa
veg. Scand. p. 396), hvilken Angivelse ogsaa findes hos H Hoff-
mann: Index fung. p. 124. Det kan derfor være af Interesse
at faa oplyst, at de i Schumachers Herb. bevarede Expl. tilhøre
en Lichen: Pyrenula nitida (Weigel).
Nr. 62. «Onygena decorticatav Pers. Den samme Svamp
er i Schum. Enum. p. 219 kaldt Orzbraria Onygena. Expl. i
Samlingen tilhøre Prlacre faginea (Fr.) Berk., og Svampenes
Sporer have holdt sig fortræffeligt. Efter Schumachers Tegning
er den afbildet i Fl. Dan. t. 1309, f. 2.
Nr. 77. « Acrospermum? Ungu. eguin.… Den samme Svamp
er afbildet i Fung. del. Vol. 3 p. 173 under Navn af Acrospermum
sguamosum v. Tremella squamosa, og under sidste Navn er den
optaget i Schum. Enum. p. 440. Svampen synes ikke senere
funden, og man har ikke været i Stand til at henføre Schum.'s
Svamp til nogen bestemt Plads i Systemet. Til Beskrivelsen
p. a. St. kan føjes, at det klidagtige Overtræk er dannet af Conidier,
som have en Oidium-lignende Beskaffenhed og bestaa af grenede,
hist og her opsvulmede, bugtede Hyfer, som i Spidsen af Grenene
afsnøre de ellipsoide eller tøndeformede Conidier, sædvanlig flere
i Række. Conidierne ere 10—11 Mikr. lange, 6—7 Mikr. tykke.
Det er sandsynligvis en hidtil ukjendt Conidieform af Onygena
egwina Pers., hvilken sidste iøvrigt ogsaa er funden af Schum.
påa samme Substrat: gamle Hestehove.
& LAT k AR
råt DD " "SKAN
KLIK
OREE
SENE DYR
rt sake
GEN
vi
iJÅ
HH ofre
Bulletm de TAcadémie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour l'année 1884.
mær k
x i i i
-
"SA
É år jonn« ole Yo ojwdbes Ål oh dit
hotita dl ob Ad a5o0sdE
Questions mises au concours pour Pannée 1884.
Classe des Lettres.
Question d'Histoire.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.)
foer qu'il soit connu qu'aprés les guerres désastreuses des
années 1657—60 et Tintroduction du pouvoir absolu dans le
pays, une partie assez considérable des terres de la vieille
noblesse passa entre d'autres mains, ce fait n'a cependant
jamais été V'objet d'une recherche approfondie. Il est hors de
doute qu'une pareille recherche, entreprise avec lV'aide non
seulement des sources imprimées ordinaires, mais aussi des
sources manuscrites qui jusqu'ici n'ont pas été employées ou
ne Font été qu'imparfaitement (protocoles judiciaires et hypothé-
caires des tribunaux), contribuerait puissamment å I'explication
des changements profonds qui s'opérérent, aprés 1660, dans
beaucoup de domaines. SQuelque désirable qwil put étre de
voir les changements qui survinrent alors dans les propriétés
éclaircis pour le Danemark tout entier, une recherche appro-
fondie faite dans une partie isolée et relativement grande du
påys pourra cependant fournir å ce sujet de précieux renseigne-
ments, et reconnaissant que, dans la limite du temps qui peut
étre accordé pour répondre å une question de concours, il ne
serait guére possible de demander davantage, l'Académie met
au concours la question suivante:
Quels sont, en ce qui concerne la possession des terres
qui étaient auparavant libres, les changements qui se sont
IV Questions mises au concours pour lI'année 1884.
opérés, pendant la période de 1660 å 1700, dans une partie
isolée et relativement grande du Danemark, et quels résultats
peut-on en déduire quant aux changements survenus, pendant
cette période, dans Fétat social et la situation économique.
Prix Schou.
(400 Couronnes.)
Tandis qu'on suppose ordinairement que les représentations
de personnages mythologiques dues å Vantiquité grecque, au
moins en ce qui concerne la plupart des dieux, ont un type
commun, un examen plus attentif des monuments, non seule-
ment de lieux différents mais aussi du méme lieu, fait constater
des différences si grandes que Punité dont il s'agit semble
quelquefois tout prés de disparaitre. Une étude exacte de pa-
reilles séries d'images avec leurs variations intrinséques, par ex.
de la téte de Jupiter sur les monnaies d'Elis, et une compa-
raison de ces variations avec le développement général de la
sculpture grecque, semblent étre singuliérement propres å
éclaircir ce qu'il faut réellement entendre par types mytholo-
giques et, en particulier, par types de dieuæx, et å rectifier sur
ce point les notions de la science moderne.
L”Académie propose en conséquence un prix de 400 Cou-
ronnes pour un travail, principalement basé sur Vétude des
monnaies, qui éclaircira la. question de la réalité et de la
valeur des types des dieux chez les Grecs.
Classe des Sciences.
Question de Mathématiques.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.)
Dans un systéme de transformations linéaires du plan
déterminées par É
pe = ax + by + cz
PRYDES a+ bry + cy,2
ILSE TYGE 2% Hi byy 032,
nous pouvons imaginer qu'on en a séparé quelques-unes pour
lesquelles les coefficients satisfont å certaines conditions. Nous
Questions mises au concours pour l'année 1884. V
dirons alors qu'elles forment un groupe, si deux transformations
effectuées VTune aprés T'autre peuvent étre remplacées par une
troisiéme, et si toutes les transformations inverses satisfont aux
mémes conditions. En fait de groupes connus, nous pouvons
mentionner le groupe complet, c'est-å-dire le groupe de toutes
les transformations linéaires, le groupe des transformations qui
waltérent pas la droite å Pinfini, de celles qui ne font pas
varier la distance entre deux points quelconques, de celles qui
ne changent pas les angles ou les aires, etc. En général,
toutes les transformations qui ne changent pas une fonction
donnée doivent former un groupe. KØéciproquement, on peut
chercher des fonctions qui ne soient pas altérées par un groupe
donné, et s'il en existe de telles d'une nature simple, le groupe
doit pouvoir fournir la base d'intéressantes recherches géomé-
triques. Des considérations analogues peuvent également s'ap-
pliquer å V'espace.
Un paåreil principe de recherches a en réalité été exposé
dnne maniére claire et précise et méme dans une plus grande
étendue qu'ici, om nous n'avons parlé que de transformations
linéaires (voir le programme de M. F. Klein å son entrée en
fonctions comme professeur de mathématiques å Erlangen, en
1872), et a servi de base å des recherches étendues. Celles-ci,
cependant, n'ont en grande partie eu en vue que des résultats
se rapportant å V'algébre et å la théorie des foønctions, tandis
que le principe n'a pås recu autant d'applications purement
géométriques. L'Académie propose en conséquence sa médaille
d'or en prix pour un travail qui donnera la théorie générale
des groupes de transformations linéaires dans le plan et dans
Vespace et de la formation de leurs sous-groupes, et qui, sur
la base de sous-groupes bien choisis, présentera sous un jour
nouveau et fécond des propriétés connues de figures å deux et
å trois dimensions, ou aboutira å des résultats entiérement
nouveaux.
Question de Chimie.
(Prix: la Médaille d'or de I'Académie. )
La préparation du chloroforme par action du chlorure de
chaux sur T'alcool est une opération chimique qui s'exécute
sur une grande échelle; néanmoins les détails n'en sont pas
VI Questions mises au concours pour ”année 1884.
exactement connus. L'Académie propose en conséquence sa
médaille d'or en prix pour une explication satisfaisante, basée
sur des recherches originales, de cette opération dans tous ses
détails.
Prix: Thott
(400 GCouronnes.)
On demande une recherche sur les espéces danoises de
Nématoides de la famille des Angur/lulines, qui ont de VFim-
portance pour nos cultures (froment, tréfle, raves, etc.). CGette
recherche doit principalement avoir en vue les conditions de
leur développement et de leur biologie, et tenir particuliére-
ment compte de la nature du sol et de son état de culture.
Les mémoires seront accompagnés de préparations, en nombre
suffisant, des espéces trouvées et des parties attaquées des
plantes, et devront étre remis avant le 31 octobre 1886.
Prix Classen.
(Jusqu'å 600 Couronnes.)
Question déjå proposée en 1881.
On posséde déjå, sur la biologie de la plupart des mau-
vaises herbes qui sont communes en Danemark, un grand
nombre de renseignements dispersés dans les différents ouvrages
de botanique; mais il manque encore un travail d'ensemble, et
il s'en faut de beaucoup que tout soit connu de facon qu'on
puisse se rendre bien compte de leurs relations avec les plantes
cultivées ordinairement dans nos champs, et du combat qu'elles
leur livrent. L'Académie désire en conséquence provoquer des
recherches sur Vhistoire des mauvaises herbes phanérogames
qui ont le plus d'importance pour Vagriculture danoise, dans
sa forme actuelle, notamment en ce qui concerne leur mode
de multiplication et de propagation, leur conservation pendant
Phiver, Paptitude de leurs graines å conserver leur pouvoir
germinatif dans des condilions variables de température, d'hu-
midité, de sol, etc. Ces recherches devront aussi servir å
éclaircir d'autres questions, par exemple pourquoi certaines
x
mauvaises herbes sont communes å plusieurs cultures, tandis
Questions mises au concours pour I'année 1884. VII
que d'autres s'en tiennent å une seule espéce, pourquoi elles
ne croissent pas avec la méme vigueur dans les différentes
parties du påys, et comment Vagriculteur pourra le mieux les
combattre. Enfin, il serait également désirable qwon se pro-
curåt les renseignements qw'il est possible de recueillir sur la
question de savoir quand, d'ou et comment les diverses espéces
ont été introduites dans le pays, pårce qu'ils pourront avoir de
Pimportance tant au point de vue de Vhistoire de la civilisation
que de la géographie botanique. L/Académie propose donc un
prix pouvant s'élever jusqu'å 600 couronnes pour un travail
qui, dans des limites proportionnées au délai fixé, fournira des
contributions importantes å la solution des questions indiquées
ci-dessus.
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de VFauteur, mais
une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, la profession et adresse
de Tauteur. Les membres de Académie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
pour une réponse satisfaisante å 'une des questions proposées,
lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d”or de I'Aca-
démie, d'une valeur de 320 couronnes.
A T'exception des mémoires relatifs au prix Thott, pour
lesquels le délai fixé n'expire que le 31 octobre 1886, tous les
autres devront étre adressés, avant la fin du mois d”'octobre
1885, au secrétaire de Académie, M. Hi. &. Zeuthen, professeur
å Vuniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février
1886, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1884.)
VIII
Quelques observations nouvelles
sur les Urédinées å générations alternantes.
Par
E. Rostrup.
(Voir p. 1—20.)
I y a déjå 70 ans que notre compatriote Schåler fit voir
qwen ensemencant de I"'Æcidtum Berberidis sur du seigle, on
y provoquait la rouille; mais c'est seulement par les recherches
approfondies de M. de Bary, publiées en 1865—66, que fut
établie pour les Urédinées la loi des générations alternantes
sur deux plantes nourriciéres différentes, ce savant ayant montré
la relation qui existait entre trois espéces du genre Puecinza,
vivant sur des Graminées, et les Æcidies parasites d'autres
plantes. En 1862, M.Deslongchamps émit Vidée d'une con-
nexion entré le Gymnosporangium fuscum et le BRoestelia can-
cellata, conjecture dont Vexactitude fut pleinement confirmée,
en 1865, par les expériences de A.S. Ørsted.
Aprés ces débuts, les nouvelles découvertes dans ce do-
maine neé se succédérent pas aussi rapidement. qu'on aurait pu
Vespérer. En général, on ne peut pas par la seule voie de
Panalogie conclure du connu å Vinconnu. Entre deux plantes
nourriciéres dont Vune loge la premiére génération et V'autre
la seconde, il a'y a qwune relation accidentelle, å savoir qu'elles
constituent une habitation commune. En 1874, je publiai un
article «Sur une relation génétique entre le Pucceinza Molintae
Tul. et "Y Æcidtum Orchidearum Desm.», qui se terminait (dans
Pédition danoise) par un exposé des 11 Urédinées hétéroiques
connues å cette époque. Depuis lors, il en a été découvert 11
Observations sur les Urédinées å générations alternantes. IX
autres cas dont on trouvera la liste p. 3 du texte danois. Parmi
les Urédinées hétéroiques, on peut aussi ranger le Pucecwnca
suaveolens, dont une génération habite quelques individus du
Oirstum arvense et une autre génération, d'autres individus de
la méme plante.
Le nombre des Urédinées å générations alternantes est
beaucoup plus grand qu'on ne Vavait attendu. Les téleutospores
et les æcidies qui vivent sur la méme plante nourriciére sont
loin d'appartenir toujours aux mémes espéces. Il est prouvé
que les æcidies qui habitent le Bumeæ, le Føcaria et le Picea
n'appartiennent pas aux téleutospores qu'on .trouve sur les
mémes plantes, et 'on peut, avec la plus grande probabilité,
en dire autant des æcidies vivant sur le RBrbes, I Anemone, le
Sonchus, le Cirstum, le Ciwrcaea, le Pedicularis, le Melampyrum,
etc. En outre, un grand nombre d'Urédinées considérées au-
paravant comme des espéces distinctes, telles que le Puccinca
Caricis, devront nécessairement en former plusieurs, toutes
hétéroiques.
La découverte de beaucoup de relations entre les organes re-
producteurs sur différentes plantes nourriciéres a, en méme temps,
fait reconnaitre d'autres particularités chez les Urédinées. Tandis
que le Co/eosporzum Senecionis se rencontre en grande quantité
dans les foréts de pins, ou ses æcidies peuvent se développer,
il se montre dans des régions ou le pin manque, presque ex-
clusivement avec des urédospores, et semble pouvoir se repro-
duire indéfiniment seulement pår ses stylospores. Le Chryso-
myxa Ledt se comporte d'une maniére analogue. Aprés que
M. de Bary en eut constaté le lien génétique avec ' Æerdium
abretinum, je restai tout étonné en trouvant des pustules d'Urédo
de ce champignon, dans mon herbier du Grønland, sur un
exemplaire du Ledum palustre, d'Omenak. Ses æcidies ne peu-
vent se trouver au Grønland puisque la plante nourriciére n'y
croit pas, et par conséquent la forme d'Urédo doit sans doute
s'y étre perpétuée pendant beaucoup de générations sans Vinter-
médiaire des æcidies. En somme, les æcidies semblent, dans
beaucoup de cas, jouer un råle facultatif mais non nécessaire
pour V'existence de V'espéce.
Elias Fries décrivit en 1822 une remarquable Urédinée
trouvée sur le Picea eæcelsa, et qwil nomma Uredo coruscans.
Elle semble, depuis lors, étre restée pendant longtemps introu-
X E. Rostrup.
vable et a souvent donné lieu å des méprises. Dans la Myco-
theca universalis de Thumen, n? 1428, M. P. A. Karsten a
publié (1879) un Æcidium sous le nom de Peridermtum corus-
cans Thim., en le donnant comme synonyme de I Uredo corus-
cans Fr.; mais les exemplaires communiqués appartiennent å
vÆeidium abietinum et précisément å la forme qui est en con-
nexion avec le Chrysomyxa Ledi. L'été dernier, M. C. J.
Johanson, botaniste suédois, m'apporta quelques exemplaires
frais d'une trés remarquable Urédinée recueillie en juin en
Småland. Elle attaque toutes les' feuilles des jeunes pousses
du Prcea eæcelsa Link. et les colore en un trés beau jaune, de
sorte qu'elles font Veffet de petits cones dorés sur les extré-
mités des branches de Varbre. Cette Urédinée répond si bien
åa la diagnose que Fries a donnée de I'Uredo cor., et å la
description plus compléte qu'en a publiée Max Rees d'aprés
quelques exemplaires séchés communiqués par Fries, quw'on
ne saurait douter que ce ne soit 'Uredo coruscans primitif qui
a été retrouvé, mais qu'il faudra nommer ÆCcidrum coruscans
(Fig. 1—7).. Jai en outre appris tout derniérement qu'elle se
trouve aussi en Norrland, et que les pousses d'un jaune orangé
attaquées par ce champignon y sont mangées sous le nom de
«Mjolkomlor» ; c'est sans doute Punique exemple d'une Urédinée
comestible. Elle est probablement en relation avec une Uré-
dinée croissant sur une plante du Nord et qui appartient aux
Coléospores.
Sur le Phragmites communis vivent plusieurs et méme, å ce
qwil parait, 5 espéces différentes du genre Puccwnza. L'espéce
décrite par M. Kårnicke sous le nom de P. Phragmitis est
avec raison désignée ainsi, comme l'examen de PFherbier de
Schumacher, conservé au Jardin botanique de Copenhague,
a fait voir qw'il a réellement eu cette espéce en vue avec son
Uredo Phragmitis. Dans «Die Pilze Deutschlands, etc.» de M.
Winter, p. 179, ce champignon est encore rapporté au groupe
Hemipucciniae; å cette occasion, je feråai remarquer que M. P.
Nielsen a déjå réussi, en 1879, par ”ensemencement de téleu-
tospores du Puce. Phragmitis, å produire des æcidies en grande
quantité sur le Bumex Acetosa, et inversement å produire ces
derniers téleutospores sur le Phragmites comm. en y ensemen-
cant des æcidies prises sur le Bumew Acetosa. J'ai également,
å plusieurs reprises, obtenu des æcidies sur les espéces de
Observations sur les Urédinées å générations alternantes. XI
BRheum cultivées dans les jardins potagers en y ensemencant
des téleutospores germants du P. Magnustana. Il semble que
les deux Puccinies ci-dessus mentionnées sur le Phragmtittes
peuvent produire des æcidies en partie sur les mémes espéces
de Bumex et de Rheum, de sorte quw'on a ici un exemple de
deux Puccinies avec des urédospores et des téleutospores bien
distinctes, mais dont les æcidies ne peuvent étre séparées et
ont du moins en partie les mémes plantes nourriciéres. M.
Cornu a constaté qu'une troisiéme espéce, qui peut-étre pour-
rait bien conserver le vieux nom commun de P. arundinacea,
est en relation génétique avec uue æcidie qui «apparait en au-
tomne sur le Banunculus repens. Enfin, il semble aussi que le
P. graminis Pers. et le P, stramwnis Fuck. se rencontrent sur
le Phragmites.
Sur le Pøsum semblent se trouver deux espéces d' Uromyces,
a savoir l'espéce hétéroique U. Pist de Bary (Fig. 8—10) et
Vespéce autoique U. appendrculatus Lév. (Fig. 11).
Å Vaide d'une série d'expériences faites en partie par M.
P.Nielsen, trés habile expérimentateur, en partie par moi-
méme, nous avons assigné sa véritable place au groupe d'Uré-
dinées que M. Tulasne a rapporté au genre Caeoma. Nos
essais de cultures ont en effet prouvé que plusieurs espéces
de Caeoma constituent la phase d'æcidies du genre
Melampsora, qui jusqwici a été considéré comme un genre
d'Urédinées sans æcidies. Il a ainsi été constaté que le Me-
lampsora Capraearum D.C., qui est commun sur le Salzæ cine-
rea et le Capraea a sa forme d'æcidies dans le Caeoma Euo-
nymt. Un autre Melampsora qui vit sur le Saliæ molldsstma, le £.
viminalis et plusieurs autres espéces de saules, et est en partie
compris dans le M. Hartigw Thumen, a sa forme d'æcidies
dans le Caeoma BRibesii Lk., qui, en Danemark, est fréquent
surtout sur le Rzbes Grossularia et le BR. alptnum, mais se
rencontre aussi sur le B. rubrum et le BR. nigrum. Les trois
formes d'Urédinées qu'on trouve sur des espéces du genre
Rabes, å savoir le Puccinza Bøbis D. C., 'Y Æcidium Grossulartae
(Pers.) et le Caeoma Bibesii Lk., n'ont certainement rien autre
de commun que leur habitation.
Nos essais d'ensemencement ont en outre montré que le
Melampsora Tremulae Tul., qui est fréquent sur le Populus
tremula et le P. alba, a sa forme d'æcidies dans le Caeoma
XII E. Rostrup.
Mercurralis. Mais sur le Populus tremula et sans doute aussi
sur d'autres peupliers, se trouve un autre /e/ampsora, il est
vrai peu différent, qui, d'aprés mes derniers essais d'ensemen-
cement exécutlés l'été passé, donne naissance, sur les branches
du Prnus silvestris et du P. montana, au Caeoma pinitorguum
A. Br., ce qui s'accorde bien avec le fait que ce parasite dange-
reux pour les jeunes pins ne se møntre dans les plantages du
Jutland que dans le voisinage des. lieux ou croit le tremble.
Ce Caeoma est donc aussi å considérer comme une æcidie d'un
Melampsora qwon pourrait appeler M. pinttorguum, puisque le
Caeoma muni du méme nom spécifique doit pourtant disparaitre
de la classification. Mais comme, tant en ce qui concerne les
urédospores que les téleutospøres, il n'y a qu'une trés petite
différence entre les deux /e/ampsora (Fig. 12—19), croissant
sur le Populus tremula, qui, dans mes essais, ont donné
naissance respectivement au Caeoma Mercurrialis et au C. pini-
torquum, et que, d'un autre coté, les spores de ces deux paåra-
sites peuvent å peine étre distinguées les unes des autres
(Fig. 20—25), il est possible que ce soit la méme espéce de
Melampsora qui a ses æcidies sur le Mercurialis et le Pinus,
bien que ce fåt un fait unique en son genre que deux plantes
nourriciéres aussi différentes dussent loger le méme organe
reproducteur d'une Urédinée, et se remplacer en quelque sorte
dans les foréts de coniféres et d'arbres å feuilles.
Dans une excursion que je fis en Jutland au mois de juin
dernier en compagnie de M. Johanson, nous remarquåmes
en plusieurs endroits, dans des prairies, un grand nombre
d'æcidies sur le Cærszum palustre, le C. lanceolatum et le C. ar-
vense, plantes dont les deux derniéres n'avaient auparavant pas
été indiquées comme attaquées par des æcidies. Dans les
mémes prairies, tous les Careæw dzoica croissant entre les Crr-
stum étaient couverts d'une foule de Puecinia dioicae Magn.
(Fig. 26—27), d'on PFon pourait conclure qu'il y avait entre eux
une relation génétique.
Nous découvrimes en outre, dans un marais du Vendsyssel,
sur les feuilles et les tiges du Oznerarta palustris, une grande
quantité d'une trés jolie æcidie jusqu'alors inconnue, I" Æecidium
Cinerariae nov. sp., qui s”y présentait sous la forme de tas cir-
culaires avec un groupe de spermogonies au centre. En-exa-
minant les lieux de plus prés pour y chercher des Puccinies,
Observations sur les Urédinées å générations alternantes. XIII
nous trouvåmes presque aussitot que tous les exemplaires
d'Eriophorum angustifoltum qui croissaient dans le voisinage
des Crnerariae attaqués, Vétaient eux-mémes å un trés haut
degré par le Pucewnta Errophort Thum. (Fig. 28—29), espéce
qui aupåravant avait seulement été trouvée en Sibérie sur
I Eriophorum latifolrum.
Ce qui confirme lå supposition d'une relation génétique
entre les Urédinées dont nous venons de parler, c'est la cir-
constance que les téleutospores du Pucc. dworcae et du P. Erio-
phort étaient de P'année précédente et venaient pour la plupart
de germer, tandis qu'il n'y avait encore ni urédospores ni
téleutospores sur les jeunes feuilles, qui n'étaient pas encore
infectées par les æcidies, récemment complétement développées.
Explication des Figures.
(Fig. 1, grandeur naturelle; Fig. 2 et 3, grossissement de 4 fois; Fig.
4—29, grossissement de 400 fois.)
Fig. 1—7. Æcidium coruscans (Fr.).
1. Branche de Picea eæxcelsa Lk ; une des pousses est saine, toutes
les feuilles des trois autres sont attaquées par le champignon et
sont par suite monstrueuses, épaisses et recourbées.
2. Feuille isolée, avec des pustules de jeunes æcidies qui n'ont pas
encore brisé le péridion.
3. Feuille isolée, avec des æcidies plus ågées qui sont en partie unies
entre elles et ont brisé le péridion.
4. Fragment du péridion.
-5. Trois chapelets de spores, dans lesquels la derniére spore de chaque
chapelet est seule complétement développée.
6. Spore mure, un peu contournée, telle qu'on en trouve dans les
chapelets extérieurs.
7. Spore plus ågée, vue en profil optique.
Fi
=
g. 8—10. Uromyces Pisi (Pers.).
8. Téleutospore mure.
9. Téleutospore qui a germé.
10. Urédospore.
Fig. 11. Uromyces appendiculatus Lév.
Fi
i!
g. 12—15. Melampsora Tremulae Tul.
12—13. Urédospores.
14—15. Paraphyses.
XIV E. Rostrup. Sur les Urédinées å générations alternantes.
Fig. 16—19. Melampsora pinitorguum.
16—17. Urédospores.
18—19. Paraphyses.
Fig. 20—22. Caeoma Mercurialis (Pers.). Trois spores.
Fig. 23—25. Cueoma pinitorguum Al. Br. Trois spores.
Fig. 26—27. Puccinia dioicae Magn. Deux téleutospores qui ont germé.
Fig. 28—29. Puccinia Eriophori Thumen.
28. Téleutospore mure.
29. Téleutospore qui a germé.
(Rés, du Bull. de I'Acad. Roy. Dan. des Science, et des Lettr. p. 1884.)
XV
Étude des collections de champignons
de Chr. Fried. Schumacher
par
E. Rostrup.
(Voir p. 143—157).
Ds «Enumeratio plantarum in part. Sællandiæ sept. et
orient.» II, Hafniæ 1803, de Chr. Fried. Schumacher, les
champignons, en particulier, occupent une trés large place et
sont tous accompagnés d'une description originale faite d'aprés
nature, en méme temps qw'ils renferment un grand nombre
d'espéces nouvelles. Abstraction faite des Lichens et des Eriner
produits par les mites, on y trouve décrites 925 espéces de
champignons. CGes descriptions n'étant pas toujours suffisantes,
surtout comme les ånalyses microscopiques font complétement
défaut, il est heureux qw'on ait å sa disposition d'autres res-
sources pour déterminer les espéces décrites par Schumacher,
et, å cet égard, on en posséde une trés précieuse dans les
dessins coloriés laissés par ce botaniste, lesquels sont con-
servés dans 3 volumes in folio å la bibliothéque du Jardin
Botanique sous le nom de «Flora Hafmiensis fungi delineati»,
avec des remarques manuscrites, et ont, en grande partie, été
reproduits dans la Flora Danica, notamment dans les livraisons
XXIX—XXXIX, ou presque toutes les figures des champignons
sont dues å Schumacher. Une autre ressource encore plus
précieuse pour la détermination exacte des espéces douteuses
décrites: dans T'«Enumeratio», est Vherbier de champignons
laissé par Schumacher, qui est conservé dans la bibliothéque
du Jardin Botanique sous le nom de «Flora Hafniensis», Vol.
21—24, et qui renferme 333 numéros, dont cependant un cer-
tain nombre nm'appartiennent pas aux champignons, mais å des
XVI E. Rostrup.
algues, des zoocécidies, des lenticelles, etc. J'ai étudié tous
les champignons en bon état qui se trouvent dans cette collec-
tion, et les ai au besoin soumis å un examen microscopique.
Des résultats auxquels je suis arrivé, je mentionnerai ceux qui
peuvent servir å controler une partie des noms douteux em-
ployés dans I'«Enumeratio», soit pour en réhabiliter quelques-
uns, en tant qw'ils ont le droit de priorité, soit pour en sup-
primer d'autres qui continuent å étre cités dans la littérature
mycologique. — 2 skal bestemmes af sin Sinus og altsaa faar
to Værdier, uden at man er i Stand til at afgjøre, hvilken der
er den rette. Dertil kommer nu, at der fra statistisk Synspunkt
maa gjøres en Indvending imod Benyttelsen af Banens Tyngde-
punkter; det kan nemlig forudses, at de ville ophobe sig i
Nærheden af Solen og ikke ordne sig der paa ganske
tilfældig Maade. Der kan, som disse Baners Inklinationer
ere, angives en Dobbeltkegle med Spids i Solen, indenfor hvis
meget vide Aabning der ikke kan findes et eneste Tyngdepunkt
for en Planetbane. Men om det fælles Tyngdepunkt kan man
vide, at det maa falde særligt nær ved Solen, såa at det ved
en Tilfældighed eller endnu mere ved den Omstændighed, at
Planetopdagelserne ere gjorte ensidigt paa den nordlige Halv-
kugle, let kan komme indenfor eller dog meget nær til den
tomme Dobbeltkegle, altsaa faa en heljocentrisk Brede, som
sjældent forekommer i nogen virkelig Planetbane. Og den Brede,
som virkelig følger af vor Forfatters Undersøgelse, er ikke mindre
end 24”, For at raade Bod herpaa, maa man bestemme Middel-
baneplanets Stilling uafhængigt af Tyngdepunktet og anse dettes
Afvigelse fra Middelbaneplanet for tilfældig; og Midlet til en
saadan uafhængig Bestemmelse havde ikke ligget fjærnt fra For-
fatterens Tankegang; han behøvede blot at erstatte ogsaa Inkli-
5 hal
30. Jan. ze 20 5 2. Møde.
nationen og Knudelængden med- retvinklede Koordinater for et
Punkt i en ret Linie vinkelret over Solen paa Baneplanets Nord-
side... Men han har ikke mærket Uraad, og uagtet han i 7 af
11 Tilfælde (thi foruden den endelige Middelbane beregner han
Middelbaner for 10 Udvalg af Baner) af ovenstaaende Ligning
finder uægte Brøker for sin ((—4), altsaa skulde finde 2, imagi-
nær, saa synes han at tro, at det drejer sig om simple Regne-
fejl, og tillader sig uden tilstrækkelig Prøvelse at dividere alle
disse Værdier med 10. Der kan altsaa ikke være Tale om at
belønne denne Afhandling.
II. Den tredje Besvarelse har til Motto: «Loin d'expliquer
Pexistence des petites planétes,par une altération du systéme
primitif de Punivers, on est plutåt porté présentement å croire
qu'elles ont été réguliérement formées comme les autres, et
par suite des mémes lois.» Le Verrier.
Stilen i denne Afhandling er ubehjælpsom, Texten ordknap
og bærer tydelige Spor af Hastværk. Derimod er Planen for
Arbejdet lagt paa en” klar Maade og rigeligt omfattende. I
Planens Fuldstændighed mangler der næppe mere end ét Led,
nemlig en Vurdering af, i hvilket Forhold det maa antages at
man allerede har opdaget de Planeter, som bevæge sig i for-
skjellige Afstande fra. Solen. Og dette Spørgsmaal, som heller
ingen af de andre Forfattere har indladt sig paa at besvare, er
ikke blot meget vanskeligt, men der er endog Grund til at frygte
for, at det for Tiden slet ikke kan løses. Forfatteren benytter
den tidligere fremsatte, men hidtil ikke forsøgte Ide, at sondere
Asteroideringens Bygning ved plane Snit gjennem Solen og
vinkelret paa Ekliptika. Han har undersøgt tre saadanne fuld-
stændige Snit, altsaa i 6 Længder med 60”'s Afstand. Og
Snittenes Forhold gjengiver han paa dobbelt Maade, baade grafisk
og kalkulatorisk.
Forfatterens Tegninger af de 6 Udsnit af Ringen have alle-
rede betydelig Interesse. De bringe en utvivlsom Afgjørelse af
det Spørgsmaal, om Ringen er enkelt eller sammensat af flere
2. Møde. << 21. 34 30. Jan.
koncentriske Ringe; thi de vise os de enkelte Planetbaners
Skjæringspunkter fordelte indenfor ét svagt elliptisk Areal tættest
om Ellipsernes store Axer, som ikke afvige meget fra Ekliptika,
og i disse atter tættest ikke omkring Ellipsernes Centra, men
om et Sted i deres imod Solen vendte Side. Netop saaledes
-som man maatte vente sig paa Grund af den varierende Sand-
synlighed for Opdagelse, naar man forudsatte, at Asteroide-
ringen var en enkelt, og at Tætheden i dens Normalsnit fulgte
den exponentielle Fejllov. To Ting er dog at indvende imod
Forfatterens Behandling af disse Tegninger: først at han giver
alle Planeternes Skjæringspunkter ganske den samme Signatur
en lille Prik, og ikke bruger større Prikker til at udhæve de
større Planeters Skjæringspunkter; for det andet, at Forfatteren
kun giver os disse Billeder uden at forsøge i Ord at udsige,
hvad det er, de fortælle.
Større Betydning have de Beregninger, Forfatteren har fore-
taget med Koordinaterne for disse Skjæringspunkter. Under den
i Opgaven udtrykkelig tilladte Forudsætning, at man kan slutte
sig til de enkelte Planeters relative Masser igjennem Lysstyrken,
beregner Forfatteren rigtigt, hvormegen Masse der for hver
falder indenfor ethvert af Planerne, nåar disse opfattes som
Skiver med uendelig lille konstant Tykkelse. Kaldes disse
Masseelementer » og Skjæringspunkternes Koordinater (Solens
Centrum i Nulpunktet og Ekliptikalinien til Axe) z og 2, saa
har det været Forfatterens Hensigt for alle 6 Snit at beregne
Summerne
[2] [ea] [pg 7] [pr 2]
fee] [pr [pa 2]
fø. 2]| re
Dette er imidlertid kun blevet udført for det ene Snit, for
de fem andre er der kun beregnet [z], [zæ] og [uz]. Men
dette er dog allerede tilstrækkeligt ikke blot til at give dette
Arbejde et Fortrin for dets Konkurrenter, men ogsaa som Mate-
30. Jan. Ze 22 3 2. Møde.
riale til en virkelig Besvarelse af- den stillede Opgave. Thi For-
fatteren afleder af de beregnede Summer for hvert Snit en Be-
stemmelse af Snittets Tyngdepunkt, og idet han betragter dette
som Skjæringspunkt for en Middelplanets Bane, viser han i en
vel udført Udjævning, at denne Banes 6 bekjendte Punkter og
Summerne af de i denne forenede Masseelementer stemme til-
strækkeligt nær med den Antagelse, at den hele Systemet erstat-
tende Middelplanet bevæger sig i en Kepplersk Ellipse om
Solen. Forfatteren erhverver sig herved Æren af at være den
første, som angiver et virkeligt fuldstændigt System af Middel-
elementer for hele Systemet af de for Tiden bekjendte smaa
Planeter. Og hvad angaar Spørgsmaalet om Massernes For-
deling indad og udad, opad og nedad i Ringen, saa vilde det
vel have været meget ønskeligt, om Forfatteren havde faaet be-
regnet Potens- og Produktsummerne af anden og tredje Grad for
alle 6 Snit, men der foreligger i alt Fald for Tiden intet, navn-
lig heller ikke i Forfatterens ovenomtalte Tegninger, som an-
tyder, at Ringen ikke har omtrent samme Tversnit helt omkring.
Det kan derfor forsvares at anse Massernes Sidespredning for
bestemt ved det ene Snit, og hvad Forfatteren giver for dette,
er netop, hvad der behøves for at karakterisere en saadan
usymmetrisk tilfældig Fordeling. Men her have vi særlig Grund
til at beklage, at Forfatteren ledsager sine Regninger med alt-
for lidt Text, thi her, hvor der var al Opfordring til at vise,
hvorledes Tallene, som gives, kunne tjene til at anskueliggjøre
Massens Spredning, her tier Forfatteren helt stille, og selv
Tallenes og Tegnenes Sprog, som han aabenbart foretrækker
for Ordenes, bruges her for lidt. Forfatteren reducerer sine
Produktsummer til de Værdier, de faa, naar Snittets Tyngdepunkt
tages til Nulpunkt, men "han beregner ikke Afvigelsesellipsens
Konstanter ved Summerne af anden Grad; denne Undladelse
kan dog tænkes forsvaret derved, at Summerne af tredje Grad
her aabenbart ikke kunne lades ude af Betragtning. Men det
er Skade, at Forfatteren ikke har reduceret sine Summer ved
2. Møde. .
RR NESR me Hader
BET mn Ulald FR
Wijits: søs run )
STER RES HV HEN. Li :
trnunsbej fagot 4 UAE ORE R
km
ar »bE DRE SL gid &:
NS DEERE YORKER:
s2il RE SS AÅV OGESETEU …g anoilgevtt « 3;
Ds ig: sy VØG1" Monk 2% Hbbat BOR
Å
LS
enige For EN atjrrved sno eet ÅRE
SHE FØR Fagj ed råder 12 ørerne
Hee, må. sky sive barn
SEN LUS MD 7 Es EANA Loren kr ØE
faget: ØR suovstdske
sie ride skider
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer.
Af
John Sebelien.
ISaeas vort Kjendskab til Kaseinet i mange Henseender er
ganske tilfredsstillende, have vi kun ganske ufuldstændige Op-
lysninger om Mælkens andre Æggehvidebestanddele. De mangel-
fulde Methoder til deres Fremstilling og Adskillelse samt det
ufuldstændige Kjendskab til deres Egenskaber have ofte ført til
Opstillingen af en Mængde nye Stoffer som selvstændige, native
Mælkebestanddele, medens de i Virkeligheden enten kun ere
ufuldstændig udfældte Rester af Kasein og Albumin, saaledes
som Hammarsten!) har vist det for «Laktoproteinets» Ved-
kommende, eller ere Kunstprodukter, dannede under Paavirkning
af kemiske Reagentier 0. 1., saaledes som de af Danilewsky
og Radenhåusen”) anførte «Caseoalbumin- og Caseoprotalbin-
stoffer». 1 den sidste Tid er Duclaux?) gaaet til den anden
Yderlighed, idet han ikke anerkjender Tilstedeværelsen af andre
Æggehvidestoffer i Mælken end Kasein, hvoraf han antager tre
Modifikationer: en fast, en opkvældet og en opløst, der kunne
1) Nordisk medicinsk Arkiv. 1876. Bd. VIU Nr. 10.
?) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung H. IX. 1880, samt Hammar-
sten i Zeitschr. fur physiol. Chemie VII.
3) Compt. rend. XCVIII. 1884,
Oversigt over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. ||
w
John Sebelien.
skilles fra hinanden ved Filtrering gjennem Filtrerpapir, resp.
Lerceller, men som iøvrigt let kunne omdannes til hinanden
indbyrdes.
Af det følgende vil fremgaa, at der i Mælken mindst findes
2 Æggehvidestoffer, der ere væsentlig forskjellige fra Kaseinet,
selv om det ene af dem kun findes i en højst forsvindende
Mængde.
Laktoglobulin.
I 1878 angav Engling") ved Undersøgelsen af Raamælk af
Tyrolerkøer, at naar først Kaseinet var fjernet med Løbe, blev
der, ved i længere Tid at lede Kulsyre gjennem den fortyndede
Valle, udskilt et fnugget Bundfald, der opløste sig i en Opløs-
ning af 5 '/o Kogsalt, og som han derfor betragter som Globulin.
Senere har Hammarsten?) udtalt den Formodning, at der i
normal Mælk indeholdes et Globulin, som kan udfældes med
Magnesiumsulfat, efterat først alt Kasein er fuldstændig fjernet
med Kogsalt. Da Spørgsmaalet efter de foreliggende temmelig
utilstrækkelige Angivelser ikke kan betragtes som afgjort, har
jeg, efter Prof. Hammarstens Opfordring, optaget det til
nærmere Undersøgelse.
For at fjerne Kaseinet har jeg, foruden Mætning med Kog-
salt i Substans, ogsaa anvendt Koagulation ved Hjælp af Løbe.
I begge Tilfælde er det let at paavise Tilstedeværelsen af Globu-
linet; dog maa man iagttage, at naar mån foretager en Ostning
af Mælken ved Løbe, faar man altid en lille Rest af uudfældt
Kasein (eller Ostemasse) i Vallen, hvilken maa bortskaffes for
ikke at forstyrre Reaktionerne.
Som Regel vil man holde sig til Fældningen med Kogsalt.
Naar Mælken reagerer surt, neutraliseres (til amfoter Reaktion)
nøjagtigt med Nalron, og man mætter fuldstændigt ved under
Omrøring at indbringe sædvanligt pulveriseret Bordsalt i Mælken.
1) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H. 2. 1878. p. 96.
2) Zeitschr. fir physiolog. Chemie VII. 1883. p. 250.
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggchvidestoffler. , 5
Efter fuldstændig Mætning filtrerer man. Da Kaseinet maa antages
at fældes fuldstændigt af Kogsalt, medens Globulinet kun fældes
ufuldstændigt heraf, vil den sidste Substans altsaa kunne paa-
vises i det erholdte Filtrat. Opvarmes dette, vil man konstant
ved 35? C. erholde et fnugget Bundfald, der efter Udvaskning
viser sig at bestaa hovedsagelig af fosforsur Kalk, men tillige
af en æggehvideagtig Bestanddel, hvis Natur det ikke har været
mig muligt at bestemme nærmere.
Naar man mætter Filtratet fra dette Bundfald med pulveriseret
Magnesiumsulfat, opstaar altid et tydeligt fnugget Bundfald").
For åt undersøge det saaledes udfældte Stof, samles dette paa
Filtrum, befries ved Presning fra Moderlud, opløses atter i lidt
Vand, og denne Opløsning fældes atter ved efter Filtrering at
mættes med Magnesiumsulfat. Efter en saadan Rensning vil
man i Reglen finde, at Stoffet er rent; det vil da af sin Opløs-
ning kunne udfældes fuldstændigt ved Hjælp af Magnesium-
sulfat, d. v. s. naar det paany fældes med det nævnte Salt, vil
man ikke i Filtratet kunne opdage nogen Æggehvidesubstans
ved de almindelige Reagenser.
Forat befries fra de medfølgende Rester af Magnesiumsulfat,
opløses det to Gange bundfældede Stof i sin mindst mulige
Mængde Vand, og underkastes Dialyse. Herved bliver Opløs-
ningen mer eller mindre blakket, men klares atter futdstændig
ved Tilsætning af lidt Kogsaltopløsning.
Ifølge disse Keaktioner synes det ganske sikkert, at det
bemeldte Stof maa være et Globulin. — For at undersøge dets
Natur nøjere, bestemte jeg dets Koagulationstemperatur i en
Opløsning af 5—10%o Kogsalt. Der indtraadte da altid en stærk
Blakning ved ca. 72” C; Væsken blev fuldstændig mælkehvid og
uigjennemsigtig, men -der indtraadte ikke nogen Koagulation før
1) En enkelt Gang erholdt jeg ved at gaa frem paa den angivne Maade intet
Bundfald; dog ligger dette maaske nærmest i, at den anvendte Mælk
(skummet Mælk) kan. have været noget syrlig, [og ikke blev neutraliseret
før Tilsætningen af Salt.
1%
4 ; John Sebelien.
ved 74—76”. Koagulationens Indtræden kjendes tydeligt paa,
at Bundfaldet da snart og let samler sig, medens Væsken bibe-
holder sit fuldstændig mælkede Udseende selv ved længere Tids
Henstand, naar man afbryder Opvarmningen, inden Koagulations-
temperaturen er naaet. Jeg har gjentaget disse Forsøg mange
Gange med Præparater af forskjellig Fremstilling, men altid
fundet Temperaturen indenfor det angivne Interval. — Den fundne
Koagulationstemperatur stemmer gauske med hvad Hammarsten!)
har fundet for Paraglobulinets Vedkommende. For åt bevise
Identiteten mellem disse to Stoffer vilde dog fordres Under-
søgelsen af andre Egenskaber, navnlig af den optiske Drejnings-
evne, der for Paraglobulinet er bestemt saavel af Hammarsten
som af Frédéricq til ca. — 477. Imidlertid er det ikke lykkedes
mig endnu at erholde saa store Mængder af Laktoglobulin
(hvoraf man påa den angivne Methode kun vinder nogle faa mgr.
pr. Liter Mælk), at jeg har kunnet anstille saadanne Forsøg. Af
samme Grund har der naturligvis heller ikke kunnet være Tale
om nogen Elementæranalyse af Stoffet.
Endnu fortjener dog følgende Forhold, som i det mindste
tyder paa en overordentlig Analogi med Paraglobulinet, at omtales.
Opløsningen af det udsaltede Laktoglobulin giver nemlig
ved Dialysen vel en Uklarhed, men ikke let noget tydeligt Bund-
fald. Heller ikke frembringer en forsigtig Tilsætning af yderst
svag Eddikesyre noget kjendeligt Bundfald i den dialyserede
blakkede Væske. Da nu baade Dialyse og svag Syre kun ere
ufuldstændige Fældningsmidler for Globulinet, og dette kun er
tilstede i yderst ringe Mængde, saa kunde man vel forklare
Bundfaldenes Udebliven ad denne Vej. Imidlertid fremkomme
de nævnte Bundfald tydeligt, naar man gaar en lignende Omvej,
som Hammarsten gik ved Undersøgelsen af Paraglobulinet”).
I dette Øjemed mætter man Opløsningen af det med Magnesium-
2) Pfligers Archiv får Physiologie Bd. XVIII p, 64.
2) Zeitschr. f. physiol. Chemie VIII. p. 467.
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 2
sulfat en (eller to). Gange fældede Stof med Kogsalt i Substans,
hvorved der fremkommer en ufuldstændig Fældning af Lakto-
globulinet. Dialyserer man nu den vandige Opløsning af dette
”udpressede Bundfald, såa udskiller Globulinet sig i tydelige
trevlede Fnug, der let opløse sig ved Tilsætning af lidt Kogsalt-
opløsning til en klar Væske. Denne bliver atter uklar ved
stærkere Tilsætning af Vand, og Uklarheden forøges ved Tilsæt-
ning af et lille Spor af Eddikesyre. I den 10/6 kogsaltholdige
Opløsning af det saaledes behandlede Globulin indtraadte ved
Opvarmning til 72? C. stærk Blakning og ved 749 C. udskiltes
Bundfaldet i koaguleret Tilstand. — En anden Opløsning af det
samme Stof mættedes med Ikogsalt, hvorefter Filtratet fra det
udskilte Bundfald samt Overskud af Salt gav yderligere Bundfald
ved at mættes med Magnesiumsulfat. Globulinet bevarede altsaa
sin Hovedegenskab: at fældes ufuldstændigt ved Kogsalt, fuld-
stændigt ved Magnesiumsulfat.
Hvad angaar Mængden af Laktoglobulin i Mælk, er det
naturligvis ikke muligt endnu at anføre nogen kvantitativ Be-
stemmelse deraf. Da en Del af Globulinet fældes sammen med
Kaseinet ved dettes Udfældning med Kogsalt, vil den Mængde,
der i Filtratet herfra kan udfældes med Magnesiumsulfat, kun
være en lavere Grænse for den hele Mængde. Selv den Mængde,
man kan indvinde ved den beskrevne Methode, ser jeg mig ikke
i Stand til at angive nøjagtige Tal for; dog synes den at være
noget vexlende, og navnlig at være noget større i Raamælk.
Det staar endnu tilbage at undersøge, hvorvidt det her som
Laktoglobulin betegnede Stof muligvis kan være en uudfældt
Kest af urent Kasein. Det er nemlig tidligere paavist af
Hammarsten!), at Kasein, som forurenes af visse Blodserum-
bestanddele (Lecithin?), antager flere af Globulinernes Egenskaber. I
Betragtning af den Forbindelse, man i Reglen anser for bestaaende
") Untersuchungen tuber die Faserstoffgerinnung. Nov. acta. reg. soc. sc.
Ups. III ser. X vol.
6 John Sebelien.
mellem Blodet og Mælken, og den Identitet, man i Reglen an-
tager mellem det i Blodet og det i Mælken værende Albumin,
ligger det nær at gjøre den Bemærkning, at der rimeligvis ogsaa
i Mælken findes saadanne Blodserumbestanddele, som kunne
forurene en Del af Kaseinet, saaledes at dette viser sig med
Globulinernes Egenskaber. En saadan Indvending bliver end
yderligere naturlig, naar man erindrer, at Mælken virkelig ifølge
Schmidt-Mulheim!") indeholder et paaviseligt Spor af Lecithin,
og at dette Stof efter al Sandsynlighed er det virksomme ved
den omtalte Forurening af Kaseinet.
Imidlertid maa det erindres, at et urent Kasein atter ved
en enkelt Rensning antager sine oprindelige Egenskaber, og det
er derfor meget lidt sandsynligt, at vort Laktoglobulin, som har
været underkastet gjentagne Rensninger, endnu skulde indeholde
saamegen Urenhed, at det kunde have nogen væsentlig Ind- .
flydelse.
Det er særligt med Hensyn til Opløselighedsforholdene, at
det urene Kåsein og Globulinet ligne hinanden; ligeledes mister
Kaseinet i andre Henseender flere af sine væsentlige Egenskaber,
f. Ex. sin Koagulationsevne for Løbe. Derimod foreligger der,
mig bekjendt, intet om, hvorledes en kogsaltholdig Kaseinopløs-
ning under såadanne Omstændigheder vil forhølde sig i Varmen.
Jeg undersøgte derfor, om en Kaseinopløsning kunde bringes
til at koagulere ved Opvarmning paa den Maade og under saa-
danne Omstændigheder, som det er omtalt, at det som Lakto-
globulin betragtede Stof gjorde.
I den Anledning opløstes rent Kasein (fremstillet efter
Hammarstens Methode ved 3 Gange gjentagen Fældning med
Eddikesyre) ved Hjælp af lidt Alkali i Vand til amfoter Reaktion,
og blandedes med saamegen Kogsalt, at Opløsningen indeholdt
5—10”/0 Klornatrium.
Ved 5%0 NaCl holdt Opløsningen sig fuldstændig klar lige
]) Pflågers Archiv XXX. p. 379.
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer.
til 1009, og taalte at koges uden at koagulere. — Ved 10/0 NaCl
begyndte Væsken at opalisere ved ca. 75” C, blev meget stærkt
mælket ved ca. 827”, men kunde forresten opvarmes til 100?, uden
at der indtraadte nogen Koagulation. Tvertimod klarede Væsken
sig fuldstændigt, naar den toges ud af Vandbadet og afkøledes,
medens der atter ved fornyet Opvarmning indtraadte en stærk
Blakning, der fuldstændig saa ud som en fra Væskens Overflade
begyndende Koagulation, der efterhaanden trængte længere og
længere ned. Paa denne Maade kunde man gjentagne Gange,
tilsyneladende uden Skade, vexelvis blakke og klare Opløsningen,
men en Koagulation indtraadte ikke. Derimod iagttoges ved
dette Forsøg under Væskens Afsvaling og Klaring en hel Mængde
tunge, gjennemsigtige, stivelsekornsagtige Legemer, der hurtigt
sank ned gjennem Væsken, for dog atter at forsvinde ved fuld-
stændig Afkøling.
Til Kontrol undersøgtes, om urent Kasein forholdt sig paa
samme Maade. Til den Ende anvendtes: et Kasein, der var
fremstillet ved at blande en Opløsning af rent Kåsein med Blod-
serum, der ved Fortynding med 9 Vol. Vand og lidt Eddikesyre
var saa godt som frit for Paraglobulin. Det ved Sammen-
blandingen fældede meget urene Kasein vaskedes flere Gange
ved Dekantation, opløstes derpaa ved Hjælp af lidt Alkali i Vand
og anvendtes til Koagulationsforsøg. Da det anvendte Serum
ifølge den anførte Fremgangsmaade endnu indeholdt noget Para-
globulin (som kun fældes fuldstændigt ved Magnesiumsulfat), saa
var det tænkeligt, at ogsaa det udfældte Kasein kunde indeholde
et Spor af Globulin, saa at et positivt Resultat af Koagulations-
forsøgene ikke vilde bevise. at Kaseinet er i Stand til at koagulere
under disse Forhold.
Imidlertid viste det sig, at ved Opvarmning af en saadan
Opløsning, som indeholdt dels 5 %0, dels 10%0 Kogsalt, ind-
traadte allerede ved forholdsvis lav Temperatur (40—50? C.) et
grumset Udseende; den 10% kogsaltholdige Væske blev ved
65? C. meget stærkt blakket, men iøvrigt taalte begge Opløs-
8 John Sebelien.
ningerne at opvarmes til Koghede uden at koagulere. Ved Af-
kølingen indtraadte en Klaring af Væskerne, med Undtagelse af
det grumsede Udseende, der viste sig at hidrøre fra et lignende
kornet Bundfald som ved Forsøgene med rent Kasein, men det
forsvandt ikke som hist ved videre Afkøling.
Disse Forhold frembyde ikke noget mærkværdigt, naar man
tager i Betragtning, at saavel det anvendte Kogsalt, som især
det urene Kasein indeholdt Kalk (og Fosforsyre). Ved Opvarm-
ning af en Opløsning af Kasein, som indeholder fosforsur Kalk,
vil der altid ved en vis Temperatur (som ligger desto lavere,
jo mere der findes af det nævnte Salt) indtræde en Blakning,
undertiden endog (ved tilstrækkelig Mængde Kalksalt) et Bund-
fald af Kaseinkalkfosfat (Hammarsten), såm ikke altid opløser
sig igjen ved Afkøling.
Hvorvidt det i Mælken forekommende Globulin er et særligt
Laktoglobulin eller det er identisk med Paraglobulin, er natur-
ligvis ikke muligt at sige. Kun saa meget er sikkert, at i de
undersøgte Egenskaber stemmer det fuldkomment med Para-
globulinet; men for at afgjøre dette Spørgsmaal vil det være
nødvendigt, ogsaa at undersøge andre Egenskaber, navnlig Drej-
ningsevnen for det polariserede Lys og den elementære Sammen-
sætning, — noget, som jeg dog hidtil har været hindret i af
Mangel paa Materiale.
Laktalbumin.
De Oplysninger, der foreligge i Literaturen om Albuminet
i Mælken ere ganske tarvelige. Saavidt mig bekjendt, ind-
skrænker vor Kunskab til dette Stof sig til, at der efter Kaseinets
Udfældning af Mælken (ved Eddikesyre, Løbe eller andre Midler)
resterer i Vallen et Æggehvidestof, der fældes ved Ophedning
til Kogning. Dette Stof, som ved sin Fældningsmaade er
karakteriseret som henhørende til de egentlige Albuminer, har
man, da der ikke var Grund til andet, betragtet som identisk
med det i Blodet forekommende Serumalbumin.
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. BJ
Engling angiver saaledes i sin tidligere nævnte Afhandling"),
at Albuminet saavel i Raamælk som i normal Mælk er identisk
med Serumalbuminet og adskiller sig fra Ægalbuminet ved sit
mindre Indhold af Svovl. I en senere Afhandling”) meddeler
han Analyser af Laktalbumin, som han har fremstillet ved direkte
Koagulation af Vallen fra Ost, og angiver herved at have fundet
en forskjellig Sammensætning i Laktalbuminet i Raamælk og i
normal Mælk. Ligeledes have Musso og Menozzi?) fremstillet
koaguleret Albumin af Ostevålle og anføre dets elementære
Sammensætning. Imidlertid maa det bemærkes, at man ved
koagulation af Valle, denne maa da være fremstillet ved frivillig
Sammenløbning af Mælk eller ved Fældning med Syre eller med
Løbe, ikke faar noget rent Produkt; thi dels vil Albuminet med-
rive uudfældte Kaseinrester 0. desl., dels vil det neppe kunne
erholdes fedtfrit ved de Methoder, der ere anvendte ved de
nævnte Arbejder.
Saalænge man ikke kan erholde Laktalbuminet anderledes
end i koaguleret Tilstand, er det ikke skikket til Undersøgelse.
Det gjaldt derfor om at fremstille det rent i opløselig Form,
eller i al Fald isolere det saaledes, at dets Egenskaber kunde
bestemmes. I dette Øjemed benyttede jeg særligt en Methode,
der er antydet af Hammarsten?”) til at fremstille Serum-
albuminet af Blod. Han fandt nemlig>%), at efterat alt Paraglobulin
var fjernet af Blodserum ved Mætning med Magnesiumsulfat ved
30? C., kunde Serumalbuminet fældes af det med Salt mættede
Filtrat med Eddikesyre ved almindelig Temperatur og derefter
renses ved Dialyse efter Opløsning i Vand og Neutralisering.
Jeg mættede derfor enten Mælken direkte med Magnesium-
7) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H. 2. 1878.
”) Jahresber. d. landwirthsch.-chem. Versuchsstation des Landes Vorarlberg
in Tisis. 1882.
7) Forschungen auf dem Gebiete d. Viehhaltung. H.3. 1878.
7) Zeitschr. f. physiol. Chemie VIII,
SE e pg 496:
10 ; John Sebelien.
sulfat, eller benyttede det Filtrat, jeg erholdt ved successivt at
udfælde” først Kaåaseinet med Kogsalt, derpaa Globulinet med
Magnesiumsulfat, og den saaledes fuldstændig kasein- og globulin-
fri, med Salt mættede Væske fældedes da med Eddikesyre,
hvorved der altid opstod et rigeligt Bundfald. Ifølge Hammar-
sten taaler en Serumalbuminopløsning indtil 1/0 Eddikesyre
uden at lide nogen Forandring"); jeg har i Reglen anvendt "/4 ?/9
Eddikesyre og opnaat en fuldstændig Fældning hermed. Ved
Anvendelse af 0,075—0,20"/0 Syre fik jeg derimod altid i Filtratet
en yderligere Fældning med mere Syre. Det synes, som om
den til Bundfaldets Fremkaldelse og fuldstændige Udfældning
nødvendige Syremængde afhænger noget af Opløsningens Styrke.
Medens jeg nemlig ved at behandle almindelig sød Mælk paa
den angivne Maade altid fik et (om end ufuldstændigt) Bundfald
med 0,1 %o Eddikesyre, saa maatte jeg ved et Forsøg med Raa-
mælk tilsætte 0,20 ”/o Eddikesyre, inden Bundfaldet begyndte at
komme, og ved 0,25"/0 Syre var Bundfældningen endnu kun yderst
ufuldstændig; efter Tilsætning af 0,5 "”/o Syre fældedes derimod
ikke mere. løvrigt viste der sig ikke nogen Forskjel paa Bund-
faldets Egenskaber, hvad enten man, indenfor de angivne
Grænser, benyttede mer eller mindre Syre til Fremstillingen.
Det udskilte Bundfald, som havde en geléagtig Konsistens,
samledes paa Filtre, og efter tilstrækkelig Afdrypning pressedes
det mellem Filtrerpapir for at befries fra Moderlud. Det op-
blødtes derpaa tilligemed Filtret i Vand, neutraliseredes nøje
med Natron, og den derved erholdte Opløsning viste ved efter
Filtrering paåany at mættes med Magnesiumsulfat kun sjældent
noget Bundfald. Imidlertid foretoges stedse 1 å 2 Rensninger
af Laktalbuminet ved at mætte den erholdte Opløsning med
Magnesiumsulfat og derpaa fælde med "/4 "/0o Eddikesyre som
ovenfor. Ved denne den og 3dje Fældning viste det sig, at
1) Johansson har fundet, at man uden Fare endog kan gaa indtil 2 9/9
Eddikesyre i den med Salt mættede Albuminopløsning. (Upsala låkare-
forenings forhandlingar XX. 1885. p. 101.)
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 11
1/4 9/0 Syre altid var tilstrækkelig til fuldstændig Fældning. Til-
sidst opløstes Bundfaldet i et Minimum af Vand og underkastedes
dérpaa en kraftig Dialyse i de af Kuhne anbefalede lukkede
Sække af Pergamentpapir. Først dialyseredes imod Vandlednings-
vand, tilsidst imod destilleret Vand. Naar Væsken under Dia-
lysen blev særdeles fortyndet, koncentreredes den ved 30—40? €.
påa Urglas og underkastedes derpaa en fornyet Dialyse. Den
saaledes erholdte muligst saltfri Opløsning af Laktalbumin blev
dels benyttet direkte til Undersøgelse, dels fældet med et stort
Overskud af Alkohol (97? Tr.), hvorefter Bundfaldet filtreredes
hurtigt og vaskedes først med stærk Alkohol, derpaa med Æther.
Efter Presning, PFinrivning og Tørring erholdt man da Lakt-
albuminet som et fint hvidt Pulver, der ved omhyggeligt Arbejde
viste sig at være fuldstændig opløseligt i Vand.
En Opløsning af rent Laktalbumin gav ikke Spor af Bund-
fald ved Mætning med Magnesiumsulfat 40? C., ikke heller med
Natriumsulfat ved almindelig Temperatur, derimod vel, naar man
mætter med dette Salt ved 30? C. Ammoniumsulfat i Substans
fælder Stoffet ved almindelig Temperatur. Et Spor af Eddikesyre
frembragte intet Bundfald i den saltfattige Opløsning ved al-
mindelig Temperatur, derimod vel i Koghede.
Koagulationstemperaturen bestemtes saavel for den saavidt
muligt saltfri Opløsning, saaledes som den erholdtes ved Dialysen,
som ogsaa for denne Opløsning efter Tilsætning af Kogsalt, hvor-
ved det. viste sig, at en Forøgelse i Saltmængden ogsaa forhøjede
Koagulationstemperaturen. Den dialyserede Opløsning indeholdt
2—3%0 Albumin og ca. 0,06%/o Aske, og Koagulationen ind-
traadte i saa Fald ved 72? C., efterat Væsken allerede - ved
ca. 62—67? havde været stærkt opaliserende.
1. En Opløsning indeholdt 3,3'/0 Laktalbumin og 0,065 9/0
Aske; den blev opaliserende ved 67” C., koagulerede ved 72? C.
Efter Blanding med såa meget Kogsaltopløsning, at Blandingen
indeholdt 0,5 "/0, indtraadte Opalescensen ved 70%, Koagulationen
12 John Sebelien.
ved 727, og ved et Kogsaltindhold af 5 ”/o indfandt Opalescensen
sig først samtidig med Koagulationen ved 78”.
2... En anden Opløsning med 2,2"/0 Laktalbumin og 0,015 %,
Aske deltes i to Portioner, som blandedes med saa meget Kog-
salt, at de indeholdt resp. 2,5 og 5”/o Kogsalt. Derved indfandt
Opalescensen sig ved resp. 70 og 807”, og Koagulationen ved
resp. 80 og 842.
Alle disse Forhold stemme fuldstændig med, hvad Starke")
fandt for Serumalbuminets Vedkommende. Desto mere påa-
faldende var det Resultat, jeg fik ved Bestemmelsen af Lakt-
albuminets specifike Kotation. Der anvendtes hertil et Wild's
Polariskop og Aflæsningerne skete for Natriumlys 5—10 Gange
i hver af de tre Kvadranter (idet Apparatets fjerde Kvadrant viste
sig at give unøjagtige Resultater).
| | heraf Gjennemsnit
ge) sæt |Glødnings- BØNElS SMAL SE Aflæsningerne i hver [ad]
| KØ TRGG: rest. Fasan af tre Kvadranter.
a | 0,220 gr. | 0,0015 gr. | 20 cm. | En roen ege 19756 Per: 19,66 1=869%6
b |0,332' gr. | 0,0065 gr. | 20 cm 1 —— 29,40 | ——= 29,40 | == 20,40 | 869,4
c | 0,423 gr. | 0,012 gr. | 10 cm. | —— 19,57 | — 19,50 | — 19,48 |: 869,98
| | b |
a er et Laktalbumin fremstillet af Raamælk, b og c hidrøre fra
normal Mælk. Ifølge de anstillede Forsøg skulde altsaa Drej-
ningsevnen for Laktalbumin være ca. + 377, Da Starke (l. c.)
for Serumalbumin af forskjellig Afstamning fand [a]|p beliggende
mellem — 60? og — 647, forbausede mit Resuitat mig en Del.
Den almindelig antagne Identitet af Serumalbumin og Laktalbumin
syntes ikke at bekræftes herved. Vel kan man indvende, at det
af mig undersøgte Laktalbumin stammer fra Komælk, medens
det af Starke undersøgte Serumalbumin var fremstillet dels af
Hydrocelevæske, dels af Ascitesvæske, dels af Hesteblodserum,
men derimod ikke af Oxeblodserum; og man kunde da tænke
7) Upsala låkareforenings forhandlingar XVI. p. 620
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 13
sig, at Serumalbuminet i Oxeblod og Hesteblod ikke er ganske
identiske, navnlig da, ifølge Frédéricq!) Serumalbuminet i
Hundeblod har en betydelig mindre Drejningsevne end i andre
Blodsorter. Imidlertid foreligger der ogsaa af Frédéricq?”)
Bestemmelser af [z]o for Serumalbuminet i Oxeblodserum, hvilken
Størrelse han angiver som beliggende mellem — 55” og — 56?.
Selv om man nu antager, at Frédéricqs Præparater have
været stærkt forurenede af Paraglobulin, hvad man ifølge den af
ham benyttede Fremgangsmaade vel kan være berettiget til, saa
følger dog deraf, at [lo for Serumalbuminet i Oxeblod maa
nærme sig til — 607, da Paraglobulinet med sin Brejningsevne
af — 48” kun kan forringe Drejningsevnen af Serumalbuminet.
En væsentligere Indvending vilde det derimod være, at
Laktalbuminet muligvis ifølge Fremstillingsmethoden kunde tænkes
at have undergaaet en Forandring ved de gjentagne Udfældninger
med Syre. Skjøndt dette ikke er sandsynligt, eftersom Drej-
ningsevnen netop forøges ved Dannelsen af Acidalbumin”), og
desuden Acidalbuminerne ikke ere opløselige i neutrale Salt-
opløsninger og følgelig vilde udfældes ved Væskens Mætning
med Magnesiumsulfat, saa forekom det mig dog nødvendigt at
anstille et Kontrolforsøg, såa meget mere som det af Starke
fremstillede Serumalbumin var fremstillet. uden Anvendelse af
Syre. y
Jeg fremstillede derfor et Laktalbumin analogt med Starkes
Serumalbumin, hvorved enhver tænkelig Forandring ved Syre
blev undgaaet. Efter Mælkens Bundfældning med Magnesium-
sulfat, mættedes Filtratet ved 40? C. med fint pulveriseret Natrium-
sulfat. Det herved fremkomne Bundfald frafiltreredes ved 40? C.
og: opløstes i Vand, og denne Opløsning Ymættedes atter med
Magnesiumsulfat og behandledes som ovenfor. Den vandige
1) Archive de biologie Vol. II. 1881.
JEab Vol: E-1880:
3) Hoppe-Seyler: Handb. d. physiol.-chem. Analyse. 5. Aufl. p. 269.
14 John Sebelien. :
Opløsning af det saaledes ved Natriumsulfat i Varmen fældede
Laktalbumin dialyseredes skarpt, og viste sig derefter at have
ganske samme Egenskaber, som om det var fremstillet ved
Fældning med Syre af den mættede Saltopløsning.
Ved Koagulationstemperaturens Bestemmelse, fandtes for den
saltfri Opl. med 0,59%0 NaCl med 5% NaCl
Opalesc. 62? C. 679 809
Koagul. 729 Hd 849
Den samme Opløsning anvendtes til Bestemmelse af Drej-
ningsevnen, med følgende Resultat:
fast Stof heraf Rørets Gjennemsnit af Aflæsningerne
i 10cc. Glødningsrest. Længde. i hver af 3 Kvadranter. [2]D
0,312gr. 0,007 gr. 20 cm. == 29,33 — 2935 — 2927 —— 389,0
hvilket vel maa anses for tilstrækkelig overensstemmende
med de foranstaaende Bestemmelser til at vise, at Laktalbuminet
ikke har undergaaet nogen Forandring ved Udfældningen med
Syre.
For at kontrollere den Mulighed, at Laktalbuminets ringe
Drejningsevne kunde tænkes hidrørende fra en Forurening med
det højredrejende Mælkesukker, prøvedes den erholdte Opløsning
ved Kogning med Natron og en Draabe Kobbersulfat, men selv
efter Henstand til den paafølgende Dag erholdes ikke Spor af
Reduktion.
Til yderligere Sammenligntng fremstillede jeg en ren Serum-
albuminopløsning af Oxeblodserum paa samme Maade som Slarke,
under udelukkende Anvendelse af Neutralsalt. Efter Saltenes
Fjernelse ved Dialyse bestemtes Stoffets Drejningsevne (I). Den
hertil benyttede Opløsning mætledes derefter med Magnesium-
sulfat og fældedes da med 0,25 %o Eddikesyre, hvorefter Bund-
faldet frafiltreredes, pressedes. opløstes i Vand, neutraliseredes
og befriedes for Salt ved Dialyse. Opløsningen undersøgtes
derefter i Polariskopet (II).
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 15
TA
ne | heraf | 2302 Gjennemsnit |
| EEK Sto Glødnings- | al Æ af Aflæsningerne i hver mig
1110'ee. rest. ål RDECE. | af 3 Kvadranter. |
||
BEKO boer 0003tør: | 10em aldre ES 2 rA ESSEN E re RE 0 or
II. | 0,2345 gr.| 00015 gr. | 10'cm. | -— 19,41 | —— 19,40 | + 19,40 | 60? 1
| | I |
Der kan saaledes ingen Tvivl være om, at Laktalbuminet
virkelig har en væsentlig mindre Drejningsevne end Serum-
albuminet, og at dette altsaa ikke, lige saa lidt som de fleste
andre af Blodets Bestanddele, træder uforandret over i Mælken,
men i Mælkekjerllen lider en væsentlig Ømdannelse.
Idet Duclaux betragter alle Mælkens Æggehvidestoffer og
navnlig Laktalbuminet som Modifikation af Kasein”), kun adskil-
lende sig fra dette ved forskjellig Opløselighed og lignende fysiske
Forhold, vil det være berettiget at sammenligne disse to Stoffer
noget nærmere. Ifald Duclaux har Ret, maa den elementære
Sammensætning være ens for Kasein og Laktalbumin. Det til
Analyse anvendte Laktalbumin blev, for at befries for et muligt
Indhold af Lecithin udkogt gjentagne Gange med varm Alkohol.
0,3545 gr. Substans efterlod 0,004 gr. Aske da: 1,13 /o og gav
0,6745 gr. CO,, d. e. i den askefri Substans 52,19 %/0 C.
samt 02265 er El OS del Iso
0,337 gr. Substans gav 43,3 cc. N. ved 47,5 C. og 750 mm., d. e.
i askefrit Stof 15,77 %0 N.
1,135 gr: Substans gav 0,141gr. BaSO,, de. 1,71?/0.S. eller
i askefri Substans 1,73 %/0 S. samt 0,0075 gr. Mg, P, 0,
d. e. 0,180 P.
Selv om man ikke vil tillægge det nogen væsentlig Betyd-
ning, saa kan det dog bemærkes, at Kulstofmængden i rent
1) I en Afhandling betitlet «Ueber die Eiweisskårper der Milch» i «Mitthei-
lungen der amtlichen Lebensmittel-Untersuchungs Anstalt zu Wiesbaden
18835—84» kommer Pfeiffer til et lignende Resultat som Duclaux,
idet han skjelner mellem et a-, b-, c- og d-Kasein, og henfører samtlige
Mælkens Æggehvidestoffer til en af disse Modifikationer. Hans Slutninger
savne dog al videnskabelig Begrundelse og turde være tilstrækkelig mod-
beviste ved det foreliggende.
16 John Sebelien.
Kasein er i Middeltal 53 ””o og under ingen Omstændigheder
gaar såa langt ned, som her er fundet for Laktalbuminet.
Større Interesse hår derimod Bestemmelsen af Svovl og
Fosfor. Disse Bestemmelser udførtes efter den af Hammarsten
angivne Methode”) ved at destruere Stoffet med Salpetersyre,
inddampe til Tørhed, tilsætte Overskud af kulsurt Natron og
efter fornyet Indtørring fuldende Iltningen ved Ophedning under
Tilsætning af lidt Salpeter. I den iltede Masse bestemtes Svovl-
syren som svovlsur Baryt under lagttagelse af alle Forsigtigheds-
regler, og i Filtratet herfra fældedes Overskud af Klorbaryum
med Magnesiumsulfat, og i det ny Filtrat udskiltes Fosforsyren
som fosforsur Magnesia-Ammoniak efter Væskens Overmætning
med Ammon. Dette Bundfald opløstes atter i lidt Salpetersyre,
fældedes med Molybdænvæske efter sædvanlige Regler, hvorpaa
Fosforet endelig bestemtes som Magnesiasalt.
Da Kaseinets ringe Indhold af Svovl (0,7—0,8 ”/o) maa anses
hævet over enhver Tvivl?), have vi her en væsentlig Forskjel
mellem de to Mælkeæggehvidestoffer. Man kunde nu maaske
indvende, at Laktalbuminets Indhold af Svovl er fundet for højt,
da der ved Stoffets Præparation næsten udelukkende er anvendt
Sulfater, som ikke atter ere blevne fuldstændig fjernede ved
Dialysen. " Hertil maa vi svare, at saavel ved det her omtalte
Præparat, som ved flere andre Præparater blev (den stedse
alkalisk reagerende) Aske undersøgt kvalitativt og viste da at
indeholde kun et meget ringe Spor af Svovlsyre, men derimod
overvejende Mængder af Kalk og Fosforsyre. Selv om vi imid-
lertid ville regne, at hele Askemængden kun bestod af svovlsur
Magnesia, vilde dette bevirke, at Svovlmængden i Laktalbuminet
vilde synke til 1,41 /0, allsaa endnu omtrent dobbelt saa meget
som i Kaseinet. — I et andet Præparat af noget mindre Renhed
(med 2,6 %/0 Aske) fik jeg af 0,757 gr. Substans 0,105 gr. Ba. SO,,
d. e. beregnet paa askefri Substans 1,96 /0 S., eller naar al Asken
regnes for svovlsur Magnesia 1,58 ”/o S.
7) Zeitschr. f. physiol. Chemie VII. p. 257 0. fr.
”) efr. Hammarsten i Zeitschr. f. physiol. Chemie X Bd.
Bidrag til Kundskaben om Mælkens Æggehvidestoffer. 17
Ved sit forholdsvis høje Indhold af Svovl slutter Lakt-
albuminet sig saavel til Serumalbuminet som til Ægalbuminet!),
medens det skiller sig fra Kaseinet.
Det ringe Indhold af Fosfor tyder ligeledes paa en Forskjel
fra Kaseinet, som indeholder 0,8”/o P. De egentlige Albuminer
(Serumalbumin og Ægalbumin) anses i Reglen for fosforfri. Det
vil vel ogsaa være det rimeligste at betragte det i Laktalbuminet
bestemte Fosfor som hidrørende fra en ringe Forurening med
Fosfater. Paa Grund af Mælkens oprindelige Indhold af fosforsur
Kalk og Vanskeligheden ved at fjerne disse Askebestanddele,
som vi altid i kjendelig Mængde have kunnet paavise ved Stoffets
Indaskning, sandsynliggjøres dette i høj Grad. Beregne vi hele
Askemængden ved det nævnte rene Præparat som Ca,P, 08,
ville vi finde, at 1,3"/o Aske, d: e. 13 mgr., skulle indeholde
2,6 mgr. P., medens Analysen gav 2,1 mgr. P. Dette stemmer
med, at der i Asken kun kunde paavises et ringe Spor af Svovl-
syre. — Det ligeledes omtalte mindre rene Præparat gav ved
Analysen af 0,757 gr. Substans 0,005 gr. /Zg, P,.0, 9: 1,4 mgr. P.
eller 0,16 9/0 P. I dette Tilfælde vilde de 2,6”/o 2: 20 mgr. Aske
beregnede som Ca;P,0, fordre 4 mgr. P., altsaa en Del mere
end Analysen gav, stemmende med at i dette Fald var den
kvalitative Reaktion påa Svovlsyre i Asken kjendelig stærkere
end ovenfor.
Endnu skal kun bemærkes, at da samtlige kjendte fosfor-
holdige Æggehvidestoffer ere Nucleoalbuminer, vilde det være at
vente, at ogsaa Laktalbuminet, saafremt det indeholdt Fosfor som
væsentlig .Bestanddel, maatte forholde sig som et Nucleo-
albumin. Ved imidlertid at digerere en svag saltsur Opløsning
af Laktalbumin med et stærkt pepsinholdigt Glycerinextrakt paa
Hønsemave i Løbet af et Døgn ved 40”? C., viste der sig aldeles
ingen Udskillelse af Nuclein.
Sammenlignes den foreliggende Elementæranalyse med de
tidligere af Musso & Menozzi og af Engling, da finder man
'y Starke. 1. ec.
i8 John Sebelien. Om Mælkens Æggehvidestoffer.
Musso Engling.
og re PEGE PE FELTET NE EREne. Bak Sebelien.
Menozzi. | norm. Mælk. | Raamælk.
Cc | 58,74 | 54,25 54,68 —53 3 52,19
H 5,95 | 7,19 ae 7,18
N 15,52 14,76 | 15,48—15:2 157
S 1/55 1,33 bas 1 1.73
en betydelig Forskjel. Desværre ser jeg mig ikke i Stand til at
meddele mere end den ene fuldstændige Analyse (en Kvælstof-
bestemmelse efter Kjeldahls Methode paa' et noget mindre
rent Præparat gav 15,66 /0 N.), men Bestemmelserne ere udførte
med den størst mulige Omhu, saa at Afvigelserne fra de tidligere
Analyser neppe kan søges i analytiske Fejl. Hvorvidt de høje
Tal for Kulstofmængden og de lave Tal for Kvælstof- og Svovl-
mængden i de ældre (indbyrdes ganske afvigende) Analyser for-
uden at hidrøre fra, at det af Vallen direkte koagulerede Albumin
ikke er rent Laktalbumin, ogsaa maaske kan bero paa, at det
koagulerede Albumin virkelig har en anden Sammensætning end
det ukoagulerede, formaar jeg ikke endnu at udtale mig om.
De nævnte tre fremmede Analytikere have ved Bestemmelsen
af Kulstof og Brint betjent sig af Forbrænding med Blykromat,
medens jeg forbrændte med Kobberilte i Iltstrøm. Skulde der
imidlertid herved være bleven dannet noget Svovlsyrling, som
var bleven tilbageholdt i Absorptionsrørene i' mit Forsøg, saa
maatte Afvigelsen for min Analyse netop gaa i modsat Retning.
Den mulige Forskjel i elementær Sammensætning mellem
Laktalbuminet i Raamælk og i normal Mælk har jeg ikke under-
søgt, da Præparaterne viste sig ens i optisk Henseende, men
det hindrer naturligvis ikke, at en saadan Forskjel kan existere").
Til Slutning maa jeg tillade mig at udtale min Tak til
Hr. Prof. Hammarsten for den Liberalitet, hvormed han har
stillet sit Laboratorium til min Raadighed, som overhovedet for
den Velvillie, hvormed han har ledet. mit Arbejde.
1) I Forbindelse hermed kan jeg anføre, at jeg.i Kasein af Raamælk har
fundet 15,7%/0 N., 0,73?/0 S. og 0,727/0 P., altsaa ganske overensstemmende
med Kasein i normal Mælk.
19
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Åmmoniak.
Af
C. Barfoed.
Endskjønt der foreligger flere værdifulde Undersøgelser af de
sortegraa indtil sorte Bundfald, som Kvægsølvforiltesaltene give
med Ammoniak, er Spørgsmaalet, om disse Bundfald ere eller
indeholde Forbindelser, som slutte sig til Kvægsølvforilte, dog
ikke ved dem blevet tilstrækkelig belyst. Man anser i Alminde-
lighed nøgle af dem for bestemte Forbindelser og tillægger dem
derfor ogsaa Formler, som ere beregnede efter den hele Mængde
Kvægsølv, som de indeholde, og man antager ligeledes i Almin-
delighed, at de andre, om hvilke man ved, at de ere Blandinger,
som indeholde frit Kvægsølv og Forbindelser, som slutte sig til
Tveiltet, dog ogsaa indeholde Forbindelser, som slutte sig til
Foriltet. Men paa den anden Side har Lefort!) allerede for
40 Aar siden meddelt, at, saa langt hans Erfaring gaar, inde-
holde de alle frit Kvægsølv, eftersom de ligesom Kalibundfaldene
amalgamere Guld; og idet han med Guibourt antog, at Kali-
bundfaldene kun vare Blandinger af frit Kvægsølv og Kvægsølv-
tveilte”), og endvidere mente, at der ikke var anden Forskjel
imellem Ammoniakens og Kaliets Virkning paa Foriltesaltene
7) I et Tillæg til hans Afhandling om nogle Kvægsølvforiltesalte; Journal
de pharmacie et de chimie, 1845, T.8, pg. 5.
?) At denne Antagelse er urigtig, har jeg vist i min Afhandling «Om Kvæg-
sølvforiltesaltenes Natronbundfald»;. det kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Oversigter, 1883, S. 111.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhåndl. 1885.
UR]
PAN) C. Barfoed.
end den, som finder Sted imellem dem ved Tveiltesaltene
(... que 'ammoniaque ne différe de la potasse et de la soude
que par action propre qu'elle exerce sur les bisels de mercure ...;
d. anf. St., Side 17), har han fremsat den Anskuelse, at Kvægsølv-
foriltesaltenes Ammoniakbundfald kun ere Blandinger af frit
Kvægsølv og de tilsvarende Tveiltesaltes Ammoniakbundfald, at
f. Ex. Forchloridets Bundfald er en Blanding af Kvægsølv og
«Hvidt Præcipitat» (Mercuriammoniumchlorid), medens det ellers
efter Kane anses for en Forbindelse med den empiriske Formel
Hg, H,N Cl (Mercuroammoniumchlorid). Noget egentligt Bevis
for, at de netop ere saadanne Blandinger, giver han dog ikke.
Han støtter sig blot paa, at de, som anført, amalgamere Guld,
og at de ved Udvaskning med Vand eller ved Behandling med
mere Ammoniak forholde sig paa Maader, som svare til de an-
tagne. Tveilteforbindelsers større eller mindre Evne til at mod-
staa disse Opløsningsmidler. Det er derfor heller ikke til at
undres over, at man ikke har skjænket hans Anskuelse videre
Opmærksomhed"), men er vedbleven at anse Bundfaldene for at
være eller at indeholde Forbindelser, som slutte sig til Foriltet.
Det følgende vil dog vise, at han alligevel faar Ret, for saavidt
Bundfaldene frembringes paa sædvanlig Maade, nemlig ved Til-
sætning af Ammoniak indtil. fuldstændig Sønderdeling af Kvæg-
sølvsaltet. Men jeg maa tilføje, at ved ufuldstændig Sønderdeling
af Kvægsølvsaltet kan der, i det mindste ved det; salpetersure
Salt, dannes Bundfald af en anden Beskaffenhed, og ved dem
faar han ikke Ret (s. Side 24, Anm.).
Jeg skal i denne Meddelelse alene omhandle Bundfald, søm
dannes paa den førstnævnte Maade, altsaa ved Tilsætning af
AÅmmoniak i Overskud. — Forinden jeg omtaler dem' enkeltvis,
skal jeg give nogle Oplysninger om dem i Almindelighed.
1) Exempelvis kan anføres, at, medens Berzelius i Årsberåttelse for 1846,
S. 186, giver et ret udførligt Uddrag af hans ovennævnte Afhandling om
de ublandede Kvægsølvforiltesalte, forbigaar han aldeles, hvad der i Til-
læget til den er meddelt om Ammoniakbundfaldene.
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 21
Jeg skal da først i al Korthed bemærke, at Leforts Angi-
velse af, at de indeholde frit Kvægsølv, er rigtig. Jeg har i den
Henseende undersøgt flere af dem, nemlig dem, som dannes af
det salpetersure, svovlsure, oxalsure og æddikesure Salt samt df
Forchloridet og Forbromidet, og idet jeg i et og alt er gaaet
frem paa de Maader, som jeg har beskrevet i min ovennævnte
Afhandling om Natronbundfaldet, S. 113 og S. 132, og derfor
ikke skal gjentage her, har jeg fundet, at de alle i ganske frisk
Tilstand strax og stærkt amalgamere et Blik af rent Guld, og
at de, anbragte under en Klokke ved Siden af en Skaal med
Guldchlorid, ved almindelig Temperatur afgive Kvægsølvdampe,
som snart reducere Guldchloridet.
Men. hvad jeg skal omtale nærmere, er et andet, for det
foreliggende Spørgsmaal overmaade vigtigt Forhold, som de ud-
vise ved Henliggen i aaben Luft, saavel i Mørke som i Lys og
saavel ved almindelig Temperatur som ved 100%. De miste
nemlig da den sorte eller sortegraa Farve,-som de have i frisk
bundfældet eller tørret Tilstand, og blive efter nogen Tids Forløb
graalighvide, gullighvide indtil ganske hvide. Forandringen fore-
gaar i det hele under de samme Omstændigheder som ved
Natronbundfaldet (det anf. St., Side 119 0. flg.), og jeg bemærkede
"den ogsaa her for første Gang ved nogle Fnug af Forchloridets
Bundfald, som ved dets Udvaskning under Afhelding vare blevne
siddende paa Glasset og næste Dag vare hvide, skjønt alt Chlor-
ammonium var vasket bort. Den stemmer, som det ses, ikke
blot med, at Bundfaldene ere Blandinger, som indeholde frit,
altsaa ligefrem fordampeligt Kvægsølv, men den peger ogsaa
hen paa, at de vistnok ere saadanne Blandinger, såm Lefort
ansaa dem for. For at komme til Kundskab derom, har jeg
underkastet nogle af dem og især saadanne, for hvilke der fore-
ligger tidligere Analyser, hvormed jeg kunde sammenholde mine
Resultater, en nærmere Undersøgelse efter de samme Frem-
gangsmaader, som jeg har anvendt ved Natronbundfaldet. Jeg
forudskikker en Gang for alle den Bemærkning, at, hvor Bund-
+
(40)
(0)
C. Barfoed.
faldene skulde vejes, bleve de i' blot udvasket Tilstand tyndt
udstrøgne paa vejede Glasplader, derefter tørrede over Svovlsyre
0o.s.v. Efter Udsættelse for Luften, indtil de vare blevne hvide
eller lyse, bleve de, for saavidt Forsøgene anstilledes ved al-
mindelig Temperatur, atter henlagte over Svovlsyre, inden de
vejedes 0. s. v. Til de enkelte Forsøg er i Reglen anvendt et
Par Decigram. Mere kan man ikke godt anvende, da Forsøgene
ellers let kunne mislykkes, idet der ved et for tykt Lag hist og
her forbliver mørke Pletter af ufuldstændigt forandret Bundfald.
Dertil kommer, at Forsøgene blive meget langvarige, naar Laget
er noget tykt; de kunne endda vare længe — indtil flere Maa-
neder —, naar de anstilles ved almindelig Temperatur. Men
en saadan Stofmængde er ogsaa stor nok, efterdi Vægttabene,
hvorom det, som det nedenfor vil ses, især drejer sig, i Reglen
udgjøre over 40 pCt. Ved blot qvalitative Forsøg, hvor der ikke
som ved Vejningerne behøves at tages Hensyn til Pladernes
Størrelse, kan selvfølgelig anvendes meget mere; Bundfaldet
maa kun være ganske tyndt udstrøget.
Salpetersurt Kvægsølvforiltes Ammoniakbundfald.
Til de .efterfølgende Forsøg blev dette Bundfald fremstillet af
en fortyndet, svagt sur Opløsning af salpetersurt Kvægsølvforilte
og fortyndet Ammoniak i yderst ringe Overskud. Efter Udvask-
ningen blev det prøvet med Eddikesyre; det opløste sig deri paa
ganske lidt Kvægsølv nær. Dets Farve var sortegraa.
Tyndt udstrøget paa en Glasplade og henlagt til Tørring
0.s.v. i aaben Luft, antager et saadant Bundfald ved almindelig
Temperatur i Løbet af nogle Dage eller Uger, alt eftersom det
danner et mere eller mindre tyndt Lag, en ren, næsten blæn-
dende hvid Farve, og henlagt paa samme Maade i et ventileret
Rum i Dampapparatet ved 100?P, bliver det i Løbet af nogle
Timer ligeledes hvidt, dog gjerne med et svagt gulagtigt Skær,
især der, hvor det ligger lidt tykkere,
Om,Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 23
Den hvide Rest, som Bundfaldet saaledes efterlader, stem-
mer i sine almindelige Egenskaber overens med de hvide For-
bindelser, som salpetersurt Kvægsølvtveilte frembringer ved Til-
sætning af Ammoniak. Den udvikler Ammoniak ved Opvarmning
med stærkt Kali. Den opløses i Varmen af Eddikesyre under
Dannelse af Kvægsølvtveiltesalte, og dette Forhold fortjener
særlig Opmærksomhed af Hensyn til, åt det oprindelige Bund-
fald ogsaa er opløseligt i denne Syre. Thi eftersom Kvægsølv-
tveiltesalte kunne optage frit Kvægsølv og dermed frembringe
Foriltesalte — hvilket selvfølgelig sker desto lettere, jo mere
fint fordelt Kvægsølvet er (jvfr. «Om Natronbundfaldet», Side 117
og 118) —, er det klart, at den Omstændighed, at det oprindelige,
sorte Bundfald kan opløses af Eddikesyre, og at den derved dan-
nede Opløsning indeholder Kvægsølvforilte, ikke vil kunne anføres
som Bevis for, at det ikke indeholder en betydelig Mængde frit
Kvægsølv, eller for, at det fra først af indeholder Forilte under
"en eller anden Form. Det samme gjælder om andre Bundfald,
som dannes af salpetersurt Kvægsølvforilte og Ammoniak i andre
Forhold end det ovenfor anvendte.
Ved Bestemmelsen af, hvor stort et Vægttab Bundfaldet led
ved at henligge ved 100? i et mørkt, ventileret Rum, indtil det
var hvidt, fandt jeg i tre Tilfælde 43,0 pCt., 43,4 pCt. og
43,9 pCt., altsaa i Gjennemsnit 43,4 pCt. Dette Vægttab er saa
stort, som det skal være, naar den hvide Rest antages at være
den Forbindelse, som dannes ved Tilsætning åf Ammoniak uden
kjendeligt Overskud til en fortyndet, kold og kun svagt sur
Opløsning af salpetersurt Kvægsølvtveilte, altsaa under de samme
Omstændigheder, hvorunder det her anvendte Bundfald blev
fremstillet af Foriltesaltet. Det hvide Bundfald, som dannes
derved, har efter Mitscherlich og Kane en Sammensætning,
som svarer til Hg N, H,.2Hg0.N,0., eller efter Carey Lea,
med Tillæg af H, O, til 3Hg0.N, H,.N,0,, og det vil altsaa
være blandet med 3/Hg, naar det er fremkommet ved Sønder-
24 C. Barfoed.
deling af 3H9,0,N,0, W. Nu er Tallet for samme Bundfald
712 eller 790, og lægges hertil for det frie Kvægsølv 600, haves
1372. eller 1390 for Blandingen, og Vægttabet, som denne maa
lide ved det frie Kvægsølvs Bortdampning, bliver da 43,7 pCt.
eller 43,2 pCt., altsaa hvad Forsøgene have givet. Imidlertid
gives der, som bekjendt, flere andre Produkter af salpetersurt
Kvægsølvtveilte og Ammoniak, og der kan maaske ogsaa dannes
noget deraf ved en Lejlighed som denne, men påa Mængden af
frit Kvægsølv, som Foriltesaltets Bundfald kommer til at inde-
holde, kan det kun gjøre en ringe Forskjel. Saaledes vilde
en Blanding af Forbindelsen HgN, H,.3Hg0.N,0, og 4Hg,
som kunde fremkomme ved Sønderdeling af 4H9,0,N,0.5,
indeholde 89,4 pCt. Kvægsølv og deraf Halvdelen altsaa 44,7 pCt.
i fri Tilstand.
At det mørke Ammoniakbundfald ikke lider anden Foran-
dring i.aaben Luft ved 100” end ved almindelig Temperatur,
eller i Lyset end i Mørke, og saaledes maa være en Blanding
af den anførte Beskaffenhed, fremgaar af følgende Forsøg, ved
hvilke det blev fordelt paa fire Glasplader og udsat for Luften
paa den nedenfor for hvert især angivne Maade, a—d, indtil
dets Farve og Vægt ikke mere forandrede sig. Nemlig:
1) Det vil bemærkes, at dette Blandingsforhold ogsaa svarer til den Sam-
mensætning, som i tidligere Tid jævnlig blev tillagt «Hahnemanns
Kvægsølv”: 3Hg,0.N,H,.N,0;. Jeg skal ikke her omtale dette Præ-
parat nærmere, efterdi det skal fremstilles ved ufuldstændig Bund-
fældning, og jeg har til Hensigt at undersøge Produkterne deraf nærmere,
end jeg hidtil har havt Lejlighed til; men jeg vil dog meddele, hvad jeg
allerede har erfaret, at nemlig det sorte Bundfald, som Kane har frem-
stillet ved kun at tilsætte en Fjerdedel af den til fuldstændig Bundfæld-
ning nødvendige Mængde Ammoniak, og som han anser for en bestemt
Forbindelse med Sammensætningen N, H,.N,0;.2Hg,0 og for den sær-
egne Bestanddel af «Hahnemanns Kvægsølv» (Annales de chimie et de phy-
sique, T. 72, pg. 262), ogsaa er en Blanding, som indeholder frit Kvæg
sølv i -anselig Mængde, men dog forbliver sort under lang Henliggen i
Luften, og altsaa er væsentlig forskjelligt fra de ovenfor omhandlede
Bundfald, som blive hvide ved Kvægsølvets Fordampning.
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 95
. Henlaa i et mørkt, ventileret Rum ved 100? i omtrent syv
Timer. Det var da hvidt og havde tabt 43,4 pCt. i Vægt,
og' det tabte ikke mere ved ny Henliggen i 24 Timer ved
samme Varme.
” Henlaa i aaben Luft ved almindelig Temperatur og i frit
Daglys (ikke Solskin). Efter otte Uger var det hvidt og havde
da tabt 42,6 pCt. i Vægt.
. Henlaa ved almindelig Temperatur i et mørkt Skab, hvis Dør
for Luftskiftets Skyld af og til stod lidt aaben om Natten.
Efter ti Ugers Forløb var det hvidt og havde da tabt 43,3 pCt.
i Vægt.
. Blev anbragt i et 3 Litr. Glas med Glasprop, hvilket stilledes
"i samme Skab som det forrige, Cc, altsaa i Mørke.” Det
skiftede ikke Farve og led aldeles ingen Vægtforandring i de
ti Uger, hvori hin var bleven hvid. Glasset blev derpaa flyttet
fra det mørke Rum ud i Værelset til frit Daglys (ikke Solskin),
altsaa ligesom ved b.' Bundfaldet forblev fremdeles ligesaa
"mørkt 'som før, og efter fem Ugers Henstand havde det heller
ikke endnu lidt den mindste Vægtforandring. Derpaa, altsaa
efter ialt femten Ugers Forløb, blev der heldt Guldchlorid i
Glasset, saa at dets Bund var dækket: deraf. Det varede da
kun 'et Par Timer, inden Guldet begyndte at reduceres, og
kun et Par Dage, inden det mørke Lag paa Pladen begyndte
at blive hvidt i Kanterne;" thi nu kunde det frie Kvægsølv
vedblivende fordampe, 'idet de alt dannede "Dampe, som
mættede Luften i Glasset, bleve indsugede af Guldchloridet
(se «Om Natronbundfaldet», S. 130). TIT Løbet af en, to og
tre Maaneder tabte Bundfaldet da ogsaa 20 pCt., 32 pCt. og
40 pCt., og da det efter halvfjerde Maaneds Forløb var blevet -
ganske hvidt, paa et Par graalige, temmelig skarpt begrænsede
Smaapletter nær, hvor det sikkert: har ligget lidt for tykt, og
det ikke led noget yderligere Vægttab ved ny Henstand,
havde det tabt 40,5 pCt. i Vægt. Til Sammenligning blev
det reducerede Guld samlet og bestemt; beregnet deraf (se
26 C. Barfoed.
Om Natronbundfaldet», S. 132), skulde det foørdampede
Kvægsølv have udgjort 40,38 pCt.
Det her anførte viser, at Bundfaldet, som salpetersurt
Kvægsølvforilte giver med Ammoniak i ringe Overskud, ikke
skylder sin sortegraa Farve til en eller anden Forbindelse, som
slutter sig til Kvægsølvforilte, men alene til frit Kvægsølv, og
at dets anden Blandingsdel er ganske hvid og slutter. sig til
Kvægsølvtveilte. Dette i Forening med, at Bundfaldet under
Omstændigheder, hvor det ikke kan antages at lide en chemisk
Sønderdeling, afgiver over 40 pCt. Kvægsølv i fri Tilstand, be-
rettiger til at antage, at ved Foriltesaltets Bundfældning med
Ammoniak udskilles den halve Mængde af dets Kvægsølv i fri
Tilstand.
Om dette sidste, at Kvægsølvet antages under Foriltesaltets
Bundfældning at dele sig i to lige store Dele, hvoraf den ene
bliver fri, medens den anden forbliver bunden, maa jeg tilføje
et Par Ord, men jeg vil forresten senere komme tilbage dertil,
eftersom der er et og andet, som trænger til en nærmere For-
klaring (Side 32 og 41). Det vil nemlig bemærkes, åt Vægttabet,
som vedkommende Bundfald lider ved Udsættelse for Luften,
som oftest ligger lidt under Halvdelen af hvad Bundfaldet inde-
holder af. Kvægsølv, og da den hvide Forbindelse, som bliver
tilbage, følgelig maa indeholde lidt over Halvdelen, kån det synes,
at Delingen ikke er foregaaet efter lige store Tal. Afvigelsen
derfra er nu vel kun lille, men jeg maa tilføje, at den i Reglen
falder noget større ud, naar det oprindelige Bundfalds Kvæg-
sølvmængde sammenholdes, ikke som her med Vægttabet, men
med den hvide Rests Kvægsølvindhold. Som Exempel derpaa
kan anføres, at et af de ovennævnte Bundfald, som ved Hen-
liggen ved 100? efterlod 57 pCt. hvid Rest, altsaa tabte 43 pCt.,
indeholdt 88 pCt. Kvægsølv"), og at den hvide Rest indeholdt
1) Kvægsølvet er her og andensteds i denne Undersøgelse bestemt som
Svovlkvægsølv. Stoffet blev nemlig opløst i Saltsyre med Tilsætning af
Chlorvand, hvor det var nødvendigt, og Opløsningen blev derefter ind-
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 2
—]
81,7 pCt. Kvægsølv. Dette giver, at af de 88 Vægtdele Kvægsølv
vare 46,6 tilbage i den hvide Rest, og følgelig kun 41,4 for-
dampede. Men denne Forskjel imellem Mængden af det for-
dampede og det ikke fordampede Kvægsølv kan godt førliges
med Antagelsen af, at det friske Bundfald indeholder lige saa
meget frit som bundet Kvægsølv. Forskjellen kan nemlig for
det første skyldes, at det oprindelige Bundfald, om end tyndt
udstrøget paa Glaspladen, dog hist og her har ligget for tæt,
til at alt det frie Kvægsølv kunde fordampe, og for det andet
og væsentligt, at i Mellemtiden fra Bundfaldet blev dannet, indtil
det blev hvidt eller lyst, bave dets to her saa fint fordelte Blan-
dingsdele indvirket paa hinanden, saa at lidt af det frie Kvæg-
sølv er gaaet over i bunden "Tilstand, paa lignende Maade som
naar det ellers, det være sig ad vaad Vej eller ved stærkere
Varme, paavirkes af Kvægsølvtveiltesalte; thi at sligt virkelig
kan finde Sted ved tørre Blandinger af den her foreliggende Art,
og ikke blot ved 100, men ogsaa ved almindelig Temperatur,
naar de staa saa længe hen som her, fremgaar af de nedenfor
Side 32 0. fig. omtalte Forsøg.
Svovlsurt Kvægsølvforiltes Åmmoniakbundfald.
Til dette Bundfalds Fremstilling har jeg anvendt frisk til-
beredt og blot udvasket svovlsurt Kvægsølvforilte, fremstillet af
salpetersurt Kvægsølvforilte ved Tilsætning af fortyndet Svovlsyre.
Det blev sønderdelt med Ammoniak i Overskud, og det nye
Bundfald blev udvasket fuldstændigt ved Afhelding.
Ved at udsættes for Luften forholder dette Bundfald sig
påa lignende Måade som det foregaaende. Udbredt paa en
dampet i Vandbad til Tørhed. Det tørre Salt blev derpaa opløst i Vand,
"og Opløsningen bundfældet med Svovlbrinte. Efter kort Henstand blev
Bundfaldet samlet paa et Filter, der var udvasket med Saltsyre og Vand,
tørret ved 1009 og vejet, og efter fuldstændig Udvaskning blev det hele
atter tørret ved 100? indtil konstant Vægt.
98 C. Barfoed.
Glasplade, antager det saaledes ved 100? i Løbet af nogle Timer
en graalighvid eller, naar Laget er ganske tyndt, saa godt som
hvid Farve, og paa samme Maade forholder det sig, baade i
Lys og i Mørke, naar det henligger nogle Uger i aaben Luft
ved almindelig Temperatur. Den hvide Forbindelse, som saa-
ledes bliver tilbage, udvikler rigelig Ammoniak ved Opvarmning
med stærkt Kali, og "den opløses af fortyndet Saltsyre uden at
efterlade mere end nogle faa Fnug af Kvægsølvforchlorid,' der
sikkert skyldes Spor af det oprindelige Bundfald, som har været
tæt omsluttet af den hvide Rest (jvfr. S.27)/: Jeg fandt, at
Bundfaldet fra én Fremstilling, hvor der kun var anvendt. et
ganske svagt Overskud af Ammoniak, led et Vægttab ved 100?
af 43 pCt. og ved almindelig Temperatur af 41,9 pCt., og "fra en
anden Fremstilling, hvor der var anvendt lidt mere Ammoniak,
et Vægttab ved 100” af 42,4 pCt. Dette er ikke langt; fra, hvad
det skal være, maar den halve Mængde af Kvægsølvet er: fri og
altsaa kan fordampe. Efter Kane maa Ammoniakbundfaldet
nemlig nærmest antages at håve en Sammensætning; som svarer
til 3/9, O. SO,. Hg,N,H,"), og dermed' stemmer .ogsåa en
Analyse, som jeg har foretaget af det med Hensyn til dets Ind-
hold af Kvægsølv og Svovlsyre; jeg fandt nemlig 90,8 pCt. Kvæg-
sølv og 4,7 pCt. Svovlsyre, og Formlen forlanger 90,9 pCt. og
1) Kane fandt vel i et Par Tilfælde,;at omtfent Halvdelen, .og ikke som
her de tre Fjerdedele, af det svovlsure Kvægsølvforiltes Svovlsyre var
traadt over til Ammoniaken, og han fremsætter derfor den Formodning,
at der maaske ogsaa kan dannes: et Produkt med Sammensætningen
Hg,0.S0,.Hg,N,H, (Annales de chimie et de physique,. 1839, T. 72,
pg. 235). Denne Formel forlanger imidlertid 86,2 pCt. Kvægsølv og 8,6 pCt.
Svovlsyre, og sættes den af samme Grund som ovenfor = 2Hg +
Hg90.S0,.Hg9N,H,, vilde Vægttabet, som Bundfaldet lider ved det frie
Kvægsølvs Fordampning, vel stemme meget godt med det ovenfor fundne,
men den tilbageblivende Forbindelse skulde da indeholde 15,2 pCt. Svovl-
syre i Stedet for' 8,2 pCt., som Analysen gav mig (s. ovfr. i Textens Fort-
sættelse). Forøvrigt fortjener det at anmærkes, at Kane tror, at Bund-
faldets forskjellige Sammensætning beror paa, at der ved Ammoniakens
Indvirkning dannes en vis Mængde Tveiltesalt (1. c.).
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 99
4,5 pCt. Halvdelen af Kvægsølvet er altsaa 45,45 pCt. Udsondres
nu 4/g af Formlen, bliver denne =—= 4Hg + 3Hg0.8S0,. Hg
N,H,, og det sidste Led deraf skal da være Udtryk for den
hvide Rest, som bliver tilbage, naar de 4//g ere fordampede;
men det er efter Kane netop Formlen for det Produkt, som
Ammoniak " giver med svovlsurt Kvægsølvtveilte, hans saakaldte
«Ammoniakturpeth». Dermed stemmer ogsaa en Analyse, som
jeg har "foretaget af den hvide Rest, som Bundfaldet efterlod
ved 1009; jeg fandt, at den indeholdt 84 pCt. Kvægsølv og
8,2 pCt. Svovlsyre, og den anførte Formel forlanger 83,3 pCt.
Kvægsølv og 8,3 pCt. Svovlsyre.
Forøvrigt maa den samme Bemærkning gjøres her som ved
det salpetersure Salt, at, naar der blot ses paa, hvad Analysen
af Bundfaldet paa.det senere Tidspunkt har givet, kan det synes,
at Kvægsølvets Deling under Bundfældningen ikke er foregaaet
efter ligestore Tal. F, Ex., ved det ovennævnte Bundfald, som
indeholdt 90,8 pCt. Kvægsølv og ved 100” led et Vægttab af
43 pCt., altsaa efterlod 57 pCt. hvid Rest, vil ifølge den med-
delte Analyse Forholdet imellem det fordampede og det ikke
fordampede Ikvægsølv være som 42,9:47,9, altsaa med en Af-
vigelse af 2,5 til begge Sider af Halvdelen 45,4. Men denne
Forskjel kan efter alt, hvad jeg har oplyst, neppe fremkalde Tvivl
om, at det friske Bundfald er en Blanding, som indeholder
lige saa meget frit som bundet Kvægsølv (jvfr. Side 26 og 27).
Kvægsølvforchloridets Ammoniakbundfald.
Til de efterfølgende Forsøg har jeg fremstillet dette Bund-
fald af Forchloridet i bundfældet og blot udvasket Tilstand. Det
blev udrørt med en ret rigelig Mængde Vand og sønderdelt ved
Ammoniak i Overskud, og det nye Bundfald blev derefter ud-
vasket fuldstændigt ved Afhelding.
Udbredes dette Bundfald i frisk fremstillet, blot udvasket
Tilstand ganske tyndt paa en Glasplade, og henlægges det saa-
30 C. Barfoed.
ledes i aaben Luft ved almindelig: Temperatur, begynder det i
Løbet af et Par Dage at antage en hvid eller graalighvid Farve.
Ganske som der ved Natronbundfaldet dannes et gult Bælte
udenom det mørke Lag, dannes der her et hvidt, som efter-
haanden breder sig videre indefter, medens det frie Kvægsølv
fordamper. Laget maa dog være overmaade tyndt for at blive
ganske hvidt; i modsat Fald faar det en graalig Tone, hist og
her maaske endog med noget mørkere Smaapletter. Ved læn-
gere Henliggen afløses det graalige Skær stundom af et gulagtigt.
Den hvide Rest forholder sig som «Hvidt Præcipitat» (Mercuri-
ammoniumchlorid), bl. a. deri, at den ikke smelter ved Ophed-
ning i tør Tilstand, at den udvikler Ammoniak ved Opvarmning
med Kali, at den opløses af kold, fortyndet Saltsyre og af sal-
petersur Ammoniak med lidt fri Ammoniak, 0. s. v. — Ved noget
forhøjet Varme skifter det oprindelige Bundfald selvfølgelig hur-
tigere Farve, eftersom det frie Kvægsølv da lettere kan fordampe.
Tyndt udstrøget paa en Glasplade, kan det saaledes ved omtrent
50? blive hvidt eller graalighvidt i Løbet af en Dag, og ved 100?
gaar den mørke Farve snart bort. Ved denne Temperatur faar
Resten imidlertid ikke en hvid, men en lysegul Farve, som
nærmest kan kaldes lys svovlgul eller citrongul, ganske som den,
en ligefrem tilberedt Blanding af Kvægsølv og «Hvidt Præcipitat»
antager under de samme Omstændigheder (se nærmere Side 34).
Kane”) angiver, at Bundfaldet, hvilket ogsaa han havde frem-
stillet ved Overskud, ja endog ved stort Overskud, af Ammoniak,
ikke lider nogen Forandring ved at være udsat for Luften, og
at det heller ikke forandrer Farve eller Vægt ved i en Platin-
digel at udsættes et Par Timer for 82”? (180? F.). Dette er ganske
vist en Fejltagelse, dog af det Slags, som let kan ske; den kan,
i det mindste hvad Farven angaar, forklares ved, at han i det
første Tilfælde har ladet Bundfaldet ligge som en samlet Masse
og ikke tyndt udbredt i tilstrækkelig lang Tid, og at han i det
1) Poggendorff, Annalen der Physik und Chemie, 1837, Bd. 42, S. 380.
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 31
sidste Tilfælde har anvendt en Digel, altsaa et forholdsvis dybt,
maaske endog lukket Redskab, hvor Kvægsølvet ikke har havt
fri Lejlighed til at fordampe i den korte Tid, hans Forsøg stod
påå. Ogsaa jeg har set, at Bundfaldet ved Henstand i et aabent
Prøveglas ved 100” for Størstedelen beholdt den mørke Farve i
flere Dage og kun blev lyst i den allerøverste Del. Under saa-
danne Omstændigheder damper Kvægsølv overhovedet ikke let
bort. Men ved to Forsøg, hvor Bundfald fra forskjellige Frem-
stillinger vare tyndt udstrøgne påa Glasplader og henlaa i et
Par Timer i et mørkt, ventileret Rum ved 100?, indtil de vare
blevne gule og ikke tabte mere i Vægt, fandt jeg i det ene Til-
fælde et Vægttab af 41,6 pCt. og i det andet af 41,8 pCt., d.e.,
ikke langt fra, hvad det skal være, naar Halvdelen af Kvægsølvet
antages at være fri og;at fordampe, nemlig 44,3 pCt. (Hg, H, NC!
— Hg + Hg H,NC!l, eller: 451,5 Vægtdele Bundfald indeholde
200 Vægtdele frit Kvægsølv). Den svovlgule Rest, som faas
ved 100?, opløses ikke ganske af fortyndet Saltsyre, men efter-
lader lidt Kvægsølvforchlorid, hvilket ogsaa er Tilfældet med en
forud tilberedt Blanding af Kvægsølv og «Hvidt Præcipitat», som
er bleven gul ved 100”? (s. S. 30 og S. 34).
At Vægttabet ved disse Forsøg ikke er en Følge af, at den
anvendte Varme har fremkaldt en Sønderdeling af den Forbin-
delse, som man efter Kane 0. fl. hidtil har anset Bundfaldet
for, fremgaar deraf, at det ogsaa indtræder ved almindelig Tem-
peratur. Jeg lod en Del af det samme Bundfald, som tabte
41,6 pCt. ved 1007, tyndt udstrøget paa en Glasplade, henligge
ligefrem i aaben Luft og i Halvmørke. Efter henved fire Ugers
Forløb, i hvilken Tid det først omgaves af et graalighvidt Bælte
og senere blev hvidt overalt med et gulagtigt Skær, havde det
tabt 41,6 pCt., altsaa lige saa meget som ved 100%. — Det er
indlysende, at saa stort et Vægttab ikke kan fremkomme uden
ved fordampet Kvægsølv, eftersom Bundfaldets elementære Sam-
mensætning svarer til /g, /, NCI, og det turde efter alt, hvad
jeg har meddelt i det foregaaende, næsten være overflødigt at
32 C. Barfoed.
bemærke, at Bundfaldets Farveforandring holder Skridt med dets
Vægttab, og dette med Kvægsølvets Fordampning, som let kan
følges, naar en Glasplade med det tyndt udbredte Bundfald an-
bringes i et rummeligt Glas med Guldchlorid paa Bunden
(jvfrsxsr 255;
Af det her meddelte fremgaar, at Produktet af Kvægsølv-
forchlorid med Ammoniak i Overskud, hvilket fremfor noget
andet af Kvægsølvforiltesaltenes Ammoniakbundfald hidtil har
været anset for en bestemt Forbindelse, ikkun er en Blanding
af Hg med HgH,NCl. I
Der er dog et Par Spørgsmaal, som knytte sig hertil og
behøve en nærmere Forklaring. Naar Bundfaldet nemlig kun
er en saadan Blanding, hvorfor har da Resten, som det efter-
lader ved Udsættelse for Luften ved almindelig Temperatur, ikke
altid Mercuriammoniumchloridets ren hvide Farve, men stundom
en gulagtig (S. 30)? og hvorfor udgjør samme Rest lidt mere,
end den efter Beregningen egentlig: skulde (S. 31)? Svaret
derpaa er: fordi under Bundfaldets Henliggen det frie Kvægsølv
og Mercuriammoniumchloridet indvirke paa hinanden og danne
nye Produkter, hvoriblandt en gul Forbindelse og Kvægsølvfor-
chlorid. At dette finder Sted, og at der altsaa ikke er Grund
til at antage, at Bundfaldet fra først af indeholder andre Be-
standdele end de to nævnte, fremgaar af følgende 'Forsøg: Jeg
sammenrev i en Porcellænmorter rent Kvægsølv og «Hvidt Præ-
cipitat», som var fremstillet paa sædvanlig Maade, omhyggeligt
udvasket og tørret ved almindelig Temperatur, og lod Blandingen
henstaa i Halvmørke under en løst sluttende Klokke. I Løbet
af fem Uger, i hvilken Tid den af og til blev udrevet påany,
antog den efterhaanden en mere og mere fremtrædende grønlig-
gul Tone. Den blev derpaa udrevet med Vand, og ved Slem-
ning delt i en lettere og lysere Del og en mørkere, som endnu
indeholdt nogle smaa Kvægsølvkugler. Det overslemmede havde
efter Afsætning en ret ren grønliggul Farve, dog med et noget
graaligt Skær, som kunde antages at skyldes lidt fint fordelt
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 33
Kvægsølv. Under dets Henliggen i aaben Luft ved almindelig
Temperatur tabte det graalige Skær sig lidt efter lidt, idet det
frie Kvægsølv fordampede; Pulverets Farve blev derved renere,
og efter sex Ugers Forløb, i hvilken Tid det tabte 12,5 pCt.,
var det smukt gult. Altsaa: at Kvægsølvforchloridets sorte
Ammoniakbundfald . ved Udsættelse. for Luften ved almindelig
Temperatur kan efterlade en Rest med ét gulagtigt Skær, staar
ikke i Strid med Antagelsen af, at det fra først af er en Blan-
ding af Kvægsølv og det hvide Mercuriammoniumchlorid, og
det indses let, at det kun kan efterlade en ganske hvid Rest
der, hvor det:er saa tyndt udstrøget, at Kvægsølvet uhindret
kan fordampe (S.… 30): — /Til Oplysning om det andet Spørgs-
maåal lod jeg det gule Pulver, der havde tabt 12,5 pCt. i Vægt,
fremdeles henstaa tyndt udbredt i aaben Luft ved" almindelig
Temperatur og skyttet mod Lyset, og da dets Vægt under
disse Omstændigheder holdt sig uforandret i tre Maaneder, kunde
det anses for ikke at indeholde mere frit Kvægsølv og saaledes
at være fuldkommen forberedt til den følgende Prøve, der nær-
mest skulde gaa ud paa Paavisningen af Kvægsølvforchlorid,
men vilde være betydningsløs ved Tilstedeværelsen af frit Kvæg-
sølv, efterdi dette vilde give. Anledning til Dannelsen af For-
chlorid af det med Sikkerhed tilstedeværende Tvechlorid. Prøven
bestod nu deri, at det. gule Pulver blev overgydt med temmelig
svag. Saltsyre (Vf. 1,035) og: hensat ved almindelig Temperatur
under: jævnlig Omrystning. I Løbet af et Par Timer tabte den
gule Farve sig, og der opløste sig en Del, men der blev ogsaa:
en hvid Rest i ret anselig Mængde tilbage. Opløsningen gav"
efter Filtration hvidt Bundfald med Natron, og Blandingen ud-
viklede ved Opvarmning med Svovlnatrium Ammoniak ; med
Jodkalium gav den rødt Bundfald o.s.v.; den forholdt sig alt-
saa som en Opløsning af Mercuriammoniumchlorid. Den hvide,
uopløste; Rest. derimod farvedes efter Udvaskning sort af Natron,
ligesaa af Ammoniak, og antog en gulgrøn Farve ved Jodkalium;
den forholdt sig altsaa som Kvægsølvforchlorid. Altsaa: i en af
34 C. Barfoed.
Kvægsølv og Mercuriammoniumchlorid tilberedt Blanding gaar
noget af det frie Kvægsølv over i bunden Form, navnlig som
Kvægsølvforchlorid, og det er derefter klart, at det ogsaa er
det frie Kvægsølv i Kvægsølvforchloridets sorte Ammoniakbund-
fald, som giver Anledning til, at der ved Bundfaldets Henliggen
i aaben Luft dannes noget Kvægsølvforchlorid, og at Bundfaldets
Vægttab følgelig maa blive lidt mindre, end hvad der svarer til
Halvdelen af dets hele Indhold af Kvægsølv (S. 31, jvfr. S. 27).
Den samme Forandring, som en saadan Blanding lider ved
almindelig Temperatur, lider den ogsåa i Varmen, kun meget
hurtigere. Ved Henstand i et ventileret Rum ved 100? mistede
en Del af det ovennævnte grønliggule Pulver (S. 32, nederst)
snart det graalige Skær, og efter 24 Timers Forløb var det
lyst citrongult (jvfr. S..30, Linie 21) og forholdt sig derefter
mod kold, fortyndet Saltsyre som det foregaaende (jvfr. S. 31,
Linie 18).
Hvad for en bestemt Forbindelse det saaledes dannede gule
Produkt er, vil ved en Blanding som den her foreliggende, der
tillige indeholder Kvægsølvforchlorid og vel ogsaa endel uforandret
Mercuriammoniumchlorid, være vanskeligt at afgjøre, men derpaa
kommer det just heller ikke an her. Det ligger nærmest at anse
den for /g H2 NCl. Hg 0; og hvad Maaden angaar, bvorpaa
den kan tænkes dannet, da maa derved ogsaa tages Hensyn til,
at der samtidigt dannes ikke blot, som anført, Kvægsølvforchlorid,
men ogsaa fri Ammoniak. . At der dannes Ammoniak, kan man
let- overtyde sig om, nemlig ved i en Porcellænmorter at udrive
Kvægsølv med Mercuriammoniumchlorid og dække Morteren med
en Glasplade, paa hvis nedad vendte Side et vaadt Curcumapa-
pir el. 1. er hæftet; det varer da kun 10—15 Minuter, inden
den alkaliske Reaktion træder frem. Paa samme Maade forhol-
der sig ogsaa Kvægsølvforchloridets sorte Ammoniakbundfald; an-
bragt i halvtør Tilstand i en Skaal med Glasplade 0. s.v., giver
ogsaa det alkalisk Reaktion, — nyt Vidnesbyrd for, at det
er en Blanding af samme Slags. Imidlertid er den i begge
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 35
disse Blandinger indtrædende Ammoniakudvikling kjendeligt sva-
gere end den, som finder Sted ved en Blanding af Kvægsølv
og Chlorammonium, hvorom nærmere nedenfor, S. 40 og 41. Efter
det her anførte kan man nu forestille sig, at Reaktionen fore-
gaar i to Afsnit, saaledes nemlig, at der først af 2H/9H,NC!
og: H, O dannes Hg H, N Cl. Hg O og NH, Cl (altsaa paa samme
Maade, som naar efter Kane »Hvidt Præcipitat« koges med
Vand, indtil det er gult), og dernæst, at det dannede Chloram-
monium indvirker paa det frie Kvægsølv (s. derom S. 41, Anm.), —
eller, at den under ét foregaar efter 2H9—4HgH2NCI—
H, 0 + O0— Hg, Cl, + 2(Hg H, N Cl. Hg 0)+ 2NH,… Hvis det
"gule Produkt har den her antagne Sammensætning, og Omsæt-
ningen foregaar som her anført, udgjør Vandet og Ilten, som
optages af Luften, netop lige saameget som Ammoniaken, der
- gaar bort.
Til foranstaaende Meddelelse om Kvægsølvforchloridets Am-
moniakbundfald knytter jeg en anden om det saakaldte
Kvægsølvehlorire-Åmmoniak,
som er fremstillet af H. Rose!) ved Indvirkning af tør Ammo-
niak paa tørt Kvægsølvforchlorid, og hvis elementære Sammen-
sætning efter ham er Hg, C/, N, H,. Min Undersøgelse af dette
Produkt har ført til, at det er det samme som Ammoniakbund-
faldet, kun med den Forskjel, at det tillige indeholder Chloram-
monium.
Ligesom Rose har jeg til dets Fremstilling anvendt Kvæg-
1)-Hans Meddelelse derom findes S. 158 i hans Afhandling: Uber die Ver-
bindungen des Ammoniaks mit wasserfreien Salzen; Poggendorff,
Annalen der Physik und Chemie, 1830, Bd. 20, S. 147—164.
Oversigt over d K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 3
36 i C. Barfoed.
sølvforchlorid, der var tilberedt ad vaad Vej. Det blev tørret
ved 100? og vejet i det samme Rør, i hvilket det siden efter
skulde udsættes for Ammoniaken. Til de enkelte Forsøg blev
hver Gang anvendt omtrent halvandet Gram, eller omtrent lige
saameget som Rose brugte. Røret blev derpaa forbundet ved
den ene Ende med Tørringsapparatet for Ammoniaken og ved
den anden med et U-Rør med Kalihydrat til Beskyttelse mod
den atmosfæriske Lufts Fugtighed. Ammoniaken blev udviklet
af Chlorammonium og Kalkhydrat og gik først gjennem et Lie-
bigs Kuglerør med lidt Ammoniakvand (for at der kunde hol-
des Øje med Luftudviklingen), derfra gjennenr et opretstaaende
Glas med brændt Kalk og atter derfra gjennem flere U-formige
Kalirør af anselig Vidde og en samlet Længde af over en Meter,
forinden den traadte ind i Røret med Forchloridet. Udviklin-
gen blev ledet saaledes, at der hvert Sekund gik et Par Smaa-
bobler Luft gjennem Vædsken i Kuglerøret, og fortsat i indtil
ti Timer. Det sidste af Kalirørene havde da kun vundet halv-
andet Mgrm. i Vægt. Forchloridet blev vel snart farvet, men
da det ved et Par paa saadan Maade udførte Forsøg først sent
blev ganske mørkt og kun led en ringe Vægtforøgelse — ved
et Forsøg f. Ex. kun af 1,67 pCt. i fem Timer, hvilket ikke er
mere end knap en Fjerdedel af hvad den af Rose anførte For-
mel kræver —, kom jeg påa den Tanke, al Indsugningen maa-
ske vilde gaa lettere ved en lavere Temperatur. Jeg indskjød
derfor en tom, tohalset Flaske og et slangeformigt Glasrør imel-
lem Kuglerøret og Tørringsrørene og omgåv saavel dem som
det næstsidste af Kalirørene og Forsøgsrøret med Is. Derved
opnaaedes i Løbet af fem Timer en Vægtforøgelse af 4,38 pCt.
og i Løbet af ti Timer af 6,97 pCt.") Imidlertid har jeg fundet,
at Produktets almindelige Beskaffenhed meget tydeligt giver sig
1) Jeg skylder Hr. Assistent A. Christensen Tak for den Bistand, han
har ydet mig ved disse Forsøg, som krævede et stadigt, næsten uaf-
brudt Tilsyn.
"Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 37,
tilkjende, om end Indsugningen ikke er dreven saa vidt, som
Formlen forlanger (7,22 pCt.).
Naar Rose ikke yttrer noget om, at Forchloridet muligvis
bliver sønderdelt af Ammoniaken, men kun, at det absorberer
denne, maa erindres, at hans Undersøgelse falder paa en Tid,
da Kundskaben om Ammoniakens Virkning paa Kvægsølvsaltene
var højst ufuldstændig, og at navnlig Kanes Arbejde over For-
chloridets Ammoniakbundfald først fremkom nogle Aar senere
(s. ovfr. S. 30). Slutningen af hans Afhandling viser, at han,
paa et Par Undtagelser nær, opfatter de nye Produkter, som
han i et ikke ringe Antal har fremstillet ad samme Vej, som
Forbindelser af de anvendte Stoffer som saadanne — i Lighed
med »vandfrie Saltes Forbindelser med Vand«, d. anf. St., S.
163 — og saaledes ogsaa det her omhandlede Produkt lige-
frem som »Kvægsølvchlorire-Ammoniak«. Og lige saa simpelt
som Forbindelsen altsaa efter ham dannes, kan den efter ham
igjen ophæves; thi det nye Produkt mister ved svag Opvarm-
ning den sorte Farve, idet det afgiver Ammoniaken, og »efter-
lader derfor rent, uforandret Kvægsølvchlorire«, og det bliver
ligeledes hvidt!) ved længere Henliggen i Luften, idet »Ammo-
niaken fuldstændig undviger« >”). Saavidt jeg ved, er der heller
ikke senere, hverken fra hans eller anden Side, fremkommen no-
gen Udtalelse om, at samme Produkt dog maaske kunde være
noget lignende som Ammoniakbundfaldet%), og Grunden dertil
1) Ganske. hvid bliver Resten dog i Reglen ikke; den hår gjerne et gulag-
tigt Skær. Dette kommer sikkert af lidt Hg H, NCI.HgO, som er dan-
net ved Indvirkning af frit Kvægsølv paa Hg H, NCl, om hvis Frem-
komst s. ndfr. S. 41, jvfr. S. 35. Resten maa helst kaldes »lys«.
Hvad Resten i dette Tilfælde bestaar af, angiver han vel ikke udtrykke-
ligt, men efter Ordstillingen maa man nærmest antage, at han ogsaa
her anser den for Kvægsølvforchlorid, hvad den imidlertid ikke er; s.
ndfr. S. 43.
3) Isambert, som 1868 har meddelt en Undersøgelse om Dissociation af
nogle Chlormetallers Forbindelser med Ammoniak og deriblandt af Ro-
ses her omhandlede »Kvægsølvchlorure-Ammoniak«, anfører intet, som
kunde tyde derpaa; Comptes rendus, T. 66. <
(AS)
De
38 C. Barfoed.
er vel nærmest den tilsyneladende store Forskjel imellem dem,
at det ene, som Rose lærte, afgiver Ammoniak og bliver hvidt
ved at ligge i Luften, medens det andet, som Kane lærte, ikke
lider nogen Forandring derved (hvilket jeg dog nu har vist at
være en Fejltagelse, s. Side 30 0. flg.; se ogsaa Side 34,
nederst, hvorefter det udvikler Ammoniak). Skade, at Rose ikke
undersøgte, hvor stort et Vægttab hans Produkt led- ved at
ligge i Luften eller ved svag Opvarmning; han vilde i saa Fald
have set, at det var større end Forchloridets Vægtforøgelse,
og at»der altsaa maatte være foregaaet noget andet og mere,
end han antog. Derom skal jeg kun anføre, at Vægttabet kan
beløbe sig til mere end det tredobbelte af hvad Vægtforøgelsen
udgjorde. Ogsaa vilde han, dersom han havde behandlet den
lyse Rest med svag Saltsyre ved almindelig Temperatur og
prøvet, om noget derved blev opløst, have erfaret, at samme
Rest ingenlunde var »rent, uforandret Kvægsølvchlortre«; s.
derom S. 43.
Med Hensyn til, hvad jeg ovenfor har fremsat, at det sorte
Produkt — saaledes vil jeg i det følgende helst kalde det —
væsentlig er det samme som Ammoniakbundfaldet, skal jeg først
oplyse, at det indeholder frit Kvægsølv. Jeg fandt nemlig, at
det amalgamerede et Blik af rent Guld meget stærkt, da det
med en Glasstang blev udgnedet derpaa, ligesom det toges ud
af Røret, hvori det var fremstillet; og da en anden lille
Del af det (0,24 Grm. af det S. 36 nævnte Produkt, hvis Vægt-
forøgelse kun udgjorde 1,67 pCt.) blev hensat under en lille
Klokke ved Siden af en Porcellænskaal med Guldchlorid, som
af Hensyn til Ammoniaken var blandet med en passende Mængde
Saltsyre, frembragte dets Dampe snart Reduktion af Guldet, saa
at der efter 24 Timers Forløb havde dannet sig en Ring af
blankt Guld rundt omkring paa Skaalen ved Vædskens Rand.
Ved videre Henstand under Klokken, efterat Skaalen med Guld-
chloridet var ombyttet med en anden med salpetersurt Sølvilte,
gav samme Prøve ogsaa reduceret Sølv (jvfr. min Afhandling om
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 39
Natronbundfaldet, S. 130 og S. 132, Anmærkning). At disse
Reduktioner virkelig skyldtes Kvægsølv, godtgjordes ved, at dette
blev paavist i begge Opløsningerne, nemlig ved Indtørring med
kulsurt Natron og Ophedning i smalle Prøveglas (ved Guldblan-
dingen gav lidt Knaldguld Anledning til et Par smaa Forpufnin-
ninger, som dog ikke forstyrrede Forsøget). Afsætningen af
frit Kvægsølv kunde ved en saa ringe Mængde Stof som her
selvfølgelig kun være meget svag; men Kvægsølvet gav sig i
.begge Tilfælde tydelig tilkjende ved den bekjendte Prøve, hvor-
efter et lille Korn Jod lægges i den øverste Del af det afkø-
lede, skraat stillede Glas. Efter "/4 Times Forløb var Afsætnin-
gen rød, ved derpaa følgende svag Opvarmning sublimerede det
røde Jodkvægsølv højere op med gul Farve, og efter Afkøling
blev det gule Jodkvægsølv atter rødt ved Strygning med en
Glasstang. -— Det er altsaa vist, at det sorte Produkt indehol-
der frit Kvægsølv.
Men naar der ved Ammoniakens Indvirkning påa Forchlo-
ridet dannes frit Kvægsølv, -er det ganske naturligt, at der og-
saa dannes Chloråammonium. Ved at udtrække det sorte Pro-
dukt med koldt Vand, filtrere og til Filtratet at sætte salpe-
tersurt Sølvilte, fik jeg ogsaa et anseligt Bundfald af Chlorsølv,
og at det ikke skyldtes en i Vand opløselig Kvægsølvforbindelse,
fremgik deraf, at samme Filtrat kun farvedes ganske svagt af
Svovlbrinte (jvfr. S. 41, Anm.). Herved overser jeg ingenlunde, at
dette ikke er et uimodsigeligt Bevis for, at det sorte Produkt
indeholder færdigt dannet Chlorammonium; det er jo tænkeligt,
kan der siges, at det tilsatte Vand sønderdeler det sorte Pro-
dukt, saa at der dannes Chlorammonium og det samme sorte
Bundfald, som Ammoniak ellers frembringer med Kvægsølvfor-
chlorid. Men overfor den -Kjendsgjerning, at det sorte Produkt
indeholder frit Kvægsølv og følgelig ikke kan være en Forchlo-
ridforbindelse, vilde Antagelsen af en saadan Sønderdeling dog,
i Sammenligning med min ganske simple Tydning af Reaktio-
nen, forekomme mig at være et mindre heldigt Forsøg paa at
40 C. Barfoed.
opretholde en formentlig Forbindelse og i alt Fald blive Svar
skyldig paa, hvad denne. mindre kvægsølvholdige Forbindelse da
er for noget. j
I Henhold til foranstaaende og hvad der ellers vides om
Kvægsølvets Tilbøjelighed til at danne Amidforbindelser el. desl.,
antager jeg derfor, at det sorte Produkt opstaar ved, at Hg, Cl,
+ N2He omsættes til, NH, C1+ Hg—+ Hg H, NCl, d. €e., paa
samme Maade som ved Dannelsen af Ammoniakbundfaldet, og
at der altsaa kun er den Forskjel imellem de to Produkter, at
det ene indeholder det dannede Chlorammonium, medens det
andet er frit derfor, efterdi Vandet opløste det. — At Omsæt-
ningen forøvrigt gaar langsomt for sig ad den tørre Vej, kan
ikke være paafaldende; thi Kvægsølvforchloridet danner efter
Tørringen for en stor Del kun et klumpet Pulver, og da det
tilmed ligger stille under Forsøget, kan det vanskeligt gjennem-
trænges af Ammoniaken. ”
Skal det sorte Produkt imidlertid med Rette kunne anses
for en saadan Blanding, maa dets øvrige Egenskaber og For-
hold selvfølgelig staa i Samklang dermed. Det følgende vil
vise, at dette er Tilfældet. Nemlig:
At det udvikler Ammoniak ved Henliggen i Luften, skyldes
Indvirkningen af det frie Kvægsølv paa dets andre to Blandings-
dele, og da især paa Chlorammoniumet, hvormed det under
Medvirkning af Luftens Ilt danner Kvægsølvforchlorid m. m. (s.
S. 41, Anmærkning), Ammoniak og Vand. En saadan Reaktion
kan maaske strax synes noget paafaldende, men at den kan
foregaa, ja endog ret let, kan man overtyde sig om ved i en
Porcellænmorter at sammenrive rent. Kvægsølv og tørt Chloram-
monium. Ammoniaken mærkes da snart. Dækkes Morteren
f. Ex. med en Glasplade, påa hvis Underside de sædvanlige
Prøvepapirer ere hæftede ved et Par Draaber Vand, træder den
alkaliske Reaktion frem efter et Par Øjeblikke, og efter rolig
Henstand i en Times Tid kan Ammoniaken tydelig lugtes, naar
Pladen tages af. Efter et Par Dages Forløb bliver Udviklingen
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mød Ammoniak. 41
vel svagere, men ved ny Udrivning af Blandingen bliver den
atter stærkere. — At Kvægsølvet ogsaa kan frembringe fri Am-
moniak ved Indvirkning påa det sorte Produkts anden Blan-
dingsdel: Mercuriammoniumchloridet, er allerede omtalt S. 34,
men dets Virkning påa dette er dog kjendeligt svagere end paa
Chlorammoniumet.
Derved, at det frie Kvægsølv paa saadan Maade kan gaa
over i bunden Form"), forstaas nu ogsaa, at det sorte Produkt
1) Hvad der i det hele dannes ved Henstand af en pulverformig Blanding
af Kvægsølv og Chlorammonium under Luftens Adgang, er ikke let at
afgjøre, men af det følgende fremgaar, at foruden Ammoniak og Vand
dannes der i det mindste Kvægsølvforchlorid og Mercuriammoniumchlo-
rid eller en lignende Forbindelse, — det første vel efter Reaktionen:
2Hg9+2NH, CI+ 0= Hg, Cl,+2 NH, + H, O, og det sidste maaske ved,
at en Del af Forchloridet atter omsættes med noget af Ammoniaken (S.
40), eller maaske direkte efter Reaktionen: Hg+ NH, C1+0—
Hg H, NCOI+ H, 0. For Dannelsen af disse Forbindelser, hvoraf For-
chloridet maa anses for den langt overvejende, taler følgende:
Jeg lod det graa Pulver, som var erholdt ved Sammenrivning i en Por-
cellænmorter af omtrent 2 Dele rent Kvægsølv og 1 Del Chlorammo-
nium, henstaa løst tildækket i henved 14 Dage ved almindelig Tempera-
tur. Det blev i den Tid af og til paany udrevet. Jeg tilsatte derpaa
koldt Vand, filtrerede og vaskede med koldt Vand, for at bortskaffe ufor-
andret Chlorammonium. Skjønt det hele kun udgjorde et Par Gram,
og Udvaskningen fortsattes langt ud over, hvad der ellers vilde være
nødvendigt for at opløse en saa ringe Mængde Chlorammonium, vedblev
Vaskevandet dog at give Reaktion med salpetersurt Sølvilte, ligesom det
ogsaa antog et brunligt Skær ved Svovlbrinte. Disse Reaktioner kunne
ikke skyldes Kvægsølvforchlorid, efterdi det er uopløseligt, og heller
ikke Kvægsølvtvechlorid, efterdi det er saa let opløseligt, at det forlængst
maatte være vasket bort. En Del af det saaledes udvaskede Pulver blev
prøvet med stærk Kalilud. Det antog strax en sort Farve, hvilket tyder
påa Kvægsølvforchlorid, og ved Opvarmning udviklede den alkaliske
Blanding Ammoniak, samtidigt med, at Bundfaldet fik en noget lysere
Tone, hvilket tyder paa Mercuriammoniumchlorid el. I. Den øvrige Del
af det udvaskede Pulver blev derefter skyllet over i et Bægerglas og ved
Slemning delt i en mørk Rest, som indeholdt en Del uforandret Kvæg-
sølv, og en mælket Vædske, som ved Henstand "afsatte et næsten hvidt
Pulver i forholdsvis anselig Mængde. En Del af dette blev ligesom før
prøvet med stærkt Kali; det blev sort ligesom Kvægsølvforchlorid, og ud-
viklede ved Opvarmningen Ammoniak ligesom Mercuriammoniumchlo-
rid. En anden Del af det blev overgydt med Jodkalium; det antog
42 C. Barfoed.
kan blive hvidt eller rettere lyst (S. 37, Anm.) ved Henstand
under en Klokke med Svovlsyre; thi Reaktionen imellem dets
Blandingsdele møder ingen Hindring, efterdi Ammoniaken op-
tages af Svovlsyren lige saa hurtigt- som den frigjøres, og For-
holdet imellem dem er jo et saadant, at alt Kvægsølvet kan
blive bundet. Og det forstaas ligeledes, at Kvægsølvforchlori-
dets udvaskede Ammoniakbundfald, som altsaa ikke indeholder
Chlorammonium , maa i Modsætning til det sorte Produkt for-
blive mørkt under de samme Omstændigheder; det kan ikke
blive hvidt, thi det frie Kvægsølv har ikke der Lejlighed til at
fordampe (hvilket kunde ske under en Klokke med Guldchlorid),
og det kan ikke engang blive gult, thi det indeholder dobbelt
saa meget frit Kvægsølv, som der kan overføres i bunden Til-
stand ved Mercuriammoniumchloridet alene (jvfr. S. 35).
At det sorte Produkts Vægttab i Luften er større end Kvæg-
sølvforchloridets Vægtforøgelse i Ammoniaken (S. 38) finder sin
simple Forklaring i, at der ikke blot bortgaar Ammoniak, men
ogsåa fordamper Kvægsølv. Og det indses let, at det beror
påa de nærmere Omstændigheder, hvor meget Vægttabet i det
enkelte Tilfælde beløber sig til; thi efter Tykkelsen af Laget,
som den anvendte Prøve danner, og Temperaturen, som den
udsættes for, kan den ovenfor omtalte Reaktion imellem Chlor-
ammoniumet og det frie Kvægsølv gaa for sig i forskjelligt Om-
fang, altsaa en forskjellig Mængde Kvægsølv gaa over i bun-
den Tilstand. ;
At den lyse Rest, som det -sorte Produkt efterlader ved
Udsættelse for Luften, indeholder en betydelig Mængde Kvæg-
en gulgrøn Farve ligesom Kvægsølvforchlorid. En tredie Del blev rystet
fem Minuter med kold og temmelig svag Saltsyre (Vf. = 1,035), og
Blandingen blev filtreret. Det klare Filtrat gav strax Bundfald med Svovl-
brinte og indeholdt altsaa Kvægsølv, og det gav tydelig Udvikling af
Ammoniak ved Opvarmning med stærkt Kali, baade alene og sammen
med Svovlnatrium. Dette Forhold mod Saltsyren 0. s. v. taler for, at
Pulveret indeholder Mercuriammoniumcbhlorid el. l.
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 43
sølv under en anden Form end som Kvægsølvforchlorid, frem-
gaar deraf, at, naar den efter Udvaskning med Vand, for at be-
fries for en mulig Rest af Chlorammonium, behandles med
… kold, temmelig. svag Saltsyre (Vf. = 1,035), da opløses den for
en stor Del deraf. Den hvide, uopløste Del forholder sig som
Kvægsølvforchlorid. Opløsningen derimod gav stærkt, hvidt
Bundfald med Ammoniak, stærkt, rødt Bundfald med Jodkalium,
rigeligt Bundfald med Svovlbrinte og derefter Udvikling af Am-
moniak ved Opvarmning med Natron. Alt dette tyder paa, at
Pulveret indeholder Mercuriammoniumcbhlorid i anselig Mængde,
og viser, hvor langt det er fra at være »rent Kvægsølvchlorire«,
som Rose mente (S. 37).
Med et saadant Indhold af Mercuriammoniumchlorid stem-
mer det fremdeles, at saavel det sorte Produkt som den lyse
Rest kunne udvaskes megetlænge, uden at Vaskevandet ophører at
give Reaktion med salpetersurt Sølvilte; thi hin Forbindelse er,
som bekjendt, ikke ganske uopløselig i Vand.
Rose anfører, at det sorte Produkt omdannes til Kvæg-
sølvforchlorid ved Behandling med Saltsyre. Ogsaa dette stem-
mer med, hvad en saadan Blanding maa udvise; men Reaktio-
nen bestaar ikke, som han mener, simpelt hen i, at Syren op-
tager Ammoniaken og efterlader Chloruret, men deri, åt den op-
løser Mercuriammoniumchloridet, og at den saaledes dannede
Tvechloridopløsning derefter med det frie Kvægsølv danner Kvæg-
sølvforchlorid, som udskilles (jvfr. min Afhandling om Natron-
bundfaldet, S. 118). — Saaledes bliver ogsaa Omsætningen ved
det sorte Produkts Opvarmning, hvorved der efter ham ligefrem
skulde bortgaa Ammoniak og blive Forchlorid tilbage (s. ovfr.
S. 37), mere sammensat, end han har ment.
44 C. Barfoed.
Oxalsurt Kvægsølvforiltes Ammoniakbundfald.
Til Fremstillingen af dette Bundfald har jeg anvendt oxal-
surt Kvægsølvforilte, som, naar ikke anderledes er bemærket,
var tilberedt ved Bundfældning af en fortyndet Opløsning af
salpetersurt Kvægsølvforilte med en Opløsning af fri Oxalsyre.
Det hvide Bundfald blev strax efter Udvaskningen sønderdelt
ved Ammoniak i Overskud, og efter kort Henstand blev det
sortegraa Produkt omhyggeligt udvasket.
Forinden jeg omtaler dets Forandring ved Udsættelse for
Luften, skal jeg meddele nogle Forsøg for Bestemmelsen af
Forholdet mellem dets Bestanddele").
Forholdet mellem Oxalsyren og Amidet eller den dertil sva-
rende Ammoniak lod sig let bestemme. Det udvaskede Bund-
fald gav nemlig ved Omrystning med Svovlbrintevand i Over-
1) Harff (Archiv der Pharmacie, 1836, Bd. 5, S. 266) tillægger det Sam-
mensætningen N,H,.0C,0,—3 Hg, 0, men efter Udfaldet af hans Ana-
lyse vilde en Formel med 4Ag, 0 være lige saa berettiget. Ved direkte
Bestemmelse af Ammoniaken og Kvægsølvet og Beregning af dem som
oxalsur Ammoniak og Kvægsølvforilte fandt han nemlig af det første
6,41 pCt. og af det sidste 90,13 pCt. (efter Datidens Atomtal svarende til
2,06 Ammoniak og 86,7 Kvægsølv), men Forholdet derimellem er som
N, H,.C,0, til 3,6Hg, O. De manglende 3,46 pCt. anser han for Tab. —
Med Henvisning til Kanes Undersøgelse af Chlorkvægsølvets Ammoniak-
bundfald, bemærker Berzelius (Årsberåttelse 1837, S. 167), at dette
og tlere lignende afHarff undersøgte Bundfald formodentlig ere Amidfor -
bindelser. At Harffs Formler sammesteds gjengives med 4Hg,0, er
maaske kun en Trykfejl, men de omskrevne Formler indeholde dog og-
saa 8Hg.
Souchay og Lenssen (Annalen der Chemie und Pharmacie, 1857,
Bd. 103, S. 311) angive, at Sammensætningen er foranderlig og bl. a. af-
hængig af, hvormeget Ammoniak der tilsættes. De meddele dog kun
Udfaldet af én Analyse, nemlig: 92,19 pCt. Kvægsølvforilte, 0,63 pCt.
Ammoniak, 4,22 pCt. Oxalsyre og 2,96 pCt. Vand. Ammoniaken udgjør
her knap en Trediedel af hvad der behøves til Mætning af Oxalsyren.
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 45
skud en Opløsning af neutral oxalsur Ammoniak. Det blaa
Lakmospapir blev selvfølgelig strax rødt ved Svovlbrinten, men
efter et Øjebliks Udsættelse for Luften, hvorved Svovlbrinten gik
bort, var det atter blaat. Curcumapapiret forandredes ikke.
Heraf ses, at Bundfaldet, opfattet som en Amidforbindelse,
indeholder N, H, mod C, 0...
Forholdet mellem Oxalsyren og Kvægsølvet har jeg bestemt
ved først at sønderdele oxalsurt Kvægsølvforilte (anvendt for let-
tere Dekompositions Skyld i blot udvasket Tilstand, men derfor
ogsaa i ubestemt Mængde) med Ammoniak, filtrere og udvaske,
— derefter at sønderdele det erholdte Ammoniakbundfald med
Svovlbrinte, filtrere og udvaske, — og derpaa at bestemme
Qxalsyren i hvert af de to Filtrater. Jeg fandt, at det første,
altsaa det ammoniakalske Filtrat, som blev afdampet, syret med
Æddikesyre og bundfældet med Chlorcalcium 0. s. v., gav ved
Glødning af den saaledes erholdte oxalsure Kalk 0,482 Grm.
Kalk, — og at det andet, altsaa det svovlbrinteholdige Filtrat,
som blev afdampet, gjort alkalisk med Ammoniak, syret med
Ælddikesyre 0. s. v., påa samme Maade gav 0,160 Grm. Kalk.
Ved et andet, lignende Forsøg, til hvilket det oxalsure Kvæg-
sølvforilte var fremstillet ved Bundfældning med normalt oxal-
surt Kali, fik jeg paa samme Maade af de to Filtrater 0,219
Grm. og 0,0%6 Grm. Kalk. Disse Forsøg vise, at det første Fil-
trat bundfælder tre Gange saa meget Kalk, d. e., indeholder tre
Gange såa meget Oxalsyre, som det andet, og deraf fremgaar, at
Ammoniakbundfaldet opstaar af 4/Hg, O.C, 0,), ved at 3C, 0,
træde over til Ammoniaken, medens C, O, forbliver i Bund-
faldet. Dette indeholder altsaa SHg mod C, 0.
Efter det saaledes fundne Forhold mellem de tre Stoffer,
C, 0,:N, H,:8Hg, skal Bundfaldet, saafremt det indeholder den
halve Mængde af Kvægsølvet i fri Tilstand og for Resten slutter
sig til de andre, ovenfor omtalte Bundfald, altsaa ved Siden af
4Hg indeholde Forbindelsen 3Hg O.C, 0,.H9N, H,. Men saa-
46 C. Barfoed.
ledes er efter Millon!) det oxalsure Kvægsølvtveiltes Ammoniak-
bundfald netop sammensat. Da samme Forbindelse efter ham
er vandfri, kommer det sorte Ammoniakbundfald med det an-
førte Blandingsforhold til at indeholde 91,3 pCt. Kvægsølv, og
deraf Halvdelen 45,65 pCt. i fri Tilstand. At de ovennævnte
Analyser (S. 44, Anm.) have givet noget mindre Kvægsølv, kan
maaske bl. a. komme af, at det fra først af anvendte Foriltesalt
har indeholdt noget Tveilte.
Udsat for Luften paa samme Maade som de" foregaaende
Bundfald, skifter ogsaa dette lidt efter lidt Farve og bliver lyst.
Men det er dog kun i overmaade tyndt udbredt Tilstand, at det
bliver hvidt; paa sædvanlig Maade bliver det lysegult ved 100”,
og lys brunlig gult ved almindelig Temperatur, og derfor naar
Vægttabet, som det lider, heller ikke op til de ovennævnte 45,65
pCt. (jvfr. derom S. 26 og 32) Det havde efter et Par Maane-
ders Henliggen ved almindelig Temperatur tabt 37 pCt., og efter 3
Dage ved 100? tabt 40 pCt. Som det var at vente, efterlode de lyse
Rester derfor ogsaa noget Kvægsølvforchlorid ved Behandling med
Saltsyre. Forskjellen mellem Halvdelen af Bundfaldets hele Kvæg-
sølvmængde og det fundne Vægttab er altsaa, og navnlig ved al-
mindelig Temperatur, kjendeligt større end ved de andre i det
foregaaende omhandlede Bundfald, ja man maa vel sige saa
stor, at man kunde være betænkelig ved at tydé Bnndfaldets
hele Forhold paa den anførte Maade, dersom man ikke havde
Erfaringerne fra hine Bundfald, og deriblandt hvad der er med-
delt ;94-32 orig at- støtte sig til. Men med dem for Øje kan
der formentlig ikke være Tvivl om, at den Tydning, jeg har
givet af det, er rigtig, og at Forskjellen kun skyldes, at ved
1) Annales de chimie et de physique, 1846, T. 18, pag. 410.
Efter Harff (det anf. St., S. 229) skulde dets Sammensætning være
N, H,. C,0,—-3Hg 0. Denne Formel kræver 79,6 pCt. Kvægsølv (Analysen
gav ham kun 76,9 pCt.; han har ogsaa her et Tab af 4,17 pCt.), Millon's
derimod 84,03 pCt
Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak. 47
et Bundfald gaar det frie Kvægsølv i noget større Mængde over
i bunden Tilstand end ved et andet.
Af hvad jeg ovenfor har meddelt, fremgaar, at de sortegraa
eller sorte Bundfald, som de her undersøgte Kvægsølvforiltesalte
danne med Ammoniak i Overskud,
F:
an
afgive i aaben Luft og under Omstændigheder, hvor de
ikke kunne antages at lide chemisk Sønderdeling, henved
Halvdelen af deres Kvægsølv i dampformig og fri Tilstand,
og åt de paa Grund deraf miste den mørke Farve;
. at de fra først af indeholde lige saa meget frit som bundet
Kvægsølv (S. 26 og 32), men at under deres Henliggen
gaar noget af det første over i bunden Tilstand (jvfr.
S41);
. åt de hvide eller lyse Forbindelser, som blive tilbage, efterat
det frie Kvægsølv er fordampet, stemme overens med
Kvægsølvtveiltesaltenes Ammoniakbundfald ;
. åt de sorte Bundfald følgelig ikke, som hidtil almindeligt
antaget, ere eller indeholde Mercuroammoniumforbindelser,
men ere Blandinger af frit Kvægsølv og Mercuriammonium-
forbindelser el. desl., nemlig:
Nitratets Bundfald af: 2Hg og Hg N, H,.2Hg0.N, 0,
eller 2(Hg H, N.NO,). Hg 0;
Sulphatets + —— 4 4Hg «+ H4N, H,.3H90.S 0,
Chlorurets « vs SEE
OQxalatets « «… 4Hg
5.
eller (ÅAg H, N), S0,.2Hg 0;
ÆG EDEN CI:
HONSEE SEG OS CO:
eller (Hg H,N), C,0,.2Hg90;
og endvidere:
at det sorte Bundfald, som Kane har fremstillet ved ufuld-
48
Barfoed. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak.
stændig Bundfældning af Nitratet med Ammoniak og anset
for en bestemt Forbindelse, ligeledes er en Blanding,
som indeholder frit Kvægsølv, men for Resten er forskjellig
fra den ovenfor (4) anførte (S. 24, Anmærkn.);
. at Roses saakaldte »Kvægsølvchlorire-Ammoniak«, som er
fremstillet af de vandfrie Stoffer, er det samme som Kvæg-
sølvforchloridets Ammoniakbundfald, kun at det tillige
indeholder Chlorammonium (S. 35).
49
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige
Opløsninger.
Af
Th. Thomsen.
II. Om Tilstedeværelsen af sure Salte og
Dobbeltsalte i vandig Opløsning.
I en Undersøgelse over Vinsyrens optiske Drejningsevne i
blandede Opløsninger”) har jeg vist, at denne, hvor ingen
kemisk Affinitet gjør sig gjældende, lader sig forud beregne.
Thi denne Syres specifiske Drejningsevne er vistnok i højere
Grad, end det er Tilfældet for de fleste andre Stoffer, afhængig
af Opløsningens Koncentration, men Forsøgene have vist, at de
to samtidigt opløste Stoffer danne lige stærke Opløsninger, saa
at Styrken af den her virksomme Vinsyreopløsning let kan ud-
findes. Under Forudsætning af, at denne simple Lov har
almindelig Gyldighed, vil man ad denne Vej kunne paavise Til-
stedeværelsen eller Fraværelsen af kemisk Affinitet mellem to
samtidigt opløste Stoffer; i første Tilfælde, hvor der dannes
mere eller mindre af en ny Forbindelse, vil den Del af det
aktive Stof, som hertil medgaar, antage en ny Drejningsevne og
tillige følge en ny Lov for Afhængigheden af Forsøgsbetingelserne
(Varme, Koncentration 0. s. v.), saaledes at Forsøg og Beregning
ikke mere ville føre til samme Resultat. 1 det andet Tilfælde
1) Overs. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1884, S. 79.
30 Th. Thomsen.
derimod, ved den rent mekaniske -Blanding, vil Resultatet kunne
beregnes forud, naar man kjender Drejningsevnen for de enkelte
Stoffer og disses Sammensætning i vandig Opløsning (Mængden
af kemisk bundet Vand). I det følgende har jeg, med denne
Forudsætning som Udgangspunkt, søgt at belyse Spørgsmaalet
om Tilstedeværelsen af sure Salte og Dobbeltsalte i vandig Op-
løsning, idet jeg nærmere bar undersøgt saadanne Forbindelsers
optiske Drejningsevne ved forskjellig Koncentration og Varmegrad.
Å. Sure Salte.
I Aaret 1873 bekjendtgjorde Landolt!; en Række Under-
søgelser over den optiske Drejningsevne for vandige Opløsninger
af Vinsyre og dennes AÅAlkalisalte, saavel normale som sure
Salte og Dobbeltsalte, og paaviste her nogle Lovmæssigheder,
som forekomme mig at have en Interesse, der naar ud over
den rent mathematiske. For at de fundne Størrelser kunde sammen-
lignes, blev Drejningsevnen ikke alene, som det hyppigst sker,
beregnet for Enhed af Stof, men ogsaa pr. Molekul, eller rettere pr.
"/100 Molekul, idet alle Tallene af praktiske Hensyn divideredes
med 100. Den saaledes beregnede «molekulære Drejningsevne »
(Molekularrotation)
Mm . (Cc),
sd 00
angiver altsaa Drejningsvinklen for Natriumlys, naar dette passerer
1 Decimeter af en Opløsning, der i 1 Kubikcentimeter inde-
holder ”/100 -Molekul (i Gram) af det aktive Stof. Paa denne
Maade fandt Landolt bl. a. ved 20? C.:
(mM), =
Surt -vinsurt: Natron,. Nakk CE, Og (1) 7 ate ABER 41.19.
Vinsurt, Natron; Na CSE 0, — 59.85 Y Middeltal: 41.22.
Vinsyrer 1275350, EO 22:50 !
Vinsurt Ammon; (NZ), 50, H20 40 63.045 FSRl
Sustavinsurt Amon, NÆ, HCI — SEVEN 42.84.
Den molekulære Drejningsevne var altsaa for de nævnte sure
1) Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 6, S. 1076.
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 51
Salte Middeltallet mellem den molekulære Drejningsevne for
Syren og for det normale Salt, og dette peger med Sandsynlig-
hed hen paa, at et Molekul af det sure Salt i vandig Opløsning
i Virkeligheden er en Blanding af !/> Molekul Syre og !/2> Molekul
normalt Salt. Dog maa hertil bemærkes, at Syren og det nor-
male Salt følge en forskjellig Lov for Koncentrationens og
Varmegradens Indflydelse, saa at en Overensstemmelse, der finder
Sted for en vis Varmegrad og en vis Styrke af Opløsningerne, ikke
gjælder med samme Nøjagtighed for en anden Varmegrad og
Styrke, og til en nøjagtig Beregning vilde desuden kræves, at
Opløsningerne i det enkelte Tilfælde vare lige stærke; thi ellers
vilde de to Opløsninger ved at sammenblandes forandre Sammen-
sætning og antage en Middelstyrke. Landolts Forsøg ere ud-
førte med Opløsninger, der indeholde 1 Molekul af Syren eller
Saltet mod 100 Molekuler Vand; Saltopløsningerne ere altsaa i
Virkeligheden stærkere end Opløsningen af den frie Syre, og
saafremt der ikke ved Sammenblandingen dannes nogen ny For-
bindelse, maa Syreopløsningen herved blive stærkere, Saltopløs-
ningen svagere, og da denne Forandring har en ulige Virkning
påa de to Forbindelsers Drejningsevne, vil et Resultat, der
stemmer saa nøjagtigt som ovenstaaende, ikke længere gjøre
det, naar Opløsningerne beregnes med deres rette Vandmængde.
Paa Grund af den Interesse, som Spørgsmaalet om Tilstede-
værelsen af sure Salte i vandig Opløsning frembyder, har jeg
noget nøjere undersøgt Drejningsevnen for det sure vinsure
Natron ved forskjellig Koncentration og Varmegrad efter først
at have underkastet det normale Salt en lignende Undersøgelse
og med Tilnærmelse bestemt, hvor meget chemisk bundet Vand
dette Salt indeholder i vandig Opløsning.
Det vinsure Natrons optiske Drejningsevne.
Af Undersøgelser over det vinsure Natrons Drejningsevne
for Natriumlys foreligger, saa vidt mig bekjendt, kun følgende:!)
1) Landolt, Opt. Drehungsvermågen, S. 220.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 4
592 Th. Thomsen.
I) Landolt angiver for et Indhold af 9.95 Gram vandfrit
Salt i 100 Cc. (c = 9.95) ved 20? C. den molekulære Drejnings-
evne (m)p — 59.85, samt at Koncentrationen for dette Tartrat
ligesom ogsaa for de øvrige kun har meget ringe Indflydelse
paa Drejningsevnen.
2) Krecke har bestemt Drejningsevnen for en Opløsning
med 20 Gram krystalliseret Tartrat i 100 Cc. ved forskjellige
Temperaturer og fundet, at Varmegraden er såa godt som uden
Indflydelse paa Drejningsevnen. Ved 25? C. fandtes (m)» —= 59.32.
3) Hesse angiver for 15? C. og Opløsninger, der indeholde
mellem 5 og 15 Gram krystalliseret Tartrat i 100 GCc., Formlen
(a)p == 27:85: == 101% 10;
der viser en stærk Aftagen af Drejningsevnen med stigende
Koncentration. For en Opløsning af samme Koncentration som
den af Landolt anvendte giver Beregningen (m)p — 59.34.
Uagtet saaledes de her angivne Talstørrelser for en vis
Styrke af Opløsningen ere omtrent lige store, ere de dog langtfra
tilstrækkelige for den følgende Undersøgelse, bl. a. fordi An-
givelserne ikke stemme indbyrdes m. H. t. Koncentrationens
Indflydelse og der heller ikke foreligger nogen nøjagtig Under-
søgelse. over Varmegradens Indflydelse; thi den af Krecke an-
vendte Metode tillader kun omtrentlige Bestemmelser. Jeg har
derfor paa ny undersøgt Tartratets Drejningsevne i vandig Op-
løsning og i dette Øjemed fremstillet det krystalliserede Salt,
der som bekjendt har Sammensætningen Na, C,H,0,,2H,0.
Af Vinsyre og Natronlud fremstilledes en Opløsning, der
indeholdt 15—16 pCt. vandfrit Tartrat; ved Tilsætning af 2 Dele
Vinaand udskiltes en Mængde fine Krystaller, der befriedes for
den største Del af Vædsken ved Afsugning, derefter vaskedes
med 90 pCt.s Vinaand og efter ny Afsugning henstilledes til
Tørring i Luften. Efter nogle Dages Forløb var Vægten konstant,
og en Bestemmelse af Natriummængden ved Inddampning med
Svovlsyre og Glødning førte nøjagtigt til Sammensætningen
Na,C,H,0,,2 H,O, idet 2.300. Gram = 0.01 Molekul gav
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 53
1.420 Gram svovlsurt Natron. Saaledes fremstillet faas Saltet let
rent og i en såa løs Form, at det ikke alene let tørres i Luften,
men ogsaa meget hurtigt opløser sig i koldt Vand. Krystallerne
forandre ikke deres Vægt i almindelig Luft; ved at henstaa i
Exsiccatoren over Svovlsyre i 28 Timer afgave de kun 1//2—2
Promille Vand, som atter var optaget af Luften, da Saltet vejedes
efter nogle Timers Forløb. Ved 100? C. afgav Saltet i 4 Timer
3.4 pCt. eller mindre end !/2 Molekul Vand, og dette optoges
ligeledes ved Henstand i almindelig Luft, saa at Saltet ved ny
Vejning den følgende Dag viste samme Vægt som før Afvandingen.
De to Vandmolekuler bindes altsaa med stor Kraft,
men her synes Tiltrækningen til Vand at standse.
Den molekulære Drejningsevne var for en Opløsning, der
indeholdt 12.0 pCt. Vinsyre — 18.4 pCt. krystalliseret Salt,
155 ADSKES ye (Og
(m)p — 58.62 58.81 SSMpIe ,
Saltet blev derefter omkrystalliseret ved ny Udfældning med
Vinaand 0. s. v., som ovenfor angivet. To Bestemmelser af
Natriummængden førte til samme Resultat som ovenfor, idet
2.300 Gram gave henholdsvis 1.421 og 1.419 Gram Na,S0,.
For den molekulære Drejningsevne fandtes
SE ZAVE 2570:
(m)p — 58.74 38.95 59.25.
Der var altsaa en ringe Stigning af Drejningsevnen, og en
Del af Saltet blev derfor underkastet en ny Omkrystallisation ;
den molekulære Drejningsevne var nu:
Ios 208 BNGE
(mm) ==" "58.70 59.01 SED DT
altsaa uforandret, og til de fleste af Forsøgene i det følgende
er derfor anvendt vinsurt Natron, som kun er omkrystalliseret
1- Gang.
… Drejningsevnen bestemtes paa samme Maade som i de
tidligere Forsøg med Vinsyre, og det vil derfor med Hensyn til
den almindelige Fremgangsmaade være tilstrækkeligt at henvise
ÆRE
54 Th. Thomsen.
til min ovenfor citerede Afhandling: Der anvendtes 7 Opløs-
ninger, hvis Procentindhold af krystalliseret vinsurt Natron tillige-
med de heraf beregnede Mængder af vandfrit Sålt og af Vinsyre
vil ses af følgende Tabel, der ogsaa angiver Vandmængden
g—== 1002 P.
= P |
== P, LÆS q
z TEE DR | NajelE | OV 0, HO van
18) 36.77 | 31.02 23.98 |. 63.23
Ø 32.25 | 27.19 21.03 67.75
38) 0 VATDD BEA NE ASLE 14.80 | 77.31
4 | 18.40 | 15.53 | 12.00 | 81.60
BUND aen 15) so kk aen KE 86lD
6 | QoS 46: SAT ED | (6-00 | 90.80
[| 3.07 | 2.59 (ar ,2:00 | 96.93
| |
Fire af disse Opløsninger undersøgtes ved 157, 20? og
25" C., de øvrige kun ved 207 C. Resultatet findes sammen-
stillet i nedenstaaende Tabeller, hvor d angiver Opløsningens Vægt-
fylde i Forhold til Vand ved 4" C., C= P.d «Koncentrationen»
for det krystalliserede Salt, d. e. Antallet af Gram heraf i 100 Cc.
af Vædsken, ap den aflæste Drejningsvinkel (for en Rørlængde
af 200mm), (a)p den specifiske Drejningsevne for det krystalliserede
an.100 ap.100
Salt — SNEDE ME NG (m)p den molekulære Drejnings-
evne — Be
HEE TOTEN,
VinsurtiNatrons Nas CSI OS "28 SO
INS dd CE P.d 23 (a)p | um)z
SÆR SSRREE UE EEEEE ET ONE
4 1.1135 20.50 10.47 || 25.54 | 58.74
6 || 1.0550! 9.71 5.05 || 26.01 | 59.83
7.) 1.0170 lg) ag 1.63 | 26.19 | 60.23
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 55
Nr. d C=P.d)| ap (2) | (m), | (m), ber. | Differens.
20? C. i 1.2375 45.51 99 10 | 94.28 55.84 | 55.85 — 0:01
2 || 1.2065 | 38.90. | 19.18 || 24.66 | 56.71 | 56.76 =- 0.05
3 || 1.1400 || 25.87" | 13.111 25,34 | 58:29 | 58.37 =- 0.08
4 ||| 1.115 | 120.46 | 10.49 | 25.68 | 58.95 |. 58.95 | 0
5 || 1.0805 14.69 1.59 || 25.82 | 59.39.| 59.52 — 0.13
6. || 1.0535 9.69 5.05 || 26.06 | 59.94 59.94 0
70 | 1:0160. |. 331 | 1.647] 26:35 60160 | 60:40 |; 0.29
sielbele 1 | 1.2355 | 45.43 2915 | 24.38 | 56.07
4 || 1.1095 | 20.42 — | 10.52 || 25.76 | 59.25
6 | 1.0520 9.68 5.09 | 26.28 | 60.44
7 | 130150 |5x 3:11 1.614 ||-26.31 | 60.52
Opløsningen Nr. 7, som er medtaget for Oversigtens Skyld,
men paa Grund af den ringe Drejningsvinkel kun giver omtrent-
lige Værdier, er ikke anvendt til Beregningen af de mellem-
liggende Forsøg. Opløsningerne Nr. 1, 4 og 6 give følgende
Ligninger, gjældende for 9—37 pCt. krystalliseret Tartrat:
15% C. (m)p = 60.75 — 00.08314 P —. 0.001418 P?
20? C. (m)p 60.56 — 0.04647 P — 00.002216 P?
25? C. (m)p = 61.35 — 00.08478 P — 0.001594 P?
Overensstemmelsen mellem de øvrige Forsøg ved 20? C. og
de af Formlen beregnede Værdier ses af de to sidste Vertikal-
rækker i Tabellen.
Det fremgaår af disse Forsøg, at Tartratets -Drejningsevne
stiger saa stærkt med Fortyndingen, at en Fortynding fra den
stærkeste til den svageste af de i Forsøgene anvendte Opløsninger
medfører en Stigning af Drejningsevnen med 8 pCt. af dennes
Værdi. I Modsætning til Landolts Angivelse maa det altsaa frem-
hæves, at Koncentrationen har en betydelig Indflydelse
påa dette Salts Drejningsevne, om end Variationen ikke
er såa stor som angivet af Hesse. Dennes Formel fører nemlig
56 Th. Thomsen.
til en Grænseværdi (m)p — 647,06, der er 5 pCt. højere end
den af mig fundne, 607.75.
En lignende Stigning af Drejningsevnen iagttoges ved For-
højelse af Varmegraden, men Variationen naaede her kun c. 1 pCt.,
og Loven for Drejningsevnens Afhængighed af Varmegraden
fremgaar ikke saa tydeligt af disse Forsøg, at man af dem kan
beregne Værdier for højere Varmegrader. Da det imidlertid ved
Undersøgelsen af Drejningsevnen for det sure vinsure Natron
havde vist sig ønskeligt at kjende Værdierne for det normale
Salt ogsaa ved 30? C., har jeg i en ny Forsøgsrække bestemt
disse for Opløsninger af Middelstyrke. Resultaterne indeholdes
i følgende Tabel:
VinsuriiNatron, NAS CT SO FPS O ERR
P d CO= P.d| dn | (2) | (m)y
|
18.40 || 1.1075. 20.37 | 10.55 25.90 59,56
13.80 || 1.0785 14.88 777 9611 | 60.05
9.20 || 1.0500 9.66 5.07 || 26.22 | 60.32
Heraf beregnes følgende Ligning, gjældende for et Indhold
af 9—18 pCt. krystalliseret vinsurt Natron:
30? C. (m)p — 60.20 — 0.06087 P —— 0.005198 P?.
En Opløsning af vinsurt Natron, som var fremstillet direkte
af Vinsyre og den ækvivalente Mængde Natronlud, gav et noget
lavere Resultat end ovenfor fundet, og først ved et Overskud af
Alkali naaedes den normale Drejningsevne. Ved et Indhold af
12.0 pCt. Vinsyre fandtes saaledes for 20? C. ved Anvendelse af
2.00 NaO0OH (m)p = 58.65
2.02: — —n—=, 58/83
2.06 —= Fe == 159701
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 57
For en Opløsning af krystalliseret vinsurt Natron med et
tilsvarende Overskud af Natron fandtes derimod
2.06 NaOH (m)» —= 58.87,
altsaa en Nedgang af Drejningsevnen ved et Overskud af Alkali
(sml. S. 68). Med fri Vinsyre naaedes altsaa det samme Maximum
af Drejningsevne som med det krystalliserede Salt, og For-
skjellen kunde derfor ikke tilskrives Urenhed af den frie Vinsyre
(et Indhold af inaktiv Syre).… Herom har jeg yderligere over-
bevist mig ved at fremstille ren Vinsyre af vinsurt Natron, som
var 3 Gange omkrystaålliseret og i en Opløsning med et Indhold
af 12.0 pCt. Vinsyre viste Molekularrotationen (m)p — 59.01.
Fremstillingsmaaden var den almindeligt anvendte, Bundfældning
med eddikesurt Blyilte og Sønderdeling af Blysaltet med Svovl-
brinte. Den saaledes fremstillede Vinsyre gav, opløst i sin lige
Vægt Vand, samme Værdi for (4)p, som tidligere var fundet for
… den oprindeligt anvendte Syre"). Der fandtes nemlig:
VOER VCR 3056:
(KE sst 82.00 87,63.
Tidligere fandtes 77,36 89.00 87,63.
Dette Forhold viste Vinsyren overfor Natronlud af for-
skjellig Tilberedning, og der indtraadte ingen Forandring ved
Vædskens Kogning, hvorfor det næppe kan hidrøre fra Tilstede-
værelsen af Kulsyre. Muligvis maa det henføres til det Fænomen,
1) Overs. 1884, S, 79 ff. Det er værd at lægge Mærke til, at Vinsyrens
Drejningsevne i en 50 pCt.s Opløsning lader sig bestemme saa godt som
uafhængigt af et vist Indhold af Fugtighed. For denne Styrke af Opløs-
ningen forbliver Drejningsvinklen nemlig konstant ved nogen For-
tynding, fordi Drejningsevnen her netop voxer i omvendt Forhold af
Opløsningens Procentindhold. Vilde man t. Ex. antage, at den her an-
vendte rene Vinsyre indeholdt endog 1 pCt. Vand, da blev Opløsningens
Procentindhold 49,5 i Stedet for 50.0 og (glp at beregne 1 pCt. højere,
saa at man fik
209 252 309'gs
== 4095 (o)D == 170247 892.08 BoR2,
men ved Interpolation beregnes heraf for en 50 pCt.s Opløsning
pp ==50,0 (ap ==%72.33 892.00 89.65
eller meget nær de samme Størrelser, hvorfra der er gaaet ud.
58 Th. Thomsen.
som andensteds er iagttaget, at der i blandede Opløsninger af
lige Sammensætning kan indtræde Ligevægtsforhold, der ere
forskjellige efter Fremstillingsmaaden ; Neutralisationen er nemlig
ikke den eneste kemiske Virkning, som Natron kan udøve paa
Vinsyren i vandig Opløsning (se det følgende Afsnit). MER
lignende Forhold viser Vinsyren i øvrigt overfor Lakmosfarven.
Mohr angiver"), at der til Titrering af Vinsyre kræves et Over-
skud af Natron, uden at han kan angive Grunden hertil, og det
som Exempel anførte Forsøg viser et Overskud af 0.82 pCt. I
to Forsøg med en stærkt fortyndet Vinsyreopløsning har jeg ved
Anvendelse af fint mærkende Lakmos brugt 2.02 Molekuler Natron,
altsaa 1 pCt. højere end beregnet, og ved Titrering .af stærk
Vinsyre endog et Overskud af 1.8 pCt., medens en vandig Op-
løsning af det krystalliserede Tartrat ikke forandrede den blaa
Lakmosfarve og efter at være farvet rød af Lakmos og Kulsyre
atter blev blaa ved Kogning.
Vinsurt Natron og salpetersurt Natron.
Det vinsure Natrons Drejningsevne varierer i Følge oven-
staaende Resultater saa stærkt med Koncentrationen, at dette
Salt kan anvendes paa lignende Maade som Vinsyren ved Under-
søgelser over Ligevægtsforhold i Opløsninger, om end Resultatet
her fremtræder mindre skarpt. Jeg har saaledes ved Bestem-
melsen af Tartratets Drejningsevne i Opløsninger, der tillige
indeholdt salpetersurt Natron (et af de faa Natriumsalte, der
krystallisere uden Vand), undersøgt, hvorvidt det kan antages, at
det vinsure Natron, der fastholder sit Krystalvand med stor
Styrke, ogsaa i vandig Opløsning indeholder chemisk bundet
Vand. Drejningsevnen bestemtes ved 20” C. for 4 forskjellige
Opløsninger, og Resultatet ses af omstaaende Tabel, hvor
Krystalvandet ikke er medregnet til den i tredje Spalte opførte
Vandmængde g.
1) Titrirmethode, 2te Aufl., S. 155.
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 59
Vinsurt Natron og salpetersurt Natron. 20? C.
|
|
Na,C,H,0,.| NaNO; |vand.| = P.d| | | beregn.
eee SE sst erne
h |
19.83 17.31. 62.86 1.2635 25.05 | 12.06 aar | 55.36 | 60.92 | 1.94
15.62 | 13.63 |70.75/1.2010| 18.75 | 9.33 |24.89 | 57.24 ) 70.36 | -+ 0.39
10.27 8.97 |80.76/1.1270| 11.58 5.93 25.60 | 58.87 | 80.95 | + 0.19
7008 UK RER JES 186.46 1.0855 | 7.85 4.07 25.92 59.61 87.26 | + 0.80
Den næstsidste Spalte giver Vandmængden q' for den i den
blandede Opløsning indeholdte Tartratopløsning, beregnet med
Anvendelse af Interpolationsformlen S. 55. Disse Værdier af q'
stemme tilstrækkeligt nøje med den bekjendte Vandmængde g,
til at man ogsaa i vandig Opløsning kan beregne Tartratet som
INGER ORETSO 2/7 O:
Surt vinsurt Natron.
Blandt Vinsyrens sure Alkalisalte egner Natriumsaltet sig
bedst for polarimetriske Undersøgelser, da det opløses lettere
end Kalium- og Ammoniumsaltet. Dog hører det ikke til de
meget letopløselige Forbindelser og udfældes derfor ved Sammen-
blanding af Natron og Vinsyre selv i nogenlunde fortyndede
Opløsninger, naar disse anvendes i den rette Mængde, og
det lader sig ogsaa let omkrystallisere af Vand, da det er
langt mere opløseligt i Varmen. Til Forsøgene fremstilledes det
sure vinsure Natron ved Bundfældning af Natronlud med Vinsyre-
opløsning af en saadan Styrke, at det sure Salt udgjorde 13 å 14
pCt. af Opløsningen. I Kulden udskiltes da omtrent Halvdelen
i fine Krystaller, som befriedes for den største Del af Moder-
luden ved Afsugning, derefter hensattes med Vinaand, befriedes
saa vidt muligt for Vædske ved ny Afsugning og til Slutning
lufttørredes. Vægten blev snart konstant, og Sammensætningen
svarede da nøjagtigt til Formlen NaH.C,H,0,, H,0. Ved
60 Th. Thomsen.
100? afgaves nemlig 9.50 pCt. Vand (Beregningen giver 9.47),
og Opløsningen i Natronlud viste den for det normale Salt be-
regnede Drejningsevne. — En Del af det saaledes fremstillede
sure Salt blev opløst i 5 Dele varmt Vand og de efter Afkøling
udskilte Krystaller behandlede paa samme Maade som ovenfor.
Tørringen: ved 100? gav 9.58 pCt. Vand, og Drejningsevnen for
det neutraliserede Salt var ogsaa den samme som før; Saltet
havde altsaa ikke undergaaet nogen Forandring ved at om-
krystalliseres og var rent ved første Fremstilling.
Under den Forudsætning, at det sure vinsure Natron i
vandig Opløsning er en Blanding af normalt Salt og fri Vinsyre,
vil Mængden af opløst Stof netop være lig Mængden af det
krystalliserede Hydrotartrat, idet
C;H/0O) 4 NasC, H;04, YH;O'L 9(NGH CSA OS SO]
og den molekulære Drejningsevne maa da være udtrykt ved -»den
halve Sum af den mol. Drejningsevne for Vinsyren og for det
normale Salt i Opløsninger, hvis Procentindhold er lig Antallet
af Procent krystalliseret Hydrotartrat. Et Blik paa den om-
staaende Tabel vil imidlertid selv uden nøjere Sammenligning
vise, at en saadan fuldstændig Spaltning af det sure
Salt ikke finder Sted; medens nemlig Drejningsevnen saa-
vel for Syren som for det normale Salt tiltager med Varme-
graden og Fortyndingen, variere Værdierne for det sure Salt
kun lidt og vise nærmest en Aftagen af Drejningsevnen for
stigende Fortynding.
Da det sure vinsure Natron er forholdsvis tungopløseligt
i koldt Vand, har jeg her udstrakt Forsøgene til 30? C. og
saaledes kunnet undersøge Opløsninger med indtil 13 pCt. af
det krystalliserede Salt.
mær
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger.
6I
Sr Van STEN arr On VANG ET TOPS STO:
i
(m/) (m”)z 3 in
BP. lg Vale: 2; | An |(27"| (mm), | mol. Bot, for | meer wn JESSEN ID
Pid PPlo Vinsyre. Tartrat. ' É:
5; væ ou be o 0 0
7.62) 1.0400| 7.93 | 3.46 21.85! 41.52) 20.11 60.03 40.07
6.35) 1.0325' 6.55 | 2.82 21.56 40.96 20,41 60.16 | 40.28
3 T
BE SEE 5 10420] 9.28" 406 as 41.51] 2058 | 59.97 40.25
62) 1.0390! 7.92 | 3.46 La 41.57 208 |. 60.08 |. 40.45
6.35! 1.0310! 6.55 | 2.86 (21.84! 41.51) 21.13 60.18 | 40.65
DKG BER IE ADS GS un K c
10.16 1.0510; 10.68 | 4.73 22.12 42.05 20.89 60.33 | 40.61
8.89/| 1.0435'. 9.27 | 4,05 21 .85/4152|| 21.17 60.47 | 40.82
7.62|| 1.0375' 7.90 | 3.49 22.10 41.98) — 21.45 60.61 || 41.03
6.35! 1£0300| 6.54 1985 [21.277] 41.37 | 21.73 | 60.75 | 41.24
SUE G 12.70 1.0630) 13.50 6606 2247 4269| 20.95 60.15 | 40.54
10.16 1.0490| 10.65 (4.73 [22.19 42.16) … 21.50 60.28 | … 40.89
8.89 1.0420 9.26 | 4.09 122.07 41.94! 21.77 60.33 | 41.05
7.62| 1.0360 7.89 3.52 29.29 42.34 22.04 | 60.36 | 41.20
6.35' 10290 6.54 12,86 121.88] 41.58) — 22.32 | 60.38 | 41.35
De tre sidste Rækker indeholde Beregningen af den moleku-
lære Drejningsevne under Forudsætning af Saltets
Sønderdeling i vandig Opløsning.
fuldstændige
Værdierne for det normale
Salt ere beregnede af de foranstaaende Undersøgelser (S. 55—356),
og Vinsyrens Molekularrotation er beregnet af de tidligere fundne
Ligninger for denne Syres specifiske Drejningsevne (Overs. 1884,
S. 79 ff.) ved Extrapolation, hvilket i det foreliggende Øjemed
er tilstrækkeligt nøjagtigt, da alle disse Ligninger ere lineære.
De beregnede Værdier ere alle mindre end de fundne, men
Differensen er af forskjellig Størrelse og varierer paa en idet
beer Th. Thomsen.
hele taget regelmæssig Maade med Koncentration og Varmegrad,
som det. vil ses af følgende Sammenstilling:
UOEE 5 re) ER SA
P "1590. | 2090. 2596. | 3090.
2:70 1 995
10.16 | FG POE BET
8.89 | 1.26 | 0.70 | 0.89
7.62 | 1.45 141910 540195 | 1.14
6.35 || 0.68 | 0.86 | G33 1 Og
Afvigelserne ere for samme Varmegrad størst ved den stærkeste
Opløsning (indtil 29,15 eller over 5 pCt. af Drejningsevnens
Værdi), men konvergere mod 0 med stigende Fortynding, hvilket
med andre Ord vil sige, at det sure vinsure Natron først
ved uendelig Fortynding er fuldstændigt dekompo-
neret i normalt Salt og fri Syre, medens Opløsningen med
stigende Koncentration indeholder større og større Mængder af
det sure Salt, der har sin egen DPrejningsevne. Forsøgene vise
end videre, skjønt paa en mindre udpræget Maade, at Opvarmning
virker i samme Retning som Fortynding, saaledes at en højere
Temperatur til en vis Grad kan opveje en mindre Vandmængde.
Æblesyren, hvis sure Alkalisalte ere let opløselige i
Vand, viser det ovenfor omtalte Forhold endnu tydeligere. Dette
fremgaar af de Værdier, som G. H. Schneider") i andet Øje-
med har beregnet for Æblesyrens og dens Alkalisaltes molekulære
Drejningsevne ved Grænserne p — 100 og p —= 0 (d.v.s. for
det vandfrie Stof og den uendeligt fortyndede Opløsning) samt
ved en mellemliggende Styrke af Opløsningen, p = 20. Alle
Tallene gjælde for 20” C. Værdierne for Æblesyren og dens
normale Salte vare:
1) "Annalen der Chemie, Bd. 207, S. 257.
Fehn
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 63
(mm), ved 20? C. (Schneider.)
== ==
E H, K, |. Na, | Li, | (NH;),
100 | +7.89 | + 6:34 | + 27.06 aeg | + 5.58
20 | —=—1.71 | +12.8%7 | —- 10.93 ESTER BES HØ
0 | — 411 | 19.35 | + 17.52 | — 18.56 | —- 15.00
I den følgende Tabel ere de heraf beregnede Værdier for
de sure Salte sammenstillede med den af Schneiders Forsøg
direkte fremgaaende Værdi.
(ho ma |
Eva eSEL0 IS CE 0 UNE /H CIA, 0!
KEE O!
i | | | | |
p | Fundet | Beregnet | Fundet | Beregnet Fundet 'Beregnet Fundet Beregnet
I | ll "Al É ek se al RAE |
(e) o j | Fx NYER
100 |" — 1.08 + 7.11 |—+ 14.62 — 1747) + 12.001 + 23.45 5.98! me
20 ||: 8.74 —:- 7.29 ha 8.72] —— 6.32/|-— 11.28) —:— 7.74! 9.45: 6.72
(0) = 10.65 —— 9.73 | 10,95! —— 10.32 =591.87 — 11.33 | 10.38 =— 9,56
Hvorledes Afvigelserne fra den beregnede Værdi, der alle
gaa i samme Retning, variere med Opløsningens Styrke, ses af
følgende Sammenstilling:
p | KH |NaH| LiH |NH,.H
me rer EDT
o ii o o |
100 | 8.19 | 2.85 | 11.45 |
SEA, oOo
(48033
20 || 1.45 | 2.40 HESTE EEoEE
| 0.13 | 0.54 | 0.77
[<=]
(Ze
ve
Afvigelserne voxe her saa stærkt med Koncentrationen, og
Analogien med de ovenfor paaviste Forhold ved det sure vinsure
Natron er her i det hele taget saa tydelig, at det ogsaa uden
nøjagtigere Beregning af Forsøgene ses, at de sure Malater
vel sønderdeles af Vand, men dog kun partielt, saa-
ledes at de først ved uendelig Fortynding kunne an-
64 Th. Thomsen.
tages at være, fuldstændigt. spaltede i fri Syre og
normalt Salt.
B. Dobbeltsalte.
I sine Undersøgelser over Tartraternes Drejningsevne har
Landolt ogsaa bestemt den molekulære Drejningsevne for tre
Dobbeltsalte og i alle Tilfælde fundet Størrelser, der ere Middel-
tallet af de enkelte Saltes Molekularrotation:
(m), ved 20” C. (Landolt.)
| | Middeltal. Dobbeltsaltet.
Vinsurt Kali 12 || 64.42
|| bt 62.34
— Natron 1.4 Hs |
(ze hen S re 61.71
— … Ammon | 63.04 | |
|| 63.73 63.81
EST. re |
Blandt disse Dobbeltsalte forekom det mig at være af størst
Interesse at undersøge det vinsure Kali-Natron, da Kalium- og |,
Natriumtartrat begge have en Drejningsevne, der varierer stærkt
med Opløsningens Koncentration, men i modsat Retning, saa at
Værdierne for de enkelte Salte fjærne sig mere og mere fra
hinanden med stigende Koncentration. Hertil krævedes imidlertid
først en nøjere Undersøgelse af Drejningsevnen for det normale
vinsure Kali.
Det vinsure Kalis optiske Drejningsevne.
Saa vidt mig bekjendt, foreligger der ingen Undersøgelser
over Koncentrationens Indflydelse paa Kaliumtartratets Drejnings-
evne, og jeg har derfor bestemt denne for Opløsninger med
9—54 pCt. Tartrat. Da dette Salt er forholdsvis letopløseligt i for-
tyndet Vinaand, lod det sig ikke fremstille paa samme Maade
som Natriumsaltet, og jeg indskrænkede mig derfor til at opløse
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 65
Vinsyre i den beregnede Mængde ren Kalilud!) og fortynde
Opløsningen efterhaanden.
Som den nedenstaaende Tabel viser, er den moleku-
lære Drejningsevne her gjennemgaaende større end for det vin-
sure Natron. Varmegradens Indflydelse er kun ringe, og Drej-
ningsevnen aftager ved Opvarmning for de stærkere Opløsninger,
tiltager for de svagere. Koncentråtionen har derimod en lignende
Indflydelse som for Natriumsaltet, men i modsat Retning, idet
Drejningsevnen aftager med stigende Fortynding og
konvergerer mod en Værdi, der ligger i Nærheden af Grænse-
værdien for Natriumsaltet.
Van surt Ka het CEED
SS | ve | p | € |
z FÆLG ELG | 0,H,0, d ht På AD | (d)n | (m)7
set. feet 54,54 | 36.20 | 1.4530 79.24 48.65 || 30.70 | 69.37
2 36.39 | 24.16 | 1.2790 | 46.55 | 27.99 | 30.07 | 67.95
3 18.09 . | 12.00 || 1.1270 | 20.38 | 11.83 | 29.02 | 65.58
4 9.07 (RE 6702 | 1.0605 | 9.62 | 5.45 || 28.34 | 64.05
ls 1 | | 1.4500 | 79.08 | 4851 | 30:67 69.31
2 | 1.2780 | 46.51 | 27.96 || 30.06 | 67.93
3 || 1.1255 | 20.36 | 11.88 || 29.19-! 65.97
+ | 1.0595 | 9.61; 5.48 || 28.49 | 64.40
256 SM NRESE o
il | 1.4480 | 78.97 | 48.29 || 30.57 | 69.09
2 | 1.270 | 46.47 27.90 | 30.01 | 67.83
3 | | 1.1235 | 20.32 | 11.89 | 29.26 | 66.13
4 | | 1.0580 | 9.59 | 5.50 || 28.65 | 64.74
7) Ligesom i Forsøgene med Natron (S. 56) lykkedes det mig ikke paa denne
Maade at opnaa fuldstændig Neutralisation, hvilket her gav sig til Kjende
ved Udskilning af et fint Krystalpulver, der ved nærmere Undersøgelse i
Polarimetret viste sig at være surt vinsurt Kali og beregnedes som saadant.
(Af 75 Gram Vinsyre udskiltes 1.08 Gram, svarende til 0.87 Gram Vinsyre.)
Vædsken var efter Udskilningen af dette Bundfald ganske svagt alkalisk.
66 Th. Thomsen.
Af de tre sidste Opløsninger beregnes Formlerne:
15? C. (m)p = 62.28.— 0.2091 P — 0.001467 P?
20? C. (m)p = 62.42 + 0.2405 P — 00.002449 P?
25? C. (m)p = 62.97 + 0.2149 P — 00.002240 P?.
Vinsurt Kali-Natron.
Til Forsøgene over det vinsure Kali-Natrons Drejningsevne
anvendtes en Opløsning af surt vinsurt Natron i den ækvivalente
Mængde ren Kalilud med Tilsætning af "100 Molekul frit Natron.
Resultatet ses af den følgende Tabel, hvor den specif. Drejnings-
evne er beregnet for Vinsyre C, 1, 0,.
Vinsyre + KOH + NaOH.
i i i pi | (m)
o Vare An oT | Mm)
C,H,0, | =pd | CGKs0L)
ORY 5 Si TT z FE ra Fl é
"9.6 24.06 | 1.2575 | 30.25 | 24.88 | 41.04 | 61.56
18.05 || 1.1870 | 21.42 | 17.67 || 41.25 | 61.87
12.03 1:1200' 13.47 1136 | 4 2 | 62,13
6.01 1.0565 | 6.35; 5.24 || 41.26 61.89
20 0 REE REE
24.06 1.2555 | 30.21 | 24,81 41.06 61.59
18.05 || 1.1855 91.39 | 17.68 41.32 61.98
12.03 1.1180 | 13.45 | 11.21 41.68 62.52
6.01. || 1.0560 | 6.35 | 5.25) 41.838. | 61.99
25 €C 24.06 | 1.2535 | 30.16 94.83 41.17 61.76
18.05 || 1.1830 | 21.35 | 17.66 | 41.37 | 62.05
12.03 | 15765 3 or 41.72 62 58
6.01 | 120545 6:84) MB bg 41.25 61.87
I
i Forsøgene vise en meget ringe Variation med Varmegrad
og Koncentration, dog med et kjendeligt Maximum ved et Ind-
hold af 12 pCt. Vinsyre, hvilket sidste tyder paa, at Drejnings-
evnen ikke svarer til noget enkelt Stof.
nl ne
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 67
Undersøgelsen om, hvorvidt Seignettesaltet dissocieres i
vandig Opløsning, kræver strængt taget Kjendskab til Kaliumsaltets
Vandmængde i vandig Opløsning; men den Vandmængde, hvor-
med Saltet angives at krystallisere (!/>2 Molekul Vand for 1 Molekul
af Tartratet, 9a: c. 3.8 pCt.), er saa ringe, at man her kommer
Sandheden tilstrækkeligt nær ved at sætte Saltets Molekul til
Middeltallet mellem 226 og 235 eller med andre Ord lige stort med
Molekultallet for det krystalliserede vinsure Natron 230. Lige
mange Molekuler af Natrium- og Kaliumsaltet give da her lige
stærke Opløsninger, og den molekulære Drejningsevne for en
Blanding af de to Salte i ækvivalente Forhold vilde altsaa ved
et givet Indhold af Vinsyre være lig den halve Sum af Værdierne
for de enkelte Salte ved samme Vinsyreindhold. Nedenstaaende
Tabeller vise en Sammenligning mellem de saaledes beregnede
Værdier og de iagttagne for Opløsninger, der indeholde hen-
holdsvis 24, 18, 12 og 6 pCt. Vinsyre.
p Na CIK Nak |
Middeltal Differens.
C,H,0, (m)y (m), (mM),
1590. 24.00 || 55.77 | 67.98 | 6154 | 61.56 0.28
18.05 || 57.36 | 66.88 62.12 61.87 0.25
12.00 |" 58.74 | 65.58 62.16 | 62.13 0.03
6.00 || 59.83 | 64.05 61.94 61.89 0.05
20 C: 24.00 || 55.84 | 67.90 || — 61.87 61.59 0.28
18.05. | 57.58 | 67.15 62.37 61.98 0.39
12.00 || 58.95 | 65.97 62.46 62.52 || —— 0.06
6.00 | 59.94 | 64.40 62.17 61.99 0.18
MS SE 24.00 || 56.07 | 67:80 | 61.93 61.76 0.17
18.05 || 57.78 | 67.16 62.47 | 62.05 0.42
12.00 - || 59.25 | 66.13 62.69 62.58 0.11
6.00 || 60.44 | 64.74 62.59 61.87 0.72
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1885. 5
68 Th. Thomsen:
Resultatet af disse Forsøg stemmer saa nøje med Bereg-
ningen (idet Middelafvigelsen kun udgjør 0.4 pCt. af Drejnings-
evnens Værdi), at der trods de her anvendte store Kon-
centrationer kun er en svag Antydning af en ny For-
bindelse med en egen Drejningsevne. Det er derfor
sandsynligt, at det vinsure Kali-Natron selv i stærkere
vandig Opløsning er fuldstændigt sønderdelt i de
enkelte salte!
III. Om Indvirkning af Natron påa nogle normale
Natriumsalte.
Natron og vinsurt Natron.
Som tidligere omtalt (S. 57), viser Vinsyren et Maximum
af Drejningsevne, naar den neutraliseres med Natron,
hvorefter Drejningsevnen atter aftager ved yderligere Tilsætning af
Natronlud. Den følgende Tabel viser Resultatet af en Række For-
søg, anstillede med surt vinsurt Natron, hvortil der var sat forskjel-
lige Mængder af Natronlud, saaledes at den hele Natronmængde
udgjorde fra 1.8 til 2.2 Molekuler Na OH for 1 Molekul Vinsyre.
Forsøgene anstilledes ved 10”, 20? og 307 C., og alle Opløs-
ningerne indeholdt 12 pCt. Vinsyre. Maximum af Drejningsevne
er særligt udhævet i Tabellen.
Vinsyre + » NaGOH. (m), for p = 12.
——
| KOS KOSTER 30 GE
oOo o o
1.80 | 55.30 | 55.92 | 56.46
1.90 | 56.59 | 57.69 | 58.06
1.94 | 57.49 | 58.11 | 58.68
1.98 || 58.20 | 58.72 | 59.16
2.00 || 58.26-| 58.74 | 59.25
2.02 | 58.32 | 59.01 | 59.38
2.06 || 58.23. | 59.04. | 59.41
910: | 58 EBST] 59 7
2.20 || 57.37 | 58.30 | 58.81
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 69
Denne Indvirkning af Natronluden paa det normale Salt,
som viser sig ved en Nedgang af Drejningsevnen, afhænger
stærkt af Opløsningens Koncentration, og jeg har derfor i de
følgende Forsøg varieret Forsøgsbetingelserne ikke ålene m. H. t.
Varmegrad og Natronmængde, men ogsaa m. H. t. Opløsningernes
Styrke.
Den specifiske Drejningsevne (&4)p er i nedenstaaende Tabeller
angivet for selve Vinsyren, og den molekulære Drejningsevne
(der selvfølgeligt i et givet Tilfælde bliver den samme, hvad
enten den beregnes af Syrens eller Saltenes specifiske Drejnings-
evne) findes her let ved Multiplication med 1.5.
Vinsyre + 3 Na OH.
| | | (d)p |
P d s (72 for (m)
ner | D D
C,H,0, =pd | C,H,0,
o TT T 5 |
15" C. 17.99 1.2330 | 22.18 14.50 39 70 49.05
12.00 | 1.1520 | 13.82 | 10.03 36.29 04.43
6.00 1.0735 6.44 5.01 38.88 58.32
2.00 1.0230 2.05 1.62 39.60 59.40
20? C | 3 G, 2 Z
12:99: 18152310.) «224 1459 32.76 | 49,14
12.00 || 1.1500 | 13.80 | 10.05 | 36.42 | 54.63
6.00 || 1.0720 | 6.43 | 5.05 || 39.27 | 58.90
2.00 1.0220 | 2.04 1:63 1 Bos IS DØLER
DESTE DE rn 3 å
17.99 1.2290 | 22.11 | 14.58 32.86 49.29
12.00 || 1.1480 | 13.78 | 10.08 36.57 54.85
6.00 1.0700 6.42 5.08 39.54 59,31
2.00 | 1.0210 2.04 1.63 | 40.00 60.00
Vinsyre + 4 NaOH.
i; E | ! | (e) | o || (
15" C. 18.01 |.1.2920.'. 23.26. | 10.90 | 23.42 | 35.13
12.00 || 1.1885 | 14.26 | 9.31 32.63 48.94
6.00 || 1.0910 | 6.54 | 5.04 || 38.51 || 57.76
2.00 | 1.0290 | 2.06 | 1.65 40.01. | 60.06
70 y Th. Thomsen.
Vinsyre + 4 Na OH.
(a) 1
É d É ao. for (m)
.D D
C,H,0, =—=pd C,H,0,
(ej oOo
20" €. 18.01 1.2890 | 23.21 11.01 93.71 35.56
12.00 1.1860 | 14.23 9.35 32.84 49.26
6.00 1.0895 | 6.53 5.06 38.73 58.09
2.00 1.0285 2.06 1 64 39.89 59.83
oOo
257 €. 18.01 1.2865 | 23.17 10.97 93.68 35,52
12.00 1.1835 | 14.20 |" 9/37 32.98 49.47
6.00 1.0875 6.52 9:07 38.88 58.32
2.00 1.0270 2.06 | 1.65 40.09 60.13
Vinsyre + 5 NaOH.
o ø
15% C. 18.00 1.3490 | 24,28 | 6.00 19.34 18.51
12.00 1.2255 | 14.71 8.01 27.23 40.84
6.00 1.1095 | 6.66 | 4.87 36.59 54.88
2.00 1.0350 | 2.07 | 1.63 39.48 59.22
l
o ||
20". 18.00 1.3460 | 24.23 6.00 12.38 18.57
12.00 1.2235 | 14.68 8.09 27.56 41.34
6.00 1.1080 6.65 | 4.86 36.59 54.88
2.00 || 1.0340 | 2.07 | 1.65 39.80 | 59.70
KO
25 G 18.00 1:3435 | 24,18 6:03 12.46 18.69
12.00 1.2210 | 14.65 | 8.13 27.73 41.59
Il
6.00 1.1060 6.64 4.88 36.78 55.17
2.00 1.0325 | 2.07 1.64 39.69 59.53
Alle disse Forsøg ere udførte med krystalliseret vinsurt
Natron. Det ses af Tabellerne, at Værdierne stige med Varme-
graden, dog ikke stærkere end for den neutrale Opløsning.
Derimod er Koncentrationens Indflydelse her særdeles
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 71
ke, REDEN, I nal EREE 2K0H 1240?
+ 659 RØbe STE or UK ster Tre
NE fra
NERE
+ 609 Rv KOHNa 0H ev:
— 55? 2 Na 0H + 550
50? "Rs LÅ
EE 093Na0H =T
+ 45? GREG
+ 409 £ ns
+ 359 4N40H tres
+ 309 NER
+ 25? fab:
20? BØRTE
3 5 Na0H i 5 Na40H
+ 15? 1 480
+ 109 Le
753 Æblesyre. 450
san 1 Agnar rs0dd00E gfne mA on sok za y
=59 bas
LAG — 10?
— 15? ALVER
72 Th. Thomsen.
stor, som det vil ses af nedenstaaende Oversigtstabel, der inde-
holder de ved 20? C. fundne Resultater og til Sammenligning
de tilsvarende for n» — 2.
Vinsyre + » Na OH. (m)p ved 20? C.
wo
ER 59 So ERE TER ts
!
|
Bees] 57.58 | 49.14 | 35.56 | 18.57
12! 58.95 | 54.63 | 49.26 | 41.34
6| 59.94 | 58.90 | 58.09 | 54.88
| | | |
2 || 60.60 | 59.67 | 39.83 | 59.70
Det fremgaar af denne Oversigt, at Virkningen af det
samme Overskud af Natron stiger stærkt med Koncentrationen
(saa at den mol. Drejningsevne endog i disse Forsøg er bragt
ned fra over 60? til 187.6), medens denne Virkning med stigende
Fortynding konvergerer mod 0; ved meget stærk Fortynding
frembringer Natronet altsaa kun Neutralisation, om
det end er til Stede i stort Overskud, da her kun. de
stærke Affiniteter kunne gjøre sig gjældende.
De i Tabellen opførte Resultater ere (tilligemed de til-
svarende for vinsurt Kali, vinsurt Kali-Natron og vinsurt Ammon,
sml. S. 82) i omstaaende Tavle fremstillede i Kurver, som vise,
hvorledes Drejningsevnen varierer med Opløsningens Styrke,
idet Abscisserne angive Vinsyreprocent og Ordinaterne den til-
svarende molekulære Drejningsevne. Det vil ses, at Kurverne
med aftagende Procentindhold konvergere mod samme Punkt,
medens det paa den anden Side er tydeligt, at Natronet i de
stærke Opløsninger virker paa en ganske anden Maade end et
Stof, der kun formindsker Opløsningens Vandmængde.
Den stærke Nedgang af Drejningsevnen maatte uden Tvivl
skyldes Dannelsen af en ny Forbindelse, der enten havde en
meget lav Drejningsevne eller endog var venstredrejende. At
Natronet kan danne Forbindelser af denne Art med en Hydroxyl-
syre som Vinsyren, er ganske naturligt, da man kjender andre
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. i
Vinsyreforbindelser , hvor 4 Brintatomer ere ombyttede med
Metal. (En Forbindelse af denne Art maa vel ogsaa antages at
dannes, naar vinsur Kalk opløses i Natronlud, og det er bekjendt,
at denne Proces modvirkes ved stærk Fortynding ligesom Natronets
Virkning påa det normale Natriumsalt i de her beskrevne For-
sø )Av her virkeligt 'dannessen venstredrejende
Forbindelse, er det lykkedes mig at vise ved de føl-
gende Forsøg med stort Overskud af Natron.
Vinsyre + » NaOH.Venstredrejende Opløsninger.
S | (a)n
i n 0,H,0, d lag | An for | (m)y
SÅ | C; H, (SF |
BIOS EST 20.0 6,15 1.4060 | 8.69 | — 234 | -:- 13:49: | 20.23
PE 294 4.76 1.4450 6.88 | — 2.85 | —— 20.71 | + 31.06
3 | 33.2 4.83 14895 20] FE BE 524 AS HE 38 6161
4 38.9. 4.15. |'.1.4840 | 6,16 | + 338 | -—<— 25.44 | + 38.16
20? G?"1 | 1.3960 | 8.63 | 216 | —— 1251 | + 18.76
2 | 1.4370 | 6.84 | — 259 || + 18.96 | + 28.44
3 | | 1.4825 | Tata E 3.31] 2309) 5784463
4 | |. 1.4790 | 6.14 | <= 2.87 | ——23,40 || 35.10
308 C?"3 | 1.3900 | 8.59 | 4.194 | 1129 | + 16293
2 | 1.4300 | 6.81 | + 2.22 | ——16.31 | —— 24.46
| 1.4750| (17,13. 8:02 | 52 21.28 | 1=.31.27
4 1.4720 | 6.11 | — 2.71 | —=— 22.20 | — 33.30
Forsøgene anstilledes med Opløsninger, der indeholdt 4—6
pCt. Vinsyre og indtil 39 Molekuler Natron. Alle disse Opløs-
ninger vare venstredrejende, Varmegradens Indflydelse var meget
kjendelig og gik som sædvanligt i samme Retning som Fortyn-
dingens, idet den forøgede Højredrejningen eller formindskede
Venstredrejningen. Ved 10% C. naaedes derfor den stærkeste
T4 Th. Thomsen.
Venstredrejning, indtil (m)p =— + 38”, hvilket er en betydeligt
større Værdi end den frie Vinsyres Højredrejning.
Natron og æblesurt Natron.
Det var at vente, at Æblesyren, der foruden de to Carbo-
hydroxylgrupper indeholder en Partikel Hydroxyl, ved Overmæt-
ning med Natron vilde vise et lignende Forhold som Vinsyren,
og Forsøgene have fuldstændigt bekræftet denne Formodning,
idet etOverskud afNatron vedhøjKoncentrationmeget
væsentligt forandrer den molekulære Drejningsevne
(her i positiv Retning), medens denne Overskuddets Virkning lige-
som ved Vinsyren aftager med stigende Fortynding, saaledes at
Neutralisationen er den eneste Virkning af den alka-
liske Base ved uendelig Fortynding.
Det æblesure Natrons optiske Drejningsevne.
Over det normale Salts specifiske Drejningsevne foreligger
et Arbejde af G. H. Schneider), hvis Resultater … vistnok
komme Sandheden tilstrækkeligt nær til at kunne anvendes
ved nærværende Undersøgelse, men som dog lide af
nogen Unøjagtighed, idet den grafiske Konstruktion giver en
meget uregelmæssig og ganske usandsynlig Kurve”). Jeg skal
derfor, da det muligvis ogsaa for fremtidige Undersøgelser kan
have sin Nytte, anføre en ny Række — oprindeligt i andet Øje-
med udførte — Bestemmelser af Natriummalatets Drejningsevne
ved 20” C. Disse Værdier give en kontinuerlig Kurve, som ved
større Koncentrationer nærmer sig meget til en ret Linje, men
1) Annalen der Chemie, Bd. 207, S. 257 ff. og Berichte d. d. chem.
Ges. 1880, S. 620.
2?) Aarsagen til disse Unøjagtigheder kan til Dels være den, at det æblesure
Natrons store Følsomhed for Temperaturforandringer den Gang ikke var
bekjendt (sml. min Meddelelse om Malaternes Drejningsevne ved for-
skjellige Varmegrader, Berichte d. d. chem. Ges., Bd. 15, S. 441).
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 75
Bestemmelserne foreligge desuden i såa stort Antal, at de lige-
frem kunne anvendes til Interpolation.
Fremstillingen af det æblesure Natron. Af lige
Molekuler fri Æblesyre og Ammoniakvand fremstilledes en Op-
løsning, der indeholdt omtrent 34 pCt. surt æblesurt Ammon;
denne blev fældet med 2 Dele Vinaand og de herved udskilte
Krystaller afsugede og skyllede med stærk Vinaand; efter Af-
sugning af Vinaanden lode de sig da let lufttørre til konstant
Vægt. Derefter omkrystaålliseredes de ved en Gjentagelse af den
forrige Behandlingsmaåaade, idet de under nogen Opvarmning
opløstes i 2 Dele Vand, bundfældedes med Vinaand, o. s. v.
Den specifiske Drejningsevne ved 20” C. var i to Forsøg — 67.11
og — 67.16, stemmende med den af Schneiders Formel be-
regnede Værdi — 67.12. Af dette rene Hydromalat fremstilledes
en Opløsning af normalt æblesurt Natron ved Inddampning med
den theoretiske Mængde ren Natronlud.
Saa vidt jeg véd, kjender man ingen Vandforbindelse af
det æblesure Natron; ved Inddampning af den vandige Opløsning
faas en sirupsagtig Masse, der kan være meget sejg og selv
ikke ved lang Henstand bliver fast eller udskiller Krystaller.
Det er imidlertid lykkedes mig at iagttage Dannelsen af en
Vandforbindelse efter 1—3 Maaneders Forløb og senere at frem-
stille denne hurtigere. Opløsningen af det æblesure Natron blev
inddampet til Sirupskonsistens og derefter hensat i en Exsiccator
over Svovlsyre; efter en Maaneds Forløb var der indtraadt en
Krystallisation i den meget sejge Masse, hvis Sammensætning
paa dette Tidspunkt svarede til Formlen Na, C,H, 0,, 3.8 H, O.
Efter Omrøring hensattes den atter i Exsiccatoren og var her
efter en Uges Forløb blevet saa haard og fast, at den til Om-
røringen anvendte Glasstang ikke kunde udtages; Sammensæt-
ningen svarede nu til et Indhold af 3,2 Molekuler Vand, men
de tidligere klare Krystaller vare delvis forvitrede og uigjennem-
sigtige. Heraf fremgaar da med stor Sandsynlighed, at Vand-
forbindelsen er sammensat Na,C,H,0,, 4H,0. — Den
76 Th. Thomsen.
krystalliserede Masse blev nu opløst i Vand og den største Del
af Opløsningen anvendt til nedenstaaende Bestemmelser af Drej-
ningsevnen, efter at en Inddampning med Svovlsyre havde givet
nøjagtigt den til Beregningen svarende Mængde svovlsurt Natron.
En mindre Del af Opløsningen blev inddampet i Vandbad til et
Indhold af 4 Molekuler Vand og derefter holdt omtrent ved
denne Sammensætning (ved skiftevis at hensættes i fri Luft og
i Exsiccator) i 3 Maaneder, uden at nogen Krystallisation var
synlig; derefter blev Massen jævnligt omrørt og var da efter
en Uges Forløb krystalliseret og saa haard, at Skaalen maatte
knuses, for at Saltet kunde udtages. Det var nemlig Hensigten
at anvende en Del af dette krystalliserede Salt til en hurtigere
Fremkaldelse af Krystallisationen i en ny Portion, men det viste
sig, at det i Luften endnu svævende fine Krystalpulver var til-
strækkeligt til at fremkalde Krystallisationen, thi da en Opløsning
af æblesurt Natron inddampedes paa samme Maade som tidligere,
var denne allerede påa Vandbadet overtrukket med en tynd
Krystalhinde, da Sammensætningen Na, C,H,0,,4 H, O om-
trent var nåaaet, og ved Omrøring nogle Gange og Henstand i
Exsiccator mellem hver Omrøring opnaaedes Krystallisation af
Hovedmassen i Løbet af 2—3 Dage. — Massens Sejghed er
aabenbart her en væsentlig Hindring for Krystallisationen, hvor-
for denne fremmes ved jævnlig Omrøring; men da jeg ikke har
havt Lejlighed til at fortsætte disse Forsøg, maa det staa hen,
hvorvidt dette Middel alene kan tilvejebringe en hurtig Krystal-
lisation af det æblesure Natron; at det i Forbindelse med den
paa Overfladen kunstigt fremkaldte Krystallisation formaar at
gjøre det, fremgaar af det sidst omtalte Forsøg.
Bestemmelsen af Drejningsevnen gav følgende
Resultater:
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. ir
Æblesurt'Natron, Na, C,H, 0, ved 20? C:
Højredrejende Opløsninger.
(2)
P P Cc |
Na,0,H,0,| C,H,0 ea lredtpgd|. nen NV FRR lb
VÆRSTE sa 5 | 4416 V';5 | | Na,0C,H,0,
ERE SRERT NÆESESTE AEV å
59.20 44.57 || 1.4825 | 87.76 | —- 6.70 —+ 3.82 + 6.79
57.43 43.23 1.4615 | 83.94 + 5.63 + 3.35 + 5.96
53.31 40.13 1.4270 | 76.08 | —+ 3.60 + 2.37 | + 4.22
47.75 35.95 1.3725 | 65.54 | + 0.89 z 15188 BE ON
Venstredrejende Opløsninger.
| (e) o | o
42.90 32,29 1.3320 | 57.14 | — 0.89 —0.78. | — 1.38
36.69 270.62 EEN LEE SES BE DEO Era FA Herb tr VS,
33.90 25.52 1.2525 | 42.46 | 2.76 |" 3.26 | + 5.80
99,93 | 22538 | 1.2200 | 36.51 | 28 9 EA SEN HERA GE
DBS RE (hu 9l46 | 1as80e | 307 ea | 00235 36 1 | 28979
20.00 1505 | 1.1425 | 22.85 | — 2.83 || —6.20 | 11.04
15.00 iOS REVYER Bl TEE 07, — 6.94 FEET
I det anførte Arbejde giver Schneider som den sandsynligste
Ligning for Natriummalatets specifiske Drejningsevne ved 20? C.
(g)p = 15.202 — 0.3322 g + 0.0008184 q?,
hvor g som sædvanligt betegner Vandmængden, her altsaa 100 — P.
En Sammenstilling af de paa denne Maade beregnede Værdier med
de ovenfor fundne viser følgende:
(az) (2)
P q Å D væ , | Differens
| Schneider.|! Thomsen.
59.20. | 40.80 + 3.01 herre 3.82 =— 0:81
"57.43 | 42.57 || -+ 2.54 Br EQ]
53.31 | 46.69 + 1:47 + 2.37 — 0.90
47.75 | 52.25 + 0.07 — 0.68 — 0.61
42.90 | 57.10 | —— 1.10 70:78 —— 0.32
36.69 | 63.31 || — 2.55 | -—- 2.54 (Mm
33.90 | 66.10 | — 3.18 | —— 3.26 —- 0.08
29.93 | 70.07 || —— 4.06 + 4,24 — 0.18
25.85 | 74.15 || "— 4.93 — 5.16 + 0.23
20.00 | 80.00 | -—6.14 (Sen +- 0.06
15.00 | 85.00 | ——7.13 =- 6.94 =— 0.19
78 Th. Thomsen.
Afvigelsen er altsaa temmelig stor for de stærke Opløs-
ningers- Vedkommende.
Forsøg med Overskud af Natron.
I de følgende Forsøg bestemtes Drejningsevnen ved et
Overskud af henholdsvis 1 og 3 Molekuler Natron. Opløs-
ningerne fremstilledes af æblesurt Natron og den beregnede
Mængde ren Natronlud.
Æblesyre + 3 NaOH ved 20? C.
P p | FT nd
| d (ede dt for (m),
Na,C,H,0; 0150; ==RF | Na,C,H,0;
| = —- =
i | | BER o o
28.93 21-27" vs; 111.29053" 73 +0Q0.28 | + 0.37 + 0.66
TV RER TS ESSEN 5 (SE 7 OS RE ED RES FG + 405 | + 7.21
10.94 8.23 1.1025 12.06 | — 1.58 == 6.56 — 11.68
Æblesyre + 5 NaOH ved 20? C.
ford Sr rr
2723 | 20.50 | 1.4190 | 38.04 | 48300 107 Hee
(I | |
18.71 14.09 | 1.2800 | 23.96 | + 0.95 55 gg EET
9.38 | 7.06 | 1.1345 | 10.64 | =— 1.08 | er 0 0g =— 9.06
En Sammenstilling af de her fundne Værdier og tilsvarende
for den neutrale Opløsning (beregnede af Tabellen S. 77) viser
følgende :
Æblesyre + n Na OH. (m), ved 20? C.
== 2 | 3 | 5
p=21.7)1— 7.96 | + 0.66 |
20.501 + 8.61 | + 19.12
1448 Heat 21
14.09 || —+— 11.38 | IE
8.23 || | — 11.68 |
7.06 | (955 9.06
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 79
Den sidste Tabel viser tydeligt, hvorledes et Overskud af
Natronlud her forøger Højredrejningen og formindsker Venstre-
drejningen, og at denne Virkning er meget stærk ved høj Kon-
centration, men aftager med stigende Fortynding. Den grafiske
Konstruktion af disse Værdier paa Tavlen S.71 viser Forholdet
endnu tydeligere.
Natron og chinasurt Natron.
Chinasyren, C,H,,0,, er en enbasisk Syre, der foruden
Carbohydroxylgruppen indeholder 4 Hydroxylpartikler, og det
var at vente, at den ved Overskud af Natron vilde forholde sig
påa lignende Maade som Vinsyren. Efter Hesses Angivelse
skal Chinasyren, der er venstredrejende, for Koncentrationer fra
c—2 til c= 10 ved 15? €. have en specifisk Drejningsevne
(a)p = — 43.9, hvilket giver (m)p = 84.29. Den af mig under-
søgte Syre gav samme Middelværdi ved 20”? C. for et Procent-
indhold fra 10—30. Forsøgene med fri Chinasyre, med china-
surt Natron og med et Overskud af 4 NaOH gave følgende
Resultat:
Chinasyre ved 20? C.
P d = dn (2)p (mM),
29,50 || 1.2220 | 33.09 | + 29.18 | -:—44.09 | + 84.65
19.74 1.0780 91.281] == 18.73 |" ZA 93 84 54
10.29 | — 8.98 || — 43.64 | — 83.79
9.93 1.0365
(|
Chinasyre + NaOH ved 20 C.
C,H,,0,
| |
|
38.62 1.2460 | 48.12 | 24871 | 45/41 | = 87,19
23.98 1.1435 | 27.421 524.97 | 45.52 | = 87.40
11.19 1.0625 | 11.88 == 10,75 |
—— 45.23 | —- 86.84
80
Th. Thomsen.
Chinasyre + 5 NaOH ved 20? C.
p d c dn (2)n (m)y
Cz H, 2 0, |
ou o o
11.18 1.1700 | 13.08 | — 12.73 || — 48.64 | — 93.39
8.37 1.1260 9.42 55 9.02 || — 47.86 | —— 91.89
5.56 1.0815 6.01 | — 5.61 || — 46.66 | — 89.59
|| |
Den neutrale Opløsning af chinasurt Natron viste altsaa for
et Indhold af 11—38”/2 pCt. Chinasyre næsten konstant Drej-
ningsevne. Dette er her af Betydning, da Resultatet af Forsøgene
med Overskud af Natron saaledes ikke kompliceres ved Ændringen
af Opløsningens Vandmængde. Overskud af Natron be-
virker en Forøgelse af Venstredrejningen, og Virk-
ningen af samme Overskud stiger ligesom for Vin-
syre og Æblesyre med Koncentrationen, medens den
konvergerer mod 0 ved stigende Fortynding.
Natron og kamfersurt Natron.
Som Supplement til ovenstaaende Resultater anføres her
en ældre Forsøgsrække over Kamfersyrens Forhold til Natron;
disse Forsøg og
Tallene kunne derfor ikke gjøre Fordring paa fuld Nøjagtighed.
Kamfersyren, C,,H,,0,, er en tobasisk Syre, der ikke inde-
holder Alkoholhydroxyl, og det var derfor ikke sandsynligt, at
et Overskud af Natron her skulde virke paa samme Maade som over-
for de tidligere omtalte Syrer. I fri Tilstand har Kamfersyren, opløst
bleve anstillede uden Temperaturregulator,
i Vand eller Eddikesyre, en specifisk Drejningsevne (4)p =— + 46?,
men ved Neutralisation gaar denne ned til omtrent 20”,
Koncentrationens Indflydelse paa Drejningsevnen for den
neutraliserede Syre og Virkningen af et Overskud af Natron ses
af de nedenstaaende Forsøg. Betegnelserne p og (a)p gjælde her
selve Syren.
Som den øverste Forsøgsrække viser, stiger den neutrali-
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 81
serede Syres Drejningsevne noget med Koncentrationen, og
denne Variation er tilstrækkelig til at forklare den ringe Stig-
ning, som finder Sted ved et større Overskud af Natron; en
omtrentlig Beregning, hvorved der ses bort fra et Indhold af
kemisk bundet Vand saa vel i Natronet som i Saltet, fører
nemlig til Talstørrelserne i sidste Spalte, der ikke afvige meget
fra de direkte fundne.
Kamfersyre — 2 Na OH ved omtrent 20? C.
p d c dn (al | (my
8.96 | 1.054 | 9.44 | 3.93 | 20.83 | 41.66
5.94 || 1.036 | 6.15 | 2.48 || 20.18 | 40.36
4.08 || 1.024 | 4.18 | 1.66 || 19.79 | 39.58
Kamfersyre + 3 Na OH.
| | | | Brenner
8.95 || 1.075 | 9.62 4.07 9138 42; 36 | 42: 36
6.04 || 1.048 ., 6.33 | 2.60 Kar 49 | 40.98 | 40.83
4,31 1.035 (4 46 | 1.78 | |. 19. 93 | 39.86 | 39.94
Kamfersyre + 4 NaOH.
| | j | Beregnet.
o (ej o o
fæs2 |x 1.082 | 8.46 | 3.62 || 21.40 | 42.80 | 42.33
5.92 || 1.061 | 6.28 ! 2:62 | 20.89 | 41.74 | 41.19
4.46 || 1.046 | 4.67 |.1.91 || 20.44 | 40.88 | 40.33
I det foregaaende er saaledes vist, at Syrer og Alkalier
ogsaa i vandig Opløsning i mange Tilfælde kunne udøve en
kemisk Virkning påa de tilsvarende normale Salte, saaledes at
der under partiel Omsætning af Bestanddelene i Opløsningen
dannes nye Forbindelser, men at disse i alle de undersøgte Til-
fælde sønderdeles mere og mere ved stigende Fortynding, saa
892 Th. Thomsen.
at man ved den uendelige Fortynding naar til simple
Forhold.
Et andet Punkt, hvor en saadan simplificerende Virkning
af Fortyndingen viser sig, træffer man ved Beregningen af den
molekulære Drejningsevne for de normale Salte. Medens nemlig
denne ved stærke Opløsninger kan variere meget med Metallet,
saa at t. Ex. Vinsyre ved at neutraliseres med Kali kan faa en
ganske anden Drejningsevne end ved Neutralisation med Natron,
nærme Værdierne sig mere og mere til hinanden med. stigende
Fortynding. Det vinsure Ammon, hvis molekulære Drejnings-
evne falder imellem Værdierne for Kalium- og Natriumsaltet,
viser et lignende Forhold. En Opløsning af vinsurt Ammon,
der indeholdt et ganske ringe Overskud af Basen (0.04 Molekul),
viste nemlig ved 20” C. følgende Værdier for Drejningsevnen:
Vinsurt Ammon ved 20? €.
p | (4)7 (m)7
C,H,0, | C,H,0,
95.52 43.63 65.44
16.84 49.73 64.09
9.03 41.91 62.86
Heraf lade sig let andre Værdier beregne, da den grafiske
Konstruktion fører til en ret Linje. I den følgende Tabel ere
de beregnede Værdier for et Indhold af 24 og 12 pCt. Vinsyre
samt Grænseværdien for p— 0 sammenstillede med de tilsvarende
for Kalium- og Natriumsaltet.
Vinsure Salte.(m), ved 20? C.
D
Am, || 65.20 | 63.33 | 61.44
Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger. 83
Tavlen paa S.71, der foruden Kurverne. for Natriumfor-
bindelserne tillige indeholder en grafisk Fremstilling af Værdierne
for Kalium- og Ammoniumtartratet, viser tydeligt, hvorledes alle
disse Størrelser nærme sig til hinanden med stigende Fortynding.
Schneiders ovenfor omtalte Undersøgelser vise det samme
for Æblesyrens Vedkommende, som det vil ses af de deraf be-
regnede Grænseværdier:
Æblesure Salte”. (mm); "ved 20? C.
p = 100! p=0
SEE KNESSET ERE
Ka —+. 6.34 | — 15.35
Na, || + 27.06 | —— 17.52
Am» || =- 5.58 | —+ 15.00
For Kamfersyren, hvis molekulære Drejningsevne i de
normale Salte i øvrigt ikke varierer meget, træffe vi den samme
Ligestorhed. Af Landolts Formler”) beregnes nemlig for (m)»
ved p =0
IKGED 3.30 39,70
; Nares uk 40.55
ARSEN SEES Og
Disse ere imidlertid ikke de eneste Tilfælde, hvor Fortyndingen
simplificerer Forholdene. Jeg har tidligere vist Tilstedeværelsen
af en anden Lovmæssighed ved uendelig Fortynding, idet Kul-
hydraterne i vandig Opløsning have en molekulær Drejningsevne,
der med stigende Fortynding konvergerer mod simple Multipla
af en fælles Konstant, og påa lignende Maade forholde China-
alkaloiderne sig i vinaandig Opløsning”). Saadanne simple For-
1) Opt. Drehungsvermågen, S. 225.
2?) Tidsskr. f. Physik og Chemi 1881, S.1 og 77. Berichte d. d. chem. Ges.
Bd. 13 og 14. Derimod vise de ovenfor beskrevne Undersøgelser over
Vinsyre og Chinasyre (bl. a. Iagttagelsen af Koncentrationens store Ind-
flydelse paa Tartraternes Drejningsevne), at den af mig foreslaaede toleddede
Formel er uanvendelig paa disse Syrers 'Salte.
84 Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i vandige Opløsninger.
hold lade sig derimod vanskeligere paavise, hvor Drejningsevnen
varierer - stærkt med Varmegraden; det kan imidlertid her be-
mærkes, at Varmen, saa vidt mig bekjendt, i alle de nøjere
undersøgte Tilfælde, hvor den spiller nogen væsentlig Rolle,
virker i samme Retning som Fortyndingen, og begges Indflydelse
er vistnok af kemisk Natur. Herpaa tyde ogsaa Talforholdene,
idet Molekularrotationen for de Stoffer, hvis Drejningsevne er
meget afhængig af Varmegraden, ved en Forandring af denne
kan overskride Grænsen mellem Højre- og Venstredrejning ganske
påa samme Maade som enhver anden Grænse"), hvilket tyder
paa en Ændring af den kemiske Ligevægt i Opløsningen og
ikke påa nogen fysisk Virkning. Under denne Forudsætning
vilde der da ogsaa i visse Tilfælde kunne være Tale om at søge
de Værdier, mod hvilke Drejningsevnen konvergerer med stigende
Varmegrad.
Jeg benytter Lejligheden til at udtale min Tak til Direk-
tionen for Carlsbergfondet, der ved en større Understøttelse har
sat mig i Stand til at udføre de i denne og tidligere Afhand-
linger meddelte Undersøgelser over den optiske Drejningsevne.
1) Sml. min Undersøgelse over Varmens Indflydelse paa Æblesyrens og
Malaternes optiske Drejningsevne. Ber. d. d. chem. Ges., Bd. 15, S. 441.
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad.
Af
€C. Christiansen.
De er allerede temmelig vanskeligt at bestemme Middeltem-
peraturen for de enkelte Steder paa Jordens Overflade, og man
finder endda paa denne Maade kun Varmegraden af den Luft,
som findes tæt ved Jorden; om Varmegraden i de højere Luftlag
har man hidtil kun højst ufuldkomme Oplysninger. Det ligger
i Sagens Natur, at det er endnu langt vanskeligere at danne
sig en Forestilling om Temperaturen paa de andre Planeter, og
der har, saavidt jeg ved, heller ikke været gjort noget Forsøg
derpåa endnu. Kun med Solen og Maanen forholder det sig
noget anderledes. Solen sender Varme til alle Planeterne og
denne Varmemængde kan for Jordens Vedkommende bestemmes
kalorimetrisk; men af den udstraalede Varme kan man med
nogen Ret slutte sig til selve det varme Legemes Temperatur.
Ogsaa Maanen sender Varme til Jorden, men denne er over-
maade ringe, neppe til at paavise, alligevel er det lykkedes
Lord Kosse at faa Maanevarmen maalt og derved igjen at danne
sig en Forestilling om Maanens Varmegrad ved Fuldmaane;
men for de egenlige Planeters Vedkommende kan der aldeles
ikke være Tale om at maale den udstraalende Varme, man maa
derfor søge andre Udgangspunkter, naar man vil have noget at
vide om deres Temperatur. Da Planeternes Varmegrad væsentlig
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1885. 6
86 C. Christiansen.
maa afhænge af Solvarmen, vil jeg først give en Oversigt over
de Bestemmelser, man har af denne.
I. Solkonstanten.
Med dette Navn plejer man at betegne den Varmemængde,
som en absolut sort Flade, hvis Areal er en Kvadratcentimeter,
modtager i et Sekond, naar den træffes lodret af Solstraalerne.
Fladen tænkes i en Afstand fra Solen lig Jordens Middelafstand
fra denne, og der maa intet være mellem Solen og Fladen, som
kunde indsuge Varme. Til Varmeenhed benyttes den Varme-
mængde, som kan opvarme et Gram Vand en Grad Celsius.
Som Navnet antyder, gaar man ud fra, at den er konstant,
at Solen altsaa bestandig udstraaler lige megen Varme i samme
Tid; dette er dog vel ikke meget sandsynligt, naar man ser
hen til de store, tildels periodiske, Forandringer, som finde
Sted paa Solens Overflade, men man maa dog bemærke, at det
ikke endnu har været muligt at maale Solvarmen med en saa
stor Nøjagtighed, at det deraf kunde fremgaa, om der existerer
en Solkonstant eller ikke; heller ikke have de Maalinger, som
Frålich") har anstillet i de senere Aar, og som netop gik ud
paa at afgjøre dette, bragt Klarhed i Sagen. Frølich maalte
Solvarmen ved Hjælp af et med stor Omhu indrettet thermo-
elektrisk Apparat, og sammenlignede Solens Udstraaling med
Udstraalingen fra en opvarmet Flade; skjøndt han selv mener,
at han har paavist en Forandring i Solvarmen, idet Forskjellen
mellem Thermomultiplikatorens Udslag paa forskjellige Dage var
saa stor, at den ikke kunde antages at hidrøre fra tilfældige
Omstændigheder, maa det dog bemærkes, at Frålich neppe har
taget tilstrækkelig Hensyn til Absorptionen i Atmosfæren, som
det neppe lykkes ham ganske at eliminere. I denne Retning
Wed Anni
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. S7
har ogsaa H. C. Vogel!) udtalt sig, og han mener, at det endnu
ikke er muligt at vide med Sikkerhed, om Solens Udstraaling er
konstant eller ikke.
Jeg skal nu give en kort Oversigt over de vigtigste Be-
stemmelser af Solkonstanten, som jeg vil kalde C, Den første
Undersøgelse derover skyldes Pouillet (1838). Han benyttede
et Apparat, som han kalder Pyrheliometer, og som findes be-
skrevet i alle Lærebøger. Ved Hjælp deraf fandt han C— 1.7533.
Derefter anstillede Forbes?) en større Række Forsøg over
Luftens Gjennemstraalelighed for Varme (Diathermansi); af disse
Undersøgelser udledede Herschel for Solkonstanten Værdien
C — 2.85. Det Apparat, Forbes anvendte, var vel i Formen
endel forskjelligt fra Pyrheliometret, Grundtanken i Methoden
er dog den samme.
Pouillets Forsøg gjentoges ogsaa uden væsentlige Forbed-
ringer i Methoden af Althans?) i 1853 og af Hagen") 1863,
den første fandt C— 3.77, den sidste C — 2.04. - I de senere
Aar er Solkonstanten bestemt med megen Omhu af Violle?),
som fandt C — 2.54, medens en samtidig Undersøgelse af Crova
førte til at C i hvert Fald maatte være større end 2, sandsyn-
ligvis 2.3; Crova selv givér dog ingen endelig Værdi for den.
Endelig har Langley') underkastet Spørgsmaalet om Solstraalernes
Gang gjennem Atmosfæren en nærmere Prøvelse, hvorved han
er kommet til flere betydningsfulde Resultater; han antager, at
Værdien af C maa ligge meget nær ved 2.84.
For at lette Oversigten ere de til forskjellige Tider fundne
Værdier af Solkonstanten samlede i følgende Tabel:
Sa Wied: Ann: Bd. 21.p.615,
SEP ANETTE TSA PS part len 261:
3) Pogg. Ann. Bd. 70. p. 544.
:) Abh. det Berl. Academie 1863. p.1.
5) Ann. de Chemie T. XI. 1877.
&)- Wied. Ann. Bd. 19 p. 398.- 1883.
88 C. Christiansen.
(6;
VESS-P ONE REESE Solkonstanten — 1.76
1842 Forbes (Herschel). . — 2.85
RIG UND EEN erne — DIT
ks TOD) IE EVE bene — 2.04
TSTERVION IE. Arnt — VÆGT!
1553Langley Lrg. ye — . 2.84.
Ved at betragte disse Tal ser man, at Overensstemmelsen
imellem dem er meget ringe; selv naar man udskyder Althans's
Værdi for C, er den højeste Værdi dog næsten det dobbelte af
den laveste. Det kan dog neppe betvivles, at Pouillet antager
C altfor ringe, og at den virkelige Yærdi ikke kan ligge langt
fra 2.5. At de forskjellige Experimentatorer have fundet saa
afvigende Resultater, hidrører ikke fra, at Forsøgene over Sol-
varmen ere særlig vanskelige, men fra, at det er vanskeligt at
finde, hvormegen Varme der holdes tilbage af den atmosfæriske
Luft. Denne Absorption i Luften er tilmed alt andet end kon-
stant; den forandres bestandig med Luftens Fugtighedsgrad, og
den lader sig ikke bestemme, undtagen netop ved Jordover-
fladen. Langleys Resultat fortjener netop af den Grund særlig
Tillid, at han har undersøgt Absorptionen i Luften med megen
Omhu; hans kalorimetriske Methode i sig selv er derimod ikke
særlig skikket til absolute Maalinger.
I. Solens Temperatur.
Ved Hjæip af Hulspejl eller Linse kan man samle Sol-
straalerne, og derved fremkommer, som man ved, en over-
ordentlig høj Varmegråd, som dog maa være betydelig ringere
end Solens egen Varmegrad; det følger heraf, at Solen maåa
være varmere end noget andet Legeme, selv den høje Tem-
peratur, man frembringer i den elektriske Lysbue, maa være
langt ringere end Solens. Men det er neppe muligt at komme
” synderligt videre, da alle Bestemmelser af Temperaturer over
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes: Varmegrad. 89
2000 Grader håve meget ringe Værdi, fordi man mangler paa-
lidelige Thermometre til dette Brug. For en Fuldstændigheds
Skyld anføres nogle af de mærkeligste Undersøgelser over Solens
Temperatur:
Pouillet gik ud fra Dulong og Petits Lov for Udstraalingen.
Tænker man sig et Legeme med en Temperatur é indesluttet i
en lufttom Beholder med Temperatur æ,, saa vil der fra Over-
fladeenheden af det indesluttede Legeme udstraale en Varme-
mængde g, som efter Dulong og Petit kan udtrykkes ved
g == xBf (a— ap,
naar a — 1.0077, B — 1.146 og f Legemets Udstraalingsevne.
Anvendes dette paa Solen, hår man, at
C
7 vena"
naar w er Solens angulære Radius. Pouillet sætter v = 0915/40”
og finder deraf
g == 84888.
Antages, at Solens Udstraalingsevne er lig Enheden, har man altsaa
84888 — 1.146 (a'— a»),
hvor t er Solens, æt, Jordens Temperatur. Her kan det Led,
der indeholder t,, dog bortkastes, da det er forsvindende i
Sammenligning med det, der indeholder Solens Temperatur.
Man finder da
UE—HIELGIIE
Havde man sat / — 0.1 vilde Resultatet have været
BE=—HTIGIE
Det er nu aabenbart, at disse Resultater maa være urigtige;
Solens Varmegrad maa utvivlsomt være langt højere; det vil
ikke gjøre stor Forandring, om man anvender en noget større
Værdi for Solkonstanten end 1.76; Fejlen ligger sikkert i, at
Dulong og Petits Afkjølingslov ikke gjælder ved saa høje Varme-
grader.
Af sine tidligere omtalte Forsøg over Solkonstanten be-
regner Violle Solens Varmegrad at være 25007; der er imid-
90 C. Christiansen.
lertid såa meget vilkaarligt i de Forudsætninger, som benyttes
for at naa Resultatet, at man ikke kan tillægge det synderlig
Vægt.
Mere Tillid fortjener vistnok en Bestemmelse af Solens
Varmegrad, som skyldes Stefan!). Han antager, at den hele
Varmemængde, som et Legeme udstraaler, forholder sig som
fjerde Potens af Legemets absolute Temperatur; ved Benyttelse
af Sorets Forsøg over Udstraalingen fra en glødende Zirkon-
skive finder Stefan, at Solens Varmegrad maa være 5500?.
Man kan ved at gaa ud fra Stefans Udstraalingslov og
antage Solkonstanten bekjendt direkte finde Solens Varmegrad.
Kaldes et Legemes absolute Temperatur 7', dets Udstraalings-
evne f, Omgivelsernes absolute Varmegrad 7,, har man den
udstraalede Varmemængde g udtrykt ved
qg = AfiT'—T)).
Anvendes ligesom foran Enhederne Centimeter, Gram og Minut,
har man heri at sætte?)
HO SOE
Antages endvidere, at Solkonstanten C — 2.5, findes g — 115400.
Sættes nu f— 1, faar man
15565408
eller omtrent 6000”? over Vandets Frysepunkt.
Af andre Undersøgelser over. Solens Temperatur, fortjener
vistnok Rosettis?) Arbejde at fremhæves. Han benyttede Thermo-
elektriciteten, sammenlignede Udslaget af Thermomultiplikatoren,
naar Solens Straaler faldt påa Støtten, med det Udslag, som et
glødende Legeme frembringer. Han kom til det Resultat, at
Solens Varmegrad, under Forudsætning af at dens Udstraalings-
evne er én, maa være omtrent 10000. É
Hvilken Soltemperatur, man finder, vil naturligvis bero paa
1) Wien. Ber. II Abth. B. 79, 1879. Archives de Genéve (3) T.1, p. 79,
1878.
?) Oversigt. 1883, p. 20.
Ann ødesGhimiey (5) T.517; p177744879:
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 91
den Lov, hvorefter man antager, at Udstraalingsevnen retter sig;
benytter man saaledes Newtons Lov for Udstraalingen, at den
forholder sig ligefrem som Differensen mellem det udstraalende
Legemes og dets Omgivelsers Varmegrad, finder man ulige højere
Temperaturer for Solen, flere Millioner Grader, men det er
selvfølgelig aldeles uberettiget at gaa frem påa denne Maade.
Ill. Jordens Middeltemperatur,
Den bedste Bestemmelse af denne Størrelse har Dove")
givet, hans Hovedresultater ere følgende:
Januar. Juli. Middel.
Krise Halvkusle 0, DA CT OLEG SEG.
Sydlige Halvkugle. . . ESS 12.0 13.0
Hele Jordene er 12.4 16.9 14.6
Gaar man nu ud fra Stefans Lov for Udstraalingen, finder
man ved med Dove at sætte Jordens Middeltemperatur i absolut
Maal lig TEREN 14,6 — 287.6 fra hver Kvadratcentimeter en Ud-
straaling i Minuttet, som bliver
0:728..10—" . (287.6)? == 0.50:
Dette forudsætter paa den ene Side, at Himmelrummets Varme-
grad maa sættes lig — 273? C, paa den anden, at Udstraalingen
fra Jorden foregaar paa samme Maade, som om Jordens Ud-
straalingsevne havde været lig Enheden (Udstraalingsevnen for
Kønrøg) og dens Varmegrad overalt lig. ide Ci
Med Hensyn til den første Antagelse, at Himmelrummet
ingen. Varme sender til Jorden, maa bemærkes, at den ganske
sikkert ikke er bogstavelig rigtig, da baade Planeterne og
Fixstjernerne ikke alene kunne sende Lys men ganske sikkert
ogsaa maa sende Varme til Jorden. Men naar man bemærker,
hvor ringe den Lysmængde er, som disse Stjerner sende til
Jorden, kan der heller ikke vel være Tale om, at den dermed
følgende Varme skulde have nogen videre Betydning for Jorden;
1) Schmid Meteorologie, Leipzig 1860, p. 408.
99 C. Christiansen.
det var jo imidlertid tænkeligt, at der kunde existere Kloder,
som ikke udsende Lys men alene Varme, eller at selve Himmel-
rummet kunde være begrænset og Grænsefladen besidde en
Varmegrad, der laa betydeligt over det absolute Nulpunkt.
Dette kan dog vist ikke anses for videre sandsynligt, det
rimeligste er vel at gaa ud fra den Antagelse, som her er
gjort, at den Varme, Jorden modtager fra Himmelrummet, er
forsvindende.
Det er endvidere antaget, at Jorden udstraaler Varme lige
saa stærkt, som et Legeme med sort Overflade og en Tem-
peratur af 14,6. Hertil maa nu bemærkes, åt denne Middel-
temperatur gjælder for Luftlaget nærmest Jordoverfladen; i de
højere Luftlag er Temperaturen vel i Reglen lavere, dog ogsaa
under særlige Forhold højere. Er Luften fuldkommen klar, vil
Udstraalingen dog væsentlig ske fra Jordoverfladen selv, er
Himlen bedækket, derimod fra Skylaget; men baade Jorden,
Havet og Skyerne have en Udstraalingsevne, der paa det nær-
meste er lig Enheden.
Der er her set bort fra den indre Jordvarme, som dog
dog ogsaa maa bidrage noget til Udstraalingen, men man
behøver ganske vist ikke at tage Hensyn dertil, da den Varme,
der i en given Tid trænger fra det indre gjennem Jordskorpen,
er for intet at regne i Sammenligning med den Varmemængde,
Solen i samme Tid sender til Jorden. Man maa nemlig erindre,
at de almindelige Stenarters Ledningsevne for Varme er mindre
end 0.01, det vil sige, at naar man har en Plade, der er
1 Centimeter tyk og" hvis ene Side er 1? varmere end den
anden, vil der i et Sekond gaa mindre end 0.01 Varmeenheder
igjen hver Kvadratcentimeter af Pladen. En Varmeenhed er
her som sædvanlig den Varmemængde, der kan opvarme et
Gram Vand 1” C. Da Jordtemperaturen omtrent stiger 1” for
30 Meters tiltagende Dybde, bliver den Varmemængde, som i
Minuttet træder ud gjennem en Kvadratcentimeter af Jordover-
fladen mindre end
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 93
0.01. 60
3000
som er aldeles forsvindende i Sammenligning med den Varme,
=8070002;
Jorden i et Minut modtager fra Solen.
Hvor stor den Del af Solvarmen, eller rettere Solenergien,
er, som Jorden tilbagekaster, og som derfor bliver uden Ind-
flydelse paa Jordens Middelvarme, kan ikke angives med Be-
stemthed. At den maa være ret betydelig, kan man let fore-
stille sig. Er Himlen klar, vil der neppe tilbagekastes synderligt
Lys, derimod ere Skyerne, naar de belyses af Solen, af en
glimrende hvid Farve og deraf kan man slutte, at de tilbage-
kaste den største Deel af de lysende Solstraaler. Det antages
jo ogsaa, at Maanen under gunstige Omstændigheder belyses
kjendeligt af disse fra Jorden tilbagekastede Straaler. For at
faa en Forestilling om, hvor stor den Lysmængde er, Jorden
tilbagekaster, er det naturligt at betragte Forholdene ved de
andre Planeter. Planeternes Lysstyrke er maalt af forskjellige,
de nøjagtigste Undersøgelser derover skyldes Zållner"), hans
Hovedresultater er meddelte i følgende Tabel, hvor Tallene i
den første Rubrik betyde, hvormange Gange Planetens Lys-
styrke er mindre end Solens, Tallene i den anden Rubrik, hvor
stor Planetens Albedo eller Hvidhed er. Ved Hvidhed forstaas
Forholdet mellem det tilbagekastede og det indfaldende Lys.
Albedo.
Månens 1619000 0.119
Nerkurt 5% 86 0.114
Venus ke ses 0.623
MOSE HAN 69947—Æ710£ 0.267
Iuel 547210 0.624
Saturns hr 13098008 0.498
Uras Er 8486. 107? " Q:640
Neptun dd 2i020 279690. Ao 2 0 Aal
7) Pogg. Ann. Bd. 128, p. 260 og Jubelband, p. 624.
Y4 C. Christiansen.
Det ligger nu nær at antage, at Jordens Hvidhed ligger
omtrent -midt imellem Venus's og Mars's, at den altsaa er lig
0.145... Men efter Langley!) kan man, naar hele Solenergien
sættes lig 1.000, antage, at den lysende og ultraviolette Del af
den er 0.368, den ultrarøde altsaa 0.632. Af hele den Varme-
mængde, som falder paa Jorden, bliver altsaa i det mindste
0.368 . 0.445 =— 0.164 Dele kastede tilbage. Da nu Udstraalingen
fra Jorden foran er funden lig 0.5, har man, at den Varme-
mængde, som Jorden modtager, maa være
og en Fladeenhed af Jorden, der modtager Straalerne under
Indfaldsvinklen 0”, maa altsaa modtage 2.4 Varmeenheder,
hvilket stemmer ret godt med de foran fundne Værdier af
Solkonstanten. Det er herved antaget, at al den mørke Varme
indsuges af Jorden, hvilket ikke kan være ganske rigtigt, om
end det er utvivlsomt, at den indsuges i meget højere Grad
end den lyse Varme; for at tage noget Hensyn dertil, sættes i
det følgende Solkonstanten lig 2.5.
Det kunde synes, at der er såa meget vilkaarligt i de
Forudsætninger, der ere gjorte i det foregaaende, at man ikke
tør tillægge den Overenstemmelse, som er funden mellem den
Varmemængde, som Jorden modtager fra Solen, og den, som
igjen udstraales til Himmelrummet, synderligt Værd, og dette
maa vistnok indrømmes. Men det maa dog bemærkes, at man
ad denne Vej maaske kan faa en Opgave løst, som er af be-
tydelig Interesse. Det fremgaar jo af mange forskjellige Om-
stændigheder, at Jordens Middelvarme. ikke kan have forandret
sig betydeligt i den historiske Tid, de Forandringer, som maaske
kunne synes at have fundet Sted paa enkelte Steder, antages
at hidrøre fra Skovenes Rydning, Jordens Opdyrkning og lig-
nende Aarsager. Men at Jordens Varme holder sig uforandret,
"Wied: Ann Bd.-19, p.399, 1883:
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 95
maa forklares ved, at paa den ene Side Solen stadig sender
lige megen Varme til Jorden, og at paa den anden Side Jorden
igjen udstraaler lige megen Varme, og dette vil sige, at saavel
Sølen som Himmelrummet har en konstant Temperatur. Gaar
man nu ud herfra, saa maa igjen Jordens Middeltemperatur
være bestemt derved. Antages nu i Overensstemmelse med
det foregaaende, at Solkonstanten er 2.5, eller at den Varme-
mængde, en Kvadratcentimeter modtager i et Minut, naar Straa-
lerne fra Solen falde lodret, er 2,5 Varmeenheder, saa vil, da
Jordens Overflade er 4 Gange såa stor som Årealet af en
Cirkel med en Radius lig Jordens, Middelvarmemængden, en
Kvadratcentimeter af Jordoverfladen modtager i Minuttet, være
2.5
— — 0.625.
4
Men deraf vil en Del tilbagekastes, dels som Lys, dels som
Straalevarme, og denne Del af Solvarmen bliver uden Indflydelse
påa Jordens Temperatur. Anvendes nu den samme Betragt-
ningsmaåde som før, finder man, at den Varme, som en
Kvadratcentimeter optager, er 0.50 Varmeenheder. Sættes Jordens
Middeltemperatur lig æ, Himmelrummets Temperatur lig — 2739,
har man ifølge Stefans Lov for Udstraalingen
OPSI SETS 7050:
hvoraf man faar ==
hvilket stemmer, som foran bemærket, med Doves Bestemmelse
af Jordens Middeltemperatur.
IV, Varmens Fordeling påa Jorden.
Gaåar man ind paa den Betragtning af Betingelserne for
Jordens Opvarming, som her er gjort gjældende, ligger det nær
at undersøge, hvad deraf følger med Hensyn til Varmens For-
deling paa Jordens Overflade. Man tænke sig da først, at
. Jorden ikke. var omgiven af nogen Atmosfære, men bestod af
en fast Masse, som ikke kunde lede Varme, men hvis Overflade
havde en Indsugningsevne lig Enheden. Da Varmen ikke kunde
96 C. Christiansen.
trænge ind i denne Klode, vilde den udstraale lige saa hurtigt,
som den indsuger, og Temperaturen vilde være bestemt derved
i ethvert Punkt. Foreløbig antages ogsaa, at Solen bevæger
sig i Æqvator. Middeltemperaturen for Døgnet paa et Sted,
hvis Brede er 6, findes da paa følgende Maade. Først betragtes
et Belte med Breden a langs med Ægqvator, dets Åreal er
2mx Ra, naar R er Jordens Radius; dette Belte modtager i et
Minut en Varmemængde 2Ral', naar C' — 2 Varmeenheder, er
den Varmemængde, som indsuges af Jorden. Middelvarme-
mængden, som et Punkt af Æqvator modtager i et Minut, er
C' É ; j 2
altsaa —; ved en simpel Betragtning indses, at et Punkt i
JU
C' cosb
Afstand 6 fra Æqvator modtager Varmemængden ————; kaldes
-
dk
dette Punkts Middeltemperatur æ,, har man altsaa
(Bi: b
SEE ES NOD GERNE
naar ÅAÅ — 0.728. 10—”, Heraf faas
VÆSTTTT NEN
it =V SE — 273.
Beregnes Konstanten, faas
i; —=1306/00s 5273.
Det er let at forstaa, at denne Formel ikke kan give nogen
god Overensstemmelse med Virkeligheden, da .de Forudsætninger,
hvorfra der er gaaet ud ved Udledelsen af den, langtfra stemme
med de virkelige Forhold; som man kunde vente, er Fejlen
mindst ved Æqvator, idet Formlen for 6— 0 giver æ, —= 332%,
som ikke afviger meget fra Middeltemperaturen under Ægqvator;
for Kjøbenhavn giver den æ:, —= —8$, som er meget for ringe;
for 6 = 90 faas endelig æt, == —273P. Det er imidlertid en Selv-
følge, at Formlen ikke kan anvendes i dette Tilfælde, da Po-
lerne aldeles ingen Varme modtage, naar Solen bestandig
befinder sig i Æqvator.
Det er let at forudse, at Resultaterne ville stemme bedre
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 97
overens med Virkeligheden, nåar man tager Hensyn til, at
Solen ikke bevæger sig i Æqvator. Beregningen af Middel-
varmen, et Punkt af Jordens Overflade modtager, er imidlertid
meget omstændelig, og det lader sig ikke gjøre at opstille en
nogenlunde simpel Formel for Middeltemperaturen i dette 'Til-
fælde... Men man kan dertil benytte de Tabeller over den rela-
tive Opvarmning, som ere beregnede af Halley, Lambert, Meech
og andre. De findes i Schmids Meteorologi (Leipzig 1860)
p. 119 ff. Kaldes Ekliptikens Heldning Z, bliver Middelvarme-
mængden m', som et Punkt i Æqvator modtager i Minuttet, be-
regnet af hele Aaret:
(62 re
mm! — (RER sin 7) i
4
TE:
for Polen bliver den m”, idet
CS
GERE 1 TÅ
7T
Udtrykket for m' er dog ikke fuldstændigt, da fjerde og højere
Potenser af sin / ere borkastede, ved Beregningen er der tillige
gaaet ud fra, at Jorden gaar omkring Solen med . konstant
Hastighed.
Man kan nu anvende de af Lambert givne Værdier for den
Varmemængde, Solen sender til forskjellige Steder paa Jorden.
De findes i følgende Tabel:
Sommer. Vinter. Aar.
Vå BO NEN DUE SENERE, FEER 6.026 6.026 12.052
Vendekredsene. . . 6.570 MES rar le lre
AB Brede ne 6.220 2.682 8.902
Polarkredsene. . .. 5.307 0.716 6.023
Polen sb ask 5.004 0.000 3.004
Ved Sammenligning med de ovenfor anførte Værdier for
Solvarmen for Æqvator og Polen finder man, at de af Lambert
beregnede Størrelser maa multipliceres med 00.05063 for at give
Middelvarmemængden, som det betragtede Sted paa Jorden
98 C. Christiansen.
modtager i et Minut"). Derved faas de i følgende Tabel an-
givne Værdier:
Sommer. Vinter. Aar.
Ta BT RUE UR DN BSA 330 2 be 0.610 0.610 0.610
Vendekredsene . .. 0.666 0.462 0.564
Adeiibnedees 0.630 0.272 0.451
Polarkredsene . .. 0537 0.072 0.305
koleener te sae 0.507 0.000 0.253
Deraf kan man nu igjen beregne Middeltemperaturen for
disse Steder paa Jordoverfladen. Resultaterne findes i efter-
følgende Tabel, hvor tillige Middeltemperaturerne efter Dove ere
tilføjede. Det bemærkes, at Dove kun har beregnet disse for
den nordlige Halvkugle, den sydlige er som bekjendt noget
koldere. Dove”) meddeler de maanedlige Middeltemperaturer
for 0?, 10? 0.s.v. Brede, deraf ere, ved simpel Interpolation,
de i Tabellen under «Dove» angivne Middeltemperaturer be-
regnede.
» Middeltemperaturen.
Sommer. | Vinter Aaret.
i Lm — -—É | == === ae, za
Beregn. | Dove | Beregn. | Dove. || Beregn | Dove.
o o | o e || o o
I DN SEES RØN KEE 295 | 26.5 | 29.5 26.5) 295 2 E5
Vendekredsene. .... 36 | 95.9 || 9 | 20.8 || 24 93.4
ASS Brede RR REE, 32 | 15.8 |— 2% | 3.1 || 1.5 9.5
Polarkredsene ..... 0" | 3.4 |— 96 | —15.9 |) — 18.5.) — 6.3
Hole 2 DELE RAR 16 "HV 66) || 273 4 0590:8; | 2 30 PEER
Ved at betragte denne Tabel, ser man, at der er en ikke
ganske ringe Overensstemmelse mellem de beregnede og de af
Iagttagelser udledte Middeltemperaturer for hele Aaret. For
1) For at henføre alle Værdier til samme Enhed maa de Tal, der i Lamberts
Tabel ere givne for Sommer og Vinter, desuden fordobles.
?) Schmids Meteorologie p. 403.
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 99
den Del af Jorden, der ligger mellem Vendekredsene og 45?
Brede, er Overensstemmelsen tilfredsstillende, for Ægqvatorial-
egnene og Polaregnene er Forskjellen betydelig, men dette er
netop, hvad man maatte venfe, da en stor Mængde Varme
føres af Hav- og Luftstrømninger til Polaregnene. Anderledes
stiller Sagen sig, naar man betragter Sommer- eller Vinter-
temperaturerne. Får Sommerens Vedkommende er Forskjellen
mellem de beregnede og iagttagne Temperaturer i Polaregnene
overmaade betydelig, idet de beregnede Temperaturer er langt
højere end de iagttagne. Dette er imidlertid let forstaaeligt.
Den Varme, som Solen sender til disse Egne om Sommeren,
er meget betydelig, men den kan ikke frembringe en tilsvarende
Opvarmning i disse Egne, hvor Jorden og Havet fra Vinteren
er frossen i en ofte betydelig Dybde. I det hele vil Havet og
Jorden bidrage meget væsentlig til at formindske Forskjellen
mellem Sommer og Vinter, hvilket ogsaa ses meget tydelig af
Tabellen.
Naar Solen ikke skinner, virker kun Udstraalingen til
Himmelrummet, og denne i Forbindelse med den Energi, som
af Strømninger bringes til eller fra Stedet, bestemmer da Tem-
peraturen. Det kan .derfor have nogen Interesse at se, hvor
stor den Varmemængde er, som en Kvadratcentimeter af Jordens
Overflade mister ved Udstraaling i Minuttet. Dennes Størrelse
er for Temperaturer mellem — 20 og — 30 angivet i følgende
Tabel: )
Udstraaling til Himmelrummet.
Temperatur. Udstraaling.
— 20 0.298
— 10 0.348
0 0.494
10 0.467
20 0.536
BT ENE 0.614
100 C. Christiansen.
I en klår Vinternat, naar Luftens og Vandets Temperatur
er lig Nul, vil der, naar Luften ikke absorberer nogen Varmg,
udstraales 0.404 Varmeenheder i Minuttet. Der vil altsaa i et
Minut kunne dannes et Islag, hvis Tykkelse Æ er
0.404
0.917 . 80
i en Time, altsaa 0.0055.60 — 0.33 Centimeter Is. Det kan jo
ikke betvivles, at Isdannelsen i Hovedsagen betinges af Ud-
jezE= — 0.0055 Centimeter;
straalingen, men der mangler endnu qvantitative Undersøgelser
angaaende dens Størrelse.
Ill. Maanens Temperatur.
At Maanen udstraaler Varme er forsaavidt en Selvfølge,
som den udstraaler Lys og Lysstraalerne maa, naar de falde
påa en sværtet Flade, blive til Varme. Men denne Vårme-
mængde er ganske vist meget ringe, man kan overbevise sig
derom paa følgende Maade. Ifølge Zållner er Fuldmaanens Lys
619000 Gange svagere end Sollyset; da nu efter Langleys Maa-
linger 36.8 pCt. af Solenergien bestaar af lysende og ultra-
violelte Straaler, af hvilke dog de sidste indeholde en meget
lille Energimængde, saa vil Maanelyset kunne sættes lig
25 Os 5 10"
619000
Varmeenheder. Denne Energi er saa ringe, at man selvfølgelig
ikke direkte kan komme til at observere den. Vil man vide,
hvor varm Maanen maatte tænkes at være, kan man gaa frem
paa følgende Maade. Da Solen og Maanen have samme an-
gulære Størrelse, haves, naar 7' betyder Solens, 7', Maanens
absolute Temperatur.
Ti 58 — 0/0000015-:2.5,
hvilket, nåar Solens absolute Temperatur er 6310, giver Maanens
absolute Temperatur 77, = 175? eller — 98? C.
Men foruden de lysende Varmestraaler maa Maanen ogsåa
udsende mørke Varmestraaler; disse kunne dog ikke skilles frå
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 101
den Varmemængde, som Maanen udsender efter først at have
absorberet den. Sandsynligvis bliver den største Del af Sol-
varmen indsuget af Maanen, som derefter udsender den igjen.
Men paa Grund af at Maanedøgnet er over 27 Gange længere
end Døgnet paa Jorden, vil Maanens Opvarmning blive meget
variabel. Dertil bidrager yderligere den Omstændighed, at
Maanen mangler Atmosfære, som paa Jorden bidrager saa
væsentlig til at formindske Forskjellen mellem Dag og Nat,
mellem Vinter og Sommer. Nogen Udjævning maa dog finde
Sted derved, at den absorberede Varme trænger noget ind i
Maanens Indre, men denne Virkning er vistnok kun ringe.
Den vilde have til Følge, at et Punkt paa Maanen ikke vil være
varmest i det Øjeblik, da Solen staar i Zenith, men noget
senere; man har dog ikke med Sikkerhed kunnet paavise noget
saadant. Dette fremgaar af en omfangsrig Undersøgelse over
Maanens Varme, som Lord Rosse!") har foretaget. Han dannede
et Billede af Maanen ved Hjælp af et stort Metalhulspejl, to
thermoelektriske Støtter vare stillede i Brændfladen; medens
Maanelyset faldt paa den ene af dem, var den anden udsat for
Udstraalingen til Himmelrummet. Ved at forbinde begge Støtter
med hinanden og maale Udslaget paa det tilhørende Spejl-
galvanometer erholdtes et relativt Maal for Maanens Varme-
straaling. Af dette Forsøg fandtes, at Maanen udstraalede stær-
kest under eller lidt før Fuldmaane og ikke, som man kunde
have ventet, lidt efter Fuldmaane.
Det kan derfor ikke betvivles, at Måanens Temperatur maa
være underkastet store Variationer; dens Middeltemperatur kan
derimod ikke afvige meget fra Jordens, da Solkonstanten er den
samme paa Maanen som paa Jorden.
Den højeste Varmegrad, der kan tænkes at forekomme, findes
paa følgende Maade. Ifølge Zållner er Maanens Albedo eller Hvid-
hed 0.119, antages tillige, at alle mørke Varmestraaler indsuges
1) Phil. Tr. 1873, p. 587.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. id)
102 C. Christiansen.
af Maanen, bliver den Del af Solenergien, som et Sted paa
Maanen- indsuger, naar Solen staar i Zenith
EULER SYNES EDÆS TY
Antages at denne Varmemængde udstraaler uden at trænge ind
i «Maanebunden», bestemmes den absolute Temperatur 7” af
dette Punkt ved at sætte
0728 0 TE KE 2250
som giver 7' = 426, altsaa 153? C; hvilket er den højere
Grændse for Maanens Temperatur.
Kaldes det Punkt af Maaneoverfladen, som har Solen i Zenith,
S, et vilkaarligt Punkt af Maanens Overflade P og Storcirkelbuen,
som forbinder dem, (SP), har man, naar SP er mindre end 90,
| Ccos(SP) = AT?
idet C =— 2,39 og A og T have samme Betydning som tidligere.
Denne Varmemængde tænkes nu at udstraales til Himmelrummet,
idet Udstraalingen antages proportional med Cosinus af Ud-
faldsvinklen og den Varmemængde, som udstraaler i Retning
af Normalen, kaldes 4, vil man have den hele Udstraaling til
en Halvkugle med Radius lig Enheden bestemt ved
—
UL
2
2ælÅ sinzcosidt =— Ccos(SP),
0
hvoraf faas h =— "c08(SP).
Lad nu / være det Sted paa Maanen, som har Jorden i
Zenith, lad (7P) være Storcirkelbuen, som forbinder Z og P og
dS en lille Del af Maanens Overflade omkring P; man vil da
have den Varmemængde, som en Kvadratcentimeter af Jordens
Overflade modtager i et Minut, nåar Maanen staar lodret over
den, lig
NES eos (sp) == å sin2p | cos (SP) cos (IP) ds,
idet a er Maanens Afstand fra Jorden, o Maanens angulære
Radius og ds den til d& svarende Rumvinkel med Toppunkt i
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 103
Maanens Centrum. Men man finder let, som Lambert har
vist, at
2
|cos(SP)cos (IP)ds RÅ [læ — £) cose + sin ej É
naar s — (SI) er Vinklen mellem Solen og Jorden set fra
Maanens Centrum. Hele Varmemængden, som Maanen sender
til en Kvadratcentimeter af Jordens Overflade, er derfor
elg [ —e)Ccose"— sin ] sin?
Cya 7T E Snes El. c-
Ved Fuldmaane er s= —= 0, Varmemængden altsaa i Csin? 9.
Man kan nu let finde, hvor stor Maanens Middeltemperatur
maatte være for at udstraale saa megen Varme; den absolute
Temperatur vilde i dette Tilfælde være bestemt ved
å ET SN se e£ sin? 9,
hvor r er Maanens Radius. Altsaa bliver
2C
SET
som giver 7'— 385, altsaa Maanens Middeltemperatur ved Fuld-
maane lig 112? C.
Ved de foran nævnte Forsøg af Rosse over Maanens
Varme, blev al den fra Maanen udstraalede Varme, den tilbage-
kastede med, maalt; i saa Fald måa man for C sætte Sol-
konstanten 2.5 og finder derved Maanens Temperatur lig 117? C.
Ved at sammenligne Udstraalingen fra Maanen med Udstraalingen
fra en sværtet Flade af bekjendt Varmegrad, fandt Rosse
Maanens Temperatur lig 109,7 C.…. Overensstemmelsen mellem
ovenstaaende Beregning og Iagttagelserne er meget større end
der var Grund til at vente; den er maaske ogsaa tilfældig, men
den tyder dog paa, at den her anvendte Betragtningsmaade
nogenlunde maa stemme med de virkelige Forhold.
104 C. Christiansen.
IV. Planeternes Middeltemperatur.
Ved at antage, at Planeterne forholde sig påa samme
Maade som Jorden med Hensyn til Udstraalingen, kunne deres
Middeltemperaturer nu ogsaa beregnes. Resultaterne deraf
findes i følgende Tabel:
== E SE SE | md 5
= 2 s E 0 8
| = | T-
Merkntrs "3; 1222 0.387 |. 16.69 Ois5r Fa ET g4 21094 85F7898
VESA NIL 0.723 ! 4.78 (11108570 M5 57 65
førdem dt: gh. 75 1500015 52508 52] -Olsory Er f1;2.00 mt so RR
MARS E nNESESE S 1559248 408 AH 105 | 0.95 ler KA AE
Jupiter rare Sa: 5.203 | 0.092 | 0.026 | 0.066 |—150 |—147
Saber 9.539 0.0275 | 0.0061 0.0214 |— 180 | —180
Uranus Gare 19.182 | 0.0068 | 0.0019 | 0.0049 |— 209 |— 207
Neptun er. Me 30.036 | 0.0028 | 0.0006 | 0.002 | — 221 —221
Betydningen af de i Tabellen anførte Tal vil være klar af
de tilføjede Overskrifter, kun Betydningen af de i den sidste
Rubrik, under &' anførte Størrelser, maa nærmere angives.
Antager man, at alle Planeter indsuge Solenergien i samme
Forhold som Jorden, kan man paa en simpel Maade finde
deres Middeltemperatur. Da Varmemængderne, de modtage fra
Solen, forholde sig omvendt som Kvadraterne paa deres Af-
stande fra Solen, maa det. samme være Tilfældet med deres
Udstraaling. Kaldes Jordens Middeltemperatur 7,, dens Middel-
afstand fra Solen 1 og betegnes de samme Størrelser for en
anden Planet med 7 og a (7, og T ere her absolute Tem-
peraturer), har man følgelig
Tse tt ta?
eller T —
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 105
i: ——= T—273 er den i Tabellen under t' opførte Størrelse.
Det har sin Interesse at se, at de Middeltemperaturer, som
findes paa denne Maade, ikke afvige særdeles meget fra de
Værdier, der ere fundne ved at benytte Zollners Bestemmelse
af Planeternes Albedo. Det maa endvidere bemærkes, at der
til den Energi, der tabes ved Tilbagekastning af lysende Straaler,
endnu er føjet 21 pCt. for de ultrarøde Straalers Vedkommende,
ligesom ved Beregningen af Jordens Middeltemperatur.
Til denne Bestemmelse af Planeternes Varmegrad skal jeg
endnu tilføje nogle Bemærkninger for de enkelte Planeters Ved-
kommende.
Merkur. Denne Planet antages ikke at have nogen
kjendelig Atmosfære; den tilbagekaster Sollyset omtrent som
Maanen, Zållner antager derfor, at dens Overflade er af lig-
nende Beskaffenhed som Maanens. Vogel?) har dog ved Under-
søgelse af Merkurs Spektrum fundet mørke Linjer, der ere
identiske med nogle af de Linjer, som ses i Solspektret, naar
Solen er nær ved Horizonten; dette tyder paa, at Merkur ikke
ganske mangler en Atmosfære.
Venus. Det synes, at Venus er omgiven af en meget
tæt Atmosfære, igjennem hvilken man kun yderst sjælden kan
skimte noget af Planeten selv. Sandsynligvis er det et Skylag,
der bedækker Planeten, derpaa tyder i hvert Fald Vogels Iagt-
tagelser over Spektret; han fandt nogle Linjer deri, der stemmede
med de telluriske Linjer, som man mener hidrøre fra Vand-
dampe. Ifølge Zållner tilbagekaster Venus over det halve af
den Lysmængde, som træffer den; dette forklares ogsaa ved at
antage, at Planeten er bedækket med et tæt Lag af Skyer.
Dette kan meget godt stemme med, at Venus har en Middel-
temperatur paa 57? C., saa meget mere, som det synes, at
Solen kan fjerne sig meget langt fra Planetens Æqvator, efter
nogle 50 efter andre 70%. Dette maa have til Følge, åt Aarets
1) Pogg. Ann. 158, p. 461, 1876.
106 C. Christiansen.
Middeltemperatur maa blive næsten den samme over hele Pla-
neten, men Forskjellen paa Sommer- og Vintertemperaturen
ved Polerne meget stor, det er sandsynligt, at Vintertemperaturen
ved Polerne kan synke under Frysepunktet. Derved vil der
fremkomme en stærk Destillation af Vand fra den ene Pol til
den anden, som maa give Anledning til Dannelsen af Skyer.
Mars. De fysiske Forhold paa Mars ere forholdsvis
vel bekjendte og have i de senere Åar været Gjenstand for
mange Arbejder. Vogel har ved spektroskopiske Undersøgelser
fundet 8 Linjer i Marsspektret, som utvivlsomt ere identiske
med telluriske Linjer i Solspektret, og det' er derfor højst sand-
synligt, at Marsatmosfæren i det væsentlige maa have Lighed
med vor Atmosfære. Der findes ogsaa undertiden Skyer
eller Taage paa Mars, men disse ere dog sjælden fuldstændig
uigjennemsigtige. Det stemmer godt dermed, at Zållner finder, at
Mars kun tilbagekaster en Fjerdedel af de indfaldende Soistraaler.
Man har en stor Mængde Kort over Planetens Overflade, af
hvilke de af Schiaparelli!) tegnede, indeholde de fleste Enkelt-
heder. I Nærheden af Polerne finder man hvide Pletter, hvis
Udbredelse vexle med Aarstiderne, ligesom Polarisen paa Jorden,
Vinklen mellem Planetens Bane og dens Æqvator er 25”, meget
nær den samme Vinkel som paa Jorden. løvrigt antages, at
der findes Fastlande og Have paa Mars ligesom paa Jorden.
Fastlandene indtage den største Del af Planetens Overflade, de
synes rødlige, Havene, der danne som et Net af Kanaler, ere
grønlige, hvilket maaske kan hidrøre fra Kontrasten.
Man kunde synes, at heraf maatte følge, at Mars maatte
have en meget højere Middeltemperatur end — 34" C, jeg skal
dog søge at vise, at-det ikke forholder sig saaledes. For det
første maa man søge at danne sig et Begreb om Middeltem-
peraturen ved Ægqvator og Polerne paa Mars. Disse kunne
1) Atti della Accademia dei Lincei, Anno 275, Roma 1878, og Anno 278.
Roma 1881.
Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes Varmegrad. 107
beregnes påa samme Maade, som det foran et sket for Jordens
Vedkommende, og man finder da Aarets Middeltemperatur ved
Æqvator lig — 22? C, ved Polerne derimod — 69” C. Nu er
utvivlsomt ligesom påa Jorden den første for høj, den sidste
for lav, men Fejlene ere dog vistnok mindre paa Mars end paa
Jorden, da der ikke synes at være saa stor Varmeudjævning i
Mars's Atmosfære som i Jordens. Man maa nu overveje,
hvorledes det vilde se ud paa Jorden, hvis Varmeforholdene
vare som paa Mars, Middeltemperaturen ved Æqvator — 22,
ved Polen — 68”? og Jordens Middelvarme — 34”. Havet vilde
vel fryse til, men efterhaanden vil den dannede Is fordampe og
lejre sig paa Fastlandene. Havene vilde derved blive mindre,
men samtidig vilde deres Saltholdighed forøges, deres Fryse-
punkt vilde derved blive lavere og lavere, og der vilde tilsidst
blive Havvand tilbage, som bestod af meget stærke Saltopløs-
ninger. En koncentreret Kogsaltopløsning fryser først ved — 22,
en koncentreret Chlorcalciumopløsning ved — 37”. Efter dette
maa man altsaa forestille sig, at Havene paa Mars ere saa-
danne Opløsninger og at Kontinenterne ere bedækkede med
evig Sne og Is ligesom paa Jorden det indre af Grønland.
Man kunde vente, at Kontinenterne maatte være hvide, men
dette er dog ret beset ikke sandsynligt. Dels kan der meget
vel existere en Art Vegetation paa Isen, som man ogsaa har
iagttaget paa Jorden; dels kan der i Aarhundåredernes Løb
samle sig kosmisk Støv, Meteorer, paa den. Atmosfæren
paa Mars maa altid indeholde Damp og Sneskyer, og Dampene
ville fornemmelig fortætte sig ved Polerne. Da Issamlingerne
ved disse ere periodiske (man har bemærket, at de næsten
ganske kunne forsvinde i Sommerens Løb), ville de altid have
Udseende som nyfalden Sne og derfor udmærke sig ved større
Glands end de øvrige Dele af Planetens Overflade.
De store Planeter. De øvrige Planeter måa endnu
være langt koldere end Mars; den her anvendte Betragtnings-
maade fører til, at den varmeste af dem, Jupiter, maa have en
108 CC. Christiansen. Nogle Bemærkn. ang. Planeternes Varmegrad.
Middeltemperatur af — 150%. Det er neppe muligt at slutte
noget deraf med Hensyn til Forholdene påa denne Planet, da
de maa være vidt forskjellige fra Forholdene her paa Jorden.
Det er jo ogsaa tænkeligt, at de store Planeter, som alle synes
at være omgivne af tætte Luft- og Skylag, kunne ligesom Solen
have en betydelig Egenvarme. Man kan ikke deraf slutte, at
de maa afkjøles efterhaanden, da der kan være Aarsager, som
vi ikke kjende, der erstatte deres Udstraaling. At noget saadant
er Tilfældet med dem, kan man såa meget snarere tro, som
de ligesom Solen have en langt ringere Vægtfylde end de
andre Planeter,
109
Notæ Teuthologicæ.
Af
Prof., Dr. Japetus Steenstrup.
Sa)
Xiphoteuthis ensifer Owen 1881 (Transact. Zool. Soc.).
?= Ommatostrephes pteropus Stp.1857.(K.D.V.Selsk.Overs.).
?= Loligo Brongniartt Blainv. 1823. (Dict. Hist. Nat. XXVIN).
?= Loligo Todaropterus delle Chiaje. 1822. (Mem. IV, pl. 95.)
I Prof. Sir Rich. Owens sidste Afhandling «Description of
some new and rare Cephalopoda» P. II (Transact. of the Zoo-
logical Society of London vol. XI p.5. 1881) blev en meget an-
selig Blæksprutteform beskrevet og afbildet under Navnet Om-
matostrephes ensifer, i den Formening at den var en for Viden-
skaben ny Art; den syntes endog Forfatteren saa udpræget i
en enkelt Retning, at den maaske turde begrunde Dannelsen
af"en egen Underslægt af Ommatostrephes, for hvilken han da
vilde foreslaa Navnet: Xzphoteutlus.
Denne Owens nye Form er imidlertid ikke her bleven saa
fuldstændig beskrevet og afbildet, at den paa nogen Maade kan
hævde sin Selvstændighed som særlig Art lige over for de flere
1) Meddelt i Mødet d. 21. Okt. 1881 og 18 Maj 1883.
ho Japetus Steenstrup.
af D'Orbigny, mig og Verrill. allerede i Videnskaben ind-
førte store Arter i Slægten Ommatostrephes"). Efter hvad der
foreligger, kan jeg nemlig ikke faa anden Opfattelse. af O.
ensifer, end at den er grundet paa et mindre fuldstændigt og
noget løseligt behandlet Exemplar af samme Art, som jeg i 1857
opstillede under Navnet O. pieropus. I det mindste indeholder
Professor Owens Il. c. S. 144-46 givne Beskrivelse eller de
to paa Pl. 28 givne Figurer — fig. 1: det hele Dyr i 2/4 na-
turlig Størrelse, og fig. 2: en enkelt af Armenes Sugekopper,
seet fra flere Sider i naturlig Størrelse — neppe nogetsomhelst,
der for Kjendere af denne Gruppe af Blæksprutterne med Rette
kan vække synderlig Tvivl om Rigtigheden af denne Henførelse.
Vel er den løselig skitserede Tegning af Køllen paa den
eneste Tentakel, som Dyret havde i Behold, aldeles afvigende fra
1) Eller Sthenoteuthis, som Prof. Verrilil hellere, skjøndt med Urette, har
foretrukket at kalde Slægten. At Prof. A. E.Verrill ved en Udkløvning
af Indholdet af Ommatostrephes- Slægten forbeholdt dette Slægtsnavn —
imod vor Videnskabs faste Regler for Navngivning og Navnændring —
for et fjerntliggende, man kunde gjerne sige: uvedkommende Led af
Slægten, og ikke for dennes Hovedrepræsentanter, herimod har jeg tid-
ligere gjort en bestemt Indsigelse, og denne maa jeg fastholde (Vid.
Selsk. Overs. 1881. S. 3—5). Cfr. længere hen S. 123.
Naar nu senere i Transactions of the Conhecticut Academy 1881.
V. p. 385 min ærede Kollega ivrer imod min Anvendelse af den sprog-
rigtige Form for Navnet, Ommatøstrephes, som utidig og kalder den
en «proposed reformation of the original spelling» (Ommastrephes), der
efter hans Mening «has been in good use for over forty years», maa jeg
gjøre ham og dem, der følge ham, opmærksom paa et Par Vildfarelser i
denne Henseende. Her foresloges slet ingen «Neuerung»; Navnet er brygt
i denne rigtige Form i alle mine Afhandlinger om Blæksprutter, og disse
gaae over tredive Aar tilbage i Tiden, og i denne rigtige Form er
det ogsaa forud bleven anvendt af andre, f. Ex. Prof. Sv. Lovén i hans
klassiske Afhandlinger om Skandinaviens Mollusca i Kgl. Sv. Akad. Ofvers.
1846 og 1847; derhos har allerede Prof. L. Agassiz i sin Nomencla-
toris Zoologici Index universalis 1846 anbefalet den vrange Skrivemaades
Rettelse («Ommastrephes», scribatur: «Ommatostrephes»). Altsaa paa denne
Side af Atlanterhavet har den urigtige Form tidlig vakt Anstød og «for
over forty years» har den her hos selvstændige Videnskabsmænd maattet
vige for den rigtige.
Notæ Teuthologicæ. 5.. (Ommatostrephes ensifer.) 111
Køllen hos Omm. pteropus, men dette bliver i Virkeligheden
uden al Betydning med Hensyn til den sandsynlige Identitet
imellem Owens og min Form, da Tegningen er saa lidt i
Overensstemmelse med Køllen af nogensomhelst Art indenfor
den hele Familie, at der slet ikke kan lægges nogen Vægt paa
den. Rigtignok kan det synes, som om Textens Udtryk vilde
godkjende Figurens Angivelser i det afvigende Punkt, at Længde-
rækken af mindre Sugekopper kun fandtes påa den ene
Side af de to Rækker af store Sugekopper, der indtage Midten
af Køllen, og ikke paa den anden. Men det maa dog
anses for utvivlsomt, at denne Textangivelse kun kan have sin
Grund i, at Beskrivelsen er udkastet efter den ufuldstændige og
med løselige Træk givne Figur, og at en lignende Række af
mindre Kopper — efter alle andre Ommatostrephiners Vis —
maa have været paa den anden Side af Midtlinie-Rækkerne.
Med Hensyn til positive Forhold angivne i Owens Beskri-
velse eller i hans Figur bør her særligt erindres om, åt den
store Udvikling af de tynde, ribbeførende Hudvinger påa Armene,
især paa andet og tredie Armpar, der saa stærkt betones hos
den formentlige nye Art, påa samme Vis og i samme Udstræk-
ning findes hos min O. pteropus og gav just Anledning til dens
Årtsnavn. Det Individ, hvorpaa Arten oprindeligen begrundedes,
stod heller ikke tilbage for Owens i Uddannelsen af den
fremtrædende triangulære Kam eller Kjøl paa Udsiden af tredie
Armpar, og i dette Udstyr er det endog at Owen har ment at
der maaske kunde ligge en subgenerisk Betydning, hvilket jeg
senere skal nærmere berøre (S. 117). I selve Størrelsen og Krop-
delenes Førhed overgik endogsaa mit Exemplar det Owenske
individ ret betydeligt, idetmindste efter det paa Pl. 28 angivne
Maal, og denne anselige Størrelse var jo ogsaa en Anledning til
at Dyrets Beskrivelse gaves i Sammenhæng med den af Atlanter-
havets store Kæmpeblæksprutter (Architeutherne) i Spolza At-
lantica, medens dette tillige blev fremkaldt fra en anden Side
112 Japetus Steenstrup.
ved den halv-historiske Betydning, som et andet stort Individ
af denne vingede Årt havde faaet hele tohundrede Aar ifor-
vejen ").
Omm. pteropus hører, som ovenfor anført, til de største og
stærkeste Ommatostrepher, men desuagtet slutter den sig i alle
Forholdene saa nøje til Omm. Bartramii (Les), ogsåa i den store
Udvikling af Armenes ribbede Vingehud og i Kammen paa Side-
Årmene, at jeg i flere Aar var uvis om, hvorvidt de sædvanlige,
i Europas Museer forekommende Individer af Omm. Bartramii
ikke maatte være de yngre Former af Omm. pteropus. Jeg
nærer derfor ikke den ringeste Tvivl om, at begge disse Arter
maa anvende Armenes udspændelige Hudvinger paa samme
Maade og til samme Øiemed. Da imidlertid, saavidt jeg ved,
den Rolle, de have at udføre, hidtil ikke er bleven oplyst, og
den derhos er af stor almindelig Interesse, skal jeg ber frem-
sætte, hvad jeg om dette Punkt har lært af en nøjere Under-
søgelse af de ret talrige Individer af Omm. Bartrami, som have
staaet til min Raadighed.
At de store Hudvinger hos denne Art for det første ikke
kunde have den Betydning, man oprindelig havde været mest
tilbøjelig al tillægge dem, nemlig den væsentligen at fremme
Dyrets pilsnare Fart igjennem Vandet”) eller dets bekjendte Spring
op af Vandet og skraat op i Luften, bliver i høj Grad sandsyn-
ligt ved at iagttage Parallelen med andre Blæksprutter, der leve
under de samme Forhold og gjøre lignende Luftspring uden
at være i Besiddelse af Hudvinger påa Armene, eller
kun have disse saare lidet udviklede. Dette er f. Ex. Tilfældet
1) Afbildninger af dette Individ haves fra 1661 (det Aar, det var fanget
mellem Schevelingen og Cattwick), 1666, 1674, 1696 og 1710 (ef. S. 125).
7?) I Hudvingerne hos disse Cephalopoder ser saaledes Cuvier et kraftigt
Hjælpemiddel til Svømningen (efr. Mémoires pour servir å VHistoire et å
PAnatomie des Mollusques. 1817. Il. p.51).
Som det er bekjendt af Lamarcks vigtige Afhandling i «Mémoires de
la Société d'Hist. Naturelle» I, fandtes der i Museet i Jardin des Plantes
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes -ensifer.) 113
med to af vore almindelige Krogsprutter Onychoteuthis Banksi
Leach, og On. Lichtensteinu rr. I deres Spring op af Vandet naa
de til samme Højde som Omm. Bartramiu, og derfor ses de
under Luftspringet, ligesom denne, at falde paa høje Skibs-
dækker eller at blive hængende mellem Skibssejlenes Folder.
Derimod besidde de en Kropform og en Muskelstyrke i Kappen,
der modsvarer Ommatostrephens, og for begge Slægter afgive
disse Egenskaber upaatvivlelig Hovedbetingelsen for hine usæd-
vanlige Bevægelser.
Men paa den anden Side kan Hudvingernes Rolle heller
ikke være den, som Owen Il. c. S. 146 har antydet for sin
Omm. ensifer. Han antager nemlig, at denne store Blæksprutte
er et stærkt Rovdyr i Lighed med hvad vi vide at være Til-
fældet med de fleste Blæksprutter, og tænker sig da, at de
brede, ribbede Hudvinger kunde tjene Dyret til at danne et
Svøb om den fangne Fisk, indtil det blev istand til med de
andre Armes Sugekopper kraftigere at fastholde Byttet"). Owens
ikke faa Exemplarer af den Blæksprutteform, som senere har faaet
Navnet Omm. Bartramii (Les.), men som Lamarck henførte til sin Loligo
sagittata (= Todarodes sagittatus) som en Varietet 2. af Hovedformen
(= Delle Chiajes og d'Orbignys Loligo (Omm.) Todarus). Til disse
Individer er det Cuvier sigter i hint epokegjørende Værk I. p. 51, naar
han til sine Udtalelser om Arme (pieds) og Fangarme eller Tentakler (bras)
hos «Calmar commun: og «Calmar sagitté» tilføjer p. 52: «J"ai des indi-
vidus semblables en tout aux grands calmars sagittés, mais ou les pieds,
sur-tout les deux postérieurs, sont bordés sur leur longueur d'une large
membrane marquée de 'faisceaux transverses de fibres, qui doit les
aider puissamment dans la natation; je ne la trouve pas dans
les grands individus. Est-elle un caractére 'spécifique? Je Iignore»,
Der gaaer i det hele en for vor højthædrede Nestor og for det store
Tidsrum, han repræsenterer, saa ejendommelig Naturbetragtning igjen-
nem Forfatterens Udtalelser om Armvingernes Betydning, at jeg føler
mig opfordret til at gjengive dem med hans egne Ord: «In the extent
of this branchial membrane the present species of Decapod comes
nearest to that form of Octopod (the Argonaut) in which the tegument-
ary expansion of a certain pair of arms is in excess, In Argonauta the
so called «sailsv, we know, relate to the formation and support of a
rudimental shell. Although no such relation can be predicated of the
brachial vela of our female Ommastrephes ensifer, it may be a question
1
114 Japetus Steenstrup.
Lignelse med en Edderkop, der' omspænder sit Bytte, for at
magte det, kan visselig ved den første Betragtning lyde ret til-
talende, men et nærmere Bekjendtskab med Naturen af det Føde-
middel, hvormed disse vingede Ommatostrephers Mavesæk er
fyldt, afviser rigtignok denne Forklaring og leder os til en
ganske anden - Opfattelse af Armvingernes Betydning. Disse
Ommatostrephiners Føde viser sig nemlig ikke at være større
eller stærkere Dyr, men svage eller yderst småa, især stimevis
levende, der under Blæksprutternes hurtige Skyden igjennem
Vandene styres i et uhyre Antal ind i den Tragt eller Ruse,
som Armene og deres Vinger tilsammen maa danne, saaledes
Calanider og lignende Smaakrebs samt Hyperiner af nogle
faa Millimetres Størrelse, meget smaa Pteropoder og Dolioler,
Diphyider, Sagittaer, Seguenziaer og lign. samt Fiskeyngel. Af
denne Indfangning bliver ogsaa Vingernes Udstyr med Ribber
og med den finere fastere Traad, der følger Hudvingernes frie
Rand, os fuld forstaaeligt, thi ved deres Sammentrækning maa
hver Arm med sin Vinge kunne gjøres til en Slags Kætser.
Det er en Selvfølge, at denne Belysning af Fødemidlets
Natur og Indsamling har væsentligst Omm. Bartramir (Les) givet
mig, da der af denne Art har staaet mig et langt større Antal
whether they are equally developed in the male. Should he similarly
possess them, it may then be supposed that, by means of such brachial
developments, the fish which has been struck by the spines of the
horny rim of the suckers may be enveloped by the webs, which can
be so wrapped about it as more effectually to retain it till the other
acetabuliferous arms are brought to bear upon the prey.
Cephalopods have been sometimes figuratively called «seaspiders»;
and in the present species we see something superadded to the prehensile
spiny-crowned suckers analogous to that with which the air-breathing
Octopod envelops the struggling wasp or blue-bottle in a rapidly out-
spun web.
In the mechanism for catching its finny prey exemplified in the
above-noted characters of Ommastrephes ensifer, we recognize a power
of obtaining a supply of nutriment favourable to the acquisition of the
bulk which the subject of the present description had attained». — 1. c.
S. 146.
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes ensifer.) 115
Individer til Raadighed end af alle de andre Arter tilsammen.
Enten disse Individer vare fra de mellemste Regioner af Atlan-
terhavet, eller fra de sydligere Belter af dette, eller de vare helt
omme fra det indiske Hav, fandtes Føden af væsentlig ensartet
Beskaffenhed og Natur. De i et meget ringere Antal under-
søgte Individer af Omm. oualantensis (Less) og de enkelte af Omm.
pelagicus (Bosc) frembød det samme Fænomen. Jeg kan altsaa
saa meget mindre tage i Betænkning. at overføre denne Levevis
påa alle ægte Ommatostrepher. "Idet D'Orbigny ved
Dannelsen af sin Ommatostrephes - Slægt særlig betonede den
Ejendommelighed, at saa mange af Arterne vare udstyrede med
Vinger påa Årmene, hår han just berørt et Bygningsforhold,
der har den største Betydning for disse Dyrs Liv og som sam-
menknyiter det store Flertal af Arterne indenfor hans nye Slægt
til en naturlig Enhed lige over for de andre Dele af Slægts-Ind-
holdet, som mangler dette Udstyr og til hvilke i det hele taget
D'Orbigny kun havde et mere overfladisk Kjendskab, da han
c. 1840 opstillede Slægten (cf. Palæont. Franc. Crét. I. 37. pl. 1).
Naar man nærmere betragter de af Mavesækken udtagne
Masser af Smaakrebs og andre pelagiske Smaadyr, bemærker
man strax, og med en ikke ringe Overraskelse, at dette Mave-
Indhold i Reglen bestaar af temmelig hele, ofte endog aldeles
fuldstændige Individer, og disse ere altsaa blevne nedslugte
uden at håve undergaaet nogen kjendelig Behandling ved Tunge-
raspen eller Hornkjæberne. De temmelig stærke Hornkjæber
maa følgelig tænkes forbeholdte til Sønderdeling eller Gjennem-
klipning af et noget større eller fastere Rov, naar dette kommer
med. Af saadant fandtes der f. Ex. større Hyperiner og Dele af
en i Stimerne af Smaadyr jevnligt forekommende lille og tynd,
sølvglindsende Fisk, fra 1—1'/> Tommes Længde, samt af lig-
nende Smaafisk.
lagttagelsen af disse muskelkraftige Blæksprutters Indfangen
af stimevis levende Smaadyr faar en forøget Interesse ved .de
116 Japetus Steenstrup.
til denne Levevis aldeles svarende Sidestykker, som vi kjende
fra flere af vore mest kraftige Fiskeformer, f. Ex. Djævle-
rokken, Sværdfisken, Brugdehajen, og blandt Hvalerne
Sletbagene, f. Ex. Grønlandshvalejn. Da den fra den
engelske Challenger - Expedition saa højt fortjente Naturforsker
Professor Mosely i Sommeren. 1882 gjæstede vort Museum,
navnlig for at se dets pelagiske Skatte; og netop meddelte os,
at han til Mødet i British Association samme Efteraar havde
overtaget det Hverv at indlede den biologiske Sektions Sammen-
komster med en Skildring af Dyrelivet ude i det store Hav,
gjorde jeg ham opmærksom paa dette interessante Træk i Blæk-
sprutternes Liv. Jeg gjorde det saa meget hellere, som jeg
forudsatte, at hans fleraarige Ophold paa Søen under Expedi-
tionens Togter i alle Verdenshavene nok vilde have givet ham
Lejlighed til lagttagelser, der gik i samme Retning, noget han
dog rent ud benægtede at have været Tilfældet. I sit højst
interessante Foredrag i Brit. Association, aftrykt fuldstændigt i
« Nature» for 5. Octob. 1882 p. 559—64, har Prof. Mosely ganske
rigtigen indflettet mine Iagttagelser, "omen heri har der indlistet
sig den Urigtighed, at de af mig undersøgte vingede Blæk-
sprutter — der i Samtalens Løb og under Fremvisningen be-
tegnedes som slægtsidentiske med Owens da nylig publicerede
Xiphoteuthis, — ere ved en Fejltagelse blevne benævnte Cirrho-
teuthis, hvilken jo, som bekjendt, er en storvinget Octopod med
en ganske anden Levevis. Denne Misforstaaelse (p. 562) griber
jeg her Lejligheden til at rette.
Fra denne korte Drøftelse af Fødemidlets virkelige Beskaf-
fenhed vende vi igjen tilbage til Owens Fremstilling af Omm.
ensifer, hvori endnu enkelte Punkter turde trænge til Belysning
og delvis Berigtigelse.
Owens Individuum var kvindeligt, ligesom mit af Omm.
pteropus, og jeg erindrer ikke bestemt, at noget mandligt Individ
-
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. ensifer, pteropus.) 117
af denne eller af nogen af de andre store Arter er bleven om-
talt i Litteraturen; men derfor er der dog ingen Grund til med
Owen at opkaste sig det Spørgsmaal, om ogsåa Hannerne have
de store Vinger, der gav mig Anledning til at betegne mit
kvindelige Individ med Artsnavnet O. pteropus. Vi vide jo be-
stemt, at hos den i alle Henseender saa nærstaaende Art O.
Bartramii (Les) er dette Vingeforhold ens hos de med hekto-
kotylerede Bugarme udstyrede Hanner og hos Hunnerne [smlgn.
Steenstrup: «De ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes
Forhold». Kgl. D. Vid. Selsk. Overs. 1880. S. 91].
Den stærke, sammentrykte triangulære Rygkam paa tredie
Armpar, som efter Prof. Owens ret træffende Opfattelse giver
denne Arm en vis Lighed med en «eastern scymitar» og der-
ved har fremkaldt Artsnavnet «ensifer» , findes i samme Grad
udviklet hos andre ægte Ommatostrepher, de være større eller
mindre, og derfor er der ingen Grund til at tillægge denne Ud-
dannelse nogen «subgeneric value» eller at danne en Under-
slægt Xiphoteuthis «for the present and other species that may
be found to possess it», S. 144. Iøvrigt vil det foreslaaede Navn
Xiphoteutiis — hvad allerede fra andre Sider er bleven be-
mærket — jo af sig selv falde bort som her uanvendeligt, da
det for længst (1864) af Prof. Huxley er bleven anbragt paa en
fossil Blæksprutte, som han med Rette sondrede ud fra Ortho-
ceratit-Gruppen, med hvis Former den tidligere var bleven for-
vexlet.
Da D”Orbigny, Verriil og jeg, saaledes som jeg i Begyn-
delsen yttrede det, have beskrevet flere Arter af slige store,
armvingede Ommatostrepher, som kun vanskeligen
kunne holdes ude fra hinanden ved de Beskrivelser,
der hidtil foreligge, og det vist tør forudsættes, at Individer
af disse og lignende Arter nu og da ville falde i Naturforskernes
Hænder, vil jeg ikke undlade til Slutning at henlede Opmærk-
somheden paa det ydre Forhold, der vistnok lettest vil til
Overs". over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. 8
118 Japetus Steenstrup.
Orientering give et sikkert og bestemt Artskjendetegn, uaf-
hængigt-af Alder og Kjøn. Dette er nemlig Stillingen af det
System af Hæftepuder og stilkløse Kopper, som til Fangarmenes
indbyrdes Sammenhæftning i et forskjelligt Antal efter de for-
skjellige Arter findes anbragte paa disses Køller, saaledes som
Træsnitsfigurerne i Imin fornævnte Afhandling «Om de ommato-
strephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold» (Vid. Selsk. Overs.
1880) S. 81 fremstille det. Det vilde ikke lidet overraske mig,
hvis Owens Omm. ensifer i dette Punkt ikke snarere skulde
svare til den der i fig. 2 givne Fremstilling end til det i fig, 1
fremstillede Skema. Men hvilket Udfald end nu de senere Un-
dersøgelser af dette upaaagtede Forhold hos det owenske Individ
maatte faa, saa bliver mit i 1857 for en saadan armvinget stor
Dekapod givne Navn pteropus neppe det ældste, saaledes som
jeg i Overskriften ogsåa har antydet det. Formen synes mig
at være beskrevet og afbildet fulde tredive Aar forud under
Artsnavnene todaropterus og Brongniartu, men hidtil at have været
miskjendt under disse Navne. Jeg skal her kortelig oplyse dette.
Loligo todaropterus dette Cmiaje 1822.
Naar jeg som Synonym til denne store vingede Ommato-
streph ogsaa har i Overskriften sat Loligo todaropterus delte Chiaje,
saa vil dette let retfærdiggjøres for GCephalopodkjenderne ved
simpelhen at henvise til tab. 95 af delle Chiajes store ana-
tomiske Arbejde over Middelhavets hvirvelløse Dyr (Memorie
sulla storia e notomia degli Animali senza Vertebre del Regno di
Napoli. Napoli 1822) — en Tavle, man hidtil ikke har skjænket
tilbørlig Opmærksomhed. Den fremstiller nemlig i Omrids
Hoved-, Kappe- og Finnepartier af en stor Cephalopod, der
ikke kan miskjendes at være en stor Ommatostreph; i dette Om-
rids ér indlagt en fuldstændig Fremstilling af Dyrets Nerve-,og
Kredsløbssystem, og i Forbindelse med Hovedet samt i natur-
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostrephes todaropterus.) 119
lig Stilling til dette er tillige givet en udført Teg-
ning af den venstre Arm af tredie Par, bærende sin
overordentlig store, ribbede Hudvinge i en aldeles
udspilet Tilstand. Lige saa naturlig denne Vinge er gjen-
givet, lige saa betegnende ere ogsåa Armens øvrige Partier
blevne det og lade, efter min Mening, ingen Tvivl blive om,
hvilken Form vi have for os. Tavlens Underskrift er «Systema
sanguineum ac nervosum Loliginis Todaropteri», og disse
to sidste Ord ere stukne med samme Kursivskrift, som Arts-
navnene påa de forudgaaende Tavler, der fremstille de andre
.Cephalopoders Anatomi. Dette Artsnavn vilde vi altsaa have
forefundet i Texten, var denne bleven ført saa vidt, at den og-
saa havde omfattet disse Tavler i Bindet, men Forklaringen af
Tavle 69 (p. 209) er den sidste i vort Exemplar påa det Store
Kgl. Bibl. Til rigtig Opfattelse af de Navne, hvormed delle
Chiaje betegnede de af ham undersøgte eller iagttagne Dyre-
former, bør ved denne Lejlighed et dobbelt historisk Forhold
bringes i Erindring; påa den ene Side, at de anatomiske År-
bejder, Tavlerne fremstille, og selve Udførelsen af den store
Mængde af Kobbertavler medtoge en længere Aarrække, og paa
den anden Side, at den dygtige og arbejdsomme Naturforskers
og Anatoms Kjendskab til Formerne under den fortsatte Ud-
arbejdelse blev større og større. Derfor maatte mangen Gang det
i et tidligere Tidsrum beskrevne og afbildede Dyr, ifølge den
indvundne bedre Erkjendelse, i et senere betegnes med et ganske
andet Navn. At just dette temmelig stærkt træffer Blæksprut-
terne, kan ikke undre, nåar man er nogenlunde bekjendt med
den ulyksalige Misforstaaelse og Forvexling af de beskrevne
Former, der saavel i ældre som i nyere Tider gaar igjennem
denne Dyreklasses Litteratur. Her, hvor vor Interesse blot er
knyttet til delle Chiajes Ommatostrephiner. fra Middelhavet,
skal jeg kun gjøre opmærksom paa, at Forfatteren i den første
og større Del af Texten slet ikke holdt den Form, som han
senere kaldte «Lokgo Todarus», ude fra sin «Lol. sagittata»,
8
1 920 Japetus Steenstrup.
men først p. 159 i «Spiegazione delle Tavole» og den derpaa
følgende «Appendice a' Cefalopodi etc.» p. 161-62 omtaler gjen-
nemgaaende Forskjelligheder mellem de to Former, saaledes som
hans Tavler 59 og:60 fremstille begge rigtigen — dog vel at
mærke under urigtige Benævnelser. Dette har jeg i min oft-
nævnte. Afhandling (Vid. Selsk... Overs. 1880, og især i Viden-
skab. Meddelelser fra den Naturh. Forening 1881) stærkt maattet
fremhæve, for at udrede det Virvar, der fra denne og lignende
idelige Forvexlinger i flere Decennier gjennemkrydsede alle
Fremstillinger af Blæksprutternes Udviklinghistorie og Opfattel-
serne af denne. Delle Chiaje's «Lol. sagittata»n er nemlig
ikke, som han troede, Lamarcks Lol. sagittata, ja den tilhørte
ikke engang hin anden Bestanddel, som Lamarck satte ind
i sin kollektive Art ved Siden af dennes Hovedform; men den
er derimod den først i et langt senere Tidsrum af D'Orbigny
erkjendeliggjorte Lolig. Coindetw vær. (= Illea Coindeti (Vér.y sp.
1880). Endnu mere fejlagtig var delle,Chiajes Formening,
at hans store «Loligo todarus» maatte være Rafinesque's saa
ufuldstændig betegnede «Loligo todarus», en Blæksprutte med
helt anden Bygning og Forhold, om den end er os hidtil tem-
melig gaadefuld. Derimod var hans Lol. Todarus just Lol. sa-
gittata Lam. Atter senere blev delle Chiaje bekjendt med
hin tredie til vore Ommatostrephiner hørende Form, hvis Ana-
tomi, .hvad Nerve- og Kredsløbssystemet angaar, han fuld-
stændigen har fremstillet paa Tav. 95, og hvis Konturer og Årm-
forhold han, som jeg ovenfor har vist, saa tilstrækkeligen har
gjengivet, at Arten derefter synes udredelig. Selve Artsnavnet
u Todaropterus», der henleder Opmærksomheden paa de samme
Forhold som mit Artsnavn «pteropus», minder påa engang om
Dyrets Størrelse og dets Udstyr med Vinger, og bliver derved
meget betegnende for Arten.
Ifølge det her udviklede og de foran S. 113 Anm. anførte
Linier af Cuvier om de armvingede Ommatostrephiner og disses
Anvendelse af Vingerne vil det nok skjønnes, at delle Chiaje
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostr. Brongniartii.) BSA 54) |
ikke har været i sin fulde Ret, naar han i disse citerede Linier,
som han p. 160—61 selv har aftrykt in extenso, mener at
finde en Bekræftelse paa, at ogsaa Cuvier havde troet, at
de to Arter, som delle Chiaje gav Artsnavnene « 7odarus» og
«sagittata», vare forskjellige fra hinanden. Af de to Arter, hvilke
Cuviers/Udtryk angaa, er den ene rigtignok den samme som
delle Chiaje's 7odarus, nemlig «les grands calmars sagittés»,
men den anden er ikke delle Chiajes «sagzttata», men utvivl-
somt JZ. Bartramu Les.
Loligo Brongniartir Bliv. 1823.
Nu komme vi endeligen til min næstsidste af de i Overskriften
anførte Synonymer, nemlig Lol. Brongniartu 34%. Den blev i 1823
i Dict. Scienc. Nat. T. XXVII p. 142 kortelig beskrevet efter to
" Individer, hvoraf det ene fandtes i Brongniarts.Samling, det
andet i selve Muséum du Jard. des Plantes. Jeg blev oprindelig
ledet til at henføre denne Form til min Omm. pteropus, fordi den
ældre afFérussac besørgede Figur af Lol. Brongniartu paa Pl. 4
af det store Cephalopodværk afviger paa den ene Side altfor
væsentlig i sit hele Udseende fra den Art, hvortil D'"Orbigny,
af mig aldeles ufattelige Grunde, har villet henføre den, nemlig
til hans og mange andres fejlagtig benævnte Omm. sagittata,
— Illex Coindetir (Vérany) str), medens den paa den anden Side i
alt væsentligt minder om min Omm. pteropus. I denne Hen-
førelse blev jeg kort efter bestyrket, da jeg i 1859 første Gang
benyttede en Del af Pariser- Museets Cephalopoder til mine
Studier, og iblandt disse ogsaa et Glas med en Ommatostreph,
etiketteret «Lol. Brongniarti Bliv.» 4«Jacq. & Hombron 1841».
Om denne har jeg udtrykkelig nedskrevet i mine Optegnelser:
ligner min Omm. pteropus; har Bugarmene størst; har ogsaa
Hæftepuder paa Tentaklerne». Den syntes mig at stemme saa
vel med Figuren, at jeg fra den Side ikke kunde indvende noget
122 Japetus Steenstrup.
imod, at den maaske var Originalen til Figuren. Jeg havde
ikke Lejlighed til at undersøge Dyret uden for Glasset, — In-
dividet var et mindre, der i Størrelse stod langt tilbage for mit.
I den ovenfor givne Fremstilling har jeg søgt at samle under
Malakologens Overblik flere i Litteraturen spredte, forglemte eller
miskjendte Arter, som dog efter al Sandsynlighed kun udgjøre
en eneste Art, for hvilken der da naturligvis, saasnart Identi-
teten kan anses for utvivlsom, bør hævdes det ældste Artsnavn.
Dette synes efter det kobberstukne Titelblad paa delle Chiaje's
ovenanførte anatomiske Tavleværk, der bærer Aarstallet 1822,
Artsnavnet 7odaropterus at maatte blive, hvilket i alt Fald til
sin Tid kan faa Interesse. Men hvad der ved den givne Rede-
gjørelse for Øjeblikket er af Interesse, er, åt to andre Arters
Synonymier blive rensede for fremmede og uvedkommende Ind-
blandinger, der have besværliggjort disse Arters Opfattelse.
Delle Chiaje's, især for den Tid, meget mærkelige Art:
Loligo todaropterus har vel været saa godt som forglemt, eller
maaske rigtigere, overseet, men den blev i 1851 af Vérany i
hans bekjendte og smukke Værk over Middelhavets Cephalo-
poder trukket frem og stillet under hans Loligo Todarus (= To-
darodes sagittatus (Lam.)j. I Opfattelsen af dette Dyrs Formfor-
hold er denne Synonymi meget vildledende og, den Forvexling,
der ligger til Grund for den, er maaske ogsåa — idetmindste
delvis — Kilden til den meget betydelige Størrelse, som enkelte
Individer af hans «Todarus» siges at have naaet ved Nizza og
andensteds (p. 1053).
Ikke mindre forstyrrende har det været, at D”Orbigny
henførte Blainville's Loligo Brongniarti til hans « Omm. sagit-
tatus» (= Illex Coindetir (Vér.) Str), hvorved den ikke blot gjordes
til en fejlagtig Art, men, ligesom « 7odaropterus», kom ind i en
Gruppe, der efter Nutidens Opfattelse danner en hel anden
Slægt. Det af D'Orbigny saavel i hans store Fælles-Arbejde
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommatostr. Brongniartii,) 123
med Férussac, som i hans mindre Værk «Mollusq. vivants et
fossiles» givne Exempel er kritikløst bleven fulgt af Gray (Cat.
Ceph. Brit. Mus. 1849) og vistnok af alle senere, Tryon f. Ex.;
men hvorledes D'Orbigny er kommen til at begåa en saa
besynderlig Fejl, har jeg allerede ytret at være mig uforstaae-
"ligt. Jeg kan kun forklare mig det ved det meget beklagelige
Forhold, hvori Forfatteren under Revisionen eller maaske under
hele Redaktionen af sit betydelige GCephalopod-Arbeide havde
staaet til Museets anselige Samlinger (cfr. Ommatostr. Blækspr.
indbyrdes Forhold, K. V. S. Overs. f. 1880, S. 87), saa at han i
flere Aar forud for Udgivelsen slet ikke benyttede, eller vilde be-
nytte disse. — Saameget mere maa jeg her fremhæve dette Punkt,
der hjælper os til at forstaa flere meget paafaldende Urigtigheder
og Urimeligheder, der nu og da dukke op midt i alt det for-
træffelige og rigtige, hans klassiske Arbejde over Cephalopo-
derne indeholder, da man af Forfatterens « Voyage dans I'Amé-
rique méridionale» (1835) ser, at han da havde den rigtigere
Forestilling om Lol. Brongniartii, at den sluttede sig nærmest
til det centrale Indhold af hans Ommatostrephes-Slægt. Her,
hvor han udførligt behandler Opstillingen af denne Slægt om-
kring sine tre paa Rejsen iagttagne og i Rejseværket beskrevne
samt for de tvendes Vedkommende tillige afbildede Arter: Omm.
giga cort., Omm. Bartramii (Les) og Omm. cylindricus cor. (hvilken
han senere, og med fuld Ret, betragter som yngre Form af
Omm. Bartrami), siger han udtrykkeligen om sin Omm. gigas
V. p. dl: «Si nous cherchons å comparer cette espéce avec
celles qui s'en rapprochent le plus, nous la compaåre-
rons avec les Omm. Bartrami et Brongniarti, les seuls, qui
lui soient analogues»").
Naar man vil sammenligne disse Udtryk med D'Orbigny's
V. p. 47 givne Optælling af de tidligere beskrevne Arter, der kunde
komme ind under hans nye Ommatostrephes-Slægt, ser man let,
!) De i disse Linier fremhævede Ord ere fremhævede af mig.
194 Japetus Steenstrup.
at netop Indbegrebet af mine senere Slægter: 7odarodes og
Illex er udelukket fra at være «analogue» med dem, D'Orbigny
i sin Rejse beskrev og som særlige Repræsentanter havde for Øje.
Men forresten synes ogsaa hans Opfattelse af andre Arter
da at have været bestemtere; han siger f. Ex. p. 47: «Lol. sa-
gittatusn Lam., -Ja seule espéæce, dont les bras pédonculés soient -
couverts de ventouses sur toute leur longueur» og betegner
derved den rigtige Hovedform for Lamarcks Årt, nemlig delle
Chiaje's, og senere hans egen LL. todarus.
Hvad den geografiske Udbredning af de i det foran-
gaaende opførte Former angaar, da var vistnok delle Chiaje's
I. Todaropterus fra selve Neapelbugten, og Blainvilles Z.
Brongniartii (l. c. p. 142) formodedes at være fra Middelhavet,
men «malheureusement, sans. que leur patrie soit certaine» ;
hvis de to Individer, han havde for sig, virkelig vare derfra, til-
føjer den berømte Forfatter i Sammenhæng hermed: «allors ce
serait la seule espéce de ce groupe (D'Orbigny's Ommato-
strephes-Slægt i videste Omfang) que je connaitrais dans nos
mers d'Europe», et talende Vidnesbyrd om det Ubekjendtskab,
der da var og senere længe vedligeholdt sig med Hensyn til
den hyppige ///ex-Art ved Middelhavets og det sydvestlige Eu-
ropas Kyster. I Middelhavet og navnlig ved Cette, maatte ogsaa
mit Exemplar af Omm. pteropus antages at være fanget, og ved
Cette var ogsaa (omtrent 1840) det særdeles støre og smukke
Exemplar fanget, som jeg i 1859 havde med min Kollega og
Ven Prof. Paul Gervais Lejlighed til at undersøge i Mont-
peliier-Museet, og hvorom Gervais senere påa Basis af denne
Fællesundersøgelse har givet en noget udførligere Note (Sur le
grand Calmar de la Méditerranée) i Mém. de Académie d. Sc. å
Montpellier, 1863 p. 557—58. Samme Aar havde jeg i Forvejen
i Triester-Museet set den vel bevarede Kappe af en stor Om-
måtostreph, som jeg ligeledes mente at høre til denne Art.
Den vår bleven opkastet paa Dalmatiens Kyster.
Middelhavet og dets store Bugter i den østlige Deel tør
OS —r
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. pteropus etc.) 12
Gt
saaledes anses for en Region, der kunde have leveret endnu
flere strandede eller tilfældigvis fangne Individer, som maaske
vare blevne opbevarede i andre Museer. Det er da heller ikke
usandsynligt, at den af Bélon under Navnet Lol/zus omtalte
store GCephalopod hørte til denne Form.
Udenfor Middelhavet ved Europas vestlige Kyster synes
den flere Gange opdrevet, f. Ex. paa Hollands Kyst imellem
Cattwick og Schevelingen. Derfra var det af mig, i min første
Meddelelse om de kæmpestore Blæksprutter, oplyste Individ, der
gjentagne Gange var bleven fremstillet i Kobberværkerne over
det ældre Kgl. Knnstkammer 0. s. V. (se foran S. 112 Anm. 1).
Da jeg for fuldt tyve Aar siden besøgte de store hollandske
Museer i Amsterdam og Leyden, fandt jeg dog ikke Arten fra
Landets egne Kyster; derimod forefandt jeg i' sidstnævnte Mu-
seum et to Fod langt Individuum af en Ommatostreph, etiket-
teret: «Loligo sagittata Blainv.… Horstoeck c. d. hb. Esp.», om
hvilket Kapske Individuum jeg foruden andre Bemærkninger om
Koppernes relative Størrelse paa Armene nedskrev denne: «gjør
aldeles Indtryk af at være en pteropus; Vingemembranen som
hos denne». Dens Tentakel-Hæftepuder angav jeg rigtignok at
være paa den ene Tentakel kun to (h.), paa den anden tre (v.);
men dette er en Variation, som jeg iblandt et stort Antal Individer
af Omm. Bartramu ogsaa har fundet hos enkelte af denne Art.
Fra den anden Side af Atlanterhavet skylde vi Prof. A. E.
Verrill gjentagne Oplysninger om to Arter af slige store
Blæksprutter; den ene giver han Årtsnavnet megapterus Verr., den
anden pteropus sw.? Ifølge de senere supplerende Bidrag til For-
mernes nøjere Beskrivelse, som Prof. Verrill i de sidste Aar
har givet, og forudsat, at de løsrevne Partier af Hoved med
Tentakler 0. s. v. virkelig høre til de Arter, hvortil de henføres,
kan der ikke være Tvivl om, at begge ere Lemmer af en og
samme Gruppe eller ere ægte Ommatostrepher. Da alle disse
aabenbart ere Dyr, der i det hele høre til det aabne og dybe Hav,
og som saadanne have en meget stor geografisk Udbredning,
126 Japetus Steenstrup.
er det højst sandsynligt, at samme Art lige såa let og hyppigt
kan hendrives til og opkastes paa den ene af Atlanterhavets
Kyster, som påa den anden. Fuldstændigere Oplysninger om,
hvorvidt og hvor enten hele Exemplarer eller betydeligere Rester
af disse store Blæksprutter fra den ene eller den anden Side af
Atlanterhavet maatte være blevne opbevårede i Museerne,
og hvorfra de da i fornødent Tilfælde direkte eller indirekte —-
ved gjensidig Hjælp — maatte kunne drages ind i den stærkt
savnede komparative Undersøgelse af slige Blæksprutter, ville
kunne bjælpe vor Kundskab om deres Artsforhoid et godt Stykke
fremad. For at begynde dette Savns Afhjælpning er det jeg
ovenfor har givet de faa Oplysninger, jeg havde; jeg vil haabe
for Videnskabens Skyld — at de maa allerede findes, eller dog
ret snart ville blive fundne, aldeles ufuldstændige").
Tillægs-Bemærkning.
Om end kun aldeles hypothetisk maa jeg gjøre opmær-
som paa, at der maaske under en fremmed Maske ogsaa
findes en Omm. pteropus i Museet i Hamburg. j
I Dr. Georg Pfeffers forrige Aar (1884) udgivne Afhand-
ling: «Die Cephalopoden des Hamburger Naturhistorischen Mu-
seums. Ister Theil: Neue Decapoden», er et meget stort Antal
virkelig eller' formentlig nye Arter blevne beskrevne, til hvilke
jeg i disse Notæ Teuthologicæ ret snart venter at komme
tilbage. Efter Beskrivelsen af ikke færre end 35 nye Arter, og
iblandt disse 6 Former hørende til 4 nye Slægter, føjer Forfat-
teren et «Anhang» p.28, der indledes saaledes:
«Anhånglich fuge ich hier einige unbekannte Verhåltnisse bereits
bekannter årlen an, Wie sie sich dieselben bei der Durcharbeitung
der Cephalopoden des hiesigen Museums herausgestellt haben«.
1).At Omm. Eblanæ (Ball.) sandsynligvis ogsaå er en Omm. pteropus, hår jeg
kortelig antydet i Ommat. Blæksprutters indbyrdes Forbold (K. V. Selsk.
Overs. 1880) S. 97.
Notæ Teuthologicæ. 5. (Ommat. pteropus etc.) 127
Det næstførste af disse «ubekjendte Forhold» angaaer:
« Todarodes sagittatus L.»
«Das hiesige Exemplar dieser absolut nicht zu verkennenden Art
hat an den Tentakeln Haftknopfchen, und zwar auf der einen Seite
3, auf der andern 4. Hiernach wåre die Steenstrupsche Einteilung
der Ommastrephinen, bei der 7. sagittatus als Ommastrephine ohne
Saugknopfehen figurirt, umzuåndern»,.
Her maa bestemt være en Mystifikation.
Enten er denne «nicht zu verkennende Art» dog bleven
miskjendt, og saa maa Dyret, hvis det har 3—4 virkelige Hæfte-
puder (og selvfølgelig da ogsaa har den anden, af Dr. Pfeffer
ikke omtalte, Halvdel af Apparatet, de dertil hørende 3—4 Suge-
kopper) og derhos er en Ommatostreph af Todarodens Størrelse
— vistnok snarest være en O. pteropus.
Eller den er ikke bleven miskjendt, men da ere de fire
Hæftepuder heller ikke virkelige Hæftepuder, men kun tilsyne-
ladende, og have ikke den tilsvarende Halvdel af Apparatet, og
saa kan Dyret vistnok forblive, hvor Naturen har sat det og jeg
har antydet det.
Naar man ikke vil fremkalde sin egen Skuffelse, måa man
ikke blive staaende paa en halv lagttagelse eller endnu mindre.
I min Clavis til eller Synopsis over Slægterne, til hvilken Dr.
Pfeffer i de citerede Linier sigter, hedder det jo bestemt
(p. 89):
«Clavis tentaculorum apparatu connexivo, i. e. serie brevi
cupularum et pulvillorum invicem alternantium instructis».
Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet af
«Thermochemische Untersuchungen», 4. Bind.
Af
Julius Thomsen.
(Meddelte i Mødet den 18. December 18853.)
De er Forfatteren en vis Tilfredsstillelse at kunne fremlægge
dette Bind; thi det danner Afslutningen af det omfangsrige
videnskabelige Arbejde, som har sysselsat ham i en lang Række
af Aar. Det var Forløberne for dette Arbejde, som allerede i
Aaret 1851 bleve optagne i Selskabets Skrifter, og som foran-
ledigede Selskabet til for 23 Aar siden at vælge ham til Medlem
af dets fysiske Klasse. Den største Del af de i det nævnte Værk
meddelte Undersøgelser er dog udført i Løbet af de sidste 20 Aar,
efterat Forfatteren var bleven ansat som Bestyrer af Universitetets
kemiske Laboratorium og derved havde faaet de for saadanne
Undersøgelser fornødne Lokaler og øvrige Hjælpemidler til sin
Raadighed. Forholdene havde stillet sig såa gunstigt for ham,
at han fra det Tidspunkt af kunde anvende næsten al den Tid,
som Embedsforretningerne ikke lagde Beslag paa, til Udførelse
af det meget udstrakte experimentelle Arbejde, som skulde
danne Undersøgelsernes Grundlag, og der blev derved skabt et
betydningsfuldt Materiale, der, afset fra alle Theorier, vil bevare
sit Værd som Udgangspunkt for fremtidige Undersøgelser og
Julius Thomsen. «Thermochemische Untersuchungen». 129
theoretiske Betragtninger, og som allerede nu fremkalder en
Række af literære Arbejder i Udlandet.
Formaalet med det hele. Arbejde har været ved en syste-
matisk gjennemført Undersøgelse af Varmemængderne, som
ledsage de kemiske Processer, at vinde større Klarhed med
Hensyn til de kemiske Kræfters Natur og til de kemiske For-
bindelsers molekulære Bygning. Naar et saadant Arbejde
skulde føre til noget paalideligt Resultat, maatte de experimen-
telle Undersøgelser være udførte saa nøjagtigt som muligt, og
da det Materiale, som ved Arbejdets Begyndelse forelaa fra
andre Experimentatorers Side,. var højst uensartet, saavel med
Hensyn til de undersøgte Processers Natur som ogsaa — og
ikke mindst — i Henseende til Nøjagtighed og Paalidelighed af
de til Undersøgelserne benyttede Methoder, saa stillede For-
fatteren sig den Opgave, saavidt muligt, selv at maale alle de
Størrelser, for hvilke han maatte finde Anvendelse; thi kun paa
denne Maade blev det ham muligt at danne sig et klart Begreb
om Nøjagtigheden af de udførte 'Elementarbestemmelser,” og
altsaa ogsaa om Sandsynligheden af de af disse udledte Resul-
taters Paalidelighed. Da Forfatteren endvidere personligt udførte
samtlige experimentelle Arbejder og ikke — saaledes som det
saa ofte sker i Udlandet — dertil benyttede yngre Kræfter, saa
gav samtlige Undersøgelser den Garanti med Hensyn til Paalide-
lighed, som Forfatterens mangeaarige Erfaring maatte kunne yde.
Det første Bind, som udkom i Aaret 1882, indeholder
det store Antal af forberedende Undersøgelser, som dette Arbejde
udfordrede; saaledes Undersøgelser over vandige Opløsningers
Varmefylde, over Varmegradens Indflydelse paa Størrelsen af
den” kemiske Varmeudvikling, over den partielle Dekomposition
imellem Stoffer i vandig Opløsning, og endelig den udstrakte
Undersøgelse over Varmeudviklingen ved Neutralisation af Syrer
og Baser.
Det andet Bind, som ligeledes udkom i Aaret 1882,
indeholder de vigtige Undersøgelser over Metalloidernes ind-
130 Julius Thomsen.
byrdes Forbindelser. Det tredje Bind, som udkom Aaret
efter, indeholder Undersøgelserne over Metallernes Forbindelser
med Metalloiderne, og hertil knytte sig da Undersøgelserne over
Hydraternes Konstitution, over Forbindelsernes Opløsningsvarme
og over Opløsningernes Fortyndingsvarme. Ved samtidig Be=-
nyttelse af de i de første 3 Bind meddelte experimentelle Resul-
tater er det muligt at beregne Dannelsesvarmen for et over-
ordenlig stort Antal af Forbindelser, væsentligt af uorganisk
Natur.
Det fjerde Bind, som udkom i Slutningen af forrige Aar,
er udelukkende helliget Forfatterens Undersøgelser over organiske
Forbindelser. Efter en.ny og nøje gjennemprøvet Methode blev
Forbrændingsvarmen bestemt for 120 organiske Forbindelser,
henhørende til omtrent 20 karakteristiske Grupper af Forbin-
delser. Ejendommeligt for den nye Methode er dens store
Anvendelighed, idet den tillod at bestemme Forbrændingvarmen
for alle disse Stoffer i dampformig Tilstand og under saa godt
som fuldstændigt ensartede 'ydre Betingelser. Derved bleve de
experimentelle Resultater i høj Grad ensartede, hvilket er en
første Betingelse for deres Anvendelse til Beregning af For-
bindelsernes Dannelsesvarme d.v.s. af de Varmemængder, som
fremtræde, naar Forbindelserne dannes af deres Grundbestand-
dele. Da disse Størrelser i Reglen fremkomme ved Subtraktion af
store Talstørrelser, der ere fundne ad experimentel Vej, medens
de selv ere forholdsvis smaa, saa vil en Unøjagtighed i de
experimentelle Værdier kunne frembringe stor Usikkerhed i de
af disse beregnede Differenser.
De foreliggende Undersøgelser ere nu udførte saaledes,
at de tildels kontrolere hinanden indbyrdes, hvorved større
Unøjagtigheder strax vilde give sig tikjende; og da alle Bestem-
melser ere Middeltal af to eller flere særskilte Maalninger er
derved opnaaet den fornødne Sikkerhed.
Det er ikke muligt i faa Ord at gjøre Rede for de Resul-
»Thermochemische Untersuchungen». 131
tater, hvortil det fjerde Binds udstrakte Undersøgelser over de
organiske Forbindelser have ført; kun saameget skal her med-
deles, at de Forventninger, som Forfatterens første Undersøgelser
påa dette Omraade fremkaldte, nemlig at Varmefænomenerne
vilde stille sig langt simplere og mindre uensartede, end man
paa Forhaand havde Grund til at vente, i fuldt Omfang ere
” blevne opfyldte. Undersøgelserne have ført til det Resultat, at
man for Fremtiden kun behøver at bestemme Forbrændings-
varmen for et enkelt eller højst to Led af en Gruppe beslægtede
Stoffer for åt komme til Kundskab om Dannelsesvarmen for
samtlige til en saadan Gruppe hørende Forbindelser; saaledes
at man kan forudbestemme Stoffernes Varmefænomener ligesom
deres øvrige kemiske Egenskaber af deres Molekulers Bygning.
Men omvendt vil man da ogsaa være i Stand til af selve Varme-
fænomenerne at slutte tilbage til Stoffets molekulære Bygning,
og i denne Retning frembyder Arbejdet meget afgjørende Re-
sultater, der definitivt ville fortrænge den almindelige Hypothese
om såmtlige «aromatiske» Forbindelsers molekulære Konstitution,
forsaavidt den er bygget paa de saakaldte dobbelte Bindinger
imellem Kulstofatomerne, og en lignende Virkning ville de
komme til at udøve påa Opfattelsen af andre Gruppers,y saasom
Pyridin- og Thiophen-Gruppens molekulære Bygning.
Det fjerde Bind er i en vis Retning en usædvanlig Frem-
toning; thi, medens det er meget almindeligt, at Nutidens
Kemikere offentligjøre deres Arbejder i smaa Brudstykker med
faa Ugers Mellemrum, som om de frygtede for ikke at komme
tidsnok i det almindelige Væddeløb, saa giver dette Bind paa
engang Resultaterne af sex Aars intensivt experimentelt Arbejde,
af hvilket kun meget lidet har været bekjendtgjort tidligere.
Det hele Værk er enestaaende i den nyere kemiske Literatur og
vil sikkert længe vedblive at være det; thi det indeholder ikke alene
en, igjennem en lang Aarrække gjennemført, systematisk ledet
Undersøgelse af Varmefænomenerne ved kemiske Fundamental-
£392 Julius Thomsen. «Thermochemische Untersuchungen».
Processer, der planmæssigt og i meget stort Antal ere valgte
fra Kemiens hele Omraade, men det frembyder ogsaa den
Mærkelighed, at Forfatteren selv har udført alle experimentelle
Arbejder og saagodtsom udelukkende kun benytter de ved disse
vundne Resultater som Grundlag for sine theoretiske Under-
søgelser.
==»
Cs
PR
==
=
EDs
du
Bulletm de YAcadémie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour l'année 1885.
Are Ås
”
i;
ALDER 9, p SØERNE "7 "al pt [OL edke
; VER å GRAN NAT AAK STGA Æt
S SN s- BR 10 MG REE SER RS jr yree tee
VKAN MW "iris Ar å 11 TOGES ARTS LEN "2 SLERL Fog
AE Pz
GEERT
AN
NEN SK
HA OS 'G
Fars Å ” K '
(ik 15260 4.
HE øblorrp([ ls r07 aid bso 2". br
irer HT 6830" koolloe Ba
bg TT E i Y ET DEG É. 2 FR
og
' ==
i ==
iv
|
n
É
i
Rapports
sur
les mémoires envoyés en réponse å deux des
questions mises au concours pour Pannée 1883.
E
Question d'Astronomie.
hl Acåacmie a regu 3 mémoires en réponse å la question
d'Astronomie mise au concours pour Vannée 1883: Sur les
orbites des petites planétes cornsidérées comme parties d'un
anneau autour du soleil. Les deux premiers sont écrits en
francais et le troisiéme en danois.
i. Le premier mémoire a pour devise: «Les sciences rap-
prochent les nations.» Ce travail ne se distingue ni par le texte
ni par les caiculs. L'auteur dit qw'il åa réussi å déterminer 11
anneaux ou groupes principaux de petites planétes, qui se res-
semblent quant aux trois éléments les plus importants (c'est-å-
dire les plus variables), la distance movenne et les longitudes
du næud et du périhélie, tandis que le reste, 34 planétes, qu':il
appelle sporadiques, ne peut s'adapter å aucun de ces groupes
principaux. Mais cet exposé n'est pas correct; Vauteur n'a en
réalité pas tenu compte des différences dans la distance moyenne
excepté peut-étre pour une seule planéte, et il a de plus, quoique
avec un grand nombre d'écarts arbitraires et non motivés,
rangé toutes les planétes dans 16 groupes d'aprés les quadrants
ou tombent les longitudes du næud et du périhélie. Par cette
distribution, il s'est enlevé toute possibilité de résoudre réelle-
ment le probléme, mais elle lui a bien permis d'établir des
ar
IV Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
moyennes des éléments ordinaires eux-mémes, ce que d'ailleurs
on ne pourrait évidemment pas faire précisément pour les longi-
tudes du næud et du périhélie, parce que ce sont des angles
pour lesquels 0? et 360” signifient la méme chose. Qu'il y ait
d'autres points importants qui, pour 4 des éléments, dtent å
une pareille détermination des moyennes toute raison d'étre, C'est
ce que Vauteur ne semble pas du tout avoir remarqué; car så
distribution a bien en méme temps pour effet d'atiénuer l'erreur
quwon commet en considérant, d'une part, des inclinaisons avec
différentes longitudes du næud et, de Vautre, des excentricités
avec différentes directions du périhélie, comme des: nombres
homogénes qu'on pouvait se permettre d'additionner; mais
Pautre circonstance, que les longitudes du næud sont indiffé-
rentes lorsque Vinclinaison s'approche de 0 et celles du péri-
hélie, lorsque Vexcentricité est presque nulle, n'améne pas Vau-
teur å calculer la moyenne de ces deux longitudes avec une
détermination spéciale des poids. Il évalue en général les poids
exclusivement d'aprés les masses hypothétiques des diverses pla-
nétes, et tombe dans une grande erreur en les faisant, sans motif,
proportionnels aux racines carrées des masses. Si, comme lå
question le suppose, les moyennes sont destinées au calcul des
perturbations, il faut faire les poids proportionnels aux masses.
Cette circonstance, ainsi que le remaåarque non cet auteur mais
celui du troisiéme mémoire, n'est certainement pas heureuse,
parce que les masses sont si inégalement distribuées, que toutes
les moyennes sont presque exclusivement déterminées par un
petit nombre des plus grands astéroides, S'il s”était surtout agi
de donner une image géométrique de la structure de V'anneau
des astéroides, il aurait å la rigueur pu étre permis de calculer
les poids avec une racine convenablement choisie des masses;
mais 'si telle était la pensée de Vauteur, il aurait då le dire
expressément, d'autant plus que, d'aprés tout le plan de son
travail, il ne pouvait traiter la question de la forme de V'anneau
entier. Devant VF'incertitude de la détermination des masses par
Temploi de Vintensité lumineuse des planétes, on ne saurait
guére regarder comme une amélioration que Vauteur s'appuie
sur une loi de la densité 'des grandes planétes, considérée
comme fonction de leur distance moyenne au soleil, et détermine
pår interpolation la densité des petites planétes 1 anrgg celles
de Mars et de Jupiter.
aux questions mises au concours pour V'année 1883, V
Ce travail ne saurait donc étre considéré comme donnant
une solution méme partielle de la question proposée.
II. L'auteur du deuxiéme mémoire a, d'aprés Keppler, pris
pour devise: «Inter Jovem et Martem interposui planetam». Son
travail se divise en deux parties. La premiére, qui est la plus
étendue, renferme un exposé ;historique trés bien fait et, en
outre, des recherches originales d'un grand intérét sur les divers
éléments, chacun å part; la longitude du næud et Vinclinaison
sont rapportées successivement å Pécliptique et å Péquateur du
soleil. Mais, tout en reconnaissant pleinement le mérite de
cette premiére partie, nous devons, dans notre appréciation,
appuyer particuliérement sur la seconde, comme étant celle ou
Pauteur essaie de résoudre la question proposée. Cette partie
n'est pås non plus sans mérite. L'auteur s'est donné pour
but de déterminer une orbite moyenne de tout le systéme des
petites planétes.,. Mais pour résoudre complétement la question,
il aurait au moins då calculer les déviations moyennes des
éléments de cette orbite moyenne et des fonctions linéaires de
ces éléments; car la forme et la distribution de la masse de
Yanneau des astéroides ne sont que trés imparfaitement déter-
minées, aussi longtemps qu'on ne connait pas de combien les
diverses orbites s'écartent de Vorbite moyenne, et, pour le calcul
des perturbations,.il ne suffit pas de faijre comme si la masse
de tout le systéme était accumulée sur une seule orbite. Mal-
heureusement, cette lacune n'est pas Vobjet principal de la cri-
tique qu'on doit adresser au travail de Pauteur; V'orbite moyenne
elle-méme est complétement inexacte dans deux de ses éléments.
Tandis que Vauteur transforme d'ailleurs comme il faut les
éléments avant de procéder å la formation des moyennes, et
que la distance moyenne n'a pas besoin d'étre transformée et
peut-étre méme ne doit pas étre vitroduite dans les transfor-
mations, il commet la grande erreur de former la moyenne
des inclinaisons et de regarder ce nombre comme Vinclinaison
de Vorbite moyenne cherchée. Combien ce procédé est pué
exact, on le voit surtout en cherchant une orbite moyenne entre
deux orbites qui ont la méme inclinaison et des masses égales,
mais dont les longitudes du næud différent de 180; en pareil
cas, Chacun posera sans hésiter T'inclinaison moyenne —= 0
plutét que de Pégaler å Vinclinaison de chacune de ces orbites.
Et comme Vauteur calcule la longitude du næud de Vorbite
VI Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
moyenne å Vaide de Vinclinaison moyenne, cet élément devient
déjå inexact pour ce motif.
Mais ici, comme on le verra plus bas, Vauteur semble étre
poursuivi par une espéce de fatalité. Le calcul des trois éléments
restants est certainement une des parties les plus ingénieuses
de son mémoire. En s'appuyant sur cette proposition empruntée
ailleurs, que si la masse d'une planéte est, comme le propose
Gauss, disséminée sur toute Vorbite, le centre de gravité de
cette derniére sera situé å mi-distance entre son centre et son
foyer vide, 'auteur remplace les trois éléments restants par les
coordonnées rectangulaires des centres de gravité des orbites. Le
calcul des moyennes de ces coordonnées, lui donne les coordon-
nées du centre de gravité de tout le systéme, et, de ces derniéres,
il déduit les éléments moyens sous la forme ordinaire å Vaide
des valeurs moyennes des distances moyennes et des inclinaisons.
Si Ton veut déterminer I'excentricité et la direction du périhélie,
”'emploi des coordonnées du centre de gravité, quoique n'étant pas
le meilleur moyen, est cependant assez bon, et. cette méthode
semblerait en outre fournir une contribution å la détermination
du plan de Vorbite, car on obtient ainsi la longitude Ø et la
latitude p du périhélie, par conséquent un point dans le plan
de Vorbite, et si I'on connaissait VPinclinaison moyenne JZ, Véqua-
tion de Vauteur: |
tang p — sin (Ø — %) tang I
ne renfermerait qu'une seule inconnue, la longitude du næud.
Mais put-on méme obtenir une détermination isolée de Z, Vau-
teur aurait då faire la remarque que & — 2 doit étre déterminé
par son sinus et a par suite deux valeurs, sans qu'on soit en
état de décider quelle est celle qui convient. A celaå vient
s'ajouter qu'au point de vue statistique, P'emploi des centres de
gravité de Vorbite souléve une objection; il est en effet å pré-
voir -qwils s'accumuleront dans le voisinage du soleil, et ne s'y
rangeront pas d'une maniére tout å fait accidentelle.
Etant données les inclinaisons de ces orbites, on peut conce-
voir un cone double ayant son sommet dans le soleil, et en
dedans de la trés large ouverture duquel il ne pourra se trouver
aucun centre de gravité d'une orbite planétaire. Mais, en ce
qui concerne le centre de gravité commun, il est å prévoir qu'iil
doit tomber trés prés du soleil, de sorte que, par un cas fortuit
ou plutåt par suite de la circonstance que les découvertes des
aux questions mises au concours pour l'année 1883. VII
planétes ont presque exclusivement été faites dans V'hémisphére
boréal, il peut facilement se trouver en dedans ou dans le voi-
sinage immédiat du cåne double et avoir ainsi une trés forte
latitude héliocentrique, chose rare dans une véritable orbite
planétaire. Or, la latitude qui résulte des recherches de notre
auteur n'est pas moindre que 24”. Pour tourner cette difficulté,
il faut déterminer la situation du plan de VPorbite moyenne in-
dépendamment du centre de gravité, et regarder comme acci-
dentel son écart du plan de cette orbite. Quant au moyen å
employer en vue d'une pareille détermination, il n'était pas
éloigné de Vørdre d'idées de Vauteur; il n'avait qu'å remplacer
aussi Vinclinaison et la longitude du næud par les coordonnées
rectangulaires d'un point situé sur une ligne menée par le soleil
perpendiculairement sur le cåté nord du plan de Vorbite, Mais
il ne s'est douté de rien, et bien que, dans 7 cas sur 11 (car
outre I'orbite moyenne définitive, il calcule les orbites moyennes
de 10 groupes choisis de planétes), Péquation mentionnée plus
haut lui donne pour sin (Ø — 8%) des nombres plus grands que
Punité, ce qui devait lui faire trouver pour & des valeurs ima-
ginaires, il semble croire qw'il s”agit d'une simple erreur de
calcul et, sans aåautre examen, se permet de multiplier toutes
ces valeurs par 0,1. Il ne såurait donc étre question de dé-
cerner le prix å ce mémoire.
II. Le troisigme mémoire a pour devise: «Loin d'expliquer
T'existence des petites planétes par une altération du systéme
primitif de Funivers, on est plutåt porté présentement å croire
qu'elles ont été réguliérement formées comme les autres, et
par suite des mémes lois.» Le Verrier. i
Le style, dans ce mémoire, est embarrassé et laconique et
porte des traces évidentes de håte. Le plan, par contre, en
est å la fois clair et trés vaste, Il ne lui manque guére, pour
étre complet, quwune évaluation du rapport dans lequel il est
å supposer qwon a déjå découvert les planétes qui se meuvent
a différentes distances du soleil. Et cette question, qu'aucun
des autres auteurs n'a pas plus que lui essayé de résoudre,
n'est pas seulement difficile, mais il y.a méme lieu de craindre
que, pour le moment, elle ne soit insoluble. L'auteur s'empare
de Vidée déjå émise avant lui, mais jusqwici non appliquée, de
reconnaitre la structure de l'anneau des astéroides å Vaide de
sections planes passant par le soleil et perpendiculaires å
VIII Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
Pécliptique. H a étudié trois sections complétes de ce genre,
par conséquent dans 6 longitudes distantes de 60”, et en expose
les caractéres å la fois graphiquement et par le calcul.
Les dessins qui représentent les 6 sections de l'anneau
ont déjå un trés grand intérét. Ils résolvent d'une maniére
certaine la question de savoir si I'anneau est simple ou composé
de plusieurs anneaux concentriques; car ils nous montrent les
intersections des différentes orbites planétaires distribuées dans
une aire faiblement elliptique, et amassées principalement
autour des grands axes, qui ne s'écartent pas beaucoup de
Pécliptique, non toutefois autour des centres des ellipses, mais
en un lieu situé sur le coté tourné vers le soleil. Les choses
se passent précisément comme on devait s'y attendre par suite
de la probabilité variable de découverte, en supposant que Van-
neau des astéroides est simple et que la densité des planétes
dans des sections normales suit la loi exponentielle des erreurs.
Il y a cependant deux critiques å adresser å Vauteur au sujet
de ces dessins: d'abord qu'il marque de la méme maniére, pår
un petit point, les intersections de toutes les planétes, au lieu
d'employer des points plus gros pour mettre en évidence celles
des plus grandes planétes,, et ensuite qu'il ne les accompagne
d'aucune explication.
Plus importants encore sont les calculs que Vauteur aåa
entrepris avec les; coordonnées de ces points d'intersection.
Dans Vhypothése d'ailleurs expressément admise dans V'énoncé
de la question proposée, que, pour ce qui regarde les masses
relatives des différentes planétes, on peut s'appuyer sur les
conclusions tirées de V'intensité lumineuse, Vauteur a assez bien
calculé quelle est la masse qui, pour chacune d'elles, tombe
en dedans de chacune des sections considérées comme des
cibles d'une épaisseur constante infiniment petite. En désignant
par u ces éléments de masse et par z et z les coordonnées
des points d”intersection (le centre du soleil å Vorigine et la
ligne de Vécliptique comme axe), Vauteur s'était proposé de
calculer pour chacune des 6 sections les sommes:
[ge] [pa] [gx] [27]
leg] [fæe] [pa
[42] [px27]
[42]
aux questions mises au concours pour Vannée 1883. IX
II wa toutefois effectué ce calcul que pour une seule sec-
tion, et s'est contenté, quant aux cinq autres, de calculer [v],
[ux] et [uz]. Mais c'est déjå suffisant non seulement pour
doønner å ce travail un avantage sur les deux autres, mais aussi
comme éléments d'une véritable solution de la question proposée.
Car VPauteur déduit des sommes calculées pour chaque section
une détermination du centre de gravité de cette section, et,
considérant ce point. comme Pintersection de Vorbite d'une
planéte moyenne, il montre, par une compensation bien exécutée,
que les 6 points connus de cette orbite et les sommes des
éléments de masse qui y sont réunis confirment, avec une ap-
proximation suffisante, la supposition que la planéte moyenne
qui remplace tout le systéme se meut autour du soleil suivant
une ellipse képlérienne. Vauteur acquiert par lå 1'honneur
d'étre le premier qui donne un systéme réellement complet
d”éléments moyens pour ensemble des petites planétes connues
jusqwå ce jour. Et, en ce qui concerne la question de la
distribution des masses en dedans et en dehors, en haut et au
bas de V'anneau, il aurait bien été trés désirable que Pauteur
eut calculé pour les 6 sections les sommes des puissances
et des produits du deuxiéme et du troisiéme degré; mais, en
tout cas, il my a pour le moment rien, notamment dans les
dessins ci-dessus mentionnés, qui indique que T'anneau vm'a
pås partout la méme constitution. Il peut donc étre permis
de regarder la dissémination latérale des masses comme déter-
minée par une seule section, et ce que Vauteur donne pour
celle-ci est précisément ce qu'il faut pour caractériser une
pareille distribution asymétrique accidentelle. Mais ici nous
avons tout lieu de regretter que "auteur accompagne ses calculs
de si peu d'explications, car lå ou tout devait 'engager å montrer
comment les nombres qu'il donne peuvent servir å rendre in-
telligible la dissémination de la masse, il garde complétement
le silence, et emploie méme trop peu le langage des chiffres
et des signes, qw'il préfére évidemment å celui des mots. Il
réduit les sommes de ses produits aux valeurs qu'elles recoivent
lorsqu'on prend pour origine le centre de gravité de la section,
mais il ne calcule pas les constantes de Vellipse des erreurs
par les sommes du deuxiéme degré, omission qui peut cepen-
dant se défendre, comme il est évident quw'ici on ne saurait éviter
de prendre en considération aussi les sommes du troisiéme degré.
X Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
Mais il est fåcheux que Vauteur w'ait pas réduit ses sommes en
prenant -pour origine le point d'intersection exact de TVellipse
moyenne avec la section, ou, en tout cas, en transformant le
systéme des coordonnées de maniére å faire passer 1”axe des
abscisses par le centre du soleil.
Ce mémoire fournissant une contribution essentielle å la
solution de la question mise au concours, nous proposons å
Académie de lui décerner le prix.
Schjellerup. Julius Petersen. Thiele:
Rapporteur.
II.
Question d'Histoire naturelle.
En réponse å la question d'histoire naturelle mise au con-
Cours pour Vannée 1883, 1'Académie a recu un mémoire écrit
en allemand avec la devise: «Amamus monstra in hortis, horre-
mus in animalibus». Il comprend 180 pages in quarto et est
accompagné de 7 planches également in quarto.
Faire connaitre, d'une part, les différents modes de pro-
duction des fleurs appelées fleurs doubles, en indiquant V'im-
portance qu'elles peuvent avoir pour Vintelligence théorique des
fleurs normales, pour la place systématique de divers types de
fleurs les uns par rapport aux autres, etc., et, de Vautre,
chercher å en éclaircir Pétiologie jusqwici si obscure, tel était
le programme tracé par 1'Académie. De ces deux points, c'est
le premier que Vauteur s'est principalement attaché å traiter.
Aprés une courte introduction historique, il expose dans 110
pages une série de recherches spéciales sur des espéces å
fleurs doubles de 19 familles, et remonte bien souvent jusqwå
la toute premiére phase de développement des fleurs, chose
qui, avant lui, n'avait été tentée qu'une fois, et seulement pour
une couple d'espéces. 'Ces longues et difficiles recherches
organogéniques donnent déjå å son mémoire une grande valeur.
Pour une certaine famille (les Malvacées), il juge méme néces-
saire de reprendre et d'expliquer Févolution de la fleur normale.
Ses figures et tout son exposé dénoncent un savant ayant Vha-
bitude de ce genre de recherches, et å qui les questions mor-
phologiques et les tendances actuelles de la botanique sont
aux questions mises au concours pour I'année 1883. XI
familiéres. S'il y avait une remarque å faire sur cette partie
de son mémoire, ce serait principalement celle-ci: que, quoique
n'étant pas nécessaire, il aurait été intéressant que Vauteur y
etit introduit une étude sur la ramification et Vorientation des
faisceaux fibro-vasculaires, surtout dans les cas ou les feuilles
se fendent presque jusqw'å la base. Comme résultats généraux,
Vauteur trouve que les fleurs doubles ne peuvent se produire
que de deux maniéres différentes: par le développement en
pétales de feuilles qui existent dans la fleur normale, et par la
formation de nouvelles feuiiles pétaliformes qui n'existent pas å
V'état normal. Quelquefois la méme fleur se dédouble de ces
deux maniéres, et il arrive en outre trés souvent que les feuilles
se fendent jusqwå la base. Cette division semble étre en rap-
port avec Vintensité de la force qui transforme la fleur; est-elle
faible, les feuilles restent entiéres, est-elle puissante, elles se
divisent. Toutes les formations foliacées dans la fleur et dans
son voisinage immédiat peuvent devenir pétaliformes. Les for-
mations nouvelles apparaissent en quantité variable et aboutis-
sent en dernier lieu å la pétalomanie; lorsque celle-ci est bien
développée, non seulement le nombre des feuilles excéde le
” cbiffre normal, mais elles sont toutes devenues pétaliformes.
II m'existe probablement pås d'autres formes de dédoublement
des fleurs, car auteur consent tout aussi peu å ranger parmi
les fleurs doubles proprement dites celles dont la transformation
consiste dans Vapparition, å Vaisselle des pétales, de pousses
avec des feuilles prés å prés et pétaliformes que les soi-disant
fleurs doubles des synanthérées.
Qu'il y ait souvent, en tout cas, une corrélation entre
Paugmentation du nombre des pétales et Vaffaiblissement des
organes sexuels, C'est un fait qui a déjå été relevé par d'autres
botanistes, et si auteur arrive å la conclusion que le dédouble-
ment d'une fleur affaiblit sa force reproductrice, il serait peut-
æétre plus exact de conclure avec Darwin (dans son travail sur
les plantes cultivées et les animaux domestiques) que Vaffaiblisse-
ment, au point de vue sexuel, est un effet primaire qui aåa pour
cause certaines conditions encore complétement inconues, et
Paugmentation du nombre des pétales, un effet secondaire qui
résulte du principe de compensation.
E'auteur regarde en principe comme peu correct de faire
servir å des déductions phylogénitiques les formations anormales
XII Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
observées dans les fleurs doubles, et il se place en général å
un point de vue critique vis-å-vis de la tendance qui domine
chez plusieurs botanistes de nos jours, de vouloir tirer des
monstruosités des conclusions d'une grande portée, par ex. la
dérivation de certains types de fleurs, des étamines, etc. Il
montre que la proposition émise par M. De Candolle Vancien,
que les pétales ne sont que des étamines manquées et trans-
formées, ne saurait étre entendue d'une maniére générale,
puisque tous les orgaånes foliacés de la fleur peuvent devenir
pétaliformes, et que des pétales tout nouveaux naissent quelque-
fois en dehors de lå couronne normale des étamines, qui ne
subit aucun changement. Mais il ne veut du reste pas nier
que, dans certaines fleurs, on ne doive tenir pour certain que
les pétales proviennent d'une transformation des étamines.
P'intelligence théorique de la forme florale simple peut
bien, dans certains cas (par ex. chez les Cruciféres, les Rosa-
cées, les Primulacées, etc.), étre facilitée par les fleurs doubles;
mais, d'un autre cåté, il y a tant de faits qui montrent que
ces fleurs ont souvent une organisation si anormale, qu'on ne
saurait user de trop de prudence dans de telles interprétations.
On ne doit donc pas attacher grande importance å ce que, pår
ex., des fleurs doubles gamopétales deviennent polypétales,
ou des fleurs irréguliéres, réguliéres, bien qw'il soit parfaitement
conforme å la théorie qu'une plante gamopétale dérive d'une
plante polypétale et une plante irréguliére, d'une réguliére.
S'agit-il méme d'un cas aussi intéressant que celui observé par
Pauteur chez les Bégonias, å savoir que, sur des organes pétali-
formes, se trouvaient des ovules avec des membranes normales
et un nucelle de forme normale, mais avec des grains de pollen
a la place du sac embryonnaire, il ne semble pas vouloir lui
attribuer une grande valeur, tout aussi peu que, dans le rem-
placement assez fréquent du sac pollinique par toute une série
d'ovules, il consent å voir une confirmation de la théorie,
que le sac pollinique est formé par la réunion d'une série de
sporanges.
En outre, les rapports numériques dans les fleurs doubles
sont souvent si embrouillés qwils ne sauraient s'adapter å
aucune théorie. Enfin les fleurs doubles nous montrent trés
clairement, dans plusieurs cas, qu'iil n'est pas toujours permis
de conclure quun organe provient de la transformation d'un
aux questions mises åu concours pour lannée 1883, XIII
autre øorgane appartenant å la méme catégorie, parce quw'il est
lié å ce dernier par des formes intermédiaires; car Vauteur, qui,
en cela, semble se rallier å la singuliére théorie de M. Sachs,
d'aprés laquelle les différences morphologiques des organes
vægétaux ne sont quwune expression des différences dans leur
constitution matérielle, croit qwil doit se produire des forma-
tions intermédiaires lorsqu'un organe est soumis en méme
temps å 2 influences (Antriebe).
Quånt au second cåté de la question, å savoir les causes
de Pétat anormal qui, dans les fleurs, a pour résultat leur dé-
doublement, Faåuteur ne s'en occupe pour ainsi dire pas. Il
énumére seulement å ce sujet les opinions de quelques auteurs
choisis surtout parmi les anciens, et les motifs de son absten-
tion sont, d'une part, qu'il n'a eu évidemment sous la main
aucune grande bibliothéque, et, de Tautre, qu'en présence des
nombreuses indications, en partie contradictoires, en partie trop
générales ou inexactes, qu'il a pu recueillir, il a jugé nécessaire
de faire de cette question une étude å fond, notamment å Vaide
d'une série d'expériences qui jusqu'ici ne semblent avoir été
entreprises pår åucun botaniste, mais pour lesquelles le deélai
fixé était bien loin de suffire. Il y a assurément beaucoup de
vague et d'obscurité dans la plupart des indications données
par les jardiniers sur les conditions qw'exige la production des
fleurs doubles, et, dans bien des cas, il serait difficile d'y
distinguer ce qui est spéculation de ce qui est observation;
cependant une revue critique de la littérature, conjointement
avec des renseignements tirés des grands établissements d'hor-
ticulture, pourrait peut-étre faire faire un pas vers la solution
du probléme en permettant de déterminer avec plus de netteté
les questions å réscudre. Mais les grandes difficultés que pré-
sente ce coté du probléme avaient été prévues, et on n'a aussi
expressément demandé que des recherches contribuant d'une
maniére essentielle å éclaircir une ou plusieurs des questions
indiquées. Ces conditions, Vauteur les a, suivant nous, par-
faitement remplies, et en considération de la valeur scientifique
de son mémoire, de V'excellente méthode et de la saine critique
qui y régnent d'un bout å VPautre, nous proposons å l'Académie
de lui décerner le prix.
Stockholm et Copenhague, janvier 1385.
Eug. Warming, E. Rostrup.
Rapporteur.
XIV Rapports sur les mémoires envoyés au concours.
Question pour le prix Thott, pour VYannée 1882.
En réponse å cette question (Sur la croissance du hétre
en Danemark), YAcadémie a recu un mémoire auquel le comité
a proposé de décerner le prix de 800 Couronnes.
Les conclusions des rapports sur les mémoires pyésentés
ont été approuvées par la classe des sciences et adoptées dans
Académie dans sa séance du 30 janvier 1885, pendant laquelle
ont été ouverts les billets cachetés qui accompagnaient les
mémoires couronnés.
L'auteur du mémoire sur la question d'astronomie s'est
trouvé étre M. le candidat phil. Aug. Svedstrup, attaché å
la caisse d'épargne de Copenhague et des environs.
L'auteur du mémoire sur la question d'histoire natnrelle
s'est trouvé étre- M. le professeur Dr. K. Goebel, de Rostock
(Mecklenburg).
L'auteur du mémoire sur la question du prix Thott s'est
trouvé étre M. Adolf Steen, attaché å administration forestiére,
å Copenhague.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1885.)
DANS
Questions mises au concours pour V'année 1885.
Classe des Lettres.
Question de Philologie.
(Prix: la Médaille d'or de I'Académie.)
D& vers la fin de la république romaine et dans les premiers
temps de l'empire, on vit naitre un antagonisme, une lutte
qui avait pour origine Vusage que les autorités romaines
faisaient de la langue latine comme langue officielle dans une
série de pays et de provinces dont la population, grecque d'origine
ou devenue telle, était en possession d'une culture propre et
d'une littérature supérieure å la littérature romaine. Cet anta-
gonisme prit un caractére plus marqué å mesure qu'une grande
pårtie de la population grecque, et, å partir de Caracalla, cette
population tout entiére, acquit le droit de cité avec celui de
prendre part å la vie publique, en tant que c'était possible
sous une monarchie absolue. Mais une lutte ouverte s'engagea
entre la forme traditionnelle des actes législatifs et administra-
tifs du gouvernement et la langue populaire, appuyée sur une
culture transmise å travers les siécles, lorsque V'empire romain
fut partagé et qu'un gouvernement latin établit son siége å
Constantinople, bien en dehors du domaine naturel de la langue
latine. Celle-ci y occupa une place qu'elle ne put maintenir
qu'artificiellement et par le moyen d'écoles, ou ceux qui dési-
raient d'entrer au service de VÉtat acquéraient la connaissance
et la pratique nécessaires de la langue du gouvernement, souvent
d'une maniére assez imparfaite. Mais la langue du peuple, qui
XVI Questions mises au concours pour |'année 1885.
était aussi la langue usuelle de la cour, devait, par la force des
choses, pénétrer de plus dans la législation et 1”'administration,
et elle finit par prendre complétement la place du latin, qui ne
reposait sur aucun fondement naturel. Bien que ce développe-
ment wait pu étse méconnu dans ses traits principaux, ni éviler
d'étre traité par ceux qui se sont occupés de Vhistoire du droit
romain dans les siécles ultérieurs, sa marche progressive et sa
connexion avec la littérature et les écoles n'ont cependant, que
nous sachions, été exposées nulle part avec une clårté satis-
faisante. L'Académie désire en conséquence de provoquer:
une recherche approfondie de la plåce occupée par la
langue latine comme langue du gouvernement et de Vadmini-
stration dans l”'empire d'Orient, depuis Constantin le Grand
jusqu'å l'époque ou elle åa été complétement remplacée par la
langue grecque, et des rapports qui existent entre cet usage
du latin et la littérature et les écoles.
Question de Philosophie.
(Prix: la Médaille d'or de I'Académie.)
Å coté de la discussion qui, dans la seconde moitié de ce
siécle, s'est rouverte avec un nouvel intérét sur la base et les
principes de la morale, on s'est également efforcé, dans ces
derniers temps, d'éclaircir le développement moral et, par suite
aussi, les principes de la morale å V'aide de la méthode historique
(comparative), en cherchant la connexion des idées et des insti-
tutions morales avec d'autres cåtés de la vie chez différents
peuples et dans différentes périodes de la civilisation. Comme
il importe de savoir clairement ce qu'on peut fåire dans cette
voile pour élucider les problémes de la philosophie morale,
Académie met au concours la question suivante:
Donner un exposé critique des résultats obtenus par la
méthode historique dans le domaine de la morale, et développer
importance de cette méthode pour la philosophie morale en
général.
Questions mises au concours pour I'année 1885. XVII
(lasse des Sciences.
Question d'Astronomie.
(Prix: la Médaille d'or de T'Académie.)
Dans Vunique écrit authentique d'Hipparque: 76v Aødtov
zu Eddbéov oawvopévwv SEprgoswv fPiBAra 7, publié pour la
premiére fois, en 1567, par Petrus Victorius et, plus tard, par le
P. Petau, dans son Uranologie, on trouve un grand nombre d'ob-
servations astronomiques qui, d'aprés un examen provisoire,
paraissent avoir été faites avec une exactitude remarquable pour
'époque. Ces observations ayant principalement pour objet les
coordonnées équatoriales des étoiles fixes, leur lever et leur
coucher, leurs culminations et autres points analogues qui, par
comparaison avec nos observations, peuvent fournir de précieuses
contributions å notre connaissance, en partie incertaine, des
inégalités séculaires de divers éléments importants, 1'Académie
propose sa médaille d'or comme prix pour une étude, faite å
ce point de vue, des observations d'étoiles fixes contenues dans
Pécrit ci-dessus mentionné d'Hipparque.
Question de Physique.
(Prix: la Médaille d'or de Académie.)
Depuis que la propagation de VFélectricité est arrivée aå
jouer un role si important dans la vie pratique, cC'a été souvent
un manque sensible qu'en dépit de notre connaissance exacte
des lois générales de Vélectricité dynamique, la théorie n'est
cependant encore que peu développée dans celle de ses appli-
cations qui, au point de vue pratique, c'est-å-dire en ce qui
concerne Vusage du télégraphe et du téléphone, occupe au-
jourd'hui le premier rang. A cela vient s'ajouter, qu'on a peu
åa peu recueilli des expériences qui peuvent servir å diriger et
å éclaircir des recherches théoriques faites dans ce sens.
[Académie désire en conséquence de provoquer un déve-
loppement de la théorie de la propagation des courants variables
dans les lignes télégraphiques et téléphoniques, basé sur les
résultats pratiques obtenus, et dans lequel il sera tenu compte
des principales conditions dont dépend cette propagation dans
les différents systémes de ces lignes.
XVIII Questions mises åu concours pour Pannée 1885.
Prix Thott.
(Jusqwå 600 Couronnes.)
Il existe å Bornholm, dans Vouest et le sud de Vile, diffé-
rentes espéces d'argiles mésozoiques qui ont une assez grande
importance tant au point de vue technique que géologique, et
dont on demande une analyse chimique qui puisse en méme
temps fournir de nouvelles contributions å VFintelligence de leur
origine et de leur mode de formation. Les mémoires devront
étre accompagnés d'échantillons des argiles examinées, ainsi
que de profils géologiques donnant des renseignements exacts
sur la stratification observée dans tous les points ou ces argiles
ont été prises.
Prix Classen.
(400 Couronnes. )
Malgré les recherches dont ont été I'objet, dans le cours
du temps et méme tout récemment, les combinaisons organiques
gélatiniformes connues sous le nom de substances pectiques,
qui sont répandues en si grande abondance dans le régne vé-
gétal, nous ne possédons, pour ainsi dire, aåaucun renseigne-
ment certain non seulement sur leur caractére chimique et
leurs rapports avec d'autres combinaisons mieux connues, mais
méme aussi sur leur composition. De nouvelles recherches
ayant maintenant fait soupconner une étroite connexion entre
ces corps et certains hydrates de carbone, la question de la
chimie des substances pectiques a acquis un nouvel intérét en
dehors de celui qui se rattache å leur importance physiologique,
au role qu'elles jouent dans la préparation des sucs des fruits
et des gelées et aux difficultés qu'elles peuvent apporter dans
la fabrication du sucre de betteraves. L'Académie propose en
conséquence un prix de 400 Couronnes pour un travail qui
individualisera d'une maniére satisfaisante un nombre plus ou
moins grand de substances pectiques, et surtout qui démontrera
leur connexion avec d'autres combinaisons organiques mieux
Cconnues.
Questions mises au concours pour Vannée 1885. XIX
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, én anglais, en allemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doivent pås porter le nom de Vauteur, mais
une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, la profession et 'adresse
de VFauteur. Les membres de I'Académie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
pour une réponse satisfaisante å ''une des questions proposées,
lorsqw'aucun autre »'est indiqué, est la médaille d'or de 'Aca-
démie, d'une valeur de 320 couronnes.
Les mémoires devront étre adressés avant la fin d'octobre
1886 au secrétaire de Académie, M. Il. &. Zeuthen, professeur
å Puniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février
1887, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Science et des Lettr. p. 1885.)
al Hg et; saab fre, NRA men sne RIGER
så Fa RE Fr HELSSELSAG mellen Se øl it:
EN 0) sigter FSU NIITISE ir PA i SER AR HNVREN Fre
ab ARNESEN TERE HSG Hur sin aar oe RS
oagdibo' pH his eergr KE TTENUE TT E [ ET RELS: sratål
Fo emne rkae LL HEE sgl EAN FAUST ul UN AX y PPR
ahorn MT LASERE »Huijt Man Tertit yngene
RU NU mr Anbsokisd FEAR Eser eratægt
Sntåt: af 1 At rug herr Ed SEE Ya ltr "NAAR ad
nag anti in LES LEVES: fj
n: ! Åv or 4 Aftikrg Basa) inge Siritne Ki fe
anal FT FN rd TE" [THE SØD ED TE Mare ennen
SÅ råds silk trois En SYG Manor Tu: AN
4
LANGT ser ri EN AT bara rr ANS Nr
"od EVE TEE: ii nb
”
hsm! JA Karel UNI 7 EN ÅL jo
194) FN JA Au en fadet Varer « F- | [25 o.
SETE ST ER (VI (8 15 Aare NE FEE ad FR: Å
bralye EE RE ks Hu grey na” SAA
Tiktægr
til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
1885.
II.
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1885 fremlagte Skrifter.
. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1885
har modtaget Skrifter, samt alfåbetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen-
visning til den foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
I
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret
1885 fremlagte Skrifter.
Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm.
1. Kartblad med beskrifningar. Ser. Aa. Nr. 88, 91. Ser. Ab. Nr. 10.
Ser. Ba. Nr. 4. 1883—84,
2. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 61, 62, 63, 64, 66. Stockholm
1884. 8 & 4to
I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
3. Meémoires. T. XXXII. No. 4—12. St.- Pétersbourg 1884. 4to.
4. D.A. Tolstoi. Ein Blick auf das Unterrichtswesen Russlands bis 1782.
Ubers. v. P. v. Kigelgen. St. Petersburg 1884.
Le Comité géologique, St.-PÉtersbourg. j
5. Mémoires. Vol. I. No. 3. St-Pétersbourg 1884. 4ta.
6. Bulletin. 1884. No. 6—7. St.-Pétersbourg 1884.
Tle Royal Astronomical Society, London.
7. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 1. 1884.
The Boyul Geographical Society, London.
8. Proceedings. Vol. VI. No. 12. VII, No. 1. London 1884.
The Geological Society of London.
9. Quarterly Journal. Vol. XL. Part 4. No.160. London 1884.
10. List of the members 1. Nbr. 1884.
The Meteorological Office, London.
11. Hourly Readings. 1882. P. Ill. July—Sept. London 1884. Å4to.
12. Quarterly Weather Report. 1878. Append. & Plates. London 1884. 4to.
13. Monthly Weather Report. May, July & Octbr. 1884. London 1884. 4to.
14. Weekly Weather Report. Vol. I. No. 18—21, 27—30, 40—43, App. I,
S. 1—8. London 1884. 4to.
The Royal Mieroscopical Society, London.
15. Journal. Ser. II. Vol. IV, Part 6. London 1884.
4 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 16—34.
The Zoological Society of London.
16. Proceedings. 1884. P.3, London 1884.
Birmingham Philosophical Society, Birmingham.
17. Proceedings. Session 1883—84. Vol. IV. P. 1. Birmingham, s. a.
The Royal Physical Society, Edinburgh.
- 18. Proceedings. Session 1883—84. Vol. VIII. P.1. Edinburgh 1884.
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam.
19. Programme 1884.
La Societé Botanique de France, Paris.
20. Bulletin. T. XXXI. Revue bibliographique. B, C. Paris 1884,
Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
21. LXI. Jahresbericht. Breslau 1884.
Der Naturwissenschaftliche Verewm fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/s.
22. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H.4. Halle a. S. 1884.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
23. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1884. Heft. 3. Munchen 1884.
Die honigl. Sternwarte bei Miinchen.
24. Annalen. Suppl. Bd.;X, XIV. Munchen 1871 og 1884.
La Societ& Geografica Italiana, Boma.
25. Bollettino. Serie II. Vol. IX, Fasc. 11—12. Roma 1884.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. -
26. Carini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia
d'Italia. P. I, Fasc. 1. P. Il, Fasc. 1: Palermo 1884,
Academia Romåna, Bucuresci.
27. L. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor: Vol. IV.
Part 2. Bucuresci 1884, Å4to.
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
28. American Chemical Journal. Vol. Vi. No.4. Baltimore 1884,
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
29. Annual Report. 1883—84. Cambridge 1884.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven.
30. Transactions. Vol. VI, Part 1. New Haven 1884.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
31. Professional Papers of the Signal Service. No. 14. Washington 1884.
åAto.
32. Bullétin of Internationa! Meteorology, Oct. 1883. Washington 1884. Å4to.
The Geological Survey of India, Calcutta.
33. Records. Vol. XVII. P.4. Galcutta 1884. Ato.
Meteorological Reporter, Madras.
34. Administration Report for 1883—84. Madras 1884.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 35—49. B
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Bataviu.
35. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXIX.
Afl. 4. XXX. Afl. 1—2. Batavia 1884.
36. Notulen. Deel XXli. 1884. Afl. 1. Batavia 1884.
S. A. le prince Roland Bonaparte Cours La Reine 22, Paris.
37. R. Bonaparte. Les habitants de Suriname. Paris 1884. Fol
Mr. Alphonse Favre, Professeur Éémérite %& V Académie de Genéve.
38. A. Favre, Carte du phénoméne erratique et des anciens glaciers. Genéve
1884.
Gauthier - Villars, imprimeur-libraire, Quari des Grands-Augustins 55, Paris
39. Bulletin des publications nouvelles I—II Trimestre 1884. Paris 1884.
Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer, Kjøbenhavn.
40. Chr. Grønlund. Karakteristik af Plantevæxten påa Island. (Særtryk.)
Kjøbenhavn 1884.
Hugo Gyldén, Dr. phil., Prof., Direktør for Vetenskaps -Akademiens Observa-
torium i Stockholm, Selsk. udl. Medl.
41. Tre Særtryk af Overs. af Kgl. Vetenskapsakad. Forhandl. 1884. Stock-
holm 1884.
H. v. Helmholtz, Professor, Dr., Berlin.
42, Helmholtz. Prineipien der Statik monocyklischer Systeme. 1—2. Aufsatz.
(Særtryk af Journ. f. d. reine u. angew. Math.). Berlin. 4to.
Major L. A. Huguet- Latour, 36 Me Gill College Avenue, Montreal, Canada.
43. 15 Særskrifter i Anledning af Meeting of British Association for the
advancement of science at Montreal. 1884.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
44. Naturen. 8. Aarg. No. 12. Kristiania 1884.
Sir Richard Owen, K.C. B., F. B.S. de.
45. R. Owen. Description of an impregnated Uterus &c. of Echidna hystrix.
(Særtryk).
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
46. Maanedsoversigt. November 1884. Fol.
". 47. Bulletin météorologique. Novbre 1884.
The Editors of Iron, 161, Fleet treet, London E. C.
48. Iron. Nos. 621—25.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania.
49. Topografisk Kart: 15 C, Fet; 26 A,; Hamar; 25 D, Lillehammer; 46 A,
Rindalen; 47 A, Selbu; 47 B, Essandsjø; 50 B, Værdalen; 50 C, Sten-
kjær; 51 A, Bjørkvasklumpen; 52 B, Ramsø; 53A, Namsos; 53 C, Fosnæs.
Geologisk Kart: 46 C, Terningen; 25B, Gjøvik; 26 A, Hamar; 47 D,
Meraker; 50.C, Stenkjær. Oversigtskart over Dybde- og Højdeforholde.
Kart over Kristiania Omegn, Blad I; Landgeneralkart, Blad VIN; Koms-
dals Amt, s. v. Blad, I; s. ø. Blad, -II; Generalkystkart, A 3, Kin—Trond-
hjemsleden; Specialkart, A 14, Rundø-—Orra; B 38, Tyrhaug—Terningen.
6 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 50—72.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
50. Ofversigt, 1884. 41. Årg. No. 5. Stockholm 1884.
The Royal Government of Great Britain, London.
51. Reportilon the scientific results of the exploring voyage of H. M, S.
Challenger 1873—76. Zoology. Vol. X. (Text & Plates.) London 1884. 4to.
The Royal Society of London.
52. Proceedings 1884. Vol. XXXVII. No. 234. London 1884.
L' École Polytechnique de Delft.
53. Annales. Livr. I. Leide 1884. ÅA4to.
Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen,
54. Bremisches Jahrbuch. Ser. Il. Bd. I. Bremen 1885.
Die Universitit zu Kiel.
55. 43 Dissertationen. Kiel 1883—-84. 8? & 4to.
La I. BR. Societ& Agraria di Gorizia.
56. Atti e Memorie. Anno XXIII. Nuova Serie. N. 12, Gorizia 1884.
La Reale Accademia der Lincei, Roma.
57. 'Atti. Transunti. Vol: VIE Faåsc. 169, "Roma 1884. Ato:
IL Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
58. Memorie. Cl. di Lettere &c. Vol. XV. Fasc. 2, XVI. Fasc. 1—2 — CI
di Scienze matematiche &c. Vol. XV. Fasc. 2—3 Milano 1884. Åto.
59. Rendiconti. Serie II. Vol, XVI. Milano, Napoli, Pisa 1883.
Die zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel.
60. Mittheilungen. Bd. V. Heft 3—4. Leipzig 1884.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
61. American Chemical Journal. Vol. VI. No.5. Baltimore 1884.
62. American Journal of Philology. Vol. V. No.3. Baltimore 1884.
63. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 2. Johns Hopkins
Univ. 1884. ;
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
64. Bulletin. Vol. VII. Nos. 2—8 & 11 (m. Tit. & Reg.). Cambridge 1880—84.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia
65. Proceedings. 1884. Part II. Philadelphia 1884.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
66. Signal Service Notes. No. 15. Washington 1884.
67. Monthly Weather Review. Octbr. 1884. Washington 1884. 4to.
68. Bulletin of International Meteorology, Novbr. 1883. Washington 1884. åto.
Phe U. S. Naval Observatory, Washington.
69. Report of the Superintendent for 1884. Washington 1884.
L'Observatoire Impérial de Bio de Janeiro.
70. Annales. T. Il. 1882. Rio de Janeiro 1883. å4to.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina).
71. Boletin. T. VI. Entr. 42, Buenos Aires 1884.
El Observatorio Astrondmico de Santiago de Chile.
72. Observaciones Meteorolåjicas 1373—81. Santiago de Chile 1884.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 73—91. El
-
A. E. Foote, M. D. Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia.
73. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 8th Year. Decbr. 1384.
H. F. Hult, Rektor vid h. allm. låroverket i Halmstad.
74. Pedagogisk Tidskrift. 1885. H. 1. Halmstad 1885.
M. Éd. Jannetiaz, Aide de Minéralogie au Muséum, Maitre de Conférences i
la Sorbonne, Paris.
75. Éd. Jannettaz. Les Roches. 2 éd. Paris 1884.
Erikir Magnåsson, M. A., Cambridge.
76. E. Magnusson. On Håvamål V. 2 and 3. Cambridge 1885. (Særtryk
af Proc. of the Cambr. Phil... Soc. Oct. 1884. No. 9).
M. Stanislas Meunier, Aide-naturaliste au Muséum, Paris.
77. St. Meunier. Traité de Paléontologie frangaise. Paris s. a.
G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
78. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. $:1—2. Stockholm 1884. ÅAto.
Baron Ferd. von Mueller, Government Botanist for the Colony of Victoria,
Melbourne.
79. F. v. Mueller. Select extra-tropical plants. American edition. Detroit,
Mich. 1884,
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
80. Bulletin météorologique. Dcbre. 1884.
81. Medd. om Institutets Eftermiddagsmeldinger 15. Juni — 30. Septbr. 1884.
Et Blad i 4to.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
82% ron. 4. Nos: 626—…27.
Tromsø Museum.
83. Aarshefter. VII. Tromsø 1884.
84. Aarsberetning for 1883. Tromsø 1884.
L' Académie Impériale des Sciences de St. Pétersbourg.
85, Bulletin. T. XXIX. Nr.4. St. Pétersbourg 1884. Å4to.
The Royal Åsironomical Society, London.
86. Monthly Notices. Vol. XLV. Nr. 2. Decbr. 1884.
The Physical Society of London.
87. J.P. Joule. Scientific Papers. London 1884.
The Radcliffe Trustees, Oxford.
88. Radcliffe Observations 1881. Vol. XXXIX. Oxford 1884.
H
an
t Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken s'Gravenlhage (ved
det Hollandske General-Consulat i Kjøbenhavn).
89. Flora Batava. Afl. 267—68. Leiden. Ååto.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Høoogeschool, Utrecht.
90. Onderzoekingen. Derde Reeks. IX. Utrecht 1884.
a
FTUniversité de Bruwæelles.
91. L. Vanderkindere. L'Université de Bruxelles 1834—1884. Bruxelles 1884.
8 Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 92—111.
Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
92. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XII. Berlin 1884.
Die Kaiserliche Leopoldinisch- Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
Jorscher, Halle a/S.
93. Leopoldina. Heft. XIX. Jabrg. 1883. Halle 1883. 4to.
94. Nova Acta. Vol. XLV—XLVI. Halle 1884. 4to.
Die Physikal.-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg.
95. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XVIII. Wirzburg 1884.
96. Sitzungsberichte. 1884. Wurzburg 1884.
=
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
97. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXIV. — Math.-Naturwissensch.
Klasse. Bd. XLVII. Wien 1884. A4to.
98. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CIV, Heft, 1—2. CV, 1—3.
CVI, 1—2. — Math.-Naturwissensch Classe. Erste Abth. Bd. LXXX VIII,
Heft. 1—5 — LXXXIX, 1—5. Zweite Abth. Bd. LXXXVIII, Heft. 1—5.
LXXXIX, 1—5. Dritte Abth. Bd. XXXVII, Heft. 4—5. LXXXVIII, Heft.
1—5. XXXIX, 1—2. Wien 1883—84. å
99. Almanach. 1884. Wien 1884.
100. Archiv f. åsterr. Geschichte. Bd. LXV. Erste u. zweite Hålfte. Wien
1883—84.
101. Fontes rerum austriacarum. Abth.l!. Bd. XLIII, Wien 1883.
v v
Hrvatsko Arkeologieko Druztvo, Zagreb (Agram).
102. Viestnik. Godina VIl. Br. 1. U Zagrebu 1885.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
103. Bollettino. Serie I. Vol. X, Fasc. I. Roma 1885.
La Societ& Entomologica Italiana, Firenze.
104. Bullettino. Anno XVI. Trimestri HI—IV. Firenze. 1884.
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
105. Studies in Historical and Political Science. lil Series. I. Baltimore 1885.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
106. Memoirs. Vol. XII—XIII- (The Water Birds of North America I—Il!).
Boston. 18384. 4to.
The Observatory im Yale College, New Haven, Conn.
107. Report. 1883—84. (New Haven 1884.)
The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn.
108. Biennial Report. Session of 1885. St. Paul, Minn. 1884.
The .Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
109. Monthly Weather Review. Novbr. 1884. Washington 1885. Åto.
The Office of the Surgeon General, U.S. Army, Washington.
110. Index-Catalogue of the Library. Vol. V. Washington 1884.
The Geological Survey of India, Calcutta.
111. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P,3—4. Galcutta
1884. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 112—132. 9
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
112. Report. 1882. Calcutta 1884. A4to.
113. Registers of original observations. May 1884. Folio.
The Archæological Survey of Southern India, Madras.
114. Vol.II. R.Sewell. Lists of Inscriptions. Madras 1884, å4to.
M. Edm. Hébert, membre de V Institut, professeur de GÉéologie & la Sorbonne.
115. M. Hébert. Sur les tremblements de terre du midi de 1'Espagne.
(Extr. des Comptes rendus des séances de 1'Acad. des Sc., Inst. de France,
Séance 5. Jan. 1885). 4to.
Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
116. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 5:3—4. Stockholm 1884—85. Å4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
117. Maanedsoversigt. December 1884. Fol. ”
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
118. Iron. .Nos. 628—29.
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund.
119. Acta Universitatis Lundensis. T. XVJII—XIX. 1881—82 og 1882—83.
Lund 1881—83. A4to.
120. Lunds Universitets Biblioteks Accessions- Katalog. 1882—1883. Lund
1883—84.
The Royal Geographical Society, London.
121. Proceedings. Vol. VIL. No. 2. London 1885.
The Geological Society of London.
122. Quarterly Journal. Vol. XLI. P. 1. No. 161. London 1885.
The Meteorological Office, London.
123. Monthly Weather Report. Novbr. 1884, London 1884. Å4to.
124... Weekly Weather Report. Vol. I. No.44—48, App. I, S.9—12. London.
1884. Å4to.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds.
125. Proceedings. New Series. Vol. VIII. Part 3. Pag. 295—423. Leeds 1884.
Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam.
126. Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 11. Amsterdam 1884. Åto.
Ministére de V Agriculture et du Commerce, Paris.
127. Annuaire Statistique de la France. 1884. Année VII. Paris 1884.
128. Statistique de la France. Nouvelle Série. T. XI. Paris 1884. Åto.
La Société Zoologigue de France, Paris.
129. Bulletin. 1884. T. IX. No 6. Paris 1885.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.
130. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1878. Jahrg. XXXIV. I—III. Abth.
Berlin 1883—84. É
Die Physikalisch- Medicinische Societåt zu Erlangen.
131. Sitzungsberichte. Heft 16. Erlangen 1884.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S$.
132. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H. 5. Halle a. S. 1884,
10 Tillæg !. Bogliste 1885. Nr. 133—153.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. '
133. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XVII. Abth. 1. — Math.-phys. Cl.
Bd. XV. Abth.1. Munchen 1884. Å4to.
134. 2. Festreden. Minchen 1883—84. åto.
135. Sitzungsberichte. Phjlos.-philol. hist. Cl. 1884, Heft 4. Munchen 1884.
Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
136. Jahrbucher. Jahrg. 37. Wiesbaden 1884.
La Reale Accademia dei Lincei,: Roma.
137. Atti. Anno CCLXXXII, Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 1—4. Roma
1884—85. Åto.
Academia BRomåna, Bucuresci.
138. Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. Ill. Bucuresci
1884.
El Instituto y Observatorio de Marina de la ciudad de San Fernando.
139. Almanaque Nåutico para 1886. Barcelona 1884. A4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
140. Circulars. Vol. IV. No. 36. Jan. 1885. 4to.
141. American Journal of Mathematics. Vol. VII. No. 2, Baltimore 1885. 4to.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
142. Bulletin of International Meteorology, Dcbr. 1883. Washington 1885. Å4to.
Escola de Mimas de Ouro Preto, Brazil.
143. Annaes. No. 3. Rio de Janeiro 1884.
La Academia mnacional de Ciencias en Cordoba (Bepublica Argentina).
144. Boletin. T. VIL. Entr. 1—2. Buenos Aires 1884,
" The Seismological Society of Japan, Tokio.
145. Transactions. Vol. VII. P, 2. Tokid 1884.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
146. Naturen. 9 Aarg. No. 1—2, Kristiania 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
147. Bulletin météorologique. Janvier 1885. (Med Titel til 1885.)
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
148. Iron. Nos. 630—631.
Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Obersiltn. L. le Maire, Kjøbenhavn.
149. Atlasbladene: Grenaa, Nimtofte, Essenbæk, Randers og Viborg i
1.40,000. 1885.
Le jardin Impérial de Botanique & St,- PÉtersbourg.
150. Acta. T. VIIL Fasc. 3. T.1X. Fasc. 1.. St.-Pétersbourg 1884.
The Royal Astronomical Society, London.
151. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 3. Jan. 1885.
The Meteorological Office, London.
152. Principles of forecasting by means of weather charts. London 1885.
" The Royal Microscopical Society, London.
153. Journal. Ser, Il. Vol. V. Part 1. London 1885.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 154—171. Hi
"The Zoological Society of London.
154. Proceedings. 1884. P. 3. London 1884.
La Société Botanique de France, Paris.
155. Bulletin. T. XXXI. Revue bibliographique. D. — Comptes rendus des
séances. T. XXX. 6 bis & Sess. extr. p.2e. T, XXXI. 6—7. Paris 1883—85.
La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve.
156. Mémoires. T. XXVill. Seconde Partie. Genéve 1883—84. A4to.
Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. ”
157. Anzeiger. Bd. I. Nr. 1—12. Jahrg. 1884, mit -zwei Beilagen. Nurn-
berg 1884.
Die Kais.-kon. Central- Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien.
158. Jahrbucher. Jahrg. 1882, Neue Folge. Bd. XIX. Wien 1884. Åto.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
159. RBollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 2. Roma 1885.
IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
160 Bollettino. 1884. No. 11—12. Roma 1884.
El Instituto y Observatorio de Marinu de San Fernando.
161. Anales. Seccion 22. Observaciones meteoroldgicas. Anio 1883. San
Fernando 1884. Åto.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
162. Memoirs. Vol. XI. P, 1. Cambridge 1884. Å4to.
The American Geographical Society, New York.
163. Bulletin. 1884. No. 3. New York.
The Geological Survey of India, Calcutta.
164. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P, 5. Series XIV.
Vol. I. P.3. Fasc.4. Calcutta 1884. Å4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
165. Registers of original observations. June— Aug. 1884. Folio.
M. É. Dupont, membre de V Académie Royale de Belgique, Bruwelles.
166. La chronologie géologique. Bruxelles 1884.
Hr. Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer paa Ny Carlsberg ved Kjøbenhavn.
167. Was wissen wir gegenwårtig von der mehligen und glasigen Gerste?
(Særtryk af Ztschr. f. d. ges. Brauwesen, 1884. Munchen.)
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C
168. Iron. Nos. 632—33.
The Royal Geographical Society, London.
169. Proceedings. Vol. VIL. No. 3. London 1885.
The University of Edinburgh.
170. Records of the Tercentenary Festival, celebrated April 1884. Edinburgh
& London 1885. 4to.
171. Address to the Students of the University by Sir. A. Grant. Edinburgh &
London 1884. Ååto.
12 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 172—190.
La Société Boyale des Sciences de Liége.
172. Mémoires. T. I—VI, VIII—XI, XIII, XVI—XX. Suppl. au T.: X. 4to
2e Série. T. I—X. Liége & Bruxelles 1843—1883.
Die Kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
173. Jahrbuch. 1884. Bd. XXXIV. Heft 4. Wien 1884. Ååto.
174. Verhandlungen. 1884. No. 13—18. (Sehluss). Wien 1884. 4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
175. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 5—6. Roma
1885. åto
La Societu Toscana di Scienze naturali, Pisa. :
176. Atti. Processi verbali. 1884. Vol. IV. P. 125—146.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
177. Journal. Vol. I. No.2. New-York 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
178. Monthly Weather Review. Dec. 1884. Washington 1885. Å4to.
179. Signal Service Notes. Nos. 13. 14. 17. Washington 1884—85,.
M. P.-E:-M. Berthelot, membre de VInstitut, Professeur au collége de France,
Selsk. udl. Medl., Paris.
180. M. Berthelot. Les origines de 1”Alchimie. Paris 1885.
Hr. Ludvig B. Falkman, f. d. Generaldirektør, Nybrogatan 23, Stockholm.
181. L. B. Falkman. Om mått och vigt i Sverige. D. I, 1—2, II. Stockholm
1884—85.
Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet,
Selsk. Mdl., Kjøbenharn.
182. A.F, v. Mehren. Vues d”Avicenne sur Vastrologie. (Extr. du Muséon.)
Louvain 1885.
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
183. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:1. Stockholm 1885. A4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
184. Bulletin météorologique. Fevrier 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
185. Iron. Nos.634—35.
The Royal Astronomical Society, London.
186. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 4. Febr. 1885.
The Meteorological Office, London.
187. Report to the Royal Society. 1883—84. London 1885.
188. Monthly Weather Report. Decbr. 1884. London 1885. 4to.
189. Weekly Weather Report. Vol. I. No 49—52, App. I (13—18). London.
1884. Å4to.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
190. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. I. Afd.
Natuurkunde, 2e Reeks. D. XIX—XX. Med Naam- en Zaakregister 1 —XX,
Amsterdam 1884.
Re ØU IN
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 191—211. 13
191. Jaarboek voor 1883. Amsterdam s. a.
192. Processen-Verbaal. Afd. Natuurkunde. 1883—84.
193. Juditha & Adolescentis meditatio. Amstelodami 1884.
La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne.
194. Bulletin. 2e Série. Vol. XX. No. 91. Lausanne 1885.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
195. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. 1. Fase. 7. Roma
1885. 4to. '
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
196. Bollettino. Serie H. Vol. X. Fasc. 3. Roma 1885.
La Reale Accademia delle Secienze di Torino.
197. Atti. Vol. XX. Disp. 22. Torino 1884.
La Section des Travaux Géologiques du Portugal, 113, Rua do Arco a Jesus,
Lisbonne.
198. GCommunicacoes. T. I. Fasc.1. Lisboa 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
199. Circulars. Vol. IV. No. 37—38. 1885. A4to.
200. American Journal of Philology. Vol. V. No. 4. Baltimore 1884.
201. Studies in Historical and Political Science. III. Series. I) — III.
Baltimore 1885.
The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn.
202. Collections. Vol. V. St. Paul, Minn. 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
203. Bulletin of Interuational Meteorology, Jan. 1884. Washington 1885. Åto.
The Geological Survey of India, Calcutta.
204. Records. Vol. XVIII. P,1. Calcutta 1885. 4to.
Johannes Beglinger, Wetzikon bei Ziirich.
205. J. Beglinger. Das Weltgesetz, 0. neue Theorie der allg. Schwere.
Zurich 1885.
A. Ernst, Professor ved Central-Uniwversitetet 1 Cardcas.
206. A. Ernst. El Guachamacå. Caråcas 1885.
A. EF. Foote, M. D. Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia.
207. The Naturalists? Leisure Hour and Monthly Bulletin. 8th Year. Jan.
1885. No. 87 & Extra.
Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
208. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:2. Stockholm 1885. 4to,
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
209. Maanedsoversigt. Januar—Februar 1885. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0. .
210. Iron. Nos. 636—37.
Den Norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
211. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XII & XII. Zoologi. Christiånia
1884—85. Å4to.
[4 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 212—232.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
212. Ofversigt, 1884. 41. Årg. No. 6—8. Stockholm. 1884—85.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
213. Mémoires. T. XXXII. No. 13. St.-Pétersbourg 1884. A4to.
1'Observatoire Physique Central, St.-PÉétersbourg.
214. Annalen 1883. Theil I—II. St. Petersburg 1884. Ato.
The Royal Astronomical Society, London.
215. Monthly Notices. Vol. XLV. No. 5. March 1885.
The Royal Geographical Society, London.
216. Proceedings. Vol. VIl. No.4. London 1885.
The Meteorological Office, London.
217. "Quarterly Weather Report. Part I. Jan.—March 1877. London 1884. 4to.
L' École Polytechnique de Delft.
218. Annales. Livr. 2. Leide 1885. Ååto.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
219. Archives Néerlandaises. T. XIX. Livr. 4—5. Harlem 1884.
Het Kominkl. Nederl. Meteorologisch Instituut, Utrecht
220. Jaarboek. 1884. Utrecht 1885. Fol. obl.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht.
221. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1882. 1883. 1884.
Utrecht 1882—84. |
222. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie - Vergaderingen.
1882—1883. Utrecht 1882—83.
223. Dr. A. H. Israéls en Dr. C.E. Daniéls. De Verdiensten der Hollandsche
Geleerden. Utrecht 1883.
224. Dr. I. D. v. d. Plaats. De Plaatsbepaling bij de aromatische Lichamen.
Utrecht 1883. Ååto.
Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin.
225., Sitzungsberichte. 1884. XL—LIV. Berlin 1884—85. (Titel til Jahrg. 1884.)
Die Konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen.
226. Nachrichten 1884. Goåttingen 1884.
227. Abhandlungen. Vol. XXXI. 1884. Gottingen 1884. 4to.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
228. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVII. H. 6. Halle a. S. 1884.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
229. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H.2. Jena 1885.
Der Verein fiir Geschichte des Bodensee's u. seiner Umgebung, Lindau.
230. Schriften. XIII. Heft. Lindau 1884.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
231. Sitzungsberichte. Math -phys. Cl. 1884. Heft. 4... Munchen 1885.
Das Kon. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart.
232. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. VIl. Heft. :1—4. Stuttgart
1884 —835.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 233—254. 15
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
233. Mittheilungen. Bd. XIV. Heft 4. Wien 1884. 4to.
Die Kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
234. Abhandlungen. Bd. XI. Abth. 1. Wien 1885. 4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
235. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fase. 8. Roma
1885. 4to.
Il RBR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
236. Bollettino. 1885. No. 1—2. Roma 1885.
La Societa Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
237. Archivio. Vol. XIV. Fasc. 3.” Firenze 1884.
La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa.
238. Atti. Memorie. Vol. IV, Fasc. 3%. Pisa 1885.
239. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 147—165. 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
240. American Chemical Journal. Vol. VI. No. 6. Baltimore 1885.
241. American Journal of Mathematics. Vol. VII. No. 3. Baltimore 1885. 4to.
The American Museum of Natural History, 77th Street, 8th Avenue, Central
Park, New York.
242. Annual Report of the Trustees. 1884—85. New York 1885.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia.
243. Proceedings. 1884. Part III. Philadelphia 1885.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
244. Bulletin. No. 2—3. Jan.—Febr. 1885. San Francisco 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
245. Monthly Weather Review. Jan. 1885. Washington 1885. Ato.
The Canadian Imstitute, Toronto.
246. Proceedings. Series III. Vol. III. Fasc. 1. Toronto 1885.
La Secretarta de Fomenio, Seccion de Estaddstica, de la Republica de Guatemala.
247. Anales Estadisticos. 1883. T. Il. Guatemala (1884). Åto.
La Academia mnacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
248. Boletin. T. VIL. Entr. 3. T. VII Entr. 1. Buenos Aires 1884—83.
The Meteorological Department of the Government. of India, Calcutta.
249. Registers of original observations. Sept.—Octbr. 1884. Folio.
The Post Office and Telegraph Depurtment, Adelaide, South Australia.
250. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1882. Adelaide 1385. Folio.
F. J.B. Carulla, F.C. S., Steel Manufacturer, Glanmor Terrace, Swansea.
251. Carulla. The Steel Age. (Repr. from Iron 1884.)
Professor, Dr. A. Kolliker in Wiirzburg.
252. Dr. A. Kolliker. J. Kollmanns Akroblast. TØ
253. — Bemerk. zu E. Håckels Aufsatz uber Ursprung und Ent-
wicklung der thierischen Gewebe. (Wurzb. phys. med.
Ges. 1885.)
254: — Die Bedeutung der Zellenkerne fur die Vorgånge der
Vererbung. (Ztschr. f. wiss. Zool. XLII.)
16 Tillæg I. Bogliste 1885.- Nr. 255-—274.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
255. Naturen. 9. Aarg. No. 3. Kristiania 1885.
Professor, Dr. G. D. E. Weyer i Kiel.
256. Dr. G. D.E. Weyer. Die indirekten oder genåherten Auflåsungen fir das
Zweihohenproblem. (Ann. d. Hydr. &ec. 1884.)
The Editors of. Iron, 161 Fleet Street, London E, C.
257. Iron. Nos.-638—39.
Kongl. Vitterhets Historie och Antigvitets Akademien, Stockholm.
258. Handlingar. Del XXVIII, H. 1. Stockholm 1885.
Societas pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors.
259. Meddelanden. Håfte XI. Helsingfors 1885.
The ERoyal Geographical Society, London.
260. Proceedings. Vol. VIl. No. 5. London 1885.
The Meteorological Office, London.
261. Monthly Weather Report. Jan. 1885. London 1885. 4to.
262, Weekly Weather Report. Vol. II. No. 1—5. London 1885. Ååto.
The Royal Mieroscopical Society, London.
263. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 2. London 1885.
La Société Botanique de France, Paris. ,
264. Bulletin. T., XXXI. Revue bibliographique. E. — T. XXXIlI. Comptes
rendus des Séances 1—2. Paris 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiringen im Halle a/S.
265. Zeitschrift for Naturwissenschaften. Bd. LVI, H. 5—6. Bd. LVII, H. 1.
Halle a. S. 1883—84.
Der Verein fir naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg.
266. Verhandlungen. 1878—82, Bd. V. Hamburg 1883.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
267. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H. 3. Jena 1885.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
268. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1884. Heft.5—6. Munchen 1885.
Die Kais. kon. Geographische Gesellschaft im Wien.
269. Mittheilungen. 1882—83. Bd. XXV—XXVI. Wien 1882—83.
Die Kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
270. Verhandlungen. 1884. Bd. XXXIV. Wien 1885.
La Reule Accademia dei Lincew, Boma.
271. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 9. Roma
1885. 4to. 3
La Societu Geografica Italiana, EBoma.
272. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 4. Roma 1885.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
273. Vocabolario. Vta Impr. Vol. V. Fasc. 2. Firenze 1885. Åto.
274. Atti. Adunanza pubblica del 7. di Dicembre 1884. Firenze 1885.
væ, RE
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 275—297. 17
"La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
275. Memorie. Serie Il. T. XXXVI. Torino 1885. 4to.
276. .Atti. Vol. XX. Disp. 1 & 3—4. Torino 1884 —85.
Academia Romåna, Bucuresci.
277. Analele. Seria II. Tomuli VI. Sect. I. Bucuresci 1884. 4to.
278. Gr. Stefånescu. Entomologia Romånå. — Analele. Serie II. T. VI,
Sect. I. — Bucuresci 1885. Å4to.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
279. 39. Annual Report. Cambridge 1885.
280. E. Pickering. Observations of variable stars in 1884 (Særtryk).
The Natural History Society of Wisconsin, Madison.
281. Proceedings. March 1885.
The American Geographical Society, New York (No.11. West 29t% Street.).
282. Bulletin. 1884. No.4. New York. .
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia.
283. The Publications from 1874 to 1885. (Philadelphia) March 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
284. Monthly Weather Review. Febr. 1885. Washington 1885. Å4to.
285. Bulletin of International Meteorology, Febr. 1884. Washington 1885. 410.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
286. Indian Meteorological Memoirs. Vol. Il. P, 3. Calcutta 1884. Åto.
287. Report. 1883—84. (Calcutta 1884.) 4to
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
288. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXIX.
Afl. 5—6. Batavia 1884,
289. Notulen. Deel XXII. 1884. Afl. 2—3. Batavia 1884.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne.
290. J.F.J. Biker. Colleccåo. de tratados da India. T. Vi. Lisboa 1885.
Hr. Professor, Dr. med. F. G. J. Henle, Selsk. udenl. Medl., Gottingen.
291. J. Henle. Das Wachsthum des menschl. Nagels und des Pferdehufs.
(Særtryk). Goåttingen 1884. A4to. i
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
292. Naturen. 9. Aarg. No. 4. Kristiania 1885.
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
293. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:3. Stockholm 1885. å4to.
M. Charles E. Putnam, Davenport, lowa.
294. Ch. E. Putnam. Elephant Pipes in the Museum of the Acad. of.Nat. Sc.,
Davenport, lowa 1885.
M. P. Willems, Professeur %& VUniversité de Louvain.
295. P. Willems. Le sénat de la république Romaine. Append. du T. I et
Registres. Louvain 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
296. Maanedsoversigt. Marts 1885. Fol.
297. Bulletin météorologique. Mars 1885."
18 j Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 298—319.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
298. Iron. Nos. 640—42.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
299. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XX, 1—2. 1882—83. Stockholm 1884. 4to.
300. Bihang till Handlingar. Bd. IX. Håfte 1—2. Stockholm 1884—85.
301. Ofversigt. 1884. 4lde Årg. Nr.9—10. Stockholm 1885.
I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
302. Bulletin. T. XXX. No. 1. St.-Pétersbourg 1885. Ååto.
Le Comité Géologigue, St.-PÉtersbourg.
303. Mémoires. Vol. II. No. 1. St.-Pétersbourg 1885. Å4to.
304. Bulletin. 1884. No. 8—10. 1885. No.1—5. St.-Pétersbourg 1884—85.
305. Materialien z. Geologie v. Turkestan. 1. Lief. (tysk Udg.). St. Peters-
burg 1880. — Samme Værk 2. Levering (russ. Udg.). St. Petersborg
…… 1884. 4åto. Med 4 Kaart.
The Royal Astronomical Society, London.
306. Monthly Notices. Vol. XLV,. No. 6—7. April—May 1885.
The Royal Geographical Society, London.
307. Proceedings. Vol. Vil. No, 6. " London 1885.
The Geological Society of London.
308. Quarterly Journal, Vol. XLI. P. 2. No. 162. London 1885.
The Meteorological Office, London.
309. Hourly Readings. 1882, P., IV. Octbr.—Debr. London 1885. Åto.
310. Quarterly Weather Report. New Series. Part Il. April.— June 1877.
London 1885. 4to.
311. Meteorological Observations at Stations of the second Order 1880.
London 1885. Åto.
The Zoological Society of London.
312. Proceedings. 1884. P. 4. London 1885.
The Cambridge Philosophical Society.
313. Transactions. Vol. XIV. Part 1 Cambridge 1885. Ååto.
314. Proceedings. Vol. V. Part 1—3. (Gambridge 1884—85.
The Royal Dublin Society. :
315. Scientific Transactions. Series II. Vol. III. Part 4—6. Dublin
1884—85. Å4to.
316. Scientific Proceedings. New Ser. Vol. IV. P, 5—6. Dublin 1884—85.
La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles.
317. Annales. T. XXVIII. XXIX. P. 1. Bruxelles 1884—85.
Musée Royal d' Histoire Naturelle de Belgique, Service de la Carte géologigque
du Royaume, Bruwæelles.
318. Feuilles et textes explicatifs de Modave, Virton, Ruette, Lamorteau,
Landen, St Trond & Heers. Bruxelles 1884. stor Folio og 8.
Das Konigl. Christianeum, Altona.
319. Program. No. 250. Altona 1885. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 320— 340. 19
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen.
320. Abhandlungen. Bd. IX. H. 2, Bremen 1885.
Der Naturwissenschaftl. Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald.
321. Mittheilungen. Jahrg. XVI. Berlin 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
322. Zeitschrift får Naturwissenschaften: Bd. LVIII H. 1. Halle a. S. 1885.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
323. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XVIII. H,4. - Jena 1885.
Sehleswig-Holstewnisches Museum vaterlindischer Alterthiimer zu Kiel.
324. Alterthumskunde Schleswig-Holsteins 38. Bericht, von H. Handelmann.
Kiel 1885. Å4to.
Die Fiirstlich Jablonowskøsche Gesellschaft, Leipzig.
325. Preisschriften. XXV. £E. Hasse. Geschichte der Leipziger Messen.
Leipzig 1885.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
326. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1885. Heft. i. — Math.-phys.
Cl. 1885. Heft, 1. Munchen 1885.
ER
Spolek Chemiku Veskiych, Praha (Prag).
327. Listy Chemické. Rocnik IX. Cislo 1—6. V Praze 1884—85.
Hrvatsko Arkeologickso Druztvo, Zagreb (Agram).
328. Viestnik. Godina VII. Br. 2, U Zagrebu 1885.
La BReale Accademia dei Lincei, Roma.
329. Anno CGLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 10—11. Roma
1885. å4to.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
330. Boilettino. Serie II. Vol. X. Fasc 5. Roma 1885.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.
331. Mittheilungen. Bd. VI. Heft. 1. Berlin 1885.
La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa.
332. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 167—201.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
333. Atti. Vol. XX Disp.5. Torino 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
394; Girculars. Vol. IV. No. 39. 1885. Ato.
335. American Chemical Journal. Vol. VII. No.1. Baltimore 1885.
336. Studies in Historical and Political Science. Ill. Series. IV, Baltimore
1885.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
337. Annals. Vol. XIV, P, II. Cambridge 1885. A4to.
338. Catalogue of 1213 Stars. Gambridge 1884. 4to.
339. Pickering. A photogr. study of the nebula of Orion. (Særtryk). 1885.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
340. Proceedings. 1885. Part I. Philadelphia 1885.
20 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 341—362.
The Peabody Academy of Science, Salem, Mass.
341. Annual Reports of the Trustees. 1874—1884. Salem 1885.
The Chief Signal- Officer, U. S. Army, Washington.
342. Signal Service Notes. Nos. 18—19. Washington 1885.
343. Bulletin of International Meteorology. March 1884. Washington 1885. 4to.
344. Monthly Weather Review. March 1885... Washington 1885. åto.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina).
345. Boletin. T. VII. Entr. 4.. Buenos Aires 1885.
She Geological Survey of India, Calcutta.
346. Memoirs. Vol XXI. Part 1—2. Calcutta 1884.
347. Memoirs. (Palæontologia Indica). Series IV. Vol. 1, P. 4. Series XIII.
Vol. I, P. IV. faåsc. 3—4. Calcutta 1884 —85. Å4to.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
348. Realia. Register op de generale resolutién van het kasteel Batavia.
1632—1805. Deel Il. s'age en Batavia 1885.
349. A. Haga, Nederl. Nieuw Guinea en de Pap. Eilanden. 1500—1883.
Deel I—Il. Batavia en s'Hage 1884. Å4to.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
350. Transactions and Proceedings. Vol. VII, VIIE, P, 2. 1'X—XX. Melbourne
1866—84.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
351. Naturen. 9. Aarg. No0.5. Kristiania 1885.
M. Dubitskij, Imprimerie Kuschnerev & Co., Kiev.
352. Platon Lukaszevicz. Explications de noms assyriens. Kiev 1868. russ.)
353: 2 — — Etymologie de la langue grecque I—I1!. . Kiev
1869—72. (russ.)
3d4. — ÉEtymologie de la langue latine. Kiev 1872. (russ,)
355. — — Étymologie de la langue hébraique. Kiev 1883.
(russ.)
Hr. Professor, Dr. Bernh. Lundgren, Lund.
356. B. Lundgren. Undersåkningar åfver Brachiopoderna i Sverges Kritsystem.
(Særtryk.) Lund 1885. 4to.
Hr. Pastor Dr. Holger Rørdam, Selsk. Medl., Lyngby
357. H. Fr. Rørdam. Dr. Thomas Bang. (Særtryk af -Kirkeh. Sml. 3. R. V.)
'Kbhv. 1885. ;
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
358. Maanedsoversigt. April 1885. Fol.
359. Bulletin météorologique. Avril 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
360. Iron. Nos. 643— 47.
Den Norske Grudmaalingskommission, Christiania.
361. Vandstandsobservationer. Ill. Hefte. Christiania 1885. A4to.
362. Geodåtische Arbeiten. Heft IV. Christiania 1885. A4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 363—386. 21:
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund.
363. Acta Universitatis Lundensis. T., XX. 1883—84. Lund 1883—84. A4to
364. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 1884, Lund 1885.
The Royal Society of London.
365. Proceedings 1885. Vol. XXXVI. No. 236. London 1885.
The Meteorological Office, London.
366. Monthly Weather Report. Febr. 1885. London 1885. 4to.
367. Weekly Weather Report. Vol. II. No. 6—9. London 1885. 4to
The Boyal Microscopical Society, London.
368. Journal. Ser. Il. Vol. V. "Part 3. London 1885.
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
369. Abhandlungen. Aus dem Jahre 1884. Berlin 1885. 4to.
Die Naturforschende Gesellschaft im Danzig.
370. Schriften. Neue Folge. Bd. VI. Heft 2.. Danzig 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
371. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVIII. H. 2. Halle a. S. 1885.
Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel.
372. Zeitschrift. Bd. XIV. Kiel 1884.
373. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I. Heft 1—3. Hamburg und
Leipzig 1885. Å4to.
Die Physikalisch-bkonomische Gesellschaft zu Konigsberg.
374. Schriften. Jabrg. XXV. Abth. 1—2. Konigsberg 1884—85. Ååto.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
375. Vierteljahrsschrift. Jahrg. X/X. Heft 4. Leipzig 1884.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabriick.
376. 6ter Jahresbericht. 18$3—84. Osnabruck 1885.
Die Kais.-Køn. Geologische Beichsanstalt, Wien.
377. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft 1. Wien 1885. A4to.
378. Verhandlungen. 1885. No. 1—7. Wien 1885. A4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
379. Atti. "Anno CCLXXXII. Serie 4%. Rendiconti. Vol. I. ” Fase. 12—13:
Roma 1385. Åto.
380. Osservazioni meteorologiche. Luglio—Dicembre 1884. Roma 1885. ÅAto.
La Societ& Geografica Italiana, Boma.
381. Bollettino. Serie II. Vol, X. Fasc. 6. Roma 1885.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
382. Bollettino. 1885. No. 3—4. Roma 1885
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
383. American Journal of Philology. Vol. VI. No.1. Baltimore 1885.
The Peabody Institute of the City of Baltimore ;
384. XVIII. annual report. June 1885. Baltimore 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
385. Bulletin of Internationa! Meteorology, April 1884. Washington 1885. Ååto.
386. Monthly Weather Review. April 1885. Washington 1885. Ååto.
99 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr, 387—407.
La Secretarta de Fomento, Seccion de Estadistica, de la Bepåblica de Guatemala.
387. Informe de la Oficina de Estadistica. 1884. Guatemala (1385).
The" Geological Survey of India, Calcutta.
388. Records. Vol. XVIII. P.2. Calcutta 1885. A4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
389. Registers of original observations. Novbr.-—Decbr. 1884. Folio.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire.
390. Bulletin. 2. Série. No. 5—6. Le Caire 1884—85.
M. le Professeur Puul Albrecht, 38 Rue d'Isabelle, Bruwelles.
391. P. Albrecht. La Queue æhez 'homme. Bruxelles 1885.
392. — Uber die Chorda dorsalis &c. eines erwachsenen Rindes.
(1885.)
393. — Uber Existenz oder Nichtexistenz der Rathke'schen Tasche.
(1884.)
394. =— Separatabdruck a. d. Correspondenz-Blatt d. deutschen anthro-
pol. Gesellschaft 1884. Nr. 10 u. 11. Å4to.
395. — Uber die Spalte des Brustbeinhandgriffes der Brillaffen.
(Berlin 1885.) 4to.
396. = Uber den morphol. Werth des Unterkiefergelenkes &c. der
Såugethiere. Basel 1885.
Hr. Dr. Leo Anderlind, Albergo del Sole, Pompeji.
397. L. Anderlind. Der Einfluss der Gebirgswaldungen im nårdl. Palåstina.
Juni 1885.
Major L. A. Huguet-Latour, 36 Me. Gull College Avenue, Montreal, Canada.
398. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. Vol. V. Nr. 3.
Montreal 1877.
399. Académie Commerciale Catholique. 1873—74. Montreal 1874,
400. Handbook for the City of Montreal. Montreal 1882.
401. Rapport au Conseil d”Agriculture, présenté 12. Décbr. 1883.
Generalmajor Nikolai v. Kokscharow, Direktør for det k. Bjergværksinstitut %
St. Petersborg, Selsk. udl. Medlem.
402. Materialien zur Mineralogie Russlands von Nikolai v. Koksehaesee VolX:
S. 81—272. St. Petersburg 1885.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
403. Naturen. 9. Aarg. No.6. Kristiania 1885.
Hr. Professor J. Lieblein, Kristiania.
404. J. Lieblein. Gammelægyptisk Religion. Ill. Kristiania 1885.
M. Dubitskij, Imprimerie Kuschnerev & Co., Kiev
405. M. Platon Lukaszevicz. Le monde supposé indogermanique et la vraie
origine et formation des langues allemande,
anglaise, francaise &c. Kiev 1874 (russ.).
406. — — La grande année solaire. Kiev 1882 (russ.).
Hr. Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel.
407. Dr. G. D.E. Weyer. Bericht uber eine neue Abhdl. zur naut. Bestimmung
der Långe &c. (Særtryk).
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 408—428. 923
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
408. Maanedsoversigt. Maj 1885. Fol.
409. Bulletin météorologique. Mai 1885.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
410. Iron. Nos. 648—49 & 651.
Universitetet i Kjøbenhavn.
411. Regnskabsberetninger. 1883—84. Kjøbenhavn 1885. Å4to.
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn.
412. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Oct. 1882—0t. 1884. Kjøbenhavn 1885.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania.
413. Forhandlinger. 1884. Do. do. i 16 Nr. som Særtryk. 1885, Nr. 1. 3.
5 — 8. 10. Christiania 1885.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
414. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No.1. Stockholm 1885.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
415. Månadsblad. Årg. XIII. 1884. Stockholm 1884—85.
Universitetets Observatorium i Upsala.
416. Bulletin mensuel. Vol. XVI. Année 1884. Upsal 1884-85. Ååto.
Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala.
417. Nova Acta. Ser. Ill. Vol. XII. Fasc. Il. Upsaliæ 1885. Ååto.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
418. Bulletin. Année 1884. T. LIX. No. 2. Moscou 1884.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
419. Beobachtungen der Temperatur des Erdbodens. 1881. Tjiflis 1885.
420. Meteorologische Beobachtungen. 1883. Tiflis 1885.
L' Administration des Mines de la Caucasie et de la Transcaucasie, Tiflis.
421. Materialier til Kaukasus' Geologi. 1879, 1880, 1881 & 1883. Tiflis 1885.
The Royal Government of Great Britain, London.
422. Report on the scientific results of ihe exploring voyage of H. M. S.
Challenger 1873—76: &Zoology. Vol. XI. Botany. Vol. I. Narrative.
Vol. I. P. 1—2, London 1884—85. Åto.
The Boyal Astronomical. Society, London.
423. Monthly Notices. Vol. XLV. No.8. June 1885.
The Royal Geographical Society, London.
"424, Proceedings. Vol. VII. No. 7—8. London 1885.
The Geological Society of London.
425. Quarterly Journal. Vol. XLI. P. 3. No. 163. London 1885.
The Meteorological Office, London.
426. Monthly Weather Report. March 1885. London 1885. Å4to.
427. Weekly Weather Report. Vol. II. No. 10—13. London 1885. A4to.
The Royal Microscopical Society, London.
428. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 4. London 1885.
94 Tillæg I. Bogliste 1884. Nr. 4£29—449.
The Zoological Society of London.
429. Proceedings. 1885. P. 1. London 1885.
Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.)
430. Flora Batava. Afl. 269—70. Leiden. 4to.
431. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. IV, 3e Stuk.
Nijmegen 1885.
I" Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de. Belgique,
Bruwelles. p
432. Collection de Documents inédits. Relations politiques des Pays-Bas et de
PAngleterre. T. IV. — Correspondance du Cardinal de Granvelle, T. IV.
Bruxelles 1884—85. ÅA4to.,
433. Mémoires. T. XLV, Bruxelles 1884. Ato.
434. Mémoires couronnés. T, XLVI. Bruxelles 1884. 4to.
435. Bulletins. 3e Série. T. VI—VIII. 1883—84. Bruxelles 1883—84.
436. Mémoires couronnés. 8?, T. XXXVI. Bruxelles 1884.
437. Annuaire. 1884—85. Bruxelles 1884—85.
438. Biographie nationale. T. VII. Fasc. 1—2. Bruxelles 1883—84.
439. Octave Pirmez. Jours de Solitude. Edition posthume. Paris 1883.
" La Société Botanique de France, Paris.
440. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. A. — Comptes rendus des
Séances 3—4. Paris 1885.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zirich.
441. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXVI—XXIX. (Zurich 1881—84.
Die Astronomische Gesellschaft m Leipzig.
442. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XX. Heft. 1—2. Leipzig 1885.
Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
443. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII. Nr. 1I—IV. Leipzig
1884—85.
444, Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1884, I—IV. 1885, I—II. — Math.-Phys.
Classe. 1884, I—II. 1885, I—IL. Leipzig 1884—85.
Der Offenbacher Verein fiir Naturkunde, Offenbach a. M.
445. 24. u. 25. Bericht uber die Thåtigkeit des Vereins. 1882—84. Offen-
bach a. M. 1885.
Die Kais.-Køn. Geologische Rerichsanstalt, Wien.
446. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft 2—3. Wien 1885. Ååto.
Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag.
447. Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1884. Jahrg. 45. Prag 1885. Å4to.
v
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
448. Viestnik. Godina Vil. Br. 3. U Zagrebu 1885.
La Beale Accademia dei Lincei, Boma. |
449. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 14—18.
Roma 1885. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 450—473. 95
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
450. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 7—8. Roma 1885.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
451. Bollettino. 1885. No. 5—6. Roma 1885.
I" Accademia delle Scienze delW Istituto di Bologna.
452. Memorie. Serie IV. T. V. Bologna 1883. 4to.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
453. Archivio. Vol. XV. Fasc.1. Firenze 1885.
" La Societ& Entomologica Italiana, Firenze.
454. Bullettino. Anno XVII. Trimestri I—II. Firenze 1885.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
455. Atti. Vol. XX. Disp. 6. Torino 1885.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. :
456. Anales. Seccion 22, Observaciones meteoroldgicas. Afio 1884. San
Fernando 1885. Åto.
Academia «»BRomåna, Bucuresci.:
457. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la istoria Romånilor. Supl. I.
Vol. I. Bucuresci 1885. 4to.
458. B. Petriceicu -Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fase. 1.
Bucuresci 1885.
H ”EJvexr Bi2Atodnxny Tis EAAddos, &v ”ÅJnvars.
459. Harddoyos tøv Beifkrøv tøjs BiBAtodnxnc. B. 'EXAyvexn) ptkokoytia. ”Ev
Adjvars 1884. A4to.
460. Adnvatov. Zbyypoppna mspiodexov. Tønos 3—10. ”Adnvnøw 1875—1882.
461. Ilwwddpov cyx6Ma matpraxd. ӁAdnvnow 1875.
The Johns Hopkins Unwersity, Baltimore, Maryland.
462. Circulars. Vol. IV, No. 40—41. 1885. 4to.
463. American Chemical Journal. Vol. VII. No. 2. Baltimore 1885.
464. American Journal of Mathematics. Vol. VIl. No. 4. Baltimore 1885. Ååto.
465. Studies in Hist. and Polit. Science. III. Series. V—VIII. Baltimore 1885.
466. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 3. Johns Hopkins
Univ. 1885.
The Boston Society of Natural History, Boston.
467. Memoirs. Vol. Jil. Nr. 8—10. Boston 1884. 4to.
468. Proceedings. Vol. XXII. P. 2—3. Boston 1883—84.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
469. Bulletin. Vol. XI. No: 11. XII, No. 1. Cambridge 1885.
Iowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Iowa City, Iowa.
470. Report. 1881. Sept.— Dec. 1882. Jan. —Dec. Des Moines, lowa
1882—85.
471. Third Biennial Report. Des Moines 1883.
472. Bulletin. 1883. Central Station. Iowa City 1883. '
473. Seasons in Iowa and a Calendar for 1884, Central Station. lowa City
1884.
96 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 474-—496.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis.
474. Annual Report. I (2. edit), IV, VII, IX—XII. Minneapolis, St. Paul &
St. Peter: 1876—84.
Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn.
475. The American Journal of Science. 3. Series. " Vol. XXVIII——XXIX.
Nos. 166—173. New Haven 1884—83.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven.
476. Transactions. Vol. VI. P, 2. New Haven 1885.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
477. Journal. Vol. I. No.1, 3—6. New-York 1885.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
478. Proceedings. Vol. XXI. No. 116. Philadelphia 1884.
479. Kegister of Papers publ. in the Transactions and Proceedings. Phila-
delphia 1884.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia.
480. Miscellaneous Reports, A. B. Harrisburg 1875—76.
481. Anthracite Region A2. med Atlas, AC. med do., AA. med 2 do. Ibid.
1881—84.
482. Bituminous Coal Fields &c. H—H7. Ibid. 1875—84.
483. N. E. and Middle & S. E. Penna. D, D2, D3, 2 Voll. m. Atlas, D5, Fy
G—G7. €. C2., C3. med Kaart, C4., C6., E... Ibid. 1875—83.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
484. Proceedings. XXXI. Meeting, held at Minneapolis, Minn. Satem 1884.
The Essex Inristitute, Salem, Mass. É
485. Bulletin. Vol. XV. Nos. 1—12. Vol. XVI. Nos. 1—12. Salem 1883—84.
486. Priced Catalogue of the Publications. Salem 1884.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
487. Report. 1883. Washington 1884.
488. Professional Papers of the Signal Service. Nos. 13 & 15. Washington
1884. å4to.
489. Signal Service Notes. No. 22. Washington 1885.
490. Bulletin of International Meteorology, May—June 1884. Washington
1885. Ååto.
491. Monthly Weather Review. May 1885. Washington 1885. Åto.
U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
492. Monographs. Vol. 11I—V. Washington 1882—83. 4to. Atlas to Vol. Ill.
Fol.
493. Il. Annual Report by J. W. Powel, Director. 1881—82. Washington 1883.
494. Bulletin. No. 2—6. Washington 1883—84. ;
Umied States Naval Observatory, Washington.
495. Astronomical and meteorological observations. 1880. Washington
1884. A4to.
The National Academy of Seiences, Washington.
496. Memoirs. Vol. Il. 1883. Washington 1884. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 497—515. 97
The Smithsonian Institution, Washington.
497. 2. Annual Report of the Bureau of Ethnology. 1880—81. Washington 1883.
The Canadian Institute, Toronto.
498. Proceedings. New Series. Vol. II, Nr 3. Series III. Vol. Il. Fase. 2.
Toronto 1884—85.
Observatorio Meteorolbgico-Magnético Central de México.
499. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 43—54. México 1885.
Real Colegio de Belen, Habana.
500.- Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1er Semestre 1876. Habana
1885. Folio.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
501. Meteorolog. Observations recorded at six slations in India, Description
of the Stations. Folio.
Mr. Chas. A. Ashburner, Geologist in charge, 907 Walnut St., Philadelphia.
502. Recent Publications of the Second Geological Survey. Decbr. 1884.
503. Brief Description of the Anthracite Coal Fields of Pennsylvania.
"… Authors Edit. 1884.
Herrn Dr. Aristides Brezina, k. k. Geol. Reichsanstalt, Wien.
504. A. Brezina. Die Meteoritensammlung des k. k. Min. Hofkab. in Wien
(Særtryk). Wien 1885. Å4to.
M. G.-A. Hirn, Colmar, Alsace.
505. G.-A. Hirn. Les lois du frottement. (Særtryk). Paris 1884. 4to.
- Hr. Dr. phil., Prof. i Mineralogi Th. Kjerulf, Selsk. udl. Medl., Kristiania.
506. Th. Kjerulf. Grundfjeldsprofilet ved Mjøsens Sydende. (Særtryk). Kristiania
1885.
Hr. Professor, Dr. A. KRølliker m Wiirzburg.
507. Dr. A. Kålliker. Stiftehenzellen in der Epidermis von Froschlarven. (Zool.
Anz. 1885.)
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
508. Naturen. 9. Aarg. No. 7. Kristiania 1885.
Rev. George Salmon, D. D. Reg. Professor of Divinity, Selsk. udl. Medl., Dublin.
509. G. Salmon. Lessons introductory to the modern higher Algebra. 4. ed.
Dublin 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
510. Maanedsoversigt. Juni—Juli 1885. Fol.
511. Bulletin météorologique. Juni 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
512. Iron. Nos. 650, 652—359.
Det kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania.
513. Aarsberetning. 1883—84. Christiania 1884,
514. Universitets- og Skole- Annaler. Fjerde Række. XX. .XXI. Christiania
1884—85.
515. Program. .Dr. F, C. Schubeler. Norges Væxtrige. I. B. Chrnia 1885. 4to.
98 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 516—3538.
Det Norske meteorologiske Institut, Kristiania.
516. Jahrbuch. 1883. Christiania 1884. 4to.
Den Norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
517. Nordhavs-Expeditionen 1876 —78. XIV. Zoologi. Sars. Crustacea I,
A & B. Christiania 1885. A4to.
Den physiographiske Forening, Kristiania.
518. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Bd. 28, H. 3—4. Bd. 29. H. 1—2.
Christiania 1884—85.
Bedaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, Kristiania.
519. Archiv. Bd. IX. Hefte 2—4,. Bd. X. H..1—2. Kristiania 1884—85,
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem.
520. Skrifter. 1883. Throndhbjem 1884,
Kongl. Universitetet i Upsala.
521. Redogårelse. Låsåret 1883—84. Upsala 1884.
Universitetets Observatorium i Upsala.
522. Rapport au comité météorologique international. Upsala 1885. Særtryk.)
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Triflis,
523. Meteorologische Beobachtungen. 1884. Tiflis 1885.
524. Magnetische Beobachtungen. 1883. Tiflis 1885.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
525. Acta. T. XIV. Helsingforsiæ 1885. A4to.
526. . Ofversigt. T. XXVI. 1883—84. Helsingfors 1884.
527. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H, 39—42,. Helsing-
fors 1884—85.
The Royal Society of London.
528. Proceedings 1885. Vol XXXVIII. No. 238. London 1885.
The British Association for the Advancement of Science, London.
529. Report of the 54. meeting held at Montreal 1884. London 1885.
The Royal Astronomical Society, London.
530. Memoirs. Vol. XLVIJII. P. 2. London 1885. Åto.
The Royal Geographical Society, London.
531. Proceedings. Vol. VIL No. 9. London 1885.
The Linnean Society, London.
532. Transactions. Second. Series. Zoology. Vol. II, PP, 11. 13.147"VolsIIk
P. 2, 3. London 1884—85. Ååto. ;
533. Transactions. Second Series. Botany. Vol. II. P., 8. London 1884. 4to.
534. Journal. Zoology. Vol. XVII—XIX. No.103—108. London 1884—85.
535. Journal. Botany. Vol. XXI. No. 134—137. London 1884—85.
536. List of the Linnean Society. 1884—85. London.
537. F, de Mueller. Index perfectus ad C. Linnæi Species plantarum. Mel-
bourne 1880. i
The Edinburgh Geological Society, Edimburgh.
538. Transactions. Vol. V. P, 1. Edinburgh 1885.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 539—560. 99
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh.
539. Journal. Third Series. No. II... Edinburgh (1885).
Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam.
540. Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 12. Amsterdam 1885. 4to
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
541. Programme 1885. i
542. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 1—2. Harlem 1885.
Mimistére de la Guerre, Paris.
543. Catalogue de lå Bibliothéque. T. Il. Paris 1884.
I” Académie des Sciences de [Institut de France, Paris.
.544.. Mémoires présentés par divers savants, T, XXVIII. Sér. II. Paris1884, 4to.
545. Comptes rendus. T. 97—98. Paris 1883—84. Ååto.
546. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. 1. Tome V. Paris 1885. å4to.
L”Académie des Inscriptions et Belles-Lettres de VInstitut de France, Paris.
547. Mémoires. T. XXXI. Partie 1—2. Paris 1884. 4to.
L' Académie des Sciences Morales et Politiques de WInstitut de France, Paris.
548. .Mémoires. T. XIV. P, 2e. Paris 1884. Ato.
Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris.
549, Nouvelles Archives du Muséum. Série 2e. T, VII. Fase. 1—2. Paris
1884—85. Ååto.
LZ' École Polytechnique, Paris.
550. Journal. Cahier 54. Paris 1884. 4to.
La Société Géologique de France, Paris.
551. Bulletin. 3e Série. T. X. No.7. Xl. No. 8. XII, No. 6—8. XIII No. 1—3.
Paris 1884—85.
La Société Zoologique de France, Paris.
552. Bulletin. 1884. "T. IX. No. '5. X. No. f. "Paris 1884—85.
La Société Linnéenne de Bordeaux.
553. Actes. (Vol. XXXVH). Série 4e. T. VII. Bordeaux 1883.
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux.
554. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1882 — 83,
(App. au tome V des Mémoires.) Bordeaux 1883.
I” Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen.
555. Mémoires. 1884. Caen 1884. i
556. Tables des travaux 1754—1883 (incl.). Caen 1884.
I” Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon.
557. Ph. Milsand. Bibliographie Bourguignonne. Dijon 1885.
I” Académie des Sciences et Lettres de Montpellier.
558. Mémoires. La Section de médecine. T. V. Fasc.3. Montpellier 1884. 4to
La Société des Sciences de Nancy.
559. Bulletin. Série: 28. -T; VI... Fasc..15—16.…' Paris 1883—84.
L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen.
560. Précis analytique des travaux. 1882—83 1883—84. Rouen 1884—85.
30 Tillæg 1. Bogliste 1885. Nr. 561—582.
La Société d' Histoire naturelle de Toulouse.
561. Bulletin. Année XVI—XVIII. 1883—84. Toulouse 1883—84.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
562. Bulletin. Série 2e. Vol. XXI. No. 92. Lausanne 1885.
Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
563. LXII. Jahresbericht. Breslau 1885.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S.
564. Abhandlungen. Bd. XVI. H. 3. Halle 1885. 4to.
565. Bericht aber die Sitzungen.” 1884. Halle 1884.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiringen in Halle a/S.
566. Zeitschrift for Naturwissenschaften. Bd. LVIII, H. 3. Halle a. S. 1885.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
567. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 1. Jena 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holsteim, Kiel.
568 Sehbriften "Bd VE HS Riel "1885:
Die Kon. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
569. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr.I. Leipzig 1885.
Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
570. Abhandlungen. Hist, Cl. Bd. XVII. Abth. 2. Munchen 1885. 4to.
571. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Gl. 1885. Heft. 2, — Math.-phys.
Cl. 1885. Heft. 2. Munchen 1885.
572. Festrede. Munchen 1885. åto.
573. A. v. Druffel. Monumenta Tridentina. H. 2. Munchen 1885. 4to.
574. K. Oertel. Astron. Bestimmung der Polhéhen auf [rschenberg, Hohen-
steig und Kampenwand. Manchen 1885. Åto.
Die Kais.- kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
575. Verhandlungen. 1885. Bd. XXXV. I. Halbj. Wien 1883.
Spolek Chemiku Ceskich, Praha (Prag)
576. Listy Chemické. Rocnik IX. Gislo 7—10. V Praze 1885.
La Reule Accademia dei Lincei, Boma.
577. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 19. Roma
1885. åto.
Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel.
578. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 2, Berlin 1885.
Academia Bomåna, Bucuresci
579. Analele. Seria JI. Tomuli VII. Sect. I. Bucuresci 1885. 4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
580. American Journal of Philology. Vol. VI. No.2. Baltimore 1885.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston.
581. Proceedings. New Series. Vol. XII. Boston 1885.
The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass.
582. Memoirs. Vol. X. No. 3. Vol. Xl. P. 2. No. 1. Cambridge 1874 og
1885. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 583—603. 31
Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven,, Conn.
583.> The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXIX—XXX. Nos.
174-—76. New Haven 1885.
The New York Academy of Sciences, New York.
584. Annals. Vol. III. No. 3—6. New York 1883 —84.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
585. Journal. Vol. I. No.7. New-York 1885.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
586. Proceedings. Vol. XXII. P, 1—3. No. 117—19. Philadelphia 1885.
The Commissioner of Agriculture, Washington.
587. Report. 1884. Washington 1884.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
588. Bulletin of International Meteorology. July 1884. Washington 1885. 4to.
589. Monthly Weather Review. June 1885. Washington 1885. Å&to.
U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
590. Monographs. Vol. VI— VII. Washington 1883—84. Åto.
The Smithsonian Institution, Washington.
591. Contributions to Knowledge. Vol. XXIV——XXV. Washington 1885. Ååto.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, Méæico.
592. La Naturaleza. T. VIN, Entrega 5—8. México 1885. ÅA4to.
Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de Méæico.
593. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 55—72. México 1885. Fol.
Real Colegio de Belen, Habana.
594. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. Anio de 1875. Habana 1884.
Folio. É
O Museu Nacional do Rio de Janeiro.
595. Conférence faite au Muséum. Rio de Janeiro 1885.
The Geological Survey of India, Calcutta.
596. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. Ill. P, 6. Calcutta
1885. 4to. s
597. Records. Vol. XVII: PP. 3: Calcutta 1885. 4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
598. Registers of original observations. Jan. 1885. Folio.
The right honorable the Governor in Council at Madras.
599. Telegraphic determinations of the difference of longitude. Madras
1884. å4to.
600. Magnetical observations at Madras 1851—55. Madras 1884. A4to.
601. Magnetical observations at Singapore 1841—45. Madras 1851. ÅAto.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
602. Notulen. Deel XXli. 1884. Afl. 4. Batavia 1885.
603. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel I. Batavia en
”s Hage 1885.
29 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 604—622.
Het Magnetisch en. Meteorologisch Observatorium te Batavia.
604. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié, Jaarg. VI. 1884. Batavia
1885.
The Hongkong Observatory, Hongkong.
605. Observations and researches. 1884. Hongkong 1885. Fol.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire.
606. Bulletin. Série Ze, No.7. Le Caire 1885.
M. R. de Boaventura Martins Pereira, Professeur & VÉcole de Médecine &
Lisbonne.
607. Boaventura M. Pereira. La rotation et le mouvement cuaviligne.
Lisbonne 1885.
Professor James D. Dana, New Haven.
608. J. D. Dana. Origin of Coral Reefs and Islands. (Særtryk 1885.)
Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue,: Philadelphia.
609. The Naturalists? Leisure Hour and Monthly Bulletin. 9th Year. Aug.—
Sept. 1885. No. 89—90.
Hr. Chr. Grønlund, Laboratoriebestyrer paa Ny Carlsberg ved Kjøbenhavn.
610. Grønlund. Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora. (Særtryk
af Bot. Tdskr. 14. Bd., 4. H.) 7
Mr. F. Hirth, Ph. D., c|of Inspectorate-General of Customs, Shangai, China.
611. F. Hirth. China and the Roman Orient. Leipsic & Munich 1885."
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
612. Naturen. 9. Aarg. No. 8—9. Kristiania 1885.
Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk.… Medl.,
Beykjavtk.
613. Skyrsla um hinn lærda skola i Reykjavik. 1884—85. Reykjavik 1885.
Hr. Professor Dr. H. G. Zeuthen, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
614. H.-G. Zeuthen. Théorie des figures projectives sur une surface du
second ordre. (Særtryk af Math. Ann. XXVI. 1885.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
615. Maanedsoversigt. Aug. 1885. Fol.
616. Bulletin :météorologique. Aout 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. CO.
617. Iron. Nos. 660—663. É
The Royal Geographical Society, London.
618. Proceedings. Vol. VIl. No. 10. London 1885.
The Edinburgh Geological, Society, Edinburgh.
619. Transactions. Vol. IV. P. 3. Edinburgh 1883.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
620. Archives du Musée Teyler. Sér. Il. Vol. II. Partie 2. Haarlem 1885. Å4to.
621. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden Godsdienst.
Nieuwe Serie. Deel XI. Stuk 2. Haarlem 1885.
La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux.
622. Mémoires. 2e Série. T. V. Cah. 3. Bordeaux 1883.
Tillæg |. Bogliste 1885. Nr. 623—644. 33
Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin.
623. Sitzungsberichte. 1885. I—XXXIX. Berlin 1885.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg.
624. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fur 1884. Hamburg 1885.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma
625. Atti. Anno CCLXXXII, Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 20—21. Roma
1885. A4to.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
626. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc.9. Roma 1885.
IL B. Comitato Geologico d'Italia, Boma.
627. Bollettino. 1885. No. 7—8. Roma 1885.
La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
628. Atti. Processi verbali. Vol. IV. P. 231—262. 1885.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
629. Temi di Premio 1885. (2 Expl.)
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
630. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1885. Ååto.
631. Studies in Hist. and Polit. Science. III. Series. IX—X. Baltimore 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
632. Monthly Weather Review. July 1885. Washington 1885. A4to.
Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.
633. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 73—78. México 1885. Fol.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
634. Registers of original observations. Febr.-March-April 1885. Folio.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia.
635. Catalogus der Bibliotheek. Batavia 1884.
636. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLIV. Batavia 1885.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres % Lisbonne.
637. J. F. I. Biker. Colleccåo de tratados da India. T. VII. Lisboa 1885.
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
638. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 6:4. 7:1. Stockholm 1885. 4to.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
639. Iron. Nos. 664—665.
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik.
640. Årbåk. 1884—85. Reykjavik 1885.
Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm.
641. Ofversigt. 1885. 42. Årg. No.2. Stockholm 1885.
Kongl. Universitetet i Upsala.
642, Redogårelse. Låsåret 1877—83 & 1884—85. Upsala 1884—85.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
643. Bulletin. T. XXX. No. 2. St.-Pétersbourg 1885. Ato.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
644. Beobachtungen der Temperatur des Erdbodens. 1882—83. Tiflis 1885.
3
34 Tillæg-1. Bogliste 1885. Nr. 645—664.
The Meteorological Office, London.
645. Monthly Weather Report. April 1885. London 1885. 4to.
646. Weekly Weather Report. Vol. I. App. II, 19—56. Titel til 1884. Vol. II,
No. 14—39. App.I, 1—4. London 1885. 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
647; Journal. … Ser: II. Vol. V. Part 5. London 1885.
The Zoological Society of London.
648. Transactions. Vol. XI. Part 10. London 1885. Å4to.
649. Proceedings. 1885. P. 2. London 1885.
La Bociété Botanique de France, Paris.
650. Bulletin, T. XXXIL Revue bibliographique. B-C. — Comptes rendus
des Séances. 5. Paris 1885.
Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
651. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X.' Nr. Il. Leipzig 1885.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
652. Vierteljahrschrift. Jahrg. XX. Heft 3. Leipzig 1885.
La Beale Accademia dei Lincei, Boma.
653. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 22. Roma
1885. 4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
654. Report. 1883. Calcutta 1885. 4to.
Meteorological Beporter, Madras.
655. Administration Report for 1884—85. Madras 1885.
Mr. Elmer L. Corthell, Civil Engineer, 34. Nassau Street, New York.
656. E. L. Corthell, The interoceanic Problem. Ann Arbor, Michigan 1885.
A. EF. Foote, M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia, Pa.
657. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 9th Year. Oct. 1885.
No. 91.
Hr. Professor Dr. Hugo Gyldén, Selsk. udenl.. Medlem, Stockholm.
658. H. Gyldén. Die intermediåre Bahn des Mondes. (Særtryk.) Stockholm
1885. 4to.
, Hr. Professor Dr. T. N. Thiele, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
659. T. N. Thiele. Bestimmung der Lången- Differenz zwischen Lund und
Kopenhagen. Lund 1885. Åto.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
660. Maanedsoversigt. Sept. 1885. Fol.
661. Bulletin météorologique. Sept. 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
662. Iron. Nos. 666—67.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
663. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No. 3—4. Stockholm 1885.
I'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg.
664. Jahresbericht. 1882—83—84—85. St. Petersbourg 1884—85.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 665—682. 35
665. 0. Struve: Tabulæ quantitatum Besselianarum. 1885—89. Petropoli
1885.
666. — Die Beschlisse der Washingtoner Meridianconferenz. St.-Peters-
burg 1885.
The Royal Astronomical Society, London.
667. Monthly Notices. Vol. XLV. Nr. 9. Suppl. Nr. 1885.
The Boyal Geographical Society, London.
668. Proceedings. Vol. VIl. No. 11. London 1885.
Dun Echti Observatory, the Earl of Crawford and Balcarres, Dun Echt,
Aberdeen.
669. Publications. Vol. III. Mauritius Expedition 1874. Division II. Dun
Echt, Aberdeen 1885. Ato.
Die Kon. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
670. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1885, Ill. Leipzig 1885.
Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
671. Sitzungsberichte. Math.-phys. CI. 1885. Heft. 3. Munchen 1885.
La Beale Accademia dei Linceti, Boma.
672. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 23. Roma
1885. Å4to.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
673. Bollettino. Serie Il. Vol. X. Fasc. 10. Roma 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
674. Circulars. Vol. IV, No.42. 1885. Ååto.
The American Museum of Natural History, 77!" Street and 8t% Avenue, Central
Park, New York.
675. Bulletin. Vol. I. No. 6. New York 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
676. Summary and review of International Meteorological observations. Aug.
1884. Washington 1885. åto.
677. Monthly Weather Review. Aug. 1885. Washington 1885. åto.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
678. Report. 1883. P.1—2. Washington 1884. Å4to.
Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.
679. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 79—84. México
1885. Fol.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutia.
680. Indian Meteorological Memoirs. Vol. II. P. 4. Calcutta 1885. Å4to.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
681. Naturen. 9. Aarg. No. 10. Kristiania 1885.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
682. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:2. Stockholm 1885. 4to.
3"
36 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 683—704.
Mr. Félix Plateau, Professeur & VUniversité de Gand.
683. F. Plateau. Recherches sur la vision chez les insectes. Bruxelles 1885.
684. — Expériences sur le role des palpes chez les arthropødes
maxillés. I. Menlan 1885.
685. — Recherches sur la force absolue des muscles des invertébrés.
ll. (Særtryk. 1885.)
Mr. le Professeur Nestore Prota-Giurleo, Naples.
686. Communicazioni all' 119 congresso medico di Perugia. Napoli 1885.
Mr. Ercole BRoselli, Professeur de VInstitut technique & Ancone.
687. E. Rosselli. Logica e critica sull'origine delle umane cognizioni. Ancona
1879.
688. — Armonia delle scienze filosofiche e sociali. Ancona 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. CO.
689. Iron. Nos. 668—69. g
Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm.
690. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No. 5. Stockholm 1885.
Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm.
691. Kartblad med beskrifningar. Ser. Aa. Nr. 87. 93. 95. 96. Ser. Ab.
Nr. 8. 1885.
692. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73. 74.
75. 76. 77. Med 4 Kartor til No. 72. Stockholm 1884—85. 89 & 4to.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
693. Mémoires. T, XXXII. No. 14—18. XXXill. No. 1—2. St.- Pétersbourg
1885. Ååto.
Le Comité GÉéologique, St.-PÉétersbeurg.
694. Mémoires. Vol. Il. No. 4. Vol. Il. No. 2, Vol. Ill. No. 1. St.-Péters-
bourg 1885. 4to.
The Meteorological Office, London.
695. Monthly Weather Report. May 1885. London 1885. A4to.
Birmingham Philosophical Society, Birmingham.
696. Proceedings. Session 1884—85. Vol. IV. P, II. Birmingham, s. a.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
697. Sitzungsberichte, Philos.-philol.-hist. Cl. 1885. Heft. 3. Minchen 1885.
La Societ& Entomologica Italiana, Firenze.
698. Bullettino. Anno XVII. Trimestri III—IV. Firenze 1885.
699. Atti. Anno 1884.
700. Statuto 1885. Firenze 1885.
Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
701. Memorie. Cl. di Lettere &c. Vol. XV. Fasc. 2. Milano 1885. 4to.
702. Rendiconti. Serie II. Vol. XVII. Milano 1884.
Academia Romåna, Bucuresci.
703. E. von Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. IV.
Bucuresci 1885.
704. Dr.Il. U. Iarnik si A, Bårseanu. Doine si Strigåturi din Ardeal. Bucuresci
1885.
Tillæg I. Bogliste 1885. " Nr. 705—725. 37
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
705. Circulars. Vol. V. No. 43. 1885. 4to.
706. American Chemical Journal. Vol. VII. No.3. Baltimore 1885.
707. Studies from the Biological Laboratory. Vol. II. No. 4. Johns Hopkins
Univ. 1885.
The American Geographical Society, New York (No.11, West 29!4 Street).
708. Bulletin. 1885. No.1. New York.
The American Museum of Natural History, 77!" Street and 8!1 Avenue, Central
Park, New York.
709. Bulletin. Vol. I. No. 6. New York 1885.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
710. Proceedings. 1885. Part II. Philadelphia 1885.
The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.
711. Index-Catalogue of the library. Vol. VI. Washington 1885.
Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.
712. Boletin del Ministerio de Fomento. T.X. Num.85—89. México 1885. Fol.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
713. Transactions and Proceedings. Vol. XXI. Melbourne 1885.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres 4% Lisbonne.
714. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo. VIll. Lisboa 1885.
M. Gauthier - Villars, Imprimeur- Libraire, Paris.
715. Bulletin des publications nouvelles. Année 1885. 1—2. Trimestre.
Paris 1885.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
716. Naturen. 9. Aarg. No. 11. Kristiania 1885.
M. Cayetano Garcés Losada, San Eloy, 38, Sevilla.
717. Fiat Lux. Plåtica I. Texto. Låminas. Membrete. Sevilla 1885. Fol.
Sig. Nicola Pitrelli, Vicepresidente del ribunale di Lanciano negli Abruzzi.
718. N. Pitrelli. L'uno per ogni verso. Lanciano 1885.
Sig. Dr. A. Zocco-BRosa, avvocato a Catania.
719. Dr. A. Zocco-Rosa. Principii d'una preistoria del diritto. Milano 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
720. Bulletin météorologique. Octobre 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
721. Iron. Nos. 670—71.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
722. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XIX. 1—2. 1881. Stockholm 1881 —
84. Å4to.
723. Lefnadsteckningar. Bd. Il. Håfte 3. Stockholm 1885.
724. Skogman. Minnesteckning åfver G. af Klint. Stockholm 1884.
725. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. Bd. XXII. 1880. Stockholm
1885. 4to.
38 Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 726—748.
726. Liste over Medlemmer. 1882—84.
727. Forteckning åfver Skrifter. 1826—83. Stockholm 1884.
The Royal Society of London.
728. Philosophical Transactions. Vol. 175. Part. 1—2. London 1884—85.
729. Proceedings. Vol. XXXVII—XXXVIIL Nr. 232—37. London 1884—85.
730. List of fellows. 1. December 1884. A4to.
The Royal Geograp ical Society, London,
731. Proceedings. Vol. VIl. No. 12. London 1885.
The Meteorological Office, London.
732. Hourly Readings. 1883. P. I—II. London 1885. åÅto.
733. Quarterly Weather Report. New Series. Part Ill. July— Sept. 1877.
London 1885. 4to.
734. Monthly Weather Report. June—July. 1885. London 1885. 4to.
735. Weekly Weather Report. Vol. Il. No. 40—46. London 1885. 4to.
736. Contributions to our knowledge of the Meteor. of the artic regions.
P. IV. London 1885. A4to.
The Cambridge Plulosop ical Society.
737. Proceedings. Vol. V. Part. 4. Cambridge 1885.
The Royal Physical Society, Edinburg .
738. Proceedings. Session 1884—85. Vol. VIII. P, 2. Edinburgh 1885.
Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
739. Politische Correspondenz? Friedrich's des Grossen. Bd. XIII. Berlin
1885.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
740. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. 1. Wien 1885. A4to.
La Reale Accademia dei Lincet, Boma.
741. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 24—25.
Roma 1885. Åto.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
742. Bollettino. Serie Il. Vol. X. Fasc. 11. Roma 1885.
La Societå& Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
743. .Archivio. Vol. XV. Fasc. 29. Firenze 1885.
La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa.
744. Atti. Memorie. Vol. VI. Fasc. 29, Pisa 1885.
Academia Romåna, Bucuresci.
745. Jon al lui G. Sbiera. Codicele Voronetean. Cernaut 1885. 4to.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
746. International Meteorological observations. Sept. 1884. Washington
1885. 4to.
747. Monthly Weather Review. Sept. 1885. Washington 1885. A4to.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
748. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 90—93. México
1885. Fol.
Tillæg I. Bogliste 1885. Nr. 749—753. 39
Hr. Professor Dr. B. Bierens de Haan, Selsk. udenl. Medlem, Leiden.
749. Derde Rapport van de Huygens-Commissie. Amsterdam. 1885.
750. Bibliographie Néerlandaise. 16e—1$Se siécles. Rome 1883. Ååto.
Dr. A. Holder, storhertugel. Bad. Hofbibliothekar, Karlsruhe.
751. Saxonis Grammaåtici Gesta Danorum, herausgegeben von Alfred Holder.
Strassburg 1886.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
752. Maanedsoversigt. Okt. 1885. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
753. Iron. Nos. 672 —73.
40 Tillæg II. Register til Bogliste 1885.
II.
Oversigt
over
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1885 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning
til foranstaaende Boglistes Numere.
Danmark.
Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 411.
Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire,
Kjøbenhavn. Nr. 149.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 46—47, 80—81, 117,
147, 184, 209, 296—297, 358—359, 408—409, 510—511, 615—616,
660—661, 720, 752.
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 412,
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. 640.
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 513—515.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 211, 517.
Den Norske Gradmaalings-Kommission, Kristiania. Nr. 361—362.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr.… 49.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 413.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 516.
Den Physiographiske Forening. Kristiania. Nr. 518.
Tillæg II. Register til Bogliste 1885. 41
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidsk., Kristiania. Nr. 519.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 520,
Tromsø Museum. Nr. $33—84.
Sverig.
Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. Nr. 50, 212, 299—301,
414641, 663, 690, 722—727.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiquitets Akademien, Stockholm. Nr. 258, 415.
Sveriges Geologiska Undersåékning, Stockholm. Nr. 1—2, 691—692,
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 119—120, 363—364.
Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 521, 642.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 416, 522.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 417.
Rusland og Finland.
L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 3—4, 85, 213,
302, 643, 693.
L'Observatoire Physique Central de Russie å St. -Pétersbourg. Nr. 214,
664—666.
Le jardin Impérial de Botanique å St.- Pétersbourg. Nr. 150.
Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 5—6, 303—305, 694.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 418.
Societas pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. Nr. 259.
… Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 525—527.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 419—420, 523—524, 644.
L'Administration des Mines de la Caucasie et de la Transcaucasie, Tiflis.
Nr. 421.
Storbritanien og Irland.
The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 51, 422,
The Royal Society of London. Nr. 52, 365, 528, 728—730.
The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 529.
The Royal Astronomical Society, London. Nr. 7, 86, 151, 186, 215, 306, 423,
530, 667.
The Royal Geographical Society, London. Nr. 8, 121, 169, 216, 260, 307,
424, 531, 618, 668, 731.
The Geological Society of London. Nr. 9—10, 122, 308, 425.
The Linnean Society of London. Nr. 532—337.
The Meteorological Office, London. Nr. 11—14, 123—124, 152, 187—189,
217, 261—262, 309—311, 366—367, 426—427, 645—646, 695, 732—736.
42 Tillæg II. Register til Bogliste 1885.
The Royal Microscopical Society, London. Nr. 15, 153, 263, 368, 428, 647.
The Physical Society of London. Nr. 87.
The Zoological Society of London. Nr. 16, 154, 312, 429, 648—649.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. Nr. 48, 82, 118, 148,
168,185, 210;257;"298,360; 410; 51276135 639,:6627689172 155653:
Dun Echt Observatory, Aberdeen. Nr. 669.
Birmingham Philosophical Society. Nr. 17, 696.
The Cambridge Philosophical Society. Nr, 313—314, 737.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. Nr. 125.
The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 88.
The University of Edinburgh. Nr. 170—171.
The Edinburgh Geological Society. Nr. 538, 619.
The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 18, 738.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 539.
The Royal Dublin Society. Nr. 315—316.
Nederlandene.
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 89,
430—431.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 190—193.
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. Nr.
126, 540.
L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 53, 218.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr 2219;
541—542.
Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 620—621.
La société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 19.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. 90.
Het Provinciaal Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. - Nr. 221 —224.
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 220.
Belgien.
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de Belgique,
Bruxelles. Nr. 432—439.
L'Université de Bruxelles. Nr. 91.
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. 318.
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 317.
La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 172.
Tillæg Il. Register til Bogliste 1885. 43
Frankrig.
Le Ministére de |'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. 127—128.
Le Ministére de Guerre, Paris. Nr. 543.
L'Académie des Sciences, de VInstitut de France, Paris. Nr. 544—546.
L'Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, &c. Nr. 547.
L'Académie des Sciences Morales et Politiques, &c. Nr. 548.
Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.
Nr549.
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 20, 155, 264, 440, 650.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 551.
La Société Zoologique.de France, Paris. Nr. 129, 552.
L'École Polytechnique, Paris. Nr. 550.
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 554, 622.
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 553.
L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr.
555—556.
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 557.
L?Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 558.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 559.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 560.
La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. 561.
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 156.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 194, 562.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 441.
Tyskland.
Das Konigliche Christianeum, Altona. Nr. 319.
Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 92,
225,1369,.623,: 739.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 130.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 320.
Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 54.
Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 21, 563.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 370.
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 131.
Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 226—227.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Ruigen, Greifs-
wald. Nr. 321.
ms
re
Tillæg H. Register til Bogliste 1885.
Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch-Deutsche Akademie der Naturforscher,
Halle a/S. Nr. 93—94.
Der Naturwissenschaftliche Verein får Sachsen und Thuringen in Halle a/S.
Nr 22) 1821022873265532239371 566.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 564—565.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 624.
Der Verein fir naturwissenschaftl. Unterhaltung zu Hamburg. Nr. 266.
Die Medicinisch - Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 229, 267,
323, 567.
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 55.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 568.
Die Gesellschaft fir Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 372—373.
Schleswig-Holsteinisches Museum vaterlåndischer Alterthimer zu Kiel. Nr. 324,
Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. Nr. 374,
Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 443—444,
569, 651, 670.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 375, 442, 652.
Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 325.
Der Verein fir Geschichte des Bodensees und seine Umgebung, Lindau.
Nr. 230.
Die Konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 23,
133—135, 231, 268, 326, 570—574, 671, 697.
Die Konigl. Sternwarte bei Månchen. Nr. 24.
Das Direktorium des Germanischen National-Museums in Nurnberg. Nr. 157.
Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach a. M. Nr. 445.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. 376.
Das Kon.Wurttembergische Statistisch-Topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 232.
Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 136.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 95—96.
Osterrig og Ungarn.
Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 97—101.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 233, 740.
Die Kais.- Kån. Geographisehe Gesellschaft in Wien. Nr. 269.
Die Kais.- Konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 173—174, 234,
377—378, 446.
Die Kais.-Kén. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien.
Nr. 158.
Die Kais.-Kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 270, 575.
Tillæg IL Register til Bogliste 1885. 45
Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 447,
Spolek Chemiku Geskych, Praha (Prag). Nr. 327, 576.
La I. R. Societå Agraria di Gorizia. Nr. 56.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 102, 328, 448.
Italien.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 57, 137, 175, 195, 235, 271, 329,
379—380, 449, 577, 625, 653, 672, 741.
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 25, 103, 159, 196, 272, 330, 381,
AB UN 626,. 673, 742,
II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 160, 236, 382, 451, 627.
L'Accådemia delle Scienze delPIstituto di "Bologna. Nr. 452.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 273—274.
La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 104, 454, 698—700.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
Ne%237:1453,- 743:
Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 58—59, 701—702.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 60, 331, 578.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 26.
La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 176, 238-—239, 332,
628, 744.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 197, 275-—276, 333, 455.
Ill Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 629. »
Spanien.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 139, 161, 456.
Portugal.
La Section des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 198.
Grækenland.
H”E3vtxn) BeBAt0dxn Tijs 'EAXddos, &v Adnvats. Nr. 459—461.
Rumænien.
Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 27, 138—139, 277—278, 457—458, 579,
703—704, 745.
Amerika.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 384.
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 28, 61—63, 105, 140—141,
199—201, 240—241, 334—336, 383, 462—466, 580, 630—631, 674,
705—707.
46 Tillæg II. Register til Bogliste 1885.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston: Nr. 581.
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 467—468.
The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge. Nr. 582,
The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 279—280, 337—339.
The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass.
Nr. 29, 64, 106, 162, 469. ;
lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. 470—473.
The Natural History Society of Wisconsin, Madison. Nr. 281.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. Nr. 474.
Prof. James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn. Nr. 475, 583,
608.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 30, 476.
The Observatory of Yale College, New Haven. Nr. 107.
The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 584.
The American Geographical Society, New York. Nr. 163, 282, 708.
The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 242, 675, 709.
The New York Microscopical Society, New York. Nr. 177, 477, 585.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 65, 243, 340, 710.
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 478—479, 586.
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 283, 480—483.
The Academy of Science of St. Louis, Mo. Nr. 636.
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 108, 202.
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 484.
The Essex Institute, Salem, Mass. Nr. 485—486.
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 341.
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 244.
The Surgeon Generals Office, U. S. Army, Washington. Nr. 110, 711.
The Chief Signal officer of the U. S. army, Washington. Nr. 31—32, 66—68,
109, 142, 178—179, 203, 245, 284—285, 342—344, 385—386, 487—491,
588—589, 632, 676—677, 746—747.
The U. S. Coast and Geodetie Survey, Washington. Nr. 678.
The U.S. Geological Survey, Dep. of the fnt., Washington. Nr. 492-—494, 590.
The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. 587.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 69, 495.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr, 496.
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 497, 591.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 246, 498.
La Sociedad Mexicana de Historia Natural, México. Nr. 592.
Observatorio Meteoroldgico - Magnético Central de México. Nr. 499, 593, 633,
679, 712, 748.
Tillæg I. Register til Bogliste 1885. 47
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 500, 594.
El Observatorio Astronomico de Santiago de Chile, Nr. 72,
La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba.
Nr. 71, 144, 248, 345.
Lå Secretaria de Fomento de la Republica de Guatemala, Seccion de Esta-
distica, Guatemala. Nr. 247, 387.
O Museu Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 595.
L'Observatoire Impérial de Rio de Janeiro. Nr, 70.
Escola de Minas de Quro Preto. Nr. 143.
Åsien.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr, 635—36.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 35—36, 288—289, 348—349, 602—603.
Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 604.
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 33, 111, 164, 204, 346—347,
388, 596—597.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. Nr.
112—113, 165, 249, 286—287, 389, 501, 598, 634, 654, 680.
The rigth honorable the Governor in Council at Madras. Nr. 599—601.
Meteorological Reporter, Madras. Nr. 34, 655.
The Archæological Survey of Southern India, Madras. Nr. 114.
The Seismological Society of Japan, Tokid. Nr. 145.
The Hongkong Observatory. Nr. 605.
Atrmikal
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 390, 606.
Australien.
The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. Nr. 250.
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 350, 713.
Personer.
Albrecht, Paul, Professor, Bruxelles. Nr. 391—396.
Anderlind, L., Dr., Påmpeji. Nr. 397.
Ashburner, Chas. A., Geologist, Philadelphia. Nr. 502—503.
Beglinger, Joh., Zurich. Nr. 205.
Berthelot, P.-E.-M., Membre de PiInstitut, Prof., Selsk. udenl. Medl., Paris.
Nr. 180.
48 i Tillæg II. Register til Bogliste 1885.
Bierens de Haan, D., Prof., Selsk. udenl. Medlem, Leiden. Nr. 749—750.
Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne,
Nr. 290; 637; 714.
Boaventura Martins Pereira, R. de, Prof., Lissabon. Nr. 607.
Bonaparte, RIS: AJJeprince, Paris "NT. 374
Brezin ar AseDrE, Wien SENE 504.
Carulla, F.I. K., Steel Manufacturer, Swansea. Nr. 251.
Corthel, E. L., Civil Ingineer, New York. Nr. 656.
Dana, James D., Prof., New Haven. Nr. 608.
Dupont, E., membre de T'Acad. R. de Bruxelles. Nr. 166.
Ernst, A., Professor, Caråcas. Nr. 206.
Falkman, L. B., f. d. Generaldirektør, Stockholm. Nr. 181.
Favre, A., Professeur émérite å I'Académie de Genéve. Nr. 38.
Foote, A. E., Professor, M. D., Philadelphia. Nr. 73, 207, 609, 657.
Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 39, 715.
Grønlund, C., Laboratoriebestyrer. Nr. 40, 167, 610.
Gyldén, H., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. Nr. 41, 658.
Hébert, Edm., membre de PInstitut, professeur de Géoiogie å la Sorbonne,
Nr 115
Helmholtz, H. v., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Berlin. Nr. 42,
Henle, F, G. J., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Gåttingen. Nr. 291.
Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace. Nr. 5035.
Hirth, F., Ph. Dr., Shangai, Kina. Nr. 611.
Holder, A., Dr., Hofbibliothekar, Karlsruhe. Nr. 751.
Huguet-Latour, L. A., Major, Montreal, Canada. Nr. 43, 398—401.
Hult, H. F., Rektor, Halmstad. Nr. 74.
Jannettaz, Éd., Aide de Minéralogie, Paris. Nr. 75.
Kjerulf, Th., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Kristiania. Nr. 506.
Kokscharow, N. v., Generalmajor, Selsk. udenl. Medl., St. Petersborg. Nr. 402.
Kålliker, A., Prof., Dr., Wurzburg. Nr. 252—254, 507.
Krafft, G., Cand. phil., Kristiania. Nr. 44, 146, 255, 292, 351, 403, 508,
612, 681, 716.
Lieblein, J., Professor, Kristiania. Nr. 404.
Losada, Cy-G., Sevilla. Nr. 717.
Lukaszevicz, Platon, Kiev. Nr. 352—355, 405—406.
Lundgren, B., Prof., Dr., Lund. Nr. 356. R
Magnusson, E., M.A., Cambridge. Nr. 76.
Mehbren, A. M.F. v., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 182.
Meunier, S., Aide naturaliste, Paris. Nr. 77.
Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 78, 116,
183, 208, 293, 638, 682.
Tillæg I. Register til Bogliste 1885. 49
Mueller, Ferdinand von, Baron, Government -Botanist for the Colony of
Victoria, Melbourne. Nr. 79.
Owen, R., Sir, Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 45.
Pitrelli, N., Vicepresidente del Tribunale di Lanciano. Nr. 718.
Plateau, F., Professor, Gand. Nr. 683—685.
Prota-Giurleo, N., Prof., Neapel. Nr. 686.
Putnam, Ch. E., Davenport, lowa. Nr. 294.
Roselli, E., Prof., Aucona. Nr. 687—688.
Rørdam, H., Dr., Sognepræst, Selsk. Medl., Lyngby. Nr. 357.
Salmon, G.,. Rev., Dr., Prof., Selsk. uden]. Medl., Dublin. Nr. 509.
Thiele, T. N., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 659.
Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 613.
Weyer, CADNFESSProf; Dr's Kiel, Nr42567 407.
Willems, P., Prof., Louvain. Nr. 295.
Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Medl. Nr. 614.
Zocco-Rosa, A., Dr., Advokat, Catania. Nr. 719.
50 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
III.
Sag- og Navnefortegnelse.
Absorptiometer til Undersøg. over den af Blodfarvestof optagne Iltmængde,
anvendt af Dr. Chr. Bohr, S. (74). i
Algebraens Grundbestemmelser, Foredrag af Doc., Dr. Jul. Petersen, S. (68).
Ammoniak, Kvægsølvforiltesaltenes Forh. derimod, Afhdl. af Prof., Dr. C. T.
Barfoed, forelægges af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (45), opt. i
Overs. S. 19—48.
Annulata, pelagiske, Afhdl. af Cand. mag. G. M. B. Levinsen, forelægges af
Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt.
i Skrifterne, S. (49).
Antik Malerkunst, om Betydn. af «de fire Farver», deri, Medd. af Doc.
Jul. Lange, S. (44).
Antilogarithmetavler af Ritmester H. Prytz, forelægges af Prof., Dr. 7. N. Thiele,
S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74), Underst. til Udg., S. (74), (851.
Barfoed, C. T., Prof., Dr., er Medl. af Udv. ang. Cand. polyt. J. Sebeliens
Afhdl. om Mælkens Æggehvidestoffer, S. (31), Betænkn. herom,
S. (40), Afhdl. om Kvægsølvforiltesaltenes Forh. mod Ammoniak,
forelægges af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (45), opt. i Overs.
S. 19—48, Medl. af Udv. ang. Dr. Bohr, Undersøg: over den af
Blodfarvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S.
(80)—(81).
Blodfarvestof, Undersøgelser over Iltmængden deri, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr,
indsendes, S. (74), Betænkn. herom, S. (80)—(81).
Blomster, fyldte eller dobbelte, Undersøg. herom, naturh. Prisopgave 1883,
1 Besvarelse bedømt, S. (23)—(27).
Boas, Museumsass., Dr., Afhdl. om Pteropoder (Vingesnegle) i Zool. Mus.,
forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover,
S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, Sølvmed. tilkjendes Forf., S. (49).
Bohr, Chr., Dr., indsender Afhdl. om Iltens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske
Lov, S. (69), Betænkn. herover, S.(70)—(71), faar Selsk. Sølvmed.,
S. (71), opt. i Skrifterne, S. (72), (85), indsender Undersøgelser over
den af Blodfarvestof optagne Iltmængde, udførte ved Hjælp af et
nyt Absorptiometer, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(81).
Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 51
Bonaparte, Roland, Prins, skjænker Selskabet «Les habitants de Suriname»,
S. (14).
Boyle-Mariotteske Lov, Iltens Afvig. derfra, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, indsendes,
S. (69), Betænkn. herover, S.(70)—(71), opt. i Skrifterne, S. (72),
(85).
Budget for 1886 vedtages S. (76) aftrykt, S.(77)—[(80).
Bytteforbindelse med Société Royale des Sciences de Liége, S. (14), med
Naturhistorisches Museum i Hamborg, (S. 68), med Second Geological
Society of Penn., Philadelphia, S. (69).
Bøgens Væxtforhold, Prisopg. for Thottske Legat, besvaret af Forstass. A. Steen,
S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl., S.(27)—(30).
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning for Aaret 1883—84,
S. (53)—(61), tilbyder Tilskud til Trykn. af Boas”, Levinsens og Trau-
stedts Afhdl., S. (62)—(63), Valg af Lektor 5. M. Jørgensen i Prof.
Panums Sted, S. (63), (85), Meddelelser udkomme, S. (49)—(50), (85).
Christiansen, C., Docent, er Medl. af Udvalget til Identificering af Gradmaalings-
instr. fra Altona, S. (14), Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns
Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse paa Lys og Farve, S. (31), Medl.
af Udv. ang. Kapt. G. Rungs Afhdl. Selvregistr. meteor. Instr. og
ang. Cand. polyt. Th. Thomsens Afhdl., Fortsatte Unders. om Lige-
vægtsforh. i vandige Opløsn., S. (44), Betænkn. over Kapt. Rungs
Afhdl., S. (49)—(51), over Th. Thomsens Afhdl., S. (51)—(53), Medl.
af Udvalget ang. Dr. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle-
Mariotteske Lov, S. (69), Medd. om Planeternes Middeltemperatur,
S. (70), trykt i Overs., S. 85—108, Betænkn. over Bohrs Afhdl.,
S. (70)—(71), Medl. af Udv. ang. Dr. Bohr, Undersøg. over den af
Blodfarvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S.
(80)—(S1).
Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S.(35)—(36).
Conze, Alex. Chr. L., Prof., Dr. phil., i Berlin, takker for Optagelsen til Medlem,
S. (14).
Danebrogsmand bliver Selsk. Bud J. V. Hansen efter 25 Aars Tjeneste, S. (72).
Differentialligninger, maar partikulære Integraler deraf staa i en given Relation,
Meddelelse derom af Prof., Dr. 4. 6teen, S. (70).
Dorpfelds og Schliemanns Udgravn. i Tiryns, Medd. af Prof., Dr. Ussing, S. (76).
Elektriske Ledningsmodstande, Kviksølvsøjlers, i absolut Maal, af Prof., Dr.
L. Lorenz, opt. i Skrifterne S. (53), (84).
Elektriske Strømmes Forplantning i Tråadledninger, fysisk Prisopg., S. (35).
Ethikens Omraade, Resultater vundne ved den hist. Methode, filosofisk Pris-
opgave, S. (34).
Euklids Elementer, om Overleveringen deraf, Medd. af Skolebest., Dr. J. L. Hei-
berg, S. (13).
Farver, de fire, om deres Betydn. i antik Malerk., Medd. af Doc. Jul. Lange,
S. (44).
Finske Sprog, de litauisk- lettiske Sprogs Indflydelse derpaa, Afhdl. af Doc.,
Dr. Vilh. Thomsen, fremlægges, S. (45).
Fiæstjærneobservationer af Hipparch, astron. Prisopgave, S. (34).
59 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
Forplantning af elektriske Strømme i Traadledninger, fysisk Prisopgave, S. (35).
Freeman, E. A., Dr., Prof., ved Univ. i Oxford, optages til Selsk. udenl.
Medl., S. (44), (83), takker for Optag., S. (53).
Gejrfugl, den uddøde, dens Livshistorie, meddeles af Etatsr., Prof. Jap. Steen-
strup, S. (62).
Geological Survey, Second, of Pennsylvania, i Philadelphia, foreløbig Sending,
S. (64), Bytteforb. med Selsk., S. (69).
Goebel, K., Prof., Dr., i Rostock, faar Selsk. Guldmedaille for em Besvarelse
af botanisk Prisopgave, S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl., S. (23)—(26),
takker for Guldm., S. (41).
Gradmaalingsinstrumenter fra Altona, Udvalg til deres Identificering, S. (14).
Gram, Hans, dansk Historiker, 200-Aarsdagen for hans Fødsel mindes i Selsk.,
S. (70).
Guldmedaille, Selskabets, tilkjendes, S. (15), til Cand. polyt. 7%. Thomsen,
S. (63), (85).
Hamborg, Bytteforb. med derv. Naturhistorisches Museum, S. (68).
Hansen, J. V., Selskabets Bud, bliver Danebrogsmand efter 25 Aars Tjeneste,
S2(72):
Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., Medd. om Overlev. af Euklids Elementer, S. (13).
Henle, Jakob, Prof. i Gåttingen, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden,
S. (67), (83).
Hipparchs Fiæstjærneobservationer, astron. Prisopgave, S. (34).
Historisk -filosofisk Klasse foreslaar nye Medl., som optages, S. (44).
Historisk Methode anv. paa Ethikens Omraade, filosofisk Prisopg., S. (34).
Iltens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske Lov, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr, ind-
sendes, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71), opt. i Skrifterne,
S. (72), (85).
Iltmængden i Blodfarvestof, Undersøgelser ”af Dr. Cr. Bohr, indsendes, S. (74),
Betænkn. herover, S. (80)—(S1).
Johnstrup, Fr., Prof., afgiver Bedømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat,
S. (27)—(30), Mdl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. A. Steen,
S. (42), Betænkn. herover, S. (43), gjenvælges til Medl. af Kasse-
kommissionen, S. (45), (84). i
Jørgensen, S. M., Lektor, Dr., er Medl. af Udv. ang. J. Sebeliens Afhdl. om
Mælkens Æggehvidestoffer, S. (31, Betænkn. herover, S. (40), Med-
delelse om Purpureosalte af flerbasiske Syrer, S. (43), Medl. af Udv.
ang. Cand. polyt. Th. Thomsens Afhdl., Fortsatte Unders. om Lige-
vægtsforh. i vandige Opløsn., S. (44), forelægger Afhdl. af Prof.,
Dr. C. T. Barfoed, S. (45), Betænkn. over Th. Thomsens Afhdl., S.
(51)—(53), vælges til Medl. af Direktionen for Carlsbergfondet, S.
(63), Medd. om Platinbasernes Konstitution, S. (68), er Medl. af
Udv. ang. Dr. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle-Mariotteske
Lov, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71).
Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt for 1884, S.(37)—(39), dens
Medlem, Prof. J. F. Johnstrup gjenvælges, S. (45), (84), gjenvælger
Prof., Dr. A Steen til Formand, S. (64), (84), fremlægger Budget for
1886, S. (76), trykt S. (77)—(80).
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 53
Keglesnitslæren i Oldtiden, Afhdl. af Prof., Dr. H. G. Zeuthen, optagen i
Skrifterne, S. (68), (85).
Kontor- og Arkivrum, Lejegodtgjørelse, S. (85).
Krabbe, Dr. med., er Medl. af Udv. ang. Bohr, Undersøg. over den af Blod-
farvestof optagne Iltmængde, S. (74), Betænkn. herover, S. (80)—(81).
Kviksølvsøjler se Kvægsølvsøjler.
Kunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens hist. Udvikl., Monogr. af
Doc. Jul. Lange, S. (73).
Kvægsølvforiltesaltenes Forh. mod Ammoniak, Afhdl. af Prof., Dr. C. 7. Barfoed,
fremlægges af Lektor 5. M. Jørgensen, S. (45), opt. i Overs. S. 19—48.
Kvægsølvsøjlers elektriske Ledningsmodstande i absolut Maal, Afhdl. af Prof.,
Dr. L. Lorenz, opt. i Skrifterne, S. (53), (84).
Lange, Joh., Prof., Dr., afgiver Bedømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat,
S. (27)—(30), Medl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. A. Steen,
S. (42), Betænkn. herover, S. (43).
Lange, Jul., Docent, meddeler kunsthist. Bidrag til de menneskelige Legems-
stillingers Historie, S. (32), om Betydn. af «de fire Farver», i den
antike Malerkunst, S. (44), fremlægger Monografier over Grund-
trækkene af Kunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens
historiske Udvikling, S. (73).
Latinske Sprog, dets Stilling som Regeringssprog i det østrom. Rige, filologisk
Prisopgave, S. (32)—(33).
Lehmann, Alfr., Dr. phil., Afhdl. om Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelsen
af Lys og Farve ved direkte Syn, bedømmes, S. (31), opt. i Skrifterne,
S. (53), (84).
Levinsen, G. M. R., Cand. mag., Afhdl. om pelagiske Annulata, forelægges
af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49),
opt. i Skrifterne, S. (49).
Liége, Société des Sciences der træder i Bytteforb. med Selsk., S. (14).
Ligevægtsforholdene i vandige Opløsninger, Undersøgelser herom af Cand. polyt.
Th. Thomsen, S. (44), Betænkn. herover, S. (31)—(53), opt. i Overs.
S. (53), (84), trykt, S. 49—84.
Litauisk - lettiske Sprogs Indflydelse paa de finske, Afhdl. herom af Doc.,
Dr. Vilh. Thomsen, forelægges, S. (45).
Lokale, Lejegodtgjørelse for Kontor og Arkivrum, S (85).
Lorenz, L., Dr. ph., Prof., Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns Afhdl. om
Synsvinklens Indflydelse påa Lys og Farve, S. (31), Medl. af Udv.
Kapt. Bungs Afhdl., Selvregistr. meteor. Inst., S. (44), Betænk. her-
over, S. (49)—(51), Afhdl. optagen i Skrifterne, S. (53), (84), Medl.
af Udv. ang. Bohrs Afhdl. om Iltens Afvig. fra den Boyle-Mariotteske
Lov, S. (69), Betænkn. herover, S. (70)—(71).
Liitken, C. F., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget ang. Traustedts Arbejde over
Salper i Zool. Mus., S. (15), ligeledes ang. Dr. Boas' Afhdl. om
Pteropoder og Cand. mag. G. M. B. Levinsens Afhdl. om pelagiske
Annulåta, S. (41), meddeler kritiske Studier over Tandhvaler, S. (42),
Betænkn. over de tre nævnte Afhdl., S. (45)—(49).
54 Tillæg Il. Sag- og Navnefortegnelse,
Madvig, J. N., Gehejmekonf., Dr., Selsk. Præsident, minder om 200- Aars-
dagen for Hans Grams Fødsel, S. (70).
Madvigske Æresmedaille beskrives og 1 Expl. afgives til Mønt- og Medaillesml.,
S:(13);
Malerkunst, antik, om Betydn. af «de fire Farver» deri, Medd. af Doc. Jul.
Lange, S. (44).
Maurer, Konrad, Dr., Prof. i Munchen, optages til Selsk. udenl, Medl., S. (44),
(83), takker for Optag., S. (53).
Meinert, F., Museumsinspektor, Dr., forelægger et Arb. over Myggelarvens
Udviklingshistorie, S. (72).
Menneskelige Legemsstillingers Historie, kunsthist. Bidrag dertil, ved Docent
Jul. Lange, S. (32).
Menneskeskikkelsen i dens historiske Udvikling, Kunstens Fremstilling heraf,
Monogr. af Doc. Jul. Lange, S. (73).
Meteorologiske Instrumenter, Selvregistr., Afhdl. af Kapt. G. Rung, indsendes,
S. (44), Betænkn. herover, S. (49)—(51), Sølvmed. tilkjendes Forf.,
S. (51), opt. i Skrifterne, S. (69), (85).
Mesozoiske Lerarter paa Bornholm, Prisopg. for Thottske Legat, S. (35).
Milne- Edwards, H., Professor, Medl. af det franske Institut, Selsk. udenl.
Medl.,. afgaar ved Døden, S. (68), (83).
Miiller, P. E., Kmh., Hofjægerm., Overførster, er Medl. af Udvalget ang.
Traustedts Arbejde over Salper i zool. Mus., S. (15), afgiver Be-
dømmelse af Prisafhdl. for Thottske Legat, S. (27)—(30), Medl. af
Udv. ang. Dr. Boas” Afhdl, om Pteropoder og Cand. mag. G. M. B.
Levinsens Athdl. om pelagiske Annulata, S. (41), ligl. ang. Underst.
til Forstass. A. Steen, S. (42), Betænkn. herom, S. (43), Betænkn.
over de tre nævnte Afhdl., S. (45)—(49).
Myggelarvens Udviklingshistorie, Arb. af Museumsinspektor, Dr. Meinert, fore-
lægges, S. (72).
Mælkens Æggelhwidestoffer, Bidr. til Kundskab herom, Afhdl. indsendes af
Cand. polyt. J. Sebelien, S. (31), Betænkn. S. (40), optages i Overs.,
S. (41), (84), trykt, S. 1—18.
Møbius, Theodor, Dr., Professor i Kiel, optages til Selsk. udenl. Medl., S. (44),
(83), takker for Optag., S. (53). .
Mønt- og Medaillesamlingen faar 1 Expl. af den Madvigske Æresmedaille,
S. (13).
Naturhistorisches Museum i Hamborg træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (68).
Ordbogskommissionen indgiver Aarsberetning, S. (64), (84).
Panum, P. L., Prof., Dr., Betænkn. ang. Dr. phil. A/fr. Lehmanns Afhdl. om
Synsvinklens Indflydelse paa Lys og Farve, S. (31), Medl. af Udv.
ang. Cand. polyt. J. Sebeliens Afhdl., om Mælkens Æggehvidestoffer,
S. (31), Betænkn. herom, S. (40), afgaar ved Døden, S. (62), (83).
Pektinstoffer i Planteriget, Prisopg. for Classenske Legat, S. (35)—(36).
Pelagiske Annulata, Afhdl. af Cand. mag G. M. R. Levinsen, forelægges af
Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt.
i Skrifterne, S, (49).
Petersen, Jul., Docent, Dr., afgiver Bedømmelse af astronomisk Prisafhdl.,
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 55
S. (15)—(23), holder Foredrag over Algebraens Grundbestemmelser,
S. (68), Medl. af Udv. ang. Underst. til Udg. af Prytz' Antilogarithme-
tavler, S. (69), Betænkn. herover, S. (74).
Philadelphia, Second Geol. Survey, træder i Bytteforb. med Selsk,, S. (69).
Planeter, de smaa, statistisk Undersøg. om deres Baner, astron. Prisopg. for
1883, 3 Besvarelser bedømte, S. (15)—(23), Résumé p. III-—XV.
Planeternes Middeltemperatur, Medd. herom af Doc. C. Christiansen, S. (70),
trykt i Overs., S$. 85—108.
Platinbasernes Konstitution, Medd. af Prof., Lektor, Dr. $. M. Jørgensen, S. (68).
Prisopgaver, Bedømmelser af Opgaver forelægges, S. (15)—(31), Résumé p.
III—XV, udsættes, S. (32)—(36), Résumé p. XV—XIX, Besvarelser
ikke indkomne, S. (72).
Pryiz, H., Ritmester, Antilogarithmetavler, forelægges af Prof., Dr. 7. N. Thiele,
S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74), Bevilling til Udgiv., S. (74),
(85).
Præsidenten minder om 200-Aarsdagen for Hans Grams Fødsel, S. (70):
Pteropoder (Vingesnegle) i Zool. Mus., Afhdl. af Dr. Boas, forelægges af
Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herom, S. (45)—(49), opt.
i Skrifterne, S. (49).
Purpureosalte af flerbasiske Syrer, Meddelelse af Lektor, Dr. $. M. Jørgensen,
S. (43).
Redaktøren fremlægger Oversigter, S. (31), (43), (68), Skrifterne, S. (53), (68),
(69), (72), Bevilling.til ældre Binds Forsyning med nye Tavler,
S.…(74).
Regestakommissionen, fremlægger Fortsættelse af Regesta Dipl., S. (41), afgiver
Beretning, S. (75)—(76), (84).
Regnskabsoversigt for 1884, S.(37)—(39).
Retskrivning, Bemærkn. om Oprindelsen til et Par Ejendommeligheder ved den,
Medd. af Doc., Dr. Vilh. Thomsen, S. (43).
Rostrup, E., Docent, afgiver Bedømmelsen af bot. Prisafhdl., S. (23)—'27).
Rung, G., Kaptajn, Underbestyrer, indsender en Afhdl., Selvregist. meteorolog.
Instrumenter, S. (44), Betænkn. herover, S. (49)—(51), Sølvmed. til-
kjendes Forf., S. (51), opt. i Skr., S. (69), (85).
Såby, V., Docent, arbejder for Ordbogskommissionen, S. (64).
Salper i Zool. Mus., Arbejde herover af Adjunkt Traustedt, forelægges af
Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14), Betænkn., S. (45)—(49), opt. i Skrifterne,
S. (49).
Sehjellerup, H. C. F. C., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget til Identificering af
Gradmaalingsinstrum. fra Altona, S. (14), afgiver Bedømmelse af
astron. Prisafhdl., S. (15)—(23).
Schliemanns og Dorpfelds Udgravn. i Tiryns, Medd. af Prof., Dr. Ussing,
S. (76).
Schultz, J. V., Billedhugger, udfører den Madvigske Æresmedaille, S. (13).
Sebelien, J., Cand. polyt., indsender Bidrag til Kundskab om Mælkens Ægge-
hvidestoffer, S. (31), Betænkn. herover, S. (40), optages i Overs.,
S. (41); (84), trykt S. 1—18.
56 Tillæg IM. 'Sag- og Navnefortegnelse.
Second Geological Survey of Pennsylvania, i Philadelphia, foreløbig Sending,
( S. (64), Bytteforb. med Selsk., S. (69).
Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, S. (14), (32),
(41), (42), (43), (44), (62), (64), (68), (69), (72), (76), (82), gjør for-
skjellige Meddelelser, S. (53), overtager sine Forretninger efter endt
Orlov, S. (65), omtaler Kmh. Worsaaes Død, S. (65)—(67), Bevilling
til ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S. (74).
Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter, Afhdl. af Kapt. G. Rung, ind-
sendes, S. (44), Betænkn., S. (49)—(51), Sølvmd. tilkjendes Forf.,
S. (51), opt. i Skrifterne, S. (69), (85).
Siebold, C. v., Dr. med., i Minchen, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden,
S. (45), (33).
Société Royale des Sciences de Liége træder i Bytteforb. med Selsk., S. (14).
Steen, A., Professor, Dr., gjenvælges til Formand i Kassekommissionen, S.
(64), er Medl. af Udv. ang. Underst. til Udg. af Prytz Antiloga-
rithmetavler, S. (69), medd. Bemærkn. om Differentialligninger,
naar partikulære Integraler deraf staa i en given Relation, S. (70),
Betænkn. ang. Prytz, S. (73)—(74).
Steen, A., Forstassistent, faar Thottske Legat for en Prisafhandling om Bøgens
Væxtforhold, S.(15), Bedømmelse af Prisafhandl., S. (27)—(30), Andrag.
om Underst., S. (42), Betænkn. herover og Bevill., S. (43), (85).
Steenstrup, Jap., Etatsr., Prof., Dr., giver Oversigt over et af Adjunkt 'Trau-
stedt indsendt Arbejde, S. (14), Medl. af Udv. herover, S. (15), fore-
lægger Afhdl. af Museumsass., Dr. Boas om Pteropoder. i Zool. Mus.
og af Cand. mag. G. M. BR. Levinsen om pelagiske Annulata, S. (41),
Medl. af Udv. herover, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), med-
deler Træk af den uddøde Gejrfugls Livshistorie, S. (62), Notæ
Teuthologicæ, 5., Medd. i 1881 og 1883, optagne i Overs S. (84)
og S. 109—127,
Stubbs, William, Biskop i Chester, Dr., optages til Selsk. udenl. Medl., S. (44),
(83), takker for Optag., S. (53). j
Suriname, les habitants de, Pragtværk af Prins Roland Bonaparte, skjænkes
til Selsk., S. (14).
Svedstrup, Aug., Cand. phil., Ass. i Sparek., faar Selsk. Guldmed. for Be-
svarelse af astron. Prisopgave, S. (15), Bedømmelse af Prisafhdl.,
S. (20)— (22).
Synsvinklens Indflydelse paa Opfatt. af Lys og Farve, Afhdl. af Dr. phil.
Alfr. Lehmann, Betænkn. afgives, S.(31), opt. i Skrifterne, S. (53), (84).
Sølvmedailler, Selsk., tilkjendes, S. (49), (51), (71).
Tandhvaler, kritiske Studier af Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (42).
Tavler, Forsyning af ældre Bind af Selsk. Skr. dermed, Bevilling dertil,
S:(74).
Teuthologice, notæ, V., Meddelelser af Etatsraad Jap. Steenstrup i 1881 og
1883, opt. i Overs. S. (84) og S. 109—127.
Phermochemische Untersuchungen, 4. Bd., af Prof., Dr. Jul. Thomsen, frem-
lægges, S. (76), Bemærkn. herom, opt. i Overs. S. 128—132.
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57
Thiele, T. N., Prof., Dr., er Medl. af Udvalget til Identificering af Grad-
maalingsinstr. fra Altona, S. (14), afgiver Bedømmelse af astron.
Prisafhdl., S. (15)—(23), ligeledes af Prisafhd]. for Thottske Legat,
S. (27)—(30), Medl. af Udv. ang. Understøtt. til Forstass. Å. Steen,
S. (42), Betænkn. herover, S. (43), Medl. af Udv. ang. Kapt. Bungs
Afhdl., Selvregistr. meteor. Instr., S. (44), Betænkn. herover, S.
(49)—(51), fremlægger Prytz, Antilogarithmetavler, er Medl. af Udv.
ang. Underst. til Udgiv. deraf, S. (69), Betænkn. herover, S. (73)—(74).
Thomsen, Jul., Prof., Dr., fremlægger 4de Bind af Thermochemische Unter-
suchungen, S. (76), Bemærkn. herom, opt. i Overs. S. 128—132.
Thomsen, Th., Cand. polyt., indsender en Afhdl., Fortsatte Undersøgelser om
Ligevægtsforholdene i vandige Oplysninger, S. (44), Betænkning
herom, S. (51)—(53), opt. i Overs., S. (53), (84), trykt S. 49—84,
tilkjendes Selsk. Guldmed., S. (63), (84).
Thomsen, Vilh., Doc., Dr., meddeler Bemærkn. om Oprind. til et Par Ejen-
dommeligheder i dem danske Retskrivning, S. (43), forelægger
Afhdl. om de litauisk- lettiske Sprogs Indflydelse paa de finske,
S. (45).
Thottske Legat tildeles Forstass. A. Steen for Prisopgave, S. (15), Prisopg.
udsættes, S. (35).
Tiryns, Udgravn. af Schliemann og Dårpfeld, Medd. af Prof., Dr. J. L. Ussing,
S. (76).
Traadledninger, Elektriske Strømmes Forplantelse deri, fysisk Prisopg., S. (35).
Traustedt, Adjunkt i Herlufsholm, Arbejde over Zool. Mus. Saml. af Salper,
forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14), Betænkn. herover,
S. (45)—(49), opt. i Skrifterne, Sølvmed. tilkjendes Forf., S. (49).
Universitetet i Edinburgh takker Selsk. ved Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (31).
Untersuchungen, thermochemische, IV. Bd., af Prof., Dr. Jul. Thomsen, frem-
lægges, S. (76).
Ussing, J. 1. Prof., Dr. phil., forfatter Indskriften til den Madvigske Æres-
medaille, S. (13), overbringer Tak til Selsk. fra Univ. i Edinburgh,
S. (31), Medd. om Schliemanns og Dorpfelds Udgravninger i Tiryns,
S. (76).
Vundige Opløsninger, Ligevægtsforh. deri, fortsatte Undersøgelser herover af
Cand. polyt. Th. Thomsen, S.(44), Betænkn. herover, S. (51)—(53),
opt. i Overs., S, (53), (84), trykt, S. 49—84.
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1885, S. (5)—(12); dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (8), (44); dets math.-naturv. Klasse, S. (7), (10),
(15); dets Ordbogskommission, S. (64); dets Embedsmænd i Beg.
af 1885, S. (5), se Sekretær, Redaktør; dets Kassekommission,
S. (12), se Kassekommissionen; dets Oversigt, S. (31), (43), (68);
dets Skrifter, S. (53), (68), (69), (72); ældre Binds Forsyning med
nye Tavler, S. (74); udsætter Prisopgaver, S. (32)—(36); Résumé
p. XV—XIX; optager nye Medlemmer, S. (44), (83); træder i nye
Bytteforbindelser, S. (14), (68), (69); Udvalgsbetænkninger, S.(15)— (31),
(40), (43), (45)—(49), (49)—(51), (51)—(53), (70)—(71), (73)—(74),
(80)—(81); Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (83)—(85).
58 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse.
Vingesnegle el. Pteropoder i Zool. Mus., Afhdl. af Dr. Boas, forelægges af
Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (41), Betænkn. herover, S. (45)—(49), opt.
i Skrifterne, S. (49).
Warming, E., Prof., Dr., afgiver Bedømmelse af bot. Prisafhdl., S. (23)—(27).
Worsaae, J. J. A., Kmherre., Museumsdirektør, afgaar ved Døden, S. (65)—(67),
(83).
Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Sekretær, overtager igjen sine Forretninger
efter endt Orlov, S. (65), omtaler Kmh. Worsaaes Død, S. (65)—(67),
udg. Keglesnitslæren i Oldtiden., S. (68), (85).
Zoologisk Museums Saml. af Salper, Studier herover af Adj. Traustedt, Herlufs-
holm, forelægges af Etatsr. Jap. Steenstrup, S. (14) —(15), Betænkn.
herover, S. (45)—(49), optages i Skr.; S. (49).
Æggehvidestoffer, Mælkens, Bidr. til Kundskab herom, Afhdl. indsendes af
Cand. polyt. J. Sebelien, S. (31), Betænkn., S. (40), optaget .i Overs.,
S. (41), (84), trykt, S. 1—18.
Æresmedaille, den Madvigske, beskrives, og 1 Expl. afgives til Mønt- og
Medaillesamling., S. (13).
Oversigt
over det
KornselrseDåanske
BE i skaberhes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1886.
Med 7 Tavler og Tillæg samt med en
Résumé du Bulletin de Il'Acadéemie Royale Danocise des Sciences
et des Lettres pour l'année 1886.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer).
1886—1887.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere
udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et
=
Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) belyder < 3 3.
Aargangens enkelte Numere udkom:
Nr. 1: den 6te April 1886.
Nr. 2: den 21de August 1886.
Nr. 3: den Øde Februar 1887.
N3
Indholdsfortegnelse
tl Aargangen 1886.
Side
1 DD ae IO RE ERE SE SKA SE KK NES ER El I STEGTE (3)-(4).
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom-
USE ERE ER NR FE (5)-(12).
fæ Møde den 15de Jann ars Overses yak sd dearsre urt bred erkende] se (13).
2 Mode den 208 Januar ss, OVersig ks de ET sr ere een urhelte sige (14).
BRS — 11 2te- Februar: "Oversigt 33 ho nigo pha (14)-(20).
— — — — Prisopgaver fo8| 1886 24. satse sksgne (15)-(20).
ÆRE 26 de Februar. (Oversigt 33 Ar os ae eee en ae (21)-(24).
— — — — Regnskabsoversigt for 1885...... (22)-(24).
SE Ste Marts: Oversigt saver blee yde me eee Re (25)-(36).
— — — — Beretning for 1884—85 afgivet af Di-
rektionen for Carlsbergfondet .... (25)-(36).
GERE —— 26 de Marts. — Oversigter sr ae Senere RT ae er eN re (36)-(37).
BE —R Ode APTIl OVERSE see en ele NE Se (37)-(38).
SEES 30te April Oversigt. mr BREDE age eN se SNEG Te (38)-(40).
SR lader Majs OVE as ERE RT RR NR (41)-(44).
Ske Oktober "Oversigt 2. HEE EET SE ER (45)-(47).
Bliss 22de Oktober Oversigt SYST TAS SSL REE ST NR (47)-(48).
ER — te November Oversigt sr 2 en stra alen BR (48)-(49).
JESSE 19de November. .Oversigt 2 ses TS TE (49).
ÆRE —3die. December. Oversigt så 2 SES Bas ere res (50).
iSERESSR2 Ide "December: ; "Oversigt US nd Re REE (51)-(60).
Hele elElATE SST STÅ sps ae 08 ane Mer INRER (56)-(59).
iklhagebbkspaa Aaret IS86E fb SUE 3 een NES NE Kon ORDENE (61)-(63).
Betænkninger afgivne til Selskabet:
Betænkning (Ussing, Holm, Joh Steenstrup, Gertz) i Anledning af
Sognepræst, Dr. Rørdams Andragende om en Understøttelse
tis Udgivelsen: af 4. Møde.
Oversigt over Reguskabet for Aaret 1885.
Kr. Ø. || Kr. Ø.
Overført . .. . 1179981 78
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse |
og videnskabelige Arbejder af Ikke- |
Medlemmer: |
a. Af Selskabets Midler ...... 000 mee se 200 n.)
b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse. "” w ||
—(— I 200] 1
5. Pengepræmier og Medailler: |
adp ræmer al Leratern ELIE ere vE " " |
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det |
Thottske Legat): |
2 Guldmedailler og Værdien af en Guldmedail. | 960 | » |
KESØlymed aller ASER RE MA SENE SEES BOG ÆT
Forstassistents Steen eee VS NORNER 800 '"
— | 1810 ”
6. Tilfældige Udgifter: ||
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske |
Komites: Arbejdere ER el Er eedene er "” É |
b. Til Bohave og Istandsættelser ........ Ga RE |
cell Prægnine val Medaillen se EEN 2691 | 16 |
d. Refunderede Flytteudgifter .......... 67 | 62 |
—— |——| 2825 | 84
NRK] ØD af OD ITS ET ONE IEEE SERENE BUG
8. Kassebeholdning: |
REE Te ele ne Se ENES ESS BES VE js 1321 | 86.
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . | 8039 | 22
CAD I Guldmedaille SIK SELE ESS DERE 320 | mn
2 i 25 |
d52-Sølvmedailler se SET SEES E USE at SS 9706! 8
Samlet Udgift . . . [32540 | 70
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 154—179
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem P.G. Tait og fra Rev. Th. Kirkman, begge i
Edinburgh.
5. Møde. + 25 3 12. Marts.
5, Mødet den 12'e Marts.
(Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Mehren, Holm, Litken, Rørdam, Schjellerup,
Fausbøll, Vilh. Thomsen, Warming, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Høffding, Sekretæren.)
Professor Dr. A.F.v. Mehren holdt et Foredrag om Op-
rindelsen til det i den orientalske Filosofi ofte fore-
kommende allegoriske Navn, Hay b. Yagzån. Denne
Afhandling vil findes i Selskabets Oversigt for i Aar.
Fra Direktionen for Carlsbergfondet var der indkommet
og fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning for Aaret
1884—85.
Beretning for 1884—85, afgiven af Direktionen fer
Carlsbergfondet.
I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X
indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke
herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1884—1885.
I.
Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører,
skal følgende meddeles:
1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium.
De to Værelser, hvormed den fysiologiske Afdeling i Følge
forrige Indberetning blev udvidet i Sommeren 1884, og hvis
Indretning var saa vidt fremmet, at de kunde tages i Brug i
September s. A., ere i Aaret 1884—85 blevne forsynede med
hvad de endnu manglede. Som bemærket i forrige Beretning,
er deres Montering ført til Udgift for det her nævnte Aar (s. ndfr.).
Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter
og Apparater og til andet Inventarium af forskjelligt Slags er
12. Marts. 26 a+ 5. Møde.
medgaaet omtrent 3800 Kr., hvoraf til Monteringen af de nye
Lokaler omtr. 1280 Kr., til et Homogen-Immersions-System
350 Kr., til en Autoclav-Chamberland og EÉtuve d'Arsonval
210 Kr., til Pasteurske Kolber 430 Kr., Thermometre 150 Kr. o.s.v.
Udgiften til Bøger var omtr. 169 Kr.
la boratorretse Personale
Af de ved Aarets Begyndelse ansatte Assistenter traadte
Hr. Gram 31. Marts og Hr. Knudsen 31. August ud af Labora-
toriets Tjeneste. De derved ledigblevne Pladser hleve besatte i
den fysiologiske Afdeling fra 1. Maj med Hr. Cand. phil. & polyt.
Svend Valdemar Poulsen og i den kemiske Afdeling fra 1. Sep-
tember med Hr. Cand. phil. & polyt. Johan Georg Forchhammer.
Hr. Johannsen havde Permission fra 1. April—31. Maj for at
fortsætte sine plantefysiologiske Studier i Paris, hvad han Aaret
i Forvejen var bleven forhindret i ved den der udbrudte Kolera.
Ved Aarets Slutning vare derefter Dhrr. Johannsen og Forch-
hammer ansatte ved den kemiske Afdeling, og Dhrr. Holm og
Poulsen ved den fysiologiske.
3. Laboratoriets Udgift.
Udgiften for Aaret 1. Oktober 1884—30. September 1885
har udgjort 24512 Kr. 6 Øre, nemlig:
Lønning til Forstanderne, "Hr. Kjeldabl og Hr.
Dr. Hausen, hver 3800 Kr. og Tillæg
mdt syndere Faso OK Ra 10000 Kr. » Ø.
Lønning til Assistenterne, 100 Kr. maanedlig:
Hr. Knudsen 11 Md., Hr. Johannsen 10
Md., Hr. Gram 6 Md., Hr. Holm 12 Md.,
Hr.Poulsen 5 Md., Hr. Forchhammer 1 Md.
Desuden personligt Tillæg af 200 Kr. til
5. Møde. + 27 3 12. Marts.
Overført . . 10000 Kr. » Ø.
Hr. Knudsen og af 175 Kr. til Hr. Jo-
BES ENE øren Try. 487å5 - JE
Lønning til Karlene, 840 og 600 Kr. .... 1440 - …» -
Imvertmium og Forbrug Raben TT SIT ENERET ERE NT SEE
Rejseunderstøttelse til Hr. Dr. Hansen .... 1000 - » -
Tålt 24512 "Kr 6 "0.
Hertil bemærkes :
Angaaende Dhrr. Forstanderes Lønningstillæg henvises til
Indberetningen for Aaret 1883—84 i Videnskabernes Selskabs
«Oversigt» for 1885, hvor for øvrigt er indløbet en meningsfor-
styrrende Trykfejl, som her skal rettes. Side 55 i vedkommende
Stykkes femte Linie staar nemlig: «og der er derfor givet dem
Tilsagn« i Stedet for: «og der er derhos givet dem Tilsagn».
Der er tilstaaet Dhrr. Assistenter Knudsen og Johannsen et
personligt Tillæg af 25 Kr. maanedlig fra 1. Januar 1885. Hr.
Knudsen oppebar det i 8 Maaneder og Hr. Johannsen i 7 Maa-
neder (se ovfr. 2).
Der bevilgedes Hr. Dr. Hansen 1000 Kr. til en 8 Ugers Rejse
til Udlandet, navnlig til Frankrig, idet Hr. L. Pasteur under sit
Ophold i Kjøbenhavn ved den internationale Lægekongres 1884
besøgte Carlsberg-Laboratoriet og indbød Hr. Dr. Hansen til i
Paris at gjøre sig nøjere bekjendt med Methoder, som samme-
steds anvendes ved Studiet af Mikroorganismer.
4. Laboratoriets Virksomhed.
Den kemiske Afdeling.
Hr. Kjeldahls Arbejder have i det væsentlige angaaet føl-
gende Spørgsmaal:
Undersøgelser over Værdien af de af forskjellige Forskere
angivne Methoder til Adskillelse af æggehvideagtige og ikke-
æggehvideagtige kvælstofholdige Stoffer i Plantedele.
12. Marts. << 28 35 5. Møde.
Undersøgelser over de forskjellige kvælstofholdige Stoffers
Betydning for Gjærens Ernæring og Gjæringens Gang (fortsættes).
Udarbejdelse af en ny Methode til Fremstilling af Fermenter
ved Mætning af Extraktet med svovlsurt Ammon og Dialysering
af det herved frembragte Bundfald.
Undersøgelse over Mængdeforholdet af de forskjellige kvæl-
stofholdige Stoffer (Æggehvide, Pepton, Amider) i Urt og dette
Forholds Variation ved forskjellige Mæskemethoder.
Undersøgelse over Kvælstofbestemmelse i ammoniak- og
salpetersyreholdige Stoffer.
Undersøgelse af nogle ejendommelige Forhold ved den
jodometriske Syretitrering. — Methode til Fremstilling af en
Hyposultitopløsning.
Undersøgelse over Rørsukkermængden i Maltspirer. Fore-
løbige Forsøg over Rørsukkerets Optræden som almindeligt Stof-
omsætnings-Produkt i Planterne.
Forsøg for en Invertsukker-Bestemmelse i komplicerede Blan-
dinger ved Gjæring med Renkulturer af Saccharomyces apiculatus.
Prøvelse af fremkomne Forslag til Modifikation af hans
analytiske Methoder (Diastasemaalingen, Kvælstoffets Bestem-
melse).
Hr.Johannsen har, efter at han var vendt tilbage fra Tu-
bingen (se forrige Beretning), fortsat sine Undersøgelser over Byg.
Hr. Knudsen blev ved det af ham tidligere paabegyndte
Arbejde over Sukkerarternes Gjæring ført til en ny Methode for
Renkulturer, hvis yderligere Udarbejdelse har optaget den største
Del af hans Tid.
Hr. Forchhammer har i den ene Maaned, han har været
ansat, været sysselsat med Øvelsesarbejder.
Den fysiologiske Afdeling.
Hr. Dr. Hansen har ogsaa i dette Aar stadig fortsat sine
Arbejder over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi og Morfologi og
navnlig brågt den fleraarige Undersøgelse over de saakaldte
5. Møde. <= 29 35 12. Marts.
»levure aérobie"-Dannelser saa vidt, at en Afhandling derom,
ledsaget af Tavler med talrige Figurer, snart kan offentliggjøres.
I Slutningen af 1884 lykkedes det Hr. Dr. Hansen hos Saccha-
romyceterne og nogle andre Gjærsvampe at fremdrage et helt
nyt morfologisk-biologisk Forhold, hvilket viser sig deri, at
Cellerne under visse Omstændigheder udvikle et udpræget gela-
tinøst Netværk. Denne Undersøgelse synes især at kunne faa
Betydning for Pressegjærfabrikationen.
Foranstaaende Arbejder vilde for øvrigt, efter hvad Hr. Dr.
Hansen har meddelt, være blevne noget hurtigere afsluttede,
hvis der ikke havde været lagt Beslag paa en temmelig betydelig
Del af hans Tid til at besvare Forespørgsler fra udenlandske
Bryggere og Zymoteknikere og til at give sidstnævnte Undervisning.
Den fra Carlsberglaboratoriet udgaaede Reform med Hensyn til
Gjærspørgsmaalet hår nemlig ikke blot sat Teknikernes, men
ogsaa Handelsmændenes Interesser i Bevægelse, og da Carlsberg
ikke selv har villet drage Pengefordel af Sagen, have andre Fa-
brikker kastet sig over den.
Laboratoriet bår, som antydet, temmelig hyppig. været
besøgt af udenlandske Bryggere, Zymoteknikere og Botanikere,
og Hr. Dr. Hansen har i Aarets Løb givet to og paabegyndt et
tredje Kursus for saadanne Zymoteknikere, som ønskede nøjere
at studere de Methoder, han har udarbejdet til Gjærarternes
Analyse og til Fremstilling af ren Gjær. Disse Kursus omfatte
en nøjagtig Forevisning og Forklaring af Laboratoriets Indret-
ning, Apparater osv., Fremstilling af Experimenter og endelig
10 Forelæsninger i det tyske Sprog.
Hr. Holm har ydet Hr. Dr. Hansen Hjælp ved Tegningen
af de til hans ovennævnte Afhandling hørende Figurer; 3 af
Tavlerne bære hans Navn. Den kontrollerende Analyse af Bryg-
geriets Gjær og Fremstillingen af de to Racer, Nr. 1 og Nr. 2,
i ren Tilstand, naar det krævedes, har væsentlig været udført
af ham alene.
Hr. Poulsen har, efter at have gjennemgaaet det befalede
12. Marts. +£ 30 235 5. Møde.
Kursus i Bryggeriet, begyndt at sætte sig ind i de forefaldende
mikroskopiske og gjæringsfysiologiske Arbejder.
IT.
Under Afdeling B er i Aarets Løb udbetalt til videnskabe-
lige Foretagender og Rejser. 23753 Kr., nemlig 1) 1200 Kr. til
Docent Julius Lange til kunsthistoriske Arbejder, 2) 1000 Kr. -
til Trykning af Gehejmelegationsraad P. Vedels Værk om J.H.
E. Bernstorff, 3) 500 Kr. til Professor Kroman af den ham som
Docent bevilgede Understøttelse til Fremme af hans videnskabe-
lige Arbejder, 4) 800 Kr. til Dr. med. Ditlevsen til en Under-
søgelse af Hudsansenerverne hos Reptilie- Amphibieklassen,
5) 980 Kr. til Pastor, Dr. H. Rørdam til Udgivelse af historiske
Kildeskrifter, 6) 500 Kr. til Cand. mag. P. la Cour til Forsøg
over en ny Form af optisk Telegraf, 7) 4700 Kr. til Dr. phil.
H.Petersen til et Værk om danske gejstlige Sigiller, 8) 1200
Kr. til Kantajn A.P, Madsen til et Værk om Stenalderens Grave,
9) 1398 Kr. til Professor Magnus Petersen til Afbildninger
til et af Dr. Wimmer paatænkt Runeværk, 10) 500 Kr. til Ad-
junkt B. Olsen til Rejser i Island for at samle Materiale til
en Ordbog over det levende islandske Sprog, 11) 400 Kr. til
Udgivelse af Necrologium Lundense ved Selskabet til Udgivelse
af danske Kildeskrifter, 12) 500 Kr. til Arkivar, Dr. O.Nielsen
til videnskabelige Undersøgelser, 13) 1000 Kr. til Dr. phil. S.
Sørensen til Arbejder over Mahabharata, 14) 1000 Kr. til
Cand. mag. Bricka til Udgivelse af et dansk biografisk Lexikon,
15) 850 Kr. til Trykning af O. Kalkars Ordbog over ældre Dansk,
16) 700 Kr. til Professor Fausbøll til Udgivelse af et Pali-
haandskrift, 17) 500 Kr. til Dr. phil. Boas til zoologiske Ar-
bejder, 18) 500 Kr. til Cand. phil. Trenckner til Udgivelse af
et Palihaandskrift, 19) 1000 Kr. til Professor Gertz til en
kritisk Udgave af Senecas Dialoger, 20) 800 Kr. til Docent
Westergaard til Undersøgelser over Arvelighedsforholdene,
ma Pr
5. Møde. << 31 3 12. Marts.
21) 800 Kr. til Architekt Løffler til Afbildninger af danske
Ligstene, 22) 1325 Kr. til Dr. med. Bohr til Instrumenter til
fysiologiske Undersøgelser, 23) 500 Kr. som Forskud til Udgi-
velsen af Samlinger fra Dijmphnaexpeditionen, 24) 600 Kr. til
Dr. phil. Kinch til en arkæologisk Undersøgelsesrejse paa
Ægæerhavets Nordkyst, 25) 500 Kr. til Dr. phil. Kålund til en
bibliothekarisk Rejse.
Som Meddelelse om Fondets Status, Indtægter og. Udgifter,
i det hele skal anføres, at ved Afdeling A (Laboratoriet) var
Kassebeholdningen 1. Oktober 1884 25179 Kr. 66 Øre, Indtægten
i Aarets Løb 38077 Kr. 88 Øre og Udgiften 27742 Kr. 96 Øre
— Kassebeholdningen 1. Oktober 1885 24335 Kr. 79 Øre —.
Afdeling B havde som Kassebeholdning 1. Oktober 1884 34654
"Kr. 81 Øre; Indtægten i Aarets Løb var 43260 Kr. 66 Øre,
Udgiften 26983 Kr. 90 Øre, Kassebeholdningen 1. Oktober 1885
30607 Kr. Desuden er der fra begge Afdelingerne i Aarets Løb
indkjøbt til Reservefonden kgl. Obligationer for en Sum af
11178 Kr. 79 Øre til Afdeling A, og for 20324 Kr. 57 Øre til
Afdeling B. Reservefonden er derved bragt til at udgjøre
1. Oktober 1885 for Afdeling A 36000 Kr., og for Afdeling B
50000 Kr. Afdeling C, Museet paa Frederiksborg, havde 1. Ok-
tober 1884 en Kassebeholdning paa 21078 Kr. 8 Øre. Indtæg-
ten i Aarets Løb udgjorde 44239 Kr. 87 Øre, Udgiften 48523
Kr. 55 Øre, saaledes at Kassebeholdningen 1. Oktober 1885 var
16794 Kr. 40 Øre.
HL
Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen fremdeles
medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for
det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en
Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig
at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.
12. Marts. <= 32 ss. 5. Møde.
Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for
det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg.
Efter at Restaurationsarbejderne i Prinsessefløjen vare af-
sluttede, bleve samtlige de for Museet bestemte Lokaler den
17. December 1884 overgivne til Museumsbestyrelsen. == Paa
denne Dag mødte medundertegnede Etatsraad Meldahl som De-
legeret paa Statens, og Bestyrelsens Formand, Hr. IKammerherre
Worsaae paa Museets Vegne paa Frederiksborg, og i Nærværelse
af Hs. Excellence Indenrigsminister Finsen, Hr. Professor, Dr.
phil. E. Holm og Hr. Kaptajn, Dr. phil., Brygger Jacobsen
foretoges Overleveringen og undertegnedes den i den Anledning
affattede Protokol. Museumsbestyrelsen har derefter været i Stand
til at gjennemføre den i forrige Aars Indberetning angivne
kronologiske Ordning af alle de i Samlingen værende Gjen-
stande, saaledes at den kan omfatte Tidsrum fra Gorm den
Gamle til Nutiden og den nærmest følgende Fremtid.
Ved Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 11. April 1885
fastsattes endvidere de nærmere Bestemmelser vedrørende Ved-
ligeholdelsen og Benyttelsen af de Museet overdragne Lokaler,
ligesom det ogsaa vedtoges, hvorledes Forholdet med Hensyn
til Forevisningen og det stadige Tilsyn med Museet skulde
ordnes, og Bestyrelsen saa sig derefter i Stand til den 1. Maj
under disse nye Forhold at give Publikum Adgang til samtlige
Lokaler i Kongefløjens og Prinsessefløjens 3 nederste Etager.
Museumsbestyrelsen har i det forløbne Aar lidt det store
Tab ved Døden at blive berøvet sin højtærede Formand, Kam-
merherre Worsaae, der med saa varm Interesse omfattede Mu-
seet og varetog dets Tarv, og under hvis kyndige Ledelse Planen
for Museets Ordning er vedtaget, Bestillingerne og Indkjøbene
gjorte og Ophængningen og Ordningen af de i Lokalerne værende
Gjenstande foretaget. Da den nye Museumsdirektør, Hr. Justits-
raad Herbst, som ifølge Statuterne skulde være indtraadt som
Formand i Museumsbestyrelsen, havde andraget om og opnaaet
sut uttenitue bend
5. Møde. S= 33 3 12. Marts.
Fritagelse for dette Hverv, blev det efter Bestyrelsens Indstilling
ved Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 18. September 1885
overdraget Etatsraad Meldahl, som kongevalgt Medlem af Besty-
relsen, indtil videre at lede Forhandlingerne som Formand.
Blandt de til Museet i Aarets Løb ved Indkjøb erhvervede
Gjenstande maa, foruden. flere karakteristiske Møbler, frem-
hæves flere Kobberstik, dels Portræter af berømte Mænd, dels
historiske Blade, hvoriblandt især måa nævnes Fremstillingen af
Kong Frederik d. Il.s Ligtog.
Af Malerier har Museet anskaffet:
1. Portræt af Kong Frederik d. IIl.s Datter, Dronning Ulrikke
Eleonore, gift med Kong Carl d. XI af Sverig. Brystbil-
lede af d'Agar.
2. Portræt af Kammerherre Peter Frederik Suhm. Mindre
Brystbillede af Jens Juel.
3. Portræt af Oberst Hans Helgesen. Knæstykke af Historie-
maler Å. Dorph efter et Billede af Hansen-Balling. Udført
ifølge Bestilling.
4. Episode af de danske Troppers Indtog i Flensborg efter
Slaget ved Bau. Malet af Historiemaler F. C. Lund. Ud-
ført ifølge Bestilling.
5. Portræt af Professor, Hofchirurg Winsløv. Malet af C. A.
Lorentzen.
6. Portræt af General- Admiral Ulrik Christian Gyldenløve.
Knæstykke.
7. Scene af Kjøbenhavns Bombardement i 1807. Malet af
Eckersberg.
8. Graven paa Holmens Kirkegaard over de faldne Helte den
2. April 1801. Malet af Eckersberg.
9. Prospekt med Kjøbenhavns gamle Vesterport. Gouache-
Tegning af Elias Meyer.
10. Portræt af Maleren Chr. Aug. Lorentzen. — Brystbillede,
malet af ham selv.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forhandl. 1886.
co
12. Marts. + 34 3 5. Møde.
11. Portræt af Gehejmeconferentsraad, Dr. phil. Andræ. Mailet
af Professor O. Bache. Udført ifølge Bestilling.
12, Portræt af Etatsraad, Dr. med. & phil. Steenstrup. Malet
af A. Jerndorff. : Udført ifølge Bestilling.
Af Statuer og Buster har Museet erhvervet:
1. Statue af Gorm den Gamle, modelleret ifølge Bestilling af
Billedhugger F. E. Ring.
2. Statue af Kong Valdemar d. Il Sejer, modelleret ifølge Be-
stilling af Professor Th. Stein.
3. Statue- af Snorre Sturlesen, modelleret ifølge Bestilling af
Billedhugger O. Evens.
4. Buste af Kong Christian d. IV's Søn, Generallieutenant Ulrik
Christian Gyldenløve, modelleret ifølge Bestilling af Billed-
hugger F. Hammeleff.
5. Buste af Minister Andreas Peter Bernstorff.
Et større Parti af Frisen: Englands Erobring, malet ifølge
Bestilling af Historiemaler L. Frølich.
Tillige har Museet erhvervet en smuk Samling Portræter,
tegnede af Professor Gertner.
Den levende Interesse, som vises for Museet, og som
navnlig faar sit Udtryk ved det store aarlige Besøg (c. 30000),
har ogsaa givet sig tilkjende ved mange og værdifulde Gaver,
der. tilflyde Samlingen, dels Portræter, Buster, Malerier og
Møbler, dels Gjenstande, der have historisk Interesse, og som,
naar de her samles til en større Helhed, i mange Retninger
ville faa Betydning for kommende Tiders Forskning.
Ved Gaver har Museet i det forløbne Aar erholdt:
1. Portræt af Dronning Caroline Mathilde. Skjænket af Hr.
Conservator Petersen.
Gibsbuste af Adam Oehlenschlåger, modelleret af Quitz-
wW
horn. Skjænket af Hr. Kammerherre, Lehnsbaron, Bertouch-
Lehn.
3. Portræt af Fru Etatsraadinde Johanne Louise Heiberg, malet
af Marstrand. Skjænket efter Anmodning af Fru Etatsraadinden.
5. Møde. 35-34 12. Marts.
Å.
10.
TT:
13.
14.
15:
Portræt af Etatsraad, Grosserer Mendel Levin Nathanson,
malet af Eckersberg. Skjænket af Fru Etatsraadinde Hey-
mann.
Portræt af Oberst Poul Beenfeldt, Kommandant paa Kron-
borg 1658. Skjænket af Hr. Etatsraad, Stamhusbesidder
Hofman Bang til Hofmansgave.
Portræt af General Claude du Plat, malet af A. Jerndorff.
Skjænket af en Forening af Officierer, Underbefalingsmænd
og Menige, der have tjent under Generalen.
Portræt af Albert Thorvaldsen, Blyantstegning af A. Plåtz.
Skjænket af Fru Frølich, født Treschow.
Et lille Jagthorn, der har tilhørt Oberst Hans Helgesen.
Skjænket af Teglværksejer Jepsen.
Professor, Billedhugger A. Jerichaus Diplom som Æresbor-
ger af Assens. Skjænket af Kunstnerens Årvinger.
Et grønt Klædes Tæppe fra 1663 med Broderi. Skjænket
af Fru Etatsraadinde Heymann.
Forskjellige Lavsartikler, en Lade, Tinpokal med diverse
Sølvskilte, en Spaårebøsse m. m., der have tilhørt Snedker-
lavet i Kjøge. Skjænket ved Lavets Oldermand, Hr. Sned-
kermester Petersen i Kjøge.
.. En Guldmedaille fra Slaget 2. April 1801 og 2 Guldsigneter
med slebne Karnioler, der have tilhørt Viceadmiral Børge
Risbrigh.
Ballins Kobberstik efter Blochs Billede: Hans Tausen for-
… svarer Joachim Rønnow. Skjænket af Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet.
En Voxdugsbakke med Gjengivelse af Westphals Billede
Thorvaldsens Hjemkomst. Skjænket af Fru Bast.
C. A. Lorentzens første Udkast til hans Billede af Slaget
2. April 1801, Tuschtegning. Skjænket af Hr. Kommandør
Prøsilius.
Som yderligere Forøgelse af de tidligere til Dekoration i
Lokalerne skjænkede Gjengivelser af forskjellige Rustninger og
3"
12. 26. Marts. <= 36 > 5. 6. Møde.
Vaaben har Museet i det forløbne Aar endvidere modtaget som
Gave fra en Ubenævnt Kopier af Johan og Henrik Rantzaus
Ridderrustninger samt af Kong Frederik d. Andens og Daniel
Rantzaus Halvrustninger.
Kjøbenhavn, den 14. Februar 1886.
Allerunderdanigst
F. Meldahl. E. Holm. J. C. Jacobsen.
Direktionen for Carlsbergfondet:
Kjøbenhavn, d. 18. Februar 1886.
JÆNEM advie CRBarfoe d: E. Holm.
S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 180—201
opførte Skrifter.
f. Mødet den 26% Marts.
(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Steen, Holm, Lutken, Rørdam, S. M. Jørgensen,
Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Joh. Steenstrup, Nellemann,
A. D. Jørgensen, Finsen, Sekretæren, Gertz, Mehren, Høffding, Fausbøll.)
Gehejmearkivar A.D. Jørgensen meddelte Bemærknin-
ger om Kongelovens Forhistorie. Denne Afhandling vil
ikke blive udgivet blandt Selskabets Arbejder.
Endvidere meddelte Sognepræst, Dr. H. Rørdam nogle Be-
mærkninger om Lamentatio ecclesiæ, et humanistisk-refor-
matorisk Skrift af Olaus Chrysostomus fra ÅAaret
1529, og knyttede dertil en Begjæring om Understøttelse fra
Selskabet til Udgivelsen af det nævnte gamle Skrift. I Anled-
ning heraf blev det overdraget til et Udvalg, bestaaende af Pro-
fessorerne Ussing, Holm, Steenstrup og Gertz, at under-
kr
6. 7. Møde. SE 37 26. Marts. 9. April.
søge, hvorvidt en saadan Udgivelse faldt indenfor Selskabets
Formaal.
Fra: Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets
Akademien i Stockholm, havde Selskabet faaet Underretning
om, at det den 2. April d. A. fejrede Hundredaarsdagen for sin
Stiftelse.
Et fra «Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie»
i forrige Møde indkommet Andragende om en Understøttelse
paa 2000 Kr. til Udgivelsen af «Aktstykker og Oplysnin-
ger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i
Christian IV's Tid», eller, hvis Videnskabernes Selskab
skulde foretrække dette, til Udgivelse af Kong Christian den
ådes egenhændige Breve, var blevet henvist til den historisk-
filosofiske Klasse. Denne anbefalede en Understøttelse til. det
førstnævnte Værk, og Videnskabernes Selskab bevilgede, i Over-
ensstemmelse med en Udtalelse fra Kassekommissionen, de
2000 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud
mod at modtage 25 Expl. af det hele trykte Værk.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 202—238
opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Hr. Biker i
Lissabon.
7. Mødet. den "I FA BAL
(Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Ussing, Jul. Thomsen Steen, Johnstrup, Mehren, Lutken, Schjellerup,
S. M. Jørgensen, Wimmer, Topsøe, Meinert, Nellemann, A. D. Jørgensen,
Heiberg, Finsen, P. E. Muller, Vilh. Thomsen, Mødets Sekretær,
Joh. Steenstrup; Sekretæren, Prof. H. G. Zeuthen, havde Forfald paa Grund
af Sygdom.)
Gehejmearkivar A.D.Jørgensen holdt Foredrag om de
formentlig utydelige Bestemmelser i Kongelovens
9. 30. April. 2E 38- 84 7. 8. Møde
Arvefølge. Dette Foredrag vil foreløbig ikke blive offent-
liggjort.
Redaktøren fremlagde 6 Ene IV BindsÆNS Sal
Selskabets Skrifter, mathematisk og naturvidenskabelig Afdeling,
indeholdende: Boas, Spolia Atlantica, Bidrag til Pteropodernes
Morfologi og Systematik, samt Iste Hæfte af Oversigten for 1886.
Til Formand i den mathem'atisk-naturvidenskabe-
lige Klasse havde denne valgt Professor Fr. Johnstrup for
det næste Treaar.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 239—275
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem
Professor A.F. v. Mehren, fra Kaptajn Staggemeier, Aalborg,
og J. Dallas Exeter.
8. Mødet den 30'e April.
(Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Ussing, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Joh. Lange, Holm, Lutken, S. M.
Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steen-
strup, Gertz, A. D. Jørgensen, Høffding, Vilh. Thomsen, Mødets Sekre-
tær, Kroman, P.E. Muller, Topsøe, Petersen.)
Professor Fr. Johnstrup gav en Meddelelse om Ter-
tiærformationen i Danmark. . Denne Afhandling vil blive
optagen i Selskabets Oversigt.
I Kassekommissionen skulde Professor Ussing efter
Tour fratræde, men gjenvalgtes.
Til Revisorer for de næste tre Aar gjenvalgtes Professor
BAS Golding os Dr:Hbopsøe:
Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den mathema-
tisk-naturvidenskabelige Klasse optog Selskabet til udenlandske
JS RPIIET I
8. Møde. 39 34 30. April.
Medlemmer: Professor i Botanik og Direktør for den botaniske
Have i Lund, Frederik Vilh. Chr. Areschoug, Professor,
Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm, Adolf Erik
Nordenskidld, Professor, Direktør for Sveriges geologiska
Undersokning, Stockholm, O. M.Torell, Professorerne i Mathe-
maåtik ved Universitetet i Berlin, Dr. K. Weierstrass og Dr. L.
Kronecker, Palæontologen, Professor i Anatomi ved Univer-
sitetet og Præsident for Academy of Natural Sciences i Phila-
delphia, Joseph Leidy, Professor i Anatomi, Dr. Albert
Kolliker i Wurzburg og Gehejme-Medicinalraad, Professor og
Direktør for det anatomiske Institut i Bonn, Dr. Franz von
Leydig. ;
Til Formand i den historisk-filosofiske Klasse
havde denne gjenvalgt Professor J. L. Ussing for det næste
Treaar.
Redaktøren fremlagde 6. Række III. Bind Nr. 2 af Sel-
skabets Skrifter, mathematisk-naturvidenskabelig Afdeling, inde-
holdende: Levinsen, Spolia Atlantica, Om nogle pelagiske
Annulata.
Cand. mag. V. Poulsen havde indsendt en Afhandling,
Anatomiske Studier over Mayaca, som ønskedes optagen
i Selskabets Oversigt. Til Bedømmelse af denne Afhandling
nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne Joh. Lange
og Warming og Docent Rostrup.
Dr. phil. Alfr. Lehmann havde indsendt en Afhandling
om Anvendelsen af Middelgradationernes Methode
paa Lyssansen, med Ønske om at faa den optagen i Sel-
skabets Skrifter. Til Bedømmelse af denne Afhandling nedsattes
et Udvalg, bestaaende af Professorerne Christiansen, Hø ff-
ding og Kroman.
I Henhold til nedenstaaende Betænkning (Ussing, Holm,
Steenstrup, Gertz) bevilgedes en Understøttelse af 250 Kr.
30. April. 2 40 3 8. Møde.
til Udgivelsen af Lamentatio ecclesiæ ved Pastor, Dr. H. Rørdam.
Beløbet. tages efter Kassekommissionens Forslag af den Hjelm-
stjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud.
I Selskabets Møde den 26. Marts overdroges det Underteg-
nede at udtale os om det af Selskabets Medlem Hr. Dr. H. Rørdam
indgivne AÅndragende om at der maatte bevilges ham Midler til
Trykning af en ny Udgave af Olai Chrysostomi Lamentatio
ecclesiæ.
Naar det i Vedtægternes 2 1 siges, at «det er Selskabets
Formaal at fremme Videnskaberne saavel ved Forhandlinger og
Meddelelser af videnskabeligt Indhold som ved Skrifters Udgi-
velse og videnskabelige Foretagenders Understøttelse», er derved
unægtelig ikke tænkt paa Optryk af ældre Skrifter, men paa
selvstændige Arbejder. Det Skrift, her er Tale om, existerer
imidlertid kun i et eneste Exemplar, trykt i Malmø 1529; det
er saa interessant, at der ganske sikkert bør gjøres hvad der
kan for at bevare det for Efterverdenen; da nu Dr. Rørdams
Udgave vil gjengive Skriftet i en revideret Text og ledsaget med
en særdeles smagfuld og tro Oversættelse og med oplysende
Anmærkninger, saa at den maa siges at have Betydning for
Videnskaben, tage vi ikke i Betænkning at anbefale Selskabet
at understøtte den med det foreslaaede Beløb 250 Kr.
J.L. Ussing, E.Holm. Joh/Steenstrup—-MåGIAGenks
Affatter.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 276—302
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem, Professor Daubrée i Paris, fra Professor
Albrecht i Hamborg, Hr. Muhry i Goåttingen og Professor
Weyer i Kiel.
9. Møde. E 41 3 14. Maj.
9. Mødet den 14% Maj.
(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig Madvig, Præsident,
Ussing, Steen, Johnstrup, Barfoed, Mehren, Holm, Lutken, Schjellerup,
S, M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Warming, Thiele,
Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, P. E. Muller,
Vilh. Thomsen, Mødets Sekretær).
Professor, Dr. C.F. Lutken meddelte antikritiske Be-
mærkninger om Kæmpedovendyrslægten Coelodon.
Denne Afhandling vil blive optagen i Oversigten for i Aar med
et udførligt Resumé paa Fransk.
Professor, Dr. M.C. Gertz gav dernæst en Meddelelse
om et latinsk Digt fra Tiden nærmest før Reforma-
tionen. Denne Afhandling vil blive offentliggjort andensteds.
Professor Barfoeds Funktionstid som naturkyndigt Medlem
af Carlsbergfondets Direktion og af CGarlsberg-Laboratoriets
Bestyrelse udløber den 25. Sept. d. A., men han gjenvalgtes for
de næste 10 Aar. De to Tilforordnede ved Laboratoriebestyrel-
sen, Brygger, Dr. J. C. Jacobsen og Proprietair, Brygger
Kogsbølle, hvis Funktionstid ligeledes udløber den 25. Sept.
d. A., gjenvalgtes for de næste 5 Aar, efter Forslag af Fondets
Direktion i Henhold til Statuternes 2 VI og X.
I Tilslutning til en derom afgiven Betænkning (Schjelle-
rup, Thiele) fandt Selskabet den af Realskolebestyrer T. Køhl
indsendte Afhandling efter sin Natur ikke egnet til Optagelse i
Selskabets Skrifter.
Fra Udvalget, der var nedsat til Bedømmelse af Cand. mag.
V.A.Poulsens Afhandling: Anatomiske Studier over Mayaca
(Joh. Lange, Warming, Rostrup) var der indkommen føl-
gende Betænkning:
Den til Selskabet indsendte, af 5 Tavler ledsagede Afhand-
ling af Cand. mag. Viggo Poulsen, «Anatomiske Studier over
14. Maj. ze 492 2 9. Møde.
Mayaca», handler om en tropisk, moslignende Vandplante-Slægt,
Typen for en særegen Familie, hvis indre Bygning hidtil om-
trent slet ikke har været undersøgt. Efter Spiritusmateriale fra
Kjøbenhavns botaniske Museum og fra Riksmuseet i Stockholm
gjennemgaas sukcessivt Anatomien af Rod, Stængel, Blad, Blom-
sterstilk, Blomst med Æg, Frø og Kim. Uden at byde nye
Synspunkter har denne Afhandling sin største Betydning deri,
at der saa fuldkomment som muligt gjøres Rede for den ana-
tomiske Bygning af BRepræsentanten for en anatomisk helt
ukjendt Familie, af hvilke der ingen Arter vides at være i Kul-
tur i nogen botanisk Have, og at vi belæres om flere interes-
sante eller sjældne Bygningsforhold. Vi kunne derfor anbefale
Selskabet at optage den i sin Oversigt.
Joh. Lange. Eug. Warming, E. Rostrup.
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet, at Afhandlingen
skulde optages i Oversigten for i Aar.
Fra det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af Alfr.
Lehmanns Afhandling om Anvendelsen af Middelgradationer-
nes Methoder paa Lyssansen (Christiansen, Høffding,
Kroman) var indkommen følgende Betænkning:
Af Dr. Alfred Lehmann er der til Videnskabernes Selskab
blevet indsendt en Afhandling «Om Anvendelsen af Middelgrada-
tionernes Methode paa Lyssansen», der indeholder en Række
Undersøgelser, som Forfatteren har foretaget i Wundts Labora-
torium i Leipzig.
Der forelaa en tidligere Undersøgelse af Lyssansen efter
Middelgradationernes Methode af den belgiske Forsker Delboeuf,
ved hvilken denne mente at have paavist den Weberske Lovs
Gyldighed for den nævnte Sans. Da imidlertid Aubert ved An-
vendelse af en anden Methode var kommen til et afvigende
Resultat, og da Middelgradationernes Methode endnu ikke var
9. Møde. Da: toge: ae tie
kj jafson: 0 "solfdgbå eloge as stlsed Jr rel
å
SER old es abe Hd aA battet so Jrnldork
abnidl. y ng" ale 4% hold stab bormmavd mar
sen Å irher: FSR siloge 2508 mo
ts g92 slange É osmdsd STEL) sæd ao
i "AE FØR. Be sols eN
' mM Sy FU MAd
ab "ke sno UGOS 288050 Gag sjs1sk 17649
BÅS Hal avinigd. 4 nglbitf 29 salte 1425401 non ost 50
nseheinarngde 30 ke rota br 44 nine eter U så KL: '
Koster rad I SURT SE rare" BEL VER (IF ENGSSER
vare ERR
cm 7
HR oanforrebik 0SE 20,973 34 42045 brfg
fsdlivd 0554 13 sd ragloH i rosen MEV al syes så
Frebrer fodsæelge fs 395.45 gir Sang cdbe rå BB
i i z 1 ker LÆL å
suakranndnn kind, syd ogs id te SE
4 Ds. fria ,Isramodhei (68) 30 (H.G 628
i ngl
SEN fg aid TT 55565500
å DE D É Er de ' mal.
vasmmddbni 19 fubuoigradelnsessmet 50 Fr.
ike
Jartube' na. (081 182] ar 86 ARE fon Bk AN
HS ske ab bid HH foriomvoded yde mr
BEDSTE TESTS ELLEN HE 20 fab åbl vol FS EERESK ER: 5 molbute då
bø 45k "OT "glæd 50-40) D wir? 158" ord «sigis tja”
BY 40 Båedossl. SD Band "Hæld, tt sbodbiee
| KE "g an go sat RTE og
i
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik.
Af
J. L. Heiberg.
(Meddelt i Mødet den 15. Januar 1886.)
Meaens man vel i det hele og store er enig om, at det Fer-
ment, der gjør Renaissancen til et Brud med Middelalderen og
til Grundlaget for den moderne Kultur, er den græske Oldtids
Mindesmærker, er det dog endnu meget langt fra, åt man kan
siges i det enkelte at have paavist Indvirkningen fra Græsk paa
Aandslivets forskjellige Omraader, paavist, hvori det ny bestod,
som den gjenoplivede Kundskab om den græske Oldtid tilførte
Vesteuropas Kultur.
Paa visse Omraader, som Poesien og tildels Historieskriv-
ningen, vil det vistnok være vanskeligt at analysere den mere
indirekte Paavirkning fra Græsk. Noget lettere er det for Philo-
sophiens Vedkommende; der betyder Renaissancen væsenlig
Platons Sejr over Skolastikernes Aristoteles, foreløbig rigtignok
mere Nyplatonismens Platon end den ægte. Paa det theologiske
Omraade muliggjør Renaissancens Studier af Græsk en Kontrol
med den autoriserede pavelige Bibeloversættelse"). Men aller
1) Jeg benytter Lejligheden til at gjøre opmærksom paa et ret charakteri-
stisk Sted i en «dialogus novus et mire festivus» fra Reformationstiden
i Epistolae obscuror. viror. ed. Munch (Leipzig 1827) S. 312; det er en
Samtale mellem tre papistiske magistri om Erasmus og Reuchlin: A. Non
bene indigemus de suo Graeco. B. videtur eis, qui sciunt dicere to tou
logos monsotiros legoim taff hagiotatos, quod ipsi sciunt plus quam
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1885. 1
2 J. L. Heiberg.
tydeligst lader den græske Indflydelse sig paavise ved Fagviden-
skaberne, fordi der her er Tale om en iøjnefaldende Berigelse
med positiv Viden. Ved Mathematiken ligger Forholdet ganske
klart for Dagen; det gjælder i endnu højere Grad om Renais-
sancens Mathematikere, hvad Prof. Zeuthen (Keglesnitslæren i
Oldtiden S. 5) siger om de ældre engelske Mathematikere, at
de «betragtede de gamle Forfattere som nogle af deres egne
bedste mathematiske Lærere». Ligeledes er det for den theo-
retiske Mechaniks Vedkommende klart, at Galilei er i høj Grad
paavirket af Archimedes, hvis mechaniske Undersøgelser han
tildels ligefrem gjenoptager og fortsætter, og hvis Skrifter han
har «con infinito stupore letti e studiati» (Galilei Opere, Firenze
1718, II S. 506). Men ogsaa Grækernes praktiske Mechanik har
spillet en temmelig betydelig Rolle i Renaissancen og bragt en
Del nye Ideer i Omløb, der fandt praktisk. Anvendelse. Et
enkelt Exempel herpaa skal jeg her betragte nærmere efter
først at have givet en kort Oversigt over den Modtagelse, som
de overleverede Rester af den græske praktiske Mechanik fandt
i Italien.
Efter Proklos (comment. in Eucl. S. 41) og Pappos (coll.
VIII S. 1024 ff.) opstillede man som Underafdelinger af 4770v:x7%
bl. a. følgende (deres Inddelinger ere dog ikke videre klåre og
heller ikke overalt overensstemmende): doyravorouxy (Krigs-
maskiner), Læren om Ligevægt og Tyngdepunkter (behandlet af
Archimedes), sparooxoga (om at lave Planetarier, som gjengav
Himmellegemernes Bevægelser) og Javuatonxouxny, der igjen deles
i TVveuuaTtXn og adTOopaTorToux%y.
Den rent theoretiske Del heraf, Læren om Ligevægt og
Deus. C. magister noster Lupolde, creditis, quod Deus curat multum
de isto Graeco? A. certe non, magister noster Ortuine, ego credoø, quod
Deus non curat multum. B. quia nemo intelligit eos, volunt vobis
facere credere miranda. Smilgn. ogsaa S. 313: modo, antequam unus
puer sciat mungere suum nasum, oportet, quod ponatur åd Gråecum,
og S. 314, hvor der klages over, at «iste ribaldus Erasmus sic rideret
de nostra Biblia» og mange andre Steder i disse Stridsskrifter.
RR EM
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 3
Tyngdepunkter, skal jeg her ikke komme ind paa. Om ov090-
tota. havde Archimedes skrevet et nu tabt Værk. Men vi vide
dog saa meget, at den bevægende Kraft i det af ham kon-
struerede Planetar var Vand (Pappos S. 1026), og af selve Ma-
skinen har vi ret fyldige Beskrivelser, navnlig hos Cicero (se
min Disputats Quaestiones Archimedeae S. 41 ff.). Om åoravo-
zouxn have vi Skrifter af Heron, Philon, Athenaios, Biton og
Apollodoros, om de to .Underafdelinger af Savnatoxouxy en
adtonatorouxn af Heron og en mvevnatxn af samme, desuden
et Brudstykke af Philons Pneumatik, opbevaret i en middel-
alderlig latinsk Oversættelse. fra Arabisk og første Gang udgivet
i Roses Anecdota II S. 297 ff. De øvrige Skrifter om praktisk
Mechanik — hvis Udvikling falder i de ældre Ptolemæeres Re-
geringstid, ved hvis Hoffester i Alexandria der var rig Anven-
delse for de forskjellige Arter af Jauuartoxouxn") — ere os
overleverede i flere Haandskrifter, som endnu ikke ere tilbørlig
undersøgte og klassificerede. Der existerer kun 1 samlet Ud-
gave (Mathematici veteres ed. Thevenot. Paris 1693 fol., meget
sjelden) efter daarlige Haandskrifter. Skrifterne om Krigs-
maskiner ere oftere behandlede og en ny Udgave forberedes;
men de andre Skrifter have til den sidste Tid været meget for-
sømte.
Naar disse Skrifter ere komne til Italien, kan vi ikke med
Bestemthed angive. Kun ved vi, at Giov. Aurispa 1423 med-
bragte fra Constantinopel et Haandskrift indeholdende Athenaios
de machinis. Han skriver til Ambrogio Traversari (Ambrosii
epp. XXIV, 53 S. 1028): habeo ego volumen quoddam magnum
vetustum Athenæi [Atheniensis] mathematici cum picturis instru-
mentorum. id volumen est antiquum, et picturae non sunt satis
aptae, sed facile intelligi possunt. At dette Haandskrift har
indeholdt mere end Athenaios de machinis, er sikkert; ellers
ly Philon Belop. S. 50: Todg év AAsÉavdpswa tTEyviras mpwTnyv xal meyddnv
ZETER [| I (|
goynx6rtas yxopnytav då TO pWoddEwv xzai pWotiyvwv éxednjøder fPa-
atiswv.
ls
4 J.L. Heiberg
kunde det ikke blive «magnum», .og Aurispa betegner det då
ogsaa andensteds (Ambrosii epp. XXIV, 49 S. 1023) som ”Ad%-
vatov Opyavov xoleutxov et nescio quid aliud in mathematicis.
Man kan formode, at det ligesom cod. Vindob. 120 foruden
Athenaios bl. a. indeholdt Herons Z&loxouxd og mvevuartexd.
Haandskriftet gjorde Opsigt; paa Nicolis og Ambrogios Anmod-
ning låante Aurispa det ud til Laurentius sculptor eximius"),
uden Tvivl den berømte Lorenzo Ghiberti, en Ven af Nicoli
(Vespasiano Vite S. 624), der ogsaa virkede som Architekt og
sikkert søgte faglig Belæring i sine græske Collegers Værker.
Ved samme Tid som ÅAurispa havde ogsaa Rinucci da
Castiglione hjembragt et Haandskrift vedrørende græsk Mechanik ;
han udgav det for at være af Archimedes, men det var vistnok
snarere Herons Zeloxouxd og mvevuartird”).
Herons zavevuarixd blev for første Gang trykt i Georg
Vallas Encyclopædi de expetendis et fugiendis rebus (Venedig
1501), hvor der i XV, 1 gives et lille Uddrag deraf paa Latin
(efter Vallas Maner uden Kildeangivelse); hån ejede et græsk
Haandskrift deraf (anført af Janus Lascaris i Fortegnelsen over
Vallas græske Haandskrifter, Centralbl. f. Bibliothekswesen I
S. 383). Men der er ikke nogen Tvivl om, at de italienske
Mechanikere allerede tidligere havde gjort sig bekjendte med
Indholdet af de græske Haandskrifter af Heron. I en Beskri-
velse af Hertug Borso af Este's Indtog i Reggio 1453 (Muratori,
Scriptt. hist. Ital. XX S. 468 ff.) fortælles om de mechaniske For-
anstaltninger, man havde truffet til Festen, og skjønt Beskri-
velsen er overmaade uklar, idet man navnlig har ondt ved at
1) Ambrosii epp. XXIV, 58 (Aurispa til: Ambrogio): volumen illud 60yavexdv
Laurentio isti sculptori eximio mittam. XXIV, 60: faciamque de eo
libro, qui instrumenta bellica continet, ut prudentiae consilioque tuo
visum fuerit. XXIV, 61: alter codex zsp: Gpydvwv, si tu, si Nicolaus
ita vultis, ad vos dimittetur.
Ambrosii epp. VIII, 28: Archimedem se (Rinucci) habere de instrumentis
bellicis et aquaticis cum pictura confessus est, neque id esse magnum
volumen. S. Philologus XLII S. 428.
w
So
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 5
skjelne imellem, hvad der udføres af levende Mennesker og
hvad af Automater, synes man dog at kunne spore Indvirkning
af Herons adtouatorxowptexn. Arrangementet beskrives saaledes:
contuebatur inprimis currum ingenti artificio elaboratum, im quo
Sanctus Prosper Reginorum patronus inter duos angelos medius
in agere stabat. umbraculum suspensum in sublimi super caput
Sancti cernebatur, quod trium angelorum robore sustentari vide-
batur, cui adnitebatur .instar cupidinis angelus praetereuntibus
benedictionem impertiens. volubilis rota sub pedibus iacebat, in
qua octo angeli cum cymhbalis tympanis aliisque musicis instru-
mentis infixi erant raptati rotae agitatu, quorum concentus aådeo
suauis et gratus erat, ut nihil supra.
Sct. Prosper og de to Engle ved hans Side vare aabenbart
levende Mennesker (det fortælles nedenfor, hvorledes de holde
en Tale til Hertugen, der staar alter angelorum); men det
øvrige er vistnok Automater, og det hele minder levende om
Herons adréuatov dædyov math. vet. S. 246 ff.: paa et Fod-
stykke staar et lille Rundtempel under en Baldakin, der bæres
af 4 Søjler; paa Toppen staar en Nike med udbredte Vinger
og en Krans i Haanden (den velsignende Engel i det reginske
Arrangement. I Rundtemplet, der har 6 Søjler, sidder Dio-
nysos (Sct. Prosper); ved hver Søjle staar en Bacchantinde med
Tamburin eller sligt; disse Bacchantinder staa paa en bevægelig
Ring, og i et givet Øjeblik give de sig aulomatisk til at danse
rundt om Bacchus (idet en Vægt driver Ringen rundt) under
Lyd af Tamburiner (ganske som Englene i Reggio).
Hvorvidt Lionardo da Vinci, der var stærk i at lave Auto-
mater (Burckhardt, Cultur der Renaissance Il S. 144) og vel
bekjendt med græsk Mathematik"), er paavirket af Heron, kan
jeg ikke oplyse, da jeg ikke har kunnet finde tilstrækkelig ud-
førlig Oplysning om hans mechaniske Arbejder; men det er
1) Han citerer Euklid (Elem. V deff.) II S. 449 nr. 1489 (i Richters Udg.),
Archimedes (de dim. circ. 3) II S. 446 nr. 1475; sml. II S. 428 nr. 1417
Borges ti fara avere Archimede del vescouo di Padova.
6 J. L. Heiberg.
rimeligt nok. Ogsaa Johannes Regiomontanus, der i Forteg-
nelsen over de Ting, han vil udgive (hos Gassendi, Opera V
S. 469) nævner «Heronis inventa spiritalia opus mechanicum
mirae voluptatis», lavede Automater (se Petrus Ramus” Beskri-
velse Scholae mathemat. S. 65).
I det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede se vi
Italienerne med Iver kaste sig over Herons Skrifter.
Maurolycus (I 1575) nævner blandt sine haandskrevne År-
bejder «Heronis inventa spiritalia ac nonnullåe machinae hy-
draulicae a recentioribus inventae» (Libri, Histoire des sciences
math. en Italie III S. 247).
Cardanus de rerum varietate (Basil. 1557) S. 1175 nævner
blandt libri non vulgati bl. a. Hero de machinis bellicis, de
telorum fabricatione, de his quåe spiritu constant (9: zvevud-
tuxzd), de sponte orientibus effectibus (9: aordnarta) og tilføjer:
omnia huius autoris opera pulcherrima sunt. I sit Skrift de
subtilitate (Norimb. 1550) tager han ofte Hensyn til Heron, f. Ex.
S. 5 til hans Mening om Existensen af det tomme Rum, S$S. 13
Heronis machina o.s. vv
Af mvevuatxzd, som øjensynligt har været mest læst, kom
der kort efter hinanden 3 Oversættelser, af F. Commandino
(Urbino 1575) paa Latin, af Alessandro Giorgi (Urbino 1592) og
af Giov. Batt. Aleotti (Ferrara 1594) paa Italiensk med Tilføjelse
af nogle Theoremer i samme Stil og baserede paa Herons Lære.
Theor. 4 lyder i den latinske Oversættelse i math. vett. S. 238:
fabricare conclave, in quo, quando libitum fuerit, ventus spiret,
qui id refrigeret, pro libitu modo lenior modo fortior — altsaa
kunstig Ventilation (ved Hjælp af Vand). At sligt virkelig var
i Brug, ses af Portas Pneumatica III, 8 S. 59: possumus eodem
modo aestus tempore in refrigerandis cubiculis vehementissimum
et frigidissimum ventum excitare. eiusmodi Tiburti vidimus.
Fortalen til Commandinos Oversættelse af zveuuarxd (spi-
ritalia), der blev udgivet efter hans Død af hans Svigersøn Va-
lerio Spaciolus, er interessant, fordi den viser, at det var i
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik.
praktiske Øjemed, at man studerede Heron. Bogen er dediceret
Julio Ruuerio cardinali, og det hedder om den, at Folk deraf
har uddraget sinnumera locorum ornamenta, quåe animi gratia
constituuntur»; der fortsættes saa: nam veluti aures iuuenum.
mirum in modum oblectant philosophi illi, qui eos scientias
sub fabularum involucris edocent, ita huius scripta ex penitiore
philosophia depromta, quamuis ludicra quaedam et ad oblec-
tandos tantum sensus inventa appareant, maximopere animum
nostrum recreant ac capiunt. hinc educere poteris multa, qui-
bus amoenissimi illi horti tui urbani et " Forosempronienses
multo iucundiores et ornatiores fieri pøterunt, ut Tiburtinis non
sint invisuri. spero fore, ut cito illos non solum huius scriptoris
mirabilibus inventis decorari praecipias, sed etiam, quae est
ingenii tui subtilitas et acumen, ut his elegantiora adiicias. sic
Deus 0. m. faxit, ut diu felix illis reficiare, indeque eam volup-
tatem capias, unde, qualis illa sit, quam praestant paradisi
amena vireta, coniicere possis.
Ogsaa Herons adrénarta fandt en Oversætter i Gomman-
dinos Elev og Biograph Bernardino Baldi (paa Italiensk, Venedig
1601). IE Fortalen præsenteres Herons Maskiner som noget nyt
og overraskende, skjønt man ellers nutildags ser såa mærkelige
mechaniske Kunstværker, åt de næppe staa tilbage for Old-
tidens; følgende Sted er ganske charakteristisk (S. 12): vi sono
certi luoghi e tempi, ne quali da piu severi filosofi . .. e fatto
lecito il cessar dalle fatiche ... i di geniali, le feste, gli spet-
tacoli etc.; fra le cose dunque, che possono somministrarci
honesto € virtuoso piacere, possono ragionevolmente riporsi
queste machine, di che noi parliamo, e cio tanto piu che dall'
ingegno pendono tutti questi artificii e non dal” arti diaboliche
e riprouate. Der fortælles saa om en Mechaniker (Bartolommeo
Campi da Pesaro), der lavede en Sølvskildpadde, som kunde
bevæge sig automatisk henad et Bord, og som saa stansede af
sig selv, aabnede sig og præsenterede Tandstikkere «onde
s'argumenta, che dal” haver egli saputo fabricare un automato,
[8 J. L. Heiberg.
egli hauesse quella cognitione delle machine, che secondo
Herone -in questa delle se mouenti suole esser compresa.
Giambatt. della Portas Pneumatica (Neapel 1601, paa Ital.
ibid. 1606) er i alt væsenligt bygget paa Herons Arbejde; hans
Mening de vacuo diskuteres saaledes I, 5, hans Vandorgel Ill,
10 (med Forbedringer III, 9), der polemiseres imod ham Il, 2,
3, 5; III, 4 0. s.v. Der nævnes ogsaa foruden det ovenfor om-
talte Ventilationsapparat forskjellige praktiske Anvendelser af
Herons Principer. Saaledes III, 2 S. 45: cum omnium pulcher-
rima sit fontis structura, quam Heron describit in particula 36,
utunturque ea saepissime magnates in mensis conuiualibus un-
guentatas aquas effundendo, atque item febrientes in maximis
febrium aestibus, ut aspersarum aåaquarum visu laetentur aridi
aestuantium spiritus (= math. vett. S. 190). III, 6 S. 55: pos-
sumus eodem artificio, sed faciliori structura in medio magna-
tum aulae lucernam canaliculorum plenam ordinatam accommo-
dare (et Slags Lysekrone i Form af et Barometer, — Math. vett.
STS)
II, 8: nunc modum edocebimus, quo possimus sine inter-
missione ventum excitare, quo in aerariis officinis et aliis usi-
bus uti possimus. sed videamus primo, Heron quid de hoc
senserit (der anføres saa en Del Sætninger af Heron, der handle
om at frembringe Lufttræk ved Vands Udstrømmen, f. Ex. math.
vett. S. 197). Porta havde ogsaa syslet med adrdnarta; thi der
nævnes (Libri IV S. 404) et uudgivet Værk af ham: taumato-
løgia, opus selectioribus admirandis experimentis aåtque arcanis
refertum.
Efterat vi saaledes have set, hvilken praktisk Nytte man
drog af de græske Mechanikere, vil det ikke forundre os at se,
at det berømte Uhr i Strasburgmunsteren er kommet
istand under Paavirkning af Herons adtonatorotern.
Allerede ved Midten af det 14. Aarh fik Strasburg som flere
andre tyske Byer et kunstigt Kirkeuhr, men noget nærmere
derom er os ikke bekjendt; det har i hvert Tilfælde ikke i fjer-
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 9
neste Maade kunnet sammenlignes med det senere, hvorved der
af det gamle Uhr kun blev benyttet en galende Hane. 1547
blev et nyt paabegyndt under Ledelse af Mathematikeren Chr.
Herlin; det blev imidlertid ikke til noget. Men 157i besluttede
Raadet i Strasburg at lade lave et nyt pragtfuldt og kunstigt
Taarnuhr og overdrog Herlins Elev Konrad Dasypodius (Rauh-
fuss), Professor i Mathematik ved Universitetet (f. 1532), at lede
Værket. Han indleverede faa Dage efter en Tegning, som blev
approberet, og paabegyndte Udførelsen i Juni samme Aar. Med
Bistand af Mathematikeren David Wolkenstein, Maleren Tobias
Stimmer og Smedene Isak og Josias Habrecht fuldførte han det
i Løbet af 3 Aar, saa at det kunde afleveres St. Hansdag 1574.
Det blev repareret 1669 og 1732, gik istaa 1789 «und wurde
vollends iber den damaligen wichtigen Ereignissen vergessen»
(Barfuss, Gesch. d. Uhrmacherkunst, Weimar 1850 S. 211). I
Aarene 1838—42 blev det ombygget og gaar endnu.
Dets oprindelige Indretning fra Dasypodius' Haand kjende
vi af hans egen Beskrivelse: Gunradi Dasypodii Heron mecha-
nicus seu de mechanicis artibus atque disciplinis. Eiusdem
Horologii astronomici Argentorati in summo templo erecti de-
scriptio. Argentorati 1580. 4 (med Billede foran); Bogen findes
paa det kgl. Bibliothek").
Konrad Dasypodius, Søn af en Schweizer Peter Dasypo-
dius, der døde 1559 som Lærer i Strasburg og bl. a. har ud-
givet et græsk Lexikon, staar midt i' Datidens Stræben efter at
udbrede Kundskab om den græske Mathematik. Sammen med
sin Lærer Chr. Herlin udgav han 1566 en logisk Analyse af de
6 første Bøger af Euklids Elementer «for at vække unge Men-
nesker til Studiet af Geometrien». 1571 udgav han til Skole-
7) En versificeret Beskrivelse og Forherligelse af Kunstværket indeholder:
Carmen de astronomico horologio Argentoratensi scriptum a M. Nicodemo
Frischlino Balingensi Academiae Tubingensis professore. Item de eodem
Schediasma Guilielmi Xylandri Augustani. Argentorati 1575. 4to (kgl.
Bibl.).
10 J. L. Heiberg.
brug 1. Bog af Euklids Elementer med latinsk Oversættelse samt
Oversigt over de øvrige Bøgers Indhold og Herons definitiones.
1579 kom en latinsk Oversættelse af disse tilligemed et Lexikon
mathematicum og en oratio de disciplinis mathematicis ad Fri-
dericum II regem Daniae. Deri hedder det bl. a., at Børn bør
oplæres i Mathematik; saa vil vi nok kunne naa de græske
Philosophers og Mathematikeres store Berømmelse; Dasypodius
omgaas derfor med Tanken om at udgive et corpus scientiarum
mathematicarum, hvis 4. Bind skulde indeholde Mechaniken,
bl. a. avevuarixd, bopavkxd og adtouatomowtixd. | Fortalen,
som er rettet til Niels Kaas, betegnes Skriftet som Forberedelse
til Behandlingen af Herons mechaniske Værker, og en Anbe-
faling fra Jo. Sturm, Professor i Strasburg, gaar ogsaa ud paa:
si quåae animo complexus est et quae parturit, in lucem edere
posset, credo, nostra aetas neque Euclidis neque Archimedis
aetati cederet. I Frischlins ovenfor nævnte Digt siges der om
Dasypodius :
quicquid enim Euclidæ manavit ab indole, quicquid
Theudosius peperit, quicquid Damianus avito
descripsit radio, quicquid contexuit Hero,
inventum quodcunque tuo Barlame recessu,
Autolycus quicquid, vetus Hypsiclesque sagaxque
fecit Aristarchus, quicquid Pediasimus acer,
et Phario solers collegit littore Pappus:
omnia nunc opera et studiis melioribus ornat.
Som man ser, er det et helt Bibliothek af græske Mathe-
matikere. Og vi ved ogsaa, at Dasypodius ivrigt samlede paa
Haandskrifter af dem. Han var i Correspondance med Ramus
(Schol. math. S. 67: Dasypodius nobis etiam familiaribus literis
notus), der besad et stort Bibliothek af græske mathematiske
Haandskrifter, bl. a. alle Herons Værker (Schol. math. S. 35:
studiose vel curiose potius Heronis opera nobis exquisita sunt
tandemque e variis bibliothecis collecta graece et manu de-
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 11
scripta avevnatxd integra, adtopnatorxowntxd multis locis cor-
rupta etc.). Ogsaa til Commandino henvendte Dasypodius sig
om Haandskrifter (Baldis Biogr. af Commandino, Giornale de'
letterati XIX S.180: scrissegli parimente di Germania Corrado
Dasipodio, ancorche indarno, perciocche non giudicd bene
Vuomo Catolico il contaminarsi con Vamicizia di persona im-
brattata e lorda dal fango dell” Eresie). Det er saaledes næsten
en Selvfølge, at Dasypodius, der saa den eneste Mulighed til
Videnskabernes og Kunsternes Gjenfødelse i en Tilbagevenden
til de græske Kilder, ogsaa for sit personlige Vedkommende
tyede til dem, da det store Værk at lave det aldrig før sete
kunstfærdige Uhr blev ham overdraget.
Det er allerede charakteristisk, at han indleder sin Beskri-
velse af Uhret med en Oversigt over den græske Mechaniks
Inddeling og Indhold. Hans «Heron mechanicus» optager godt
og vel Halvdelen af Bogen. Jeg skal deraf anføre, hvad der bedst
viser, i hvilken Grad Forfatteren føler sig afhængig af Grækerne.
praefatio fol. a Il verso: unicum hoc respexi atque cupiui,
viam ut patefacerem legentibus ad acuratiorem (sic!) intelligen-
tiam omnium et singulorum, quae explicaturus in hoc eram
scripto. sunt enim quaedam in hac machina ex pneumaåticis
desumpta: multi quae et qualia illa sint, ignorant; alia ex gn0-
monicis: et haec multis sunt incognita; nonnulla ex sphaero-
poeticis: at huius artis atque scientiae nomen plurimi aut raro
audiuerunt, aut quae in ea tradantur arte, nondum perceperunt.
itaque operae praecium me facturum existimabam, si breuiter
eam Architecturae partem, quam machinalem Vitruuius nominat,
cum adhærentibus artibus nude proponerem, aåantequam aggre-
derer ipsam operis nostri descriptionem.
E Ul verso: haåec inquam omnia et his plurå atque maiora,
quam nunc enumerarim, Hieron (d. e. Heron) Alexandrinus in
suis tractat scriptis; magna sane haåaec et propter commodita-
tem, uenustatem, admirationem atque delectationem et necessi-
tatem, artem denique ipsam ac solertiam et industriam summo
19 J.L. Heiberg.
ES
loco ab omnibus peritis et imperitis habenda sunt, eiusque nomen
laudibus eximiis apud omnes et ab omnibus celebrandum est.
E Ill: haåaec tantum breuiter perstringere uolui, primum
ut intelligatur, quantum nostri homines, qui sibi titulum Archi-
tectorum et mechanicorum atque etiam mathematicorum hodie
usurpant, a priscis illis, quos nominaui, et similibus antiquis
uiris ingenio, industria ac uariarum doctrinarum cognitione
illustribus differant. nam uidemus plurimos hodierno die in-
doctos et imperitos architectos et mechanicos esse, qui tantae
disciplinae magnitudinem solummodo iactitant, eam uero minima
quidem ex parte tenent (han mener aabenbart saadanne, som
ikke kjende de græske Mechanikere).
Derefter følger (fra fol. Fy Beskrivelsen af Uhret. Først
gives i cap. I en Oversigt over Uhre og Uhrmagerkunst i Old-
tiden og den nyere Tid, men ganske kort, da Forf. senere i et
andet Værk vil gaa yderligere ind derpaa. Cap. Il meddeler
hans egen Opfindelses ydre Historie (Raadets Decret, hans Med-
hjælpere 0. s. v.). Derpaa beskriver han Uhrets enkelte Dele,
men meget kortfattet; da ogsaa Frischlins Digt mere holder sig
til det ydre, foreligger der saa faa Efterretninger om Maskine-
riets Details, at vi ikke i det enkelte kan paavise, hvorledes
Herons Skrifter og Principer ere anvendte, men maa lade os
nøje med at vise deres Indflydelse i det hele og store.
Cap. III de globo caelesti beskriver den ved Uhrets Fod
anbragte Himmelglobus, der drejer sig i 24 Timer og bæres af
en Pellican med udbredte Vinger, som indeholder Maskineriet
(G I verso: ita collocaui, ut circumquaque liber sit nec ulli
alio(!) cohaereat corpori, nis iquatenus per laminam illam subtus
latitantem et rotas dentatas in corpore pellicani mouentem reli-
quis maåchinae partibus connectitur). Om dette Værk hedder
det fol. G II: quod si quis quaerat, quo artis genere haåec a
nobis elaboratåa et facta sint, cum mechanicas artes complures
antea enumerarim, scire conuenit, duabus nos id effecisse arti-
bus sphaeropoeeia et automatopoetica; om den sidstes Anven-
Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik. 13
delse siges der: in motibus caelestibus fingendis et imitandis
ea arte, qua res facimus sponte moueri et automatopoetica ap-
pellatur. Ideen til en saadan sphaera har han øjensynlig faaet
af Beskrivelsen hos Cicero af Archimedes” Planetar, som han
omtaler. fol. G II verso: vel staar hans Arbejde langt tilbage for
Archimedes', men han er dog særlig stolt af denne Del af
Værket, fordi det har kostet mange Aars Beregninger, og fordi
«ante nos, quod sciamus, in tali opere nemo hoc tempore ten-
tauit» noget sligt").
Cap. III: de tabulis ecclipsium et rota 100 annorum atque
planetarum hebdomadario circuito. Sol- og Maaneformørkelser
for de næste 32 Aar (1573—1605), udførligere fremstillede i et
Tillæg (fol. I ff.), et Caålendaårium perpetuum, de syv Planeters
Billeder, som efterhaanden komme tilsyne hvert paa sin Ugedag
(fol. G II verso: per quåe automata hebdomadarium tempus
repraåesentare uoluimus), en Uhrskive med Kvartér og Minuter,
ved Siden to Engle, hvoraf den ene med et Scepter angiver
Timen, den anden vender et Timeglas ved hvert Timeslag.
Herom hedder det fol. G Hill: haec itaque omnia ex automato-
poeticis, gnomonicis et sphaåaeropoeticis desumpta etc.
Cap. V: de astrolabis et illuminationibus lunae, atter med
Benyttelse af sphaeropoetica og automata.
Cap. VI: de quatuor aetatum, Saluatoris et Mortis statuis
horas sonitu campaånarum significantibus. De fire Menneske-
aldre angive ved Slag paa en Klokke Kvartererne; Christus"
Statue træder dem samtidigt imøde, og tilsidst træder Døden
frem og slaar paa Klokken — alt «ex automatopoeticis».
Cap. VIl: de psalmodiis in summitate machinae pulsu tin-
tinnabulorum factis et galli gallinacei cantu. Fol. H II: pneu-
matica haec atque automatopoetica magnam habent apud vulgus
hominum admirationem.
Om Hanen, der var en Levning fra det gamle Uhr, siges
7) Ogsaa Regiomontanus havde fra samme Kilde faaet Ideen til et saadant Værk.
14 Heiberg. Eftervirkninger af græsk Mechanik.
sammesteds: itaque repurgato et exrepurgato hoc gallo et or-
ganis in ventre ipsius inclusis pneumaticis in integrum resti-
tutis ob has, quas dixi, causas dignum iudicauimus, qui nostro
etiam operi adhiberetur atque supremo capsulae ponderibus de-
stinatae loco imponeretur. Det automatiske Maskineri drives
altsaa ligesom hos Heron af Lodder, som ere anbragte i et
særligt Rum; lidt udførligere Beskrivelse deraf giver Frischlin
fol. G II: Gallus im åedicula ponderum.
est domus a laeua fabricae regione Boræum
versus in aede latus miro caelata labore
in formam turris consurgens vertice, at ima
parte adstructa operi magno, qua pervius usus
fundorum inter se tegitur caecique meatus.
intus cannabeis librata rudentibus alte
pondera dependent, quibus insita machina dextrae
a tergo fabricae dentatos commouet orbes
circumfertque rotas horaåasque et temporaåa motu
describit tacito magnisque impulsa sinistrae
molibus aåediculae circum signa omnia volvit.
Cap. VIII om nogle ydre Appertinentier til Uhret samt Slut-
ningsord, hvori Dasypodius udtaler, at han vel ikke kan maale
sig med de græske Architekter og Mekanikere, men dog haaber,
at velvillige Dommere vil finde hans Værk præsentabelt.
Naar man betænker, hvilken Rolle de græske Mechanikere
spillede i Italien, og hvorledes Dasypodius studerede dem og
stadigt anpriser dem som sine Læremestre og deres Skrifter
som Kilden til Mechanikens Gjenoprejsning, vil man ikke finde
det for meget sagt, at Uhret i Strasburg og, da det var det
første i denne storartede Genre, alle de mange senere Kunst-
værker af denne Årt, er en Affødning af den græske Mechanik,
ikke blot i den Forstand, at Dasypodius har hentet sine Ideer
der, men ogsaa saaledes, at han der har søgt Midlerne til Ud-
førelsen. ?
Den filosofiske Ethiks Principer.
Af
I. Høffding.
(Meddelt i Mødet den 26. Februar 1886.)
iz Da filosofiske Ethik søger at finde Principerne for
den ethiske Vurdering af de menneskelige Handlinger i selve
den menneskelige Natur. Den er væsentlig en praktisk Viden-
skab, idet dens Opgave ikke egentlig er Forklaring af givne
Fænomener, men Vurdering af en vis Art givne Fænomener,
nemlig menneskelige Handlinger. Man kunde maaske finde en
Vanskelighed i Begrebet praktisk Videnskab, da al Videnskab
kunde synes at gaa ud paa Forklaring af det, som er, ikke paa
Opstilling af det, som bør være. Men Videnskaben strækker sig
saa langt, som Begrundelse er mulig; og naar den ethiske Vur-
dering begrundes ved et bestemt Princip, hvis naturlige Grund-
lag paavises, maa den Opgave, Ethiken sætter sig, sigesat være
videnskabelig.
Ved al Tale om, hvad der bør være, gaar man ud fra
Tanken. om et Formaal, som skal naas, et Gode der skal bringes
til Veje... En Handling vurderes efter dens Forhold til det For-
maal, man tænker sig sat for alle Handlinger; og efter dette
Formaals Beskaffenhed vil Vurderingen variere. Er Formaalet
anerkjendt, kan Vurderingen skride frem med logisk Konsekvens.
Forholdet mellem Middel og Formaal er jo egentlig det samme
som det mellem Aarsag og Virkning, da Midlet jo er Aarsag til,
16: H. Høffding.
eller en Del af Aarsagen til Formaalets Virkeliggjørelse. Kun
ved denne nødvendige Sammenhæng mellem Midler og Formaal
bliver Begrundelse mulig paa de praktiske Omraader.
Det Formaal, hvorefter Handlingen maales og vurderes,
behøver ikke at være det handlende Individs eget bevidste For-
maal med Handlingen. Den, som vurderer Handlingen, —-+ selv
om det er den handlende Person selv i et senere Øjeblik af
hans Liv — lægger naturligvis sin Maalestok til Grund, og det
bliver da særlig at afgjøre, hvor vidt det Princip, paa hvilket
Vurderingen bygges, ogsaa bør være det, der motiverer Hand-
lingen for den Handlende selv i Handlingens Øjeblik.
2... Handlingens Udspring er i Individets Indre, i dets In-
stinkter og Drifter, dets Tanker og Følelser. Men efter at have
udviklet sig her, træder den som Virkning over i den ydre
Verden. Her opstaar da det Spørgsmaal, til hvilken Del af hele
dette Forløb den ethiske Vurdering især skal holde sig.
Til en fuldkommen Vurdering vilde udfordres, at Handlin-
gens hele Forløb drages med ind. Den ethiske Karakteristik af
en Handling som god eller ond vilde da forudsætte, at man
kunde efterspore den lige fra dens første Spirer i Individets
indre Liv og gjennem alle dens forgrenede og fjerne Virkninger
i Omverdenen. Ethikerne have ikke lagt lige stor Vægt paa alle
Dele af Handlingens hele Historie. Nogle have taget deres
Udgangspunkt fra Handlingens indre Udspring, altsaa fra de
Motiver, det Sindelag, som afføder den. FHandlingens ydre Virk-
ninger, mene de, ere uoverskuelige og staa ikke fuldstændig under
Villiens Herredømme; det er den indre Handling, i hvilken
Villien lægger sig for Dagen, og derfor er det kun den, der
kan blive Gjenstand for ethisk Vurdering. Andre gåa derimod
ud fra Handlingens Følger og Virkninger i den ydre Verden.
Det er kun disse, mene de, som give Handlingen praktisk Be-
tydning. Til dem maa Vurderingen først og fremmest holde
sig, især da Erfaring viser, at Handlinger, som udspringe af
Den filosofiske Ethiks Principer. 17
samme Motiver, kunne have meget forskjellige Virkninger, og
Handlinger, som udspringe af forskjellige Motiver, kunne have
samme Virkning. Kun sekundært udstrækker Vurderingen sig til
Motiverne og Sindelaget, for saa vidt det kan godtgjøres, at
visse bestemte Motiver gjennemgaaende føre til en vis bestemt
Handlemaade. Der skjelnes altsaa her mellem Vurderingen af
Handlingerne og Vurderingen af den handlende Person; hin er
primær, denne sekundær.
Denne Modsætning har spillet en stor Rolle i Ethikens Hi-
storie. Man kunde betegne den som en Modsætning mellem
subjektiv Etluk og objektiv Ethik. Å Ethikens nyere Historie
repræsenteres den subjektive Ethik af Kant, den objektive Ethik
af Bentham, og Debatten paa den filosofiske Ethiks Omraade
staar væsentlig mellem de fra disse to Tænkere udgaaende Ret-
ninger. En Afgjørelse af Striden maa bero paa en nøjere Be-
stemmelse af Forholdet mellem subjektiv og objektiv Ethik. En
saadan nøjere Bestemmelse søger denne Afhandling at give.
Jeg vil her især støtte mig til den Betragtning, at selv om man
er enig med Bentham i, at en objektiv Vurdering af Handlinger
kun er mulig, hvis mån tager sit Udgangspunkt fra deres Virk-
ninger og Følger, saa er Vurdering dog altid en subjektiv Virk-
somhed, og ethvert Vurderingsprincip maa forudsætte visse sub-
jektive Betingelser. Striden mellem Kants og Benthams Skole
har altfor udelukkende drejet sig om Forholdet mellem Hand-
lingens Motiver og dens Virkninger. Maaske vil Problemet stille
sig klarere og blive lettere at løse, naar man gaar længere til-
bage og spørger om selve Vurderingens Motiver, eller om, hvilke
psykologiske Forudsætninger selve den Omstændighed, at der til-
stræbes en almindelig og objektiv Vurdering af menneskelige Hand-
linger, hviler paa. Lige som den theoretiske Erkjendelse ved
Analyse fører tilbage til visse Principer, som det er Erkjendelses-
lærens Sag at paavise, og som staa i nøje Sammenhæng med
den menneskelige Erkendelsesevnes Natur, saaledes maa ogsaa
den praktiske Vurdering vise sig at bygge paa Principer, der
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 18386. ”
18 H. Høffding.
have deres Grund i den menneskelige Aand, selv om Spørgs-
maalet her skulde være noget mere indviklet end paa det theo-
retiske Omraade. Baade Erkjendelsestheori og Ethik føre os
tilbage til Subjektiviteten som sidste Grundlag. Opgaven er
netop at vise, hvorledes der trods den uundgaaelige Subjektivitet
i Grundlaget kan naas en objektiv Erkjendelse og en objektiv
Vurdering. Her er altsaa en Parallel mellem Erkjendelsespro-
blemet og det ethiske Problem, som man ikke tilstrækkelig har
paaagtet.
Lige som Grundlaget er Ethikens subjektive Princip, saa-
ledes er den Maalestok, efter hvilken Handlingerne vurderes ud
fra: dette Grundlag, Ethikens objektive Princip og bestemmer
Ethikens Indhold. Vurdering forudsætter nemlig to Ting: et
Motiv, som driver til at udøve den vurderende Aandsvirksomhed,
og et Kriterium, efter hvilket Vurderingen udføres ").
For nærmere at godtgjøre Betydningen af det her fremdragne
Synspunkt vil jeg søge at give en Fremstilling af, hvorledes
baade Ethikens subjektive og objektive Princip (Grundlaget og
Indholdet) udspringe af den ethiske Vurderings Natur og Ud-
viklingsmaade. Derved vil da det nærmere Forhold imellem dem
vinde i Klarhed.
3. Det er en Kjendsgjerning, at Menneskene vurdere deres
egne og andres Handlinger og kalde dem gode eller onde efter
Udfaldet af denne Vurdering. Hvorledes er nu en saadan Vur-
dering mulig?
"Vi tage først det simpleste Tilfælde for os, nemlig hvor det
er det handlende Subjekt, der bedømmer sin egen Handling,
uden at det har nogen Bevidsthed om andre Væsener, til hvilke
1) I mit Skrift «Om Grundlaget for den humane Ethik» (1876) har jeg
endnu ikke tilstrækkelig skjelnet mellem Begreberne Grundlag og Motiv.
Grundlaget indeholder Motivet til at anstille Vurdering; men Motiv i
snevrere Betydning er Motiv til Handling.
Den filosofiske Ethiks -Principer. 19
der kunde være at tage Hensyn. Det handlende og vurderende
Subjekt tænkes altsaa som en lille Verden for sig selv.
Den første Forudsætning for, at en Handling skal vurderes,
er, at den erindres; den maa altsaa ikke være forsvunden for
Bevidstheden, naar den er gaaet over fra den indre til den ydre
Verden. Billedet af Handlingen maa kunne kaldes frem igjen
som Gjenstand for Betragtning. Men dette er ikke tilstrækkeligt.
Et saadant Erindringsbillede kunde i og for sig staa som noget
rent ligegyldigt, der ikke satte Sindet i Bevægelse. Kun hvis
Handlingen paa en eller anden Maade, paa et eller andet Sta-
dium af sin Udvikling, har grebet ind i Individets hele Tilstand
og derved enten vakt Lyst eller Ulyst, vil Billedet af Handlingen
vække Lyst eller Ulyst.
Her fremtræder i sin aller simpleste Form den vigtige Sand-
hed, at al Vurdering af Handlinger forudsætter et Subjekt med
Evne til at føle Lyst eller Ulyst. Nurderingen forudsætter, at
der stilles en Fordring til Handlingerne, som disse i større eller
mindre Grad kunne tilfredsstille. Men en saadan Fordring staar
aldeles umotweret, naar Handlingen ikke formaar at vække Lyst
eller Ulyst. Dette er kun et andet Udtryk for, hvad der strax i
Begyndelsen blev gjort gjældende, nemlig åt Vurdering forud-
sætter et Formaal, efter hvilket Handlingen kan maales. Et For-
maal sættes kun, fordi der føles Lyst ved Tanken om Handlin-
gens Virkning.
I det simple Tilfælde, vi tænkte os, kan den Følelse, der
bestemmer Handlingens Formaal, og som altsaa skal tilfredsstilles
ved Handlingen, kun være Individets egen. individet vil da
stemple Handlingen som god eller ond, alt efter den Maade,
påa hvilken den har grebet ind i dets Liv. Hvilken Karakter
og Betydning Vurderingen nærmere faar, vil bero paa, om
Følelserne af Lyst og Ulyst kun ere bestemte ved og svare til
de øjeblikkelige Tilstande hver for sig, eller om de bestemmes
ved Hensynet til Individets Liv som Helhed og til de Vilkaar,
under hvilke det udvikler sig.
20) H. Høffding.
4. Jo lavere Bevidsthedslivet er, des mere isolerede og
selvstændige ere de enkelte Øjeblikke i Forhold til hverandre,
des ringere en Kolle spiller Erindringen og Tanken om Selvet
som en Helhed, der omfatter de enkelte Livsøjeblikke med alt
deres Indhold. Det er da kun et halvt ubevidst Instinkt, som
hindrer Individet i at gaa fuldstændig op i det enkelte Øjeblik.
Selvopholdelsestrangen fører Individet til i det enkelte nærværende
Øjeblik ogsåa at tage Hensyn til Fremtiden og til at benytte
Erfaringerne fra Fortiden. Jo mere Individet gaar op i de en-
kelte Øjeblikke, des mindre Mulighed bliver der for en Vurde-
ring, da der ingen Sammenligning og Vexelvirkning mellem de
forskjellige Tilstande kan finde Sted. Handlingen selv er maaske
glemt i det Øjeblik, da dens Virkning gjør sig gjældende i Be-
vidstheden. Hvert Øjeblik udfyldes påa sin Maade, med sin
Følelsestilstand, som ikke faar nogen Indflydelse paa de andre
Øjeblikke. Det enkelte Øjeblik staar som absolut Egoist over
for de andre Øjeblikke, vil ikke til Fordel for dem opgive noget
af sit Krav paa Tilfredsstillelse.
Der viser sig her Muligheden af et Standpunkt, hvor al
Vurdering falder bort, fordi der vel rører sig Lyst- og Ulyst-
følelser, men disse blot svare til Øjeblikkets Tilstand, ikke til
Livet som Helhed. Et saadant Standpunkt er i Ethikens Historie
kommet frem hos ÆAristippos fra Kyrene. Det er Principet om
Øjeblikkets Suverænitet, han hævder. Dette er det mest radikale
ethiske Standpunkt, som kan tænkes. Det har de færrest mulige
Forudsætninger, saa faa Forudsætninger, at enhver Vurdering
falder bort. Thi Formaalet for Aristippos var den rent momen-
tane Lystfølelse. Hvorfor skal — saaledes er Tankegangen —
det ene Øjeblik ofres for eller underordnes det andet? Det
ene har i og for sig lige saa megen Ret til at være som det
andet. — Paa dette Standpunkt — og kun paa dette — falder
det gode ganske sammen med Lystfølelsen, det onde sammen
med Ulystfølelsen.
Et saadant Standpunkt mangler aldeles ikke Berettigelse.
Den filosofiske Ethiks Principer. 91
Man kunde indvende, at det ophæver al Ethik, da det udelukker
Vurdering, og da al ethisk Bestræbelse forudsætter, at et lavere,
mere begrænset Hensyn underordnes et højere, mere omfattende
Hensyn. Et saadant Forhold mellem et lavere og et højere
bliver her ikke Tale om, da Livet tænkes at bestaa af absolut
suveræne Øjeblikke. Men dertil maa svares, at Ethiken selv
maa godtgjøre sin Berettigelse til at opstille Fordringen om
Opgivelse af en Tilfredsstillelse i det ene Øjeblik til Fordel for
andre Øjeblikke. Bevisbyrden paahviler den, der fordrer Op-
ofrelse og Resignation. Dette kan kun negtes af en absolut
asketisk Anskuelse, d. v. s. en Anskuelse, for hvem Askesen er
Formaal, ikke blot Middel. Hvert Øjeblik har en naturlig Ret
til at være og har tillige, om man såa kan sige, sit Selvophol-
delsesinstinkt, idet Trangen til fuld Tilfredsstillelse i Øjeblikket
kun under en vis Modstand giver efter for andre Tilskyndelser.
5. Hvis Principet om Øjeblikkets Suverænitet praktisk
kunde gjennemføres, vilde intet Ræsonnement kunne omstyrte
det. Men der gives vel neppe noget bevidst Individ, hos hvem
der ikke rører sig Instinkter og Drifter, der drive ud over Øje-
blikket. Og hos menneskelige Individer vil Erindring og For-
ventning stedse gjøre sig gjældende og blive Tilknytningspunkter
for Følelser af Lyst og Ulyst, der bestemmes ved Individets
varige eller stadig gjenkommende Vilkaar. Ved enhver Besindelse
over sig selv og sin Handlen vil Individet hæve sig over de
enkelte Øjeblikke i deres Forskjellighed og Isolerthed, og dets
Følelse vil (i Besindelsens Øjeblikke i det mindste) svare til den
Maade, hvorpaa Livshelheden, og ikke det enkelte Øjeblik, staar
for Bevidstheden. Der danner sig først et realt Selv, naar der
er en Kreds af Følelser og Forestillinger, som danne en fast
Kjærne i Bevidstheden, selv om de ikke i hvert Øjeblik gjøre
sig gjældende. (Smilgn. herom min Psykologi V B. 5).
Hvor nu det enkelte Øjebliks Følelsestilstand, betragtet som
Virkning af Individets: egen Handling, i Bevidstheden støder
(29)
d9
H. Høffding.
sammen med den ved Forestillingen om Livshelheden bestemte
Følelsestilstand, vil der opstaa en ny Følelse, som er bestemt
ved Forholdet imellem dem, et Forhold, som enten kan være
harmonisk eller disharmonisk. I denne Følelse ved Forhol-
det mellem den momentane Tilstand og den ved Hensynet til
Livets Helhed bestemte Tilstand bestaar Vurderingen. Evnen til
saadanne Følelser er Samvittigheden, .saaledes som den kan ytre
sig hos et aldeles isoleret Individ. I videste Betydning er Sam-
vittighed en Forholdsfølelse og forudsætter kun, at der i Bevidst-
heden gjør sig et Forhold gjældende mellem et centralt og et
periferisk, et mere og et mindre omfattende. Det enkelte Øje-
blik og den enkelte Handling, der har givet det dets Beskaffen-
hed, vurderes — paa det Standpunkt, som her er forudsat —
efter den Maade, paa hvilken det kan føjes ind som Led i det
individuelle Livs Helhed.
Der stiller sig her den Opgave for Individet at bringe Har-
moni til Veje mellem de enkelte Dele af sit Liv. Det er en
Opgave, som neppe hos noget Menneske løses uvilkaarlig, uden
nogen bevidst Stræben. Her faar derfor ogsaa Vurderingen af
de tidligere Handlinger efter den Maade, hvorpaa de bidrage til
Løsningen af denne Opgave, Betydning for Individet. Vurde-
ringen muliggjøres altsaa ikke blot ved den centrale, til Livs-
helheden svarende Følelse, men motwveres ogsaa ved den. En
fin og udviklet Sans for, hvad der tjener det individuelle Liv,
hvis enkelte Led Øjeblikkene ere, er en Betingelse for dets Be-
staaen og Udvikling. Den er en Art højere Selvopholdelses-
instinkt og behøver ikke at indskrænke sig til blot at angaa,
hvad det fysiske Livs Bestaaen udkræver, men kan omfatte de
ideelle Fornødenheder ikke mindre end de fysiske. — I Platons
og Aristoteles's Ethik har denne harmoniske Individualisme faaet
sit mest karakteristiske Udtryk. Den ethbiske Dyd betragtes af
dem som en aandelig Sundhed og Harmoni. Især er Aristoteles's
Definition af Dyden som den ved hvert enkelt Individs Natur
bestemte Midte af Interesse i denne Henseende. Dog er de
Den filosofiske Ethiks Principer. 93
nævnte Tænkeres hele Ethik ikke udtømt med denne individua-
listiske Lære.
Jeg bruger til Betegnelse af dette Standpunkt Ordet «Indi-
vidualisme» og ikke «Egoisme», da der ved dette sidste Ord
helst maa tænkes paa en bevidst Tilsidesættelse og Underord-
nelse af andres Vel for Ens eget. Individualisten behøver ikke
at være Egoist, men han kan blive det.
6. Paa et saadant individualistisk Standpunktævil Opgaven
ikke blot være den at bestemme, A/wvor megen Energi der maa
forbruges i de enkelte Øjeblikke, men ogsåa den at anvende
den Energi, der raades over, paa saa afverlende og forskjelligartet
en Maade, som foreneligt er med Livshelhedens Interesse. I
Følge en psykologisk Naturlov betinges Følelsernes Liv og Frisk-
hed "ved, at de forskjellige Tilstande træde i et vist Modsæt-
ningsforhold til hverandre, medens Ensformighed og Gjentagelse
virke dæmpende eller sløvende. — Desuden vil ogsaa Livets
naturlige Gang føre med sig, at Individet efterhaanden ikke blot
gaar op i den fysiske Selvopholdelse, men faar Fornødenheder
af mere ideel og mere sammensat Beskaffenhed. Individets Liv
vil naa des større Fylde, jo flere forskjellige Retninger det kan
brede sig i, jo rigere og mangesidigere et Indhold det kan om-
fatte, uden at Enheden og den samlede Kraft derved svækkes.
Den et/uske Lov paa Individualismens Standpunkt findes ved
Formulering af, hvad det harmoniske Forhold mellem Livshel-
hedens Interesse og de enkelte Øjeblikkes Trang kræver. Den
vil bestaa af to Hovedbud, et negativt og et positivt: 1) det en-
kelte Øjeblik maa ikke have større Selvstændighed, end der svarer
til dets Betydning inden for Livshelheden; 2) men paa den an-
den Side skal der i det enkelte Øjeblik leves saa rigt og fyldigt,
som foreneligt er med Livshelhedens Bevarelse.
Godt bliver altsaa her, hvad der bevarer Livshelheden og
giver Livsindholdet Fylde og Liv, ondt hvad der hår en mere
eller mindre udpræget Tendens til at sprænge eller indsnevre
24 H. Høffding.
Livshelheden og dens Indhold. Ondt er saaledes det enkelte
Øjeblik og den enkelte Drift i dens oprørske Isolation fra det
øvrige Liv; og Ondet vil ligge saa meget des dybere og blive
Gjenstand for en saa meget des stærkere Forkastelse i den vur-
derende Følelse, jo mere det er villet, fremgaaet som Frugt af
Overvejelse og Valg og ikke blot af øjeblikkelig Tilskyndelse.
Den Styrke, hvormed Vurderingen gjør sig gjældende, vil bero.
paa den Styrke, hvormed Livshelhedens Interesser gjøre sig
gjældende i Individets centrale Følelser.
7. Det gjælder om Individualismen eller Principet om
Individets Suverænitet, hvad der gjaldt om Øjeblikkets Suveræ-
nitet, at den ikke kan omstyrtes ved Ræsonnement. En absolut
Individualist eller Egoist vilde være absolut uangribelig. Naar
Hævdelsen af hans eget Liv, dets Bestaaen, dets Enhed, "dets
Fylde, er det eneste Formaal, han erkjender, saa gives der ingen
logisk Overgang fra detie Standpunkt til et andet. Skal en
Forandring ske, maa den centrale Følelse, som bestemmer Vur-
deringen, forandres derved, at den knyttes til en mere omfat-
tende Kreds af Forestillinger end dem, der blot angaa Individets
eget Liv. Før det er sket, kan det heller ikke nytte at appellere
til Samvittigheden; thi denne er, som vi have set, en Forholds-
følelse, Udtryk for Forholdet mellem det centrale og det perife-
riske i Individets Følelsesliv, og bestemmes altsaa selv ved, hvad
det centrale er.
Den filosofiske Ethik har ofte, især i tidligere Tid, ment at
maatte gjøre Fordring paa at være en ren Fornuftvidenskab, der
ikke appellerede til andre Forudsætninger end såadanne, som
ligge i den menneskelige Fornufts Væsen. Men dette strider
mod Ethikens Karakter som praktisk Videnskab. Handling kan
kun vurderes efter: Formaal, og Fastsættelsen af et Formaal forud-
sætter Lyst- og Ulystfølelse hos det fastsættende Subjekt. Afset
fra en Bevidsthed med Evne til at føle Lyst eller Ulyst har der-
for ethisk Vurdering ingen Betydning. Men paa den anden Side
Den filosofiske Ethiks Principer. VÆ
ligger der i den blotte Evne til at føle Lyst og Ulyst endnu ikke
noget om, hvor omfattende den Kreds af Forestillinger er, til
hvilken Lyst- og Ulystfølelsen knyttes.
Fra Øjebliksstandpunktet til det individualistiske Standpunkt
skete Overgangen ved, at der dannede sig centrale Følelser i
Bevidstheden, som bestemtes ved Livshelhedens Interesser, og
som kunde blive stærke Bindeled mellem de skiftende Øjeblikke.
Støttet til dem føler Individet sin Enhed trods den stadige Skiften.
Dersom der skal gives et højere Standpunkt end Individualismen,
SLA der gives Følelser, der ved at røre sig hos det enkelte
Individ kunne knytte det til en mere omfattende Helhed paa
lignende Maade, som de enkelte Øjeblikke og Tilskyndelser i
ham ere knyttede til den individuelle Livshelhed. Der maa være
en Magt, som forbinder de enkelte Individer indbyrdes og op-
hæver Isolationen imellem dem.
8. Kun tilnærmelsesvis kan i Praxis Individualismen gjen-
nemføres. Individets Suverænitet, Opfattelsen af Individet som
en afsluttet og aldeles selvstændig Helhed, viser sig at bero paa
en voldsom og unaturlig Abstraktion. Individet bliver til ud af
Slægten og lever hele sit Liv som en Del af Slægtens Liv, med
en Organisation, i hvilken det arver Følger af tidligere Genera-
tioners Handlen og Liden, under Livsvilkaar og i en aandelig
Atmosfære, som Slægtens Udvikling har bragt til Veje. Og lige
som Selvopholdelsesinstinktet ophæver Isolationen af de enkelte
Øjeblikke i Livet og derved bliver Grundlag for Følelser, der
bestemmes ved Livshelhedens Interesser, saaledes rører der sig
i de sympathiske Instinkter Kræfter, som ophæve Isolåtionen af
de enkelte Individer og hævde Slægtens Livsvilkaar i deres Indre.
I den mest primitive Form fremtræder de sympathiske Instinkter
ved Familieforholdets Grundlæggelse. Saa meget end Familie-
forholdets Former og Indretninger variere hos forskjellige Folke-
slag og til forskjellige Tider, og saa løst og vilkaarlig særlig
Forholdet mellem de to Kjøn ofte viser sig, saa er der dog et
926 H. Høffding.
Forhold, som i Følge Sagens Natur ikke kan ophæves eller
væsentlig forandres, nemlig Forholdet mellem Moder og Barn.
I dette Forhold voxer den sympathiske Følelse umiddelbart ud
af Naturinstinktet. Det danner den faste Kjærne, ved hvilken
Familielivets højere Former blive mulige. Der lægges her
Grunden til et Livsfællesskab, inden for hvilket Sympathifølelserne
kunne plejes og naa en saadan Styrke, at de efter Haanden
kunne omfatte større Kredse. Moderkjærligheden vedbliver dog
stedse at staa som Forbillede og Maalestok for al Sympathi,
baade hvad Styrke og Renhed angaar. Et Minde om, at Familie-
forholdet er de sympathiske Følelsers stadige Kilde, er det, naar
den almindelige Menneskekjærlighed finder sit mest slaaende
Udtryk i den Sætning, at alle Mennesker ere Brødre.
Det er her ikke Stedet at gaa ind påa en nærmere psyko-
logisk Undersøgelse af de sympathiske Følelsers Natur og af
deres forskjellige Karakter efter de Elementer, hvoraf. de bestaa,
og efter det Omfang, i hvilket de ytre sig '(smlgn. herom min
Psykologi 2 Udg., VI G.). Hvor Sympathien har naaet sin fulde
Renhed, er den en Følelse af Lyst eller Ulyst, som blot er
bestemt ved, at andre Væsener føle Lyst eller Ulyst. Hvad dens
Omfang angaar, var det det betydningsfuldeste Punkt i dens
Udviklingshistorie, da den udvidede sig fra blot at omfatte Fa-
milie, Nation og Race til at gjælde hele Slægten. Allerede den
græske Filosofi (den peripatetiske og den stoiske Skole) førte
til Ideen om en almindelig Menneskekjærlighed, grundet paa alle
Menneskers naturlige Sammenhøren i et stort Samfund. Men
større historisk Betydning fik denne Ide først ved som et Hoved-
bud i Kristendommen at blive en af de ledende Tanker i en
stor Verdensreligion. !
9. Ethisk set er den store Betydning heraf, at Horizonten
er bleven udvidet, saa at Følelsen af Lyst og Ulyst nu ikke blot
bestemmes ved Individets egen Skæbne, men ved Livsvilkaarene
for et Samfund, af hvilket Individet kun er et enkelt Led. Naar
Den filosofiske Ethiks Principer. 927
nu saadanne Følelser blive raadende, ville Handlingerne vurderes
efter det Forhold, i hvilket de ved dem frembragte Tilstande
staa til dette Samfunds, denne større Helheds Interesser. Maale-
stokken hentes nu ikke blot fra Individets eget Liv; dette staar
som hørende til en større Verdensorden, og det kommer an
påa, om Handlingerne hæmme eller fremme denne.
Det vilde ikke være rigtigt at sige, at Sympathien paa dette
Standpunkt bliver Et med den ethiske Følelse. eller Samvittig-
heden. Denne fremtræder ogsåa her som en Forholdsfølelse,
bestemt ved Forholdet mellem, hvad der er den raadende eller
centrale Følelse hos Individet, og Handlingernes Resultater. For-
skellen mellem dette Standpunkt og det individualistiske er den,
at Grundlaget er mere omfattende; Vurderingen vil derfor kunne
falde anderledes ud: en og samme Handling vil fra det indivi-
dualistiske Standpunkt kunne kaldes god, fra Slægtens ond.
Naar Individet umiddelbart føler sine egne personlige Interesser
som underordnede Hensynet til den store Helheds Tarv, af
hvilken det i Sympathien føler sig som et enkelt Led, fremtræder
den ethiske Følelse som Pligtfølelse. Allerede paa Individualis-
mens Standpunkt vilde der kunne tales om Pligt. Thi i Be-
grebet Pligt ligger der i sig selv kun det formelle Forhold mellem
et lavere, mere begrænset, og et højere, mere omfattende Hen-
syn, at dette sidste skal have Forrang frem for hint. Individet
kan i det enkelte Øjeblik føle sig forpligtet ved Hensynet til sin
egen Livshelhed. Paa det Standpunkt, som vi her beskrive, vil
selve Hensynet til Individets Livshelhed igen være underordnet
Hensynet til Slægtens Livshelhed, og ligeledes vil den Sympathi,
som har et snævrere Samfund til Genstandå, være underordnet
den, der er rettet mod et mere omfattende Samfund.
Fra en anden Side set fremtræder vden ethiske. Følelse under
sin højere Udvikling som Retfærdighedsfølelse. "Den Sympathi,
som ligger til Grund, vil nemlig, naar den er mere end et blindt
Instinkt, i sin Ytringsmaade (baade hvad Art og hvad Grad an-
gaar) ledes af Hensynet til de Væseners Ejendommelighed, hvilke
98 H. Høffaing.
den gælder. Og naar dens Omfang udvides til alle Væsener,
der have Evne til at føle Lyst og Ulyst, maa den i hvert enkelt
Tilfælde ytre sig saaledes, at det enkelte Væsen, den er knyttet
til, fyldestgjøres efter sin Ejendommelighed, uden at derved
andre Væsener krænkes i deres lige saa udprægede Ejendom-
meligheder. Enhver Forskel og Ulighed, som gjøres gældende,
maa være begrundet ved, hvad det Riges Tarv, til hvilket baade
Meddeleren og de andre Væsener høre, fordrer. Sympathi er,
fra den aktive Side betragtet, Drift til Meddelelse; denne Med-
delelse maa, naar den ikke skal ske i Blinde, bestemmes ved
Principer, og disse maa hentes fra selve Sympathiens Natur.
Naar Sympathien er universel, kan den Forskel, den gjør i For-
delingen af sine Goder, kun skyldes den Grund, at disse Goder
ved at fordeles paa anden Maade ikke virkelig eller ikke i saa
høj Grad vilde være Goder for dem, de tilfaldt, eller ikke vilde
blive til såa stor Fremgang for Samfundet i det hele. Paa Sym-
pathiens Grund udvikler den ethiske Følelse sig saaledes til en
Følelse for fordelende Retfærdighed. Lige som Individet føler
sig som ét blandt mange, saaledes betragter det ogsaa ethvert
andet Individ som ét blandt mange, for saa vidt ikke særegne
Grunde motivere særegne Hensyn. — Ogsaa paa Individualismens
Standpunkt vilde der kunne tales om en fordelende Retfærdighed,
idet Forholdet mellem de forskjellige Øjeblikke og Tilskyndelser
svarer til Forholdet mellem de forskjellige individuelle Væsener
påa det Standpunkt, vi- her tale om. Platon har netop brugt
Udtrykket Retfærdighed om det harmoniske Forhold mellem de
forskjellige Sider eller Dele af det enkelte individs Bevidsthedsliv.
Det er denne logiske Karakter ved den ethiske Følelse, den
Strenghed, hvormed den fordrer Begrundelse for enhver Forskjel
og Ulighed, som statueres, der især har gjort, at man har ment,
at den ethiske Lov er et Udtryk for den rene Fornuft. Hvad
Kant formulerede som det kategoriske Imperativs Indhold, var
i Virkeligheden kun den Upartiskhed, den Bortseen fra uved-
kommende og tilfældige Hensyn, som den paa Sympathien byg-
Den filosofiske Ethiks Principer. 29
gede ethiske Følelse fordrer. Upartisk (objektiv) Erkendelse og
ethisk Følelse have derfor noget beslægtet; den ene kan arbejde
den anden i Hænderne. - (Smlgn. herom min Psykologi 2 Udg.,
p. 297.) Den theoretiske Erkjendelse fordrer jo netop ogsaa
Begrundelse af enhver Forskjel og Forandring i vore Erfaringer.
— Her viser sig fra en ny Side Parallelen mellem Erkjendelses-
problemet og det ethiske Problem.
10. Den ethiske Lov bliver til, naar den højere, mere om-
fattende Helheds Livsbetingelser formuleres i. bestemte Tanker.
Paa det Standpunkt, vi her have for os, den humane Ethaks")
Standpunkt, kan dens Indhold ikke være andet end den Grund-
sætning, at Handlingerne skulle føre til saa stor Velfærd og
Fremgang for saa mange bevidste Væsener som muligt. Og heri
indbefattes igen to Hovedbud, et negativt og et positivt: 1) intet
enkelt Individ bør der tildeles mere, end der tilkommer det
efter den Plads, det i Følge sin Ejendommelighed indtager inden
for Slægten; 2) men paa den anden Side skal ethvert Individs
Evner og Drifter udvikles og tilfredsstilles saa fuldt og rigt,
som foreneligt er med, hvad Slægtens Liv-som Helhed kræver.
Disse to Bud følge med logisk Nødvendighed af Begrebet om
Samfundet som en til Enhed forbunden Mangfoldighed af bevidste
Væsener. Mod Samfundets Enhed strider det, at et enkelt In-
divid eller enkelte Individer paa vilkaarlig Vis foretrækkes eller
tilsidesættes for andre; enhver Særstilling maa begrundes ved,
hvad de fælles Livsvilkaar kræve; men paa den anden Side er
et Samfund des fuldkomnere, jo friere og selvstændigere de en-
kelte Led røre sig, jo flere forskjellige Muligheder de virkelig-
gjøre, samtidig med, at Enheden bevares og stedse faar en
inderligere Karakter og en højere Gyldighed. (Smlgn. mit Skrift
«Om Grundlaget for den humane Ethik» p.51—54; 79—81; 102 f.)
Naar den ethiske Følelse paa Sympathiens Grundlag udvikler
1) Udtrykket «human Ethik» taget i snevrere Betydning. I videre Betydning
er al filosofisk Ethik (se 2 1) human Ethik.
30 H. Høffding.
sig til Pligt- og Retfærdighedsfølelse, vil det være det i denne
Lov udtalte Princip, som tilsidst er Maalestokken for de ethiske
Domme, der fældes. Paa dette Standpunkt følger det tillige af
sig selv, at de ethiske Domme ikke blot angaa Individets egne
Handlinger, men ogsaa andre Individers, og at Maalestokken
maa være den samme. Kun vil Individet over for sine egne
Handlinger bedre være i Stand til at følge Handlingen tilbage
til dens Udspring og vil altsåa kunne vurdere større Strækninger
af dens Forløb, end naar det staar over for andre Individers
Handlinger.
Godi vil altsaa alt det være, der bevarer og udvikler be-
vidste Væseners Velfærd; ondt det modsatte. Det onde vil her,
lige som paa Individualismens Standpunkt, være det opløsende
og isolerende. Naar et enkelt Individ enten selv gjør sig eller
af andre gjøres til absolut Formaal, opløses de bevidste Væse-
ners Samfund. Det onde er derfor Egoismen i dens' forskjellige
Grader og under dens forskjellige Former. Og Dommen over
den bliver des strengere, jo mere bevidst den er; thi des dybere
og fastere Rod har Handlingen i hele Sindelaget, og des van-
skeligere kan der raades Bod paa Isolationen og Opløsningen.
Selve den strenge Vurdering finder sin Motivering og sin Be-
grænsning ved Ønsket om en saadan Gjenoprettelse. Den er
derfor mere end en æsthetisk Dom, den har et bestemt Formaal, —
det samme Formaal som det, efter hvilket Handlingerne vurderes.
11. Det objektive Princip, Principet for Bestemmelsen af
Ethikens Indhold og for Vurderingen af de menneskelige Hand-
linger, bliver altsaa her Principet om den almindelige Velfærd.
I Følge det har ingen Handling, og ingen ved Handling grund-
lagt Institution eller Livsform, Værdi, uden for saa vidt den er
til Fremme for bevidste Væseners Liv og Lykke. Der er mange
andre Ting, der virke til Fremme eller til Skade herfor, end
menneskelige Handlinger. Allerede ved det ubevidste Naturlivs
Gang virkes der for eller mod bevidste Væseners Velfærd; men
Den. filosofiske Ethiks Principer. ol
Yurderingen af saadanne Virkninger har ikke nogen ethisk Ka-
rakter, fordi de ikke udspringe af nogen Bevidsthed og altsaa
ikke kunne paavirkes ved nogen Dom. Dommen over, hvad der
sker uden for de menneskelige Handlingers Omraade, faar en
æsthetisk eller religiøs Karakter, det vil sige, har Karakteren af
Stemningsudbrud over for det, der væsentlig maa tages, som
det er. Den ethiske Dom kan derimod selv motiveres ved "det
Princip, i Følge hvilket den fældes, tjener altsaa det bestemte
Formaal at virke større Velfærd. Derfor kan den kun angaa
saadanne Begivenheder, der kunne motiveres ved en Dom, altsåa
Handlinger. Dette træder tydeligst frem, hvor det vurderende
Individ er det samme som det handlende, eller hvor den ethiske
Dom anerkjendes af det handlende Individ; i andre Tilfælde vil
det blive en særlig Opgave, hvorledes det handlende Individ kan
bringes til at anerkjende Dommen, en Opgave af psykologisk-
pædagogisk Natur.
Jeg bruger Ordet Velfærd hellere end Ord som Nytte eller
Lykke, fordi disse let kunne hidføre og ogsaa have hidført Mis-
forstaaelser. Jeg tænker ved Ordet Velfærd paa alt, hvad der
fører til Tilfredsstillelse af den menneskelige Naturs Trang efter
dens hele Omfang. Ethiken skal tage Hensyn til alle Livets
Trin og kan derfor ikke gaa ud fra en Distinktion mellem ydre
og indre, lavere og højere Velfærd. En saadan Distinktion er
jo allerede en Vurdering og kan altsaa først finde Sted, naar
Vurderingsprincipet er givet. De Misforstaaelser, Velfærdsprin-
cipet (eller som dets vigtigste Forkæmper, Bentham kalder det:
Principet om den størst mulige Lykke for det størst mulige
Antal Mennesker) har været Gjenstand for, skrive sig for en
stor Del fra, at man ikke har holdt sig dette for Øje. — Dog
er der ogsaa et andet Punkt, som tydeligere betegnes ved Ordet
Velfærd end ved andre Udtryk, man kunde bruge. Det peger
nemlig hen paa en total Tilstand. Øjeblikkelige Lyst- og Ulyst-
følelser ere intet sikkert Kriterium paa, hvorledes den hele Til-
stand er. Efter en psykologisk Hypothese ere Lyst og Ulyst
39 H. Høffding.
ganske vist som Regel Udtryk for Livets Fremgang eller Til-
bagegang: Smerte er Tegn paa en begyndende Opløsning af
Livet, Lyst paa dettes normale og harmoniske Udfoldelse. (Smilgn.
min Psykologi 2 Udg., VI D, 2.3.) Men af de enkelte isolerede
Lyst- og Ulystfølelser kan intet sikkert sluttes; heller ikke en
blot Opsummering af dem vilde føre til Maalet. Der maa der-
imod søges en Sammenhæng mellem Følelserne og den hele
Kårakter, den reale Enhed i Bevidstheden, som de høre til.
Ligeledes maa de enkelte Individers Lyst- eller Ulystfølelse be-
tragtes i Sammenhæng med den hele sociale Tilstand. Den såa
kaldte Utilitarianisme, den især af Bentham grundlagte ethiske
Skole, der har den store Fortjeneste med Energi at have gjort
Velfærdsprincipet gjældende, har skadet sin Sag ved at lægge
en psykologisk Theori til Grund, der opløser Bevidstheden i en
Sum af Fornemmelser og Følelser og Samfundet i en Sum af
Individer. Den Betydning, Følelsen af Lyst og Ulyst -har for
den varige og omfattende Velfærd, kan ikke udtømmes ved et
simpelt Regnestykke. — Det følger af sig selv, at Bevisbyrden
paahviler den, der fordrer Opgivelse af en Lystfølelse i det en-
kelte Øjeblik eller hos det enkelte Individ; der maa paavises de
Interesser, til Fordel for hvilke Opofrelsen finder Sted (smlgn. 2 4).
12. Velfærdsprincipet forsyner os ingenlunde med en Trylle-
nøgle, der kan lukke op overalt uden videre. Det er en Mis-
forstaaelse af, hvad et Princip er, naar man mener, at det med
ét Slag klarer alle de enkelte Tilfælde for os. Vi søge Prin-
ciper, netop fordi de enkelte Tilfælde kunne være saa indviklede
og sammensatte, at vi kun fåa nogenlunde Overblik ved at gaa
ud fra visse bestemte Forudsætninger. Og uagtet den filosofiske
Ethik er en praktisk Videnskab, tilfredsstiller den dog ogsaa en
theoretisk Interesse: nemlig den at forstaa Vurderingen af Hand-
lingerne. En saadan Forstaaelse bliver umulig, naar vi ikke
— gjennem mange Mellemled maaske — gaa tilbage fra .den
indviklede historiske Sammenhæng, i hvilken hver enkelt Hand-
Dén filosofiske Ethiks Principer. . 33
ling foreligger, til et almindeligt Princip, der i og for sig ikke
" indeholder andet end den Aand og Ketning, i hvilken den
ethiske Vurdering. skal gaa. Den filosofiske Ethik opstiller som
Hypothese den Paastand, at dette bestemte Princip er det, der
ligger til Grund for Vurderingen, og det kommer da an paa,
om denne Hypothese kan fastholdes 'og gjennemføres. Velfærds-
principet staar i Ethiken som Aarsagsprincipet i Erkjendelses-
theorien. Hverken theoretisk eller praktisk give- de almindelige
Principer os fuldstændige Løsninger af de specielle Problemer.
Læren om Principerne stilles vel forrest ved den synthetiske
eller systematiske Fremstilling af en Videnskab, men deri ligger
ikke, at de ere fundne først; tvertimod findes de fra først af
ved Analyse af visse fremtrædende Fænomener og opstilles saa
hypothetisk som Forudsætninger for de specielle Forklaringer.
Den filosofiske Ethiks Ræsonnement maa ikke forvexles med
den Maade, paa hvilken vi under den praktiske Overvejelse drøfte,
om en Handling skal foretages. Under den praktiske Overvejelse
ledes vi af Instinkter og Drifter, af Motiver, der for en stor Del
ikke komme fuldstændig frem i vor Bevidsthed, af Tanker og
Følelser, hvis første Udspring vi ikke drøfte. Vi ledes af den
«positive Moralitet», i hvilken vi have levet os ind, og som for
en stor Del er et Arvegods i Slægten. Den ethiske Kunst gaar
forud for den ethiske Videnskab; denne søger dels at paavise,
dels at berigtige de Principer, af hvilke hin ubevidst ledes. Den
theoretiske Reflexion vil naturligvis ofte virke berigtigende og
lutrende tilbage paa den praktiske Overvejelse; derfor er fuld-
stændig Diskussionsfrihed om ethiske Spørgsmaal af saa over-
ordentlig stor Betydning.
13. Naar Hensynet til den største og mest omfattende
Velfærd skal være Principet for al ethisk Begrundelse, saa kan
det naturligvis ikke sely ethisk begrundes. Hvis det virkelig er
det rette ethiske Princip, saa træder først med dets — ubevidste
eller bevidste — Anerkjendelse den ethiske Betragtningsmaade i
Kraft, og der kan ikke føres nogen ethisk Diskussion med den,
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. 3
34 ; H. Høffding.
der negter det. '&Kun ad indirekte Vej kan der være Tale om
en Begrundelse af selve Principet. For saa vidt nemlig den,
der negter vort Princips Gyldighed, selv opstiller andre Prin-
ciper, kan man søge at godtgjøre, at disse forudsætte hint og
logisk set ere afledede i Forhold til det. Dette vilde være den
eneste frugtbare Maade, paa hvilken Debatten kunde føres
mellem Kants og Benthams Skole. Denne Vej er Henry Sidgwick
med stor Dygtighed slaaet ind paa i sit Værk «The Methods of
Ethics». Han gaar der endnu videre og søger at vise, hvorledes
den i det moderne Evropa herskende moralske Tradition kun
finder sin fulde Forklaring, naar man tænker sig den opstaaet
under Indflydelse af en ubevidst Utilitarianisme. Spredte Bud
og Afegjørelser kunne bringes i indbyrdes Sammenhæng, og
den Tvivl og Ubestemthed, der kan herske med Hensyn til
Afgjørelsen af enkelte Spørgsmaal, kan overvindes, naar man
lægger Velfærdsprincipet til Grund. Ligeledes vinde vi derved
en Forklaring, hvorfor visse Dyder til visse Tider og hos visse
Folkeslag have spillet en særlig fremtrædende Rolle.
Men overfor den, der resolut stiller sig paa Individualismens
(end sige paa Øjeblikssuverænitetens) Standpunkt, hjælper dette
som sagt ikke. Disse Standpunkter ere, saa længe de ere
konsekvente, logisk uangribelige. Det samme gjælder over for
dem, der kun udstrække Vurderingsprincipet til at gjælde for
en snevrere social Gruppe, idet de gjøre Familien, Kasten,
Nationen, Racen eller Sekten til Et og Alt. Det snevrere Sam-
fund kan derved komme til at staa som Individualist eller Egoist
i Forhold til det mere omfattende. Vi kunne paa denne Maade
tænke os lige saa mange ethiske Systemer, som der er større
eller mindre Helheder. Den ethiske Verden strækker sig fra
Øjeblikket til Menneskeslægten, men mellem disse Yderpunkter
gives der mange Punkter, hvor man kan standse, og ud over
hvilke kun den psykologisk-historiske Udvikling fører ved de
Forandringer, den volder i det menneskelige Følelsesliv. Et
stort Exempel herpaa er den Maade, hvorpaa der som Følge
af den kulturhistoriske Udvikling efter Alexander den Stores
Den filosofiske Ethiks Principer. 35
Erobringer opstod en fælles Menneskelighedsfølelse, der blev
Grundlag for en ny Ethik.
Med andre Ord: ethvert Princip for Handlingers Vurdering
støtter sig til bestemte psykologisk-historiske Forudsætninger. Den,
der skal anerkjende og for Alvor anvende Principet om den
størst mulige Velfærd for det størst mulige Antal af bevidste
Væsener, maa ikke være Egoist eller Individualist, fanatisk
Patriot eller Sekterer, men maa formaa at følge de menneske-
lige Handlinger med uinteéresseret og universel Sympathi. Dette
er det objektive Princips subjektive Forudsætning. Afset fra denne
bliver det kun intellektuel Kuriositet, naar man anvender Prin-
cipet til Bedømmelse og drager Konsekventsen af det.
Det var Benthams Hovedfejl, at han ikke tydelig saa, at et
subjektivt Princip dannede Forudsætningen for det objektive.
Han fordrede et objektivt Princip for at kontrollere og regulere
de forskjellige subjektive Synsmaader og Paastande paa det
ethiske Omraade, og et saadant fandt han i Principet om størst
mulig Lykke for såa mange som muligt. Men den Subyektvitet
(den Samvittighed), der skal reguleres ved det objektive Princip,
ligger stedse selv til (Grund for dette Princips Anerkjendelse.. En
Ethik, som ikke tager dette med i Betragtning, faar stedse en
dogmatisk Karakter, saa fortrinlig end dens Princip maatte egne
sig til Leder under den specielle Diskussion. Den filosofiske
Etluk maa udtrykkelig konstatere, hvilket Standpunkt den vurde-
rende BSubjektivitet staar paa. Vejen til dette Standpunkt kan,
historisk set, være lang og bugtet. (Smlgn. «Om Grundlaget
for den humane. Ethik». Kap. Ill. Autoriteten.)
14. De ethiske Domme vise altsaa stedse — om man
end nok saa meget begrunder dem ved et objektivt Vurderings-
princip — tilbage til et subjektivt Grundlag. De ere tilsidst
Udtryk for en Følelse. — Men om Følelser, siger man, lader
der sig ikke disputere. — Dette er sandt. En Følelse er et
psykologisk Faktum og maa tages som saadant. Men enhver
Følelse er knyttet til visse bestemte Forestillinger, af hvilke
ax
36 H. Høffding.
dens Karakter og Retning afhænger, og disse Forestillingers
Sammenhæng og Gyldighed kan diskuteres. En saadan Dis-
kussion vil, om end langsomt (smlgn. min Psykologi... 2 Udg.
p. 278. 345), virke tilbage paa Grundlaget. Man vil saaledes
kunne vise, med hvor liden Ret Individualisten betragter sig
som et isoleret og enestaåaaende Væsen. Man vil kunne paavise
det ulogiske i at indskrænke sin Menneskekjærlighed til kun at
omfatte menneskelige Væsener af en vis Farve, en vis Afstam-
ning eller en vis Tro. Den fuldstændige Flytning af Tyngde-
punktet vil dog først tilvejebringes, naar personlige og historiske
Erfaringer virke med.
Saaledes er enhver praktisk Videnskab stillet. Betydningen
af dens Sætninger beror tilsidst paa en Følelsesinteresse, der
dikterer det Formaal, hvortil Midlerne søges. Natzonaløkonomien
forudsætter Erhvervsdriften som given, og dens Læresætninger
staa og falde med denne Drifts Virken. Den undersøger de
Veje og Midler, ved hvilke det af denne Drift satte Formaal
kan naas. Og for saa vidt der hos Menneskene røre sig andre
Drifter, som faa Indflydelse paa deres Adfærd, saa faa de
nationaløkonomiske Sætninger en abstrakt og hypothetisk Ka-
rakter, gjælde kun under en Forudsætning, der i Virkeligheden
ikke fuldstændig bekræfter sig. Ja, der maa gaas et Skridt
videre. Nationaløkonomien er ikke en af Ethiken aldeles uaf-
hængig Videnskab. Den er ikke blot en Lære om Produktionen,
men ogsaa en Lære om Fordelingen. Den betragter ikke det
økonomiske Omraade som aldeles isoleret, men ser det i dets
Sammenhæng med den almindelige Kultur, og tilsidst med det
menneskelige Samfundslivs ethiske Formaal. Den national-
økonomiske Opgave bliver tilsidst den at ordne og lede Pro-
duktion og Fordeling saaledes, at en menneskelig Tilværelse
bliver opnaaelig for saa mange som muligt i Samfundet. Na-
tionaløkonomien er altsaa en ethisk Videnskab og hviler tilsidst
påa samme Grundlag som den humane Ethik. Det samme
gjælder om Retslæren. Naar man skjelner mellem Moral og
Ret, er den væsentlige Forskjel den, at Rettens Indhold kan
Den filosofiske Ethiks Principer. 37
gjennemføres og. virkeliggjøres ved ydre Magt, medens" det
egentlig moralske kræver indre Anerkjendelse og Villiestilslutning.
Men kun den bøjer sig for Magten, der enten anerkjender
Magtanvendelsen som berettiget eller indser sin egen Afmagt;
og paa den anden Side anvendes Magten til Rettens Haand-
hævelse kun, hvor der er Evne og Villie dertil hos de Personer,
hvem det tilkommer. BRetslærens Sætninger fåa derfor ogsaa
en abstrakt og hypothetisk Karakter. Der ses endog i den
almindelige Retslære bort fra, om Midlerne til Rettens Haand-
hævelse faktisk ere til Stede. I videste Forstand forstaas nemlig
ved Retsforhold saadanne Livsforhold, som egne sig til retlig
Ordning. (Smlgn. Goos: Almindelig Retslære. I. p. 50.) Man
bygger altsaa påa Ideen om et Samfund, hvor alt hvad der
egner sig dertil er retslig ordnet, lige som Nationaløkonomien
i mange af sine Sætninger bygger paa Ideen om et Samfund,
hvor Erhvervsdriften hersker, og den humane Ethik paa Ideen
om et Samfund, hvor Menneskekjærlighed (uinteresseret og
universel Sympathi) hersker og almindelig Velfærd tilstræbes.
Og i sidste Instants falder ogsaa for Retslærens, lige som for
Nationaløkonomiens Vedkommende, den bestemte Forskjel fra
Ethiken bort; thi Begrundelsen af Magtanvendelsen er i Rets-
læren tilsidst af ethisk Natur, idet den søges i Nødvendig-
heden af, at der dannes en fast, ydre Livsorden med bestemte
Grænser for Handlefriheden, for at det ethiske Liv og de højere
menneskelige Bestræbelser kunne udfolde sig i Ly deraf. Ogsaa
Retslæren er altsaa en ethisk Videnskab og hviler paa samme
Grundlag som den humane Ethik.
Baade Nationaløkonomi og Retslære have, lige som Ethiken,
ofte lidt under den Misforstaaelse, at de skulde være rene
Fornuftvidenskaber. De have da faaet en dogmatisk og uhisto-
risk Karakter, der strider mod deres Natur som praktiske
Videnskaber. De forudsætte en Subjektivitet med visse bestemte
Interesser, og den Mulighed er ikke udelukket, at disse Inter-
esser kunne ændres.
38 H. Høffding.
15... Dersom man i Ethiken kun vilde gaa ud fra det sub-
jektive Princip, Grundlaget, vilde Ethiken kun blive en Lære
om den ethiske Følelse. Da nu enhver Ethik dog maa lære
noget om hvad der bør gjøres, vilde man blive nødt til at udlede
Indholdet af Grundlaget. Men naar dette ikke sker saaledes,
at der først søges et bestemt Princip, bliver Ethiken kun en
Række subjektive Postulater, som det endog overfor dem, der
staa paa samme Grundlag, bliver umuligt at begrunde.
Jeg har søgt at vise, hvorledes det subjektive og det
objektive- Princip udvikle sig med hinanden og svare til hin-
anden. En uinteresseret og universel Sympathi kan ikke —
uden at opgive sig selv — lægge andet Princip til Grund for
Handlingers Vurdering end Principet om den almindelige Vel-
færd. Af Kortsynethed og Utaalmodighed kan den komme til
at handle mod dette Princip; men den handler da ogsaa mod
sit eget egentlige Formaal, og jo mere den bliver sig dette
bevidst, des mere vil den ogsaa i det enkelte følge Velfærds-
principet. Samvittigheden er ikke ufejlbar; derfor behøver den
et objektivt Princip til at ledes af. 1 ethvert bestemt Øjeblik
maa Vurderingen naturligvis ske efter den Indsigt, som er for
Haanden; der gives ingen anden Domstol end den såa godt
som muligt oplyste Samvittighed. Men derfor kan Afgjørelsen
alligevel være objektiv urigtig; en konsekventere, påa mere
udstrakte Erfaringer bygget Anvendelse af Velfærdsprincipet vil
kunne godtgjøre det. Maaske blev dog den større Konsekvents
og den mere udstrakte Erfaring selv kun mulig ved, at i det
givne Tilfælde Afgjørelsen skete efter den Indsigt, som havdes.
Samvittigheden er den højeste Autoritet, men en Autoritet, der
stedse kan fuldkommengjøre sig selv. Det objektive Princip
gjør ikke blot Forhandling mellem forskjellige Samvittigheder
(påa samme Grundlag) mulig, men gjør det ogsaa muligt, at
det enkelte Individs Samvittighed kan dømme sig selv.
Paa denne Maade virker altsaa Indholdet tilbage paa Grund-
laget, det objektive Princip paa det subjektive. Subjektiviteten
kontrollerer sig selv ved det Princip, der indeholdes i det
Den filosofiske Ethiks Principer. 39
Formaal, den sætter sig. Paa tilsvarende Maade kontrollerer
den sig selv paa det theoretiske Omraade ved Identitetsprincipet
og Kausalitetsprincipet, uagtet ogsaa disse Principer i sidste
Instants ere satte ved en subjektiv Virksomhed. (Smilgn. min
Psykologi 2 Udg., V B, 11; D, 3.)
16. Naar man nærmere betragter Forholdet mellem (7rund-
lag og Indhold, vil det let kunne synes, som om Slutningen
fra Grundlag til Indhold har større Sikkerhed end den fra Ind-
hold til Grundlag. Historien viser os, at et og samme ethisk
Indhold, samme Grundsætninger, Bud og Love, ere opstillede
paa meget forskjelligt Grundlag. Allerede den Omstændighed,
at visse Pligtbud komme igjen inden for meget forskjellige
Religioner, er nok til at vise dette. Holde vi os til Velfærds-
principet, som det betydningsfuldeste Exempel, vilde det saa
ikke kunne motiveres paa anden Maade end det her er sket? —
Hertil er at svare, at historisk set er det ganske vist saa, men
at der stedse vil kunne paavises Inkonsekventser og Ufuldkom-
menheder, naar Indhold og Grundlag ikke fuldstændig og
reciprokt svare til hinanden.
Der er især to Maader, paa hvilke man hår søgt et
Grundlag for Velfærdsprincipet, foruden den i denne Afhandling
fremførte.
Man har ment, at Bestræbelsen for at fremme almindelig
Velfærd er den Vej, ad lwilken det enkelte Individ bedst fremmer
sin egen Velfærd, idet han for sin egen Person derved naar at
sætte Formaal igjennem, han ellers ikke, i hvert Tilfælde ikke
saa let og saa sikkert kunde naa. Bestræbelsen for almindelig
Velfærd bliver altsaa blot en Omvej, der maa slaas ind paa,
for at den enkelte kan naa sin egen Tilfredsstillelse. Ethvert
ethisk Bud angiver en saadan Omvej, og Ethiken bliver den
systematiske Lære om saadanne Omveje. Dette var den Op-
fattelse af Ethikens Grundlag, som den moderne Utilitarianismes
Stifter, Bentham, nærmest hyldede, og som han især paa en
kras Maade har udtalt i et efter hans Død udgivet Skrift
40 H. Høffding.
(Deontology) "). I min Afhandling «Om Grundlaget for den
humane -Ethik» har jeg kriticeret Bentham fra denne Side, og >
kun fra denne Side. Her vil jeg tilføje, at det er en stor og
meget prekær Hypothese, Bentham benytter som Grundlag for
sin Ethik. Det er nemlig intet mindre end den Forudsætning,
at der gives en Harmoni mellem alle Individers personlige
Interesser, naar de blot hvert for sig ere klare over, hvilke
disse egentlig ere. Den, som arbejder for sin egen vel for-
staaede Interesse, arbejder altsaa, efter denne Antagelse, ogsaa
for alle andre. Derfor behøves der egenilig ikke andre Motiver
end egoistiske, og selve Vurderingsprincipets Opstilling kan
ogsaa motiveres egoistisk. Enhver vurderende Subjektivitet
bedømmer Handlingerne efter den Maade, hvorpaa de fremme
almindelig Velfærd, fordi selve den vurderende Subjektivitet
finder sig selv personlig bedst tjent med saadanne Handlinger.
Man vil let se, at det er en Hypothese, der staar påa
meget svage Fødder og stadig udæsker Tvivlen. Den fører ind
i meget indviklede Undersøgelser, som aldrig ville kunne af-
sluttes. Det er derfor et meget betænkeligt Grundlag at opføre
Ethiken paa. Og dertil kommer, at selv om man antager dette
Grundlag, vil det Indhold, som bygges derpaa, hele den objek-
tive Ethik, kun være ydre Middel, ikke umiddelbart og i og for
sig svare til hvad der ligger i Grundlaget. Hele den objektive
Ethik bliver et System af Indrømmelser, som Subjektiviteten,
der egentlig staar paa den absolute Individualismes Standpunkt,
maa lade sig afpresse. Thi den lige Vej er dog altid den
bedste og Omvej kun en Nødhjælp.
Et andet Grundlag, paa hvilket Velfærdsprincipet er frem-
traadt, er det theologiske. Ogsaa her støtter man sig til vidt-
1) I «Principles of Morals and Legislation», som er Benthams Hovedskrift,
træder denne Lære ikke saa bestemt frem. Han udtaler sig der ikke
klart om Ethikens Grundlag. Et enkelt Sted hedder det: «The dictates
of utility are neither more nor less than the dictates of the most
extensive and enlightened benevolence» (X, 36). Men af denne Sætning
gjøres der aldeles ikke Brug ved Opstillingen af selve det ethiske Vur-
deringsprincip (ch. I—II).
Den filosofiske Ethiks Principer. 41
gaaende og disputable Forudsætninger. Den ethiske Vurdering
gjøres herved afhængig af de religiøse Problemers Løsning.
Men Bestræbelserne for at opstille en filosofisk Etbik ere netop
fremgaaede af Ønsket om at gjøre det ethiske Problem uafhæn-
gigt af de religiøse Problemer. Dersom Ethiken bygges påa
theoløgisk Grundlag, maa disse Bestræbelser siges at være
forfejlede. Dertil kommer, at den theologisk grundlagte Ethik
rammes af en lignende Indvending, som den Ethik, der bygger
påa den forudsatte Harmoni mellem de velforstaaede egoistiske
Interesser. Hele Ethiken bliver nemlig Midlet for Tilfredsstillelse
af en Interesse, der i sig selv er forskjellig fra, i hvert Tilfælde
ikke falder ganske sammen med selve den ethiske Interesse.
Individets Forhold til det, der antages at være Guddommens
Villie, er et Forhold for sig, og det skal først bevises, at der
er Overensstemmelse mellem det og hvad Velfærdsprincipet
kræver. I Virkeligheden har ogsaa enhver theologisk Ethik,
selv om den stiller Velfærdsprincipet meget højt, en Klasse af
særegne Pligter, som skyldes det theologiske Grundlag, men
ikke begrundes ved Velfærdsprincipet, ja endog kunne komme i
Strid med dette. (Smlgn. «Om Grundlaget for den humane
Ethik», p. 68—72.)
Ved Opstillingen af en Videnskabs Principer bør Sparsom-
melighedens Lov raade. I den af uinteresseret og universel
Sympathi betingede ethiske Følelse have vi et Grundlag, hvis
Fakticitet er utvivlsom, skjønt der kan være Strid om, hvor
stor en Rolle det spiller i Verden. Til dette Grundlag svarer
Velfærdsprincipet som et objektivt Vurderingsprincip for menne-
skelige Handlinger, der kun nærmere udfolder de logiske Konse-
kventser af det psykologiske Grundlag og gjør en konsekvent
Begrundelse af dettes enkelte Ytringer mulig. Ethikens Grund-
lag og Indhold ere herved rykkede hinanden saa nær, som det
i det hele er muligt.
17. Forskjellen mellem subjektiv og objektiv Ethik, i den
her udviklede Betydning, falder ikke sammen med Forskjellen
42 H. Høffding.
mellem individuel og social Ethik. Den subjektive Ethik angiver
det psykølogisk-historiske Grundlag, hvorpaa den af det objektive
Princip ledede ethiske Bedømmelse hviler. Den objektive Ethik
fremstiller baade de individuelle Karakteregenskaber og de sociale
Livsformer, som stemme med Vurderingsprincjpet.. Den objek-
tive Ethik indbefatter altsaa baade individuel og social Ethik.
Indenfor den objektive Ethik bliver det Spørgsmaal at afgjøre,
om den individuelle og den sociale Ethik ere uafhængige af
hinanden eller om den ene af dem er bestemmende for den
anden. Det skal afgjøres efter Velfærdsprincipet, hvor vidt
Individets frie Selvudfoldelse maa begrænses ved Samfunds-
formernes Krav eller omvendt. Der kan inden for den objek-
tive Ethik gjøre sig en Individualisme gjældende af anden Art
end den forhen omtalte, idet den ikke bygger paa Individets
Suverænitet, men begrundes ved Hensynet til den almindelige
Velfærd, der kræver såa mange selvstændige og ejendommelige
Udgangspunkter for Handlen som muligt. Paa tilsvarende Maade
gaar det med Begrundelsen af de mindre Samfunds Bestaaen
og Betydning inden for de større. Det almindelige Velfærds-
princip fordrer Hensyn til alle bevidste Væsener, hvis Lyst- og
Ulystfølelser kunne sættes i Bevægelse ved Handlingerne. Men
netop i Følge dette Hensyn kan det blive af største Betydning,
at Interessen koncentrerer 'sig om en snevrere Kreds. Gjennem
Livet i Familien og i den bestemte Kaldsvirksomhed arbejdes
der maaske påa bedste Maade for Nationens Fremgang , og
gjennem Deltagelsen i det nationale Liv for Menneskehedens
Fremgang. Ålle disse Spørgsmaal ere af mere speciel Art end
det, som det er denne Afhandlings Opgave at drøfte.
18. Som vi såa i 22 er Modsætningen mellem subjektiv
og objektiv Ethik fra først af opstaaet ved den forskjellige
Vægt, der lagdes paa Handlingens indre og dens ydre Side.
Jeg har søgt at vise, at denne Modsætning gaar længere tilbage
og hænger nøje sammen med Ethikens Karakter som praktisk
Videnskab. Jeg vender nu til Slutning tilbage til de to Sider
Den filosofiske Ethiks Principer. . 43
ved Handlingen for at faa Lejlighed til at bestemme Forholdet
mellem hvad jeg her har kaldt det ethiske (Grundlag, og de
enkelte Handlingers MMotrver.
Ethikens Historie viser os, at Vurderingen først angaar
den ydre Handling og dens Virkninger, men at den efter Haan-
den udvider sig til ogsaa at gjælde Motwverne, Sindelaget,
Karakteren hos den handlende. Det er jo naturligt, at man først
holder sig til det, som synes at ligge klart for Dagen, og som
kan blive Gjenstand for sanselig lagttagelse. Det aandelige
Syn er rettet mod det ydre, før det formaar at opfatte det
indre. Handlingerne have tillige paa de mere primitive Trin
væsentlig Karakteren af Reflexbevægelser og Instinktytringer;
Motiverne ere simple og gjennemskuelige, og Interessen dvæler
ikke særlig ved dem. Der skjelnes heller ikke mellem Moral
og Ret, mellem indre og ydre Overensstemmelse med den
gjældende Lov eller Vedtægt. Ethisk Lov, Sædvane og juridisk
Lov have endnu ikke udsondret sig fra hverandre. En betyd-
ningsfuld Side ved den ethiske Udvikling bestaar netop i, at
disse Forskjelligheder gjøre sig gjældende. Dette forudsætter
en Evne til at forstaa Handlingens Afhængighed af bestemte
Motiver og disses Tendents til at virke i en vis bestemt Ret-
ning. Den ethiske Vurdering udstrækkes da ogsaa til det indre.
De store Revolutioner paa det ethiske Omraade fremtræde væ-
sentlig som Fremskridt i Inderliggjørelse af den ethiske Vur-
dering. Et saadant Fremskridt have vi, hvor Ethiken skiller sig
fra Retslæren ved at betone Handlingens indre Kilde som det
væsentlige. Det gjælder ikke blot om at udføre eller afholde
sig fra den ydre Handling, men om Overensstemmelse mellem
den hele indre Tilstand og den ethiske Lovs Fordring. En
saadan Inderliggjørelse er tillige en Generalisation. Thi naar
et Motiv (f. Ex. Egoisme, Had) forkastes, forkastes dermed og-
saa alle enkelte Handlinger, som udspringe af det, og disse
behøve ikke særlig åt opregnes. Lige saa er Billigelsen af et
Motiv Billigelse af alle Handlinger, som udspringe deraf. Over-
gangen fra den ydre Vurdering til den indre er derfor endelig
44 H. Høffding. Den filosofiske Ethiks Principer.
en stor Simplificering af den ethiske Lov. Det er ikke Bud-
denes Mangfoldighed, men de Karakteregenskaber, som skulle
herske, og den Retning, i hvilken Samfundsformerne skulle
udvikles, det gjælder at fastsætte.
Exempler paa en saadan Inderliggjørelse, Generaålisation og
Simplificering have vi ved Kristendommens Brud med Jøde-
dommen og ved Protestantismens Brud med Katholicismen.
Ogsaa ad denne Vej fører den objektive Ethik over til den
subjektive. Ikke blot forudsætter den objektive Vurdering et
subjektivt Grundlag, men den finder nogle af sine mest fuld-
komne Gjenstande, hvor den staar overfor Handlinger, der
udspringe af det samme Sindelag, som det, Vurderingen selv
hviler paa. Grundlag og Motiv falde her sammen. "Den ethiske
Lov fordrer Tilstedeværelsen af det Sindelag, der bærer den
selv i Slægten. Det er dette, som Kant har udtrykt i den
Sætning, at det er en Pligt at have Samvittighed. Da Aner-
kjendelse af Pligter forudsætter Samvittighed, kunde det synes,
som om man her drejede sig i en Kreds. Men at det kun er
tilsyneladende, ses af, at Grundlag og Motiv ikke behøve at
falde sammen, og at det ikke heller behøver at være nogen
Ufuldkommenhed, naar de ikke falde sammen. I Følge Vel-
færdsprincipet kan det nemlig meget vel være nødvendigt, at
andre Motiver end selve Pligtfølelsen gjøre sig gjældende. Det
kan f. Ex. være nødvendigt eller sundt, at Selvopholdelsesinstinktet
eller ogsaa den umiddelbare Medfølelse leder Mennesket til at
foretage Handlinger til egen og andres Velfærd, og at Sam-
vittigheden ikke rører sig ved enhver enkelt Handling. Det kan
endog være et Tegn paa Fuldkommenhed, naar Handlinger, der
kræve Anstrengelse og Opofrelse, foretages, uden at det sker af
Pligtfølelse.. Aandelig Øvelse fører jo til, at hvad der fra først
af kun kunde udføres gjennem flere psykologiske Mellemled,
gjennem udtrykkelig Besindelse og Villiesanspændelse, tilsidst
kan udføres direkte og uden særlig Bevidsthed om hvorfor man
egentlig handler saaledes.
Om Oprindelsen til det i den orientalske Filosofi oftere
forekommende Navn Hay ben Yaqzån.
Af
Å. F, Mehren.
(Meddelt i Mødet den 12. Marts 1886.)
Forord.
I Avicennas mindre Afhandlinger, der sideordnede med hans
store systematiske Arbejder tjene til nærmere i det enkelte at
begrunde hans filosofiske Anskuelser, og efter hvilke han nød-
vendigen maa anses som Hovedlederen af den senere endnu
stærkere udviklede Mysticisme eller den saakaldte «aåal-Hikmat-
ul-masbriquijah» [o: orientalsk Filosofi]"), indføres oftere, f. Ex.
i Afhandlingen om Menneskets frie Villie, en allegorisk Person
Hay ben Yagzån”). Idet dette Navn har vundet en almindelig
Berømmelse ved den spanske Filosofs Zbn-Thofeil's vel bekjendte
"og i de fleste europæiske Sprog oversatte Roman af samme
Navn, er man bleven staaende ved det Begreb, der knytter sig
til Udviklingen af Hovedpersonen uden at tænke paa at føre det
tilbage til den ældre Kilde, skjøndt et vist Forhold mellem begge
disse enslydende Navne dog paa en dunkel Maade er antydet i
Slutningen af Ibn-Thofeil's Fortale til sin Roman med de Ord:
«Jeg vil nu fortælle Dig Hay b. Yaqzån's .... Historie, saaledes
1) Smin. en foreg. Afh. i Oversigt. over d. K. d, V. S. Forhndl. 1881 p. 106.
?) Smin. min Afh.: Vues d'Avicenne sur Vastrologie et sur le rapport de la
responsabilité humaine avec le destin, i Muséon, Louvain 1885, p. 35 sq.
Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. å
46 A. F. Mehren.
som Navnet er givet af Sch. Abu Ali» o: Avicenna»"). Under-
tiden finde vi endog en Forvexling, saafremt man ellers ikke
vil anse det for forsætligt Bedrageri, idet Romanen af Ibn-
Thofeil [f 1185], muligvis for end mere at forhøje dens
Værd, tillægges den henved 150 Aar ældre Avicenna [+ 1037]?).
Il den af Ibn-Thofeil benyttede Person Hay ben Yaqzån frem-
stilles os Muligheden af et Menneskes højeste Udvikling i fuld-
stændig Afsondring fra al Civilisation, idet hans Modtagelighed
for den guddommelige Vejledning og Naade antages at kunne
bringe ham til det samme Trin af Sandhedserkjendelse, hvortil
hans Samtid først er naaet ved gjensidig Paavirkning og gjennem
en Række af foregaaende Civilisationstrin. Hos Ibn-Thofeil er
Navnet Udtryk for Mennesket efter sin Ide, medens vi hos
Avicenna finde det, som vi i det følgende skulle se, som en
Personifikation af den højeste Visdom eller den guddommelige
Naade, der træder til med sin Bistand ved Løsningen eller i al
Fald en foreløbig Afslutning af et eller andet foreliggende Pro-
blem; her foreligger aabenbart en Udvikling af Begrebet, som
begrunder en Forskjel. Idet saavel i den af hans Discipel
al-Djuzdjåni ”) efterladte Fortegnelse som ogsaa hos Ibn-Khalliqån
og H. Chalfa") Avicenna angives som Forfatter til det lille Skrift,
1) Se Pococq's Udg. p. 26.
7”) Dette er sket i en nylig trykt Udgave, Constantinopel (1299 H.— 1881 Chr.),
hvor Titelen angiver, at Afhandlingen Hay 6. Yagzån er vuddragen» af
den «store Mester Abu-Ali b. Sina's Skrifter ved Ibn-Thofeil; i Slutnings-
bladet henføres den umiddelbart til Avicenna, og der bemærkes tilsidst i
Parenthes «denne Afhandling er omtalt af Ibn-Khallikån blandt Avicennas
Skrifter; maaske den er skreven af Av paa Persisk og da oversat af
Ibn-Thofeil». Det hele er kun Ibn-Thofeil's af Pococq længst udgivne
Roman. :
Vi finde her den meget klare Oplysning: +Forfattet af Avicenna under
hans Fangenskab i Fæstningen Ferdedjån i Nærheden af Hamadhan
(se Dict. géogr. de la Perse par B. de Meynard p. 417) som en Allegori
over Intellectus activus»; cfr. Cod. Nr. 978, fol. 26a—28a, pag. 447, Pars II
Suppl. i Cat cod. or. Musei Brit.; i denne Bogfortegnelse indtager dette
Skrift af Avicenna Nr. 18.
Se Ibn-Khalliqan's biographical dictionary transl. by Mac-Guckin de Slane
vol. I, p 440—46 og H. Khalfa ed. Flågel t. Ill, p. 393.
US
ss
Se
Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 47
Hay 6. Yagzån, og dette desuden findes i de arabiske Haand-
skriftsamlinger i Brit. Museum og Leyden, er enhver Tvivl om
denne Afhandlings Forfatter, Tilværelse og Indhold forsvunden.
Da der imidlertid neppe kan stilles den Fordring til en orientalsk
Haandskriftkatalog at gjennemgaa nøjagtig hvert enkelt Skrift,
er som oftest Titelen kun anført"); i Leydener Katalogen?”) an-
gives Begyndelsen og tilføjes meget rigtigt, at det aldeles ikke
stemmer overens i Indhold med den senere af Ibn-Thofeil skrevne
Roman, men at Ligheden mellem begge kun finder Sted i Navnet.
Uden Kommentar vilde det imidlertid næsten være umuligt
med nogenlunde Nøjagtighed at opfatte Indholdet af "dette med
mystisk Terminologi og i en meget vanskelig rhetorisk Stil
affattede Skrift, en Mislighed, der imidlertid for største Delen
afhjælpes ved en under Nr. 3 i nævnte Haandskrift forhaanden-
værende Kommentar af en vis Ibn-Zayla?). Uden paa nogen
Maade at ville paastaa, at dette allegoriske Navn ikke kan have
en endnu ældre Oprindelse end Avicennas Afhandling, synes det
dog rimeligt, da vor Forfatter, som han selv i et Par Indledoings-
ord udtrykker sig, kun paa sine Venners Opfordring har skrevet
denne Forklaring, at dette Begreb som allegoriseret Personlighed
just ikke har været almindelig bekjendt eller benyttet, hvortil
endnu kommer, at siden den græske Filosofis Indførelse hos
Araberne har Avicenna kun havt 2 Forgængere, al-Kindi og
al-Faråbi; den førstes Virksomhed i det IX Aarh. har, saavidt
den er os bekjendt, overvejende indskrænket sig til Oversættelser
1) I Cat. cod. Or. Bibl. Bodleyanæ ed. Uri t. I, Nr. CDLVI, 3 næsten ufor-
staaeligt: «Avicennæ in historiam de Haj b. Yocdhan, philosopho auto-
didacto, commentariolus»; i Cat. cod. Orient. Musei Britt. p. 447, Nr. 978
kort men rigtigt: «Libellus H. b. Y. i.e. allegoria pbilosophica qua con-
ditio intellectus activi depingitur.»
Se Cat. cod. Or. Biblioth. Acad. Lugduno- Bat. ed. de Yong et de Goeje
11 pp 3287=909.
Se det anførte Haandskrift i Brit. Museum Nr. 978, 3 og H. Chalfa t. III,
p. 363; denne Kommentators fulde Navn er Abu Mansur b. Zeilå, og han
omtales som Avicennas Discipel af Ibn Abu Usaibiah, se Udg. af A. Muller,
t. II, p. 19, Lin: 7'og 19;
2
3
48 A.F. Mehren.
af aristoteliske Skrifter; iblandt al-Faråbis Skrifter [ 339 H. —
950 Chr.) ere enkelte endnu bevarede, som have tjent Avicenna
til Mønster, men i den temmelig nøjagtige Fortegnelse over
disse") findes intet, som kan antages at have havt noget tilfælles
med det her foreliggende.
Til Forstaaelse af det følgende maa jeg med Hensyn til en
udførligere Udvikling henvise til en Række foregaaende Afhand-
linger om Avicennas Filosofi, meddelte i den belgiske Revue
«le Muséon»”), og indskrænker mig derfor til her kun at be-
mærke, at et af Grundproblemerne for al filosofisk Granskning,
det guddommelige og evige Væsens Overgang fra Enhed til
Mangfoldighed, eller udtrykt under et andet Synspunkt, Aandens
Forhold til Materien, søges paa en ejendommelig Maade løst af
Avicenna ved en Reflexion af det Evige og Ene i sit eget Væsen,
der kun omfatter den evige Kjærlighed og igjen fremkalder
samme Forhold hos alt herfra udstrømmende. Idet Systemet
hviler paa en dezstisk Emanationslære, have vi det Ene og Evige
eller Gud i uforanderlig Væren fra Evighed til Evighed; fra dettes
Kjærlighedsfylde udstrømmer først den evige Fornuft, der altsaa
som saadan skylder et højere Væsen sin Tilværelse, og derved
påa en vis Maade indeholder Spiren til en Mangfoldighed inde-
sluttet i sin Natur, herfra komme vi da ved en lignende Emana-
tion til Sjælenes Verden, og herfra naa vi endelig til den tredie
Emanations Grad, Ælementernes eller den sublunariske Verden med
dens uendelige Mangfoldighed. I samme Grad som disse tre
Emanationer fjerne sig fra det Evige og Ene, tiltager Muligheden
for Materiens Udvikling, indtil vi tilsidst ende med en Modsæt-
ning mellem Aand og Materie, idet Principet for Menneskets
Sjæl, den af Gud udstrømmede Aand, benytter Materien som, sit
Redskab for at tilfredsstille sin fra sin Tilværelses Begyndelse
1) Cfr. al-Faråbi, Leben und Schriften von M. Steinschneider, St. Pétersburg
1869, i Mémoires de 1'Acad. Imp. des Sc. de St. Pétersbourg ViIléme Sér.,
TE SXRIT, Æ
2?) Se le Muséon, Revue des sciences et des lettres 1882—1886. Louvain.
Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 49
medgivne Higen efter Fuldkommengjørelse og Uddannelse til et
aandeligt Væsens personlige Selvstændighed. Vi gaa nu over
til at meddele de væsentligste Hovedtræk i Avicennas' Udvikling
af denne allegoriske Persons Begreb.
I. Indledning.
Som bemærket, meddeler Forfatteren strax i Begyndelsen,
at han ene af Hensyn til sine Disciples og Venners Ønske har
skrevet denne lille Afhandling, og giver en Indledning, der
mindst af alt synes at indeholde nogetsomhelst mystisk; for at
anføre et Exempel påå det ejendommelige Sprog gjengives her i
Oversættelse nogle faa Linier: « Under et Ophold i min Fødeegn
fik jeg Lyst til at foretage en Udflugt til de nærmestliggende For-
Ø lystelsessteder og mødte paa min Vej en Olding, som uagtet sin
høje Alder endnu var i fuld Besiddelse af ungdommelig Friskhed
og Livlighed, uden i mindste Maade at være svækket og bøjet af
Aarenes Tal. En usigelig Lyst drev mig til at indlade mig med
ham, og efter at vi havde vexlet med hinanden den -sædvanlige Hilsen,
indledte jeg en Samtale med Spørgsmaal om hans Liwvsstilling og
Forhold, hans Familienavn og Fødeland. «Med Hensyn til mit
Navn», svarede den gamle mig, «da kaldes jeg Hay b. Yagqzån ;
min Fødeby er Jerusalem, min Opgave i Verden at gjennemvandre
Universets samtlige Egne, idet jeg følger min Faders Vejledning,
som. har betroet mig Videnskabens Nøgler og leder mig til Univer-
sets fjerneste Egne.» — « Vi rettede da, fortsætter Avicenna, vore
Spørgsmaal til ham om de forskjellige Videnskabers Forhold til
hinanden, indtil vi naaede til Physiognomonien, som han lovpriste
med følgende Tale 2...»
Med en ordret Opfattelse af denne Begyndelse ere vi fuld-
stændig afskaarne fra al videre Forstaaelse af den hele Afhand-
ling; Avicenna vil hermed udtrykke: «Medens min Sjæl endnu
boede i mit jordiske Legeme, følte jeg en Lyst til, ledsaget af
min Fantasi samt mine indre og ydre Sanser (3: hans Venner),
at undersøge det os nærmest liggende intelligible; fordybet i
50 A. F. Mehren.
mine Granskninger naaede jeg at komme i Berøring med den
guddommelige Aand (Intellectus activus), der indtil dette Øjeblik
har bevaret min ungdommelige Friskhed. Greben af indre Sym-
pathi med denne Aand søgte jeg at gjøre mine indre Sanser
modtagelige for den Naade, der udstraalede fra dette Væsen;
opmuntret ved dets Imødekommen og derved i Stand til at mod-
tage dets Meddelelser, begyndte jeg at udforske denne Aands
høje Natur, der, skøndt fritagen fra al Indblanding af Materie,
dog staar i et vist Forhold til denne og dens accidentelle
Egenskaber. Navnet Hay ben Yagzån: «den levende, Søn af den
evig vaagendev giver denne Aand sig selv for dermed at betegne
sig som et Væsen, begavet med Liv, hvis Udviklings Betingelse
er Sansning og Bevægelse, men som skylder et højeste Væsen
sin Herkomst, der i Modsætning til det af Sansning og Bevægelse
afhængige Menneske ikke har Hvile nødig, men evig vaager.
Denne Persons Fødeby Jerusalem, den hellige Stad, betyder
Fritagelsen fra al jordisk Smuds, og hans Forretning er at
gennemforske sin himmelske Faders Væsen, som aabenbares
ham i et indre Total-Skue, aldeles forskjellig fra den gradvise
Erhvervelse af Videnskaben.
Hay b. Yaqzån begynder nu en Lovtale over Logiken med
den dertil hørende Metafysik”): «denne. Videnskab aabenbarer
os hvad der af Naturen er skjult, men forudsætter et udvalgt
Naturel, der er i Stand til at løsrive sig fra Verden; i modsat
Fald leder den kun i Fordærvelse, idet Mennesket bestandig er
udsat for sine slette Ledsageres”) Paavirkning, som ville friste
det, med mindre Naadens Aand tilbageviser deres Angreb. Med
Hensyn til den fornemste af disse 9: den ubundne Fantasi, frem-
bringer den ofte Forvirring, og man tør kun hengive sig til den,
1) Disse Videnskaber ere i ovenstaaende Text benævnte med det techniske
Navn +Physiognomoni», fordi de lig denne opklare os det skjulte gjennem
det aabenbare og tydelige.
?”) De slette Ledsagere ere, som den følgende Forklaring ndvikler, den
ubundne Fantasi, Irritabilitet og den sanselige Natur.
Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 51
for saavidt den er forbunden med den Højestes Ledelse; kun
under denne Betingelse tør man benytte dens Hjælp, og det til-
kommer da Menneskets Fornuft at udsondre det gode fra det
slette. Foruden denne har Du da til højre en endnu farligere
Ledsager, Din /rritabilitet, der tilbagetrænger Forstanden, og til
venstre en lignende, Din sanselige Natur. Mod disse Ledsageres
Angreb vil Du kun være i Tryghed ved at udvandre til de Egne,
"hvor dette Selskab er ukjendt 9: i Livet efter Døden; saalænge
Flugten imidlertid er Dig umulig, maa Du søge at beherske dem,
og hertil benytte ethvert muligt Middel.
Skræmmet af denne Advarsel, fortsætter Avicenna, anraabte
jeg Herrens Hjælp mod disse farlige og uadskillelige Rejsefæller,
indtil det engang maatte lykkes mig at blive befriet fra deres
Selskab, men besluttede mig imidlertid til stedse at være for-
beredt paa Rejsen, imedens den gamle tilsidst endnu tilføjede
disse Raad: «Du og Dme Lige ville altid finde store Vanske-
ligheder ved Rejsen, indtil det endelige Øjeblik indtræder, da det
vil lykkes Dig at tage Afsked for bestandig, et Øjeblik, der
imidlertid ikke ganske afhænger af Din egen Vilje; fra Tid til
anden") kan Du jo foretage et Forsøg, som igjen vil blive afbrudt
ved Dine Rejsefællers Ustyrlighed.» — Efter min Anmodning om
at tilfredsstille mig med en foreløbig Beskrivelse af de enkelte
Lande og Kloder, man har at passere, og som vare ham nøj-
agtig bekjendte, meddelte han mig da nedenstaaende» :
IL Rejsen.
Universet omfatter tre Dele”): Den ene indesluttende den
synlige Himmel og Jord, er tilstrækkelig klar dels ved vor egen
7) «Fra Tid til anden» 9: ved en øjeblikkelig Intuition lykkes det, men kun
meget sjælden, at fatte Tilværelsens Mysterie, idet ellers alt afhænger her
i Verden af et med større eller mindre Afbrydelse fortsat Arbejde og
Udvikling af vor Fornuft.
?) De tre Dele ere, som det ses af det følgende, «Sanseverdenen, Formernes
og Materiens Verden.
59 A.F. Mehren.
Opfattelse, dels ved vore Forgængeres Beretninger; de to andre
Dele, den ene mod Vest, den anden mod Øst, ere vidunderlige
og vanskelige for os at fatte, idet de ere skilte fra Verden ved
et Slør, som kun Herrens udvalgte formaa at gennemtrænge,
men hvorfra hver den bortdrives, som kun stoler paa egen Kraft.
Hvad der imidlertid kan fremme Muligheden af at trænge ind, er
Afvaskningen i det rindende klare Vand, der udstrømmer fra
en Kilde, som ligger nær ved den sumpede Sø; denne omgiver
Polen"), som er indhyllet i evigt Mørke, undtagen forsaavidt
den oplyses ved et fra Gud sendt Lys. Hvo som dristigen
trænger ind i Mørket og tager en Afvaskning i det rindende
Kildevand, svømmer rask hen over Søens Flade, uden at blive
siddende i Dyndet, og vil naa Land; hurtigen vil han bestige
Kåfbjergels Tinder, og idet Helvedes lavt liggende Dale ikke
ville holde ham tilbage, vil han naa Indgangen til den ene eller
anden af de to mod Vest og Øst beliggende ukjendte Egne.
Paa mit Spørgsmaal angaaende den Vest for vor Jord
beliggende Verden fortsatte den gamle da videre:
«I det fjerne Vesten finde vi et stort Hav, kaldet i vor gud-
dommelige Aabenbaring?”) «den dyndede Kilde», hvor Solen gaar
ned; det slutter sig tæt til vor Jord, dette oprindeligen øde og
ufrugtbare Land, der strækker sig ud i endeløst Mørke, kun
oplivet ved den dalende Sols Straaler; det afgiver intet stadigt Ly
eller Ophold for noget som helst levende; alle Arter Skabninger
1) Polen, der omgives af det stillestaaende Vands Taager og Mørke, er den
menneskelige Sjæl, der kun ledet af den guddommelige Naadesaand for-
maaer at naae til Sandhedserkjendelse; Kilden med det rindende” Vand,
der letter Menneskets Forberedelse, er Logiken med Metafysiken, idet de
hæve Aanden til Totalanskuelse, uden at den forvilder sig i den For-
mernes Uendelighed og Afvexling, som tilbydes i de enkelte positive
Videnskaber; men bliver istand til at hæve sig til Spekulationens Højde-
punkter [Kåfbjergets Tinder] og holdes ikke tilbage af Helvedes Tyivl.
Se Kor: Sur. 18 v. 84; dette Hav er Materien, der ensartet med vor Jord
og de øvrige Elementer, kun modtager Liv ved Solens Nedgang 9: ved
Formernes Meddelelse.
w
Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån. 53
befinde sig der, men underkastede den evige Lov af Forandring
og Afvexling i Former, der slutte sig til Materien. Hinsides vor
Jord udbrede sig de andre Himmellegemer, af hvilke den, der
befinder sig umiddelbart bagved, nær det Sted, hvor Himmelens
Søjler ere fæstnede, mest ligner vor Jord [5: Maanen]. Den er som
vor Klode oprindelig øde og kun lidet beboet, men ligger dog
Lysets Ophav nærmere; idet den er den laveste Basis for de
himmelske Egne, ere de der sig befindende Skabnings - Former
ikke i lige Grad underkastede Tilintetgjørelsens Lov som påa
vor Jord.»
En noget ensformig Beskrivelse, der kun varieres ved Tjil-
føjelsen af de forskjellige traditionelle astrologiske Ejendomme-
ligheder, følger over Mercur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og
Saturnus, indtil vi naa Fææstjernehimmelen og Æltheren. Den
sidstes Grænser ere ubestemmelige, idet den ikke kan iagttages
af menneskeligt Syn; den er beboet af Englesjæle og her findes
ingen legemlig Skabning, ligesaalidt som Stjerne og andet
Himmellegeme; ved sin Rotation sætter den alle de foregaaende
Himmellegemer i Bevægelser, og danner derved selv den absotute
Tid, som deles af disse i relativ Tid; idet den begrænses af
sig selv, er hinsides Intet, hverken det tomme Rum eller
Materien, og herfra nedstiger den evige Skæbnes Befaling. —
Alle disse Materiens Frembringelser findes vest for vor Jord;
vende vi os derimod mod Øst, ophører i Begyndelsen enhver
Forskjel og Inddeling i Himmelegne og Kloder. Vi finde da
først en umaadelig Fladeudstrækning uden nogensomhelst bestemt
Skabning, hverken Menneske, Dyr, Plante eller Mineral, men
omfattende formløse Elementer af Jord, Vand, Luft og Ild. Efter
at have passeret denne, naar man til Metallernes og Mineralernes
Klima, dernæst til Planternes og Dyrenes, men endnu findes
ingen menneskelig Skabning, der først forekommer i det derpaa
følgende, og som bliver Herre over alle de foregaaende Skab-
ningsformer. Efter nemlig at have trængt videre frem mod Øst,
54 A. F. Mehren.
vil Du se Solen!) gaa op mellem de to Satans Horn, det flyvende
og det vandrende; dette sidste til Venstre spalter sig i to Dele,
den ene i Skikkelse af et vildt Dyr, det andet som et tamt
umælende. Til højre have vi derimod det flyvende Horn, der
ikke har nogen bestemt udviklet Form, men er enten sammensat
af bekjendte Former, f. Ex. et Menneske med Vinger, eller be-
staar af løsrevne Dele, f. Ex. Halvdelen af et Menneske 0. l.,
hvorfor navnlig Kunstnere benytte dets forskjellige Former i
deres Malerier. Den menneskelige Sjæl, der er Herre over dette
Omraade, har sat forskjellige Vogtere over Forbindelsesvejene
hertil: Hovedvogteren, den almindelige Sanseevne”), benytter
først de 5 ydre Sanser for at samle de forskjellige Indtryk,
som derpaa overgives til Skatmesteren, Hukommelsen, der frem-
stiller dem for Sjælen; denne overlader den sanselige Del til
Indbildningskraften , medens den aandelige betros en sidste
Vogter, Reflexionen, for deraf at uddrage en højere Betydning.
Med Hensyn til den vandrende Del af Hornet, da angriber den
Menneskets Hjerte og gjør det forvirret indtil Vanvid; den ene
Del, formet som et glubende Kovdyr, opmuntrer til Mord, Øde-
læggelse, Had og Vold, medens den anden i Skikkelse af et
tamt umælende3) truer med at bemægtige sig Sjælen ved at
fornedre og besudle dens Værdighed, understøttet heri af Fan-
tasiens flygtige Genier, der skuffe med løgnagtige Illusioner og
forføre til Tilbedelse af Skabningen og Naturen, til Fornegtelse
af den evige Dom og Gjengjældelse samt endelig af Gud som
Universets mægtige og styrende Aand. Imidlertid findes dog
7) Den opgaaende Sol er den rene Fornuft, der forener sig med Menneskets
Evner og Kræfter; de flyvende ere de intellektuelle, de vandrende udtrykke
Bevægelses Evnerne, af hvilke nogle ere formede som vilde Dyr, a: den
dyriske Irritabilitet, andre som tamme umæliende, 9: de sanselige Lyster;
mellem begge hersker en stadig Kamp.
2) d. e. afcdnors xown hos Aristoteles, den almindelige Sans, der forener
alle de forskjellige Indtryk, modtagne gjennem de ydre Sanser.
3) Disse to Dele svare til 607% og émdunca hos Aristoteles.
(3 i
[53 |
Avicenna's Allegori Hay b. Yaqzån.
i det næstfølgende Klima gode Genier af jordisk Oprindelse, men
dog i Besiddelse af Aandens Egenskaber, idet de have overvundet
Materien; de modvirke hine andres Indflydelse. og hjælpe til
Menneskets aandelige Fuldkommengjørelse.
—… Hinsides denne Hornenes Sfære naa vi Ænglenes Boliger, der
her ere Væsner af blandet Natur, med himmelsk og jordisk ÅAttraa
o: Menneskenes intellektuelle.Evner og fornuftbegavede Sjæle; de
sidste deles i theoretiske til højre og praktiske til venstre; de baade
stige ned til Geniernes og Menneskenes Sfære for at lede disse ved
deres Raads og hæve sig til den højeste Sfære for at træde i For-
bindelse med den aktive Fornuft; til deres Tal høre de høje Skyts-
aander og de himmelske Regnskabsførere, der omtales i Koranen").
Hinsides Himmelhvælvingen finde vi de rene Engle, befriede fra
al jordisk Fristelse; her have vi Sæden til hele Universet. Som
Himmellegemernes Sjæle ere de Herrens tro Tjenere og betroede
hans Riges Forsvar”), idet de undertiden trække sig tilbage til
deres befæstede Borge, opførte af Kristal og Ædelstene, der
modstaa Tidens Tilintetgjørelse, ligesom de selv ere hævede
over enhversomhelst Svaghed i Udøvelsen af deres Hverv at
sætte alle de dem undergivne Himmelsfærer i Bevægelse. Her-
fra vil Du endelig naa til det rene Intelligible, Væsner, der
staa i umiddelbart Forhold til Gud, hvis Aasyn det er dem for-
undt at skue, fordelte omkring Herrens Throne. De fatte Sand-
heden og Ideen i hver Gjenstand, ere inddelte i forskjellige
Grader”), der aldrig ere underkastede nogen Forandring, og
begavede med et straalende Ydre af den fuldkomneste Skjøn-
hedsform. Den højeste Rang indtager det eneste og udkaarede
Væsen (Intellectus activus), til hvem Faderens Ord og Befaling
udstrømme, og hvem de øvrige skylde deres Ophav; selv fritagne
fra al Materie bevare de en evig Ungdom og Kraft, men staa
1) Se Koran Sur. 82, v. 10—11.
DRS ibid ss 2 HVA 8:
3) Smilgn. Kor. Sur. 70, v. 3— 4.
A. F. Mehren.
(ub x 4
(om
dog ved deres Meddelelser og Paavirkninger i et vist Forhold
til denne, og adskille sig væsentlig heri fra Gud, den evige,
absolute Sandhed, der er hævet over ethvert umiddelbart For-
hold til Skabningen og over ethvert Beskrivelses-Forsøg. Hans
beskuelige Skjønhed er kun et Skjønheds-Slør, hans Aaben-
barelse selv for de. højeste Cheruber skjuler bestandig Myste-
riet, lig Solen, der blænder det menneskelige Øje. Den, hvem
det er lykkedes, selv kun gjennem dette Slør, at naa et Glimt
af den guddommelige Skjønhed og Naade, vil blive overbevist
om denne Verdens Intethed og tilbringe Resten af sit Liv i Sorg
og Savn.
Her sluttede da Hay ben Yaqzån sin Meddelelse til mig
med Tilføjelse af disse Ord: « Havde jeg ikke i denne min Sam-
tale med Dig følt mig hendragen til den Evige og Ene, vilde jeg
kun have lidt en Forstyrrelse, og havde da foreirukket at vende
mig bort. Har Du Mod og Lyst, da følg denne Vej til Frelse.»
IIL Senere Efterligning.
Vi: have vi dette lille Skrift; "af" Avicennd en Poesi
indklædt og kort affattet Fremstilling af hans deistiske Emana-
tionslære eller Mystik, under hvilken Form den græske Filosofi
allerede fra dens første Fremtræden, sandsynlig med al/-Kindt og
sikkert med al-Faråbt, træder os imøde. Avicenna kan imidlertid
med Rette siges at have grundlagt denne Videnskab hos Åra-
berne, idet han i sine store systematiske Arbejder gaar tilbage
til dens Hovedkilde Aristoteles, hvorfor man for paa en spøge-
fuld Maade at udtrykke hans fremragende Betydning anvendte
Ordsproget: «med det vilde Æsels Fangst er Jagten endt»");
hans mere ejendommelige Retning, som han selv stiller imod
den rene Åristoteliske, er vistnok laant fra den senere Alexan-
1) Se Moh. al-Sharastani, Book of relig. and philosophic. sects p. 348 og
Meid. proverbia ed. Freytag t. ll, p. 316.
Avicennå's Allegori Hay b. Yaqzån. ; 57
drinske Skoles Repræsentanter Plotin og Proklus. Denne Mystik
eller, som den kaldes, «den orzentalske Filosofi» fortsættes med
en noget friere Udvikling af hans berømte Efterfølger Ibn-Roshd
eller Averrhoés, men gaar senere efterhaanden over i ren pan-
theistisk Retning. Vor lille Afhandling har uden Tvivl fremkaldt
Ibn-Thofeil's bekjendte Roman, der, som vi have set, er af al-
- deles forskjelligt Indhold, og er omtrent paa samme Tid gaaet
over i den jødisk-rabbinske Litteratur, idet vi endnu besidde
en aabenbar Efterligning af Aben-Ezra [1 1174]. Med Undta-
gelse af en Sammentrækning, der meget uheldigt forstyrrer
Skriftets oprindelige Plan, og den Afvigelse, at Forfatteren selv
foretager Rejsen med Hay ben Yaqzån, medens Avicenna kun
modtager en Beskrivelse, have vi i Virkeligheden kun en Over-
sættelse af den arabiske Text, forøget hist og her med en Del
bibelske Fraser. Denne Bearbejdelse af Aben-Ezra er tilstede i
en Mængde Udgaver under den ensbetydende hebraiske Titel
VP |» 1; i en saadan, hvor den er forenet med det hebræiske
Skrift Reschit Khochmah, findes den lidt overraskende Bemærkning,
at det lille Arbejde ikke tilhører Aben-Ezra, men skyldes Salomo
b. Gebirol”).. Denne Forfatter, hvis her anførte Navn i lang Tid,
indtil den franske Akademikers S. Munks Opdagelse, var skjult
under det i hele Middelalderens" Filosofi fordrejede Avrcebron,
1) Som forfattet af Aben-Ezra omtales det af de Rossi, Dizzionario storico
degli autori Ebr. Parma 1802: «libretto in poésia che parla dell'anima
e del premio e della pena dell'altra vita». Udgaven, hvor det findes
sammen med Reschit Khochmah, er trykt i Constantinopel 1736 in 4to
med Titel: SD NY) vp '(= IO 0%3) mD3m DØNT ”D
a: «Bogen Beschit Khokmah, D9) B nobw "bo nyn 790 won
hvortil er føjet Skriftet Khay b. Megiz, der indeholder en Sjælens Opdra-
gelse i Form af en Allegori, af Salomo b. Gebirol.… I en under denne
Afhandlings Trykning udkommen Udgave af Aben-Ezra's Diwan findes
dette Skrift ligeledes tilføjet (Diwan des Abrah. Ibn Esra mit sviner Alle-
gorie Hai b. Meqiz, herausg. von Dr. Jacob Egers, Berlin 1886). M. Stein-
schneider lader Skriftets Oprindelse fra Aben-Ezra være tvivlsom, se
Zeitschr. fir Math. u. Physik, Leipzig 1880, 3 H., p. 76—77. Jeg skylder
disse sidste Citater den herværende højtagtede Rabbiner Hr. D. Simonsen.
58 A. F. Mehren.
… var en med Avicenna omtrent samtidig spansk Filosof. Uagtet
enhver Forbindelse mellem begge synes umulig, have deres
Systemer en høj Grad af Lighed, et Forhold, der imidlertid let
forklares ved, at de slutte sig til en fælles Kilde, Plotin eller
Proklus. Da imidlertid dette lille Skrift viser sig tydelig næsten
kun åt være en lidt smagløs Oversættelse af Avicennas, og dette
sidste umuligt allerede i Avicennas Levetid kan være naaet til
Spanien, er vistnok denne Bemærkning aldeles værdiløs, og
Aben Ezra, i al Fald indtil vi erholde paalideligere Oplysning,
at anse som den senere Efterligner, såaledes som han i Almin-
delighed betragtes.
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia,
Af
E. Kostrup.
(Hertil Tavle I og Ii.)
(Meddelt i Mødet den 12. Februar 1886.)
Season Rluzoctonia, som blev opstillet 1815 af De Candolle,
frembyder flere Analogier med Rhizomorpha, skjønt de staa hin-
anden fjærnt i systematisk Henseende. Begge ere de under-
jordiske eller dog lyssky og begge optræde parasitisk paa levende
Planters Rødder. Begge Slægter ere grundlagte alene paa
Kjendskabet til Myceliet, og de have derfor en meget usikker
Plads i Systemet. Men Rlizomorpha er som bekjendt allerede
for adskillige Aar siden fjærnet af Systemet som selvstændig
Slægt, idet man fandt, at de hertil henførte Arter kun udgjorde
Mycelier af tidligere beskrevne Agariciner; derimod er man
endnu i Usikkerhed med Hensyn til Formeringsorganer hos
Rhuizoctonia.
Jeg skal begynde med at give en historisk Oversigt over,
hvad der hidtil er meddelt i Literaturen om de til R/zzoctonia
henførte Svampe. De fleste, især ældre Oplysninger om samme
findes i den franske Literatur. Rhizoctonia er ganske forbigaaet
i mange, især nyere, systematisk mykologiske Skrifter i Følge
det Princip, at man kun har villet optage saadanne Svampe,
hvis Frugtlegemer og Sporer vare kjendte, saa at deres Plads i
Systemet kunde anvises.
60 E. Rostrup.
Medens Navnet Æ/uzoctonia først anvendtes i 1815, ere
herhen hørende Svampe beskrevne langt tidligere. Den første
Gang, en saadan vides omtalt, var den 7. April 1728, da Du
Hamel gav en Meddelelse i det franske Akademi: «Explication
physique d'une maladie qui fait périr plusieurs plantes dans le
Gastinois, et particuliérement le Safran» (Mém. de 1 Académie
royale 1728 [udk. 1730], p. 100—112). Her gives en udførlig
og god Beskrivelse af en ødelæggende Sygdom, som optraadte
hos Knoldene af den i stor Maalestok i flere Egne af Frankrig
dyrkede Safran, såa at der viste sig store runde udgaaede Pletter
i Safranmarkerne. De syge Knolde viste sig bedækkede med
rødviolette Traade, der bredte sig omkring i Jordbunden, hist
og her svulmede op til rødbrune Tuberkler og naaede til de
friske Safran-Knolde, som herved smittedes. Forfatteren betragtede
denne Parasit som Aarsagen til Sygdommen, sammenligner dens
Formering med Kartoflens og, skjønt han er i nogen Tvivl om,
at den hører til Svampene, erklærer han dog, at den ligner
Trøfler mere end nogen anden Plante. Han foreslaar derfor at
kalde den Tuberoides, idet han, ligesom hans nærmeste Efter-
følgere, betragter Tuberklerne som den egentlige Plante, og de
omtalte Traade som dens Rødder. Ved at anbringe syge Safran-
planter i Urtepotter sammen med forskjellige andre Planter,
lykkedes det at smitte en Lilie, der viste samme Symptomer
påa Sygdommen, som Safran. Du Hamel fandt ogsaa, påa
Steder, hvor der aldrig havde voxet Safran, den samme Parasit
påa Rødder af Sambucus Ebulus, Coronilla varia, Ononis spinosa
og Muscar:. Du Hamel foreslaar at cernere de syge Planter
ved at grave en Ringgrøft paa en halv Fods Dybde om samme
og kaste den opgravede Jord ind over de ødelagte Planter.
Afhandlingen ledsages af en Afbildning af syge Safran-Knolde
og den påa samme voxende Svamp.
Den næste Forfatter, som nogenlunde udførlig behandler
denne Svamp, er Fougeroux de Bondaroy, som i 1782,
ligeledes i det franske Akademi, gav to efter hinanden følgende
Undersøgelser angaaende Svampeslægten RØRhizoctonia. 61
Meddelelser: «Sur le safran» og «Sur la maladie du safran connue
sous le nom de Tacon» (Mém. de I'Académie royale 1782 [udk.
1785], p. 89—112), som begge væsentlig handle om to Syg-
domme hos Safranknolde, af hvilke den ene er den samme,
som beskrives af Du Hamel, og som i de safrandyrkende
Egne var vel kjendt under Navn af «la mort». Fougeroux
anfører (p. 98) endvidere, at i «le Gåtinois» bliver ogsaa Asparges,
naar den dyrkes i samme Jord som Safran, angreben af «la mort».
Den Afbildning af Svampen, som Fougeroux meddeler (pl. Il,
f. 10), viser tydelig nok, at det er den samme, som Du Hamel
kalder Tuberoides.
Den første Forfatter, der giver denne paa Safran optrædende
Svamp et systematisk Navn, er Bulliard, som 1791 i «Hist.
des champ. de la France» I, p. 81 henregner den til Trøffel-
slægten og kalder den Tuber parasiticum. Han giver ogsåa en
Afbildning af den (Tab. 456), paa hvilken Svampen dog har faaet
en gul i Steden for en rød Farve. Han erklærer, at Sporerne
ere indesluttede i Tuberklerne, og afbilder et Gjennemsnit af en
saadan, der kunde tydes paa denne Maade; men Afbildningen
af de sporelignende Legemer beror rimeligvis paa en Misfor-
staaelse. Bulliard anbefaler, ligesom Du Hamel, at standse
Udbredelsen af «la mort du safran» ved at anbringe en Ring-
grøft påa 1535—18 Tommers Dybde om de angrebne Pletter i
Marken").
I 1801 henfører Persoon (Synopsis fung. p. 119) Svampen
til Sclerotium og kalder -den S$. Crocorum. Den var den Gang
endnu kun kjendt i Frankrig.
I 1805 optages Svampen under det Persoonske Navn af
Lamarck et De Candolle (Fl. frang. II, p. 277), og det an-
1; Bulliard anfører, ved en Misforstaaelse af Fougeroux' Meddelelse, at det
var Du Hamel, som fandt denne Svamp paa Aspargesrødder, hvilken Fejl
gaar igjen hos de fleste senere Forf., som omtale Svampens Optræden
påa Asparges (Persoon, De Candolle, Mérat, Léveillé 0, s. v.).
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 5
62 E. Rostrup.
føres her, at en eneste Skovlfuld Jord fra et sygt Sted er nok
til at smitte en hel Safranmark ").
Slægten Rhizoctonia blev opstillet 1815 af De Candolle i
Fl. franc. Vol. VI (tome V) p. 110. Den anbringes her imellem
Tubercularia og Selerotitum, og den karakteriseres ved, at de
herhen hørende Arter bestaa af uregelmæssige, kjødede Tuberkler,
fra hvilke til alle Sider udgaa tynde, grenede, byssuslignende
Traade, og ved at være Parasiter paa Rødder, som hurtig dræbes
herved. Foruden den eneste tidligere kjendte Art, som nu bliver
kaldt Æluzoctonia Crocorum, opstilles her en ny Art: Rh. Medica-
ginis, som afviger fra den forrige ved et mere byssusagtigt Ud-
seende og ved de grenede og hinanden krydsende Traade, der
kunne bedække hele Rodens Bark med et purpurfarvet Lag.
Tuberklerne ere vinrøde, tilsidst sortaglige, men færre end hos
Safransvampen, især optrædende mellem de store Forgreninger
af Roden. Traadene brede sig gjennem Jorden til Naboplanterne,
og der opstaar store, tomme Plelter i Lucernemarkerne, der af
de franske Landmænd betegnes ved, at deres «luzerne est cou-
ronnée». Foruden disse to Arter formoder De Candolle, at
der gives en tredie, nemlig en hvid, byssusagtig Svamp, som
er iagttaget af Bosc i en Planteskole paa Rødder af Æbletræer
og Mandeltræer; men han tør dog ikke henføre den hertil, da
man ikke kjender Tuberklerne.
I samme Aar udgav De Candolle en større Afhandling,
«Mémoire sur les ØRhizoctones» (Muséum d'hist. nat., tome Il,
p. 209—216). Denne Afhandling citeres af senere Forff. (Fries,
Tulasne) som den, hvori R/xzoctonia er opstillet og første Gang
beskrevet, hvilket dog ikke er rigtigt, da De Candolle's oven-
nævnte Artikel i Fl. franc. anføres heri. Det er især den af
De Candolle opstillede nye Art: 2. Medzcaginis, som behandles
her, og som ledsages af en fortræffelig, koloreret Figur (pl. 8)
?) De nævnte Forf. henvise til Du Hamels ovennævnte Arbejde, men angive
dette som hidrørende fra 1720, hvilken Fejl gaar igjen hos adskillige
senere Forfattere (De Candolle's senere Arbejder, Fries, Link).
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 63
af en Lucernerod, beklædt med Svampen. Tuberklerne angives
at være først hvidlige, senere purpurrøde eller vinrøde, tilsidst
sortagtige. Undertiden findes Rødderne helt dækkede af de røde
Traade, uden Ledsagelse af Tuberkler, hvilke altid optræde i
større Mængde hos plantede end saaede Lucerner, fordi Rødderne
dele sig mere ved Udplantningen, og det er især i Gaffeldelin-
gerne, at Tuberklerne findes. Hvor Lucernen er plantet, ud-
breder Svampen sig ogsaa af samme Grund lettere fra den ene
Plante til den anden. Det af Safrandyrkerne almindelig anvendte
Middel, at omgive de syge Planter med en Ringgrøft, er vanske-
ligere at anvende i Lucernemarken, paa Grund af de dybigaaende
Rødder. Som Midier imod Sygdommen angiver De Candolle
Afledning af stillestaaende Vand, at saa Lucerne, i alt Fald paa
de fugtigere Steder, i Steden for at plante den, strax at øde-
lægge de synlig angrebne Planter, samt at plante Lucerne i
større Afstand end sædvanlig. — Den allerede i Flore franc.
omtalte Svamp paa Rødder af unge Æbletræer opstilles her som
en tredie, men tvivlsom Art ? Rh. malt; den hører næppe herhen,
og Frank (Die Krankh. d. Pfi. S. 520) formoder, at det har
været Mycelietraade, tilhørende Agaricus melleus.
To Aar efter, at De Candolle opstillede Slægten Rhizo-
etonia, blev af Nees v. Esenbeck (System der Pilze, S. 148),
påa Grundlag af den eneste af ham kjendte Art, Safransvampen,
opstillet Slægten 7hanatophyton. Han synes ikke at kjende
De Candolle's Afhandling, og den Figur, han meddeler
(Fig. 135), er kun en Kopi af en Del af Bulliards Tegning af
Tuber parasiticum. Nees v. E. har rimeligvis ikke set den
Svamp, paa hvilken hans nye Slægt grunder sig; i Beskrivelsen
siger han saaledes, at den er gul, muligvis vildledet af den
uheldige Kolorering af Bulliards Figur.
I 182 blev Slægten R/izoctonia midlertidig beriget med en
ny Art, idet Mérat (Nouvelle flore des environs de Paris,
tome I, pag. 135), foruden de to tidligere bekjendte, påa Safran
og Lucerne voxende Arter beskriver Rhiz. Orobanches, hvilken
—=
3)
64 E. Rostrup.
Forfatteren særlig fandt mærkelig, fordi den afgav et Exempel
paa en Parasit påa en anden Parasit. Svampen iagttoges af
Beauvois i 1816 paa Orobanche ramosa. Det har dog senere
vist sig, at denne Svamp ikke har noget Slægtskab med de
øvrige Rhizoctonier, Den blev af Fries (Syst. mycol. III, p. 439)
i 1832 henført til den tvivlsomme Slægt Tuburcinia, af Léveillé
(Ann. d. sc. nat. 1846, V, p. 269) i 1846 erkjendt at være en
Ustilaginé og af Fischer de Waldheim (Apercu syst. des
Ustilaginées p. 42, 1877) kaldt Urocystis Orobanches").
I 1823 beskriver Fries (Syst. mycol. II, p. 265), foruden
DeCandolle's to Arter, som han kun kjender af Afbildninger
og tørrede Exemplarer fra Frankrig, endvidere R/r2. Muscorum,
som dog næppe hører herhen. — Lige saa lidt kan, i Følge
Beskrivelsen, herhen regnes den af Link (Linné Spec. plant.
VI, pars 1, påg. 120) i 1824 beskrevne Æhzz. strobilina, der tid-
ligere af Kunze u. Schmidt (Myk. Hft. 1, p. 85) var kaldt
Selerotium strobilinum. Link indrømmer selv, at han hverken
har set denne eller nogen af de andre til RZzzoctonia henførte
Arter.
Chevallier (Flore de Paris, 1826, p. 374) lader Æhizoctonia,
tilligemed Ærysiphe, udgjøre en egen Orden: Phytoctonzeae, som
bl. a. udmærker sig ved at indeholde lutter Epifyter. Iøvrigt
gjengives her (Tab. X, Fig.8c) Bulliards uheldige Tegning,
hvilken rimeligvis har foranlediget Chevallier til at angive, at
Rluzoctonia har «smaa rundagtige, sammentrykte Sporangier».
I 1828 beskriver Fries (Elenchus fung. Il, p. 45) en R/u-
zoctoma Batatas, som af Schweinitz var funden paa Rødder
af IZpomaea Batatas i N. Amerika; men i Følge Beskrivelsen er
den meget forskjellig fra de oprindelig til denne Slægt henførte
Arter, og det er meget tvivlsomt, hvor den hører hen.
I 1830 føjer Duby (Botan. Gall. Il, p. 867) en ny Art til
1) Fischer d. W. anfører dog med Urette Fries som Autor til Artsnavnet i
Steden for Mérat.
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 65
de allerede af De Candolle beskrevne, nemlig Æhzz. All
(Graves in litteris)!), funden i Frankrig paa A/lium ascalonicum.
I Italien optræder den ogsaa ødelæggende paa A/ltum sativum
(Passerini, se Bot. Zeit. 1868, S. 180). I Følge Exemplarer der-
fra, som jeg har undersøgt, hører den vistnok til denne Slægt,
men synes forskjellig fra de paa Safran og Lucerne levende
Arter.
Léveillé (Sur le Sclerotium, Ann. d..sc. nat. 1843, XX,
p. 223 etc.) giver Meddelelser om forskjellige Værtplanter, om
hvilke man ikke forhen vidste, at de angrebes af RØRhizoctonier.
Han siger saaledes, at Requien har opdaget en Rlizoctonia,
som i flere Aar har gjort stor Skade paa den dyrkede Rubra
tinetoria, at Beauvois har set lignende Ødelæggelser paa Roden
af Phaseolus, og at Schlechtendal har fundet en herhen-
hørende Svamp, som har dræbt en Mængde Tulipaner. Han
omtaler endvidere, at Kartoflerne lede stor Skade i September
1803 og i Oktober 1807 i Departementet Niévre af en Svamp,
der dannede byssusagtige Pletter påa Knoldene og som synes
at høre til Rhizoetonia. Derimod er den af Léveillé (1. c. p. 225)
opstillede R/z2. centrifuga, i Følge Beskrivelsen og Voxestedet
(over Mos paa Træstammer), sikkert ikke herhen hørende. Dens
Udvikling er senere udførlig beskreven af Sorokin (se Just,
Jahresber. 1878, S. 480). Tulasne (Sel. fung. carp. I, p. 114)
henfører den til Hypochnus; den minder iøvrigt ogsaa om
Fusisporium devastans Kuhn.
I Bull. de 'Acad. des sc. de Belgique, t. XVIII, pars 2,
pag. 402 (1851) beskriver Westendorp en ny Art: Rizzoctonia
Rapae, som optraadte om Vinteren paa Roer (Brassica Rapa),
der opbevaredes i en Kjælder. Det er dog i Følge Beskrivelsen
meget tvivlsomt, om den hører herhen, en Tvivl, der allerede i
samme Bull. p. 12 fremføres af Kickx, der bl. a. finder det
1) Ved en Misforstaaelse opføres ofte af senere Forfattere Greville som Autor
til denne Art i Steden for Graves eller Duby.
66 E. Rostrup.
usandsynligt, at det er en Æhzzoctonia, da tidligere kjendte Arter
ere Parasiter, men denne voxede paa raadne Roer. ?
Jul. Kihn giver i Krankheit. d. Kulturgew. (1859) flere
nye Bidrag til Kundskaben om Rhizoctonier. Her beskrives
(S. 224) en ny Art: Æh. Solani, som efter Forfatterens Mening
er Aarsag til en Sygdom paa Kartoffelknolde, som kaldes Skurv.
Efter Beskrivelse og Figurer at dømme synes det at være usik-
kert, om det virkelig er en Rhzzoctonia; de kugleformede Celler,
som Kuhn fandt blandet mellem Mycelietraadene, og som han
kalder Sporer, ere af tvivlsom Natur, og det lykkedes da heller
ikke at faa den til at spire, lige saa lidt som at paavise deres
Forbindelse med Hyferne. Endvidere iagttoges (S. 235) en Syg-
dom paa Beta, der foraarsagedes af en Svamp, som af Raben-
horst blev kaldt //elminthosporium rhizoctonon (Flora 1855, S. 27),
men som senere af Montagne paavistes at være identisk «med
De Candolles R/zzoctonia Medicaginis. Det var saaledes i
1853 første Gang, at denne Svamp, der saa længe havde huseret
i Frankrig, blev iagttaget i Tyskland. Aaret efter fandtes den
ogsaa paa Gulerødder, paa hvilke Svampen danner et sorteviolet
Lag. I Frankrig havde man allerede et Par Aar tidligere be-
mærket denne Svamp paa Gulerødder, samt paa Kartofler. Kuhn
giver en god Beskrivelse af Rø/izoctonia påa Daucus Carota;
han har set Hyfernes Forgrening i det Indre af Værtplantens
Rod, og han beskriver de smaa mørke Pletter eller Vorter, der
ligne uudviklede Sporehuse med Sklerotier. Sporeudviklingen
har Kuhn, lige saa lidt som nøgen tidligere Forfatter, kunnet
forfølge, men han har fundet nogle runde, violette Celler, ofte
flere sammenvoxede, som han formoder at være Sporer.
I 1861 beskriver Fuckel (Bot. Zeit., S. 251) en ny Svampe-
slægt med en eneste Art: Byssothectum circinans, som voxer
paåa Rødder af Lucerne i Rhinegnene. Den foraarsager store,
nøgne, runde Pletter i Lucernemarkerne, og disse Pletter voxe
aarlig i Omfang, indtil Marken ompløjes. Beskrivelsen af
Svampen viser tydelig nok, .at den er identisk med den længst
Undersøgelser angaaende Svampeslægten RØRhizoctonia. 67
fra Frankrig bekjendte R/izoctonia Medicaginis, men som ikke
tidligere var funden paa Lucerne i Tyskland. Det nye ved
Fuckels Opdagelse var dog det formentlige Fund af Fruktifika-
tion, som han efter lang Søgen fandt i Juli Maaned. Han be-
mærkede nemlig, spredt paa Filten, men meget sparsomt, nogle
glinsende sorte, 2” store Perithecier med uregelmæssig Op-
springning og som indeholdt violette, aflange, firrummede Sporer,
hvis to midterste Rum vare større og mørkest farvede. Da
disse Sporer oprindelig ere stilkede, maa de nævnte Perithecier
betragtes som Pyknider.
Et vigtigt Bidrag til ØRhizoctoniernes Naturhistorie gav
Tulasne (Fungi hypogaei, edit. alt., 1862, p. 188—195), skjønt
heller ikke han var i Stand til at finde Sporesække eller Sporer,
og derfor ikke kunde bestemme deres Plads i Systemet; men
paa Grund af de mørke Pletters Lighed med unge Perithecier
hos Pyrenomycetes antog han dog, at de maatte høre herhen.
Til de hos ældre Forf. anførte Værtplanter føjer Tulasne:
Citrus Aurantium og Trifolium pratense, af hvilken sidste han
havde set Exemplarer, angrebne af Rkzzoctonia, fra Poitou.
Tulasne [rettere Brødrene T.| slaar de to længst bekjendte
Arter Rh. Crocorum D.C. og Rh. Medicaginis D.C. sammen til
een Art: Rhiz. violacea, under hvilket Navn den hyppigst er
omtalt i den nyere Literatur, og hvortil man plejer at henregne
alle de, iøvrigt paa meget forskjellige Værtplanter optrædende
Rhizoctonier med rødt Mycelium. Det er dog sandsynligt, at
der indenfor denne Begrænsning findes flere vel adskilte Arter,
og navnlig Safransvampen adskiller sig i flere Henseender (My-
celiets Farve, de mere tætsiddende, mindre, glatte og med en
Papil forsynede «Perithecier», rigeligere Udvikling af Mycelieknolde)
kjendelig fra de øvrige; det er vistnok ogsaa kun paa Grund af
det fuldkomne Ubekjendtskab med modne Sporehuse, at Tulasne
finder det hensigtsmæssigt, foreløbig at anse dem for at høre
til samme Art, da det er Sporesække og Sporer, som skulle af-
give de værdifuldeste og skarpeste Artskarakterer. — Tulasne
68 E. Rostrup.
godtgjør Urigtigheden af de tidligere Forfatteres Antagelse, at
de sklerotieagtige Knolde skulde være Frugtlegemer; derimod
søger han disse i de smaa mørke Vorter, som de ældre Forff.
have overset, og som minde såa meget om Perithecier hos
Sphæriaceer. De bestaa af et Barklag af tæt sammenvoxede
Hyfer, der indeslutte et hult Rum, hvori kun findes nogle fine
Hyfer, som udgaa fra Barklaget; men Sporer kunde Tulasne
ikke finde, og han kjendte ikke Fuckels ovennævnte Artikel
eller har i alt Fald lige saa lidt som Fuckel selv den Gang
anset Byssothecium for identisk med Rhizoctonta.
I Fuckels «Symbolae mycol.» (1869) omtales i et Appendix:
«Mycelia sterilia» Slægten Råzzoctonia med to Arter, nemlig Rå.
Solani Kuhn og Rh. Asparagi"), endvidere (S. 142) blandt Pyre-
nomycetes den af ham tidligere i Bot. Zeit. beskrevne Byssothe-
cum circinans; men dennes Forraad af Formeringsorganer er
her bleven forøget saa betydeligt, at hele fire, tidligere som
selvstændige Svampe beskrevne Arter, anses for at høre til denne
Art. Som «fungus conidiophorus» henføres hertil Lanosa nivalis
Fr., som «f. r/tzoctoniferusv nævnes Rhizoctonia Medicaginis D.C.,
som «f. pyenidium» det tidligere som Byssothecium circ. beskrevne
Stadium, og endelig som «f. ascophorus» den tidligere af De
Notaris beskrevne Amplusphaeria zerbina. Hvis denne Kom-
bination var rigtig, skulde Svampen egentlig, i Følge de sæd-
vanlige Regler, beholde det sidst anførte Navn, fordi det betegner
Svampens fuldkomneste Udviklingstrin og anviser dens Plads i
Systemet. Men man maa, som bekjendt, være særdeles varsom
ved Fuckels Kombinationer; de bero altfor ofte påa et aldeles
løst Skjøn, en ganske tilfældig Forekomst paa samme Værtplante
eller en lige saa tilfældig Lighed i Formen af Endosporer og
1) Fuckel anfører som Autor Fries og henviser til Syst. mycol.; men Fries
har hverken benævnt eller beskrevet en saadan Art og har kun en Notits
rimeligvis efter franske Kilder, om, at en Rhizoctonia skal være funden
paa Asparges.
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 69
Stylosporer, en Lighed, som ikke en Gang er Regel hos de Arter,
hvor man med Sikkerhed ved, at de ere sammenhørende.
Fuckels Antagelse er da heller ikke bleven bekræftet ved senere
Undersøgelser, skjønt flere Forfattere ganske vist, paa Fuckels
Autoritet, betragte Sagen som afgjort. Dette er saaledes Tilfældet
med Sorauer (Handb. d. Pflanzenkrankh., 1874, S. 358) og
Saccardo (Sylloge fung. Il, 1883, pag. 88), hvilken sidste imid-
lertid henfører Svampen til Leptosphaeria, kalder den L. circinans
(Fuckel) Sacc. og erklærer, at den af Fuckel beskrevne Peri-
thecieform ikke er identisk med Amphisphaeria zerbina!). Mær-
kelig nok har Saccardo ikke andre Voxesteder at anføre for
alle disse Former, end det af Fuckel angivne: ØRheingau. Dr.
G. Winter (Krankh. d. Kulturgew., 1879, S. 90) finder det der-
imod meget usandsynligt, at de tre Reproduktionsorganer, som
Fuckel fører til RXxzoetonia, høre hertil, og han anser de smaa
mørke Vorter, der ligne umodne Perithecier, for Sklerotier ;
men de have hverken Bygning eller Funktion fælles med disse.
Frank (Krankh, der Kulturgew., 1880, S. 627) forholder sig
i alt Fald tvivlende med Hensyn til, om Lanosa nivalis skulde
være det første Udviklingstrin af R/zzoct. Medicag., og R. Hartig
(Lehrb. d. Baumkrankheit., 1882, S. 104) finder, at Fuckels Kom-
bination i saa høj Grad bærer Præget af Usandsynlighed, at det
ikke er Umagen værd at tage Notits af samme.
I nyere Tid er der opstillet et Par Arter under R/zzoctonza,
som dog snart have vist sig at høre andensteds hen. Hallier
(Oesterr. Landwirthsch. Wochenbl., 1875, S. 387) mener, at
Kartoffelens Krusesyge hidrører fra en Svamp, som han kalder
Rluz. tabifica, men som han selv allerede det følgende Aar til-
bagekalder, då den formentlige nye Art viste sig at være Myce-
lium af Pleospora polytricha Fuckel. — Af megen Interesse var
derimod den af R.Hartig i 1875 i flere tyske Forst-Tidsskrifter
7) Saccardo kalder her Pyknideformen: Hendersonia Medicaginis Sacc., men
i samme Værks Vol. Ill, pag. 431 kaldes den Hend, circinans Sacc.
70 E. Rostrup.
beskrevne 2/2. guercina, som optraadte meget ødelæggende i
det nordvestlige Tyskland for unge, I—3aarige Ege. Hartig
har senere grundig studeret denne Svamp, forfulgt hele dens
Udvikling og fundet Perithecier med modne Sporer, som henvise
Svampen til Slægten Rosellznza, der hører til Pyrenomycetes, saa
at han nu kalder den Rosell. queretna (Untersuch. aus d. forstl.
Inst. zu Munchen I, 1880). Disse Iagttagelser tjene ogsaa til
at kaste et Lys over de øvrige Rhizoctonier og særlig Rhizoctonia
violacea Tul., hvilken det her ligger nærmest for at behandle.
Ved at gjennemgaa den foreliggende Literatur angaaende
de Øhizoctonier, som af Tulasne forenedes under Navnet
Rluz. violacea, synes det klart, at de have foretaget en i Begyn-
delsen langsom, senere hurtigere Vandring gjennem forskjellige
Egne af Europa. Safransvampen var jo allerede i Begyndelsen
af forrige Aarhundrede udbredt i de safrandyrkende Egne af
Frankrig, især i den sydlige Del. Da jeg imidlertid finder det
sandsynligst, at de to af De Candolle opstillede Arter: Rå.
Crocorum og Rh. Medicaginis virkelig ere forskjellige, skal jeg
her iøvrigt se bort fra den første af disse.
Riluzoctonia Medicaginis D.C. var i mange Aar kun kjendt
i Frankrig, hvor den første Gang beskreves 1815. Den søges
forgjæves i andre Landes Svampe-Fortegnelser, indtil den i 1853
fandtes i Tyskland paa Beder, i 1854 paa Gulerødder og i 1861
påa Lucerne i de nærmest til Frankrig grænsende Øhinlande.
Siden den Tid er den angivet fra flere andre Egne af Tyskland,
men synes dog ikke at være hyppig, da RK. Hartig endnu i
1880 ikke har kunnet skaffe sig frisk Materiale, men udbeder
sig saadant tilsendt, hvis «Lucerne- eller Safran - Sygdommen
skulde vise sig noget Sted» (1. c. p. 25). I 1876 angiver Peter-
mann, at den anrettede stor Skade paa Sukkerbeder i Belgien,
og i 1877 fandtes den, i Følge Passerini, i Italien baade påa
Lucerne og påa de i disses Nærhed dyrkede Kartofler, som
formodedes at være smittede af Lucernen.
Jeg skal dernæst gaa over til at omtale ØRhizoctoniers Fore-
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia, I
komst og Optræden i Danmark og de til det her fundne
rigelige Materiale knyttede Undersøgelser, særlig med Hensyn til
Formeringsorganer. Ållerede i 1878 modtog jeg fra Sydsjælland
gjennem Konsulent P. Nielsen, en Del syge Gulerødder, som
vare helt bedækkede med det karakteristiske røde Filt; men
det er dog navnlig i de to sidste Aar, at jeg har havt Lejlighed
til at iagttage Rhizoctoniers Optræden paa talrige Steder i næsten
alle Landets Egne, og paa en Del forskjellige, baade dyrkede
og vildtvoxende Planter. Navnlig i Kløvermarken anretter den
saa betydelig Skade paa alle de hos os dyrkede Arter af 7ri-
folum, at man maa forbavses over, at lignende Angreb ikke
tidligere ere bemærkede i andre Lande; thi med Undtagelse af en
kort Notits af Tulasne (Fungi hypogaei p. 188), i Følge hvilken
han en Gang har set R/zz. violacea paa Trif. pratense i Poitou,
foreligger aldeles intet i Literaturen om Svampens Optræden
paa Kløver. Jeg har iagttaget denne Svamps Angreb paa Tri-
folum pratense L. (T. I, Fig. 1) — især påa Amerikansk Rød-
kløver — i de fleste Marker, hvor jeg har søgt efter den, saa-
ledes mange Steder i forskjellige Egne af Sjælland og Fyen,
Jylland og Bornholm. Endvidere har jeg iagttaget denne Svamp
flere Steder paa Trifolium hybridum L. og T.repens L., Medicago
sativa L. og M. lupulina L., samt paa Ukrudtsplanter mellem
Kløveren, nemlig paa Rumew crispus L. og Gerantum pusillum L.
Jeg har endvidere bemærket Khizoctonier flere Steder paa Kar-
toffelplanter, hvis underjordiske Ranker de angribe, og jeg iagttog
navnlig en stor syg Plet i en Kartoffelmark, hvor der forsøgsvis
i samme Jord i en Række Aar var dyrket Kartofler, og hvor
der påa samme Sted i flere Aar havde vist sig lignende Syge-
lighed. Endelig er jeg i Juli 1875 kommen til Kundskab om et
meget mærkeligt Angreb af Øhizoctonia- lignende Svampe i en
Planteskole i det nordlige Jylland, hvor en Mængde Frøplanter
af forskjellige Træer bleve syge, gik ud og dannede først smaa
men efterhaanden større, runde, visnede Pletter i Bedene; de
sygeligt udseende eller allerede døde Planter viste sig alle, påa
—
(45)
E. Rostrup.
Roden og den nederste Del af Stænglen, at være angrebne af et
Mycel, som i Farve og Form ganske stemmede overens med
Kløverens R/zzoctonia. Baade Løv- og Naaletræer vare angrebne,
nemlig: Fagus silvatica L., Crataegus Ozyacantha L., Ligustrum
vulgare L., Picea alba Lk., Abies pectinata D. C., Pinus Laricio
Poir. og Pinus montana Dur. Ogsaa en ung, syg Picea eæcelsa
Lk. ved Silkeborg havde Roden beklædt med Øhizoctonia-Hyfer.
— Om den paa alle disse Træer optrædende Svamp er identisk
med Rhiz. Medicagimis eller overhovedet hører til samme Slægt,
er derimod tvivlsomt, saa længe Svampens hele Udvikling ikke
er bedre kjendt. Det skal dog bemærkes, at der i den ovenfor
.omtalte Planteskole fandtes Exemplarer af. Rødkløver, som havde
Roden beklædt med den vel udviklede, typiske RZ/zzocet. Medica-
ginis.
Myceliet (T. II, Fig. 1—3) hos Kløverens Rhzzoctonia er
væsenllig epifytisk. Det bestaar af krybende, grenede, med
dobbelt Konturlinie og som oftest temmelig fjærne Tværvægge
forsvnede Hyfer, hvis Tykkelse varierer fra 2—5 Mikromillimetre;
de udmærke sig især ved deres vinrøde Indhold, hvis Intensitet
kan stige til purpurrødt, medens de, fra dette overfladiske Myce-
lium, ind i Rodbarken (dels i Intercellulærrummene, dels tværs
gjennem Cellerne) sendte Hyfer ere blegere eller helt farveløse.
Væggene, som hos de yngre Hyfer ere farveløse, blive tilsidst
rødbrune. Hos tykkere, saftigere Rødder bliver Myceliet ofte
saa tæt, at hele Roden bliver rødviolet, medens Hyferne optræde
mere spredt paa tørrede Roddele. Paa et mere fremskredet
Standpunkt, naar Roden begynder åt raadne, farves ofte hele
Bark- og Bast-Laget rødt af Hyferne, som følge paa langs med
Bastcellerne. Over hele den Del af Roden, der er dækket med
den røde Filt, findes, i temmelig regelmæssig Fordeling, talrige
smaa, mørkerøde, tilsidst næsten sorte, svagt hvælvede Vorter
(T. II, Fig. 1 og 2), dannede af tæt sammenvoxede Hyfer. Disse
Vorter ligne habituelt i høj Grad Perithecier, men uden Spore-
sække eller Sporer, og de blive sædvanlig betegnede som umodne
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 19
Sporehuse. Sjælden naar Myceliet op til de overjordiske Dele;
dog har jeg oftere bemærket hos 7rifolwn hybridum L., at den
i saa Fald lyserøde Filt har strakt sig et Stykke op ad Stængel-
skuddene og beklædt de nedre Axelblade; men paa de overjor-
diske Dele har jeg ikke bemærket de omtalte mørke Vorter.
Hyferne samle sig ofte.i Bundter, der dog ikke opstaa ved
Sammenvoxning af Hyferne, men kun derved, at flere eller færre
af disse lægge sig parallelt op ad hinanden eller ere noget
sammenflettede; finere Trævlebundter forbinde de omtalte mørke
Vorter med hinanden, tykkere Knipper brede sig ud i den om-
givende Jordbund og overføre Svampen fra den ene til den
anden af nærstaaende Planters Rødder. Hos Rhiz. Crocorum
dannes ganske almindeligt paa disse Trævlebundter opsvulmede
Mycelieknolde, Tuberkler; de optræde ofte fjærnt fra Værtplanten,
og de ældre Forfattere betragtede disse som den egentlige Svamp
og Traadene som dennes Rødder. Saadanne Tuberkler påa
Traadene angives ogsaa af De Candolle som forekommende
hos Rluz. Medicaginis, og de betragtes overhovedet som karak-
teristiske for Slægten R/zsoctonia; men de ere i Virkeligheden
ingenlunde altid til Stede og ere i alt Fald lidet iøjnefaldende;
de opstaa ved, at en Del Hyfer i de nævnte Bundter ere flettede
ind i hinanden og sammenvoxede til uregelmæssige, udvendig
rødgule, i Midten farveløse, tilsidst sorterøde Knolde (T. I, Fig. 2)
af nogle faa Millimetres Tykkelse, fra hvis Overflade udgaa
lange Hyfer af den sædvanlige Beskaffenhed og violetrøde Farve.
De af nogle Forfattere givne Beskrivelser af saadanne Knolde
påa Lucernerødder, som have været angrebne af Rhzzoctonia,
lader formode, at der er sket en Forvexling med de til Sec/ero-
tmia Trifoliorum Eriks. hørende Sklerotier, hvilke jeg netop
ofte har truffet i tilfældigt Selskab med Rhizoctonia paa samme
Kod, baade hos Lucerne og Kløver.
De oftere nævnte smaa mørke Vorter hos Kløver - ØRhizo-
ctonien ere hyppigst omtrent "/10 Millimeter i Diameter, men
variere mellem 70 og 130 Mikromillimetre. De findes hyppigst
==]
Næs
E. Rostrup.
saa tæt paa Kløverrødderne, at Afstanden mellem Nabopletterne
omtrent svarer til selve Pletternes eller Vorternes Diameter.
De ere, sete under Mikroskop, mørkerøde, og talrige af de
frit omkring krybende Hyfer udgaa fra eller udmunde i Vorterne.
Disse ere oversete af de ældre Forfattere og først beskrevne
omtrent samtidig.af Tulasne og Kuhn, senere undertiden for-
vexlede med de af de ældre franske Forfattere beskrevne Knold-
dannelser. Paa Grund af Vorternes Lighed med unge Perithecier
har man stadig søgt efter Sporer i samme, men forgjæves. Efter
at R.Hartig havde undersøgt Udviklingen af Rosellznta guercina,
og paavist de hos denne Svamp optrædende ejendommelige
«Infektionsknolde», antog han, at de hos R/zz. viol. beskrevne,
men dog ikke af Hartig selv undersøgte Vorter, vare at anse
for lignende Mycelieknuder; men ved at sammenligne Hartigs
Beskrivelse og Figurer af Rosellænia guercina synes det dog klart,
at i all Fald de hos R/uzz. Medic. forekommende Vorter ere
meget forskjellige i Bygning fra de mange Gange større og
ganske anderledes fordelte Sklerotier eller «Infektionsknolde»
hos Rosellinia, hvorimod de meget ligne de hos denne fore-
kommende, uudviklede Pyknider, som Hartig afbilder. Ogsaa
de proptrækkerformede Hyfesløjfer, der af nogle Mykologer anses
”for en Befrugtningsakt, der gaar forud for Dannelsen af Spore-
huse, findes hos Kløver-Øhizoctonien, som Begyndelse til Vorterne.
Mine Bestræbelser for at finde Reproduktionsorganer hos
Rluz. Medicago have ikke været ganske forgjæves. Paa de oven-
for omtalte større, røde, sklerotielignende Knolde paa Trifolium
og Medicayo har jeg saaledes stedse fundet talrige Konidier
(T. I, Fig. 3), som påa Grund af den konstante Forekomst maa
antages at høre til RÅzzoctonia, skjønt Maaden, paa hvilken de
udvikledes, ikke kunde iagttages. De optræde undertiden i saa-
dan Mængde, at Knoldene blive pletvis graa paa Overfladen.
Disse Konidier ere valseformede, ofte svagt krummede, farveløse,
fyldte med grynet Protoplasma, enrummede eller falsk torummede,
20—25 Mikrometre lange, 4 Mikrometre tykke. Meget lignende
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. 75
Konidier har jeg ogsaa fundet hos de RØRhizoctonieformer, der
optræde paa Kartoffel og Liguster. — Endvidere har jeg flere
Gange om Foraaret, påa de fra foregaaende Efteraar angrebne
Rødder af Trifotum hybridum fundet, at en Del af de mørke
prikformede Legemer mellem de røde Hyfer vare udviklede til
Pyknider (T. I, Fig. 4), med en mørkerød, pseudoparenkymatisk
Væg og fyldte med talrige Stylosporer (T. I, Fig. 5). Disse
ere ægformede, 6—8 Mikrom. lange og 4—6 Mikrom. tykke,
med blegrødt Indhold og 1—3 klare Saftrum. At disse Pyknide-
dannelser virkelig høre til ÆZzzoctonia, synes, foruden deres
Forekomst, at fremgaa af Væggenes Bygning af røde Hyfer, der
ganske stemme overens med RØhizoctoniahyfer, ligesom ogsaa
Stylosporernes Indhold har den samme ejendommelige røde
Farve.
En ascusbærende Sporefrugt har jeg forgjæves søgt hos
Trifotum og Medicago. Derimod har jeg fundet saadanne paa
Rodstokke af Ligustrum, som vare beklædte med Rhizoctonia-
lignende Hyfer, som rimeligvis høre herhen, saa at jeg finder
Anledning til her at omtale dem. Peritheciet (T. I, Fig. 6)
havde en purpurrød, pseudoparenkymatisk Væg, ganske som
de ovennævnte Pyknider, men var beklædt med sorterøde Børster,
med to Tværvægge i den nedre Ende, og af omtrent 100 Mikro-
millimetres Længde og 5 Mikromillimetres Tykkelse forneden.
Perithecierne indeholdt tenformet - kølleformede, lidt bugtede
Sporesække (T. I, Fig. 7), som vare 45—55 Mikrom. lange og
8—10 Mikrom. tykke, og som indeholdt 8 i to uregelmæssige
Rækker beliggende Sporer (T. I, Fig. 8); disse vare aflange,
lidt bønneformigt krumme, med to Saftrum, 14—18 Mikromill.
lange og 5 Mikromill. tykke. — Disse Perithecier, for saa vidt
de ved fortsatte Undersøgelser virkelig skulle vise sig at staa
i Forbindelse med Øhizoctoniahyferne, tyde paa, at de her om-
handlede Khizoctonier maa henføres til Slægten Trzchosphaeria.
Jeg skal ikke her komme ind paa at omtale den ret bety-
delige Skade, som denne Svamp anretter paa vore Kulturplanter,
76 E. Rostrup.
eller de Forholdsregler, som kunde anvendes for at imødegaa
samme. De paa Roden angrebne Kløverplanter ere i Regelen
allerede paa et tidligt Stadium kjendelige derved, at de faa
noget slappe, rødlig eller gulagtig anløbne Blade. De saaledes
misfarvede Pletter i Kløvermarken voxe centrifugalt, og Skaden
bliver større, jo længere Tid Kløvermarken bevares som saadan.
Derfor har denne Sygdom ogsaa været mere iøjnefaldende og
ødelæggende i de mangeaarige Lucernemarker end i de to-,
højst treaarige Kløvermarker. I tørre Perioder svækkes Svam-
pens Væxt, men da Kløverens Tilvæxt og Modstandskraft ogsaa.
svækkes, naar Fugtighed mangler, vise Følgerne af Svampens
Virksomhed sig ofte stærkest i den tørre Tid.
Jeg skal endnu tilføje, at Svampen særlig synes at opsøge
og at trives paa 7rifolzum hybridum, og at denne viser det
ejendommelige Forhold, efterat hele Pæleroden er dræbt af
Svampen, at udsende talrige Birødder fra den nederste Del af
Stængelen og de til Jorden trykte Grene, hvorved den i længere
Tid kan holde sig i Live; men Tilvæxten er under disse For-
hold ikke stor, og da Birødderne ikke naa ret dybt i Jorden,
gaa Planterne let til Grunde i en tør Tid.
Paa og i de af Rluzoctonia dræbte Kløverplanters Rødder
optræde, blandt andre Raadsvampe, meget hyppigt Volutella ciliata
Fr., samt talrige Bakterier.
Efterskrift. Efter at ovenstaaende Meddelelse var given,
har jeg fra en Planteskole ved Sorø faaet tilsendt en Del aar-
gamle Bøgeplanter, som vare helt eller halvt udgaaede, i Pletter
paa omtrent 1 Kvadratfods Størrelse. Rødderne vare bedækkede
med et lyserødt, Øhizoctonia -lignende Mycelium, som til Dels
dannede. tykkere Strænge, og tillige fandtes paa Rødderne en
Del sorte Sklerotier, som ganske lignede de af Hartig beskrevne
Infektionsknolde hos Roselltnia quercina.
KD. Uydenste-Selsk. Oversigt ISS. Ta0«L:
VAZAZ TAG
ÅD. Vidensk. Selsk. Ove 18197! T5D0.
Tab. I, Fig.
Tab. II, Fig.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk Forhandl. 18286.
Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia.
—]I
—]
Forklaring til Figurerne,
1. Trifolium pratense L. med BRhizoctonia Medicaginis D. C. paa
Roden. Nat. Størr.
2. Brudstykke af en rødgul Mycelieknold paa Roden af Trifolium
hybridum L. 600 Gange forst.
…… Fire Konidier. 400 Gange forst.
4. En Pyknide paa Roden af Frifolium hybridum L., set fra Siden.
200 Gange forst.
5. Fem Stylosporer, udviklede i en Pyknide. 800 Gange forst.
6. Et Perithecium paa en Rod af Ligustrum vulgare L., som var
omspunden med Rhizoctonia-lignende Hyfer. 200 Gange forst.
7... En Sporesæk med 8 Sporer, taget af det i Fig. 6 afbildede
Perithecium. 500 Gange forst.
8. To Sporer af den i Fig. 7 afbildede Sporesæk. 800 Gange forst.
1. En Mycelieknude (ung Pyknide) med en Del fra samme ud-
gaaende røde Hyfer af Rhizoctonia Medicaginis, paa Roden af
Trifolium hybridum L. 325 Gange forst.
2. Et lille Parti af Barklaget paa Roden af Trifolium hybridum L.
med flere paa samme udviklede Mycelieknuder og de samme
forbindende Hyfer. 180 Gange forst.
3. Et Brudstykke af Rhizoctonia- Myceliet fra Roden af PRumez
Crispus. 600 Gange forst.
—]
[Se
Antikritiske Bemærkninger i Anledning af Kæmpe-
Dovendyr-Slægten Coelodon.
Af
Professor, Dr. Chr. Litken.
(Meddelt i Mødet den 14. Maj 1886).
Skulde noget enkelt fremhæves som særlig fremragende af den
Række af Arbejder, i hvilke vor afdøde Kollega, Professor J.
Reinhardt den yngre, i sine senere…Åar spredte Lys over
Sydamerikas uddøde Pattedyr af Kæmpe-Dovendyrenes (Megatheri-
dernes eller Gravigradernes) Gruppe, maatte vistnok «Kæmpe-
dovendyrslægten Coelodon» nævnes som et af de ypperste
— som aabenbarende i fuld Styrke de udmærkede Egenskaber,
der karakteriserede Reinhardt som zoologisk Forfatter: stor
Kundskabsfylde, inderlig Fordybelse i Æmnet, skarp Kritik ikke
mindst af sine egne Tanker, rolig og overlegen Drøftelse af
ethvert Spørgsmaal i dets fineste Forgreninger og en sjælden
Evne til atfremsætte Resultaterne paa en klar og overtydende Maade.
Ser man hen til' det Stof, som han der havde at bearbejde, og
til hvad han fik ud deraf, vil man sikkert give mig Ret i, at
det er et af Reinhardts betydeligste og smukkeste Arbejder,
som her foreligger os i femte Rækkes tolvte Bind af vort Vi-
denskabernes Selskabs «mathematisk-naturvidenskabelige Afhand-
handlinger» !).
J) Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon af J. Reinhardt, Prof. Extr. i Zoologi
ved Kjøbenhavns Universitet etc. etc. Med fem Tavler. Kbhvn. 1878.
Mg
i me 35k
pw” ri
Antikritiske Bemærkn, i Anledn, af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 79
Reinhardt viste i dette Skrift, at den nævnte af Dr. P.
W. Lund i Brasiliens Knoglehuler opdagede Gumlerslægt maatte
betragtes som en Dværgform blandt de uddøde Kæmpe-Dovendyr —
den var efter hans Skjøn ikke meget større end den store Myresluger
i vore Dage. Skjønt den havde enkelte Karakterer, særlig i
Tandformen, tilfælles med selve Slægten Megathertum, vår den
dog egentlig ikke nær beslægtet med denne, men langt mere med
Slægten Megalonyx. Var det end ingenlunde et fuldstændigt
Skelet, der forelaa Reinhardt til Redegjørelse, såa var han
dog i' Sland til deraf at rekonstruere de væsentligste Træk
af det hele Dyrs Benbygning og til at udkaste et overmaade
sandsynligt Billede af dets Levemaade. Han udviklede paa en
meget lærerig Maade, i hvilke Forhold Coelodon afveg fra eller
nærmede sig til de andre uddøde Kæmpe-Dovendyr-Slægter, og han
godtgjorde uimodsigelig, at det er en fra alle kjendte forskjellig
Slægt. Skjønt de Stykker, der forelaa, aabenbart tilhørte et
yngre Dyr, viste han dog påa en særdeles anskuelig Maade,
at det maatte have været saa gammelt, at Udviklingen —
hvis denne var bleven fortsat — ikke i nogen væsentlig Hen-
;seende kunde have ændret dets zoologiske Karakteristik.
Særlig godtgjorde han, at den Omstændighed, at Coelodon kun .
havde fire Tænder i Overkjæven paa hver Side og tre i Under-
kjæven — paa hvert Sted altsaa en mindre end hos alle andre
kjendte nulevende Dovendyr og uddøde Kæmpe-Dovendyr — ikke
paa nogen Maade lod sig forklare af Dyrets Ungdom, idet det
maatte erklæres for umuligt, at den tilsyneladende manglende
eller udstødte Tand!) i hver Kjævehælvte vilde være kommet til,
hvis Dyrets Livstraad ikke var bleven afbrudt ved dets Ned-
styrtning i den Hule, hvor det fandt sin Grav.
1) Jeg er her gaaet ud fra den Forudsætning, der ogsaa er mine Forgæn-
geres, at det er den bageste af Dovendyrenes sædvanlige & Tænder,
der mangler. Jeg skylder imidlertid Hr. Museums-Assistent H, Winge
den skarpsindige og efter mit Skjøn vel grundede Bemærkning, at-det
tværtimod — jfr. Nothropus' — rimeligvis er den forreste, der mangler.
6"
80 Chr. Lutken.
Det har derfor været meget overraskende for den, der er
noget fortrolig med Reinhardts Arbejder og særlig med det
om «Kæmpedovendyret Coelodon», at se den Opfattelse blive
kaldet til Live, at Originalen til « Coelodon escrivanensisn var et
saa ungt Dyr, at Tændernes Faatallighed deri skulde kunne
finde sin naturlige Forklaring! Den berømte Zoolog og Palæon-
tolog, Professor Dr. H. Burmeister, Bestyrer af «Museo Na-
cional» (forhen «Museo Publico») i Buenos Aires — en Mand,
hvem vi skylde nogle af de bedste og fyldigste Oplysninger om
Sydamerikas forsvundne Pattedyrverden, som haves, og hvis
Fortjenester i denne Retning derfor vanskelig ville kunne over-
vurderes —, har under 12te April 1885 tilsendt det preussiske
Videnskabernes Akademi i Berlin en i sammes «Sitzungsberichte»
for det nævnte Aar optagen Meddelelse"), hvori han fremsætter
denne Anskuelse og mener at kunne berigtige den Vildfarelse,
hvori Reinhardt efter hans Mening var falden. Han støtter
sig her fornemmelig til Fundet af nogle Underkjæver med fire
Tænder af et ham i øvrigt ubekjendt Kæmpe-Dovendyr — hvilke
Knogler han identificerer med Lunds og Reinhardts Coelodon.
Åt denne Henførelse ikke er rigtig, skal imidlertid i det føl-
gende blive godtgjort. At B. har kunnet henføre sine Under-
kjæver til Coelodon, beror til Dels paa en Miskjendelse af Stør-
relsen af Coelodon escrwanensis, som han gjør en Tredjedel
mindre end den virkelige — noget, som ikke kan betegnes
anderledes end som en fra Reinhardts Side aldeles uforskyldt,
besynderlig Misforstaaelse —, til Dels påa den Paastand, at hos
Nutidens Dovendyr kommer den sidste Tand i Tandrækken frem
efter de andre — noget, hvorom man hidtil ikke har vidst det
mindste, men en Paastand, for hvilken Burmeister lover at
ville give Beviser i et Værk, som han har under Udarbejdelse.
Jeg skal dvæle lidt ved hvert af disse tre Punkter.
1) Berichtigung zu Coelodon. Von H. Burmeister. Sitzungsberichte etc. XX VIII
S. 563—77. Mit Tafel V. 11.Juni 1885.
Antikritiske Bemærkn. i Anledn. af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 81
At Prof. Burmeister ikke har benyttet den danske Text,
undskylder han med sit Ubekjendtskab med det danske Sprog.
Man vil vistnok indrømme mig, åt denne Undskyldning ikke kan
tages for god, naar den skal dække over den grove Misfor-
staaelse, at Kraniet af Coelodon i B.s Meddelelse fremstilles som
en Tredjedel for lidet! Hvori har da denne Misforstaaelse
sin Grund? Blot deri, at Gjenstandene paa den første Tavle i
Reinhardts Afhandling ere fremstillede i ”/3 af den naturlige
Størrelse! Naar der i Forklaringen til Tab. I, Fig. 1 og 2, ud-
trykkelig er tilføjet 4/3 [med Tal!|] af den naturlige Størrelse»,
synes det mindre vel forstaaeligt, at dette ikke har advaret
Prof. Burmeister mod at slutte sig til Originalstykkets Stør-
relse ved blot at lægge et Metermaal paa Afbildningen, i Stedet
for at raadspørge Maaltavlen S. 280 (28), der øjeblikkelig vilde
bragt ham ud af Illusionen, selv om han var nok saa døv paa
sit danske Øre. Enhver Slutning, der er grundet paa, at Under-
kjæven af Coelodon eserivanensis var saa betydelig mindre end den
af Burmeister afbildede formentlige (men uægte) Coelodon-
Kjæve, falder derved til Jorden. Man tager næppe fejl ved at
forudsætte, at denne uheldige, såa at sige forud fattede Fore-
stilling om Coelodon eserivanensis's Lidenhed har bidraget sit til
at lede den ellers saa kyndige Forfatter ind paa den hele Be-
tragtning af Originalen som et meget ungt Dyr med et endnu
ufuldstændigt Tandsystem osv.
Hvor vidt Prof. B. hår Ret i, at den Omstændighed, at den
fjerde Tand i den mindre Tandrække, som han afbilder i Fig. 2,
er lavere end de andre, har sin Grund i, at den er lidt yngre
end disse, skal jeg lade være usagt. Jeg skal imidlertid gjærne
indrømme Muligheden af, at han i dette Punkt kan have Ret.
Men B. indrømmer selv, at Reinhardt med Rette har hævdet,
at en slig senere Fremkomst af den sidste Tand i hver Række
ikke fandt Sted hos de uddøde Slægter Mylodon og Scelido-
therium; han paastaar imidlertid, at det er Tilfældet hos de
nulevende Dovendyr, og han formoder, at Forholdet var det samme
82 Chr. Lutken.
hos Megatheriwm, ved hvis Slægtskab med Coelodon han holder
haardnakket fast trods alt, hvad derom af Reinhardt er sagt,
ogsaa i det franske Resumé af hans Afhandling. B.s Bevis for
den først nævnte Paastand turde imødeses med en vis Interesse.
Jeg bestrider selvfølgelig ikke Rigtigheden af B.s lagttagelse af
kun $ Tænder hos en spæd ,,Bradypus tridactylus (brasiliensis)",
skjønt de unge Choloepus- og Bradypus-Hoveder (af B. pallidus
og torguatus)") i vore Samlinger aldeles ikke vise noget, der
tyder derpaa. For de nævnte Arters Vedkommende maa jeg
derfor indtil videre betvivle, at det kan forholde sig saa. Men
selv om B.s Theori virkelig skulde bekræfte sig for visse af
de nulevende Dovendyr eller for selve //egatherium-Slægten>),
er det aåaabenbart, at man maa være meget forsigtig med at
udvide den til andre Former eller med at overanstrænge dens
kækkevidde ved at anvende den analogice. At der ikke er Spor
lil, at en fjerde Tand skulde komme frem i Underkjæven hos
Coelodon, har Reinhardt paavist med overbevisende Grunde,
hvilke Burmeister ikke imødegaar, men kun afviser med Hen-
visning til, at hans formentlige Coelodon jo virkelig har den
fjerde Tand! Man vil sikkert fra alle Sider være enig om, at
hvis der hos den gamle eller helt udvoxne Coelodon fremkom
en fjerde Tand i Underkjæven, vilde der samtidig fremkomme en
tilsvarende femte i Overkjæven. De to vilde være uadskillelige.
Men at der ikke i Overkjæven hos Coelodon er Mulighed for
Fremkomsten af en femte Tand, ses allerbedst af den sidste
(fjerde) Tands fra de andre afvigende Form og Beskaffenhed,
hvilken selvfølgelig baade er beskreven afReinhardt — ogsaa
i den franske Text — og meget kjendelig paa Afbildningen.
Enhver vil indrømme, at dette er en sidste, Rækken af-
sluttende Tand, og dette er et Forhold, som synes mig
1) Disse unge Hoveder have en Længde af 57!/>mm (Chol. did.), 49mm (B.
pall.) og 45mm (B. torqu.) fra Overkjævens Forrand til Nakkehullet.
2) Jfr. Sitzungsberichte d. k. preuss. Akad. d. Wissensch. 1885. 25. Juni.
XXXI. Anm.
Antikritiske Bemærkn. i Anledn. af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon. 83
fremfor alle andre burde have advaret Prof. B. med Hensyn til
Rigtigheden af hans noget forhastede Slutninger.
Den af Burmeister afbildede Underkjæve af et i øvrigt
indtil videre ubekjendt Dyr afviger fra den ægte Coelodon ved
flere mere eller mindre vigtige Forhold. Underkjæven hos den
virkelige Coelodon har aldeles ikke været saa langt udtrukken i
en Tud i sin forreste Del eller udstyret med såa lang en Sym-
fyse som den af B. afbildede. Reinhardt har uden Tvivl
ganske Ret i, at Underkjæven hos hans Coelodon fortil kun
har mistet nogle faa Millimetre og ikke, som Burmeister
mener, flere Centimetre ved den Beskadigelse, som den der
har lidt. Ejheller naaede Symfysen paa langt nær tilbage hen
under første Tand, som paa B.s Afbildning. Men fremfor alt
maa det fremhæves, at den ydre Munding af Sidegrenen af Canalis
mandibularis ikke hos den ægte Coelodon ligger i Randen
af Kjæven bag ved den sidste Tand, lige foran IKroneud-
væxtens opstigende Rand, men som Reinhardt rigtig har
beskrevet det, paa Kjævens Yderside, netop paa det Sted, hvor
man efter dens Plads hos Bradypus!) og Choloepus maatte vente
den, og hvor den, som Burmeister angiver det, findes hos
Mylodon, Scelidotherium, Megalonyx og Nothropus. Det skal dog
bemærkes, at dette ikke kan ses af Afbildniugerne, fordi det
paagjældende Sted er skjult af andre Dele paa den Side af
Kraniet, som vender opad i Reinhardts Afbildning, Tab. 1,
Fig.1. At Formen af Kjævebenet, især dets Bagrand, heller
ikke er den samme hos Coelodon og hos dens formentlige
Dobbeltgænger — at Tænderne (for ikke igjen at komme tilbage
til deres Antal) øjensynlig have været forholdsvis sværere hos
det ganske vist noget større Dyr, hvis Underkjæver ere faldne
i Burmeisters Hænder, er i Sammenligning dermed mindre
1) Burmeister angiver, at den mangler hos Bradypus-Slægten. Den et
tilstede paa det angivne Sted hos B. torguatus og pallidus.
84 Chr. Lutken. Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon.
væsentligt. Der kan ikke være 'FPvivl om, at de tilhøre en ganske
anden Art og Slægt end den ægte Coelodon.
Burmeisters gjentagne Paastand, at « Coelodon» er. et
med Megatherium nær beslægtet Dyr, er uden Tvivl rigtig, naar
den overføres paa den af ham beskrevne uægte Coelodon. For
de ægte Coelodonters Vedkommende har Reinhardt med en
saa indgaaende Kritik afkræftet denne Opfattelse og tillige paa
en saa skarpsindig og overbevisende Maade hævdet deres
Slægtskab med Megalonyw, at jeg ikke skal ofre flere Ord paa
denne Sag.
Professor Burmeisters «Berigtigelse» turde hermed være
afvist. Jeg kan beklage, at min Pligt mod Videnskaben, mod
den af mig bestyrede Samling og mod min Forgængers Minde
nøder mig til at træde op mod en Videnskabsmand, for hvis
Fortjenester af Palæontologien jeg nærer saa stor en Veneration.
E. Skr.
Netop som dette Ark skulde rentrykkes, faar jeg i Hænde,
ved privat Godhed, Heftet for 1. April 1886 af «Sitzungsber. d.
k. preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin», hvilket inde-
holder berigtigende og supplerende Bemærkninger af Prof. H.
Burmeister til hans ovenfor berørte Ytringer om Underkjæve-
hulens Udmunding hos Dovendyrene («Weitere Bemerkungen
uber Goelodon», Il. c. S. 357). Jeg skylder Prof. B. og mine
Læsere at henlede disses Opmærksomhed paa denne Notits —
mig selv at bemærke, at den først idag d. 17. August 1886 er
kommen til min Kundskab.
85
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl.
Af
V. Å. Poulsen.
IM ayacaceernes lille, af smaa, fine Sumpplanter bestaaende Fa-
milie, har, saa vidt mig bekiendt, ikke været Gjenstand for mere
indgaaende, anatomisk Behandling. Da disse Planters biologiske
Forhold lade formode, at den anatomiske Struktur turde frem-
byde nogen Interesse, og da et Studium heraf i hvert Fald
maatte bidrage til Kundskaben om ukjendte eller meget lidet
kjendte Forhold, var det mig meget kjært at kunne raade over
noget Spiritusmateriale, som velvilligst blev stillet til min Dis-
position. Den største Del skylder jeg Prof. E. Warming, en
mindre Prof. Wittrock i Stockholm, som overlod mig Riks-
museets hele Beholdning; hint er samlet ved Lagoa Santa, dette
(af Mosén) ved S. Vincento; alt Materialet stammer saaledes fra
Familiens egentlige Hjem Brasilien.
Paa den systematiske Literatur om den af Kunth i 1840
opstillede Familie Mayaceae") er her ingen Anledning til at gaa
ind; Seuberts Monografi fra: 1855 af Slægten Mayaca Aubl.
[1775]?) og Warmings senere Bidrag (1867) til Artsbeskrivelsen 2)
ere Hovedarbejderne fra den nyere Tid.
]) Saaledes benævner Kunth Familien; af sproglige Grunde bør dens Navn
imidlertid være Mayacaceae.
7”) Cfr. Martius: Flora Brasiliensis, Vol. Ill, p. I, pag. 225.
3) Cfr. Naturhist. Foren. vidsk. Medd. 1867, p. 42.
|
S6 V. A. Poulsen
Ved den anatomiske Literatur om Mayaca finder jeg heller
ingen Anledning til at dvæle. Der er mig nemlig intet andet
derom bekjendt end Lindleys Ytring [Vegetable Kingd. 1846,
p. 189], at disse Planter ere «almost entirely destitute of spiral
vessels», samt en Bemærkning af Schleiden"), hvortil jeg
nedenfor skal komme tilbage. De to Arter, jeg har haft til
Undersøgelse, hår jeg bestemt til M. lagoénsis Wmg. [Tab. II,
fig. 5] og M. Vandelliz Schott. et Endl. Naar intet særligt angives,
gjælder Beskrivelsen i det følgende den førstnævnte”),
LL Roden.
Kun forsvindende lidt af Rødder befandt sig paa mit Mate-
riale; det var stedse Adventivrødder fra Stammens nedre Del;
Rodspidsen var desværre afbrudt [hos /. Vandellit var der aldeles
intet, da jeg af denne Årt kun havde tre afskaarne, 2 å 4 cim.
lange Stængelender at raade over|; intet af mit tørrede Materiale
duede til disse Studier. De faa Tværsnit, jeg har faaet Lejlig-
hed til at studere, vise forøvrigt, at Rodens Anatomi ingen Af-
vigelser fra det normale Forhold hos tyndere, monokotyledone
Rødder har at opvise. Paa en ikke altfor gammel Del af en
saadan haartynd, ugrenet Mayaca-Rod finde vi (cfr. Tab. III, fig.
I og 2] yderst en fin, ikke fortykket Epidermis med protoplasma-
fyldte Celler. Indenfor denne findes et Lag af Yderbarkens
Celler, der meget ligne Epidermiscellerne i Form og Størrelse,
men som oftest afvexle med dem. Det derpaa følgende, indre
Parti af Yderbarken udmærker sig ved sine store Luftgange.
1 tidligere Stadier have disse imidlertid ikke været tilstede, men
alle Rodbarkens omtrent otte Cellelag have sluttet nøje sammen
1) Grundzuge d. Bot. 1861 p. 189. Wiegmanns Archiv, V, 231. Schleiden:
Beitråge z. Bot. 1844, p. 41; Fodnote.
2?) Angaaende Habitusbilleder skal jeg henvise til min Tavle I, Fig. 5, samt
til Flora bras., 1. c., Tab. 31 og Schnitzleins Iconographi, Vol. I, Tab. 477.
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 87
uden Intercellularrum. Idet Rodens Omfang forstørres noget
med den tiltagende Alder, vige Cellerne i Yderbarken (kun ikke
de i det yderste Lag) ud fra hinanden og antage ved lokaliseret
Fladevæxt en ejendommelig Morgenstjerneform [Tab. Il, Fig. 4];
Lignende kjendes jo ogsaa fra andre Vandplanters Rødder. Disse
Celler skrumpe omsider "sammen, saa at deres Lumen næsten
bliver ukjendeligt, hvorved Intercellulargangene blive endnu større
og Rodens Ventilation saa meget fuldstændigere.
I Inderbarken, der i Regelen bestaar af to Cellelag foruden
Endodermis, findes slige større Cellemellemrum ikke; her ere
de vel tilstede, men langt mindre [Tab. Ul, Fig. 1].
Endodermiscellerne ere temmelig jævnt fortykkede og for-
vedede; Perikambiets Celler ere temmelig store, i Begyndelsen
tyndvæggede; senere blive de ligesom Endodermiscellerne tyk-
væggede, gule og forvedede, og de kunne, ligesom hine, en
sjælden Gang være delte ved en tangential Væg.
Karstrængen synes i Regelen at være triark; hver Kargruppe
er indskrænket til ét (eller i hvert Fald meget faa) Kar; Led-
ningsvævet bestaar af yderst snævre, tyndvæggede Celler…
IL Stængelen.
Stængelen er hos M. lagoænsis tynd, cylindrisk og opret;
den er særdeles kortleddet; Internodierne ere såa godt som
aldeles uudviklede. [Hos M. Vandellit ere Bladene rykkede fra
hinanden, og Stængelen noget sværere.|] Den er (i udvoxen
Tilstand) glat, urteagtig og grøn og frembyder i det hele taget
det samme Ydre som en lille Lycopodium.
Forgreningen er monopodial, men Axelknopper ere forholds-
vis sjældne (bortset fra de florale) og udgaa i Regelen fra Stæn-
gelens nedre Partier.
Stængelspidsen [Tab. VI, Fig. 4] er slank, kegleformet,
omtrent som hos Hippuris. Dens Histologi har det været mig
særlig magtpaaliggende at faa Rede paa, da Spørgsmaalet om
88 V. A. Poulsen.
Meristemerne i Faåanerogamernes Stængelspidser i den seneste
Tid igjen staar paa Dagsordenen"). .
Efter Hansteins berømte Undersøgelser fra 1868 og efter
Sachs” interessante Afhandling”) fra 1878 maa det være noget
paafaldende, at enkelte Botanikere i den nyeste Tid have villet
hævde Tilstedeværelsen af en «Topcelle» hos: Fanerogamerne,
især hos Angiospermerne, i samme Forstand som den, hvori
dette Ord bruges hos Kryptogamer. Ved Siden af Studiet af
Mayaca har det derfor været en Opgave for mig at undersøge
Forholdet hos andre (angiosperme) Væster, og mine Resultater
stemme alle Steder med det, der strax skal meddeles om MZayaca;
jeg kan ikke være enig med Korschelt, men maa med Groom
[se Literaturfortegnelsen nedenfor] slutte mig til den Hansteinske
Opfattelse.
Vævet i Mayacas Stængelspids bestaar, som hos andre
Angiospermer, af et Dermatogenlag, nogle (oftest tre) Periblem-
lag og et Plerom. +4'Topcelle» kan jeg ikke finde, hverken for
hele Meristemet eller for noget af de tre Vævsystemer [cfr. Tab. Ill,
Fig. 8]... Den Præparationsmaaåade, hvoraf jeg med udmærket
Resultat har betjent mig, er den af Noll?) angivne Behandling
af Snittene med Klornatron. Dingler”) synes at være mindre
1) Af den nyere Literatur herom skal jeg anføre følgende vedrørende An-
giospermerne:
De Bary: Vergl. Anatomie, 1877, p. 8.
Haberlandt: Physiolog. Anatomie, 1884, pag. 46.
Korschelt: Berichte d. deut. bot. Ges. 1883, p. 472; samt Prings-
heims Jahrb. XV, 1884, p. 642.
Percy Groom: Ber. d. deut. bot. Ges. 1885, p. 303.
Dingler: ibid., 1886, p. 18.
de Klerker: Anat. et développement de Ceratophyllum [Meddelanden
från Stockholms Hågskola n:o 26, Bihang till Svenska Vet.-Akad. Handl.
Band. 9; 1885).
Karsten: Anlage seitl. Organe, Leipzig, 1886.
7?) Sachs: Anordnung d. Zellen in jångsten Pflanzentheilen [Arb. bot. Inst.
Warzburg, I, p. 46].
Zoologischer Anzeiger, 1882, Nr. 122. Botan. Centralblatt, 1885, Nr. 12.
;) Ber. d. deut. bot. Ges. 1886, p. 18.
3
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 89
tilfreds dermed; jeg maa hertil bemærke, at det i høj Grad
kommer an paa at lade Præparatet, som befinder sig under
Dækglasset i Klornatronet (der meget godt kan være fortyndet),
saa vidt muligt urørt; Klorforbindelsens destruerende Virkning
er nemlig meget stærk, og selv ved en svag Forskydning af
Dækglasset kunne store Partier af Snittet ligefrem smøres ud;
iagttages imidlertid fornøden Forsigtighed, vil man sikkert stedse
have ypperlig Nytte af det nævnte Reagens.
Jeg omtalte ovenfor, at jeg ikke paa Længdesnit har kunnet
iagttage nogen. Topcelle; heller ikke Overfladebilleder af Stæn-
gelens øverste Hvælving har vist mig nogen saadan; jeg kunde
her henvise til Klerckers (1. c.) Fig. 7 [den ganske vist med
nogen Tvivl udtalte Tydning af Fig. 6 i hans interessante Arbejde
forekommer mig noget vovet].
Hvad den udvoxne Stængels Anatomi angaar, kunne vi strax
mærke os, at den tilsyneladende gjennemløbes af en eneste
Karstræng, hvorfra fine Sidestrænge udgaa til Bladene. Det er
uden nøjere Undersøgelse let at se, at Stængelens mekaniske
Indretning noget nær er som en Rods, eller forat bruge et
Schwendenersk Udtryk, vi finde «das Princip der zugfesten
Construction» bragt til Anvendelse, ligesom hos mange andre
Vandplanter";.
Vi kunne i Stængelen skjælne imellem 1) Huden, 2) Luft-
vævet, 3) det mekaniske Væv og 4) Ledningsvævet.
1) Epidermis bestaar af tyndvæggede, klare, temmelig
store Celler, der ere omtrent dobbelt saa lange som brede. De
ere rektangulære, indeholde intet Klorofyl og danne ingen Spalte-
1) Mayaca lagoénsis voxer ikke direkte i Vandet, men paa fugtig, undertiden
oversvømmet Engbund og paa Søbredder. En «zugfest» Konstruktion er
derfor hos denne Art ikke nødvendig; da andre M.-Arter imidlertid voxe
i Vand, kunne vi ikke undres over, at samme Bygning findes hos MM.
lagoénsis, hvor denne Stængelkonstruktion altsaa anvendes noget ander-
ledes.
AQ V. A. Poulsen.
aabninger. Ydervæggene ere svagt kutikulariserede, men aldeles
ikke særlig fortykkede.
2) Luftvævet [Barken] er stærkt og karakteristisk udviklet.
Tre Partier kunne adskilles, et yderste, et mellemste og et
inderste.
a) Det yderste Luftvæv spiller paa Grund af sit Klorofyl-
indhold en Rolle som Assimilationsorgan. Det bestaar af to
(sjældent tre) Cellelag; Cellerne ere temmelig store, tyndvæggede
Parenkymceller, og Klorofylkornene ligge ofte især opad Inder-
væggene; i de noget ældre Stængeldele ere disse Celler
stivelseholdige; Stivelsekornene ere ægforméde, undertiden
sammensatte.
b) Det mellemste Luftvæv er kun oppe i Nærheden af Stængel-
spidsens endnu udifferentierede Væv uden Cellemellemrum..
Længere nede i Stængelen opslaa saadanne og opnaa meget
betydelige Dimensioner [cfr. Tab. V, Fig. 2]; de maa da betegnes
som Luftkamre. Disse ere skilte fra hinanden ved Diafragmer
paa et Cellelags Tykkelse; Cellerne i disse Kammervægge ere
i Begyndelsen protoplasmafyldte og forsynede (noget sparsomt)
med Klorofylkorn (som ere mindre end Yderbarkens), men det
varer ikke længe, inden de i de lodrette Kammervægge tørre
ind, Cellevæggene kollabere saa stærkt, at Rummet mellem dem
forsvinder, og hele Mellembarken bestaar altsaa i den udvoxne
Stængel af et System af Lufikamre, adskilte ved yderst fine
Membraner. De ikke lodrette Skillevægge, i hvilke ogsaa Kar-
strængene til Bladene ligge, staa i Begyndelsen vandret; senere
helde de ind imod Centralstrængen. Imellem de Celler, som
danne Luftkammervæggene, opstaar der allerede tidlig smaa
Intercellularrum [Tab. IV, Fig. 8]; Luftmasserne i de forskjellige
Rum kunne altsaa kommunicere.
c) Det inderste Luftvæv [Tab. IV, Fig. 6,2; VI, Figg. I og 2, 7]
bestaar af to eller tre Lag rundagtige Celler med mange Celle-
mellemrum; ogsaa disse Cellers Indhold er i yngre Dage Kloro-
fyl, i ældre Stivelse.
ST tik aen
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 91
3) Det mekaniske Væv.
Det vil fremgaa af det forhen anførte, at ingen af de deri
omtalte Celleformer") har nogen særlig mekanisk Betydning for
Mayaca-Stængelen. Vi komme nu til det Væv, der som Skelet
spiller den største Rolle hos disse Planter.
Indenfor det assimilatoriske og respiratoriske Væv findes en
i den udvoxne Stængel særlig stærkt udviklet Endodermis eller
Karstrængskede (Pleromskede>)) [Tab. IV, Fig. 6, s5, og Tab. VI,
Fig. 2, ce]. Cellerne i denne slutte meget tæt sammen og ere
(proportionalt med Stængeldelens Alder eller Afstand fra Væxt-
spidsen) stærkt fortykkede samt forvedede paa deres indadven-
dende Vægge”), tildels ogsaa paa de radiale. Disse Vægge ere
gulagtige og vise smuk Lagdeling med fine, lige, ugrenede Porer.
Gellerne ere prosenkymaåtiske, paa Tværsnit hyppigst halvcirkel-
formede. Da intet af det indenfor Endodermis liggende Væv,
selv de forvedede Partier deraf, er saa stærkt fortykket som
selve Skeden, tilskriver jeg særlig denne Betydning i mekanisk
Henseende.
I yngre Tilstand er Pleromskeden tyndvægget, men viser
ikke de Casparyske Pletter. Jeg har ovenfor gjort: opmærksom
paa, at den temmelig klare Stængel tilsyneladende havde en
axil Karstræng. Et Tværsnit igjennem den viser os imidlertid, at
den axile Stræng altsaa er Skeden og det indenfor liggende Væv.
Indenfor Skeden findes nemlig først Centralcylinderen med Me-
stomet eller Karstrængsystemet, der er dannet af tre eller (skjønt
sjældnere, som det synes efter mit kun sparsomme Materiale
at dømme) fire Strænge. Hvis der findes tre, er Skedens Tvær-
snit trekantet [Tab. VE, Fig. 3], i det andet Tilfælde derimod
firekantet; jeg formoder, at dette staar i Forhold til Bladstillingen.
7) For ikke oftere at komme tilbage dertil, kan det her anføres, at 4/7. Van-
dellii. for. de omtalte Vævs Vedkommende er ganske lig med M. lag.
”) Cfr, De Bary, Vergl. Anatomie, p. 430 f. og p. 129 f.
3) Russow's C-Skede [Betrachtungen uber das Leitbundel- u. Grundgewebe.
Dorpat 1875, p. 721.
co
vw
V. A. Poulsen.
Strængene ere adskilte af et stivelseholdigt, af prismatiske Celler
dannet Parenkym, Marven [Tab. VI, Fig. 3].
Hver Karstræng er kollateral og bestaar af et Hadrom- eller
Karparti med et udenfor liggende Leptom- eller Blødbastparti
[Tab. IV, Fig. 6; Tab. VI, Fig. 2;' Længdesnit i Fig: 1). Af"Kar
findes Næt- og Ringkar samt snævre Skruekar"). == Leptom-
elementerne ere særdeles snævre; jeg har ikke med Sikkerhed
kunnet finde Sirør.
I de ældste Partier af Stængelen forveder Marven og de tre
(eller fire) primære Marvstraaler og bidrage saaledes utvivlsomt
til Stængelens Afstivning; en lignende Forvedning har jeg ogsåa
iagttaget paa de i Leptomstrængens Yderside liggende, meget
snævre Celler”).
Bladsporstrængene forløbe fra de stængelegne [altsaa fra
Skedens Kanter] skraat opad gjennem Diafragmerne ud i Bladene;
til hvert saadant afgives én Stræng. Den er svagere end Cen-
tralcylinderens, men er ligeledes omgiven af en Skede, hvis
Celler staa i umiddelbar Forbindelse med Endodermiscellerne i
Stængelen.
Ill, Bladet.
Bladene hos MM. lagoéænsis ere spredte og påa Grund af
Internodiernes meget ringe Udvikling særdeles tætsiddende. Fra
en bred Basis smalne de jævnt af imod Spidsen ganske som
hos en Lycopodium; hverken Skede eller squamulae intravagi-
nales findes”). I Axlerne af de ganske unge Blade (hvis Udvik-
1) I Schleidens i Indledningen citerede Skrift staar Mayaca (fluviatilis;
— M. Aubletii Schott. & Endl.) anført som Exempel paa Planter, der lige-
som visse Bryaceer kun have mangelfuldt udviklede Karstrænge, i det
«Karrene» skulle mangle. Vel har jeg ikke undersøgt denne Art, men
den kan næppe afvige saa overordenlig fra sine to af mig studerede
Slægtninge; Schleidens Ytring maa bero paa en Fejltagelse.
Franskmændenes «péricycle» [van Tieghem 1882]; "dette Cellelag er her
hos Mayaca ikke meget tydelig differentieret.
3) Cfr. i øvrigt Figurerne af de andre Arter i Martius's Flora Brasiliensis.
2
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl 93
ling påa Siderne af Væxtspidsen [Tab. VI, Fig. 4] foregaar som
hos Hippuris) findes meget lange, tyndvæggede, protoplasmarige,
ugrenede Haar, bestaaende af langstrakt cylindriske Celler (i Fi-
guren ere disse Haar udeladte). De falde senere sporløst bort.
Jeg kan ikke nøjagtig angive Bladenes Divergensvinkel; et
Tværsnit af en Endeknop ses Tab. V, Fig. 1 [udført efter Ind-
lægning i Celloidinl.
Paa Tværsnit af det udvoxne Blad kunne vi vel skelne
imellem en Epidermis, et Mesofyl og en enkelt Nerve, men i
det hele taget måa dog Bladet siges at være meget simpelt i
sin Bygning, da intet af de tre nævnte Væv udmærker sig ved
særlig Mægtighed eller Udvikling, — hvad vi ej heller kunne
vente af saa smaa og fine Blade.
Epidermis er ens påa Bladets Over- og Underside; dens
Celler ere langstrakte og uden Klorofyl, Sidevæggene hist og
her svagt bugtede. Saa vel paa Over- som påa Undersiden, dog
talrigst paa denne sidste, findes Spalteaabninger af sædvanlig
Form [Tab. VII, Fig. 3]. Sete fra Fladen ere Læbecellernes to
Biceller i Regelen ogsaa halvmaaneformede, undertiden dog ikke
synderlig udprægede. Et Tværsnit viser, at Spalteaabnings-
apparatet ikke er indsænket i Bladet.
Mesofyllet [Tab. VII, Figg. 2, d og 6] er tættest paa Bladover-
siden; her findes det særlig assimilatoriske Væv, der dog paa
Grund af Cellernes mere isodiametriske Form næppe fortjener
Navn af Palissadevæv; her er Kiorofylholdigheden meget betydelig.
I Bladets nederste Halvdel findes som sædvanlig i det svampede,
respiratoriske Væv talrige og store Luftkamre (i én Række paa
hver Side af Midtnerven) [Tab. VII, Fig. 6, /], mellem hvilke Cel-
lerne i de noget ældre Blade skrumpe aldeles sammen [Tab. VII,
Fig. 6]. Da Bladene ere tykkest paa Midten, er ogsaa det klore-
fylholdige Væv stærkest udviklet her; i Bladranden indskrænkes
det til ét Cellelag. Forbindelsen mellem det svampede Væv og
«Palissadeparenkymet» er paa flere Steder en saadan, som leder
Tanken hen paa Haberlandts Princip om Stofbortledningen ad
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhan1l. 1886. 7
94 V. A. Poulsen.
den kortest mulige Vej"). To eller tre af de øverste Mesofyl-
celler hvile paa en enkelt nedre, eller denne sender et Par korte
«Årme» opad, til hvilke atter flere «Palissadeceller» stølte sig.
Et Tværsnit af et yngre Blad, i hvilket Luftrummene selvfølgelig
ikke ere udviklede, ses Tab. VII, Fig. 1.
Bladspidsen er but eller utydelig tvetandet ved en svag
Indbugtning.
Nerven i Bladmidten er omgiven af en tykvægget Skede
(Tab. VII, Fig. 1], som taber sig henimod Spidsen, hvor der af
Karstrængens Elementer kun blive nogle Ring- og Skruetrakeider
tilovers.
Inden vi forlade de vegetative Dele af Mayaca lagoénsis,
med hvilken //. Vandellizt næsten ganske stemmer overens, maa
vi omtale
IV. Blomsterstilkene.
Disse afvige i adskillige Henseender fra Hovedstængelen.
Deres Overhud er mere smaacellet og tykvægget og derhos
forsynet med Spalteaabninger. Under denne Overhud ligger der
en af afrundede, klorofylholdige Parenkymceller med mellemlig-
gende Intercellularrum bestaaende Bark, og i denne findes sex
af Skeder omgivne Leptomstrænge [Tab. III, Fig. 3, (] regulært
fordelte; imellem dem findes luftfyldte Lakuner (der dannes ana-
logt med Hovedaxens), altsaa sex i alt. Derpaa følger Inder-
barken, hvis allerinderste Cellelag er uddannet som en forvedet
Skede eller Endodermis; Cellerne heri ere alsidig fortykkede
(Russow's O-Skede]. = Centralcylinderens noget tykvæggede
Grundvæv indeslutter sex Mestomstrænge, med hvilke Barkens
Leptomstrænge i Stilling korrespondere; Karrene i disse Mestom-
strænge ere snævre [cfr. Tab. IV, Fig. 7]. — Mayaca Vandelli
forholder sig paa analog Vis.
:) Cfr. Physiol. Anatomie, 1884, p. 188.
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 95
Y.… Blomsten.
Paa mit Materiale fandtes dels Blomster, dels modne Frugter,
desto værre intet Mellemstadium. Jeg hår væsenlig haft min
Opmærksomhed henledt paa Frøskallens Bygning.
Kronbladenes Overhud bestaar af tyndevæggede Celler med
bugtede Vægge, men ingen Intercellularrum; i Vævet underneden
findes derimod saadanne [Tab. VII, Fig. 4]. Karstrængene forgrene
sig gaffelformet under meget spidse Vinkler; en Afbildning af
en saadan Karstrængs Ende ses Tab. V, Fig. 3; Maaden, hvor-
” påa Mesofyllet slutter sig til den, ses bedst af Tegningen.
Støvknapperne aabne sig ved en Pore i Spidsen; Mundingen
har Form af en kort, bred, udrandet Tragt, hvis Overhudsceller
ere stærkt tværribbede af ejendommelige Fortykkelser paa Inder-
væggene.
Den modne Støvknap er firerummet; Væggene mellem Rum-
mene ere temmelig tykke og bestaa af tyndvæggede Celler. Intet
af Cellelagene er udviklet som fibrøst Lag. Det samme gælder
Ydervæggene, som ere forholdsvis tynde. Denne Bygning stem-
mer ogsaa overéns med det, vi især ved Chatins!) Under-
søgelser vide om poricide Støvknappers Bygning (som dog ikke
over alt er den samme). Hos Mayaca er imidlertid Støvsækkenes
Epidermis ejendommelig smalt næt- eller stigeformet fortykket
påa Indervæggene, hvilket giver dens Celler et karakteristisk
stribet Udseende, naar de betragtes fra Fladen.
Støvkornene ere glatte, bredt ægformede med en Længde-
spalte i Exinen.
I det trebladede, enrummede Ovarium have Æggene som
bekjendt parietal Placentation og ere orthotrope [Tab. Il, Fg. 6];
de have en kort, tyk Funiculus, to Hinder og en temmelig bred
Ægmund.
Kimsækken er vel udviklet; Kærnecellerne over dens Top
ere radialstrakte, undertiden delte ved en tangential Væg; der
1) De P”Anthére, 1870; p. 30 fr.
96 V. A. Poulsen.
findes en Ægcelle, to Synergider og tre Antipoder, — altsammen
ganske normalt [cfr. Tab. III, Fig. 7).
En ganske ung Kim har jeg én Gang fundet i et befrugtet
Æg [Tab. IV, Fig. 1]; den minder noget om Hansteins Figur")
af en ung Tradescantia-Kim, men har en vel udviklet, skønt
kort Kimtraad.
En udvoxen Kim [hvis Beliggenhed i Frøet ses Tab, IV,
Fig. 5] har jeg afbildet i Længdesnit Tab. IV, Fig. 2; man ser et
tydeligt Dermatogen, men Kimtraaden findes ikke mere. Den
overordenlig simple Bygning af Kimen fortjener at bemærkes;
Vævet er lidet differentieret; perikline Delinger, som kunde an-
tyde Rodhætte, findes saaledes ikke”).
Det modne Frø er kugleformet med en lille spids Frem-
ragning i den ene Pol. Paa mit Materiale var Frøskallen lyse-
brun og ujævn.
Hvad nu for det første denne Skals Histologi angaar, maa
jeg bemærke, at jeg paa Grund af mangelfuldt Materiale ikke
kan komme ind påa dens Udviklingshistorie, men maa hølde
mig til dens Bygning i færdig dannet Tilstand.
Yderst træffe vi en Epidermis af meget store, korte, sex-
sidede Celler med svagt hvælvede, tynde Ydervægge; disse Celler
rage ikke alle lige langt op [Tab. IV, Fig. 4], hvilket er Grunden
til Frøets ujævne Overflade. I den nedre Halvdel ere Sidevæggene
(saa vel som Bundvæggene) meget stærkt fortykkede og gjennem-
borede af fine, lige Porekanaler [Tab. IV, Fig. 3]; de ere noget
kutikulariserede, blive i Begyndelsen gullige med Klorzinkjod, som
dog efter længere Indvirkning farver de inderste Fortykningslag
blaa. Med Jod og Svovlsyre antage de tyndere, yderste Membran-
dele en blaalig Farve, medens de indre, fortykkede svulme stærkt
7) Bot. Abhandlungen, I. Heft, Entw. des Keimes; Tab. 14, Fig. 5.
?) De Frø, i hvilke jeg har kunnet studere Kimen i det ældste Udviklings-
stadium, har jeg anset for modne, fordi Frøskallen havde samme Farve,
som i aabnede Kapsler paa Herbariemateriale, og Endospermen syntes at
være fuldt uddannet.
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 97
op og vise sig stærkt lagdelte af meget talrige, tynde Lag. En
Forbindelse mellem Cellekroppene gjennem Porerne har jeg
ikke kunnet bemærke. Indholdet er i Cellernes ydre Hulhed
vægstillet Protoplasma, i det indre, smalle Kum fylder dette
hele Hulheden og indeholder ofte her en tydelig Gellekærne og
adskillige smaa, kugleformede Stivelsekorn [Fig. 3].
Indenfor denne Epidermis findes et Par Lag meget smalle,
langstrakte Celler, der utvivlsomt ere dannede af de øvrige Celle-
lag i Æggets Hinder, og omsider træffe vi et lysere, protoplas-
maholdigt, men ikke stivelseførende Væv, der især er udviklet
i Frøets Chalazaregion [hvor Funikulus's Karstræng ender med
fine, korte Skruetrakeider i et brunligt, smaacellet. Væv|, men
ogsaa gaar op paa Frøets Sider med en henimod Mikropyle af-
tagende Mægtighed; dette klarere Væv er aabenbart den oprin-
delige Ægkjærne.
Kimsækken er vel efter Befrugtningen tiltagen betydelig i
Omfang, men opnaar altsaa ikke at fortrænge Kjærnens øvrige
Celler helt. Den i den udviklede Endosperm indeholder i sine
særdeles tyndvæggede Celler talløse, smaa, kugleformede, usam-
mensatte Stivelsekorn, samt temmelig store Proteinkorn; disse
have et stort, tydeligt Krystalloid af Form som et i begge Ender
afstumpet Oktaéder samt et lille (som det forekommer mig af-
rundet firekantet) Globoid.
Den spidse, koniske Fremragning i Frøets ene Ende er
Mikropyle. Et fint Længdesnit af Frøet viser os [Tab. IV, Fig. 5,
sammenholdt med Tab. Ill, Fig. 7] to Cellelag i denne; det yderste,
som naar omtrent halvt op paa Keglen, er Frøets Overhud (ait-
saa ydre Integuments yderste Cellelag); det inderste er dannet
af ydre Integuments indre Lag, som rager frem over det ydre
og bestaar af smalle, langstrakte, tyndvæggede Celler, der alt-
saa danne Spidsen af Mikropylekeglen. Nederst i dennes Indre
ses et tredie Cellelag af lignende lange Celler, rimeligvis en
Omdanaelse af indre Integument.
98 V. A. Poulsen.
Den i det foranstaaende givne Redegjørelse") har altsaa vist
os, saa vidt Materialets Fuldstændighed har tilladt, den anato-
miske og histologiske Sammensætning af en i denne Henseende
hidtil ukjendt Planteslægt. Den stærke Udvikling af Skeden i
Stængelen synes mig at være et af de interessanteste herved
indvundne Resultater. Vi belæres af den anatomiske Bygning
yderligere om, hvad vi ogsaa vide af alle floristiske Optegnelser
af de Forfattere, som have iagttaget Planten i dens Hjemstavn,
at vi have en Sump- eller Vandplante for os. Paa mit Materiale
af M. lagoénsis har jeg ikke fundet Spor af Alger imellem dens
tætte Blade; paa M. Vandellzt, der har langt mere fjerntsiddende
og tillige længere Blade af samme histologiske Bygning som
førstnævnte, har jeg derimod truffet flere Oedogontum - Kim- !
planter.
Ogsaa Kimens simple Bygning og Frøskallens Struktur ere
Forhold, der synes mig ret interessante, saavel som den fuld-
stændige Mangel paa Krystaller i alle Væv.
Til Slutning skal jeg udtale min Tak til Professorerne
Warming og Wittrock for Overladelsen af det sjældne
Materiale.
1) Meddelt i botanisk Forenings Møde d. 30te April 1885.
Fig.
[49]
HO Cm
oak als
(3
wo
(8)
Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. 99
Forklaring til Tavlerne.
Tab. Ill.
Tværsnit af Rodens Centralcylinder.
k: Kar; s: Endodermis; p: Pericambium [0, V].
Tværsnit af Roden.
e: Epidermis; /: lakunøst Barkvæv; s: Endodermis [O, II].
Tværsnit af Blomsterstilken.
e: Epidermis; s: Pleromskede; me: Mestomstræng; /: Lednings-
stræng i Barken [0O, 11).
Celler af Rodens lakunøse Barkvæv [O, V].
Mayaca lagoénsis [Naturlig Størrelse].
Længdesnit af Ovulum (0, III).
Mikropyleegnen af forrige, stærkere forstørret.
ie: Ydrehinde; gi: Indrehinde; nm: Kærne; s: Kimsæk [0, V].
Stængelspids; optisk Længdesnit [O, V].
Fab IVve
Ganske ung Kim [0, V].
Udvoxen Kim, optisk Længdesnit; Radikularenden nedad [O, V].
Celle af Frøets Epidermis [O, V].
Tværsnit af Frøskal.
e: Endosperm; ze: Epidermis [0, III.
Længdesnit af Frøets Mikropyle.
s: Ydrehindens andet Cellelag; e: Epidermis;. 2%: Indrehinden;
k: Kimen; fr: Endospermen (0, Ilj.
Tværsnit af Stængelens Karstræng m.m.
z: Indrebark; s: Skede; £&: Kar; 2: Leptom [0, V].
Leptomstræng af Blomsterstilken. Pilen antyder Retningen udad.
Ll: Leptom;. s: Skede [O, V].
Diafragma af Stængelens Bark, set fra Fladen [O, V].
Babævs
Skematisk Tegning af Stængelens Endeknop i Tværsnit; i Midten ses
selve Stængelspidsen [O, III.
Tværsnit af yngre Stængeldel.
e: Epidermis; d: Diafragmerne; Zu: Luftrum [O, V].
Karstræng-Ende i et Kronblad; Snit parrallelt med dettes Flade [O, V]
Tab. VI.
Axilt Længdesnit gjennem Stængelens Centralcylinder.
i: indre Bark; e: Endodermis; /: Leptom; : Kar: m: Marv
PÆNE
Tværsnit af en Karstræng med omgivende Væv.
Bogstaver som i Fig.1 [O, V].
100 V. A. Poulsen. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl.
Fig. 3. Stængeltværsnit, skematiseret.
p: lakunøs Bark; z: indre Bark; e: Skede; m: Mestomstrænge
KOS IbE
n 4, Stængelspids; Længdesnit. Haarene i Bladaxlerne ere udeladte (cfr.
Fig. 8, Tab. I).
Babs VIL
Tværsnit af yngre Blad [O, V].
Snit (parallelt med Bladfladen) af lakunøst Mesofyl (0; VI:
Bladepidermis med Spalteaabning [0O, V].
Kronblad, set fra Fladen; de stærkere Linier ere Epidermiscellerne,
de svagere (der under) Mesofyllets Celler [O, V].
» 5. Længdesnit afsæt udvoxet Blad, midtvejs mellem Nerve og Rånd;
e: Epidermis paa Oversiden; /: Lakune i Svampvævet.
»… 6. Længdesnit af yngre Blad noget nærmere ved Nerven.
e: Epidermis påa Oversiden; p: assimilatorisk Væv;
d: Diafragme; /: Lakune med Luft [O, V].
w OD VW mm
Obs: Alle Figurerne ere af //ayaca lagoénsis; de ere tegnede efter Seiberts
Mikroskop med Abbé's Camera clara. Af de i Parenthes staaende Tal
betegner det første Okularet, det sidste Objektivet.
3;
2
(at
ig]
[=]
=
FR
Ads SR re Fr
5: is Me kar dl g
É. H3— NÆCAE 5
K.D.Vidensk: Selsk; Oversigt 1886.
E
EEN
Årel E.AsmodtS hih-Etabl
L.APoulsen ad nat: del:
på
(1
p
: : /
SST DE
77777)
GTÉEIJ]ELE
Årel E AarnodiS bfh, Etabl
yt aA
AA ak, 1 er SPREE
il FRR T
lle SRMMER MT.
A g
KDA 5 Tab: VI.
— KD.Vidensk: Selsk: Oversigt 1886. FM
.. |
ARD af
E: - Bree SR aa To
v == i: n
É NE
OR Ek SO oo
l
HR
— METTE TEE
E ENKE ml) MT
kk Ek SEERE 3
TRENSER S SANSERNE NER KRESERES
5: > TTT FTOTTYT TY [LØA9SSSSSSSSKLA NAANNANKKRERNAG
RE RER DU
Beg
UY
Fez
[93
Ry
O
S%.:
DB
VW A
>
Poulsen ad nat: del:
Mx +
; HT: :
Rg MAN
ra ==
101
Om Bygningen og den formodede Bestøvningsmaade af
nogle grønlandske Blomster.
Af
Eug. Warming.
Medens der er gjort ikke faa lagttagelser af arktiske Rejsende
over de højnordiske Planters vegetative Liv og over de Maader,
påa hvilke deres Vegetationsorganer ere tilpassede til de om-
givende klimatiske Forhold, er der hidtil yderst lidet bekjendt
om Blomsternes biologiske Forhold, og over deres mulige Til-
pasning til Naturen, saavel den organiske som den uorganiske.
Naar en og anden Bemærkning om Insektbesøg i Blomster, som
kan findes hist og her i den store arktiske Rejseliteratur, og
naar Prof. Aurivillius's Afhandling: «Insektlifvet i arktiska
lånder» (Stockholm 1883, i Nordenskidlds «Studier och forsk-
ningar 0.S.v.») undtages, existerer der over disse Forhold vist
næppe andre Undersøgelser end de af mig publicerede i «Botanisk
Tidsskrift» Bd. 15 og 16 og i det Svenske Vetenskapsakademiens
Bibhang, Bd. 12, Afd. III (1886). Det er derfor ogsaa en noget
farlig Sag allerede nu at forsøge at drage almindeligere Slut-
ninger om Blomster-Biologien. Naar jeg alligevel, støttende mig
påa mine lagttagelser i Grønland (1884) og under samme Bredde-
grader i det nordligste Norge (1885), samt paa Undersøgelser
af de hjembragte Samlinger, vover at indlade mig paa saadanne,
da sker det mest for at vække Interessen for disse Undersøgelser
og vejlede kommende Rejsende til skarpere Formulering af
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. S
102 Eug. Warming.
Spørgsmaalene. Man er jo desuden stillet helt anderledes over
for saadanne biologiske Undersøgelser af de fjærne arktiske
Landes Natur end af vor egen, hjemlige Plantevæxts; thi man
har ikke saaledes som her Lejlighed til at forøge Under-
søgelsernes Antal, indtil den fuldstændigste Garanti er opnaaet
for Resultaternes Rigtighed; Aar kunne gaa hen, før man er i
Stand til at faa nyt Materiale af virkelig væsentlig Værdi fra
hine fjærne Egne, som det er såa vanskeligt at komme til, og
navnlig at faa — hvad der er allernødvendigst — lagttagelser
påa Stedet selv.
Disse nu nævnte Grunde have bevæget mig til ikke at ud-
sætte den foreliggende lille Meddelelse påa ubestemt Tid, og
saa meget mindre Anledning til Udsættelse finder jeg, som jeg
dog ikke kan tro, at de Resultater, hvortil jeg er kommet, i det
store og hele ville være urigtige, selv om der naturligvis kan
være et og andet at ændre foruden meget at supplere af dem,
hvem den Lykke beskæres i Fremtiden at kunne studere hin
såa dragende og lokkende Natur i de arktiske Lande selv.
Et af de første Spørgsmaal, som fremstille sig angaaende
de grønlandske Blomsters Udvikling og Livsforhold i det hele,
er følgende: ere Exemplarerne af de Artér, der voxe
baade i Grønland og i andre Lande, særlig i de andre
arktiske og i de alpine Egne, fuldkomment overensstem-
mende indbyrdes i biologisk Henseende, og i Fald
smaa Afvigelser forekomme, hvilke ere da disse? Det lader sig
jo ret vel tænke, at biologiske Forskjelligheder kunne forekomme,
uden at være knyttede til særdeles iøjnefaldende morfologiske
Forskjelligheder, og, hvis saadanne skulde findes, uden at Bo-
tanikerne hidtil have iagttaget dem, til Trods for at de arktiske
Væxter have været Gjenstand for saa mange Undersøgelser,
fordi det netop mest er tørret Materiale, der er blevet studeret,
og paa saadant gaa naturligvis de biologiske, ofte morfologisk
smaa, men alligevel betydningsfulde Ejendommeligheder tabt.
Om nogle grønlandske Blomster. 103
Allerede Besvarelsen af dette Spørgsmaal støder imidlertid paa
Vanskeligheder, nemlig paa den ene Side den, at de grønlandske
Biomsters Biologi er saa ufuldstændig kjendt, paa den anden
Side den, at, selv om jeg vilde kunne fuldstændig gjøre Rede
for de grønlandske Arter, ere vore Kundskaber om endog blot
de europæiske endnu saa spredte og ufuldstændige, at der kun
for enkelte Arters Vedkommende lader sig anstille en Sammen-
ligning. Det er jo navnlig for de alpine Arters Vedkommende
næsten blot Herm. Millers Undersøgelser over Alpeblomsterne,
som give noget Bidrag, og selv dette bliver for mit Maal endnu
ubetydeligere derved, at kun et ringe Antal af Alpernes Arter
tillige findes i Grønland. Jeg har søgt at bøde noget paa
Manglerne ved i 1885 at gjøre en Rejse til det nordligste Norge
for at studere de der, under samme Breddegrad som de af mig
besøgte grønlandske Egne, forekommende grønlandske Årter ;
men naturligvis giver én Sømmers Studier ikke mange Resul-
tater.. Spørgsmaalet vil altsaa endnu langtfra kunne besvares
saa tilfredsstillende, som jeg anser det før nødvendigt. Men
for dog om muligt at fremme Sagens Afgjørelse, vil jeg ikke
undlade at udtale, hvad Resultat jeg efter alt det foreliggende
er kommet til. Det er i Korthed følgende.
Skjønt Grønland er adskilt fra alle anåre Lande, specielt
fra Europa, ved en Skranke, som i høj Grad vanskeliggjør
direkte Samkvem mellem dets og andres Landes Flora, og skjønt
denne Adskillelse har varet sikkerlig lige siden Istiden, altsaa
sikkerlig i Tusender og atter Tusender af Aar (80000 mene jo
nogle at maatte antage), frembyde dets Arter i Almindelighed
ikke nogen Afvigelse i Blomstens Biologi, hvad enten dette nu
er, fordi Arterne i hele dette lange Tidsrum have holdt sig ufor-
andrede, eller fordi de, hvad der er mere usandsynligt, have
udviklet sig påa samme Maade paa saa vidt fra hinanden ad-
skilte Lokaliteter. :
At dette gjælder de anemofile Planter, altsaa saadanne
som Halvgræs, Græs, Oryria digyna 0. a., er mindre besynderligt,
8
104 Eug. Warming.
thi for dem ere Livsvilkaarene jo væsentlig ens, hvad enten de
leve i Grønland eller paa Spitsbergen eller Alpernes højeste
Regioner. Men at det ogsaa, saa vidt min Erfaring rækker,
gjælder de entomofilé Planter, er mærkeligere, fordi disse i Hen-
seende til deres Bestøvning ere mere eller mindre nøje knyttede
til den, foruden i Henseende til Individernes og Arternes Mængde
saa ogsaa i Henseende til sin Sammensætning i de forskjellige
Lande jo dog særdeles forskjellige Insektverden.
Sammenligner jeg f. Ex. Grønlands, Spitsbergens, Norges
og Alpernes Cruciferer, Ericineer, Veronica- og Pedicularis-
Arter, Ranunculaceer, Saxifrager, Potentiller og andre Rosaceer,
Caryophyllaceer, Rhodiola rosea, Polygonum viviparum 0. s. v.,
kort sagt hele det store Flertal af entomofile Planter, som give
disse Egne deres Præg, finder jeg ingen større biologiske For-
skjelligheder mellem de enkelte Arters Repræsentanter. Ja, selv
forskjellige, men nærstaåaaende Arter stemme biologisk ofte ganske
overens, som f. Ex. Dryas octopetala i den gamle Verden og
Dr. integrifolia i Grønland.
I nogle faa Tilfælde har jeg fundet Forskjelligheder. Nogle
af disse tror jeg ikke at burde tillægge synderlig stor Betyd-
ning. Som Exempel vil jeg fremdrage Mertensia marwtima (L.)
Jeg har omhyggelig sammenlignet Blomster fra Godhavn, fra
Tromsø og fra nogle andre Lokaliteter i det arktiske Norge, til
Dels ved Hjælp af Samlinger, som Forstmester Norman har
stillet til min Raadighed. I alle Tilfælde har Kronen samme
Klokkeform og samme Form af Svælgfolderne; den er maaske
en ubetydelig Kjende større påa Exemplarerne fra det nordligste
Norge end påa dem fra Godhavn (sammenlign Fig.2 med Fig.1 B;
Kronens Længde er 5—6 mm. hos de første, 4—5!/2 hos de
sidste); men vigtigere er, at medens Griflen i de grønlandske
er saa kort, at den blot er omtrent halvt saa lang som Kronen
(Fig. 1 B), er den i de norske (dog ikke alle; jeg har Blomster
fra Tromsø, der synes mig ganske at stemme med Grønlands)
saa lang, at den næsten naar op til Grunden af Kronens Lapper
Om nogle grønlandske Blomster. 105
Fig. 1... Mertensia maritima (L.).
A, B, C, D og E efter grønlandsk, F og G efter Materiale fra Tromsø.
A, Længdesnit af en Knop, og B, af en fuldvoxen Blomst; C, en Blomst set
udenfra, hvortil svarer E: samme set ovenfra, saa at man ser mellem Støv-
dragerne ned i Kronrøret. D, Kronen udbredt.
(Fig.1 F—-G; for at se dette kan man
paa Figurerne maale Pistillens Længde
i F og Afstanden mellem Kronens Grund
og Lapperne i G, der er af samme
Blomst). Hos degrønlandske er Længden
af Pistillen c. 2—3 mm., hos de norske
4—5. Ligeledes ere Støvdragerne læn-
gere paa de norske Exemplarer end
paa de grønlandske, og paa de første
ligge Knapperne altid langt nærmere
Kronmundingen end paa de sidste
(sammenlign Fig. 1 B, D med Fig. 1 Fig.2. Mertensia maritima(L.).
F— G og Fig. 2). For de grønlandskes Længdesnit gjennem en
Blomst fra Sværholt i V. Fin-
Vedkommende er Bestøvningen aaben-
marken (?/7 1886; Norman).
bart Selvbestøvning, thi da Støvdragerne
106 Eug. Warming.
påa alle, baade grønlandske og europæiske Exemplarer, som jeg
har undersøgt, lude noget ind mod Blomstens Midte, og da
Knapperne paa de grønlandske staa i Højde med Arrene (Fig. I, B),
ere de saa nær dette eller røre endog ved det, saa at Selv-
bestøvning sikkert er uundgaaelig. Hos de norske kan det
samme være Tilfældet, blot at altsaa Ar og Knapper ere nærmere
Kronmundingen (saaledes ville Ar og Knapper være i samme
Højde i Blomsten Fig. 1 —G), men her forekommer ogsaa, at
Arret er ikke lidt lavere end Knapperne (Fig. 2); dog ogsaa i
dette sidste Tilfælde vil Selvbestøvning vistnok kunne udføres
derved, at Pollen falder ned paa Arret. Blomsterne ere for
øvrigt ogsaa indrettede paa Krydsbestøvning, thi de have farvede
Kroner (lyseblaa med gullige Svælgfolder) og Honningdannelse;
rigelig har jeg dog ikke set Honningen. Den gullige Farve af
Svælgfolderne kan dog næppe tjene til synderlig Vejledning for
Insekterne (som «Saftmærke»), thi de kunne ikke ses før i den
mest umiddelbare Nærhed. Det vil naturligvis her som i alle
andre lignende. Tilfælde være af Interesse at faa lagttagelsernes
Antal forøget især fra andre Egne").
Hos andre Arter har jeg truffet smaa Forskjelligheder, som
jeg er tilbøjelig til at tillægge større Betydning, navnlig fordi
de i højere Grad end de grønlandske Mertensiaers' Ejendomme-
ligheder pege i en og samme bestemte Retning: størreSikker-
hed for Selvbestøvning.
Jeg har saaledes allerede i Botanisk Tidsskrift 15. Bd. (1885)
gjort opmærksom paa følgende.
Loiseleuria procumbens. I de insektrige sydlige Lande (Ita-
lien, Alperne) er den indrettet til Krydsbestøvning endog til Dels
med Udelukkelse af Muligheden for Selvbestøvning; i Grønland
og til Dels Skandinavien synes Støvdragerne gjennemgaaende
1) Mertensia synes at sætte moden Frugt ved Godhavn; den er ogsaa
afhængig af sin Frøsætning, da den, saavidt jeg har set, har mange-
hovedet Primrod uden eller blot med svage Birødder. I V. Finmarken
modnes Frugterne.
Om nogle grønlandske Blomster. 107
at være hyppigere bøjede ind mod Arret og endog slutte tæt
op til det i de svagt proterogyne Blomster, i Grønland, saa vidt
jeg kan dømme, endog almindeligere end i Norge.
Vaccinium vitis idæa har i Grønland en Var. pumilum Hornem.
med mindre Blomster og med Arret langt nærmere ved Støv-
knappernes Porer, såa at Chancen for Selvbestøvning maa være
større... Pyrola grandtflora staar saa nær ved P. rotundrfola,
at den endog er bleven henført til denne som dens Varietet ;
men i alle Fald staar den i et nært Slægtskabsforhold til den,
selv om den maaske rettest betragtes som en egen Art. Den
afviger fra P. rotundifolia foruden i Kronens Størrelse ogsaa i
andre relative Stillingsforhold af Knapper og Ar; de første ere
nærmere oven over det sidste end paa P. rotundifolta,- og Ud-
sigten til, at Pollenkornene kunne falde ned paa Arret,. derfor
aabenbart noget større.
Jeg skal her fremdrage nogle andre Arter, som ogsaa frem-
byde smaa Variationer. )
Primula stricta Hornem. fandtes ved Itivnek (Holstensborg)
d. 12. Juli 1884; de meget lave Exemplarer, der i Kronform
m. m. afvige lidet fra dem, som jeg har set i Finmarken, voxede
i Dalbundens stive Lerjord; de havde homogame Blomster, hvis
Ar laa i lige Højde med Knapperne, og disse sluttede paa Grund
af Rørets .Snæverhed saa tæt om det, at Selvbestøvning maa
være ligefrem uundgaaelig. De talrige Exemplarer, jeg fandt i
Finmarken, havde paa meget faa Undtagelser nær Arret oven
over Knapperne, saa at Selvbestøvning maa være meget vanske-
ligere. (Nærmere tillige med Figurer findes meddelt i det Svenske
Vetensk. Akademiens Bihang, Bd. 12, Afd. III.)
Bartsia alpina L. omtales af H. Miller i «Alpenblumen»
S. 283 som proterogyn med en endog allerede af Knoppen langt
fremragende Griffel, og han siger udtrykkelig: «Die Moåglichkeit
spontaner Selbstbefruchtung ist in derselben Weise wie bei
Rhinanthus major ausgeschlossen, und der Hummelbesuch ist in
der That ein hinreichend reichlicher, um diesen Nothbehelf
108 Eug. Warming.
uberflissig zu machen»; Maaden, paa hvilken Selvbestøvningen
udelukkes, er den, at Griffelen stadig strækker sig længere og
længere lige ud af Blomsten, i Stedet for at bøje sig ind i
Blomstens Indgang og ind under Knapperne.
De skandinaviske og grønlandske Individer af denne Årt
synes mig i et og alt fuldkomment ens, men afvige fra Alpernes
i det mindste i ét Punkt, hvis Herm. Miller i øvrigt har
gjort os bekjendt med alle dér forekommende Former. Fig. 3
illustrerer Bygningen af denne Blomst, dels efter norsk dels efter
grønlandsk Materiale (Behaaringen er i de fleste Tilfælde udeladt
eller blot antydet paa Figurernes Konturer). Den smudsig purpur-
Fig. 3. Bartsia alpina L.
A og B fra Øst-Grønland (Eberlin 3%7 1885); C, fra Kaafjord ved
Alten i V. Finmarken. D, fra Godthaab i Vest- Grønland (?8/, 1884);
alle Knapper vare aabne, og Pollen var allerede spiret paa Arret. E og F
fra Holstensborg i V. Grønland (75/7 1884). Figurerne A—PF ere i dob-
belt Størrelse; de øvrige, der alle ere efter grønlandsk Materiale, forskjellig
forstørrede.
Om nogle grønlandske Blomster. 109
violette og ligesom Bægeret stærkt kjertelhaarede Krones Evne
til at falde i Øjnene forhøjes derved, at de støttende Højblade
ligeledes ere smudsig violette. Lugt har jeg ikke bemærket, men
Honning dannes af det grønlige Nektarium paa Frugtknudens
Forside (Fig. G). Miller har skildret, hvorledes Humler og andre
Insekter ved at stikke deres Sugesnabel eller tillige Hovedet ind
i Blomsten (se Fig. 7, Kronen forfra), støde mod Støvknappernes
spidse nedre Ender (Fig. K, L) og voldsomt rive de ved Haar
sammenhængende Knapper ud fra hinanden, hvorved de tørre
og lette Pollenkorn udstrøes og falde ned paa Insektel, der da
lettelig transporterer dem til en anden Blomst og afsætter dem
paa det endog i Knoppen (Fig. B) fremragende Ar (Fig. A—E).
Exemplarer, hvis Blomster ere byggede nøjagtig paa samme
Maade som Alpernes, findes nu ogsaa baade i Norge og Grøn-
land"); disse Exemplarer have aabenbart udprægede Insekt-
blomster, der ikke eller dog meget vanskelig kunne bestøve sig
selv. Mine Figurer (der alle ere af udvoxede Blomster) vise nu,
at Griffellængden, såa vel som hele Blomstens Størrelse, varierer
ikke lidt, bortset fra Aldersforskjellighed. Der forekommer da
ogsaa Exemplarer, som have en saa kort Griffel hele deres Levetid
igjennem, at Arret slet ikke bliver synligt udenfor Kronen; hos
nogle ligger Årret dog endnu strax inden for Blomstens Munding
(Fig. F, RK), men hos andre endog saa langt inde som. over
de bageste Støvknapper (Fig. L). Arret ligger i disse 'Tilfælde
op til Knapperne, og Selvbestøvning er, saa vidt jeg sér, uund-
gaaelig; jeg har ogsaa paa saadanne Blomster tydelig set Pollen-
kørnene aflæssede især paa Arrets nedre, til Knapperne stødende
Side (Fig. M). Pollenkornene falde for øvrigt med stor Lethed
ud, og man finder meget almindelig Masser af Pollen strøet
omkring overalt i Blomstens Indre, paa Kronen, Støvtraadene,
1) Muller omtaler ikke, at Griflen er besat med korte stive fremad rettede
Haar, undtagen i den øverste Ende (Fig. H); men rimeligvis er den
bygget paa denne Maade ogsaa i Alperne.
(10 Eug. Warming.
Griflen 0.s.v. Selv om Årret maaske modnes ubetydelig før end
Knapperne, hvilket jeg fandt i Holstensborg-Egnen, blive de to
Organer dog meget snart samtidig funktionsdygtige og det gjen-
nem den allerstørste Del af Blomstens Liv, saa at Selvbestøvning
er mulig. At Bartsita i Grønland påa mange Steder sætter
moden Frugt, saa jeg 1884 af de fra forrige Aar tilbagestaaende
Levninger af saadanne.
Jeg har aldrig set de forskjellige Blomster paa samme Exem-
plar have forskjellig Griffellængde; hvert Individ har sit bestemte
Længdeforhold. Det vil nu blive interessant at faa oplyst, om
disse Variationer hos Arten staa i Afhængighed af ydre Forhold.
Herom kan jeg intet oplyse; jeg har hverken i Grønland eller
Norge bemærket nogen Regel fur Forekomsten af lang- og kort-
griflede Exemplarer, men jeg kan ikke undlade at aftrykke
følgende af et Brev fra Hr. Overlærer Nyhuus i Tromsø, med
hvem jeg 1885 havde den Glæde at gjøre Bekjendtskab og som
paa forskjellig Maade understøttede mig i mine botaniske Be-
stræbelser. Han skriver: «Jeg fandt Bartsia der (5: Dalfjæld i
Marknæsdalen) d. 24. August i Mængde (mod Syd) fra en Højde
af 2500' og nedover det hele Fjæld; men fra c. 2500'—1500"'
fandt jeg ikke en eneste Blomst med fremstikkende Griffel,
uagtet jeg tør sige, at jeg undersøgte flere hundrede Planter.
Nedenfor blev de longistyle Blomster derimod stedse hyppigere».
Thymus Serpyllum L. var. prostrata Hornem. Ogsaa denne
Årt trænger, ligesom Bartsia, til nøje Undersøgelse paa for-
skjellig Lokalitet, for at det kan blive udredt, i hvad Forhold
de hos den forekommende Våriationer staa til den omgivende
Natur. Jeg meddeler, hvad jeg har iagttaget, for at henlede
Opmærksomheden paa den, og uden at turde drage sikre Slut-
ninger af det iagttagne.
Det er vel bekjendt, at Thymus Serpyllum her i Europa i
det mindste har to Slags Blomster, nemlig store, tvekjønnede,
proterandriske og smaa hunlige, og efter Delpino ved Firenze
samt efter Dr. Ogle i England endog tre, nemlig foruden de
Om nogle grønlandske Blomster. 1411
Fig. 4... Thymus Serpyllum L.
Til var. prostrata Hornem. fra Grønland høre Fisk ANBECEDEF0E
I. Til Hovedformen: Fig. E, G, H, alle fra Reykjavik (nærmere S. 112).
142 Eug. Warming.
A, Tvekjønsblomst med lange Støvdragere i det hanlige Stadium; Arret
er ikke modent og bliver senere løftet langt højere op. BB, Hunblomst set
fra forskjellig Side og med opskaaren Krone, samt en af Støvdragerne sær-
skilt. C, Tvekjønsblomst med korte Støvdragere i hunligt Stadium, set bagfra,
og med opskaaren Krone; desuden en (øvre) Støvdrager ved samme For-
størrelse som Hunblomstens i B; Arret er modent, men Knapperne ere ikke
aabnede. D, Tvekjønsblomst med lang Griffel og lange Støvdragere. &,
Tvekjønsblomst med lang Griffel og lange Støvdragere (5/2 Gange forst,).
F, Tvekjønsblomst med kort Griffel og korte Støvdragere (5'/2 Gange forst.).
G, H, Hunblomster med lang Griffel. 1, Tvekjønsblomst, mindre end F
(57/» Gange forst.) og navnlig med meget korte Støvtraade.
nævnte tillige Hanblomster med Støvvejen i forskjellig Grad af
Fejlslagning.
I Grønland findes den af Hornemann opstillede Varietet
prostrata. Ogsaa denne har i det mindste to Slags Blomster,
hunlige og tvekjøns, af hvilke de første ligesom i Europa ere
mindre end de sidste og have Støvdragere, hvis næsten siddende
Antherer se ud, som om de havde aabnet sig, men som ikke
til nogen Tid indeholde Pollen (Fig. 4 BD. sammenlignet med C
og F). Baade Proterandri og Proterogyni forekommer (Fig. A og C).
Der synes ogsaa at være Hunblomster med forskjellig Grad
af Fejlslagning af Støvdragerne samt Overgangsformer fra tve-
kjønnede til hunlige Blomster; en saadan. er vistnok Fig. 4 7,
der er mindre end de almindelige tvekjønnede, og hvis Støv-
dragere havde meget korte Traade og mindre, men. for øvrigt —
som det syntes — aldeles normale Knapper; den fandtes paa
en Plante, der for øvrigt havde normale Tvekjønsblomster.
Ligeledes variere Støvdragerne i Længde paa de for øvrigt nor-
male tvekjønnede Blomster; sammenlign Fig. ÅA, C og F.
Da jeg paa Rejsen fra Grønland ankom til Reykjavik og
her fandt Thymus Serpyllum blomstrende om Byen, saavel med
tvekjønnede som hunlige Blomster (Fig. É og G-H), var det
mig paafaldende, hvor meget Støvdragere og Grifler vare læn-
gere end paa de grønlandske. Denne Forskjel vil fremgaa af
en Sammenligning mellem Figurerne C og F (grønlandske Tve-
kjønsblomster) og Æ (islandsk Tvekjønsblomst), samt mellem
et
Om nogle grønlandske Blomster. 113
B (grønlandske Hunblomster) og G og H (islandske Hun-
blomster). De af Herm. Muller afbildede Blomster af 7hymus
vulgaris (Befruchtung, S. 326) stemme med de islandske, og de
danske, jeg sidste Sommer havde Lejlighed til at se levende,
ligeledes. Skjønt der er en Del Variationer i Blomsternes
Størrelse og i Længde af Støvdragere og Grifler, ikke blot i
Danmark, men ogsåa paa Island og Grønland (Fig. 4 D er saa-
ledes efter grønlandsk Materiale), have mine Maalinger — som
jeg i øvrigt vil fortsætte — dog ført til det Resultat, at Gjennem-
snitslængden af Støvdragere og Griffel er mindst i Grønland.
Denne Afvigelse gaar i samme Retning som de ovenfor paa-
pegede; den medfører nemlig, at Knapper og Ar nærmes til
hverandre, hvoraf Resultatet vist nok tør forudsættes at blive
større Chance for Selvbestøvning, om end denne hos Timian'en
påa Grund af Arrets Plads oven over Knapperne altid vil
have større Vanskelighed end f. Ex. hos Primula stricta, Bartsia
0.8. V.
Saæifraga opposttifolia L. Muller skriver i «Alpenblumen»,
S, 98, om denne Art, at den i højere Grad end nogen anden
ham bekjendt alpin Saxifraga har bevaret Muligheden for
spontan Selvbestøvning. At dømme efter hans Figurer ville de
grønlandske Exemplarer imidlertid meget ofte i endnu højere
Grad være Selvbestøvere. Nærmere om denne Art se Botan.
Tidsskr. 16. Bd., S. 29 fø.
Menyanthes trifoliata havde jeg tidligere blot kunnet under-
søge efter Herbariemateriale, og efter dette troede jeg, at maatte
antage dens Blomst i Grønland for ofte at være ligegriflet. Paa
en Plante fra Egedesminde syntes Knapperne at være fuldstændig
i samme Højde som Arret, og paa en ung Blomst fra Fiskernæsset
var der såa ringe Højdeforskjel mellem Knapper og Ar (dette var
lidet lavere), at ogsaa den maatte kaldes ligegriflet. Da fik jeg
i denne sidste Sommer tilsendt et stort Glas med Spritmateriale
af en «der i Egnen sjælden Vandplante» fra Kolonibestyrer
C. Lytzen i Julianehaab; det viste sig at være Bukkeblad, og
114 Eug. Warming.
alle de sendte Individer havde med største Tydelighed lige-
griflede Blomster; i nogle af disse var Årret i fuldstændig samme
Højde som Knapperne, saaledes som i Fig. 5; i andre var Arret
en Ubetydelighed højere end
i det aftegnede Tilfælde, ja
fandtes endog såa højt over
Knapperne, at det ikke rørte
ved disse. Men der er dog
meget stor Forskjel paa en
saadan Blomst og saa lang-
griflede saaledes som de findes
i Europa, og som jeg ogsaa
Fig. 5. Menyanthes trifoliata L. iagttog dem i det nordligste
En Blomst fra Julianehaab i Grøn- Nongegv/Htrorst UEntERRSsssER
land i Længdesnit. flere Millimetres Afstand mel-
lem Knapper og Ar. Jeg
slutter da, at Homostyli findes, foruden Heterostyli, i Vest-
Grønland, lige fra c. 69 og ned til c. 619 N. Br., og dette er et
yderst interessant Forhold, da Menyanthes trifoliata ellers alle
Vegne blot er kjendt som heterostyl, ja endog dens to nære
Slægtninge, Viilarsia og Limnanthemum i Følge Darwin overalt
ere heterostyle. Det synes mig, at man dog heri kan være
berettiget til at se en Tilpasning til Selvbestøvning, som maa
være nødvendig i et saa insektfattigt Land som Grønland.
Sluttelig vil jeg ogsaa anføre, at jeg paa grønlandske Exem-
plaårer af Diapensia lapponica (men ikke paa norske) har set
Kjønsbladene funktionsdygtige allerede i Knoppen, hvorfor Selv-
bestøvning muligen finder Sted (nedenfor S. 134), og al jeg ikke
påa de grønlandske Exemplarer af Arabis alpina har iagttaget
den Vridning af Knapperne paa de lange Støvdragere, som om-
tales af H. Miller og S. Axell, og som har Hensyn til Insekt-
besøgene; jeg betragter ogsaa dette som værende til Fremme for
Selvbestøvningen.
Alle de i det foregaaende fremdragne smaa Afvigelser af
Om nogle grønlandske Blomster. 115
de grønlandske Exemplarer fra de europæiske gaa altsaa i en
og samme Retning: større Tilpasning til Selvbestøvning. —
Et andet Spørgsmaal, som fremstiller sig, er dette: har
den grønlandske arktiske Flora som Helhed betragtet et Særpræg
i Henseende til Blomsternes biologiske Forhold, eller dog i alt
Fald visse Ejendommeligheder, der udmærke den i Sammen-
ligning med tempererede Klimaters. Svaret herpaa vil sikkert
ogsaa være Svaret paa det mere omfattende Spørgsmaal: af-
viger den arktiske Flora, af hvilken den grønlandske jo er et
Led, paavislig i Blomsternes Biologi fra mere tempererede
Klimaters, saadan som f. Ex. vor egen? Man kan jo paa For-
haand tænke sig, at Lande, der ere saa fattige paa Insekter
som Grønland, hvis allerstørste Part er dækket af og i Tusender
og atter Tusender af Aar har været dækket af et mægtigt Is-
dække, såa at blot en smal Kystbræmme yder nogen Plads for
. Plantevæxt, at saadanne Lande i Henseende til Blomsternes
Farve, Duft, Honningdannelse o.s.v. og til hele Bestøvnings-
maaden ville være meget forskjellige fra vore langt insektrigere
Egnes. Man kunde paa Forhaand ledes til at antage, at Blomster-
verdenen var sunken ned paa et Trin af Uanselighed og Fattig-
dom i Henseende til Udstyr, og at den fortrinsvis bestod af
Vind- og Selvbestøvere med uanselige smaa og brunlige eller
grønlige Blomster. Jeg skal meddele, hvilke Resultater jeg
herom mener at være kommen til efter de mig nu. foreliggende
Kjendsgjerninger hentede fra mit desværre ringe Kjendskab til
Grønlands Vestkyst mellem 64 og 69? N.B.
Det stillede Spørgsmaal løser sig op i en Række under-
ordnede. Et første er f. Ex. dette: er der i de arktiske
Lande flere anemofile Blomster i Forhold til de en-
tomofile end under lavere Breddegrader? Dette Spørgs-
maal vil nogenlunde sikkert kunne besvares allerede nu, fordi
Vindbestøverne ere lette at kjende paa Blomstens Bygning,
og det har ogsaa alt 1884. fundet en Besvarelse af Prof.
116 Eug. Warming.
Chr. Aurivillius i hans anførte Afhandling: «Insektlifvet i
arktiska lånder»; hans Resultat er, at Procentantallet af Anemo-
filer bliver større Nord paa; medens saaledes Skaane har 25,5 "/0,
er Tallet allerede i Finmarken, der dog er det insektrigeste
arktiske Land, steget til 33%0, og det stiger yderligere paa
Spitsbergen, Island og Grønland til henholdsvis 37 %/o, 38 ig og
38,8 %0.. Et besynderligt Standpunkt indtager Novaja Semlja,
da det blot har 32,4%/0, medens man dog efter Landets Natur
var berettiget til at vente et højere Tal; men Grunden turde
være at søge i, at det endnu er saa lidet kjendt, og at navnlig
Græs og Cyperaceer i forholdsvis ringere Mængde ere blevne
samlede.
I Grønland findes følgende Arter, der enten vides eller
efter Analogi maa antages at være Vindblomster:
Myriophyllum alterniflorum og spicatum, Empetrum nigrum,
Thalietrum alpinum, Plantago maritima, P. borealis, Oxyria digyna
Rumez domesticus, R. acetosa, R. acetosella, Alnus ovata, Betula
nana, B.glandulosa, B. alpestris, B.intermedia, B. odorata, Tri-
glochin palustre, 9 Juncus-Arter, 5 Luzula-Arter, 37 Cyperaceæ,
49 Gramineæ, Juniperus communis, i alt 138 Arter eller, naar
Hensyn tages til de nye Forøgelser af Grønlands Flora, 34,3 %/0.
Pilene (Salzz) regnes jo sædvanlig til Entomofilerne; ved
deres i Øjne faldende Rakler og Honning skulle de lokke In-
sekterne til sig. H. Muller regner endog den lille 5. herbacea L.,
udiese winzigste aller unserer Weiden, welche auf dem kahblen,
Boden der håchsten Alpen flach hingestreckt liegt und sehr
armblithige unansehnliche Blithenåhren von nur etwa 5-6 Bliithen
trågt»., til Entomotilerne, og den skal have «Kreuzung durch
besuchende Insekten hinreichend gesichert», men han har dog
blot en Gang grebet et lille Møl (Tineide) og en anden Gang
en Flue (Coenosia sp.) påa fersk Gjerning. Jeg forsømte at
gjøre Iagttagelser over Bestøvningen af de større grønlandske
Pile, men jeg kan ikke ret tro paa, at Insektbestøvning (til
Trods for Kornerups nedenfor citerede Ord) spiller nogen
Om nogle grønlandske Blomster. 119
Rolle, i alt Fald skulde være den eneste Bestøvningsmaade,
fordi Pilene blomstre saa tidlig paa Vaaren og overalt saa
hurtig og saa rigelig sætte Frugt. Blot om Saliz herbacea har
jeg en lagttazelse, nemlig den, at det gule Støv meget let
spredes ved Vind og Rystning, og jeg har fundet det liggende
udstrøet over Bladene om Raklernes Grund; hos denne Årt
ansér jeg ubetinget Vindbestøvning for den almindelige Be-
støvningsmaade. BRegnes de grønlandske Pile til Anemofilerne,
bliver disses Procent-Tal lidt over 35.
Selv om det nu altsaa er saaledes, at Vindblomsterne tage
relativt til i Antal, naar man kommer til højere Breddegrader,
saa er det dog ikke dermed givet, at dette netop er en direkte
Følge af forandrede Bestøvningsbetingelser. Det staar jo nemlig
sikkert i nøjeste Sammenhæng med den Omstændighed, at
Græs og Halvgræs ere de relativt talrigste Familier i de arktiske
Lande. Efter Grisebach (Vegetation der Erde, I., S. 530) er
- Rækkefølgen af Familier i de arktiske Lande, ordnede efter
deres Procenttal, følgende: Cyperaceæ c. 10%, Gramineæ 10/0,
Cruciferæ 8/0, Caryophyllaceæ 7%0, Ranunculaceæ 5%0 0. s.v.;
ogsaa Grønlands Flora følger omtrent denne Orden; efter
Lange (Botan. Tidsskrift, 1880) staa Cyperaceæ og Gramineæ
øverst med henholdsvis 53 og 45 Arter, derefter komme Cruci-
feræ med 26, Compositæ med 24, 0.s.v.
Hvad Grundene ere til, at de to Familier blive saa talrige
relativt til de andre under høje Breddegrader, er det vel endnu
umuligt at gjøre Rede for, men rimeligviis ere de flere og ikke
blot Bestøvningsmaaden.
Drages de anemofile Planter fra Totalsummen, har Grøn-
land c. 65%/o tilbage, der vel altsaa for allerstørste Delen ere
Entomofiler, og hos disse maa vi da vente at finde de samme
Tillokkelsesmidler og lignende biologiske Ejendommeligheder
som hos Entomofiler overhovedet. Dette er ogsaa Tilfældet,
hvad jeg kortelig skal omtale i det følgende.
Lokkemidlerne ere som i vore Klimater Honning og
Overs. over d K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 188€. 9
118 Eug. Warming.
Pollen. Honning har jeg i mange Tilfælde set dannet meget
rigelig; jeg har noteret Honningdannelse hos en Mængde Arter,
som det er overflødigt at opregne her, men om Honningen
dannes lige saa rigelig af hver enkelt Art i Grønland som f. Ex. i
Danmark, i Alperne o.s.v,., kan først sikkert siges efter en
lang Række omhyggelige Undersøgelser. Ingen "Honning har
jeg fundet hos Papaver mudicaule, Pyrola grandiflora og
Anemone Richardsont, og jeg formoder derfor, at disse ligesom
andre Arter af de samme Slægter ere honningløse Pollen-
blomster.
Duftende Blomster findes hos nogle Arter, om end ikke
mange; jeg skulde tro, at de ere relativt meget færre end
f. Ex. i Danmark, og stærkt duftende som flere af vore ere de
ikke. De mig bekjendte eller om hvilke det anføres af andre,
at de ere duftende, ere følgende: ,
Platanthera hyperborea, «hvis Vanilleduft mærkes i lang Af-
stand, medens hist og her en enkelt Bi, Flue eller Sommerfugl
flagrer omkring mellem de duftende Pilerakler» (Kornerup, Grøn-
lands Meddel. 2, S. 12). Jeg fandt den ikke saa stærkt duftende.
Vellugtende ere ligeledes Habenaria albidas blegt gullige
Blomster (Godhavn, ?9/7 84).
Sawifraga oppositifolia kan have en svag Lugt; Nathorst
omtaler, at den «såta doft» hos den og hos Polemonium pul-
chellum kan paa Spitsbergen blive «nåstan qvalmig», naar de
voxe i Mængde paa Skraaningerne.
Vaccinium uliginosum kan efter Wormskjold (han nævner
den som Vaccinzum mucronatum) have en behagelig, sød Lugt,
næsten som Skovmærkens. Jeg fandt den lugtløs.
Pyrola grandiflora Raddi har en svag Lugt, der minder
lidt om Liliekonvallens.
Cassiope tetragona (L.) Don ligeledes; stærkest lugter den
om Aftenen. '
Ledum palustre L. med dens Varieteter; stærkt lugtende,
«især om Aftenen», har jeg noteret fra Amerdlok-Fjorden.
on ER
Om nogle grønlandske Blomster. 119
Plwyllodoce cærulea anføres af Bessels som «duftende» ;
jeg har ikke bemærket Lugt hos den.
Pedicularis euphrasioides fandt jeg duftende i Holstenborg-
Egnen.
Melandrium involucratum 2, affine kan have svag Duft.
Om M. triflorum har jeg intet noteret.
—… Duftende ere fremdeles: Silene acaulis og Visearia alpina,
især denne (4 Vanilleduft»).
Det er, som man ser, ikke mange af Grønlands omtrent 250
entomofile Arter, der have Duft, og stærk er denne ikke hos
en eneste af dem.
Fra Spitsbergen anføres af duftende Planter desuden Ranun-
culus Pallasu smed en ytterst angenåm doft, erinrande om
Platantheras» (Nathorst). Nylander vil ved det hvide Hav
have bemærket «en synnerlig vellukt» hos Blomsterne af Coch-
learia officinalis; jeg har ikke bemærket noget særligt hos nogen
Kokleare.
Skjønt det sikkert er uden Betydning for Bestøvningen, vil
jeg dog anføre, hvad Wormskjold siger om Alnus ovata, at
den giver en behagelig Aroma fra sig ved den «Gluten», hvor-
med dens Blade ere overharpixede. Ogsaa Lastræa fragrans
har jo en behagelig Lugt, hvad dens Navn antyder. Ligeledes
maa den «gode Lugt», der efter Grev Rabens grønlandske Op-
tegnelser gjør Galium svaveolens «til en meget behagelig Plante»
rimeligvis ikke tillægges Blomsterne, men de vegetative Dele.
Blomsiernes Farver. Mangfoldige Gange have de. ark-
tiske Rejsende lovprist Blomsterpragten i hine øde og ugjæstfrie
Egne, hvor Plantevæxten kun i nogle ganske faa Maaneder faar
Lov at dække Jorden med et aabent og usammenhængende, af
Is og Sne eller af den nøgne Klippe gjennembrudt Tæppe; man
har ligefrem paastaaet, at Farvestyrken voxer med voxende
Bredde, og med mere eller mindre Berettigelse synes den
Mening at have dannet sig, at den arktiske Flora paa gunstige
Lokaliteter skulde være noget mærkværdig pragtfuldt.
gt
120 Eug. Warming.
For at citere en af disse Udtalelser vil jeg anføre, hvad
Grev Raben siger i sin Dagbog fra Grønland (Ørsted, Horne-
mann og Keinhardts Tidsskrift, 1826): «Den Renhed i Farverne,
som man træffer hos Alpeplanterne, og som man ofte forgjæves
søger paa Planterne i Slettelandet, giver Vegetationen i dette
ved Polen beliggende Land et Liv, som man næppe skulde for-
mode, og som den, der ikke har set det, ikke gjør sig noget
Begreb om». Grisebach (Die Vegetation der Erde, I., S. 50)
siger ligefrem: «In demselben Verhåltniss nun, wie wegen der
zunehmenden Dauer des Winters die Insekten selten werden
und ihre Mitwirkung bei der Befruchtung der Pflanzen daher
ungewisseren Zufållen unterliegt, sehen wir auch die Blumen
grosser und ihre Fårbung reicher werden». Der foreligger, saa
vidt jeg ved, dog blot et eneste, strængt videnskabeligt Forsøg
paa at konstatere dette, nemlig Flahaults (Ann. d. Sciences,
6 ser., t. 9), hvis Resultater vare de samme: Samme Årt var
stærkere i Farven ved Upsala og i Lapland end ved Paris. Jeg
havde til min Grønlands-Reise dannet mig Farveskalaer, ved
hvilke jeg haabede at faa det samme Spørgsmaal undersøgt
påa en nogenlunde videnskabelig og nøjagtig Maade, men dels
fordi disse viste sig temmelig mangelfulde, især for de røde
Farvers Vedkommende, og dels fordi jeg ikke kunde overkomme
alle paatænkte - Arbejder, fik jeg ikke tilstrækkelige Data til en
nøjagtig Sammenligning indsamlede. Da Øje og Hukommelse
alene ere alt for ufuldkomne Midler til Afgjørelsen af det Spørgs-
maal, om der er smaa Farveforskjelligheder mellem de grøn-
landske Blomster og de anden Steds voxende af de samme
Årter, maa jeg lade Besvarelsen ligge og anbefale senere Rej-
sende at tage den Sag fat, ikke blot for Grønlands, men ogsaa
for andre arktiske Egnes Vedkommende. Men det Indtryk,
som jeg har faaet, gaar dog ud paa, at ingenlunde ere de
grønlandske Blomster i Almindelighed — jeg taler blot om
Vestkysten mellem 64 og 69 å 70? N. Br. — kraftigere farvede
end deres europæiske Søstre; jeg kan ikke skjønne, at f. Ex.
FONTANA FR
Om nogle grønlandske Blomster. 121
Taraxacum, Ranunculus acris, Alchemilla vulgaris og Vaccinierne
ere stærkere i Farven end hos os. Heller ikke kan jeg fore-
stille mig, at stærke Farver i det hele skulde være hyppigere i
Grønland end f. Ex. i Mellemeuropa; ganske vist have vi næppe
her i Danmark nogen Årt, hvis Blomster have saa prægtig en
Skarlagenfarve, som f. Ex. Azalea procumbens, eller saa mørk
blaa en Tone som Campanula uniflora eller Gentiana mivalis,
men saa kan der paa den anden Side fra vor Flora nævnes
Arter, der vistnok i Styrken af deres Farvetone overgaa de
grønlandske, f. Ex. Melandrium diurnum og Orclhuis-arterne i
rødt, Lysimaclua-arter i gult.
I denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes, at hvide Varie-
leter vist ikke ere sjældnere i Højnorden end hos os; Pole-
monium pulchellum findes hvid paa Spitsbergen; Geranium
silvaticum saa jeg ofte hvid i Vest-Finmarken; Primula sibirica
fandtes ligeledes hvid ved Alten; Æpilobium augustifolzum, Vis-
caria alpina, Silene acaulis, Papaver nudicaule, Saxifraga opposi-
tifolia, Pedicularis lanata ere fundne hvidblomstrende i Grønland
eller andre arktiske Lande; Fedicularis hirsuta har jeg set
næsten hvid i Grønland.
En anden Side har Aurivillius (Il. c.) fremdraget, den
nemlig, åt de «biologisk højere» Farver, rødt og blaat, aldeles
bestemt blive sjældnere mod Nord, hvorimod de hvide og ufar-
vede tiltage, og de gule hverken forøges eller formindskes i
nogen væsentlig Grad. Jeg antager, at dette Resultat er rigtigt,
og har i alt Fald for Tiden ikke fornødent Materiale samlet
til at eftergaa denne Undersøgelse; jeg skal blot anføre, at
hans Resultater for Grønlands Vedkommende stemme omtrent
med mine. Jeg finder samme Rækkefølge af Farverne, ordnede
efter Talrigheden af Arterne; nemlig: talrigst de hvidblomstrende
Arter, derpaa de gule og hvidgule, saa de røde, endelig
de blaa, og samme Rækkefølge fandt jo ogsaa Middendorff
i Sibirien; den findes vel ogsaa i Mellemeuropa.
Et Landskabs Blomsterpragt beror imidlertid ikke blot paa
122 Eug. Warming.
Styrken af de enkelte Farvetoner, eller paa Mængden af de
stærke Farvetoner, men ogsaa paa flere andre Momenter, saåa-
som Mængden af de Blomster, som den enkelte Plante bærer,
Blomsternes Størrelse og Forhold til de vegetative Dele, samt
Planternes mere eller mindre tætte Stand.
Ogsaa i et og andet af disse Punkter tror jeg ikke, at
de tidligere Angivelser ere fuldt paalidelige, som naar Grisebach
(se Citatet ovenfor) taler om, at Blomsterne blive større i
samme Forhold som Insekterne blive sjældnere. Det gaar her
vist nok forskjelligt med forskjellige Arter; nogle synes at faa
mindre Blomster med voxende Bredde og Højde over Havet,
andre derimod at faa større. Hvad Grønlands Flora betræffer,
tror jeg dog, at Tendensen fortrinsvis gaar i Retning af, at
faa mindre Blomster. De her i Kjøbenhavn dyrkede, fra
Grønland indførte, Exemplarer af Papaver nudicaule ere
aabenbart langt kraftigere baade vegetativt og i Henseende til
Blomsternes Størrelse, og holde vi os til de vilde. Exemplarer
af andre Arter, finder jeg navnlig hos Ericineerne Tilbøjelighed
til at blive smaablomstrede i Højnorden; vi have smaablom-
strede Former af Vaccinium Vitis idæa, V. uliginosum og Ozy-
coccus palustris (var. mierocarpus); fra Chrysosplenium alternifolium
har vist nok den smaablomstrede arktiske Art, Chr. tetrandrum
udviklet sig (se min Afhandling i K. Sv. Vetenskaps-Ak. Bihang, 12,
Afd. III... Men omvendt forholde de to Pyrola-Arter sig: den
arktiske grandiflora er mere storblomstret end vor P. rotundi-
folia. Sammenlignes i øvrigt de enkelte Slægters Arter med
hverandre, vil man kunne finde paa den ene Side f. Ex. Eprlo-
bium optrædende i Højnorden med en mere storblomstret Art
(E. latifoltum) end i Mellemeuropa, men ellers i det hele mere
smaablomstret, og paa den anden Side har f. Ex. Ranunculus
hos os en Art, ÅR. Lingua, med ubetinget større Blomster, end
nogen arktisk, RÅ. glaecralis ikke undtagen. Jeg tror, det er
urigtigt at sige, at den højnordiske Flora gjennemgaaende er
mere storblomstret end lavere Bredders Plantevæxt; snarere hår
Om nogle grønlandske Blomster. 123
den arktiske Floras Blomster i Gjennemsnit et ringere Tvær-
maal end den mellemeuropæiske. Jeg har dog endnu ikke de
talrige Data samlede, der ere fornødne for at oplyse dette.
Naar jeg saaledes hverken kan tro, at Blomstertonens
Styrke (i nogen væsentlig Grad) eller Blomsternes Størrelse bi-
drage til at forhøje Landskabets Blomsterpragt i Grønland, såa
er der derimod et andet Forhold, som jeg ikke kan frakjende
Betydning. Det er Mængden af de Blomster, som den enkelte
Plante bærer, og den Omstændighed, at de grønne Dele, navnlig
Bladene, have saa liden Mægtighed, hvorved Blomsterne komme
til at falde endnu mere i Øjnene og staa tættere, Dette er
ogsaa ofte fremhævet af de arktiske Rejsende som et for Høj-
nordens Flora ejendommeligt Forhold. Hvad Grønland mellem
de nævnte Breddegrader angaar, kan man jo ogsaa træffe Pletter
med en betydelig Blomsterrigdom, dog har jeg egentlig ikke
set mange, og jeg maa nærmest henregne dem til den Vegeta-
tionsform, som jeg kalder Lyngheden. De lave og forkrøblede
Buske, som findes her, og som for en stor Del have.smalle og
læderagtige, lidet i Øjne faldende Blade og i det hele, som ogsaa
mange Fjældurter, et sammentrængt Grensystem, kunne være
mærkværdig rige paa Blomster; f. Ex. Azalea procumbens, Cas-
siope tetragona og hypnoides 0. a. Ogsaa for enkelte af Fjæld-
urterne gjælder det samme, f. Ex. Sztlene acaulis, Papaver alptmum
og Sawzifraga oppositifora.. Men man bør efter min Opfattelse
ikke betragte dette som noget udelukkende for Højnorden karak-
teristisk; thi ikke blot gjenfinde vi jo det samme paa Alperne
og andre høje Bjærge, men vore danske Lavlands-Heder frem-
byde aldeles det samme Fænomen; den Blomstermængde, som
Jyllands Heder kunne opvise paa sine lave, forvredne og smaa-
bladede Buske af Caliuna og Prica, ikke blot er lig med, men
kan langt overgaa, hvad jeg har set paa Grønlands Lyngheder.
Dertil kommer, at da Plantetæppet hist er langt tættere og langt
mere vidtstrakt end det Tæppe, som de grønlandske Hedebuske
danne, i alt Fald de der have nogenlunde i Øjne faldende
124 Eug. Warming.
Blomster (Empetrum hører jo ikke til disse), saa er det jydske
Hedelandskab i Blomstringstiden langt anderledes pragtfuldt og
blomsterrigt end det grønlandske.
Medens Hedebuskene pletvis kunne danne et ret tæt og
blomsterrigt Tæppe over den af et tyndt Maarlag skjulte
Klippebund, staa Fjældurterne mere spredt; den enkelte lille
Tue kan være mærkværdig blomsterrig, men den skal ses nær-
ved, og ikke formaa disse Urter at danne et sammenhængende
Dække; den nøgne Klippe eller Grusmark, i det højeste i For-
bindelse med Mosser og Likener, er det, der paatrykker Land-
skabet sin Tone — brunlig og graalig —, i de mere golde
Fjældegne, hvor de egentlige Fjældurter fremherske.
Efter hvad jeg har set af arktisk Natur i Grønland, kan
jeg ikke slutte andet, end at de Lovprisninger over den arktiske
Blomsterverdens Pragt, som kjendes fra Rejsendes Skildringer,
maa forstaas anderledes, end i alt Fald jeg havde forstaaet
dem. Den arktiske Flora er ingenlunde prægtigere end f. Ex.
vor mellemeuropæiske Flora, ja den kan ikke en Gang maale
sig med den, hverken med f. Ex. vore blomsterrige Enge eller
vore Lyngheder, naar Hede- og Klokkelyngens Tusender af
Blomster brede et lyst rødt Skjær hen over Sletten eller Bak-
kerne. Men vel er den arktiske Flora mærkværdig rig og smuk,
naar man tager Hensyn til de høje Bredder, under hvilke den
lever, den korte Sommertid, den har til sin Udvikling, og
til de Is- og Snemasser, der findes i dens nærmeste Nær-
hed eller til det fattige, tynde Jordlag, påa hvilket den trives.
Naar den Rejsende længe kun har set den højnordiske Natur
i al dens storslaaede Øde og Goldhed og saa pludselig be-
finder sig foran en mod Syd vendende Skraaning, hvor grønne
Urter og blomsterrige, lave Tuer af S7zlene acaulis, af Poten-
tiller, af Sawifraga oppositifolia, af den gule Papaver nudicaule
0. a., voxe i saa talrig Mængde, at den mørke Jord næsten kan
være helt dækket, da er det let forstaaeligt, at Kontrasten til
Omgivelserne lader ham se dette i forhøjet Glans og fremkalder
Om nogle grønlandske Blomster. ; 125
begejstrede Skildringer. Ret oplysende i saa Henseende finder
jeg følgende Ord af v.Baer: «Wie sehr man aber bei långerem
Verweilen in einem Lande, dessen Anblick im Ganzen wist ist
(det er Novaja Semlja, hvorom Talen er), geneigt wird, jede
Spur von Leben håher anzuschlagen, håbe ich hinlånglich er-
fahren. Immer begierig nach grunenden Stellen uns umsehend
hatte ich mit Herrn Lehmann mich gewohnt, jedes Braun, ja
fast jede Abweichung von der gewohnlichen Bodenflåche grun
zu nennen. Nicht nur haben wir die mit trauernden Riedgråsern
besetzten Stellen aus der Ferne fir grin angesehen, sondern
es ist uns auch begegnet, dass wir ven dem Boote aus zuweilen
an Stellen ausgesetzt zu werden verlangten, von denen wir aus
der Ferne glaubten, dass sie eine ziemlich reiche Vegetation
trugen, und die bei nåherer Besichtigung nur ein anders ge-
fårbtes Gestein hatten».
Der er altsaa i Grønland — og ligesaa i andre arktiske
Lande — Blomster med alle de samme Lokkemidler og Vejvis-
ningsmidler for Insekterne, som under lavere Breddegrader, og
at Insekterne faktisk ogsaa besøge Blomsterne, er iagttaget af
flere Rejsende, men desværre mangle endnu saadanne detaillerede
Optællinger som dem, vi skylde Herm. Miller.
Jeg selv såa kun faa Blomsterbesøg i Grønland, men havde
heller ikke Tid at ofre paa denne Side af Undersøgelserne;
hovedsagelig var det følgende: den rødbrune Årgynnis Chariclea
saas ved Jakobshavn flere Gange besøge Ledum palustre var.
decumbens, men naar den slog sig ned paa Heden, var det dog
i Almindelighed paa de graalige eller hvidlige Likenpletter. Ved
Kristianshaab, Egedesminde og Holstensborg saas den atter
meget almindelig og ligeledes den gullige Colzas Boothii; ved
Holstensborg besøgte den Tarazacum officinale, men ellers tror
jeg ikke at have iagttaget Besøg af den i Blomsterne. Mange
smaa Natsværmere jages næsten uafbrudt op af Marken, naar
man vandrer hen over den, f. Ex. Arzarta algida Lefeb., men
126 Eug. Warming.
aldrig saa jeg dem søge til nogen Blomst. Humler saa jeg af
og til, men ingen Besøg i Blomster.
Wormskiold anfører i sin Dagbog, 22. Aug. 1813: «En
Papilio saaes, som øverst oppe ved Snepletregionen var i Færd
med at suge Saften af Azalea procumbens».
At Insekterne virkelig bestøve Blomster ogsaa i de arktiske
Lande, har man for øvrigt ogsaa Beviser for deri, at entomofile
Hunblomster sætte Frugt; jeg har saaledes i Grønland set et
Hunexemplar af Silene acaulis og af Rhodzola rosea med Frugter,
og ved Hammerfest saa jeg flere Tuer af Szlene acaulis, der
vare fulde af Frugt fra Aaret forud, og hvis mange nye Blomster
alle viste, at det var Hunplanter; ligeledes har jeg set en Hun-
plante af /alzanthus fra Spitsbergen med Frugt.
Vi ere af Kapt. Nares Expedition, nærmest Kapt. Feilden,
blevne belærte om, at der endog i det alleryderste Norden, til
hvilken man er trængt frem, i Grinnells Land, findes flere Arter
Sommerfugle: «The Lepidoptera form. the most "remarkable
feature; five of them are butterflies of genera such ås one
might expect to meet with on a summer dayt's walk in England» ;
de flyve hele Døgnet igjennem. Ogsaa Bessels omtaler Sommer-
fuglene i Grønland: «Um die honigreichen Blithen des roth-
blauen Steinbrechs schnurrten Plusia gamma und Agrotis qua-
drangulæv; Colias Boothii sværmede om Phyllodoce cærulea.
Delpinos Slutning: Til den arktiske Zone fremtrænge blot de
Blomster, som besøges af biagtige Insekter, af Fluer og af
Vinden, viser sig altsaa at være urigtig.
I Vest-Finmarken, hvor der jo er et langt rigere Insektliv end
i Grønland, bemærkede jeg let mange Insektbesøg, f. Ex. af Humler
og Coccinella i Rhodzola paa Sandbanker ved Alten Elv, af Coc-
cinella paa Diapensia lapponica (Sakkabani i 1000" Højde), o.a.
Da Grønland imidlertid er et yderst insektfattigt Land,
ligger det nær a priori at formode, at der, uden for Anemofilerne,
findes færre enkjønnede Blomster end i de insektrigere Lande.
Om nogle grønlandske Blomster. 127
I denne Henseende synes Grønland imidlertid ikke at frembyde
nogen paafaldende Afvigelse; jeg har endog været forbavset over
at finde saa mange enkjønnede, som det har været Tilfældet.
Jeg meddeler her en Fortegnelse over de mig bekjendte grøn-
landske Entomofiler med enkjønnede Blomster.
Rubus chamæmorus L.; er meget sjælden; Vahl har i sine
efterladte Manuskripter noteret om den, at paa den store Ø V.
f. Ameralikfjorden fandt han blot Hanplanter, men de som
voxede paa et Næs nær Godthaab, vare alene Hunplanter. Lige-
ledes siger han: «der vides aldrig at være fundet Frugter»; men
Wormskiold omtaler dog disse.
Dryas integrifolia Vahl. (Fig. 6.) Ligesom Dr. octopetala (i
Norge, Spitsbergen og Alperne) har denne tvekjønnede og han-
lige Blomster, og den synes i det hele biologisk at være hin
ganske lig. I hosstaaende Figurer vises en Gren med den
endestillede Blomst i nat. Størr. (Å), samt en Tvekjønsblomst
i B og en Hanblomst i C; paa Bunden af Underbægeret. ses
her nogle Pistilrudimenter. Ligesom hos Dr. octopetala er Tve-
kjønsblomsten større end Hanblomsten, dog at de mindste Former
af de første ere noget mindre end de største af de sidste. Kron-
bladene (8—1 1) ere hvide eller gullig hvide, saa længe de ere
unge, men blive med Alderen mørkere gule eller brungule.
Tvekjønsblomsterne synes baade at kunne være homogame, svagt
proterogyne eller svagt proterandriske; den 15. Juli 1884 samlede
jeg ved Amerdlokfjorden Blomster, hvis Støvknapper vare aabnede,
medens Griflerne endnu vare lave og Arrene saa helt umodne
ud; i andre Tilfælde ere Pistillerne meget lange og have modne
År, nåar Støvdragerne endnu ligge indbøjede med lukkede
Knapper (se Fig. D); endelig er der Tilfælde, hvor Knapper og
Ar samtidig træde i Funktion, og da de ere i lige Højde eller
[Knapperne ere lidt højere end Arrene, samt i stor Nærhed af
dem eller rage hen over dem, . vil Selvbestøvning med Lethed
kunne foregaa; jeg har endog gjentagne Gange set Støvknapperne
førte ind mellem Arrene. I Begyndelsen af August 1884 saa
128 Eug. Warming.
jeg mange Exemplarer, der vare vidt i Frugtsætning, og moden
Frugt sættes i Grønland. | Frugtsætning har jeg ogsaa set
D. octopetala fra Spitsbergen"). — Den formerer sig desuden
iD
(7
W
Dof
(4) IP) | | D«
Fig. 6. Dryas integrifolia, M. Vahl.
Fra Grønland; H, et Løvblad; Æ, en Støvvej; F, Griffelspidsen med
spirende Pollenkorn; G, Støvknap. For øvrigt se Texten.
næppe eller dog med stor Vanskelighed ad vegetativ Vej. Hon-
ning dannes af Underbægerets indre Side (den skyggede Del
paa Figurerne). Arrene ere meget lidet -fremtrædende og af-
grænsede fra Griflens øvrige, glatte øverste Del (Fig. F).
1) Se ogsaa Nathorst, S. 13 i «Nya bidrag till kånnedomen om Spets-
bergens kårlvåxter» (1883).
ne SAT REGG
Om nogle grønlandske Blomster. ; 129
()
Dryas octopetala L. Jeg formoder, at den ikke afviger fra
de europæiske.
Silene acaulis L. er i Alperne efter Ricca og Muller, i
Sverige efter Axell trioicisk polygam med proterandriske Tye-
kjønsblomster. Det samme er Tilfældet i Grønland; nærmere skal
jeg meddele herom saa vel som om de andre Caryophyllaceer
en anden Gang.
Viscaria alpina Fzl. Axell omtaler og afbilder Proterandrien
i dens tvekjønnede Blomster (S. 33). Ogsaa i Grønland er der
proterandriske Tvekjønsblomster, men desuden ogsaa Han- og
Hunblomster (hvilke formodentlig ogsaa findes i andre Lande).
Melandrium imvolucratum 2, affine Rohrb. Optræder i det
nordlige Norge med Hunblomster. Tvekjønsblomsten og Dele af
den ere afbildede Fig. 7 A og B (med et Frø i Fig. C); Dele af
|
HD) 7E
Fig. 7. Melandrium involucratum (Ch. et Schl.) 2, affine Rohrb.
Fra Altenfjord i Norge. Figurforklaring findes i Texten og senere S. 139.
Hunblomsten i Fig. D og E; Støvdragerne i denne ere fejlslagne,
i det vel Traadene, men ikke Knapperne ere udviklede; Kron-
bladene have en anden Form end i Tvekjønsblomsten, navnlig
130 Eug. Warming.
derved at Pladen er mindre indskaaren i Randen, og Svælg-
skællene («Bikronen») mangle (Fig. Dj); ogsaa er Pistillen kraf-
tigere. Jeg kjender imidlertid ikke Hunblomster fra Grønland,
og regner den derfor ikke med til de grønlandske Entomofiler
med enkjønnede Blomster. '
Halianthus peploides (L.) Fr. Fra Grønland kjender jeg blot
tvekjønnede Blomster, som varierede ikke ubetydelig i Størrelse,
Kronblad- og Støvblad - Længde m. m., men ingen udprægede
Han- eller Hunblomster. Ved Reykjavik fandt jeg derimod i
August 1884 udprægede Hun- og Hanblomster, men ingen Tye-
kjønsblomster. Fra Spitsbergen og det nordligste Norge . har
jeg set baade hanlige, hunlige og 'P"vekjønsblomster.
Stellaria humifusa Rottbøll. I Grønland har den baade
tvekjønnede og hunlige Blomster; de sidste betydelig mindre
end de første, der for øvrigt variere noget i Størrelse.
Stellaria longipes Goldie. Er ligeledes gynodioicisk i Grøn-
land, og Tvekjønsblomsterne større end Hunblomsterne. Det:
samme er Tilfældet paa Spitsbergen.
Cerasttum alpinum L. Gynodioicisk i Grønland og det
arktiske Norge. Proterandriske Tyvekjønsblomster baade dér og
efter Axell i Sverige.
Cerasttum arvense L. Fandtes nord for Holstensborg 1884.
Den er gynodioicisk i Europa, men om ogsaå i Grønland, véd
jeg ikke; de samlede Exemplarer havde Tvekjønsblomster.
Rhodiola rosea L. | Grønland er den trioicisk polygam;
nogle Exemplarer have tvekjønnede, andre hanlige eller hunlige
Blomster. Ligeledes i det arktiske Norge og efter Kicca i
Italien (se Mullers Alpenblumen), samt i Sverige (se Hartmanns
Flora og Axell). Tvekjønsblomsterne fandt jeg proterandriske.
Saæifraga. Jeg har iagttaget, at Endeblomsten i. Blomster
standene undertiden hos visse Arter bliver Hunblomst med
ufuldkommen Støvdragerudvikling, eller dog er paa Overgang til
en saadan Hunblomst; jeg kjender det fra S. decwptens, rivularis,
tricuspidata, nivalis, aizoides og stellaris foruden fra en Del andre,
Om nogle grønlandske Blomster. 131
ikke i Grønland forekommende (se Botan. Tidsskr. 1886, Bd. 16).
Men da disse Hunblomster ikke findes konstant og i alle Fald
ere saa faa i Tal, bør disse Saxifrager ikke kaldes egentlig
gynomonoiciske.
Thymus vulgaris var. prostrata Hornem. Er i Grønland typisk
gynodioicisk; se ovenfor $5. 110.
At Rhododendron lapponicum kan optræde med Hunblomster,
har jeg omtalt i Botan. Tidsskr., Bd. 15; men det er et sjældent
og vist abnormt Tilfælde.
For Fuldstændighedens Skyld vil jeg ogsaa nævne Compositæ,
der jo ere repræsenterede med flere Arter, som have tvekjønnede
og hunlige Blomster (Gynomonoici). Antennarta dioica og alpina
ere jo tvebo, og den sidste formentlig endog parthenogenetisk,
da den flere Steder sætter Frugt, uden at Hanblomster ere
kjendte.
Salzz.….. Grønland har mindst 6 Arter; Spørgsmaalet om
Anemofili omtaltes ovenfor (S. 116).
Polygonum viviparum L. har her i Europa tre Slags Blomster,
nemlig hanlige, hunlige og tvekjønnede paa forskjellige Individer
(Muller i «Alpenblumen», S. 180 og Axell i «De fanerogama
våxternas befruktning», S. 45, 47). Fra Grønland kjender jeg
ogsaa baade rene Hunblomster og tvekjønnede, hvilke sidste
synes at have forskjellige Længdeforhold af Grifler og Støv-
dragere, men ingen Hanblomster; ogsaa her i Europa synes
disse at være i Minoritet, da blot Muller kjender dem og det
blot fra én Lokalitet.
Af det nu anførte fremgaar, at der blandt Grønlands c. 250
entomofile Plantearter med Sikkerhed findes 10, som have en-
kjønnede Blomster (Pilene og Compositæ fraregnede), og af dem
have de 8 Hunblomster, hvis Bestøvning altsaa ikke kan iværk-
sættes uden ved Insekthjælp. Efter de, desværre såare mangel-
fulde Oplysninger, der staa til min Raadighed, synes det mig
ikke, at der i Grønland — og man tør maaske sige — i de
ægte arktiske Lande, er nogen Tilbøjelighed hos de Arter, der
132 Eug., Warming.
i andre Lande fremtræde med enkjønnede Blomster, til i højere
Grad at optræde med tvekjønnede, hvilket dog synes at maatte
passe bedre med disse Landes Insektfattigdom. Skulde der være
nogen Art overhovedet (og ikke blot entomofil), som afviger,
maa det være Æmpetrum nigrum, der i Grønland synes ofte at
være tvekjønnet eller monoicisk, medens den i Europa er dioi-
cisk (se Botan. Tidsskr. 1886, Bd. 16, S. 38).
Det fremgaar altsaa af det foregaaende, at hele det Apparat
af Farve, Duft, Honning, som er nødvendigt for Realisationen af
Krydsbestøvning ved Insekter, er bevaret ogsåa i de arktiske
Lande, til Trods for deres Fattigdom paa Insekter; men det er
dog snarere svagere uddannet end, hvad man kunde tænke og
faktisk ogsaa har ment eller mener, forøget for saa meget lettere
at kunne henlede de fåa Insekters Opmærksomhed paa sig,
paa samme Maade som man jo har villet finde Forklaringen af
Alpeplanternes stærke og rene Farver netop i Nødvendigheden
for dem af at gjøre sig bemærkede for de faa Insekter.
Muligheden for Krydsbestøvning ved Insekter er
altsaa bevaret hos dem. Enkelte Plantearter synes mig endog
vanskelig at kunne bestøves uden ved Hjælp af Insekter. Saa-
danne ere f. Ex. de Arter Saærfraga, der ere stærkt dikogame
(især S. tricuspidata, S. aizoides, S. Hirculus og S. Åzzoon).
Fremdelen muligvis Chamænerium angustifolium; jeg selv saa i
Grønland blot en eneste, nylig aabnet Blomst af denne Art,
fordi den synes at blomstre såa sent paa Sommeren; men et
efter Sigende fra Grønland hjembragt, her i Kjøbenhavn levende
Exemplar forholder sig som vore egne og er stærkt proterandrisk ;
naar Blomsten træder ind i det hunlige Stadium og Arrene ud-
bredes, er Griflen bleven saa lang og strakt saa lige fremad
og Knapperne enten helt tømte for Pollen, hvad der i Sommer
viste sig at være Regelen, eller dog saa fattige derpaa, at Selv-
bestøvning vil være umulig eller overmaade vanskelig (Fig. 8 Å).
Noget anderledes forholdt sig derimod andre, i Sprit lagte
par
Om nogle grønlandske Blomster. 133
Exemplarer, som Cand. Rosenvinge har bragt hjem fra søndre
Isortokfjord (Fig. 8 B); de hørte til Berlins forma (erostyla (hk.
Vetenskapsakad. Ofversigt, Årg. 41, Stockholm 1884, Nr. 7) med
glat Griffel (Fig. 8, 6), og de udmærkede sig derved, at År og
Fig. 8... Epilobium (Chamænerium) angustifolium L.
A, af et grønlandsk, i Kjøbenhavn dyrket Esemplar. Griffelen indtil
Spaltningsstedet 14 mm.lg., Støvdragerne 12—121//, mm. = Støv-Knapperne
ere tømte, paa Arret findes talrige Pollenkorn, til dels spirede; — a, Griflen
af 4.
B, f. leiostyla A. Berlin. En Blomst fra s. Isortok (Rosenvinge, ?/s 86).
Griffelen 12 mm. Ig.; Støvdragerne indtil 12 mm. lange. Anthererne ere
fulde af Pollen; Arret synes fuldstændig modent. 6, Griffelen af B. — C,
Arpapiller med et spiret Pollenkorn.
Knapper vare nærmere ved hverandre, og at Årret modnedes før
end Knapperne, men saa vidt ses kunde, indtraadte snart Sam-
tidighed. Hos disse Blomster synes altsaa Selvbestøvning at være
ikke blot mulig, men endog let; hos de først nævnte maa jeg der-
imod næsten erklære den for umuiig (naar ved «Selvbestøvning »
tænkes paa Blomstens Bestøvning ved sit eget Pollen, ikke
ved Pollen fra en anden Blomst i samme Stand). Det maa nu
nærmere undersøges, hvorledes denne Årt i Almindelighed for-
holder sig i Grønland, og om de dyrkede (der siges at være
hjembragte af A. Kornerup og have været dyrkede i mange
Aar) virkelig fremvise et i Grønland almindeligt Forhold og ikke
have forandret sig ved Dyrkningen.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1886. 10
134 Eug. Warming.
En anden entomofil - Art, som i ringe Grad synes mig
skikket til Selvbestøvning, er Dziapensia lapponica L. (Fig 9).
Fig. 9. Diapensia lapponica L.
Efter grønlandsk Materiale. Å, en helt udsprungen Blomst, ovenfra,
visende hvorledes Anthererne staa fjærnede fra Arret. B, Krone med Støv-
dragerne set fra Siden, og C, Støvvej med Bægerblad af den samme Blomst.
D, E, Pollenkorn. F, en ung Blomst, hvis Krone endnu ikke er helt ud-
foldet; Anthererne ere aabne, Arret er modent og har allerede Pollen paa sig;
da Anthererne ere saa nær ved det, vil Selvbestøvning maaske ret let kunne
finde Sted. G, en ung Blomst; Anthererne ere aabne, Arret modent; den
har en 3-delt Griffel (se Fig. H).
Kronen, der har en Diameter af 11—12 mm., er hvid med en
svag gullig Tone; ud for de brede Mellemrum mellem dens
Lapper (paa Figurerne ikke overalt rigtig fremstillet) sidde næsten
som Lapper af Kronen de brede, baandformede Støvtraade
(Fig. 4)... Honning dannes rigelig om Grunden af Frugtknuden ;
Lugt har jeg ikke bemærket. +Axell fandt Drzapensia «svagt
proterandrisk med ståndarrårelse», idet «ståndarne båja sig fram
mot blommans medelpunkt, lemna sitt pollen och draga sig till-
baka, hvarefter pistillen något litet tillvåxer». Dette stemmer
dog ikke aldeles med mine lagttagelser i Norge og Grønland. Jeg
har som Regel fundet Blomsten svagt proterogyn, og jeg har
Om nogle grønlandske Blomster. 135
endog, såa vel ved Hammerfest som i Grønland, fundet Knopper,
hvis Ar allerede var i Stand til at fastholde Pollen eller endog
tungere Legemer og i alle Henseender syntes modne. Regelen
er dernæst den, at i lige aabnede Blomster, hvis Krone er næsten
opret endnu, ere Støvdragerne bøjede noget fremad (Fig. F, G)
og mere end senere; men Knapperne ere endnu lukkede og
aabne sig — om end strax derpaa — saa dog først, naar de
ere fjærnede noget mere fra Arret (Fig. 4, B, C).. De forblive
altid i samme relative Højde til dette, og de kunne røre ved
det og afsætte Pollen paa det, naar man bøjer Støvtraadene
indad i Blomsten, hvilket jeg oftere forsøgsvis har gjort. Da
de aabnede Knapper saaledes som Regel ere fjærnede et Stykke
fra Arret, vil Selvbestøvning vistnok vanskelig kunne foregaa,
eftersom Blomsten jo ogsaa er opret. Med Hensyn til de grøn-
landske har jeg dog en lagttagelse, der tyder paa Muligheden
af en Selvbestøvning; jeg hår nemlig set, at Knapperne kunne
være tidligere aabnede, ja endog allerede i Knoppen. Hvis
Selvbestøvning altsaa ikke foregaar i denne, vil den sikkert
kunne finde Sted strax ved Blomstens Opspringning, og maaske
er det paåa denne Maade, at mange af de Frugter ere dannede,
som jeg fandt i alle de af mig besøgte grønlandske Egne"),
Støvknapperne have som bekjendt en fremspringende Kant paa
de underste af de til sidst næsten vandret eller dog stærkt
skraat stillede Knaprum (dette er ikke godt fremstillet paa
mine Figurer). Det fortjener åt undersøges, om dette ikke
1) Dtiapensia lapponica har næppe nogen anden Formeringsmaade end ved
sine Frø; den maa altsaa sætte moden Frugt for at existere. I min
Afhandling om Skudbygning o0.s.v. (Kjøbenhavn 1884) har jeg regnet
Diapensia til Arterne med lodrette Jordstængler og hurtig forsvindende
Primrod. Dette er urigtigt; den har en tydelig og vedvarende Primrod,
og Birødder manglede eller vare blot yderst svage paa de af mig under-
søgte Exemplarer. Andre Urigtigheder og Mangler ved den nævnte Af-
handling haaber jeg at skulle faa rettede, naar jeg — om forhaabentlig
ikke lang Tid — kan publicere den større, udførligere og med Literatur-
henvisninger forsynede Afhandling, for hvilken det nævnte blot er en
Forløber.
105
136 Eug. Warming.
skulde tjene til at faa Klapperne lukkede op ved Insektbesøg,
derved at Insekterne støde mod disse Lister og trykke de
underste klapper ned; hvis disse elastisk skulde slaa sig tilbage,
naar Trykket ophører, vilde fornyet Beskyttelse af Pollen i
Knapperne være opnaaet").
Jeg vil her ogsaa nævne Streptopus amplexzifolius. Efter
hvad et grønlandsk, her i Kjøbenhavn dyrket, Exemplar viser,
maa denne Art være skarpt udpræget Entomofil med betydelig
Vanskelighed for Selvbestøvning; men den hører jo ogsaa hjemme
navnlig i det sydligste Grønland, hvor Naturen vel er mindst
arktisk. (Nærmere i Botan. Tidskr. Bd. 16, P. 39.)
Og endelig vil jeg anføre Campanula rotundifolia og Archan-
geliea officinalis som Arter, der synes mig lige saa stærkt proter-
andriske i Grønland, som i Danmark.
Men et andet Spørgsmaal opstaar: selv om Muligheden
for Krydsbestøvning er bevaret, er saa Muligheden for Selv-
bestøvning ikke forøget? De fleste Entomofiler kunne jo dog til
sidst bestøve sig selv, «som en Nødhjælp» som Herm. Miller
siger; er Evnen til Selvbestøvning og til hurtig Selv-
bestøvning ikke voxet? Og findes der ikke særlige arktiske
Arter, der bl. a. netop i dette Punkt afvige fra deres Frænder
i sydligere Egne, saa at samme Slægt altsaa hist er repræsen-
teret forholdsvis stærkere ved lettere Selvbestøvere end i de
insektrigere sydligere Lande? Jeg tror at maatte besvare dette
Spørgsmaal bejaende og skal anføre en Række hkjendsgjerninger,
som tale derfor.
1) Diapensiaceernes Griffel angives overalt at være enkeit; saaledes har jeg
ogsaa fundet den hos D. lapponica. Men i et Tilfælde har jeg fundet
tre omtrent helt frie Grifler (Fig. G, H). Dette forekommer mig at være
af Interesse som en Antydning af, at den ikke hører hjemme blandt
Ericineerne, hvorhen den af mange føres, thi intet sligt findes blandt
disse, Derimod strider det ikke mod den Antagelse, at den er i nær
Slægt med Polemoniaceæ. -Arrets Form, Pollenkornene (Fig. D, É) m. m.,
tale ogsaa mod Ericiné-Slægtskabet.
Om nogle grønlandske Blomster. 137
For det første vil jeg henvise til de smaa Forskjelligheder
mellem grønlandske og andre Egnes Arter, som S. 104—I114
nævntes: de gik hovedsagelig i Retning af større Sikkerhed for
Selvbestøvning. Dernæst skal jeg anføre følgende.
Caryophyllaceæ. Om der er nogen væsentlig Forskjel
mellem vore mellemeuropæiske Alsineer og de arktiske Landes
ved jeg ikke; jeg har ingen fundet. Alsineerne repræsentere jo
overhovedet et mindre udpræget, mere oprindeligt Standpunkt
og ere gjennemgaaende vist nok alle svagt proterandriske og
let selvbestøvende; men indenfor Sileneernes, til Insektbestøv-
ning saa bestemt tilpassede Gruppe synes der at kunne paa-
peges nogen saadan. De mig bekjendte europæiske Sileneer
(de fleste danske, end videre de af H. Miller undersøgte) have
alle udpræget proterandriske Blomster med Støvdragerne ud-
viklede i to Sæt, og hos de fleste strækkes Støvknapper og
Ar langt frem over Kronen. Disse Ejendommeligheder gjen-
findes hos de arktiske tvekjønnede Individer af S7/ene acaulis og
Visearia alpina, men Melandrium-Arterne afvige.
Melandrium triflorum (R. Br.) J. Vahl (Fig. 10) har mere
eller mindre udbredte Pladedele paa den hvide eller blegrøde
Krone (Fig. 10, 4); Svælgskællene ere hule"). . Blomsterne ere
tvekjønnede og svagt proterogyne; Fig. BD fremstiller en
Blomst, hvis kølleformede Grifler have deres Arpapiller helt
udviklede, saa at de vist nok ere i Stand til at fastholde Pollen
Fig. I); som Figuren fremstiller, ere Griflerne noget snoede, og
Arpapillerne, der blot i Spidsen dække dem helt rundt, komme
til at staa i en Skruelinie. 1 Fig. B ere alle Knapper endnu
lukkede og lavere nede end Griflerne. I Fig, C have Bæger-
Støvdragerne strakt sig og aabnet deres Antherer i Højde med
Midten af Griflerne, omtrent lige i Svælget af Blomsten. Uden-
]y Høs nogle Sileneer ere Svælgskællene byggede som Boragineernes, nemlig
indvendig, i alt Fald i deres nedre Del, hule med Indgang ind i Rummet
udvendig fra. Deres og Kronbladenes Form hos Mel. triflorum ses
Fig. 10 E (omstaaende).
138 Eug. Warming.
for dette rage hverken Knapperne eller Griflerne frem, eller
Griflerne blot med de yderste Ender. Derefter strække Kron-
Støvdragerne sig til den samme Længde og aabne deres Knapper
(Fig. D: Delene ere bredte ud fra hverandre). Da Arrene endnu
Fig. 10. Melandrium triflorum (R. Br.) J. Vahl.
Fra Kristianshaab i Grønland. Nærmere Forklaring i Texten. Behaa-
ringen til Dels udeladt, f. Ex. i F.
ere modne, er Selvbestøvning uundgaaelig, og i de undersøgte
Blomster, hvis Knapper vare aabnede, har jeg altid fundet
store Masser af Pollen aflejrede paa Arrene, delvis spirende
(Fig. K).. Frugtsætningen synes at foregaa med stor Regelmæs-
sighed, hvilket tyder paa stor Sikkerhed i Bestøvningen. (I Fig. F.,
Om nogle grønlandske Blomster. 139
G og H er afbildet en næsten moden Frugt med og uden det
omgivende Bæger samt et Frø.)
Melandrium involucratum (Ch. et Schld.) 2 affine Rohbrb.
(Wahlbergella affinis) omtaltes allerede ovenfor (S. 129, Fig. 7).
Den forholder sig i Grønland som i Norge. Svag Prote-
rogyni synes Regelen; de kølleformede Grifler have samme
Bygning som hos forrige Art; deres Arpapiller ere lange og
kølleformede, næsten haarformede, samt stærkt udspærrede,
før end Knapperne ere naaede op i Højde med dem og have
aabnet sig. Dette sker ganske som hos forrige; Fig.7 B er
af en Blomst, hvis Bæger-Støvdragere ere fuldt udviklede,
medens Kronstøvdragernes Knapper endnu ere uaabnede. Senere
komme ogsaa disse i Højde med Griflerne, der i den helt ud-
viklede Blomst endog ses stukne ind mellem Knapperne og i
inderligste Berøring med dem. Griflernes Tal er 4—6.
Medens Kronbladene hos disse to Arter ere længere end
Bægerbladene, og Pladedelene staa mere eller mindre ud til
Siden, har Melandrium apetalum (L.) Fzl. saa smaa Kronblade,
som Navnet antyder, at de kunne være helt indesluttede af
Bægeret eller blot rage lidt frem. Ogsaa her maa den Sam-
tidighed, som findes mellem Knapper og Ar, og som her fore-
kommer mig at herske fra først af, og den Omstændighed, at
de ere i samme Højde (Bæger-Støvdragerne sædvanlig lige ud
for Spidserne af Griflerne og Kron-Støvdragerne lidt lavere),
samt kunne være i nøjeste Berøring indbyrdes, nødvendigvis føre
til Selvbestøvning. De store Masser af Pollen, der kan findes
aflejret paa Arrene, tyde ogsaa paa Selvbestøvning. Det anførte
er efter norske og spitsbergenske Planter, da jeg ikke har haft
Lejlighed til at faa godt grønlandsk Materiale.
Resultatet er altsaa, at der blandt Grønlands Sileneer findes
Arter, nemlig Slægten Melandrium's, der udmærke sig frem for
de mellemeuropæiske af samme Slægt ved: mindre Kronblade
og derfor meget mindre i Øjne faldende Blomster, ved omtrent
helt indesluttede Knapper og Grifler, ved en tidlig indtrædende
140 Eug. Warming.
Samtidighed mellem disse Dele, og ved at de ligge tæt ved
eller op til hverandre, kort sagt: ved i mindre Grad at være
Insektblomster og i højere Grad Selvbestøvere end hine. Sam-
menlignes alle Grønlands Sileneer med vor egen Floras, finder
jeg, at disse i det hele have større Blomster, livligere Farver
og stærkere Duft end hine.
Sazifraga-Slægten har jeg nærmere omtalt i Botan.
Tidsskr., 1886, Bd. 16. Derfor her blot Resultaterne i stor
Korthed. I sin Monographie af Slægten siger Engler (S. 26):
«Die Blithen aller Saxifragen sind protandrisch, d. h. ihre
Staubblåtter entwickeln sich vor Entfaltung der Narbe und ver-
ståuben, ehe die Narbe in der Lage ist, den Pollen ihrer Blithe
aufzunehmen». Blot Sawærfraga erassifolza, S. ligulata og andre,
i Himalaja hjemmehørende, Arter afvige, idet de ere proterogyne
(Botan. Zeitung 1868, 838), hvilket han benytter tillige med
andet til Begrundelse af en egen Slægt for disse (Bergenza).
Axell og Herm. Miller angive ligeledes alene eller fortrinsvis
Proterandri; særlig den sidstes Angivelser om Alpeblomsterne
interessere os her: af 13 undersøgte alpine Arter vare 9 ud-
præget proterandriske, 3 udpræget proterogyne og 1, nemlig
S, oppositifolia, vaklende mellem svag Proterandri, svag Prote-
rogyni og Homogami. sDikogamien hos de 12 angives hos
nogle at være såa stærk, at Selvbestøvning er umulig, hos
andre noget svagere, såa at der er en ringe Mulighed for den.
De i Hortus Hafniensis af mig iagttagne dyrkede Arter vare alle
mere eller mindre stærkt proterandriske, men de arktiske, som
jeg har kunnet undersøge paa Stedet selv eller efter hjembragt
Materiale, forholde sig saaledes: af 12 Arter ere 5 storblom-
strede tydelig mere eller mindre stærkt dikogame (S. cernua,
tricuspidata, Hirculus (efter Materiale fra Spitzbergen og Dan-
mark), arzowdes og Arzoon); 2 kunne vel være udpræget diko-
game, men ogsaa nærme sig til eller helt være homogame
(S. decipzens og stellaris), og den først nævnte er udpræget Selv-
bestøver; men ved Siden af disse findes der ikke mindre. end
Om nogle grønlandske Blomster. 141
5 Arter, som, skjønt de naturligvis ikke frembyde noget Hinder
for Krydsbestøvning, svinge omkring Homogami og kunne være
rent homogame eller svagt dikogame til den ene eller anden
Side, men alle. synes at være; udprægede Selvbestøvere;
disse ere S. nmivalis, hieracufolia, rivularis, oppositifolia og vist
nok ogsaa /lagellaris.
I Forbindelse hermed kan nævnes, at den arktiske, ikke i
Grønland fundne, Art af Chrysosplenium, som har faaet Navnet
tetrandrum, er langt bestemtere indrettet til Selvbestøvning, end,
saa vidt jeg har set, den Art, fra hvilken den formodentlig
nedstammer, Ch. alternifolium, i. Mellemeuropa. Begge ere
homogame, men hos Chu. tetrandrum komme Arrene meget
hurtig i Berøring med de to Støvdragere og bestøves af dem.
(Nærmere har jeg meddelt i det svenske «Vetenskaps-Aka-
demiens Ofversigt» Bd. 12. Afd. III, 1886).
Slægten Epilobium er repræsenteret i Grønland dels af
de smaablomstrede Arter Æ. alptnum, alsinefolium, palustre og
lineare, dels af de storblomstrede, zygomorfe F. (Chamænerium)
angustifohum og latifolium. De smaablomstrede kjender jeg
endnu blot fra Exemplarer af Æ. alpinum, der ere hjembragte
fra Grønland og blomstre i Landbohøjskolens Have; den er
efter disse en ligesaa sikker Selvbestøver, som dens Frænde
E. alsinefolium i Alperne efter H. Millers Fremstilling; det
kølleformede, tykke, ikke 4-delte Ar er i inderlig Berøring med
Støvknapperne, som aflæsse Masser af Pollen paa det.
Den ene af de storblomstrede Arter, Æ. (Chamænerium)
angustifolum, omtalte jeg ovenfor. Den anden, Æ. (Ch.) lati-
folium har endnu større Blomster, ja er den mest storblomstrede
Epilobium, som jeg har set; da den tillige har en ret rig
Blomsterstand og desuden voxer selskabelig, fordi den, ligesom
E. angustifolium, formerer sig ved Rodskud, bliver den synlig i
endog store Afstande; Bredderne af Elvene, i hvis Grus den
voxer, kunne synes stærkt røde i halve Kilometres Afstande.
Man skulde da i Overensstemmelse med, hvad Miller har lært
142 Eug. Warming.
os om vore mellemeuropæiske Epilobier, vente, at den var en
udpræget, stærkt proterandrisk Krydsbestøver. Saa meget inter-
essantere er det da, at denne ægte arktiske Art maa have meget
let ved Selvbestøvning og ikke er nær saa god en Entomofil
som Æ. angustifolium hos os. Blomstens biologiske Særkjende
er for det første dens Variabilitet; dels er der nemlig temmelig
betydelige Størrelsesforskjelligheder mellem de udviklede Blomster
(se Fig. 11, 4, D, E og G, der ere i naturlig Størr.), "dels
Fig. 11. Envilobium (Chamænerium) latifolium L.
Fra Grønland. Figurforklaring findes i Texten.
svinge de mellem svag Proterandri og svag Proterogyni.
I Fig. D ere Arrene paa den nedbøjede Griffel modne, men
alle Knapper ere lukkede; i Fig. A ere blot to Bæger-Støv-
==
(JL)
Om nogle grønlandske Blomster. 1
dragere aabne (a), men Arrene ere allerede modne og vidt ud-
bredte, tillige er Griflen, hvad der er sjældent, i dette Tilfælde
opret, saa at Knapperne ere meget nær ved Arrene; i Fig. G'
ere de 4 Bæger-Støvdragere aabnede, men Arrene ere endnu
ikke modne; det samme er Tilfældet med dem i Æ, hvis Støv-
knapper alle ere aabne. DD er altsaa proterogyn, Å vist nok ogsaa;
E og G ere derimod proterandriske; at Blomsternes Størrelses-
forhold intet have med Dikogamien at gjøre, ses deraf, at G er
lige saa stor som Å, og EK lige saa stor som D.
Den anden Ejendommelighed, som udmærker denne Art,
sammenlignet med Ch. angustifolium, er den meget korte
Griffel, og at den ikke strækker sig vandret frem af Blomsten,
men som Regel forbliver nedbøjet, saa at Arrene komme til at
ligge under Knapperne og kun lidet fjærnede fra dem (sam-
menlign Fig. 8 og 11); da de tillige krumme sig tilbage (Fig. F),
og da Støvknapperne meget længe ere funktionsdygtige
samtidig med Arrene, ville Pollenkornene, der for øvrigt,
ligesom hos mange andre Oenotheraceer, ere noget sammen-
hængende indbyrdes ved fine Tråade, kunne falde ned påa
disse. Hvor hyppig den sætter Frugt i Grønland er mig
ubekjendt.
Endnu vil jeg fremhæve, at den ligner den af Berlin op-
stillede Varietet af Chamænerium angustifolium: lerostyla deri, at
Griflen strax oven for sin Grund ikke har nogen Haarkrans, men
er helt glat (Fig. F).
Serophulariaceernes Familie er i Højnorden repræsen-
teret ved flere Slægter; i Grønland saaledes af følgende: Vero-
nica alpina og sawatilis, der ikke synes mig at afvige fra Al-
pernes efter Mullers Fremstilling; Æuphrasia officinalis, hvis
af mig sete Repræsentanter alle vare smaablomstrede og tii
sidst tydelig Selvbestøvere; Bartsia ulpina, som omtaltes ovenfor
(S. 108), og som altsaa findes baade i. det arktiske Skandinavien
og i Grønland i flere Former, langgriflede, der vanskelig kunne
bestøve sig selv, og kortgriflede, der meget tydelig bestøve sig
144 Eug. Warming.
selv, medens der fra Alperne — i alt Fald hidtil — blot kjendes
langgriflede, om hvilke H. Miller endog siger: «Die Måglich-
keit spontaner Selbstbefruchtung ist ausgeschlossen».
Noget nærmere maa jeg omtale de grønlandske Pedicularis-
Årter. Efter H. Muller høre baade Bartsza og Pedicularis Ul
de «håher ausgebildeten Beståubungsmechanismen», som ere
Humleblomster; særlig maa det gjælde de Arter Pedicularis,
hvis Underlæbe er skævt vreden og højere til Vejrs ved Blomstens
venstre Side end ved dens højre (fra Beskuerens Standpunkt).
Ingen af de af ham omtalte 8 Arter have i den Gråd som visse
af de grønlandske sikret sig Selvbestøvning. Af Grønlands 9
Arter ere de 4 mig aldeles ubekjendte; om de andre kan jeg
her meddele følgende. Fedicularis lapponiea L. har en meget
skævt stillet Læbe og en langt fremragende Griffel; den er
aabenbart bestemt tilpasset til Bestøvning ved Humler, men påa
Grund af Blomsternes vandrette Stilling er det maaske muligt,
at Pollen kan falde ud og ned paa det under Anthererne væ-
rende År.
Pedicularis euplwasiordes Steph. ligner den meget, men
Griflen rager dog sjælden saa stærkt frem. Til Arterne med
symmetrisk Blomst og horisontal Læbe høre P. hirsuta, lanata,
Jlammea og den ikke i Grønland fundne P. Oederi Vahl. Af
disse synes sidst nævnte at være mere tilpasset til Insektbe-
støvning end de andre; den har større, mere i Øjne faldende
Blomster, og dens Griffel rager ogsaa ofte ret langt frem, men
ikke altid lige meget. ÆF. lanata synes allerede at være bedre
indrettet til Selvbestøvning, og bedst synes P. /lammea og hirsuta
skikkede hertil; de tre til Afdelingen Ædentulæ hørende Arter
komme altsaa ogsaa biologisk hinanden nær. Mekanismen ligner
i høj Grad den hos Bartsza alpina. Jeg vil her nærmere omtale:
Pedicularis hirsuta L. Honning dannes af den lidt forskjellig
formede, men hovedsagelig 3-lappede Opsvulmning paa den skæve
Frugtknudes Forside (Fig. 12 Z-M og P). Kronrøret er kort,
sammenlignet med andre Arter; selv kortsnablede Humler ville
Om nogie grønlandske Blomster. 145
kunne nåa Honningen. Som Indretninger, der sigte til Kryds-
bestøvning ved Humler, maa fremhæves: Furedannelsen midt i
Underlæben (Fig. 4, B, EF, KR); de tilbagerullede og fint takkede
Æ——R
)
05%
Fig. 12. Pedicularis hirsuta L.
Efter Grønlandsk Materiale ere Fig. A og B (samme Blomst), C-F,
K-N; efter Nordlandsk (fra Overlærer Nyhuus) Fig. I; efter Spits-
bergensk (Prof, Nathorst): Fig. O, P.
nederste Kanter af Overlæben, og Listen, der gaar skraat
hen over denne (Fig. A, E), foruden naturligvis Blomstens
Zygomorfi og hvad dermed staar i Forbindelse. Paa samme
Maade som hos andre Pedicularis- Arter maa det lette, tørre
Pollen kunne blive rystet ud af de 4 vidt aabnede Knapper
(Fig. D, F) og falde ned paa Insektet, naar det ved sit store Hoved
spærrer Overlæbens Rande (der for øvrigt oftest ere temmelig
146 Eug. Warming.
vidt fjærnede fra hinanden: Fig. B, K) og Støvdragerne ud fra
hverandre, og Insektet maa ogsaa kunne anbringe fremmed
Pollen paa Arret, men dette maa dog være meget vanskeligere
end hos Arter med fremragende Griffel, og der er endog Blomster,
i hvilke det vil være meget vanskeligt, fordi Arret ligger inde-
sluttet i Overlæbens bjælmformede Spids næsten over Anthererne
(Fig. 7).… Derimod maa Selvbestøvning i de allerfleste Tilfælde
meget let kunne låde sig realisere, ja, endog være uundgaaelig,
fordi Arret ved Griflens Krumning kommer til at ligge bøjet ind
mellem og under Støvknapperne (Fig. Æ, O). Dette er, saa vidt
jeg kan finde, især Tilfældet med ældre-Blomster. I inderligst
Jerøring fandtes Ar og Knapper i nogle meget smaablomstrede
Exemplarer, som Nathorst har hjembragt fra Spitsbergen
(Fig. O; denne er 5 Gange forstørret, medens Fig. 4, B og E
kun ere 3'/> Gange forstørrede, og dog er den næppe større
end disse"). At Selvbestøvning nu virkelig ogsaa forekommer,
derpaa synes følgende Kjendsgjerninger at tyde: 1) Pollenkorn
(ofte spirende: Fig. Z/) findes fortrinsvis siddende paa den Side
af det svagt tolappede og med kegleformede Papiller (Fig. G)
besatte Ar, der vender ind mod Knapperne (Fig. C), medens det
Pollen, som Insekterne anbringe paa åÅrret, snarest maatte
sidde paa den modsatte Side og paa Spidsen af Arret. 2) Frugt
ansættes sædvanlig af alle Blomster i en Stand, og Frugt an-
sættes og modnes i det hele, saa vidt jeg kan se af det fore-
liggende Materiale, meget almindelig ikke blot i Grønland, men
ogsaa paa Spitsbergen.
Endnu vil jeg om denne Art anføre, at Knapperne ikke
som hos andre Årler ere behaarede, at ogsaa Støvtraadene ere
glatte, naar undtages nogle faa flercellede Haar paa deres Grund-
1) I Blomster fra Spitsbergen, samlede af Nathorst ved Middelhook, ”/7
1882, fandt jeg Pollenkorn i Mængde spirende i Anthererne, om
formedelst vaadt Vejr, eller fordi Planterne maaske længere Tid havde
ligget i fugtig Luft i en Botaniserkasse, eller fordi det normalt sker, véd
jeg ikke,
Om nogle grønlandske Blomster. 147
dele; og at den kan optræde med Pelorier, som have næsten
regelmæssig, utydelig og uregelmæssig 6-lappet Krone, 4 lige
lange, fremragende Støvdragere og langt fremragende, ret Griffel
(Fig. N).
Pedicularis lanata (Willd., Cham. ligner i det hele saa
meget foregaaende, at jeg her ikke nærmere behøver at omtale
andet end det ovenfor anførte. Ogsaa hos den forekommer
Misdannelser, der nærme sig til Pelorierne.
Pedicularis flammea L. har mindre Blomster end de fore-
gaaende og en altid helt indesluttet Griffel; selv naar jeg har
efterlignet en Humles Besøg og med et eller andet passende
Redskab udvidet Overlæbens Spalte, har jeg dog aldrig set
Årret komme til Syne. Jeg begriber ikke, at en Insektsnabel
vil kunne komme til at stryge Pollen af paa det formedelst dets
Plads; derimod finder jeg i alle Blomster, hvis Knapper have
aabnet sig, Pollen liggende i Masse i Hjælmens øvre Del om
Knapperne og ÅArret, ja jeg har endog set Blomster, hvis År
laa langt indre i den stærkt sammentrykte, faste og tæt om
Kjønsbladene sluttende Overlæbes Spids, tæt oven over Knap-
perne, og som dog vare fulde af Pollen. — Selybestøvning er
aabenbart sikret i en særlig Grad, og modne Frugter sættes
ogsaa i Grønland, — hvor almindeligt kan jeg ikke sige.
Åt i alt Fald to arktiske Pedicularis-Arter, nemlig P, (anata
og Jursuta maa bestøve sig selv, har Aurivillius sluttet af en
anden Omstændighed end dem, jeg har peget paa. Han be-
kræfter («Insektlifvet i arktiska lånder»), at ogsaa P. lapponica
og P. Oedert flittig besøges af Fjældhumlerne i Skandinaviens
Fjældegne; ogsaa under 827—83P NB. i Grinnells Land saa
Kapt. Feilden Humler besøge de arktiske Pedicularis-Årter.
I Grønland maa det samme sikkert være Tilfældet, men paa
Spitsbergen findes ingen Humler. Da alligevel baade
Pedicularis lanata og hirsuta dér sætte Frugt i stor Mængde, i
Følge Nathorst's Iagttagelser, og da det ikke lader sig tænke,
at noget andet Insekt end Humler kan bestøve dem, er der
148 Eug. Warming.
blot den Mulighed tilbage, antager Aurivillius, at denne
Frugtsætning skyldes Selvbestøvning. Deraf drager han videre
den vigtige Slutning, at saa maa vi her have Beviset for, at en
Art kan vedligeholdes ved Selvbefrugtning gjennem en uendelig
Række af Generationer.
Til det om disse Arter anførte vil jeg endnu tilføje, at de,
saavidt jeg kjender dem, have en yderst ringe eller slet ingen
vegetativ Formering, og derfor maa formere sig ved Frø; den
Mulighed, at de skulde hævde deres Existens gjennem Aflæening
o.l. findes næppe.
Før jeg forlader Scrophulariaceerne vil jeg nævne de be-
slægtede Pinguicula-Arter. Jeg havde i Grønland Lejlighed at
se P. vulgaris, i Finmarken og Nordland desuden P. alpina og
villosa. De to første stemme med, hvad der tidligere er oplyst
om deres Blomsterbiologi og ere indrettede til Insektbestøvning
(Bier og Fluer). Den sidste, der er en arktisk og i Højfjældet
voxende Art, har ikke forhen været undersøgt; dens Svælg er
saa snævert, at næppe andre Dyr end Sommerfugle (maaske
smaa Natsværmere?) kunne bestøve den. Men ved Støvknap-
pernes' Størrelse og Stilling til Arret maa den i en særlig
Grad være Selvbestøver. Her har vi altsaa atter en arktisk Art,
der i Blomsterbiologi afviger fra sine Frænder, Nærmere om
den, tilligemed Figurer, har jeg meddelt i det svenske « Veten-
skapsakademiens Ofversigt», 1886, Bd. 12, Afd. HI.
Rosaceæ. Denne Families arktiske Repræsentanter have,
ligesom Ålsineerne, enkelte, aabne og regelmæssige Blomster,
hvis Honning er tilgængelig for en stor Mængde Insekter. De
fleste ere oven i Kjøbet homogame, og Selvbestøvning hos nogle,
ifølge H. Muller,. endog »uundgaaelig». = Saadanne Slægter
(Potentilla, Sibbaldta, Rubus 0.1.) frembyde derfor ikke den In-
teresse for os i det her behandlede Spørgsmaal som Slægter
med «højere udviklede Blomstermekanismer». Der behøves
nemlig ingen eller blot meget ringe Ændringer, for at en mellem-
europæisk Lavlandsform skal passe til de arktiske Forhold. Er
Om nogle grønlandske Blomster. 149
der Ændringer, såa ere de i alt Fald saa smaa, at de blive
vanskelige at paavise for en, der ikke har mere Materiale og
flere Undersøgelser, egne eller af andre, at raade over, end jeg
for Tiden. Naar Muller angiver, at «die Moglichkeit spontaner
Selbstbefruchtung» er gaaet tabt hos Szbbaldia, da forekommer
det mig umuligt at passe paa de grønlandske Exemplarer; thi
jeg har set Støvknapperne anbragte såa nær Arrene, at Selv-
bestøvning vist nok let maatte kunne foregaåaa. Interessantest af
alle har jeg fundet den ægte arktiske, dog ikke grønlandske
Art, Rubus arcticus, fordi Støvdragerne i en langt højere Grad
end hos nogen anden mig bekjendt Rubus eller Rosacé i det
hele slutte tæt sammen til et fast Tag over Blomstens Indre
og delvis nødvendigvis maa ved ligefrem Berøring afsætte Pollen
påa Arrene. Nærmere herom har jeg meddelt i det svenske
«Vetenskaps-Akad. Ofversigt» 1886, Bd. 12.
Ogsaa Ranunculaceerne ere i Grønland repræsenterede
ved Slægter med lignende, for en blandet Skare af Insekter til-
gængelige, enkelt byggede og vist i det hele homogame Blomster,
nemlig Ranunculus, Anemone og Coptis.… Nogle mærkværdigere
Afvigelser fra de samme Slægters Repræsentanter hos os kan
jeg ikke anføre; om de meget smaablomstrede Arter, som
Ran. hyperboreus og pygmæus har jeg noteret: Selvbestøvning.
At Crucifererne ogsaa høre til de enkelte, for Krydsning
og Selvbestøvning lige skikkede Blomster, har jeg alt omtalt i
Botanisk Tidsskrift 15 Bd., hvorfor henvises dertil. Det for-
fjener blot at fremhæves her, at medens Cardamine pratensis i
Grønland ikke i ringeste Maade synes at afvige fra den i Mellem-
europas Lavlande voxende, har Slægten en arktisk, særlig for
de højeste Bjærge og goldeste Steder karakteristisk Art i Car-
damine bellidifolia; interessant er det nu, at denne i endog
særlig Grad er indrettet til Selvbestøvning (se Botan. Tidsskr.
BTS, 181.53):
Ericineerne har jeg ligeledes allerede omtalt detailleret
i Botanisk Tidsskr. Bd. 15 og senere i K. Vetenskaps-Akademiens
Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1886. 11
150 Eug. Warming.
Ofversigt Bd. 12. Hos alle de omtrent 16 Repræsentanter for
denne Gruppe, som optræde i Grønland, findes ikke blot Mulig-
hed for Selvbestøvning, men denne foregaar vistnok ofte endog
strax ved Blomstens Opspringning, maaske endog
før denne, saa at vi faa en Art kleistogame Blomster. Porerne
hos de fleste af de Arter, hvis Støvknapper aabne sig ved saa-
danne, staa nemlig allerede vidt aabne i Knoppen, men i
Regelen synes Pollenkornene dog ikke at falde ud i Knoppen,
fordi de endnu ere for fugtige og der er for fugtigt i det
Rum, i hvilket de ligge; men næppe er Blomsten aabnet og
Fugtigheden fordampet, før de, tørre og lette som de nu ere,
med største Lethed falde ud ved en lille Rystelse. Jeg har fundet
Porerne dannede og Kornene fuldt udviklede allerede i Knop-
perne af: Pyrola grandiflora, Arctostaphylos uva ursi (hos denne
var endog Pollen udfaldet i Knoppen), Cassiope tetragona,
C. hypnoides, Andromeda polifolia, Erica Tetralix, Erica cinerea
(efter Herbarie-Exemplarer), Calluna vulgaris, Ledum palustre,
Vaccinium Vitis idæa, Vacc. uliginosum, Oæycoccus palustris,
Cassandra calyculata. Hos alle disse eller dog hos de fleste af
dem fandt jeg tillige, at Arret enten allerede i Knoppen var
klæbrigt og formaaede at fastholde Pollen eller dog i den lige
netop udsprungne Blomst var i Stand hertil. Ved Altenfjord
iagttog jeg f. Ex., at Arret i en Knop af Casszope tetragona var
klæbrigt og Porerne dannede; dog kunde Pollen ikke der falde
ud, men faldt strax ud, da Knapperne laa påa Objektglasset.
Men hos Cassandra calyculata (dyrket Exemplar i Væxthus) fandt
jeg Pollen paa Arret i den endnu lukkede Blomst; her
var Selvbestøvning virkelig foregaaet for lukkede Døre; ogsaa
påa Kronens Inderside laa der Pollen i Mængde. At navnlig
Arctostaphylos alpina er indrettet til Selvbestøvning ved sin
snævre Kronmunding, ved de Haar, der sidde paa denne og
tjene til at hindre Pollen-Kornene fra at falde uden for Blom-
sten, m. m., har jeg nærmere omtalt i den svenske Vetenskaps-
Akademiens Ofversigt 1. c.; men denne Art er ogsaa den af alle
Om nogle grønlandske Blomster. 151
Ericineer, som blomstrer allertidligst, mens Sne og Is endnu
i Mængde findes i dens nærmeste Nærhed, og som stiger
højest op paa Højnordens Bjærge; Selvbestøvning er sikkert
for den en absolut Nødvendighed.
Denne Stræben hen mod Bestøvning strax ved de i det
hele dog homogame Blomsters Opspringning, ja endog hen
mod Selvbestøvning for lukkede Døre, som jeg saaledes maa
anse for et Karaktertræk hos de fleste arktiske Ericineer, som
jeg har kunnet undersøge, tror jeg, at man maa sætte i For-
bindelse med de ydre Vilkaar, under hvilke disse Planter leve.
Gaa vi derimod til Alpernes insektrigere Fjælde, finde vi der
de storblomstrede Rhododendrer, som efter Miller ere tydelig
dikogame, og vi finde Former som Årica carnea med af
Kronen langt fremragende Støvdragere og Griffel, tilpassede til
Sommerfugle. Om disse alt i Knoppen aabne deres Knapper,
ved jeg ikke. Derimod er dette, som anført, Tilfældet med Erica
Tetralix og Calluna vulgaris paa Jyllands Heder, og Pollen af
disse to faldt gjentagne Gange ud af Anthererne, da jeg aabnede
Knopperne. Arret er ogsaa hos disse klæbrigt og i Stand til
at fastholde Pollem allerede i Knoppen, især var dette saaledes
hos Erica; dog fandt jeg ingen Selvbestøvning allerede i
Knoppen, men den maa ogsaa her kunne foregaa med stor
Lethed lige ved Knoppens Opspringning, og foregaar vist
ofte paa dette Tidspunkt.
Dette Resultat synes besynderligt og i Strid med det For-
hold, at Blomsterne hos vist alle Ericineer holde sig meget
længe friske, at Nektariet længe secernerer Honning og lokker
Insekter til; jeg har ogsaa længe forholdt mig tvivlende, men
maa dog anse det for rigtigt. Jeg vil imidlertid sætte megen
Pris påa, at det undersøges af andre.
Hos Ericineerne findes altsaa ikke egentlig typisk Kleisto-
gami, men blot en Pegen hen derimod; det er overhovedet
mærkeligt, at der ikke hidtil er fundet kleistogame Blomster
hos de arktiske Planter; dette tyder paa, at de i alt Fald,
til
152 Eug. Warming.
tvært imod hvad man kunde vente, maa være meget sjældne,
og at de næppe skylde lav Luftvarme deres Oprindelse. Subu-
laria aquatica er jo nu af A. Berlin funden i Grønland; jeg
formoder, at denne er kleistogam, da den jo vistnok blomstrer
under Vandet og sorn enaarig Plante maa sætte Frø for at
existere; men dens Kleistogami har altsaa intet med det ark-
tiske Klima at gjøre.
Derimod er der en anden Plante, af en Slægt, i hvilken
jeg mindst havde ventet at finde Kleistogami, som frembyder et
mærkværdigt Exempel derpaa. Det er Campanula uniflora. Naar
man ser dennes mørkeblaa, oprette eller lidt nikkende, klokke-
formede Blomster (Fig. 13, £, G) med den vel udviklede, under-
tiden endog lidt fremragende Griffel og det trelappede Ar med
så
SØ
FEER
US AUSG
i > eo
o
=
SE
GÅ
9
Fig. 13... Campanula uniflora L.
Efter grønlandsk Materiale. (Blomsterne, Fig. 4, Frog G, have til Dels
ikke den naturlige Stilling, hvilket først opdagedes efter, at de yare skaarne;
de ere meget mere oprette).
de koniske Papiller (H/), naar man ser Fejehaarene paa Griflen
med mangfoldige Pollenkorn mellem sig (Fig. D, E) og ser de
fem Støvdragere, der have en bred, i Kanten haarklædt Basis
(Fig. B), med hvilken de dække over den i alt Fald hos andre
Om nogle grønlandske Blomster. 153
Campanula'er honningdannende Flade påa Frugtknudens Top,
naar man ser dem sammenskrumpede og med tømte Støv-
knapper omkring Grunden af Griflen, tror man uvilkaarlig, at
denne Art er biologisk aldeles lig de andre Campanula-Arter,
og at den altsaa er en proterandrisk Insektblomst. Som såa-
dan har ogsaa Aurivillius tænkt sig den (l. c.).. Hvor over-
rasket blev jeg derfor ikke, da det gik op for mig, at den er
kleistogam, i alt Fald kan jeg ikke faa andet ud af det Ma-
teriale, som jeg hidtil har set fra Grønland og Norge. Paa
Fig. 13 ses i ÅA en endnu fuldstændig lukket Knop; de indre
Dele af denne samme Knop ere afbildede i B, C, D og E.
Fig. D viser, hvorledes Støvdragerne staa op omkring Griflen
og med deres øverste Ender naa til Arret (tidligere har dette
været lidt lavere nede og saaledes mere ud for selve Knapperne,
men jeg har haft for lidt Materiale til min Disposition til at
kunne sige med Sikkerhed, hvilket Højdeforhold der er mellem
knapper og Ar, naar begge blive funktionsdygtige); Arret er
allerede fuldstændig udbredt og modent, om dets tre Grene
end senere rulle sig noget mere tilbage (se Fig. F). Men ogsaa
Knapperne ere i Funktion, nemlig vidt aabnede og næsten
tømte for Pollen (Fig. B), og dette findes i Mængde mellem
Fejehaarene og paa selve Arret (Fig. F), ja Pollenkorn i Mængde
ere spirede paa dette (Fig. C).
Hvis C. unzflora overalt skulde forholde sig som her skildret,
er den altsaa kleistogam, men, mærkværdig nok, forskjellig fra
andre ægte kleistogame Blomster derved, at dens Blomster
senere aabne sig og faa et aldeles sædvanligt Udseende. Skulde
den ikke burde opfattes som en Art, der i særlig Grad har
tilpasset sig eller er i Færd med at tilpasse sig til de ark-
tiske Landes raa Klima og store Insektfattigdom ved at blive
Selvbestøver i lukket Blomst?
Hvad den anden, almindelige, grønlandske Campanula an-
gaar, C. rotundifoka, har jeg -— som ovenfor nævnt — ikke
kunnet finde nogen Afvigelse fra de hos os voxende Exemplarer.
154 Eug. Warming.
Af de i det nærmest foregaaende meddelte Iagttagelser,
tror jeg, at man kan uddrage den Slutning, at der paa det
mellemste Grønlands Vestkyst gives et Antal Slægter, hvis Re-
præsentanter ere tilpassede til sikker og hurtig Selvbestøvning
i højere Grad end de Arter, hvormed disse Slægter optræde
under sydligere Bredder eller i mildere og insektrigere Egne.
Særlig springer dette i Øjnene med Campanula uniflora, thi
alle andre Campanula-Arter ere, saa vidt bekjendt, udpræget
proterandriske Insektblomster; med Melandrium-Slægten, thi dens
Repræsentanter hos os have større, til Dels stærkt dikogame og
lugtende Blomster, mere fremragende År og vel ogsaa stærkere
fremragende Antherer end de grønlandske; med Sarrfraga-Slægten,
der af Engler betegnes som såa udpræget proterandrisk, men i
Grønland tæller flere omtrent homogame Arter end selv i Al-
perne efter Miller, og med de tre Pedicularis- Arter. . Hvad
der gjælder for Grønland, vil sikkerlig i det hele kunne over-
føres paa det arktiske Omraade i Almindelighed, og medtage vi
nu ogsaa nogle Planter, som have hjemme i dette, men ikke i
Grønland, finde vi Rubus arcticus staaende i Modsætning til de
andre Rubus-Arter, og Pinguicula villosa ligesaa til de to andre
Pinguicula-Arter. Saa snart jeg faar alt mit indsamlede Ma-
teriale bearbejdet og faar indsamlet en Del mere, samt gjort en
hel Del andre nødvendige lagttagelser, vil jeg for øvrigt paa
ny behandle disse og lignende Spørgsmaal og da bl.a. nøjere
søge at opgjøre, hvorledes de forskjellige grønlandske Slægter i
og uden for Grønland forholde sig i Henseende til Blomstens
Størrelse, m. m.
Som Resultatet af alle mine lagttagelser maa jeg udtale:
den arktiske Planteverden er i højere Grad tilpasset til' Selv-
bestøvning end vor nord- og mellemeuropæiske, den eneste
som jo er nogenlunde omfattende undersøgt, og med hvilken
en Sammenligning altsaa kan anstilles; denne Ejendommelighed
maa sikkert sættes i Forbindelse med Landets store Fattigdom
påa Insekter. Jeg er derfor ogsaa overbevist om, at dette
Om nogle grønlandske Blomster. 155
Resultat vil beholde Gyldighed, selv om vi, hvad jeg ikke an-
ser for usandsynligt, i Fremtiden skulde komme til at betragte
vor nord- og mellemeuropæiske Flora som mere tilpasset til
Selvbestøvning, end den efter den nu almindelige Mening er.
At .denne Selvbestøvning hos de arktiske Planter nu
virkelig ogsaa fører til Selvbefrugtning og til Frugtdannelse,
anser jeg for utvivlsomt, naar man henser til den Hyppighed,
hvormed i alt Fald mange af de særlig selvbestøvende og vist
yderst sjælden af Insekter besøgte Blomster sætte Frugt. Men
at føre Beviset herfor, maa overlades til fremtidige nøjere Un-
dersøgelser paa Stedet selv og til Experimenter.
Endnu et biologisk Spørgsmaal maa jeg til Slutning be-
røre, et Spørgsmaal, som dog er saa indviklet og vanskeligt, at
vi endnu ere meget langt fra at kunne besvare det fyldest-
gjørende, nemlig Spørgsmaalet om mulig Korrelation mellem
en Plantearts Evne til vegetativ Formering og dens Blomsters
Bestøvningsmaåaåde samt Evne til Frødannelse. Jeg kan derfor
her heller ikke andet end berøre Periferien af denne Sag og
anføre nogle faa Iagttagelser.
Ved at se, at der i den grønlandske Flora, til Trods for
dens Insektfattigdom, findes Arter eller Individer af Arter (Hun-
planter), der aabenbart maa fordre Insekters Nærværelse for
med Sikkerhed eller overhovedet at blive bestøvede, førtes jeg
til at undersøge, om disse Arter ikke skulde have nogen anden
Formeringsmaade, der kunde træde i Stedet for den Selv-
bestøvning, til hvilken andre Arter synes mig at have taget sin
Tilflugt for at hævde sin Tilværelse.
Til særdeles slaaende Resultater er jeg ganske vist ikke
naaet, men dog forekommer det mig, at Svaret nærmest maa
lyde: jo mere en grønlandsk Art er afhængig af Insektbestøv-
ningen desto bedre skikket er den til at formere sig ad vege-
tativ Vej. Jeg vil kortelig anføre de Fakta, som jeg har fundet.
Af de ovenfor anførte Entomofiler, som have enkjønnede
156 Eug. Warming.
Blomster, er Rubus Chamæmorus dioicisk, og altsaa absolut
afhængig af Insekter. Om den anførte jeg oven for efter Vahl,
at i visse Egne kan der blot findes Hunplanter, i andre blot
Hanplanter, og at Frugt er sjælden. Den udbreder sig som
bekjendt ved vidt krybende, underjordiske Skud, og maa sik-
kerlig i mange Egne hævde sin Tilværelse alene ved. disse,
men da den ikke har Bulbiller eller lignende Formeringsmidler,
som let spredes, er det let forstaaeligt, at den bliver sjælden.
Ogsaa Pilene kunne mindes her, skjønt de maaske ere
dioiciske Anemofiler. Af dem har Salix herbacea ogsaa under-
jordiske krybende Skud, med talrige Birødder; om de andre
grønlandske Piles Vegetationsorganer ved jeg blot dette: jeg
har ikke fundet underjordiske krybende Skud, og jeg formoder,
at de have længe levende Primrødder, men kunne danne Kod-
skud. Desuden maa man tage med i Betragtning, at ved deres
forvedede Stængler have Individerne en langt større Varighed
end sikkert mange af de urteagtige, hvorved Artens Existens
altsaa er. sikret i højere Grad.
Alle de andre Entomofiler, som have enkjønnede Blomster,
ere enten androdioiciske (Dryas) eller gynodioiciske (2Me-
landrium involueratum (?), Stiellaria humifusa og longipes, Ceras-
tium alpinum, Thymus, Polygonum viviparum) eller trioicisk
polygame (Silene, Viscarta, Halianthus, Rhodiola), eller gyno-
monoiciske (Compositeer). De have altsaa alle Tvekjøns-
blomster, og der er altsaa en Mulighed for Frøsætning, selv
om der ingen Insekter findes, hvis Selvbefrugtning kan finde
Sted. Af de anførte have følgende en svag eller slet ingen
vegetativ Formering: Dryas, Melandrium, Cerastium. alpinum,
Silene, Viscaria, Rhodiola, og de voxe derfor sædvanlig i Tue-
form. Om i alt Fald de fleste af dem vover jeg at paastaa, at
deres 'Tyekjønsblomster med Lethed kunne bestøve sig selv.
Hanblomsterne høs Dryas synes mig ganske overflødige; det
er besynderligt, at de endnu existere. Stellaria humifusa og
longipes brede sig mere vegetativt og have Birødder, men synes
Om nogle grønlandske Blomster. 157
for øvrigt at kunne selivbestøves med Lethed. En ret rig vege-
tativ Formering synes 7hymus at kunne have, skjønt jeg her i
Danmark oftest har set den dannende mere eller mindre vidt
strakte Tuer; om dens Evne til Selvbestøvning ved jeg intet
sikkert. Derimod have Polygonum viviparum og Halianthus rig
Formering ad vegetativ Vej, hver paa sin Vis. (Om Halzanthus
se mine Optegnelser i Botan. Tidsskrift, 1877, Bd. 10., S. 96).
Om den førstes "Bestøvning ved jeg intet fuldt sikkert, efter
Miller skal den i Schweiz let kunne bestøve sig selv; den sidstes
Tvekjønsblomster maa kunne selvbestøve sig. Compositeernes
Hunblomster spille saa lille en Kolle over for de mange og,
saa vidt jeg har set, lettelig selvbestøvede tvekjønnede, at vi
kunne lade dem uænsede.
Blandt de mig nogenlunde vel bekjendte tvekjønnede Ento-
mofiler i Grønland findes følgende, som vist nok vanskelig
selvbestøves, fordi Dikogamien er stærk:
Chamænerium angustifokum, den ovenfor omtalte haaret-
griflede, stærkt proterandriske Form. Desuden blomstrer Arten
efter min Erfaring saa sent i Grønland, at den vist ofte van-
skelig vil kunne naa at modne sine Frugter, selv om Blomsten
blev befrugtet. Men Arten breder sig som bekjendt yderst let
ved sine KRodskud. Paa den anden Side bør det dog ikke
glemmes, at skjønt f. lerostyla og ligeledes Cham. latifokum ere
bedre skikkede til Selvbestøvning, have de dog vistnok (for den
sidstes Vedkommende sikkert) den samme underjordiske Van-
drings-evne; ogsaa C. latifolium synes mig i øvrigt at kunne
behøve den vegetative Formering, fordi ogsaa den blomstrer
saa sent, at den vist ofte knap vil kunne naa at sætte Frugt.
Af Saxifragerne vil jeg fremhæve 5. cernua, aizordes, tricus-
pidata og Arwzoon som de stærkest dikogame blandt de mig
bekjendte grønlandske Arter. De to første have en særdeles
rig vegetaliv Formering (se mine Optegnelser i Bot. Tidsskr.
Bd. 16); om de sidste gjælder dette mindre, men de danne dog
i alt Fald Birødder, og visse Skud kunne løsrive sig fra Moder-
158 Eug. Warming.
planterne og selvstændiggjøres. Ogsaa S. Hirculus er jo funden
stærkt dikogam i Højnorden, men ogsaa denne formerer sig
vegetativt og kan her i Danmark endog danne ret lange Ud-
løbere. '
S. stellaris er vel noget dikogam, men hører ikke til de
stærkt udprægede Arter; skjønt Formen comosa, der er den al-
mindeligste i Grønland, maatte kunne trænge til en rig vege-
tativ Formering, fordi den næsten ingen Blomster har og næppe
sætter Frugt, formoder jeg dog, at denne ikke er synderlig
stærk, med mindre de smaa vegetative Rosetskud- i Blomister-
standene ere Formeringsorganer; i den i disse Dage udkomne
Afhandling af Th. Holm om Novaja-Zemljas Vegetation
(«Dijmphna-Togtets zool.-botaniske Udbytte»; Kjøbenhavn, 1886)
afbildes disse ejendommelige smaa Skud, der af Holm be-
tragtes som «Bulbiller». $. stellaris f. comosa kan for øvrigt
næppe have nogen særdeles rig vegetativ Formering i Grønland,
thi saa vilde den være hyppigere og i større Mængder, end den
er; mig forekommer det, at Skuddene fra dens Jordstængler,
der kunne være noget udløberagtige (se mine Figurer Bot.
Tidsskr. 16, S. 11), ville ved deres Afløsning fra Moderplanten
netop kunne fremkalde en Talrighed af Arten, der godt vilde
svare til den, som den faktisk har.
I denne Sammenhæng maa ogsaa følgende nævnes.
Pedicularis lapponica er vist den grønlandske Art som er
bedst tilpasset til Insektbestøvning; og den er tillige, saa vidt
jeg ved, den der formerer sig bedst vegetativt; thi medens de
andre tre almindelige Arter, der ere udprægede Selvbestøvere,
have en lodret Rodstok eller en mangehovedet Rod, har denne
vidt krybende, underjordiske Skud; ogsaa P. euphrastoides er
som hine tre temmelig stavnsbunden, men den er i højere
Grad en Insektblomst; den synes derfor at være den uheldigst
stillede af disse fem, og dermed stemmer godt, at den er den
sjældneste af dem.
Cardamine pratensis. Den synes i Grønland at forholde sig
Om nogle grønlandske Blomster. 159
ganske som f. Ex. i Danmark, og er ikke mindre tilpasset til
Insektbestøvning end her (Støvknapperne vrides ganske som hos
de europæiske); men den har ogsaa i Grønland til sin Raadighed
de talrige paa dens Blade dannede og med Smaabladene affal-
dende Skud. Den arktiske Cardamine bellidifoka er derimod en
udpræget Selvbestøver uden vegetativ Formering og sætter
rigelig Frugt.
Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa denne Sag, men
jeg anbefaler den til Botanikernes Opmærksomhed, som hidtil
ikke eller i yderst ringe Grad er bleven den til Del. Baade
hos H. Muller og Kerner har jeg fundet Exempel paa, at
de i deres Ræsonnementer endog helt kunne glemme den
vegetative Formering, og at en Plante måa kunne hævde sin
Plads Aar efter Aar ad rent vegetativ Vej. Saaledes anstiller
Kerner («Schutzmitlel der Blithen») Betragtninger over, hvor-
dan Planter, der staa ubeskyttede over for de Insektangreb, han
har omtalt, dog kunne holde sig i saa stort Antal. Han finder
Grunden hertil deri, at saadanne Planter dog finde nogle fordel-
agtige Besøgere, og at de kunne selvbestøve sig, nåar Krydsning
udebliver; her burde aabenbart tilføjes, at de muligvis ogsaa
kunne holde sig og formere sig ad vegetativ Vej. Den Korre-
lation, som sikkert maa findes mellem en Blomsts Biologi og
Artens større eller ringere Evne til at formere sig vegetativt,
har han da endnu mindre tænkt paa.
160
Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet
af
«L. Annaei Senecae Dialogorum libros XII ad codicem praecipue
Ambrosianum recensuit M.C. Gertz».
Af
M. C. Gertz.
(Meddelte i Mødet den Ste November 1886.)
hes Værk er Frugten af Studier, hvis Begyndelse ligger tem-
melig langt tilbage i Tiden og til hvilke jeg siden, om jeg end
oftere har maattet afbryde dem og sysle med andet, dog stadig
påany er vendt tilbage. Det var oprindelig en Række exegetisk-
kritiske Øvelser over Senecas consolatio ad Marciam, som Madvig
holdt i min Studentertid (Efteraaret 1866), der førte mig ind
påa dem, ligesom disse Øvelser i det hele mere end noget
andet af hvad jeg har hørt ved Universitetet blev bestemmende for
den Hovedretning indenfor Filologiens hele Studium, jeg valgte
mig. Det Krav paa en indtrængende, i smaat som i stort
klar og sikker Forstaaelse af de antike Litteraturværker, som
under dem stilledes til os, og med Hensyn til hvis Opfyldelse
vi havde vor Lærers eget store Exempel at se hen til, et Ex-
empel, som han jo ogsaa stadig ellers gav os ved sine Øvelser
og Forelæsninger, udøvede en mægtig Indflydelse paa mig; det
er disse Fordringer, jeg siden stadig har havt for Øje og efter
bedste Evne har søgt at realisere ved mine Studier. Men efter
Beskaffenheden af Overleveringen ved de gamle Skrifter kan
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 161
de, hvad Madvig selv saa godt som nogen har vist, ikke tilfulde
realiseres, uden at man nødes til at ty til Gonjecturalkritik, og
derfor blev jeg med Nødvendighed ogsaa ført ind paa denne,
hvorved jeg dog vil bemærke, hvad jeg tror med Sandhed at
turde sige, at jeg aldrig har drevet Conjecturalkritiken for dens
egen Skyld, men kun, som den bør og maa drives, som et
uundværligt Hjælpemiddel ved Exegesen. Efter at jeg var bleven
Candidat, tog Madvig mig til Hjælp ved Udgivelsen af den
latinske Del af sine Adversaria critica, og jeg førtes derved
endnu stærkere ind paa den allerede betraadte Bane; det var
da.naturligt, at jeg ogsaa valgte Æmnet for min Doctordisputats
netop paa dette Felt; og at jeg nu specielt valgte at behandle
en Række af Senecas Skrifter, kom deraf, al jeg siden hine
føromtalte Øvelser i min Studentertid særlig havde fattet Inter-
esse for denne Forfatter og allerede samlet et ikke ringe Stof
til hans exegetisk-kritiske Behandling. Saa udkom da i 1874
mine «Studia critica in L. Annaei Senecae dialogos», som danner
Forarbejdet for den nu leverede Udgave af denne Række af
Senecas Skrifter; og til det har jeg, om jeg end paa enkelte
Punkter har forandret de der udtalte Anskuelser en Del, dog i
det hele endnu ment at kunne holde mig og stadig vise hen.
Det havde lige fra den Tid af, da dette Arbejde udkom, været
mit Ønske med Tiden at kunne knytte mit Navn til en Udgave
af Senecas Skrifter, hvortil der efter de forhaandenværende
Udgavers Beskaffenhed nok kunde trænges, og det havde vel da
været naturligt, om jeg havde begyndt med «Dialogerne», som
denne af mig allerede behandlede Række Skrifter af ham med
et rigtignok ikke fuldt passende Navn kaldes; men jeg var efter
de Fordringer, jeg selv i min Bog havde opstillet til en saadan
ny Udgave, endnu foreløbig forhindret i at levere en saadan.
Thi naar der til at levere en ordentlig forsvarlig Udgave af en
gammel Forfatter kræves først og fremmest solidt Kjendskab til
Sproget i det hele og specielt den paagjældende Forfatters Sprog-
brug, dernæst Evne til skarpt at kunne opfatte og sætte sig ind
162 M. C. Gertz.
i hans Tankegang, saa er jo en tredje lige saa uafviselig For-
dring den, at man maa have et fuldt tilforladeligt Kjendskab
til Overleveringen af hans Skrifters Text, som den foreligger
navnlig i det eller de Haandskrifter, der maa betragtes som de
ældste og paalideligste Textkilder; og herpaa skortede det mig
med Hensyn til Senecas Dialoger aldeles bestemt, hvad Evner
jeg saa nu end muligvis havde i de andre Retninger, hvorom
det mere tilkommer andre at dømme end mig selv. Føreløbig
maatte jeg da opsætte Udgivelsen af disse Skrifter, men jeg
kom i Stedet derfor til at udgive Senecas Bøger de beneficiis
et de clementia, da en omhyggelig Collation af Hovedhaand-
skriftet hertil paa Madvigs Anmodning var bleven mig overladt
af Professor Haupt i Berlin. Den velvillige Modtagelse, som
denne Udgave i det hele fandt, opmuntrede mig til at gaa
videre, og ved to Rejser til Italien i 1878 og 1882, som jeg
foretog med rigelig Understøttelse først af Carlsbergfonden, der-
næst af Regeringen, lykkedes det mig at samle det væsentlige
kritiske Materiale til en ny Udgave, dels af Senecas Breve, dels
af hans Dialoger. Og saaledes har jeg endelig troet at turde
skride til Løsningen af den Opgave, jeg havde stillet mig, og
har nu efter c. 3 Aars Arbejde, i hvilke jeg saa at sige har
ofret al den Tid, mit Universitetsarbejde levnede mig, derpaa,
naaet at fuldende Udgaven af Dialogerne, som her foreligger.
Det var allerede før mig indset af andre og navnlig stærkt
fremhævet af Madvig, at Hovedkilden for disse Skrifters Text
er et Haandskrift, som nu findes i det Ambrosianske Bibliothek
i Milano. Efter en Paaskrift af Bibliothekaren Antonius Olgiatus
i Begyndelsen af det 17de Aarh. er det indbragt i Bibliotheket
af Cardinal og Ærkebiskop i Milano Federigo Borromeo Aar
1603; han synes at have kjøbt det af dets daværende Besiddere,
hvis Navne angives paa Forsiden af Haandskriftets andet Blad
i Ordene: Est Antonii Francisci Neapolitae. Caraccioli Siculi et
amicorum. Anno Domini MDLXXXIII x? Kal. Nov. Messanae.
Men-det har ikke altid været i disses Eje. Thi ovenover denne
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 163
indskrift har der staaet en anden, som nu er udraderet, men
hvoraf man dog endnu med nogen Besvær kan læse Ordene:
Iste liber est... Congregationis Casinensis. Altsaa har det
oprindelig tilhørt Bibliotheket i Klostret paa Monte Casino,
hvorfra det er bortkommen påa en eller anden nu ubekjendt
Maade. Ikke usandsynligt er det, at det er sket ved Tyveri,
hvad man, saa slemt det end lyder, næsten maa være glad ved.
Man har hos en af Humanisterne en Beretning om, hvor lidet
de aldeles degenererede, uvidende Munke dér holdt Hævd over
deres prægtige Bogsamling; blandt andet fortælles det, at de
rev Blade ud af Pergamenthaandskrifterne, skrabede Skriften
deraf, klippede dem i Stykker og paa Stumperne skrev religiøse
Stykker og Trylleformularer (brevia), der skulde have lægende
Kraft, og som de saa solgte"). En saadan Skæbne synes ogsaa
1) Benvenuto da Imola beretter (Muratori Antiqq. Italicae, 1, p. 1296) i sin
Commentar til Dante (Parad., Canto XXII, v. 74) følgende: «+ Volo ad
clariorem intelligentiam huius litterae referre illud, quod narrabat mihi
iocose venerabilis Præceptor meus Boccacius de Certaldo. Dicebat enim,
quod, dum esset in Apulia, captus fama loci accessit ad nobile Mona-
sterium Montis Casini.... Et avidus videndi Librariam, quam audi-
verat ibi esse nobilissimam, petivit ab uno Monacho humiliter, velut
ille, qui suavissimus erat, quod deberet ex gratia sibi aperire Bibliothe-
cam. At ille rigide respondit, ostendens sibi altam scalam: «Ascende,
quia aperta est». Ille laetus ascendens invenit locum tanti thesauri sine
ostio vel clavi; ingressusque vidit herbam natam per fenestras et Libros
omnes cum bancis coopertos pulvere alto. Et mirabundus coepit aperire
et volvere nunc istum Librum, nunc illum, invenitque ibi multa et varia
Volumina antiquorum et peregrinorum Librorum, ex quorum aliquibus
erant detråcti aliqui Quinterni, ex aliis recisi margines chartarum, et sic
multipliciter deformati. Tandem miseratus, labores et studia tot incly-
torum ingeniorum devenisse ad manus perditissimorum hominum, dolens
et illacrymans recessit. Et occurrens in Claustro petivit a Monacho
obvio, quare libri illi pretiosissimi essent ita turpiter detruncati. Qui
respondit, quod aliqui Monachi volentes lucrari duo vel quinque Solidos
radebant unum Quaternum et faciebant Psaiteriolos, quos vendebant
pueris; et ita de marginibus faciebant Brevia, quae vendebant mulieribus.
Nune ergo, 0 vir studiose, frange tibi caput pro :faciendo Libros!
(Denne Notits skylder jeg Hr. Dr. J. L. Heiberg. Angaaende Ordet brevia
findes der følgende Oplysning hos Ducange. Brevia = Characteres ma-
gici in brevibus scripti, quos secum deferre solent qui iis utuntur;
164 M. C. Gertz.
at have været tiltænkt vort Haandskrift; paa Bagsiden af det
sidste Blad findes der nemlig med en Haand, formodentlig fra
det låde Aarh., skrevet en saadan Formular «ad curåandam
febrem cotidianam, tertianam uel quartanam», og det er vel
ikke usandsynligt, at alle de Blade, som indeholdt den første
Del af consolatio ad Polybium, idetmindste for saa vidt denne
var bevaret, er bleven udrevne i en temmelig sen Tid og an-
vendte til denne Brug. Haåandskriftet var ikke bleven benyttet
ved nogen af de ældre Udgaver af Seneca; Olgiatus har nok
udtalt den Mening i sin Paaskrift, at Muret havde benyttet det
ved sin Udgave i Rom 1585 og kaldt det «codex Siculus», men
jeg tror, støttet paa Murets egne Angivelser om Læsemaaderne
i dette Haandskrift, fuldt at have gjendrevet denne Mening;
han maatte da ellers have citeret det meget unøjagtig. Sikkert
vides det først at være fremdraget til Brug ved en Udgave, som
var paatænkt af Ignatius Aurelius Fessler i Slutningen af det
18de Aarh., men som ikke kom i Stand; til hans Brug blev
der taget en Collation deraf ved to Italienere Branca og Bugato,
og det er denne rigtignok meget lidet tilfredsstillende Collation,
som foreligger i Fickerts Udgave. Fickert selv har ikke for-
staaet at drage den Nytte deraf, der trods dens Mangler kunde
drages, hvorimod Haase, som ogsaa kun havde denne Collation,
har gjort det meget bedre. Hvor utilfredsstillende Collationen
er, har jeg paavist meget indgaaende i mine Studia critica;
paa det af den, der turde betragtes som nogenlunde paalideligt,
byggede først Madvig og siden jeg vore conjecturalkritiske Bidrag
til disse Skriftér. Jeg saa Haandskriftet først under et kort
Ophold i Milano 1878 og tog en Collation af en Del af Skrif-
terne; saa udkom der Aar 1879 en Udgave af Dialogerne ved
H. A. Koch, der bragte en ny Collation af Haandskriftet og
saaledes syntes at gjøre mit Arbejde overflødigt. Men den
pviortypov, servatorium, amolimentum, Amulet. Brevia pro frigoribus
i. e&. pro curandis febribus &c. «Nemo in . . . brevibus suspendendis vel
ligandis aliquid præter dominicam orationem scribat» &ec.).
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». 165
stærke Mistanke, jeg havde fattet til Paalideligheden af denne
Collation efter Sammenligning med mine egne Optegnelser, viste
sig ved den nye Undersøgelse af det hele Haandskrift, som jeg
foretog med den størst mulige Omhu i 1882, at være fuldt
berettiget, endog i højere Grad, end jeg havde tænkt mig det
muligt; den er endog i visse Henseender ringere end den, der
forelaa i Fickerts Udgave. Jeg har da, og jeg tror med Rette,
fundet endnu mere Anledning for mig til at levere en ny Ud-
gave, end. der allerede var tilstede, før Koch udgav sin.
Paa en nøjere Beskrivelse af Å (som jeg har kaldt Haand-
skriftet) skal jeg her ikke komme ind, da det vilde tage for
lang Tid, men jeg maa herom henvise til den kritiske Fortale
i min Udgave selv; kun et Par Hovedpunkter vil jeg fremhæve.
1) De Blade af A, som indeholde Dialogerne (de sidste
Blade indeholde nemlig den apokryfe Brevvexling mellem Seneca
og Paulus), er alle paa én Side nær skrevne med samme Haand
og med den Form af longobardisk Skrift, som særlig benyttedes
paa Monte Casino og holdt sig der gjennem meget lang Tid,
hvorfor det ogsaa er vanskeligt bestemt at angive, fra hvad Tid
vort Haandskrift er; dog er det næppe yngre end Slutningen af
lOde Aarhundrede, men muligvis omtrent ét Aarhundrede ældre,
og det er saaledes 3 å 4 Aarhundreder ældre end de øvrige os
bekjendte Coødd., som bevare disse Skrifter, hvilket allerede
giver det en aldeles overvejende Autoritet. Bogstaverne er snart
større, snart mindre; påa mange Steder er Ordene skrevne helt
ud, påa andre er der i ikke ringe Omfang anvendt Abbrevia-
turer, «hvis Tilstedeværelse Fickert med en helt ud af Luften
greben Paastand havde benægtet; det er derfor saaledes, at
medens de 37 Linier,. der regelmæssig findes paa hver Haand-
skriftside, paa enkelte Blade kan svare til c. 70 af mine Linier,
svare de paa andre Steder til kun 45; sædvanligt er det dog,
at de svare til lidt over 50. For øvrigt tror jeg med Sikkerhed
at kunne sige, at Originalen, hvorefter A er afskreven, har
været saaledes beskaffen, at den paa.hvert Blad gjennem-
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 12
166 M. C. Gertz.
gaaende har havt det samme, som i A findes paa hver Side,
hvad jeg slutter af følgende. Paa den eneste fuldt bevarede
Side af Skriftet consol. ad Polybium (nu rigtignok udraderet,
men dog i det hele ikke værre, end at Skriften med nogen
Anstrængelse kan læses) havde Afskriveren oversprunget et langt
Stykke, som senere m. 2 har tilføjet i Randen; Koch angiver
her ved et non plus ultra af Unøjagtighed, at der kun er ude-
ladt og i Randen tilføjet ét Ord, medens det i Virkeligheden
(som ogsaa Fickert angiver) er hele 25 Linier i min Udgave.
Denne Udelaådelse kan næppe forklares anderledes, end at Af-
skriveren havde oversprunget en hel Side i den ham forelig-
gende Original, som altsaa paa dette Blad har havt c. 50 Linier.
Dette Forhold har, tror jeg, givet mig en mærkelig Støtte for
nogle Omstillinger af Stykker i Texten, som jeg ved Conjectur
havde foretaget paa et Par andre Steder udelukkende af Hensyn
til Meningens og Sammenhængens Krav, inden jeg endnu havde
opdaget dette Talforhold. Ved en Omflytning i cons. ad Marciam
i Slutningen af cap. XVII (Udgavens p. 189, 15) havde jeg hen-
flyttet et Stykke til det Sted, hvor det efter Meningen alene
syntes at passe; nu viser det sig, at det kommer til at staa
c. åT Linier efter den Plads, hvorpaa det stod i Haandskriftet,
saa at altsaa Afskriveren her havde oversprunget et helt Blad
af Originalen, hvad han saa bag efter har opdaget og tilføjet
det oversprungne, som netop udfylder godt og vel én Side i A.
Et andet Sted, i de tranquillttate animt VI, p. 280,2, havde han,
formodentlig nederst paa en Side, oversprunget nogle Linier,
som først er bleven indføjede 27 Linier senere, 9: efter at en
Side i Originalen var afskreven. En tredje Fejl af lignende
Årt synes at foreligge i Skriftet de brevitate vitae VII (p. 314, 4)").
1) Jeg blev først egentlig fuldt klar over Betydningen af dette Forhold
mellem A og Originalen under Udarbejdelsen af Indeæ posterior, i hvilken
jeg har berørt disse Beregninger med Hensyn til de omstillede Steder
p. 432, IV, 3). Der er derved opkommen en Uoverensstemmelse i min
Udgave mellem dette Sted, hvor jegx har antaget Omstillingen for at
Bemærkninger til Udg. af «L, Annaei Senecae Dial. lib. XII». 167
Hertil kommer endvidere et andet mærkeligt Forhold, som jeg
ikke er kommen til at omtale i min Udgave. Efter de to første
Bøger af Dialogerne, som maa have endt nederst påa den
anden Side af et Blad i Originalen (formodentlig det 23de, se
min Udgave, præf. XAV”)), har der været en Lacune i Origi-
nalen, idet nogle Blade var revne ud; og da Afskriveren af A
havde mærket dette, har han vel i Haab om, at det manglende
kunde findes, og for at have Plads til at skrive det paa, hvis
det fandtes, ladet den første Side af det 1?te Blad i sit eget
Haandskrift staa blank, men såa begyndt paa Bagsiden deraf
med at afskrive det første Blad af Originalen efter Lacunen.
Hvad der af de 3 Bøger de æra fandtes i Originalen, vil have
udfyldt i alt 52/2 Blad i denne, saa at det i A skulde udfylde
532"/2 Side; nu udfylder det i Virkeligheden 53 Sider, men dette
hidrøre fra Afskriveren af A, og Fortalens p. XXIX (Slutningen af det
første Stykke paa Siden), hvor jeg havde antaget, at disse Fejl allerede
havde været tilstede i Originalen for A. Hvad der kunde tale for dette
er, at Afskriveren af A ikke i dette Haandskrift ved noget Mærke har
gjort opmærksom paa de Forstyrrelser i Ordenen, han var kommen til
at gjøre, hvad man maaske havde kunnet vente, i alt Fald af en fuld-
stændig ærlig Afskriver; men at Afskriveren af A just skulde have været
saa ærlig, er der ingen tvingende Grund til at antage. Skulde Fejlene
imidlertid virkelig allerede have været tilstede i Originalen for A (lad
os kalde den Y) og oprindelig være begaaede af-Afskriveren af denne Y,
saa vil det (da den af mig gjorte Antagelse om Forholdet mellem A og Y
forklarer saa meget ellers ved Textens Udseende i A, at den vist tør
betragtes som sikker) være rimeligst at antage, at Y har været afskreven
efter en Original, der i sit ydre Format aldeles har lignet selve Y; og
der er ogsaa oftere Indicier for, at Afskriverne for ved et rent ydre
Middel at sikre sig deres Afskrifters Nøjagtighed har indrettet de Exem-
plarer, hvori de skrev, saaledes, at de i Formatet og Antallet af Linierne
påa Siden aldeles svarede til den dem forelagte Original, hvem de saa
ogsaa sædvanlig fulgte omhyggelig med Hensyn til Bogstavernes Stør-
relse og andet. Der kan da muligvis i Y have været Mærker, hvorved
Afskriveren af Y havde antydet de af ham gjorte Textforstyrrelser, men
som Afskriveren af A ikke har forstaaet, hvorfor han baade har beholdt
Texten, som den forelaa i Y, og udeladt Mærkerne, der ikke syntes ham
at vedkomme Texten. — Jeg griber Lejligheden til her at rette en lille
Fejl i Indeæ 1. 1, hvor der i Stykkets dte Linie staar transierat istdf.
praeceperat.
ie:
168 M. C. Gertz.
har sin Grund deri, at Afskriveren ikke har villet begynde den
nye Bog consolatio ad Marciam midt paa en Side, og han har
derfor trukket den subscriptio, der fandtes under de tra lb. III,
saaledes ud, at den kom til at udfylde hele Siden (s. Udg. p.161),
og consolatio ad Marciam, som i Originalen begyndte paa Bag-
siden af det 53nde Blad efter Lacunen, begyndte i A paa For-
siden af det 28nde Blad efter denne 9: Haandskriftets 39%te Blad.
Gaar man nu herfra videre, viser det sig, at Mellemrummet
mellem Begyndelsen af consolatio ad Marciam og Slutningen af
de vita beata, hvor der atter har været en Laåcune i Original-
haandskriftet (som Afskriveren af A her ikke har opdaget, hvad
der ikke er saa underligt), i A udgjør i alt 37 Sider + 25 af
mine Linier — 37/2 Side; dette vil altsaa svare til 377/2 Blad
i Originalen, hvilket vil sige, at dennes 90Onde Blad (beregnet
fra den Lacune af, der fandtes ved Begyndelsen af de ira lib. I)
netop vilde ende der, hvor Lacunen indtræder i Slutningen af
de vita beata. Og hvad der er tilbage af det følgende Skrift
de otio, ved hvis Slutning der ligeledes muligvis er en Lacune,
ligesom det er sikkert nok, at dets Begyndelse er gaaet tabt
sammen med Slutningen af de vita beata, udfylder i A godt
og vel 4 Sider, hvilket vel nok kan have svaret til nøjagtig 4
Blade i Originalen.
2) Haandskriftet har, som det sædvanligvis er gaaet, efter
at være afskrevet været i Hænderne paa forskjellige Correctorer.
Om de to ældste af dem, som sikkert har udøvet denne Virk-
somhed i en meget nær Tid efter at Haandskriftet var afskrevet,
og som derved aabenbart har benyttet gode Kilder (m. 2 maaske
endog selve Originalen) og tillige selv været forstandige Mænd,
skal jeg her ikke tale videre, men vil nøjes med derom at henvise
til Fortalen i min Udgave. Men senere, vistnok i det 14de eller
snarere det !åde Aarhundrede, er Haandskriftet faldet i Hænderne
påa en Mand, som har skamskændet det med Rasurer og Rettelser
påa den skammeligste Maade og derved ikke lidet forringet dets
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XI». 169
Værdi"). Dog maa det siges, at Skaden ved første Øjekast .ser
værre ud, end den i Virkeligheden maa antages for at være. Hans
Rasurer og Rettelser er nemlig aabenbart, som jeg har paavist
i Fortalen p. XVII f., for en stor Del foretagne af ganske latter-
lige Grunde og give ikke andet, end hvad der tydelig nok alle-
rede stod i Forvejen, paa en anden Maade, saaledes som naar
han indbringer sine forskjellige Abbreviaturer eller retter det,
som allerede var rettet af de tidligere Hænder, påa en ny
Maade; man kan, naar man kjender hans Maner, påa mange
Steder med Sikkerhed sige, hvad der oprindelig stod, selv om
det er aldeles udraderet. Dog er det ikke altid blevet ved
denne Slags Rettelser; han har ogsaa paa ikke faa Steder ind-
ført Læsemaader fra et eller andet ungt og slet Haandskrift,
som han har benyttet, istedenfor de oprindelige; og hvor da
disse er aldeles udraderede, staa vi hjælpeløse og maa nøjes
med det slette Grundlag for Textens Fastsættelse, som vi saa-
ledes har faaet.. Imidlertid er der et ikke ringe Antal Steder,
hvor der er levnet saa meget af den oprindelige Text, at man
idetmindste med temmelig Sikkerhed kan restituere denne, og
der er derved paa sine Steder vunden en overraskende Be-
kræftelise paa Conjecturer, som var fremsatte af forskjellige
Lærde, hvorpaa jeg skal tillade mig at anføre de to mærkeligste
Exempler.
I de vita beata 11,4 vil Seneca paavise, hvor farligt et Prin-
cip Epikureerne opstille i deres voluptas; Epikuros selv kræver,
at den skal være nøje forbunden med vørtus, men det er långt-
1) Da jeg omtalte dette i Videnskabernes Selskab, fremsatte Dhrr. Proff.
Ussing og Wimmer den Antagelse, at denne Corrector muligvis havde
gjort sine Rettelser for at præparere Haandskriftet til Aftrykning. Dette
er en meget tiltalende, maaske ogsaa rigtig Formodning; dog er det lidt
underligt, at han saa ikke har gjennemført sine Rettelser conseqvent i
hele Haandskriftet. Skulde dette maaske kunne hænge sammen med, at
der ikke er bleven moget af den saaledes paatænkte Udgave? Thi sikkert
er det, at A aldrig er bleven benyttet paa denne Maade i Virkeligheden,
hvad der er meget heldigt, da det saa rimeligvis nu ikke havde existeret
mere.
170 M. C. Gertz.
fra, at hans Tilhængere følge dette Krav, de holde sig blot til
det andet, voluptas. «Jeg skal», siger han, «paavise mange, der
svælge i Nydelser af enhver Art, men som dog enhver maa ind-
rømme er slette Mennesker, langt fra al virtus». Saa nævner han
som Exempler Fraadserne Nomentanus og Apicius og tilføjer da en
malende Skildring af deres Fraadserliv: «Se, hvor disse Personer
fylde deres Bug med alle Landjordens og Havets Goder, som de
kalde det, hvorledes de ved deres Bord holde Mønstring øver
al Verdens Dyrearter». Derefter læser man i A, som det nu
er rettet, de meningsløse Ord, som findes igjen i de unge
Haandskrifter: vide hos eosdem et successuros expectantis popinam
suam. De ældre Udgivere vidste ikke at rede sig ud heraf,
men skrev vilkaarlig: vzde hos eosdem e lectis suis spectantes
popinam suam, hvilket vel tilfredsstiller Meningen, men jo umulig
kan ligge i Overleveringen. Ser man nu møjere til, finder man,
at A oprindelig har havt: wuzde hos eos demens uccessuros €e . .
spectantis (| Rummet, hvor de to Prikker staa, har der staaet
In eller snarere de), hvoraf man med Sikkerhed ved en rigtig
Bogstavdeling og ubetydelige Forandringer ved Bogstaver,
som tilmed ofte forvexles med hinanden, frembringer Læse-
maaden: wide hos eosdem in suggestu rose despectantis
p. s.. Og Gronovius var allerede kommen dette nær, idet han
skrev: v. h. é. & suggestu rosae expect. p. ss — I samme Skrift,
cap. 26, 6, udtaler Seneca sin Harme over Digternes skammelige
Behandling af Juppiter, hvem de paadigte allehaande galante
Æventyr; han siger der bl. a., idet han tænker paa Ganymedes,
at der er dem, som har fremstillet Juppiter som raptorum
ingenuorum corruptorem et cognatorum qguidem. Saaledes staar
der i alle Udgaver fra Gronovius, i de fleste yngre codd. og
ogsaa i Å, som det nu er rettet; i en Række ældre Udgaver
læstes der raptorem ingenuorum corruptoremque. Madvig stødtes
ved denne Overflødighed i Udtrykket og formodede, at Seneca
blot havde skrevet raptorem ingenuorum et cognatorum quidem ;
og nu viser det sig, at der i A, hvor nu Correctoren. har
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XII». (71
skrevet corruptorem, oprindelig har staaet raptorem, og at i
Ordet raptorum skyldes ogsaa Endelsen rum en Rettelse, uden
at det dog kan ses, hvad der først har staaet; men det kan
næppe betvivles, at der med en forkert Gjentagelse af et alle-
rede skrevet Ord, som ikke forekommer saa ganske sjældent i
dette Haandskrift, har staaet raptorem ingenuorum raptorem,
hvorved Rigtigheden af Madvigs Rettelse er godtgjort. Smlgn.
endvwderenUdzavensup:sb2; 15 22465) 843125 141.33723:
Der er endnu et Punkt angaaende Haandskriftet A, som
jeg her vil omtale; men foreløbig maa jeg forbigaa det og i al
Korthed tilføje mogle Bemærkninger om det Udbytte, der er
vundet ved den nye af mig bekjendtgjorte Collation af Haand-
skriftet. Her maa det da siges, at det direkte Udbytte allerede
ikke er såa ganske ringe, om det end naturligvis vilde have
været meget større, hvis Haandskriftet ikke var bleven frem-
draget, og benyttet før ved denne Udgave. Der er fremdraget
et ikke ganske ringe Antal nye Læsemaader, hvoraf ganske
vist det overvejende Antal ikke i sig har saa overmaade stor
Betydning, da det drejer sig om Smaating som en noget bedre
Ordstilling, ogsaa af og til en bedre Interpunction o.a.l.; men
der er dog ogsaa en Række Steder, hvor den nye Læsemaade
har Betydning for Meningen og Tanken. I de providentia 4, 13,
hvor Seneca viser, at man netop ved at udstaa forskjellige Be-
sværligheder læres til at kunne udholde dem, udtaler han, efter
at have anført en Del bevisende Exempler, denne Tanke i disse
Ord (efter den.tidligere Læsemaade i alle Udgaver): Ad contem-
nendam potentiam malorum animus patientia peruenit. Der
synes i sig selv intet at være at udsætte paa denne Læsemaade;
og dog vil næppe nogen, som kjender Senecas Udtryksmaade,
kunne betvivle, at den ubetinget bør vige Pladsen for den, som
vel tidligere kjendtes fra nogle codd. dett., men var forbleven
upaaagtet, medens den nu har erholdt en fast Støtte i A
(hvilket dog Koch helt har oversét): Ad c. patientiam malorum
animus patientia peruenit (patientia efter Senecas Sprogbrug
Fr2 M. C. Gertz.
—= Ciceros perpessio, de seneres passzo, som Madvig har vist).
De tra I, 16, 3, hvor Seneca taler om Anvendelsen af forskjellige
mindre eller mere haarde Straffe svarende til det mindre eller
mere forbryderske Sindelag, siger han om den, som han har
charakteriseret som saa ond, at han elsker Synden for selve
Syndens Skyld: olim miser mori quaeris, bene de te merebimur,
auferemus tibi istam, qua uexaris, insaniam et per tua alienaque
supplicia uolutato id gquod unum tibi bonum superest repraesen-
tabimus, mortem. Ogsaa her kunde alt synes at være i tilfreds-
stillende Orden; men Å tyder dog hen påa noget andet ved sin
Læsemaade gua uexas uexaris.… Man har simpelthen udslettet
uevas som en Fejlskrift istedenfor ueæaris; men naar jeg tænker
påa de følgende Ord: per tua altenagque supplicia uolutato,
og derhos mindes, at i dette Haandskrift paa en Række Steder
den Fejl er begaaet, at mn i Præsens Participium er udeladt, tvivler
jeg ikke paa, at vi faar det frem, Seneca har skrevet, ved at
læse qua uexans uexaris. Andre Steder findes i min Udgave
p:56;.1810g/23501 55401 592 OLA 4 12044 455121/87 1048 260) ARE
311, 22; o.s.v. — Den latinske Lexikografi har faaet et Par
Berigligelser, idet man nu maa udslette Seneca som ÅAutoritet
for Adjectivet ratzonabilis (p. 228, 17; A: rationalis) og Subst.
adflictio (406, 4; A: adflietatio; Ordet maa vist i det hele
forsvinde fra Lexikonet); omvendt har man nu hans Autoritet
for Adjectivet deceptortus (383,6, hvor man før læste decepturo);
ligeledes har Seneca vistnok p. 46, 15 dannet et Adjectiv
emendicaticius (i Analogi med. ecollatictus , tnuecticius, perpes-
sictus, postulaticius, som alene findes hos ham, foruden en hel
Række andre, der ogsaa findes hos andre Forfattere). Ved en
vistnok ganske sikker Conjectur har jeg et Sted (p. 139, 27;
indført den grammatiske Form Macrobioe; ÅA har MACROBIDE, Saad
at Fejlen hører til det ældste «Lag» Fejl”), der stammer fra den
1) Det er vel næsten overflødigt at bemærke, at de Fejl, der findes i et
hvilketsomhelst Haandskrift fra en Tid, der ligger noget senere end
Bemærkninger til Udg. af «LL, Annaei Senecae Dial. lib. XII», 173
Tid, da man gik bort fra Uncialskriften til den mindre Skrift;
i de ældre Udgaver skrev man Macroby, Haase gav den aldeles
apokryfe Form Macrobiotae. — Der er fremdeles et ikke ganske
ringe Antal Steder, hvor Fremdragelsen af Haandskriftet har
givet Bekræftelse til de af forskjellige Filologer fremsatte Conjec-
renees TA TO TO UL 20423500 L20 3 2NOS 195322 8 MOE
255, 12; 265, 9; hertil hører jo ogsaa de ovenfor ved Rasurerne
omtalte Steder, og det mærkeligste af alle er vel det, der findes
p. 165, 2 ff. i cons. ad Marc. cap. 1 eætr. Seneca beklager her,
at han ikke har givet sig til at bekæmpe Marcias Sorg strax
efter hendes Søns Død; da havde det været lettere for ham,
mener han, at faa Bugt med den. Han begrunder denne sin
Mening ved Anvendelsen af et Billede, der i den almindelige
Text lyder som følger: Nam uolnerum quoque sanitas facilis est,
dum a sanguine recentia sunt: tunc et uruntur et m altum reuo-
cantur et digitos scrutantium reciptunt; ubt corrupta in malum
ulcus uerterunt, difficiltus curantur. Ved denne Læsemaade vilde
man komme til den Urimelighed, at den Behandlingsmaade af
Saar, hvorved man brændte dem, rev dem op igjen lige til
Bunden og rodede om i dem med Fingrene, betragtedes som
en facilis sanatio. Jeg havde derfor i mine Studia critica op-
stillet den Formodning, støttet paa et Par yngre Codd., at
Ordene døffierus curantur skulde udslettes og en Forandring i
Interpunctionen foretages, såa at Sætningen tunc . . reciptunt
blev Hovedsætning til ube . . verterunt. Og nu har det vist sig,
at denne af mig foreslaaede Læsemaade Ord til andet findes i
A, idet der ikke er Spor deri af de to Ord døfierlus curantur.
Men Koch har her aldeles oversét, at disse Ord mangle, og
Oldtidens Slutning, ingenlunde alle staa paa lige Linie med Hensyn til
deres Oprindelse. Tværtimod vil man, ligesom Geologien gjør med
Hensyn til Jordskorpens Dannelse, ogsåa i hvert Haandskrift kunne
sondre forskjellige «Lag» Fejl fra hinanden, der skyldes den successive
Afskrivnings forskjellige Trin. At det kan være højst vanskeligt i det
enkelte at gjennemføre en saadan Sondring, er jo klart nok. Nogle An-
tydninger om de forskjellige Lag Fejl i A'er givne i Index posterior.
174 M. C. Gertz.
har fingeret en Lacune i A, som ikke existerer og som jeg
endda ikke ser hvad han vil med, og saa beskylder han mig
for «temeritas», fordi jeg har vovet at fremsætte min Conjectur.
— Jeg bør ikke forbigaa, at et direkt Udbytte af den nye Col-
lation ogsaa er det, at en hel Del Fejl, som efterhaanden under
Trykningen havde indsneget sig og forplantet sig fra den ene
Udgave til den anden (mest Udeladelser af Ord), nu har kunnet
fjærnes; det er sket paa mindst 22 Steder, om jeg har talt
rigtig. Smilgn. Index posterior p. 424, s. u. Typorum errores.
Heri mangler der dog 3 Steder, nemlig de i Udgavens p. 25,1;
p. 35, 17 (hvor jeg har oversét, at det falske cogttat først findes
i ed. Elsevir. 1672); 93, 11 (hvor abducrt først skyldes Fickert).
Er det direkte Udbytte af den nye Collation saaledes alle-
rede ret betydeligt, saa regner jeg dog det indirekte Udbytte
for endnu betydeligere: jeg mener dermed det, at der nu for
første Gang er givet em, som jeg tror at turde paastaa, fuldt
paalidelig og klart fremstillet Oversigt over Haandskriftets Læse-
maader og dermed lagt et fast Grundlag for Textens Fast-
sættelse, for saa vidt den beror paa dette Haandskrift. Det er
vel muligt, at jeg med Hensyn til Adskillelsen af de forskjellige
Hænder ved Rettelserne i Haandskriftet hist og her kan have
begaaet en Fejl, ligesom jeg her undertiden af let forstaaelige
Grunde har været i Tvivl; men det bliver i alt Fald temmelig
uvæsentlige Mangler, hvorom der her kan være Tale. Om
hvad jeg selv har ydet i textkritisk Henseende paa dette Grund-
lag skal jeg her ikke tale, men overlade andre at se det og
dømme derom, lige som jeg vil ønske, at andre maa kunne faa
endnu meget mere ud deraf, end jeg har faaet.
Jeg brugte Udtrykket: «for saa vidt Textens Fastsættelse
beror påa dette Haandskrift». Er da dette Haandskrift ikke det
eneste, der er at tage Hensyn til? Nej, det er det ikke, idet-
mindste for visse Partier, og det af gode Grunde. Hele den
første Del af Cons. ad Polybtum som ganske sikkert oprindelig
havde været tilstede i A, maaske med Undtagelse af Begyndelsen,
Bemærkninger til Udg. af «L. Annaei Senecae Dial. lib. XI». 175
der tidlig synes at være gaaet tabt og intetsteds hidtil er funden
bevaret, er nu, som før omtalt, forsvunden fra A, idet 6 Blade
(600 Linier) er udrevne. Her maa der da tages yngre Codices
til Hjælp, og jeg har her benyttet en ny Collation af codex
Berolinensis, der i det hele synes at følge A nærmest uden alt
for stærk Interpolation, samt desuden en. meget slet codex
Hauniensis paa Kgl. Bibl. og i visse Partier en codex Florentinus,
som heller ikke duer noget; forøvrigt har jeg kun havt Fickerts
Materiale. Hvad dernæst angaar de 8 af de øvrige Skrifter, da
maa jeg sige, at det Materiale af yngre Haandskrifter, som til
dem er samlet hos Fickert, ikke frembyder nogen Læsemaade,
som ikke gjennem forskjellige Corruptionstrin kunde være afledet
fra selve A, saa at man sikkert for deres Vedkommende godt
kan lade sig nøje med A alene som Grundlag og bortkaste alt
det øvrige; jeg har da heller ikke optaget noget heraf i min
Udgave, undtagen hvor der hist og her fandtes en øjensynlig
rigtig Rettelse af Smaafejl i A, som var gjorte af og let havde
kunnet gjøres af de latinkyndige Afskrivere af disse yngre
Codices; kun i Cons. ad Marciam har jeg i lidt rigeligere Maal
meddelt, blot til Prøve, Læsemaader af en ikke hidtil benyttet
cod. Florentinus, der forøvrigt har ganske samme Charakter
som de andre deteriores og navnlig nærmer sig stærkt til en
af Fickert benyttet yngre codex Ambrosianus. Derimod er jeg
noget i Tvivl, om A kan gjælde for den eneste Kilde til Bøgerne
de tra. Det er aldeles aabenbart, at Originalen til A her, da
A blev afskreven derefter, har havt en Lacune, hvorved hele
den første Del af Iste Bog var gaaet tabt; Afskriveren af A
har mærket Manglen og betegnet dette, som ovenfor sagt, ved
at lade den første Side af Haandskriftets 1?te Blad, hvorpaa
denne Bog skulde begynde, staa blank. Men paa denne blanke
Side har en meget senere Haand, som i alt Fald ikke er ældre
end det låde Aarh., tilskrevet Begyndelsen af denne Bog, de
to første Kapitler (54 Linier), mellem hvilke og Resten der
imidlertid endnu stadig er en stor Lacune, og dette samme
176 M. C. Gertz.
Stykke "findes i alle hidtil bekjendte og benyttede deteriores.
Hvorfra er dette da kommen? Det er vel at antage, at der har
været et forud for A's Afskrivningstid liggende Tidspunkt, da
dets Original havde ét Blad mere paa dette Sted, omfattende
disse 54 Linier; paa hin Tid er der da taget en Afskrift af
Originalen, hvad enten nu denne Afskrift har omfattet hele
Haandskriftet eller, hvad jeg snarere vilde tro, blot Bøgerne
de tra, som undertiden synes at have været afskrevne alene
for sig, og fra denne Afskrift eller en Aflægger deraf kan da
dette Stykke være gaaet over dels i adskillige af de yngre
Haandskrifter dels i det l4de Aarh. til A, hvorfra det saa kan
være gaaet videre til de yngre Codices, der efter denne Tid
muligvis er afskrevne efter selve A. Det synes saaledes, som om.
der idetmindste for disse Bøger maatte kunne statueres to Rækker
codices deteriores, én, der stammede direkte fra A efter det
l4de Aarh., en anden, der stammede fra bin supponerede anden
Afskrift af Originalen. Men idetmindste med det kritiske Ma-
teriale af yngre Codices, som er samlet hos Fickert, lader dette
sig aldeles ikke gjøre med nogen Sikkerhed, som jeg har vist
i min Fortale. Der 'er' et enkelt Sted i de ira IL: cap-8,78;
som skulde synes at byde et fast Tilknytningspunkt for en
saadan Adskillelse, idet der dér i flere yngre Codices findes
bevaret 2 Ord, som jeg ikke kan tænke mig andet end som
hidrørende fra Seneca, men som hverken findes i Å eller Be-
rolinensis eller flere andre af de yngre; men den Classification
af de yngre Codices, man herefter vilde komme til at opstille,
modsiges lige saa bestemt af flere andre Steder i de samme
Bøger; under alle Omstændigheder maa da de to Klasser være
bleven blandede meget med hinanden, hvorved Adskillelsen
gjøres yderst vanskelig, om ikke helt umulig, i alt Fald med
det forhaandenværende Materiale. For øvrigt maa det siges, at
naar der ses bort fra dette ene omtalte Sted (III, 8,8), existerer
der heller ikke i disse Bøger noget eneste Sted, som kunde
tyde påa Existentsen af en Overlevering af Texten, der var for-
Bemærkninger til Udg. af »L. Annaei Senecae Dial. lib XII», 177
skjellig fra, endsige bedre end den der foreligger i A; man
vil altsaa her ogsaa uden Skade kunne bortkaste næsten det
hele yngre Haandskriftmateriale, som Fickert har samlet, og
blot holde sig til A. Jeg har forøvrigt til disse Bøger ved Siden
af A benyttet en codex Laurentianus, som i Bandinis Kataloger
angives at være fra det 1?te Aarh., men sikkert idetmindste er
et 100 Aar yngre. Der var ikke Tid for mig til at conferere
det helt, men jeg læste store Partier af det igjennem for at
overbevise mig om dets Qvalitet og excerperede dets Læse-
maader til vistnok alle de Steder, hvor man hidtil havde ytret
Tvivl om den rette Skrivemaade, foruden til en Del flere; jeg
kan herefter bevidne, at heller ikke dette Haandskrift i nogen
Maade staar stillet anderledes overfor A end de øvrige ellers
bekjendte deteriores; det er tværtimod et endog i temmelig
høj Grad sjudsket skrevet Haandskrift, fuldt af Fejl, Udeladelser
og Interpolationer, såa åt det næppe vil være en Collation værd,
om der end hist og her (se f. Ex. p. 92, 14) ved Siden af de
mange fejlagtige Rettelser kan findes en og anden vellykket.
Som et meget væsentligt Anhang til min Bog betragter jeg
Index posterior, hvori jeg har givet en Oversigt over alle de
forskjellige Arter af Fejl, der er begaaede i Haandskriftet. Jeg
tror, at et nøjagtigt Studium deraf vil være meget gavnligt for
enhver, der vil befatte sig med Textbehandling af latinske For-
fattere; thi om end næsten hvert Haandskrift frembyder sine
Ejendommeligheder, er der dog naturligvis visse Fejl og Klasser
af Fejl, der er gjennemgaaende i alle, og dem tror jeg at
have paapeget i min Index og oplyst med rigelige Exempler.
Hermed vil jeg slutte de Bemærkninger om min Udgave,
jeg havde ønsket at fremføre for det højtærede Selskab. Jeg
tilføjer blot, at jeg har tilladt mig at dedicere mit Arbejde til
mine højtagtede Lærere Madvig og Ussing som et Bevis paa
min Taåaknemlighed mod dem for hvad de har været for mig
som Lærere og Venner. Endelig maa jeg slutte med min bedste
Tak til den til dette Selskab knyttede Institution, Carlsberg-
178 M. C. Gertz.
fonden, ved hvis Understøttelse det alene har været mig muligt
i vort for filologisk Forfattervirksomhed just ikke særlig gunstige
Land at faa mit Værk trykt og udgivet. Om det vil lykkes
mig at fortsætte det og navnlig faa en Udgave af Brevene
istand, hvortil jeg har samlet et betydeligt Materiale, ja derom
maa jeg sige: Jsøv év yovdvadot xEttaL.
179
Om Benzolmolekulets Konstitution.
Af
Julius Thomsen.
(Meddelt i Mødet den 22. Oktober 1886)
Bær om, paa hvilken Maade Benzolets Molekul
maa antages at være bygget, er af ikke ringe Vigtighed, efter-
som Benzol saa at sige danner Grundlaget for det overordent-
lige store Antal af organiske Forbindelser, som med et fælles
Navn benævnes aromatiske Stoffer. Bygningen af Benzol-
molekulet eller dets Konstitution har man tænkt sig paa for-
skjellig Maade og anskueliggjort den formodede Bygningsmaade
ved grafiske Konstitutionsformler, der vel alle mere eller mindre
fuldkomment svare til Stoffets kemiske Egenskaber, men dog
tillige paa een Undtagelse nær lider af den Fejl, at de forud-
sætte en Ordning af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer i et
Plan, medens det dog er naturligt at antage Molekulets Byg-
ning at være sfærisk, altsaa svare til en Fordeling af Kulstof-
atomerne efter Rummets tre Dimensioner.
Endvidere er det blevet højst sandsynligt ved de af mig i
Aaret 1880 udførte Undersøgelser over Benzolets Forbrændings-
varme, og det er ogsaa bleven bestyrket ved mine senere Under-
søgelser over andre aromatiske Stoffer, at Benzolmolekulets
Kulstofatomer ikke ere knyttede til hinanden ved saakaldte
dobbelte Bindinger imellem to og to Atomer, saaledes som
det almindeligt antages, men derimod ved ni enkelte Bindinger.
180 Julius Thomsen.
Den af Ladendurg foreslaaede Konstitution, den saa-
kaldte Prismeform, tilfredsstiller vel baade Fordringen om en
rumlig Fordeling af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer og deres
gjensidige Binding ved ni enkelte Bindinger; men der klæber
dog forskjellige Mangler ved den. I fysisk eller mekanisk
Henseende er Prismeformen ikke ret tilfredsstillende; thi .det
tresidede Prisme er ikke noget regelmæssigt Legeme, idet
Prismets Højde og Længden af Trekantens Sider ikke staa i
noget uforanderligt Forhold til hinanden; og det vilde vel ogsaa
være vanskeligt af de almindelige mekaniske Principer at ud-
vikle en rimelig Bevægelsesform for de sex, til Prismets Hjørner
svarende Kulstofatomer. Ogsaa fra et kemisk Standpunkt er
der bleven rejst Indvendinger, senest af Baeyer (Berichte der
Deutschen chemischen Gesellschaft Bd. 19, Side 1797 ff.), som
synes at tyde paa, at Prismeformen ikke paa en tilstrækkeligt let
Maade forklarer Benzolderivaternes Dannelse. Hvilken Be-
tydning man nu end vil tillægge denne Indvending, saa er der
dog ikke derved givet noget Bevis for Rigtigheden af den af
Kekulé foreslaaede Konstitution af Molekulet med tre enkelte
og tre dobbelte Bindinger.
Det forekømmer mig derfor rigtigt at se sig om efter en
anden Konstitution for Benzolmolekulet, og jeg tror, at Spørgs-
maalet kan besvares ad rationel Vej paa følgende Maade.
I.… Benzolmolekulet indeholder sex &Kulstofatomer, som
ifølge alle Iagttagelser maa være fuldstændigt identiske i kemisk
Henseende og derfor ogsaa maa tilfredsstille de samme For-
dringer i fysisk Henseende.
2. En fuldstændig regelmæssig Fordeling af sex Punkter i
Rummet fører til det regulære Oktaeder, og man har saaledes
Grund til at antage, at Benzolmolekulets sex Kulstofatomer. i
rumlig Henseende svare til de sex Hjørner i Oktaedret og saa-
ledes ere regelmæssigt fordelte i en Kugleflade.
3. Det regulære Oktaeder er bestemt ved tre; Axer, «som
staa lodrette paa hinanden og gjensidigt halvere hinanden; deres
Om Benzolmolekulets Konstitution. 181
Endepunkter svare altsaa til de sex Kulstofatomer. Man
maa derfor antage, at disse Axer danne det fundamentale i
Benzolmolekulet, og at de tre til disse svarende Bindinger imellem
Kulstofatomerne ere uløselige, saafremt Molekulets Grund-
karakter skal bibeholdes.
4... Af Benzolmolekulets sex Kulstofatomer ere altsaa hver
to bundne ved en axiær Binding; men for at fastholde de tre
uafhængige Axer i deres gjensidigt lodrette Stilling, ere flere
Bindinger imellem Kulstofatomerne nødvendige. Dette kan op-
naaes derved, at hvert Kulstofatom binder et Naboatom, hvor-
ved hvert Atom vil blive knyttet til to Axer, eller derved at
hvert Atom binder to Naboatomer, hvorved hvert Atom vil blive
forbundet med alle tre Axer. Disse Bindinger svare selvfølge-
ligt til Oktaedrets Kanter.
5. Da denne periferiske Binding af Kulstofatomerne selv-
følgelig ikke maa ophæve Atomernes fuldstændige Lighed i
kemisk og fysisk Henseende, maa disse Bindinger være regel-
mæssigt fordelte; men denne Fordring tilsteder kun een Op-
løsning, nemlig saaledes, at hvert af Benzolmolekulets Atomer
binder tre andre Atomer, som tilhøre hvert sin Axe, men ikke
ere indbyrdes forbundne.
Den saaledes for Benzolet
afledede Konstitution tydeliggjøres
ved vedføjede Figurer. Fig. 1
viser det regulære Oktaeder i per-
spektivisk Tegning; dets Hjørner
ere numererede fra I til 6, hvilke
Tal bibeholdes i de følgende Fi-
gurer til at betegne de samme
Hjørner. Oktaedrets tre Axer ere
altsaa 1:4, 2:5 og 3:6.
Figur 2 viser Oktaedrets tre
Axer, hvis Endepunkter altsaa
svare til de sex Atomer Kulstof.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1886. 13
182
Fig. 2.
Julius Thomsen.
Naar nu hvert Atom ogsaa skal
bindes til et Naboatom, saaledes at
Bindingerne komme til at ligge
regelmæssigt i Rummet og ÅAto-
merne ikke derved faa forskjellige
Egenskaber, saa kan dette kun
ske påa en bestemt Maade, f. Ex.
derved, som i Figur 2, at Atom
2 bindes af Atom 3, Atom 4 af
d og 6 af 1; eller ogsaa idet 1
og 2, 3 og 4 samt åd og 6 binde
hinanden, hvorved en med Fig. 2
symmetrisk Figur vilde frem-
komme. Hvert Kulstofatom er altsaa nu bundet til to andre og
har altsaa endnu to Valenser til Raadighed; den til denne
Ordning svarende Brintforbindelse er derfor Hexahydrobenzol,
hvis Formel er C, H,….
Naar nu hvert Kulstofatom, som allerede er knyttet til
to andre, skal binde et tredje, saaledes at der af hvert Atoms
fire Valenser kun bliver een tilbage, såa kan dette kun ske
paa den Maade, at Atom 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 gjen-
Fig. 3.
sidigt binde hinanden, saaledes
som det er antydet i Figur 3.
Ved denne Ordning bliver altsaa
hvert Kulstofatom knyttet til tre
andre, som tilhøre hver sin Axe.
Saaledes er Atom 1 knyttet til
Atomerne 2, 4 og 6, der ligge i
samme Trekant og ikke ere
indbyrdes forbundne, medens de
tilhøre henholdsvis Axen 2:5,
1:4 og 3:6. Den til Figuren
svarende Kulbrinte er da Benzol,
C. H..
Om Benzolmolekulets Konstitution. 183
Af Benzolmolekulets oktaedriske Konstitution vilde da føl-
gende Egenskaber fremgaa:
I. De sex Atomer Kulstof ere ligeligt fordelte paa en
Kugleflade og svare til Hjørnerne i et regulært Oktaeder.
2. Alle Kulstofatomer ere identiske; ethvert er knyttet til
tre andre ved en axiær og to periferiske Bindinger.
3. Af Disubstitutionsprodukter ere tre mulige, f. Ex. 1:2,
1:3 og 1:4; thi Atomerne 2 og 6, ligesom 3 og då ere iden-
tiske med Hensyn til Atom 1.
4. De tre axiære Bindinger, som ere karakteristiske for
Oktaedret, kunne ikke hæves, uden at Konstitutionen forandres,
hvorimod hver anden af de periferiske kunne hæves uden at
Axesystemets Stabilitet forstyrres.
En betydelig Lettelse m. H. t. Benyttelsen af den for Ben-
zolet antagne Konstitution til Anskueliggjørelsen af Benzol-
derivaternes Egenskaber og gjensidige Afhængighed, opnaas
ved at benytte en Projektion istedetfor den perspektiviske Gjen-
givelse af Molekulets antagne
Bygning. Oktaedrets Projektion
er som bekjendt en regulær
Sexkant, naar det hviler paa
en af Fladerne, saaledes som vist
i Fig. 4, der giver Projektionen
for et paa Fladen 1:3:5 hvi-
lende Oktaeder. Tallene have
samme Betydning som ovenfor,
og altsaa betegne de punkterede
Linier 1:4, 2:å og 3:6 Ok-
taedrets tre Axer. Fig. 4.
Naar man nu af Fig. 4
udelader de Linier, som ikke findes i den til Benzolmolekulets
antagne Konstitution svarende Figur 3, og altsaa kun med-
tager dem, som svare til de antagne ni Bindinger imellem
Kulstofatomerne, saa fremkommer Fig. 5, som Projektion af
184 Julius Thomsen.
Fig. 3. Benzolmolekulets Kon-
i stitution kan altsaa anskuelig-
gjøres ved den regulære Sex-
6 2 kant med de tre Diagonaler,
saaledes som man allerede tid-
ligere har forsøgt; men af den
forudgaaende Udvikling følger
den egentlige Betydning af
2 i denne Figur og Forskjellen
imellem de forskjellige Bin-
i dinger; thi de tre diagonale
Fig. 5. Bindinger svare til Oktaedrets
Åxer og maa altsaa betragtes
som uløselige, medens de sex periferiske svare til Oktaedrets
Kanter.
De tre Disubstitutionsprodukter ere lige som ovenfor
betegnede ved 1:2, 1:3 og 1:4; i Ortho- og Metastillingen
ligge altsaa de tvende substituerende Radikaler i samme Kant,
i Parastillingen derimod i samme Axe af det til Molekulet
svarende Oktaeder.
Benzolets Additionsprodukter fremkomme efter det ud-
viklede, idet en eller flere af
1 de periferiske Bindinger hæves.
Saaledes vil Fig. 6 gjengive
6 2 Konstitutionen af Hexahydro-
benzol, svarende til Fig. 2,
hvis Projektion den giver.
Det behøver næppe at om-
tales, at den regulære Sexkant
2
med de tre uløselige diagonale
Bindinger ligesaa fuldt vil
kunne anskueliggjøre de af Ben-
Fig. 6. zolet afledede Forbindelsers
. Konstitution som den af
Om Benzolmolekulets Konstitution. 185
Kekulé foreslaaede Sexkant med 3 dobbelte Bindinger. Saa-
ledes kan Naphtalinets Konstitution gjengives ved Fig. 7,
som udtrykker Projektionen af to
Oktaedre, som have en Kant til-
1 1
fælles. Man iagttager strax For- is '
k É : 6 =z
skjellen imellem Kulstofatomerne
1:4 og henholdsvis 2:3 og 5:6, Ø
i det hine ere knyttede til hin- 3
vw /
anden ved en axiær Binding, disse É
derimod ved en periferisk, og de Fig. 7.
tilsvarende Substitutionsprodukter
maa derfor ogsaa være isomer forskjellige.
Da den her antagne Konstitution af Benzolets Molekul
tilfredsstiller Fordringerne om en sfærisk Anordning af Ben-
zolets sex Kulstofatomer og disses Binding ved ni enkelte
Bindinger, samtidigt med at den tilfredsstiller de af Benzol-
derivaternes kemiske Egenskaber følgende Fordringer, saa er
der næppe nogen Tvivl om, at denne Hypothese bør foretrækkes
fremfor den hidtil benyttede, som hverken tilfredsstiller For-
dringerne med Hensyn til en sfærisk Fordeling af Kulstof-
atomerne eller deres. Sammenknytning ved ni enkelte Bin-
dinger. —
Jeg skal endnu kun til- i
føje, at der foruden den i
Fig. 3 viste Ordning af Bin-
dingerne imellem — Kulstof-
atomerne endnu kan tænkes
en anden, som tilfredsstiller
Fordringen om de sex peri-
feriske Bindingers ssymme-
triske Beliggenhed, nemlig idet
disse kunne svare til Kanterne %
i tvende modsatte Trekanter
Reb 1:35, "eller 246:
186 Julius Thomsen. Om Benzolmolekulets Konstitution.
Projektionen af en saadan Bygning svarer til Fig. 8, hvilken
Figur ogsaa er bekjendt fra tidligere Tid; men denne er dog
ikke berettiget, eflersom et saadant bygget Molekul ikke vil
kunne tilstede Dannelsen af et symmetrisk Hexahydrobenzol; det
afledede Molekul vilde nemlig ikke tilfredsstille Fordringen om
tre symmetrisk beliggende Bindinger.
Résumé
Bulletm de PAcadémie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour l”année 1886.
Questions mises au concours pour Vannée 1886.
Classe des Lettres.
Question de Philologie.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.)
te un fait connu que les langues littéraires modernes sont
en général sorties d'un seul dialecte plus ou moins pur éleveé
au rang de langue littéraire. En ce qui concerne åussi notre
langue maternelle, il a été longtemps regaårdé comme établi
que c'est un seul dialecte, celui de la Sélande, qui, au temps
de la Réformation, est devenu la langue littéraire. Cependant
cette question n'a pas encore, dans ses détails, été Vobjet
d'une étude aussi approfondie et aussi compléte qu'elle le
mérite. Il s'agit, en particulier, des rapports existant entre lå
langue qui, depuis la Réformation, peut étre considérée comme
la langue danoise littéraire générale, et les essais antérieurs
pour en créer une telle, qui aåvaient été faits partie- dans la
littérature, partie comme langue de lå Cour et langue officielle.
Viennent ensuite les rapports entre les nuances dans la forme
du langage que nous trouvons, å I'époque méme de la Réfor-
mation, tant chez les différents auteurs marquants que dans la
langue officielle et la langue juridique, et c'est seulement par
un examen approfondi de ces rapports que nous pouvons attendre
une réponse å la question, quelle est, parmi ces formes indivi-
duelles ou spéciales du langage, celle qui peut étre regardée
comme. ayant eu le plus d”influence sur la constitution de notre
IV Questions mises au concours pour Pannée 1886.
langue littéraire. Il y aura en outre å rechercher quelle in-
fluence Vimitation des modéles étrangers a eue sur la maniére
de s'exprimer dans la langue littéraire et sur sa forme extérieure.
Enfin, relativement aux rapports de la langue littéraire
avec les autres dialectes, il y a différents points qui ont besoin
d'étre éclaircis, par ex. la question de savoir si I'on peut con-
stater V'influence d”autres dialectes que celui de la Sélande, de
méme que la connaissance des dialectes sélandais plus récents
permettra, sans aucun doute, de déterminer plus exactement
quelle est la région de lå Sélande dont le dialecte constitue le
fond essentiel de la langue littéraire.
En considération de 1'importance qu'aura pour Vhistoire de
la langue danoise une étude approfondie de toutes les questions
qui s'y rattachent, l'Académie met au concours la question
suivante:
Donner un exposé de la formation de la langue littéraire
danoise å V'époque de la Réformation.
Classe des Sciences.
Question de Mathématiques.
(Prix: la Médaille d'or de Académie.)
Dans un systéme de transformations linéaires du plan
déterminées par
pæy = at + byt ez
py, = 4tT+ byte; 2
på den bay 022;
nous pouvons imaginer qwon en a séparé quelques-unes pour
lesquelles les coefficients satisfont å certaines conditions. Nous
dirons alors qw'elles forment un groupe, si deux transformations
effectuées Tune aprés Vautre peuvent étre remplacées par une
troisiéme, et si toutes les transformations inverses satisfont aux
mémes conditions. En fait de groupes connus, nous pouvons
mentionner le groupe complet, c'est-å-dire le groupe de toutes
les transformations linéaires, le groupe des transformations qui
n'altérent pas la droite å VFinfini, de celles qui ne font pas
varier la distance entre deux points quelconques, de celles qui
ne changent pas les angles ou les aires, etc. En général,
Questions mises au concours pour I'année 1886. V
toutes les transformations qui ne changent pas une fonction
donnée doivent former un groupe. Kéciproquement, on peut
chercher des fonctions qui ne soient pas altérées par un groupe
donné, et s'il en existe de telles d'une nature simple, le groupe
doit pouvoir fournir la base d”'intéressantes recherches géomé-
triques. Des considérations analogues peuvent également s'ap-
pliquer å V'espace.
Un pareil principe de recherches a en réalité été exposé
d'une maniére claire et précise et méme dans une plus grande
étendue qu'ici, ou nous m'avons parlé que de transformations
linéaires (voir le programme de M. F. Klein å son entrée en
fonctions comme professeur de mathématiques å Erlangen, en
1872), et a servi de base å des recherches étendues. Celles-ci,
cependant, n'ont en grande partie eu en vue que des résultats
se rapportant å V'algébre et å la théorie des fonctions, tandis
que le principe n'a pås recu autant d'applications purement
géométriques. L'Académie propose en conséquence sa médaille
d'or en prix pour un iravail qui donnera la théorie générale
des groupes de transformations linéaires dans le plan et dans
Vespace et de la formation de leurs sous-groupes, et qui, sur
la base de sous-groupes bien choisis, présentera sous un jour
nouveau et fécond des propriétés connues de figures å deux et
åa trois dimensions, ou aboutira å des résultats entiérement
nouveaux.
Question de Paléontologie.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie et 400 Cour.)
Létude des Bryozoaires actuellement vivants et notamment
de leurs Zooccia å parois calcifiées, a faii de si grands progrés
dans les 20—30 derniéres années, qu'on peut espérer qu'un
naturaliste bien versé dans la connaissance des Bryozoaires de
notre époque devra pouvoir retirer, pour la Paléontologie et
la Zoologie, des résultats tout aussi précieux d'une étude appro-
fondie des formes nombreuses et partout répandues des Bryo-
zoaires de V'époque de la craie.
L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or et
un prix de 400 Cour. pour une étude scientifique détaillée des
Bryozoaires de nos terrains crétacés, tant de Vétage danien
que sénonien.
VI Questions mises au concours pour T'année 1886.
Les mémoires devront étre accompagnés de spécimens des
espéces décrites et de figures, en tant que celles-ci seront
nécessaires pour Vintelligence des espéces.
Le délai pour la remise des mémoires expiré le 37 octobre
1888.
Prehn ott
(Prix: 400 Cour.)
II a été publié dans ces derniers temps, surtout par MM.
Lichtenstein et Kessler, de bonnes observations sur la maniére
dont plusieurs générations, aptéres ou en partie ailées, sexuées
ou parthénogénétiques. de lå méme espéce de pucerons se
succédent dans le cours d'une seule période. de végétation.
Il semble étre établi que tous les individus d'une certaine géné-
ration ailée (la 2 ou la 3%) abandonnent la plante qui les a
nourris jusqw'alors (sureau, fusain, viorne boule de neige, meri-
sier å grappes, etc.), de sorte que celle-ci en est complétement
délivrée pendant certains mois de l'été, mais que T'espéce
revient vers 'automne sous forme d'une génération postérieure,
également ailée, dont la progéniture sexuée, composée de
måles ailés et de femelles aptéres, produit des æufs fécondés
qui sont pondus et hivernent. Cependant on ne sait, dans
aucun de ces cas, sur quelles plantes ou parties de plantes les
pucerons émigrants des diverses espéces vont séjourner, ni
comment ils se comportent dans ce séjour passager, ni com-
bien de générations s'y développent, etc.
II est å désirer que cette lacune dans nos connaissances,
søit remplie par des observations suivies sur quelques-uns des
pucerons qui vivent sur nos plantes indigénes (arbres ou
herbes).. On demande en conséquence des séries complétes
d'observations sur 2 ou plusieurs espéces de pucerons depuis
Péclosion des æufs jusqu'å la ponte suivante. Les mémoires
devront étre accompagnés des figures et des préparations néces-
saires pour éclaircir la question proposée.
Prix Classen.
(Prix: jusqu'å 600 Cour.)
Les recherches de M. le D" Braun, å Dorpat, ont établi
que le Bothriocephalus latus se rencontre å Vétat de nourrice
.
Questions mises au concours pour 1'année 1886. VII
chez le brochet (Esox lucius) et la lotte d'eau douce (Lota vul-
garis). Mais d'autres auteurs ont mis en doute que ce dut étre
partout de ces deux poissons que ce cestoide passe ordinaire-
ment dans 'homme, comme il pourrait y avoir lieu de supposer
que la- forme de nourrice vit aussi dans d'autres espéces de
poissons. En outre, on ne saåit pas encore sous quelle forme
ni par quelle voie ce cestoide passe dans les poissons.
En conséquence, [Académie propose un prix pouvant
s'élever jusqu'å 600 Cour. pour un mémoire, en tant que pos-
sible accompagné de préparations, qui contribuera d'une maniére
essentielle å éclaircir comment le Bothriocephalus latus se com-
porte sous ces deux rapports ou sous Fun d'eux.
(Prix: 400 Cour.)
Les dépåts calcaires et siliceux qui se sont formés dans
des dépressions de terrain ou prés des sources, depuis Pépoque
ou la couverlure de glace de la période glaciaire s'est retirée
de la Scandinavie et presque jusqu'å nos jours, renferment
fréquemment, et souvent en grande quantité, les différentes parties
du squelette siliceux de V'éponge d'eau douce Spongilla. Comme
maintenant on connait, seulement en Europe, un assez grand
nombre d'espéces du genre et de la famille de cette éponge d'eau
douce, il y aåurait beaucoup d'intérét å savoir si ces débris fos-
siles ou subfossiles de squelettes proviennent des mémes espéces
qui existeraient encore en Danemark. Mais, pour éclaircir
cette question d'une maniére satisfaisante, la premiére condition
naturellement est de connaitre exactement quelles sont les
espéces et les formes par lesquelles cette famille est repré-
sentée actuellement dans notre pays.
L”Académie propose en conséquence un prix de 400 Cour.
pour un travail, répondant aux exigences actuelles de la science,
qui fera connaitre par quelles espéces et sous quelles formes
de ces espéces la famille des Spongilles est représentée dans les
eaux douces et les eaux saumåtres du Danemark.
Les mémoires devront étre accompagnés des figures et des
préparations nécessaires, ces derniéres dans un bon état de
conservation. :
VIII Questions mises au concours pour I'année 1886.
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, en anglais, en ållemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doiyent pas porter le nom de Vauteur, mais
une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, la profession et V'adresse
de Vauteur. Les membres de VAcadémie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
pour une réponse satisfaisante å Tune des questions proposées,
lorsqw'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de 1'Aca-
démie, d'une valeur de 320 couronnes. ;
A T'exception des mémoires relatifs å la question de palé-
ontologie, pour lesquels le délai fixé n'expire que le 31 octobre
1888, tous les autres devront étre adressés, avant la fin du
mois d'octobre 1887, au secrétaire de "Académie, M. H. &. Zeuthen,
professeur å Vuniversité de (Copenhague. Les prix seront
publiés en février 1888, et les auteurs pourront ensuite retirer
leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de !'Acad. Roy. Dan. des Science. et des Lettr. p. 1886.)
[X
Recherches sur le genre Rhizoctonia
(avec les planches I et II)
pår
E. Rostrup.
(Voir p. 55—77).
C'est en 1728 que, pour la premiére fois, a été décrit un cham-
pignon appartenant å ce genre, lorsque du Hamel donna dans
' Académie des Sciences, å Paris, une «Explication physique
d'une maladie qui fait périr plusieurs plantes» etc., explication
qui renferme une excellente description d'une maladie des oignons
du safran, consistant en filaments violets dont il sont recouverts,
et qui se répandent dans le sol ou ils se tuméfient cå et lå en
donnant naissance å des tubercules qu'il compare å des truffes
et appelle «Tuberoides». Il trouva aussi le méme parasite
sur les racines de plusieurs autres plantes, comme le Sambucus
Ebulus, la Coronilla varia et 'Ononis spinosa. En 1782, Fou-
geroux de Bondaroy fit également å '' Académie des Sciences
plusieurs communications sur la méme maladie, et constata
entre åutres que I'Asparagus en est aussi attaqué. Le premier
auteur qui ait donné au champignon du safran un nom systé-
matique est Bulliard, qui, en 1792, le rapporta au genre des
truffes sous le nom de Tuber parasiticum et en donna un dessin.
En 1801, Persoon Iappela Selerotzum erocorum. C'est seule-
ment en 1815 que de Candolle établit le genre Æhzzoctonta,
caractérisé par ses tubercules charnus d'ou partent des filets
byssoides, et par le role de parasite qu'il joue par rapport aux
racines. Il distingue deux espéces, la R/uz. crocorum et la
Riluz. medicaginis, qui produit des espaces vides dans les luzer-
niéres, et donne également un dessin colorié d'aprés nature
d'une racine de luzerne envahie par le champignon. Deux ans
X E. Rostrup.
aprés, Nees ab Esenbeck, qui ne semble pas avoir connu les
travaux de de Candolle, établit le genre Thanatoplyton, basé sur.
la description et le dessin que Bulliard avait donnés de son
Tuber parasiticum. En 1821, Mérat décrit une nouvelle espéce,
la Rhiz. Orobanches, qui plus tard cependant s'est montrée appar-
tenir aux Ustilaginées et au genre Urocystis. Les espéces de-
crites par Fries (1823) ct par Link (1824) respectivement sous
les noms de Æhiz. muscorum et de Rhiz. strobilina n'appartien-
nent pas évidemment, d'aprés leur description, åu genre dont
il s'agit. Par contre, la RXiz. alltz, découverte par Graves (1830),
semble étre voisine de la Rhiz. crocorum. En 1843, Léveillé
mentionne plusieurs plantes nourriciéres des ØRhizoctones, par
exemple la Rubia tinctoria et le Solanum tuberosum. La R/rz.
centrifuga Lév., qui croit sur la mousse des troncs d'arbres,
appartient certainement å un autre genre, et il en est sans
doute de méme de la R/zz. rapae deécrite par Westendorp (1851).
En 1858, Jul. Kuhn donne de nouvelles contributions å la
connaissance des Øhizoctones, et fait remarquer que c'est seule-
ment en 1853 qu'on a observé en Allemagne, notamment sur
la Beta et le Daucus, ces parasites nuisibles depuis si longtemps
connus en France. Cependant les corps ressemblant å des
spores que Kihn et Rabenhorst ont décrits sont d'une na-
ture trés douteuse.
Tulasne a, dans Fungi hypogæi, fourni une contribution
importante å Vhistoire des Rhizoctones, bien qu'en V'absence de
spores il m'ait pas non plus été en état de déterminer leur
place dans le systéeme; mais, å cause de la ressemblance des
verrues foncées en forme de points répandues dans le mycé-
lium rouge avec les périthéces non développéæés des Pyréno-
mycétes, il les regarde comme appartenant å cette famille. Les
deux espéces de de Candolle n'en forment d'aprés lui qu'une
seule qwil appelle R/zz. violacea. En 1869, Fuckel (Symbol.
mycol.) a Cru avoir découvert toute la série du développement
des Rhizoctones, en avancant que la Lanosa nivalis Fr., la Rluz.
medicaginis D. C., le pycnide Byssothecium circinans décrit par
lui (1861) dans «Bot. Zeit.» et le champignon ascophore Am-
phisphaeria zerbina de Not. étaient des phases de développement
et des organes de reproduction du méme champignon, mais
cette assertion repose sur un fondement assez léger et n'a
nullement été confirmée par des recherches ultérieures. Nous
Recherches sur le genre Rhizoctonia. XI
ferons encore remarquer, quant å Vhistoire des Rhizoctones, que
Rob. Hartig (1875) a décrit une R/zz. guercina qui fait beau-
coup de mal aux jeunes chénes; en continuant ses recherches
sur ce champignon, il en a suivi tout le développement, trouvé
des périthéces avec des théques et des spores et prouvé quiil
appartient au genre Rosellinia, ce qui peut aussi servir å jeter
du jour sur la R/zzoctonia violacea, espéce dont il sera princi-
palement question ici.
En ce qui concerne T'existence en Danemark des Rhizoctones
proprement dits avec un mycélium épiphyte rouge violet, et
les observations qui se rattachent aux riches matérianux qwon y
a trouvés, je mentionnerai ce qui suit. En 1878, j'ai pour la
premiére fois, observé ce champignon sur la racine du Daucus
Carota; mais c'est surtout en 1884 et 1885 que la Rlzz. medi-
caginis s'est montrée sur diverses plantes tant sauvages que cul-
tivées et a, presque partout dans le pays, causé beaucoup de
dommage notamment å toutes les espéces cultivées de 7rifoltum,
ce qui est d'autant plus remarquable que pareil fait ne s'était
pas produit auparavant dans d'autres pays; car, å 1'exception
d'une petite notice de Tulasne (Fungi hypogæi [edit. alt.], p. 188),
om il rapporte qwil a vu une fois la KØhiz. violacea sur des
exemplaires de Trifolium pratense de Pictavie, on ne trouve
rien dans la littérature sur la préæsence de ce champignon sur
le tréfle. En dehors du Trifolium pratense, repens et hybridum,
je ai observé sur la Medicago sativa et lupulina et sur quelques
mauvaises herbes qui croissent entre le tréfle, le Kumex crispus
et le Geranium pusillum. Si le champignon ressemblant å un
Øhizoctone qui se rencontre fréquemment sur les tiges souter-
raines des pommes de terre appartient å ce genre, c'est une
question encore douteuse. En Jutland, dans une pépiniére, j'ai
en outre observé de jeunes arbres malades, dont les racines
étaient couvertes d'un mycélium qui ressemblait beaucoup au
Rhizoctone du tréfle, mais je ne såuraåis encore me prononcer
avec certitude sur Videntité de ce mycélium avec l'espéce en
question; j'ajouterai seulement qu'il y avait dans la méme pépi-
niére des exemplaires de Trifolium praåtense sur les råcines
desquels ce Øhizoctone était bien développé.
Le mycélium du rhizoctone du tréfle est essentiellement
épiphyte. II se compose d'hyphes rampantes, ramifiées, å double
contour, munies en général de cloisons assez espacées, et dont
XII E. Rostrup.
Pépaisseur varie de 2 å 5 micromillimétres. Tandis que la paroi
des hyphes, du moins chez les jeunes, est incolore, le contenu
en est d'un rouge vineux vif chez celles qui s'étalent librement.
Sur toute la partie de la racine qui est recouverte de ce my-
célium rouge, on trouve un grand nombre de petites verrues
d'un rouge noiråtre, formées d'hyphes étroitement entrelacées
et qui ressemblent ordinairement å des: perithéces non mtrs,
sans théques ni spores (Pl. II, Fig. 1 et 2). Le Trifolium hybridum
vit souvent encore longtemps aprés que la racine pivotante a
æté détruite par le champignon, en émettant de lå partie infé-
rieure de lå tige de nombreuses racines adventives, et, dans ce
cas, le mycélium rose s'étend fréquemment au-dessus du sol
sur les pousses de la tige et les stipules inférieures. Les hyphes
forment ordinairement des cordons peu cohérents qui en partie
relient entre elles les verrues ci-dessus mentionnées, en. partie
se répandent en faisceaux épais dans le sol pour attaquer les
plantes voisines. Les tubercules désignés par les anciens au-
teurs comme quelque chose de caractéristique pour les Rhizoc-
tones sont peu nombreux chez le parasite du tréfle; ils sont
dus å la réunion d'un certain nombre d'hyphes soudées ensemble
en pelotes irréguliéres, qui å origine sont incolores intérieure-
ment, rouge jaunåtre extérieurement, et deviennent plus tard
rouge noiråtre. Quant aux verrues en forme de points qui cou-
vrent les racines attaquées, elles ont un diamétre de 0,1 mm.
environ, et sont souvent si serrées que la distance entre les
taches voisines correspond å peu prés å ce diamétre. Méme
sous le microscope elles sont rouge foncé. Aprés avoir suivi
le développement de la Rosellinia quercina et sigualé les tuber-
cules infectieux particuliers qui s'y produisent, Rob. Hartig
supposait que les verrues décrites chez les Rhizoctones, mais
non observées par lui devaient étre considérées comme leur
étant identiques. Mais, en les comparant, on constate qu'elles
ont une structure trés différente de celle des tubercules scléroti-
ques beaucoup plus grands de la Rosellinia, tandis qu'elles res-
semblent aux pycnides non développés de cette méme plante.
Les næuds d'hyphes en forme de tire- bouchon, qui précédent
si souvent la formation des périthéces, se trouvent aussi chez le
Øhizoctone du tréfle, ou ils constituent le germe des verrues. Chez
le Trifolium hybridum, j'ai plusieurs fois, au printemps, trouvé sur
les racines attaquées Pautomne précédent des verrues de couleur
uasitd DES
Recherches -sur le genre Rhizoctonia. SIN
foncée développées en pycnides å parois pseudo-parenchymateuses
rouge sombre et remplis de' nombreux stylospores (voir Pl. I
enpsmdtet 5) Jail en ”oulce,… sur ,;les "tubercules” -sclérotiques
rouges (PI.I, Fig. 2) des råcines du Trifolium et de la Medicago,
constaté la présence d'un grand nombre de conidies (Pl. I, Fig. 3).
Par contre, jai en vain cherché å découvrir des périthéces et
des théques chez le Trifolium et la Medicago. Il est cependant
a remarquer que, chez des exemplaires malades de Ligustrum
vulgare, j'ai trouvé des rhizomes couverts d'hyphes rouges iden-
tiques ,å celles du Øhizoctone du treéfle, et que, autant qwon en
pouvait juger, il se développait de ce mycélium des périthéces
a parois pseudo-parenchymateuses rouge pourpre, revétues de
soies rouge foncé; ces perithéces renfermaient des théques avec
8 spores oblongs un peu recourbés (Pl. I, Fig. 7 et 8). D'aprés
la structure des périthéces, ils semblent appartenir au genre
Trichosphaeria, ce qui peut-étre peut fournir une indication
relativement å la place que la Æ/zzoctonmia medicaginis devra
occuper dans le systéeme, lorsqu'on en trouvera les périthéces
complétement développés.
Je feraåai encore remarquer que, chez des exemplaires ma-
lades d'un an de Fagus silvatica d'une pépiniére en Sélande, J'ai
trouvé les racines recouvertes d'un mycélium rose de Øhizoc-
tonia et de scléroties noires tout å fait semblables aux tuber-
cules infectieux décrits par Rob. Hartig chez la Rosellznia quereina.
XIV E. Rostrup. Recherches sur le genre Rhizoctonia.
Explication des 'Planches,
Planche I.
Fig. 1. Trifolium pratense L., dont la racine est attaquée par la Bhizoctonia
Medicaginis D.C. Grandeur naturelle.
— 2. Fragment d'un tubercuie de mycélium rouge jaunåtre sur la racine
du Trifolium hybridum L. Grossissement de 600 fois.
— 3. Quatre conidies. Grossissement de 400 fois.
— 4. Pycnide sur la racine du Trifolium hybridum L. CrossbE RE ERE de
200 fois.
— 5. Cinq stylopores développés em un pycnide. Grossissement de 800
fois.
— 6. Périthéce sur une racine de Ligustrum vulgare L. enveloppée d'hyphes
ressemblant å celles des Rhizoctones. . Grossissement de 200 fois.
— 7. Théque avec 8 spores, provenant du périthéce représenté Fig. 6
Grossissement de 500 fois.
— 8. Deux spores du théque représenté Fig. 7. Grossissement de 800 fois.
Planche II.
Fig. 1. Tubercule de mycélium (jeune pycnide) avec une partie des hyphes
rouges de Bhizoctonia Medicaginis qui en sortent, sur la racine du
Trifolium hybridum L. Grossissement de 325 fois.
2. Petite partie de la couche corticale sur la racine du Trifolium hybri-
dum L., avec plusieurs des tubercules de mycélium qui s'y sont
développés et les hyphes correspondantes. Grossissement de 180
fois.
— 3. Fragment d'un mycélium de Rhizoctonia sur la racine du Rumez
crispus. Grossissement de 600 fois.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1886.)
BE 4
XV
Remarques anticritiques å Poccasion du genre
mégathérioide Coelodon
par
Chr. Lutken.
(Communiqué dans la séance du 14 mai 1886.)
M. le professeur Reinhardt a montré dans son mémoire sur
le Coelodon)y que le genre d'Edentés découvert par le Dr.
P. W. Lund dans les cavernes å ossements du Brésil devait étre
considéré comme une forme naine parmi les Mégathérioides
fossiles — suivant lui, il n'était guére plus grand que les grands
Fourmiliers qui vivent de nos jours. Bien qu'il ett quelques
caractéres de commun avec le genre Megatherium, notamment
dans la forme des dents, il n'en était cependant pas strictement
voisin, mais se rapprochait bien davantage du genre Mega-
lonyx. Quoique ce ne fåt nullement un squelette complet
dont Reinhardt avait å rendre compte, il a cependant réussi
å reconstruire dans ses traits principaux Vossature entiére de
animal et å tracer de sa maniére de vivre un tableau trés
vraisemblable. II a développé d'une maniére fort instructive sous
quels rapports le Coelodon s'écartait ou se rapprochait des
autres genres fossiles de Gravigrades, et établi d'une facon irré-
futable qu'il différe de tous les genres jusqu'ici connus. Bien
que les ossements qw'il avait å sa disposition appartinssent
évidemment å un animal assez jeune, il a pourtant trés claire-
ment montré qu'il devait avoir été assez ågé pour que son déve-
loppement — s'il s'était continué — n'ett pu, sous aucun
1) Kkæmpedovendyr-Slægten Coelodon, par J. Reinhardt, Prof. extr. de zoologie
å VFuniversité de Copenhague, etc. etc., avec 5 planches, Copenhague 1878
(K. D. Vidensk. Selsk. Skr., math.-naturv. Afd., 5e série, 12e vol.).
XVI Chr. Lutken.
rapport essentiel, changer sa caractéristique zoologique. Il a
en- particulier prouvé que la circonstance que le Coelodon w'a
que quatre dents de chaque cåté å la måchoire supérieure et
trois å la måchoire inférieure — par conséquent une de moins
a chaque måchoire que tous les Tardigrades vivant actuellement
et les autres Gravigrades fossiles — ne se laissait en aucune facon -
expliquer par lå jeunesse de T'animal, en démontrant J'impossi-
bilité que la dent qui, en apparence, manquait dans les deux
måchoires"), ett apparu plus tard si animal n'était pas tombé
dans la caverne ou il a trouvé son tombeau.
Grande donc a du étre la surprise de ceux qui sont un peu
familiers avec les travaux de Reinhardt, et surtout avec celui
sur le Coelodon, en voyant de nouveau émettre Vopinion que
Poriginal du Coelodon eserivanensis était un animal si jeune que
le petit nombre de ses dents devait pouvoir trouver dans cette
circonstance son explication naturelle. Le célébre zoologue et
paléontologue, M. le professeur Dr. H. Burmeister, directeur
du «Museo-Nacional» (auparavant le «Museo Publico»), å Buenos
Åires — un homme auquel nous devons quelques-uns des ren-
seignements les meilleurs et les plus complets qu'on posséde sur
les mammiféres fossiles de 'Amérique du Sud, et dont les mérites,
a cet égard, ne sauraient guére étre prisés trop haut — a, le
12 avril 1885, envoyé å V'Académie des Sciences de Berlin une
communication, publiée la méme année dans les «Sitzungs-
berichte”), ou il expose cette opinion et croit pouvoir rectifier
Verreur dans laquelle Reinhardt, suivant lui, serait tombé.
Il s'appuie principalement sur une trouvaille de quelques måchøires
inférieures armées de quatre dents et provenant d'un Gravi-
grade qui lui est du reste inconnu — ossements qu'il identifie
avec le Coelodon de Lund et de Reinhardt. Comme on le
verra plus loin, cette assimilation est complétement erronée.
Si M. Burmeister a pu rapporter au Coelodon les måchoires
ci-dessus mentionnées, C'est que, d'une part, il méconnait la
1) De méme que mes prédécesseurs, je suis parti de la supposition que, des
3 dents ordinaires des Tardigrades, c'est la postérieure qui manque ici.
Mais je dois å M. H. Winge, aide-naturaliste du musée, lå remarque
judicieuse et, suivant moi, bien fondée, que, selon toute apparence, c'est
au contraire — cfr. Nothropus — la dent antérieure qui manque.
”) Berichtigung zu Coelodon. Von H. Burmeister. Sitzungsberichte etc.
XX VIII, S. 563—571. Mit Tafel V. 11 Juni 1885.
en
Remarques anticritiques å V'occasion du genre mégathérioide Coelodon. XVII
grandeur du Coelodon escrivanensis et, par une méprise étrange
dont Reinhardt est parfaitement innocent, le fait un tiers plus
petit qwil ne Vest en réalité, et que, de Pautre, il prétend —
chose dont jusqw'ici on ne s'est pas douté, mais quw'il promet
de prouver dans un ouvrage encore en préparation — que, chez
les Paresseux de nos jours, la dent postérieure apparait aprés
les autres. Je vais examiner chacun de ces trois points.
M. le professeur Burmeister s'excuse sur son ignorance
de la langue danoise de ne pas s'étre servi du texte danois.
Mais certainement on m'accordera que cette excuse ne saurait
justifier la grave méprise qu'il a commise en attribuant au cråne
du Coelodon une grandeur qui est d'un tiers trop petite.
Quelle est donc la cause de cette méprise? Simplement ceci,
que les objets représentés sur la premiére planche du mémoire
de Reinhardt le sont aux ”/3 de la grandeur naturelle. VL'ex-
plication de la Pl. I, Fig. I et 2, étant accompagnée de Tindica-
tion: 47/3 [en nombres] de la grandeur naturelle [en danois|»,
on ne peut guére comprendre que M. Burmeister, au lieu
Qattribuer tout bonnement å la piéce originale les dimensions
mesurées sur la figure, n'ait pas consulté le tableau de mesures
de la page 280 (28), qui, tout ignorant qu'il soit du danois, ett
immédiatement dissipé son illusion. sToute conclusion basée
sur ce que la måchoire inférieure du Coelodon eserivanensis était
dun tiers plus petite que la prétendue måchoire de Coelodon
représentée par M. Burmeister est pår suite sans valeur. On
ne se trompe guére en supposant que cette idée malencontreuse
et, pour ainsi dire préconcue, de la petitesse du Coelodon eseri-
vanensis ait contribué å ce que cet auteur, d'ailleurs si expéri-
menté, a considéré original comme un animal trés jeune avec
un systéme dentaire encore incomplet, etc.
Je ne me prononcerai pas sur la question de savoir si
M. Burmeister est fondé å croire que la circonstance que la
quatriéme dent de la måchoire inférieure, représentée dans
sa Fig. 2, est plus basse que les autres, est due å ce qu'elle
est un peu plus jeune que ces derniéres. Je Teconnais cepen-
dant volontiers la possibilité qw'il ait raison sur ce point. Mais
M. Burmeister reconnait lui-méme que Reinhardt a sou-
tenu avec raison qu'une pareille apparition plus tardive de la
derniére dent å chaque måchoire w'avait pas lieu chez les genres
fossiles Mylodon et Scelidotherium; il prétend toutefois que tel
XVIII Chr. Litken.
est le cas chez les Paresseux vivant actuellement, et suppose
qwil en. était de méme chez le Megatherium, dont il s'obstine
å maintenir la parenté avec le Coelodon, malgré tout ce que
Reinhardt dit å ce sujet, méme dans lé résumé francais de
son mémoire. Les preuves que M. Burmeister donnera å
Pappui de sa premiére assertion seront attendues avec un certain
intérét. Je ne conteste pas, bien entendu, V'exactitude de son
observation d'un systéme dentaire composé seulement de å dents
chez un tout jeune «Bradypus tridactylus (brasiliensis)», bien
que les jeunes tétes de Choloepus et de Bradypus (de B. pallidus
et de B. torquatus")) que posséde notre musée ne présentent
absolument rien qui la confirme. En ce qui concerne ces
espéces, je dois donc, jusqu'å plus ample informé, douter quiil
puisse en étre ainsi. Mais la théorie de M. Burmeister, dut-
elle méme se confirmer pour certains Paresseux de notre temps
ou pour le genre Megatherrum?”), il est clair qwil faut étre
tres circonspect en l'étendant å d'autres formes, et se garder
d'en forcer la portée en se basant sur Vanalogie. Que rien
absolument n'indique quw'une quatriéme dent dut pousser å la
måchoire inférieure du Coelodon, Reinhardt Va prouvé par des
raisons concluantes, que M. Burmeister ne réfute pas, mais
rejette seulement en se référant å son prétendu Coelodon qui a
cette quatriéme dent! Tout le monde sera d'accord que s'il
poussait une quatriéme dent å la måchoire inférieure du Coelodon
vieux ou complétement adulte, il en pousserait en méme temps
une cinquiéme å la måchoire supérieure. Ces deux dents
seraient inséparables. Mais, comme on le voit par la derniére
dent (la quatriéme), qui différe des autres par sa forme et så
nature, détails que Reinhardt a bien eu soin de décrire —
également dans le texte francais — et qui sont clairement indi-
qués dans la figure, il est impossible qwune cinquiéme dent
ent percé å la måchoire supérieure du Coelodon. Chacun re-
connaitra que la quatriéme dent est une derniére dent qui
termine la rangée, et ce caractére, ce me semble, aurait
1) Ces jeunes tétes ont une longueur de 577/,mm (Chol. did.), 44mm (B. pall.
et 45mm (BD, torqu.) depuis le bord antérieur de la måchoire supérieure
jusqu'au trou occipital. :
?) Cf. Sitzungsberichte d. K. preuss. Akad. d. Wissensch. 1885. 25 Juni.
XII. Anm.
Remarques anticritiques å F'occasion du genre mégathérioide Coelodon. XIX
då plus que tout le reste faire naitre, chez M. Burmeister,
des doutes sur Fexactitude de ses conclusions un peu précipitées.
La måchoire inférieure que M. Burmeister a représentée
et qui d'ailleurs appartient å un animal jusqu'ici inconnu, différe
de celle du vrai Coe/odon par plusieurs caractéres plus ou moins
mportants. Cette derniére, dans så partie antérieure, ne s'est
pas terminée en un bec aussi allongé, ni n'a été munie d'une
symphyse aussi longue que celle dont M. Burmeister a donné
le dessin. Reinhardt a sans nul doute parfaitement raison
en avancant que la cassure accidentelle que présente en avant
la måchoire inférieure de son Coelodon ne lui a fait perdre que
quelques millimétres, et non plusieurs centimétres comme M.
Burmeister le suppose. La symphyse me se prolonge pas non
- plus, il s'en faut, jusque sous la premiére dent, comme P['indique
son dessin. Mais il faut avant tout relever que Vorifice externe
de la branche latérale du Canalis mandrbularis, chez le vrai
Coelodon, n'est pås situé au bord de la måchoire derriére la
derniére dent, juste devant le bord ascendant de I'apophyse
coronoide, mais, comme Reinhardt Va bien décrit, sur le
coté externe de la måchoire, précisément å I'endroit ou, d'aprés
sa place chez le Bradypus") et le Choloepus, on devait s”attendre
å le trouver, et ou, comme M. Burmeister Vindique, il se
trouve chez le Mylodon, le Scelidotherium, le Megalonyw et le
Nothropus. Je dois cependant ajouter qu'on ne peut le voir
sur les figures, parce que l'endroit en question est caché par
d'autres parties sur le coté du cråne qui est tourné en haut
dans le dessin de Reinhardt, Pl. I, Fig. 1. Que la forme de
Pos maxillaire, surtout de som hord postérieur, ne soit pas non
plus la méme chez le Coelodon et chez son prétendu double,
que les dents (pour ne pas revenir encore sur leur nombre)
aient été relativement plus fortes chez animal, certainement un
peu plus grand, dont des måchoires inférieures sont tombées
entre les mains de M. Burmeister, ce sont en comparaison
des caractéres de moindre importance. Il ne peut étre douteux
qu'elles n'appartiennent å une autre espéce et å un autre genre
que le vrai Coelodon.
L”assertion maintenue par M. Burmeister que le Coelodon
7) M. Burmeister dit qu'il manque chez le genre Bradypus. Il se trouve
å la place indiquée chez le B.torguatus et le B. pallidus.
XX Chr. Lutken.
est un animal voisin du Megatherium, est sans nul doute
exacte sion Vapplique au faux Coelodon décrit par lui. En ce
qui concerne les vrais Coelodons, Reinhardt Va d'avance
réfutée par une critique si judicieuse, et établi em méme temps
d'une facon si ingénieuse et si concluante leur parenté avec le
Megalonyx, que je n'ajouterai pas un mot de plus å ce sujet.
Je crois, par ce qui précéde, avoir réduit å sa juste valeur
la rectification de M. le professeur Burmeister, mais ne puis
que regretter que mon devoir envers la science, envers les
collections qui me sont confiées et envers la mémoire de mon
prédécesseur, m'ait forcé de m'élever contre un savant dont les
mérites comme patéontologue m'inspirent une si grande véné-
ration.
D.S;
Juste au moment ou cette feuille aållait étre mise sous
presse, on m'a communiqué la livraison du 1% avri] 1886 des
«Sitzungsber. d. K. preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin»,
dans laquelle M. le professeur Burmeister aåa publié quelques
remarques supplémentaires pour rectifier ses premiéres assertions
au sujet de la position de Vorifice du canal mandibulaire chez
les Paåresseux. Je dois å M. Burmeister et å mes lectenrs
d”appeler Vattention de ces derniers sur cette notice, et me dois
åa moi-méme de fairé observer que c'est seulement aujourd'hui,
le 17 aott 1886, que j'en ai eu connaissance.
(Rés. du Bull. de I'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1386.)
klubs
XXI
Études anatomiques sur la Mayaca Aubl.
pår
M. V. A. Poulsen.
(Avec les planches III— VII).
(Voir p. 85—100).
Åu mois d'avril 1885, j'ai eu I'honneur d'exposer ces études
devant la Société botanique de Copenhague. MM. les profes-
seurs Warming, å Copenhague, et Wittrock, å Stockholm,
avaient eu I'obligeance d'en mettre å ma disposition les matéri-
aux, qui se composaient de la Mayaca lagoensis et de la M.
Vandellz Schott & Endl. De ces deux espéces presque iden-
tiques dans leurs caractéres anatomiques, C'est surtout la pre-
miére dont je me suis servi. Elles étaient Vune et Vautre
conservées dans "alcool.
La racine est adventiver et sort de la partie inférieure
du tronc. Elle ne différe guére de racines monocotylédones
plus minces (Pl. III, Fig. 1 et 2); la zone intermédiaire de
P'écorce renferme un systéme de chambres aériféres. Les-cel-
lules de PTendoderme sont assez uniformément lignifiées, et tel
est aussi le cas de celles du péricambium å mesure qu'elles
avancent en åge. V'autocycle (Vuillemin), sur le petit nombre
de racines que j'ai examinées, était triarque avec trés peu de
vaisseaux.
La tige est mince, cylindrique et droite. Le point végé-
tatif n'a pas de cellule apicale (Pl. Ill, Fig. 8), contrairement å
ce qu'on a souvent prétendu dans ces derniers temps pour ce
qui concerne d'autres phanérogames. Comme jai étudié les
méristémes du point végétatif chez beaucoup d'autres plantes,
je ne saurais, sur ce point, étre d'accord avec M.Korschelt,
mais dois me ranger å Vopinion de M. Groom (voir les indi-
cations de la littérature p. 88 du texte danois).
XXII V. A. Poulsen.
Les chambres aériféres, dans le tronc, sont trés grandes
et présentent un développement caractéristique avec des cel-
lules particuliéres dans les diaphragmes; le role du tissu mé-
canique est rempli essentiellement par lM'endoderme (Pl. IV,
Fig. 6, s; Pl. VI, Fig. 2, c), dont les cellules sont fortement
épaissies et lignifiées dans la tige arrivée å la fin de sa crois-
sance. Le cylindre central n'a qwun péricycle peu développé,
et présente en général trois ou quatre faisceaux fibro-vasculaires
collatéraux, dont les Fig. 6, Pl. IV, 1 et 2 Pl. VI, montrent
clairement la structure. Je mai pu constater avec certitude la
préæsence de tubes cribreux. L'hadrome m'offre du reste rien
de particulier. Dans les vieux entre-næuds, lå moelle et les
rayons médullaires primaires se lignifient et contribuent ainsi
évidemment å la consolidation mécanique.
Les feuilles sont petites et serrées comme chez le Ly-
copodium. L'épiderme est identique sur les deux faces et sans
chlorophylle. Les stomates sont comme å Vordinaire. Le
mésophylle de la feuille est trés riche en chlorophylle et tra-
versé par un faisceau fibro-vasculaire médian entouré d'endo-
derme, et sur les deux cåtés duquel se trouvent de grandes
chambres aériféres.
Pédoncules floraux. Au point de vue histologique,
ils ressemblent un peu å la tige, mais øont dans V'écorce, en
dehors de I'endoderme du cylindre central, six faisceaux de
leptome entourés chacun d'une gaine; å ces six faisceaux corti-
caux correspondent les faisceaux de mestome de Vautocycle.
Fleur. Pour les détails concernant Vanatomie du périanthe,
des anthéres et de Vovaire, je dois me référer au texte danois.
Lovule (Pl. HL, Fig. 7) a une structure normale. Uu tout
jeune embryon est représenté Pl. IV, Fig. 1. L'embryon le plus
développé ést celui de la Fig.2, PI.IV; Vaspect et la couleur
du tégument séminal me font supposer qu'il a atteint toute sa
croissance, et il est remarquable par sa composition simple,
par le manque de raådicule non encore bien marquée et par så
forme sphérique.
Les cellules du tégument séminal sont trés épaissies sur
les parois latérales et internes et présentent des ponctuations
nombreuses, mais elles renferment du plasma (contenant de
P”amidon) et des noyaux. Le micropyle se prolonge en une
singuliére proéminence conique (Pl. IV, Fig. 5). Dans V'endo-
Études anatomiques sur la Mayaca Aubl. X XIII
sperme on trouve de trés petits grains d'amylum et des grains
de protéine avec de jolis cristalloides.
Par suite du manque de plusieurs jeunes phases de déve-
loppement, je n'ai pu suivre exactement Vévolution de la graine
et de 'embryon.
Fig.
(g07
QSOSQMe
Wo
Explication des Planches.
Planche III.
Coupe transversale du cylindre central de la racine.
k, vaisseaux; s, endoderme; p, péricambium (0, V).
Coupe transversale de la racine.
e, épiderme; Z, tissu cortical lacuneux; s, endoderme (0, II).
Coupe transversale du pédoncule floral.
e, épiderme; s, endoderme; me, faisceau fibro-vasculaire; /, fais-
ceau libérien (O, II).
Cellules du tissu cortical lacuneux de la racine (O, V).
Mayaca lagoénsis, (grandeur naturelle).
Coupe longitudinale de Vovule (0, III).
Région du micropyle, fortement grossie. j
ie, membrane externe; ii, membrane interne; n, nucelle; £, sac
embryonnaire (O, V).
Coupe longitudinale axile et optique de I'extrémité de la tige (0, V).
Planche IV.
Embryon tout jeune (O, V).
Embryon développé, coupe longitudinale optique; extrémité de la
radicule, tournée en bas (0, V).
Cellule de T'épiderme de la graine (0, V).
Coupe transversale du tégument séminal.
e, endosperme; ze, épiderme (0, 111).
Coupe longitudinale du micropyle de la graine.
s, deuxiéme couche de cellules de la membrane externe; €, épi-
derme; , membrane interne; &, embryon; fr, endosperme (0, II).
Coupe transversale des faisceaux fibro-vasculaires de la tige.
1, éeorce interne; s, gaine; £, vaisseaux; 2, leptome (0, V).
Faisceau libérien du pédoncule floral. La fléche indique la direction
en dehors.
Il, leptome; s, gaine (O, V).
Diaphragme de 1l'écorce de la tige, vu de face (0, V).
XXIV
Fig. 1.
A. V. Poulsen. Études anatomiques sur la Myaca Aubl.
Planche V.
Dessin schématique du bourgeon terminal de la tige, en coupe trans-
versale; au milieu, on voit le point végétatif (O, III).
Coupe transversale d'un jeune entre-næud.
e, épiderme; d, diaphragmes; Zu, espace rempli d'air (0, V).
Extrémité d'un faisceau fibro-vasculaire dans un pétale; la coupe
est paralléle å la surface de ce dernier (0, V).
Planche VI.
Coupe longitudinale suivant I'axe du cylindre central de la tige.
i, écorce interne; +&e, endoderme; /, leptome; &, vaisseaux;
m, moelle (2, IMN).
Coupe transversale d'un faisceau fibro-vasculaire avec le tissu en-
vironnant. :
Les lettres ont la méme signification que dans la Fig. 1 (0, V).
Coupe transversale schématisée de la tige.
p, Éécorce lacuneuse; 2, écorce interne; &e, gaine; m, faisceaux
fibro-vasculaires (O, IM).
Point végétatif; coupe longitudinale. Les poils å Iaisselle des feuilles
ne sont pas représentés (cf. Pl I, Fig. 8).
Planche VII.
Coupe transversale d'une jeune feuille (0, V).
Coupe (paralléle å la surface de la feuille) du mésophylle lacuneux
(0, V).
Epiderme d'une feuille avec les stomates (0, V).
Pétale, vu de face; les lignes fortement marquées sont les cellules
de T'épiderme, les autres (au-dessous), les cellules du meésophylle
(0, V). !
Coupe longitudinale d'une feuille développée, å mi-distance entre la
nervure et le bord. É
e, épiderme de la face supérieure; /, lacune dans le tissu spongieux,
Coupe longitudinale d'une jeune feuille, un peu plus prés de la
nervure.
e, épiderme de la face supérieure; p, tissu assimilateur; d, dia-
phragme; /, lacune remplie (air (O, V).
Remarque. Toutes les figures sont de la Mayaca lagoénsis; elles sont
dessinées å l'aide du microscope de Seibert et de la camera clara d”Abbeé.
Les chiffres entre parenthéses désignent, le premier 1'oculaire et le second
Fobjectif.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1886.)
Sur lå structure et le procédé présumé de pollination
chez quelques fleurs groenlandaises.
par
M. Eug. Warming.
(Voir p. 101—159).
I n'existe encore que fort peu de recherches détaillées sur la
biologie florale des plantes arctiques, aussi est-ce avec une
grande réserve que j'entreprendrai la solution de plusieurs
questions qui sont relatives å ce sujet, en prenant pour base
mes recherches de la flore du Groenland, entre 64—69/4 latitude
nord, suppléées par des études de la flore de la Norvége arc-
tique, et en me servant encore du fort petit nombre d'indica-
tions dont j'ai Connaissance par la voie de la littérature.
La question qui se pose tout d”abord est celle de savoir si
toutes les espéces originaires tant du Groenland que de 1'Europe
et des autres pays sont complétement identiques en ce qui con-
cerne la biologie florale. Ma réponse est celle-ci: d'aprés mon
expérience il n'y åa que fort peu de plantes chez lesquelles on
puisse indiquer des différences; non seulement les fleurs anémo-
philes, maåais aåaussi les entomophiles semblent essentiellement
identiques, quoiqw'il soit å préæésumer que ces derniéres offri-
raient des variétés, parce que le monde des insectes dont
dépend leur pollination différe considérablement en nombre et
en espéces dans les pays différents. Les petites différences que
Tai trouvées me semblent cependant porter sur le méme point:
dans le Groenland, pauvre en insectes, les espéces sont plus
” adaptées å T'autogamie que dans la Norvége arctique, plus
riche en insectes, ainsi que dans les autres parties de I'Europe.
Voici d'ailleurs quelques faits.
XXVI Eug. Warming.
Mertensia (Stenhammaria) maritima. Les fleurs des exem-
plaires groenlandais que j'ai examinés sont en général plus petites
que celles de la Norvége; elles ont les étamines et le pistil plus
courts; le stigmate est entouré de trés prés des anthéres, ce
qui en effet peut aussi avoir lieu chez celles de la Norvége, mais
chez ces derniéres les anthéres peuvent aussi étre placées au-
dessus du stigmate (voir p. 105, Fig. 1,2). Azalea procumbens: les
anthéres semblent étre plus courbées vers le stigmate chez les
spécimens groenlandais et en partie chez ceux de Norvége
que chez ceux des Alpes, d'aprés les figures de Muller (voir
Botanisk Tidsskrift 1885, p. 34; Figure 9")).. Vaccinium vitis
idæa: dans le Groenland on trouve la var. pumilum avec des
fleurs plus petites, les pores des anthéres sont placés plus
prés du stigmate que chez les individus européens (Botan.
Tidsskr. I. c. p. 45, Fig. 15). Bartsia alpina (Fig. 3): dans 1a
Norvége arctique et dans le Groenland on trouve å la fois des
formes macrostyles et microstyles; ces derniéres sont sans doute
d'excellents autogamistes. Dans son «Alpenblumen» Miller
n'a mentionné et dessiné que les macrostyles. Primula stricta:
en Groenland les anthéres sont au niveau du stigmate et
VPautogamie peut facilement avoir lieu; dans la Norvége arctique
le stigmate est situé au-dessus des anthéres (pour les figures voir
le »Bihang» de 'Acad. des Sciences de Stockholm, Tome XII>)).
Thymus Serpyllum: quoique V'on en rencontre des variétés en
Groenland comme en Danemark, il me semble cependant que
les étamines et le style sont pour la plupart plus courts
dans les plantes groenlandaises que dans celles du Danemark
et de PIslande, de sorte que les anthéres sont plus råappro-
chées du stigmate (Fig. 4). ” Saærwfraga oppositifolia: les plantes
du Groenland semblent plus autogamistes que celles des Alpes
d'aprés Miller (Alpenblumen) et, pour une grande partie,
celles de la Norvége (voir Botan. Tidsskrift, T. 16, p. 31,
Fig. 28). Menyanthes trifokata est seulement connu comme
1) Dans le «Botanisk Tidsskrift», 1885, Tome 15, j'ai commencé la publication"
de: +Notes Biologiques sur des plantes du Groenland». La suite se trouve
dans Tome 16; j'espére ultérieurement les continuer.
2) Dans le «Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, Tome XII, 1886,
Partie III, Nr. 2, jai publié un traité: Sur la biologie de quelques
plantes arctiques, avec 13 xylographies.
Sur quelques fleurs groenlandaises. XXV Il
hétérostyle, mais en Groenland il apparait aussi isostyle bien
caractérisé (Fig. 5). Enfin je dirai que, chez le Fyrola gran-
diflora qui se rapproche beaucoup du P. rotundifolia, bien
que les fleurs soient plus grandes la distance entre les anthéres
et le stigmate est plus petite et la chance d”autogamie plus
grande que chez ce dernier.
Vient ensuite la question de savoir, si la flore du Groen-
land, comparée par ex. aux flores des terres båsses tem-
pérées de I'Europe septentrionale et centrale, offre au total un
caractére distinctif biologique. Cette question se résout en
plusieurs åutres secondaires.
Le Groenland posséde-t-il relativement plus de fleurs anémo-
philes que les pays plus méridionaux ou les påys au climat
plus tempéré, et ou le monde des insectes est plus riche?
En 1883 M. Aurwillius de Stockholm a répondu å cette question
que d'aprés ses recherches le pour cent des anémophiles est
dans la Suéde méridionale de 25,5; en Finmark 33, en Islande
38, en Groenland 38,8, dans la Nouvelle-Zemble 32,4 et dans
le Spitzberg 37. Donc le pour cent croit en général vers le
Nord. Dans mon texte on trouve nommés p. 116 les anémophiles
groenlandais; je suppose aussi que les saules du Groenland sont
anémophiles, car on ne comprendrait pas sans cela comment ils
peuvent fructifier si richement. Il n'est pourtant pas indispensable
que Paugmentation relative du nombre des anémophiles soit la
conséquence directe des changements dans les conditions pour
la pollination; elle provient plutéåt de ce que certaines familles
anémophiles, comme les. Graminées et les Cyperacées, en
général, et certainement par d'autres raisons, sont relativement
plus nombreuses dans les pays arctiques.
Les fleurs entomophiles sont-elles tout-å-fait pourvues des
mémes propriétés comme sous des latitudes plus basses? Il faut
que la réponse soit affirmative. Le nectar se forme chez toutes
ces fleurs, å quelques exceptions prés (Papaver alpinum, Ane-
mone Richardsoni, Pyrola grandiflora), mais on ignore encore
si la formation du nectar se présente aussi abondante que dans
les autres paåys pourvus des mémes espéces.
En Groenland il y a des fleurs odoriférantes quelque peu
nombreuses (elles sont nommées p. 118), et 'odeur me parait
décidément plus faible que dans les climats plus doux. Quant
a la couleur des fleurs j'ai des recherches moins exactes
XXVIII Eug. Warming.
Annales des sciences natur. que celles de Mr. Flahault (Annales
des sciences natur., VI sér, T. 9); mais V'effet quw'elles m”ont pro-
duit est tel: que pour la vivacité et la pureté des couleurs les fleurs
du Groenland' ne surpassent pas les espéces correspondantes
ou rapprochées croissant en Danemark. En somme, je trouve
fort peu de fleurs aux couleurs vives et pures, et généralement
celles-ci ne jouent pas de role dans la beauté du paysage, parce
que les plantes en question sont petites et éparses. Quant.å la
grandeur des fleurs au lieu d'augmenter elle semble plutåt
diminuer avec la latitude croissante. C'est ainsi que parmi les
Ericinées on trouve plusieurs espéces, dont les fleurs sont plus
petites dans les pays arctiques (Vaceinzum uliginosum fB micro-
phyllum, Vaccintum Vitis idæa var. pumilum, Ozycoccus palustris
var. mierocarpus), tandis que chez le Pyrola grandrjlora arctique
les fleurs sont au contraire plus grandes que chez l'espéce rappro-
chée, le P. rotundifolia (voir Botan. Tidsskrift, Tome 15, p. 17,
Fig. 2). Le genre de 'Æpilobium est en général représenté dans le
Groenland par des espéces å petites fleurs; il en existe une espéce
arctique qui pour la grandeur de la fleur surpasse les plus
grandes de Europe centrale: Æ. (Chamænerium) latifoltum (voir
Fig. I1 et 8). Donc la flore est évidemment plus pauvre en
espéces å grandes fleurs que celle de 'Europe septentrionale et
centrale. Mais sous un certain rapport la flore arctique Pemporte
sur celle de nos terres basses en ce que le nombre des fleurs
que produit chaque sujet est souvent beaucoup plus grand
que chez nous, ou le semble au moins; chez plusieurs arbustes
et herbes il est extrémement grand, et la richesse des fleurs
est d'autant plus prononcée que les plantes sont petites
et basses. Ceci n'est pourtant pas une particularité absolument
caractéristique pour les pays arctiques, car non seulement on
le retrouve dans les hautes Alpes mais aussi chez les arbustes
d'Erica et de Calluna qui couvrent les landes de 1'Europe
septentrionale. Toutefois le nombre des espéces, qui se pré-
sentent si riches en fleurs, est plus grand en Groenland. La
flore arctique ayant été souvent glorifiée par les voyageurs
pour son luxe, la vivacité de ses couleurs, sa richesse etc.,
je pense que cela … doit étre compris ainsi: si l'on regarde
la nature déserte, rigoureuse et aride, la flore est d'une splen-
deur remarquable et étonnante, mais comparée å celle de
Sur quelques fleurs groenlandaises. X XIX
quelques degrés plus au sud, par exemple de I'Europe sep-
tentrionale et centrale, elle lui est bien inférieure.
Donc les entomophiles du Groenland ont les mémes qualités
que ceux de I'Europe septentrionale, mais dans leur ensemble ils
leur sont certainement inférieurs. Des visites d”insectes ont
réellement été observées, mais malheureusement, jusqu'aujourd'-
hui, il n'y a que fort peu d'indications détaillées (voir p. 1253—26).
Le Groenland étant si pauvre en insectes, on pourrait sup-
poser que les entomophiles unisexués sont trés rares. Il
n'en est pas ainsi. Les mémes espéces qui autre part ont des
fleurs unisexuées en ont aussi en Groenland.. Voici celles qui
me sont connues: Rubus Chamæmorus, dioique; Dryas inte-
grifoka, androdioique (fig. 6); Dryas octopetala, sans doute de
méme; Silene acaulis et Viscaria alpina, polygames-trioiques;
Melandrtum involucratum 2 affine, dans la Norvége arctique gyno-
dioique (Fig. 7); Halzanthus peploides, dans la Norvége arctique et
au Spitzberg polygame-trioique, en Islande je connais des fleurs
måles et femelles, et en Groenland encore seulement des herma-
phrodites; Sztellaria humifusa, St. longipes et Cerastium alpinum,
en Groenland gynodioiques. Rhodiola rosea: polygame-trioique ;
Saærifraga: plusieurs espéces (voir p. 130) peuvent avoir une
fleur femelle terminant Vinflorescence (pour plus de renseigne-
ments voir «Botan. Tidsskrift», T. 16, p. 34). Thymus vul-
garis: gynodioique en Groenland et en Islande (Fig. 4); Poly-
gonum vwviparum: en Europe polygame-trioique; en Groenland
je connais les hermaphrodites et les fleurs femelles. Enfin
je citerai encore les (Composées tubuliflores et, comme
supposition, les saules. Parmi les plantes anémophiles I" Æm-
petrum nigrum parait plus fréquemment hermaphrodite en
Groenland qu'en Europe (v. Botan. Tidsskrift, T. 16, p. 38).
Paårmi les fleurs entomophiles du Groenland quelques-unes
semblent difficilement pouvoir se passer de la visite des insectes
pour étre pollinées: par ex. les Sawifragae, qui ont une forte
dichogamie (S. cernua, tricuspidata, aizoides, Hirculus, Atzoon);
Chamænerium angustifolium, Fig.8 A, tandis que la forme lerostyla,
dessinée Fig. 8 B, parait étre d'une facile autogamie; Archan-
gelica officmalis, Streptopus amplexifolius et Diapensia lapponica,
a moins cependant que la pollination w'ait lieu déjå dans le bouton
ou au moment de |'épanouissement de la fleur (Fig. 9). Mais
en général les fleurs de la flore groenlandaise, ce qui pro-
XXX Eug. Warming.
bablement parait s'appliquer å toute la flore arctique, paraissent
autogamistes plus faciles et plus sårs que leurs proches parents
vivant dans les pays tempérés plus riches en insectes.
Pour démontrer ceci je renverrai le lecteur å ce qui a été
dit plus haut (p. 1) des petites différences qui existent entre
les sujets groenlandais et les autres des mémes espéces.
Ensuite je mentionnerai les faits suivants.
Caryophyllaceæ. Les Silenées de 1'Europe septentrionale
que je connais surpassent en général leurs parents groen-
landais pour la couleur, Vodeur et la grandeur des fleurs;
les Silene acaulis et Viscaria alpina ont aussi les anthéres et les
stigmates fort saillants en dehors de la fleur, et les fleurs voyantes,
mais les trois espéces groenlandaises de /elandrium ont les pétales
plus petits et plus påles, les anthéres et les stigmates beaucoup
plus et méme tout-å-fait cachés, et bien que la dichogamie se
trouve chez les deux espéces, elle est surtout plus faible que chez
les autres, et de plus protérogyne (Fig. 10, 7); le M. apetalum,
d”aprés les plantes de Norvége, parait étre homogame. Par suite
de la position des organes Vautogamie est inévitable chez ces
espéces.
Saærfraga. Sur 12 espéces groenlandaises il y en a cinq
qui sont plus ou moins dichogames; cinq espéces sont homo-
games ou faiblement oscillantes autour de !"homogamie; elles
sont aussi autogamistes distincts, et deux espéces ressemblent
aux premiéres comme aux derniéres. L'espéce arctique du
Chrysosplenium (C. tetrandrum) se distingue entre autre du
C. alternifotum par V'homogamie et Vautogamie plus caractérisée
(voir le «Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, T. 16,
II, Nr42):
Oenotheraceæ. Quoique le Chamænerium latifokum, qui a
la fleur la plus grande et la plus brillante du Groenland, sur-
påsse ou en tout cas ressemble å nos Æpilobium å grandes fleurs
quant å se rendre visible, il oscille néanmoins autour de
P'homogamie (proterogynie faible Fig. 11, 4, D, protérandrie
faible Fig. 11, E-G); aussi a-t-il le style tellement court que
les anthéres sont plus rapprochés des stigmates que chez le
Ch. alternifotum (Fig. 8).
Serophulariaceæ. Le Bartsia a été mentionné plus haut.
Aucune des espéces des PFedicularis mentionnées par H. Miller
n'est faite pour Vautogamie comme celles du Groenland:
Sur quelques fleurs groenlandaises. XXX I
P.. hirsuta (Fig. 12), lanata et flammea. Comme le Spitzberg
est dépourvu d'abeilles et que les Pedicularis hirsuta et lanata,
qui ne peuvent guére étre pollinés par d'autres insectes que les
abeilles, y fructifient abondamment, M. Awrivilkus (1. c.) a conclu
qw'ils s'y fécondent par åutogamie depuis des séries infiniment
longues de générations. Les exemplaires de I Euphrasia
officmalis du Groenland que j'ai vus appartiennent å la variété
autogamiste å petites fleurs.
Utriculariacewæ. Le P. villosa de la Norvége arctique est
autogamiste prononcé, comparé aux F. alpina et P. vulgaris
(voir le «Bihang» de 'Acad. des Sciences de Stockholm, T. 12,
Bar N2:2, Fiz 9, 10,11). I
Rosaceæ. Les espéces arctiques, de méme que les Alsinées
et les Cruciféres (voir «Botan. Tidsskrift», Tome 15, p. 3—15,
Fig. 1), ont des fleurs ouvertes, réguliéres, d'un abord facile
pour beaucoup d'insectes, et plus ou moins homogames; elles
sont de facile autogamie; les espéces arctiques ne peuvent
donc pas étre d'un trés grand interét dans cette question. Il
faut cependant faire remarquer que le &Æubus arcticus en
Norvége est particuliérement adapté å Vautogamie (voir le
«Bihang» de I'Acad. des Sciences de Stockholm, 1. c., Fig. 13).
Pour ce qui concerne les Ranunculaceæ et les Crucifereæ,
il en est de méme comme pour les Rosaceæ.
J'ai parlé des Ericinées dans le «Botan. Tidsskrift», Tome 15
et dans le «Bihang» de Académie suédoise, l.c. Ici je ferai
remarquer que chez les quelque seize espéces du Groenland
— et chez I' Erica Tetraliz et le Calluna vulgaris — non seu-
lement il y a chance d'autogamie, mais celle-ci a certainement
souvent lieu au moment ou s'épanouit la fleur, peut-étre méme
déjå dans le bouton. Chez presque toutes les espéces dont les
anthéres s'ouvrent par des pores, celles-lå sont tout ouvertes
déjå dans le bouton, et les grains de pollen s'y trouvent tout
formés, mais en général ils ne sortent pas de VFanthére avant
que la corolle s'ouvre. J'ai aussi trouvé que le stigmate était
visqueux déjå dans le bouton, ou au moins dans la fleur qui
vient de s'épanouir.
Cette tendance caractéristique å la cleistogamie est plus
avancée d'un pas chez le Campanula uniflora. Fig. 13, A
présente un bouton, 5, C, D, E en sont des parties: du
pollen germant se trouve déjå en quantité sur le stigmate.
XXXIl Eug. Warming.
Jai obtenu ce méme résultat tant sur les sujets groen-
landais que norvégiens. Il va sans dire que cette espéce n'est
pas cleistogame typique puisque la corolle s'ouvre plus tard et
qu'en somme la fleur prend la forme d'un Campanula typique.
Le C. rotundifolla est protérandrique en Groenland comme en
Europe. —
Je terminerai par aborder une question qui est bien difficile
et bien compliquée, celle de savoir si "on peut fournir des
preuves de corrélation entre la faculté de multiplication végé-
tative d'une espéce et la biologie de ses fleurs ainsi que sa
faculté de former des semences. Voici ce qui en est des
plantes groenlåndaises.
L'entomophile dioique, le Rubus Chamæmorus, peut difficile-
ment fructifier par suite de la pauvreté du monde des insectes
en Groenland; en revanche il se multiplie avec une grande activité
pår des stolons souterrains. Tous les autres entomophiles groen-
landais å fleurs unisexuées sont ou androdioiques (Dryas) ou
gynodioiques (Stellaria humifusa, St. longipes, Cerastium al-
pinum, Melandrium involucratum, Thymus Serpyllum, Polygonum
viviparum) ou polygames-trioiques (Silene acaulis, Viscaria al-
pina, Halianthus peploides, Rhodiola rosea) ou gynomonoiques ”
(les Composées); donc ils ont tous aussi les fleurs herma-
phrodites. La plupart des entomophiles susdites ont une faible
multiplication végétative et sont certainement de faciles autoga-
mistes, en tant que je les connais. Le Polygonum viviparum
et le Haltanthus ont une riche multiplication végétative.
Les fleurs suivantes sont dichogames å un degré assez
élevé, et par conséquent la pollination en est incertaine dans
un paåys pauvre en insectes comme le Groenland: Chamænerium
angustifoltum (une forme), Sazifraga cernua, aizoides, tricus-
pidata, Azzoon et Hirculus; la plupart d'entre eux ont une
multiplication véægétative assez riche.
Parmi les espéces de Fedicularis, le P. lapponica est
”entomophile le plus prononcé; en échange de la formation
de semences, la multiplication se fait rapidement par des stolons
souterrains. Les trois autres espéces communes (les P. lanata,
hirsuta et flammea) sont adaptées å I'autogamie, et la multipli-
cation végétative est presque nulle.
Le Cardamine pratensis est entomophile et la multipli-
cation se fait par des bourgeons sur ses feuilles; le C. bellz-
Sur quelques fleurs groenlandaises. XXXIII
difolia n'a pas de multiplication végétative; il a des fleurs trés
petites, et est autogamiste. — Certainement, ces faits ne sont pas
nombreux, mais ils semblent principalement porter å croire que
dans le Groenland, påuvre en insectes, plus une espéce est
entomophile plus elle est en général adaptée å une multiplication
par la voie végétative, tandis que les autogamistes peuvent se
påsser de ce mode de multiplication, et que bien souvent ils
le font aussi.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p 1886.)
Gr ede, usle HRa, st AOR re) ab Fr al
£ > Pandi foden stig) 295 Jining z SARKEMDNGE låger ja 2
i vøop tan BAR EY: mat ENEETETESTE NTR HS Eg
Mæn sagen nale Billes kals sr
Føoliksiigiken on breden ne
For uldavsog 29121m890188 Bol Sp. 510046] 73181597
ali hornog old snes da0ig nn ab am" 59 ÆREN RER
SØ sø Be La -
SER
mv
Tillæg
til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
ar
1886.
II
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1886 fremlagte Skrifter. :
Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1886
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen-
visning til den foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
B
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab indsendte og i dets Møder i Åaret 1886
fremlagte Skrifter.
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.
Tromsø Museum.
1. Aarshefter. VIII, Tromsø 1885.
2. Aarsberetning for 1884. Tromsø 1885.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
3. Handlingar. Del XXX. Stockholm 1885.
4. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del VII. Håfte 4.
Stockholm 1884—85.
The Royal Society of London.
5. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 239. London 1885.
. The Royal Astronomical Society, London.
6. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.1. Novbr. 1885.
The Geological Society of London.
7. Quarterly Journal. Vol. XLI. P.4. No. 164. London 1885.
8. List of the members 1. Novbr. 1885.
The Meteorological Office, Løndon.
"9. Monthly Weather Report. Aug. 1885. London 1885. Ååto.
The Boyal Microscopical Society, London.
10. Journal. Ser. II. Vol. V. Part 6. London 1885. -
The Zoological Society of London.
11. Proceedings. 1885. P.3. London 1885.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
12. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 3. Harlem 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
13. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LVIII. H. 4. Halle a, S. 1885.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
"14. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 2—3 & Suppl. 1—2.
Jena 1885.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 15—37..
mn
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
15. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XVIL Abth. 2. — Math.-phys. Cl.
Bd. XV. Abth. 2. Munchen 1885. 4to.
16. Festrede. (Brinz. Zum Begriff der rom. Provinz). Munchen 1885. åto.
17. Denkrede. (Hofmann. Joh. Andr. Schmeller.) Munchen 1885. 4to.
Hrvatsko Arkeologici:o Druztvo, Zagreb (Agram).
18. Viestnik. Godina VII. Br. 4. U Zagrebu 1885.
La Reale Accademia der Lincei, Boma.
19. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 26. Roma
1885. 4to.
La BSociet& Geografica Italiana, Roma.
20. Bollettino. Serie II. Vol. X. Fasc. 12. Roma 1885.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
21. Bollettino. 1885. No. 9—10. Roma 1885.
T'Osservatorio della regia Universita dt Torino.
22. Bollettino, Parte meteorologica. Anno XIX. 1884. Torino 1885. Tverfol.
La Reale Accademia delle Scienze di Torimo.
23. Atti. Vol. XX. Disp. 7—8. Torino 1885.
24. G. Govi. V'ottica di Claudio Tolomeo. Torino 1885.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze ed Arti, Venezia.
25, Memorie. Vol. XXII. Parte 1— 2. Venezia 1884—85. Åto.
26. Atti. Serie VI. T. IL. Disp.3—10. T. III. Disp. 1—9. Venezia 1883—85.
Academia BRomåna, Bucuresci.
27. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor. Vol. V.
P, 1. Bucuresci 1885. A4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
28, American Chemical Journal. Vol. VII. No. 4. Baltimore 1885.
29. American Journal of Philology. Vol. VI. No. 3. Baltimore 1885.
30: Studies in Hist. and Polit. Science. Ill. Series. XI—XII. Baltimore 1885.
The Boston Society of Natural History, Boston.
31. Memoirs. Vol. II. No.11. Boston 1885. Ato.
32. Proceedings. Vol. XXII. P. 4. Vol. XXIII, P.1. Boston 1884—85.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass
33. 25. Annual Report. 1884—85. Cambridge 1885.
34. Bulletin. Vol. XII. No. 2. Cambridge 1885.
The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison.
35. Publications. Vol. III. Madison, Wisconsin 1885.
Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn.
36. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXX. Nos. 177—79.
New Haven 1885.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
37. Proceedings. Vol. XXil. No. 120. Philadelphia 1885.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 38—57. 5
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
"38. Signal Service Notes. No. 23. Washington 1885.
"39. International Meteorological observations. Octbr. 1884. Washington
1885. Å4to.
LS Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
"40. IV, Annual Report by I. W. Powel, Director. Washington 1884.
"41. Monographs. Vol. VIll. Washington 1884. 4to.
United States Naval Observatory, Washington.
42. Astronomical and meteorological observations. 1881. Washington 1885. Ååto.
Observatorio Meteoroldgico-maynético Central de I/Éæico.
"43. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 94—102. México
1885. Fol.
"44, Bårcena y Pérez. Estudios de Meteorologia comparada. T.Il. México 1885.
La Academia macional de Ciencias en Cordoba .(Repåblica Argentina).
45. Actas. T.V. Entr.2. Buenos Aires 1884. Åto.
The Geological Survey of India, Calcutta.
46. Memoirs (Palæontologia Indica). Series IV. Vol. I. P. 5. Calcutta
1885. Fol.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta
"47. Registers of original observations. May 1885. Folio.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
48, Verbandelingen. Deel XLV. Afl. 1. Batavia 1885. 4to.
49. Notulen. Deel XXII. 1885. Afl.1. Batavia 1885.
50. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX.
Afl. 3—4. Batavia 1885.
Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia
"51. Observations. Vol. VI. P.1—2. Batavia 1885. ÅAto.
The Seismological Society of Japan, Tokio.
52, Transactions. Vol. VIII. Tåkid 1885.
Hr. Professor Dr. med dÅ phil. J. G. Agardh, Selsk. udenl. Medl., Lund.
"53. Agardh. Til Algernes Systematik. Nya bidrag. IV. Afd. VII. (Særtryk
af Lunds Univ. Årsskr. T. XXI). 4to.
M. le Professeur et Sénateur Michel Amari, Selsk. udenl. Medlem, Florens.
54. Documenti per servire alla storia di Sicilia. Serie UL Vol. I. fase. I.
Palermo "1885.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne.
55. J. F. J. Biker. Gollecgåo de tratados da India. Tomo 1X. Lisboa 1885.
A. E. Foote, M. D., Professor, 1223. Belmont Avenue, Philadelphia Pa.
"56. The Naturalists' Leisure Hour and Montbly Bulletin. 9th. Year. No.
92—93.
Hr. Professor Dr. med, då phil. Axel Key, Selsk. udenl. Medlem, Stockholm.
57. A. Key. Låroverkskomiténs Betånkande. Ill. Bilaga E. Text og Tabeller.
Stockholm 1885. 89 & 49,
6 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 58—78.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
58. Naturen. 9. Aarg. No.12. Kristiania 1885.
Sig. Guiseppe Pennesi, Roma. '
"59. Pennesi. Viaggio del Messer P.Quirino. Roma 1885.
M. A. Preudhomme de Borre, Président de la Société'Entomol. de Belgique,
Bruwelles.
"60. Preudhomme de Borre, Analyse de deux travaux sur les Articulés
fossiles. (Særtryk). 1885.
Mr. Bern. Quaritch, Bookseller, London.
61. The choicest portion of the stock of Mr, Fred. S. Ellis. London 1885.
Hr. Akademisekretær Pl. Weilbach, Kjøbenhavn.
"62. Ph. Weilbach. Nogle Træk af Bohavets Historie i Danmark. (Tidsskr.
for Kunstind. 6. Hefte). 1885.
Det Danske Metewrologiske Tustitut 1 Kjøbenhavn.
63. Maanedsoversigt. Novbr. 1885. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
64. Iron. Nos. 674—77.
The Royal Astronomical Society, London.
65. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 2. Decbr. 1885.
The Royal Geographical Society, London.
66. Proceedings. Vol. VII. No. 1. London 1886.
La Société Botanique de France, Paris.
67. Bulletin. T, XXXII. Comptes rendus des Séances. 6. Paris 1885.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve.
68. Mémoires. T. XXIX. Partie 1. Genéve 1884—85. 4to.
La Beule Accademia dei Lincei, Boma.
69. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 423. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 26—27. Roma
1885. Å4to.
Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel.
70. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 3. Berlin 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
if: Gircularss" Vol V.."N0:745. -1885"—ÆtO.
72. American Chemical Journal. Vol. VII. No.5. Baltimore 1885.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
73. Memoirs. Vol. X. No.2 & 4. Vol. XIV. No. 1. P.1. Cambridge 1885. Ååto.
Iowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Iowa City, Iowa.
"74. Report. 1878. 1879. 1881. 1882, Des Moines, lowa 1880—85. (10 Expl.)
"75. First, Second, Third Biennial Report. Des Moines 1880—83. (10 Expl.)
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia.
"76. Miscellaneous Reports, M. M2. M3. N, 0. 02. P, I—III. med Atlas. P 2.
P3. Z. Harrisburg 1875—84. Å
"77. Anthracite Region A A., Atlas.
"78. Bituminous Coal Fields &c. I. 12. 13. m. Atlas. I 4. J. K. K2. K3..K 4.
5 Q.QP?2X03. Q4. R: mJAtl. R2. m. Ati! V: V2.""TbidS1575=80;
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 79—98. "|
"79. N.E. and Middle Penn. F 2. T. m. Atl. T, 2, T.4,. Ibid, 1881—84.
80. Report of Progress. X. Ibid. 1885. '
The Chief Signal Officer, U. S$, Army, Washington, D. C.
781. Monthly Weather Review. Octbr. 1885. Washington 1885. ÅAto.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"82. Registers of original observations. June—July—August 1885. Folio.
Sig. Dottore Bartolomeo Baculo, Professore alla BR. Univérsitå di Napoli.
"83. Dr. B. Baculo. L'apparato ganglionare intrinseco dei cuori linfatici. Na-
poli 1885.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des ajfaires étrangéres & Lisbonne.
84. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo X. Lisboa 1885.
Hr. Dr. Christian Bohr, Kjøbenhavn.
85. Chr. Bohr. Momentanfotografien ved muskelfysiologiske Undersøgelser.
Kjøbenhavn 1886. .
Hr. Professor, Dr. A. Kolliker, Wiirzburg.
"86. A. Kålliker. Histologische Studien an Batrachierlarven. (Ztschr. f. wiss.
Zool. XLIII.)
Mr. W. Douw Lighthall, M. A., Advocate, 1727 Notre Dame Street, Montreal.
87. W.D. Lighthall. An Analysis of the altruistic act. Montreal 1885.
M. Platon Lukaszevicz, Berezan, Gouvernement Poltava, District Pereyaslav,
Russie.
88. Pl. Lukaszevicz. Les lois astronomiques. I—II. Kiev 1884—85. (russ.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
89. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:3. Stockholm 1885. åto.
MEDER. J. Sd gige Prof. math. & VUniversité de Prague.
"90. F.J. Studnicka. Tychonis Brahe, Triangulorum planorum et sphæricorum
praxis arithmetica, Pragæ 1886. 4to. (Facsimile af Hdskr.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
91. Bulletin météorologique. Decbr. 1885.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E.C.
92. Iroh. Nos. 678—79.
Norges Universitets- Bibliothek, Kristiania.
=93. G. Storm. Norges gamle Love indtil 1387. Bd. IV. Christiania 1885. Ato.
L”Observatoire Physique Central, St.- PÉtersbourg.
94. Annalen. 1884. Theil !. St. Petersburg 1885. ÅAåto.
95. Repertorium fur Meteorologie. Bd. IX. St. Petersburg 1885. ÅAto.
The Meteorological Office, London.
96. Quarterly Weather Report. New Series. Part IV. Octbr.—Dcbr. 1877.
London 1885. 4to.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin.
97. Journal. Vol. XVI, Part 3. 1882—84. Dublin 1886.
Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.)
=98. Flora Batava. Afl. 271—72. Leiden. å4to.
8 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 99—121.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
99. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. II. Partie 3. Haarlem 1885. 4to.
100. C. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 1—2. Harlem 1885. Ato.
La Société Botanique de France, Paris.
101. Bulletin. T. XXXIL Session extraordinaire å Charleville. Paris 1886.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. ,
102. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XX. Heft. 4. Leipzig 1885.
Die Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
103. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXV. — Math.-Naturwissensch.
Classe. Bd. XLVIII—XLIX, Wien 1884—85. Ato.
104. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CVII, Heft. 1—2. Bd. C VIII,
Heft. 1—3. Bd. CIX, Heft. 1—2. — Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth.
Bd. XC, Heft. 1—5. XCI, Heft, 1—4. Zweite Abth. Bd. XC, Heft. 1—5.
XCI, Heft. 1—3. Dritte Abth. Bd. LXXXIX, Heft. 3—5. XC, Heft. 1—5.
.XCI, Heft. 1—2. Wien 1884—85. Register der Sitzungsberichte, Math.-
Naturw. Classe, Xl. Bd. 86—90. Wien 1885.
105. Almanach. 1885. Wien 1885.
106. Archiv f. åsterr. Geschichte. Bd. LXVI—LXVII. Erste Hålfte. Wien
1884—85.
Die Kais.- kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
107. Verhandlungen. 1885. Bd. XXXV, 2 Halbj. Wien 1886.
Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest.
108. Almanach. 1885. Budapest 1885. (Ung.)
109. Rapports de la Section Philologique. XII, 1—5. Budapest 1884—85.
(Ung.)
110. Mémoires Philologiques. T. XVIII, 1—3. T. XIX, 1. Budapest 1883—84.
(Ung.)
111. Rapports de la Section Historique. T. XII, 1—2 & 4. Budapest 1884.
(Ung.)
112. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VII, 1—9. Budapest
1881—85. (Ung.) :
113. Mémoires de la Commission pour PÉconomie Politique. T. Il, 1—6.
Budapest 1883—85. (Ung.)
114. Rapports de lå Section Philosophique. T. I, 1—7. Pest 1871—72.
Budapest 1876—81. (Ung.) .
115. Bulletin Archéologique. T. I—V, 1—2. Budapest 1881—85. (Ung.)
116. Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques.. T. Ill, 1—5. Buda-
pest 1884—85. (Ung.)
117. Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. T. XVII — XIX.
Budapest 1883—84. (Ung.)
118. Mathematische u. Naturwissenschaftl. Berichte aus Ungarn. Bd. Il.
"Budapest 1883—84. (Tysk.)
"119. Kruspér. Observations météorologiques. T. I—II. Pest 1866, Buda-
pest 1885. (Ung. & Lat.) Tverfol.
120. Ungarische Revue. 1885. 1—7. Budapest 1885. (Tysk.)
121. Bulletin de 'Académie Nationale Hongroise. I—III. Florence 1884—85.
(Fransk.)
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 122—148. 9
122, (Våzlatok) Esquisse de VPhistoire de 1'Académie Hongroise 1831—1881.
Budapest 1881. (Ung.)
123. Szab. Bibliographie des livres anciens imprimés en Hongrie. Vol. I—II.
Budapest 1879—85.
124. Corpus Statutorum. T. I. Budapest 1885. (Ung.)
125. Codex Diplomaticus Andegavensis. T. IV, Budapest 1884. (Latin m.
Not. p. Ung.)
126. Monumenta Comitiorum Transsylvaniæ. T, X. Budapest 1884. (Ung.
og Lat.
127. Foldes. Annuaire statistique, T. I—II. Budapest 1883—84. (Ung.)
128. Szinnyei. Repertorium. T. I, 2. Budapest 1885. (Ung.)
129. Szilagyi. Le prince Bethlen et la diplomatie Suédoise. Budapest 1882. (Ung).
130. = Les relations diplomatiques du prince George Råkoczi avec la
Porte Ottomane. Budapest 1883. (Ung.)
131. Karolyi. Le procés juridique d'Illéshåzy. Budapest 1882. (Ung.)
132. Wenzel. La famille des Fugger en Hongrie. Budapest 1883. (Ung.)
133. Deåk. La correspondance des émigrés hongrois. Budapest 1883. (Ung.)
134. Marczali. L'histoire de Joseph II. Budapest 1884. (Ung.)
135. Monumenis de la langue ancienne hongroise. T. XI—XII. Budapest
1884. (Ung.)
136. Finaly. Les poids de 1'Antiquité. Budapest 1883. (Ung.)
137, Vécsey. Aemilius Papinianus. Budapest 1884. (Ung.)
138. Pech. Histoire des mines en Hongrie inférieure. T. Il. Budapest 1884.
(Ung.)
139. Reissenberger & Henszlmann. Les anciennes églises de Nagyszeben et
Székesfehérvår. Budapest 1883. (Ung.) 4to.
140. Pulszky. L'åge du cuivre en Hongrie. Budapest 1883. (Ung.) Å4to.
141. Lipp. Les nécropoles préhistoriques de Keszthely. Budapest 1884.
(Ung.) Ååto.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
142. Viestnik. Godina VIII. Br. 1. U Zagrebu 1886.
La Beale Accademia dei Lincei, Boma.
143. Atti. Anno CCLXXXII. Serie 43, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 28 ed
ultimo. Roma 1885. 4to.
ill Beale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze.
144. Pubblicazioni. Sezione di Fjilosofia e Filologia. A. Chiappelli. Della inter-
pretazione panteistica di Platone. Firenze 1881,
145. Pubblicazioni. Sezione di Medicina e Chirurgia. G. Pellizzari. Archivio
della seuola d”anatomia patologica. Vol. I. Firenze 1881.
146. Pubblicazioni. Sezione di Scienze fisiche e naturali. A. Rovighi e
G. Santini. Sulle convulsioni epilettiche per veleni. Firenze 1882.
The American Geographical Society, New York (No.11. West 29% Street.).
147. Bulletin. 1885. No.2. New York.
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
"148. International Meteorological Observations. Novbr. 1884. Washington
1885. A4to.
10 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 149—168.
Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de Méwico.
"149. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num.103—106. México 1885.
Fol.
Herrn Dr. Breslauer, Adr. Eugen Grosser, Wilhelmstrasse 121, Berlin, S. W.
150. Deutsche Chemiker-Zeitung. Jahrg. I. No.6. Berlin 1886. Å4to.
Mr. William Huggins, D.C.L., L.L.D., F.R.S., fysisk Astronom i London
Selsk. udenl. Medlem.
"151. The Bakerian Lecture. — Huggins. On the Corona of the Sun. (Proc. of
the R. Soc. No. 239, 1885).
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
152. Maanedsoversigt. Decbr. 1885. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
153: ron Nos. 7680-81
Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm.
154. Ofversigt, 1885. 42. Årg. No.6. Stockholm 1885.
The Royal Government of Great Britain, London.
155. Report on the scientific results of ihe exploring voyage of H. M. S.
Challenger 1873—76. Zoology. Vol. XII—XIII. London 1885. å4to.
The Royal Society of London.
156. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 240. London 1885.
157. Report of the Meteorological Council, for the Year ending 31st of March
1885. London 1886.
The Royal Geographical Society, London.
158. Proceedings. Vol. VIII. No, 2. London 1886.
L' École Polytechnique de Delft.
159. Annales. 3me. et 4me. Ljyraison. Leide 1885. Ååto.
Die Physikalisch-Medizinische Societåt zu Erlangen.
160. Sitzungsberichte. 17. Heft. Erlangen 1885.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
161. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LVIIL H. 5. Halle a. S. 1885.
Die Kais.-Kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
162. Jahrbuch. 1885. Bd. XXXV. Heft. 4. Wien 1885. 4to.
163. Verhandlungen. 1885. No. 10—18, 1886 No.1. Wien 1885—86. åto.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
164. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. I. Wien 1885. Ato.
La Reale Accademia dei Lincei, Boma.
165. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 1. Roma
1886. Å4to.
IL B. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
166. Bollettino. 1885. No. 11—1?2. Roma 1885.
La Societ& Geografica Italiana, Boma.
167. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 1. Roma 1886, .
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
168. Studies in Hist. and Polit. Science, IV. Series I. Baltimore 1886.
Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 169—188. ii
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
169. 40. Annual Report. Cambridge 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
"170. Professional Papers of the Signal Service. Nos. 16 & 18. Washington
1885. 4to. 2 Expl:
"171. Monthly Weather Review. Nov. 1885. Washington 1885. Å4to.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
172. Notulen. Deel XXIII. 1885. Afl. 2. Batavia 1885.
173. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX: Afl. 5.
Batavia 1885.
The Geological Survey of India, Calcutta.
174. Records. Vol. XVIII. P. 4. Calcutta 1885. A4to.
Mr. AÅ. E. Foote, M, D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Philadelphia.
"175. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 10th Year. Febr.
1886. No. 94.
Kirkman, Thomas. P., M.A., F.R.S$.
"176. The 364 Unifilar Knots of Ten Crossings. (Særtryk af Transactions
of the Royal Society of Edinburgh; 1885, XXXII. 4to.)
Mr. Berh. Quaritch, Bookseller, London.
7177. The ehoicest Portion of the Wodhull Library. London 1886.
Tait, P. Guthrie, Professor ved Universitetet i Edinburgh, Selskabets udenl.
Medlem.
"178. On Knots. Part Ill. (Særtryk af Transactions of the Royal Society of
Edinburgh. 1885, XXXI. 4to.)
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. O.
179. Iron. Nos.682—83.
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn.
180. KortUdsigt over dets Virksomhed. Oct. 1884—0ct.1885. Kjøbenhavn 1886.
L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
"181. Mémoires. T. XXXIlll. No. 3—4. St.-Pétersbourg 1885. Ååto.
I'Observatoire Physique Central, St.-PÉtersbourg.
182, Annalen 1884. Theil II. St.-Pétersbourg 1885. Å4to.
The Boyal Astronomical Society, London.
183. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.3. Jan. 1886.
The Meteorological Office, London.
"184. Monthly Weather Report. Sept. 1885. London 1886. Å4to.
"185. Weekly Weather Report. Vol. Il. No.47—52. App. I, Pag. 7—10. Titel
til 1885. London 1885. 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
186. Journal. Ser. II. Vol. V. P.6a: Vol. VI. P.1. London 1885—86.
Die Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin.
187. Sitzungsberichte. 1885. XL—LII. Berlin 1885—86.
Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
188. Annalen. Bd.l. No.1. 1885. Wien 1886.
12 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 189—208.
Der naturwissenschaftliche Verem fir Steiermark, Graz.
189. Mittheilungen. Jahrg. 1884. Graz 1885.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
190. Journal. Vol. I. No.8. New-York 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
7191. International Meteorologicai observations. Decbr. 1884. Washington
1886. A4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
192. Report. 1884. P.1—2. Washington 1885. 4to.
Real Colegio de Belen, Habana.
"193. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1885. Trimestre 1—2,
Habana 1885. Folio.
The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (ER. d L.
1398).
194. Scientific Results of the second Yarkand Mission. Calcutta 1885. Å4to.
The Geological Survey of India, Calcutta.
195. Records. Vol. XIX. P. 1. Calcutta 1886. A4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"196. Registers of original observations. Sept. 1885. Folio.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
197. Naturen. 10. Aarg. No. 2. Kristiania 1886.
Dr. Jacob Spångberg, Stockholm.
198. Entomologisk Tidskrift. Årg. 6. 1885. H. 1—4. Stockholm 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
199. Maanedsoversigt. Januar 1886. Føl.
200. Bulletin météorologique. Janv. 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. 0.
201. Iron. Nos. 684—85.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
202. Ofversigt. 1885. Årg. 42. No.7. 1886. Årg. 43. No. 1—2, Stockholm
1886.
LI' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
7203. Bulletin. T. XXX. No.3. St.-Pétersbourg 1886. Ato.
Le Comité Géologique (4 VImstitut des Mines), St.-PÉétersbourg.
204. Bulletin. 1885. No. $—10. St.-Pétersbourg 1885——86.
205. J. Muchketov. Géologie et Orographie de Turkestan. Tome I. St.-Péters-
bourg 1886.
The Royal Geographical Society, London.
206. Proceedings. Vol. VIII. No. 3. London 1886.
The Meteorological Office, London.
"907. Monthly Weather Report. Octbr.—Novbr. 1885. London 1886. Å4to.
La Societé Botanique de France, Paris.
208. Bulletin. T. XXXII. Revue bibliographique. D—E. Paris 1885—86.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 209-—229, ' 13
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
209. Bulletin. 3e Série. Vol. XXI. No. 93. Lausanne 1886.
Die Naturforschende Gesellschaft im Danzig.
210. Schriften. Neue Folge. Bd. VI. Heft 3. Danzig 1886.
Die Køn. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
211. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1885. 1II. Leipzig 1886.
Das køn. Wirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart.
212. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. VIII. Heft 1—4. Stuttgart
1885—86.
Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
213. Jahrbucher. Jahrg. 38. Wiesbaden 1885.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
214. Sitzungsberichte. 1885. Wurzburg 1885.
La Reale Accademia dei Lincei, Boma.
215. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. Fasc. 2—4. Roma
1886. 4to.
- La Societ& Geografica Italiana, Eoma.
216. Bollettino. Serie Il. Vol. Xl. Fasc. 2. Roma 1886.
La Societx Toscana di Scienze naturali, Pisa.
217. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 1—40.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
218. Atti. Vol. XXI. Disp.1. Torino 1885.
Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn.
219. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXX—XXXI. Nos.
180—81. New Haven 1885—86.
The New York Academy of Sciences, New York.
220. Annals. Vol. Ill. No.7—8. New York 1884. (2 Expl.)
221. Transactions. Vol. Ill. New York 1885. (2 Expl.)
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
222. Proceedings. 1885. Part III. Philadelphia 1886.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
223. Proceedings. Vol. XXIII. No. 121. Philadelphia 1886.
The Comptroller of the Currency, Washington. :
"224. Annual Report. December 1885. Washington 1885. (2 Expl.)
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
225. P.H. Ray. Report of the International Polar Expedition to Point Barrow,
Alaska. Washington 1885. Ååto.
The U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
226. Bulletin. No. 7—14. Washington 1884—85.
Tle National Academy of Sciences, Washington.
"227. Memoirs. 1884. Vol. Ill. P. 1. Washington 1885. 4to.
x228. Report. 1883. 1884... Washington 1884—85.
"229. Proceedings. Vol. I. P. 2... Washington 1884.
74 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 230—249.
The Smithsonian Institution, Washington.
230. Third Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1884.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
231. La Naturaleza. T. VII. Entrega 9—10. México 1885. Å4to.
Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de México.
232. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 107—113. México
1885—86. Fol.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
233. Revista. Anno I. No.1—2. Rio de Janeiro 1886.
åd
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"234, Report. 1884—85. Calcutta 1885. Åto.
=235. Indian Meteorological Memoirs. Vol. II. P,5. Calcutta 1885. 4to.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres %& Lisbonne.
236. J.F. J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo Xl. Lisboa 1886.
Messieurs M. Mendelsohn et Ch. BRichet, 111. Boulevard $t.- Germain, Paris.
237. Archives Slaves de Biologie. T. I.. Fasc. 1. Paris 1886. (Prøvehefte,
2 Expl.)
The Editors of Iron,.161 Fleet Street, London E. C.
238. Iron. Nos. 686—87.
Krigsministeriet, Kjøbenhavn.
239, C.-D. Carusso: Importance de la Cartographie officielle. Genéve 1886.
Bergens Museum, Bergen.
=940. Fr. Nansen. Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi. Bergen
1885. Å4to.
The Royal Society of London.
241. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 241. London 1885.
The Royal Astronomical Society, London.
242. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 4. Febr. 1886.
The Royal Observatory, Greenwich, London, S. E.
243. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 18384,
Appendix. London (1885). Å4to.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
244. Proceedings. Vol. V. Part 5. Cambridge 1886.
La Société Botanique de France, Paris.
245. Bulletin. T. XXXII. Comptes rendus des Séances. 7. Paris 1886.
246. Bulletin. T. XXX. Session extraordinaire å Antibes. III. Paris 1883.
Tables des matiéres &c. du Tome XXX.
La Société Helvétique de Secours mutuels dc., Morez-du-Jura, la Suisse.
247. Rapport annuel. 1885. Morez 1886.
Die Universitåt zu Kiel.
"248. Chronik. 1884—85. Kiel 1885.
=249, Amtl. Verzeichniss des Personals und der Studirenden, Sommer- u.
Winter-Semester 1884—85. Kiel 1884.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 250—270. 15
Die Universitit zu Kiel.
"250. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1884—85.
Kiel 1884—85.
"251. Drei Festreden. Kiel 1884—85.
252. Dreissig Dissertationen. Kiel 0. a. St. 1884—85. 8? & Å4to.
Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel.
253. Zeitschrift. Bd. XV. H.1—2. Kiel 1885.
"254. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I, Heft 4. Bd. II, Heft 1.
Hamburg und Leipzig 1885—86. Åto.
Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg.
255. Anzeiger. Jahrg. 1885. Bd. I. Heft 2 mit zwei Beilagen. Leipzig und
Nurnberg 1885. Å4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Boma.
256. Atti. Anno CGCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. Fasc. 5—6.
Roma 1886. Åto.
La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
257. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 43—56.
Academia Romåna, Bucuresci.
258. B.Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fas.2. Bucuresci
1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
259. American Chemical Journal. Vol. VII. No. 6. Baltimore 1886.
260. American Journal of Philology. Vol. VI. No. 4. Baltimore 1885.
261. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. Nr. 2. Baltimore 1886. 4to.
262. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. II—II. Baltimore 1886.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
263. Journal. Vol. I. No. 9. New-York 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"264, International Meteorological observations. Jan. 1885. Washington 1886. 4to.
7265. Monthly Weather Review. Decbr. 1885. Washington 1886. Å4to.
The Canadian Institute, Toronto.
266. Proceedings. Series III. Vol. II Fase. 3. Toronto 1886.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"267. Registers of original observations. Octbr. 1885. Folio.
Mr. James Dallas, F.L.S., Curator of the Albert Memorial Museum, Exeter.
268. J. Dallas. On the primary divisions and geographical distribution of
mankind. London 1886.
Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 1223. Belmont Avenue, Philadelphia, Pa.
"269. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 10th Year. March
1886. No. 95.
Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet,
Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
270. A.F. v. Mehren. Vues théosophiques d”Avicenne (Extr. du Muséon). Lou-
vain 1886.
i Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 271—290.
M. Preudhomme de Borre, Président de la Société Entomol. de Belgique, Bruwelles.
"271. Preudhomme de Borre. Sur le Geotrupes Stercorarius L. (Særtryk.)
1886.
Hr. Kaptajn Å. W. Staggemeier, Aalborg.
272, A.W. Staggemeier. Emanationen. Afhandl. om Naturkræfterne. Aalborg
1886. (2 Expl.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
273. Maanedsoversigt. Februar 1886. Fol.
274. Bulletin météorologique du Nord. Fevrier 1886, med Titel til 1886.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
275. Iron. Nos. 688—839.
The Royal Astronomical Society, London.
276. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.5. March. 1886.
The Royal Geographical Society, London.
277. Proceedings. Vol. VII No. 4. London 1886.
The Geological Society of London.
278. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 1. No. 165. London 1885.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds.
279. Proceedings. New Series. Vol. IX. Part 1. Pag. 1—144. Leeds 1886,
Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
280. Berichte. Philol.-Hist, Classe. 1885, IV. Leipzig 1886.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. ;
281. Annuario. 1886. Roma 1886.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
282. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 3. Roma 1886.
La RBR. Accademia della Crusca, Firenze.
283. Atti. Adunanza pubblica del 6 di Dicembre 1885. Firenze 1886.
La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
284. Archivio. Vol. XV. Fasc, 1—2. Quadri statistici. Fasc. 3. Firenze 1885.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo.
285. Carini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia
d'Italia. P. I. Fasc. 2. Palermo 1884.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
286. Atti. Vol. XXI. Disp. 2. Torino 1886.
The American Museum of Natural History, 77th Street, Stli Avenue, Central
Park, New York.
287. Annual Report of the Trustees. 1885—86. New York 1886.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
288. Journal. Vol. II. No.1. New-York 1886.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
289. Revista. Anno I. No. 3. Rio de Janeiro 1886.
Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder - Weg, Hamburg.
"290. P. Albrecht. Anatomische Schriften. Op. 1—73, Hamburg, Mårz 1886.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 291—309. 17
Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14% Harvestehuder - Weg, Hamburg.
+991. P. Albrecht. Sur la Non-Homologie des Poumons &c. Paris & Bruxelles
1886.
292; — Trois Communications å la" Société d'Anthropologie de
Bruxelles. 1885.
"293. — Zur Zwischenkieferfrage &c. (2 Piecer. Fortschritte der
Medicin. 1885. Nr. 14 & Centralblatt f. Chirurgie, Nr. 24.)
"294. — Uber die Wirbelkårperepiphysen &c. (3 Piecer, Intern.
medic. Kongres, Kopenh. 1884.)
M. A. Daubrée, Professeur de GÉologie au Muséum d' Histoire naturelle, Membre
de VWImnstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris.
x995, A. Daubrée. Les Météorites. Paris 1886. (Særtryk af Revue des deux
mondes.)
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
296. Naturen. 10. Aarg. No. 3. Kristiania 1886.
Herr G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen % Stockholm.
297. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 7:4. Stockholm 1886. A4to.
Baron Ferd. von Mueller, Government Botanist for the Colony of Victoria,
Melbourne.
298. F. v. Mueller. Select extra-tropical plants. New Victorian edition. Mel-
bourne 1885.
Herr A. Mihry, Gottingen.
=999, Uber den kosmischen Dualismus. (Særtryk, Cassel 1886.)
Herr Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel.
"300. Dr. G. D. E. Weyer. Die wahrscheinlichste geogr. Ortsbestimmung aus
beliebig vielen Håhen. (Særtryk, 1886.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
301. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
302S6Iron:, . Nos: 690—92.
Universitetet i Kjøbenhavn.
"303. Regnskabsberetninger. 1884—85. Kjøbenhavn 1886. Åto.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
304. Bihang till Handlingar. Bd. X. Håfte 1—2. Stockholm 1885.
305. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 3. Stockholm 1886.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
306. Bulletin. Année 1884. No.3. 1885. No. 1—2. Moscou 1885—86.
Les Musées Public et Roumiantzof u& Moscou. ;
307. Catalogue raisonné des monnaies. Livr. 2.” Moscou 1885.
The Royal Society of Tondon.
308. Proceedings. Vol. XL. No. 242. London 1886.
The Royal Microscopical Society, London.
309. Journal. Ser. Il. Vol. VI. P.'2. . London 1886.
18 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 310—330.
The Zoological Society of London.
310. Transactions. Vol. XI. Part. 11. Vol. XII, P. 1. London 1885—86. å4to.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut, Utrecht.
311. Jaarboek. 1885. Deel I. Utrecht 1886. Fol. obl.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht.
312. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1885. Utrecht
1885.
313. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1884—
85. Utrecht 1884—85.
314. Dr. A. A. W. Hubrecht. Over Lineus Obscurus. Utrecht 1885. A4to.
Musée Royal d'Histoire Naturelle de Belgique, Service de la Carte géologigque
du Royaume, Bruwelles.
7315. Textes explicatifs de Meix-devant-Virton, Wacken, Thourout, Roulers.
7316. Feuilles de Sautour, Marche et Durbuy avec 4 planches de coup. Bru-
xelles 1885, stor Folio og 8vo.
Ministére de V Agriculture et du Commerce, Paris.
317. Annuaire Statistique de la France. 1885. Année VIII. Paris 1885.
Ministére de la Guerre, Paris.
318. Catalogue de la bibliothéque. T. Ill. Paris 1885.
Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris.
7319. J. Lephay. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Il. Paris
1885. Åto.
La Société Botanique de France, Paris.
320. Bulletin. T. XXXIII. Gomptes rendus des Séances. 1. Paris 1886.
La Société Géologique de France, Paris.
321. Bulletin. 3e Série. T. XIL No: 9. XIll. No..4—7. XIV. No,…1.… Paris
1885—86.
L' École Polytechnique, Paris.
322. Catalvgue de la bibliothéque. Paris 1881.
La Société Zoologique de France, Paris.
323. Bulletin. 1885. T.X. No. 2—3. Paris 1885.
La Société Linnéenne dw Nord de la France, Amiens.
324. Bulletin mensuel. No.123—138. Amiens 1882—83.
La Société Linnéenne de Bordeaux.
325. Actes. 4e Série. T. VIll. Bordeaux 1884.
Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg.
326. Mémoires. T. XXIV. Paris 1884.
327. Catalogue de la bibliothéque. II. Livr. 3. Cherbourg 1883.
I” Académie des Sciences, Arts et Belles- Lettres de Dijon.
328. Mémoires. 3e Série. T, VIN. Dijon 1885.
ZL” Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon.
329. Mémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXI—XXII. Paris et Lyon 1884—85.
330. Mémoires. Cl. des Sciences. Vol. XXVII. Paris et Lyon 1885.
Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 331—351. 19
L' Académie des Sciences et Lettres de Montpellier.
331. Mémoires de la Section des Lettres. T. VII. Fase, 2. Montpellier
1884. Ååto.
332. Mémoires de la Section des Sciences. T. X. Fase. 3. Montpellier
1884. 4to.
La Société des Sciences de Nancy.
333. Bulletin. Série 2e. T. VII. Fasc. 17. Paris 1885.
Der Nuaturwissenschaftliche Verein zu Bremen.
334. Abhandlungen. Bd. IX. H. 3. Bremen 1886.
Die køn. Siichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
335. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII No. V. Leipzig 1886.
Die Physikalisch Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
336. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XIX. Wirzburg 1886.
Die Kais.-Kon. Geologische Beichsanstalt, Wien.
337. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft 1. Wien 1886. A4to.
Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag).
338. Listy Chemické. Rocnik X. Cislo 1—5. V Praze 1885—86.
La Beale Accademia dei Lincei, Roma.
339. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. I. Fasc. 7. Roma
1886. 4to.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
340. Bollettino. Serie Il. Vol. XI. Fasc. 4. Roma 1886.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Boma.
341. Bollettino. 1886. No. 1—2. Roma 1886.
Il Museo Civico di Storia Naturule dn Genova.
342. Annali. Voll. XVIII—XXII. Genova 1883—85.
I Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
343. Rendiconto. Anno XXII—XXIV. XXV. Fasc. 1—3. Napoli 1383—86. åto.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
344. Almanaque Nåutieo para 1887. Barcelona 1885. Ååto.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
345. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1886.
346. Studies in Hist. and Polit. Science. IV Series. IV. Baltimore 1886.
347. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No. 5. Johns Hopkins
Univ. 1886.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston.
348. Proceedings. New Series. Vol. XIII. P. 1. Boston 1885.
The Buffalv Society of Natural Sciences, Buffalo.
349. Bulletin. Vol. V. No.1. Buffalo 1886.
The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass.
350. Memoirs. Vol. Xl. P. 3. No. 2—3. Cambridge 1885. Ato.
Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn.
351. Tne American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXXI. Nos. 182-—
83. New Haven 1886.
20 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 352—373.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia.
"352. Anthracite Region. A. A. Atlas of E. M. P.1., A.A. Second Report.
Harrisburg 1885.
"353. N.E. and M.Penn. 7.3. Harrisburg 1885.
"354. .S.E. Penn. C.5. P.1. Harrisburg 1885.
7359. Grand-Atlas. - Div. 1.-P51, Div. MW... CPTERS Disk PS RDS
P,1. Div. V. P.1. (Harrisburg) 1884—85. Stor Folio.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
356. Report. 1884. Washington 1884.
"357. International Meteorological observations. Febr. 1885. Washington
1886. Å4to.
"358. Monthly Weather Review. Jan. 1886. Washington 1886. Ååto.
U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
359. Bulletin. No. 15—23. Washington 1885.
"360. A, Williams. Mineral resources of the U. S. 1883—84. Washington
1885.
The Philosophical Society of Washington.
361. Bulletin. Vol. VIII. Washington 1885.
The Smithsonian Institution, Washington.
"362. Annual Report of the Board of Regents. 1883. Washington 1885.
Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de Méæico.
"363. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 114—120, México
1886. Fol.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Bepublica Argentina).
364. Boletin T.- VIII. Entr. 2—3. Buenos Aires 1885.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"365. Registers of original observations. Novbr. 1885. Folio.
Mr. Charles A. Ashburner, Geologist in Charge, 907 Walnut Street, Philadelphia.
366. Ashburner. The Geology of natural gas. (Philadelphia) 1885.
367. — The Product of the Oil regions. (Philadelphia) 1885.
M. P.-E.-M. Berthelot, membre de VInstitut, Professeur au collége de France,
Selsk. udl. Medl., Paris.
368. M. Berthelot. Science et philosophie. Paris 1886.
Hr, Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
369. Naturen. 10. Aarg. No. 4. Kristiania 1886.
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
370. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,1. Stockholm 1886. Ååto.
M. le Docteur Saint-Lager, Lyon.
371. Saint-Lager. Recherches hist. sur les mots Plantes males et Plantes
femelles. Paris 1884.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
372. Maanedsoversigt. Marts 1886. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
373. Iron. - Nos. 693—94.
Tillæg I. Bogliste 1886. No. 374—394. 21
Det kgl. Norske "Frederiks Universitet, Kristiania.
"374. Aarsberetning. 1883—84 & 1884—85. Christiania 1884—86.
375. Programmer. Dr.F.C.Schubeler. Norges Væxtrige. I. Bd. Chrnia. 1885.
&to. A. Helland. Lakis kratere og lavastrømme. Krnia. 1886. A4to.
Norges Uniwversitets- Bibliothek, Kristiania.
"376. Aarbog for 1884. (hristiania 1885.
"377. Norsk Bogfortegnelse. 1883. 1884. Christiania 1884—85.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania.
"378. Forhandlinger. 1885, complet og separat Nr. 2. 4. 9. 11—23. Chri-
stiania 1885.
Det Norske meteorologiske Institut, Kristiania.
"379. Jahrbuch... 1883—84. Christiania 1884—85. 4to.
Den physiographiske Forening, Kristiania.
380. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Bd. 28. H, 3—4. Bd. 29. H. (—4
Bd. 30. H. 1. Christiania 1884—86.
Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab,, Kristiania.
381. Archiv. Bd. IX. Hefte 2—4. Bd. X. H. 1—4. Kristiania 1884—86.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
382. Ofversigt. Årg. 42, Nr. $—10. Årg. 43, Nr. 4. Stockholm 1885—86.
Kongl. Carolimska Unwersitetet 1 Lund.
"383. Acta Universitatis Lundensis. T. XXI. 1884—85. Lund 1885—86. 4to.
"384. Lunds Universitets Biblioteks Accessions-Katalog. 1885. Lund 1886.
I? Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
” 385. Bulletin. T. XXXI. No. 1. St.-Pétersbourg 1886. A4to.
Industristyrelsen for Finland, Helsingfors.
"386. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladet No. 9.; Folio. Moberg.
Beskrifning af Samme. 89%, Helsingfors 1885.
"387. Geologisk Ofversigts Karta åfver Finland. Helsingfors 1885. Folio.
The Royal Astronomical Society, London.
388. Monthly Notices. Vol. XLVI. No.6. April. 1886.
The Royal Geographical Society, London.
389. Proceedings. Vol. VIII. No. 5. London 1886:
The Meteorological Office, London.
"390. Monthly Weather Report. Decbr. 1885. Jan. 1886. London 1886. A4to.
"391. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 1—15. Errata til 1886. London
1886. åto.
The Royal Dublin Society, Dublin.
392. Scientific Transactions. Series Il, Vol. III. Part 7—10. Dublin 1885. 4to.
393. Scientific Proceedings. New Ser. Vol. IV, P, 7—9. V.1—2. Dublin
1885—86.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
394. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Deel XVI. Afd. Natuurkunde.
Deel XXIV. Amsterdam 1886. Å4to.
DO Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 395—415.
395. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. II. Afd,
Natuurkunde. 3e Reeks. D. I. Amsterdam 1885.
396. Jaarboek voor 1884. Amsterdam s. a. -
397. Register op den Catalogus van de Boekerij. Amsterdam 1885.
398. Tria Carmina in certamine poetico præmio et laude donata. Amstelo-
dami 1885.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
399. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 4. Harlem 1886.
La Société Entomologique de Belgique, Bruwæelles.
400. Annales. T. XXIX. P,. 2. "Bruxelles 1885.
La Société Botanique de France, Paris. ;
401. Bulletin. T. XXXIII. Comptes rendus des Séances. 2. Paris 1886.
Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen.
402. XXIV. Bericht. Giessen 1886,
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
403. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LVIIN. H. 6. Halle a., S. 1885.
Der Verein fiir Geschichte des Bodensee's dec., Lindau.
404. Schriften. XIV, Heft. Lindau 1885.
Qg
=.
KS
k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
405. Verhandlungen. 1886. Nr. 2—4, Wien 1386. Å4to.
Die kais.-kon. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien.
406. Jahrbucher. Jahrg. 1884. Neue Folge. Bd. XXI. Wien 1885. 4åto
Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien,
AOTERAnnalen: Bis TNT TEE Wjenstss 6:
Vv Vv
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
408, Viestnik. Godina VIII. Br. 2. U Zagrebu 1886.
La Reale Accademia de i Lincet, Boma.
409. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. Fase. 8—10.
Roma 1886. Å4to.
410. Atti. Anno CCLXXX. Memorie della classe di Scienze morali, storiche
e filologiche. Serie III. Vol. VIII. X. XI. Roma 1883. Åto.
411. Atti. Anno CCLXXX. CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze fisiche,
matematiche e naturali. Serie III, Vol, XIV—XVIN, Roma 1883—84, 4to.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
412. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc,. 5. Roma 1886.
La Reale Accademia Medica di Genova.
413. Bollettino. Anno II. Num. 1: Genova 1886.
La Societu Toscana di Setenze naturali, Pisa.
414. Atti Memorie. Vol. VII. Pisa 1886.
Academia Romåna, Bucuresci.
415. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor. Supl. 1.
Vol. I... Bucuresci 1886. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 416-—436. 93
The Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
416. Circulars. Vol. V. No. 47. Baltimore 1886. Å4to.
417. American Chemical Journal. Vol. VIII. Nr.2, Baltimore 1886.
418. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. V. Baltimore 1886.
419. Studies from the Biological Laboratory. Vol. 1ll. Nr. 6. Johns Hopkins
Univ. 1886.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
420. Bulletin. Vol. XIL Nos. 3—4. Cambridge 1886.
The Observatory of Yale College, New Haven.
421. Report. 1884—85. (New Haven 1885.)
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New-Yorh.
422. Journal. Vol. IL. No. 2—3. New-York 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
"423. International Meteorological observations. March 1885. Washington
1886. Å4to.
"424. Monthly Weather Review. Febr. 1886. Washington 1886. 4to.
Observatorio Meteorologico-magnético Central de México.
"425. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 121—126. México
1886. Fol.
La Secretarta de Fomento, Seccion de Estadistica, de la Bepåblica de Guatemala.
426. Informe de la Oficina de Estadistica. 1885. Guatemala (1886).
Imperial Observatorio do Bio de Janeiro.
427. Revista. Anno I. No. 4. Rio de Janeiro 1886.
The Geological Survey of India, Calcutta.
428. Records. Vol. XIX. P. 2. Calcutta 1886. Ååto.
La Société Khédiviale de Géographie du Caire.
429. Bulletin. 2e Série. No. 8. Le Caire 1886.
430. Notices biogr. de Mahmoud-Pacha el Falaki. Le Caire 1886.
Hr. Professor, Dr. P. T. Cleve, ved Universitetet 1 Upsala, Selsk. udenl. Medl.
431. Cleve. Carl Wilhelm. Scheele. Ett Minnesblad. Koping 1886.
Hr. Gustaf Enestrom, Stockholm.
"432. Enestrom. Anteckningar om matematikern Petrus de Dacia. (Særtryk
af Sv. Ak. Ofvers. Årg. 42, Nr. 8, Årg. 43, Nr. 3. Stockholm 1885—86).
Hr. Camd. phil. Carl Krafft, Kristiania.
433. Naturen. 10. Aarg. No. 5. Kristiania 1886.
M. Alfr. Preudhomme de Borre, Président de la Société Entomol. de Belgique,
Bruwelles.
"434. Preudhomme de Borre. Trois Extraits des Annales et Comptes-rendus
de la Soc. Entomol. de Belgique. Gand 1886.
Hr. Professor, Dr., J. Rosenthal, Erlangen.
"435. Biologisches Centralblatt. Bd. VI. Nr. 1. Erlangen 1886. (Prøve-Nr.)
Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Bektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl.
Beykjavtk.
436. G. Magnusson og J. Thorkelsson. Bréf Hårazar. Reykjavik 1886.
94 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 437—459.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
437. Aarbog for 1883. Del II — III. 1884. Del I & II. Kjøbenhavn 1884
—85. Fol.
438. Maanedsoversigt. April 1886. Fol.
439. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
440. Iron. Nos. 695—99.
Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Oberstlin. L. le Maire, Kjøbenhavn.
"441. Atlasbladene: Bjering, Udbyhøj, Glænstrup og Tjele, i 1.40,000. —
1886.
Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, Kristiania.
442. Archiv. Bd. XI. Hefte 1—2. Kristiania 1886.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem.
>=443. Skrifter. 1884. Throndhjem 1885.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
444. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 5. Stockholm 1886.
445. Astronomiska lakttagelser och Undersokningar. Bd. II. Håfte 2 & 4.
Bd. II. H. 3. Stockholm 1885. Åå4to.
I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
"446. Mémoires. T. XXXIII. No. 5. St.-Pétersbourg 1885. 4to.
Le Comité Géologique, (4 VInstitut des Mimes) St.-PÉtersbourg.
447. Mémoires. Vol. Il. No. 3. St.-Pétersbourg 1886. ÅAto.
448. Bulletin. 1886. No. 1—6. St.-Pétersbourg 1886.
"449, Carte géologique du Turkestan Russe. St.-Pétersbourg 1886.
450. Bibliothéque géologique de la Russie. St.-Pétersbourg 1886.
Das meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
=451. Meteor. Beobachtungen. 1886. Bogen 1—2. (Dorpat 1886).
The Royal Society of London.
452. Proceedings. Vol. XL. No. 243. London 1886.
The Royal Astronomical Society, London.
453. Monthly Notices. Vol. XLVI. No. 7. May 1886.
The Royal Geographical Society, London.
454. Proceedings. Vol. VII. No. 6. London 1886.
The Royal Microscopical Society, London.
455. Journal. Ser. Il. Vol. VI. Part 3. London 1886.
The Zoological Society of London.
456. Transactions. Vol. XII. Part 2. London. 1886. A4to.
457. Proceedings. 1885. P. 4. London 1886.
The Leeds Philosophical and Literary Society.
458. The LXVI report. 1885—86. Leeds 1886.
The Literary and Philosophical Society of Liverpool.
459. Proceedings. Vol. XXXVIII. 1883—84. Liverpool 1884.
Stor Fol.
åto.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 460—484. 95
The Literary and Philosophical Society of Manchester.
460. Memoirs. Third Series, Vol. VIII, London 1884.
461. Proceedings. Vol. XXIII—XXIV. Manchester 1884—85.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
462. Archives Néerlandaises. T. XX. Livr. 5. Harlem 1886.
463. Liste de la Correspondance de Chr. Huygens. Harlem s.a. Ååto.
La Société Botanique de France, Paris.
464. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. A. Paris 1886.
Der maturwissenschaftl. Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald.
465. Mittheilungen. Jahrg. XVIL. Berlin 1886.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
466. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LIX. H. 1. Halle a, 8. 1886.
Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
467. Sitzungsberichte. Philos.-philol. Cl. 1885. Heft 4. — Math.-phys. Cl-
1885. Heft 4. Munchen 1886.
Die kon. bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
468. Abhandlungen. Sechste Folge. Band XII. Prag 1885. 4to.
469. Sitzungsberichte. 1882—84. Prag 1883—85.
470. Jahresbericht. 1882—85. Prag 1882—85.
471. Wegner. Generalregister 1784—1884. Prag 1884.
472. Kalousek. Geschichte der Gesellschaft. H.1—2. Prag 1884—85.
473. Studnicka. Bericht uber math. u. naturw. Publikationen. H,1—2. Prag
1884—85.
474. Verzeichniss der Mitglieder. Prag 1884.
La Societu Adriatica di Scienze Naturali in Trieste.
475. Bollettino. Vol. IX. No. 1—2. Trieste 1885—86.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
476. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Il. Fasc. 11—13.
Roma 1886. A4to. |
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Boma.
477. Bollettino. No. 1—2. Roma 1886.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
478. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 6. Roma 1886.
IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
479. Bollettino.: 1886. No. 3—4. Roma 1886.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
480. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 1. Firenze 1886.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
481. Atti. Vol. XXI. Disp. 5. Torino 1886.
Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona.
482. Acta. 1885—86. Barcelona 1886. Ato.
The Johms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
ASS Girculars: "Vo Vi NO0:2495 7886 AtOo:
484. American Chemical Journal. Vol. VII No. 3. Baltimore 1886.
926 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 485—506.
485. American Journal of Philology. Vol. VIl. No. 1. Baltimore 1886.
486. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. VI. Baltimore 1886.
487. Studies from the Biological Laboratory. Vol. Ill. No. 7. Johns Hop-
kins Univ. 1886.
The Peabody Institute of the City of Baltimore.
488. XIX annual report. June 1886. Baltimore 1886.
The American Geographical Society, New York (No. 11. West 29th Street)
489. Bulletin. 1886. No. 1. New York.
The Nem-Yorl: Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
490. Journal. Vol. Il. No. 4. New-York 1886.
The Peabody Academy of Science, Salem, Mass
491. XVIIL Annual Report. Salem 1886. (2 Expl.)
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
"492. International Meteorological observations. April 1885. Washington
1886. 4to.
"493. Monthly Weather Review. March 1886. Washington 1886. Åto.
The National Academy of Sciences, Washington.
494. Memoirs. 1883. Vol. Il. Washington 1884. Åto.
Observatorio Meteoroldgico-maynético Central de México.
"495. Boletin del Ministerio de Fomento. T. X. Num. 127—133. México
1886. Fol.
Beal Colegio de Belen, Habana.
"496. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. 1885. Trimestre 3. Habana
1885. Folio.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
497. Revista. Anno I. No. 5. Rio de Janeiro 1886.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres % Lisbonne.
498. J.F J. Biker, Colleccåo de tratados da India. Tomo XIl. Lisboa 1886.
Hr. Professor, Dr. A. Kolliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
"499. A. Kålliker. Das Karyoplasma und die Vererbung. (Særtryk.)
"500. Ueber den feineren Bau des Knochengewebes. (Særtryk.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen + Stockholm.
501. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,2. Stockholm 1886. Ååto.
Baron Ferd. v. Mueller, Government Botamist for the Colony of Victoria,
Melbourne.
"502. F. v. Mueller. Descriptive Notes on Papuan Plants. .VII. (Særtryk.)
Det Danske Metewrologiske Institut + Kjøbenhavn.
503. Maanedsoversigt. Maj 1886. Fol.
504. Bulletin météorologique du Nord. Mai 1886.
The Edttors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
505. Iron. Nos. 700—703.
Bergens Museum, Bergen.
506. Aarsberetning 1885. Bergen 1886.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 507—528. om
Kyl. Svenska Vetenskaps-Ahkademien i Stockholm.
507. Ofversigt, 1886. 43. Årg. No.6. Stockholm 1886.
L” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
"508. Mémoires. T. XXXIII. No. 6—8. XXXIV, No. 1—2, St.-Pétersbourg
1886. åto.
Le jardin Impérial de Botamique & St.-PÉtersbourg.
509. Acta. T. IX. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1886.
510. F. Herder. Catalogus systematicus bibliothecæ. Editio nova. Petropoli
1886.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
511. Bulletin. Année 1885. No. 3—4. 1886. No. 1. Moscou 1886.
512. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. T. LXI. Moskau
1885. Tverfolio.
The Royal Government of Great Britain, London.
513. Report on the scientific results of the voyage of. H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XIV. London 1886. 4to.
The Royal Society of London.
514. Proceedings. Vol. XL—XLI. No. 244 (2 Expl.), 246. Londou 1886.
The Royal Astronomical Society, London.
515. Monthly Notices. Vol. ALVI. No. 8. June 1886.
The Boyal Geoyraphical Society, London
516. Proceedings. Vol. VIII. No. 7—8. London 1886.
The Geological Society of London.
Si Quarterly Jonrnal: , Vol, XLH.."P,520 N051665. London 1886:
The Meteorological Office, London.
"518, Hourly Readings. 1883. P. Ill July—Sept. London 1886, A4to.
"519. Monthly Weather Report. Febr. 1886. London 1886. Ååto.
7520. Meteorological Observations at stations of the second order. 1881.
London 1886. åto.
Phe Zoological Society of London.
521. Proceedings. 1886. P. i. London 1886.
Het Kon. Zoologisch Genootschap Natura artis magistra te Amsterdam.
522, Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 13. Amsterdam 1886. 4to.
La Société Botanique de France, Paris.
523. Bulletin. T. XXXIII, Comptes rendus des Séances. 3. Paris 1886.
Die hkønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
24. Abhandlungen 1885. Berlin 1886. 410.
525. Sitzungsberichte. 1886. I—XXII. Berlin 1886.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.
526. Die Flora des Bernsteins. Bd, Il. Danzig 1886. ÅAto.
Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen.
527. Abhandlungen. Vol. XXXII. 1885. Gåttingen 1885. Ato.
"528. Nachrichten 1885. Nr. 1—13. Goåttingen 1885.
98 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr, 2539—550.
Die køn. Sichs. Gesellsch. der Wissenchaften, Leipzig.
529. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1886. - I—II. Leipzig 1886.
Die ÅAstronomische Gesellschaft in Leipzig.
530. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXI. Heft. 1—2. Leipzig 1886.
Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig.
531. Preisschriften. K. Rohn. Die Flåchen vierter Ordnung. Leipzig 1886.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
532. Abhandlungen. Philos.-philol, Cl. Bd. XVII. Abth. 3. Manchen 1886, 4to.
533. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XVII. ” Abth. 3. Minchen 1886. 4to.
534. Sitzungsberichte. Philos.-philol.- hist. Cl. 1886. Heft 1. Inhaltsver-
zeichniss 1871—85. Minchen 1886.
535. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. Inhaltsverz. 1871—85. Munchen 1886.
Die Anthropologische Gesellschaft im Wien.
536. Mittheilungen. Bd. XV. Heft 3. Wien 1885. 4to.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
537. Verhandlungen. 1886. Bd. XXXVI, 1—2 Quartal. Wien 1886.
Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag.
538. Astronomische Beobachtungen. 1884. Jahrg. 45. App. Prag 1886. A4to.
Spolek Chemiku Ceskjch, Praha (Prag).
539. Listy Chemické. Rocnik x: Gislo 6—10. V Praze 1886.
Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz.
540. Mittheilungen. Jahrg. 1885. Graz 1886.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
541. Viestnik Godina VIII. Br. 3. U Zagrebu 1886.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
542. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Fasc. 14, 29 Sem.
Fasc. 1—2. Roma 1886. Åto.
543. Atti. Anno CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze morali, storiche
e filologiche. Serie III. Vol. XIII. Roma 1884. Åto.
544. Atti. Anno CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze fisiche, mate-
matiche &€ naturali. Serie III. Vol. XVIII— XIX. Anno CCLXXXII.
Ser. IV, Vol. II. Roma 1884—85. Ååto.
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma, S. Pietro in Vincoli.
545. Memorie di Matematica e di Fisica. Serie Il. T, V. App. Napoli 1885. åto.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
546. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 7. Roma 1886.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
547. Bollettino. 1886. No. 5—6. Roma 1886.
La RBR. Accademia della Crusca, Firenze.
548. Vocabolario. Vta Impr. Vol. V. Fasc. 3. Firenze 1886. Å4to.
La Societu Entomologica Italiana, Firenze.
549. Bullettino. Anno XVIII. Trimestri I—III. Firenze 1886.
La Reale Accademia Medica di Genova.
550. Bollettino. Anno II. Num. 1. Genova 1886. (Dbl.)
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 551—571. 92g
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.
551. Mittheilungen. Bd. VI. Heft 4. Berlin 1886.
La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
552. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 79—94.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
553. Memorie. Serie II. T. XXXVIII. Torino 1886. 4to.
SÆR ALEN Vol XXI "Disp:x3.06: Torino 1886.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
”555. Anales. Seccion 224, Observaciones meteorolågicas. Anio 1885. San
Fernando 1886. Å4to.
Academia BRomåna, Bucurescz.
556. Analele. Seria Il. Tomulu VII. Sect. I. Bucuresci 1886. 4to.
557. Analele. Serie II. T, VII Sect. I. Bueuresci 1886. Å4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
558. Circulars. Vol. V. No. 50—51. 1886. Å4to.
559. Studies in Hist. and Polit. Science. IV Series. VII—VIII—IX. Balti-
more 1886.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
560. Bulletin. Vol. XIl. No. 5. Cambridge 1886.
The American Geographical Society, New York (No. 11. West 29th Street).
5618 Bulletin” 1882: ..N0:4+6. New: York.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New= York.
562. Journal. Vol. Il. No. 5. New-York 1886.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
563. Proceedings. 1886. Part I. Philadelphia 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
564. Monthly Weather Review. April—May 1886. Washington 1886, 4to.
The Canadian Institute, Toronto.
565. Proceedings. Series H!, Vol. III. Fase. 4. Toronto 1886.
Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México.
566. Boletin del Ministerio de Fomento. T.X. Num.134—146. México 1886.
Fol.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
567. Revista. Anno Il. No.6—7. Rio de Janeiro 1886.
El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof. Dr. G. Burmeister, Dir.).
568. Anales. Entrega XIV. Buenos Aires 1885. Ååto.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia.
569. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLV. Batavia 1886.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. É
"570." Registers of original observations. Decbr. 1885. Jan.— Febr.— March
1886. Folio.
"571. Meteorolog. Observations recorded at six stations in India. 1879—85.
(Titelblade og Indledn. til «Registers»).
30 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 572—592.
The Hongkong Observatory, Hongkong.
572. Observations and researches. 1885. «Hongkong 1886. Fol.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne.
573. J.F, J. Biker. Colleccao de tratados da India. Tomo XIll. Lisboa 1886.
M. Gauthier- Villars, Imprimeur- Libraire, Paris.
574. Bulletin des publications nouvelles. Année 1885. 3—4 Trimestre.
Paris 1886.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
575. Naturen. 10 Aarg. No. 6. Kristiania 1886.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
576. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,3. Stockholm 1886. 4to.
M. le Professeur Ém. Schwoerer, Colmar.
577. H. J. Klein. Relations réciproques des grands agents de la nature.
trad. p. Ém. Schwoerer. Paris 1886.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
578. Maanedsoversigt. Juni 1886. Fol.
579. Bulletin météorologique du Nord. Juin et Juillet 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
580. Iron. Nos: 704—710.
Kongl. Vetenskaps Societeten 1 Upsala.
"581. Nova Acta. Ser. Ill, Vol. XIII, Fasc. 1. Upsaliæ 1886. Ato.
Universitetets Observatorium i Upsala.
"582. Bulletin mensuel. Vol. XVII. Année 1885. Upsal 1884—85. 4io.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors.
583. Acta. Vol. Il. Helsingforsiæ 1881—85.
584. Meddelanden. Håfte XII—XIIN. Helsingfors 1885—86.
The Royal Geographical Bociety, London.
585. Proceedings. Vol. VIII. No. 9. London 1886.
The Meteorological Office, London.
"586. Monthly Weather Report. March—April—May 1886. London 1886. 4to,
"587. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 16—33. App. I. 1—4. London
1886. Ååto.
588. Observations of the International Polar Expeditions. 1882—83. Fort
Rae. London 1886. Ååto.
The Royal Microscopical Society, London.
589. Journal. Ser, II. Vol. Vi. Part 4. London 1886.
The Radcliffe Trustees, Oxford.
590. Radcliffe Observations 1882. Vol. XL. Oxford 1885.
Armagh Observatory (Astronomer, Dr. Dreyer), Armagh, Ireland.
591. Second Armagh Catalogue of stars. Dublin 18586.
Het Konimkl. Nederl. Ministerie van Binnmenlandsche Zaken, s'Gravenhage (ved
det Holl. General-Consulat « Kjøbenhavn).
"592. Flora Batava. Afl. 273—74. Leiden. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 593—613. 31
LI' École Polytechnique de Delft.
593. Annales. 1886. Livr. 1—2. Leide 1886. 4to.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche EHoogeschool, Utrecht.
594. Onderzoekingen. Derde RØReeks. Vol. X. Stuk 1. Utrecht 1886.
I” Académie Royale de Médecme de Belgique, Bruwelles.
595. Bulletin. 2€ série. T. IV—IX. Bruxelles 1861—66. Table alpha-
bétique T. I1—IX. Bruxelles 1868. 3e série. T. I1—XIX. Bruxelles
1867—85. Do. T. XX, No. 1—6. Bruxelles 1886.
La Societé Botanique de France, Paris.
596. Bulletin. T. XXXIIL Revue bibliographique. B. — Comiptes rendus des
séances. 4. — Table des matiéres du Tome XXXI. Paris 1886.
Die kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin.
597. Sitzungsberichte. 1886. XXIII—XXXIX. Berlin 1886.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/f.
598. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LIX, H. 2. Halle a. S, 1886.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
599. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XIX. H. 4. Jena 1886.
Die Universitåt zu Kiel.
"600. Chronik. 1885—86. Kiel 1886.
"601. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1885—86.
Kiel: 1885—86.
"602. Sechs Festreden. Kiel 1885—86. 8vo & Ååto.
"603. 71 Dissertationen,. Kiel 0. a. St, 1885—86.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holsteim, Kiel.
604. Schriften. Bd, VI. H. 2. Kiel 1886.
Die Physikalisch-okonomische Gesellschaft zu Konigsberg.
605. Schriften. Jahrg. XXVI. Konigsberg 1886. 4to.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
606. Publicationen. XVIII. Romberg. Genåherte Orter der Fixsterne. Leipzig
1886. åto.
607. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXI, Heft 3. Leipzig 1886.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Minchen.
608. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1886. Heft 1. Munchen 1886.
Die kais. kon. Geographische Gesellschaft in Wien.
609. Mittheilungen. 1884—85. Bd. XXVII—XXVIIL Wien 1884—85.
Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
610. Annalén. Bd. ål. Nr. 3. Wien 1886.
Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag.
611. Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1885. Jahrg. 46. Prag 1886. A4to.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
612. Bollettino. No. 3. Roma 1886.
La Reale Accademia dei Lincewi, Boma.
613. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fase.
3—4. Roma 1886. åto.
32 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 614—635.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
614. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 8. Roma 1886.
1l Reale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze.
615. Pubblicazioni. Sezione di Filosofia e Filologia. G. Morosi. L”Invito di
Eudossia a Genserico. L. Nocentini. Il primo Sinologo, P. M. Ricci.
F. Scaduto. Stato e Chiesa. Firenze 1882.
The Johns Hopkins Umiversity, Baltimore, Maryland.
616. American Journal of Mathematics. Vol. VIIL Nr. 3. Baltimore 1886. 4to.
617. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 4. Baltimore 1886.
618. American Journal of Philology. Vol. VIl. No. 2. Baltimore 1886.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
"619. E. Pickering. An investigation in stellar photography. (Særtryk). Cam-
bridge 1886. Å4to.
Jowa Weather Service, Director Prof. Gustavus Hinrichs, Jowa City, Jowa.
620. Report. 1883. Jan.—Dec. Des Moines, Jowa 1885.
The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Mudison.
621. Publications. Vol. IV. Madison, Wisconsin 1886.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
622. The American Journal of Science. (Etabl. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXI—XXXII. Nos. 184—87. New Haven 1886.
The New York Academy of Sciences, New York.
623. Annals, Vol. III, No. 9—10 (S. 265—328). New York 1885. (2 Expl.)
624. Transactions. Vol. V. Nos. 2—6. New York 1885—86. (2 Expl.)
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
625. Journal. Vol. II. No. 6. New-York 1886.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
626. Proceedings. Vol. XXIII. No. 122, Philadelphia 1886.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
627. Proceedings. XXXIII Meeting, held at Philadelphia. Salem 1885.
The Peabody Academy of Science, Salem, Mass.
628. Memoirs. Vol. Il. Salem 1886.
United States International Exhibition, the Executive Departments, Washington.
629. Report of the Board. Vol. I—II. Washington 1884.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington. i
"630. Monthly Weather Review. June 1886. Washington 1886, Ååto.
"631. International Meteorological observations. May—June 1885. Washing-
ton 1886. A4to.
The U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
7632. V Annual Report by J. W. Powel, Director. Washington 1885.
"633. Monographs. Vol. IX. Washington 1885. ÅAto.
634. Bulletin. No. 24—26. Washington 1885.
United States Naval Observatory, Washington.
635. Astronomical and meteorological observations. 1882. Washington
1885. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 636—655. 33
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
636. La Naturaleza. T. VII. Entrega 11—15. México 1885—86. Åto.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
637. Revista. Anno I. No. 8. Rio de Janeiro 1886.
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago.
638. Verhandlungen. Heft 2—8. Valparaiso 1886.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
639. Notulen. Deel XXIII. 1885. Afl. 3—4. Deel XXIV. 1886. Afl. 1. Ba-
tavia 1885—86.
640. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXX,
Afl. 6. Deel XXXI, Afl. 1—2. (1 Heft). Batavia 1885—86.
641. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel Il. Batavia en
”sHage 1886.
The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (R.d L.
1398).
642. Scientific Results of the second Yarkand Mission. Ball. Life and Work
of F. Stoliczka. London 1886. Åto.
The Geological Survey of India, Calcutta.
643. Memoirs. Vol. XXI. Part 3—4. Calcutta 1885.
644. Records. Vol. XIX. P, 3. Calcutta 1886.
645. Memoirs (Palæontologia Indica). Series X. Vol. III. P. 7—8. Vol. IV.
P. 1: Series XIII Vol, I," P.4, (Fase. 5) og 5: Series XIV. Vol. I. P. 3:
Fasc. 5. Calcutta 1885—86. Fol.
The Meteorological Deparimeni of the Government of India, Calcutta.
"646. Report. 1884. Calcutta 1886. ÅAto.
647. Indian Meteorological Memoirs. Vol. Ill. P. 1. Vol. IV. P. 1. Cal-
eutta 1886. Åto.
The Seismological Society of Japan, Tokio.
648. Transactions. Vol. IX. P, 1—2. Yokohama 1886.
M. G. 4. Hirn, professeur, Colmar, Alsace.
"649. Hirn. Deux réponses å M. Hugoniot. (Extr. des Gomptes rendus de
1'Acad. d. Sc. Paris. Tom. CIII). S. 1. et a. Ååto.
Hr. Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
650. Naturen. 10. Aarg. No. 7—8. Kristiania 1886.
Mr. Bernh. Quaritch, Bookseller, London.
651. Choice portions of various libraries. Nr. 77—78. London 1886.
Herr Ernst Sasse, Stadtbaurath in Brandenburg a. H.
652. E.Sasse. Deutsche Chemiker-Zeitung I, No. 34, nebst 2 kleinere Aufsåtze.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
653. Maanedsoversigt. Juli 1886. Fol.
654. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1886.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
655. Iron. Nos. 711—14.
[ØV]
34 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 656—675.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"656. Bulletin. T. XXX. No. 4. St.-Pétersbourg 1886. 4to.
Les Musées Public et Boumiantzow %& Moscou.
657. Compte-Rendu. 1383—85. Moscou 1886.
658. Catalogue raisonné des,monnaies. Livr. 3. Moscou 1886.
The Boyal Society of London.
659. Philosophical Transactions. Vol. 176. Part 1—2. London 1886. 4to.
660. List of fellows. 30 November 1885. Ååto.
661. Proceedings. Vol. XL. No. 245. London 1886.
The Royal Geographical Society, London.
662. Proceedings. Vol. VIII. No. 10. London 1886.
The Geological Society of London.
663. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 3. No. 167. London 1886.
The Royal Observatory, Edinburgh.
664. Astronomical Observations. Vol. XV. . For 1878—86. Edinburgh 1886. 4to.
HH
a
t Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.)
665. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. IV. 4 Stuk.
Nijmegen 1886 (2 Expl.).
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
666. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 1. Harlem 1886.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
667. Bulletin. 2e série. T. HL Bruxelles 1860. 3e série. T. XX, No. 7.
Bruxelles 1886.
Die Køn. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
668. Berichte. Philol.- Hist. Classe. 1886, I. Math.-Phys. Classe. 1886,
IN—IV. Leipzig 1886.
Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
669. Jahrbucher. Jahrg. 39. Wiesbaden 1886.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
670. Bollettino. No.4. Roma 1886.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
671. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 29 Sem. Fase. 5.
Roma 1886. 4to.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
672. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc.9. Roma 1886.
I'Osservatorio della regia Universitu di Torino.
673. Bollettino, Parte meteorologica. Anno XX. 1885. Torino 1886. Tverfol.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
674. Atti. Vol. XXI, Disp.7. Torino 1886,
Academia Romåna, Bucuresci.
675. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicam magnum Romaniæ. Fasc. 3.
Bucuresci 1886.
Tillæg 1. Bogliste 1886. Nr. 676—692. 35
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
676. American Journal of Mathematics. Vol. VIII. Nr, 4. Baltimore 1886. 4to.
The Astronomical Observatory of Harvard, College, Cambridge, Mass.
"677. E. Pickering. A Plan for the extension of astronomical research. (Sær-
tryk.) Cambridge 1886.
The Observatory of Yale College, New Haven.
678. Report 1885—86 (New Haven 1886).
The American Geographical Society, New York (No 11. West 29t% Street.).
679. Bulletin. 1883. No.7. 1884. No.5. New York.
The American Museum of Natural History, 77th Street and Sth Avenue, Central
Park, New York.
680. Bulletin. Vol.I. No.7. New York 1886 (2 Expl.).
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
681. Journal. Vol. II. No.7. New-York 1886:
The California Academy of Sciences, San Francisco.
"682. Bulletin. No.4. 1886. San Francisco 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"683. Monthly Weather Review. July 1886. Washington 1886. A4to.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"684. Registers of original observations. April 1386. Folio.
Herr Dr. Max Braun, ord. Prof. der Zoologie, Dorpat.
685. Dr. M. Braun. Ueber den Zwischenwirth des breiten Bandwurmes-
Wurzburg 1886.
Hr. Pastor BR. Alalling- Hansen, Forstander for det kgl. Døvstumme - Institut,
Kjøbenhavn.
"686. Malling-Hansen. Perioder i Børns Væyxt og i Solens Varme. Frag-
ment III A & B. Kjøbenhavn 1886. 89 og Folio.
Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universi-
tetet, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
687. A. F. v. Mehren. L'Allégorie mystique Håy ben Yaqsån. (Extr. du
Muséon). Louvain 1886.
Hr. G. Mlittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
688. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 8,4. Stockholm 1886. Åto.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn
689. Maanedsoversigt. August 1886. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
690. Iron. Nos. 715—17.
Stockholms Hogskola, Stockholm.
7691. Styrelsens Beråttelse får tiden till 1385 års slut. Stockholm 1886.
Le Comité Géologique (% VInstitut des Mines), St -PÉtersbourg.
692 a. Mémoires. Vol. III. No. 2, avec Carte, feuille 139. St.- Pétersbourg
1886. Å4to.
692 b. Bulletin. V. No. 7—8. St.-Pétersbourg 1886.
BE
36 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr, 693—712.
I' Administration des Mines du Caucuse et du Transcuucase, Tiflis.
693. Matériaux pour servir å la géologie du Caucase. Recherches des années
1879—1882. Tiflis 1886.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors.
694. Dr. A,0.Kihlman. Uber die periodischen Erscheinungen des Pflanzenlebens
in Finnland. Helsingfors 1886. A4to.
The Royal Microscopical Society, London.
695. Journal. Ser. II. Vol. VI. Part 5. London 1886.
The Zoological Society of London.
696. Transactions. Vol. XII. Part 3. London 1886. 4to.
697. Proceedings. 1886. P.2. London 1886.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
698. Bulletin. 3e série, T. XX, No. 7 suppl. & No. 8. Bruxelles 1886.
La Societé Botanique de France, Paris.
699. Bulletin, T. XXXIII. Revue bibliogråphique. C. Paris 1886. — Table des
matiéres du Tome XXXII.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
700. Bulletin. 3e Série. Vol. XXII. No. 94. Lausanne 1886.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
701. Viestnik. Godina VII. Br. 4, U Zagrebu 1886.
IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
702. Bollettino. 1886. No. 7—8. Roma 1886.
La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
703. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 95—118.
La Real Academia de Ciencias Exactas éc. de Madrid.
704. Revista de los progresos de las ciencias exactas &c. T.21. No.7, 8, 9,"
T. 22. No.1. Madrid 1886. (3 Expl.)
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
7705. International Meteorological observations. July 1885. Washington
1886. 4to.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
706. Revista. Anno I. No. 9. Rio de Janeiro 1886.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"707. Registers of original observations. May 1886. Folio.
M. Gauthier-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris.
"708. Centenaire de M. Chevreul, discours prononcés au Muséum d'histoire
naturelle. Paris 1886. Ato.
M. G.-A. Hirn, professeur, Colmar, Alsace.
709. Hirn. Explication d'un paradoxe d'hydrodynamique. Paris 1881.
710... — Causes de la détonation des bolides &c. Paris 1886.
711. — Sur la limite de la vitesse que prend un gaz &c. Paris 1886.
712. — La cinétique moderne et le dynamisme de lI'avenir, Paris
1887, 4to.
»
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 713—729. 37
Herr Professor, Dr. L. Kronecker, Berlin, Selsk udenl. Medl.
"713. Dr. Kronecker. Bemerkung zu Herrn E. Schering's Mittheilung. (Særtryk.) —
Die absolut kleinsten Reste reeller Gråssen. (Særtryk.) —
Uber das Dirichlet'sche Integral. (Særtryk.) — Uber eine
bei Anw. der partiellen Integration nutzliche Formel.
(Særtryk.,) — Uber den Cauchy'schen Satz. (Særtryk.) —
Zur Theorie der elliptischen Functionen. (Særtryk.) —
Ein Satz uber Discriminanten-Formen. (Særtryk.) 4to. —
Ueber einige Anwendungen der Modulsysteme &c. (Sær-
tryk.) 4tv. — Addition au mémoire sur les unités com-
plexes. Paris 1384. (Særtryk.) ÅA4to.
Herr W. Schlotel, Privatgelehrter aus Liibeck, zur Zeit im Luzern.
"714. Schlåtel. Ende schlecht, Alles schlecht! Luzern s. a.
Hr. Docent, Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl., Kjøbenhavn
"715. J. H. Bredsdorff. Om Aarsagerne til Sprogenes Forandringer, paa ny
udg. af Vilh. Thomsen. Kjøbenhavn 1886.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
716. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. C. a
717. Iron. Nos. 718—19.
Den norske Nordhavs=- Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
"718. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. Zoologi. Sars. Crustacea. Il. Chri-
stiania 1886. 4to.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien 1 Stockholm.
719. Ofversigt.: 1886. Årg. 43. No. 7. Stockholm 1886.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
720. Månadsblad. Årg. XIV: 1885. Stockholm 18835—86.
The Royal Astronomical Society, London.
721. Monthly Nøtices. Vol. XLVI. No. 9. Suppl. No. 1886,
The Royal Geographical Society, London.
722. Proceedings. Vol. VIII. No. 11. London 1886.
The Meteorological Office, London
723. Quarterly Weather Report. New Series. Part I. Jan.— March 1878.
London 1886. åto.
=724. Monthly Weather Report. June 1886. London 1886. Ååto.
"725. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 34—41. London 1886. å4to.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin.
726. Journal. Vol. XVII. Part 1. 1884—85. Dublin 1886.
Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d” Histoire naturelle, Paris.
727. Nouvelles Archives du Muséum. Série Ze. T. VIII. Fasc. 1. Paris
1885. Å4to.
Die Kaiserliche Leopoldinisch -Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S.
728. Leopoldina. Heft XX—XXI!. Jahrg. 1884—85. Halle 1884—85. Ååto.
729. Nova Acta. Vol. XLVII—XLVIII. Halle 1885—86. 4to.
38 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 730—748.
La Reule Accademia dei Lincew, Boma.
730. Atti.. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc.
6—7. Roma 1886. å4to.
La Sccietu Geografica Italiana, Roma.
731. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 10. Roma 1886.
La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
732. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 2. Firenze 1886.
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
733. Studies in Hist. and Polit. Science. IV. Series. X. Baltimore 1886.
M. P. Christian fils, Membre des sociétés hist. et archéol. de Cherbourg dec.,
Rue Antoine-Viamant No. 5, Paris.
+734. Christian fils. Carte du réægne de St.-Louis, roi de France. Une feuille,
sul:gera:
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
735. Naturen. 10. Aarg. No. 9—10 Kristiania 1886.
Mr. Bernh. Quaritch, Bookseller, London.
736. Choice portions of various libraries. No. 79. London 1886.
737. Desiderata. London 1886.
M. le Professeur Emile Schwoerer, Colmar (Alsace).
7738. Les Relations réciproques des grands agents de la nature, Paris 1886.
(Særtryk.) Å4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
739. Maanedsoversigt. Sept. 1886. Fol.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
740. Iron. Nos: 720—21.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
741. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No. 8. Stockholm 1886.
The Royal Government of Great Britain, London.
742. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XVY—XVI. London 1886. Ååto.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
743. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. II. Partie 4. Haarlem 1886. 4to.
744, C.Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 3—4. Harlem 1886. A4to.
Die Kon. Swichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
745. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIII, Nr. VI— VII. Leipzig 1886.
Ministero della R. Casa di S. M. il Re d'Italia (ved det danske Udenrigs-
ministerium).
746. La Commedia di Dante Alighieri col commento di St. Talice da Ricaldone.
In Torino 1886. Åto.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena.
747. Memorie. Serie II Vol. I. Modena 1885. 4to.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
"748. Temi di Premio 1886.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 749—768. 39
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
749. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 5. Baltimore 1886.
750. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No. 8. Johns Hopkins
Univ. 1886.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston.
751. Proceedings. New Series. Vol XIII. P, 2. Boston 1886.
The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge, Mass.
752. Memoirs. Vol. XI. P, 4. No. 4. Cambridge 1886. Å4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
753. .Bulletin. Vol. XI. No. 6. (Cambridge 1886. (M. Titel og Reg.)
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa.
754. Proceedings. Vol. IV. Davenport, lowa 1886.
The (Second) Geological Survey of Pennsylvania, Harrisburg.
"755. Annual Report. 1885. Accompanied by an Atlas. Harrisburg 1886.
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison.
756. Transactions. Vol. VI. 1881—83. Madison, Wisc. 1886.
Professors James D and Edward SX. Dana, New Haven, Conn.
757. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXII. Nos. 188—89. New Haven 1886.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
758. Proceedings. Vol. XXIII. No. 123. Philadelphia 1886.
759. List of surviving Members. March 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
7760. International'Meteorological observations. Aug. 1885. Washington 1886. 4to.
Ar ADLiG — — — for the year 1883. Washington
1886. 4to.
7762. Monthly Weather Review. Aug. 1886. Washington. 1886. å4to.
The U.S. Geological Survey (Deparim. of the Interior), Washington.
763. Bulletin. No. 27—?29. Washington 1886.
The Smithsonian Institution, Washington.
"764. Annual Report of the Board of Regents. 1884. Washington 1885.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
765. Revista. Anno I. No. 10. Rio de Janeiro 1886.
Escola de Minas de Ouro Preto, Rio de Janeiro.
"766. Annaes. No. 4. Rio de Janeiro 1885.
Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder-Wey, Hamburg.
"767. P. Albrecht. «Herr P. A. zum letzen Male». Antwort. — Ueber die
morph. Bedeutung der Penischisis &c. (2 Abhdl.) — Uber den morph.
Werth uberzåhliger Finger &c. — Zur Diskussion der Hasenscharten
&c. — Ueber den morph. Sitz der Hasenscharten-Kieferspalte. — Ueber
eine Vorderflosse bei Protopterus &c. (Sonderabdruck.)
Hr. Docent Hjalmar Kiærskou, Inspektør ved botanisk Museum, Kjøbenhavn.
768. S. Lund og Hj. Kiærskou. Morf,- Anat. Beskrivelse af 3 Brassica- Arter.
Kjøbenhavn 1885.
40 Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 769—791.
Mr. Edw. S. Morse, Director Peabody Academy of Science, Salem, Mass.
"769. Edw. S. Morse. Ancient and modern methods of Arrow-release. (From
the Bull. of Essex Inst. 1885.)
Hr. Prof. zool. em., Dr. phil. et med. J. Jap. Sm. Steenstrup, Selsk. Medlem,
Kjøbenhavn.
"770. Jap. Steenstrup. Kjøkken-Møddinger. Kopenhagen 1886.
Geo. M. Wheeler, Captain of Engineers, U.S. Army, Washington.
771. G.M. Wheeler. Report upon the third intern. geogr. Congres at Venice
1881. Washington 1885. 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn
772. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1886.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
7130 Iron: NOS: 12223:
Tromsø Museum.
774. Aarshefter. IX. Tromsø 1886,
775. Aarsberetning for 1885. Tromsø 1886.
LI' Académie Impériale des Sciences de St -Pétersbourg.
=776. Mémoires. T. XXXIV,. No.4. St.-Pétersbourg 1886. 4to.
"777. Bulletin. T. XXXI. No. 2. St.-Pétersbourg 1886. Å4to.
L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg.
778. Jahresbericht. 1886. St. Petersburg 1886.
779. W. Dållen. Zeitstern-Ephemeriden. 1886. St. Petersburg 1886.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
"780. Ofversigt. T,-XXVII. 1884—85. Helsingfors 1885.
781. Bidrag till .kånnedom af Finlands natur och folk. H. 43. Helsingfors
1886.
"782. Expédition polaire finlandaise. T. I. Météorologie. Helsingfors 1886. 4to.
The Geological Society of London.
783. Quarterly Journal. Vol. XLII. P. 4. No. 168. London 1886.
784. List of the members. 1. November 1886.
The Meteorological Office, London.
785. Hourly Readings. 1884. P. I. London 1886. Ååto.
Birmingham. Philosophical Society, Birmingham.
786. Proceedings. Session 1885—86. Vol. V. P.1. Birmingham, s. a.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
787. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 9. Bruxelles 1886.
Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
788. Politische Correspohdenz Friedrich's des Grossen. Bd. XIV. Berlin 1886.
Die Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
"789. LXIII. Jahresbericht. Nebst einem Ergånzungsheft. Breslau 1886.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
790. Sitzungsberichte Philos.-philol.-hist. Cl. 1886, Heft 2. Munchen 1886.
Die Kais.- Kén. Geologische Beichsanstalt, Wien.
791. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft. 2—3. Wien.1886. Ååto.
Tillæg I. Bogliste 1886. Nr. 792—806. 41
792. Abhandlungen. Bd. Xll. No. 1—3. Wien 1886. 4to.
793. Verhandlungen. 1886. No. 5—12. Wien 1886. 4to.
Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
794. Annalen. Bd. Il. Nr. 4. Wien 1886.
Academia Romåna, Bucuresci.
795. E. von Hurmuzaki. Fragmente zur Geschichte der Rumånen. Bd. V.
Bucuresci 1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
796. Circulars. Vol. VI. No. 52—53. 1886. 4to.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
797. Proceedings. 1886. Part Il. Philadelphra, 1886.
The Canadian Institute, Toronto.
798. Proceedings. Series Ill. Vol. IV. Fasc. 1. Toronto 1886.
La Academia macional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
799. Boletin. T. VIII, Entr. 4. Buenos Aires 1885.
The Geological Survey of India, Calcutta.
800. Records. Vol. XIX. P. 4. Calcutta 1886.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
7801. Registers of original observations. June 1886. Folio.
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania. i
802. Naturen. 10. Aarg. No.11. Kristiania 1886.
Hr. G. Mittag- Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
803. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 9.1. Stockholm 1886. Å4to.
Hr. Prof., Dr. jur. Johannes C. H. B. Steenstrup, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
804. Joh. Steenstrup. Vornedskabet hos den danske Bonde. (Særtryk af Hist.
Tidskr. 5. R. VI.). Kjøbenhavn 1886.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenharn.
805. Maanedsoversigt. Oktbr. 1886. Fol.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London. E. C.
806. Iron. Nos.724—25.
49 Tillæg II. Register til Bogliste 1886.
[T:
Oversigt
over
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D: Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1886 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til
foranstaaende Boglistes Numere.
(De i foranstaaende Bogliste med " mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-
Bibliotheket.)
Danmark.
Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 303.
Krigsministeriet, Kjøbenhavn. Nr. 239.
Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire,
Kjøbenhavn. Nr. 441.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 63, 91, 152, 199—200,
273—274, 301, 372, 437—439, 503—504, 578—579, 653—654, 689, 716,
13957712 805:
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 180.
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 374—375.
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 93, 376—377.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 718.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 378.
Tillæg II. Register til Bogliste 1886. 43
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 379.
Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. 380.
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 381, 442.
Bergens Museum. Nr. 240, 506.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 443.
Tromsø Museum. Nr. 1—2, 774—775.
Sverig.
Stockholms Hågskola. Nr. 691.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 154, 202, 304—305,
382, 444—445, 507, 719, 741.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 3—4,
720.
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 383—384.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 582.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 581.
Rusland og Finland.
L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 181, 203, 385,
446, 508, 656, 776—777.
L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 94—95,
182.
L'Observatoire Central Nicolas, St.- Pétersbourg. Nr. 778—779.
Le jardin Impérial de Botanique, St.- Pétersbourg. Nr. 509—510.
Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 204—205, 447—450, 692.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 306, 511—512.
Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 307, 6537—658.
Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 451.
L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. 693.
Industristyrelsen får Finland, Helsingfors. Nr. 386—387.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 780—782.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 583—584, 694.
Storbritanien og Irland.
The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 155, 513, 742.
The Under Secretary of State of India, Løndon. Nr. 194, 642.
The Royal Society of London. Nr. 5, 156—157, 241, 308, 452, 514, 659—661.
The Royal Astronomical Society, London. Nr. 6, 65, 183, 242, 276, 388,
453, 515, 121.
44 Tillæg I. Register til Bogliste 1886.
The Royal Geographical Society, London. Nr. 66, 158, 206, 277, 389, 454,
516 585 662 722:
The Geological Society of London. Nr. 7 —8, 278, 517, 663, 783—784.
The Meteorological Office, London. Nr. 9, 96, 184—185, 207, 390—391,
518—520, 586—588, 723—725, 785.
The Royal Microscopical Society, London. Nr. 10, 186, 309, 455, 589, 695.
The Zoological Society of London. Nr. 11, 310, 456-—457, 521, 696—697.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 64, 92, 153, 179, 201,
238, 275, 302, 373, 440, 505, 580, 655, 690, 717, 740, 773, 806.
The Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 243.
The Birmingham Philosophical Society. Nr. 786.
The Cambridge Philosophical Society. Nr. 244.
The Yorkshire Geological and Polytechnich Society, Leeds. Nr. 279.
The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 458.
The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 459.
The Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. 460—461.
The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 590.
The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. 664.
The Royal Dublin Society. Nr. 392—393.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 97, 726.
The Armagh Observatory, Ireland. Nr. 591.
Nederlandene.
Het Koninklijk. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 98,
592, 665.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 394—398:
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
Nr. 522;
L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 159, 593.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 12, 399,
462—463, 666.
Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 99—100, 743—744.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. 594.
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht, Nr. 311.
Het Provinciaal Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen'te
Utrecht. Nr. 312—314.
Belgien.
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. 315—316.
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 400,
L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 595, 667, 698, 787.
Tillæg 1, Register til Bogliste 1886, 45
Frankrig.
Le Ministére de I'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. 317.
Le Ministére de Guerre, Paris. Nr. 318.
Les Ministéres de la Marine et de IInstruction publique, Paris. Nr. 319.
Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.
Nr 727.
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 67, 101, 208, 245—246, 320,
401, 464, 523, 596, 699.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 321.
La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 323.
L'École Polytechnique, Paris. Nr. 322.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 324.
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 325.
La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 326—327.
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 328.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 329—330.
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 331—332.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 333.
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 68.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 209, 700.
La Société Helvétique des Secours mutuels, Morez-du-Jura. Nr. 247.
Tyskland.
Die. Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 187,
524—525, 597, 788.
Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 334.
Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau.- Nr. 789.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 210, 526. :
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 160.
Die Oberhessische Gesellschaft får Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 402.
Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 527—528.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs-
wald. Nr. 465.
Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch-Deutsche Akademie der Naturforscher,
Halle a/S. Nr. 728—729.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiåringen in Halle a/S.
Nr. 13, 161, 403, 466, 598.
46 Tillæg I. Register til Bogliste 1886.
Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 14, 599.
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 248—252, 600—603.
Der Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 604.
Die Gesellschaft fir Schleswig - Holstein -Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 253—254.
Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 605.
Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 211, 280,
335, 529, 668, 745.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 102, 530, 606—607.
Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 531.
Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgebung, Lindau.
Nr. 404.
Die Konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 15—17,
467, 532—535, 608, 790.
Das Direktorium des Germanischen National-Museums in Nurnberg. Nr. 255.
Das Køn. Wurttembergische Statisch-Topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 212,
Der Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 213, 669.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 214, 336.
Østerrig og Ungarn.
Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 103—106.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 164, 536.
Die Kais.- Kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 609.
Die Kais.-Kønigl. Geologische Reichanstalt in Wien. Nr. 162—163, 337,
405, 791—793.
Die Kais.-Kon. Central-Anstalt foir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien.
Nr. 406.
Die Kais.-Kén. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 107, 537.
Das Kais.-Kon. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 188, 407, 610, 794.
Die Kån. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 468—474.
Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 538, 611.
Spolek Chemiku Ceskych, Prag. Nr. 338, 539.
Der Naturwissenschaftliche Verein får Steiermark, Graz. Nr. 189, 540.
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 475.
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 108—141.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Ågram). Nr. 18, 142, 408, 541, 701.
Italien.
Ministero della R. Casa del Re d'Italia. Nr. 746.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 477, 612, 670.
Tillæg II. Register til Bogliste 1886. 4T
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 19, 69, 143, 165, 215, 256, 281,
339, 409—411, 476, 542—544, 613, 671, 730.
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL). Roma. Nr. 545.
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 20, 167, 216, 282, 340, 412, 478,
546, 614, 672, 731.
II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 21, 166, 341, 479, 547, 702.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 283, 548.
La Societå. Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 549.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
Nr: 284, 480, 732.
II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. 144—146, 615.
La R. Accademia Medica di Genova. Nr. 413, 550.
IL Museo Civico di Storia naturale, Genova. " Nr. 342.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 747,
L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 343.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 70, 551.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 285.
La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 217, 257, 414, 552, 703.
F'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. 22, 673.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 23—24, 218, 286, 481,
553—554, 674.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 25—296,
748.
Spanien.
La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 704.
La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr. 482.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 344, 555.
Rumænien.
Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 27, 258, 415, 556—557, 675, 795.
Amerika.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 488.
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 28—30, 71—72, 168,
259—262, 345—347, 416—419, 483—487, 558—559, 616—618, 676, 733,
749—750, 796.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 48150:
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 31—32,
48 Tillæg II. Register til Bogliste 1886.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. 349.
The American Academy of Arts and Sciences, Cambridge. Nr. 350, 752.
The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 169, 619, 677.
The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass.
Nr. 33—34, 73, 420, 560, 753.
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. Nr. 754.
lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. 74—75, 620.
The Wasburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 35, 621.
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. 756.
Prof. James D. and E. S. Dana', New Haven, Conn. "Nr: 36,"219,-351'; 622,
757.
The Observatory of Yale College, New Haven. Nr. 421, 678.
The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 220—221, 623—624.
The American Geographical Society, New York. Nr. 147, 489, 561, 679.
The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 287, 680.
The New York. Microscopical Society, New York. Nr. 190, 263, 288, 422, 490,
5621625; 68 1;
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 222, 563, 797.
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 37, 223, 626, 758—759.
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 76—80, 352—355,
755.
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 627.
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 491, 628.
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 682.
U. S. International Exhibition, Washington. Nr. 629.
The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. 224.
The Chief Signal officer. of the U. S. army, Washington. Nr, 38—39, 81, 148,
170—171, 191, 225, 264—265, 356—358, 423—424, 492—493, 564,
630—631, 683, 705, 760—762.
The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 192.
The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int, Washington. Nr. 40—41, 226,
359—360, 632—634, 763.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 42, 635.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 227—229, 494.
The Philosophical Society of Washington. Nr. 361.
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 230, 362, 764.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 266, 565, 798.
Observatorio Meteoroldgico - Magnético Central de México. Nr. 43—44, 149
23218363;425 495566:
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 231, 636.
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 193, 496.
tå
Tillæg I. Register til Bogliste 1886. 49
La Secretaria de Fomento de la Republica de Guatemala, Seccion de Esta-
distica, Guatemala. Nr. 426.
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago, Chile. Nr. 638.
L'Observatorio Imperial do Rio de Janeiro. Nr. 233, 289, 427, 497, 567, 637,
706, 765.
Escola de Minas de Quro Preto. Nr. 766.
El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 568.
La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba.
Nr…45, 364, 799.
Asien.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 569.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 48—350, 172—173, 639—641.
Het Magnetisch en Metéorologisch Observatorium te Batavia, Nr. 51.
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 46, 174, 195, 428, 643—645,
800.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. Nr.
47, 82, 196, 234—235, 267, 365, 570—3571, 646—647, 684, 707, 801.
The Seismological Society of Japan, Tokid. Nr. 52, 648.
The Hongkong Observatory. Nr. 572.
,
Afrika.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 429 —430.
Personer.
Agardh, J. G., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Lund. Nr. 53.
Albrecht, Paul, Professor, Hamburg. Nr. 290—294, 767.
Amari, M., Prof. og Senator, Selsk. udenl. Medl., Florens. Nr. 54.
AÅshburner, Chas. A., Geologist, Philadelphia. Nr. 366 —367.
Bayceul0;"B$ "Dr, Prof, ”Napoli. "Nr: 783:
Berthelot, P.-E,-M., Membre de PInstitut, Prof., Selsk. udenl. Medl., Paris.
NT. 368.
Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne.
Nr. 55,184, 236, 498,1573.
Bohr, Chr., Dr., Kjøbenhavn. Nr. 85.
Braun, M., Prof., Dr., Dorpat. "Nr. 685.
Breslauer, Dr., Berlin. Nr. 150.
Ghristian, fils, P,,"Pariss Nr 734
4
350 Tillæg II. Register til Bogliste 1886.
Cleve, P. T., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Upsala. Nr. 431.
Dallas, J.,… Curator, Exeter. Nr. 268.
Dana, James D., Prof., New Haven. Nr. 757.
Daubréæe, A., Prof., Membre de I'Institut, Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 295.
Enestrom, G., Stockholm. Nr. 432.
Foote, A. E., Professor, M. D., Philadelphia. Nr. 56,'175, 269.
Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 574, 708.
Grønlund, C., Laboratoriebestyrer. Nr. 40, 167, 610.
Gyldén, H., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. Nr. 41, 658.
Hébert, Edm., membre de VInstitut, professeur de Géologie å la Sorbonne.
Nest 5:
Helmholtz, H. v., Prof., Dr., Selsk. uden!. Medl., Berlin. Nr. 42,
Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace. Nr. 649, 709—712.
Huggins, W., Dr., Astronom, Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 151.
Huguet-Latour, L. A., Major, Montreal, Canada. Nr. 43, 398—401.
Key, A., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., London. Nr. 57,
Kirkman, Th., Dr, Edinburgh. Nr. 176.
Kiærskou, Hj., Docent, Kjøbenhavn. Nr. 768.
Kjerulf, Th., Prof, Dr., Selsk. udenl. Medl., Kristiania. Nr. 506.
Kolliker, A., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Wurzburg. Nr. 86, 499—500.
Krafft, C., Cand. phil., Kristiania. Nr. 58, 197, 296, 369, 433,7575, 650,
25,802 i
Kronecker, L., Prof., Dr., Selsk. suden!. Medl., Berlin. Nr. 713.
Lighthall, W. D., Advokat, Montreal. Nr. 87.
Lukaszevicz, Platon, Kiev. Nr. 88.
Malling-Hansen, K., Pastor, Forstander, Kjøbenhavn. Nr. 686.
Mehren, A. M. F. v., Prof., Dr.; 'Selsk: "Medl. Nr. 270, 687.
Mendelsohn og Richet, Paris. Nr. 237.
Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 89, 297,
370, 501, 576, 688, 803.
Morse, Edw. S, Dir., Peabody Acad., Salem. Nr. 769.
Mueller, Ferdinand von, Baron, Government -Botanist for the Colony of
Victoria, Melbourne. Nr. 298, 502. .
Muhry, A., Gåttingen. Nr. 299,
Pennesi, G., Roma. Nr. 59.
Preudhomme de Borre, President, Bruxelles. Nr. 60, 271, 434.
Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 61, 177, 651, 736—737.
Rosenthal, J., Prof., Dr., Erlangen. Nr. 435.
Sasse, E., Stadtbaurath, Brandenburg. Nr. 652.
Saint-Lager, Dr., Lyon. Nr. 371.
Tillæg II. Register til Bogliste 1886. BI
Schlotel, W., Privatgelehrter, Luzern. Nr. 714.
Schwoerer, E., Prof., Colmar, Elsass. Nr. 577, 738.
Spångberg, J., Dr., Stockholm. Nr. 198.
Staggemeier, A. W., Kaptajn, Aalborg. Nr. 272,
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. ph. & med., Selsk. Medl., Kjøbenhavn.
Nr. 770.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 804.
Studnicka, HS Prof Dr Prags NE 90:
Tait, P. G., Prof., Selsk. udenl. Medl., Edinburgh. Nr. 178.
Thomsen, Vilh., Docent, Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 715.
Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 436.
Weilbach, Ph., Akademisekretær, Kjøbenhavn. Nr. 62.
Weyer, G. D. F., Prof., Dr., Kiel. . Nr. 300.
Wheeler, G. M., Kaptajn, Washington. Nr. 771.
592 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
IIT.
Sag- og Navnefortegnelse.
Académie des Inscriptions et belles lettres, bevidner Deltagelse i Anledning
af Madvigs Død, S (54)—(55).
Académie Boyale de Médecine i Bryssel sender en Række Skrifter, S. (47).
Anatomiske Studier over Manaca, Afhdl. af Cand. mag. V. Poulsen, indsendes,
S. (39), Betænkning S. (41)—(42), opt. i Overs. S. 85—100, fransk
Résumé p. XXI—XXIV.
Annulata, pelagiske, Afhdl. af G. M. R. Levinsen, opt. i Skrifterne, S. (39).
Antilogarithmetavler af Ritmester H. Prytz, udkommer S. (46).
Archimedes i en gammel latinsk Oversætt., Medd. af Dr. J. L. Heiberg, S. (14),
hans Forhold til Integralregningen, Bemærkn. af Prof., Dr. H.G.
Zeuthen, S. (48).
Areschoug, F.V.C., Prof. og Dir. for botanisk Have i Lund, optages til Selsk.
udenl. Medl., 5. (39), (61), takker for Optag., S. (44).
Banebestemmelser over Stjærneskud, Afhdl. af 7. Kø/ll, indsendes, S. (21), Be-
tænkn., S. (41).
Barfoed, C. T., Prof., Dr. med. & phil. gjenvælges til Medl. af Carlsbergfondets
Direktion og Laboratoriets Bestyrelse, S. (41), (63).
Benzolmolekulets Bygning (Konstitution), Foredr. af Prof., Dr. Jul. Thomsen,
S. (47), opt. i Overs. S. 179—186.
Bestøvningen hos nogle grønlandske Blomster, Meddelelse herom af Prof., Dr.
E. Warming, S. (13), (45), opt. i Overs. S. 101—159, fransk Résumé
p. XXV—XXXIII.
Bibliotheca Danica, 6. Hæfte, udg. af C. Bruun, S. (46), (63).
Bladlus paa indenlandske Planter, Prisopg. f. Thottske Legat, S. (18).
Blodfarvestof, Undersøgelser over Iltmængden deri, Afhdl. af Dr. Chr. Bohr,
opt. i Skrifterne, S. (14).
Boas, J. E. V., Dr., Museumsass., Spolia atlantica, Bidrag til Pteropodernes
Systematik, opt. i Skrifterne, 5. (38), (49).
Bohr, Chr., Dr., Undersøgelser om den af Blodfarvestoffet optagne Iltmængde,
Afhdl. opt. i Skrifterne, S., (14).
Bothriocephalus latus som Snyltedyr i Fisk og Mennesker, Prisopg. f. Clas-
senske Legat, S. (19).
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 53
Broch, O. J., Professor, Dr., Selskabets udenl. Medlem, repræsenterer Selskabet
ved Chevreuls Hundredaars Fødselsdag.
Bruun, C., Bibliothekar, Justitsr., Dr., udgiver Bibliotheca Danica, 6. Hefte,
S. (46).
Bryozoer i Kridtformationen, palæontologisk Prisopg., S.(17)—(18).
Budgetforslag for 1887 forelægges, S. (55), aftrykt, S.(56)—(59).
Byiteforbindelse med Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel, S. (21).
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning for Aaret 1884—85,
S,. (25)—(36), (63), Meddelelser udkomme, S. (46), (63), gjenvælger
Prof., Dr. C. 7. Barfoed til naturkyndigt Medl. af Direktionen m. m.,
og Dr. J. C. Jacobsen og Prvpriet. Kogsbølle til Tilforordnede til
Laboraåtoriebestyrelsen, S. (41), (63).
Chevreul, Kemiker, Selsk. udenl. Medl., bliver 100 Aar, S. (47).
Christiansen, C., Prof., Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl. om An-
vendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39),
Betænkn., S. (42)— (44).
Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S. (19)—(20).
Coelodon, Kæmpedovendyrslægt, antikritiske Bemærkn. herom af Prof. Dr. C.
F. Liitken, S. (41), opt. i Overs. S. 78—84, fransk Resumé p. XV—XX.
Colding, L. A., Prof., Dr., gjenvælges til Revisor, S. (38), (62).
Dansk Skriftsprogs Opstaaen paa Reformationstiden, filol. Prisopg., S. (15)—(16).
Dante Alighieris Commedia, ny Pragtudgave, sendes af Kongen af Italien,
S. (50).
Engelstoft, Biskop i Odense, Selsk. Medl., Skrivelse ved /advigs Død, S. (54).
Filosofisk Ethiks Principer, Foredr. af Prof., Dr. Høffding, S. (21), opt. i Overs.
| S. 15—44.
Finsen, V., Højesteretsassessor, Dr. jur., medd. nogle Bemærkn. om den op-
rindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner,
S: (59).
Gertz, M. C., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio
ecclesiæ ved H. F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40),
Medd. om et latinsk Digt fra Tiden nærmest før Reformationen,
S. (41), fremlægger sin Udg. af Senecas Dialoger, S. (48), Medd.
herom opt. i Overs., S. 160—178.
Græsk Mechaniks Eftervirkninger, Foredrag af Dr. J. L. Heiberg, S. (13), opt.
i Overs., S. 1—14.
Grønlandske Blomsters Bestøvning, Medd. herom af Prof., Dr. E. Warming,
S. (13), Medd. knyttet hertil, S. (45), opt. i Overs. S. 101—159, fransk
Résumé p. XXV—XX XIII.
Hannover, A., Professor, Dr., fremlægger en Afhdl. om Primordialbrusken og
dens Forbening i Truncus og Extremiteter hos Mennesket før Fød-
selen, S. (45).
Hay ben Yaqzån, et allegorisk Navn i orientalsk Filos., Foredr. af Prof., Dr.
A. F. v. Mehren, S. (25), opt. i Overs. S. 45—58, fransk Overs. frem-
lagt, S. (48).
Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., Foredr. om nogle Eftervirkninger af græsk
54 Tillæg II. 'Sag- og Navnefortegnelse.
Mechanik, S. (13), opt. i Overs. S. 1—14, Medd. om en gammel
latinsk Oversættelse af Archimedes, S. (15).
Heidelberg-Universitetets Femhundredaarsfest, S. (44), Universitetets Delegerede
overbringe latinsk Skrivelse fra Selsk., S. (46).
Historisk-filosofisk Klasse, Betænkn. over Andragende fra Selsk. til Udgiv. af
Kilder til Dansk Historie, S. (37), gjenvælger Prof., Dr. J. L. Ussing
til Formand, S. (39), (62).
Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud anvendes, S. (37), (63).
Holm, E.,. Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio
ecclesiæ ved H.F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40).
Holten, C. V., Prof. em., Selsk. Medlem, afgaar ved Døden, S. (50), (61).
Høffding, H., Prof., Dr., Foredr. om den filosofiske Ethiks Principer, S. (21),
opt. i Overs. S. 15—44, Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl.
om Anvendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen,
S. (39), Betænkn. S. (42)—(44).
Iltmængden i Blodfarvestof, Undersøgelser af Dr. CXr. Bohr, opt. i Skrifterne,
| S. (14).
Institutioner, den islandske Fristats, Bemærkn. herom af Højesteretsass., Dr.
V. Finsen, S. (59).
Integralregningen, Archimedes' Forhold dertil, Bemærkn. af Prof., Dr. H. G.
Zeuthen, S. (48).
Islandske Fristats Institutioner, Bemærkn. herom af Højesteretsass., Dr. jur.
V. Finsen, S. (59).
Italiens Konge skænker Selsk. en ny Pragtudg. af Dante, S. (50).
Jacobsen, J. C., Kaptajn, Dr., Brygger, gjenvælges til Tilforordnet wed Carlsberg-
Laboratoriet, S. (41), (63).
Johnstrup, F., Prof., vælges til Formand i den math.-naturv. Klasse, S. (38),
(62). Medd. om Tertiærformationen i Danmark, S. (38), vælges til
Formand i Kassekommissionen, S. (47), (62).
Jubilæer, se Chevreul, Heidelbergs Universitet, Vitterhets Akademien.
Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, Bemærkninger om Kongelovens Forhistorie,
S. (36), Foredr. om de formentlig utydelige Bestemmelser i Konge-
lovens Arvefølge, S. (37)—(38).
Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt for 1885, S.(22)—(24), dens
Medlem, Prof., Dr. J. L. Ussing, gjenvælges, S. (38), (62), gjenvælger
Prof., Dr. Å. Steen til Formand, S. (44), vælger Prof. Fr. Johnstrup
til Formand, S. (47), (62), fremlægger Budget for 1887, S. (55), trykt
S. (56)—(59), udtaler sig om Andragender om Understøtt., S. (37),
Prof., Dr. T. N. Thiele vælges til Medlem, S. (45), (62).
Keglesnitslæren i Oldtiden, Skrift af Prof., Dr. H. G. Zeuthen, fremlægges paa
Tysk, S. (48).
Kjøkkenmøddinger, Skrift af Prof. em., Dr. Jap. Steenstrup, fremlægges, S. (50).
Koehne, B. v., Friherre, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved
Døden, S. (45), (61).
Kogsbølle, Proprietær, Brygger, gjenvælges til Tilforordnet ved Carlsberg-
Laboratoriet, S. (41), (63).
Kongeloven, Bemærkn. om dens Forhistorie, af Gehejmearkivar A. D. Jørgensen,
Tillæg III. 'Sag- og Navnefortegnelse. 55
S. (36), dens Arvefølge, utydelige Best. deri, Foredr. af samme,
S. (37)—(38).
Kroman, F., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. A/fr. Lehmanns Afhdl. om
Anvendelsen af Middelgradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39),
Betænkn., S. (42)—(44).
Kronecker, L, Prof., Dr.. Berlin, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61),
takker for Optag., S. (47), sender Skrifter, S. (49).
Kæmpedovendyrslægten Coelodon, antikritiske Bemærkn. herom af Prof., Dr.
C. F. Liitken, S. (41)', opt. i Overs. S. 78—84, fransk Résumé,
p. XV—XX.
Køll, T., Realskolebestyrer i Odder, indsender Afhdl., Banebestemmelser over
Stjærneskud, S. (21), Betænkn., S. (41).
Kolliker, A., Prof., Dr., Wurzburg, opt. til Selsk. udenl. Medl, S. (39), (61),
takker for Optagelsen, S. (47).
Lamentatio ecclesiæ, et Skrift fra 1529, Bemærkn. herom og Andrag. om
Underst. til dets Udgivelse, af Sognepræst, Dr. H. F. Rørdam,
S. (36), Betænkn. og Bevill., S. (39)—(40), Skriftet udk., S. (47)—(48).
Lange, Joh., Prof., Dr., Medl. af Udvalg. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl.,
Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42).
Latinsk Digt fra Tiden før Reformationen, Medd. af Prof., Dr. M. C. Gertz,
-S. (41).
Lehmann, Alfr., Dr. phil., indsender en Afhdl. om Anvendelsen af Middel-
gradationernes Methode paa Lyssansen, S. (39), Betænkn. derover,
S. (42)—(44),- opt. i Skr., S. (46).
Leidy, J., Prof., Præs. f. Acad. of Nat. Sciences i Philadelphia, opt. til Selsk.
udenl. Medl., S. (39), (61), takker for Optagelsen, S. (47).
Levinsen, G. M. R., Cand. mag., Spolia atlantica, om nogle pelagiske Annulata,
opt. i Skrifterne, S. (39), (49).
Leydig, Fr. v., Gehejme-Medicinalraad og Prof., Bonn, opt. til Selsk. udenl.
Medl., S. (39), (61), takker for Optagelsen, S. (47).
Limneære Ændringer i Planen og Rummet, math. Prisopg., S.(16)—(17)."
Liitken, C. F., Prof., Dr., meddeler antikritiske Bemærkn. om Kæmpedovendyr-
slægten Coelodon, S. (41), opt. i Overs. S. 78—84, fransk Resumé,
p. XY—XX, fremlægger Afhandlingerne Spolia atlantica, S. (49).
Jfr. Boas, Levinsen, Traustedt.
Madvig, J. N., Gehejmekonf., Dr., Selsk. Præsident, er syg, S. (50), Mindeord
ved hans Død, S. (51)—(55), hans Død, S. (61).
Malmsten, J, C, tidl. Statsraad og Prof., i Upsala, Selsk. udenl. Medl., afg.
ved Døden, S. (21), (61).
Mathematisk-naturv. Klasse vælger Prof. Johnstrup til Formand, S. (38), (62),
foreslaar nye Medl., som optages, S. (39), (61).
Mayaca, anat. Studier derover, Afhdl. af Cand. mag. V. Poulsen, indsendes,
S. (39), Betænkning, S. (41)—(42), opt. i Overs., S. 85—100, fransk
Résumé, p. XXI—XXIV,
Mehren, A. F.v., Prof., Dr., Foredr. om Oprindelsen til det i den orientalske
Filosofi ofte forekommende allegoriske Navn, Hay ben Yaqzån, S. (25),
opt. i Overs., S. 45—58, fransk Overs. freml., S. (48).
56 Tillæg II. 'Sag- og Navnefortegnelse.
Meinert, F., Museumsinspektor, Dr., De eucephale Myggelarver, opt. i Skr.,
S. (46), Medd. om Tungens Fremskydelighed hos Rovbillerne, S. (49).
Middelgradationernes Methode anvendt paa Lyssansen, Afhdl. af Dr. Alfr. Leh-
mann, indsendes, S. (39), Betænkning derover, S. (42)—(44), opt. i
Skr., S. (46).
Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel træder i Bytteforb. med Selsk., S. (21).
Muséum d'Histoire naturelle, Paris, Opfordring til at lykønske Chevreul ved
en Delegeret, S. (47).
Myggelarver, de eucephale, Arb. af Museumsinspektor, Dr. 4/einert, opt. i Skr.,
S. (46). ; 1
Nordenskiold, A. E., Prof., Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm
opt. til Selsk. udenl. Medl., S (39), (61), takker for Optag., S. (44).
Ordbogskommissionen indgiver ingen Aarsberetning, S. (62).
Paris, G, Præsident for Académie des Inscriptions &c. i Paris, Selsk. udenl.
Medl., Mindeord ved Madvigs Død, S. (54)—(553).
Poulsen, V., Cand. mag., indsender en Afhdl., Anatomiske Studier over Mayaca,
S. (39), Betænkning, S. (41)—(42), opt. i Overs., S. 85—100, fransk
Résumé, p. XXI—XXIV.
Primordialbrusken og dens Forbening hos Mennesket før Fødselen, Afhdl. af
Prof. A. Hannover, fremlægges, S. (45).
Prisopguver udsættes, S.(15)—(20), Résumé p. III—VIII, Fristen for Indlevering
udsættes, S. (14), (46), Besvarelser indkomme, S. (48)—(49).
Prytz, H., Ritmester, Tables d'Antilogarithmes udkommer og uddeles, S. (46).
Præsident, Selsk., Gehejmeraad J. N. Madvig, er syg, S. (50), Mindeord ved
hans Død, S. (51)—(55), hans Død, S. (61).
Pteropodernes Systematik, Bidrag dertil, Afhdl. af Dr. Boas, opt. i Skrifterne,
S. (38).
BRanke, L. von, Gehejmeregeringsraad, Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., afgaar
ved Døden, $. (45), (61).
Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (14), (21), (38), (39), (46), fremlægger Over-
sigten, S. (20), (38), (46), fungerer som Sekretær, S. (14), (37)—(44).
BRegestakommissionen fremlægger Fortsættelse af Regesta Dipl., S. (49), (62).
Reynskabsoversigt for 1885 fremlægges, S. (22)—(24).
Revisorer vælges, S. (38), (62).
Rhizoctonia, en Svampeslægt, Undersøgelser herom af Docent EÆ. Rostrup,
meddelte S. (14), opt. i Overs. S. 59—77, fransk Resumé, p. IX—XIV.
Rostrup, E., Doeent, fremlægger nogle Unders. ang. Svampeslægten Bhzzoctonza,
S. (14), opt. i Overs. S. 59—77, fransk Résumé, p. !X—XIV, Medl.
af Udv. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl., Anatomiske Studier
over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42).
Rovbillerne, Tungens Fremskydelighed hos dem, Medd. af Inspektor, Dr.
Fr. Meinert, S. (49).
Rørdam, H. F.,, Dr., Sognepræst, Bemærkn. om Lamentatio ecclesiæ, et Skrift
fra 1529, med Andrag. om Underst. til Udgiv., S. (36), Betænkn. og
Bevilling, S.(39)—(40), Skriftet udk., S.(47)—(48).
Salper, Bidrag til Kundskab derom, Afhdl. af Traustedt, opt. i Skrifterne,
S. (21).
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57
Sebgellerup, HC. F.C. Prof.4: Dr. Medl. af Udv. ang. T. Køhls Afhdl. Bane-
bestemmelser over Stjærneskud, S. (21), Betænkn., S. (41).
Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, S. (13), (14),
(20), (24), (37), (38), (40), (44), (48), (49), (50), (60), gjør forskjellige
Meddelelser, S. (14), (46), (48), meddeler Præsidenten, Gehejmeraad
Madvigs Død, S. (51)—(54), har Forfald, S. (14), (37)—(44).
Selskabet for Udgiv. af Kilder ttl dansk Historie faar en Understøttelse,
S. (37), (63).
Senecas Dialoger, ny Udg. af Prof., Dr. 47. C. Gerte, fremlægges med en Medd.,
S. (48), Medd. herom opt. i Overs. S.160—178.
Skrivelse, latinsk, ved Heidelberg - Universitetets 500 Aarsfest, S. (46), fransk,
i Anledning af Chevreuil's 100 Aars Fødselsdag, S. (47), ved J. N.
Madvigs Død af Biskop Ængelstoft og af Wallon, Sekr. ved Akad. i
Paris, S. (54):
Spolia Atlantica, Bidr. til Kundskab om Salperne, Afhdl. af Traustedt, Bidr.
til Pteropodernes Systematik, Afhdl. af Boas, Om nogle pelagiske
Annulata, Afhdl. af Levinsen, opt. i Skrifterne, S. (21), (38), (39),
fremlægges af Prof., Dr. Lwitken, S. (49).
Spongilla - Familien i Danmarks Fersk- og Brakvande, Prisopg. f. Classenske
Legat, S. (19)—(20).
Steen, A., Professor, Dr., gjenvælges til Kassekommissionens Formand, S. (44),
afgaar ved Døden, S. (45), (61).
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr., fremlægger sit Skrift, Kjøkkenmøddinger,
S. (50), er Mødets Præsident, S. (51)—(60).
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af
Lamentatio ecclesiæ ved H. F. Børdam, S. (36)—(37), Betænkn.,
S. (39)—(40).
Tallenes, Talarternes og de tallignende Bestemmelsers Definitioner, Foredr.
afse ror DT 7 NV: Thelle; sS (14) KOPEST Skr, S(46):
Tertiærformationen i Danmark, Medd. af Prof. J. F. Johnstrup, S. (38).
Thiele, T. N., Prof , Dr., Foredr. om Definitionerne for Tallene, Talarterne
og de tallignende Bestemmelser, S. (14), opt. i Skr., S. (46), Medl.
af Udv. ang. 7. Køhls Afhdl. Banebestemmelser over Stjærneskud,
S. (21), Betænkn., S. (41), vælges til Medl. af Kassekommissionen,
S. (45), (62).
Thomsen, Jul., Prof., Dr., er Delegeret ved Heidelberg-Universitetets 500 Aars-
fest, S. (46), holder Foredrag om Benzolmolekulets Bygning (Kon-
stitution), S. (47), opt i Overs. S.179—186.,
Thottske Legat, Prisopg. udsættes, S. (18).
Topsøe, H., Dr., Arbejdsinspektør, gjenvælges til Revisor, S. (38), (62).
Torell, O. M., Prof., Dir. for Sveriges geologiska Undersåkning, Stockholm,
opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61).
Traustedt, M. P. A., Adjunkt, Spolia Atlantica, Bidrag til Kundskab om
Salperne, opt. i Skrifterne, S. (21), (49).
Tungens Fremskydelighed hos Rovbillerne, Medd. af Inspektor, Dr. Fr. Meinert,
S. (49).
58 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
Universitetet i Heidelbergs Femhundredeaarsfest, S. (44), Universitetets Dele-
gerede overbringe lat. Skrivelse fra Selsk., S. (46).
Ussing, J. L,, Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Underst. til Udgiv. af Lamentatio
ecclesiæ ved H. F. Rørdam, S. (36)—(37), Betænkn., S. (39)—(40),
gjenvælges til Medl. af Kassekommissionen, S. (38), (62), gjenvælges
til Klasseformand i den hist.-filos. Klasse, S. (39), (62), er Delegeret
ved Heidelberg -Universitetets 500-Aars Fest, S. (46), er Mødets
Præsident, S. (50).
Warming, E., Prof., Dr., Medd. om Bestøvningen hos nogle grønlandske
Blomster, S. (63), Medl. af Udv. ang. Cand. mag. V. Poulsens Afhdl.
Anatomiske Studier over Mayaca, S. (39), Betænkn., S. (41)—(42),
knytter en mindre Medd. til den S. (13) nævnte, S. (45), Afhdl. opt.
i Overs. S. 101—159, fransk Résumé, p. XXV —XXXIII.
Weierstrass, K., Prof., Dr., Berlin, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (39), (61),
takker for Optag., S. (47).
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1886, S. (5)—(12), dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (8), (39), dets math.-naturv. Klasse, S. (7), (10),
(38), (39), dets Ordbogskommission, S. (62), dets Embedsmænd i
Beg. af 1886, S. (5), se Sekretær, Redaktør, dets Kassekommission,
S. (12), se Kassekommissionen, dets Oversigt, S. (20), (38), (46), dets
Skrifter, S. (14), (21), (38), (46), (62)—(63), udsætter Prisopgaver,
S. (15)—(20), Résumé, p. III— VIII, optager nye Medlemmer, S. (39),
(61), mister Medlemmer, S. (21), (45), (50), (51—55), (61), træder
i ny Bytteforbindelse, S. (21), Udvalgsbetænkninger, S. (40)—(41),
(41), (41)— (42), (42)—(44), Tilbageblik paa dets Virksombed,
S. (61)—(63).
Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademien i Stockholm feirer Hundrede-
aarsfest, S. (37).
Zeuthen, H. G., Prof., Dr., fremlægger Keglesnitslæren i Oldtiden, tysk Udg.
med Bemærkn. om Archimedes' Forhold til Integralregningen,
S. (48).
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
OL
[e (=
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1887.
Med 3 Tavler og Tillæg samt med. en
Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danocoise des Sciences
et des Lettres pour I'année 1887.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F". Dreyer).
1887—1888.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere
udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamenlet et
Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder /4 70.)
Cobet, C. G., Professor i Filologi ved Universitetet i Leiden. ,
(za)
1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem.
Hist.-fil. Kl. + 9 34 Udenl. Medl.
Stephani, Ludolph, virkelig Statsraad, Akademiker i St. Petersborg.
(CRT ON)
Lubbock, Sir John, Baronet, D.C. L., LL. D., Vice-Kansler for
Universitetet i London. (7%/4 72,)
Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer-
sitetet i Kristiania. (77/12 75.)
Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Bibliothéque Nationale «i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76).
Miklosich, Franz, Dr. phil. Professor i slaviske Sprog ved Uni-
versitetet i Wien. (/12 76.)
Malmstrom, Carl Gustaf, Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stok-
holm. (&/12 78.)
Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved Collége de France i Paris. (??/,2 82.)
Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France i Paris. (?”/,2 82.)
Fleischer, H. L., Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i orientalske
Sprog ved Universitetet i Leipzig. (78/4 84.)
Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Berlin. (7?/12 84.)
Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl.
Museum i Berlin. (!?/42 84.)
Stubbs, William, The Right Rev., DD., LL. D., Biskop i Chester.
(19/4 85.)
Freeman, Edw. 4A., D.C.L., LL. D., Regius Professor i nyere
Historie ved Universitetet i Oxford. (79/4 85.)
Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved
Universitetet i Munchen. ("9/4 85.)
Møbius, Theodor, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Universitetet i Kiel. (79/4 85.)
Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut i Paris; R. af Dbg.
(ETS 39)
Weber, W”., Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. (72/12 39.)
Uden]. Medl. <= 10 $ ) Math.-naturv. Kl.
Airy, Sir George B., LL. D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Observa-
toriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London.
(27/11 40.)
[Gottsche, C. M., Dr. med., Læge i Altona. (5/12 45.)]
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (75/4 59.)
Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London,
Medlem af Royal Society. (15/4 59.)
Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo-
logi ved Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. (?5/12.63.)
Broch, 0. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania.
(214167)
Edlund, E., Dr. phil., Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten-
skaps Akademien i Stockholm. (/4 67,)
Hooker, Sir Joseph D., M.D., D.C. L., LL. D., Direktør for den
Kgl. Botaniske Have i Kew. (!"/1 67.)
Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd.
ADD ES TOD)
Kjerulf, Theodor, Dr. phil., Professor i Mineralogi ved Uni-
versitetet i Kristiania. (?”/4 70.)
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve.
Fe 0)
Agardk, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds
Universitet. (78/4 73.)
Huggins, William, D.C.L., LL. D., Fysisk Astronom i London.
(18/4 73.)
Joule, SJ. P., D.C. L., LL. D., Fysiker i Manchester. (78/4 73,)
Cayley, Arthur, LL. D., D.C. L., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Cambridge, Medl. af Royal Society. (?/1273.)
Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Leiden. (5/12 73.)
Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.)
Salmon, George, D.D., Professor i Theologi ved Universitetet
i Dublin. (!%/1 76.)
Cremona, Luigi, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniør-
skolen i Rom. (!/, 76.)
Math.-naturv. Kl. & 11 % Udenl. Medl
Kirchhoff, Gustav R., Dr. phil., Professor i Fysik ved Uni-
versitetet i Berlin. (!/1 76.)
Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi-
teltet i Berlin. (7/4 76.)
Huwley, Thomas H., LL. D., Professor ved den Kgl. Bjergværks-
skole i London. (!/1 76.)
Ludwig, Carl, Fr. W. Dr. med., Professor i Fysiologi ved Uni-
versitetet i Leipzig. (!/1 76.)
Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i
Pulkova. (7/4 76.)
Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur-
historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/42 76.)
Thomson, Sir William, LL. D., D.C. L., Professor i Fysik ved
Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.)
Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burgh. (?”/12 76.)
Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (/4 79.)
Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histøire Naturelle
im Paris GA 795)
Kokscharow, Nicola: I. v., Generalmajor, Direktør for det kej-
serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (4 79.)
Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
(€/4 79.)
Blomstrand, C. W., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet
i Lund; R. af Dbg. (6/4 80.)
Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i
Upsala; R. af Dbg. ("6/4 80.)
Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. ("7/12 80.)
Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro-
fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (/4 81.)
Någeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Munchen. (7&/42 81).
Gyldén, J. A. Hugo, Dr.phil. Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. (!%/12 81).
Udenl. Medl. << 12 Math.-naturv. Kl.
Møller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og
Direktør for Observatoriet i Lund. (7/12 81.)
Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Institut,
Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den
zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.)
Retzius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Histologi ved det Kgl.
Karolinske Mediko-Kirurgiske Institut i Stockholm.
FERÆS2D)
Areschoug, Fred. Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi-
tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (9/4 86.)
Nordenskiold, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved
Riksmuseet i Stockholm. (9/4 86.)
Torell, 0. M., Professor, Direktør for Sveriges geologiska Under-
såkning, Stockholm. (?"/4 86.)
Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (?"/4 86.)
Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (?'/4 86.)
Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of
Naturels Sciences i Philadelphia. (?9/4 86.)
Kålliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni-
versitetet i Wurzburg. (29/4 86.)
Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad , Professor
i Anatomi i Bonn. (29/4 86.)
Kassekommissionen:
J.L. Ussing... F. Johnstrup. P.E. Holm. T. N. Thiele.
Revisorer:
" L. A. Colding. H. F. A. Topsøe.
Ordbogskommissionen:
V. Thomsen. L. Wimmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:
E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup.
1. Møde + 13 3 7. Jan.
1887.
1. Mødet den 74 Januar.
Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig Jap.Steenstrup, Mødets Præsident,
Ussing, Johnstrup, Barfoed, Holm, Litken,- Rørdam, S. M. Jørgensen, Krabbe,
Wimmer, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Goos, Joh. Steenstrup,
Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Finsen,
Høffding, Sekretæren.)
Gehejmearkivar A. D. Jørgensen meddelte nogle nye
Oplysninger om Kong Christian II's Fangenskab paa
Sønderborg Slot, som ere bestemte til at optages i «Danske
Magazin».
Sekretæren meddelte, at der fra Académie des Inscriptions
et Belles-Lettres i Paris var kommen en af dets Secrétaire per-
pétuel, Hr. Wallon, undertegnet Skrivelse, hvori den Tale,
som Professor G. Paris havde holdt i Akademiet i dets Møde
den 22. December f. A. til Minde om J.N. Madvig, ordret var
gjengivet. Disse Mindeord, som det vedtoges at optage i Over-
sigten for 1886 (S. (54)—(55)), oplæstes ved Mødet.
Budgettet, som havde været forelagt i det sidste Møde
i December Maaned, vedtoges i dette Møde, saaledes som med-
delt i Oversigten 1886 (S. (55)—(59)).
San: E 14 3 2. Møde.
Ved det derefter foretagne Valg af et Medlem af Direk-
tionen for Carlsberg-Fondet valgtes Professor, Dr. J.L.
Ussing for Resten af J. N. Madvigs Funktionstid, nemlig indtil
September 1892.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—28
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlemmer D'Hrr. Kokscharow og Kålliker og fra
Prof. F. Plateau i Gand.
2. Mødet den 21% Januar.
(Tilstede vare 10 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, MødetsPræsident,
Johnstrup, Litken, Fausbøll, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
P. E. Muller, Sekretæren.)
Professor, Dr. C. F. Litken forelagde to Afhandlinger af
Cand. med. & chir. S. Hansen og af Cand. mag. O. Winge
om Fossile Menneskelevninger og om Fugleknogler i
Brasiliens Huler. Da disse Afhandlinger ønskes optagne i
Selskabets Skrifter, nedsattes et Udvalg bestaaende af Proff.
Jap. Steenstrup og Litken og Dr. med. Krabbe til deres
Bedømmelse.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 29—352
opførte Værker, hvoriblandt som privat Gave et Skrift af Kapt.
Delauney i Paris.
3. Mødet den 49 Februar.
(Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig Ussing, Mødets Præsident,
Jap. Steenstrup, Johnstrup, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Vilh. Thomsen,
Warming, Meinert, Joh. Stenstrup, Kroman, Sekretæren.)
Professor em., Dr. Jap. Steenstrup meddelte nogle nye
Oplysninger til Sepiolinernes Historie, hvori han
3. Møde. << 15 3% 4. Febr.
navnlig imødegik de af Dr. J. Brock og Prof. E. A. Verrill i
senere Tid udtalte Domme om Hektokotyleringens ringe Betyd-
ning for en naturlig Gruppering af Cephalopodformerne. Denne
Afhandling vil blive optagen i Oversigten for i Aar.
Efter et i forrige Møde indbragt Forslag fra den mathe-
matisk-naturvidenskabelige Klasse optog Selskabet til udenlandsk
Medlem Professor G.-A. Hirn i Colmar.
Den, mathematisk-naturvidenskabelige Klasse fremlagde Be-
dømmelse af en til Besvarelse af den for det Classenske Legat
udsat Prisopgave om Pektinstofferne inden Udgangen af Oktober
f. A. indkommen Afhandling med Mottoet: "0 47 dapeltc dvdowmoc
00 mørdevetar, saalydende:
Som Besvarelse af den Prisopgave om Pektinstofferne, som
Selskabet i Februar 1885 udsatte for det Classenske Legat, er
der indkommen en paa tysk affattet Afhandling med Motto:
(DN un Oapetc dvdpwrnocg od marwdeverar», om hvilken vi herved
have den Ære at afgive Betænkning.
Da Forfatteren væsentlig indskrænker sig til at meddele en
i øvrigt i flere Henseender mangelfuld Fremstilling af de Re-
sultater, hvortil man tidligere er kommen paa det omhandlede
Omraade, medens hans eget Arbejde kun bestaar i en ganske
kort og løselig Oversigt over Forarbejder, som han har udført
for at besvare Opgaven, men som endnu ikke have givet Resul-
tater af den Art, Opgaven kræver, kunne vi ikke antage, at
hans Arbejde kan komme i Betragtning med Hensyn til den
udsatte Pris.
Kjøbenhavn, d. 13. November 1886.
S. M. Jørgensen, Julius Thomsen. C. Barfoed.
Affatter.
I Henhold hertil vedtog Selskabet, at Prisbelønningen ikke
kunde tilkjendes denne Afhandling.
4. Febr. 16 34 3. Møde.
Den historisk-filosofiske Klasse fremlagde derpaa Bedøm-
melse af tvende til Besvarelse af den filosofiske Prisopgave
inden den fastsatte Frist indkomne Afhandlinger, den ene paa
Dansk med Titel «Etikens kendsgerninger og teori, Hæfte I—VI,
475 pag.», den anden paa Tysk med Motto: «Und ob Alles in
ewigem Wechsel kreist, Es beharret im Wechsel ein ruhiger
Geist». Den af det nedsatte Udvalg afgivne og af Klassen til-
traadte Betænkning lød saaledes:
Som Besvarelser af Selskabets filosofiske Prisopgave: «At
give en kritisk Fremstilling af de ved den historiske Methode
vundne Resultater paa Ethikens Omraade og en Undersøgelse af
denne Methodes Betydning for den filosofiske Ethik i det hele»,
er der indkommet to Afhandlinger, en dansk med Titelen:
«Ethikens Kjendsgjerninger og Theori» og en tysk med Mottoet
af Schiller:
«Und ob alles in ewigem Wechsel kreist,
Es beharret im Wechsel ein ruhiger Geist!»
Den danske Afhandling begynder med en kritisk Frem-
stilling af de nyere Undersøgelser af Familieforholdets Natur
påa de lavere menneskelige Kulturtrin. Denne Fremstilling
vidner baade om stor Lærdom og om stor Skarpsindighed.
Det foreliggende Stof gjennemgaas omhyggelig, og der øves en
paa de fleste Steder træffende Kritik af de tildels temmelig vilde
Theorier, som nyere Forskere have opstillet paa dette Omraade.
Forfatteren har imidlertid dvælet saa længe ved dette enkelte
Punkt — det optager over Halvdelen af den hele Afhandlings
444 Kvartsider — at der er fremkommet et stærkt Misforhold
mellem Behandlingen af de forskjellige under Emnet henhørende
Spørgsmaal. Adskillige af disse gjennemgaas i altfor stor Kort-
hed, og Forfatteren har overhovedet holdt sig altfor udelukkende
til Betragtningen af de mest primitive Kulturtrin. En Besvarelse
af Opgavens første Del kan saaledes ikke siges at være given.
I Slutningen af sin Afhandling søger Forfatteren nærmest kritisk
3. Møde. << 17 > 4. Febr.
at fremstille Grundtrækkene af en Ethik, og ogsaa her findes
der ved Siden af forskjellige Uklarheder og Modsigelser adskilligt
værdifuldt. Men Opgaven var her at fremstille ikke Ethiken,
men den historiske Methodes Betydning for Ethiken. Heller
ikke dette har Forfatteren gjort. Om end Afhandlingen — og
da navnlig dens første Del — saaledes vidner om en ikke ringe
Kundskab og Dygtighed hos Forfatteren, såa er den dog som
Besvarelse af den foreliggende Opgave betragtet saa utilfreds-
stillende, at vi ikke kunne indstille Forfatteren til at modtage
den udsatte Pris.
Den tyske Afhandling udmærker sig ved en elegant og klar
Fremstillingsform. Forfatteren formaar fuldstændig at beherske
sit Stof og styrer med lutter nøje overvejede Bevægelser lige
løs mod sit bestemte Maal, idet han undersøger Ethikens Natur,
den historiske Methodes Natur, og deraf udleder, i hvilke Hen-
seender den historiske Methode kan faa Betydning for Ethiken,
og hvilke ethiske Spørgsmaal den derimod ikke kan bidrage til
at løse. Men medens denne Afhandling saaledes fra Formens
Side viser sig i Besiddelse af adskillige Fortrin, er den, hvad
Stoffet angaar, mindre tilfredsstillende. Forfatteren synes ikke
at have været i Besiddelse af tilstrækkelig positiv Viden paa det
stillede Spørgsmaals Omraade. Dette har for det første haft til
Følge, at han ganske har ladet den første Del af Opgaven ligge
og ikke givet en kritisk Fremstilling af de ved den historiske
Methode allerede vundne Resultater. Og det har dernæst haft
til Følge, at hans Besvarelse af den anden Del af Opgaven: Metho-
dens» Betydning for Ethiken i det hele, har faaet en noget for
almindelig og overfladisk Karakter. Overhovedet synes For-
fatteren ikke at have haft tilstrækkeligt Blik for den Rolle, den
historiske Udvikling, d. v. s. Tidsudviklingen har spillet ogsaa
paa Menneskenaturens Omraade, og han har derfor ikke for-
maaet at indrømme den historiske Methode den Betydning, som
man efter alle nyere Undersøgelser mere og mere maa tildele
den. Med al Anerkjendelse af Forfatterens store Fremstillings-
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. BD
4. Febr. +& 18 3 3. Møde
evne og klare Tænkning kunne vi derfor heller ikke indstille
ham til at «modtage den udsatte Pris.
Kjøbenhavn, d. 3. Februar 1887.
H. Høffding. K. Kroman,
Affatter.
Støttet til denne Betænkning tilkjendtes Selskabets "Guld-
medaille ikke nogen af disse Afhandlinger.
Derefter forelagde Klasserne Forslag til Prisopgaver for
1887. I Henhold hertil vedtoges det at udsætte en historisk og
filosofisk Opgave, samt en astronomisk og en fysisk Opgave,
alle fire for Selskabets Guldmedaille. Tillige vedtoges det at
udsætte to Opgaver, hvoraf den ene kan belønnes med indtil
600 Kr. af det Thottske, den anden med indtil 600 Kr. af det
Classenske Legat.
Prisopgaver for 1887.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Historisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
De i de senere Aaringer udgivne righoldige Samlinger af
Aktstykker fra de nordtyske Byer have bragt saa mange og
detaillerede Oplysninger om de tvende skaanske Stæder Skanør
og Falsterbo i Middelalderen og om det Fiskeri, som herfra
blev drevet af Danske og Fremmede, at det vil være muligt at
give en indgaaende og fyldig Fremstilling af disse Byers og det
nævnte Fiskeris Historie. En saadan Skildring, som tillige paa-
viste, hvorledes Regeringen stillede sig til det her Sted findende
Samkvem af Fremmede, hvilke Rettigheder og Indtægter den
3. Møde. + 19 24 4. Febr.
tillagde sig, samt oplyste om Fiskeriets Art og om den samtidig
drevne Handels Karakter og Omfang, vilde paa mange Maader
kunne yde vigtige Bidrag til Danmarks og Nabolandenes Historie
i Middelalderen.
Videnskabernes Selskab udsætter derfor sin Guldmedaille
for en fyldestgjørende Besvarelse af følgende Opgave: at oplyse
Skanørs og Falsterbos Historie i Middelalderen, Fiskeriet, som
herfra dreves i Øresund og Østersøen, den samtidig Sted fin-
dende Handel og Omsætning, Regeringens Stilling til Indbyggerne
og de Fremmede, samt det hele sociale og retlige Liv, som ud-
viklede sig i disse Stæder.
Filosofisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Medens det efterhaanden er lykkedes den nyere Tids Psy-
kologi at bringe Undersøgelserne af det menneskelige Forestil-
lingsliv til en vis relativ Afslutning, såa at der her maa siges
at være vundet et om end abstrakt Grundlag, hvorom alle kunne
samle sig for at bygge videre, såa gjælder noget lignende ikke
for Følelseslivets Vedkommende. Her hersker der endnu Uenig-
hed selv angaaende de mest fundamentale Spørgsmaal, og kun
undtagelsesvis har en og anden Forsker forsøgt at give en
gjennemført systematisk Fremstilling af samtlige menneskelige
Følelser eller endog blot af de mere usammensatte Former.
Efter at den nyere Tids Undersøgelser have bragt forøget Klarhed
tilveje angaaende det nære Forhold, hvori Følelsen bestandig
staar til Forestillingsvirksomheden, synes der imidlertid at være
frembragt gunstigere Betingelser for en Analyse paa det omtalte
Omraade, og Selskabet stiller derfor følgende Opgave:
Der ønskes en kritisk Undersøgelse af Følelsernes Natur
og Optræden og et paa de vundne Resultater grundet Bidrag
til en Følelsernes Systematik.
4. Febr. ze 20 3. Møde.
Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
Astronomisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Vanskelighederne ved at anvende de talrige Dobbeltstjerne-
maalinger til Baneberegninger hidrøre især fra Variabiliteten i
de personlige systematiske Fejl. Det er bekjendt nok, at man
ved betydelige Arbejder har søgt at uskadeliggjøre disse Fejl;
men selv om disse Forsøg endelig maatte lykkes for Nutidens
eller Fremtidens Observationskunst, såa kan Opgaven dog trods
anerkjendelsesværdige Bestræbelser ikke anses for løst overfor
Fortidens Observationsrækker; og disse kunne vel fortjene, at
man forsøgte enhver Mulighed for at befri dem for slige Fejl.
Blandt Fortidens lagttagere af Dobbeltstjerner fortjener vist-
nok Dawes en særlig Opmærksomhed, fordi hans Observationer,
der strække sig over et Tidsrum af c. 35 Aar, ere anstillede paa
en ejendommelig Maade netop i den Hensigt at gjøre de per-
sonlige Fejl saa konstante som muligt. Det ses derhos i alt Fald
meget hyppig, at hans Observationer holde den gyldne Middelvej
mellem de yderliggaaende Afvigelser hos samtidige Iagttagere,
og han hører til de yderst faa, for hvis Vedkommende der —
afset fra hans Læreaar — endnu ikke har kunnet føres fuldt
Bevis for de personlige Fejls Variabilitet.
Selskabet ønsker derfor at fremkalde en saavidt mulig iso-
leret Behandling af alle Dawes” Dobbeltstjernemaalinger. Da nu
Dawes kun har skjænket de ubevægelige Dobbeltstjerner meget
lidt Opmærksomhed, og da Behandlingen af de mest foranderlige
Dobbeltstjerner ved egentlig Banebestemmelse i mange Tilfælde
vil forudsætte, at hans Middelfejls Afhængighed af Afstand og
Lysstyrke tilnærmelsesvis kjendes, maa Opmærksomheden fore-
løbig henledes paa de Tilfælde, hvor Dawes vedholdende har
observeret Stjernepar med moderate Forandringer især i Afstandene.
Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for et tilstræk-
3. Møde. << 21 4. Febr.
keligt Antal Sammenligninger af Dawes' Dobbeltstjerneobserva-
tioner med hensigtsmæssige Interpolationsformler, særlig rettede
påa Middelfejlenes Bestemmelse og med kritisk Undersøgelse af
Spørgsmaalet, om de personlige Fejl kunne anses for konstante
efter Dawes' egne Observationers Vidnesbyrd.
Fysisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedåaille,)
I den senere Tid er der af van der Waals, Clausius og andre
gjort Forsøg paa at opstille en Ligning mellem et Legemes Rum-
fang, Tryk og Temperatur, oprindelig paa Grundlag af Andrews”
Undersøgelser over Kulsyre, omfattende baade den draabeflydende
og den luftformige Tilstandsform. Der er dog sikkert meget at
gjøre endnu i denne Retning, baade med Hensyn til at give
Ligningen den simpleste Form og at bestemme Koefficienterne
saa nøjagtig som muligt; maaske kunde man ogsaa ad experi-
mental Vej undersøge den instabile Tilstand, hvori de flydende
Legemer maa kunne existere, hvis der virkelig kan finde en
kontinuerlig Overgang Sted fra den ene af de nævnte Tilstands-
former til den anden.
Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for en Under-
søgelse over Kontinuiteten mellem den flydende og den luftfor-
mige Tilstandsform for alle de Legemer, hvis Egenskaber i
begge deres Tilstande ere nøjere undersøgte; navnlig ønskes
der en omhyggelig Sammenligning mellem de af Tilstandslig-
ningen udledte og de ad experimental Vej fundne Egenskaber
ved disse Legemer.
For det Thottske Legat.
Tidligere udsat 1885.
(Pris: indtil 600 Kroner.)
Der forekommer i den vestlige og sydlige Del af Bornholm
adskillige mesozoiske Lerarter af ikke ringe teknisk og geologisk
Betydning, som ønskes underkastede en kemisk Undersøgelse,
4. Febr. 2 22 3 3. Møde.
der- muligvis ogsaa vil kunne yde Bidrag til Forstaaelsen af disse
Lerarters Oprindelse og Dannelsesmaade. Afhandlingen maa
være ledsaget af Prøver af det undersøgte Materiale samt af
geognostiske Profiler méd nøjagtige Oplysninger om de iagt-
tagne Lejringsforhold paa ethvert Sted, hvor de paåaagjældende
Lerarter ere tagne.
For det Classenske Legat.
Tidligere udsat 1881 og 1884.
(Pris: indtil 600 Kroner.)
Om de fieste af de her i Landet almindelige Ukrudtsplanters
Livsforhold foreligger der allerede mange Oplysninger spredte
rundt om i forskjellige botaniske Skrifter; men der savnes endnu
et samlet Arbejde, og det er endnu langt fra, at alt er kjendt
saaledes, at deres Optræden over for og deres Kamp med vore
sædvanlige i Marken dyrkede Planter derved til fulde kan for-
staas. Selskabet ønsker derfor at fremkalde Undersøgelser over
de for det danske Agerbrug i dets nuværende Form vigtigste
blomsterbærende Ukrudtsplanters Livshistorie, navnlig med Hen-
syn til deres Formerings- og Udbredningsmaader, deres Over-
vintring, deres Frøs Evne til at bevare Spirekraften under for-
skjellige Forhold (f: Ex. Temperatur, Fugtighed, Jordbund m. m.),
hvilke Undersøgelser kunne tjene til Belysning af forskjellige
andre Spørgsmaal, f. Ex., hvorfor visse Ukrudtsplanter ere fælles
for flere Sædarter, andre derimod udelukkende holde sig til en
enkelt Art, hvorfor de optræde med forskjellig Kraft i forskjellige
af Landets Egne, samt hvorledes de bedst kunne bekæmpes af
Agerbrugeren. Endelig vilde det ogsaa være ønskeligt, om de
Oplysninger, som det er muligt at samle om, naar, hvorfra og
påa hvilke Maader de forskjellige Arter ere indvandrede her i
Landet, bleve bragte til Veje, fordi de ville kunne have Betyd-
ning såa vel i kulturhistorisk som plantegeografisk Henseende.
Selskabet udsætter derfor en Pris af indtil 600 Kroner for
3. Møde. ze 23 3 4. Febr.
det Arbejde, der i en til Tidsfristen passende Begrænsning
leverer væsentlige Bidrag til Løsningen af de her antydede
Spørgsmaal.
Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være
affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel,
som indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer
deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldest-
gjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket
ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320
Kroners Værdi.
Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Oktober
Maaned 1888 til Selskabets Sekretær, Professor, Dr.
I. G. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den paafølgende Februar,
hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 533—84
opførte Skrifter, deriblandt som privat Gave en Brochure af
Selskabets i Mødet valgte udenlandske Medlem, Prof. G.A. Hirn
i Colmar.
18. Febr. 24 4. Møde.
4. Mødet den 182e Februar.
(Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Jap.Steenstrup, Mødets Præsident,
Ussing, Mehren, Holm, Litken, Vilh. Thomsen, Warming, Joh. Steenstrup,
Gertz, Høffding, Sekretæren, Krabbe.)
Professor Dr. jur. Joh. Steenstrup holdt et Foredrag
om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid. Dette Fore-
drag vil blive offentliggjort andensteds.
Sekretæren meddelte, at der var indkommen en Skrivelse
fra det nyvalgte udenlandske Medlem, Professor G. A. Hirn i
Colmar, hvori han takkede for Optagelsen.
Redaktøren fremlagde ,det nylig udkomne 3dje Hæfte af
Oversigten for 1886.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 85—101
opførte Skrifter.
5. Mødet den 4% Marts.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jap. Steenstrup, Mødets Præ-
sident, Ussing, Lorenz, Holm, Lutken, Krabbe, Vilh. Thomsen, Rostrup,
Joh. Steenstrup, Høffding, Sekretæren, Warmiug, Johnstrup. )
Professor Dr. C. F. Lutken fremlagde en Afhandling af
Museumsassistent, cand. mag. H. Winge, om jordfundne
og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien
med Udsigt over Gnavernes indbyrdes Slægtskab. Da
denne Afhandling: ønskes optagen i Selskabets Skrifter, henvistes
den til det i Mødet den 2lde Januar (S. (14)) nedsatte Udvalg,
bestaaende af Proff. Jap. Steenstrup og Luitken, og Dr.
med. Krabbe.
Kassekommissionen fremlagde dernæst det reviderede
og deciderede Regnskab for 1886. En Oversigt over dette
Regnskab er aftrykt Side (25)—(28).
5. Møde. 3£ 25 34 4. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886.
Indtægt se Bee Es
I. Kassebeholdning ved Aarets Begyn-
delse:
10 ITD Ea] HS TY AE RREREN SJRSE SE SAREEN SER SEER SKER SKER SE 1319 | 86
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 8041 22
SIR Guldmedaille SÆNKE AND MOE NER 320 "
2" Sølvme dalens SISSE NINE ERE 25 f' nm
(Foruden 6 mindre forskjellige Sølvmedailler
Værdi 38 Kr.) 49406) 08
2. Rente og Udbytte af Aktier og Obli-
gationer:
a. I Aars Rente af 220000 Kr. indskrevne i Stats-
kassen tee esserne SNS NISTS 8800 ”
do. 1600 Kr. amortisable Statsobligationer 64 "
do. 23700 —- Husejer Kreditkasse Oblig. 948 "
1/, Aars Rente af 47200 Kr. Kjøbenh. Kommunelaan | 944 "
do. 13200 — — — 264 ”
! Aars Rente af 5600 — Østifternes Kreditf. Obl. 224 mA g
—— > LA 4 "
b. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte ..... OA HELTE
c. 7/2 Aars Rente af Prioritets Oblig. 25600 Kr.”") å SON >
3. Godtgjørelse for Husleje udbetalt af
SES KASSEN rr eee eN 1600 i;
4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem-
melse:
a. Til Præmier:
fra det Classenske Fideikommis....... 400 | rr
Etatsraad Schous og Hustrus Legat..... 100 | »
EEG —HED IEEE 5000 nm
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: |
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse ki 5% 1639. 45
5. For Salg af Selskabets Skrifter ... 4161-73
6. Rente af Indlaan i Landmand.ssbanken: 350 | 85
T. Tilfældige Indtægter:
En Kjøbenhavns Kommune Obligat. udtrukken 200. »
Solgt Kjøbenhavns Kommunel. Øbligationer
Kr. 34000 med Rente fra "!/,—39/,, ..... 34638 | 44
Refunderet af Carlsbergfondet for Spolia Atlan-
EUGA aa Er Sr ene RSD FR ale SNEEN SER EEN RESTER z 3183! 58
Samlet indtægt . . . 64033 | 13
|
EN rer vare
") For to af de indkjøbte Prioritetsobligationer (se Udgift 7) til Beløb 9400
Kr. ere Renteterminerne 11. Marts og 11. September, hvorfor Renten først
kommer til Indtægt i 1887.
4. Marts. < 26 3 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886.
Kr | mØ Kr. | (5)
Udgift. KEE ELL
1. Selskabets Bestyrelse: | | |
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | | |
tariatet og Arkivet, Budet.......-+-+ > 2620 | rn.
bb; Grathikationearss Fagre aeiasengt 200 m |
OBE ETS SE ERE es saae se 48 | 30
ll
Belly Sms EEN Sne FRØ Aal 45 | 24 || |
es KontorUdeiftern ste senere et eler tele ss : 17 28 | |
RT LYT ya 2 RSS ERERSEERESN RESURSER ES SL ESESSANSD SET RESET 529 | 46 |!
g. Kontorleje, Brandforsikring . .......57 1676 | 50 |
|
2557 ETAS 5936 78
|
2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | |
Kr Øre |
a. Af Selskabets Midler: |
a. Trykning af Oversigterne..... 976551 | |
disses -Hæftning "i 3 sas AES 2572/58 |
den franske Résumé (Oversættelse
osEryk DING) BEES Svea ne Nes
Lithografi og Træsnit. 44830 bes. 0223 11 tr
ØB: Trykning -af Skrilterne, 54% eg 2635: 502 | ||
disses” Hælnine VE SSR 877. 34 |
Den franske Résumé (Oversættelse
og Fryknig)e. 4 2 sr ER 686. 63 | |
Lithograft og Træsnit .....…. 2329. 50 | |
Extraordinært, fjerde Rækkes For- |
syning smed Tavler RGS 655. 30 | |
. DELER NDS dn,
nd
Ordbosenie Een. FEDE Bd sv, DENE ell 1.508 br
BEREDT EG 02
' | |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | |
ma Besestandiplomaliere 2 SEN GES SSE ENES SEES 1773 | 49 |
$. Afbildninger. til Dr. Julius Langes kunst- | |
historiske "Studier IA BST FN TEN 825 IE ø
es RE > GS EN)
| REE
At "overløre . se fro] Te] DSO SD ERRRG
|
5. Møde. ve 27 3 4. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886.
Kr. øØ. Kr ø
Udgift. |
Øverført st BI. LE ES 80369
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets |
Medlemmer: |
a. Af Selskabets Midler. |
a. Til Udgivelse af Skrifter.
Å. Til andre videnskabelige Arbejder.
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag : |
Understøttelse til Dr. Rørdam til Udgivelse
Fry HEE RER TE FRE SET SES SATA ES BET SIE SI rer SNE MES I ER Al 9g 250 En
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse |
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler:
Ritmester Prytz til Udgivelse af antilogarith- | |
maske Laber 2 "PS EEG ERAT ele SR nere ed ØS | 350 1%
b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse : |
|
a. Til Udgivelse af en Katalog over den |
danske Literatur ved Justitsraad Bruun | 409 | 17 |
£. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til
dansk Historre tt KEN åg AT 4 5 BP TS SU ae RED
5. Pengepræmier og Medailler:
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis.
Etatsraad Schous og Hustrus Legat.
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det
Thottske Legat).
6. Tilfældige Udgifter:
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske |
Komités Arbejder |
FEB ohavernT. nn MM SØGE SER MU RE Ma SE SE RET
(|
. Indkjøb af Obligationer: | |
Fire Iiste Prioritets Obligationer til samlet Beløb |
35000 Kr. med Rente, Stempelafgift o.s.v..f....|.. "35621 | 47
.… [55310] 48
| |
Att overiøre-.
4. Mårts: ze 28 3 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1886.
Udgift. L
Overført in Åse
8. Kassebeholdning: !
Rede bens ENE es SAR else ER 2254 | 64
a |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 6123 | 01 |
BG ml dealer, SEE ENGER en eee fell yke 320 | .m ||
SAS kvmedaler ed 5. serne Te ede ere Re Dad ar
(Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi |
38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte op- | | 3 |
bevares i Kassen.) KAL (ET Bi | |
siGodigjørelse foriKontorleje FE MOE eet SÅ; |) 1600| 1
|
4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem- |
melse:
a. Til Præmier: |
fra det Classenske Fideikommis....... 400 | n" || |
Etatsraad Schous og Hustrus Legat... ... 100 | » ||
—— en Miast 500!»
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: |
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse | | 1800 "
5. For Salg af Selskabets Skrifter ..... SNE ESS HET" ÆR
6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken: |..../.." 200| »
br) |
7. Tilfældige Indtægter: hafa
| |
HEN FT SORA TDC. dr, TÆER > N URSRRES | "| ”
srt (86, 4" VA
Samlet Indtægt ... |... ] 1124303 | 07
I
Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke
maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore-
tagender (Beslutning af 24. April 1874).
Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1887. 5
23. Decbr. SE 66
16. Møde.
Budget for 1888.
Kr. | (8) Kr | (2
Udgift. od VRE
1. Selskabets Bestyrelse: | | |
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- |
tariatet og Arkivet, samt Budet ......- 3420 | sms)
BE Gaa RER ES EEN re eee] Ne 200 "”
CB nd SERENE sr EEN BIDER RSETRE 65 1,1. || |
ORESTES. ns ole eee GE 15 DSE! HRRDT |
er Konter-Udsifter rs re Re ene Te eee ere 760 "
ERP ORKAN ER nen PE 1. AFRÆD RRS ASIA ERE ac 500” Kr
g. Kontorleje, Brandforsikring; 244 440 9 eye 1758 | 25. || |
— || 67531! 25
2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | |
Kr. Øre. | ||
a. Af Selskabets Midler: | |
a. Trykning af Oversigterne.... . 100 | |
disses Hæfnine ES 2530. » | ||
den franske Résumé (Oversættelse | |
SETE IDG) JESSE SSR 30 120: " | |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit . 400. rr |
DE | LON
BnIrykoingtak Skrifterne tm SENE 1340. » | |
disses Hæfte SR VON AA Or |
Den franske Résumé (Oversættelse |
OP Elnykning ENDEN 2 KS KEE ØS, 3b0 En || |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit . 1450. » |) |
Papir tilt Sknifterne ide RR: 600. » | |
AOR EEN
Ordbogen ES sas sanse SEE een KONE nel |
0. Til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter (Ind- | | |
hæftning, Aftryk af Tavler, m.m )..... 1000 | mr || |
k: =D Er
| |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | |
a:nRegesta diplomatica… … ute: serel. . 650 | ” |
Ø. Afbildninger til Docent Julius Langes kunst- |
historiske Studier. Af de dertil bevilgede ||
1200;Kr. ser, der tilt BREstse sg. sner 675 | » |
=: 1325! 1
At overføre . ..
!
!
(| !
lei]
!
|
15638 | 25
16. Møde. Se 5g= 23. Decbr.
Budget for 1888.
Kr | Ø. Kr ø
Udgift.
Overført . .. 15638 25
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer: É
a. Af Selskabets Midler. Kr. Øre.
ø Til Udgivelse af Skrifter. SS" 200 vv
Ø. Til andre videnskabelige Arbejder. 200 vv
E -t 400 ”
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag :
Raadet SR SEN ME SEES 800 "
—— ——— || 1200| »
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler: | ||
DT ETERN Ea TTT løget t HØRES NSA Es FRÅ SO LE dne 600 | » |
(ere 000 an
b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse : |
oa. Til Udgivelse af en Katalog over den
danske Literatur ved Justitsraad Bruun. ||
Bevilget d. 17. Novbr. 1865 Subskription |
paa 50 Expl. med indtil 4000 Kr. Af Resten |
1368 Kr. 29 Øre ventes brugt Kr. Øre. ||
400 " il
f. Til Udgivelse af J. C. Espersens
Ordbog bevilget d. 17. Decbr.
1875'2400:Kr Til Rest 2 250 50
7. Til Udgivelse af V. Holms «Sup-
plement til Espersens Samling
af bornholmske Ord» bevilget |
d27.Febr.1880500Kr. Til Rest 280 vv |
0. Til Selskabet for Udgivelse af
Kilder til dansk Historie be- |
vilget 2000Kr. For Aaret 1888 1000 »m |
|
SUE Raad dishes TT SE. 400 nm kør |
= a — I 2330 | 50 | |
i Hr] 12330 0 50
At overføre . . .
23. Decbr. & 68 3+ 16. Møde.
Budget for 1888.
Kr: Ø.-tr Krae
Udgift. |
Overført "SETE ER 119768. 75
5. Pengepræmier og Medailler: |
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis ....... | ||
Etåfsraad"Schous bog Hustrus”; VE |
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det
Thottske Legat).
Seal dmedailler seks ES En ØE SE 640 | »… | |
. ———'——] 640 "
6. Tilfældige Udgifter: |
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske
Komités. Arbejder. ' |
b. Til Bohave og Istandsættelser .......- 100 | mr |! |
== eN I 100 mM
TEE Fry HE REN te LUV OD] SENE AI TED) Bless SE SE REE SEENDE x- a
3. Kassebeholdning:
ar Rede uPeDee 50 PI nam amet har 1673. 53"
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 2095 79
C-" Guldmedaller 2 Font FADE HEDE.
dd; 23Sølymedaller se KEE Malet rande 35 13 fB
Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi
38 kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte op- å Eg
bevares i Kassen. 3794 | 32
Samlet Udgift.. . . | ...)!|.. |24303| 07
Af disse Udgifter ere 1 a, b, g faste, 1 c—f, 2, 5 og & b kalkulatoriske,
3, 4, 6 a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekom- -
missionen Beslutning.
Tilbageblik. + 69 s5>+ 1887
Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1887.
Vea Slutningen af Aaret 1886 talte Selskabet 46 indenlandske
og 73 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet et
indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. H.C. F.C. Schjel-
lerup, Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse "
siden 18. April 1873, og tre udenlandske Medlemmer, to af den
historisk-filosofiske Klasse, nemlig fhv. Statsraad, Dr. theol. og
phil. F, F. Carlson i Stockholm, Medlem siden 11. Jan. 1867
og virkelig Statsraad L.Stephani, Akademiker i St. Petersborg,
Medlem siden 22, April 1870, og af den mathematisk-naturviden-
skabelige Klasse, Professor, Dr. G. R. Kirchhoff i Berlin,
Medlem siden 14. Jan. 1876. Som udenlandsk Medlem optoges i
Mødet den 4. Febr. Professor G.-A. Hirn i Colmar til Medlem af
den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Ved Aarets Slutning
talte Selskabet 45 indenlandske Medlemmer og 71 udenlandske
Medlemmer, af hvilke 23 indenlandske og 21 udenlandske Med-
lemmer hørte til den historisk - filosofiske Klasse, medens 22
indenlandske Medlemmer og 50 udenlandske Medlemmer tilhørte
den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.
I Aarets Løb er foretaget Forhandlinger om Ændringer i
i Selskabets Vedtægter, men disse Forhandlinger var ikke til-
endebragte ved Aarets Udgang.
Valget af en Præsident er foreløbig udsat.
1887. <= 70 a+ Tilbageblik.
I Kassekommissionens var Prof. T. N. Thielesind=
traadt ved Prof. A. Steens Død, og det vedtoges, at deite Valg
skulde gjælde for de næste 4 Aar.
Ordbogskommissionen har ingen ÅAarsberetning af-
givet.
Regestakommissionen har ikke udgivet noget Hæfte i
dette Aar.
Selskabet har i Aarets Løb holdt 16 ordentlige Møder.
Heri blev givet 18 videnskabelige Meddelelser, 5 af Medlemmer
af den historisk - filosofiske Klasse, 13 af Medlemmer af den
mathematisk - naturvidenskabelige Klasse. Af disse Meddelelser
ere 2 blevne optagne i Skrifterne og 6 optagne i Selskabets
Oversigt for i Aar. Af de øvrige vil en af et af Selskabets
Medlemmer forfattet Afhandling blive optagen i Selskabets Skrif-
ter, medens 3 af Professor Lutken fremlagte Afhandlinger af
Dhrr. S. Hansen, H. og O. Winge, tilligemed tvende ældre Af-
handlinger af Selskabets Medlemmer, afd. Prof. Reinhardt og
Prof. C. F. Lutken, alle omhandlende forskjellige Partier af Dr.
P, W. Lunds Indsamlinger i Brasiliens Knokkelhuler, ville blive
udgivne paa Carlsbergfondets Bekostning som et særskilt Værk
i Henhold til Tilbud fra Fondets Direktion. En af et af Sel-
skabets Medlemmer meddelt Afhandling vil blive optagen i næste
Aars Oversigt. Tillige er en ældre Meddelelse af Etatsraad Jap.
Steenstrup (fra 1883) optagen i Oversigten for i Aar.
Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet af den
naturvidenskabelig-mathematiske Afdelings 6. Række IV. Binds
3— 5. Hæfte (Hannover, Primordialbrusken og dens Forbening;
Lutken, Tillæg til Bidrag til Kundskab om Hvallusene og Fort-
satte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs Tudsefiske).
Selskabet har i Fortsættelse af Bevillingen i forrige Aar
yderligere bevilget 2000 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske
Stiftelses Tilskud til Udgivelsen af Aktstykker og Oplysninger til
Tilbageblik. << 71 2% 1887.
Rigsraadets og Stændermøderues Historie i Christian IV's Tid
ved Selskabet for Udgivelsen af Kilder til dansk Hi-
sforie,
I Aarets Løb er Carlsbergfondets Stifter, Kaptajn,
Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen afgaaet ved Døden i Kom,
og Selskabet mindedes den Afdøde dels i en Udtalelse af dets
Sekretær i Anledning af Dødsfaldet, dels ved at lægge en Sølv-
krans påa hans Kiste og in corpore overvære Gravfæstelsen.
Fra Fondet indkom, inden Stifterens Bortgang, den sædvanlige
Beretning for Aaret 1885—86 (S: (28)—(41)). Til Tilforordnet
til Carlsberg-Laboratoriets Bestyrelse valgtes, i den afdøde Stif-
ters Sted, Direktøren for Bryggeriet paa Gl. Carlsberg, Kaptajn
v. d Aa. Kuhle.
UA Le MNL HAJ td JA luge | ASA meter å .dt-SA LA uke W ”H så AN —
; eders: SNS Nr JOR RE." (-
É in dl ne FB g 3= ø Es É
i " - - 4 NT.
sne
"BAM! 7
-
281865 16" sabslni BØ B8E5 sis sbobt, unb, 39bsbaldn
vb otøH vier! Norges allsga eN rl
KREDS sHøddetv) 10 ad rende før udst Å:
å i SJarligere hevuov 20 "4 af KUR)
FRR Eg x VT DARRRNNSE
bi &VK FITS STENE RENEE mo'P
ild sgabolit, 32k EAs star int hive dede
nude - djætde får ore Arr
jet ged ryge 5 TPUTSEER 12) do dt udså
vd i nb). hor PKREE aszdosel JL Jidg 3
iyled' hs hs vage e bov dial ASDLDDKU tø saigbstød a
FR FR RTE 9771570 5269305 mi. 40 -sfalål 2nud
saas mee ns nn db HEE
ANE Sale moti Folyler slør 258- lihatnode SE
bek 3 hjerne | o Noer ane
ANE SSRI i 4 SØN in afs nt RER
SART AENEE see ESMGDSE Kørve og kl ged BENI
bør or be. fre Hele ke VAR
RG. NT |altert ONES FE " REY TEE slemme vend
labs Nilda este
(atkean: shhn hailønde. forskede
S i
PAWIL uds Hil saredin rå BREAD RE
Yans DDD GAP NETTO ØE Ilokoastiomngr syph0e sl
Heskukt UL Tb fra Froftet Hind Fh Er
skabes Mi dk mmaor meldes A barn og Si hin PA
Kh Croireikt, STENE, øn sele fledtdlelse 80 K i
Sy Øe iron fæl IBE NI Egen 1yaueeelomr 10.7 Å
SE. Kalskøblte Entre VO ært dy MAN
FREE ET ET "SE TTLSTD SALA idekom.
al kyvesr KE Hole En] up k
i ” f tra Ø FSR PR KRAT 7 nm Hvoliwål
sulis fjrvsn 119) ABK ss ks ark yakes
ise rr Ree. ar mente SR
NEHDT (TES då
Bates Fåes — vfeletine Å
Notæ Teuthologicæ.
Af
Prof., Dr. Japetus Steenstrup.
6").
Species generis Seprolæ Maris Mediterranei.
1. Sep. Rondeletii Leach 1817. Vérany. Céph. Méd. T.22. f. a.b.
2. Sep. Oweniana D'Orb. 1855. Fér. D'Orb. T. 3. figg. 1—4.
Stp. 1867 (Naturh. Foren. Vidensk. Medd. p.101).
3. Sep. Petersii Stp. 1887. ? = Vérany. Céph. Méd. T.22. f. c.d,
2” Bursa atramenti biformis sic dicta (Peters — Girod)
triloba v. simplex seu pyriformis, secundum vicissitudines anni
non varians, bonum characterem specificum præbet.
De: er noksomt bekjendt, at den Klasse af Bløddyr, som i vort
Sprog hedder Blæksprutter og har tilsvarende Benævnelser i de
fleste europæiske Sprog, netop har faaet Navn deraf, at der blandt
Indvoldene er en indre Sæk, hvori en mørkfarvet Vædske, «Blæk»,
tilvirkes og opbevares, og at Dyret efter Forgodtbefindende med
en vis beregnet Kraft igjennem Sækkens fortil vendte Hals eller
Udføringskanal kan sprøjte denne Vædske ud i det omgivende
Havvand og derved danne mørkfarvede Skyer af større eller mindre
Udstrækning. Rimeligvis vil det ogsaa være ret vel bekjendt, at
1) Meddelt i Mødet d. 18. Maj 1883.
Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 1
w
Japetus Steenstrup.
den gængse Opfattelse af den Betydning, som dette særlige Ud-
styr har for Blæksprutternes hele Liv, er den, at i og under
disse sorte Skyer søger Dyret Værn og Skjul imod Forfølgelser
eller Dække for sine egne Angreb påa andre Dyr. — I Blæk-
sprutteklassen afløser nemlig Forfølgelse og Forfulgthed uafbrudt
hinanden. Klassen selv indeholder kun Rovdyr, og den bliver
igjen i højeste Grad efterstræbt af andre Rovdyr, talrige Fiske,
Tandhvaler 0. s. v., og for mange af disse udgjøre endogsaa
Blæksprutternes store Stimer det eneste Fødemiddel.
Saasnart man derimod gaar udenfor hine almindelige Træk
i«Blækvædskens» Anvendelse og vil søge at klare sig dens
Betydning for de enkelte Arter efter de særlige Forhold, hvor-
under hver lever, såa bliver der, selv for den mere sagkyndige,
saare meget endnu uopklaret og dunkelt. Saaledes afsondres jo
Blækket i meget ulige Mængde indenfor de forskjellige Slægter
og Familier af Blæksprutter, og ligeledes afvexler Blækkets
Farve og er funden hos visse Arter at gaa over i lysere Toner
— f. Ex. hos visse Ommatostrepher endog i den graabrunlige
eller gullige —; Organet for dens Tilvirkning og Udkastning
optræder derhos i forskjellig Form, o0.s.v. Men med alt dette
bliver Besiddelse af en Blæksæk og af Blækvædske et saa almin-
deligt Attribut til en Blæksprutte, at det kun er yderst faa Blæk-
sprutter, som man har ganske villet frakjende Besiddelsen af
Blæksæk. Mærkværdigt nok have de ganske enkelte Arter, hos
hvilke man hidtil har fundet denne Mangel, været Arter fra de
koldeste Egne eller fra de dybeste, næsten iskolde Havregioner.
Lige indtil den allerseneste Tid have Exemplerne herpåa dog
kun været yderst faa, alle hørende til Otte-Armene, Octopoderne
(Cirroteuthis (Sctadephorus) Milleri vscnr.,… Oetop. arcticus Proscn,
begge beskrevne i det Kgl. D. Vidensk. Selskabs Skrifter, hin i
4. Række, 12. B., 1844, denne i 5. Række, 1. B., 1847).
Der angives imidlertid at være en ganske enkelt Art indenfor
Blæksprutteklassen, som har en mærkelig Udvikling af Blæksækken,
der danner en Modsætning til alle de øvrige. Blæksprutters,
Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.) 3
og Formaalet med de følgende Bemærkninger og lagttagelser er
netop noget nærmere at belyse denne Særegenhed.
I Zoologiens nyeste Fremstillinger af Cephalopodernes Byg-
ning og Liv gjentages nemlig endnu stedse det vistnok i alle
Henseender overraskende Forhold hos Sepzola-Slægten, med
hvilket Dr. Wilh. Peters fra Berlin først gjorde os bekjendt.
Under meget omhyggelige Studier af Cephalopoderne i Nizza-
Bugten i 1842") havde han fundet, at i Slægten Sepzola — der
rigtignok for den videnskabelige Bevidsthed dengang egenlig kun
bestod af en Art, den ved Middelhavets Kyster hyppige og
under Navnet Sepiola Rondeletw zeacn almindeligen bekjendte Art
— var det et gjennemgaaende Træk, at Artens Individer frem-
bøde en dobbelt Form for Blæksækken. Medens Individerne
ellers i alt iøvrigt lignede hinanden, «ja sich durchaus nicht
von einander unterscheiden liessen» (S. 331), fandtes hos nogle
af dem — og de synes at udgjøre omtrent Halvparten — Blæk-
sækken stedse at have en simpel, langstrakt-pæreformig
Form, der altsaa i det hele lignede den Form for Blæksækken,
som i Almindelighed findes hos Blæksprutteklassen; hos andre
Individer, der i Antal syntes i det mindste at være ligesaa talrige,
var den derimod kort og bred, og ligesom trelappet,
idet den til Siderne gik ud i to anseelige, hule, øreformede Ud-
vidninger. Disse vare i Almindelighed endog noget længere end
selve det midterste Parti af Sækken, hvorfra de udgik, og viste
desuden en egen regelmæssig pulserende Bevægelse i deres Yder-
vægge, saalænge Dyret levede. Saa meget lettere maatte de
falde en lagttager i Øjnene, såasnart han blot opklippede Kappens
Bugflade i dens Midtlinie. Det var altsaa ikke forbunden med
nogensomhelst Vanskelighed, selv igjennem et meget stort Antal
Individer, at forfølge denne Blæksækkens dobbelte Skikkelse hos
1) Zur Anatomie der Sepiola von Dr. Wilhelm Peters, Gehulfen am
anatomischen Museum zu Berlin. Joh. Mullers Archiv fur Anatomie,
Pnysiologie u. s. w. 1842 S.329—337. Taf XVI.
is:
4 Japetus Steenstrup.
disse smaa og såa at sige dværgagtige Repræsentanter for Blæk-
sprutteklassen, og dette har Dr. Wilh.Peters under sit da-
værende længere Ophold ved Kysten af Nizzabugten ogsaa i
visse Retninger paa bedste Maade gjort.
Hans til forskjellige Aarstider gjentagne Undersøgelser over-
beviste ham om, at der var baade Hanner og Hunner blandt In-
dividerne med den simple, langstrakte Form af Blæksækken, og
ligesaa blandt dem med Sækkens trelappede Skikkelse, og at
desuden begge Grupper havde Forplantningsredskaberne påa saa
lige Trin af den mere eller mindre fremrykkede Udvikling, at
han maatte opfatte den tilstedeværende Tveform af Blæksækken
som aldeles uafhængig af Kjønsforholdene og af Befrugtnings-
og Forplantningstiden. For en såa dygtig, i zoologisk og ana-
tomisk Retning lige sundt uddannet Naturforsker, som Dr. W.
Peters allerede dengang var anset for at være, maatte det
naturligvis ligge nær at formode, at én Forskjel af den Natur
turde snarest være et Udtryk for en virkelig Artsforskjellighed
imellem de to næsten lige store Grupper af Individer, ja maaske
for en Slægtsforskjel imellem dem, om de end iøvrigt syntes
nok såa overensstemmende med hinanden. Hans egne Ord her-
om sige dette tydeligen: «Dieser so ganz verschiedene Bau der
Dintenorgane bei den Sepiolen schien mir von hinlånglicher
Wichtigkeit zu sein, um, ungeachtet aller sonstigen Ueberein-
stimmung, zwei verschiedene Species, wo micht zwei verschiedene
Gattungen daraus zu bilden.» Men uagtet de meget nøje, endog
til forskjellige Aarstider anstillede Undersøgelser kunde ban den-
gang ikke faae Øje paa ydre Forskjelligheder imellem Dyrene,
der enten ligefrem kunde begrunde en Artsadskillelse, eller i det
mindste bestyrke hans Formodning om en saadan. Andre For-
fatteres Forsøg påaåa at adskille Middelhavets Sepioler i flere Arter
fandt han heller ikke tilfredsstillende (S. 332, Anm.); derfor lod
han efterhaanden hin første Opfattelse afløse af en hel anden.
Under Fortsættelsen af disse Undersøgelser, som stadig
fængslede hans Opmærksomhed, fandt han nemlig, at enkelte
Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.)
(Sa
Individer af Sepioler med trelappet Blæksæk havde dennes Side-
ører mindre vel udviklede, eller ligesom mere afsnørede fra
Midtpartiet, hvilket syntes ham at antyde, at de maaske vare
underkastede en Tilbagegang i Uddannelsen, og stode i Begreb
med at forsvinde. Han formodede derfor, at den trelappede
Form af Blæksækken omdannede sig til den simple og sædvan-
lige Form, men forblev dog usikker baade om det kun var til
en vis Aarstid, at denne Forandring fandt Sted, skjøndt dette
ikke syntes ham usandsynligt), og om, hvad Grunden kunde
være til en saadan Forandring. Men nu blev han i alt Fald
staaende ved den Anskuelse, «dass diese Verschiedenheit keine
wesentliche sei, sondern håchst merkwirdiger Weise nur auf
einer temporår verschiedenen Entwickelung der Dintenorgane bei
diesen Tieren beruhe, welche bis jetzt wenigstens bei keinen
anderen Cephalopoden beobachtet worden ist» (S. 331).
Dr. W. Peters's lagttagelser og Undersøgelser og hans
Opfattelse af Phænomenet som temporært, om ikke fuldt perio-
disk optrædende hos Artens enkelte Individer, maatte saa meget
mere overraske Naturforskerne, som Forholdet dengang var,
hvad det forøvrigt, som det nedenfor vil ses, ogsaa senere er
vedblevet at være, et for Sepiola-Slægten enestaaende blandt
de kjendte Cephalopoder. Desuden syntes der kun at kunne
blive en eneste rimelig Udlægning af dette Forholds biologiske
Betydning for Dyret, og heller ikke hertil kjendte man noget
lignende. Hvis Forholdet virkeligen, saaledes som det først
havde paatrængt sig lagttageren, fandtes konstant indenfor to
Grupper af Individer af samme Art, da maatte nemlig den
ene af disse Grupper i Dyrets Liv antages at have en anden
1) «Auch muss ich es zweifelhaft lassen, ob dieser Wechsel jåhrlich vor
sich geht, obgleich dies mir wahrscheinlich ist aus dem Umstande, dass
unter den im Spåtsommer und Herbste gefangenen Thieren sich eben so
viele Individuen ohne als mit den seitlichen Organen befanden, wåhrend
unter ungefåhr 50 im Frihjahr (April, Mai): gefangenen sich nur ein ein-
ziges Individuum mit einfachem, sackformigem Dintenorgane befand.»
35 331—32!
6 Japetus Steenstrup
Anvendelse for Blækket end den anden; eller, hvis det derimod,
ifølge lagttagerens sidste Opfattelse, kun var en temporær eller
periodisk Ændring i Forholdet, ens for alle Individerne,
maatte der hos dem alle under forskjellige Afsnit af Aaret, eller
paa forskjellige Opholdssteder, formodes at være en forskjellig
Trang til Blækkets Afbenyttelse som Beskyttelsesmiddel under
Angreb og Forsvar. I begge Tilfælde stode vi over for
et ganske ukjendt Træk i Cephalopodlivet.
En ganske særlig Omstændighed bidrog væsenlig til, at
Kjendskabet til deite mærkelige Forhold hos Sepzola fandt al-
mindeligere Indpas hos Zoologerne og Anatomerne og blev såa
at sige optaget i deres faste Kundskabsmasse. Fåa Aar efter
Publikationen af Dr. Peters”s lagttagelser og hans sidst hyl-
dede Opfattelse af disse, indgik de nemlig i de to store, hver i
sin Art fortrinlige Haand- og Lærebøger i de lavere Dyrs sam-
menlignende Anatomi, som i de nærmest paafølgende Decennier
med Rette forbleve Naturforskernes - og Universitetslærernes
daglige og uundværlige Hjælpere og som endnu ere det:
Frey u. Leuckart's Lebrbuch der Anatomie der wirbel-
losen Thiere. 1847 (S. 394), og i
C. T. v. Siebold's Lehrbuch der vergleichenden Anatomie.
1848.- (S. 402. Anm.)
Som lIagttagelse har jeg følgelig ogsaa påa mine egne
Forelæsninger lejlighedsvis vedblevet at anføre Fænomenet indtil
1860. Efter et Besøg i Sommeren og Efteraaret 1859 paa flere
Punkter af Middelhavets Kyster, — hvilket dog kun delvis kunde
komme mine Cephalopodstudier tilgode, — fik jeg nemlig en
selvstændigere Opfattelse af Middelhavets Sepzola-Former og
erkjendte da den i væsenlige Punkter usikre Grundvold for de
Slutninger, som Dr. Peters havde draget af sine Iagttagelser.
Offenliggjørelsen af mine middelhavske Sepzola- Undersøgelser
maatte: imidlertid hvile, indtil de kunde fremtræde i Forbindelse
med andre beslægtede, hvis Udgivelse ikke alene havde længe
Q
Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.,)
været forberedt, men ogsaa allerede blev paabegyndt for flere
Aar siden, dog af ydre Grunde ikke endnu er afsluttet.
I denne Mellemtid, og kun for ganske fåa Aar siden, har
Dr. W.Peters's Opfattelse modtaget en uventet Bekræftelse og
en tildels ny Begrundelse ved Dr. Paul Girod's særdeles ud-
strakte, baade i anatomisk og fysiologisk Retning gaaende
Undersøgelser over Blæksækken og Blækvædsken hos de ved
Frankrigs Kyster forekommende Blæksprutter; under Titlen:
«Recherches sur la Poche du Noir des Céphalopodes des Cotes
de France par le Dr. Paul Girod, avec 5 planches en chromo-
lithographies» findes disse optagne i Lacaze-Duthier's højt
ansete «Archives de Zoologie expérimentale et générale». 1882.
Dr. P. Girod's Undersøgelser vare blevne anstillede dels i
Somrene 1880 og 81 ved det af Prof. Lacaze-Duthier an-
lagte og under hans Bestyrelse staaende zoologiske Laboratorium
ved Koscoff paa Frankrigs Vestkyst, dels i de mellemliggende
Vintermaaneder ved Middelhavets Kyster, nær Port-Vendres,
Banyuis, men dog ogsaa her vare de blevne rigelig under-
støttede baade fra Lacaze-Duthier og fra det nævnte Labora-
torium med de nødvendige Instrumenter og øvrige Hjælpemidler
til Dyrenes Indsamling og til deres Opbevaring i levende Tilstand,
samt til deres fagttagelse og nærmere Undersøgelse.
De Arter af Blæksprutter, som Dr. P. Girod undersøgte
med Hensyn til Blæksækkens ydre og indre Bygningsforhold
samt Blækvædskens Sammensætning og biologiske Betydning for
Dyrene, findes i Afhandlingen benævnte: Oetopus vulgaris Lamck,
Eledone moschata 1mcr., Sepia offiemalis Linn. og Sepia elegans D'orv.
Sepiola Rondeleti &esn. (!) og Sepiola atlantica D'ors., Loligo vulgaris
imck. og Loligo subulata 1mcr. Ifølge denne Artsliste strække disse
sammenhængende Undersøgelser sig ud over et større Antal af
Former end de tidligere foreliggende og mere spredt givne lagt-
tagelser, og i Virkeligheden findes de ogsaa at være mere ind-
gaaende i alle Retninger, og derved blive de af saa meget større
Værdi for Videnskaben i Almindelighed og ikke blot for de
8 Japetus Steenstrup
Naturforskere, der særlig have Interesse for denne i Naturens
Husholdning vigtige Klasse af Dyr. Naar her Sepzola-Slægten i
Forfatterens Fremstilling nævnes netop som den interessanteste
af de undersøgte Blæksprutter, skjønner man iøvrigt snart, at
dette ikke alene har havt sin Grund i dens Blæksæks særegne
Forhold, men ogsaa i dens Levevis og Livsyttringer. Som Gjen-
stand for Dr. Girods Undersøgelser frembød den sig ved
Roscoff i Maanederne August, September (og tildels Oktober)
og paa Middelhavets Kyster ved Port-Vendres i Maanederne
Februar og Marts.
Som Resultat af samtlige Dr. Girods lagttagelser udtales
det, at hos Sepiola Rondeletii zeacn Blæksækken virkelig fremtræder
i «deux formes essentiellement distinctes: elle peut étre simple
ou trilobée». Den første angives at nærme sig i Udseende
til Loligo subulata's og dens saspect piriforme est des plus nets».
Den sidste, den trelappede Form, er baade i det ydre og i det
indre meget forskjellig fra den simple; begge beskrives nærmere,
men udførligst den trelappede, som allerede Dr. W. Peters
havde angivet som den langt mere sammensatte. Met anføres,
at kun den trelappede Form var kjendt af de ældre Zoologer og
Anatomer, som Grant (Philosoph. Transactions Vol. I, S. 82, f. 7) og
Delie Chiaje (Mem. An. senza vertebre IV, T.17 f.4), og denne
deres ufuldstændige Kundskab i Dyrets Bygning forklarer P. Girod
simpelthen derved, at de tilfældigvis kun have havt Individer i
fuld Forplantning for sig. Efter Forplantningen, som indtræffer
i August og September ved Roscoff, men i Februar og Marts
ved Middelhavet, angives Sepzola- Individerne at fjerne sig
fra Kysten og gaa længere tilsøs og ud paa det dybere Vand,
og da findes Blæksækken hos dem simpel og «piriforme» :
« Aussitot que la fécondation est faite, les Sépioles gagnent de
nouveau la haute mer, d'ou la drague ou le filet peuvent les
ramener. Dans ces circonstances, la poche est simple, piriforme»
(p. 15). Da Iagttagelserne have omfattet et overordenligt stort
Antal Exemplarer af begge Kjøn, har Girod derved overbevist
Notæ Teuthologicæ. 6. (Bursa atram. biformis.) 9
sig om, at Kjønsforholdene ere uden al Indflydelse pååa Blæk-
sækkens Form.
I dette sidste Punkt stemmer Dr. Girod altsaa overens
med Dr. Peters; men medens denne mente at have overbevist
sig om, at Individer med begge Former af Blæksæk vare lige
vidt fremskredne i Uddannelsen af deres Kjønsstoffer og i For-
plantningen, opstiller Girod bestemt det modsatte: at det er
Forplantningstiden og en efter denne indtrædende Flytning ud
paa dybere Vand, der fremkalder Forskjellen. — Dette er unægtelig
en gjennemgribende Meningsulighed, men heller ikke denne
hjælper synderligen til at gjøre Forvandlingen i Blæksækkens
Form mere forstaaelig. Længere fra Kysten og ude paa det
noget dybere Vand skulle de altsaa, efter Girod, anlægge den
simple Blæksæk og ombytte den atter med den rigeligere ud-
styrede trelappede, nåar de nærme sig Kysterne imod Forplant-
ningstiden; selvfølgelig maa da denne Omdannelse af Organet finde
Sted paa meget ulige Tid for Individerne efter deres geografiske
Udbredning; thi ved Frankrigs Vestkyst nærme disse sig Landet
i Juli—August, medens de ved Middelhavet ere komne til Kysten
allerede i Februar—Marts. Dr. Girods Opfattelse heraf gjen-
tages imidlertid paa flere Steder i saa lige Udtryk, at man ikke
kan nære Tvivl om, at han selv føler sig aldeles sikker m. H. t.
Rigtigheden af den anførte Sammenhæng, saå sikker endogsaa,
at han har undladt at give os den allermindste Oplysning om
de Grunde, hvorpaa han støtter sin Opfattelse af, at de Individer,
han har faaet til den ene Aarstid, høre som Art sammen med dem,
han til en anden Aarstid har fanget paa ganske andre Steder,
og derhos lader ogsaa os i Tvivl om flere andre Forhold. Saa
paafaldende detle end maa forekomme os ved en Undersøgelse
af saa stor anatomisk og physiologisk Vigtighed, synes Dr. Girod
virkeligen uden enhversomhelst Kritik at have optaget fra sin For-
gænger Artsidentiteten mellem de to Former som noget givet.
Under alle Omstændigheder bekræfter altsaa Dr. Girods
Undersøgelser den Peters'ske Iagttagelse af en dobbelt Form
10 Japetus Steenstrup
for Blæksækken hos de under Artsnavnet Sepziola Rondeletii sæd-
vanlig betegnede Individer af Sepiola, og om dette faktiske
Forhold kan der fornuftigvis ikke tvivles, da det, som jeg ovenfor
har ytret, for enhver Undersøger af et større Antal af Middel-
havets Sepzola- Individer er saa saare let at overbevise sig om,
at Blæksækken hos disse enten er af en simpel og. udelt
eller af en trelappet Form. Men saaledes udtalt have vi
alligevel her knap en halv Kjendsgjerning for os, ja, som det
strax skal ses, i Grunden kun en lille Brøkdel af den hele; just
denne Ufuldstændighed er efter min Mening den simple Grund
til Forholdets hidtilværende Uforstaaelighed.
Selv om vi nu for det første fuldstændiggjøre «Kjendsgjer-
ningen», som den ovenfor er udtalt, med de to kjendte væsen-
lige Træk, at Tveheden i Blæksækkens Uddannelse ikke har sin
Grund i Kjønsforholdene, hvorom begge lagttagerne jo vare
enige, da der af hver Form findes lige saa mange Hanner som
Hunner, og heller ikke kan finde sin Forklaring simpelthen som
en Forandring ålene efter Aarstids- eller Forplantnings-
Vandringer, da man jo, som Dr. Peters bestemt angiver, og
som mine Erfaringer bestemt bekræfte, træffer begge Former i
talrige Individer samlet til samme Aarstid og paa samme Sted
og med Forplantningsredskaberne udviklede i samme Grad, saa
have vi dog endnu kun vor «Kjendsgjerning» for os i en højst
ufuldstændig Skikkelse.
Allerede et vigligt nyt Supplement til den giver Dr. Girods
smukke Undersøgelse af Blodkarfordelingen til de to Former af
Blæksækken (lib. c, p. 33), hvorved det vises, at denne foregaar"
ad noget forskjellige Veje hos den simple og hos den trelappede
Blæksæk, idet der til og fra denne sidste altid gaar et Par
Arterier og Vener flere, nemlig en Arterie og en Vene paa hver
Side, end til og fra den simple. Dette forudsætter selvfølgelig,
at en større Forandring maatte ogsaa finde Sted i Blæksækkens
nærmere Omgivelser paa de Tider, da den ene Form af Blæk-
sækken skulde gaa over til den anden, eller omvendt, og at
Notæ Teuthologicæ. 6. (Sepiola Petersii.) [1
Uddannelsen af det tveformede altsaa ikke indskrænkede sig
alene til Blæksækkens Ydre og Indre.
I Virkeligheden, og heri røber sig just Utilstrækkeligheden
af det hidtil erkjendte, gaar ogsaa det tveformede hos Indi-
viderne af den saakaldte + Sepzola Rondeletii» langt videre og
griber saa at sige ind i alle Dyrets Dele. Efter nøje Sammen-
ligninger af et stort Antal Sepiola- Individer fra det adriatiske
Hav (Triest), fra Bugterne ved Genua og Nizza og flere Steder
ved Middelhavet følger der altid hos Individerne med udelt og
simpel Form af Blæksækken i det mindste følgende andre For-
skjelligheder i det Ydre, og de gaa gjennem begge Kjønnene:
a. en Tragt, der er længere og smallere end hos den «tre-
lappede», og hvis Halskrave (musc. collaris) i lige Bredde,
og ikke afsmalnende som hos den «trelappede», fort-
sætter sig om til Nakken ;
b. en Tragttunge i denne, som hos & er endnu mere for-
svindende lille, end den hos den «trelappede» ;
c. en Kropform, der er noget længere og slankere og nær-
mer sig til det cylindriske, et Kjendemærke, som ikke
let kan undgaa den øvede lagttagers Øje, selv om. han
kun ser Dyrene bunkevis liggende paa Fiskernes Salgs-
borde, — smilgn. Vérany pl. 22. fig. c. d., lige overfor
figg. a. og b., der gjengive det hos Sep.-Rondeletii sæd-
vanlige Omrids,
;d. Finner, der ere mere afrundede og smaa, kun ud-
gjørende !/2 af Kappens Længde (begge disse Forhold
kunne ligeledes tydeliggjøres for Læseren ved Henvis-
ning til Vérany's Figur c..d. paa Tavle 22),
e. Tentakelkøller, der ere slankere og længere, med
forholdsvis mindre Sugekopper, og disses Hornringe med
større Antal af Tænder,
f.. endelig er gladius en meget smal, børstelignende Horn-
stribe.
12 Japetus Steenstrup.
Den tveformede Uddannelse af Blæksækken er altsaa Udtryk
for saadanne gjennemgaaende Forskjel i alle Dyrets Dele, baade
hos Hannerne og Hunnerne, som efter vore nuværende Kund-
skaber til Artsforholdene hos Cephalopoderne kun kunne op-
fattes som Udtryk for, at Individerne med den simple Form
af Blæksæk tilhøre en ganske anden Art, end de med den tre-
lappede. At Artsnavnet var kollektivt, da det derunder indbefat-
tede Artsbegreb var bleven kollektivt, giver os altsaa, efter min
Mening, den simple Opløsning paa den Gaade, som den påa-
staaede Tveformethed af Blæksækken hos Sepiola Rondeleti og
dens formodede Betydning for Arten stillede os, og Dr. W.Peters
var følgelig påa den rette Vej til Forstaaelsen, saa længe han
holdt paa Tanken om en sandsynlig Artsforskjel imellem de to
Grupper af Individer. — Det er desuden saare langt fra, at der .
i det egentlige indre Middelhav kun er en Art af Sepzola-
Slægten. Der gives ganske vist idetmindste tre, ved gode
zoologiske Artskarakterer adskilte Former af Sepioler i Middel-
havet, og disse have allerede i Decennier under særegne Årts-
betegnelser været sondrede fra hinanden i vort Museum; men
ved fortsatte Forskninger vil der maaske vise sig at være endnu
flere nærstaaende Arter.
De tre Arter, jeg hidtil har erkjendt og hvortil jeg her sigter,
ere: Sepzola Rondeletit zeacn, Sep. Oweniana D'ore. sim. og Sep. Peterstt sip.
Sep. Rondeletir 1eaen har Blæksækken trelappet, de to andre
have den simpel eller langstrakt-pyriform ;
Sep. Oweniana D'ors. stp. har hidtil af andre Forfattere kun været!
seet i saa enkelte Individer, at den af disse knap findes anført
fra Middelhavet uden som en Varietet af Sep. Rondeleti og
nærmest som en Størrelsesform af den; Museets Individer ere
fra Adriaterhavet nær Triest, fra 'Panger og Neapel.
Men af de to med simpel Blæksæk er det just Sep. Peterstt sip.,
der har fremkaldt den større Del af Forstyrrelsen, og som nu
senest af Dr. Girod er bleven anseet for en Slags Aarstidsform
af Sep. Rondeletii, nemlig en Slags Vinterform af den.
Notæ Teuthelogicæ. 6. (Sepiola Petersii.) 13
Da det har været mig umuligt med nogensomhelst Sandsynlig-
hed at henføre min Art 5. Petersi til nogen af de uden skarpere
zoologiske Karakterer fra Middelhavet af tidligere Forfattere an-
tydede Arter, har jeg heller ikke kunnet anvende nogen af de
tidligere i Forslag bragte Benævnelser for den, og derfor har
jeg hidtil foretrukket at betegne den som den Peters'ske. Ved
Artsnavnet har jeg nok søgt i Almindelighed at minde om
de ufortrødne Bestræbelser, som min afdøde Kollega og Ven
allerede for 4 Decennier siden udviste for at komme tilbunds i
Forholdet, men dog især at fremhæve, at den Tanke, der stedse
foresvævede Dr.Peters under den første Del af disse Under-
søgelser, at det rimeligvis var en Artsforskjel, han havde med
at gjøre, men som han dengang ikke kunde paavise, alligevel
har vist sig at være rigtig.
Ifølge de ovenfor citerede Udtryk — «zwei verschiedene
Species, wo nicht zwei verschiedene Gattungen», hed det jo S. 4
— vil det vistnok erindres, at der i Grunden foresvævede Dr.
Peters en vis Mistanke om, at der maaske vilde være mere
end en simpel Artsforskjel imellem de to Grupper.
At der mulig kunde være en Slægtsforskjel udtrykt i den såa
paafaldende Forskjel i Blæksækkens Form!) — om ikke en fuldt
generisk saa dog en subgenerisk, — tør vi ikke ligefrem benægte
og derfor heller ikke låde denne her aldeles uændset, selv om den
for Øjeblikket ikke vil kunne tilfredsstillende drøftes paa Grundlag
alene af Middelhavets Former. Der bør i det mindste, inden
vi slutte dette Indlæg, strax mindes om det betydningsfulde For-
hold, at udenfor Middelhavets Munding og langs op med Atlanter-
havets europæiske Kyster optræder der ogsaa andre Sepzola-
1, Til «Form» kunde man være her berettiget til at føje Ordene sog Virk-
somhed», thi kun i den trelappede angav han at have iagttaget Pulsation
i Sidevæggen.
[4 Japetus Steenstrup.
Arter, som ikke alene staa Sepztola Rondeletii Leacn meget nær,
men som ogsaa ofte benævnes med dennes Navn under en vistnok
mindre rigtig Forestilling, nemlig, at de ikke ved tilstrækkelige
zoologiske Karakterer hidtil have kunnet adskilles fra den. Kysterne
og Øerne i det indiske og det stille Hav frembyde ligeledes andre
og tildels meget nærstaaende Arter. I disse forskjellige Egne
af Havet findes der endvidere ikke blot Arter med den trelappede
Form af Blæksækken, og den ene af dem synes allerede at have
været Gjenstand for Dr. Girod's Undersøgelse ved Roscoff, men
sammen med dem ogsaa Former med den simple Blæksæk.
Det Spørgsmaal, om der maatte muligvis være en generisk eller
subgenerisk Karakter i Blæksækkens Uddannelse i den udelte
eller tredelte Form, vil altsaa snarest kunne finde sin Afgjørelse
ved en Paavisning af, hvorvidt enhver af disse Blæksækkens
Former ledsages konstant af Ændringer i andre Forhold og
navnlig i saadanne, der enten allerede ere anerkjendte at have
systematisk Betydning og pleje at bruges i denne, eller som ved
nøjere Afvejning maaske kunde vise sig brugbare til Grupperinger
af højere Orden end Artsgrupperne. Da alle slige Arter fra de andre
Have, saavidt de hidtil maatte være bekjendte, altsaa nødvendigvis
maa drages ind i Drøftelsen, kan Spørgsmaalet naturligvis ikke
besvares her, hvor kun Middelhavets Former behandles ; men til dets
Besvarelse vil der findes enkelte brugbare Momenter i en auden
Afhandling, som omtaler flere saadanne Former og mere almin-
delig berører Sepiola-Arternes Systematik, til hvilken jeg derfor
her henviser. — For Øjeblikket maa vi altsaa nøjes med at have
fastslaaet en Række af hidtil oversete eller upaaagtede Ejen-
dommeligheder i hele Sepiolaens Bygning, der stadigen ledsagede
hver af de to i Middelhavet iagttagne Former af Blæksækken,
og som derved noksom godtgjorde, at Blæksækkens Form havde sin
Grund i det mindste i en Artsejendommelighed. Manglen paa Er-
kjendelsen af denne Sammenhæng, det vil sige paa Blik for de gjen-
nemgaaende, ingenlunde for den sagkyndige alene iøjenfaldende
Forskjelligheder, maa det altsaa tilskrives, at de dygtige Forskere,
Notæ Teuthologicæ. 6. (Atramentum Cephalopod.) 15
hvis Undersøgelser have nødvendiggjort dette Indlæg, ikke kom
paa rette Vej og derved bragtes til at hævde som gyldigt for
Sepiola'ens Bygning og Liv et fra de øvrige Cephalopoders saa
afvigende Træk, som en periodisk aarlig Omdannelse af Blæk-
sækken og den derved nødvendiggjorte Forestilling om en aarlig
Ændring af Blækkets Anvendelse.
I Sammenhæng med min foranstaaende, især mod Dr. P.
Girods Fremstilling af Sepiola-Blæksækkens Forhold rettede Ind-
sigelse, vilde det være en Ubillighed imod denne Naturforsker,
om jeg her undlod med Paaskjønnelse at fremhæve de gode
Bidrag, han i samme Afhandling har givet til Forstaaelsen af
nogle af de Forhold, hvilke jeg i Indledningen til denne Med-
delelse omtalte som endnu meget dunkle, nemlig Blækvædskens
almindeligere Betydning for den hele Klasse og dens speciellere
Betydning for de forskjellige og under ulige Forhold levende
Former af Blæksprutter.
Med megen Interesse læser man saaledes hos Girod (p.76),
at efter alt hvad han har seet i Naturen og i Aqvarierne, betjener
Oetopus vulgaris sig kun af sit Blæk for at skjule sig for sine
Fjender eller unddrage sig disses Opmærksomhed. Sepza offici-
nalis derimod bruger den ikke alene i dette Øjemed, men ogsaa
for at angribe og overmande sit Bytte. Men det er dog, siger
han, uden Modsigelse hans — i kollektiv Forstand kaldte —
uSepiola Rondeletii», der i begge Øjemed med størst List og
Snildhed anvender sit Blæk især til at skuffe de Fjender, der
forfølge den påa den af Solen stærkt oplyste Sandbund ved
Kysterne nær Pempoul, Vile de Batz og fl. St. Her iagttog
nemlig Dr. Girod under Lavvande og i roligt og klart Vejr
det ved sine Chromatophorers Spil snart halvgjennemsigtige,
snart dunkelfarvede Dyr udføre sine stødvise, især tilbagegaaende
Bevægelser over den stærkbelyste Sandbund og kaste smaa lang-
agtige Skygger omtrent af Sepzola'ens egen Skikkelse over denne.
16 Japetus Steenstrup.
Netop disse Skygger røbede for dens Forfølgere baade dens
Sted i Vandet og dens Bevægelser, og efter disse Skygger ret-
tede ogsaa Dr. Girod sig, naar han med sin Kætser af fin Gaze
søgte' at indfange Dyret, men i Begyndelsen ofte med ringe Held.
Sepiold'en narrer nemlig sine Efterstræbere og Forfølgere ved
med meget korte Mellemrum og ligesom i Smaapuf at udkaste
noget af sin Blæk, der, da den ikke opløses i Vandet, danner
smaa Skypletter i dette, som kaste lignende afiange Skygger paa
Sandbunden, som selve Dyret, medens dette selv pludselig gjør
sig vandklar eller halvgjennemsigtig og ved et rask Tilbagespring
søger mod Bunden og skjuler sig behændig med dennes Sand
ved Hjælp af Tentaklerne"). For med Held at fange Sepzola'en
maa man altsaa kjende disse Smaakneb, da man ellers vildledes
og kun fanger Skyen eller Skyggen (pro Iunone nubem).
Det var, som anført, å Vile de Batz, å Pempoul, at Paul
Girod under sit Ophold ved Roscoff iagttog dette Spil, hvilket
vi maa vel erindre os for ikke uforvarende at tillægge lagttagelsen
en større Udstrækning end for Øjeblikket tilraadeligt. Da han
der fornemlig mente at iagttage «Sepzola Rondeletii», og han
foruden denne Art kun havde «quelques exemplaires de Sepiola
atlantica D'ors.…, samt under alle Omstændigheder anstillede Under-
søgelserne under Sommermaanederne (Juli — Oktober), medens
Individerne vare inde paa de sandige Kyster og altsaa ifølge det
foranførte havde trelappede Blæksække, maa det naturligvis
antages at have været saadanne «trelappede» Individer, der
iagttoges at udsende Blækken i Smaapuf for ved Skyggebilleder
at vildlede Efterstræberne. Strængt taget gjælder lagttagelserne
kun denne Gruppe af Sepzola-Individer og i alt Fald tør de
foreløbigen ikke uden videre overføres paa Gruppen med den
simple Blæksæk.
1) Denne interessante og vistnok kun lidet kjendte Anvendelse af Sepiola'ens
Tentakler gjentages saavel p. 5 som p.77. Er den i mindre bestemte
Udtryk allerede berørt i de af Dr. Gosses lagttagelser, som omtales hos
Tryon:. the Cephalopoda p. 156 ?.
Notæ Teuthologicæ 6. (Atramentum Cephalopod.) 17
Med ikke ringe Paaskjønnelse følger man ogsaa en anden
Række af Dr. Girods Undersøgelser, den nemlig over Blækkets
kemiske og fysiologiske Beskaffenhed, hvilket Forhold selvfølgelig
er af stor Betydning i biologisk Henseende. Saaledes hans
omhyggelig udtænkte og rene Experimenter med levende Dyr,
hvorved han paaviser det mindre vel begrundede i Toxikologen
Yungs paa ikke tilstrækkelig rene Forsøg støttede Mening, at
Blækafsondringen hos Cephalopoderne tillige blev et kraftigt
Middel i Naturens Haand til at fjerne af disse Dyrs Blod saa-
danne Giftarter, der enten tilfældigen fra Omgivelserne maatte
være indkomne i Blodet, eller experimentelt fra Naturforskere
vare indbragt i dette.
Mindre formaar jeg derimod at slutte mig til Dr. Girod,
naar han paa Grundlag af andre kemisk-fysiologiske Experimenter
kommer til den Anskuelse om Blækvædsken i Almindelighed, at
den ikke er ætsende eller paa anden Maade egenlig angriber
de Medskabninger, den rammer (p. 75—76). Jeg mener rigtig-
nok, at en saa vidtgaaende almindelig Slutning ligger langt over
de af ham skildrede Undersøgelsers Bæreevne, medens den
påa den anden Side saa bestemt modsiges af praktisk Omgang
med Blæksprutter, levende og døde, og af paalidelige lagttagelser
fra ældre og nyere Tid, der ere opbevarede i Literaturen.
Det har været mig meget paafaldende, at den ærede For-
fatter hidtil har kunnet undgaa at føle den særegne Indvirkning
påa Haanden og Fingrene, der ledsager en længere Berøring af
Blæksprutter, liggende i stærkt af Blækken farvet Saltvand eller
Spiritus, og som gjør Fingrene følesløse eller «døde», som man
kalder det. Jeg har flere Gange erfaret denne Virkning i stær-
kere Grad, f. Ex. i Genua, medens jeg tumlede med en levende
større Loligo vulgaris for at bringe den til at udkaste saa meget
som muligt af dens Blæk, og i. Museet ligeledes ved Udvask-
ningen af den Blækmasse, som større Lolzgo- eller Sepza-Former
havde udkastet i den Spiritus, hvori de vare opbevarede.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. )
18 Japetus Steenstrup.
Af Litteraturen skal jeg her indskrænke mig til at omtåle
La Pylaie's i 1825 i Annales des Sciences Naturelles Tome IV
givne Skildring af de Pinsler og Besværligheder, som Fiskerne
påa Newfoundlands Bankerne maa gjennemgaa under den stor-
artede aarlige iIndfangst, Sønderdeling og Nedsaltning af
Madings-Blæksprutten (/llex ztllecebrosus (1es.) påa Grund af
dens Blæks ætsende og brændende Egenskaber"). Men lad ogsaa
dette være det stærkeste af de hidtil kjendte Exempler påa
Blækvædskens Indvirkning påa andre Skabninger, såa kan der
for mig ikke være Tvivl om, at jo noget lignende, om end i højst
forskjellig Grad, finder Sted ved alle Arters Blæk, men at denne
Indvirkning, ligesom Goplernes Brænden, maa bedømmes baade
efter Stoffet og Modtageligheden for dette. Af denne bestemte
Agn til krogene er, som bekjendt, det store Bankfiskeris aar-
lige Udbytte væsenlig afhængigt.
1) Notice sur 'Encornet des Pécheurs (Loligo piscatorum. Nob.). Par M. de
la Pylaie, p. 319—335, pl. 16.
vLe noir d'Encornet est trés pénétrant et caustique. Je ne peux mieux
faire connaitre ses propriétés qu'en rapportant la réponse de divers
pæcheurs que j'ai questionnés å ce sujet: +«Quand nous otons de nos
lignes les Encornets que viennent s'y prendre, nous évitons le plus
possible», en les tournant convenablement, qu'ils puissent jeter sur nous
leur encre, car nos habits en seråient tachés, et cette matiére est si
mordante, que dans la saison ou I'Encornet donne, c'est-å-dire abonde,
étant obligés de le couper par morceaux pour en faire de la bouéte,
nous avons la peau de nos mains mangée jusgwau vif: la cwison gui en
résulte est aussi forte, que si nous éÉétions brilés. D'aprés cette qualité
corrosive et la douleur extréme que nous éprouvons quand elle nous
alteint les ycux, il est certain que nous aurions bientét perdu la vue, si
nous néægligions de nous laver aussitåt.» p. 325.
Notæ Teuthologicæ. 6. (Sepivlæ Europææ.) 19
GÆ Indtil den foran S. f4 antydede Afhandling med oplysende
Figurer kan foreligge, slutter jeg mine her givne Meddelelser
om Middelhavets Sepioler med nedenstaåaende Vejledning til
Opfattelsen af de Sepzola- Arter, der hidtil ere blevne mig be-
kjendte fra Europas Kyster.
Clavis analyticea specierum
Generis Sepiolæ
e måribus Mediterraneo, Atlantico et Germanico hucusqve cognitarum.
a. bursa atramenti triloba s. aåurita;
pinnis longiludine dimidium pallii su-
perantibus, %/5 ejusdem æqvantibus.
cupulis omnium brachiorum bise-
Bla USE EL ES NE EEN Bø ES Senstitondelelii redet:
cupulis brachiorum ventralium apice
pluriseriatis (4-seriatis), cetero-
unmsbiseriatis es 1 TE RED Sep FA tlankcdRdord.
b. bursa atramenti simplici s. pyriformi ;
Py 3
pinnis longitudine dimidium pallii fere
æqvantibus, haud superantibus.
cupulis omnium brachiorum bise- 3 A
Mol 3. Sep. Peters sm.
HANS ss.5; i å ) É
i. Sep. Scandtca sip.
cupulis brachiorum == ventralium
apice pluriseriatis, celerorum
Bis'eria lis FE ENERET EM EE BE S Eps Olin eN AANG DVO DESI
Obs. Hæ species omnes (1—5) inter se differunt clavis tlen-
laculorum, ralione habila ad magnitudinem relalivam cupularum,
numerum serierum longiludinalium et dentium annulorum corneo-
rum; a celeris maxime differtl clavus Sep. Owenzanæ (5) cupulis minu-
lissimis, cel. — Valvula infundibuli, in maribus duplo vel triplo
minor qvam in feminis, mari Sepiolæ scandicæ (4) (? — Sep. Rondeletii
faunæ anglicæ et scandinavicæ) omnino deesse videlur.
920 Japetus Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 6.
Species altipinnes (1. 2.) gladiis lanceolatis, cultriformibus gaudent;
Species brevipinnes (3. 4. 5.) gladiis modo angustis, linearibus s. seli-
formibus instruclæ, qvodam .modo proprius åd speciem typicam
generis Inzoteuthidis vVerrin accedunt, dum ab atypicis speciebus
ejusdem generis (In. Morse, sthenodactyla, bursa, cet. — propter
connexionem latam capilis cum pallio el tentaculorum miram
formationem ad genus novum, Ewprymnam mihi diclum, referendis)
valde recedunt.
21
Notæ Teuthologicæ.
Af
Prof., Dr. Japetus Steenstrup.
re
Sepioloidea D'Orb. 1845. Fér. D'Orb. PI. MI. f. 10—18.
— genus e familia Sepio-Loliginorum
efr. Jap. Steenstrup 1881 (K. D. Vid. Selsk. Skr. 6 R. I.).
non —= genus e familia Sepzolznorum
efr. Fér. D'Orb. Monogr. Céph. Acét. p. 240, et
ORDE M Ik Vi Er foss ENES DAD PIO:
Dr. J. Brock 1884 (Zeitschr. f. wissensch. Zool. p. 105—20).
(= Hectocotylatio ab iniquitatibus J. Brockii, A.E. Verrilli,
A. Appellofi aliorumque vindicata.
Hectocotylatio bene observata et rite considerata divisionibus
naturæ semper congruit; incongrua divisionibus, eas arbitra-
rias et factitias esse indicat.
En Afhandling om to nye Slægter af Sepia-Blæksprutter: Sepza-
daritum og Idioseptus, som jeg for sex Aar siden, 1881, havde
den Ære at forelægge Selskabet og som samme Aar blev optaget
i deltes Skrifter, 6te Række I Bd., udstyret med en Kvarttavle,
indeholdt tillige lagttagelser af vigtige Overensstemmelser mellem
disse to nye Slægter og to ældre, meget længe bekjendte Blæk-
sprutte-Former Sepzoloidea nor. og Spirula Lamx, hvis sande
ly Meddelt i Mødet d. 4. Febr. 1887.
Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 2)
99 Japetus Steenstrup.
Familieforhold stode uopklarede. I Kraft af de fremstillede
Overensstemmelser udviklede jeg derfor i Afhandlingens sidste
Del den Anskuelse, at de to sidstnævnte Slægter ogsaa maatte
have deres nærmeste naturlige Frænder indenfor Sepiernes Fa-
milie og maatte finde deres Plads i denne. Denne Opfattelse
laa forresten allerede tilstrækkeligen antydet i Afhandlingens
udførlige Titel").
Til saaledes at gruppere disse fire Smaaformer af myope
Blæksprutter sammen med hinanden, og til dernæst at knytte
dem alle tilhobe sammen med Sepierne, mente jeg at have en
dobbelt Berettigelse. Paa den ene Side allerede den, som
gaves mig ved en fuldstændigere Kundskab om begge Kjønnene,
Hektokotyleringen af de mandlige Individer og Spermatofor-An-
bringelsen hos de kvindelige Individer, og som især støttede
sig til mine egne Undersøgelser af disse Forhold hos de to nye
Slægter Sepzadarium og Idiosepitus, men som udvidedes yderligere
for Spirula's Vedkommende ved Professor, Dr. Sir Rich. Owens
nyere Undersøgelser af begge Kjønnene af denne mærkelige
Slægt. — Paa den anden Side, og endnu mere, den Beretti-
gelse, der havde sit Udspring fra et fortroligt Bekjendtskab med
og en klar Opfattelse af to væsenlig forskjellige Forhold, der
desværre saa ofte endnu forvexles med hinanden og derved af-
stedkomme de sørgeligste Forviklinger, nemlig virkelige Lig-
heder og Skinligheder. Ogsaa paa disse Formers Territorium
havde tidligere denne Forvexling gjort ikke ringe Fortræd.
Slægten Sepzoloidea Dorr. med dens i enkelte Punkter noget
Sepiola-agtige Udseende var saaledes nok af D'Orbigny
funden i Besiddelse af saadanne Forskjelligheder fra Sepzola-
Slægten, at han mente at maatte skille den fra denne. Han
stillede den derfor udenfor Sepzola, men dog umiddelbart op til
den og i Gruppe med den, og denne Plads indenfor Sepiolinernes
1; Sepiadarium og Idiosepius, to nye Slægter af Sepiernes Familie. Med
Bemærkninger over de to beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula
Lamk. Med 1 Tavle. 1881.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea,) JE)
Familie havde man vedblivende ladet den beholde. Dens falske
Stilling i denne Gruppe røbedes imidlertid strax ved første Be-
kjendtskab med min nye Slægt Sepiadarium. Denne gjengav i
alt væsenligt Seprolowdea's Habitus og havde mindst et ligesaa
sepiola-agtigt Udseende, men den nøjere Undersøgelse viste,
at hverken Dyrets ydre Form virkelig var lig en Se-
piola's ej heller var dets indre Bygning overensstem-
mende med dennes; derhos viste baade Hektokotyleringen
og Spermatofor - Anbringelsen bestemt bort fra Sepzola og fra
alle virkelige Sepioliner, og det blev saaledes forbeholdt Sepia-
darium at klare fuldstændigen Sepzoloidea's hidtil an-
tagne Ligheder med Sepiola som rene Skinligheder,
altsaa paa ingen Maade som Ligheder, der kunde
knytte den til Sepiolinerne. Dens Plads maatte findes
helt andensteds; Pladsen maatte blive der, hvor Sepzadartum
anbragtes, og ifølge alt hvad vi hidtil kjendte til begge Kjøn af
denne Slægt, maatte den indtræde som Led af den hele Række
til Sepza sig sluttende Slægter. Af Sepzoloidea kjendtes dog
uheldigvis kun det ene Kjøn, det kvindelige, og selv dette kun
i to Individer, memlig det i Pariser Museet opbevarede af Quoy
og Gaimard hjembragte Exemplar, som jeg havde undersøgt i
1859; og det mindre vel bevarede Exemplar i Godefroys Mu-
seum i Hamborg, som jeg i 1882 ligeledes havde kunnet under-
søge udvendigen. Begge vare unzca og derfor var intet af dem
bleven aabnet (1. c. p. 226—27). Efter mine Undersøgelser af disse
to Hunner, der viste sig at slutte sig inderlig og nøje til Hunnerne
af min Sepzadarium, kunde der for mig ikke blive ringeste Tvivl
om, at jo begge Slægter i et naturligt System nødvendigen
maatte følges ad, i det mindste indtil ogsaa det mandlige Kjøn
af Sepioloidea blev bekjendt og da imod enhver Forventning
skulde findes at nedlægge bestemt Indsigelse imod en systematisk
Plads, der af gode Grunde blev tilkjendt Arten efter de Forhold,
som det kvindelige Kjøn havde frembudt.
For nylig ere vi imidlertid ogsaa blevne bekjendte med
3
I 4 dapetus Steenstrup.
Hannen af Sepzoloidea, og dette vigtige Bidrag til Slægtens Hi-
storie skylder Videnskaben Hr. Docent, Dr. J. Brock, Assistent
ved det Zoologiske Museum i Gåttingen. I «Zeitschrift fur wissen-
schaftliche Zoologi» for 1884 giver nemlig denne for Indsigt i
Cephalopodernes Anatomi og Fylogeni såa virksomt arbejdende
Forfatter nærmere Oplysninger om en Han, opbevaret i det
nævnte Museum, og særlig om dens Hektokotylering, og dertil
har han knyttet en længere Udvikling af en saare besynderlig
Opfattelse, han mener at maatte gjøre gjældende om den Stilling,
som dette Dyr retteligen bør indtage i et naturligt System").
For nogenlunde at kunne forstaa denne ejendommelige Op-
fattelse, bedes man fra tidligere Afhandlinger at erindre, at HAr.
Dr. J. Brock ikke blot i al Almindelighed er Evolutionist —
hvilket jo ogsaa mange af os i den ene eller den anden Forstand,
om end i forskjellig Udstrækning, mene os at være — men tillige
er en stærk Tilhænger af Læren om Skabningernes umiddelbare
Af- og Nedstamning fra hinanden og det alene i Kraft af «me-
chanische Momente als einziges Kausalitåtsprincip» (S. 120), og
derhos en ivrig Opelsker og Beskærer af deres Stamtræer. Til-
dels allerede af den Grund nærer han en anden Mening end
den, jeg af rent naturhistoriske Grunde har søgt at hævde med
Hensyn til dette Dyrs nære Slægtskab med Blæksprutteformerne
indenfor Sepia-Familien. Saa at sige med Vold og Magt bort-
skæres med ét Snit fra Sepiernes Hovedstamme denne lille
Gren med de tre nævnte Slægter og podes saa ind paa Sepio-
linernes, der ellers i naturlig anlagte Haver findes stillet i en
egen og modsat Gruppe af de myope Blæksprutter. Først ved
denne Indpodning mener Forfatteren, at Sepiolin- Stammen
faar den Væxt, som ifølge Af- og Nedstamningslæren tilkommer
1) Das Månnchen der Sepioloidea lineolata (Sepiola lineolata Q. G.) nebst Be-
merkungen uber die Familie der Sepioladen im Allgemeinen. S.105—120.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.)
do
Or
den og som man, i det mindste efter hans Fremstilling at
dømme, «aus der Tiefe eines sittlichen Bewustseins» nødven-
digvis maa fordre for den.
Fra en saadan naturfilosoferende Side af skal jeg ingenlunde
søge at formene Dr. Brock en Anskuelse, paa hvilken han
røber at sætte saa stor en Pris. I et videnskabeligt Stridsmaal
har enhver Lov til at beholde sin Opfattelse, altsaa ogsaa den
ærede Forfatter; men én Ting maa han finde sig i, at den
videnskabelige Begrundelse, hvormed han søger at hævde
denne ligeoverfor andres, maa det staa disse sidste frit for at
drøfte; og i det foreliggende Tilfælde er vel ogsaa den Begrun-
delse, som her bydes os i «Zeitschrift far wissenschaftliche Zoo-
logie» af en såa løs og uholdbar Art, at man for Videnskabens
og Exemplets Skyld ikke kan undlade at paatale den.
Forinden jeg nærmere gaar ind paa Belysningen af de en-
kelte Led i den Argumentation, hvormed Forfatteren tror at
kunne tilbagevise Resultaterne af min førnævnte Afhandling,
maa jeg korteligen anføre den interessante Udvidelse af vor
Kundskab om Sepioloidea-Slægten, som det første Afsnit af Dr.
Brock's Fremstilling virkelig bringer os.
Efter at have stadfæstet flere Enkeltheder vedkommende
Dyrets Ydre, som af de tidligere Forfattere vare blevne omtalte,
beskriver Dr. Brock Armene og navnlig den hektokotylerede
Arm hos det mandlige Individ af Sepzolotdea. Denne Arm finder
han ganske rigtigen her at tilhøre det fjerde Par, en Bugarm
altsaa, og specielt den paa Dyrets venstre Side, og Armens
Omdannelse i Forplantningens Tjeneste beskriver han aldeles
overensstemmende med den, jeg havde beskrevet hos Sepzada-
rum, hvad ogsaa den Træsnitsfigur, han giver i Texten S. 107,
sammenlignet med min. Figur, T. 1 f.4, ret tydeligen viser.
Dr. Br.'s vigtige Oplysninger om det mandlige Kjøn af Septo-
loidea ere følgelig saa langt fra at nedlægge nogen Indsigelse
26 Japetus Steenstrup.
(sé foran S. 23) imod det af mig, paa Grund af Hunnernes
Overensstemmelse, fremhævede Slægtskab imellem Sepzadarium
og Seprioloidea, at Slægtskabet imellem dem derved endnu fuldere
bekræftes. En stærkere Godkjendelse af min Opfattelses objek-
tive Gyldighed, end den, Dr. Br. udtaler i nedenstaaende Linier,
kan der neppe gives:
«Die Ordnungszabl!) desselben (des hectocotylisirlen Arms) bildet
eine glånzende Beståtigung der auf den Mangel der Schale und die
åusseren Charaklere gegrundeten Steenstrupschen Vermuthung, dass
Sepioloidea nicht, wie man bisher annahm, seinen nåchsten Verwandten
in Sepiola, sondern vielmehr in Sepzadarium und Idiosepius habe» (S. 106).
Til yderligere Bekræftelse bedes man hermed åt sammen-
holde Forfatterens Udtalelse påa den følgende Side (S. 107):
«Es ist fir mich also kein Zweifel, dass die Hectocotylisation der
Sepioloidea einen neuen Becweis fir die Zusammengehorigkeit der drei
Formen Sepiadarium, Sepioloidea und Idiosepius bildet. »
Altsaa, derom hersker der Enighed imellem os, at de tre
Slægter høre meget inderlig sammen og naturligvis maa følges
ad og gaa i samme Retning, naar de skulle føres til deres Plads
i en naturlig Gruppering af Blæksprutterne. Jeg stillede dem
sammen med Sepia-Rækkens Former, med hvilke de, uagtet
enkelte Skinligheder med Sepioliner, havde virkelige Over-
ensstemmelser, og med hvilke de ogsaa i Hektokotyleringen
stemte overens. Dr. Brock derimod, som allerede ovenfor
berørt, sætter dem paa Myopernes modsatte Side og gjør dem
til virkelige Led af Sepzola-Rækken, idet han først kort og godt
— det vil her rigtignok sige: "uden al Drøftelse —. stempler
de løse Skinligheder med Sepioler som (virkelige) Ligheder
1) Jeg beder Læseren bemærke, at Dr. Brock her bruger «Ordnungszahl» i
den rette Betydning, betegnende Armens Stilling fra Ryggen (Iste Par)
til Bugen (fjerde Par) paa samme Side.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.) 27
med disse, og dernæst efter en Drøftelse — men, som man
nedenfor vil se, af en noget ejendommelig Art — frakjender
det al Betydning, at de tre nævnte Slægters Hektokotylering er
udført paa de ægte Sepza-Formers Vis og er af en stik modsat
Type af den, som alle ægte Sepioliner hidtil have vist os.
Hektokotyleringsforhold, som lignede Sepiolinernes, burde vel
hine tre nævnte Slægter snarest have frembudt os, havde de
været virkeligen beslægtede med Sepzola-Formerne. Hos alle
hidtil kjendte Sepioliner optræder der nemlig Hektokotylering
paa Rygarmparret, istedetfor paa Bugarmene hos Sepierne,
og hermed er stedse forbunden Anbringelse af Spermåtoforerne
hos Hunnerne i eller om Æggeledernes Aabning, istedetfor paa
de ydre Mundlæber som hos Sepia-Rækken.
For denne overraskende Opfattelse af Slægtskabet mellem
disse Cephalopodformer giver Forfatteren os ogsaa en noget
overraskende Bevisførelse, der vel er flerleddet, men rykker frem
især fra to Kanter.
Fra den ene Kant undlader den ærede Forfatter ikke
at fremføre hine længst bekjendte, virkelige eller tilsyneladende
Ligheder med Sepiolinerne, saaledes en. vis Habitus-Lighed i
Kroppen og i Finnerne, Hudforbindelsen imellem Hovedet og
Kappenh oss mens uden, atsbelysendem medseeneste
Ord, uagtet han dog stærkt betoner disse Forholds Betydning.
Derved gjør han sig skyldig i to væsenlige Forglemmelser.
Først nemlig deri, at Forfatteren aldeles fortier, at i den
Afhandling, imod hvis Resultater han træder op, hår jeg nær-
mere omtalt hvert af disse Forhold og paavist, at de ikke af-
gave virkelige Ligheder eller Overensstemmelser med de i
Literaturen da kjendte Sepzola-Formers, men kun Skin ligheder.
Ikke med et eneste Ord antyder Forfatteren, at en saadan For-
skjel har nogen Betydning for ham. Om han nu maaske halv
ubevidst, ifølge den Uklarhed over Forskjellen mellem objektivt og
subjektivt, der temmelig jevnligen gaar igjennem evolutionistiske
98 Japetus Steenstrup.
Skrifter, uden al Prøve har antaget, at vel ogsaa min Omtale af
disse Ligheder og Uligheder hvilede paa en blot subjektiv eller
personlig Opfattelse, kan jeg ikke sige. Men mente han, at
dette var Tilfældet, vilde her intet være naturligere og nødven-
digere, end at efterse i Litteraturen, om andre Zoologer havde i
det hele faaet de samme Indtryk som jeg, det vil her sige: hvor-
vidt den eneste af disse tre Slægter, der, førend min Afhandling
udkom, var bekjendt for Zoologerne, nemlig Sepzoloidea, altsaa
netop den nu af Dr. Brock behandlede Form, paa disse Zoologer
havde gjort Indtrykket af at have et mere Sepzola- eller et mere
Sepia-agtigt Udseende. Dette har Forfatteren ligeledes undladt,
og dette er hans anden Forglemmelse. Det vilde ellers
ikke have undgaaet ham, at Dyrets Habitus ikke er i Virkelig-
heden Sepiola-agtig, og at f. Ex. baade Cantraine i 1841 og
D'Orbigny i 1855 aabent udtale, at der i Udseendet er en
stor Forskjel imellem denne Form og de Sepzola-Former, der
ere kjendte fra Middelhavet og andre europæiske Kyster, og at
den har større Tilknyttelser til de med fast og haardere Ryg-
skal udstyrede Sepier.
I sin «Malacologie Méditerranéenne», Mémoires de I'Académie
Belgique T. XIII, p. 15 siger Cantraine saaledes om Slægten
Sepiola, at den,
«trés tranché pour les Céphalopodes méditerranéens, se lie fortement
au genre précédent (Sepia), si on considére les espéces exoliques»,
og som Exempel paa de exotiske Former, han mener, tilføjer
han umiddelbart om vor her omhandlede Sepioloidea:
«La Sepiola lineolata, par exemple, tronvée par Quoi el Gai-
mard å la Nouvelle-Hollande, est une seiche par tous ses caractéres
exlérieurs, et elle est une Sepiole ou un Calmar par sa lame dorsale,
de sorte qu'elle me parait devvir entrer dans les Sepioteuthes de
Blainv. (Chondrosepia Leuck.).»
D'Orbigny, idet han opstiller Slægten Sepzoloidea paa
sidstnævnte Sepzola lineolata, siger ogsaa udtrykkeligen, at dens
Habitus ikke er Sepiolens men Sepiens:
Notæ Teuthologicæ. 7. (Sepioloidea.) 99
«Cette division, dont on ne connail quw”une espæce, se rapproche
du genre Sepia, par sa forme générale etc.» (efr. Mollusq. viv. & foss.
p. 242, og Fér. D'Orb. Cephalop. acet. p. 240).
og hermed maa atter sammenholdes D'Orbigny's bestemte
Udtalelse (Introduction p. XXXIII) om Vurderingen af «gladius»
som Slægt- og Familiekarakter.
al! serait impossible de trouver entre aucun genre pour tous les
caracléres plus de conformité, qu'il n'en existe entre le sousgenre
Sepioloidea et le genre Sepia.»
Naar man saaledes ringeagter alle Hensyn til, om noget er
virkelig ligt eller kun lignende, -og altsaa blot skinligt
eller analogt i Uddannelse, da kan man unægteligen bevæge sig
temmelig ugenert under Grupperingen af sine Dyr; men man
er dog endnu friere for alle det positives Baand, naar man er
saa heldig ogsaa at kunne anvende den Art af Bevisførelse, som
vor Forfatter dernæst tager i Brug.
Fra den anden Kant søger nemlig Dr. Brock sig en
Begrundelse af disse tre Slægters nære og naturlige Sammen-
hæng med Sepiolinerne just deri, at om de end vistnok i flere
Forhold, som andre anse for væsenlige, vise store Uoverens-
stemmeiser med Sepiolinerne, med hvilke han vil sammenknytte
dem, og i andre Forhold heller ikke mere end delvis ere i
Overensstemmelse med dem, og derfor maaske ikke kunne siges
at staa i lige Linie med dem, saa gaa de dog jevnsides med
dem, idet disse Forhold just betegne Fremskridt hen
ad en Udviklingsbane, som de hidtil kjendte typiske
Sepioliner allerede ere komne godt ind paa («die sich
zwar nicht bei Rossia und Sepiola finden, dennoch aber fir die
Erkenntnis der verwandtschaftlichen Verhåltnisse eine noch grås-
sere Wichtigkeit beansprichen, weil sie Fortschritte auf einer
Entwickelungsbahn bedeuten, die schon von den typischen Se-
pioladen betreten ist» (S. 108, 4de Lin. f. 0.).
30 Japetus Steenstrup.
Denne Art af «Speculations», som Huxley i «the Crayfish»
undskyldende kalder disse naturfilosofiske Afstamnings-Fantasier,
sættes altsaa her og endmere i det følgende (smlgn. S. 112)
ikke alene istedetfor zoologiske Kjendsgjerninger og de efter
en sund Logiks Regler deraf udledte Slutninger, men blive end-
ogsaa anvendte som Vidnesbyrd eller Beviser imod dem.
Da jeg aldeles ikke kan indrømme, at en Forvexling af ligt og
lignende, af. det homologe og blot analoge kan afgive
en for nogensomhelst Udviklingstheori legitim Grundvold —
skal jeg saameget hellere lade disse «Speculations» aldeles
upaaagtede og strax gaa over til de mere positive Data i Dr.
Brocks Udvikling af sin Opfattelse af denne lille Gruppes
Stilling til Sepiolinerne.
Til disse positive Data regner jeg f. Ex. og allerførst For-
fatterens aabne Indrømmelse af, at i den Linie paa Sepioliuernes
Udviklingsbane, som disse tre Slægter efter Forfatterens Ud-
viklings- og Nedstamningslære menes at have gjennemløbet
eller være paa Vej til at gjennemløbe, kan naturligvis ikke
have ligget en fra Sepiolinernes Forhold saa afvigende Organi-
sation af Hektokotyleringen, som den, de tre Slægter frembyde.
Den var jo saa aldeles modsat alle de kjendte Sepioliners, der,
som ovenfor anført (S. 27), have hos Hannerne første Armpar,
Rygparret, omdannet i Forplaåantningens Tjeneste, medens disse
selv havde fjerde Armpar, Bugparret, omdannet til denne
Funktion ligesom hos Sepierne, og Modsætningen i Uddannelsen
traadte for Hunnernes Vedkommende ogsaa her frem i Sperma-
toforernes Optagelse paa de ydre Læber, som hos Sepza-
Rækken, hvorimod de hos Sepivlinerne optages omkring
Æggeledernes Aabning, eller i denne.
Denne aabne Tilstaaelse viser sig imidlertid at have en såare
kortvarig Værd; thi en i almindelige Zoologers Øjne saa betyd-
ningsfuld Afvigelse fra de igjennem hele Sepzola-Familien her-
skende Forhold erklærer nemlig Forfatteren strax efter — og
denne Gang som Zoolog og sammenlignende Anatom, og i alt
Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. J. Brocks Paastande.) 31
Fald med en objektiv Zoologs Mine -— at være aldeles betyd-
ningsløs, eftersom Hektokotylationen, med hvad dermed staar
i Forbindelse, indenfor hele Cephalopodklassen i Grunden ingen
Betydning har for en naturlig Sammenstilling eller Gruppering
af Cephalopoderne indbyrdes, i alt Fald kun en aldeles under-
ordnet.
Allerede S. 110, ved Slutningen af sit første Afsnit af Afhand-
lingen, er Dr. Brock nemlig i Stand til at opsummere Resultatet
af sine forudgaaende Fremstillinger af Hektokotylisationens For-
hold saaledes:
«Es erhellt aus diesen Beispielen also genugsam, dass die Hecto-
colylisation weder in Bezug auf die Zahl und Reihenfolge der umge-
bildeten Arme, noch in Bezug auf den Modus der Umbildung selbst
sich irgendwie mit den ubrigen verwandtschafllichen Beziehungen deckt,
und ich stehe daher nicht an, im Gegenzatz zu Steenstrup zu be-
hauplen, dass die Hectocotylisation trotz ihres hohen morphologischen
und physiologischen Interesses fir die Erkenntnis der naltr-
liehen”Verwandtschaft.von keiner oder gaåanz untergeord-=
neter Bedeutung ist.!)» (fremhævet af Dr. J. Br.).
1) «Gaåanz åhnlich hat sich ubrigens schon fruiher Claus ausgesprochen
(Arch. f. Naturg.. 1857. p. 261. Anm.).»
For en ædruelig og objektiv Naturforskning er det temmelig
haarde Ord, der her lyde fra et Tidsskrift, der betegner sig som
Organ «fir wissenschaftliche Zoologie». Ordenes skurrende Lyd
dæmpes dog noget ved den Bevidsthed, at de virkelige Zoologer
ere langt fra at vedkjende sig Identiteten imellem deres «z00olo-
gische Wissenschaft» og den «wissenschaftliche Zoologie», der
i flere .Retninger kommer til Orde i dette Tidsskrift. I alt
Fald er der ligesom nogen Trøst deri, at det kun er faa Aar
siden, at der igjennem samme Mund udtaltes en endnu haardere
Dom over Hektokotyleringens Mangel påa Betydning. Nu erklæ-
rer Dr.Brock den dog.kun at være betydningsløs for vore na-
turlige Grupperinger af det beslægtede indenfor Cephalopod-
32 Japetus Steenstrup.
klassen, altsaa for hele vor systematiske Ordning af Cephalopo-
derne. Dengang var Hektokotyleringen hos hele den Gruppe
af Skabninger, der her beskjæftige os — saavidt jeg da har
kunnet forstaa Forfatterens Udtryk — uden al Betydning for
Cephalopodernes hele Liv og altsaa i Naturens Husholdning og
tog sig ud som en ved gammel Slendrian tilbagestaaende Rest
fra forrige Jordperioder ").
Til det mere positive i Dr. Brocks Fremstilling maa jeg
fremdeles henregne saavel de mærkværdige Paastande, han frem-
sætter under sine Bestræbelser for at begrunde Hektokotyleringens
Ubrugbarhed i systematisk Øjemed, som de Misbrug, han mener,
eller i hvert Fald insinuerer at have fundet Sted i denne Ret-
ning. Med største Dristighed fremsætter han saaledes:
I) at min Henførelse af de tre nævnte Slægter til $epza-
Familien og deres Fjernelse fra Sepzola- Familien har jeg ene
og alene — veinzig und allein» — grundet paa deres Hek-
tokotylering; fremdeles
2. at en saadan Anvendelse af Hektokotyleringen — med
Tilsidesættelse af zoologiske og anatomiske Forhold — er saa-
meget utilbørligere, som man ikke kan paavise, at Hektokoty-
lationen alene — «wallein» — enten i alle Tilfælde, eller
1) Morphol. Jahrbuch. VI. 1880. J. Brock, Versuch einer Phylogenie der
dibranchiaten Cephalopoden, S. 67 (Det fremhævede fremhævet af Stp.):
«Das gråste Råthsel aber der gesammten Cephalopoden-Organisation auch
in phylogenetischer Beziehung ist die Hectocotylie, eine Einrichtung, deren
Morphologie wir bis jetzt auch nicht das geringste Verståndniss éntgegen-
zubringen vermågen. Die nach unserer jetzigen Einsicht in die Biologie
der Cephalopoden wenigstens vollståndig werthlose Hekto-
cotylisation des Nautilus und der Dekapoden, welcher einen
uralten einstigen Zusammenhang håher entwickelter Apparate bei den
gemeinsamen Vorfahren beider wenigstens ahnen låsst, kånnte dazu
fubhren, in dem Hectocotylus eine Einrichtung zu -sehen, welche sonst
nur in verschiedenartig gestalteten und physiologisch bedeutungs-
losen Resten vorhanden, bei der kleinen Gruppe der Philonexiden
sich wunderbarer Weise bis auf die Gegenwart erhalten håtte. »
Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. J. Brocks Paastande.) 33
endog i de fleste Tilfælde, ja maaske ikke i et eneste Til-
fælde, har ført til Erkjendelse af det naturlige Slægtskab ;
endeligen
3. at Hektokotylationen ofte paa den mest slaaende
Maade strider imod det klåreste Slægtskab.
Ved saa usædvanlige Sætningers Imødegaaen er det af Vig-
tighed at have selve den Text for Øje, hvori de findes udtalte
hos Forfatteren, og jeg indskyder derfor her følgende Uddrag
fra Afhandlingens S. 108:
«Obgleich diese Besonderheiten ..... , Von Steenstrup wenig-
stens theilweise als. solche anerkennt werden, sieht er sich doch ver-
anlasst die genannten drei Genera von den Sepioladen zu entfernen
und zu den Sepio-Loliginiden zu bringen, und zwar einzig und allein auf
die Hectocolylisalion hin, welche fir ihn nach seiner eigenen Erklårung
l. e. p. 220 «ein Uberaus wichtiges Hilfsmittel» fir die Erkenntnis
der naturlichen Verwandtschaft der Cephalopoden bildet.» — — —
«Es ist das eine allerdings seltsame Vermischung von Charakteren
beider Gruppen, der Sepioladen und der Sepio-Loliginiden, die einen
vermillelnden Standpunkt unmåglich macht. Wir missen uns ent-
scheiden, ob fir die Bestimmuug der Verwandischaft die Hectocotyli-
salion oder alle ubrige vergleichend-anatomische Merkmale massgebend
sein sollen.
Nun halte ich es fir unbestreitbar, dass, um letlztere in diesem
Fall mil Recht ignoriren zu konnen, der Nachweis geftihrt werden
musle, dass in allen tUubrigen oder doch wenigstens in vielen Fållen
die Hectocotylisation allein zur Erkenntnis der wabren Verwandtischafl
geleilet hat. - Das durfte aber auch nicht in einem Fall gelingen: im
Gegentheil die Hectocotylisation widerspricht oft schlagend der klarsten
Verwandtischafl» (0. s. v., Fortsæltelsen heraf S. 50).
At Forfatteren, naar han først vel har faaet sig saadanne
Udtalelser formulerede, har let ved at komme til den Slutning,
at Hektokotyleringen er uden nogensomhelst Betydning for
Spørgsmaalet om Cephalopodernes naturlige Slægtskab indbyrdes,
kan ikke undre. Ved hvilken Art af Logik han imidlertid har
naaet til sine tre Paastande, skal jeg nu kortelig oplyse. Jeg
skal tage hver af disse tre Paastande for sig, saa meget mere,
34 Japetus Steenstrup.
som der i Literaturen findes Spor af, at et og andet Punkt af
dem dukker op hist og her, idet ikke alle Forfattere lige godt
have klaret deres Opfattelse af Hektokotyleringen og dens Be-
tydning i Naturen.
Den første Paastands Urigtighed oplyses tilstrækkeligen
ved simpelthen at henvise til, hvad jeg ikke blot her i det fore-
gaaende men ogsaa i min tidligere Afhandling fuldstændig har gjort
Rede for, at det just er Erkjendelsen af de formodede Ligheder
med Sepiola som kun Skinligheder, der har ført mig til den
rette Opfattelse af disse Slægters Stilling. I den Henseende
maa jeg derfor rette den dobbelte Bebrejdelse til Dr.Brock, at
han baade har forsømt selv at sætte sig ind i disse Forhold,
og har villet beskylde mig for åt have forsømt al Hensyntagen
til Dyrenes Bygningsforhold — selvfølgelig alene med Undtagelse
af det ene, og i hans Øjne betydningsløse Forhold: Hektokoty-
leringen ! '
Ifølge hvilken Sprogbrug det iøvrigt er, at Hr. Docent, Dr.
Brock troer at kunne gjengive min Udtalelse om Hektokotyleringen
som wein uberaus wichtiges Hilfsmittel» ved Gruppe-
ringen af Cephalopoderne — hvilken Udtalelse jeg baade ved-
kjender mig og hævder — med den taabelige Omskrivning, for
ikke at sige Forfalskning, at jeg «alene» — weinzig und
allein» — ved Grupperingen har taget Hensyn til dette Forhold,
derom vilde det være ønskeligt, at Dr. Brock vilde oplyse Læseren.
Den anden Paastand, at det ikke kan paavises, at Hekto-
kotyleringen «alene» — «allein» — enten i alle Tilfælde,
eller i de fleste Tilfælde, ja maaske ikke i et eneste Til-
fælde har ført til Erkjendelsen af naturligt Slægtskab, er jo
allerede i formel Henseende en aldeles uberettiget Paastand,
ja rent ud et tomt Mundsvejr, såalænge som Forfatteren ikke
har paavist, og al den Stund han ikke synes at kunne paavise
nogetsomhelst Tilfælde, hvori man med nogen Ret kunde sige,
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotylerings-Typer.) 515)
at en naturlig Gruppering af Cephalopodformer var bleven for-
søgt «alene» ved Hjælp af Hektokotyleringen. I alt Fald er
det en Misforstaaelsé, naar det insinueres, at jeg har gjort noget
Forsøg herpaa, og i mine Øjne er det ogsaa tvivlsomt, om man
med fuld Ret kan bebrejde andre, at have forsøgt det.
Derimod har jeg anvendt, anvender og haaber at være en
saa ædruelig Naturforsker, at jeg ingensinde skal undlade at
anvende Hektokotyleringen, saavidt denne er bekjendt, ved Siden
af andre til systematisk Ordning brugte og brugelige Forhold i
Dyrets Bygning; jeg har ligeledes stedse ladet slige sideordnede
Karakterer indbyrdes belyse og korrigere hinanden. Men til at
gjøre en saadan Anvendelse af Hektokotyleringen hører der først
og fremmest, at man skal kjende dens Optræden indenfor større
naturlige Grupper og de Modifikationer, der fra Art til Art eller
fra Slægt til Slægt gjøre sig gjældende indenfor en saadan Gruppe,
og have Erfaring for, hvad der viser sig som det fasteste og
derfor vigtigste Forhold indenfor hver enkelt af de,
som naturlige, anerkjendte Grupper. Dette kan man
ikke simpelthen øse «aus der Tiefe irgend eines Bewustseins»
eller ræsonnere sig til. få denne Retning røber Dr. Brocks
Afhandling helt igjennem, at da Forfatteren skrev den, var han
ikke Herre over det nødvendige Kjendskab til det Forhold, han
behandlede, og hvis Betydning han saa letfærdigen bedømte.
Jeg skal begrunde denne Udtalelse ved at fremdrage dels
væsenligere Fejltagelser i det faktiske, dels sære Begrebsforvir-
ringer, som fremtræde i Dr. Brocks formentlige Bevisførelse
for Hektokotyleringens Betydningsløshed.
Det Hovedforhold i hele Hektokotyleringen, hvorpaa der
stedse lige fra Begyndelsen af, saasnart man havde lært Hekto-
”= kotyleringen at kjende, er bleven lagt den største Vægt, fordi
Naturen selv saa aabenbart har fremhævet det for os, er som
bekjendt dette, hvilket Armpar hos det vedkommende Dyr Na-
turen har stillet i Forplantningens Tjeneste, og af hvilket den
da til dette Øjemed har ladet den ene Arm eller begge Arme
36 Japetus Steenstrup
antage en mere eller mindre «hektokotyleret» Tilstand. Hoved-
trækket i al Hektokotylering bliver altsaa: «Die Ordnungszahl
des hektokotylirten Armes», som Dr. J. Br. i det ovenfor
S, 26 givne Citat rigtigen kaldte det (men kort efter igjen aldeles
glemte!), og følgeligen om denne Arm tilhører tredie Armpar
(nederste Sidearmpar), som hos alle de Octopoder, hvis
Hektokotylation kjendes, eller fjerde Armpar (Bugarm parret)
som hos Sepia-Loligo-Familierne blandt Myoperne, eller som
hos Ommatostrephes- og Onychia-Familierne iblandt Oigoperne,
eller endeligen det første Armpar (Rygarmparret) som hos
Sepiola-Rossia-Familien blandt Myoperne. — Hidtil er aldeles
ingen Cephalopodform kjendt, der med nogen Sikkerhed har
vist en Hektokotylåtion af andet Armpar (øverste Side-
armpaår); thi hvad jeg andensteds har anført om den- umiddelbart
op til Hektokotyleringen paa Rygparret stødende øvre Side-
arm hos Heteroteuthis, kan jo ikke regnes hid. Men samtidigen
maa det ikke forglemmes, at der især indenfor Oigoperne er
flere Former, hvis Hektokotylering endnu er ukjendt, ligesom
det heller ikke bør lådes af Sigte, at der kan være, og er, en
saadan Udvikling af Udføringsvejene fra de mandlige Forplant-
ningsorganer, at Sædoverferelsen synes at maatte kunne ske
aldeles uden Hjælp af en egen «hektokotyleret» Arm (f. Ex. hos
Gonatus) eller dog ved en Hektokotylation, indskrænket til et
Minimum, eller lign.
Det nævnte Hovedtræk i al Hektokotylering, enten den
saa forefindes i en stærk eller en begrænset Udvikling, åt
den indenfor de store, som naturlige anerkjendte Grupper af
Cephalopoder stedse fandtes at optræde paa et bestemt Arm-
par, betegner naturligen Hektokotyleringens Hovedtyp.
Ligeover for dette Hovedtræk i Hektokotyleringen viser det sig
derimod at være et relativt og mere underordnet Forhold, om
dette Armpars Omdannelse i Forplantningens Tjeneste omfatter
begge Parrets Arme, eller kun den ene af dem, om denne er
paa Dyrets højre eller venstre Side, om det er Spidsen eller
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotylerings-Typer.) 37
Grunden, eller maaske Midten af Armene, der bliver stærkest
omdannet, 0. lign. Disse mere eller mindre underordnede
Forhold indenfor hver Hektokotyleringstypus ere selvfølgeligen
stedse blevne værdsatte .lige med andre Karakterer af relativ
Betydning. Forsaavidt de altsaa som Led af et Dyrs hele Byg-
ning have f. Ex. været tillagte nogen Betydning som Hjælpe-
middel ved Grupperingen af Cephalopodformer, ere de kun blevne
benyttede i Forening med og ved Siden af andre ligeledes
relative Forhold af lignende Betydning; efter Omstæn-
dighederne altsaa som yderligere Tegn paa Tilnærmelser
eller Fjernelser mellem Slægt og Slægt, Underslægt og Under-
slægt, eller som fastere og løsere Baand mellem Art og Art.
Allerede den ligefremme Opstilling, som jeg i 1856, i min
første Paavisning af en Hektokotylerings almindeligere Optræden
indenfor Cephalopodklassen, gav af det D'Orbignyske Systems
Hovedformer af Cephalopøder og Ansigt til Ansigt med dem af
de i samme Afhandling paaviste enkelte Former af hektokoty-
lerede Arme hos disse (S. 107), viste paa en aldeles karakterisk
Maade, at der var en saare nøje Forbindelse imellem Cephalo-
podernes naturlige Grupper og den Maade, hvorpaa Hektokoty-
leringen optråadte i hver af dem. Karaktererne 9: de Bygnings-
forhold, der laa til Grund for disse Grupper — være sig Fa-
milier. eller Slægter — stode følgelig i en vis Samklang med
Trækkene i Hektokotyleringen og omvendt. Begge Kategorier
af Bygningsforhold — jeg fremhæver her dette Ord, for at
minde om, at det ofte forglemmes, at Hektokotyleringen og dens
Tilbehør ogsaa er et Udtryk af Bygning og Indretning — maatte
gjensidigen styrke hinandens Betydning, og afgive Korrektiver
til hinandens rigtigere Forstaåaelse. Under en saadan gjensidig
Hensynstagen vare de ældre bekjendte, systematisk benyttede
Karakterer stedse blevne sammenarbejdede med de nyere, os fra
Forplantningssfæren bekjendt blevne Forhold, og ufravigeligen
har i det mindste jeg stedse fulgt denne Fremgangsmaade i alle
mine Afhandlinger. Det er derfor enten grebet lige ud af
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 4
38 Japetus Steenstrup.
Luften eller hviler paa en grov Forvanskning, naar det ovenfor
anførte Citat af Brock giver det Udseende af, at mine Udtalelser
enten i Almindelighed, eller særlig den om Sepzoloidea, skulde
fremkalde en saa meningsløs Drøftelse som den, der efter denne
Forfatters Mening allerede forelaa, om den naturlige Sammen-
stilling af Cephalopoderne skulde rette sig «alene» efter Hek-
tokotyleringens Forhold med Tilsidesættelse af alle Bygnings-
forhold, ydre eller indre (sml. ovenfor S. 33).
Da man imidlertid dels af en enkelt direkte Ytring dels af
en Henpegen paa et Citat af Professor Verrill i dennes Skil-
dring af de Cephalopoder, som forekomme ved Nordamerikas
Østkyst (Ann. Report af Comm. of Fisheries f. 1879. Wash. 1882,
S. 162. nota) maa antage, at i det mindste Slægten Loliguncula
er af mig bleven opstillet alene påa Hektokotyleringen, maa jeg
om denne Misforstaaelse af Forholdet give følgende Oplys-
ninger.
Den hele Tillægs-Anmærkning i min Afhandlings franske
Resumé, hvori jeg — for itide at undgaa Misforstaaelse og
unødig Trætte — gjør opmærksom paa, at jeg ikke betragter
Loligo brevis 3. som sammenhørende med de øvrige, talrige
Arter af Loligo-Slægten, men som en derfra aldeles særskilt
Slægt Loltguncula, indskrænker sig til den meget korte, men
efter min Mening aldeles oplysende Udtalelse p. 247, note. addit.
ad pag. 238:
«Le Loligo brevis de Blainv. est pour moi le type d'un genre å
part: Loliguncula. Parmi les espéces connues du genre Loligo Lmk.,
celte espéce, si bien caractérisée par ses nageoires épaisses, larges
et (rés courles, formant dans leur ensemble un ovale transverse,
est la seule dont les femelles regoivent les spermatophores sur la
paroi intérieure du manteau, å colé de la. branehre
gauche.
Le måle du Loligo brevis, ainsi que celui du Lolzgo hrevipinna Les.,
si ce dernier est réellement une espéce distincte, ne m'étant pas connu,
la place systémalique du genre nouveau est pour moi encore un peu
douteuse. »
Notæ Teuthologicæ. 7. (Loliguncula.) 39
Denne Note kan vistnok ikke give nogen berettiget Anled-
ning til at insinuere Slægten Lolzgunculas Opstilling alene paa
Grund af Hektokotyleringen. Til selve denne er. der jo ikke, og
har der heller ikke kunnet være, taget noget direkte Hensyn,
eftersom det udtrykkeligen siges, at Hannerne til dette Dyr
vare og ere endnu ubekjendte. Derimod er der, og med Rette
samt med en vis Nødvendighed — da den umiddelbart forud givne
Oversigt over Familien fremhæver det hidtil hos alle de andre
Loligo- Arter iagttagne modsatte Forhold — i denne Note
bleven henpeget paa Hektokotyleringens Modstykke hos de kvin-
delige Individer, nemlig Spermatofor-Anbringelsen- paa selve
Kappens Indside hos Hunnerne. Det er altsaa alene om denne,
at Verrill's lidt ufuldstændige Nota bemærker 1. c., «a character
that seems to be scarcely of generic value, unless it be rein-
forced by anatomical differences, now unknown. Such charac-
ters may possibly exist in the unknown males.» Men, at ind-
skrænke mine Grunde til Slægtens Opstilling alene til Ordene:
«because the female receives the spermatophores on the inner
surface of the mantle», deri har den ærede Kollega ikke gjort Ret.
Dette, i mine Øjne, forøvrigt meget væsenlige Forhold vil jo sees
ikke at have afgivet den eneste Grundvold for Formens Udskillelse
eller Fjernelse fra de ægte Loligo-Arter; det er tvertimod, som
understøttende denne, sat i Forbindelse med bestemte Bygnings-
forhold, den egne Form og den særegne Stilling til Kroppen,
som Finnerne af denne Art have ligeoverfor alle de andre, hidtil
under Loligo stillede Arter. Dette maa Prof. Verrill vel ved
Affattelsen af sin Nota have overset, og de, der gjentoge hans
Indvendinger, have ladet det hengaa ubemærket, trods de tyde-
lige Vink, mine Ord indeholde. Til Oplysning endnu følgende.
I de 3—4 Decennier, jeg har beskjæftiget mig med Cepha-
lopoderne og staaet i en mere levende Vexelvirkning med andre
Naturforskere, der ogsaa havde Interesse for disse Dyr, har jeg
i alt Fald ikke erfaret, at nogen af disse ikke af sig selv baade
havde bemærket og erkjendt, saavel efter de i Museerne op-
40 . Japetus Steenstrup.
bevarede Individer som efter de gode Figurer, flere Værker og
navnlig Férussåc og D'Orbigny's store Arbejde have givet
os af Cephalopoderne, at samtlige Arter af Loligo faldt natur-
ligen i to Grupper. Paa den ene Side stod nemlig Loligo
brevis Bmw. med sin korte, butte, stærkbyggede Krop og de tver-
stillede tykke Finner; paa den anden Side alle de øvrige, mere
langstrakte og elegante Former, med de tyndere og efter deres
større Udstrækning langs med Kroppens Sider stillede Finner.
Paa disse ydre Bygningsforhold støtter sig oprindeligen min
Opfattelse af Lolzgo brevis 8. som en i hvert Fald fra de øvrige
særskilt Slægt, men den bestyrkedes senere, efter Erhvervelsen
ar et rigere Materiale, ved den da tillige erkjendte Forskjel i
Anbringelsesmaaden af Spermatoforerne, og selvfølgeligen blev
denne Karakter føjet til de øvrige ydre, nu da Publikationen af
Slægtens Opstilling — som jeg ovenfor har bemærket — naar
ikke større Misforstaaelser skulde opstaa, ikke kunde udsættes
længere.
Denne Digression tør jeg dog ikke slutte hermed. Just en
større og mere bestemt Hensyntagen til de zoologiske og
biologiske Forhold hos Dyreskikkelserne, og til det
særegne Formpræg, hvori disse Forhold udtale sig i det, vi med
Linné kalde Dyreformernes «Habitus», maa her stærkt frem-
hæves som en Nødvendighed for enhver Sammenstilling eller
Gruppering, der skal kunne gjøre Fordring paa at være naturlig.
Det er imidlertid ikke nok, at denne Hensyntagen strækker sig
til hvad der allerede i Litteraturen, ofte mere tilfældigt og ofte
særdeles spredt, maatte være blevet optegnet herom. Den maa
idelig og med et uddannet Øjes Hjælp søge til selve Dyre-
skikkelserne, og for den Dyreklasses Vedkommende, der her
beskjæftiger os, altsaa til Dyr opbevarede i Spiritus, naar
man ikke kan have dem in natura levende for sig. Mangen en
Miskjendelse af Hektokotyleringen har fornemmelig sin Grund i
Forsømmelsen af en saadan Hensyntagen.
Med Henvisning til Dr. Brocks og sndres Udtalelser, se vi
Notæ Teuthologicæ. 7. (Inioteuthis.) NR
saaledes Hr. A. Appellof i sin nye, i flere Henseender lære-
rige Afhandling: Japanska Cephalopoder (i Kgl. Svensk.
Vetensk. Akad. Handl. 1886, 31 Bd., Nr. 13) istemme Klagen over
Hektokotyleringens Mangel paa Betydning for en naturlig Gruppe-
ring af Cephalopoderne S. 13, eller over dens Misvisning i flere
nævnte Tilfælde. Efter min Opfattelse turde Misvisningen findes
påa den klagende Naturforskers Side.
Det af Hr. Appellåf fremhævede Forhold hos de to Arter af
Inioteuther er ikke, som han mener, egnet til at afkræfte, men
vel til at bekræfte Hektokotyleringens Betydning for Opfattelsen
af naturlige Grupper: JInzoteuthuis-Slægten opstillede Prof. Verrill
i 1883 egenlig alene paa den fuldstændige Mangel af «giadius»
hos en i de øvrige Henseender med vore europæiske Sepzola-
Skikkelser overensstemmende Form fra Japan, som han fejlag-
tigen formodede kunde være den af Tilesius (hos D'Orbignv)
kortelig beskrevne Sep. japonica Tiu., og derfor tillagdes den. dette
Artsnavn. Af denne hans typiske JInzoteutlus japonica kjendte
Verrill begge Kjøn og angav Hannens hektokotylerede Arm at
ligne den hos Middelhavets S. Rondeletii af mig 1856 aftegnede.
Provisorisk henførte Verrill samtidigen en anden sepiola-agtig
Form fra Japan til denne Slægt, In. Morser verr., fordi ogsaa den
manglede gladius, men i flere Henseender afveg den dog væ-
senlig fra den typiske Art f. Ex. ved en særdeles bred Forbindelse
imellem Hoved og Kappe, ved flerradede (fireradede) Sugekopper
paa alle Armene og ved forsvindende smaa Sugekopper paa Ten-
takelkøllen 0. s.v. Men af denne Form kjendte Forfatteren kun
Hunnen, ikke Hannen, og altsaa heller ikke Formen af dens
hektokotylerede Arm. Med Kundskaben herom beriger nu Hr.
Appellof vor Literatur, og dette er meget fortjenstligt. Om
denne Kjønsarm, som nærmere omtales S.15—16 og afbildes
Pl. II, f. 16, siger han S. 34, at den er «bygd på ett något af-
vikande sått» (nemlig fra Sepiola Rondeletii og Iniot. japonica),
og dette er fuldkommen rigtigt; thi efter flere Hanner fra
forskjellige Øgrupper i det indiske Hav og Sydhavet kan jeg
42 Japetus Steenstrup.
bekræfte dette; men det er tillige saare naturligt, thi for
Omdannelsen af de førstnævnte ligger der jo til Grund en Ryg-
arm med kun to Rader Sugekopper og de dertil hørende Kop-
stilke 0.s.v.; for den sidstes derimod en Rygarm med fireradet
Stilling af Sugekopper og med de Modifikationer af Kopper og
Stilke, der høre hertil. Skikkelsen og Udseendet af disse to
Omdannelser kunne naturligvis ikke blive ens. Men bortset herfra
maa man dog indrømme, at der er en yderligere Forskjellighed
tilstede og en langt større, end der ellers er mellem de mange
Arter af Slægten Sepiola(!). Saa er vel, vil man sige, Forfatteren
i sin gode Ret, naar han umiddelbart efter de ovenfor fra S. 34
citerede Ord tilføjer: «arterna af tvenne olika slågten» (Inioteuth.,
Sepiol.) «åro således också hår mera lika hvaårandra ån två
arter af samma slågte» (Inioteuth.)? Nej! Indholdet af Slægten
Inwoteuthis, omfattende den typiske og den provisorisk paa ufuld-
stændige Oplysninger dermed forenede Art, er et aldeles kun-
stigt — kun bundet sammen ved en enkelt og dertil negativ
Karakter, Mangelen af gladius; men en saadan Mangel kan jo
forekomme og forekommer hos flere iøvrigt forskjellige Typer!
Inioteuthis japonica verr. (non —. Sep. japonica Tites. D'0r%., som
efter Beskrivelsen af Armenes Bygning, der nærmest modsvarer
Kjønsarmenes hos Rossierne, snarest maa søges iblandt disses
Slægtninge) slutter sig aabenbart, uagtet den skal mangle det
sidste Spor af «gladius», til de andre europæisk-asiatiske, ægte
Sepioliner med smal Hudforbindelse mellem Nakke og Kappe;
som disse beskrives den af Verrill med to-radet Koppestilling
påa Årmene, navnlig paa Ryg- og Side-Armene, med tydeligere ud-
dannede Sugekopper paa Tentakelkøllerne, og i Overensstemmelse
hermed findes den ogsaa i Besiddelse af en Kjønsarm, der ud-
trykkeligen siges at være nærmest den hos Sep. Rondeletiz. —
Den anden japanske Sepiolin, den af Prof. Verrill i Inzo-
teuthis-Slægten kun provisorisk indsatte Zn. Morset verr., der kun
var ham bekjendt i kvindelige Individer, er den hidtil nordøst-
ligst iagttagne Form af en Række meget plumpe, tykke Sepioliner,
Notæ Teuthologicæ. 7. (Euprymna.) 43
der synes at forekomme igjennem alle Bælter af det indiske
Hav og Sydhavet, og hvis sydvestligste, mig hidtil bekjendte
Repræsentant er den for mere end 50 Aar siden (1833) af Prof.
Rob. Grant i Trans. Zool. Society T.I beskrevne og afbildede
Sepiola sthenodactyla fra Øen Mauritius. Alle Individer af denne
plumpbyggede Gruppe af Sepioliner udmærke sig ved meget
bredt Hudbaand mellem Kappen og Hovedet, saaledes som det
ovenfor anførtes for /n. Morser verr. efter Verrill, og som det
fremdeles for denne eller dens meget nære Slægtninge kan ses
hos W. Hoyle (Challenger - Exped. Cephalop. Pl. XIV, fig. 1)
og hos Appellåf (ovennævnte Afhandling Pl. Il) samt i Text
og Figur er lige stærkt fremhævet hos Rob. Grant for Sepzola
sthenodactyla (Pl. 11, fig. 1); fremdeles udmærke. de sig ved tykke
og svulmende Tentakelkøller, der ere ligesom filthaarede paa
Grund af deres Sugekoppers haarfine lange Stilke og selve Kop-
pernes rudimentære Tilstand (aldeles eller tilnærmelsesvis, som
Hoyle fremstiller dem for Zn. bursa rreg. Pl. XIV, 4—8). Alle
gjøre sig derhos tillige bemærkede ved Blæksække, der ere saa
brede og saa storørede, at de i den Henseende meget overgaa
Blæksækken hos Sep. Rondeletiw Leacn eller Sep. atlantica nor, De
danne i det hele, i mine Øjne, en egen og udpræget Slægtstype,
som jeg paa Grund af dens her skildrede Habitus har kaldt
Euprymna, og hvis Naturlighed jeg saa meget mere maa hævde,
som jeg hos alle mandlige Individer af Gruppen finder Kjøns-
armens Omdannelse og Uddannelse, som den afbildes hos Hr.
Appellåf I. c. for In. Morser.
Ifølge det Kompas, hvorefter jeg har søgt at styre igjennem
Sepiolinernes Skjærgaarde, har altsaa den hektokotylerede Arm
ikke givet nogen Misvisning — tvertimod efter min Erfaring
været aldeles retvisende.
Der har ikke hidtil for mig vist sig Arter af samme Slægt
med indbyrdes mere forskjellige Hektokotyleringer, end ellers
imellem to forskjellige Slægter, og jeg tør trygt fraraade Prof.
Verrill at følge Hr. Appellåfs (S. 16) velmente Forslag at
44 Japetus Steenstrup.
ændre det fra Hektokotyleringen tagne Led af Slægtkarakteristi-
ken for Inioteuthen.
Det er ved Vejledning af det samme Kompas, at jeg i den
større Afhandling, hvori Æuprymna-Gruppen erkjendtes, ligeledes
maatte erkjende en Gruppe af Halvrossier (Semzrossza) ligeoverfor
de egenlige eller fulde Rossier. Strædet, der fører imellem de
to Grupper, er i det mindste midlertidigen at finde ved
Pejling af to Varder, den ene betegnet ved de yderste, Arm-
spidsers ejendommelige Uddannelse hos Semzrossia, den anden
ved Formen af Hektokotyleringen, der, om den end følger Fa-
miliens Hektokotyleringstype og altsaa er uddannet paa første
Armpar — Rygparret —, i Udseendet afviger fra de egenlige
Rossiers og nærmer sig i flere Forhold. til Sepiolaformernes,
ogsaa deri, at det kun er den ene Arm, den venstre, der er
bleven kjendelig omdannet, ikke som hos ØRossia dem begge.
Vi ere i de senere Aartier blevne bekjendte med et meget
større Antal af Rossier eller Rossia-agtige Dyr, end vi før havde
nogen Ånelse om. Tager jeg til Udgang Aaret 1856, da deres
Hektokotylering blev bekjendt, stod der i Slægten foruden de
to egenlig europæiske Arter (ZZ. macrosoma, delte Chiaje fra Middel-
havet og den nærbeslægtede nordligere Æ. Owenzi-Jacobr fra de
engelske og skandinaviske Kyster) tre Arter fra det arktiske
Norden, den ene fra Finlands Kyster, R. glaucopis Lovin, senere
ogsaa fundet i Grønland, og de to fra Davisstrædets og Baffins-
bugtens grønlandske Kyster Æ. palpebrosa oven. og R. Mølleri st.
Det var disse to Arters Hektokotylering, der først erkjendtes
(afbildet i min Afhandling Tab. li, fig. 6), men i samme Form
er Hektokotyleringen just øgsaa hos de tre andre Arter; det
samme gjælder, ifølge Prof. Verrills Beskrivelser, om tre Arter,
forekommende ved den vestlige Side af Atlanterhavet langs med
de østlige Kyster af de nordamerikanske Stater, og med hvilke
denne Naturforsker først har beriget vore Kundskaber (2Æ. me-
gaptera verr., R. Hyatt verr., R. sublævis verr.) og jeg kunde føje
til, at nøjagtigen den samme Form af Hektokotyleringen ogsaa
Notæ Teuthologicæ. 7. (Semirossia.) 45
gjentager sig hos de tre Arter, som nyligen ere bragte fra Kara-
havet ved Dijmphna-Expeditionen, men hvis Artsidentitet med
andre nordiske Former endnu ikke har kunnet afgjøres.
Der staar altsaa for os en hel Stamme af 8 (maaske 10)
stærktbyggede eller. kraftige Rossier med samme specielle Præg
i Hektokotyleringen, man kunde maaske endog sige: med samme
Udstrækning af denne paa begge Arme. I Sammenhæng her-
med maa det ikke lades uberørt, at ikke blot de fem førstnævnte
Arter af Rossier, af hvilke jeg har kunnet selv undersøge Individer
i begge Kjøn, men ligeledes de ovennævnte fra Karahavet hjem-
bragte Former, stemme tillige overens med hinanden i et sær-
egent netformigt Udstyr, udstrakt mellem Kopperne paa Forfladen,
eller den imod Munden vendende Flade, af de hektokotylerede
Arme af Rygparret. Denne særegne Uddannelse har jeg nær-
mere oplyst ved Figurer paa den ene af de Tavler, der ledsage
min Afhandling om Heteroteutlis Gray og Sepiola-Rossia-Familien
i Almindelighed. Jeg har ingen Grund til at tvivle om, at denne
Uddannelse ikke skulde gjentage sig paa selv samme Maade paa
de hektokotylerede Rygarme af de saa nærstaaende Arter fra
den vestlige Side af Atlanterhavet. At jeg ikke i Prof. A. E.
Verrills Beskrivelser eller Figurer af disse Arter kan finde
dette bestemt udtrykt, er jo ikke nogen Indvending, naar jeg
heller ikke selv i mine tidligere givne Figurer af de hektokoty-
lerede Arme, hvilke kun holdt sig til de almindeligere Træk
ligeover for Sepiola og de øvrige Myoper, har dvælet ved denne
særegne Bygning. — Siden den Tid have disse Enkeltheder i
flere Henseender faaet en større Betydning.
Afvigende fra hin større, faste Stok af kraftigere Rossza-
Skikkelser staar der nemlig et Par noget sære og svagere byggede
Rossia-agtige Former, hvormed Litteraturen først i indeværende
Decennium har gjort os bekjendt, Den ene er Rossza tenera (Verrit1.),
fra Amerikas østlige Atlanterhavs-Kyst, den anden er Possia
patagonica Eag. 4. smitn. fra den patagoniske Kyst hjembragt ved
H. M.S. Alert's Surveys in the Streets of Magellan and on the
46 Japetus Steenstrup.
coast of Patagonia og afbildet i Proceed. Zoolog. Society. 1882,
Pl. III, fig2.3; senere er den ogsaa taget, i samme Del af Verdens-
havet, påa Challengers store Togt og beskrevet af Wr, Hoyle
i denne Expeditions Report, Bd. XVI, p.119, Pl. XV, figs. 10—18.
Prof. A. E. Verrill har saavel ved sit Artsnavn «tenera» som
ved sine første Udtryk om Arten: «a small and delicate species
very soft, translucent and delicately colored when living» (North-
American Cephalopods; Transact. Connecticut. Acad. Sci. V. 1881,
p. 357; Amer, Journ. Sci. XX, p. 392, 1880) tilstrækkelig be-
tegnet denne lille Form som meget afvigende fra de kjendte
Rossia-Arter, men dette fremgaar end yderligere af hans Be-
skrivelse af «the peculiar hectocotylised condition of the left
dorsal, arm of the male», p. 359. Det er jo nemlig noget
fremmed for Rossierne, at kun den ene Ryg-Arm, den
venstre, og ikke begge Rygarmene, tage Del i Hektoko-
tylationen, og endnu mere dette, at denne ene Arm slet ikke er
omdannet som nogen af Rossiernes, men snarere mere i Lighed
med Sepiola-Arternes. Naar imidlertid denne min Kollega
alene ved de stærkt opsvulmede Kopper paa Hannens Sidearme
har troet at kunne henføre sin nye Art til Gray”s Slægt Hete-
roteuthis, opstillet paa Middelhavets bekjendte F2ossia dispar Rippet.,
da kan der til Grund for denne Fejltagelse kun ligge et paafal-
dende Ubekjendtskab baade med de oprindelige, gode Afbildninger
af denne originale Form hos Vérany (Céphalop. Méditerr.
Pl. XXXIII) og med Dr. J.E. Grays store Unøjagtighed. Af Autopsi
kjender jeg den Verrillske Art kun af et eneste lille mandligt
Individ fra en Samling af Blæksprutter, tilhørende Smithsonian
Institution, og betegnet at være taget ved New Jerseys kyst.
Allerede ved Individets foreløbige Undersøgelse, for omtrent en
Snes Aar siden, erkjendtes det, ifølge sin frie Kapperand, vel
at være rossia-agtigt, men dog at udgjøre et fremmed Led in-
denfor Slægten, fra hvis øvrige, sig tæt sammensluttende Arter,
det sondredes i egen Gruppe. Dennes egenlige Særkjende be-
tegnedes bedst ved den ejendommelige flerradede og tætte Sam-
Notæ Teuthologicæ. 7. (Semirossia.) AT
menstilling af Sugekopperne, som selve Armspidserne frembøde,
og som gav disse Udseendet af at ende i en langstrakt Dusk af
Smaakopper. Uagtet dette Forhold ikke er fremhævet af Prof.
Verrills i 1880 og 1881 givne Beskrivelser af hans Rossza eller
Heteroteuthis tenera, kunde Identiteten af denne og det mig fore-
liggende Individ af hin nye Form ikke betvivles, da hans Fig. 3
paa Pl. XLVI og iigesaa Fig. 5 Pl. XLVII, især hvis man med
en Lupe betragter dens Armspidser, tydelig gjengive Forholdet,
og da Individet, som mandligt, havde frembudt samme iøjnefal-
dende Omdannelse af kun den venstre Rygarm, som Verrill
beskriver og fremhæver (p. 357 og 358) og har aftegnet paa den
førstnævnte Figur.
Til denne altsaa kun halvt til en egenlig Rossia svarende
Art syntes mig den anden af Edg. A. Smith 1881 beskrevne
Form fra Patagoniens Kyst at ville slutte sig, saavel efter dens
Habitus og Bygning, som efter Formen for den ene Arms Hek-
tokotylering. Derfor tillod jeg mig strax at rette flere bestemte
Spørgsmaal til Hr. Smith angaaende gladius og Armspidsernes
Forhold m. m. og hans med største Forekommenhed mig sendte
Svar (af !?”/9 81) bekræftede ogsaa fuldkommen min Forudsætning
om Armspidserne; thi Brevets Ord herom ere: «The extreme
tips of the arms have a cluster of very minute suckers in 3 or
Å indistinct rows». —
Hvis man nu i min flere Gange nævnte Afhandling støder
påa disse to Arter af Halvrossier, optagne i en Slægtsgruppe
for sig under Navnet Semzrossia, og heri da vilde se enten et
nyt Exempel paa en Slægt, opstillet ålene paa Hektokotyleringen,
eller i alle Fald et Vidnesbyrd om en ensidig Vurdering af dette
enkelte Forhold, da maa Skylden derfor efter min Mening søges
i et meget uzoologisk Syn paa den rette Sammenhæng. Den
nye Slægtis Opstilling har jo netop sin væsenlige Grund i For-
gængeres aldeles ensidige Afbenyttelse af et enkelt Bygnings-
træk, den frie Kapperand, til uden videre at forene alle
Sepiola-agtige Former, der havde Kapperanden fri, i Slægten
48 Japetus Steenstrup.
Bossia, hvor heterogene de end i andre Forhold og i Habitus
maatte være; ligesom man temmelig ensidigen havde troet at
burde tvinge ind i Slægten JInzoteuthis verr. alt mere Sepiola-agtigt,
der manglede Gladius, hvor heterogent det end ellers viste sig.
— Men hvilke meget forskjellige Organisationer, der kunne
rummes indenfor en Rossia - Kappe med fri Rygrand, det viser
os netop tydeligen Ruppels Rossza dispar = J. E. Grays
Heteroteuthis, i alle sine Forhold; det viser os fremdeles den.
dermed i flere Henseender nærmest beslægtede Nectoteuthis verr.
(Bull. Mus. Comp. Zool. XI. no. 5—6. 1883. = Suppl. Blake
Exped. Cephalop. Pl. lil), og det ville vistnok i en nær Fremtid
flere Exempler vise. Selv det Spørgsmaal synes nu ikke at ligge
Zoologernes Overvejelse meget fjernt, om ikke et iøvrigt virkelig
sepiola-agtigt Dyr kunde tænkes med fri Kapperand, og et iøvrigt
mere rossta-agtigt være med tilvoxen Kapperand, eller uden
gladius? Allerede nu kunne Heteroteuthis og Stoloteuthis verr.
sætte slige Spørgsmaal i Bevægelse. — Dog, hvorom alting er,
skal vor, zoologiske Forskning og vore Bestræbelser for at er-
kjende Dyreformernes indbyrdes Forhold og deres naturlige
Grupper i det hele holde sig i god Gænge, er ét nødvendigt:
at Nutidens Forskere kjønt gjøre et godt Skridt - tilbage i
Fortiden og for Alvor optage mere af Linneisk Aand og
Gjerning, optage i Kjød og Blod hans gyldne Ord fra Phil.
Bot. 169:
«Qvæ in uno genere ad Genus stabiliendum va-
lent, minime idem in altero necessario præstant».
. aSetas Characterem uon constituere Genus sed Genus Characterem.
Characterem fluere e Genere, non Genus e Charactere.
Characterem non esse, ut Genus fiat, sed ut Genus noscatur.»
bl bl
Dermed mener jeg for mit eget Vedkommende at have
besvaret de direkte Beskyldninger for at have begrundet Slæg-
ters Opstilling «alene» paa Grund af Hektokotyleringen, og at
have gjort fuld Rede for den kombinerede Maade, hvorpaa jeg
har anvendt Hektokotyleringen til systematisk Sammenstilling
Notæ Teuthologicæ. 7. (Scæurgus.) 49
eller Gruppering af Formerne, og paa hvilken jeg fremdeles vil
anvende den og maa hævde, at den bør ene anvendes.
Jeg har imidlertid ikke forglemt, at jeg ovenfor S. 35 til-
føjede, at jeg betvivlede, at man med fuld Ret kunde paastaa,
at andre havde forsøgt paa «alene» ved en Forskjel i Hekto-
kotyleringen at ville begrunde nye Slægters Opstilling. Hvad
der i saa Henseende maatte sigtes til, kunde vistnok kun være
Troschels Oktopodslægt: Scæurgus, og med Hensyn til den vil
en kort historisk Oplysning jo såa meget mere kunne være her
påa sin Plads, som denne Slægt allerede påa næste Side findes
bragt paa Bane af Hr. Dr. Brock. For dog ikke at afbryde
den mere sammenhængende Imødegaaen af Indvendingerne imod
Hektokotyleringens Betydning i systematisk Henseende, henviser
jeg den historiske Oplysning om Scæurgus til den S. 57 staaende
Bemærkning om den.
Førend jeg gaar over til den tredie af Dr. Brocks stærke
Paastande (se ovenfor S. 33), beder jeg Læseren ville i et Til-
bageblik fastholde, indenfor hvilke snevre Grænser alle de foran
behandlede Exempler paa Hektokotyleringens Anvendelse til sy-
stematisk Gruppering af Cephalopoderne have indskrænket sig.
Talen har jo hidtil været om de laveste eller nederste Trin paa
Systemets Stige; kun om, hvorvidt Hensyn til Formernes Hekto-
kotylering har hjulpet os, eller kunnet hjælpe os til at stille
Arter naturligen sammen i Grupper, man kalde dem Slægter
eller Underslægter. Derimod har Spørgsmaalet ikke været om
disses Opsummering til større og overordnede Enheder, til
Slægtsgrupper, Familier eller Underfamilier, og om Hektokoty-
leringsfænomenernes Overensstemmelse eller Uoverensstemmelse
med saadanne større naturlige Enheder.
I det mindste delvis imod Hektokotyleringens Forhold til
disse højere systematiske Enheder maa jeg antage, at Dr. J.
Brocks tredie Sætning (se foran S. 33) er rettet, naar han saa
stærkt udtaler (S. 108):
50 Japetus Steenstrup.
«Im Gegentheil, die Hectocotylisation widerspricht oft schlagend
der klarsten Verwandlischaft».
og umiddelbart derefter fortsætter med følgende 4 formentlige
Vidnesbyrd for hans Paastand:
«Wenig Formen sind unler den gesammten Cephalopoden nåher
mit einander verwandt, als Argonauta und Plilonezis, und doch ist der
Hectocotylus bey Argonauta der linke, bei Philonexis der rechte»,
hvilket er ganske rigtigt eller kan i det mindste blive det ved
rigtig Forstaaelse (se senere S. 59); fremdeles :
«Wåhrend die grosse Mehrzabl der Octopus- Arten den dritten
rechten Arm hectocotylisirt haben, sind andere davon als Scæurgus
abgetrennt, nur(!) weil bei ihnen der dritte linke hectocotylisirt ist»
(med Henvisning til Troschel. Arch. f. Naturg. XXIII. Jahbrg. 1857,
PÆRE
ligeledes, med det ovenfor antydede Forbehold, rigtigt;
«und ebenso finden sich unter dem Genus Ænoploteuthis Arten,
wo der vierte rechte und solche wo der vierte linke der hectoco-
tylisirte Arm ist» (med Henvisning lil Claus. Arch. f. Naturg., Jahrg.
XXIV. "1858"p- 261)
Endvidere som fjerde Exempel:
«Den am schwersten zu entkråftenden Gegenbeweis gegen die
systemalische Wichligkeit der Hectocolylisation bildet aber die Gattung
Ommatostrephes, wo man an ein und derselben Art (i//ecebrosa) ebenso
håufig den vierten rechlen wie den vierten linken hectocotylirt
findelt» (med Henvisning til Verrills Rep. U. St. Comm. Fish. VII. f. 1879.
Wash. 1882, App. A. p. 292, 296 og Steenstrup, Hectocotyldann.,
K. D. Vid. Selsk. Skr. 1856, p. 200, Anm.).
og alle disse opsummeres nu, som om Vidneførelsen vår upaa-
klagelig, med følgende Sætning:
«Bei solchen Schwankungen in der Ordnungszahl (!) des hecto-
cotylisirten Armes an ein und derselben Species darf es nicht wun-
dern, ;wenn auch die Anzahl der hectocotylisirten Arme sich nicht
an die sonsligen Verwandschaftsverhållnisse bindet. »
Saavel Anken over den slaaende Modsigelse meliem Hekto-
kotylation og naturligt Slægtskab, som de her anførte, for-
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Type.) 51
mentlige Exempler påa den, opfordre til almindelige Belysninger
og specielle Indsigelser.
Anken giver sig saaledes Udseende af at være rettet imod
hele «Hektokotylationens » Forhold til aånerkjendt naturligt
Slægtskab; men den berører jo, for det første, aldeles ikke det,
der er Hovedpunktet ved al Hektokotylations Istand-
bringelse, det, som vi ovenfor og i tidligere Fremstillinger
have anset for det væsenligste, nemlig Armparret, der paa
hvert Sted er stillet til Forplantningens Tjeneste og som derved
giver vedkommende Hektokotylering sit særegne Præg eller
Type, som vi ovenfor kaldte det. Den angaar dernæst jo heller
ikke den Form eller Omdannelse, som Armen eller Armene af
dette Par have undergaaet, altsaa det, som man i senere Tid,
nu og da, med en mindre bestemt og mindre rigtig Benævneise,
har kaldt Hektokotyl-Typen, der følgelig er noget helt
andet end Hektokotylerings-Typen og altid. denne aldeles
underordnet. Et endnu mere underordnet Punkt i Hektokotyla-
tionen er det, og navnlig i visse Forhold, om den hekto-
kotylerede Arm eller Armdel findes paa Dyrets højre Side eller
paa dets venstre, og de af mig i det foran S. 50 givne Citat
af hele Dr. Brocks Fremstilling af Anken fremhævede to Ud-
tryk: højre og venstre, ville tydelig vise, at hele Paastanden
om Uforeneligheden imellem naturligt Slægtskab og Hektokotyle-
ringen her alene skal støtte sig paa disse to Udtryk.
Denne formentlige Uforenelighed beror dog påa en fuldstændig
Miskjendelse af en af de første Grundsætninger for al naturlig
Systematisering, at intetsomhelst Bygnings- eller Uddannelses-
forhold, hverken som sammenbindende eller adskillende beslæg-
tede Organismer, har paa de forskjellige Steder i Dyreriget, ikke
engang indenfor samme Klasse eller Orden o. s. v. samme Be-
tydning, men faar først ved Erfaring og Sammenligning dets
rette Værdi, højere eller lavere. — Hvorvidt der i de fire af
Dr. Brock sammenstillede Exempler virkelig begrundes nogen
Uforenelighed imellem Hektokotylation og naturligt Slægtskab,
52 Japetus Steenstrup.
turde det vistnok være bedst allerførst at belyse ved nogle vel-
bekjendte zoologiske Paralleler. —
Medens de almindelige Flyndre (Platessæ) have begge
Øjnene paa højre Side af Kroppen og tillige denne med en
fyldigere Muskulatur 0. s.v., og i det hele ere «højrevendte»,
have Hvarrerne (Rhombw) Uddannelsen til den modsatte Side
og ere &venstrevendte»; ligeledes. ere Tungerne (Soleæ)
højrevendte, men Hvarre-Tungerne (« Plagusiæ») venstre-
vendte. Er der vel nogen Naturforsker, der har taget Forargelse
af dette modsatte Uddannelsesforhold og ment, at det stod i
Strid med disse Formers naturlige Slægtskab ? Noget aldeles
tilsvarende møder os, og i talrige Exempler, ved den usymmetriske
Uddannelse af Snegleklassen; vi have indenfor samme Orden
hele Familief, der ere venstrevendte, medens andre ere
højrevendte; vi have i andre Familier Slægter, der have kun
venstrevendte Arter, medens andre kun have højrevendte;
vi have indenfor samme Slægt, der ellers kun optræder med
højrevendte Arter, enkelte Arter, der kun optræde med
venstrevendte Individer, medens vi ogsaa have saadanne Arter,
hvis Individer næsten lige saa hyppigen ere vendte til
den ene Side som den anden.
Paralleler just hertil kunne vi fremdeles tage blandt andre
lavere Dyr (f. Ex. visse Cirripeder) og blandt andre højere Dyr
f. Ex. Skrubben (Platessa flesus L.j, hvis fleste Individer
vistnok ere højrevendte som deres andre samslægtede, men
hvoraf man til alle Tider og paa alle Steder træffer et stort
Antal venstrevendte. Alligevel finder vist ingen heri noget
Anslød imod dens endog inderlige Slægtskab med de andre
Flyndre. Underkjæben hos vore Arter af Korsnæb (Lowia)
gaar snart op paa den højre, snart op paa den venstre Side
af Overkjæben, og den tilhørende Muskulatur findes i Forhold
dertil stærkere udviklet snart paa den højre, snart paa den
venstre Side af Hovedet, og dettes Asymmetri er ovenikjøbet
allerede saaledes anlagt hos Fosteret i Ægget. Men desuagtet
Notæ Teuthologicæ. 7. (Inversio partium.) 53
regnes Individerne med den forskjellige Drejning af Næbet — til
højre eller venstre, til samme Årt, og desuagtet betragtes
Krydsningen af Næbene — ligegyldigt om til højre eller til
venstre — som et udmærket Tegn paa Arternes indbyrdes
Slægtskab og paa deres berettigede og naturlige
Henførelse til samme Slægt. Den afgiver jo ogsaa et
umiskjendeligt Vidnesbyrd om Arternes særegne, fælles Leve-
maade.
Med disse og lignende Exempler for Øje") ville de ærede
Zoologer og Zootomer vistnok indse, at naar de — paa Grund af
Hektokotyleringens Optræden, indenfor samme Gruppe af Blæk-
sprutter, snart påa en Årm af Artens, Slægtens 0. s. v. højre
Side, snart påa en Arm af sammes venstre Side, — ikke kunne
tillægge Hektokotylationen nogensomhelst, eller i alle Fald kun en
saare ringe Betydning for en naturlig Gruppering af Blæksprut-
terne, saa mangler denne ensidige Opfattelse al Berettigelse,
saalænge som den skiftende Optræden af Hektokotyleringen ikke
ad Erfaringens Vej er bleven værdsat og afvejet i dens Forhold
til de Omstændigheder, hvorunder den hver Gang findes. Dette
er jo ingenlunde noget for Hektokotyleringen ejendommeligt,
men heri deler denne simpelthen Skjæbne med enhversomhelst
Del af et Dyrs Bygning eller Udstyr, være sig ydre eller indre,
der bliver anvendt eller findes anvendeligt til systematisk Brug;
den enten er bleven værdsat eller måa værdsættes, førend den
med fuld Ret benyttes.
Neppe nogensteds har en slig Værdsætning vist sig mere
nødvendig end netop i de fire af Dr. Brock fremdragne Exempler
eller, rigtigere, Grupper af Exempler, og det saavel af almin-
delige som specielle Hensyn, og jeg skulde tage meget fejl
1) Udførligere Fremstilling af og Exempler paa denne inversio i Naturen
— mellem Art og Art, Slægt og Slægt 0.s.v. — ere givne i K. D. V.S.
Overs. f. 1877, S. 17—20, og i fransk Oversættelse i Résuméen p. 5—8,
til hvilken Motivering af en Prisopgave om Emnet her med Føje kan
henvises.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 5
54 Japetus Steenstrup.
af Dr. Brocks Kundskaber og Karakter, om han ikke skulde
blive den første til at erkjende Sandheden heraf, saasnart han
bliver opmærksom paa sit Fejlgreb eller Fejlsyn.
Først altsaa Forholdet fra det almindelige Synspunkt.
Ved et sammenlignende Overblik over samtlige Blæksprutte-
klassens større Grupper og disses indre Bygning vil det jo saa-
ledes strax vise sig, at samtlige fire Exempelgrupper tilhøre
kun to Hovedkategorier, enten de ægte Oktopoder, eller
de ægte Teuthider blandt de oigope Dekapoder, og begge
disse have dobbelte eller parrede Æggeledere, hver aabnende
sig i sin Side af Kappehulheden. Ingen af Exemplerne tilhøre
derimod de øvrige store Familier, der kun have en enkelt, eller
saakaldt uparret Æggeleder, og jeg bør tilføje, at der heller ikke
af den teuthologiske Litteratur ere mig Exempler herpaa bekjendte.
Altsaa — den i de tire Exempelgrupper fremhævede Ejendom-
melighed, der skulde være Vidnesbyrd om, at Hektokotylationen
«ikke staar i Forbindelse» med eller «deckt» Dyrenes indre
Bygning, den Ejendommelighed, at den ikke optræder ufravigelig
bunden til en bestemt Side af Dyret, men findes at optræde
enten tilhøjre eller tilvenstre, maa just hævdes — i alle
Fald som vore Kundskaber nu staa — at være knyttet til det
dybt indgribende Bygningsforhold, at Forplantnings-
organerne hos Hunnerne have Udføringsveje baade tilhøjre
og tilvenstre!
Betydningen af dette parallele Organisationsforhold imellem
ægte Teuthider og ægte Oktopoder er iøvrigt ved andre
Lejligheder bleven såa stærkt fremhævet af Dr. Brock som af
nogen, og forsaåavidt dette maatte have ledet ham til endog at
formode et vist Slægtskabsbaand mellem disse to store Afdelinger
af Blæksprutter, saa turde det her betonede ny Forhold til Hek-
tokotylationens Vexlen fra den ene til den anden Side — selv
om dette ikkun skete efter en iboende skjult Leders Bestem-
melse — vel faa forøget Interesse for ham.
Se vi nu bort fra dette slåaende Fællestræk, der gaar
Notæ Teuthologicæ. 7. (Illex, Enoploteuthis.) 55
igjennem de fire Exempelgrupper, og sammenligne indbyrdes
hver især af dem med de andre, falder det strax i Øjnene, at
de ere hinanden meget ulige i Vægt og Værd og tilhøre to
meget forskjellige Kategorier af Højre-Venstre - Optræden,
der maa holdes ude fra hinanden.
De nævnte Slægter af Teuthider bleve enten kun anklagede
for en saadan individuel nversito viscerum vel partium, der
nærmest kunde sammenlignes med den hos Skrubberne (Pla-
tessa flesus 1.) og Korsnæbbene eller hos visse Arter af Twrri-
tella, Verruca 0. fl. forekommende; dette gjælder saaledes Omma-
tostrephes illecebrosus (Lex. Eller de bleve, som Enoploteuthus, i det
højeste kun beskyldte for den specielle fra Art til Art naaende
Inversion, som vi f. Ex. have det hos visse Arter indenfor
Slægterne Fusus, Vertigo og Turritella. Hos de anførte Okto-
podformer har derimod Vendtheden eller Inversionen aabenbart
en større og mere indtrængende Betydning; den bliver ikke blot
karakteristisk for Art ligeoverfor Art, men sondrende Arter til
højre og til venstre i særlige Grupper bidrager den til at give disse
en efter Omstændighederne mindre eller større, subgenerisk
eller generisk Værd. Saaledes den nævnte Scæurgus og endnu
mere den af Dr. Brock med Årgonauta sammenstillede, men
dog med Hektokotylering til modsat Side i Opposition til denne
staaende Phlilonexis (7= Physa-Planorbis, >= Clausilia-Pupa o. fl.).
Hvilken forskjellig Betydning i saakaldt systematisk Hen-
seende Læserne end maatte senere finde sig beføjede til at ind-
lægge i disse Forhold, vil det,være heldigst for dem at kjende
det lidet, vi hidtil vide om dem; jeg vil derfor oplyse og ud-
vide Dr. Brocks korte Udtalelser med følgende.
I min Fremstilling af de «Ommatostrephagtige Blæk-
sprutters indbyrdes Forhold» (K. D. V. S. Overs. f. 1880; vil
der saaledes findes positive Exempler anførte paa, at Hektoko-
tylationen fandtes påa højre Side hos Omm. Bartramw, derimod
hos Dosidicus Eschrichtii paa venstre, saa det altsaa nok
kunde være, at, naar Hannerne i et større Antal Individer bleve
cx
(3)
56 Japetus Steenstrup.
undersøgte, da ogsaa andre Arter af Ommatostrephiner end den
efter Prof. Verriils lagttagelser fra Nordamerikas Kyster af Dr.
Brock fremhævede O. /Illex) illecebrosus, kunde have Hektoko-
tylationen vexlende tilhøjre og tilvenstre. Det er i alt Fald
ganske rigtigt, som Dr. Br. anfører, at jeg allerede i min første
Afhandling om Hektokotylationen i 1856 havde troet at finde
Spor af noget saadant hos et Par mandlige, mindre vel bevarede
Individer af den europæiske Form af denne Slægt, 1l/ex Coindeti
(vr). Dette Forhold kan jeg nu fuldt bekræfte efter flere vel-
bevarede og i den stærkeste Forplantnings-Tid fangede Individer
fra Frankrigs Vestkyst, som Algologen Hr. Kolderup-Rosen-
vinge velvilligen havde bestræbt sig for at erhverve til mig
under sit Ophold der. Af 7 Individer vare de 5 Hanner, og af
disse havde de 4 den hektokotylerede Arm paa venstre Side,
den åte paa højre. Af de to Hunner havde den ene allerede
modtaget Spermatoforerne, og disse fandtes stillede i en stor,
stjerneformet Busk under den venstre Gjælle, altsaa anbragt
påa den modsatte Side af den, der er vist i den- kobberstukne
Figur af en saadan Hun i min ovennævnte Afhandling om de
«Ommaåtostrephagtige Blæksprutter», K. V. S. Overs. 1880, Tavle II,
fig. 1. Heri synes mig at være en ret interessant Gjenspejling af
Hannernes Hektokotylering enten til højre eller til venstre.
Hvad Enoploteuthernes Forhold angaar, da ved jeg
ikke bedre, end at de enkelte senere Iagttagelser — men de
ere vist ikke mange og strække sig vel neppe udenfor Middel-
havets Arter — bekræfte Prof. Claus's tidligere Angivelser,
saa at Hektokotylationen paa en bestemt Side af Dyret altsaa
synes knyttet til de Ejendommeligheder i Bygningen, der karak-
terisere den vedkommende Art. Til Sammenligning med, og til-
lige i al sin tilsyneladende Modsætning dog ikke uden en vis
Overensstemmelse med de hos Hunnerne af Illex forefundne
Forhold af Sædbøssernes Hæftning, enten tilhøjre eller til-
venstre i Kappehulen, fortjener det her at erindres, at hos
Middelhavets Ænoploteuthis bleve Sædbøsserne iagttagne fast-
Notæ Teuthologicæ. 7. (Scæurgus, Pteroctopus.) 57
hæftede i Nakkens Midtlinie, og at der til deres Fasthæftning
var uddannet en særegen Hæftepude paa dette Sted (V.S. Overs.
1880, T. Ill, fig. 3—4, 5).
Men i Forbindelse med Ejendommeligheder af endnu større
Betydning end den, der adskiller Art fra Art i samme Slægt og
altsaa i systematisk Henseende af mindst subgenerisk eller ge-
nerisk Værd, synes Hektokotyleringens Uddannelse paa venstre
Side hos Oktopodslægten Scæurgus og de senere dermed forenede
Former at være. Historisk maa det herved allerførst erindres,
til Imødegaaen af urigtige Hentydninger paa det modsatte, at
Slægten Secæurgus ingenlunde af Prof. Troschel blev oprinde-
ligen udskilt fra de øvrige Oktopoder, der havde Hektokotyleringen
påa højre Side, påa Grund af dens Venstrevendthed i dette For-
hold, men hovedsageligen fordi dens Hud paa Rygsiden var
ligesom bepantsret med tætstillede, stjerneformede Kalklegemer,
og et saa usædvanligt Udstyr af Huden, naar det viste sig kon-
stant, maatte hos enhver Kjender af Cephalopoderne indrømmes
at være af en generisk Betydning; med dette Udstyr forenede
sig da det særegne i Hektokotyleringen. Først derved, at en
anden Art, Octop. unicirrhus eller O. Coccoi viste sig ligeledes
med svenstrevendt Hektokotylering og derfor nærmest blev
stillet sammen med den oprindelige Scæurgus, kan man sige, at
her (maaske?) blev vene» taget Hensyn til Hektokotyleringen.
Men skulde det samme «ålene» af den Grund blive paastaaet
ogsaa for den tredie Arts Vedkommende, der i nyeste Tid
henstilles i Scæurgus-Slægten (cfr. W. Hoyle, Report, S. 14, efter
Tiberi, Bull. Soc. malacolog. ital. 1880, IV, p. 12), saa maa
jeg bestemt hævde, at det venstrevendte her kommer til at op-
træde med flere væsenlige Ejendommeligheder, der forlængst
have bevæget mig til at opfatte denne Oktopod som slægtsfor-
skjellig fra de andre mig bekjendte Former. Min Opfattelse
støttede sig ikke alene til de saa usædvanlig stærke Hududvik-
linger langs ud med Armenes Sider, som jeg nu forøvrigt af
Manuel de Conchyologie 1882, p. 354, ser at have foranlediget
58 Japetus Steenstrup.
dennes Forfatter, Dr. Paul Fischer, til Opstillingen af en
egen Slægt, Pteroctopus, men til de mærkværdig smaa og svagt-
udviklede Sugekopper paa alle Armene, hvilke nødvendig maa
forudsætte en anden Levemaade og et Liv under andre ydre
Forhold. Hertil kom iøvrigt en saa usædvanlig stærk Skjævhed,
afvexlende til højre og venstre Side, i Radulas midterste Tand-
plade, at af et helt Dusin Arter af de andre Oktopoder ingen
havde vist den i en saadan Grad. At O. tetracirrhus dette Cmiaje,
derefter og efter de af delle Chiaje og Vérany givne Figurer,
ikke med Rette generisk kan forenes med O. unicirrhus a. cms.
(eller O. Coccori vr.), er mig klart nok, og vel endnu mindre med
Troschels oprindelige Scæurgus. Hektokotyleringen viser sig
altsaa igjen her af fuld systematisk Betydning, naar den ret for-
staas. Ved sin Hovedtype og Graden i Armens Omdannelse,
«Hektokotyl-Typen», holder den de ægte Oktopoders Former
sammen, ved sin Uddannelse paa en anden Side af Kroppen end
den sædvanlige, paapeger den indenfor Ordenen enkelte Former,
som sondre sig i egne Smaagrupper af Slægter eller Underslægter. ";
En saadan forskjelligvendt Hektokotylerings nøje Sammen-
knytning til Forskjellene i indre Organisationsforhold eller til
ydre Bygning er det nu ogsaa, vi møde i Dr. Brocks fjerde,
fra Argonauta og « Pluloneæis»n hentede Exempel påa Hektoko-
tylationens formentlige Betydningsløshed for Formernes natur-
lige, systematiske Gruppering.
1) Til saadanne kunde man let efter afkortede Referater antage, at Slægten
Eledonella Verrin (Transact. Connecticut. Acad. Vol. VI) maatte høre. Men
naar det her hos Prof. Verrill hedder: «The principal character in which
this genus differs from Æ/edone is the peculiar mode of hectocotylisation
of the third arm in the male» p. 144, saa suppleres det paa p. 145 ud-
trykkelig med «hectocotylised third arm of the right side»; man kan
iøvrigt efter de Oplysninger, Hr. Hoyle giver om en anden Art af samme
Slægt, næppe nære Tvivl om, at her virkelig er en fra Eledone i flere
Forhold end i Kjønsarmens Udstyr hel forskjellig Slægt.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Argonauta, Parasira.) 59
Dr. Brock udtaler selv, at der er det nøjeste og naturligste
Slægtskab (se ovenfor S. 50) imellem Argonauta og « Plulonewxis»,
og saaledes som vi maa opfatte Indholdet af denne Slægtsbenæv-
nelse = Parasira å og 2 (og 9 — Ph. catenulata), ses jo dette Slægt-
skab «dækket» af en Hektokotylation, der i sin Hovedtype er
den samme for begge (nemlig udviklet paa tredie Armpar, som
hos alle ægte Oktopoder) og som desuden i «Hektokotyl-
Typen», for at bruge det af andre herfor ofte anvendte Udtryk,
ligeledes er den samme for begge (nemlig en virkelig eller
affaldende Hektokotyl). Men de ere hver for sig, ogsaa
efter Dr. Brocks Mening, vel sondrede Slægter, og den Sum
af Forskjelligheder i Organisationen, der udtaler sig i de to
Slægters Sondring, gaar jo for Hektokotyleringens Vedkommende
jevnsides med det mere underordnede Forhold i denne, at Hek-
tokotylen uddannes hos den ene af en højre Arm, hos den
anden af en venstre Arm af samme Armpar. Noget paa en-
gang til det anerkjendte naturlige Slægtskab mellem Formerne
og til deres Stilling i to Slægter mere tilsvarende Udtryk, end
Hektokotyleringen her giver, synes ikke ret tænkeligt.
Det skulde derfor synes urimeligt, at man i Hektokotylerin-
gens Optræden i denne Gruppe, forsåavidt den hidtil er os be-
kjendt, kunde finde noget særlig inkongruent eller unaturligt,
der maatte kræve et Forbehold som det, jeg ovenfor S,50 ind-
skjød med Hensyn til Dr. Brocks Udtalelser om det nøjeste
Slægtskab mellem de to Slægter, han kalder AÅrgonauta og
aPhilonexis», og om deres Hektokotyleringsforhold. Men en
saadan Reservation af et «hvis ret forstaaet» blev aldeles nød-
vendig af den simple Grund, at Dr. Brock ligesaavel i denne
Afhandling (f. Ex. S. 113) som i tidligere hævder en ganske anden
Opfattelse af «Philonexis»-Slægtens Indhold end vi, og urigtigen
skyder ikke alene det halve af dens Indhold, de kvindelige In-
divider, ud af Slægten og over i en anden Familie, men, hvad der
i det her foreliggende Spørgsmaal er Hovedsagen, ikke engang
er tilbøjelig til at anerkjende, åt disse kunne høre sammen med
60 Japetus Steenstrup.
Hanner, der have frie «affaldende» Hektokotyler, som Argo-
nautd's.
Det er selvforstaaeligt, at ingen virkelig Zoolog vilde kunne
indrømme, endsige faa i Sinde at ville hævde, at der var Overens-
stemmelse, og langt mindre en nøje Overensstemmelse imellem
Organisation og Hektokotylering, naar Forholdet imellem Argo-
nauta og « Plilonexis» var, som Dr. Brock ikke blot fremstiller
det, men med en Overvurdering af sine egne, vistnok nøjagtige,
men her aldeles utilstrækkelige anatomiske Undersøgelser gjen-
tagne Gange har søgt at hævde det.
Derfor maa her nødvendigvis i korte Træk bringes Rede i
det Virvar, hvori Dr. Brock synes mig ikke alene at have fanget
sig selv, men vel endogsaa at have indviklet andre.
Uagtet Uddannelsen af Sugekopperne paa Armene af Plul.
catenulata (Fér., == Ph. tuberculata (da. cn.) bestemt henviser denne til
den Gruppe af Oktopoder, der har frie Hektokotyler, og uagtet
Uddannelsen af et saa vigtigt Bygningsforhold, som det Vandkamrene
eller Vandsækkene i Cephalopodernes Hoved frembyde, og hvoraf
alene Hektokotylifererne iblandt Oktopoderne ere i Besiddelse,
saa skiller dog Dr. Brock (f. Ex. i Zur Anatomie und Systematik
der Cephalopoden S. 589) Parasira catenulata (Fér.) ud fra dem og
stiller den i en Under-Familie for sig selv, og navnlig saaledes:
«Parasiridæ: Freier Hectocotylus nicht bekannt, wahrscheinlich
nicht vorhanden (!); 2 mit sehr langen Eierleitern, lebendig gebårend »
« Parasira».
Herved betegnes utvetydigen, at han under min Slægt Parasira,
hvis Berettigelse han iøvrigt anerkjender, ikkun vedkjender sig
de kvindelige Individer, og i Overensstemmelse hermed har
han faa Linier iforvejen (paa samme Side 589) sagt:
«Es ist Giberhaupt nicht anzunehmen; dass das unbekannte å
von Parasira einen freien sich ablosenden Hectocotylus besitzt, da
meines Wissens wenigstens noch niemals ein 2 mit einem Hectocotylus
in der Mantelhohle bekannt geworden ist, und doch bildet Parasira
an einigen Stellen des Mittelmeeres keine allzu seltene Erscheinung.»
Notæ Teuthologicæ. 7. (Argonauta, Parasira.) 61
Uagtet fremdeles Overensstemmelsen imellem de mand -
"lige (= Ph. Carenæ vér.) og de kvindelige Individer (= Pl.
catenulata) saavel i de ovennævnte Vandkamres Uddannelse som i
Tragtens Forhold fremhævedes ved Slægtens Opstilling; uagtet
Laasforbindelsens Overensstemmelse var et bekjendt Træk og
Lighederne i hele det habituelle ikke vare blevne oversete, såa
har Dr. Brock dog ikke kunnet faa ret Øjnene op for begges
Sammenhørighed eller for deres Forhold til Årgonauta. Det
hedder jo 1. c. 588—89:
«Nicht einverstanden kann ich mich dagegen milt Steenstrup
erklåren, wenn er an demselben Orte Parasira fir nåchstverwandt
mit Årgonauta erklårt und beide Genera in einer kleinen Familie ver-
einigt. Es geschieht (wenigstens nach der auf die Beschaffenheit
des Hectocotylus gegrutndele Familien-Diagnose (sic!)) vorztglich auf
die unbewiesene und durch mich (Phylogen. d. Cephalopoden. 1880,
p. 281, Anm.) direkt widerlegle Annahme, dass Philonezis Carenæ Ver.
das Ø von Parasira catenulata ist» (Z. f. Wiss. Zool. XXXVI, 1881).
og Udtalelser af Dr. Br., der gjentage det samme og næsten i
samme Udtryk, have vi ogsaa andensteds.
Men det er nu for det første en Illusion, nåar denne
Modstander. af Hektokotylationens Betydning for systematisk
Gruppering, har kunnet tro, at de to Formers Sammenhørighed
væsenlig beroede paa en blot Antagelse. Foruden ved de anførte
Grunde stod den jo for mig som en ogsaa igjennem lagttagelser,
opbevarede i Litteraturen, fuldt sikret Kjendsgjerning.
Jeg skal henvise Dr. Br. til Vérany's og Vogt's «Mémoire sur
les Hectocotyles et les måles de quelques Céphalopodes» m. 4 pl.
i Ann. d. Sc. nat., 3. Sér., T, XVII. f. 1852, i hvilken meget be-
kjendte Afhandling « 7r. carena måle» et « Tr. carena femelle» ere
beskrevne; sidstnævnte, hvoraf Forfatterne dengang kun havde
ét Expl., p. 180—181 og afbildet Pl. 6, fig. 5, paa begge Maader
lige erkjendelig som Ph. catenulata (Férus.) ;
Endmere maa jeg henvise til Vérany's omstændeligere
62 Japetus Steenstrup.
Meddelelse fra 1853 i Journal de Conchyologie T. IV, hvori det
udtrykkelig hedder (Catalogue des Mollusques Céphalopodes,
ptéropodes, gasteropodes etc. des environs de Nice p. 375 seq.)
om Tremoctopus carena véæran. (måle), at dens «Jeune femelle»
er Octop. granulatus Lam. (Cuv. Mém. sur V'Hectocotyle) og dens
«femelle adulte» Oetop. catenulatus Fér., og særlig da om denne:
ude toute saison, presque toujours dans les grandes profondeurs.
Au printemps de 1852 on prit sur les plages de galets une grande
quantité de måles, quelques jeunes femelles, et deux femelles
adultes, sur lesquelles je rencontrai !'Hectocotyle cramponé dans
la cavité branchiale. On prit aussi plusieurs Hectocotyles vi-
vants», p. 377.
Altsaa allerede for ”/3 Sekulum siden stode de af Dr. Brock
oversete Kjendsgjerninger saa kort og klart fremstillede i Litte-
raturen, at selv den kun ligefremme Benyttelse af deres Resultat
burde have friet mig for den Beskyldning at have fremkommet med
«eine aufgestellte Behauptung» eller «eine unbewiesene Annahme».
Men for dette, om jeg saa maa kalde det, ægteskabelige
Forhold mellem de to Hektokotyliferer, mellem Oetop. catenulatus
Fér. som 2 og Oct. Carenæ vr. som å, foreligger der i vor Litte-
ratur et fuldgyldigt Tingsvidne fra en langt tidligere Tid, og om
dette end den Gang rigtignok trængte til at dechiffreres, saa
har det dog nu længe været forstaaeligt nok. Det gaar tilbage
til, 1829, da Cuvier lod Naturforskerne stifte det allerførste
Bekjendtskab med den mærkelige Skikkelse, han kaldte en /ec-
tocotylus, og som senere har voldt saa mange Fortrædeligheder.
Om et Aars Tid vil altsaa den Forbindelse, for hvis Paalidelighed
Dr. Brock mente endnu ikke at have fundet nogen Garanti i
den zoologiske Litteratur, kunne holde et Slags «Diamantbryllup »
indenfor samme Litteratur, og inden den Tid vilde det da synes
mig ret passende, om ogsaa fepræsentanten for den videnska-
belige Kundskab om Blæksprutterne ved Universitets - Museet i
Gåttingen kunde have gjort sig bekjendt med Dokumenterne og
givet Forbindelsen sin Anerkjendelse.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira, Ocythoe.) 63
I nedenstaaende Uddrag af Cuviers bekjendte Meddelelse
(i Ann. d. Sc. Nat. 1829, T. XVIII, pl. Xi, p. 150) om Laurillards
overraskende lagttagelse af det besynderlige Forhold, hvori
Hectocotylus-Skikkelserne støde til en vis Oktopod, som han
benævnte O. granulatus 1mx., men som utvivlsomt er O. catenu-
latus Fr. og O. carenæ vér, har jeg udhævet de Ord, der i dette
Anliggende have en særlig Betydning:
aSur cinq individus qui lui (Laurillard) sont tombés dans les
mains, [rois se tenaient dans 1'enlonnoir d'un seul Poulpe,
la téte altachée å quelque point de son intérieur, et la queue se pro-
longeant dans le sac abdominal, mais sans pénétrer dans le péritoine.
Un quatriéme était dans un aulre Poulpe, mais dans une
posilion semblable. Le cinquiéme seul s'était allaché,
comme nous venons de le dire, å un bras du Poulpe, et 1'avait
transformé en une espéæce de poche» etc. ...
Hermed mener jeg at kunne afslutte den Belysning, som
den Brockske Sætning unægtelig krævede for ikke at fremkalde
hin dobbelte Misforstaaelse, der paa den ene Side laa i Udtryk-
kene om det formentlige nøje Slægtskab mellem AÅrgonauta og
« Philonexis» (sensu Brockii) og påa den anden Side i den fremstillede
Uforenelighed imellem de to Foørmers indbyrdes Slægtskab og
deres Hektokotylering. Alligevel ville mange vistnok sige, at
der endnu henstaar uoplyst en noget uforstaaelig Paastand fra
Dr. Brocks Side: at han har direkte paavist Urigtigheden af det
ovenstaaende Forhold mellem de to Philonexider som 2 og å
af samme Art af Parasira-Slægten. Dette Sidespørgsmaals Be-
svarelse maa imidlerlid, efter min Opfattelse, naturligst gaa ud
fra Dr. Brocks samtidig anførte Tilstaaelse, at han ikke kan
gaa ind paa den af mig fremsatte Identitet imellem Philon. cate-
nulata (Fry, eller min Parasira catenulata, med Ocythoé Rapinesque.
Om vi nu ogsaa forudsætte, hvilket vi unægtelig maa, at
Hr. Docent J. Brock har været ubekjendt med de ovenfor gjen-
givne Vidnesbyrd om Sammenhørigheden af Phil. carenæ vær. og
Phil. catenulata (Fr) som mandlige og kvindelige Individer af
64 | Japetus Steenstrup.
samme Art, såa har han jo dog været vel bekjendt med andre
Zoologers paa hine eller lignende Kjendsgjerninger støttede Ud-
talelser om disse to Phzlonexis-Formers Sammenhørighed. Lige
overfor disse Opfattelser trænger det Spørgsmaal sig derfor frem
af sig selv, paa hvilken faktisk Grundvold Hr. Dr. Brock ved-
blivende har kunnet støtte den Forsikring, som han ovenfor S.61
giver, at han «direkte» havde paavist, at de to nævnte Former
som Han og Hun ikke kunde høre til samme Art? Han
blev dog ikke staaende herved; han mente endogsaåaa, at de
maatte henføres til to forskjellige Slægter (Parasira og
Plalonexis), og disse igjen til to forskjellige «Subfamiliæ»,
saaledes som det fremgaar af Citatet ovenfor S. 60. Hvis
imidlertid Dr. Brocks Opfattelse havde været rigtig, og ifølge
denne altsaa den ene af de to Former forudsåttes ikke at være
i Besiddelse af en virkelig Hektokotyl, men kun af en hektoko-
tyleret Arm, medens den anden faktisk hørte til de hektokotyl-
bærende Oktopoder, saa vilde man, efter vore nuværende Kund-
skaber, vel neppe have kunnet nøjedes med at henføre dem til
to Underfamilier, men derimod til to aldeles forskjellige
Familier. Herved røbes det tilstrækkeligen, at Besvarelsen af
det fremsatte Spørgsmaal har mere end personlig Interesse, men
alligevel vil neppe denne kunne gives uden at berøre visse ømme
Punkter i det Overhøjheds-Forhold, hvori «die wissenschaftliche
Loologie» troer at kunne stille sig til «die zoologische Wissen-
schaft», og som denne midlertidigen, efter min Mening i det
mindste, maa frabede sig.
Naar Dr. Brock, som det ovenfor antydedes (S. 60), bestemt
vægrer sig imod at kunne gaa ind paa den Opfattelse, at Rafi-
nesque's Slægt Ocythoé kan være og er identisk med min
Parasira, og hans Art Oc. tuberculata identisk med min Par.
catenulata (Før) 2, nemlig er den ældre, mere udvoxne og paa
Grund af Forplantningsstoffernes større Udvikling mere fyldige
Form af denne, da synes mig denne Vægring ligesom stiltiende
at henpege paa, at han ikke var fortrolig med den nærliggende
AJ
-
Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira = Ocythoé.) 65
Forestilling, at der vistnok var en gjennemgaaende Forskjel i
Form og Størrelse mellem Hannerne og Hunnerne af de da be-
kjendte hektokotylifere Oktopoder: Argonauta, Parasira (= Oey-
thoé) og Tremoctopus, og dog er denne Forskjel hos de to sidst-
nævnte Slægter neppe mindre, end hos visse af AÅrgonauterne.
Den mandlige Paraswra carenæ, som Dr. Brock har undersøgt,
repræsenterer maaske nok Artens mandlige Udvikling i dens
fuldeste Størrelse, medens de kvindelige Individer, han har un-
dersøgt af Phil. catenulata, om de end have været omtrent lige-
store med hine mandlige, have været meget unge og meget
smaa, og kun opnaaet en Brøkdel af den Størrelse og
Plumphed, som den befrugtede ældre Hun har. [I Parenthes
tilføjer jeg, for fuldstændigere at tydeliggjøre denne Opfattelse, at
de, som Dr. Br. antager, aldeles ubekjendte Hanner af 7remoctopus
violaceus dene cn., hvoraf hidtil kun Hunnerne menes kjendte, ifølge
de hos disse Hunner fundne, beskrevne og afbildede Hektokotyler
utvivlsomt ere at finde blandt de som 7rem. Quoyanus (Fé.) eller
Trem. semipalmatus (owen) ZÅ beskrevne og afbildede Former, der
uagtet deres Lidenhed altsaa høre sammen med Hunner af
mangedobbelt Størrelse. De småa Former, som ere blevne
nævnede som Hunner af disse smaa Hanner (f. Ex. i min Af-
handling om Hektokotyld. 1856, S. 23, Anm.), høre sikkert nok
ogsaa sammen med dem, men som yngre og meget unge Dyr,
der endnu have meget at indhente båade med Hensyn til Form
og Størrelse. Uagtet de forekomme i stor Mængde sammen
med Hannerne, har endnu ingen fundet Hektokotyler anbragte
paa dem, og man kan let overbevise sig om, at de selv med
den dobbelte Størrelse af den, de i dette omsværmende Liv have,
ikke endnu ville være istand til at modtage saadanne. De mod-
svare altsaa i Udviklingen, efter min Mening, hine ovennævnte
mindre Individer af den kvindelige Paras. catenulata (Fér.y eller
Ocythoé rar. ")]
1) Det Fællestræk hos alle tre nævnte Slægter af Hektokotyliferer, at Han-
nerne ere særdeles smaa i Forhold til Hunnerne, blev allerede optaget i
Lutken: Dyreriget. 1881—82. S. 543.
66 Japetus Steenstrup.
Følgende det af Dr. Brock i Citatet givne Vink se vi da,
at de Vidnesbyrd, være sig anatomiske eller mikroskopiske Van-
skeligheder, der, for at bruge Forfatterens egne Udtryk, skulle:
ugentugen, um die von Steenstrup (Vidensk. Meddelels. etc. 1860,
p. 333) aufgestellte Behauptung (sic), dass 7remoct. catenulatus
das 2 vom Trem. carenæ ist, zu widerlegen» (Phylog. d. Cephalop.
p.281; Særtryk p. 97), indskrænke sig til nogle dér, fornemlig paa
Tabellen IV, angivne mindre Forskjelligheder i enkelte Muskel-
partiers Gang og Udvikling, samt i en antydet ringere Ulighed
i Radula hos de undersøgte Individer af de to Kjøn. Men det
er en hel urigtig Afvejning, der finder Sted, naar man lader
nogle spredtliggende, ikke engang nøje angivne anatomiske og
mikroskopiske Enkeltheder veje op imod den hele Sum af sam-
menhængende Bygningsforhold, hvilke enhver lidt udførligere
Beskrivelse eller objektiv Betragtning af disse Former viser os
som Fælleseje hos disse Hanner og Hunner. De Data, man kan
forefinde hos Brock, mangle derhos noget meget væsenligt, for
at kunne benyttes som Vidnesbyrd imod begges Sammenhørighed
som 2 og & af samme Art. For at tillægge dem en saadan
Beviskraft vil Zoologen bestemt fordre, at der i Forvejen forelåaa
en nøje Undersøgelse af, hvor store Forskjelligheder i de nævnte
Retninger — i Radulaens Uddannelse, i de enkelte Muskelpartier
til Nakke, til Diaphragma 0. s. v. — de to i Form- og Livsfor-
hold saa forskjellige Kjøn hos Argonauta-Arterne, eller i alt
Fald hos begge de lettere tilgængelige Kjøn af Tremoet. Quoyanus
frembød. Men en såadan Undersøgelse — der aabenbart vilde
have givet meget større Afvigelser i Bygningen af de to Kjøn —
har Anatomen ikke støttet sig paa; ja ikke engang indenfor de
almindelige Oktopoder synes han at have søgt sig et fast Støtte-
punkt for Afvigelsernes sande Værdi ved at sammenligne de
Variationer, som indenfor samme Art Individerne efter Alder og
Kjøn frembyde, eller aldeles individuelt besidde.
Det er altsaa efter zoologisk Opfattelse kun ved fejlagtig
Vurdering af de anførte Data, at disse kunne menes at have
Notæ Teuthologicæ. 7. (Parasira = Ocythoé.) 67
«direkte» afvist Tilstedeværelsen af et saadant indbyrdes For-
hold imellem de to Former, som ellers mellem 2 og å af
samme Årt.
Af alt, hvad ovenfor S. 51 og følg. er udviklet, vil det altsaa
tydelig fremgaa, at ingen af de S. 50 anførte fire formentlige
Vidnesbyrd imod Foreneligheden imellem Hektokotyleringens
Optræden og Formernes naturlige, systematiske Gruppering i
Virkeligheden har nogen Gyldighed her, men at der tvertimod
er fuld og god Overensstemmelse mellem begge — saavidt vore
Kundskaber hidtil naa. At alle fire kun angaa Inversionen
eller Vendtheden, og at det samme ogsaa gjælder de Ytringer
af Prof. Claus og Prof. Verrill, man har fremdraget som
Anke imod Hektokotylationens systematiske Betydning, vil være
bleven fuldkommen klart. Dr. Brocks forkastelige Tolkning af
denne Vidneførelse, som om der af noget som helst af Vidnes-
byrdene fremgik: «Schwankungen in der Ordnungszahl des
hectocotylisirten Armes», kunne vi maaske skrive paa en slet
Logiks Regning, der her har tilladt ham at forvexle Armens
«Ordnungszahl» med dens «Lage» eller «Stellung» paa højre eller
venstre Side. Den samme Begrebsforvirring synes ogsaa at ligge
i Udtrykkene S. 110: «Reihenfolge der umgebildeten Arme».?)
Men uheldigt er det rigtignok, at saa grove logiske Fejl
skulde indtræde netop her, hvor en paavist «Schwankung» i
wOrdnungszahl», en Vaklen i Hektokotyleringens Optræden
påa det ene i Stedet for paa det andet Armpar indenfor en
naturlig Gruppe, vilde være det eneste, der havde kunnet afgive
brugbart Holdepunkt for Forfatterens Paastand, at det var uden
al Betydning, om de tre Slægter, han saa vilkaarligen flyttede
fra Sepio-Loliginerne over til Sepiolinerne, ikke havde
Hektokotyleringen uddannet som hos disse sidste paa første
1) Sml. Tillægs-Anmærkning Nr. 3, S. 77.
68 Japetus Steenstrup.
Årmpar, Rygparret, men som hos hine paa fjerde Armpar,
Bug armene.
Naar nu dette Hovedpunkt i Hektokotyleringen staar aldeles
uanfægtet af den Række forskjellige Anker, man har rettet imod
det, og hvis Betydning i det foregaaende er bleven belyst og
anført, saa er det naturligvis at vente, at de Angreb, som For-
fatteren derefter fra mindre væsentlige Sider retter imod Hekto-
kotyleringen som formentligen disharmonisk med Formernes
naturlige Grupper, heller ikke ville anfægte dens Betydning.
Helt at forbigaa disse Angreb med Taushed vil imidlertid neppe
være tilladeligt, da de have deres oplysende Sider. Men de
kunne, ifølge deres Natur, kun fordre at blive berørte i al
Korthed.
Naar Hektokotyleringen saaledes menes at røbe sin Betyd-
ningsløshed for systematisk Gruppering just derved, at den in-
denfor samme naturlige Gruppe, Sepiolinerne, nok kommer
til Uddannelse paa det Armpar, der er bestemt for Gruppens
Hektokotylering, men snart kun paa den ene Arm (NB. hos visse
Slægter), snart paa begge Armene (NB. hos andre Slægter),
saa er dette saa langt fra at vidne imod Hektokotyleringens
Overensstemmelse med naturlig Gruppering, at den jo endog
falder aldeles sammen med den. Men netop med Hensyn til
det her berørte Forhold, og da Meningsforskjelligheder herom
ved Uagtsomhed let kunne opstaa, tør jeg ikke undlade at drage
et vistnok mindre paaagtet Punkt stærkere frem. I mange Til-
fælde er det nemlig vanskeligt nok at afgjøre, om det er rigtigst
at kalde begge Armene hektokotylerede, eller kun den ene af
dem; idet den ene af dem viser en mere fuldstændig Hektoko-
tylering, men den anden dog samtidig frembyder saa megen
Omdannelse af Kopperne og deres Anordning, at det bliver
umiskjendeligt, at hver af Parrets Arme maa have sin Del i den
hele Rolle, som Hektokotyleringen har at udføre. Smlign. f. Ex.
det allerede 1854 i Hektokotyld. S. 9 anførte Exempel fra Se-
pioteutlus; fremdeles Forholdet hos Heteroteuthis 0. Ål.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Typer.) 69
Naar det endvidere, for at mistænkeliggjøre Hektokotylerin-
gen som virkelig kongruent med en naturlig Gruppering, særlig
fremhæves, at naturlig beslægtede Former vise Uoverensstem-
melse «im Baue des hectocotylisirten Armes» eller «in den
Principien, nåch den die hectocotylisirten Arme gebaut sind»,
eller, omvendt, Modsætningen dertil lige såa stærkt betones, og
de mest fjerntstaaende Former paastaaes at stemme overens i
Bygningen af deres Hektokotylation, saa føler man sig virkelig
i en noget ubehagelig Stilling overfor saadanne Opfattelser af
objektive Forhold, der måa synes ubegribelige for andre.
Kan nemlig en dygtig Anatom, som Hr. Dr. Brock almin-
deligen anses for at være, give os en saadan Præstation i «sam-
menlignende Anatomi» som f. Ex. S. 109. denne:
«Die hectocotylisirten Arme von Enoploteuthis und den Octopodiden
(Octopus, Eledone), also sehr weit aus einander stehender Genera, sind
genau (fremhævet af Stp.) nach demselben Princip gebaut. »
hvad kan der da ikke bydes os i denne Retning? Sandheden
er vel dog nærmest den, at hos de nævnte Teuthider og Okto-
poderne er Hektokotyleringen saa forskjellig, den vel kan være!
Kan en Dom, som Forfatterens ovenstaaende, fremsættes, uden
at man for det første gaar paa Akkord med sig selv om at ville
se aldeles bort fra det, der i de ægte Oktopoders Hektokotylation
er det mest karakteristiske og aldrig mangler i denne, nemlig
den med ejendommelig Muskelordning udstyrede Halvrende, der
følger Siden af den hektokotylerede Arm lige fra Randen af
Svømmeskjærmen og ud til Armens Tip eller Trug? Og der-
næst uden at man, tagende «pars pro toto», stiller alene denne
Endedel sammen med Enoploteuthens Hektokotylering ? Men
forøvrigt — selv om Armens Hektokotylering var udført aldeles efter
samme almindelige Princip hos alle hektokotylerede Cephalopøder,
behøvede den da alene derfor at blive af mindre Betydning for
systematisk Gruppering af Klassens talrige Former indbyrdes?
Kulminationspunktet i Dr. Brocks ubeføjede Indvendinger
imod Hektokotylationens Betydning synes mig dog at ligge i
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. 6
70 Japetus Steenstrup.
de S. 109 givne Ytringer om min Afhandlings tre Slægter, som
han overfører til Sepiolinerne:
«Das beste Beispiel aber fir die syslematische Bedeutungslosig-
keil des Baues des heetlocotylisirten Armes bietet die kleine Gruppe,
von der wir ausgegangen sind, Sepioloidea, Sepiadarium und Idiosepius.
Alle drei Formen sind unzweifelhaft eng mit einander verwandt und
doch ist der hectocotylisirte Arm bei allen dreien, nicht nur ganz
verschieden, sondern sogar nach ganz anderen Principien gebaut.»
Det skorter mig paa Evne til at forstaa, at der i Uddannelsen
af Armparret hos den ene af disse Slægter er anvendt noget-
somhelst andet Element end hos den anden, medens mit zoolo-
giske Øje kun kan se en Gradsforskjel, et plus eller minus, i
Anvendelsen og Uddannelsen af de sædvanlige Elementer, som
Armen afgiver til Hektokotyleringens Udførelse, nemlig Sugekop-
perne, disses Stilke og Sokler, samt Armfladens Folder, og af
hvilke Forskjellen i det hektokotylerede Partis Udseende væsenlig
betinges. Jeg har forgjæves søgt at finde hos Dr. Brock noget
Datum, der kunde virkelig berettige til at tale om et andet
Princip for Hektokotyleringen hos den ene end hos den anden.
Men lige saa forgjæves have mine Bestræbelser været for at
finde god Overensstemmelse mellem hans ovenfor givne Udtalelse
og den, som jeg S.26 har ordret anført efter hans Fremstilling
i Begyndelsen af Afhandlingen. Dér siger han jo:
4Es ist fir mich also kein Zweifel, dass die Hectocotylisation der
Sepioloidea einen neuen Beweis fir die Zusammengehorigkeit der drei
Formen: Sepzadarium, Sepiolotdea und Idiosepius bildet. »
Hvad er det da i denne Hektokotylation, der binder de tre
Slægter sammen, naar, som Paastanden her ovenfor lyder: «Der
hectocotylisirte Arm ist bei allen dreien, nicht nur ganz ver-
schieden, sondern sogar nach ganz anderen Principien gebaut»?
Hvad er det her sammenbindende, naar det ovenikjøbet er bleven
saa stærkt betonet — rigtignok tvertimod Naturen og vor bedre
Viden — at i Hektokotyleringen er «die Ordnungszahl des hec-
Notæ Teuthologicæ. 7. (Tre Spørgsmaal til Dr. Brock.) 71
tocotylisirten Årmes schwankend», og «for al naturlig Gruppering
betydningsløs»? Hvad er der endelig i disse tre Slægters Hekto-
kotylation, som nok kan binde de tre Slægter indbyrdes sammen,
men ikke tillige faa Betydning som Baand mellem dem og andre
Samslægtninge med lignende Hektokotylering ?
Fremsættelsen af disse Spørgsmaal, er vel tilstrækkelig til
Læserens egen Besvarelse af dem?
Idet jeg ser tilbage paa de foregaaende Blade, kan jeg ikke
andet end udtale min Beklagelse over, at jeg hår maattet an-
vende Tid og Kræfter paa en saa udførlig Imødegaaen af de fra
flere Sider fremsatte, efter min Mening meget vrange Forestil-
linger om Hektokotyleringens Natur og Betydning for en natur-
tro Opfattelse af Blæksprutternes indbyrdes Slægtskab. Men jeg
har maattet imødegaa dem ikke alene, fordi de vare fremsatte i
Anledning af og imod Undersøgelser og Resultater, jeg havde
offenliggjort i flere Afhandlinger i vort Selskabs Skrifter, men
ogsaa, og særligen, fordi de syntes mig i høj Grad egnede til
at undergrave og forvirre vigtige naturhistoriske Begreber og
vanskeliggjøre Videnskabens Fremskridt. Undladelsen af en al-
vorlig Indsigelse imod dem vilde derfor, som jeg S. 25 antydede,
i mine Øjne være at svigte Videnskaben.
Om endogsaa flere af de af mig imødegaaede Misforstaaelser
af Litteraturens Angivelser, Mistydninger af de faktiske Bygnings-
forhold hos vedkommende Dyr, og disse Forholds Betydning for
den naturlige Sammenstilling i systematiske Grupper af lavere
eller højere Orden oprindeligen ere fremkomne fra andre Sider,
saa har dog Hr. Docent, Dr. J. Brock leveret de fleste Led af
hele det lange Tog af disse, som jeg med et fælles og skaan-
somt Navn her vil kalde dem, Urigtigheder, og derhos stillet
sig selv i Spidsen af Optoget. Det har derfor ikke kunnet und-
gaas, at min Imødegaaen dels faar Udseendet af at blive stærkt
rettet imod ham, dels virkeligen er det.
6
I
vo
Japetus Steenstrup.
Men naar dette skulde blive opfattet enten af Hr. Dr. Brock
eller andre som hidrørende fra nogensomhelst personlig Uvillie
imod ham, da er det en Vildfarelse; jeg tvertimod skatter ham
personligen for hans Dygtighed som Anatom og hans Arbejdsiver,
og jeg vil stedse glæde mig ved hans fortsatte Medvirken til at
opklare de mange dunkle Partier i Blæksprutternes Bygning.
Og en ikke mindre Misforstaaelse vil det være, om man i
min Imødegaaen vil kun se Udtalelser ikke blot af en Mand af
den ældre Skole, men af en stærk Modstander af alt, hvad der
med Nutidens Stikord hedder «Evolution». Jeg trøster mig
nemlig til at kunne erklære, at jeg lige fra mit tidligste biolo-
giske Skrift, det om Generationsskiftet, og altsaa længe før
«Darwinismens» nu gængse Former opstod, i en ret sømmelig
Grad har vist mig som Tilhænger af Evolutionen i Naturen, og
dette Standpunkt vil jeg hævde mig endnu for begge de Ret-
ninger, hvori mine Studier fornemlig ere gaaede, Zoologiens og
Geologiens. De Ørd, som Professor J. Henle, et af vort Sel-
skabs senest afdøde udenlandske Medlemmer, en af vor Samtids
grundigste og dybest tænkende Naturforskere udtalte for et ud-
valgt Auditorium og netop ved Goåttinger-Universitetet, tør jeg i
den Henseende gjøre til. mine:
« Alle diese Opposition gilt, wie ich wiederholt betone, nicht
dem Princip der Descendenzlehre, sondern der Art ihrer Durch-
fiihrung und den Folgerungen, zu denen sie Anlass gab.» (Anthro-
pologische Vortråge. 2. S.74, 1880.)
Det er jo netop lige overfor «lscenesættelsen», de i
en Descendentslæres Navn gaaende hule Fraser af falsk Viden-
skabelighed, de under dens Ægide tvers over alle Naturens
Gjærder og Hegn, tvers over dens Gange og Bede"), hensyns-
løst fremrykkende Masse-Optog af Skiftinge og disses Descen-
denters Descendenter — at den objektive og ædruelige Natur-
1) Smign. Tillægs-Anmærkning Nr. 4, S. 80.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hectocotylatio præcox.) 73
forsker ikke kan staa som taus og ørkesløs Tilskuer, men maa
træde i Opposition.
Uagtet Udførligheden har denne Imødegaaen dog her ikke
kunnet berøre flere vigtige Forhold ved Hektokotyleringen, som
jeg ved forskjellige Anledninger i mine mundtlige Meddelelser i
D. K. D. Vidensk. Selskab har bragt under Omtale. Saaledes
ikke den mellem min Kollega ved Universitetet i Salem, Prof.
A.E. Verrill og mig herskende Uoverensstemmelse med Hensyn
til Hektokotylationens Præcocitas, eller særdeles tidlige Optræden
i det Mindste hos mange Cephalopoder, hvorom netop den ene af
de tre Slægter, der vare Gjenstand for den tvungne Indpodning
paa Sepiolin-Stammen, giver en særlig Oplysning, nemlig
Idioseptus. Heller ikke den falske Hektykotylering, Pseudo- Hecto-
eotylatio, der saa vildledende dukker op i flere teuthologiske
Skrifter og som har sin Oprindelse fra en uklar Opfattelse af
Hektokotylationens Begreb og Natur og suger sin stadige Næring
fra denne.
Til disse og lignende Emner, der staa i den allernøjeste
Forbindelse med de i denne Afhandling drøftede Forhold, agter
jeg derfor i særlige Afsnit at vende tilbage.
Det endelige Resultat af den forudgaaende lange Drøftelse
af Indvendingerne imod Hektokotylationens Betydning for Blæk-
sprutteformernes naturlige Gruppering, eller for deres Systematik,
har jeg til Slutning kun at gjengive i hin sammentrængte Form
eller Udtalelse, jeg satte i Spidsen for Afhandlingen:
« Hectocotylatio
bene observala et rite considerata divisionibus naturæ semper congrutt :
incongrua divisionibus, eas arbitrarias et factitias esse indicat.»
TA Japetus Steenstrup.
Tillægs-Anmærkning Nr. 1.
Om de i Afhandlingen brugte Benævnelser.
a. Sthenodactyla (og ikke «stenodactyla») har jeg overalt i denne Af-
handling, ligesom i Slutningen af den forrige, kaldt Grants Sepiolin
fra Mauritius, som jeg henfører til min Slægt Euprymna. Grant
siger udtrykkeligen, at han har kaldt Arten saaledes paa Grund
af Armenes Førhed og Styrke, og det kan derfor kun være en
Skrivefejl, at «stenodactyla» , lynd- eller smalarmet, er indkommen
baade i Texlen og i Tavlens Underskrift, først formodenlig i den
ene og derfra ved Uagtsomhed overført i den anden. Det tør
i del mindste betragtes som en Uagisomhed, at paa begge disse
Steder den med Hensyn til Armenes Forhold i Modsætning til den
stillede almindelige eller middelhavske Art af Sepzola er bleven
benævnt «$. vulgaris», noget, der, som bekjendt, har voldt en Del
Misforstaaelser.
b. Af de tre Slægtsnavne, der idelig forekomme i denne Afhandling,
Sepiadarium, Idiosepius og Sepioloidea, ligesom af flere af mig tid-
ligere indførte Slægtsnavne, Hemisepius, Haliphron, Parasira 0. fl.
har Dr. Paul Fischer i sin franske Bearbejdelse af Woodwards
store Haandbog i Malacologien « Manuel de Conchyliologie», Paris 1881
—82, villet give Etymologien, uagtet han for flere af Navnene ikke
kjendte denne, da jeg ikke for disse havde angivet den i de ved-
kommende Afhandlinger. Men han har uheldigvis tillige i en me-
ningsforstyrrende Skikkelse gjengivet den Etymologi, der i disse
var bleven anført for andre af Navnene. Værre er det imidlerlid,
al Dr. Fischer (med et for Dagen lagt utilstrækkeligt Kjendskab
til Græsken og Reglerne for dens Orddannelser) har tilladt sig en
Omdannelse, en saakaldd Emendatio, men som er bleven en
ligefrem Depravalio af de indførte Slægtsnavne.
Imod denne Fremgangsmaade tillader jeg mig strax al nedlægge
en Protest, forventende, at den ærede Forfatter i det endnu ikke ud-
komne Slutningshefte af Værket vil kunne optage de nødvendige Be-
rigligelser. Disse ere blevne saa meget mere ønskelige, som allerede
Dr. Rochebrune i sin «Étude monographique de la famille des Sepiadæ »
(Bullet. Soc. Philomat. de Paris. 1884) er traadt i Dr. Fischers i denne
Retning slelte Fodspor, og til Ændringen af hvert Slægtnavn «n'étant
pas grammatical» — NB. efter de Herrers Sproglære — har naivt
Notæ Teuthologicæ. 7. (Dr. P. Fischer's Emendationes.)
-—Q]
(ag
føjel den Fordring, at Emendators (i disse Tilfælde altsaa Depra-
vators) Navn tilføjes.
Vi Nordboere maa frabede os at paradere med sligt Undermaal i
Kjendskab til de klassiske Sprog og disses Grammatik,
Sepiadarium angav jeg bestemt al være det ældgamle Diminutivum af
onde, den almindelige middelhavske Merskumsblæksprutte (men
ikke af dens Rygskal, «os de séche»; det er jo just Slægtens
Ejendommelighed, slet ingen «os de séche» at have)
Idiosepius (depravavit Dr. P. Fischer in Idiosepion p. 350).
Hemisepius (depravavit Dr. P. Fischer in Hemisepion p. 357).
(I den nævnte Monografi ændrer nu konsekvent Dr. A. P. Roche-
brune alle Navne efler det her givne Exempel, at Navnet Hemisepion
DronTtov (halv Rygskal) er grammatikalsk, men Adjektivet Hemisepius
nyLontoc. 6, mp, betegnende et Dyr med halvt udviklet Rygskal, ikke
er. ”del:)
Mindre vigtigt er det, da det ikke fremkalder bestemt urigtige
Forestillinger om Dyrene, at
Haliphron (p. 335) forklares ved «insensé»; det var Navnel paa en af |
de utallige Havnymfer, der blev tillagt delte nye Havdyr; eller at
Parasira (p. 334) deriveres «af Taod, å cdté, csrod, fermeture», skjønt
der ikke er noget i Slæglens Karakteristik, hvortil denne Afledning
kunde hentyde. Navnet er en latiniseret feminin Form af Adjektivet
TU0dCELDOG, ader er spændt ved Siden», og blev givet den da nye
Slægt, fordi jeg stillede den, hvad foran saa ofte berørles, ved
AÅrgonauta's Side og saa at sige i Spand med den.
I Anledning af disse Bemærkninger og for at undgaa lignende
Ubehageligheder med Hensyn til de to her i Afhandlingen nævnte nye
Slægter, vil jeg her tilføje den Oplysning, at:
Euprymna er latiniseret Femininum af Adjektivel EUT Øuuvoc, -ov, og har
Hensyn til den plumpe, butte Krop (Bagstavn: Tovuvn), samt at
Semirossia er dannet af det i Forvejen optagne latiniserede Slægtnavn
Rossia, i Lighed med de allerede fra Oidtiden kjendte Sammensæt-
ninger: Semideus, Semidea, Semicaper, Semibos og lign.
Tillægs-Anmærkning Nr. 2.
Hektokotylerings-Typerne og Hektekotyl-Typerne.
Da jeg p. 36 har anført: «Hidtil er aldeles ingen Cephalopod-
form kjendt, der med nogen Sikkerhed har vist en Hektokotylation af
16 Japetus Steenstrup.
andét Armpar (øverste Sidearmpar), maa jeg gjøre opmærksom
paa, at dette Forhold nok i P, Fischer's forannævnte større og almin-
delig benyttede «Manuel», saml ogsaa andensteds, findes anført for
Verrills nye Slægt Stauroteuthis («deuxiéme bras droit hectocotylisé»,
p. 330), men beror paa en Fejltagelse. Prof. Verrills allerførste
Meddelelse om delte Dyr i Americ. Journ. 1879, p. 488—89, angiver
rigtignok del eneste Individ som mandligt og med denne Hektokotyla-
tion, men alle hans senere og mere fuldstændige Beskrivelser af det
anføre ikke alene Dyret bestemt som kvindeligt, men omtale dets
enkelte Æggeleder med dens Kjertelpartier og Æggene.
Den Ubestlemthed, der i forskjellige teuthologiske Skrifter hersker
med Hensyn til Opfattelsen af Begrebet «Hektokotyl-Typ» og som
jeg foran S. 51 har berørt, gjør det ønskeligt for mig al tilføje følgende
Oplysning. Jeg mener nok, at, som vore Kundskaber om de for-
skjellige Skikkelser, hvilke de hektokotylerede eller omdannede Kjønsarme
antage, for Øjeblikket slaa i selve Literaluren, og altsaa seende bort
fra enkelte mig bekjendte, men endnu ikke publicerede, mere sam-
” omensatte Former for disse, vilde det være til Fordel for en gjensidig
Forstaaelse, om man kunde vedkjende sig visse bestemte Typer i
Kjønsarmenes Omdannelse indenfor Hektokotylerings-Typerne. Om flere
saadanne kan man maaske nok blive enig. . Saaledes synes mig År-
mens påa tredie Armpar udprægede Hektokotylering en bestemt Type
for sig, forskjellig baade fra den paa fjerde Armpar og den paa
første, selv om den spalter sig i lo Side-Typer: den egentlige
Hekltokotyl, der løsnes fra Dyret, og densblot hektokotylerede,
fastsiddende Kjønsarm. —… Hvorvidt ogsaa i Fremtiden Hektokotyleringen
paa første Armpar vil blive staaende uden nærmere Overgange til de
Former, der uddanne sig paa fjerde Armpar, er vel usikkert, men
midlertidigen kunne vi nok tale om en særlig Sepiolintype —
maaske, naar mere detaillerede Beskrivelser foreligge, med en Side-
eller Under-Type hos den egentlige Rossia; men endnu er dette dog
tvivlsomt. — Derimod synes mig Hektokolyleringen paa fjerde Armpar,
saavidt den er bekjendt, kun at frembyde svagere Modifikationer og
kun at udgjøre én Type. Men del maa vel erindres, at vi kun
kjende den, i dette Ords rette Betydning, hos Sepio-Loliginerne
blandt Myoperne, og hos Teuthiderne blandt Oigoperne, og ikke hos
de formrige Slægtgrupper, jeg har tidligen sammenfattet under Fælles-
Navnet Taonoleuthi, og heller ikke hos de talrige Cranchiæ-
formes.
Notæ Teuthologicæ. 7. (Hektokotyl-Type.) 74
Derfor vilde del aldeles ikke kunne tiltale mig, naar man som
Hektokotyl-Type i den Forstand, vi her fastholde, vilde med
Hr. Appellof S. 33—34 fremhæve Loliolens lige over for Loligernes ;
thi, saaledes som jeg allerede 1856 i «Hektokotyld.» belegnede det,
viser denne jo kun en slærkere Grad af den Omdannelse, der var be-
skreven hos Arterne af Loligo og Sepioteuthis, og aldeles ikke nogen
Typforskjællighed. Saa meget mindre tør jeg i forbigaaende her und-
lade at gjøre Hr. A. opmærksom paa, at selv om den af ham for Lol.
sumatrensis antagne Loligo havde havt en hektokotyleret Arm, der kom
en god Del nærmere til den hos Loliolus end den, som han har be-
skrevet Il. c. og afbildet Pl: I, fig. 11, var der dog egenlig deri ikke
nogen særlig Opfordring til at optage en Drøftelse af Forholdet mellem
de to Slægter Lo/zolus og Loligo. Sagen er jo, at den første af disse
Slægter ikke væsenlig for dens Kjønsarms Skyld havde i 1856 maatltet
fjernes fra Loligo, men ved Manglen af to Karakterer, som ikke alene
tilkom de andre Loliginer, men som man dengang, og vel ogsaa
endnu, fordrede hos alle Lemmer af Familien, og af hvilke han jo
ogsaa meddeler den formentlige L. sumatrensis al være i Besiddelse,
Naar alt kommer til alt, hvori stikker da det for mig ubegribelige
i de Herrers Hektokotylationslære, at der skal være noget til Hinder
for, at hos Slægtsgrupper med samme Hektokotylerings-Type den hek-
tokotylerede Arm kunde hos forskjellige Slægter optræde med selv samme
Grad af Omdannelse, uden i mindste Maade at tabe i sin Betydning
for generisk eller anden systematisk Gruppering ?
Den hele Tankegang, der sammesteds stiller Træk i Organisationen
påa den ene Side, Træk i Kjønsarmens Uddannelse paa den anden
Side, som om ikke ogsaa disse vare Led i Organisationen, forbliver
mig derfor ogsaa aldeles uforstaaelig.
Selvfølgelig vilde jeg ligesaalidtl kunne godkjende, om man som
Hektokotyl-Typer indenfor en Hektokotylering vilde betegne saa
ringe Modifikationer i Kjønsarmens Omdannelse, som dem Ar, W. Hoyle
i sin fortrinlige Bearbejdelse af Challenger Expeditionens Cephalopoder
(Report S. 76) anfører under Benævnelsen: «three fairly distinct types
of the hectocotylised arm» for de af ham undersøgte Oktopoders Ved-
kommende. Men man maa ikke forglemme at tilføje til Ære for For-
falteren, at han oprigtigen tilstaar, at han lige saa lidt kan borge for,
al disse «Typer» ville holde sig som erkjendelige, naar Undersøgelsen
udstraktes lil et langt større Antal Arler, som derfor, al bestemte
andre Karakterer vilde slaa i Korrelation med disse formentlige «Typer».
78 Japetus Steenstrup.
Alt hvad der ligefrem kan betegnes som Gradalioner i Omdan-
nelse synes mig at maatte holdes udenfor Begrebet Heklokotyl-Typ.
Men det indrømmes gjerne, al det for Øjeblikket af flere Grunde er
vanskeligt, for ikke at sige ugjørligt, forud at ville bestemme, hvilke
Modifikalioner der kunne og maa siges at holde sig indenfor en given
Typ, og hvilke der gaar udenfor den og ligesom turde bestemme en
ny Typ. Jeg har f, Ex. i det foregaaende været enig med Prof. A.
E. Verrill i Opfaltelsen af Kjønsarmens Forhold hos hans JInzoteuthis
japonica. Jeg har med ham betragtet den som en simpel Modifikation
af den hos de egentlige Sepiola-Arler, og navnlig hos Sepziola Rondeletii
forekommende og i «Hektokolyld.» 1856 afbildede; men andre ville
maaske strax i del store Gnaver-Øre, udviklet ved Armens Rod, have
Indtrykket af en hel forskjellig Uddannelse efter et nyt Mønster. Det
samme vil maaske paalvinge sig ved Belragtningen af visse Loliginers
eller ved Dosidikens Kjønsarm. Og som Modsætning til disse For-
mer, hvor «Typen» ligesom maskeredes ved en Udvikling af visse
Dele «per excessum», kan den jo andensteds maskeres &per de-
feclum», og er maaske ikke noget sligt Tilfældet med den i Ar.
Appellofs interessante Meddelelse omtalte Mangel af en særlig ud-
dannet Kjønsarm hos Sepia Petersenii ?
Skulle vi for Fremtiden arbejde paa at komme til en nogenlunde
klar Opfattelse af virkelige Typer i Kjønsarmenes Uddannelse, synes
mig nedenstlaaende tre Betingelser lige nødvendige:
1. at Formen for Hektokotyleringen iagllages hos saa mange vel be-
slemle Arter i Slægten, og saa mange vel bestemte Slægter i
Familien, som mulig (og herpaa har jeg i det foregaaende kunnet
give flere Exempler);
2. at den iagttages og beskrives komparativt og udførligere end hidtil
(i den Henseende henviser jeg f. Ex. til den senere udkommende
Afhandling om Sepiola-Rossia-Formerne.); samt
3. at Kjøns-Armens Anvendelse udspejdes saa fuldstændig, som muligt,
indirekte igjennem Spermatofor-Anbringelsen, naar det ikke kan
ske direkte, hvilket vilde have langt større Betydning. Uden Kjend-
skab til Anvendelsen, kan let del uvæsenlige i Uddannelsen tages
for det væsenlige, og omvendt, og det typiske netop derved
blive misforstaaet eller miskjendt. —
Den Ubestemthed, der i forskjellige teuthologiske Afhandlinger
findes med Hensyn til Anvendelsen af Ordet «Hektokotyl-Typ»
Notæ Teuthologicæ. 7. («Hektokotyl» misbrugt.) 719
(«Hektokotyl-Muster»), findes desværre, og i en besværlig Grad, ogsaa
med Hensyn til Ordet: «Hektokotyl».. Det er allerede meget vild-
ledende, at det af saa mange Forfattere anvendes ikke blot om den
virkelige Hektokotyl, men om den kun hekltlokotylerede Arm;
men endnu mere forstyrrende er det, al det hos flere — tagende
«pars pro toto» — anvendes som Benævnelse for den i en eller anden
særlig Form omdannede Spids eller Endedel af den hektokotylerede
Arm f. Ex. hos Loliginerne, eller Teuthiderne) eller den skeformede
Dup eller Tip af Kjøns-Armen hos Okltopoderne, noget jeg allerede
ovenfor S. 69 paatalte for de førstnævntes Vedkommende, og for den
sidstnævnte Families Vedkommende her vil minde om i Anledning af Ar.
Appellofs Ord S. 34 om Hektokotyleringen hos Octopus og Eledone.
Tillægs-Anmærkning Nr. 3.
Hvilket Årmpar, ikke — hvilken Årm af Parret!
Hvad jeg i den hele Hektokotylalions Optræden har lagt Hoved-
væglen paa med Hensyn til «en naturlig gruppering af slågtena», eller,
efler andres Mening, som det hos Hr. Appellof ogsaa hedder, har
tillagt en alt for «stor betydelse for bedomande af den naturliga
slågtskapen» er, som bekjendt og ofte nok udtalt, hvilket Armpar'
(og ikke hvilken Arm af dette Par, om den paa højre eller den
paa venstre Side) det er, som er bleven omdannet i Forplantningens
Tjeneste. Derfor måa den Sum af Ubekjendskab til Sagen og af Mis-
forstaaelse, der udtaler sig i nedenstaaende Cilat af Hr. Appellofs
Arbejde p. 34, gjøre et noget mistrøstigt Indtryk paa Læseren.
«Prof, Steenstrup har visserligen egenlligen framhållit såsom
vigtigt for en naturlig gruppering af slågtena, hvilken af armarne
det år, som år ombildad i fortplantningens tjenst, ock det kan ju ej
nekas, alt denna i allmånhet år densamma får arlerna af samma
slågle; men lade man uteslutande vig! herpå, skulle man åfven komma
lil den något orimliga slutsatsen, att Ommatostrephes och Enoploteuthis
åro nårmare beslågtade med Sepza, som åfvenledes har venstra buk-
armen ombildad, ån den senare år med Sepiola, som har venstra
ryggarmen hektokotyliserad, Jag tror derfor, alt man vid en nalurlig
gruppering af formerna ej får lågga for stor, ånnu mindre utleslutande
vigt på hectocotylus» [og hertil føjes saa som Anmærkning: «I samma
riktning uttalar sig åfven Claus I. c. samt Brock» (se pag. 31)].
Jeg skulde virkelig have følt mig vor nyeste Medarbejder i Teulho-
logien meget forbunden, om han, isledelfor med andre at islemme
forblommede Talemaader om idelig Overvurdering af Hektokotylationen,
som om der var bleven tillagt denne en ene-afgjørende Betydning, havde
80 Japetus Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 7.
anført bestemte og forstaaelige Exempler paa, at jeg eller andre havde
gjort os skyldige i en saadan Misbrug... Da vilde de advarende Raad,
han her og andensteds paatrænger os, have været bedre paa deres
Plads. Al fremsælte et blot tænkt eller supponeret Exempel —
men for enhver, der har den allerringeste Kundskab om Myopers
Forhold til Oigoper, tillige aldeles utænkeligt Exempel — paa
en laabelig Begrundelse af et nærmere Slægiskab imellem OØmmatostrephes
og Semia end imellem denne og Sepiola kan naturligvis ikke tjene
Forfatteren til nogensomhelst Undskyldning, da den hele skjæve Frem-
stilling gaar i Forvejen.
Noget anderledes, men dog ikke synderligt anderledes, vilde Be-
dømmelsen af hans uheldige Exempel stille sig, hvis der i Litteraturen
i Forvejen var nogetsomhelst Exempel paa, at nogen havde underordnet
den store Organisalions-Forskjel mellem Myoper og Oigoper under
Hektokotylationen. Men derpaa kjender Hr. Appellof vist intet Exempel.
Tillægs-Anmærkning Nr. 4.
Den hensynsløse «Gaaeu-paa-tværs» og «Træden-i-
Bedene» netop m. H. t. de Former, der danne Udgangspunkterne for
Drøftelserne i denne Afhandling, er for Cephalopod-Kjendere just her
saa meget mere iøjnefaldende, som da allerede kjendtes Former og
Forhold indenfor de typiske Sepioliner, der frembød nelop meget
slaaende Aflaklings- eller Differentiations-Linier i de Retninger, hvori nu
med Vold indsaltes «Skiflinge» fra Sepia-Rækken. Saaledes f. Ex.
Rygbladels (gladius) Aftagen fra den fuldeste Udvikling indenfor Familien
hos BRossia indtil dets tolale Forsvinden hos JInzoteuthis og fl., med
Mellemtrin hos Sepiola-Årter af omtrent lige Længde med Rossias, men
kun af 7/2 eller 7/3 Bredde, og hos Heteroteuthis med kun 7/5 eller 1/6
Længde. Dette er en langt fuldstændigere Række i del hele end den,
Dr. J. Brocks «Skiftinge» frembød, og den maatte tydelig vise For-
fatteren, hvorledes Udviklingen i den Retning foregik hos
Former med Bibeholdelse af fuld Sepiola-Skikkelse og
med Familiens ejendommelige Hektokotylering!!
Berigtigelser.
S. 44, 12 L. f.n. Finlands 1, Finmarkens.
S.47, 3 L. f.o. Det her anførte Forhold ved Armspidserne findes derimod
angivet af Forfatteren i hans senere Beskrivelser.
81
Et Par Bemærkninger om Vergils Stil.
Af
J. L. Ussing.
(Meddelt i Mødet den 15. April 1887.)
Å ceirs store Betydning i Litteraturens Historie beror væsentlig
påå hans Stil. Den Forening af Skjønhed og Værdighed, af
Ynde og Storhed, som betegner den, vandt strax hans samtidiges
største Beundring, og igjennem mange Aarhundreder gjaldt han
for det ypperste Mønster, som alle maatte danne sig efter. Et
Omslag i denne Betragtning er vel egentlig først kommet frem
i det sidste Aarhundrede under Indflydelse af de stadig voxende
Fordringer til Realisme, Simpelhed og Naturlighed. Nu hører
man ofte Tale om det usande og affekterte, det overdrevne og
opskruede hos Vergil, og man kan undertiden se Lærere og
Disciple kappes om at gjøre sig lystige over ham. Og ganske
vist er Vergil ikke en primitiv Digteraand, men en Efterligner,
og det er ikke blot Homer, der ligger forud for ham og er hans
Hovedkilde, men ogsaa hele den alexandrinske Digtekunst, hvoraf
han nærmest er udsprungen, og som han nærmest maa siges
at tilhøre, men rigtignok som dens Kulminationspunkt. Han
har det store Fortrin for Alexandrinerne, at der er Alvor og
Føleise i ham, og det episke Digts Værdighed svækkes ikke ved
(343) J. L. Ussing.
sødladent Koketteri eller lignende Klingklang. 7) Men nægtes
tør det ikke, at hans Stræben efter at imponere undertiden faar
ham til at anvende stærkere Farver og en mere kolossal Teg-
ning end der behøvedes, og at han ved at overdrive Erindringer
og Billeder fra Homer kan nærme sig til Karikaturen, som
f. Ex. naar han IX, 674 kalder Pandarus og Bitias « Abietibus
iuvenes paåtriis et montibus aequos», hvilket ikke vinder ved at
sammenlignes med de homeriske Steder, der have foresvævet
ham, Iliad. V, 560: xaxaecéryv åAdtnow éowxårec bøbyAnjowv, og
Od. IX, 191, hvor Polyphem sammenlignes «ikke med et Men-
neske, men med et Bjerg».
Ved Bedømmelsen af sligt er det imidlertid først og frem-
mest nødvendigt at stille sig paa Samtidens Standpunkt, og ikke
se alt i det Lys, hvori det viser sig for Efterslægten næsten
2000 Aar senere. Meget, som vi finde sært og paafaldende, var
det ikke for Vergils Samtid. Sproglige Ejendommeligheder, paa-
faldende Ordstilling, rhetoriske Figurer, som ingen nu til Dags
vilde bruge, billedrige Udtryk, som dengang vare gængse, men
nu trænge til en længere Forklaring, kunne ikke bruges som
Anklager imod Vergil. Udtryk som «colles resultant» om Echoet
VII, 305, som «udae vocis iter» VII, 533, som «pictus acu
chlamydem» IX, 582 0. a.1l. forekom Romerne ganske naturlige.
Naar der VIII, 409 staar «[femina|] Cui tolerare colo vitam te-
nuique Minerva Impositum», vilde ingen Romer, naar han vilde
omsætte dette i Prosa, sige «den tynde Minerva», men «det fine
Spind». Minerva for Spindet var ikke mere paafaldende, om
end maaske mindre almindeligt, end Ceres for Kornet og Bak-
chus for Vinen; andre havde sikkert sagt det før Vergil.
1) Det kokette, af lutter Daktyler bestaaende Vers IX, 616: «Et tunicae
manicas et habent redimicula mitrae» er fuldstændig paa sin Plads i
Turnus' Karakteristik af de blødagtige Trojanere, og følges umiddelbart
af det bekjendte Vers: +0 vere Phrygiæ, neque enim Phryges etc.» Selv
den dristige Benyttelse af Lydene IX, 477: -»femineo ululatu» har intet
latterligt, men synes naturlig fremgaaet af Scenens egen Alvor.
Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 83
Undertiden hidrøre Ankerne fra urigtig Fortolkning eller
mangelfuld Forstaaelse. Saaledes IX, 576 ff.: [sternit]
Privernum Capys. Hunc primo levis hasta Themillae
Strinxerat; ille manum proiecto tegmine demens
Åd vulnus tulit; ergo alis adlapsa sagitta
Et laåevo infixa est lateri manus, abditaque intus
Spiramenta animae letali vulnere rupit,
hvor «abdita rupit» ikke har «manus» til Subjekt, men «sagitta» ;
det mellemstaaende «Et laevo infixa est lateri manus» er indsat
Owi. uéoov"), og vilde korrektere have været udtrykt «ut infi-
geretur».
Det paafaldende i, at Vergil kalder Havet for marmor (Æn.
VII, 28: in lento luctantur marmore tonsae. 718: Quam multi
Libyco volvuntur marmore fluctus. X,208: spumant vada mar-
more verso) er allerede tidligere oplyst, idet man har gjort op-
mærksom påa, at det ikke blot havde tidligere Hjemmel hos
Ennius (Ann. 409: Verrunt extemplo placidum mare marmore
flavo) og Catul (63, 88: prope marmora pelagi), men ogsaa i
sig selv er langt mindre paafaldende, end det synes ved første
Øjekast, idet Grundbegrebet i «marmor» ikke er Stenen, men
det glinsende, glimrende, som er ejendommeligt for denne, især
i dens storkornede Arter. Fra Græsken kjende vi vappuatpw,
glimrer, zapudpeoc, glimrende (lliad. XIV, 273: 222 paopapénv,
hvorefter Verg. Æn. VI, 729 «marmoreo sub aequore»), og Bibe-
tydningen af det glimrende er sikkert aldrig blevet glemt i Ordet
marmor, såa at en Digter nok kunde gjøre den til Hovedsagen.
Vi stødes jo ikke, naar en Digter taler om Havets Sølv eller
lader Maanen strø Guld paa Havet. Lad os tænke os, at vi paa
Dansk i Stedet for det fremmede Ord Marmor havde en inden-
landsk Betegnelse som «Glimmer»; saa vilde Forholdet vel være
omtrent som det var for Vergil.
7) Se Heiberg: Nordisk Tidsskrift for Filologi N. R. III, S. 147 ff., og min
Anm. til Plautus" Aulul. 97.
84 J. L. Ussing.
Et Udtryk, som har vakt langt større Forargelse, er «flam-
mis adolere penatis» (Æn. I, 704). Men inden man dadler Virgil,
fordi han har sagt «at brænde Husguderne med. Ild», skulde
man dog først være vis paa, at «adolere» betød at brænde.
Allerede Servius gjør opmærksom paa, åt der er Forskjel paa
adolere og cremare, og han forklarer her adolere ved colere,
idet han tilføjer: adolere proprie est augere. Dette trænger til
nærmere Undersøgelse. "Der er Lexikografer, der sætte Ordet i
Forbindelse med oleo, lugte, som Jensen: «egtl.: bringer til at
dufte, til at gaa op i Damp». Dette er sikkert urigtigt. Men
lige saa urigtigt er det, naar Leo Meyer, Vergleichende Gram-
matik I, S. 704 afleder det af en Rod ol, brænde, som han
gjenfinder i Oldnord. eldr, Angels. ålan. Det er mistænkeligt,
at alle Mellemled mangle, og det gaar dog ikke an at skille
adolere fra adolescere og adultus, hvis bekjendte Betydning
avoxen, «voxen» ikke kan afledes af Grundbetydningen «brænde».
Paa den anden Side synes adolere ikke at kunne adskilles fra
abolere (abolescere, abolitio), der med en modsat Præposition
har en modsat Betydning, hvilket Leo Meyer (tilligemed exo-
letus og obsoletus) henfører til Stammen i 224ome, vistnok ogsaa
urigtigt. Snarere kunde man finde en beslægtet Stamme i olus,
i ethvert Tilfælde maa Betydningen «voxe», aktiv «lade voxe,
drive, hædre», augere, som Servius siger, være det til Grund
liggende. Saaledes Lucret. IV, 1237: «multo sanguine ... con-
spergunt aras adolentque altaria donis.» Virg. Æn. VII, 71:
«castis adolet dum altaria taedis». Tacit. Ann. XIV, 30: «cruore
captivo adolere aras». Hist. II, 3: «precibus et igne puro altaria
adolentur». Verg. Georg IV,'379: «Panchæis adolescunt ignibus
arae». Allevegne har det Betydningen at hædre, og saaledes
ogsaa uflammis adolere penates». Men det kan ikke nægtes, at
man temmelig tidlig har knyttet ikke Altret,. men Offeret som
Objekt til dette Verbum. Saaledes allerede Valer. Antias hos
Priscian. IX, p. 872: «eo omnes hostiae, vituli viginti et septem
coniecti et ita omnia adulta sunt.» Verg. Æn. III, 547: «lunoni
Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 85
Årgivae iussos adolemus honores.» Bucol. VIII, 66: «Verbenasque
adole pinguis et mascula tura». Tacit. Ann. VI, 28 om Fuglen
Phoenix: «subire patrium corpus inque Solis aram perferre atque
adolere». Ovid. Met. I, 492: «leves stipulae- demptis adolentur
aristis». VIII, 740: «nullos aris adolent honores». Fast. Ill,
804: «Viscera quæ tauri flammis adolenda dedisset.» Cassius ad
Tiberium II hos Priscian. I. 1.: «at contra Ægyptiis sacrificium,
ubi integrum anserem adoleverunt». Columel. XI, 31: «igne
adoleatur». Plin. H.N. XXVIII, 27: «adoleri ad Lårem.» Gram-
matikeren Ennius hos Lactantius I, 11,63: «hostiam, quam ibi
sacravit, totam adolevit». Det kan saaledes ikke nægtes, at Be-
tydningen «brænde» hos de senere Forfattere er den overvejende;
men den oprindelige Betydning er snarere «at hædre», «højne» ;
i det. sakrale Sprog har dette været den regelmæssige. Vergil.
Moret. 38: «flamma gelidos adolere liquores» er maaske snarest
udsprunget herfra.
Æneid. IX, 525 ff.
Vos, o Calliope, precor, adspirate canenti,
Quos ibi tunc ferro strages, quae funera Turnus
Ediderit, quem quisque virum demiserit Orco,
Et mecum ingentis oras evolvite belli.
Det sidste Vers er en Efterligning af et berømt Vers af Ennius'
Annaler 6te Bog, som Servius og Macrobius berette, et Vers,
som ogsaa citeres af Quintilian VI, 3, 86: «Quis potis ingentis
oras evolvere belli?» Heri ligger mu en vis Retfærdiggjørelse
for Vergil; men, er Udtrykket meningsløst eller Billedet absolut
smagløst, er denne Retfærdiggjørelse dog ikke tilstrækkelig;
man behøver jo- ikke at optage alle ens Forgængeres Smagløs-
heder. Man oversætter: «Hjælp mig at oprulle den store Krigs
Kyster». Hvad er Krigens Kyster? Vil man sige, det er et
poetisk Udtryk for Lande, Egne eller lign., bliver Billedet ikke
synderlig heldigere derved; og hvad Mening er der saa i at
oprulle dem? Wagner troede at kunne hjælpe derpaa ved en
ny Fortolkning, som har vundet Bifald hos de fleste af de
Overs. over d. K. D. Vidensk Selsk, Forh. 1887. TT
86 J. L. Ussing.
senere: «Evolvere», siger han, vest explicare, dvantdøcew, orås,
puta, quasi picturæ alicuius convolutæ, quæ quum evolvitur,
prima apparet extrema pars sive ora: Zoyer detdovon møleuov».
Men hvem vilde falde paa at sige: at rulle Randen af Maleriet
op? Hensigten er jo netop at vise det hele. Og selve dette
Udtryk at oprulle et Maleri vilde ingen antik Forfatter bruge;
thi det forstaar sig, at de Gamle lige saa vel som vi kunde
male påa Lærred, men de plejede ikke at gjøre det; de malede
påa Træ; et Billede hedder zævaé, tabula picta,, og Trætavlen
lader man nok være at rulle op. Nej, den Wagnerske Forkla-
ring bør affærdiges med de samme Ord, hvormed Heyne afær-
digede Turnebus, der havde været påa en lignende Vej, idet han
talle om oræ vestium: «alienum est». Evolvere, at oprulle, er
et bekjendt Billede om fortællende Fremstilling, saaledes som
Verg. Georg. IV, 509 om Orpheus «gelidis haec evolvisse sub
antris», og Ovid. Metam. XV, 152 om Pythagoras: «Sic exhortari
seriemque evolvere fati».: Om Ennius er den første, der har
brugt dette, eller om det allerede i Forvejen var i Brug i det
Jatinske Sprog, vide vi ikke; men skal man gjøre sig rede for
Oprindelsen deraf, er åabenbart det, der nærmest tilbyder sig,
Billedet af et Nøgle Garn, der oprulles. Naar Ordet orae har
bevæget adskillige til at opgive denne første og naturlige Tanke,
er dette saa meget mere besynderligt, som det kun kunde be-
styrke den. Ora har nemlig ogsaa en anden Betydning end
Kyst; det betyder et Tov. Naar et Skib lægger til Land, kaster
man ånkeret ud fra Forstavnen; fra Bagstavnen kaster man
et Tov i Land, der bindes om en Pæl eller andet lignende.
Disse Tove kaldte Grækerne xouuvnoa, Romerne oråe. Saa-
ledes Livius XXII, 19, 10: «alii resolutis oris in ancoras eve-
huntur, alii, ne quid teneat, ancoralia incidunt». XXVIII, 36, 11:
une hostes cum suis simul irrumperent, trahunt scalas, orasque
et ancoras, ne in moliendo mora esset, præcidunt». Og man
tænke sig ikke, at delte skulde være et lidet bekjendt Sømands-
udtryk; nej, det har hørt til det allermest gængse Sprog; vi
Et Par Bemærkninger om Vergils Stil. 87
læse hos Quintilian IV, 2,41: «sublatae sunt ancorae, solvimus
oras, profecti sumus», og i hans Fortale, Brevet til Boghand-
leren: «si (libri mei) tantopere efflagitantur, quam tu affirmas,
permittamus vela ventis et oram solventibus bene precamur».
Ennius' og Vergils «oras evolvere belli» er altsaa ikke mere
paafaldende end Ovids «seriem evolvere fati», eller naar vi nu
til Dags tale om Fortællingens Traad.
88
Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne.
Af
J. L. Heiberg.
(Meddeelt i Mødet den 15. April 1887.)
I.
Lea Slutningen af Archimedes" Skrift tetoaywviouoe map9aforyg,
som slutter Rækken af hans Værker i vore codices, findes i
cod. Laur. F og cod. Paris B følgende Vers
eDTuvyotng Aéov rswnétod
ToA ode cic AuxdfBavrac lorc mo4D pliktate pobaarc
(s. Archimedis op. ll p. VIIL og Quaest. Archim. p. 114); de
fandtes altsaa paa samme Sted i den fælles Kilde for alle vore
Archimedeshaandskrifter, den nu tabte codex Georgii Vallae.
I sin Oversættelse har Nizze sat dem som Motto og har altsaa
opfattet Zéov rewuétoa som et Æresnavn for Archimedes (uagtet
han skriver begge Ord med stort Begyndelsesbogstav); jeg min-
des ogsaa et eller andet Sted at have set dem gjengivne ved
ageometrischer Leu». Det er nu dog en højst mærkelig og
usandsynlig Titel for en udmærket Mathematiker, og selv om
towc etc. kunde opfattes som sigtende til Archimedes' Værker,
saa tyder dog sdruyotyc paa en Person, som levede, da Verset
blev forfattet. Saaledes tænkte ogsaa Bandini, som i Catalogus
codd. Graec. bibl. Laur. II p. 14 anfører disse Linier med den
Note (3) «nullum Leonem geometram Fabricius memorat». Vi
maa altsaa se os om efter en (byzantinsk) Mathematiker Leon,
Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 89
til hvem disse Linier kunne sigte. I det prægtige Bodleianske
Haandskrift af Euklids Elementer (B), skrevet for Arethas fra
Patrai, senere Ærkebisp i Caesarea, af Stephanus Aar 888, findes
der fol. 120—121 mellem andre byzantinske Smaastykker af
mathematisk Indhold, som vil blive udgivne i V. Bind af min
Udgave af Euklid, en lille Afhandling om Multiplication og Di-
vision af Brøker, som bærer Overskriften
24 0 AJ lad , hj , sa
dxouvny 67 Elg TAS Tv Abdyæwv ovvdedtv TE xut dpatpsow AÉovtoc ;
de to første Ord maa vistnok læses dxduvyua oyokxdv ad: kom-
menterende Forelæsning (egl. Forelæsningskommentar). Da den
tabte codex Vallae af Archimedes af palaeografiske Grunde maa
antages at have været fra saec. IX—X (Archimedis op. Ill p. XIX,
hvor jeg netop har paralleliseret den med cod. Bodl. af Euklid),
er det højst rimeligt, at vi her have et Arbejde af den Mathe-
matiker Leon, som ÅAfskriveren af det gamle Archimedeshds.
helligede hine 1/2 Verslinier.
Men hvem var saa han? For Tidens Skyld kunde man
gjerne tænke paa Kejser Leo VI philosophus (886—911), som
ogsaa gav sig af med Mathematik — i en byzantinsk Samling
Regneopgaver i Hoches Udg. af Nicomachus findes p. 151 et
Problem, hvorom det hedder gaalv odv tov facoiéa Aéovrta
tabte. éxdelvar —, men det byzantinske Ceremoniel tillod vist
ikke, at han kaldtes slet og ret Å£wv eller ÅAéwv rswuétons;
heller ikke kan han antages at have holdt Forelæsninger over
Euklid (til den uægte, men senest i saec. IV interpolerede VI
def. 5 er nemlig den omtalte lille Afhandling knyttet ligesom en
Mængde lignende i de byzantinske Euklidscholier). Men vi be-
høver heller ikke at ulejlige en saa. højtståaende Person med
dette Forfatterskab. Der findes en anden samtidig Leon, paa
hvem alt passer (han er ogsaa omtalt hos Fabricius Bibl. Gr.
VI p. 358, hvor han er delt i to: Leo mathematicus og L. phi-
losophus, samt VI p. 366; sml. Leo Allatius de Psellis p. 2;).
Om ham ved de byzantinske Historieskrivere en hel Del at for-
90 J.L. Heiberg.
tælle (Theophånes continuatus p. 185 ff.; Zonaras AVI, 4; Ce-
drenus Il p. 166 ff.).”) Han var en meget lærd Mand, især i
Mathematik (odrog odv. ret tyv tøv uadyudtev elg dxpov ét
oTygv éÉhaxncev, TOC0oDTov 7vpR00s Ord. madv TC p11000PLEG
xat Tv adbtijg ddekpøv dpwduntinc Tone xar yswnetptac
xat dotpovontøs, dXR0. zat TS moAvdpvigtov povørrxncg, xat etc
dxpov adtæv éldoac xt4.… Theoph. cont. IV, 27; medens han
ellers alm. kaldes å p44dø0opoc, hedder han 6 uadnuarxog hos
Theoph. cont. p. 197, 4), og levede i Cnopel som en fattig og
lidet paaagtet Skolemester (sbredet Tee xatalduate zowpevog za
,
zataywytw Ttodg Elg adtov øporævtag ématdevev éåx0odozwv,
fvuæeva. Exiotnunv xat ZobZowto Theoph. cont.). Da traf det sig,
at en af hans Elever (røg rewuetorxge åtrotnuns Apt To mÉoac
xatet/ypota Theoph. cont.), der var Sekretær hos en General,
blev fangen af Saracenerne og Slave hos en højtstaaende Mand.
Der hørte han tale om Chalifens Interesse for græsk Mathematik
— det var Al Mamun (812 —834),. om hvem ogsaa arabiske
Kilder berette, at han lod græske Værker samle og oversætte;
påa hans Foranledning oversatte Hajjaj Euklids Elementer — og
ytrede Lyst til at gjøre Bekjendtskab med de arabiske Mathe-
matikere. Han blev saa forestillet for Chalifen og overværede
en mathematisk Forelæsning (dsydparrov TÅ Totywvd T2 xat
,
stodryæve oyppera xat tovc Edxketdov xavdvøc De al xzal
To påv dte 80i0acxov dvdpgirøc xal ExtøTnyurovirøg tToDTo AZrovtec
Towadtyv Éyer Tyv xAnow xat towadryv To Étepov, alttav d& xat
le xal bwt oDtæg TÉé éorv xal x%now Ey0, xatdkhyhov,
ze0t0docav ovdanæcg Theoph. cont. p. 187), hvor han såa impo-
ike de arabiske Lærde ved at aabenbare dem de mathematiske
Sætningers dybere Mening og Sammenhæng, formodenlig i Smag
med Proklos' Kommentar til første Bog af Elementerne (sml.
Proklos' Dadel mod de ældre Kommentatorer p. 432 aitiac
daodoowv ovddeptav øvverøpépovta ov02 xpicow Orakextexhv 000
1) Mindre nøjagtigt Gvorg. Mon. de Thcoph. p. 806.
Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 9 |
Jswptav ptAboopov; hvad han forstaar ved Jswota, kan man f. Ex.
se af hans dybsindige Betragtninger over lodrette Linier p. 290 ff.,
som indledes med: &? d& det xat dewptav møoddelvør; nm mp0c
dpdåg er Symbol paa £wn atponévn eic Dhoc ... xat pévorvød
dx hktoc mp0c TÅ yEtoovae 0.8. v.). Derved blev Opmærksomheden
henledt påa hans Lærer Leon, og Mamun skrev til ham og
kaldte ham til sig (Brevet hos Theoph. cont. p. 188). Men da
Kejser Theophilus (829—842) fik Nys derom, ansatte han Leon
som offenlig Lærer med Lokale i «de 40 Martyrers Kirke» (6
tøv åytæv mp vadc), og Mamun maatte saa nøjes med pr. Brev
at forelægge Leon nogle Opgaver, som han besvarede med stor
Bravour; Theophilus nægtede endog at laane ham den store
Mand for en Tid og forfremmede kort efter Leon til Metro-
polit i Thessalonika.”) Som Billedstormer blev han imidlertid
under Michael II (842 — 867) atter afsat efter 3 Aars Forløb
(Theoph. cont. p. 192, 14). Men Michaels en Tid lang almægtige
Minister Bardas satte ham saa i Spidsen for det Universitet,
han oprettede i sit Palads Magnaura ; Leon foredrog der Philosophi,
hans Elev, Theodoros Geometri (Theoph. cont. p. 192)”) Om
hans videre Skæbne ved vi ikke meget; vi se kun, at han og-
saa gav sig af med Astrologi og andre sorte Kunster (Theoph.
cont. p. 191, 197; Symeon Magister de Michaele p. 676, 15;
688, 17; Georg. monach. de Mich. p. 829, 7), men derved skal
vi ikke opholde os, lige saa lidt som ved de astrologiske Skrifter,
som med mere eller mindre Sikkerhed henføres til ham (Fabricius
Bibl. Gr. VI p. 366). Af større Betydning er det, at han hjalp
Kejser Theophilus med et mechanisk Signalapparat, hvis den
noget eventyrlige Beretning hos Symeon Magister de Mich.
p. 681 ff. er rigtig. Han levede endnu under Basilius (867—886),
s. Georg. Monach. de Basil. p. 840, 18.
7”) Ha, var en Slægtning af Patriarchen af Cnopel Ioannes; Theoph. cont.
PBS MET:
7”) Sml. ogsaa Genesius p. 98.
99 J. L. Heiberg.
AÅrethas, hvis Studietid godt kan falde c. 850, da Leon fore-
stod Højskolen i Cnopel, har vel altsaa der hørt hin Fore-
læsning over Adywv øvdvdeare xat dpatpsorc, som han lod sin
Skriver Stephanus anbringe paa nogle ledige Blade i sit Eu-
klidhds., og det skyldes vel ogsaa Leons Paavirkning, at en af
hans Elever kopierede Isidorus' Udgave af Archimedes og gav
sin Taknemlighed mod sin berømte Lærer Udtryk i de Vers,
som har givet Anledning til denne Undersøgelse. Hvis dette er
rigtigt, vilde vi altsaa kunne slutte, at Vallas Archimedeshds.
var skrevet henimod Midten af saec. IX, den Periode, hvorfra
saa mange fortrinlige Haandskrifter stamme, der ogsaa ved deres
smagfulde Skrift vidne om den gjenoplivede Sans og Omhu for
den gamle Litteratur og saaledes give en vis Garanti for Paa-
lidelighed ogsaa med Hensyn til Texten; og der vilde være
føjet et nyt Led ind i Rækken af de hæderlige byzantinske
Lærde, som efter ringe Evne og fattig Lejlighed plejede Studiet
af Fortidens. store Litteratur og derved bevarede Kontinuiteten
og reddede ialfald en Del af det gamle ,over i kraftigere og
dygtigere Hænder. Hvis Leon har bidraget til at bevare Archi-
medes' Værker, har Eftertiden al Grund til at være ham tak-
nemlig.
IE.
I hvilken Grad enkelte Litteraturgrenes, bl. a. ogsåa Mathe-
matikens, Pleje og altsaa de vedkommende Værkers Bevaring
i den byzantinske Periode afhang af enkelte Personers Tilbøje-
lighed og Stræben, derom foreligger der flere Vidnesbyrd.
Ret oplysende er saaledes den omtalte Leons Studiegang,
som berettes hos Theoph. cont. p. 192 paa anden Haand efter
Leons 'egne Udtalelser:
Vavnacovrwv då mokAdv ep! TC abTobD coptag, xat dxæc
etc dxpov Epdace Tacøv tøv åTmioTnuiv, Åéretat mpOG Twva tæv
Éavtob ovvndæwv pdvar, wc Tyv pév rpanpatexnyv xat TovgTexnv
Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 93
zatd Tyv Kævoravtvobdnokv dbatptBov xatøpdwdoev, pntopexrnv
ØE xat prkocoptav xat dpdnæv dvølpøperc xatd Tyv vnøov ”Åvdpov
revdnevoc" éxeloe råp Twi Gopp dvdpt évrvyæv xat tTåg dpyds
udvov xat tvac Abyovg map? abTod ZafJov, énxet un, daov &Bov-
Aeto, EDptoxev, 7) yÉpow TabTne mEpWwootøv xal povaørh pe
zatøkapfBdvæv xat Tag dmoxemévag fBtfBlove dvepevvæv te xa?
Tapicouevog xat Tp0c TåC xopvpde Tv dpéwv omnvdvdtepov
rabtag Supehetæv mpoc tå TC væve obrtæg dboc dveBiPdCeto,
dte 0% xat x0pov oymv tov puodnyudteæv mpoc Tyv fPlaøiwkebovoav
adbdtg bmæéotoepev TÅ omÉpuaTe tøv åmioTyuæv Tålc tøv f2ov4o-
påvæv Oravowas xøtafal2ouevoc. I Cnopel kunde man altsaa
i Leons Studietid (kort efter 800) hverken lære RØRhetorik eller
Filosofi eller Mathematik; 7oguparxn og mowntxn, som han
studerede der, betegner kun den elementaire Undervisning. Det
var en Følge af Billedstriden og dens Optøjer, samt af Kejserne
Leo Isauricus' og Konstantin Kopronymos” Foragt for Studierne
(Leo ophævede saaledes de offenlige Undervisningsanstalter i
Cnopel). I mere afsides Egne derimod, som Andros, var de
litterære Interesser vel hensygnede, men Klosterbibliothekerne,
der her vare forskaanede for Billedstridens Ødelæggelser, rum-
mede endnu et rigt Materiale, der gjorde det muligt for en
Mand med Energi og litterær Interesse at frembringe en Slags
Renæssance i det smaa, naar det skulde være. Den Mand, der
her gav Leon Impulsen, var efter Cedrenus II p.170 Michael
Psellus den ældre.
Et andet Exempel fra den endelige Dekadences Periode er
Theodoros Metochitas (c. 1300) Beretning om sine Studier
(Sathas gecawv. 2:22. I p. ms ff.).. 13 Aar gammel kom han ud
af Grammatikerskolen og gik over i Khetorskolen (7upvaldnevoc
tolc malawoic évtavda Ooxtnoc); derpaa læste han paa egen
Haand Aristoteles og Mathematik, men det gik kun smaat: 05
råp etyov, 8,71 Opwnv dv 8xleMowndtog map” huiv odx of dxws
måkar tæv ypdvwv tobde ToD omovddonatog: m024 Érn yå0 7j0n
xat padnratxns dxpifBetac ovdetc ore drddøxaloc ovT dxp0dTne
94 J. L. Heiberg.
vpdn Tapankpotwe xaddnesp xal tøv dXkwv; mån læste kun
Mathematik som Anhang til Filosofien, og det endda kun égov
77) meg! Tod dowduode etcaryæyizng Nixzopdyov Tmøcarvyelv xat
Ty TOD EdxÅetdov mept TÅ yewneToxd otoyeuwoer x01l TOoDTo péyp!
TLvoc, xat To mÅéov mv døov ep! Tyv tæv åémiédæwv dewptav xat
tobrøv pude, de åmmongc, æg dv åpet Tic, Eyor xøt od Badetav
TOMATTETAL TOD TØOGwVvToL cptør xat mpocantouévov xatdknygptv te
xat mEptvorav" Tv yåp év TØ dexdtw TC CTOyEwøve ØnTØv
te xalt dA0yæv roaupdv te xalt etdwv xat tov morxtkwv dmoTonov
dvideoc æg elmxelv mv dppntie TE xat dAoyoc optewv f åmonterw.
Stereometrien, Keglesnitslæren og de andre højere Grene af
Mathematiken var der nu slet ikke Tale om at læse. Dette
stemmer mærkeligt med et Hjertesuk af en sen Skoliast i cod.
Bodl. af Euklid; han bemærker fol. 245” (i lib. X) Soexs tå Tod
dexdtov PBifBAtov xat ånéxewa d0i0axrte. mod x0Xhøov yevemv pret-
var 02 duédetav. 0 xzat tå Oroypdyupate ødtæv åcpaluéva xat
odd Tag xapgasnperwoc Eyovør, d? Øv detzvvvtar (fra det anf.
Punkt af findes der nemlig i Bodl. kun faa gamle Skolier og
ingen nye, heller ingen Henvisninger til benyttede Sætninger,
som ellers gives, sædv. i Formen dård 70 ...). Theodoros Meto-
chita kom saa i Forbindelse med. Manuel Bryennios, som nærede
hans Interesse for Mathematik og Astronomi (Zvno, æ&g Éder£e
lad hl md Ni ӌ
zeroadetot, mp! mAcuv uadnratixznv EÉv døtpovopexnv Te pdRoT
(Ds
TLOTnLOVExXÆTaTog Et On moté tg &AAoc Il. c. p. 0), og snart
drev han disse Studier påa egen Haand; men da han gav sig i
Kast med Ptolemaeus' øvdvraérc, såa han, at den krævede mere
Mathematik, end han kunde, og han læste derfor som Forbere-
delse Euklids øroyeta év éminmédorc 0g øtepsolc, hans Optik,
Katoptrik, dsdouéva, pavdueva, samt Theodosios” forskjellige
Arbejder; han tilføjer saa: 2 d& dgT eloptat po, mødtepov, —
p. 7y giver han en Lovtale over Apollonios og Serenos, som
han stiller ved Siden af ham (!) — ”Axo4Zwvéiov Tod Ilepyaiov
xwvird. davnaortyg Ovtwæc rswpestoie EÉewc xal xodtovg év
NER, 4
ÆÆæ , 2 >] aA AJ hl! N £: nn AJ , > 3
TADTN TOD dvopog Oetypata xat Zeohvov xvkievoptxd påkørt é7o-
Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne. 95
vndn por dvodteÉtryta Talc xatarpapdig évtvyelv xat zonen mwc
éporædn øvøysiv mavtånacow doa ry én eldévar bu Tyv érximedov
éatøzediv, xzat Éotiv årwobv ypnjoder xar merpiodar, et ddndnc
& drog.
Det er overhovedet umiskjendeligt, at det astrologiske
Uvæsen, som paa denne Tid florerede i Cnopel, ikke har været
uden Betydning for Bevaringen af det mathematiske Studium og
den gamle mathematiske Litteratur. For Astrologiens Skyld
læste man Astronomi, og denne førte saa, som Theod. Meto-
chitas Exempel viser, ind paa Mathematiken. Om Theod. Meto-
chitas Undervisning i Astronomi med en stærk Tilsætning af
Astrologi har vi hans Elev Nikephoros Gregoras” Beretning
MINE):
IT,
Til Slutning skal jeg meddele et lille byzantinsk Anekdoton,
der paa en Maade kan tjene som Parallel til det anførte Vers
om Leon 7swustoa, der var en Slågs Subskription i cod. Vallae.
Det er følgende Subskription i cod. Mutinensis Il E 9 (Euklids
Elementer I—Xill) ved Enden af Elem. lib. IX.
Jødvvov matorapyxoD votaptov TOD yoptasuiov. & Tyv ysw-
i Ex [| FRU) /
petptav éuo! biddÉag 0 prkocopwørtatog bmijpye mpmtérdixos Tyc
e FE: AR fe eres GÆS ze 5 PETE Ve , LN ENE går FRR 4 ] ag wS
åruwtdrns Tob UeoD perydihyg Éxxhyotag Oiudxovog zvpwog My0312.
6 Balsauov bpiønd tob xavarwvtåtov huæv dsoxdtov xøt 00-
JÉvTov TOD otzovpevizoD mzatprÆpyov zvptov Matdatov dvno høre
v hj mn hj a eæ = y 2 AJ
OvTwg xat wiAocovtac én! mÅstøtov élnÅarec, Ty) fy uyv x00-
prroTytet Tv døv xat TD ToD Øpovgunatoc TEpiwvte mOXK0DE Tv
zatd. Tov adtTov aDTØ ypvov bæepfBalkonevoc, oc Ord. Thy évoDcav
ØDTØ dpEsTØV TE xat øbvsøw mpwtéxdirdg te åyerpotovhpdn api
-
x3 1.900.
1 2
zat OOdoxzalog éxptdn za002:%x0C T
vw
(Hs
£
v te E2Xpu-
v3
S
zøv uddnudtæv xal tøv Tic éxx/inotac dorudtøv, død. Jswolac
/ j D140T pal T ryg éxz Antag Ooyudtov, do dewpiac
vy =
% rø - bp! Æ kard == La
E/etTar pECovoc zat TEAswTÉpac" EderSe OE TtToDto då Tavayutatos
(Hu
nuv dzoxdTnec & 0o?xzovuevexoe mzaTtTordoync, &£ å&v avtov Tp90£!-
4 f= i > i er fi=
Y6 SJ. L. Heiberg. Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzantinerne.
Aeto udvov dtiddoøxakdv te bob xat xadnyyntyv tøv tg åaurtob
éxxknotac TØ0pinwv, odg 0 TÅ périota Øpelnons puvnungv adTø
xatélenev bDøtepov Gøre elvar TÅ map! Todtov xaP Vunpov xat
Soonévoror mvdicdas.
Matthaeus var Patriark i Cnopel 1395—1409, Michael Bal-
samon var med til at underskrive Unionsakten paa Koncilet i
Florents 1438 (Fabricius Bibl. Gr. IX p. 184 Anm.). Endnu saa
sent sørgede altsaa den byzantinske Kirke for, åt dens Tjenere
fik højere Undervisning ogsaa i profane Videnskaber.
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning.
Af
J. L. Ussing.
(Meddelt i Mødet den 14. Oktober 1387.)
I de Mindeord, hvormed Selskabets Sekretær d. 21. December
f. A. ledsagede Anmeldelsen af det store åg smertelige Tab,
Selskabet havde lidt ved Gehejmeraad Madvigs Bortgang, ytrede
han, åt den ældste af Madvigs herværende Disciple havde lovet
at udarbejde en Skildring af hans Livsgjerning, og det vilde
sikkert forekomme alle Selskabets Medlemmer umuligt, at det
nye "Aars Møder kunde aabnes uden at vi mindedes den Mand,
vi i såa mange Aar have sét indtage Præsidentstolen, lede For-
handlingerne og følge Foredragene med en altid usvækket
Interesse. Naar denne Opgave nu stilles mig, da er det mig
visselig en kjær, men ikke nogen let Opgave, først og fremmest
fordi jeg aldrig tilstrækkelig kan udtale, hvad jeg skylder min
Lærer og min faderlige Ven, men dernæst fordi jeg ikke let vil
kunne sige noget, som ikke allerede er sagt i Forvejen. Alle-
rede strax efter Madvigs Død d. 12. December 1886 fremkom
der i næsten alle Dagbladene mere eller mindre udførlige Forsøg
påa at skildre hans Karakter og hans Virksomhed for Fædre-
landet og for Videnskaben; ogsaa jeg gjorde et saadant Forsøg
i «Dagbladet» 18. Decbr. 1886. Men senere have ikke faa af
hans Venner og Disciple i Tidskrifter leveret fyldigere Frem-
stillinger af hans Virksomhed og Betydning som Videnskabsmand ;
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. 3
98 ; J. L. Ussing.
saaledes Professor C. Cavallin i «Ny svensk Tidskrift» 1887,
Dr. J. L. Heiberg i «Jahresberichte uber die Alterthumswissen-
schaft», Cand. M. J. Goldschmidt i «Wochenschrift fir klassische
Philologie» 1887, 23. Febr., og navnlig Dr. O. Siesbye, hvis
udførlige og værdifulde Mindeskrift i «Nordisk Tidskrift for
Filologi», 8. Bind, S. 81—150 i Grunden gjør enhver yderligere
Behandling overflødig. Endelig har Madvig selv med den ham
ejendommelige Ærlighed og Klarhed over sig selv i sine efter
hans Død udgivne «Livserindringer» udtalt sig om sin Virk-
somhed og Stræben baade i Fædrelandets og i Videnskabens
Tjeneste. Naar jeg nu efter alt dette yderligere vover at lægge
Beslag paa d'Hrr. Medlemmers Opmærksomhed, saa er det i
det Haab, at de paa Grund af Æmnet ville bære over med mine
noget aforistiske Bemærkninger om Madvigs videnskabelige
Betydning; de kunne tildels knytte sig til hans Virksomhed her
i Selskabet; thi dettes Skrifter og Oversigter indeholde Vidnes-
byrd om hans mangesidige Forfattervirksomhed.
Madvig blev Medlem af Selskabet i December 1833, og i
1835 foredrog han der i 2 Møder, 16. Januar og 13. Februar,
sin første Afhandling. Den handler «om Kjønnet i Sprogene,
især Sanskrit, Latin og Græsk» og er trykt i Skrifternes 5. Del,
S. 102—49, Madvigs tidligere Forfattervirksomhed havde væ-
sentlig drejet sig om latinsk Filologi, og han var højt anset
som Kritiker og Kjender af det latinske Sprog; men de, der
kjendte ham nærmere, vidste vel, at hans Blik ikke var ind-
skrænket til dette Speciale, men omfattede en videre Horizont,
og hans Landsmænd havde i «Maanedskrift for Litteratur», af
hvis Redaktionskomité han var Medlem, sét mange Vidnesbyrd
om hans alsidige Tankevirksomhed. Her fremkom nu en Af-
handling, der efter Titelen at dømme, var en ren Specialunder-
søgelse, men som i Virkeligheden havde en omfattende sprog-
filosofisk Betydning, idet den gik ud paa en sand og klar
Opfattelse af Sprogets Natur, af dets Opgave og de Midler og
Maader, hvorpaa denne løses. Disse Spørgsmaal havde allerede
J. N, Madvigs videnskabelige Betydning. 99
i den sidste Halvdel af det foregaaende Aarhundrede, sysselsat
Verden, uden at man dog var kommen Løsningen synderlig
nærmere, fordi man plejede at gaa ud fra Synspunkter, der
viste ganske andre Steder hen. Man vilde tage Sagen grundig,
og greb saa altfor langt tilbage. Sprogets Former, mente man,
maatte betegne logiske Kategorier. Casusformerne skulde. ud-
trykke «Aarsag, Virkning og Vexelvirkning», Verbernes Modi
skulde udtrykke «det virkelige, det nødvendige og det mulige»,
0.a.l. Sætningens Indhold forvexledes med Udtrykkets Form,
der, som M. udtrykker sig S$. 105, «svarer til Subjektets almin-
delige og uforanderlige Bevægelse i Sammenknytningen af en-
kelte Forestillinger til udsigelige Totalforestillinger, og kun
adskiller sig i Enkeltforestillingernes Bevægelse og Midlerne til
at gjøre Sammenknytningsmaaderne tydelige for Tilhøreren».
Formen er ikke afhængig af Sætningens Indhold; det er netop
dens Bestemmelse at passe til ethvert Indhold. OM. gjør op-
mærksom paa, at disse Sprogfilosofers tilsyneladende a priori
deducerede Former i Virkeligheden, uden at man gjorde sig det
klart, vare låante fra Latin, Græsk og Sanskrit. Systemet pas-
sede altsaa fortræffelig paa dem. Disse formrige Sprog ansaaes
derfor som de fuldkomneste og som de, der bedst gjengav 'Tanke-
livets Bevægelser. "Man lukkede Øjet for at andre, langt simplere
Sprog, der taltes af Nutidens mest dannede Folk, gjorde det
samme lige såa fuldstændig, og at «kunstigere og rigere Form-
systemer fandtes hos Folk, der stode og altid havde staaet paa
et meget låvt Trin af Aandsudvikling». I Ordforraadet kan der
paåavises en Række enkelte Forestillinger, der have spillet en
Rolle i Folkenes Liv, men i Grammatiken er" det forgjæves at
søge Oplysning om Folkets Verdensanskuelse. «Betegnelsen af
de grammatiske Forhold kan ikke tænkes skét efter en abstrakt
Opfatning og Inddeling af dem, men eftersom de i enkelte
Nuancer viste sig og fremkaldte Trangen, der da tilfredsstilledes
ikke efter omhyggelig Betænkning, men ved det, som Idéasso-
ciationen tilbød som det nærmeste, saaledes at vel ved flere
Så
100 J. L. Ussing.
Forsøg det bekvemmeste fik Overvægt. De først gjorte Skridt
fik Indflydelse påa de følgende, og under Udviklingens Gang
krydsedes Betegnelserne paa de mangfoldigste Maader.»”) Efter
disse almindelige Betragtninger følger den specielle Fremstilling
af hvorledes Kjønsbetegnelsen i Sprogene fra først af er opstaaet
og senere har udviklet sig eller tabt sig, en interessant og
slaaende Specialundersøgelse, der tilsidst fører Forf. til ogsaa
«at sige et Par Ord om Casus». I dette Par Ord fremsætter
han for første Gang den vigtige lagttagelse,. at Akkusativ ikke
er en Casus obliquus, hvoraf følger ikke blot den Anordning af
Casus, som M. har indført i sin latinske Grammatik, men ogsaa:
Forkastelsen af den ældre Theori, der tillagde Casusformerne
udelukkende lokal Betydning.
Disse Sprogbetragtninger, der dengang vare nye og uden
Tvivl have forbavset adskillige af Selskabets Medlemmer, har M.
senere fortsat og yderligere gjennemført påa andre Punkter,
navnlig i 4 Universitetsprogrammer, «Om Sprogets Væsen, Ud-
vikling og Liv» 1842, «Om de grammatikalske Betegnelsers Til-
blivelse og Væsen», første og andet Stykke 1856 og 1857,
«Sprogvidenskabelige Strøbemærkninger» 1871, hvortil endnu
maa føjes hans her i Selskabet meddelte «Bemærkninger om
Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler med særlig
Anvendelse påa nogle Phænomener i Latin» (Oversigterne 1866,
S. 270 ff.). Alle disse Afhandlinger ere oversatte paa Tysk i
M.s «Kleine philologische Schriften» 1875. Det var et stadig
næret og ofte udtalt Ønske hos M., at give en samlet og fuld-
stændig Udvikling af hans hele Sprogbetragtning. Dette Ønske
fik han ikke opfyldt; men i de nævnte enkelte Afhandlinger
ligger hans hele System klart for Dagen. Han har ikke havt
nogen Grund til at skifte Standpunkt; thi hans Standpunkt var
den sunde Menneskeforstands, og den forandres ikke. Viden-
skaben kan gaa frem, nye Iagttagelser føre til nye Theorier
J. N. Madvigs videnskåbelige Betydning. 101
eller til nye Formuleringer af de gamle, og yngre Navne ville
trænge sig frem foran Madvigs; men hans Skrifter ville altid
beholde deres Betydning, ikke blot som historiske Mærkepæle,
men ogsåa som Correctiv og som Advarsel imod de Afveje,
hvorpaa begyndende Forskere altid ville komme ind og hvortil
selv Mestrene i ubevogtede Øjeblikke kunne falde tilbage. Af
denne Art er saaledes i «Strøbemærkningerne» hans Advarsel
imod en genetisk Fremstilling af Sproget i Skolegrammåtikerne
og hans Advarsel imod Overvurdering af Etymologiens Betyd-
ning. Forsøg påa en Betydningslære eller påa at forbinde en
efter Naturen nødvendig Betydning med enhver Rod. ville altid
dukke op påa ny; man ønsker at finde de nødvendige Udvik-
lingslove og protesterer imod Tilfældigheden som noget ikke
existerende. Ja det kommer jo an paa hvordan man forstaar
dette Ord. MM. indrømmer selvfølgelig, at alt har en naturlig
Foranledning; men denne ligger ikke i Menneskets Natur; den
ligger i de ydre Paavirkninger, som ere forskjellige efter Sted
og Tid; thi i Verdens Mangfoldighed udvikler ingen enkelt Ting
sig for sig selv, men kun i Vexelvirkning med Omgivelserne.
Saadanne Sandheder forstaa sig af sig selv, men dog glemmes
de. ofte.
Den samme Betragtning af Sproget, som Madvig fremsatte,
er senere udviklet af Lotze i hans Mikrokosmos (1858) og af
Amerikaneren Whitney i hans 12 Forelæsninger: «Language
and the study of language» 1867 og i hans «Life and growth
of language» 1875. Navnlig den sidste befinder sig i saa stor
Overensstemmelse med M., at man i det første Øjeblik har
ondt ved at værge sig imod Tanken om et Laan, som f. Ex. i
hans Angreb paa de uklare Forestillinger om Sproget som
noget, der skulde have sin egen Existents og sit eget organiske
Liv, hvorpaa Menneskene ingen Indflydelse havde, eller naar
M.s Hovedsætning om Sprogets Udvikling, at «Lyden forandres,
men Betydningen bliver, og Betydningen forandres, men Lyden
bliver», ogsaa hos Whitney stilles i Spidsen og udførlig ud-
102 3 J. L. Ussing.
vikles og belægges med Exempler. Og dog er der ingen Tvivl
om at Whitney, da han udgav sine «Lectures», ikke kjendte
M.s Skrifter. Hans comparative Sprogstudier havde ført ham
til et flygtigt Bekjendtskab med Svensk; det danske Sprog næv-
mes ikke i hans Bøger. Igjennem tyske Filologers Skrifter
kjendte han Rasks Navn; "Madvig tænkte han sig sikkert kun
som speciel klassisk Filolog, og anede ikke, at han i ham
havde en Meningsfælle og en Forgænger paa sit eget Omraade.
Medens det saaledes maa indrømmes, at W. ikke, har laant fra
M., er det lige saa klart, at M. var i sin gode Ret, naar han
under det nordiske Filologmøde i Christiania 1881 nedlagde
en bestemt Indsigelse imod den i den svenske Oversættelse af
Whitneys Bog fremsatte Ytring, at han havde sluttet sig til W.s
Anskuelser; han havde jo udtalt dem 30 Aar tidligere. Det
gjælder her, som saa ofte i Videnskabens Udviklingshistorie,
at efter mange Tiders kejtede Forsøg og Famlen i Mørke kom-
mer der endelig et Tidspunkt, hvor Sandheden maa bryde frem;
den viser sig samtidig paa forskjellige Steder, og Opdagelsen
gjøres af flere, uden at den ene er afhængig af den anden.
Det ligger vel tildels i det danske og det engelske Sprogs store
Simpelhed i Bygningen, at det er en dansk og en engelsk
Sprogforsker, der først ret har faaet Øjet op for, at Formrigdom
ikke er noget absolut Fortrin ved et Sprog, men at Udviklingen
netop stræber efter Simplificering af Betegnelsesmidlerne. Det
var maaske ogsaa cn for Danske og Englændere fælles Aandens
Ædruelighed, der førte dem begge til at forkaste tyske og
franske Forfatteres uklare Fantasier og misforstaaede Filosofi;
men Madvig, der var et skarpt filosofisk Hoved, og som hele
sit Liv igjennem syslede med Filosofi — det vil erindres, hvor-
ledes han for omtrent 4 Aar siden (11. Januar 1884), ved sit
Halvhundreaars Jubilæum som Medlem af dette Selskab, her
holdt et rent filosofisk Foredrag «om Causalitet og Frihed» —
angreb Filosofien med dens egne Vaaben; Whitney vovede sig
ikke ind paa dette Omraade, men fremsatte sit System med
J.N. Madvigs videnskabelige Betydning. 103
stor Udførlighed og en Fylde af Exempler i et veltalende
Foredrag, som forstod at skaffe hans Ord Indgang i vide
Kredse.
For det større Publikum er Madvigs Navn væsentlig knyttet
til den specielle latinske og græske Grammatik. Den havde
været Udgangspunktet for hans Granskning over Sprogets Væsen
i Almindelighed, og den høstede strax positive Frugter af hans
Tænkning derover.. Hans Embedsgjerning, at være Lærer i
latinsk Sprog ved Universitetet, lod ham føle, i hvor høj Grad
de tilbørlige Forudsætninger for en sikker Tilegnelse af Sproget
savnedes. Der var Punkter, som skulde oplyses selv for de
Lærde — nogle saadanne behandlede han i Universitetspro-
grammer 1835 og 36 «de formarum quarundam verbi Latini
nåtura et usu I & II» og 1837 «de locis aliquot grammatticæ
Latinæ admonitiones et observationes» — men endnu værre
stod det til med Hjælpemidlerne for den elementære Undervis-
ning. De latinske Skolegrammatiker vare nærmest en Samling
af lagttagelser, ordnede efter rent udvortes Hensyn, uden Ind-
sigt i Fænomenernes Grund. Regelen gav derfor kun et om-
trentligt Udtryk af Sprogfænomenet, og kunde ikke give Lær-
lingen nogen sikker Opfattelse deraf. Exemplerne gjorde
naturligvis Nytte; lærte man dem udenad og rettede man sig
efter dem, kunde man ad Analogiens Vej danne sig den for-
nødne Forestilling om latinsk Sætningsdannelse, men Reglerne
vare ofte vildledende. Der var derfor heller ingen nogenlunde
god Latinlærer, som ikke lod Reglerne i Badens Syntax — dette
var indtil 1842, da M.s Grammatik udkom, den her i Landet
almindeligst brugte Lærebog —— afløse af andre, som dikteredes
i Timerne, for det meste laante fra tyske Grammatiker og til-
lempede efter Lærernes Skjøn. Thi i Tyskland var man kom-
men videre. Zumpts «Lateinische Grammatik» var et Arbejde
af en grundig og smagfuld Kjender af Sproget, hvor man ikke
behøvede at frygte for positive Fejl. De kort affattede Regler
oplystes ved en rig Skat af Exempler; men Anordningen var
104 J. L. Ussing.
ikke altid klar og Reglernes Sammenhæng ikke altid korrekt
opfattet... Hvad man i Tyskland havde savnet hos Zumpt, var
dog især en filosofisk Begrundelse af Reglerne; efter Kants og
Fichtes Filosofi skulde jo alt tilskæres, selv hvor det drejede
sig om Enkeltheder, der våre Resultater af mangfoldige for-
skjellige Faktorer. En saadan filosofisk Grammatik havde Rams-
horn leveret, et Misfoster, som dog ved sit tilsyneladende
Tankeindhold og sit store Omfang nød en vis Anseelse. Det
var et stort Fremskridt, da Billroth i 1832 udgav sin latinske
Syntax og nogle Aar efter sin latinske Grammatik. Skjøndt det
ogsaa her ikke altid var Sprogets egne Fænomener, men frem-
mede, aåalmenfilosofiske Forestillinger, der laa til Grund for An-
ordningen, var her dog en ganske anden Klarhed i Tanken og
Rigtighed i Udtrykket. Det var derfor et fortjenstfuldt Arbejde
af Oppermann at bearbejde Billroths Grammatik paa Dansk
(Latinsk Sproglære til Skolebrug, udarbejdet især efter Billroth,
1840), og hans Bog vilde uden Tvivl være bleven Badens Af-
løser, hvis ikke Madvigs var udkommet Aaret efter, hvorved
man i langt højere Grad fik hvad man trængte til: fyldig og
sikker Kundskab til Sproget, fremsat i sikkert og bestemt for-
mulerede Regler i en let overskuelig og paa Sprogstoffet selv
grundet. Anordning").
1) Det er ikke uinteressant at sammenligne Reglerne i Badens, Ramshorns
og Madvigs Grammatiker. Jeg vil tage Begyndelsen af Læren om
Conjunctiv. Baden (7. Udg. 1830): «Conjunctivus bruges, hvor man vil
tilkjendegive, at Noget ikkun er tænkeligt eller ønskeligt, at det ind-
rømmes eller forudsættes, men kun i Forestillingen, ikke i Virkeligheden».
Det sidste, visselig overflødige Tillæg, hidrører ikke fra Baden selv, men
fra senere Bearbejdelse; men Reglen selv er urigtig; thi naar jeg vil
sige, at noget er tænkeligt eller ønskeligt, siger jeg dette ganske ligefrem
i Indicativ og ikke i Conjunctiv. Der fortsættes: «Dette gjælder, hvor
Tanken eller Fremstillingsmaaden selv fordrer Conjunctiv; men under-
tiden styres ogsaa Conjunctivet af den Conjunction eller Partikel, som
forbinder det med en anden Sætning». Her er altsaa ingen Tanke for-
bunden med Conjunctiven, ja ikke engang en egen Fremstillingsmaade,
og dog er det, der derefter anføres: afhængige Spørgesætninger, Bisæt-
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 105
Madvig viste de danske Skoler en stor Velgjerning ved at
give dem et paalideligt Hjælpemiddel i Stedet for et ubrugbart, og
dog blev denne Bog af mange betragtet ikke som en Lettelse, men
som det modsatte. For Lærerne, der skulde sætte sig ind i et
nyt System, var dette naturligvis et Arbejde, men det var et
Arbejde, som nødvendig fulgte med deres Gjerning og som
gjorde dem dygtigere til denne; de havde ingen Grund til at
beklage sig, forudsat at den nye Bog var en Lettelse for Under-
visningen og for Disciplen, og det var den, naar den blev rigtig
benyttet. Man klagede over at Reglerne vare altfor tungt affat-
tede; og til Udenadslæren i Skolerne var Sprogformen heller
ikke egnet. MM. siger selv («Bemærkninger» S. 11), at han
haaber, hans Stil er simpel og let. Dette er ganske sandt i
Modsætning til de tyske filosofiske Deductioner; men det kan
ikke nægtes, at hans Omhu for at formulere Reglerne korrekt
ninger i Accusativ med Infinitiv, Hensigts- og Aarsagssætninger; men
tilsidst faa vi «Sætninger, ved hvilke et Ord, som styrer Conjunctivum,
forstaaes under». Udgangspunktet var jo rigtignok, at det stod der, og
det var netop det, der angaves som Conjunctivens Grund. De anførte
Exempler gjøre Læseren ikke klogere, mindst Mærk. 2. «Herhen høre
de Sætninger, som i Dansk forbindes med andre ved: jeg vilde, jeg
skulde, uden foregaaeude Conjunction, som: Jeg skulde ikke sat min
Fod herhid, dersom jeg havde vidst det: si hoc scissem, numquam huc
retulissem pedem». Hvad der her underforstaaes, vil man vanskelig kunne
sige. — Ramshorn S. 608 f.: «Durch den Indicativus spricht der Redende
das Daseyn eines Zustandes unbedingt behauptend aus, und braucht daher
diesen Modus ....., in directen Fragen, das ist solchen, die geradezu
eine Antwort verlangen». Kan ogsaa dette kaldes «Behauptung»? S.611:
«Durch den Conjunctivus spricht der Redende das Daseyn eines Zustandes
bedingt behauptend aus, indem er es so darstellt, wie er sich es als
von anderen Zustånden abhångig und durch diese måglich denkt:
Da nun das Mågliche nur vor oder hinter dem Punkte des Wirklichen
denkbar ist, so unterscheidet sich hiernach der Conjunctivus als Modus
potentialis und conditionalis». Denne forvirrede Sammenblanding af
Mulighed og Betingelse med Tidsforskjel udføres dernæst nærmere, og
Forf. kommer til den fra hans Udgangspunkt konsekvente Slutning, at
Betingelsen «nur im Imperfecto und Plusquamperfecto ausgedruckt werden
kann» (!). — Madvig S. 346: «I Conjunctiv udsiges Noget som en blot
tænkt Forestilling, såa at den Talende ved at udsige det, ikke tillige
erklærer det for virkeligt, f. Ex. curro ut sudem».
106 J.L. Ussing.
og værge dem imod Misforstaaelser, bringer ham til at anvende
Bisætninger og Parentheser i et Omfang, som ved første Øje-
kast er lidt afskrækkende. Det synes rigtignok at være et
naturligt Middel til at raade Bod påa denne Ulempe, at udelade
og overspringe disse Parentheser; men Lærerne følte sig i Al-
mindelighed lidet sikre og vovede ikke at fjerne sig fra Mesterens
Ord. Det hjalp ikke, at Forf. i Fortalen indstændig havde bedt
Lærerne om «at de vilde bruge Bogen med Maadehold»; dertil
vare de altfor ivrige. Senere er den som bekjendt bleven
betydelig forkortet. Det kunde synes ufornødent at samle Vid-
nesbyrd om en Bogs Brugbarhed, der som denne er oversat i
alle europæiske Sprog og benyttet i en stor Del af den civili-
serede Verden; dog kan jeg ikke tilbageholde en lille Bemærk-
ning. Naar Dr. Siesbye, efter i al Korthed at have omtalt Bogen
og karakteriseret den, uden forøvrigt at holde nogen særlig
Lovltlale over den, med den ham ejendommelige Forsigtighed
tilføjer (S. 140): «Maaske er jeg for resten ikke istand til at
dømme aldeles upartisk om bøger, efter hvilke jeg er bleven
undervist lige fra den tid, da de kom ud, og som jeg siden
stadig har brugt og endnu bruger ved undervisning og selv-
studium», da gjælder det samme ikke. om mig. Jeg er ikke
bleven undervist efter den, og har heller ikke i de første Åar,
jeg selv arbejdede som Latinlærer, kunnet benytte den; jeg hjalp
mig med det System, jeg selv lavede, vejledet naturligvis af
hvad jeg lærte ved Madvigs Forelæsninger; men da Bogen kom
ud, var det mig en let Sag at bruge den, og den var em stor ,
Lettelse baade for mig og mine Elever.
«Latinsk Sproglære til Skolebrug» er Bogens Titel; men
ogsaa for Videnskaben indeholdt den meget nyt og betydnings-
fuldt... I de særskilt udgivne «Bemærkninger i Anledning af
Prof. Madvigs latinske Sproglære», hvormed Forf. ledsagede den
i Stedet for Fortale, har han gjort tilstrækkelig rede derfor.
Der er dog ét Punkt deri, jeg kunde ønske at omtale noget
nærmere trods det Misforhold i Omfanget imellem de forskjellige
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 107
Dele af nærværende Afhandling, som derved vil fremkomme,
nemlig Slutningsafsnittet: «Det Vigtigste af den latinske Metrik»,
som han selv kun med faa Ord berører i Slutningen af Be-
mærkningerne, og som ogsaa Dr. Siesbye i sit Mindeskrift har
forbigaaet, fordi det «laa ham for fjernt». Dette for mange
noget afskrækkende Stof har M. behandlet med stor Simpelhed
og Fyldighed; thi han besad ogsaa her en sikker og klar Op-
fattelse af det, som er Sagens egentlige Kjærne, og hvoraf det
øvrige i Hovedtrækkene kan- udledes. Allerede i 1840 holdt
han Forelæsninger for Filologerne over den antike Metrik ;
1841 holdt han her i Selskabet et Foredrag «om den antike
(latinsk-græske) Metriks Grundbegreber» (se Oversigt. S. 23 ff.)
og i Universitetets Indbydelsesskrift 1867 meddelte han «Kort-
fattet græsk Metrik eller Fremstilling af de græske Digteres
Versebygning, 1. Stykke». Det er Begyndelsen af en Lærebog
i græsk Metrik, men ikke blot en Bog, som til Brug for Lær-
linge ordner, retter og fuldstændiggjør det tidligere erkjendte,
men tillige et betydningsfuldt videnskabeligt indlæg, der, som
saa mange af M.s Arbejder, strengt kritiserer forskruet Misbrug
af Filosofi og smaalig lagttagelse af uforstaaede Fænomener,
men hævder Videnskaben som en simpel og naturlig Forstaaelse
af det givne Stof.
M. fastsætter først Begrebet Kythmus som Overensstem-
melse imellem Afsnit i en Bevægelse, der indeholder en vis
Afvexling, og afviser bestemt G. Hermann, som søgte Rythmen
i den enkelte Fod; den kan kun vise sig ved Gjentagelsen.
For Hermann er Rythmen imidlertid ikke et af Sanserne
opfattet Forhold, men en Repræsentation af det ontologiske
Forhold imellem Aarsag og Virkning. Denne besynderlige
Mening leder ved Gjennemførelsen til de største Modsigel-
ser. Ligesom Aarsagen er lig med Virkningen, maa ogsaa
Årsis være lig med Thesis, hvilket rigtignok er Tilfældet i
det lige Metrum (-——, d.e. 2:2), men ikke i det ulige (——,
d.e. 2: 1), en Modsigelse, hvorfra han forgjæves søgte at redde
108 J. L. Ussing.
sig ved de urimeligste Udflugter. Madvig hævder, at Rythmens
Grundvæsen er Enhed i Afvexling, musikalsk, anvendt paa Toner,
som Individet selv frembringer og er fuldstændig Herre over;
metrisk, anvendt paa Ord, d.e. paa et givet Stof, hvis Grund-
dele have en bestemt Forskjel, enten som lange og korte eller
som akcentuerede og tonløse. Det første Forhold findes i Latin
og Græsk, hvor Kvantiteten er overvejende og Akcenten er under-
ordnet og afhængig af Ordformernes- Bøjning, det sidste findes
i vort Sprog og andre nyere Sprog, hvor Akcenten er over-
vejende og er knyttet til Ordets Stammestavelse.. Som Følge
heraf ere de gamles Vers byggede efter Kvantiteten ligesom
vore efter Akcenten, og M. afviser bestemt den «rent eventyrlige
Lære» om en zammel romersk Versbygning efter Accenten,
som Ennius skulde have fortrængt ved Indførelsen af det græske
metriske System. Rythmen beror paa den regelmæssige Afvex-
ling af lange og korte Stavelser, af hvilke de første have den
dobbelte Tidslængde af de sidste; alle de mindre Forskjelle,
der kunne opfattes ved skarp Opmærksomhed eller maales paa
Metronomen, ere Metriken uvedkommende. I Fødder, der bestaa
af en lang og en kort Stavelse, betragtes naturligvis den lange
Stavelse som den stærkere Taktdel, og i dem, der bestaa af en
lang og to korte, er det samme Tilfældet. Hvor Takten for
Sikkerheds Skyld markeres med Taktstokken , falder dennes
Sænkning (Thesis) paa den stærkere Taktdel, dens Hævning
(Arsis) paa den svagere; Thesis bliver altsaa den stærkere,
AÅrsis den svagere Del af Takten, skjøndt man i Oldtidens Slut-
ning vendte Benævnelserne om, idet man misforstod Ordene,
som om de gik påa en Hævning og Sænkning af Stemmen;
først i den nyeste Tid har Westphal prøvet paa igjen at indføre
den korrekte antike Brug af Benævnelserne. Naar man nu, i
nøje Overensstemmelse med den omtalte Misforstaaelse, under
Oplæsningen hæver Stemmen ved de lange Stavelser og sænker
den ved de korte, er dette en falsk Deklamation, om end vi,
der ikke let kunne tilegne os de gamles Udtale efter Kvantiteten,
"4
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 109
som vi aldrig have hørt, for at fremkalde et nogenlunde analogt
Indtryk, nødes til at anvende det, der hos os træder i Kvanti-
tetens Sted, Akcenten, paa samme Maade. Hvor fjernt sligt
har ligget de gamle, viser sig bl. a. i de gamle Forfatteres
overordentlig omhyggelige Behandling af den rhetoriske Rythmus.
«Der findes ikke et eneste Ord om Ordenes Akcent som Noget,
der kom i Betragtning ved den prosaiske Tales Indtryk. Den
kan altsaa heller ikke have havt nogen Indflydelse paa Versene»,
og der bør ikke være Tale om den Modstrid imellem Versakcent
og Ordakcent, der fra Bentleys Tid spiller en saa stor Rolle i
Behandlingen af latinsk Metrik. «Man tror, at de moderne
Sprogs Versebygning lægger en Betoning påa Stavelsen i den
stærke Taktdel, men det gjør den slet ikke. Stavelsen med-
bringer sin Akcent. Vi have ingen Versakcent, men Vers efter
Akcenten, hvilken høres baade udenfor og i Verset». «De
virkelig gamle Skribenter, som Horats (Ars poet. 253), nævne
vistnok en ictus og tale om percussiones, men de sige tydelig
nok, at de tænke påa Taktmaaålingen udenfor Verset («pedum et
digitorum ictu» Quintil.), ikke paa Betoningstryk i Verset selv
og paa dets Stavelser». Denne Taåktmaaling, der ikke let kan
undgaaes paa Musikens Omraade, hvor Tonernes Længde er
vilkaarlig, og som under den musikalske Udførelse ofte markeres
ved et lille Tryk, der dog er uden Indflydelse paa. Taktdelenes
Længde, kan ogsaa, navnlig i friere byggede Vers, findes hen-
sigtsmæssig ved den metriske Recitation, men heller ikke der
har den nogen Indflydelse paa Stavelsernes Længde eller Kort-
hed. Stavelsernes Kvantitet forandres ikke derved, og dersom
Versemageren i en snæver Vending tillader sig at bruge en kort
Stavelse som lang, kan denne naturligvis faa det lille Tryk, som
den lange Stavelse ellers mulig vilde have faaet, men dette er
en ligegyldig Sag, og frier ikke Digteren for den Beskyldning,
at have begaået en metrisk Fejl. M. har Ret i at Ictus metri-
cus i den Betydning, hvori Filologerne pleje al tage dette Ord,
wer en ren Opdigtelse». Klarest viser dette sig maaske, naar
110 J.L. Ussing.
man overvejer det bekjendte Opløsningsforhold, hvorefter to
korte Stavelser sættes lig én lang. En Tribrachys, kan jo saa-
ledes staa baade i Stedet for en Trochæ og en Jambe, men i
første Tilfælde sætter man Akcenten over den første Stavelse
(&c.], I sidste Tilfælde over den anden (.….), hvoraf Følgen
er, at f. Ex. facere i første Fald læses med Akcenten paa iste
Stavelse, i sidste Fald paa den, hvilket sidste vilde være fore-
kommet enhver Romer fuldstændig latterligt. Paa Grund af
Opløsningsfriheden kunne de samme Ord findes i Begyndelsen
af et trochaisk og et iambisk Vers, men man mener, de have
havt en forskjellig Ictus i de forskjellige Versemaal, og mindst
dén ene af de to Maader, hvorpaa man læser dem, kommer i
fuldstændig Strid med Ordenes Kvantitet, hvorpaa Verset beror.
Saaledes Nimio såtiust trochaisk, Nimib satiust iambisk, ånimum
vincunt troch., animum vincunt iamb., Famigeratéori iamb.,
Fåmigeråtori troch., Polliceor iamb., Pollicebr trochaisk. I
def iambiske "Se plenar (SFS SER SS TE kanden
ide Fod (den sidste Jambe) være ej blot en Tribrachys, men
ogsaa en Daktylus. Vi faa Versslutninger som mag'/nifacejre,
ecfice'ret, infide|lis fue'ris. Sætter man nu der Tontegnet over
den Zden Stavelse i den omtalte Fod, og læser op derefter, saa
at altsaa den første Stavelse bliver tonløs og gjør. Indtrykket
som kort, da er man unægtelig i Overensstemmelse med vor
almindelige Udtale af latinsk Prosa, men Verset er spoleret;
man har faaet et Oktonar i Stedet for et Septenar, hvilket giver
en aldeles forskjellig Karakter. Ictus metricus er i Virkeligheden,
som den plejer at anvendes, mindre et Hjælpemiddel til For-
staaelsen af latinske Vers end en Hindring derfor.
M.s Metrik er kun en Begyndelse, indeholdende Metrikens
almindelige Del og af den specielle Metrik de daktyliske Vers.
Det er meget beklageligt, at han ikke har fuldendt den. Denne
Værkets fragmentariske Tilstand er ogsaa Grunden til, at han
ikke har oversat den paa Tysk og indlemmet den i sine Kleine
philologische Schriften, hvortil dog i alt Fald den almindelige
Del tilligemed det kritisk-historiske Tilbageblik vel egnede sig,
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. Sj]
noget, der såa meget mere er Grund til at beklage, som de
dér med stor Styrke bekæmpede Vildfarelser endnu stadig spille
en anselig Rolle i den tyske Filologi.
Fra den latinske gik M. over til den græske Grammatik,
og i 1846 udgav han sin «Græsk Ordføjningslære, især for den
attiske Sprogform». Han følger her det samme System som i
den latinske Syntax, og saa vidt muligt svarer Paragraf til Para-
graf, hvilket i høj Grad letter Oversigten og hjælper under
Brugen; men der er maaske endnu mere nyt og ejendommeligt
i denne end hin, da Æmunet her var mindre bearbejdet. Ogsaa
denne blev oversat paa Tysk 1847 og lige som den latinske
ledsaget med forklarende Bemærkninger, der optoges i Tidskriftet
Philologus; men kort efter udbrød Krigen imellem Danmark og
Tyskland, og den danske Forfatters Værk blev, saa vidt muligt,
ignoreret. Dog syntes det, som Bogen maatte være udsolgt; thi
den var i lang Tid ikke at faa i Boghandelen, indtil M. i 1884,
nærmest foranlediget ved Opfordring fra fransk Side, udgav den
i en ny og forbedret Skikkelse baade paa Fransk og paa Tysk.
Madvigs Kundskab til de gamle Sprog fandt en fortrinlig
Anvendelse ved de gåmle Skribenters Kritik og Fortolkning.
Hans Mesterskab som Textkritiker er almindelig anerkjendt, og
man plejer al betragte dette Felt som hans egentlige Omraade.
Hans fleste Skrifter, ligefra hans første Optræden indtil hans
Død, ville ogsaa være at henføre under denne Kategori, nemlig
hans Magisterdisputats «Emendationes in Ciceronis libros de
. Legibus et Academica» 1826, «Epistola ad Orellium» 1828, Udgaven
af «Ciceronis orationes selectæ Xll» med tilhørende kritisk Fortale
1830 (7de Udg. udkom 1885), hvortil sluttede sig et Universi-
tetsprogram 1831, optaget med Tillæg i Opuscula academica,
Programmerne om Ciceros Verrinske Taler 1832 og 33, om Talen
pro Caelio 1833, om Talerne pro Sestio og in Vatinium 1833
og 34, om Talerne de provinciis consularibus og pro Balbo
1854 og 55, om Cicero de Legibus 1836, alle optrykte i Opuscula,
112 J. L. Ussing.
og efter at dette Værk i mange Aar havde været udsolgt, nu
påa ny tilgængelige i den Udg. 1887. " Hertil kom Udgaven af
Cato maior og Lælius med kritisk Fortale 1835, og endelig hans
store Hovedværk, «Ciceronis de finibus bonorum et malorum libri
V», 1839 (3die Udg. 1876). Alt dette drejede sig om Cicero,
der selvfølgelig maatte være en Hovedgjenstand for hans Stu-
dium; men ogsaa latinske Digtere havde meget at takke hans
Kritik for... Om Juvenal skrev han et Par fortrinlige Program-
mer 1830 og 1837, om Lucrelts (de lacunis aliquot codicum
Lucretii) 1832, ogsaa optagne i Opuscula, og i 1843 udgav han
til Forelæsningsbrug « Poetarum aliquot Latinorum carmina selecta».
Senere henvendte han sin Opmærksomhed særlig paa Livius,
som han allerede i Studenteraarene havde gjort til Gjenstand
for et omhyggeligt Studium. 1860 udgav han de epokegjørende
«Emendationes Livianæ» (den Udg. 1877), som saa 1861—64
efterfulgtes af hans Textudgave af denne Forf. i 4 Bind, hvoraf
stadig snart en snart en anden Del udkommer i nye Udgaver.
Hele sit Liv igjennem meddelte han snart hist, snart her be-
tydningsfulde Rettelser til græske og latinske Forfattere, som
han under Læsningen var kommen til at gjøre, og ogsaa her i
Selskabet have vi hørt interessante textkritiske Foredrag af ham,
som 3. Decbr. 1869 og 24. Febr. 1871. Endelig samlede han
påa sine gamle Dage den hele store Skat af Textrettelser, han
havde liggende, og udgav dem med en almindelig theoretisk
Fortale som «Adversaria critica» i 2 tykke Bind 1871—73, hvortil
endnu i 1884 blev føjet, et 3die.
Madvigs kritiske Fremgangsmaade er bekjendt nok og,
takket være hans Bestræbelser, den er ikke hans Særeje, men
er optaget af alle. Den bestaar simpelthen i at klare sig
Kildernes, d. e. Haandskrifternes, Beskaffenhed og indbyrdes
Forhold, og saa, efter Fjernelsen af de upaalidelige og dem,
der vise sig kun at være Afskrifter af andre bekjendte, at grup-
pere de brugbare efter deres Slægtskab med hinanden og deres
tilsyneladende Nærhed til Originalhaandskriftet, for da at udfinde
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 113
hvad der maa have. staaet. i. dette og, for saa vidt dette skulde
være fejlagtigt eller uforstaaeligt, da at søge at. rette Fejlen.
Dette kan i mange Tilfælde, hvor Fejlen indskrænker sig til
enkelte Bogstaver, der let forvexles, eller hvor Forfatterens
Tankegang er aldeles klar og hans Udtryksmaade andenstedsfra
fuldstændig bekjendt, som ved Cicero, gjøres såa sikkert, at
der ikke kan være Tvivl om Rettelsens Rigtighed, medens man
i andre Tilfælde, navnlig hvor der er Huller i Texten, kun om-
trentlig .kan tænke sig, hvad Forf.' har villet sige. Saadanne
Steder holdt M. ikke af at røre ved, men i den førstomtalte
Klasse viste sig hans store Virtuositet; thi faa eller ingen har
besiddet større Evne end han til at gribe en antik Forf.s Tanke-
gang og havt et saa fuldstændigt Kjendskab til Sproget og de
enkelte" Forfatteres Stil, at det naturlige, ofte det eneste mulige
Udtryk strax tilbød sig for ham. Dette gjælder næsten om alle
hans Rettelser til Cicero, og om de allerfleste til Livius, over-
hovedet om de Forfattere, som han særlig og vedholdende har
syslet med. I den store Mængde Rettelser til andre Forfattere,
som ere faldne ham ind under Læsningen, vil man ogsaa finde
mangfoldige Guldkorn. Der kan findes et og andet, som ikke
vil staa sin Prøve ved fornyet. Overvejelse; men aldrig vil man
finde et løst og letfærdigt Indfald, eller, selv om man ikke kan
skjænke Rettelsen sin Tiltro, gaa bort fra den uden Udbytte.
Madvigs Kritik gik ikke blot ud påa at rette enkelte for-
vanskede Steder i. de gamle Texter, men ogsaa paa Skrifterne i
deres Helhed; thi ogsaa her bliver der af og til Spørgsmaal om
Overleveringens Paalidelighed, om et Skrift med Rette bærer
den Forf.s Navn, hvorunder det gaar, om .de deri indeholdte
historiske Efterretninger grunde sig paa virkelig Overlevering
og påa troværdige Kilder, eller om det er løse Fantasier eller
endog Humbug og Bedrag, overhovedet om et Skrifts rette
Vurdering og dets Plads i Litteraturens Historie. Allerede i sin
Doktordisputats «de Q. Asconii Pediani et aliorum veterum inter-
pretum in Ciceronis oraåtiones commentariis» 1828 leverede M.
Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1887. g
114 J. L. Ussing.
et mesterligt Arbejde af denne Art, hvori han paaviser, at den
under Asconius Navn udgivne Kommentar til de Verrinske Taler
ikke er af den sagkyndige Forf. fra det første Aarh. efter Chr.,
hvis Navn den bærer, men af en uvidende Grammatiker fra Old-
tidens allersidste Dage. Det følgende Aar (1829) bragte i Uni-
versitetsprogrammet «de L. Apuleii fragmentis de orthographia
nuper inventis» (Opusc. p. 1) en lignende Afhandling, men over
et mindre betydeligt Æmne. Det paavises ogsaa her, at de
Smaaskrifter, der gik under dette Navn, ikke var af samme
Forf., de tidligere udgivne Stykker «de nota aspirationis» og
ude diphthongis» tilhøre Middelalderen, det senest (af Mai og
af Osann) udgivne «de orthographia» er et Vindbeutleri fra
Renaissancetiden, hvis pompøse Citater kun ere udskrevne af
en af Ovids Elegier. Hvad M. her var bleven opmærksom paa,
hvor tidlig den største Del af den antike Litteratur forsvandt,
saa at kun et lille og tarveligt Udvalg stod til de senere For-
fatteres Raadighed, var et Fænomen, der stadig interesserede
ham, og som han tidt udtalte, at han ønskede nærmere oplyst
ved Specialundersøgelser. At ogsaa Vitruvius de architectura
kunde trænge til en lignende kritisk Behandling, havde han en
Anelse om, dog ikke paa Grund af Citaterne, som han ikke
havde undersøgt nærmere, men paa Grund af. Stilen, der fore-
kom ham umulig at kunne tilhøre en Forf. fra Augusts Tid.
I Programmet «de L. Attii didascalicis» 1831 var Opgaven
vanskeligere, da det ikke gjaldt om at kritisere et foreliggende
Dokument, men om den rette Forstaaelse, af Beretningerne om
et forsvundet Skrift, men den var ogsaa mere lønnende, idet
Afvisningen af Osanns letfærdige Forsøg paa at forkaste Over-
leveringens Vidnesbyrd stillede de litterære Forhold i Kom i
2. Aarh. f. Chr. i et klarere Lys end de hidtil havde staaet for
de Fleste. Ikke mindre taknemmelig maa man være ham for
den Maade, hvorpaa han i Fortalen til 2, Udg. af Ciceronis
orationis selectæ (optaget i Opuscula II) gjendrev de nyere Kri-
tikeres Forsøg paa at erklære de 3 sidste Catilinariske Taler
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 115
for uægte, eller for hans bestemte Hævdelse af, at de andre
Taler, som Markland og F. A. Wolf havde frakjendt Cicero (Ta-
lerne post reditum in Senatu og ad Quirites, pro domo sua og
de haåaruspicum responsis, for ikke at nævne Talen pro Marcello)
virkelig ere af ham"), ligesom og for hans ubetingede For-
dømmelse af Hofman Peerlkamps og lignende Forfatteres Be-
handling af Horats.
Paa dette Sted måa endnu omtales den lille Afhandling om
den saakaldte Granius Licinianus, som blev foredraget her i
Selskabet 4. Decbr. 1857 og findes trykt i Oversigterne, hvori
det paavises, at de nylig fundne Brudstykker, som Pertz havde
udgivet, ikke, som Udgiveren mente, tilhøre en anselig Forf.,
der var ældre end Livius, men et flere Aarhundreder senere
gjort Udtog af Livius. Men det interessanteste af M.s smaa
Arbejder over den klassiske Oldtids Litteraturhistorie er vistnok
hans «Bemærkninger over den dramatiske Poesis Frugtbarhed
hos Athenæerne og dens Betingelser», der blev foredraget her
i Selskabet d. 6. Febr. 1863, trykt i Tidskrift for Philologi 4.
Aarg. S. 209 ff., og paa Tysk i Kleine philologische Schriften
S, 421 ff. . Efter en Skildring af den store Frugtbarhed i Frem-
bringelsen af Tragedier og Komedier i Athen i det 5., 4. og
første Halvdel af 3. Aarh., paavises det, hvorledes denne svarede
til de Krav paa sceniske Forestillinger, Samfundet gjorde. Vig-
tige Spørgsmaal om Dramernes Opførelse have her faaet deres
Besvarelse, og Forhold, der før syntes aldeles ubegribelige, vise
sig simple og naturlige. Der kan ikke længere være nogen Tvivl
om, at der paa den store Dionysosfest i 3 Dage opførtes nye
Tragedier af 3 dertil antagne Digtere, der hver mødte med 3
Tragedier og et Satyrdrama, samt at der saavel ved denne Fest
som ved Lenæerfesten opførtes 3 Komedier af 3 Digtere; fra
Begyndelsen af 4. Aarh. forøgedes IKomediernes Tal, i det mindste
ved Lenæerfesten, til d. Den af disse Digtere. hvis Arbejde
1) Adversaria critica Il p. 211.
9
146 J. L. Ussing.
gjorde størst Lykke, fik Prisen; de andre maatte nøjes med
deres Honorar og med den Ære at have faaet et Stykke opført
påa Festen i Athen. Det vil vanskelig kunne undskyldes, naar
tyske Lærde") endnu tale om i., 2. og 3. Pris. Der var selv-
følgelig kun én Digter, der fik Prisen, men de fik alle For-
fatterhonorar, om end forskjelligt efter den Orden, hvori Dom-
merne satte Stykkerne, og derfor blev ogsaa denne nævnt i den
officielle Bekjendtgjørelse >). " Havde de sparsomme Indskrift-
stumper, der give Oplysninger om disse Forhold, foreligget i
den Form, hvori de nu ere udgivne, vilde M. sagtens have
udtalt sig anderledes om en og anden Enkelthed; men Nøglen
til Forståaelsen har M. fundet, og Hovedresultatet er det, som
fremsattes i den nævnte Afhandling.
Naar Madvig skulde bestemme Filologiens Begreb, hævdede
han altid, at det var en historisk Videnskab. Fan definerede
den som «Forskningen over og Fremstillingen af svundne Kultur-
perioder og Kulturtilstande gjennem Fortolkning af deres efter-
ladte Mindesmærker, frem for alt Litteraturen». Og den klas-
siske Filologis Opgave satte han i «Tilvejebringelsen af en
alsidig, fyldig og selvstændig Erkjendelse og Beskuelse af
Grækenlands og Roms Tjilværelse som et særeget Trin i Men-
neskehedens Historie». «Den bliver altsaa selv den fuldstændige
gamle Historie i dennes fulde Alsidighed». Naar mån nu efter
denne Definition spørger, hvorfor han da ikke har skrevet en
Grækenlands og Roms Historie, da er Grunden ikke såa meget
at søge i, hvad han ved samme Lejlighed tilføjede, at Filologien
er Historien «ikke som Beretning, men som Beskuelse; dens
Særkjende er Autopsien», som i hans egen Individualitet.
1) Lipsius i Berichte d. Såchsischen Gesellschaft 1885 S. 420.
2) Dette fremgaar utvivlsomt af Forholdet ved Panathenæerne, baade ved de
musiske og de gymniske Kampe, saaledes som vi kjende det fra Ind-
skrifterne, Corp. Inscr. Atticar. II, 2, n. 965 a og b, hvormed kan sam-
menlignes Aristoph. Frøer 367 med Schol. og Hesychios s. v. meodås.
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. RA
Skjøndt han, takket være hans vidunderlige Hukommelse, var
mere hjemme baade i Oldtidens og den nyere Tids, ikke mindst
Fædrelandets Historie, end de fleste, og skjøndt han, især i
sine ældre Dage, håvde stor Lyst til at fortælle og hans For-
tællemaade var lige saa klar som hans filosofiske Udviklinger,
laa det dog ikke ret for ham at skrive Historie. Han har i sine
Livserindringer leveret en mesterlig historisk Skildring af Born-
holm, som den var i hans Barndom, og han har i den øvrige
Del af Bogen givét overordentlig værdifulde Bidrag til Samtidens
Historie; men han skriver kun, hvad han selv havde sét og op-
levet, ikke hvad han havde hørt eller læst sig til. I hvad der
fortaltes om fjernere Tider opdagede hans kritisk prøvende Aand
let, hvad der var skjævt og uklart. Dette maatte han rette, og
rette saa eftertrykkelig, at Vildfarelsen blev aabenlys for alle;
men åt give en sammenhængende Fremstilling, hvori meget, ja
det meste maatte blive Gjentagelse af, hvad andre havde skrevet,
kun rettet hist og her, og af og til sét i en ny Belysning, det,
syntes hån, kunde overlades andre. Han vilde grave og rense
Vingaarden, binde Kankerne op og beskjære dem; Høsten,
tænkte han, blev nok besørget. Hans Udgave af Cicero de
Finibus (1839), hvor han af egen Drift leverede et fuldfærdigt —
man behøver vist ikke at tilføje: mønsterværdigi — Arbejde,
staar psychologisk sét ene i hans Forfattervirksomhed. Da han
havde udgivet «Emendationes Livianæ» (1860), vilde han helst
lægge Livius hen for at tage fat paa andre Opgaver, og det var
kun hans Venners, jeg tør vel sige: mine egne, Forestillinger
om, at det var Uret selv at gjøre alt det grove Arbejde og lade
andre høste Lønnen, der bevægede ham til at levere den Ud-
gave af Livius, som spiller en saa anselig Rolle i den filo-
logiske Litteratur. Han stillede som Betingelse, at jeg skulde
hjælpe ham, og jeg maatte finde mig i, at ogsaa mit Navn blev
sat paa Titelbladet, og at en lille Afglans fra Mesteren ogsaa
faldt paa mig. Ganske paa samme Maade gik det med hans
sidste Hovedværk: Den romerske Stats Forfatning og Forvalt-
118 J. L. Ussing.
ning (1881—82). Det store Antal epokegjørende Special-
forskninger over herhen hørende Æmner, han havde udgivet,
var fremkommet efter hans eget Initiativ; men kun langvarige
og indstændige Opfordringer fra hans Venner formaaede ham til
at udgive det samlede Hele, skjøndt det laa saa godt som fær-
digt for ham efter de gjentagne Bearbejdelser i Forelæsningerne.
Men da Beslutningen endelig var taget, tog han fat paa Værket
med Lyst og ungdommelig Energi, og veg ikke tilbage for en
ny Gjennemarbejdelse af Stoffet og Kilderne, baade Forfatterne,
han kjendte saa godt, og Indskrifterne, hvoraf en stor Del først
ved de seneste Fund og i de nyeste Samlinger var bleven til-
gængelig, Studier, der vilde synes de fleste uoverkommelige,
især naar man ikke kunde bruge sine egne Øjne, men maatte
lade læse for sig. I Overensstemmelse med hans ovfr. anførte
Definition af Filologien blev det ikke en historisk Beretning,
men en systematisk ordnet Skildring, hvori Historien spillede
en væsentlig Rolle. Historien finde vi i Anordningen af Stoffet,
og vi se den for sig selv i Indledningen til Værket.
Den korte Oversigt over Roms Historie, som der gives, er
påa en Maade et Udtog af det fortræffelige Program, han skrev
i 1840 i Anledning af Christian den Ottendes Kroning: «Blik
påa Oldtidens Statsforfatninger med Hensyn til Udviklingen af
Monarchiet og en omfattende Statsorganisme». Ogsaa dette
Skrift har sin polemiske Side; M. skrev, som sagt, kun hvor
" der var Vildfarelser at rette; men den Mand, imod hvem her
Indsigelsen rettes, er ikke nogen Specialfilolog; det er Hegel,
hvis «Philosophie der Geschichte» var udkommet tre Aar i For-
vejen og havde vakt en uhyre Opsigt, som rimeligt. var, naar
et såa aandrigt Arbejde fremtraadte i en saa tiltalende Form.
Nu ville vel de fleste indrømme, at Bogen er mere vækkende
end belærende; men dengang løftede man den til Skyerne.
Ogsaa M. anerkjender Værkets Fortjeneste; men «han billigede
hverken Forf.s Maade at henlægge de i Folkenes Liv virkende
Momenter, sondrede i skarpe Modsætninger, paa enkelte Punkter
L. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 119
af Historien», eller «hans vilkaarlige Brug af Kategorier, der
hverken vare indholdsrige eller bestemte nok, til åt betegne
Folks vg Tiders Charakter», ligesom den store Filosof jo ogsaa
ofte «havde en ufuldstændig og urigtig Anskuelse af historiske
Forhold og Tilstande». . M. har i dette Program leveret et Ka-
pitel af Historiens Filosofi, hvis Hovedtræk han tidligere havde
meddelt i Forelæsninger og i Indledningen til hans Afhandling
de coloniis Romanis, men som han nu påa Grund af den givne
Anledning tog frem til ny Bearbejdelse. Han giver en klar
Charakteristik af det græske og romerske Statsliv, og særlig af
Romerstatens Udvikling. Han viser, hvorledes Republiken, der
var fremkommet som Forfatningsform for en mindre By med et
indskrænket Landomraade og forudsatte alle frie Borgeres Del-
tagelse i Statslivet, blev en Urimelighed ved Statens Udvidelse,
og maatte sprænges, da den blev en Verdensstat; hvorledes
Monarchiet maatte opstaa og maatte blive som det blev. Ingen
preussisk Absolutisme blænder Forfatterens Øje, men en ægte
Frihedsfølelse lyser ud af det, og en uhildet historisk Betragt-
ning gåar igjennem hele Afhandlingen. Han forgudede ikke
Cæsar, men han respekterede ham og undskyldte ham. «Maatte
det end om Cæsars Foretagender og om Conflicten imellem
deres Moralitet og deres verdenshistoriske Nødvendighed i en
vis Henseende hedde: «Det er vel umuligt, at Forargelsen ikke
skulde komme i Verden, men ve den, ved hvem den kommer»,
kom dog Forargelsen ingenlunde ved ham alene, og heller ikke
gaves det ham blot at udføre Forargelsen, men ogsaa en Del
af Udsoningen». Verdensmonarchiets Nødvendighed indsaa M.;
men hån saa ogsaa dets Ulemper, og at det romerske Rige kun
skulde berede en foreløbig Enhed; thi «Beboerne af saa mange,
saa vidt udstrakte og adskilte, saa højst forskjellige Lande,
kunde og skulde ikke fra de forskjelligste forudgaaende Ud-
viklinger smelte sammen i en ægte Folkeenhed, der, hvis den
havde vedligeholdt sig, vilde have berøvet den fremadskridende
120 J.L. Ussing:
Kultur de nationale Ejendommeligheders Mangfoldighed -og Vexel-
virkning».
Den romerske Statsforfatning og dens Udvikling havde lige
fra først af været en Hovedgjenstand for Madvigs Studier. Han
behåndlede den først i kortere Forelæsninger til Anden Examen,
senere i udførligere Foredrag for de filologiske Studerende, … og
mange enkelte Afsnit, som hidtil vare urigtig opfattede, ud-
viklede han i særegne Afhandlinger, saaledes i hans Universitets-
programmer «De loco. Ciceronis in libro IV de- republica ad
ordinis equestris instituta spectanti» 1830, «De iure et con-
dicione coloniarum populi Romani» 1832, «De tribunis aerariis».
1838, der atter ere udgivne i hans Opuscula academica 1834
og 1842, og påå ny reviderede i 2. Udgave 1887; fremdeles i
de danske Programmer « Befalingsmændene og Forfremmelses=-
vilkaarene i: den romerske Hær, betragtede i deres Sammen-
hæng med Standsforholdene hos Komerne i det Hele» 1864,
oversat paa Tysk i «Kleine philologische Schriften», samt «Be-
mærkninger om enkelte Punkter af den romerske Strafferetspleje
i Republikens Tid» 1879. Ogsaa her i Selskabet har han oftere
behandlet herhenhørende Æmner, som i 1876 «Bemærkninger
over T. Livius' Fremstilling af den romerske Historie med Hen-
blik paa den antike Historieskrivning i det Hele» (Oversigt.
S. 158—173), forskjellige mindre Meddelelser i 1877, 78 og 79,
endelig i 1884 «Bemærkninger om Forskjellen imellem de hos
Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser og Vedtægter
om Slavers" Frigivelse og de Frigivnes. Stilling» (Oversigt.
S. 101—108)j.
Roms Forfatningsforhold havde lige fra Videnskabens Gjen-
fødelse været Gjenstand for ivrig og i mange. Maader dygtig
Behandling; Manutius, Sigonius og andre gamle Filologer havde
ved Siden af stor Lærdom havt en egen Gave til let og klar
Opfattelse af Oldtiden; men de senere Aarhundreders: Lærde
havde væsentlig indskrænket sig til enkelte Oplysninger til For-
fatterne og Samling af Materiale uden at man var naaet til en
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 121
>
brugbar, med klar Forstaaelse affattet Fremstilling af Helheden,
indtil i' dette Aarh. Niebuhr og Savigny bragte Videnskaben i et
nyt Spor. Niebuhr havde med ægte historisk Sans sét, at hvad
man udgav for oldromersk Historie, var et senere Fabrikat og
for en stor Del manglede historisk Værd og Auctoritet; men
hans Hypothese om, at det skulde være en Omskrivning af
episke Digte og hans vilkaarlige Forsøg påa at konstruere den
fjerne Oldtids Forfatning tildels efter aldeles upaalidelige Kilder
(Laurentius Lydus) maatte M. forkaste. Han anerkjendte altid
Niebuhr som den, der havde banet Vejen til en sandere Er-
kjendelse; men han satte langt mere Pris paa Savigny, hvis
klare juridiske Blik ikke indlod sig påa dristige Hypotheser,
men lod Gjenstandene vise sig i deres naturlige Sammenhæng.
M.s fra Barndommen af udviklede juridiske Sans og hans
Følelse for systematisk Orden satte ham i Stand til allerede fra
først af at fremstille det System af «de romerske Antikvileter»,
som han siden stadig fastholdt, og som igjennem Bojesens
Haandbog blev det store Publikums Ejendom; hans senere Del-
tagelse i det politiske Liv og den praktiske Statsstyrelse modnede
og befæstede hans Anskuelser, og saaledes foreligge de i hans
sidste, afsluttende Værk. Der findes intet Kapitel deri, hvori
man ikke kjender hans ordnende og rettende Haand, og mange
Kapitler skyldes ham næsten helt og holdent. I 1. Kap. «om
Romerfolket og Romerriget» møde vi saaledes Begrebet Gives
sine suffragio, som først er klaret af M., og som ikke kan mis-
forstaaes uden at hele Roms ældre Historie misforstaaes. I 2.
Kap., om KRomerfolkets- Inddeling, om Patricier og Plebejer
0. S.V., kunde M. for en. Del følge Niebuhr, men han ind-
rømmer ærlig, at der er vigtige Spørgsmaal, hvorom vi vide
meget lidt, som om det ældste Klientforhold og dets Ophør,
om Centurieforfatningen i dens forskjellige Perioder og Former.
Hvad dernæst angaar de forskjellige Stænder, da hævder M. be-
stemt en Census for Senatorerne lige fra først af; KRidder-
standens Forhold og det tidligere, og endnu af Mommsens Skole,
199 J. L. Ussing.
ganske misforstaaede Begreb tribuni ærarii fremsættes som i de
ovfr. nævnte Programmer. Udbyttet af hans epokegjørende Pro-
gram om Colonierne findes i 7. Kap. Det 8. indeholder Rets-
væsenet, hvor saavel: Hovedbegreberne som særlig Kriminalretten
og Processen fremstilles saa klart og anskueligt, at der ikke
kræves særlig juridisk Fordannelse for at følge med. Lige saa
fortrinlig er Fremstillingen af Finantsvæsenet (navnlig for Re-
publikens Tid) i 9. Kap. og af Krigsvæsenet i 10., hvor M.
bl. A. ligesom i Programmet 1864 gjennemfører Adskillelsen
imellem overordnede og underordnede Befalingsmænd som hen-
hørende til to bestemt adskilte Samfundsklasser, uden åt man
kunde gaa over fra den ene til den anden.
Man kan ikke tænke sig en større Forskjel imellem to
Behandlinger af samme Æmne end imellem Madvigs «Den
romerske Stats Forfatning og Forvaltning» og Th. Mommsens
«Romisches Staatsrecht». SM. har, som han selv siger i
Fortalen til den tyske Udgave, forsætlig undladt at omtale
Mommsens Værk. De tyske Kritikere bebrejde ham, at han
ikke har taget Hensyn til det; jeg er bange for, at hvis han
havde villet gjøre det, var hans Bog aldrig bleven skrevet. Vi
havde faaet en Række polemiske Afhandlinger, hvori Uholdbar-
heden af Mommsens Fremgangsmaade og Uvederhæftigheden af
mange af hans Resultater var bleven slaaende eftervist, men
næppe nogen samlet Helhed!). Mommsens Værk er en be-
1) I Fortalen til den tyske Udgave S. VIII udtaler Madvig sig saaledes: «Es
wurde eine sonderbare Affectation sein, wenn ich in diesem Zusammen-
hange Mommsens råmisches Staatsrecht unerwåhnt liesse, und nicht
hier ausspreche, was man aus vielen Stellen meines Buches, vielleicht
mit minder wohlwollenden Zusåtzen, herauslesen wurde, dass das Werk
trotz sehr vieler verdienstlichen Einzelheiten mich doch im ganzen nicht
befriedigt. Eine Darstellung des råmischen Staatsrechts, die mit Ueber-
gehung des Volkes und des Senates mit der Magistratur anfångt, ent-
behrt der nåthigen Grundlage; kommt nun hierzu ein Bestreben, die in
der Wirklichkeit hervortretenden Formen und Einrichtungen aus all-
gemeinen, dem Bewustsein der Romer untergeschobenen Begriffen und
Theorien aåbzuleiten, zumal so unbestimmten wie Kollegialitåt u. s. w.,
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 123
undringsværdig Skabning, som kun kunde udføres af en Mand
med hans uhyre Detailkundskab, men den juridiske Skarpsindig-
hed er ham dyrebarere end Historiens virkelig overleverede Gang.
Hans «Staatsrecht» er et kunstigt System, hvor Grundbegreber,
der ganske sikkert aldrig have foresvævet Romerne, opstilles
og gjennemføres med stor Konsekvents, og Kjendsgjerningerne
tvinges til at bøje sig for dem. Systemet er ham alt; «Institu-
tionernes historiske Udvikling hører ikke herhen» ”). Som om
en historisk Opgave kunde behandles anderledes end historisk.
Ved en modsat Fremgangsmaade kommer man til falske Resul-
tater, noget som kunde undskyldes hos Hegel, men ikke hos
Mommsen. Historiens Udvikling beror jo ikke paa det System,
vi finde Behag i at abstrahere os; men den indre Nødvendighed
modificeres ved Øjeblikkets Trang og Omstændighedernes Krav.
Det, som Madvig har givet, er en Skildring af Romerstaten,
som den historisk har udviklet sig, og i Sandhedens Interesse
maa man takke ham for, at han ikke har villet give andet. —
Den diametrale Modsætning imellem disse to Forfattere forklarer
den tyske Ikritiks Stilling til Madvigs Værk. Man kan give
de tyske Kritikere Ret i, at Madvigs Behandling af Kejsertiden
og dens Institutioner staar tilbage for hans Behandling af Re-
publiken; Kejsertiden har ikke i den Grad som Republiken hørt
til hans Ungdoms Studier, og han har paa dette Omraade ikke
und noch dazu eine Neigung zu nicht ganz naturlichen und besonnenen
Kombinationen und Hypothesen, geht nothwendig daraus etwas Schiefes
und Gekunsteltes hervor, selbst in der spåteren geschichtlichen Zeit,
wie es sich in der theoretischen Konstruktion der kaiserlichen Staats-
verfassung zeigt, wie gern man auch den Scharfsinn und die ausser-
ordentliche Gelehrsamkeit des Verfassers und seine ganz einzig dastehende
Beherrschung des ganzen, ausserhalb der Litteratur liegenden monu-
mentalen Stoffes anerkennt und bewundert. »
Staatsrecht I, S. 94: «Die Entwickelung der Institutionen ... gehårt nicht
in diesem Zuzammenhang». Ønsker Nogen i Korthed at danne sig en
klar Forestilling om Mommsens Methode, da gjennemlæse han den
umiddelbart forud for disse Ord gaaende Udvikling af «die stådtische
und militårische Amtsgewalt»,
1
124 J. L. Ussing.
i samme Grad som hist været Herre over hele Detaillen; men
naar Tyskerne med skyldig Anerkjendelse af Værkets Fortrin i
2. Del, Statsforvaltningen, ere tilbøjelige til at bryde Staven over
1. Del, Statsforfatningen, da kommer dette af, at de ere hildede
i Mommsens System.
Grækenlands Historie og politiske Forhold spiller en mindre
Rolle i Madvigs Forfattervirksomhed end Roms, ikke fordi
Grækenland interesserede ham mindre end Rom; tværtimod:
det modsatte var snarere Tilfældet; men paa Grund af For-
holdene kom han først i en senere Alder til at behandle «de
græske Antiqviteter» i Forelæsninger for Filologer, og derved til
at underkaste dem det fulde Detailstudium. I det hele taget
var ogsaa den nyere Filologis Behandling af de græske Stats-
forhold - mere tilfredsstillende end Behandlingen af Roms, og
skjøndt den i mange Punkter var ufuldstændig og trængte til
Supplering ved nye Kilder, som den jo ogsaa har faaet i rigt
Maal og forhaabentlig vil vedblive at faa, navnlig ved Indskrift-
fund, saa indeholdt den dog mindre Opfordring til kritisk Prø-
velse og Kettelse. Dog har M. ogsaa her ydet værdifulde Bi-
drag. I Februar 1864 foredrog han her i Selskabet nogle
«Bemærkninger om Forholdet imellem Folkemyndigheden og
Dommermyndigheden i Athen», trykte i Oversigt. S. 59 f., og
senere i udvidet Skikkelse i «Kleine philologische Schriften»
S. 378 fl. Det paavises her, at 79497 mzapavdnwv kun var be-
grundet paa Overtrædelse af de formelle Regler for Lovgivning
og Folkebeslutning og ikke paa disses materielle Indhold.
Endelig læses i Tidskrift for Filologi N. KR. I (1874) en Be-
handling af en græsk: Indskrift fra 170 f. Chr., der indeholder
en græsk Oversættelse af et Par romerske Senatusconsulta om
Forholdene i den bøotiske Stad Thisbæ, som Prætoren C. Lu-
cretius havde indtaget og behandlet med uforsvarlig Vilkaarlighed.
Denne Indskrift var nylig udgivet for første Gang af Foucart; M.
supplerer Hullerne noget anderledes og bringer Forstaaelse og
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 125
Klarhed i det hele. Det morede M. i dette og lignende Til-
fælde at iagttage den ubebjælpelige ordrette Øversættelse af det
romerske Forretningslivs staaende Formler, som vi næppe vilde
forstaa, hvis vi ikke kjendte de originale latinske Udtryk, og som
Oldtidens Grækere vist ogsaa fandt meget besynderlig. Hvor han
i græske Indskrifter traf saadanne Oversættelser eller ligefremme
Optagelser af latinske Formler og Embedsnavne, optegnede han
dette altid omhyggelig. Det var ham et nyt Vidnesbyrd om,
hvor stærkt romersk Væsen udbredte sig i den græske Verden,
men dog kun i det Ydre uden at faa nogen egentlig Indflydelse
påa Folkets Kultur og aandelige Liv.
Som bekjendt har Madvig ogsaa udenfor Videnskabens Inde-
mærker udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed. I Maaneds-
skrift for Litteratur, af hvis Redaktion han var Medlem (1829-38),
har han foruden forskjellige Recensioner skrevet en længere
Artikel om det lærde Skolevæsen, der indeholder Grundtrækkene
til den Reform af dette, som han senere gjennemførte. Der
findes af ham en stor Mængde lejlighedsvis udgivne Smaaskrifter
om almindelige sociale Anliggender (Studenteranliggender, Na-
tionalitet) og om brændende politiske Spørgsmaal, og først efter
hans Død er hans Forfattervirksomhed afsluttet med hans efter-
ladte Livserindringer. Alt dette er vel bekjendt, og det hører
egentlig ikke herhen; men jeg berører det for i Forbindelse
dermed at gjøre en Bemærkning om den såa meget omtalte
Madvigske Stil. I disse Skrifter, hvor han henvender sig til det
store Publikum, er hans Stil, som den var, naar han talte, i det
hele let og utvungen; men i de videnskabelige Arbejder, der
ere skrevne for Fagmænd, er dette ikke altid Tilfældet; der
finder man Stilen tung og trættende. Bred kan den dog paa
ingen Maade kaldes; thi den er fuldstændig fri for Gjentagelser;
den er stringent og concis!). Den er saa kort, som Hensynet
1) Smig. den lige saa interessante som sandru Skildring, M. har givet af sig selv
i nogle Optegnelser fra 1845, og som er aftrykt i «Livserindringer» S. 283.
126 J. L. Ussing.
til fuldstændig Nøjagtighed i Udtrykket syntes ham at tillade;
men dette er ham Hovedsagen. Tanken skal gjennemtænkes
og overvejes fra alle Sider, og værges mod Misforstaaelse alle-
vegnefra, og dog er det i sig selv kun én Tanke og skal frem-
stilles som såadan. Sætningen synes beregnet paa stærkt kri-
tiske og mindre velvillige Læsere; man kunde fristes til at
sammenligne den med et Pindsvin, der ruller sig sammen for
at være uangribeligt. De fleste vilde finde det heldigere, om
en og anden Bibestemmelse var udeladt og betragtet som selv-
følgelig, og om den ene Sætning var bleven opløst i flere; men
M. maatte udtømme Begrebet fuldstændig, og Sammenslutningen
stod for ham som det korrekte og det naturlige. Det var
maaske en overleveret Form, men i ethvert Fald var det en
Form, han følte sig vel tilfreds med, naar han i sine Fore-
læsninger plejede at sammentrænge Læresætningerne i Para-
grafer, der dikteredes for derefter at gjøres til Gjenstand for en
friere Udvikling. I saadanne Paragrafer bliver Sproget under
den forenede Bestræbelse for Korthed og Fuldstændighed, let
tvungent; og, skulde man nævne nogen enkelt Ting, der havde
havt Indflydelse paa Madvigs Stil, turde det være rigtigere at
nævne Vanen til at udtrykke sig i Paragrafform, end at udlede
den fra, at han tidlig havde vænnet sig til at skrive Latin eller,
som man har sagt, at han skrev latinsk Stil, selv naar han skrev
Dansk. Det latinske Sprog kræver ikke mere end det danske
en saadan Stil. Den sande Grund ligger i hans Individualitet
som den dybe og utrættelige Tænker, hvem det kun var om
Sagen selv og om Udtrykkets Rigtighed at gjøre; at Publikum
kunde have nogen anden Interesse eller skulde være for mage-
ligt til at følge ham, laa udenfor hans Tanke.
Og det samme er jo det charakteristiske for hans hele
Forfattervirksomhed, denne Stræben efter Sandheden for dens
egen Skyld uden nogen som helst Bestræbelse for at gjøre den
yndet eller behagelig for Læseren, man kunde sige uden alt
Koketteri. Den Ære, der virkelig tilkom ham, lod han ikke
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning. 127
tage fra sig; men han gjorde aldrig noget Forsøg påa at synes
mere end han var. «Original», har han sagt et Sted, «vilde
han kun være i den fuldstændige Opgivelse af Stræben efter
Originalitet». Der har derfor været dem, der frakjendte harn
Genialitet og sagde, han var kun en stor Kritiker. Ja visselig
var han en stor Kritiker, hvis skarpe Blik strax gjennemskuede,
hvad der var uklart og forvirret, og det ikke blot i V.idenskaben,
men ogsaa i Politiken og i det praktiske Liv; men det var han,
fordi han besad en Genialitet, der ikke i Værd staar tilbage for
nogen ånden, den sunde Menneskeforstands. Fra Vuggen af
udstyret med denne Gave, med en redelig og energisk Villie og
med en Sundhed, som aldrig lagde nogen Hindring i Vejen for
hans utrættelige Arbejdsomhed, har han naaet en saa høj Plads
iblandt Videnskabens Heroer som faa andre. Dette Selskab vil
altid betragte ham som sin Stolthed, og Mindet om ham skal
opfordre os til flittigt og besindigt Arbejde. Han vil intet have
imod, at den Indskrift, vi for 4 Aar siden satte paa den Medaille,
der bærer hans Navn, lyder som hans Formaning til Efter-
kommerne:
Åd caåelum scandunt non torvorum aårma Gigantum,
Sed quos fert studio lucis amor vigili.
128
Notæ Teuthologicæ.
Af
Prof., Dr. Japetus Steenstrup.
87).
(Hertil en fototyperet Udslagstavle, Tab.1 og Tab. Ill, fig. 1. 2).
Ommatostrephes Caroli Furtado. 1887. (Mém. de VAcad.
Koyale des Sciences de Lisbonne 1887.)
species bene distincta generis Ommatostrephis propr. dicti.
(Gfr, Tab. II. fig. 2).
= Omm.pteropus. Stp. p. p: 1855. (K. D. V. S. Overs. S. 199).
Sepra Loligo. Lin. p.p. 1766. System. Nat. XII sec. Synon. all.
Tinn. p.p. 1748. Syst. Nat. X. 'sec. 'Synon. all.
Loligo et Sepia. 172%. Ind. alphab. descript. Musei Regii
Rariorum.
Septa seu Loligo. 1710. Museum Regium, accurante
Lauerentzen P.1. Sect. Hl. nr. 40. Folio.
(Gfr, Tab JL fig. 1).
Sepia seu Loligo. 1696. Oliger Jacobæus… Museum Re-
sum bab FEER
= Loligo. 1674. Ad. Olearius. Die Gottorffische Kunstkammer.
eo see ab XV EET ERPEKEESE
Loligo. 1666. Ad. Oleartus. Die Gottorffische Kunstkammer.
Ao gplongor labs KAVIAR" 3:
1662, Abbildung eines erschrøcklitchen Meer- Wunders, so am
Ende des 1661 Jahrs in Holland zwischen Scheve-
lingen und Catwick auff der See gefangen worden.
(Cfr. Tab. I).
I mine «Notæ Teuthologicæ» Nr. 5 (K. D. V. S. Overs. for
1885, S. 109—27) bestræbte jeg mig for at give et Overblik
i
Meddelt i Mødet d. 13. Mai 1887.
Notæ Teuthol. 8 (De store Ommatostrepher i Alm.) 199
over flere Ommatostreph-Arter, der baade til meget spredte
Tider og påa meget spredte Steder vare blevne indførte i den
malakologiske Literatur og senere havde havt den fælles Skjæbne,
at de enten vare blevne forglemte eller miskjendte, men som
baade ved deres kraftfulde Udvikling i det hele og ved deres
" vingeagtige Udbredninger eller Hudvinger paa Sidearmene, navnlig
påa disses nederste Par (tredie Armpar), forekom mig at byde
"saa store Tilnærmelser til min Ommatostrephes pteropus, at de
alle, med en vis Ret, kunde formodes at udgjøre én Art med
denne.
Disse Former vare Owens Omm. (Xiphoteuthis) ensifer 1881,
Blainville's Omm. (Loligo) Brongniartii, 1823, og delle
Chiaje”s Omm. (Loligo) Todaropterus, 1822, og under For-
udsætning af, at Formodningen i dens hele Udstrækning bekræf-
tedes, vilde i Fremtiden Benævnelsen Omm. Todaropterus (delte Chiaje)
da blive gjældende for Arten.
Det er imidlertid ingenlunde nogen let Sag at afgjøre disse
og lignende Formers fuldkomne Overensstemmelse med hinanden
indbyrdes, eller paa den anden Side paavise deres mulige, be-
stemte Artsforskjellighed, være sig enten indbyrdes eller fra den
ene bedre kjendte Art. Saa løse som vore Kundskaber for Øje-
blikket ere om disse Dyr, kunne Spørgsmaal af den Art ikke
afgjøres paa en tilfredsstillende Maade, saafremt ikke den ene
Form umiddelbart kan blive sammenlignet med" den anden,
hele Rækken igjennem. Men en umiddelbar Sammenligning har
her saa godt som ingen Udsigt til at blive udført i nogen nær
Fremtid. Til dens Udførelse forudsættes jo, at disse meget
store Blæksprutter, som kun kunne opbevares i Spiritus og
hvis Flytning og Behandling frembyde overordenlige Vanskelig-
heder, skulle paa én Gang haves samlede ved Siden af hinanden.
Man maa vel erindre sig, at de hidtil kjendte og i vore Museer
opbevarede Individer af slige Blæksprutter alene hidrøre fra
tilfældig Stranding eller Ilanddrivning, og at denne oven i Kjøbet
har fundet Sted snart ved dette, snart ved hint Havs Kyster.
Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1887, 10
1:30 Japetus Steenstrup.
De indstrandede Individer have derhos som oftest fundet deres
Plads i Museer, der ligge meget langt fjærnede fra hinanden;
maaske er der lige saa mange af dem opbevarede i den nye
Verdens Museer som i den gamles, og vel at mærke: Individer
af samme Art findes næsten aldrig uden enkeltvis i
samme Museum.
Uheldigvis have vi hidtil ikke her kunnet tage vor Tilflugt
til det Surrogat for en umiddelbar Sammenligning, som gode
Fotografier i visse Tilfælde byde Naturforskerne. Saa længe
Talen nemlig er om tørre- Gjenstande, der paa Grund af deres
Størrelse, overordentlige Brækkelighed eller Uerstattelighed paa
ingen Maade kunne fjærnes fra deres Opbevaringssteder, lader
Midlet sig fortræffelig anvende, men hidtil har man ikke for-
maaåaet at give os brugbare Fotografier eller Lysbilleder af
vore vaade eller i Vædske opbevarede Gjenstande, Blæksprutter
eller lignende. I lige saa høj Grad lader paa den anden
Side selv den udførligste Beskrivelse af slige store og med
et sandt Utal af enkelte ydre Organer udstyrede Væsener
os i Stikken, i det mindste saa længe som man ikke forud er
bekjendt med, i hvilke enkelte Punkter af Organisationen netop
nærbeslægtede Former indenfor en og samme Gruppe af Dyr især
have deres speciellere Ejendommeligheder udprægede, ved hvilke
Punkter derfor den udførlige Beskrivelse, ifald den her skulde
hjælpe os, fremfor alt maatte dvæle.
Istedetfor den umiddelbare Sammenligning, som Natur-
forskerne, uagtet dens Ønskelighed og Nødvendighed, indtil videre
maa savne, blive disse altsaa nødte til at lade sig nøje med den
Årt afsmiddelbar Sammenligning, der paaberaabtes i min for-
rige, Opsats om disse oversete eller glemte Former og som
tilvejebringes, saa at sige, igjennem en Kjæde af Sammenlignere.
Paa de forskjellige Steder, der have været heldige nok til at
erhverve sig saadanne strandede Individer for deres Museer,
maatte Naturforskerne række hinanden Haanden til Sammenlig-
ning af enkelte bestemte Forhold i Bygningen eller i Udstyret af
Notæ Teuthol. $ (Ommatostrephes Caroli). 131
de i disse Museer opbevarede Individer, og derved i det mindste
for disse Forholds Vedkommende og ligesom i mosaikagtige
Figurer lade de sammenlignede Individers Årts-Overensstemmelse
eller Arts-Forskjellighed faa et bestemtere Udtryk.
Som et formentlig heldigt Udgangspunkt for en saadan mid-
delbar og gjennem en Naturforskerkjæde gaaende Sammenligning
af disse store Ommatostrepher, erindrede jeg om den vejledende
Karakter til Arts-Bestemmelse og Arts-Adskillelse, som Tentak-
lerne hos Ommatostreph-Gruppen havde frembudt mig. I over-
skuelige Træsnitsfigurer havde jeg givet en Fremstilling for sex
forskjellige Formers Vedkommende (K. D. V. S. Overs. f. 1880, S.
81) af den forskjellige Stilling til de egentlige Koprækker, som
Apparatet til Tentakelkøllernes Sammenhægtning (apparatus con-
nexivus) indtog, samt af det forskjellige Antal af Sugekopper
og Hæftepuder, der indtraadte i Apparatets Dannelse.
Det var derfor en Selvfølge, at den Sammenligning mellem
meget store Ommatostrepher, som fandtes opbevarede i vort z0oo-
logiske Museum og i det zoologiske Museum i Lissabon, hvis Re-
sultat jeg her skal berette, maatte allerførst gaa ud fra en rigtig
Opfattelse af det nævnte Bygningsforhold paa Tentaklerne.
Netop paa dette Aars første Dag modtog jeg fra Hr. Ar-
ruda Furtado, der da var Assistent ved den malakologiske
Afdeling af det Kgl. Zoologiske Museum i Lissabon, den velkomne
Meddelelse, at der i dette Museum var bleven indlemmet tre
meget store Individer af Ommatostrephes-Slægten med stærkt
udviklede Armvinger, og som alle tre i Løbet af neppe 15 Aar
vare strandede ved Portugals sydvestlige Kyst. De røbede ved
en Sum af de samme Ejendommeligheder, at de maatte høre til
en og samme Årt. De to af dem vare — med Undtagelse af at
de manglede den venstre Tentakel — at kalde for fuldstændige
Individer, og af disse var det ene i 1871 indstrandet paa et
unævnt Punkt af Kysten og skjænket til Museet af Hs. M. Kong
Luiz, det andet fanget paa Revet udenfor Lissabon i No-
vember forrige Aar og skjænket til Museet af Hs. K. H. Kron-
10"
132 Japetus Steenstrup
prinsen Don Carlos; det tredje bestod egentlig kun af Hovedet
og Armene med Tentaklerne. Det var det tidligste i Museet
modtagne Individ og formodedes at hidrøre fra den afdøde Mu-
seumsassistent Brito Capello's Indsamlinger, dog uvist fra
hvilket specielt Punkt af Landets Sydkyst. Men, som Hr. Furtado
rigtig bemærker, den nøjagtige Lokalitets-Angivelse af det som of-
test rent tilfældige Strandingssted for slige oceaniske Dyr
er jo kun af ringe Betydning med Hensyn til Dyrenes geografiske
Forekomst. Øjemedet med den mig givne Meddelelse var nær-
mest fra vort Museum at faa nogen Sikkerhed for, at disse
Blæksprutter, med hvis Publikation Hr. Furtado var beskjæftiget,
virkelig vare artsidentiske med min Ommatostrephes pteropus,
saaledes som det ved Henvendelse til Museer i Frankrig og
England var bleven ham antydet som det sandsynlige, og paa
Forhaand maatte dette ogsaa i og for sig anses for at være saare
rimeligt.
De i Brevet givne almindelige Oplysninger vare, skjønt
understøttede af flere Pennetegninger, ikke i Stand til at lade
mig strax afgive nogen Dom pro eller contra i denne Sag. Der-
til hørte først bestemt Angivelse af, om Tentaklernes «appara-
tus Cconnexivus» stemte i sit Schema overens med det for Omm.
pteropus i V.S. O.f. 1880 givne (nemlig Træsnittet'2, S. 81) eller
snarere stemte med noget af de for de andre Arter sammesteds
givne. Dernæst maatte det, bl. a., bestemt oplyses, om den
AÅrmvingen i en Pennetegning givne trekantede Figur, der i
Brevet ret træffende syntes sammenlignet med Feltet af en Vifte
eller Sejlet paa en Møllevinge (smlgn. Udslagstavlens Figur 2,
Tab. IN), virkelig var Vingens naturlige Form og ikke var
fremkommen ved nøgen Sønderrivning eller Beskadigelse, og
altsaa ogsaa havde været oprindeligen ens hos alle tre Individer.
Lige over for de øvrige Punkter, der kunde ønskes oplyste, vare
disse to de væsentligere. Da alle tre individer angaves at være
kvindelige, og det i vort Museum opbevarede Original-Individ
af Omm. pteropus ogsåa var et kvindeligt, var den Grund, hvor-
Notæ Teuthol. 8 (Ommatostrephes Caroli). 133
paa den forestaaende Sammenligning skulde udføres, såa meget
sikrere.
For at orientere i Sammenligningspunkterne og klare Spørgs-
maalenes Mening, sendte jeg tillige flere af mine Afhandlinger
om Ommatostrepherne og disses indbyrdes Forhøld samt
Aftryk af de oprindelige Tegninger af Omm. pteropus. Svar og
fornødne nye Spørgsmaal vexledes gjensidigen saa hurtigen,
Postgangen og den lange Afstand vilde tillade det.
Sammenhægtnings-Apparatet paa Tentakelkøllens Rod viste
sig paa alle tre Exemplarer i en Stilling til Tentaklens dobbelte
Sugekoprække, der var noget forskjellig fra det for Schemaet
for Omm. pteropus i min Figur givne og fremstillede et Billede
(se nedenfor Træsnit I, S. 146), der syntes at gjengive min Fi-
gur 3, den for Omm. Bartrami gjældende. Den formodede Arts-
Identitet imellem. Lissabon-Individerne og Omm. pteropus maatte
allerede af den Grund opgives.
Men ikke mindre afgjørende for dette Spørgsmaal bleve de
bestemte Oplysninger, som Hr. Furtado til Gjensvar sendte
mig om Armvingen hos hans tre Individer og dens trekantede,
i en skarp Vinkel udgaaende Figur, der lignede Møllevingen paa
en hollandsk Mølle og var helt afvigende baade fra den hos
Omm. pteropus og hos de andre kjendte Arter af Ommatostrepher
forekommende, men med hvilken jeg dog påa en egen Maade
havde et tidligere stiftet Bekjendtskab.
Alene støttet paa disse to Forhold turde jeg derfor i det
Brev af 12. Februar, som er aftrykt hos Furtado Il. c. p. 15,
udtale mig aldeles bestemt saaledes:
«Je considére bien certainement vos 3 individus du grand Om-
matostrephes comme apparlenant å une espéce toule différente de
mon type d'Ommatostrephes pteropus, selon la série des caractéres
distinetifs indiqués dans votre lettre el les croquis qui 1”accompa-
gnent; mais dun aulre cålé, votre nouvelle el inléressante espéce est
clairement idenlique, ce me semble, avec un grand Ommatostrephes
figuré et gravé plusieurs fois en 1661, 1666, 1674, 1696, 1710,
134 Japetus Steenstrup.
d'aprés Vindividu original échoué sur le litloral de la Hollande, préæs
de Katwick, et conservé pendant irés longtemps dans le Museum
Regium de Copenhague, un Ommatostrephes regardé par moi, jusqw
å Varrivée de volre derniére leltre, comme un individu, un peu dé-
formé par V'ernpaillage, de mon Omm. pteropus! La déformalion
supposée de la membrane dite natatoire du 3€ bras est pourtant
aujourd'hui bien éclairée par votre croquis de ce bras» —
Det havde følgelig kun varet faa Uger, inden der ved Sam-
menligning og gjensidig Understøttelse under denne indirekte var
tilvejebragt et i det mindste foreløbigt og for vore Kundskaber om
disse store Former vigtigt Resultat, og dette oven i Kjøbet et
dobbelt; derhos havde det, som det ret strax skal ses, andre
heldbringende Erkjendelser i Følge med sig (smlgn. S. 139).
Paa den ene Side kom det nemlig derved til fuld Klarhed,
at der blandt de særdeles store paa Europas -Kyster opkastede
eller indfangede Arter af Ommatostrephes var. en Form, som man
ikke før har kjendt som egen Art og som altsaa er ny for Viden-
skaben, og til denne hørte alle de tre Individer, der i et Tids-
run af 1/2 Decennium vare blevne reddede for Museet i Lis-
sabon. Paa den medfølgende Tavle Il fig. 2 har jeg ladet den
nye Art fotolitografere efter den Figur, som Furtado har
meddelt i sin Afhandling om den i d. K. Vid. Selskabs Mémoi-
res, Lisbonne 1887, og i hvilken han har tillagt Dyret Navnet
Omm. Caroli, en særdeles berettiget Hylding til den Fyrste,
der ved Indsendelsen af det sidste og bedst bevarede Exemplar
fremkaldte Hr. Furtado”s nærmere Undersøgelse. . Men paa
den anden Side blev det nu ogsaa tydeligt, at til denne Art
hørte netop det ældre i 1661 ved Catwick i Holland indfan-
gede Individ, der i sin Tid af Grev Hannibal Sehested efter
hans Hjemkomst blev givet til Kong Frederik III og i saa lange
Tider i tørret eller udstoppet Tilstand blev opbevaret i det Kgl.
Kunstkammer og som i de store Billedværker over dette ofte er
bleven stukket i Kobber. Efter disse Figurer var det, at jeg i
mine forskjellige Omtaler af de store Ommatostreph-Arter stedse
Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli = Hannib. Sehesteds Blæksprutte. 1663). 135
— ogsåa i min sidste Meddelelse i V. S. 0. 1885 S. 112 og 125 —
har henregnet den til min Omm. pteropus og som det sandsyn-
ligvis i Literaturen tidligst omtalte Individ af denne armvingede
"Gruppe af Ommatostrepher.
Furtado's Figur af den nye Art Ommat. Caroli, blev fo-
tolithografisk gjengivet påa medfølgende Udslagstavle Tab. Il fig. 2
for at tjene til Sammenligning med de Figurer af Ommatostre-
pher, som jeg i mine Notæ Teuthol. åd har ment at kunne hen-
føre til min Omm. pteropus, navnlig de af Owen og delle
Chiaje i de dér anførte Værker givne billedlige Fremstillinger
af O. ensifer 0w. og O. todaropterus (dene cm) — Begge disse vise
tydelig, ligesom min O. pteropus, den udspilede Armvinge med
en regelmæssig buet og ikke i en Vinkel udtrukket Yderrand.
Det er det sidstnævnte Forhold, der nu berettiger mig .til at
henføre til Furtado's Art den store Blæksprutte, der 1661,
altsaa for 21/4 Aarhundrede siden, fangedes ved Catwick i
Holland og kort efter som et Jertegn og Vidunder blev kjøbt
dér af Hannibal Sehested og skænkedes til Kong Fre-
derik III. Thi hele. den .Række Figurer, «der vare givne. af
dette Dyr i det lange Tidsrum, det var opbevaret og stillet til
Skue i det kongelige Kunstkammer og som efterhaanden bleve
offentiiggjorte i de Kobberværker over Kunstkammeret, som jeg
i Overskriften over denne Meddelelse nærmere har angivet, vise
umiskjendeligen, at de fremstille en stor armvinget Ommato-
streph, saaledes som jeg rigtignok stedse har tydet dem, men
tillige at Armens Hudvinger har en særlig Form, som jeg før
formodede fremkommen ved Præparationen eller Udstopningen.
Ved de med Ar. Furtado førte Forhandlinger om de tre
Ommatostrepher i Lissabonner Museet og ved hans Penne-
tegninger af Armen og dens Vinge, blev det mig dog snart
klart, at de gamle Kobberstiks Henførelse til O. piteropus kun
var tilnærmelsesvis rigtig, eller snarere kun midlertidig, rigtig,
nemlig saalænge man ikke kjendte uden én Form for Hud-
vingerne.
136 Japetus Steenstrup.
Af disse gamle kobberstukne Figurer er den sidste, den af
Lauerentzens Museum Regium fra 1710, den bedste. Jeg
har ladet den fotografisk gjengive paa Udslagstavlen som
T. II fig. 1 ved Siden af Furtado”s Omm. Carolz, og enhver,
der kjender noget til slige Dyr, kan intet Øjeblik være i Tvivl
om, at begge maa være Repræsentanter for samme Art. Den
til Figuren i Mus. Regium hørende Beskrivelse lader jeg her
følge, dels som ret karakteristisk i det hele, dels for at gjøre
særlig opmærksom paa dens ret heldige Sammenligning imellem
Armvingen hos denne Form og en Flagermusvinge; endelig og-
saa for dens dobbelte Vidnesbyrd om, at Billedet er af det Dyr,
som fangedes ved Catwick 1661 og som Grev Hannibal
Sehested bragte med sig fra sin Gesandtskabs-Rejse i Holland.
«Sepia seu Loligo (Tab. III Nr. 40). Piscis est monstrosus ad-
modum, qvi recens ex albido leviter purpurascens, maculis iisdem
punctatus, longus erat lres pedes ei dimidium, latus pedem plusqyam
dimidium, in australis Hollandiæ Sinu inter Katwygam et Schevelingam
Anno 1661 reti caplus. Genus polyporum censetur, octo enim velut
pedes seu cirrhi ori ipsius circumponuntur, hincq. pedatum ipsius os
appellatur, gvorum duo, proximi prioribus, qvasi vespertilionis obducti
sunt cute"), duobus acelabularum et velut calicum ordinibus decoran-
lur omnes. Singulis vero acetabulis insumt ungves annulali, qvibus
margo summus munitur, eorum asperitudine prædam firmiter compre-
hendit saxisque adhæret, tempestate oborta. Promuscides præterea
habet duas, qvæ præter longitudinem, qvå å reliqvis pedibus differunt,
rotundiores sunt et in eætrema tantum parte acetabulis gaudent"). In
ore dentes cornei el nigri sunt duo ad instar Psittaci avis rostri. Sub
cervice duo oculi truces vitulinis haud majores, qvorum pupillæ nucleus
margaritam imilatur magnique habetur, extenditur qvoqve ibi fistula
cartilaginea, rictu haud mediocri.» [Efter en almindelig Bemærkning
om disse Dyrs Blæksprutning 0, s. v. tilføjes følgende Oplysning om
Individet:] «Est piscis, qvem Monarchæ nostro Potentissimo, Divo Fri-
derico II, Mlustrissimus Comes, Dn. Hannibal Sehested, ex Belgio redux
submisse obtulit, «
Kobberstikket fra 1696, Oliger Jacobæus's Museum
7) Ikke fremhævet i Texten.
Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli = Erschråckliches Meer- Wunder 1661). 137
Regium Tab. VI. fig. 1, er ogsaa Originaltegning efter det tør-
rede, udstoppede Dyr, men er slettere. Fremstillingerne i begge
Udgaverne af Adam Olearius's Gottorffische Kunst-
kammer fra 1674 og 1666 ere ogsaa efter samme Individ,
men udførte, inden dette var kommen til Kunstkammeret. Del
fra 1674 er nemlig kun Kopi af det fra 1666, dog lidt bedre
aftrykt, men begge ere kun maadelig udførte Kopier af den
kobberstukne Figur paa et Nyheds- eller Jertegnsblad,
der kort efter Dyrets Fangst ved Bogmesserne udspredtes over
Europa; thi dette Blads udførlige Beretninger om Dyret optages
ordret hos Olearius.
Dette for Emnet og Tiden lige karakteristiske Blad er jeg
imidlertid ved et heldigt Træf bleven i Stand til her at kunne
gjengive i selve dets oprindelige Skikkelse som et af Datidens
løse eller flyvende Nyhedsblade"). I to Trediedels Størrelse er
det fotolithograferet paa Udslagstavlens Tab. I, og Gjengivelsen
af Texten er, uagtet Formindskelsen, særdeles tydelig og let
læselig for enhver af os Nordboere, der har bevaret sin
Fortrolighed med de saakaldte gothiske Typer, men da den
dagligdags Erfaring noksom viser, at Kjendskabet til disse er
saa betydelig aftaget allerede hos os, og at Læsningen af dem
falder særdeles vanskelig for Sydlændinge, og dobbelt, naar Sproget
1) Dette interessante Blad skylder jeg Conchologen Hr. 0. Mørch, der fandt
det indbundet med andre naturhistoriske Figurer, især Curiosa; det er i
Datidens mindre Folioformat; mellem den her anførte Overskrift og Tex-
ten, som nedenfor skal aftrykkes, ses den kobberstukne Figur af Dyret ;
forneden i det højre Hjørne af Pladen læses: S. Grimm excud. Au-
gustæ. Da Olearius allerede 1666 har kopieret denne Figur og har
aftrykt Texten, er det rimeligt, at dette Blad er udgivet kort efter Dyrets
Fangst. Simon Grimm, Kobberstikker i Augsburg, angives rigtignok i
Naglers Neues Kunstlerlexicon V, p. 381 »gegen das Ende des 17ten
Jahrhunderts geboren», men ifølge Aarstallene paa hans Kobberstik i
den Kgl. Kobberstiksamling virkede han næsten gjennem hele sidste
Halvdel af dette (to bære Aarstallene 1666 og- 1664, og hans Prospekter
af Augsburg gaa til Aaret 1710).
138 Japetus Steenstrup.
tillige er et gammeldags eller meget forældet, har jeg ment
ikke at burde undlade ogsaa her at indsætte Flyvebladets Text,
trykt med Afhandlingens latinske Typer:
« Abbildung
Eines erschrocklichen
Meer - Wunders,
So am Ende des 1661. Jåhrs in Holland zwischen Schevelingen und
Catwick auff der See gefangen worden. »
«Dieses obgemelte Meer-Wunder ist in Holland zwischen Scheve-
lingen und Calwick auff See, an dem Ort, da die Englischen Schiffe
lagen, die Ihre Majeståt von grosz Britanien abholelen, gefangen wor-
den: Vnd hat, nach dem es gefangen gewesen, noch drey.Stunden
gelebet, sich aber im fangen, so wundergrausam angestelletl, dasz die
Fischer gemeinet, der Teuffel wåre selber im Netze, auch sich nicht ehe
ergeben, bisz man es mil einem Bolhshaken in Leib gehauen, und fest ge-
halten. Es ist ungefehr drey und ein halben Fusz lang, hat gar ein
wunderliches Haupt, und auff dem Haupt einen achtkantigen Stern,
beynahe eines Fusses lang, davon zwey mit Haut uberzogen, wie die
Flugel einer Fledermausz. Auff dem Stern stehen hin und wieder gar viel
Knopfigen, mit einer kleinen Krone umbfast, und wie der Fisch noch
gelebet, so haben diesen Knopfigen als kleine Spiegel geschimmert.
Ausz dem Stern gehet ein Adler Schnabel, welcher kan auff und
zugelhan werden: 0VYnten hat er einen Riesel oder Mund als ein
Schwein, und eine Zunge darin: Zwischen dem Riesel und dem Stern
stehen die Augen, welche beym Leben des Fisches so schrecklich
anzusehen gewesen, dasz man sich entsetzen mtssen, wann man es
angesehen. Nach dem nun die Augen ausgenommen, umb gebalsa-
mirt zu werden, hat sich befunden, dasz der jnnerste Kern im Aug-
apflel, die Gestalt und Ansehen einer Perl gehabt. Die Augen an sich
selbsten hatten die gråsse eines grossen Kalbauges, und ist dem Fischer
vor das eine Auge hundert Gulden Hollandisch gebotten worden:
Ynter dem Stern "oder Krone , so es auf! dem Haupte hat, gehen
herausz zwey lange Arme, ungefehr zwey Finger breit. Es hat zwey
Oerter, dadurch es Speise zu sich nimbt, und hat keinen Ausgang:
Man hat auch in dessen Leibe kein Gedårme, sondern lauter Leber
und Fett gefunden, dahero die Plysici, und Gelehrten, die weil und
breit gereiset, bekennen, dergleichen an keinem Ort, weder in Italia,
noch Turckey, oder Indien gefunden zu haben, halten es fur ein
Notæ Teuthot. 8 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Omm. Bartramii). 139
sonderliches Wunder-Geschopfø, dessen Bedeutung dem Allerhåchsten
bekant. »
I fulde 225 Aar har altsaa det nye Dyr, Ommatostrephes
Caroli, paa en Maade været kjendt, men ikke erkjendt før nu.
Hidindtil synes Artens Archivalia kun at have været opbevarede
i Kjøbenhavns ældste Museum og i Beskrivelserne af dette.
Det er dog nok muligt, ja vel endogsaa ret sandsynligt, at, om
der end ikke i dette lange Tidsrum af 2!/4 Aarhundrede er
kommet noget nyt Exemplar af Dyret til Videnskabens Kundskab,
saa kunne dog lettelig Individer af Arten henstaa i det ene eller
andet Museum, hidtil uændsede eller ikke erkjendte.
Herved kommer jeg da naturligen til at omtale de yder-
ligere Erkjendelser, paa hvilke jeg ovenfor hentydede (S. 134) og
som den vundne Anskuelse om Selvstændigheden af Omm. Carolt
som egen Art havde havt ifølge med sig.
Det vil være let forstaaeligt for enhver, der er nogenlunde
bekjendt med de Vanskeligheder, som det teuthologiske Studium
endnu overalt har at kæmpe med paa Grund baade af et i det
hele utilstrækkeligt Materiale og af et utilstrækkeligt Kjendskab til
det lidt bedre Materiale, der hist og her maatte haves, at Er-
kjendelsen af en overseet Form af armvingede Ommatostrepher,
som Omm. Caroli, maatte paany vække en Tvivl, der tidligere
i Anledning af Omm. pteropus var kommen frem, men som jeg
allerede i 1883 havde fra denne Forms Side kunnet tilstrække-
ligen imødegaa og neddæmpe.
Det er jo umuiigt at betragte det store Antal af Overens-
stemmelser og endnu mere det fælles almindelige Udseende,
som den hidtil sjeldne og usædvanlig store Omm. pteropus
frembyder med den i vore Samlinger meget gængse, men i
Forhold saa ganske lille Omm. Bartramii, uden at opkaste sig
140 Japetus Steenstrup.
det Spørgsmaal, om ikke de under det sidste Navn i vore
Museer gaaende mindre Blæksprutter maatte være Ungdoms-
former af den særdelés store. At denne kun såa yderst sjelden
kom os for Øje, medens hine såa hyppigen hjembragtes ved
vore Søfarende, og meget ofte just af den Grund, at de med
Bølgerne opkastedes paa Skibenes Dæk eller i deres voldsomme
Spring baglænds kastede sig selv op påa dette, kunde jo meget
godt enes med denne Antagelse. Vi vide af Erfaringen , at
Yngelen og Ungdomsformerne af Blæksprutterne, ligesom Ung-
dommen af en Mængde "andre oceaniske Dyr i denne Alder
holde sig i de øvre Vandregioner af Havet, medens de ældre
leve i de større Dybder. Fra Dybet er det jo ogsaa den gængse
Opfattelse at de særdeles store Ommatostrepher ere komne op,
naar de ved særegne Omstændigheder, fornemlig efter forud-
gaaede Storme og stærke Havbevægelser, findes strandede paa
vore Kyster, hvilke de uforvarendes ere komne for nær. Men
Berettigelsen til at give hin Mistanke Rum hos os, mere end"
blot i forbigaaende, afvistes imidlertid strax ved en nøje Under-
søgelse af den Række af større eller mindre Omm. Bartramii,
der vare opstillede i Museet, og hvis Teutakler gjennemgaående
havde en hel anden Stilling af Sammenhægtnings-Appaåratet end
den, som Museets eneste, med Tentaklerne bevarede Omm. pteropus
frembød. For dette Individs Vedkommende havde jeg i øvrigt
tidligere anført andre Bygnings-Ejendommeligheder, der vilde
fjerne det fra Omm. Bartramir og maatte forudsættes at ville op-
træde ogsaa hos andre Individer af Arten, naar såadanne med
Sikkerhed kunde paavises. To af disse Træk falde ved en nøjere
Betragtning af selve Dyrene eller af Figurerne af dem lettest i
Øjnene, og påa dem vil jeg for det følgendes Skyld særlig
henlede Opmærksomheden her:
a) Hos Omm. pteropus ere Tentaklerne forholdsvis langt
længere og kunne siges at være — med stadigt Fensyn til
Graden af Sammentrækningen — omtrent af Kroppens hele
Længde eller længere end denne. Langt kortere end Kroppen
Notæ Teuthol. 8 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Omm. Bartramii). 141
ere de derimod hos Omm. Bartramii, og ofte næsten kun af
Armenes Længde, og denne deres Korthed er jo ogsaa af flere
af de Naturforskere, der have beskjæftiget sig med Tydningen
af Forholdet mellem Arm og Tentakel eller med Homotypien af
disse to Organer bleven stærkere betonet for denne Arts Ved-
kommende.
b) Hos Omm. Bartramu er Kappens frie Rygrand i hele
Bredden lige afskaaren, uden at danne i Midtlinien nogen
fremtil gaaende Vinkel — noget der i det hele taget, selv paa
ældre Figurer af denne Art, findes ret betegnende gjengivet.
Hos Omm. pteropus derimod danner Kappens frie Rand i Ryg-
gens Midtlinie en tydelig fremspringende Vinkel.
I Forening med disse og lignende Ejendommeligheder, men
ogsaa selv bortseet fra saadanne, afviste Sammenhægtnings-
Apparatets Stilling paa Tentakelkøllen enhver Mulighed af, at
Omm. Bartramu kunde være en Ungdomsform af Omm. pteropus,
eller ved Væxt udvikle sig til denne.
Men nu have vi altsaa fra det samme Hav, der huser i
tusindevis vor lille Omm. Bartramii, seet indstrande paa Europas
vestlige Kyster en før ukjendt Form af disse armvingede, sær-
deles store Blæksprutter, der ved Siden af visse Særtræk viser
den samme fælles Type som den tidligere Omm. pteropus, og
som oven i Kjøbet frembyder paa Tentakelkøllerne et Sammen-
hægtnings-Apparat, der ifølge de ved He. Furtado's Bestræ-
belser her vundne Oplysninger i meget bøj Grad ligner det hidtil
givne "Schema for Apparatet hos Omm. Bartramu — tør vi
da ogsaa nu uden videre anse det for umuligt, at heller ikke af
denne kunne vore Omm. Bartramii betragtes som Ungdoms-
former? At ville her begrunde Paastanden om en Umulighed
af dette Forhold imellem de to Former alene paa Sammenhægt-
nings-Apparatet, gaar aldeles ikke an, da de smaa Forskjellig-
heder, som vi indenfor de to Arters fælles Schema maatte kunne
paåapege efter Furtado's Beskrivelse af Apparatet hos de tre
Individer af Omm. Caroli, tabe al sikker Betydning lige over for
142 Japetus Sieenstrup
den individuelle Uddannelse, Apparatet har vist hos en og
samme Årt, naar man af denne har havt Lejlighed til at sam-
menligne et større Antal Individer. Furtado har selv været
opmærksom herpaa, og tillige anført nogle af mine Meddelelser
om dette Forhold. Men derfor staa vi dog ikke hjælpeløse i
vor Begrundelse. For blot at holde os til de to ydre, let op-
fattelige Forhold, der ovenfor angaves hos Omm. pteropus, kunne
vi her støtte os til den lige afskaarne øvre Rand af Kappen paa
Dyrets Rygside hos Omm. Bartramu, den i en tydelig Vinkel
fremadgaaende Rygrand af Kappen hos de 3 Individer af Omm.
Carol: (se Tab. Il Fig. 2), samt dennes meget lange Tentakler
(se samme Figur) lige over for de korte Tentakler hos Omm.
Bartrami, der jo ere lige lange med Armene eller højest kun
lidet overgaa dem i Længde, saaledes som det ovenfor allerede er
angivet. Jeg behøver ikke her at fremhæve, at disse Karakterer,
navnlig Kapperandens Løb, høre til dem, der hos Cephalopod-
Årterne ikke ændres efter Alder eller Kjøn, og det samme
gjælder om Tentaklerne, dog at der ved Bedømmelsen af deres
relative Længde stedse maa tages tilbørligt Hensyn til Dyrets
Opbevaringstilstand og dets Grad af Sammentrækning. Af de
nævnte ydre Karakterer skjønnes det altsaa, at Omm. Carolz i
apparatus connexivus minder om Omm. Bartrami, derimod i
Kappens Rygrand og i Tentaklernes Længdeforhold stemmer med
Omm. pteropus, og ikke med Omm. Bartramii.
Med den herved vundne Grundvold for en lettere Gjenkjen-
delse af hver af disse Arter, ville vi nu gjøre en lille Udflugt
ud paa Havet, hvortil en naturlig Tankegang stærkt indbyder os.
Om end saaledes den Formodning umuligen kan gives
Medhold, at selve Omm. Bartrami, der i store Flokke farer om
i Havet, særlig Atlanterhavet, kan være en Ungdomsform af
nogen af de nævnte store, næsten gigantiske Arter, Omm.
pteropus og Omm. Carol, saa kan dog efter vore nuværende
Kundskaber om Cephalopodernes almindelige Liv i Havet, den
Tanke umulig afvises, at ogsaa Ungdomsformerne af disse to
Notæ Teuthol. 3 (Forskjel mell. Om. pteropus juv. og Om. Bartramii). 143
Arter maa leve og færdes i de øvre Regioner af Havets Vande
ligesom Omm. Bartrama. Da de alle tre høre til de armvin-
gede Ommatostrepher og i deres Fællespræg have saa megen
Overensstemmelse med hverandre, bliver det altsaa et nærliggende
Spørgsmaal, om ikke Ungdomsformerne af de to store Arter,
saalænge de endnu kun ere af omtrentlig samme Størrelse som
Omm. Bartramw og maaske leve sammen med disse, nu og da
ere bleyne ansete for saadanne. Dette vilde jo, ved Benyttelsen
af de tidligere Hjælpemidler til Cephalopodernes Artsbestem-
melse, saa meget lettere have fundet Sted, som intet af disse
fordrer et mere øvet Øje og et speciellere Kjendskab til appa-
- ratus: Connexivus, for at gribe det rette Holdepunkt for Arts-
Adskillelsen.
Derfor har jeg ikke villet lade den Opfordring, som Erkjen-
delsen af den interessante Omm. Carol påa ny gav mig, hen-
gaa ubenyttet, og har søgt at besvare Spørgsmaalet for vort
eget Museums Vedkommende.
Til at forfølge Spørgsmaalet videre havde jeg saa meget
større Grund, som der i dette Museums Magasin- og Doubletglas
henstod et ikke ubetydeligt Antal af mindre Ommatostrepher, der
efter en foreløbig Besigtigelse ved Ankomsten vare blevne beteg-
nede som Omm. Bartrami. At vi efterhaanden i Museet havde
modtaget et ikke ringe Antal af mindre, armvingede Ommato-
strepher vil jo tilstrækkeligen være fremgaaet af min tidligere
Skildring af disse Blæksprutters interessante Levemaade og Ind-
fangen af småa oceaniske Dyr ved Hjælp af den Ruse, Årmvin-
gerne danne (Vid. Selsk. Overs. f. 1885, S. 112—116), en Skildring,
der var grundet paa Maveindholdet af et stort Antal Individer.
Understøttet af en yngre Medhjælper, Hr. Cand. mag.
H. Posselt, der med Interesse beskjæftiger sig med Blæk-
sprutternes Klasse, foretog jeg derfor en strængere Undersøgelse
af det hele Forraad af mere eller mindre velbevarede Ommato-
strepher af denne Gruppe, som fandtes i Museets Magasiner.
Udfaldet af denne blev, at af de henved 40 Individer, som vare
144 Japetus Steenstrup.
blevne opbevarede til Anvendelse i meget forskjellige Øjemed,
det aldeles overvejende Antal befandtes at være ægte Omm.
Bartramii, der havde Tentaklernes Sammenhægtnings-Apparat
saaledes stillet og uddannet, som dette er givet for denne Art
i Schemaet i K. D. V.S. O. f. 1880 (se Træsnittet 3, S. 81.)
Men foruden disse blev der ogsaa, snart fra den ene,
snart fra den anden Indsamling, fremdraget ialt 7 Individer af
samme Størrelse som de mindre Individer af Omm. Bariramii,
der afvege i Saymmenhægtnings-Apparatets Uddannelse og Stilling
og deri stemte aldeles overens med det sammesteds efter vort
meget store Individ af Omm. pteropus givne Diagram for denne
Art (Fig. 2, S. 81). Lagte ved Siden af hinanden og sammen-
holdte med ægte Individer af Omm. Bartramu af selv samme
Størrelser, frembøde de alle en noget forskjellig Habitus fra disse,
og havde alle baade kjendelig længere Tentakler med mere
langstrakte Køller og Kapperanden i Ryglinien tydelig udtrukken
i en Vinkel.
Saa meget mindre kunde jeg altsaa nære nogen Tvivl om,
at jeg her havde virkelige Ungdomsformer af min
Omm. pteropus for mig.
Af de Individer, der havde Sammenhægtnings-Apparatet
dannet efter Schemaet for Omm. Bartramii og hvorimellem
altsaa Ungdomsformer af Omm. Caroli maatte være at søge, hvis
de ved første Besigtigelse vare blevne forvexlede med hine, har
jeg til Dato ikke forefundet noget Individ, hvis Vingeudbredning
tydede hen påa en såadan Uddannelse, som den hos Omm.
Carol, ej heller noget, som havde Kapperanden i Ryglinien
udtrukken i en Vinkel, eller havde forlængede Tentakler, eller
paa anden Maade kunde antyde, at Omm. Carol: i Ungdomsform
kunde .være skjult derunder.
De særlige Punkter af Verdenshavet, hvorpaa de ovennævnte
Ungdomsformer af Omm. pteropus vare blevne indsamlede, fandtes
efter de ved hvert Individ hæftede Oplysninger at være følgende.
For Atlanterhavets Vedkommende:
(sa;
Notæ Teuthol. 8 (Omm. Caroli, Omm. pteropus, Omm. Bartramii). 14
BRENDA SPIS SK 30620 ØV NE. Kaptrændreantrs 62.
SERENE 349 — 32? VE Hapt. SW onr
BIN. B:20? 20" —563%40' VIL) Kapt: Andrea. 11867.
BANEDE 0%50" 5 999 VIE Kapte PH atm anne 82:
bd. Det Caraibiske Hav. Prof. V.Prosch (Skibslæge).
(Dyret opkastet paa Skibsdækket i Febr. 1848).
" Disse Data ere altsaa de første, vi have faaet til Bestem-
melsen af Artens geografiske Udbredning i dette Hav, medens
vi før kun havde dens Strandingssteder.
Fra det Indiske Hav have vi i det mindste faaet Arten i
én Sending, nemlig fra Mauritius ved HAr. kapt. Corneliussen
1878. To Individer, det ene 8", det andet 6% i Kappelængde.
… Havde man nu blot lignende Ungdomsformer af Omm.
Caroli, vilde man med dem ved Siden af de ovennævnte kunne
anstille den saåameget ønskede umiddelbare Sammenligning
, mellem disse nærstaaende Arter og derved paa en uventet Maade
betydeligen fremme Kundskaben om dem. Det ligger derfor
saare nær, at jeg til min tidligere Opfordring her knytter en ny,
og navnlig til de Naturforskere, der have et større Antal af ma-
gasinerede eller i Foørraad staaende Omm. Bartramii. Jeg beder
dem da om at vise Videnskaben den Tjeneste, at gjennemgaa
dette Forraad med Hensyn til de her paapegede Karakterer for at
eftersøge, om ikke Ungdomsformer af de mere gigantiske Årter
og navnlig af Omm. Carol: skulde være skjulte derimellem.
Ganske særlig vilde jeg tillade mig at rette denne Bøn til
min Kollega ved Yale College, Salem University, Hr. Prof. A.E.
Verrill, der da maaske, foruden at give Oplysning om Stillin-
gen og Uddannelsen af appåratus connexivus hos det. vestlige
Atlanterhavs mindre Former af denne Gruppe, forhaabentlig
… tillige vilde meddele, hvorvidt dette Apparat hos hans store Indi-
vider af « Omm. pteropus?» og « Omm. (Sthenoteuthis) megapterus »
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1887. 11
146 Japetus Steenstrup.
maatte svare til nogen af de Stillinger, jeg har gjengivet i min.
tidtnævnte Afhandling S.81 Fig. 1—6.
Derved vilde vi paa en Gang være naaede et godt Stykke
frem i rigtigere Erkjendelse af Artsforskjelligheden eller Arts-
overensstemmelsen imellem flere interessante, men vanskelige
Former.
Til Slutning giver jeg her jevnsides til en lettere Orientering
foreløbigen følgende Træsnits-Figurer af de tre nævnte Arters
Sammenhægtnings- Apparater og de til hvert af disse hørende
Kapperande; de af Omm. Caroli naturligvis efter Furtado-'s
Figurer.
Ill. H. i:
O. pteropus. O. Bartramii. O. CGaroli.
| 7ab. II.
UN NV E zG
Re ANDRES SR
AD) S
SN
AN
1710. Museum regium acenurante Lauerentzen.
Sepia seu Loligo. Part.T. Seet. ZIT. Tab. JT. nr. 40.
bin Sgt
an
=
gi
LSKSS ATTEN
gebe ÆSMn,
Rief SAN SQ:
(NYKER
RY
y
Ommatostreph es Caroll, Furt.
]
| Pacht & Crone, plot.
|
Æ.D.V.S. Overs. 1887. I. Steeustrap. Ommatostrephes Caroli. Tab. I.
Abbildung
Cines erføriliden
SØreer- SSunders/
Soam Endedes1661.Jabrs in Holland swifen Sche-
pelingen und Cattvi auff der Sce gefangen worden.
Gun eacud
— —— & = — Angufie.
ngl obgemelte Meer »under ift in Holland stvifchen SÅevelingen und
AC ativid auff Sce/andem Ort/dadie EnglifdjenS dyiffe fagen/die FhreMa-
"-Pjleftåt von gro; Britanien abholeten/gefangen ivorden:Bnd hat / nad) dem
"eg gefangen getvefen/noddreyStunden gelebet/fid) aber im fangen/fo vun-
dergraufamangeftellet/dafdieFifgjergemeinet/der Teuffel vare felber imNeke/aud)
fid) nicpt eheergeben/big manes miteinem Botbsbafen in Leib gehauen/und feft ges
halten.Es iftungtfehr drey und ein haldenFuglang/hat gar ein tvunderlidesHaupt/
und auff dem Hjaupt einen adtfantigen Stern/ beynabe cines Fuffes lang / davdn
åen mit Haut dbergogen/twie die Fligel einer Fledermauf. Auffdem Stern feben
hin und wwieder gar viel Knåpfigen/mit einev flemnen Krone umbfaft/und vie der Fifd)
nod)gelebet/fobaben diefen Knåpfigen als fleine & piegelgefjimmert. MupdemStern
gehet ein Adler SØjnabel/iwveldjer fan auff und zugethan werden: Ønten hat evreinen
Riefeloder MUndals einS djivein/und eineJungedarin:3twifdjen dem Riefelund dem
Stern ftehendie Augen/tveldje beym Leben des Fifches fo fåjredlid) angufehen geves
fen/daf man fid) entfegen miffen/ woann man cs angefehen.ad) dem nun die Augen
auggenommen/umb gebalfamirt zu tverden/hat fid) befunden/dag der jnnerfte Kern
im Augapffel/ die Geftaltund Anfehen einer Perl gehabt. Die Augen an fid) felbften
hatten die gråffe eines groffen Kalbauges/und iftdem Fifdjer vor das eineAXuge hun»
dert Gilden Hollandifd) gebotten tvorden:VnterdemSrern oderKrone/foes auffdem
SHaupte hat/gehen herauf ziven [angeArme/ungefehr3tveyFinger breit. Cs hat zivey
Oerter/ dadurd) es Speife zu fid) nimbt/und hat feinen Ausgang ; Man hat aud in
Deffen Leibe feinGedårme/fondern (auterLeber und Fett gefunden/dahero die Phylici,
und Gelehrten/die fveit und breit gereifet/befennen/dergleiden anfeinem Ort/tveder
in Jtalia/nod Tiordey/oder Indien gefunden juhaben/ halten es fir ein fondetlidjes
Wunder Gel Hopff/deffen Bedeutung dem Alferhidften befant,
Tab. II.
aser
p—
55
ker FÅ SR bdlag
Ø X nd es == RER
Sire, d
i
W
1710. Museum vregium accurunte Lauerentzen
Sepia seu Loligo. Part. I Seel. Il. Tab. I. tær 410.
w
Ommatostrephes Caroli, Furt
Pacht & Crone, pliot.
147
Forsøg over Varmetoningen og Trykforholdene ved For-
brænding af Krudt i lukket Rum.
Af
Y., H. 0. Madsen og Haldor Topsøe.
Hertil Tavle III.
(Meddelt i Mødet den 9. December 1887.)
Der vil være bekjendt, at der for nogle Aar siden fra de i For-
bindelse med det Kruppske Etablissement staaende støre tydske
Krudtfabriker blev indført en ny Krudtsort, efter sin Farve be-
nævnet brunt Krudt, som vel indeholder Kul, Svov! og Salpeter,
men hvor baade Bestanddelenes Blandingsforhold (nemlig c. 20
.pCt. Kul og c. 3 pCt. Svovl) er et væsentlig andet end i de hidtil
benyttede Krudtsorter ( 12.5— 15 pCt. Kul og 8—15 pCt. Svovl)
og tillige Kullet er af en fuldstændig anden Beskaffenhed end
det almindelige Trækul, idet det, tilvejebragt ved en højst ufuld-
stændig Forkulning af Træet, indeholder Brint og Ilt i væsentlig
større»Mængder. Dette nye, brune Krudt har paa Grund af den
Langsomhed, hvormed det forbrænder — efter en Kække af os
foretagne Forsøg er under lige Vilkaar dets Forbrændingshastig-
hed i Luften 3 til 4 Gange mindre end det almindelige sorte
Krudts — den Fordel, at det anvendt i langt Skyts er i Stand
til at meddele Projektilet en større Begyndelseshastighed led-
saget af en mindre Maximumsspænding end den samme Vægt
af sort Krudt ").
1) Resultaterne af en stor Række Forsøg over de to Krudtsorters indbyrdes
Forhold i denne Henseende findes i den af Artilleristaben udgivne «Over-
sigt over Artilleriets Forsøg X» 1887.
ig
148 V, H. 0. Madsen og Haldor Topsøe.
Efter at det var lykkedes at tilvejebringe en dansk Krudt-
sort, som i sine væsentlige Egenskaber var overensstemmende
med det tydske brune Krudt, hvis Tilberedning holdes hemmelig,
have vi i indeværende Foraar foretaget en Del sammenlignende
Forsøg med det i Frederiksværk Krudtværk tilvirkede brune Krudt
og det tidligere til Skyts af stort Kaliber benyttede sorte pris-
matiske Krudt, ved hvilke disse to væsentlig forskjellige Krudt-
sørters Forhold ved Forbrænding i lukket Rum tilsigtedes oplyst.
Det til disse Forsøg benyttede Forpufningsapparat var
en langs Axen gjennemboret, svær Staalcylinder, hvis indvendige
cylindriske Hulrum (af omtrent 3.3 Cub. Centimeters Rumindhold)
kunde aflukkes gastæt for begge Ender ved Hjælp af to lange
Staalskruer. Den ene af disse Bundskruer var paa långs gjen-
nemboret svagt konisk, saaledes at Hullets største Diameter var
indad mod Hulrummet; i denne -Gjennemboring var nøje ind-
passet en Staalprop, hvis tynde Ende fortsattes udenfor Bund-
skruen som en finskaaren Skrue, der ved Hjælp af en Møtrik
tillod at spænde Proppen, som iforvejen blev omhyggeligt om-
givet med et Lag stærkt limet, vel indfedtet Papir, absolut tæt
ind i den koniske Gjennemboring, idet tillige. et forøget Tryk
inden i Cylinderen kun vilde virke til at drive Proppen fastere i
dens koniske Leje og derved tilvejebringe yderligere Tætning.
Da Proppen var omgiven med Papir og Spændemøtriken hvilede
påa en Elfenbens Skive, var der altsaa tilvejebragt Isolation fra
selve Bundskruen, saaledes at man ved med en tynd Platintraad
at forbinde to Platinspidser anbragte den ene i den koniske
Props den anden i Bundskruens mod Cylinderens Hulrum
vendende Ende, ved en kraftig galvanisk Strøm ledet gjennem
Bundskrue og konisk Prop kunde fremkalde en Antændelse af
Krudtcylindre anbragte inde i Hulrummet i umiddelbar Berøring
med den tynde Platintraad.
Medens altsaa den ene af Forpufningscylinderens Bund-
skruer indeholdt Tændemekanismen, der benyttedes til alle For-
søgene, indesluttede den anden de Apparater, ved hvilke de ved
Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 149
Krudtets Forbrænding frembragte Tryk bleve maalte. I denne
Hensigt var Skruen i sin Længderetning cylindrisk gjennem-
boret, dog saaledes, at Gjennemboringen i den mod Cylinderens
Hulrum vendende Del af Skruen i en Trediedel af dennes Længde
havde et noget mindre Tversnit end den øvrige Del, som tillige
var forsynet: med en fin Skrueskæring. I den snevre Del af
Gjennemboringen var lufttæt indslebet et med en lille udvendig
Krave forsynet haardhærdet Staalstempel («Hammer»), som sænket
ned i Gjennemboringen gjennem dennes vide Del, ved sin Krave
blev holdt oppe, saaledes at dens Ende indvendig mod Hul-
rummet var. i Plan med Bundskruens Ende. I den videre Del
af Gjennemboringen var endelig indpasset en håardhærdet Staal-
skrue med plan Ende, saaledes at der inden i Bundskruen oven-
paa Hammeren blev Plads til Anbringelsen af en lille, ved Hjælp
af en omlagt Gummiring centreret Kobbercylinder, som ved Ind-
skruning af Slutskruen blev fastholdt mellem denne og det be-
vægelige Staalstempel. Naar altsaa Hammeren ved Trykket af
den inde i Forpufningscylinderen udviklede Krudtgas blev bevæget
ud ad mod Kobbercylinderen, tilvejebragtes derved en Stukning
af denne, af hvis Størrelse man kan beregne Størrelsen af det
Tryk, for. hvilket Kobbercylinderen har været udsat.
I de Forsøg, der foretoges i Kaålorimetret, blev der i Stedet
for den Bundskrue, som indeholdt Trykmaalingsapparatet, anbragt
en Fuldskrue for at formindske Muligheden for Utæthed af Ap-
påratet, hvorved ikke alene Forsøgene vilde mislykkes, men til-
med Thermometrene kunde staa i Fare for at blive ødelagte.
Det Krudt, som anvendtes til Forsøgene, var som omtalt
brunt og sort prismatisk Krudt, tilvirket i Frederiksværk Krudt-
værk — det første af Tæthed 1.80, det andet (med Sammensæt-
ningen 16 Kul, 10 Svovl, 74-Salpeter) af Tæthed 1.75. . Af
Krudtprismerne blev der ved Hjælp af Sav og Kniv udarbejdet
cylindriske Legemer (af Tversnit afpasset efter Forpufningsappa-
ratets Hulrum) og disse Krudtlegemer bleve da i den ene Ende
forsynede med en.Gjennemboring, gjennem hvilken den tynde
150 i V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe.
Platintraad, ved hvis Glødning Antændelsen skulde frembringes,
blev indført. Da det ved alle Forsøgene gjaldt en Sammen-
ligning under saa vidt muligt ens Forhold, tilvejebragtes der ved
hvert sammenhørende Par af Forsøg saa nær den samme Vægt
af de to Krudtsorter som praktisk muligt ved forsigtig Afskrab-
ning af Krudtlegemet under uafbrudt Kontrolvejning.
Til de kalorimetriske Forsøg benyttedes et os af Ar.
Professor Julius Thomsen velvilligt overladt dobbelt Metalkalori-
meter, hvis Røreapparat bevæges ved Hjælp af en lille magneto-
elektrisk Maskine. Den ydre Metalkapsel, i hvilken Vand-
beholderen (af c. 800 Kub. Centimeters Rumindhold) anbragtes paa
en med en Porcellænsring belagt tynd Metal -Trefod , var over-
dækket med et tyndt Metallaag, forsynet med passende Aabninger,
gjennem hvilke Ledningstraaden fra det galvaniske ” Batteri,
Thermometret samt Røreapparatets Stænger førtes ned i Be-
holderen, i hvilken Forpufningscylinderen var opstillet"lodret paa
en tynd Metal-Trefod, saaledes at den overalt var omgivet af et
Vandlag påa mindst I Centimeters Tykkelse. Kalorimetret var
opstillet i et stort Lokale, saaledes at Lufttemperaturen ikke
undergik nogen Forandring under de enkelte Forsøg. Efter at
der ved Hjælp af Røreapparatet var tilvejebragt Temperatur-
ligevægt i Vandmassen, fremkaldtes Antændelsen af den i Cy-
linderen indesluttede Krudtladning ved Slutning af den til
Forpufningsapparatet førende Ledning fra et Batteri påa fire
Bunsenske Elementer.
De to Thermometre, som benyttedes, efter iforvejen at være
omhyggeligt sammenlignede, vare inddelte i Tiendedels Grader,
medens Hundrededele bleve skjønnede ved Aflæsningen gjennem
Kikkert. Ved de Temperaturstigninger, som opnaaedes ved
Forsøgene, viste en Række omhyggelige lagttagelser, foretagne
dels uafhængig af Forsøgene, dels umiddelbart efter hvert enkelt
af dem, at Afkjølingen af Kalorimetret beløb sig til 0.01?
pr. Minut, med hvilken Størrelse de aflæste Temperaturdifferentser
umiddelbart bleve korrigerede, idet Temperaturstigningen allerede
Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 151
efter //> Minuts Forløb beløb sig til henved Trefjerdedele af dens
samlede Værdi.
Kalorimetrets og Forpufningscylindrens: Vandværdi udgjorde ,
ved alle Forsøgene 103.5 Gr. Ved Forsøgene erholdtes følgende
Resultater:
Brunt Krudt. Sort Krudt.
É If. ik II.
Kradvægtlr Gram) … 3 RE 1.984. .1.650 "1.9835 1.6495
Vandvært "Gram … ss sr 19955599 06006000
a o o o
Kolttemperatur nisl sgu 1945707 F520 1460 1505
oa o o o
Klnhaltemperatur ze. days ge 14.895 14.885 15.025. 15.075
[9] o o o
Maximumstemperatur ..... 17895144 6-730 17001 16.715
Min. Min. Min. Min.
Hids. ser Nar 2.00 2.00 1.75 1.75
Varmeudvikling i Gram-Kalorier 841,6 816.5. 710.5. 707.0
altsaa en Middelværdi for det brune Krudt af 829 Kal., for det
sorte Krudt af 709 Kal., der ere noget lavere end de af Noble
og Abel tidligere for Pebble powder fra Waltham fundne
721 Kal. og senere for tydsk brunt Krudt fundne 837 Kal., ved
hvilke Bestemmelser det dog maa erindres, at de to engelske
Forskere ved deres Forsøg anvendte saa store Krudtmasser og
som Følge deraf saa kolossale Apparater, at Temperaturmaximum
først blev naaet efter 20 Minutters Forløb, saaledes at altsaa
Korrektionen for Varmeudstraalingen under selve Forsøget, der
netop medfører den største Usikkerhed ved kalorimetriske Maa-
linger, ved disse Forsøg var forholdsvis stor.
Trykmaalingsforsøgene foretoges i to Rækker, idet
den til Iste Serie benyttede Forpufningscylinder brast under et
af Forsøgene, førend vi havde naaet de højeste Spændinger, som
vi ønskede at tilvejebringe, saaledes at der maatte skaffes et
nyt Apparat til Forsøgenes Afslutning. Ligeledes maatte Ham-
meren og Bundskruen, hvori den havde sit Leje, gjentagne
Gange fornyes påa Grund af Beskadigelser, opstaaede under
Forsøgene. Da det i den første Række Forsøg havde vist sig
152 V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe.
vanskeligt ved de høje Spændinger at faa fuldstændig Tæthed
selv ved en nok såa omhyggelig Indslibning af Hammeren, til-
vejebragtes ved den anden Serie Tætning for Enden af Ham-
meren ved Hjælp af en tynd Tætskive, som var uddrejet af en
Messingcylinder, saaledes -at dens Rand nøje passede i Bund-
skruens Hammeraabning.. Dens ene Endeflade, der skulde vende
mod Hammeren, var holdt plan, medens der i dens anden Ende,
der skulde vende indad mod Hulrummet, var neddrejet en For-
dybning: i Midten plan, langs Omkredsen konisk, saaledes at
der dannedes en tynd, skarp Kant langs Randen, hvorved op-
"naaedes Aflukning for Krudtgassen ved dennes eget Tryk efter
samme Princip, som benyttes ved Bagladekanonernes Tætning.
Kobbercylindrene, der skulde tjene til at maale det af
Krudtgassen paa Hammeren overførte Tryk, vare omhyggeligt
udglødede og eftermaalte Cylindre af 6 Mm. Diameter og 8 Mm.
Højde, der anvendes til lignende Bestemmelser af Artilleriet,
hvor Relationen mellem de forskjellige Stukninger og de til-
svarende Belastninger er funden ved at foretage en Række sta-
tiske Prøvebelastninger for hvert Parti. Man kjender altsaa for
hver Stukning af Kobbercylinderen Størrelsen af det tilsvarende
Totaltryk paa Hammerens Endeflade, og da dennes Areal er be-
kjendt, faar man saaledes bestemt Maximumsværdien af Krudt-
gassens Spænding pr. Fladeenhed under Forpufningen.
Størrelsen af begge Forpufningsapparatérs Hulrum blev
meget omhyggeligt bestemt ved en Række Vejninger af den
Mængde Kviksølv, som det kan indeholde; til dette kum maa
imidlertid for at komme til selve «Explosionsrummet» i det Øje-
blik, da Maximumsspændingen findes, lægges den for ethvert
enkelt Forsøg bestemte Forøgelse paa Grund af Hammerens
Vandring ud ad mod Kobbercylinderen. Forholdet mellem
Krudtladningens Vægt i Gram og hele dette Hulrum i Kubik-
centimetre giver den saakaldte «Ladningstæthed», som med de til-
svarende Værdier af Maximumsspændingen findes opførte i efter-
følgende Oversigt over Resultaterne af vore Trykmaalingsforsøg.
Forbrænding af Krudt i lukket Rum.
lIste Serie.
Krudtsort. Vægt. Ladningstæthed. Spænding.
Gram. Atm.
f brunt 0.7410 0.2143 520
| sort 0.7418 0.2156 552
f brunt 1.0085 0.2911 703
| sort 1.0050 …… 0.2895 823
f brunt 1 .2690 0.3633 1192
| sort 1.2700 0.3668 1201
f brunt 1.4220 (U.4072 1494
L sort 1.4220 — 0.4076 1462
f brunt 1.5850 0.4496 1659
| sort 1.5855 0.4560 1743
f brunt 1.8360 0.5182 2) i)
| sort 1.8360 0.5197 2276
brunt 2.1725 0.6144 2872
Ved alle Forsøgene var Apparatet fuldstændig tæt.
2den Serie.
Krudtsort. Vægt. Ladningstæthed. Spænding.
Gram. Atm.
f brunt 0.6693 0.2033 406
| sort 0.6695 " 0.2034 461
f brunt 0.8810 0.2633 760
L sort 0.8810 0.2664 726
f brunt 1.2671 0.3789 1354
| sort 1.2660 0.3785 Be
f brunt 1.6105 0.4885 1865
| sort 1.6095 0.4861 1949
| brunt 1.9115 0.5728 2469
ærSd SOPt 1.9078 0.5575 2469
| sort 1.9173 0.5606 2498
| brunt 2.1905 0.6353 HDD
"TY sort 00 ER (6855 3329
f brunt 2.526 0.7373 SIT
i | sort 29595 010.7366 4236
V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe.
OG:
re
Ved de 3 sidste Grupper af sammensvarende Forsøg var
Apparatels Tæthed noget mindre fuldkommen end ved Resten
af Forsøgsrækken, saaledes at altsaa i disse Tilfælde de til de
angivne Ladningstætheder i Virkeligheden svarende Tryk mu-
ligen ere noget, dog sikkert ikke meget, større end fundet ved
Maalingen.
— Af Resultaterne af begge disse Rækker af Forsøg fremgaar,
at naar man i fuldstændig lukket Rum forbrænder to Krudt-
sorter af selv såa forskjellig Sammensætning som brunt og sort
Krudt, vil man for samme Ladningstæthed faa udviklet Spæn-
dinger, der praktisk taget maa opfattes som ens — et Resultat,
der i øvrigt stemmer med Udfaldet af Noble og Abels nyeste
Undersøgelser over lignende Krudtsorter.
Da Spændingerne ved Forbrænding i lukkede Rum altsaa
ere. ens ved de to omhandlede saa forskjelligt sammensatte
Krudtsorter, og da det brune Krudt, som ovenfor vist, ved sin
Forbrænding udvikler en væsentlig større Varmemængde end
det sorte Krudt, maa den førstnævnte Krudtsort give et væsent-
ligt ringere Gasvolumen ved Forbrændingen.
Resultaterne af Forsøgene over de ved de forskjellige Lad-
ningstætheder frembragte Spændinger lade sig fremstille ved den
påa hosfølgende Tavle konstruerede Kurve, hvis; Abscisser ere
Ladningstæthederne, medens Ordinaterne ere de tilsvarende
Spændinger; som det vil ses, ligge enkelte af de til hvert For-
søg svarende Punkter i kjendelig Afstand fra Kurven — noget,
som ikke vil forundre, naar Hensyn tages til de Vanskeligheder,
som slige Forsøg frembyde, og den Usikkerhed, som selve Tryk-
maalingsmethoden indeholder.
Den paa Tavlen konstruerede Kurve lader sig fremstille ved
Ligningen i
PET 350.03?
hvor & er Ladningstætheden og p den tilsvarende Spænding i
Atmosfærer. Ser man bort fra Ladningstæthederne c. 0.49 og
c. 0.57, bliver Forskjellen mellem det maalte Tryk og det af
Forbrænding af Krudt i lukket Rum. 15
og
Formlen beregnede højst 117 Atmosfærer. Det fortjener at be-
mærkes, at ved de højere Værdier af Ladningstætheden kommer
man herefter til større Spændinger end tidligere forudsat efter
Noble og Abels Forsøg, hvorved man f. Ex. ved en Ladnings-
tæthed af 1 fik en Spænding af 6554 Atmosfærer. Forskjellen
kan sikkert forklares derved, at medens det lykkedes os ved
vort mindre Explosionsapparat at opnaa saa at sige fuldstændig
Tætning for Krudtgassen, har dette mulig ikke været Tilfældet
ved Forbrændingen af de forholdsvis store Krudtmasser, hvor-
med dé to engelske Experimentorer have arbejdet, saaledes at
der derved er erholdt noget mindre Angivelser af Spændingen
navnlig ved de højere Ladningstætheder.
>: TE
RÅ gå Renee BIS TIM mere fan steind. ERNSEN
ENTEN SND EEK TLS Mob Fron ad haard
ERNE OTTER FRASER SE KS
i aid CHE KA dr turne bravura toere
i BURE, » RAGE SKØD NE ni ryge siv AR i
| ENSRETTET TON 5 7400 ETSI IE" HE ERE RARE FT EST ital
sibaniteliked omdr) sk angge de sormgjusno in nd ege
UDEN Jerne r Æt RA al een
BRET i gonna Å 50 VEL SEER bt ha ge ett ge
ENB KE, sabidh nittet; etat ren vt
søn dibader kouanliv bind; las. som sfberties es
let HR FUE EJES USE mind Aaby
BARRE mr i
i: i: i | |
i" 2
i pl 1 A alko d ANS ar
åg is z DNA kd v ks ul AS AN 5 vi
£ i - KID osneet AFTRE
ed y ” å Er:
rs CA tgre g
| åg de åg
i i by 8, == sr i
"ej AL AR EOS en NERE ERLE ST
ed SL Skv Forn, skr ves KUP SS
i gå År. 5 ME Frit v BG. Fa er Pr] UA
ko rn d n g rr å
A Ko nrar BØ GR MERE API, SR
LES
ag
sg
5;
re
L2
Pi.
z%
cer
Jes SR
er
== za z
sn
S
ve æ
Tel
«ng ESTER
He HÆS gr
FEE FT
slev (AS
É
i
]
ild HR. Aomd GER SS SLA ER
SEE OEEEEELEESE SKEER SEE EEN
K.D.Vidensk.Selsk.Oversigt 1887.
FEER RENEE
FERSERN
i i £
0.40
HE E i
FE EKS]
EHEREREELANES:
HERRE KE
[=
BRBEEE ERE
BRBE BEL: LSEBEEEEBAE
BEREERERER: FI BEREENEREENBER
En Eee EET
BEEEEEEEEL UFHBENEERER
re HE
ERE
Pek
BE (=Jæj
HEHE
RH
Th Bergh 1.1
R ésumé
Bulletm de YAcadémie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour l'année 1887.
2140
(AC
El
Questions mises au concours pour Vannée 1887.
Classe des Lettres.
Question d”Histoire.
(Prix: la Médaille d”or de 'Académie.)
ls riches recueils de documents des villes de 'Allemagne du
Nord qui ont été publiés de nos jours, ont apporté des
renseignements si nombreux et si détaillés sur les deux cités
scaniennes de Skanør et de Falsterbo au moyen-åge, et sur
la péche å laquelle se livraient de lå les Danois et les
étrangers, qu'il sera possible de donner un exposé exact et
complet de Vhistoire de ces villes et de la péche dont elles
étaient le centre. Un pareil exposé, qui indiquerait en méme
temps comment le gouvernement se comportait vis-å-vis de ces
étrangers, quels droits et quels revenus il s'attribuait, et qui
donnerait des éclaircissements sur lå nature de la péche et sur
le caractére et Pétendue du commerce dont les villes en question
étaient le siége, fournirait, sous beaucoup de rapports, d'impor-
tantes contributions å Fhistoire du Danemark et des pays voisins
au moyen-åge.
L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or pour
une réponse satisfaisante å la question suivante: faire con-
naitre Phistoire de Skanør et de Falsterbo au moyen-åge, celle
de la péche qui, de lå, se pratiquait dans le Sund et la Baltique
IV Questions mises au concours pour l'année 1887.
et du commerce qu'elle alimentait, Vattitude du gouvernement
vis-å-vis des habitants et des étrangers et la vie sociale qui
s'élait développée dans ces deux villes.
Question de Philosophie.
(Prix: la Médaille d'or de I'Académie.)
Tandis que la psychologie moderne a réussi peu å peu å
clore d'une facon relative les recherches sur VFintelligence, de
sorte que, bien qu'abstraite, on dispose d'une base sur laquelle
chacun peut båtir, il n'en est pas de méme du domaine du
sentiment. Sur ce terrain, il régne du désaccord méme sur
les questions les plus fondamentales, et ce n'est qu'excep-
tionnellement que quelque penseur aåa essayé de donner un ex-
posé systématique complet de tous le sentiments humains ou
méme seulement des formes les plus simples. Mais aprés que
les recherches récentes ont apporté une plus grande clarté
dans les rapports intimes qu'il y a toujours entre le sentiment
et Vactivité intellectuelle, les conditions semblent étre devenues
plus favorables pour une analyse dans le domaine dont il s'agit,
et c'est pourquoi l'Académie met au concours la question
suivante:
On demande un travail critique sur la nature et la mani-
festation des sentiments et une contribution, basée sur les ré-
sultats obtenus, å la classification des sentiments.
Classe des Sciences.
Question d”Astronomie.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.)
Les difficultés que présente 1'emploi des nombreuses
mesures d'étoiles doubles pour le calcul des orbites proviennent
surtout de la variabilité des erreurs systématiques personnelles.
C'est un fait bien connu qu'on åa entrepris des travaux con-
sidérables pour essayer de neutraliser ces erreurs; mais ces
essais dussent-ils méme enfin réussir en ce qui concerne les
Questions mises au concours pour I'année 1887. V
observations du présent ou de Vavenir, le probléme ne pourra
pas cependant étre considéré comme résolu pour les séries
d'observations du passé, lesquelles méritent bien aussi qu'on
essaie de tous les moyens pour les débarrasser des erreurs
dont il s'agit.
Parmi les anciens observateurs d'étoiles doubles, Dawes
mérite certainement une attention toute spéciale, parce que ses
observations, qui s'étendent sur une période de 35 ans environ,
sont faites d'une maniére particuliére, précisément en vue de
rendre les erreurs personnelles aussi constantes que possible.
En tout cas, elles tiennent trés souvent le juste milieu entre
les écarts extrémes chez les observateurs comtemporains, et il
est du trés petit nombre de ceux chez lesquels — abstraction
faite de ses années d'apprentissage — on n'a pås encore pu
pleinement constater la variabilité des erreurs personnelles.
L'Académie désire, pour ces motifs, provoquer une étude,
autant que possible isolée, de toutes les mesures d'étoiles
doubles de Dawes. Comme il ne s'est que trés peu occupé
des étoiles doubles immobiles, et que I'étude des étoiles doubles
les plus mobiles par la détermination des orbites exigera, dans
beaucoup de cas, une connaissance déjå bien approchée de
Pinfluence de la distance et de Péclat sur ses erreurs moyennes,
on devra provisoirement porter son attention sur les cas ou
Dåwes a observé des étoiles doubles å variations modérées,
surtout dans la distance.
L'Académie propose en conséquence så médaille d'or pour
un travail comprenant un nombre suffisant de comparaisons
d'observations d'étoiles doubles de Dawes, avec des formules
d'interpolation convenables ayant surtout en vue la détermination
des erreurs moyennes, et un examen critique de la question si
les erreurs personnelles de Dawes peuvent, d'aprés ses obser-
vations, étre considérées comme constantes.
Question de Physique.
(Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.)
MM. Waals et Clausius et d'autres savants ont, dans ces
derniers temps, essayé d'établir entre le volume, la pression et
la température d'un corps une équation primitivement basée
VI Questions mises au concours pour |'année 1387.
sur les recherches d'Andrew sur J'acide carbonique, et em-
brassant å la fois Pétat liquide et T'état gazeux. Il y a cer-
tainement encore beaucoup å faire dans ce but, tant pour
donner å T'équation la forme la plus simple que pour déter-
miner les coefficients aussi exactement que possible; peut-étre
pourrait-on aussi, par la voie expérimentale, étudier Fétat in-
stable que les corps fluides doivent pouvoir prendre, au cas
qu'ils passent réellement d'une maniére continue de Vun å
Pautre des états liquide et gazeux.
L'Académie propose en conséquence sa médaille d”or pour
un travail sur la continuité entre V'état liquide et V'état gazeux,
pour tous les corps dont les propriétés dans ces deux états
sont bien constatées; on demande surtout une comparaison
faite avec soin entre les propriétés de ces corps déduites de
Péquation ci- dessus mentionnée et celles trouvées par la voie
expérimentale.
Prix Thott.
Question déjå proposée en 1885.
(Jusqu'å 600 Couronnes.)
Il existe å Bornholm, dans Vouest et le sud de Vile, diffé-
rentes espéces d'argiles mésozoiques qui ont une assez grande
importance tant åu point de vue technique que géologique, et
dont on demande une analyse chimique qui puisse en méme
temps fournir de nouvelles contributions å Vintelligence de leur
origine et de leur mode de formation. Les mémoires devront
étre accompagnés d'échantillons des argiles examinées, ainsi
que de profils géologiques donnant des renseignements exacts
sur la stratification observée dans tous les points ou ces argiles
ont été prises.
Prix Classen.
Question déjå proposée en 1881 et 1884.
(Jusqu'å 600 Couronnes.)
On posséde déjå, sur la biologie de la plupart des mau-
vaises herbes qui sont communes en Danemark, un grand
Questions mises au concours pour V”année 1887, VIl
nombre de renseignements dispersés dans les différents ouvrages
de botanique; mais il manque encore un travail d'ensemble, et
il s'en faut de beaucoup que tout soit connu de facon qu'on
puisse se rendre bien compte de leurs relations avec les plantes
cultivées ordinairement dans nos champs, et du combat qu'elles
leur livrent. L'Académie désire en conséquence provoquer des
recherches sur Vhistoire des mauvaises herbes phanérogames
qui ont Je plus d'importance pour Vagriculture danoise, dans
sa forme actuelle, notamment en ce qui concerne leur mode
de multiplication et de propagation, leur conservation pendant
Phiver, Vaptitude de leurs graines å conserver leur pouvoir
germinatif dans des conditions variables de température, d'hu-
midité, de sol, etc. Ces recherches devront aussi servir å
Éclaircir d'autres questions, par exemple pourquoi certaines
maåuvaises herbes sont communes å plusieurs cultures, tandis
que d'autres s'en tiennent å une seule espéce, pourquoi elles
ne croissent pas avec la méme vigueur dans les différentes
parties du påys, et comment Vagriculteur pourra le mieux les
combattre. Enfin, il serait également désirable qu'on se pro-
curåt les renseignements qu'il est possible de recueillir sur la
question de savoir quand, d'ou et comment les diverses espéces
ont été introduites dans le pays, parce qu'ils pourront avoir de
Pimportance tant au point de vue de VFhistoire de la civilisation
que de la géographie botanique. L'Académie propose donc un
prix pouvant s'élever jusqu'å 600 couronnes pour un travail
qui, dans des limites proportionnées au délai fixé, fournira des
contributions importantes å la solution des questions indiquées
ci-dessus.
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais
nne devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, la profession et F'adresse
de Tauteur. Les membres de 1'Académie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
VII Questions mises åu concours pour I'année 1887.
pour un réponse satisfaisante å 'une des questions proposées,
lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de V'Aca-
démie, d'une valeur de 320 couronnes.
Les mémoires devront étre adressés avant la fin d”octobre
1888 au secrétaire de I'Académie, M. Il. &. Zeuthen, professeur
a Puniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février
1889, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1887.)
Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux
des questions mises au concours pour Vannée 1885.
En réponse å la question de philosophie mise au concours pour
Vannée 1885: «Donner un exposé critique des résultats obtenus
par la méthode historique dans le domaine de la morale, et
développer I'importance de cette méthode pour la philosophie
morale en général», Académie a recu deux mémoires, dont
Tun écrit en danois avec le titre: «Pratique et théorie de lå
morale» et V'autre en allemand avec cette épigraphe de Schiller:
«Und ob alles in ewigem Wechsel kreist,
Es beharret im Wechsel ein ruhiger Geist!»
Le mémoire danois commence par un exposé critique des
recherches récentes sur la nature des rapports de famille chez
les peuples qui mont atteint qwun degré inférieur de civilisa-
tion. Cet exposé témoigne å la fois d'une grande érudition et
d'une grande perspicacité. La matiére est approfondie avec
soin, et la critique que fait P'aåauteur des théories en partie tres
hardies des moralistes contemporains porte en général trés juste.
Mais il s”arréte si longtemps å ce seul point — qui remplit
240 pages in 42, soit plus de la moitlié de son mémoire — quil
en est résulté une grande disproportion dans l'examen des dif-
férentes questions qui apparltiennent au sujet. Plusieurs d'en-
tre elles sont traitées beaucoup trop briévement, et Tåuteur
s'en est tenu beaucoup trop exclusivement å V'étude des degrés
de civilisation les plus primitifs. On ne saurait donc dire quil
ait répondu å la premiére partie de la question. A la fin de
son mémoire, il essaie, » un point de vue critique, d'esquisser
les traits fondamentaux … une morale, et lå, å coté de maintes
obscurités et de maintes contradictions, on trouve également
AG Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux
des parties de grande valeur. Mais il ne s'agissait pas ici d'ex-
poser la morale, mais de développer V'importance de la méthode
historique pour lå morale. C'est ce que Vauteur w'a pas fait
non plus. Bien donc que ce mémoire — et surtout la premiére
partie — atteste le grand savoir et lå haute capacité de Vauteur,
il est cependant si peu satisfaisant comme réponse å la ques-
tion mise au Concours, que nous ne pouvons proposer de lui
décerner le prix. É
Le mcæmoire allemand se distiugue par la clarté et VFélé-
gance de Vexposition. L'auteur domine complétement så ma-
tiére et, par une marche bien réæglée, se dirige tout droit vers
le but qu'iil s'est fixé; il examine tour å tour la nature de la
morale, celle de la méthode historique, et, de cet examen, déduit
les rapports sous lesquels cette méthode peut avoir de I'impor-
tance pour la morale, comme aussi les questions morales qu'elle
ne saurait contribuer å résoudre. Mais tandis que ce mémoire
est ainsi, quant å la forme, en possession de plusieurs avan-
tages, il est moins satisfaisant en ce qui concerne lå matiére.
L'auteur ne semble pas avoir possédé des connaissances posi-
tives suffisantes dans le domaine de la question proposée.. Il
en est d'abord résulté qu'il a complétement laissé de cåté la
premiére partie de la question, et n'a pas donné un exposé
critique des résultats déjå obtenus par la méthode historique.
Et, seconde conséquence, la réponse qu'il a faite å la derniére
partie de la question: «développer VFimportance de la méthode
pour lå philosophie morale», aåa un caractére trop général et trop
superficiel. L'auteur semble en somme ne pas avoir assez com-
pris Vinfluence que le développement historique, C'est-å-dire
Vesprit du siécle, a exercée dans la sphére de la nature hu-
maine, et c'est pourquoi il n'a pu accorder å la méthode
historique Vimportance que, d'aprés toutes les recherches ré-
centes, on doit de plus en plus lui attribuer. Aussi, tout en
rendant' hommage au beau talent d'exposition de Pauteur et å
la clarté de son style, ne pouvons-nous proposer de lui décerner
le prix.
Copenhague, le 3 février 1887.
H. Hojfding. K. Kroman,
rapporteur.
des questions mises au concours pour V'année 1885. XI
En réponse å la question sur les substances pectiques mise
au concours pour le prix Classen, V'Académie a recu un mé-
moire écrit en allemand avec la devise: «/ 47 dapelc dvdowmoc
od TaLODeveTar».
Comme Vauteur se borne en somme å donner un exposé,
sous plusieurs rapports incomplet, des résultats déjå obtenus
dans le domaine dont il s'agit, et que son propre travail ne
comprend qwun court apercu des travaux préliminaires quw'il a
exécutés pour répondre å la question, mais qui n'ont pas en-
core abouti å des résultats répondant å ceux qwon a demandés,
nous ne pouvons admettre que son mémoire puisse étre pris
en considération pour le prix proposé.
Copenhague, le 13 novembre 1886.
S. M. Jørgensen, Julius Tliomsen. C. Barfoed.
rapporteur.
(Res du Bull. de V'Acad. Roy. Dan. des Science et des Lettr. p. 1887.)
fad ap erermsivn | heden re
su sone vd Kroge DEN (se rn mmivob iD 96
KEE BST rser EN EUD UE fre iindd rø |
red FNS ass lisg ir Bal Malo: tel 2: Ars HLN i mar: fe.
UR EAR: Fu TUs ea FANE im minen utan inde ph”
PRES part lg, FE TEN RAD givet, JMI GU BRAT LA
NET ET TESTET hest Mg dig hl sneg dt
"anneks p FAT "TYLTA > eo tr ME UTEREYPE i!
- Å
rr øn vat, ondt OSTE TE
€4
høi FAGN ry
I
SER) se
vil mr
d fr. - Øie N i ie en
& ås i i FR k
AN BRO vore br sru ET INTa! kan tg
etnj EN % SD FAT
vi É " Ø
Tillæg
til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
for
1887.
IE.
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1887 fremlagte Skrifter.
Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1887
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen-
visning til foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
I.
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1887
fremlagte Skrifter.
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
1. Bulletin météorologique du Nord. Novbr. 1886.
Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver - Comité, Kristiania.
"2. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XVI. Zoologi. H. Friele. Mollusca. IL.
Christiania 1886, 4to.
I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
"3. Mémoires. T. XXXIV. No. 5—6. St.-Pétersbourg 1886. 4to.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
4. Bulletin. Année 1886. No. 2—3. Moscou 1886.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitiåt, Dorpat.
5. Meteor. Beobachtungen. 1886. Ark 3—4. (Dorpat 1886). 4to.
The Royal Society of London.
6. Proceedings. Vol. XLI. No. 247. London 1886.
The Boyal Astronomical Society, London.
7. Monthly Notices. Vol. XLVII, No 1. 1886.
The Royal Geographical Society, London.
S. Proceedings." Vol. VIII. No. 12, London 1886.
The Royal Microscopical Society, London.
9 Journal "Ser. IVOR VE PS 6 London 1886;
The Zoological Society of London.
10. Proceedings. 1886. P. Ili. London 1886.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
11. Iron. Nos. 726—28. London 1886. Fol.
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam.
"12. Programme. 1886.
4 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 13—33.
La Société Botanique de France, Paris.
13. Bulletin. T. XXXIIL. Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1886.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg.
14. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fir 1885. Hamburg 1886.
Die Åstronomische Gesellschaft in Leipzig.
15. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXI. Heft. 4. Leipzig 1886.
La Reale Accademia det Linceri, Roma.
16. Atti. Anno CCLXXXIII. Serie 42. Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc. 9.
Roma 1886. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Boma.
17, Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 11. Roma 1886.
Il Beale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
18. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XV. Fase. 4.
. Vol. XVI. Fasc.1. Milano 1885—86. Ååto.
19. Rendiconti. Serie J!. Vol. XVII Milano 1885.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
20. American Journal of Philology. Vol. VII. No. 3. Baltimore 1886.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
21. Annual Report 1885—86. Cambridge 1886.
22. Bulletin. Vol. XIII. No. 1. Cambridge 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
"23. Monthly Weather Review. Sept. 1886. Washington 1886. 4to.
Imperial Observatorio do Bio de Janeiro.
24. Revista. Anno I. No.11. Rio de Janeiro 1886.
La Société Khédiviale de Géographie, du Caire.
25. Bulletin. 2. Série. No. 9. Le Caire 1886.
Herr Professor, Dr. A. Kolliker nm Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
26. A.Kolliker. Der feinere Bau des Knochengewebes. (Seperatabdruk, 1886.)
Generalmajor Nikolai v. Kokscharow, Direktør for det k. Bjergværksinstitut %
St.- Petersborg, Selsk. udenl. Medlem.
27. Materialien zur Mineralogie Russlands von Nikolai v. Kokscharow. Vol. 1X.
S. 273—368, Schluss. St. Petersburg 1886.
M. Féliæ Plateau, Professeur de VUniversité de Gand.
28. F. Plateau. Palpes des Mvriopodes. Meulan 1886. (Extr.) — La perception
de la lumiére par les Myriopodes åveugles. Paris 1886. (Extr.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
29. Maanedsoversigt. Novbr. 1886. Fol.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania.
"30. Landkarter, Generalkart over det sydl. Norge, Bl. VII. — Amtskart over
Romsdals Amt, Bl. IV. — Topogr. Kart over Norge, Bl. 50 D,
42 D, 49. A; 53B,,26 C, 42 C,19. C; 43 D,,54'A7 431073200;
53 D, 15 A. — Kart over Kristiania Omegn, Bl. II & V.
” 31. Kystkarter, Kart over Nordsøen, nerdl. Bl. — Specialkystkart B. Bl. 39—40.
"32. Geologiske Karter. Bl. 15 C og 20A.
"33. Bøger. Norske Lods. V. VI. VIll. Kristiania 1883—95.
(53;
"Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 34—52.
Kgl. Svenska Vetenskups-Akademien i Stockholm.
34. Ofversigt. 1886. Årg. 43. No.9. Stockholm 1886.
I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
35. Bulletin. T. XXXI. No. 3. St.-Pétersbourg 1886. 4to.
The Royal Geographical Society, London.
36. Proceedings. Vol. IX. No. 1. London 1887.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
37. Iron. Nos. 729—30. London 1886—87. Fol.
The Royal Physical Society, Edinburgh.
38. Proceedings. Session 1885—86. Vol. IX. P. 1. Edinburgh 1886.
Tåe Scottish Meteorological Society, Edinburgh.
39. Journal. Third Series. No. II. Edinburgh 1886.
Mimistére de V Agriculture et du Commerce, Paris.
40. Statistique de la France. Nouvelle Série,. T, XIIL Paris 1886. 4to.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
41. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXX, Heft 1-——4, XXXI, Heft 1—2. Zurich
1885—86. :
Die Historische Gesellschaft des Kiinstlerverems, Bremen.
42. Bremisches Jahrbuch. Bd, XIII. Bremen 1886.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
43. Mittheilungen. Bd. XVI. Heft, 1—2. Wien 1886. å4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Boma.
44. Atti. Anno CCLXXXIllI. Serie 42, Rendiconti. Vol. II. 29 Sem. Fasc.
10—11. Roma 1886. 4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
45. Bollettino. Serie II. Vol. XI. Fasc. 12. Roma 1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
46. Studies in Hist. and Polit. Science. IV, Series. XI—XII. Baltimore 1886.
The American Geographical Society, New York (No 11. West 29th Street).
47. Bulletin. 1885. No. 3. New York.
The Commissioner of Agriculture, Washington.
48. Report. 1885. Washington 1885.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
"49. International Meteorological observations. Sept. 1885. Washington
1886. 4to.
The Meteorological Department of India, Calcutta.
750. Registers of original observations. July 1886. Folio.
M. Delauney, Capitaine d'Artillerie de la Marine (Gauthier-Villars, Libraire-
Editeur), Paris.
"51. Delauney. Les taches du soleil. Paris 1886. (Extrait.)
Hr. Cand. philos. Carl Krafft, Kristiania.
52. Naturen. 10. Aarg. No. 12. Kristiania 1886.
6 Tillæg 1. Bogliste 1887. Nr. 53—74.,
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
53. Bulletin météorologique du Nord. Decbr. 1886.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem.
754. Skrifter. 1885. Throndhjem 1886.
The Royal Society of London.
55. Proceedings. Vol. XLI. No. 248, - London 1886.
The Meteorological Office, London.
"56. Monthly Weather Report. July-—Aug. 1886. London 1886-—87. åto.
"57. Weekly Weather Report. Vol. III. No. 42—52,. App. I, S. 5—6. London
1886. Å4to.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0.
58. Iron. Nos. 731—32. London 1887. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
59. Proceedings. Vol. V. Part 6. Cambridge 1886.
Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.)
"60. Flora Batava. Afl. 275—76. Leiden. 4to.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
61. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 10. Bruxelles 1886.
"62. Programme des Concours 1887—88.
La Société Botanique de France, Paris.
63. Bulletin. T. XXXIIIL. Revue bibliographique. D. Paris 1886.
Die Physikalisch-medicinische Societåt zu Erlangen.
64. Sitzungsberichte. Heft 18. Erlangen 1886.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
65. Sitzungsberichte. Math.-phy2. CI. 1886. Heft 2. Minchen 1886.
Die Kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien.
66. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Klasse. Bd. L. Wien 1885. åto.
67. Monumenta Conciliorum generalium sec. XV, Concilium Basileense.
Scriptorum T. Ill. P. 1. Vindobonae 1886. 4to.
68. Sitzungsberichte, Philos.-Hist. Klasse. Bd. CX. H.1—2. Bd. CXI. H.1—2,
Register. Bd. XI (101—110. Bd.). Wien 1885—86.
69. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Klasse. Erste Abth. Bd. XCI, H. 5.
XCII, H. 1—5. XCIII, H. 1—3. Zweite Abth. Bd. XCI, H. 4—5. XCII,
H 1—5. XCIII, H. 1—2. Dritte Abth. Bd. XCI, H. 3—5. XCII, H.1—5.
Wien 1885—86.
70. Fontes rerum austriacarum. Abth. Il. Bd. XLIV. Wien 1885.
71. Archiv fir åsterr. Geschichte. Bd. LXVII, 2, LXVII, 1. Wien 1886.
72. Almanach. 1886. Wien 1886.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
73. Verhandlungen. 1886. Bd. XXXVI, 3—4. Wien 1886.
v v
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
74. Viestnik. Godina IX. Br. 1. U Zagrebu 1887.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 75-—94. å
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
75. Bollettino. No.5. Roma 1886.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
76. Atti. Anno CCLXXXIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 2? Sem. Fasc. 8.
Roma 1886. Ååto.
IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
77. Bollettino. 1886. No. 9—10. Roma 1886.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.
78. Mittheilungen. Bd. VIL Heft 1. Berlin 1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
79. Circulars. Vol. VI. No. 54. 1886. Å4to.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
80. Annals. Vol. XV. P,I, Vol. XVI. Cambridge 1886. Ååto.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
81. Journal. Vol. II. No. 8. New-York 1886.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"82. Monthly Weather Review. Octbr. 1886. Washington 1886, Ato.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
83. Revista. Anno I. No. 12. Rio de Janeiro 1886.
M. G.- A. Hirn, professeur, Colmar, Alsace.
"84. Hirn, G.-A. Remarques au sujet des Notes de M. Hugoniot. (Extr. des
Comptes rendus de I'Acad. d. Sc. Paris. t. CIII). 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
85. Maanedsoversigt. Decbr. 1886. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
86. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. aarg. No. 1. Bergen 1887.
The Royal Society of London.
87. Proceedings. Vol. XLI. No. 249. London 1886.
The Royal Astronomical Society, London.
88. Monthly Notices. Vol. XLVII. No.2. London 1887.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
89. Iron. Nos. 733—34. London 1887. Fol.
I' Académie Boyale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
90. Bulletin. 3e série. T. XX. No. 11. Bruxelles 1886.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.
91. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1879. Jahrg. XXXV., Berlin 1885—86.
Die Grossh. Bad. Universitåt, Heidelberg.
92, Dr. I. Bekker. Akademische Rede. (Program.) Heidelberg 1886. A4to.
La Beale Accademia dei Lincei, Roma.
93. Atti. Anno CCLXXXII!. Serie 42. Rendiconti. Vol. Il. 29 Sem. Fasc. 12.
Roma 1886. Åto.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
94. Bollettino. Serie H. Vol. XII. Fasc. 1. Roma 1887.
8 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 95—116.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
95. Bollettino. 1886—87. Num.1—26. Firenze 1886—87,
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
96. Atti. Vol. XXII. Disp. 1. Torino 1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
97. American Chemical Journal. Vol. VIII. No. 6. Baltimore 1886.
98. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. 1—II. Baltimore 1887.
The American Geographical Society, New York.
99. Bulletin. 1886. No. 2. New York.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
"100. International Meteorological observations. Octbr. 1885. Washington
1886. Ååto.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"101. Report on the Administration. 1885—86. (Calcutta.) Fol,
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
102. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1887. (Med Titel).
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
=103. Mémoires. T. XXXIV. No. 7—11. St.-Pétersbourg 1886. 4to.:
Le' Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.-PÉtersbourg.
104. Bulletin. 1886. No. 9—11. St.-Pétersbourg 1886—87.
I'Observatoire Physique Central, St.-PÉétersbourg.
105. Annalen. 1885. Theil I—II. St.-Pétersburg 1886. Ååto.
Les Musées Public et Boumiantzow å. Moscou.
106. Recueil des matériaux ethnographiques, publié par le Musée Ethnogra-
phique Daschkow. Livr. 1—2. Moscou 1885—87.
The» Royal Society of London.
107. Proceedings. Vol. XLI. No. 250. London 1887.
The Boyal Astronomical Society, London.
108. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 3. London 1887.
The Boyal Geographical Society, London.
109. Proceedings. Vol. iX. No. 2. London 1887.
The Linnean Society, London.
110. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. II. P. 12, 15, 16, 17.
Vol. II. P. 4. London 1885—86. Åto.
111. Journal. Zoology. Vol. XIX. No. 109—13. London 1885—86.
112. Journal. Botany. Vol. XXI. No. 138—40. Vol. XXII. No. 141— 44.
Vol. XXIII. No. 150. London 1885—86.
113. List of the Linnean Society. 1885—86. London.
The Meteorological Office, London.
7114. Hourly Readings. 1884. P. Il. London 1887. 4to.
The Boyal Microscopical Society, London.
115. Journal. 1887. P. 1. London 1887.
The Editors of 1ron, 161 Fleet Street, London E. C.
116. Iron. Nos. 735—36. London 1887. Fol.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 117—138. 9
I Ecole Polytechnique de Delft.
117. Annales. T. Il. 1886. Livr. 3—4. Leide 1886. 4to.
La Société Royale des Sciences de Liége.
118. Mémoires. 2e Série. T. XIII. Bruxelles 1886.
La Société Botanique de France, Paris.
119. Bulletin. T. XXXIII. Session extraordinaire å Millau. Paris 1887.
Das Konigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin, W..
"120. Meteorologische Beobachtungen. 1885. Berlin 1887, A4to.
Die Plwysikal.-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
121. Sitzungsberichte. 1886. Wurzburg 1886.
La Reale Accademia dei Lincet, Boma.
122. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 19,
Fasc. 1—2. Roma 1887. Å4to.
Il RBR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
123. Bollettino. 1886. No. 11—12. Roma 1886.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
124. Bollettino. 1887. Num. 27. Firenze 1887,
La BR. Accademia della Crusca, Firenze.
125. Atti. Adunanza pubblica del 28 di Novembre 1886. Firenze 1887.
La Beale Accademia delle Scienze di Torino.
126. Atti. Vol. XXII. Disp. 2. (Torino 1886).
Academia Romåna, Bucuresci.
127. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. V.
P. 2, Bucuresci 1886. åto.
128. Miron Costin. Opere complete. Tom. I. Bucuresci 1886.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
129. Eleventh annual report. 1886. Baltimore 1886.
130. Circulars. Vol. VI. No. 55. Baltimore 1887, A4to.
131. American Journal of Mathematics. Vol. IX. No. 2. Baltimore 1887. 4to.
132. Studies in Hist. and Polit. Science. Vi Series. Ill. Baltimore 1887.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
133. 41 Annual Report. Cambridge 1887.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
134. Bulletin. Vol. I. No. 8. New-York 1886. (2 Expl.).
The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn.
135. Biennial Report. Session of 1887. St. Paul, Minn. 1887. (2 Expl.).
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
7136. International Meteorological observations. Novbr. 1885. Washington
1887. Å4to.
"137. Monthly Weather Review. Novbr. 1886. Washington 1887. Å4to.
The Philosophical Society of Washington.
138. Bulletin. Vol. IX. Washington 1887.
10 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 139—156.
La Direccion general de Estadtistica, Guatemala.
139. Directorio de lå ciudad de Guatemala. 1886. Guatemala.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
=140. Registers of original observations. September 1886. Folio.
M. W. Dållen, (L”Observatoire Central Nicolas), St.-PÉétersbourg.
141. W. Dållen. Stern-Ephemeriden auf das Jahr 1887. St.-Petersburg
1886.
M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris.
142, Bulletin des publications nouvelles. Année 1886. 1—2 Trimestre.
Paris 1886.
Hr. Gehejmearkivar A. D. Jørgensen, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
143. Kong Kristian Il på Sønderborg Slot. (Særtryk af Dske Mag. V. R. I).
Kjøbenhavn 1886. Ato. i
M. le docteur Loewenberg, Paris (15 Rue Auber).
144. Loewenberg. Travaux orig. communiqués au 3€ congrés otologique.
Båle 1885.
Professor Francis E. Nipher, Washington University, St. Louis, Mo.
145. Fr. E. Nipher. Isodynamic surfaces of the compound pendulum. (Ex-
tract). 1886.
Mr. Edward C. Pickering, Director of the Astron. Observ. of Harvard Col-
lege, Cambridge, Mass. '
146. Edw. C. Pickering. Heights of the White Mountains. (Extract).
Herr Stadtbaurath Ernst Sasse, Brandenburg a. H.
"147. E. Sasse. Die Erhaltung der Empfindungs-Energie. (Sonder-Abdruk).
Berlin 1887.
Universitetet 1 Kjøbenhavn.
"148. Regnskabsberetninger. 1885—86. Kjøbenhavn 1887. Ato.
Generalstabens topogr. Afd. ved dens Chef, Oberstltn. L. le Maire, Kjøbenhavn.
>149. Atlasbladene: Davbjerg, Hadsund og Hjarbæk, i 1. 40,000, i Sort. 1887.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
150. Maanedsoversigt. Jan. 1887. Fol.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
151. Ofversigt. Årg. 43. Nr. 10. Stockholm 1886.
L/Institut Météorologigue central de la Société des sciences de Finlande,
Helsingfors.
7152. Observations. 1882—83. Vol. I, Livr. 1. Vol. Il, Livr. 1. Helsingfors
1886. ÅAto.
The Royal Geographical Society, London.
153. Proceedings. Vol. IX. No. 3. London 1887.
The Meteorological Office, London.
154. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Partll. London 1887. Å4to.
=155. Monthly Weather Report. Sept. 1886. London 1887. Ååto.
=156. Weekly Weather Report. Vol. Ill. No. 53. App. 1, S. 7—10. Vol. IV.
No. 1—6. London 1886—87. A4to.
Tillæg I. Bogliste 1887. No. 157—177. 11
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
157. Iron. Nos. 737—38. London 1887. Fol.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht.
158. Jaarboek. 1878. Deel Ill. Utrecht 1886. Fol. obl.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
159. Bulletin. 4e série. T, 1. No. 1. Bruxelles 1887.
La BSocieté Botanique de France, Paris.
160. Bulletin. T. XXXIII. Revue bibliographique. E. Paris 1887.
Die kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenchaften, Leipzig.
161. Berichte. Math.-Phys. Classe. 1886. Suppl. Leipzig 1887.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
162. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. I. Fasc. 1—5. VII. I codici
Panciatichiani. Vol. I. Fasc.1. Roma 1885—87.
163. Bollettino. 1887. Num. 28.. Firenze 1887.
La BReale Accademia delle Scienze di Torino.
164. Atti. Vol. XXII. Disp. 3. (Torino 1887.)
The American Geographical Society, New York.
165. Bulletin. 1885. No. 4—5. New York.
Kosmos Publishing Company, 513 Post Streei, San Francisco, Cal.
166. Kosmøs. Vol. I. No. 1. San Francisco 1887. 4to.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
167. Revista. Anno II. No. 1. Rio de Janeiro 1887.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
168. Notulen. Deel XXIV. 1886. Afl. 2. Batavia 1886.
169. Tijdschrift voor iIndische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXl.
Afl. 2—3. Batavia en 'sHage 1886.
170. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel Ill. Batavia en
”sHage 1886.
171. Realia. Register op de generale resolutién van het kasteel Batavia.
1632—1805. Deel Ill. 'sHage en Batavia 1886. A4to.
172. v. d. Chijs. De Vestiging van het Nederl. Gezag over de Banda Eilanden.
Batavia 1886.
The Geological Survey of India, Calcutta.
173. Records. Vol. XX. P. 1. Calcutta 1887.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
7174. Registers of original observations. Octbr. 1886. Folio.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
175. Aarbog for 1884. Del II. 1885. Del I & III. Kjøbenhavn 1885—86.
Fol.
176. Bulletin météorologique du Nord. Février 1887.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stocl:holm.
177. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 1. Stockholm 1887.
12 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 178—199.
Universitetets Observatorium i Upsala.
178. N. Ekholm u. K. L. Hagstrom. Die Håhe der Wolken im Sommer zu
Upsala. (Særtryk.) i
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg.
179. Repertorium fur Meteorologie. Suppl.-Bd. Il, III, IV. St. Petersburg
1887. Å4to. .
The Royal Society of London.
180. Proceedings. Vol. XLII. No. 251. London 1887.
The Royal Astronomical Society, London.
181. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 4. London 1887,
The Meteorological Office, London.
1832. Report to the Roval Society. 1885—836. London 1887.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
183. Iron. Nos. 739—40. London 1887. Fol.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
184. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 2—3. Harlem 1886—87.
Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris.
185. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Ill. Paris 1886. 4to.
L' Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris.
"186. Comptes rendus. T. 99—101. Paris 1884—85. ÅA4to.
187. Recueil relatif au passage de Venus. T.Ill. P.2. Texte et Atlas. Paris
1885. A4to.
L' Académie des Inscriptions et Belles-Lettres de VW Institut de France, Paris.
188. Notices et Extraits des manuscrits de la Bibliothéque Nationale. T. XXVII.
p. 18 fasc. 1. avec un Atlas in folio. — T. XXXI. p. 2e. — T. XXXIl.
p. 12. Paris 1885—86. ÅAto.
Die konigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
189. Sitzungsberichte. 1886. XL—LIII. Berlin 1886. (Titel z. Jahrg. 1886.)
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
190. Sitzungsberichte, Philos.-philol.-hist. Cl. 1886. Heft 3. Munchen 1886.
Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
191. Annalen. Bd. I. Nr. 1. Wien 1887.
Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest.
192. Almanach. 1886. Budapest 1886. (Ung.)
193. Rapports de la Section Philologique. T,Xll, 6—12. XIII, 1—2. 5.
Budapest 1885. (Ung.)
194. Mémoires Philologiques. T. XIX, 2—3. Budapest 1885. (Ung.)
195. Monuments de la langue ancienne hongroise. T. XIII. Budapest 1886.
(Ung.)
196. Rapports de la Section Historique. T. XII, 3. 5—10. XIII, 1. 3. Buda-
pest 1885—86. (Ung.)
197. Historiæ Hungaricæ fontes domestici. IV.- Budapestini 1885. (Lat.)
198. Monumenta Comitialia Regni Hungariæ. IX. Budapest 1885.
199. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VII, 10. VIII, 1—6.
Budapest 1885—86. (Ung.)
200.
201:
202.
203.
216.
ZR:
218.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 200—224. 13
Bulletin Archéologique. T. V, 3—5. VI, 1—2. Budapest 1885—86.
(Ung.)
Mémoires Archéologiques. T. XIV. Budapest 1886. (Ung.). Å4to.
Rapports de la Section des Sciences naturelles. T. XIV, 9. XV, 1—18.
Budapest 1885. (Ung.)
Rapports de la Section mathématique. T. XI, 10. T. XII, 1—11. Buda-
pest 1885. (Ung.)
Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques. T. UI, 6—9, IV,
1—6. Budapest 1885—86. (Ung.)
Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. T. XX. XXI, 1.
Budapest 1885—86. (Ung.)
Ungarische Revue 1885, 8—10. 1886, 1—10. Budapest 1885—86.
(Tysk.)
Bulletin de Académie Nationale Hongroise. IV—V. Florence 1885—86.
(Fransk.)
Dr. T. Duka. Études philol. d'Alex. Csoma de Kårås. Budapest 1885.
(Ung.)
. J. Dankd. Histoire d'ornements de livres &c. Budapest 1886. (Ung.)
L. Fejérpataky. Histoire de la Chancellerie Royale au moyen åge. Buda-
pest 1885. (Ung.)
— Comptes anciens de quelques villes de Hongrie. Buda-
pest 1885.
Dr. G. Wlassics. L'infraction consommée et la tentative &c. I. Buda-
pest 1885. (Ung.)
B. Majlath. Les documents du traité de paix å Szony. Budapest 18853.
(Ung. & Lat.)
M. le baron A. Nyåra. Guide de la science des Armoires. Budapest
1886. (Ung.). åto.
Dr. J. Szentklåray. V'histoire de P”armée navale en Hongrie. Budapest
1886. (Ung.)
A. Szilågyi. L'histoire de la paix de Linz. Budapest 1885. (Ung.)
K, Thaly. La famille du Comte de Bercsényi. I. Budapest 1885. (Ung.)
Dr. G. Mihalkovics. Developpement des organes génito-urinaires. Buda-
pest 1885. (Ung.) y
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
219:
Bollettinc. No. 6. Roma 1887.
La Beale Accademia dei Lincei, Roma.
220.
Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. II. Semestre 1.
Fasc. 3. Roma 1887. Å4to.
La Societu Geografica Italiana, Boma.
ÆT
Bollettino. Serie IL Vol. XIL Fasc. 2. Roma 1887.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
222:
Bollettino. 1887. Num. 29. Firenze 1887.
La Societx Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
LES:
224.
Atti. Memorie. Vol. VIII. Fasc. 1. Pisa 1886.
Atti. Processi verbali. Vol. V. P., 119—200.
14 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr, 225—244.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
225. Atti. Vol. XXII. Disp. 4—6. (Torino 1887.)
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
226. Bulletin. Vol. XIIL Nos. 2. Cambridge 1886.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
227. Proceedings. 1886. Part III. Philadelphia 1887.
The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn.
228. KGollections:" Vols vi PETE YSES Panl Mion: 18872 Exp)
Herr Professor Dr. A. Ernst, Caråcas.
"229. A. Ernst. Ethnographische Mittheilungen aus Venezuela. (Sønderabdr.
Berlin. anthrop. Ges. Oct. 1886.)
"230. — Ein zweites Beispiel eines pathol. Paca-Schådels. (Sonderabdr.
Zool. Jahrb.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
231. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 9.2—3. Stockholm 1886—87. 4to.
Herr Dr. jur. Max Pappenheim, Privatdocent an der Universitåt Breslau.
"232. Die altdånischen Schutzgilden. Breslau 1885.
Det Danske Metewrologiske Institut i Kjøbenhavn.
233. Maanedsoversigt. Febr. 1887. Fol.
Den tekniske Forening, Kjøbenhavn.
234. Oversigt over Virksomheden 1877—1887, meddelt af Ing.-Kapt. V. E.
Tychsen, Foren. Sekr. Kjøbenhavn 1887.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania.
235. Forhandlinger. 1886. Christiania 1887. i ;
Bergens Museum, Bergen.
236. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 2. Bergen 1887.
Le Comité Géologique (& VInstitut des Mimes), St.-PÉétersbourg.
237. Bulletin. 1887. No.1. St.-Pétersbourg 1887.
Das meteorologische Observatorium der Kais. Universitit, Dorpat.
"238. Meteor. Beobachtungen. 1886. Ark 5—7. (Dorpat 1886—87). Ååto.
The Royal Society of London.
239. Proceedings. Vol. XLII. No. 252. London 1887.
The Royal Geographical Society, London.
240. Proceedings. Vol. IX. No. 4. London 1887.
The Meteorological Office, London.
"241. Monthly Weather Report. Octbr. 1886. London 1887. Ååto.
242. Weekly Weather Report. Vol. III. App. Il, 11—22. III. 23—28. Title
& preface. Vol. IV. No. 7—11. London 1887. 4to.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
243. Iron. Nos. 741—42. London 1887. Fol.
The Cambridge Philosophical Society.
=244. Transactions. Vol. XIV. Part 2. Cambridge 1887. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 245—264. (5
LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
245. Bulletin. 48 série. T. I. No. 2. Bruxelles 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S
246. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LIX, H.4—5. Halle a, S. 1886.
Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg.
247. Anzeiger. Bd. Il. Hft. 3. Jahrg. 1886. Nurnberg 1886.
248. Mittheilungen. Bd. Il. Hft. 3. Jahrg. 1886. Nirnberg 1886.
249. Katalog der Kartenspiele und Spielkarten. Nurnberg 1886. 4to.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
250. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 1.
Fasc. 4. Roma 1887. Ååto.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
251. Bollettino. 1887. Num. 30. Firenze 1887,
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
250 EAttE Serie" VIST. IIIS Di spr 105 "TIV. ”ADisps 1-10 App. +z T. LV.
Disp. 1. Venezia 1884—87.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
253. American Journal of Philology. Vol. VII. No. 4. Baltimore 1886.
254. Studies from the Biological Laboratory. Vol. III. No,9. Johns Hopkins
Univ. 1887.
The Connecticut Academøj of Arts and Sciences, New Haven.
255. Transactions. Vol. VII. P. 1. New Haven 1886.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
256. Journal. Vol. Il. No.9 & 9a. New-York 1886.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
257. Report. 1885. P. 1—2. Washington 1886. Åto.
The Surgeon-General's Office, U.S Army, Washington.
"258. Index-Catalogue of the library. Vol. VII. Washington 1886.
The Imperial University of Tokyo, Japan.
259. Memoirs of the Literature College. No. 1. Tokyo 1887. 4to.
Hr. Dr. Professor theologiæ C. P. Caspari, Kristiania.
"260. C.P. Caspari. Eine Augustin fålschlich beigelegte Homilia de sacrilegiis.
Christiania 1886. (Særtryk.i
Hr. Professor Dr. Hugo Gyldén, Selsk. udenl. Medlem, Stockholm.
"261. H. Gyldén. Untersuchungen tuber die Convergenz der Reihen, welche zur
Darstellung der Coordinaten der Planeten angewendet werden. (Sær-
tryk.) Stockholm 1887, Åto.
Hr. Professor J. Lieblein, Kristiania.
"262. J. Lieblein. Handel und Schiffahrt auf dem rothen Meere. Kristiania
1886. (Særtryk.)
M. le docteur Loewenberg, Paris (15. Bue Auber).
"263. Loewenberg. Travaux orig. communiqués au 3e congrés otologique.
Båle 1885.
"264. — Contribution au traitement du Coryza. Paris 1881.
16 Tillæg 1, Bogliste 1886. Nr. 265—285.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
265. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1887.
Bergens Museum, Bergen.
266. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 3—4. Bergen 1887.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
267. Ofversigt, 1887. Årg. 44. No.2. Stockholm 1887.
Le Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.-PÉtersbourg.
268. Bulletin. 1887. No. 2—3. St.-Pétersbourg 1887.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
"269. Meteorologische Beobachtungen. 1885. Tiflis 1886.
The Royal Astronomical Society, London.
270. Monthly Notices. Vol. XLVIJ. No. 5. London 1887.
The Geological Society of London.
271. Quarterly Journal. Vol. XLIII. P. 1. No. 169. London 1887.
The Meteorological Office, London.
"272. Hourly Readings. 1883. P. IV. London 1886. åÅto.
=9273. Meteorological Observations at stations of the second order. 1882.
London 1887. Åto.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London, E. C.
274. Iron. Nos. 743—44. London 1887. Fol.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds.
275. Proceedings. New Series. Vol. IX. Part 2. Pag. 145—336. Leeds 1887.
Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris.
276. Annuaire Statistique de la France. 1886. Année IX. Paris 1886.
Ministéres de la Marine et de V Instruction publique, Paris.
=277. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83. T. Ill. Magnétisme terrestre.
Paris 1886. Åto.
La Société Géologique de France, Paris.
278. Bulletin. 3e Série. T. XIII. No.8. XIV, No. 2—7. Paris 1885—86.
IӃcole Polytechnique, Paris.
279. Journal. Cahier 55. Paris 1885. 4to.
La Société Zoologique de France, Paris.
280. Bulletin. 1885—86. T. X, No. 4—6. XI, No. 1—4. Paris 1885—-86.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens.
281. Mémoires. T. VI. 1884—85. Amiens 1885.
282. Bulletin mensuel. 139—150. Amiens 1884—85.
La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux.
283. Mémoires. 3e Série. T. I—II, Cah. 1. Bordeaux 1884—85.
284. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1883—84 &
1884—85. (App. au tome Il des Mémoires.) Bordeaux 1884—85.
L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen.
285. Mémoires. 1885. Caen 1885.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 286—307. 17
I' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon.
286. Mémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXIII. Paris et Lyon 1885—86.
287. M.-C. Guigue. Cartulaire Lyonnais. T.I. Lyon 1885. Åto.
La Société d' Agriculture de Lyon.
288. Annales. 5e Série, T. VI—VIII. 1883—85. Lyon et Paris 1884—86.
La Société Linnéenne de Lyon.
289. Annales. 1883—84. T. XXX--XXXI. Lyon 1884—85.
I” Académie des Sciences et Lettres de Montpellier.
290. Mémoires de la Section des Lettres. T.. VII. Fase. 3. Montpellier
1886. 4to.
291. Mémoires de la Section de Médecine. T. VI. Fase. 1. Montpellier
1886. A4to.
La Société des Sciences de Nancy.
292. Bulletin. Série 2e. T. VII... Fasc. 18. Paris 1886.
I" Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen.
293. Précis analytique des travaux. 1884—85. Rouen 1886.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
294. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LIX. H. 3. Halle a. S. 1886.
Der Verein fiir Erdkunde zu Leipzig.
1295. Mittheilungen. 1884 (Hierzu ein Atlas). 1885. Leipzig 1885—86.
La Reale Accademia dei Lincei, Boma.
296. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Semestre 1.
Fasc. 5. Roma 1887. Åto.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
297. Bollettino. Serie II. Vol. Xll. Fasc. 3. Roma 1887,
BR. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
298. Bollettino. 1887. Num. 31. Firenze 1887.
299. Indici del Bollettino. 1886. Pag. 1—48.
La Societ Entomologica Italiana, Firenze.
300. Bullettino. Anno XVIII. Trim. IV. Anno XIX. Trim. I—II. Firenze
1886—87.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
301. Atti. Vol. XXII. Disp. 7—9. (Torino 1887.)
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
302: Girculars. Vol. VI. No. 56. 1887. A4to.
303. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 1. Baltimore 1887.
The Boston Society of Natural History, Boston.
304. Memoirs. Vol. Ill. Nr. 12—13. Boston 1886. 4to.
305. Proceedings. Vol. XXIII. P, 2, Boston 1886.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
306. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXII—XXXIII. Nos. 190—94. New Haven 1886—87.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
307. Proceedings. Vol. XXIII. No. 124. Philadelphia 1886.
18 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 308—328.
The Academy of Science of St. Louis, Mo.
308. Transactions. Vol. IV. No. 4. St. Louis 1886.
The Essex Institute, Salem, Mass.
309. Bulletin. Vol. XVII. Nos. 1—12. 1885. Salem 1886.
310. Pocket Guide to Salem, Mass. 1885.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
311. Bulletin. Vol. Il. . No. 5. 1886. San Francisco 1886.
Kosmos Publishing Company, 513 Post Street, San Francisco, Cal.
312. Kosmos. Vol. I. No. 2. San Francisco 1887. åto.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"313. International Meteorological observations. Decbr. 1885. Washington
1887. ÅAto.
"314, Monthly Weather Review. Dcbr. 1886. Washington 1887. Å4to.
The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
"315. Monographs. Vol. XI. Washington 1885. A4to.
316. Bulletin. No. 30—33. Washington 1886.
The Smithsonian Institution, Washington.
7317. Annual Report of the Board of Regents. 1884. P, 2. Washington
1885.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
318. La Naturaleza. T. VII. Entrega 16—18. México 1886. ÅAto.
Imperial Observatcrio do Rio de Janeiro.
319. Revista. Anno II. No. 2—3. Rio de Janeiro 1887.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"320. Registers of original observations. Novbr. 1886. Folio.
The Imperial University of Tokyo, Japan.
"321. Journal of the College of science. Vol. I. P. 1. Tokyo 1886. åto.
Mr. George H. Boehmer, Smithsonian Institution, Washington, D. C.
"322. Geo. H. Boehmer. Norsk Naval Architecture. 1887. (Særtryk.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
323. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. - 9,4. Stockholm 1887. ÅAto.
M. le Docteur Saint- Lager, Lyon.
324. Saint-Lager. Histoire des Herbiers. Paris 1885.
Mr. Robert H. Scott, F.R.S. and Richard H. Curtis, F.R. Met. Soc., Meteor.
Office, London.
"325. R. Scott and R. Curtis. On the Working of the Harmonic Analyser at
the Meteorological Office. (Reprint. fr. Proc. R. Soc. 1886.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
326. Maanedsoversigt. Marts 1887. Fol.
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund.
"327. Acta Universitatis Lundensis. T, XXII. 1885—86. Lund 1886—87. å4to.
"328. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Accessions-
Katalog. 1. 1886. Stockholm 1887.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 329—351. 19
L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
"329. Mémoires. T. XXXIV, No. 12—13. XXXV. No. 1. St.-Pétersbourg
1886—87. A4to. :
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
330. Bulletin. Année 1886. No. 4. 1887. No. 1. Moscou 1887.
331. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. T. LXI. Moskau
1886. Tverfolio.
The Meteorological Office, London.
332. Hourly Readings 1884. P. Ill. London 1887. 4to.
333. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Part III. London 1887. A4to.
+334. Monthly Weather Report. Novbr. 1886. London 1887. 4to.
The Boyal Microscopical Society, London.
335. Journal. Ser. II. Vol. VI. Part 6a. 1887. P. 2. London 1886—87.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
336. Iron. Nos. 745—46. London 1887. Fol,
The Literary and Philosophical Society of Liverpool.
337. Proceedings. Vol. XXXVIII & XL. 1883—84 & 1885—86. Liverpool
1884 & 1886.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
338. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. XXV Deel. Amsterdam 1887. 4to.
339. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3€ Reeks. D. Ill. Afd.
Natuurkunde. 3e Reeks. D. II. Amsterdam 1886—87.
340. Jaarboek voor 1885. Amsterdam s. a.
341. II Carmina in certamine poetico præmio et laude ornata. Amstelodami 1886.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
342. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 4. Harlem 1887.
La Société Botanique de France, Paris.
343. Bulletin. T. XXXIII. Comptes rendus des Séances. 6. XXXIV. do. 1.
Paris 1887.
Das Kon. Christianeum, Altona.
344. Program. No. 259. Altona 1887. Å4to.
Die ÅAstronomische Gesellschaft in Leipzig.
345. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXII. Heft. 1. Leipzig 1887.
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
346. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1886. Heft 3. Munchen 1886.
Die Anthropologische Gesellschaft im Wien.
347. Mittheilungen. Bd. XVI. Heft 3—4. Wien 1886. 4to.
Die Kåis.-Kon. Geologische Beichsanstalt, Wien.
348. Jahrbuch. 1886. Bd. XXXVI. Heft 4. Wien 1886. Å4to.
349. Abhandlungen. Bd. XII. No. 4. Wien 1886. Åto.
350. Verhandlungen. 1886. No. 13—18. Wien 1886. Åto.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
351. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 1.
Fasc. 6. Roma 1887. åÅto.
S)É
20 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 352—372
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
352." Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc. 4. Roma 1887.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
353. Bollettino. 13887. Num. 32. Firenze 1887.
354. Indici del Bollettino. 1886. Pag.49—96.
Academia BRomåna, Bucuresci.
355. B.Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. Fasc. 4. Bucuresci
1887. Ato.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
356. American Journal of Mathematics. Vol. IX. Nr. 3. Baltimore 1887. 4to.
357. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. IV, Baltimore 1887.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
358. Bulletin. Vol. XIII. No. 3. Cambridge 1887.
The American Geographical Society, New York.
359. Bulletin. Vol. XIX. 1887. No. 1. New York.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
"360. International Meteorological observations. Jan. 1886. Washington
1887. ÅAto.
361. Monthly Weather Review. Jan. 1887. Washington 1887, Å4to.
The Canadian Institute, Toronto.
362. Proceedings. Series Ill. Vol. IV. Fasc. 2. Toronto 1887.
The Hongkong Observatory, Hongkong.
363. Observations and researches. 1886. Hongkong 1887. Fol.
Herr Professor Dr. Paul Albrecht, 14 Harvestehuder - Weg, Hamburg.
"364. P. Albrecht. Mittheilungen. — Verlåuft der Nervenstrom in nicht ge-
schloss. Strombahn &c. — Uber die cetoide Natur der Promammalia.
— Anatomische Schriften des Verfassers. (Sonderabdrucke.)
Hr. Professor Dr. T. N. Thiele, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
"365. T.N. Thiele. Note sur application de la photogr. aux mesures micro-
métr. des étoiles. (Særtryk, Paris 1887). 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn
366. Maanedsoversigt. April 1887. Fol.
367. Bulletin météorologique du Nord. Avril et Mai 1887.
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania.
"368. Vandstandsobservationer. Hefte IV. Kristiania 1887, 4to.
"369. Geodåtische Arbeiten. Heft V. Christiania 1887. 4to.
Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
"370. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. Zoologi. D.C. Danielssen. Alcyonida.
Christiania 1887. Å4to.
Bergens Museum, Bergen.
371. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 5. Bergen 1887.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
372. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 3—4. Stockholm 1887.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 373—392. 21
Kongl. Vitterhets Historie och Antigvitets Akademien, Stockholm.
373. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del. IX, Håfte 1—29.
SE NS. La
Universitetets Observatorium i Upsala.
374. Bulletin mensuel. Vol. XVII. Année 1886. Upsal 1886—87. A4to.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg.
375. Bulletin. T. XXXI. No. 4. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
Le Comité GÉéologique, (4 VInstitut des Mines), St.- PÉtersbourg.
376. Bulletin. VI. 1887. No. 4—5. St.-Pétersbourg 1887.
Die kaiserl. Russische Geographische Gesellschaft, St. Petersburg.
377. Beobachtungen der Russischen Polarstation auf Nowaja-Semlja, Th. Il.
Meteor. Beobachtungen. s. 1. 1886. Å4to.
378. Beobachtungen der Russischen Polarstation an der Lenamundung, Th. Il.
Meteor. Beobachtungen. Lief. 1. s. 1. 1886. 4to.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
379. Bulletin. Année 1887. Nr. 2. Moscou 1887.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
"380. Zwanzigjåhrige Mittelwerthe. Dorpat 1887.
The Boyal Government of Great Britain, London.
381. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XVII, XVIII, P. 1—2 & Plates, XIX. — Botany.
Vol. IL London 1886—87. 4to.
The Royal Society of London. |
382. Proceedings. Vol. XLII. No. 253—54. London 1887.
The Royal Astronomical Society, London.
383. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 6—7. London 1887.
The Royal Geographical Society, London.
384. Proceedings. Vol. IX. No. 5—6. London 1887.
The Meteorological Office, London.
385. Synchronous Weather Charts of the North Atlantic. Part I—II. London
1886. stor Folio.
The Zoological Society of London.
386. Transactions. Vol. XII. Part 4—6. London 1886—87. Å4to.
387. Proceedings. 1886. P. IV. London 1887.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London EÉ. C.
388. Iron. Nos. 747—53. London 1887. Fol.
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh.
389. Transactions. Vol. V. P. 2. Edinburgh 1887,
The Royal Irish Academy, Dublin.
390. Transactions. Polite Literature and Antiquities. Vol. XXVII. Part 6—8.
— Science. Vol. XXVIII. Part 14—25. Dublin 1883—86. åto.
391. Cunningham Memoirs. No. II—III. Dublin 1886. Å4to.
392. Proceedings. Ser. Il. Polite Literature and Antiquities. Vol. Il. No. 6—7.
— Science. Vol. IV, No. 1—5. Dublin 1884—86.
vo
w
Tillæg Il. Bogliste 1887. Nr. 393—415.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin.
393. Journal. Vol. XVIII. Part 1. Dublin 1887.
L' École Polytechnique de Delft.
394. Annales. T. Ill. 1887. Livr. 1. Leide 1887. 4to.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
395. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz, Deel IV, Stuk 4. (Med Titel
til D. IV.) Haarlem 1887. ÅAto.
396. Programma 1884—85. A4to.
397. Naamlijst van Directeuren en Leden. 1885. A4to.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht.
398. Jaarboek. 1886. Utrecht 1887. Fol. obl.
399. Arkenbout Schokker. Les perturbations atmosphériques. Utrecht 1886.
Fol.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht.
400. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1886. Utrecht 1886.
401. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie- Vergaderingen
1886. Utrecht s.a.
402. Siegm. Fraenkel. Die aramåischen Fremdwørter im Arabischen. Leiden
1886.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
403. Bulletin. 4€ série. T. I. No. 3—4. Bruxelles 1887.
La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles.
404. Annales. T. XXX. Bruxelles 1886.
Les Professeurs-Admnvnistrateurs du Muséum d' Histoire naturelle, Paris.
405. Nouvelles Archives du Muséum. Série 2e. T. VIII, Fasc. 2. 1X. Fasc. 1.
Paris 1886. ÅAto.
La Société Botanique de France, Puris.
406. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 2. Paris 1887.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
407. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXXI, Heft 3—4. Zurich 1886.
Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
408. Abhandlungen. 1886. Berlin 1887. A4to,
409. Sitzungsberichte. 1887. I—XVIII. Berlin 1887.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.
410. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1881. Jahrg. XXXVIII. Berlin
1885—87.
411. Verhandlungen. 1886. V. Jahrg. Berlin 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen,
412. Abhandlungen. Bd. IX. H. 4. Bremen 1887.
413. Dr. F. Buchenau. Flora der Ostfriesischen Inseln. Norden und Norder-
ney 1881. g
Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen.
414. Abhandlungen. Vol. XXXIIL 1886. Gåttingen 1886. 4to.
"415. Nachrichten. 1886. Gåttingen 1886.
Tillæg 1. Bogliste 1887, Nr. 416—436. 93
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S.
416. Abhandlungen. Bd. XVI. H. 4. Halle 1886. 4to.
417. Bericht uber die Sitzungen. 1885—86. Halle 1885—86.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
418. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LIX. H, 6. Halle a. 8. 1886.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
419. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XX. H, 1—3. Jena 1887.
Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
420. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. III—IV, — Math.- Phys.
Classe. Bd. XIII. Nr. VIN—IX. Leipzig 1887.
421. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1886, Il. Leipzig 1887.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
422. Mittheilungen. Bd. XVII. Heft. 1. Wien 1887. 4to.
Die kais.-kon. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien.
423. Jahrbucher. Jahrg. 1885. Neue Folge. Bd. XXII. Wien 1886. Ååto.
Das K. K. Naturhistorische Høfmuseum, Wien.
AAA den BENS Nr 2 Wien 1887:
o Vv
Spolek Chemiku Ceskych, Praha ( Prag VE
v
425. Listy Chemické. Rocnik Xl. Cislo 1—6. V Praze 1886—87.
La Société d'Histoire naturelle Croate & Zagreb (Agram).
426. Glasnik (Bulletin). Godina I. Br.1—3. Zagreb 1886.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
427. Bollettino. Vol. ll. No. 1. Roma 1887.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
428. Atti. Anno CCLXXXII. Memorie della classe di Scienze morali, storiche
e filologiche. Serie 42. Vol. I. — Memorie della classe di Scienze
fisiche, matematiche e naturali. Serie 42. Vol. Il. Roma 1885. Åto.
429. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. IIL Semestre 1
Fasc. 7—9. Roma 1887. Ååto.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
430. Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc.5. Roma 1887.
IL R. Comitato Geologico d'Itulia, Roma.
431. Bollettino. 1887. No. 1—2. Roma 1887.
I' Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna.
432. Memorie. Serie IV. T. VI. Bologna 1884. Å4to.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
433. Bollettino. 1887. Num.33—35. Firenze 1887.
434. Indici del Bollettino. 1886. Pag. XCVII—CXX. Tavola sinottica.
La Societu Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
435. Archivio. Vol. XVI. Fasc. 3. Firenze 1886.
Die Zoologische Station, Director, Prof. A. Dohrn, Neapel.
436. Mittheilungen. Bd. VII, Heft. 2, Berlin 1887.
94 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 437—459.
La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
437. Atti. Processi verbali. . Vol. V, P. 203—226.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
438. Atti. Vol. XXII. Disp. 10—11. (Torino 1887.)
La Real Academia de Ciencias, Mudrid.
439. Memorias. Tomo Xl. Madrid 1887. A4to. (3 Expl.)
440. Revista de los progresos de las ciencias exactas &c. T. 22. No. 2—3.
Madrid 1887. (3 Expl.)
Academia Bomåna, Bucuresci.
441. E. de Hurmuzaki. Documente privitére la Istoria Romånilor, Vol. I.
Bucuresci 1887. Å4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
AA? KCirculars:" VOLSVIS N0757351887., Hf 0:
443. American Chemical Journal. Vol. 1X. No. 2. Baltimore 1887.
444. American Journal of Philology. Vol. VIII. No. 1. Baltimore 1887.
445. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. V—VI. Baltimore 1887,
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
446. Annals. Vol. XVII. Cambridge 1887. Ato.
447. First Annual Report of the photogr. study of stellar spectra. Cambridge
1887. A4to.
The American Geographical Society, New York.
448. Bulletin. 1886. No.3. New York.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
449. Annual Report of the Trustees. 1886—87. New York 1887. (2 Expl.)
The Peabody Academy of Science, Salem, Mass.
450. XIX. Annual Report. Salem 1887. (2 Expl.)
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"451. international Meteorological observations. Febr. 1886. Washington
1887. Å4to.
"452. Monthly Weather Review. Febr. 1887. Washington 1887, Åto.
La Direccion general de Estadtstica, Guatemala.
453. Informe. 1886. Guatemala 1887.
Imperial Observatorio do Bio de Janeiro.
454. Revista. Anno Ill. No.4. Rio de Janeiro 1887,
Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia.
7455. Observations. Vol. VI. Suppl. Vol. VII. Batavia 1886. A4to.
456. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. VIL 1885. Ba-
tavia 1886.
The Geological Survey of India, Calcutta.
457. Records. Vol. XX. P. 2. Calcutta 1887.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"458. Registers of original observations. Dcbr. 1886. Folio.
"459. Meteorolog. Observations recorded at six stations in India, in 1886,
Calcutta 1887. Folio. (Titel og Indledn. til «Registers»).
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 460—479.
wo
Ot
The Imperial University of Tokyo, Japan.
460. Journal of the College of Science. Vol. I. P. 2, Tokyo 1887.
The Seismological Society of Japøn (Imp. Univ.), Tokyo.
461. Transactions. Vol X. Yokohama 1887.
Hr. Professor Dr. med. & phil. J. G. Agardh, Selsk. udenl. Medl., Lund.
"462. Agardh. Til Algernes Systematik. V. Afd. VIII. (Særtryk af «Lunds
Univ. Årsskr. T. XXIII. 4to.
M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres & Lisbonne.
463. J.F J. Biker. Colleccåo de tratados da India. Tomo XIV, Lisboa 1887.
Mr. W. Douw Lighthall, M.A. B.C.L. Advocate, 1727 Notre Dame Street,
Montreal.
464. W. D. Lighthall Sketch of a new Utilitarianism. Montreal 1887.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
465. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10.1. Stockholm 1887. 4to.
M.M. Éå. Pergens et A. Meunier, (Soc. R. Malacologique de Belg.), Bruzelles.
"466. Pergens et Meunier. La Faune des Bryozoaires Garumniens de Faxe.
(Extrait). Bruxelles 1886.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
467. Choice portions of various libraries. No. 81. London 1887.
M. A. de Quatrefages, Membre de VInstitut, Professeur au Muséum d' Histoire
naturelle, Jardin des Plantes, Paris.
468. A. de Quatrefages. Les Pygmées. Paris 1887,
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
469. Maanedsoversigt. Maj—Juni 1887. Fol.
470. Bulletin météorologique du Nord. Juin—Juillet 1887.
Den norske Nordhavs-Ezpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
1471. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XVIII. A—B. H. Mohn. Nordhavets
. Dybder, Temperatur og Strømninger.» Christiania 1887. Å4to.
Bergens Museum, Bergen.
472. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 6—7. Bergen 1887.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
473. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 5. Stockholm 1887.
Le Comité Géologique, (& VInstitut des Mines), St.- PÉtersbourg.
474. Mémoires. Vol. IV. No.1. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
475. Bulletin. VI 1887. No. 6—7, & Suppl. St.-Pétersbourg 1887.
Les Musées Public et Roumiantzow i Moscou.
476. Catalogue des monnaies et médailles romaines. Livr, 2. Moscou 1887.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
"477. Meteor. Beobachtungen. 1837. Ark 8—9. (Dorpat 1887). A4to.
The Lords of the Treasury, London.
478. Transit of Venus, 1882. Report of the Committee. London 1887. Ato.
The Royal Society of London.
479. Proceedings. Vol. XLII. No. 255—56. London 1887.
926 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 480—502.
The Royal Astronomical Society, London.
480. Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 8. London 1887.
The Boyal Geographical Society, London.
481. Proceedings. Vol. IX. No. 7—8. London 1887.
The Royal Microscopical Society, London.
482. Journal. 1887. P. 3—4. - London 1887.
The Zoological Society of London.
483.- Proceedings. 1887. P. I. London 1887.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
484, Iron. Nos. 754—61. London 1887, Fol,
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
485. Archives Néerlandaises. T. XXI. Livr. 5. Harlem 1887.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
486. Bulletin. 4€ série. T. I. No. 5—6. Bruxelles 1887.
I' Académie des Sciences de Institut de France, Paris.
487. Oeuvres complétes d'Augustin Gauchy. Sér. Il. Tome VI. Paris 1887. Ååto.
La Societé Botanique de France, Paris.
488. Bulletin, T. XXXIV,. Comptes rendus des Séances. 3. Paris 1887.
489. Bulletin. T, XXXIV. Revue bibliographique. A. Paris 1887.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
490. Bulletin. 3e Série. Vol. XXII. No.95. Lausanne 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Biigen in Greifs-
wald.
491. Mittheilungen. Jahrg. XVII. Berlin 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen nm Halle a/S.
492. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LX. H. 1—2. Halle a. S. 1887,
Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichie, Kiel.
7493. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. I. Heft 5. Bd. II, 2—4.
Hamburg und Leipzig 1886. Å4to.
494. Zeitschrift. Bd. XVI. Kiel 1886.
Die Physikalisch-åkonomische Gesellschaft zu Konigsberg.
495. Schriften. Jahrg. XXVII. Konigsberg 1887. Ååto.
Die Kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
496. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. V. Leipzig 1887.
497. Berichte. Philol.-Hist. Glasse. 1887, I. Leipzig 1887.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
498. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXII. Heft, 2. Leipzig 1887.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
499. Verhandlungen. Neue Folge., Bd. XX. Wiurzburg 1887.
Die Anthropologische Gesellschaft m Wien.
500. Mittheilungen. Bd. XVII. Heft. 2. Wien 1887. Å4to.
Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. ;
so Jåbrbuch) 1887. BO XXKXVI Helt 1" Wien 1887540:
502. Verhandlungen. 1887. No. 2—8. Wien 1887. Å4to.
Tillæg ]. Bogliste 1887. Nr. 503—524.
(89)
==
Die hkais.-kon. Zoologisch-botamische Gesellschaft im Wien.
503. Verhandlungen. 1887. Bd. XXXVIL Qu. 1—2. Wien 1887.
Spolel: Chemiku Ceskøjch, Praha (Prag)
504. Listy Chemické. Rocnik XI. Cislo 7—10. V Praze 1887.
Hrvatsko Arkeologicko Bruatrp: Zagreb (Agram).
505. Viestnik. Godina IX. Br. 2—3 & Izvjesce, 2a godinu 1886. U Zagrebu
1887.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
506. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. III, Semestre 1.
Fasc. 10—12. Roma 1887. 4to.
La Societ& Geografica Italiana, Roma.
507. Bollettino. Serie II. Vol. XII. Fasc. 6—7. Roma 1887,
IL BR. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
508… Bollettino. 1887. No. 3—4 Roma 1887,
EB. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
509. Indici e cataloghi. IV. I cødici Palatini. Vol. I. Fase. 6. Roma 1887.
510. indici del Bollettino. 1886. Pag. 97—155.
511. Bollettino. 1887. Num.36—39. Firenze 1887.
La Societ& Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
512. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 1. Firenze 1887.
La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa.
513. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 227—264.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
514. Atti. Vol, XXII. Disp. 12—15. (Torino 1887.)
Academia Bomåna, Bucuresci.
515. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Suppl. Il.
Vol. III. Fase. 1. Bucuresci 1887. Å4to. .
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
516. Circulars. Vol. VI. No. 58. .1887. 4to.
517. American Journal of Mathematics. Vol. VI. No. 1. Vol. IX. No. 4. Balti-
more 1883 & 1887. å4to.
518. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 3. Baltimore 1887.
519. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. VII—VIIL — Baltimore
1887.
520. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 1. Johns Hopkins
Univ. 1887.
The Peabody Institute of the City of Baltimore.
521. XX. annual report. June 1887. Baltimore 1887.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass.
522, Memoirs. Vol. XI. P. IV. No. 5. Cambridge 1886. Å4to.
523. Proceedings. New Series. Vol. XIV. P. 1. Boston 1887.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo.
524. Bulletin. Vol, V. No. 2. Buffalo 1886.
98 Tillæg I... Bogliste 1887. Nr, 525—547.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
525. Bulletin. Vol. XIII. No. 4. Cambridge 1887.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis.
"526. Annual Report. XIII—XIV. St. Paul 1885—86.
The Astronomical Observatory of Yale University, New Haven.
527. Transactions. Vol. l. P.1. New Haven 1887. 4to.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
528. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXIII. Nos. 195—98. New Haven 1887.
Tre New York Academy of Sciences, New York.
529. Annals. Vol. III. No:;11—12. New York 1885.
530. Transaections. Vol. V. Nos. 7—8, New York 1885—86.
The American Geographical Society, New York.
531. Bulletin. Vol, XVIIL 1886—87; No. 4—5. Vol. XIX, No.2. New York.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
532. Bulletin. Vol. I, Titel & Index. Vol. II. No. 1. ” New-York 1887.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia.
533. Transactions. Vol. I. Philadelphia 1887.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
534. Proceedings. XXXIV. Meeting, held at Ann Arbor. XXXV. Meeting, held
at Buffalo. Salem 1886—87.
The Essex Institute, Salem, Mass.
535. Bulletin. Vol. XVIII Nos. 1—12. Salem 1886.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
"536. Bulletin. Vol, I. No, 6. 1887. San Francisco 1887,
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
537. Annual Report 1885, P. 1-2. Washington 1885.
"538. International Meteorological observations. March-—April1886. Washington
1887. Å4to.
539. Monthly Weather Review March—May 1887. Washington 1887. åto.
Bureau of Education (Department of the Interior), Waslungton, D. 0.
540. Report of the Gommissioner. 1884—85. Washington 1886.
. 541. Circulars and Bulletins for 1885. Washington 1886.
The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D. C.
2. Monographs. Vol. X. Washington 1886. å4to
543. Mineral Resources of the U.S. 1885. Washington 1886.
The Smithsonian Institution, Washington.
544. Fourth Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1886.
7545. Annual Report of the Board of Regents. 1885. P. 1. Washington
1886. i
546. Miscellaneous Collections. Vol. XXVIII—XXX. Washington 1887.
Geological d Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
"547. Rapport annuel. Nouvelle Série. Vol. I. 1885. (acc. de 2. cahiers.)
(Ottawa 1886.)
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 548 —566. 929
Beal Colegio de Belen, Habana.
" 548, Observaciones magnéticas y meteorolågicas, 1885. Trimestre 3. Habana
s 1886. Folio.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
549. Revista. Anno II. No. 5—6. Rio de Janeiro 1887.
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago.
550. Verhandlungen. Heft 4. Valparaiso 1886. - 41io.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
551. Notulen. Deel XXIV. 1886. Afl. 3—4. Batavia 1886—87.
552. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI.
Afl. 4. Batavia 1886.
553. Catalogus der Numismatische Verzameling. Batavia en ”sHage 1886.
554. Catalogus der Archeologische Verzameling. Batavia 1887.
The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta.
"555. Registers of original observations. 1887. Jan. Folio.
The Government Observatory, Madras.
556. N.R.Pogson. Observations of the fixed stars 1862—64. Madras 1887.
åto. (Fol.)
La Société Khédiviale de Géographie du Caire.
557. Bulletin. 2. Série:'"No., 10.- ;Ee' Caire 1887.
Dr. John Francis Churchill, 99. Marylebone Road, London, W.
558. Dr. Churchill. First Report of free Stæchiological Dispensary. London
1886.
M. H. Forir, Ingénieur des Mimes, Liége.
559. A. de Lasaulx. Précis de Pétrographie. Traduction par H. Forir. Paris 1887.
Herr W. von Gutzeit, Riga (Stahl'sche Buchdruckerei).
560. W. v. Gutzeit. Nagaten und Mordken. Eine Erlåuterung z. Munzkunde
d. alten Russland. Riga 1887.
Hr. Walter Jochmick, Lærer i Mathematik ved Artilleriskolen i Stockholm.
"561. W. Jochnick. Les formes principales des lignes du troisiéme degré.
Stockholm 1887. 4to.
Herr Professor, Dr. A. Kålliker, Wrzburg, Selsk. udenl. Medlem
562, A, Kålliker. Der jetzige Stand der morphologischen Disciplinen. — "Die
Unters. v. Golgi aber den feineren Bau des zentralen Nervensystems.
Jena 1887.”
Hr. G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
563. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10.2. Stockholm 1887. Ååto.
M. Joseph O'Dru de Revel, licencié és lettres, Professeur, 14, quai de -V Ile- Verte,
Grenoble.
564. J. O0'Dru de Revel. Message de Dieu. 2e édit. Grenoble 1887.
Mr. Bernard Quaritch, Boolkseller, 15. Piccadilly, London, W.
565. Choice portions of various libraries. No. 82. London 1887.
Herr Professor, Dr. Dietrich Schiåfer, Gneisenaustrasse 5, Breslau.
566. D. Schåfer. Das Buch des Lubeckischen Vogts auf Schonen. Halle
aysSrals8T7:
30 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 567—589.
Hr. Professor, Dr. jur. Johannes C. H.B. Steenstrup, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
567. Joh. Steenstrup. Om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid. (Særtryk ”
af Hist. Tdskr. 5. R. VI). Kjøbenhavn 1887.
Herr August Tischner, 7. Marschner-Strasse, Leipzig.
568. A. Tischner. The fixed idea of astronomical theory. Leipzig 1885.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
569. Maanedsoversigt. Juli 1887. Fol.
570. Bulletin météorologique du Nord. Aott 1887.
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik.
571. ÅArboåk. 1886. Reykjavik 1887.
Det Norske Meteorologiske Institut, Hr. Aksel S. Steen, Kristiania.
”572. Aksel S. Steen. Beobachtungs-Ergebnisse der Polarstation Bossekop in
Alten. Th. I. Christiania 1887. A4to.
Bergens Museum, Bergen.
573. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 8—9. Bergen 1887.
Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm.
574. Bihang till Handlingar. Bd. XI. Håfte 1. . Stockholm 1886—87.
575. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No.6. Stockholm 1887.
Kongl. Vetenskaps BSocieteten i Upsala.
+576. Nova Acta. Ser. Ill. Vol XIII Fasc.2,. Upsaliæ 1887. 4to.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
577. Bulletin. Année 1884. No. 4. Moscou 1885.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
578. Magnetische Beobachtungen. 1884—85. Tiflis 1887.
The Boyal Society of London.
579. Philosophical Transactions. Vol. 177. Part 1—2, London 1886—87. åto.
580. List of fellows., 30 November 1886. åto.
The British Association for the Advancement of Science, London
581. Report of the 5åth & 56th meeting, held at Aberdeen & Birmingham
i 1885—86. London 1886—87.
The Royal Geographical Society, London.
582. Proceedings. Vol. 1X. No. 9. London 1887.
The Geological Society of London.
583. Quarterly Journal. Vol. XLIII. P. 3. No. 171. London 1887.
The Meteorological Office, London. É
584. Hourly Readings. 1884. P. IV. London 1887. Ååto.
5835. Quarterly Weather Report. New Series. 1878. Part IV. London 1887. å4to.
"586. Monthly Weather Report. Decbr. 1886. London 1887. åto.…”
"587. Weekly Weather Report. Vol. IV. No. 12—33 & App. Il, pp. 3—4
London 1887, 4to.
The Zoological Svciety of London.
588. Proceedings. 1887. P. II. London 1887.
The Editors of Iron, 161. Fleet Street, London, É. C.
589. Iron. Nos. 762—68. London 1887. Fol.
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 590 —611. al
The Radcliffe Trustees, Oxford.
590. Radcliffe Observations 1883. Vol. XLI. Oxford 1886.
The Royal Dublin Society.
591. Scientific Transactions. Series HH. Vol. Ill. Part 11—13. Dublin
1886—87. Å4to.
592, Scientific Proceedings. New Series. Vol. V. Part 3—6. Dublin 1886—87.
Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General Consulat i Kjøbenhavn.)
"593. Flora Batava. Afl. 277—78. Leiden. Åto.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
594. Archives Néerlandaises. T. XXII. Livr. 1. Harlem 1887.
I' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruwelles.
595. Collection de Documents inedits. Relations. politiques des Pays-Bas et
de VAngleterre. T. V. — Cartulaire des-comtes de Hainaut. T. lil. —
Correspondance du Cardinal de Granvelle, T. V. — Histoire des Troubles
des Pays-Bas. T. I. — Chronique de Jean des Preis. — Table analytique
des matiéres, contenues dans la chron. de J. de Stavelot. — Table
chron. des Chartes et Diplåmes imprimés. T. VII, P. 1. Bruxelles
1885—87. Åto.
596. Mémoires couronnés. T. XLVII—XLVIII. Bruxelles 1886. Ååto.
597. Mémoires. T. XLV]. Bruxelles 1886. Ååto.
598. Mémoires couronnés. Coll. in 8. T. XXXVII—XXXIX. Bruxelles 1886.
599. Bulletins. 3€ Série. T, IX—XII. Bruxelles 1885—86.
600. Annuaire. 1886. 1887. Bruxelles 1886—-87.
601. Biographie nationale. T, VII, Carton réimprimé. T. VIII. Fasc, 3. T. IX.
Fasc. 1—2. Bruxelles 1885—87.
602. Catalogue des livres- de la bibliothéque. Ile Partie. Bruxelles 1881. —
Ile Partie. Bruxelles 1883. — lle Partie, 2e fasc. Bruxelles 1887.
603. Notices biographiques et bibliographiques. 1886. Bruxelles 1887.
604. St. Bormans. Mémoire du Légat Onufrius. Bruxelles 1886.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
605. Bulletin. 4€ série. T. I. No.7. "Bruxelles 1887.
La Société Botanique de France, Puris.
606. Bulletin. T. XXXIV. Revue Bibliographique. B. Paris 1887.
1'Observatoire de Montsouris (Gauthier- Villars, Quai des Augustins 55), Paris.
607. Annmuaire (Météorologie pp.). 1887, Paris.
Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
608. Sitzungsberichte. 1887. XIX—XXXIX. Berlin 1887.
Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
” 609. LXIV, Jahresbericht. Nebst einem Ergånzungsheft. Breslau 1887.
Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur und Heilkunde, Giessen.
610. XXV. Bericht. Giessen 1887.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
611. Zeitschrift for Naturwissenschaft. Bd. XX. H. 4. Bd. XXI. H. 1—2.
Jena 1887.
Do Tillæg I. Bogliste 1886. -Nr. 612—632.
Die kon. Swichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
612. Berichte. Philol -Hist. Classe. 1887. II—III, Leipzig 1887.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
613. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XXII. Heft. 3. Leipzig 1887.
Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
614. Abhandlungen. Math.-phys. Cl. Bd. XV, Abth. 3. Bd. XVI. Abth. 1.
Munchen 1886-—87. Ååto.
615. Gedåchtnissreden auf G. Th. v. Siebold, J. v. Fraunhofer, L. v. Ranke.
Munchen 1886—87. Åto.
616. Sitzungsberichte. Philos.-philol,-histå Cl. 1886. Heft 4. 1887. H. 1—2.
— Math.-phys. Cl. 1887. Heft 1. Minchen 1887.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
617. Annalen. Bd. Il. Nr. 3. Wien 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Boma.
618. Bollettino. Vol. I. (Titolo ed Indici.) Roma 1887,
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
619. Atti. .Anno CCLXXXIIL Memorie della classe di Scienze morali, storiche
e filologiche. Serie IV. Vol. Il. P. 23. Roma 1886. Åto.
620. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. Ill. Semestre 1.
Fasc. 13. Semestre 2.. Fasc. 1—3. Roma 1887. 4to.'
La Societu Geografica Italiana, Boma.
621. Bollettino. Serie Il. Vol. XII. Fasc. 8. Roma 1887.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
622. Bollettino. 1887. No. 5—6. Roma 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
623. Bollettino. 1887. Num. 40—42. Firenze 1887,
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
624. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 2, Firenze 1887.
I” Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
652. Rendiconto. Anno XXV. Fasc. 4—12. Napoli 1886. 4to.
I'Osservatorio della regia Universitu di Torino.
626. Bollettino. Parte meteorologica. Anno XXI. 1886. Torino 1887.
Tverfol.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
627. American Chemical "Journal. Vol. IX. No. 4. Baltimore 1887.
628. American Journal of Philology. Vol. VIII. No. 2. Baltimore 1887.
629. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No.2. Johns Hopkins
Univ. 1887.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
630. Journal. Vol. Ill. No, 1—3. New-York 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"631. international Meteorological observations. May—June 1886. Washington
1887. Å4to.
"632. Monthly Weather Review. June 1887. Washington 1887. åto.
mu Al
Tillæg 1. Bogliste 1887. Nr..633—650. 33
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
633. Boletin. T., 1X. Entr. 3. Buenos Aires 1886.
El Museo Piåblico de Buenos Aires (Prof., Dr. H. Burmeister, Dir ).
634. Atlas de la Description physique de la Républ. Argentine. Livr. 3e.
Buenos Aires 1886. Folio.
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago de Chile.
"635. Verhandlungen. Heft 5. Valdivia 1887.
The Geological Survey of India, Calcutta.
636. Memoirs. Palæontologia Indica. Series X. Vol. IV. P, 2, Series XII.
Vols IV: ”P. 2. Series XI bx6:R Series XV. Vol. 1:78, Fasc. VIS. Gal-
Cutta 1886. Series VII & XIV. Vol, I. Title page and contents. Cal-
cutta 1871—86. Fol. i
637. Catalogue of Siwalik Vertebrata. P.1- II. Calcutta 1885—86.
638. Catalogue of Pleistocene and Prehistoric Vertebrata. Calcutta 1886.
The Government of Bengal (Colman Macaulay, Esq., Secretary), Calcutta.
639. Annals of the Royal Botanic Garden. Vol I. Calcutta 1887. 4to.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"640. Registers af original observations. Febr. —March—April 1887. Folio.
La Société Khédiviale de Géographie du Caire.
641. Bulletin. 2. Série. No, 11. Le Caire 1887.
Dr. John Francis Churchill, 99 NW!arylebone Road, London, W.
642. Dr. Churchill. Second Report of free Stæchiological -Dispensary. London
> ERE
M. L. Darget, Pawilhac (Gers) France.
"643. Darget. Des Cubes solides et d'aulres compositions. (ÅAuch 1887.) 4to.
M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Augustins 55).
644. Bulletin des publications nouvelles.… Année 1886. 3—4 Trimestre.
Paris 1887.
Mr. Edward C. Pickering, Director of the Astron. Observ. of Harvard Col-
lege, Cambridge, Mass.
"645. Edw. C. Pickering. Introductory notes to vol. XVIII of Annals. — Dis-
cussion of the Uranometria Oxoniensis. — Pritchard's Wedge Photo-
meter. —- Meteorological observations. — Observations of variable Stars
in 1886. — (Extraits 1887.) 4to & 8vo.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
646. Maanedsoversigt. August 1887. Fol.
Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
647. Bihang till Handlingar. Bd. XI. Håfte 2. Stockholm 1887.
"648. Exploration internationale des régions polaires 1882—83. Observations
faites au Cap Thordsen, Spitzberg. T. Il, 1. Stockholm 1886, 4to.
The Royal Society of London.
649. Proceedings. Vol. XLII. No. 257. London 1887.
The Royal Geographical Society, London.
650. Proceedings. Vol. IX. No. 10. London 1887.
34 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 651—670.”
The Meteorological Office, London.
651. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part I. London 1887.
åto.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
652. Iron. Nos. 769—70. London 1887. Fol.
L' École Polytechnique de Delft.
653. Annales. T: Til. 1887; Liyrs?. s Leide' 18875410.
La Société Vaudoise des Seiences naturelles, Lausanne.
654. Bulletin. 3 Série. Yol. XXIII. No. 96. Lausanne 1887.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
655. Vierteljabrschrift. Jabrg. XXXII, Heft 1. Zurich 1887.
Die Fiirstlich Jablonowsktsche Gesellschaft, Leipzig.
656. Jahresbericht. Leipzig 1887.
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
657. Denkschriften. Philos.-Hist. Klasse. Reg. zu den Bånden XV—XXXV. Il.
— Math.-Naturwissensch. Klasse. Bd. L1—LII.. Wien 1886—87. 4to.
658. Sitzungsberichte. Philos.- Hist. Klasse, Bd. CXII, H, 1—2, Bd. CXIII,
H. 1—2.. Bd. CXIV. H. 1.… Wien 1886—$87.
659. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Klasse. Erste Abth. Bd. XCIII, H, 4—5,
XCIV, H. 1—5. Zweite Abth. Bd. XCIII, H. 3—5, XCIV, H. 1—5, XCV,
H. 1—2. Dritte Abth. Bd. XCIII, H. 1—5, XCIV, H. 1—5. Wien 1886—87.
660. Archiv får åsterr. Geschichte Bd. LXVIIK 2., LXIX, 1—2., LXX. Wien
1886—87. i É
Die hkais.-kon. Geographische Gesellschaft im Wien.
661. Mittheilungen. 1886. Bd. XXIX. Wien 1886.
Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag.
662, Magnet. und meteorolog. Beobachtungen. 1886. Jahrg. 47. Prag (1887).
åto.
Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
663. Rendiconti. Serie Il. Vol. XIX. Milano 1886.
==
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena.
664. Memorie. T. XX, Parte 3. Indici generali della Serie I. — Serie Il.
Vol. IV. Modena 1882 & 1886. åto.
La Societu Toscana di Scienze naturali, Pisa.
665. Atti. Memorie. Vol. VIII. Fasc. 2. Pisa 1887.
666. Atti. Processi verbali. Vol. V. P. 267—306.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
667. Circulars. Vol. VI. No. 59. 1887. 4to.
668. Studies in Hist. and Polit. Science, V. Series. IX. Baltimore 1887.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
669. Revista. Anno Il. No. 8. Rio de Janeiro 1887.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
7670. Registers of original observations. May 1887. Folio.
Tillæg I. Bogliste 1887. No. 671—689. BK
M. Edm. Hébert, membre de VInstitut, professeur de Géologie & la Sarbonne,
Paris. ;
7671. Edm. Hébert. Phyllades de Saint-Lo et Conglomérats pourprés. (Extrait
du Bull. de la Soc. Géol. de France.) 1887.
Overførster, Kammerherre, Dr. P. E. Miller, Selskabets Medlem, Kjøbenhavn.
672. P.E, Muller. Studien aber die naturlichen Humusformen. Berlin 1887,
Det Danske Meteorologiske Institut 1 Kjøbenhavn
673. Maanedsoversigt. Sept. 1887. Fol.
674. Bulletin météorologique du Nord. Septbr. 1887.
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania.
"675. A. B. Drachmann. Guderne hos Vergil. — Catuls Digtning. Kjøbenhavn
1887.
7676. L.B.Stenersen. Udsigt over den romerske Satires forskjellige Arter. —
Catul's Digtning. Kristiania 1887,
Bergens Museum, Bergen.
677. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 10. Bergen 1887,
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
678. Bihamg till Handlingar. Bd. XII. Afd. 1—4. Stockholm 1887.
La Société Impériale des Naturalistes de Mosccou.
- 679. Bulletin. Année 1887, No. 3. Moscou 1887.
The Royal Government of Great Britain, London.
680. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873-—76. Zoology. Vol. XX, XXI, Text & Plates, XXII. London 1887. Ååto.
The Royal Society of London.
681. Proceedings. Vol. XLIII. No. 258. London 1887.
The Royal Åstronomical Society, London.
682, Monthly Notices. Vol. XLVII. No. 9. London 1887.
The Meteorological Office, London.
683. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part Il... London 1887, 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
684. Journal. 1887. P. 5. London 1887,
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
685. Iron. Nos. 771—72. London 1887. Fol.
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh.
7686. Transactions. Vol. V. P, 3. Edinburgh 1887,
Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zakeén, ”s Graven-
hage. (Ved det Holl General-Cons. i Kjøbenhavn.)
" 687. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. V. 1. Stuk. Nijmegen
1887.
1' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles.
688. Bulletin. 4€ série. T, I. No. 8. Bruxelles 1887.
La Société Botanique de France, Paris.
689. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 4. — Revue Biblio-
graphique. C. Paris 1887,
3"
36 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 690—709.
Die kon. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
690. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. VI, — Math.-Phys. Classe.
Bd. XIV. Nr. I—IV. Leipzig 1887.
Das kon. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart. a
691. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. IX. Heft 1—4. Stuttgart
1886—87.
Hrvatsko Arkeologitko DruZætvo, Zagreb (Agram)
692. Viestnik. Godina IX. Br.4. U Zagrebu 1887.
La Societu Geografica Italiana, Roma.
693. Bollettino. Serie Il, Vol, XI Fasc. 9. Roma 1887.
R. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
694. Bollettino. 1387. Num. 43—44. Firenze 1887.
El Instituto y Observatorio de Marma de San Fernando.
695. Almanaque Nåutico para 1888 y 1889. Madrid 1886—87. Å4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.” ;
696. American Journal of Mathematics. Vol. X. No. I. Baltimore 1887. Å4to.
697. American Chemical Journal. Vol. IX. No. 5. Baltimore 1887.
The American Geographical Society, New York.
698. Bulletin. Vol. XIX. No. 3. New York 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington D. C.
"699. Monthly Weather Review. July 1887. Washington 1887. Å4to.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
700. Revista. Anno II. No. 9. Rio de Janeiro 1887.
La Academia nacional de Ciencias en Cårdoba (Repåblica Argentina).
701. Boletin. T. IX. Entr. 4. Buenos Aires 1886. i
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"702. - Report. 1885. Calcutta 1887. 4to.
"703. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IV, P, 2—3. Calcutta 1887. 4to.
"704. Charts of the Bay of Bengal, shewing specific gravity &c. and Charts
of the Bay of Bengal, shewing mean pressure, winds &c. s.1l.e, a.
Stor Folio.
Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Universitetet,
Selsk. Medlem, Kjøbenharn.
=705. A.F. v. Mehren. WOiseau, traité mystique d'Avicenne (VIS Extr. du
Muséon). s. l. e. a:
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
706. Choice portions of various libraries. No. 84, London 1887,
Hr. Dr. Jén Thorkelsson, Rektor ved Beykjarik lærde Skole, Selsk Medlem,
Reykjavik.
707. Skyrsla um hinn lærda skåla i Reykjavik. 1886—87. Reykjavik 1887.
708. Breytingar å myndum vidtengingarhåttar i Fornnorsku og Fornislensku.
Reykjavik 1887,
Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grønland,
Kjøbenhavn.
709. Meddelelser om Grønland. Hefte 3. Forts. Kjøbenhavn 1887,
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 710—734. 37
Kgl. Svenska Vetenskaps-ÅAkademien 1 Stockholm.
710.
TÅ:
Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 7. Stockholm 1887.
Meteorologiska lakttagelser i Sverige. Vol. XXIII — XXIV. 1881—82.
Stockholm 1886—87. å4to.
The Royal Geogruphical Society, London.
112.
Proceedings. Vol. IX. No. 1!. London 1887.
The Meteorological Office, London.
<713. Hourly Readings, 1885. P. I, London 1887. Ååto.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
714.
Iron. Nos. 773—74, London 1887. Fol.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh.
715.
Journal. Third Series, No. IV. Edinburgh 1887.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden.
x716. Nederlandsch Kruidkundig Archief. Tweede Serie. 5. Deel. 1. Stuk.
Nijmegen.
Der Nassawuische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
bå
di.
Jahrbucher. Jabrg. 40. Wiesbaden 1887."
Magyar Tudomdnyos Akadémia, Budapest.
718.
119:
TÅ VE
2
MR:
733.
734.
Almanach. 1887. Budapest 1886. (Ung.)
Rapports de la Section Philologique. T. XII, 3—4 & 6—1?2. Budapest
1885—86. (Ung.)
Mémoires Philologiques. T. XX, 1—2. Budapest 1886. (Ung.)
Archives des anciens poétes hongrois. T. V. Budapest 1886. (Ung.)
Ethnologiske Mittheilungen aus Ungarn. I. Jahrg. 1. Heft. Budapest 1887.
(Tysk). Å4to.
Rapports de la Section Historique. T, XIII, 2 & 4—5. Budapest 1886.
(Ung.)
Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. VIII, 7—10 & Titre.
T. IX, 1... Budapest 1886—87. (Ung.)
Monumenta Comitiorum Transilvaniae. Vol. XI. Budapest 1886. (Ung.)
Codex Diplom. Hungaricus Andegavensis. T. V. Budapest 1887. (Lat.
& Ung.)
Bulletin Archéologiquc. T. VI, 3—5. Vil, 1—2. Budapest 1886—87.
(Ung.)
Mémoires Archéologiques. Vol. XV. Budapest 1886. (Ung... 4to.
Ungarische Revue. 1387. Nr. 1—7. Budapest 1887. (Tysk.)
Rapports de la Section des Sciences Naturelles. T. XV, 19. XVI, 1—6.
XVII, 1. Budapest 1885—87. (Ung.)
Rapports de la Section Mathématique. T. Xlli, 1—2. Budapest 1886
—87. (Ung.) i
Bulletin des Sciences Naturelles et Mathématiques. T.IV, 7—9. V
1—5. Budapest 1886—87. (Ung.)
Mémoires des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. XXI, 2—5 &
Titre. Budapest 1885. (Ung.)
Dr. J. Balassa. Phonétique relative å la langue hongroise. Budapest
1886. TUng.)
7
38 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 735—757.
735. Dr. B. Munkåcsi. Fragments de poésie pop. des Votjaks. Budapest 1887,
(Ung.)
736. Dr. G. Wlassics. L'infraction consommée et la tentative &c. T.II. Buda-
pest 1887. (Ung.)
737. Dr. L. Szådeczky. L'élection d'Etienne Båthory roi de Pologne. Buda-
pest 1887. (Ung.)
738. K. Thaly. La famille du Comte de Bercsényi. T. Il. Budapest 1887.
(Ung.)
739. Dr. A. Låszlofalvi Velics. Defters du fisc turc en Hongrie. T. I. Buda-
pest 1886. (Ung.)
740. A. Ipolyi. Apergus politiques de Jean Rimay. Budapest 1887. (Lat. &
Ung.)
LE eg] SS Ovåry. Documents p. s. å Thistoire Diplom. de Gabriel Bethlen.
Budapest 1886. (Lat. & Ital.)
La Societ& Adriatica di Scienze naturali in Trieste.
742, Bollettino. Vol. X. Trieste 1887.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Ronia.
743. Bollettino. 1887. No. 7—8. Roma 1887.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
744. Memoirs. Vol. XVI. No. 1—2. Cambridge 1887. åto.
745. Bulletin. Vol. XIII. No. 5. Cambridge 1887.
The New-York Microscopical Society, 12. College Place, New - York.
746. Journal. Vol. III, No. 4. New-York 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"747. International Meteorological observations. July 1886. Washington 1887.
åto.
Het Bataviaasch Genoatschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
748. Notulen. Deel XXV. Afl. 1. 1887. Batavia 1887.
749. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI.
Afl. 5—6. Batavia 1886.
750. I. A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1640—41. Batavia
1887.
Hr. Professor Dr. D. Bierens de Haan, Selsk. udenl. Medlem, Leiden.
751. Bouwstoffen voor de Geschiedenis der Wis- en Natuurkundige Weten-
schappen in de Nederlanden. Tyeede Verzameling. Leiden 1887,
Hr. Justitsraad, Dr. phil. H. J. Rink, Selsk. Medl., Kristiania.
752. Dr. H. Kink. The Eskimo Tribes. Copenhagen 1887.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
753. Maanedsoversigt. Oktbr. 1887. Fol.
754. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1887.
Bergens Museum, Bergen.
"755. Aarsberetning. 1886. Bergen 1887.
756. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg. No. 11. Bergen 1887.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
757. Månadsblad. Årg. XV. 1886. Stockholm 1886—87. 2
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 758—780. 39
Kgl. Universitetet i Upsala.
"758. Redogårelse. Låsåret 1886—87. Upsala 1887.
17 Observatoire Physique Central, St.-PÉtersbourg.
759. Repertorium får Meteorologie. Bd. X. St. Petersburg 1887. 4to.
760. Annalen. 1886. Theil I. St. Petersburg 1887. Ååto.
The Linnean Society, London.
761. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. IV. P. 1—2. London
1886—87. Å4to.
762. Transactions. Second Series. Botany. Vol. dl. P. 9—14. London
1886—87. Å4to.
763. Journal. Zoology. Vol. XIX. No. 114—15. Vol. XX. No.116—17. Vol. XXI.
No. 126—29. London 1886—87.
764. Journal. Botany. Vol. XXII. No. 145—49. Vol. XXIII. No. 151. Vol. XXIV.
No 158. London 1886—87.
765. Proceedings. 1883—86. 1886—87. London 1886—87.
766. List of the Linnean Society. 1886—87. London 1887.
The Editors of' Iron, 161 Fleet Street, London E. C.
767. Iron. Nos. 775—76. London 1887. Fol.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
768. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. Mil. Partie 1. Haarlem
1887. Ååto.
769. C. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 5—6. Harlem 1886. 4åto.
I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
770. Bulletin. 4e série. T. I. No. 9. Bruxelles. 1887.
Die Universitit zu Kiel.
"771. Chronik. 1886—87. Kiel 1887.
772. Professoren und BDocenten der Christian-Albrechts-Universitåt zu Kiel,
1665—1887.. Kiel 1887.
"773. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommerhalbjahr 1886—87,
Kiel 1886—87.
=774. "3 Festreden. Kiel 1887. 8? og Ååto.
" 7775. 42. Dissertationen. Kiel og a. St. 1886—87.
Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
776. Sitzungsberichte. Philos.-philol,-hist. Cl. 1887. Bd. I. Heft 3. Bd. Il,
Heft 1... Minchen 1887. ;
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz.
777. Mittheilungen. Jahrg. 1886. Graz 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
778 Bøllettino:…" Vol. IN "No: 2—3. Roma 1887.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
779... Atti. Anno CGLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. III. Semestre 2,
Fasc. 4—5. Roma 1887. Ååto.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
780. Bollettino. 1887. Num. 45. Firenze 1887.
40 Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 781—800.
The Commissioners of the New York State Survey, Albany, N. Y.
781. The final results of the triangulation. 1fth annual report. Albany, N. Y.
1887. Ååto. :
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington D. C.
"782, Monthly Weather Review. Aug. 1887. Washington 1887. 4to.
The Canadian Institute, Toronto.
783. Proceedings. Series III. Vol. V. Fasc. 1. Toronto 1887.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
784. Revista. Anno II. No. 10. Rio de Janeiro 1887.
La Academia Nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
785. Actas. T. V. Entr. 3." Buenos Aires 1886. Å4to. É
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Båtavia.
786. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLVI. Batavia 11887,
The Geological Survey of India, Calcutta.
787. Records. Vol. XX. P. 3. Calcutta 1887.
The. Meteorological Reporter to the (Government of India, Calcutta.
"788. Registers of original observations. June 1887. Folio.
"789. Report. 1886-—87. (Calcutta 1887.) Ato.
Herr Professor Å. Ernst, Cardcas. :
=790:.A.…-Ernst. Nachtrag zu den Ethnographischen Mittheilungen aus
Venezuela. (Sonderabdr. Berlin. anthrop. Ges. April 1887.)
M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des. Augustins, 55).
791. Bulletin des publications nouvelles. Année 1887. 1—2 Trimestre. Paris
1887.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
792. Choice portions of various libraries. No. 85. London 1887.
Tromsø Museum.
793. Aarshefter. X. Tromsø 1887.
794. Aarsberetoing for 1886. Tromsø 1887.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
795. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No. 8. Stockholm 1887.
Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm.
"796. Kartbladen med beskrifningar. Ser. Aa. No. 92, 94, 97, 98—99, 101,
102. Ser. Ab. No. 11—12. Ser. Bb. No. 5. Stockholm 1886—87.
"797. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 65, H1, 78, 79, 80, 81, 82, 83,
84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 91. Stockholm 1885—-87. 8? & 4to.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
7798. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 44. Helsingfors
1887.
"799. Expédition polaire finlandaise. T. Il. Magaétisme terrestre. Helsingfors
1887. Å4to,
The Royal Geographical Society, London.
800. Proceedings. Vol. IX. No. 12. London 1887.
Tillæz I. Bogliste 1887. Nr. 801—821. 41
The Meteorological Office, London.
"801. Weekly Weather Report. Vol. IV. No. 34—45. & App. Il, pp. 5—6.
London 1887. åto
The Zoological Society of London.
802, Proceedings. 1887. P.Ill. London 1887.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
803. Iron. Nos. 777—78. London 1887. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
804. Proceedings. Vol. VI. Part 2, Cambridge 1887,
L'École Polytechnique de Delft.
805. Annales. T. Ill. 1887. Livr. 3. Leide 1887. å4to.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
806. Archives Néerlandaises. T. XXII. Livr. 2—3. Harlem 1887.
807. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz, Deel V, Stuk 1. (Md. A. Weber-
van Bosse» Étude sur les algues.) Haarlem 1887. 4to.
La Société Botanique de France, Paris.
808. Bulletin. T. XXXIV, Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1887.
Schleswig-Holsteinisches Museum vaterlindischer Alterthiimer, Kiel.
809. Kieler Minzkatalog. Bd. I. Heft 4. Kiel 1887.
Die køn. Sichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
810. Abhandlungen. Philol.-Hist. GClasse. Bd. X. Nr. Vil. Leipzig 1887,
Das k. hk. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
811. Annalen. Bd. Il. Nr. 4. Wien 1887.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
812. Bollettino. Serie I. Vol, XII. Fasc. 10—11. Roma 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
813. Bollettino. 1887. Num. 46. Firenze 1887.
The Johns Hopkins Unwersity, Baltimore, Maryland.
814. Studies in Hist. and Polit. Science, V., Series. X. Baltimore 1887.
The American Academy of Årts and Sciences, Boston, Mass.
815. Proceedings. New Series. Vol. XIV. P. 2. Boston 1887.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
816. Annual Report. 1886—87., Cambridge 1887.
The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison.
817. Publications. Vol. V. Madison, Wisconsin 1887.
Professors James D. and Edward S:; Dana, New Haven, Conn.
818, The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Serie.
Vol. XXXIV. Nos. 199—202. New Haven 1887.
New Orleans Academy of Sciences, New Orleans.
819. Papers. 1886—87. New Orleans 1887.
The New York Academy of Sciences, New York.
820. Annals. Vol. IV. No. 1—2. New York 1887.
821. Transactions. Vol. IV. New York 1887. (2 Expl.)
-
w
Tillæg I. Bogliste 1887. Nr. 822-—839.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
822. Proceedings. Vol. XXIV. No. 125. Philadelphia 1887.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
823. Proceedings. 1887. Part I. Philadelphia 1887.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907 Walnut Street).
"324. Charl. A. Ashburner, M.S. The Geologic BRelatious of the Nanticoke
disaster. s. 1..1887.
7825. — — The Geologic distribution of nat. Gas in
the U. S, St. Louis 1886.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
"826. Bulletin. Vol. IL No. 7. 1887. San Francisco 1887.
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
"827. International Meteorological observations. August 1886. Washington
1887. Ååto. i
U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
828. VI. annual Report by I. W. Powell, Director. Washington 1885.…
829. Bulletin. No. 34—39. Washington 1886—87. — Titel til Vol, IV,
The National Academy of Sciences, Washington.
"830. Memoirs, 1883. Vol. Ill. P, 2, Washington 1886. åto.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
831. Miscellaneous Collections. Vol. XXII — XXV & XXVI. Washington
1882—83.
832. Scientific Writings of Joseph Henry. I—II. Washington 1886.
833. List of Publications. July 1879. Washington 1879.
La Sociedad Meæicana de Historia natural, México.
834. La Naturaleza. T. VII. Entrega 19—24. México 1886—87. Åto.
835. — Segunda Serie. T., I. Cuaderno Num. 1. México 1887. 4to.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"836. Indian Meteorological: Memoirs. Vol. Ill. P, 2. Calcutta 1887. 4to.
The Imperial University of Tokyo, Japan.
837. Journal of the College of Science. Vol. I. P. 4, Tokyo 1887. åto.
Hr. Professor C. H. F. Peters, Waslungton.
"838. Prof. C. H.F. Peters. On Flamsteed's stars «observed, but not existing».
— Corrigenda in various star catalogues (10 & 11 memoir of Vol. lil.
Nat. Acad. of Sc.).
Herr Dr. Herm. BRolrbeck, Firma J.F. Luhme é Co., Berlin N. W. (Friedrichs-
strasse 100).
839. Apparate und Utensilien zu bakteriologischen Untersuchungen. Prisku-
rant. 1887.
Tillæg I. Kegister til Bogliste 1887. 43
bl:
OV'ers Fat
over
demlærderSelskaber, videnskabelige Anstalter
og offentli'ge Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1887 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til
foranstaaende Boglistes Numere.
(De i foranstaaende Bogliste med " mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-
Bibliotheket.)
Danmark.
Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 148.
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, Kjøbenhavn. Nr. 709.
Generalstabens topografiske Afdeling ved Chefen, Hr. Oberstlieutenant le Maire,
Kjøbenhavn. Nr. 149.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 1, 29, 53, 85, 102, 150,
175—176, 233, 265, 326, 366—367, 469—470, 569—570, 646, 673—6574,
753—754.
Den tekniske Forening i Kjøbenhavn. Nr. 234.
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. —-
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. 571.
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. —
Norges Universitets-Bibliotbek, Kristiania. Nr. 675—676.
44 Tillæg I. Register til Bogliste 1887.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 2, 370, 471.
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. 368—369.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 30—33.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 235.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 572.
Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. —
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. —
Bergens Museum. Nr. 86, 236, 266, 371, 472, 573, 677, 7552756
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 54.
Tromsø Museum. Nr. 793—794.
Sverig.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 34, 151, 177, 267,
372, 473, 574 —575, 647—648, 678, 710—711, 795.
kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 373,
197:
Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 796—797.
Kongl, Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 327—328.
Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 758.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 178, 374.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 576.
Rusland og Finland.
L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 3, 35, 103, 179,
3297370:
L'Observatoire Physique Central de Russie å St.- Pétersbourg. Nr. 105,
759—760.
L'Observatoire Central Nicolas, St.- Pétersbourg. Nr. —
La Commission Imp. Archéologique å St -Pétersbourg. Nr. —
Le jardin Impérial de Botanique, St.- Pétersbourg. Nr. —-
Le Comité Géologique, St.- Pétersbourg. Nr. 104, 237, 268, 376, 474—475.
Die kais. Russische Geographische Gesellschaft, St. Petersburg. Nr. 377—378.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 4, 330—331, 379, 577,
679.
Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 106, 476.
Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 5, 238, 380,
ATA
L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. —
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 269, 578.
3 ad
Tillæg II. Register til Bogliste 1886.
Industristyrelsen for Finland, Helsingfors. Nr. —
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 798-—799.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. —
L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. 15
Storbritanien og Irland.
The Royal Government of Great Britain, London. Nr. 381, 680.
The Lords of Treasury, London. Nr, 478.
The Under Secretary of State of India, London. Nr. —
(931
(Sy
The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 581.
The Royal Suciety of London. Nr. 6, 55, 87, 107, 180, 239, 382, 479, 579—
580, 649, 681.
The Royal Astronomical Society, London. Nr. 7, 88, 108, 181, 270, 383,
480, 682.
The Royal Geographical Society, London. Nr. 8, 36, 109, 153, 240, 384, 481,
Sød 650,1712," 800.
The Geological Society of London. Nr. 271, 583.
The Linnean Society, London. Nr. 110—113, 761—766.
The Meteorological Office, London. Nr. 56—57, 114, 154—156, 182, 241—242,
272—273, 332—334, 385, 584—587, 651, 683, 713, 801.
The Røyal Microscopical Society, London. Nr. 9, 115, 335, 482, 684.
The Physical Society of London. Nr. —
The Zoological Society of London. Nr. 10, 386-—-387, 483, 588, 802.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 11, 37, 58, 89, 116, 157,
183, 243, 274, 336, 388, 484, 589, 652, 685, 714, 767, 803.
The Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. —
The Birmingham Philosophical Society. Nr. —
The Cambridge Philosophical Society. Nr. 59, 244, 804.
The Yorkshire Geological and Polytechnich Society, Leeds. Nr. 275.
The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. Nr. —
The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 337.
The Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. —
The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 590.
The Royal Society of Edinburgh. Nr. —
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Ar. 389, 686.
The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 38.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 39, 715.
The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. —
The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 390—392.
(g…]
46 Tillæg Hi. Register til Bogliste 1887.
The Royal Dublin Society, Dublin. Nr. 591—3592. |
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 393.
The Armagh Observatory, Armagh, Ireland. Nr. —
Nederlandene.
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 60,
593, 687.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 338—341.
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
NEs—
L'École Polytechnique de Delft. Nr. 117, 394, 653, 805.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 184, 342,
395—397, 485, 594, $06—807.
Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 768——769.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 716.
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 12.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. —
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 158,
398—399.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. Nr. 400—402,
bBlelsken:
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles. Nr. 595—604.
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. —
L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 61—62, 90, 159,
245, 403, 486, 605, 688, 770.
L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. —
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 404.
La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 118.
Frankrig.
Le Ministére de VAgriculture et du Commerce, Paris. Nr. 40.
Le Ministére du Commerce et de PIndustrie, Paris. Nr. 276.
Les Ministéres de la Marine et de MInstruction publique, Paris. Nr; 185, 277.
L'Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. Nr. 186—1837, 487.
L”Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de PInstitut de France, Paris.
Nr. 188. i
rr
Tillæg II. Register til Bogliste 1887.
L'Øbservatoire de Montsouris, Paris. Nr. 607.
Les Profezseurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle,
Nr. 405.
ON
==]
Paris.
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 13, 63, 119, 160, 343, 406,
488—489, 606, 689, 808.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 278.
La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 280.
L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. 279.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr, 281—289.
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 283 —2
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. —
84.
L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 285.
La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. —
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr, —
LZAcadémie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 286—287.
La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. 288.
La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 289,
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 290—291.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 292.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 293.
La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. —
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. —
La Société Vaudoise des Sciences -naturelles, Lausanne. Nr. 490, 654.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 41, 407, 655.
Tyskland.
Die Kåonigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr.
408—409, 608.
Das konigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 120,
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 91, ATO0—411.
Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig, Altenburg. Nr. —
Das konigl. Christianeum, Altona. Nr. 344.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 412—413.
Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 42,
Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 609.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. —
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 64.
189
7
48 Tillæg I. Register til Bogliste 1887.
Die Oberhessische Gesellschaft for Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 610.
Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 414—415.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rigen, Greifs-
wald. Nr. 491.
Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Naturforscher,
Halle a/S. Nr. —
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. 416—417.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thåringen in Halle a/S.
Nr. 246, 294, 418, 492.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 14.
Der Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. —
Die Grossherz. Bad. Universitåt, Heidelberg. Nr. 92.
Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 419, 611.
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 771—775.
Die kønigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. —
Der Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. —
Die Gesellschaft får Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 493—494.
Schleswig-Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthamer. Nr. 809,
Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 495.
Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 161,
420—421, 496—497, 612, 690, 810.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 15, 345, 498, 613.
Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 656.
Der Verein fir Erdkunde im Leipzig. Nr. 295.
Der Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr. —
Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. Nr. 65, 190,
346, 6014—616, 776.
Die konigl, Sternwarte bei Månchen. Nr. —
Das Direktorium des Germanischen National- Museums in Nurnberg. Nr.
247—249.
Der Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. —
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabrick. Nr. —
Das køn. Wurttembergische Statistisch-topographische Bureau, Stuttgart. Nr. 691.
Der Nassauische Verein får Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 717.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 121, 499.
Østerrig og Ungarn.
Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 66—72, 657—660.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 43, 347, 422, 500.
Tillæg II. Register til Bogliste 1887. 49
Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 661.
Die kais.-kånigl. Geologische Reichanstalt in Wien, Nr. 348—350, 501—502.
Die kais.-kon. Central-Anstalt får Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien.
Nr. 423.
Die kais -kén. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 73, 503.
Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr, 191, 424, 617, 811.
Die kån. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. —
Die kais -kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 662.
Spolek Chemiku Geskych, Prag. Nr. 425, 504.
Der Naturwissenschaftliche Verein får Steiermark, Graz. Nr. 777.
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 742,
ll Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. —
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 192—218, 718—741.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 74, 505, 692.
La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb
(Agram). Nr. 426.
Der Verein får Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. —
Italien.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma, Nr. 75, 219, 427,
618, 778
La Reale Accademia dei. Lincei, Roma. Nr. 16, 44, 76, 93, 122, 220, 250,
296, 351, 428—429, 506, 619—620, 779.
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL). Roma. Nr. —
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 17, 45, 94, 221, 297, 352, 430,
507, 621, 693, 812.
II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 77, 123, 431, 508, 622, 743.
L'Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna. Nr. 432.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 95, 124, 162—163, 9922, 2518
298—299, 353 —354, 433—434, 509—511, 623, 694, 780, 813.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 125.
Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. —
La Socielå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 300.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
Nr. 435, 512, 624.
La Societå Malacologica, Firenze. Nr. —
La R. Accademia Medica di Genova. Nr. —
Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. —
II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 18—19, 663.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 664.
4
50 Tillæg II. Register til Bogliste 1887,
L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 625.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 78, 436.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. —
La Societå Toscana. di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 223—224, 437, 513,
665— 666.
L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. 626.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. " Nr. 96, 126, 164, 225, 301,
438,. 514.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 252.
Spanien.
La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 439—440.
La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr. —
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 695.
Portugal.
La Section des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. —
Rumænien.
Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 127—128, 355, 441, 515.
Grækenland.
H ”EJvezå Bif2heo9nan is C2Xddos, &v ÅAdnvacs. Nr. —
/ I [Et] Ed /
Amerika.
The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York.
NES
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 20, 46, 79, 97—98,
129—132, 253—254, 302—303, 356—357, 442—445,516-—520, 627—629,
667—668, 696—697, 814.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 521.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. -Nr. 5322—523, 815.
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 304—305.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. 524.
The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 80, 133,
446—447.
The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass.
Nr. 21—22, 226, 358, 525, 744—745, 816.
Tillæg 1. Register til Bogliste 1887. BI
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. Nr. —
lowa Weather Service, Iowa City, lowa. Nr. —
The Wasburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 817.
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. —
The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 526.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 255.
The Astron. Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 527.
Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 306, 528, 818.
New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. 819.
The New York Academy of Sciences, New York. Nr: 529—530, 820—821.
The American Geographical Society, New York. Nr. 47, 99, 165, 359, 448,
531, 698.
The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 134, 449,
532.
The New York Microscopical Society, New. York. Nr. 81, 256, 630, 746.
The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. — i
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 227, 823.
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 307, 822.
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 824—825.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. 533.
The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. —
The Academy of Science of St. Louis. Nr. 308.
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 135, 228.
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 534.
The Essex Institute, Salem Nr. 309—310, 535.
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. 450.
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 311, 536, 826.
Kosmøs Publishing Company, San Francisco. Nr. 166, 312.
The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. —
The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. 48.
The Chief Signal officer of the U. S. army, Washington. Nr: 235149;982 100,
136—137, 313—314, 360—361, 451—452, 537—539, 631—632, 699, 747,
7827/8271. :
The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 257.
The U. S. Geological Survey, Dep. of the int., Washington. Nr. 315—316,
542-543, 828—829.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. —
The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 540—3541.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 830.
The Philosophical Society of Washington. Nr. 138.
r
(49)
Tillæg II. Register til Bogliste 1887.
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 317, 544—546, 831—833.
The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 258.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 362, 783.
Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 547.
Observatorio Meteorologico-Magnético Central de México. Nr. —
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 318, 834—835.
La Sociedad de Geografia v Estadistica de la Republica Méxicana, México.
NE
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 548.
La Direccion general de.Estadistica, Guatemala, Nr. 139, 453.
El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. —
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago, Chile, Nr. 550, 635.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 24, 83, 167, 319, 454, 549,
669, 700, 784.
Biblioteca nacional do Rio de Janeiro. Nr. —
Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. —
El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 634.
La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina. Cordoba.
Nr. .633,-704, 785. '
Asien.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 786.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 168-172, 551—554, 748—750.
Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 455—456.
The Government of Bengal, Calcutta. Nr. 639.
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 173, 457, 636—638, 787.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 50,
101, 140, 174, 320, 458—459, 555, 640, 670, 702—704, 788—789, 836.
The Government Observatory, Madras. Nr. 556.
The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr. 259, 321, 460, 837.
The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo Nr. 461.
The Hongkong Observatory. Nr. 363.
Afrika.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. 25, 557, 641.
Australien.
The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. —
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. —
Tillæg II. Register til Bogliste 1887. 53
The Linnean Society of New South Wales, Sidney. Nr. —
The New Zeeland Institute, Wellington. Nr. —
Personer.
Agardh, J. G., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 462.
Albrecht, Paul, Professor, Hamburg. Nr. 364.
Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne.
Nr. 463.
Boehmer, G. H, Washington. Nr: 322.
Caspar. P., Prof Dr, Kristiania. Nr. 260.
Churehill-J.F,Dr., London. -Nr.: 558,4642.
Eris RSH. Scott, RB, Londons Ny: 325.
Darget, L., Panilbac, France. Nr. 643.
Delauney, Cap. d”Artill. de la Marine, Paris. -Nr. St.
Dållen, W.. St. Petersborg. Nr. 141.
Ernst, A., Prof. Dr.,… Caråcas.… Nr. 229-—230,; 790.
Forir, H., Ingénieur des Mines, Liége, Nr. 559.
Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 142, 644, 791.
Bakr er kw v, Riga. "Nr: 560;
Gyldén, H., Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 261.
Haan, D. Bierens de, Professor, Leiden, Selsk. udenl. Medl. Nr. 751.
Hébert, Edm., membre de Vinstitut, professeur de Géologie å la Sorbonne,
Nc-67 1:
Hirn, G. A., Prof., Colmar, Alsace, Selsk. udenl. Medl. Nr. 84.
Jochnick, W., Lærer i Math. ved Artillerisk. i Stockholm. Nr. 561.
Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar, Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 143.
Kolliker, A., Prof., Dr., Wurzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 26, 562.
Kokscharow, N. v., Generalmaj., St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 27.
Krafft, C, Cand. phil., Kristiania. Nr. 52.
Lieblein, J., Professor, Kristiania. Nr. 262.
Lighthall, W. D, Advokat, Montreal, Nr. 464.
Loewenberg, Dr., Paris. Nr. 144, 263—264.
Mehren, A. M.F. v., Prof, Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 705.
Meunier et Pergens, Paris. Nr. 466.
Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 231, 323,
465, 563.
Muller, P, E., Kmh. Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 672.
Nipher, F. E., Professor, St. Louis. Nr. 145.
O'Dru de Reval, Professeur, Grenoble, Nr. 564.
54 Tillæg Il. Register til Bogliste 1887.
Pappenheim, M., Dr. jur., Privatdocent, Breslau. Nr. 232.
Pergens, E. & Meunier, A., Paris.: Nr. 466.
Peters, C. H. F., Professor, Washington. Nr. 838.
Pickering, E. C., Director of Astr. Obs. of Harv. Coll., Cambridge. Nr. 146,
645.
Plateau, F., Professeur de PUniv. de Gand. Nr. 28.
Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 467, 565, 706, 792.
Quatrefages, A. de, Membre de VFInstitut, Prof., Paris. Nr. 468.
Rink, H. J., Justitsr. Dr., Selsk. Medl., Kristiania. Nr. 752. .
Bobrbeck, H., -Dr:;, Berlin. NT: 839;
Saint-Lager, Dr., Lyon. Nr. 324.
Sasse, E., Stadtbauratb, Brandenburg. Nr. 147.
Sehåfer DE ProfuDr-Brestar> sNc 566?
SeoteR se Cortis, BH; "Londoni” Nr,325)
Steen, A. S., Kristiania. "Nr. 572.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 567.
Thiele, T. N., Prof. Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 365.
Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 707—708.
Tischner, A., Leipzig. Nr. 568.
Tillæg Ill. Sag og Navnefortegnelse. 55
III.
Sag- og Navnefortegnelse.
Académie des-Inscriptions et Belles Lettres, sender en Mindetale over Madvig,
S. (13). Jyf. Overs. 1886. S. (54)—(55).
Agram (Zagreb), naturh. Selsk., træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (54)—(55).
Alststykker og Oplysn. til Rigsdagens og Stændermødernes Historie i Christian IV's
Tid, udg. af Selsk. for Udgiv. af Kilder til dansk Hist. se dette, S. (57),
(59) —(60), (63), (64).
Barfoed, C.T., Prof., Dr. med. & phil., er Medlem af Udv. ang. E. Koefoeds
Afhdl., Studier i Platosoforb., S. (57).
Berlin, Das Kånigl.- Preuss. Meteorolog. Institut træder i Bylteforb. m. Selsk.,
S. (55).
Bjergfyrrens Former og Forekomst, en plantegeogr. Unders. af Kmh. Dr.
P. E. Miiller, freml S. (44).
Brasiliens Huler, om Menneskelevninger og Fugleknokler der, to Afhdl. af
S. Hansen og O. Winge, fremlægges af Prof. C. F. Liithen, S. (14).
Brock, J., Dr., imødegaas i et Foredrag af Prof. Jap. Steenstrup, S. (14)—(15),
Notæ teutholog. 6 og 7, S. 1—20 og 21—80.
Budgetforslag for 1887 vedtages, S. (13), er trykt i Overs. 1886, S. (55)-—(59).
== for 1888 fremlægges og vedtages, S. (62)—(64), er trykt, S. (65)—(68).
Bytteforbindelse med Musée R. d'Histoire naturelle i Bryssel, S. (21), med sex
Selskaber og Institutloner, S, (54) —(55), (57).
Byzans, et Bidrag til Mathematikens Hist. der, medd. Dr. J. L. Heiberg, S. (44).
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Beretning, S.(28)—(41), (71), Valg
af Prof. J. L. Ussing til Medlem af Direktionen S. (14), Valg af
Kapt. v. d. Aa Kihle til Tilforordnet ved Laboratoriebestyrelsen, S. (55),
(71), overtager Udgivelsen af fem Afhdl. af Reinhardt, Liitken, S. Han-
sen, H. og O. Winge, ang. Fossile Levninger i Brasilien, S. (54),
(70). Dets Stifter dør, (45), (71). ;
Carlson, F. F., fh. Statsraad, Dr. theol. & phil., i Stockholm, Selsk. udenl.
Medl., afgaar ved Døden, S. (53), (69).
Christian II's Fangenskab paa Sønderborg Slot, nye Oplysninger herom med-
deles af Gehejmearkivar Å. D. Jørgensen, (S. 13), Særtryk heraf
fremlægges, S. (42).
Tillæg UW. Sag- og Navnefortegnelse.
Gag
(sm
Classenske Legut, Prisopgaver om Pektinstoffer, en Besvarelse bedømmes og
faar ikke Præmie, S.(15). Prisopgave udsættes S. (22)— (23).
Dirigent til Forhdl. af Ændringer i Selskabets Vedtægter, Prof. Goos vælges,
S, (55), fungerer i to Møder S. (58).
Dybhavs- 'Pudsefiske, de arktiske, Tillæg til tidl. Afhdl. herom af Prof. C. F. Léåtken,
forelagt, S. (43).
Ethik, Resultater af den hist. Metbodes Anvend., Besvarelser af Prisopg.
herom bedømmes og faa ikke Præmie, S. (16)—(18).
Finsen, V., Højesteretsassessor, Dr. jur., er Medlem af Udvalg ang. Ændringer
i Selsk. Vedtægter, S. (56).
PFugleknogler i Brasiliens Huler, Afhdl. af Cand. måg. O. IVinge, fremlægges af
Prof. C.F. Litken,… S: (14).
Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid, Foredrag af Prof. Joh Stenstrup, S. (24).
Geological and nat. hist. Survey i Ottawa, Canada, træder i Bytteforb. m. Selsk.
S(57):; i
Gnavere, jordfundne og nulevende, i Lagoa Santa i Brasilien og Udsigt over
deres indbyrdes Slægtskab, Afhdl. af Cand. mag. H. Winge, fremlæg-
ges af Prof. C. F'. Lzitken, S. (24).
Goos O., Prof., Dr. jur., vælges til Dirigent ved Forhdl. om Ændringer i Selsk.
Vedtægter, S. (56) fungerer i to Møder, S. (58).
Grønland i plantegeogr. Henseende, Medd. af Prof. E. Warming, S. (42).
Hannover, A., Prof., Dr., Afhdl. om Primordialbrusken og dens Forbening i
Truncus og Extremiteter hos Mennesket før Fødslen, opt. i Skrif-
terne, m. fransk Resumé (S. 42),
Hansen, S$., Cand med. & chir., Afhdl. om Fossile Menneskelevninger i Bra-
siliens Huler, fremlægges af Prof. C. F. Liithen, (S. (14), Betænkn.,
(46)— (54).
Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., medd. et Bidrag til Mathematikens Historie i
Byzans, S. (44), opt. i Overs. S. 88—96.
Hirn, G. 4., Professor, i Colmar i Elsas, opt. til udenl. Medl., S. (15), (69),
takker for Optag., S. (24).
Historisk - filosofisk Klasse, fremlægger Bedømmelse af to Besvarelssr af den
filos. Prisopg., S.(16)—(18), faar et Andrag. fra Selsk. f. Udgiv. af
Kildeskr. til Dsk. Hist. til Erklæring, S. (57), Betænkn. afg., S. (59)—
(60), Holm vælges til Formand under Prof. Ussings Frav. paa en Rejse,
S. (62).
Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Tilskud anvendes, S. (63)— (64), (70).
Hofmuseum, k.k., naturhistorisches, i Wien, træder i Bytteforb. m. Seisk., S. (55).
Holm, E., Prof., Dr., afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk for Udgiv. af
kilder til dansk Hist. S. (59)—(60), vælges til Klasseform. i den
hist.-filos. Kl. i det næste Halvaar, under Prof. Ussings Frav. paa en
Rejse, S. (62).
Hrvatsl:o naravoslovno druætvo, se Société d'Histoire naturelle Croate i Zagreb,
(Agram), S. (54)—(55).
Hvallusene, Tillæg til tidl. Afhdl. af Prof. C. F. Litken, forelagt, S. (43).
Jacobsen, J. C., Kaptajn, Dr., Brygger, Corlsbergfondets Stifter, afgaar ved
Døden, S. (45)— (46), (71).
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 57
Johnstrup, F., Prof., er som Klasseformand Medl. af Udvalg ang. Ændringer
i Selsk. Vedtægter, S. (56).
Jørgensen, A. D., Gehcjmearkivar, meddeler nye Oplysninger om Kong Chri-
”stian II's Fangenskab paa Sønderborg Slot, S.(13), Særtryk heraf
fremlægges, S. (42), afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk. f. Udg.
af Kilder til dsk. Hist., S.(59)—(60).
Jørgensen, S. M., Prof., Dr., er Medl. af Udv. ang. EH. Koefoeds Afhdl., Studier
i Platosoforb., S. (57).
Kassekommissionen, fremlægger Budget for 1887, S. (13), f. 1888, S. (62)—(64),
fremlægger Regnskabsoversigt for 1886, S. (24), trykt, S.(25)—(28).
Prof. Thieles Valg gjældende for 4 Aar, S. (44), afgiver Betænkn. over
to Forslag, S. (63) — (64).
Kirchhoff, G. R., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden,
S.(56)—(57), (69).
Klasseformændene, Medl. af Udvalget til at gjøre Forslag til Forandr. i Ved-
tægter, S. (56).
Koefoed, E., Cand. mag., indsender Afhdl., Studier i Platosoforb., S. (57).
Koordinater, en Meddelelse om Oprindelsen til Brugen af dem gives af Prof.
H. G.. Zeuthen, S. (59).
Krabbe, H., Dr. med., er Medl. af Udv. ang. C. Hansens og O. Winges Afhdl.
om Menneskelevninger og Fugleknokler i Brasiliens Huler, S. (14),
og ang. H. Winges Afhdl. om Gnaverne i Lagoa Santa i Brasilien,
S. (24).
Krudt i lukket Rum, Forsøg ved dets Forbrænding, anstill. af Dr. H. Topsøe
og Artillerikapt. V. H. 0. Madsen,,S. (59), opt. i Overs. S.147—155.
Kiihle, v.d Aa, Kapt., Direktør for Brygg. Gl. Carlsberg vælges til Tilforordnet
ved Carlsberg-Laboratoriet, S. (55), takker for Valget, S. (57).
Linnean Society of New South Wales, Sidney, træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (55). .
Liitken, C. F., Prof., Dr., fremlægger to Afhdl. af Cand. med. & chir. $. Hansen
og af Cand. mag. O. Winge om Fossile Menneskelevninger og Fugle-
knokler i Brasiliens Huler, og bliver Medl. af Udv. ang. disse Afhdl.
S. (14), fremlægger en Afhdl. af Cand. mag. H. Winge om Gnavere
fra Lagoa Santa i Brasilien og bliver Medl. af Udv. ang. denne Afhdl.
S. (24), fremlægger Tillæg til tidl. Afhdl. om Hvallusene og om de
arktiske Dybhavs-Tudsefiske, S. (43), en ældre Afhdl. skal optrykkes
sammen med de 3 førstnævnte Afhdl. S. (54).
Madsen, V. H. 0., Artillerikapt., Resultater af Forsøg over Krudt, anstillede i
Foren. med Dr. Topsøe, meddeles af denne, S.(59), opt. i Overs.
S. 147—155.
Madvig, J. N., Gehejmeconf., Dr., Selsk. Præsident, Mindeord ved hans Død
af Præsidenten for Acad. d. Inscriptions i Paris, S. (13), jfr. Overs.
18586, S.(54)—(55), Foredrag af Prof. Ussing om hans videnskabelige
Betydning, S. (55), opt. i Overs. S. 97—127.
Mathematikens Historie i Byzans, et Bidrag hertil medd. Dr. J. L Heiberg. S. (44).
Mathematisk-naturv. Klasse, foreslaar nyt Medl., som optages, S. (15), fremlæg-
ger Bedømmelse af en Besvarelse af Prisopg. om Pektinstoffer, S. (15).
58 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse.
Menneskelevninger, fossile, i Brasiliens Huler, Afhdl. af Cand. med. & chir.
S. Hansen, fremlægges af Prof. 0. F. Liitken, S. (14).
Meteorologisches Institut, Kgl. Preuss., i Berlin, træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (55).
Mindeord over J. N. Madvig, i Acad. des Inscr. &c. i Paris, S. (13), jfr. Overs.
1886, S. (54)—(55).
Museo civico di storia naturale i Triest, træder i Bytteforb. m Selsk., S. (55).
Miller, P., E., Kammerherre, Dr., fremlægger Afhdl. om Bjergfyrrens Former
og Forekomst, en plantegeogr. Undersøgelse, S. (44).
New Zealand Institute, Wellington, træder i Bytteforb. m. Selsk, S (55).
Notæ Teuthologicæ, Afhdl. af Prof. em. Jap. Steenstrup, 6 opt. i Overs. S. 1—
20; 7, Medd. herom S. (14)—(15), optaget i Overs. S, 21—80; Fort-
sætt. hertil medd. S. (46), opt. i Overs. S. 128—146.
Ommatostrephes Caroli Furtado, Afhdl. af Prof. Jap. Stenstrup, meddelt, S. (46),
opt. i Overs. i Afhdl. Notæ teutholog. 8., S. 128—146."
Oplaget af Selsk. Forlagsskr., ny Post paa Regnskabet, foreslaas, S.(61)—(62),
Kassekom. Betænkn. S.(63)—(64), bevilget, S. (64).
Ordbogskommissionen indgiver ingen Aarsberetning S. (70). É
Ottawa, Canada, Geol. and nat. -hist. Survey træder i Bytteforb. m. Selsk. ,
S. (57).
Paris, G., Præsident for Académie des Inscriptions &c. i Paris, Selsk. udenl.
Medl., hans Mindeord ved Madvigs Død sendes Selsk. S. (13).
Pektinstofer, Besvarelse af Prisopg. herom bedømmes og faar ikke Præmie,
SUTS)s
Petersen, Jul., Prof., Dr., foreviser et af ham constr. Planimeter, S. (43)
Plamnimeter, constr. af J. Petersen, forevist, S. (43).
Platosoforbindelser, Studier heri, Afhdl. af Cand. mag. Emil Koefoed S. (57).
Podostemaceae, Fortsatte Bidr. til deres Kjendskab medd. af Prof. E. Warming,
S. (64).
Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus hos Mennesket før Fødslen,
Afhdl. af Prof. A. Hannover, opt. i Skr. m. fr. Resumé, S. (42).
Prisopgaver udsættes, S.(18)—(23), Resumé, p. III— VIII. Besvarelser bedøm -
mes, S. (15) og (16)—(18). Præmie tilkjendes ikke, S. (15), (18)-
Besvarelse indkommer”, S. (58). Fristen for Indlevering udsættes,
S. (38).
Præsident for Mødet, Prof. em. Jap. Stenstrup, S. (13), (14), (24), (24), (42), (43),
(43), (55), (56), (62). Prof. J. L. Ussing, S. (14), (45). Prof. Jul. Thom-
sen, S, (44). Valg af, udsættes, S. (44), (69).
Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (42), (55)—(56), fremlægger Oversigten,
S. (24), (43), (56), er Medl. af Udvalg ang. Ændringer i Selsk. Ved-
tægter, S. (56), han og Sekretæren stille Forslag til Budgettet, S. (60)
—(62), Kassekomm. Betænkn. S. (63)—(64).;
Begestakommissionen faar Bevilling for næste Aar, S. (63), har ikke udgivet
noget Hæfte i Aarets Løb, S. (70).
Reinhardt, afdød Professor, en ældre Afhdl. af denne skal optrykkes tillige-
med Afhdl. af C. F. Liitken, S. Hansen, H, og O. Winge, ang. Fos-
sile Levninger i Brasilien, S. (54).
Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse. 59
Sehjellerup, H.C. F.C, Prof., Dr., Selsk. Medl., afgaar ved Døden, DR (69).
Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S ya (23), (42), (43),
(44), (55), (57), (58), giver forsk. Meddelelser, 's. 13), (24), udtaler
Mindeord ved Carlsbergfondets Stifter, Kaptajn, SR mg J. C. Jacob-
sens Død, S.(45), fungerer for Redaktøren, S.(55)—(56), er Med]. af
Udvalg ang. Ændr. i Selsk. Vedtægter, S. (56), han og Redaktøren
berette om Tavler sa 4. Række af Skrifterne og stille Forslag til
Budgettet, S. (60)—(62), Kassekomm. Betænkn., S. (63)—(64).
Selskabet for Udgiv. af midi i dansk Hist. andrager om yderl. Understøtt.
S. (57), Betænkn., S. (59)—(60), Kassekommissionens Betænkn. S. (63),
bevilges, S. (64). :
Sepiolinernes Historie, nye Oplysn. dertil se Notæ Teuthologicæ.
Sidney, Linnean Society of New South Wales træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (55).
Société d'Histoire naturelle Croate, i Zagreb (Agram) træder i Bytteforb. m.
Selsk. S. (54)—(55).
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. phil. & med., er Mødets Præsident, S. (13), (14),
(24), (24), (42), (43), (43), (55), (56), (62), Medl. af Udv. ang. $. Hansens
og O. Winges to Afhdl. om Menneskelevninger og Fugleknokler i
Brasiliens Huler, S. (14), og ång. H. Winges Afhdl. om Gnaverne i
Lagoa Santa i Brasilien, S. (24), meddeler nye Oplysn. til Sepioli-
nernes Historie, S.(14)—(15), opt. i Overs, under Titel Notæ Teu-
thologicæ, 7, S. 21—80, holder Foredrag om Ommatostrephes Caroli
Furtado, Blæksprutteform, S. (46), opt. i Overs. som Notæ Teuthol.
8. S. 128—146.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., holder Foredrag om Fæstebondens Retsforhold
i ældre Tid, S. (24), afgiver Betænkn. om Andrag. fra Selsk. f. Udg.
af Kilder til Dsk. Hist., S. (59)—(60).
Stephani, L., St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl., afg. ved Døden, S. (69).
Stjernefotografier forevises og ledsages af Bemærkn. af Prof. 7. N. Tlzele, S. (57).
Sølvkrans fra Selsk. påa Kapt., Brygger, Dr. J. C, Jacobsens Kiste, S. (46).
Sølvmedaille, Selsk., tilkjendes Gandd. mag. H. og O. Winge for deres Arbejder
om jordfundne og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa i Brasilien,
og om Fugleknokler i Brasiliens Huler, S. (54).
Tavler, Forsyning af ældre Bind af Selsk. Skr. dermed, ordnes ved Forslag
af Sekr. og Redaktøren, S. (60)—(62) og (63)— (64).
Thiele, T. N., Prof., Dr., hans Valg til Medl. af bre: ANsrakkg gjældende
for 4 Aar, S. 44), (70), foreviser Stjernefotografier, S. (57).
Thomsen, Jul., Prof., Dr., er Mødets Præsident, S. (44).
Thomsen, Vilh., Prof., Dr.. er som Redaktør Medl. af Udv. ang. Ændr. i Selsk.
Vedtægter, S. (56).
Thottske Legat, Prisopg. udsættes, S. (21)— (22).
Topsøe, H., Dr., Arbejdsinspektør, er Medlem af Udv. ang. E. Koefoeds Afhdl.
Studier i Platosoforbind., S. (537), meddeler Result. af Forsøg over
Krudt, anstillede i Foren. m. Artillerikapt. V. H. O. Madsen, S. (59),
opt. i Overs. S.147—155.
Trieste, Museo civico di storia nat. træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55).
60 Tillæg III. 'Sag- og Navnefortegnelse.
Ussing, J. L., Prof., Dr. phil., er Mødets Præsident, S. (14), (45) vælges til
Medlem af Direktionen f..Carlsbergfondet, S. (14), giver en Medd. om
Vergils Stil, S (43), opt. i Overs. S. 81—87, holder Foredrag over
J. N. Madvigs videnskabelige Betydning, S. (55), opt. i Overs. S. 97
—127, indfører J. N. Madvigs Sønner som Gjæster, S. (55), er som
Klasseformand Medl. af Udvalget ang. Ændr. i Selsk. Vedtægter,
S. (56), fratræder som Klasseform. under en Rejse, se Holm, S. (62).
Valg af nye Medlemmer opsættes til efter Vedtægternes Revision, S. (59).
Wallon, secrétaire perpétuel ved Acad. des Inscriptions etc. i Paris, sender en
Skrivelse med en Mindetale over J. N. Madvig, S. (13).
Warming, E., Prof.,.Dr. phil., giver en Medd. om Grønland i plantegeografisk
Henseende, S. (42), medd. Forts. Bidrag til Kjendskabet til Podoste-
maceae, S. (64).
Vedtægter, Selskabets, Ændringer heri underkastes Forhandling, S. (56),
(58), (59). :
Wellington, New Zealand Institute træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55).
Vergils Stil, Medd. herom af Prof. J. L. Ussing, S. (43).
Verrill, E. A, Prof., imødegaas i et Foredrag af Prof. Jap. Steenstrup, S. (14)
—(15), jfr. Notæ teutholog. 6 og 7, SS. 1—20 og 21—80.
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1886, S. (5)—(12), dets hist.-filos.
Klasse, S. (5), (8), (62), dets math.-naturv. Klasse, S.(7), (9), dets
Ordbogskommission, S. (70), dets Embedsmænd i Beg. af 1887, S. (5),
se Sekretær, Redaktør, dets Kassekommission, S.(12), se Kassekom-
missionen, dets Oversigt, S. (24), (43), (56), dets Skrifter, S. (42),
(55)—(56), (70), udsætter Prisopgaver, S. (18)—(23), Resumé heraf,
p- II—VIII, mister Medlemmer, S. (43), (56), (58), (69), optager nye
Medlemmer, S$S. (15), (69), Optagelse udsættes, S. (59), træder i nye
Bytteforbindelser, S. (21), (54)—(55), (57), Udvalgsbetænkninger,
S. (15), (16)—(18), (46)—(54), (59)—(60), (63)—(64), Forhandling om
Forandring i Vedtægter, S. (56), (58), (59), (69), Tilbageblik paa dets
Virksomhed, S. (69)—(71).
Wien, Das k. k. naturhist. Hofmuseum træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (55).
Winge, H., Cand. mag., Afhdl. om jordfundne og nulevende Gnavere fra
Lagoa Santa i Brasilien, med Udsigt over Gnavernes indbyrdes
Slægtskab, fremlægges af Prof. C. F. Lwilken, S. (24), Betænkning,
S. (46)—(54), tilkjendes Selsk. Sølvmed. S. (54).
Winge, O., Cand. mag., Afhdl. om Fugleknokler i Brasiliens Huler, fremlægges
af Prof. C. F. Liitken, S. (14), Betænkn., S. (46)—(54), tilkjendes Selsk.
Sølvmed. S. (54).
Zagreb (Agram), naturh. Selskab, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (54)—(55).
Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Sekretær, udtaler Mindeord ved Kapt., Bryg-
ger, Dr. J. C. Jacobsens Død, S. (45), er som Sekr, Medl. af Udvalg
ang. Ændringer i Selsk. Vedtægter, S. (56), giver en Medd. om
Oprind. til Brugen af Koordinater, S. (59).
4 KONGELIGE
VIDENSKABERNES
| KJØBENHA
245. Iron. Nos. 587—88.
DET KONGELIGE DANSKE (ohenhague.
VIDENSKABERNES. SELSKAB.
KJØBENHAVN.
BR 83 1884.
9) n e.
Le Secrétæite
( Aeademie Royale Oanoise des Sciences et des Leltres.
Cl
Å HC | e) &g RENR) OK) y AH ) Professors James D. and E. S. Dana and B. Silliman, New Haven, car
Ål onsteur,
S' dteadémir, ayand recu les ouvrages que vous avej bien voulu lui adresser, et dont vous brouvereg les titres dans la
liste ci-Joinle aux numéros :
236.
U , A
Mm charge de vous transmetlre 505 remerciments.
dyre, Slonsieur, Passurance de ma considéralion distingude.
L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
222. Annalen. 1882. Theil II. St. Petersburg 1883. A4to.
The Royal Astronomical Society, London.
223. Monthly Notices. Vol. XLIV. No. 5. March 1884.
The Royal Microscopical Society, London.
224. Journal. Ser. II. Vol. IV. Part 2. London 1884.
The Royal Society of Edinburgh.
225. List of Members. Nbr. 1883. Åto.
Glasgow University Observatory.
226. R. Grant. Catalogue of 6415 Stars. Glasgow 1883. 4to.
Das konigl. Christianeum, Altona.
227. Programm, No. 252. Altona 1884. Åto.
Die konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.
228. Nachrichten, 1883. Goåttingen 1883.
229. Abhandlungen. Vol. XXX. 1883. Gåttingen 1883. A4to.
Die k. k. geologische Beichsanstalt, Wien.
230. Verhandlungen. 1874. Nr. 14—15. 1881. Nr.15. Wien. Åto.
La I BR. Societ& Agraria di Gorizia.
231. Atti e Memorie. Anno XXIII. Nuova Serie. N.4. Gorizia 1884.
La Beale Accademia dei Lincei, Roma.
232. Atti. Transunti. Vol. VIII. Fasc. 9. Roma'1884. Åto.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
233. Bollettino. Serie II. Vol. 1X. Fasc. 4. Roma 1884.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
234.. Bollettino. 1884." No. 1—2. Roma 1884.
Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
235. Studies from the Biological Laboratory. Vol, Ill. No.1. Johns Hopkins
Univ. 1884.
Professors James D. and E.S. Dana and B. Silliman, New Haven, Conn.
936. The American Journal of Science. 3. Series. Vol. XXVII. No. 160.
New Haven 1884.
The Academy of natural Sciences of Philadelphia.
237. Proceedings. 1883. Part III. Philadelphia 1884.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
238. Bulletin. No. 1. Febr. 1884. San Francisco.
Cand. phil. Carl Krafft, Kristiania.
239. Naturen. 1884. No. 4.
M. I. Kugelmann, Directeur-Gérant de la Revue Universelle Internationale, Paris.
240. Revue Universelle Internationale. Année I. No. 2. Paris 1884.
G. Mittag- Leffler, Professor ved Højskolen i Stockholm.
241. G. Mittag-Leffler, Acta Mathematica. 4:3. Stockholm 1884. Åto.
Mijningenieur R. D. M. Verbeek, Batavia.
242. R.D.M. Verbeek. Topogr. en geol. Beschrijving van Sumatras Westkust,
met Atlas en Kaarten. Batavia 13883.
Det Dansl:e Meteorulogiske Institut, Kjøbenhavn.
243. Bulletin météorologique. Mars 1884. Med Titel.
244. Maanedsoversigt. Marts 1884. Fol.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
245. Iron. Nos. 587—88.
Hæk dr
VS cd
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1884. N? 1.
(Janvier—Mars.)
| 884 SAD HRE 11.25.
ae dal ber ebruar 8. 22. ERE SAs vak
t. Marts 7.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1884,
Med Tillæg og 1 Tavle
samt med en
Resume du Bulletin de 1'Académie Royale Danocise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
—Obs,! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livralsons par an, excepté pour les années
3 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
Ved HAMRE til den første "Mdeling, i hvilken
na i
1884. — We 1.
Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1884. . S. (5)-(12).
brrestmødeld HyrJannar Oversiden ES Tore SAÆLSE
2. Mødet d. 25. Januar. OVERSIDEN VE FIE ES NEN EL EENNES S. (14)-(23).
3.. Mødet d. 8. Februar. OVE SSL SER BE ESS EL EREEE S. (23)-(30).
Prisopgaver fon SA SE RER EEN RER ME So ane SN RENE S. (25)-(29).
4. Mødet d. 22. Februar. OFersit GENET ESBERN ans S. (30)-(31).
5. Mødet d. 7. Marts. OVERSER SENER KS ES NER S. (32).
E. Rostrup. Nogle nye lagttagelser angaaende heteroeciske
lredincer, «Hertil Tavler SA beta RE tret, YLE SES NØ NARED S. 1—20.
E. Holm. Bidrag til den rette Opfattelse af Frederik IV's For-
hold itil bondestandens ne de FIS RE re Heer FODRE ENE S. 21—24.
J.L. Heiberg. Et Falsum vedrørende Archimedes... ....- S. 25—30.
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise:
Questions mises au concours pour I'année 1884. p. IlI-IX.
Quelques observations nouvelles sur les Uré-
dinées å générations alternantes. Par M. E.
Rosa EA ESS SE RARE DRESS ER p. X-XIV.
Filæg 1 Borne Se SDS SEE DSE DSR ID NE SERE SERGE ES SØ S. 1—8.
$G> Færdigt fra Trykkeriet d. 26. Marts 1884.
bommen fre me
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1884. N? 2.
(Mars — Mai.)
| KEDE 21.
pril 4. 18.
1884. SER
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Årbejder
i Aaret 1884.
Med Tillæg.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
ODbs.! Depuis 1870 le Bulletin de FAcademie forme 3 livraisons par an, escepté pour les années
1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2.
1884. — Me 2.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1883........ S. (33)-(35).
6. Mødet d. 21. Marts. OVERSER En NR SANGE S. (36).
7. Mødet d. 4. April. ORD ET TA ERE SKARE SN SE EAN GERE og S. (36)-(37).
8. Mødet d. 18. April. OVE SIE RE NEED S. (37)-(38).
9. Mødet d. 2. Maj. OVENI LES SORTER LÆGGE S. (38)-(48).
Beretning for Aaret 1882—83, afgiven af Direktionen
for Garnlsberskond ele; RES er NER ren"
T. N. Thiele. Baneberegning for Planeter ved en Modifi-
kationsat-desKkepplersker LOVES SIN e TNS Ho ælderde
J. Thorkelsson, Bemærkninger” til nogle Steder i Versene
Rd FLSTy Er 1 14 UT STE RSS Fana SE SAR ET Oe REDE ARE EN
Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforhold i van-
dige Opløs higer SER 2 5 5 HEE EDEN SEE STE:
J., N. Madvig. Bemærkninger om Forskjellen imellem de
hos Grækerne og Romerne gjældende Bestemmelser
og Vedtægter om Slavers Frigivelse og de Frigivnes
SEIN SANS SES LEE ENE EET SNEDE SST SES ER ENDE
Jul, Lange. Om den saakaldte «Sydplante» i den ægyp-
LES, SER (917 7 Rede SNEEN SANS SEERE He ERE ET Se rr SENSE
Fler Te: BESES SEG EU N SESSERE TE ENRON. LESS
$Z? Færdigt fra Trykkeriet d. 7. August 1884.
S. (39)-(45).
S. 31—38
S. 39—78
S. 79—100
S. 101—108.
S. 109—114.
É
å
å
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1884. N? 3 et dernier.
(Octobre-Décembre.)
Oktober 17. 31.
KS SSA, EVEN SEEN> November 14. 28. oe ES IM. 3.
December 12.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1884.
Med Tillæg
samt med en
bv Résumé du Bulletin de l'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
E
Obs.!- Depuis 1870 le Bulletin de VAcadémiv forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2.
i
i
i.
HAR Ved Henvisninger til den første Afdeling, ul hvilken Sil det
udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Orn:
"'Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder + 3845
j ip $g
Skrifter udgivne af det Kgl. danske Viden-
skabernes Selskab i 1884:
I. 5, Ussing, Nye Erhvervelser til Anliksamlingen i Kjøben-
— havn. Med 3 Tavler. Résumé en frangais. (—= 5. Række,
BE der og filos. Afdel. V, NESS TE ar BE SNEG rs
ak "Ad. Hannover. Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved
y Cyelopia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens
" Primordialbrusk. Med 3 Tavler. Extrait et Explication
"des planches en francais.. (= 6. Række, naturvid. og”
mathem. ÅAfdel. I, Nr, 9.). ARR
EET FAKE HESS REE ef: så
2 Ad. "Hannover. Den SSR ARERE: HR REkGs Bygning ved
Synotia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens
Primordialbrusk. Med en Tavle, Extrait et Explication
de la plauche en frangais. (= do. do. I, Nr. 10.)
i sa P. Gram. Undersøgelser angaaende Mængden af Primtal
å under en given Grænse, En med Videnskabernes
"Selskabs Guldmedaille belønnet Prisafhandling. Résumé
… en frangais. (= do. do. II, Nr. 6.)
ng
£
i 5. SØER AE SE SE: SERVED SEE KNR BESET son
RORY gø
i
HA
i LJ
| 1884. — Ao 3.
10. Mødet d. 17. Oktober. OVERSER RE LEO …… » 5. (49)-(50).
11. Mødet d. 31. Oktober. OVEr SIDES Sara ENE SE S. (51)-(53).
19--Mødet 14. November: SOversie tis ENS DE S. (53).
135 Mødet”d:28: November; Oversigt sr SS sre S. (53)-(54).
ÆS Møde dIRSDbCEND Er 0 VERSIE HL EL ESSE SLADE S. (54)-(58). -
Bulb isriis8s SEE ERE SER SAREEN RS ASS SE S. (55)-(58). :
Tilbageblik paa Aaret 1884 .........… Kr SR S. (59)-(62). nr
C. Christiansen. Undersøgelser over de hvide Legemers
optiske Ægonskaber AUT SISSE ENES SELER S. 115—142,
E. Rostrup. Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte dg
Svampesemlinger I AASE HE ØS NE S. 143—157. d
! 2
> E:
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: ra
Étude des collectious de champignons de Chr. x
Fried. Schumacher par M.E, Rostrup. ..…... p. XY-XIX. $
Tilleg 1 Boris FLS ELSE LE ESS DE S. 21—34. ÅR
Tillæg Il: Oversigt til samme ........ PADS EGE ER S. 35—43. ed
Tillæg III: "Sag- og Navnefortegnelse ....... 02... S. 44—50. :
$Z> Færdigt fra Trykkeriet d. 28. Januar 1885. |
LN eN RNGSJS SNE IEEE NENS NÆREDE
| ER Akstanie Ra sala de ENE len
Bulletin pour 1885. N? 1.
(Janvier—Mars.)
Januar 16. 30.
1885. TET SAPA ZA Februar 13. 27. CV TAN M..1.
Marts 13.
Høg
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
(ex
(8) S
dets Medlemmers Årbejder
Aaret 1883.
Med Tillæg
samt med en
Résume du Bulletin de 1'Academie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn. - |
Bianco Lunos Kg1. Hof-Bogtrykkeri. |
—
, Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
5 1872 et 1878 ou il m'en comprend que 2.
Parenthestegn, saaledes ate Ex. (3) betyder & 3 RR
FNS Men
HEE AE
ax
y
ray øse SR RV ne! Fr yes Be earn vet ner sne elg
anelse: sg xy ø ke
Fad RE.
vr Mas høj?
en
B+
ma 7)
1885. — Me 1.
Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1885 . S. (5)-(12).
1. Mødet d. 16. Januar. Over SEDLER SES de S. (13)-(14).
2. Mødet d. 30. Januar. Over sis ENA ETA HEER S. (14)-(32).
3. Mødet d. 13. Februar. Oversigt OS ESSEN RENE S. (32)-(41).
Prisopsaver torso ES INS EEN SE SR elser er dies S. (32)-(36)..
Mødet d. 27. Februar. OVERSE NEN sete SEES ENEDES S. (41)-(42).
5. Mødet d. 13. Marts. Overs SUE 1 255 ST LAST RD S. (42).
John Sebelien. Bidrag til Kundskaben om Mælkens Ægge-
videste SENER SES HR ER SEER er ERNE RED S. 1—18.
Résumé du Bulletin de P”Académie Royale Danoise:
Rapports sur les mémoires envoøyés en réponse
å deux des questions mises au concours pour
Fanneet88 3 DR DSN erne ENES KLAGE p. III-XIV.
Questions mises au concours pour l'année 1885 p. XV-XIX.
Tillæg sk: Bog hst SS 2 SETS ERE ASSER ENE SE Ene S. 1—8.
65 Færdigt fra Trykkeriet d. 26. Marts 1885.
L'Académie Royale de Copenhague.
BE NG : Bulletin pour 1885. N? 2.
138 : (Mars—Mai.)
April 10. 24.
Maj 15.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
ag Be i Aaret 1885.
Med Tillæg
samt med en
Resumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
bs." Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3. livraisons par an, excepté pour les années-
1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
i N
1885. — AS 2.
6. Mødet d. 27. Marts. Overs ST SENE RR SE S. (43).
.. Mødet d. 10. April. Oversigt SES RE DEER ES AR SAFE 2 FEE
8. Mødet d. 24. April. Oversigt ms RES RR "S.(45)-(62). 1
Beretning for 1883—84, afgiven af Direktionen for FE se
Garlsbers fond ERE 3 een GE NS SEERE S Eg S. (53)-(61)-
9. Mødet d. 15. Maj. ST SADRERSIEE NR ASE aner ON PET BEES S. (62)-(64).…
Ordbogskommissionens Aarsberetning .......... S. (64). BG
Barfoed. Om Kvægsølvforiltesaltenes Forhold mod Ammoniak S. 19—48.
Th. Thomsen. Undersøgelser over Ligevægtsforholdene i
vandige Opløsninger. (Il. Om Tilstedeværelsen af sure
Salte og Dobbeltsalte i vandig Opløsning. Ill. Om Ind-
virkning af Natron paa nogle normale Natriumsalte.). . S. 49—84.
MiDE Jr BoRliste dr DR og øn, SEG PS ERE KS SEE SELER S. 9—16.
$5> Færdigt fra Trykkeriet d. 21. August 1885.
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1885. N? 3 et dernier.
(Octobre—Décembre.)
Oktober 9. 23.
. 1885. Fest ASS FIGE ng November 6. 20. SE ent r Io. 3.
December 4. 18.
Oversigt
over. det
Kongelige Danske
—" Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
08
dets Medlemmers Årbejder
i Aaret 1885,
' Med Tillæg.
En | Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer) |
—
Ø
FS
»
SÆR
E.
«
S
i
Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de ”Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
ing, $
æ
bruges
u ”
K
il den første Afdel
Ex. (3) bety
- f.
z
nger i
saaledes al
isn
Ved Henvisni
udmærkede ved et Blad-Ornament
Parenthestegn
i Fag Y
x w
Eee PS ra
Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden-
skabernes Selskab i 1885:
Pris.
Alfr. Lehmann. Forsøg paa en Forklaring af.Synsvinklens Ind-
flydelse paa Opfattelsen af Lys og Farve ved direkle Syn.
… Med 1 Tavle. Résumé en frangais. (—= 6. Række,
gg " malurvid. og mathem. Afdel. i NELS SLS SD
& ; Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Naturvid.
og mathem. Afdeling. I. . Med 42. Tavler .. ..... 29. 50.
å i "Lorenz. Bestemmelse af Kviksølvsøjlers elektriske Lednings-
modstande i absolut elektromagnetisk Maal... (= do. do.
SNEG EN SE SER SEES SER SSE FREE SEER SSDE ERE SE RES RR SR] Te AES (9 2
"Chr. Bohr. "Om Mtens Afvigelse fra den Boyle-Mariotteske Lov
ved lave Tryk." Med 1 Tavle:: (== do. do. II, Nr. 9.) 1.»
—— H. 6. Zeuthen. Keglesnitslæren i Oldtiden. (= do. do. III,
NR ESS OLES SEE ERR ES STOD
G. Rung. Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter, Med s
ES bal es (== 03 dOP KENT ES) REESE ere SE 4 OSS
— (II, Nr, 8 og Ill, Nr. 7 udkomme i Begyndelsen af 1886.)
USR
1885. — Me 3.
10. Mødet d, 9. Oktober. Oversikt AS LSEE SSERE SR S. (65)-(68).
11. Mødet d. 23. Oktober. Orest IS NES ENS EEEES S. (68)-(69).
12. Mødet d. 6. November. Overses SSR DRE RER S. (70)-(72).
13.--Mødet d. 20. November. "Oversigt... 2 2 2 2 SITE
14. Mødet d. 4. December. DYSTE RE SEES BER S. (73)-(76).
15. Mødet d. 18. December. -Oversigt ..........2… S. (76)-(82).
Bulgeti fart ns: FRE SER ES Så LÅ SIKKE ESØR DERES RES S. (77)-(80).
Tilbageblik paarAaret 18857 0 Hs SE ENESTE S. (83)-(85).
C. Christiansen. Nogle Bemærkninger angaaende Planeternes
NETTE eN ert akks Su REN RT FEE TE SR ERE S. 85—108.
Jap. Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 5. ...…. 440410 S. 109—127.
Jul. Thomsen. Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selskabet
af «Thermochemische Untersuchungen», 4. Bind . . . S. 128—132.
LH ET al BARE SF ET NET SEERE AES SALES ENES ANSER HER ENES ER TE 1. S. 17—39.
Tillæg »H:: Oversigt: til sanne ss NE RSS ET RES S. 40—49,
Tillæg Il: Sag- og Navnefortegnelse...........-
$Z> Færdigt fra Trykkeriet d. 12. Februar 1886.
w EAR EGEDE REGA
L'Académie Royale de Copenhague
FE rA Rulletin pour 1886, NT.
(Janvier—Février.)
Ps J 15. 29.
1886. SØE 1a0 SO I re Ju, 1.
Oversigt
over det i) HAG
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs i
Forhandlinger : :
dets Medlemmers Arbejder | | '&
i Aaret 1886. 6
K:
Sr X:
i:
Med Tillæg BE 5:
€ samt med en :
Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danocise des Sciences al ne
et des Lettres. i
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). | Es
Korr 1870 le Bulletin de "Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour sg années
— 1872 et 1878 ou il wen comprend que 2.
udmærkede ved et Blad-Ornament, bruse: i Steden for Omamen
DÅ Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder 3%
1886. — MW 1.
Fortegnelse over det -Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret. 1886 . S. (5)-(12).
1. Mødet d. 15. Januar. Oversigt: ar ANSER EEG: S. (13).
2. Mødet d. 29. Januar. Oversigt 2 ro Sla seer ERE S:ÆN SAS
Mødet d. 12. Februar. OFET SISSE EN see . S. (14)-(20).
Prisopraver for 1886 ET ASE ER SNE DELS ERR S. (15)-(20).
4. Mødet d. 26. Februar. Oversigt BRS KE ARE S. (21)-(24).
Oversigt over Regnskabet for 1885 ........... S. (22)-(24).
J.L. Heiberg. Nogle Eftervirkninger af græsk Mechanik ...$S. 1—14.
H, Heffding. Den filosofiske Ethiks Principer ........- S. 15—44.
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise:
Questions mises au concours pour l'année 1886 p. IV.
Tille tr Bogliste lå 2 SE ESS Be arge SEE ER SERENE S. 1—8.
g5 Færdigt fra Trykkeriet d. 6. April 1886.
lie Royale d |
"Bulletin" pour 1886. NE 5)
(Mars—Mai.)
Marts 12. 26.
April 9. 30.
Maj 14.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1886.
Med 7 Tavler og Tillæg
samt med en
… Resumé du Bulletin de l'Academie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn. .
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
z
ved Hørret g til den første Afdeling, i hvilken sid
Parenthestegn, saaledes at: f. Ex. 13) Heri ge )
Bogliste, betegner Mærket Lyk at L vedkommende. Nr. re:
Universitetets - Bibliotheket. > HERE
1886. — JA 2. '
5 Mødet d. 12. Marts. OVERSES SE MS SAREEN SR ENER S. (23)-(36).
Beretning for Aaret 1884—85, afgiven af Direktionen Ve
for; Carlsbergfondet re 41 SL YLE TEES SUS PISSE) EN
6. Mødet d. 26. Marts. Overs He SNE Es SUSE SA (36)-(37).
7. Mødet d. 9. April. MOVE SITE SE SEES SAD SNS S. (37)-(38).
8. Mødet d. 30. April. Oversigt SKS ESSEN ER TS S. (38)-(40).
9.
Mødet d. 2. Maj. Oversigt AASE SAA DN Ses S: (41)-(44).
A.F, Mehren. Om Oprindelsen til det i den orientalske Filosofi
oftere forekommende Navn Hay ben Yagzån.…. . .. . S. 45—58.
E. Rostrup. Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizo- AL:
å cionia Hertil sTavle do KEE SS Sa SE DERES S.59—77.
Chr. Lutken. Antikritiske Bemærkninger i Anledning af Hr rå
Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon"...-...…..- …… S$. 78—84.-
V. A. Poulsen. Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Hertil å
Five MV sr SER SA SE EAR ESS S.85—100.
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: kr,
Recherches. sur le genre Rhizoctonia, par M.
I DER TS) AIT Ebert SERENE ESS 9 RISE REDDE SEES p. 1X—XIV,
Remarques anticritiques å 1'occasion du genre !
mégathérioide Coelodon, par M. Chr. Litken . p. XV—XX.
Tier Es Boris RAS GARE EETSS ARE ANE Se ASA NESS S. 9—20.
gs Færdigt fra Trykkeriet d. 21. August 18386.
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1886. N? 3 et dernier.
(Octobre—-Décembre.)
> : Oktober 8. 22.
| 886. SKOLES PEN November 5. 19. MED RE IN. p
December 3. 21.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
| og
dets Medlemmers Arbejder
i Aarét 1886.
a Med Tillæg,
samt med en
| . Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
KS Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
FT - [
He tube til den første Maeting, i hvilken S
Bars mikeslegne saaledes at f. Ex. 18) Bar BYE NER
Bogliste, betegner Mærket mat at vedkommende Ny: ikke er afgi
Universitets - Bibliolheket.
PSA: Traustedt. Spolia atlantica. Bidrag til Kundskab om
— Salperne. Med"2”Tavler.… ” (== 6. Række, nalurvid. og
— mathem. AAEN GENT KE JE LEE ENE URET FRE MERE:
: Undersøgelser over den af Blodfarvestoffet op-
Hjælp af et nyt Absorp-
FSR ER AARON OD) IEEE
Tallet, Talarterne og de
tallignende Bestemmelser. (= do. do. Il, Nr. 11.) ..
KR. Levinsen. — Spolia atlanlica. Om nogle pelagiske
—… Annulata, Med 1 Tavle. (= (os SIENA DØ] SMS
… Meinert. De eucephale Myggelarver. Sur les. larves
—— eucéphales des Diptéres. Med 4 dobbelte Tavler. Résumé
; el explie. des planches en frangais. (= do. do. Ill. Nr. 4.)
É EN) V. Boas. Spolia atllantica. Bidrag lil Pleropodernes Mor-
BERN fologi og Systematik samt lil -Kundskaben om deres.
- geografiske Udbredelse. Med & Tavler. BRésumé en
DØ frangais. (EROS OSRINS RENS RINGER SVENS AVA hoNd
. Lehmann. 'Om Anvendelsen af Middelgradationernes Me-
Med 1 Tavle. "(<= "do. do. IV,
( . Danske Videnskabernes Selskabs Skrifler, 6. Række,
mn — Nalurvid. og mathem. Afdeling. Il. Med 20 Tavler.
Ur EYES VE ARRRADE NE ASSR SUEDE RER
"Do. Ill. Med 6 Tavler. (1885—86.)
VS TOERE VISE gg
10. Mødet d. 8. Oktober. Oversigt BROR ADNMELSE (45)-(47).
It. Mødet d. 22, Oktober. OVE SERIES SE EN PSO ERR S. (47)-(48).
URE Me ANS Nu VE Mber SOE SIRLEST 7 NREN ne ve SN ÅBJEADERE
13. Mødet d. 19. November. ” Oversigt. 2... 1... S. (49
14. Mødet d. 3. December. Oversigt. ....... E FRRERERGE (ER
15; "Mødet 321 December." OVersiet DE ON SANE Es 8; (51)-(60).. un
FLESTE Ade RE RRESBE NE Sr NV ROV SS FE SERRA S. (56)-(59).
AH BASEBIk pads SR DE "ONDE SSG ENE ERE Sa (ALENE D SAN S: (61) (63) £
>
Eug. Warming. Om Bygningen og den formodede Bestøv-
ningsmaade af nogle grønlandske Blomster ...... 81101 —159. ;
M. €. Gertz. Bemærkninger ved Fremlæggelsen i Selsk. af
«L. Annaei Senecae Dialogorum libros Xl ad codicem
praecipue Ambrosianum receusuit M.C. Gertz» ,…. . . 5. 160—178,
Julius Thomsen. Om Benzolmolekulets. Konstitution . .. . S. 179—186:
|
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danvoise: n
Études anatomiques sur la Mayaca Aubl. par
M. V, A. Poulsen. (Avec les planches II-VIN. p. XXI- Xi.
Sur la structure et le procédé présumé de
pollination chez quelques fleurs groen- .
landaises par M. Eug. Warning: SSL p- XXV-XXXIIL
FE KAX Bose SEN SEERE SST SEAN EEN: Se Es TR) Pe SR SEGS S. 4
Tillæg Il: Oversigt Jam ERB AKSE SN DERS SE SEAN DD sva SEERE
Tilleg ll: Sag- og Navnefortegnelse . 2... 4. 0. S, 52—58 :
adémie Royale de Copenhague…
Bulletin pour 1887. N? 1.
(Janvier—Mars.)
Januar 7. 21.
Februar.4. 18. i
Marts 4. 18. Ii. lør z
Oversigt
over det : |
Kongelige Danske
" Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1887.
Med Tillæg,
samt med en
'Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1! Depuis 1870 le Bulletin de Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
— 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. :
”
1887 ML
Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- 5
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1887 . S. (5)-(12).
,
1. Mødet d. 7. Januar. Overs rar SA AN BEER
2, Mødet d. 21: Januar. OVERS SUNS SEER TØR DES S. (14). Er :
3. Mødet d. 4. Februar. ED RA TP RESET SAS DE ENES E DE REn RAS (14 ØS Es
Prisbpeavers forde 87; EET SIE NS KERES SST SFSR S: (18) (28) 2.
i 4. Mødet d. 18. Februar. — Oversigt. ..... SELE Se NR
É 5. Mødet. d. 4. Marts. OYerdeti me e SEd S. (24)-(42)
UR Oversigt over Regnskabet for 1886 ...........8. (25)-(287 1.
| | Beretning for Aaret 1885—86 afgiven af Direktionen AG fg
I for Carlsbergfondet ........ Bee ERE SEE on
i 6. Mødet d. 18. Marts. Overses REE SA SE SER SÆR), SES
Jap. Steenstrup: Notæ teutholvgicæ. 6. SEERE, RRESELE REE St 1—20. dt
( Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise:
Questions mises au concours pour 'année 1887 p.III1—VIII.
Tillæg H::Bogliste: SSKSAP ETERN ASSEA GR Ea SESSIONS 188
April 1. 15. 29.
Maj 13.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
E
Forhandlinger
(5; fe
Medlemmers Arbejder
|
i Aaret 1887.
Med Tillæg,
samt med en
" Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
”Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
72 et 1878 ou il nen comprend que 2. rl ;
"Parenthestegn, ORalaEE at f. Ex. (i betyder PERS
Bogliste, betegner Mærket %, at vedkommende | Nr,
Universitets - Bibliotheket…
NERE
1887.
7. Mødet d. 1. April. OVERSET EST EU er enke RL RS Fa ER ER
8. Mødet d. 15. April. OT ETSI SEE STENE SNE RELÆ D
9. Mødet d. 29. April. OVS VE SALES RE SDR Sr
ME 10. Mødet d. 13. Maj. Oversigt 2 237 4 ve SPRE (64)
”
dap. Steenstrup. Notæ teutholovgicæ. 7. ...:.... JESU 21—80.
J. L. Ussing. Et Par Bemærkninger om ARS Stil Bone SAD Se: B1mBT.
J.L. Heiberg. Bidrag til Mathematikens Historie hos Byzan-
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danwoise:
Rapports sur les mémoires envoyés en réponse
å deux des BEREND mises au Concours pour
Mess BOESEN KE Si, SU EB EEAGR RER Sae en
$5> Færdigt fra Trykkeriet d.15. Juli 1887.
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1887. N?3 et dernier.
(Octobre—Décembre.)
Oktober 14. 28.
1387. sk ÆSEEEDRE November 11. 25. ta Eee Te 0. 3.
December 9. 23.
Oversigt
over det
Kongelige Danske |
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1887.
Med 3 Tavler og Tillæg.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
ODbs.! Depuis 1870 le Bulletin de ”Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
Parentheslegn, saaledes at i Ex. (3) betyder 23 3%. — I
Bogliste, betegner Mærkel ”, at vedkommende Nr. ikke er
Universilels - Bibliofheket. i EL MENE
Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden-
skabernes Selskab i 1887:
Adolph Hannover. Primordialbrusken og dens Forbening i
Truncus og Extremiteler hos Mennesket før Fødselen.
Table des maliéres et Extrait en frangais.. ( 6. Række,
nalurvid:ogmalhems "Afdels IV Nr: BLÆS Bue FRE RET HAN 47 de
Chr. Fr. Lutken. Tillæg til ,,Bidrag lil Kundskab om Arterne
af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene'", Med en Tayle.
Avec un résumé en frangais.. (= do. do. IV, Nr. 4.) ». 60.
— Fortsatle Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-
Tudsefiske, særligt Slæglen Hzæmantolophus. Med en slen-
trykt Tavle. Avec un résumé en frangais. (—= do. do.
ENES SES SEER eee SE ENE EDER hje SAN EINER Er 4
— Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne
Tursiops, Orca og Lagenorhynchus. . Med 2 stentrykle
Tavler, Avec un résumé en frangais.. (= do. do. IV,
NEDEN SES Rae BES TESENESKN REDE ERR SFS SES ø Pr SEER Be 4. 75.
1887. — We 3.
11: Mødet: ad 1470 KtØbEr. i Overs ge EL ASG ERE S15 BB SE
12; "Mødet d: 28. Oktober. ” ” Oversigt 2. ss S4(50) (57 1
13. Mødet d. 11. November. Oversigt ....... BERGER FE SN
14. Mødet 'd. 25.”November, " Oversigt 25 STS ASSER SDS
15. Mødet d. 9. December. Oversigt ........ I SMED
16. Mødet d. 23. December. — Oversigt .......... ……… S. (62)-(68). -
Budget fore fsgg ser Id AEG LNGDESE MT rus NOS) OS ENDER
Tilbageblik paa Aaret 1887...........22., S. (69)-(71)
Fe:
tel g
-y i == 2
"4" j
eres sd Prig 4
J. L. Ussing. J. N. Madvigs videnskabelige Betydning.... 8. 97—127.
Jap. Steenstrup, Notæ' teuthologicæ. 8. Hertil Tavle I—II. S. 1284
V. H. 0. Madsen og Haldor Topsøe, Forsøg over Varme- ÅR,
toningen og Trykforholdene ved Forbrænding af Krudt HAAG
i lukket Rum. Hertil Tavle HI 2... 222. 2.8, 147—185.
£
æra Bor US Er Aar KR ESERE DT SEENDE ARE
Tillæg I: Oversigt til samme. ....: FALSPEL LED ULDEN CS ASE ERE ad
Tillæg II: Sag- og Navnefortegnelse..... UGERS SMS: så S 55—60.
”
$Z Færdigt fra Trykkeriet d. 10. Februar 1888.
i
PAR
Å
LÆ i
SLØNA
HD
KER TIT OR
mine
UNS
KERES N))
bal sMt key:
OT HIS &
[2 Vw AN eg
13343,
i FÅ
444 £
AV
AN
n i,
la MYO,
AVG
en
DS
BURE Al
; SAS Å
SYNG
i
VA BerS
ae Ki
ENDEN
RS re LAN RR
HRG
IR NEM
« BAN, oa
gg
rd