: ESS 0]. æn RGS EEN Snede er NÅ aar Me sø ÆG G eg LIBRARY THE NEW YORK SOTANICAL GARDEN ERSNX NEW VeRK 10458 SR ANE ' NR KR ne Ng 7 Sne TT 2 REDE E ” REE] rr på" Sv mr ås i i; 'j ile MUD å UN "OVERSIGT , OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. MED FIRE TAVLER. BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1898. AVEC QUATRE PLANCHES. LIBRARY NEW YORK BDOTANICAL SE FEDE FEED GARDEN & KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). 1898—1899. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr. 1: den 24de Marts 1898. Nr. 2: den 4de Maj 1898. : den 3dje Juni 1898. : den 8de September 1898. : den 17de November 1898. : den 8de Februar 1899. ra daer BASER” 45 Odo 00 rr rr FO & 10 | Æ” LIBRARY NEW VYVORK BOTANICAL GARDEN INDHOLDSFORTEGNELSE TIL AARGANGEN 1898. I. BERETNING OM MØDERNE. Side Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste HL DET BUND as ENE DE SP SNE kortere NNE Ses ASSENS SKK SE MS: (3)-(12). DE RENE NS PAGE For ONE d eet SE SAN ERE GERD E SE ESS HESS SYRE PR ES (13)-(15). — — C. Christiansen. Et elektrisk Lysfænomen........- (13)-(15). 0 ala dne A SSR EN SA ER ESS eR Ehe se Et SEE SAS RSS ARE SEE (15). HEM E den AMTET Reb s ra øre re ener TE TE ere eg Eee Jena (16)-(22). SR — HERI KØD SAVver OL IBOS ST er FE TER NEN ae TEE Te VLR NEE EL ø (16)-(21). — — Betænkning over Dr. J. Bocks Afhandling......... (21)-(22). FEM Dendens25 des HEDE Hare SES ERE er ene sele e nel re Lees (22Y-(24). — — Betænkning over Besvarelsen af en filologisk Prisopgave. (22)-(23). ne DE HE DB ENE NSA SR ERE SEE NENS CESEE SE SEE ENE AEESRE SEER (24). ta ike KAL HÆG ne. For RE re en SERR SY SE ER SDS RA KE MERE ESKESEN (25)-(28) =—— Reonskabsoversigt TOR ISO RESET renee ele fe (26)-(28). ER ans EA DIE SE EET al azrar elar es er fre el eee (29)-(46). 0 — — €. J. Salomonsen, Meddelelse om et Arbejde af Cand. V. Bie om Virkningen af Spektrets forskellige Afdelinger fager Er need het ye be — SEA Ree RES DEER SEALS CENTER DE '— — Beretning for 1896—97 afgiven af Direktionen for Carls- Be ENERET SEES EET Eee ere (31)-(45). Flade dens 29 TEA DENE Ea Te ale ane en Erde NV nl Bree lø ibe negre (47)-(50). — — Betænkning over Insp. P. Haubergs Afhandling..... (48)-(49). BEER den] 3 de Mal SEE ERR SEE ARS or al eet ve VALSE (50)-(51). HENT Ens TE ORE PE SER SS SAREEN er fer al fø] "ur federe (51)-(57). — — Betænkning over Dr. C. Juels Afhandling........- (52)-(54). — — Betænkning over Dr. Joh. Petersens Afhandling .....- (55)-(56)- inge M ore dense NORS ER SE ERE RR EN Re NE (57)-(62),. — — C. Christiansen. Beretning om den anden Konferens om det af Royal Society foreslaaede internationale Katalog. . (57)-(61). Side 12 Møde den HB dERN oven er SE ERNE SEES ER SETE (62)-(63). 13: Møde den edensDecemb er, ES En Ste Eee eller er arne (63). 14 "Møde ntden hb dekdecember ss RENSES SSR (63)-(68). == Bud set hor so D TS RE ENE SENER SE (64)-(67). Tilbageblikapaatkaretens 98 SK ERE ae RSS ENERER (69)-(71). EXTRAITS DES PROGÉS-VERBAUX DES SÉANCES. kg age Questions mises au concours pour l'année 18988........……… I—VI. Apercu des travaux de 1'Académie pendant T'année 1898 ...... VIS IN. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. COMMUNICATIONS. Side Petersen, 0. G. Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv... 1—57. — Études sur les phéænoménes vitaux des racines des arbres. RESET 5 SEE NE KaN BE rat SKETE EDEN ET HEST NANG SAS TRA NE ES SS ERR 58—68 Thomsen, Julius. Om Adskillelse af en naturlig Helzumfor- bindelse "under Lys- og Varmeudyvikling. 27. 1.00 SKE SUSTTE 69—72 Bock, Johannes. Undersøgelser over nogle Giftes Virkning paa detisoleredetPatte dyr jær er ES EEN SE ASS SE ERE SEE 1395 Thomsen, Julius. En Transformator af elektriske Strømme . . 97—110 Steenstrup, Japetus. Notæ Teuthologicæ. 9. Hertil Tavle I . . 111—118 Wimmer, Ludv. F. A. Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Veder- kasse RS SSR Er ERE Te Ree er re ene ET KEDE NERE Lene 11950 Salomonsen, Carl Jul., og Madsen, Thorvald. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition. III. Om individuel Præ- disposition til Antitoxindannelse. Hertil Tavle II....... 1511576 — — Do. do. IV. Om nogle Giftes Indvirkning paa Blodets antitoXs ken STRESS ER NE re ere SEES 159—163 7). Zachariae, G. Præcisionsnivellementet over Store Belt..... 1631)—204. — Nivellement de précision. Passage du Grand Belt. Resumé. 205—207. Steenstrup, Japetus. Ved Fremlæggelsen af Skriftet: «Kjøkken- møddinger, eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr altersskultursta dige vs AVE RSS ESTERE, "RT SEER ERE REESE 209—225: Salomonsen, Carl Jul., og Madsen, Thorvald. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition. V. Om Gendannelse af antitoxisk Subståns efter store Blodudtømmelser. Hertil avle OA ERE SE SKER SEES SE SV SANSERNE ES SES 227—235. Erslev, Kr. Formation de la noblesse danoise ......…..…: 237—268. 1) Ved en Uagtsomhed er Sidetallet 163 sat to Gange. Rostrup, E. Et nyt Værtskifte hos Uredinaceerne og Konidier hosslikseaphoraKonV VE RE RR red ever se Valentiner, H. Remarques sur les mémoires contenus dans le ” deuxiéme fascicule des «(Euvres scientifiques de L. Lorenz», publiées aux frais de la fondation Carlsberg.......... Petersen, Johannes. Nouveau principe pour études de géométrie DDD NS SØDERE Så BUS EST ER SES ESESNERE RE SETE FSENES RER SEER ons HAV. Om Peripatus', Stilling; i, Dyreriget, . 0... 422 Meinert, Fr. Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede DEDE ER HESS SEDs AKT SAUER TE SANEE FEB ERK NE NSTESEREENRE SE TILLÆG. IM Ejste' over desi 1898 "indkomne. Skrifter … … 0 ne aner ll. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere TE ES ge ØE ENE BE SE ER dr DT SANDE REESE SE SENDE REE SER ERE zoo Ny nehorte shelter 28 Pøldet enes ans Rs Side 2692716: 2171—282. 283—344. 345—365. 367—377. 1=52! 33—67; 68-72 ir aa AE GE fl f al, i i nn ABIES jerke NE SA ANN ul ÅR. ALEND AMEN LE É Ni in 4 AR Urge Ha YLE TO ESKE 4 re 1 JEG re yt 3 SD KDE, j STS i FR JINAN i | NREN K BERETNING OM MØDERNE. EXTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX DES SÉANCES. 1 MMNUOM MO VÆ TEK NBG ID ES BEATE NESA N ST PAC Ro td ØRNE a: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Protektor: Hans Majestæt Kongen. Æresmedlem : Hans kgl. Højhed Kronprins Frederik. Selskabets Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1898. Embedsmænd: Præsident: Jul. Thomsen. Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing. Formand for den naturv.-math. Kl.: C.F. Liitken. Sekretær: H.G. Zeuthen. Redaktør: Vzlh. Thomsen. Kasserer: F'. V. A. Meinert. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Formand for den hist.-filos. Klasse. (?/12 51.) Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (2/4 67.) Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (/4 67.) 1” Medlemmer. ( 4 ) Hist.- fil. Kl. Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; K. af Dbg. (8/12 71.) Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/4 76.) Thorkelsson, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg., Dbmd… (7/4 76.) Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; K. af Dbg., Dbmd., Fortjenst-Med. — Selskabets Redaktør. (/12 76.) Wimmer, L.F. Å., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (£/12 76.) Goos, A. H. F. C., Gehejmeetatsraad, Dr. jur., extraordinær Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E. T. (FEES 22) Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (/12 82.) Gertz, M. Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (!/4 83.) Nellemann, J. M. V., Dr. jur., kgl. Direktør i Nationalbanken, extraord. Assessor i Højesteret; Ød. af Elef., Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E.T. (7/42 83.) Heiberg, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet. (7/12 83.) Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (!?”/12 84.) Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (!?/12 84.) Erslev, Kr. S. Å., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (75/5 88.) Fridericia, J. A., Dr. phil., Underbibliothekar ved Universitets- bibliotheket i København; R. af Dbg. (75/5 88.) Møller, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet; KR. af Dbg. (/4.92.) Naturv.-math. Kl. C5I) Medlemmer. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil.,. Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E.T. — Selska- bets Præsident. (7/12 60.) Lange, Joh. M. C., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (22/12 65.) Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (??/4 70.) Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Se- kretær. (/12 72.) Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 74.) Christiansen, C., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 75.) Krabbe, H., Dr. med., Professor i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; RK. af Dbg., Dbmd. (Bla 769 Topsøe, Haldor F. ÅA., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (71/12 77.) Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?"/12 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (4 79.) Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (”/4 79.) Meinert, Fr. V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (7/12 81.) Rostrup, Fr. G. Emil, Dr. phil., Lektor i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (78/4 82.) Medlemmer. ( 6 ) Naturv.-math. Kl. Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre ,- Hofjægermester, Over- førster; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E.T. (!”/2 94.) Bohr, Chr. H.L. P.E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (78/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold» i København. (8/5 88.) Paulsen, Adam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg. (18/5 88.) Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. (73/5 88.) Christensen, Odin T., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (!"/4 90.) Hansen, Emil Chr., Dr. phil., Professor, Forstander for Carls- berg - Laboratoriets fysiologiske Afdeling; RK. af Dbg. (11/4 90.) Kjeldakl, Joh., Professor, Dr. phil., Forstander for Carlsberg- Laboratoriets kemiske Afdeling. (!//4 90.) Boas, J.E. V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (2/4 91.) Chievitz, J. H., Dr. med., Professor i Anatomi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (?/4 91.) Petersen, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (2/4 91.) Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt (2/9) Salomonsen, C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (?/4 91.) Sørensen, William, Dr. phil. (2/4 91.) Pechiile, C. F., Observator ved Universitetets astronomiske Ob- servatorium. (7/4 93.) Zachariae, G. C.C. v., Generalmajor af Fodfolket, Direktør for Gradmaalingen; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/4 93). Hist.-fil. Kl. CC) Udenl. Medl. B. Udenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (!//1 67.) Båøhtlingk, Otto, Dr. phil., kejs. russisk virkelig Gehejmeraad og Akademiker, i Leipzig. (7/4 68.) Bugge, Sophus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforskning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (?”/4 70.) Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. ("2/4 72.) Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? ("7/4 76.) Malmstrém, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (?/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i latinsk Poesi ved Collége de France i Paris. (22/12 82.) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Akademi, Professor i middelalderlig fransk Sprog og Litteratur ved Collége de France og Direktør for samme, Paris. (?”/12 82.) Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direktionen for det tyske archæologiske Institut i Berlin. (1”/12 84.) Stubbs, William, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester. (20/485)) Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen; Kmd. af Dbg.? ("9/4 85.) Odhner, Cl. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (1/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (!/6 88.) Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Wien. ('/6 88.) Kunik, E., virkelig Gehejmeraad, Medlem af det kejs. Viden- skabernes Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.) Udenl. Medl. j UN Hist.-fil. Kl. Meyer, M.-Paul-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for École des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved Collége de France i Paris. ('/6 88.) Schmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog- videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.) Stevers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer- sitetet i Leipzig. (//6 88.) Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) Zeller, Edward, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (5/4 89.) Ascoli, G.I, Senator, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab og de østerlandske Sprog ved Universitetet i Milano. (1/4 90.) Biicheler, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!"/4 90.) d” Ancona, Aless., Professor i italiensk Litteratur ved Univer- sitetet i Pisa. (2/4 91). Aufrecht, Theodor, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur i Bonn. (2/4 91.) Benndorf, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved Universitetet i Wien. (?/4 91.) Bréal, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France iuParis (8/491) Gardiner, S. R., LL. D., Dr. phil., fh. Professor i Historie, Bromley i Kent ved London. (2/4 91.) Weber, Albrecht, Dr. phil., Professor i indisk Sprog og Litte- ratur ved Universitetet i Berlin. (2/4 91.) Forsell, H. L., Dr. phil. & jur., Præsident i Kammerkollegiet i Stockholm; R. af Dbg. (8/4 92.) Tegnér, Esaras H. V., Dr. phil. og Dr. theol., Professor i øster- landsk Filologi ved Universitetet i Lund. (2/4 92.) Storm, Joh.F. B., LL. D., Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.) Comparetti, Domenico, Professor em. i Græsk, Florens. (7/4 93.) Sorel, Albert, Medlem af det franske Institut, Professor ved vEcole des Sciences politiques i Paris. (7/4 93.) Søderwall, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. (72/4 94.) Naturv.-math. Kl. (fS Y Uden]. Medl. Døårpfeld, Wilh., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske archæologiske Institut i Athen. (75/4 94.) Goeje, M. J.de, Dr. phil., Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet i Leiden. (!/4 94.) Sickel, Th. v., Dr. phil.,, Direktør for Istituto austriaco di studi storici i Rom. (5/4 95.) Sidgwick, Henry, Professor i Filosofi ved Universitetet i Cam- bridge, England. (?/4 97.) Wilamowitz-Moellendorff, U.v., Dr. phil., Professor i. klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (2/4 97.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Bunsen, R. W., Gehejmeraad, Professor i Kemi ved Universitetet i Heidelberg; R. af Dbg. (75/4 59.) Hooker, Sir Joseph D., D.C.L., LL.D., Vicepræs. for Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (??/4 70.) Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet; Kmd. af Dbg." ("8/4 73.) Huggins, William, D.C.L., LL. D., Fysisk Astronom, Medlem af Royal Society i London. (78/4 73.) Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.) Salmon, Rev. George, D.D., D. C. L., LL. D., Mathematiker, Provost of Trinity College i Dublin. (""/4 76.) Cremona, Lwigi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. ("/ 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. (77/4 76.) Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur- historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/42 76.) Lord Kelvin, William Thomson, Dr. med., D.C. L., LL.D., Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (?”/12 76.) Udenl. Medl. ( 10 ) Naturv.-math. Kl. Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; R. af Dbg. ('€/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. ("7/12 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Senator, Medlem af det franske In- stitut, fh. Professor i Kemi, bestandig Sekretær ved Académie des Sciences i Paris. (/4 81.) Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.) Retzius, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82.) AÅreschoug, Fred. Vilh. Chr., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (29/4 86.) Nordenskiold, Ad. Erik, Dr. med. & phil., Friherre, Professor, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm; Stk. af Dbg. (29/4 86.) Torell, O. M., Dr. phil., Professor, Chef for Sveriges geologiska Undersåkning, Stockholm; Kmd. af Dbg.” (29/4 86.) Kålliker, Albert von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (29/4 86.) Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wurzburg. (?9%/4 86.) Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm; Kmd. af Dbg.! (5/4 89.) Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i Leipzig. (/4 89.) Lalljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer- sitetet i Upsala. (/4 89.) Nathorst, Alfr. G., Dr. phil, Professor, Intendant ved Riksmuseets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (?/4 89.) Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbruksakademien i Stockholm. (/4 89.) Marsh, Othniel Ch., Professor, New Haven, Conn. (?/4 89.) Gegenbaur, Carl, Gehejmeraad, Dr. med., Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (?/4 89.) Naturv.-math. Kl. ( 11 ) Udenl. Medl. +Leuckart, Rud., Dr. med. & phil., Professor i Zoologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (5/4 89.) Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (?/4 89.) Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (5/4 89.) Lindstrøm, Gustav, Dr.phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (1/4 90). Sars, Georg Oss., Dr., Professor i Zoologi, Kristiania. ("!/4 90.) Agassiz, Ålex., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (2490) Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (!"/4 90.) Brefeld, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Munster, Westphalen. (/4 91.) Brøgger, V.C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Univer- sitetet i Kristiania; R. af Dbg. (8/4 92.) Hammarsten, Olof, Dr. med. & phil., Professor i fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala. (2/4 92.) Klein, Felix, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universi- tetet i Gottingen. (2/4 92.) Schwartz, C. H. Å., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. ($/4 92.) Boltzmann, Ludvig, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Minchen. (7/4 93.) His, Vilhelm, Dr. med., Gehejmeraad , Professor i Anatomi ved Universitetet i Leipzig. ("7/4 93.) Schwendener, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi- tetet i Berlin. (7/4 93.) Guldberg, C. M., Dr. phil., Professor i anvendt Mathematik ved Universitetet i Kristiania. (72/4 94.) Pfeffer, Wilh., Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Professor i Bo- tanik ved Universitetet i Leipzig. (72/4 94.) Blytt, Axel, Professor i Botanik ved Universitetet i Kristiania. (5/4 95.) Udenl. Medl. (( 12 ) Kommissioner. Fries, Theodorus M., Dr. phil., Professor i Botanik ved Univer- sitetet og Direktør for dets botaniske Have i Upsala. (5/4 95.) Wittrock, Veit B., Dr. phil., Professor Bergianus, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (5/4 95.) Båcklund, Albert Victor, Dr. phil., Professor i Mekanik og mathematisk Fysik ved Universitetet i Lund. (79/4 96.) Hittorff, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Munster. (79/4 96.) Lord BRayleigh, John William Strutt, Dr. phil., D. C. L., Pro- fessor i Fysik ved Royal Institution, Sekretær ved Royal Society, London. ("4 96.) Collett, Robert, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristiania. (2/4 97.) Dunér, Nils Chr., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Univer- sitetet i Upsala. (?/4 97.) Kowalevsky, Alex. O., virkelig Statsraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (?/4 97.) Kassekommissionen: J. L. Ussing. E. Holm. MÆNSET hrele: J. PsGram: Revisorer: H.F. A. Topsøe. Jul. Petersen. Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E.. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup. BERETNING OM MØDERNE 1898. 1. Modet den 14%" Januar. (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 25 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Mehren, Holm, Jør- gensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Høffding, Bohr, Valentiner, Fridericia, Christensen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, Pechule, Sekretæren, Salomonsen, Goos, Topsøe, Miller, samt Selskabets udenlandske Medlem, Professor, Dr. G. Mittag-Leffler fra Stockholm som Gæst.) Først gav Selskabets Gæst, Professor, Dr. Mittag-Leffler en Meddelelse om Weierstrass's Theori for lineære Differentialligninger, hvoraf et Uddrag vil blive meddelt i Selskabets Oversigt. Derefter gav Professor, Dr. Jul. Thomsen en Meddelelse om Adskillelse af en naturlig Helwumforbindelse under Lys- og Varmeudvikling. Denne Afhandling vil blive op- tagen i Selskabets Oversigt. Endelig gav Professor, Dr. C. Christiansen nedenstaaende Meddelelse angaaende et elektrokemisk Lysfænomen. Jeg vil her beskrive et Lysfænomen, som, saavidt jeg ved, ikke tidligere har været omtalt. Man faar det lettest frem ved at sende en elektrisk Strøm gennem fortyndet Saltsyre, idet man som positiv Pol benytter en Kvægsølvoverflade, som negativ Pol en Platinplade. Jeg har ved mine Forsøg i Reglen taget Strømmen fra Kommunens Ledning, altsaa brugt en Spænding 14. Januar. (14 ) 1. Møde. af 112 Volt, og indskudt en Modstand af 2—400 Ohm. Fore- tages Forsøget i Mørke lyser Kvægsølvoverfladen da med et Lys, hvis Farve nærmest er rødgul. Lyset kommer undertiden strax, efter at Kredsen er sluttet, undertiden kan der hengaa 3 til 4 Sekunder. Det holder sig længe, flere Minuter, aftager der- efter gerne noget. Det er forøvrigt ikke nødvendigt at bruge en saa høj Spænding. Med stærk Saltsyre kan Lyset skimtes medyen Spæn- ding af 6 Volt. Med 12 Volt er Lyset meget tydeligt; det for- svinder dog næsten øjeblikkelig for saa atter at voxe. Er et Ammeter indskudt i Ledningen, ser man, at Strømmen er stærkest i det Øjeblik, den ledes ind; den aftager derefter ret hurtigt og bliver snart umærkelig, naar Spændingen er lav. Jeg har prøvet en Mængde opløselige Chlormetaller; de gave alle Lys. Virkningen var omtrent den samme som med Saltsyre; kun med Sublimat er der næppe Lys, i det mindste ikke strax. Jod- og Brommetaller virke ligesom Chlormetallerne; af Cyanmetaller har jeg kun prøvet Cyankalium, som gav svag Virkning. Fluorkalium gav intet Lys. Salpetersyre og salpetersure Salte give intet Lys; med Svovl- syre og svovlsure Salte er der kun svag Lysudvikling. Kali, Natron og Barytvand gave intet Lys. Opløsningernes Styrke spiller ingen Rolle; selv Vandværksvand giver tydeligt Lys formodentlig hidrørende fra opløste Chlorforbindelser. Benyttes Kvægsølv som positiv Elektrode og er Vædsken f. Ex. Saltsyre, dannes der paa dens Overflade et Lag, hvis Farve oprindelig er rødviolet, senere blaa, tilsidst brun. Det er fra dette Lag, Lyset udgaar. I dette Lag foregaar der stadig kemiske Processer; fra først af dannes der vel Kalomel, senere træder vistnok Vandets Ilt til, og denne Omsætning er det maaske, der giver Anledning til Lysudviklingen. Med Hensyn til Lysstyrken bemærkes, at Lyset ikke kan ses ved Daglys, men det behøver dog heller ikke at være fuld- 1. og 2. Møde. ( 15 ) 14. og 28. Jan. stændig mørkt i Værelset; Spektret af Lyset synes at være kontinuert. Selskabet vedtog at træde i Bytteforbindelse med De Neder- landsche Dierkundige Vereeniging i Amsterdam. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—75 opførte Skrifter. 2. Mødet den 28% Januar. (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 24 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Lutken, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Steenstrup, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Boas, Chievitz, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Pechule, Zachariae, Sekretæren.) Professor, Dr. C. F. Luitken forelagde nogle af Japetus Steenstrup efterladte Afhandlinger om Cephalopoder. Disse ville efter Forelæggerens Forslag blive optagne dels i Selskabets Skrifter dels i dets Oversigt. Derefter gav Professor K. Prytz en Meddelelse om Ind- retningen af det nye elektriske Laboratorium paa den poly- tekniske Læreanstalt. Til Bedømmelse af en af Dr. med. Joh. Bock indsendt Afhandling: «Undersøgelser over nogle Giftes Virkning paa det isolerede Pattedyrhjærte», som Forf. ønskede optagen i Sel- skabets Oversigt, nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne Bohr og Salomonsen. » Redaktøren forelagde det nylig udkomne 6. og sidste Hæfte af Selskabets Oversigt for 1897. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 76—111 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem, Dr. J.Thorkelsson og fra Dr. A. de Gordon, Habana. 11. Februar. (16) 3. Møde. od. Mødet den 11'? Februar. (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 31 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Lutken, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Muller, Bohr, Erslev, Fridericia, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Møller, Pechule, Zachariae, Sekretæren.) Siden forrige Møde var Selskabets udenlandske Medlem, Professor, Dr. med. et phil. Rudolf Leuckart afgaaet ved Døden den 6. Februar. Han var optagen i den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse den 5. April 1889. Professor, Dr. Ludv. Wimmer gav Meddelelser Il) om den i Slesvigs Domkirke fundne Runesten. 2) om Betydningen af Ordet «Vederlag» i «Veder- lagsret». Denne sidste Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1898. I Overensstemmelse med disse Forslag vedtog Selskabet at stille nedenanførte Prisopgaver og for disses Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. Prisopgaver for 1898. Den historisk-filosofiske Klasse. Filologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Medens der i nyere Tid efterhaanden er udrettet en Del for Undersøgelsen« af de forskellige danske Dialekter, saaledes som disse nu tales, er der, bortset fra ganske enkelte spredte Bidrag, kun gjort meget lidet for at fremdrage og i Sammenhæng at belyse, hvad der kan findes til Oplysning om dem i ældre Tider, særlig i den Periode, der ligger imellem de gamle Land- 3. Møde. ( 17 ) 11. Februar. skabslove og vor Tid. Og dog gives der i Virkeligheden fuldt op af Vink desangaaende, der, sammenlignede med Forholdene i vor Tid, maatte kunne samles til et om end naturligvis langtfra udtømmende, saa dog vistnok i sine Hovedtræk nogenlunde klart Billede af, hvad der har karakteriseret de forskellige Landsdeles eller forskellige Egnes Talesprog, og af den Udvikling, dette i Tidernes Løb har undergaaet. Er det end faa direkte Meddelelser om Dialektformer, der (som f. Ex. i Jakob Madsen Aarhus's Bog de litteris eller hist og her i det 17de og 18de Aarhundredes grammatiske Litteratur) ere komne til os, saa ere de indirekte Kilder, af hvilke der vil kunne øses Oplysninger, saa meget desto righoldigere. I første Række høre hertil de talrige, fra mange forskellige Egne i Landet stammende offentlige eller private Aktstykker eller Optegnelser af forskellig Art (Breve, Diplomer, Skøder, Skraaer, Tingsvidner 0. s. v.), hvis Sprog, ved Siden af hvad der maa betegnes som tilhørende det fælles Skriftsprog, mere eller mindre er præget af lokale Ejendomme- ligheder. Disse maatte da først og fremmest benyttes i saa stort Omfang som muligt, dog kun for saa vidt de foreligge trykte. Men ogsaa den egentlige Litteratur frembyder, som bekendt, mangfoldige Exempler paa en lignende Sprogbehand- ling, navnlig i det 1åde Aarhundrede, dog ogsaa senere, om end stadig aftagende. Ogsaa denne Art af Kilder maatte — døg ligeledes kun for såa vidt de ere tilgængelige i paalidelige trykte Udgaver og for saa vidt deres Sprogkarakter lader sig henføre til nogenlunde bestemte Egne af Landet — i passende Omfang benyttes til åt supplere det vundne Billede af vedkom- mende Dialekt. Hovedvægten ved en saadan Undersøgelse maa naturligvis lægges påa Lyd- og Bøjningsforholdene, hvorimod den lexikalske Side, hvis Behandling under det omspurgte Synspunkt vistnok ogsaa vilde frembyde betydelige Vanskeligheder, i det væsentlige maa lades upaaagtet. Hvad angaar Tidsgrænsen for den Periode, som Undersøgelsen burde omfatte, maa det anses for naturligst 9 11. Februar. ( 18 ) 3. Møde. at begynde med den sidste Del af det 14de Aarhundrede eller med et rundt Tal omtrent 1400, saaledes at altsaa de gamle Landskabslove, som med hvad der slutter sig til dem indtage en særlig Stilling, ikke umiddelbart medtages i Undersøgelsen, uden for saa vidt Fænomener i den senere Udvikling maatte kunne belyses derfra. Som Slutningsgrænse bør formentlig sættes omtrent 1800, selv om navnlig det 18de Aarhundredes Litteratur næppe tør ventes at yde væsentlige nye Bidrag til Spørgsmaalets Løsning. I Erkendelse af den Betydning, en saadan Undersøgelse kunde have for dansk Sproghistorie, ønsker Videnskabernes Selskab at fremkalde en samlet Fremstilling og videnskabelig Bearbejdelse af de Oplysninger, der af direkte eller indirekte Kilder kunne hentes angaaende de forskellige danske Dialekter, særlig deres Lyd- og Bøjningsforhold, i Tiden mellem om- trent 1400 og 1800. Æsthetisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Det ogsaa i vor Litteratur diskuterede Spørgsmaal, hvorvidt de græske Tragikere have kunnet og villet give virkelige Karak- terskildringer, har aldrig været tilfredsstillende behandlet i større Sammenhæng og med Udnyttelse af hele det store Stof, idet man enten for meget har indskrænket sig til almindelige- Betragt- ninger eller har nøjedes med løsrevne Enkeltheder. Til Be- svarelse af dette Spørgsmaal kræves ikke blot en Gennemgang af de bevarede Tragoedier hver for sig, men ogsaa en Paavisning af, hvorledes Digterne have benyttet det i den episke Poesi eller andre Kilder forefundne Sagnstof, og af hvilke Grunde de have omformet enkelte Hovedfigurers Karakter, tilligemed en Sam- menstilling af de forskellige Skildringer af samme Sagnfigur saa vel hos de forskellige Tragikere som i forskellige 3. Møde. (499) 11. Februar. Tragoedier af samme Forfatter. En saadan Undersøgelse kan, naar den foretages tilstrækkelig indgaaende, forventes at ville bringe ikke blot en Række interessante Enkeltiagttagelser, men ogsaa Klarhed over væsentlige Ejendommeligheder ved det antike Drama og ved den antike Kunst overhovedet. Desuden maa der paa denne Maade kunne vindes betydelige Bidrag til Belysning af Dramaets Udvikling fra Aischylos til Euripides og dermed af Bevægelsen i det græske Aandsliv i det hele. "Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor sin Guldmedaille som Belønning for en udtømmende Besvarelse af følgende Opgave: Karakterskildringen hos de græske Tragikere i dens historiske Udvikling. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Zoologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) En Række af Undersøgere have paavist, at der i Fiskenes Svømmeblære foregaar en af Nervesystemet afhængig Sekretion af Ilt, ligesom det ogsaa er hævdet, at Lungens epitheliale Celler aktivt tage Del i det Luftskifte, der foregaar i dette Organ. Da vort Kendskab til de nævnte Organers cellulære Bygning frembyder betydelige Lakuner, og da det blandt Andet ikke er oplyst, om der i Cellerne under Arbejdet foregaar Forandringer analoge med dem, der mikroskopisk ere paaviste i flere Kirtlers Epithel, udsætter Selskabet sin Guldmedaille for en Undersøgelse, der, med Benyttelse af Materiale efter eget Valg, giver et væ- sentligt Bidrag til Oplysning om Epithel og Nerveudbredning i Svømmeblære eller Lunge, om muligt ogsaa med Hensyn til Epithelets Forandringer under Organernes Arbejde. 9% 11. Februar. ( 20 ) 3. Møde. . Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) I nyere Tid er der i forskellige Lande udført et meget stort Antal nøjagtige Polhøjdebestemmelser med transportable Instrumenter. Hertil er benyttet forskellige Methoder, tildels svarende til forskellige Instrumenter. Der ønskes en Sammenstilling af disse Methoder i Forbin- delse med en sammenlignende kritisk Vurdering af den Nøjag- tighed, som kan opnaas ved dem, og af det med Methoden forbundne Arbejde under Hensyn saavel til Observationerne som til Beregningerne. Spørgsmaalet om det indbyrdes Vægtforhold, hvormed De- klinationer, hvis Værdier ere hentede fra forskellige Kilder, bør indgaa i Regningerne, ønskes gjort til Genstand for en særlig Behandling. Ved denne Behandling maa ikke alene de Momenter, som faa Indflydelse paa Vægtbestemmelsen, særlig fremhæves, men de maa tillige benyttes til en Formulering af Regler, der tillade en Omsætning af den nævnte Indflydelse i bestemte Tal- forhold og såa vidt muligt udelukke et vilkaarligt Skøn fra Beregnerens Side. For det Classenske Legat. (Pris: indtil 600 Kr.; Der ønskes en kritisk Oversigt over de hos os forekom- mende Arter af Bladlus (Aphididæ), der leve paa de her i Landet almindelig kultiverede Naaletræer, samt biologiske Iagt- tagelser over en eller flere af dem, som kunne bidrage til at stille deres Livshistorie i et klarere Lys. i Indleveringstid: Oktober 1900. 3. Møde. (299 11. Februar. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne, være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne, der maa være tydelig skrevne, betegnes ikke med Forfatterens. Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets inden- landske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for det Clas- senske Legat udsatte Opgave, for hvilken Fristen først udløber den 31. Oktober 1900, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober Maaned 1899 til Sel- skabets Sekretær, Professor, Dr. H. &. Zeuthen. Bedøm- melsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage. " Fra det til Bedømmelse af Dr. med. J. Bocks Afhandling nedsatte Udvalg (Bohr, Salomonsen) var indkommen neden- staaende Betænkning: Den af Dr. med. Johannes Bock indleverede Afhandling «Undersøgelser over nogle Giftes Virkning påa det isolerede Pattedyrhjærte», hvorover vi efter Selskabets Opfordring have den Ære at afgive Betænkning, indeholder Forsøg over Ind- virkningen af en Del Narcotica og andre Giftstoffer paa Patte- dyrhjærtets Arbejde. De fleste af de undersøgte Stoffer henhøre til Fedtrækken, og Forf. paaviser, at disse med Hensyn til deres Indflydelse paa Hjærtet falde i to Grupper, idet kun Halogensubstitutionsprodukterne vise sig virksomme. Ved den Methode, Forf. benytter, cirkulerer Blodet kun gennem Lunge og Hjærte, hvorved en mulig Virkning af Giftstofferne paa Centralnervesystemet og de perifere Kar elimineres. 11. Februar. ( DR ) 3. Møde. Da Afhandlingen baade med Hensyn til den anvendte Me- thode og de opnaaede Resultater frembyder megen Interesse, tillade vi os at foreslaa, at den optages i Selskabets Oversigt. Christian Bohr, Carl Jul. Salomonsen. Affatter. I Henhold hertil besluttedes, at den nævnte Afhandling maatte blive optagen i Selskabets Oversigt. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 112—147 opførte Skrifter, deriblandt privat Gave fra Hr. A.Tsimbouraky. i Athen. 4. Mødet den 26%" Februar, (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 26 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, S. M. Jør- gensen, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Zachariae, Sekretæren, Chievitz.) Professor, Dr. J. L. Ussing forelagde en Afhandling om Fidias' Athenestatuer, særlig om Nøglebærersken. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Skrifter. Den historisk - filosofiske Klasses Bedømmelse af en ind- kommen Besvarelse af den i 1896 udsatte filologiske Prisopgave forelagdes saalydende: Som Besvarelse af den af Selskabet udsatte Prisopgave «En Undersøgelse af Principerne for Oversættelse fra fremmede Sprog, særlig med Hensyn til Oldsprogene, oplyst saavel ved en kritisk Behandling af foreliggende danske Oversættelser som ved egne Oversættelsesprøver» er der indkommen en Afhandling med Motto «Simplex duntaxat et unum». Af Afhandlingens c. 190 Sider optages c. 120 af en minutiøs Kritik af den af Lic. theol. Poulsen og Prof. Ussing besørgede 4. Møde. ( 23 ) 25. Februar. Revision af den autoriserede Oversættelse af det nye Testamente. Hertil er føjet et Tillæg paa 48 Sider indeholdende Forf.'s Over- sættelse af 1. Kor. og de 5 første Kapitler af Ap. Gj., sammen- stillet med Revisionens. Allerede dette tyder paa, at Forf. ikke har stillet sig i det rette Forhold til Opgaven. Ved Besvarelsen af denne kunde der vel have været taget Hensyn ogsaa til Over- sættelsen af N. T., men Forf.'s Paastand om, at denne særlig skulde egne sig som Paradigma, kunne vi aldeles ikke tiltræde; den kunde tvertimod kun komme i Betragtning som indtagende en Særstilling. I hvert Fald strider det ganske mod Opgavens Natur at anvende en saa overvejende Del af Besvarelsen til Kritik af en enkelt Oversættelse. Vi finde os derfor ikke foranledigede til at udtale os nærmere om denne Del af Besvarelsen. De c. 70 Sider, som blive tilbage, have ingensomhelst Betydning som Belysning af det stillede Spørgsmaal. Den største Del deraf har overhovedet intet at gøre med dette, men indeholder kun vidtsvævende almindelige Bemærkninger, der tilmed tyde påa en snæver aandelig Horizont. De faa Sider, der blive til- bage, vise ved deres uvidenskabelige Form og Indhold, at Forf. har taget ganske fejl af Opgaven. Vi kunne derfor ikke indstille Besvarelsen til nogen Åner- kendelse fra Selskabet. Hvorvidt Forf. (som har ønsket en Ud- talelse i denne Henseende) vil lade sin Kritik af den reviderede Bibeloversættelse, hvorpaa han aabenbart har anvendt megen Tid, komme offentlig frem, måa ganske overlades til ham selv. Den Mangel påa Forstaaelse af de videnskabelige Krav til et saadant Arbejde, som hans indledende Bemærkninger røbe, forbyder os at anbefale Offenliggørelsen af den herhen hørende Del af hans Arbejde. København, 8de Februar 1898. IRLSUssing: VEI GerLz: J. L. Heiberg, Affatter. 25. Febr. og 11. Marts. ( 24 ) 4. og 5. Møde. I Henhold hertil besluttede Selskabet ikke -at tildele Af- handlingen den udsatte Præmie. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 148—184 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem, Professor Vilh. Thomsen og fra Oberst O. Staggemeier paa hans afdøde Broder, Oberst Axel Staggemeiers Vegne. 0. Mødet den 11" Marts. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 20 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Holm, S.M., Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Steenstrup, Muller, Bohr, Gram, Chievitz, Salomonsen, Pechule, Zachariae, Sekretæren, Kjeldahl, Heiberg.) Generalmajor G.Zachariae gav en Meddelelse om Præ - cisionsnivellementet over Store Belt. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Derefter meddelte Professor, Dr. C.J. Salomonsen nogle af ham i Forening med Dr. med. Th. Madsen udførte Forsøg over nogle Giftes Indvirkning paa Blodets antitoxiske Styrke. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt. 1 Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 185—221 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlem, Professor A.Blytt, Kristiania og fra Professor Cabreira i Lissabon. 6. Møde. 253) 25. Marts. 6. Modet den 26% Marts. (Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Rørdam, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Fridericia, Christensen, Hansen, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salo- monsen, Møller, Pechule, Zachariae, Sekretæren). Professor, Dr. M. CI. Gertz gav en Meddelelse om Thuky - dides og hans Historieværk. Kassekommissionen forelagde det reviderede og deci- derede Regnskab for 1897. En Oversigt over dette findes trykt S. (26)—(28). Selskabet bevilgede, i Henhold til et af Møbleringsudvalget forelagt Overslag, 8900 Kroner til den fuldstændige Møblering af Selskabets Mødesal i det nye Lokale. I samme og i næste Møde gaves tillige Udvalget Bemyndigelse til at træffe Be- stemmelse om Enkeltheder ved Udførelsen af den af det fore- lagte Plan til Salens Udstyrelse. Redaktøren fremlagde det nu udkomne Nr. 1 af Sel- skabets Oversigt for 1898. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 222— 261 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Fyrst Albert I af Monaco, D'Hrr. F. Børgesen og O.Paulsen af Køben- havn, samt F. G. R. Carulla af Derby og A. Gordon, Habana. 25. Marts. ( 26 ) 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1897. Kr. Ø. Kr. Ø. Indtægt. 1. Beholdning ved Aarets Begyndelse: an kKassebenold nine se SFSR ESSENSEN RE: 5971 | 03 b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag f 4133 | 13 CHK dale SE SEERE SE SEERE SELER 320| » TSP lue dalen es aen RENE er 2| 50 Ha ON ale kekse K HV 0 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli- gationer: a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Oblig. å 4 %/0 f 5028! 1» 80200 Kr. Østifternes Kreditf.-Oblig. å 4"/0 . f 32081 1 15000 Kr. — — — å31/2 0/9 den TerminieeSE ESSENS 262 | 50 18000 Kr. Jydske Landejend. Kreditf.-Obl. å 49/6 720| …u… Eee 292 Sy] 5,5 b. Prioritetsobligationer : iste Termin : 72000 Kr. å 49/0 samt Morarenter | 1619 | 12 2den — EPA UT UDE ØR ER FNS E Er SS SENDES EP 9859 | 12 c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte å6,6%..|.-- aeg 39 | 60 3. Godtgørelse for Kontorleje......…- ad ku y Er | KS UD aar, 4. Bidrag i Følge fundatsm. Bestemmelse: | | a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ....... 400 | ” | Etatsraad Schous og Hustrus Legat...... 100! » b. Til videnskabelige Formaals Fremme: SE SENER det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . ..f 2041 | 91 Cc: Fra" Garlsbersfondet trale SER SEER 10000| mr | 12041! 91 sEorsSsalehatese SKA DETS SKELET REE HERE su IE 5 Egg 6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken kf. 51. 19178 Tmkilfældigelndtæster: Bastrups Oblig., Gaarden i Herringløse, indfriet | 10000| » Ibsens Oblig., Gaarden i Lundtofte, indfriet. . . 127000" vv Sd are daler SEES ERE SEE SEEK SER 640| » | ek = 37640 | » Samlet Indtægt...|....1.. 175184" 65 6. Møde. (DE. ) 25. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1897. Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, "Medhjælp til Sekre- taniafet-og "Arkivet, samt-Budet 572; [Da SE Er Ser Nr SØREN SERRRRESRAR SEERE SEE FODE Ls FRB SEL ET. "I rdr bs pr ag ons & ER SEE ERNE HERE BESNINEESEEUGE 7 Se ne BIRTE MERE ERR SET EILER (2 800. 2 AVS NNE IRENE SE Fr LE EU RENEE SN ERE NE EEN SE Pe PAR DEN 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: . Af Selskabets Midler: KE Øre a. Trykning af Oversigterne og Skrif- terne, derunder Papir til først- [-t] TEA T mel 3 73 ANN NS Adene ede SE se 4516 63 VEJ. FEET TUN NY ØRREDER SR SEES SENSE 655 32 $: Oversættelse paa Fransk ..…..': ATA 06 0. Kobberstik, Lithografi og Træsnit 403 80 SR Papir til Skritternges vere rn RÅ 7215428 SR ORDE En SE SES UNR REAR reg 1. Ny Udgivelse af C. Wessels Skrift om Directionens Betegning .... 1266 533 4. Udgivelse af et Skrift af Petrus de Dacia ved Prof. Curtze i Thorn . 369 86 t«. Andre Udgifter til Oplaget af Sel- skabets Forlagsskrifter ...... 126520 b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: a. Regesta diplomatica,........ 389 15 Ø. Til Afbildninger i Prof. Jul. Langes Arbejde om Billedkunstens Frem- stilling af Menneskeskikkelsen . . fr 7. Honorar for Udgivelsen af Prof. Jul. Langes efterladte Skrift .. . ir tg Kates 2; Kr. I 1å STESO Tess 8922 | 83 . [16103 | 51 6. Møde. (FSI) 25. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1897. Kr: 1 70; RER Udgift. KØ Bl Transporter RE BGN G5) 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | | Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre als Udeivelse afs krlterseese " nm | /;. Til andre videnskabelige Arbejder... + rr | | ster I BEES Ud ”” b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | BRAD IES LEE 2 NE SIGE RE SEA EESEEE EEN nr mi om || iX) LÆL 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: | ACA fe Stel Kabe ts AMI her SER FARE RER TE vom b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, | til V, Holms Supplement til samme og Afslut ordnedes EK ERE DEERE 5. Pengepræmier og Medailler: er: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis......-.- SOON lø Etatsraad "SChouskor Hustrus 5 5328 mæ fj b. AfSelskabetsKasse(derunder Renter: af det Thottske Legat): BAN CU Kol aa SUN SY BØN AE NE res Egen SHE EP RER, 640| nm - — | 940| … 6åTilrælvdige Udgifter: PER KU LAN 239) at Shane NG SEER SNEEN PEDERS MET KN 99 4/81 bAT stands ættelserske de Sa SER ERR SER 13 " CE GUldm ed AL Er EL ERSEST SE SEE 664. 60 e T. Indkøb af Obligationer: Østifternes Kreditf.-Obl. Ser. 7 å 3/2 9/0 Kr. 15000 ! 14298 97 Fynske Kreditf.-Oblig. Ser.6 å 3/2 ”/6 Kr. 10000 f 9593| 47 —— 123892) AA S. Beholdning: | | arskassebeh old ning EK FEE FEER SES meg 27032 | 90 b. Restaf det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag | 5785) 89 | CGN dare Er SÆBE EGE re En NAME 640. |.…… | (FS IERSYT hj ro vre ENE I LSE BESES SE be ENES ERNE AR ERNE LE 1 Samlet Udgift. ..|....|.. |75184| 65 15. April. (28) T. Møde. 7. Modet den 16'” April. (Tilstede vare 37 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Goos, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Heiberg, P. E. Muller, Bohr, Gram, Poulsen, Valentiner, Erslev, Fridericia, O.T. Christensen. Kjeldahbl, Boas, Chievitz, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Møller, Pechule, Sekretæren, Litken, Nellemann, O. G. Petersen, Topsøe, Zachariae). Siden forrige Møde havde Selskabet mistet sit indenlandske Medlem, fhv. Professor, Dr. phil. Jo,h. M. C. Lange, som blev Medlem af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den 22. December 1865 og døde den 3. April d. A. Professor, Dr. C. J. Salomonsen meddelte nogle af ham i Forening med Dr. med. Th. Madsen udførte Undersøgelser over Gendannelse af antitoxisk Sub- stans efter store Blodladninger, denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt; Professor Salomonsen forelagde endvidere et i det Finsen'ske Lysinstitut udført Arbejde af Cand. V. Bie om Virkningen af Spektrets forskellige Afdelinger paa Bakterier og meddelte derom følgende: Som Lyskilde anvendtes en elektrisk Buelampe påa 35 Am- pére. Lyset koncentreredes ved Hjælp af et System af Vand- og Glaslinser (beskrevet af Finsen i Om Anvendelse i Medi- cinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler, Kbh. 1896) og filtreredes gennem 1) destilleret Vand, 2) en 1!/2 pCt. Opløsning af Kininsulfat, 3) en 5 pCt. Opløsning af Nikkelsulfat, 4) en 1/2 pCt. Opløsning af monokromsurt Kali, 5) en 1//> pCt. Opløsning af tvekromsurt Kali, 6) en ”/7 pCt. Fuksinopløsning. — Til Forsøgene benyttedes Pladespredninger af Bacillus prodigiosus i Kødvands- peptonagar, som var udbredt i et Lag af c. Y>2 Mm. Tykkelse paa 7. Møde. (309) 15. April. Væggen af firkantede Kulturflasker. Virkningen prøvedes efter Buchners Methode, dog med enkelte Modifikationer: Flasken anbringes i et Metalhylster, hvori der findes et rundt Hul af 2 Kbc. Diameter; paa den blottede Del af Flaskevæggen males med Tusch et Tal eller Bogstav, som overtrækkes med en Kollodiumshinde; under hele Forsøget overrisles Flasken med koldt Vand. Naar Kulturen har været udsat for det farvede Lys i kortere eller længere Tid, henlægges den i Mørke ved almindelig Stuetemperatur. Den i den følgende Tid foretagne Undersøgelse af Væxtforholdene i Agarlaget giver Oplysning om Lysets svækkende eller dræbende Virkning paa Bakterierne. Det viste sig, at naar Lyset havde passeret det destillerede Vand, fremkaldte det en tydelig Svækkelse af Bacillus prodigiosus' Væxt allerede efter 15 Sekunders Indvirkning, medens der for at dræbe den krævedes en Expositionstid af 35 Minutter. For de ovennævnte farvede Vædsker fandtes følgende Tal: Svækkelse efter Død efter Forløbet af Forløbet af Kumnmsut sp CA Ve 45 Sekunder 14 Time Nikkel sulte p GE) 3 Minutter 2 Monokromsurt Kali (14 pCt.) 6 — 4 — Tvekromsurt Kali (14 pCt.). 18 — omtr. 9 — Buks Sp GR) Fre ener 11 Time ikke undersøgt. De Resultater, Hr. Bie mener at kunne uddrage af sine Forsøg, ere følgende: Alle Spektrets Straaler fra rødt og opefter have en hæmmende Indflydelse paa B. prodigiosus' Væxt. Virk- ningen stiger med Straalernes Brydningsexponent. Lysets bak- teriocide Virkning beror næsten udelukkende påa de kemiske Straaler og er hovedsagelig knyttet til de ultraviolette; ogsaa de violette have en kraftig Yirkning, de blaa derimod en for- holdsvis svag. Den Del af Virkningen, som falder paa de ikke- kemiske Straaler, ,beror næsten udelukkende paa de grønblaa og grønne. 15. April. (569) 7. Møde. En udførligere Redegørelse for disse Undersøgelser vil fremkomme andetsteds. Derefter forelagde Direktionen for Carlsbergfondet nedenstaaende Beretning for 1896—97. Beretning for 1896—97, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret 1896—97. I. Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. I Aarets Løb er det nye Laboratorium bygget færdigt, mon- teret og taget i Brug. En Beskrivelse med Planer agtes med- delt i et af de første Hefter af «Meddelelserne». Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater samt til løst Inventarium af forskjellig Slags er medgaaet omtrent 4500 Kr.; deriblandt til Kårtingske Pumper og tilhørende Blæsere omtrent 600 Kr., til et Spektrometer med Tilbehør omtrent 200 Kr.; til Kulturkolber omtrent 2000 Kr. Til Bøger er udgivet 445 Kr. 19 Øre; men som sædvanlig er Bogsamlingen ogsaa i Aar bleven forøget ved forskjellige Gaver. 2 Laåabaoratoriets:Personale er i Aarets Løb ikke undergaaet nogen Forandring. 7. Møde. (ES2P) 15. April. 3. Laboratoriets Udgift har udgjort 35589 Kr. 98 Øre, nemlig: 1. Lønninger til Forstanderne : Professor Kj el- dahl 6000 Kr.; Professor Hansen. 5400 Kr. 11400 Kr. » Ø. 2. Lønninger til Assistenterne: Hr. Jessen- Hansen 1975 Kr., Huslejegodtgjørelse 400 Kr.; Hr. Kløcker 1966 Kr. 66 Øre, Husleje- godtgjørelse 400 Kr., Honorar som Biblio- thekar 100 Kr.; Hr. Schiønning 1475 Kr.; HR sends Kr SS Øre ere TT24E 1DORE . Lønninger til Folkene: 2 Karle, for hver 1000. Kr. Extraordinært Tillæg til P. Andersen 100 Kr. En Fyrbøder for 9 Maaneder 900 Kr. En Rengjøringskone vs ES URE SEE SENE NE SN SE METTE TEE Ree 3481 - » -") Almyentarndoetkordr us ESS SKAFER 9573 NERE 5. Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg La- boratorietn i add EB LES REEKS SSG 3460 - 24 - 6. Extraordinære og uforudsete Udgifter .... 150 - » - Fat 55355893 KT EISKØR Med Hensyn til Post 1 henvises til Beretningen for 1891 —92, angaaende Post 2 til Beretningen for 1893—94, angaa- ende Post 3 til Beretningen for 1892—93, om den ene Karls Tillæg til Beretningen for 1889—90. Til åt passe Varme- apparatet i det nye Laboratorium er der ansat en Fyrbøder med en aarlig Løn af 1200 Kr. At Post 5 i Aar er saa stor, ligger i, at «Meddelelsernes» Iste Binds i1ste og det Hefte, som vare udsolgte, ere optrykte paany. Af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» udkom 4åde Binds det Hefte i Februar 1897. Det indeholdt 7/46 Ark dansk Tekst, ?/4 Ark Tavler samt 37/16 Ark fransk Résumeé. Oplaget var 650 Eksemplarer, foruden 100 Aftryk af Résuméen. =) Paa denne Post er der ved en Fejltagelse udbetalt 1 Kr. for meget, som vil blive berigtiget i indeværende Aars Regnskab. 15. April. (33) 7. Møde. Omtrent 200 Exemplarer ere uddelte til Videnskabsmænd, Bib- liotheker o.s.v. her hjemme og i Udlandet. 4. Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Professor Kjeldahl har i det forløbne Arbejdsaar fortsat sine i forrige Beretning omtalte Undersøgelser. Hr. Jessen- Hansen har bistaåaet ham ved disse Forsøg og endvidere været beskjæftiget med Undersøgelser over en Fejlkilde ved Professor Kjeldahls i 1891 offentliggjorte Methode til Kulstof- bestemmelse. I «Meddelelsernes» 4de Binds 2det Hefte har Hr. Jessen-Hansen desuden offentliggjort sine Under- søgelser over de i Kornsorterne paa forskjellige Udviklingstrin forekommende Kulhydrater. Hr. Claussen har gjennem- gaaet et Tremaaneders Kursus i Bryggeriet og forøvrigt deltaget i Professor Kjeldahls Arbejder, væsentlig ved Undersøgelser paa beslægtede Omraader. Den fysiologiske Afdeling. Professor Hansen har fortsat de i de nærmest fore- gaaende Beretninger omtalte Undersøgelser, særlig om Varia- tioner hos Saccharomyceterne. En Oversigt herover (den åde) blev meddelt paa det sjette svenske Bryggermøde i Stockholm. De nye Egenskaber hos de af Professor Hansen fremstillede Varieteter have vist sig konstante og nedarvelige, selv naar Dyrkningen sker under de mest forskjellige Forhold, og Prøven "har for de ældste Varieteter strakt sig over 8 Aar. Professor Hansens Arbejde gaar nu ud paa at udrede Enkelthederne i Omdannelsesprocessen, og da i dette Øjemed Analyserne maa udføres med Gjennemsnitsprøver af de enkelte Individer, hvoraf vedkommende Vegetation bestaar, kræves der til hver Række flere Hundrede Kulturer, og som Følge deraf vilde Arbejdet være uoverkommeligt med de sædvanlige Methoder, hvorfor Professor Hansen har udarbejdet en ny Fremgangsmaade, som letter Arbej- det betydelig. Desuden har han i «Botanische Zeitung» udgivet 3 7. Møde. (34) 15. April. «Biologische Untersuchungen uber mistbewohnende Pilze» med 1 Tavle. Om sine Studier over Coprinerne gav han i Marts i Videnskabernes Selskab en Meddelelse, som er optagen i «Over- sigterne». D'Hrr. Kløcker og Schiønning have bistaaet Professor Hansen ved ovennævnte Arbejder og i «Meddelelsernes» Ade Binds 2det Hefte i Forening udgivet en større Under- søgelse over Saccharomyceternes Stamformer. Sammesteds har Hr. Schiønning givet en mindre Meddelelse om Gibsblok- kulturens Technik. I begge Afdelinger har naturligvis Indretningen af det nye Laboratorium optaget megen Tid baade for Forstanderne og for Åssistenterne. To Udlændinge (en Amerikaner og en Englænder) have i Aarets Løb studeret gjæringsfysiologiske Spørgsmaal ved Labora- toriet. æ Under Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb foruden det statutmæssige Tilskud til det kgl. danske Videnskabernes Selskab paa 10000 Kr. blevet udbetalt 93703 Kr. 48 Øre, altsaa i alt 103703 Kr. 48 Øre. 1. Dr. phil. D. Andersen til Udgivelse af et Slutningsbind af Jåtaka Bogen 500 Kr. 2. Cand. mag. E. Baruél til et Supplement i særlig viden- skabeligt Øjemed til Sundby og Baruéls dansk-franske Lexikon 1000 Kr. Første Bidrag af en fleraarig Bevilling. 3. Cand. med. Bendtsen til et Mikroskop med Tilbehør 1200 Kr. 4. Lektor Boas til illustrationer ved en af ham udgiven Forst- zoologi 1000 Kr. Prosektor Th. Borries til et Mikroskop med Tilbehør 1300 Kr. 6. Rigsarkivar Dr. C. Bricka til Udgivelsen af dansk-biografisk wT Lexikon 1000 Kr. Første Bidrag af en fornyet fleraarig Bevilling. 15. April. (135) 7. Møde. "i: 10. 13. 14. 20. 21. Kapitain D. Bruun til et arkæologisk Skrift om Island 1500 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Statsplantør Bruel til Undersøgelser om Klitternes Vandringer og Forhistorie 300 Kr. Professor Chievitz til Udgivelse af et Skrift om Delenes Leje i det fuldbaarne menneskelige Foster 1700 Kr. Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann til videnskabelige Under- søgelser 1125 Kr. Første Bidrag af en fleraarig Bevilling. Professor H. D. G. Ellinger til Etablering af en forst- meteorologisk Station 1500 Kr. Professor, Stadsarkitekt Fenger til Udgivelse af et Skrift om det etruskisk-latinske Tempel 3000 Kr. Cand. med. N. Finsen til Indretning af et Laboratorium med Hensyn til Undersøgelser over Lysets Virkning paa levende Organismer 2500 Kr. Oberstløjtnant E. Fischer til Anskaffelse af Instrumenter til Undersøgelser over galvaniske Strømforhold 700 Kr. Litterat F. KR. Friis til Arbejder over dansk Kunst- og Bygningshistorie 400 Kr. Andet Bidrag af toaarig Bevilling. Cand. pharm. O. Gelert til Studier over arktiske Planter 600 Kr. Dr. phil. E. Gigas til Udgivelse af en Samling litteratur- historiske Afhandlinger 500 Kr. Første Bidrag af toaarig Bevilling. Til en videnskabelig Boring ved Grøndalsbroen 5480 Kr. 5 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling. Civilingeniør C. I. F. Hanssen til Udgivelse af et Skrift «Reform i kemiske, fysiske og techniske Beregninger» 2700 Kr. Læge F. C. C. Hansen til en Mikrotom og et tilhørende Apparat 500 Kr. Dr: "phil. HJ, Hansen til et: Arbejde vom” en" aberrant Familie af Copepoder. 500 Kr. Sidste Bidrag af en Be- villing påa 2700 Kr. 7. Møde. ( 36 ) 15. April (893) (9) Dr. med. Haderup til Instrumenter til lydfysiologiske Under- søgelser 500 Kr. Cand. mag. B. Hansted til Udgivelse af en Afhandling om Fysiokraternes Forhold til Gustav III af Sverrig og hans Mænd, særlig K. F. Scheffer 700 Kr. Samme til Undersøgelser i Udlandet om den moderne ÅAr- bejderlovgivning og til Bearbejdelse af det indsamlede Ma- teriale 1900 Kr. Dr. phil. J. Jakobsen til Fortsættelse af Studier over det norrøne Sprog paa Shetlandsøerne 1000 Kr. Apothekbestyrer, cand. pharm. C. Jensen til Bestemmelse af de ved Ryders Expedition hjembragte grønlandske Mosser 700 Kr. Cand. polyt. O. Jensen til et Mikroskop 1000 Kr. Professor, Dr. O. Jespersen til Udgivelse af en Fonetik 500 Kr. Anden Halvdel af en Bevilling påa 1000 Kr. Dr. phil. E. Jessen til lexikalske Undersøgelser 600 Kr. Fortsættelse af tidligere Bevilling. Lektor W. Johannsen til Fortsættelse af biologiske og fysiologiske Undersøgelser 800 Kr. Cand. mag. H. Jonsson til botaniske Undersøgelser paa Island og Færøerne 1350 Kr. Sidste Bidrag af en Bevilling påa 2700 Kr. Docent, Dr. F. Jønsson til en Rejse paa Island 600 Kr. Samme til fortsat Udgivelse af en oldnorsk-islandsk Littera- turhistorie 600 Kr. Første Bidrag af en 6aarig Bevilling. Dr. phil. Adjunkt Chr. Jørgensen til Udgivelse af et Værk om antike Vaser 800 Kr. Andet Bidrag af en daarig Bevil- ling. Bibliothekar, Dr. Kaalund til en videnskabelig Rejse. til England 600 Kr. Pastor O. Kalkar til Trykning af en Ordbog om det ældre danske Sprog (1300—1700) 321 Kr. 40 Øre. Fortsættelse af en ældre Bevilling. 15. April. (37) 7. Møde. 37. 38. 39. 4l. 42. 43. 44. 45. 46. 49. Cand. mag. M. Knudsen til Anskaffelse af Instrumenter 800 Kr. Fhv. Proprietær J. B. Krarup til Udarbejdelsen af et Skrift om Landbrugets Udvikling i Danmark efter 1835 800 Kr. Andet Bidrag af en 6aarig Bevilling. Kunstforeningen til Udgivelse af et Værk om Eckersberg 1000 Kr. Første Bidrag af en Zaarig Bevilling. Professor, Dr. Johan Lange til Illustrationer af et Skrift om Slægten Cråtægus 700 Kr. Skoleinspektør Lauridsen til Studier over den danske Landsby i Fællesskabets sidste Aarhundrede 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Docent, Dr. A. Lehmann til Udgivelse af et Arbejde om de sjælelige Tilstandes legemlige Virkninger 2000 Kr. Første Bidrag af Bevilling paa 4500 Kr. Dr. phil. E. Lehmann til Studier over Avestas Religion 1000 Kr. Sidste Bidrag af en 3aarig Bevilling. Museumsinspektør G. Levinsen til Undersøgelser over Bryo- zoerne 800 Kr. Sidste Bidrag af en 3Saarig Bevilling. Til Udgivelse af Etatsraad Lorenz' efterladte Arbejder ved Dr. phil. H. Valentiner 4307 Kr. 40 Øre. (Del af en større Bevilling). Cand. jur. E. F. S. Lund til at: udgive et Katalog over danske Portrætmalerier 1500 Kr. Andet Bidrag af en større Bevilling. Cand. mag. Wesenberg Lund som Hjælp til Udgivelse af en Afhandling om Ferskvandsbryozoerne 800 Kr. Samme til Kjøb af Dækskuret paa Ingolf for at benytte det til Laboratorium til Brug ved ferskvandsbiologiske Under- søgelser 900 Kr. Konservator E. A. Løvendal til Udgivelse af et Skrift om Barkbiller 400 Kr. Andet Bidrag af en Bevilling paa 2500 Kr. Læge Maaløe til morfologiske Vævstudier 500 Kr. 7. Møde. (380) 15. April. 51. 53. 54. 65. 66. Kaptain A. P. Madsen til et Værk om Gravhøje og Grav- fund fra Stenalderen fra det vestlige Danmark 1400 Kr. Andet Bidrag af en åaarig Bevilling. Ingeniør C. L. Madsen til et Værk: Thermogeographical Studies 1600 Kr. Første Bidrag af en daarig Bevilling. Museumsassistent K. Madsen til en Rejse i kunsthistorisk Øjemed 1500 Kr. Skuespiller K. Mantzius til en videnskabelig Rejse til London 1000 Kr. Professor RK. Mejborg til Afbildninger til Værket Danske Bøndergaarde 500 Kr. Kammerherre, Overførster, Dr. phil. P. E. Miller, til at lade udføre komparativ Bestemmelse af Jordens Skeletdele i Overgrund og Undergrund 300 Kr. Cand. mag. Neuhaus til Undersøgelse om slaviske Levninger påa Lolland og Falster 600 Kr. Docent, Arkitekt C. V. Nielsen til Udgivelse af et Værk om Perspektivens Historie 600 Kr. Andet Bidrag af en 4aarig Bevilling. Dr. phil. N. Nielsen til videnskabelige Undersøgelser 1000 Kr. Korpslæge G. Norrie til fortsatte Undersøgelser over kirur- gisk Akademis Historie 500 Kr. Dr. phil. A. Olrik til Udgivelse af Fortsættelse af Svend Grundvigs Folkeviseværk 1300 Kr. Andet Bidrag af en fleraarig Bevilling. Professor, Dr. phil. J. Petersen til en Udenlandsrejse 2000 Kr. Cand. polyt. J. Petersen til Anskaffelse af organiske Præ- paårater til videnskabelige Undersøgelser 500 Kr. Lærer S. Petersen tll Fortsættelse af mykologiske Under- søgelser 400 Kr. Sidste Bidrag af en fornyet Bevilling. Cand. theol. N. Rasmussen til Udgivelse af et Skrift om Salmanassar II's Annaler 782 Kr. Distriktslæge J. P. Ringberg til Anskaffelse af et Mikroskop og en Mikrotom 1100 Kr. 15. April. WIR) 7. Møde. 67. 68. -—] —] 78. 19: 80. Pastor, Dr. phil. H. F. Rørdam til Udgivelse af nyt Bind af Samlinger og Studier 720 Kr. Andet Bidrag af en Saarig Bevilling. Dr. phil. Kr. Rørdam til et Fotografiapparat til geologiske Undersøgelser 650 Kr. Cand. polyt. C. V. Schou til Platinapparater til en kemisk Undersøgelse 800 Kr. Cand. med. & chir. V. Scheel til Anskaffelse af en Mikro- tom 400 Kr. Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie til en Udgave af danske Haandværkslavs og Kjøbmandslavsskraaer fra Middelalderen 1020 Kr. Andet Bidrag af en Bevilling påa 3000 Kr. Til Afslutning af et Værk om danske Adelssigiller fra det i3de og l4de Aarhundrede ved Museumsdirektør, Dr. H. Petersen og efter hans Død ved Arkivar Thiset 1444 Kr. 33 Øre. Oberstløjtnant A. Staggemeier til fortsat Udgivelse af fysiske Kort 1680 Kr. Første Bidrag af en Jaarig Bevilling. Dr. phil. W. Sørensen til fortsatte Studier 600 Kr. » Professor, Dr. V. Thomsen til en Rejse til Paris 300 Kr. Rektor Jon Thorkelsson til Udgivelse af Supplement til islandske Ordbøger 400 Kr. Første Bidrag af en fornyet Bevilling. Arkitekt F. Uldall til Indsamling af Materiale til et Værk om Klokker i Danmark i Middelalderen 1533 Kr. Første Tredjedel af en Bevilling paa 4600 Kr. Professor, Dr. J. L. Ussing til arkæologiske Studier og Undersøgelser 2500 Kr. Kommandør Wandel til hydrografiske Undersøgelser i ark- tiske Farvande 1600 Kr. Første Bidrag af en Zaarig Be- villing. Til Undersøgelser i Vatikanarkivet ved cand. mag. Macke- T. Møde. (40 ) 15. April prang og cand. mag. A. Krarup 4500 Kr. Halvandet Aars Bidrag af en 3aarig Bevilling. 81. Forfatteren H. S. Vodskov til Fortsættelse af mythologiske Undersøgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en 3aarig Be- villing. 82. Cand. pharm. A. Wunschr til Anskaffelsen af et Mikroskop med Tilbehør 1200 Kr. 83. Dr. phil. J. E. Østrup til Udgivelse af en Samling «Contes syriennes» 450 Kr. 84. "Cand. polyt. E. Østrup til Anskaffelse af et Diatométype- Værk 440 Kr. HL. Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne A, B og C. Indtægt: Afdeling A (Laboratoriet). Andel i Fondets Overskud for Aaret 1395—96. 53931 Kr. 82 Ø. Kassebeholdning oktober 1896 SEERE ESERE 24818 66 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. ... 35000 - ,, - 31/8 pCt. Rente af 52000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. 18200" 4 pCt. do. af 6000 Kr. do. 240 JERES Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Kåssebeh older HELEN RES ES AEN rars 20 NE Boghandler Hagerup for Salg af ,,Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet" 197; 96—9%/497.... 30 ÆRE Solgt "6000" Kr p01, Østikt. Kreditf. ODENSES SEE RES SEE 121934 Kr. 55 Ø. Udgift i 1896—97 . . . 121344 78 - Kassebeholdning 1. Oktober 1897 590 Kr. 47.-Ø. 15. April. (41) 7. Møde. Afdeling B. Andel i Fondets Overskud for Aaret 1895—96. 26636 Kr. 36 Ø. kassebeholdning 1:-Oktober. 18965. 0. 1395917 Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . . 40000 - …, - 31/2 pCt. Rente af 100000 Kr. i Indskrivningsbevis 3500 - …,… - 31/2 do. 38000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. 1330 - …,, - Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Ikasse bed old E SASED SPEED El 233 - 98 - Solgt 19000 Kr. 3/2 pCt. Østift. Kreditf. Obl. . 18464 - 32 - 104103 Kr. 83 Ø. Udgift i 1896—97 ... 104319 - 73 - Wassebehøldnins' 1. Oktober 1897 53 ae eee — 215 Kr. 90 Ø. Afdeling C. Andel i Fondets Overskud for Aaret 1896—97. 43931 Kr. 82 Ø. Kassebeholdning ved Kvæsturen 1. Oktober 1896 23387 - 17 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . . 35000 - …, - Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes SIS HEDE i Dre RES Ane] BE SA SAMERNE SER RL SAR FS 204 - 71 - Konservator Holcks Kassebeholdning 1.Oktober 1896 6328 - 75 - Forevisningsindtægt m.m. i 1896—97 ..... 11285 - 21 - 120137 Kr. 66 Ø. Udgift i 1896—97 . .. 44580 - 94 - Kassebeholdning 1. Oktober 1897 . . . 75556 Kr. 72 Ø. hvoraf hos Konservator Holck 1. Oktober 1897 .... 5679 Kr, 55 Ø. Ge ved Kvæsturen 1: Oktober 1897 3 EET 2] COSTS ETS Alle 3 Afdelingers Kassebeholdning 1. Oktober1897 75931 Kr. 29 Ø. Udgift. Afdeling A. Laboratoriets Driftsomkostninger i 1896—97: bønner SR. 22605 Kr. 99 Ø. Andre Udstters ser OFTES ar 5 ce Hele. Driftsudgiften 1 1896-97, … 2:74 ms 31979 - 74 - Udgifter til Laboratoriebygningen ...... 35754 - 10 - Forskjellige Udgifter afholdte af Kvæsturen SELE UT AT ER SK ES EN, STE ERE ala SEE en 3610 - 24 - Summa Udgift . .. 121344 Kr. 8 Ø. 7. Møde. (42) 15. April. Afdeling B. Udbetalingenvefter fordrer rer ER hører 104319 Kr. 73 Ø. Afdeling C. Lønninger AE DE SSD SIE ASA SR. To l Kr 55030 Museumsbetjent Nyhus” Lejlighed ...... AO ME AdministrattoneksE SE KS HEER SEE 214 - 16 - Ronholdelse me RES VSSE SENE BENENE GÆT NE Vedliseholdelseros PAT bejder eee eee 28398 - 55 - RIO ES PINS FREE SEE SEER eler ener 389 - 20 - Udbetaltejennem Kvæsturen er SEE 32646 - 58 - Summa Udgift . . . 44580 Kr. 94 Ø. IV. Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hs. Maj. Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. I det sidst forløbne Aar fra 1ste Oktober 1896 til 30te September 1897 har Museet erholdt: Ved Kjøb: 1. Portrætbuste af Professor J. L. Ussing, modelleret af Professor Th. Stein. 2. Portræt af kgl.Skuespiller Phister, malet af Prof. Vermehren. 3. Portræt af Statsmanden Adolf Siegfried v. d. Osten. 4. Portrætaf Fru Birgitte Sophie Gabel, født Rosenkrantz. 5. Maleri af Simonsen, forestillende Slaget ved Isted. 6. Portræt af Peder Wibe til Gjerdrup. 7. Maleri af Eckersberg: Peymann tager Afsked med Steen Bille 1807, da denne ror bort for at tage Kommandoen over Kanonbaadene ved en af Fægtningerne med den engelske Flaades Skibe. 15. April. (43 ) 7. Møde. 8. Portrætbuste i Gibs af Johan Herman Wessel. 10. 2-3. Portretkaf Ulrik" Ghristian "Gyldenløve; RSS ERE SO TESTE sg 16. December. ; ; (679) 14. Møde. Budget for 1899, Kr. Ø. | Kr. Ø. Udgift. | | LD RL EY El 1/57 UGE Far P RRS (SSR SE HS | 30147 | 37 (| 8. Kassebeholdning: | BRET ERP EN SEEs 3 mes es MENER RG REE Rs 4513 | 24 | b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . 3381 | 30 | ERE Guld med dille se RER SEN Er rene SND JE bd UN BESDEN DO SVERRE PS ERE I Notes SETT EA SAND 25 Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte opbevares i Kassen. EIN Se ag SEN Samlet Udgift 52 AR ss 52188386 97 Af disse Udgifter er 1åa fast, 1b—e, 2, samt 5 og 6b kalkulatoriske. De nævnte Poster 2 tilligemed 3, 4, 6a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissiønen Beslutning. Lektor, Dr. J.E. V.Boas holdt et Foredrag om Peripatus” Stilling i Dyreriget, hvis Indhold vil blive optagen i Sel- skabets Oversigt. Fra den historisk-filosofiske Klasse var indkommen følgende Skrivelse: I et idag afholdt Klassemøde har den historisk-filosofiske Klasse enstemmig vedtaget i Henhold til medfølgende motiverede Forslag at opfordre Selskabet til at tildele Professor Dr. L. Wimmer den Madvigske Æresmedaille for hans i 1895 udkomne Værk: «De danske Runemindesmærker I. De historiske Rune- mindesmærker». J.L. Ussing, 2, December 1898. f. T. Klassens Formand. 14. Møde. (68 ) i 16. December. Selskabet vedtog det i Skrivelsen indeholdte Forslag og besluttede at tildele Professor, Dr. L. Wimmer den Madvigske Æresmedaille. I Mødet vare fremlagte de paa Bogliste under Nr. 96 1— 1000 opførte Skrifter. Tilbageblik. (695) 1898. Tilbageblik påa Selskabets Virksomhed i Aaret 1898, Ved Slutningen af Aaret 1897 talte Selskabet 1 Æresmedlem, 47 indenlandske Medlemmer og 93 udenlandske Medlemmer. Blandt disse har det i Aarets Løb mistet 1 indenlandsk Medlem nemlig fhv. Professor i Botanik, Dr. phil. Joh. M.C.Lange og 2 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor, Dr. med. & phil. Rudolf Leuckart i Leipzig og Professor Axel Blytt i Kri- stiania. I sit Møde den 15. April optog Selskabet 4 indenlandske Medlemmer, nemlig i den historisk-filosofiske Klasse Professor extr. i nordisk Filologi, Dr. Finnur Jonsson, og Direktør for Nationalmuseets første Afdeling Dr. Sophus O. Miller, samt i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, Docent i Hi- stologi, Dr. Rudolf S. Bergh og Lektor i Plantefysiologi Vilh. L. Johannsen. Endvidere optog Selskabet i samme Møde 4 udenlandske Medlemmer, nemlig i den historisk-filosofiske Klasse Professor i Statsvidenskaberne Dr. Gustav Schmoller i Berlin, og i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse Pro- fessor i Anatomi, Dr. Oscar Hertwig i Berlin; Medlem af det franske Institut, Professor i Kemi Henri Moissan i Paris og Professor i Botanik, Dr. Edv. Strasburger i Bonn. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 1 Æresmedlem, 50 indenlandske og 95 udenlandske Medlemmer, blandt hvilke 20 indenlandske og 40 udenlandske høre til den historisk-filosofiske 1898. (I OER) Tilbageblik. Klasse, medens 30 indenlandske og 55 udenlandske ere Med- lemmer af den nåturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Ved de i April foretagne Valg genvalgtes Professor, Dr. Jul. Thomsen til Præsident for Selskabet og Museums- inspektor, Dr. F. Meinert til dets Kasserer, begge for 5 Aar. I Kassekommissionen, hvor Professor J. L. Ussing fra- traadte efter Tur, genvalgtes denne for de næste 4 Aar og Pro- fessor, Dr. T. N. Thiele valgtes til Kommissionens Formand. Til Revisorer genvalgtes Fabrikinspektør, Dr. H. Topsøe og Professor, Dr. Jul. Petersen for de næste 3 Aar. Professorerne J. L. Ussing og C. F. Lutken genvalgtes til Klasseformænd for de næste 3 Aar. Selskabet har i Aarets Løb holdt 14 Møder, hvori der blev givet 26 videnskabelige Meddelelser, 6 af Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse, 20 af Medlemmer af den naturviden- skabelig-mathemaåtiske Klasse. Nærværende Aargang af Oversigten indeholder 11 i Aar og 4 tidligere af Selskabets Medlemmer forfattede Meddelelser samt Afhandlinger af Forfattere udenfor Selskabet. Desuden har Selskabet i Aarets Løb udgivet 2 til den historisk-filosofiske Afdeling hørende Skrifter nemlig 6. Rækkes Bd. IV, Nr. 4 inde- holdende Jul. Lange, «Billedkunstens Fremstilling af Menneske- (9) = skikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid» og Nr. 5 indeholdende J. L. Ussing «Om Phidias' Athenestatuer, særlig Iliduchos.” Endvidere 2 til den naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling hørende Skrifter, nemlig 5. Rækkes Bd. IV, Nr. 3, inde- holdende Jap. Steenstrup, «Spolia Atlantica. Kolossale Blæk- sprutter fra det nordlige Atlanterhav» og 6. Rækkes Bd. VIIL, Nr. 6 indeholdende Niels Nielsen, «Undersøgelser over Reci- proke Potenssummer og deres Anvendelse påa Rækker og Integraler». Den Madvigske Æresmedaille tilkendtes i December Maaned Professor, Dr. phil. Ludvig Wimmer for hans i 1895 Tilbageblik. (ET 1898. udkomne Værk «De danske Runemindesmærker. I. De historiske Runemindesmærker». Carlsbergfondets Direktion har indsendt Beretning om Fondets Virksomhed i Aaret 1896—97. Da Professor, Dr. E. Holms Funktionstid som Medlem af Carlsbergfondets Di- rektion udløb den 25. September, genvalgtes han for de næste 10 Aar; ligeledes genvalgtes E. Holm til Medlem af Besty- relsen for det national-historiske Museum paa Frederiksborg for samme Tidsrum. TØS så BENENE i le Uh Å ALTID "er Ad SETE KAREN ANN: SES YET SIN SNE EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX. Questions mises au goneours pour P'année 1898. Section des Lettres. Question de Philologie. (Prix: Médaille d'or de Académie.) S; ces derniers temps ont vu exécuter peu å peu d'assez nombreux travaux de recherches sur les différents dialectes du Danemark, tels qwon les parle aujourd'hui, c'est dans des pro- portions trés minimes, abstraction faite de contributions tout å fait éparses, qu'on a cherché å dégager, élucider et coor- donner ce quit peut étre découvert pour renseigner sur ces sujets å des époques plus reculées, surtout dans la période qui sépare les anciennes lois provinciales et notre temps. Et cependant il y a réellement å ce sujet une foule d'indications qui, comparées å l'état présent des choses, pourraient étre recueillies et former un tableau, naturellement loin d'étre com- plet, mais åssez lucide dans ses principaux traits, pour repro- duire le cachet de la langue parlée soit dans les différentes provinces, soit dans les diverses localités, ainsi que dérouler 'évolution de cette langue durant le cours des åges. Si peu nombreuses que soient les communications directes qui nous II Questions mises au concours pour T'année 1898. sont parvenues sur les formes dialectales — telles, par exemple, celles qui se trouvent dans le livre De lztteris par Jacobus Mathiæ ou, Cå et lå, dans la littérature grammaticale des XVII et XVIII siécles, — les sources indirectes dont on peut tirer des renseignements, n'en sont que plus abondantes. En pre- miére ligne se place la grande foule de documents émanant de différentes localités du pays, soit actes publics ou privés, soit piéces de diverse nature (lettres, diplomes, titres, status, attestations devant les chambres, etc.) dont la teneur porte ''empreinte plus ou moins profonde d'un cachet local, å cdté de ce qu'on doit rapporter å la langue écrite commune. On devrait donc commencer par mettre å profit ces sources et les épuiser, mais seulement les imprimées. Toutefois, elle aussi, la littérature proprement dite offre, comme on le sait, de nombreux exemples d'un pareil maniement de la langue, sur- tout au XVE siécle, et méme plus tard aussi, quoique en ralentissant toujours. En outre, le susdit genre de sources, mais seulement celles qui sont abordables sous forme d'édi- tions imprimées méritant confiance, et celles dont le cachet linguistique se laisse rapporter å des localités danoises assez bien définies, ces sources, disons-nous, devraient fournir un contingent convenable pour compléter V'image aåacquise du dia- lecte en question. Dans une pareille recherche, il est naturel de donner lå prépondérance aux questions de phonétique et de flexion, tandis quon peut, au fond, négliger la partie lexicographique qui, au point de vue en question, ne såurait probablement étre traitée sans susciter des difficultés sérieuses. Quant å la limite chronologique de la période que l'étude en question devra comprendre, on doit regarder comme le plus naturel de débuter par la derniére partie du XIVE siécle, soit, en nombre rond, vers Van 1400, de sorte que les anciennes lois provin- ciales, qui, comme leurs dépendances, assument un rang spécial, ne soient pas comprises dans la recherche, å moins de pouvoir jeter de la lumiére sur certains phénoménes de ''évolution ultérieure. Comme limite de clåture, on doit sans doute adopter 1800 ou å peu prés, bien qw'on doive å peine s'attendre å ce que surtout la littérature du XVIII siécle puisse fournir d'importantes et nouvelles contributions pour résoudre lå question. Questions mises au Concours pour V'année 1898. III Reconnaissant I'importance d'une pareille recherche pour Vhistoire de la langue danoise, I'Académie désire voir présenter un exposé collectif et un traitement scientifique des ren- seignements qwon peut tirer de sources soit directes, soit in- directes, sur les divers dialectes danois, spécialement sur leurs systémes phonétiques et flexionnels durant le temps compris å peu prés entre 1400 et 1800. Question d'Esthétique. (Prix: Médaille d'or de 1'Académie.) Si les tragiques grecs ont pu et voulu peindre réellement des caractéres, c'est lå une question qui, discutée aussi dans notre littérature, n'a jamais été traitée å fond et d'une maniére satisfaisante, et I'on n'y a pas non plus tiré tout le profit des abondants matériaux; car on s'est tantåt trop borné å des considérations générales, tantåt contenté de détails isolés. La réponse å cette question exige non seulement qu'on repasse å part chacune des tragédies qui nous restent, mais encore qu'on fasse voir comment les poétes ont tiré parti des élé- ments mythiques fournis par les poésies épiques ou dans d'autres sources et quels ont été leurs motifs pour trans- former le caractére de certains types; å quoi il faut ajouter une comparaison des différents portraits d'un méme person- nage mythique, tant ceux qui sont dus aux différents auteurs tragiques que ceux des diverses tragédies d'un méme auteur. En donnant assez de profondeur å une pareille étude, on peut en attendre, non seulement une série d'observations intéres- santes sur les détails, maåais encore une idée claire des parti- cularités essentielles de l'ancien drame et de Vart antique en général. En outre, ce procédé peut fournir d'importantes contributions pour jeter de la lumiére sur Vévolution du drame depuis Eschyle jusqu'å Euripide et par lå sur le mouve- ment de la vie intellectuelle des Grecs en général. IV Questions mises au concours pour I'année 1898. L'Académie propose donc såa médaille d'or pour récom- penser celui qui résoudra å fond lå question suivante : Développement historique de la peinture des caractéres chez les tragiques grecs. Section des Sciences. Question de Zoologie. (Prix: Médaille d'or de Académie.) Nombre d'investigateurs ont démontré que dans la vessie natatoire des Poissons il se produit une sécrétion d'oxygéne dépendant du systéme nerveux, et de méme on åa soutenu que les cellules épithéliales du poumon prennent une part active au changement d'air qui a lieu dans cet organe. Nos connaissances relatives å la structure cellulaire des organes en question présente des lacunes notables, et entre autres on ne sait pas si, durant ledit fonctionnement, les cel- lules sont le siége de modifications analogues å celles que le microscope a fait constater dans Vépithélium de plusieurs glandes. En conséquence, 1T'Académie propose sa médaille dor pour une étude profitant de matériaux choisis å volonté et qui contribuera notablement å mettre en lumiére V'épithé- lium et les ramifications nerveuses dans la vessie natatoire ou dans les poumons, eu égard, autant que possible, aux modifi- cations de I'épithélium durant le fonctionnement des organes. Question d”Astronomie. (Prix: Médaille d'or de 1'Académie.) Dans ces derniers temps on a fait, en divers pays, un trés grand nombre de déterminations assez exactes de la hauteur du påle å VPaide d'instruments transportables. Å cet effet, on s'est servi de différentes méthodes répondant partiellement å la différence des instruments employés. Questions mises au concours pour I'année 1898, ig On désire un tableau de ces méthodes conjointement avec Pestimation critique et comparative de l'exactitude qu'elles pro- curent, et du travail qu'entraine chaque méthode tant pour les observations que pour les calculs. La question des relations mutuelles sous le rapport du poids avec lesquelles figurent dans les calculs les déclinaisons dont les valeurs proviennent de sources différentes, devra, suivant le désir de l'Académie, étre étudiée d'une maniére spéciale. Cette étude doit, non seulement mettre en saillie particuliére les facteurs qui influent sur la détermination du poids, mais encore profiter également de ces facteurs pour formuler des régles permettant d'en exprimer Vinfluence par des relations numériques déterminées et, autant que possible, exclure une évaluation arbitraire de la part du calculateur. Prix Classen. (Ne dépassant pas 600 couronnes.) On désire un apergcu critique des espéces de Pucerons (Aphididæ) qui, en Danemark, vivent sur les Coniféres générale- ment cultivés, ainsi que des observations biologiques sur un ou plusieurs d'entre eux, en tant qu'elles pourraient contribuer å jeter plus de lumiére sur la biologie de ces animaux. Délai de la remise: octobre 1900. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en danois, en suédois, en anglais, en allemand, en frangcais et en latin. Les mémoires, d'une écriture lisible, ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et I'adresse de Pauteur. Les membres danois de "Académie ne prennent point part au concours. Le prix accordé pour une réponse satisfaisante å 'une des questions VI Questions mises au concours pour l'année 1898. proposées, lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la meédaille d'or de V'Académie, d'une valeur de 320 couronnes. ÅA T'exception des réponses å la question du prix Classen, pour laquelle le délai accordé expire le 31 octobre 1900, les mémoires devront étre adressés, avant la fin d'octobre 1899, au secrétaire de 1' Académie, M. H.-G. Zeuthen, professeur å Université de Copenhague. Les prix seront publiés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs pourront retirer leurs mémoires. VII Apercu des travaux de Académie pendant Vannée 1898. Å la fin de 'année 1897, I' Académie comptait, outre 1 membre honoraire, 49 membre danois et 93 membres étrangers. Dans le cours de cette méme année, elle a perdu un membre danois, le D? Joh.-M.-C. Lange, professeur émérite de botanique, et deux membres étrangers, savoir: le professeur, D? Rudolf Leuckart (Leipzig) et le professeur Axel Blytt (Christiania). Daåns så séance du 15 avril, "Académie a recu quatre membres danois, savoir, dans la section des Lettres, MM. le D" Finnur Jonsson, professeur extr. de philologie nordique a IUniversité, le D? Sophus-O. Muller, directeur de la le section du Musée National, et, dans la section des Sciences, MM. le D"Rudolph-S.Bergh, professeur agrégé d'histologie å VPUniversité, et Vilh.-L. Johannsen, professeur agrégé de physiologie végétale å 'École supérieure d'Agriculture. En outre, dans cette méme séance, 1'Académie a recu quatre membres étrangers, savoir, dans la section des Lettres, M. le D? Gustav Schmoller, professeur de sciences politiques (Berlin), et dans la section des Sciences, MM. le D" Oscar Hartwig, professeur d'anatomie (Berlin); le professeur de chimie Henri Moissan, membre de PInstitut (Paris), et le D" Edv. Strasburger, professeur de botanique (Bonn). A la fin de PTannée, 1'Académie comptait donc, outre un membre honoraire, 50 membres danois et 95 membres étrangers. 20 danois et 40 étrangers appartiennent å la section des Lettres, tandis que 30 danois et 55 étrangers sont membres de la section des Sciences. Aux élections tenues en avril, on a réélu M. Jul.Thomsen pour Président de I'Académie, et pour trésorier de I' Académie M.F. Meinert, Fun et Pautre pour cinq ans. VIII Apergcu des travaux de I'Académie pendant T'année. 1898. D'aprés le roulement établi dans la Commission des fonds, M. J.-L. Ussing, qui en était membre, åa déposé ses fonctions, et a été réélu pour les quatre ans å suivre. M. T.- N.Thiele a été réélu président de cette Commission. Ont été réélus reviseurs pour les trois ans å suivre MM. H.Topsée et Jul. Petersen. Furent réélus præsidents de section pour les trois ans å suivre MM. J.-L. Ussing pour la section des Lettres et C.-F. Luitken pour la section des Sciences. Dans le cours de VFannée, Académie a tenu 14 séances ou ont été faites les 26 communications qui suivent, 6 par des membres de la section des Lettres, 20 par des membres de la section des Sciences. L'apposition d'un B ou d'un M in- dique que Vauteur de la communication Va destinée å F'insertion au Bulletin on dans les Mémoires de V'Académie: 14/1, M. G.Mittag-Leffler: Théorie de Weierstrass sur les équations différentielles linéaires. »… M. Jul. Thomsen: Décomposition d'une combinaison d'hélium naturelle, accompagnée d'un dégagement de lu- miére et de chaleur. (B.) » M. C. Christiansen: Phénoméne lumineux origine électro-chimique. (B. I'€ partie.) 28/01, M. C.-F. Litken présente deux mémoires posthumes de Jap. Steenstrup sur les Céphalopodes. (M. & B.) » M. K.Prytz: Sur Vorganisation du nouveau laboratoire d'électricité å TEcole Polytechnique. 11/0, M. L. Wimmer: 1? Pierre runique trouvée dans la cathé- drale de Slesvig. 2? Signification du mot vederlag dans vederlagsret. (B.) 25/1, M. J.-L.Ussing: Statues d'Athéna par Phidias, surtout la Clidouque. (M.) 11/3, M. G.Zachariae: Nivellement de précision; påssage du Grand Belt. (B.) »… M. C.-J. Salomonsen: Effets de certains poisons sur le pouvoir antitoxique du sang. Expériences faites avec la collaboration de M. Th. Madsen. (B). 25/3, M. M.- Cl. Gertz: Thucydide et son æuvre historique. 15/4, M. C.-J. Salomonsen: Reproduction de la substance antitoxique aprés de fortes saignées. Etudes faites con- jointement avec M. Th. Madsen. (B). Se (d: DEER RER Apercu des travaux de 1'Académie pendant T'année 1898. æ M. C.-J. Salomonsen: Effet des différentes parties du spectre sur les bactéries. Travaux exécutés å Pinstitut Finsen par M. V. Bie. (B. I partie.) M.H.Valentiner: Remarques sur les mémoires contenus dans le 2 fasc. des (Euvres scientifiques de L. Lorenz. (B.) M. J.-E.-V. Boas présente son ouvrage sur la zoologie forestiére du Danemark (Dansk Forstzoologi). M. E. Warming: 1? 5? contribution å nos connaissances sur la famille des Podostémacées. (M.) — 2% Deux nouveaux genres des Burmanniacées. (B.) — 3”? Mensuration du pouvoir lumineux faite pour les études de botanique aux Féroé et en Danemark pendant Pete de1897. M. O.-T. Christensen: Suite des recherches sur la chimie du manganése. (B.) . M. E. Rostrup: Sur une nouvelle relation hétéroique chez les Urédinacées, et sur les conidies appartenant au Thecaphora Convolvuli. (B.) . M. H.-G. Zeuthen: BRapprochement des deux grands événements de Vhistoire de la géométrie au XVIIE siécle, savoir Vapparition de la Géométrie de Descartes et celle de V'ouvrage de Desargues: Browillon projet d'une atteinte aux événements des rencontres du codne avec un plan. M. C.Christiansen: Développement récent de la théorie des ions, concernant plus spécialement les expériences de Zeeman. (B.) . M. Vilh. Thomsen: Remarques sur les inscriptions lyciennes. (B.) M. H. Rordam: Relations littéraires entre la Hollande et le Danemark du temps de Christian IV, et mention particuliére de Vhistoriographe Johan Isaksen Pontanus. M. F.Meinert: Les Pycnogonides recueillis par 1'expé- dition de I Ingolf et leur développement. (B.) M. J.-E.-V. Boas: Place des Péripates dans le régne animal. (B.) La préæsente année du Bulletin contient 11 communications fåites dans le cours de I'année par des membres de V' Académie, ainsi que 4 antérieures, plus 2 mémoires d'auteurs étrangers a "Académie (MM. Bock etJoh.Petersen). En outre, V'Aca- démie, durant cette méme année, a publié, de ses Mémoires, X Apercu des travaux de Académie pendant T'année 1898. section des Lettres, 6% série, tome IV, n? 4 contenant «Billed- kunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid» (Etude sur la représentation de la figure humaine dans la premiére grande période de Fart grec) par Jul. Lange, et, n? 5, «Om Phidias” Athenestatuer, særlig Kliduchos» (Sta- tues d'Athéna par Phidias, surtout la Clidouque), par M. J.-L. Us'sing'etssectionkdes Sciences; det serie tomme RV EEN SES contenant «Spolia Atlantica. Kolossale Blæksprutter fra det nord- lige Atlanterhav» (Céphalopodes gigantesques de 'Océan Atlan- tique du Nord) par Jap.Steenstrup, et 6? série, tome VIII, n? 6 contenant «Undersøgelser over reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler» (Études sur les sommes de puissances réciproques et leur application aux séries et aux integrales) pan Niels Nielsen: En décembre, la médaille d'honneur Madvig a été décernée a M. Ludvig Wimmer pour son ouvrage publié en 1895 et intitulé «De danske Runemindesmærker. I. De historiske Rune- mindesmærker» (Monuments runiques du Danemark. I. Monu- ments runiques historiques). La direction de lå fondation Carlsberg a présenté son rapport sur V'emploi des fonds durant V'année 1896—97 ((31)—(45Y. Le temps d'exercice de M. E. Holm en qualité de membre de la direction expirant le 25 septembre, il a été réélu pour 10 ans. M. Holm a également été réélu, pour le méme låps de temps, membre de lå direction du Musée national et historique de Frédéricsbourg. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 1. Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. Af O. G. Petersen. (Meddelt i Mødet den 17de December 1897). Fi jarves Livsytringer, navnlig de periodiske Fænomener, er langt mindre kendte for Røddernes end for de overjordiske Organers Vedkommende, og især gælder dette Træerne. Dette er ikke underligt; thi enhver lagttagelse over Rødderne kræver paa Grund af disses skjulte Tilværelse en særegen Undersøgelse, medens mange Fænomener i de overjordiske Organers Liv frembyde sig direkte for lagttagelsen, saa at de med Lethed har kunnet blive bekendte i stor Mængde, og det derfor har været forholdsvis let at skaffe sig et nogenlunde sikkert Kendskab til de paagældende Forhold. Dette gælder f. Ex. Løvspring og Løvfald. Men spørge vi Literaturen til Raads om tilsvarende Forhold i Rødderne, vil vi finde, at Meddelelserne herom flyde meget sparsomt og tildels er indbyrdes modsigende, og søger man Oplysning herom hos Praktikerne, synes en bestemt paa Erfaring grundet Opfattelse heraf i Reglen ikke at have fæstnet sig. For den, der ønsker at vide noget paalideligt herom, har der derfor paa Sagernes nuværende Standpunkt ikke været andet at gøre end selv at tage Forholdet op til Undersøgelse. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 1 (9) 0. G. Petersen. Jeg tænker her nærmest paa Tiden for Nydannelse af Rødder, dels Sugerødder, dels Langrødder”), samt paa tidligere anlagte Rødders genoptagne Længdevæst. Men det ligger nær, naar man beskæftiger sig hermed, at tage den anden Side af Rød- dernes Væxt med op i Undersøgelsen og søge at komme til Klarhed over deres Cambiumvirksomhed, Tiden for Aarrings- dannelsen, og se at udrede, hvorvidt paa den ene Side denne staar i Overensstemmelse med Stammens eller Grenenes, paa den anden Side, hvad Forhold den staar i til Kodfrembruddet, eller, som det maaske kortere kunde kaldes, Rodbruddet, og Længdevæxten. Endelig er det faldet mig naturligt hertil at knytte en Undersøgelse af Stivelsens Optræden i Rødderne, ogsaa særlig til Sammenligning med tilsvarende Forhold i de overjordiske Organer. Men Fastsættelsen af Tiden for Cambiets begyndende og afsluttede Virksomhed fører ind paa lagttagelser over Be- skaffenheden af Grænsen mellem 2 paa hinanden følgende Åar- ringe, hvilken i mange Tilfælde er ikke lidet forskellig i Rod og Stængel, og dermed er vi inde paa en Betragtning af Rodens Struktur; at denne i flere Henseender væsentlig afviger fra Stænglens, bortsét fra den dybere Forskel i Rodens og Stæng- lens primære Bygning, er ret vel kendt; paa den anden Side er de positive Meddelelser herom dog ikke talrigere, end at ny Bidrag eller bekræftende Iagttagelser kan have deres Interesse. Mine Iagttagelser paa dette Omraade stiller jeg foran som en Slågs Indledning til Afhandlingens væsentligere Afsnit, de perio- diske Fænomener. 1. Vedstruktur og Aarringsgrænse i Rødderne. I det følgende er der kun Tale om Rodens sekundære Ved, sammenlignet med Stammens eller Grenenes, og Undersøgelserne 1) En Beskrivelse af Rødderne kommer jeg ikke ind paa, men jeg mener at kunne benytte Udtrykket Langrødder for de Rødder, der nærmest 0] Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 3 er hovedsagelig anstillede paa det Materiale, hvorom der er givet nærmere Oplysning i det følgende Afsnit. Det bedste og udførligste, der er meddelt om Rodveddets Bygning, skyldes Hugo v. Mohl!), og til dennes Undersøgelser støtter sig hvad de Bary hår om dette Emne i sin Anatomi”), d.v.s. for saa vidt angaar Trærødderne. Siden da er det mig ikke bekendt, at der er publiceret noget af Betydenhed herom. Mohl's overmaade grundige Undersøgelser, der tildels er polemisk rettede mod Schacht, er anstillede paa den Maade, at han først meget udførligt behandler enkelte Typer og dertil knytter sammenlignende Betragtninger over de andre. Saaledes er først Abies pectinata udførlig behandlet og Resultatet resumeres som følger: Ædelgranens Rodved adskiller sig fra Stammeveddet ved følgende Forhold. 1. Ved ringere Tykkelse af Aarringene og ved større Blødhed. 2. Ved modsat Bygning af de tykke og tynde Aarringe, idet i Stammen den ydre af tykvæggede Trakeider bestaaende Del af Aarringene udgør en desto større -Del af samme, jo tyndere Aarringene er, medens omvendt i Roden den ydre fastere Del udvikler sig desto. stærkere, jo tykkere Aarringene er, og næsten ganske mangler i meget tynde Aarringe. Det sidste er bestandig Tilfældet i de inderste, ældste Aarringe og gentager sig ved gamle Rødder i deres Periferi. 3. Ved en 4 større radial og !5 større tangential Diameter af de vide Trakeider i Aarringenes indre Del. 4. Ved større radialt Gennemsnit og videre Lumen i Aarrin- genes ydre fladtrykte Trakeider. har til Opgave at udbrede Rodsystemet (Triebwurzeln) i Modsætning til Sugerødder, der er de egentlig næringsoptagende. Mycorrhizer kan opfattes som en særegen Form for Sugerødder. ) Einige anatomische und physiologische Bemerkungen uber das Holz der Baumwurzeln. Botanische Zeitung 1862. 2) De Bary, Vergleichende Anatomie 1877 p. 530. 3 be - 4 0. G. Petersen. 5. Ved større Længde af de Trakeider, der udgøre den inderste bløde Del af Roden. I Tilslutning hertil omtales Skovfyr, Lærk og Rødgran mere kortfattet; de forholde sig væsentlig paa samme Maade. For Løvtræernes Vedkommende omtales først meget ud- førligt Ask (Frazinus eæcelsior) og derefter Bøg (/ Fagus silvatica). Kun følgende skal paa dette Sted nævnes: Veddet ervhos dem begge blødere i Roden end i Stammen, men dette er begrundet i afvigende Forhold. Hos Ask er Karrene i Roden mindre vide end i Stammen, men Cellerne er dér videre og mere tyndvæggede. Hos Bøg er Prosenkymcellerne mere tykvæggede og forsynede med mindre Lumen i Roden end i Stammen, men Karrene er videre og mere tætstillede. Hos Eg er Karrene lige som hos Ask mindre vide i Roden end i Stammen, men de er talrigere og derfor tættere stillede; dertil kommer, at Pårenkymcellerne i Roden er langt videre og talrigere, hvorfor Roden er meget stivelserig. Poppel og Birk har begge videre Kar i Roden end i Stammen, hos Birk er tillige Prosen- kymcellerne sammesteds videre; det skal derimod ikke være Tilfældet hos Poppelen /Populus tremula). Mohl hår med megen Nøjagtighed maalt Elementernes Vidde i Rod og Stamme og giver Resultaterne i Decimalbrøker med indtil 7 Decimaler; hvor mange Enkeltmaalinger Resul- taterne er byggede paa, angives dog ikke. I det følgende gaar jeg en anden Vei, idet jeg væsentlig indskrænker mig til en Række Type-Afbildninger med tilhørende oplysende Bemærk- ninger; da jeg har særlig Brug for Aarringsgrænserne, har jeg i Reglen valgt at tegne Partier af Veddet, hvor der findes saa- danne. Ved at tegne opnaar jeg i alt Fald at gøre Forholdet anskueligt!), medens de mange store Decimalbrøker ikke såa godt egne sig hertil. 1) Det er egentlig heri, at de i dette Afsnit givne Meddelelser om Veddet søge deres Berettigelse, da de ikke give noget væsentlig nyt. å Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. Først nogle Bemærkninger om Naaletræerne. At hos disse Veddet vel i Reglen er blødere i Roden end i de over- jordiske Organer, er begrundet i de i det hele videre Trakeider, hvilke ogsaa er længere, samt deri, at Høstlaget bestaar af Trakeider, der nok er noget fladtrykte, men ikke nær saa tyk- væggede som i Stamme og Grene. Mohl sætter !/4 større radial og Y5 større tangential Diameter af de vide Trakeider i Aar- ringens indre Del; dette gælder Ædelgran. At Forskellen kan være meget større, sés af hosstaaende Afbildning af Lærk, der 2000 0000( te 090C (Wdeli OM IJ Hi 4 eee 5 SEES U & Eg ÉN) ( OVS 030 DO GBE SS MWA SD = (u læ ø O el O D G 90 [n x it SS == > N då Q en ore )aQ JO 10 ISO iækele) ea 3 SØG == Sl SA JO Ove os fire (tg) 0 0orSå 30 ES) nel (GF 00 MIG UD T CM nar INN Bé abe UUUDL [cz] og GO0 DOGV0 590 860 OO Jet JUL Q il 600 9 d0 0SeEÆ0 VÆ 00C ) SES | ll (G 018 fi Sig; åd == == == EJ SzæsS EY UC Were IC 000! = 0 007 0Q gla) VU (ad (7 (d] ng 20 od SR SQ ES FEDE LÅ ds: 5 5 73 ØN JUUUUV gå ben ey) h Fig.1. Larix europæa. Tværsnit af Rod (a) og Gren (6), med en 1.47 Fre særskilt lille Figur, for at vise en Harpixgang i Grenen. ogsaa viser, at Harpixgangen er langt større i Roden end i Trakeidernes Længde har jeg paa unge Planter af Grenen. for Rodens Vedkommende 1,03 m. m., for Rødgran fundet Stammens Vedkommende 0,59 m. m., Middeltal af 40 Maalinger. Paa ældre Planter vil de naturligvis være meget længere. Mohl anker over, at Schacht sammenligner Grene med Roden, og hævder, at det bør være Stammen. Jeg tror, han 5 6 0. G. Petersen. har set sig gnaven paa Schacht og derfor absolut ingenting finder godt. - Er det Hovedroden, man har med at gøre, ja saa bør det være Stammen, man benytter til Sammenligning, men er det Rodgrene, maa det være berettiget at sammenligne med de overjordiske Grene. Ligeledes hævder han overfor Schacht, at det ikke er rigtigt, naar denne siger,…at Rodveddet hos Naaletræerne karakteriseres ved, at det fører 2 Rækker Porer paa Trakeidernes radiale Vægge, ihvorvel Mohl indrømmer, at det hyppig er Tilfældet; jeg hår nu sét paa såa mange Radial- snit og Tværsnit af Naaletræer og jevnlig fundet 2 Porerækker i Roden, derimod kun en i Stamme og Grene (undtagen maaské hos Lærk), saa det ikke forekommer mig uberettiget at anføre det som karakteristisk for Naaletræernes Rodved. Den under 2 af Mohl omtalte Forskel mellem Rod og Stængel (slg. p. 3) kan jeg ikke komme ind paa her, men haaber at komme tilbage dertil en anden Gang. Gaa vi derefter over til Løvtræerne, er der naturligvis større Variation i de Forhold, der kan komme i Betragtning. Hvad først Karrenes Vidde og øvrige Forhold angaar, er. det det almindelige, at Rodens Kar er videre samt mere tætstillede, hvorfra, i alt Fald hvad Vidden angaar, Ask og Eg danne en SKG > le E Fake o EN FO e) DB EØ 2 O & C) 8 Q O Se O CD ig ile ao CO UN or O O O00%0 O 099 Dr NEL Sr: ae O 0.0 OD Sp: i iflg d ig gm O 09 2 a Fig. 2. Acer Pseudoplatanus. Ung Plante fra Frederiksværk. Sammenstilling af Kar. a. Stamme, iste Aarring, b. St., Zden Aarr., c. Rod, fste Aarr., d. Rod, den Aarvrr. ” X?. 6 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 7 Undtagelse. I nedenstaaende Figur (2) findes en Sammenstilling af Kar af Acer Pseudoplatanus, der viser en ret betydelig For- skel mellem Stamme og Rod, samt en tiltagende Vidde af Rodens Kar fra Iste til 2den Aarring ligesom i Stammen. I Fig. 3 er Betula verrucosa afbildet. Nærmere i Figurforklaringen. ENØ GOTO O0L > 35 Fig. 3. Betula verrucosa (Frederiksværk). a. Rodens, b. Stammens Kar i deres naturlige Stilling. 5”. a b Fig. 4. Rilamnus catharticus. 2 Aarringe af en fingertyk Rod (a) og Gren (b) med Konturer af Karrene. '. I Fig. 4 er tegnet 2 Aarringe af en fingertyk Rod og Gren af Rhamnus catharticus fra Landbohøjskolens Have. Denne 7 8 0. G. Petersen. | Plante udmærker sig fremfor omtr. alle indenlandske Træer og Buske ved sit ejendommelige flammede Ved, idet Kargrupperne grene sig ud med fuldkommen karfri Pletter imellem; den samme Eiendommelighed genfindes i Roden med betydelig videre. Kar. SOK SER el o OK SOD ' oO00os0Æ WE 28 een Ser 090 9 ONDE Sø op o ao 0 aL Sag OM RÅ Re AT TAS Co G00000 908, I PO0 VD 0 ig we se & i. pOs oo o ge so og i O 00 o O ØD 00 ØD D O 00 fe) (9) OMGDIKS 0 009 o wHo ES) o En CO S0000 3000-00 (2 do o O ro NS O DS Gå o Dres |HI900000 goo > Cx c000 SEES SERENE al 0) 2 o& 009 5 OFRE Å oc e 0 o 0 obeøS (By SEg ne SE sG0R GLS TORE N (e. ORE STE So re O SSG O b a Fig. 5. Ribes rubrum. Tværsnit af Rod (a) og Stængel (6) med Konturer af Karrene. 7". Endelig viser Fig. 5, der er tegnet efter næstyngste samt noget af yngste og tredjeyngste Aarring af en 6aarig Gren og Rod af Ribs, at Rodveddet er langt mere porøst end Stængel- veddet. I flere af de følgende Afbildninger, der tillige skulde vise nogle andre Forhold, vil Karrenes forskellige Størrelse ogsaa kunne sés. Da Rødderne i Almindelighed er tyndere end Stængler af samme Alder, er altsaa Aarringene smallere, og det er saa ret naturligt, at Ledningsbanerne for Vandet maa indtage en større Plads i Forhold til det hele Organ. Hvor Rødder og Stængler af samme Alder er lige tykke, vil alligevel disses Vedcylinder, hvorpaa det jo her kommer an, i Reglen være tykkere, da Røddernes Bark oftest er betydelig tykkere end Stænglens. Men foruden dette er Rodveddet i det hele mere stormasket end Stængelens baade i de mekaniske Elementer, der er forholdsvis 8 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 9 mere tyndvæggede, og i Elementerne for Oplagring af Nærings- stof. Dette vil fremgaa af de lidt: længere fremme afbildede Tværsnit af forskellige Træers og Buskes Rødder og Stængler, der iøvrigt særligt er tegnede for at vise Aarringsgrænserne. Mindst iøjnefaldende er det blandt de valgte Exempler hos Euonymus europæus, og dog vil man af hosstaaende Afbildning oe REE ERE og =05OS 283509 FO ac ro Se Q ore 0 (0SS3OISSE gore FSESØ Ol o OG Eses So DO 00 . BVSEa og ol VOM JSESSE SONS 120 0503000 S2O9%/2 (00SESRSS0 2" Or 0: 5 aa YSS0 o ge 58527599 OlLse Roo) Sea 020 SEAN 905 12200 IO GOT 09229 Va jr 3 20 SØ MI s QWUS Q0 SÆT) 9 SEE S09 NE QL JO VED o DOP Wå = (AS) SOL Sø; SES OK, SE OS plet 0 BASKOS 0/J= 00, z BESET Q.J2 01790 re FS HO SSI -”SO00 SJSFNEN OS 59 eE OVS 10LQ SA AR SES 900 ar Bee) CAC RE OBE DE DS væ SsyYSs S2=z=200o8 FESD SI PESSÆTS a b Fig. 6... Euonymus europæus. Tværsnit gennem en Aarring af Rod (a) og Stængel (6). |, !3>, se, at der ogsaa her gennemgaaende er et andet Forhold mellem Cellelumina og Cellevægge i Roden end i Grenen. Vedtaverne er gennemgaaende længere i Roden end i Stam- men, hvad jeg har overbevist mig om ved Maalinger af en stor Mængde af disse Elementer, efter først at have macereret Veddet i klorsur Kali og Salpetersyre. Karakteristisk for Roden — og tidligere kendt — er end- videre, at Vedparenkymet spiller en ganske anderledes frem- trædende Rolle i Forhold til de mekaniske Celler end i Stænglen; der er baade flere af dem og de er større, og Stivelsekornene 9 10 O. G. Petersen. er ofte betydelig større. Dette vil kunne sés paa de vedføjede Billeder af Eg og Bøg, tegnede efter Præparater af de unge Træer fra Frederiksværk. Fig. 7. Quercus pedunculata. Toaarig Plante. Tværsnit gennem Rod (a) og Stamme (06). ;?”$8, eg Kn (040 NA NE Som DE S Be ave Gør a Fig. 8. Fagus silvatica. Tværsnit fra den yngste Aarring af et 3-aarigt Træ. a Rod, bd Stamme. ?”f, Hertil kommer den langt betydeligere Andél, Marvstraalerne har i Veddets Sammensætning i Roden, sammenlignet med Stænglen, begrundet baade i Elementernes betydeligere Størrelse og i at Marvstraalerne ofte optræde med flere Rækker Celler Et godt Exempel herpaa har vi i 10 i Roden end i Stænglen. Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 11 Rosen, hvorefter nedenstaaende Afbildning er tegnet; paa- faldende er ogsaa her den betydelige Forskel i Stivelsekornenes Størrelse, som nævnt, et ganske almindeligt Forhold. oOo OA o Cc S So00 6 (] ES o 5 LOS DEN ( cc > 20 SO GX LES og SS E D O (SS 5 og SSD fro Q2/| DOC0/0,09 Kb 0 OG KO 25047 0 (ej SØGER FEE HD EDORD 1210) (Ye) J 5 USET a h Fig. 9. Rosa canina. Parti af Roden (a) med en af dens store Marv- 132 straaler og af en Gren (b) med en 3-radet og en 1-radet Marvstraale. !2”. En meget væsentlig Strukturforskel mellem Rod og Stængel har vi endelig i den Maade, hvorpaa en Aarrings Høstved gaar over i den følgende Aarrings Vaarved (Mohl, Russow o. fl.), et Forhold, som jeg lejlighedsvis kommer tilbage til i 3dje Afsnit. Det kan her som almindelig Regel siges, at medens der er en skarpt afsat Grænse i denne Region i Stammens og Grenenes Ved, er der en ofte udvisket Grænse i Rodens Ved, naar vi se bort fra den Grænse, der markeres ved Karrenes Optræden, der iøvrigt ofte heller ikke er saa tydelig i Roden som i Stænglen. Jeg har i nedenstaaende Afbildninger, da Aarrings- grænsen ofte her er vanskelig at finde, gjort den kendelig ved et Kryds. Særdeles iøjnefaldende er Forskellen f. Ex. hos Eg (Fig. 10). Hvor der, som i det afbildede Parti af Roden, ingen Kar findes, er det vanskeligt at faa fat paa Aarrings- grænsen; den ses lettere, naar man ved svagere Forstørrelse overser en større Del af et Snit end naar man fæster sin Op- 11 2 0. G. Petersen. WII lan LN SL | eeeslden 19 SOON ulerlgs me, SES SSME i! An: ly Ben ad REDEN 5 ar BERN . ætas ad b Fig. 10. Quercus pedunculata. Tværsnit gennem Rod (a) og Stamme (b) af en ung Plante." !28, Fig. 11. Fagus silvatica. Tværsnit af Rod (4) og Stamme (06) af en ung Plante. Må, mærksomhed påa- en enkelt lille Region. Ogsaa hos Bøg (Fig. 11) er Forskellen i denne Henseende ret anselig, ligesom Strukturforskellen baade her og hos Eg er stor. — Tilsvarende Forskelligheder findes hos Birk (Fig. 12). Paa det- hosstaa- ende Billede af Poppel (Fig. 13) ses baade en overmaade stor Forskel i Strukturen i det hele og i Åarringsgrænsen. Denne er ret kendelig i Grenene baade ved de ydre Elementers Affladning og ved at Karrene efterhaanden er bleven meget 12 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 13 NÆR N/A UL SON) res JE xo L SES BOSS IE %/5 96 ingen Nyudvik- ling iagttaget eller ialtfald kun ret ubetydelig. 11/6... Sugerødderne har hist og her begyndt at frembyde hvide Spidser med let iagttageligt Cellenet paa Overfladen. 1/7. Stilstand i Udviklingen. 25/8. Ret livlig Væxt i Langrøddernes Spids samt Dannelse af ny Langrødder, dog i Forhold til Rodens svage For- grening i det hele. Mycorrhizerne ogsaa i Brud, staa ved deres første Dannelse let kendelige ved deres korte tykke gaffelgrenede Form samt ved deres fra Begyndelsen svampedækkede Overflade. 26/8, Rodspidserne hist og her endnu i Væxt. Mange tæt koralagtig grenede friske Mycorrhizer. 23/10... Omtrent som >%/9, snarere Standsning i Udviklingen. PÅ) 26 O. G. Petersen. 28/14, Rødderne vise i det ydre fuldstændig Stilstand. Fra Landbohøjskolens Have. 26/11 96 og "3 97. I den ydre Udvikling Stilstand. S/4,. Ganske korte frisk frembrudte hvidlige Rodspidser ret talrige. 6/5. Udviklingen synes fortsat saa smaat; ogsaa Langrødder befinder sig i Længdevæxt, men der er i alt Fald ikke det øjeblikkelige Liv i Udviklingen som samtidig hos Rødgran. 576, Langrødderne befinder sig i livlig Længdevæxt (uden Hyfe- overtræk). Ogsaa i Smaarødderne findes der Udvikling endnu. %7.. Hist og her endnu en hvid Rodspids. 26/8, En efter den fattige Forgrening livlig Udvikling i Rød- derne, baade af Langrødder og Mycorrhizer. 27/0... Langrødder og Mycorrhizer befinder sig i livlig henholds- vis Væxt og Nydannelse. 28/10... Rodudviklingen standset. Rødderne hos Bjergfyr har noget vist straltet og fattigt ved sig, begrundet i den sparsomme Forgrening af de finere Rodgrene; påa Grund af det ringere Antal af disse bliver Materialet derfor mere ufuldstændigt og Tilfældigheder kan lettere gøre sig gældende; maaske dette ogsaa er Grunden til, at jeg ingen Nyudvikling af Rødder ved Foraarstid kunde paa- vise hos de unge Planter fra Frederiksværk. Af de foreliggende Undersøgelser fremgaar dog tilstrækkelig tydeligt, at der i Maanederne August og September finder et Rodbrud Sted, samt at dette ikke fortsættes Vinteren igennem. Lærk (Larix europæa). Et stort Træ fra Landbohøjskolens Have. 8/3 97. Ikke Spor-til Nydannelse af Rødder. 7/4. Alle, selv de fineste, Rødder af en kraftig og mørk rød- brun Farve — intet Rodbrud. 5/5. Meget livlig Rodudvikling; såavel Dannelse af ny som 26 vo -—1 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. Længdevæxt af de forhaandenværende. De nyudviklede Rødder og Rodender uden Hyfeovertræk. 4/6... Fremdeles livlig Udvikling i Rødderne, bestaaende dels i fortsat Længdevæxt af de 5/5 dannede, og dels Frembrud af ny Rødder, dog vist navnlig det første. 7/2... Udviklingen i Rødderne standset. 75/8, Ny Udvikling af Rødder, øjensynlig i sin første Begyndelse. 25/9, Et egentligt Rodbrud synes standset, men der finder en livlig Væxt Sted i Spidsen af de smaa Rødder. 27/10... Ingen Nydannelse af Rødder, og Væxten i Spidsen af de smaa Rødder i Færd med at gaa i Staa. Vi vil "derefter gennemgaa et Par Exempler fra Løv- træerne og begynde med Bøg Fagus (silvatica). To-aars Planter fra Frederiksværk. 7/12 95, "2 og &/3 96. Mer eller mindre fuldstændig Stilstand i Udviklingen. 7/4... Rødderne mange Steder med meget fine, hvidlige et Par Millimeter lange Grene; disse mangler alle fuldstændig Rodhaar, synes derimod besatte med Svampehyfer paa Over- fladen. 20/5... Omtrent som 7/4, og lignende Forhold iagttoges "11/6, 1/7 og 75/8, dog saaledes, at man faar det Indtryk, at Rodudvik- lingen, uden helt at gaa i Staa, taber i Intensitet. 26/9, Sugerødderne mange Steder i Væxt og Udvikling, ganske uden Rodhaar. Svampemyceliet synes at følge Røddernes Udvikling Skridt for Skridt. 28/10... Rodbruddet synes ophørt, men Rødderne i det hele endnu i Væxt. 23/11, - Langrødderne hist og her ganske med Udseende af at befinde sig i Længdevæxt; de kan voxe ud til flere Centimeters Længde, inden nogen Forgrening finder Sted. Ligesom de er uden Svampeskede, er de ogsaa ganske uden Rodhaar; deres Opgave er aabenbart væsentlig kun at 27 928 0. G. Petersen. udbrede Rodsystemet. Paa dem findes der hist og her fine indtil over 1 Centimeter lange Rodgrene, forsynede med Kodhaar og uden Svampeskede; saavel disse som My- corrhizerne, hvis Grene sjældent er over et Par Mm. lange, i Væxt. Mycorrhiza-Grenene fra første Færd dækkede af Svampekappen. Et større Træ fra Landbohøjskolens Have. 26/11 96. Fra de større Rodgrene udgaar Langrødder, der voxer rask i Længden og paa en lang Strækning er ugrenede; de er uden BRodhaar og Svampeskede. = Disses Siderødder fremkomme sparsomt, undertiden i en Afstand fra Moder- rodens Spids af indtil 1 Decimeter, og er fine, i det fore- liggende Tilfælde uden Rodhaar og Svampeskede; fra disse udgaar da senere Mycorrhizerne. Længdevæxten i Lang- rødderne og disses fine Grene synes ikke standset. 3/3 97. Intet Rodbrud og heller næppe nogen Længdevæxt. 6/4. Alt, hvad der findes af Smaarødder, er indhyllet i et tykt Svampefilt. Man faar ikke noget bestemt Indtryk af en Nydannelse af Rødder. 5/5... Ingen Nydannelse af Rødder. ?/6... Ganske enkelte friske Mycorrhizer, men iøvrigt ingen Nyudvikling i Rødderne. 7/7... Ret mange tilsyneladende friske Mycorrhizer. ere Alt in Hvile mit detsydre: 24/0, En ret livlig Udvikling af friske Sugerødder, der hoved- sagelig har Karakter af Mycorrhizer. 26/19... Den livlige Rodudvikling er endnu i fuld Gang. Der er sikkert kommet ny Rødder frem siden >%/9. Der er, som man ser, en næsten fuldstændig Overens- stemmelse i lagttagelserne over begge Sæt Rødder fra November, som i det hele deri, at den livligste Rodudvikling finder Sted om Efteraaret. Med Hensyn til Røddernes første Udvikling er der nogen Usikkerhed eller Uoverensstemmelse, idet Rødderne af de unge to-aars Planter kom ret rigelig frem i April, 28 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 29 medens det hos det ældre Træ navnlig var i Juni og Juli, at der var lidt Liv; men i begge Tilfælde begyndte den livlige Udvikling om Efteraaret efter en Stilstandsperiode. Resa havde ogsaa iagttaget en Foraars- og en Efteraarsperiode hos denne Plante (pag. 16). Eg (Quercus pedunculata). To Aar gamle Planter fra Frederiksværk. 7/12 95. De fineste Forgreninger med en tyk Svampeskede. Udviklingen synes standset. 4/5, &/r og 7/4 96. Endnu intet Rodbrud. 20/5, og "1/6 var der lidt Liv i Rødderne. 1/7, 75/8 og ?/9. Intet Frembrud af Rødder. 23/10, Enkelte Steder frembrudt friske Langrødder fra Hoved- roden. Sugerødderne i Frembrud og Væxt, men fra Be- gyndelsen af beklædte med en Hyfekappe. 23/11. Udviklingen af Langrødder synes standset. Mycorrhizer synes endnu i Udvikling. Et ældre Træ i Landbohøjskolens Have. 30/13 96. I det ydre ingen Nyudvikling. 3/3 97... Næppe nogen egentlig Nyudvikling. Hist og her op- trædende hvidlige Smaarødder er tæt dækkede af en Svampe- skede og ser ved nøjere Betragtning ikke ganske friske ud. "/a... Hist og her frisk frembrudte eller forlængede smaa Suge- rødder. 6/5... Ingen Nyudvikling af Rødder. 5/6, Der findes hist og her hvide Smaarødder, som næppe er meget gamle. 9/7, Udviklingen standset. 26/8, Meget livlig Udvikling af ny Rødder, Skridt for Skridt omspundne af Hyfer. 27/9... Endnu en ret livlig Udvikling af Sugerødder. 28/10. Udviklingen lokalt fortsat. Paa dette sidste Materiale begyndte altsaa Efteraarsudvik- lingen allerede i August, medens den paa de unge Planter 29 30 O. G. Petersen. først begyndte i Oktober. Foraarsperioden var i begge Til- fælde ret svagt markeret. BResa's Foraarsperiode faldt i Juni, Efteraarsperioden i September og navnlig i Oktober. Den sene Foraarsperiode sætter han i Forbindelse med Egens Til- bøjelighed til at danne Sommerskud, hvad der maaske næppe er Grund til. Birk (Betula verrucosa). Toaars Planter fra Frederiksværk: 7/12 95... Rødderne i Hvile (lagttagelsen ufuldstændig). 4/9, &/3 og 7/4 96. Ingen Forandring. 20/,.. Rødderne nyforgrenede. Denne Udvikling er rimeligvis allerede begyndt i April, da den gør Indtryk af at nærme sig sin Afslutning. Sugerødderne beklædte med dels lange henvisnende, dels korte og saftspændte BRodhaar mellem hverandre. 11/6... En Nydannelse af Sugerødder har næppe fundet Sted siden ”%/5; de fleste fine Rødder er brune. 1/1... Ingen lagttagelse. 25/8, Ingen Nydannelse. 26/8, Saavel længere Sugerødder uden Svampekappe som Mycorrhizer er komne frem. 23/10... Langrødder og Mycorrhizer i livlig Udvikling. 23/13. Udviklingen af Langrødder er vel hovedsagelig standset ; derimod er Udviklingen af Mycorrhizer fortsat og til Dels endnu livligt i Gang. Et ældre Træ fra Landbohøjskolens Have. 26/14 96. Nydannelse synes ikke at gaa for sig. ”is og 7/497. Ikke Spor af Længdevæxt i eller Frembrud af Rødder af nogen Årt. 575, Ny Rødder i, Frembrud, ældre i Længdevæxt, med og uden Svampehyfer, alle uden Rodhaar. 4/6... Rodudviklingen fremdeles meget livlig, har sikkert navnlig bestaaet i Længdevæxt af de før %/5 fremskudte ny Rødder; disse fremdeles for en stor Del uden Svampeskede. = Der- 30 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 31 imod forekommer ret rigelig Rodhaar, dog temmelig langt fjernet fra Rodspidsen. 8/7, Der findes endnu ret livlig Rodudvikling; de finere Rødder og Rødderne i det hele uden eller næsten uden Rodhaar. 26/8, Rodudviklingen fuldstændig standset. — Smaarødderne brune, indhyllede i en Svampekappe. 25/8, En særdeles livlig Rodudvikling; utallige ny smaa Suge- rødder, ogsaa ny Langrødder samt Længdevæxt i ældre Langrødder; de ny Sugerødder i Reglen fra Fødselen af overspundne af Hyfer. 27/10... Om der end ikke findes saa mange ny Rødder som ?”5/9, er der dog endnu en ret livlig Udvikling. Poppel (Populus alba). Et meget stort Træ i Landbohøjskolens Have. 8/3 97. Næppe noget frisk Frembrud af Rødder. S/4.. Rigelig Udvikling af friske hvide Sugerødder paa indtil et Par Millimeters Længde. 6/5, Der findes endnu friske Smaarødder, men den livlige Udvikling er standset. 5/6, Hvide Smaarødder findes endnu, tildels ogsaa i Frembrud, dog ingen stærk Nyudvikling siden 8/4. 9/7, Intet Rodbrud. 26/8, Særdeles stærkt Rodbrud og Væxt i Rødderne. 27/9... Nydannelse af Rødder ikke standset, men i det hele mindre livlig end 28/8, 28/10... Rodudviklingen væsentlig standset. Hæg (Prunus Padus). Et ældre Træ i Landbohøjskolens Have. 6/3 97. Mange friske Langrødder i livlig Væxt. BRigt Frem- brud af Sugerødder; disse er lige som Langrødderne uden Svampekappe, men ligeledes ganske uden Rodhaar. "/4.. Mange fine og hvide Rødder; disse dog maaske gennem- gaaende knap saa friske som %3; Frembruddet vel altsaa ikke fortsat. 31 392 0. G. Petersen. 5/5. Ganske enkelte friske Sugerødder, men det hele øjensynlig længere fra Rodbruddet end 7/4. Flere Langrødder endnu med et temmelig friskt Udseende, dog ikke som 8/3. 16. Længdevæxt i og Frembrud af Rødder finder Sted endnu, men ikke nær i. samme Forhold som &/3.. Rodhaar ikke iagttaget. 8/7. Ret livlig Spidsvæxt i og Frembrud af Smaarødder. 25/8, Kun enkelte Steder findes endnu friske Smaarødder. 25/, Livligt BRodbrud: Frembrud af ny Sugerødder, stærk Længdevæxt i forhaandenværende Sugerødder samt i Lang- rødder. Lange Rodhaar forekommer ret almindelig, tildels i bælteformet Anordning. 27/10... Endnu en livlig Udvikling i Rødderne, bestaar dog snarest i en fortsat Udvikling af og Væxt i de 75/9 fremkomne Rødder. I Stedet for at blive ved saaledes, vil jeg samle Resul- tatet af Undersøgelserne over Røddernes Frembrud i 2 Tabeller, der skulde give en Oversigt over disse Forhold. De benyttede Tegn er forklarede ved Tabellerne. Hvor der findes anbragt et ?, betyder det en usikker lagttagelse; en tom Rubrik be- tyder, at der for den Maaned ingen laågttagelse er noteret. Hovedvægten ligger paa Rubrikkerne med et indrammet —+, der angiver Rodbruddet; der har i Reglen ingen Vanskelighed været ved at fastsætte dette, naar der forud har gaaet en Stil- standsperiode, derimod har der undertiden været lidt Tvivl om, hvorvidt der efter en saadan Rubrik blev at anbringe et simpelt eller et indrammet +, da det undertiden kunde være vanske- ligt at afgøre, om en livlig Udvikling i Rødderne stod i For- bindelse med nyt Frembrud eller blot var fortsat Længdevæxt i tidligere fremkomne. Hvor jævne Udviklingsforhold sååledes skal skematiseres, kan der let komme lidt Vilkaarlighed ind, saaledes ved Fastsættelsen af + og 0. Det bedes erindret, at disse Tegn kun sigter til Røddernes Væxt, ikke til deres Funk- tionsevne, hvorom mere senere. 32 33 ræernes Rodliv. ” Nogle Undersøgelser over ! | (e) + | EO (ea "1109£ | | | åg (HH FESH0 (9) (e) O uguertT | + SLED Me BH RE SES En - "1109 Å fø W | R 5 O ER Ea O usurT | + 1109£ | | | O O | O usuerT HH | | — + H år PEER] (eg) ED + H 2 ye S sr må + | En (9) | Oo | O — er rr mm — "qAON "82 UMYO 22 | dos "92 | "Sny "G2 | "ng" ] | Tung "TT | "Te 706 "96SI THrdy "L | "Sy1e "9 …… + tS[99X9 B90ld "+ pueuowu snulg … + BOTJPATIS SNSPY ejenaunpad snatnd snuryæejdopnasg 199V " RSOONIIIA blnjog " ” esouNn[S snufv Io1sJodxo snuser "vejs I Jat SrJoSespasoy 'auloppø4H I p91S Jxæ4opsuæ] zapuy sofopwoaj op 7e "Topijoq +- TOPL 3 ojæn ye sau£s uoJYæsopsuært ye $0 poys Jopunj ey Smku poiqpoy 704ur Ye "zapÅjoq O | "apuoræsuapuvetyioJ I 1xæaospids Jpu£Soq SmXu 50 aoppøyq Je pniqwuorg ysuy 10p£70q | (9681) 2TO4Sa7Ue ja HæASYH OPAL BJ 91pU9S Quercus pedunculata f | is 5 Es: | D (| Stamme . | + | + + | + (e) (0) O ll ! || ! | Fagus silvatica JER: SØG BG oe SEE) 852 Så SE SE 6 rr; O S g ; l Stamme. ... OM) GER rø FRE me E | FEE re) O O | | | E ; (Rode SES ORM] FE TOPER ER OT RSS REE GERE NSE BSA TIR ERR UGE AD VSSE 7 O Picea excelsa | | | | | | | l Stanimerseler | O | (OR DE > + — Fa OR ? O É ENE SE BST ER ORER FEB ERE Klare de BORE Er se o Pinus montana | | | | | | (| Stanmers sea e) | O hes 3 SEE fine 9 | Ø Å | Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 49 ning af Aarringsdannelsen i Roden, der afspejler sig i den i mange Tilfælde vage Aarringsgrænse sammesteds, er naturligt"). Det maa udtrykkelig fremhæves, at disse Iagttagelser gælder Hovedroden, altsaa Stammens umiddelbare Fortsættelse i Jorden. Tab. IV giver en Oversigt over Cambiets veddannende Virksomhed i Rødderne fra de ældre Træer i Landbohøjskolens Have. Da jeg her havde med 15?) Træer at gøre, kunde jeg ikke overkomme at drage Grenene med ind i Undersøgelsen. Oversigten viser ikke uvæsentlige Forskelligheder fra Tab. III. Saaledes ser vi, at i første Uge af Juni er ikke andre Rødder end Ask, Røn og Hæg kommet i Virksomhed; 7de og Yde Juli er de først omtrent allesammen kommet med; for El har det ikke lykkedes mig åt konstatere Cambiumvirksomhed før i August. Denne Forskel fra Tab. III er med det Kendskab, vi har til Gangen i Cambiets Opvaagnen, netop ganske svarende til, hvad der kunde ventes, nåar vi erindrer, at vi i det ene Tilfælde har med ganske unge Planters Hovedrødder, i det andet med større Træers mindre Rodforgreninger at gøre (smig. pag. 42). Ogsaa her fortsættes GCambiumvirksomheden i Al- mindelighed September Maaned igennem, maaske i et enkelt Tilfælde ind i Oktober. Jeg ser ingen Grund til at anføre Enkeltheder af mine Optegnelser om Cambiumvirksomhbeden; Tabellerne III og IV, der er Resultatet af en Mængde, ofte ikke ganske lette Enkelt- undersøgelser, giver de vigtigste Træk i Udviklingen. Det er det, der foreløbig er mest Brug for, og det er mig en Til- fredsstillelse, at de i væsentlige Punkter fører til samme Resul- tater som tidligere Undersøgelser. Jeg vil her navnlig frem- hæve de 3 Forhold: Cambiets senere Vaagnen om Foraaret og længere vedblivende Virksomhed om Efteraaret, samt den, 1) Cfr. ogsaa Russow, Il. c. pag. 388. ?) Ælmen er ikke taget med i denne Tabel, da der fandtes for mange Spørgsmaalstegn i dens Rubrikker. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 49 4 50 0. G. Petersen. i alt Fald for ældre Træers yngre Rødder, kortere Periode for Veddannelsen i Roden (smilg. Tab. IV). Med Hensyn til Cambiumvirksomhedens Forhold til Rod- bruddet og Røddernes intensive Længdevæxt ses, at den gen- nemgaaende optræder senere om Foraaret, samt at den om Efteraaret vel hovedsagelig standser før det Zdet Rodbrud af- sluttes. Juli Maaned, hvor der er en intensiv Cambiumvirksom- hed i Roden, er en død Tid med Hensyn til Rodbrud og Længdevæxst i Rødderne. 4. Stivelsens Optræden i Rødderne. Med «Stivelsens Optræden» tænkes her nærmest kun paa dens Forhold i Roden om Vinteren og ved Løvspringstid. Herom, det vil sige om dens eventuelle Forsvinden om Vin- teren, troede jeg ikke at have anden Litteratur at henvise til end mine egne faa Bemærkninger i min Afhandling om Stivel- sen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen!), hvor jeg under Henvisning til senere Undersøgelser udtalte, at Rødderne i denne Henseende forholdt sig forskelligt, men i Reglen væsent- lig anderledes end de overjordiske Organer. Først nu efter Afslutningen af Undersøgelserne finder jeg, at Sagen har været i gode Hænder, idet Russow (ll. c. pag. 373) har haft den for. Han siger saaledes: «Sehr auffallend ist das abweichende Verhalten der Wurzeln. Die Wurzelrinde såmmtlicher unter- suchten Lignosen erwies sich im Laufe des ganzen Winters stårkefuhrend», og han anfører et Antal Træer, hos hvilke han har fundet henholdsvis meget eller lidt Stivelse i Rodens Bark om Vinteren. Til Sammenligning med Roden er i det følgende først gjort Rede for Stivelsens Optræden i Stammen, ogsaa for at supplere mine tidligere Meddelelser herom. ]) Overs. over det kgl. d. Vid. Selsk. Forh. 1896 pag. 50. 50 Nogle Undersøgejser over Træernes Rodliv. O ………% BUuvuow snuig 2 88 ]0dX0 BADIG O +++ O O "… + + gædone XIaeT O O "… Bloboepnosg BIUIqoy Es DE HENTET ………… + BorpUuBos snqIos vre t erfojrpueis BILL + +++ +++ + OFC OOS ERE) (eo Mlormolerkerelte SOLE AE NERE] suis ere BOTTBATT ST SENSE "+ ejejnaunpad sn919nt) "” BSOONIIOA BJnJog mede ne BROD] SNnOVv GOT) O DFOVoro'o …… + + JO1S[90X0 SNUIXBlg — FF 44 44 4 4 + 4 + O DEGREES TOLD TO TO ++O0+ »= O snuvjejdopnosg 199V ES UV SS SE 2 ae DSA OSS RSS 4 "140 ”qydog "ny Tap Tung TW Tdy "SIN "qAON "298 | "82— FE | "90 —'F2 6-1 Ge "9—' 'g—"'9 '9—"g "08 —"92 "4681 "968ST SELE Fra 2 skeer Dkr nl] "TIL "deg 1 wos ouousog, 'ose suofoysføyoqpueT Bi zoælg, orpjæ pg je uopoy 1 oporog suosjouurepsSurræy "AT "PL 0. G. Petersen. Tab. V. Stivelsens Optræden i Stammen af de unge Planter fra Frederiksværk (1896). + betyder Stivelse rigelig tilstede, O Stivelse manglende eller meget ubetydelig, << Stivelsen i Tiltagende, > Stivelsen i Aftagende, — Stivelseholdighed omtr. som i forr. Rubrik- —Q$QOC—q—Q$Q$Q$&C$CQ$QC ———— 1895. 1896. 7. Dec. ||4. Febr. (6. Marts.| 7. April. | 20. Maj. (11. Juni.| 1. Juli. (25. Aug.'26. Sept.| 23. Okt. (23. Nov. Barker (e) O O (9) Acer Pseudoplatanus Ra: S S SS OR > —= l Meder. + + =S >> == Så JE dt UL KEE ESS: (eg) Fraxinus excelsior j purk 2 E 9 = <= = Er > > z— HNG 3 + En + + Sa RS … æ + + An USER SEE oO == H O Alnus glutinosa Jerk GO S | == < < <= " fr ES l Vedr ra te == El ss KAGE + O <æ cd dL Ls zile Er Barker — Er O Betula verrucosa f 3 9 E <= > nm EF | Ve SEEERESE O — + + Big > BG oe O (eg) O — — ——= (ge) Quercus SEE bark 9 G S < ? , (| NVE RE SES SEE —- + LL + + O == ES HO) MS Gerrnr O (e) (e) <& — — = Es == Sk Es HELER: =— == <= == ix 5 Pinus montaåna f Bark S 2 EL > lee rr (e) (e) (9) (O) (e) (9) <= = = > Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 5 == 5 Tab. V viser os Stivelsens Optræden i Stammerne af de 8 unge Træer fra Frederiksværk Planteskole. Lad os først be- tragte Kolonnerne for !/7, 75/8, ?6/9 og ?”3/10;- disse viser os det største Indhold. af Stivelse, der dog mod Slutningen af Perioden i flere af dem er begyndt at svinde i Barken, hos Ask, som det synes, allerede ?5/g, >2/1, findes der allerede ikke længer Stivelse i Barken og hos Birk er den begyndt at svinde i Veddet; hos de to Naaletræer har der overhovedet ikke været fuld Stivelsemængde. Gaar vi derefter tilbage til Iagttagelsens Begyndelse ”/12 95, viser Rubrikkerne os Stivelsemangel i Barken hos de 7 Træer, hos Birk og de to Naaletræer tillige i Veddet. Det samme Forhold hersker væsentlig ”/2. Af Kolon- nen for &/3 ser vi, at Stivelsen er begyndt noget tidligere at regenereres end efter mine Iagttagelser fra 1895; Vinteren var det Aar meget stræng. 7/4 er, som man maatte vente, Rege- nerationen bleven livligere, og endelig ser vi af Kolonnerne for 7/5 og 1/6, at fuld Stivelseholdighed ingenlunde opnaas om Foraaret, inden Stivelsen atter ved Løvspringet tages i Brug; herpaa har jeg gjort opmærksom i min tidligere Af- handling (l. c. pag. 64), og det forekommer mig, at denne Kendsgerning ikke er uden Interesse. I Juli og August ind- træder da, som vi før saa, Stivelsemaximum. Tab. VI viser Stivelsens Optræden i Rødderne af de samme unge Træer. Hos Birk ser vi sent paa Efteraaret en Aftagen i Stivelsen, der fører til fuldstændig Stivelsemangel i December, men iøvrigt er Billedet, vi faar af Stivelsebevægelsen hos denne Plante, saa uroligt, at jeg maa antage, der har været tilfældige Omstændigheder paa Spil. Endvidere viser Løn en Aftagen af Stivelse i Oktober og November og Stivelse- mangel i December. Men ellers ser vi, at der er en væsent- lig Forskel fra Stammen, idet en Forsvinden (Forvandling) af Stivelsen i Barken gennemgaaende ikke finder Sted om Vin- teren, "som man ser, det samme Resultat, som Russow var kommet til... En Sammenligning af Kolonnerne ?%/5 og %/6 for 53 O. G. Petersen. 54 Tab. VI. Stivelsens Optræden i Hovedroden af de unge Planter fra Frederiksværk (1896). Tegnene som i Tab. V. 1895. 1896. 7. Dec. (4. Febr. (6. Marts.| 7. April. 20. Maj. (11. Juni.| 1. Juli. (25. Aug./26. Sept.| 23. Okt | 23. Nov. fBårk...... oo == ER E> (e) re) <= Eng S ES == Acer Pseudoplåtanus É "arb Ree REN SE Se AH] FO RE RR RE Ra eg TE > 2 f Bark SEES ke 2 + + + + (e) ze) aL =HL TE ejs JE Fraxinus excelsior : Hr ar Een Fe er aL =t Oro Fig åre ap id LL å f Bark...... + | + + + (e) re) > < o =< 55 <= SIE => Betula verrucosa HV BER (e) SE > => <€ <= £ f Barks SR + — — + + (e) < | Bak 5: + aL ls at aL, =5 kk d= zæ ss ce Picea excelsa ME (ES SE. — + + + o & — == == zS Pinus montana Jf Er. «g Ek ik t ig LÅ Se É E Ok dg vere. se + + + + => (e) == < < + Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 55 Stammen og Røden har Interesse, da den viser, at- der ved Løvspringet bliver gjort stærkere Angreb paa Stivelsen i Roden end: i Stammen. " Disse to Resultater mener jeg at være de væsentligste, der er vundne ved lagttagelsen af Rodens Stivelse, sammenlignet med Stammens. Dette støttedes i det hele ogsaa ved lagttagelserne over de 15 ældre Træers Rødder fra Landbohøjskolens Have. Birken var ogsaa her ganske uden Stivelse i sine Rødder ved Vin- terens Slutning; Lønnen havde paa denne Tid stivelsefri Bark, og det samme var Tilfældet med Hæg og Rødgran. Ellers tydede alt paa, at Stivelsen forblev i Ro om Vinteren. Tiden for Stivelsens Opløsning og Forsvinden ved Løvspringet var maaske gennemgaaende rykket lidt længere frem end hos de unge Planter. Bøgen viste sig ogsaa her gennemgaaende fattig paa Stivelse i Barken, noget, der synes at være alminde- ligt høs denne Plante. Linden viste rigelig Stivelse baade i Bark og Ved hele Tiden, ogsaa i Maj og Juni, men mulig dette ikke har været normalt. Det i de foregaaende Linier behandlede Emne er af en ret omfattende Natur, såa at der foreløbig ikke godt kan være Tale om andet end mindre Bidrag til dets Behandling, og mere gør denne Meddelelse ikke Fordring paa. Visse Træk i vore Trærødders indre og ydre Udvikling synes dog efter- haanden at træde lidt tydeligere frem åf Taagen, hvori de har været indhyllede; at dette gaar med én vis Langsomhed, er begrundet i Forholdenes Natur; thi der kan kun overses saa lidt ad Gangen, og Faren for at skuffes af individuelle Til- fælde er derfor forholdsvis stor. Her trænges derfor stadig til ny Undersøgelser. Naar f. Ex. Mohl, om hvem ,vi ikke. har Ret. til, at an- tage, at hans Undersøgelser ikke er paalidelige, er den første, 55 0. G. Petersen. Går (nm der har gjort lagttagelser over Rodens Cambiumvirksomhed, og har set denne fortsat indtil Vinterens Slutning, saa har der maattet flere Forskeres Undersøgelser til for først at gøre lagttagelsens Almengyldighed tvivlsom og dernæst at gøre det utvivlsomt, åt der var iagttaget Fænomener, som ikke har været Udtryk for det, der sædvanlig finder Sted. Saaledes med Rodbruddet. Saa længe der kun forelaa 2 speciellere Undersøgelser over dette Emne og disse gik hin- anden imod, kunde det være vanskeligt at tage Parti; jeg an- tager, at det efter de her forelagte Undersøgelser vil kunne gøres med mindre Betænkelighed. Og endelig kan Russow's i et mindre kendt Tidsskrift publicerede og derfor mindre paaagtede lagttagelse over Rod- barkens Stivelse i Vinterperioden kun komme des bedre til sin Ret efter den her meddelte selvstændige Undersøgelse. Naar vi hævder en vis Periodicitet i Dannelsesvævenes Virksomhed") i Roden, maa vi imidlertid indrømme, at de for- skellige Faser gennemgaaende træder i mindre skarp Modsæt- ning til hverandre end i Stamme og Grene, hvilket jo ikke er andet end hvad man maatte vente. Fremdeles maa vi heller ikke se bort fra, at der endnu kun er undersøgt et meget begrænset Antal Arter, hvilket dog skulde synes at være tilstrækkelig stort til at fastslaa de almindelig stedfindende Forhold, men paa den anden Side ikke udelukker Muligheden af jævnlige Undtagelser. Hvad der forekommer mig nu mest at trænges lil i disse Spørgsmaal, navnlig for Rodbruddets og Cambiumvirksom- hedens Vedkommende, er Undersøgelser paa ganske faa, maaske ]) Da nærværende ikke er en fysiologisk Afhandling, men en Fremstilling af i Naturen iagttagne Kendsgerninger, maa jeg tage Afstand fra en Diskussion om, hvorvidt visse Forhold er at opfatte som Hvile eller som Uvirksomhed 0. a. m., forud for hvilken der vist nok maa gaa et noget mere indgaaende Kendskab til Fænomenerne i deres rent ydre Fremtræden og indbyrdes Forhold, end vi endnu besidde. 56 Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. 57 kun 1 Træart, men med Hensyntagen til de mange forskellige Faktorer, der kan indvirke paa Plantens Liv, f. Ex. Jord- bundsbeskaffenhed, Varme-, Lys- og Fugtighedsforhold, god eller slet Ernæring, Forhold til andre Planter, Forskellen i Plantens forskellige Regioner 0. s. v. Saa mange Forhold kan der kun tages Hensyn til, naar man reducerer til det mindst mulige Antallet af Arter, der skal iagttages, og jeg er tilbøjelig til at anse Bøgen for ikke just at være den bedst egnede hertil, medens den naturligvis paa Grund af den Lethed, hvor- med Materialet kan skaffes tilveje, særlig indbyder til at benyt- tes til Undersøgelser af denne Art. Som et af de vigtigste i Litteraturen foreliggende Arbejder, hvortil ny Undersøgelser over Rodens som i det hele Træernes Livsforhold, navnlig saa vidt angaar de indre Organer, har at støtte sig, ansér jeg Russow's ovennævnte gediegne og indholdsrige Undersøgelser. 38 0.-G. Petersen. Etudes sur les phénoménes vitaux des racines des arbres. Par O.-G. Petersen. Résumé. (Présenté å la séance du 17 décembre 1897.) be renseignements que nous fournit la littérature botanique sur les phénoménes vitaux périodiques des racines de nos arbres forestiers, sont trés rares et partiellement contradic- toires, et cela est vrai surtout de la formation de racines nou- velles et de Pallongement repris dans celles qui existent déjå. Mais Vactivité du cambium et les conditions de 'amidon méritent aussi d'étre étudiées, et en téte de la présente étude j'ai placé quelques observations sur la structure du bois dans la racine et notamment sur la limite de la couche annuelle. C'est particuliérement Mohl!) qui a étudié ces derniers points. Les différences résident surtout dans ce que les vais- seaux sont plus larges et plus nombreux, å l'exception de ceux du Chéne et du Fréne; qu'en somme les éléments søont plus amples et ont les cloisons plus minces; que les tissus pour la substance de réserve l'emportent sur les éléments mécaniques, et que les rayons médullaires occupent un espace relativement plus grand. La limite de la couche annuelle est plus effacée que dans les organes aériens; quelquefois il est méme impossible de la voir. Comme il n'existe presque pas de figures représentant cet état de choses, j'ai donné, dans le texte danois, une série de figures auxquelles on voudra bien se reporter. Dans toutes ces figures, & désigne la racine, 6 1) Botanische Zeitung 1862. Études sur les phénoménes vitaux des racines des arbres. (457; os le tronc ou la branche, excepté dans la fig. 2, ou a repré- sente la 1”? couche annuelle du trone, 6 la 28 couche annuelle du tronc, é€ la racine, 1”? couche annuelle, d la racine, 2€ couche annuelle (vaisseaux). La fig. 6 présente, å titre d'exemple, une différence assez faible entre racine et tronc. En outre, dans la plupart de ces figures, on trouve la limite de la couche annuelle nettement indiquée au moyen d'une croix (x). Dans les fig. 17—20, on trouve représentée comme appen- dice une coupe transversale de la racine et du tronc de quel- ques arbres, afin de montrer que le stéréome de lF'écorce de la racine est plus clairsemé et que ses éléments constitutifs sont plus lårges que ceux du tronc. Concernant la formation des racines de nos arbres, on ne dispose que de deux mémoires, savoir de MM. Resa?) et Wieler?), et ces mémoires se contredisent un Vautre. Le travail le plus récent sur la biologie des arbres forestiers, savoir Bau und Leben unserer Waldbåume par M. Busgen 1897, relate les opinions de Resa et de Wieler, mais sans se prononcer en faåveur ni de Vun ni de Vautre. Resa soutient que le développement des racines comporte une périodicité qui différe toutefois des périodes des organes aériens. Une formation de racines a lieu au printemps avant I'épanouisse- ment des feuilles ; aprés une tréve, il y en a en automne une nou- velle qui peut se prolonger dans Vhiver, «qui est ici un fac- teur seulement de retardement, et non de clåture réelle». Toutefois, chez les Coniféres, il y aurait un repos hivernal prononcé. Par contre, Wieler soutient que la formation de racines a surtout lieu au printemps, coincidant avec V'épanouis- sement des feuilles, et qu'il peut y avoir aussi formation de racines å d'autres temps, tout en niant qu'une formation de racines s'effectue en automne. Resa se prononce pour une division du travail en ce qu'iil fait séparer les deux formations de racines å l'épanouissement des feuilles. Wieler nie cette division du travail. , aåmidon diminuant; —, teneur en amidon égalant å peu prés celle de la rubrique précédente. Le tableau V montre les conditions de l'amidon dans le tronc. Jetons d'abord un coup d'æil sur les colonnes relatives aux "/7, ?5/8, 26/9 et 73/16. Ces colonnes nous montrent la plus grande teneur en amidon, qui toutefois, vers la fin de la période, a commencé å diminuer dans l'écorce de plusieurs des sujets, pour le Fraæinus, parait-il, déjå au ”%/s. Dés le 23/11, il n'y a plus d'”amidon dans Vécorce, et chez le Betula, Pamidon a commencé å diminuer dans le bois; en somme, chez les deux Coniféres, il n'y a pås eu de teneur en amidon compléte. Puis, si nous nous reportons au 7/12 95, commence- ment de I'observation, les rubriques nous montrent le défaut d'amidon dans l'écorce des sept arbres; chez le Betula et les deux Coniféres, également dans le bois. Il en est essentielle- ment de méme le ”/2. Les colonnes du &/3 nous apprennent que la régénération de ”amidon a commencé un peu plus tåt que d'aprés mon observation de 1895, antérieurement publiée, 1) Bulletin de 'Académie Royale des Sc. de Danemark, 1896, p. 50. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 65 5 66 0.-G. Petersen. époque ou Vhiver était trés rigoureux. Le 7/4, comme on devait s'y attendre, cette régénération s'est activée. Les colonnes des ?%5 et 1/8 nous montrent que la teneur en amidon ne devient nullement compléte au printemps, avant Vépanouissement des feuilles, époque ou I'åmidon est de nou- veau utilisé. Aux mois de juillet et d'aout, 'amidon, comme nous venons de le voir, atteint son maximum. Le tableau VI montre les conditions de Vamidon dans les racines de ces mémes huit jeunes arbres. Le Betula nous présente bien avant dans l!'automne une diminution d”amidon qui conduit å un manque d'amidon complet en décembre; mais, du reste, image que ce végétal nous présente du mouve- ment de I'amidon, est assez confuse pour me faire supposer Vintervention de circonstances fortuites. Ensuite I' Acer présente une" diminution d'amidon en octobre et en novembre, et le défaut d'amidon en décembre. Mais autrement nous voyons surgir une divergence essentielle d'avec ce qui se passe dans le tronc; car presque toujours Vhiver ne nous fait assister å aucune disparition (transformation) de P'amidon dans l'écorce. Russow (/oc. cit., p. 373) était arrivé å ce méme résultat. Un rapprochement des colonnes ?%/5 et %/6 pour tronc et racine est intéressant, en ce qu'il montre que, lors de I'épanouisse- ment des feuilles, I'amidon est plus fortement attaqué dans la racine que dans le tronc. A tout prendre, ces résultats furent encore appuyés par les observations faites sur les racines des quinze arbres plus ågés provenant du jardin de 1'Académie d'agriculture. Lå aussi, vers la fin de Vhiver, les racines du Betula manquaient tout å fait d'amidon, comme l'écorce de Acer; il en était de méme des Prunus Padus et Picea excelsa. D'ailleurs, tout portait å croire que V'amidon restait tranquille en hiver. Elle aussi, 'écorce du Fagus se montrait fort pauvre en amidon, fait qui semble ordinaire chez ce végétal. Tout le temps, le 7%/a fit preuve d'abondance en amidon soit dans V'écorce, soit dans le bois, méme en mai et en juin; mais nous sommes peut-étre lå en présence d'une åanomalie. Voici un résumé des observations ci-dessus: 12 Une formation de racines a ordinairement lieu au prin- temps, mais aåassez sporadiquement; car elle embråsse un laps de temps qui va de février å juin; seulement le déve- 66 90 30 40 be 6? 79 89 90 109 Études sur les phénoménes vitaux des racines des arbres. 67 loppement le plus actif se produit en avril—mai, et sera ordinairement terminé avant l'épanouissement des feuilles. En juin et spécialement en juillet, la néoformation cesse peu å peu; juillet surtout est le mois ou, å ce quw'il parait, il se développe le moins d'organes dans les racines. C'est dans les mois d'automne, depuis et y compris aott, mais peut-étre avec la plus grande intensité en septembre, qu'a lieu la plus forte formation de racines; elle peut se prolonger jusqu'en octobre et méme, partiellement, jusqu'en novembre. Les mois d'hiver proprement dits sont généralement témoins d'un arrét, en tant qu'il se manifeste une cessation dans la néoformation des racines. Toutefois l'état de la tempéra- ture semble ici influer un peu plus sur la marche de Pévolution (comp. les recherches de janvier 1898, p. 63). Pactivité du cambium de la racine, en tant qu'elle améne des lignifications, commence ordinairement plus tard que celle des organes aériens. Cela est vrai surtout des jeunes racines d'arbres assez ågés. Mais cette activité du cambium de la racine se prolonge plus avant dans ''automne que celles du tronc et des branches. La période de la formation de la couche annuelle dans la racine devient ordinairement plus courte que celle relative au tronc et aux branches. Lors de la régénération vernale de P'amidon dans le tronc et dans les branches, avant l'épanouissement des feuilles, la teneur en amidon w'atteint ordinairement pas son maximum. Une disparition de l'amidon dans I'écorce des racines, pendant Vhiver, å Pinstar de celle des organes aériens, se produit rarement. Lors de l'épanouissement des feuilles, V''amidon est plus fortement attaqué dans la racine que dans le trone (les essences d'arbres ågés de 2 å 5 ans). Tous les phénoménes mentionnés dans ce mémoire récla- ment toujours impérieusement des études ultérieures, ou il faudra faire la part des nombreux et divers agents capables d'influer sur la vie de la plante, tels que la nature du sol, tout ce qui se rapporte å la chaleur, å la lumiére et å I'hu- 67 5" 68 0.-G. Petersen. Phénoménes vitaux des racines des arbres. midité, V'alimentation bonne ou mauvaise, les relations avec dautres végétaux, etc. Je regarde le solide et profond ouvrage de Russow, ci-dessus cité, comme un des plus importants travaux sur lesquels doivent se baser de nouvelles recherches sur les conditions vitales internes de la raåcine comme aussi, en somme, des arbres. Musée botanique de 1'Académie d'agriculture, Copenhague, en décembre 1897. 68 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. Nr. 1. Om Adskillelse af en naturlig Helium forbindelse under Lys- og Varmeudvikling. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet den 14de Januar 1898.) I Kryolithlejet ved Ivigtut i Sydgrønland findes et Mineral i større Mængde, hvis kemiske Hovedbestanddel er Fluorcalcium, men som tillige indeholder et Par Procent Fluorforbindelser af de sjeldnere Metaller, som høre til Cerium- og Yttriumgrupperne, Det krystalliserer regulært, dog ere vel udviklede Krystaller meget sjeldne. Mineralet hører altsaa nærmest til Gruppen Yttrocerit; dets Farve er mørkebrun, mindende om Jerntveilte. Da jeg for en Snes Aar siden underkastede dette Mineral en kemisk Analyse, blev min Opmærksomhed fængslet af et mærkeligt Fænomen, som Mineralet viser, naar det i pul- veriseret Tilstand bringes i en svagt glødende Platinskaal. Hele Pulveret geraader da pludselig i Glødning, idet det udstraaler et intensivt Lys, hvis Farve er skinnende som Guld. Naar denne pludselige Lys- og Varmeudvikling efter faa Øjeblikkes Forløb er ophørt, lader den sig ikke atter fremkalde. Mineralet maa altsaa derved være undergaaet en blivende Forandring. Jeg kunde dengang ikke danne mig en fyldestgjørende For- klaring om Aarsagen til denne ejendommelige Fremtoning; det var ikke noget almindeligt Forbrændingsfænomen; thi Mineralet 1 70 Julius Thomsen. forholdt sig paa samme Maade i det lufttomme Kum som i Luften, og nogen Vægtforandring af Stoffet ved Glødningen kunde ikke paavises paa en fyldestgørende Maade. Jeg tænkte da, at Aarsagen maatte være en intermolekulær Forandring af Stoffet, og at Fænomenet kunde sammenstilles med de naturlige Flusspatharters Lysning ved Opvarmning. Professor William Ramsays Opdagelse af det nye Grund- stof «Helium» i Aaret 1895 og Paavisningen af dette Stofs Nærværelse i: den Luft, som en Del Mineralier udvikle ved Glødning af samme eller ved Opvarmning med Svovlsyre 0.S5.V., henledede paany min Opmærksomhed paa det omtalte Fænomen. Det var mig nemlig klart af Resultaterne af Ramsays Under- søgelser, der paaviste Heliumets fuldstændig indifferente Karak- ter, at de naturlige Forbindelser, i hvilke Helium maa være til- stede i Mineralierne, maatte dekomponeres ved Opvarmning under stærk Varmeudvikling; thi Heliumforbindelserne maatte utvivlsomt være endothermisk dannede. Det stærke Varme- og Lysfænomen, som det omtalte Mi- neral viste ved Opvarmning, foranledigede mig derfor til at prøve, om det indeholdt dette nyopdagede Grundstof, og Under- søgelsens Resultat bekræftede fuldstændig min Formodnings Rigtighed. Nogle foreløbige Forsøg viste, at Mineralet, opvarmet i lufttomt Rum, udviklede Luftarter, i hvilke Spektroskopet uden Vanskelighed paaviste Tilstedeværelsen af Helium, dog blandet med Kulstofforbindelser og Kvælstof. For at faa Helium i nogenlunde ren Tilstand, blev Mineralet ved de senere Forsøg opvarmet i findelt Tilstand, blandet med Kobberilte. Det viste sig da, at der blev dannet Vand og Kulsyre, som let kunde optages af .Kalihydrat og Føosforsyreanhydrid,.og at den Luft, som ikke blev optaget, indeholdt Helium i saa stor relativ Mængde, at den ved Spektroskopets Hjælp strax viste et stærkt Heliumspektrum, uagtet Luften tillige indeholdt lidt Kvælstof og Brint. Det er en Selvfølge, at samtlige Operationer, Glødningen 2 Om Adskillelse af en naturl. Heliumforbindelse nu. Lys- og Varmeudvikling. 71 af Mineralet og Luftarternes Absorption, blev udført i luft- tomme Rør. Den fremkomne Helium-holdige Luft viste i Spektralrøret det interessante Fænomen, at Lyskappen omkring den negative Elektrode gav et næsten ublandet Helium-Spektrum, medens Lyset ved den positive Elektrode ikke viste Tilstedeværelse af Helium, men lidt Kvælstof og Kulstof; i selve Kapillarrøret viste sig de blandede Spektrer. Ved disse kvalitative Forsøg var det selvfølgelig tilstrække- ligt at rense de udviklede Luftarter for Kulsyre og Vanddamp; men det er min Hensigt at udføre en Del Undersøgelser med store Mængder af Mineralet for derved at opnaa en kvantitativ Bestemmelse af Mængden af Helium i Forhold til de samtidigt udviklede Luftarter, og om muligt komme til Kundskab om Sammensætningen af den Forbindelse, hvis ene Bestanddel er Helium, og hvis øvrige Bestanddele synes at maatte blive Kul- stof og Brint. Det iagttagne Fænomen, den stærke Lys- og Varmeudvikling ved Mineralets Ophedning og den samtidige Udvikling af Helium, forekommer mig imidlertid at frembyde saa stor Interesse, at det kan forsvares at meddele dette Re- sultat af den kvalitative Undersøgelse og ikke opsætte samme til Afslutningen af den langvarige kvantitative Bestemmelse. Det er en Selvfølge, at det Spørgsmaal maatte paatrænge sig mig, om ikke det Lysfænomen, som man iagttager ved Ophedning af almindelig, naturlig Flusspath, skulde have en lignende Aarsag som det omtalte; thi ogsaa Flusspath viser det ejendommelige Forhold, at naar Lysfænomenet engang har været fremkaldt og naaet sin Afslutning, kan det ikke atter fremkaldes. Jeg undersøgte derfor forskellige Prøver af kry- stalliseret Flusspath paa den omtalte Maade og iagttog, at ogsaa disse Stoffer udvikle en ret betydelig Mængde Luft ved Ophedning med Kobberilte; den udviklede Luft bestod væsentlig af Kulsyre, Vanddamp og lidt Kvælstof, men inde- holdt ikke Helium. Lyset, som det opvarmede Mineral frem- 3 72 Julius Thomsen: Om Adskillelse af en naturlig Heliumforbindelse. bringer ved Ophedning, har ogsaa en anden Farve, det er i Reglen blåat, medens det grønlandske Mineral giver et intensivt gult Lys. Denne Forskel kunde maaske finde en Forklaring i den Retning, at det er de tilstedeværende sjeldnere Jordarter, som ere Bærere for det i det grønlandske Mineral paaviste Helium. Senere Undersøgelser over dette Æmne ville vel nok give Op- lysning om Rigtigheden af denne Anskuelse. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. Nr. 1. Undersøgelser over nogle Giftes Virkning påa det isolerede Pattedyrhjærte. Af Johannes Bock. Vea Studiet af forskellige Stoffers Indvirkning paa Hjærtet har man hidtil væsentlig undersøgt deres Virkning paa Frøhjærtet; dette kan, som bekendt, isoleres fuldstændig fra det øvrige Legeme og dog vedblive at arbejde; det isolerede Frøhjærte muliggør saaledes Studiet af Giftvirkninger paa Hjærtebevægel- serne, uden at andre Momenter kunne gøre sig gældende. Frø- hjærtet har imidlertid som Prøveobjekt den Mangel, at det ikke fungerer ensartet til forskellige Aarstider, idet Vinterfrøers Hjærter reagere paa anden Maade end Sommerfrøers overfor forskellige Gifte; dette er saaledes paavist af Harnack og Witkowski!) for Chloral og Jodal og af Seth Jordan”) for Muscarin; med Hensyn til forskellige Stoffer hørende til Digi- talisgruppen har jeg selv gjort lignende Erfaringer. Endvidere er det bekendt, at Resultater, fundne for Frøhjærtet, ikke altid kunne ventes at ville gentage sig for Pattedyrhjærtets Ved- kommende; jeg skal saaledes kun erindre om, at Frøhjærtet ved ]J) Arch. f. exp. Pathol. u. Pharmacol. Bd. 11, p.1. 2) Arch. f. exp. Pathol. Bd. 8, pg. 15. 1 74 Johannes Bock. Digitalisforgiftning standser i Systole, hvorimod Pattedyrhjærtet som Regel standser i Diastole. Til Studiet af de Virkninger, forskellige Stoffer frembringe paa Pattedyrhjærtet, har man i Almindelighed benyttet deres Virkning paa Blodtrykket i det arterielle System; som bekendt er imidlertid Blodtrykkets Størrelse afhængig ikke alene af Hjærtets Arbejde, men ogsaa af Modstanden i Karsystemet; for- stærket Hjærteaktion og forøget Modstand i Karrene bevirke saaledes begge Forøgelse af Blodtrykket, medens Svækkelse af Hjærteaktionen og Formindskelse af Modstanden begge bevirke et Fald af Blodtrykket, og det kan i adskillige Tilfælde være vanskeligt at afgøre, hvilken af de to Faktorer Blodtryks- forandringen skyldes eller, naar de, som saa ofte, virke sam- tidig, hvorvidt de virke i samme eller i modsat Retning, hvilken der er den overvejende, eller hvilken der er den først ind- trædende. Ved de Forsøg, jeg har anstillet over Giftvirkninger paa Pattedyrhjærter, har jeg derfor, for at undgaa andre Mo- menters Indvirkning, opstillet som en første Fordring, at Hjærtet arbejdede mod en uforanderlig Mod- stand. Forsøg over Giftvirkninger paa isolerede Pattedyrhjærter ere tidligere anstillede af Newel Martin!) og Tschistowitsch). Newel Martin har undersøgt Virkningen af Æthylalkohol, Tschistowitsch af extractum fluidum radicis Hellebori viridis. Begge disse Undersøgere have anvendt Hunde til deres Forsøg; de underbandt paa Forsøgsdyrene Aorta og dens Grene paa en enkelt nær, som de forbandt med en Kautschukslange; gennem denne førtes det fra venstre Hjærteventrikel udstrømmende Blod til en Beholder, hvorfra det blev ledet til højre Forkammer. Ved at hæve den omtalte Slanges Udløbsmunding frembragte de et arterielt Tryk af "en bestemt Størrelse og maalte den ud- 1) Studies from the Biological Laboratory of the John Hopkins University Vol. II, pg. 477. 1883. ?) Centralblatt fur Physiologie Bd. 1, pg.133. 1887. 9 & Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 75 strømmende Blodmængde før og under Giftvirkningen. Da mine Forsøg ere anstillede paa en ganske anden Maade, idet jeg har benyttet Indsættelse af en konstant, mekanisk Modstand i det arterielle System, en Fremgangsmaade, hvorved man, fore- kommer det. mig, kommer Forholdene i den levende Organisme langt nærmere end ved Newel Martins og Tschistowitschs Methoder, skal jeg ikke komme ind paa en nærmere Omtale af disse. Ved mine Forsøg cirkulerede Blodet kun gennem Hjærte og Lunger, fra venstre Hjærtekammer lededes hele den cirku- lerende Blodmængde gennem den ene a. carotis over i v. jugu- laris, hvorfra det gennem højre Forkammer, Lungerne og venstre Forkammer vendte tilbage til venstre Hjærtekammer. Paa For- bindelsesledningen mellem carotis og v. jugularis anbragtes en mekanisk Modstand, som traadte i Stedet for Karmodstanden og paa lignende Maade som denne bevirkede, at Blodtrykket, som i carotis havde samme Værdi som under sædvanlige Om- stændigheder i Arterier, efter at Blodet havde passeret Mod- standen, faldt til almindeligt Venetryk d.v.s. nogle faa Ctm. Vandtryk. 3 Alle Forsøgene udførtes paa Kaniner. Dyrene narkotiseredes før Operationen med Urethan (indført ved Hjælp af Svælgsonde i Ventriklen); dette Narkotikum valgtes, da det efter Schmiede- bergs?) Angivelser næppe har Indflydelse paa Blodtrykket. Da Blodet under Forsøget cirkulerede gennem den omtalte Forbindelsesledning, var- det nødvendigt at forhindre Koagula- tion. Dette opnaaedes ved Indsprøjtning af Igleinfus. Jeg injicerede altid i en perifer Vene, for at Igleinfuset ikke i ublandet Tilstand skulde fylde Hjærtet, men først naa dette efter at være blandet med det cirkulerende Blod. Naar Injektionen blev foretaget langsomt, frembragte den ingen Forandring af Blodtrykket. Injektionen af Igleinfus foretoges først ved Opera- 1) Archiv f. exp. Pathol., Bd. 20, pg. 210. 3 1716 Johannes Bock. tionens Slutning; ophæver man nemlig paa et tidligere Tids- punkt Blodets Koagulationsevne, er det meget vanskeligt at standse saadanne smaa Blødninger fra Operationssaaret, som under sædvanlige Omstændigheder standse spontant. Naar Blodet i nogen Tid har cirkuleret alene gennem Hjærte og Lunger!"), taber det iøvrigt allerede herved sin Evne til at koagulere. Jeg har aldrig ved Benyttelsen af -ovennævnte Fremgangsmaade iagttaget Koageldannelse ved mine Forsøg, selv om disse ud- straktes: over flere Timer. Den ved Forsøgene anvendte Fremgangsmaade var følgende: Jeg anvendte ret store Kaniner af Vægt c. 2,5 Kilo. Der an- lægges paa sædvanlig Maade Trachealkanyle; herefter forlænges Snittet til omtrent midt paa sternum, man gennemskærer den Del af m. pectoralis major, som hæfter sig paa den øverste Del af sternum, og Insertionerne af m. sternocleidomastoideus samt af Prætrachealmusklerne løsnes fra sternum.. Herefter lægges lige over første Ribben en stram Ligatur om sternum, og den ovenfor Ligaturen liggende Del afknibes ved Hjælp af en Ben- tang. Dernæst underbindes aa. subclaviæ dextr. og sin. (a og 6 SV ke My se Fig.), og man arbejder sig tæt ved a. subclavia sin. med stumpe Instrumenter omkring Aorta, om hvilken man herefter fører en Ligatur ce; denne knyttes ikke, men bliver liggende til 1) Archiv fir Anatomie u. Physiologie, 1889, pg. 459. Å Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 77 senere. Herefter præpareres vena jugularis d paa den ene Side; man arbejder sig langt ned mod højre atrium, indfører i Venen den størst mulige Kanyle og skyder denne dybt ned; det er af Vigtighed at iagttage dette: Kanylens Lumen maa være stort, for at Modstanden her ikke skal blive for betydelig, og Kanylen maa føres dybt ned for at undgaa Torsion og Knæk af Karret under Forsøget. Sluttelig præpareres a. carotis påa begge Sider (det er fordelagtigt at opsætte denne Præparation, da Arterierne let blive skøre ved at henligge præparerede i længere Tid); man indleder nu kunstig Respiration; den ene a. carotis e forbindes med et Kvægsølvmanometer, som opskriver sine Bevægelser paa en Kymograf; Ledningen til Manometeret fyldes med fortyndet Igleinfus. I den anden a. carotis f indlægges en Kanyle, og denne forbindes med Modstandsapparatet. Dette bestaar af to symmetriske Rør g og h, som ere forsynede hver med to Side- rør; den ene Ende af g er forbundet med den i f indlagte Kanyle, den anden Ende er forbundet med en lang, tyndvægget Kautschukslange z, som er lukket med en Glasprop. Siderørene påa g ere forbundne med Siderørene paa å ved to tynde, korte "Kautschukslanger, og paa hver af disse er der anbragt en fin Klemskrue (7 og 2). Den ene Ende af % er forbundet med den i v. jugularis (d) indførte Kanyle, den anden er ved Hjælp af en Kautschukslange forbundet med Apparatet A; dette bærer nedad et T Rør, hvis ene Gren staar i Forbindelse med &, medens den anden er forbunden med Sprøjten k, hvis Stilet, som Fig. viser, naaer et længere Stykke ind i 2. Opad ender T Røret i en Kugle, som er lukket med en Prop med to Boringer; gennem den ene Boring staar Kuglen i Forbindelse med Kvæg- sølvmanometeret /, gennem den anden fører det bøjede Rør m, som er forsynet med en Hane og udmunder under Vand i Flasken n. Før Brugen fyldes Apparatet med fortyndet Igleinfus, saa- ledes at Rørene g og h samt Slangen 7 ere fyldte og luftfri, og Vædsken staar noget op i Kuglen påa A, saaledes som Fig. 5 78 Johannes Bock. viser; dernæst skrues Klemskruerne 1 og 2 til, og man for- binder g med Kanylen i carotis (f) og & med Kanylen i v. jugu- laris (d), idet man ligeledes fylder Kanylerne med fortyndet Igleinfus. Man skruer nu Klemskruen Å lidt op, og en Del af det fra. venstre Hjærtekammer udstrømmende Blod vil herefter løbe fra carotis til g, gennem den af Klemskruen 7 kompri= merede Kautschukslange til 4 og herfra til v. jugularis. Knyttes nu Ligaturen c, som ligger om Åorta, vil hele den Blodmængde, som tidligere strømmede gennem Aorta, gennem den nu alene aabenstaaende carotlis f passere gennem Modstandsapparatet. Som første Virkning af Aortas Underbinding ser man en be tydelig Stigning af Blodtrykket, man indstiller derfor Skruen 2 saaledes, at Blodtrykket omtrent faar sin tidligere Værdi. Naar hele Anordningen fungerer korrekt, vil altsaa det cirkulerende Blod strømme fra venstre Hjærtekammer gennem et System med konstant Modstand til Venerne, herfra til højre Forkammer og højre Hjærtekammer og endelig gennem Lungerne til venstre Forkammer; dog vil en mindre Del af Blodet ligesom under normale Forhold fra Aorta strømme gennem vasa coronaria til højre Forkammer. Kautschukslangen z har den Opgave at erstatte Karsystemets Elasticitet; under Systole udvides den — paa lignende Maade som Arterierne under sædvanlige Omstændigheder — medens den under Diastole trækker sig sammen og herved afgiver en Del af sit Indhold. For at Modstanden i Systemet virkelig skal blive konstant; og for at Hjærtet skal kunne arbejde under Forhold, som komme de normale såa nær som mulig, er det en nødvendig Fordring, at Trykket i Venerne skal være som normalt kun ubetydelig over 0; kun under denne Omstændighed er man sikker paa, at hele Modstanden findes i de af Klemskruerne komprimerede Slanger. Venetrykket i v. jugularis var i mine Forsøg kun faa (2—3) Ctm. Vandtryk, hvad der paa det nærmeste vil svare til Venetrykket hos Dyr med kunstig Respiration. For at kunne 6 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 79 maale Venetrykket er Apparatet A anbragt. Da Blodet i Kuglen (se Fig.) staar i et højere Niveau end Modstandsapparatet (som er anbragt omtrent i samme Plan som Hjærtet og Aorta), maa Trykket i Kuglen være negativt, naar det er c. 0 i Venerne; dette Forhold kan let undersøges ved Hjælp af Vandmano- meteret m, og dette viste ogsaa i alle vellykkede Forsøg et saa- dant negativt Tryk. Endvidere saa man, at Trykket i Kuglen under Hjærtets Arbejde næppe varierede, d.v.s. Vandsøjlen im forandrede næppe sin Stilling. Det viste sig saaledes, at Slan- gen % opfyldte sin Bestemmelse som Erstatning for Arterie- systemets Elasticitet, idet Trykket.i Venerne ligesom under normale Omstændigheder holdt sig konstant, hvad der ikke kan finde Sted, medmindre der foregaar en kontinuerlig Blod- tilstrømning til Venerne. Som oftest begynder Hjærtet at arbejde regelmæssig strax efter, at det nye Kredsløb er traadt i Virksomhed. Undertiden saa man nogen Uregelmæssighed og Trykvariation, navnlig Tryk- stigning, i Begyndelsen rimeligvis hidrørende fra den asfyktiske Irritation af Hjærne og BRygmarv ved Afbrydelsen af Blod- tilførselen til disse Organer. Disse Uregelmæssigheder tabte sig imidlertid som oftest snart. I enkelte Tilfælde ser man, navnlig naar Kanylen i v. jugularis ikke er indført tilstrækkelig dybt, et større, positivt Tryk i Venesystemet. Er dette Tilfældet, lukker man Hanen paa Røret m (idet Luften i Kuglen ellers vil drives ud gennem m og Kuglen fyldes med Blod) og iagttager nu Trykket i Venerne ved Hjælp af Kvægsølvmanometeret (. Det høje Tryk i Venerne syntes næsten altid at bero paa en uheldig Stilling af Venekanylen eller en Snoning af Karret og svandt, naar man rettede paa Stillingen. I Almindelighed arbejdede Hjærtet enten fra først af regel- mæssig eller fungerede tilfredsstillende efter kortere Tids (5—10 Minuters) Forløb. I enkelte Tilfælde vedblev dog Hjærte- aktionen længere Tid at holde sig noget uregelmæssig. Det hjalp da ofte at lade Dyret indaande noget Chloroform; herved i 80 Johannes Bock. frembringes et betydeligt Trykfald og Hjærteaktionen bliver regel- mæssig; afbrydes nu Chloroforminhalationen, stiger Trykket atter, medens Hjærtet herefter arbejder regelmæssig. I enkelte Tilfælde hjalp dog ikke denne Fremgangsmaade; Grunden maa her sikkert søges i uheldig Præparation, hvad jeg antager af den Grund, at jeg flere Gange iagttog dette Tilfælde ved mine første Forsøg, hvorimod det næsten aldrig indtraf ved de senere. Naar Dyret havde heuligget nogen Tid efter, at den omtaite Præparation var foretaget, tabte Centralnervesystemet fuldstændig sin Indflydelse paa Hjærtet. Jeg har overbevist mig herom ved påa saaledes præparerede Dyr 20—30 Minuter efter, at Opera- tionen var afsluttet — medens den kunstige Respiration stadig vedligeholdtes — at afskære Hovedet og destruere Rygmarven. Disse Indgreb frembragte ingen Forandring af Blodtrykket, lige- som saavel Pulsfrekvensen som Pulsbølgens Udseende blev uforandrede. Man kan heraf slutte, at Centralnervesystemets Indvirkning påaåa Hjærtet fuldstændig er bortfaldet, Hjærtet for- holder sig med andre Ord som Frøhjærtet i Williams Apparat, dets Bevægelser ere kun afhængige af Hjærtemuskulaturens Til- stand og af Hjærtets egne nervøse Elementer. Gennem v. jugularis strømmer altsaa Blodet til højre atrium og herfra til højre Ventrikel, men desuden staar Vejen aaben til Venesystemet. Passagen vil overalt, hvor der er Klapper, spærres af disse, men saadanne findes som bekendt ikke i Ab- dominalorganerne. Da Trykket i Venesystemet imidlertid næppe. er højere end normalt (kun et Par Ctm. Vandtryk i Nærheden af Hjærtet), vil Modstanden ved Karforgreningen i Organerne forhindre Blodet i at ophobe sig i disse; at dette var Tilfældet har jeg overbevist mig om ved Sektion af Forsøgsdyrene ; Underlivsorganerne viste sig nemlig altid kontraherede og tørre, aldrig i højere Grad blodfyldte. Vil man være ganske sikker, kan man underbinde vena cava inf. ovenfor Leveren. Medens ved Williams Frøbjærteapparat hele den Blodmængde, 8 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 81 Ventriklen indeholder, drives ud i Apparatet, idet jo Frøhjærtet ikke har noget selvstændigt Karsystem, ere Forholdene ander- ledes ved det beskrevne, isolerede Pattedyrhjærte, idet her en Del af det fra venstre Ventrikel udstrømmende Blod passerer gennem Hjærtets eget Karsystem, vasa coronaria, til højre atrium. Denne Omstændighed vil det selvfølgelig være umuligt at undgaa ved Forsøg med Pattedyrhjærter. Iøvrigt maa den Blodmængde, som strømmede gennem Coronararterierne, have været ringe i Sammenligning med den Mængde, som strømmede gennem den kunstige Modstand. Tilklemte man nemlig den carotis (f i Fig.), som fører Blodet til Modstandsapparatet, saa at Cirkulationen i dette standsede og det fra v. Ventrikel ud- strømmende Blod nu kun kunde passere videre gennem Coronar- arterierne, saa man altid en meget betydelig Trykstigning. End- videre viste Amylnitrit, der jo frembringer en universel Kar- dilatation, aldeles ingen Virkning paa Blodtrykket ved mine Forsøg, selv efter at Inhalationen havde varet 4 Minuter; Dilata- tion af vasa coronaria kan herefter næppe antages at have nogen Indflydelse paa Blodtrykket. — Bestemmelser af den Blodmængde, som gennemstrømmer aa. coronariæ, ere udførte af Bohr og Henriques!) paa Hunde. De fandt — i Overensstemmelse med de ved Chauveau og Kaufmanns?) Forsøg fundne Værdier for den gennem arbejdende og hvilende Muskler strøm- mende Blodmængde en Hjærtets Irrigationskoefficient (Ccm. Blod pr. 100 Gram Muskel og et Minut) er 30; ligesom ved mine Forsøg var Centralnervesystemet afskaaret fra Blodtilførsel. Kaninbjærtet udgør c. 0,25 pCt. af Dyrets Legemsvægt. Da de Dyr, jeg anvendte, vejede c. 2,5 Kilo, har Hjærtet altsaa vejet c. 6,25 Gram. Anvendes den angivne Irrigationskoefficient, vil der altsaa være strømmet c. 1,9 Ccm. Blod gennem Coronar- arterierne i Løbet af et Minut — altsaa kun en ringe Blod- 1) Scandinavisches Archiv fur Physiologie, Bd. 5, 1895, pg. 233. 2?) Comptes rendus de 1'académie des sciences, Tome 104, pg. 1126. D. K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 9 6 82 Johannes Bock. mængde. Ved Forsnævring af Coronarkarrene vil efter denne Beregning den herved bevirkede Forøgelse af den gennem Ap- paratet strømmende Blodmængde højst blive 1,9 Ccm. i Minutet, hvad der næppe kan tænkes at bevirke nogen væsentlig Tryk- stigning. Jeg tror af disse Grunde ikke at begaa nogen kendelig Fejl ved at se bort fra den Indflydelse, de forskellige Giftes kardilaterende og kontraherende Virkninger paa Coronarkarrene have haft paa Blodtrykket. Ved den her beskrevne Fremgangsmaade maales Blod- trykket, det Tryk, som ved venstre Hjærtes Arbejde frembringes i det arterielle System, og de Forandringer, dette Tryk under- gaar ved forskellige Paavirkninger af Hjærtet. For at Blod- trykket skal kunne bruges som et Maal for Hjærtets Energi under forskellige Omstændigheder, kræves jo imidlertid, at der stadig gennem Lungerne strømmer såa meget Blod til venstre Hjærte, som dette er i Stand til at befordre videre — paa lig- nende Maade som der ved Williams Frøbjærteapparat stadig fra en Beholder strømmer tilstrækkelig Blod til den arbejdende Hjærteventrikel. En for ringe Blodforsyning til venstre Hjærte vilde kunne indtræde, hvis der skete en saa stærk Kar- kontraktion i Lungen, at den gennemstrømmende Blodmængde blev betydelig formindsket, eller hvis højre Hjærte hurtigere udmattedes eller var mere modtageligt for svækkende Impulser end venstre. Hvis imidlertid saadanne Faktorer gjorde sig gældende, maatte venstre Hjærte gennem den indskudte Mod- stand pumpe mere Blod til højre Hjærte, end dette var i Stand til gennem Lungerne at befordre til venstre Hjærte, med andre Ord, Lungerne vilde blive anæmiske, medens man vilde faa Op- hobning af Blod i Venesystemet og følgelig forøget Tryk her. Ved de Forsøg, jeg har anstillet med forskellige Gifte, har jeg imidlertid aldrig set Trykket i Venerne tiltage, og jeg slutter heraf, at højre Hjærte altid har været i Stand til at befordre den Blodmængde, det gennem den indsatte Modstand havde modtaget fra venstre Hjærte, tilbage til dette gennem Lungerne. "10 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 83 Dette Resultat staar i fuldstændig Overensstemmelse med den af mange Forskere paaviste Omstændighed, at Indgreb, som ved at fremkalde Forandringer i Modstandsforholdene i det store Kredsløbs Karsystem indvirke betydelig paa venstre Hjærtes Funktion, kun udøve ringe eller ingen Virkning paa Lunge- karrene og påa højre Hjærtes Funktion. Lichtheim!; har saaledes paavist, at man ved Underbindinger kan udskyde %/4 af a. pulmonalis Udbredningsomraade, uden at den gennem Lun- gerne i en Tidsenhed strømmende Blodmængde aftager, og uden at Trykket i Aorta falder. Openchowski?) har vist, at Ind- greb som Aandedrætssuspension, Irritation af Halsmarven, Splanchnicusirritation 0. a., der fremkalde Karkontraktion og Trykstigning i det store Kredsløb, ikke fremkalde nogen kendelig Kontraktion af Lungekarrene; den Trykstigning, som under disse Omstændigheder ses i a. pulmonalis, skyldes Karkontrak- tionen i det store kredsløb; da dette System ved mine Forsøg var udelukket, kunde altsaa Forhold af denne Natur ikke influere påa højre Hjærte. Endvidere har Openchowski?) vist, at for- skellige Stoffer, som fremkålde stærke vasomotoriske Forandringer i det store Kredsløbs Kar — saaledes af kardilaterende Gifte, Chloral, Amylnitrit og Curare, af karkontraherende Gifte Helle- borein — ingen vasomotoriske Forandringer fremkalde i det lille Kredsløb. Alle disse Undersøgelser pege i samme Retning som mine Forsøg, ved hvilke jeg under Indvirkning af forskel- lige Gifte aldrig saa nogen Antydning af forhøjet Venetryk, hvad der maatte antages at fremkomme, hvis højre Hjærte svækkedes relativt stærkere end venstre, - eller det muligvis paa Grund af vasomotoriske %) Forandringer i Lungekarrene i en Tidsenhed 1) Die Storungen des Lungenkreislaufs und ihr Éinfluss auf den Blutdruck. Breslau 1876. pg. 65. ?) Pflågers Archiv, Bd. 27. 1882. pg. 254. 3) Zeitschrift fur klinische Medicin, B. 16. 1889. pg. 201. ;; Vasomotoriske Forandringer i Lungekarrene ved Nerveirritationer ere paa=- viste af Henriques (Extrait du Bulletin de "Académie Royale Danoise des Sciences pour 1'année 1891) og af Francois-Franck (Archives de physio- logie normale et pathologique, S. 5, Bd. 7, pg. 744). 11 6" 84 Johannes Bock. udpumpede en mindre Blodmængde end. venstre Hjærte. Jeg mener derfor, at venstre Hjærte ved de Forsøg, jeg har an- stillet, altid er bleven forsynet med tilstrækkeligt Blod fra højre Hjærte. Ved den her beskrevne Methode kan man indføre Gifte ad to Veje, dels ved at injicere dem direkte i Blodet, dels — for de flygtige Stoffers Vedkommende — ved at lade dem ind- aande med Respirationsluften og saaledes optages gennem Lungerne. Jeg har i nærværende Forsøgsrække for en Del undersøgt flygtige Stoffer; Respirationsluften lededes gennem en Flaske, hvis Bund var dækket af den Vædske, hvis Virkning skulde undersøges, og blandedes saaledes med denne Vædskes Dampe. Ved denne Fremgangsmaade kan man nåturligvis intet bestemt vide om, hvilke Mængder Respirationsluften har inde- holdt af de paagældende Stoffer; da imidlertid Værelsets Tem- peratur, den anvendte Flaske og Gennemledningsrørenes Stilling .i denne, samt den i samme Tidsrum gennemledede Luftmængde var den samme ved alle Forsøgene, give dog Vædskernes Koge- punkter en Forestilling om de Dampmængder, Respirations- luften har indeholdt. Ved en Del Forsøg har jeg efter hver- andre påa samme Hjærte undersøgt flere flygtige Stoffer, idet jeg efter hver Indvirkning har ventet, til Hjærtet var fuldstændig restitueret, d.v.s. til de optagne Dampe igen vare udskilte gennem Lungerne, og Hjærtet atter arbejdede, som før Ind- aandingen af det paagældende Stof begyndte. Jeg skal endnu bemærke, at jeg ved mine Forsøg gentagne Gange har injiceret flere Ccm. 0,7 pCt. Chlornatriumopløsning i Kredsløbet uden at Blodtrykket herved er undergaaået nogen Forandring. Herefter måa de Virkninger, som fremkaldtes ved Injektion af forskellige Stoffer i Blodet, alene tilskrives disse, ikke Injektionen som saadan. Herefter skal jeg gaa over til de Undersøgelser, jeg efter den her beskrevne Methode har anstillet over forskellige Stoffers Virkning paa det isolerede Pattedyrhjærte. 12 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 85 Chloroform C Cl. H. Der blev anstillet 6 Forsøg med Chloroforminhalation. Som Resultat fremgik, at Chloroform i alle Forsøgene bevirkede et Fald af Blodtrykket, som ved den Chloroformblanding, jeg an- vendte, begyndte næsten strax efter, at Inhalationen var indledet, og tiltog mere og mere under den fortsatte Chloroformindaanding. Efter Chloroformindaandingens Ophør saa man i Løbet af det første Minut et yderligere Blodtryksfald varierende fra 4 til 12mm Hg; Grunden hertil maa søges i den stærke Virkning paa Hjærtet i Forbindelse med, at Blodets Hastighed maa være aftagen betydelig under en fremskreden Chloroformforgiftning, idet Modstanden er uforandret, medens Blodtrykket er faldet stærkt; Hjærtet vil derfor i den første Tid efter Chloroform- inhalationens Ophør modtage Blod, som i Lungerne har været i Berøring med Chloroformdampe. Først efter at dette yder- ligere Trykfald var indtraadt, arbejdede Hjærtet sig atter op, og efter 10—15 Minuters Forløb blev det oprindelige Blodtryk atter naaet. Uregelmæssighed af Hjærteaktionen blev ikke iagttaget under Chloroformindaandingen; selv i et Tilfælde, hvor Trykket faldt fra 122 til 28mm Hg, arbejdede Hjærtet regelmæssig ved dette lave Tryk. É Hvad Pulsfrekvensen angaar, iagttog jeg, at Pulsen blev langsommere under Forgiftningen — med Undtagelse af et enkelt Forsøg (Nr. 4), hvor Inhalationstiden var kort og Trykfaldet forholdsvis ringe — og at Frekvensen aftog mere og mere, jo længere Forgiftningen skred frem; det største Udslag i denne Retning ses i Forsøg 6, hvor Pulsfrekvensen faldt fra 220 til 24 i Minutet. Efter Chloroforminhalationens Ophør blev Pulsen atter hurtigere. Pulsbølgens Højde tiltog i nogle af Forsøgene stærkt ved Chloroformindaandingens Begyndelse, men aftog atter senere, og naar Forgiftningen var skredet noget frem, saa man altid smaa, flade Pulsbølger; i andre 'Pilfælde aftog Pulshøjden 13 86 Johannes Bock. jævnt fra Chloroformindaandingens Begyndelse. I de Tilfælde, ved hvilke Pulshøjden tiltog i Begyndelsen af Chloroform- indaandingen, såa man efter dennes Ophør ganske det samme Billede gentage sig, naar Dyret nogle Minuter havde respireret atmosfærisk Luft, og Trykket havde hævet sig noget, og først efter at Blodtrykket havde naaet sin oprindelige Værdi, antog Pulsbølgens Højde den samme Størrelse, som den havde haft før Forgiftningen. Jeg skal tabellarisk anføre de Resultater, Chloroformforsøgene gave med Hensyn til Forandringer af Tryk og Pulsfrekvens. | 5 Før Chloroform- Ved Slutningen af | <= < Forsøg. i z SEES i inhalationen. Varighed | Inhalationen. IRS ØE 144783. LAS ka Ser sg af IfSESES Inhala- | E = = Ny Tryk. | Ass tionen. Tryk. Puls E S E frekvens. | frekvens. | —>'3 7 || | | == | || il 128 mm 168 5! 1 82mm "]" 1" 7409 lig Snn 2 124 — 195 6' 50 — 66 40 —— : 108— | 165 12 | 50 — 90 40 — 4 88— | 144 4 DE TA 54 — 57) Mo FO 6: SOE UGE sa] se DB 4372; 6 122 — 220 4! 28 — | 24 24 — | Af disse Forsøg fremgaar, at der ved Indvirkning af Chloroform paa det isolerede Pattedyrhjærte 1) konstant fremkaldes et betydeligt Blodtryksfald, som begynder næsten umiddelbart efter inhala- tionens Begyndelse og tiltager mere og mere, jo ” 1) Ved dette Forsøg anvendtes Chloroform for at fremkalde rolig Hjærte- aktion, da Blodtryk og Pulsfrekvens ved Forsøgets Begyndelse vare noget uregelmæssige. Under Cloroformindaandingen blev Tryk og Puls regel- mæssige og holdt sig saaledes under Forsøgets videre Forløb; 11 Mi- nuter efter Chloroformindaandingens Ophør var Trykket 110=m, Puls 135. 14 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 87 længere Forgiftningen skrider frem, samt yder- ligere tiltager i den første Tid efter Chloroform- indaandingens Ophør; 2tremkaldes'en formindsket Pulsfrekvens. Æthylbromid CH, CH, Br. Indaanding af Æthylbromid bevirkede ligesom Chloroform- indaanding et Fald af Blodtrykket. Da Æthylbromids Koge- punkt (387,4) er langt lavere end Chloroforms, maatte Ind- aandingsluften — da det benyttede Apparat var det samme — indeholde langt mere Æthylbromid end Chloroform. Det viste sig ved Forsøg, hvor der påa samme Hjærte blev undersøgt Virkningen saavel af Chloroform som af Æthylbromid (Anord- ningen var saaledes, at ved et Forsøg indaandedes først Æthyl- bromid, dernæst atmosfærisk Luft og sluttelig Chloroform, ved et andet først Chloroform, dernæst Æthylbromid), at Chloro- formindaanding i. samme. Tidsrum frembragte. et langt større Trykfald end Indaanding af Æthyl- bromid. Pulsfrekvensen aftog i intet af de anstillede 4 Forsøg, selv om Trykket faldt ret betydeligt (i et Forsøg fra 80rr til 39mm), Pulshøjden aftog under Indaanding af Æthylbromid. Athylenbromid C, H, Br… Ved et Forsøg anvendte jeg først Indaanding af Æthyl- bromid, dernæst af Æthylenbromid; Blodtrykket faldt ogsaa under Indaanding af det sidstnævnte Stof, men ikke saa be- tydelig som under Indaanding af Æthylbromid i samme Tid. Det maa erindres, at Æthylenbromids Kogepunkt er 13296; Dyret har derfor sikkert indaandet forholdsvis betydelige Mængder Æthylbromid. Det kan af dette Forsøg sluttes, at de frygtede Giftvirkninger af Æthylenbromid ikke skyldes en direkte Virkning af Giften paa Hjærtet. 15 88 Johannes Bock. Methyljodid. CH, J. Da Virkningerne af Methyljodid, saavidt jeg véd, ikke tid- ligere ere gjorte til Genstand for farmakologiske Undersøgelser, skal jeg erindre om, at Stoffet er en letflydende, stærkt lugtende Vædske med Vægtfylden 2,1803 og Kogepunkt 417,5. Jeg valgte dette Stof, fordi dets Kogepunkt ikke er meget forskelligt fra Æthylbromids (387,4) — hvorfor der var Grund til at antage, at der ved den anvendte Methode gik omtrent lige store Mængder af de to Stoffer over i Indaandingsluften — og fordi det lige- som Æthylbromid indeholdt et Atom Haloid i Molekulet. Det viste sig, at Methyljodid fremkaldte et Blodtryks- fald, der'dog ikke var fuldt saa stort som efter Ind= virkning af Æthylbromid- påa samme Hjærte. I et Forsøg faldt saaledes Trykket efter Indaanding af Methyljodid i 7 Minuter fra 108 til 967”, medens 4 Minuters Indaanding af Æthylbromid bevirkede, at Trykket faldt fra 108 til 887=+ j et andet Forsøg bevirkede Indaanding af Æthylbromid i 4 Minuter, at Trykket faldt fra 86 til 67", hvorimod det efter Indaanding af Methyljodid i 4 Minuter faldt fra 72 til 587, Pulsfrekvensen forandredes ikke ved Indaandning af Methyljodid, hvorimod Pulshøjden formindskedes. Chloral CC, CH(0OH),,… Der blev udført et enkelt Forsøg med Chloral. Der in- jiceredes med 3 Minuters Mellemrum 3 Centigr., 2 Centigr. og 1 Centigr. Chloral; efter hver af de første Injektioner faldt Blodtrykket, men begyndte strax atter at hæve sig; efter den sidste Injektion faldt Trykket dybere og dybere, og efter 9 Mi- nuters Forløb stod Hjærtet stille. Foruden Trykfald bevirkede Chloral, at Pulsen blev meget langsom; ved Forsøgets Be- gyndelse var Blodtrykket 98mm, Pulsen 100; da Trykket var faldet til 46rm, var Pulsen 57, og da Trykket var faldet til 26rr, var Pulsen 43. Ved at sammenligne disse Tal med den ved 16 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 89 Chloroform anførte-Tabel, vil man se den Lighed, der findes mellem Chloroforms og Chlorals Virkning paa det isolerede Pattedyrhjærte. Æther (C, H,),0. Forsøgene med Æther gave et ganske andet Billede end de anførte Forsøg med de haloidsubstituerede Forbindelser af Methanrækken. Trods de betydelige Æthermængder, der indaandedes, og trods ret længe fortsat Inhala- tion frembragte Æther i de anstillede Forsøg intet ellerskunset ringe Faldsaf/Blodtrykket, og dette hævede sig meget hurtig efter, at Inhalationen var ophørt, til sin oprindelige Højde. Ved de 3 an- stillede Forsøg blev paa samme Hjærte saavel det ved Chloro- form- som det ved Ætherinhalation frembragte Trykfald bestemt. Jeg skal anføre Forsøgene. Chloroforminhalation. | Ætherinhalation. = | É : ere É id wa] == S E | S le | S == & ES FN DIN RØR are EN SE RS HRESKEEEEA HA FRR SS SER RR E = | Er EEN on GRrE | FÅ age | = 2 | z | 1 | 57 | 124mm | 6Omm ads nn UD. 101mm | 107mm Q mm 214,1 "83 Bee SESE Es ARE ET SREN ge 0 64 — skel 5 TI og SR an EA Ro hop sag Se Pulsfrekvensen blev aldeles uforandret under Ætherinhala- tionen og Hjærtet arbejdede i alle Forsøg regelmæssig under Ætherpaavirkningen. Pulsbølgens Højde blev ved alle Forsøg uforandret. 17 90 Johannes Bock. Pental (Amylen) C, H,,. To Forsøg, jeg udførte med Pental, gav det Resultat, at Pental kun ringe Grad påaavirker Blod trykken dette faldt i det ene Forsøg efter 3 Minuters Inhalation fra 70 til 65 j det andet efter 5 Minuters Inhalation fra 98 til g2mm (ved dette Forsøg bevirkede 5 Minuters Chloroform- inhalation et Trykfald af 64). Da Pentals Kogepunkt er meget lavt, indeholdt Respirationsluften store Mængder af dette Stof. Pulsfrekvensen blev ikke paavirket ved Pentalinhalationen. Det af Kossa og Neumann!) samt af Reysschoot") paaviste stærke Fald af Blodtrykket ved Pentalinhalation kan saaledes efter mine Forsøg ikke skyldes en direkte Indvirkning påa Hjærtet. Alkohol OC, H, O. Alkohol i mindre Doser synes ikke at have nogen kendelig Indflydelse paa det isolerede Pattedyrhjærte. I et Forsøg be- virkede Injektion af 2/2 Ccm. 10 pCt. Alkohol fordelt paa 3 In- jektioner i Løbet af 7 Minuter, at Blodtrykket faldt fra 66 til 647m medens Pulsen blev uforandret, i et andet Forsøg frem- kaldte hurtig Injektion af 1 Ccm. 20 pCt. Alkohol øjeblikkelig en langsom Puls, der dog efter 20 Sekunders Forløb vendte tilbage til den oprindelige Frekvens, medens Trykket forblev ganske uforandret (Forandringen af Pulsfrekvensen skyldes øjen- synlig den pludselige Indførelse af en stor Mængde Alkohol i Hjærtet, idet den svandt, da den injicerede Alkohol havde for- delt sig ligelig i det cirkulerende Blod). Det er saaledes ret betydelige Alkoholmængder (25 og 20 Centigram), som fordelt paa den ringe cirkulerende Blodmængde har vist sig at være" uden synderlig" Indflydelse Paa Er te ts RAN breder 1) Cit. efter Schmiedeberg: Grundriss der Arzneimittellehre, ste Aufl., pg. 30. 18 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 91 Newel Martin har ved Hjælp af sin pg. 74 omtalte Methode udført Forsøg over Alkohols Virkning påa isolerede Hundehjærter; han fandt altid, naar Blodet indeholdt 1—-"/2 pCt., og som oftest, naar Blodet indeholdt !/4 pCt. Alkohol, en be- tydelig Svækkelse af Hjærteaktionen, som beroede paa, at Systole var ufuldstændig, saa at Hjærteventriklen ikke tømtes fuld- stændig; Hjærtet overfyldtes under disse Omstændigheder med Blod, og Aktionen blev svagere og svagere. Fjærnedes nu Perikardiet, saa at Hjærtet under Diastole kunde udvide sig stærkere end under normale Forhold, udtømtes ved Hjærte- kontraktionen ligesaa meget Blod som før Alkoholindvirkningen, medens Systole stadig var ufuldstændig, saa at der ved Slut- ningen af hver Kontraktion resterede en Del Blod i Hjærtet. Ved mine Forsøg var Perikardiet altid uskadt; jeg har aldrig ved de af mig anvendte Døoser set nogen Antydning af det af Newel Martin beskrevne Fænomen. De hidtil omtalte Forsøg, som omfatte narkotisk virkende Stoffer af Fedtrækken, have altsaa givet følgende Resultat: de undersøgte haloidfri Forbindelser (Æther, Alkohol, Pental) have kun ringe Indflydelse paa det isolerede Pattedyrhjærte og maa tilføres i betydelig Mængde for at fremkalde et ringe Fald af Blodtrykket; derimod have alle de undersøgte Haloidforbindelser (Chloroform, Chloral, Æthylbromid, Æthylenbromid, Methyljodid) en betydelig Virkning paa det isolerede Pattedyrhjærte, idet de i alle de undersøgte Tilfælde frembragte et betydeligt Tryk- fald; dette var stærkest ved Chlorforbindelserne, mindre stærkt ved Bromforbindelserne, svagest ved Jodforbindelsen. Styrke- forholdet mellem de forskellige Stoffer d. v. s. den Mængde af et Stof, som skal substituere en given Mængde af et andet Stof for at frembringe samme Virkning, var det ved de her meddelte Forsøg umuligt at fastsætte, men jeg tror, at dette Forhold for de flygtige Stoffers Vedkommende vil kunne be- 19 92 Johannes Bock. stemmes ved Hjælp af den her beskrevne Methode, nåar man anvender Inhalationsblandinger af bekendt Sammensætning og successiv undersøger Virkningen af de forskellige Stoffer paa samme Hjærte. Amylnitrit C, H,, NO... Jeg har udført et enkelt Forsøg med Amylnitrit; uagtet Indaandingen blev fortsat i 4 Minuter, såa at der inhaleredes store Mængder af det meget flygtige Stof, og det cirkulerende Blod til sidst var fuldstændig brunt paa Grund af Methæmo- globindannelse, forandredes hverken Blodtryk, Pulsfrekvens eller Pulsbølgens Højde. Jeg kom altsaa ganske til samme Resultat angaaende Virkningen af Amylnitrit som Lander Brunton i sine bekendte Undersøgelser over dette Stof, nemlig at det ingen Indflydelse udøver paa Hjærtet. Helleborein. Forsøg over Virkningen af extractum fluidum radicis Helle- bori viridis ere tidligere udførte af Tschistowitsch, som for isolerede Pattedyrhjærter (Hunde) fandt, at under Indvirkning af ovennævnte Præparat den gennem Hjærtet strømmende Blod- mængde forøgedes, samt at Trykket tiltog. Som omtalt pg. 74 leder Tschistowitsch det fra venstre Hjærte udstrømmende Blod gennem en Slange til et Reservoir, som er anbragt i en bestemt Højde over Hjærtets Niveau, og frembringer saaledes Trykket i Aorta; det er ved denne Methode umuligt at iagttage større Svingninger af Trykket, ligesom Apparatet ophører at fungere, naar Trykket falder under den Værdi, som er bestemt ved Ud- løbsaabningens Stilling. I Modsætning til Tschistowitsch anvendte jeg det rene Glykosid Helleborein. Jeg foretrak ved Undersøgelsen af Digi- talisgruppens Virkning paa det isolerede Pattedyrhjærte at benytte dette Stof fremfor de andre til samme Gruppe hørende Stoffer, 20 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 93 da det paa Grund af sin Letopløselighed egner sig særlig til disse Forsøg. Ved alle Forsøg med Helleborein, hvor man ønsker at fremkalde en Trykstigning, maa man sørge for, at Modstanden ikke er for stor, d.v.s. at Blodtrykket ikke nærmer sig sin Maximumsværdi, idet, som Williams!) har paavist, den Om- stændighed, at Hjærtet i. længere Tid arbejder imod et stort arterielt Tryk, frembringer en Virkning paa Hjærtet af lignende Årt som den, der fremkaldes ved Stoffer af Digitalisgruppen. For at fremkalde Virkning har det i mine Forsøg kun været nødvendigt at anvende smaa Mængder Helleborein (!/2—1 Milli- gram); som første Virkning såa man en Trykstigning, som var mindre betydelig for kraftigt arbejdende, betydeligere for svagere arbejdende Hjærters Vedkommende; ved et svagt og ud- mattet Hjærte steg Trykket under Helleboreinindvirkning saaledes fra 29 til $07= Hg. Arbejdede Hjærtet før Helleboreinindvirkningen uregelmæssig, blev Hjærteaktionen under Trykstigningen regel- mæssig. Ved nogle af Forsøgene blev Pulsen langsommere under Trykstigningen, ved andre forblev Frekvensen uforandret. Særdeles udtalt var altid den efter Trykstigningen følgende Hjærteperistaltik, Hjærteaktionen blev uregelmæssig og Trykket stærkt svingende, saa at Blodtrykskurven bevægede sig i store, uregelmæssige Bølgelinier; efterhaanden faldt Trykket stærkt, og Hjærtet stod sluttelig stille. Da jeg ved mine Forsøg under første Stadium af Helle- boreinindvirkningen fandt en Trykstigning, medens Modstanden forblev uforandret, følger heraf, at der under disse Omstændig- heder blev uddrevet mere Blod af Hjærtet end tidligere. De Karkontraktioner, som forskellige Forfattere have paavist ved Gennemledningsforsøg paa udskaarne Organer under Indvirkning af de her omtalte Stoffer kunne maaske under almindelige For- hold spille en medvirkende Rolle ved Frembringelsen af det 1) Archiv fur exp. Pathol., Bd. 13, pg. 7. 21 94 Johannes Bock. forøgede Blodtryk, men af det foregaaende fremgaar det, at Digitalisgruppens Stoffer, uafhængig af vasomoto- riske Forandringer, påa Pattedyrhjærtet frembringe en Virkning, som giver sig Udtryk ved en Forøgelse af rykket det arteri'ellle IS yist'em og” -a fr ener v. Hjærte udstrømmende Blodmængde. i Som bekendt har Schmiedeberg!) paavist, at Frøhjærtet under Digitalispaavirkning standser i Systole uden at være lammet, idet en Forøgelse af det Tryk, som hviler paa Hjærtets indvendige Flade, atter fremkalder livlige Kontraktioner. Ved Williams Frø- hjærteapparat kan dette udføres ved at løfte Blodreservoiret og saaledes forøge det Tryk, under hvilket Blodet strømmer ind i Hjærtet. Ved mine Forsøg paa Pattedyrhjærter er jeg gaaet en anden Vej, idet jeg har forøget Modstanden i det arterielle System, naar Hjærtet befandt sig i det sidste Stadium af Helle- boreinvirkningen og Trykket var faldet næsten til 0. Det viste sig da, at Hjærtet atter begyndte at pulsere kraftigt, og at Trykket steg betydeligt — i et Forsøg, hvor Trykket under Helleboreinindvirkning var faldet til 77" og Pulsbølgerne næsten vare usynlige, steg saaledes Trykket, efter at Modstanden var forøget betydeligt, til 647", og Hjærtet arbejdede atter kraftigt med store Pulsbølger. Der kan næppe være Tvivl om, at den her paaviste Ejendommelighed, som ikke findes ved stærkere fremskreden Hjærtelammelse af anden Art, skyldes en Forandring af Hjærtemuskulaturen af lignende Natur som den, Schmiede- berg har paavist for Frøhbjærtets Vedkommende. Williams?) har paavist, at Hjærtets Maximaltryk, «den absolute Kraft» (det Tryk, Hjærtet formaar at udøve, naar man tillukker den Ledning, gennem hvilken -Hjærteventriklen ud- tømmer sit Indhold), ikke forandres under Helleboreinindvirkning for Frøhjærtets Vedkommende. Spærrer man ved Forsøg. ud- 1) Beitråge zur Anatomie und Physiologie. Festgabe an C. Ludwig. "1874. SIE 22 Unders. over nogle Giftes Virkn. paa det isolerede Pattedyrhjærte. 95 førte efter den her beskrevne Methode, carotis f (se Fig.), kan man påa Manometeret aflæse en tilsvarende Værdi, idet under disse Omstændigheder kun aa. coronariæ ere aabenstaaende. Jeg har paa denne Maade bestemt den absolute Kraft for et Hjærte før og under Helleboreinindvirkning og fandt nøjagtig samme Værdi; Williams Angivelse; at Frøhjærtets absolute Kraft ikke paavirkes ved Helleborein, kan saaledes udvurdes tilfogsaarat gælde for Pattedyrhjærtets Vedkommende. Jeg skal sluttelig henlede Opmærksomheden paa den Over- ensstemmelse, der paa mange Punkter findes mellem de be- kendte Forsøg over de omtalte Giftes Virkning paa isolerede Frøhjærter og de her meddelte Forsøg paa isolerede Pattedyr- hjærter; det er ikke umuligt, at man ved fortsatte Studier ad den her angivne Vej vil kunne finde bestemtere Regler ved- rørende Spørgsmaaålet, indenfor hvilke Grænser Resultater, fundne for Frøhjærtet, kunne overføres til ogsaa at gælde for Påttedyrhjærtets Vedkommende. De i dette Arbejde meddelte Forsøg ere udførte paa det farmakologiske Laboratorium i Strassburg; de benyttede Instru- menter og andre Hjælpemidler bleve af Laboratoriets Forstander Professor Schmiedeberg med stor Beredvillighed stillede til min Disposition. (2 Gy > Arnalosk Gk vig FE EgS ik SU RNK i. h. Så KK GÅ Hist; rs Hee EN fjer | yt oa SER ET NSEEER Ytrl pen 19 DØEER ” seg eh: HUE es lbnr mx) id SleRg anal; "ERURTDNET + ar I SET ry NG vkekik MÅ ab ritarbiete rd tog HE: 4% Kol fn itu oh rated: bhsaree »cnttlsgd RETTE ITES RNEE: ER BET ETETE br turgiteed alu Name bd BNDL mt FEBER 1 GREY HSA ET" TEE aar fa i , KENDE 2 BE FØRNE SARNEE EET SETE FEE DERE ETEER HYGGE Å Mud ERROR bd Here HD Fana se ER bes sg sIsja 50 Ars > EG ol ER ANNES GØRE be: Ygd . PA ; Må SA & TUES ETTORE ENEDES SETE ES KIG da ital wn i i TRE] FUP RS TAST ISREETE TET TS] BATTET DEFA SE AOR 2 i: ' FN RER FEED HE TE DN RETTET ERE HEN TEEN YTE men ie ' SIS nerne sb RA re MD of ps ØR ra anede. HE RD VENG 57 KANTEN, BL TRES Aon int i od " i SAs FO) dagdl tandet Ps Khost an iRi 4n (8 tt BX i: RAN ERE Erann MATE AOR Åby vr ARE HK sk 1% 1963 gl Jar LAT TØ N FE KETISN UN SUL UT TTRRT ETS NND folge 120%: 1) . HET DAT UNE ES SUT bal VAd FO PRANDETERENE DN ET TREERE SENE SEER EPS TE NESS EET ET ETHERNET ST OEEN ad. j SENDAI rate EEN to PMA TIGØE i Arion HRK & BO un, 3 EBIT SER ED løbet oder (BE alraldk Aikrg FUEN FDG HUD le AN An (RE METRES TY TUT Ars 100; Harre dine TARD É mil veg (z DER i 2 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 2. En Transformator for elektriske Strømme. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet den 9de April 1897.) | Aaret 1864 meddelte jeg Indretningen af et Apparat, «Polarisa- tionsbatteriet», som kunde frembringe en kontinuerlig elektrisk Strøm af høj elektromotorisk Kraft ved Benyttelsen af et enkelt galvanisk Element. Apparatet bestod af et halvt hundrede Celler, dannede af platinerede Platinplader, som vare indsatte i en rektangulær Beholder af Ebonit. De enkelte Celler bleve auto- maåtisk og enkeltvis ladede af det galvaniske Element, og det samlede Apparat repræsenterede saaledes et Gasbatteri med 50 Elementer med tilsvarende elektromotorisk Kraft, og den af samme frembragte Strøm virkede kontinuerligt"). Da man paa den Tid væsentligt var henvist til Benyttelsen af et større Antal galvaniske Elementer, naar der skulde frembringes kontinuerlige elektriske Strømme af høj Spænding, f. Ex. ved elektrisk Tele- grafering, vakte Apparatet en ikke ringe Interesse ved den simple Maade, paa hvilken Formaalet blev opnaaet, og det blev da ogsaa præmieret paa Verdensudstillingen i Paris i Aaret 1868. 1) Tidsskrift for Fysik og Kemi 1864, p. 193. Poggendorføs Annalen, Bd. 124, p. 498 og Bd. 125, p. 163. D. K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 (i 98 Julius Thomsen. Nu er Forholdet derimod et helt andet; thi, efter at elek- triske Belysningsanlæg ere udførte i alle større Byer, og højt spændte elektriske Strømme frembringes ad mekanisk Vej ved de saakaldte Dvnamoer, staar altsaa stedse saadanne Strømme med høj Spænding (100—200 Volt) til Videnskabens og Tek- nikkens Raadighed, medens man for at opnaa Strømme med lavere Spænding, for hvilke der haves en stor Anvendelse paa det fysiske, kemiske og tekniske Omraade, enten maa anvende et passende Antal galvaniske Apparater eller nedstemme den høje Spænding ved særegne Transformatorer. Men Anvendelsen af galvaniske Apparater er kostbar og besværlig, såa at man i Reglen foretrækker at transformere den højt spændte Strøm til lavt spændt ved at lade den sætte en Dynamo i Bevægelse, der da atter frembringer en Strøm med ringere Spænding, eller ved i Strømmen at indskyde et større eller mindre Antal Gløde- lamper, hvis Forbrug af Elektricitet imidlertid medfører et stort økonomisk Tab. Jeg har nu søgt at løse Opgaven, at omdanne den højt spændte elektriske Strøm til en Strøm med ringere Spænding, påa en lignende Maade som jeg for 34 Aar siden løste den modsatte Opgave. Apparatet bliver da ogsaa i,sine Hovedtræk det samme, kun modificeret med det nye Formaal for Øje og benyttet, saa at sige, i modsat Retning. Den af mig konstruerede Transformator bestaar saaledes i Hovedtrækkene af et Akkumulator- Batteri af en særegen Form, der gennemstrømmes af en kontinuerlig Strøm fra den lokale elektriske Station, medens de enkelte Celler eller Grupper af Celler udlades automatisk og saaledes give en Strøm med en elektromotorisk Kraft, som svarer til det Antal Celler, som hver Gruppe indeholder. Da Akkumulatoren lades uafbrudt, og da den partielle Udladning af hver Gruppe af Celler foregaar i omtrent et Sekund, behøve Akkumulatorens Plader kun at have et ringe Areal, og der udfordres ingen stærk «Formering» af samme. Man kan paa denne Maade opnaa en Arbejdsstrøm af 2 En Transformator for elektriske Strømme. 99 c. 20 Ampérer for hver Kvadratdecimeter Akkumulatorplade, uden at Pladerne lide noget ved fortsat Brug. Det Apparat, hvis Enkeltheder jeg nu skal beskrive, har arbejdet i omtrent halvandet Aar med vexlende Formaal og uden, åt dets Arbejds- dygtighed paa nogen Maade har ændret sig. Beskrivelse af Transformatorens Enkeltheder. 1. Akkumulatoren. I det Apparat, hvis Beskrivelse jeg her vil give, og som var bestemt til åt arbejde med en ladende Strøm af 110 Volt, indeholdt Akkumulatoren 48 Celler, delte i 12 Grupper, saa at den frembragte Strøm altsaa faar en elektromotorisk Kraft af c. 8 Volt, hvilket for de fleste An- vendelser vil være hensigtsmæssigt. Blypladerne have en Tyk- kelse af c. 1 Millimeter ; de have en rektangulær Form, saaledes som vedføjede Figur viser; dog har hver fjerde Plade i Overkanten en halvcirkelformet Udvidelse, bestemt til dertil at knylte Af- ledningstraadene for den tilsvarende Gruppe af 4 Celler. Akkumulatoren er delt i to Dele, hver med 24 Celler, der ere dannede påa følgende Maade. Imellem hver to Plader lægges et U-formet Baand af blødt vulkani- seret Kautschuk, hvis Tykkelse er c. 8 Milli- Fig. 1. 1/5 nat. Størrelse. meter og som har en Brede af c. 15 Milli- meter; det er i Tegningen antydet ved punkterede Linier. Til hver fjerde Plade vælges en med Sideudvidelse forsynet Plade, og naar der paa denne Maade er dannet 24 Celler, indesluttes det hele imellem to Endeplader af c. 5 Millimeter tykt Jern, der sammenholdes af 4 Bolte med Møtrikker. Det hele Apparat sammenpresses dernæst saa stærkt, at Cellerne blive vandtætte. Den vedføjede Tegning af Apparatet, set fra oven (Fig. 2), viser de tvende Dele af Akkumulatoren; hver Del indeholder i Virke- ligheden, som Tegningen angiver, 26 Celler; men de to yderste, 3 100 Julius Thomsen. nærmest Jærn-Endepladerne, ere blinde Celler, d.v.s. de holdes tomme og tjene kun til at isolere de indesluttede 24 Celler fra ledende Forbindelse med Armaturen. De 24 Celler i hver Del af Akkumulatoren fyldes dernæst med fortyndet Svovlsyre (1 Vægtdel> "asToJdøJs ST InJeu S/, 2 "STA | Sme Svovlsyrehydrat og 4 Vægtdele Vand), hvortil er sat en Vægt krystalliseret Natriumsulfat lig Vægten af den anvendte Svovl- syre; Pladerne præpareres («formeres») dernæst, idet en elek- trisk Strøm af passende Styrke, c. 1 Ampére, naar Akkumulator- 4 En Transformator for elektriske Strømme. 101 pladernes virksomme Overflade er 1 Kvadratdecimeter, sendes igennem hver af de tvende Akkumulatorer. I denne Skikkelse kan Apparatet nærmest sammenlignes med en Ritters-Ladningssøjle; hver Blyplade, som danner Skille- væggen imellem to Celler, spiller altsaa en dobbelt Rolle, den ene Side som Anode og den anden som Kathode, og naar den ladende Strøm i passende Tid er ført igennem Apparatet, ere Blypladerne paa den ene Side blevne overtrukne med et Lag af brunt Blyoverilte, paa den anden Side af porøst Bly. Den om- talte Tilsætning af Natriumsulfat til Svovlsyren fremskynder denne «Formering» af Pladerne. Efter at Pladerne ere blevne tilstrækkeligt præparerede, fjernes den benyttede Vædske, og Cellerne fyldes dernæst med den sædvanlige Blanding af 1 Del Svovlsyrehydrat og 4 Dele Vand. De tvende Akkumulatorer, der i Grundplanen ere betegnede med A og B, anbringes paa deres Plads, den første Plade i A og den sidste Plade i B forbindes hver med sin Klemskrue, a og b, igennem hvilke den ladende Strøm tilføres Apparatet, medens de modsatte Endeplader i Akkumulatoren blive forbundne med hinanden med Metaltraaden ed. Den ladende Strøm træder altsaa ind i den samlede Akkumulator ved a, gennemstrømmer alle Celler i Å, gaar dernæst gennem Lederen ed over i B, gennemstrømmer de øvrige Celler og udtræder ved b. Akku- mutatorens tvende Dele danne altsaa en Helhed, hvis positive Pol vilde blive ved a og den negative ved 6, saafremt den skulde udlades som Helhed. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; thi, som omtalt, skal dens 12 Grupper af Celler udlades efter hinanden, medens den ladende Strøm vedbliver åt gennem- strømme Apparatet; dette opnaas nu ved en Kommutator af følgende Konstruktion. 2. Kommutatoren er i Fig. 2 betegnet med C; den er dannet af en kredsformig, tyk Ebonitplade, i hvis øverste Flade er uddrejet en ringformig Fordybning. Igennem dennes Vægge er der indsat 12 tykke Traade af Nysølv, som udadtil ende i en 5 102 Julius Thomsen. lille kredsformig Flade, i hvilken en Skrue er anbragt; de tjene til at befæste Ledningstraadene fra de 12 Grupper af Celler, hvoraf Akkumulatoren bestaar. Den ene af disse Nysølvtraade (e) er delt i to indbyrdes isolerede Dele, af hvilke den ene er i Forbindelse med Akkumulatorens ene Pol, den anden med den modsatte. Ebonitpladen er ved Hjælp af 3 Skruer og 3 Kontra- skruer befæstet paa en Messingplade, som bæres af 3 Søjler, saaledes som det ses i Fig. 3, og kan ved disse Skruer stilles nøjagtig i vandret Stilling. Igennem Ebonitpladens Centrum gaar en Staalaxe f, Fig. 3, som staar paa Apparatets Grundplaåade og styres af Gennem- boringen i Messingpladen. Denne Axe bærer foroven to ind- byrdes isolerede Metalgrene, som ses i Fig.2 og ere betegnede med f og g. Hver af disse Grene bærer i den ene Ende en Fjeder, som frembringer Berøring med en af Nysølvtraadene i Ebonitpladen, medens de i den modsatte Ende have en Fjeder, som giver vedvarende ledende Forbindelse med to koncentriske indbyrdes isolerede Kobberringe, som ere anbragte omkring Ebonitpladens Centrum og ved Metaltraade staa i ledende For- bindelse med de to Klemskruer % og æ. Disse Metalgrene f og g, som ved Axens Omdrejning efterhaanden komme i Be- røring med Kommutatorens 12 Nysølvkontakter, tjene til efter- haanden at aflede en elektrisk Strøm fra hver enkelt Gruppe af Celler i Akkumulatoren, idet den positive Strøm fra Celle- gruppen stedse træder ind gennem f, gaar derfra gennem den ene Kobberring og dens Ledningstraad til Klemskruen i, hvor- fra den træder ud af Apparatet og vender saa gennem / og den med samme forbundne anden Kobberring samt Grenen g tilbage til Cellegruppen. Den ledende Farbindelse imellem Kommutatorens tvende Grene, f og g, og de tilsvarende Nysølvtraade frembringes ved et Par Sko af Kobber, som ere befæstede til Grenenes Fjedre, og hvis Længde og Stilling ere saaledes afpassede, at de under Axens Omdrejning samtidig komme i Berøring hver med sin 6 En Transformator for elektriske Strømme. 103 104 Julius Thomsen. Nysølvtraåad og samtidigt atter træde ud af Berøring med disse, forinden Berøringen med det næste Par Nysølvtraade finder Sted; i modsat Tilfælde vilde nemlig Cellegruppens hele elek- triske Ladning udlades igennem Metalskoen. For at Fjedrene kunne trykke med tilbørlig Kraft mod Kontakterne og Åxen dog ikke løftes ved Modtrykket, er der paa denne anbragt en vandret Stang, som paa hver Ende bærer en Blykugle af om- trent et halvt Kilograms Vægt, hvorved Axen holdes i sit Fod- leje og altsaa ikke løftes ved Fjedrenes Modtryk (se Fig. 3). Axen skal kun udføre en Omdrejning i 15—20 Sekunder; Bevægelsen er altsaa langsom. Dette opnaas ved imellem Snor- skiven kÅ og Kommutator-Axen at indskyde en «Skrue uden Ende», som griber ind i et Tandhjul paa Axen. Snorskivens Omdrejning kan selvfølgelig opnaas paa mange Maader; jeg har med Fordel benyttet en lille Vandturbine. 3. Transformatorens Arbejdsmaade. Apparatets Ordning fremgaar tydeligt af de tvende fotografiske Gengivelser af samme, Fig. 2 og 3. De tvende Dele af Akkumulatoren ere ordnede saaledes, at de danne et samlet Batteri, hvis positive Pol er ved ÅA, den negative ved B, medens de tvende andre Endeplader ere i fast ledende Forbindelse ved Kobbertraaden ed. Akkumulatoren lades derved. at den elektriske Stations positive Ledning forbindes med Klemskruen a, den negative med 6. Saafremt Stationsstrømmens Spænding er 110 Volt, vil der, naar AÅkkumulatorens Blyplader iforvejen ere «formerede», kun gaa en meget svag Strøm 0,05 til 0,1 Ampére gennem Akku- mulatoren, idet dens 48 Celler omtrent yde samme Spænding; den ladende Strøm gennemløber altsaa Akkumulatoren i Ret- ningen acdb uden Afbrydelse. Naar der nu mellem de tvende Klemskruer i og h frem- bringes en ledende Forbindelse, vil der gennem denne gaa en Strøm fra den Cellegruppe, som i Øjeblikket ved Hjælp af den roterende Udlader fg er sat i Forbindelse med z og h. Strømmen gaar da fra Cellegruppens positive Polplade gennem den med 8 En Transformator for elektriske Strømme. 105 samme forbundne Ledningstraad til Grenen f, derfra gennem dens vedvarende Kontakt med den ene paa Ebonitpladen an- bragte Kobberringe til Ledningstraaden z, og vender saa paa samme Maade gennem å& og g tilbage til Cellegruppens negative Endeplade. Naar dernæst Kommutatorens Grene have bevæget sig 30? fremad, komme de i Forbindelse med den næste Cellegruppe, der nu påa samme Maade sender en Strøm gennem f, %, hogg tilbage til Cellegruppens modsatte Polplade; og saaledes gaar det da fremdeles. Naar Kommutatorens Axe har gjort en Omdrejning, have Akkumulatorens samtlige 12 Cellegrupper hver for sig ydet deres Bidrag til den fra Apparatet udgaaende Strøm. Naar Axen gør en Omdrejning i 18 Sekunder, vil altsaa hver af de 12 Cellegrupper bidrage til den udgaaende Strøm i 1,5 Sekunder; medens den selv modtager sin elektriske Ladning fra den højtspændte Strøm i 11 Gange 1,5 eller 16,5 Sekunder. I den Tid, i hvilken en Cellegruppe sender sin Strøm ud, gaar nemlig den ladende Strøm ikke gennem samme, men uden om den i samme Retning og ad samme Vej som den udgaaende Strøm. Da der, som allerede omtalt, sker en ganske kort Afbrydelse af den udgaaende Strøm for hver Gang en ny Cellegruppe skal sættes i Forbindelse med Kommutatoren, vil den Tid, i hvilken Cellegruppen er uden Ladning af den højtspændte Strøm, i Virkeligheden blive noget større end 11 Gange den Tid, i hvilken den udsender sin Strøm. Forholdet vil derfor blive omtrent som 11,5:1. Dette stemmer ogsaa med, at Strømstyrken af den udgaaende Strøm kan blive noget over 11 Gange såa stærk som den ladende Strøms, saaledes som det fremgaar af de nedenfor meddelte Maalinger. Som Følge af, at samme Gren af Kommutatoren ikke sam- tidig maa berøre de to Nysølvkontakter, som svare til de tvende Polplader i en Cellegruppe, sker der en kortvarig Afbrydelse af den udgaaende Strøm, hver Gang en ny Cellegruppe skal sættes Virksomhed. Dette er nu temmelig ligegyldigt, saafremt den 9 106 Julius Thomsen. udgaaende Strøm skal benyttes i elektrolytiske Øjemed; derimod er det en Ulempe, saafremt man vil anvende den til at betjene en Induktionsrulle eller til lignende Formaal. Den hyppige Afbrydelse af den udgaaende Strøm vilde endvidere frembyde en væsentlig Ulempe, nemlig en Gnistdannelse imellem Nikkel- traaden og Kommutatorgrenenes Kobbersko, hver Gang en saa- dan Afbrydelse foregaar, altsaa 15—20 Gange i Minuttet. For at bøde paa disse Ulemper er Apparatet forsynet med en Kom- pensator af følgende Indretning. 4... Kompensatoren bestaar af en lille Ladningssøjle eller Akkumulator, som. indsættes mellem den udgaaende Strøms Poler. Den indeholder 3 Celler og er bygget efter samme Princip som Transformatorens Akkumulator, saa at Blypladerne danne Skillevæggen imellem Cellerne og altsaa svare hver til to Elektroder. Vedføjede Fig. 4 viser Kompensatorens Anbringelse og Virkemaade. Bogstaverne z og % be- tegne ligesom i Fig. 2 Transforma- torens to Poler; Strømmen gaar fra t gennem m til & med en Spænding Fig. 4. svarende til 4 Akkumulatorceller eller c. 8 Volt; naar Kompensatoren ab er anbragt i denne Strøm- ledning paa den i Tegningen angivne Maade, vil en Del af Strømmen gaa igennem den i Retning a til & og lade Pladerne. Naar dernæst den ledende Forbindelse mellem z og hk gennem Transformatoren afbrydes, idet Kommutatoren skal indføre en ny Cellegruppe i Virksomhed, vedligeholdes Strømmen af den lille Ladningssøjle ab, som altsaa sender en Strøm fra a& gennem m til b, altsaa i samme Retning som den afbrudte Strøm. Da hver Cellegruppe i Akkumulatoren har 4 Celler, svarende til 8 Volt, og Kompensatoren med sine 3 Celler giver en Ladnings- modstand af ca. 7,2 Volt, gaar altsaa kun en ringe Del af Strømmen gennem denne; men da den ladende Strøms Varighed er 15—20 Gange saa lang som den Tid (omtrent 0,1 Sekund) 10 En Transformator for elektriske Strømme. 107 i hvilken Kompensatorbatteriet skal vedligeholde Strømmen ved sin modtagne Ladning, finder en næsten fuldstændig Kompensation Sted, og ingen Gnistdannelse viser sig, naar Kompensatorens Blyoverflader ere tilstrækkelig store. I den af mig benyttede Kompensator er Blypladernes Areal for hver Celle det 4-dobbelte af Akkumulatorbatteriets; men for ikke at give Kompensatoren andre Maal for Blypladerne end Hovedhbatteriets, er det bygget som vedføjede Tegning viser. Det bestaar altsaa af 12 Celler, og den ladende Strøm træder ind ved & gennem to Plader 4 0g/5,: idet hver Del af Strømmen gennemløber 3 Celler til hver Side og ud- træder samlet gennem Pla- derne 1, 2 og 3. Apparatet RTR 1/5 naturlig Størrelse. repræsenterer altsaa 4 side- ordnede Grupper af 3-dobbelte Geller. Blypladerne have ligesom Akkumulatorbatteriet omtrent 1 Millimeters Tykkelse; de samles og præpareres ligesom disse. Ved Anvendelse af en Kompensator af denne Størrelse bliver den frembragte Strøm kontinuerlig med næsten fuldstændig uforandret Styrke. du Transformatorens:Arbejdsevnev og Nytte- virkning. Med Hensyn til Apparatets Brugbarhed har jeg nu over halvandet Aars Erfaring; det har i den lange Tid været næsten stadigt i Brug, arbejdet saavel med ringe som med stor Strømstyrke og ofte været i Virksomhed i 12 Timer ad Gangen. Det er, som ovenfor beskrevet, indrettet til at omforme den fra den elektriske Station tilførte Strøm af 110 Volts Spænding til en Strøm af 8 Volts Spænding; men Apparatet kan selvfølgeligt indrettes til at frembringe Strøm med et større eller ringere Antal Volt; det fordrer kun en Ændring af Kommutatoren. For de fleste Anvendelser i kemiske Laboratorier eller fysiske Kabi- 11 108 Julius Thomsen netter vil den valgte Spænding være mest passende. Størrelsen af den Strømstyrke, som Apparatet kan give, er selvfølgelig af- hængig af, hvor mange af Akkumulatorens Celler der ere samlede i hver Gruppe, samt af Pladernes Størrelse og den ydre Modstand. I det Apparat, med hvilket jeg har arbejdet, er den virk- somme Blyoverflade for hver af Pladens Sider 80 Kvadrat- centimeter. Indsættes i den udtrædende Strøm et Knaldlufts Voltameter, hvis Platinplader har 0,4 Kvadratdecimeters Over- flade, vil Strømmen faa en Styrke af over 16 Ampérer og ved- varende holde sig påa denne Styrke. Man kan altsaa sikkert regne, at der kan erholdes en Strømstyrke af 20 Ampérer for hver Kvadratdecimeter virksom Blyovertlader medens den ladende Strøm kun viser 1,8 Ampérer. I økonomisk Henseende frembyder altsaa Apparatet store Fordele fremfor den saa ofte i Laboratorier o0.s.v. anvendte Fremgangsmaade, at nedstemme den benyttede elektriske Strøms høje Spænding ved i samme åt indskyde et større eller mindre Antal Gløde- lamper; thi den største Del af den forbrugte Elektricitetsmængde bortødsles da ligefrem, og Udgiften for Elektricitet bliver for samme Strømstyrke 10—12 Gange såa stor, som ved Benyt- telsen af den beskrevne Transformator. Resultatet af nogle Maalinger vil nærmere oplyse det. Forsøgene over Forholdet imellem den ladende Strøms og den af Transformatoren frembragte Strøms Styrke bleve udførte paa den Maade, at den ladende Strøm førtes gennem et mindre Knaldluftvoltameter, den af Apparatet udsendte Strøm derimod gennem et betydeligt større. Ved at maale Tiden, i hvilken et bestemt Rumfang Luft udvikles i de tvende Voltametre, erholdes et nøjagtigt Maal for de tilsvarende Strømmes gensidige Styrke, hvilket ikke vilde kunne ske ved Benyttelsen af tvende Ampére- metre, fordi Strømmene stadigt vise smaa Ujævnheder. Som Maal for den låadende Strøm blev Tiden bestemt, som medgik for at fylde et 100 Kubikcentimeter stort Maaleglas med Knald- luft, medens man samtidigt undersøgte, hvor lang Tid den 12 En Transformator for elektriske Strømme. 109 frembragte Strøm behøvede for at fylde et 1000 Kubikcentimeter stort Kar. Maalingerne ere altsaa omtrent samtidige, da Tiden for begge Voltametres Arbejdstid omtrent bliver den samme. Selvfølgeligt bleve disse Maalinger først udførte, efter at Appa- ratet havde været i uafbrudt Virksomhed under samme Om- stændigheder nogle Timer forinden Forsøgenes Begyndelse, saa at alle Tilfældigheder havde haft Tid til at udjævnes, og Appa- ratet altsaa maatte antages at have antaget en konstant Tilstand. Resultaterne vare følgende: Den lådende Strøm Den transformerede Strøm giver 100 Kubc. Knaldluft giver 1000 Kubc. Knaldluft i 409 Sekunder. i 373 Sekunder. - 412 — - 371 — 1. Forsøg. SS IK SAS FA DÅG va es | - 410 — - 375 — Middel 409 Sekunder. 372 Sekunder. E 2 4090 Forholdet imellem Strømstyrkerne bliver SEES 10599: 398 Sekunder. 360 Sekunder. 392 — 356 oil 2. Forsøg. 393 In 358 mm Middel 394 Sekunder. 358 Sekunder. . 2 3940 Forholdet imellem Strømstyrkerne bliver Eg 11,01. 376 Sekunder. 328 Sekunder. | — 325 — 3. Forsøg. | 369 62 326 fer Middel 367 Sekunder. 326 Sekunder. = , É£ 3670 å Forholdet imellem Strømstyrkerne bliver BE 1126: I de to første Forsøgsrækker gjorde Kommutatoren en Om- drejning i 15 Sekunder, i den tredie Forsøgsrække i 12 Sekunder. Reduceres den maalte Knaldluftmængde for Lufttryk, Varmegrad 13 110 Julius Thomsen. En Transformator for elektriske Strømme. og Fugtighed, erholdes Strømstyrken udtrykt i Ampérer og giver da f. Ex. for den sidste Forsøgsrække den ladendesstrøms styrke eee 1,45 Ampére, den transformerede Strøms Styrke . ... 16,34 — Den sidste Forsøgsrække, i hvilken Kommutatorens Om- drejningstid var noget kortere, gav altsaa et lidt større Forhold , end de to første; dog er Forskellen ikke større end 11,0: 11,26. Da Apparatets virksomme Blyoverflade er 0,8 Kvadratdecimeter for hver Plade, vilde der altsaa for en Pladestørrelse af 1 Kvadrat- decimeter kunne paaregnes en Strømstyrke af 20 Ampérer med en ladende Strøm af 1,8 Ampére. Den ladende Strøms Styrke retter sig selvfølgeligt efter Strømforbruget. Naar der ikke benyttes nogen Strøm, synker den ladende Strøms Styrke ned til 0,05 Ampére; aabner man derimod for den udgaaende Strøm, stiger den ladende Strøms Styrke, indtil den efter et Par Minutters Forløb har naaet til 1/0—"/11 af den udgaående Strøms Styrke. I de ovennævnte Forsøg, i hvilke den udgaaende Strøm havde en Styrke af c. 16 Ampérer, holdt derfor ogsaa den ladende Strøms Styrke sig ved c. 1,5 Ampérer; men et Par Minutter efter Afbrydelsen synker den ladende Strøm atter ned til sit Minimum. Apparatet er saaledes fuldstændig selvvirkende; den forbrugte Elektricitets- mængde erstattes uafbrudt i det rette Forhold af den vedvarende ladende Strøm. Efter de Erfaringer, som jeg nu har samlet med Hensyn til Transformatorens Hensigtsmæssighed og alsidige Anvendelighed, kan jeg trygt anbefale den til Anvendelse i de mangfoldige Tilfælde, hvor man ønsker paa en økonomisk Maade at omforme den til Raadighed staaende højtspændte elektriske Strøm til en Strøm af lavere Spænding. Universitetets kemiske Laboratorium, Febr. 1898. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 2. Notæ Teuthologicæ. Af Prof., Dr. Japetus Steenstrup. ej: Hertil Tavle I. Verrilliola Pfeffer. 1884 (Hamb. Abh. a. d. Geb. Naturw.) — Tracheloteuthis sw. 1881 (Vid. Medd. Nat. For.) non novum genus Hyaloteuthidarum 2pr. |. cit. novum genus ad Årchiteuthinos forsan referendum. | Ek I Naturhistorisk Forenings Videnskabelige Meddelelser for 1881 har jeg givet en ydre Karakteristik af en ny Slægt, Tracheloteuthis, af pelagiske Cephalopoder, samt Diagnoser af to dertil hørende Arter, den ene fra Atlanterhavet, den anden fra det indiske og stille Hav. Da det er en Slægtsform, der ikke er uden Interesse, kommer jeg efter Løfte (1. c. S. 294) her tilbage til den for nærmere at belyse dens Forhold til andre nye Slægter, der senere ere blevne opstillede, og meddele Figurer af den. Den 1. c. S. 293 sammentrængte, men dog de fleste ydre Forhold omfattende Karakteristik lød saaledes: 1 Mødet den Iiite Maj foreviste og oplyste jeg ved Tegninger en ny Slægt af dekapode, oceaniske Blæksprutter, som jeg havde kaldt Tracheloteuthis 1 112 Japetus Steenstrup. påa Grund af den halsagtig forlængede Forkrop, og som jeg havde opstillet paa Individer, igjennem en længere Aarrække opfiskede i Atlanterhavet (med Middelhavet) og det indiske Hav. Da disse Former have et Øje med Udsnit fortil, en Tragt med Klap, et Hoved med Vandkamre ved Armenes Rod, men hverken påa Armene eller Tentaklerne have Kroge istedetfor Hornringe i deres Sugekopper, maa Tracheloteuthen efter Nutidens bedst begrundede Gruppering blive at henføre til Oigoperne ,og navnlig til Ommatostrephernes og Architeuthernes Side. Med Architeutherne have disse hidtil kun i Individer af 2—4 Tommers Længde erholdte Blæksprutter ogsaa mange Karakterer tilfælleds: kun to Tragtbaand, kun Glidelister, om end særdeles lange, paa Kappens Sidevægge, kun trug- ja næsten rendeagtige Gruber paa Tragtsiderne, samt forholdsvis meget lange Tentakler og disse med lange Køller, i deres nedre tyndere Del besatte med mange, smaa, tætstillede Sugekopper og i deres ydre Fjerdedel med meget større. Som Særtræk frembyde de derimod Kappens meget svagere Muskulatur (næsten ikke stærkere end hos Cranchia Reinhardtii) og mere langstrakte Form, de korte mere udstaaende Finner, kun ”/3—"/4 af Kappens Længde, Armenes store Ulighed i Længde, og navnlig Sidearmenes Overvægt over Bug- og Rygarmene baade i Førhed og Længde. Opskares Kappen i Bug- sidens Midtlinie, traadte især to Ejendommeligheder i Øjnene: Lejet af Bug- indvoldene i en næsten samlet Masse langt tilbage imod Kappehulens Bund, med en derfra fremadgåaende Endetarm, der er saa kort, at Gatboret med dets to Flige ligger omtrent midt i Kappehulen og langt fjernet fra Tragtens Grund; dernæst de lange og brede, i Midtlinien sammenstødende, og ligesom en bred muskuløs Bagvæg dannende musculi depressores infundibuli; m.m. Armformlen: 2.3.4.1. Gladius kan gjennem den næsten vandklare, i alt Fald meget gjennem- sigtige Kappe sees at danne et langt, næsten lineært Hornblad indtil den naaer ned imod Finneroden; her breder den sig ud i et bredt lancetformet Blad, der slaaer sine Siderande tæt sammen og danner nedad et Kræmmer- hus. Den ligner altsaa meget den Figur, D'Orbigny giver af Conoteuthis (Mollusq. viv. & foss. Cephalop. Tab. 32, Fig. 1, 4). — Idetmindste foreløbigen vare de hidtil erholdte Individer henførte til to Årter: Tracheloteuthis Riisei. Finnerne dannende tilsammen en. Rhombe, ind- tagende 7/3 af Kappens Længde. Bugarmene næsten ”/3 af de øvre Sidearmes Længde. Atlanterhav, Middelhav. 2 Notæ Teuthologicæ, 9. (Verrilliola.) 143 Tracheloteuthis Behni. Finnerne kortere i Forhold til Kappelængden, kun ”/4 af denne, dannende tilsammen en mere bred hjerteformig Figur. Bugarmene = ”/2 af øvre Sidearmes Længde. Ind. Hav, Sydhav. (Udførligere, af Afbildninger oplyste Beskrivelser ville blive meddelte ved en anden Lejlighed.) Tre" tlfhre”Aarsenere” hår ”Hr:"Georg Pfreffer, en af Naturforskerne ved Museet i Hamburg, beskrevet meget lignende Former i sin Afhandling: «Die Cephalopoden des Hamburger Naturhistorischen Museums» 1884"), i hvilken han nemlig S. 21 har opstillet en hel ny Familie af Blæksprutter, som han har kaldt: Hyaloteuthidæ og derunder henført to Slægter, begge efter hans Mening nye og derfor benævnte med nye Navne. Hyaloteuthis Pør., der har givet Familien Navn, har til Type Ruppels og Véranys Loligopsis vermicularis (Vér. Céph. medit. T.60; — Cliroteuthis vermicularis K. D.V. 0. 1880. S. 107. nota), og Verrilliola Pør. bliver grundet påa to ubeskrevne pela- giske Cephalopoder, V. gracilis Pør. fra Salomons-Øerne og V. nympha Før. fra det chileniske Hav. — Alle tre Arter ere paa PI.3 gengivne i gode Omridsfigurer i naturlig Størrelse og efter Individer, der findes opbevarede i Hamburgs Museum. Af de to Verrilltola-Arters Konturer fik jeg umiddelbart det Indtryk, at denne Dr. Pfeffers nye Slægt rimeligvis maatte være den samme som min Tracheloteuthis, naar man da ikke vilde gaa ud fra den mindre sandsynlige Forudsætning, at vi her stode lige over for et Gøglebillede, en hidtil ukendt «mi- micry» imellem Cephalopoder tilhørende to aldeles forskel- lige Familier. Efter min Opfattelse, saaledes som denne tydelig er udtalt i den ovenfor givne Karakteristik, var nemlig 7rachelo- teutlis Led af en Familie, der blandt Oigoperne maatte staa paa den modsatte Side af den, hvorpaa den Ruppel-Véranyske 1) Optaget i Abhandlungen aus dem Gebiete der Naturwissenschaften heraus- gegeben vom Naturwissenschaftlichen Verein. Bd. VIII. 1884; m. Taf. 3 114 Japetus Steenstrup. « Loligopsis vermicularis» menes at maatte tage Plads. Den kunde saaledes ikke paa en naturlig Maade blive at stille i Familie sammen med denne eller i det hele kunne bringes ind under Familien Hyaloteuthidæ, saaledes som Dr. Pfeffer har til Op- tagelsen af sine to Slægter: Verrilliola og Hyaloteuthus udførligen formlet Indbegrebet af denne Familie. Ved Gennemlæsningen af Textens Beskrivelser af de to Arter af Verrilliola blev det af Figurerne modtagne Indtryk ikke svækket, men i visse Retninger endnu mere bestyrket, for saa- vidt der i enkelte Punkter endog fremtraadte flere Overens- stemmelser med mine Tracheloteuthis - Arter, som Pfeffers Fi- gurer ikke havde ladet ane. Men paa den anden Side syntes dog ogsaa Textens Udtryk at ville frakende Verrilltola- Arterne enkelte vigtige Forhold, der, saafremt Iagttagelserne vare sikre og rigtigen gengivne, efter Videnskabens nuværende Standpunkt maatte føre hen til en hel anden Familiegruppe end de af mig beskrevne Former. Tanken om en mærkelig «Mimicry» i Lighed med den foran antydede Skinlighed imellem Repræsentanter af to saa forskellige Familier giver jeg her nødigen Rum. Det ligger mig indtil videre meget nærmere, at det er en Ufuldstændighed i Undersøgelsen eller en Unøjagtighed i Udtryksmaaden, der frem- kaldte Skuffelsen. Med Figurerne og Beskrivelserne for Øje, vil jeg derfor her noget nærmere sammenholde Lighederne og Ulighederne mellem de to af mig og af Dr. Pfeffer opstillede Slægter. Overensstemmelserne mellem Tracheloteuthis sw. og Verril- liola Før. gaa igennem Dyrenes hele Habitusydre (smlgn. Figurerne af begge) og samtlige de Bygningsforhold, der be- tinge dette. Saaledes ere de fulåkommen ens i Kappens lange, næsten cylindriske Form og tynde Vægge; i dens Understøttelse af et Rygblad (gladius) med langt, liniedannet Skaft, der nedad gaar over i en kortere eller 4 Notæ Teuthologicæ. 9. (Verrilliola.) 115 længere Kop noget nær i Lighed med Conoteuthens; samt dens Udstyr med korte, men bredt udstaaende Finner paa — Kappens bageste Del, — Forkroppens og Halsens smalle Form, der kun halvt udfylder den vide, sækformede Kappe og bærer en Tragt med kun tvende Tragtbaand, i Hovedets ligeledes langstrakte Form med store Øjne, og Øjeaabningerne med Udsnit fortil, i Armenes Længdeforhold indbyrdes (= 2.3.4.1), med den karakteristiske stærke Overvægt af de to Par Sidearme ; endeligen i Fangarmenes (Tentaklernes) Længde og deres lange og langstilkede smalle Kølle, hvis Sugekopper i den ydre Del ere store, ikke blot større end de paa den indre Halvdel, men temmelig store i Forhold til Dyrenes egen Størrelse. Dette sidste Punkt i Overensstemmelserne trænger dog til en særlig Belysning, da man strax vil se, at det nok modsvarer aldeles mine Angivelser om Tracheloteuthis, men staar i en vis Modstrid til Dr. Pfeffers Verrillzola. Hans Figurer af begge hans Arters Tentakler lade os kun ane en ensformig, tæt og fin Koppebevæbning uden nogen saadan iøjnefaldende Forskel mellem Kopperne paa Køllespidsen og dem paa Køllens indre Del, og det samme gælder om hans Udtryk om Køllen i selve Slægts karakteren S. 22: «Keule dicht mit ganz kleinen Saug- nåpfen besetzt». At jeg alligevel er berettiget til at give Dr. Pfeffers Slægt samme Tentakeludstyr som min, vil man se af Forfatterens Artsbeskrivelser. I disse siger han udtrykkeligen om Køllen hos Verr. gracilis: «Die distalen Saugnåpfe sind viel gråsser, als die. proximalen. Ihre Ringe haben etwa ”/3. der Gråsse der AÅrmringe» 0. s.v. (S. 22), og om Køllen hos Verr. nympha (S. 23): «Die allgemeine Bildung der Tentakel ist die gleiche wie bei V. gracilis». 116 Japetus Steenstrup. I Almenskikkelsen og i alle ydre Legemsforhold stemmede altsaa begge Slægterne overens med hinanden. Men i min Karakteristik af Tracheloteuthis var endnu, foruden andre, op- taget tre halv-ydre, men særdeles vigtige Forhold, saa snart det gælder om at henvise en Cephalopod til dens natur- lige Slægtninge. Der var nemlig tillagt den 1) Vandkamre ved Armenes Rod (S. 293), og disse omtales ikke for Verrilliøla ; 2) en Forbindelse mellem Tragt og Kappe som hos Architeu- therne, nemlig: «kun Glidelister, om end særdeles lange, påa Kappens Sidevægge, og kun trug- ja næsien rendeagtige Gruber påa Tragtsiderne», og denne væsentlige Del af enhver Cephalopodslægts Karakteristik findes heller ikke omtalt hos Verrilliola; samt 3) «en Tragt med Klap», medens Verrzlkola ifølge Slægts- kårakteren S. 22: angives at have: «Trichter ohne Klappe», og disse Udtryk staa ligeledes i den umiddelbart forud givne Karakteristik for Hyaloteuthidæ- Familien, hvortil den af Forfatteren ikke alene regnedes, men til hvis Opstilling den endog havde givet ham særlig Anledning. Det er naturligvis en Selvfølge, at fordi Forfatteren ikke hos sin Verrilltola omtaler Tilstedeværelsen eller Mangelen af Vandkamre i Hovedet eller særlig nævner Forbindelsen mellem Kappe og Tragt, kan man af denne Taushed ikke slutte, at Dyret saa afviger fra Tracheloteuthis i disse Henseender. Der- imod er den modsatte Slutning fuldkommen tilladelig, at, da de to Slægtsformer stemme overens i saa talrige, ja i alle de undersøgte Forhold, vilde der efter enhver Rimelighed ogsaa være funden Overensstemmelse mellem dem i disse to Punkter, hvis Dr. Pfeffer, havde udstrakt sine Undersøgelser og Med- delelser ogsaa til dem. Hvad endeligen angaar Tilstedeværelsen eller Mangelen af et saa lille Organ, som Tragtklappen. eller Tragttungen, hos disse smaa og halvklare Blæksprutter, da kan en Overseen af dette saare let finde Sted, især naar man tror 6 Notæ Teuthologicæ. 9. (Verrilliola.) 117 at være indenfor en større Gruppe, der mangler Tragtklappen, at der herpaa for Øjeblikket ikke tør grundes nogen Formodning om en Forskellighed imellem de to Former. Jeg kan derfor ikke indse andet, end at der maa være en fuldkommen Identitet imellem de to Slægter Tracheloteuthis st. og Verrilliola Pr. Hvorvidt derimod ogsaa de to Arter, der hidtil ere be- skrevne under hver af Slægterne, ville blive eller kunne være identiske, er et helt andet Spørgsmaal, der fordrer en særlig Undersøgelse. Der synes i det mindste at være baade i geografisk Forekomst og i flere Kropsforhold en vis Parallelisme i Arterne indenfor de to Slægter. 9 rn De Forhold, der til Begrundelse af Artsforskelligheden imellem de to under hver Slægt hidtil opførte Arter ere blevne benyttede baade af mig, i de ovenfor fremsatte korte Arts- diagnoser, og af Hr. Dr. Pfeffer i sine allerede citerede Be- skrivelser, ere Finnernes Form og Størrelse og Armenes relative Længde. 3. Om saaledes end begge Dr. Pfeffers Arter af Verrilliola utvivlsomt maa gaa ind under 7racheloteuthis-Slægten, selv om de ikke kunne identificeres som identiske med nogen af de to under 7racheloteuthlis oprindelig opførte Arter, saa bliver der dog en vis lille Rest af de under Verrilliola hos Dr. Pfeffer omtalte Cephalopoder tilbage, som jeg foreløbigen ikke vil vove at henregne til Tracheloteuthis, hvor nær beslægtede de end maatte være med den, og til denne lille Rest kunde maaske retteligen Navnet Verrilliola blive knyttet. 7 118 Japetus Steenstrup. Notæ Teuthologicæ. 9. (Verrilliola.) Dr. Pfeffer har nemlig under sin Verr. nympha følgende Tilføjelse om denne Arts formentlige Udseende i yngre Alder: «3 Junge von Zanzibar, Schneehagen leg. Bei diesen letzteren sind die Arme fast ganz unentwickelt, die Tentakel von mehr als halber Mantellånge, die Flossen sehr klein und undeut- El UDE 50 so sd ERE [I sit Særtryk af Dr. Pfeffers Afhandling har Steenstrup ved den citerede Passus tilføjet følgende Randnote: «vistnok en anden Slægt».] Foruden Dr. Pfeffer have følgende Forfattere mer eller mindre udførlig omtalt de ovennævnte CGephalopod - Slægter Tracheloteuthis og Verrillzola: Hoyle (Ghallenger Report. Zool. Vol. XVI. Cephalopoda, pp. 163—167), Jatta (Fauna und Flora des Golfes von Neapel. 23 Monogr. Cefalopodi, p. 112), Weiss (Quart. Journ. Micr. Sci. XXIX. pp. 75—96), Joubin (Campagnes scientifiques par Albert [&, Prince souv. de Monaco. Fasc. IX. Géphalopodes, pp. 34—38) og Herbert Fowler (Proc. Zool. Soc. London. 1897, pp. 525— 526). Uagtet denne Steenstrups sidste «Nota teuthologica» ikke foreligger fuldført fra Forfatterens Haand,. som man vil se, har jeg dog ment at burde offenliggøre den, da den deri foretagne Diskussion af Forholdet imellem Tracheloteuthis Stp. og Verrilliola Pør. viser, at Steenstrup ikke var i Tvivl om disse Slægters Identitet, og da der herved tillige til Underretning for fremmede Forskere forelægges authentiske Figurer af Tracheloteuthis Behnit og Trach. Rriisei. Udg. C. Litken. Tabt. K.DVidenskSelsk.Oversigt 1898. NS em AAK RARRET F- rer az nes rn re del & hth m n na G. Thor Tracheloteuthis. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 3. Oprindelsen til Ordet ”Vederlag” i ”Vederlagsret'. Af Ludv. F. A. Wimmer. (Meddelt i Mødet den 1lite Febr. 1898.) Aaderli gøretiek er som bekendt det Navn, hvormed Knud den stores ”Hirdskraa' almindelig betegnes, og Navnet har for saa vidt gammel Hævd, som det bruges i de ældste Haand- skrifter, hvori Lovens danske Tekst er bevaret. Denne begynder nemlig med Ordene: Thettæ ær withirlax ret, ther knut konung waldemars søn oc absolon ærkebiscop [lode] skriwa, swa som war i gambla knuts dagha, «Dette er Vederlagsretten, som Kong Knud Valdemarssån og Ærkebiskop Absalon lod op- skrive, saaledes som den var i Knud den gamles Dage». Allige- vel er Ordet ”Vederlag” i denne Forbindelse — jeg vil ikke just sige et sprogligt Misfoster, men i al Fald et ved Misfor- staaelse dannet Ord fra en forholdsvis sen Tid, hvad jeg skal søge nærmere at paavise, i det Haab, at dette Ord da efter- haanden vil forsvinde af historiske og retshistoriske Skrifter, i hvilke det har fundet almindelig Indgang. Det er en ret anselig Litteratur, der drejer sig om dette Ord, lige siden St. Stephanius 1642 udgav Sven Aggesåns latinske Bearbejdelse af Loven. Denne er nemlig overleveret baade i en gammeldansk. Tekst og i Gengivelser (Omskrivninger) paa Latin af Sven Aggeson og Sakse. Sakses Omskrivning har dog ingen D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 8 120 Ludv. F. A., Wimmer. Betydning for den rent sproglige Undersøgelse, som jeg her vil anstille, da han ikke anfører det gamle danske Navn paa Loven, hvilket vi derimod finder hos Sven Aggeson. For at sikre Undersøgelsens Grundlag maa vi altsaa vende os til.de gamle Kilder selv, den danske Tekst og Sven Agge- sons Bearbejdelse, som paa flere Steder er en ligefrem Over- sættelse af den danske Tekst. Svens latinske Tekst blev første Gang udgivet med Anmærkninger af St. Stephanius i «Svenonis Aggonis filii Opuscula», Soræ 1642, S. 143—99 efter et gammelt Pergamentshaandskrift i Universitetsbibliotheket, som ødelagdes ved dettes Brand 1728!). Den første Udgave af den danske Tekst skyldes Peder Resen, som 1673 udgav den sammen med den norske ”Hird- skraad' efter et Haandskrift, der havde tilhørt Ole Worm og senere er tabt”). Det Wormske Haandskrift har ingenlunde været saa slet, som man efter Udgaven kunde fristes til at an- tage?), men har i det hele taget staaet paa samme Trin som det, Langebek senere lagde til Grund for sin Udgave i Scrip- tores Rer. Dan. III, S. 159 ff., nemlig det Rantzauske Haandskrift 1) Naar det paa Titelbladet af Stephanius' Udgave hedder: «Ex vetustissimo Codice Membraneo MS. Regiæ Bibliothecæ Hafniensis», menes hermed Regiæ Academiæ Hafniensis Bibliothecæ (Langebek, Scriptores Rer. Dan. I, S.42). Sml. S. Birket Smith, Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, Kbh. 1882, S. 72. Jus aulicum antiqvum Norvagicum lingva antiqva Norvagica Hird-Skraa vocatum a Jano Dolmero in lingvam Dan. & Latin. translatum. In lucem prodit curis Petri Joh. Resenii, a qvo adjungitur Jus aulicum antiqvyum Danicum Witherlags Rætt dietum cum versione Dan. & Latin, Haffniæ 1673. 4to, ("Vederlagsretten' er trykt S. 545 fl.; paa det særskilte Titel- blad anføres 1672 som det Aar, i hvilket den blev udgivet.) I Dansk Lov- Historie I, S. 24 fælder Kofod Ancher følgende Dom om Resens Udgave: «Det var at ønske, at denne brave Mand havde haft for sig et bedre Exemplar og tillige Tid til selv at rette alle Skrive- og Trykfejl». Saa godt som alle Fejl hos Resen skyldes aabenbart urigtig Læsning af Haandskriftet. Resen aftrykker Teksten to Gange, først i Sammenhæng S.546—48, dernæst paa ny S. 549 ff., delt i forskellige Afsnit og ledsaget af Oversættelse og Anmærkninger; men meget ofte frembyder de to Gengivelser forskellige Læsemaader. 2 — (SI === CS SES Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 1921 Nr. 136 4% e donat. var. i Universitetsbibliotheket. Dette store Haandskrift bestaar af 158 Blade og indeholder ikke blot den danske Tekst af ”Vederlagsretten' (Bl. 85—88), men ogsaa skaanske Lov, skaanske Kirkeret, skaanske Stadsret og forskellige andre juridiske Aktstykker, der vedkommer Skaane — alt skrevet med samme Haand og i samme Sprogform. Ved Slutningen af Kirke- retten (Bl. 149) har Skriveren meddelt sit Navn og Aaret, i hvilket han skrev «denne Lovbog» (thesse loghbogh), nemlig 1430. Rigtignok har man senere søgt at udskrabe de fire Linjer, der indeholder denne Angivelse, uden Tvivl for at give det Ud- seende af, at Haandskriftet var betydelig ældre, hvad man ogsaa tidligere almindelig antog, indtil det lykkedes Schlyters skarpe Øje at læse Aarstallet (Samling af Sveriges gamla Lagar IX, Skåne-Lagen, S. XXVII). Det er altsaa et forholdsvis meget ungt Haandskrift, og dets Sprogform er, hvad man alle- rede kunde slutte af Indholdet, ægte skaansk, men ingen- lunde, som Brandt antager i gammeldansk Læsebog S. 36, vet Blandingsmaal af gammelt og nyt, Skaansk og Ø-dansk». Hos Brandt burde ”Vederlagsretten' derfor paa Grund af Haand- skriftets Alder være optaget mellem Sprogprøverne fra første Halvdel af 15. Aarh., ikke mellem Prøverne fra 13. Aarh. Ogsaa det af Resen udgivne Haandskrift er udpræget skaansk. Det maa uden Tvivl henføres til Begyndelsen af det 15. Aarh. og er saaledes lidt ældre end det Rantzauske, med hvilket det i øvrigt har stemmet i alt væsenligt. Forud for den danske Tekst optrykte Langebek Sven Agge- søns latinske Bearbejdelse efter Stephanius' Udgave. Langebeks Udgave ligger atter til Grund for Kolderup-Rosenvinges i Samling af gamle danske Love V, S.2 ff. Med Hensyn til den danske Tekst siger Rosenvinge selv i Fortalen S. XII: «Den, som kender den Nåjagtighed, hvormed Langebek har udført alle sine Arbejder, vil ikke undres over, at jeg i nærværende Udgave intet har kunnet tilfåje af Betydenhed, da de flere Haandskrifter, jeg har kunnet benytte, ikke have givet noget synderligt Ud- 3 8t 1992 Ludv. F. A. Wimmer. bytte». Paa flere Steder har Langebek ogsaa aftrykt det Rant- zauske Haandskrift nåjagtigere end Rosenvinge. I C.J. Brandts «Gammeldansk Læsebog», Kbh. 1857, S. 36 ff. er den danske Tekst med adskillige Fejl trykt efter Langebeks Udgave, men nogle Læsemaader (de fleste dog med Urette) optagne fra Resen"). 1) Jeg anfører her Afvigelserne hos Brandt fra det Rantzauske Haandskrift (A). To Haandskrifter i den Arnamagnæanske Samling fra Midten af det 15. Aarh. (altsaa omtrent samtidige med det Rantzauske), nemlig Nr. 40 4to og Nr. 36 4to, indeholder ligeledes 'Vederlagsretten' (det første Bl. 76—78, det andet Bl. 130—33). Disse Haandskrifter, som jeg betegner B og C, stemmer, naar vi ser bort fra Retskrivning og Sprogformer, der i det hele staar paa et yngre Standpunkt og har opgivet de fleste særlige skaanske Ejendommeligheder, i alt væsenligt med det Rantzauske og det af Resen udgivne Wormske. Medens B slutter sig temmelig nåje til det Rantzauske Haandskrift, er G nærmere beslægtet med det, som Resen benyttede til sin Udgave. Denne betegner jeg med R. For Kort- heds Skyld anfører jeg- i Reglen kun Side- og Linjetal hos Brandt og derefter den afvigende Læsemaade i A, som bår optages i Teksten. Mindre Fejl i Haandskriftet, der stiltiende er rettede i Udgaverne, nævner jeg ikke; heller ikke bemærker jeg, hvor Haandskriftet har j eller v for i eller u hos Brandt (f. Eks. j 36?, sijn 37%, ydan 37231): . 36? withirlax ret A, vetherlags ræth (reth) BC, witherlags rætt R. 36? absolon ABC (absalon alle Udgaver). ib. lothe glemt i A og B, hvilket sidste har scrzffue, der af Skriveren mulig er opfattet som For- tid Flert., lothe scriffue C, lote skriue R. Sprogformen i A kræver [lode] eller (lote]. 36? knunt ÅA for knuut. 36% samman. 367 for thy. . 368 stin AC, stinthet R (3: stin læst sammen med det følgende thet), stindh B. 30 by ARE he SBG: 375 awøtha AR, awøthe B, anøthe C. ib. vskæpite A, vskapite B, vskepithe C, wskæpiæ (wd- skæpiæ S. 597) R er Fejllæsning for wskæpite, ikke, som N. M. Petersen (Det danske Sprogs Historle S. 90) antager, den rigtige Form. A's vskæpite er vist Fejllæsning for vskæpne (= uskæpna); ”uskæbne, vanskæbne' (oldn. uskepna i samme Betydning som det almindelige uskop fore- kommer en enkelt Gang i et Vers i Orkneyinga saga ed. Vigfusson S. 59, Flateyjarbok II, S. 422 og 440). Jeg forstaar Sætningen saaledes: «hvis dense Vanskæbne (Ulykke) rammer én at bryde sit Troskabsløfte og forraade sin Herre». 376 iudas. 3779 sveet A, sweeth B, sueeth C, svet R maa være Fejllæsning af sveet (ogsaa 38?” har R urigtig sveit påa bægge Steder for sik). 3711 fare. 375 Søkte A, Søcthe B, Søgher C, Gøte R er efter N.M. Petersen (Det da. Sprogs Hist. S. 89) =— oldn. gæti; men Resens Gøte (Gote S. 601) er sikkert Fejllæsning for Søte (Sote). 377% take. ib. Commir. 37! withirlagh. 37? Thordhe. 37?! guthsdom. 377? iern biwrth. 3775. attendedagh. ib. iwla. 3775 withirlaghamen. 372% tha skule han ratha ofna han hawe AÅA, 4 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 12923 I Virkeligheden hviler vore Undersøgelser altsaa udelukkende påa den danske Tekst i de væsenlig overensstemmende unge Haandskrifter fra første Halvdel af det 15. Aarh., særlig det Rantzauske, og påa Sven Aggesåns latinske Bearbejdelse. Det vilde være ørkesløst at dvæle nærmere ved de ældre Forklaringer af Ordet "Vederlag'. Jeg vender mig derfor straks til Kolderup-Rosenvinges sidste Tolkning (Samling af gamle danske Love V, S. 579), som har fundet almindelig Til- slutning hos Historikere og Retshistorikere. Ifølge den maa man skelne mellem de to Ord witherlog og witherlag, af hvilke det første er Hunkån og betyder «Lov», det andet Intetkén og betyder «Samfund». Medens Dahlmann (Geschichte von Dånnemark, I, 1840, S. 148 Not. 1) nåjes med at anføre Rosenvinges Forklaring uden at udtale sin Tilslutning dertil, har. baade Stemann i «Den danske Retshistorie», Kbh. 1871, S. 12 f. og J. Kinch i sin be- kendte Afhandling «Om den danske Adels Udspring fra Thinglid» i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1875, S. 262 ubetinget tiltraadt den, og det samme gælder Joh. Steenstrup, som i «Danelag» tha skuldhe han rathe offne hanum haffde han B, tha skulde a han rathe vm han haffde C, tha skulde (skulle S. 655) a han ratha (rætha S, 655) of han hafdhe (hafthe S. 655) R. I A er of han udfaldet efter ofna han. 37% hin. ib. ellir. ib. hug. 38! withirlaxmen Å, vetherlags men BC, witherlagsman R (rigtig; ved Rettelse?). 385 com- bir. 387 booran. 38 lotathe. 3879 withirlagha manne. 38? gamla. 38173 knutz (paa første Sted). ib. astradhessons AA, astradesson B, æstrathe sons C, æstræthasuns R. 3814 hen ABC, hein R vist Fejllæsning af heen (sml. 3779), 38?7 withirlagx. 382% aff wibiergha. 382? heldir. 38?5 eftir (aftir R). 3825 doma ligesom 38?7 A (3: døma; ligeledes har A 377? og et Par andre Steder forste for første), domæ B påa bægge Steder, C har paa første Sted dom, paa andet mynne (R paa første Sted dæma, paa andet minne). 3827 fare (= 3711). 3828 withir- lagh. 39! føretiwgho (ligeledes 392?- 3). ib. andra ÅA urigt. for alla påa Grund af det følgende andra; B har ligeledes andre, men udelader det efter men, alle C, alla R. ib. withirlaghx. 39? marc. ib. oc Å og B urigt. for at, ath C, at R. 39" thwer ABCR. ib. ebbasson. 397 bødir. 39% limum ABC, lund R ved Fejllæsning (lynum Sven Aggeson c. 11). ib. æræ manga. 5) 124 Ludv. F. A. Wimmer. (Normannerne IV), Kbh. 1882, S.127 udtaler: «Denne Tolkning har saa aabenbart Støtte i Kilderne, at mån, naar man først er gjort opmærksom paa den, maa tiltræde den». En anden frem- ragende Historiker, afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen, havde dog allerede 1876 i sine «Bidrag til Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold» Ill (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1876, S.56 ff.) efter min Mening rejst vægtige Indvendinger mod Rosenvinges Forklaring; men Prof. Steenstrup anser denne Indsigelse for ganske ugrundet. Jørgensen er imidlertid den eneste, der har søgt, som han selv siger, at lade det sproglige Moment komme til sin Ret ved Undersøgelsen. Des værre er hans Enderesultat urigtigt — det løber, kunde man fristes til at sige, ud i et Paradoks —, og dette er maaske Grunden til, at hans øvrige gode og fine Indvendinger mod Kolderup-Rosen- vinge ikke senere er blevne paaagtede. Jeg skal nu følge baade Jørgensen og Steenstrup i at undersøge, hvad Kilderne selv lærer os angaaende Brugen og Betydningen af de to Ord witherlag og witherlog. Det første er efter Rosenvinge og Steenstrup Intetkon med Betydning «Samfund», det andet Hunkon med Betydning «Low. Det sidstnævnte Ord forekommer efter Rosenvinges og Steenstrups Mening kun ét eneste Sted i den danske Tekst, medens det findes tre Gange i Sven Aggesåns latinske Bearbejdelse. Påa alle andre Steder i den danske Tekst skulde vi altsaa have Ordet witherlag i Betydning «Samfund». Men det er netop det faktiske Grundlag, hvorpaa Rosenvinge og Steenstrup bygger, som svigter, og som for den sproglige Betragtning vil stille sig ganske anderledes. For end jeg imidlertid gaar over til Paa- visningen heraf, maa jeg forudsende nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Formerne /agh og logh i ældre Dansk. I nyere Dansk har vi som bekendt de tre beslægtede, men i Kon, Form og Betydning forskellige Ord et Lag (et Lag Skyer, Jordlag, Lagkage, lagvis o.s. v.), et Lav (en Korporation) og en Lov. Ordenes oprindelige Slægtskab viser sig endnu deri, at 6 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 125 deres Former ikke sjælden griber over i hinanden: Ordet Lag har ogsaa Betydningen «(den reite) Stilling, Orden, Maade» ; men i denne Betydning udtales det ofte Lav (at træffe det rette Lag, hvor paa Lag? ved det Lag Kl.12; ja, paa det Lag!), og baade i Tale og Skrift bruges fra gammel Tid udelukkende, Lav i de gamle Hensynsformer af, ? Lave (være, bringe noget af, i Lave). Omvendt skrives Lag (ikke Lav) i Vennelag, et lystigt (godt) Lag, give sig i Lag med. Endelig viser Slægtskabet mellem Lov og Lav (Lag) sig i de gamle Udtryk Lavalder, -hævd, -værge 0. s. v. Hvad der for den moderne umiddelbare Sprogbevidsthed påa Grund af Ordenes forskellige Form og Betydning maa staa i det mindste som tre, snarest vel som fem forskellige Ord (et Lag, et Lav, af Lave, en Lov, Lavværge), viser sig imidlertid, nåar vi følger vort Sprog længere tilbage i Tiden, at være for- skellige Former eller Betydninger af ét og samme Ord, og fra dette udgaar jo ogsaa et sjætte selvstændigt Ord i vort nu- værende Sprog, nemlig Tillægsordet fælles, der oprindelig er Ejeformen af ældre dansk fælagh, senere Fællig (oldn. félag). Alle de nævnte Ord kan nemlig føres tilbage til et oprindeligt Intetkonsord lag, der er dannet af den Rod, som vi har i Ud- sagnsordene lægge og lægge, og hvis Grundbetydning altsaa er 'det at lægge” og "hvad der lægges”: deraf 1) et Lag; 2) Stilling, Maade, Beskaffenhed, særlig den rette Stilling, Maade (af Lave); 3) hvad der lægges sammen, Sammenslutning, Forening (et lystigt Lag; et Lav; ældre dansk fælagh egl. "Godssammen- lægning”, Fællesskab, ældre dansk hronælagh —= oldn. hjånalag, Forening mellem Ægtefolk, Ægteskab, o.fl.). 4) Flertallet til lag, ældre dansk /ogh —= oldn. løg, betegnede oprindelig de Bestemmelser, der lagdes (fastsattes) for at ordne noget (bringe det ”i Lag”, i Lave, i den rette Orden); deraf særlig de Rets- regler, Vedtægter, der gælder for et vist Samfund, en Lov"). 1) Sml. lag i Glossaret til min oldnordiske Læsebog. ' 126 Ludv. F. Å. Wimmer. I min Afhandling om «Navneordenes Båjning i ældre Dansk» 215 har jeg udførlig behandlet de forskellige Former af Ordet lagh i vore ældste Sprogmindesmærker (de gamle Provinslove). Heraf fremgaar det, at den oprindelige Båjning (Ent. Nf. og Gf. lagh, Hf. laghi, Ef. lax; Filt. Nf. og Gf. logh, Hf. loghum (lagh- um), Ef. lagha) endnu er fuldstændig bevaret i de ældste Haandskrifter af skaanske Lov, medens der i de sællandske Love og i jyske Lov af det gamle Intetkon Flertal er dannet et Entalsord i Hunkån; kun i enkelte Udtryk som mæth loghum, laghæ hæfth 0.s.v. har den gamle Flertalsform holdt sig"). 1) A.D. Jårgensen har i sin Afhandling optaget Resultaterne af denne Undersøgelse. — I Anledning af Jørgensens Fremstilling maa jeg dog bemærke, at han med Urette opfatter Formen the logh, der findes to Steder i jyske Lov (Flensborghaandskriftet) for det sædvanlige then logh, som Lævning af det gamle Intetkån Flertal (S. 59 Not. 2). Paa det ene Sted (the meræ logh takær e the minnæ i bvrt II, 17) viser Udsagns- ordet, at løgh er Ental, og paa det andet Sted (the logh thær kunung giuær .... then ma han oc æi af takæ Fortalen) fremgaar det samme af det følgende then. 1 bægge Tilfælde er the altsaa den gamle Hun- kånsform Ental, der i jyske Lov regelmæssig er fortrængt af then, medens ikke blot skaanske Lov, men ogsaa Eriks sællandske Lov med et Par Undtagelser overalt bruger the. Undtagelsesvis finder vi dog og- saa i jyske Lov det ældre the for then i Hunkån Ental (f. Eks. the sak II, 107, the gærning IIl, 32 = gærningæn i AM 286 fol.) ligesom thessæ for thennæ. I de ældste Haandskrifter af Valdemars sællandske Lov kan vi derimod paa et enkelt Sted tydelig følge Overgangen af logh fra Intetkoån Flertal til Hunkån Ental: I, 127 Sl. har AM 24 4to the sammæ logh ær um mothær father ...., the ær for æræ um father father .... mæld, hvor æræ aabenbart er Lævning fra den Tid, da logh var Ik. Flert., medens det oprindelige æræ paa første Sted er ændret til ær. I AM 455 12m0 er Ordet helt gaaet over til Hunk. Ent.: the samæ logh ær um mothærfathær ...., the thær før ær um fathærfathær .. mælt (her er ogsaa det henvisende ær ændret til thær). I bægge Haandskrifter er dog endnu Hunkånsformen the bevaret, der i Valde- mars Lov ellers regelmæssig er fortrængt af then ligesom i jyske Lov (saaledes i Overskriften over Loven allerede i AM 24 4to: Thætæ ær then rætæ sialanzfaræ logh). I AM 26 8v9 er denne Form kommen ind paa det første Sted, men endnu ikke paa det andet: then samæ logh ær ok um mothærfathær ...., the thær før ær um fathærfathær . mælt. Et sikkert Minde om den gamle Flertalsform påa Overgang til Ental har vi ogsaa Valdemars Lov II, 34 i Udtrykket -mæth the loghæ, 8 Oprindelsen til Ordet ”Vederlag' i "Vederlagsret'. 127 Jeg vender. mig nu til '"Vederloven”, som jeg kalder den med dens gamle Navn. Lovens danske Tekst er, som foran bemærket, opbevaret i ren skaansk Sprogform. Vi finder derfor Ordet Lov brugt som Intetkån Flertal, ikke som Hunkån Ental. Ganske som i skaanske Lov hedder det altsaa at thøm loghum, «efter (overensstemmende med) den Lov» (ikke ”de Love") 37?? 1), loghum nermeer, «nærmest til at føre lovligt Bevis» 38%. Over- ensstemmende hermed er Ordet withærlogh paa det eneste Sted, hvor det efter Rosenvinges og Steenstrups Mening nævnes, heller ikke, som de tror, Hunkån Ental, men netop Intetkån Flertal. Det hedder nemlig: giorthe han for thy ..…- wether- loghin stark oc stin, «derfor gjorde han Vederloven stræng og hård» 367-8 2), Formen baade af det bestemte Kendeord og af Tillægsordene viser, at wetherlogh her er Ik. Filt., ikke Huk. Ent. (sml. i Huk. Ent. lige foran %ærdh mikla 367). Men den danske Tekst har ingenlunde Ordet withærlogh alene paa dette Sted. Naar vi foreløbig stiller os paa Rosenvinges og Steenstrups Standpunkt og betragter withærlagh og withærlogh som ægte danske Ord hvert med sin Betydning, viser det sig nemlig, at withærlogh (og ikke withærlagh) forekommer paa ikke mindre end syv andre Steder, dog ikke i Nf. eller Gf., men i den gamle regelmæssige Ef. /agha. Vi finder nemlig Udtrykket withir- eller witherlagha man og men (manna) 37%17:20.28.29, 388.10 hvorimod det ensbetydende withirlaæx (withirlagha) men kun bruges to Gange (38! og 39?). Hvis withirlagha man er et ægte nordisk Udtryk, hvorom hverken Rosenvinge eller Steen- strup saa lidt som A. D. Jorgensen nærer Tvivl, kan lagha i thær førræ ær saghd, hvor loghæ er Hensynsform Flert. = loghum (Navneordenes Bøjning i ældre Dansk 2 11 Sl.), medens ær nåjagtig vilde kræve the (then) logh, som ogsaa findes i AM 26 8v9, 1) Jeg citerer her og i det følgende efter Side og Linje i Brandts gammel- danske Læsebog. I Citaterne har jeg naturligvis rettet Fejlene hos Brandt i Henhold til Bemærkningerne S. 122 f. Not. 1. 2) Det oprindelige Udtryk har sikkert været uden bestemt Kendeord: giorthe han for thy .... withærlogh stark oc stin, «derfor gjorde (gav) han en stræng og haard Straffelov». 128 Ludv. F. A. Wimmer. denne Forbindelse naturligvis ikke henføres til Ental /agh "Lav, men kun til Filt. /ogh, og lagha man svarer altsaa formelt fuld- stændig til oldn. /agamadr (= løpgmadr), en lovkyndig Mand. Det eneste Sted, hvor vi i de gamle svenske og danske Love finder et tilsvarende Udtryk. er skaanske Kirkelov c. 12 (Thorsen — €.13 Sehlyter): ... pa suæri a hand (hand glemt i Rune- haandskriftet) hanum mæp tolf låghe (/aghæ det Hadorphske Haandskrift) mannum, «da skal han sværge imod ham med tolv ”Lovmænd'»; /aghæ-mæn, der kun findes i Runeh. og det Ha- dorphske Haandskr., betyder her ikke just «lovkyndige Mænd», men «Mænd, der opfylder de Betingelser, som efter Loven kræves for at kunne aflægge Ed», altsaa det samme, som i de yngre Haandskrifter udtrykkes ved mæth tolf laghfastum mannum, «tolv ”lovfaste' (troværdige, uberygtede) Mænd». Derimod har i Vederloven Ordet withirlagha man "Veder- lovs-Mand” ifølge Sammenhængen ganske samme Betydning som withirlags man 'Vederlavs-Mand'. Bægge Udtryk betegner nemlig «en Mand af det Samfund, for hvilket Vederloven gjaldt». Ordene withirlogh og witharlagh sammenblandes altsaa fuld- stændig eller bruges ganske i samme Betydning, og hermed falder følgelig Rosenvinges og Steenstrups Paastand, at de to Ord holdes nøje ud fra hinanden. Men er det da muligt, saaledes som det sker i Vederlovens danske Tekst, at bruge de to Ord i Flæng i samme Betydning? og hvilken er Ordenes oprindelige Betydning? Ligesom /agh (Lag, Lav), Filt. løgh (Lov) udgaar fra Roden i 'ligge”, lægge”, saaledes er Vederlag—Vederlov dannede af samme Rod i Forbindelse med Forholdsordet ved, ogsaa veder i forskellige Forbindelser — ældre da. with, withær, oldn. vid, vidr, "ved, imod'. Oldn. læggja vid, "ligge ved', bruges særlig om Prisen, hvorom der kæmpes, om den Indsats, der staar paa Spil 0. lign.;' det har derfor almindelig Betydningen «være sat ind, staa paa Spil». Paa samme Maade har leggja vid, lægge ved', den tilsvarende transitive Betydning «sætte ind, 10 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 129 sætte paa Spil»; sml. oldn. viørlaga Huk., der netop bruges om Indsats i Spil (cast um widrlogur, «Tærningekast om Penge, der sættes paa Spil» Kongespejlet ed. Brenner S. 10%), Grund- betydningen af "Vederlag er altsaa "hvad der lægges ved, imod noget” (til Gengæld, som Erstatning, Bod o.s.v. for), deraf vort 'Vederlag" = Gengæld, Erstatning, ligesom ældre dansk withær- giald (oprindelig Ik. Flt., senere Huk. Ent. ganske som /øgå), Vedergæld — oldn. viøgjøld Ik. Flt., ”hvad der ydes som Veder- lag” (Grågås Konungsbåk ed. Finsen I, 2221) — pat er vid er goldit (ib. 2287). Flertallet til evæthærlagh er i ældre Dansk regel- mæssig withærlogh og betyder altsaa «de Bestemmelser, der lægges ved noget som Straf eller lign., Straffebestemmelser». Det er netop denne Betydning, withærlogh har i Knud d. stores Hirdskraa: giorthe han ... withærlogh stark oc stin, «han gjorde Straffebestemmelserne strænge og haarde, han gav en stræng og haard Straffelov». Dette stemmer med Betydningen af oldn. vidrløg, f. Eks. ero in semu vidrlgg, «der gælder de samme Straffebestemmelser, Straffen er den samme» Grågås Konungsb. I, 20%, ero slik vidrløg, ef frå er brugdit, «der gælder de samme Straffebestemmelser (Straffen er den samme), hvis der afviges derfra» ib. II, 21875, konungr hafdi vidrleg mikil, ef (at F) vitar væri rangt upp bornir, «Kongen havde fastsat strænge Straffebestemmelser (stræng Straf, store Bøder), saa fremt Bavnerne blev tændte urigtig» Heimskringla ed. Jøns- son I, 200, Særlig oplysende med Hensyn. til. Hirdlovens withærlogh er dog nogle Steder i jyske Lov, som man ogsaa tidligere har sammenstillet dermed. I jyske Lovs Fortale hedder det: wæl ær thæt oc ræt, at thæn thær gusz ræszlæ oc rætæns ælskugh ma æi lokkæ til goz, at høfthings ræslæ oc landæns withær logh for fangæ them at gøræ illæ oc pinæ them, of the gøræ illæ, «vel (visselig) er det og ret, at den, som Frygt for Gud og Kærlighed til Retten ej kan lokke til det gode, at Frygt for Høvdingen og Landets Vederlov 9: de i Landet (Pro- vinsen) gældende Straffebestemmelser, Landets Straffelov hindrer 11 130 Ludv. F. Å. Wimmer. dem i at gore ondt og straffer dem, hvis de går ondt». Medens vi her har Navneordet i ganske samme Betydning som i Hird- skraaen, finder vi et Par andre Steder det tilsvarende Udsagns- ord læggæ withær: hwa sum æi kvmær til, gialdæ swa witæ sum withær ær lagh, «hvo som ej indfinder sig (til den fastsatte Tid), udrede Bøder (witæ — oldn. væt?, der jo særlig bruges om de Bøder, Pengebøder, der maa betales for Overtrædelse af Lovens Bestemmelser; dette hedder ligesom i jyske Lov gjalda vitt, f. Eks. Grågås Konungsb. Il, 176?"),. saaledes som det er bestemt (i den af Bymændene vedtagne Skraa, der handlede om Bøder)» II, 5; hwa sum æi wil gærthæ sin garth a then laghdagh, thær æghær læggæ, gialdæ witæ swa sum withær læggæs, «hvo som ej vil ”gærde sin Gaard” (9: gore sit Hegn, Risgærde fær- digt) paa den Lavdag (bestemte Dag), som Ejerne fastsætter, udrede Bøder, saaledes som der bestemmes (som Byskraaen fastsætter for denne Forseelse)» III, 57 (jfr. gialdæ swa witæ sum fyrræ war withær laght II, 58))). Endnu i Slutningen af det 15. Aarh. finder vi i Dansk Ordene vide" og ”vederlog” forbundne i Betydningen «Bøde- og Straffe- bestemmelser»: Fforthi haffue wij gilbrøthræ .... vethertaget at holle thenne skraa ij uort gille meth vithe oc uetherlog i alle mothe, «med (de deri fastsatte) Bøde- og Straffebestem- melser» Odense Skrædergildes Skraa 1492 (Aktstykker, udg. af Fyens Stifts literære Selskab I, S. 39"; Danmarks Lavsskraaer, udg: ved C. Nyrop, S. 223?)?); huo som .... ickæ uil gaa i gildit oc holde uide oc uetherlog meth them, «holde (under- kaste sig) Bøde- og Straffebestemmelserne» Odense Smedegildes Skraa 1496 (Aktstykker I, S. 4478; Danmarks Lavsskraaer, 1) Sml. Grågås Konungsb. II, 1617 par er féviti liggr vid, «naar Pengebøder ligger ved» 3: naar der efter Lovens Bestemmelser skal udredes Penge- bøder som Straf for denne Overtrædelse. 2) Det samme Udtryk forekommer i Indledningen til Odense Skindergildes Skraa 1493 (Danmarks Lavsskraaer, S. 231"), der saa godt som ordret stemmer med Indledningen til Skrædergildets Skraa. 12 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 131 S. 24521) 1), Sidste Gang har jeg truffet Ordet ”vederlog” i den gamle Betydning i en Rettertingsdom fra 1540: vor y dag theris rette dag at møde, effthersom vii tilforne fore gudtz vederlog same sag till y dag opsaatte, hvor fore gudiz vederlog «paa Grund af Guds (Kirkens) Vederlov» altsaa væsenlig har samme Betydning som «ifølge Guds (Kirkens) Forbud» (Kolderup-Rosen- vinge, Udvalg af gamle danske Domme I, S. 52). i Resultatet af det her udviklede er altsaa, at ældre da. withærlogh ligesom Oldsprogets vidrlpg betegner de Bestemmelser, hvorved der fastsættes Straf for Overtrædelse af Lovens Bud, Straffebestemmelserne eller Straffeloven. Men lige saa sikkert er det, at den til withærlogh svarende Entalsform withærlagh, der har Betydning "Vederlag, Erstatning”, ifølge sin Oprindelse umulig fra først af ogsaa kan være brugt som Navn paa det Samfund, for hvilket wzithærlogh gjaldt. Det er dette, A. D. Jørgensen rigtig har set, og saa vidt er hans Indsigelse mod Kolderup-Rosenvinges Forklaring altsaa fuldt berettiget. Men naar han derefter antager, at Ordet withærlagh overalt,. hvor det i Hirdlovens danske Tekst bruges om Samfundet (Hirden), er indkommet ved senere Forvanskning i Steden for withærlogh, begaar han en Fejl, der synes mig i den Grad at stride mod Sprogets Aand, at.det håjlig har undret mig at træffe den hos en saa skarpsindig Forsker. Hans Slutning lyder nemlig saa- ledes (S. 60): «Log (låg) betegnede i Norsk-Islandsk. ikke blot 7) Ved Misforstaaelse er dog ogsaa "vederlag" indkommet i denne Forbin- delse i Steden for ”vederlog': the .... ther brøderskapp meth widhæ ock vederlagh holde Skraaen for Svendborgs Guldsmede etc. c. 1450 (Danmarks Lavsskraaer, S. 136%), inthet giilde kan staa vden wiidhæ ock vederlagh (ibid. S. 136"?). Her er vederlagh vel ligefrem opfattet i Be- tydning "Vederlag, Erstatning" (sml. haffwer han ey penninghe ath vedher- legghæ companniet meth Roskilde Skomagersvendes Skraa c. 1450, ibid. S. 12579). TF samme Betydning som "vide og vederlog (vederlagy bruges ogsaa "vide 'og brøde', hvor 'vide' og "brøde' bægge betegner uPengebøder, Pengestraf»: alle disse .... artichle .... att holdis vnder saadanne vide och brøde, som hosz huer artichel .... staar Københavns Skræderes Skraa 1415 (ibid. S. 317). 13 132 Ludv. F. A. Wimmer. Loven, men tillige det Samfund, for hvilket den var given, f. Eks. Thrønda-loghin, senere uden Omlyd Thrøndelagen (men ikke Thrøndelaget) 0. s.v.; paa selvsamme Maade bruges nu witherlogh om det Samfund, der stod under witherloghin, et Ord, der dengang altsaa fra en Betegnelse maa være bleven et Sær- navn, hvad det jo efter sin Betydning ingenlunde er». At Old- sprogets løg fra at betegne de Retsregler, der gælder for et vist Samfund (Lov), kan gaa over til at betegne det Retssam- fund, den Landsdel, for hvilken Loven gælder, er jo fuldt for- staaligt og trænger ikke til nærmere Forklaring: Prændalpg betyder oprindelig «Trøndernes Lov»; men der er naturligvis ikke noget som helst stødende i, at det f. Eks. i Heimskringla (Haralds saga hins hårfagra c. 37 og mangfoldige andre Steder) hedder: hafdi Håkon mestan metnad i brændalggum af konungi, «Haakon nød den storste Anseelse i Trøndelagen af Kongen». Men deraf at slutte, at Ordet wzthærlogh 'Straffelovw alene uden nærmere Betegnelse «paa selvsamme Maade» (!) blev brugt som Navn for den Korporation, hvis Medlemmer var under- kastede Straffeloven, er jo ganske urimeligt. Naar Ordet withærlagh altsaa ikke oprindelig kan have staaet i Hirdloven som Navn paa Hirdens Medlemmer, og naar det ikke, som A. D. Jårgensen har ment, paa alle de Steder, hvor det i den nuværende danske Tekst forekommer i denne Betydning, kan erstattes af wthærlogh, maa vi søge en anden Løsning af Spørgsmaalet. Hertil vil Sven Aggesåns latinske Bearbejdelse, som vi hidtil ikke har draget med ind i Under- søgelsen, vise os Vejen. Hos Sven Aggesån træffer vi aldrig Ordet withærlagh, hvorimod withærlogh findes paa tre Steder, og paa alle tre, som vi maatte vente, brugt om Loven. Paa det første af disse Steder (i Fortalen) siges udtrykkélig, at Lovens danske Navn var withærlogh (altsaa ikke, som det hedder i vor danske Tekst, withærlagsræt). Stedet lyder nemlig: Hinc potentissimi Daniæ reges, ut improborum refrænarent audaciam, ab ultima memoria 14 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 133 legem promulgandam sanciverunt, quam suo idiomate witherlogh nuncuparunt, nobis vero Latino sermone, licet vocabulo minus proprio, legem castrensem sive militarem vel legem curiæ ap- pellare licebit, altsaa: for at tåjle de ildesindedes Frækhed ud- stedte de danske Konger i gammel Tid en Lov, som paa Dansk havde Navnet witherlogh, men som Sven paa Latin med et rigtignok ikke ganske tilsvarende Udtryk vil oversætte «lex castrensis eller militaris» eller «lex curiæ». Svens Ord: Daniæ reges, ut improborum refrænarent audaciam, legem promul- gandam sanciverunt, quam suo idiomate witherlogh nuncu- parunt, stemmer jo med den danske Teksts: giorthe han for thy wetherloghin stark oc stin, thet ingen skulde dirwas mis at gøra with annan, «for at ingen skulde driste sig til at for- bryde sig mod en anden, gav han en haard og stræng ”Veder- lov' (oprindelig withærlogh, .se foran S. 127 Not. 2)». Witherlogh hos Sven Aggesån svarer altsaa til wetherlogh(in) i Indledningen til den danske Tekst. Af særlig Vigtighed for vor Undersøgelse er Ordets Fore- komst i den latinske Tekst c. 11 (Rosenvinge S. 187), der lyder: qui præsumptuosa audaciæ temeritate præcedentis legis consti- tutionem, id est witherlogh, commilitonem suum vulnere lædendo in posterum violaret. Dette er nemlig Oversættelse af følgende Sætning i den danske Tekst 38?8: hin ther withirlagh brydir meth hug ellir meth saar, «den der bryder (krænker) "Vederlaget" med Hug eller Saar». Efter Rosenvinge og Steenstrup skal 'Vederlaget' altsaa her betyde ”Samfundet'. Dette passer dog ikke med Ordet ”brydir': ligesom det i Oldsproget hedder brydta løg, «krænke, overtræde Loven», vilde man i ældre — og for saa vidt da ogsaa i nyere — Svensk og Dansk kunne ”bryde Loven", men ikke ”bryde Lavet" i Betydningen «forbryde sig mod Lavet ved at overtræde dets Vedtægter». I denne Betyd- ning vilde man sige brytæ % laghi, «forbryde sig (oprindelig vel et forkortet Udtryk for brytæ logh, «bryde Loven, krænke Ved- tægterne») i Lavet», som det virkelig ogsaa hedder et enkelt 15 134 Ludv. F. A, Wimmer. Sted i Vederlovens danske Tekst: off annar brydir i laghit, «hvis en forbryder sig i Lavet» 37%" (jfr. aff the, som bryde i thette ammit, «af dem, som forbryder sig i dette Haandværkslav» Ribe Smedes Skraa 1450, Danmårks Lavsskraaer ved C. Nyrop, S. 1195, brydher her nogher vti, «forbryder (forsér) nogen sig heri» Koskilde Skomagersvendes Skraa c. 1450, ibid. S. 125?8;1). Dette stemmer altsaa med, at den danske Tekst, som Sven Aggeson lagde til Grund for sin Bearbejdelse, paa det anførte Sted havde withærlogh, ikke som vore Haandskrifter withærlagh: Svens «legis constitutionem (id est witherlogh) violare» er jo netop en ordret Oversættelse af dansk vwzthærlogh brytæn. I Overensstemmelse hermed maa den danske Teksts withærlagh ogsaa påa to andre Steder rettes til withærlogh, nemlig 38?5 witherlagh war før brudit, hvor den oprindelige Tekst altsaa har haft withærlogh waro før brutin, og 38!”, hvor hint førsta withirlagx brøt niaa rettes til withærlagha brøt (brut), hvad der ogsaa fremgaar af Sven Aggesåns Tekst. c. 11: primus .... legem castrensem & militarem (saaledes gengiver Sven netop efter sin egen Ytring wrøthærlogh). transgressor violavit. Hertil kommer et fjærde Sted, hvor samme Udtryk findes, nemlig 3811-15 withirlaghit war trolike takit melle herræ oc mannum sinum Oc stoth swa uspiellat i atta konunga daghum .... 0c brødis ey før en i nynde konungs dagha; her er withirlaghit ”Samfundet' forbundet baade med zaka og bryta; men intet af disse Ord bruges i gammel Tid paa den Maade; derimod har taka ligesom i Oldsproget Betydningen «vedtage, antage» (om Love, Beslutninger og lign.; sml. logtaka, vedtage som Lov, især alm. i Tillægsformen løgtekinn). Stedet har altsaa oprinde- lig lydt: withærlogh waru trolika takin .... oc stothu swa uspiallath .... oc brutus ey ...., «Straffeloven blev ærlig ved- 1) Derimod har ”bryde Laget (ikke "Lavet') Betydningen «ophæve For- bindelsen med, skille sig fra de andre», ligesom det paa Norsk i samme Betydning hedder bryota ell. slita lag (modsat vera 4 lag, «være for- bunden med, sammen med de andre»; se Aasen og Ross). 16 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i 'Vederlagsret'. 135 tagen mellem Herren og hans Mænd og stod saaledes urokket i otte Kongers Tid og blev ikke krænket for end i den niende Konges Tid». Dette stemmer nåje med Sven Aggesons:. con- stitutio illa de tali cæde omnino punienda octo regum tempori- bus constanti firmitate illibata durabat .... et ante noni regis imperium non est violata c. 11. Vi ser altsaa, at den danske Teksts witherlagh paa nogle Steder virkelig er Forvanskning af witherlogh, saaledes som Jørgensen mente. Det tredje Sted hos Sven Aggesén, hvor witherlogh findes, er i og for sig mindre oplysende for det Spøorgsmaal, hvorom vor Undersøgelse drejer sig; men da dette Sted hidtil er blevet opfattet urigtig, maa vi dvæle et Øjeblik derved. Det findes i c. 8 og lyder: Quod si actor commilitonem suum super injuria sibi illata in wtherloghmanne reum esse duorum commilitonum suorum attestatione probare poterit. Siden Stephanius har saa godt som alle opfattet ”witherloghmanne” i Betydningen commi- litones (Flt.) eller commilito (Ent.), altsaa svarende til den danske Teksts withærlagha eller (undtagelsesvis) withirlax man (men), og A. D. Jørgensen sammenstiller det med norsk /ogmadr uden i øvrigt at udtale sig nærmere om dette håjst paafaldende Ud- tryk (S. 58). "Herefter maatte Stedet altsaa oversættes: «Hvis Klageren med to Stalbrødres Vidnesbyrd kan bevise, at hans Stalbroder i Anledning af den ham tilfåjede Uret er skyldig imod Vederlovsmændene ell. en Vederlovsmand». Ikke blot vilde dog Ordet witherloghmanne i dette Tilfælde indeholde en meget stødende Tautologi; men selve Formen manne, der jo kun kan være Hensynsform Ental eller Ejeform Flertal, vilde være ganske urigtig i denne Forbindelse. Imod den ældre Forklaring har Steenstrup derfor med Rette gjort Indsigelse (S. 128 f.), og han har ogsaa været paa rigtig Vej til at se, hvilken Betydning Ordene maa have paa det anførte Sted. Men naar han udtaler, at man kun kan gætte sig til Meningen, da «Teksten her åaben- bart er fejlagtig», kan jeg ikke dele denne Opfattelse. Teksten D. K,D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 12 9 136 Ludv. F. A. Wimmer. er fuldstændig rigtig og giver den allerbedste Mening, naar man blot, hvad Steenstrup selv har gjort opmærksom paa og styrket ved Parallelsteder fra gamle svenske Love, læser witherlogh manne i to Ord og forstaar manne som Ef. Flt. (€ manna). Mulig har Formen manna staaet i det oprindelige Haandskrift og er af Afskriveren paa Grund af Forholdsordet æn ved Mis- forstaaelse bleven ændret til manne (Hf. Ent.). Dog er en saåa- dan Antagelse ingenlunde nødvendig, da Formen manne meget godt hos Sven Aggeson kan bruges for Ef. Flt.; paa ganske samme Maade finder vi huskarlesteffne c.8 lige foran wither- loghmanne (= huskarla stewne i den danske Tekst). En Skrive- maade manne i Ef. Flt. for manna (mannæ) kan desuden findes selv i de ældste Haandskrifter af skaanske Lov: Runehaand- skriftet har saaledes I, 4 næfndræ manne (sml. Navneordenes Bøjning i ældre Dansk 2 46 Not. 1), og ikke saa ganske sjælden bruges paa lignende Maade e i Endelserne i Betydning aa (æ). Det anførte Sted hos Sven Aggesån maa da oversættes: «Hvis Klageren med to Stalbrødres Vidnesbyrd kan bevise, at hans Stalbroder i Anledning af den ham tilfojede Uret er skyldig (har forbrudt sig) imod witherlogh manne ao: Mændenes Straffe- lov, den for Hird=mændene gældende Straffelov» "). Dette er en nøjagtig Oversættelse af den danske Tekst 38?2: matte han thet sanna meth twigge withirlagha manna witne, «kunde han 1) Svens in witherlogh manne reum esse, «at være skyldig (reum esse = peccasse) mod Vederloven», paa dette Sted har altsaa ganske samme Betydning som hans witherlogh violare, vat krænke Vederloven» c. 11. — Jeg har ogsaa tænkt mig, at æn witherlogh manne reum esse kunde betyde «være skyldig ifølge Vederloven», idet zn witherlogh manne da var brugt paa samme Maade som i laghum (manna) undertiden i de gamle svenske Love (se det ovenfor S.137 anførte Eksempel fra Øst- gøtalagen og Schlyters Ordbok 1. c.). Dog vilde Brugen af im i denne Betydning i Forbindelse med Formen witherlogh i Steden for wither- loghum være håjst paafaldende. Min Ven Prof. Gertz, med hvem jeg har raadført mig i den Anledning, mener ogsaa, at Ordene kun kan forstaas som ovenfor antaget. Men hvad enten in her har Betydningen «imod» eller «ifølge», ændrer det jo intet i Opfattelsen af Svens wither- loghmanne. 18 Oprindelsen til Ordet "Vederlag' i "Vederlagsret'. 137 (Klageren, som der staar i Begyndelsen af Kapitlet: of annar kerthe, at ..., «hvis nogen klagede over, at» ...) bevise det med to Stalbrødres Vidnesbyrd». I Steden for den danske Teksts ”det'”, der viser tilbage til Ordene at withirlaxmen (urigt. for -man) hawdhe honum uræt giort, «at en Stalbroder havde tilføjet ham Uret», i den foregaaende Sætning, har Sven Agge- sån altsaa som sædvanlig udførlig gentaget, hvad der menes med ”det': at hans Stalbroder havde krænket Straffeloven ved den ham tilføjede Uret. Hvad der hos Sven Aggesån maaske "støder, eller i hvert Fald kan synes paafaldende, er Udtrykket witherlogh manne i samme Betydning som witherlogh alene. Men logh manna (Folkets Lov, den gældende Lov") i ganske samme Betydning som /ogh alene forekommer ikke sjælden i det gamle nordiske Lovsprog; saaledes finder vi i norske Love: svå er mælt ok talt (upp sagt) i legum manna, «saaledes er det bestemt og fremstillet i Loven» Ældre Frostatingslov VIII, 14, Håkonarbåk (Jårnsida) 67, Ældre Bjarkøret 155; svå sem mælt er i legum (lagum) manna Ældre Frostatingslov V, 22, Magnus Håkonssåéns nyere Landslov IV, 23. Paa samme Maade bruger de gamle svenske Love z /aghum manna i samme Betydning som i laghum varum, ci vor Lov», eller æ laghum alene (sml. Schly- ters Ordbok, Samling af Sveriges gamla Lagar XIII, S. 317 s.v. I 5)!). Det hedder saaledes i Østgøtal. Vinsorpbpa B. VIl: iak afhænde aldrigh mik i laghum manna før æn uip pænna man, vjeg afhændede det aldrig efter Loven (& laghum — «efter, ifølge Loven», oprindelig et forkortet Udtryk for: «ifølge Bestem- 1) At løg manna ogsaa kan bruges i Betydning «den verdslige Lov» som Modsætning til guds leg eller kristinn réttr, «den kanoniske Ret, Kirke- retten», siger sig selv: huarke at guds lagum né manna Ældre Eidsiva- tings Kristenret I, 22; svå er mællt 1 lagum manna, at engi værdr utlægr, nema ... En ef madr gerer til utlægdar i kristnum rétte .... Ældre Frostatingslov III, 24. Ligeledes i de gamle svenske Love: bathe meth guz laghum oc swa mannæ Kristnubalken af Smålands- lagen c.13 28. 138 Ludv. F. A, Wimmer. melserne i Loven) for end til denne Mand». Her svarer alt- saa lagh manna (= lagh) ganske til Sven Aggesons wither- logh manne (= witherlogin. Paa de tre Steder, hvor Sven Aggeson anfører -det danske Navn paa Hirdloven, kalder han den altsaa uden Undtagelse witherlogh, og påa det ene af disse Steder er vi i Stand til med Sikkerhed at foretage en Rettelse i den danske Tekst af witherlagh til witherlogh. | Overensstemmelse hermed og i fuld Tilslutning til Sven Aggeson har vi ogsaa paa flere andre Steder ved at foretage samme Rettelse kunnet føre Loven til- bage til dens oprindelige Skikkelse. Tilbage bliver imidlertid et Par Steder, hvor wrtherlagh aabenbart har Betydningen ”Lavet', Samfundet, for hvilket ”Veder- loven” gjaldt, og hvor dette Ord ikke kan erstattes med wither- logh, ”Loven'. Jeg sigter hermed til Udtrykkene: of konung wil annan man af withirlagh kumma, «hvis Kongen vil udstøde en Mand af Samfundet» 37, og: matte konung ... honum san gøra at sak ..., tha hawer han withirlagh tapat oc sik sielwan for- giort, «kunde Kongen overbevise ham om Beskyldningens Rig- tighed, da har han mistet (sin Ret til at være Medlem af) Sam- fundet og forbrudt sit Liv» 37177, Det samme gælder Ordet withirlax ret i Indledningen til Loven om den for Samfundet gældende Lov, Lavsskraaen. Denne kunde naturligvis med et almindeligt omfattende Navn kaldes /ogh, ræt eller lags ræt; men i Steden for et af disse Udtryk finder vi her withirlax ret i samme Betydning som det gamle withærlogh. Hertil kommer endelig de foran nævnte syv Steder, hvor vi har Udtrykket withirlagha man (men, manna), og de to Steder, hvor der i Steden for staar wæithørlavt men, og hvor baade ewcithirlogh og witlirlagh altsaa i Virkeligheden bruges om ”Samfundet'. Bægge Udtryk betyder nemlig «Mand (Mænd, Mænds), der hører til Samfundet», og det er vel netop det forholdsvis hyppige Ud- tryk ithirlagha man (men), der har forledet A.D. Jorgensen 20 Oprindelsen til Ordet "Vederlag” i "Vederlagsret'. 139 til den urigtige Slutning, at withærlogh baade betyder Straffe- loven og det Samfund, for hvilket Loven var givet). 1) Ogsaa i et Par senere Forordninger, der viser tilbage til Bestemmel- serne i den gamle Vederlov, finder vi Ordene withærlagh og withær- logh sammenblandede, idet bægge bruges i Betydning "Samfund' ganske som i Vederlovens witherlags man og witherlagha man. I en Forordning, som vistnok er givet af Kong Abel 1251 (Aars- beretninger fra det Kgl. Geheimearchiv V, S.9 ff.) hedder det: si decurio sine causa decurionem jnterfecerit 2 9, si decurio alium accusauerit ad regem 2 11. Den gammeldanske Oversættelse af denne Forordning (trykt efter et Haandskrift i Stockholm hos Kofod Ancher, Lov- Historie II, S. 548 f. og derefter i Aarsberetn. Il. c. S.11f.) gengiver decwrio paa første Sted ved hof man (af en hof man dræpær en annæn hof man), men har paa det sidst anførte Sted: hwa sum wrøghær sin withærs laxman til kung, «hvo som anklager sin Stalbroder for Kongen». En Forordning af Kristoffer I(?) om Majestætsforbrydelse, der findes i det Rantzauske Haandskrift umiddelbart efter "Vederlagsretten' (Aarsberetn. 1.c. S. 15) bruger ligesom denne Ordet withirlagh i Betydning "Sam- fund', idet det betegner et bestemt Forbund inden for Syslet: siquis impetitus fuerit a rege super crimine leso (Fejl for lese) maiestatis, duo de illa sysl, qui melioris sunt opinionis, residentes, in qua acusatus residet, quindecim de wzithirlagh nominabunt, qui ...., «hvis nogen anklages af Kongen for Majestætsforbrydelse, skal to ansete Mænd fra det Syssel, hvori den anklagede bor, udnævne 15 Mænd af "Vederlaget", som ..... I det omtrent samtidige Haandskrift AM 40 4to skrives vetherlag og i det lidt yngre Delagardieske Haandskrift Nr. 44 i Upsala vetherlagh (Kofod Ancher, Lov-Historie II, S. 550). Medens de to nævnte Forordninger altsaa har Formen withærlagh, bruger en tredje Forordning, som uden Tvivl skriver sig fra Kristoffer I og er bevaret i det Arnamagn. Haandskrift Nr. 12 8v0 fra sidste Halvdel af 15. Aarh. (Aarsberetn. Il. c. S. 12 fr.), stadig Formen withærlogh (aldrig withærlagh), f. Eks. si negauerit et lesus probare potuerit per sex testes de withærlogh, emendet vt prius vel cadat a withærlogh, «hvis han (den anklagede) har nægtet det, og den saarede har kunnet bevise det ved seks Vidner af "Vederloven', skal han bøde som tidligere (nævnt) eller udstødes af 'Vederloven'». Her svarer per testes de withærlogh jo ganske til meth withirlagha manna witne i Vederloven, medens cadat a withærlogh maa jævnføres med dennes af withirlagh kwmma, «udstøde af "Vederlaget'». Brugen af wrthærlogh i denne Forordning om ”"Sam- fundet? (ikke om ”Loven') stemmer imidlertid kun med Vederlovens withirlagha man = withirlags man, men er i øvrigt ganske enestaaende, da withærlogh uden for den nævnte Sammensætning ellers altid be- tyder Loven. Medens vi fandt, at withærlogh i Vederlovens danske Tekst oftere urigtig var ombyttet med withærlagh, er i Forordningen omvendt withærlagh "Samfund' ændret til withærlogh. Paa det første 21 140 Ludv. F. A. Wimmer. Sammenligner vi nu Sven Aggesons Bearbejdelse med den danske Tekst, finder vi, at han overalt gengiver dennes %7t/ir- lagha man (men) med commilito (commilitones), "Kammerater, Stalbrødre'”, saaledes duorum commilitonum suorum attestatione c. 8 = meth twigge withirlagha manna witne 38%, minores vero controversias duorum commilitonum testimonio placuit termi- nare c.9 — smerre dele skula alla stethies meth twigge withir- lagha manne eth, «mindre Stridigheder skal alle afgores med to ”Vederlovsmænds” (Samfundsbrødres, Stalbrødres) Ed» 38%10, Samme Udtryk bruger Sven Aggeson naturligvis paa de to Steder, hvor den danske Tekst har w/thirlax men: of annar kerthe, at withirlaxmen (urigtig for -man, som det følgende viser, og som ogsaa Sven Aggeson har) hawdhe honum uræt giort, tha skulde thet delis a huskarla stewne, «hvis nogen klagede over, at en Stalbroder havde gjort ham Uret, da skulde det for- handles paa et Møde af Huskarlene» 38"? — si quis ergo com- militonem suum convitiis aut contumeliis afficeret, vel quibus- libet injuriis provocaret, ea de re .... in colloquio, quod dicitur huskarlesteffne , actionem institui placuit c. 8; alla withirlaghx men (Hf. Filt.) 397? — universis commilitonibus, ejusdem legis foederi astrictis c. 11 (S. 18!"). Paa det sidste Sted er Udtrykket noget fyldigere ved Tilfojelsen ”ejusdem legis foederi astrictis' ; men netop ved denne Tilfåjelse har Sven Aggeson uden Tvivl søgt at gengive Meningen af det danske Ord, som han skulde overføre paa Latin, saa nojagtig som muligt. Sted, hvor dette Ord anvendes i Forordningen, har vi netop den oven- for anførte Forbindelse testes de withærlogh, der har ganske samme Betydning som Vederlovens withirlagha manna witne, «Samfunds- mændenes Vidnesbyrd». Der kan saaledes næppe være Tvivl om, at Forordningens withærlogh er abstraheret af Vederlovens withærlagha, som sproglig set jo er den regelmæssige Ejeform til withærlogh. Medens A.D. Jørgensen lægger stærk Vægt paa Formen withærloglv i denne Forordning, nævner han slet ikke, at de to andre Forordninger bruger withærlagh, der jo strider mod hans Theori; ja, han ændrer endogsåaa stiltiende den sidstes «quindecim de withirlagh» til «15 Mænd af witherlogh» (S. 80). wo w Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i 'Vederlagsret'. 141 Spårger vi da om det gamle danske Navn paa det Sam- fund, der var underkastet Vederloven (legis foedus), og om Navnet paa dets Medlemmer (commilitones), kan Svaret næppe være tvivlsomt, saa meget mindre, som det virkelig er bevaret et enkelt Sted i den danske Tekst, nemlig 3777: off annar brydir i laghit, «hvis nogen forbryder sig i Lavet». Her staar lagh altsaa i samme Betydning som withirlagh paa de tre foran omtalte Steder, hvor det har Betydning "Samfund, Sel- skab” og derfor ikke kan ombyttes med withirlogh. Paa det sidste Sted er withirlax ret traadt i Steden for withærlogh, paa de to andre Steder har der i Steden for withirlagh oprindelig staaet Zagh. Dette er netop det gamle, til vore Dage bevarede Udtryk for et Samfund, en Korporation, for hvem de samme Retsregler, Vedtægter gælder!). Medlemmerne af et saadant Samfund kaldtes naturlig /agsmænn (laxmæn); lagsmadr er jo et gammelt nordisk Ord for 'Kammerat, Stalbroder'. Netop i denne Betydning bruges Ordet i skaanske Lov V, 4 (Schly- ter c. 87): brytær man up dør annærs maånz oc hauir han fæm laxmæn mæp fæm fulk wapnum (efter det Hadorphske Haandskrift, Runeh. mangler; alle andre gamle Haandskrifter har ligeledes Ordet /aæmæn), «opbryder en Mand en anden Mands Dør og har han fem Kammerater (med sig) med fem Krigsvaaben». Jeg tvivler derfor ikke om, at Ordet /agsman (-mæn) har staaet i den oprindelige danske Tekst paa alle de 1) Ved Siden af det nordiske Lag optoges det fremmede Gilde (mnt. gilde, oldeng. gild, eng. gwild) i de nordiske Sprog allerede i Løbet af det 13. Aarh. (i Flensborg Stadsret findes afvekslende lagh og gild). Senere bruges for lagh og gilde ogsaa jævnlig Selskab (mnt. selschap, selschop) og Kompagni (mnt. kwmpanie) eller Broderskab (mnt. broderschap, -schop). I Odense Skomagersvendes Skraa 1405—6 (Dan- marks Lavsskraaer ved C. Nyrop, S. 14 ff.) forekommer schomaghere lagh én Gang, men ofte sælschap og kumpanyæ; Københavns Bagersvendes Skraa 1403 (ibid. S. 3 ff.) har i Indledningen bagere gilde oc selskappet og lige efter eth brodereskap oc lag; laghet bruges ligeledes 2 7, men ellers overalt broderscap undtagen paa tre Steder i Slutningen, hvor det atter hedder selskappet. 23 142 Ludv. F. A. Wimmer. ni Steder, hvor vi nu finder withirlagha eller withirlax man (men), og at det er dette Ord, som Sven Aggeson gengiver med commilito (commuilitones); naar han et Sted tilfåjer «ejus- dem legis foederi astricti», har han netop søgt at give en nåj- agtig Forklaring af bægge Led i lagsmæn. Navnet paa det militære Korps, for hvilket Knud d. store udstedte Vederloven, var efter Sven Aggesodn thinglith!), ”Ting- 1) Quam catervam suo idiomate thinglith nuncupari placuit c. 2 Sl. (den danske Tekst bruger Ordet hirdh 36"). Angaaende Navnet thanglith be- mærker Steenstrup (S. 130 f.), at han nærer Betænkelighed ved at anvende dette Navn, da det paa Dansk kun forekommer i en eneste Kilde og ikke findes paa Islandsk. Rigtignok, tilfojer Steenstrup, er den Kilde, hvori det findes, netop Sven Aggesåns 'Vederlagsret'; «men det bår bemærkes, dels at Tekstformen ingenlunde er velbevaret, dels at den dog først skriver sig fra det 12. Aarh.s Slutning, hvor Traditionen kunde have af- kortet Ordet stærkt». Jeg finder dog ingen Grund til at nære Mistro til det af Sven Aggesån overleverede Navn. I Modsætning til Steen- strup maa jeg nemlig hævde, at Svens Tekst er bevaret i særdeles god Skikkelse, hvilket ogsaa gælder de danske Ord, som han anfører, og som alle forekommer i fuldstændig rigtige Former i Teksten (foruden de foran nævnte witherlogh, witherloghmanne og huskarlesteffne finder vi boran og fiarthing c.9, nithingsorth c.10 &11, gørsum c.11). At Ordet Pinglid ikke findes i den islandske Litteratur, kan naturligvis ikke bruges som Bevis for, at det er urigtigt. Jeg skal blot minde om, at et andet til Hirden nåje knyttet Navn, heimpegt, hémpegi er velbekendt fra Dansk, men heller ikke findes i Islandsk (sml. mine Danske Rune- mindesmærker I, S. 88f.). Enhver Tvivl om Rigtigheden af Navnet tlinglith maa imidlertid svinde, naar vi ser, at det kan paavises alle- rede ved Midten af det 11. Aarh., nemlig paa en Runesten i Kålstad (Håggeby Sogn, Håbo Herred) i Uppland (Bautil 349, Liljegren 50, Dy- beck fol.I, 21, G. Stephens i Archæologia XLIII, London 1871, S.117, Upplands fornminnesfårenings tidskr. I, 1, S. 54 og I, 5, S. 90). Ind- skriften, hvis Læsning og Tolkning ikke synes mig at frembyde nogen som helst Vanskelighed, lyder,nemlig: . sterkar.auk.hioruarpr. letu . reisa .:pesa stein at.x fapur sin keira . sum .uestr. sat.i.pikalipi. kup hialbi salu 9: «Sterkar og Hjorvard lod rejse denne Sten efter deres Fader Gere, som sad (opholdt sig) vestpaa (i Eng- land) i ”Tingelid'. Gud hjælpe hans Sjæl». Formen pikalip 2: pingalio adskiller sig jo kun ved a i Pinga- fra Sven Aggesåns thinglith, og at Indskriften, som vi maatte vente, har bevaret den ældste Form, frem- gaar af det islandske Navn Pingamannalid, der ligesom pingamenn netop er det i de ældste Kilder forekommende Navn paa de Krigere, der var i Sven Tjugeskægs og hans Efterfølgeres Tjæneste i England. 24 Oprindelsen til Ordet "Vederlag' i ”Vederlagsret'. 143 skaren'”, og dets Medlemmer hed /iskarlarY). I juridisk Hen- seende dannede Korpset et Samfund, /agh, "Lav, der stod under en fælles, særlig for dette Korps gældende Lov (withærlogh); herefter kaldtes Samfundets Medlemmer /agsmæn, ”Lavsmænd', Kammerater, Stalbrødre. Senere forvanskedes /agh til withær- lagh, og lagsman blev følgelig ogsaa til withærlagsman; men ved Siden af dette sidste Udtryk fik man tilsyneladende ved yderligere Forvanskning withærlaghaman. Det ligger nemlig nær at antage, at dette withærlagha er fremkaldt af den følgende Ef. Flt. manna i det oftere forekommende Udtryk, der oprindelig lød twiggia lagsmanna. Her ændredes /agsmanna altsaa til withærlagsmanna og dette atter til withærlaghamanna. Alle disse Forvanskninger vilde jo være fuldt forklarlige og forstaalige paa en Tid, da Sprogbevidstheden var sløvet, saa at man ikke længer havde nogen Følelse af Ordenes oprindelige Betydning. Og de Haandskrifter, hvori Vederloven er opbevaret, er saa unge, at de omtalte Forvanskninger ikke kan vække vor Forundring. De er sikkert endogsaa betydelig ældre end disse Haandskrifter og skriver sig vistnok fra en Tid, da man endnu var paa det rene med, at Knud den stores Hirdlov havde Navnet Senere finder vi ogsaa den til Sven Aggesåns tlænglith svarende Form Bingmanmnalid. Runestenens fingalid forholder sig til det senere Ping- lid ganske som Aingadeild i Islendingabék forholder sig til det senere Bingdeild, og ogsaa i andre Ord bruger Islandsk jo Sammensætninger med Åinga-, ikke med Åing-. Selv om vi kun kendte Ordet i den af Sven Aggeson overleverede Form inglwd, vilde jeg ikke nære Tvivl om, at Ping- virkelig er det nordiske Ping og ikke, som Kinch mener, skal udledes af egn, "fri Mand og Kongens Tjæner', eller, som Steen- strup antager, er opstaaet ved Forvanskning af oldeng. Zegnung, pénung, hBéning, Tjæneste'. Pingalid (hpinglid) er "Tingskaren', den ”Krigerskare, der samledes paa Tinge' for at domme efter "Vederlovens' Forskrifter (sml. den følgende Anmærkning). Hos Sven Aggesén forekommer Ordet kun c.8 i Forbindelsen hwskarle- steffne. Den danske Tekst har samme Udtryk (/uskarla stefne) 3779, 38?"5 og desuden huskarla dom 388. Sven Aggeséåns og den danske Teksts 'Huskarlestævne” betegner Møde (Forsamling) af Huskarlene og har altsaa samme Betydning som /skarlabing. Det Ting, som der her sigtes til, er vel snarest Kongens 'Husting'. 25 - ik 144 Ludv. F. A. Wimmer. withærlogh, og at dette Ord kun betegnede Loven, ikke tillige det Samfund, for hvilket Loven gjaldt. Fra det oprindelige gamle Navn paa Loven overførte man da Forholdsordet withær paa det ”Lav', for hvilket Loven var givet. Til Forskel fra de mange andre ”Lav', som efterhaanden var dannede (skomaghere lagh 0.s.v.), gav man det /agh, som stod under "Vederloven', Navnet ”Vederlaget', som i denne Betydning ikke oprindelig tilhører de nordiske Sprog. At Ordet withærlagh paa den Tid, til hvilken vore Haand- skrifter hører, og endnu tidligere har faaet Indpas i Sproget i Betydning «Samfund», beror dog ikke, saaledes som man kunde formode, udelukkende paa en ved Misforstaaelse fremkaldt Ny- dannelse, der er foregaaet inden for Sproget selv, men skyldes efter min Mening først og fremmest Indflydelse fra Neder- tysk, der har gjort sig gældende i dette som i såa mange andre Tilfælde. Forholdsordet withær i withærlagh, withærlogh svarer som bekendt til håjtysk wider, nedertysk weder, wedder. Man maa imidlertid paa Dansk nåje skelne mellem de meget faa ægte nordiske Ord, der er sammensatte med veder- (Vederlag; veder- hæftig, vederstyggelig")), og de langt talrigere fra Nedertysk 1) Tillægsordet wederhæftig skyldes senere Tids Forvanskning af 'veder- hættig', der er dannet af' det i vort gamle Sprog hyppig forekom- mende Udtryk hættæ (= oldn. hætta, sætte i Vove, paa Spil) withær eller with, sætte i Vove, paa Spil ved eller imod noget; sætte, stille imod til Sikkerhed for noget: skaanske Lov VI,5 han fly oc hættæ with sialuum sæ (i AM 41 4to og andre gamle Haandskrifter; det Had. Haandskr. har i samme Betydning det usædvanlige hættæ fore sic staluum, Runeh. mangler), «han fly og vove sig selv (sætte sit Liv i Vove) der- ved»; jyske Lov I, 30 hwær thær annæns wærriæ skal wæræ, han skal havæ swa mykæt with at hættæ, svm han takær vndær sinæ wæriæ, «enhver, som skal være en andens Værge, han skal have såa meget at stille til Sikkerhed, som han tager under sit Værge(maal)», og saaledes ofte. I den skaanske Stadsret c. 57 hedder det i alle gamle Haand- skrifter: thette ær logh mellum the, ther wither hawe at hætte hws eller iordh eller bolpenninge; æn hwilken man ey haåawer wither at hætte ...., «dette er Lov mellem dem, der har Hus eller Jord eller 26 Oprindelsen til Ordet "Vederlag' i 'Vederlagsret'. 145 optagne eller efter Nedertysk dannede Sammensætninger med veder-, som var almindelige i gammel Dansk, men hvoraf de fleste senere atter forsvandt, saa at kun et Par er be- varede til den Dag i Dag (vederfare, vederfares = mnt. wedder- varen, ”widerfahren'; vederkvæge, Vederpart!)). Af Ord, der tidligere var almindelige, men for længst har maattet vige for andre Udtryk, anfører jeg ”Vedermod"' (gl. da. wethermodhk) og det ensbetydende ”Vedervilje' (wetherwilie, wetherwilghe), «For- træd, Fortrædelighed» (mnt. weddermåt, wedderwille, det første Løsøre at stille som Sikkerhed; men den Mand, som ej har noget at stille som Sikkerhed ....». I Steden for Ordene wzther hawe at hætte lwvs har nogle meget unge Haandskrifter imidlertid vederhettig er med lwss og i Steden for hawer wither at hætte paa samme Maade er veder- hettig; i et enkelt sent Haandskrift er vederhettig ombyttet med det deraf forvanskede wederhefftig. Formen vederhættig forekommer ogsaa i Privilegium for Odense 1477: Seyer han ney .... oc festher logh for segh, thaa skall han setthe wetherhettig loffwen for segh (Kolderup- Rosenvinge, Samling af gamle danske Love V, S. 206%) og i Kristjan IIs Haandfæstning 1513: er wor foggit icke wederhættig, tha skulle wii selff rette skaden vp igien (Aarsberetn. fra det Kgl. Geheimearchiv II, S. 607"). Derimod bruges vederhæftig af P. Eliæ (f. Eks. Danske Skrifter I, S. 1542, 1657?) og i Chr. Vs danske Lov I, 5, 1: Dommere skulle være veder- hæftige og Uberygtede Dannemænd. Ogsaa hætte ved el. veder' blev ved senere Misforstaaelse ændret til "hæfte ved el. veder' (Chr. Vs danske Lov III, 17,5: hvo som andens Værge skal være, hand skal have saa meget ved at hæfte, som hand tager under sit Værgemaal; sml. den samme Bestemmelse paa det ovenfor anførte Sted i jyske Lov). Formen vederhåftig er ogsaa trængt ind i Svensk. Ligesom vederhættig (-hæftig) dannedes af hætte ved (veder), saa- ledes er vederstyggelig dannet af det gamle stygges ved el. veder (= oldn. styggjask vid), «føle Afsky for» (se Molbech, Dansk Glossarium II, S. 161 s.v. stygge, S.270 s.v. vederstygge, vederstygges og sml. meneskæ skal ey wederstygghes ath æthæ roth kiøth i mantz lygynnæ Lucidarius ed. Brandt S. 16271), "Vederpart nu kun i Lovsproget = Modpart. Et andet gammelt Lovord med samme Betydning, der tilsyneladende har et ægte nordisk Udseende, er jyske Lovs withærsakæ, Modpart, den, der har rejst Klagen (swæræs man frithløs, oc wilæ hans withærsakæ æi bot takæ 1I, 22); men Ordet, som ellers ikke forekommer i det gamle nordiske Lovsprog, er neder- tysk weddersake, der netop har Betydningen Modstander, " Wædersacher'. - sæ 146 Ludv. F. Å. Wimmer. endnu bevaret i norsk vedermot, «Modgang»)”). Af de ægte nordiske Ord forekommer baade det helt forældede ”Vedergæld” og det endnu almindelige "Vederlag i Mnt. i samme Betydning som i Dansk (weddergelt, weddergelden = oldn. gjalda vid; wedderlach ell. -lage). Ved Siden af wedderlach (-lage) bruger Mnt. ogsaa med en anden Afledningsendelse wedderlegginge. Dette sidste Ord har dog ikke blot Betydningen ”Vederlag', Erstatning, men ogsaa den specielle Betydning "Indskud af en Kapital for at blive Deltager i en Handelsforretning'; hertil svarer Udsagnsordet wedderleggen, ”indskyde en Kapital i det nævnte Øjemed'. Det hedder saaledes: wedderleghinghe eder gheselscap van copmanschepe og lign. (se Schiller-Libben, Mittel- niederdeutsches Woårterbuch V, S. 630 f.). Fra Nordtyskland overførtes denne Form for Kompag- niskab i Handelsforetagender tidlig til Danmark og Sverig med de nedertyske Udtryk derfor. I Magnus Erikssons Stads- lag (Schlyter, Samling af Sveriges gamla Lagar XI) forekommer baade Udsagnsordet wrdher læggia, "indskyde en Kapital som 1) Et andet fra Nederty. optaget Ord, som tidlig atter blev fortrængt af Dansk, men har holdt sig i Svensk, er "Vederspil', svensk vederspel "det modsatte'. Jeg anfører dette Ord her, fordi det har givet Anledning til en morsom Misforstaaelse. I Digtet om Dværgekongen Lavrin V. 123 —26 (Brandt, Romantisk Digtning fra Middelalderen II, Gammeldansk Læsebog S.209?5-?28) svarer Mester Hildebrand Kong Didrik, der havde krænket ham ved at sige, at han ikke vilde fæste Lid til hans Tale, med følgende Ord: haffde thet giord ien annen myn ligæ, iech skulde hanum aldrig fod fra wige, føræ æn iech skulde swaræ ther til och driwe medh hanum iet weder spil. I gammeld. Læseb. forklarer Brandt weder spil som "Vejr-spil, Himmel- spræt', og samme Forklaring gentages af C.E. Secher i Ordlisten til romant. Digt. S. 276 (spille, lege Himmelspræt med ham')… Men weder spil er mnt. wedderspel, ” Widersptel', egl. 'Modspil': jeg skulde drive (øve) et Modspil med ham 9: kæmpe med ham. Paa samme Maade fore- kommer senere: holde Vederspil med eller imod én = «optræde som éns Modstander» (Saa hulde oc Erckebisperne vdi de Dage altid Veder- spil imod Kongerne År. Huitfeldt, Danmarckis Rigis Krønnicke V, S. 137). 28 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 147 Deltager i en Handelsforretning”, og Navneordet widherlægning, "Indskud af en Kapital i dette Ojemed. Den tyske Over- sættelse af Stadslagen fra 1709 bemærker i den Anledning: «vorzeiten der Gebrauch gewesen, dass der Kauffleuthe Diener, wenn sie bey ihren Herrn ausgedienet, als junge Anfånger, umb den Kauff- Handel desto leichter und grindlicher zu erlernen, mit andern zu erst in Compagnie-Handel treten, und ihr Vermågen dazu einbringen musten» (Schlyter S. 475 f.). En lille Afvigelse fra det nederty. Ord, aåaabenbart fremkaldt ved en Bestræbelse efter at give det el mere nordisk Ud- seende, viser sig i Afledningsendelsen -ning, ligesom For- holdsordet naturligvis har antaget den nordiske Form widher- (widherlægning = mnt. wedderlegginge). En stærk, men let forklarlig Forkortning finder vi i Sammensætningen widherlægæ man, ”Kompagnon' (Stadslagen S. 3827); her er altsaa hele Af- ledningsendelsen -ning bortkastet, uden Tvivl fordi en Form widherlægninga man vilde lyde alt for slæbende. For widher- læge man bruger yngre Haandskrifter witherlags man og et Haandskrift fra Midten af 15. Aarh. (omtr. samtidigt med vore Haandskrifter af Vederloven) vidherlaghaman. Ved Siden af det til Mnt. temmlig nåje svarende widherlægning finder vi i Svensk ogsaa tidlig Formen widherlægli ved Tillæmpning til det gamle Ord læghi ”Leje' (= oldn. lægi). Netop dette Ord har vist ogsaa i Forening med Udsagnsordet widher læggia øvet sin Indflydelse ved Dannelsen af Stadslagens widherlæg% man. Desuden bruges Ordet widherlæghi ikke blot i den op- rindelige Betydning om Deltagelse i Handelsforretning, men ogsaa om Sammenslutning i andet fælles Ojemed. I de saa- kaldte «Lydekini excerpta et adnotationes» til Vestgøtalagen (fra Beg. af 14. Aarh.) 2 85 (Samling af Sveriges gamla Lagar I, S. 270; Klemming, Småstycken på forn Svenska, S. 204) hedder det: bindir maper stabpwæ mep manni oc leogiæ wiber læghe mep witnum eller vpnum breuum pæn sum pæt bryter gialdi vt wiperleghet, «slutter en Mand en Overens- 29 148 Ludv. F. A. Wimmer. komst med en anden, og går de et Sammenskud i Vidners Overværelse eller ved skriftligt Bevis, da skal den, som bryder det, udbetale Indskuddet». (Det er ikke klart, hvilket specielt Tilfælde der her sigtes til.) I den bevarede Kristnubalk af Smålandslagen (sidste Halvdel af 14. Aarh.) c. 2 2 1 bruges ganga t wiperlæghu om at «forene sig til fælles Arbejde» og withirlæghis brut om «Forsåmmelse af det fælles Arbejde», hvor det andet samtidige Haandskrift har wither lagha brut (Samling af Sveriges gamla Lagar VI, S.98? og Not.26). Ogsaa i Magnus Erikssons Landslag (Samling X) forekommer viper læghe paa samme Maade om «Sammenslutning i fælles Ojemed»: boa bønder i by saman, på læggia be viper læghe vm hiorphald sit 2: de slutter sig sammen med Hensyn til Vogtning af deres Kvæg (S. 1948). Samme Bestemmelse findes i Kong Kristoffers Landslag (Saml. XII), hvor Ordet i de to ældste Haandskrifter skrives widherlæghe, i de noget yngre vidherlaghu el. vidher- lagha og i de yngste vidherlag (S. 211 og Not. 38). Ogsaa i Dansk fra det 15. Aarh. og senere finder vi veder- laghe (den ældre Form) og vederlag i Betydning «Kompagniskab (mellem Købmænd)». I Kristjan IS Forordning fra 1475 om Købmandskab mellem Danske og Tyske (Aarsberetn. fra det Kgl. Geheimearchiv V, S. 721%) heddet det: Jtem at enghe wore borghere eller vndersate skulle thage fræmmede købmentz pen- ninge eller gotz.eller hawe wederlaghe meth them. I samme Konges Forordning om Handel og Købmandskab fra 1477 og i Kong Hanses Forordning om Købmandskab fra omtr. 1490, der dog bægge kun er bevarede i sene Afskrifter, skrives veder- lag (ib. S. 74? og S. 77%). I Kortvending (Haandskrift fra Slutn. af det 16. Aarh.), udg. af S. Birket Smith, Kbh. 1866, V.3127 bruges « Vederlages-svend» om en ung Mand, som Principalen gor delagtig i Forretningen: Men siden ieg wd thiill kiøbsted kom, tha haffuer ieg tientt ind kiøbmand from, handtt giorde mig thiill syn wederlagis suend. 30 Oprindelsen til Ordet "Vederlag" i "Vederlagsret'. 149 Samme Udtryk forekommer V. 601: leg haffuer oc wde mynne wederlagis suenne. Ligeledes hedder det i en gammel Raadstuebog i Aalborg (i en Optegnelse fra Midten af det 16. Aarh.): huilcken kiøbmandth som will haffue nogen vederlags suene, tha skulle same veder- lags suene mwe bruge theris oc theris hosbonds beste ther mett vti two samfelde aar, før the besueris anthen mett borger- skaff eller andhen bys tynge (Samlinger til jydsk Historie og Topografi II, S.151)9,. ? Tidlig optoges altsaa det nederty. wedderlegginge i sin specielle Betydning «Kompagniskab mellem Købmænd» i Svensk og uden Tvivl ogsaa i Dansk i Formen withærlægning; men det optræder ogsaa i Formerne withærlæglu Ik., -lagha Huk. (-laghe Hak.), -lag Ik., idet det nederty. Ord som saa ofte ellers hurtig tillæmpedes efter et gammelt nordisk Ord, her læght Leje”, lagha (i Sammensætninger som ztillagha —= oldn. tillaga, hvad der ydes, Bidrag, af leggja til ligesom vidrlaga af leggja vid; sml. foran S. 128 f.)?) og lagh, Lav, Selskab. I”Vederloven” 1) I en ganske usædvanlig Betydning anvendes Ordet Vederlagsmand af P. Eliæ «Imod Malmøbogen 1530» (efter Haandskrift fra sidste Halvdel af det 16. Aarh.): (Christus) ther mett sijn hellige død oc pijne er bleffuen een mijddeler oc een wederlawss Mand emellom Gud faders børlige wrede oc werdsins wfordraffuelige synd (Povel Eliesens Danske Skrifter ved Secher I, S. 359). Dette "Vederlagsmand' udgaar aabenbart fra "Vederlag i den oprindelige Betydning: Kristus har ved sin Død ydet det "Vederlag" for Menneskenes Synd, som den guddommelige Ret- færdighed krævede ; "Vederlagsmand' har altsaa her Betydningen 'Forsoner'. Det er ikke undgaaet Kinchs Opmærksomhed, at Ordet Vederlag «endnu i det 15. Aarh.» bruges om Kompagniskab (mellem Købmand); men han anfører dette som Bevis for, at withærlagh er et ægte gammelt dansk Ord for «Samfund, Samlag» (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1875, S. 261 f. Not. 1). At Ordet i denne Betydning tværtimod er dannet i senere Tid ved Paavirkning fra Nedertysk, har han ikke set. Samme Form (ældre svensk lagha, dansk laghæ) fik ogsaa det mnt. lage Hu., der meget tidlig optoges i Svensk og Dansk i den specielle, i Nederty. almindelige Betydning «Baghold» (særlig i Forbindelsen lage leggen, «lægge Baghold, efterstræbe»); saaledes allerede i jyske Lov III, 22 31 w 7 150 Ludv.F.A, Wimmer. Oprind. til Ordet "Vederlag" i 'Vederlagsret'. laa det nær at ombytte det oprindelige nordiske /agh med wederlag', som paa den Tid, til hvilken vore Haandskrifter hører, netop var blevet den almindelige Form i Svensk og Dansk for det nederty. wedderlegginge «Kompagniskab (mellem Købmænd)». Om de Personer, der indgik Kompagniskab, bruger gammel Svensk, som vi har set, baade widherlægs man, widher- lagha man og witherlags man. Det kan da ikke undre os i et skaansk Haandskrift fra første Halvdel af 15. Aarh. ligeledes at finde baade witherlagha man og witherlags man brugte i samme Betydning om de til witherlaghit ”Kompagniskabet"' hørende Mænd; men witherlagha i witherlagha man udgaar da slet ikke fra det gamle witherlogh, men er Ef. Ent. af det nydannede Hunkånsord witherlagha (eller et samtidigt Hankånsord wrther- laghe), der efterhaanden fortrængtes af witherlagh. of annæn warthær laghæ laght, «hvis der lægges Baghold for én» (sml. Chr. Vs danske Lov VI, 12, 2 overfalder nogen anden .... eller haver lagt sig i Veje og Lave for hannem); Odense Skomagersvendes Skråa 2 14 huo ther laghæ lægger for sin sælschaps brother (mellem ther og laghæ er med en nyere Haand urigtig tilføjet 4, som Udgiverne optager i Teksten; se Nye danske Magazin VI, S. 56 Not.d og Danmarks Lavs- skraaer ved C. Nyrop, S. 19). OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. Nr. 3. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition ved Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. II Om individuel Prædisposition til Antitoxindannelse. ") Hertil Tavle II. (Meddelt i Mødet den 3die December 1897.) Etter at man havde faaet Methoder i Hænde til nøjagtigt at bestemme det antidifteriske Serums Styrke, og da den fabriks- mæssige Fremstilling af dette Serum havde bevirket, at et større Antal Heste vare blevne aktivt immuniserede mod Difteri, opdagedes det, at der fandtes store individuelle Forskelligheder hos Dyrene med Hensyn til deres antitoxindannende Evne. Imidlertid har dette Forhold hidtil ikke været gjort til Genstand for en mere indtrængende Undersøgelse; navnlig foreligger der ingen Meddelelser om Enkelthederne i Antitoxinkurvens Forløb hos forskellige Heste. Og dog er det ingenlunde usandsynligt, ]) Sml. I. Recherches sur la marche de 1'immunisation active contre la diph- térie, i Oversigt over D. K. D. Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1896, S. 445—463. II. Om Forskelligheder i Serums antidifteriske Styrke hos aktivt immuniserede Heste, i Nordiskt Medicinskt Arkiv. Festband till Axel Key. 897 ENr. 95 D.K. D. Vid. Selsk. Over. 1898. 1 10 152 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. re at man ogsaa gennem denne Art Undersøgelser kunde faa et Indblik i den aabenbart meget komplicerede Proces, der fore- gaar i Forsøgsdyret under den aktive Immunisering. Da vi ved Tilskud fra Carlsbergfondets Side fik de nød- vendige Midler til at foretage en større Række immunitets- theoretiske Forsøg, besluttede vi os derfor til blandt vore Undersøgelsesæmner at optage de individuelle Ejendommelig- heder i Immuniseringens Forløb hos forskellige Heste. Vi havde saa. meget mere Anledning til at gennemføre en saadan Forsøgsrække, som vi derved samtidig vilde faa et Ind- blik i Betydningen af en Række tidligere af os meddelte Iagttagelser angaaende Svingningerne i Blodets antidifteriske Styrke hos en Følhoppe under den aktive Immunisering. Der var — saavidt os bekendt — ikke senere offentliggjort en Række fortløbende Maalinger af en mod Difteri immuniseret Hest, og vor Kurve kunde derfor kun sammenlignes med den af Ehrlich & Brie ger meddelte Antitoxinkurve; denne angik imidlertid en mod Tetanus immuniseret Ged, altsaa en anden Sygdom og en anden Dyre- art end vor. Da Laboratoriet samtidig anskaffede to Heste (ÅA og B) til Fremstilling af antidifterisk Serum, besluttede vi os til at foretage Immuniseringen paa nøjagtig samme Maade hos de to Dyr, saa at de paa samme Tid fik subkutane Indsprøjtninger af samme Giftdoser, tagne af samme Toxinbeholdning. Toxinets Styrke var — ligesom i vore tidligere Eorsøg — en saadan, at det i en Dosis 0,1 Cc. dræbte Marsvin af 500 Grams Vægt inden 48 Timers Forløb. : De to Heste frembøde ret betydelige Forskelligheder: Å var en lille, livlig, skimlet, tolvaarig Hoppe af 450 Kilos Vægt, medens B var en stor, dvask, brunfarvet syvaarig Vallak, der vejede 575 Kilo. De sammenlignende Maalinger, der fordeltes over et Tids- rum af 118 Dage, gave følgende Resultat: (80) Om individuel Prædisposition til Antitoxindannelse. [53 Tabel I. Immuniserings-Enheder Indsprøjtet | pr. Cc. Serum. Forsøgsdag. | Toxinmængde | kk b/v2 Å B 1 1 | 8 5 7, 10 21 20 É 27 40 37 70 20 25 46 100 52 200 62 400 40 (4) 78 45 110 83 40 110 91 800 30 110 92 30 " 93 25 90 95 20 100 97 30 ild KN, 98 35 ” 100 40 145 103 35 | 160 106 NES KR 155) 108 SED RENE satt 30 165 115 30 " 116 "” | 150 118 bovils 2 Hm 3 140 Allerede de i de første 77. Dage foretagne Maalinger vise tydeligt Forskellen mellem de 2 Hestes Reaktionsmaade. Men endnu mere prægnant fremtræder den i Tidsrummet fra den 78. til den 118. Dag, saaledes som det let vil ses paa den hosføjede Tavle, hvor Resultatet er grafisk gengivet med Forsøgsdagenes 3 10" 154 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. Antal som Abscisser og Mængden af Immuniseringsenheder pr. Cc. som Ordinater. Det fremgaar heraf I. At. vore to Forsøgsheste (Å og B) viste en udpræget forskellig Disposition til Antitoxindannelse: efter Ind- førelse af samme Toxinmængde i Løbet af samme Tid viser A's Blod sig kun at naa op til en Maximalstyrke af 45 IE. pr. Cc., medens B naar op til et Maximum af 165. 2. Men de to Heste viste ogsaa en anden Forskel i Reaktionsmaaden ligeoverfor Toxinindsprøjtninger: hos Å efterfølges et forholdsvis stærkt Fald (15) af den antitoxiske Styrke af en forholdsvis lille Stigen (5), idet den falder fra 35 til 20 for derefter kun at stige til 40; — hos DB bliver et for- holdsvis ringe Fald (20) efterfulgt af en stærk Stigning (55), saa- ledes at den fra 110 falder til 90 for atter at gaa op til 165. — Vi genfinde altsaa hos A den samme Type, som vi tidligere"; have paavist hos en Hest, der var udnyttet saa længe, at det habituelle Antitoxinfald var indtraadt hos den. Derimod have vi hidtil ikke iagttaget noget Sidestykke til Hest B's Reaktions- type, som vi senere nærmere skulle omtale. 3. Forsøgene fortsattes med Hest B nærmest med det Formaal at tilvejebringe en Antitoxinkurve, som kunde sammen- lignes med vor ovenfor omtalte; de to benyttede Heste maatte anses for særlig egnede til en saadan Sammenligning, da de begge viste en stærk Prædisposition til Antitoxindannelse. Maalingerne gave følgende Resultat: (Se Tabel IN). Det var navnlig to i de tidligere Forsøg iagttagne Forhold, påa hvilke vi særlig havde vor Opmærksomhed henvendt: a) Proportionen mellem Fald og Stigen efter hver Ind- 1) Salomonsen og Madsen: Om Forskelligheder i Serums antidifteriske Styrke hos aktivt immuniserede Heste. Nord. Med. Arkiv, Festband. 1897, Nr. 9. Om individuel Prædisposition til Antitoxindannelse. 155 Tabel Il. | . Indsprøjtet Immanipse- Forøsgsdag. | Toxinmængde plngsenhøder Ge pre: Serum. 118 800 140 120 130 i BY 135 124 150 135 800 170 136 160 137 160 140 190 146 190 148 170 153 160 162 2400 140 164 110 166 140 168 150 70 200 2 220 174 210 176 200 178 200 181 200 sprøjtning. b) Tidspunktet for den maximale Anti- toxinstyrke, hvilket vi i 3 Forsøg paa samme Heste havde fundet paa 9.—11. Dag efter Toxinets Indførelse i Organismen. Saalænge disse Forhold kun vare iagttagne hos en enkelt Hest, maatte det henstaåaa uafgjort, om de vare Udtryk for individuelle Ejendommeligheder hos Forsøgsdyret, eller om de havde almen Gyldighed. Et Blik påa Kurven viser, at det i de tidligere Tilfælde iagttagne ligefremme Forhold mellem Antitoxinstyrkens Fald og 5 156 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. Stigen ikke genfandtes hos Hest B. Paa denne foretoges der 3 Gange (91., 118. og 135. Forsøgsdag) en Indsprøjtning af 300 Cc. Toxin. Ved et Uheld lykkedes det ikke at gennemføre Maalingerne paa en tilfredsstillende Maade efter 2. Indsprøjt- ning; men saavel efter den 1. som efter den 3. viste Antitoxin- faldet sig at være meget ringe i Sammenligning med den der- efter følgende Stigning. Selv naar Toxinindsprøjtningen fore- toges paa et Tidspunkt, da Blodets antitoxiske Styrke hos Forsøgsdyret var i stærk spontan Synken, saaledes som Til- fældet var den 118. og den 163. Dag, fremkaldtes der kun et ringe yderligere Antitoxinfald. 4. Til Paavisning af Tidspunktet for den maximale Antitoxinstyrke hos Hest B kunne vi benytte Maalingerne efter de den 91. og den 163. Dag foretagne Toxinindsprøjt- ninger. Ved den sidste af disse injiceredes en meget betydelig Giftdosis, nemlig 2400 Cc., altsaa det 3dobbelte af den ved de foregaaende Indsprøjtninger benyttede Mængde. Efter denne Injektion var Maximum naaet paa 10. Dag, altsaa paa samme Tid, som vi havde fundet ved vore tidligere Forsøg. Efter den paa 91. Dag foretagne Injektion naaede Blodets antitoxiske Styrke vel først sin Akme paa den 15. Dag, men det maa dog bemærkes, at Serumstyrken allerede paa 12. Dag ikke var synderlig lavere. Der var nemlig ogsaa den Forskel i Keaktions- maaden mellem Følhoppen og Hest B, at saavel Stigningen til Maximum som det sekundære Antitoxinfald foregik meget lang- sommere hos sidstnævnte end hos Følhoppen. At Maximum efter de to Indsprøjtninger naaedes omtrent paa samme Tidspunkt, er saa meget betydningsfuldere, som de to Indsprøjtninger foretoges ikke blot med meget forskellige Doser, men ogsaa under meget forskellige Omstændigheder ; den første gaves paa et Tidspunkt, da Hesten var i antitoxisk Ligevægt, den anden, medens Serumstyrken var i stærk Ned- gang, og endvidere: den første Indsprøjtning fandt Sted, inden Om individuel Prædisposition til Antitoxindannelse. 157 Hesten nogensinde var bleven aareladt; den anden kort efter at den havde mistet 5 Liter Blod. Føjer man hertil, at ogsaa Hest A's Serumstyrke viste sig at naa sit Højdepunkt paa 9. Dag, finder man god Overens- stemmelse mellem Forsøgsresultaterne hos alle vore 3 Heste. Herved gøres det sandsynligt, at Antitoxinstyrkens Stigen til sit Maximum paa 9.—11. Dag efter Indsprøjtningen, saaledes som vi iagttog den hos Følhoppen, ikke skyldes individuelle Ejendommeligheder, men at man som Regel vil kunne gøre Regning paa hos Hesten at finde den antidifteriske Akme påa 9.—12. Dag efter en Enkeltindsprøjtning af større Mængder Difterigift. Man vil gennem de her meddelte Undersøgelser have faaet et karakteristisk Billede af den forskellige Reaktions- maade ligeoverfor Difteritoxinet hos to ganske ens behandlede Individer, af hvilke det ene har stærk, det andet svag anti- difterisk Prædisposition. Men ogsaa hos de to stærkt dispo- nerede Heste, som vi ovenfor have gjort til Genstand for Sammen- ligning, er der ved Siden af Overensstemmelser paa vigtige Punkter eftervist betydelige individuelle Forskelligheder i RKe- aktionsmaaden. Efter disse vore Erfaringer vil det være nødvendigt med stor Varsomhed at modtage Beretningerne om de forskellige «Metoder» til at fremkalde en hurtig og stærk Antitoxindannelse. - HØR Ey % Sa Så BT MI VE EEN lt ile Sr eye i DVN ad MANS: 2% A k ans salgs Fod. tå! bus 5 sjbel: Pl; Fr al: slør re rl drynk N G ie FR Se, Br: K: [ SÅ 5% Halk Wt É SLÅ RET « ”å j KA WS 05% ES HE SE 140) aen CAR le; sti FAST gi HEN ME, ebdre Fre UAArt feet, zyéi Cr Pa TA 7 53 SNE TÆRET? Lyst 048 ta tis Mt iso ax yå figterd sly Fab; hul Be TURNE 8: Aohedrjen eg ol "ste ØE 2 VEN NANTES BREDTE FREE FUER STTTITEETE ni: Wx RJ Å 4937 SETT VP bp 12577] sj TE d N| CEFSS f Røssi: ip) Mi. FR "Sl BÆR RR LERAL FED REE 77 LETTE SAR LER ARE un " ".… VRRES TY KrS KANEL SIKTE PP SEER RS FED as RE Ts ANS Ad > EST Ce ES HER EAN lg Fig oak « dl våd Bær DS 3, Tab.Il. K.D Vidensk: Selsk: Oversigt 1898. Bag: 22% i ul 210 re — — 200! - + 190 El = dl I, Sæln 700 SS S Tp + 79% SS | UN vi Så 5 S= "=> : + ii -— 170 3) —— ket SS] R TE fi T £2 Sa S || == n de —t let 150 kg I i w | | bd | [ L =| des Ild — — 130 El seg æn dte — i É En SE) Fe LE] es FE ER SR SEN PE | D ra STÅ ER E l— Ee|= fa Sj = == iz -"—— 130 ol] RE Er] i i il i 78. 80 & 8% 86 i 1 mee ER PA &æ 94 8 9% 9. 98. 100 702 20. 206 208 0 2 4 6 US 220 222 724 226 328 730. 732 730 136 738 40 2 DW 6 48 150. 132 T3Y 156 138 160 162 76% 266 168 0 H2 mm Te 8 780. 18 Chr J Catøl birk FR OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 3. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition af Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. IV. Om nogle Giftes Indvirkning påa Blodets antitoxiske Styrke"). (Meddelt i Mødet den 1lte Marts 1898). I et tidligere Arbejde (Recherches sur la marche de 'immunisation active contre la diphtérie. Bull. de 'Ac. RØR. des Sciences et des Lettres de Danemark. 1896. — Annales de VInst. Pasteur 1897) have vi søgt at paavise, at flere af de under den aktive Immu- nisation mod Difteri iagttagne Forhold naturligst lade sig for- klare, naar man antager, at der i det immuniserede Dyr foregaar en uafbrudt Produktion og Destruktion af antitoxisk Substans, idet visse Celler under Toxinets Indvirk- ning undergaar en varig Forandring, ved hvilke de have erhvervet Evnen til at secernere det antitoxiske Stof. Vi støttede os i denne Henseende dels til en Række fortløbende Maalinger, som vi i længere Tid havde foretaget af Blodets og Mælkens antitoxiske Styrke hos en Hest, dels paa nogle af KRoux og Vaillard meddelte Iagttagelser af Tetanusantitoxinets Gen- 1) Sml. II. Om individuel Prædisposition til Antitoxindannelse, i Overs. over D. K. D. Vid. Selskabs Forhandlinger 1898, S.151. ' 1 160 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. dannelse efter Aareladning hos Kaniner, Iagttagelser der iøvrigt dengang vare ganske enestaaende. Under disse Omstændigheder maatte det være af Interesse at prøve, om de Giftstoffer, der erfaringsmæssigt udøve en fremmende og hæmmende Virkning paa en Række af den dyriske Organismes normale Sekretioner, havde en lignende Ind- virkning paa den nye sekretoriske Funktion, med hvilken den aktivt immuniserede Organisme under Toxinets Indvirkning for- mentlig skulde være bleven udrustet. De af os benyttede Gifte vare Åtropinet og Pilocarpinet. Som Forsøgsdyr anvendtes Heste, der i længere Tid vare blevne benyttede som Serumheste, men som nu vare udrangerede paa Grund af det habituelt indtrædende Fald af den antitoxiske Styrke). Maalingerne anstilledes efter Ehrlichs ældre Maale- methode, hvis store Nøjagtighed vi ved en Række sammen- lignende Undersøgelser havde Lejlighed til at overbevise os om. Åtropin. 1. Forsøg. Med Atropin have vi kun foretaget et enkelt Forsøg. Den anvendte Hest viste sig ved tre Maalinger fore- tagne d. 24., d. 26. og d. 31. Maj at være i fuldstændig antitoxisk Ligevægt: Alle 3 Gange var Blodets antitoxiske Styrke 30. Umiddelbart efter at den sidst nævnte Blodprøve var taget, blev der i Tiden mellem Kl. 1 og 3 Em. indsprøjtet 70 Ctgr. Atropin i Doser påa 10 Ctgr. Der indtraadte herefter meget vold- somme Forgiftningstilfælde. Maalinger, foretagne d. 31. Kl. 81/2 Em. samt d. i. og 2. Juni, viste alle, at Blodets antitoxiske Styrke var uforandret 30. Til Trods for enAtropinforgiftning der vans stærk, atden truede. Hestens” Liv sindtraadterden 1) Salomonsen & Madsen. Om Forskelligheder i Serums antidifteriske Styrke hos aktivt immuniserede Heste. — Nordisk Medicinskt Arkiv. Festband. 1897, Nr. 9: Om nogle Giftes Indvirkning paa Blodets antitoxiske Styrke. 161 altsaa ikke noget Fald af Blodets antitoxiske Styrke i Løbet af de første Dage efter Injektionen. Pilocarpin. 2. Forsøg. Til dette Forsøg anvendtes den samme Hest, som tidligere var benyttet til Atropinforsøget; dens Blods anti- toxiske Styrke var vel kort efter Atropinforsøget gaaet ned, men havde derefter atter holdt sig uforandret i længere Tid. Forsøget foretoges d. 14. Juni, da i Løbet af to Timer 140 Ctgr. Pilocarpin indsprøjtedes intravenøst paa Hesten i Doser paa 10 Ctgr. Der indtraadte meget hurtigt stærke Forgiftnings- symptomer. Maalingerne gave følgende Resultat: DEt6. Klokke |ISE PE slet. Ge: EET EEN IE Juni 3. | 25 mee DN SN E ne NEN RR ED SKØRE — - | fr 4) | Indsprøjtning af 10 Ctgr. Pilocarpin. — - hj 937 30 | I alt indsprøjtet 40 Ctgr. Pilocarpin. — - | SÅ I alt indsprøjtet 140 Ctgr. Pilocarpin (hele ed ev | 410 30 | Dosis). —- | (15 30 Forgiftningssymptt. næsten svundne. 55 See DEM 3. Forsøg. I dette Forsøg, der foretoges paa den samme Hest som ved de to foregaaende, lykkedes det efter Injektion af 150 Ctgr. Pilocarpin kun at eftervise en højst ubetydelig Stigen af Antitoxinmængden i Blodet, men ikke en lignende udtalt Styrkeforandring som i Forsøg 2. Hvorvidt de to tidligere stærke Forgiftninger ere Aarsag til, at dette Forsøg gav et langt svagere Udslag end de øvrige Pilocarpinforsøg, se vi os ej i Stand til at afgøre. 4. Forsøg. Til dette anvendtes en Hest, som i Mod- sætning til den foregaaende viste et jævnt Fald af Blodets antitoxiske Styrke i den Periode, som gik umiddelbart forud 3 162 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. for Forsøget, et Forhold som gør den ved Pilocarpinet (80 Ctgr. indsprøjtet i Løbet af 15 Minutter) fremkaldte Stigning endnu mere afgørende. Maalingerne gave følgende Resultat: Dag rse | Rokkens pr slet. Ce. | | Ok | 45 ile NYERE) ROB: Uøss Kb RUDE EET DID HEBO Injektion af 20 Ctgr. Pilocarpin. Es 12508885 I ger 35 ; SE ROS ED DES | I alt injiceret $0 Ctgr. Pilocarpin. — - le | 40 | Salivationen naaet Maximum, IE Te] 25 | 30 | Salivationen aftaget. ENES) 530 | 30 Salivationen helt standset. SEN DENE — 30 | fa ØB | 5. Forsøg, der anstilledes paa en tredje Hest, gav et med Forsøg 2 og 4 ganske samstemmende Resultat, saaledes som efterfølgende Tabel viser: Dstbe | Klokke= "| B- pr: | | slet, BMG ERE | | Novbr, 29. | Be 5 | Decbr. 75, | 1250 BEN — ER 25? Indsprøjtning af 120 Ctgr. Pilocarpin | | i Løbet af 10 Minutter. — Eg SEA SALES D | Salivationen paa sit højeste. NE BID BDO = £ 315 20 | Salivationen tydelig aftagen. — - 415 20 | Kun ubetydelig Salivation. — 8. | næppe 15 | OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 4. Præcisionsnivellementet over Store Belt. Af Generalmajor G. Zachariae. AÅvec résumé en francais. (Meddelt i Mødet den il1te Marts 1898.) i: Indledende Bemærkninger. J min Meddelelse om Nivellementet over Lille Belt og Limfjorden har jeg antydet de Omstændigheder, der stille sig i Vejen for et sammenhængende Præcisionsnivellement her i Landet. Vanske- ligheden ligger navnlig i Landsdelenes Adskillelse ved Havarme, Sunde og Belter — forholdsvis brede Vandarealer —, hvorover Nivellementet kun kan føres ved Anvendelse af lange Sigter, som i en meget mere fremtrædende Grad end de sædvanlige korte ere underkastede Refraktionens Luner og de deraf flydende Fejl. Første Gang vi stødte paa Vanskeligheden, var ved Over- gangen over Limfjorden, hvor Sigtelængden ved Aggersund var over 300 og ved Oddesund omtrent 600 Meter. Saa kom Lille Belt; her voxede Sigtevidden til mere end 800 Meter, og vi staa nu ved Store Belt, hvor Afstanden saavel mellem Fyn og Sprogø som mellem Sprogø og Sjælland er omtrent 8000 Meter eller henimod ti Gange saa stor som ved Lille Belt. Da nu for samme Observationsarbejde |Indflydelsen af Refraktions- svingningerne voxer med Afstandens Kvadrat, turde det være umiddelbart indlysende, åt Arbejdet ved Store Belt nødvendig maatte faa et langt større Omfang end de tidligere Arbejder af samme Årt. Vi skulle dog præcisere Sagen ved et Par Tal- angivelser. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 11 164 G. Zachariae. Lad K være Kilometerfejlen ved korte Sigter (geometrisk Nivellement), medens den partielle fra Refraktionen hidrørende Kilometerfejl ved et langt Sigte (trigonometrisk Nivellement) be- tegnes ved K', saa ville de to Middelfejl for en Strækning af n Kilometer udtrykkes ved henholdsvis Kvn og K'r'. Skulle nu disse 2 Middelfejl være ligestore, maa Observationerne ved lange Sigter gentages P Gange, idet P bestemmes af altsaa Ved vort Præcisionsnivellement ligger Æ mellem 1 og 1,5 Milli- meter, medens K' kan anslaas til 2 å 4 Millimeter, og Kvoti- enten K': K sættes derfor passende til 1.4 å 4, saa at den til Sigtelængden 8 Kilometer svarende Værdi for P med runde Tal ligger mellem Grænserne 1000 og 10000. Dette store Spillerum viser vel, at tilfældige Omstændigheder kunne faa en stor Indflydelse paa Arbejdets Omfang; men Grænserne vise tillige, at Antallet af Observationer i ethvert Tilfælde maa tælles i tusindvis, og at derfor de tilfældige Fejl, der flyde af andre Kilder end Refraktionen, maa faa en lige over for den tilfældige Refraktionsfejl forsvindende Indflydelse paa det endelige Resultat. Det er i god Overensstemmelse hermed, at man ved ovenstaaende Overslag, der gælder for den forholdsvis store Afstand 8 Kilometer, har benyttet K' som Ud- tryk for den hele Kilometerfejl. Den totale Middelfejl, der svarer til en saa kort Afstand som en enkelt Kilometer, er større end K', og dette forklarer, at man ved Lille Belt ikke har ind- skrænket sig til en halv Snes Iagttagelser, men udført et mange Gange større Antal Indstillinger. » Præcisionsnivellementet over Store Belt. 165 Ved Tusinder af Indstillinger kan vistnok Refraktionssving- ningerne neutraliseres; men tilbage bliver der dog en syste- matisk Refraktionsfejl, der ligesom de systematiske Instrument- fejl kun kan hæves ved en særlig Gruppering af lagttagelserne under Anvendelse af særlige Methoder. Her er benyttet to saadanne Methøder, som i det følgende fremtræde under Be- nævnelserne «Reciproke Maalinger» og «Maalinger fra den nøj- agtige Midte». Begge Methoder gaa ud paa at indføre samme Højdefejl paa hver af de to Retninger, hvis Differens da giver den søgte Højdeforskel befriet for disse Fejl. Den førstnævnte Methode maa her suppleres ved et geo- metrisk Nivellement tvers over Sprogø. Man fører nemlig først Nivellementet ved reciproke Maalinger fra Punktet K (Knuds- hoved) paa Fyen til Punktet V (Vestenden) paa Sprogø. Nævnte Punkt V forbindes dernæst ved et sædvanligt geometrisk Nivelle- ment med Øens Østende, Ø, hvorfra Nivellementet ved reci- proke Maalinger føres over Beltet til Punktet H (Højklint) paa Sjælland. Ved den anden Methode, Maalingerne fra den nøjagtige Midte, tages Opstilling i Punktet Wt paa Sprogø, der paa Meter nøje har den samme Afstand fra K som fra H, og Maalingen bestaar i sukcessiv Indstilling af disse to Punkter. De reciproke Maalinger ere temmelig komplicerede; de kræve to Instrumenter og to vel indøvede og sammenarbejdede lagttagere. Maaling fra Midten er langt simplere og kræver kun eet Instrument og en enkelt lagttager, men til Gengæld kunne Forberedelserne blive meget omfattende, idet Valget af Midte- stationen Wt kan fordre et betydeligt Arbejde, saa vel for at sikre sig samme Afstand til H og K, som for at opnaa ens Refraktionsbetingelser for Retningerne til disse to Punkter. I det følgende gives et Uddrag af Maalingerne i Forbindelse med en derpaa baseret Beregning af Resultaterne og deres Nøj- agtighed. Hertil knyttes tillige nogle Undersøgelser vedrørende konstante Instrumentfejl, Jordkrumning, Refraktion og Lod- 3 117 166 G. Zachariae. afvigelse med særligt Hensyn til deres Indflydelse paa Nøjagtig- heden af de opnaaede Resultater. Endnu skal bemærkes, at lagttagelserne ere udførte af Oberstløjtnant Rasmussen og Premierløjtnant Johansen; førstnævnte har betjent Instrument I, sidstnævnte Instrument IL LE Reciproke Maalinger; deres Udførelse og Beregning. Den ved Store Belt anvendte reciproke Methode er en Del forskellig fra tidligere anvendte Former for reciproke Maalinger. Den her benyttede Form er foreslaaet af Oberstløjtnant Ras - mussen, og da den saa vidt mig bekendt ikke tidligere har været anvendt, følger her en kort Beskrivelse. Karakteristisk for Rasmussens Fremgangsmaade er, åt den ikke fordrer inddelte Kredse; men gennemføres ved sædvanlige Nivellerinstru- menter med løs Kikkert og Rytterlibelle. Kikkerten er dog for Tilfældet bleven forsynet med Okularmikrometer, og man har benyttet en Dobbeltlibelle med en henimod ti Gange saa stor Følsomhed som den Libelle, der anvendes ved sædvanligt geo- metrisk Nivellement. Denne store Følsomhed fordrer med Nød- vendighed en meget fast Opstilling, og det sædvanlige Stativ er derfor ombyttet med solide murede Piller, hvorpaa Instrumentets Fodskruer hvile under Maalingen, og som ere opførte tæt ved de to Punkter Å og B, hvis Højdeforskel skal bestemmes. Ind- stillingen i Å foregaar til et fast Mærke over B og udføres ved Traadmikrometret, hvis Aflæsning M svarer til Libellestillingen L, der ligeledes aflæses. Libellefejlen elimineres ved Omsæt- ning af Libellen og Kollimationsfejlen ved at dreje Kikkerten 180” om Bæreringenes Axe. Skemaet for Observationen er saa- ledes S L,M, M,L—L,M,M,L — L,M,M,L—L,M, ML, hvor de tynde Streger betegne Adskillelsen mellem lågttagelser før og efter Omsætningen af Libellen, medens den tykke Streg Å Præcisionsnivellementet over Store Belt. 167 adskiller den Del af Observationen, der udføres før Kikkertens Drejning om Bæreringenes Axe, fra den Del, der følger efter denne Drejning. Disse 8 Mikrometer- og Libelleaflæsninger sammendrages til et enkelt Resultat, og dette betegnes i det følgende som den «enkelte Observation». Af saadanne enkelte Observationer paaregnes der med hvert Instrument udført 200 i A og 200 i B, saaledes at lagttagelserne med Instrument I i Å og med Instrument II i B ere samtidige, ligesaa lagttagel- serne med II i Å og med I i B. Som det vil fremgaa af det følgende, er Overflytten af Instrument og Observator fra ÅA til . B og omvendt nødvendig for Eliminationen af visse konstante Fejl ved Instrumenterne. Betegner man ved AB Punktet B's Højde over A, ved ABI den apparente Værdi af denne Højde, saaledes som den fremgaar af Maalingerne i Å med Instrument I, saa har man SNS ESS VEN men hl ÆDE g hvor I, j og r efter Ordenen angiver konstante Instrumentfejl, Korrektion for Jordkrumning og Refraktion. Hertil skulde endnu føjes en Korrektion for tilfældige Fejl, men naar man for ABI indfører Gennemsnitsværdien af de 200 i Å med I udførte enkelte Observationer, der omfatte 1600 Indstillinger, turde det være tilladeligt at betragte den tilfældige Fejl som forholdsvis forsvindende. " For de samtidige Observationer med Instrument II har man med analoge Betegnelser BA = BAI + H+ 7j—r" eller ved Forandring af Fortegn AB = — BAI — II —7j—r'. Tages Middeltallet af de anførte Bestemmelser af AB, erholdes som Resultat af alle de samtidige Maalinger med begge Instru- menter før Omflytningen af disse ABA (ABIES BAT Æ (IN År s0): ”D 168 G. Zachariae. For såa vidt det er lykkedes at gruppere Observationerne heldigt paa forskellige Dagstider og at vælge Punkterne Å og B saaledes, at Betingelserne for Sigtet fra Å imod B i Gennem- snit ere de samme som fra B imod Å, vil Refraktionskorrek- tionen 1(7'— 7) være ganske forsvindende. Derimod maa den konstante Instrumentfejl 1 (I — II) almindelig være ret betydelig, eftersom en såa ringe Forskel i Diametrene som 1 Mikron — 0,001 Millimeter paa Kikkertens to Bæreringe maa frembringe en Højdefejl af over 2m Millimeter for en Afstand af mn Kilo- meter. Naar man imidlertid overfører Instrument I fra A til B og II fra B til Å og udfører en lignende Række Observationer | som før Omflytningen, faar man to Udtryk og et Middeltal af samme Form som ovenfor kun med den Forskel, at I overalt ombyttes med II og omvendt Il med I. Den halve Sum af Middeltallene før og efter Instrumentskiftet, altsaa det totale Middeltal, giver da det endelige Resultat befriet for konstante Instrumentfejl. Dette ses af nedenstaaende Oversigt over de 4 —+1 ve +11 LKR BE leg LL) ig Middeltal (I — II) (ege ABI — 7 —r | ; 1 tee Hp Eee MG DE |] HSSES I—j+ if Middeltal + 2 (II —1) + 2 (7 7) AB — Den totale ace herd —- SR —r), Udtryk for AB og deres Sammendrag først til to partielle Middelværdier, den ene for Maalingerne før, den anden for Maalingerne efter Instrumentskiftet, og dernæst til en total Middelværdi, der omfatter alle de 800 «enkelte» Bestemmelser med tilsammen 6400 Indstillinger. Ved ovenstaaende Udvikling er det stiltiende forudsat, at Gennemsnitsforskellen mellem de samtidige Refraktioner i modsat Retning er nøjagtig ens i de to Observationsperioder, den ene , den anden efter Instrumentskiftet. Det følgende vil vise, at denne Forudsætning er fuldt ud opfyldt ved nærværende Nivellement 6 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 169 over Store Belt, og at tillige Refraktionskorrektionen paa det totale Middeltal med en høj Grad af Sandsynlighed kan betragtes som forsvindende, saaledes at dette Middeltal angiver det ende- lige Resultat. LIE. Oversigt over Iagttagelserne ved de reciproke Maalinger og det supplerende geometriske Nivellement. Vi skulle nu gaa over til at fremstille et Uddrag af selve Maalingerne. For at simplificere anføres "imidlertid ikke alle de æenkelte»… lagttagelser, men kun Gennemsnitsværdierne for Grupper paa 10 «enkelte» umiddelbart efter hinanden udførte Maalinger, saaledes at Antallet af de opførte Talværdier er en Tiendedel af det hele Antal enkelte Maalinger. | hvert af de tre Tableauer over reciproke Maalinger, som anføres nedenfor, svare de tre IKolonner under Overskriften «Halvmeter» til det i forrige Art. givne Skema, idet dog de sammenhørende sam- tidige Gruppegennemsnit ere opførte hvert i sin Kolonne ved Siden af hinanden og ikke som i Skemaet under hinanden. De to Kolonner med Overskrift «Halvmillimeter» give Afvigel- serne v af de enkelte Gruppegennemgsnit fra de tilsvarende partielle Middelværdier før og efter Instrumentskiftet, og deres Kvadrater %, Iøvrigt indeholder Tableauernes Hoved og deres første Kolonne med Overskrift «Dato og Dagstid» tilstrækkelige Oplysninger til deres Forstaaelse, hvorved dog maa bemærkes, at den i Kolonnen v anførte Sum er den numeriske og ikke den algebraiske Sum, hvilken sidste afset fra Afrundingsfejl er Nul: Som allerede omtalt i Art. I sker Overgangen fra Fyn til Sjælland gennem Bestemmelsen af Højdedifferenserne VÆ, ØV og HØ, hvis Sum giver Højden af Punktet K (Knudshoved) over Punktet H (Højklint). Vi begynde da med Tableauet for VK, om 170 G. Zachariae. Vestenden — Knudshoved. (Afstand 7649 Meter. Højde over Havfladen omtrent 10 Meter.) 1896. Halvmeter. Halvmillimeter, Dato og Dagstid. V.KI. — KVII. Middeltal. v v? Septbr. 11 E.|— 8.9591 Ba 7.8633 | —0.5479 | + 59.8 3576.0 SENER 9.1888 | 8.1370 | 0.5259 || + 37.8 1428.8 AN TØSE 9.2701 | SBU GOA BABE SR ag 14.4 NES 9.2872 | 81911 | — 0.5481| + 60.0…| 3600.0 BD 8.7577 | 7.7365 0.5106 | + 225 | 506.3 ES SME ET 8.7236 | 76765 | '0.5236 | 4 355 1260.3 me SÆES 8.9912 | 7.9857 | 0.5028 | + 14.7 216.1 SØS (NN eel | 8.92925 7.8834 | 0.5196 | + 31.5 992,3 STER | 8.739 . — 7.6609.| 0.5359 | 4 47.8 | 29848 SE BRET 8.3314 | 7.3818 0.4748 | —= 133 | 176.9 "FDF 8.2477 7.3564. | 10.4457 | 1424) |: 17978 BE Bie] 8.4194 7.4876 0.4659 | — 22.2 492,8 NenGrn 8.3312 7.8553)"” 04880 — 01 | "00 SE HUE: 8.1619 7.3346 0.4137 || — 74.4 | 5535.4 SE DEER 8.1787 | 7.2469 0.4659 || — 22.2 492,8 bå 16F 8.6436 7.6523 0.4957 || .4+ 17.6 57.8 == s—4) 8.2369 TDRS EN BE DAB? her RO 34.8 1603 27.91480] tom oggnlt 79,3958! || 592331 385198 == 0 8.2336 | — 7.2518 | 0.4909 | + 28 7.8 ET HR SET ON 379699 RE VA EGE En. 1806.3 Partielsum | —171:6925 | +152.1680 | —9.7629 | — 6391 | 32800.7 Middelværdi | — 8.5846 kb 7.6084 | — 0.4881 31.95 | 1640.04 ! 9 Præcisionsnivellementet over Store Belt. (71 Vestenden — Knudshoved (fortsat). 1896. Halvmeter. Halvmillimeter, Dato og Dagstid. VKI. — KVI. Middeltal. v v? Oktbr. 10'E. || — 7.4946 | + 8.5571 |—+ 0.5313 | + 8.4 70.6 — — 7.4189 8.4695 0.5253 || + 14.4 207.4 — 11F 7.3129 8.2852 | 0.4862 | + 53.5 2862.3 — — 7.3329 383.3187 0.4929 | + 46.8 2190.2 — 11E 7.3181 8.4908 0.5564 | — 16.7 278.9 — — 7.3455 8.4297 0.5421 | — 2.4 5.8 — 12F 7.3870 8.5752 | 0.5941 || — 54.4 2959.4 — — 7.5368 8.6790 0.5711 | — 31.4 986.0 — 12E 7.5353 8.6085 0.5366 || + 3.1 GE — — 1.5331 8.5373 0.5021 || + 37.6 1413.8 — 13F 8.1405 SA IBy 0.4883 | + 53.4 2851.6 — — 7.8505 8.9150 0.5323 | + 7.4 54,8 SEER N 7.8431 8.7956 |. 0.4763 | + 634 | 4019.6 — — 7.000 8.8405 | 0,5703 | — 30.6 936.4 — 16F 7.5905 8.6386 0.5241 || + 15.6 243.4 == = 7.4899 8.6041 0.5571 | — 17.4 302.8 — 16E 6.7334 7.9212 0.5939 | — 54.2 2937.6 =— == 6.4938 7.8108 0.6585 | -—118.8 14113.4 — 18F. 8.4067 9.4470 0.5202 . |; .+19.5 380.3 — .19-F.| — 8.2604 | 9.3335 1+ 0.5366 | + 3.1 9.6 EVER —150.7839 +172.3704 Fy 10.7937 652,1 | 36833.5 Middelværdi | — 7.5392 | + 8.6185 |—+ 0.5397 32.61 1841.68 Totalsum | —322.4764 | +324,5384 | — 1.0308 1291.2 | 69634.2 Middelværdi | — 8.06191 | + 8.11346 |— 0.0258 32.28 1740.86 KO G. Zachariae. Punktet V's Højde over Punktet Ø, ØV, er bestemt ved firdobbelt geometrisk Nivellement, som angivet i nedenstaaende Oversigt. Østenden — Vestenden. (Afstand 1365 Meter.) 1896. Halvmeter. | Halvmillimeter. Dato | og Dagstid. Højdeforskel. | v v2 August 15 F. 1.0839 IV AR At RD UDE] ES SSFDREE 1.0760 re SEA ENE MES SR MBE 1.0815 FREE vo 5.3 | | Er STEDE | 1.0755 "FEER Bree Sta | | Sum | 4.3169 ratede Vee | Middelværdi | 1.0792 | BD 12.8 Ved Overgangen fra Sprogø til Sjælland ere lagttagelserne ligeligt fordelte paa to omtrent parallele Linier, der ligge tæt ved hinanden, men have en kendelig forskellig Højde over Hav- fladen, idet den ene, den nordlige, der betegnes ved Ende- punkterne Ø og H, omtrent har samme Højde som Linien KV, medens den sydlige Linie, der betegnes ved FS efter Fyr- bakken paa Sprogø og det lidt sønden for H ogsaa paa Høj- klint liggende Punkt $ paa Sjælland, er omtrent 8 Meter højere. Her følge Tableauerne for de to nævnte Linier supplerede med Oversigter over et dobbelt geometrisk Nivellement mellem Punkterne Ø og F paa Sprogø og mellem H og S$ paa Sjæl- land, hvilket Supplement finder Anvendelse ved Sammendrag- ningen af de to Linier til et enkelt Resultat for Overgangen til Sjælland. 10 Præcisionsnivellementet over Store Belt. Højklint H— Østenden. (Afstand 8264 Meter. Højde 9 å 10 Meter.) 1896. Halvmeter. | Halvmillimeter. Dato = I | || og Dagstid. HØJ. —ØHI!. | Middeltal. | v v Septbr. 28 F. | — 9.7557 | + 9.44928 |— 0.1565 | —+ 35.4 1253.2 ENES E 10-ØY83: 9.9000 0.1892 | + 68.1 4637.6 99 Er 05828] VSO TET 0.11 5.0 25.0 80: | 9.2417 9.1074 0.0672 | — 53.9 2905.2 Oktbr. 2 F. | 9.7303 9.5502 0.0901 | — 31.0 961.0 SND E. | 9.6616 | 9.4662 0.0977 |. — 23.4 547.6 SE | 9.9573 9.7013 0.1280 || + 6.9 47.6 SA | 9.8149 9.5959 0.1095 || — 11.6 1346 SDS 9.4415 | 9.2620'| 0.0898 | — 31.3 979.7 26 E: 110.2390: 49.90454 "— 0.1673'| 46:2 2134.4 Partielsum | — 97.7031 | + 95.2810 |— 1.2114 | 3128 | 13625.9 Middelværdi | — 9.7703 | + 9.5281 |—0.1211| 31.28 | 1362.59 1896. Halvmeter. Halvmillimeter. Dato | og Dagstid. HØ I. — ØHI. Middeltal. v | v Septbr. : 3 E. | — -9.0721 | + 11.00577 |-+ 0.9668 | + 33.7 1135.7 DASE DN 8.8461 10.6847 |. 0.9193 | + 81.2 6593.4 75. F. 8.6314 10.5454 | 0.9570 | + 43.5 | 1892.3 ar rt 8.7442 |” 10.5585 |" 0.9072 | + 93.3 | 8704.9 er EG 8.4931 10.5536. | |. 1.0303 | — 29.8 888.0 GE. BST FOD TTØN FBE. 9239 =—: 997 515.3 Dred Må 8.8465 | 10.8697 | 1.0116 fo 311 771282 ir 7: 8.5308 | … 10.5785 | 1.0239 | — 23.4 | 5476 SNOR S 8.488300—. 10.78365 1 11477%4:5147.2" | 21667.8 TO E KE 8 GTA ES TO 7107 E HEE OTTE 17.4 302.8 Partielsum | — 86.5587 | +106.5681 |+10.0049 | — 503.3 | 42371.0 Middelværdi | — 8.6559 | + 10.6568 | + 1.0005 | 50.33 | 4237.10 Totalsum | —184.2618 | 4+201.8491 | —+ 8.7935 816.1 | 55996.9 Middelværdi | — 9.2131 | + 10.0925 | + 0.4397 40.80 | 2799.85 11 174 G. Zachariae. = Fyrbakken — Højklint ,$. (Afstand 8224 Meter. Højde omtrent 17 Meter.) 1896. Halvmeter. Halvmillimeter, Dato a K og Dagstid. FSI. — SFI. | Middeltal. v v2 Septbr." 5 F. ||. — 8.0605 | 10.6982' | + 1.3189 |" — 87.8 7708.8 ERE, 7.9943 10.538385 DTT EEG 1681.0 — 6F. 8.1090 10.5094 1.2002 || + 30.9 954,8 NOE: 7.6870 10.2666 1.2898 | — 58.7 3445.7 — TF. SELSSTE 10.6278 1.2446 || — 13.5 182.3 AGE: 8.0533 | - 10.4129 1.1798 | + 51.3 2631.7 —" BE. 8.0150 | 10.5471 1.2661 | — 35.0 1225.0 — JF. S2lPBE 10.4556 1.1216 | +109.5 11990.5 NOE: 1.9497 10.4697 | 1.2600 | — 28.9 835.2 — 10F.! — 8.0980 | + 10.4141 | — 1.1581 | + 73.0 5329.0 Partielsum | — 80.3180 | -+104.9399 | —+12.3112 529.6 35983.8 Middelværdi | — 8.0318 | + 10.4940 | —+ 1.2311 52.96 3598.38 1896. Halvmeter. Halvmillimeter. Dato SR | og Dagstid. FSI. — SFI. Middeltal. " v v? Septbr. 28 E. | — 6.9113 | + 11.71238 |— 2.4005 | — 60.8 3696.6 — 29 F. 7.1467 TE TE5 ERE 39 3195 RE E20 9 408.0 — 29 E. 6.9064 118 18575 "UI RD GTS Sa 193) 252.8 — 30 F. 6.7936 TLATOS NKVD KEND 1.4 Oktbr 2 69559 BE EI DIBYR EN FEE ars 57.8 SA) LA Did 6.9725 11.6971 2.3623 || — 22.6 510.8 — 3 E. 6.9975 11.6157 2.3091 | + 30.6 936.4 — AF. 6.9712 11.5848 2.3068 || + 32.9 1082.4 — dE. 7.0007 11.7105 2.3549 | — 15.2 231.0 — TF.) — 6.7667 | + 11.4350 |— 2.3342 | + 55 30.3 Partielsum | — 69.429225 | +116.2160 |-+23.3969 | 2125 | 7207.5 Middelværdi | — 6.9423 | + 11.6216 |—+ 2.3397 2125 720.75 Totalsum || —149.7405 | +221.1559 | +35.7081 742,1 43191.3 Middelværdi | — 7.4870 | + 11.0578 |—+ 1.7854 Bel 215057 12 175 Præcisionsnivellementet over Store Belt. Østenden — Fyrbakken. (Afstand 116 Meter.) 1896. Halvmeter. Halvmillimeter. Dato og Dagstid. Højdeforskel. SN BE August 15 F. 153.2091 — 1.0 Bk 1.0 RR en om 13.2071 + 1.0 1.0 Sum 926.4162 2.0 | 2.0 Middelværdi 135.2081 FOER 1.0 Højklint H — Højklint $. (Afstand 96 Meter.) 1896. Halvmeter. Halvmillimeter. Dato KE: og Dagstid. Højdeforskel. v v? Oktober 7 E. | 15.4446 Ii > 1.4 FR CHE) | 15.4421 (STEGT lg Sum " 30. 8867 Pola) 3.1 Middelværdi 15.4434 1.25 1.55 Under Henvisning til de i de fire sidste Tableauer opførte totale Middelværdier haves til Bestemmelse af Slutfejlen i Poly- gonen ØHSFØ ØH = — 0.4397 HS — —L 135.4434 SF = — 1.7854 FØ — — 13.2081 Slutfejl —< + 0.0102 I næste Artikel paavises det, deles paa de fire Sider med henholdsvis at denne Slutfejl skal for- 0.0057, 0.0001, 0.0044 og 13 - 0.0000. 176 G. Zachariae. Henset hertil og til de i Tableauerne for VK og ØV opførte totale Middelværdier har man altsaa som Resultat af de reci- proke Maalinger med supplerende geometrisk Nivellement KV — —0.0258 Halvmeter bør TOD = ØH — — 0.4454 —= Sum == — 1.5504 Halvmeter, hvilken Sum fremstiller Højdeforskellen KH mellem Punkterne Højklint H paa Sjælland og Knudshoved paa Fyn. VE Reciproke Maalinger.. Middelfejl og Resultater. Af de i de tre Tableauer over reciproke Maalinger opførte partielle og totale Middelværdier for Fejlkvadraterne bestemmes de tilsvarende Middelfejls Kvadrater ved at forøge nævnte Middel- af deres Beløb. For værdier med henholdsvis 73 => DELE Middelfejlskvadraterne m” svarende til Tableauernes i Kolonnen Middeltal opførte enkelte Værdier, der selv svare til Middeltal af 20 «enkelte Observationer», erholdes efter Ordenen, idet m er udtrykt i Halvmillimeter, Mate SPS RES IMOD TRIS DES og for Middelfejlskvadratet v” svarende til de totale Middelværdier, der ere sammendragne af henholdsvis n 40 20 20 til m? svarende Værdier, [De ÆRE LEES 525 5 HET D ED SE Heraf udledes for selve Middelfejlene m og mv mi. ADEL 4.94 155,78 491057 1" 48L OB Æg DA Gr BAT 0 TS MOT 0D 1000 OSTE idet man har tilføjet Bestemmelsernes Middelfejl. 14 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 177 De tre anførte Værdier for m svare til samme Observations- størrelse paa alle tre Linier og skulde være lige store, hvis Afstande og øvrige Betingelser vare ganske ens. Dette er imidlertid kun tilnærmelsesvis Tilfældet; blandt andet er Af- standsforskellen stor nok til at udøve en meget kendelig Ind- flydelse, særlig paa Refraktionsfejlen, og det er i god Overens- stemmelse hermed, at m er falden størst ud ved den største og mindst ved den mindste Afstand. Nævnte Refraktionsfejl er sikkert den langt overvejende paa større Afstande, og dette For- hold maa her træde saa meget stærkere frem som Vægtenheden svarer til 160 enkelte Indstillinger, hvorved den egentlige. Iagt- tagelsesfejl maa være stærkt reduceret i Gennemsnittet. Divideres m med Kvadratet af den paagældende Afstand i Kilometer, altsaa efter Ordenen med he ng TER LENET vil man erholde nedenstaaende tre Værdier for den partielle fra de særlige Refraktionssvingninger hidrørende Kilometerfejl 0.739.150:08452 0.84 TE 0.332 0,794 1047, der henset til de tilføjede Middelfejl maa siges at stemme godt overens og derfor betegne de særlige Refraktionssvingninger som lidet forskellige ved de tre Linier"). Middelværdien 0.758 + 0.065 svarer til 2x 10 altsaa 20 «enkelte Observationer» og giver ved Multiplikation med /20 — 4.472 3.39 + 0.29, som for Storebeltpassagen tør betragtes som et paalideligt Ud- tryk for Indflydelsen af de særlige Refraktionssvingninger paa den «enkelte Observations» Kilometerfejl. 7) Dette udelukker ikke, at selve Gennemsnitsrefraktionerne kunne være meget forskellige. 15 178 G. Zachariae. Vistnok indeholder den enkelte Observation 8 Indstillinger, men i den korte Tid, den omfatter, forandrer Refraktionen sig i Regelen ikke meget, og en Multiplikation af ovenstaaende Middelværdi med /8 — 2.83 vil derfor sikkert give en for høj Grænse — 9.6 — for Virkningen af de særlige Refraktions- svingninger paa den enkelte Indstilling, ligesom den oven- staaende Værdi — 3.4 — betegner en for lav Grænse. Det passer godt hermed, åt Grænserne ved Overslagsregningen i Årt.I er ansat til 2 og 4 Millimeter, altsaa til 4 og 8 Halv- millimeter. Naar Middelfejlen paa et geometrisk Enkeltnivelle- ment betegnes ved m, erholder man af de 3 Oversigter over Strækningerne ØV, ØF og HS efter Ordenen for Middelfejl- kvadraterne m? NER en ISIS DEO TESS og naar de tilsvarende Middelfejl paa Middelværdierne af fire — ØV — og to — ØF og HS — Enkeltnivellementer betegnes ved w, for Kvadraterne 7 w AE) 1.0 16% Heraf fremgaar for Middelfejlene m og mu udtrykte i Halv- millimeter WA EST E NET ÆE ES Ko Br Ed 3 BAREN ES OD EO EO APET OR der gælde for geometrisk Nivellement og ikke maa forvexles med de tidligere ogsaa ved m og mu betegnede Middelfejl paa reciproke Maalinger. I Tableauerne er tillige opført Middelværdien af Fejlenes numeriske Værdier. En saadan Middelværdi (ol er for et nogen- lunde stort Antal Fejl knyttet til Middelværdien af Fejlkvadra- terne (7) ved Ligningen Vie) = 1.2533 4, for saa vidt v'erne ere underkastede exponentiel Fejllov. De tre 16 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 179 Tableauer for reciproke Maalinger, hvortil vi her indskrænke Betragtningen, da der ved det geometriske Nivellement indgaar saa faa Enkeltværdier i Middelværdierne, give umiddelbart Vær) 41.72 52.91 46.47 Gennemsnit 47.03 1.25334vp 40.46. 51.14 46.51 do. 46.04 og vise, at Fejlloven for v'erne nærmer sig saa stærkt til den exponentielle, at man uden at begaa kendelige Fejl kunde have bestemt m af HL) ved Formlen miz 1.253340))/ yo ære Løn 15 KONE Se eekean) SOE EET hvor nm efter Ordenen har Værdierne 20, 10 og 10. Med Hensyn til den i foregaaende Artikel udførte For- deling af Slutfejlen ø paa Firkanten ØHSF's fire Sider bemærkes, at Ligningen (1) — (2)—+ (3) — (4) = oo, hvor (1), (2), (3) og (4) efter Ordenen betegne Korrektionerne paa de fire Sider begyndende med ØH, giver 2 2 å Zi Pi [2 : [:; [5 7, (2) == 270, (3) == ug td. ' [er] beer ss aa idet 2,, 4,5 £z7 /y betegne Middelfejlene paa de fire Polygon- sider og [vv] Kvadratsummen af disse Middelfejl. Indsættes de ovenfor anførte Talværdier afrundede til 1 Decimal, nemlig (1) = (4) = pe 1555 ps = 1.6. vi — 12%.0 pg = 1.0 erholdes, idet & 400102 de i forrige Artikel anførte Talværdier 0.0057, 060.0001, 0.0044 og 0.0000 med Middelfejlskvadraterne 68.6, 1.6, 68.2, 1.0 beregnede af D.K.D. Vid. Selsk. Forh. 1898. 17 12 180 G. Zachariae. Formlen åÅ (| mn ) sy 15. hvortil efter Ordenen svarer de i Halvmillimeter udtrykte Middelfejl 8.28, FSR bose 00 Under Henvisning til Slutningen af forrige og Middelfejls- bestemmelsen i nærværende Artikel anføres nedenfor som Resultat af de reciproke Maalinger og det supplerende geome- triske Nivellement KEE RSS GES Halyrnnmneter KØRER ES OTIDEESOM — PIET ANNA 8,3 == Sum = — 1550.4 + 10.9 Halvmillimeter, altsaa Punktet Højklint H's Højde over Knudshoved K: REESE SE SE AN meter V. Konstante Instrumentfejl, Jordkrumming og Middelrefraktion. Som det fremgaar af de påagældende Ligninger i Art. Il, indeholde de i Kolonnen «Middeltal» anførte to partielie Middel- værdier for Observationerne før og efter Instrumentskiftet den samme konstante Fejl 1(I — II), dog med modsatte Fortegn, og denne Fejl, der elimineres i den totale Middelværdi, fremstiller sig derfor med dobbelt Beløb i Differensen mellem de nævnte partielle Middelværdier. Tages nu denne Differens for alle tre Linier, erholdes i Haålvmeter SE ogs Ef ye eee PE IDE KE OSSE Det vil allerede heraf ses, at Fejlen (I—II) voxer med Længden af den paagældende Linie, som er henholdsvis 7.649, 18 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 181 8.264 og 8.224 Kilometer. For imidlertid at komme til fuld Klarhed over Forholdet reduceres disse Fejl til samme Afstand af 1 Kilometers Længde. Naar da Kilometerværdierne for I og Il betegnes (1) og (2), og D er Afstanden i Kilometer, har man I—II —< D((1)—(2)), hvorved ovenstaaende Ligninger kunne skrives 1.0278 = 7.649 ((1) — (2)), 1.1216 = 8.264 ((1)— (2)), 1.1086 — 8.224 ((1)—(2)). Det vil let ses, at venstre Side af disse Ligninger have Middel- fejlene 24, altsaa i den anførte Orden USS, 24.9 og 21.9 Halvmillimeter, og de tre Ligninger give altsaa for (1) — (2) Værdierne 134.4 —T- 1.8 Halvmillimeter, 135.7 + 3.0 — 134.8 — 2.7 — Migelgerd, 135:0'—£ 1.5 Ha lymillmeter eller (NES -=FOR SIE 07 Millimeter. Naar man tager i Betænkning, at der indgaar i disse Værdier ikke blot tilfældige Observationsfejl, deri indbefattet en mulig mangelfuld Neutralisation af Refraktionssvingningerne , men ogsaa Hypothesefejl, deri indbefattet en mulig Forskel paa Gennemsnitsværdierne for Differensen 7'—r mellem de sam- tidige Refraktioner ved de tre Linier, saa maa Overensstem- melsen betegnes som særdeles god. Den største Forskel mellem to enkelte Værdier er mindre end Middelfejlen Or",7 paa alle tre Værdiers Middeltal og svarer til en Forskel af en Brøkdel Mikron i Diametrene af et Instruments to Bæreringe. Da nu dertil den gode Overensstemmelse ikke indskrænker sig til to, 19 12" 182 G. Zachariae. men omfatter alle tre Linier, turde der være Grund til at an- tage, at den ikke er tilfældig, men giver Vidnesbyrd om den gode Beskaffenhed af det komplicerede Observationsarbejde og kontrollerer Rigtigheden af de Forudsætuinger, hvorpaa Me- thode og Formler ere baserede. Strængt taget indeholder den erholdte Værdi for (1) — (2) tillige Forskellen imellem Værdierne ren før og efter Instrumentskiftet, men denne Forskel maa åabenbart være forsvindende; thi havde den en af Størrelsen fra Nul kendelig forskellig Værdi, kunde den næppe være ens for alle 3 Linier, særlig fordi de lokale Forhold tale for, at den maatte have forskelligt Fortegn Øst og Vest for Sprogø. Medens man saaledes med stor Nøjagtighed kan bestemme Forskellen (1) — (2) i de to Instrumenters konstante Fejl, falder det vanskeligere at bestemme selve disse Fejl, fordi der ikke frembyder sig Midler til ved samme Linie at adskille dem frå Middelrefraktionen, hvis Bestemmelse ved Sammenligning af Resultater fra de forskellige Linier bliver meget usikker, fordi disse Liniers Længder kun ere meget lidt, højst 600 Meter, forskellige fra hinanden. For hver Linie kan man danne en Ligning af Formen mee NE DD idet og følgelig betegne Kilometerværdierne henholdsvis for den kon- stante Fejlsum og for den dobbelte Jordkrumnings- og Refrak- tionskorrektion. Da Ligningerne kun tænkes anvendte paa Middelværdierne, særligt de totale Middelværdier, ere de sam- tidige Refraktioner i modsat Retning » og 7' betragtede som lige store. Indføres "de totale Middelværdier fra Tåbleauernes to første Kolonner, erholdes Præcisionsnivellementet over Store Belt. 183 16.1754 Sd EEN] reg 540 7649 2.1147 æ — 7.649, 19.3055 RA . 193055 23361 — 7—+8.264y, 18.5448 er 2% FEAT FS Sør ST 8.224. De to nederste Ligninger maa foreløbig antages at have halv såa stor Vægt som den øverste og svare dertil begge til omtrent samme Distance og Forhold. Der turde derfor være Anledning til at ombytte dem med deres Middeltal, hvorved der til Bestemmelse af x og y erholdes 1147 = z—+ 7.649, 2956 = x + 8.244 eller ved Subtraktion OS09-- 05954 hvoraf atter y— 0.3040,.. x = —0.2106. Hvis man udelader Linien FS og holder sig alene til Linierne KV og ØH, faar man y = 0.3600, x— —0.6389, og er det ØH, der udelades, idet man baserer Regningen alene paa KV og FS, erholdes y—10.2440, | mx 1 0.2483. Den store Forskel paa Værdierne af samme Størrelse, og da navnlig af æ, vidner i tilstrækkelig Grad om Resultaternes store Ubestemthed. Imidlertid kan det dog være nyttigt at faa Forholdet noget sikrere oplyst igennem en Bestemmelse af Middelfejlene. Herved maa man lægge Mærke til, at de i Art. IV anførte Middelfejl ikke kunne lægges til Grund for Beregningen. De svare nemlig til Kolonnen «Middeltal» og indeholder kun den Del af den tilfældige Refraktionsfejl, som er særlig for hver af de to reciproke Retninger, medens den for begge Ret- 21 184 G. Zachariae. ninger fælles Del, der er den langt overvejende, gaar helt ud af Resultatet, saaledes som det nærmere forklares i næste År- tikel. For at være sikker paa at faa alle vedkommende Fejl- kilder med, har man fremstillet alle Værdierne af —(AB1— BAI) og de dertil svarende Afvigelser v, fra deres partielle Middel- værdier. Regningerne ere opførte i nedenstaaende tre Over- sigter, en for hver af Linierne VK, HØ og FS. Vestenden — Knudshoved. Halvmeter. | Halvmillimeter. Halvmeter. Halvmillimeter. ere 2 vi ==: 2 er (VKIAKVID. Si ON rim ærn. | 2 Br0EE 16.8224 | — 629.4 3961.4 16.0517 I + 106.0 112% ES VÆ hb IS PAS ERE DASE 15.8884 | + 269.3 725.2 HESTE ES EB 7 SE 9005 15.5981 | + 559,6 3131.5 17.47983: | —= 12853] 16520:0 15.6516 | + 506.1 9561.4 16.4942 | — 301.2 907.2 15.8689 |—+ 288.8 834,1 16.4001 || — 207.1 428.9 15.7752 + 382.55 1463.1 169769)" 7839 6145.0 15.9622 + 195.5 382.2 16.8059 | — 612.9 3756.5 16.2158 |— 58.1 33.8 16.83935 | — 2005 402.0 16.1438 |+… 13.9 1.9 ANELSE ERAT OS 2302.1 16.0704 IE EBE 76.2 15.6041 | + 588.9 3468.0 17.2536 | == 11095.9) | 120100 15.9070 " + 286.0 818.0 16.7655 6078 3694.2 15.6865 |" --+ 506.5 2565.4 16.6387 | — 481.0 2313.6 15.4965 696.5 4851.1 16.5405 | — 382,8 1465.4 15.42556 | -+ 767.4 5889,0 16.2291 NE 51.0 16.2959 | —… 102.9 105.9 16.0940 FBE SONG 40.6 15.5095 | + 683.5 4671.7 14.6546 | + 1503.1 | 225931 DTI ES ESS also 14.3046 + 1853.1 | 34339.8 15.4854 | + 707.6 5007.0 17.8537 | — 1696.0 | 28764.2 15.4309 | + 762.11 5808.0 17.5939 | — 1436.2 | 20626.7 Sum 323.8605 13268.9 | 112808.8 323.1543 11658.1 |135220.4 Middeltal 16.1930 663.45 | 5640.44 16.1577 582.91 | 6761.02 Total Sum = 647.0148 | 24927.0 |248029.2 Total Middelværdi = 16.1754 | 623 AD | 020 NS 99 Præcisionsnivellementet over Store Belt. Højklint H — Østenden. Halvmeter. Halvmillimeter. Halvmeter. Halyvmillimeter, FS g - —2 == å | 2 9 (HØJ+ ØHI). by 210 | gøn+ØHN. v v: 10 191985: 99.9 99.8 20.0778 — 7651 | 5853.8 20.1783 | — 879.9 7742:9 19.5308 Rg 12727 FA) SNE: (rer 18.9335 | + 364.9 | 1331.5 19.1768 + 135.9 184.7 18.3491 | -+ 949.353 9011.7 19.3027 BØ TOG 1.0 19.2805 | + 17.9 3.2 19.0467 + 266.0 707.6 19.1278 | + 170.6 291.0 18.5090 + 803.7 | 6459.3 19.6586 | — 360.2 | 1297.4 19.7162 IE ADS DSE 19.4108 I — 112.4 126.3 19.1093 + 2034! 413.7 18.7035 |" + 594.9 3939.1 19.2719 + 40.8 16.6 20.1435 | — 845.1 7141.9 19.3856 æg 40) 53.1 Sum 192.9841 4395.1 | 30584.1 193.1268 92919.4 | 15793.6 Middeltal 19.2984 | 439.51 | 3058.41 19.3127 291.94 | 1579.36 Total Sum —= 386.1109 7314.5 | 46377.7 Total Middelværdi = 19.3055 365.73 | 23188.85 Fyrbakken — Højklint $. Halvmeter. Halvmillimeter, Halvmeter. Halvmillimeter, oz 2 2) — 2 — (FS1+ SFID. ARVE Sag "| (æsntsrn. RR SANS 18.7587 | — 232.9 542.4 18.6236 — 59.7 | 35.6 18.5328 | — 7.0 0.5 18.9323 — 368.4 | 1357.2 18.6184 || —- 92.6 | 85.7 18.4604 (05 5 fe en ko 7] 17.9536 | + 572.2 |! 3274.1 18.2641 + 299.8 | 898.8 18.7665 II — 240.7 579.4 18.6064 hr ARD I 18.1 18.4662 | + 59.6 | 39.5 18.6696 1" — 1057 lad 27] 18.5621 || — 136:3-| 132 18.6132 (åt 233' 40 ÅÅ 24.3 18.6681 ||. — 142.3 !. . 202.5 18.5560 (let kro 0.6 18.4194 | + 106.4 | 1132 18.7112 — 147.3 | 217.0 18.5121 | + 13.7 1.9 18.2017 + 362.2 | 1311.9 Sum 185.2579 || 1503.7 | 4848.4 185.6385 | 1546.3 | 4082.3 Middeltal 18.5258 | 150.37 | 484.84 18.5639 154.63 | 408.23 Total Sum = 370.8964 Total Middelværdi = 18.5448 23 3050.0 | 8930.7 1525.0 | 446.54 186 G. Zachariae. I disse Oversigter svare den venstre og højre Halvdel af Tableauet til lagttagelserne henholdsvis før og efter Instrument- skiftet, og de partielle Summer og Middelværdier ere anførte for neden i paagældende Halvdel, medens de totale Værdier, der omfatte hele Tableauet, ere anbragte nederst i den højre Halvdel. Af de totale Middelværdier fremgaar Middelfejlkvadraterne for de tre Linier m? 652708 257654 49615 Pr 16318 12883 2481 el 278.9 188.7 36.7 m, 807.9 507.6 DEL IDA KER 11585 49,8 ZA 3.7 PD 16.7 1337 6.1 Det fremgaar af disse Middelfejl og da navnlig af , at Sammen- dragning af de to østlige Linier til en Middellinie rettest bør ske efter Vægtene 1 og åd og ikke efter samme Vægt. . Herved faar man til Bestemmelse af x og y 21147 77.64979 IDG G DERE 3 ERB ye som give y — 0.2643 sæ WOW der bedre end de tidligere Værdier stemme med Normalfor- holdene, hvortil der paa den Danske Sfæroide under Bredden 55720', Azimut 90? og med Refraktionsfaktoren Æ& — 0.125 svarer y = 0.2738. For imidlertid at fjerne al Vilkaarlighed, behandles de tre Ligninger mellem x og y efter de mindste Kvadraters Methode med Vægtene DP:u?, og da det paa Grund af den ringe Forskel paa Liniernes Længde er de sidste Cifre i forholdsvis store Tal, det kommer an paa, er Regningen 24 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 187 gennemført med 7-cifrede Logarithmer. Saaledes erholdes cz = 0.0029 +- 0.2464,.. y — -0.2753 + 0.0302. Værdien for y stemmer paafaldende godt med Normalværdien; men de store Middelfejl vise, at dette nærmest maa betragtes som et heldigt Tilfælde. Refraktionskoefficienten Å, der svarer til den erholdte Værdi for y, bestemmes af 0:275311—0.0302"—" 0.3129(1— k) og bliver hk. =— 0/120F5=0.0965.. Herved er man gaaet ud fra samme Middelrefraktion paa de tre Linier. Hvis man med den fundne Værdi for æ vilde beregne y af Betingelsesligningerne og deraf Refraktionskoefficienten, vilde man erholde ret forskellige Værdier for nævnte tre Linier, nemlig k 0.1176 0.0978 0.1249. Disse Koefficienter ere ligesom den ovenfor fundne Middel- værdi meget usikre, væsentlig paa Grund af den højst usikre Værdi for æ; men Forskellen imellem dem er forholdsvis bedre bestemt, thi den er næsten uafhængig af x. Gives nemlig x en vilkaarlig Tilvæsxt 4æ, vil den dertil svarende Tilvæxt 4 Daa for de tre Linier være Ak 0.418 dx 0.387 Ax 0.389 dx, der viser, at Differenserne mellem de tre Værdier af dk kun afvige fra hinanden med højst 0.03 4x, medens selve Foran- dringen Ak i k er omtrent 13 Gange større, nemlig paa det nærmeste 0.4 dx. Som allerede tidligere fremhævet, beror den store Usikker- hed i æ& paa Vanskeligheden ved at skille denne Størrelse fra y, naar Afstandene ere saa lidet forskellige som de her fore- kommende — Afstandene ere i Gennemsnit omtrent 8 Km. og deres indbyrdes Forskel er højst 0.6 Km. —. Hvis nævnte Forskel havde været 3 å 4 Km., vilde Middelfejlene være faldne 2å 25 188 G. Zachariae. betydelig mindre ud, idet de da vilde gaa ned til henimod 0.1 af de ovenfor anførte Beløb. Kombineres Værdien (1)— (2) < r — 0.0029 med den i Begyndelsen af nærværende Artikel udledede Værdi (1) — (2) — 0.1350, erholdes i Millimeter (1) <= 3£,5—561.6,.… (2) << — 33.04 61.6 Millimeter; hvor de tilføjede Middelfejl i tilstrækkelig Grad udtrykke Usikker- heden af dette Resultat, navnlig i Modsætning til den store Nøjagtighed, hvormed (1)— (2) er bestemt. ME: Samtidig Observation i begge Punkter forøger i høj Grad Nøjagtigheden af de reciproke Maalingers Resultat. Den i forrige Artikel omtalte Middelfejl m,, der svarer til Fejlene v,, i Forbindelse med den tidligere fundne Middelfejl m, der svarer til Fejlene v, afgiver et Middel til at vurdere den Tilvæsxt i Nøjagtighed, som hidrører fra Saåamtidighed i Obser- vationerne paa begge de korresponderende Stationer. Naar i et givet Øjeblik Refraktionsforholdene afvige fra Gennemsnitsfor- holdene svarende til den samlede Observationstid påa Stationen, kunne vi tænke os denne Afvigelse opløst i to Bestanddele, hvoraf den ene frembringer en fælles Fejl f"', som er nøjagtig ens paa begge samtidige Maalinger i modsat Retning, medens den anden frembringer særskilte Fejl s' og s” paa de to nævnte Maalinger. Gaaes der nu ud fra, at s' og s” foruden den sær- skilte Refraktionsfejl tillige indeholder selve Observationsfejlene, saa har man for Fejlene v, og v: å 7 ” 5 me | v, == 2f"—s'+ ss" og vv = 1(s'— 8”) og for de tilsvarende Middelfejl m.— 4f"— 28 Der mk elg 26 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 189 idet Middelfejlene paa den fælles og den særskilte Refraktion betegnes ved f og s. Af ovenstaaende Udtryk erholdes da 2 FE ME oe es ==. 2, Indføres heri de i Art. IV og V for m og my anførte Værdier, fremstilles let nedenstaaende Oversigt, hvori Værdierne z É: ? jk 58: mi i å f i D? 772 S 161344 3666 4017. |. 60.5 | 6.87 1.03 6.64 61303 6222, | ..247:6,, 1, 78.9 FRESGS 816 13.14 10004 4799 | 100.0 69.3. | 1.48 1.02 1.44 Gennemsnit = 3.99 1.07 3.74 i de to næstsidste Kolonner ere reducerede til samme Afstand, nemlig 1 Kilometer. Den fælles Refraktionsfejl fremtræder da med stor Forskellighed ved de tre Linier, saa at Gennemsnits- betingelserne under Observationerne ikke kunne have været ens ved- disse Linier. Ved de to første, KV og ØH, der omtrent ligge i samme Højde over Havfladen, og ved Endepunkterne gaa over et ensartet Landterrain af meget ringe Udstrækning, maa Forskellen navnlig søges i de meteorologiske Betingelser; ved den sidste, FS, der ligger 7 å 8 Meter højere, er det øjen- synligt, at den større Højde har medført mindre stærke Re- fraktionssvingninger og dermed en Formindskelse i den fælles Refraktionsfejl. Denne store Forskel i Fællesfejlen, der ved de tre Linier kan udtrykkes ved Forholdet 9:5:2, forhindrer imid- lertid ikke, at den særlige Refraktionsfejl paa det nærmeste er ens og forholdsvis lille ved alle Lini- erne. Dens Kilometerværdi er nemlig omtrent en Halvmillimeter, medens f's Kilometerværdier ere 6.9, 3.6 og 1.5 eller i Gennem- snit 4 Halvmillimeter. Medens nu ved samtidige reciproke Maalinger den enkelte Observation indgaar paa Højdedifferensen 27 190 G. Zachariae. med Middelfejlen s, vil den ved ikke samtidige reciproke Maalinger indgaa med Middelfejlen Vf"—+s. Dette er ensbe- tydende med at tillægge et Par samtidige Maalinger Vægten [PBE væ naar der gaaes ud fra Vægten 1 for et Par ikke samtidige Maalinger af iøvrigt samme Kvalitet. Ifølge Oversigten ere Værdierne af Forholdet EL ved de tre Linier omtrent 45, 11 og 3, altsaa Gennemsnitsværdien paa det nærmeste 20. Disse Tal ere meget oplysende med Hensyn til Betydningen af Samtidigheden. Holde vi os til Gennemsnits- værdien, bliver Undersøgelsens Resultat, at den Nøjagtighed, som i nærværende Sammenhæng er opnaaet ved 800 veciproke”Maalinger, "der" to ogttorerersamtidueger vilde fordre henimod 16000 saadanne Maalinger, naar man opgav Samtidigheden og indskrænkede sig til en enkelt Observator og et enkelt Instrument. Hvis man vilde samle alle Maalingerne med Instrument I til en Værdi for Højdedifferensen og dem med Instrument II til en anden, vilde Forskellen mellem de to Værdier kunne nåa op til 90, 82 og 38 Halvmillimeter uden at påagældende Middelfejl derved overskrides. I Virkeligheden stiller Forskellen sig her langt mindre, idet den bliver 18.5, 7.2 og 19.0; men disse forholdsvis smaa Tal forliges jo godt med ovennævnte betydelig større Middelfejl. VIL. Maalingerne fra den nøjagtige Midte. Som alt fremhævet i Slutningen af Art. I, frembyder Me- thoden fra den nøjagtige Midte langt lettere Betingelser for selve Observationerne end de reciproke Maalinger, men til Gen- gæld kunne Forberedelserne kræve et betydeligt Arbejde. Først skal man nemlig bestemme den nøjagtige Midte. Dette kunde her ikke opnaas med den fordrede Nøjagtighed alene ved Hjælp af de for Haanden værende Kaart; det var nødvendigt at udføre 28 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 191 en Triangulation, der baseredes paa tre af Generalstabens tri- gonometriske Stationer, nemlig Rersø, Halskov og Omø. Herved bestemtes et Punkt P, der paa Meter nøje har samme Afstand fra Punkterne Knudshoved K og Højklint H, Halveringslinien af Vinklen HPK fremstiller da Stedet for Punkterne, som op- fylde Afstandsbetingelsen. Men foruden Afstanden er der endnu to andre Fordringer at søge opfyldte, nemlig at Stationen omtrent har samme Højde over Havfladen som Punkterne MH og K og ganske særlig, at Refraktionsbetingelserne i de to Retninger, mod H og mod K, ikke ere kendelig forskellige. Der gives imidlertid intet Terrainpunkt i Halveringslinien, som samtidig tilfredsstiller begge Fordringer; man valgte derfor to Punkter, hvoraf det ene P norden for Sprogøgaard opfyldte Højdebe- tingelsen, medens det andet WM sønden for denne Gaard laa langt lavere, men til Gengæld øjensynlig frembød samme Re- fraktionsbetingelser i begge Retninger, idet Sigterne MH og MK gik saa at sige udelukkende over Vand og kun nogle faa Meter påa begge Sider af MW over fladt Land. Uagtet man fra første Færd var klar over, at Maalingerne fra P ikke burde be- nyttes ved selve Højdebestemmelsen, besluttede man dog at gennemføre Observationerne påa begge Stationer, navnlig for at kontrollere om ÅAfvigelsen gik i den forudsete Retning, d.v.s. saaledes at: HK maalt fra P blev for lille, og for at faa et Begreb om dens Størrelse. Vistnok maatte man vente, at Ob- servationerne fra den lave Station maatte vise betydelige Re- fraktionssvingninger; men dette er ved et stort Antal Obser- vationer af mindre Betydning, naar kun Middelrefraktionen tør antages ens til begge Sider. Desuden havde man den Udvej at forhøje den lave Station, og dette blev efter Forslag af Oberst- løjtnant Rasmussen ogsaa udført, idet Observationspillen i Wi, efter at 400 lagttagelser vare udførte fra den i 1896, i For- aaret 1897 forhøjedes saaledes, at Kikkerten under Maalingen derfra omtrent fik samme Højde over Havfladen som Sigte- punkterne i H og K. Pillen blev omtrent 9 Meter høj, Siden 29 192 G. Zachariae. i dens kvadratiske Fundament er over 3 Meter, men Tversnittet indsnævres opefter, saaledes at Pillens øverste Flade omtrent er 0.5 Meter i Kvadrat. Til Standplads for Observator byggedes udenom Pillen og uafhængig af denne et Træstillads med sær- ligt Fundament. Det hele Arbejde var under de givne Forhold ikke ubetydeligt, men Foranstaltningen viste sig hensigtsmæssig, og Iagttagelserne fra den høje Station afgive et særdeles godt Bidrag til Bestemmelse af Højdeforskellen HK. Observationen ved Methoden fra Midten bestaar i alternerende Indstilling af de to Objekter med Aflæsning af Libelle og Mikro- meter. For den enkelte Iagttagelse af et Objekt er Skemaet RRS aen? BARN) at) BRUDE bl idet L betegner Aflæsning af begge Libeller, M Indstilling og Aflæsning af Mikrometer, og den enkelte lagttagelse bestaaer altsaa af 4 Indstillinger og Mikrometeraflæsninger indesluttede af Aflæsninger paa Dobbeltlibellen. En Observationsgruppe sammendrages af en Række, i ØRégelen 10, saadanne enkelte lagttagelser, og Forskellen mellem Gruppens Gennemsnitsværdier for de to Objekter, korrigerede for Sigtepunkternes Højde over det paagældende Nivellementspunkt, giver da Gruppeværdien for den søgte Højdedifferens. For at de to Gennemsnitsværdier indenfor en Gruppe kunne betragtes som samtidige, kan den alternerende Observation bringes til at slutte med Begyndelses- objektet ved f. Ex. at rette to paa hinanden følgende Iagttagelser midt i Gruppen mod det andet Objekt. Nedenfor fremstilles i to Oversigter, den ene for den lave, den anden for den høje Station Sprogø Wt Grupperesultaterne med deres Afvigelser v, fra Gennemsnittet efter Vægt, samt Åfvigelsernes og deres Kvadraters Værdier og Middelværdier ligeledes efter Vægt. "For Rubriken vp svare Sum og Middel- værdi til de numeriske Værdier. Observationerne paa begge Stationer Wi ere udførte af Premierløjtnant N.P.Johansen. 30 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 193 Sprogø. Lav Station Pt. (Afstand 8500 Meter. Højde omtrent 3 Meter.) 1896. | Halvmeter. Halvmillimeter. Nr. Dato tag mg | ka a og Dagstid. ; HK Fre Va | VV p pp t> | FEE Fl ME or ) 1 "August 23E.| 8 | 0.8. 16541 1.3233 | —117.4 —105.0| 11026 Bl sm 1110, |] 1. 11.46121. 1.4612 + 75.5|+ 75.5| 5700 3) —: 24 E.1-10 | 1. ;): 173904: 1.7390| —202.3| —202.3| 40925 BE e= 1; 30.1 | 16821 1.6821 | —145.4|—1454| 21141 BE 05 | | 08 | 1.2725 1.0180 | +264.2 | +236.3| 55841 SS RE AARER … | 1011 | 1.5931| 1.5931|— 56.4 |— 56.4| 3181 BAL opp E- | 10 | 1 | 1.3459| 1.3459 —+190.8 | +190.8 | 36405 8| — — | 6 | 0.6 1.3384 | 0.8030/+198.3 +158.6| 28594 9 — 26F.| 5.) 0.5 | 1.6689 | 0.8345 |—132.2 | — 93.5| 8738 13 97 Fr 197 | 1-49: 4.34384|5 1.3434 | 4+193.3 4193.3| 37365 BE bro frø] 15519 1.5519|— 152|— 152| 231 1221 — —E./10/1 | 1.6788| 1.6788 —142.1|—142.1| 20192 BUE 4. "Hørt 4 | 1.4950| 1.4950|| + 41.7|—+ 41.7| 1739 14! — — | 10 | 1 |. 1.3022!, 1.3022|+234.5| +234.5| 54990 1d| —. 28E./ 10 | 1 …! 1.7299|, 1.7299—193.2| —193.2| 37326 16, 1 | 10 | 1 1.6327 | 1.6327 |— 96.0 — 96.0 9216 17) — — | 10.) 1. | 1.2189/. 1.2189/-—-317.8 | +317.8| 100997 BE sr lee Op 1.1983 05642" +408.4 | +288.8 | 83395 MUN —0 220 DØ 1 |. 01 || 1.3483] 0.1348 +1884. + 59.6| 3549 20: — .81F.| 10:| 1.1 1.3945 | 1.3945|4+142.2/+142.2| 20221 2) RES 6 || 0.6 | 1.4406| 0.8644|'+ 96.1|+ 744| 5541 22 |Septbr.19F./ 10 | 1 | 1.6088| 1.6088|— 72.1|— 72.1! 5198 | 3129.,7| 586511 (| Overførelsessum " 189 | 18.9 | 32.6285 | 28.3196 | 31 194 G. Zachariae. Sprogø. Lav Station Mt (fortsat). | 1896. | | Halvmeter. Halvmwillimeter. NE PN | Antal!/Vægt. | BL | og Dagstid. | See UKE SPS EKG Va v,Vp | pw. Overført Sum | 189 | 18.9 |32.6285 | 28.3196 31295798 23 | Septbr.19E.| 5/ 0.5 | 1.4176! 0.7088|+119.1'+' 84.2) — 7092 24! — 20F.| 10/1 | 1.9368| 1.9368|—400.1 |—400.1| 160080 Eee Er BE SE HS ER RE 630 BØ TS ERE” hst |- 730 5166811 -0681 (34 | 7810 REE ra BURE 228 Ul 1 | 1.8222| 1.8222—285.5 | -—285.5| 81510 SBU, DE Hø NES GS 00) 9 3195 104.3195] 97.2, STED les 9Yy| — — | 5) 0.5) 1.2972| 0.6486)—+239.5/ +169.4! 28680 30| — 23F.| 1) 0:41) 1.4785| 0.1479|4+ 582|+ 184! — 389 ES] ØRERE SE Så BAT | 1 | 1.7167| 1.7167/—180.0|—180.0! 32400 COM RER LE 9 | 0.9 | 1.6895| 1.5206 —152.8|—145.0| 21013 SN HEER ES ESS ROSE KOGE RE NE ES USE ED ER BT SUE AGERE FE 5 | 0.5 17258. 0.8629 | —189.1|—133.7| 17879 35 |. — 25E./ 10/1 | 1.4596| 1.4596)—+ 77.1|+ 77.1| 5944 (5 TA ARSEN ESS TD | 1 | 1.4703| 1.4703|—+ 66.4| + 66.4| 4409 Sl re 6 | 0.6 | 1.4505| 0.8703/+ 86.2 + 66.8' 4458 88 — 26F.| 10/1 | 1.7901| 1.7901/—253.4|—258.4| 64212 CAD LJ DERS KU ERSE ÆT | 1 | 1.7472| 1.7472/—9210.5|—210.5| 44310 AO VILE Me gg | 11) ata876) 114876) 44911400 HE ie KS za 53 Er | 1 | 1.2478| 1.2478/—+288.9 | +288.9| 83463 ABS UN SAR 10 | 1 | 1.2618| 1.2618|—274.9 | -+274.9| 75570 Sum | 360 | 36.0 |63.9309 | 55.3220 6423.9 1332485 Middelværdi | 1.5222 | 1.5367 | 153.0| 31726 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 195 Sprogø. Høj Station M. (Afstand 8500 Meter. Højde omtrent 10 Meter.) 1897. Halvmeter. Halvmillimeter, Nr Dato Fo; HG FS ae re og Dagstid. ÆRE sp: HK V, v,Vp Ppv 1 | Juni 6'E.| 10) 1 | 16104 1.6104|— 815|— 815| "6642 Ar Rn pen En Hg | 1 | 1.7769| 1.7769/—248.0|—248.0| 61504 31 — '7r.| 1011 | 1.6689| 1.6689) —140.0/ —140.0| 19600 pater frnye RE HEbg 5 9 ME] feks [ro Fat "an h 1005772 1 BR ES OTTE ETESERNy EL RETSRR> 4) 56 BE SN 9 034 15634 | 0.3127.— 5451 — 154) 288 6|— 8Fr.| 10/1 | 1.6516| 1.6516—122.7|—1292.7| 15055 Ti I 40 4 4 sat0 | 15470] 181|— 181 2928 EEN fø | 1 | 1.5412 1.5412/— 123|— 123 151 sabeer 3 ER Te | 1 | 1.5923| 1.5923|— 634/— 634| — 4020 HE "95 RE | 10 | få List 14851 |+ 43.8|—+ 43.8 1918 in HO REAR sig | 1 | 1.4785| 1.4785|—+ 50.4|+ 50.4| 2540 12| — —E.| 10/1 | 1.7027! 1.7027|—173.8/—173.8| 30206 18] — — | 1011 | 1.6843| 1.6348 |—105.4 | —1054| 11109 17 ØRE se RETTE TE RENEE 1.6936 |—164.7| —164.7| 27126 | — %r. 1.10] 1 | 1.5461| 1.5461/— 17.2|— 172| 296 167 — 27F.| 1011 | 1.7389 17389 | —210.0| —210.0 44100 i7| mi 2 E.| 3) 0.3 | 1.7964| 0.5389|—267.5 | —146.5| 21467 181 — 23F.| 5) 0.5 | 1.4700 0.7350 | + 58.9| + 41.7| 1735 ig "Te 40] 1 "449971 14997 |4+ 29.2|+ 29.2! — 853 BEN 5 SE PI aeg] 14989 | + 30.0|+ 30.0 — 900 rn ØRE nal BE 110) er | 15294 15294 | — 05|— 05 0 Øe MT 10! 1 | 1.6060| sier 77.1|— 77.1| 5944 Overførelsessum | 200 | 20.0 | 35.1527 | 31. egl 1799.2 | 255788 D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 33 13 34 I 196 G. Zachariae. Sprogø. Høj Station WM (fortsat). | 1897. Halvmeter. | Halvmillimeter, Nr. Dafg me bg | og Dagstid. i KA EK (SM v2Vp pvz | | ; Overført Sum | 200 | 20.0 |35.1527 31.9095 | 1799.2 | 255788 98 | Novbr.4 F.| 10) 1 | 1.3811| 1.3811|+147.8 +147.8 | 21845 4| — — | 10) 1 | 1.4239| 1.4239 |+105.0 4105.0 | 11025 | — —E,| 10| 1 | 1.3992/ 1.3992|-+129.7 |-+129.7 | 16822 %| — — | 10) 1 | 1.3679| 1.3679 |+161.0 +161.0 | 25921 SAA EN FT HEE SOS rar | 1.3885 | 1.3885 +140.4 +140.4 | 19712 8] — — | 10! 1 | 1.2978| 1.2978|-+281.1 42311 | 53407 SN REE AES Vo MT | 14379 | 1.4379/—+ 91.0 + 91.0 — 8281 30 ere Er 4017 1759298 145998 | 4 ve ET 37 31] — — | 10) 1' | 1.5121! 1.5121'+ 16.8|+ 16.8 282 ED RESES NESS ESS PD EN | 1.4800 | 1.4800 | 4 48.9|+ 48.9 | 2391 BB GBLLR ae. 1) 0.1| 1.5844| 0.1534 SEA ENE | 3 34| — 8F.)'10)| 1. 1.5876| 15376|— 87|— 87| — 76 DE REESE ET KE Ed RE re ES REDE 320 rn NESS KÆR) BRS | 1.4495 | 1.4495 |+ 79.44 79.4 | 6304 sg (eee 40] 1101/5838 | 45888 |— 54.9|— 54.9 | 3014 38 |. NE 4054") 4.4816 | 148164 473 + Ax 3 HERRER EDR RES En rs SJ FN | 1.4882 1.4882 + 40.7 + 40.7 1656 REE MyER | 10 | 1 146110] 1.6110/— 82.1|— 821 | 6740 FAR ER EL N tna Hr | 1.5426 | 1.5496|— 137/—1387| — 188 ADEL re KTO ES SAD B2N SE AB 52 RS SO ERE 7 BRED 4 SD, 13 VE E ETO DEt | 1.3728 | 1.3728 +156.1 +156.1 | 24867 Sum | 401 | 40.1 | 65.9343 | 61.3101 | | 8450.5 465759 Middelværdi | | 1.5334 | 1.5289 | | 802 | 10832 | Præcisionsnivellementet over Store Belt. 197 Af de to Oversigter over Resultaterne af Maalingerne fra Midten fremgaar for den lave Station Pl: KE = 159615 0.0300 og for den høje Station Mt KEH — Hage 1" 00166. Ved at sammendrage disse to Værdier efter de ved de til- føjede Middelfejl bestemte Vægte erholdes KH = —1654-4 7.3 Millimeter, der saaledes bliver Resultatet af Maalingerne fra den nøjagtige Midte. Det er ikke uden Interesse at underkaste Middelfejlene en noget nærmere Undersøgelse for at komme til Kundskab om, hvorledes de stemme med tilsvarende Middelfejl paa de reci- proke Maalinger. Vi betragte da Middelfejlen m, paa Vægt- enheden — Grupperesultatet af 10 Maalinger til hvert af de to Objekter — og finde den dertil svarende Kilometerværdi ved Division med (8.5 — 72.3. Man faar i Halvmillimeter for den lave og for den høje Station henholdsvis m, 180.383 og 105.3 eller ved Division med 72.3 de tilsvarende Kilometerværdier m, TD Men disse Middelfejl svare til Højdedifferensen KH (og maa divideres med V2 for at give Middelfejlen paa et Gruppe- 2.49 og 1.46. resultat for et af Objekterne, ml 1.76 og 1.03 Halvmillimeter. Ifølge Oversigten i Art. VI er Gennemsnittet af Kilometer- værdierne for den særlige Refraktionsfejl ved reciproke Maalinger S 5 zen FTCUHER 1.07 Halvmillimeter, 35 13? 198 G. Zachariae. S, D?? reciproke Maalinger indgaar dobbelt saa mange Indstillinger i der for den høje Station stemmer godt med uagtet der ved Observationen som i den tilsvarende fra Midten, nemlig i et Grupperesultat henholdsvis 80 og 40. Dette bekræfter den tidligere Paastand om, at Observationsfejlene forsvinde lige overfor Refraktionsfejlen ved såa lange Sigter, som der her er Tale om, og denne Refraktionens overvejende Indflydelse forklarer ogsaa den forholdsvis store Kilometerværdi 1.76 for den lave Station; thi ved denne, hvor Sigterne pååa en lang Strækning nærmest Stationen stryge tæt hen over Vandfladen, maa forbigaaende Forskellighed i Omstændighederne til begge Sider spille en større Rolle end ved den høje Station, der ligger i Niveau med Sigtepunkterne i H og K, og for hvilken Forholdene ret natur- ligt maa blive de samme som paa de Stationer, hvorfra de reciproke Maalinger gennemførtes. Refraktionens alt overvejende Indflydelse paa Grupperesul- taternes Middelfejl kunde ved første Øjekast fremkalde Be- tænkelighed ved at tillægge disse Resultater Vægte efter det Antal enkelte lagttagelser, hvoraf de sammendrages, og opfordre til at give dem alle samme Vægt uafhængig af det nævnte Antal. Herimod taler imidlertid, at man overalt har tilstræbt at sammen- sætte Grupperne af 10 enkelte Iagttagelser, og naar dette und- tagelsesvis ikke er lykkedes, ligger det i abnorme Forhold, som maa bevirke en Forringelse i Grupperesultatets Vægt, en For- ringelse, der er desto større, jo mere det opnaaede Antal af- viger fra det normale, og derfor gør det ret plausibelt at sætte Vægtene proportionale med nævnte Antal. Til Beroligelse for Læsere, som maatte finde dette Raisonnement for ubestemt til derpaa at basere en Vægtbestemmelse, skal bemærkes, at en Sammendragning af alle Grupper til simple Middeltal, altsaa efter samme Vægt, vel vil forøge Resultatet for den lave Station med omtrent 77,3, men til Gengæld formindske Værdien for den høje Station med henimod 2"",3, og da de to Stationer oa sammendrages efter de omtrentlige Vægte 1 og 3, bliver det 36 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 199 samlede Resultat højst et Par Tiendedele af en Millimeter for- skelligt fra det tidligere erholdte, der baseredes paa Vægtbe- stemmelse efter Antal. Ovenfor er omtalt, at man ogsaa har foretaget Observa- tioner fra den høje Station P paa Sprogø, og det i samme Omfang — 400 enkelte lagttagelser til hvert Objekt — som fra hver af Stationerne WM; men det er tillige omtalt, at man forud havde betegnet Observationerne paa denne Station som uskikkede til at indgaa i Højdebestemmelsen. Vi skulle derfor ikke her give nogen Oversigt over denne Stations Grupperesultater, men indskrænke os til at anføre, at det af alle 46 Grupper sammen- dragne Resultat giver HK en 52mm mindre Værdi end ovenfor udledet af Stationerne Wt. Dette tyder paa en mindre Refraktion fra P i Retningen mod Æ end imod H, hvilket stemmer med hvad man forud havde tænkt sig, idet Landsigtet umiddelbart ved Stationen baade er længere og nærmere ved Jordoverfladen i Retningen mod Å end imod H. Uoverensstemmelsen 52mm forklares fuldt ud ved en Forskel af Z i de to Retningers Middel- refraktionskoefficienter, saaledes at nævnte Koefficient, naar den exempelvis ansættes til 0.14 i Retningen mod H, vil være omtrent 0.13 i Retningen mod K. Endnu skal bemærkes, at Eftermiddagsobservationerne fra 'de høje Stationer Wt og P gennemgaaende give en større Værdi for HRK end Formiddagsobservationerne, hvilket tvder påa, at Refraktionen under Maalingen fra disse Stationer har været større i Retning mod Solen end i den modsatte Retning. Ved den lave Station finder netop det omvendte Sted; her er det Formiddagsiagttagelserne, der give størst Resultat for HK. Paa den lave Station Wt og den høje Station P er der obser- veret samtidigt, og Oberstløjtnant Momberg har ved åt sammen- stille disse lagttagelser paavist, at de samtidige Afvigelser fra Gennemsnittet for hver af de to Stationer saa at sige kompensere hinanden, idet disse Afvigelser gennemgaaende vise modsat Fortegn paa de to Stationer. Vi skulle ikke forsøge nogen 37 200 G. Zachariae. Forklaring af dette mærkelige Fænomen, der her kun anføres som et. Kuriosum. Mile Betydningen af de erholdte Resultater under Hensyn til Lodatvigelsen. De erholdte Værdier for Højdeforskellen ere for begge Methoders Vedkommende at betragte som Maalingsresultater "), der ikke nøjagtigt svare til Sfæroiden, og som heller ikke, saaledes som Tilfældet er med Resultaterne af et geometrisk Nivellement i fladt Terrain, kunne betegnes som umiddelbart henførte til Geoiden. Grunden maa søges i Lodafvigelsen, og for at komme til Klarhed over dennes Indflydelse ville vi først reducere Resul- taterne til Sfæroiden og derefter fra Sfæroiden til Geoiden, en Fremgangsmaade, der er udtrykt ved Formlen Geometrisk KH — maalt KHL Reduktion til Sfæroiden — Reduktion fra Sfæroiden til Geoiden. Det sees, at den samlede Reduktion er uafhængig af Referenssfæroidens Stilling, og at man derfor kan anbringe denne saaledes, at Lodafvigelserne i H og K blive ligestore med modsat Fortegn. Betegner man de tre oprindelige Lodafvigelser ved L', L og LY” henholdsvis for Fynsiden, Sprogø og Sjælland- siden, saa erholder man de reducerede Lodafvigelser 7”, / og /”, ved Subtraktion af 1(L'"— L”) fra de tilsvarende oprindelige, altsaa , v— 1(07— LL"), 1-< bL—1(0ÆL”), << (D =D) og Betingelsen /” =—= —"' er altsaa opfyldt. Alle her omtalte Lodafvigelser svare til Retningen Øst-Vest og regnes positive, naar Zenith afviger mod Øst, altsaa naar Geoidetangenten i Retning mod Øst falder under Sfæroidetangenten. 1) Jvyfr. Helmert: Die mathematischen und phvysikalischen Theorien der håheren Geodæsie I S.520 og Il S. 584 og 607—608. 38 Præcisionsnivellementet over Store Belt. 9201 For at bestemme den sfæroidiske Reduktion bemærkes først, at Korrektionerne paa de maalte Zenithdistancer for de 3 Sta- tioner Knudshoved, Sprogø og Højklint blive henholdsvis Fr 3, 4 0 — RT, hvor de to. Værdier for Sprogø svare til Sigter mod Fyn og mod Sjælland. Ved reciproke Maalinger bliver da Korrek- tionen paa Overgangen fra Fyn til Sprogø —I(/—I/')D, og ved Overgangen fra Sprogø til Sjælland + 1(/—1/1)D saa at man erholder Sfæroidisk Reduktion for KH = —I/D. Ved Maalingerne fra Midten bliver derimod Korrek- tionerne paa Sigtet. til Fyn —/D og paa Sigtet til Sjælland —+— ID, såa at man for Methoden fra Midten erholder Sfæroidisk Reduktion for KH — —21D. Udtrykket for Reduktionen til Geoiden bliver aabenbart 2D ds, idel /; betegner Lodafvigelsen i et Punkt, der ligger i Af- standen S østen for Inudshoved. Antager man nu, at /, er en algebraisk Funktion af anden Grad, altsaa af Formen 1, = + as bs, saa har man til Bestemmelse af a og b, at der til Værdierne D og 2D for s svarer Værdierne / og —/' for l;. Herved erholdes DRE delt NAS Ma SE— pal 244 FEET Fy” som integreret giver f (1 Een AAL ARS, SOLAR eg G anger REE TE og man faar altsaa Reduktion til Geoiden —= — 4 /D. 39 20)? G. Zachariae. w Under den givne Forudsætning om Lodafvigelsens Variation, bliver den samlede Reduktion følgelig henholdsvis for reciproke Maalinger og Methoden fra Midten. Ved begge Methoder er Reduktionen Nul, naar / er Nul, hvilket svarer til en med Afstanden proportional Variation i Lodafvigelsen, altsaa til Cirkelbuen som Snit i Geoiden i øst- vestlig Retning. Jo større / er, desto mere afviger Geoide- snittet fra Cirkelbuen; men ved forholdsvis saa smaa Afstande som en halv Snes Kilometer vil denne Afvigelse under vore Forhold ikke være stor og / neppe overskride en Brøkdel af et Buesekund. Forskellen imellem de to Værdier, der opføres i Art. IV og VII som Resultat af de to Methoder er 9.8 Milli- meter, og antager man, at hele denne Forskel skyldes Lod- , afvigelsen, har man til Bestemmelsen af / væEæ — gm 8 LID eller idet D —< 8500000Qmm, ly (L-03|, og selv om denne Værdi aldeles ikke kan betragtes som den i det foreliggende Tilfælde gældende Værdi, turde den dog give et Begreb om dens Størrelse. Med Hensyn til Lodafvigelsens Indflydelse paa det endelige Resultat henvises til næste Artikel. IX. Det endelige Resultat. Sammenfattes de i Art. IV og VII fremstillede Værdier for Højdeforskellen KAX Tor SE see 5 (reciprok Methode) 65rm 4 |.7mm 3 (Midtemethoden) 40 mm Præcisionsnivellementet over Store Belt. 903 efter deres Vægte 1.8 og 1, såa erholdes som endeligt Resultat KH =— —701.17 —- 4.4 Millimeter. Forskellen mellem de to Methodeværdier Ska STE EEN) head] Jeg tyder ikke paa særegne systematiske Fejl ved de to Methoder, idet denne Forskel ikke væsentlig overskrider påaagældende Middelfejl, og det er derfor ikke nødvendigt at ty til Lodafvigel- sen for at forklare den. Imidlertid er det dog værd at lægge Mærke til, at ifølge forrige Artikel skulde Afvigelsen 9"",8, for saa vidt den. skyldes Lodafvigelsen, fordeles med 1 og —2 Trediedele, altsaa med — 3.3 og —6.5 paa Resultaterne af de to Methoder, der, naar denne Fremgangsmaade vælges, begge give KH — —771.9 Millimeter, som kun er 07,2 forskellig fra det ovenfor erholdte endelige Resultat. Dette stemmer godt med, at Lodafvigelserne i nær- værende Tilfælde nødvendig maa faa en betydningsløs Indflydelse, idet Reduktionerne skulle sammendrages efter Vægtene 1.8 og 1, saaledes at de henset til Værdierne i forrige Artikel tilsammen andrage 1.8—2.0 1 3 x 2.8 RG Fra eller, for D — 85.10” Millimeter og / i Buesekunder, Reduktionen = — 1" ./, der for rimelige Værdier af / er uden kendelig Betydning. Da Afstanden mellem Knudshoved og Højklint er 17 Kilo- meter, svarer Middelfejlen 4,4 eller den sandsynlige Fejl 3» til en sandsynlig Kilometerfejl ved geometrisk Nivellement af højst Uv2785 og "det. vil deraf sees; at.det er lykkedes at: føre: Præ- cisionsnivellementet over Store Belt med en Nøjagtighed, der ikke staar tilbage for de Resultater som — forudsat at Fyn 41 204 G. Zachariae. havde været landfast med Sjælland — kunde opnaas ved et særlig omhyggeligt geometrisk Nivellement. For Fuldstændigheds Skyld skal endnu tilføjes, at Vand- standsmaalerne i Slipshavn og Korsør ved Dobbeltnivellement ere satte i Forbindelse med Endepunkterne Æ og H af Beltover- gangen, hvorved en Sammenligning af deres Resultater nu er bleven mulig. Det viser sig da, at Middelvandstanden i Korsør Havn er lidt over 2 Centimeter højere end i Slipshavn, og dette er i god Overensstemmelse med de lokale Forhold, som i For- bindelse med de overvejende vestlige Vinde maa medføre en Tendens til højere Middelvandstand i Korsør Havn end i Ny- borgfjord. Nivellement de præcision. Passage du Grand Belt. 205 Nivellement de précision. Passage du Grand Belt. Par le général G. Zachariae. (Présenté å la séance du 11 mars 1898.) Résumé. Kiamicle I donne quelques remarques préliminaires sur le pro- bléme å résoudre et montre que, pour neutraliser I'effet pertur- bateur de la réfraction, il faut des milliers d'observations dis- posées par groupes et portant systématiquement sur telles et telles heures tant du matin que du soir. La petite ile de Sprogå, situé au milieu méme du Belt, permet de restreindre la distance å 8 kilométres environ et d'employer deux méthodes différentes, celle des observations réciproques et celle des observations d'une seule station qui tient le milieu exact entre les deux repéres. Dans Varticle II, on explique le procédé de M. le lieutenant-colonel Rasmussen pour la méthode réci- proque. Ce procédé a cela de particulier que, pour obtenir un nivellement trigonométrique, on peut se contenter d'instru- ments ordinaires de mivellement géométrique, pourvu quiils aient des niveaux sensibles et des micrométres oculaires. Larticle III contient les tableaux des groupes d'observa- tions de la méthode réciproque dont on s'est servi pour réunir la Fionie å Vile de Sprogå et cette ile å la Seeland, ainsi que les tableaux du nivellement géométrique entre les stations intermédiaires de Sprogå. Les articles IV et V sont consacrés aux erreurs constantes des deux instruments et å Vinfluence de la courbure de la terre et de la réfraction moyenne. La méthode réciproque ayant été employée sur trois lignes, Vune å Vouest, entre la 43 206 G. Zachariae. Fionie et Sprog&, les deux autres å Vest, entre Sprogo et la Seeland, les résultats obtenus présentent un moyen assez sur de constater VFinvariabilité des instruments et en méme temps P”admissibilité des hypothéses qui servent de base å cette mé- thode. En désignant par (1) et (2) les valeurs kilométriques des erreurs constantes des deux instruments, on déduit, des observations faites sur les trois lignes, les valeurs suivantes: (1)—(2) < 67.2 + 0.9 millimétres (1)—(2) — 67.9 + 1.5 — (1)—(2) < 67.4 + 1.4 — Moyenne = 67.5 £ 0.7 millimétres. L'accord parfait des trois résultats présente, ce me semble, un controle de quelque valeur. Dans Varticle VI, on résout Verreur de la réfraction en deux composantes dont Tune, f, est commune aux deux obser- vations réciproques, tandis que Vautre, s, est particuliére å chacune de ces observations. Les colonnes f:D' et s: D' du tableau présentent les valeurs kilométriques déduites des groupes d'observations des trois lignes, et montrent une variabilité mar- quée de la composante f:D' et une constance prononcée de s:D, D'aprés cela, observation simultanée I'emporte tellement sur les autres qu'en moyenne une seule paire simultanée vaut autant que vingt paires dont les deux composantes ne se corres- pondent pås mutuellement pour le temps. La méthode dite par le milteu exact est traitée dans Var- ticle VIN. Avec cette méthode, lMobservation est relativement facile, mais le choix de la station présente de grandes diffi- cultés, non seulement pour la détermination exacte de la distance, mais surtout pour se ménager des conditions égales de réfraction moyenne dans les deux directions des visées. Pour cela il a fallu faire une petite triangulation trigonométrique et établir å Sprogå un pilier d'observation de 9 métres de hauteur. V'article VIII s'otcupe de Vinfluence qu'exerce la déviation de la verticale. Si "on suppose que cette déviation puisse étre exprimée par une fonction algébrique du 2 degré, on trouve que la correction probable due å la dite cause est insensible, comparée.å l'erreur moyenne due surtout å la reéfraction. 44 Nivellement de præcision. Passage du Grand Belt. 9207 Enfin, dans Varticle IX, on trouve les résultats deéfinitifs, savoir: Torm 2 em 5 (méthode réciproque) MAOS Er par le milieu), qui, combinés d'aprés leurs poids, donnent pour la haåuteur du repére du Højklint (Seeland) sur celui du Knudshoved (Fionie): KH = —711.7 —- 44 millimétres. La différence des résultats des deux méthodes, savoir 9.8 —£ 9.1 millimétres,. ne porte pas å croire quil y ait, dans les deux méthodes, des erreurs systématiques d'une influence différente. Cependant, si Von suppose que la différence 977,8 soit due å la déviation de la verticale, il faut, d'aprés la théorie exposée dans Tarticle VIII, la répartir avec — 3.3 et —6.5 sur les résultats des deux mé- thodes, d'ou il suit: KH —= —771.9 millimétres, valeur qui ne différe que de 0””,2 du résultat deéfinitif. Il faut encore remarquer que les maréographes de Slip- shavn en Fionie et du port de Korsår en Seeland ont été rat- tachés å la ligne du Grand Belt et que, pår conséquent, on peut comparer les niveaux moyens de la mer indiqués par ces deux maréographes. De cette maniére on trouve qu'å Korsår le niveau moyen surpasse d'environ deux centimétres celui de Slipshavn. Cette différence concorde bien avec les conditions locales qui, jointes au fait que les vents d'ouest prédominent dans ces parages, doivent faire qu'au port de Korsår le niveau moyen doit étre un peu plus fort que dans le port de Slipshavn (baie de Nyborg). [Ok i BØRS ÆRE aft NS DSN RER DET HAT, bagt: Herres SET Ku BNC S AEEN £ EH ør U h FU ERA å w Mr JOT sål 95 i ly FN « al É na OB? CAEN i ; FS Er SÅN haha har: CR sf mv SS MEE 4 Kan Re 6 ! i H i | si RR, ak N sl ka) É i Se o VW i « ' vi Æ VA "| É « Uæ.dg ” LÅ & "MER i É. Tinsrudoieg ARE win: Ng: Øg M Bem: Und l REs | i wy See bøj nm sÉ Å - NM OND J H å tids hn Nå wel Å un i (Ar er Jl STEN Joe ik i i? så ma, Byd K i HR Mrs REDET NO HEGES HATE Pla mo es RASTED Ry TF, SALES fun Kv ul vøgt: BUN hade) rituel is Eg at bitriliter ba; FRRSÆDE N3 SEE ni GV Pc KEB (FE SA sn mil PIK hist RAY "41 SAN ETETHN £ EN wv " t | i k id ENT 1 AT EIØERESEEE . LUISE ing MEK Kor 827 AE DOES ROTTE TERESE z i A- AD An j É tre, MEN TEN STE URL ET EIN ARTEN HRØ: É Er PATH TRA eg « 1937 dne ERE fo gt BORTE ARE one (il 4% 55 dug MU HET TREE ER SEND 615 THY ESTERE SELr SRUFTE fæ; i £ JA RUL RREN SET PGA SESRETES TA SETE lig Se: mi Åsst bryfy e£ MORS E" jø i ; Gr (i då 4 STEN re PBNES BROT AS SES ER 100'ERNE ” ER USE LE LE 09 agt. få 9g7. VØN KH i ig i de 2 : Er utal GÆT HURRA las Be ha KÆNS a ste ip (HbESrE EUR $ såkie Ali RFS VOR ETS TSETE 4] VAN Wi" EY + KLD SERE 2 i &x W PETE BFENSE ET ENEPTE E SEET DES PEST LES SV NES TESE TAROT, 19 125 i mr BE ET US TERE UN. FT INT TNA 285140 TR gø BRU KDE Å "ie: FA AN 44) =Rl ao vv ris Bi 1 SER AKTØR | Tata, Sal BURRTER EN x 433 "ed UDE SOE STE MA) TS VSSE PRES 3" AN | ED SATE vi: ? ' Muti SURE UD IAFFLGT HrSD BUMP UR TAJ ES $ ut i) bi: HID SE, Sead NU re 0 aa STENE RET: 5 APV TERESE DA i A- faar ENN BYE 2 gas for 0 KO js Ene gl ve” ber Abt Fra hv tud avast Sig … [ BARRE ST SA of, Ao Af un Mak ate 110. HYLE SORR ting; 13 ø nr | lå mi LAS i i nal RU ' ag nØ s W k " ; kw i (tApd | frå "4 8 UR USR ir = || il É sd v SNE I AEPS ERNRELE PS ET ar ' Ne FR am IVEN OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 4. Ved Fremlæggelsen af Skriftet: »Kjøkkenmøddinger, eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien » af Japetus Steenstrup"). (Meddelt i Mødet den 3. December 1886.) IV. Dyngedannerne bedømte efter de Dyr, de havde i deres Tjeneste. — Havde Dyngedannerne andre Tamdyr end Hunden? — Ydre Kendemærker imellem Vilddyr og tæmmede eller halv- tæmmede Dyr. Nu ere vi da endelig komne til det Punkt, der i Virkeligheden og ligesom med ét Slag vilde løfte Gravbygger-Kulturen op paa et langt højere Trin end Dyngedannernes, hvis det nemlig forholder sig rigtigt, som Archæologer her og i Udlandet ville mene, at vore Gravbyggere, foruden at have haft en tam Hund, ogsaa have vist sig i Besiddelse af Hesten, Koen, Geden, Faaret, Svinet, altsaa i det hele af et lignende Stel af Hus- 1) De tre første Afsnit af disse Undersøgelser ere trykte i Oversigten for 1888; det her meddelte Afsnit IV henstod ved min Faders Død i en allerede for flere Aar siden sat Korrektur, der syntes omtrent færdig til Rentryk. Efter Sagkyndiges Udtalelser maatte det anses for ønskeligt, at ogsaa dette Afsnit blev offentliggjort, selv om det ikke har faaet min Faders endelige Eftersyn. Johanmes Steenstrup. 210 Japetus Steenstrup. dyr, som vi nu håve og som Beboerne af vort Land synes at have haft igennem begge Metalaldere. Dette dem tillagte Husdyrhold skulde naturligvis ikke udelukke dem fra, saaledes som Stenkamrenes talrige og prægtige Lanser, Spyd og Pile af Flint tilstrækkeligen syntes at vidne, at de ved Siden deraf havde været vældige Jægere, og tillige havde drevet god Fugle- fangst og Fiskeri, at dømme nemlig efter de mangehaande Pile- spidser eller Lystertænder o.s.v. af Ben. Til Raadighed for Gravbyggerne stod der altsaa efter disse Archæologers Mening en langt større Rigdom af Føde- midler og Afvexling i disse, for saa vidt de hentedes fra Dyre- verdenen, end den, Dyngedannernes Levevis hidtil har røbet os!). Imod denne Rigdom og ÅAfvexling tager sig unægteligen det hele Husdyrhold, som vi i alt Fald med nogen Sikkerhed tør tillægge den Stok af Landets Urfolk, der dvælede ved Køkken- møddingerne og som under sit Ophold der dagligen forøgede disse, meget fattigt og tarveligt ud. Efter alle mine Under- søgelser af de talrige af Køkkenmøddingerne udgravede Knokler og Brudstykker af disse, har jeg oprindeligen ikke med nogen Sikkerhed kunnet tillægge de Folk, hvorfra Dyngerne hidrøre, mere end et eneste Tamdyr, det vil her sige et Dyr, der stod til deres stadige Tjeneste og daglig var i deres Selskab, nemlig Hunden, og i det nu fremlagte Skrift har jeg efter længe fortsatte Undersøgelser endnu bestemt maattet fastholde dette. Men lige over for Forsøgene paa at henføre Køkken- møddingerne til det saakaldte palæolithiske Tidsrum, ansér jeg det nødvendigt her udførligere at erindre om den betegnende Karakteristik, som disse Dynger have givet os af denne Hund og dens Forhold til Beboerne. Dens saa systematiske og ])) En lignende Forskel ere de ogsaa tilbøjelige til at antage i Plante- Næringsmidlerne, men da dette Forhold ikke direkte vedkommer os her, ville vi først senere og i anden Sammenhæng dvæle kortelig derved. al «Kjøkkenmøddinger». PAN: gennemførte Behandling og Gnav af Pattedyr- og Fugle- Knoklerne viser såa tydeligen, som det ønskes kan, åt den har overalt fulgt med Dyngedannerne, hvor de opholdt sig, og til alle Tider været i deres umiddelbare Nærhed, og for en Stamme af Mennesker, som man antog at staa paa et pålæo- lithisk Standpunkt, er der nok ikke paavist nogetsomhelst lignende. I det mindste kender jeg ikke noget, der kan sættes ved Siden deraf. Til Fuldstændiggørelse af Billedet af dette Husdyrhold, enten det saa i Fremtiden vil vise sig som Dyngedannernes eneste eller ikke, bør ved Siden af Hundens daglige Op- hold hos disse nær Dyngepladserne endnu følgende Træk til Belysning af dens Liv fremhæves. Jeg har tidligere omtalt det besynderlige Forhold, at Hundens Knokler i Møddingerne ofte fremdrages med Spor af Flintknivenes Ridser påa saadanne Steder af Knoklernes Overflade, paa hvilke man vanskeligen kan tænke sig dem fremkomne ved Hudens Aftrækning, hvis man nemlig forestillede sig, at Huden af disse Dyr alene blev benyttet, men nok derimod ved Kødets Afskrabning, og altsaa vel snarest ved dettes Benyttelse som Fødemiddel. Til mere end eet Formaal synes Hunden derfor at have været i Dyngedannernes Tjeneste, nemlig ikke blot som Hjælper ved Jagten efter Skovenes store Vildt (Raadyr, Hjort, Vildsvin) og efter Vandfuglene, eller som Vagtdyr ved Hjemmet, men maaske ogsåa som Næringsdyr. Som saadant var og er endnu Hunden meget skattet hos mange Folkestammer, hvis Levevis frembyder os i det væsenlige samme Træk som dem, der hidtil ere os be- kendte hos Dyngedannerne. Hos flere af disse Stammer holdes ofte en egen, sædvanligvis noget mindre Hunderace som Næringsdyr, og en noget større eller stærkere som Led- sager paa Jagten"). Uden i ringeste Maade derved at ville an- 1) eller som «Trækdyr», hvis ogsaa i denne Retning Hunden er traadt i Jæger- eller Fiskestammens Tjeneste. D, K. D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 3 14 212 Japetus Steenstrup. tyde, at måaské noget lignende har gentaget sig i hin Tid hos vort Stenaldersfolk, tør jeg dog ikke her lade ubemærket at de ret talrige Knokler af forskellige Dele af Hunden, og navnligen dens Kæbedele, tydeligen vise, at Dyngedannernes Tamhund i dens fuldt udvoxne Skikkelse frembyder Individer med en ikke ringe Forskel i Størrelse; men denne Variation har dog hidtil forekommet mig at ligge indenfor de Grænser, som den har f. Ex. hos Lappehunden eller en anden under lignende Forhold tjenende Hund. For egentlige Race- forskellieheder «synes mig vort Materiale stra Køkkenmøddingerne endnu ikke at kunne tale. Imidlertid synes en anden Zoolog, ProfessorJoh.N. Woldrich i Wien, der specielt har studeret Knokkelresterne af de ældste Taåmhunde, ikke at være utilbøjelig til at finde flere end een Hunderace antydet ved Resterne i vore Kjøkkenmøddinger. Paa Begæring om at maatte faa Fotografier af Køkkenmødding- Hundens Kæber, sendte jeg ham til Selvsyn Kæber og Knokkel- dele af flere Individer og fra flere Møddinger, og Henførelsen af disse Partier til de af ham erkendte Hundeformer havde han velvilligen angivet ved hvert af Stykkerne, da han sendte dem tilbage. Om nu ogsaa det overvejende Flertal af disse henføres til den af Prof. Raåtimeyer fra den neolithiske Stenalders Pælebygninger i Schweizersøerne skildrede Canis familiaris palustris eller til Underracer af denne, saa anses dog enkelte, til hvilke vi forresten have flere tilsvarende Stykker i Samlingen, at være af en ånden, noget afvigende og snarest til et sent Tidsrum af neolithisk Stenalder hørende Form. Saafremt dette Syn påa Hundelevningerne, som antydede disse snarest som for- skellige Racer, vilde bekræfte sig, kunde der heri ligge et yderligere Vidnesbyrd om, at Tamhunden allerede den- gang havde været længe i Menneskets Tjeneste og haftsBbetydnine fortdehimrmerer vend een tret ne Saameget længere maatte altsaa Dyngedannerne tænkes fjernede fra et palæolithisk Stadium i Udviklingen; thi et saadant Å «Kjøkkenmøddinger». 213 har man hidtil ikke villet indrømme Besiddelse af nogen tam Hund. I selve de talrige Køkkenmøddinger, i hvis Undersøgelse jeg personligen har taget Del, har jeg ikke bemærket nogen Knokkel, der gav mig nogen Sandsynlighed for at den kunde hidrøre fra nogen Form af Faar (Ovis), Ged (Capra) eller Hest (Eqvus); men heller ikke af Svin (Sus) har jeg hidtil sét saadanne Knokler, der med Sandsynlighed kunde henregnes til nogen anden Årt eller Form af Svineslægten, end Vildsvinet (Sus scrofa Lin.). Saavel af Vildsvinet som af de to andre større Hovdyr, der dannede Hovedgenstanden for Dyngedannernes Jagt, Kron- dyret og Raadyret (Cervus Elaphus L. og Cerv. capreolus L.), ville imidlertid de i Køkkenmøddingerne fundne Knokler og Kæber vidne om, at Individerne af disse Arter i deres fuldt udvoxne Skikkelse, og skønt de hørte til samme Alder og Køn, optræde i meget ulige Størrelse og Kraft. Gennem- gaaende ere rigtignok disse Dyngernes forhistoriske Repræsen- tanter for Arter, som endnu i vild Tilstand leve her i Landet eller i alt Fald endnu i forrige Aarhundrede levede der, større og stærkere end Nutidens i selve de Egne, i hvilke Køkkenmøddingerne nu ere beliggende: men det paafaldende er — hos disse Skovenes vilde Dyr fra et saa fjernt- liggende Tidsrum — at finde udtalt en ikke ringe Forskellighed i den individuelle Udvikling efter de Egne, hvori de levede. Saaledes f. Ex. Raadyrene og Hjortene, som de i Mængde levede i Skovene omkring Issefjordens Bugter i Nordsjælland, i Mod- sætning til dem, der fandtes i Jyllands Skove og omkring Mariagerfjorden og Randersfjorden. Dette bekræftes forøvrigt ogsaa ved Fundene af disse Dyrs Skeletter fra Moserne; thi Jyllands og Fyens frembyde os dem i langt kraftfuldere og større Individer, end Sjællands "). 1) Det samme har ogsaa været min Erfaring for Elsdyrets Vedkommende. 5 14 » 214 Japetus Steenstrup. Naar saaledes den individuelle Udvikling viser os en såa stor Forskellighed hos Dyrearter, der levede i fri og vild Til- stand i et saa fjernt liggende Tidsrum, at Naturen då maatte siges aldeles at have været overladt til sig selv, og det en Forskel, der viser sig i lige Grad upaavirket af den hos Arterne kendte Alders- og Kjønsforskel, men derimod kendelig afhængig af videre eller snevrere Egnsforhold, ståa vi her over for en Faktor, til hvilken vi i vore archæologisk - kulturhistoriske Be- tragtninger maa tage et tilbørligt Hensyn, naar vi ikke skulle vildledes. Dette har man næppe altid iagttaget, f. Ex. naar Spørgsmaalet var, hvorvidt vort Lands Befolkninger i Sten- alderen havde tamme Oxer, og altsaa en Slags eller Grad af Kvæghold, eller ikke. Derfor maa jeg sige et Par Ord særskilt om de meget faa i vore Køkkenmøddinger hidtil fundne Lev- ninger af Oxeformer (Bos Lin.) Til forskjellige Tider hår jeg nemlig i mine Meddelelser til Selskabet omtalt Oxe-Levninger, fundne i Kjøkkenmøddingerne og bærende Præg af den Behandling, som Dyngedannerne og deres Hunde i Fællesskab lode dem blive til Del. Der synes altsaa ikke ret godt at kunne være Tvivl om, åt Dyngedannerne have vidst at forskaffe sig disse Dyr og været samtidige med dem her i Landet. Den største Del af disse Knokler mente jeg man uden nogen Betænkelighed kunde henføre til den nu uddøde Kæmpe-Oxe (Bos primigentus Boj.), af hvilken vi fra vore Tørvemoser allerede have en anselig Række af mere eller mindre fuldstændige Kranier, og foruden de to i Museets store Hal opstillede næsten fuldstændige Skeletter, en ikke ringe Mængde af større Skeletpartier. Af" et andet «mere storke men fra Kæmpeoxen meget forskelligt Dyr af Oxegruppen, nemlig Pukkeloxen (Bos bison L.), have vi vel ogsaa fra - danske Tørvemoser eller disses Bækkener et Par Gange erholdt Kraniepartier, men fra Køkkenmøddingerne har man hidtil ikke erkendt nogen Levning af dette Dyr. Dermed skal det paa 6 «Kjøkkenmøddinger». 21 Gt den anden Side ikke være rent ud benægtet, at jo enkelte saa- "danne Levninger meget godt kunne have forekommet baade i dem og i vore Tørvemoser, uden at være blevne erkendte som forskellige fra tilsvarende Levninger af Bos primigenius. Det Sammenligningsmateriale, som hertil vilde være nødvendigt, mangle vi hidtil saa godt som aldeles for Bisontens Ved- kommende. Et ganske lille Mindretal af Oxe knokler fra Køkken- møddingerne har jeg i samme Meddelelser omtalt som hidrørende fra Individer af Oxeslægten, der i Størrelse stode tilbage for den, Kæmpeoxerne i Almindelighed havde, og som deri nærmede sig til vore Racer af Tamoxer. Til disse sidste har jeg dog hidtil ikke haft Grund til at henføre hine enkelte Levninger, da de ikke røbede mig noget bestemt Spor af at have tilhørt Individer, der havde været holdt temmede, og for Zoologen er der fuld Grund til, ogsaa paa Europas Kontinent, at vente Spor af de mindre Former af «Vildoxer», hvis Tilværelse man f. Ex. i England såa jevnlig ser bekræftet ved de Levninger, der ere fundne i «palæolithiske» Huler og andensteds. — Disse har man jo ikke blot i Størrelse men ogsåa i Form nærmest paralleliseret med visse Former af vort Tamkvæg, af hvilket man endogsaa sædvanligt betegner den ene Race med samme Navn, som den mindste af «Vildoxerne»: Bos brachyceros Owen eller B. longifrons Nilss. Jo mere det kommer til fast Erkendelse — og for denne har jeg i Decennier kæmpet —, at vort europæiske Tamkvæg ikke påa en ret naturlig Maade, og altsaa ikke med nogen Sikker- hed, kan udledes fra en svagere, ved Tæmningen hæmmet eller ligesom formindsket Form af vor Kæmpeoxe, desto bedre vil man indse, til hvor stor Fortræd det har været for vor viden- skabelige Redegørelse for Kulturen i forhistoriske Tider, at man har været saa tilbøjelig til uden videre at antage alle saadanne Oxelevninger, der røbede ringere Størrelse end den store Vildoxes eller Kæmpe- 7 216 Japetus Steenstrup. oxens, eller kun havde sen Størrelse som vort Tamkvægs, for at. have tilhørt tæmmede; Oxe- former, o'g.at lade denne blotte ÅAntagelse gælde som godt Vidnesbyrd om vedkommende Tids Husdyrhold. De mindre Oxer, hvorfra såadanne Levninger stamme, kunne have været meget andet end Tamkvæg. De kunne have været mindre Vildoxeformer, helt forskellige fra og uden al Sammenhæng med vore tæmmede Oxer, dem vi her ville betegne alle tilsammen med Fællesnavnet Bos taurus Lin. Men de kunne ogsåa have været den vilde Stamform for disse eller for enkelte Racer af dem. De kunne endelig ogsaa have været saadanne påa visse Steder eller til visse Tider op- trædende mindre Former eller Individer af Kæmpe- oxen som dem, vi ovenfor omtalte af andre vilde Dyr. Og med Hensyn netop til denne sidste Mulighed er det godt at blive erindret om, at Individerne af Kæmpeoxen — Bos primigentus Boj. — i den ansélige Størrelse, hvori de optræde her i Landet og i Sverrig, ere næsten halve Dværge ligeoverfor dem, der ere fremdragne af Jordlagene i visse andre Egne, f. Ex. i England, og hvoraf der i British Museum ses mægtige Kranier. De Gradationer i Individernes Udvikling i Kraft og Størrelse, der have deres Grund i de indenfor visse Egne eller indenfor visse Tidsrum stedfindende Betingelser for en Arts Ernæring eller Trivsel i det hele, kunne vise sig langt større end de ovenfor antydede. De ere ikke alene iagttagne hos plante- ædende Dyre-Arter, men ogsaa hos saadanne, der leve af dyrisk Føde. Som Exempler, der ikke ere uden en vis Betydning med Hensyn til den Fauna, for hvilken netop Undersøgelserne af vore Køkkenmøddinger skulle gøre Rede, skal jeg for de førstes Vedkommende blot nævne Krondyrets statelige og stærke Former, som de ligge i: Stenalderens Køkkenmøddinger 8 —l «Kjøkkenmøddinger ». 21 og i Hulerne ved Mentona, og de dværgagtige Skikkelser, der nu leve i de halvnøgne Kalkegne omkring Middelhavet; for de sidstes derimod den mærkelige Skala, som Lossen (Felis lynz Lin.) frembyder os i Skandinavien fra den store, kraftige Varglo ned til den næppe halv saa store Katlo — en Gradation, som førend dens virkelige, tildels individuelle Natur blev erkendt, jo netop fremkaldte Opstillingen af forskellige Arter. Fordi vi altsaa have Knokler eller andre Skeletdele for os af Oxer, der i Størrelse eller i den almindelige Form ikke synes OS at afvige fra Tamoxens, have vi endnu kun en Mulighed for, at de maaske have tilhørt tamt Kvæg; men Muligheden kan naturligvis, saafremt Karakterer af anden Natur forene sig med Formen og Størrelsen, nærme sig til en mere eller mindre stærk Sandsynlighed for dette Forhold, eller gaa over til at blive en ligefrem Vished derom. Saadanne Karakterer eller Mærker, der sikrere end Form og Størrelse pege hen paa en ufri og teæmmet Tilstand, ere f. Ex. den stærkere eller ringere Mangel påa fuld Uddannelse af Knoklernes Benmasse i det hele, særlig af Ledføjningernes Flader og af Musklernes Tilhæftningslinier paa Knoklerne, samt alt lignende, der maatte antyde, at vedkommende Individer ikke havde stadigen rørt sig frit og levet under de sædvanlige Be- tingelser for et vildt Dyr. I Forbindelse hermed maa omtales et andet og stærkere Udtryk for Tamdyrlivets Indflydelse paa Knoklernes Uddannelse og navnlig Kraniets. Det er den for Husdyr ejendommelige Forkortelse og Forskydelse af visse af de Knokler, der sammen- sætte Hovedet, dog især Ansigtets og Underkæbens Knokler, og som har sin Grund væsenligen deri, at i Dyrets Udviklings- periode, under unaturlige Ernæringsforhold og Mangel paa selv- stændig Erhvervelse af Føden, den for Arten naturlige Takt i disse Deles gensidige Væxt ikke har kunnet overholdes. Hovedet beholder da visse Ligheder med det yngre og uudviklede Dyrs. Mest iøjnefaldende er maaske Udtrykket i Underkæben, og da 9 218 Japetus Steenstrup. denne jo, som bekendt, af flere Grunde er den hyppigst op- bevarede Del af et Pattedyrskelets Levninger, kommer dette særegne Forhold os ofte ved Undersøgelserne særlig til gode. Jeg føler det hensigtsmæssigt her — inden jeg gaar over til andre ydre Vidnesbyrd om en Tamdyrstilstand — at dvæle et Øjeblik ved et Exempel paa de to nævnte Karakterers An- vendelse til Bedømmelse af Europas ældste kulturhistoriske Forhold. I tidligere Drøftelser af herhenhørende Spørgsmaal, f. Ex. ved den internationale archæologiske Kongres i Brussel i 1872, har jeg ikke undladt at betone et stærkt Præg af tæmmet Til- stand, jeg fandt hos de Knokler af Oxe, Ged og Faar, der ved de berømte, af Prof. E. Dupont ledede Udgravninger af Belgiens Huler vare fremkomne af selve de Lag («étages»), som indeholdt Levninger af Mammuth og dens samtidige, samt vpalæolithiske» Redskaber. Ifølge den meget om- hyggelige — nok i høj Grad regelrette og fagmæssige, men ligeoverfor de Slutninger, man deraf drog, ingenlunde Viden- skabens Fordringer tilfredsstillende — Udgravningsmaade," og egentlig kun i Kraft af de ovennævnte Genstandes Leje i samme Hule-Lag («étage») tiltraadte man almindeligvis fuldkommen den af Prof. Dupont fremsatte Anskuelse, åt de belgiske saakaldte «Mammuthjægere» ogsaa havde jaget de ovennævnte Dr ø v- tyggere som vilde Dyr. Om nu ogsaa disse Dyrs Tilnærmelse i Form og Størrelse til vore Husdyrformer næppe havde undgaaet Opmærksomheden, havde dog ingen, saåaavidt jeg véd, vovet at fremsætte den Slutning, at altsaa «Mammuthjægerne», et af Archæologernes ældste og ægteste «palæolithiske» Folk, sandsynligvis havde haft temmede Husdyr (endog af flere Arter). Heller ikke véd jeg, at man for Alvor har uddraget en saadan Slutning fra Forholdene i Englands Huler, i hvilke jo ogsaa Knokler af de mindre Oxeformer ere blevne fundne sammen med palæolithiske Redskaber og med Mammuth- og RØRhinoceros- 10 «Kjøkkenmøddinger”». 219 Knokler. Der, som hist, har man, indtil Vidnesbyrd i andre Retninger forelaa, ladet sig nøje med den rigtigere. og under alle de mislige Forhold, Hulerne frembyde, meget forsigtigere Anskuelse, at Levningerne hidrørte fra mindre Former af Vild- oxer, enten saa disse kunne kædes sammen med de senere Tamoxer, som Stamfædre for dem, eller ikke. Men anderledes stiller selvfølgelig dette Spørgsmaal sig, saasnart man ved paa- viselige Mærker søger at hævde — og dette tillod jeg mig i Mødet — at Knoklerne af disse mindre Drøvtyggere utvivlsomt hidrøre fra ikke-vilde, ja tildels endog stærkt tæm- mede Dyr, thi da bliver Slutningen nødvendigvis en hel ånden, og tillige et Enten — Eller. Skal Forekomsten i samme Lag eller «Etage» af Hulefyldet være et uomtvisteligt Bevis for Samtidighed imellem de Menne- sker, hvis Redskaber, og de Pattedyr, hvis Knokler ere lejrede sammen — for mig er der heri, hvis ikke andre og sikrere Kriterier træde til, aldeles ikke noget Bevis, ja ikke engang nogen Sandsynligheds-Grund derfor — da maa Belgiens troglodytiske Mammuthjægere ved Siden af det særdeles råa Jægerliv, man har tillagt dette Folk, enten selv have haft et ikke ringe Hus- dyrhold af stort Kvæg og smaat Kvæg, eller de maa have boet i Nærheden af Stammer, der havde begge Dele, og fra hvem de have kunnet røve dem. Saaledes er jo Forholdet f. Ex. flere Steder i Afrika, hvor Stammer af Buskmænd omgive Kafferstammer, eller lignende, og derfor finder man paa Buskmændenes Lejr- pladse næsten stedse Rester' af Tam-Oxer, skønt de ikke selv holde saadanne"). For de Tilhængere af den Dupont'ske Mammuthjæger- Hypothese, hos hvem dette første Alternativum — at der nemlig ]) En slaaende Parallel hertil har Carl Lumholtz lært os at kende fra de sorte Australnegere i Nyholland. Se: «Blandt Menneskeædere» S. 106, 110—11. 1888. 11 220 Japetus Steenstrup. samtidigen med hans Øhinoceros- og Mammuth-Jægere vare tæmmede Former af disse Drøvtyggere — i ingen af dets nævnte to Skikkelser maatte finde fuld Tilslutning, er der unæg- teligen et andet Alternativum tilbage. Hos de Drøvtyggere, der her betragtes som vilde Dyr og paa hvilke dette Jæger- folk menes at have drevet samme Jagt, som påa Mammutherne, var maaske allerede dengang Knoklernes Bygning og Udvikling stemplet med et vist Afmagts- og Tamdyrspræg, som en forud- gaaende Antydning af den Tilstand, de" ufravigelig skulde gaa imøde (den «Maupied»'ske Opfattelse af Husdyrenes Op- rindelse). Som ædruelig, biologisk Naturforsker, der skatter højligen baade rene Kendsgerninger og Anvendelsen af sund Sans ved de deraf dragne Slutninger, har jeg bestemt nægtet at kunne gaa ind paa det første Alternativum i nogen af dets to For- mer, men dog endnu mindre paa det sidste, skønt det ved Kongresmødernes Slutning blev mig meddelt, at min Kollega, Professor Dupont, følte sig i Grunden tiltalt af dette Alternativ, fordi det ligesom aåabnede en ret antagelig Udvej af det efter min og enkelte andres Mening meget store Uføre, hvori den påa unøjagtige og utilstrækkelige geologiske Undersøgelser grundede Samtidighed imellem Mammuthjægerne og de tamme Dyr havde bragt Prof. Dupont og Tilhængere. Her er det ikke Stedet at gaa ind paa de nødvendige Be- rigtigelser af de hos Dupont fremstillede geologiske Forhold mellem Aflejringerne påa Dalførenes Bund og Sider og dem, der i mange Huler findes i Hulemundingerne eller inde i Hule- fyldet, og som i mange Tilfælde kun skyldes Lufttrækket i selve Hulerne eller den ejendommelige Maade, hvorpaa disse ligesom trække Vejret; ej heller paa de Beregninger af Samtidighed, større Ælde eller ringere Alder o.s.v., som støttedes påa hine Aflejringer; jeg maa her indskrænke mig til en kort personlig Udtalelse. 12 «Kjøkkenmøddinger». VÆRN | I et langt Liv har jeg saa meget været optaget af Studier i Naturen over de yngste eller nyeste Jorddannelser, og har af Selvsyn faaet saa meget Kendskab til Hulernes Bygning i Mellem- og Syd-Europa og til deres forskellige Indhold, dettes Indbringelse ad højst ulige Veje og til højst ulige Tider samt dets gentagne Omlejring påa meget overraskende Maader, at jeg fuldt ud erkendte, at hvad jeg deraf saa Prøver paa i Belgien, tildels under Prof. Duponts Ledelse, i alt væsentligt stemmede med, hvad jeg tidligere om disse Punkter havde er- faret ved andre Egnes Huler. For mig kunde der derfor ikke være Tvivl om, at den blotte Sammenlejring af Knokler og Redskaber i een og samme Etage af Hulerne, var uden nogen som helst afgørende Be- tydning for Spørgsmaalet om Samtidigheden imellem Mennesket og de Dyr, fra hvilke Knoklerne hidrørte. Efter ovenstaaende ikke blot historiske, men, som jeg haaber, ogsaa objektivt » oplysende Exempel påa Anvendelsen af det særegne Udseende, som i det mindste en stærkere Grad af Tæmningen paatrykker Husdyrenes Knokler, hvåd deres Form- og Overflade-Forhold angaar, vender jeg mig, som jeg ovenfor S. 218 antydede, til andre ydre Mærker, hvilke jordfundne Knokler kunne byde os som Vidnesbyrd om, åt de hidrøre enten fra tæmmede Individer eller fra Dyr, der havde levet, om de end havde ført et temmelig frit Liv, under et vist Ty- ranni fra Menneskets Side. Her er det fornemlig en egen Art af Lemlæstelse, der sær- lig kræver vor Opmærksomhed, da den udøves imod de fleste, ja næsten imod alle Arter Husdyr og påa forskellig Maade ændrer deres Udseende og Bygning. Jeg mener selvfølgelig den unaturlige og grove Forstyrrelse, som Mennesket med vilkaarlig Indgriben fremkalder i den normale Optræden af de to Køns- 13 2922 Japetus Steenstrup. former hos hans Hus- eller Tamdyr. Ved Gildning eller Kastration af det mandlige Dyr fremtvinger han ligesom tre Former i Stedet for de oprindelige to indenfor Arten, og det maa ikke overses, at netop den tilkomne tredje Form (Studen, Beden, Galten o.s.v.) oftest i Kraniebygningens Forhold staar længere fra den mandlige end fra den kvinde- lige og giver Anledning til Miskendelse af Arten. Men, selv om denne tredje Form fuldt erkendes, bliver den påa den anden Side et brugbart Vidnesbyrd om, at man ikke har med vilde Dyr, men med mere eller mindre tæmmede, at gøre. — Denne Menneskets egennyttige Mishandling af de mandlige In- divider af en Dyre-Årt, som det mere eller mindre har for- staaet at underkaste sig, gaar i sin første Oprindelse meget langt tilbage i Tiden og synes næsten at have taget sin Be- gyndelse, såa snart som Mennesket i det hele tog et Dyr i sm Tjeneste. Øjemedet dermed har vistnok været meget forskelligt, idet man snart kun har tilsigtet at gøre det vilde Dyr mere regerligt f. Ex. som Trækdyr eller Lastdyr o.1., snårt derimod at gøre et bedre Kød- og Næringsdyr af det ell. I. Her i Norden har Kastration fundet Sted under højst ulige Kulturer, og til Forstaaelse af de os nu foreliggende Kulturspørgsmaal bør jeg ikke undlade at berøre i det mindste to særlige Forhold. For vor Opfattelse af det Kulturstandpunkt, hvorpaa de os bekendte allerældste Befolkninger i Europa egenlig have staaet, er det et særdeles vigtigt Spørgsmaal at faa besvaret — hvis det i det hele er muligt — hvorvidt Rensdyrperiodens Folkefærd, i Sydfrankrig f. Ex., have besiddet Renhjorde, som Lapper eller Tunguser nu, eller kun ved Jagt have skaffet sig de Tusinder af Rener, hvis Knokler endnu ligge som Køk- kenmødding paa Gulvet af de Huler, der vare deres midlertidige eller faste Bopæl. Prof. Paul Gervais, den ansete franske Zoolog og Pa- læontolog, og andre have stærkt udtalt sig for den første An- skuelse. Selv har jeg i dette Selskabs Oversigt for 1866 ikke 14 «Kjøkkenmøddinger». 223 55 turdet benægte det ret naturlige i denne Opfattelse, men dog gjort opmærksom påa, at et Bevis for dens Rigtighed kunne vi her næppe vente uden af Kastrationsforholdet. I det frie og naturlige Liv, som selv den saakaldte Tamren fører i Lappernes eller Tungusernes Renhjorde, er det ikke at vente, at enkelte Knokler eller Bensystemet i det hele skulde påa en ret tydelig Maade frembyde noget af de Kendemærker påa Tæmningen, som ovenfor omtaltes. Derimod er det nok overalt Tilfældet, at Tamrenen i en Egn aldrig nåar samme Størrelse og Styrke som samme Egns Vildren, men selv om denne vide vi netop, at Individerne i de nævnte Henseender ofte kunne vise en meget ulige Udvikling i temmelig nærliggende Egne. Indenfor de «tamme» Renhjorder findes imidlertid et ikke ringe Antal af gildede Rentyre, og da disse Gild-Rener enten slet ikke aarligen afkaste deres Takker, som de vilde Handyr, eller i alt Fald kun uregelmæssigen gøre dette, vil altsaa Udviklingen af Taåkkerne og deres Rosenstokke ikke hos dem findes at staa i det normale Forhold til Dyrets Størrelse og Alder eller til Tandslidet, og følgelig derved — saafremt da et rigeligere Undersøgelsesmateriale foreligger — utvivlsomt røbe den sande Sammenhæng. Idet jeg henviser til den nævnte Afhandling i Oversigterne fra 1866 og navnlig til de om Renlevningerne i Bruniquel-Hulen (S. 31—32) gjorte Bemærkninger, skal jeg med Hensyn til andre ydre Forhold, der kunne antyde Rensdyrets Stilling til et Urfolk, for Fuldstændigheds Skyld her berøre, at Mangelen af en Tam- hund i den sydeuropæiske «palæolithiske» Rensdyrsperiode ikke i og for sig behøver, som nogle bestemt have ment, at tages som et afgørende Vidnesbyrd imod, at Datidens Rener i Sydfrankrig håve været tæmmede eller halvtæmmede, lige- som Lappernes. Under særegne Naturforhold, f. Ex. i Enare- Lapmarkens Skove, vandre saaledes Lapperne ikke med deres Rener, og de holde derfor heller ikke nogen Tamhund. Om end en bestemt Erkendelse af en fjern Fortids Gild- 15 224 Japetus Steenstrup. rener nok kan blive af Betydning for den rette Opfattelse af ældre Kulturtilstande i det egentlige Skandinavien, vil den dog ikke kunne blive det for Danmarks Vedkommende, for saa vidt der ikke her kan blive Tale om nogen Samtidighed imellem Landets ældste Beboere og dets Rensdyrstid. Denne maa, efter alt, hvad vi hidtil vide, ligge langt forud for Landets Beboelse af Mennesker. Det er kun ved beklagelige Misforstaaelser, at der hos Quatrefages (i flere af hans Skrifter) og hos enkelte andre Forfattere har kunnet indliste sig saadanne Urigtigheder om det faktiske, som den angivne Samtidighed af Dyngedannerne med Landets arktiske Flora og sammes Rensdyr. Omvendt synes mig Kastrations-Forholdet at blive af stor Betydning for Opfattelsen af Metalaldernes Kultur - Standpunkt hos os. Efter min Overbevisning har en ikke ringe Del af det Chaos, hvori vore Kundskaber om de forskel- lige Oxeformers indbyrdes Sammenhørighed eller deres mulige Sammenhæng med forudgaaende ældre eller vilde Former længe have befundet sig, just sin Rod i den Omstændighed, at man har forsømt at klare tilstrækkeligen ud fra hinanden de for- skellige Udseender, som de tre Lemmer af samme engere Familiebegreb: Tyren, Koen og Oxen (Stu- den) frembyde, og af hvilke hver for sig, vistnok i mere end ét Tilfælde, synes at være tagen som egen Form eller Race. Men baade for Oxens og for Svinets Vedkommende vil Paa- visningen af en hyppigere Optræden af den tredje (den gildede) Form være et meget godt Mærke paa, at vi have med et Tamdyr eller Husdyr at gøre!). Det foranstaaende vil tilstrækkeligen overtyde den forstandige Læser — han være nu Oldforsker eller ikke — om, at Spørgs- 1) At der, som enkelte Undtagelser i Naturen, forekommer Gild-Hanner, der ere bragte i den abnorme Tilstand ved Kampe med Rivaler og Fjender, undertiden ved Sygdomme, er jo bekendt allerede fra Oldtiden. 16 «Kjøkkenmøddinger». (89) (493) [ed y g maalet, hvorvidt forefundne Knokler og oven i Købet ikkun i enkelte Tilfælde hele Knokler, men i de allerfleste Tilfælde blot Brudstykker og Brokker af dem eller ogsaa ved Omdannelse til Redskaber meget ukendelige Dele af dem, kunne sikkert siges at hidrøre fra vilde Dyr, eller tæmmede og halv- tæmmede, til enhver Tid ikke hører til de lette. Til dets nogenlunde tilfredsstillende Besvarelse måa der baade fordres betydelige Forstudier og et eget Sammenligningsmateriale af særlig til dette Øjemed præparerede Knokler af vilde og tæm- mede Dyr. At jeg i min ovenfor givne Fremstilling af Forholdene, saaledes som jeg hidtil har ment at se dem i vore Stenalder- Køkkenmøddinger, baade har maattet være afhængig af de nævnte Forstudiers Udstrækning og af Sammenlignings-Materialets endnu i flere Retninger følelige Ufuldstændighed og Ufuldkommenhed, er en Selvfølge. Men ét ønsker jeg dog nok i disse Hen- seender at gøre gældende m. H. t. dette Materiale i vort Universitets Zoologiske Museum. Uagtet alle dets Mangler vil det vistnok røbe, at man næppe noget andet Sted har vist mere alvorlige og igennem Decennier fortsatte Bestræbelser for at bane Vejen til en videnskabelig Erkendelse af Fortidens Natur- og Kulturforhold og lede Drøftelserne af disse Forhold ind i en noget bestemtere Form end den mere uklare, der hidtil ofte har lammet Forhandlingerne om slige archæologiske Emner. ST re BUEN SE TENEY TE SAL SD SE EG Ea, METTE FSA ak SA RTE Barra KS Sae av hs added tj 5 TUREN YET TY TE TFTTEAT SE HEST YTET TES RE KS TOBNE SS 87775 Vue kn gg "WARD tår Se: Ala me ren i; SAR Bo! me Messi pre i: SEN ren BE jayt Nørd hine sv ES Vyads BNG (FE FEE ET HAT BR tradlos BK sådy gier sine hedde 7 All mundtlige an. 773 e REN SAT EL SETT ETS LET ELLE E Adapt gt SAR ETERN" SA FALSE ET UETEESEETETE SEGS KURS HM fr? mn ' k sk EAU NI j ki Mas j i RULES RTE STE KENT FLAT ET ATT KEN STE TET orne vdo MM USC SC ORAER ME 150) HAR SER "IEC ENTEE re Lu Stk SA tg US Aar ER FAT rad Alina ve itideR fre REE TESTE TED LEE TET TILSAT HUD Ha FA SNOET Ea Mn ADR DÆN FETRNEV SON ti | ti Aa fly' YE N N UY fdd 1% La, ARE: SAV TÆT Mer NEN REN gangs Hay TER TØSER ÆDE LLE NT GEN EST AN SST ETT rå BR NAV TRE EN SST se VOTE ET VETTS EST RY BEES TES ORE FRE ES Ånd i BE SNE SE ie SE SES ASER RANE LES Be ENS RED GERE KLA BIS SAD ESR asdndear EAR iæj Å É, g == . $ SN ENE 7 i i by ; i f i ta MER LEE Ve MON Fart EG HLA DI: el å 7 LAS TØRST MEN HET ETS 0] y å + ANS NEDE AAEN SIE SN 44) Kr BISAT Baton en ] Aa AR" PN å u i CAS4 GE SSI EET Se HE TOSLEANN WES: 00 i i 1 Al i W Hey = i Ey ( . j i HAN ) y $ SX ål (i ad Ni FR Ar sei a k y ne É É É mæ ig ele så i y a f å sr lg s73 PN 0 GM å "ARN Fan uke KI, NON 9 karl " APET == i 4 sk, TAB RER LL 57] OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 4. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition ved Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. V. Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser,. ") Hertil Tavle III og 1V. (Meddelt i Mødet den 15de April 1898.) [LE og Vaillard meddele i deres «Contribution å Vétude du tétanos» (Ann. de V'Inst. Pasteur 1893. S. 82), at de hos Kaniner, som vare aktivt immuniserede mod Tetanus, i Løbet af nogle Dage ved gentagne ÅAareladninger kunde fjerne en Mængde Blod, der var lig hele Dyrets Blodmasse, uden at Blodserums antitoxiske Styrke derved kendelig nedsattes. De føje hertil følgende Bemærkning: «Nous ne retiendrons, pour le moment, de cette expérience que sa signification pratique. Chez un animal fournisseur de sérum, les saignées peuvent étre fréquentes et copieuses sans que de ce fait le pouvoir - antitoxique soit notablement diminué». Paa dette Punkt have de to udmærkede Forskere utvivlsomt set fejl; «for Praxis» har ]) Sml, IV: Om nogle Giftes Indvirkning paa Blodets antitoxiske Styrke, i Overs. over D. K.D. Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1898. S. 159. D. K,. D. Vid. Selsk, Overs. 1898. 1 15 998 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. deres lagttagelse ikke faaet den Betydning, som de haabede: Erfaringen har lært, at det f. Ex. er ganske nødvendigt stadigt at tilføre de Heste, der anvendes til Fremstilling af antidifterisk Serum, nyt Toxin, hvis man ikke vil se deres antitoxiske Styrke falde hurtigt under de gentagne Aareladninger. Paa den anden Side er Spørgsmaalet om, hvorvidt en Gendannelse af antitoxisk Substans kan finde Sted uden ny Toxintilførsel, af saa vidt- rækkende Betydning for vor Opfattelse af den antitoxiske Funk- tions Tilblivelsesmaade, at Roux og Vaillards Meddelelse fortjener at underkastes en fornyet experimentel Prøvelse under andre Forsøgsbetingelser. Vi have i et Par af vore tidligere Arbejder berørt dette Spørgsmaal: For det første iagttoge vi hos en af vore Serum- heste i de nærmeste Dage efter en Aareladning en Synken af Blodets antitoxiske Styrke, der var langt stærkere, end den maatte antages at være efter Blodtabets Størrelse og den heraf følgende kompensatoriske Fortynding af Blodet; derefter steg atter den antitoxiske Styrke, indtil den naaede en Højde, som svarede til den efter Aareladningens Størrelse beregnede (se Overs. over D.K.D. Vid. Selskabs Forhandlinger 1896). I dette Tilfælde havde man Valget mellem at antage en spontan Gen- dannelse af Antitoxin eller en kompensatorisk Overfortynding af Blodet; en saadan lod sig ikke med Sikkerhed udelukke, da der ikke var foretaget Tælling af Blodlegemerne. Senere havde vi derfor vor Opmærksomhed henvendt påa Spørgsmaalet om, hvorvidt de store Blodudtømmelser efter- fulgtes. af en Overfortynding af Blodet; det lykkedes imidlertid aldrig ved Blodlegemtælling at eftervise en saadan. Paa den anden Side have vi efter en større Aareladning hos en Hest en enkelt Gang set Blodets antitoxiske Styrke vende tilbage til samme Højde som før Blodtabet (Nord. Med. Arkiv. Festband 1897, Nr.9). En saadan Regeneration have vi imidlertid kun iagttaget i ovennævnte Tilfælde. Hyppigst have vi set, at det bratte Antitoxinfald umiddelbart efter en Aareladning følges af (5) 4 Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser. 299 en jævn Dalen af Blodets antitoxiske Styrke. Dette have vi opfattet som et Udslag af den akute Anæmis skadelige Ind- virkning påa Organismens antitoxindannende Evne. Medens disse vore tidligere Iagttagelser vare gjorte under Forløbet af Arbejder, der tildels foretoges med andre Formaal for Øje og under mindre gunstige Forsøgsbetingelser, have vi senere anstillet nogle Undersøgelser med særligt Henblik paa Spørgsmaalet om Antitoxinets spontane Regeneration og raåade nu over to herhen hørende Forsøg. I disse have vi søgt at undgaa eller formindske den akute Anæmis skadelige Indvirkning ved Transfusion — i Forsøg Nr. i af fysiologisk Chlornatrium- opløsning, i Forsøg Nr. 2 af defibrineret Gedeblod. 1. Ved det ene Forsøg anvendtes Saltvandsinfusion efter Aareladningen. Det foretoges paa en Ged af c. 41,000 Grams Vægt, der fra 29. Jan. til 16. April — altsaa i Løbet af 78 Dage — fik i alt 189 Cc. Toxin; af disse 189 Cc. bleve de 100 indsprøjtede i Doser å 50 Cc. paa to paa hinanden følgende Dage (lå. og 16. April). Dyret var herefter meget medtaget — saa medtaget, at vi foretrak at skride til Forsøgets Udførelse allerede femte Dag, efter at sidste Toxinindsprøjt- ning var foretagen, fremfor at udsætte det, indtil antitoxisk Ligevægt var opnaaet. Dyrets Blodmængde maatte antages at være c. 3100 Cc. Ved Aareladning fra .Vena jugularis toges først 1000 Cc. Blod af Dyret, og umiddelbart derefter injiceredes samme Mængde 0,7"/0 Kogsaltopløsning; 24 Timer senere fore- toges en ny Åareladning, denne Gang dog kun paa 800 Cc., da Dyret gjorde Indtryk af ikke at kunne taale et større Blodtab; efter at der derpaa var indsprøjtet 800 Cc. Chlornatriumopløs- ning, rettede Dyret sig snart, og en Uge efter Aareladningen var det tiltaget lidt i Vægt. Resultatet af Styrkemaalingerne findes opført påa Tabel I, der tillige giver Oplysning om de røde Blodlegemers Regeneration efter Aareladningen. 230 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. Tabel I. Cc. Blod fjærnet, boy Eee se ne] 5 Mee Antal af røde Dato. 0,7 9/0 Nacl.- | i i da SNS v Blodlegemer, ". (UC. | etTe opløsning | ; | Millioner. indsprøjtet. Il, 1,0 (O 118 ke 0,6 " 19|, | 1,0 " Få fora VS NeS PERON] 9,6 21/4 1000 i TVSN i He É i f| 15 Min. efter VS. | 1,6 6,8 | før VS. | 1,6 5,7 22/4 800 ! ; : i $ f|15 Min. efter VS. 1,0 3,2 2314 1,6 3,2 ål 1,4 3,2 2D 4 1,2 3,25 26/4 | " 3,25 27l4 | | 152 3,32 29/4 | "” | 3,7 2|, | ked 3,9 5/5 0,8 6,4 11/5 | Ud 11 20/5 | " 9,8 (| Den hosføjede grafiske Fremstilling (Tavle II) giver et let Overblik over Svingningerne i Blodets Antitoxinholdighed under Forsøgets Forløb. Det ses, at efter første Aareladning faldt Blodets antitoxiske Styrke fra 2,2 til 1,6. Dette Fald svarer nøje til den Fortynding af Blodet, som fremkom ved, at 1000 Cc. heraf erstattedes af 1000 Cc. fysiologisk Chlornatriumopløsning. Sam- tidig iagttoges en overensstemmende Forringelse af de røde Blodlegemers Antal. Blodets Styrke holdt sig nu uforandret i de næste 24 Timer og bragtes da ned til 1 IE pr. Cc. ved Fjærnelsen af 800 Cc. 1 det paafølgende Døgn hævede Blo- dets antitoxiske Styrke sig i kendelig Grad (til 1,6) Å Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser. 923 / uden ny Toxintilførsel. Denne Stigning varede kun et Døgn og afløstes i de følgende Dage af en langsom Dalen ; men endnu efter 4 Dages Forløb var den antitoxiske Styrke dog ikke naaet ned til det lave Punkt, påa hvilket den befandt sig efter Zden Aareladning. En ny Maaling, som foretoges 8 Dage senere, viste en fortsat Formindskelse af Blodets Anti- toxinholdighed. Man ser, at Regenerationen af de røde Blodlegemer ikke påa noget Punkt fulgtes med Forandringerne i Serumstyrken. Ved de hvide Blodlegemers Forhold fandtes intet abnormt. At den i Dagene efter Zden Aareladning iagttagne Stigen af den antitoxiske Styrke skyldes en Nydannelse af anti- toxisk Stof, lader sig næppe bestride. Hvad der maaske kunde gøres gældende derimod, er dette, at Aareladningen fore- toges forholdsvis kort Tid — fem Dage — efter at der var til- ført Dyret meget store Mængder Toxin. Det var jo utvivlsomt disse, der fremkaldte den rapide Stigning af den antitoxiske Styrke, som endnu var i Gang, da den afbrødes af den første Blodudtømmelse. Man tør da ikke helt udelukke den Mulig- hed, at Stigningen efter Zden Aareladning kun er en umiddelbar Fortsættelse af denne hurtige Styrkeforøgelse og aldeles ikke havde fundet Sted, hvis Aareladningerne vare foretagne paa et Tidspunkt, da Dyret var i antitoxisk Ligevægt. Dog er dette næppe sandsynligt; i det mindste have vi aldrig ved vore Under- søgelser over Antitoxinkurvens Forløb hos Heste set en saa rapid Styrkestigning fortsætte sig gennem såa mange Dage, som her er Tåle om; der er tværtimod snarere Grund til at antage, at det sekundære Antitoxinfald vilde være indtraadt paa dette Tidspunkt. Under alle Omstændigheder er vort andet Forsøg ganske utvetydigt: 2. Det foretoges paa en Ged!), der i Løbet af Maaneder ]) Vi havde planlagt en Forsøgsrække påa 4 Geder, som det var vor Hen- sigt at behandle paa en noget forskellig Maade, naar de vare blevne 5 9232 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. havde faaet ialt 380 Cc. Difteritoxin i Doser stigende fra 0,2 til 200 Gc. Fjorten Dage efter den sidste Toxinindsprøjtning havde dens Serum naaet en antidifterisk Styrke af då. I de følgende 2 Maaneder foretoges nu gentagne Gange Prøve- aareladning og Maaling af den antidifteriske Styrke, der efter- haanden faldt til lidt over 1 IE pr. Cc. Da den 14 Dage igennem ved 3 paa hinanden følgende Maalinger holdt sig ufor- andret paa samme Punkt, fastsattes Forsøgsdagen; det viste sig imidlertid, at den antitoxiske Ligevægt atter var bleven brudt, thi umiddelbart før første Aareladning var Styrken faldet til 0,8. At Aareladningerne foretoges i en Periode, da den antitoxiske Styrke var i Nedgang, gør imidlertid kun den senere iagttagne Stigning endnu mere talende. Forsøget udførtes saaledes, at Halvdelen af den beregnede Blodmængde (1250 Cc.) fjærnedes ved Aareladning, hvorefter der strax foretoges en Transfusion af samme Kvantum defibri- neret til 37? opvarmet Blod af en frisk Ged. Denne Operation gentoges 4 Timer senere samt de to følgende Dage; sidste aktivt immuniserede og komne i antitoxisk Ligevægt: De to af dem agtede vi kun at aarelade gentagne Gange saa stærkt og med saa korte Mellemrum, som Omstændighederne tillod; paa de to andre var det Hensigten at foretage Aareladning med umiddelbart paa- følgende Transfusion af normalt defibrineret Gedeblod. Denne sidste Fremgangsmaade havde den store Fordel, at den mulig- gjorde meget større og hurtigere paa hinanden følgende Blodudtømmel- ser end den første. Det lykkedes os imidlertid kun at gennemføre For- søget paa ét af disse fire Dyr. Et af dem døde under Aareladningen. I Tillid til nogle Forforsøg, som vi havde anstillet paa 4 andre Geder, og som viste, at disse Dyr godt havde taalt at miste Halvdelen af deres beregnede Blodmængde, endog uden efterfølgende Transfusion, forsøgte vi at tage 1800 Cc. (9: Halvdelen) Blod af en gennem flere Maaneder immuniseret Ged, som vejede 47 Kilo; men inden vi vare naaede saa vidt, døde den af akut Anæmi. — To af de tilbageblevne tre Geder gik trods al Forsigtighed til Grunde under Immuniseringen: Det anvendte Toxins Styrke var en saadan, at det i en Dosis af 0,1 Cc. dræbte et 500 Grams Marsvin i Løbet af 48 Timer. Vi begyndte med Indsprøjtning af 0,1 Cc. og steg i Løbet af henholdsvis 5 og 8 Maaneder til 100 Cc. pro dosi, men begge Dyr ere døde under tiltagende Appetitløshed, Afmagring og Svækkelse af difterisk Toxinkakexi. 6 Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser. 933 Gang turde vi dog kun tage 800 Cc. Blod fra Geden, som saa- ledes 50 Timer, efterat Forsøget var begyndt, kun havde en Tolvtedel af sit oprindelige Blod tilbage. — Dyret taalte Indgrebene godt. Gennem en Række Forsøg havde vi i Forvejen overbevist os om, at der hos ingen af de fire friske Geder, hvis Blod be- nyttedes til de fire Transfusioner, fandtes efterviselig antidifterisk Evne. Forsøget havde følgende Udfald: Tabel Il. r Cc. Blod | fjærnet, i Dato. defibrineret | Immuniserings-Enhed Gedeblod pr. Cc. Blod. indsprøjtet | Bå 42,00 SR |, 125 ABp 1,25 0 dg 57 25116 1250 Lige før 1.Aareladn. — 0,80 g | 1250 FT LSE TEDE KE SALLED FAE SE 2819 1250 FØREREN SSR | 02: 27/19 800 SUN AES DS | nl S her efterå, — — | 0,13 2819 ig 29/39 | | 0,38 ENES | 0,33 AKEDE| | 0,33 1 | ba En grafisk Fremstilling af Forsøgsresultatet findes paa hos- føjede Tavle IV, hvor den sorte Linie angiver Blodets antitoxiske Styrke, den røde Mængden af Forsøgsdyrets oprindelige Blod. Ordinaternes Tal angive Immuniseringsenheden pr. Cc. Blod (sorte Tal) og Mængden af Dyrets oprindelige Blodmasse (røde Tal); Abscisserne Forsøgsdagene. 7 234 Carl Jul. Salomonsen og Thorvald Madsen. Som man ser, indtraadte der efter de to første Aarelad- ninger et Antitoxinfald, der stod i ligefrem Proportion til det lidte Blodtab; derimod var Forholdet et helt andet efter 3die og åde Aareladning. Medens man skulde have ventet, at Blodets antitoxiske Evne efter 3die ÅAÅareladning — som efter de to fore- gaaende — vilde falde til omtrent det halve, viste den sig 24 Timer efter at have holdt sig uforandret. Dette er i Virkelig- heden ensbetydende med, at en kraftig Stigning har fundet Sted. Derefter foretoges fjerde og sidste Aareladning og Trans- fusion. En Blodprøve, taget umiddelbart efter disse Opera- tioners Fuldendelse, altsaa paa et Tidspunkt, da Dyret kun havde "/12 af sit oprindelige Blod tilbage, viste en stærk Ned- gang af Blodets Antitoxinindhold; derefter indtraadte der i Løbet af de to følgende Dage en kendelig Stigen af den anti- toxiske Styrke; denne holdt sig nu i 3 Dage uforandret, hvorpaa den atter tiltog noget. Paa dette Punkt var der en iøjnefaldende Forskel paa For- løbet af de to Forsøg, idet der jo hos den første Ged ind- traadte et brat og langvarigt Antitoxinfald efter den kortvarige Regenerationsperiode. Hvoraf denne Forskellighed var betinget, er det umuligt med Bestemthed at sige; muligvis skyldes det den Omstændighed, at vi i vort sidste Forsøg havde at gøre med en Ged, som, da de første Blodudtømmelser foretoges, var i bedste Velgaaende, ikke frembød stærke antitoxiske Styrke- svingninger og strax fik det tabte Blod erstattet ved defibrineret Blod fra andre Geder. Det første Forsøg blev derimod anstillet paa et Dyr, som vår stærkt akut difteriforgiftet, viste en for- holdsvis rapid Stigning af den antitoxiske Styrke og kun fik Kogsaltopløsning injiceret. — Paa den anden Side findes der saa betydelige individuelle Forskelligheder mellem de enkelte Forsøgsdyrs Reaktionsmaade (smilgn. Overs. over D. K. D. Vid. Selskabs Forhandl. 1898, S. 151), at man maaske alene heri vil kunne finde ÅAarsagen til Kurvernes højst forskellige Form. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Antitoxinets Regeneration 8 Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser. 935 lader vort andet Forsøg ingen Tvivl tilbage. Da. det var to Maaneder siden, at der sidste Gang indsprøjtedes Toxin paa Dyret, og da Blodets antidifteriske Styrke i den Tid havde været i stadig Synken, kan den efter fjerde Aareladning indtraadte Forøgelse af den antidifteriske Styrke kun skyldes en Ny- dannelse af antitoxisk Substans. Dette er atter et Ud- tryk for, at visse af Organismens Celler under Indvirk- ning af Toxinet have erholdt en ny og blivende sekre- torisk Evne. u ”— bg ha 452 LSE SUIT SSERoRrER adel Fu ves KE SELE SD mø ST AE REALE EH SYSTE SIGNERE AN EVE TERE Er KNEE LO UNS POE. GØS SER Fa aber ed REF BESS NES RSETES DES Fa] na ur TR be FÅ TRT Tet] VE ER TDER RS SE SEN ore IT" Søg RC ES SNSTG RENE SS EET NEEDED s SE VEG EEE, SE KVD FUN SE KRAT TV at Ti PRYSPØTTV t id y any gg "Ål Er: Ov bJIL a SS. 159 7 gt J CTS Selsk. k. UZ TLS: vide KD. g s £ = 5 S S S & I ms 5 z Ej 2 1 30 28 29 27 26 Vz 24 S s Fr SAD … (47 oa HE FEE iittiitk FE Er i Er g i SEEEE i É FEE EAD ii || É i HER BE i HH DE HH | ——= RER BE É É | Hz HE | Rd = Mik s HE É | 220 ==] É : i j É DER BE R ——— Sia HH E | i | TER '| == FEE ar I | | 2 BER NI | i j =H SEE mt — mær 1, ER: HE | ESEEE SE E > nn cer i | | PER HAr ål | | Er HE i … j DE 1 HA | | | | ØR i i: : DE E HEE + SBUlI | 12 ER FRE | ; [ | 1,00 Å ER i É HEE: i ft 70 + i 0, da i 0.50 JRERBER NE= Rk ARBENEEr 0,30 fæse K.DVidensk. Selsk Oversigt 1898. s (== aen re S (> S S BE Ss 3 er 2Å ENEERER] BOM TSE j Fe TT FM BEER eg BEER HH HH Bem "ERENEEFAR TERE MES 25 26 7 Æl BB 0 ror RIE, FEE HEER 'E OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1897. Nr, 5. Formation de la noblesse daånoise. Par Kr. Erslev. (Présenté dans la séance du 19 novembre 1897.) Frtistoire de la noblesse danoise est claire et inattaquable dans ses traits principaux å partir de 'époque de Valdemar le Vic- torieux. Mais cette époque est précédée d'une genése de cette méme mnoblesse, et Von y constate beaucoup de points obscurs. Si nous voulons tåcher d'y introduire de la clarté, il faut com- mencer par rendre succinctement compte de la position du herremand (plus tard seigneur) telle que nous lå fait connaitre la loi du Jutland promulguée dans V'année ou mourut Val- demar le Victorieux. Toutefois, par maniére d'introduction, il faut accentuer qu'en Danemark, du temps des Valdemar"), VEtat et la société avaient une constitution tout autre que celle de 1'Angleterre et de ''Europe au sud du Danemark å la méme époque. La féo- dalité n'avait presque pas encore envahi la frontiére danoise: les principes féodaux se révélent alors, mais seulement par traces, dans les rapports du roi avec les évéques ou ceux de ses parents princiers å qui il avait accordé en apanage certaines J) Valdemar le Grand (1157—1182) et ses fils, Canut VI (1182—1202) et Valdemar le Victorieux (1202—1241). D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 16 9238 Kr. Erslev. provinces danoises. Le commerce qui prit un si grand essor ailleurs en Europe au temps des croisades, était encore presque nul en Danemark; les villes étaient petites et lå bourgeoisie proprement dite n'en était qu'å sa premiére phase de développe- ment. Le Danemark d'alors était un pays presque exclusive- ment agricole,- peuplé par des paysans. La plupart de ces derniers posseédaient en toute propriété la terre qu'ils cultivaient ; cet état de choses, å lui seul, avec toutes les cohséquences qui en découlent, distingue nettement le Danemark de tous les autres pays européens, ou le påysan était tombé partout sous la dépendance des grands propriétaires terriens. A la vérité, ces paysans libres ne possédaient pas beaucoup de terre; les lois nous apprennent quw'on regarde comme normal, si une métairie avait des dépendances agraires dont la valeur pourrait étre estimée å un marc d'or ou huit marcs d'argent (environ 400 francs); maåais en méme temps il fåut bien se rappeler que les prix du blé, par exemple, n'étaient que d'environ !/s de ceux d'aujourd'hui. Mais ils possédaient cette terre en toute liberté ; ils ne dépendaient d'aucun maitre si ce n'est le roi seul, et les obligations qwils avaient vis-å-vis de lui étaient trés restreintes. Leurs devoirs militaires occupaient le premier rang. Origi- nairement chaque homme libre était tenu d'aller en guerre; toutefois, du temps des Valdemar, cette obligation avait subi des modifications dont le résultat était qu'on distinguait entre la guerre défensive et la guerre offensive. Quand V'ennemi pénétrait dans le pays, chaque homme libre devait encore se préæsenter pour la défense (/andeværn); mais s'agissait-il d'une guerre d'attaque (/eding), ce devoir était limité å ceux qui pos- sédaient de la terre, el encore était-il mesuré sur T'étendue de cette propriétée. Tout le royaume était divisé en skipæn, c'est- a-dire des districts qui avaient å fournir chacun un vaisseau; ce district était présidé par un fonctionnaire populaire appelé styresmand (nautonier). Chaque vaisseau devait avoir un nombre 9 & Formation de la noblesse danoise. 239 déterminé d'hommes, dont les places dans le vaisseau étaient désignées par le mot havn (port), et organisation était alors telle qu'un påysan possédant des terres estimées å un marc dor, était tenu de fournir au port un homme tous les trois ans, ou, selon Vexpression de la loi, ce paysan devait rede tredingshavn, fournir "/s de port; les paysans moins aisés se cotisaient par six ou méme douze pour fournir un guerrier au vaisseau. En dehors de ce devoir militaire, les paysans du temps des Valdemar payaient un impåt en nature et en argent, appelé stud, nom qui ne se laisse guére traduire, outre des prestations individuelles aux travaux de fortification, etc. Toutefois ce n'étaient en aucune facon les paysans propriétaires en franc- alleu seulement, qui avaient ces devoirs: les deux prestations incombaient aussi aux paysans qui cultivaient une terre ap- partenant å d'autres, pourvu que, gråce å des priviléges spé- ciaux, leur maitre n'eut pas obtenu V'immunité. Ainsi VEtat faisait valoir ses prétentions vis-å-vis de toutes les classes du peuple, et nous voyons combien on était loin des principes féodaux. Au-dessous de cette large couche de paysans, se trouvaient les serfs, qui étaient toutefois en train de disparaitre. Au-dessus, s'élevaient le roi et ses parents princiers, le clergé et, enfin, une aristocratie séculiére dont les membres sont dé- signés comme herremænd par la loi. La signification du mot herremand est douteuse et con- testée; quoi qw'il en soit, on le concevait au XII? siécle comme Phomme du mailtre!). Le maitre, c'est le roi, le comte ou P'évéque, un de ces princes qui ont le droit d'engager des hommes. C'est å ce sien chef que 1'homme préte un serment de fidélité particulier, et il est tenu de suivre le maitre dans la guerre offensive (leding), bien armé et å ses propres frais. 1) homo dominorum, qui vulgariter dicitur herræmæn. Charte de la ville de Copenhague 1254. 3 16" 240 Kr. Erslev. Quant å V'armement, la loi exige du herremand d'avoir un équipement complet (fulde Vaaben), opposition évidente des trois armes populaires, cest-å-dire Yépée, le morion et la pique, armes que tout paysan doit avoir en guerre. Mais quelles armes le herremand a-t-il eues de plus? Sans doute on songe le plus souvent å son haubert et å son cheval; mais je nourris quelques doutes lå-dessus, puisque, å propos du nautonier (styresmand), on a arrété qu'il doit avoir «les armes d'un homme armé de toutes piéces» (fuld Mands Vaaben), aprés qwon a dit auparavant et particuliéerement comment il doit se procurer cheval et haubert par une allocation spéciale prélevée sur les påysans fournissant le port de son district (/ot du Jutland UI, 3—4). C'est surtout le cheval que je n'ose voir comme in- dispensable pour le herremand: de fait, on en cite qui n'avaient pås de chevaux!). Ainsi, ce qwon a exigé du herremand m'a pas été trop onéreux, et Von voit aussi que dans la loi on s'est figuré que des paysans dont les biens étaient méme assez minces, ont pu se charger des devoirs du herremand. On n'établit aucune limite minima pour les biens de ce dernier; on regarde évi- demment comme convenable qu'un- herremand possédåt la terre d'une pleine charrue, ce qui correspond å lTancien manse (mansus); s'il n'en avait pås autant, il pouvait combler lå lacune en prenant å cens une certaine portion de terre et jouir pour- tant des priviléges de la classe pour cet acens. La terre d'une seule charrue répond å trois marcs d'or d'aprés T'étalon d'or; c'était quelque chose comme trois métairies d'aprés les dimen- sions que celles-ci avaient ordinairement alors. Dans la liste 1) Script. rer. Danic. V, 593: homines episcopi non habentes dextrarios. Que le cheval ne fåt pas chose obligée pour le herremand, c'est ce qu'il est aussi permis peut-étre de conclure du passage de la Vie de Gunner (Script. rer. Danic. V, 579), od on loue cet évéque qui, lors- qu'on publiait le ban et qu'il devait envoyer ses hommes (pueros su0s), fournissait å chacun des armes pleines et des destriers (deæxtrarios). 4 Formation de la noblesse danoise. 941 de Falster, Tune des parties dont se compose ce qu'on appelle le Cadastre du ror Valdemar"), on donne les noms de bon nombre d'hømmes en indiquant combien ils possédent de terre; on peut sans doute y voir les herremænd de cette ile, et Von voit ici aussi combien était petit le terrain que pouvait posséder un pareil herremand. Parmi les 74 hommes dénommés en tout, il y en a plusieurs' dont les terres n'excédent pas l'étendue d'une métairie ordinaire, et environ la moitié m'atteint pas le niveau pris pour base de la propriété dans la loi du Jutland”). En tout cas, les charges qu'acceptait le herremand, étaieni compensées par les avantages que comportait la position. La loi du Jutland nomme la paie (maale) que le herremand recevait de son chef, paie dont, il est vrai, on ne faåit jamais mention dans la suite; aussi, probablement, était-ce lå d'un ordre secon- daire; c'était lå usage datant des anciens temps et en voie de s'évanouir. Par contre, ce qu'il y avait de plus important, c'étaient les amendes que le herremand levait sur ses sub- ordonnés, et surtout P'immunité dont il jouissait pour ses biens. Quant å la portée de cette derniére, la loi n'est pas tout å fait claire. Si la loi déclare qwnn paysan ayant la terre d'une pleine charrue et qui en acquiert davantage, est taillable en fait de guerre maritime pour cette terre achetée, tout en posant en contre-partie que les herremænd ont le droit d'”acheter autant de terre qu'ils peuvent, parce qu'ils satisfont & toutes les 1) Liber census Daniæ. Kong Valdemar II's Jordebog, publ. par O. Niel- sen, Copenhague 1872. Une édition antérieure se trouve dans Script. rer. Danic., tome VII. 2) Qu'on remarque aussi la peine étonnamment petite dont était passible le herremand qui, sans raison majeure et légitime, manquait å son devoir de service. En ce cas (lot du Jutland III, 7). il aurait å payer au roi le tredingshavn (tiers du port) de chaque métairie qwil a — ce qui, on le voit, était plus que devait faire chaque propriétaire foncier, seulement dans le cas od Vétendue de quelques-unes des métairies D'arrivait pas au type normal d'un marc d'or, — et ce n'est que s'il ne " voulait pas méme s'y conformer qu'il devrait étre ndebonde (paysan censitaire), cC'est-å-dire étre déchu de ses priviléges de herremand. 5 249 Kr. Erslev. exigences par leur service militaire personnel, on devrait en conclure que tout le bien de herremand a été exempt des con- tributions de guerre et des impåts. Toutefois la loi arréte dans un autre article que les campagnards (c'est-å-dire les censitaires), a qui que ce soit qu'ils appartiennent, doivent contribuer å la guerre, & moins d'étre exceptés par privilége; c'est pourquci Von aå pensé que seulement les dépendances agraires que le herremand faisait valoir personnellement ou par des régisseurs (bryder) étaient exemptes d'impåts. Il se peut que cela ait aussi formé le noyau du réglement; mais, å la véritée, on a Pimpression que la limite a été difficile å observer en pratique"); eux non plus, les temps suivants ne nous disent mot sur ce que 'immunité pour les nobles a été étendue, quoiqu'il reste constant qu'au XIVE siécle elle s'appliquait sans exception å toute lå propriété du herremand. Quoi qu'il en soit, c'est en tout cas 'immunité qui carac- térise la petite noblesse terrienne. Tant que le herremand préte personnellement son service militaire, il jouit de cette prérogative; s'il manque å son devoir, elle tombe et fait de lui un påysan censitaire. Ainsi, quel que soit le chef dont il ait choisi le service, c'est en réalité V'État qui le paie; aussi ces chefs ayant le privilége d'engager des hommes, ne sont-ils que les princes et les prélats du royaume; ils ont ce droit -pour le bien du royaume, et å proprement parler leurs hommes sont les défenseurs de la patrie, et non pas les serviteurs de tel magnat. Ce qwon vient de dire de la position du herremand du temps de Valdemar le Victorieux, ne contient rien de nouveau; seulement nous accentuons un peu plus qwon v'en a générale- ” ])) Comme on est d'accord qu'au moins la terre que le herremand faisait valoir par J'entremise de régisseurs, était exempte d'impots, on devrait penser que les seigneurs terriens d'alors auraient bientåt då imaginer d'employer exclusivement ce genre d'exploitation, si réellement on dis- tinguait entre la terre amodiée et la terre acensée. 6 KN (JU Formation de la noblesse danoise. 94: ment Vhabitude, la mince différence qui sépare le herremand du paysan, la petitesse relative des dépendances agraires qui suffisaient pour un herremand, la modération des exigences qwon lui posait. Néanmoins, ce qwon vient de dire implique déjå une date de la formation de la noblesse, si P'on confronte ceci avec ce que nous avons exposé ailleurs") sur les grandes in- novations de Vintérieur qui se produisirent en Danemark du temps des Valdemar. Le devoir d'ost du herremand se distingue de celui des paysans en ce qw'il paie toujours de sa per- sonne; on en trouve la contre-partie dans Valternance réguliére des paysans quant å la publication du ban de guerre, alter- nance telle que V'impose la loi du Jutland; mais on peut affirmer que selon toute probabilité cette alternance m'a été réalisée que dans 1I'époque antérieure des Valdemar et conjointement avec d'autres réformes du service militaire. En retour du service dost plus lourd qui incombe au herremand, ce dernier jouit de Timmunité; mais V'immunité suppose V'impåt, et en Dane- mark un impåt réel ne surgit qwavec la taxe .dite du stud et qui est un rachat de la charge qwavaient dés Vantiquité les påysans d'héberger le roi, et il faut que P'échange d'une variable prestation en nature contre une redevance annuelle fixe ait eu lieu précisément dans les derniéres années du Xlle siécle. Ainsi il y a un enchainement trés intime entre Vapparition des herremænd et les réformes en fait de guerre maritime et d'impdts; cette classe, elle aussi, doit étre une création datant de 'époque des Valdemar. Sans doute, cette maniére de voir s'écarte fortement de ce qu'on s'est figuré ordinairement; cependant ce serait bien la vraie, et Von constate aussi d'une autre maniére que la classe 1) Dans notre ouvrage récemment paru et intitulé Valdemarernes Storheds- tid, Studier og Omrids (Copenhague, Jacob Erslev Editeur). 7 Kr. Erslev. (89) es ES des herremænd constitue une nouveauté du temps de Valdemar le Victorieux. Sous son régne, cette classe comprend dans le pays tout ce qui s'éléve au-dessus des simples paysans; mais il men était pas ainsi antérieurement. Lå ou les documents historiques permettent de nous faire une impression de T'état social d'une époque plus reculée, on voit s'élever au-dessus de la grande masse des paysans, non pås une seule classe supérieure de la gent séculiére, mais deux couches dis- tinctes. Ceci s'applique déjå aux derniéres années de saint Canut, telles que les dépeint Ælnoth!), son contemporain. Pendant la révolte méme dirigée contre ce roi (1086), nous ne le voyons pas entouré d'une troupe nombreuse de herremænd étant å ses cotés contre la plébe. Au contraire! les hommes du roi sont peu nombreux; ils sont impuissants, lorsque le peuple se souléve contre le roi, et la derniére troupe qui se laisse fidéle- ment tuer auprés de lui dans l'église Saint-Alban å Odensée, ne se compose que de dix-sept hommes, comme le montre leur épitaphe méme. Par contre, les rebelles sont composés et de nobles (nobrles) et de petit peuple. — On voit plus clairement encore I'état des choses Pannée précédente. Le roi en per- sonne se trouve prés de la frontiére sud du paåays, å Hedeby (Slesvig), entouré de quelques chefs et de sa ménie; l'armée navale se trouve réunie dans le Limfiord; ce sont les paysans du ban, mais aussi leurs commandants, les nautoniers, et ce sont ces derniers qui se font avocats du désir du peuple d'avoir congé et qui finissent par faire fléchir le roi. … Ainsi, ce ne sont pas seulement les familiers (Awskarle) du roi, appelés satellites par Ælnoth, qui s'éléevent de beaucoup au-dessus du peuple; c'est encore toute une série de grands, qualifiés de principes, magnates. Et de ces deux classes, c'est évidemment la derniére qui figure comme la plus élevée: elle 7) Vita Kanuti regis: Script. rer. Danic., tome III. 8 Formation de la noblesse danoise. (40) mæ (53; ne døoit sa position éminente ni au service du roi ni å sa faveur; c'est la considération dont elle jouit au milieu du peuple, qui force le roi å écouter ses avis, et, faute de le faire, il doit mourir. Ce que la relation d'Ælnoth ne nous fait qu'entrevoir, nous devient palpable par les récits de Saxo relatifs å Valdemar le Grand et å Canut VI. Saxo ne raconte, il est vrai, que les eæploits des Danois (gesta Danorum); il ne dépeint ni les classes sociales ni les institutions du royaume; mais ses récits detaillés si pittoresques permettent de nous créer une idée des formes de la société, ce qui nous fait voir nettement qu'au- dessus du vulgaire, de la plebs, des agrestes, il se dresse deux classes distinctes. Au premier rang se trouvent ceux que Saxo qualifie le plus souvent de prinetpes, mais pour lesquels il a des dénominations nombreuses et variées, telles que magnates, majores, optimates, primates, duces, toutes désigna- tions vagues de quelque chose qui s'éléve au-dessus du peuple. La seconde classe un peu moins haute, il la qualifie le plus souvent de mølites; ils servent le roi ou bien les principes; ils sont leurs satellites, constituent leur clzentela. Toutefois ces principes de Saxo sont quelque chose de plus que des hommes de marque seulement: on les voit revétus de la charge spéciale d'étre les commandants des vaisseaux, gubernatores navium. Valdemar le Grand ayant mandé en See- land Buris et les autres optimates, la flotte jutlandaise, dépour- vue de nautoniers, vacua gubernatoribus, fut facilement vaincue par les Norvégiens (Saxo, ed. P.-E. Miller p. 808). Dans les expéditions navales, les nautoniers sont constamment convoqués pour délibérer avec le roi; d'autre part, ils rendent aussi la justice au peuple, et on les désigne comme «les doyens qui portaient ordinairement la parole», senzores, qutbus pro rostris dicendt mos erat (Saxo 736). IIs intercédent souvent pour le peuple auprés du roi, et obtiennent qu'il åccorde le congé å Parmée navale (Saxo 736, 955). Représentants du peuple, ils 9 246 Kr. Erslev. font pour ainsi dire contraste avec les mzlites, ces instruments du roi; une certaine fois, les Jutlandais, excités par les guber- natores, complotent contre le roi, et les chefs de la conspira- tion sont pris alors par les mælztes royaux (Saxo 820). Ceci, toutefois, s'applique surtout å la premiére partie du temps de Valdemar le Grand; plus tard, on voit le plus souvent les nåau- toniers du codté du roi, Vaidant å réaliser ses desseins, méme ceux que le peuple ne gotte guére (Saxo 834—36, 954); å tout propos, le roi prend leurs avis. C'est précisément ce dernier point qui les distingue carre- ment des milites n'ayant qwå obéir å leur maitre. C'est å lui qwils sont liés par un serment spécial de fidélité. AA la mort de Valdemar le Grand, Canut assermente de. nouveau les mzlztes de son pére, quoique ces derniers lui aient déjå prété serment a son couronnement (Saxo 959); VParchevéque Eskil ayant ré- signé ses fonctions, délie sa milztra du serment qu'elle lui a juré, et envoie ses hommes å Absalon afin qu'ils prétent leur fides militaris å ce dernier, son successeur (Saxo 913, 917). Ce sont donc précisément les serviteurs d'un maitre particulier, et ils sont qualifiés de pr?vata arma par opposition å V'armée maritime, qui constitue les publica arma (Saxo 729). Méme s'ils ne sont pas toujours réunis autour de leur maitre, il yen a constamment plusieurs qui sont chez lui, résident dans son chåteau fort et font la garde auprés de lui (Saxo 709, 898, 901, 902). Ils sont toujours préts å exécuter les ordres de leur maitre, et le secondent pour cette raison plus vite que V'armée populaire, qu'il faut convoquer å temps; s'il éclate des troubles quelque part, ils partent aussitåt (Saxo 702, 919; cf. 729). Les désignations employées par Saxo pour ces deux classes, répondent tout å fait å la terminologie d'Ælnoth. Parmi les diverses dénominations pour mzlttes, c'est sans doute le mot satellites qui rend le nordique huskarle (familiers); Sven Agge- sån, le devancier le plus rapproché de Saxo, les appelle curzales, mot qui se présente officiellement aussi dans les lettres du 10 Formation de la noblesse danoise. 24 +] temps et rappelle la désignation de hofmænd (hommes de cour), d'une occurrence si fréquente dans les chants populaires. Mais Sven dit qu'å présent ces cwrzales sont appelés militart nomine, et c'est aussi le mot mzlttes que Saxo emploie le plus souvent en parlant d'hommes de cette classe; mais quel est son analogue en danois? Est-ce le mot hærmand (homme d'armée) qui pré- céde sans doute le herremand du siécle suivant? ou bien le mot ridder (chevalier) venant d'Allemagne et qu'on rencontre pour la premiére fois dans les statuts municipaux de Flens- bourg de 1284, s'est-il déjå introduit dans la langue un siécle auparavant? Nous n'osons rien préciser lå-dessus. Si Pon fait abstraction des noms, les désignations telles que chefs de paysans et familiers semblent étre les mots qui désignent le plus heureusement les deux classes qui, du temps de Valdemar le Grand, s'élévent au-dessus des paysans. C'est aussi de cette maniére que les caractérise le seul auteur, Å.-D. Jorgensen, qui a bien saisi ce contraste. Il recon- nait avec raison les nåutoniers dans ces «doyvens qui portaient ordinairement la parole«, et il les appelle «les chefs naturels des paysans, chefs qui alors ont då étre tout å fait indépen- dants du roi; aucun de ses hommes dévoués ne pouvaient pårler contre son conseil au nom du peuple» "). Toutefois ce contraste est ici un peu trop tranché. On pourra difficilement nier que ces grands, tout indépendants du roi qu'ils semblent étre, n'en aient pas moins été liés å lui par un serment du méme genre que celui prété par les hom- mes du roi, une fides militaris, un homininm. Lorsque, durant P”expédition de 1166, on eut décidé que Canut, le jeune fils de Valdemar, serait revétu du-nom de roi, on convoqua å Roskilde les primates du Danemark, afin que chacun d'eux fit son miles åa la maniére ordinadire, et ils prétérent aussi le serment (Saxo 805); les choses se passérent tout comme en 1215, 1) Aarbåger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1876, p. 70. 11 Kr. Erslev. do reg [se] année ou Valdemar le Victorieux fit jurer, å Samsé, V'hominium a son fils ainé par tous les meilleurs hommes du pays (regni meliores). Et ces grands qui se firent les mzlites de Canut, fils de Valdemar, étaient auparavant ceux de Valdemar. C'est ce que nous montre Buris refusant de préter ce serment, parce que, dit-il, ayant juré antérieurement la mælitiæ fidem å Valde- mar, il ne peut pas, ce dernier vivant, étre en méme temps le miles d'un autre. Eux aussi, les chefs des paysans, les nautoniers, étaient alors les hommes dévoués du roi Valdemar; cependant toute leur conduite montre clairement qu'ils se comportent vis-å-vis de lui autrement que les familiers proprement dits. Un de ces derniers dépendait tout å fait du roi; s'il s'éleva en considéra- tion au-dessts des paysans, il dut précisément cela å son ser- vice du roi. Il n'en était pas ainsi des magnats: ils étaient grands au milieu du peuple, si grands qw'ils pouvaient parler librement au roi, soit qw'ils plaidassent leur propre cause de- vant lui ou celle du peuple. Le serment prété au roi est, pour eux, un surcroit, un lien peut-étre de leur indépendance, mais un lien qui toutefois n'est guére solide, et il est constant que ce n'est pas la faveur royale qui est la cause de leur grandeur. Ii faut se rappeler qu'en plein temps de Valdemar le Victorieux encore, le roi ne conférait pas non plus la charge de nautonier; dans chaque district maritime (skæpæn), elle se transmettait héréditairement dans telle famille, tant qw'il y avait lå des fils"). 1) II m'est pas facile de dire ce qu'il y a d'ancien dans la position du nautonier telle que nous la fait connaitre la loi du Jutland. Une nou- veauté est sans doute le droit du roi au skipæn dans le cas ou le nau- tonier ne laissait pas d'héritiers måles: si ce droit de retour avait existé depuis un assez long temps, le roi en serait venu å posséder beaucoup plus de skipæn que ne le fait entrevoir le Cadastre du roi Valdemar. Mais I'hérédité elle-méme est-elle nouvellement introduite? On sait que, lorsque Valdemar le Grand parvient å faire reconnaitre comme son suc- cesseur son fils Canut tout enfant, les parents et alliés du roi exigent aussitot I'hérédité pour leurs fiefs. A-t-on peut-étre octroyé alors V'hé- rédité de la charge du nautonier dans cette occasion, et peut-on y voir 12 Formation de lå noblesse danoise. 9249 Ce qui me parait le plus vraisemblable, c'est que la presta- tion du serment faite par les grands au roi n'a surgi que pen- dant les compétitions au trone qui, å partir du temps du roi Nicolas (7 1134), durérent presque sans interruption jusqu'å ce que Valdemar devint monarque. Les prétendants å la couronne qui se combattaient entre eux, ont tåché de s'assurer 1'adhésion des grands; ils ne se sont pas contentés de Vobligation de fidélité que comportait le simple hommage de roi, mais ils ont cherché å attacher plus étroitement å eux les grands par des serments. IIs ne pouvaient guére les y engager en leur offrant uniquement lå solde dont ils payaient le service des simples guerriers: il fallait acheter les grands å Vaide de charges, de terres et, avant tout peut-étre, d'influence. Malgré le peu de détails ou, dans son récit des événements extérieurs, entre " Saxo relativement å ces faces de la vie, on entrevoit au moins aussi chez lui les modifications radicales tant favorables que désavantageuses qu'a subies dans ce temps-lå le rapport entre le roi et les grands du pays. AÅinsi, Saxo blåme Éric Lam distribuant les anciens domaines de la couronne å ses hommes au lieu de leur donner une solde. Il rapporte de Sven Grathe que, dans så prospérité, il fit subir de grandes modificatious å sa ménie”): il chasse les grands illustres, et te aux nobles les dignités pour en revétir des jongleurs; néanmoins il entre- tient une énorme ménie (ingens clientela) et, afin d'y pourvoir, il se voit réduit å écraser la plébe de fardeaux et d'impåts (Saxo 671, 695). le prix payé par le roi pour l'élection de son fils? C'est possible, et en ce cas on doit admettre que le choix du peuple a conféré autrefois les charges de nautonier. Mais il est sans doute tout aussi probable que Yhérédité remonte, dans les familles considérées, å une haute antiquité. Nous employons ce mot pour le danois færd, institution qu'on trouve déjå chez les anciens Germains et que Tacite appelle comitatus. On retrouve sous le nom de trustis chez les premiers rois mérovingiens cette institution qui, dans les pays scandinaves, prit un développement plus sérieux que partout ailleurs. 13 - Kr. Erslev. (405) Ott FE Du temps de Valdemar le Grand, la différence entre les chefs du peuple et les familiers se dessine nettement; on voit clairement la subalternité de ceux-ci et la prééminence de ceux-lå; cette différence s'accentue fortement quand Saxo fait dire å Absalon que c'est aux chefs de conduire et aux guerriers de suivre"). Et cependant le serment commun prété au roi a réuni les deux classes; et pour Saxo lui-méme ce qu'elles ont de commun se dessine plus fortement que tout ce qui sépare: ces deux classes se présentent comme une unité, séparée de la plébe. Elles constituent ceux qui sont armés, équipés (ar- matt), par opposition å la plebs moins bien armée; ce sont les cavaliers (egquestres), tandis que la plébe combat ordinairement å pied; elles sont les nobles, mobi/es; déjå méme, å une époque aussi ancienne que lors du couronnement de Canut, fils de Valdemar, Saxo fait convoquer par ordre du roi la noblesse danoise (danica nobilitas) pour assister å cette solennité (Saxo 847). D'aprés VFopinion motivée, dans ces derniéres années, par plusieurs auteurs >), Saxo nm'a écrit que bien avant dans le temps de Valdemar le Victorieux, et il est assez probable que la fusion totale en un ordre commun des éléments divers m'a pas été aussi avancée dés le temps de Valdemar le Grand qw'on le croirait d'aprés la maniére dont s'exprime Saxo. Toutefois il est sår que cette fusion s'est opérée avec une grande rapidite et d'une maniére naturelle et aisée. Les chefs des påysans et les familiers du roi avaient pour point commun le sentiment de l'état militaire. Eux seuls peuvent maintenir Vhabileté militaire qu'on supposait autrefois å chaque homme libre; pour eux seuls le combat se présente toujours comme la voie séduisante d'obtenir gloire et 1) Saxo 862: Et sane principibus ductandi, militibus sequendt jus competit. 2?) Cf. A. Olrik, Kilderne til Sakses Oldhistorie 11, 300. 14 Formation de la noblesse danoise. 951 richesses, tandis qu'ils méprisent le paysan qui travaille paisible- ment. Cet esprit de caste se manifeste, quand Sven Grathe et ses escadrons de cavalerie sont. 'en présence de ['armée de Valdemar, recrutée dans la milice plébéienne jutlandaise, et quand alors Aage, fils de Christiern, dissuade Sven de se sous- traire å la lutte en égard au nombre supérieur de V'ennemi: il faut peser la force et non la compter: le milztum robur signifie plus que le vwlgus inerme (Saxo 753). Absalon partage com- plétement ces sentiments, et n'a que du mépris pour les pay- sans, qwil faut combattre avec le båton et non avec l'épée. Cet esprit de caste peut prendre le dessus d'autant plus facile- ment qw'il se base sur toute Vopinion européenne. Partout, sauf le Nord de I'Europe, le paysan est refoulé de participer å la guerre. L'armée consiste en des escadrons de cavalerie, composés de chevaliers bardés de fer. Quelle m'a pas du étre Yimportance de ceci vu Vactivité des relations du Danemark avec l'étranger! A chaque rencontre avec les Allemands, les magnats danois constataient cette préoccupation; dans les croisades, ils combattaient cote å cåte avec les chevaliers étrangers. Une autre circonstance rapprocha aussi familiers et nau- toniers; ce fut le serment prété au roi, serment dés lors commun aux deux classes. Il y avait longtemps qu'on regardait le service royal comme des plus honorables; dés lors on ap- pliqua aussi å la subordination de droit public le rapport de roi å familier: les princes contraints d'obéir au roi de Dane- mark, doivent lui préter le serment d'homme lige, Aominium, et devenir ses milites. Erling Skakke de Norvége devient le miles de Valdemar le Grand et promet de le servir avec 60 vaisseaux (Saæo 853); Bugislav de Poméranie devient I'komo de Canut VI). De méme que de ces étrangers, il en arrive des propres parents du roi: veulent-ils obtenir des fiefs du roi, il 1) Annales de Valdemar le Victorieux: Script. rer. Dan. III, 261. 15 Kr. Erslev. (0) r w faut. lui jurer le serment de fidélité; Buris est 'homme dévoué du roi, et lui a juré le serment comme son mzles. Les régis- seurs royaux qui administrent les domaines de la couronne, sont maintenant des -hommes fort notables, et le nom de régis- seur du roi (kongsbryde) commence å tomber en désuétude. Tel homme appelé dans une lettre v2//cus de castro, cest-å- dire régisseur royal du chåteau de Soborg, est qualifié chåtelain dans une autre lettre, castellanus de Søborg. Le XIMEe siécle voit disparaitre tout å fait le nom de régisseur royal, remplacé å son tour par ombudsmand (intendant ou prévåt), officialis, qui désigne si bien le titulaire comme repræsentant du pou- voir royal. Les nautoniers et les familiers du prince étaient les deux éléments de date ancienne qui se fusionnérent dans la nouvelle classe nobiliaire; pourtant, le plus grand nombre de ses mem- bres provint d'autre part, et å titre d'état il faut qualifier de toute nouveauté la classe des herremænd dans lépoque des Valdemar. Sous Valdemar le Grand et Canut VI eurent lieu, dans ce qui concerne I'armée de tout le royaume, les grandes modifica- tions que j'ai élucidées plus en détail autre part. On fit tant que le service d'ost fut imposé aux paysans d'aprés la valeur de leurs propriétés; on renonca å exiger du paysan de faire acte de présence toutes les fois que Ton convoqua le ban et Varriére-ban, et on permit souvent åu peuple de racheter lå convocation du ban pår une taxe. C'était lå un arrangement qui tenait naturellement å toute V'évolution de la civilisation du pays, et c'est sans doute avec joie que la majorité des paysans du royaume a salué ces modifications qui leur permettaient d'étre tout å leurs paisibles travaux. Mais, å coup sår, il y en a aussi eu dans la classe des paysans beaucoup qui ne trouvaient pas importun le fardeau du service militaire per- sonnel, nous voulons dire les paysans aisés et les plus avides de guerre et de gloire. 16 Formation de la noblesse danoise. 253 Fermoishtstrest bom accueilå.ces/ 'derniers;:"ciest "ål;eux qwon ouvrit I'accés du rang de herremand tel que nous le font connaitre les lois de Valdemar le Victorieux. Le herremand a ceci de commun avec le familier qu'å VFinstar de ce dernier il a un «chef» dont il est «I'homme» et å qui il a prété le ser- ment de fidélité (hominzum); mais, d'autre part, il se distingue nettement des anciens familiers en ce que son service militaire se trouve limité å la guerre offensive proprement dite!). Sur ce point, au contraire, il ressemble au nautonier: comme ce dernier il va combattre, non sur VFordre de son chef, mais uni- quement quand le roi convoque le ban et Varriére-ban aprés s'étre consulté avec les premiers hommes du royaume. Donc, les herremænd ne sont nullement des privata arma. Cette ex- pression qu'emploie Saxo d'une maniére si significative en par- lant des satellites, ne convient pas å la classe des herremænd, qui constitue les publiea arma, tout aussi bien que la milice des paysans elle-méme. Toutefois, å bien le prendre, ce n'est ni le nautonier ni le familier du roi qui est le devancier im- médiat du herremand. Ce dernier continue le plein service militaire personnel, fourni antérieurement par tous les hommes libres, et «risque son cou pour la paix du roi et du pays». Dans un temps ou la grande majorité des paysans du royaume n'étaient pas fåchés d'en étre quittes pour le devoir militaire å aussi bon marché que possible, le herremand maintient ce 7) Quand nous voyons la loi du Jutland proclamer comme le devoir du herremand d'aller en guerre (fare i leding), il faut en saisir bien le sens, cela va sans dire: il s'agit ici de la guerre publique, et non d'un acte de guerrier en général ou d'un autre service du roi. Telle est sans doute la conception générale; mais je ne sache pas qu'antérieurement on ait appuyé sur la grande différence qui sépare cette exigence du devoir du familier du roi de se tenir prét å chaque ordre du roi. — Que le service du herremand ne s'applique qwå la guerre publique, c'est ce que fait voir aussi une réplique dans le procés intenté å V'archevéque Jacques Erlandsån (Script. rer. Danic. V, 599), comme semble égale- ment le suggærer T'observation (citée plus haut, p. 246) dans la Vie de Gunner. D. K. D, Vid. Selsk. Overs. 1398. 17 17 9254 Kr. Erslev. devoir dans toute sa portée, devoir que rehaussent méme les exigences plus grandes en fait d'équipement. En revanche, il jouit aussi d'exemption des charges nouvelles sous forme de stud, taxe qui avilit quelque peu le simple paysan: il n'est pas censitaire (?ndebonde); il est seul å posséder la pleine liberté personnelle qui dans Vantiquité revenait å tout homme libre; le simple hærmand a été remplacé par le herre- mand. Si Ton se rappelle que d'un bout å VFautre le herremand continue une ligne principale de V'ancien régime de service militaire, on comprend mieux que tant d'hommes trouvassent accés au nouvel ordre. Le nombre des nautoniers était déjå notable, envirøn mille; quant au nombre de familiers entretenus autrefois par le roi et les grands du royaume, on peut difficile- ment aådmettre que le total ait atteint, méme approximativement, un chiffre aussi élevé. Mais å coup sår il faut compter par milliers les herremænd. Suivant le registre cadastral de Falster, cette petite ile (d'environ 500 kilométres carrés), qui depuis ne comptait quun centiéeme du nombre total des habitants du royaume, renfermait 74 herremænd, et supposé méme que cette ile, alors comme qui dirait une sorte de limite militaire du pays, ait å cet égard, comme å d'autres, occupé peut-étre un rang å part, il n'en reste pås moins certain que, plus avant dans le moyen åge, nous avons lieu de nous étonner du grand nombre de herremænd — écuyers, comme on les appelait alors — qui se présente å nos yeux. Partout nous trouvons les petits manoirs principaux qui étaient alors leur résidence; il ny a que le plus petit nombre de communes ou, méme avec nos connaissances restreintes et fortuites, nous ne sachions nommer åu moins un manoir principal, et beaucoup on Von en constate plus; et encore, vers la fin du moyen åge, le nombre de la noblesse diminuait-il, pensons-nous, fortement. Le grand nombre de paysans entrant, du temps des Valdemar, dans la classe des herremænd, explique peut- étre 18 Formation de la noblesse danoise. 955 mieux que toute autre chose comment les divers éléments pou- vaient si facilement s'amalgamer pour former un tout. VL'état extérieur des choses y contribuait: ces combats de défense qui passérent bientåt å V'état de guerres de conquéte, mirent en mouvement toutes les forces, et dans ces années remplies de guerres, la différence d'état militaire å plébe allait toujours s'accentuant. Les hommes d'État qui avaient la haute main dans les affaires, faisaient tous leurs efforts pour relever et organiser lå partie du peuple ou ils voyaient le bras armé de tout le pays, et lå, comme sur d'autres points, on retournait au påssé pour y trouver Vidéal vers lequel devait tendre le temps d'alors. Ceci explique Vintérét avec lequel on refraichit a présent les souvenirs de la loi dite veder/ov"). C'étaient des éléments extrémement différents qw'il fallait organiser en un ensemble commun, et Von se plaignait que la force des régles applicables au rapport entre le roi et ses hommes dévoués, se fat affaiblie dans le cours des åges. Tan- dis que maintenant les infractions de lå loi pouvaient s'expier par des amendes, on préconisait la sévérité des anciens temps ou celui qui commettait un homicide dans le manoir du roi, Était entaché du nom d'infåme et chassé de la ménie, et en général on reportait la pensée au prétendu fondateur de la vederlov, å Canut le Grand et å sa thinglid (garde royale). Ce roi ayant conquis I'Angleterre et ayant congédié son armée de vikings, établit, pour assurer sa domination, un corps d'armée permanent, et selon la tradition en Danemark, lå loi qu'il donna pour cette troupe était précisément la méme loi qui était de- puis en vigueur dans le manoir du roi. On était donc lå en face dun grand modéle ou Von pourrait se rattacher. Car ce 1) M, Wimmer vient de démontrer que c'est lå le vrai nom de Vancienne loi de ménie. Cet éminent philologue a constaté que I'expression vederlagsret est une altération due å des temps plus réæécents, comme Pemploi du nom de vederlag pour la ménie elle-méme (Bulletin de 'Acad. Roy. d. Sc. de Danemark, 1898). 19 17" 256 Kr. Erslev. que Canut le Grand avait mis å exécution, c'était précisément ce qwon cherchait de nouveau å réaliser, c'est-å-dire réunir autour du roi une foule nombreuse des meilleurs hommes du pays, distingués par Vhabileté militaire et les armes, étroite- ment liés entre eux comme des fréres et obéissant aux ordres de leur maitre. Dés lors Absalon et son royal fils adoptif mirent par écrit la vederlov telle qu'elle avait då se présenter du temps de Canut Ancien, et Sven Aggeson et Saxo fournirent les détails du tableau. Mais est-ce qu'on atteignit son but? Est-ce que V'an- cienne vederlov fut renouvelée, et les adoucissements introduits furent-ils supprimés? En effet, certain auteur”) a pensé quiil en a été ainsi, et, å ses yeux, la rédaction de la vederlov par Absalon est une loi réellement adoptée. Des auteurs moins récents pensaient différemment et croyaient avec plus de raison que le travail d'Absalon, aussi bien que celui des historiens proprement dits, ne tend qu'å dire ce qui avait été et, pouvons- nouskajonter cer qurdevraitketre Ceres urkees gule rédaction d'Absalon porte tout å fait le cachet d'un exposé historique: il y dépeint comment Canut VAncien réunit en Angleterre sa grande ménie; il reproduit les lois promulguées par ce prince, aprés quoi il relate le sort ultérieur de ces sta= tuts en Danemark. Parmi les prescriptions mémes de la loi, il y en une au moins dont il est trés difficile de s'imaginer le renouvellement dans V'époque des Valdemar; c'est celle qui arréte que le meurtrier aura å vider tous les pays dont Canut était row. Quels étaient ces paåys? La loi le dit elle - méme dans un passage précédent en nommant, outre le Danemark, 'Angleterre, la Norvége et le Samland (la Sambie), trois pays par conséquent avec lesquels Canut VI w'avait rien å faire. Enfin et surtout il faåaut citer les fortes expressions de Saxo relativement au contraste que faisait le sévére maintien de la ]) Kinch, dans Aarbåger f. nord. Oldkynd. 1875. 20 Formation de la noblesse danoise. (49 (dx g ”). Dans ces circonstances, il serait å peine nécessaire de suivre Kinch a travers tous les renseignements plus ou moins sårs d'ou il conclut å importance de la cavalerie dans le temps antérieur aux Valdemar; car partout on constate Fabsence de toute preuve que tous ces cavaliers fussent des familiers royaux. Et combien en soi-méme n'est-il pas absurde de présumer que les rois d'alors auraient gagé un pareil corps de cavalerie; que, par exemple, tous les quatre mille chevaux transportés par mer par Éric Emune (Saxo 661), auraient appartenu aux hom- mes de la thinglid danoise et å leurs varlets! En effet, il est 7) Le fait que Snorre et les autres auteurs de sagas islandais datant du Xllle siécle nous præsentent la thinglid comme une troupe de cavaliers dans la bataille de Stanford Bridge, ne sera plus sans doute d'aucun poids, d'aprés la compréhension actuelle des amplifications que se per- mettent les auteurs des sagas. Le fait que ces derniers font méme porter une barde aux chevaux, constitue un anachronisme sår; cf. Blom dans Aarb. f. nord. Oldkynd. 1367, p. 91 et suiv. Ce que je conteste se réduit å V'opinion qu'au point de vue militaire la thinglid serait un corps de cavalerie; je regarde comme træs vraisem- blable que les divers familiers ont eu des chevaux. En effet, les vikings normands se servaient .déjå, et sur une grande échelle, de chevaux pour se transporter de lieu en lieu; toutefois ils combattaient le plus souvent å pied. Sans doute il en a été å peu préæs de méæme en Danemark, en- core au XIIe siécle; quand méme on voit souvent mentionner des guer- …- riers å cheval, une tactique équestre proprement dite ne parait pas en- core entiérement développæée, et c'est précisément dans les combats sérieux que les hommes descendent de cheval pour combattre å pied (Saxo 680, 700). 29 266 Kr. Erslev. dans la nature de la chose que les rois de Danemark w'avaient alors ni besoin d'une troupe militaire aussi nombreuse pour lenr service personnel, ni les moyens de la solder. On concoit sans peine que Canut le Grand établit sa thinglid en Angleterre: ce corps constituait la base solide de son autorité sur le pays nouvellement conquis, et surgit lorsqu'il renvoya larmée de vikings. Mais qwavait å faire le roi danois d'une pareille troupe de guerriers en Danemark, ou le peuple était bien å lui et ou le service militaire populaire était encore en vigueur? De plus, Canut le Grand avait de V'argent pour solder ses milliers de familiers, parce qué le lourd impåt appelé danegeld, payé an- térieurement par !'Angleterre aux vikings, était maintenant em- ployé å payer leurs successeurs, les familiers danois. Mais en Danemark il n'y avait pas de danegeld, en somme point d'impåt général; les rois avaient leurs domaines, leur droit de gite par- tout, leur part aux amendes, ce qui leur permettait bien d'en- tretenir une ménie; mais une zhinglid danoise est aussi å un point de vue financiel une pure impossibilité. Ainsi Vopinion de Kinch s'effondre de partout. AÅ propre- ment parler, il est inconcevable qu'elle ait pu tant s'accreéditer ; car, si on la prononce sous sa forme la plus claire et la plus pleine, elle se condamne å V'avance comme tout å fait impos- sible. L'idée que Vordre de noblesse du Danemark doit non seulement émaner de la t/ænglid de Canut le Grand, mais ap- paåraitre comme proprement venue å terme dans ce méme corps; que par conséquent cette mesure militaire, créée par une pure situation du moment en Åångleterre, aurait été la cause que le Danemark eut une noblesse — combien cela se présente sous un aspect absurde! En effet, on peut renverser la chose et poser la question que voici: Supposons maintenant que Canut le Grand n'eut pas conquis VAngleterre et qwil nett consé- quemment pas établi une t/inglid, n'aurions-nous donc pas eu de noblesse en Danemark? Mais les grands phénoménes historiques ne sauraient 30 Formation de la noblesse danoise. 26 —] trouver leur explication dans de petits hasards, et qu'une noblesse surgit en Danemark, c'est lå un fait dont, certes, les raisons sont autrement profondes. Le développement d'une noblesse guerriére est un fait universel qui se produit, sous des formes qui varient, dans V'Europe entiére; en expliquer P”apparition en Danemark par une institution aussi particuliére, et issue d'une situation historique toute déterminée, que Vest la thinglid, cela sera tout au plus saisir la forme extérieure au lieu de la cause réellement déterminante. Avant I'institution de la thenglid par Canut, 1'Angleterre saxonne avait dans ses thanes (thegns), en latin milites, un ordre qui dans tous ses traits principaux rappelle celui des herremænd danois de date posté- rieure. En Norvége, om Von ne peut glisser la loi de la thinglid que gråce å une hypothése des plus faibles, et en Suéde, ou ceci est tout å fait impossible, on voit surgir des chevaliers du méme genre que ceux du Danemark. Ce serait donc autant de gagné pour Vintelligence de toute notre évolution intérieure que d'avoir, comme je le crois, constaté que le role quw'aurait joué la thøinglid dans Vhistoire de la noblesse danoise, doit étre rayé complétement ou, au moins, étre réduit å un faible minimum. En méæme temps que Kinch, A.-D. Jorgensen abordait dans un article (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1876) la question de la vederlov. Le centre de gravité de cette étude réside dans les temps anciens, méme préhistoriques en partie, et comme elle était faite indépendamment des recherches de Kinch, Vauteur n'examina pas plus au fond le contraste qui le séparait de Kinch. Néanmoins il fait ressortir que «et le point de départ et la maniére d'envisager la question différent tout å fait»; car lui — Jørgensen — suppose comme connu et convenu d'avance uqu'en Danemark, comme chez tous les autres peuples ger- 31 968 Kr. Erslev. Formation de la noblesse danoise. maniques, il existait, å partir de Vantiquité la plus reculée, et une noblesse de naissance et une ménie royale composée d'hom- mes dévoués», tandis qu'inversement Kinch «part de la législa- tion de ménie de Canut le Grand comme d'un acte de création essentielle». Ces indications vagues n'ont guére laissé d'em- preintes dans lå discussion ultérieure de ces questions, et jJjavoue que pour mon propre compte je n'en ai compris T'im- portance tout entiére qu'aprés m'étre enfoncé dans ce probléme par d'autres voies. Mais je n'en suis que plus aise de constater que notre savant de génie, dont la mort récente a fait éprouver une douloureuse perte å 'étude de Vhistoire du Danemark, aå fait preuve, en ce point aussi, de justesse et de perspicacité. Que la loi de la zthinglid de Canut ne soit pas un acte de création essentielle, c'est lå au fond le point principal de ce que j'ai å avancer contre Kinch, et j'ai déjå pu citer plus haut A.-D. Jørgensen comme allié, en prétendant qwon devait cher- cher les devanciers de la noblesse danoise, non seulement dans la ménie royale, mais encore dans une classe populaire de magnats. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. Nr. 5. Et nyt Værtskifte hos Uredinaceerne og Konidier hos Thecaphora Convolvuli. Af E. Rostrup. (Meddelt i Mødet den 21. Oktober 1898.) I: I 1887 fandt jeg ved Vemmetofte Strand, paa Blade af Elymus arenartus, en Rustsvamp, som makroskopisk ganske lignede en Puccinia, men som afveg væsentlig fra denne ved at have 3—4- rummede Basidiefrugter, medens disse hos Puccinia ellers ere torummede. Jeg beskrev nærmere denne Svamp i «Medd. fra den botaniske Forening» Bd.2, S. 85, og henførte den til Pue- cinia triarticulata Berk. et Curt.)), som var funden paa E/ymus mollis i N. Amerika ved Berings -Strædet, og som i den korte Diagnose angives at have trerummede Basidiefrugter. I 1889 har G. Lagerheim, som den Gang var Professor i Quito, paa Grundlag af denne Art, af hvilken han modtog Specimina fra mig, opstillet en ny Slægt, og han gjorde mig den Ære at benævne den RBRostrupia”). Skønt ogsaa Lager- heim mente, at den af mig fundne Svamp paa klymus var identisk med P. triarticulata, opførte han den dog med et andet 1) Proceed. of the American Acad. of Arts and Sc. 1862. ?) Sur un nouveau genre d'Urédinées, i Journal de Botanique, 1er juin 1889. D. K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 18 270 E. Rostrup. Artsnavn, idet han kaldte den Bostrupia Elymi, da han antog, at det var den samme Svamp, som Westendorp!) har be- skrevet under Navnene Uredo Elymi og Puccinia Elymi. Naar man kun tager Hensyn til den givne Diagnose, bliver man til- bøjelig til at tro, at Westendorp har haft Puccinia graminis for Øje, da ban beskriver Basidiefrugterne som tenformede og torummede, og da endvidere den nævnte Svamp ikke sjælden optræder paa Elymus — jeg har mange Steder truffet P. gra- minis paåa Elymus i Danmark. Lagerheim erhvervede imid- lertid et Brudstykke af det Exemplar af Puccimia Elymi, som Westendorp havde lagt til Grund for sin Beskrivelse, og som var samlet ved Ostende af Landtzweert; han kom då til det Resultat, at P. Elymi var identisk med P. triarticulata, saa at Westendorps Artsnavn havde Prioriteten. Den bliver nu af Saccardo?), Farlow?) og af andre nyere Forfattere benævnt BRostrupia Elymi (Westend.) Lagerheim. Allerede i min første Meddelelse om denne Svamp har jeg fremhævet, at den sikkert er værtskiftende, i Analogi med de andre beslægtede græsbeboende Uredinaceer, og det var jo naturligt at søge de til samme hørende Æcidier paa en Plante, der ligesom Marehalm voxede påa sandige Havstokke. Jeg har i de senere Aar fundet den omhandlede Svamp paa Elymus mange Steder ved Kysten af Sjælland, til Dels meget rigelig. I Sommeren 1897 opholdt jeg mig i længere Tid i Tisvilde, hvor jeg langs Havstokken Syd for Lejet fandt den omhandlede Svamp hyppigt optrædende paa Elymus, netop saa langt som ogsaa Thalictrum minus, der var angrebet af Æcidier, voxede. Den rigelige Mængde af disse Æcidier gav mig Anledning til at søge efter Rustsvampe paa de andre i Havstokken voxende Græsser, saasom Psamma, AÅgropyrum junceum m. fl.; men påa ingen af disse, hverken paa friske eller fjorgamle Blade, 1) Bull. de 'Académie roy. de Belgique XVIII, nr. 7 et 10. ?) Sylloge fungorum Vol. IX, p. 316. 3) Fungi of the United States, p. 150. 5) Et nyt Værtskifte hos Uredinaceerne. 2 —] — fandtes Spor af saadanne. Paa Grund af den tidlige Udvikling af al Vegetation i nævnte Sommer var ogsaa Æcidierne paa Thalictrum saa tidlig fremme, at de i Slutningen af Juni ikke længer vare brugelige til Infektionsforsøg. Paa dette Tidspunkt var der allerede mange Uredohobe udviklede paa Marehalmens Blade, og allerede midt i Juli fandtes Hobe af Basidiefrugter påa samme Blade. Da jeg atter i sidste Sommer opholdt mig i Tisvilde, fik jeg Lejlighed til al fortsætte lagttagelserne. Det var aldeles konstant, at alle Vegne, hvor jeg i Slutningen af Juni fandt Thalietrum minus rigelig besat med Æcidiehobe, fandtes ogsaa umiddelbart om samme Tuer af Marehalm, hvis fjorgamle visne Blade endnu bar Basidiefrugter af Bostrupia Elymi, men som nu var tomme, då de havde udviklet Basidiesporer om Foraaret. Ligeledes viste det sig, at alle Vegne, hvor der i Juli Maaned fandtes Uredohobe paa z/ymus, voxede i den umiddelbare Nær- hed Thalietrum med Levninger af Æcidier. Denne Samværen var jo kun et Fingerpeg, der gav Anledning til at anstille en Række Infektionsforsøg, dels i det fri, dels under Glas. En Fjerdingvej fra den omtalte Havstok fandtes Øst for Tisvilde Leje en Del Klymus, men ikke Spor af Thalietrum minus og heller ikke Rust paa Elymus. Her udsaaede jeg den 25. Juni og atter den 30. Juni paa en Del mærkede Blade af Elymus Æcidiesporer af Thalicetrum. De bleve afskaarne den 10. og 12. Juli, og påa de besaaede Steder fandtes affarvede Pletter, som indeholdt livlig gulfarvede Hyfer og umodne Uredosporer. Efter Hjemkomsten til København inficerede jeg den 13. Juli friske Blade af Elymus med hjembragte spiredygtige Æcidie- sporer, tagne af Thalietrum minus ved Tisvilde. De tre be- saaede Steder af Bladene bleve mærkede med en farvet Streg tæt over og under samme. En Maaned senere mikroskoperede jeg de her fremkomne gulbrune Pletter, som nu viste sig at indeholde en rigelig Udvikling af brunlige, ellipsoidiske Uredo- sporer, ganske svarende til Uredoformen at Puceinia Elymz. 3 18% AT (2) E. Rostrup. Det eneste Sted, hvor denne Art Rust paa Marehalm er funden udenfor Sjælland, er ved Bøtø paa Falster, og her fandt jeg sidste Sommer Æcidier påa Thalietrum minus. I Slutningen af Au- gust Maaned d. A. fandt jeg paa Havstokken Øst for Klintebjærg i Odsherred i Mængde baade Æcidielevninger paa Thalietrnm minus og den her omtalte Rust paa Marehalm. I Følge disse Iagttagelser og Forsøg synes der ikke at kunne være Tvivl om, at Aecidium Thalietri minus og Rostrupia Elymt staar i genetisk Forbindelse med hinanden. Ed. Fischer!) har ganske nylig ved gentagne Udsæds- forsøg fundet, at Basidiesporer af en paa Poa nemoralis var. firmula i Oberengadin voxende Puccinia, som han foreløbig henfører til P. persistens Plowright, fremkalder Æcidier paa Thalictrum minus. Dette kunde jo synes at være i Uoverens- stemmelse med mine ovennævnte Resultater; men herved maa erindres, at man jo har flere Exempler paa, at samme Vært- plante kan huse flere Æcidieformer, som hører til forskellige Arter af Rustsvampe. Et nærstaaende Exempel er det bekendte Forhold, at der paa Thalictrum alpinum findes to Slags Æcidier?”), af hvilke den ene, Aecidium Thalictri Grev., tilhører Puecinia borealis Juel paa Agrostis borealis, den anden, Åecidium Som- merfeltii Joh., tilhører Puccinia septentrionalis Juel paa Poly- gonum viviparum%). Saaledes er det ogsaa meget sandsynligt, at der kan findes to forskellige Æcidier paa Thalietrum minus, hvoraf den ene har sine Basidiefrugter paa Elymus, den anden paa Poa. Plowright?) har beskrevet en paa Ågropyrum repens forekommende Puccinia persistens og paavist, at den staar i 1) Entwicklungsgeschichtliche Untersuchungen uber Rostpilze, i Beitråge zur Kryptogamenflora der Schweiz, Bd. 1, S. 58 0. fig. (1898). 2) G. J. Johanson: Svampar från Island, i Ofversigt af det kgl. Vetensk. Akad. Forhandl., 1884. S.161. 3) 0. Juel, Ofversigt af kgl. Vetenskaps Akad. Forh., 1894, S.411; 1895, S.379 og 1896, S. 216. 1) British Uredineae and Ustilagineae (1889) p. 180. 4 —T (5, Et nyt Værtskifte høs Uredinaceerne. 2 Værtskifte med en paa Thalicetrum flavum optrædende Æcidium, hvilket jeg i Følge mine lagttagelser maa bekræfte"). Der var jo nogen Grund til at antage, at saadanne to græsbeboende Rustsvampe, der begge har deres hinanden meget lignende Æcidier paa de to Arter Thalzetrum, maatte have nogle Ligheds- punkter. I Virkeligheden har da ogsaa BPostrupia Elymi og Puccinia persistens makroskopisk stor Lighed med hinanden; Formen af Basidiefrugten hos P. persistens er ogsaa mere lang- strakt valseformig end sædvanlig hos denne Slægt, men de er dog konstant torummede, og heri ligger den væsenlige Forskel mellem denne og BRostrupia Elymi. En anden Sag er, at sidstnævnte muligvis kan have sit Udgangspunkt fra Puccinia persistens og gennem denne har differentieret sig fra Pueccinia. 2; Jeg har i en Række Aar lejlighedsvis undersøgt Støvdragerne m. H.t. deres Farve m.m. hos alle vore hjemmehørende Planter. Ved saaledes under et Ferieophold i Tisvilde- Egnen sidste Sommer at undersøge Støvdragerne hos Convolvulus arvensis fandt jeg, at de hos mange Blomster var afvigende fra det normale. Medens Støvknapperne ellers er lyst blaaviolette og slanke, viste det sig, at de hos mange Planter var abnorme, idet de havde en gulgraa Lerfarve, var meget tykkere end sæd- vanlig og næsten manglede Støvtraade. Det viste sig endvidere ved mikroskopisk Undersøgelse, at denne Misdannelse skyldtes en Vrimmel af Konidier, der udvikledes paa Overfladen af Knap- perne, og at disses Indre var gennemvævet af Hyfer. Konidierne var aflange eller ellipsoidiske, af temmelig forskellig Størrelse, idet de varierede fra 10 til 20 u i Længde og 5 til 8 p i Tyk- kelse. Ofte fik de en ejendommelig Violinform eller Draabe- form med en Indsnøring over Midten, idet de i Spidsen af- snørede en ny Konidie ved hvad man kalder gæragtig Spiring. 1Y Bot. Tidsskr. Bd. 21, S. 40. E. Rostrup. wo I Se Det viste sig endvidere ved fortsat lagttagelse, at det ikke alene stedse var alle fem Støvknapper i samme Blomst, der var misdannede påa denne Maade, men at det samme var Tilfældet med alle Blomster paa samme Stængel, ja med alle Blomster paa samtlige Stængler, der tilsammen udgjorde et Individ. Hvor der fandtes en normal Blomst paa en Plante, viste det sig stedse, at alle Blomster paa denne var normale. Det var ikke alene i de fuldt udviklede Blomster, at disse misdannede Støv- knapper fandtes, men de viste sig allerede tydeligt angrebne af Svampen i de halvvoxne Knopper. Alle de saaledes angrebne Blomster var i Kegelen mindre end normalt, ofte kun halvt saa store. Jeg har senere fundet denne Misdannelse hos Convolvulus arvensis alle Vegne, hvor jeg har eftersøgt den, og stedse i saa rigelig Mængde, at jeg ved Optællinger er kommen til det Re- sultat, at omtrent Halvdelen af Planterne er angreben af denne Svamp, som derved faar nogen Betydning ved at hindre For- meringen af en skadelig Ukrudtsplante. Jeg har saaledes i sidste Sommer iagttaget den, foruden i den førstnævnte Egn, endvidere nogle Steder paa Lolland, i Odsherred, paa Amager og flere Steder i Københavns Omegn. Da Svampen optraadte i samtlige Blomster af samme Plante, medens en Naboplante kunde være ganske fri herfor, var det klart, at der maatte findes en indbyrdes Forbindelse mellem de i de forskellige Blomster optrædende Konidier, med andre Ord at disse maatte skyldes en Svamp, der bredte sig gennem hele Planten paa samme Maade, som Tilfældet er hos Ustilaginaceerne. Man lededes herved naturlig til det Spørgsmaal, om den fore- liggende Svamp ikke stod i et Forhold til den paa samme Vært- plante ogsaa her i Landet fundne Thecaphora Convolvuli (Desm.)"), hvis Basidiefrugter findes i Kapsler af Convolvulus arvensis. 1) E. Rostrup: Ustilagineae Daniae i «Festskrift udgivet af den botaniske Forening i Kjøbenhavn». 1890. S. 157. 6 Konidier hos Thecaphora Convolvulus. ER (ea | For at faa dette Spørgsmaal belyst anbragte jeg Stængler af Convolvulus arvensis med de omtalte misdannede Blomster i Vand, for at undersøge, om der i Kapslerne paa et mere frem- rykket Tidspunkt skulde fremkomme de til nævnte Ustilaginé hørende Basidiefrugter. Da dette viste sig at være Tilfældet, er der næppe Tvivl om, at de af mig fundne Konidier tilhøre Thecaphora Convolvuli. Hos denne Slægt er der tidligere ikke kendt nogen Form af Konidier; derimod har dette Forhold et nærliggende Analogon hos den til samme Familie hørende 7'u- burcinia Primulicola (Magn.) Rostr.)!), hvor der ogsaa, som jeg tidligere har paavist”), optræder meget lignende Konidier paa Støvdragerne allerede i Knoppen hos flere Arter Primula, medens Basidiefrugterne senere udvikles i Kapslerne. Thecaphora Convolvuli vil derfor vistnok rettere blive at henføre til Slægten Tuburcinia. Som man kunde vente paa Grund af deres hyppige Fore- komst, er saadanne smaa Blomster hos Ager-Snerle, med mis- dannede Støvknapper, ogsaa tidligere bemærkede af Florister. Kirchner?) siger saaledes i en Bemærkning under Convolvulus arvensis, at Blomsterne henimod Høst optræder med saa korte Støvtraade, at de gulbrune Støvknapper næsten er siddende, og at disse Blomster blive ubefrugtede, fordi Støvknapperne sidder for langt fra Arrene til at Selvbestøvning kan finde Sted. Her er altsaa ikke Tale om at en Snyltesvamp er Aarsagen, og den sidste Bemærkning om Grunden til, at der ingen Bestøvning finder Sted, er næppe rigtig. | Flere Forfattere har ogsaa omtalt at have bemærket Svampe- sporer i Støvknapperne hos Ager-Snerlen, men uden at skænke dem videre Opmærksomhed eller at tyde dem paa rette Maade. Burgerstein?) har i en Artikel om Convolvulaceernes Blomster 1) Festskrift udgivet af den bot. Foren. i Kjøbenhavn (1890), S. 150. ?) Meddelelser fra den bot. Forening. 1.Bd., S. 155. 3) Flora von Stuttgart und Umgebung (1888), S. 548. :) Berichte der deutschen botanischen Gesellschaft. Bd. VII (1889), S. 373. - i 9276 E. Rostrup. Konidier hos Thecaphora Convolvulus. beskrevet tre Slags Blomster hos Convolvulus arvensis, af hvilke den Form, som har de mindste Kroner og næsten siddende, smudsig hvide eller lyst brunlige Antherer, utvivlsomt er den samme som den af mig fundne, især da han, uden dog nærmere at tyde Forholdet, meddeler, at der mellem Støvkornene findes en Mængde Svampesporer af ellipsoidisk Form. Massalongo!" har rimeligvis ogsaa haft saadanne Blomster for Øje, men uden at have bemærket Konidierne, naar han meddeler, at have fundet smaa Blomster af Conv. arv. med daarligt udviklede Støvdragere, og at han senere hos samme Plante fandt Sporer af 7'hecaphora Convolvult i Kapslerne, sammen med normale Frø. I det nylig udkomne 4. Hefte af Hedwigia, Bd. 37, S. 179, beskriver Oude- …mans en ny Svampeart: G/oeosporium antherarum, som findes i Støvknapperne af Convolvulus sepium. Beskrivelsen af samme svarer ganske til de af mig fundne Konidier hos Convolvulus arvensis, og Oudemans Tydning af dem som hørende til Gloeosporium er' derfor næppe rigtig. 1) Bullet. d. Soc. botan. italiana (1896) p.11—13 [refer. i Zeitschrift fur Pflanzenkrankheiten. VI. Bd. S. 168). OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 5. Remarques sur les mémoires contenus dans le deuxiéme fascicule des <Æuvres scientifiques de L. Lorenz», publiées aux frais de la fondation Carlsberg. Par H. Valentiner. (Présenté å la séance du 29 avril 1898). DR deuxiéme fascicule des æuvres scientifiques de Lorenz contient quatre mémoires, le restant de ses travaux sur la théorie de lå lumiére. Un mémoire sur la théorie de V'élasticité des corps solides sera inséré dans le deuxiéme volume, quoiquiil se rattache étroitement aux mémoires sur la théorie de la lu- miére; mais il me semble que le premier volume aura plus dunité, ne contenant que des mémoires sur la théorie de la lumiére. Les deux premiers mémoires du fascicule en question portent ce titre commun «Recherches expérimentales et théoriques sur les indices de réfraction». Le premier mémoire ne contient que des expériences sur l'eau, le deuxiéme sur des corps dif- férents, tant liquides que gazeux. Le but de ces deux mémoires est de trouver «'indice réduit de réfraction» des différents corps, cC'est-å-dire V'indice de réfraction correspondant å une longueur donde infiniment grande. Cet indice est délerminé tant par Pexpérience que par des développements purement théoriques. 1 H. Valentiner. wo -—] [se] Comme un rayon lumineux correspondant å une longueur d'onde infiniment grande nv'existe pas dans la réalité, Vindice réduit de réfraction ne peut pas étre observé directement; mais on peut le déduire des expériences en partant de lå supposition, que Vindice de réfraction soit exprimable par une série de la forme == ERE ene VE ou 4 est la longueur d'onde, A, B, C désignent des fonctions qui dépendent de la température et du volume du corps. Ce qui importe surtout, c'est de savoir si Å, Vindice ré- duit, dépend å la fois du volume et de la température ou du volume seul. La question n'est pas åbsolument tranchée par Pexpérience; mais Lorenz croit pourtant probable, d'aprés les expériences mémes, que Vindice est fonction du volume seul, ce qui indiquerait, que les corps sont composés de molécules, dont la position seule varie avec la température, mais qui elles- mémes restent invariables. Les recherches théoriques ont pour point de départ les équations aux dérivées partielles établies dans les quatriéme et cinquiéme mémoires du premier fascicule. Lorenz suppose de plus, que les corps ordinairement appelés homogenes ne sont pas en réalité parfaitement homogénes; mais qw'ils sont composés d'éléments å structure périodique ou qui se répétent périodiquement. De plus il admet que les périodes des éle- ments sont petites en comparaison de la longueur d'une onde lumineuse. Par contre, il ne fait pas d'hypothéses sur la forme des molécules. Avec ces hypothéses le calcul fait ressortir la facon dont la fonction EN (la constante de réfraction), ou Å est Vindice réduit et v le volume du corps, dépend de Findice de réfraction moléculaire et de la constitution du corps. Si I'on suppose le corps composé de molécules invariables, séparées par des inter- valles vides, cette fonction est une constante. 2 rs Deuxiéme fascicule des «(Euvres scientif. de Lorenz . 279 Pour mener les calculs au bout, on se sert pourtant de la théorie des moyennes, théorie mal fondée au point de vue mathématique, et de plus, Vapplication qu'en fait Lorenz ne me semble pas toujours correcte. Les calculs sont trés pénibles. Si Ton suppose les molécules sphériques, les calculs se sim- plifient considérablement et l'on obtient du reste les mémes résultats. C'est ce qu'a fait voir Lorenz dans un résumé de ces deux mémoires inséré au tome XL des annales de Wie- demann, et dont les développements mathématiques figurent dans les «æuyres scientifiques», dans un supplément aux deux mémoires. La théorie se trouve en bonne concordance avec les expériences. Le troisiéeme mémoire du deuxiéme fascicule est intitulé aThéorie de la dispersion», c'est-å-dire théorie de Vindice de réfraction, considéré comme fonction de la longueur d'onde. Les développements sont ici purement mathématiques et n'em- pruntent rien å 1'expérience; mais, tandisque la théorie de Pindice de réfraction réduit peut étre développée sans aucune hypothése sur la forme des molécules, il faut ici en faire une. Lorenz suppose que les molécules sont composées de couches sphériques; c'est pourquoi il développe d'abord les équations générales dont on a besoin pour le calcul du mouvement lumi- neux dans un pareil milieu, composé de couches sphériques, concentriques et homogénes. Puis il suppose encore que le mouvement lumineux s'opére de la méme maniére sur toute la surface d'une telle molécule, que la distance de deux molécules voisines est trés petite en comparaison d'une longueur d'onde et que les molécules sont séparées par le vide. Enfin il fait cette derniére hypothése, que Vindice de réfraction est infini- ment grand dans la couche la plus proche du centre de la molécule. Les calculs sont trés compliqués; mais les résultats sont relativement simples. Je ne crois pourtant pas qwon puisse attribuer une grande importance å ces résultats, å cause de la 3 280 H. Valentiner. multiplicité des hypothéses admises, dont la derniére surtout semble tout å fait arbitraire. Le mémoire le plus important du fascicule est peut-étre le dernier «Sur la lumiére réfléchie et réfractée par une sphére transparente». C'est une æuvre ou les difficultés accumulées semblent dépasser les forces d'un seul homme; Lorenz Va pourtant achevée. Le procédé de développement est en principe le méme que dans les mémoires précédents. Les équations aux dérivées partielles sont intégrées par des séries de fonctions sphériques et cylindriques; mais, tandisque dans le mémoire précédent lå sommation des séries est facilitée par la supposition que les rayons des sphéres, dans lesquelles a lieu le mouvement lumi- neux, sont petites en comparaison de la longueur des ondes lumineuses, ici les séries ne convergent que trés lentement, le rayon de lå sphére étant grand en comparaison de lå longueur d'une onde. C'est pourquoi il faut ici recourir å une méthode qui permette de remplacer les séries par des expressions nou- velles plus simples. La méthode de Lorenz consiste å remplaåcer les séries par leurs moyennes. Cette méthode est sujette å une foule d'objections. Elle ne peut étre qu'approximativement juste et son admissibilité ne peut guére étre prouvée en toute rigueur. On ne peut pas trouver les limites des erreurs commises en remplacant les séries par leurs moyennes. Les séries que Von somme de cette maniére contiennent un nombre fini, mais indéterminé, de termes, et ce nombre n'est limité que par lå condition qu'il doit étre trés grand. De plus Lorenz conclut, de ce que la moyenne d'une série est nulle, que ses dérivées auront de méme leur moyenne nulle. Mais, nonobstant ces objections, les résultats prouvent que la méthode est pratiquement applicable. (Comme, en effet, elle met en évidence tous les résultats connus de la réflexion et lå refraction d'un rayon lumineux dans une sphére transparente, å Deuxiéme fascicule des «(Euvres scientif. de Lorenz». 9281 je crois qu'on peut conclure avec une grande probabilité, que les résultats nouveaux, qui peuvent étre considérés comme des interpolations, sont aussi valables. Je mentionnerai enfin une particularité des séries employées par Lorenz pour repræsenter le mouvement lumineux en un point donné: leurs différents termes expriment la partie du mouvement lumineux produite par un rayon dont la distance au rayon central peut étre mesurée par lindice du terme, et les coefficients des termes sont exprimés par des séries dont le m-iéme terme correspond å la partie du mouvement produite pår une réflexion m-uple. Je ne terminerai pas ces remarques sans rappeler le sou- venir de Gustave Robin, qui m'a assisté dans la traduction des mémoires et lå correction des épreuves. Cet homme remar- quable, dont je déplore la mort (20 novembre 1897), m'a rendu de grands services, et je rends gråce au savant modeste et habile pour le tact fin et le soin scrupuleux avec lequel il a fait ses corrections. 4 | "vr . É , E, 4 re VR : É FR ; Cc NEON SULTE sli Hanke EAST EREES FE SE '» k N x , i 73 åg SE, sin inn Munreerdet AM BEDT SDN. ADA SU TE SES bark sa EA Sk - SÆNK df ly RR r SGER MT Ur GE TT: fe y VST ØER YE TEN E i SÅ væ MØN IN g MANG FART "då FR , VÆG EN GENE CTEPTTEETSY Ta SS HESTE NY BORRE" få FDA å i ar FELTEN 3 B SETE ek OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1898. Nr. 6. Nouveau principe pour études de géométrie des droites. Par Johannes Petersen. Introduction. En formulant une proposition sur une figure plane quel- conque, pourvu qu'elle satisfasse å certaines conditions, il arrive que si la figure varie sans détriment pour la proposition, on aåa en réalité une infinité de propositions dont les combi- naisons rendent possibles les recherches relatives aux systémes å plusieurs dimensions, suscentibles d'étre représentés par des figures dans Vespace, la géométrie de ces derniéres n'ayant aucune relation directe et évidente avec la géométrie plane, mais lui empruntant exclusivement ses moyens de déduction. Le fait que telle proposition formulée reste vraie pour une infinité de figures appartenant å une catégorie déterminée, permet d'appliquer la formule å, par exemple, deux figures différentes prises dans ce méme groupe, ce qui donne immé- diatement une proposition relative å un systéme å quatre di- mensions dont l'élément consisterait en deux points pris dans le plan. Si, dans une figure arbitrairement empruntée å une caté- gorie définie, les longueurs ont entre elles certaines relations métriques, il suffit de produire un déplacement infiniment petit D. K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 1 19 284 Johannes Petersen. incapable d'altérer lå nature de la figure et, partant, V'existence de ces relations, pour qwon en arrive å une proposition sur les nouveaux éléments auxquels peut donner lieu la combinaison des longueurs primitives et de leurs quantités différentielles déterminées par le déplacement. Ce principe de duplication m'a servi en géométrie sphé- rique, et j'ai pu, en conséquence, établir une harmonie remar- quable entre cette géométrie sphérique et la géométrie des droites dans V'espace, harmonie que j'étudierai plus en détail dans les recherches qui vont suivre. Comme résultat important on peut citer d'avance celui que voici: L'expressiom parsunefigurelplane, d'une pro - position quelconque de géométrie projective, donne une propositionfeorrespondantendansklte's placeres IFonsremplacertd une terkparsedrotetarbitranmredele oinotek otte») Farditrair en let de aner par «la normale commune å deux droites» la «droite UT font EEN pons (on der p OTnE dle Frem lelomtke de deux droites»). La nouvelle proposition comprendra alors et la proposition transformée et såa corrélative, peut-étre aussi plusieurs autres propositions exprimées par les figures planes. Pour le prouver, partons d'un principe relatif au transport de la géométrie sphéro-métrique aux figures formées dans VPespace par des droites, principe qui épuise la question de Porigine des relations entre les distances et les angles dans une figure arbitraire de droites, en fournissant la preuve que ces relations se déduisent exclusivement de la géométrie sphé- rique. Ce principe est remarquable: il pourrait bien étre considéré comme la base fondamentale de la géometrie métrique des droites. Son existence m'a poussé immédiatement å tenter diverses voies pour représenter sous forme nouvelle les points complexes du plan. Mais les résultats de ces tentatives 9 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 28 gt ne répondant pas å Vattente que le principe semblait a prior promettre de satisfaire, jjai renversé ma marche et, répondant å la question d'extensions des nombres algébriques qui seraient V'image analytique de la duplication dans la géométrie sphéri- que, jai établi que la géométrie des droites peut étre concue comme la géométrie d'un faisceau de droites dans laquelle on opére sur des droites symboliques quirsontireprésentées ensposition par un 'symbole de la forme a-- 2b, ou a et bd sont des nombres complexes et &? — 0. En mécanique, ceci devient important; car alors un systéme arbitraire de forces dans l'espace peut étre représenté par une force unique dont la valeur est donnée par le symbole a + £b, ou a et b sont réels, V'axe de la résultante étant soit Vaxe central réel du systéme, soit une droite symbolique passant par un point pris au hasard; mais quant å V'importance ultérieure que cette représentation pourrait avoir pour la solution des pro- blémes de mécanique, elle n'a pas encore été I'objet de mon attention spéciale. Le présent travail contient un exposé succinct des susdits principes et de leur application aux problémes qui traitent des propositions tant connues que nouvelles, et je m'en suis cons- tamment tenu aux recherches les plus élémentaires. Théoréme fondamental. l. Soit sur une sphére dont le centre est O un triangle ABC; supposons que les cåtés aient pour directions positives AB, BC et CA, choisies de telle sorte que pour un observateur placé sur la face convexe du triangle, un mouvement dont le sens est ABC, semble s'effectuer å droite. Les påles positifs que cela déterminera pour les cåtés AB, BC et CA, seront respectivement CC, 4! et B!, Pour déterminer absolument 3 19% 286 Johannes Petersen. un angle de ce triangle, il faut le considérer comme le chemin angulaire inférieur å 180” que Tune des directions positives des deux coåtés de cet angle doit faire autour du sommet de Pangle pour coincider avec Vautre direction. Supposons que le triangle donné subisse sur la sphére un déplacement infini- ment petit, d'ou résultent, pour les cotés, des accroissements infiniment petits, indépendants les uns des autres. Les six différentielles dA, dB, dC, d(BC), d(CA) et d(AB) sønt re- préæsentées pår six segments finis qui leur sont proportionnels, savoir OA,, OB, OC,, OA,, OB, et10C, portés respective= ment pår OA, OB, OC, OA, OB? et OC!. Appelons ces six segments les fZuærons des angles et des cåtés. Nous nous proposons de démontrer le théoréme suivant: Quand un triangle sphérique variable, tracé surkunersphere, don nes sys uden pKa eememi arbitraire infiniment petit, la somme géométrique des Huxrronssdesransles Jet desmoteskrsera multe Pour démontrer ceci, considérons d'abord le cas particulier ou V'angle A =— 90", dB — 0 et d(BC) < 0. "(Comme 'il ne s'agit ici que des accroissements mémes des cåtés et des angles, sans égard å la relation mutuelle de position entre les deux triangles consécutifs, nous pouvons maintenir immo- biles B et C, et amener Å å la position A” (sur AB). Le triangle AA"C donne alors d'aprés des formules connues: sin d(AB) Sk sin (CA) sin dC sin (CA" B) ou d(AB) = — sin (CA) - dC (lg en outre cot (A + dÅ)-cot (dl) << cos (CA”) ou brenstp us que tAF-=99S: dA = — cos (CA). dC (2). 4 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 287 (1) et (2) donnent alors, conformément aux indications adoptées: 0C, = — sin (CA). OC, et OA, = —cos (CA): OC. Comme de plus ODDE EK OAB RÆ=40 OBE 0 il suffira de démontrer que la somme géométrique de OC,, OC, = — sin (C4)- OC, et OA, = — (cos CA) OC, est nulle; mais on le constate en projetant sur OA et OC?, ce qui donne: OC Foo A OA R-Æ0O OC sm (CA EO CRE0 Et comme en méme temps OC,, OC, et OA, sont situés dans le méme plan, la proposition est démontrée. Si Ton a un triangle ABC, ou A — 909, et que ce tri- angle subisse un déplacement infiniment petit dont la condition est que d(BC) =— 0, ce déplacement équivaut å deux autres, le premier mouvement laissant B constant, tandis que C prend P”accroissement demandé, Vautre déplacement laissant C cons- tant, mais donnant å B la grandeur désirée. Puisque la pro- position énoncée est vraie pour chacun de ces déplacements, elle Test encore pour le déplacement considéré en premier lieu. Partageons un triangle sphérique arbitraire ABC en deux triangles rectangles ABD et DBC, et qu'iil s'y produise une variation infiniment petite, telle, que les fluxions de AB et de BC soient nulles; alors les fluxions des cåtés et des angles de ABC auront la méme somme géométrique que les fluxions latérales et angulaires des deux triangles ABD et DBC. Ceci servant de preuve å la proposition dans le cas d'un triangle ou deux des cotés sont invariables, cette méme proposition doit rester vraie en général; car une modification arbitraire infiniment petite se raméne å trois variations successives dont 5 9288 Johannes Petersen. chacune laisse constants deux des cåtés, pendant que le troi- sieme coté prend Vaccroissement qui lui est assigné. Voici une autre maniére de formuler le théoréme énoncé: Les fluxions et des cåtés (angles) d'un triangle sphérique variable et des cåtés (angles) du tri- angle polåire ont une somme géométrique nulle. Cette proposition peut s'étendre å un polygone sphérique quelconque; car celui-ci peut se décomposer en triangles dont les angles et cotés ont des fluxions dont V'addition géométrique donne lå somme géométrique des fluxions latérales et angulaires du polygone, et cette somme devient nulle, .si le polygone subit une variation arbitraire infiniment petite. Etant donné qw'un triangle sphérique ABC subit un change- ment infiniment petit, nous sommes en état de construire les fluxions des angles, quand nous connaissons les fluxions des cotés et réciproquement. En effet, on pourra construire un hexagone gauche dont les angles seront tous droits et dont les cotés seront égaux aux fluxions en grandeur et en direction. Les directions de tous les cotés sont connues ainsi que les grandeurs (signes compris) de trois cdtés dont deux å deux ne sont pas contigus. Désignant par PØRSTU YVhexagone cherché et ayant les cétés PØ, RS et TU, on peut tracer PO; les droites ØR et PU étant ultérieurement connues et RS et TU étant données en grandeur et en direction, I'on a pour lieux géométriques de S$ et de T' deux droites s et æt, respective- ment paralléles å QR et å PU; il ne reste donc plus qu'å tracer dans une direction donnée une droite coupant s et z. En général il sera facile de déterminer trois des fluxions, quand les trois autres sont données. Inversement: étant donné un hexagone gauche dont les angles sont droits, on peut construire un triangle sphérique correspondant, dont une -variation infinitésimale pourra étre déterminée de telle sorte que les cåtés de !'hexagone fassent connaitre la grandeur des fluxions des cotés et angles du triangle. 6 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 289 ks 2. Par figure trilinéaire dans l'espace nous com- prendrons [ensemble de trois droites A, B et C placées ar- bitrairement, leurs plus courtes distances étant a, b et c (savoir a de B å C, etc.). Nous dénommerons A, B et C les arétes de la figure, a, hb et c ses cåtés, ces six droites étant les cdtés d'un hexagone gauche qui n'a que des angles droits "). Or si, sur une sphére dont le centre est ØO, Ton traåce un triangle sphérique PØR tel que OP soit paralléle å A, OQ å BSKORSANCSalorsd apreslen route relationfentre les parties du triangle PØR conduira å une relation entrerle'sspartiesuder tatere trin alre, sen diffe= ventrantela relationfspilverigqueretremplacant” tes différentielles par les longueurs correspondantes de la figure des droites. Nous désignerons par [A|, [BB], [C] les longueurs des arétes et par [a], [6], [ce] les longueurs des cåtés d'une figure trilinéaire; les angles auront pour symboles (4), (B), (C) (angles d'arétes), (4), (6), (€) (angles des cdtés). Une relation arbitråire entre les angles d'une frauretrilinégairespeuk done susciter une"mouvelle relation par une différentiation totale de larelation donnée, et permettre immédiatement de remplacer les différentielles. des angles d(a),. d(5)., d(c)..... par lesslongueurs correspondantes [aa], [6];,lel] 25. Or il est assez évident que ce principe met å méme de déduire toutejssles-relationsyentre, les;distances eftlestaneglesdune ficure arbitraire de droites% Sans" autre auxlliaire que les'relations angulalres de la figure, ou, ce. qui revient,au,méme, en s'aidant seulement des relations d'un angle polyédre dont les arétes sont,paralléles aux droites de la figure. Nous appellerons le polygone sphérique corres- 1) Ce procédé s'applique å la définition d'une figure n-linéaire. 7 9290 Johannes Petersen. pondant å cet angle polyédre Windicatrice de la figure de droites. 3. Avant de donner des exemples de Vapplication de ce principe, nous avons å introduire quelques paramétres, et, pour déterminer le rapport mutuel de position entre deux droites de V'espace, a et 6, Vangle des droites sera désigné par (a6) et leur distance par [ab]. Or, comme d sin (ab) — cos (ab) d(ab) d cos (ab) < — sin (ab) d (ab) dtg (ab) —= Bed) dl sin (ab) — cot (ab) d (ab) (/ étant le logarithme népérien) dl cos (ab) = — tg (ab) d (ab) dl tg (ab) =— (cot (ab) + tg (ab)) d (ab), nous introduirons les paramétres que voici: Må —= — [a0] sin (ab), FRE |ab] co (ab) Nar — [a6] cos (ab) Qaa — — [ab] tg (ab) jadlice l —— (VK SETE lg FEE Er te Qar SEE [ab] [æg (a6) + cot (ab)] — cos? (ab) 2 [ab] sin 2 (ab)” parmi lesquels P4, Q4 et 74 sont indépendants des directions positives des droites, la direction positive de [ab] déterminant le sens du parcours de (ab) ”). Ce sont ces paramétres que nous emploierons de préférence par lå suite. 1) Voici comment dans ce qui suit nous choisissons les signes des dis- tances et des angles d'une droite a å une autre droite b, a et b ayant des directions positives déterminées: Nous supposons autour de [ab] un déplacement hélicoidal qui fait prendre å a la position db; la direc- tion positive de I'axe de la rotation qui fait partie de ce déplacement heéli- coidal devient alors direction positive pour la distance [ab]. Le signe de [ab] n'est done déterminé que quand on a le sens de parcours de Vangle (ab). Mar = — [ab] sin (ab) devient en conséquence de cette disposition la grandeur qu'on appelle ordinairement le moment des droites. 8 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 991 Relations métriques de quelques figures élémentaires de droites. 4. Une figure trilinéaire n'est parfaitement déterminée que quand les arétes et les cåtés ont des directions positives déterminées. Bien n'empéche de les choisir tout å fait arbi- trairement, les droites mémes une fois données; mais nous nous en tiendrons å la convention que seules les directions des arétes sont choisies arbitrairement; aprés quoi V'on choisit pour les lignes des directions positives de maniére å avoir toujours moins de 90? pour la plus petite valeur absolue de Vangle fait par Varéte avec le cåté opposé. Ensuite, en comptant les angles, on prend toujours lå plus petite valeur absolue des angles faits par les directions positives des droites. D'aprés cela Vindicatrice sphérique est un triangle convexe dans lequel on a affaire å des angles extérieurs. Nous voici maintenant en état de déterminer les relations entre les douze éléments de la figure, en partant des relations sphériques connues. Ainsi Von a: sin (A) sin (B) sin (C) sm(a) — sin(b) sin (c) ” d'ou dl sin (4) — dl sin (a) = dl sin(B)— dl sin(6) —= dl sin (C) — dl sin (€), ce qui donne, en appliquant notre principe: P4— iP, =V)P3— Pr, = Po—P., ou, pour abréger, nous avons mis P4, P, .... au lieu de P%,, Pot En traitant de la sorte trois des relations mutuellement indépendantes du triangle sphérique, on obtient six relations de la figure trilinéaire, savoir les trois relations sphériques et celles quwon en déduit en appliquant les régles indiquées sous 9 299 Johannes Petersen. le n" 2, Ce nombre suffit exactement å déterminer la figure par six éléments. L'équation cos (a) = cos (6) cos (€) — sin (6) sin (€) cos (Å) donne Qa«cos (a) = cos (b) cos (ce) (9,+ Q:) — sin (6) sin (e) cos (4) (P; + P.—+ Q4). La formule de Gauss (BE B) 29] Er | i ones sin (A+ B)cos—e —= sin — Ccos donne la relation suivante : SE me EEN Se ne ES 2 Pi 2 AVE TS 7 2 D) 5. Notre principe donne sans intermédiaire les proposi- tions que voici: å droite celle de la géométrie des droites ; åa gauche, celles dont on les a déduites et qui sont connues sur la sphére: Si trois points A, Cet B Si trois droites dans 1'espace sont situés sur un grand cercle, | a, c et b ont la méme normale, ) et que D soit un point ayant | et que pour ce on prenne arbi- 90? pour distance sphérique de | trairement une normale d, cette C, on aura: | normale satisfera aux équations: sin (AC) ME cos (AD) | sin (ac) || cos (ad) sin(BC) — cos(BD) | sin (be) —— cos (bd) (condition nécessaire et suffi- Pace — Pre = Qaa— Goa sante pour que CD — 909). (conditions nécessaires et suf- fisantes pour que d soit nor- male å ec). La plus courte distance d'une droite a& å une droite 6 sera dorénavant désignée par [ab]. Si deux droites a et b sont déterminées de signe, on pourra trouver pour [ab] une seule 10 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 293 normale m telle que [am] = [mb] et / (am) = -/ (mb); c s'appelle la bissectrice intérieure de & et de 6 (plus bref: de [ab]), la bissectrice extérieure étant la normale commune å m et å [ab]. On a alors: Le lieu géométrique des | Toutes les droites formant points équidistants de deux des angles égaux avec deux droites de l'espace déterminées de direction, a et 6, et équi- points donnés A et B sur la | sphére, est un grand cercle | | perpendiculaire å Varc AB dans | distantes de ces derniéres (signes son milieu. | compris), sont des normales å la bissectrice extérieure de [ab]. 6. Les propositions sphériques de Menelaos et de Ceva donnent les théorémes suivants dans l'espace: Kesteonditrons mecessalresrersuffisantesspolur guettrois normales ar beet eau teske d'une figure trilinéaire aient une normale commune, sont: sin (Ac,) sin(Ba;) sin(Cb)) Sme b Es (OOS or et Pe — Ps + Pray — Pac + Por, — Prya = 0. esfconditionsnécessalires'et”sulfisante's"p'ourique ros normalessøit or jeteitauxdddtes-dybnet e-dlune meure trilinegar'efaient des posmtionsquidonnent une normale commune åux plus courtes distances derces normales awx-arétes øppøsées;de la figure, sont: sin (Ac,) sin (Ba,) sin(Cby) | | É (EB) sm (0) SI DANE] F ig Pe — P48 + PBa, — Pa,c + Por, — Pr, 4 = 0. Parmi les applications de ces propositions, en voici de remarquables que, d'ailleurs, il est facile de déduire directemeut: Dans ung fisure trihmrearre, les plus: courtes dnstances-dessaretes bamse oteskopposessontsune normale commune. 11 294 Johannes Petersen. Bess tronisbissectrices exterieunressideskeotes ont une normale commune. Les plus courtes distances des arétes aux bis- seletruce skinker nen else sker tes p plot sone normale commune. %. Si, sur une sphére, deux groupes de quatre points ABCD et A,B,C,D, sont situés chacun sur un grand cercle de maniére å ce que les distances sphériques AA,, BB,, CC, ERE Es olen tones s==905 Ko nas sin(AB) sin(CB) sn AED RES (ORD) SND ES OD RE SED RT par conséquent: Silltonasun'eroupederquatretdrontestarebeeRen d ayant la méme normale m et qu'on forme un nou- veau erou pe ane eet den pr en an te les plne courteskdistancesttdsunetdrortersarb tran eldre KHesnaceratsquatrerdrontesedonnees on kal takreldE tion suivante: (Par — Paa) — (Pa — ca) == (F0, — Pa,d,) — (Pot, — Pe a,) omtrerlarelatronkane utarre: sin (ab) sin (cb) sin(a,0,), sin (c,0,) sin(ad)" sin(ed) — sin(a,d,)" sin(c,d,) (abed) — Hood Nous pourrons dénommer lå grandeur [abed] = (Pr — Paa) — (Por — Paa) différence anharmonigue des droites. Inversement on a: Deux groupeside quatreudroites abed etid,joycidee chacun apart 'systemetde mnormales”å une me me drortestetite lem en teste seg me (ADS DEN (bed et [label ES aab] peuvent toujours étre déplacés de telle måaniére 72 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 9295 gu 0,0 ec togd «usojentidesinormalesrespectivies arb neretd: Si (abbed) = — 1 et [abed] = 0, les quatre droites sont dites orthoharmoniques. Si Von a trois normales dy, db, et c, aux cdtés: d'une figure trilinéaire et quw'on appelle a, la plus courte distance de [6,C;] å a, Von aura, en vertu des extensions des propositions de Menelaos et de Ceva: UN ES ae 320 AEG AS DES D On a alors une figure qui correspond å un quadrilatére com- plet ordinaire, de facon qu'aux groupes harmoniques de points et de droites de ce quadrilatére correspondent, dans la figure, des groupes orthoharmoniques de droites. Deux droites, et leurs bissectrices forment un groupe de droites orthoharmoniques. Si, sur quatre droites orthoharmoniques, trois passent par le méme point, la quatriéme doit y passer aussi. Si les trois premiéres droites sont a, b et c et la quatriéme d, on a en effet Py = 0, Py = 0; pår conséquent, puisque [abed] — 0, BP, [ad] cot (ad) —"T[ed] cot (cd), "ce qui"ne "peut "se réaliser que pour [ad] = 0, dans le cas ou a, b et ec sont des droites différentes. Ayant quatre lignes orthoharmoniques a, b, cetd et m bissectrice de [ac], on a: tg? (am) = tg(mb) -tg(md), donc aussi 1 TREE GET "Sy 75 — Syv Faisceaux de normales orthoprojectifs. 8. Nous avons maintenant les éléments suffisants d'une extension compléte de la géométrie projective. L'ensemble des co ? normales å une droite dans l'espace constitue un faisceau de normales. Nous appelons orthoperspectifs deux faisceaux de normaåles, quand une droite de Vun de ces faisceaux corres- pond, dans Vautre faisceau, å la droite qui la coupe å angle 13 296 Johannes Petersen. droit. Si plusieurs faisceaux sont orthoperspectifs deux å deux, on dit que deux quelconques d'entre eux sont orthoproøjectifs. De la géométrie sphérique on tire alors la proposition que deux faisceaux de normales orthoprojectifs peuvent étre rendus orthoperspectifs par déplacement. Å un groupe de normales paralléles prises dans Vun des faisceaux, répond un systéme de paralléles semblable au pre- mier groupe et appartenant å Vautre faisceau. Les plans mu- tuellement correspondants des faisceaux de paralléles, sont des plans correspondants dans deux faisceaux de plans projectifs dans Vacception ordinaire de ce terme. Si deux faisceaux dg normales orthoprojectifs ont la méme base, il existe générale- ment deux droites qui coincident avec leurs correspondantes. Toutefois il peut y avoir encore une infinité de droites com- munes dont un nombre infini sont paralléles. Nous allons rechercher dans quelle condition cela peut arriver. Appelons & et & deux droites communes paralléles; € et d deux droites arbitraires d'un faisceau, et c, et d, leurs correspondantes dans Vautre. Alors on doit avoir: [abed] = [abe,d,] ou (Pace — Pro) — (Paa — Pra) == (Pao, — Pre,) — (Paa, — Pra,) ou — [ab] (cot (ac) — cot (ad)) = [ab] (cot (ac,) — cot (ad,)). Si donc on forme les ponctuelles projectives collocales ACD ... et AC,D, ..., qui constituent Vindicatrice sphérique des faisceaux de normales considérés, on a cot (AC) — cot (AC,) = cot(AD) — cot (AD,), ce qui prouve, comme on le sait, que les ponctuelles projectives AGDET Set RAGEDE SKAN on un] pomnt/commungÆ Donc: Deux faisceaux de normales orthoprojectifs ne peuvent avoir une infinité de droites communes que si les ponctuelles sphériques correspondantes onti des upointsucommuns qui coincident; s'ilsen 14 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 297 est ainsi, ils ont de commun tout un faisceau de paralléles. Les faisceaux collocaux de normales peuvent étre égaux, auquel cas ou bien ils n'ont åucune ligne commune, ou bien il y a coincidence complete. Ci-dessus nous avons traité deux droites paralléles a et b de la méme maniére que nous avons traité d'autres droites: c'est une application du transport des relations de la géomeétrie sphérique å la géométrie des droites. On peut agir ainsi en concevant les droites paralléles comme positions limites des droites non paralléles. Dans notre nouvelle géométrie on peut donc dire que le parallélisme est une conception infinitésimale. 9. Les emprunts constants que nous faisons de nos résultats å la géométrie sphérique, montrent que Pun des deux faisceaux de normales orthoprøjectifs con- tiendra une paire de normales réciproques & et b correspondant å une paire analogue dg, et b, de Vautre faisceau. En déplacant ce dernier de telle sorte que a, et 6, tom- bent respectivement. sur & et a, les faisceaux deviendront collocaux, et chaque droite aura la méme correspondante, quel que soit celui des deux faisceaux auquel on la considére comme appartenant. Nous disons alors que les faåaisceaux forment une orthoinvolution. S'il y a des droites communes, elles se relieront ortho- harmoniquement å une paire de droites prise arbitraåirement dans Vinvolution. Si Tune des deux droites correspondantes perpendiculaires entre elles est 0, et une paire arbitraire de Vinvolution a et a,, Von a tg (oa) - tg(0oa;) = k Ml52 — IGEN FT ie ou k£ et K sont des constantes. Pour £ = —1 et K— 0, Von a une involution orthoperspective, c'est-å-dire dont les droites correspondantes sont constamment des normales réciproques. 15 298 Johannes Petersen. Si £ est négatif et ke 0, Ton ne trouve aucune droite commune et seulement une paire de normales réciproques, 0 et 0, qui se correspondent. En cherchant å 0, une normale æ telle que sin (07) = HV —k, Py —= on verra que les K oR plus courtes distances de æ aux paires de droites de I'involution donnée, constituent une involution orthoperspective. Voici les conditions pour que les trois paires de normales å une droite donnée, soit aa,, 6b,, cc, forment une ortho- involution: sin(ab,)- sin (be,) - sin (ca) =— sin(ac,)-sin(ba,)- sin(eb,) et Por, HF Prey + Pra, == Paa + Phra, + Por, Si les cinq droites sont situées dans le méme plan, la sixiéme aussi doit se trouver dans ce plan. Prenons les plus courtes distances d'une droite arbitraire dans Vespace å six droites formant un faisceau et en involution, nous aurons six droites formant une orthoinvolution, qui pourtant n'est pas la plus générale; en effet, quand on a cinq normales å une droite donnée, il est généralement impossible de trouver dans l'espace un point dont les distances å ces droites soient situées dans un méme plan. La proposition de Desargues sur le quadrilatére complet conduit au théoréme suivant: Les”plus Courtes" distances"d"une""droitendans lespacerauxrtare testdunefreurestriline arrene eau distances"duneautreydroite aux core stsonentor= thoinvolution. Conoide de Plicker. 10. Si, sur une droile et å partir de trois poinis A, B et C, on détermine un quatriéme point D, qui se relie harmo- niquement aux points donnéæés, puis un point harmoniquement relié å trois quelconques des points précédents, et ainsi de 16 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 9299 suite, on pourra répéter ces opérations assez de fois pour approcher autant qwon voudra de n'importe quel point de la droite. En appliquant un pareil procédé å trois droites arbitraires a, b, c, normales å une droite / dans V'espace, dans le but d'en obtenir une infinité telle que chaque nouvelle droite se relie orthoharmoniquement å trois des précédentes, on aura une surface formée par les normales construites et par les normales dont on peut approcher autant qwon le veut å VFaide d'un nombre convenable d'opérations. En effet, tracons les plus courtes distances d'une droite arbitraire /, aux normales cons- truites abed..... , n0OUS avons un systéme tout å fait analogue aab end 01. , et si nous choisissons 7, tel que a,6,C, passent par le méme point, tout le nouveau systéme de normales for- mera un faisceau de droites ayant son sommet sur /,. Si Von choisit sur a& un point ÅA et que de ce point on abaisse les perpendiculaires 6, et c, sur b et ec, le faisceau de droites déterminé par 6, et c, aura précisément le caårac- tére indiqué; car la droite &,, qui correspond å a, est perpen- diculaire å a dans le plan (b,C,). Les droites abed sont donc les plus courtes distances de la droite 2 aux diverses droites du faisceau (4,6,C,..... E Par conséquent elles forment une surface, un conoide droit du 3 ordre, que Plucker a été le premier å analyser, et qui, sur. la proposition de Cayley, å regcu le nom de cylindroide. Toutefois, comme il y å une autre surface de ce nom, nous appellerons celle qui nous occupe conoride de Pliicker ou, en raison du mode de génération qu'on vient d'établir, conoide harmonique. Les propriétés simples de cette surface ont été étudiées par Plucker, Cayley, Ball, Mannheim et autres. Nous venons de démontrer que les perpendiculaires abaissées dun point arbitraire de la surface sur les génératrices forment un faisceau. Notre deéfinition a pour autre conséquence que D. K.D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 17 20 300 Johannes Petersen. tout plan mené par la directrice contient une génératrice. Un cylindre de révolution qui contient la directrice rectiligne du conoide coupe cette surface suivant une ellipse, qui pår consé- quent pourra servir de courbe directrice å lå surface. afr, 41 P715 aP371> ce qui prouve l'exactitude de la construction. 14. Toutes les surfaces coniques circonscrites å un co- noide de Plicker et dont le sommet est sur cette surface, sont du 28 ordre. Appelons Å le sommet et prenons arbitrairement un plan a perpendiculairement å lå directrice du conoide: la trace du cåne sur ce plan sera une paårabole aåyant pour foyer la projection ÅA, de Å sur a. La perpendiculaire a abaissée de Å sur une génératrice quelconque f du conoide, coupera effectivement a en un tel point P de la trace p du plan (AF) 21 304 Johannes Petersen. que Å,P sera perpendiculaire å p. En faisant parcourir le co- noide å f, a décrira un faisceau de droites, et par conséquent la projection P du point fixe Å,, sur la droite mobile p, tracera une droite. mp enveloppe done une parabole dont le foyer est Å,. Appelons cone parabolique une surface qui a des para- boles pour sections perpendiculaires aux droites focales, et nous aåaurons lå proposition suivante : Toutes les 'surfaces vconigquessicirconsic ri tesmå un conoide de Plicker et ayant leur sommet sur ce conoide, sont des cones paraboliques. Inverse- ment, on trouve, en utilisant les considérations ci-dessus, que Un conoide droit dont les génératrices touchent unkconmne parabolrgneter dont sladre era c enkes paralléle å une des .droites focales de. .cetie sur- haler o ike resume om o ideer Pl ureker Réseau harmonique. 15. Si, sur la surface d'une sphére, on prend au hasard quatre points et qu'on les joigne deux å deux par des grands cercles; qu'ensuite on cherche les nouveaux points d'intersec- tion de ces derniers et qu'on s'en serve conjointement avec les points donnés pour continuer cette construction de grands cercles et de points, on obtient sur la sphére un réseau de Mobius. Examinons la génération de droites qui correspond a cette opération. Quatre droites arbitraires dans l'espace, a,b,cetd, sont supposées données. On cherche les plus courtes distances entre ces droites deux å deux, puis, encore une fois, les plus courtes distances e, f, g entre les premiéres. De la sorte nous avons déterminé trois nouvelles droites e, f,g å Vaide des quatre données a, b, c et d; sur ces sept droites on léve un groupe de quatre, qui sert å déterminer comme ci-devant trois nouvelles droites, etc. "La répétition å Vinfini de ces opérations donne ainsi une infinité de droites dans 22 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 305 P'espace. Les droites obtenues soit exactement, soit avec tout le degré d'approximation désirable par un nombre fini d'opé- rations, ont donc entre elles des relations analogues å celles des points du réseau de Måbius dans le plan (de la sphére). On dit alors qu'elles forment un réseau harmonique. Le ré- seau formé par les distances entre les droites du premier, en sera dit le réciproque. 16. Avec les quatres droites données a, 6, c, d, nous dé- terminerons toutes les droites du réseau qui oni [46] pour nor- male. De ces droites on a immédiatement a, bh et la normale æ commune å [ab] et å [cd]; la normale commune å [be] et å [ad] s'appelle y et celle de [ac] et de [bd], z. Si Ton cherche la plus courte distance x! entre [ab] et [y2], on trouvera que a, b, æX et x! sont quatre droites du réseau; mais elles sont orthoharmoniques: on voit donc que toutes les normales de [ab] qui appartiennent au réseau, peuvent étre obtenues en détermi- nant, å partir de trois d'entre elles, a, 6, æ, la quatriéme droite qui leur est orthoharmonique, et en s'en servant de concert avec les autres par une nouvelle construction du méme genre, et ainsi de suite. Le réseau n'admet pas d'autres normales pour [ab]: on s'en apercoit en considérant la figure qui y correspond sur la sphére. Voici donc le résultat: Dans unresedn donnettountesket'sdrbites nor- males å une droite du réseanréciproque forment unseonocoide derPlwroker La distance d'une droite arbitraire du réseau réciproque, å [ab] doit étre une génératrice du conoide du réseau primitif dont la directrice est [ab]. Si donc on cherche les deux co- noides du réseau qui ont pour directrices [ab] et [ed], on trouvera que toutes les droites du réseau réciproque sont des normales de génératrices de chacun de ces conoides et vice verså. Toutes les droites d'un réseau déterminé par WDs lerlertd son des: mo male'ssder gine ratnicestd!e 23 306 Johannes Petersen. deux conoides de Pluicker ayant une génératrice commune. Les deux surfaces peuvent par exemple avoir pour direc- trices a et b, dont la premiére est alors déterminée par les génératrices [ab], [ac] et [ad]; VTautre par [ba], [be] et [bd]. Les directrices de tous les conoides de Plucker utilisables de cette maniére, forment le réseau méme qu'on a å déterminer. 17. Nous voici en état de déduire les propriétés les plus essentielles du réseau en considérant deux de ces conoides ayant pour directrices a et b et dont la génératrice commune est [ab]. Les normales de celle-ci ne sont comprises dans le réseau qu'en qualité de positions limites d'une normale. com- mune å deux génératrices distinctes se rapprochant de [ab]. Ces positions limites forment un conoide de Plicker passant par a et 6. Cela résulte de I'exposé précédent, mais on peut aussi le démontrer directement en repræsentant par (4) et (6) les deux surfaces. Sur (a) Yon prend au hasard une génératrice a,; sur (6) une autre génératrice 6,, leur génératrice commune se dé- signant par f. Une droite æ qui est normale de génératrice pour les deux conoides, va satisfaire aux conditions sui- vantes (11): Oz — Qaz = k Oz — Qbyz = ki, ou k et k, sont des constantes. Par conséquent Qac — Øoz = kh, —k; mais cette équation nous dit que æx doit étre une normale de genératrice d'un certain conoide de Plicker passant par a, et b,. Or, si æ tend vers les normales å f, les positions limites deviendront les plus courtes distances de f aux génératrices de ce conoide, et ”elles engendrent d'elles-mémes un conoide de Pliicker qui contient & et b. Nous venons également de voir qu'on peut définir le faisceau harmonique le lieu géométrique des droites dont les Ø-paramétres 24 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 307 HET oNsrdrontesutikes ontideuvrldernunerdifté- rencerconstante: Comme on pouvait ci-dessus choisir a, et 6, de maniére al avor ESEESE=Nron vol que Un réseau harmonique peut toujours étre défini le lieu géométrique des droites å QØ-paramétres égaux'å partir de trois droites fixes. 18. Outre les droites qui coupent å angle droit lå droite f, les symboles restant comme ci-dessus, il y a dans le réseau une infinité d'autres droites qui coupent f. Si sur f on choisit un point F d'ou Von abaisse des perpendiculaires sur les géné- ratrices de (4), on obtient un faisceau de droites dans le plan az. Ce plan contient une génératrice g du conoide (4), passant par le point G ou & coupe a. V'autre génératrice de (4) qui passe pår G, est perpendiculaire å FG, par conséquent perpendiculaire au plan [af]. En faisant mouvoir F sur f, on obtient un nou- veau plan a, mais qui passe par la droite fixe g, car G et la projection de F sur g sont constamment situés dans le plan. Les plans &a forment donc un faisceau perspectif å la ponctuelle (Fj... En abaissant des normales de F" sur les génératrices de Vautre conoide, on obtient un plan 2 qui décrit un faisceau perspectif å la ponctuelle (F). Les faisceaux de plans (4) et (2) sont donc projectifs, et comme la droite d'intersection de deux plans correspondants, est une normale de génératrice des deux conoides et qu'elle coupe la droite f, on a la proposition suivante: Toutes les droites d'un réseau harmonique qui Coupent une droite du réseau réciproque, se par- tagent en deux groupes distincts, dont l'un est un systéme de normales å f et donne un conoide de Pluicker, lautre est 1I'un des systémes de généra- iricesedunhyperboloided unenappe. (9) (sal 308 Johannes Petersen. 19. Comme, dåns le réseau, il n'y a qwune droite ayant une direction donnée (ce que rend évident l'examen des deux conoides), toutes les droites du réseau paralléles å un plan donné forment un conoide de Pliicker, car elles sont normales å la droite unique du réseau réciproque perpendiculaire au plan donné. Il en résulte qwun conoide du réseåu et un hyperboloide dont les génératrices appartiennent également au réseau, auront toujours de commun deux génératrices (réelles ou imaginaires). Si donc on choisit un hyperboloide dans le réseau réciproque, toutes les plus. courtes distances de ses génératrices prises deux å deux (et appartenant å Fun des systemes), formeront le réseau donné. L'examen de lun des systémes de génératrices d'un hyper- boloide quelconque, révéle que les plus courtes distances d'une des génératrices å toutes les autres donnent toujours un co- noide de Plicker; car si Von fait passer un cylindre de révo- lution par la génératrice considérée et pår la génératrice du systeme opposé qui lui est paralléle, de telle sorte que Vaxe soit situé dans le plan asymptotique qu'elles déterminent, le cylindre coupera !'hyperboloide suivant une ellipse, ainsi que sui- vant les deux droites paralléles. Cette ellipse est la courbe direc- trice du conoide qui par conséquent est un conoide de Plucker. Omrvolt parter ton hiypie ribsoll odde Hd ekernE mine un réseau harmonique contenant lun des systéemes de génératrices et de telle maniére. que les doubles normales de Vautre systeme de géné- ratrices forment les droites du réseaåau. Mais par ce mode de génération Von n'arrive pås toujours å donner une détermination réelle å chaque droite du réseau. Prenant pour point de départ cette definition, M. Waelsch!) a étudié le réseau. Nous nous en servirons pour établir que tout réseau contient deux faisceaux de droites. 1) Sitzber. d. Wiener Akad., 95, B. 26 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 309 20. Si Tun des conoides de Plicker que comporte le ré- seau, doit étre réduit å un faisceau de droites, la directrice du conoide doit étre située de telle facon que så projection sur un de ses plans normaux soit le foyer du contour de Phyperboloide sur ce plan; en effet, la podaire de la projection en question par rapport au contour susdit doit étre une section conique et, d'aprés cela, une circonférence de cercle. Les seuls points capables d'étre les sommets des faisceaux de droites cherchés, sont les foyers du contour de, ''hyperboloide sur les plans cycliques. Si, dans 'un des plans cycliques, on trace des normales aux génératrices de un des systemes, toutes ces normales formeront précisément un fåisceau avant pour sommet T'un des deux points en question. L'autre point s'obtient pår une opération anaåalogue en partant de Vautre plan cyclique. Par conséquent: dans un réæéseau de droites har- monique on trouve toujours deux faisceaux de drmoktesgagui ontdaumer droiteøssommunveletidontskes droites appartiennent toutes auréseau. Nous dé- nommerons foyers du réseau les sommets des fais- ceaux et plans focaux les plans des faisceaux, tandis que les faisceaux mémes s”'appelleront faisceaurx focaux. Veut-on déterminer un réseau hårmonique, la plus simple mede est donclde laldefinir: un systéme de droites dont chacuneestnormale com- mune å deux droites qui appartiennent respective- ment å deux faåaisceaux qui ont une droite commune. Le réseau harmonique contiendra |'un des sys- temes de génératrices de æ! hyperboloides ayant les mémes axes (les trois axes de symétrie des faåisceaux focaux et qui sont: la droite de jonction des foyers et deux perpendiculaires au milieu de cette ligne et faisant des angles égaux avec les plans focaux) et les mémes plans cycliques, eldont les contours surchacun des plansfineanux 27 310 Johannes Petersen. sont des sections coniques confocales ayant leurs fon ers hans holyers dur sed Le réseau réciproque a les mémes foyers et les mémes plans focaux; mais le rapport entre cenxsci etbiceuxrs-la ge stropipioseJn ere qui sem dende veaux les faisceaux: focaux. En outre; ce réseau contient les systémes de génératrices des hyper- boloides du premier réseau, qui n'appartiennent plaskateerdernier: Les deux réseaux réciproques sont donc mutuellement symétriques par rapport aux plans principaux des hyperboloides, et leurs droites communes sont les axes des hyperboloides. 21. Les faisceaux focaux ne servent qu'incomplétement å déterminer le réseau, qnand les hyperboloides en question de- viennent des hyperboloides de révolution; car dans ce cas les faisceaux focaux se confondent, et le réseau peut alors étre engendré par les génératrices d'un conoide qui tourne autour de Tune des deux génératrices qui sont normales réciproques. Un pareil réseau de révolution se détermine å Vaide du faisceau focal et du T-paramétre constant que doivent former avec son axe toutes ses droites. Celui des hyperboloides qui a le plus grand cercle de gorge, sera équilatéral. Les réseaux de révo- lution sont donc tous semblables, ce qui résulte de ce que tous les conoides de Plucker sont semblables. En deéfinissant le réseau å VFaide de ses faisceaux, on vient de rendre évident que le réseau harmonique ordinaire est une congruence de 3€ ordre et de 2€ classe. C'est cette congruence qui constitue le lieu géométrique des axes d'une multiplicité linéaire de &w? de complexes linéaires. Les principaux réseaux spéciaux sont: 19 le faisceau ordinaire résultant du passage au méme point des quatre droites qu'il faut donner pour déterminer le réseau. Les deux réseaux réciproques sont alors con- fondus ; LAS) C Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 311 2% le réseau parabolique, ou toutes les droites sont paralléles au méme plan; a 39 1'ensemble des æ? normales å une droite fixe. Complexe linéaire et complexe hélicoidal (screw complex) de Ball. 22. Nous allons examiner succinctement comment notre nouveau principe peut s'appliquer å déduire quelques propriétés du complexe linéaire. Nous définirons ce complexe l'ensemble de toutes les droites dont le Ø-paramétre est constant par rap- port å une droite a (Paåxe). Soient deux droites de ce genre æ et y, passant par le point Å et telles que Qaz — Qay, il ré- sulte du n? 5 que la normale commune å xz et å y sera perpen- diculaire å la perpendiculaire 2 abaissée de Å sur a, c'est-å- dire que 7, y et 2 sont situées dans un méme plan, ce qui prouve que, toutes les droites du complexe qui passent par Å, constituent un faisceau dont le plan contient la perpendi- culaire abaissée de Å sur I'axe. On remarquera que le Q-para- métre est égal au paramétre ordinaire du complexe, mais de signe contraire. Ayant deux complexes linéaires avec a et a, pour axes, k et k, pour Q-paramétres, et considérant une droite com- mune ZX, on a VER OLSENS parkconsequent Ok kN Nou levn lis permetide conclure que toutes les droites communes aux deux complexes doivent étre des normales de génératrices d'un certain conoide de Plicker passant par a et a,, et auront le Q-paramétre & constant par rapport å a; qwalors elles auront leurs Q- para- métres égaux par rapport å chacune des génératrices, et que pår conséquent, si une des droites considérées coupe le co- noide en trois points réels, ce Q-paramétre peut devenir nul deux fois. On a donc lå une preuve des propositions connues que vVoici: 29 312 Johannes Petersen. Les droites communes 'å deux complexes couperont deux droites fixes (réelles ou imaginaires) et seront contenues dans &! complexes linéaires dont les åxes forment un conoide de Plicker. Felieusometrigquetdestaxesedr dels com plenes lingaires qumcontiennent deux droitesxcetty ttstob= tient en posant pour conditions que Qax = Qar; ce lieu est donc, d'aprés le mn? 11, le com- plexe que forment toutes les normales aux généra- bricesrd? unieomorderdenBlilc ker passant! parærdylet kem sibiss elg triees: Ce complexe, nous Vappellerons complexe harmonique; car, si trois droites d'un groupe orthoharmonique lui appar- tiennent, la quatriéme en fera autant. Les normales d'une droite faisant partie du complexe forment en effet un conoide de Plicker. Ce qui raméne å dire que Tout"systemedencomplexestlinearr'es Neon temaet deux droites'fixe's'et dont les'axe's sont des mor= males"tåunendroi te tixer ConSTITUuer uns false ea Le lieu géométrique des axes a dans les complexes linéaires qui contiennent trois droites données æ, y et 2, est un réseau harmonien TER OR OEM Les axes des complexes linéaires qui comprennent quatre droites fixes, donnent un conoide de Plicker, et Vaxe d'un complexe comprenant cinq droites prises au hasard, est déter- miné univoquement. La démonstration m'est pas compliquée. 28. Les systémes de droites ci-dessus traités: conoide de Plucker, réseau harmonique et complexe harmonique, sont identiques å ce que Ball appelle serew complex of the 2, 3, 4 ordre. Que le theory of serews de Ball conduise aux mémes recherches géométriques que la théorie métrique du complexe linéaire, c'est ce qui est encore d'avance évident. En effet, tout mouvement hélicoidal infinitésimal détermine un complexe 30 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 213 linéaire de normales des trajectoires, et le" paramétre dece complexe est précisément ce que Ball dénomme la pitch propre du mouvement. Deux mouvements hélicoidaux infinitésimaux øont de commun &? de normales de trajectoires; mais celles-ci sont communes å &%! de mouvements hélicoidaux dont les axes sont les génératrices d'un conoide de Plucker. Ceci répond tout å fait au cas ou deux complexes linéaires déterminent un fais- ceau de complexes dont les aåaxes sont portés par un conoide de Plicker. Si Ion a démontré les propositions cinématiques, on n'a réellement besoin d'åaucune preuve pour les propositions géométriques et vice verså. Lorsque, dans le serew complex of the 2 ordre, Ball trouve la pitch quadric comme une sur- face du second degré dont un systéme de génératrices donne tous les axes dont la pætch correspondant est nulle, il prouve pår cela méme que, dans un ensemble linéaire de w? de com- plexes linéaires, on en trouve une infinité qui ont pour para- métre zéro, et dont les axes feront un des systémes de géné- ratrices sur une certaine surface du second degré, dont Vautre systéme de génératrices est alors 1I'ensemble des droites com- munes å tous les complexes, etc. Figures trilinéaires orthologiques. 24. Le principe que nous avons appliqué å la déduction des relations entre les éléments d'une figure de droites, suffit å prouver que toutes les propositions de géométrie projectrve peuvent'étre tfransporteées du pran(å proprement parler, du faisceau dans l'espace) å l'espace, de telle facon que si, ayant une proposition de géo- metrie plane, on veut obteniruneproposition de seometrie. dessdrotes, il "sUufirse rde"remplacer &droitev(point) arbitrairevdu plan» par droite ar- Bitrairevdansmiespacen, metus derremplacer supoint d'intersection des droites (droite qui joint des 31 314 Johannes Petersen. points)» pår «normale commune aux droites corres- pondantes». —A proprement parler, Vobtention de toute cette partie de la géométrie des droites n'exige que l'extension d'une seule proposition, savoir le théoréme des triangles homo- logiques, extension dont voici la teneur: Sae mere re SET Tea esse TER OT TES pro et dertellers'orterg uendansunetdelle'sune ar eteretele cCoté qui lui est opposé correspondent constamment å une aréte et å son cdté opposé dans l'autre'fi= sure Sep use mrs TE trommer telegr plimsKeounteskarstaneesten tree Sar et es NGORRESE pondaånte'starent un'e"normaleteomm une mles pl Courtes distances entre les cotés correspondants auront aussi une normale commune. Ces figures sont dites orthologiques. La proposition de géométrie plane pouvant se démontrer pår la proposition de Menelaos seule et l'extension de cette proposition étant établie, Von n'a plus å fournir d'autres preuves de la proposition des figures trilinéaires orthologiques. Toute- fois nous allons donner une preuve directe appuyée sur des considérations cinématiques; mais c'est uniquement å titre d'exemple d'une démonstration concevable comme extension du barycentrische Calcul de Mobius et applicable å plusieurs des recherches auxquelles nous allons toucher ici. Nous partons donc du fait que, si trois droites dont deux arbitraires ne sont pas paralléles, ont la méme normale, on peut déterminer deux mouvements hélicoidaux infinitésimaux autour de deux de ces droites, de telle maniére que le mouve- ment résultant soit un mouvement hélicoidal d'une grandeur donnée autour de ta troisiéme droite. Anpelanted kB xC. sam ke et AGERB 30, so 0 Peres arétes et cotés des deux figures, et m la normale commune de [44,], [BB,] et [CC,], on peut déterminer, respectivement 32 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 315 autour de AÅ, B, C, Å,, B4, C,, », des mouvements. héli- Spids PORER: Ustels qug ” PP, &U (P'et P, ont pour résultante U) QQ, & U (U est le mouvement hélicoidal qui détruit U) BR, QU. Les mouvements hélicoidaux PQ et P,Ø, se détruisant et 'axe du premier étant normale å c, tandis que Vaxe du second est normale å c,, ces axes doivent se confondre en [cc,]. On voit pareillement que V'axe de ØR et de Q,R, est [aa,], et celui de PR et de P, R, est [bb,]. Les trois mouve- ments hélicoidaux PØ, QR et PR ont donc pour axes res- pectifs [cc,], [44,], |66,], et comme ils se détruisent, ces trois droites doivent avoir une normale commune, c.q.f. d. Figures orthologiques. 25. Nous appelons orthologiques deux figures de droites 2 et 2, dans Vespace, quand å une droite a de Vune de ces figures correspond la droite 4, dans Vautre, de telle sorte que les distances entre des droites correspondantes ont une normale fixe m, tandis que la normale commune å la distance entre deux droites de Tune des deux figures et å la distance entre les droites correspondantes de V'autre, est toujours nor- male å une droite fixe m!. La possibilité de cette correspon- dance résulte de la proposition sur les figures trilinéaires orthologiques. Choisit-on les droites a, 6, c et les correspon- dantes a,, b6;, €, de maniére que [«a,] [bb ,] [c€c,] aient une normale commune %, la droite d, correspondant å une droite arbitraire d est parfaitement déterminée. Les distances entre [ab] et [a,6,], [be] et [6,c,], [ea] et [€,4,] ont pour normale commune »%!. Or, pour construire d,, d étant donnée, nous tracons [da] et nous en cherchons la distance p å n!. Alors [pa] et [nd] ont d, pour normale commune, et Von a les D.K.D, Vid. Selsk. Overs. 1898. 33 21 316 Johannes Petersen. groupes abed et.a,b,c,d, déterminés de maniére quw'iils ont la corrélation demandée. Nous pourrons appeler % et nm! le pre- mier et le second axe d'orthologie. La proposition précé- demment démontrée et relative å I'immuabilité de la différence anharmonique de quatre droites dans une transformation ortho- projective, nous permet aussitåt de conclure que [naa,p] est constant, a et a, étant une paire arbitraire de droites corres- pondantes et p normale commune å mm! et å [da]... Comme les points å Vinfini pour les .droites de Vune des figures, et que les points å Vinfini pour les droites correspondantes de Pautre figure, forment deux systémes homographiques, (abed) sera constant en méme temps, et un systéme de paralléles en 2 a pour correspondant en 2", un systéme de paralléles affin au premier. A un faisceau de normales de 2' répond, en X,, un faisceau de normales qui y est orthoprojectif, et å un faisceau de droites de Pune des figures répond un conoide de Plicker dans Vautre figure. Un faisceau de æ” droites répondra å un réseau har- monique, ce qui fait voir que deux réseaux harmoniques arbi- traires dans T'espace ont généralement de commun trois droites, un faisceau de æ?” droites et un réseau ayant de commun trois droites (le réseau est une congruence du 3 ordre). Un systéme harmonique de droites en 2' (le conoide, le réseau et le com- plexe) correspondra å un systéme harmonique de droites en 2. Les normales åu second axe d'orthologie se correspondent å elles-mémes; outre ces droites communes aux figures, il y en a encore une, savoir le premier axe d'orthologie. On arrive å un exemple de figures orthologiques en con- sidérant deux figures égales 2' et 2,, capables de se superposer en tournant de 180”? autour d'une droite mn. Ici, les deux axes d'orthologie se confondent et Vorthologie est involutive. 26. On choisit un plan arbitraire & dans Vune de deux figures orthologiques 2; toutes ses droites correspondront, en 2,, å une congruence &a, dont toutes les droites sont paralléles 34 — ll Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 3 å un méme plan 2 (plan directeur de la congruence). Comme ensuite on peut dispøser les droites par %! de faåisceaux de paralléles, cette congruence aura une surface focale déve- loppable. Si Fon choisit en 2 trois directions différentes, celles des droites de la congruence qui sont paralléles å ces derniéres, se grouperont en trois faisceaux de paralléles dont les plans sont supposés se couper dans le point F. Les droites d,, b;, €, passant par ce point et ayant les trois directions choisies, correspondront alors dans Vorthologie å trois droites a, b, € du plan a et appartenant å un méme faisceau. Les autres droites de ce faisceau, appartenant å 2', correspondent alors, en 2',, aux droites du faisceau ayant F" pour sommet et dont le plan est paralléle å 2. Mais de lå résulte que la sur- face développable que les droites de la congruence a, répondant ad a doivent toucher, est une surface conique ayant F pour sommet. Comme ensuite chaque fåisceau de droites de a correspond å un conoide de Plicker en z,, dont la directrice rectiligne est perpendiculaire å 2 et qui contient le point F, on voit que cette surface conique doit étre un cone parabolique. Ainsi la figure orthologique des æ? droites d'un plan arbitraire sera une congruence dont toutes les droites sont paralléles å un méme plan et tangentes å un méme cdåne parabolique (co&ne focal de la congruence) dont lune des droites fo- cales est perpendiculaire au plan directeur. Nous appelons réseau parabolique une pareille congruence. Elle a un seul point singulier F, le foyer, qui constitue le sommet du cone focal et du faisceau de droites qui appartient au ré- seau. La congruence est du 2€ ordre et de la 2€ classe. Deux réseaux paraåaboliques ont généralement de commun une droite; toutefois, s'ils ont un méme plan directeur, ils ont une infinité de droites communes. Ces derniéres forment une sur- face réglée ayant deux cones paraboliques pour surfaces direc- 35 21% 518 Johannes Petersen. trices, et un plan directeur perpendiculaire å une droite focale dans chacune de ces surfaces coniques. Un plan arbitraire paralléle au plan directeur coupe la surface suivant trois géné- ratrices (sans compter celle de Vinfini), dont les projections sur le plan directeur formeront un triangle dont le cercle circons- crit passe par les projections des sommets des deux surfaces coniques directrices. Ceci montre que la surface contient comme courbe double une courbe gauche du 3 ordre, dont lå projection sur le plan directeur est un cercle. Une courbe gauche du 3€ ordre par ou Von peut faire passer un cylindre de révolution, détermine toujours une surface du genre men- tionné, en ce que le plan directeur est une section normale de lå surface cylindrique. 27. Les perpendiculaires abaissées du foyer sur toutes les droites d'un réseau parabolique seront situées dans le méme plan, savoir le plan tangent au cone focal qui contient les tangentes aux sommets des sections paraboliques de la surface paralléles au plan directeur. C'est pourquoi le réseau est déterminé par cinq quelconques de ses droites, en ce qu'on cherche un point F' tel qu'en abaissant des perpendiculaires de ce point sur ces droites, ces perpendiculaires soient situées dans un méme plan. Appelons a, 6, €, d et &e les cinq droites et respectivement [ab] et [cd], p et g, et Ton pourra se servir du procédé suivant pour déterminer le réseau: IL faut que a et & appartiennent å un conoide de Pliicker (a, 6) appartenant lui-méme au réseau; c et d sont situées sur un autre conoide (ce, d) qui appartient également au réseau. Ces deux conoides doivent avoir une génératrice f de commun, et il doit exister un plan passant par é, contenant une géné- ratrice sur chacune des surfaces et contenant F; ce dernier fait résulte de ce que toutes les droites du réseau paralléles å e&, doivent étre situées dans un plan. Faisons tourner un plan s autour de é, coupant p et g dans les points mobiles 36 R (mæ) Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 3 P et Ø, les droites æ et y, paralléles å eé et passant par PP et Q, parcourront des fåisceaux de paralléles semblables. Pour chaque position de «& on construit un conoide de Pliicker, dé- terminé par &, 6& et æ et qwon suppose couper le plan (pq) suivant 7,; c€, d et y déterminent un autre conoide, dont la droite d'intersection avec (pg) s'appelle y,. Les faisceaux de paralléles parcourus par æx et x,, y et y; deviennent semblables, et les faisceaux (7;) et (y,) ont alors une droite commune unique, la génératrice f commune aux conoides (a, 6) et (2, d). Or £=, dans la position ou æ, et y, sont confondues, coupe lés deux conoides suivant deux ellipses qui ont un point d'intersection en plus du point d'intersection sur f. Ce point F est le foyer cherché du réseau, et on V'obtient le plus com- modément en cherchant les projections des deux ellipses sur le plan directeur; ces projections sont des cercles påssant par les points d'intersection de ce dernier avec p et g. 28. N'étant données que quatre droites, on obtient %! de réseaux paraboliques qui tous contiennent ces droites; les fovers sont situés sur la courbe gauche du 3€ ordre qui a pour sé- cantes doubles les quatre droites et dont la projection sur le plan directeur est un cercle. La courbe est le lieu géométrique des points tels que les perpendiculaires de ces points aux quatre droites données, sont situées dans un méme plan. Ceci nous fait rencontrer le théoréme que voici: Sur une courbe gauche de 3 ordre, située sur un cylindre de révolution, les distances d'un point quelconque de lå courbe a toutes les sécantes doubles perpendiculaires å Vaxe du cy- lindre, seront situées dans un méme plan. Le systéme de toutes ces sécantes doubles est le transformé orthologique du systeme des tangentes d'une parabole. Ge qui met:ensévidence:-ce ;dernier fait,« c'est. qu'onpeut déterminer une orthologie de maniére que, de deux réseaux By 320 Johannes Petersen. paraboliques åayant le méme plan directeur, Fun réponde å un plan et Fautre å un nouveau réseau parabolique ayant ce plan pour plan directeur. 29. Trois complexes linéaires dont les axes å, bet ec sont paralléles å un méme plan g, sans avoir toutefois aucune normale commune, déterminent une multiplicité linéaire de ce?” de complexes liné- alressudont les axes"forment unreseaut parade LEGET Roe en po EET ANS one nen Fare cone”parabolique ayant une droite focale perpen= diem tairen ae En effet, les complexes répondant å a et å 6 déterminent un faisceau de complexes linéaires dont les axes sont situés sur un conoide de Plucker déterminé (a, 6). Il se forme d'une maniére analogue un conoide de Plucker (6, €). Ces conoides ayant des directrices paralléles et une génératrice commune, il est possible de rendre chaque génératrice de un correspon- dante et paralléle å une génératrice de VPaåutre. Chaque paire de ces génératrices correspondantes déterminent un faisceau de paralléles, et tous ces faisceaux sont formés par les axes de la susdite multiplicité de complexes linéaires. Si a, bd et € ont une normale commune, le réseau para- bolique se réduit au faåisceau de normales de cette derniére. a, bete étant paralléles, le réseau se réduira å un systéme de paralléles. Toutefois, si en méme temps a, 6 et c sont situées dans un méme plan, on wobtiendra qu' un faisceau de paralléles. Enfin, si 4, & et c se confondent, le réseau entier se réduira å une droite. Soient a, & et c les cåtés d'un triangle, le réseau se composera de toutes les droites du plan de ce triangle, pourvu que les trois complexes donnés aux axes aq, & et €& aient des påramétres égaux. 38 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 391 Surfaces réglées et congruences répondant aux sections coniques. 30. Une courbe sur une surface sphérique peut toujours se definir le lieu géométrique d'un point mobile dont les dis- tances sphériques &,, &, .... å certains points fixes satisfont å une condition donnée. Si, appliquant notre principe, nous étendons la définition, nous ferons correspondre å la courbe sphérique une congruence dans l'espace om les angles de chaque droite Ø,, 4, .... avec "certaines droites fixes, rem- plissent une condition de la forme AIen re ==20 (D, tandis que les distances 4,, 4, .... å ces mémes droites fixes satisfont å une équation de la forme: ad, SE — a gl EEG (SEE) (IN). En vertu de Téquation (1), la congruence a donc un cone directeur, et selon T'équation (II) toutes les droites å direction déterminée seront situées dans un seul plan. De la sorte, lå congruence est une congruence de normales d'une certaine surface dévefoppable. Chaque pro- puttede lt rndrcatrrcerspheriquercondure arne propriete”de”Tarconeruence. Ssitltoneherche mme" surfåacerreslee dont "les senerdtricessappartrennent"å Late onreruenderson pourritseneralement definirrcette dernterelen= semble des fåisceaux de paralléles situés dans les plans eentraunsde la surface edontles directions sont' déterminées par celles'des'genératrices cCor= respondantes Ceci rend évidente la maniére d'appliquer éventuellement notre principe å déduire des propriétés importantes d'une sur- face réglée, uniquement å Vaide de VFindicatrice sphérique. 31. La congruence correspondante d'un grand cercle cons- titue un faisceau de normales. La congruence correspondante 39 3922 Johannes Petersen. dun. cercle arbitraire se compose de toutes les droites qui font un angle constant avec une droite fixe et sont å une dis- tance constante de cette droite. Cette droite fixe doit avoir un sens positif, et ici comme partout dans la suite, il faut compter les angles et les distances affectés de signes distincts. La congruence, que nous appelons congruence hélicoidale, peut étre concue comme une congruence.de normales d'un hélicoide développable. Voici quelques propositions qwon peut déduire d'emblée de théorémes connus sur la sphére: froisidroitesde-senspositifsideterminentmne seule"coneseruencer helrcondalerdont ttaxrerte sting maler commune aux bissectrices 'exterieuresipomr Fesstrorsidrortessdonneestepriseskdlenr addere Ordinairement il y a dans une congruence hélicoidale deux droites qui sont normales å une droite donnée. Toutefois cette derniére peut avoir une situation telle qwil peut y en avoir une infinité formant un fåisceau de paralléles et qui appar- tiennent toutes å la congruence et sont normales å la droite donnée, qu'on peut alors appeler une tangente å la congruence. Les tangentes de lå congruence hélicoidale en forment une nouvelle. Pårmi la grande foule de propositions que va fournir la géométrie sphérique, citons-en encore une seule qui, sans avoir d'importance prépondérante, ne figurera qwå titre d'ex- emple de Vapplication de notre principe: Aetsonlisunen trone strilinmeaireNdontelesdenee aretessAretibisont fixessrtandis que slaa trorsteme C varie de maniére å laisser constantes les. quan- tités (4) —- (B) — (C) et [4] — [B] — [C], le lieu géomé- trique de Cestune congruence, hélicoidale conte- nantrdsetses 32. La congruence répondant å une conique SINE ae ene Ketteler uses met neg 40) Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 323 d'une droite dont les angles avec deux droites dé- ferminmees; dersienrehontuner sommevconstantes tandis querles distances å cesimémes droitesiont également une somme constante. Pour abréæger, nous appelons congruence conique ce systéme de droites. Nous appelons droites focales les droites fixes f et f,. La congruence a trois droites de symétrie, savoir [ff,] et les bissectrices répondant åf etåf,. Il y a ordinairement dans la congruence deux droites qui sont normales å une droite donnée. Toutefois cette derniére peut étre normale å tout un faisceau de paralléles de la con- gruence; alors nous Vappelons tangente å la congruence. Toutes les tangentes forment une nouvelle congruence conique, que nous appelons /orthoréciproque de la premiére. 33. Les droites de la congruence équidistantes des droites focales, forment une surface réglée que nous appellerons /a surface centrale de la congruence. Appelons / une génératrice de la surface centrale et m lå bissectrice intérieure de f et de f,, et, en vertu d'une formule connue sur la médiane d'un triangle sphérique, on aura: cos (fl) + cos (f, I) cos (ml) — SO RUKGER - KA jk 2 cos (fm) Cette formule permet de déduire par notre principe de dupli- cation : — [fl] sin (f/ — [F,/] sin (f,/) i MID SIT EEN FE BDR FEE ( fm mi cos (fl) + cos (f,l) 2 ou, comme [f/] = [f, 0]: Om = — [fllig (+ (ÅD SEG) 5) x7m. Or, [f/] et (f/) + (Fl) étant constantes pour toutes les génératrices / de la surface centrale et f et m étant des droites fixes, Qm doit étre constante. 41 Johannes Petersen. wa ro æn On prouve d'une maniére analogue que Qm, est constante, m, étant la bissectrice extérieure de f et de f,. Par conséquent, toutes les génératrices de la surface cen- trale ont un Q-paramétre constant par rapport et å metåm,, et partant doivent appartenir å une congruence linéaire (n? 22) dont les directrices sont normales å [ff,] et dont les bissec- trices: sont met my. La surface ayant en outre un cone directeur du 2 ordre, on voit qu'elle est du 4% ordre et que des plans paralléles å f et å f, la coupent suivant des sections coniques; [/f,], m et m, sont les axes de symétrie de la surface. 34. Voici un cas particuliérement intéressant, celui ou f et f, se coupent. Alors lå surface centrale se réduit å un hyperboloide (P'un des systémes de génératrices) ou f et f, sont des droites focales du coåne asymptote puisqu'elles sont les axes de deux cylindres de révolution circonscrits å la surface. Nous avons donné å f et å f, le nom de droites focales de lå congruence conique; nous les appellerons aussi les droites focales de la surface centrale. Tout spécialement, dans le cas ou f et f, se coupent et que la somme constante des distances de celles-ci å Pune des droites de lå congruence est nulle, la surface centrale se changera en surfåce conique du 2 ordre. En conséquence, le systeme de normåales d'une surface conique quelconque de 2€ ordre, constitue une congruence conique. Si f et f, se confondent, la congruence deviendra une con- gruence hélicoidale. On pourra alors choisir pour surface cen- trale un hvperboloide de révolution contenu dans la congruence. 35. Des propositions connues sur les coniques sphériques, on en déduit de nouvelles relativement å la congruence conique et, en outre, å så surface centrale. Citons seulement quelques- unes de ces propositions. 42 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 32 (udg 4 Appelons aæe central de g la plus courte distance d'une génératrice g d'une surface réglée å la consécutive, tandis que nous åppelons normale centrale la normale de la surface au point central de g. Alors on aura: sur la sphére: dans Vespace: La tangente et la normale L'axe.central et la nor- en un point å une conique | male centrale d'une gé- sphérique, sont bissectrices | nératrice arbitraire gg des angles que font les rayons | d'une surface réæéglée ap- focaux sphériques du point. partenant ar une come gruence. conique, seront bissectrices des distan- lle sude gran drodtes fo= cales. Appliqué å 'hyperboloide, ceci donne la simple détermi- nation suivante de la ligne de striction: alene de strietionr de Lun destsystemessde seneråtrices 'sur'un hyplerboloide”divise em deux parties sales lesøsesments destreneratricessi- tugés entre deux coniques déterminées sur la sur- huser savolrles-courbes de contact'des surfaces eslindregnestderevolution'circonscrites ala sur= face. On peut appliquer cette proposition å construire la ligne de striction, ses tangentes et ses plans osculateurs; on peut ensuite V'appliquer å prouver simplement que la courbe est du 4 ordre, 2 'espece. Citons encore, entre d'autres propositions: Les quatre grands cercles Les quatre distances qui joignent un point mobile les plus courtes d'une d'une conique sphérique å | droite mobile d'une con- quatre points fixes de cette | gruence conique å quatre 43 396 Johannes Petersen. derniére, ont un rapport an- | droites fixes de cette . | … harmonique constant. Uvderniére, ont une cons= | tante différence anhar- | monique. Ensuite: Les normalest"communes åd des lignes corresE pondantes dans deux faisceaux de normales ortho- projectifs, constituent une congruence conique. Voici å quoi nous conduit le théoréme de Pascal: Six tdroitestarbitrainestduneekeonsrTu enter mug ure Telom ss HU NONE Es are Ves neENe mneehe as linéaire dans laquelle les plus courtes distances des cåtés opposés, ont une normale commune. En conséquence, cette proposition s'applique, par exemple, å six génératrices arbitraires du méme genre sur un hyperboloide, ou å six génératrices sur la susdite surface centrale du 4? ordre, ou å six normales arbitraires å une surface conique du 2€ ordre. Si Vhyperboloide tend vers une surface cylindrique, on obtient relativement au plan le théoréme de Pascal, et s'il tend vers le systéme de tangentes d'une conique, on obtient le théoréme de Brianchon. La congruence conique se trouve déterminée par cinq de ses droites. Quatre droites déterminent un faisceau de con- gruences dont les droites contenues dans un faisceau donné de normales forment une orthoinvolution, etc. 36. Si nous apparions les points d'une conique sphérique de maniére å produire une involution, les grands cercles joignant des points correspondants, formeront un faisceau. Nous pouvons, par un procédé analogue, apparier les droites d'une congruence conique de fåcon å leur faire former une orthoinvolution , et par lå il faut entendre que les paires de distances d'une droite. arbitraire de la congruence aux paires de droites appartenant å Vinvolution de la congruence, forment une orthoinvolution. == på Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 327 Kessplus"eourtesidistance'sz'entrente'sepaire's de droites d”une involution: qui appartient;å une congruence conique, doivent avoir une normale commune. Ceci appliqué å Vhyperboloide fournit le théoréme que Voici: Ses ur nny per ok des0o nn upparre tese rne— natriceside bundessystemesidesmaniere-qu elles forment une involution (dans le sens ordinaåaire de se terme less plusteourtesy distandes entrende's venératrices correspondantes åauront une normale Gummun'es et" parsconsequenkidoivent.donnerun gomoide de-Plicker: Toute la théorie polaire des coniques peut par extension s'appliquer å la congruence conique; maåais nous sommes deéjå assez avancés pour établir sans recherches détaillées ultérieures qu'å chaque proposition métrique ou de géométrie projective concernant une surface conique du 2€ ordre, on peut faire correspondre une proposition sur la congruence conique. Applications cinématiques. 37. Une proposition sur deux ou plusieurs figures égales sur la sphére, nous permet d'en établir une nouvelle concer- nant des figures égales dans l'espace. Å une rotation sur la sphére répond un déplacement heéli- coidal dans l'espace, ou plutåt, un déplacement ou chaque droite décrit une surface comprise dans une congruence héli- coidale. En effet, la rotation sur la sphére est caractérisée par le fait que tous les points de la figure ont une distance constante å un point fixe; par conséquent, le déplacement correspondant dans l'espace doit étre déterminé par le fait que toute droite doit avoir une distance constante å un axe fixe et faire avec lui un angle constant. 45 328 Johannes Petersen. C'est pourquoi, si nous appliquons notre principe å des déplacements sphériques, on doit, aprés avoir différentié une relation ou entrent les angles de certaines rotations, permuter les différentielles de ces derniéres avec les translations des déplacements hélicoidaux correspondants dans Vespace. Ceci nous rend évident que: Sanser herehreseniom ve les let unde menter application d'etmiotret princip etter pro prositon cinématique spheérique peutdevenir" par "duppe Gabon es pro post ron elratnverakkelspaele! Par consequent; les "Torstpourtoperersuskdes epe ns Ene her dat pe vent Es on sone tout å fait générale, se déduire des lois de rota- tionsidontlestaxes passentparunepointirer 38. Choisissons å titre d'exemple les propositions connues que voici: Deux, figures égales sur la Denxt fig uresTterakes sphére peuvent étre amenées | dans l'espace peuvent då se superposer par une seule | étre amenées å se super- rotation. hpro's'ersparkuntes le meder | pllåce mentere eo dak Trois rotations sur la Tr oste pille ememnts sphére qui se détruisent entre | hélicoidaux exe alkels elles, le triangle ABC des | dans l'espace et qui se centres de rotation étant connu, | détruisent, sont déter- seront déterminées de maniére | minés pår leurs trois que les angles du triangle | axes de maniére que les sont les demi-angles de rota- | angles faåits par les plus tion des trois rotations. | courtes distances de ces p | derniers, sont les demi- angles et que les distan- Cestrentretkee skrotte sønt les demi-transla- Nouveau principe pour æétudes de géométrie des droites. 329 tions des trois déplace- Uments hélicoidaux!"). Un déplacement arbitraire | Un déplacement arbi- sur la sphére peut, d'une in- | traire d'une figure dans finité de maniéres, étre com- | l'espace peut, d'une in- posé de deux rotations de 180”. " finité de maniéres, étre (gcrompose derdeusrnoti= krdonsede"h8 079): Trois figures égales arbi- Trors figures ales traires sur la sphére coincident arbitraires dans l'espace avec les symétriques d'une | coincident avec les sy- méme figure prises respective- métriques d'une méme ment par rapport å trois points figure prises respective- sur la sphére. ment par rapport å trois droitest): 39. Passons maintenant å étudier la composition de mouvements infinitésimaux. = Supposons représentées par les arcs de grand cercle OA et OB deux rotations infiniment petites sur la sphére, de maniére que les axes de rotation soient les normales positives aux plans de ces cercles, et que les vitesses angulaires soient respectivement tg(OA) et tg(OB). Alors les rotations peuvent se composer de la maniére suivante. Sur O4 et OB, on prend respectivement OA, —= 902 et OB, = 909; ensuite on trace les grands cercles AA, B et B, Å tels qwils se coupent en C. Alors OC représente la rotation résultante de méme que OA et OB représentent les rotations données. On a la preuve de V'exactitude de cette composition en projetant du centre de la sphére la figure sur le plan tangent en O. Alors le quadrilatére OABC sera projeté comme un parallélogramme dont les cotés et la diagonale passant par O sont proportionnels å tg(OA4), tg(OB) et å tg(OC), et dont 1) Darboux: Swr les renversements et les inversions planes (Kænigs: Lecons de cinématique, p. 346). AT 330 Johannes Petersen. Pangle en V est précisément Tangle des axes de rotation donnés. OR ESE] Kon aan Tae emne teo dan nitésimal aåayant & pour axe, w pour vitesse angu- barren pournevitesisie destransk tronen pons employer lå représentation suivante: On choisit deux normales å a, dont on déter- mine Nanslerwtettlanplus courteldistancererdesmmE niére que vu.— tgu et t = Appelle-t-on m et nm! cos? w ces deux normales, nous désignerons le déplacement heélicoidal pår [xx]. Si l'on doit composer deux déplacements héli- cordauxsayant les axesaetbr etqulondleskrepner sente par [xp] et [ryg] um etantlamormale commune ar atet ao on pole der comme suiteoke RONS tom tournés chacun de 90”? autour de m jusqu'å gagner Vesspositronskrespedctives ao rtetrbskom mene taknonE malercommune rd [pbÅ] et ås [go | A ons [| slejna lede pladen en heldragt 40. On peut aåussi repræsenter une rotation sur la sphére pår un point O (centre de la rotation) et un nombre w (vitesse angulaire). Désignons par O(w) cette rotation. Si Å(lw,) et B(w,) ont pour résultante C(w), C sera dé- terminé sur V'arc AB de telle sorte que sin (AC) Wø sin(CB) Wi et vo? = vv! +03; + 2w, w, cCos (AB). Voici comment on étend cette composition: Un déplacement hélicoidal a (w,t) est représenté pår son axe a et deux nombres w (vitesse angulaire) et ét (vitesse de translation) ; 48 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 331 Sao mi] ENRON ØS ontuer (agt) pour résultante;=—"e doit étre normale å [ab], de sorte que sin (ac) w, i): sml oo vad de plus on obtient 'équation qu'on en déduit: dsin(ac) dsin(ceb) dø, dw, sin (ac) sin(eb) Wo ør qui conduit å ; | Pe Pr =— 2 (2) wW. (OM Les deux équations (1) et (2) déterminent V'axe hélicoidal, la premiére le sens de ce dernier, la seconde un conoide de Pliicker sur lequel il doit étre situé. De la sorte, notre prin- cipe nous å conduits å la composition signalée par M. Ball"). æw et &t sont déterminés par l'équation: w? = w? + w; + 2w,Ww, COos (ab) et pår lV'équation qu'on en déduit: vt = witt; Hwt, —+(7;ts + wet) cCos(46)— w,ws" [ab] sin(ab). 4l. En un point arbitraire Å de Vindicatrice sphérique d'une surface réglée, la tangente sphérique se définit le grand cercle joignant ce point au point consécutif A' de la courbe, et le centre de courbure sphérique O se définit le centre (sur la sphére) d'un petit cercle passant par Å et les points de courbe consécutifs A' et A”. Cela nous conduit, en ce qui concerne la surface réglée å établir deux notions: l'åaxe cen- tral d'une génératrice arbitraire a&, défini la plus courte dis- ' tance a, de a å la génératrice consécutive a' sur la surface, ainsi que l|'axe hélicoidal, défini Taxe 0 d'un hélicoide développable, auquel a et les deux génératrices a/' el a” sont normales. ])) Ball: Theory of screws, p. 18. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1898. 49 22, 332 Johannes Petersen. Au moyen de Vindicatrice sphérique on aura: sin (aa) , É tg (10) = ————;, OU dd, et a, sont des axes centraux con- K sin(d,d,) sécutifs. g On déduit de cette formule: lg FE (AGE Far P%ar est la grandeur appelée le paramétre p de a,. et Prav = PP, est le paramétre correspondant sur lå surface ørthoréciproque, C'est-å-dire la surface réglée engendrée par les axes centraux pour les génératrices de la surface donnée. Les quantités øg(ao) et T',, =— p—p, déterminent la position de VPaxe hélicoidal 0. Tous les axes hélicoidaux deviennent axes centraux de la normalie centrale de la surface donnée, c'est-å-dire la surface formée par les normales correspondant aux plans centraux. Nous pouvons appeler développeée hélicoidale la surface des axes hélicoidaux. De la sorte, deux surfaces orthoréciproques ont la méme développée hélicoidale. Si la surface réglée tend å devenir développable, Vaxe hélicoidal sera Vaxe d'une hélice osculatrice de VFaåréte de re- broussement. Comme" P,,4——0; oma danssee” cas=ci: Il, Fr — Pay; appelle-t-on respectivement » et 09 le premier et le second rayon de courbure, on déduit facilement par lå lå valeur absolue de [ao], savoir: 2 7 2 40] = —5—7— . [ao] r? + 9? al ou R est le troisieme rayon de courbure. 42. Citons, å titre d'exemple de transformation d'une construction infinitésimale å partir de la sphére å V'espace: Quand une surface réglée roule sur une autre, les deux se raccordant suivant la génératrice a&, tandis qwune droite / 50 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 333 est invariablement liée å lå surface roulante, on peut construire Paxe hélicoidal o de la surface réglée décrite par /, si Von connait les axes hélicoidaux 0, et 0, de la surface roulante et de la surface fixe par rapport å la génératrice commune da. Voici V'aspect de cette construction, déduite de la construction si connue, dite d' Euler, du centre de courbure d'une épi- cycloide : On appelle m la normale commune å [/a] et å a; on en cherche la normale mn commune å [/o,]. L'axe hélicoidal o est alors normale commune å [»0,] et å [/a]. Coordonnées d'une droite. 43. De tout systéme de coordonnées sphériques, on peut déduire un systéme de coordonnées pour les droites de V'espace. Choisit-on sur la sphére un triangle sphérique trirectangle æy2g, un point p est déterminé par les trois coordonnées que voici: cos (æp) = X;, Ccos(yp) = XT, cos(2p) = x., ou 7? + 7? + 7? — 1 (1). Par conséquent, on peut, au moyen des six grandeurs suivantes, déterminer une droite arbitraire p dans lV'espace par rapport au triédre trirectangle æyz: Xy — CcCos(æp), XX, — cos(yp), Tx, = cos(2p), UR EA 1 1 PSR MDR BES DÆN La relation (1) conduit å Véquation identique : TÅ, +Y,Y, +23; 2, = 0. Notre principe nous åa donc conduits aux coordonnées de Pliicker. A-t-on deux droites p et p,, leur angle est déterminé par la formule: cos (pp') = XX, + 797, + XL. 1) Map = — [æp] sin (xp); [æp] sin (xp) s'appelle ordinairement le moment des droites x et p. 51 22% 334 Johannes Petersen. Si Ton différentie cette formule et qwon applique notre principe de duplication, on a: Moy = Xjæj + X,æ; + Xyæ" + Klar + X;æ, + AGES cC'est-å-dire l'expression connue du moment de deux droites. 44. Les formules de transformation des coordonnées d'un point, dans le passage d'un systéme de coordonnées rectangu- laires dans l'espace en un autre ayant la méme origine, donne- ront, par la différentation, des formules de transformation pour les coordonnées d'une droite dans le passage d'un systéme (rirectangle en un autre systéme trirectangle quelconque. Nous nous contenterons de considérer les formules de transformation ordinaires od entrent rationellement trois påra- metres. Supposons que les coordonnées d'une droite dans les deux systéemes coordonnés soient: 2%, Aeg AGE Al e Ålors on aåa: ((? mm? +n?+1)ær ((2 mm? nm? 1)æ! (02? 4? 1)æ! — (1? —m? —n?— 1), + 2 (/m —n) x,—+ 2 (In mM) Ty 2(/[m—-n)x,-—(—1? + m? —n?—+1)7, + 2 (mn —l)T — 2%ln—m)æ, ——2(mn——l)x., +(—1? —m? nn? 1), kel | BSA 3 d'ou PFon déduit: 2 (//' — mm' +- na!) x' + (1? + m? + n? + 1) AT" — ((?— m? —n? + 1) X, + 2 (Im —n) X. —- 2 (/n + m) X,, + 2 (lI' — mm' — nx) ax, + 2 (/m' + I'm — mn") x, + 2 (In + Un + m')x, etc., VW. m' et w' étant trois constantes nouvelles. . Les formules doivent toutes étre rendues homogénes par introduction de rdr 547) DOTS OKAS CLEN FANS Si le déplacement hélicoidal qui peut faire passer Fun des systémes de coordonnées dans Vautre, a Ø pour amplitude et É D2 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 335 pour translation, tandis que les coordonnées de Taxe du dé- placement sont cosay; cos 2, cosy, M,, M, et M,, on a, comme on sail: (ul FA ' ll = cosa ig et les analogues. Ce qui donne r— M,tgd £] logues — MM] VESE OT: Ass S ET et les analogues. i B Le cas limite 9— 0 et Øg = 180” se traite aisément. 45. Les coordonnées sphériques dites de Gudermann fournissent la détermination suivante d'une droite p dans V'espace pår rapport å un systéme de coordonnées rectangulaires æyz: Les plus courtes distances p, et p,, de p respectivement a æ et å y, sont tournées de 90” autour de celles-ci jusqw'å atteindre les positions m et nm; on peut alors se servir des quatre grandeurs suivantes comme coordonnées de p: em] AERO 2 NØ rn kb ihre 2 UERNG 3 cos? (gm) > 2n] Cc, — ltg(en ÅX, —=— [27 SR, z gin, rs cos? (2n) ” Si deux droites sont normales réciproques, on a: æ,x! xx] — — I et PRIS fo FAR 0; dou résultent les équations suivantes d'un faisceau de normales: at, + br, == —1 aX, — bX, + Ax, + Ba, = 0, on (4, b, A, B) sont les coordonnées de la base du faisceau de normales. L'équation a«X, + bX, + Ax, — Bx, — 0 représente un complexe qui contient une infinité de faåisceaux de normales dont les bases ont les coordonnées 44, 26, 24, 4B, 4 étant variable. Ces båses engendreront un conoide de Pliicker contenant Faxe 2 et une des normales de celui-ci. 53 336 Johannes Petersen. Pår conséquent, une équation homogéne linéaire en X,, %9, X,, X, repréæésente un complexe harmonique contenant le fåisceau de normales de V'axe 2, ainsi qu'un second faisceau de normales dont la base est normale å laxe 2. Une équation linéaire générale représentera un complexe harmonique contenant toutes les normales de Vaxe 2; c'est pourquoi deux équations de ce genre représentent un réseau harmonique dont le réseau réciproque contient lI'axe 2. Réduction analytique de la géométrie des droites en géométrie sphérique. 46. Nous définissons un nombre symbolique de la forme a+-eb, ou a et b sont des grandeurs le la forme x—- 1 værn effectue des opérations sur nos nombres nouveaux en trailant es comme un factleur algébrique ordinaire; par ce moyen on effectue sans ambiguité additions et soustractions. La multi- plication fournit une nouvelle grandeur es”, qu'on pose —= 0. Si donc on åa deux nombres DEN g— aleb — a HEE et a on aura: Par conséquent, amenant chacun de nos nombres å la forme a(1 — ST), om nous appelons a Vabscisse du nombre et 7' son parametre —onsa le-produit' des deux nombresken multipliant les: abcisses et en ajoutanmt les paåra- metres: Quant å la division, elle ne fait pas de difficultés. Pour- tant il faut remarquer que les grandeurs £6, qui ont Iabscisse 0 et le paramétre &, tandis que le produit de VPabscisse et du paramétre a la valeur 6, en arrivent å jouer un role spécial. 54 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 337 Lorsqu'un produit est nul, il faut ou bien que HuntdestFaictenrsksortmul-oubiensque. deuxkdes facteurs aient la forme £d. A-t-on å effectuer la division on obtient généralement 2 Ok un quotient å Vabscisse &w et au paramétre 0. Si (01 — 0, la valeur du quotient devient un nombre indéterminé de la forme £6,. 47. En posant 2 = a+ eb, on a, pour % positif et entier: 27 — q” + ebnat". Si donc f désigne une fonction rationnelle et entiére ”), on a identiquement: f(a—+ eh) =— f(a) + sbf"(a) (1). i Cette équation sera également applicable å 2? et å 2”, fonc- tions qui pour g et % positifs et entiers se définissent comme d'ordinaire : 1 var ; 1 - b — FRED EN VA 1— & + — — af (146 et au ga i 1 . se ER TE TE SE ar SVIE EE DE er a+ ebna" : b Si Téquation (1) s'applique å f et å F, elle s'appliquera aussi å f—F, ainsi quwå ilde FN: å titre d'exemple, nous prouvons Vapplicabilité de la formule p(2z) =— fl2)- F(2) et å b(2) = å la derniére de ces fonctions: la el US SbA" ste) us fr dla fla) i f" (a) F"(a) (A e —= ——— ry AREA 51 243 P SER ar PIGE F Eb) F(a) als im Fe Å 1) Ici, comme dans la suite, nous entendons par fonction celle qui, outre la variable indépendante, ne contient que des quantités complexes. dJ 338 Johannes Petersen. dou Von åa précisément: p(a + &b) == b(a) + Eb gf! (ad). On prouve également avec facilité que Vapplicabilite de la for- mule aux fonctions f et F lå rend applicable aussi å la fonc- tion f(F(2)): f(Fie)) = f(F(a)-+ &0F' (a)) [(F(a)) Feb) (Fla)) "C. gf: Si Péquation (1) s'applique å une certaine fonction f, elle s | | s'applique aussi å la fonction inverse f,; en effet, si Ton pose f,(7 + sb) = u-H+ ev, u et v sont déterminées par V'équation f(u + ev) = f(u)—+ evf" (u) = a+ eb; par conséquent f(u) — 4, BJ PO) ED one b ren AoD — bf,4a), c. q.f. d. b mn cos2, sing, é& se définissent au moyen des développements connus, qui donnent: cos (a + &b) = cos a — ebsina sin (1 + &b) = sina + ebcosa s0 == lg HNES i Bal US ed EKS EDGE L'équation (1) s'applique donc tant å ces fonctions-lå qu'aux fonctions inverses arc Cosz, arc sing et log.2z. 48. Si Ton a une équation algébrique de mime (egré f(er + sp(2) = 0, ou f et ø sont des fonctions rationnelles entiéres, et si nous cherchons toutes les racines de la forme a + eh, on a, en substituant cette grandeur: f(a) + sp (a) + sb f'(a) — 0, qui se divise en deux: f (da) << 0, p(a) + df" (a) < 0; pår conséquent, il y a ordinairement nm racines. Toutefois il faut noter spécialement que: L'équation algébrique du mime (qegré f(2) = 0, on tous les coefficients ont la forme a+ 2V—1, a et 2 étant réels, an racines (les racines complexes ordinaires). Cependant, si 56 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 339 une grandeur complexe mr est racine double dans Méquation, soit f(r) et f'(r), Tune et VTautre — 0, il y aura une infinité de racines r— &b ou b est un nombre complexe arbitraire. On peut en dire autant de chaque équation f(2) = 0, ou f satisfait å Téquation fondamentale (1) du numéro 47. 49. Si fest une fonction entiére et rationnelle de plusieurs variables, on a, au moyen de la formule de Taylor: FESD san) : ) ASE ERE) z= f(a,, 42.) +e(b, bo Å CD Aldo da; BID) Si cette équation est applicable aux fonctions f et F, elle le sera aussi aux fonctions f—F, f.-F, Len ou plus générale- ment: si cette équation est vraie pour les fonctions NSSS NR 23] se (5 (SEEGER ØRN NI Flade ØD. LS) ainsi que pour la fonction F(2,,2,....2), elle s'appliquera aussi å la fonction ERE SE Se HS fa (rer ERE ef Si one enen]) En effet, en posant Me MB RE te) == År + e Br, k = IDE PSR SR! (AF KURE Haas Ses da), R. UA (ER ERA] EET (ede Sr) ES ARE SÅR 40, FugAis da, da, on a: EET DU RE FESTEDE] RD Er |SelS] 72) ou, puisque T'équation (2) est vraie pour F: dF(A,, AS ds År) EEN TRÆ Sal + (2, dÅ, dF(A Å. Sr FA) Å ED eee SE UR SES SENER eR S É3) va T 2, då, gg Si "Con yt'substitue'les: valeurstde Ap 49532702 År mes SDR B,, Vexactitude de la proposition est prouvée. 57 340 Johannes Petersen. Or, on peut åisément démontrer quw'une fonction donnée implicitement au moyen d'une équation contenant seulement des fonctions qui satisfont å V'équation (2) ou spécialement å Péquation (1), satisfera elle-méme å cette équation. Donc, l'équation (2) (et spécialement V'équation (1)) s”ap- pliquent å toutes les fonctions deéfinissables au moyen de fonc- tions définissables au moyen de fonctions algébriques et de lå fonction exponentielle (y compris cos2, sing, & et leurs fonc- tions inverses). 50. Maintenant, au moyen des équations (1) et (2), nous voici en état de formuler de la maniére suivante notre principe de duplieation sphérique: Si V'on est en présence d'un systéme arbitraire der drortesdansil esp ace Een dle se ns posts déterminés) et qu'on pose Z(;%) << vx et la distance (2:] < dx, une relation identique arbitraire entre fe'stamnistes: Kro vas es E=10 donnera une relation identique pour la figure de droites, quand on remplacera vz Par viz—- ed. Car, si Ton effectue cette substitution, en posant pour abréger: He eae eeE=D) et f(0 5 019, Vis FE, 35 .…) == f(v + ca), on aura f(v— sa) = 0. ou, en vertu de T'eéquation (2): J EEN) - É LN. f(v) + SX air Ren KONE quisseldivisenen d vir É ADS Olstet BR AD) ? 377 f| — ll d vi Ici la premiére équation est la relation angulaire présentée, et la derniére est la relation de la figure de droites, qui en résulte en vertu de notre principe. 58 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 341 On peut donc regarder lå géométrie des droites comme une géométrie sphérique ou l'on opére sur des points symboliques dont les nombres de posi- tron ont/kaforme a -F'eby e? — 0. Cela posé, on peut concevoir une droite arbitraire dans Pespace comme appartenant å un faisceau déterminé ou elle est déterminée par des coordonnées (a—Eeb, c+ ed) répondant å un systéme ou des coordonnées réelles déterminent des droites réelles; un déplacement hélicoidal peut étre concu comme une rotation symbolique d'amplitude v + sk; un systéme arbitraire de forces dans l'espace peut étre composé pour former une seule force de la grandeur Å —- sB. Citons, å titre de simple exemple, celui qui suit, en opérant sur un systéme de coordonnées rectangulaires zy2 dans l'espace. Une force BR passant par Un dyname, dont la réduc- Porigine et faisant les angles | tion canonique conduit å la a&, 2,7 avec les axes, peut | force unique B et le couple G étre décomposée en trois forces et dont V'axe central fait les kaos te cos 85 R-c0s 75] angles app ravedtæ, yt ø portées respectivement par les | et a les distances a,6,cå dxes-æ-ry et. ces axes, peut étre décomposé | en trois autres dynames agis- | sant suivant les axes coor- | donnés, et Von peut dire que la grandeur de ces dynames est: (R + sG) cos (a + så) =— | Rcosa + s(Gcosa — Rasina) et les analogues. Par lå on obtient les ex- pressions connues des projec- tions du systéme des forces sur les axes, ainsi que les moments du systéme par rap- port åux aåxes. wo ms (89) Johannes Petersen. dl. Maintenant les congruences qui, comme on Va dit præécédemment, répondront å des courbes sphériques algé- briques, peuvent étre représentées par une équation de la forme f(u + ch, v+ ck) = 0, u, v, h et k étant les coor- données considérées au n? 45. D'autres congruences, au contraire, seront représentées par deux équations: p(%,v,h,k) = 0, blu, v, h, k) < 0. Alors le systéme de points sur la sphére, représenté par des équations telles qu'elles ne peuvent pas se réduire en une seule du genre susdit, ne sera pas une courbe dans le sens ordinaire de ce terme. Ainsi, deux équations du 1% degré représenteront un ré- seau harmonique de droites. Le systéme de points corres- pondant sur la sphére n'engendre pås de grand cercle; mais, si un grand cercle contient deux points du systéme, &! des points de cet arc seront contenus dans ce systéme, et il y a wo" de ces grands cercles; tous les autres ont un point, et seulement un de ses points, de commun avec le systéme de points considéré. Appelons congruence monogéne celle que représente une équation unique f(w—+ ch, v+ sk) —= 0. On peut tirer directement de la théorie des courbes algeé- briques les propositions sur ces congruences. Si la courbe algébrique correspondante est du mime ordre, nous dirons que la congruence est de lå niéme espéce. Par suite, le fåisceau de normales est une congruence monogéne de 1”? espéce, et la congruence conique une con- gruence monogéne de 2f espéce. 52. Un nombre complexe a + ib peut étre représenté sur lå sphére au moyen d'un triangle sphérique trirectangle ty2, sur les cotés duquel les sens de parcours sont y2, 2% et ty; si Von choisit un point p sur la sphére et que æp et yp coupent respectivement y2 et zx en p, et en p, de maniére 60 Nouveau principe pour études de géométrie des droites. 343 que æg(2p,) = a et tg(2p,) = b, p peut repræsenter le nombre aa ib. La figure donne: BRED RENEE (DN CON HNNEDTE Hr (SPS) E ør ten SINE 0 étant V'angle dont yz doit étre tourné dans le sens Zy pour coincider å 2p, dont le sens positif est déterminé par Farc le plus gonrtede 2 år p: Par conséquent, æg(2p) est le module de lå quantité et Øf son argument. Åu moyen des droites de l'espace, on peut étendre Ccette repræsentation jusqu'å repræsenter des quantités de la forme 9 v— da L-ibt e(cHid),. ou c&? — 0. Choisissons un systéme de coordonnées rectanglaires xy2 ayant les sens de rotation positifs yz, zæ et æxy. ' pg vet-ps' sont:normåles;respectives;å;lVaxe tiet år lLaxe% de facon que ty (op ya tg (2p,) = 6 Ty = — I, TINGE i ; si Von fait tourner d'angles droits p, et p, respectivement autour de x et de y, on aura deux droites nouvelles dont la normale commune p peut repræsenter la quantité w. En vertu des formules sphériques ci-dessus, on a: c " : ( , | — To, = T7—+ Qzr, r désignant [ då ku mmirgte => DD : må mn " der sneg ne adr gr GR FRUSYG, sllkgedi arret breeds == "hrtirdkars Åb FAY TESE PN STET SE ' HE rally FNOK M FLETTER te to mk OG AD 9 AR: lg RV, NSUINE NE IE py kr 2873 ULSTER br i ide (429 ! UD ØM ser, HASTE za rdr FEST ECFLELALELLS: STUEN EUT NS FLESTE > va FA] —x ng RER ERA EN ut BK TAS URE note w” ' 4 å " ÅL r jf 6 i TNA NE URET YET DES EET AN AKT TAI HELSE FELTEN FEER MEN UT fa 2] 4 ) Ås DEER LL HER Fy OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. Nr. 6. Om Ingolf-Expeditionen og de påa den indsamlede Pycnogonider. Af Fr. Meinert. (Meddelt i Mødet den 2. December 1898.) I de 4 Sommermaaneder i 1895 og 96 foretog Krydseren Ingolf under Kommando af dav. Komm. C.F. Wandel Undersøgelser af Havbunden og Vandene om Island og Grønland. Ifølge den Komm. Wandel givne Instrux bestemtes Formaalene at være: 1. Lodning med dertil hørende Temperaturmaalinger, Ind- samling af Bundprøver, Bestemmelse af Strømmens Hastighed og Retning i Overfladen samt om muligt i Dybden. 2. Zoolo- giske Undersøgelser: Indsamling åf Havdyr, deres fore- løbige Undersøgelse, Præparation og Opbevaring. Indsamlingen gælder ikke alene, hvad der lever og bevæger sig paa Havets Bund, men ogsåa, hvad der findes i intermediære Dybder og Overfladen, i hvilken Anledning dertil sigtende Apparater ere medgivne.. 3. Botaniske Undersøgelser: Indsamling af af Planter, deres Opbevaring og Præparation til senere Under- søgelse. 4. Fjordundersøgelser: Ophold paa de islandske Fjorde benyttes til disses Undersøgelser og Opmaaling, med særligt Hensyn til Bundforholdene, Flora og Fauna. Det samme gælder om de grønlandske Fjorde, forsaavidt der bliver Anled- 1 368 Fr. Meinert. ning til at besøge disse. 5. Fiskeriundersøgelser: Ind- samling af alle Data, Fiskeriet — særlig ved Island — ved- rørende, Lodskud og Bundundersøgelse paa Landflakket om Island i såa stor Udstrækning, som Forholdene tillade. 6. Me- teorologiske Undersøgelser: lagttagelse af Barometer, Thermometer, Vindens Retning og Styrke, Skymængde, Nedbør m. m., Maaling af Havets Temperatur og specifike Vægt i Over- fladen, Isens Forekomst m. m. 7. Magnetiske Under- søgelser: Misvisningsbestemmelser i Land, hvor de lokale Forhold tillade det, og i det aabne Hav. 8. Lejlighedsvise Undersøgelser, hvortil Forholdene maatte give Anledning, saasom hydrografiske Undersøgelser, Isundersøgelser, Farvands- beskrivelse og Indsamlinger i Land. Formaalene for Undersøgelserne vare, som det ses af Instruxen, mange og forskellige, men de zoologiske Under- søgelser og Indsamlinger fremhæves som Hovedsagen, og det var derfor ogsaa heldigt, at en Mand som dav. Komm. Wandel, der i mange Aar havde drevet lignende Undersøgelser i disse Farvande og havde vist sin Interesse ogsåa for zoologiske Undersøgelser, blev Fører af Ingolf og Leder af Expeditionen. Et større Antal Videnskabsmænd, baade ældre og yngre, deltoge i den, og Ledelsen af de zoologiske Undersøgelser overdroges de to Zoologer, Dr. H. J. Hansen og Dr. Hector Jungersen, af hvilke dog den første efter eget Ønske ikke deltog i sidste Aars Togt; Cand. mag. M. Knudsen ledsagede begge Togter som Fysiker, Cand. phil. Ostenfeld-Hansen som Botaniker og Cand. mag. W. Lundbeck som Zoolog; Cand. mag. C. Wesenberg- Lund deltog i sidste Togt ligeledes som Zoolog. Vejrforholdene og Ishindringerne vare særlig uheldige begge Aar og stillede sig hindrende i Vejen for Undersøgelserne navnlig i Farvandet N. V. for Island, i Danmarks-Stræde, men Udbyttet maa desuagtet siges at være meget tilfredsstillende. Særlig maa fremhæves det meget store Antal af nye, smaa Former, som Undersøgelsen af Havets Bund bragte for Lyset, 5) Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede Pycnogonider. 369 og som i høj Grad forøgedes ved den omhyggelige, minutiøse Undersøgelse, som de hjembragte Bundprøver underkastedes her påa zoologisk Museum. Dr. Hector Jungersen har allerede i sin «Fra Ingolf-Expe- ditionen», Geografisk Tidsskrift 14. B., 1.—2. H. (1897, givet en højst interessant, foreløbig Udsigt over Expeditionens Udbytte, men den nødvendige, udførlige Bearbejdelse af Stoffet staar endnu næsten helt tilbage. Dog en Begyndelse er gjort, og som man siger, «godt begyndt er halvt fuldendt», om end Fuld- endelsen nødvendigvis maa tage mange Åar. Med al Anerkendelse af Bearbejdelsens ikke blot viden- skabelige men ogsaa nationale Betydning, blev der til sammes Publikation af Rigsdagen givet en foreløbig Bevilling påa 60000 kr. 10000 Kr. i sex påa hverandre følgende Aar. Udgivelsen blev overdraget til Bestyrelsen for Universitetets zoologiske Museum, som allerede forud, navnlig gennem sin Formand, Prof. Låtken, havde deltaget i Forberedelserne til Expeditionen. Prospectus for Bearbejdelsen er følgende: Værket er beregnet at skulle udgøre 6 Bind og vil udkomme i en dansk og en engelsk Udgave, begge i Kommission hos H. Hagerup. Efter Bestemmelsen vil lste Bind indeholde: Rejseberetning, Hydrografi, Bundarter, Plankton. 2det — — Fiske, Tunicater, Mollusker, Brachiopoder. ådie — — Arthropoder. åde — — Annelider, Bryozoer, Echinodermer. 5te — — Koraldyr, Gopler, Hydroider. 6te — — Svampe, Foraminiferer. Som Medarbejdere påa Værket kunne for Øjeblikket anføres: C. F., Wandel (Rejseberetning), Martin Knudsen (Hydrografi), O. B. Bøggild (Bundarter), C. Ostenfeld (Phytoplankton), C. F. Lutken (Fiske), Hector F, E. Jungersen (Appendices genitales hos Selachierne, Pennatulider, Alcyonider, Antipathider, Stjærne- 3 3170 Fr. Meinert. koraller), KR. Bergh (Gymnobranche Snegle), Ad. Jensen (Mol- lusker, Brachiopoder, Halacarider), Fr. Meinert (Pycnogonider), H. J. Hansen (Crustaceer), G. M. R. Levinsen (Annelider, Bryo- zoer, Gopler, Hydroider), C. Wesenberg-Lund (Gephyreer), Th. Mortensen (Asterider; Ophiurer, Echinider, Crinoider, Echi- nodermlarver), O. Carlgren (Aktinier), W. Lundbeck (Svampe). Den danske og den engelske Udgave udgaa særskilt og og trykkes tilsammen i 400 Exemplarer, hvoraf 150 paa Dansk og 200 paa Engelsk; de resterende 50 Ex. ere Forfatternes Sær- tryk, som selv bestemme, hvormange Ex. de ønske paa Dansk og hvormaåange paa Engelsk. Af den danske Udgave er i Slutningen af September Maaned i Fjor udkommet 1. Binds 1. Halvbind, indeholdende C. F. Wandel: Rejseberetning, p. 1—20, Tavle I, og Martin Knudsen: Hydrografi, p. 21—154, Tavle I—XXXV, som i et Antal af over hundrede Ex. er fordelt til videnskabelige Autoriteter, Institu- tioner og Videnskabsmænd her i Landet og i Skandinavien. Desuden er trykt af 2. Bind: C. F. Lutken: Det iehthyologiske Udbytte, 5 Ark med 4 Tavler, 1 Kort og 2 Textfigurer, og Hector F. E. Jungersen: Om Appendices genitales hos Hav- kalen (Sommiosus microcephalus) og andre Selachier, 11 Ark med 6 Tavler og 28 Textfigurer. Disse 2 Afhandlinger skulde efter Bestemmelsen udgaåa samlede, men Udførelsen af den sidste af Tavlerne til Prof. Lutkens Afhandling er bleven stærkt forhalet, og kun Jungersen har indtil nu faaet sine Særtryk fær- dige. Af 3. Bind er trykt og Særtrykkene udleverede til For- fatteren: Fr. Meinert: Pycnogonida, med 5 Tavler, 1 Kort og 2 Textfigurer. Af den engelske Udgave er hidtil intet udkommet, da saa- vel Oversættelsen som Trykningen lægger særlige Hindringer i Vejen; men der arbejdes ivrigt paa den, og flere af Afhandlin- gerne ere alt oversatte. Nysnævnte Afhandling om Pycnogoniderne eller Havedder- kopperne har jeg den Ære samtidig hermed at fremlægge for 4 Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede Pycnogonider. 3 —l — Selskabet, og jeg skal nu tillade mig at give et kort Uddrag af den. Pycnogonidernes Stilling i Systemet er, som bekendt, meget omtvistet, hvorfor ogsaa Dyrets forskellige Partier af Kroppen og Lemmerne have modtaget højst forskellige Benæv- nelser af de forskellige Forfattere. Det blev derfor anset for nødvendigt at begynde med en Sammenstilling af disse Benæv- nelser, saaledes som denne er givet i første Stykke: Termino- logi, p. 1—11. Det er væsentligst en litterær-historisk Oversigt, som her er givet, og den slutter sig hovedsageligt til den af G. 0. Sars anvendte Terminologi. Selvstændigere og bygget påa et rigt Undersøgelses-Materiale er det næste Stykke: Ud- viklingshistorien, p. 11—29. Af tidligere Forfattere ere Krøyers, Dohrns, Hoeks og Morgans herhen hørende Arbejder kortelig gennemgaaede, hvorpaa min Fremstilling gives med Fremhæv- ning af Hovedpunkterne- i Udviklingen og Opførelse af den nærmere Eftervisning og med litterære Henvisninger under de enkelte Punkter. 1 samlet Fremstilling vil Udviklingsgangen da blive denne: Pycnogonide-Æggets Segmentation, Blommekløv- ningen, er fuldstændig, snart ensformig, ækval, snart uensfor- mig, inækval. Nogen Kimstribe i Lighed med de øvrige Arthro- poders, særligt Insekternes, dannes ikke. Saavel Ganglierne som de enkelte Lemmepar anlægges eller afsnøres efterhaanden, forfra bagtil. og med Undtagelse af de 3 første Ganglier og Lemmepar, det ene efter det andet. Mellem Embryonal- og Larvestadium findes ingen skarp Grænse, forsaavidt denne skal sættes ved Fostrets Forladen af Ægget, men Fostret forlader Ægget, snart før, snart senere. Er Blommekløv- ningen ensformig, deltager hele Blåstodermen med Und- tagelse af dens Rygside midtpaa og bagtil i Embryonallemmernes og Snabelens Dannelse. Fostret bliver strax frit, betragtes som fuldt udviklet Larve af iste Stadium og faar Navn af Protonym- phon (Hoek) eller Pantopod-Larve kat' exochen (Dohrn, Morgan). Er Blommekløvningen uensformig, deltager kun den forreste » 372 Fr. Meinert. Del af Blastodermen i Embryonallemmernes og Snabelens Dan- nelse, medens dennes bageste Del med indesluttede Macro- merer fremtræder som en sækformig Udvidelse bagtil. Fostret forbliver helt eller delvis i Ægget eller, hvis det forlader dette, dog hos eller påa Faderen. I begge Former begynder dette Lårvestadium med samtidig Udvikling af de tre Par Embryonal- lemmer, : Saxlemmerne og Embryonalbenene, hvert Par Lem- mer repræsenterende sin Metamer med Ganglie, og dertil en mellemliggende Fremspringning med Mundaabning i Spidsen, oa: Snabelen. I Roddelen af Saxlemmerne findes som oftest en stor Kirtel, Byssuskirtelen, der har Udføringsgang mundende ud i en kortere eller længere hul Torn i Forranden af samme Roddel. Andet Laårvestadiums Udvikling indledes med, at Kroppens bageste Afsnit tager til i Væxt, og at en forreste Ring med første Par Lemmer, Gangben, udskiller sig, hvorpaa paa lig- nende Maade andet og tredje Par Gangben udskilles, medens fjerde Pår og Halesegmentet bagtil træde frem som et trekløftet Vedhæng. I Slutningen af Udviklingen af dette Stadium ere Embryonalbenene faldne bort, men de imaginale Lemmer og Forlemmer, Paåalper og Æggeben ikke anlagte, om de ellers i det hele tåget anlægges. Kun meget sjeldent falde Saxlemmerne allerede bort påa dette Trin. Byssuskirtelen bevares, indtil Stadiet er udviklet. Tredje Larvestadium begynder med, at det i Udvikling langt tilbagestaaende fjerde Par Gangben med mellemliggende Halesegment begynder af voxe og udvikles, indtil de opnåa deres blivende Form, Benene i Lighed med de tre foregaaende Par. De imaginale Forlemmer, Palper og Æggeben, anlægges nu, efter at Embrvonalbenene og undertiden Saxlem- merne ere bortkastede, Byssuskirtelen reduceret og dermed Byssustråadene forsvundne. Ogsaa under dette Larvestadiums Udvikling finder Hudskiftninger Sted, før Dyret som «Unge» naar sin fuldkomne Form og mu kun tager til i Væxt og ydre 6 Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede Pycnogonider. 373 Beklædning af Torne og Børster; først nu fremkommer Genital- porer eller -aabninger og Kirtelporer. Hertil maa føjes følgende Bemærkninger: Larveudviklingen er i det væsentlige ens for alle Larver i de første Stadier, dog saaledes at et Par Slægter, Pseudopallene og Pallene, udmærke sig ved, at andet og tredje Par Lemmer (Embryonallemmer) enten slet ikke komme til Udvikling eller kun fremtræde som et Par meget korte, uleddede Processer. I de senere Larvestadier skrider Udviklingen af Bagkroppen med dens Lemmer, Gang- benene, frem hos alle Former paa lignende Maade, hvorimod der for Forkroppens lxemmers Vedkommende er stor Forskel, idet snart flere snart færre af disse udvikles eller bevares, alt efter Familie og Slægt eller efter Køn. Forkroppens andet og tredje ”ar Lemmer hos den ældre Larveform og hos Imago, Palper og Æggeben, ere ikke de omdannede andet og tredje Par Lemmer hos Fostret og den unge eller spæde Larve, Embryonal- benene, men disse falde rent bort og erstattes af de omtalte Nydannelser, Palper og Æggeben, hvis disse Lemmer over- hovedet udvikles. Snabelen spiller stedse en meget betydelig Rolle i Pycnogonidernes Bygning og kan i Størrelse overgaåaa hele Kroppen; men efter sin hele Udvikling er den kun en Proces af Forkroppen. Den er ingenlunde opstaaet ved nogen Sammensmeltning af udviklede Munddele eller Anlæg til saa- danne, saaledes som det almindeligt antoges (efter Lareille), men som Dohrn allerede har eftervist Urigtigheden af; den er kun en Mundproces, svarende til samme Proces hos de øvrige Årachnider, kun at denne Proces hos Pycnogoniderne altid er stærkt udviklet, stor og fri af de omgivende Mundlemmer, særlig om- dannet til et Sugeapparat med et indre Ruse- eller Sigteværk. Den tredelte Bygning er ikke noget nyt og tyder, som før sagt, ikke paa Sammensmeltning af typiske Organer, men er kun en ogsaa hos andre Arthropoder fremkommende Dannelse (Tipuli- derne f. Ex.) til Frembringelse af et Pumpeværk forenet med et Sigteapparat. Ogsaa hos en anden Arachnide, Koenenia, har 7 374 Fr. Meinert. en lignende stærk Udvikling af Snabelen i Forbindelse med Frigørelse fra Mundlemmerne skjult den nære systematiske For- bindelse med de øvrige T'elyphonidæ. Det tredie Hovedstykke, Systematik, p. 30—57, indledes med en kort Fremstilling af Pycnogonidernes Stilling i Dyre- riget overhovedet. Naar jeg har indskrænket mig til de der fremførte Bemærkninger, har maaske en vis Reaktion mod den, som det forekommer mig, altfor overdrevne Brug af apodiktiske Afgørelser med tilhørende genealogiske Tabeller og «Stamtræer», gjort sig gældende. Saadanne Stamtræer have sikkerlig stor Betydning i den populære Zoologi og til Forelæsningsbrug, men skjule ofte megen Vankundighed, og for en opmærksom og kyndig Beskuer af et saadant Stamtræ og dets Opbygning er det morsomt, ja næsten komisk at se, hvorledes de to Hoved- begreber, Homologi og Analogi, som det synes, ofte ombyttes «ad occasionem».. Hvor meget «magistralsk» Blod der er flydt og vil flyde for en «trofast indbunden» Haeckels eller Gegen- baurs Skyld er vanskeligt at beregne; men saa meget er sikkert, at samme Stamtræer have deres svage Sted ved Roden, og jo større og bedre Træet synes opbygget, des større bliver ogsaa dets Fald. Mig forekommer det, at længere eller dybere end til Linnés gamle Sætning, «natura non facit saltus» tør Viden- skaben for nærværende Tid ikke gaa, og at mange af Nutidens Theorier ere ubevislige, uvidenskabelige Tilsætninger, hæm- mende Videnskaben ved at ville bøje den ind under ubevislige Paastande og Love, ladende tilmed altfor tydeligt personlige, aprioriske Lyster og metafysiske Ideer spille ind med. Mar- quien af Salisburys manende Ord, at Videnskaben ikke har Lov til at nægte Muligheden af en Skaber, forekommer mig at være fuldt berettigede, og jeg antager, at den Naturopfattelse, som næredes af en Linné, og en Otho Frederik Miller, af en Cuvier og en Straus-Durcheim atter vil komme frem efter at være ud- viklet og renset gennem Nutidens atheistiske Bølge. Dog Loologien staar eller falder ikke med Stamtræerne, lige saa lidt 8 Om Ingolf-Expeditionen og de påa den indsamlede Pycnogonider. 375 , som den kan siges at have sit Endemaal eller højeste og eneste Opgave i disse genealogiske Forsøg, som ofte kun blive det «Fastelavnsris», hvormed vedkommende Videnskabsdyrker bereder sig en Opmuntring af en ivrig Kollega. At sætte Zoologiens Endemaal i saadanne Stamtræer er i alt Fald lige saa urigtigt som åt sætte Historieskrivningens Endemaal i genealogiske Stamtavler, og man kan ogsaa skrive god og sund Historie uden at gaa tilbage til Adam eller Prthecanthropus erectus. Jeg kan maaske referere det meste af, hvad jeg har skrevet som Indledning til dette Hovedstykke. Det hedder altsaa p. 30: «Det forekommer mig, åt man ved Spørgsmaalet om Pycnogo- nidernes Stilling i Systemet har taget altfor lidet eller som oftest slet ikke Hensyn til Udviklingshistorien. Som vigtige Lighedsmomenter ligeoverfor Arachniderne mener jeg, at der kan fremhæves: 1) Pycnogonidernes Snabel, som genfindes hos alle virkelige Arachnider, og som ligesom hos disse kun er en Proces af Kroppen. 2) Kroppens Udvikling af to Hovedafsnit, en Forkrop og en Bagkrop, hvert med sine Lemmer eller Anlæg af Lemmer. — Ved Betragtningen af Pycnogonidernes Lemmer er man altid eller næsten altid gaaet ud fra, at det typiske Antal homologe Lemmer er hos Arachniderne 6 Par, men hos Pycnogoniderne 7 Pår. Dog, som jeg allerede har søgt at vise i det foregaaende, ere ikke alle de 7 Par Lemmer hos sidst- nævnte Dyr indbyrdes homologe, og det typiske Antal er ikke 7, men 9 Par. Navnlig ere da af disse 9 Par Lemmer de 4 sidste Par, Gangbenene, slet ikke homologe med Arachnidernes Gang- ben, men efter al Rimelighed med de 4 Par smaa Processer, som ere efterviste paa Arachnide-Embryonets Bagkrop, jfr. Balfour, Notes on the Development of the Araneina, 1880,. og Locy, Ob- servations on the Development of Agelena nævia, 1886. Begge de nævnte Forfattere fremstille 4 Par tydelige Anlæg af Lemmer udgaaende fra Bagkroppen af Embryonet af en Agelena-Årt. Samme Anlæg, som i øvrigt kunne opnaa en temmelig betydelig Længde, benævnes af Balfour «provisional appendages», hvilken 9 376 Fr. Meinert. Benævnelse adopteres af Locy. Derimod ved jeg intet Exempel påa, åt Genitalierne eller disses Udførselsgange hos nogen Arthropod findes i Forkroppen eller i dennes Lemmer, saaledes som den almindelige Tydning af Pycnogonidernes Gangben vilde føre det med sig. 3) Dernæst genfindes hos Pycnogoni- derne et saa bestemt og udpræget Arachnide-Organ som Sax- lemmerne, hvortil 4) de embryonale Byssuskirtler, et Homo- logon til Arachnidernes Giftkirtler, slutte sig. Manglen af sær- egne Aandedrætsorganer giver ingen Oplysning i systematisk Henseende, men peger dog hen paa Udspring fra eller Sammen- hæng med primitive, larveagtige Former. 5) Endelig er Fore- komsten af «Bikløer» (o: ægte Kløer) et væsentligt Bygnings- træk for Arachniderne i Modsætning til Crustaceerne. Støttende mig paa de her anførte Momenter tror jeg mig berettiget til at henføre Pycnogoniderne til Arachnidernes Klasse, som en i det ydre stærkt afvigende og ved stærk Ud- vikling af ellers kun anlagte eller reducerede Organer meget fremmedartet Gruppe af Arachnider, afpassede efler deres Leven i Vandet, navnlig Havet. Det forekommer mig i ethvert Til- fælde urigtigt at gøre dem til en særegen Klasse af samme Værdi som Insekter eller Crustaceer, og jeg finder ikke en rigere og større systematisk Tanke udtalt i dem end i mangen Familie eller Orden af de øvrige Arthropoder. Derpaa gives en Udsigt over de påa Ingolf-Expeditionen tagne Arter og deres Forekomst, hvortil saa er føjet Arternes Udbredning overhovedet, forsaavidt de ere tagne udenfor de efter Ingolfs Indsamlinger opførte Lokaliteter eller større Far- vande. Antallet af de paa Expeditionen tagne Arter af Pycno- gonider har ikke været ringe, nemlig 31, hvoraf de 8 ere nye eller hidtil ubeskrevne. Til Sammenligning kan anføres, at paa «Den norske Nordhavs- Expedition 1876—78» blev taget 20 Arter, medens de øvrige i nævnte Værk opførte Arter, nemlig 23, skyldes tidligere Indsamlinger fra norske og andre nærliggende Ikyster og Have. 10 Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede Pycnogonider. 377 Med Afhandlingen følger 5 Kobbertavler, af hvilke de 2 første illustrere mine Undersøgelser af Udviklingshistorien. De tre sidste Tavler fremstille Habitus-Figurer og Detailler væsentligst af de nye Arter. Den Tav. V. Fig. 1—6 givne Art, Pallenopsis fluminensis Kr., er taget med saavel her som i Texten til Oplysning om denne meget omtvistede Art, hvortil Original- stykket findes paa Museet. De 8 nye Arter ere: Nymphon Sarsit, Nymph. Hoekii, Nymph. Groenlandicum, Pallenopsis plumipes, Pallene acus, Pall. hastata, Ascorhynchus tridens og Colossendeis clavata, og af dem findes saavel en latinsk som en dansk Diagnose paa rette Sted i Texten. Å KNUS W Re TA i Es EG ir: isen ir ennen pre Ælebrnar SER al UENS AR HON senn Bit FYSEERETE SYSTE, TONER VAN RTE TSURTOT RER KIG". VEG RK 1 hade MEE TSE, STE EST RYT TNS ST ASE DENS TYRE SEERE FOT ONVØRNET Bu , U y æn Fe HR E SEEST ADT TS RET USE YBEREENEEEDTNE FELT ib KUE be. at ht sy BIDT NERE AUNERREN ERE > ut u no EER m KTO EN TOO ESKESEN ELAN ” TONS ener : ) 7 i ENA LÆ hanen DC) bs AEG AAN GEAR Aa se NE Hø KISTE EET «anis tN i: SIOE Hau sed BOCA CANON Ka Tr SET TA ET FELSE MAU ease HENT UD gå | "/SE EG MT HTTS vd Ej Hz il ÆG. ” d N | I. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1898 fremlagte Skrifter. Disse ere afgivne til Universitets-Bibliotheket med Undtagelse af de med ” mærkede Numere. De ved en Del af sidstnævnte tilføjede Bogstavmærker betegne, at vedkommende Værk henholdsvis er afgivet: [B. H.] til Botanisk Haves Bibliothek. [K. B.] til det Store Kgl. Bibliothek. [M. I.] til det Danske Meteorologiske Institut. [M. M.] til Mineralogisk Museums Bibliothek. [R. A.] til Rigsarchivet. [Z. M.] til Zoologisk Museums Bibliothek. II. Oversigt over de. lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1898 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foran- staaende Boglistes Numere. III. Sag- og Navnefortegnelse. I. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1898 fremlagte Skrifter. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1. Maanedsoversigt. 1897. Oktbr. Fol. 2. Bulletin météorologique du Nord. 1897. Novbr. Bergens Museum, Bergen. 3. J. Brunchorst. Naturen. 2ide aarg. No. 11. Bergen 1897. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 4. Ofversigt. 1897. Årg. 54. No. 8. Stockholm 1897. Les Musées Public et Roumiantzoff & Moscou. 5. Séance solennelle en mémoire du comte N. Roumiantzoff, 3. avril 1897. Moscou 1897. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). 76. Meteor. Beobachtungen. Bd. VI. H. 5. Jurjew 1897. [M. I.] 7. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regenstationen. 1896. Jurjew (Dorpat) 1897. 4to. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 8. Proceedings. Vol. LXII. No. 381. London 1897. The Royal Astronomical Society, London. 9. Monthly Notices. Vol. LVIIL No. 1. London 1897. The Royal Geographical Society, London. 10. The Geographical Journal. Vol. XI. No.1. London 1898. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 11. Journal. 1897. P. 6. London 1897. The Liverpool Biological Society, Liverpool. 12. Proceedings and Transactions. Session 1894—95. Vol. XI. Liverpool 1897. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Leiden. +13. Tijdschrift. 2de Serie. Deel IV. Leiden 1893—94. [Z. M.] IT ' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 14. Bulletin. 4e Série. T. XI. No. 9—10. Bruxelles 1897. 15. Bulletin. Tables alphabétiques des Tomes I—XX de la 3€ Série. Bruxelles 1897. 1% "4 Å Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 16—37. La Société Botanique de France, Paris. 16. Bulletin. T. XLIV. Séances, 7. Paris 1897. Konigl. Preuss. Meteorologisches Institut, Berlin W. +17. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen II u. III Ordnung. 1897. Heft I. Berlin 1897. 4to. [M.1.] Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. 18. 10. Jahresbericht. Braunschweig 1897. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 19. Abhandlungen und Berichte. Math.-phys. Classe. Namen- und Sach- register 1846—95. Leipzig 1897. 20. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1897. I. Math.-phyvs. Classe. 1897. IV. Leipzig 1897. Die Gesellschaft fiir Morphologie u. Physiologie in Miinchen. 21. Sitzungsberichte. T. XIII. Jahrg. 1897. H. 1. Munchen 1897. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 22. Verhandlungen. 1897. No. 11—13. Wien 1897. 4to. Das k. k. Natwurhuistorische Hofmuseum, Wien. 23. Annalen. "Bd: XII "Nr. 10) Wien 897. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 24. Verhandlungen. 1897. Bd. XLVII. H. 9. Wien 1897. I' Académie des Sciences de Cracovie. 25. Bulletin international. (Gomptes rendus. 1897. No. 9. Cracovie 1897. 26. Rozpravy (Mémoires) wydz. hist.-filozof. Serya II. T. XI. W Krakowie 1897. 27. Bibliotheca auctorum Polonorum. T. 32. Krakow 1896. 28. Rocznik. Rok 1896—97. W Krakowie 1897. 29. Scriptores rerum Polonicarum. Tomes XVI. W Krakowie 1897. 30. Fr. Piekosinski. Rycerstwo Polskie (La chévalerie polonaise). T. I—II. W Krakowie 1896. Hrvatsko Arkeologiæko Druéztvo, Zagreb (Agram). 31. Viestnik. Nove Serije. Godina II. U Zagrebu 1897. La Reale Accademia der Linceti, Roma. 32. Atti. Anno CCXCIV. Serie Sta, Rendiconti. Vol. VI. 2? Semestre. Fasc. 11: Roma 1897. 4to:; 33. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI. Fasc. 9—10. Roma 1897. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 34. Bollettino. 1897. Vol. XXVIII. No. 1—2. Roma 1897. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 35. Bollettino. 1897. No. 287—88. Firenze 1897. 36. Indici e'cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. II. Fasc. 5. Roma 1897. La Societå Reale di Napoli. 37. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32 Vol. III. Fasc. 11. Napoli 1897. ( Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 38—58. 5 La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 38. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VI. Novembre. Pisa 1897. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 39. Memorie. Serie II. T. XLVII. Torino 1897, 4to. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. +40. Anales. Seccion 22, Observaciones meteorolågicas y magnéticas. Afio 1895. San Fernando 1896. 4to. [M. I.] The Johns Hopkins University, Baltimore. 41. Circulars. Vol. XVII. No. 132—33. Baltimore 1897. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 42. Proceedings. New Series. Vol. XXXII. No. 16—17. Boston 1897. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 43. Annual Report. 1896—97. Cambridge 1897. 44, Memoirs. Vol. XXIII. No.1. Cambridge 1897. 4to. The Observatory of Yale University, New Haven. 45. Report. 1896—97. (New Haven 1897.) Professor Edward S. Dana, New Haven. 46. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. IV. No. 24. New Haven 1897. ; The University of Philadelphia, Philadelphia. 47. Publications. Mathematics. No. 1. Philadelphia 1897. … The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 48. Journal. Second Series. Vol. XI. P. 1. Philadelphia 1897. 4to. 49. Proceedings. 1897. Part 2. Philadelphia 1897. The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Lowis. 750. The Missouri Botanical Garden. 8. annual Report. St. Louis 1897. [B. H.] The California Academy of Science, San Francisco. 51. Proceedings. Ill. Series. Zoology. Vol.I. No.4. Geology. Vol. I. No. 2. San Francisco 1897. 52. Oceasional Papers. V. San Francisco 1897. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. 53. Monthly Weather Review. 1897. Septr. Washington 1897. 4to. [M. I.] 54. Bulletin D. Rainfall of the United States. Vol. Il. No. 3. Washington 1897. 4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. +55. 17. Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. Part I—II. Washington 1896. 4to. [M. M.] +56. Monographs. Vol. XXV—XXVIII with a Atlas in folio. Washington 1895—97. 4to. [M. M.] 57. Bulletin. No.87, 127, 130, 135—148. Washington 1896—97. The U. S. Naval Observatory, Washington. 58. Report of the Superintendent for 1894 & 97. Washington 1895—97. 6 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 59—78. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 59. 16. Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1897, The Biological Society of Washington, Washington. 60. Proceedings. Vol. XI. P, 241—276. Washington 1897. The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. 761. Palæozoic Fossils. Vol. III. P. 3. Ottawa 1897. [M. M.] . Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México. "62. Boletin mensual. 1897. Sept. México 1897. 4to. [M. I.] Observatorio do Rio de Janeiro. 63. Annuario. 1897. Rio de Janeiro 1896. Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Aires. 64. Boletin. T. XVIII. Nros. 7—9. Buenos Aires 1897. The Geological Survey of India, Calcutta. 65. Records. Vol. XXX. P.4. Calcutta 1897. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "66. Monthly Weather Review. July 1897. Calcutta 1897. 4to. [M.I.] Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 67. The Calendar for the year 1896—97. Tokyo 2556 — 57, 1896—97. (2 Expl.) The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 68. Memoirs. III. P. 5. Sydney 1897. 69. Records. Vol. III. No. 3. Sydney 1897. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 70. Proceedings. Vol. XXII, P. 2. — No. 86. Sydney 1897. Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien. 271. Kosmopolan (Cosmopolitan), a bimensal gazette for furthering the spread of Volapuk. Nr. 37. Sydney 1897. (2 Expl.) The New Zealand Institute, Wellington. 72. Transactions and Proceedings. Vol. XXIX. Wellington 1897. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 73. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XX. No.10—11. Spalato 18972 M. le Diwecteur Adrien Dollfus, 35, rue Prerre-Charron, Paris. 74. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. II. Série. 28e année. No. 327. Paris 1898. : Hr. Professor, Dr. G. Mittag- Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medlem. 75. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 20:3-4. 21. Stockholm 1897. 4to. Bergens Museum, Bergen. 76. J. Brunchorst. Naturen. 2ide aarg. No. 12. Bergen 1897. La Klubo Esperantista en Uppsala. "77. Lingvo internacia. Monata gazeto. 1897. Nr. 10—11. Uppsala 1897. 78. Jarlibro Esperantista 1897. Uppsala 1897. Tillæg 1. Bogliste 1898. Nr. 79—105. == La Rédaction de V Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. =79. Annuaire. Vol. Il. Livr. 6—7. Varsovie 1897. 4åto. [M. M.] The Royal Society of London, W. (Burlington House). 80. List of fellows. 30th November 1895. åto. 81. Proceedings. Vol. LXII. No.382. London 1898. 4to. The Royal Astronomical Society, London. 82. Monthly Notices. Vol. LVIIN No. 2. London f$897. The Meteorological Office, London. 783. Weekly Weather Report. Vol. XIV. No. 44—52. London 1897. ÅAto. [M. I.] 784. Summary of the Observations. 1897. Aug.—October. London 1897. åto. [M. I.] LI'École Polytechnique de Delft. 85. Annales. T. VII Livr. 3—4. Leiden 1897. 4to. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. 86. Annuaire. 1896—97. Bruxelles 1896—97. 87. Mémoires couronnés. T. LIV. Bruxelles 1896. 4to. 88. Mémoires couronnés. Coll. in 8?, T. XLVIII, 1. XLIX—L, 2. LIII—LIV. Bruxelles 1895—96. 89. Bulletins. 3 Série. T, XXX—XXXIII. Bruxelles 1895—97. 90. Biographie nationale. T. XIV. Fasc. 1. Bruxelles 1896. 91. Inventaire des Cartulaires dans les archives de VT'état. Bruxelles 1895. 92. H. Pirenne. Le livre de T'abbé Guillaume de Ryckel. Bruxelles 1896. 93. Reglements concernant les 3 Classes. Bruxelles 1896. 94. Correspondance du Cardinal de Granvelle,. T. XII. Bruxelles 1896. 4to. 95. Cartulaire des comtes de Hainaut. T. VI, 1—2. Bruxelles 1896. 4to. 96. Cartulaire de l'église St. Lambert de Liége. T.II. Bruxelles 1895. 4to. 97. Chartes inédites de 1'abbaye d'Orval. Bruxelles 1896. A4to. 98. Relations pol. entre 1'Angleterre et la Flandre. Le Cotton. Manuscrit Galba. B.I. Bruxelles 1896. Å4to. 99. Table Chron. des Chartes et Diplomes imprimés. T. IX. Bruxelles 1896. 4to. £ 100. Notices biogr. et bibliograph. 1896. 4e éd. Bruxelles 1897. Der Verein fiir Naturkunde, Kassel. 101. XXXXII. Bericht. Kassel 1897, La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 102. Atti. Anno CCXCIV.. Serie åtå&., Rendiconti. Vol. VI. 29 Semestre, Fasc. 12. Roma 1897. 4to. LI Accademia. Pontaniana, Napoli. 103. Atti. Vol. XXVII. Napoli 1897. Ååto. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 104. Proceedings. New Series. Vol. XXXIII. No. 1—4. Boston 1897. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 105. 52. annual Report of the Director. (Cambridge, Mass. 1897. 8 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 106—125. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 106. Bulletin. Vol, XXXI. No. 5. Cambridge 1897. Professor Edward S. Dana, New Haven. 107. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 25. New Haven 1898. The New York Microscopical Society, New York. 108. Journal. Vol. XIIE No. 4, New York 1897. The Biological Society of Washington, Washington. 109. Proceedings. Vol. XI. P. 281—82. Title & Reg. Washington 1897. Dr. A. Gordon, Apartado de la Universidad, Habana. 110. A. de Gordon y de Acosta. El Tabaco en Cuba. Habana 1897. (2 Expl.) Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik. 7111. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. Hefte 14—15. Rey- kjavik 1897. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 112. Maanedsoversigt. 1897. Decbr. Fol. Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund. +113. Acta Universitatis Lundensis. T. XXXIII. 1—2. Afd. Lund 1897. 4to. Kongl. Umiwversitets Bibliotheket i Upsala. "114. Skrifter, utgifna af Humanistiska Vetenskapssamfundet. V. Upsala 1897. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 115. Bulletin. Année 1897. No. 2. Moscou 1897. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 116. Proceedings. Vol. LXII. No. 383. London 1898. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S$. E. 117. Results of Cape Meridian Observations. 1861—65. London 1897. 118. Cape Meridian Observations of Stars. 1890—91. Appendix. (London 1895.) 4to. 119. Annals of Cape Observatory. Vol. III (Cape Photogr. Durchmusterung, 1875. P. I). Vol. VI—VII (Determination of the Solar Parallax. 1—II). London 1896—97. Å4to. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 120. Transactions. Vol. XVI. Part 3. Cambridge 1898. 4to. 121. Proceedings. Vol. IX. Part 7. Cambridge 1898. I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 122. Bulletin. 48 Sérig. T. XI. No. 11 et dernier. Bruxelles 1897. I'Observatoire Royale de Bruwæelles. 123. Annuaire 1889—97. Bruxelles 1889—97. 124. Annales. Nouvelle Série. Annales astronomiques. T. VIL Bruxelles 1896. Å4to. 125. Bibliographie générale de I'Astronomie. T.I. 2e Partie. Bruxelles 1889. Tillæg L Bogliste 1898. Nr. 126—144. (Jæ] La Rédaction de VIntermédiaire des Biologistes (15, rue des Sts.-Péres), Paris. 126. L'Intermédiaire des Biologistes. 1re. Année. No. 5. Paris 1898. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 127. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XXIV. Berlin 1897. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 128. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd.Il. Nro. 4. Berlin 1898. 4to. f129: Nachrichten... 1897. Philol.- hist. Kl. Nr. 3. Math.-phys. Kl. Nr. 3. Geschåftl. Mittheil. Nr. 2. Goåttingen 1897. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 130. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1897. II. Heft 1. Min- chen 1897. Die Anthropologische Gesellschaft im Wien. 131. Mittheilungen. Bd. XXVII. Heft 6. Wien 1897. 4to. Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 132. Mittheilungen. 1897. Bd. XL. Wien 1897. L' Académie des Sciences de Cracovie. 133. Bulletin international. Comptes rendus. 1897. No. 10. Cracovie 1897. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 134. Atti. Anno CGXCV. Serie åta, Rendiconti. Vol. VIL Semestre 17. Fase. 1. Roma 1898. Åto. 135. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. V, (Parte 23) 1897. Novembre. Roma 1897. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 136. Bollettino. 1898. No. 289. Firenze-Milano 1898. La Societå Reale di Napoli. 137. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 323, Vol. III. -Fase. 12. Napoli 1897. La Real Academia de Ciencias, Madrid. 138. Memorias. Tomo XVII. Madrid 1897. (3 Expl.) 139. Discursos 1897. Madrid 1897. (3 Expl.) The American Geographical Society, New York. 140. Bulletin. Vol. XXIX. No. 4. New York 1897. The Geograplical Society of Pliladelphia. 141. Charter, By-Laws, List of Members. Philadelphia 1898. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. =142. Monthly Weather Review. 1897. Octbr. Washington 1897. 4to. [M. I1.] Observatorio Meteorologico Central de México. =143. Boletin mensual. 1897. Octbr. México 1897. 4to. [M. I.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =144. Monthly Weather Review. Aug. 1897. Calcutta 1897. 4åto. [M. I.] 10 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 145—163. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 145. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 28€ année. No. 328. Paris 1898. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 146. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. Nr. 1. Munchen 1898. Monsieur Alexis Tsimbowraky, Étolicon, Gréce. 147. A. Tsimbouraky. Essai d'un plan de métaphysique. 2e éd. (fransk og græsk.) Athénes 1896. Det Danske Meteorologiske Imstitut, København. 148. Bulletin météorologique du Nord. 1897. Décbr. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 149. Ofversigt. 1397. Årg. 54. No. 9. Stockholm 1897. La Klubo Esperantista en Uppsala. "150. Lingvo internacia. Monata gazeto. 1897. No. 12. Uppsala 1897. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 151. Proceedings. Vol. LXII. No. 384. London 1898. The Royal Astronomical Society, London. 152. Monthly Notices. Vol. LVIII. No. 3. London 1898. The Royal Geographical Society, London. 153. The Geographical Journal. Vol. XI. No. 2. London 1898. The Zoological Society of London. 154. Transactions. Vol. XIV, P. 5. London 1898. 4to. The Manclester Literary and Philosophical Society, Manchester. 155. Memoirs and Proceedings. Vol. 42. P. 1. Manchester 1898. The Royal Irish Academy, Dublin. 156. Proceedings. Ser. III. Vol. IV. No.4. Dublin 1897. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. 7157. Tijdschrift. Deel I—VI & Suppl. Deel' I—II. 2de Serie. Deel I—IIL Leiden 1872—92. 158. Compte rendu des séances du 3 Gongrés intern. de Zoologie, Leyde 16—21 Septbr. 1895 Leyde 1896. 159. Catalogus der Bibliotheek. 4de Uitg. Helder 1897. La Société Botanique de France, Paris. 160. Bulletin. T. XLI. 10. Revue Bibliographique et tables. Paris 1894. Die Schweizerische geodåtische Commission, Zæirich. 161. Internationale Evdmessung. Das Schweizerische Dreiecknetz. 7ter Bd. Zurich 1897. 4to. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 162. Verhandlungen. Jahrg. 16. No. 11—12. Leipzig 1897. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 163. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIV. No. Il. Leipzig 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 164—184. 11 Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien 164. Verhandlungen. 1897. No. 14—16. Wien 1897. 4to. Die kais.-kån. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 165. Verhandlungen. 1897. Bd. XLVII. H. 10. Wien 1897 (1898). Der Verein fir Heil- und Naturkunde zu Pozsony (Pressburg). 166. Verhandlungen. Neue Folge. Heft. 9. Jahrg. 1894—96. Pozsony 1897. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 167. Atti. Anno CCXGV. Serie 5tå, Rendiconti. Vol. VIl. Semestre 1?. Fasc. 2. Roma 1898. 4to. 168. Atti. Memorie: Cl. di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. IV. Parte 12. Roma 1897. 4to. 169. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI. Fasc. 11—12.. Roma 1897. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 170. Bollettino. 1897. Vol. XXVIII. No. 3. Roma 1897. La R. Accademia delle Sctenze delv Istituto di Bologna: 171. Memorie. Serie V. T. V. Bologna 1895—96. 4to. 172. Rendiconto delle Sessioni. Nuova Serie. Vol. I. Bologna 1897. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 173. Bollettino. 1898. No. 290. Firenze-Milano 1898. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 174. Atti. Adunanza pubblica del 12 di dicembre 1897. Firenze 1898. 175. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VIIL. Fasc. 4. Firenze 1897. Å4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 176. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 26. New Haven 1898. The New York Microscopical Society, New York. iTkTournal:' "Vol XIV "No 1: "New York 1898. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. "178. Monthly Weather Review. 1897. Novbr. Washington 1898. (4to. (M. I.] The Biological Society of Washington, Washington. 179. Proceedings. Vol. XI. P. 1—30, Washington 1898. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 7180. Monthly Weather Review. Sept. 1897. Calcutta 1898. 4to. [M.I1.] M. le Directewr Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 181. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 23. Paris 1898. Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag). 182. Fr. X. Prusik. Krok. Rocnik XII, Sesit 1. V Praze 1898. Hr. Oberstløjtnant Otto Staggemeier, København. 183. +tAxel Staggemeier. Geographical Positions. Pl. VII—XVII. Kjøbenhavn s. a. Stor Folio. Hr. Professor Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medlem, København. "184. Vilh. Thomsen. Hvad betyder guldhornets tawido? (Særtryk af Arkiv for Nord. Filol. XV.) 12 rr Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 185—206. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 185. Maanedsoversigt. 1897. Novbr. Fol. 186. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Janvier. (Copenhague 187. Titel til 1898. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 188. Ofversigt. 1397. Årg. 54. No. 10. Stockholm 1897. Kongl. Carolinska Umiversitetet i Lund. 7189. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goteborg. Accessions-Katalog. Tioårs Register 1886—95. Stockholm 1896— 98. I Institut Impérial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg. 190. Archives des Sciences biologiques. T. VI. No.1. St.-Pétersbourg 1897. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 191. Journal. 1898. P. 1. London 1898. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 192. Bulletin. 4e Série. T. XII. No. 1. Bruxelles 1898. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 193. Sitzungsberichte. 1897. XL—LIII. Berlin 1897. Die Zoologische Sammlung des Musewms fiir Naturkunde, Berlin. 194. Mitteilungen. Bd. I. H. 1. Berlin 1898. 4to. Der Verein fiir Naturkunde, Kassel. 195. Bericht XXXX & XLI. Kassel 1895—96. Die køn. Séæichsische Gesellschaft der Wissensehaften, Leipzig. 196. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIV, No. Ill. Leipzig 1898. Der Verein fiir Geschichte des Bodensees dc., Lindau. 197. Schriften. Heft 26. Lindau 1897. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 198. Almanach. 1897. Munchen. 199. Abhandlungen. Philos.-Philol. Cl. Bd. XX. Abth. 3. Munchen 1897. åto. 200. 3 Festreden. Munchen 1897. ÅAto. 201. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1897. H. Heft 2. — Math.- phys. Classe. 1897. Heft 3. Munchen 1898. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 202. Verhandlungen. 1897. No. 17—18. Wien 1897. 4to. I” Académie des Sciences de Cracovie. 203. Bulletin international. GComptes rendus. 1898. No.1. Cracovie 1898. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 204. Atti. Anno CGXCV. Serie 5tå, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 19. Fasc. 3. Roma 1898. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 205. Bollettino. 1898. No. 291—292. Firenze-Milano 1898. 206. Indice del Bollettino. 1896. Firenze 1896 (1898). Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 207—224 13 La Societå Reale di Napoli. 207. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. IV. -Fasc. 1. Napoli 1898. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 208. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 16. Barcelona 1897. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 209. Proceedings. New Series. Vol. XXXIIL No. 5—8. Boston 1897. The Nwmismatic and Antiquarian Society of Montreal. 210. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal, Third Series. Vol. I. No. 2. Montreal 1898. Observatorio Meteorolågico Central de México. 211. Boletin mensual. 1897. Novbr. México 1898. 4to. "M. I; "212. Resumenes mensuales. 1891—92. México 1897. 4to. [M. I.] The Geological Survey of India, Calcutta. 213. Memoirs. Vol. XXVII. Titel & Reg. Calcutta 1898. The Queensland Museum, Brisbane. 214. Annals. No. 4. Brisbane 1897. Sir Robert Ball, LL. D. &c. Professor of Cambridge. 215. R. Ball. The 12. and concluding memoir of the Theory of Screws. With a Summary. Dublin 1898. Åto. Hr. Professor Axel Blytt, Kristiania, Selsk. udenl. Medl. 7216. A. Blytt. Nye bidrag til kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge. (Særtryk.) Christiania 1897. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 217. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XX. No.12, Spalato 1897. M. le Professewr Antonio Cabreira, Lisbonne. 218. A. Cabreira. Sur T'aire des polygons. Lisbonne 1897. 219: — Sur les vitesses sur la spirale. Lisbonne 1898. MM. Gauthier-Villars et Fils, Imprimeurs-Libraires, Paris. 220. Bulletin des publications nouvelles. Année 1897. Trimestre 4. Paris 1897. Hr. Professor, Dr. S. M. Jørgensen, Selsk. Medl., København. 221. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobalt-Chrom- und Rhodium- basen. X. (Særtryk, 1898.) Generalstabens topografiske Afdeling, København. =222.- Atlasbladet Kollerup. i 1.40,000, i Sort. 1898. [M. M.] Det Danske Meteorologiske Institut, København. 223. Maanedsoversigt. 1898. Jan. Fol. La Klubo Esperantista en Uppsala. "224. Lingvo internacia. Monata gazeto. IIl2 jaro. No. 1. Uppsala 1898. 14 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 225—245. LI Université Impériale de St.-Pétersbourg. 225. Annuaire. 1897. St.-Pétersbourg 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 226. Proceedings. Vol. LXII. No. 385. London 1898. 227. Year-Book. 1897—98. No. 2. London 1898. The Royal Geographical Society, London, W. 228. The Geographical Journal. Vol. XL. No. 3. London 1898. 229, Year-Book and Record. 1898. London. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 230. Transactions. Vol. VII. P. 3. Edinburgh 1897. 231. The Laws. (Edinburgh 1898.) 232. Roll &c. (Edinburgh 1898.) The Royal Dublin Society, Dublin. 233 Scientific" Transactions. … Seriesz11 "Vol: V.5 P.133 NO. VIEDE BE Dublin 1896—97. 4to. 234. Scientific Proceedings. New Series. Vol. VIII. Part 5. Dublin 1897. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 235. Verhandlungen. Jahrg. 17. Nr. 1—3. Titel til Jahrg. 16. Leipzig 1897-98: Centralbureau der Internat. Erdmessung (Telegraphenberg), Potsdam. 236. Th. Albrecht. Bericht uber den Stand der Erforschung der Breiten- variation. 1897. Berlin 1898. Å4to. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 237. Mittheilungen. Jahrg. XXIX. Berlin 1898. Sehleswig-Holsteinisches Museum vaterlånd. Alterthaimer, Kiel. 238. Liliencron u. Wimmer. Der Runenstein im Schleswiger Dom. Kiel 1898. Die kon. Séæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 239. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1897. II. Leipzig 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 240. Abhandlungen. Math.-Phys. Cl. Bd. XIX. Abth. 2. Munchen 1898. Aåto. Das k.-k. Militår-Geographisches Institut in Wien. 241. Die internat. Erdmessung. — Astronomisch-Geodåtische Arbeiten. Bd. X. Das Pråcisions-Nivellement. III. Wien 1897. 4to. Spolek Chemiku Ceskych, Praha (Prag). 242. Listy Chemické. Rotnik XXI. Cislo 6—10. V Praze 1897. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 243. Atti. Anno CCXCV. Serie 5ta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 17. Fase. 4... Roma 1898. Åto. 244. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 53, Vol. VII. Fasc. (1). Roma 1898. La Societa Toscana di Setenze naturali, Pisa. 245. Atti. Processi verbali. Vol. X. P. 243—292. Pisa 1896—97. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 246—261. Fa La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 246. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VI. Dicembre. Pisa 1897. La Real Academia de Ciencias, Madrid. 247. Anuario. 1898. Madrid. 248. Memorias. Tomo XVI. Madrid 1895. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 249. Almanaque Nåutico para 1899. Madrid 1897. A4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 250. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 27. New Haven 1898. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. +251. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. VI, IX, XIII, XIV. Batavia 1889—95. ([B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =252. Monthly Weather Review. Oct. 1897. Calcutta 1898. 4to. [M. I.] S. A.S.le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 253. S.A.S. Albert I. Sur la quatriéme campagne scientifique de la «Prin- cesse-Alice». (Paris 1898, Extrait.) 4to. 204. == — Sur les observations météorologiques de l'océan At- lantique. (Extrait 1898.) 4to. 1255. — == Sur le développement des Tortues. (Extrait 1898.) M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 256. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXI. No.1. Spalato 1898. Herrer candd. mag. F. Børgesen og O. Paulsen, København. 257. Børgesen og Paulsen. Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Øer. Kjøbenhavn 1898. Mr. F.J. R. Carulla, Derby. 258. F. J. R. Carulla. The use of «chemical» lead. London 1893. — The corrosion of iron by raw tar. London 1896. — The recovery of sul- phur from hydrogen sulphide. London 1897. — An undescribed phenomenon in the fusion of mild steel. Edinburgh and London 1891. — On the agricult. value of sulphate &c. London 1897. (Extraits.) M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 259. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 28e année. No. 329. Paris 1898. Dr. A. Gordon, Apartado de la Universidad, Habana. 260. A. de Gordon y de Acosta. La viabilidad legal y la fisiologia. Habana 1897. (2 Expl.) Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 261. Catalogue. No.177. London 1898. 16 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 262—281. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 262. Maanedsoversigt. 1898. Febr. Fol. 263. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Février. Gopenhague. Det kgl. octrojerede alm. Brandassurance-Compagni, København. "264. Til Minde om Compagniets 100aarige Bestaaen. 4. April 1798 — 1898. (Kjøbenhavn 1898.) Bergens Museum, Bergen. 265. J. Brunchorst. Naturen. 22de aarg. "No. 1—2. Bergen 1898. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 266. Ofversigt. 1898. Årg. 55. No. 1. Stockholm 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 267. Proceedings. Vol. LXII. No. 386—87. London 1898. 268. Year-Book. 1896—97. No.1. London, 1897. The Royal Astronomical Society, London. 269. Monthly Notices, Vol. LVIIL No. 4. London 1898. The Royal Geographical Society, London. 270. The Geographical Journal. Vol. XI. No. 4. London 1898. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 271. Transactions.. Vol. VI. P. 4. Edinburgh 1892. I' Académie Royale de Médecime de Belgique, Bruwelles. 272. Bulletin. 4 Série. T. XII. No. 2: Bruxelles 1898. 273. Programme des concours. Bruxelles 1898. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 274. Berichte. Math.-phys. Classe. 1897. V—VI. Leipzig 1898. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 275. Verhandlungen. 1898. No. 1—2. Wien 1898. 4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 276. Bulletin international. (Comptes rendus. 1898. No. 2. Cracovie 1898. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 277. Atti. Anno GCCXCV. Serie Sta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1?. Fasc. 5. Roma 1898. Å4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 278. Bollettino. 1898. No. 293—94. Firenze-Milano 1898. La Societå Reale di Napoli. 279. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. IV. Fasc. 2. Napoli 1898. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa: 280. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VII. Gennaio. Pisa 1898. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 281. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 28e année. No. 330—31. Paris 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 282—300. k7 Den udvidede Folkehøjskole i Askov. "282. Meddelelser. 1896—97. Kolding 1898. Den Norske Historiske Kildeskriftfond, Kristiania (Univ. Bibl.). "283. Stavanger Domkapitels Protokol 1571—1630. 1. Hefte. Christiania 1897. Bergens Museum, Bergen. +284. Aarbog. 1897. Bergen 1898. Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 285. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXIX. Stockholm 1896—97. 4to. La Klubo Esperantista en Uppsala. "286. Lingvo internacia. Monata gazeto. III2 jaro. No. 2—3. Uppsala 1898. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 287. Journal. T. XXX. No. 1. St.-Pétersbourg 1898. L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 288. Annales. 1896. Partie I—II. St.-Pétersbourg 1897. 4to. LI Institut Météorologique central de la Société des sciences de Finlande, Helsingfors. 289. Observations. Vol. XV. 18 livr. Helsingfors 1894. 4to. 290. Observations météorologiques. Résumé 1881—90. Kuopio 1897. 4to. Bestyrelsen for Åbo Stads historiska Museum, Åbo. 291. Bidrag til Åbo Stads Historia. Forsta Serien. IX. Helsingfors 1898 The British Association for the Advancement of Science (Burlington House), London, W. 292. Report of the 67th meeting, held at Toronto 1897. London 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 293. Proceedings. Vol. LXII. No. 388. London 1898. The Royal Astronomical Society, London. 294. Monthly Notices. Vol. LVIII. No. 5. London 1898. The Meteorological Office, London. 295. Report to the Royal Society. 1896—97. London 1897. "296. Weekly Weather Report. Appendix. Vol. XIV. p. 7—16. London 1897. åto. [M. I.] "297. Title to Vol. XIV. London 1897. 4to. [M. 1.] "298. Summary of the Observations. 1897. Novbr.—Decbr. London 1897. åto. [M. I.] " Het kominkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. =299. Flora Batava. Afl. 319—20. Haarlem 1897. 4to. [B. H.] Le Ministére de V Industrie et du Travail, Bruæelles. 300. 17 Cartes géologiques, å l'échelle 40,000. Envoi 5. Les feuilles: Everghem-Loochristy, Gand-Melle, Tessenderloo-Pael, Loo-Langemarceq, Proven, Mouscron-Sweveghem, Visé-Fouron-Saint-Martin, Gemmenich- Borzelaer, Templeuve-Pecq, Dalhem-Herve, Henri-Chapelle, Seraing- Chénée, Agimont-Beauraing, Champlon - Laroche, Wibrin-Houffalize, Lonchamps-Longvilly, Bastogne-Wardin. (Bruxelles 1898.) 18 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 301—320. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 301. Mémoires. VI. Bruxelles 1897. 302. Annales. T. XLI. Bruxelles 1897. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 303. Bulletin. 48 Série. Vol. XXXIII. No. 126. Lausanne 1897. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 304. Feier des 50jåhrigen Bestehens. Berlin 1898. 4to. " 305. Ergebnisse der meteor. Beobachtungen in Potsdam 1896. Berlin 1898. åto. Das Koønigl. Christaneum, Altona. 306. Jahresbericht. 1897. Mit Beilage (Progr. 288). Altona 1898. 4to & 89. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåottingen. 307. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. Il. Nro. 5— 6. Berlin 1898. 4to. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. 308. Mittheilungen. Bd. Il. Heft 8. Leipzig 1898. Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. 309. Jahresbericht. Leipzig 1898. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 310. Mittheilungen. Bd. XXVIII. Heft 1. Wien 1898. 4to. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 311. Astronomische Arbeiten. Bd. IX. Wien 1897. 4to. Das k.-k. Militår-Geographische Imstitut in Wien. 312. Astronomisch-Geodåtische Arbeiten. Bd. XI. Astronomische Arbeiten. Wien 1897. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 313. Annalen. Bd. XII. Nr. 2. Wien 1897. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 314. Verhandlungen. 1898. Bd. XLVIII. H. 1—2. Wien 1898. Die køn. Bålmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 315. Jahresbericht. 1897. Prag 1898. 316. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Cl. 1897. — Math.-naturw. Cl. 1897. I—II. Prag 1898. I” Académie des Sciences de Cracovie. 317. Bulletin international. Comptes rendus. 1897. Titre & Table des matiéres. Cracovie 1898. 318. Materialy antropologiczno-archeologiczne i etnograficzne. T.1l. W Kra- kowie 1897. 319. M. Federowski. Lud Biaforuski. T. I. W Krakowie 1897. 320. W. Wistocki. Acta rectoralia. T. I. fase. 4. Gracoviae 1893—97. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 321—340. 19 La Beale Accademia dei Lincew, Roma. 321. Atti. Anno CCXCV. Serie åta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1?. Fasc. 6. Roma 1898. 4to. 322. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. V. (Parte 22) 1897 Dicembre & Indice topografico. Roma 1897. 4to. Bibliotheca Nazionale Centrale di Firenze. 323. Bollettino. 1898. No. 295. Firenze-Milano 1898. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 324. Bullettino. Anno XXIX. Trim. 1—4. Firenze 1897—98. La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa. 325. Atti. Processi verbali. Vol. XI. Pag. 1—10. Pisa 1897—398. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 326. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV, Tomo VII. Febbr. Pisa 1898. Real Accademia de Ciencias y Artes de Barcelona. 327. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 17. Barcelona 1897. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore. 328. American Journal of Mathematics. Vol. XIX. Nr. 2—4. Baltimore 1897. to. 329. American Chemical Journal. Vol. XIX. No. 3—10. Baltimore 1897. 330. American Journal of Philology. Vol. XVIL No.4. Vol. XVII. No. 1—3. Baltimore 1896—97. 331. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XV. 3—12. Baltimore 1897. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 332. Annals. Vol. XLII. P. 1. Cambridge 1897. 4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 333. Bulletin. XXXI. No. 6. Cambridge 1898. Denison Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. 334. Bulletin of the Scientific Laboratories. Vol. JX. P. 2. Granville 1897. The Iowa Academy of Sciences, des Moines. "335. Proceedings. Vol. IV. Des Moines 1897. The Iowa Geological Survey, des Moines. 336. Iowa Geol. Survey. Vol. VI. 2 Expl. Des Moines 1897. Ato. Professor Edward S. Dana, New Haven. . 337. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 28. New Haven 1898. The American Geographical Society, New York. 338. Bulletin. Vol. XXX. No. i. (Title to Vol. XXIX.) New York 1898. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 339. Bulletin. Vol. IX. New York 1897. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 340. Proceedings. 1897. Part 3. Philadelphia 1898. 20 Tillæg I Bogliste 1898. Nr. 341—360. The Essex Institute, Salem, Mass. 341. Bulletin. Vol. XXVI. Nos. 4—12. Vol. XXVI. Nos. 1—12. Vol. XX VIII Nos. 1—6. Vol. XXIX. Nos. 1—6. Salem 1894—97. The California Academy of Seience, San Francisco. 7342. Proceedings. III. Series. Zoology. Vol. I. No. 5. Geology. Vol. I. No. 3. Botany. Vol. I. No. 2. San Francisco 1897. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. ” 343. Monthly Weather Review. 1897. Decbr. Washington 1898. 4to. |M. I.] The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D.C. 344. Report. 1895—96. Washington 1897. 4to. The Smithsonian Institution, City of Washington. 345. G.B. Goode. The History of its First Half Century 1846—96. City of Washington 1897. 346. Miscellaneous Collections. 1084. City of Washington 1897. The Biological Society of Washington, Washington. 347. Proceedings. Vol. XII. P, 31—84. Washington 1898. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax. "348. Proceedings and Transactions. Vol. IX. (Second Series. Vol. IF.) Part 3. Halifax N. S. 1896—97. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 349. Memorias y Revista. T. X. Nos. 5—12. México 1897. Real Colegio de Belen, Habana. "350. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1896—97. Habana 1898. Folio. [M. I.] Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 351. Boletin. T. XV. Entr. 4. Buenos Aires 1897. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 352. Verhandelingen. Deel XLIX. Stuk 3. Batavia 1897. 4to. 353. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XL. Afl. 1—2. Batavia 1897. 354. Notulen. Deel XXXV. 1897. Afl. 1—2. Batavia 1897. 355. Nederlandsch-Indische Plakaatboek. 1602—1811. Deel XVI. Batavia en 's Hage 1897. The Geological Survey of India, Calcutta. 356. Memoirs. Vol. XXV—XXVI. Calcutta 1895—96. 357. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XVI. Vol. I P, 1. Calcutta 1895. Fol. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "358. Monthly Weather Review. Novbr. 1897. Calcutta 1898. 4åto. [M. I.] The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 359. Memoir. III. P. 6. Sydney 1898. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 360. Proceedings. Vol. XXII, P. 3. — No. 87. Sydney 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 361—379. PA | Professor Arthur M. Edwards, M.D. F.L.S., Newark N. J. 7361. A. M. Edwards. On Soundings from the Pacific Ocean. (Extract 1897.) 502. — Chrystals of Kaolinite (in Pop. Science News, XXXII, No. 4). 1898. 4to. Hr. Gamborg-Andresen, dansk Konsul, Madrid. 363. Ordenes militares. Discursos leidos ante la R. Academia de la hi- storia en la recepcion publica del Excmo Senior D. Franc. R. de Uhagon. Madrid 1898. 4to. Herr Gehermemedicinalrath, Prof. Dr. Fr. vo. Leydig, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl. "364. Fr. Leydig. Der reizleitende Theil des Nervengewebes. (Sep. Abz. 1897.) Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 365. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. No. 2. Munchen 1898. Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag). 366. Fr. X. Prusik. Krok. Rocénik XII, Sesit 2. V Praze 1898. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 367. Catalogue. No.178. London 1898. Herr Professor, Dr. plal. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl. "368. A. Weber. Indische Studien. XVIII. Bd. Leipzig 1898. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 369. Maanedsoversigt. 1898. Marts Fol. 370. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Mars. Copenhague. Bergens Museum, Bergen. 371. J. Brunchorst. Naturen. 22de aarg. No. 3. Bergen 1898. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 372. Månadsblad. Årg. XXIII. 1894. Stockholm 1897—98. 373. H. Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. XVI. 4. Stockholm 1898. Kgl. Universitetets Meteorologiske Observatorium i Upsala. "374. Bulletin mensuel. Vol. XXIX. Année 1897. Upsal 1897—98. Åto. [M. I.] I, Institut Impérial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg. 375. Archives des Sciences biologiques. T. VI. No. 2. St.-Pétersbourg 1898. La Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. "376. Annuaire. Vol. II. Livr. $—9. Varsovie 1897. 4to. [M. M.] The Royal Society of London, W. (Burlington House). 377. Proceedings. Vol. LXIII. No. 389—92. London 1898. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 378. Journal. 1898. P. 2. London 1898. The Zoological Society of London. 379. Proceedings. 1897. P. 4. London 1898. vw (89) Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 380—399. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 380. Transactions. Vol. XVI. Part 4. Cambridge 1898. Å4to. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 381. Journal. New Ser. Vol. V. No. 2. Plymouth 1898. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 382. Transactions. Vol. XXXI. Part 1—6. Dublin 1896—98. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 383. Archives Néerlandaises. Série II. T. 1... Livr. 4—5. La Haye. 1898. Manistéære de V Instruction publique, Paris. 384. J. Deniker. Bibliographie des travaux scientifiques publiés par les sociétés savantes de la France. T. I. Liyr. 2. Paris 1897. 4to. I” Académie des Sciences de VImstitut de France, Paris. 385. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Série I. Tome X. Série Il. Tome; II. Paris 1897." 4to. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris. 386. Nouvelles Archives du Muséum. 3€ série. T. IX. Fasc. 1. Paris 1897, to. 387. Bulletin "18971 N07 162 Paris"1897. 388. Fallot. Carte géologique de Bordeaux. Paris 1895. Fol. La Société Botanique de France, Paris. 389. Bulletin. T. XLIV. Séances, 8—9. Paris 1898. La Société Géologique de France, Paris. 390. Bulletin. 3e Série. T. XXIV. No. 9—11. T. XXV. No. 1—2 & 4—7. Paris 1896—97. L' École Polytechmique, Paris. 391. Journal. II& Série. Cahier 2. Paris 1897. '4to. La Société Zoologique de France, Paris. 392. Mémoires. Tome IX. Paris 1896. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 393. Bulletin mensuel. -T, XIIL . No. 283—292. "Amiens 1896. La Société des Sciences Plhysiques et Naturelles de Bordeauæ. 394. Mémoires. 5€e Série. T. I—II. Paris et Bordeaux 1895—96. 395. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1894—95. 1895—96. 1896—97. App. aux Mémoires. Bordeaux 1895—97. 396. Procés-verbaux des Séances. 1894—95. 1895—96. 1896—97. Paris & Bordeaux 1895—97. La Société Linnéenne de Bordeaux. 397. Actes. 5 Série.> T. X.. Bordeaux 1896. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 398. Mémoires. Caen 1897. Société nationale des Sciences naturelles et mathématique de Cherbourg. 399. Mémoires. T. XXX. Paris et Cherbourg 1896—97. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 400—418. 23 L' Academie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 400. Mémoires. Sciences et Lettres. Troisiéme Série. T.IV. Paris et Lyon 1896. La Société d' Agricultwre de Lyon. 401. Annales. 7? Série. T.IV. Lyon et Paris 1897. La Société Linnéenne de Lyon. 402. Annales. T. XLIII. Lyon & Paris 1896. 1/ Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 403. Mémoires de la Section des Lettres. 28 Série. T. I. No. 5—7. T. IL No. 1. Montpellier 1895—97. 404. Mémoires de la Section des Sciences. 28 Série. T.Il. No. 2—4. Mont- pellier 1895—96. La Société des Sciences de Nancy. 405. Bulletin. Série II. T. XIV. Fasc. 31. Paris et Nancy 1897. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 406. Précis analytique des travaux. 1895—96. Rouen 1897. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 407. Verhandlungen. Jahrg. 17. No. 4—6. Leipzig 1898. Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 408. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse. Neue Folge. Bd. I. No. 1. S. 49 bis 65. Berlin 1898. 4to. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. 409. Mitteilungen. Bd. Ill Heft 7. Leipzig 1897. Die Medizimisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 410. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXXI. Heft 3—4. Jena 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 411. Abhandlungen. Philos.-Philol. Classe. Bd. XXI. Abth.1. Munchen 1898. Åto. 412. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1897. II. Heft 3. Munchen 1898. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 413. Atti. Anno CCXCV. 'Serie Sta, Rendiconti. ' Vol. "VII. " Semestre 1?, Fasc. 7—-8. Roma 1898. Å4to. 414. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. VI. (Parte 22) 1898. Gennaio. Roma 1898. Å4to. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 415. Bollettino. 1896. Vol. XXVIII. No. 4. Roma 1898. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 416. Bollettino. 1898. No. 296. Firenze-Milano 1898. (2 Expl.) La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 417. Archivio. Vol. XXVI. Fase. 3. Firenze 1897. Il Reale Istituto Orientale in Napoli. 418. Collezione scolastica. Vol. I. Roma 1898. 24 Tillæg 1. Bogliste 1898. Nr. 419—437. (Istituto Botanico della R. Umiversita di Pavia.) 419. Giov. Briosi e F, Tognini. Intorno all'anatomia della Canapa. P.1—2. (Atti. Serie Il. Vol. INI—IV.) Milano 1894—96. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 420. Atti. Vol. XXXIII. Disp. 1—6. Torino 1898. The Johms Hopkins Umiversity, Baltimore. 421. American Journal of Mathematics. Vol. XX. Nr.1. Baltimore 1898. 4to. 422. American Chemical Journal. Vol. XX. No. 1. Baltimore 1898. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. "423. Monthly Weather Review. 1897. Annual Summary. Washington 1898. åto. [M. I. "424. Monthly Weather Review. 1898. Jan. Washington 1898. 4to. [M. 1.] Observatorio Meteorolågico Central de Méwico. "425. Boletin mensual. 1897. Decbr. México 1898. 4to. [M. I.] Den botaniske Have 1 Bwitenzorg, Batavia, Java. =426. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XIII Batavia 1898. [B. H.] De la part des Enfants de M. Aug. Daubrée, Paris. 427. Auguste Daubrée 1814—96. (Macon, s. a.) Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 428. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VIL. No. 3—4. Granville, Ohio 1898. Monsieur Charles Janet, Paris. 429. Ch. Janet. Études sur les fourmis, les guépes et les abeilles. Note 13-14-15. — Notice sur les travaux scientifiques au concours pour le prix Thore. — Sur les rapports de I'Antennophorus Uhlmanni Haller avec le Lasius mixtus Nylander. (Extraits 1897.) M. Léon Lallemand, Avocat, Corresp. de V Institut, 33 rue Bonaparte, Paris. 430. L. Lallemand. Quinze années de réformes hospitaliéres. Paris 1898. (2 Expl.) Monsieur A. Néoustroteff, St.-Pétersbourg (Basseineia 40). 431. A.Néoustroieff. Index aux publications périodiques et måagasins russes pour les années 1703—1802 &c. (en russe.) St.-Pétersbourg 1898. Hr. Dr. phil. C. G. Joh. Petersen, »Forstander for den biologiske Station, København. 432. C.G. Joh. Petersen. Beretning fra den danske biologiske Station. VII. Kjøbenhavn 1898. 4to. Det Danske Meteorologiske Imstitut, København. 433. Aarbog for 18%. II. 1896. I. København 1897—98. Fol. 434. Nautisk-meteorologiske Observationer. 1897. Kjøbenhavn 1898. A4to. 435. Maanedsoversigt. 1898. April. Fol. 436. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Avril. Copenhague. Bergens Museum, Bergen. 437. J. Brunchorst. Naturen. 22de aarg. No.4. Bergen 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 438—458. w (54 Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 438. Ofversigt. 1898. Årg. 55. No. 2—3. Stockholm 1898. Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm. =439. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C, 161, 163—67, 169—71, 173—75 samt No. 168. 4to. Stockholm 1896—98. [M. M.] 440. Forteckning åfver offentliggjorda arbeten. Maj 1898. Stockholm 1898. [M. M.] Kgl. Universitets Bibliotheket + Upsala. 441. Årsberåttelse från Akad. Sjukhuset afg. af Prof. Dr. S. E. Henschen. (No. 13—14.) Upsala 1896—97. La Klubo Esperantista en Uppsala. +442. Lingvo internacia. Monata gazeto. Ill2 jaro. No.4. Uppsala 1898. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 443. Journal. T. XXX. No, 2. St.-Pétersbourg 1898. 444, Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. No.4, (1898.) L' Académie Impériale- des Sciences de St.-Pétersbourg. +445. Mémaires. VIII Série. Classe Hist.-Philol. Vol. I. No. 7. Vol, II. No. 1—2. St.-Pétersbourg 1897. =446. Mémoires. VII. Série. T, XLII. No. 13. VIII. Série. Classe Phys.-Math. Vol. V. No. 6—13. St.-Pétersbourg 1895—97. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscow. 447. Bulletin. Année 1897. No. 3. Moscou 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 448. Proceedings. Vol. LXIII. No. 393—95. London 1898. The Royal Astronomical Society, London. 449. Monthly Notices. Vol. LVIII. No. 6. London 1898. The Royal Geographical Society, London. 450. The Geographical Journal. Vol. XI. No. 5—6. London 1898. The -Geological Society of London, W. (Burlington House). 250 uarterly Journal. Vol, LAT, "PÆ NO.212” Vol. LIV. PS SNO. 213. London 1897—98. 452. Geological Literature added to the library. Jan.—Dec. 1897. London 1898. 453. List of the society. November 2d. 1897. The Meteorological Office, London. =454. Weekly Weather Report. Vol. XV. No. 1—20. "Appendix: p.1—2. London 1898. Ååto. [M. I.] 455. Summary of the Observations. 1898. Jan.-Febr.-March. London 1898. åto. [M.I.] The Zoological Society of London. 456. Transactions. Vol. XIV. P. 6. London 1898. 4to. 457. Proceedings. 1898. P. 1. London 1898. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 458. Memoirs and Proceedings. Vol. 42. P.II. Manchester 1898, 96 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 459—478. <= The Royal Physical Society, Edinburgh. 459. Proceedings. Session 1896—97. Vol. XIII. P. 3. Edinburgh 1897. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 460. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. V. Partie4. Vol. VI. Partie 1. Haarlem 1898. Å4to. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 461. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1897. Utrecht 1897 462. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. Utrecht 1897. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 463. Bulletin. 4e Série. T. XIL No. 3. Bruxelles 1898. La Société Royale des Sciences de Liége. 464. Mémoires. 2€ Série. T. XX. Bruxelles 1898. La Société Botanique de France, Paris. 465. Bulletin. T. XLIV. Session extraordinaire å Barcelonnette 1897. P., I. Paris 1898. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziiriceh, Helmhaus, Ziirich. 466. Vierteljahrschrift. Jahrg. XLII. Heft 3—4. Zurich 1898. 467. Neujahrsblatt. 1898. C. Zurich 1898. 4to. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 468. Sitzungsberichte. 1898. I—XXIIL. Berlin 1898. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 1469. Ergebnisse der Gewitter-Beobachtungen. 1895—96. Berlin 1898. 4to. [M. 1.] 470. Verhandlungen der Konferenz der Vorstånde. 13—17. Oktbr. 1897. Berlin 1897. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 471. Abhandlungen. Bd. XIV. H; 3... Bd. XV. H..2. Bremen 1897-98: Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. =472. Nachrichten. 1898. Philol.-hist. Klasse. No. 1. Goåttingen 1898. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 473. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXXI. Heft 1—2. Jena 1898. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 474. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1898. I. Leipzig 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 475. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1898. Heft. 1. Munchen 1898. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 476. Verhandlungen. 1898. No. 3—8. Wien 1898. Å4to, Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 477. Verhandlungen. 1898. Bd. XLVIII. H. 3—4. Wien 1898. L' Académie des Sciences de Cracovie. 478. Bulletin international. GComptes rendus.. 1898. No.3. Cracovie 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. No. 479—497. 27 Il Ministero di Pubblica Istruzione, Roma. 479. Le opere di G. Galilei, Edizione Nazionale, direttore Comm. A. Favaro. Vol. VIL Firenze. 1897. Åto. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 480. Atti. Anno CCXCV. Serie 5tå, Rendiconti. Vol. VIl. Semestre 1?. Fasc. 9—10. Roma 1898. Ååto. 481. Atti. Memorie della Classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI. (Parte 22) 1898. Febbr. Roma 1898. Åto. 482. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VII. Fasc. 2. Roma 1898. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 483. Bollettino. 1898. No. 297—98. Firenze-Milano 1898. La Societå Reale di Napoli. 484. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. IV. Fasc. 3—4. Napoli 1898. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 485. IL Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VII. Marzo- Aprile. Pisa 1898. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 486. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 18. Barcelona 1897. Å4to. 487. Elojio de D. Mariano La-Gasca y Segura. Barcelona 1842. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 488. Bulletin. Vol. XXXIL. No. 1—2. Cambridge, Mass. 1898. The Kansas University, Lawrence. 489. Quarterly. Vol. VII. No. 2. Lawrence 1898. Professor Edward S. Dana, New Haven. 490. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 29. New Haven 1898. The American Geographical Society, New York. 491. Bulletin. Vol. XXX. No. 2. New York 1898. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 492. Proceedings. Vol. VII. No. 62. Philadelphia 1859. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. =493. Monthly Weather Review. 1898. Febr. Washington 1898. 4to. [M. I.] The Smithsonian Institution, City of Washington. 494. Message from the President of U.S., transmitting the Report upon the destruction of the B.S. Marine in Havana Harbour. Washington 1898. Tlie Biological Society of Washington, Washington. 495. Proceedings. Vol. XII. P. $85—129. Washington 1898. La Accademia Mexicana de Ciencias exactas &c., México. 496. Anuario. Anio II. 1896. — Resefia, pres. en lå sesion del 10, I. 1898. México 1897—98. Observatorio Meteorolågico Central de México. =497. Boletin mensual. 1898. Enero. México 1898. 4to. [M. I.] 928 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 498—516. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =498. Monthly Weather Review. Decbr. 1897. Calcutta 1898. 4to. [M.L] A. P. Adr. Sigm. Strauss, Wien. 499. A.P. Zukunfts-Aussichten fur die Luftschiffart. Wien 1898. 4to. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 500. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXI. No.2—3. Spalato 1898. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 501. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série, 28e année. No. 332. Paris 1898. MM. Gauthier-Villars et Fils, Tmprimeurs-Libraires, Paris. 502. Bulletin des publications nouvelles. Année 1898. Trimestre 1. Paris 1898. (2 Expl.) Hr. Konservator EF. A. Løvendal, København. =503. E.A. Løvendal. De danske Barkbiller. Kjøbenhavn 1898. A4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 504. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. Nr. 3. Munchen 1898. Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag). 505. Fr. X. Prusik. Krok. Rotnik XII. Sesit 3. V Praze 1898. Sig. Michele Stossich, Professore in Trieste. 506. M. Stossich. Note parassitologiche. — Filarie e Spiroptere. (Estratti.) Trieste 1897. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 507. Maanedsoversigt. 1898. Maj, Juni. Fol. 508. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Mai, Juin. (Copenhague, Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. 7509. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1897. (2 Expl.) Aarhus Kathedralskole, Aarhus. >510. Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne. Aarhus 1893. Landsbibliotheket i Reykjavik. 511. Accessionsliste 1897—98. Reykjavik 1897—98. 4to. Bergens Museum, Bergen. 512. J. Brunchorst. Naturen. 22de aarg. No. 5. Bergen 1898. =513. |G. 0. Sars.. Crustacea of Norway. Vol. II. Pi 9—10. Bergen 1898. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 514. Ofversigt. 1898. Årg. 55. No. 4. Stockholm 1898. Lifforsåkrings-Aktiebolaget Thule, Stockholm. =515. Festskrift vid Bolagets Tjugofemårsjubileum. 1873—98. I. Stockholm 1898. 4to. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. 516. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goteborg. Accessions-Katalog 12. 1897. Stockholm 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 517—540. 29 Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. =517. Bulletin of the Geological Institution. Vol. Ill. P. 2. No, 6. Upsala 1898. [M. M.] Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. 1518. Nova Acta. Ser. III. Vol. XVII. Fasc. 2. Upsaliæ 1898. 4to. La Klubo Esperamtista en Uppsala. 7519. Lingvo internacia. Monata gazeto. Ill2 jaro. No. 5—7. Uppsala 1898. La Société plwyysico-chimiqne Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 520. Journal. T. XXX. No. 3—4. St.-Pétersbourg 1898. 521. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. No. 5. (1898.) L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 7522. Mémoires. VIII. Série. Classe Hist.-Philol. Vol. IN. No.1. St.-Péters- bourg 1898. 7523. Mémoires. VIII. Série. Classe Phys.-Math. Vol. VI. No.1—8 & 10. St.-Pétersbourg 1898. 4to. 524. Bulletin. Ve Série. Tome VII. No. 2—5. T. VIN. No. 1—4. St.-Péters- bourg 1897—98. Le Comité Géologique (a VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 525. Bulletin. 1897. T. XVI. No. 3—9. St.-Pétersbourg 1897. L' Institut Impérial de Médecine expérimentale a& St.-Pétersbourg. 526. Archives des Sciences biologiques. T. Vi. No.3. St.-Pétersbourg 1898. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 527. Bulletin. Année 1897. No. 4. Moscou 1898. La Société des Naturalistes de Kiew. 528. Mémoires. T. XIV. Livr. 2. T. XV. 'Livr. 1—2.'' Kiew 1897—98. Geologiska Kommissionen, (Industristyrelsen) Helsingfors. 7529. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladen 32—33. — Beskrifning till samme. Folio. Kuopio 1896—98. "[M. M.] The Royal Society of London, W. (Burlington House). 530. Proceedings. Vol. LXIII. No. 396—401. London 1898. The Royal Astronomical Society, London. 531. Monthly Notices. Vol. LVIIL No. 7—8. London 1898. The Royal Geographical Society, London, W. 532. The Geographical Journal. Vol. XI. No. 1—2. London 1898. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 533. Quarterly Journal. Vol. LIV. P. 3. No. 215. London 1898. 534. Index Slips. p. 1—9. The Linnean Society of London. 535. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VII. P.4. London 1898. 4to. 536. Transactions. Second Series. Botany. Vol. V. P. 7—8. London 1897. 4to. 537. Journal. Zoology. Vol. XXVI. No. 168—71. London 1897—98. 538. Journal. Botany. Vol. XXXIII. Nos. 229—33. London 1897—98. 539. Proceedings. 1896—97. London 1897. 540. List of the Linnean Society. 1897—98. London 1897. 30 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 541—564. The Meteorological Office, London. "541. Weekly Weather Report. Vol. XV. No. 21—32. Appendix. p. 3—4. London 1898. 4to. [M. I.] ” 542. Summary of the Observations. 1898. April—June. London 1898. 4to. [M. I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 543. Journal. 1898. P. 3—4. London 1898. The Zoological Society of London. 544. Transactions. Vol. XIV. P. 7. London 1898. A4to. 545. Proceedings. 1898. P. 2. London 1898. 546. List of the Fellows. May 31st 1898. London. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S$. E. 547. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1895. London 1897. A4to. 548. Cape Meridian Observations of Stars. 1892—95. (London 1897.! Å4to. 549. Annals of Cape Observatory. Vol. IV. London 1897. Ååto. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 550. Proceedings. Vol. IX. Part 8. Cambridge 1898. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 551. Memoirs and Proceedings. Vol. 42. P. III. Manchester 1898. The Royal Society of Edinburgh. 552. Transactions. Vol. XXXVIII. P. 3—4. Edinburgh 1896—97. Ååto. 553. Proceedings. Vol. XXI. Edinburgh 1897. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 554. Journal. Third Series. No. XIII—XIV. Edinburgh 1898. The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. 555. Proceedings. Session 1896—97. Vol. Il. No. 2. Edinburgh (1897). The Royal Irish Academy, Dublin. 556. Proceedings. Ser. III. Vol. IV. No. 5. Dublin 1898. 557. List of the Members. Dublin 1898. Het Koninkl. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, Amsterdam. 558. 1838—1 Mei — 1898. S.l.e.a. Å4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 559. Archives Néerlandaises. Série II. T. II. Liyr. 1. La Haye 1898. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. "560. Tijdschrift. 2de Serie. Dec! V. Leiden 1898. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 561. Bulletin. 4e Série. T. XII. No. 4—6. Bruxelles 1898. La Société Botanique, de France, Paris. 562. Bulletin. T. XLV. Séances, 1—2. Paris 1898. La Faculté des Sciences, Marseille. 563. Annales. T. VIII, fasc. 5—10 avec Titre. Paris 1898. åto. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 564. Bulletin. 4 Série. Vol. XXXIV. No. 127—28. Lausanne 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 565—587. SR Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 565. Abhandlungen. 1897. Berlin 1897. A4to. 566. Acta Borussica. Behårdenorganisation. Bd. Ill. Berlin 1898. Køånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 7567. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen II. und IIL Ordnung. 1897. Heft II. Berlin 1898. 4to. [M. I.] Die Plwsikalische Gesellschaft zu Berlin. 568. Verhandlungen. Jahrg. 17. Nr. 7—8. Leipzig 1898. Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 569. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse.: Neue Folge. Bd. I. No. 2, Berlin 1898. 4to. 7570. Nachrichten. 1898. Math.-phys. Kl. Nr. 1. — Geschåftl. Mittheil. Nr. 1. Goåttingen 1898. Der Verein fiir Natwrkunde, Kassel. 571. Abhandlungen und Bericht XXXXIII. Kassel 1898. Die Gesellschaft fitr Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. 572. Zeitschrift. Bd. XXVII. Kiel -1898. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissensehaften, Leipzig. 573. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XVIII. No. II. Leipzig 1898. 574. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIV. No. IV. Leipzig 1898. 575. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1898. II—III. — Math.-phys. Classe. 1898. I—IV. Leipzig 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Mæinchen. 576. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XXI. Abth. 3. Munchen 1898. Åto. 57.k Sitzungsberichte. Philos.-Philol.-hist. Classe. 1898. Heft 1—II. Mun- chen 1898. Die Gesellschaft fr Morphologie u. Plujsiologie in Miinchen. 578. Sitzungsberichte. T. XIII. Jahrg. 1897. H. 2—3. Minchen 1898. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 579. Anzeiger. Jahrg. 1897. Nurnberg 1897. 580. Mitteilungen. Jahrg. 1897. Nurnberg 1897. 581. Katalog der Gewebesammlung. I. Nurnberg 1897. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 582. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXI. Nr. 8$—11. Wurzburg 1898. 583, Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1897. No. 3—9. Wurzburg 1898. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 584. Mittheilungen. Bd. XXVIII. Heft 2—3. Wien 1898. 4to. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 585.” Jahrbuch. 1897. Bd. XLVII. H. 2. Wien 1897. 4to. 586. Abhandlungen. Bd. XVII. Heft 4. Wien 1897. 4to. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 587. Verhandlungen. 1898. Bd. XLVIII. H. 5—6. Wien 1898. =. 32 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 588— 607. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 588. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1897. 58. Jabrg. Prag 1898. A4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 589. Bulletin international. Comptes rendus. 1898. No. 4—5. Gracovie 1898. Bosnisch-Hercegovinische Landesregierung, Sarajevo. > 590. Ergebnisse der Meteorologischen Beobachtungen. 1896. Wien 1897. åto. [M. I.] La Reale Accademia der Lincei, Roma. 591. Atti. Anno GGXCV. Serie 5ta,. Rendiconti. Vol. VII... Semestre 12. Fase. 11—12. Roma 1898. Ååto. 592. Atti. Memorie della Cl. di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. V. Parte 12. Roma 1898. 4to. 593. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI (Parte 2a). 1898. Marzo-Maggio. Roma 1898. 4to. 594. Atti. Rendiconto del'adunanza solenne. 1897. Roma 1898. Å4to. 595. Rendiconti della clåsse di Scienze morali, storiche e filelogiche. Serie 52, Vol. VIL. Fasc. 3—6. Roma 1898. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma, S. Pietro in Vincoli. 596. Memorie di matematica e di fisica. Serie II T. XL. Roma 1898, 4to. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 597. Bollettino. 1898. Vol. XXIX. No. 1. Roma 1898. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 598. Bollettino. 1898. No. 299-—303. Firenze-Milano 1898. 599. Indice del Bollettino. 1897. Sig. A-F. Firenze 1897 (1898). La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 600. Archivio. Vol. XXVIII. Fasc. 1. Firenze 1898. Il Museo Civico di Storia Naturale di Genova. 601. Annali. Vol. XXXVIII. (Serie 22, XVIIT.).. Genova, 1897. La Societa Reale di Napoli. 602. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. IV. Fasc. 5. Napoli 1898. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 603. Mittheilungen. Bd. XIIL Heft 1—2. Berlin 1898. La Societa Toscana di Sctenze naturali, Pisa. 604. Atti. Processi verbali. Vol. XI. P. 11—56. Pisa 1898. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 605. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VII. Maggio- Giugno. Pisa 1898. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 606. Atti. Serie IV. Vol. VIII, Fasc. 9—10.. Vol. IX. Siena 1897—98. (2 Expl.) d 607. Processi verbali delle Adunanze. anno accad. 206. No. 1—3. Siena 1897—98. (2 Expl.) Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 608—626. 33 La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 608. Atti. Vol. XXXTII” Disp. 7—13. Torino 1898. L' Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 609. Atti e Rendiconti. Nuova Serie. Vol. VIII (Memorie, Rendiconti). Aci- reale 1898. I" Académie Royale de Serbie, Belgrade. 610. Spomenik (Mémoires). XXXI. Belgrade 1898. 4to. 611. Glas. H. 53. Belgrade 1898. 612. Godisnjak (Annuaire). 1897. Belgrade 1898. The Johns Hopkins University, Baltimore. 613. Circulars. Vol. XVII. No. 135—36. Baltimore 1898. 4to. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 614. 31. annual report. June 1898. Baltimore. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 615. Proceedings. New Series. Vol XXXIII. Nos. 9—17. Boston 1898. The Boston Society of Natural History, Boston. 616. Memoirs. Vol. V. Nr. 3. Boston 1898. 4to 6162, Proceedings. Vol. XXVIII. Nos. 6—7. Boston 1897—98. Tle Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 617. Annals. Vol. XLI. No. 5. (Cambridge 1897.) 4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. BIS BTN VOL XÆVIIE No: 25: > Vol; XXXI: "NO: 7. Vol XXXIL "NO: 3—7. Cambridge, Mass. 1898. The Field Columbian Museum, Chicago. 619. Publications, 23. Anthropological Series. Vol. IL No.2, 25. Botanical Series. Vol. I. No. 4, 26-27. Zoological Series. Vol.l. No. 9—10. Chi- cago 1898. Unwwersity of Nebraska, Agricultural Experiment Station, Lincoln. "620. Bulletin. Vol. X. No. 50—54. Lincoln (1898). Tufts College Library, Tufts College, Massachusetts. 621. Tufts College Studies. No. 5. Tufts College, Mass. 1898. The Meriden scientific Association, Meriden, Conn. 622. Transactions. Vol. VII. Meriden, Conn. 1898. The Iowa Geological Survey, des Moines. 623. Iowa Geol. Survey. Vol. VII. Des Moines 1897. Ååto. The Observatory of Yale University, New Haven. 624. Report. 1897—98. (New Haven 1898.) Professor Edward S. Dana, New Haven. 625. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. V. No. 30. New Haven 1898. The American Geographical Society, New York. 626. Bulletin. Vol. XXX. No. 3. New York 1898. go 34 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 627—646. The New York Microscopical Society, New York. - "627. The Microscope. Monthly Journal. Vol. IX. No. 8. Vol. XI. No. 4—6. New Series (Vol. 5, No. 2—3). No. 50, 51 & 56. American Journal. Vol. XIII. No. 8—12. New York 1889—97. The American Philosophical Society, Pluladelphia, Penn. 628. Transactions. New Series. Vol. XIX. Part 2. Philadelphia 1898. A4to. 629. Proceedings. Vol. XXXVI. No. 156. Philadelphia 1897. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 630. Proceedings. 1898. Part 1. Philadelphia 1898. The Wagner Free Imstitute of Science of Philadelphia, Penn. 631. Transactions. Vol. V. Philadelphia 1898, A4to. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 632. Preliminary Announcement of the Boston Meeting 1898. Boston 1898. The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Lowis. "633. The Missouri Botanical Garden. 9th annual Report. St. Louis 1898. [B. H.] The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. ” 634. Monthly Weather Review. 1898. March — April. Washington 1898. åto. [M. I.] The U.S. Department of Agriculture, Waslungton. "635. Yearbook. 1897. Washington 1898. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. "636. 18. Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. Washington 1897. 4to. [M. M.] Bureau of Education (Dep. of the Interior), Washington, D. C. 637. Report of the Commissioner. 1895—96. Part 2. 1896—97. Part 1: Washington 1897—98. The Smithsonian Institution, Washington. 638. Miscellaneous Collections. 1087 & 1090. City of Washington 1898. "639. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIX. Washington 1897. "640. U.S. National Museum. Bulletin. No. 39. Part L. Washington 1897. The Biological Society of Washington, Washington. 641. Proceedings. Vol. XII. P. 131—168. Washington 1898. Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7642. Rapport annuel. 1895. Nouvelle Série. Vol. VIII & Cartes. Ottawa 1897. [M. M.] The University of Toronto. "643. Studies. History. 1. Series. Vol. MH. Toronto .1898. The Canadian Institute, Toronto. 644. Transactions. No.10. Vol. V. P. 2. Toronto 1898. 645. Proceedings. New Series. No. 4—5. Vol. I. P. 4—5. Toronto 1898. Observatorio Meteorolågico Central de México. "646. Boletin mensual. 1898. Febr.—Marzo. México 1898. 4to. [M. I.] Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 647—667. 35 La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate”, México. 647. Memorias y Revista. T. XI. Nos. 1—4. México 1898. La Associacion de Ingenieros y Arqwitectos, México. 648. Anales. T. VI. P. 97—402. México 1898. Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Aires. 649. Boletin. T. XVIIL Nros.10—12. Buenos Aires 1897. i De Kon. Natuwurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 650. Natuurkundig Tijdschrift. Deel LVII. Batavia 1898. 651. Boekwerken ter Tafel gebracht. 1898. Batavia 1898. Den botaniske Have i Bwitenzorg, Batavia, Java. "652. Mededeelingen uit 's Lands Platentuin. XXIV. Batavia 1898. [B.H.; The R. Botanie Garden (Geo. King, M. B., Superintendent), Shibpore, Calcutta. "653. Annals. Vol. VIII. P.1—4. Calcutta 1898. 4to. ([B.H.] The Geological Survey of India, Calcutta. 654. General Report. 1897—98. Calcutta 1898. 655. Memoirs. Vol. XXVII. P. 2. Calcutta 1897. 656. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XV. Vol. I. P,4. Vol. Il. P,1. Serie XVI. Vol. I. P, 2—3. Calcutta 1897. Fol. The Superintendent of Government Printing, Calcutta. 657. A.W.Alcock. Report of the Pamir Boundary Commission. Calcutta 1898. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 658. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1898. Simla 1898. .Fol. "659. Monthly Weather Review. Jan.—March 1898. Calcutta 1898. 4to. [M. I.] 7660. Rainfall of India. 5th Year. 1895. 6th Year. 1896. Calcutta 1896—97. Fol. [M.I.] Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokya. "661. Mitteilungen aus der medicinischen Fakultåt. Bd. Ill. No. 3. Tokio 1897. 4to. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 662. Records. Vol. III. No. 4. Sydney 1898. 663. Catalogue of the Australian Birds. P,1—2. Sydney 1874—98. The Linnmean Society of New South Wales, Sydney. 664. Proceedings. Vol. XXII, P. 4. — No. 88. Sydney 1898. Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien. 7665. Kosmopolan (Cosmopolitan), a bimensal gazette for furthering the spread of Volapuk. List of contents. Sydney 1898. (2 Expl.) Sir Robert Ball, LL.D. F.R.S., Dublin. 7666. R. Ball. Amendement to The twelfth and concluding memoir on the theory of screws. Dublin 1898. (Extrait.) Hr. Professor W.C. Brøgger, Kristiania, Selsk. udenl. Medl. 667. W.C. Brøgger. Die Eruptivgesteine des Kristianiagebietes, Ill. Kri- stiania 1898. (Særtryk.) 3. 36 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 668—683. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 668. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata: Anno XXI. No. 4—6. Spalato 1898. Rev. W. Colenso F.R.S. d F.L. S., Wellington. 669. W. Colenso. A Maori-English Lexicon. Wellington 1898. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 670. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ill. Série, 288 année. No. 333—34. -Paris,.1898. 671. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc.24. Paris 1898. Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 672. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VIL No. 2. Grvanville, Ohio 1897. Hr. Professor, Dr. G. Mittag- Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 673. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 22:1-2. Stockholm 1898. Å4to. Professor John Mackenzie, F.Re.S., President of the Spokane Academy. 674. J. Mackenzie. The transmutation of silver into gold. — Argentaurum. (2 Extraits.) 4to. Signor Tito Martini, Venezia. 7675. T. Martini. Intoruo al calore che si sviluppa nel bagnare le polvere. Venezia 1898. Herr Dr. Julius Nawe im Miinchen. 676. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. No. 4. Minchen 1898. Herr Professor, Dr. Simon Schwendener, Berlin, Selsk. udenl. Medl. 7677. S. Schwendener. Gesammelte Botanische Mittheilungen. I—II. Berlin 1898. [B. H.j Sig. Michele Stossich, Professore in Trieste. 678. M. Stossich. Saggio di una Fauna Elmintologica di Trieste Kc. (Estratto.) Trieste 1898. Herrer Kommandør C. F. Wandel og Cand. mag. C. Ostenfeld, København. "679. C.F. Wandel og C. Ostenfeld. lagttagelser over Overfladevandets Tem- peratur, Saltholdighed og Plankton paa islandske og grønlandske Skibs- router i 1897. (Med Carlsberg-Fondets Underst.) Kjøbenhavn 1898. Herr Professor, Dr. phil. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl. 7680. A. Weber. Vedische Beitråge. 7. (Sep. Abdr.) (Berlin 1898.) Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. 7681. Aarsberetning 1897—98. København 1898. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 682. Maanedsoversigt. 1898. Juli. Fol. 683. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Juillet. Copenhague. Tillæg I. Bogliste 1898. . Nr. 684—706. Bd Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. 684. Festskrift til Hs. Maj. Kong Oscar II. I—II. Bd. Christiania 1897. +685. 0. Rygh. Norske Gaardnavne, Indledn. og Bd.I. Kristiania 1897—98. +686. H. Mohn. Jahrbuch des Norweg. Meteorolog Instituts fir 1896—97. Christiania 1897—98. 4to. [M. I.j Den Norske Historiske Kildeskriftkommission, Kristiania (Univ. Bibl.). 687. H. J. Huitfeldt-Kaas. Norske Regnskaber og Jordebøger. Bd.IIl. H.1. Christiania 1898. "688. Norske Herredags-Dombøger. 1. Række. V, 2. E.A.Thomle. Dombog 1599. Christiania 1898. ” 689. Historiske Samlinger. Bd. I. H. 1. Christiania 1898. =690. A. E. Erichsen. Presten Søfren Søfrensens Memorialbog 1564—99. Kristiania 1898. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. 7” 691. Forhandlinger. 1897. Christiania 1898. +692. Skrifter. I. math.-naturv. Kl. Il. hist.-filos. Kl. Kristiania 1897. Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab (kgl. Unw. Bibl.), Kristiania. 693. Archiv. Bd. XIX. H. 3—4. XX. H. 1—2. " Kristiania 1897—-98. Le Comité Géologique (å VInst. des Mines), St.-PÉétersbourg. 694. Bulletin. 1897. Suppl. å T. XVI. 1898. T. XVII. - No. 1—3. St.-Péters- bourg 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 695. Proceedings. Vol. LXIV. No. 402. London 1898. The Royal Geographical Society, London. 696. The Geographical Journal. Vol. XII. No. 3. London 1898. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifaw. 697.… Proceedings. New Series. Vol. XIII, Part 3. Halifax 1898: The Royal Soctety of Edinburgh. 698. Transactions. Vol. XXXIX. P.1. Edinbnrgh 1898. Å4to. Het Kominkl. Nederl. Mimisterie van Binnenlandsche Zaken,'sGravenhage. 699. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. D.I. 3. Stuk. Nij- megen 1898. 700. Prodromus Florae Batavae. Vol. II. Pars II. Editio Il. Nijmegen 1898. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 701. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Nieuwe Reeks. Deel Il. No.1—2. Amsterdam 1898. 702. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. 18 Sectie, .Decel VI, No. 1—5. 2e Sectie, Deel VI, No. 1—2. Amsterdam 1897—98. 703. Verslagen van de gewone Vergaderingen. Deel VI. 1897—98. Am- sterdam 1898. 704. Jaarboek voor 1897. Amsterdam 1898. 705. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 48 Reeks. D. 1—I1I. Amsterdam 1897—98. 706. Laus Mitiae. Carmen praemio aureo ornatum in certamine Hoeufltiano. accedunt quatuor poemata landata. Amstelodami 1898. 38 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 707—725. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 707. Programme 1898. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 708. Bulletin. 4€ Série. T. XII. No. 7. Bruxelles 1898. Die Naturforschende Gesellschaft in Zitrich, Helmhaus, Ziirich. 709. Vierteljahrschrift. Jahrg. XLIII. Heft 1. Zurich 1898, Die hån. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 710. Sitzungsberichte. 1898. XXIV—XXXIX. Berlin 1898. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. 711. Abhandlungen. Bd. XXI. H.1—3. Halle 1898. Die kånigl. Sternwarte ber Miinchen. 712. Neue Annalen. Bd. III. Munchen 1898. 4to. Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen. 713. Sitzungsberichte. T. XIV. Jahrg 1898. H.1—2. Munchen 1898. Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag). 714. Listy Chemické. Roénik XXII. Cislo 1—5. V Praze 1898. La Societa Adriatica dt Scienze Natural in Trieste. 715. Bollettino. Vol. XVI—XVIIL Trieste 1895 —98. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 716. Atti. Anno CCXCV. Serie åta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 29. Fasc. 1—4. Roma 1898. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 717. Bollettino. 1898. No. 304. Firenze-Milano 1898. 718. Indice del Bollettino. 1897. Sig. G. Firenze 1897 (1898). La Societåa Reale di Napoli. 719. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. IV. Fasc. 6—7. Napoli 1898. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 720. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VII Luglio. Pisa 1898. Real Accademia de Ciencias y Artes de Barcelona. 721. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 19. Barcelona 1898. Å4to. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. +722. Anales. Seccion 22, Observaciones meteorolågicas y magnéticas. Anio 1896. San Fernando 1897. 4to. [M.1.; I" Académie Royale de Serbie, Belgrade. 723. Dj. Miligceviw. Le monastére de Kalenic. (Manastir Kalenié.) Belgrade 1897: The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 724. Memoirs. Vol. XII. No.4. Gambridge 1898. Ato. The Buffalo Society of Natural Secrtences, Buffalo. 725 Bulletins Vol VANG SS VOL AVISEN OS Buffal 01189798: Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 726—745. 39 The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 726. Bulletin. Vol. XXXII. No. 8. Cambridge, Mass. 1898. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. 727. "Transactions. Vol. XI. Madison, Wisc. 1898. Professor Edward S. Dana, New Haven. 728. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. VI. No. 31—33. New Haven 1898. The New York Academy of Sciences, New York. 72957Annals. Vol. JX. Index. Vol XL "PT: "New York 1898: 730. Transactions. Vol. XVI. 1896—97. New York 1898. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 731. Annual Report of the President &c. for 1897. New York 1898. The American Plulosophical Society, Pliladelplaa, Penn. 732. Proceedings. Vol. XXXVIII. No.157. Philadelphia 1898. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 733. Proceedings. "XLVI. Meeting, held at Detroit, Mich. Salem 1898. The U.S. Dep. of Agriculture (Division of chemistry), Washington D. C. 734. Bulletin. No. 50. Washington 1898 The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. 735. Monthly Weather Review. 1898. May. "Washington 1898. 4to. [M. 1.] The Smithsonian Institution, Washington, D. C. =736. Annual Report of the Board of Regents. June 30, 1895 (U. S. Nat. Mus.). Washington 1897. The Canadian Institute, Toronto. 737. Transactions. Suppl. to No.9, Vol. V. P. 1. Toronto 1898. Observatorio Meteorolågico Central de México. "738. Boletin mensual. 1898. Abril. México 1898. 4to. [M. I.] Instituto Geolågico de México. "739. Boletin. Num. 10. México 1898. 4to. [M. M.] La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 740. Memorias y Revista. T. XI. Nos. 5—8. México 1898. Observatorio do Rio de Janeiro. 741. Annuario. 1898. Rio de Janeiro 1897. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. "742. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXVI—XXVII. Batavia 1898. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =743. Monthly Weather Review. April 1898. Calcutta 1898. 4to. [M. I.] Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. =744. Mittheilungen -aus der medicinischen Facultåt. Bd. IV. No. 1. Tokio 1898. 4to. The Queensland Museum, Brisbane. "745. Annual report. Brisbane 1898. Fol. 40 Tillæg I.- Bogliste 1898. Nr. 746—764. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 746. Proceedings. Vol. XXIII. . P, 1. No. 89. Sydney. 1898, A. P. Adr. Stgm. Strauss, Wzen. 7747. A.P. Aviatik oder Gas-Luftschiffahrt. Wien 1898. A4to. M. le Directeur Adrien Dollfus, 55, rue Pierre-Charron, Paris. 748. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ill. Série. 286 année. No. 335. Paris 1898. Herr Geheimerath, Prof. Dr. C. Gegenbaur, Heidelberg, Selsk. udenl. Medl. =749. C. Gegenbaur. Vergleichende Anatomie der Wirbelthiere. I. Bd. Leipzig 1898. Dr. A. Gordon, Apartado de la Universidad, Habana. "750. A.de Gordon y de Acosta. Discurso en la sesion commemorativa de lå fundacion de la R. Accademia de la Habana. Habana 1897. (2 Expl.) Mol: — — La inspeccion medica en nuestras escuelas. Habana 1898. M. le docteur Adrien Guébhard, Agregé de physique des facultés de Médecine, Marseille. ? 752. A. Guébhard. 7 Extraits sur la photographie. Paris &c. 1898. Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 753. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VIIL No. 1—2. Granville, Ohio 1898. Hr. Professor, Dr. E. Holm, Selsk. Medl., København. =754. E. Holm. Danmark-Norges Historie 1720—1814. III. Bind, 2. Afd. Kjøbenhavn 1898. Umaversitetets Zoologiske Museum, København. 755. Den danske Ingolf-Expedition. I. Bd.s 1. Halvdel. Kjøbenhavn 1898. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 756. Maanedsoversigt. 1898. Aug. Fol. 757. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Aout. Copenhague. Dansk Ingeniørforening, København. 758. W. Hoffstedt. Nordiska Teknikermåtet i Stockholm 1897. Stockholm 1898. 4to. Bergens Museum, Bergen. 759. J. Brunchorst. Naturen. 2?de aarg. No. 6—8. Bergen 1898. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. 7760. Skrifter. 1897. Trondhjem 1898. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 761. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXX. Stockholm 1897—98. 4to. 762. Bihang till Handlingar. Bd. XXIII. Afd. 1—4. Stockholm 1897—98, 763. Ofversigt. 1898. Årg. 55. No. 5—6. Stockholm 1898. 764. Astronomiska lakttagelser och Undersåkningar. Bd. VI. Håfte 3. Stock- holm 1898. 4to. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 765—783. 41 Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. 765. Handlingar. Fjårde fåljden. Håfte 1. Goteborg 1898. I, Umiversité Impériale de St.-Pétersbourg. 766. Travaux de la section géologique (Musée géologique). Vol. II. Livr. 3 (Avec une carte). St.-Pétersbourg 1898. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 167. Journal T. XXX. No. 5. St.-Pétersbourg 1898. La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. 768. Acta. T. XIV. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1898. L' Institut Impérial de Médecine exæpérimentale å St.-Pétersbourg. 769. Archives des Sciences biologiques. T. VI. No. 4. St.-Pétersbourg 1898. Das Meteorologische Observatorium der kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). 7770. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regenstationen. 1897. Jurjew (Dorpat) 1898. 4to. [M. I.] "771. Meteorologische Beobachtungen. Jan.—Juli 1898. Jurjew 1898. [M. I.] La Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 7772. Annuaire. Vol. Il. Livr.10. Vol. II Livr.l1—3. Varsovie 1898. A4to. [M. M.] The Trustees of the British Museum (Nat. Hist.), London S.W. "773. Catalogue of the Madreporarian Corals. Vol. III. London 1897. Å4to. [Z. M.] The Royal Society of London, W. (Burlington House). 774. Proceedings. Vol. LXIV. No. 403. London 1898. The Royal Geographical Society, London W. 775, The Geographical Journal. Vol. XII. No. 4. London 1898. The Astronomer Royal, Royal Obseavatory, Greenwich, London S. E. 7776. Report of the Cape Observatory. 1897. London 1898. 4to. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 777. Memoirs and Proceedings. VoJ. 42. P. IV. Manchester 1898. Het kon. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. "778. Flora Batava. Afl. 321—22. Haarlem 1898. 4to. [B. H.] Umiversité de Leide. 779. G. van Vloten. Le livre des beautés et des antithæéses &c. texte arabe. Levde 1898. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. 7780. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. Deel I. 3. Stuk. Nijmegen 1898. [B. H.; "781. Prodromus Florae Batavae. Vol. II. Pars II. Editio UW. Nijmegen 1898. ([B. H.] La Société Botanique de France, Paris. 782. Bulletin. T. XLV. Séances, 3—4. Paris 1898. Die Naturforschende Gesellschaft in Zririch, Helmhaus, Ziirich. 783. Vierteljahrschrift. Jahrg. XLIII. Heft 2—3. Zurich 1898. 42 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 784—805. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin, W. 784. Bericht uber die Thåtigkeit. 1897. Berlin 1898. [M. 1.] Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 785. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. Il. Nro 7. Berlin 1898. Å4to. 786. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse. Neue Folge. Bd. I. No. 3. Berlin 1898. A4to. 7787. Nachrichten. 1898. Philol.-hist. Kl. Nr. 2. — Math.-phys. Kl. Nr. 2. Gåttingen 1898. Die Kais. Leopold.-Carol.-Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S. 788. Nova Acta. Vol. 68—69. Halle 1897—98. A4to. 789. Leopoldina. Heft. 33. Jahrg. 1897. Halle 1897. 4to. 790. Katalog der Bibliothek. Lief. 8. Halle 1897. Die Kommission z. wissenschaftl. Untersuchung d. deutschen Meere, Kiel. 791. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. Bd. II Abth. Kiel. Kiel und Leipzig 1898. Å4to. Die kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien. 792. Almanach. 1897. Wien 1897. 793. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XLV. Wien 1897. 4to. 794. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LXIV. Wien 1897. Ato. 795. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXXXVI—CXXXVII. Wien 1897—98. 796. Sitzungsberichte. Math.-Naturviss. Classe. Erste Abth. Bd. CVI. H. 1—10. CVII. H.1—5. Zweite Abth. a. Bd. CVI. H. 1—10. GVIL ”H: 1—2. Zweite Abth. b. Bd. CVI. H.1—10. CVIL H.1—3. Dritte Abth. Bd. CVI. H.1—10. Register. Bd. 101—105. XIV. Wien 1897—98. 797. Archiv fir åsterr. Geschichte. Bd. LXXXIV, 1—2. Register. Bd. LI—LXXX. Wien 1897—98. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 798. Mittheilungen. Bd. XXVIII. Heft 4. Wien 1898. 4to. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 799. Jahrbuch. 1897. Bd. XLVII. H. 3—4. Wien 1898. 4to. 800. Verhandlungen. 1898. No. 9—12. Wien 1898. Å4to. Das k.-k. Militår-Geographische Institut in Wien. 801. Astronomisch-Geodåtische Arbeiten. Bd. XII. Astronomische Arbeiten. Wien 1898. Åto. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 802. Verhandlungen. 1898. Bd. XLVIII. H. 7. Wien 1898. I' Académie des Sciences de Cracovie. 803. Bulletin international. Comptes rendus. 1898. No.6—7. Cracovie 1898. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 804. Almanach. 1898. Budapest 1898. (Ung.) 805. Rapport sur les travaux de Académie. 1897. Budapest 1898. (fransk.) Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 806—831. 43 806. Mémoires publiés par la Ie section (philologie). T. XVI. 10. Budapest 1897. (Ung.) 807. Mémoires publiés par la Ile section (histoire). T. XVIL 2—3, 5—8. Budapest 1897—98. (Ung.) 808. Bulletin philologique. T. XXVII. 3—4. T. XXVIII. 1—2. Budapest 1897—98. (Ung.) 809. Compte rendu des math. et des sciences naturelles. T., XV. 4—5. T. XVI. 1—2. Budapest 1897—98. (Ung.) i 810. Bulletin des math. et des sciences naturelles. T. XXVI. 1—2. Buda- pest 1897—98. (Ung.) 811. A. Heller. Math. u. naturw. Berichte aus Ungarn. XIV. Berlin & Buda- pest 1898. (Tysk.) 812. Corpus statutorum. T.IV. P.2. Budapestini 1897. (Lat.-ung.) 813. Monumenta Hungariae Historica. Section I. Vol. XXIX. Budapest 1898. (Lat.-ung.) 814. Monumenta Comitialia regni Transsylvaniae. T. XX. Budapest 1897. (Lat.-ung.) 815. Indicateur (Bulletin) archéologique. - Nouv. Série. T. XVIL 4—5. T. XVIII. 1—3. Budapest 1897—98. (Ung.) 816. Communications archéologiques. Fasc. XX. Budapest 1897. 4to. (Ung.) 817. G.Hampel. Monumens du premier moyen-åge. Vol.Il. Budapest 1897. (Ung.) 818. D.Csånki. Géographie hist. de la Hongrie. Vol. III. Budapest 1897. (Ung.) 819. C. Chyzer et L. Kulczynski. Araneae Hungariae. T. II. P. 2. Budapestini 1897. (Lat.) La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 820. Atti. Anno CCXCV. Serie ta. Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2, Fasc. 5—-6. Roma 1898. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 821. Bollettino. 1898. No. 305--6. Firenze-Milano 1898. 822. Indice del Bollettino. 1897. Sig. H. I. J. Firenze 1897 (1898). Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 823. Memorie. Cl. di Lettere Scienze storiche e morali. Vol. XX. Fase. 6. Milano 1897. åÅto. 824. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XVII. Fase. 4—5. Milano 1898. Å4to. 825. Rendiconti. Serie II. Vol. XXX. Milano 1897. Die Zoologische Station zu Neapel. 826. Mittheilungen. Bd. XIII. Heft. 3. Berlin 1898. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 827. Atti. Vol. XXXIII. Disp. 14—15. Torino 1898. 828. G.B.Rizzo e V. Balbi. Osservazioni meteorologiche. 1897. Torino 1898. Academia Romåna, Bucuresci. 829. Analele. Seria II. T. XVIII, 3. T. XIX,2. T. XX, 1. Bucuresci 1897—98. åto 830. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. T. IV. In- troducera. Bucuresci 1898. 831. A. Gorovei. Cimiliturile Romånilor. Bucuresci 1898. 44 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 832—850. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 832. Proceedings. New Series. Vol. XXXIIL Nos. 18—27. Boston 1898. The Boston Society of Natural History, Boston. 333. Proceedings. Vol. XXVIII. No. 8$—12. Boston 1898. Professor Edward S. Dama, New Haven. 834. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. VI. No. 34. New Haven 1898. The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. 835. Publications. CGontributions to Biology. XIV. Palo Alto, Cal. 1898. The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. =836. Report of the Chief for 1896—97. Washington 1897. 4to. [M. I.] =837. Monthly Weather Review. 1898. June. Washington 1898. 4to. [M. I.] The Smithsonian Institution, Wushington. 838. Miscellaneous Collections. 1093. Vol. XL. City of Washington 1898. Observatorio Meteoroldgico Central de México. 839. Boletin mensual. 1898. Mayo. México 1898. 4to. [M. I.] El Museo Nacional de Buenos Awres. 840. Comunicaciones. T. I. No.1. Buenos Aires 1898. El Museo Nacional de Montevideo. 841. Anales. T. III. Fasc. 9. . Montevideo 1898. 4to. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 842. Proceedings. New Series. Vol. X. P. 2. Melbourne 1898. The New Zealand Institute, Wellington. 843. Transactions and Proceedings. Vol. XXX. Wellington 1898. S. 4. S.le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat 25 Faubourg St. Honoré, Paris. ; 844. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. Fasc. XII. Monaco 1896. A4to. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 845. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXI. No. 7—9. Spalato 1898. Hr. Prof. A. V. Båcklund, Lund, Selsk. udenl. Medl. 846. A. V. Båcklund. Inledning till theorien får de elektriska strommarne. (Lund 1898.) M. le Directeur Adrien Dollfus. 35, rue Pierre-Charron, Paris. 847. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 28e année. No. 336. Paris 1898. Hr. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen, Selsk. Medl., København. 848. S. M. Jørgensen» Zur Darstellung der Kobaltammoniaksalze. (Særtryk, 1898.) M. Léon Lallemand, Avocat, Corresp. de V Institut, 33 rue Bonaparte, Paris. 849. L.Lallemand. La Révolution et les påuvres. Paris 1898. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 850. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. No. 5. Minchen 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 851—868. 45 Hr. Rektor Dr. phil. Bjørn Magnisson Ølsen, Reykjavik. 7851. Skirsla um hinn lærda skåla i Reykjavik. 1897—98. Rejkjavik 1898. Herrn 4. Platte (Wåhring- Weinhauferstr. 36), Wien XVIII. 852. A. Platte. Induktion und Deduktion in der Luftschiffahrt. (Sep.-Abdr. 1898.) 4to. Hr. Akademisekretær Ph. Weilbach, København. 7853. Ph. Weilbach. H.V. Bissen. Et Mindeskrift. København 1898. Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grønland, ; København. "854. Meddelelser om Grønland. 14—15. Hefte. Kjøbenhavn 1898. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 855. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Septbr. Copenhague. Tromsø Museum. 856. Aarsberetning for 1895—96. Tromsø 1897. 857. Aarshefter. 19. Tromsø 1898. I Université Impériale de St.-Pétersbourg. 858, Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1898—99. St. Petersborg 13898. Les Musées Public et Roumiantzoff & Moscow. 859. Compte-Rendu. 1897. Moscou 1898. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 860. Quarterly Journal. Vol. LIV. P, 2. No. 214. London 1898. The Zoological Society of London. 861. Proceedings. 1898. P. 3. London 1898. L' Académie des Sciences de V Institut de France, Paris. 862. Le Vice-Amiral Påris. Souvenirs de Marine. Partie 1—5. Paris 1882—92. Gr. Fol. Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. "863. Nachrichten. 1898. Philol.-hist. Kl. Nr. 3. Math.-phys. Kl. Nr. 3. Got- tingen 1898. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 864. Denkschriften. Bd. VI. Lief.1. Bd. VII. Lief. 1. Text u. Atlas. Bd. VIII. Lief. 4. Text u. Atlas. Jena 1897—98. Åto. Der Verein fiir naturwissenschaftliches Studium zu Krefeld. 865. 3. Jahresbericht. 1896—97 & 1897—98. Krefeld 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 866. Sitzungsberichte. Math.-pbys. Classe. 1898. Heft 2. Munchen 1898. Die kais.-kån. Geologische Reichsanstalt, Wien. 867. Jahrbuch. 1898. Bd. XLVIII. H. 1. Wien 1898. 4to. Il Ministero di Pubblica Istruzione, Roma. 868. Le opere di G. Galilei, Edizione Nazionale, direttore Comm. A. Favaro. Vol. VIII. Firenze 1898. Å4to. 46 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 869—886. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 869. Atti. Anno CCXCV. Serie åtå, Rendiconti. Vol. VIL. Semestre 29, Fasc. 7. Roma 1898. 4to. 870. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI. (Parte 22) 1898. Giugno. Roma 1898. 4to. La Societa Italiana delle Scienze (detta det XL), Roma, S. Pietro in Vincoli. 871. Memorie di matematica e di fisica. Serie II. T. X. Roma 1896. Å4to. La R. Accademia delle Scienze delV Istituto di Bologna. 872. Memorie. Serie V. T. VI. Bologna 1896—97. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale dt Firenze. 873. Bollettino. 1898. No. 307. Firenze-Milano 1898. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 874. Almanaque Nåutico para 1900. Madrid 1898. A4to. The Johns Hopkins Umiversity, Baltimore. 875. Circulars. Vol. XVII. No. 134. Baltimore 1898. 4to. The U.S. Department of Agriculture, Washington (Div. of biolog. Survey). ” 876. Bulletin. No.9, 10, 11. Washington 1898. [Z. M.] The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. 877. Monthly Weather Review. 1898. July. Washington 1898. åto. [M. I] Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. "878. Verslag omtrent den Staat van 's Lands Plantentuin. 1897. Batavia 1898. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =879. Monthly Weather Review. May 1898. Calcutta 1898. 4to. [M. I.] Hr. Professor, Dr. med. d pll. J. G. Agardh, Lund, Selsk. udenl. Medlem. 880. J. G. Agardh. Species, genera et ordines Algarum. Vol. Ill. P. 3. Lundæ 1898, M. Gautlaer- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 881. Bulletin des publications nouvelles. Année 1898. Trimestre 2—3. Paris 1898. M. le Dr. F. Gomes Teixeira, Professeur å& V Académie Polyt. de Porto. 882. F. G. Teixeira. Jornal de sciencias mathematicas e astronomicas. Vol. XIII, No. 4. Coimbra 1898. Herr B.G. Teubner, Verlagsbuchhandlung, Leipzig. 7883. Mathematische Annalen. A. Sommerfeld. Generalregister. Bd.1—50. Leipzig 1898. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 884. Maanedsoversigt. 1898. Sept. Fol. Bergens Museum, Bergen. 885. J. Brunchorst. Naturen. 22de aarg. No.9. Bergen 1898. La Klubo Esperantista en Uppsala. = 886. Lingvo internacia. Monata gazeto. Ill2 jaro. No. 4—9. Uppsala 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 887—910. 47 The Royal Astronomical Society, London. 887. Monthly Notices. Vol. LVIII. No.9, Suppl.-Nr. & Appendix. London 1898. The Royal Geographical Society, London W. 888, The Geographical Journal. Vol. XII. No. 5. London 1898. 889. C.R. Markham. Antarctic Exploration. London 1898. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 890. Quarterly Journal. Vol. LIV. P. 4. No. 216. London 1898. 891. List of the society. November ist 18958. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 892. Journal. 1898. P. 5. London 1898. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 893. Transactions. Vol. XVII. Part 1. (Cambridge 1898. 4to. 894. Proceedings. Vol. IX. Part 9. Cambridge 1898. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. 895. The 78th annual report. Leeds 1898. I" Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 896. Bulletin. 4€ Série. T. XII. No. 8. Bruxelles 1898. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 897. Bulletin. 48 Série. Vol. XXXIV. No. 129. Lausanne 1898. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 898. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIV. No. V. Leipzig 1898. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 899. Verhandlungen. 1898. No. 13. Wien 1898. 4to. LI' Académie des Sciences de Cracovie. 900. Rozpravy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya Il. T. X. W Krakowie 1898. 901. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya ll. T. XI—XIM. W Krakowie 1898. 902. Sprawozdanie Komisyi Fizyograficznej. T. XXXII. W Krakowie 1897. 903. Collectanea ex archivio Collegii iuridici. Tomus V. Krakow 1897. 904. Bibliotheca auctorum Polonorum. T.34—35. Krakow 1897. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 905. Atti. Anno CCXGV. Serie Sta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2?, Fasc. 8. Roma 1898. Åto. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 906. Bollettino. 1898. Vol. XXIX. No. 2. Roma 1898. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 907. Bollettino. 1898. No. 308. Firenze-Milano 1898. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 908. Archivio. Vol. XXVIII. Fasc. 2. Firenze 1898. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 909. Memorie. Vol. XXVI. No. 1—2. Venezia 1897. 4to. 910. Atti. Serie VII. T., VIII. Disp. 3—10. T.1X. Disp. 1—7: Venezia 1897—98. 48 Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 911—928. The Nwmismatie and Antiquarian Society of Montreal. 911. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. Third Series. Vol. I. Nr. 3. Montreal 1898. Observatorio Meteorolégico Central de México. "912. Boletin mensual. 1898. Junio. México 1898. 4to. [M. I.] Government Museum, Madras. 913. Bulletin. Vol. II. No. 2. Madras 1898. M. le Directeuwur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 914. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mengsuelle. IIlIe Série. 2ge'année. "N0.'337:" Paris. 1898. Herr Professor, Dr. Gustav Schmoller, Berlin, W., Selsk. udenl. Medl. 915. G. Schmoller. Umrisse und Untersuchungen zur Verfassungs-Ver- waltungs- und Wirthschaftsgeschichte im 17—18. Jahrh. Leipzig 1898. Bergens Museum, Bergen. 916. J. Brunchorst. Naturen. - 2?de aarg. No. 10—11. Bergen 1898. Kgl. Universitetets Meteorologiske Observatorium, Upsala. "917. Études internationales des Nuages. 1896—97. Observations et mesures de la Suéde. I—II. Upsala 1898. 4to. 918. H. Hildebrandsson et L. Teisserenc de Bort. Les Bases de la Météorologie dynamique. 1€ Livr. Paris 1898. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 919. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. No. 6. (1898.) Le Comité Géologique (å VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 920. Mémoires. Vol. XVI. No. 1. St.-Pétersbourg 1898. 4to. 921. Bulletin. 1898. T. XVII. No. 4—5. St.-Pétersbourg 1898. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 922. Bulletin. Année 1898. No.1. Moscou 1898. Das Meteorolog. Observatorium der kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). 7923. Meteorologische Beobachtungen. Jan.—Mårz 1896. Aug.—Sept. 1898. Jurjew 1898. TM. I.] Bestyrelsen før Åbo Stads historiska Museum, Åbo. 924. Bidrag til Åbo Stads Historia. Andra Serien. V. (G.v. Bonsdorff. Åbo Stads Historia under 17. seklet. Bd. 2. Håfte 1.) Helsingfors 1898. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 925. Philosophical Transactions. Vol. 188. Series B. 139. A—B. 190. A. London 1897—98. Åto. 926. List of fellows. 30th November 1897. Ååto. 927. Proceedings. Vol. LXIV. No. 404. London 1898. La Société Botanique de France, Paris. 928. Bulletin. T. XLV. Séances, 5. Paris 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 929—953. 49 Die Universitåt zu Kiel. =929. Chronik. 1897—98. Kiel 1898. =930. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Søommer-Halbjahre 1897—98. Kiel 1897—98. 7931. 3 Festreden. Kiel 1898. =932. 87. Dissertationen. 4? & 8?. Kiel u. a. St. 1897—98. Die Physikalisch-økonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 933. Schriften. Jahrg. XXXVIII. Kånigsberg 1897. 4to. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 934. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XVIII. No. III. Leipzig 1898. 935. Sachregister. 1846—1895. Leipzig 1898. Der Nassauische Verein fir Natwrkunde, Wiesbaden. 936. Jahrbucher. Jahrg. 51. Wiesbaden 1898. Die k.-k. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 937. Jahrbucher. Jahrg. 1894 & 97. Neue Folge. Bd. XXXI & XXXIV. I. Wien 1898. 4to. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a umeni, Praha (Prag). 938. Almanach. Rocnik VIII. V Praze 1898. 939. Rozpravy (Mémoires). Trida I (Cl. de Philos. Jurispr. et Hist.). VI. Trida II (Cl. des Sciences). VI. 1—2. Trida III (C1. de Philologie). VI. V Praze 1897. 940. Véstnik (Bulletin). Roénik VI. Cislo 1—9. V Praze 1797. 941. Historicky Archiv. Gislo 10—12. V Praze 1897—98. 942. Sbirka Pramenuv. Skupina I. Rada 1. Cislo 1. Skupina III. Cislo 2. V Praze 1897. 943. Bulletin international. Classe des Sciences IV. (1—3). Prague 1897. 944. Zikmund Winter. Déje Vysokych Skol Prazskych. V Praze 1897. 945. Archiv pro Lexikografii a Dialektologii. Cislo 2. V Praze 1897. 946. G. Gruss. Zåkladové theoretické Astronomie. I. V Praze 1897. 947. Spisy Jana Amosa Komenského. CGislo 1—3. V Praze 1897—98. 948. A.P. Zåturecky. Slovenskå Prislovi, Porekadla a Uslovi. V Praze 1896. 949. E. Ott. Studium Nového Rizeni Soudniho. I. V Praze 1897. L' Académie des Sciences de Cracovie. 950. Bulletin international. Comptes rendus. 1898. No.8. Cracovie 1898. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 951. Atti. Memorie della Classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VI. (Parte 22) 1898. Luglio. Roma 1898. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 952. Bollettino. 1898. No. 309. Firenze-Milano 1898. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 953. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo VIIL Agosto. Pisa 1898. > 50 Tillæg I. Bogliste. 1898. Nr. 954—972. Real Accademia de Ciencias y Artes de Barcelona. 954. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 20. Barcelona 1898. 4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 955. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. VI. No. 35. New Haven 1898. i The American Geographical Society, New York. 956. Bulletin. Vol. XXX. No. 4. New York 1898. The Biological Society of Washington, Washington. 957. Proceedings. Vol. XII. P. 171—82. Washington 1898. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 958. Report. 1897. (Sydney) 1898. Fol. Mr. Francis Bashforth, B.D., late Professor at Woolwich, Cambridge, Engl. 959. Replica di Krupp alla protesta del Signor Bashforth, translated with notes by Fr. Bashforth. (Cambridge 1898. Professor C. L. Herrick, President of the University of New Mexico, Gran- ville, Ohio. 960. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VIL No. 3. Granville, Ohio 1898. Umwersitets-Kvæsturen i København. "961. Regnskabsberetninger. 1897—98. Kjøbenhavn 1898. 4to. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelser, København. 7962. Danmarks geologiske Undersøgelse. 2. Række. No. 8. Kjøbenhavn 1898. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 963. Maanedsoversigt. 1898. Oktbr. Fol. 964. Bulletin météorologique du Nord. 1898. Octbr. Gopenhague. La Klubo Esperantista en Uppsala. 7965. Lingvo internacia. Monata gazeto. III2 jaro. No. 10. Uppsala 1898. La Société physico-chimiqne Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 966. Journal. T. XXX. No. 6. St.-Pétersbourg 1898. 967. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. No. 7. (1898.) The Royal Geographical Society, London W. 968. The Geographical Journal. Vol. XIl. No. 6. London 1898. The Meteorological Office, London. "969. Weekly Weather Report. Vol. XV. No. 33—47. Appendix. p.5—6. London 1898. 4to. [M.I.] "970. Summary of the Observations. 1898. July-Aug. London 1898. 4to. [M. I.] = The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 971. Proceedings. Vol. LIL. Liverpool 1898. The Liverpool Biological Society, Liverpool. =972. Proceedings and Transactions. Session 1897—98. Vol. XIl. Liverpool 1898. Tillæg I. Bogliste 1898. Nr. 973—992. 51 Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 973. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VI. Partie 28. Haarlem 1898. 4to. 974. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden Godsdienst. Nieuwe Serie. Deel XVI. Haarlem 1898. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. =975. Tijdschrift. de Serie. Deel VI. Aflev.1. Leiden 1898. De Sterrenwacht te Leiden. 976. Annalen. Bd. VII. Haag 1897. 4to. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 977. Jaarboek. 1896. Utrecht 1898. Fol. obl. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 978. Verhandlungen. Jahrg. 17. No.9. Leipzig 1898. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 979. Sitzungsberichte. Philos.-Philol.-hist. Classe. 1898. Heft II Munchen 1898. 980. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1898. Heft. III. Munchen 1898. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 981. Verhandlungen. 1898. Bd. XLVIII. H. 8. Wien 1898. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 982. Atti. Anno CCXCV. Serie Sta, Rendiconti. Vol. VII. Semestre 29. Fasc. 9. Roma 1898. Å4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 983. Bollettino. 1898. No. 310 (2 Expl.). Firenze-Milano 1898. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 984. Proceedings. New Series. Vol XXXIV. No. 1. Boston 1898. The New York Academy of Sciences, New York. 9855 Annals." Vol. XI. -Px2: "New York. 1898. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 986” Bulletin. Vol. XI. P. 1. New York 1898. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 987. Transactions. New Series. Vol. XIX. Part 3. Philadelphia 1898. 4to. The Academy of Science of St. Louis, Mo. 988. Transactions. Vol. VIL. No. 17—20. Vol. VIIL No. 1—7. St. Louis 1897—98. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. 7989. Monthly Weather Review. 1898. Aug. Washington 1898. 4to. [M. 1.] The Smithsonian Institution, Washington. 990. Miscellaneous Collections. Titel og Register til Vols. XXXVII—XXX VIII. No. 1125 (Hodgkins Fund). City of Washington 1898. 991. Contributions to Knowledge. 1126 (Hodgkins Fund). City of Washington 1898. 4to. The Biological Society of Washington, Washington. 992. Proceedings. Vol. XII. P,183—86. Washington 1898. 4" 52 Tillæg 1. Bogliste 1898. Nr. 993—1000. Observatorio Meteorologico Central de México. =993. Boletin mensual. 1898. Julio. México 1898. 4to. [M. I.] La Sociedad Mexicana de Historia natural, Méwico. 994. La-Naturaleza:…22xserier "TJ IS Nam AG TO SE ENN um ØRENE Cuaderno num. 1—2. México 1888—98. 4to. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. =995. V. Schiffner. Conspectus Hepaticarum archipelagi Indici. Batavia 1898. [B. H.] The Madras Observatory, Madras. -996. Report 1897—98. Madras 1898. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 997. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXI. No. 10—11. Spalato 1898. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 998. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série, 29e année. No. 338. Paris 1898. 999. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 25. Paris 1898, Herr Dr. Julius Naue in Miinchen 1000. Pråhistorische Blåtter. X. Jahrg. Nr. 6. Minchen 1898. Tillæg II. Register til Bogliste 1898. 53 HL Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1898 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numre. (De Institutioner, ved hvilke er tilføjet et (B.), ere i Bytteforbindelse med Selskabet.) Danmark. Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 961. Universitetets zoologiske Museum, København. Nr. 755. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. Nr. 962. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. 854. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. (B.) Nr. 681. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 222. Det Danske Meteorologiske Institut, København. (B.) Nr. 1—2, 112, 148, 185—187, 223, 262—263, 369—370, 433—436, 507—508, 682—683, 756—757, 855, 884, 963—964. Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 509. Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. — Dansk Ingeniørforening, København. Nr. 758. Det kgl. octr. Brandassurance-Compagni, København. Nr. 264. Aarhus Kathedralskole, Aarhus. (B.) Nr. 510. Folkehøjskolen i Askov. (B.) Nr. 282. Landbibliotheket i Reykjavik. Nr. 511. 54 Tillæg Il. Register til Bogliste 1898. Norge. Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. — Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. (B.) Nr. 684—686. Den Norske historiske Kildeskriftkommission, Kristiania. Nr. 283, 687—690. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. — Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. — Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. — Videnskabs-Selskabet i Kristiania. (B.) Nr. 691—692. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. — Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 693. Bergens Museum. (B.) Nr.3, 76, 265, 284, 371, 437, 512—513, 759, 885, 916. Stavanger Museum. Nr. — Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. (B.) Nr. 760. Tromsø Museum. (B.) Nr. 856—857. Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. (B.) Nr. 4, 149, 188, 266, PASSE ABK SYES HG IEA Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. (B.) Nr. 372-373: Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. (B.) Nr. 439—440. Lifforsåkrings-Aktiebolaget Thule, Stockholm. Nr. 515. Almånna Låroverken, Gefle. Nr. — i Goteborgs Hågskola. Nr. — Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Goteborg. (B.) Nr. 765. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. (B.) Nr. 113, 189, 516. Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. (B.) Nr. 114, 441, 517. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 374, 917—918. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. (B.) Nr. 518. Klubo Esperantista, Uppsala. Nr. 77—78, 150, 224, 286, 442, 519, 886, 965. Rusland og Finland. L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 225, 766, 858. La Société phys.-chim. Russe, 'Univ. Imp., St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 287, 443—444, 520—521, 767, 919, 966—967. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 445—446, 522—524. Tillæg II. Register til Bogliste 1898. (52; G L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 288. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. — La Commission Archéologique å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 768. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 525, 694, 920—921. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 190, 375, 526, 769. L'Université Imp. de Moscou. Nr. — La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. (B.) Nr. 115, 447, 527, 922, La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. (B.) Nr. — i Les Musées Public et Roumiantzoff å Moscou. (B.) Nr. 5, 859. La Société des Naturalistes de Kiew. (B.) Nr. 528. Der Verein zur Kunde Osels, Årensburg. (B.) Nr. — Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Jurjew (Dorpat). Nr. 6—7, 770—771, 923. L'Annuaire Géol. et Minéral., Novo-Alexandria. (B.) Nr. 79, 376, 772. L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. (B.) Nr. — Geologiska Kommissionen, Helsingfors. (B.) Nr. 529. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. (B.) Nr. — L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. 289—290. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. (B.) Nr. — La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. — Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. (B.) Nr. — Geogr. Foreningen i Finland, Helsingfors. Nr. — Åbo Stads Museum, Åbo. (B.) Nr. 291, 924. Storbritanien og Irland. The Under Secretary of State of India, London. Nr. — The British Association for the Advancement of Science, London. (B.) Nr. 292. The British Museum, London. (B.) Nr. 773. The Royal Society of London. (B.) Nr. 8, 80—81, 116, 151, 226—227, 267—268, 293, 377, 448, 530, 695, 774, 925—927. The Royal Astronomical Society, London. (B.) Nr. 9, 82, 152, 269, 294, 449, 531, 887. The Royal Geographical Society, London. (B.) Nr. 10, 153, 228—229, 270, 450, 532, 696, 775, 888—889, 968. The Geological Society of London. (B.) Nr.451—453, 533—534, 860, 890—8917" 56 The The The The Tillæg II. Register til Bogliste 1898. Linnean Society, London. (B.) Nr. 535—540. Meteorological Office, London. (B.) Nr. 83—84, 295—298, 454—455, 541—542, 969—970. Royal Microscopical Society, London. (B.) Nr. 11, 191, 378: 543 8928 Physical Society London. Nr. — The Zoological Society of London. (B.) Nr. 154, 379, 456—457, 544—546, 861. The The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. (B.) Nr. 117—119, 547—549, 776. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. Nr. — The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. (B.) Nr.120—121, 380, 550, The The The The The The The The The The The The The The The The The The 893—894. Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. (B.) Nr. 697. Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. (B.) Nr. 895. Literary and Philosophical Society af Liverpool. (B.) Nr. 971. Liverpool Biological Society, Liverpool. (B.) Nr. 12, 972. Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. (B.) Nr. 155, 458,.951, 777. Radcliffe Trustees, Oxford. (B.) Nr. — Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. (B.) Nr. 381. Royal Society of Edinburgh. (B.) Nr. 552—553, 698. Edinburgh Geological Society, Edinburgh. (B.) Nr. 230—232, 271. Royal Physical Society, Edinburgh. (B.) Nr. 459. Royal College of Physicians, Edinburgh. (B.) Nr. — Scottish Meteorological Society, Edinburgh. (B.) Nr. 554. Scottish Microscopical Society, Edinburgh. Nr. 555. Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — Royal Irish Academy, Dublin. (B.) Nr. 156, 382, 556—557. Royal Dublin Society. (B.) Nr. 233—234. Royal Geological Society of Ireland, Dublin. (B.) Nr. — Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 299, 699——700;5778: De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. (B.) Nr. 701—706. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. (B.) Nr. 558. La Société mathematique, Amsterdam. Nr. — L'Ecole Polytechnique de Delft. (B.) Nr. 85. Tillæg I. Register til Bogliste 1898. 57 De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. (B.) Nr. 383, 559, 707. La Fondation Teyler å Harlem. (B.) Nr. 460, 973—974. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. (B.) Nr. 13, 157—159, 560, 975: De Rijks Universiteit te Leiden. (B.) Nr. 779. De Sterrenwacht te Leiden. Nr. 976. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. (B.) Nr. 780—781. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. — Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. (B.) Nr. 977. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen le Utrecht. (B.) Nr. 461—462. Belgien. Le Ministére de I'Industrie et du Travail, Bruxelles. Nr. 300. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr.86—100. i L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 14—15, 122, 192, 272—273, 463, 561, 708, 896. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. — L'Observatoire Royal, Bruxelles. (B.) Nr. 123—125. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. (B.) Nr. 301—302. La Société Royale des Sciences de Liége. (B.) Nr. 464. Frankrig. Le Ministére de 1'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de I'Industrie, Påris. Nr. — Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. 384. Les Ministéres de la Marine et de [Instruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. — L'Académie francaise de I'Institut de France, Paris. (B.) Nr. 385. L'Académie des Sciences de T'Institut de France, Paris. (B.) Nr. 862. L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences Morales et Politiques de TInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Observatoire de Montsouris, Paris. (B.) Nr. — Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. (B.) Nr. 386—388. 58 Tillæg H. Register til Bogliste 1898. La Société Botanique de France, Paris. (B.) Nr. 16, 160, 389, 465, 562, 7824928: La Société Géologique de France, Paris. (B.) Nr. 390. L'Ecole Polytechnique, Paris. (B.) Nr. 391. La Société Zoologique de France, Paris. (B.) Nr. 392. L'Intermédiaire des Biologistes, Paris. Nr. 126. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 393. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. (B.) Nr. 394—396. La Société Linnéenne de Bordeaux. (B.) Nr. 397. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. (B.) Nr. 398. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. (B.) Nr. 399. La Société Nationale Académique de Cherbourg. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. (B.) Nr. 400. La Société d'Agriculture de Lyon. (B.) Nr. 401. La Société Linnéenne de Lyon. (B.) Nr. 402. La Faculté des Sciences, Marseille. (B.) Nr. 563. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. (B.) Nr. 403—-404. La Société des Sciences de Nancy. (B.) Nr. 405. La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. — L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. (B.) Nr. 406. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — La Société francaise de Botanique, Toulouse. Nr. — Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naåturelle de Genéve. (B.) Nr. — La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. (B.) Nr. 303, 564, 897. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. (B.Y Nr. 466—467, 709, 783. Die Schweizerische Geodåtische Commission, Zurich. Nr. 161. Tyskland. Die Kåniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. (B.) Nr. 127, 193, 468, 563—566, 710. Das kånigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin. (B.) Nr. 17, 304—305, 469—470, 567, 784. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. (B.) Nr. 162, 235, 407, 568, 978. Die Physikal.-Techn. Reichsanstalt, Charlottenburg, Berlin. (B.) Nr. — Tilæg HU. Register til Bogliste 1898. 29 Die Zool. Samml. des Museums fir Naturkunde, Berlin. Nr. 194. Centralbureau der Internat. Erdmessung, Potsdam. Nr. 236. Das kånigl. Christianeum, Altona. (B.) Nr. 306. Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. (B.) Nr.18. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. (B.) Nr. 471. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. (B.) Nr. — Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. (B.) Nr. — Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. (B.) Nr. — Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. (B.) Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. (B.) Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a. 0. Nr. — Die Oberhessische Gesellschaft får Natur- und Heilkunde, Giessen. (B.) Nr, — Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. (B.) Nr. 128—129, 307, 408, 472, 569—570, 785—787, 863. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald: (BB) N2:-237: Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. (B.) Nr. 788—790. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. (B.) Nr. 711. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thiringen in Halle a/S. (B.) Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. (B.) Nr. 308, 409. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. (B.) Nr. — Der Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. (B.) Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. (B.) Nr. 410, 473, 864. Die Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. — Der Verein fir Naturkunde, Kassel. (B.) Nr. 101, 195, 571. Die Universitåt zu Kiel. (B.) Nr. 929—932. Die kånigl. Sternwarte bei Kiel. (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. (B.) Nr. — Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die Gesellschaft fur Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel. (B.) Nr: 572, Schleswig-Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthumer, Kiel. Nr. 238, Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. 791. Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. (B.) Nr. 933. 60 Tillæg I. Register til Bogliste 1898. Der Verein fur naturwissenschaftliches Studium zu Krefeld. Nr. 865. = ie kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. (B.) Nr. 19—20, 163, 196, 239, 274, 474, 573—575,: 898, 934—935. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. (B.) Nr. — Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 309. Der Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. (B.) Nz197E Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum-in Libeck. Nr. — Die konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. (B.) Nr. 130, 198—?201, 240, 411—412, 475, 576—577, 866, 979—980. Die konigl. Sternwarte bei Munchen. (B.) Nr. 712. Die Gesellschaft får Morphologie und Physiologie, Munchen. (B.) Nr. 21, 578, 13: Germanisches National-Museum in Nurnberg. (B.) Nr. 579—581. Der Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. — Das kon. Statistische Landesamt, Stuttgart. (B.) Nr. — Der Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. (B.) Nr. 936. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. (B.) Nr. 582—583. Østerrig og Ungarn. Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. (B.) Nr. 792—797. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. (B) Nr. 131, 310, 584, 798. Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 132. Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. (B.) Nr. 22, 164, 202, 275, 476, 585—586, 799—800, 867, 899. Das kais.-kon. Gradmessungs-Bureau, Wien. (B.) Nr. 311. Die k. k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. — Das k. k. Militår-Geographisches Institut, Wien. Nr. 241, 312, 801. Die kais.-kon. CGentral-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. (B.) Nr. 937: Das kais.-kon. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. (B.) Nr. 23, 313. Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 24, 165, SLÆT NS ET SO RIST Die Red. d. Monatsh. T. Math. u. Physik, Wien. Nr. — Die køn. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. (B.) Nr. 315—316. Jubilejni fond. Nr. — Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. (B.) Nr. 588. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa, Prag. (B.) Nr. 938—949. Tillæg WH. Reigster til Bogliste 1898. " 61 Spolek Chemikå Ceskych, Prag. (B.) Nr. 242, 714. L'Académie des Sciences de Cracovie. (B.) Nr.25—30, 133, 203, 276, 317-—320, 478, 589, 803, 900—904, 950. Bosnisch-Hercegovin. Landesregierung, Sarajevo. Nr. 590. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. (B.) Nr. — La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. (B.) Nr. 715. Il Museo civico di Storia naturale, Trieste. (B.) Nr. — Hydrographisches Amt der k. k. Kriegsmarine in Pola. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. (B.) Nr. 804—819. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). (B.) Nr. 31. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb (Agram). (B.) Nr.— Der Verein fur Heil- und Naturkunde zu Pressburg. (B.) Nr. 166. Italien. Il Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 479, 868. Biblioteca Vaticana, Roma. (B.) Nr. — Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. — La Reale Accademia dei Lincei, Roma. (B.) Nr. 32—33, 102, 134—135, 167—169, 204, 243—244, 277, 321—322, 413—414, 480—482, 591—595, 716, 820, 869—870, 905, 951, 982. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. (B.) Nr. 596, 871. La Societå Geografica Italiana, Roma. (B.) Nr. — Ill Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. (B.) Nr. 34, 170, 415, 597, 906. L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. (B.) Nr. 171—172, 872. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. (B.) Nr. 35—36, 136, 173, 205—206, 278, 323, 416, 483, 598—599, 717—718, 821—822, $73, 907, 952, 983. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. (BY) Nr. 174—175. IL R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr, — La Societå Entomologica Italiana, Firenze. (B.) Nr. 324. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. (B.) Nr. 417, 600, 908. Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. (B.) Nr. 601. II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. (B.) Nr. 823—825. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. (B.) Nr. — La Societå Reale di Napoli. (B.) Nx.37, 137, 207, 279, 48 L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 103. II Reale Istituto Orientale, Napoli. (B.) Nr. 418. Die Zoologische Station zu Neapel. (B.) Nr. 603, 826. & æ mm må Istituto Botanico della R. Universetå di Pavia. Nr. 419. 62 Tillæg I. Register til Bogliste 1898. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. (B.) Nr. 245, 325, 604. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. (B.) Nr. 38, 246, 280, 326, 485, 605, 12056953! La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. (B.) Nr. 606 —607. L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. (B.) Nr 39, 420, 608, 827—828. II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. (B.) Nr.909—910. L'Accademia degli Zelanti, Acireale. Nr. 609. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. (B.) Nr. 138—139, 247—248. La Real Academia de Ciencias nat. v Artes de Barcelona. (B.) Nr. 208, 327, 486—487, 721, 954. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. (B.) Nr. 40, 249, MLS SHA Portugal. Academia Real das Sciencias, Lisboa. (B.) Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. (B.) Nr.829—831. Grækenland. H EJvexn feBkrodnan Tijs C22ddos, év ”Adnvas. (B.) Nr. — Serbien. L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. (B.) Nr. 610—612, 723. Amerika. The Texas Academy of Science, Austin. Nr. — The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. (B.) Nr. 41, 328—331, 421—422, 613, 875. The Peabody Institute of the City of Baltimore. (B.) Nr. 614. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. (B.) Nr. 42, 104, 209, GIS TRÆ 1832 OS, Tillæg Il. Register til Bogliste 1398. 63 The Boston Society of Natural History, Boston. (B.) Nr. 616, 6162, 833. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. (B.) Nr. 72535. The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge. (B.) Nr. 105, 332, 617. The Museum of Comparative Zoology, åt Harvard College, Cambridge. (B.) Nr. 43—44, 106, 333, 488, 618, 726. The Academy of Sciences, Chicago. (B.) Nr. — The Field Columbian Museum, Chicago. Nr. 619. The Ohio State Board of Agriculture, Columbus. (B) Nr. — The Davenport. Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. . (B.) Nr. — The Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. (B.) Nr. 334. The Michigan Mining School, Houghton, Mich. Nr. — lowa University, Iowa City, lowa. (B.) Nr. — The Kansas University, Lawrence. Nr. 489. The University of Nebraska, Lincoln. Nr. 620. The University of Wisconsin, Madison. Nr. — The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. — The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. (B.) Nr. 727. Tufts College, Massachussets. Nr. 621. The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. 622, The Public Museum, Milwaukee. Nr. — The Geological and Natural historv Survey of Minn., Minneapolis. Nr. — The Iowa Academy of Sciences, Des Moines. Nr. 335. The lowa Geological Survey, Des Moines. Nr. 336, 623. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. (B.) Nr. — The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 45, 624. Prof. E. S. Dåna, New Haven, Conn. (B.) Nr. 46, 107, 176, 250, 337, 490, 625, 728, 834, 955. The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. (B.) Nr. — The New York Academy of Sciences, New York. (B.) Nr. 729—730, 985. The American Geographical Society, New York. (B.) Nr. 140, 338, 491, 626, 956. The American Museum of Nat. History, New York. (B.) Nr. 339, 731, 986. The New York Microscopical Society, New York. Nr. 108, 177, 627. The Leland Standford jr. Univ., Palo Alto, Cal. Nr. 835. The University of Pennsylvania, Philadelphia. Nr. 47. The American Philos. Society, Philadelphia. (B.) Nr. 492, 628—629, 732, 987. The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — The Geographical Society, Philadelphia. Nr. 141. The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. (B.) Nr. — 64 The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The Tillæg II. Register til Bogliste 1898. Academy of Natural Sciences of Philadelphia. (B.) Nr. 48—49, 340, 630. Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. (B.) Nr. 631. Geographical Club of Philadelphia. Nr. — Portland Society of Natural history, Portland. (B.) Nr. — Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. — Geol. Society of America, Rochester. (B.) Nr. — Academy of Science of St. Louis. (B.) Nr. 988. Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 50, 633. Minnesota Historical Society, St. Paul. (B.) Nr. — American Association for the Advancement of Science, Salem. (B.) Nr. 632, 733. Essex Institute, Salem. (B.) Nr. 341. California Academy of Sciences, San Francisco. (B.) Nr. 51—52, 342. Geographical Society of California, San Francisco. Nr. — Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. — Techn. Society of the Pacific Coast, San Francisco. Nr. — Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. (B.) Nr. — U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 635, 734, 876. U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. (B.) Nr. 53—54, 142, 178, 343, 423 —424, 493, 634, 735, 836—837, 877, 989. U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 344. U. S. Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. — U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. (B.) Nr. 55—57, 636. United States Naval Observatory, Washington. Nr. 58. Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr 637. National Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. — Philosophical Society of Washington. Nr. — The Smithsonian Institution, Washington. (B.) Nr.59,345—346, 494, 638—640, The The The The The The The 736, 838, 990—991. Biological Society, Washington. Nr. 60, 109, 179, 347, 495, 641, 957, 992. Surgeon General's Office, U, S. Army, Washington. (B.) Nr. — Geological Survey of Canada, Ottawa. (B.) Nr. 61, 642. Numismatic and Antiq. Society, Montreal. Nr. 210, 911. University of Toronto. Nr. 643. Canadian Institute, Toronto. (B.) Nr. 644—645, 737. Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. 348. La Academia Mexicana de Ciencias, México. Nr. 496. Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. Nr. 62, 143,211—212, 425, 497,1646, 738, 839,012,x993. Tillæg H. Register til Bogliste 189 65 La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. (B.) Nr. 994. La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Mex., México. (B.) Nr. — Instituto Geoldgico de México. Nr. 739. La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. (B.) Nr. 349, 647, 740. Observatorio Meteorolåg. y Vulcanolég. de GColima, México. Nr — La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, México. Nr. 648. | Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 350. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. — Ministerio de Fomento, Caracas. Nr. — La Sociedad Geogråfica de Lima. Nr. — El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. — Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile Nr. — La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. — Observatorio do Rio de Janeiro. (B.) Nr. 63, 741. Museu nacional do Rio de Janeiro. (B.) Nr. — Republica Argentina, Buenos Aires. Nr. — Instituto Geogr. Argentino, Buenos Aires. (B.) Nr. 64, 649. El Museo Nacional de Buenos Aires. (B.) Nr. 840. La Academia Nacional de Ciencias, Cordoba. (B.) Nr. 351. El Museo Nacional de Montevideo. Nr. 841. Åsien. Le Gouverneur des Indes, Batavia. Nr. — De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. (B.) Nr. 650—651. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 352—355d. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. — Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. (B.) Nr.251, 426, 652, 742, 878, 995. The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. 653. The Geological Survey of India, Calcutta. (B.) Nr.65,213,356—357, 654—656. The Superintendent of Government Printing, Calcutta. Nr. 657. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. (B.) Nr. 66, 144, 180, 252, 358, 498, 658—660, 743, 879. The Government Museum, Madras. Nr. 913. The Government Observatory, Madras. Nr. 996. The Imperial University of Tokyo, Japan. (B.) Nr, 67, 661, 744. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyd. Nr. — ” » 66 Tillæg I. Register til Bogliste 1898. Afrika. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. (B.) Nr. — Australien. The Post Office and Telegraph Dep., Adelaide. Nr. — The Queensland Museum, Brisbane. Nr. 214, 745. The Royal Society of Victoria, Melbourne. (B.) Nr. 842. The Australian Museum, Sydney. (B.) Nr. 68—69, 359, 662—663, 958. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. (B.) Nr. 70, 360, 664, 746. Redakt. af Kosmopolan, Sydney. Nr. 71, 665. The New Zealand Institute, Wellington. (B.) Nr. 72, 843. Personer A. P., Wien, se Platte. Agardh, J., G., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 880. Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 2533—255, 844. Ball, Sir Robert, Professor, Cambridge. Nr. 215, 666. Bashforth, Fr., Prof., Gambridge. Nr. 959. tBlytt, A., Prof., Kristiania, Selsk. udenl. Medl. Nr. 216. Brogger, W. C., Prof., Kristiania, Selsk. udenl. Medl. Nr. 667. Bulie Er Prof Dr FSpalato:—(B)ØNr 73217125 67 1500/16 68 SAS RE ØD Båcklund, A. V., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 846. Børgesen, F., og Paulsen, 0., candd. mag., København. Nr. 257. Cabreira, A., Prof., Lissabon. Nr. 218—219. Carulla, F. J. R., Derby... Nr. 258. Colenso, W., Rev., Wellington. Nr. 669. tDaubréæe, Aug., Nekrolog. Nr. 427. Dollfus, Adr., Direktør, Paris. (B.) Nr. 74, 145, 181, 259, 281, 501, 670—671, 748, 847, 914, 998 —999. Edwards, A. M., Prof., Newark. Nr. 361—362. Gamborg-Andresen, dansk Konsul, Madrid. Nr. 363. Gauthier-Villars, Bogforlægger, Paris. Nr. 220, 502, 881. Gegenbaur, C., Gehejmeraad, Prof., Dr., Heidelberg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 749. e: Gordon, A., Habana. Nr. 110, 260, 7530—751: Guébhard, A., Dr., Marseille. Nr. 752. Herrick, C. L., Prof., Granvillé. (B.) Nr. 428, 672, 7353, 960. HinriechstGSDS Prof Brs Fora (BENE Tillæg H. Register til- Bogliste 1898. 67 Holm, E., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 754. Janet, Ch., Paris. Nr. 429. Jørgensen, S. M., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 221, 848. Lallemand, L., Paris. Nr. 430, 849. Leffler, G. Mittag-, Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Med!. (B.) Nr. 75, 673. Leydig, Fr. v., Gehraad., Prof., Dr. med., Wirzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 364. Løvendal, E. A, Konservator, København. Nr. 503. Mackenzie, J., Prof., Spokane Academy. Nr. 674. Martini, T., Venezia. Nr. 675. Naue, J., Dr., Munchen. Nr. 146, 365, 504, 676, 850, 1000. Neoustroieff, A., St.-Pétersbourg. Nr. 431. Olsen, B. M., Rektor, Dr., Reykjavik. Nr. 851. Ostenfeld, C., Cand. mag., København. Nr. 679. Paulsen, O., se Børgesen. Petersen, C. G. Joh., Dr., København. Nr. 432. Platte, A., Wien. Nr. 499, 747, 852. Prnsik, Fr. X. "Prof:,"Prag. ".NE 182, 7366, 505: Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 261, 367. Schmoller, G., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 915. Sehwendener, S., Prof... Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 677. Staggemeier, O. og Å., Oberster, København. Nr. 183. Stossich, M., Prof., Triest. Nr. 506, 678. Thomsen, Vilh., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 184. Thorkelsson, Jon, Dr., fh. Rektor, Reykjavik, Selsk. Medl. Nr.111. Teixseira,;F. G.,,;Prof.,, Dr:,: Porto: ;.Nr. 882: Teubner, B. G., Forlægger, Leipzig. Nr. 883. Tsimbouraky, A., Athen. Nr. 147. Wandel, C. F., Kommandør, København. Nr. 679. Weber, A., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 368, 680. Weilbach, Ph., Akademisekretær, København. Nr. 853. 68 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. TE Sag- og Navnefortegnelse. Amsterdam, Dierkundige Vereeniging træder i Bytteforb. m. Selsk., (15). Aphididæ (Bladlus) paa Naaletræer, Prisopg. for det Classenske Legat, (20). Bergh, Rud. S., Dr. phil., Docent, optages til Selsk. Medl., (46), (69). Berzelius, svensk Kemiker, Mindefest for ham i Stockholm, (56). Bie, V., Cand., Arbejde om Virkningen af Spektrets forskellige Afdelinger påa Bakterier, forelægges af C.J. Salomonsen, (29)—(31). Bladlus (Aphididæ) paa Naaletræer, Prisopg. f. det Classenske Legat, (20). Blytt, Axel, Professor, Kristiania, Selsk. udenl. Medl., død, (51), (69). Boas, J.E. V., forelægger sit Værk «Dansk Forstzoologi», (47), Foredrag om Peripatus' Stilling i Dyreriget, (67), opt. i Overs., 345—365. Bock, J., Dr. med., indsender Afhdl., Unders. over nogle Giftes Virkning paa det isolerede Pattedyrshjærte, (15), Betænkn., (21)—(22), opt. i Overs., 73—93: Bolr, Chr., Udvalgsmedl. ang. en Afhdl. af C. Bock, (15), Betænkn., (21)—(22). Budget for 1899 fremlægges, (63), trykt, (64)—(67). Bytteforbindelse, ny, indgaas, (15). Carlsbergfondets Direktion fremlægger Aarsberetn., (31)—(45), (71), E. Holm genvalgt til Medl. af Direktionen og af Bestyrelsen for det national- hist. Museum paa Frederiksborg, (48), (71), Medd. om Christian VI's Portr., og J. C. Jacobsens Buste, (50), sender Overdragelsesdoku- ment, (52). Carlsbergfondets nye Bygning, Møblering af Mødesalen, (25), af Klasse- værelser, Kontor og Lager, (48), Lager og Kontor tages i Brug, (52). Christensen, O. T., medd. Unders. om Manganets Kemi, (50). Christian VI's Portr. paa Rosenborg, Kopi heraf skænkes af Carlsbergfondet til Selskabet, (50). 2 Christiansen, C., Meddelelse om et elektrokemisk Lysfænomen, (13)—(15), Medd. om den nyere Udvikling af Læren om loner o.s.v., (57), Beretn. om 2den Konferens ang. Internat. Katalog, (57)—(61). Classenske Legat, Prisopg. udsættes, (20). Danske Daialekter, filologisk Prisopgave, (16)—(18). Tillæg IM. Sag- og Navnefortegnelse. 69 Epithelet i Svømmeblære eller Lunge, zoologisk Prisopg., (19). Førslev, Kr., er Udvalgsmedl. ang. P. Haubergs Afhdl., (46), Betænkn., (48)—(49), Den danske Adels Oprindelse (Overs. 1897, (77)), opt. i Overs. p. fransk, 237—268. Formæling, Prins Christians, med Prinsesse Alexandrine, Lykønskn. ved Præsidenten, (47). Fremlagte Skrifter, (15), (15), (22), (24), (24), (25), (46), (50), (51), (56)—(57), (62), (63), (63), (68). Gertz, M.Cl., Medl. af Udvalg til Bedømmelse af Prisopg., (22)—(23), Medd. om Thukydides og hans Historieværk, (25). Gram, J.P., er Udvalgsmedl. ang. C. Juels Afhdl., (52)—(54), ang. N. Niel- sens Afhdl., (56). Hauberg, P., Museumsinspektør, iudsender Afhdl. om Møntforhold og Ud- møntninger i Danmark indtil 1147, (46), Betænkn., (48)—(49). Heiberg, J. L., Medl. af Udvalg til Bedømmelse af Prisopg., (22)—(23). Hertwig, Oscar, Professor, Dr., Berlin, optages til udenl. Medl., (46), (69), takker for Optag., (50). Historisk-filosofisk Klasse forelægger Bedømmelse af Prisopg., (22)—(23), J.L. Ussing genvælges til Formand, (49), (70). Holm, E., genvalgt til Medl. af Carlsbergfondets Direktion og Frederiksborg- Museets Bestyrelse, (48), (71). Jacobsen, J. C., Carlsbergfondet vil lade hans Marmorbuste udføre og op- stille paa Trappereposen i dets nye Bygn., (50)—(51). Johannsen, Vilh. J., Lektor ved Landbohøjskolen, optages til Selsk. Medl., (46), (69). Jonsson, Finnur, Professor, Dr. phil., optages til Selsk. Medl., (46), (69). Juel, C., indsendt Afhdl. Indledning i Læren om de grafiske Kurver, be- dømmes, (52)—(54). Karakterskildringer hos de græske Tragikere, æsthetisk Prisopg., (18)—(19). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt, (25), trykt, (26)—(28), fratrædende Medlem genvælges, (47), (70), Formand genvælges, (49), (70), fremlægger Budget, (63), trykt, (64)—(67). Kjeldahl, J., Delegeret ved Mindefest for Berzelius i Stockholm, (36). Klasseformænd genvælges, (49), (70). Kronprins Frederik, Selsk. Æresmedlem, giver Møde i Selsk., (13), (16), (22), (24). Lange, Joh. M. C., fhv. Professor, Dr. phil., Selsk. Medl., død, (29), (69). Lange, Jul., efterladt Afhdl. om Billedkunstens Fremstilling af Menneske- ' skikkelsen, 2den Afd., opt. i Skr., (51), (70). Leffler, G. Mittag, Selsk. udenl. Medl., Medd. om Weierstrass's Theori for lineære Differentialregninger, (13). Leuckart, R., Professor, Dr. med. & phil., Leipzig, Selsk. udenl. Medl., død, (16), (69). Lokaler, Selskabets, i Carlsbergfondets Bygning, tages i Brug til Lager og Kontor, (52). London, Royal Society, Beretn. om 2den Konferens om Katalogarb. ved C. Christiansen, (57)—(61). 10 Tillæg UL. Sag- og Navnefortegnelse. Lorenz, L., (Euvres scientifiques, det Hæfte, forelægges af H. Valentiner med nogle Bemærkninger, (47), opt. i Overs. p. fransk, 277—282, Louise, Dronningen af Danmarks Død mindes af Præsidenten, (51). Liitken, C. F., forelægger efterladte Afhdl. af Jap. Steenstrup, (15), genvalgt til Klasseformand, (49), (70). Madsen, Th., se C.J. Salomonsen. Madvigske Æresmedaille tilkendes L. Wimmer, (67)—(68), (70)—(71). Meinert, Fr., genvælges til Kasserer for fem Aar, (47), (70), Medd. om Hav- edderkopper eller Pycnogonida, (63), opt. i Overs., 366—377. Moissan, Henri, Medl. af det franske Institut, Professor, Paris, optages til udenl. Medl., (46), (69), takker for Optag., (50). Miiller, S.0., Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afd., optages til Selsk. Medl., (46), (69). Møbleringsudvalget, Bevilling til Mødesalens Møblering og Bemyndigelse ang. dens Udstyrelse, (25), Bevilling til Møblering af Klasseværelser og Kontor og Lager, (48). Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse, C.F. Lutken genvælges til For- mand, (49), (70). Nielsen, Niels, Dr. phil., Undersøgelse over reciproke Potenssummer, opt. i Skr., (51), (70), indsender Afhdl., Undersøgelser om Fakultetrækker, (56). Overdragelsesdokument fra Carlsbergfondet til Selskabet, (52). Oversættelser fra fremmede Sprog, filol. Prisopg. bedømmes, (22)—(23). Petersen, Joh., Dr. phil., indsendt Afhdl., Nyt Princip for liniegeometriske Undersøgelser, bedømmes, (55)—(56), opt. i Overs. paa fransk, 283—344. Petersen, Jul., genvælges til Revisor, (48), (70), Udvalgsmedl. ang. N. Nzel- sens Afhdl., (56). Petersen, O. G., Medd. om nogle Undersøgelser om Træernes Rodliv (Overs. 1897, (79)), opt. i Overs., 1—57, Résumé, 58—68. Polhøjdebestemmelsernes forskellige Methoder, astronomisk Prisopg., (20). Prisopgaver, udsættes, (16)—(20), fransk Oversættelse heraf, I—VI, Be- svarelser bedømmes, (22)—(23), Besvarelser indkomme, (62). Prytz, K., Medd. om det nye elektriske Laboratorium paa polyt. Læreanst., (SY Præsident, Selsk., udtaler Lykønskning i Anl. af Prins Christians og Prin- sesse Alexandrines Formæling, (47), Jul. Thomsen genvælges for 5 Aar, (47), (70), minder om Dronning Louises Død, (51). Qwuestions mises aWw concours, Extraits, I—VI. Redaktøren fremlægger Skrifter, (51), (56), fremlægger Overs., (15), (25), (56), (62). Regnskabsoversigt fremlægges, (25), trykt, (26)—(28). Robin, Gustave, Dr. és sciences i Paris, nævnes af H. Valentiner for den udmærkede Hjælp, han før sin Død havde ydet ved Oversættelsen af Lorenz's Skrifter, (47). Rostrup, E., Medd. om et nyt Værtskifte hos Uredinaceerue o0.s.v., (52), opt. i Overs., 269—276. Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. i Tel Rørdam, H., Medd. om den litterære Forbindelse mellem Holland og Dan- mark, særlig om J. Pontanus, (62). Salomonsen, C.J., Udvalgsmedl. ang. en Afhdl. af C. Bock, (15), Betænkn., (21)—(22), Medd. om Forsøg over nogle Giftes Indvirkning paa Blodets antitoxiske Styrke, i Foren. med Dr. med. Th. Madsen, (24), Unders. om Immunitet og Prædisposition, III, IV, V, opt. i Overs., 151—157, 1539—163, 227—235, Medd. om Gendannelse af antitoxisk Substans, (29), forelægger et Arbejde af Cand. V. Bie, Medd. derom, (29)—(31). Sehmoller, Gustav, Professor, Dr., Berlin, optages til udenl. Medl., (46), (69), takker for Optag., (51). Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, (15), (22), (24), (25), (50), (51), (56)—(57), (62), (63). Steenstrup, Jap., Efterladte Afhdl. forelægges af C. F. Lutken, (15), Notæ "… Teuthologicæ 9, opt. i Overs., 111—118, Ved Fremlægg. af «Kjøkken- møddinger» IV, opt. i Overs., 209—225, Afhdl., Spolia Atlantica, Kolossale Blæksprutter 0. s. v., opt. i Skr., (56), (70). Steenstrup, Joh., er Udvalgsmedl. ang. P. Haubergs Afhdl., (46), Betænkn., (48)—(49).' Strasburger, Edw., Professor, Dr., Bonn, optages til udenl. Medl., (46), (69), takker for Optag., (50). Thomsen, Jul., Medd. om Adskillelse af en naturlig Helwum-Forbindelse under Lys- og Varmeudvikling, (13), opt. i Overs., 69—72, En Transformator af elektr. Strømme, opt. i Overs., 97—110, genvælges til Præsident for fem Aar, (47), (70). Thomsen, Vilh., medd. Bemærkn. til de lykiske Indskrifter, (62). Topsøe, H., genvælges til Revisor, (48), (70). Torgersen, A., i Clarkfield, indsender ct Værk, (49). Ussing, J. L., Medd. om Fidias' Athenestatuer, særlig om Nøglebærersken, (22), opt. i Skr., (56), (70), Medl. af Udvalg til Bedømmelse af Pris- opg., (22)—(23), genvælges til Medl. af Kassekommissionen, (47), (70), genvalgt til Klasseformand, (49), (70). Valentiner, H., forelægger det Hæfte af (Cwvres scientifiques af L. Lorenz, med nogle Bemærkninger, (47), opt. i Overs. p. fransk, 277—282, er Udvalgsmedl. ang. Joh. Petersens Afhdl., (55)—(56). Warming, E., medd. 1) Ste Bidrag til Kendskabet til Familien Podostema- ceae, 2) om to nye Slægter af Burmanniaceae, 3) om Maaling af Lysets Styrke i botanisk Øjemed paa Færøerne og i Danmark, (50). Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Begyndelsen af 1898, (3)—(12), dets hist.-filos. Klasse, (3) —(4), (7)—(9), dets naturvidsk.-math. Klasse, (5)—(6), (9)—(12), dets Ordbogskommission, (12), dets Regesta- kommission, (12), dets Embedsmænd, 1898, (3), Valg af Em- bedsmænd, (47), (70), se Redaktør, Sekretær m. fl., dets Kassekom- mission, (12), Genvalg af Medl., (47), (70), af Formand, (70), Regnskabs-Overs. 1897, (26)—(28), Budget 1899, (64)—(67), dets Revisorer, (12), Genvalg, (48), (70), Kasserer, (47), (70), dets Over- sigt udkommer, (15), (25), (56), (60), dets Skrifter udkomme, (51), NE) Tillæg. II. Sag- og Navnefortegnelse. (56), (70), det udsætter Prisopgaver, (16)—(20), Résumé heraf, I1—VI, dets Bedømmelser af Prisopgaver, (22)—(23), det optager nye Medlemmer, (46), (69), det mister Medlemmer, (16), (29), (51), (69), det indtræder i Bytteforbindelse, (15), Udvalgsbetænkninger, (21)—(22), (22)—(23), (48), (49), (52)—(54), (55)—(56), Tilbageblik påa dets Virksomhed, (69)—(71), Apercu de ses travaux, VII—X. Wimmer, L., Medd. 1) om den i Slesvigs Domkirke fundne Runesten, 2) om Ordet Vederlag i Vederlagsret, (16), sidstnævnte opt. i Overs., 119—150, den Madvigske Æresmedaille tilkendes ham, (67)—(68), (70)—(71). Lachariae, G.C. C., Medd. om Præcisionsnivellementet over Store Bælt, (24), opt. i Overs., 163—204, Resumé, 205—207. Zeuthen, H. G., er Udvalgsmedl. ang. Juels Afhdl., (52)—(54), ang. Joh. Petersens Afhdl., (55)—(56), Medd. om to Hovedbegivenheder i Geometriens Historie i det 17de Aarh., (57). " sa ad ki, OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. — Nr. 1. BULLETIN L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES FGSææE æ$ KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). Pris: i Kr. 50 Øre. Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælæes til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est:. Andr. - Fred. Hist & Sån, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. & gt: Nr eN & i 1898. — Nr. 1. I. BERETNING OM MØDERNE. Pag. Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Med- lemmer ved Begyndelsen af Aaret 18988..........….- (3)—(12). Mader AS DE Jann APET MOSES SEES SSRØRERESESE SER Kes AS (13)—(15). — — C€. Christiansen, Et elektrisk Lysfænomen ....:....- (13)—(15). AES FBE BSA SER EYE E UR IEEE BUS EKSF SDLT or DE NS TES FL Sr Sure (15). en GEA Ra hø HEL NET YNDE: ka REESE SSSE E BOBERGE EEK ESATA BES SEE rs (16)—(22). — — Prisopgaver for 1898 ..... SPRE DER FE ED FANE nr SR SUSER aRe (16)—(21). — — Betænkning over J. Bocks Afhandling.......…—...- (21)—(22). ANM odet id 257 FØDT. 215 353 Va ANN DS EET NER GARD Fe S ESOKAN SSR (22)—(24). — — Betænkning over Besvarelsen af en filologisk Prisopgave. (22)—(23). SR AMR dL LEM AES HEN SNEN Tea ren NBA RS st ØRENE She RD ME re DERS (24). EXTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX. Questions mises au concours pour l'année 1898......-...…- I—V]. Il. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Petersen, 0. 6. Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv.... - 1—57. —— Études sur les phénoménes vitaux des racines des arbres. BEDE NT os ESS SUV HIDE SON SETE: SKS SME NS NERE FE 58—68. Thomsen, Julius. Om Adskillelse af en naturlig Helium forbindelse under-Lys=:og-Varmendvikling SS UGLE ren Eee 69—72. Bock, Johannes. Undersøgelser over nogle Giftes Virkning paa def isolerede; Pattedyrbjærte 3 SENSE SED SY HER RE EN ENE Es 73—95. TILLÆG. LERET LIDEN ST HR DSE AGES SSELSE Se LET SEEST or Der SEER AE MESSE SYS Ses 1—8. Færdigt fra Trykkeriet den 24. Marts 1898. OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. — Nr. 2. MED EN TAVLE. BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1898. Ne 2. AVEC UNE PLANCHE. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER), Pris: 60 Øre. Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Krouer (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. ÅA partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du » Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les années 1860—1895 il-est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le - commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred, Høst & Sén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1898: Pris T. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 6. Række. Naturvidensk. og mathemat. Afd. VIII. Med 3 Tavler. ROSES KIDS Sa SENGE EDER NE UT as ar al NE KE ANEDE 12.25, Nielsen, Niels. Undersøgelser over Reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. (bRække, mnaturv.-maths Afd) VILE GYS KR ERE F60 Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark.) 1898. Nr. 1. 1Kr.509. — Nr. 2. 609. 1898. — Nr. I. BERETNING OM MØDERNE. BED) 025 Marl ELAN NR mr Qyersigt/over Regnskabet "for 1897. la anne se ER ; Mødet d. FSK AR US SAR SNEG Be AS DOLAN ER '…— — G. J. Salomonsen, Meddelelse om et Arbejde af V. Bie mn) om Virkningen af Spektrets forskellige Afdelinger paa Bakterier SE ER ESKE NS KRP SS eIEN DE AGE SA ERE — — Beretning for 1896—97 AfgivEn. af Direktionen for Carls" : BerefohdBe sr ALTE CA fa SUSAN KEE MOST AN BRENNAN ANER 11: "VIDEN SKABELIGE MEDDELELSER. Thomsen. Julius. En Tranbformaloe af elektriske 'Strømme . ” Steenstrup, Japetus. Notæ Teuthologicæ. 9. Hertil Tavle I TILLÆG. ik Bogliste SEN EN ES SEDAN NES SATSES Færdigt fra Trykkeriet den 4. Maj 1898. OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES. SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. — Nr. 3. MED EN TAVLE. BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK;, CØOPENHAGUE. 1898. N93. AVEC UNE PLANCHE. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F, DREYER). Pris: I-Kr. 'f (indtil 1895 3 Kr.). sælges til en forholdsvis noget højere Pris. [ Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst ga Kgl. Hof- Boghandel, København. —… Sons prises séparément se vend relativement un peu ate sr SELDE Le commissionnaire principal de Académie est: Andr.- Frie " Håst & Sén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1898: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 6. Række. Naturvidensk. og mathemat. Afd. VIII. Med 3 Tavler. 1895—1898 Nielsen, Niels. Undersøgelser over Reciproke Potenssummer og " deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. (6: Række; naturv,math Afd VÆRSS 6) AE SD 1. 60. Lange, Julius. Billedkunstens Fremstilling af Menneske- skikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid. Studier i de fra Perioden efterladte Kunstværker. Avec un résumé en francais: Étude sur la repræsentation de la figure humaine dans la premiére grande période de Nari srec. (6. Række," hist.-filos. Afd. IV, 4) Å. Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de Académie Royale des Sciences et des Lettres de Hanemark.) 718985 5N7; KE KT, 50/0." — Nr 27 KOLØRS Nr. 3551, MIBOR LEE E. BERETNING: OM MØDERNE. FA RENE, Betænkning over P. Haubergs. Afandting SEE SEEREN 2 (| Il. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. ' Wimmer, i Ludv. F.A. Oprindelsen til Ordet "Vedellde Ci "Veder- lagsret' EAR ad ER ERR " Salomonsen, Carl FL: og Mander Thorvald. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition. Ill. Om individuel ”Prædisposi- AT ( tion til Antitoxindannelse. Hertil Tavle II... 21.1. SB o——— —— Do. do. IV. Om nogle Giftes Indvirkning paa Blodets ARIAL Sis AGER EN ST nag BE TE NEN 2 8'S SERENE TILLÆG. EN KOEN VASER SEER SER DUE ERR ES ELERS EN HEE Færdigt fra Trykkeriet den 3.Juni 1898. FORHANDLINGER. 1898. — Ma EM MED TO TAVLER. BULLERIN DE DE DANEMARK, COPENHAGUE, gs 1898. N94. AVEC DEUX PLANCHES, KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). Pris: I Kr. 50 Øre. er — Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres" de Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER ET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB Ø SUEDE Ka: DOG ek DA ASER DEERE sen, Niels. Undersøgelser over Reciproke Potenssummer — og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. — (6. Række, naturv.-math. Afd. VII, 6). ige, Julius. Billedkunstens Fremstilling af Menneske- — skikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid. — Studier i de fra Perioden efterladte Kunstværker. Avec un résumé en francais: Étude sur la repræsentation de lå figure humaine dans la premiére grande période de "Vart grec. (6. Række, hist.-filos. Afd. IV, 4)...... sing, J.L. Om Phidias”? Athenestatuer, særlig Kliduchos. Med en fototyperet Tåvle og Billeder i Texten. Résumé ken francaig, (6: Række; -hist.-filos: Afd TV, 5) DE )versigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. ; (Bulletin de Académie Royale des Sciences et des Lettres de suanemark,) 18988" Nr 1. 1 Kr 5010. Nr. 26007 RER FO Nr 3, 1Kr: 33%: i 1898 IN TS i; VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Zachariae, G. Præcisionsnivellementet over Store Belt. MDR X i HE Nivellement de précision. Passage du Grand Belt. Résumé . ' "Steenstrup, Japetus. Ved Fremlæggelsen af Skriftet: «Kjøkken= M møddinger, eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr ARE ES ER RYK ER SES ES So EDER ar " Balomonsen, Carl Jul., og Madsen, Thorvald. Undersøgelser over Immunitet og Prædisposition. V. Om Gendannelse af antitoxisk Substans efter store Blodudtømmelser. Hertil Tavle III og IV. 927 TILLÆG. I: Bogliste. : 7." Færdigt fra Trykkeriet den 8. September 1898. OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. — Nr. 5. BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1898. N95. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (EF. DREYER). Pris: 75 Øre. 3 Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 "Hæfter "(indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hat Af Oversigt over det "Kgl. Danske Videnskabernes Selsk Ø om Aaret. sælges til en forholdsvis noget: højere Pris. 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des" livrai. sons prises séparément se vend. relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Ands Fred. Håst & Sén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1898: Pris É j Kr. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 5. Række. Naturvidensk. og mathemat. Afd. IV, Med 17 Tavler LE SR Cry ar R BSUET TE PEN 03 er. SER Ko] SEERE SR ERE SENERE RES RED 10. 50. Det Kgl. Danske Videriskabernes Selskabs Skrifter. 6. Række. Naturvidensk. og mathemat. Afd. VIII. Med 3 Tavler. FRE STS EST EET EEN sig 19:95; Nielsen, Niels. Undersøgelser over Reciproke Potenssummer og deres Anvendelse påa Rækker og” Integraler. (GRække sr Babar Mat ARE VIE FO) ES NES 1. 60. Lange, Julius. Billedkunstens Fremstilling af Menneske- skikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid. Studier i de fra Perioden efterladte Kunstværker. Åvec un résumé en francais: Étude sur la repræsentation de la figure humaine dans lå premiére grande période de Fart-aree,=1(6-Række; Bist:-filos. Afd: IV. 4) 02 ES ANER Ussing, J.L. "Om Phidias' Athenestatuer, særlig Kliduchos. Med en fototyperet Tavle og Billeder i Texten. Résumé en francais. (6. Række, hist.-filos. Afd. IV, 5) DÆN Steenstrup, J. Jap. S. Spolia atlantica. Kolossale Blæk- sprutter fra det nordlige Atlanterhav. Med 4 Tavler. (5. Række, naturv.-math. Afd. IV, 3. Hefte) 2339 Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de YTAcadémie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark.) —1808;-ÆNr; 1.1 Kr.750.-09. ——-Nr=2760. 097 Nr. 3. 1 Kr,.—-Nr.4.:1 Kr. 50 Ø. i 1898. — Nr. 5. BERETNING OM MØDERNE. "9. Mødet d. 13. Maj (Slutning) . - FEDERER SE SD Mødet ds 21 Oktobers AE FEE ERE TEE REE — — Betænkning over Dr. C. Juels ASDEES RARE 11. Mødet d. 4. November re ER ae spe OE sg SESKSE DE — — C. Christiansen. Beretning om den anden Konferens om. det af Royal Society foreslaaede internationale Katalog (fortsættes) rs ar ES re SAR SENER Il. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. JES Erslev, Kr. Formation de la noblesse dånoise . 2220 237- Rostrup, E. Et nyt Værtskifte hos Uredinaceerne og Konidier hos Thecaphora Convolvuli . EL SE SENE RS SPEER ESS SER Valentiner, H. Remarques sur les mémoires contenus dans le deuxiæme fascicule des «(Euvres scientifiques de L. Lorenz, publiées aux frais de la fondation Carlsberg, . 2. 2 2 re i TILLÆG. SÅ te Bøsser EVE ES SEE Re SEE SR SAREEN SLAGSEN X Færdigt fra Trykkeriet den 17. November 1898. t 7 z vr OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1898. — Nr. 6. BULLETIN DE L'ACADÉEMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1898. N06. KØBENHAVN. BIANCO" LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). Pris: I Kr. 50 Øre. Af Oversigt over Forhandlinger udkommer der fra 1896 af orden hære 6 Hæf i om Aaret. i NER VEL Prisen for et Bind er fra samme Tid Forljen til 2 Ken EQ Gaatil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte H : sælges til en forholdsvis noget højere Pris. | Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst CAR Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres | Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les année 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des Sein sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.-] Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1898: Det Køl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 5. Række. Naturvidensk. og mathemat. Afd. IV. Med 17 Tavler er” LKO REESE ESS EERØSE E a e vr iD GLEN Re 10. 50. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 6. Række. Naturvidensk. og maåathemat. Afd. VIII. Med 3 Tavler. KS GODE SHE ERE SEERE SEN REG 122576 Nielsen, Niels. Undersøgelser over Reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. (6; Række, naturv.-math. Afd. VIII, 6).....202740 1. 60. Lange, Julius. Billedkunstens Fremstilling af Menneske- skikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid. Studier i de fra Perioden efterladte Kunstværker. AÅvec un résumé en francais: Étude sur la repræsentation de lå. figure humaine dans la premiére grande période de Fart grec. (6. Række, hist.-filos. Afd. IV, 4)...... r: MAE. Ussing, J.L. Om Phidias' Athenestatuer, særlig Kliduchos. Med en fototyperet Tavle og Billeder i Texten. Résumé en francais. - (6Række, hist.-filos. Afd. IV, 5)... :. Aa Steenstrup, J. Jap. S. Spolia Atlantica. Kolossale Blæk- sprutter fra det nordlige Atlanterhav. Med 4 Tavler. (5Række, naturv.-math. Afd, TV, 3. Hefte) ...... PE, Steenstrup, Japetus, og Liitken, Chr. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Klump- eller Maanefiskene (Molidæ). »= Med 4 Tavler og en Del Xylografier og Fo- togravurer. (6. Række, nåturv.-math. Afd. IX. 1) .... 4..75. Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark.) 1898. Nr. 1. 1 Kr. 50 9. — Nr. 2, 60 9. — Nr: 3. 1-Kr. — Nr. 4. 1 Kr. 50 9. — Nr. 5. 75 Ø. SØSTERS AN fe I. BERETNING OM MØDERNE. Pag. IIS Mø der dr Novem ber Stains AT ANE, "SYRE SEES ED SAN (59)— (62). — — (. Christiansen. Beretning om den anden Konferens om det al Royal Society foreslaaede internatidnale Katalog (SBS IEEE TS ESSEN SD SA EEN SIRENE s aE3re KT TE NERRRR (59)—(61). | UOM Møde ELSE ND VENDE venn BRA ES SAS SEE SET se ARDEN (62)—(63). KN; RS Mødet vd 2 De ende SSR SE GASSEN Se DAAE "sne I ERGBN tg BA SMD det; (16 DECEM HOR 2 MINS ER ASKE Ta EL KDE Er GE SÅ nes (63)—(68). % BASE OR VIS DDK TAVSE SMARTE SART LENE SURGE STRESSE ØRNEN (64)—(67). Så Filbageblik-pan Aaret 1898 tis RS es EDR I SNP SENSE SEA (69)—(71). EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX. Apercu des travaux de I'Académie pendant I'année 1898......….… VHI—X. ll. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Petersen, Johannes. Nouveau principe pour études de géométrie (ES MROLLES ARE hs EST SEEST s VV aa VERDEN tes RR IE ES ANES RATE 283—344. Boas, J.E. V. Om Peripatus' Stilling i Dyreriget. .......... 345—365, Meinert, Fr. Om Ingolf-Expeditionen og de paa den indsamlede PYCAOLOBIGET el NE Ta ls le fe fe ere ea UTEN ere ERR EDEL KESD BANENS 367—3771. TILLÆG. ERBOonISte SES ea ELSKE NØRRE RER] s FPO SEE Fe: KR ERNES en ra NERE 41—52. HE Oversigt Hi samme NER SDS NERE DERNE SS SØGER oe Ska SHS CENES 53—67. HU Sa og" Naynefortegnhelge its kr STRESSE Va ER RÅ SEN SER N EAR TRE Bera sr 7 Færdigt fra Trykkeriet den 8. Februar 1899, $ mød satme SR Te SA Fy K %0 LER LP: es i SECRED- || || | || 0299 9603 Garden Libra || [I TD 3 5185 0 New York || (al "y; i, a 55-31 rÆ > hives > PEDN År RRENRTURD SENSSNER FAM Yrsa 5, 0 ST. vr