SES i Q - . , , & RT; y KLUS BEDER KENN E Fr GARDE i — LIBRARY FHE NEW YORK BOTANICAL GARDEN BRONX, NEW YORK 10458 Ng es FE ER ren BAADE Je MOVE OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. MED TO TAVLER. BULLETIN DE L'ACADEMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1900. AVEC DEUX PLANCHES. LIBRARY NEW YORK BOTANIC ÅR GARDEN mmm mme am] KØBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRYKKERTI. 1900—1901. Aargangens enkelte Numere udkom : Nr. l: den 16de Marts 1900. Nr.2: den 4de Maj 1900. 3: den 14de Juni 1900. Nr. 4: den Iste September 1900. Nr.5: den 28de November 1900. Nr. 6: den 24de Januar 1901. 0 [æd SEP INDHOLDSFORTEGNELSE TIL AARGANGEN 1900. I. BERETNING OM MØDERNE. Side Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Es ren SNS Ge RE re ESSEN! RAM ÆSER Cm Å ES VANDENE LANE fon. SES (3)-(13). STEG GITAR BA FAR ETT TET Søe DERE HESS SEE ESS DE RSS (14)-(16). — — Betænkning over Dr. med. N. P. Schierbecks Afhandling (14)-(16). ERE HEER SENER BR dr ten (16)-(17). — — J.E.V. Boas, Yngelpleje hos en Træbuk......... (16)-(17). REE NE BØ ss AE la rede SET ok Å (18)-(26). Ever for ODO SE NNE SN R (18)-(24). — — Betænkning over Dr. phil. N. Nielsens Afhandling . . .. (24)-(26). Blade den. 3308; Feb ere ra AG FEE jer PRESS fager ele (26)-(36). — — Betænkninger over Besvarelserne af to Prisopgaver . .. (26)-(32). Er Eee sigt ayer Begnskabet for" 18990 22 2 KDE (33)-(35). Hs Hade den de Marts 001. 3578 sb ae]. NL NS (36)-(37). N Ed den-23de Marts 2 rest MD renerne (37)-(40). My — — W. Johannsen, Bemærkninger om Faserne i Planternes | 9 Hep erieder It RATES ASE SIE IGF. NERE (37)-(40). Yg kede den fe ADS ore) 05.30, 0 AE (40)-(46). — — Statuter for den internationale Association af Akademier (41)-(45). R BENE dende Ape] EJE NS RER bla] (47)-(64). 3 — — Beretning for 1898—99 afgiven af Direktionen for Carls- BA DEERE DSE LG] al SKR BEF SND NED SK (47)-(63). HEE on FASER U 340 SUSE DD AI KØRKOE ER pose dne (64)-(69). N — — Betænkning over Dr. med. V. Henriques' og C. Hansens BB ARNE LAREG 0 ; 0 VREDE sol sc (65)-(66). wo — — Betænkning over Cand. mag. E. Biilmanns Afhandling . (66)-(67). Æg == Betænkning over Dr. phil. Joh. Petersens Afhandling . (68)-(69). HEN Møde den 18de Maj: 1 22 030 SEN Bas. EB (70)-(72). — — — Betænkning over Dr. phil. $. P, L. Sørensens Afhandling (70)-(72). FEE Møde! den 1948! Oktobers 2 2 nad sy ud La 3 (73)-(75). Side 12 ”Møodesdend eden NOE RIDer SKEDE. 1.) "5, ORE ARRENE TSK (75)-(76). IS Mødetkden lede Nov ender KERES ST NESS SEEDEDE (76)-(80). — — Betænkning over Cand. mag. & pharm. A. Wøhlks Af- handling ERNE EDR EAR 2 POSE SANSERNE: (TRE — — Betænkning over Dr. med. Georges Dreyers Afhandling — (78). — — Betænkning over Cand. pharm. Gunner Jørgensens Af- handline ES SETE NDR be DES ja SAERSDAN ER TE ES må SE RENSE (79)-(80). i Mødet dens 3 0r2ÆN ovend er SES ESS STIER REE SEES (81)-(83). — — Betænkning over Dr. med. Georges Dreyers og Dr. med. Thorald æMaÅdsSens AR an dige ESSEN (81). 15-Møde den 14deaDeee mb ere EN SA ETIENNE EN ENES (83)-(89). Er Fr ER TLS] 1010) USHER ASERER SEES EKES ENES BE SERGEE SOS NEEDS KEE (84)-(86). — — C.F. Pechiile, Om Parallaxebestemmelsec ved Eros . . . (87)-(89). Dulbaseblikepaa tsar et 1900 RSRES ES ER SENSE RE ER Re ae (90)-(94). EXTRAITS DES PROCES -VERBAUX DES SEANCES. Page Questions mises au. concours pour Tånnée 1900... 22. : I—VIL. Rapport sur un mémoire envoyé en réponse å la question d'esthétique misser auken eur sen SBS SE SEE er ER ERE RE VIII—XI. Apercu des travaux de 1'Académie pendant Tannée 1900 .....- XII—XVI. IN. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. COMMUNICATIONS. SEE Christensen, Odin T. Undersøgelser over Manganforbindelser. EFxOmAmmonmmpermansanat is 50 SURE SES el BES et Nyrop, Kr. Formation du pluriel en francais. Les noms en -/ 23—5 Nielsen, Niels. Note supplémentaire relative au développements schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques ...... 55—60. Jensen, Søren. Nogle Oplysninger om Rhizorhina Ampeliscæ H. J. H., Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. og Familien Herpyl- lobn dets Hertile Tavlen log SEE ES ED SEES EERE 61—106. — Quelques renseignements sur la Rhizorhina Ampeliscæ H.J.H., I' Herpyllobrus arcticus Stp.-Ltk. et la famille des Herpyllobudæ HETSHSÆR ES UD ES SEE REE SEER FÆRD EERE r SES US SEERE 107—112. Schierbeck, N.-P, De la variabilité dans les bacilles lactiques sous le rapport du pouvoir fermentatif . 4. km ul ere 113—137. Thiele, T. N. Om Dødelighedstavlers Beregning ......-..-. 139—142. Paulsen, Adam. EÉtudes spectrographiques de V'aurore boréale. Gommunication; preliminaire 1.5 VAL Fiber SK ste rer east ses 143—145. Heiberg, J.-L. Quelques papyrus traitant de mathématiques .. 147—171. Biilmann, Ewmnar. Om Xanthogenforbindelserne.......... 173-487; Sørensen, SB. P, L. Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i EBTERBEA NANSEN SA DERES SES ERE SE ES SRENET mrk ør ES ERNST SE SEND ERR 189—224, Henriques, V., og C. Hansen. Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning...........- 225—241. Paulsen, Adam. Suite des recherches sur V'analyse spectrale de kor eN DOES ESS AE TD] SERENA EIDE AN a jr er ESSEN Fee 243—248. Ussing, J. L. Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne . . 249—283. — Etude sur Vautel des Grecs. Résumé de la premiére partie HORbaRIKGIEE PT ET E TE RER SE HESSEN oe 284—290. Bohr, Chr. Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte ....... 291—304. Petersen, Johannes. Géométrie des droites dans Tespace non PPV DE TREEREN RESENS SSR SYS REST ran VER 3 ES NS RE RRS 305—330. Nyrop, Kr. Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Fre nreRPA ge In SA SENSE SE RENSE mess DE Nes 331—367. Jønsson, Finnur. hporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. Fortolket . 369—410. Høffding, Harald. Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangs- ETT EN FEE DERNEDE SL ELDELE SS DE DE RÅ ANS EET REE år os 411—421. Christensen, Odin T. Undersøgelser over Manganforbindelser. HEN Manzaniacetat og: Manganets Aluner ART SELE 123—444. Wøllk, Alfred. Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirk- ning paa Citronsyre (Stahres Reaktion). 64 os ma de 445—470. Jørgensen, Gunner. Om saltsure Metatinsyreopløsningers For- huldSoverfor Svovlbrinte;00 2033 SS ELSE er sie re er —=48 6; Jespersen, Otto. Den psykologiske Grund til nogle metriske KN ITER ET le yen een er me ens ESSEN NES SPÅ ns — Cause psychologique de quelques phénoménes de métrique. BUT RSS ERE ne te Et fat SPM EEG DE SART ENE 527—530 TILLÆG. Il. Liste over de i 1900 indkomne Skrifter I Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere modtagne... FEER ES SEEREN ES i ro rLER DE es ns 59—74. BRS 02 Nanneforteenelser stenet sr dene ele dene 19—80. RETTELSER. SEGS ENEBARN EL E SABAE - (74) - 20 f. 0.: Docent R. Bergh læs Professor B. Bang. - (80) - 12 f. 0.: 6te læs 16de. DS DS Foo STER NEED or tilføj rd Detritus - 109 - 2—3 f. 0.: læs: et prés de la derniére paire de verrues on voit déboucher une paire de glandes formant, etc. BERETNING OM MØDERNE. EXTRAITS DES PROCÉES-VERBAUX DES SÉANCES. Ron sale TS Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Protektor: Hans Majestæt Kongen. Æresmedlem : Hans kgl. Højhed Kronprins Frederik. Selskabets Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1900. Embedsmænd: Præsident: Jwl. Thomsen. Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing. Formand for den naturv.-math. Kl.: $. M. Jørgensen. Sekretær: H.G. Zeuthen. Redaktør: VW/h. Thomsen. Kåsserer: F. V.A Memnert. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk filosofrske, Klasse Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Formand for den hist.-filos. Klasse. (?/12 51.) Mehren, A. M.F. van, Dr. phil., fh. Professor i semitisk-orien- talsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (2/4 67.) 1” Medlemmer. (4) Hist.-fil. Kl. Holm, P.E., Dr. phil., fh. Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (/4 67.) Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg., Dbmd. (2/12 71.) Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/4 76.) Thorkelsson, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole; adat he D] Ord Dored ren] Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd., Fortjenst-Med. — Selskabets Redaktør. (/12 76.) Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. ($/12 76.) Goos, A. H. F.C., Gehejmeetatsraad, Dr. jur., extraordinær Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E.T. (?8/4 82.) Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (8/12 82.) Gertz, M.Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. ("5/4 83.) Nellemann, J. M. V., Dr. jur., kgl. Direktør i Nationalbanken, extraord. Assessor i Højesteret; Rd. af Elef., Stk. af Dbg., DDM Å "Gb: TS (772785) Heiberg, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet. (7/12 83.) Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (!”/12 84.) Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R.afDbg. (!”/42 84.) Erslev, Kr. S. Å., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (75/5 88.) Fridericia, J. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. ("8/5 88.) Møller, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet; K. af Dbg. (5/4 92.) Jønsson, Finnur, Dr. phil., Professor extr. i nordisk Filologi ved Københavns Universitet. (75/4 98.) Naturv.-math. Kl. ( : Medlemmer. (gt søn Miiller, Sophus O., Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afdeling; R. af Dbg. ("5/4 98.) Jespersen, J. Otto H., Dr. phil., Professor i engelsk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. (7/4 99.) Nyrop, Kristoffer, Dr. phil., Professor i romansk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. (77/4 99.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E.T. — Selska- bets Præsident. (7/12 60.) Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., fh. Professor i Zoologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd.. (?>/4 70.) Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Selskabets Sekretær. (/12 72.) Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (75/12 74.) Christiansen, C., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 75.) Krabbe, H., Dr. med., Professor i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dhbmd. (7/4 76.) Topsøe, Haldor F. Å., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (?/,2 77.) Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. (77/12 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (/4 79.) Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (f/4 79.) Mewert, Fr.V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (16/12 81.) Medlemmer. (6) Naturv.-math. Kl. Rostrup, Fr. G. Emil, Dr. phil., Lektor i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; RK. af Dbg., Dbmd. (284820) Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E.T. (1,2 94.) Bohr, Chr. H.L. P.E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (73/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold» i København. (78/5 88.) Paulsen, Adam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg., Dbmd. (78/5 88.) Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. ('5/5 88.) Christensen, Odin T., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (11/4 90.) Hansen, Emil Chr., br. phil., Professor, Forstander for CGarls- berg - Laboratoriets fysiologiske Afdeling; KR. af Dbg. (1174909) Kjeldahl, Joh., Professor, Dr. phil., Forstander for Carlsberg- Laboratoriets kemiske Afdeling; R. af Dbg. (!!/4 90.) Boas, J. E.V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (2/4 91.) Chievitz, J. H., Dr. med., Professor i Anatomi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (/4 91.) Petersen, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (/4 91.) Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære- Sa R ae) Salomonsen, C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved køben- havns Universitet; R. af Dbg. (?/4 91.) Sørensen, William, Dr. phil. (2/4 91.) Pechiile, C. F., Observator ved Universitetets astronomiske Ob- servatorium. (7/4 93.) Lachariae, G. C.C. v., Generalmajor af Fodfolket, Direktør for Gradmaalingen; Kmd.af Dbg.”, Dbmd. (7/4 93). Bergh, Rudolf S., Dr. phil., midlertidig Docent i Histologi ved Københavns Universitet. (!5/4 98.) =l »æ Hist.-fil. Kl. ( Udenl. Medl. Johannsen, Wilhelm Ludv., Lektor i Plantefysiologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (!5/4 98.) Bang, Bernhard L. F., Dr. med., Veterinærfysikus, Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (”"/, 99.) Juel, Christian S., Dr. phil., konst. Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. (?7/4 99.) B. Udenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Styffe, C. G., Dr. phil, fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ilpsalar FEAT) Båhtlingk, Otto, Dr. phil., kejs. russisk virkelig Gehejmeraad og Akademiker, i Leipzig. ("7/4 68.) Bugge, Sophus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforskning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (?”/4 70.) Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. (7/4 72.) Delisle, Léopold -V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.” (7/4 76.) Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (€/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i latinsk Poesi ved Collége de France i Paris. (2271282) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Akademi, Professor i middelalderlig fransk Sprog og Litteratur ved College de France og Direktør for samme, Paris. (?”/2 82.) Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direktionen for det tyske archæologiske Institut i Berlin. (1/12 84.) Stubbs, William, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester. (oæs5I Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen; Kmd. af Dbg.? (79/4 85.) Udenl. Medl. (89) Hist.-fil. Kl. Odhmer, Cl. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (1/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (6 88.) Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Wien. (7/6 88.) Meyer, M.-Paul-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved Collége de Franée i Paris. (7/6 88.) Schmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog- videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.) Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer- sitetet i Leipzig. (//6 88.) Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) Zeller, Edward, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (2/4 89.) Ascoli, G. 1, Senator, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab og de østerlandske Sprog ved Universitetet i Milano. (7/4 90.) Biicheler, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!!/4 90.) d' Ancona, AÅless., Professor i italiensk Litteratur ved Univer- siteter Pisa Te OT Aufrecht, Theodor, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur i Bonn. (2/4 91.) Benndorf, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved. Universitetet i Wien. (2/4. 91.) Bréal, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France Paris SO) Gardiner, S. R., LL. D., Dr. phil., fh. Professor i Historie, South Park, Sevenoaks, England. (2/4 91.) Weber, Albrecht, Dr. phil., Professor i indisk Sprog og Litte- ratur ved Universitetet i Berlin (?/4 91.) Forsell, H. L., Dr. phil. & jur., Præsident i Kammerkollegiet i Stockholm; R. af Dbg. (£/4 92.) Naturv.-math. Kl. (9) Udenl. Medl. Tegnér, Esaias H. W., Dr. phil. & theol., Professor i øster- landske Sprog ved Universitetet i Lund. (%/4 92.) Storm, Joh.F. B., LL.D., Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.) Comparetti, Domenico, Professor em. i Græsk, Florens. (7/4 93.) Sorel, Albert, Medlem af det franske Institut, Professor ved VEcole des Sciences politiques i Paris. (7/4 93.) Såøderwall, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. (12/4 94.) Dårpfeld, Wilh., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske archæologiske Institut i Athen. (17/4 94.) Goeje, M. J. de, Dr. phil., Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet i Leiden. (!>/4 94.) Sickel, Th. v., Dr. phil., Direktør for Istituto austriaco di studi størici, ;,Rom::,… (2/4 95.) Sidgwick, Henry, Professor i Filosofi ved Universitetet i Cam- bridge, England. (?/4 97.) Wilamowitz-Moellendorff, U.v., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (2/4 97.) Sehmoller, Gustav, Dr. phil., Historiker, Professor i Statsviden- skaberne ved Universitetet i Berlin. (75/4 98.) Fouillée, Alfred, Medlem af det franske Institut, fh. Professor HFilosom Paris: (77/4 99.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Hooker Sir. Toseph DS); D:C.L., LL.D., Vicepræs: for Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (??/4 70.) Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet; Kmd. af Dbg.? ("8/4 73.) Huggins, William, D.C.L., LL.D., Fysisk Astronom, Medlem af Royal Society i London. (!%/4 73.) Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/1 76.) Udenl. Medl. (10) Naturv.-math. Kl. Salmon, Rev. George, D.D., D.C. L., LL. D., Mathematiker, Provost of Trinity College i Dublin. ("/, 76.) Cremona, Luigi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (!%%, 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. (77/4 76.) Lord Kelvin, William Thomson, Dr. med.,. D. C. L.A LEND: fh. Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (22/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burst Fe 6) Cleve, P. Th., Dr. phil., LL. D. Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; R. af Dbg. (78/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (77/42 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Senator, Medlem af det franske In- stitut, fh. Professor i Kemi, bestandig Sekretær ved Académie des Sciences i Paris. (2/4 81.) Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.) Retzrus, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (75/4 82.) Areschoug, Fred. Wilh. Chr., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Bam (YES Nordenskiåld, Ad. Erik, Dr. med. & phil., Friherre, Professor, Intendånt ved Riksmuseet i Stockholm; Stk. af Dbg. (29/4 86.) Torell, O. M., Dr. phil., Professor, Chef for Sveriges geologiska y Undersåkning, Stockholm; Kmd. af Dbg.” (9/4 86.) Kålliker, Albert von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (74 86.) Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wurzburg. (?%4 86.) Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm; Kmd. af Dbg.! (5/4 89.) Naturv.-math. Kl. i ME Udenl. Medi. Lilljeborg, Wilh., Dr. med. & phil., Professor em. i Zoologi ved Universitetet i Upsala. (?/4 89.) Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendaånt ved Riksmuseets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (?/4 89.) Gegenbaur, Carl, Gehejmeraad, Dr. imed., Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (%/4 89.) Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (?/4 89.) Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences i Paris. (?/4 89.) Lindstrøm, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (!"/4 90). Sars, Georg Oss., Dr. phil., Professor i Zoologi, Kristiania. (17/4 90.) Agassi2, AÅlex., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (11/4 90.) Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (!"/4 90.) Brefeld, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Minster, Westphalen. (/4 91.) Brøgger, W. C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Univer- sitetet i Kristiania; R. af Dbg. (8/4 92.) Hammarsten, Olof, Dr. med. & phil., Professor i medicinsk og fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala. (£/4 92.) Klein, Felix, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universi- tetet i Gottingen. (2/4 99.) Sehwartz, C. H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (8/4 92.) Boltzemann, Ludvig, Dr. phii., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Munchen. (7/4 93.) His, Wilhelm, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Leipzig. (7/4 93.) Schwendener, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi- tetet i Berlin. (7/4 93.) Udenl. Medl. (ETS) Naturv.-math. Kl. Guldberg, C. M., Dr. phil., Professor i anvendt Mathematik ved Universitetet i Kristiania. (72/4 94.) Pfeffer, Wilh., Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Professor i Bo- tanik ved Universitetet i Leipzig. (72/4 94.) Fries, Theodor M., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Univer- sitetet i Upsala. (?/4.95.) Wittrock, Veitt B., Dr. phil., Professor Bergianus, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (?/4 95.) Biåcklund, Albert Victor, Dr. phil., Professor i Mekanik og mathematisk Fysik ved Universitetet i Lund. (79/4 96.) Hittorff, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Munster. (19/496.) Lord Rayleigh, John William Strutt, Dr. phil., D. C. L., Pro- fessor i Fysik ved Royal Institution, Sekretær ved Royal Society, London. ("9/4 96.) Collett, Robert, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristiauia. LÆGE) Dunér, Nils Chr., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Univer- sitetet i Upsala. … (%74 97.) Kowalevsky, Alex. O., virkelig Statsraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (?/4 97.) Hertwig, Oscar, Dr. med., Professor i sammenlignende Anatomi ved Universitetet i Berlin. (15/4 98.) Moissan, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Kemi ved Ecole de Pharmacie i Paris. (75/4 98.) Strassburger, Edward, Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Bonn. (5/4 98.) Dastre, Albert J. F., Professor i Fysiologi ved la Faculté des Sciences, Påris. (?1/499). Picard, Ch. Émile, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathemaåtik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/4 99.) FPoincaré, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (71/4 99.) (13) Kommissioner. Kassekommissionen: J. L. Ussing. E. Holm. MÆNSEhøele: J. P. Gram. Revisorer: H.F. 4. Topsøe. Jul. Petersen. Ordbogskommissionen: ”ilh. Thomsen. L. F. A. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H.F. Rørdam. Joh. Steenstrup. BERETNING OM MØDERNE 1900: 1. Modet den 12% Januar. (Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, P.E. Miller, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Hansen, O. G. Petersen, Møller, Pechule, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Juel, Sekretæren. Chievitz.) Professor, Dr. O.T. Christensen gav en Meddelelse om nogle Manganforbindelser og Betingelserne for deres Existens. Denne Meddelelse vil blive optagen i Sel- skabets Oversigt. Derefter fremlagde Professor, Dr. O. Jespersen en af ham udgiven Bog: «Fonetik. En systematisk Frem- stilling af læren om Sproglyd», og knyttedetdentil nogle Meddelelser om dens Indhold. Som Selskabets Delegerede ved Berliner-Akådemiets Høj- tidelighed i Anledning af dets 200Qaarige Bestaaen besluttedes det at sende Professor, Dr. S. M. Jørgensen og Professor, Dr. H. Høffding. Fra det til Bedømmelse af Dr. med. N. P. Schierbecks Af- handling nedsatte Udvalg (Hansen, Salomonsen) var ind- kommen nedenstaaende Bedømmelse: I Anledning af den os tilstillede Afhandling af Dr. med. N.P.Schierbeck, «Om Mælkesyrebakteriernes Variabilitet i Hen- 12. Januar. (5) 1. Møde. seende til Gæringsevne», have vi herved den Ære at afgive følgende Betænkning. Forsøgene bleve anstillede med en Art, som er almindelig i den Mælk, der sælges i København. Som Maalestok for en Vegetations Gæringsevne tager Forf. den Syremængde, som den danner i steriliseret Mælk i 2 Døgns Kultur ved 35? €. I Overensstemmelse med lignende Undersøgelser over andre Mikroorganismer viser det sig, at de enkelte Celler kunne grundlægge Vegetationer, der i Henseende til Syredannelsen ere meget forskellige. Den højeste Syremængde, som en Vege- tation dannede, forholdt sig til den laveste som 100:50, og herimellem fandtes alle Grader. Ogsaa naar Forf. isolerede Cellerne i en Renkultur, erholdt han i nogle Tilfælde Vegeta- tioner, som fremviste saadanne Differenser, og ved Dyrkning i Mælk bevarede de deres Karakter gennem talrige Generationer. Vegetationerne med svag Gæringsevne havde en svagere For- meringsevne end Vegetationerne med stærk Gæringsevne, men derimod en større Modstandskraft overfor Indvirkning af Kar- bolsyre. Forf. viser derpaa, hvorledes man ved at foretage Dyrk- ning i Mælk med en ringe Tilsætning af Karbolsyre altid med Sikkerhed kan erholde Vegetationer med svag Gæringsevne og med de foran nævnte Egenskaber. En nærmere Undersøgelse af, hvad der egentlig foregaar under Behandlingen med Karbol- syren laa udenfor Forsøgsplanen; kun Enderesultatet meddeles. Forsøg som de foreliggende blive af nogle Forskere op- fattede som Bevis for, at en Nedarvning af nyerhvervede Egen- skaber har fundet Sted, og at der er opstaaet nye, faste Racer, andre se deri kun en foreløbig Svækkelse, som vil forsvinde under gunstige Livsvilkaar. Forf. slutter sig til den sidste Opfattelse. At Svækkelsen holder sig gennem en lang Række af Genera- tioner, skønt Temperaturen og Næringssubstratet (Mælken) i Al- mindelighed maa anses for gunstig, mener han maa være be- grundet deri, at der i Mælken er hæmmende Faktorer tilstede, 1. og 2. Møde. ( 16 ) 12. og 26: Jan. som stadig vedligeholde den en Gang modtagne Svækkelse. Til Støtte for denne Opfattelse meddeler han flere Iagttagelser. De beskrevne Undersøgelser ere udførte med Omhu og Dygtighed, og de give værdifulde Bidrag til Belysning af Varia- tions-Fænomenerne hos Mikroorganismerne. Vi anbefale derfor, at Afhandlingen efter Forfatterens Ønske optages paa fransk i Oversigten. Emil Chr. Hansen. Carl Jul. Salomonsen. Affatter. Il Henhold hertil vedtog Selskabet, at Afhandlingen maatte optages paa fransk i dets Oversigt for i Aar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—87 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem, Professor em. v. Mehren og Hr. Kestel i Australien. %… Modet den 26%" Januar, (Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Høffding, P.E. Muller, Bohr, Gram, Erslev, Fridericia, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Jonsson, S. Muller, Johannsen, Juel, Sekretæren.) Lektor, Dr. J. E. V. Boas gav en Meddelelse om et Til- fælde af Yngelpleje hos en Træbuk. Det Insekt, om hvilket Foredraget handlede, var Saperda populnea, der frem- bringer de velbekendte Galler paa Grenene af Bævreasp m.m. Foredragsholderen paaviste, at dette Dyr — hvad der hidtil synes ganske at have unddraget sig Opmærksomheden — før Æglægningen gnaver en hesteskoformet Fure i Barken og midt i denne Fure deponerer et Æg; den spæde Larve ernærer sig af det af Furen omgivne Barkparti. Betydningen af denne Be- 26. Januar. CLAY 2. Møde. handling af Barken før Æglægningen er øjensynlig den, at et Parti af Barken derved bringes i en saadan Tilstand, at den egner sig til Føde for Larven, og Foredragsholderen paralleli- serede dette Forhold med den Yngelpleje, som fremtræder hos Gravehvepsen o.lign. Han fremhævede endvidere, at der, medens Larven gnavede i dette lille Barkparti, i de nærmest tilgrænsende Dele af Grenen, formentlig ved en Slags Forgiftning, dannedes et abnormt Vedlag, der navnlig var udmærket ved, at det inde- sluttede Bastbundter i sig, noget der fremkom ved, at Cambiet påa det paagældende Sted ophørte at fungere, og at der i Stedet opstod et nyt Cambialparti i Barken udenfor de indre Bast- bundter, som derved indesluttedes i Vedlegemet. I dette ab- norme Vedparti er det, at Larven gnaver sig ind, naar den har underhulet det lille af Moderen præparerede Barkparti. — En udførligere Fremstilling af de her meddelte lagttagelser vil fremkomme i Zoologische Jahrbucher. Derefter gav Professor, Dr. F. Jonsson en Meddelelse om Snorres Heimskringla,og dens Kilder. Til Bedømmelse af en af Dr. phil. Niels Nielsen indsendt Afhandling, Note supplémentaire sur les développements schlæ- milchiens en série de fonctions cylindriques, nedsattes et Ud- valg bestaaende af Dr. Gram og Dr. Valentiner. Redaktøren forelagde det nylig udkomne 4. Hæfte af Skrif- ternes 6. Række, naturvidenskabelig Afhandling, Bd. IV, inde- holdende: S. M. Jørgensen, «Om Zeise's Platosemiæthylen- og Cossa's Platosemiamminsalte». I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 88—127 opførte Skrifter. 3. Møde. ( 18 ) 9. Februar. 3. Modet den 9" Februar. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Jul. Petersen, Thiele, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Salomonsen, Pechule, Zachariae, Jonsson, Johannsen, Nyrop, Juel, Sekretæren.) Professor, Dr. J.L. Heiberg gav en Meddelelse om nogle mathematiske Papyri. Denne Meddelelse vil blive op- tagen i Selskabets Oversigt. Professor, Dr. H. G.Zeuthen meddelte derefter nogle Be- mærkninger om den gamle græske Trigonometri. Endelig gav Professor, Dr. Chr. Bohr en kort Meddelelse om Pattedyrfosterets Stofskifte. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1900. I Overensstemmelse med disse Forslag vedtog Selskabet at stille nedenanførte Prisopgaver og for disses Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. Prisopgaver for 1900. Den historisk-filosofiske Klasse. Filologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Et af de i sagnhistorisk Henseende vigtigste Værker i den oldnorsk-islandske Litteratur er Sagaen om Didrik af Bern, bidrekssaga. Uagtet forskellige Forfattere i nyere Tid i tildels meget dygtige Afhandlinger have behandlet denne Saga, kunne Undersøgelserne om dens Tilblivelse og Kilder, samt om de forskellige ældre og yngre Bestanddele, hvoraf den formentlig er sammensat, 9. Februar. ( 19) 3. Møde. ingenlunde siges at være afsluttede, og der savnes en samlet, i det enkelte gaaende Fremstilling af alle herhen hørende Spørgsmaal. I Betragtning af den store Betydning, som dette Værk har for Sagnhistorien, udsætter det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab følgende Prisspørgsmaal : En alsidig kritisk Undersøgelse af pidrekssaga. Filosofisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) I den sidste Del af det 19. Aarhundrede har som bekendt den af Kant grundede kritiske Filosofi igen vundet Tilslutning og videre Udførelse, efter at den spekulative Filosofi under for- skellige Former havde hersket i ÅAarhundredets første Halvdel. Denne kritiske Bevægelse foregaar i de forskellige Lande paa noget forskellig Maade, som det baade historisk og filosofisk har sin Interesse at undersøge. En særlig Interesse frembyder Nykriticismen i Frankrig, dels fordi den der ikke blot staar overfor en spekulativ Retning, men ogsaa overfor den af Comte grundlagte Positivisme, dels fordi den repræsenteres af en energisk og skarpsindig Tænker, Charles Renouvier, som gennem en lang og omfattende Forfattervirksomhed har udformet den især i erkendelsestheoretisk, psykologisk og religionsfilosofisk Retning. En Undersøgelse af de Motiver, der have fremkaldt den franske Nykriticisme, og af den Maade, paa hvilken denne stiller sig til de filosofiske Hovedproblemer, vil sikkert have sin store Betydning, og Videnskabernes Selskab udsætter derfor følgende Prisopgave: En Fremstilling og Vurdering af Nykriticismen i Fran- krig, særlig saaledes som denne er udviklet af Charles Renouvier. 3. Møde. (209) 9. Februar. For det Schouske Legat. (Pris: 400 Kr.) Det har længe været følt som et Savn, at vor Litteratur ikke besidder nogen historisk-topografisk Fremstilling af Dan- mark i Middelalderen. Vistnok er der af forskellige Forfattere lige fra Langebeks Dage ydet fortrinlige Bidrag til et saadant Værk, men nogen samlet Fremstilling haves dog ikke; kun et kortfattet Overblik har Dr. C.G. Styffe givet i sit i øvrigt mønster- gyldige Værk: «Skandinavien under Unionstiden» (2. Opl. Stock- holm 1880). Videnskabernes Selskab kunde ønske at fremkalde et saa- dant Arbejde. Da det imidlertid næppe vil være muligt indenfor den satte Tidsfrist at fuldføre en Fremstilling, som omfatter hele Danmark i dets middelalderlige Omraade, mener Selskabet, at der allerede vilde være vundet ikke lidet, dersom det maatte lykkes at fremkalde en omhyggelig historisk - topografisk Be- handling af en enkelt Del af Landet. Det vil blive Opgaven at belyse, hvorledes denne Landsdel (til Ex. Laaland-Falster, Fyen) var stillet indenfor hele Landets Administration, at redegøre for dens Inddeling i retslig, gejstlig og militær Henseende, og med Stifts-, Herreds- og Sogneind- delingen som Grundlag, at behandle Købstæder og Landsbysogne med de derunder hørende Kirker, Klostre, Hovedgaarde, Byer, Torper osv.; Omfanget vil her i høj Grad være bestemt ved det foreliggende Materiale. Stednavnene maa gengives i deres skiftende Former med Angivelse af Tiden for den Kilde, hvori de nævnes, og med fornødne Bemærkninger om Tolkningen af dem. Fremdeles maa Landsdelens Opdyrkning og materielle Tilstande belyses og en Karakteristik af Befolkningen, dens Dialekt og dens Sæder gives. Da det imidlertid ikke kan ventes, at en Besvarelse vil kunne belyse alle disse Forhold paa lige indgaaende Maade, vil Forfatteren efter sin Indsigt og sine Kundskaber kunne vælge, om han vil tage den statistisk-ad- . 9. Februar. CRT) 3. Møde. ministrative eller den kulturhistorisk-sproglige Side af Opgaven til mere udtømmende Behandling. Selskabet udsætter derfor en Pris af 400 Kroner af det Schouske Legat for en historisk - topografisk Skildring af en enkelt Landsdel af Danmark i Middelalderen. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Botanisk-fysiologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Ved forskellige Forskeres Undersøgelser er det forlængst fastslaaet, at Respirationens Livlighed er meget stor under Frugters og Frøs Udvikling, indtil Indtørringen i de senere Modnings - Stadier efterhaanden nedstemmer Stofskiftet. For visse Frugters Vedkommende (f. Ex. Hordeum) er det endvidere paavist eller dog gjort højst sandsynligt, at Grønvævene spille en vigtig Rolle som Regeneratorer , saaledes at i al Fald en stor Del af den i nævnte Organers Indre producerede Kulsyre "i Dagtimerne tilbageholdes og omdannes til Plantestof ved Grønvævenes assimilatoriske Virksomhed. Studiet af disse til Forstaaelse af Plantelivets Økonomi ret vigtige Forhold har hid- til næsten ikke været dyrket, ligesom det ogsaa er paafaldende, hvor ringe Hensyn der i det hele er taget til Grønvævets Fore- komst og Anordning i umodne Frugter. Det kongelige danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor sin Guldmedaille for en fyldestgørende Besvarelse af følgende Opgave: En nærmere Undersøgelse over, hvor alment udbredt og hvor omfattende den af Grønvævet betingede Regene- rationsvirksomhed i Frugter og Frø er, samt en Redegørelse for de nævnte Vævs anatomiske Anordning og Udvikling en Række forskelligartede, umodne Frugter og Frø. Indleveringsfrist: den 31. Oktober 1902. 3. Møde. ( 22 ) 9. Februar. Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Uagtet Keplerske Ellipsebaner allerede længe blot ere blevne betragtede som første Tilnærmelser, der kun kunne frem- stille de virkelige Bevægelser indenfor meget korte Tidsrum, og uagtet det har lange Udsigter med en saadan Løsning af Trelegemersproblemet, som kan byde en væsentlig Forbedring i bekvem Form, er det dog først nylig, at Tanken om inter- mediære Baner er ført frem af Gyldén, og Meningen med disse synes ikke bestemt at have været den at afgive fuldt nøjagtige Interpolationsformler gyldige for en begrænset Tid af noget længere Udstrækning, end de Keplerske Baner yde. Dertil knytte de foreslaaede Former sig ikke nær nok til de Keplerske, og Antallet af de vilkaarlige Konstanter, man ved dem faar til Disposition, forøges ikke i nævneværdig Grad. Derimod synes de Former, som lade sig aflede af Diffe- rentialligninger dø f [(n—2) f et: hvor f repræsenterer baade enhver af Himmellegemets retvinklede heliocentriske Koordinater og Tiden, ja, om man vil, tillige Radius vector, medens % kan betegnes som den excentriske Anomali, at byde Mulighed for betingede Anvendelser som nøjagtigere Interpolationsformler påa nogle Tilfælde af pertur- berede Bevægelser. Og de have i hvert Fald den Fordel, at de, uden at forlade den for de Kepler'ske Baner gældende Type, tillade en Fordobling af de vilkaarlige Konstanters Antal. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for en gennemført Bearbejdelse af Formelapparatet til saadanne intermediære Baners Beregning, og dettes Anvendelse paa el selvvalgt Tilfælde f. Ex. Maanen, eller en af de smaa Planeters Bevægelse fra en Opposition til næste, eller en Komet i stor Nærhed ved en Planet, eller lignende, som kan belyse, hvorvidt den her antydede Methode kan bruges. 9. Februar. ( 23 ) 3. Møde. For det Classenske Legat. I. (Pris: 800 Kr.) De hidtil foreliggende Undersøgelser over Rodudvikling og KRoddannelse hos vore Træer ere meget faa, navnlig for saa vidt det drejer sig om Røddernes periodiske Udvikling, et Spørgs- maåal, der foruden sin videnskabelige Interesse er af ikke ringe praktisk Betydning med Hensyn til Valg af Plantningstid. Det kan saaledes ikke endnu siges med Sikkerhed, i hvilket Forhold Nydannelsen af Rødderne staar til Løvspring og Løvfald, hvad Tiden angaar; en større Sum af Iagttagelser, end der hidtil foreligger, maa anses for ønskelig paa dette Omraade. Da det maa antages, at Forskelligheder i de ydre Vilkaar, hvorunder Træerne forekomme, kunne indvirke paa disse Forhold, bør der særlig tages Hensyn til saadanne, ligesom det vilde være ønskeligt at faa Iagttagelser over nylig plantede Smaatræers Rodudvikling under forskellige ydre Forhold. Selskabet udsætter derfor en Pris af 800 Kr. for et Arbejde, der giver væsentlige Bidrag til Oplysning om Roddannelsens Perioder her i Landet hos mindst 3 af vore almindelig dyrkede Skovtræer, 1 Naaletræ og 2 Løvtræer. Der tilstaas en Frist indtil Udgangen af Oktober 1902. Il. (Pris: 400 Kr.) De saakaldte «Marvpletter», der saa almindelig forekomme i Veddet af Æl, Birk 0. fl. Træer, skyldes, som man nu véd, en Diptér-Larve, men det tilhørende udviklede Insekt er ubekendt og hele Udviklingsgangen kun ufuldkomment undersøgt. Sel- skabet udsætter derfor en Pris af 400 Kr. for 3. Møde. ( 24 ) 9. Februar. en Undersøgelse, som oplyser, hvilket Insekt det er, der fremkalder disse Dannelser, som giver væsentlige nye Bidrag til dets Biologi, og som giver en udførlig og indgaaende Beskrivelse af Larven og Puppen. Besvarelsen bør være ledsaget af Præparater af de forskellige Stadier. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne, der maa være tydelig skrevne, betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets inden- landske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for den botanisk- fysiologiske Prisopgave og for den første for det Clas- senske Legat udsatte Opgave, for hvilke Fristen først udløber den 31. Oktober 1902, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober Maaned 1901'til Sel- skabets Sekretær, Professor, Dr. H. &. Zeuthen. Bedøm- melsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage. Fra det til Bedømmelse af Dr. N. Nielsens Afhandling, »Note supplémentaire sur les développements schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques", nedsatte Udvalg (Gram og Valentiner) var indkommen nedenstaaende Bedømmelse: Foranlediget ved en Udtalelse i vor Betænkning over den af Hr. Dr. N. Nielsen tidligere indsendte Note sur les déve- loppements schlænrilchtens etc. har Forfatteren af denne Af- 9. Februar. (LY5LY 3. Møde. handling forsøgt at opstille et almengyldigt Udtryk for Summen af de deri behandlede Rækker. Ved en sindrig Fremgangsmaade er det ogsaa lykkedes ham at løse denne tilsyneladende ret vanskelige Opgave, og Resultatet fremtræder i en overraskende simpel Form. Det viser sig nemlig, at Summen S—(—1)7" J" (på) I ———g— >—4 p (2) ET vil fremstille en Funktion, der har et Slags Diskontinuitets- punkter, bestemte ved x == +(2s—1)7, og idet Rækkens Værdi indenfor Intervallet (2285—1)7 til (28—1)7 (for positive 8) er givet efter Formlen RER re AU ER — 2Tlu+ 1) alu +14) æ? DE DSE BEN Ey Sr ends AN naar man af Rækken indenfor Parenthesen kun medtager de s første Led. Dette mærkelige Resultat turde ikke blot i og for sig være af Interesse, men muligvis ogsaa aabne Udsigt til nye An- vendelser af de Besselske Funktioner. Den af Hr. Dr. N. Nielsen indsendte Note supplémentaire sur les développements schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques, om hvilken det kgl. danske Videnskabernes Sel- skab har anmodet os om at afgive Betænkning, faar saaledes en selvstændig Betydning, som er tilstrækkelig stor til, at vi maa anbefale den til Optagelse i Selskabets Oversigt, uden Hensyn til, at den nærmest er at betragte som et Tillæg til den førstnævnte Afhandling. København, den 9. Februar 1900. J. P. Gram, HValentiner: Affatter. 3. og 4. Møde. ( 26 ) 9. og 23. Februar. I Henhold hertil vedtog Selskabet, åt den nævnte Afhand- ling maa optages i dets Oversigt paa fransk. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 128—164 opførte Skrifter. 4. Modet den 28% Februar. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 29 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Fridericia, Christensen, Hansen, Boas, O.G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechule, Jønsson, Bergh, Johannsen, Jespersen, Juel, Sekretæren.) Professor, Dr. Eug. Warming meddelte Bemærkninger om Løvbladformer. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Den historisk-filosofiske Klasse forelagde nedenstaående to Bedømmelser af Prisbesvarelser, nemlig a) Bedømmelse af den med Motto af N.M. Petersen indleverede Besvarelse af den i 1898 stillede filologiske Prisopgave, saalydende : Som Besvarelse af den af Selskabet for 1898 udsatte Pris- opgave: «en samlet Fremstilling og videnskabelig Bearbejdelse af de Oplysninger, der af direkte eller indirekte Kilder kunne hentes angaaende de forskellige danske Dialekter, særlig deres Lyd- og Bøjningsforhold, i Tiden mellem omtrent 1400 og 1800», er der indkommet en Afhandling med Motto af N.M. Petersen: «Vi elske modersmålet. Hvor lidet det end er, o.s.v.» Med selve Besvarelsen medfølger som Bilag i 7 Hæfter en dansk Ord- fortegnelse paa Grundlag af Vocabularium ad usum Dacorum, 1510, hvilken synes udarbejdet med megen Flid og Omhu, men som vi for øvrigt ikke have kunnet tage Hensyn til, da vi ikke 23. Februar. ( NR) 4. Møde. kunne se, åt den staar i nogen' særlig Forbindelse med den stillede Opgave. Den største Del af Afhandlingen, der som Helhed er paa- faldende kortfattet, optages af en Undersøgelse af Skriftsprogets Udvikling i ældre Tider og Forholdet mellem det og Talesproget i Almindelighed. Som Forf. antyder, men rigtignok kun i almindelige Hovedtræk og med Anførelse af enkelte tilfældige Exempler, ere de direkte Oplysninger, der fra ældre Tid fore- ligge om Talesproget: som saadant og de forskellige Dialekter i Særdeleshed, dels selvfølgelig temmelig sparsomme, dels gaa de i ethvert Tilfælde ikke længere tilbage end til Slutningen af det 16. Aarhundrede, og vi ere derfor væsentlig henviste til de indirekte Kilder, hele Litteraturen, den skrevne (derunder Breve 0.1.) og den trykte. Her rejser sig da det Spørgsmaal, som Forf. særlig dvæler ved, i hvilket Omfang man er berettiget til at betragte Skriftsproget som et nøjagtigt Udtryk for det samtidige Talesprog, hvor vidt det med andre Ord er muligt at afgøre, om en Skrivemaade er fonetisk eller traditionel og konventionel, om den gengiver Samtidens eller en svunden Tids Udtale. Det skal villig indrømmes, at Forf. i denne Under- søgelse, om end i noget uordnet Form, meddeler adskiilige interessante Oplysninger og lagttagelser, saaledes naar han bl.a. gennem en Række Exempler paaviser, hvorledes Betyd- ningen af Skriftsprogets Former til Bestemmelse af den samtidige Udtale staar i et vist Forhold til vedkommende Ords hyppigere eller sjældnere Forekomst i Litteraturen. Medens man f. Ex. ved såa almindelige Ord som sige eller endnu mere saadanne som af, at o.lign. kun rent undtagelsesvis finder Afvigelser i fonetisk Retning fra den traditionelle eller konventionelle Skrive- maade (som sze, augud, Kr. Pedersen), er Forholdet anderledes ved Ord som f. Ex. Kvie (egentlig kvige), der findes skrevet quie, quide, ved «omvendt» Skrivemaade, med ikke udtalt d, queye hos Hans Tavsen, stemmende med fynsk Dialekt, 0. 8. v. Ogsaa Punkter, der knytte sig til selve Spørgsmaalet om Dia- 4. Møde. (EØS) 23. Februar. lekterne, kommer Forf. saaledes ind paa rundt omkring i denne Udvikling, væsentlig dog kun gennem spredte og vilkaarlig valgte Exempler paa Dialektførmer, enkeltvis f. Ex. ved Antyd- ninger om den ejendommelige københavnske Dialekts Oprindelse og Stilling, om Dialektblandinger 0. l. I det hele vilde man dog vente, at dette Parti kun skulde være at betragte som en Indledning, der behandlede de al- mindelige, principielle Forudsætninger for Opgavens Løsning, og at saa dennes egentlige Æmne blev behandlet udførligt og systematisk i det følgende. Men saaledes som Afhandlingen foreligger, er Indledningen bleven til Hovedafsnittet, og udover de i denne spredte Exempler paa Dialektudviklinger og Dialekt- former meddeles der i Afhandlingens sidste Parti — om hvilket Forf. selv til Slutning tilføjer, at han vilde have udført det fyldigere, hvis Tid og Kraft havde slaaet til for ham, — kun nogle yderligere, kortfattede og spredte Bemærkninger om visse vilkaarlig valgte Fænomener — just såa meget, at man tør slutte, at det, særlig med de Forudsætninger, som Forf. synes at sidde inde med, ved en Fordybelse i Opgaven utvivlsomt vilde have været muligt at løse den udtømmende, d. v. s. indenfor de Grænser, som Kildernes Beskaffenhed og Omfang selvfølgelig maa sætte. Nu er det imidlertid ikke lykkedes Forf. at faa Stoffet samlet til et klart og systematisk Hele; der savnes ikke blot, som forlangt i Opgaven, en virkelig videnskabelig Bear- bejdelse deraf i Form af en systematisk Undersøgelse dels af de forskellige Fænomener dels af de forskellige Dialekter eller endog blot en enkelt Hoveddialekt, men ogsaa en samlet Fremstilling og kritisk Vurdering af selve Kilderne, baade de direkte og de indirekte, og af de Midler, de i det enkelte yde os til Opgavens Løsning. Da vi saaledes, med al Anerkendelse af de Bidrag til Op- klaring af det danske Sprogs Udvikling, som Forf. paa forskellige Punkter har givet, og af de grundige og selvstændige Studier, hvorom Afhandlingen bærer Vidne, dog ikke kunne anse denne 23. Februar. (ZOO) 4, Møde. for at have løst Opgaven, beklage vi ikke at kunne indstille Forfatteren til den udsatte Pris. København, Januar 1900. Vilh. Thomsen. Ludv. Wimmer. Finnur Jonsson. Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at der ikke tilkendes Forfatteren nogen Prisbelønning. b) Bedømmelse af den med Motto iø Podrea modyrparta indleverede Besvarelse af den i 1898 stillede æsthetiske Pris- opgave. I det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Møde den 1l. Februar 1898 blev følgende æsthetiske Opgave udsat: «Karakter- skildringen hos de græske Tragikere i dens historiske Udvikling». Som Besvarelse af denne Opgave er der indkommet en Af- handling med Motto: :ø 2odtera modrpare. Denne Afhandling er bygget paa et særdeles grundigt og omhyggeligt Studium af de græske Tragedier. Der er næppe noget Træk i disse, der kunde tjene til at belyse Karakterteg- ningen, som er undgaaet Forfatterens Opmærksomhed. En Mængde Enkeltheder ere dragne frem, og de gamle Tragikere have næppe endnu været underkastede en såa omfattende Prø- velse fra et æsthetisk Synspunkt. Forfatteren har desuden holdt sig fri for de Ensidigheder, der have præget den tyske Æsthetiks og Filologis Behandling af Spørgsmaalet om Karaktertegningen i den græske Tragediedigtning. Man har dels for meget op- fattet de græske Tragediers Indhold som et Sammenstød mellem Ideer (saaledes i Hegels bekendte Analyse af «Antigone»), dels har man af sin Beundring for de gamle Værkers høje Poesi ladet sig forlede til at mene, at de ogsaa, hvad Karaktertegning angaar, maatte staa højt. Forfatteren afviser begge Ensidigheder og bringer ved sin nøgterne og skarpsindige Drøftelse Diskus- sionen om dette for den antike Literaturhistorie saa vigtige Spørgsmaal ind i et nyt Spor. 4. Møde. ( 30 ) 23. Februar. Gennem Analysen af alle de opbevarede græske Tragedier naar Forfatteren til det Resultat, at Interessen for Karakter- tegning hos de gamle Tragikere hæmmes af en Tilbøjelighed til at holde sig til det typiske i Steden for at efterspore det individuelle, og til paa formalistisk Maade at bringe Ligevægt tilveje, hvor et enkelt Karaktertræk fremtræder med særlig Styrke. Efter Forfatterens Opfattelse kunne de Karakterer, der møde os i de græske Tragedier, føres tilbage til to Hovedtyper, som især hos Aischylos og Sofokles fremtræde med stor Tydelighed. Den ene Hovedtype er hensynsløs, forfølger sit Maal med Hals- starrighed og sætter sig i sin selviske Fastholden af det éngang fattede Forsæt ud over alle Skranker. Den anden er besindig, bøjelig, har Sans for Maadehold og Harmoni og for Livets for- skellige Sider. Den første Type repræsenteres af Prometheus, Oidipus, Kreon, Antigone, Elektra, — den anden af Okeanos, lokaste, Haimon, Ismene og Chrysothemis. Udover den alminde- lige Karakteristik af disse to Typer komme efter Forfatterens Mening de gamle Tragikere ikke. Hos Euripides findes der vel — ved Siden af den samme Tendens til at generalisere — en større Sans for konkrete Karaktertræk, og han giver især i de reflekterende "Repliker lejlighedsvis Karakteristiker, der varsle om den senere Komedie. Men gennemgaaende finder Forfatteren ogsaa hos ham en stor Ensformighed i Skildringen af Person- lighederne. I Begrundelsen og Gennemførelsen af denne sin Opfattelse lægger Forfatteren stor Selvstændighed og Skarpsindighed for Dagen. Hans Tankegang er ny og fortjener en nærmere Under- søgelse, ikke blot fordi den hidfører en gavnlig Modvægt mod tidligere Ensidigheder. Men den Maade, paa hvilken Forfatteren hår behandlet Opgaven, og det Resultat, han har naaet, have hos os frem- kaldt Betænkeligheder dels af filologisk, dels af psykologisk Art. Forfatteren har holdt sig til en Analyse af selve Tragedierne og er ikke — som dog selve Opgavens Motivering opfordrede 23. Februar. ( 31 ) 5. Møde. til — gaaet ind paa en Undersøgelse af Tragikernes Forhold til det overleverede Sagnstof. Det vilde dog have været muligt at fastslaa den Form, i hvilken Sagnet har foreligget for Dig- teren, og ud fra dette Grundlag vilde der kunne vindes inter- essante Resultater med Hensyn til Digterens Evne og Vilje til at tegne Karakterer, nemlig naar man undersøgte de Foran- dringer, han har foretaget i det overleverede Stof, og de Grunde, der maa have ledet ham ved disse Forandringer. En saadan Undersøgelse vilde tillige være oplysende med Hensyn til de tre Tragikeres forskellige Forhold til Traditionen. Denne Vej er Forfatteren ikke gaaet; han har intet Hensyn taget til den her- henhørende nyere mythografiske Litteratur, og han behandler i det Hele af og til moderne filologisk Litteratur utilbørlig affejende. Den psykologiske Betænkelighed angaar Opstillingen af de Typer, Forfatteren finder i de gamle Tragedier. Denne Op- stilling lykkes ham kun derved, at han holder sig til selve det tragiske Sammenstød, der efter Sagens Natur maa frembyde beslægtede Træk, selv om de Karakterer, der volde Sammen- stødet, ere meget forskellige i de forskellige Tragedier. Overfor Modstand og Hindring kan enhver Karakter faa et Præg af Hen- synsløshed og Selvraadighed, selv om dens egentlige og op- rindelige Motiver slet ikke have dette Præg. Der kan være store oprindelige Forskelligheder mellem Karakterer, der i Sammenstødets Situation komme til at ligne hverandre. Det er meget forskellige Motiver, der føre Prometheus, Oidipus og Antigone ud i deres tragiske Konflikter; forsaavidt man kan tale om Halsstarrighed og Selvraadighed hos dem, såa ere disse Egenskaber i hvert Tilfælde ikke fra først af Hovedtræk i deres Karakter, men de udvikles væsentlig ved selve Kampen. De ere overvejende sekundære, ikke primære. Den psykologiske Fejl, Forfatteren har begaaet ved at overse denne. Forskel, træder især frem paa en grel Maade i Karakteristiken af Anti- gone: han opfatter hende som en selvisk, halsstarrig Natur, der kun vil have sin Beslutning sat igennem, og hån lægger ikke 5. Møde. (32 ) 23. Februar. Vægt paa, at hendes Færd motiveres ved Familiefølelse, Broder- kærlighed og Ærefrygt for Underverdenens Guder. Ogsaa i Karakteristiken af Filoktet fører denne Fejl til en afgjort For- tegning. Det er ikke uvæsentlige Betænkeligheder, vi her have gjort gældende. Men vi betragte dem som underordnede i Forhold til den Dygtighed, hvorom Afhandlingen ellers vidner, og den Betydning, den vil kunne have under den fortsatte Diskussion, og vi udtale som vor Overbevisning, at Prisen bør tildeles Forfatteren. Den 13. Januar 1900. SL Ussing. J.L. Heiberg. H. Høffding. Affatter. I Henhold hertil besluttede Selskabet at tilkende Forfatteren den udsatte Pris, Selskabets Guldmedaille. Ved Navnesedlens Aabning viste det sig, at Forfatteren var Skolebestyrer Dr. phil. Sys en: Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deci- derede Regnskab for 1899. En Oversigt over dette findes trykt S. (33)—(36). Til Bedømmelse af en fra Dr. phil. Joh. Petersen ind- sendt Afhandling, «Liniegeometrien i det ikke Euklidiske Rum» nedsattes et Udvalg bestaaende af de Herrer Dr. H. Valen- tiner' og Dr. C. Juel. Selskabet vedtog at indtræde i Bytteforbindelse med 1) United States Department of Agriculture i Washington, 2) Faculté des Sciences ved Universitetet i Toulouse, 3) Naturforschende (sesellschaft i Freiburg in Breisgau, Baden. Redaktøren fremlagde, som nylig udkommet, Skrifternes naturvidenskabelig - mathematiske Afdelings 6. Række, IX. Bd., 23. Februar. ( 33 ) 4. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1899. Indtægt. Kr. ø. Kr. ø. 1. Beholdning ved Aarets Begyndelse: am kassebehaldning erat sgh te beg syg 6558 | 13 b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag | 6144| 41 BR Guld ME ANE 33 dar en oval SENE 640| nm ESPE] Kr for ENO PE SEERE BRS ESS ER RSEEE SED EDR 12 508 FOER Rk 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli- gationer: a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Oblig. å49% | 5028| 1 80200 Kr. Østifternes Kreditf.-Oblig. å 47/0 . | 3208| 1» 15000 Kr. — — — å31/2 9/9 SEX ED 3000 Kr. — — — å 37/2 9/9 1 Term. 52 | 50 10000 Kr. Fynske Creditfor. Oblig. 3/2 9/9. . 350| nm 18000 Kr. Jydske Landejend. Kreditf.-Obl. å 4979 72041 lir 22000Kr. — — — å3!/20/6 770| m —|——] 10653 | 50 b. 33600 Kr. i Prioritets Obligationer... ... 1344 | … c. 600 Kr. i Nationalb.-Aktier, Udbytte å 62/5 9/9 39 | 60 BEES EA DSE RUS As an el ce selve SM ske elser ede 1500! » 4. Bidrag i Følge fundatsm. Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ....... 400| » Etatsraad Schous og Hustrus Legat...... 100 øde b. Til videnskabelige Formaals Fremme: SITT AT sået ARNE det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for Er ag SS agt VEDEDGE SEBE JE: KERES SEDESGERE SEE Se 2113 | 02 rad Garlsberefondett ly INDIE TS ØS 10000! 1» RTL 02 owFor Salg af Selskabets Skrifter... 794 | 97 6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne 678 | 68 7. Tilfældige Indtægter: En udtrukken Østifternes Oblig........ 1000| » 2. 6Guldmedajller 4.3. s1gsørs . 13. sas 640| mr NOR Sa kvm daler sr re tr ROD es Sa berg fræse Samlet Indtægt . . . 42743 | 81 4. Møde. (EB4S) 23. Februar. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1899. i Kr: | ØRNEKE ø Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet ......- 4180 | » ' hb: Belysning se ENES BER KE REESE Da SEN So 39523 | ! CR Kontor dier te ER SE REE SEES SEE: 11025599 | Fire VER GEN ESSEN, ele BØR Eem PEER RE SS SE 638 | 47 et Brand forske Er NER ASER SPRE 182 | 04 ——|——]| 6142 | 75 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: KE nm HØre | a. Trykning af Oversigterne og Skrif- | terne, derunder Papir til først- ene rene ere SE OSSE: BR He fm ses MEE SE SEE SKE 884 51 y. Oversættelse paa Fransk ..... 659 60 | | ! || &. Kobberstik, Lithografi og Træsnit 1007 11 | £&. Papir til Skrifterne......- aig Ebba berberne | 76 | SENT SERENE SER SENSE SE SER tå Rov n. Andre Udgifter til Oplaget af Sel- skabets Forlagsskrifter ...... 112802 | ———— ] 712 | 02 b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | Bidrag: Regestaldiplomate aske SEOR SK ES RSES MBE OB | 73 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | Medlemmer | a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre a. Til Udgivelse af' Skrifter. 0 EN MR ou | ØB. Til andre videnskabelige Arbejder... » vr i ml | b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | | BUD AS NESE SE SS RSE RE SSR DEESER in " | — — UA " 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse | og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: 1. Af”SielskabetseMi dier sarte anelse " " b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, | til V. Holms Supplement til samme og | Afsluminesal0rdbogen tese " "” 2 " FE ge 1 Battrdis 5 re he: DDT SER 23. Februar. (35) 4. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1899. i Kr. Ø. Kr. (2) Udgift. É | Transport: 2; 15975 | 48 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: Fra det Classenske Fideikommis....... 600 | » | Etatsraad Schous og Hustrus ...:....… ” " b. AfSelskabetsKasse(derunder Renten af det Thottske Legat): | Fm Gildme dale ab DSE, 320 "” Ens daler ANEDE AE, AD] 1250 een 932 |..50 by Tilfældige: Udgifter: | | Rav BOD AVERSA SE SSR NREN, Ta S0FR 8170 | 96 b. Flytning, Istandsættelser og mindre Anskaf- | elser JE SSP Tan ag ME 2048 | 02 | er lillægs-Beviling af 15. Dec. 1899... 2077 | 67 | Belin ass AMS SE RE Eee are 1000 " | et Anskallelse af Medailler 3 ONANI. My 819 | 40 | TE og 6; 05 BRED ALOIS RET OET SM EERER SNSSES 2585 | 71 8. Beholdning ved Aarets Slutning: ta ENGENE NO NY et Gren Er SEGS SE Rene 515 | 59 b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag | 7533 | 48 CSS Guldme daler Hr re sne ududide 960 | om RE EEN SølvEn ed aller ss SS er eee ale el 125 ” | ER EMB | 07 Samlet Udgift . . . 42743 | 81 Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. eg ET 5, Indtægt. | FERSUENIEHE TA R LSOOEREESDAN SES Sslrne Ta SL BROER ED SEE RR SL 6144 | 41 HEE breder for SOS arrestere sg ets sens 2143K 02 Samlet indtægt . . 8257. | 43 Udgift. | STHEN TIE (EJ. ONE FEE ES here SS me ER ANNE ERE SEER SEE PRESRES ESSENSEN 12321595 5 EEN RE Ta EET ae SE SE TERN SE SER SEERE ER SER 7533 | 48 Samlet Udgift . . . | 8257 | 43 4. og 5. Møde. (236) 23. Februar og 9. Marts. Nr. 5, indeholdende A. Christensen, «Om Overbromider af Chinaalkaloider. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 165—196 opførte Skrifter. o. Modet den 9” Marts. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Meinert, Høffding, Kroman, P.E. Muller, Bohr, Fridericia, Christensen, Hansen, Prytz, Salomon- sen, Pechule, Jonsson, Juel, Sekretæren.) Professor, Dr. C. Christiansen forelagde en Meddelelse fra Bestyrer af Dansk Meteorologisk Institut, A. Paulsen om nyopdagede Linier i Nordlysspektret. Denne Med- delelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Fra Selskabets Kasserer, Dr. F.Meinert, var indkommet nedenstaaende Meddelelse: Ved Forelæggelsen i forrige Møde af Regnskabet for 1899 fremkom der Opfordring til Kassereren om at give Meddelelse om de Udgifter, som Selskabet har haft i Anledning af Over- tagelsen af de nye Lokaler. Denne Meddelelse har jeg herved den Ære at give det meget ærede Selskab. Til nyt Bohave er anvendt 1418983 (Konto) NE. SSL FEER SUS SAN Kr. 10559. 50 10994 (Kontor rå) as semester - 8170. 96 » KORS GID) ERE ears ENES SEE ere - 2077. 67 Kr. 20808. 13 Til Flytning, Istandsættelser og mindre Anskaf- felser (herunder Honorarer i Anledning af Flytningen til Sekretær og Selskabets Funk- tionærer) sei rod stel (| SV DET | LDØK DL 1) ht jensen heder ae R SS EDER SSES Kr: 5795587 i 1899 (Konto 6 b — med Fradrag af Kr. 561. 90 - 1486. 12 ” SD VE EEE SEERESEE R e N GEEs - 1000. 00 Sr g = Kr. 3281. 99 Kr. 24090. 12 EM etnert Den 8. Marts 1900. R: Å Kgl. D Vid. Selsk. Kasserer. 9. og 23. Marts. ( 37 ) 5. og 6. Møde. Redaktøren fremlagde, som nylig udkommet, Skrifternes historisk-filosofiske Afdelings 6. Række, VI. Bd., Nr. 1, inde- holdende F. Jonsson, «Knytlingasaga, dens Kilder og historiske Værd». I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 197—239 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Med- lemmer Lektor, Dr. O.G.Petersen og Lektor W. Johannsen. 6. Mødet den 28% Marts. (Tilstede vare 33 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Kroman, Gram, Valentiner, Erslev, Fridericia, Christensen, Hansen, Chievitz, 0. G. Petersen, Pechule, Jonsson, Bergh, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Sekretæren samt som Gæst, Grosserer P. Knudsen.) Professor Dr. T.N.Thiele gav en Meddelelse om Døde- lighedstavlers Beregning og forbandt dermed en Fore- visning af Lysbilleder. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Lektor W.Johannsen forelagde sit Skrift: «Das Åether- Verfahren beim Friihtreiben, mit besonderer Beriicksichtigung der Fliedertreiberei» (Jena 1900) og knyttede hertil nogle Be- mærkninger om Faserne i Planternes Hvileperiode: «I det lille Skrift, som jeg herved har den Ære at frem- lægge, og som i Aarets Løb ogsaa vil udkomme paa Dansk, er der nærmest blot gjort Rede for de praktiske Resultater af mine Studier over Æther-Narkose hos Planter, som toge deres Begyndelse for 10 Aar siden. I 1893 fremlagde Professor Warming (i Mødet d. 17. Novbr.) påa mine Vegne forskellige efter Ætherisering til Blomstring eller Løvspring bragte Grene m. m., og i Løbet af de nærmest følgende Vintre blev Frem- 6. Møde. ( 38 ) 23. Marts. gangsmaaden saa vidt udviklet, at den begyndte at finde Anvendelse hos enkelte, for Sagen interesserede Gartnere. I Overensstemmelse med den almindelige Opfattelse baade hos Gartnere og Plantefysiologer mente ogsaa jeg dengang, at jo mere «modent» Veddet i en Gren er, desto lettere lykkes Frem- drivningen af Knopperne. Og da det i 1895 lykkedes, efter Ætherisering i Begyndelsen af August, at have vel udviklede Syrener henimod Midten af September, maatte man vente, at Hvileperioden her kunde ophæves ogsaa paa alle senere Moden- hedsstadier. Dette blev dog en Skuffelse, da det snart viste sig, at Ætherisering i Tiden fra ultimo August til Novembers Begyndelse (en Tids-Periode, som dog kan forskydes noget i de forskellige Aar efter Sommerens hele Karakter) giver daarlige Resultater: kun et ringe Antal af de værdifulde Blomsterknopper eller af de øvre, kraftigere Løvknopper «bryde», medens ganske vist mange af de andre, lidet udviklede, normalt ikke brydende Knopper skyde ud. >Disse Erfaringer fra Syren - Forsøgene, sammenholdt med den — ved egne Undersøgelser ogsååa nær- mere belyste — Kendsgerning, at Afløvning af Træer i Juni Maaned fremkalder de endnu ret «umodne» Axelknoppers Ud- skydning, medens samme Operation senere paa Sommeren ikke virker, have ført mig til at skelne mellem tre Faser i Hvile- perioden: For-Hvile, Midt-Hvile og Efter-Hvile. Under For- og Efter-Hvilen vil Ætherisering bevirke en paafaldende livlig Udskydning af Knopperne — i det mindste hos de af mig nær- mere prøvede Arter —, medens Knopperne under Midt-Hvilen, som iøvrigt kan være temmelig lang (Bøg o.a.) eller meget kort (visse Pile), ikke paavirkes paa denne Maade ved Ætheri- sering. Ved den deraf betingede Begrænsning af Æther- Methodens Anvendelse formindskes naturligvis dens praktiske Betydning noget; men til Gengæld kan det vel siges, at For- staaelsen af Hvileperiodens Natur er rykket et lille Skridt fremad. Det foranstaaende er ikke helt nyt; i et Foredrag i Natur- 23. Marts. ( 39 ) 6. Møde. historisk Forenings Søndagsmøder har jeg allerede i 1897 meddelt Hovedtrækkene deraf"). Hvad jeg særlig ønsker at fremhæve nu, er dels, at de fortsatte Undersøgelser have be- kræftet de tidligere, saa at Erfaringerne altsaa støtte sig til flere Aars Forsøg, og dels det nye, at mange Frø forholde sig påa ganske tilsvarende Maade som Træernes Vinterknopper. Jeg tør da hævde, at Leddelingen af hele Hvileperioden i de tre nævnte, karakteristiske Faser — der naturligvis gaa jævnt over i hverandre — passer i en hel Række forskellige Tilfælde, saaledes at man altsaa her staar overfor et Forhold i «Hvile- Svingningen», der er alment eller dog i det mindste typisk for en Række Plante-Arter. Til Illustration af Frøs Hvile-Svingning meddeles nogle Tal, der alle gælde Frø, som direkte udtoges af Frøgemmet og strax lagdes til Spiring i et. fugtigt Leje. Tallene angive det procentiske Antal Frø, som spirede i en begrænset Tid (2 å 4 Uger), der naturligvis var lige lang for alle Parallel- Prøver. At disse stode under samme ydre Kaar, er en Selv- følge. Frøets Modenhedsgrad Frøets Art om —=— mindst modent | mere modent | fuldmodent Frøene grønne Frøene gule Penseunt; (dr 2 0e | 62 10 0 Morgenfrue..... 38 | 4 | 15 Gul Sennep .... 49 16 | 81 Frøene hvide Frøene brunlige | Rates. Mi, 3 5, 10 1 Opiat-Valmue ...| 19 1 — Disse Tal vise i to Tilfælde den hele ned- og opgaaende Svingning; i de tre andre Tilfælde konstateres — hvad der her er Hovedsagen — den nedgaaende Del af Hvile-Svingningen. Den opgaaende Del er jo saare vel kendt. 1) Se «Tilskueren» 1898, Marts Hæftet. 6. og 7. Møde. (40 ) 23. Marts og 6. April. En nærmere Redegørelse for disse og andre herhen- hørende Forsøg, hvis Resultater ikke skulle omtales ved denne Lejlighed, vil senere blive offentliggjort som 2. Del af mine «Studier over Planternes periodiske Livsytringer».» Selskabets to Delegerede Professorerne S. M. Jørgensen og H. Høffding, S. (14), havde deltaget i det Berlinske Akademis 200-Aars Fest, den 19. og 20. Marts, og til denne medbragt en Lykønskningsskrivelse fra Selskabet. Redaktøren fremlagde det lige udkomne Hæfte af Sel- skabets Oversigt for i Aar, Nr. 1. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 240—280 anførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlemmer Koålliker i Wiurzburg og Lindstrom i Stockholm. 7. Modet den 6'” April. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, (Høffding, P.E. Muller, Bohr, Gram, O.T. Christensen, Salomonsen, Jønsson, S. Muller, Bergh, Johannsen, Jesper- sen, Juel, Sekretæren, Topsøe, Goos.) Dr. phil. C. Juel meddelte en Indledning i de lineære Formers Geometri. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Efter at den i nedenstaaende Statuter omtalte Indbydelse var overbragt Selskabet i en Skrivelse af 8. Februar d. A. fra Videnskabernes Akademi i Berlin, besluttede Selskabet for begge sine Klassers Vedkommende at indtræde i begge Sektioner af den internationale Association af Akademier, og at vælge til Udvalgsmedlemmer for den mathematisk-naturviden- 6. April. ( 41 ) 7. Møde. skabelige Sektion, Selskabets Sekretær, Professor i Mathematik, Dr. phil. H.G. Zeuthen, og for den historisk-filosofiske Sek- tion, dets Redaktør, Professor i sammenlignende Sprogviden- skab, Dr. Vilh.Thomsen. Statuter for den internationale Åssociation af Akademier. (Foreslaaede af de Delegerede ved Konferensen i Wiesbaden; traadte i Kraft 8de Februar 1900.) eN Få 1. De i Wiesbaden repræsenterede Akademier og lærde Selskaber have besluttet at stifte en international Forbindelse af Jordens større lærde Institutioner under Navn af: «International Association af Akademier». 2. Medlemmer af denne Association ere følgende Akademier (i alfabetisk Orden): I. «Koniglich Preussische Akademie der Wissen- schaften» i Berlin; Il. «Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften» i Gottingen; II. «Koniglich Såchsische Gesellschaft der Wissen- schaften» i Leipzig; IV. «Royal Society» i London; V. «Kåniglich Bayerische Akademie der Wissen- schaften» i Munchen ; VI. «Académie des Sciences» i Paris; VII. det kejserlige Videnskabernes Akademi i St. Petersborg ; VIIL «Reale Accademia dei Lincei» i Rom; IX. «National Academy of Sciences» i Washington; X. «Kaiserliche Akademie der Wissenschaften» i Wien. 7. Møde. ( 42 ) 6. April. 3. Til at indtræde indbydes (i alfabetisk Orden): I. «Koninklijke Akademie van Wetenschappen» i Amsterdam ; ' Il. «Académie royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique» i Bryssel; II. det Ungarske Videnskabernes Akademi i Buda- pest; IV. «Videnskabs-Selskabet» i Christiania; V. «det Kongl. Danske Videnskabernes Selskab» i København ; VI. «Real Academia de la Historia» i Madrid; VIL «Académie des Inscriptions et Belles-lettres» i Paris; VIII. «Académie des Sciences morales et politiques» i Paris; IX. «Kongl. Svenska Vetenskaps - Akademien» i Stockholm. 4. Indtrædelse af hvert af disse under Nr. 3 nævnte Akade- mier sker ved en, inden den iste Maj 1900, til Akademiet i Berlin indsendt Erklæring. 22: 1. Til Optagelse af andre Akademier udkræves Samtykke af to Tredjedele af de forbundne Akademier. 2. Optagelsen kan kun foreslaas af et af de forbundne Akademier. 3. Ethvert Akademi kan til enhver Tid anmelde sin Ud- trædelse af Associationen til Udvalget (2 9) eller til General- forsamlingen (2 5). EDI 1. Associationen har det Formaal at forberede og fremme videnskabelige Foretagender af almindelig Interesse, som fore- slaas af et af de forbundne Akademier, og i Fællesskab at træffe Foranstaltninger til Lettelse af det videnskabelige Samkvem. 6. April. ( 43 ) ; 7 Møde. 2. Der forbeholdes ethvert Akademi Ret til i hvert enkelt Tilfælde at tage Bestemmelse om sin Deltagelse og om dennes Form og Udstrækning. 2 4. Associationens Virksomhed udøves gennem: a. Generalforsamlingen, b. Udvalget. EGE 1. . Til Generalforsamlingen sender hvert Akademi saa mange Delegerede, som det selv bestemmer. 2. Generalforsamlingen omfatter to Sektioner, en mathe- matisk-naturvidenskabelig og en historisk-filosofisk. 3. Hvert Akademi kan i Overensstemmelse med sin Virksomheds Omfang lade sig repræsentere i en eller i begge Sektioner. 4... Generalforsamlingen holder Fællesmøder og Sektions- møder. 5. Ved Afstemninger har saavel i Fælles- som i Sektions- Møderne hvert Akademi kun 1 Stemme, som afgives af den dertil bemyndigede Delegerede. 6. De af Sektionerne fattede Beslutninger forelægges et Fællesmøde til Efterretning eller, hvis det vedrører begge Sek- tioners Interesser, til Afgørelse. I paatrængende Tilfælde kan Udvalget tilvejebringe skriftlig Afgørelse fra de forbundne Akademier. 286: 1. Generalforsamlingen træder i Reglen sammen hvert tredje Aar. 2. Efter Forslag af Udvalget eller af et af de forbundne Akademier kan Generalforsamlingen forlægges til et senere eller tidligere Tidspunkt, saafremt Akademierne med Flertal af de afgivne Stemmer vedtage dette. 3. Overordentlige Samlinger af de enkelte Sektioner kunne T. Møde. (44 ) 6. April. indkaldes af Udvalget med Samtykke af mindst Halvdelen af de i vedkommende Sektion repræsenterede Akademier. TE (4 Indkaldelse af en Samling foretages i alle Tilfælde af Ud- valgets Formand. 2 8. Hver Generalforsamling bestemmer, hvor den næste General- forsamling skal afholdes. 29: 1. I Mellemtiden mellem to Generalforsamlinger repræsen- teres Associationen ved Udvalget, hvortil hvert Akademi sender et Medlem, eller, om det har sluttet sig til begge Sektioner, et Medlem for hver Sektion. 2. I sidste Tilfælde afgive de to Delegerede, ved det sam- lede Udvalgs Beslutninger, tilsammen kun 1 Stemme. 3. Udvalget har en Formand og en Næstformand, som skulle høre hver til sin Sektion. 4. Den Delegerede for det Akademi, der har Forsædet (Nr. 10 i denne 2), er Formand, eller hvis dette har to Delegerede, da den, som det selv maatte vælge. 5... Næstformanden vælges af hele Udvalget indenfor den Sektion, som han skal tilhøre. 6. Udvalget udøver sin Virksomhed efter Omstændighederne i Møder eller skriftlig, hvad enten det gælder hele Udvalget eller den enkelte Sektion. 7... Forøvrigt vedtager Udvalget selv sin Forretningsorden. 8. Ved enhver af Associationens Generalforsamlinger af- giver Udvalget Beretning om sin Virksomhed. 9. Hver Gang Forsædet skifter, udløbe Udvalgsmedlem- mernes Mandater. Genvalg kan dog finde Sted. 10. Forsædet indtages af det Akademi, i hvis Hjemsted den næste Generalforsamling afholdes. 6. April. (45) 7. Møde. 11... Omskiftning af Forsædet sker ved Udløbet af det Ka- lenderaar, i hvilket Generalforsamlingen er afholdt. g10: Til at indlede, iværksætte eller afgive Betænkning over internationale videnskabelige Foretagender kan der efter Forslag af et eller flere af de forbundne Akademier nedsættes internatio- nale Fagudvalg enten af Generalforsamlingen eller af en af dens Sektioner, eller om fornødent i Mellemtiden ogsaa af Udvalget eller af en af dettes Sektioner. 2 11. 1. Til Ændring eller Udvidelse af Statuterne kræves Til- slutning af to Tredjedele af de forbundne Akademier. 2. Forslag til Ændring eller Udvidelse kan kun stilles af mindst en Femtedel af de forbundne Akademier. Det maa ind- sendes skriftlig til Udvalget og maa.indeholde Ordlyden af de foreslaaede Bestemmelser. 3. Udvalget skal snarest muligt meddele de forenede Akademier Forslaget. Mellem denne Meddelelse og Afstemningen over Forslaget maa der være et Tidsrum af mindst sex Maaneder. 4. Afstemningen kan foregaa enten i et Fællesmøde af Generalforsamlingen eller ved skriftlige Erklæringer til Udvalget. 5. Til den første Generalforsamling behøves kun Forslag fra to af de forbundne Akademier, hvis skriftlige Meddelelse herom to Maaneder før skal være tilsendt de øvrige Akademier. Efter de af Klasserne i forrige Møde indbragte Forslag blev følgende nye Medlemmer optagne i Selskabet: som indenlandske Medlemmer af dets historisk-filosofiske Klasse, Professor i semitisk-østerlandsk Filologi ved Københavns Universitet, Dr. phil. & theol. Frants P, W. Buhl; Bibliothekar ved den Arna-Magnæanske Haandskriftsamling, Dr. phil. Kri- 7. Møde. (46) 6. April. stian Kålund; indisk Filolog, Dr. phil. Søren Sørensen, og som udenlandsk Medlem af samme Klasse, Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn, Gehejmeraad, Dr. Hermann Usener; som indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse, Docent i fysisk [Kemi ved Københavns Universitet, Dr. phil. C.U. Emil Petersen og Bibliothekar ved den botaniske Haves Bibliothek, Docent ved Københavns Uni- versitet, Dr. phil. J. Lauritz A. Kolderup Rosenvinge; som udenlandske Medlemmer af den samme Klasse, Professor i Zoologi ved Universitetet i Liége, Edouard van Beneden; Direktør: for den zoologiske Station i Neapel, Gehejmeraad, Professor, Dr. Anton Dohrn; Direktør for det Kgl. Preuss. Institut for experimentel Therapi i Frankfurt a. M., Gehejme- raad, Dr. med. Paul Ehrlich; Professor i Fysiologi ved Uni- versitetet og Direktør for det fysiologiske Institut i Berlin, Gehejmeraad, Dr. Theodor Wilhelm Engelmann; Pro- fessor i Anatomi ved Universitetet i Kiel, Gehejmeraad, Dr. Walther Flemming; Gehejmeregeringsraad, Professor ved Universitetet i Berlin, Direktør for den internationale Grad- maaling i Potsdam, Dr. Friedrich Robert Helmert; Pro- fessor i Kemi ved Universitetet i Louvain, Louis Henry; Bestyrer af den botaniske Have i Buitenzorg ved Batavia, Dr. Melchior Treub og Professor i Botanik ved Universitetet i Amsterdam, Dr. Hugo de Vries. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 281—316 opførte Skrifter. 20. April. Får) 8. Møde. 8. Modet den 20% April. (Tilstede vare 33 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, S.M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Fridericia, Christensen, -Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Jønsson, Johannsen, Bang, Juel, Buhl, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, den fungerende Sekretær, Vilh. Thomsen, Pechile,) Professor, Dr. Julius Thomsen gav en Beretning over en Række experimentale Undersøgelser til Besvarelsen af Spørgs- maalet, om «Argon», der af Ramsay og Rayleigh er paavist som en Bestanddel af den atmosfæriske Luft, kan antages at være et nyt Grundstof. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Professor, Dr. C. Christiansen forelagde derpaa en Af- handling af Bestyrer af Dansk meteorologisk Institut A.Paulsen: Fortsatte Undersøgelser over Nordlysets Spektralanalyse. Denne Afhandling vil blive trykt i Selskabets Oversigt paa fransk. Derefter aflagde Direktionen for Carlsbergfondet neden- staaende Beretning for 1898—99. Beretning fra 1898—99, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret 1898—99. I. Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laåboratoriets Lokaler og Inventarium. Lokalerne have ikke trængt til væsentligere Reparationer. Bygningerne ere blevne forsynede med Lynafledere. Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter , og Apparater samt til Inventarium af forskjellig Slags er med- 8. Møde. (48) 20. April. gaaet omtrent 4450 Kr., deriblandt til et Vanddestillations- apparat omtrent 1950 Kr., til en kemisk Vægt med Lodder omtrent 350 Kr., til en Perrots Ovn omtrent 200 Kr., til Kulturkolber omtrent 900 Kr., til Thermometre omtrent 300 Kr. DETS AVE Til Bøger er udgivet 318 Kr. 40 Øre, men som sædvanlig er Bogsamlingen ogsaa i Åar forøget ved forskjellige Gaver. 2. Laboratoriets Personale er kun forsaavidt undergaaet en Forandring, som Hr. cand. mag. i Plantefysiologi F. Weis er ansat som extraordinær Åssistent i den kemiske Afdeling fra 1. November 1898. 3. Laboratoriets Udgifter have udgjort 39809 Kr. 44 Øre, nemlig 1. Lønninger til Forstanderne: Professor Kjel- dahl 6000 Kr.; Professor Hansen 5400 kr. 11400 Kr. » Ø. 2. Lønninger til Assistenterne: Hr. Jessen- Hansen 2000 Kr., Huslejegodtgjørelse 600 Kr.; Hr. Kløcker 2000 Kr., Huslejegodt- gjørelse 600 Kr., som Bibliothekar 100 Kr., for Tilsyn med Oplaget af «Meddelelserne» 50 Kr.; Hr. Schiønnin'g"1500”Kr.;" Hr. C. Pedersen 1200 Kr.; Hr. Weis (for 11 Maaneder) 00 KEE ME ST re Erors fnsE Ek 9150 - » - 3. Lønning til Folkene: P. Andersen 1000 Kr., extraordinært Tillæg 100 Kr.; C. Petersen 1000: Kr., extraordinært Tillæg 100 Kr.; N.Poulsen 840 Kr.; Fyrbøder H. K.Han- sen 1200 Kr.; en Rengjøringskone 480 Kr. 4720 - » - es Inventarkor Forbud Se Eee 8148 - 63 - Forskjellige Udgifter (Vand- og Vejafgift, As- surance, Telefon, Rensning af Kjedler og Skorstene, Vinduespolering m.m.)...... 1511 - 04 - 6. Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg La- boratoriet od sNE DSAE SHAVE DE SKIVER 1684 - 03 - T. Uforudsete og extraordinære Udgifter . . .. 3195 - 74 - ' I Alt . . . 39809 Kr. 44 Ø. 20. April. (2499) 8. Møde. Med Hensyn til Post I henvises til Beretningen for 1891 —92: angaaende Post 2 til 1893—94. Ved Direktionsskrivelse af 9. November 1898 er de faste Assistenters Huslejegodtgjørelse efter Indstilling af Laboratoriebestyrelsen forhøjet fra 400 Kr. til 600 Kr. Angåaende Post 3 henvises til Beretningerne for 1889—90, 1892—93, 1896—97 og 1897—98. SC. Petersens extraordinære Tillæg af 100 Kr. er tilstaaet ham ved Direktions- skrivelse af 9. November 1898 efter Indstilling af Laboratorie- bestyrelsen. Ved samme Skrivelse er Fyrbøderens Løn ansat til 1200 Kr. aarlig og Post 5 indført paa Budgettet som Følge af, at det nye Laboratorium medførte en Del nye Udgifter. Under Post 7 er indbefattet Udgifter til et Vanddestillations- apparat 1952 Kr. 52.0. Skatter for "2 Aar! 354 Kr. 57 Ø., Opsætning af Lynafledere 362 Kr. 50 Ø. og en Understøttelse påa 400 Kr. til en Rejse, som Prof. Hansen har foretaget til Vingjæringsstationerne. Af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» udkom åde Bd.s 4de Hefte i Juli 1899. . Heftet indeholdt 6/16 Ark dansk Text og 5%/16 Ark fransk Résumé. Oplaget var 750 Expl. foruden 200 Aftryk af Résuméen. Omtrent 200 Exemplarer ere uddelte til Videnskabsmænd, Institutioner, Bibliotheker her hjemme og i Udlandet. 4 baboratoriets Virksomhed: Den kemiske Afdeling. De i tidligere Beretninger nævnte Undersøgelser om Ægge- hvidestoffernes Spaltningsprodukter, hvormed Prof. Kjeldahl i flere Aar har været sysselsat, bleve kort efter Nytaar 1899 af- brudte ved en Sygdom, som i den øvrige Del af Aaret har hindret ham i alt aandeligt Arbejde. Hr. Jessen-Hansen har udført et Arbejde om Reduktionsevnen af Blandinger af Rørsukker og Invertsukker, som er trykt i ovennævnte Hefte af «Meddelelserne», og derefter fortsat denne Undersøgelse for nogle andre Sukker- arters .Vedkommende. Hr. Weis har optaget et Studium. af 4 8. Møde. URSOD) 20. April. Malt-Pepton, som Prof. Kjeldahl for flere Aar siden havde paabegyndt. Hr. C. Pedersen har - gjennemgaaet sit: Tre- maaneders Kursus i Bryggeriet, derefter efter dettes Anmodning i nogen Tid vikarieret for Bryggerikemikeren og iøvrigt væsentlig været sysselsat med Præparationsarbejde for Laboratoriet. Den fysiologiske Afdeling. Prof. Hansen har fortsat sine i tidligere Beretninger om- talte experimentelle Studier over Variation hos Saccharomyceterne og vil i Aarets Løb begynde at offentliggjøre sine Resultater i Laboratoriets Tidsskrift. I «Centralbl. f. Bakteriologie u. Para- sitenkunde» har han i Begyndelsen af 1899 givet en Meddelelse om Betingelserne for Sporedannelse hos Saccharomyceterne. Det fuldstændige Arbejde vil han offentliggjøre i "«Meddelelserne»v. Forøvrigt har han fortsat sine i tidligere Beretninger omtalte Undersøgelser blandt andet ogsaa om Eddikesyrebakterierne. D'Hrr. Kløcker og Schiønning have gaaet ham til Haande ved flere af disse Arbejder. I ovennævnte tyske Tidsskrift have de givet en foreløbig Meddelelse «Ueber Durchwachsungen und abnorme Conidienbildungen bei Dematium pullulans De Bary und bei anderen Pilzen», som fuldstændig og med Figurer vil blive optaget i «Meddelelserne». Lg Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb foruden det statutmæssige Tilskud til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab paa 10000 Kr. blevet udbetalt 109130 Kr. 49 Øre, altsaa i alt 119130 Kr. 49 Øre. 1. Fru cand. mag. N. Bang til at forberede Udgivelsen af Øre- sundstoldregnskaber 1545—1655, 1900 Kr. Andet Bidrag af en fireaarig Bevilling. 2. Cand. mag. E. Baruél til et Supplement i særlig videnskabe- ligt Øjemed til Sundbys og Baruéls dansk-franske Lexikon 1000 Kr. Tredje Bidrag af en femaarig Bevilling. Dr. phil. F. Beckett til en videnskabelig Rejse 1200 Kr. Lektor Dr. J.E. V. Boas til Udgivelse af en Afhandling om Slægten Peripatus 400 Kr. 20. April. er T 8) 8. Møde. = D. + 10. 11. 17. 18. k9i Til en videnskabelig Boring ved Grøndalsbroen 9065 Kr. 14 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling. Rigsarkivar Dr. C. Bricka til Udgivelse af dansk biografisk Lexikon 1000 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling. Docent Dr. A. B. Drachmann til videnskabelige Undersøgelser 1500 Kr. Tredje Bidrag af en fleraarig Bevilling. Professor H. O. G. Ellinger til fortsat Drift af en forst- meteorologisk Station 800 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Pastor Dr. H. F. Feilberg til Anskaffelse af - folkloristisk Litteratur 300 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevillling. Dr. phil. A. Friis til Forberedelse af en Udgave af A. P. Bernstorffs Papirer 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Litterat F. R. Friis til kunst- og bygningshistoriske Studier 300 Kr. Kaptajn V. Garde til Udgivelse af Vindkort over Nord- atlanterhavet 700 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Arkivsekretær G.L. Grove til Studier over Berøringspunkter mellem Danmark og Rusland i det 18de Aarhundrede 300 Kr. Cand. pharm. O. Gelert og cand. mag. C.E. H. Ostenfeld til Udgivelse af et Værk om den arktiske Flora 1000 Kr. Første Bidrag af en Bevilling paa 2000 Kr. Professor Dr. J.L. Heiberg til en videnskabelig Rejse 2000 Kr. Historisk Forenings Bestyrelse til Udvidelse af sin Virk- somhed 400 Kr. Andet Bidrag af en femaarig Bevilling. Dr. phil. K. Hude til filologiske Undersøgelser 600 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. E. Jessen til lexikalske Undersøgelser 600 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling. Apothekbestyrer C. Jensen til Undersøgelser over danske Mosser 500 Kr. Professor Dr. O. Jespersen til en videnskabelig Rejse til England 1000 Kr. 8. Møde. (FS29Y 20. April. Wa (49) (6) HN 36. Dr. phil. C. Juel til maåathematiske Undersøgelser 800 Kr. Andet Bidrag. af en treaarig Bevilling. Lektor W. Johannsen til fysiologiske og biologiske Studier over Byg 800 Kr. Professor Dr. F. Jonsson til Udarbejdelse af en oldnorsk- islandsk Litteraturhistorie 600 kr. Tredje Bidrag af en sexaarig Bevilling. Professor Dr. S. M. Jørgensen til Platin til kemiske Under- søgelser 200 Kr. . Pastor O. Kalkar til Trykning af Ordbog over det ældre danske Sprog 640 Kr. 80 Øre. Fhv. Proprietær J. B. Krarup til Udarbejdelse. af et Skrift om Landbrugets Udvikling i Danmark efter 1835 400 Kr. Tredje Bidrag af en fleraarig Bevilling. Til Udgivelse af Professor Dr. Julius Langes efterladte Af- handlinger ved Fuldmægtig Købke 3000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. E. Lehmann til Udgivelse af et Skrift om Avestas Religion 500 Kr. "Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. Museumsinspektor G. Levinsen til Undersøgelser over Bryo- zoerne 800 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling. Til Udgivelse af Etatsraad Lorenz's efterladte Arbejder ved Dr. phil. H. Valentiner 5513 Kr. 54 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling. Cand. jur. E. F. S. Lund til Udgivelse af en Katalog over danske Portrætmalerier 1500 Kr. Fortsættelse af en ældre Bevilling. Cand. mag. Wesenberg Lund til Rejser og fortsatte zoolo- giske Undersøgelser 750. Kr. Professor Dr. C.F. Litken til zoologiske Undersøgelser 2000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Konservator Løvendal til Anskaffelse af et Mikroskop 5060 Kr. Kaptajn A.P. Madsen til Udgivelse af et Værk om Gravhøje og Gravfund fra Stenalderen i det vestlige Danmark 1400 Kr. Sidste Bidrag, af en treaarig Bevilling. Ingeniør C. L. Madsen til Udgivelse af et Værk: Thermo- 20. April. (38 ) 8. Møde. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. graphical Studies 1600 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Enkefru Mejborg for Tegninger af hendes afdøde Mand Professor R. Mejborg til Værket «Danske Bøndergaarde » 4826 Kr. 3 Øre. Cand. mag. A. Mentz til botaniske Undersøgelser i Jylland 1000 Kr. Første Bidrag af en femaarig Bevilling. Cand. jur. F. Mohr og Professor Dr. C. Nissen til et tysk lexi- kalsk Arbejde 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. phil. Mortensen og cand. mag. J. Schmidt til en viden- skabelig Rejse til Siam 2500 Kr. Docent Arkitekt C. V. Nielsen til Udgivelse af et Værk om Perspektivens Historie 800 Kr. Tredje Bidrag af en fire- aarig Bevilling. Korpslæge Gordon Norrie til fortsatte medicinalhistoriske Studier 500 Kr. Professor Dr. Kr. Nyrop til Udgivelse af 1. Bind af en hi- storisk Grammatik over det franske Sprog 1360 Kr. Dr. phil. A. Olrik til Udgivelse af Fortsættelse af Svend Grundtvigs Folkeviseværk 130 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling. 5. Premierløjtnant O. Olufsen til en Rejse til Centralasien 5700 Kr. Del af en Bevilling paa 12000 Kr. Lærer S. Petersen til Undersøgelser over Agaricaceerne 400 Kr. Dr. phil. Joh. Petersen til Undersøgelser over Plankton 4000 Kr. Første Bidrag af en Bevilling paa 9000 Kr. Distriktslæge Rambusch til Undersøgelser over Ringkjøbing Fjord 1600 Kr. Cand. mag. C€. Raunkiær til Udgivelse af et Arbejde over de danske Blomsterplanters Livshistorie 3700 Kr. Dr. phil. E. v. der Recke til Studier over Kæmpeviserne 1250 Kr. Lektor Dr. E. Rostrup til Illustrationer til en Haandbog i 8. Møde. (54 ) 20. April. 60. 6 Plantepathologi 500 Kr. Første Del af en Bevilling paa 1000 Kr. Pastor Dr. phil. H. F. Rørdam til Udgivelse af et Bind «Samlinger og Studier» 720 Kr. Tredje Bidrag af en tre- aarig Bevilling. Professor Dr. med. C. Salomonsen til Undersøgelser over Immunitet 2000 Kr. Sidste Del af en Bevilling paa 4000 Kr. Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie til en Udgave ved Professor C. Nyrop af danske Haandværkslavs og Kjøbmandslavs Skraaer fra Middelalderen 2010 Kr. Fort- sættelse af en fleraarig Bevilling. Til fortsat Udgivelse af de af afdøde Oberstløjtnant A.Stagge- meier udførte fysiske Kort 3312 Kr. 50 Øre. Tredje Del af en treaarig Bevilling. Dr. phil. C. N. Starcke til videnskabelige Studier 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Lærer S. Stefånsson til botaniske Undersøgelser paa Island 600 Kr. Dr. phil. S. Sørensen til videnskabelige Undersøgelser 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Arkivar A. Thiset til Udgivelse af et Værk om adelige Si- giller 4590 Kr. 98 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling. Dr. phil. Thoroddsen til Arbejder over Islands Geografi og Geologi 1000 Kr. Første Bidrag af en fireaarig Bevilling. Professor Dr. phil. J. L. Ussing til arkæologiske Studier og Undersøgelser 2000 Kr. Kontreadmiral Wandel til hydrografiske Undersøgelser i ark- tiske Farvande 2000 Kr. Tredje Del af en fleraarig Bevilling. Til fortsatte Undersøgelser i Vatikanarkivet (ved cand. mag. Lindbæk) 3000 Kr. Fortsættelse af en fleraarig Bevilling. Cand. mag. H. S. L. Weitemeyer til historisk topografiske Undersøgelser 500 Kr. Andet Bidrag af en 6aarig Bevilling. Cand. mag. Winther til et Polarisationsinstrument 930 Kr. Litterat H. S. Vodskov til Fortsættelse af mythologiske Under- søgelser 1000 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. 20 April. CBEV) 8. Møde. 67. Den grønlandske Kommission til en østgrønlandsk Expedition 7631 Kr. 50 Øre. Anden Del af en større Bevilling. II Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne AA, B og C. Indtægt: Afdeling A (Laboratoriet). Andel i Fondets Overskud for Aaret 1897—98. 27270 Kr. 90 Ø. Kassebeholdnims 1. Oktober 1397 2 2 2 am mere 112 - 67 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet . . . . 35000 - …, - 31/29/90 Rentepr.""/1298af47000 Kr. i Østf. Krd.O0bl. OPP ARE ET DERES 31/2 do. 1/1 99 - 5000 - do. 87 - 50 - 31/9 d0:5=….11/6: 99 - 29000 -,. do. 507 - 50 - 31/2 do. 1/7 99- 5000 - do. Sl 1750 For en udtrukken Østift. Kreditf. Obl....... 5000 - , - Vedtagen Andel i Renteindtægten af Afdelingernes Kkisse beh oldnin SET SE nrne 172 - 56 - Boghandler Hagerup for Salg af ,,Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet" i 1898—99...... 65. sd 's= Indtægt i 1898—99 . . 69146 Kr. 24 Ø. Udgitt:1 1898-99 57015 40 Kassebeholdning 1. Oktober 1899 . . . 12132 Kr. 84 Ø. Afdeling B. Andel i Fondets Overskud for 1897—98 . ... 81812 Kr. 74 Ø. Kassebeholdning den 1. Oktober 1898 ...... 66504 - 70 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . . 40000 - , - 31/>%jo Rentepr. !/12 98 af100000Kr.Ø.Ldkr.0bl. 1750 - , - 31/2 do. 11/, 99 - 100000 - do. SOE NS 31/2 do. 11/1298 - .19000 Kr. Ø. Kf. Obl. 332 - 50 - 31/2 do. 11/6.99— 17000: - do. 297 - 50 - 31/2 do. 111599 .2000- do. Soeg ARE 31/2 do. 117 90 2000 js do. SO mn rene Horn udtynkkern Obligation 2521040 033. 2000 ins ns Vedtagen Andel i Renteindtægten af Afdelingernes BE sE beholde SE STE TE SE RE es 3 rr rare 1 Indtægt i 1898—99 . . 195035 Kr. 15 Ø. Ude LS 7-98 SE PØL YT OG TE" 72 Klassebeholdning 1. Oktober 1899 .......… 1339 Kr: 3 Ø: 8. Møde. (56) 20. April. Afdeling C. Andel i Fondets Overskud for Aaret 18397—98. 27270 Kr. 90 Ø. Kassebeholdning 1. Okt. 1898: a) hos Formanden. . 4549 - 56 - do. do. b) paaFrederiksborg 2874 - 95 - do. do. ce) ved Kvæsturen 77952 2 ONE Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . . 35000 - …, - 31150 fokat ek 0 0 ORK Østre ere dato De 5250 -RRRSER= 31/50/00 15000 Kr. fir Øst) Mandkrkk OP ETA. 52 5 SER Renter af Kassebeholdningen> 54047. 42 buslere 213 - 48 …- Forevisningsindtæet ...... DR DSE ta nl. 9448 -" 45 - Katalossals or ir SN Rider SERIE pet hs 1368 - 20 - Garderobekonens Husleje HÆR SNESE0O GTS ED 60; 155 sb Indtægt 1 1898—99 . . 159817 Kr. 749: Udgift i T898=Fog TD OS ES Kassebeholdning. 1. Oktober: 1899 ....: 36839 Kr. 11 Ø. hvoraf: a) hos Formanden. . 45497 - 56" "- b) påa Frederiksborg — 3934 - 5" - c) ved "Kvæsturen . ." 28355 == 50 = 36850 Kr RE Udgift. Afdeling A. Afsluttende Udgifter vedrørende Laboratoriebyg- MINER SERER SA SÅS RENRE SSR SR MODES SEE NE BDR S TATE SE ROR Lorient gear SL NEN MA ge EN 252 ON RER Inventar, Forbrug og forskjellige Udgifter. . . ; 11611 - 89 - Udgivelse af ,,Meddelelser fra Carlsberg Labora- tes ERE LE ES EL KS SE SSSSATNLNE SAR RES 1684 - 3 - For Indkjøb af en Østift. Kreditf. Obl. i Stedet for (5 HET D NG Ur TD Le] folk se Eben rss I AE KENN NOSE bars DE 4476 - 59 - Rejsestipendium til Prof. Dr. Emil Chr. Hansen. . ADD Aare Andre SEER RE 7 on aa BYDE en dr, 3 SR SRRRR 843 - 52 - i: Samlet Ude TS TOT SKEEL OFA: 20. April. (GET) 8, Møde. Afdeling B. For Indkjøb af en Østift. Kreditf. Obl. i Stedet for entmdtrukkenne VANDE STAGE TE ORNE, 1870: Kr>'27 JØ. Kasserer Bangs Honorar for Tilsyn med Carlsberg- fondets, Bogsamling 1898—99) sete finesse SUE RER, ERNE RE. Ildbefalimrer efter Ordre 4 See ne alen er er rer fo TOD ESS 5 Summa Udgift .…. . 121716 Kr. 12 Ø. Afdeling C. Fiktion æren RESET TS eg SE NL, (00 Kr. TØ: BønnnstiltOpsyn;" Bud,” Portnor etc... TRO U =l = Afgifter, Præmier, Kontorudgifter, Diæter, Rejse- Oranien TE SJ JR, TS NER SORTAR 2582 -. 39 - Vedligeholdelse af og Arbejder i Museet, Klokke- BEDSTE SEERE SR ST EREY SS ERESERSSS FE: 5810.…-—. 91 Bem en parat TES Na ars ons, ane dr he ms 55005 - ,93 - Møbler — Indkjøb, Restauration etc. ...... VSO86 5 RE Malerier, Kobberstik, Tegninger, Skulpturer, Ram- Er ES ER NE EN SENSE 33640 - 90: - Borge EP STANEN BIER FREIE. 9230-50 - Summa Udgift . . , 122978 Kr. 63.Ø. bv; Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg. til Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hs. Maj. Kongen som Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. I det sidst forløbne Aar fra 1ste Oktober 1898 til 30te September 1899 har Museet erhvervet: 8. Møde. (585) 20. April. w KN 10. ide LÆ 18. Ved Kjøb: Portræt af Indenrigsminister H.P. Ingerslev, malet af A. Fritz. Portrætbuste i Marmor af Søren Kierkegaard, modelleret af Hasselriis. Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke, malet af Heinrich Hansen. Reliefportræt i Gips af Generalløjtnant Greve Fr. Ahlefeldt- Laurvigen (1760—1832), modelleret af Quittschreiber. Portræt af Dronning Marie Sophie Frederikke, malet af E. Søndergaard. Portræt af Generalpostdirektør, Ordenskansler Greve Sophus Danneskjold-Samsøe, malet af Professor F. Vermehren. Portræt af Blomstermaler J. L. Camradt, tegnet af Gertner. Portræt af Billedhugger A. M. Jahn, tegnet af Gertner. Portræt af Landskabsmaler J. C.C. Dahl, tegnet af Gertner. Thorvaldsen som Lig. Tegnet af Gertner. Portræt af Lehnsgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Friis, tegnet af Gertner. Portræt af kgl. Skuespiller O. Poulsen, malet af Professor F. Henningsen. Portrætbuste i Gips af Rigsarkivar AÅ.D. Jørgensen, model- leret af Professor V. Bissen. Den hollandske Flaade paa Kjøbenhavns Red 1658, tegnet af S. Rønne efter et gammelt Kobberstik. Portrætbuste i Marmor af Biskop Mynster, udført af Pro- fessor V. Bissen. Portrætbuste af Professor Rasmus Nielsen, Afstøbning i Gips efter Buste af H. V. Bissen. Portrætbuste i Marmor af Etatsraad, Haveinspektør Rudolf Rothe, modelleret af Professor A. V. Saabye. Portrætbuste i Marmor af Biskop Martensen, modelleret af Professor Th. Stein. Kong Christian VIPs Debarquement ved Moss 1733, Gouache af G. O. Villars. 20. April. (FSDP) 8. Møde. 20. 21 ds 22. 23. 24. 25. 26. i; 2 we Jirce - d. 6. i: ig GÅ 10. Portræt af Karel van Mander, Kopi malet af Professor F. Henningsen efter Original tilhørende Frk. J. Kolthoff. Prospekt af Kjøbenhavn, set fra Valby, malet af C. L. F. Messmann. Portræt af Kommandør Søren Ludvig Tuxen, malet af E. D. Bærentzen. Portrætbuste af Storkansler Greve Conrad Reventlow, Gips- afstøbning efter Buste paa Clausholm. Portrætbuste i Gips af Forfatteren J. C. C. Brosbøll (Carit Etlar), modelleret af Professor V. Bissen. Portrætbuste i Gips af Biskop Harald Stein, modelleret af Professor Th. Stein. Den danske Eskadre udfor Elben 1849, malet af C.F. Sørensen. Som Gaver. Portræt af Digteren J. P. Jacobsen, malet -af L. Josephson. Skjænket af Familien gennem Sagfører Bendixsen, Thisted. Portræt af Justitsraad F. A. Mørch, malet af F. C. Lund. Skjænket af Justitsraadinde Mørch. 4. Kong Carl den XII af Sverige (to Portrætter). Skjænkede af Oberst F. Hansen. Portræt af Dronning Hedvig Eleonora af Sverige, malet af Ehrenstrahl. Skjænket af Oberst F. Hansen. Portræt af Dronning Ulrike Eleonora (den yngre) af Sverige. Skjænket af Oberst F. Hansen. Portræt af Johan Georg Holstein, Statsminister, blaa Ridder. Skjænket af Oberst F. Hansen. Portræt af Theatermaler Peter Cramer. Skjænket af Oberst F. Hansen. Portræt af kgl. Staldmester Hans Hartmann, malet af Wich- mann. Skjænket af Oberst F. Hansen. Ubekjendt Dameportræt, malet af J. S. Wahl. Skjænket af Oberst F. Hansen. 8. Møde. (GORDY 20. April. (9) d9 24. Ubekjendt Dameportræt. Skjænket af Oberst F. Hansen. Portrætbuste i Gips af Maleren A. Kiichler. Skjænket af Frk. G. Tøpfer. Statuette af Billedhuggeren J. Wiedewelt, modelleret af F.E. Ring. Skjænket af Boet efter Dr. F..J. Meier. Portræt af Generalløjtnant Oluf Krabbe, malet af Professor V. Rosenstand. Skjænket af Komiteen for Erhvervelsen. til Nationalmuseet af Portrætter af Generaler, der have ud- mærket sig i de to slesvigske Krige. Medailloner i Gips i forgyldte Rammer (den til Ære for A.S. Ørsted 1851 prægede Guldmedaille), Aversen A.S. Ør- steds Portræt, Reversen kvindelig Figur. Inskription 29. Maj 1801 — 29. Maj, 1851. "Skjænkede af Etatsraad. P. F.C. Koefoed. To Afbildninger af Frederiksborg Slot; Gouache. Skjænkede af Kjøbmand J. H. Flach, Skanderborg. Portræt af General J. F. Classen. Testamenteret af Gehejme- raadinde F. Classen. Portræt af Gehejmekonferensraad Peter Hersleb Classen. Testamenteret af Gehejmeraadinde F. Classen. Portræt af Gehejmelegationsraad Michael Classen, malet af C. A. Lorentzen. Testamenteret af Gehejmeråaadinde F. Classen. Portræt af Kong Frederik III. Skjænket af Rentier Th. Lorentzen. Portræt af Dronning Sophie Amalie. Skjænket af Rentier Th. Lorentzen. Familiegruppe, Frk. Anna Berthelsens Hjem, malet af F. F. Helsted. Testamenteret af Frk. Anna Berthelsen. Portrætbuste i Bronce af Oberstløjtnant Edvard Nielsen, modelleret af L. Hasselriis. Testamenteret af Oberstløjtnant Edvard Nielsen. Portræt af Konferensraad, Toldkammerdeputeret Herman Bech. Testamenteret af Frøken Bech. 20. April. ( 61 ) 8. Møde. 25. Portræt af Konferensraad, Læge Heinrich Callisen. Testa- menteret af Frk. Bech. 26. Portræt af Landskabsmaler F. Rothe, malet af Just Holm. Skjænket af Enkefru Marie Koefoed, Odense. 27. En Samling Tegninger og Studier af Maleren, Professor H. A. G. Schiøtt. Skjænket af hans Søn, Cand. polit. Fr. Schiøtt. 28. Korvetten «Galathea», tegnet af C. Neumann 1849. Endvidere er ved Køb erhvervet Boghandler Lynges store historiske Billedsamling. I det forløbne Aar er der i Slottet indlagt Varmeapparat, hvorved der i samtlige Museets Rum vedligeholdes en ensartet Temperatur. Museet har ogsaa i sidst forløbne Aar erhvervet en større Samling værdifulde Møbler fra forskjellige Tidsaldre samt ud- skaarne Kister, Ure, gammelt dansk Porcellæn, en Samling Gobelins fra Ravnstrup m. m. Endelig er erhvervet en Model af den af Svenskerne ødelagte Fontæne i Kronborg Slotsgaard, udført af Labenwolff for Kong Frederik Il. Museet har i Aarets Løb været besøgt af 43555 Personer. Allerunderdanigst W. Mollerup. F. Meldahl. ESS o lm! ESVermebren: 8. Møde. ( 62 ) 20. April. V Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuestilling, saaledes som den har udviklet sig fra 1. Oktober 1898 til 1. Oktober 1899. Balance den i. Oktober 1898. Aktiver: Kr. Ø. 1. Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder ogsaa Fa- finnlcken kalde) FASER NES ESS SER SER 6,014372. 51 ei Bryeseniets Be holdninger. ks bER MASSE TSKSK 1,327932. 20 åd. — Kassebeholdninge ket SR LSETES 161744, 92 ASER des tadender Et ordrer SEERNE SEER 65028. 14 5… Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter 667273. 42 6 Hornyelsesfon de ER ENE SEES 35455. 91 7. Afdelingerne: Laboratoriebygningen . . Kr. 518575. 31 Konnan SR SB, - 288378. 62 in Værdipapirer salg NODE 9839953. 93 8. Fondets Obligationsformue: Børser ter ss Kr 257495 00 b. Prioritetsobligationer - 1,194500. — 3,974000. OFRER ondetslkrasss Eben old nm eee eee 416064. 84 13,651875. 67 Passiver: kø ro ore am IKE S6 0 beo ou Ron DE 13000007 DER Bryrsenetst bensionskass er ses RSS REESE 292008. 49 SEE Pen sTons skuds kasse FAN FSK PNUSEEER ES 88090 4. — BX ses n Aeelr: SER DERDRRE 123473. 4 Se Jubilæumspensionskassense tese SK SEES ESKE 16590. 12 6 SE abrikkenFAllrance mm SE SE SR SES SERENE 425000. », HEE AN delinger es ERR ESS SEE SER ES ESEr 989953. 93 ger Reserver Ond ERE ST HERR SEER EJERE ERE 45451. 51 OR Kapitalkonto sep er rserdL SE FNS Sa 10,371308. 58 p 13,651875. 67 20. April. (63) 8. Møde. FF SS RS DS RES sone mi Se Balance 1. Oktober 1899. Aktiver: kr Ø. Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder ogsaa Fa- hmlkken ANA ES So ets teten Era 6,014372. 31 Bryvocerietss Boholdninger 573. sees koere dede 1,488574. 98 — Kassebeholdnme ss 3 SENERE 133697. 85 Udestaaendert ordninger see Sae 13571968 Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter JE ER 2) Hornydsestondets Mtkies AD 0. Fe. Ses 36917. 83 Afdelingerne: Laboratoriebygningen . . Kr. 531069. 54 kon aner 4 sone . 434787. 96 1 Værdipapirer 7 ST: - 183000. 1,148884. 50 Fondets Obligationsformue : mr bBørselekter see kr 2 704500 b. Prioritetsobligationer - 1,194262. 65 3968762. 65 EHondetssKassebeholdninges sr ene ae ere ke 519165. 65 " 14,279810. 64 Passiver: Kr. Ø. Es ommtetse gæld hest sans ne er ae er een 15200000 brysgeriets "Pensionskasse ST See eler 317922. 32 Benson stils uds Kasse TA EN eee eler STÆNDER — BEARS. Me 157500, nbiæwnnspensionskassene as SEE STE I 32458. 24 Fabrikkens Alliance mms eg 372 bart snooker 425000. , Aflelineernel dk. Hedsngd., sagens, zen 1,148884. 50 Kesenve tønde be ELERS TR. TIDS. ARNE MD 104165. 65 Fønss He LEES NE SEES SEER ele 30000. 5» Banan EEN ae age eee her eres 10,786409. 86 14,279810. 64 Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet 22 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond, udgjorde den 1. Oktober 1899 det for dette fastsatte Beløb af 6 Milioner Kroner. I Direktionen for Carlsbergfondet 31. Marts 1900. BREST ME Førgerns'en. J. EL. Ussing... ;Eug. Warming. 8. og 9. Møde. (64) 20. April og 4. Maj. Som Medlem af Kassekommissionen fratraadte efter Tur Professor, Dr. E. Holm og genvalgtes for de næste fire Aar. Til Bedømmelse af den fra Lektor ved Landbohøjskolen, Dr. med. V. Henriques indsendte Afhandling, «Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning» af V. Henriques og C. Hansen, nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne O.T.Christensen og J. H.Chievitz. Til Bedømmelse af en frå Assistent, Cand. mag. Ejnar Biilmann indsendt Afhandling «Om Xanthogenforbindelserne » nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne S. M. Jør- gensen og O.T. Christensen. Fra de nyvalgte udenlandske Medlemmer, H. Usener, EvBeneden Ar DonrnyPSEhTITeh ST HOWSE nere lmanne W. Flemming, F.R. Helmert, Louis Henry og Hugo de Vries var der indkommet Skrivelser med Tak for Optagelsen. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 317—353 opførte Skrifter, 9, Modet den 4" Maj. (Tilstede vare 28 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Thiele, Meinert, Steenstrup, Gram, Paulsen, Christensen, O. G. Petersen, Prytz, Pe- chule, Jønsson, Johannsen, Juel, Kålund, S. Sørensen, Kolderup Rosenvinge, den fungerende Sekretær, Vilh. Thomsen, P.E. Muller, Heiberg, Buhl, Warming.) Prof. em., Dr. J.L. Ussing gav en Meddelelse om-Alteret hos Grækerne. Denne Meddelelse vil blive optagen i Sel- skabets Oversigt. Professor, Dr. C. Christiansen, hvis Funktionstid som Medlem af Carlsbergfondets Direktion udløber den 25. September d. A., blev genvalgt for de følgende ti Aar. Fra det Udvalg (Chievitz, Christensen), der i forrige 4. Maj. (65) 9. Møde. Møde blev nedsat til Bedømmelse af den af Lektor, Dr. med. V. Henriques indsendte Afhandling, var indkommet følgende Betænkning: Efter Selskabets Opfordring have vi herved den Ære at af- give Betænkning over en til Selskabet indsendt Afhandling af D'Hrr. V. Henriques og C. Hansen: «Sammenlignende Under- søgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning». Ved tidligere Undersøgelser have saavel Forfatterne som andre Forskere godtgjort, at Næringsfedtet direkte kan aflejres i Organismen; det foreliggende Arbejde har til Formaal at prøve, om den Forskel, der ved tidligere Undersøgelser er fundet i Fedtets Sammensætning fra forskellige Dele af Legemet, er noget, der findes konstant, og om en yderligere Variation end "den hidtil fundne lader sig paavise. Ved en Række særdeles omhyggeligt gennemtænkte og ud- førte Forsøg, ved hvilke bl. a. Jodtallene — og i enkelte Til- fælde Stivningstemperaturen — bleve bestemte for Fedt fra forskellige Dele af Legemet hos en Række Dyr, have Forfatterne nu vist, at Legemsfedtets kemiske Sammensætning forandres, efterhaanden som man fra Huden rykker ind mod Legemets Midte; yderst under Huden findes det lettest smeltelige Fedt, inderst det tungest smeltelige, og mellem disse to Yderpunkter gives mange jævne Overgange. Aarsagen til denne ejendomme- lige Forskel i Fedtvævets Sammensætning kan søges i Vævs- temperaturens Forskellighed; efter de vundne Resultater findes de Fedtstoffer, der have det laveste Smeltepunkt, paa de Steder hvor Vævstemperaturen er lavest og omvendt; dette Forhold bevirker, at Fedtstoffets Konsistens overalt kan være den samme. Forfatterne undersøgte ogsaa Temperaturen i forskellige Dybder af Hudfedtet hos Svinet og fandt betydelige Forskelligheder i denne; yderligere Bekræftelse paa Formodningen om et nærmere Sammenhæng mellem Fedtvævets Sammensætning og Vævs- temperaturen fik Forff. ved et Forsøg med tre lige gamle Grise 5 9. Møde. (1663) 4. Maj. af samme Kuld, som i 2 Maaneder bleve fodrede med samme Foder, men vare anbragte under forskellige Varmeforhold, idet den ene opholdt sig i et Rum, hvor Temperaturen var 30—35 7”, den anden i en Stald ved ca. 0” og den tredje samme Sted, men indsyet over Ryg, Bug og Sider i Faareskind, saaledes at Ulden vendte ind imod Huden. Undersøgelsen viste nu, at den Gris, der i ubeklædt Tilstand havde opholdt sig i Kulden, virkelig i Overensstemmelse med det ovenfor anførte havde et Hudfedt, der var forholdsvis oleinholdigt og letsmelteligt, hvorimod der ingen særlig fremtrædende Forskel var paa Nyre- og Krøsfedtet hos de tre Forsøgsdyr. Sluttelig kan det anføres, at Forff. have haft Lejlighed til at sammenligne Hudfedtet hos Moderdyr og Foster hos en Delfin, og at de her fandt, at Fosterets Hudfedt indeholder betydeligt mere tungtsmelteligt Fedt end Moderdyrets, hvilket maaske hidrører fra, at Fosterets Omgivelser have betydelig højere Temperatur end Moderdyrets. Det hele Arbejde er udført med megen Samvittighedsfuldhed og Dygtighed, og Resultaterne ere af saa megen Interesse og saa stor Betydning, at vi ere fuldt enige om at anbefale det til Optagelse i Selskabets Oversigt. København den 2Yde April 1900. JEG revne: Odin TS€Ghristensene Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at den nævnte Afhand- ling maa optages i dets Oversigt. Fra det til Bedømmelse af cand. mag. E. Biilmanns ÅAf- - handling nedsatte Udvalg (S. M. Jørgensen, O. T. Chri- stensen) var indkommet nedenstaaende Betænkning: I Henhold til det os af Selskabet overdragne Hverv have vi herved den Ære at afgive Betænkning over cand. mag. E. Biil- manns Afhandling «Om Xanthogenforbindelserne». Forfatterens Arbejde knytter sig nær til en Række" Af- handlinger om de”nævnte Forbindelser, som Zeise i sin Tid 4. Maj. ( 67 ) 9. Møde. har offentliggjort i Selskabets Oversigter og Skrifter; saaledes omhandler det bl.a. den mest karakteristiske Reaktion for Xan- thogenforbindelserne: Dannelsen af det gule Kuproxanthogenat, der har betydelig Interesse, men som ikke hidtil har været helt opklaret, trods de forskellige Undersøgelser, der i den Retning have været udførte. Det er lykkedes Forfatteren at give et væsentligt Bidrag til den fuldstændige Belysning af denne Reak- tion, idet han experimentelt viser, at der som Slutningsprodukt foruden Kuproxanthogenat dannes Æthyldioxysulfokarbonat, et Resultat der stemmer med en i sin Tid af Debus for Reak- tionen meliem Xanthogenater og Kupridsalte opstillet Ligning. Analogien mellem Thiosvovlsyrens og Xanthogensyrens Konstitu- tion fremhæves derved stærkt. Forfatterens Arbejde berører og omhandler i det hele taget flere Spørgsmaal, der have Interesse med Hensyn til Svovlfor- bindelsernes Kemi, deriblandt ogsaa Jodets Indvirkning paa Forbindelser, der indeholde Grupperne — SH, — SK, — SNa 0.s.v. under Dannelsen af Disulfider, og denne Reaktions Be- tydning ved Bedømmelsen af forskellige Svovlforbindelsers Kon- stitution. I Tilslutning hertil har Forfatteren undersøgt Jodets Indvirkning paa de svovlsyrlige Salte og viser derved bl.a., at der ved Reaktionen mellem vandfrit Natriumsulfit og Jod i ab- solut Alkohol eller mellem samme Salt og tørt Jod ikke dannes Dithionsyre, men mærkeligt nok udvikles Svovlsyrling, idet man iøvrigt som Reaktionsprodukt faar Natriumsulfat og Jodnatrium. Da det foreliggende Arbejde saaledes indeholder interessante Iagttagelser og er udført med megen Omhu, anbefale vi det til Optagelse i Selskabets Oversigt. København den 3. Maj 1900. S. M. Jørgensen. OdimærsChristensen; Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at den nævnte Afhand- ling maa optages i dets Oversigt. 9. Møde. (689) 4. Maj. Fra det til Bedømmelse af Dr. phil. Johannes Petersens Afhandling, «Liniegeometrien i det ikke-Euklidiske Rum», ned- satte Udvalg (Valentiner, Juel) var indkommet nedenstaaende Betænkning: Vi have herved den Ære at afgive Betænkning over en af Dr. Johannes Petersen til det Kgl. D. Videnskabernes Selskab indsendt Afhandling med Titel: Liniegeometrien i det ikke- Euklidiske Rum. Afhandlingen slutter sig til og er i flere Henseender en Fortsættelse af en tidligere af Forf. indsendt Afhandling: Nyt Princip for liniegeometriske Undersøgelser. Det første Afsnit i det foreliggende Arbejde handler om kongruente Figurer paa Kuglen og om Sammensætning af disses Forskydninger, hvilket i og for sig er en smuk elementær- geometrisk Undersøgelse. Idet Forf. nu entydigt henfører et uforanderligt, men be- vægeligt sfærisk System til Punkt i Rummet og henfører saa- danne Systemer, der ved Drejning om et fast Punkt af Kuglen kunne bringes til Dækning, til Punkter af en ret Linie i Rummet, kan han ved disse og dertil paa naturlig Maade knyttede De- finitioner udlede en Geometri for Rummet af den sfæriske. For saa vidt Kuglen er reel, viser dette sig at lede til den saakaldte Riemannske Form for det ikke-Euklidiske Rum. Denne Indledning til ikke - Euklidiske Rumformers Theori er sindrig, men den er ikke meget naturlig og bidrager ikke synderligt til Genstandens Anskueliggørelse. Forf. nøjes imidlertid ikke med at opstille Grundsætningerne, men har særligt linie-geometriske Undersøgelser for Øje. Her lykkes det ham at udvide det interessante Transformations- princip, han i den tidligere Afhandling opstillede paa Grundlag af infinitesimale Forskydninger, til nu ogsåa at kunne benyttes ved endelige. Forf. har her haft det rigtige Blik for, at saadant netop i den ikke-Euklidiske Geometri kan være muligt, da her 4. Maj. (OD 9. Møde. Vinkel og Afstand ere ensartede Bestemmelser, hvilket ikke er Tilfældet i den Euklidiske Geometri. Et analytisk Mellemled tillader derefter Forf. at udvide Resultaterne ogsaa paa Laba- tschefsky's Rumformer. Til Slutning har Forf. tilføjet en ny og direkte Udledning af Hovedsætningen, der er mere overskuelig end den første, og som egentlig gør denne overflødig. Hvad Fremstillingsformen angaar, forekommer denne os paa sine Steder lidt ufuldstændig — man kunde saaledes ønske sig omhyggeligere sikret mod, at Løsningerne kunne blive dobbelttydige — men dette vil et Gennemsyn fra Forf.'s Side kunne ændre. Iøvrigt mene vi, at det foreliggende Arbejde ved sine interessante Udviklinger og Resultater vil være selvskrevet til ligesom dets Forgænger efter Forf.'.s Ønske at optages paa fransk i Selskabets Oversigt. H. Valentiner. Ce l, Affatter. I Henhold til Udvalgets Forslag vedtog Selskabet, at denne Afhandling maa optages paa fransk i dets Oversigt. Til Bedømmelse af den af Dr. phil. S. P. L. Sørensen indsendte Afhandling, «Om Anvendelsen af Natriumoxalat i Ti- treranalysen» , nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne S. M. Jørgensen og O. T. Christensen. Redaktøren forelagde det samme Dag udkomne 2. Hæfte af Selskabets Oversigt for i Aar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 354—420 opførte Skrifter deriblandt private Gaver fra Selskabets Med- lemmer, Dr. R.Bergh og Dr. L. Kolderup Rosenvinge. 10. Møde. (COD 18. Maj. 10. Modet den 18% Maj. (Tilstede vare 35 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, Rostrup, Gertz, Høffding, P. E. Møller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Prytz, Pechule, Jonsson, Bergh, Johannsen, Nyrop, Juel, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, den fungerende Sekretær, Vilh. Thomsen, Bang, Chievitz, Salomonsen, samt som Gæst Maleren Grev H. Moltke.) Bestyrer for det danske meteorologiske Institut A. Paulsen gav en Meddelelse om den danske Nordlysexpeditions Arbejder. Heraf vil et Uddrag paa fransk blive meddelt i Selskabets Oversigt. I Mødesalen var i Anledning af Foredraget udstillet en Række Malerier og Vandfarvebilleder, udførte af Expeditionens Medlem, Maleren Grev H. Moltke. Derefter forelagde Professor, Dr. C. Christiansen sin femte Meddelelse om Berøringselektricitetens Op- rindelse, hvilken vil blive optagen i Oversigten for i Aar. Fra Kassekommissionen var der kommet Meddelelse om, at denne havde genvalgt Professor, Dr. T.N.Thiele til Formand. Videnskabernes Akademi i Berlin sendte Takskrivelse for Selskabets Deltagelse i dets 200-Aars Jubilæum ved Adresse og to Delegerede. Det samme Akademi sendte Meddelelse om, at den inter- nationale Association af Akademier er bleven tiltraadt af alle de i Wiesbaden-Statuterne under 2 1, Nr.2 og 3 nævnte videnskabelige Selskaber undtagen «Real Academia de la His- toria» i Madrid, og at Forsædet for Perioden Maj—December 1900 gaar over til Paris. Fra det til Bedømmelse af S.P.L.Sørensens Afhandling nedsatte Udvalg (Jørgensen, Christensen) var der ind- kommet den nedenstaaende Betænkning: I Henhold til Selskabets Skrivelse af 5. d. M. have vi herved den Ære at afgive Betænkning over en af Hr. Dr. phil. S. P.L. 18. Maj. CTSS 10. Møde. Sørensen indsendt Afhandling: «Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen». Allerede tidligere har Forfatteren anbefalet det nævnte Salt som Grundlag for 'Titreranalyser, og det saavel for dem, der bero paa Iltning og Reduktion, som for dem, der bero paa Syrers og Alkaliers Neutralisation. Det er klart, at det vilde være særdeles bekvemt at kunne bruge samme Udgangspunkt for alle disse Titreranalyser, der spille en saa stor Rolle i den praktiske Kemi. Forf. har tidligere angivet en bekvem Frem- stillingsmaade for det nævnte Salt, og fremstillet paa denne Maade kommer det meget rent i Handelen. Han har ligeledes tidligere offentliggjort en Del Forsøg, hvorved han har godtgjort Paa- lideligheden af dets Anvendelse i Titreranalysen, idet den største Afvigelse kun beløber sig til ”/500 af hele den fundne Mængde, hvad der til alle almindelige Anvendelser er mere end tilstrække- ligt. I nærværende Afhandling har han nu bevist, at alle de Fejlkilder, som kunne-tænkes ved Indstilling af Titreringsvædsker påa dette Grundlag, ere uden Betydning, selv ved Arbejder, der tilsigte den størst mulige Nøjagtighed, idet han godtgør, at den største Afvigelse lader sig reducere til ”/10000, ja en endnu mindre Brøkdel af hele den fundne Mængde. Men for at kunne godtgøre. dette har han selv paa ethvert Punkt maattet anvende de nøjagtigste Methoder, Videnskaben kender, hvorved den hele Prøve er blevet et Præcisionsarbejde, hvortil man kun har Side- stykker i de omhyggeligst udførte Atomtalsbestemmelser. Det vilde være let at eftervise dette med en Mængde Exempler. Men vi anse det for tilstrækkeligt at udtale, at den Omhu og den Omtanke, hvormed det hele Arbejde er udført, er absolut mønsterværdig; efter vort Skøn er intet forsømt og ingen Møje sparet for at give Resultaterne den størst mulige Paalidelighed. Der er, saåaavidt os bekendt, intet Grundlag for de ovennævnte Titreranalyser, der er saa skarpt prøvet, som Forf. har prøvet sit. Vi anse det derfor ogsaa for utvivlsomt, at dette Arbejde vil finde almindelig Paaskønnelse, ligesom vi betragte det som 10. Møde. (HEE) 18. Maj. selvskrevet til Optagelse i Selskabets Oversigt. Men i Be- tragtning af dets store Betydning for den praktiske Del af Videnskaben og af den fortrinlige Dygtighed, hvormed det er udført, tillade vi os tillige at foreslaa, at det belønnes med Selskabets Sølvmedaille. København den 12. Maj 1900. Odin T. Christensen. S. M. Jørgensen, Affatter. I Henhold til Udvalgets Forslag besluttede Selskabet, at den nævnte Afhandling maa optages i dets Oversigt, og at den belønnes med Selskabets Sølvmedaille. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 421—453 opførte Skrifter, deriblandt som privat Gave fra Selskabets Medlem, Professor J. L. Ussing, det i Anledning af hans 80-Aars Fødselsdag udgivne Festskrift. 19. Oktober. ( TB J) 11. Møde. 11. Mødet den 19%” Oktober, (Tilstede vare 36 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wim- mer, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, P.E. Muller, Bohr, Gram, Christensen, Hansen, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechule, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Nyrop, Juel, Kålund, S. Sørensen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, Warming.) Sekretæren meddelte, at Selskabet i Feriens Løb havde mistet sit indenlandske Medlem, Professor, Dr. Joh.Kjeldahl, som afgik ved Døden ved et Ulykkestilfælde den 18. Juli, efter at have været Medlem af Selskabets naturvidenskabelig-mathematiske Klasse siden den Ilte April 1890, og sit udenlandske Medlem, Professor, Dr. 0. M. Torell, Chef for Sveriges geologiska Undersåkning i Stockholm, der var optagen i den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse den 30. April 1886; han døde den 12. September d. A. Professor, Dr. Kr. Nyrop gav en Meddelelse om For- staaelsen af nogle Vers i den gammelfranske Farce Maitre Pierre Patelin. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt for i Aar. Sekretæren meddelte, at National Academy of Sciences, Washington, havde sendt nogle Forslag til Ændringer i Sta- tuterne for den internationale Association af Akademier. Disse ville blive forhandlede paa Associationens kommende Generalforsamling. I Associationens Udvalgsmøde 31. Juli—1. Aug. havde af Selskabets Delegerede Professor Zeuthen deltaget, medens Prof. Vilh. Thomsen havde været forhindret. Udvalget angaaende den internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder (Overs. 1895, S. (32), 1896, S. (64)), meddelte, at det var i Færd med, under Professor C hri- stiansen som Formand, at organisere Affattelsen af de den danske Litteratur vedkommende Sedler, at regne fra 1901, og anmodede om, at endnu to Medlemmer maatte optages i Ud- 11. Møde. (ERE) 19. Oktober. valget. Dette tiltraadte Selskabet og valgte D'Hrr. Bohr og Bergh. Efter Præsidentens Bestemmelse var den under 23. Februar d. A.indgaaede Bytteforbindelse med Faculté des Sciences i Tou- louse overført paa Universitetet i Toulouse og udvidet. Selskabet besluttede at skænke sine Publikationer til Stats- bibliotheket i Aarhus. Selskabet vedtog at indtræde i Bytteforbindelse med Redak- tionen af det mathematisk-fysiske Tidsskrift, som udkommer i Warschau /Prace matematyczno-fizycene). Til Bedømmelse af en fra cand. mag. Alfred Wøhlk ind- sendt Afhandling om «Bromets og Kaliumpermanganatets Ind- virkning paa Citronsyre», hvilken Forfatteren ønskede optagen i Selskabets Oversigt, nedsattes et Udvalg, bestaaende af Profes- sorerne S. M. Jørgensen og O. T. Christensen. Til Bedømmelse af en fra cand. med. Georges Dreyer ind- sendt Afhandling, «Undersøgelser over Difteritoxonets Bindings- forhold», som Forfatteren ønskede udgiven af Selskabet, ned- sattes et Udvalg, bestaaende af Professor C.J. Salomonsen og Docent R. Bergh. Redaktøren fremlagde, som udkommet i Feriens Løb, af Skrifternes naåturvidenskabelig - mathematiske Afdeling, 6. Ræk- kes IX Binds Nr. 6, indeholdende Jap.Stenstrups ,, /Hetero- teuthis Gray", og af Oversigten for i Aar Hæfterne Nr. 3 og 4. Fra det i Aar valgte udenlandske Medlem, Direktør M. Treub i Batavia, var der indkommet Skrivelse med Tak for Optagelsen. I Ferien var der afgivet direkte til Universitets-Bibliotheket Boglistens Nr. 454—800, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem, Professor S. M. Jørgensen, fra dets udenlandske Medlem, Professor A. Weber i Berlin, samt fra D'Hrr. L. Bollack, Paris, Fyrst Albert af Monaco, Baudouin i Paris, Penka i Wien, Reuter i Helsingfors og Schuyten i Antwerpen. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 801—907 19. Oktbr. og 2. Novbr. (I) 11. og 12. Møde. opførte Skrifter, hvoriblandt fra Adams Memorial Committee andet og sidste Bind af J. C. Adams" Skrifter og private Gaver fra A. Fabre, Nimes, Madame Godin, Guise, H. Goldman, Chicago, ÅA. Gordon, Habana, Guillén-Garcia, Barcellona, K. Pam- perl; Graz,:Sourindro M. Tagore, Calcutta, S. EL. Tuxen; København, J. Vincent, Ivrée. 12. Modet den 28% November, (Tilstede vare 41 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, Rørdam, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Fridericia, Chri- stensen, Hansen, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Møller, Jønsson, Johannsen, Jespersen, Nyrop, Bang, Juel, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren.) Sekretæren meddelte, at Selskabet endvidere i Feriens Løb havde mistet et udenlandsk Medlem, nemlig Professor Henry Sidgwick, der var afgaaet ved Døden den 28. August. Han var den 9. April 1897 bleven Medlem af den historisk-filo- sofiske Klasse. Professor, Dr. H. Høffding gav en Meddelelse om Reli- gionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. Denne vil blive optagen i Selskabets Oversigt for i Aar. Sekretæren meddelte, at der ikke var indkommen nogen Besvarelse af de Prisopgaver, for hvilke Fristen var sat til den ålte Oktober d. A. Selskabet besluttede, efter et derom ind- givet Andragende, at udsætte Fristen for den i 1899 givne historiske Prisopgave endnu et halvt Aar, indtil Udgangen af April næste Åar. Til Bedømmelse af en af cand. pharm., Åssistent i V. Steins kemiske Laboratorium, Gunner Jørgensen indsendt Afhandling, «Om de saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold 12. og 13. :Møde ( 76 ) 2. og 16. November. overfor Svovlbrinte», som Forfatteren ønskede optagen i Sel- skabets Publikationer, nedsattes et Udvalg bestaaende af Professor S. M. Jørgensen og Docent Emil Petersen. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 908 —963 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gave fra Professor Stud- nicka i Prag, «Prager Tychoniana», dediceret til «Tycho Bra- hes gebildeten Connationalen». 13. Modet den 16%” November. (Tilstede vare 39 Medlemmer, nemlig Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Topsøe, Warming, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Høffding, Kroman, P. E. Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Christensen, Hansen, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Møller, Pechule, Zachariae, Jonsson, Bergh, Johannsen, Jespersen, Juel, S. Sørensen, E. Peter- sen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, Thiele, Nyrop, Buhl, Goos, Christiansen.) Professor, Dr. E. C. Hansen meddelte nogle Studier over Variationen hos Mikroorganismer, hvoraf der vil blive optaget et Uddrag i Selskabets Oversigt. Derefter gav Professor, Dr. O. Jespersen en Meddelelse om den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Endelig gav Bestyrer af meteorologisk Institut A.Paulsen en kort Meddelelse om Resultatet af nogle af Professor Scheiner i Potsdam udførte sammenlignende Maalinger af nogle ad foto- grafisk Vej af den danske Nordlysexpedition optagne Spektra af Nordlyset og af Kvælstoffets Kathodelys. Denne Meddelelse vil ligeledes blive optagen i Selskabets Oversigt. Da Docent R. Bergh havde erklæret sig ude af Stand til at modtage det i forrige Møde paa ham faldne Valg til Medlem af Udvalget angaaende den internationale Katalog over natur- 19. November. (ATA 13. Møde. videnskabelige Arbejder, blev Museumsinspektor, Dr. F. Meinert valgt til at indtræde som Medlem af Udvalget. Fra det til Bedømmelse af cand. mag. & pharm. A. Wøhlks Afhandling nedsatte Udvalg (S. M. Jørgensen, O.T.Christen- sen) var indkommen nedenstaaende Bedømmelse: I Henhold til det os af Selskabet overdragne Hverv have vi herved den Ære at afgive Betænkning over Cand. mag. & pharm. Alfred Wøhlk's Afhandling «Om Bromets og Kaliumper- manganatets Indvirkning påa Citronsyre (Stahres Reaktion)». Da denne Reaktions nærmere Forløb ikke var oplyst, idet Stahre kun havde udtalt som en Formodning, at Permanganatet iltede Citronsyren til Acetone, som derefter af Bromvandet blev omdannet til en bromsubstitueret Acetone, har Forfatteren an- stillet en Række Forsøg til nærmere Belysning af Citronsyrens Forhold overfor de nævnte Reagenser. Det er derved lykkedes ham at vise, at Kaliumpermanganat, saavelsom Metalhydroxyderne af Formlen R(OH), (R = Mn, Fe, Co, Ni), Manganoverilte og Blyoverilte, ilter Citronsyreopløsninger under Dannelse af Acetondikarbonsyre, og at Stahres Reaktion beror paa, at den ved Iltningen af Citronsyre med Permanganat dannede Aceton- dikarbonsyre sønderdeles af Bromvand under Dannelse af Pentabromacetone, der udskilles som et hvidt Bundfald og har Smeltepunkt 732. I Fortsættelse af denne Undersøgelse giver Forfatteren nøjere Forskrifter for Udførelsen af Stahres og Denigés Citron- syrereaktioner og anvender sluttelig disse Reaktioner til paany at godtgøre Citronsyrens Nærværelse som normal Bestanddel af Komælk. Vi anbefale det med stor Omhu og megen Omtanke ud- førte Arbejde til Optagelse i. Selskabets Oversigt. København, den iste November 1900. S. M. Jørgensen. Odin "Christensen, Affatter. 13. Møde. ( 78 ) 26 November. I Henhold hertil vedtog Selskabet at optage den nævnte Afhandling i sin Oversigt. Fra det til Bedømmelse af Cand. med. Georges Dreyers Af- handling nedsatte Udvalg (C. J. Salomonsen og B. Bang) var hosfølgende Betænkning indkommen : Vi have herved den Ære at afgive Betænkning angaaende et af Hr. Cand. med. Georges Dreyer til Selskabet ind- sendt Arbejde, betitlet «Om Difteritoxonets Bindingsforhold i Organismen». Forfatteren, der tager sit Udgangspunkt i den af Ehrlich fremsatte Theori angaaende Difterigiftens Konstitution, meddeler først en Række Forsøg, ved hvilke han har undersøgt de såa- kaldte Difteri-Toxoners Bindingsforhold i Kaninens Organisme efter den tidligere af Dånitz for Difteritoxinet anvendte Methode. Hertil slutter sig en anden, paa Marsvin udført Forsøgsrække, ved hvilken det søges oplyst, hvor længe efter Indsprøjtning af Toxonerne det endnu er muligt at ophæve deres giftige Virkninger ved Hjælp af Antitoxin. Forfatteren kommer til det Resultat, at det indsprøjtede Toxon cirkulerer længere Tid i Blodet end Toxinet og bindes langsommere og mindre fast til Vævene end dette, samt at det endnu et Døgn efter Indsprøjt- ning af Toxon påa Marsvin kan lykkes at beskærme Dyrene mod Toxonforgiftning ved Anvendelse af Antitoxin. Det er første Gang, at de to nævnte Spørgsmaal ere blevne underkastede experimentel Undersøgelse, og da Forfatterens Forsøg, der ere anlagte og udførte med Dygtighed, have givet klare og værdifulde Resultater, anbefale vi Afhandlingen til Op- tagelse i Selskabets Oversigt. København, den 3ite Oktober 1900. Carl Jul. Salomonsen; B. Bang. Affatter. I Overensstemmelse hermed vedtog Selskabet, at Afhand- lingen maatte optages i dets Oversigt. 19. November. (SAGE) 13. Møde. Fra det til Bedømmelse af Cand. pharm. Gunner Jørgensens Afhandling nedsatte Udvalg (S. M. Jørgensen, Emil Peter- sen) var der indkommet en Betænkning saalydende: Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over den af Hr. Cand. pharm. Gunner Jørgensen indsendte Afhandling «Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovl- brinte», hvilken vi herved have den Ære at meddele. Det er tidligere af Barfoed paavist, at der ved Tilledning af Svovlbrinte til saltsure Opløsninger af Tinsyre, navnlig i den Form af denne, der benævnes Metatinsyre, dannes et Bund- fald, der bestaar af en Blanding af Tinsulfid og Tinsyre i vex- lende Forhold. Forfatteren af den foreliggende Afhandling har nu undersøgt Indflydelsen paa dette Forhold åf de forskellige Faktorer: Koncentrationen af de reagerende Stoffer, Temperaturen og Tiden, og paavist, at en Forøgelse af Svovlbrintekoncen- trationen og af den oprindelige Koncentration af Tinsyren be- virker en rigeligere Absorption af Svovlbrinte, og at denne ligeledes voxer med Temperaturen og tiltager med Tiden, saa at hele Tinsyremængden ved lang Tids Henstand med Svovl- brintevand sluttelig omdannes til Sulfid, en Forøgelse af Klor- brintekoncentrationen virker derimod i modsat Retning. Forfatteren opfatter dette som en langsomt forløbende Reak- tion mellem den opløste Svovlbrinte og den udskilte faste Tin- syre. Han har sluttelig forsøgt at anvende Theorien for den kemiske Massevirkning paa denne Proces; men paa Grund af Usikkerheden med Hensyn til Processens Natur, som vi endog ere tilbøjelige til at opfatte paa en helt anden Maade end For- fatteren, og da der sandsynligvis dannes forskellige Modi- fikationer af Tinsyren, lader Theorien sig næppe anvende i dette Tilfælde, og Beregningen med de af Forfatteren bestemte Tal har heller ikke givet ham tilfredsstillende Resultater. Iøvrigt bærer Afhandlingen Præg af at være et solidt og omhyggeligt Arbejde, hvorfor vi kunne anbefale den til Optagelse i Sel- 13. Møde. ( 80 ) 19. November. skabets Oversigt. Om Udeladelsen af nogle Sætninger udbede vi os Tilladelse til mundtlig åt forhandle med Forfatteren. København, den 8de November 1900. S. M. Jørgensen. Emil Petersen. Affatter. I Henhold til Udvalgets Udtalelse vedtog Selskabet, at denne Afhandling blev optagen i dets Oversigt. Fra Præsidenten for Udvalget i den internationale Association af Akademier, G. Darboux, var sendt Be- retning om Udvalgets Møde i Juli—August, indeholdende den foreløbige Dagsorden for Associationens Generalforsamling, som skal begynde den 6te April 1901. Til Bedømmelse af en fra Cand. med. Georges Dreyer og Dr. med. Th. Madsen indsendt Afhandling, Om Immuni- sering ved Toxoner, som Forfatterne ønskede optagen i Sel- skabets Oversigt nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne C. J. Salomonsen og B. Bang. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 964—1004 opførte Skrifter. 30. November. (31) 14. Møde. 14. Modet den 30" November. (Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig Jul. Thomsen, Præsident, Jørgen- sen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Steenstrup, Gertz, Bohr, Hansen, Møller, Pechule, Jønsson, Bergh, Johann- sen, Kålund, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, S. Sørensen, Salomonsen.) Professor, Dr. Finnur Jonsson gav en Meddelelse om boørsdråpa Eilifs Godrunarsonar, som vil blive optagen i Selskabets Oversigt. Derefter gav Docent, Dr. RK. Bergh en Meddelelse om Kar- bygningen hos Anneliderne, II. Del, som vil blive offentlig- gjort andensteds. Sekretæren omtalte, at han ved Døden havde mistet sin Medbjælper i Sekretariat og Arkiv, Akademisekretær Ph. Weil- båch, som siden 1882 havde vdet ham en værdifuld og paa- lidelig Bistand særlig ved den gode Orden, hvori han har holdt alt under ham hørende, og ved sin' store Tjenstvillighed og Interesse for alle Selskabets Anliggender. Fra det til Bedømmelse af Dr. med. Georges Dreyer og Dr. med. Thorvald Madsens Afhandling nedsatte Udvalg (C. J. Salomonsen, B. Bang) var indkommen nedenstaaende Be- tænkning: Vi have herved den Ære at afgive Betænkning over en af d'Hrr. Dr. Georges Dreyer og Dr. Thorvald Madsen til det K. D. Videnskabernes Selskab indsendt Afhandling med Titel: «Om Immunisering ved Hjælp af Toxoner». I sit Arbejde «Die Werthbemessung des Difterieheilserums und deren theoretische Grundlagen», 1897, har Ehrlich an- tydet Muligheden af, at man kunde immunisere mod forskellige Infektionssygdomme ved Hjælp af de Bestanddele eller Modifika- tioner af vedkommende bakterielle Gifte, der af Ehrlich betegnes som «Toxoner». Da der ikke foreligger Undersøgelser over dette 6 14. Møde. ( 82 ) 30. November. Spørgsmaal, have Forfatterne underkastet det en experimentel Prøvelse. Forsøgene ere udførte paa Heste, Ged og Kaniner med en Difterigift, hvis Konstanter vare bestemte for Kaninens Ved- kommende. Det er herved lykkedes Forfatterne at paavise, at man ved Indsprøjtning af stigende Doser af Difteri-Toxoner hos Kaninen kan frembringe Uimodtagelighed for saavel Toxinets som Toxonets giftige Virkninger, uden at der samtidig dannes Antitoxin i Dyrets Blod. Ogsaa Ged og Heste lykkedes det at immunisere ved Hjælp af stigende Toxondoser, og hos disse to Dyrearter fremkaldtes desuden en tydelig, undertiden meget stærk Dannelse af antitoxisk Substans. Det maa dog bemærkes, at da det ikke var muligt at faa Giftens Konstanter nøjagtig bestemte for Hest og Ged, ere Forsøgsresultaterne ikke saa af- gørende for disse to Dyrearters Vedkommende som for Ka- ninens. — Hos en af de fire immuniserede Heste har Forfatterne endvidere foretaget en Sammenligning mellem ÅAntitoxindannel- sens Forløb under Behandling med en bestemt Difterigift og under "Behandling med en Toxondosis, der ækvivalerer den i Giften indeholdte Toxinmængde; det viste sig, at Forløbet var ganske det samme i begge Tilfælde. Da Forfatternes Arbejde indeholder særdeles mange for Immunitetslæren betydningsfulde lagttagelser, anbefale vi det til Optagelse i Selskabets Oversigter. B. Bang. Carl Jul. Salomonsen, Afratter. I Henhold hertil vedtoges det at optage den nævnte Af- handling i Selskabets Oversigt. Til Bedømmelse af en fra Cand. pharm. Bille Gram ind- sendt Afhandling, Om Proteinkornene hos de oliegivende Frø, som Forfatteren ønskede optagen i Selskabets Skrifter, nedsattes et Udvalg bestaaende af Professor O. T. Christensen og Lektor W. Johannsen. 30. Nov. og 14. Dec. ” (08 ) 14. og 15. Møde. Endelig fremlagde Redaktøren Oversigten for 1900 Nr. 5, færdig fra Trykkeriet 21. Novbr. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1005—1048 opførte Skrifter. 15. Modet den 14" December. (Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Ussing, fung. Vicepræsident, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Kroman, Bohr, O.T. Christensen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechule, Zachariae, Jonsson, Bergh, Juel, E. Petersen, Sekretæren.) Kassekommissionen forelagde Forslag til Budget for 1901... Den deri indeholdte Udgift 2. a. €: 3000 Kr. for 1901 til Selskabets Ordbog var indsat efter et indkommet Forslag fra Ordbogskommissionen, som havde beregnet hele det til Ord- bogens Afslutning nødvendige Beløb til 6200 Kroner. Forhøjelsen af Resten (1283 Kr. 77 Ø.) af det til Udgivelse af J. C. Espersens bornholmske Ordbog og V. Holms Supplement til samme tid- ligere bevilgede Beløb til 1700 Kr. (4. b. a) var foretagen efter samme Kommissions Forslag. Disse Forslag samt den i For- slaget indeholdte Forhøjelse af Udgiftspost 1. a. med 200 Kr. og Indførelsen af en kalkulatorisk Udgiftspost (5) til Selskabets Ud- gifter som Medlem af den internationale Association af Akademier vedtoges ved særlig Afstemning, hvorefter Budgettet vedtoges i sin Helhed i den S. (84)—(86) aftrykte Skikkelse. En indkommen Begjæring fra d'Hrr. Dr. phil. Th. Mor- fensen og Cand. mag. Johs. Schmidt om, at Selskabet vilde paatage sig Udgivelsen af et Skrift, som de to Herrer i For- bindelse med en Kreds af Videnskabsmænd agtede at udarbejde om de” videnskabelige Udbytte af den danske Siam - Expedition, overgaves til den -naturvidenskabelig - mathematiske Klasses Prøvelse. 67 15. Møde. C84V 14. December. Budget for Aaret 1901. | | || n d tæ g T: Kr. EDR Kr. gø: 1. Beholdning: | ae iKaS sed emo din ER RE REESE SEER SES 6434 | 67 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag ..f 8766, 90 | CE Fald ne fair ERE REE S 640 | ”» (KOS ølymed aller TE ERE SE SS TS ER 50 15954 | 6 2. Rente og Udbytte af Aktier og Obliga- | | tioner: a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse Oblig. å 37/2970 4 4399 50 95200 - Østifternes Krdf. Oblig. å 3"/2970. . | 3332| » | 18000 - Jydske Land. Krdf. Oblig. å 49/9 TON >» 22000 - Jydske Land. Krdf. Oblig. å 3/2 ?/0 TO on | 8000 - Fynske Krdf. Oblig. å 3'/2%%0 ... BESTOD RES | == ? SK (rdi blig 2 MO year Mrs 28 | » 7000 Fynske Krdf. Oblig. å 4/0 BON] 9781 | 50 b. 33600 - i Prioritets Obligationer ......- sd Red SØDE la HE TY era ES cz 600 - Nationalbankaktier, Udbytte ....1----|.- ONES SES fa ES USIKRE ae ESTERE SEE ET, re | SENDES OD ERE 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Be- | stemmelse: | a. Til Præmier: | | fra det Classenske Fideikommis ......- 400 |. » | | Etatsraad Schous og Hustrus Legat. ... 100| » 500 b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | | ERERRN, RENE SEE ARE SER DE SAN Re RE OD I e MFranGarlsberef onder seer. SISSE ER ODDO REE d. Renter af J. P. Suhr & Søns Legat til Erin- | ' | dring om Professor, Dr. med. & phil. Julius | ikho ms en ER se MESSE ne ET SEERE SE aa Ses ale ÆT BONN | | 5. For Salg af Selskabets Skrifter... ...- SENAT 500| » 6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne ff... BNSADN 500'|| » | | Te kælderen tek ENE SE SEE SEERNE | » DE Samlet Indtægt . ..)|..-.|.. 146249) 57 Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24. April 1874). 14. December. ( 85 ) 15. Møde. Budget for Aaret 1901. Kr. | Ø. | Kr. | øØ. Udgift. | 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | tariatet og Arkivet, samt Budet....... >480 ” | SS IN Sets babes Me den SE EN ELSA VS FE 500 ” | RR ensom FS DES SR 350 ” | dx Kan tordenen ss ED rs Taks al sre ( RE ale 580 24 (rr air pete ytrer £ Sesets MOD ReSE ASERNES SSADESER 700 » | HE Braneforsikrine ile. 0 dans HERE 145 | 80 | Fl gr 11554 480 2 Fil Selskåbets Forlagsskrifter: || a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø | 2. Trykning af Oversigterne og Skrifterne, derunder Papir til || BASEN SE 2 SR] RLE er 5000 » | [EAU ES TA Nb (SSR SES SETLERSE SÆR 800 » | 7. Oversættelse paa Fransk..... 700 » | d. Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1100 » | Sa pie il S kraterne SISSE EE ; ” ———— —-f 7600 ”» ETON EGER FE SEERE SEERE SE ER SE> 3000 i 1. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets For- Farsskrilben ir. kir sut lande satte Ece 300 ” Ea 00 b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Reresti diplom ned MADS NE SER NS 1800| » 3. Til Raadighed for Selskabets Præsi- dent ved då. P. Suhr. & Søns Legat. 1 .4500| » 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse ugtvidenskabelige Arbejder af "Med | lemmer eller andre: | a. Af Selskabets Midler: | | Mild Raadished 0. C.J rs, Zraal 1 JERNE: 500 fl» | b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | 2. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, til V. Holms Supplement til samme og til | Afslutning aff Ordbogen; . Ab SEE 1700 | » | Overføres 2200| » [21955 | 80 15. Møde. (86) 14. December. Budget for Aaret 1901. - — ag Kr Ø. Kr mø Udgift. Overført . . . | 2200 » || 21955 | 80 Z. Til Overbibliothekar Chr. Bruuns Bibliotheca || | danica lv Bin da RR TEE DS 1250 SUd| Fri R aa drolre (SEES MERE ENES DE 500 OM VEN SET (GDS 5. Den internationale Association af Aka- | ao NE SER RER SENDE SER DEER SSR SE DS KER] DOSER As) all | 100075 6. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis....... | EfatsraadtSehous"0s Hustrus IS SET DSN | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af | det Thottske Legat): I | HG ul dm e La SR AS SES SEES STE SM SEA BROR 7. Tilfældige Udgifter: | | ARE YLE OT EEN NE | | DÆæTstandsættelsere For SEERNES KT | Snik DR OD udtr one EN ENN EDER ER ASM RE | 7500| » 9. Beholdning: | | ante Kasse beholdning Ed B5TÅ | 37 || b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag ..f 5516) 90 CAM Galdm ed alle SE SEE EDR ASER US 320 D UFO 7 me aen re RS SENE 1121 50 | Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte opbevares i Kassen. 11523| 77 FARS i il dZd | Samiet Udgift...|....|. . 146249) 57 Af disse Udgifter er 1 a fast, 1b—f, 2 samt 5, 6 og 7 b kalkulatoriske. 4 og 7 a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 3 tager Præsidenten, til 8 Kassekommissionen Beslutning. 14. December. (287) 15. Møde. En af Cand. mag. Chr. Winther indsendt Afhandling: «Polarimetriske Undersøgelser. I. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer», som Forfatteren ønskede optagen i Selskabets Publikationer, overgaves til Bedømmelse af Profes- sorerne Christiansen og Thiele. Derefter gav Observator C. F. Pechiule nedenstaaende Meddelelse: Om Parallaxebestemmelser ved Eros. Den for to Aar siden opdagede lille Planet Eros er os omkring denne December Maaned såa nær, at den byder en bedre Lejlighed, end man hidtil har haft, til Bestemmelse af Sølens Parallaxe. Paa den internationale astrofotografiske Kon- ference i Sommer i Paris, hvis Genstand egentlig var en Raad- slagning mellem de Astronomer, der tage Del i Optagningen af det store fotografiske Himmelkort, drøftedes ogsaa, paa Op- fordring fra flere andre Astronomers Side, Eros-Sagen, og der vedtoges et af en snævrere Komité udarbejdet almindeligt Pro- gram for lagttagelsen af Eros i denne Opposition. Pariser Observatoriet paatog sig at lade dette Program trykke og sende omkring til Observatorier og Astronomer samt i successive Hefter at give såadanne Tabeller og Oplysninger, der kunde lette og vejlede Astronomerne ved lagttagelserne. Af saadanne Hefter er der hidtil udkommet sex. Af de i Programmet anbefalede Metoder har jeg valgt lagt- tagelsen af Deklinationsførskelle mellem Planeten og Nabostjerner, dog med den Modifikation, at jeg fortrinsvis holder mig til lagt- tagelser af Konjunktioner i Deklination. Naar Stjernen og Pla- neten have ens Deklination, faa nemlig Refraktions- og Skrue- fejl ingen Indflydelse, og Skruefejlen elimineres ogsåa af hele Observationssættet, naar der til de enkelte paa begge Sider af Konjunktionen ligelig fordelte Maalinger benyttes de samme Skruegange. Gives der Valg, foretrækkes en Stjerne, der er nogenlunde af samme Størrelse som Planeten. 15. Møde. ( 38 ) 14. December. Saadanne Deklinationsiagttagelser af Eros ville være af særlig Betydning i kommende Januar Maaned, då Planeten be- gynder at komme mer end 20 Gr. op over Horizonten for Ob- servatorierne påa den sydlige Halvkugle (Højder af mindre end 90 Gr. anses ikke for egnede til nøjagtige Observationer). Det er her særlig Kap-Observatoriet, jeg tænker paa, da dets Meri- dian ikke ligger langt fra Københavns, kun 23 Tidsminutter østligere. Naar Planeten er i Nærheden af disse Meridianer, vil dens parallaktiske Forskydning for København — Kap, c. 35”, næsten helt og holdent falde påa Deklinationen. Da jeg skulde til at lægge en Plan for Januariagttagelserne efter ovennævnte Synspunkter, blev jeg var, at den: her hen hørende Paragraf i Påariser-Programmet, Ill. b, lader noget til- bage at ønske. Den lyder: «De Astronomer, der ville bestemme Parallaxen ved Deklinationsforskelle paa den nordlige og sydlige Halvkugle, anbefales det at sørge for, at Midten af Observations- tiderne paa hvert Sted ikke falder for langt fra Tiden for Pla- netens Meridianpassage paa den sydlige Station». Men nu er Sagen den, at fra den 7. Januar af, hvor Planeten begynder at faa en Meridianhøjde af mindst 20 Gr. for Kap, kulminerer den nogle Minutter før Solnedgang, saa at den da ikke kan ses. lagttagelserne i Kapstaden ville da først kunne begynde en god halv Time senere, og Midttiden for Observationerne i Kap kan da ikke sættes til synderlig mindre end en Time efter Planetens Meridianpassage i Kap, d. e. naar Klokken dér er omtrent 8 Aften. Skulle Observationerne i København være samtidige med dem i Kap, maa deres Midttid altsaa ikke falde synderlig tid- ligere end Kl. 75/4 borgerlig Tid. Tiden, i hvilken Eros er synlig i mindst 20 Gr. Højde for Kap, er den 8. Januar kun 23 Minutter, men vokser indtil Maa- nedens Slutning til 2 Timer, indenfor hvilke der kan gøres samtidige lagttagelser af Eros i Kapstaden og hos os. Dog agter jeg at begynde Observationerne her Y2 å 1 Time, før det bliver mørkt i Kapstaden, navnlig naar der inden for dette Tids- 14. December. ( 89 ) i 15. Møde. rum finder en Konjunktion Sted. Thi ved Beregning vil der senere kunne tages Hensyn til Planetens Egenbevægelse i Tiden mellem Observationerne her og i Kap. Desuden sker en saa- dan Konjunktion i Kap over en halv Time senere end i Køben- havn, fordi Planeten vandrer sydpaa og i Kap ses nordligere end i København. Redaktøren fremlagde som nylig udkommet Skrifternes 6. Række, hist.-fil. Afd. V. 1 indeholdende P. Hauberg: Mynt- forhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1049—1128; deriblandt en større Samling Skrifter fra Selskabets nye Bytteforbindelse med Universitetet i Toulouse, samt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlemmer Direktør Helmert i Potsdam og Prof. Lilljeborg i Upsala og de Hrr. Berg i Buenos Åires og Dr. H. J. Hansen i København. 1900. (905) Tilbageblik. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1900. Ved Aarets Begyndelse talte Selskabet 1 Æresmedlem, 54 indenlandske og 93 udenlandske Medlemmer. Af disse har det i Aarets Løb mistet I indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. Joh. Kjeldahl, og 2 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor, Dr. 0. M. Torell, Stockholm, og Professor Henry Sidgwick, Gambridge. I Mødet den 6. April optog Selskabet 5 indenlandske Med- lemmer, nemlig i den historisk - filosofiske Klasse: Professor i semitisk-østerlandsk Filologi ved Universitetet, Dr. phil. & theol. Frants P. W. Buhl, Bibliothekar ved den Arna- Magnæanske Haandskriftsamling, Dr. phil. Kristian Kålund og indisk Filolog, Dr. phil. Søren Sørensen — og i den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse: Docent i fysisk Kemi ved Univer- sitetet, Dr. phil. C.U.Emil Petersen og Bibliothekar ved den botaniske Haves Bibliothek, Docent ved Universitetet, Dr. phil. J. Laurits A. Kolderup Rosenvinge. I samme Møde op- toges følgende 10 udenlandske Medlemmer: i den historisk- filosofiske Klasse Gehejmeraad, Dr. Hermann Usener i Bonn og i den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse: Professor Edouard van Beneden i Liége, Gehejmeraad, Professor, Dr. Anton Dohrn i Neapel, Gehejmeraad, Dr. med. Paul Ehr- lich i Frankfurt a. M., Gehejmeraad, Professor, Dr. Th. W. Tilbageblik. (CE) 1900. Engelmann i Berlin, Gehejmeraad, Dr. Walther Flemming i Kiel, Gehejmeregeringsraad, Professor, Dr. Friedrich Ro- bert Helmert i Potsdam, Professor Louis Henry i Louvain, Dr. Melchior Treub i Buitenzorg ved Batavia og Professor, Dr. Hugo de Vries i Amsterdam. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 1 Æresmedlem, 58 indenlandske og 101 udenlandske Medlemmer. Af disse høre 25 indenlandske og 40 udenlandske til den historisk-filosofiske Klasse, 33 indenlandske og 61 udenlandske til den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse. Som Medlem af Kassekommissionen for de næste 4 Aar genvaigtes Professor, Dr. E. Holm, til Kommissioneus Formand for indeværende Aar genvalgtes Professor, Dr. T. N. ikbmrele: Selskabet har holdt 15 Møder, hvori der blev givet 25 videnskabelige Meddelelser, nemlig"): 1/1. 0. T. Christensen: Nogle Manganforbindelser og Be- tingelserne for deres Existens (O0”.). - O.Jespersen: Forelæggelse af sit Værk: «Fonetik. En systematisk Fremstilling af Læren om Sproglyd.» 76/1, J.E. V. Boas: Yngelpleje hos en Træbuk,(O.” S.(16)). -… F. Jonsson: Snorres Heimskringla og dens Kilder. %….… J. L. Heiberg: Nogle mathematiske Papyri (0.%). -… H. G. Zeuthen: Den gamle græske Trigonometri. -— Chr.Bohr: Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte (0.7). 23/9. Eug. Warming: Om Løvbladformer (O.). 8. A. Paulsen: Nyopdagede Linier i Nordlysspektret, fore- lagt af C. Christiansen (0.7). 7) Et efter Afhandlingens Indhold tilføjet (Skr.) eller (0.) betegner, at ved- kommende Afhandling er bestemt til Optagelse i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigt. En ” efter Skr. eller O. angiver, at Afhandlingen er trykt i indeværende Aar. 1900. (ORY Tilbageblik. El VE co T. N. Thiele: Om Dødelighedstavlers Beregning" (0.7). - W.Johannsen: Forelæggelse af sit Skrift: «Das Aether- Verfahren beim Frihtreiben» (0.7 S. (40)). 4. C. Juel: Indledning i de lineære Formers Geometri (O.). 20/4. Jul. Thomsen: Experimentale Undersøgelser til Be- svarelsen af Spørgsmaalet, om Argon kan antages at være et nyt Grundstof. - Å. Paulsen: Fortsatte Undersøgelser af Nordlysets Spek- tralanalvse, forelagt af C. Christiansen (O.7). "Is. J.L: Ussing: Om Alteret hos (Grækerne (OV). 18/5. A. Paulsen: Om den danske Nordlysexpeditions År- bejder (O.). - C.Christiansen: Om Berøringselektricitetens Oprindelse. dte Meddelelse (OQ.). 19/40. Kr. Nyrop: Om Forstaaelsen af nogle Vers i den gam- melfranske Farce Maitre Prerre Patelin (0.7). ”/1.. H. Høffding: Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangs- maade (0.7). 16/4. EG. Hansen: Studier over” Variationer hos" Mikro= organismer (O.). - O. Jespersen: Om den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener (0.7. -… A. Paulsen: Om Resultatet af nogle af Professor Scheiner i Potsdam udførte sammenlignende Maalinger af nogle ad fotografisk Vej af den danske Nordlysexpedition optagne Spektra af Nordlyset og af Kvælstoffets Kathodelys (0.). 30/11, Finnur Jonsson: Om borsdråpa Eilifs Godrunarsonar (OM) - R. Bergh: Om Kkarbygningen hos Anneliderne. Il. Del. 14/10, Pechiule: Om Parallaxebestemmelser ved Eros (0. SMST): Endvidere har Selskabet antaget til Offentliggørelse følgende 10 af Ikke-Medlemmer forfattede Afhandlinger, nemlig: Tilbageblik. (OB D 1900. N.P.Schierbeck: De la variabilité dans les bacilles lactiques sous le rapport du pouvoir fermentatif (0.7). N. Nielsen: Note supplémentaire relative aux développements schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques (0.7). V. Henriques og C. Hansen: Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning (0.7). E. Biilmann: Om Xantogenforbindelserne (0.7). Joh. Petersen: Géométrie des droites dans lespace non euclidien (O.”). S. P. L. Sørensen: Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen (0.7). Alfred Wøhlk: Om Bromets og Kaliumpermanganatets Ind- virkning påa Citronsyre (Stahres Reaktion) (0.7). Georges Dreyer: Om Difteritoxonets Bindingsforhold i Or- ganismen (0.). Gunner Jørgensen: Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte (0.7). Georges Dreyer og Thorvald Madsen: Om Immunisering vedsloxoner (0): Foruden de med (O.”) betegnede 14 Meddelelser af Sel- skabets Medlemmer og 8 Afhandlinger af Forfattere udenfor Selskabet indeholder nærværende Aargang af Oversigten en i 1899 forelagt Meddelelse af Selskabets Medlem Kr. Nyrop og en i 1899 antagen Afhandling af S. Jensen. Af sine Skrifter har Selskabet udgivet 2 til den historisk- filosofiske Afdeling hørende, nemlig 6. Række VI Nr. 1 inde- holdende F. Jonsson, «Knytlingasaga, dens Kilder og historiske Værd», og sm. Række V Nr.1 indeholdende P. Hauberg, «Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146», og 3 af den naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling, nemlig 6. Række IX Nr. 4 indeholdende: S.M.Jørgensen, «Om Zeise's Plato- semiæthylen- og Cossa's Platosemiamminsalte» , Nr. 5 inde- holdende: A. Christensen, «Om Overbromider af China- 1900. (94) Tilbageblik. alkaloider» og Nr. 6 indeholdende: Jap.Steenstrup, «Hetero- teuthis Gray». Selskabets Guldmedaille er bleven tilkendt Dr. phil. S. L. Tuxen for en Afhandling om «Karakterskildringen hos de græske Tragikere i dens historiske Udvikling»; Dr. phil. S. P. L. Sørensen har faaet tildelt Selskabets Sølvmedaille for sin ovenfor nævnte i Oversigten optagne Afhandling. Efter Indbydelse indtraadte Selskabet den 6te April i den nystiftede internationale Association af Akademier. Endelig har Carlsbergfondets Direktion til Selskabet indsendt Beretning om Fondets Virksomhed i Regnskabsaaret 1898—99. Som Medlem af Fondets Direktion genvalgtes Pro- fessor, Dr. C. Christiansen for de kommende 10 Aar at regne fra 25de September. EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX. Questions mises au goneours pour Fannée 1900, Section des Lettres. Question de Philologie. (Prix: Médaille d'or de 1'Académie.) Un des ouvrages de la littérature ancienne norroise-islan- daise les plus importants au point de vue de T'histoire légen- daire, c'est la saga de Thierry de Vérone, fprdrekssaga. Bien que, dans ces derniers temps, divers auteurs aient étudié, dans des mémoires parfois trés savants, cette saga, on ne peut nullement qualifier de terminées les recherches sur så genése et ses sources, ainsi que sur les différents éléments plus ou moins anciens qui sont censés la constituer, et il n'existe aucun ouvrage détaillé et collectif qui mette en lumiére toutes les questions relatives å ce sujet. i En considération de la grande importance de cet ouvrage pour Vhistoire légendaire, 1'Académie propose la question sui- vante: i Une étude critique touchant toutes les faces de la pidrekssaga. Question de Philosophie. (Prix: Médaille d'or de Académie.) On sait qu'aprés le régne, sous divers aspects, de la phi- losophie spéculative durant la premiére moitié du XIXE siécle, la derniére partie de ce méme siécle a vu regagner du terrain II Questions mises au concours pour 1'année 1900 et un développement plus étendu å la philosophie critique fondée par Kant. Ce mouvement critique affecte, dans les divers pays, des formes un peu différentes qu'il serait curieux d'étudier au double point de vue de VFhistoire et de la philosophie. Un intérét spécial s'attache au néo-criticisme en France, d'une part parce que lå il est en présence non seulement d'une tendance spéculative, mais encore du positivisme fondé par Comte, dautre part parce qwil est représenté par Charles Renouvier, penseur énergique autant que sagace, qui, auteur de nombreux ouvrages d'une grande portée, a surtout développé ce systeéme dans les domaines de la théorie de la connaissance, de lå psy- chologie et de la philosophie religieuse. Une étude des motifs qui on fait naitre le néo-criticisme francais et de sa maniére d'envisager les problémes fondamentaux, sera sans doute d'une grande importance. C'est pourquoi l'Académie propose la question suivante: Exposé et appréæciation du néo-eriticisme en France, parti- culiérement tel que Charles Renouvier Va développé. Prix Schou. (400 couronnes.) On regrette depuis longtemps que notre littérature ne posséde aucun ouvrage exposant, au point de vue historico- topographique, Vétat du Danemark au moyen åge. AÅ la vérite, divers auteurs, depuis Langebek, ont fourni d'excellents apports å un pareil ouvrage; toutefois on ne dispose encore d'aucun exposé collectif, et ce n'est qu'un apercu sommaire qu'en a donné M. le D” C.-G. Styffe dans sa publication, d'ailleurs si classique, intitulée Skandinavien under Unionstiden (2 éd., Stackholm, 1880). L'Académie deésirerait provoquer un travail de ce genre. Comme cependant il ne serait guére possible d'achever, dans le délai donné, un exposé embrassant le territoire tout entier du Danemark au moyen åge, [Académie pense que ce serait déjå un grand pas de fait, si elle pouvait réussir å susciter une étude historicø-topographique scrupuleuse d'une partie du påys. Questions mises au concours pour T'année 1900. III La tåche sera de mettre en lumiére la position de cette contrée (soit, par exemple, les iles de Laaland-Falster ou la Fionie) dans le cadre de Padministration de tout le pays, de rendre compte de la division de cette province aux points de vue juridique, ecclésiastique et militaire et, se basant sur la division diocésaine, cantonale et communale, d'étudier les villes et communes avec leurs églises et couvents, leurs manoirs principaux, villages et hameaux respectifs, etc.; sur ce point, les matériaux dont on disposera détermineront forcément le rayon des recherches. On devra reproduire les formes succes- sives des noms de localités en indiquant la date du document qui les cite, et les accompagner des observations quil y aura lieu de faåire sur leur interprétation. De plus, on aura å mettre en lumiére la culture et les conditions matérielles de lå contrée considérée et å en caractériser la population, son dialecte et ses mæurs. Cependant, comme on ne peut s'attendre qu'une réponse puisse éclaircir toutes ces questions d'une maniére également compléte, Vauteur pourråa, d'aprés ses vues et ses connaissances, étudier d'une maniére plus spéciale ce qui con- cerne ou bien la statistique et administration ou bien la civili- sation et lå linguistique. L”Académie propose done sur le legs Schou un prix de 400 couronnes pour Un tableau historico-topographique d'une contrée quelconque du Danemark au moyen åge. Section des Sciences. Question de Botanique physiologique. (Prix: Médaille d'or de V'Académie.) Les recherches de divers savants ont établi, depuis long- temps, que pendant le développement des fruits et des graines Pintensité de la respiration est trés vive jusqu'å ce que la dessication survenue aux stades poslérieurs de la maturation réduise successivement V'échange respiratoire. De plus, en ce qui concerne certains fruits (tel celui de FOrge), on a constaté, ou du moins rendu trés vraisemblable, que le tissu å chloro- IV Questions mises au concours pour l'année 1900. phylle joue un råle important å titre de régénérateur, de telle maniére quau moins une grande partie de V'acide carbonique produit dans Vintérieur de ces organes se trouve retenue, pendant les heures diurnes, et se transforme en substance végétative gråce å la fonction assimilatrice du tissu vert. Jusqwici, on n'a que trés peu cultivé F'étude de ces phéno- ménes, cependant assez importants pour V'économie de la vie végétale; de méme, il est étonnant qu'on ait en somme tant négligé l'étude anatomique du tissu vert des fruits jeunes. C'est pourquoi I'Académie propose så médaille d'or comme prix accordé pour une réponse satisfaisante å la question suivante : Recherches sur Vextension générale et la portée de la fone- tion régénératrice des tissus verts dans les fruits et graines, ainsi qwune description de Vanatomie et du développement des dits tissus dans une série de différents frwits et grarnes encore verts. Délai-de la remise: 31 octobre 1902. Question d”Astronomie. (Prix: Meédaille d'or de 1'Académie.) Depuis longtemps les trajectoires elliptiques de Képler ne sont regardées que comme des aåapproximations représentant seulement pour des espaces de temps peu étendus les véritables mouvements des planétes, et il ny aåa gueére de chances pour obtenir sous peu une solution du probléme des trois corps qui puisse offrir, sous une forme convenable, des perfectionnements essentiels. Toutefois, ce n'est que tout récemment que lidée de trajectoires intermédiaires aåa été émise par Gyldén, et leur but ne semble pås avoir précisément été de donner des formules d'interpolation absolument exactes pour une étendue de temps un peu supérieure å celle å laquelle sont applicables les trajec- toires képlériennes. Pour cela, les formules proposées ne se rattachent pås d'assez prés å .celles de Képler, et le nombre des constantes arbitraires qu'elles mettent å notre disposition, ne s'augmente pås dåns une mesure remarquable. D'autre part, les .trajectoires qu'on peut déduire d'équations différentielles de la forme Questions mises au Goncours pour Iannée 1900. V df … def rAg rdr al kr — 4 dring Er Kos AND Sa ARE ou f représente et chacune des coordonnées orthogonales et héliocentriques du corps céleste, et le temps, voire méme, si Pon veut, le rayon vecteur, tandis qu'on peut caractériser % comme I'aånomaålie excentrique, ces trajectoires, disons-nous, semblent offrir la chance de pouvoir, dans certaines conditions et dans tels cas de mouvements perturbés, servir de formules d'interpolation plus exactes. Quoi qu'iil en soit, elles présentent Pavantage d'admettre un redoublement du nombre des constantes arbitraires, sans qu'on ait å abandonner le type des trajectoires képlériennes. L'Académie propose donc sa médaille d'or comme prix pour Une élaboration compléte du systéme des formules servant au calcul des trajectoires intermédiaires déterminées par les équations différentielles en question, et de son application & un cas de mouvement quelconque, celui de la lune par exemple, ou celui d'une des petites planétes, depuis une opposition jusgquå la swivante, ou encore d'une cométe se trouvant trås rapprochée dune planéte, bref, & un cas pouvant éclaircir Vutilité et la portée de la méthode signalée. Prix Classen. JE (800 couronnes.) On ne dispose jusqwici que d'un trés petit nombre de recherches sur le développement et la formation des racines de nos arbres, surtout quand il s'agit du développement périodique des racines, question qui, abstraction faite de son intérét scien- tifique, est de quelque importance pratique relativement au choix de la saison ou il faut faire des plantations. C'est ainsi qu'on ne peut pas encore constater avec certitude s'il existe une concordance de la formation de nouvelles racines avec les périodes de la frondaison et de lå chute des feuilles. Alors, on doit regarder comme désirable, dans ce domaine, un fonds d'observations plus grand que celui dont on dispose jusquiici. VI Questions mises au concours pour V'année 1900. Comme on peut croire que des différences relatives aux condi- tions extérieures dans lesquelles se trouvent les arbres, peuvent modifier action de ces phénoménes, il faut tenir spéciale- ment compte de ces différences, de méme qu'il serait désirable d'obtenir des observations sur le développement des racines des jeunes plants aprés leur mise en terre, dans diverses condi- tions extérieures. C'est pourquoi ['Académie propose un prix de 800 cou- ronnes pour Un travail contribuant essentiellement & éÉlucider, dans notre pays, les périodes de la formation des racines chez au moins trois de nos essences forestiéres généralement cultivées, 1 conifére et 2 arbres & feuilles caduques. On accorde un délai de remise jusqu'å fin octobre 1902. (400 couronnes.) Les formations dites taches médullaires, d'une occurrence si fréquente dans le bois de 'Aune, du Bouleau et autres es- sences, sont dues, on le sait aujourd'hui, å une larve de Dip- tere; mais Vinsecte qui en résulte reste inconnu, et toute la marche de son évolution n'a été étudiée que d'une maniére imparfaite. L'Académie propose donc un prix de 400 couronnes pour Une recherche farisant connaltre quel est Vinsecte qui pro- voque ces formations, et fournissant des détails biologiques nou- veaux et essentiels uvee une description minutieuse de la larve et de la chrysalide. On doit accompagner la réponse de pré- parations des différents stades de développement. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en danois, en suédois, en anglais, en allemand, eu francais ou en latin. Les mémoires, d'une écriture lisible, ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et V'adresse de Tauteur. Les membres danois de Questions mises au concours pour T'année 1900. VII "Académie ne prennent point part au concours. Le prix ac- cordé pour une réponse satisfaisante å Tune des questions pro- posées, lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d”or de I'Académie, d'une valeur de 320 couronnes. Sauf les réponses å la question de Botanique physio- logique et å la premiére question du prix Classen, pour lesquelles le délai accordé expire le 31 octobre 1902, les mé- moires devront étre adressés, avant la fin d'octobre 1901 au secrétaire de I' Académie, M. H.-G. Zeuthen, professeur å PUniversité de Copenhague. Les prix seront publiés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs peuvent retirer leurs mémoires. DER bo add GET i: JM »AaØR Nem fik 'a Å nl bøn »an dk nad (FA IE SA ap) Bon Sl KE sen "SS AR RR MTR TESTE Åev nincevhtk É NES amt "NNE Mis SMEDE uq AOSLEEN oh d É p ae NM AM RGE AE tå MR KREIS mme: RR mm kh oak 1E sl Bvigxo ilyrodod rrkele. ED RTE side 2 ATT RT SRE Ryan Bk afd BLÆS TERA FN HTA jøimdbesd HET eye BE meg UN SØ Nifgrifagg od wa ES RTE ag BESDKG fi || 2 Es or gt; 3 "z gl = %; la) ag z BE 65 Så | Ø ; i i 2 T ii ø ' MIT Tr i v å U! i UR RB GARN TØ w ke Hm i. KH "SE kv k … EH Ha Kst UR ” Xi Øg råd Ka i, ru vi N MANDE på DE | Jj HR 1) ile i ' er ES TET MER EN! si "JEP: Av i 14% å KL W få i Wi Questions mises au concours pour V'année 1900. VII "Académie ne prennent point part au concours. Le prix ac- cordé pour une réponse satisfaisante å Pune des questions pro- posées, lorsqu'aucun autre m'est indiqué, est la médaille d'or de Académie, d'une valeur de 320 couronnes. Sauf les répouses å la question de Botanique physio- logique et å la premiére question du prix Classen, pour lesquelles le délai accordé expire le 31 octobre 1902, les mé- moires devront étre adressés, avant la fin d'octobre 1901 au secrétaire de I'Académie, M. H.-G. Zeuthen, professeur å Université de Copenhague. Les prix seront publiés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs peuvent retirer leurs mémoires. VIII Rapport sur un mémoire envoyé en réponse å lå question d'esthétique mise au concours en 1898. DE sa séance du 11 février 1898, "Académie Royale des Sciences de Danemark mit au concours la question d'esthétique que voici: Développement historique de la peinture des carac- téres chez les tragiques grecs. Comme réponse å cette question a été déposé un mémoire portant pour épigraphe: Z& Øpdrera modruata. Ce mémoire décéle chez VFauteur une connaissance trés compléte et trés approfondie des tragédies grecques. Dans ces derniéres il ny a guére de traits propres å mettre”ten lumiére la peinture des caractéres, qui aient échappé å Vatten- tion de Tauteur. Il a relevé une foule de détails, et sans doute que les anciens tragiques n'ont pas encore été, au point de vue esthétique, Vobjet d'un examen aussi complet. En outre, Fauteur a su éviter l'exclusivisme qui a caractérisé la maniére dont Vesthétique et la philologie allemandes ont traité la question de la peinture des caractéres chez les tragiques grecs. En effet, d'une part, on å trop considéré le fond des tragédies grecques comme un conflit d'idées, comme, par exemple, la fameuse analyse d'ÆAntigone par Hegel; d'autre part, Padmiration de la haute poésie de ces anciennes æuvres a fait accroire que, sous le rapport de lå peinture des carac- téres, elles devaient aussi étre haut placées. L'auteur rejette ces deux opinions exclusives et, par son analyse å la fois sobre et sagace, il fait entrer dans une nouvelle voie la dis- Rapport sur un mémwoire préæsenté au concours de 1898. IX cussion de cette question si importante pour Vhistoire de la littérature ancienne. L'analyse de toutes les tragédies grecques qui nous restent fait arriver Vauteur å ce résultat que Vintérét que les anciens tragiques portent å la peinture des caractéres, se trouve en- rayé par une certaine tendance å s'en tenir au typique au lieu de chercher å trouver Vindividuel et å créer d'une maniére tout å fait formelle Véquilibre lå ou tel trait du caractére est particuliérement saillant. Selon Vauteur, on peut rapporter les caractéres qui s'offrent aåa nos regards dans les tragédies grecques å deux types princi- paux qui, surtout chez Eschyle et Sophocle, se dessinent irés nettement. L'un de ces. types, sans ménagements, poursuit obstinément son but, et se met au-dessus de toutes les bornes en maintenant avec égoisme la résølution une fois prise. L'autre type, réfléchi, souple, a le sentiment de la modération et de I'harmonie, et comprend les faces différentes de la vie. "Le premier de ces deux types se trouve représenté par Prome- thée, Ædipe, Créon, Antigone, Électre; le second a pour re- présentants Okeanos, Jocaste, Hémon, Isméne et Chrysothéme. D'aprés Vauteur, les anciens tragiques ne trouvent rien en dehors de la caractéristique générale de ces deux types. Dans Euripide, il est vrai, on rencontre, å cdté de cette méme ten- dance å la généralisation, une plus grande aptitude å peindre des traits concrets de caractére, et il donne occasionnellement, surtout dans les répliques ou prédomine la réflexion, . des caractéristiques qui présagent la comédie de plus tard. Mais en général Vauteur lui trouve, å ce tragique aussi, une grande uniformité dans la peinture des individualités. En motivant et en soutenant cette opinion propre å lui, Pauteur fait preuve d'une grande originalité doublée d'une grande perspicacité. Son raisonnement est nouveau et digne d'étre approfondi, et cela non seulement parce qu'il contre- balance heureusement les idées exclusives d'autrefois. Mais la maniére dont Vauteur a traité ce probléme, ainsi que le résultat auquel il est arrivé, ont fait naitre chez nous des serupules tenant soit å la philologie, soit å la psychologie. L'auteur, se bornant å Vanalyse des tragédies elles-mémes, n'a pas entamé, comme le comportaient pourtant les considérants de la question, Pétude de la position des tragiques vis-å-vis X Rapport sur un mémoire préæsenté au concours de 1898. des éléments mythiques fournis par lå tradition. Il aurait éte possible, cependant, de fixer lå forme sous. laquelle le poéte a connu le mythe, et c'est en partant de cette donnée-lå qu'on pourrait obtenir des résultats intéressants en ce qui concerne le pouvoir, comme lå volonté, du poéte de peindre des carac- téeres, c'est-å-dire en étudiant les modifications qu'il a. fait subir å ces éléments transmis, et les motifs qui Pauront guidé dans ces modifications. Une pareille analyse aurait également renseigné sur la position différente des trois tragiques vis-å-vis de la tradition. L'auteur n'a pas suivi cette voie: il n'a tenu aucun compte de la littérature mythographique moderne rela- tivement å ce sujet, et on peut dire que, de temps en temps, il traite la littérature philologique moderne sans aåucun mé- nagement. Nos scrupules relatifs å la psychologie portent sur Véta- blissement des types :trouvés par Vauteur dans les tragédies anciennes. Or, il ne réussit å faire cet établissement que par le fait qu'il s'en tient au conflit tragique lui-méme qui, c'est dans la nature de la choose, doit présenter des traits analogues, méme si les caractéres amenant le conflit sont fort différents dans les diverses tragédies. En effet, en présence de la. ré- sistance et des obstacles, tout caractére peut affecter un cachet de rudesse et d'entétement, méme au cås que ses motifs, pri- mitifs et fondamentaux ne portent pas cette empreinte. Il peut y avoir de grandes différences primitives entre. tels caractéres qui, le moment du conflit venu, viennent å se ressembler. Åinsi, ce sont des motifs trés différents qui poussent Promé- thée, Ædipe et Antigone dans leurs conflits tragiques respectifs: si tant est que, pour leur compte, il puisse étre question d'obstination et d'entétement, ces qualités ne constituent en tout cas pas originairement les traits principaux de leur caracteére: c'est surtout la lutte elle-méme qui les développe; elles sont le plus fréquemment secondaires et non primaires. La faute qu'a commise Vauteur au point de vue psychologique en négligeant cette différence, se produit surtout sous un jour cru lorsquw'il caractérise "Antigone: il la concoit comme une nature égoiste et entétée qui ne vise qu'å réaliser son projet, et il w'attache aucune importance å ce que la conduite d'An- tigone trouve ses motifs dans le sentiment de la famille, 'amour fraternel et la vénération des dieux des. Enfers. Cette Rapport sur un mémoire préæsenté au concours de 1898. XI faute méne également å une erreur de dessin dans la caractéris- tique de Philoctete. Ce sont lå des doutes assez importants que nous venons d'élever. Néanmoins nous les regardons comme secondaires eu égard å la capacité que décéle d'ailleurs ce mémoire, et a importance qwil pourra avoir dans la suite de la discussion. C'est pourquoi nous exprimons notre conviction qwon doit décerner å Vauteur le prix proposé. 13 janvier 1900. J:LÆUS sing: J.-L. Heiberg. H. Hoffding, rapporteur. Les conclusions de ce rapport ont été approuvées d'abord par la section des Lettres, puis par N'Académie dans sa séance du 23 février. En ouvrant le billet qui accompagnait le mé- moire, on å constaté que Vauteur était M. le D" S.-L. Tuxen, directeur de gymnase. On m'a pas pu décerner le prix proposé å un mémoire envoyé en réponse å une question, mise également au con- cours en 1898, sur les divers dialectes danois entre 1400 et 1800. All Apercu des travaux de Académie pendant Pannée 1900. Åu commencement de Vannée, Académie comptait, outre 1 membre honoraire, 54 membres danois et 93 membres étrangers. Dans le cours de cette méme année, elle a perdu un membre danois, le professeur, D' Joh. Kjeldahl, et deux membres étrangers, savoir: le D" O.-M. Torell, professeur å Stockholm et Henry Sidgwick, professeur å Cambridge. Dans så séance du 6 avril, ' Académie a recu cinq membres danois, savoir, dans la section des Lettres, MM. le D" Frants Buhl, professeur de philologie sémitico-orientale å PUniversité, le D' Kristian Kaalund, bibliothécaire de lå collection Arna- Magnéenne de manuscrits, et le DY Soren Sårensen, indo- logue, et, dans la section des Sciences, le DF Emil Peter- sen, chargé de cours de chimie physique å VUniversité, et le D'"Laurits Kolderup Rosenvinge, bibliothécaire du Jardin Botanique et chargé de cours å VYUniversité. En outre, dans cette méme séance, 1'Académie a recu dix membres étrangers, savoir, dans lå section des Lettres, M. Hermann Usener, professeur de philologie classique å Université de Bonn, et, dans la section des Sciences, M. Edouard van Beneden, professeur de zoologie å VUniversité de Liége, M. Anton Dohrn, directeur de la station zoologique de Naples, M. Paul Ehrlich, directeur de Vinstitution de thérapie expérimentale de Francfort-sur-le-Main, M. Th.-W. Engelmann, professeur de physiologie å VUniversité de Berlin, M. Walther Flem- ming, professeur d'anatomie å VUniversité de Kiel, M. F. Hel- mert, directeur du Bureau central de V'association géodeésique internationale å Potsdam, Louis Henry, professeur de chimie å Vuniversité de Louvain, M. Melchior Treub, directeur du Apercu des travaux de 1'Académie pendant I'anmée 1900. XIII Jardin Botanique å Buitenzorg prés Batavia, et M. Hugo de Vries, professeur de botanique å VUniversité d'Amsterdam. Å la fin de Tannée, V'Académie comptait donc, outre un membre honoraire, 58 membres danois et 101 membres étran- gers. 25 danois et 20 étrangers appartiennent å la section des Lettres, tandis que 33 danois et 61 étrangers sont membres de la section des Sciences. D'aprés le roulement établi dans la Commission des fonds, M. E. Holm a été réélu pour les quatre ans å suivre; en méme temps on a réélu M. T.-N. Thiele præsident de la Commission pour cette année. L'Académie a tenu 15 séances ou ont été faites 25 com- munications scientifiques "), savoir: 11, M. O.-T. Christensen: Sur quelques combinaisons de manganése et sur les conditions de leur existence (B.”). -… M. O. Jespersen présente son ouvrage intitulé Fonetik. En systematisk Fremstilling af Læren om Sproglyd. 26/1, M. J.-E.-V. Boas: Soins parentaux d'un Cérambycide (BE ps (6): -… M.F.Jonsson: I Hewmskringla de Snorro, et les sources de cet ouvrage. %….… … MM. J.-L. Heiberg: Quelques papyrus traitant de mathé- matiques (B.”). -… M. H.-G. Zeuthen: La trigonométrie des anciens Grecs. - M. Chr. Bohr: Échanges respiratoires du fétus .des Mammiféres (B.”). 231, M. Eug. Warming: Note sur les feuilles (B.). %3.… M. A. Paulsen: Raies nouvellemeut découvertes dans le spectre de V'aåurore boréale. Communication préliminaire présentée par M. Christiansen (B.”). 23/5, M. T.-N. Thiele: Sur le calcul des tables de mortalité (BJ). 1) L'apposition d'un (M.) ou d'un (B.) aprés le titre de la communication indique que son auteur Ia destinée å l'insertion dans les Mémoztres ou au Bulletin de V'Académie. Un astérisque (M.” ou B.”) désigne que la communication a été imprimée dans l'année courante. Apercu des travaux de V'Académie pendant Tannée 1900. M. W. Johannsen présente son ouvrage intitule Das Aether-Verfahren beim Friihtreiwben (B.” p. (40). M. C. Juel: Introduction å la géométrie des formes linéaires (B.). M. Jul. Thomsen: Recherches expérimentales pour savoir si on peut admettre I'argon comme élément nouveau. M. A.Paulsen: Suite des recherches sur V'analyse spec- trale de l'aurore boréale. Communication présentée par M. C. Christiansen (B./). M. J.-L. Ussing: Note sur Vautel des Grecs (B./). M. A.Paulsen: Communication sur les travaux de I'ex- pédition danoise de V'aurore boréale (B.). M. C. Christiansen: Origine de Télectricité voltaique. 5e€ communication (B.). . M. Kr. Nyrop: Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin (B./). M. H. Håffding: But et procédés de la philosophie religieuse (B.7). . M. E.-C. Hansen: Etudes sur la variation des micro- organismes (B.). M. O. Jespersen: La cause psychologique de quelques phénoménes de métrique (B.7). M. A. Paulsen: Résultat de quelques mesures com- paratives, faites par M. Scheiner å Potsdam, de quelques spectres auroraux pris photographiquement par l'expédition danoise de Vaurore boréale, et de la lumiére cathodique de Vazote (B.”). . M. Finnur Jonsson: Sur la pårsdråpa Ertltfs Godrunar- sonar (B.7”). M. R. Bergh: Sur la structure des vaisseaux sanguins des Annélides. [If partie. . M. Pechile: Sur les déterminations de la parallåxe au moyen de VÉros (B.” p. (87)). De plus, Académie a admis å la publication les dix mé- moires suivants rédigés par des auteurs étrangers å Académie, savoir: M. N.-P. Schierbeck: De la variabilité dans les bacilles lac- tiques sous le rapport du pouvoir fermentatif (B.”). Apercu des travaux de I'Académie pendant V'anncée 1900. XV M. N. Nielsen: Note supplémentaire relative aux développe- ments schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques (B.7). MM. V. Henriques & C. Hansen: Recherches comparatives sur la composition chimique de la graisse animale (B.”). M. E. Biilmann: Sur les combinaisons xantogeéniques (B.”). M. Joh. Petersen: Géométrie des droites dans T'espace non euclidien (B.7). M. S.-P.-L. Sårensen: Sur V'emploi de Voxalate sodique nor- mal dans Vanalyse volumétrique (B.”). M. Alfred Wohilk: Action du brome et du permanganate de potasse sur Vacide citrique (réaction Stahre) (B.7). M. Georges Dreyer: Sur la fixation dans organisme de la toxone diphtérique (B.) M. Gunner Jorgensen: De lå maniére dont se comportent les solutions chlorhydriques de Vacide métastannique avec Phydrogéne sulfuré (B.). MM. Georges Dreyer & Thorvald Madsen: Immunisation a VPaide des toxones (B.). OQutre les communications faites par les membres de 1'Aca- demie et les mémoires rédigés par des auteurs étrangers å TAcadémie, communications et mémoires marqués d'un (B.”), la présente année du Bulletin contient encore une communica- tion présentée, en 1899, par M. Kr. Nyrop, membre de 1'Aca- démie, ainsi qwWwun mémoire rédigé par M.S. Jensen et admis å la publication en 1899. L'Académie a publié de ses Mémoires, section des Lettres, 6 série, tome VI, n? 1 contenant «Knytlingesaga ...» (la Knyt- lingasaga, ses sources et sa valeur historique) par M. F. Jons- son, et, méme série, tome V, n? 1 contenant «Myntforhold . ..» (Histoire monétaire du Danemark jusqu'en 1146) par M. P. Hau- berg. Ensuite, section des Sciences, 6? série, tome IX, n? 4 contenant «Om Zeises...» (Sur les sels platino-sémiéthyléniques de Zeise et les sels platino-sémiammiques de Cossa) par M. S.-M. Jorgensen; n? 5 contenant Sur les perbromures des alcalis des quinquinas par M. A. Christensen, et n? 6 contenant «Heteroteuthis Gray» par Jap. Steenstrup. La médaille d'”or de "Académie a été décernée å M. le D” S,.-L. Tuxen en récompense d'un mémoire sur le Développe- XVII Apercu des travaux de I'Académie pendant T'année 1900. ment historique de la perinture des caractéres chez les tragiques grecs. Le 6 avril, sur invitation préalable, ' Académie est devenue membre de TAssociation internationale des Aca- démies, récemment fondée. Enfin TAdministration de la Fondation Carls- berg a présenté å 1'Académie son rapport sur 1'emploi des fonds duraånt T'exercice 1898—99. Le temps de fonction de M. C. Christiansen comme membre de "administration ex- pirant le 25 septembre, il a été réélu pour dix ans. TE VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. COMMUNICATIONS. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 DE TSA Ø MÅ et. iry i SALEN Fi MOR mM aen dr mr PN kon | aab I i YA HEM å N i ÅH i n" ib Wi DE AK i å i | et: ren SB re Er hy NS: MANDE FOYYEA TER i K SOMRE KARETSE Hagbig . ke HE GENAN BH hs ARDEN RAN Ad ar rr ad $ an | AR ER fonde k RA . iv ! ”Khle", BARER NNE at Von IE NE , LANDE W AE AAN sed NS NU dyne ms mur AT Vui BEM Ek en ls EYTET TA FEER I et MM 1 EN MENE Finn H. rå MR MØN TEE TRE DA SS AL RREUDEE ed ØM RARE Mt brad LD FN absnbre Wi ask JÆSEN i SN 730.) SNERRE OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 1. Undersøgelser over Manganforbindelser. i: Om Åmmoniumpermanganat. Af Odin T. Christensen. (Meddelt i Mødet den 12. Januar 1900.) I et tidligere Arbejde!) har jeg til Fremstillingen af Man- ganiforbindelser anbefalet, naar Forholdene iøvrigt tillode det, at benytte Reaktionen mellem Kaliumpermanganat og et Man- ganosalt i Nærværelse af et Overskud af vedkommende Syre, idet Manganets højeste og dets laveste Ilte derved virkede paa hinanden efter Ligningen Mn207 + 8MnO = 5 Mn202. Der klæber dog den Mangel ved Anvendelsen af Kalium- permanganat til det omtalte Øjemed, at de fremstillede Produkter ofte holde noget Kalium tilbage, og hvis man som Mangano- salt anvender Sulfatet, da vil Produktet ogsaa ofte holde noget Svovlsyre tilbage, særligt naar den dannede Manganiforbindelse er uopløselig i Vand. Da imidlertid Principet for Methoden er heldigt, navnlig fordi det er muligt, aldeles nøjagtigt åt naa den tilsigtede Ilt- 1) Oversigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1896, S. 94 ff. l He 4. Odin T. Christensen. ningsgrad af Manganet ved at anvende de efter ovennævnte Ligning nøjagtigt beregnede Mængder af Permanganat og Man- ganosalt, blev det Opgaven at anvende et Permanganat, hvis Metal, og et Manganosalt, hvis Syrerest let lod sig fjerne frå det dannede Produkt. Paa Forhaåaand maatte det antages, at Ammoniumpermanganat og Manganoacetat vare vel egnede til Formaalet, idet hverken Ammonium eller Eddikesyre kunde antages at holdes stærkt tilbage af det dannede Produkt. Man- ganocetat er let at tilvejebringe og faas i Handelen. Derimod viste det sig, at de hyppigst anvendte Methoder til Fremstilling af Ammoniumpermanganat ikke egnede sig til Fremstilling af større Mængder af dette Salt, før de bleve underkastede en nærmere Prøvelse. Ved de Undersøgelser, som jeg i den Anledning kom til at udføre over Ammoniumpermanganat, viste det sig tillige, at dette Salt er i Besiddelse af flere interessante Egenskaber, som ikke hidtil ere tilstrækkelig paaagtede og for flere Forholds Vedkommende sikkert aldeles ikke ere bemærkede. Nærværende Arbejde omhandler udelukkende Ammonium- permanganat, dets Fremstilling og dets Sønderdelingsprodukter under forskellige Betingelser. Ammoniumpermanganat. N H.M n 04 > Mitscherlich") fremstillede dette Salt ved Behandling af fintpulveriseret Sølvpermanganat med en IKlorammoniumopløs- ning. Methoden giver et rent Produkt, men den lider af den Ulempe, at det Klorsølv, der dannes ved Reaktionen, stråks indhyller en stor Del af det faste Sølvpermanganat og derved hæmmer dettes Indvirkning påa Salmiakopløsningen i en be- tydelig Grad, selv om man, som Mitscherlich foreskriver, i 1) Pogg. Annal. Bd. 25, 1832, Side 296. 2 Undersøgelser over Manganforbindelser. 5 længere Tid udrører Permanganatet med Salmiakopløsningen. Man kan selvfølgelig undgaa denne Ulempe ved at opløse baade Sølvpermanganatet og Salmiakken i 70? varmt Vand og derpaa blande Opløsningerne, men da Sølvsaltet er tungtopløseligt, medgaar der meget Vand til dets fuldstændige Opløsning, og man faar altsaa en temmelig fortyndet Opløsning af Ammonium- permanganat. Dette er heller ikke heldigt, da Saltet altid undergaar nogen Dekomposition ved længere Tids Inddampning af dets vandige Opløsning (se nedenf.). Dertil kommer sluttelig den senere Oparbejdning af den betydelige Mængde Klorsølv, der faas som Biprodukt. Jeg har med Fordel brugt Mitscher- lichs Methode, naar jeg har ønsket at tilvejebringe en mindre Mængde rent Ammoniumpermanganat. Aschoff!) benyttede til Fremstillingen af de opløselige Permanganater enten Mitscherlichs Methode eller Reaktionen mellem vedkommende Sulfat og Baryumpermanganat. Det sidst- nævnte Salt fremstillede han af Sølvsaltet og Klorbaryum, og Methoden bliver derved for Ammoniumsaltets Vedkommende endnu mere besværlig. R. Båttger”), som angav en Methode til Fremstilling af Baryummanganat og derefter tilberedte Baryumpermanganat af dette Salt ved Indvirkning af Kulsyre, anbefaler særligt Reak- tionen mellem Baryumsaltet og Ammoniumsulfat til Fremstilling af Ammoniumpermanganat — en Fremgangsmaade, som for faa Aar siden atter er bragt i Forslag af W. MuthmannZ), der angav en nemmere Maade til Fremstilling af Baryumpermanganvat med Kaliumpermanganat som Udgangspunkt. I Slutningen af sin Afhandling anfører Båttger med faa Ord, at Ammoniumpermanganat ogsåa kan faas ved Tilsætning af et Overskud af Salmiak til en Opløsning af Kaliumperman- ganat og Inddampning af Blandingen til Krystallisation. Det 1) Ueber die Uebermangansåure, Dissert. (Gottingen). Berlin. 1861, S. 34. 2) Journ. f. pr. Chemie, Bd. 90, 1863, S. 156 ff. 3) Berichte, 1893, S. 1016. 6 Odin T. Christensen. herved dannede Produkt skal efter Båttgers Angivelse være rent efter en enkelt Omkrystallisation. Det er klart, at den sidstnævnte Methode — under Forud- sætning af Angivelsens Rigtighed — ubetinget maa være at foretrække til Fremstillingen af større Mængder Ammonium- permangaåanat, da det tilsvarende Kaliumsalt nutildags kan. faas i Handelen og saaledes staar til Raadighed i rigelig Mængde. Da Båttger imidlertid intet nærmere angiver om Methodens Udførelse eller om de anvendte Mængdeforhold, maatte Frem- gangsmaaden nærmere gennemprøves og udarbejdes. Efter forskellige Forsøg er jeg blevet staaende ved følgende Fremstillingsmaade: 3 Liter Vand opvarmes paa Vandbad til 70—80"7, derpaa tilsættes under Omrøring 160 Gram grovt pulveriseret Kalium- permanganat, og Opvarmningen fortsættes, indtil alt er opløst. Naar dette med Sikkerhed er konstateret, tilsættes 440 Gram rent, trubleret Klorammonium til den varme Opløsning, hvilket omtrent er otte Gange såa meget som beregnet efter Ligningen KMnO4 + NH4C1 =— KCl — NH4MnO4, ifølge hvilken der til 158,1 Gram Kaliumpermanganat skulde bruges 53,5 Gram Salmiak; et saa betydeligt Overskud benyttes for at faa Ammoniumpermanganatet såa kaliumfrit som muligt ved Iste Krystallisation. Den varme Blanding inddampes paa Vandbad under jævnlig Omrøring, og Inddampningen fortsættes, saaledes at Vædskens Temperatur ikke overstiger 70”, indtil Rumfanget er omtrent 1700 Cc. (ikke mindre). Nogen Dekomposition indtræder derved, og der dannes en forholdsvis ringe Mængde højere Manganilte påa Skaalens Bund; dog er denne Sønderdeling ringere, naar Inddampningen finder Sted paa Vandbad, end naar den foregaar over aaben Ild. Selvfølgelig forøges den, hvis den anvendte Salmiak indeholder reducerende Stoffer. Naar Opløsningen er inddampet til det ovennævnte Rumfang og derpaa har henstaaet i Ro nogle faa Minutter, for at eventuelt opslemmede højere å Undersøgelser over Manganforbindelser. Manganilter kan sætte sig til Bunds, hældes den over i et Bægerglaåas, idet man saåavidt muligt undgaar, at noget af Bund- faldet kommer med. Den henstilles derpaa i Bægerglasset til den følgende Dag. Ved Fraåhældning af Moderluden viser det sig da, at der er udskrystalliseret rigelige Mængder AÅmmonium- permanganat i særdeles smukke, ofte 5—10 Centimeter lange, mørke Krystaller.… Man maa ikke inddampe den oprindelige Opløsning videre end til det ovennævnte Rumfang, da der i saa Fald ved Afkøling af Vædsken ogsaa vil udkrystallisere Salmiak, men Moderluden fra den første Krystallisation kan ved forsigtig Inddampning til et lidt ringere Rumfang (ca. 1500 Cc.) give flere Krystaller, som dog bør samles for sig. Udbyttet af Ammo- niumpermanganat bliver omkring 100 Gram. Resten bliver i Moderluden. Permanganatet renses straks ved Omkrystallisation. Dette sker hensigtsmæssigst paa den Maade, at man efter fuldstændig Fråhældning åf Moderluden skiller de store Krystaller, som har afsat sig i Bægerglasset, fra de mindre, som findes paa Glassets Bund og ofte ere blandede med noget uopløseligt højere Man- ganilte. De store Krystaller omkrystalliseres for sig paa sæd- vanlig Maade, idet man først opvarmer 6—7 Gange saa meget Vand paa Vandbad til 70—80”P og deri opløser Permanganatet, hvorefter man ved samme Temperatur inadamper Opløsningen til et noget mindre Rumfang og derpaa henstiller Opløsningen til langsom Afkøling.… Moderluden fra de herved vundne Kry- staller inddampes videre under samme Betingelser. — De oven- nævnte mindre Krystaller overhældes i Bægerglasset med ca. 15 Gange saa meget Vand ved almindelig Temperatur!) og omrøres hermed i nogen Tid; derved gaa de tilsidst i Opløsning, me- dens Manganilter blive uopløste tilbage. For at fjerne disse lader man Opløsningen henstaa roligt i Glasset til næste Dag og hælder den derpaa saa omhyggeligt som muligt fra Bund- 1) Ammoniumpermanganatets Opløselighed er ifølge Aschoff 1:12,6. a 8 Odin T. Christensen. faldet. Den inddampes derpaa til Krystallisation ved 70—80? påa Vandbad. Det omkrystalliserede Permanganat henlægges til Tørring påa porøst Porcellæn. Det var paa Forhaand at vente, at Båttgers Angivelse om, at Saltet skulde faas rent efter en enkelt Omkrystallisation, ikke fuldtud vilde holde Stik påa Grund af Isomorfien med Kaliumpermanganat. Forsøget viste da ogsaa, at det omkry- stalliserede Produkt ikke var helt kaliumfrit. Gentagen Om- krystallisation hjælper noget, men det sikreste er, naar man først har fremstillet større Mængder af det een Gang omkry- stalliserede Salt, da at omkrystallisere det hele af en nogenlunde stærk Salmiakopløsning og derefter atter af Vand. Til mange Anvendelser er dog det først omtalte, kun een Gang rensede Produkt tilstrækkelig rent, selv om det ikke er helt kaliumfrit. Manganmængden blev bestemt i et Produkt, der var om- krystalliseret et Par Gange: 1,0045 Gram gav efter Opløsning i Vand, Reduktion med Svovlsyrling og Saltsyre, Inddampning til Tørhed, Opløsning af Resten i Vand og Fældning af Opløs- ningen med Ammoniumkarbonat samt Glødning af det dannede Karbonat 0,5585 Gram Mn304 svarende til 0,4024 Gram Mangan eller 40,06 pCt. Formlen kræver 40,15 pCt. Som ovenfor omtalt er Ammoniumpermanganat undersøgt tidligere af forskellige Kemikere; i intet Tilfælde har Under- søgelsen dog været særlig indgaaende, og det er derfor kun enkelte af dets Egenskaber, som ere nærmere kendte. Mitscherlich har undersøgt Saltets Krystalform; han omtaler dets Opløselighed og angiver, at dets vandige Opløsning kan inddampes, uden at der indtræder Sønderdeling; derimod anfører han, at et Permanganat ved Opvarmning med Ammoniak sønderdeles under Kvælstofudvikling, idet baade Ammoniakken og Manganoversyren spaltes. Han forsøgte at bestemme Man- ganoversyrens Sammensætning af den udviklede Kvælstofmængde, 6 Undersøgelser over Manganforbindelser. 9 men det lykkedes ikke, «fordi der ved denne Sønderdeling tillige dannes en Forbindelse af Kvælstof med Ilt» )). Aschoff angiver af yderligere Oplysninger, foruden en Analyse af Saltet, kun, at det er opløseligt i 12,6 Dele Vand. Muthmann føjer til de tidligere Angivelser den lagttagelse, at Ammoniumpermanganatets vandige Opløsning ved Kogning spaltes under Udvikling af Kvælstof og Udskillelse af Brunsten efter Ligningen NH;Mn04 = N + MnO» + 2H20. Tillige har han iagttaget, at Saltet er meget eksplosivt; han angiver, at der ved Eksplosionen, som indtræder, naar Per- manganatet underkastes stærkt Tryk med en Pistil i en Morter, dannes Ozon og «en af fintfordeit Brunsten bestaaende Røg». Allerede fra tidligere Tid var det bekendt, at Ammoniumper- manganat var let sønderdeleligt ved Opvarmning”). Det fremgaar af det anførte, at man ikke har noget særlig indgaaende Kendskab til Ammoniumpermanganatets kemiske Forhold; der er til en vis Grad Modsigelse til Stede mellem Mitscherlichs Udsagn om, at Saltets vandige Opløsning kan inddampes uden Sønderdeling, og Muthmanns lagttagelse, at den spaltes ved Kogning efter den ovenfor anførte simple Lig- ning; det følgende vil vise, al Opløsningen ganske vist spaltes ved fortsat Opvarmning, men at Sønderdelingen ikke foregaar paa fuldt saa simpel Maade, som Muthmann har antaget. Heller ikke er den ved Eksplosionen af Ammoniumpermanganat dannede «Røg» sammensat som ren Brunsten. Sammensætningen af Ammoniumpermanganatets Molekule, NH4MnO4, berettigede paa Forhaand til den Forventning, at dets enkelte Bestanddele under forskellige ydre Vilkaar vilde kunne virke påa hinanden paa forskellig Maade. Den simpleste Reaktion vilde være den af Muthmann angivne, at en Del af 1) Poggendorffs Ann. Bd.25, 1832, Side 297 nederst. ?) Se Berzelius, Léhrbuch, Bd. 4, S. 229 (3te Ausgabe, 1835). 7 10 Odin T. Christensen. Molekulets ilt virkede paa al dets Brint og dannede Vand, medens Resten af Molekulet spaltedes i Kvælstof og Mangan- overilte. Da det imidlertid er en bekendt Sag, at Ammoniak kan iltes af Manganoversyre til højere Kvælstofilter, var det ikke usandsynligt, at en saadan Virkning under passende Betingelser kunde finde Sted mellem selve Ammoniumpermanganatets Mole- kuler. Det følgende vil vise, at denne Reaktion ogsaa i flere Tilfælde finder Sted og bl. a. giver Anledning til Salpetersyre- dannelse, idet der som Produkt fåas Ammoniumnitrat. Ammoniumpermanganatets Forhold ved Opbevaring. Krystalliseret Ammoniumpermanganat, som var fremstillet påa den ovenfor angivne Maade af det tilsvarende Kaliumsalt og Klorammonium og derefter var omkrystalliseret, blev, umid- delbart efter at det var lufttørret paa porøst Porcellæn, fyldt påa et almindeligt Præparatglas med indsleben Prop og derpaa henstillet i spredt Dagslys. Efter nogle Dages Forløb bemær- kede man, naar Proppen toges af Glasset, en svag Lugt, der nærmest mindede om Ozon, men iøvrigt var der ingen Foran- dring at iagttage paa Saltet; kun var dets Farve maaske blevet noget mere blåagraa. Glasset blev igen tillukket og henstod nu i de varme Sommermaaneder. Det var tydeligt, at der foregik en langsomt fremskridende Sønderdeling af Saltet; med nogle Dages Mellemrum bemærkedes, naar Proppen toges af Glasset, tydelig Lugt af Kvælstofilter; tilsidst henstod Præparatet urørt i 3—4 Maaneder; efter at denne Tid — det var de varme Søommermaa- neder 1899 — var forløbet, havde Krystallerne bagt sig saa- ledes sammen, at Præparatet ikke lod sig ryste ud af Glasset; det blev da i selve Glasset overhældt med saa meget Vand, at det rigeligt var dækket heraf. Vandet antog straks en stærk violetrød Farve som Tegn paa, at noget Permanganat gik i Opløsning; Glasset blev igen tillukket og henstod nu med Blandingen i 1!/2—2 Maaneder; i den Tid blev det nogle fåa Gange rystet lidt. Mod 8 Undersøgelser over Manganforbindelser. 11 Slutningen af denne Periode iagttoges det, at Opløsningen mere og mere mistede sin Farve og tilsidst var den, trods Omrystning med Krystallerne, ganske farveløs; tilsyneladende var Krystallerne uforandrede, naar undtages, at deres Farve og Glans var mere grafitagtig, og de lignede i høj Grad den naturligt forekommende Manganit. Da de ikke op- løstes i Vand, maatte man påa Forhaand antage, at de bestod af højere Manganilte. En nærmere Undersøgelse viste, at der var foregaaet en fuldstændig Omsætning mellem det oprindelige Ammoniumpermanganats Bestanddele. En Prøve af den farve- løse Opløsning, som efterhaanden var dannet i Glasset, gav ved Kogning med Natron en rigelig Ammoniakudvikling, og en anden Prøve af samme Opløsning gav en meget betydelig Reaktion for Salpetersyre. Ammoniumpermanganatet var altsaa ved nogle Maaneders Opbevaring i Sommervarme under de nævnte Betingelser fuldstændig sønderdelt under Dannelse af Ammoniumnitrat. Det uopløste krystal- linske Produkt bestod væsentligst af højere Mangan- ilter (se nærmere nedenfor) i Pseudomorfoser efter ÅAmmoniumpermanganat. For at fjerne alt Ammoniumnitrat bleve Krystallerne udvadskede med koldt Vand. Af den ovennævnte farveløse Opløsning og Vadskevandet i Forening kunde ved Inddampnuning påa Vandbad ved 80” og derpaa følgende Afkøling faas krystalliseret Ammoniumnitrat i forholdsvis rigelig Mængde. Samtidigt med Spaltningen af Ammoniumpermanganat i højere Manganilte og Ammoniumnitrat foregaar der aabenbart ogsaa andre Reaktioner; som ovenfor nævnt dannes derved Kvælstofilter, og de omtalte grafitglinsende Krystaller, der blive uopløste tilbage, efter at alt Ammoniumnitrat er udvadsket med koldt Vand, indeholde fremdeles Ammoniak; selv efter at al Salpetersyre er fjernet, og Produktet er tørret i Luften ved almindelig Temperatur, giver det ved Kogning med Natron 9 i? Odin T. Christensen. vw tydelig Ammoniakreaktion. Ogsaa ved Kogning af de nævnte Pseudomorfoser med Vand mærkes Lugt af Ammoniak, og selv efter Udkogning med to Hold Vand og derpaa følgende Luft- tørring, gav de svag AÅmmoniakreaktion med Natron. Af det anførte fremgaar, at en Del af Ammoniakken i Ammoniumpermanganatet under Opbevaringen iltes af Syre- restens virksomme Ilt til Salpetersyre, som forener sig med en anden Del af Ammoniakken til Ammoniumnitrat. Simplest lod denne Reaktion sig udtrykke ved Ligningen 2NH4MnO04 = NH4NO3 + 2 H20 —- Mn203. Det følgende vil dog vise, at det efterladte højere Mangan- ilte ikke er Mangantveilte, men et af de mange Manganilter, der ere beliggende mellem dette og Manganoverilte. Den nævnte Reaktion er jo heller ikke den eneste, der foregaar; en Del af Ammoniakken iltes samtidigt til Kvælstofilter, og desuden bindes noget Ammoniak af det højere Manganilte, der opstaar ved Sønderdelingen, og som vistnok har Karakter af en svag Syre. Dette højere Ilte tilbageholdt endnu Ammoniak, efter at det i udvadsket og udkogt Tilstand havde henligget i Luften i 2 Maaneder. Nærmere Oplysninger om dets Sammensætning findes nedenfor (Side 17—18). Ammoniumpermanganatets Forhold ved Opvarmning. At Ammoniumpermanganat let sønderdeles ved Ophedning til højere Temperatur er bekendt fra tidligere Tid, men der anføres intet nærmere om de Forhold, som derved finde Sted. Opheder man nogle fåa Krystaller af Saltet i en Platindigel over en Bunsensk Lampe, forpuffer det pludseligt og udsender en Støvsky af højere Manganilte; samtidigt bemærkes tydelig Lugt af Kvæl- stofilter.. Forpufningsproduktet danner et yderst løst og let Pulver. — Med den ovenfor omtalte Sønderdelingsproces for Øje, som foregaar med Ammoniumpermanganat ved længere Tids Opbevaring i Sommervarme, laa det nær at antage, at det 10 Undersøgelser over Manganforbindelser. 13 nævnte Salt hurtigere maatte kunne bringes til at undergaa en tilsvarende Spaltning ved Opvarmning til en passende Tempe- ratur, som blot maatte være lavere end den, ved hvilken der indtræder Forpufning. Ved foreløbige Forsøg viste delt sig, at Permanganatet allerede forpuffer efter kort Tids Forløb, naar det i en Tørrekasse, opvarmes til 80—90", og at Forpufningen endogsaa kan indtræde ved endnu lavere Temperatur. Dette vil fremgaa af følgende Forsøg. Omtrent 2 Gram af et Produkt, der først havde henstaaet 2 Maaneder i lukket Glas ved almindelig Temperatur, og hvis Sønderdeling derfor allerede var begyndt, blev henstillet i Tørre- skab ved 58—60". Efter flere Timers Henstand indtraadte pludselig Forpufning. 1,4002 Gram af samme Produkt blev henstillet paa samme Maade ved 56”. I Begyndelsen tabte det hurtigt i Vægt, senere meget langsomt; efter nogen Tids Forløb blev Temperaturen højnet til 60”; da der var gaaet 20 Timer, holdt Vægten sig konstant; Vægttabet var da 0,108 Gram eller 7,7 pCt. Paa dette Tidspunkt havde Krystallerne fremdeles bevaret deres oprindelige Form ganske uforandret, men deres Farve og Glans var mere grafitagtig eller staalgraa; de vare ikke længere opløselige i koldt Vand og indeholdt altsaa ikke længere Ammoniumper- manganat; derimod kunde man i et vandigt Udtræk af dem paavise baade Ammoniak og Salpetersyre; der var altsaa ved Permanganatets Opvarmning dannet Ammoniumnitrat ligesom ved dets Opbevaring. Da det hertil anvendte Ammoniumpermanganat ved For- søgets Begyndelse havde været i begyndende Sønderdeling, fremstillede jeg efter Mitscherlichs Methode rent Ammonium- permanganat af Sølvpermanganat og Klorammonium og anvendte det frisk fremstillede, lufttørrede Salt til ny Forsøg. Noget over 2 Gram af det rene Permanganat blev hen- stillet i Tørrekasse ved 52”, og efterhaanden blev Tempera- turen højnet til 587; i de første 12 Timer tabte Saltet lang- 11 14 Odin T. Christensen. somt i Vægt og forandrede sit Ydre noget. Da der yderligere var forløbet nogle Timer, indtraadte pludseligt en eksplosions- agtig Forpufning; der lød et dumpt Knald og udbredte sig en stærk Lugt af Kvælstofilter. Forpufningsproduktet var ikke det, der sædvanlig dannes ved Ophedning af Ammoniumpermanganat, og hvis virksomme Iltmængde nærmest svarer til Mangantveiltets, men bestod af kanelbrunt Manganmellemilte, som inde- holdt lidt Manganonitraåt, der lod sig udtrække med Vand. Et nyt Forsøg blev udført med samme rene Ammonium- permanganat, idet Temperaturen i 6 Dage (8 Timer daglig) blev holdt påa 42—46” og først derefter i et Par Dage blev højnet til 50—54P og slutteligt i nogle Timer til 60”. Derved lykkedes det at undgaa Forpufningen, og Forsøgsresultatet svarede nu ganske til det tidligere beskrevne; Krystallernes Form var ganske uforandret; deres Farve var derimod staalgraa og stærkt metalglinsende. Ved Udtrækning med Vand afgav de ÅAmmoniumnitrat og efterlod ammoniakholdigt højere Manganilte i Pseudomorfoser efter Ammonium- permanganat. - Det er åltsaa hermed godtgjort, at Ammonium- permanganat ved nogle Dages Opvarmning til 42—467? og derefter til 50? undergaar samme Sønderdeling som ved Opbevaring i flere Maaneder ved Sommer- temperatur, idet der dannes Ammoniumnitrat, Kvæl- stofilter og ammoniakholdigt højere Manganilte. Ammoniumpermanganatets Forhold ved Kogning med Vand. Mitscherlich har, som ovenfor anført, angivet, at en vandig Opløsning af Ammoniumpermanganat kan inddampes uden Sønderdeling, medens W. Muthmann i sin korte Med- delelse om det nævnte Salt omtaler, at Opløsningen spaltes ved Kogning under Udvikling af Kvælstof og Udskillelse af Brunsten (MnO)). IR Undersøgelser over Manganforbindelser. 15 At Saltet kan vindes 'ved forsigtig Inddampning af Opløs- ningen, uden at der indtræder nogen videregaaende Sønder- deling, er vist ovenfor (Side 4); dog finder der altid en ringe Spaltning Sted, idet der udskilles lidt højere Manganilte. — Permanganatets ovenfor omtalte Forhold ved Opvarmning i tør Tilstand gjorde det sandsynligt, at der vilde indtræde en Spalt- ning af Saltet ved fortsat Kogning med Vand, men at Sønder- delingen ikke ganske vilde forløbe efter den af Muthmann angivne simple Ligning, ifølge hvilken alt Kvælstof undviger i fri Tilstand. For at undersøge dette blev faa Gram "rent Ammonium- permanganat opløst i ca. Z/4 Liter Vand. Opløsningen blev bragt over i en Kolbe, som derefter blev forbunden med opad- gaaende Svalerør, hvorefter Indholdet blev ophedet til Kogning påa Traadnet; Kogningen blev fortsat ca. 9 Timer daglig. Efter 2—3 Dages Forløb indtraadte stærk Stødning, fordi der var udskilt højere Manganilter; Opvarmningen blev derefter fortsat paa køgende Vandbad, og efter $—9 Dages Forløb havde Opløsningen fuldstændig mistet sin Farve, medens der var dannet et rigeligt Bundfald af Manganilter. Disse bleve fra- filtrerede og udvadskede. Det farveløse Filtrat efterlod ved Inddampning til Tørhed paa Vandbad en hvid Rest, som ved nærmere Undersøgelse viste sig at bestaa af Ammonium- nitrat. — Det mørke Bundfald af højere Manganilte blev efter Udvadskning lufttørret, det tørrede Produkt gav ved Kogning med Natron tydelig Reaktion for Ammoniak. Det er hermed godtgjort, at der ved fortsat Kogning af en fortyndet Ammoniumpermanganatopløsning dannes de samme Spaltningsprodukter som ved forsigtig Opvarmning af det tørre Salt, nemlig AÅAmmoniumnitrat og am- moniakholdigt højere Manganilte. 13 16 Odin T. Christensen. Ammoniumpermanganatets Forhold ved Opvarmning med Ammoniakvand. Det er bekendt, at Kaliumpermanganat sønderdeles ved Opvarmning med Ammoniakvand; det er derfor påa Forhaand givet, at det samme vilde være Tilfældet med Ammoniumper- manganåt, og det var sandsynligt, at Virkningen vilde være endnu livligere. Forsøget bekræftede dette. … Opløses 1 Del Ammoniumpermanganat i 100 Dele varmt Vand og tilsættes derpaa Overskud af konc. Ammoniakvand, vil der ved Opvarm- ning af Blandingen paa kogende Vandbad indtræde en meget livlig Kvælstofudvikling, og efter forholdsvis kort Tid er Per- manganatet fuldstændig sønderdelt, og Vædsken farveløs. Det Manganilte, der udskilles ved denne Sønderdeling, hår en noget lysere brun Farve end det, der dannes ved Kogning af en vandig Opløsning af Ammoniumpermanganat. Filtratet fra Man- ganiltet gav ved Inddampning paa Vandbad en lille hvid Rest. Denne gav Salpetersyrereaktion med Jernvitriol og Svovlsyre ; efter Opløsning i en ringe Mængde Vand, Tilsætning af Urin- stof og derpaa af lidt fortyndet Svovlsyre gav den imidlertid ved Opvarmning en tydelig Kulsyrereaktion; Inddampnings- resten indeholdt altsaa Salpetersyrling. Efter at denne var destrueret paa den anførte Maade, gav Opløsningen fremdeles Salpetersyrereaktion; denne var dog forholdsvis svag og frem- kom langsomt. Endvidere gav Inddampningsresten stærk Re- aktion for Ammoniak. Det følger af det anførte, åt Åmmoniumpermanganat ved Opvarmning med Ammoniakvand spaltes under Kvælstofudvikling, idet der samtidigt dannes noget Ammoniumnitrit, en ringe Mængde Ammoniumnitrat samt højere Manganilte. — Dette Resultat stemmer med den lagt- tagelse af Cloéz og Guignet o.åa., at Kaliumpermanganat ved almindelig Temperatur ilter Ammoniak saaledes, at der dannes Kaliumnitrit, og ved højere Temperatur saaledes, at der opstaaår Kaliumnitrat. 14 Undersøgelser over Manganforbindelser. 17 Ammoniumpermanganatets Forhold overfor Salpetersyre. Fremstilling af Manganoveriltehydrat. Fra tidligere Tid er det bekendt, at man kan fremstille Manganoveriltehydrat ved Kogning af Kaliumpermanganat med Salpetersyre. Det paa denne Maade fremstillede Produkt holder dog let noget Kali tilbage. Derfor maatte det antages at være fordelagtigt, til Fremstilling af et rent, kalifrit Manganoverilte- hydrat, at anvende Ammoniumpermanganatets Sønderdeling ved Kogning med Salpetersyre. Til det Øjemed blev 30 Gram Ammoniumpermanganat i en Kolbe opløst i 400 Cc. varmt Vand. Efter at alt var fuld- stændig opløst, blev Kolben stillet påa Vandbad, og til den ca. 65? varme Opløsning sattes 50 Cc. konc. Salpetersyre af Vf. 1,4. Opvarmningen blev fortsat, og da Vædskens Temperatur havde naaet 75”, indtraadte en jevn og rolig Luftudvikling. Efter ca. 1!/2 Times Forløb aftog denne, og der blev da yderligere tilsat 23 Cc. Salpetersyre, og Opvarmningen fortsattes. — 2/2 —3 Timer fra Forsøgets Begyndelse at regne var Sønderde- lingen fuldstændig; der var dannet et brunsort Bundfald, og Vædsken var farveløs. Bundfaldet blev bragt over i et Bæger- glas og udvadsket først ved en enkelt Dekantering og derefter et Par Gange med varmt Vand paa Skivefilter for Sugeren ; endelig blev det vadsket syrefrit med koldt Vand, hvorefter det blev lufttørret ved almindelig Temperatur. — Udbyttet af luft- tørret Produkt var 24 Gram. Det var i den Tilstand et smukt brunsort Pulver. Analysen af Hydroxydet gav følgende Resultat: 0,7818 Gram af det fuldstændig lufttørrede Produkt mistede ved 100”? 0,1223 Gram eller 15,64 pCt. Vand. 0,6665 Gram af samme Produkt mistede ;ved 100? 0,1043 Gram eller 15,64 pCt. Vand. 0,7818 Gram mistede ved 110% 0,1278 Gram eller 16,35 pCt. Vand. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 15 2 18 Odin T. Christensen. 0,4720 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 59 Cc. af en Opløsning af Natriumthiosulfat, af hvilken 1 Cc. svarede til 1,1245 Milligram virksom Ilt. Den anvendte Mængde svarer til 0,06635 Gram virksom Ilt eller 14,05 pCt. 0,7685 Gram gav 0,543 Gram Mn;04 svarende til 0,505 Gram MnO eller 65,71 pCt. Det ved 100” tørrede Hydroxyd optager atter Vand ved Henstand i Luften, i Begyndelsen hurtigt, senere langsommere. 0,6665 Gram, som ved Henstand ved 100” var aftaget i Vægt til 0,5622 Gram, optog paa denne Maade atter Vand, indtil Vægten var 0,6225 Gram. Ved yderligere Henstand i Luften svingede dets Vægt indenfor snævre Grænser omkring denne Størrelse. Ved Henstand under et omvendt Bægerglas, hvor- under der tillige var anbragt et lille Glas med Vand, steg Vægten yderligere og naaede 0,667 Gram, altsaa den oprindelige Værdi. Ved Henstand over Svovlsyre mistede Stoffet atter Vand, indtil dets Vægt blev konstant 0,5795 Gram. Der er altsaa over Svovlsyre tabt 13,05 pCt. Vand. De analytiske Resultater vise, at det Manganoveriltehydrat, der faas ved Behandling af Ammoniumpermanganat med Sal- petersyre paa den ovenfor angivne Maade, indeholder en virksom Iltmængde, som meget nær svarer til den, der skulde findes i et Hydroxyd af Sammensætningen 2 H»MnO3, H20. Dog er Mangan- indholdet noget for højt til denne Formel. Sammensætningen af Hydroxydet svarer nærmest til 22 MnO2.MnO, 28H20. Denne Formel kræver et Indhold af 65,60 pCt. MnO og 14,14 pCt. virksom Ilt, medens der er fundet henholdsvis 65,71 pCt. MnO og 14,05 pCt. virksom Ilt. Ved 100”? bortgaar 22 Mol. H20 sva- rende til 15,91 pCt. (fundet 15,64 pCt. Tab). Beregnes Analyseresultatet paa vandfrit Ilte, da finder man, at Hydroxydet svarer til et Ilte, som indeholder Mao 82,39 pCt. vks omen Undersøgelser over Manganforbindelser. 19 Rent vandfrit Manganoverilte indeholder 81,61 pCt. MnO og 18,39 pCt. virksom Ilt. Det ovenfor beskrevne Manganoveriltehydrat holder haard- nakket et Spor af Ammoniak tilbage. Hvis det til dets Frem- stilling anvendte Ammoniumpermanganat har været kaliumholdigt, da vil Hydroxydet ogsaa indeholde Spor af Kalium. I nærværende Arbejde er tidligere omtalt forskellige højere Manganilter, der opstode som Sønderdelingsprodukter af Am- moniumpermanganat enten ved Opbevaring eller ved fortsat Kogning med Vand. Det havde sin Interesse at sammenligne Sammensætningen af disse Produkter med Sammensætningen af det Produkt, der var dannet ved Kogning af Permanganatet med Salpetersyre. Derfor bleve de nævnte Produkter nærmere undersøgte. Højere Manganilte, dannet ved frivillig Sønderdeling af Ammoniumpermanganat. Dette Sønderdelingsprodukt bestaar som omtalt Side 9 af staalgraa eller grafitglinsende Krystaller, Pseudomorfoser efter Ammoniumpermanganat. Det indeholdt noget Ammoniak og rigeligt Vand, og dets Udseende mindede i høj Grad om de naturligt forekommende Manganilters, særlig om krystallinsk Manganit. Ved Ophedning af det udvadskede og fuldstændigt lufttørrede Produkt i et tørt Reagensglas undveg rigelig Vanddamp samt noget Ammoniak, tillige bemærkedes en svag Lugt af Kvælstof- ilter, skønt Salpetersyre ikke kunde paavises i et vandigt Udtræk af det grundigt udvadskede og derefter tørrede Stof. 0,8750 Gram af det lufttørrede Produkt gav efter Opløsning i Saltsyre, Inddampning af Opløsningen til Tørhed paa Vandbad, Opløsning af Resten i Vand, Fældning med Ammoniumkarbonat og videre Behandling af Bundfaldet paa sædvanlig Maade 0,586 Gram Mn304 svarende til 0,545 Gram MnO eller 62,28 pCt. 17 920 Odin T. Christensen. 0.6275 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 103,8 Gram ”/10 normal Natriumthiosulfat svarende til 0,08304 Gram virksom Ilt eller 13,23 pCt. 0,9080 Gram tabte ved 95—100”P 0,1435 Gram eller 15,80 pCt. Det ved 100”? til konstant Vægt opvarmede Stof gav endnu svag Ammoniakreaktion ved Kogning med Natron, og ved Op- hedning til højere Temperatur afgav det endnu rigeligt Vand. Beregner man efter det foreliggende Analyseresultat Sam- mensætningen af det til det undersøgte Produkt svarende vandfri højere Manganilte, da finder man, at der i 62,28— 13,23 9: 75,51 Dele findes 62,28 Dele MnO og 13,23 Dele virksom Ilt. Beregnet paa 100 Dele bliver dette: Mia Husa 82,48 pCt. virksom IIt . . 17,52 — Sammenlignes dette Resultat med det, der blev fundet for Søn- derdelingsproduktet af Ammoniumpermanganat ved Kogning med Salpetersyre (Side 16), ses det, at begge stemme ganske overens. Højere Manganilte, dannet ved fortsat Kogning af en fortyndet Ammoniumpermanganatopløsning. Det Side 13 omtalte Manganoveriltehydrat, som var dannet ved Kogning af en fortyndet Opløsning af Ammoniumperman- ganat i omtrent 8 Dage, var efter Udvadskning og Tørring ved almindelig Temperatur et næsten sort Pulver, som ved Ophed- ning afgav rigeligt Vand og lidt Ammoniak. 0,4802 Gram af det fuldstændig lufttørrede Produkt tabte ved 100? 0,0947 Gram eller 19,72 pCt. og efterlod ved Glødning 0,3162 Gram Mn304, svarende til 0,2945 Gram MnO eller 61,32 Procent. 0,511 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 83,6 Ccm. %Z/1o normal Natriumthiosulfat svarende til 0,06688 Gram virksom Ilt eller 13.09 pCt. 18 Undersøgelser over Manganforbindelser. 91 kør Beregner man herefter ligesom ovenfor Sammensætningen af det tilsvarende vandfri Ilte, finder man, at dette i 74,41 Dele indeholder 61,32 MnO og 13,09 virksom Ilt, hvilket procentvis giver MIO SEE 82,40 pCt. virksomt es 760 —= Altsaa findes Manganet ogsaa i dette Sønderdelingsprodukt nøjagtigt i samme Iltningsgrad som i de to foregaaende. Resultatet af Undersøgelsen af de højere Man- ganhydroxyder, der dannes ved Sønderdelingen af Ammoniumpermanganat, bliver altsaa, at Manganet i disse er tilstede i samme Iltningsgrad svarende til 22 Mn02.MnO eller Mn2304, hvad enten Hydroxydet er dannet ved frivillig Sønderdeling af Permanganatet under længere Tids Opbevaring ved Sommervarme eller ved Kogning af Permanganatet med Salpetersyre eller af dets fortyndede vandige Opløsning ved Kog- ning til fuldstændig Dekomposition. Vandmængden og den tilbageholdte Ammoniakmængde i disse Hydroxyder kan derimod være forskellig. Højere Manganilte, dannet ved Opvarmning af Ammonium- permanganatopløsning med Ammoniakvand. Som det var at vente, svarer det Hydroxyd, der dannes ved denne Proces, til en noget lavere Iltningsgrad af Mangan end de ovenfor undersøgte Hydroxyder, idet Ammoniakken virker reducerende. Side 14 er det omtalt, at Sønderdelingsproduktets Farve var lysere brun end de ovennævnte Hydroxyders. Pro- duktet blev udvadsket og tørret, først i Luften ved almindelig Temperatur, derefter ved 90—100?, hvorefter det blev henlagt i Luften i nogle Dage; derved optager det atter noget Vand. 0,6865 Gram af det saaledes behandlede Hydroxyd gav 0,5425 Gram Mn304 svarende til 0,50456 Gram MnO eller 73,49 Procent. 19 915) Odin T. Christensen. Undersøgelser over Manganforbindelser. 0,3585 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 56,7 Ccm. ”10 normal Natriumthiosulfat svarende til 0,04536 Gram virksom Ilt eller 12,65 pCt. Heraf beregnes, at Hydroxydet svarer til et Manganilte, der er sammensat som følger MAO SEKS SSD GE virksom Ilt . . 14,69 — De ovenanførte Undersøgelser vise, at Ammoniumperman- ganat er en Forbindelse, hvis Bestandighed er forholdsvis ringe. Men netop dets løse Bygning gør det anvendeligt til flere Reak- tioner; kun maa det helst fremstilles kort Tid før det skal be- nyttes eller i hvert Fald opbevares paa et koldt Sted; thi den ovenfor beskrevne Sønderdeling, som finder Sted ved Sommer- varme i Løbet af nogle Maaneder, foregaar ogsaa — om end betydeligt langsommere — ved 15—20" og giver sig tilkende ved en ganske svåg Lugt af Kvælstofilter. Saltets eksplosive Egenskaber lade sig bedst vise derved, at man først ved et meget let Tryk knuser et Par smaa Kry- staller påa en Ambolt eller et andet Jernunderlag og derpaa med en Hammer retter et kraftigt Slag mod dem. Der lyder da et skarpt Knald og mærkes — som Muthmann angiver — en tydelig Lugt af Ozon. Permanganatets Anvendelser til Fremstilling af forskellige Manganforbindelser vil blive omtalt under Beskrivelsen af disse i senere Afhandlinger, af hvilke den første særlig vil omhandle Betingelserne for Dannelsen af Manganets Aluner. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles kemiske Laboratorium. Januar 1900. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 1. Formation du pluriel en frangåais. Les noms en -/. Par Kr. Nyrop. (Présenté å la séance du 1” décembre 1899.) Remarques préliminaires. 1. Åu moyen åge, la latérale se vocalisait devant le s de flexion comme devant toute autre consonne!). Pour les mots dont le radical se terminait en [/] ou [7], on devrait donc avoir en francais moderne les formes suivantes : (Singulier) -a/l, -ail -el, -el -el -eul, -euil -0ol, -ouil (Pluriel) - aux -euxz -Caut -CUZ -OUT. Cependant, ce systéme de formes doubles n'existe plus dans son entier; on n'en åa conservé que des traces isolées. Dans la plupart des cas, Vanalogie a reformé le pluriel sur le singulier ou le singulier sur le pluriel; de cette maniére, V'an- cienne richesse des formes a été notablement restreinte. 2. Avant d'aborder V'étude deétaillée des différentes termi- naisons, nous allons tracer les grandes lignes du développe- ment qu'elles ont subi depuis le XIV siécle jusqwå nos jours: 1) Pour les détails, voir ma Grammaire historique de la langue frangcaise, I, 3342 ss. 924 Kr. Nyrop. 19 L'état primitif se retrouve dans la plupart des mots en -al: cheval — chevaux, royal — royaux, etc.; dans quelques mots en -awl: travail — travaux, baril — baux, etc.; dans cziel — cieux, aieul — aieux, æil—yeux. Comp. aussi bel—beaux, nouvel — nou- veaux, fol — fous, mol — mous. 29 Le singulier Va réguliérement emporté dans les mots en -el (lat. -alem), -ei/, -eul, -euil, et sporadiquement dans quelques mots (surtout d”adoption postérieure) en -a/ et en -azl. Au lieu de: (Singulier) tel conseil filleul sewil bal gouvernail (Pluriel) teus conseus filieus seus baus gouvernaux on dit: (Singulier) tel conseil filleul seuil bal gouvernail (Pluriel) tels conseils filleuls seuils bals gouvernails. 3? Le pluriel 'a emporté dans les mots qui originaire- ment se terminaient en -él (-illum), -2/ (-ellum), -0/, -ouil. Ainsi, au lieu de: (Singulier) chevel drapel sol genouil (Pluriel) cheveus drapeaus sous genous, on dit: (Singulier) cheveu drapeau ssou genou (Pluriel) cheveux drapeauxr sous genoux. 49 Parfois la forme primitive se conserve å coté de la forme analogique; dans ce cas, chacune des formes recoit så fonction spéciale. Citons comme exemples de ces doublets, pour le singulier: co/ — cou, fol — fou, bel — beau, et pour le pluriel: ezeux — ciels, aieux — aieuls, aulx — ails. 5? Parfois une double action analogique crée une nouvelle forme et pour le singulier et pour le pluriel du méme mot. De cette maniére, au lieu d'un mot å deux formes différentes, on a deux mots nouveaux dont le pluriel correspond exactement au singulier. Ainsi, au lieu de col — cous et appel — appeaur, on a col — cols, cou — cous et appel — appels, appeau — appeaur. 2 Formation du pluriel en francais. Les noms en -/. 25 Mots en -a/. 3. Les mots en -al font généralement au pluriel -awæ: cheval — chevauxn, brutal — brutaux. Pourtant, les formations analogiques ne font pas défaut: 1? Le pluriel a été refait sur le singulier, d'om une nou- velle forme en -als, qui s'emploie surtout dans les mots d'em- » prunt: narval — narvals. 2? Le singulier aåa été refait sur le pluriel, d'on une nouvelle forme en -au: animau — animauw (2 11); cette forme n'existe de nos jours que dans les patois. 4. AL — AUX. Le pluriel en -auæ s'emploie: 1% Dans presque tous les anciens mots populaires ou sa- vants qui remontent au moyen åge: cheval -— chevaurx, égal — égauæ, journal — journaux, loyal — loyaux, mal — mauwx, royal — royaur, val — vaux. Sur les exceptions, voir 2 5, 1. 29 Dans la plupart des mots d'emprunt adoptés aprés le moyen åge: arsenal — arsenaux, brutal — brutaux, clérieal — cle- ricaur, épiscopal — épiscopaurx, génital — génitaux, idéal — idéauæ, madrigal — madrigaux, minéral — minéraux, santal — santauæ, virginal — virginaux, etc. Sur les exceptions, voir 2 5,2,3. Remarque. Les mots bestiaux, matériaux et universaux sont inusités au singulier. Bestiauwx est le pluriel de bestial qui n'a plus d'emploi aujour- d'hui que comme adjectif. Matériaux et universauv remontent aux ancien- nes formes matértal et umiversal, disparues devant les doublets matériel et umiversel. 5. AL — ALS. Le pluriel en -als s'emploie: 1? Dans quelques mots isolés qui remontent au delå du XVE siécle: Bal—bals. La forme réguliére serait baur; on la trouve au moyen åge: Danses, baus et caroles veissiez comencier (Berte aus grans pies, v. 302). Le pluriel refait bals se trouve dés le XVI siécle; mais VPancienne forme ne disparait pas. En 1672, Ménage remarque: «ll faut dire il ya eu cette nuit cinq 3 26 Kr. Nyrop. bals», et il ajoute en 1675: «non pas .... cinq baux comme disent les Normands» "). Banal (dér. de ban) — banals. Employé au figuré, cet adjectif est selon le Præetionnatre général inusité au pluriel. Cette assertion est inexacte. Banals se trouve souvent dans les au- teurs modernes: Beaucoup de jeunes filles nous arrivent .... ayant reflété d'horribles et surtout de banals inconnus (J. Bois, Une mouvelle douleur. Paris, 1900. P. 71). On dit de méme des visiteurs banals, des renseignements banals. Comme terme de féodalité, banal a conservé Vancien pluriel banaur dans les deux expressions: des fours banaux, des moulins banaur. Cal (callus) — cals. Le plus ancien exemple que citent Littré et le Præettonnawre général est de Paré (XVI siécle); j'ai trouvé le mot dans la traduction francaise de la Chirurgie de Maitre Henri de Mondeville, qui remonte å 1314: Les leivres de lå pointure sont endurcies si comme cal (2 1718); on trouve la forme chal au 2 1242. Pal (emprunté du lat. palus) — pals. Au XV? siécle on trouve pauæ. Nicot, dans son Dictionnaire de 1584, donne pauls ou pals. Cette derniére forme est restée comme terme de blason. Val —vals. Ce pluriel nouveau n'est en usage que chez les ingénieurs qui parlent des vals supérieurs des fleuves, des vals de la Loire, etc. (voir Littré). Dans tous les autres emplois du mot, on se sert de Vancien pluriel vawæ. 2% Dans un petit nombre de mots étrangers: Caracal (esp. caracal) — caracals; date du XVIII siécle. Carnaval (ital. carnevale) — carnavals; date du XVI siecle. Chacal (turc tchakåal) — chacals; date du XVIII siécle. Narval (all. Narwall) — narvals; date du XVII siécle. 1) Observations de Monsieur Ménage sur la langue frangaise. Paris, 167257 P3350: 4 Formation du pluriel en frangais. Les noms en -l. DT Nopal (esp. nopal) — nopals, date du XVI siécle. Regal (ital. regalo) — régals; date du XV? siécle. Serval (port. cerval) — servals; date du XVIII" siécle. 3? Dans quelques mots de formation récente: Aval (peut-étre abréviation de å valozr) — avals. Bancal (dérive récent de bane) — bancals. Le Dictionnaire de V Académie de 1762 ne donne que le féminin bancale. Littré remarque: «Depuis, cet adjectif est devenu des deux genres ; mais, comme fancal wavait été usité qu'au féminin, le mascu- lin pluriel bancaux ne s'était pås présenté: aujourd'hui TFusage a admis de dire des bancals». Cantal (fromage du département du Cantal) — cantals. Choral (dérivé de chorus) — chorals. Tribal (dérivé de tribu) — tribals. 49 Dans tous les noms propres: des Hanmibals, des Juvé- nals, des Martzials, les monts Ourals, les (zals. 6. Pour les mots d'emprunt, adoptés aprés le moyen åge, il faut remarquer que dans beaucoup de cas on a commencé par leur attribuer un pluriel régulier en —als. On trouve ainsi, surtout au XVI siécle: bocals, fanals, madrigals, piédestals, réals. Mais, petit å petit, Vinfluence des mots en -al, -aux se fait sentir, et on commence å dire bocal — bocauxr sur le modeéle de cheval — chevaux. L'hésitation qwil y a eu un certain temps entre -als et -aux, a aussi gagné plusieurs mots remontant au moyen åge; c'est ainsi qu'on trouve bals, canals, eristals, pals, locals, pour baux, canauwx, cristaux, pauæ, locaux. De ces formes refaites, la langue moderne a conservé bals et pals. d. Voici quelques remarques de détail sur un certain nombre de mots d'emprunt qui ont hésité entre -a/ls et -auæ, et dans lesquels -awr a fini par 'emporter: Arsenal (emprunté de Vital. arsenale). Duez (1639) donne arsenals et arsenaux, mais son opinion n'a pas beaucoup d'au- torité; les autres grammairiens ne connaissent que arsenaur, et on trouve déjå dans Amyot arceneauw (voir Littré). 5 I8 Kr. Nyrop. Bocal (emprunté de Vital. boccale). Les grammairiens du XVII: siécle donnent 6oca/s, remplacé plus tård par bocaur. Canal (emprunté du lat. canalis). Au moyen åge on trouve canauz (Dial. de Grégoire, p. p. W. Forster, p. 11). Au XVI siécle Rabelais écrit: Le coulement et laps de la fontaine estoyt par troys tubules et canalz (V, chap. 42). La méme forme est indiquée par Pillot (1550) et Cauchie (1570), mais Lanoue (1596) observe que «le pluriel se termine plus coustumiérement en -aus». Apreés 1600, on ne trouve que canaur. Cristal. Le pluriel régulier cristaur se trouve dés le XIe siécle; au temps de la Renaissance, B. Palissy a créé crtstals (voir Littré), mais il n'a pas trouvé d'iimitateurs. Ménage ob- serve expressément: «On dit des cristauæ, et non pas des cris- tals» (p. 351). Fanal (emprunte de Vital. fanale). Duez est seul å donner fanals; 'Académie (1694) ne connait que fanaur. Geénéral (emprunté du lat. generalis). Le pluriel ordi- naire est généraur; on trouve quelquefois au XIV? siécle generals: Toutevoies la cure raisonable ..... de lå quele sont donnees, outre les choses generalz devant dites 4 ruilles generaulz (La chirurgie de maitre Henri de Mondeville, 2 1800). Local (emprunté du lat. localis). Au moyen åge on hé- site entre /ocaus et locals. Dans la traduction de la C/zrurgie de Henri de Mondeville (1314) on trouve /es choses locauw (2 1324) et Mout sont de locaux, c. å d. médicaments topiques (2 1955), mais le traducteur de La pratique de Maistre Bernard de Gordon écrit: Venons aux remedes locals (Il, 5). En 1783, De Wailly indique le pluriel /ocals: aujourd'hui on ne connait que /ocaur. Madrigal (emprunté de Vitalien madrigale). Le pluriel primitif madrigals (on avait aussi un doublet féminin madrigales) a été remplacé au XVII siécle par madrigauæ. Ménage re- marque: «Ronsard a dit madrigals (Sonnets et madrigals pour Astrée) ... En quoi il a esté suivi par M. de Balzac: qui est une chose étonnante; car il est indubitable qu'iil faut dire 6 Formation du pluriel en frangais. Les noms en -l. 29 mudrigaux.… Bouhours (Doutes sur la langue frangaise, p. 126) est du méme avis: «Je croy qu'il faut dire madrigauwr et non pas madrigals comme a dit M. Balzac». Piédestal (emprunté de Vital. piedestallo). On trouve au XVE siécle piedz-d'estrailz [sic], et, au XVI, pæedestalz ou piedestals. Au grand siécle les opinions sont partagées entre piedestals et piedestaux, mais Ménage observe que piedestaur est le plus usité. Th. Corneille ajoute: «Il me semble qw'on ne dit plus présentement que pzæedestaun». Poitral (voir 2 17). Ménage remarque qu'on dit des poi- trals, et non pås des portraux. Cette observation étonne; la forme poitrals ne se trouve dans aucun autre auteur. Reéal (emprunté de T'esp. real). Cauchie donne au pluriel réaus et réals. Th. Corneille ne connait que réavæ, et c'est cette forme qui V'a emporté. Signal (du lat. pop. signale). Duez est seul å donner signals; c'est probablement une faute. | Val (lat. vallem). Duez est seul a donner vals; c'est probablement une fåute. Vassal. Lanoue (1596) donne vassals, mais il ajoute que le pluriel termine «plus coustumiérement en aus». Deimier (1610) proteste: «On ne dict point vassals». 8. Selon I'Académie, un certain nombre d'adjectifs en -a/l sont inusités au pluriel masculin. Exemples: brumal, diagonal, fatal, final, frugal, glacial, matinal, natal, naval, partial, pascal, peénal, théatral, etc., etc. Cette prescription est, pour beaucoup des mots, plutåt théorique; Littré recommande de dire frugaux, glaciaux, matinauæ, nataux, pénauz. 9. Voici quelques remarques de détail sur le pluriel de quelques adjectifs en -al: "atal. On disait au XVI siécle fataur (voir les exemples de Littré). Au XVII siécle, Chifflet (1659) et De La Touche (1696) donnent fatals; cette forme, employée par Ducis et Le- mercier, a été adoptée par V'Académie, qui VFinscrit, tout en 7 30 Kr. Nyrop. ajoutant qu'elle est peu usitée. Dans /e Mercure galant, Bour- sault s'est moqué de Vincertitude des grammairiens sur le plu- riel de futal, en faisant dire au soldat La Rissole: «Ces bras te deviendront ou fatals ou fatauxr». Et Voltaire écrit å sa suite: S'ils n'insérent pas dans I'ouvrage les cartons nécessaires, je demanderai net la saåisie des exemplaires fataur ou fatals (Lettres d'Argental, 9 avril 1763). Final. Selon Littré et Marty-Laveaux "), ce mot fait finals au pluriel masculin: des sons finals. Le Dictionnaire général admet des accords finals ou finaux, tout en ajoutant que cette derniére forme est rare. Glacial. Bailly, Tastronome, écrit des vents glacials; Littré observe que le pluriel g/aczaur n'a rien autre de choquant que de n'étre pas employé. On préfére ne pas se servir du pluriel masculin. Nasal. Littré remarque: »Des grammairiens veylent qu'on dise des sons nasals; mais Vusage admet le pluriel en -auw». Marty-Laveaux et l'Académie donnent le pluriel os nasaur. M. Johan Storm, demandant une fois å un Francais s'il disait sons nasaux ou sons nasals, eut pour réponse: «Je ne le dis pas»”). A cette occasion, M. Paul Passy lui a adressé I'ob- servation suivante?): «Votre anecdote sur les sons masals ou nasaux est trés amusante et tout å fait to the point: je wai ja- mais entendu dire ni Fun ni VFautre; je ne sais pas si le pluriel existe; s'il fallait ”employer, je dirais »asals, å cause des na- seaux d'un cheval. aussi parce que la tendance est de régulariser lies pluriels; mais je ne sais pas si j'aurais raison». C'était en 1888; de nos jours, on dit couramment sons nasaur. Natal. L'Académie dit qwil n'a point de pluriel masculin. Cependant Littré observe que Trévoux parle de jeur nataux que )) Ch. Laveaux, Dictionnaire raisonné des difficultés de la langue fran- caise. Cinquiéme édition, p. p. Ch. Marty-Laveaux. Paris, 1892, 2) Umiversitets- og skole-annaler. Ny række. II (Kristiania, 1887), p. 344. 3) 1b., III (1888), p. 6. S Formation du pluriel en frangais. Les noms en -l. 31 Von célébrait au jour natal de certains personnages, et il de- mande: «Pourquoi ne le reprendrait-on pas?» Marty-Laveaux est d'une autre opinion; sans renvoyer å Trévoux, il remarque que les jeux en question s'appellent 7jeuæ natals. Naval. Les grammairiens du XVII? siécle ne reconnaissent ni navals ni navaux. Ménage remarque: «On ne dit ny navals ny Nnavaur. Que si on estoit obligé de se servir necessairement de Tun ou Vautre de ces mots, il faudroit plustost dire navals .…. Car qui a jamais dit des combats navaux? Combats navals n'est guére meilleur. Il faudroit donc éviter ces mots, en di- sant combats de mér, combats maritimes.… Th. Corneille est du méme avis. Cependant M”e de Sévigné n'a pas hésité å écrire combats navaux (Lettre du 7 sept. 1689). De nos jours, naval n'a point de pluriel masculin, selon "Académie; mais plusieurs grammairiens pensent qu'on pourrait bien dire des combats navals. Pascal. Les grammairiens recommandent de dire des cierges pascals, et I'Académie observe que pascauwr est inusité. C'est pourtant la forme du XVI siécle, et Littré la préfére å pascals. 10. Les exemples cités aux 22 5 et 9 montrent que la force assimilatrice des terminaisons -al, -aur était plus forte au XVI siécle qu'elle n'est maintenant. Presque tous les mots d'emprunt datant de la Renaissance ont subi Vanalogie des pluriels en -auæ: arsenaux, madrigauæ, etc., tandis que ceux qui ne remontent qu'au XVII ou au XVIII siécle font au pluriel -als: chacals, narvals, etc. Nous avons également vu que -a/ls s'emploie dans les mots de formation récente (avals), et qu'il s'introduit méme dans les anciens mots populaires (vals, banals, å coté de vaur, banauz). Il est donc indubitable qw'il existe dans la langue moderne littéraire une tendance å généraliser la forme du singulier des mots en -al. Cette tendance est encore plus prononcée dans la langue vulgaire de Paris, comme 9 32 Kr. Nyrop. le montre le vers suivant: Tous les matins j'en jette un coup Dans les journal. (A. Bruant, Dans la rue, p. 188.) 1l. AU— AUX. Les formes en -aw% pour -al (2 3, 2) re- montent au moyen åge: Et en chascune chartre avoit le sceau et le seigneau [sic] dou rei (Assises de Jérusalem, I, 26). Rappelons aussi V'ancien proverbe: A mau chat, mau rat. Pourtant, elles sont dun emploi assez rare. Elles apparaissent aussi au XVI siécle. En voici quelques exemples. Bonaventure Despériers emploie anzmau: Prenez bien tant de loysir de vouloir escouter la cause d'ung povre anzmau que je suis (Cymbalum mundi, chap. Ill). Dans le grand prosateur Amyot on trouve pau: Il felt commandement åux Syracusains que chacun eust å coupper un pau (Dion, 60). Encore dans le Moyen de parvenir (1612), Beroald de Verville fait dire å Badius (chap. 30): Votre chevau baille. Il convient d'ajouter que son interlocuteur, Budée, releve cette forme en riant. Les formes en -au étaient sans doute regardées comme des hbarbarismes ou, au moins, comme des formes vulgaires quw'il ne fallait pas employer. Telle était en tout cas I'opinion de Henri Estienne. Dans ses JDeuz dialogues du langage frangois ttalianizée (1578), Celtophile demande å Phi- losaune si les courtisans commettent «ces fautes lourdes et grossiéres que commettent les plus rustaux, comme de dire une flabe, un chevau, un vieuxr homme» (éd. Ristelhuber, I, 208). Philosaune lui répond: «Quand est de ce mot chevau, je n'ay pås souvenance de leur avoir ouy dire». Au grand siécle, les lexicographes ne citent que deux mots en -au: jJournau et guindeau [sic], pour guindau, doublet de guindal. Ce sont tous les deux des termes techniques empruntés aux patois. En 1606, Nicot remarque dans son 7%résor de la langue frangoyse: «Le Languedoc dit zournal ou tournau pour une iournée d'homme des champs». L'Académie enregistre dans son Dictionnaire (1694) les mémes deux formes, en ajoutant: «Ce mot n'est en 10 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 33 usage qu'en quelques provinces». (Guindeau s'est conservé jusqu'å nos jours (å cåté de guindal et guindas). La langue moderne connait aussi un autre singulier refait: bozs marmentau (pour marmental), écrit abusivement marmenteau, et tiré du plu- riel 6ors marmentaurx, terme technique dialectal. Remarque. Étau v'est pas, comme on Va cru, un doublet de étal. Étau devrait s'écrire étoc; la mauvaise orthographe est due å une confusion entre étocs, dont le € ne se prononcait pas, et étauæ, pluriel de étal (vfr. estal < aha. stal). Étau devient ainsi un doublet de estoc (emprunté du germ. stock). 12. Les formes en -au, bannies de la langue littéraire dés le XVII siécle, ont trouvé un refuge dans les patois ou elles sont trés répandues. Dans la vie usuelle les paysans di- sent fréquemment: «Voici votre 7ournau» pour «voici votre journal». Rappelons aussi une remarque de Mignard: «Nos paysans ne disent jamais autrement qu'un chevau au lieu de dire un cheval. C'est un des exemples les plus singuliers de 1'em- ploi ou confusion du pluriel pour le singulier» (Histowre de Viditome bourguignon). Il en est de méme en Berry, en Sain- tonge, en Picardie, et en plusieurs provinces. Les formes en -au reviennent souvent dans les chants populaires; en voici quelques exemples, cités dans la Romanza, X, 196: C'est bien le cæur de ma mie, C'est pas le cæur d'un anzmau. Soldat, avez-vous de Vargent? — Pour de Vargent j'en ai pås guére, J'engagerai mon blanc manteau Et la bride de mon chevau. Est-il chaud, bergére, est-il chaud? — Plus froid que la glace, doux comme un agneau, Jamais de la vie n'ai vu son égavu. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 11 3 34 Kr. Nyrop. Mots en -azl. 13. Le pluriel primitif des mots en -az/ est -auæ: Baxil —bauæ, coratl—coraux, émarl— émauw, fermail—fermaux, S0Up2- ratl—souptraux, travanl—travaux, vantatl—vantaux, ventail—ven- taux, vitral—vitraux. AÅ coté de ces mots, qui représentent Pétat primitif, on trouve aussi des formes analogiques : 1? La reformation du pluriel sur le singulier améne un nouveau pluriel en -aæls: épouvantail — épouvantails, autrefois épouvantauw (voir 2 14). 2 La reformation du singulier sur le pluriel, qui améne- rait un nouveau singulier en -aWu, parait se produire rårement. Peut-étre en avons-nous un exemple dans p/umeau, qui pourrait étre une mauvaise graphie pour plumnau, tiré de plumnmauæ, ancien pluriel de plumarl. 14. AIL— AUX. Le pluriel en -awæ s'emploie ou s'em- ployait dans les mots suivants: At (allium) — aulæ (sur Vorthographe, voir ma Gram- mare I, 2 97): ce pluriel est peu usité, on dit plus souvent des gousses d'ail ou des tétes d'ail que des awulr. Les naturålistes ont formé le pluriel analogique as, dont V'emploi est main- tenant geénéral. Bail (subst. verbal de barller) — bauæ. On dit de méme sous-barl — sous-baur. Corail (voir 2 17,1) — corauæ. Ambroise Paré dit alter- nativement corauæx et corails (voir les exemples de Littré). Au XVII? siécle, les grammairiens recømmandent de ne pas se servir de coraux. En 1718, 'Académie décréte: « Corazl fait au pluriel corauw». Email (germ. smalt) — émauæ. Dans ce mot, -arwl n'est pas primitif, il est le résultat d'une analogie proportionnelle: comme travarl existait; å cdté de travauz, on a formé esmail å coté de esmauz; la forme réguliére å Vacc. sing. et au nom. plur. aurait été esmalt, esmaut, émaut. 12 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 35 Epouvantail (dér. de épouvante, — épouvantaux. Voici un exemple de ce vieux pluriel: åls devoient avoir pour tiltre espouvantaux des høstes et jouets de nos ennemis (D'Aubigné, Histoire universelle). Aprés le XVIS.siécle, le pluriel primitif å été remplacé par épouvantails. Evwentail (dér. de éventer) — éventaux. Ce pluriel s'em- ployait au XVI siécle: De beauls petits enfans avec des esven- taux en leurs mains (Amyot). Au siécle suivant, Ménage ob- serve qu'on dit des éventails, et non pas des éventaur. Fermail (dér. de fermer) — fermauæ. Gouvernaul (gubernaculum). — L'ancien pluriel était gouvernaux, mais Lanoue (1596) remarque que le mot «est toute- fois plus vzité avec le regulier ai/s». Au siécle suivant, Th, Corneille observe: «Il y en a qui disent gouvernaur. Le plus grand nombre est pour gouvernails». Les grammairiens suivants ne donnent que cette derniére forme. Plumail (dér. de plume) — plumauæ, remplacé, probable- ment au XVII siécle, par plumails. Quoique le mot ne soit guére employé dans la langue actuelle, on il a été remplacé pår plumeau (voir sur ce mot ci-dessus), presque toutes les grammaires pratiques faites å l'étranger le citent et lui attri- buent, "par-dessus le marché, Vancien pluriel plumaur. Poitrail. On disait avant le XVII siécle réguliérement poitral (voir 2 17) et au pluriel poitraux; (cf. 2 7). Le nouveau singulier poitrail a provoqué le pluriel pottraitls. Portail. On disait avant le XVII siécle réguliérement portal (2 15) et au pluriel portaux. Pour le nouveau singulier portail on crée le pluriel portails, mais du temps de Ménage portaux était plus employé. La Fontaine s'en est servi: Par ce point-lå je n'entends, quant å moy, Tours ny portaux, mais gentilles galoises. (Les Rémois, v. 6.) En 1740, 'Académie cite porteauw (sic!), tout en ajoutant que cette forme n'est plus en usage. 13 3" 36 Kr. Nyrop. Soupirail—soupirauæ. Travail (blat. trepalium) — travauæ. VL'Académie et Littré signalent deux emplois du pluriel travats: machine å ferrer les chevaux et rapport d'un ministre au roi, mais Å. Darmesteter observe que Vusage actuel contredit cette régle. Trémail ou tramail ("trimaculum) — trémauæ (tramaux), remplacé maintenant par trémaills (tramails). Vantai (méme mot que ventail) — vantauæ. Ventail (dér. de vent) — ventauæ. Ventratl (dér. de ventre) — ventrauæx. Exemples: Le cuer a 2 ventrauz (Chirurgie de Mondeville, 2 315). Au milieu de la partie desous est une concavité qui est apelee le 3. ventrail (ib., 2 316). Le mot est inusité depuis longtemps. Vitrail (dér. de vitre) — vitrauæ. Remarque. Apparaux remonte å une ancienne forme dialectale apparail, pour appareil (comp. ma Grammawre, I, 2 207, 3, Rem.). 15. AIL — AILS. Le pluriel en -aæls s'emploie actuelle- ment: 12 Dans un petit nombre de mots anciens: azls, épouvan- tajls, éventails, gouvernails, plumails, poitrails, portails (voir $ 14). 29 Dans les mots d'emprunt: Atguai (emprunté de quelque dialecte) — arguails. Burail (ital. buratto) — buratls. Camail (prov. capmalh) — camatils. Dail (d' origine incertaine) — datls; on avait aussi autrefois ulle — datlles. Rail (ang. rail) — ratls. Sérail (ture serai) — sérails. 3? Dans les mots de formation récente: Attirail (dérivé de attører) — attirails. Détail (subst. verbal de détailler) n'avait pas de pluriel dans la vieille langue; au XVII siécle on a formé lå forme analogique deétarls. Encornail (composé avec en et corne) — encornails. 14 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 27 Frontail jaltération de frontal) — Frontails. Remarque. Bercail (forme normanno-picarde qui remplace la vraie forme francaise bergeail) n'a pås de pluriel; il en est de méme de bétarl, mais pour ce mot on se sert de bestiawæ, pluriel de bestial (2 4, Rem.). 16. Les exemples cités aux 22 14 et 15 montrent que la force assimilatrice des mots en -a1/, -auxr a été nulle. La ter- minaison -auxr a disparu de plusieurs mots remontant au moyen åge, et elle n'a jamais été appliquée aux mots d'emprunt. Elle perd aussi du terrain dans la langue vulgaire actuelle; dans Vargot de Paris on dit travawls pour travaur: Moi ces travails-lå, ca m'épate (A. Bruant, Dans la rue, p. 189). Moi jdis qwon frait mieux d'inventer Des travails dont qu'personne n'créve. (db) Échange entre- a/ et -ail. 17. Å cause de la concordance du pluriel des mots en -a2l avec celui des mots en -al, il y a eu parfois confusion au singulier, ainsi que -al aåa été remplacé par -ai/, et vice-versa. En voici quelques exemples: 1? AL remplacé par AIL. Cette substitution se rencontre souvent; cependant, elle n'est devenue définitive que dans trois mots: corail, pottratl, portail. Canal (emprunté du lat. canalis). On trouve canar! dans une chanson du XVIe siécle: Mais le canazl leur est osté (p. p. E. Picot, dans la Revue d'histoire littératre, VI [1899], p. 236). C'est le seul exemple qui me soit connu. Coral (emprunté du lat. corallium) est la forme ordinaire au moyen åge; cependant, corail existe déjå au XIV? siécle. Au XVII siécle, les deux formes se contre-balancent. Ménage (1672) remarque: «ll faut prononcer coral et non pas corail». Th. Corneille (1687) est de Favis opposé: «Je crois que coratwl ... est plus usité que coral». Coral se trouve encore dans la pre- 15 38 Kr. Nyrop. miére édition du Dietzonnare de V'Académie (1694); mais, dans celle -de 1718, corawl seul est cité. Corporal (emprunté du låtin ecclés. corporale); la forme corporail, citée par R. Estienne et Oudin, a vite disparu. Cristal (emprunté du lat. cristallus); au XVII siécle on a eu la forme collatérale erzstaz/; mais les grammairiens recom- mandent de Véviter. Th. Corneille (1687) remarque: «Je ne voudrois jamais dire cristarl». Étal (aha. stal); Tabourot dit «estail d'une boutique», et Monet (1635) hésite entre étarl et étal. Les grammairiens sui- vants ne connaissent que la derniére forme. Fil darchal (oricalchum); Tabourot donne aussi 7/- darchail, maåis ses indications ne sont pas toujours trés exactes. Frontal (dérive de front); la forme frontawl apparait au XVIe siécle et se maintient jusqu'å nos jours; on dit aåaussi fronteau, qui dérive de frontel (2 23), ancien doublet de frontal. Guindal (altération de guindas); au XVI siécle, on disait aussi gwindail; sur gwindeau, voir 2 11. Hopital (emprunté de hospitalem); dans le Sawnt Voyage du Seigneur d'Anglure (p. p. F. Bonnardot et: A. Longnon). on trouve ospitail (2 51). Métal (emprunté du lat. metallum): le: doublet métar! se trouve dés le moyen åge.: En 1718, Académie remarque «on prononce plus ordinairement métawl», et en 1740, elle donne indistinctement métal et métail; dans les éditions suivantes, meétanl est supprimé. Pourtant, la forme persiste toujours, et on arrive, méme å lui attribuer une signification particuliére. Dans un erratum du tome Il de la Légende du beau Pécopin, Victor Hugo remarque: «Le métal est. la substance meétallique pure; Vargent est un métal. Le métawl est une substance mé- tallique composée; le bronze est un meétail.» Piédestal (emprunté deVital.piedestallo);le doublet pzedes- tanl se rencontre surtout au XVII siécle; il est encore cité par De La Touche (1710), mais il ajoute que pzæedestal est plus usité. 16 Formation du pluriel:en francais. Les noms en -l/. 39 Poitral, plus anciennement peitral (lat. pectorale). La forme poztraiwl apparait sporadiquement dés le XII siécle: Des cous dont li poitrail sont rot (Méraugis, v. 3009). Le poitrail d'un superbe bastiment (Des Accords, Bøgarrures, p.:55).. Elle ne gagne du terrain qu'au XVII siécle, ou l'on hésite entre poitral et pottrail, mais Ménage et les autres gråmmairiens regardent toujours poztral comme la forme la meilleure. Le Dictionnaire de 'Académie de 1718 donne potral, mais dans Pédition de 1740 on ne trouve. que portrarl. Portal (dér. de porte). La forme portail remonte au XVe siécle. (voir Littré); elle n'est-reconnue qu'au XVII" siécle. Ménage observe expressément qwil faut dire le portal d'une église, et non pas le portal. Qwintal (emprunté du blat. quintale). Ménage donne gwintawl et remarque qwil fait guintauxr au pluriel. 2; AIL remplacé pår AL. Cette. substitution ;est rare; on n'en connait que quelques exemples isolés: Bétail (en anc. franc. bestawl). Joubert (1579) est seul å donner bétal; ce n'est peut-étre qu'une faute d'impression. Gouvernal (gubernaculum); au XVI 'siécle .on trouve aussi gouvernal. Desportes "s'est. servi. de cette forme, mais Malherbe (IV, 344) observe qu'il préfére. gouvernarl. Soupirail; la forme coliatérale soupæral indiquée au XVIE siécle par Tabourot (1587).se trouve encore dans Richelet (1680). En 1710, De la Touche observe: «Soupiratl est le véritable mot. Souptral. se dit quelquefois en poésie pour la commodité de la rime».: Dans Védition suivante de Z-art de ben parler frangois, il a ajouté: «Je croi qu'on ne le: diroit pas au- jourd'hui». Travail. Joubert (1579) est seul a donner la forme traval. Mots en -el. 18. La terminaison -él a trois sources différentes; elle remonte å -alem, å -ellum, å -illum. Selon .leur. origine, 17 40 Kr. Nyrop. les mots en -e/ avaient donc primitivement des formes différentes au pluriel: tel (talem) — teus, agnel (agnellum) — agneaur (Grammaire historique, I, 2 239), chevel (capillum) — cheveur (ib., 2 237). Pour le premier cas, Vanalogie a refait le pluriel et créé la forme analogique tels, pour les deux derniers cas, c'est le singulier qui a été refait sur le pluriel, et agneau et cheveu ont remplacé agnel et chevel. 19. Mots en -el, de -alem, et ezel (cælum). Le pluriel primitif en -eéuæ ne s'est conservé que dans cze/ — cieux. Pour tous les autres mots on a refait le pluriel sur le singulier, d'ou les førmes modernes en -els: cruel — cruels.. La reforma- tion du singulier sur le pluriel est rare. 20. EL—EUX. Les pluriels en -éuæ sont employés au XV? siécle. En voici quelques exemples: Vouz voirrez par vos yeux Le feu bien prés de vos hosteux (Monstrelet, I, 274). Nos puissanz dieux Qui sont si grans et zmmortueuxr (Mystére de saint Laurent, v. 6321). Par divers tourmens et crueulx (ib. 6324). Comm'en doit les crimineurx mettre (Mystére de saint Adrien, v. 4521). Mes habitz tieulx Que ... (Villon, Grand Testament, v. 31). Des pluriels en -euæ, qui n'existent plus au XVI siécle, la langue moderne m'a conservé que czeur. Les formes en -ewlæ s'employaient aussi au singulier, sans doute sous VFinfluence analogique de la terminaison -eur (-osus): Tout homme armé doit estre par effort Crueulw devant, piteux apres victoire (E. Deschamps, (Euvres complétes, Ill, p. 37). Le connestable estait declairé ennemy et crimineulr vers tous les deux princes (Froissard). Une trace de ce phénoméne s'est conservée jusqu'å nos jours dans matineux, qui a remplacé matinel; la forme féminine matineuse se rencontre dés le XVEe siécle. 21. EL — ELS. Le pluriel en -é/s est maintenant le seul employé. On le trouve 12 Dans tous les mots qui remontent au moyen åge: charnels, cruels, håtels, sels, tels, etc. Ce sont des pluriels 18 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 41 refaits, dont on trouve des exemples dés le commencement du XIV? siécle; le traducteur .de Henri de Mondeville hésite entre mortieux et mortelz (Clirurgie, 2 1188), et on trouve dans Nicole Oresme charnels å coté de charneux. Bappelons encore que, tout en maintenant cieux, on a aussi formé le doublet ana- logique ezels, qui s'emploie surtout au figuré, en termes de peinture et dans le sens de climat. Le plus ancien exemple que j'en connaisse remonte au XVI siécle: Et firent oster de dessus son berceau /es czels, poisles et daix qui y estoient (Carloix, I, 17; voir Littré). 29 Dans tous les mots adoptés aprés le XV siécle: car- rousels, cartels, pastels, sealpels, etc. Ces mots n'ont jamais eu de pluriel en -=eur. 22. Motis en -el de -ellum. V'échange primitif entre -el et -eaurx: chastel—chasteaux, n'a été conservé que dans deux adjectifs: bel—beaux, nouvel—nouveaur. Dans tous les autres mots le singulier a été refait sur le pluriel, d'on une nouvelle forme en -eau: chasteau—chasteauz. La reformation du pluriel sur le singulier, d'om une nouvelle forme en -els, est relative- ment rare: appel—appels. 23. EL—EAUX. On disait autrefois: agnel — agneauæ, annel—anneaux, chapel—chapeaux, chastel—chasteaux, coutel— couteaur, drapel—drapeaux, oisel—oiseaur, pel—peaux, rastel— rasteaux, taurel—taureaux, vaissel—vaisseauæ, etc. Ces formes doubles n'existent plus dans la langue littéraire (sur quelques restes isølés, voir 2 25), mais elles ont été conservées dans le påtois du Bessin ou Von dit agné (agneau) —agnia, kapé (chapeau) —kapiå, kouté (couteau) —koukrå, raté (råteau) —rakyåd, toré (tau- reau) —torid, toné (tonneau) —tonza, etc.; comp. encore 610 (beau) —biå, pio (peau) —piå "). 24. EAU—EAUX. Sous Vinfluence du pluriel, le singulier a été refail et se termine maintenant en -6au: agneau, anneau, 1) Bulletin des parlers normands, 1899, p. 152. 19 49 Kr. Nyrop. chapeau, chåteau, couteau, drapeau, orseau, peau, råteau, taureau, vaisseau. On å… longtemps hésité entre -e/ et "-eau; au XVI siéecle, usage est encore flottant pour beaucoup de mots; -il ne se fixe qu'au commencement du XVII siécle. 23. Dans quelques mots isolés V'ancienne forme en -e/ a été conservée å coté de la forme analogique en -eau: Agnel (agnellum), terme historique désignant une piéce d'or ancienne dont TVeffigie était un agneau. L'agnel d'or a duré en France jusqu'å Charles VII. Le pluriel moderne est sans doute agnels. Appel (substantif verbal tiré de appeler). Rabelais se sert encore de Vancien pluriel appeaur: Les appeaulx renversés et å neant mis (Ill, chap. 36). De ce pluriel on. a de bonne heure tiré le singulier appeau: Leurs maryz ... qui s'attendoyent å Vappeau de leurs femmes (Cent nouv. nouv., n? 30); mais d'un autre coté, Pancien singulier appel a provoqué le nouveau plu- riel appels. De cette maniére, on a eu des formes doubles et pour le singulier (appel—appeau) et pour le pluriel (appeaur— appels); on en a tiré deux mots en unissant les formes homo- nymes (appe!—appels, appeau—appeauz), et chaque mot a eu sa fonction spéciale. Bel (bellum) s'emploie dans quelques surnoms historiques: Charles le Bel, Plulippe le Bel; dans quelques locutions toutes faites: bel et bon, bel et bren, et devant un substantif masculin commencant pår une voyelle: un bel enfant. (comp. un' beau gargon). En dehors: de ces cas, les auteurs modernes se servent parfois de bel pour donner un cachet archaique å la phrase: Bien que. le paradis soit joyeux et brillant, Cocågne est. bien plus'bel å voir (J. J. Jusserand, Histoire littéraire du peuple anglais, KÆPPAN: . Bordel. (diminutif de: borde) est ou la forme médiévale conservée 'intacte ou un mot d'emprunt (italien? gascon?); Régnier employait bordeau (Satire X), forme refaite réguliérement sur le pluriel bordeaux: qui se trouve dans le méme åuteur 20 SN (9) Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. (Satire IV). Le singulier bordel a provoqué le pluriel analo- gique bordels. Lambel (d'origine inconnue) s'emploie pour /ambeau comme terme de blason. Martel (blat. martellum) s'emploie pour marteau dans le terme historique Charles Mariel. C'est le méme mot (ou le substantif verbal de marteler?) qwon a dans la locution donner (mettre, avoir, prendre) martel en téte. Nouvel (novellum) s”emploie pour nouveau devant un substantif masculin commencant par une voyelle: &n mouvel habit (comp. un nouveau livre). Scel (sigiilum) s'est longtemps employé pour sceau dans quelques formules de chancellerie: Sce/ et contrescel, le scel du Chåtelet. 26. El de illum (cf. I, 2 237) ne s'est trouvé que dans un seul mot chevel (capillum) ou cheveul (Chirurgie de Henri de Mondeville, 2 126), devenu cheveu sous Vinfluence du pluriel cheveus qui était bien plus souvent employé que le singulier. Ronsard se sert de cheveul; cette forme est aussi donnée par Oudin, mais au XVII? siécle, / ne se prononcait pas. Mots en -ez/æ. i 2%. Les mots en -erl devraient réguliérement se terminer au pluriel en -éuæ: consetl—conseur. Mais le pluriel a de bonne heure été reformé sur le singulier, et se termine depuis long- temps en -eils: conseils, orteils, pareils, vermeils, etc. Les anciennes formes en -ewæ s'employaient encore, bien que rare- ment, au commencement du XV? siécle… Un seul mot a con- servé le pluriel primitif: ”vzel—vieur; c'est ici la forme sans ( qui V'emporte: nulle trace d'un pluriel analogique vzer/s, mais au singulier on emploie vrevæ å cdté de vel. — Lanoue (1596) remarque: « Vzeus fait viel au singulier. Toutefois Vvzage a gagné qw'on s'y peut seruir aussy de ce plurier, specialement quand il suit vne consonante, tellement qwon tient mieux dit 21 WE Kr. Nyrop. vn vieus cheual qu'vn viel cheval. Deuant vne voyelle on vze de Vautre, et dit on vn væerl arbre, non vn vieuæ arbre.… Mais cette régle n'était pas strictement observée. Nous avons vu plus haut (2 11) que le peuple disait un vieuæ homme, et H.Estienne revient å cette prononciation dans så (zrammurtre on il ajoute expressément: «Sed qui e vulgo non sunt, et emendatius loqui existimantur, dicunt viel». D'un autre coté, A. d'Aubigné écrit: Le cæur d'un væerl crapaud (Miséres, v. 929), et c'est la forme qu'emploie de préférence Malherbe: Vzerl comme je suis. Un vieil sénateur. Un mot vieil, etc. Dans ses Femarques, Vaugelas") cherche å établir des régles précises, mais Vusage n'est pas encore fixé, et on hésite toujours entre un vieur homme et un viel homme. Les régles modernes, qui sont celles de Vaugelas, ne sont généralement reconnues qu'au XVIMIE siécle. Mots en -e%w/. 28. Le pluriel primitif des mots en -eul est -euæ: tilleul —tilleux. Les deux formes n'existent plus que dans aieul—aieur : pour tous les autres mots, il y a eu assimilation, et on a généralement refait le pluriel, d'ou une nouvelle forme en -euls: tilleul—tilleuls. On trouve aussi plusieurs traces du développe- ment contraire, la reformation du singulier sur le pluriel, d'ou une nouvelle forme en -éu. Les grammairiens du XVII siécle attestent la prononciation chevreu, écurieu, epagneu, filleu; elle n'a pas persisté, excepté dans un seul mot, moyeu (modiolum), qui est pour moyeul (encore dans Palsgrave). 29. EUS—EUX, EULS. On disait jusqwau milieu du XVII siécle chevreul — chevreux, épagneul— épagneux, glaieul-— glaieur, linceul — linceux. En 1685, le grammairien Mourgues remarque: «Les noms qui ont el au singulier peuvent retenir 1) Remarques sur la-languec frangaise. Nouvelle édition p. p. Chassang. Vol. II, p. 8$85—86. 22 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 45 ou laisser leur / au plurier pour la commodité de la rime, car on peut prononcer linceuls, ayeuls, glayeuls ou linceux, ayeur, glayeux ... Il faut pourtant excepter seul et filleul, qui retien- nent leur / au plurier» (Thurot, La prononczation frangaise, Il, 82). Aprés le XVII siécle, on n'emploie que les formes en -euls: épagneuls, filleuls, glaieuls, ligneuls, linceuls, seuls, tilleuls. L'ana- logie a aussi créé aieuls å cdté de aieur. 30. Voici quelques observations sur les principaux mots en -eul: Aieul (aviolum) — aieuæ. La forme analogique aieuls remonte probablement au XVI siécle; le plus ancien exemple que jen connaisse se trouve dans Malherbe: Comme ils se trouvent au bout de leurs aieuls ... ils mettent un dieu de leur partie ((Euvres complétes, p p. Lalanne, II, 21). Actuellement on se sert des deux formes, et aieux est synonyme de ”ancétres', tandis que aieuls signifie le grand pére et la grand'mére. Cette distinction n'existait pas autrefois, comme le montrent 1'exemple de Malherbe et ceux qu'a cités Littré. Chevreul (capreolum) — chevreuæ. Ces formes s'em- ployaient jusque dans le XVII siécle. L'ancien pluriel se trouve encore dans Chifflet (1659); Martin (1632), qui écrit chevreul, remarque qu'on prononce chevreu. Sur le remplacement de chevreul par chevreuil, voir ci-dessous au 2 33. Ecurieul ("scuriolum, de scurium pour sciurum) — écurieux; on disait aussi écureul — écureuæ. Il leur faut robes d'escureux (Deschamps, (Euvres complétes, 1X, v. 2092). Les escurieux ne dansérent point au Louvre (Malherbe, GEuvres complétes, III, 379). Pour le singulier, les grammairiens du XVI siécle indiquent aussi des formes sans l: écurieu, eécureu; Rabelais écrit écurzeuæ: Saultoit de Tune en V'autre comme un escurieux (I, chap. 13). Au XVII? siécle, les anciennes formes disparaissent devant écureuil—écureuils (comp. 2 33). Meénage, qui examine «S'il faut dire écureuil, ou écurieu», conclut: «L'usage est pour écureuil». 23 46 Kr. Nyrop. Epagneul (hispaniolum) — épagneuæ. Lafontaine écrit: Qu'elle vienne admirer le roi des épagneur (Petit chien). On dit maintenant épagneuls. Filleul (filiolum) — filleuls. Je ne saurais indiquer quand Vancien pluriel filleuæ a disparu. Glateul (gladiolum) —glaieuæ. L'ancien pluriel est encore employé par Perrault: Un sauvage oiseau de riviére, Paårmi les joncs et les glaieux, Frappe inopinément les yeux (Chasse). On dit maintenant glateuls. Ligneul (dér. de ligne). Le pluriel ligneux m'est inconnu. Linceul (linteolum) — (inceuæ. VWancien pluriel s'em- ployait couramment au XVI siécle. On le trouve encore dans Agrippa d'Aubigné: Quand le malade amasse et couverte et linceux Et tire tout å soi, c'est un signe piteux (MMzséres, v. 651). Le méme auteur se sert aussi de la nouvelle forme /inceuls: Aprestez les lznceuls du lict (Poészes diverses, Ill, 252). Seul (solum) — seuls. Je mai pas trouvé la forme pri- mitive seus aprés le XIVE siécle. Tilleul (tiliolum) — tilleuæ. L'ancien pluriel est encore employé par Ménage; il écrit dans la premiére de ses Églogues: Ainsi sous les zzlleux, pressant sa cornemuse, Chantoit le beau Daphnis. Selon le méme auteur il faut prononcer 2//eu au singulier. Mots en -€%2/. 31. Tous les anciens mois en -ewl devaient faire au pluriel -éuæ, mais cette forme était tombée en désuétude deéjå au XVI siécle, et on avait commencé å se servir de lå termi- naison analogique -ewwls, refaite sur le singulier. Malherbe n'aimait pas ces nouvelles formes; il remarque: «Fuis tant que tu pourras, les pluriers des mots en -euil: écueuil, recueuil, ac- cueuil, cercueuil, orguewil. Gral est excepté; aussi son plurier yeuvr est anomal. Quant å moi, je ne donnerais. jamais de plu- rier aux Mots que jai allégués ci-dessus» ((Luvres compleétes, IV, 24 mg —] Formation du pluriel en francais. Les noms en -/. 463). L'opinion de Malherbe n'a pas prévalu; tous les mots en -eurl, anciens et récents, ont recu un pluriel analogique en -ewils, et on dit accueils, bouvreuils, cercueils, cerfeuils, chévre- feuils, chevreuils, deuils, écueils, écureuils, fauteuils, linceuils, orgueils, recueils, seuils.. On trouve aussi des traces d'une reformation du singulier sur le pluriel. A cåté de bouvreurl, plusieurs lexico- graphes citent une forme vulgaire bouvreu (bouvreux) qui parait tiré d'un pluriel bowvreux, dont, du reste, je ne connais pas d'exemples. : 32. Voici quelques remarques de détail sur plusieurs mots en -eurl: Cercueiu (sarcophagum). Dans ce mot la terminaison -ueil est de formation analogique; les anciennes formes sont sarcou, sargqueu et sarcous, sargueus. C'est de sargqueus qu'on a tiré sarcueil (comp. ci-dessous, 2 33). Froissart dit alternative- ment un sargqueux et un sarcueil, sans aucune distinction. Les deux formes sont donc å regarder comme. un reste incompris de Vancienne déclinaison; V'usage, longtemps flottant, a fini par accepter sarcueil, .cercueil et lui a créé un pluriel analogique. Chevrewiul (capreolum) est une forme analogique pour chevreul (voir 2 30); VPancien pluriel chevreurx disparu devant chevreuitls. (Eil — yeux. A cåté de yeur, forme trés difficile å expli- quer, on a créé le pluriel analogique ærls qui s'emploie dans quelques mots composés ou il est pris. au sens figuré et ordinairement suivi dun nom d'étre animé: des ærls-de-bæuf (sorte de lucarnes), des ærls-de-boue (sorte de coquillage), des æils-de-chat (corindon nacré), des æils-d'or.(poisson), des æils du Jøur (papillon), des æils de-verre (espéce de fauvette), des ærls- blanes (espéce de fauvette). des æils-peints (oiseau de Mexique). Partout ailleurs on se sert de yeur: Les yeuw de la téte, les yeux du fromage, les yeux de la soupe, les yeur du pain, les yeuxr de la pomme de terre, tailler & deux yeux, etc. etc. 25 48 Kr. Nyrop. Dans les påtois on a souvent généralisé V'une des deux formes; dans le patois de Bourberain, é sert et pour le sin- gulier et pour le pluriel!); au centre de la France, on dit au contraire mon yeu”). Échange entre -eul et -euil. 33. ÅAÅ cause de la concordance du pluriel des mots en -eul avec celui des mots en -eurl, il y a eu parfois confusion au singulier, ainsi que -eul a été remplacé par -eurl. On a dit pår exemple /i//eu7l (Tabourot), ligneurl (Lanoue), tilleuil (Furetiére), mais ces formes w'ont pas persisté. Dans deux mots, -euwl a définitivement remplacé -eu/. Chevreul. Le doublet victorieux chevreuil est déjå dans Rabelais (IV, chap. 59), et Lanoue VPadmet å rimer avec les mots en -eurl. Pourtant Cotgrave (1611) et Oudin (1633) ne connaissent que chevreul; å la fin du siécle, chevreul Va em- porté: c'est la seule forme que connaisse Richelet (1680). Écur(i)eul (voir 2 30). La forme moderne écureutl n'ap- parait qu'au XVII? siécle; elle est reconnue pår Ménage (1672). Richelet cite et écureuwl et écurteu, tant en donnant la préférence åa la premiére forme, la seule qu'admette 1'Académie. Linceul. Le doublet linceuil se montre déjå au XVI siécle; Tabourot et Lanoue donnent les deux formes et elles persistent jusqu'å nos jours dans la langue parlée ; l'orthographe officielle n'admet que /znceul. A. de Musset (Premiéres poésies, p. 233) fait rimer sewzl et (enceul. Mots en -0/. 34. Les mots en -0/ faisaient autrefois au pluriel -ouæ (-ous): sol — sous. Cet état de choses a été troublé pår F'analogie: 1) Revue des Ppatois gallo-romans, III, 89. 2) Jaubert, Glossaire du Centre, Il, 413. 26 Formation du pluriel en francais. Les noms en -l. 49 1? On a refait le singulier sur le pluriel, d'ou une nouvelle forme en -0u: sou pour sol. 2? On åa, plus rarement, refait le pluriel sur le singulier, d'ou une nouvelle forme en -ols: rossignols pour rossignouz. 3? Dans quelques mots on a conservé jusqu'å nos jours Pancienne forme en -ol å cdté de la forme analogique en -ou: fol — fou, col — cou. Chacun des doublets a recu sa fonction spéciale. 35. OL—OUX. Voici quelques remarques de détail sur les différents mots appartenant å ce groupe: Chol (caulem) — chouæ. Le singulier a été refait de trés bonne heure; chol est supplanté par chou dés le XV? siécle. Le dernier exemple de Vancien singulier que donne Littré est tiré du Lævre du roy Modus. Col (collum) — cous. Le singulier refait cowu se trouve déjå dans Froissard. Au XVI siécle, on hésite entre col et cou, mais cette derniére forme finit par 'emporter, et col ne s'emploie plus qu'en poésie, et surtout quand le mot suivant commence par une voyelle: Son col était penché (Lafontaine, Psyché). De nos jours, col se dit encore au sens propre, mais seulement en poésie: Le col toujours courbé (Musset, Premiéres poésies p. 267), et par euphonie, pour éviter un hiatus ou une consonnance désagréable. Littré et le Dictzonnaire genéral citent comme exemples: un col apoplectique, un col court; Littré ajoute pourtant que VFusage s'en perd de plus en plus. Dans un roman tout récent j'ai trouvé col employé devant un mot commencant par une consonne: Elle admire encore les bétes hardies, dont le col frémit sous la main des cavaliers (J. Bois, Une nouvelle douleur, Paris, 1900, p. 45). Å cause de så forte ressemblance avec le primitif latin, Pancien singulier est aussi retenu comme terme savant et tech- nique. Ménage remarque: «Il y a pourtant certaines facons de D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 27 4 50 Kr. Nyrop. parler ou I'on prononce col: comme en celles-cy: Le col de la vessie; Le col de la matrice. On dit encore Le col de pertus; qui est un passage du Roussillon dans la Catalogne. Mais col en cet endroit ne vient pas de collum, mais de collis.» Cet emploi de co/ s'est maintenu jusqwå nos jours, on Von dit: le col de la vessie, le col du fémur, le col du Simplon, un col de bouteille, un col de chemise. Pour col on a créé le nouveau pluriel cols, et de cette maniére Vancien col — cous a donné naissance å deux mots nouveaux: col — cols, et cou — cous. Ajoutons que col s'est aussi conservé dans les composés hausse-col (Grammaire historique, I, 2 529), au pluriel hausse-cols, et licol (doublet de /zcou), au pluriel cous. Fol (follem) — fous. On trouve au XIV? siécle la forme foul, avant-coureur de fou; au XVI? siécle, Temploi de fol est restreint aux seuls cas ou le mot suivant commencait pår une voyelle. Pelletier remarque: «Nous disons quelquefoés fol ... quand il s'ansuit une voyéle». Henri Estienne regrette cette prépondérance de la nouvelle forme; on trouve dans ses Hy- pomneses [observation suivanle: «Nam hæc pronuntiatio fou, cou, mou, plané est ex abusu, pro f0/, col, mol: quamvis non solum vulgus, sed multi etiam qui é vulgo non sunt, altera illa pronuntiatione utantur, vel potius aåabutantur». De nos jours, fol ne s'emploie que devant un substantif commengqcant par une voyelle; aux XVI et XVII siécles fol s'employait devant un mot quelconque commengcant par une voyelle. Témoin le dicton, attribué å Francois 1%: Souvent femme vaårie, Bien fol est qui s'y fie; on remplacerait maintenant fol par fou. En voici quelques autres exemples: Je dois bien moins en prendre [des lois] et d'un fol et d'un fils (Rotrou, Venceslas, I, sc. 5). Un fol allait criant (Lafontaine, Fables, IX, 8). Bossuet a créé le pluriel fols O, le saint inutile! diront les fols amateurs du siécle (Deuxiéme panégyrique de St. Frangois de Paule). Littré observe: «Il est certain que (es fous amateurs ne serait pas aussi bien dit». 28 Formation du pluriel en frangcais. Les noms en -l. 51 Mol (mollem) — mous. L'ancien singulier mol s'emploie encore au XVI siécle, mais les grammairiens observent qu'on prononce généralement mou. En parlant des mots en -o/ qui se prononcent autrement quw'ils ne s”écrivent, Pelletier ajoute: «Nous .w'oserions lés écrire autremant, tant pour garder T'éti- mologie que par ce que les féminins de téz nous sont an ole». Tabourot (1587) et Lanoue (1596) admettent å la rime et les formes en -ol, et les formes en -ou. Encore Corneille se sert de mol méme devant une consonne: Ce mol consentement (Horace, v. 970). Un prince faible, envieux, mol, stupide (Attila, v. 217). Dés le XVII siécle, V''emploi de mol s'est restreint de plus en plus; de nos jours, il ne se trouve, selon les gram- mairiens, que devant un substantif qui commence par une voyelle: Un mol abandon, un mol édredon (mais, un homme mou au travail). Les deux exemples sont å rayer, ils appartiennent exclusivement au style soutenu; ce sont des fossiles que les grammairiens se transmettent pieusement sans examen. Dans une lettre å M. J. Storm, M. Paul Passy écrit: «Je crois qu'on dit toujours un édredon mou. Quant å mol abandon, cela ne se dit pas, ni abandon mou non plus; c'est la phrase méme qui est littéraire.» On peut en tirer la conclusion que la forme mol ne vit plus dans la langue parlée de nos jours. Finissons pår citer un exemple d'un pluriel refait mols: Adieu molz liz, adieu piteux regards (E. Deschamps, (Euvres complétes, IV, 309); peut-étre n'avons-nous lå qu'une orthographe analogique. Pour- tant la méme forme a été employée par H. Lavedan dans un roman récent: La téte låchée dans les mols oreillers (8%re, p. 102). Sol (solidum) — sous. L'ancien singulier est encore admis dans la Grammaire de Cauchie (1586) ou on lit: «Licet fol et fou efferre, ut sol et sou». La graphie sol persiste jusque dans le XVII siéele, mais les grammairiens remarquent que al se prononce u». C'est probablement pour donner å son parler une teinte d'archaisme que Roulette répond å son inter- 29 4 52 Kr. Nyrop. locuteur: Pas un sol (H. Lavedan, S%re, p. 89). La forme ana- logique sou se rencontre dés la fin du XV? siécle. 36. OL—OLS. Le pluriel en -0ls s'emploie 12 Dans un petit nombre de mots anciens; å ceux que nous avons cités au paragraphe précédent (cols, fols, mols), il faut ajouter: Rossignol (lusciniolum) — rossignols. La forme ros- signous ne se trouve pas aprés le XIV? siécle. Vol (subst. verbal tiré de voler) — vols. La forme avec / a été geénéralisée de bonne heure å cause de Vinfluence du verbe voler; ajoutons que le pluriel est d'un emploi relativement rare. Dés le XVI siécle, on trouve, å codté de vol, la forme vou, due å T'analogie de fol — fou, mol — mou. Le Gaygnard (1585) remarque que vol se prononce vou «u«parmi les gens» ; la régle ainsi formulée est sans doute trop générale. Regnier (1705) fait des restrictions: «Vol, dans quelque signification que ce soit, retient la prononciation et Vorthographe de T'/ finale, si ce n'est qu'en termes de fauconnerie on dit qwun oiseau a fait un beau vou, et qwon dit pareillement /e vou pour la pie». La méme observation se trouve encore dans Antonini (1753). 2% Dans les mots d'emprunt: 6ols, espagnols, mogols, para- sols, sols, viols, vitriols, etc. Mots en -o0u2l. 34. Les mots en -0owtl se terminaient autrefois au pluriel en -ouæ: genowl — genoux. Cependant Vanalogie a de bonne heure troublé cet état de choses, en créant une nouvelle forme ou pour le singulier ou pour le pluriel: 1? Le pluriel a été refait sur le singulier, d'ou une nou- velle forme en -owils: fenouil — fenouils. 2 Le singulier a été refait sur le pluriel, d'ou une nou- velle forme en -0%: genou — genour. 30 Formation du pluriel en frangcais. Les noms en -l/. 53 38. Voici quelques remarques de détail sur les mots qui appartiennent å ce groupe: Fenowuil (fenuculum). Le pluriel de ce mot est d'un emploi assez rare; il est donc naturel qw'on ait généralisé la forme du singulier en créant fenouils. Je n'ai jamais rencontré fenoux, et il n'a probablement jamais existé; en parlant de garboul, fenouil, gazouil, Lanoue (1596) remarque: «A peine recoivent-ilz seulement le plurier; quand il aådviendra, ilz auront le régulier». Quant au singulier, on trouve au XVII? siécle, å coté de fenouil, la forme fenou, due å Vanalogie de genouil — genou, verrouil — verrou. Encore De La Touche (1710) donne Jfenoul — fenou, mais il ajoute que la derniére forme p'était pås «du bel usage». Genowil ((genuculum) — genou. Dans ce mot, le sin- gulier a été refait sur le pluriel, å cause de V'emploi trés fré- quent de cette forme, et genouil a fini par disparaitre devant genou. On hésite au XVII siécle entre ces deux formes; la plupart des grammairiens s'accordent å dire qu'il faut écrire genouil et prononcer genou. L'ancien singulier se trouve encore dans la deuxieme édition du Mrzettonnawre de I Académie (1718), mais avec cette observation: «On escrit ordinairement genou, et il se prononce toujours genou». De nos jours, genouil ne se rencontre que dans les patois; 'abbé Delacorde signale cette forme dans son Dictionnawre du patois du pays de Bray (Paris, 1852). Pouil (”peduculum) — pouæ. V'ancien singulier se maintient orthographiquement jusquw'au milieu du XVII siécle, il se trouve encore dans Chifflet (1659), mais depuis le TArésor de Nicot (1606) tout le monde est d'accord qu'il faut prononcer pou. Vancien singulier se retrouve dans plusieurs patois mo- dernes; ainsi, en lorrain on dit peuil (Romania VI, 244). Au XVI siécle, on trouve le pluriel refait powils dans Montaigne: Les powuils sont suffisants pour faire vacquer la dictature (éd. Didot, de 1802, vol. II, p. 171). Dans la grande édition par 31 54 Kr. Nyrop. Formation du pluriel en francais. Les noms en -l/. Pierre Goste (Paris, 1725), pouils est remplacé par pouæ (vol. NES2): Verrouil (verruculum) — verrouæ. V'ancien singulier disparait au XVIIS siécle. Oudin et Chifflet attestent que, tout en écrivant verrouil, on prononce verrou. Richelet (1680) ne donne que cette derniére forme. 32 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 1. Note supplémentaire relative aux développements schlæ- milchiens en série de fonctions cylindriques. Par Niels Nielsen. Dans une Note que j'ai eu I'honneur de présenter å /”Aca- démie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark dans la séance du 17 novembre 1899 et qui vient d'étre imprimée dans les Bulletins de VAcadémie, jai démontré la formule p=w y FT (pr) (a) øjner 77 10, PE qui est vraie dans V'intervale —a < æ < —-a, pourvu que le påramétre uw et le positif entier » satisfassent å Vinégalité KH (u—27) > —1. Dans le rapport sur ma note citée, M. Gram remarque qu il sera d'un certain intérét de connaitre la somme de notre série infinie pour les valeurs de æ situées hors de Fintervalle ci-dessus indiqué. On trouvera dans la présente Note une solution com- pléte de ce probléme. Il est bien remarquable, ce me semble, que cette sommation puisse étre effectuée sous une forme finte å Varde des fonetions les plus élémentaires. 1 1? 90 3e 49 56 Niels Nielsen. Dans ma Note précédente, j'ai démontreé la formule p=n = SE 0-7 re DE Pe (2) HS PEN I 0 os| søæ ir ae kk É ( ke mer 2T (41) Valiu+ 4 i cos (77) ou mn désigne un positif entier quelconque, et ou R(z) doit étre plus grand que —1. Transformons maintenant V'intégrale définie qui figure au second membre de (2) en y posant = au lieu de w, NOoUS aåurons p=n bå (EET på) Pp=14 DA (1) Å 1 mk os Eg NE 2 ren ll sees Een ER (: ) dw. 2 (lv +1) aVa TP (444) (OUSES 2 0 Remarquons qwau premier membre de (1) la somme est une fonction pazre de æ; on vérifiera, du reste, facilement que c'est la méme chose pour le second membre de la méme formule. Supposons maintenant que x désigne une quantité réelle, située entre deux multiples impairs consécutifs de a, savoir: (+2s—1)a< aa < (+2s+1)7, s étant un entier plus grand que Vunité. K" Pour déterminer la valeur de Tintégrale qui figure å (1), supposons en premier lieu æx positif, et divisons en plusieurs autres Vintervalle depuis w — 0 jusqu'å v =X, savoir: depuis uv =0 jusqwWå u = ——04 0 (29—1) 7077 7 0 (291) 7 Hg, 9 == 1,2,87 8, se arm lg=l) Herrn EGEN) Or 7 == LP VSSE » 0 — (28—1)7 Es » => Dans ces intervalles, toutes les quantités å,, sg désignent des 2 Note supplémentaire relative aux développements schlæmilchiens. 57 constantes positives finies, mais aussi petites qu'on le veut. Cela posé, on peut mettre: 9 = et 7—0, AT g=s—1 8 (7) | z | SA, Elg , H, DE ) ræ ; 0 q9=1 0 (28—1)7 +, 2=1 ou 'on a posé (29 +1) 7— 0441 os Ø / an æn JTØGER Res, (| afå 3) dø, q w 2 z (HUSES X U(29—1)7+E, (29 —1)T+E4 Ser zn Goss d BONED? Te — = UNAN (| HET [225] dwæ. > X COS si (29—1)T—Åg Maintenant faisons croitre le positif entier m au delå de toute limite, mais de sorte que tous les produits %0,, eg Ccroissent å Pinfini tandis que les quantités %,, &, doivent s'évanouir. Cela posé, on verra facilement que les quantités 7, deviendront des intégrales de Dirichlet. En effet, posons dans I, ar (eg =1YT cette intégrale pourra s'écrire mm MU DE EN i rand LE OG Me (een Faler se /EN EET (GR, = me (| i). 72 ) dy, eN ce qui, d'aprés le théoréme fondamental de Dirichlet dans ses recherches sur les séries de Fourier, donnera: 1—3 2 VJ DET (2) lim (—17 1, -= 27 (| es = —— )]. n— oo X" En effet, supposant « imaginaire, on pourra mettre 1 Nå É eN LAD rige Ma R, I désignant des fonctions réelles de la variable réelle 7. Or, cette réduction faite, la formule de Dirichlet s'appliquera 3 58 Niels Nielsen. et å Het å F, ce qui déemontrera immédiatement notre formule (2) dans toute sa généralité. On verra de la méme maniére que les autres intégrales qui figurent au second membre de (7), tendent vers zéro sous les conditions indiquées plus haut. Supposons spécialement x — (2831) 7, nous aurons encore 2(285+1)7 = (2a) lim BEEN == fo selon que R (42) E FIE n—=— wo . (25—1)7+E« ! supposant R(4u) = + 4, on verra que Vintégrale en question 1 est généralement indéterminée, å moins que v —=2; en ce cas, Pintégrale est égale å am. Ainsi nous venons de démontrer lå formule E EGE 2 pE MED DS HK OD VE alt S (je Fx A 68 2Tl4+ VU) az T (443) : x? VE tø Sae ER ve Enfin, supposons que %æ soit négatif, savoir: (—2s—1)7 < æx < (-2s—+1)7, nous verrons par le méme procédé que les limites des intégrales analogues å I, seront permutées, de sorte que ces intégrales auront le signe contraire. Cela posé, nous aurons, d'une maniére 1 (VET pa) ) li iz ze p=4! RER EVE Nyere jø Sel FRIST ) SR GETEN) 2 (u+4) SE 2 formule qui est vrare, pourvu que R(u) > — I, et que x soit une quantité réelle, choisie de sorte que (+ 2s—1)7 +42. Å générale: (3) Note supplémentaire relative aux développements schlæmilchiens. 59 La notation sgnæ, due å Kronecker (signum æ, signe de æ), n'est autre chose que + ou —, selon que æ est positif ou négatif. Dans le cas -u = +43, (-k?2s— ljn < ax < (-2s+1)x, on retombe dans la formule bien connue D=æ ES N re oe HARER; Rye ARSEN p 2 p=1 Supposons 7 = + (258 +1) 7, H(u) < I, la série qui figure au premier membre de (3) ne sera pas convergente, ce qui s'accorde bien avec la valeur asymptotique de J"(x) pour les valeurs extrémement grandes de æx. La formule (3) est essentielle dans les recherches qui nous occupent. En effet, posons-y x — Vy, nous aurons, aåprés une légére modification: NX Toe gjerr £ HLA /L/ pD=1 g9—8S I 2Vny z | — : se & ——= —1)? 7?) 73. STI LÅ) sgn æ Ul, ir (y—(29—1]7 7”) Différentiant ensuite cette équation r fois, par rapport å %, et appliquant la formule de Leibniz pour la différentiation répétée d'un produit, nous aurons finalement par la mélhode expliquée dans la Note précédente: Fiedler (pa) FLE: —2r p=! (4) rn nd, ik (GET ME ole øn AE == =s TØ Va T(u—m) Pole BRS KER (34 REE TE æx? ). MOE 2——r—m—t 60 Niels Nielsen. Note sur les développements schlæmilchiens. ce qui est la formule cherchée, valable dans les cas suivants: 1 R(u—2r) > —1, (H?2s—1)an << xx << (H28—+1)7, s étant un entier plus grand que un. 2 mx == (28 + 1) Ku —2r) > +. 39 s—0, le second membre de (4) n'a pas de sens; dans ce cas, la série aura dans tout Vintervalle une somme égale å 2éro, pourvu que K(u — 27) > —1. Ces résultats nous fournissent un moyen de poursuivre la fonction discontinue représentée par la somme de la série in- finie (4) quand nous faisons varier æx. Nous verrons que cette fonction saute brusquement quand x dépasse un multiple impair de a, cette valeur rendant ou non la fonction infinie. En effet, posons xx — (29—1)7— 841, la, somme de notre série représentera une nouvelle fonction différente de celle qu'elle vient de représenter pour V'argument x — (29—1) 7 —E, es et & étant deux quantités positives finies, mais aåussi petites qu'on”le” veut: Dans! "Kintervalle fdepuist 73-27 EN TE Rel jusqu'å x — (29—+3)—7 —E, (ou la série est uniformément con- vergente), la somme représente une fonction continue pour sauter de nouveau brusquement quand % dépasse la valeur critique suivante, xz —(29+-3)7, et ainsi de suite. Remarquons ici que M. Gubler a fait voir que la raison de la discontinuité bien connue de Vintégrale Ja (Ca) 0 …[…— doit aussi étre cherchée dans un alternat de fonction; voir å ce sujet Varticle de M. Gubler: Ueber ein diskontinwirliches Integral, Mathematische Annalen, t. 48, p. 48, ou bien le bel ouvrage de MM. Graf et Gubler: Einleitung in die Theorie der Bessel”schen Funktionen, I Heft, p. 148,. Bern 1900. Copenhague, le 23 janvier 1900. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 1. Nogle Oplysninger om Rhizorhina Ampeliscæ H. J. H., Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. og Fam. Herpyllobiidæ H. J. H. Af Søren Jensen. Hertil Tavle I og Il. Åvec résumé et explication des planches en francais. År den store Række snyltende Copepoder, som nu kendes, hører BRhizorhina og Herpyllobius til de mest omdannede Former. Herpyllobius har man allerede kendt længe, og den er gjort til Genstand for flere Undersøgelser, derimod er Bhzzo- rhina først beskreven i 1892 af Dr. H. J. Hansen"), og da denne Undersøgelse i mange Maader berører Dr. Hansens Af- handling, bliver det nødvendigt at fremstille denne Afhandlings Indhold. Først maa jeg dog med et Par Ord omtale det Materiale, der har staaet til min Raadighed ved Undersøgelsen. Jeg har modtaget det alt sammen af Zool. Museum og maa derfor bringe Hr. Museumsinspektor Dr. F. Meinert min bedste Tak for den Elskværdighed, han har vist mig ved at overlade mig Materialet. Af BRhizorhina fik jeg, foruden nogle faa Hunner i Sprit, 4 1) Rlizorhina Ampeliscæ, n. gen., n. spec. En ny til Herpyllobiidæ n. fam. hørende Copepod, snyltende paa Amp. lævigata Lilljeb. Ent. Meddel. III B, 5. H., 1892, p. 207—234, Tab. III. 1 62 Søren Jensen. Præparater af Hanner og Dele af Hunner, opbevarede i Glycerin og forfærdigede af Dr. Hansen. Da disse Præparater netop indeholdt de fleste af Originalerne til Figurerne i Dr. Hansens Arbejde, fik jeg her den bedste Lejlighed til at sammenligne Forf.s Tegninger og Tydninger med Virkeligheden; hvordan denne Sammenligning faldt ud, vil man bedst forstaa, naar jeg senere faar angivet Grundene til, at jeg har været nødt til at tegne nogle af Forf.'s Figurer om. — Af Herpyllobtus fandtes et ret stort Spritmateriale og et Præparat; men Spritmaterialet var for en stor Del gammelt, og jeg var derfor meget glad ved senere at faa 4 Hunner, som Hr. Stud. mag. Hørring havde taget under Island i Sommer. Arbejdet er udført paa det embryol.-histol. Laboratorium, og det er mig en kær Pligt at takke Hr. Dr. RK. S. Bergh for al den Hjælpsomhed, han der har vist mig, og for al den Be- læring, jeg har modtaget af ham. Indholdet af Dr. H.'s Afhandling er følgende: Hunnen af BPhizorhina findes snyltende paa Gællerne af Ampel. lævigata 9. Legemet er næsten kuglerundt, uden Lem- mer, fortil med en lille Spids, og fra denne Spids udgaar 2 Rør, der gaar ind i Værtens Gælle, forgrener sig og fortsætter sig helt ind i Værtens Krop. Efter Forf.'s Fremstilling p. 212 skal disse Rør dog ikke være nogen direkte Fortsættelse af Huden, men baade Forf.'s Tegninger (Fig. 2 og 3) og Præparaterne viser tydelig nok, at de er det. Påa Dyrets Bagende findes to Køns- aabninger, der er fjærnede noget fra hinanden, og til dem kan man finde 2 Æggesække fasthæftede. I Nærheden af Kønsaabningerne sidder Hannerne fast- hæftede. De er meget smaa, rene Pygmæ-Hanner, saaledes som man ogsaa kan træffe dem hos flere andre snyltende Copepoder, og der er fundet indtil 7 Hanner påa samme Hun. I alt har Forf. undersøgt 19 Hanner, «der i ydre Bygning viste stor Eensformighed samtidig med, at der fandtes overordentlig store Differenser i det Indre» (p. 214), og han har nu ment paa dette 2 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 63 Materiale at kunne opstille 4 Udviklingsstadier. Hannen sætter sig som Larve fast til Hunnen i Nærheden af Kønsaabningen ved Hjælp af sin Mund og udgyder gennem denne et Klæbestof til Fasthæftningen. Han-Larven findes meget smukt fremstillet paa Tavlen Fig. 5. Forkroppen bestaar af to Segmenter, Bag- kroppen af to. Paa Forkroppens første Segment findes 2 Par Antenner, det Par er rudimentært, men toleddet, Forf. har kun fundet ét Led, en Mund, der rimeligvis har et Par Kind- bakker, et Par smaa Kæber og 2 Par Kæbefødder; paa Forkrop- pens 2det Segment 2 Par tvegrenede Svømmefødder med uleddede Grene, og i Spidsen af Bagkroppen et Par Halenokker, der ikke er særligt afsatte fra Bagkroppens sidste Segment. Munden tjener efter Forf”s Mening i dette Stadium alene til Fasthæft- ning, og det forekommer ikke Forf. sandsynligt, at den har staaet i Ernæringens Tjeneste, før Dyret satte sig fast (p. 215). Men da Forf. senere angiver, at Larven kommer ud af Ægget betydelig mere udviklet end paa Nauplius-Stadiet — af Grunde, som jeg senere skal angive, mener jeg endog, at man kan sige, at den netop kommer ud af Ægget i den Skikkelse, hvori den sætter sig fast — saa kan man forstaa, at det ingenlunde er nøgen behagelig Stilling at være Rhzzorhina-Han, ti den faar aldrig Næring til sig! Slet saa slemt er det dog ikke, som det kunde se ud til ved første Betragtning. Undersøger man nemlig de Mærker, som findes paa Hunnen paa det Sted, hvor Hannen har siddet, hvad Dr. H. ogsaa har gjort, ser man en lille Ring (Tab. I, Fig. 7 7), der er Mærket efter Han-Larvens Mund, udenom den en ganske fin ujævn Linje, Klæbestoffets Rand"), og midt i Ringen en lille Pore (p), der gaar ind gennem Hun- nens Hud og aabner sig med en vid Aabning (y) ind i Hunnen; i Gennemsnit vilde Poren altsaa vise sig tragtformet. Denne Pore har Forf. overset, og den Ring, han angiver paa Fig. 4c som Klæbestoffets Rand, ligger ikke udenpaa Hunnens Hud, 1) Klæbestoffet udgydes ikke gennem Munden, men gennem et Par Porer i Nærheden af denne. 3 64 Søren Jensen. som han meddeler p. 216, men indenfor og er Randen af den omtalte Pores indre Munding. Det er nu klart, at den lille Larve gennem denne Pore kan optage Næring til sig fra Hunnen, snylter altsaa paa Hunnen, er, om man vil, Snylter i 2den Potens, et Forhold, der i høj Grad belyser Han-Larvens videre Udvikling. — Munden «staaer lidt op fra Kroppens Under- side og er omgiven af en temmelig smal, cirkelrund Ring; indenfor denne Ring sees en mindre, med den første ikke con- centrisk Ringdannelse ...» (p. 215), men iøvrigt angiver Forf., at han ikke har kunnet klare dens Bygning fuldstændig, hvorfor, kommer vi senere tilbage til. — «Endelig sees i Midtlinien foran Munden en lille svag Chitinring, den senere Kjønsaabning » (p. 218). Man lægger straks Mærke til den besynderlige Be- liggenhed, Kønsaabningen har hos dette Dyr efter Forf.'s Frem- stilling, det er sikkert et enestaaende Tilfælde indenfor hele Dyre- riget; iøvrigt findes «Kønsaabningen» slet ikke paa det Exemplar, Forf. har udført sin Tegning efter, men herom senere. Om Larvens indre Bygning, Forf. betegner den som Iste Sta- dium, findes følgende mærkelige Oplysninger p.218: — «I dette Stadium, af hvilket jeg kun har set 1 Exemplar, er baade Ce- phalothorax, Abdomen og Lemmer fyldt med kornet Protoplasma?). Af indre Organer har jeg kun fundet et Par meget anselige Muskler og 2 Par korte og meget smalle Muskler i Cephalothorax; Anlæg til Kjønsorganer lod sig ikke skjelne med Sikkerhed. Selv i Kjæbeføddernes og Svømme- benenes anselige Rodled fandtes ikke tydelige Muskler, men derimod uregelmæssige Plasmaklumper og Korn 0o.s.v. ...…. — Det er første Gang, der er opdaget en Crustacé, hvis Indhold bestaar af «Plasma», «Plasmaklumper» og «Korn»; det plejer ellers at være forundt de laveste Organismer at have sligt Indhold, og saa plejer de endda at have en eller flere Celle- kærner; man bliver lidt forbavset ved at træffe paa det Væsen, 1) Hvor intet andet anføres, er Udhævelserne af Dr. H. 4 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. åreticus og Fam. Herpyllobiidæ. 65 men man bliver det ikke mindre, efter at have læst Beskrivelsen af 2det Stadium (Dr. H.'s Fig. 6): — «Lemmerne, Abdomen og næsten hele sidste Cephalothorax-Segment ere fuldstændig tømte for ethvert Indhold, saa at dette er samlet i Cephalothorax' første Segment» (p. 219), og der er nu dannet en ny Hud indenfor den gamle, eller, som Forf. skriver, «der er indenfor den gamle Hud dannet et nyt, lemmeløst, af vel udviklet Chitinhud begrændset Hanlegeme». — Plasmaet har altsaa nu dannet en Kitinhud, ellers plejer Kitinhud at dannes af en Hypoderm. — «Den nye Han bliver imidlertid siddende fuldstændig inde- sluttet i den gamle Hud og er ved dennes Mund stadig fæstet til Hunnen. — I det nye Legemes Indre er der foregaaet store Forandringer, Musklerne ere fuldstændig opløste, og hele Indholdet er en grynet og kornet Masse, i hvilken de nu meget iøinefaldende mandlige Kjønsorganer findes» (p. 219). — Paa hver Side af Dyret ses nemlig to Sække, fortil gaar de jævnt over i «et Udførselsrør, der strækker sig fremefter udenom Munden til den lille allerede i Fig. 5 svagt anlagte, foran Munden i Undersidens Midtlinie liggende Ring i den gamle Hud. Sækkene,derere Testesi en høisteiendommelig Overgangstilstand, synes som Regel at være tomme (?) i deres bageste Halvdeel; den forreste Halvdeel er derimod fyldt med en stærk lysbrydende, homogen, ligesom mørkere Sllasagtigo Mas sierlossdvi.—055 Man ser den først nævnte Masse trænge frem gennem Vas deferens» (p. 219—220), men, om den er begyndt at trænge ud af Ringen fortil, har Forf. ikke kunnet afgøre. — Hannen har saaledes udviklet sig inden i Larve- huden, men alligevel er dér endnu en vis Forbindelse mellem Hannen og den gamle Larvehud. Vas deferens bøjer udenom den gamle Larvehuds Mund, som kom den endnu Hannen noget ved, og saa har Hannen rent glemt, da den' skiftede Hud, at faa sin Kønsaabning med sig, ti denne findes endnu efter Forf.'s Fremstilling stadig i den gamle Hud. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 5 5 66 Søren Jensen. å3die Stadium (p. 220, Fig. 8). «Testes ere forandrede til 2 meget store næsten kugledannede Legemer . Vasa deferentia har et Stykke fra Testes en lille Udvidelse og gaae derpaa hen til Ringen foran Munden». — Man kunde ifølge dette og saa meget andet tro, at Hannen virkelig havde en Mund, ind- til man har læst i Forf.'s Choniostomatidæ (se senere), at den aldeles ingen Mund har, saa naar her tales om Mund, er det Larvemunden, der forskellige Steder griber højst forstyrrende ind i Fremstillingen. «Ethvert Spor af den glasagtige Masse er forsvundet, derimod ere Testes nu fyldte med en kornet Protoplasma, der sikkerlig enten skal om- dannes til eller allerede er færdig Sæd» (p. 220). Kornet Proto- plasma — færdig Sæd, en ny og overraskende Opdagelse! Sæd dannes ellers af Celler. — «Foruden Testes findes i det lemme- løse Hanlegeme kun lidt Plasma fortil i det nærmest Munden (stadig Larvemunden!) liggende Parti, altsaa kan man slutte, at næsten hele Hannens Indhold er anvendt deels til Dannelsen af den glasagtige Masse, deels og i langt overveiende Grad til Sæd i de uhyre Testes. Fra den nævnte Pandering (der før kaldtes Kønsaabning) udgaar 2 iøine- faldende ... Rør ...…. Disse Rør har Forf. ikke fundet i de to første Stadier, «og de ere sikkerlig dannede ved Ud- skyden af den glasagtige Masse, der i det Stadium fandtes i Testes. Disse Rør fungere som Lednings- riørstorsSæden oe 22 » (p. 220—221). Jeg hår bestræbt mig meget for at forstaa, hvordan det skal gaa til, at den glasagtige Masse ved Udskyden kan danne 2 «elastiske» Rør, men jeg maa tilstaa, at det stadigt staar lige gaadefuldt for mig. Imellem det og 3die Stadium har Forf. afbildet et Mellem- stadium (Fig. 7), der dog nærmest er 3die Stadium. «Man ser lidt mere Plasma i Krophulen(!) ..... », og der findes endnu «en meget lille Klump af Glasmassen ved Udspringet af Vas deferens». Ledningsrørene gaar ind gennem et Hul i Hunnens Hud et lille Stykke fra Kønsaabningen. 6 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 67 åde Stadium (Fig. 9). — «Af Plasma i Krophulen(!) findes endnu mindre end i 3die Stadium ....» (p. 221) og Hannen er usikkerlig død». «Testes ere fuldstændig tømte for Indhold og undertiden .... endog en Del sammenfaldne». Dr. H. har ogsaa iagttaget en Hun i Larvestadiet, som jeg ikke har set, skønt jeg meget kunde have ønsket det. Den beskrives i Stykket VI «Den yngste Hun», p.223, og er af- bildet i Fig. 11 og 12. — «Dette Dyr .... er yderst mærkeligt og kaster et aldeles uventet Lys over Hunnens og tildeels ogsaa over Hannens Udvikling, samtidig med at dets Ejendommelig- heder stille nye, overraskende, foreløbig ubesvarlige Spørgsmaal, baade om dets egen Bygning og om Forholdet til andre Cope- poder»”). .... «Dette Dyr ligner fuldkomment Hannen selv i de mindste Enkeltheder», hedder det dog lidt senere i Beskrivelsen (p. 224). Dette er imidlertid saaledes at for- staa, at det er Han-Larven, ikke Hannen, der menes; man finder det samme Antal Lemmer o.s. v, byggede paa samme Maade som hos denne. — «Den eneste væsentlige Afvigelse fra Hannen er, at der fra det Sted”), hvor dennes tynde Sædledningsrør be- gynde”), udgaae to forholdsvis anselige, tæt til hinanden pres- sede Rør, der fortsætte sig ind i Dyrets Indre som korte, skjæve Tragte; Rørene synes ved Grunden omgivne af en større, vidt sprængt Ring, der svarer til den om Hannens Kjøns- aabning liggende lille Ring”). Lemmer, Abdomen og bageste Kropssegment ere tomme, og i Cephalo- thorax" første Segment er Indholdet omsluttet af en lignende Sæk som hos Hannen i ?det Stadium... i dens Protoplasma(!)”) har jeg ikke kunnet finde Spor 1) Hos alle snyltende Copepoder findes der, som bekendt, fritsvømmende Stadier af ganske regelmæssig Bygning, såa man kan ikke rigtig forstaa Forf.'s tilsyneladende Overraskelse ved ogsaa at træffe det samme For- hold her, især da han i Forvejen kender Hannens Larvestadium. ?) Udhævet af mig. 3%) Forf. holder heller ikke her Hun-Larven og Hunnen ude fra hinanden. 7 5% 68 Søren Jensen. af Organer». — I Protoplasma finder man ikke Organer, men Celiekærner, Vakuoler eller fine Korn. — Rørene er de to Rør, vi træffer hos den fuldvoksne Hun, Larven har som Han-Larven sat sig fast med sin Mund, og de to Rør er «skudte frem af Dyret» (p. 225), ind gennem Værtens Gælle. Forf. har nu let ved at «tænke sig», den voxne Hun uddannes af dette Stadium. I det næste Stykke med Overskriften «Morphologisk Comparation» sammenligner Forf. Hannen og Hunnen og gentager, hvad der er sagt i Forvejen om dem. Særlig be- mærker man følgende: «Et i Testes i deres første Tilstandsform dannet homogent Stof danner ved Udskyden 2 tynde Sædiednings- rør, der udgaae paa samme Sted som de 2 Rør hos Hunnen; men da Oprindelsen af Hunnens Rør er fuldstændig ukjendt, er det alligevel for dristigt at udtale noget bestemtere om deres og det senere af dem dannede store Rørsystems Homologi ...» (p. 226). — Jeg hår ikke kunnet forstaa dette anderledes, end at det er for dristigt at udtale noget om Homologien af den unge Huns Rør og den voksne Huns Rør, især nåar man læser Fortsættelsen: — «kun skal det betones, åt Rørene i det beskrevne Udviklingsstadium ligesom hos de Voxne fortsættes lidt ind i selve Legemet». Forf. syntes dog ikke at være i Tvivl om, at det er de samme Rør p. 225; han har iøvrigt ogsaa senere (Chonitostomatidæ p.21) udtalt samme Anskuelse, og jeg tror, Forf. meget godt kunde have fastholdt sin. første Betragtning ogsaa paa p.226. Derimod er der en anden Betragtning, Forf. gør gældende, som synes vanskeligere at forstaa, nemlig den, at Ringen omkring Hannens Rør, «Køns- aabningen» , og Ringen omkring Hunnens Rør skulde svare til hinanden ; Rørene, der udgaar fra samme Sted, som Forf. p. 225 angiver (se ovenfor), maa altsaa være homologe. I det ene Tilfælde fungerer de som «Ledningsrør for Sæden», i det andet som Ernæringsrør; man bliver uvilkaarlig lidt betæn- kelig ved Forf.'s «morphologiske» Comparationer og det «uven- tede Lys»! : Khizorh. Ampeliscæ, Herpyll. areticus og Fam. Herpyllobiidæ. 69 Inden jeg gaar over til det sidste Stykke: «VII. Slægtens systematiske Stilling med Tillæg til Kundskaben om Herpyllobius Stp.-Ltk.», maa jeg først omtale Herp. arcticus, som her nær- mest tænkes paa; jeg vil iøvrigt senere komme tilbage til den. Man træffer denne mærkelige Snylter paa et Par grønlandske Skælrygge"). Hunnen, der først er beskreven af Steenstrup- Litken?”), sidder fast paa Ormens Hoved og har fortil et langt tungedannet Legeme, som gaar ind i Ormen og tjener til Op- tagelse af Næring, lad os for Kortheds Skyld kalde det for Snabel. Kroppen er trind, noget flad paa Bugsiden, stærkt hvælvet paa Rygsiden, lemmeløs og har bagtil to Kønsaabninger; ovenfor disse findes en tapformet Forhøjning og udenom denne 4 smaa Kitinvorter, hver med en Pore igennem. Disse 4 Kitin- vorter med deres Pore er først iagttagne- af Krøyer?), og omkring dem sidder de smaa Hanner fæstede. Hannen er først iagttagen af Krøyer, senere aft M. Sars?) og Levinsen>). Allerede Krøyer angiver, at Hannen har to store «Testes», der munder ud gennem Hannens Forende i to lange Rør. som gaar ind i Hunnen gennem de omtalte 4 Porer, «Vulva» (se ogsaa Levinsen). Nu paaviser Dr. Hansen i det nævnte Stykke, at her som hos Rhizorhina bliver Hannen siddende inde i den gamle Larvehud, men da Lårvehuden imidlertid er temmelig skrøbelig, hænder det, at Larvehuden helt falder af. Hannen er lemmeløs, den stikker Forenden ud gennem Larvehuden og sætter sig fast et Stykke foran det Sted, hvor Larven satte sig fast. — «Sæd- 1) Ifig. Steenstrup-Lutken og Levinsen. 7”) Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer; 1861, p. 426, Tab. XV, Fig. «, då, 7, Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, naturv.- math. Afdeling, 5. R., V. %) Bidrag til Kundskaben om Snyltekrebsene, 1863, p. 403, Tab. XVIAI, Fig. 6 a—g,. Naturhist. Tidssk., III R., 2. Bd. 7) Nyt Magazin for Naturvid., Christiania, 1870, p. 114, Tab. VII, Fig. 10-15. >) Om nogle parasitiske Krebsdvr, Vidensk. Meddel. fra naturhist. Forening i Kbhvn., 1877, p. 363, Tab. VI, Fig. 12—18. 9 70 Søren Jensen. ledningsrørene syntes paa alle Exempl. at træde ud paa Under- siden ved Larvehudens Forende, altsåa et Stykke bag: densforreste secundæere…sTilbeftnine tor get mindre Stykke foran Larvemunden ...» (p. 230). End- videre omtales Kønsaabningen hos Hunnen med dens Spalte, og Forf. viser, at Sædledningsrørene fra Hannen ikke gaar ind gennem de 4 smaa Porer, men derimod gennem en Aabning, som ligger ved Enden af Kønsspalten. 1 Hannens Indre findes lignende Forhold som hos Rhizorhina, og Forf. mener at have genfundet nogle af de samme Stadier hos Herpyllobrus, som han har beskrevet for Bhzgorhina's Vedkommende. Paa Grund af, vat Overeensstemmelserne ere saa store, baade mellem Hunnerne og fremfor Alt mellem Hannerne i en Række høist mærkelige Forhold, der skiller de to Slægter fra alle andre nærmere kjendte Copepoder», mener Forf. nu, at det kan være rimeligt at oprette en ny Familie for dem, «trods en Række mere eller mindre vigtige Differenser mellem de to Slæg- ter» (p. 231). Denne Familie faar Navnet Herpyllobiidæ og hertil slutter sig Eurysilenium M. Sars!), maaske tillige 4 andre Slægter. Jeg tror næsten, man kan sige, at efter Dr. Hansens Fremstilling er Hannerne såa mærkelige, at det eneste, der for- binder dem med Copepoderne, er de Sædledningsrør, de hæfter fast ved Hunnens Kønsaabning. Ti selv om nogle af de For- hold, Forf. hår angivet, skulde bero paa, at Forf. har en anden Opfattelse af de histologiske Forhold, end den, der for Øje- blikket gaar igennem alle Lærebøger, bliver den Besynderlighed tilbage, at Hannerne ikke overfører Sæden ved Hjælp af Spermatophor, en Dannelse, der forlængst er betragtet som gennemgaaende hos denne Orden”), men derimod direkte gennem «Sædledningsrørene». 1) Det forekommer mig i højeste Grad rimeligt, at Herpyllobrus crassi- rostris M. S. er = Herp. arcticus Stp.-Ltk., den er endog funden paa samme Annelide. H ?) «Die geschlechtsreifen Formen sind zum Theil durch Parasitismus so 10 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. areticus og Fam. Herpyllobiidæ. TI Om Rhizorhind's videre Færd indenfor Carcinologien er at bemærke, at Giard & Bonnier") i 1893 beskrev en snyltende Copepod, Salenskya tuberosa, som de ogsaa fandt paa en Am- pelisca. De stiller den i Nærheden af Rhizorhina, men da de kun har haft 1 Hun og 3 Hanner, daarligt konserverede, til Undersøgelse, er Resultatet ogsaa blevet, at Undersøgelsen er noget mangelfuld. Hannen er efter deres Fremstilling bygget ganske som Larven af Rhizorhina, og indeni den findes de to store «reservoirs sphéroideux», som de kalder «spermathéques», de samme Organer, der af Dr. Hansen betegnes som «Testes». Endelig er Dr. Hansen”) selv i sit Arbejde over Choniosto- matiderne paany fremkommen med nogle Bemærkninger om Rhizoriina og Fam. Herpyllobidæ, hvori han fastholder alle de Resultater, han mener at være kommen til i sin første Af- handling — nogle enkelte Tilføjelser kommer jeg tilbage til senere — men ofte i en betydelig klarere Form end i sit første Arbejde. Desuden fremkommer han med en meget kraftig Kritik af Giard & Bonnier's Salenskya tuberosa, som han med Rette betragter som en BRhizorhina. Giard & Bonnier har begaaet den samme Fejl, som han selv begik, da han fandt det første Eksemplar af Rhizorhina (se Choniostom. p.17). de har nemlig overset de to Rør, som udgaar fra Hunnens For- ende ind i Ampelisca'en; endvidere har de sammenblandet Han- Larven og Hannen, idet de ikke har set, at Hannen sidder inde i Larvehuden. — «The males of Rhizorhina and of Herpyllobius are not the larvæ» (Chonzostom. p. 19), fremhæver Dr. H. Man kunde maaske ønske, at Forf. selv i sit tidligere Arbejde, umgewandelt, dass sie, ausser etwa in der Begattung vermittelst Sper- matophoren, kein gemeinsames Merkmal zu besitzen scheinen ....… W. Giesbrecht, Syst. u. Faunist. d. pelag. Copep. des Golfes von Neapel, 1892, p. 40. k 7) Bull. scient. de la France et de la Belgique, Tome XXV, 1893, p. 472, pl. XI. 2?) The Choniostomatidæ, a fam. of Copep. parasites on Crust. Malocostr. 1897. p. 16—21. 11 2 Søren Jensen. havde haft den Kendsgerning lidt mere for Øje, ti, som vi saa, har han ikke i nogen høj Grad skelnet mellem Han") og Han-Larve! Dr. Hansen slutter sin Kritik med følgende Ord”): — «In the interest of the authors and of carcinology, as well as for my own sake, I wish they had not published their four, at least not the two last of their contributions ... about Choniostomatidæ» (Choniostom. p. 21). Giard & Bonnier havde nemlig opstillet Fam. Sphæronellidæ, som skulde omfatte baade Choniostomatidæ H. J. H. og Herpyllobtidæ H. J. H., hvil- ket naturligvis var det værste, de kunde gøre. I. Nogle Iagttagelser af Rluåzorhina Ampeliscæ H. J. H. Jeg kommer nu til mine egne lagttagelser og vil begynde med Rløgorhina, lidt om Hunnens Ernæringsorganer er alle- rede omtalt p. 64, og jeg vil derfor begynde med Hannens uførstesStadiumivnFigsd i DrnsHamsenssArbejde. "Deter Larvestadiet, men Omdannelsen i det Indre er allerede begyndt. Det under Huden liggende Cellelag, Hypodermen for Larve- huden, er ved at trække sig tilbage; jeg behøver vel ikke at oplyse om, at det, som Dr. H. kalder «kornet Protoplasma» 0.S. V., ved den allerførste Betragtning viser sig at være Celler med Cellekærner («Korn»!).. Anlæget til Kønsorganer, som Dr. H. ikke har kunnet skelne med Sikkerhed, er over- maade tydeligt, idet der oppe mod Dyrets Rygside lidt bagtil ligger en Gruppe af Celler, der ved deres Størrelse er let kendelige fra de øvrige Celler i Dyret. Den hele Cellegruppe ert Testes derker 1 Færdemedsatsudykles An æ reen uparret, men fortil delt i to Lapper. Det Anlæg, Dr. H. har fundet af Kønsaabningen i Panden, har jeg trods gen- tagen, ivrig Eftersøgen ikke kunnet finde noget til paa det ')) «Hannen ligner i det Hele meget en saadan Choniostomatide-Larve» (!), se Rhizorhina p. 215. 2) Jeg vil iøvrigt senere komme tilbage til forskellige Punkter i den. 12 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. areticus og Fam. Herpyllobiidæ. 73 Eksemplar, han har afbildet, og jeg er ganske sikker paa, at det er Originalen til Dr. H.'s Fig. 5, jeg har set: Eksempl. ligger i samme Stilling, hvori det er gengivet o.s.v.!). Larvens Mund er fremstaaende som en lille Sugeskaal, Mundaabningen ligger midt i, og det er allerede omtalt, hvordan Larven rimeligvis kan faa Næring fra Hunnen gennem en lille Pore i Hunnens Hud, som den selv har dannet. Det er ogsaa rimeligt at antage, i det mindste for Hun-Larvens Vedkommende, at den har kunnet optage Næring fra selve Ampelisca'en paa lignende Maade”), ogsaa før den satte sig fast. En ujævn Linie udenfor Sugeskaalens Rand betegner Omridset af Klæbestoffet, som Dr. H. ikke altid har angivet paa sine Figurer, saaledes i Fig. 10c, hvor det, han angiver som Klæbestoffets Rand, rimeligvis er en Kitinliste, der findes om Basis af Mundens fremstaaende Del og fortil er halvcirkelformet, saaledes som den findes afbildet hos Hun-Larven (Fig. 11 hos Dr. H.), men som han iøvrigt ikke omtaler. — Endelig opdager man ved dybere Indstilling en lille Aabning, omgiven af en svag Kitinring; den hører ikke Larve- huden til, men findes indenfor denne, det er nemlig Hannens Mund, som allerede hår dannet sig indenfor den gamle Larve- hud, men ved et Tryk af Dækglasset eller lignende er den bleven puffet en lille Smule til Siden for Larvehudens Mund, set udvendig fra, og det er formodentlig den, Dr. H. omtaler som en Ringdannelse, ikke koncentrisk med den Ring, der omgiver Munden (9: Larvemunden). Men Forf. har ikke indset, at det var Hannens Mund, han her havde med at gøre, Hannen mangler jo fuldstændig Mund efter hans sidste Fremstilling baade hos BRhzgorhina og Herpyllobius”), og Beliggenheden af 1) Efter Dr. Hs Angivelse, Rhizorhina o.s.v. p. 218, har han kun set 1 Eksemplar af dette Stadium; der findes dog 2 i hans Præparater. 2) Af seive Fordøjelsesorganerne har jeg ikke set meget; dog har jeg fundet et snævert Rør gaaende indad fra Larvens Mund, det er rimeligvis Svælget, der lidt fra Munden udvider sig i et større Parti. 3) Se « Choniostomatidæ» p. 19, «.... there is no mouth at all». I «Rhizorhina o.s.v.… omtales denne Mangel af Mund ikke paa 13 ”) atter tog den op og undersøgte «For- parten». «Dette Legeme, som er omgiven af en yderst tynd Cuticula, er i Størstedelen af sin Længde gjennemtrængt med næsten heelt ud til Randen gaaende dendritiske Forgreninger af en rød Farve. Indenfor denne Cuticula har jeg hverken ved Undersøgelse af friske Exemplarer eller ved Tværsnit kunnet opdage det ringeste Spor af Celler, men kun en homogen, protoplasmalignende Masse» (p. 366). Endvidere har Levinsen undersøgt den saakaldte «Hefteknap» og viser, hvorledes Krøyer har taget Fejl af den («Hefteknappen» er en stærk Kitindannelse, som findes paa Overgangen mellem Snabelen og den øvrige Del af Hunnens Legeme). Om Snabelens Kutikula hedder det senere p. 367: «Ved at lægge et sligt Længdesnit igjennem den tynde Stilk og den Deel af Forparten, hvori «Hefteknappen» er indleiret, kunde jeg endvidere følge Forpartens Cuticula indtil den nedre Halvdeel af Stilken, fra hvilken den syntes at udspringe. Der- fra bøjede den opad og udefter, idet den paa intet Sted laa op ad «Hefteknappen», men var adskilt fra denne ved den samme protoplasmalignende Masse, som udfyldte hele det tungeformede Legeme (Snabelen). .... Resultatet af denne Undersøgelse bliver altsaa, at der indeni Annelidens Krop altid uden Undtagelse ligger et selvstændigt begrændset Legeme af en bestemt Form, der staar i tilsyneladende umiddelbar Forbindelse med den 1) Se Gosch: Udsigt over Danmarks zool. Litteratur, 2. Afdeling, 2. Bind, p. 325—335. Man vil tillige her faa den bedste Lejlighed til at se, hvil- ken umaadelig Kritikløshed denne Forf. viser i Spørgsmaal, der ved- rører Steenstrup og Schiødte. ODS ct: 25 86 Søren Jensen. udenpaa Anneliden siddende Deel af Snylteren ...… Då Levin- sen nu stiller sig det Spørgsmaal, om det er en Del af Snyl- teren eller en pathologisk Dannelse, altsaa om Steenstrup har Ret eller Krøyer har Ret i deres Opfattelse, vil man for- staa, at Svaret ikke kommer til at være helt afgørende, men beror paa et Skøn. — «Skjønt det ganske vist vil være van- skeligt at levere et direkte Beviis for, at det tungedannede Legemes Cuticula, som synes at udgaae fra den tynde Stilk, er en virkelig Fortsættelse af dennes CGuticula, forekommer det mig dog, åt dette Legemes bestemte, til en vis Grad siirlige Form, dets selvstændige Begrændsning og frie Leie i Anne- lidens Krophule, dets eiendommelige, dendritiske, med en rød Masse udfyldte Lacunenet, samt dets betydelige Størrelse i Forhold til «Hefteredskabet», gjør det i den Grad vanskeligt påa en nogenlunde antagelig Maade at forklare det som en påthologisk Dannelse, at vi kun have tilbage åt opfatte det som Snylterens forreste Legemsdeel» (p. 368). Saaledes ser vi, at selv om Spørgsmaalet om Herpyllobrus' «Forpart» er bragt sin Løsning et godt Stykke nærmere ved Levinsens Undersøgelse deraf, saa har han dog ikke klaret Spørgsmaalet helt, og det var derfor min Hensigt, da jeg begyndte denne Undersøgelse, at forsøge ved Hjælp af nyere Methoder (Levin- sens Arbejde er 21 Aar gammelt), hvor vidt jeg kunde naa. Paa Tab. I, Fig. 8 har jeg forsøgt at give en Fremstilling af Herpyllobrus-Hunnens Snabel, af selve Hunnen er kun Stilken og Hæfteknappen medtagne, Snabelen er klåret med Xylol. Hos denne Hun var Snabelen meget regelmæssig") i Form, tungedannet, flad med et Par mindre Udvækster nærmest Hæfteknappen (hk). Ormens Hud (ep) gaar tæt op imod Hæfte- knappen, og man ser, hvorledes Hæfteknappen er en 7) Som allerede Stp. & Ltk. har angivet, kan den hos andre have et mere uregelmæssigt Udseende og synes i Formen at «rette sig efter den Plads, de nærmeste Omgivelser indrømmer den». (Det aabne Havs Snyltekrebs præ mM) 26 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 87 direkte Fortsættelse af Hunnens Hud («Stilken») og dannet ved en Fortykkelse af denne. Hæfteknappen varierer en Del baade i Form og Tykkelse, men har altid en opadstaaende kraveformet Del. Inde i Snabelen findes de ”af Levinsen angivne rørformede Forgreninger, der tilsammen danner et helt Maskenet (£2); men iøvrigt varierer de i høj Grad i Form og Udstrækning hos de forskellige Eksemplarer (smilgn. f. Ex. Levinsens Fig. 12 med denne Fig.), dog gaar de aldrig helt ud til Spidsen af Snabelen. Foruden dette Rørsystem, som jeg ikke har kunnet følge længere end op til Snabelens Basis, findes et andet, der bestaar af et eneste smalt, ganske svagt forgrenet Rør (k4), som ikke staar i Forbindelse med det store Rørsystem, såa vidt jeg har kunnet se. Jeg har kunnet følge det lige hen til Hæfteknappen og et lille Stykke op i den; det tiltager noget i Vidde, jo nærmere det kommer Hæfteknappen, jeg mangler kun at følge det et ganske lille Stykke for at konstatere en Forbindelse mellem dette Rør og et stort Organ i Hunnens Indre. Imidlertid haaber jeg, at jeg senere skal kunne skaffe Oplysninger til Veje om dette og flere andre Forhold hos Herpyllobtus, naar jeg kommer til at be- handle Ingolf-Expeditionens Materiale af Copepoder, som jeg har faaet overdraget af Zoologisk Museum til Bearbejdelse. — Den «Cuticula», som Levinsen hår fundet omkring Snabelen, er udeladt, da den var revet af paa det Exemplar, der har tjent til Type for Figuren. Lægger man nu en Snilserie paå tværs gennem Snabelen og farver med Hæmatoxylin eller et andet almindeligt Farvestof, faar man et Billede, saaledes som det er vist paa Tab. I, Fig. 9, hvor den ovenfor nævnte «Cuticula» (c4) er medtaget. Det viser sig, at Snabelen bestaar af et stærkt udviklet Binde- væv, nærmest et Slimvæv med en st'or Mængde Celler, som udsender anastomoserende Udløbere; langs Snabelens Overflade findes disse Celler ikke, kun Ud- løbere fra dem, hvorved der dannes et lysere Parti hele Sna- 27 88 Søren Jensen. belen rundt. Selve Snabelens Kutikula (c) er overmaade tynd, jeg har ikke fundet nogen Hypoderm under den, kun et Par Steder en enkelt Celle med tydeligt Protoplasma og Kærne, som måaske er en svag Rest af Hypodermen. Jeg tvivler ingenlunde påa, at der findes en Hypoderm, men for at paavise den, maatte man vel have unge Hunner, hvis Snabel endnu voksede, og det har jeg ikke haft. — Helt udenom Snabelen, men uden nærmere Sammenhæng med denne, ligger en kraftig Hinde (e;), og det viser sig straks, at den ikke hører Snabelen til, men maa være dannet af Skælryggen, thi de Celler, der have dannet den, ligger udenpaa, og Figuren viser tilstrækkelig, hvorledes den ikke kan høre Snabelen til, men er en Hinde, Anneliden har dannet udenom Herpyl!- lobitus-Hunnens Snabel, den samme Dannelse, vi andre Steder ser udvikles"), naar der ind i et Dyr trænger et frem- med Legeme. Det er denne Dannelse, Levinsen har anset for at være Snabelens Kutikula, og man vil forstaa, hvorfor han ikke har fundet Celler indenfor den, da de findes udenfor. Cellerne i Snabelens Indre har han overset, men maaske er de ogsaa vanskelige at iagttage 'uden ved Hjælp af Farvemidler, hvilket han ikke har anvendt. Paa et Længdesnit gennem Hæfteknappen og den øverste De af Snabelen Tab. Il, Fig. 10 vil man se Sammenhængen mellem Hunnen og dens Snabel. Annelidens Hud med dens underliggende Epiderm (ep) ligger tæt op til Hæfteknappen (kk), der paa Gennemsnit er ankerformet. Hefteknappen er, som allerede nævnt, en direkte Fortsættelse af Hunnens Hud; den er stærkt kitiniseret, saaledes at den vanskeligt brækkes over. Der er dog et ret skarpt Skel (7) mellem den haarde Kitin i Hæfteknappen og den blødere ovenfor, og der er desuden den Forskel, åt medens den haarde Kitin ikke modtager Farve af 7) Se Giard & Bonnier, Contrib. å l'étude des Bopyriens. 1887. Trav. Inst. zool. Lille, Tom. V. 28 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 89 Farvestoffer — undtagen af saadanne, som indeholder Pikrinsyre, ti af dem farves den stærkere Kitin yderligere gul — gennem- farves den bløde næsten fuldstændig; kun det alleryderste Lag"), altsaa ogsaa det haardeste, er uimodtagelig for Farven paa samme Maade, som den haarde Kitin i Hæfteknappen. Den haarde Kitin fortsættes kileformet et Stykke op indenfor den blødere, hvorved Forbindelsen bliver solidere”), end om den gik udenpaa. Selve Snabelen bestaar af samme Bindevæv, som ovenfor er omtalt, og inde i den findes to Rør (2) overskaarne af det store Rørsystem og et Længdesnit af Røret i det andet Rørsystem (k;), som kan følges ind i Hæfteknappen; desværre er Serien ikke fuldstændig, Hæfteknappen springer meget let for Mikrotom- kniven, men jeg er tilbøjelig til at antage, at det vil vise sig, at Steenstrup har Ret i sin Antagelse af, at Fordøjelsesvejen gaar gennem Hæfteknappen. Snabelens Kutikula (c), synes at ud- gaa fra Midten af Hæfteknappens opadbøjede Del, men dette er ogsaa kun tilsyneladende; Forholdet er simpelthen, at den er en direkte Fortsættelse af Hæfteknappen, men ligger presset tæt ind til den paa dens omadbøjede Del, inden den gåar ud fra den og omkring hele Smabelen. Snabelen er med andre Ord vokset et Stykke op omkring Hæfteknappen, hvorved Hæfte- knappen paa en Maade bliver indlejret i den. Fra Hæfteknappens underste Del udgaar der nogle Traade (mu), der synes at være (glatte?) Muskeltraade, hvilket Cellekærnerne ogsaa tyder paa; jeg tænker mig, at Hunnen ved Hjælp af dem kan udføre en vrikkende Bevægelse, og muligvis ogsaa bevæge Snabelen lidt, men då jeg selv aldrig har set den levende og heller ikke har kunnet skaffe Oplysninger derom, maa det staa hen indtil videre. Udenom Snabelen ligger endelig den Hinde (c4;), som Anneliden har dannet, med sine Celler påa den mod Ormens 1) Den samme Regel gælder overalt indenfor Arthropoderne, saavidt jeg har haft Lejlighed til at erfare. 2) Hos Rhizorhina-Hunnen genfinder man noget lignende; heraf Dr. H.'s Anskuelse om, at Rørene fortsætte sig tragtformet ind i Dyret. 29 90 Søren Jensen. Indre vendende Del. Hinden er solid og vanskelig at rive i Stykker, og da den er stærkt kitiniseret, maa den være op- staaet ved en Indposning af Ormens Hud, jeg har dog ikke helt kunnet afgøre dette Spørgsmaal, idet jeg ikke har set Forbindelsen mellem Ormens Hud og denne, men alt tyder paa det. Det er altsaa ved denne Undersøgelse fastslaaet, at der uden om Herpyllobius-Hunnens Snabel dannes en Hinde af Skælryggen, hvorved den søger at beskytte sig mod Snyl- terens Angreb. Baade dette, og især den Omstændighed, at Hunnens Væv gennem Hæfteknappen fortsætter sig over i Sna- belen, er de bedste Beviser for, at Snabelen ikke hører Skælryggen til, men Herpyllobius-Hunnen. Vi maa herefter tænke os, at samtidigt med, at Herpyllobrus-Hunnens Snabel vokser ind i Anneliden, dannes der en stærk Hinde udenom den af Anneliden, og der kommer nu til at staa en Kamp mellem Snabelen, der søger at vokse ind, og den omtalte Hinde, der søger at forhindre den deri. Resultatet af denne Kamp kan man se i Snabelens Form: er den, som i det af- bildede Tilfælde, velformet, har den været stærkest, er den forkrøblet og formet som en Klump, hår Annelidens Hinde formaaet at holde den i Ave. Hunnens Kønsfelt findes fremstillet Tab. Il, Fig.11 a og 11b. Levinsen har allerede omtalt de to «Opsvulmninger, som bære Æggesækkene»"), men han har overset selve IKønsaab- ningen, som først er paavist af Dr. H. J. Hansen?”), hvis Beskrivelse af Kønsfeltet iøvrigt ikke er helt korrekt. — Den Kitinliste (/), som omgiver Kønsaabningen, er formet som et omvendt 6-Tal, og i dennes øverste Del ligger en Spalte (gen), selve -Kønsaabningen, der er meget stor. Langs Spaltens Rand findes 2 Læber (Tab. I, Fig. 11b,/6), og ved Hjælp af Muskler (mu) kan disse Læber fjernes meget vidt fra hinanden. Påa 1) Op. cit. p. 365, Fig. Xyl. B. ?) Rhizorhina o.s.v. p. 229. 30 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 91 det Sted, hvor Kønsspalten ender nedad, findes en stærkere Kitindannelse; her sidder Æggesækken (Fig. 11b, ag) fasthæftet, ligesom man ogsaa her finder Udførselsaabning en for den Kirtel, der danner Æggesækken. Ved den øverste Ende af Kønsspalten, men lidt fjærnet derfra, ses den Pore (Fig. 11b, p), Dr. H. har anset for Indførselsgangen til Rec. seminis, og ovenfor den ligger de to Porepar (Fig. 11åa,p), som allerede tidligere er omtalte, midt imellem dem den runde tapformede Forhøjning"). Paa Snit gennem Kønsfeltet viser det sig, at ikke blot disse 2, men ogsaa det af Dr. H. paaviste 3die Porepar, er Udførsels- aabningerne for nogle smaa Kirtler, hvoraf én er fremstillet i Fig. 12 (smlgn. Tavleforklaringen), og som alle have samme Bygning, følgelig er Dr. Hansen's Angivelse af, at Hannens «Sædledningsrør» skulde gaa ind gennem disse, ligesaa urigtig som Krøyer og Levinsen's Angivelse af, at Sædlednings- rørene gik ind gennem de 4 andre Porer, hvilket Dr. H. rigtigt har rettet, og Dr. H.'s Betragtninger over, om der muligvis kan gaa et eller flere Par Sædledningsrør derigennem, over- flødige. Mellem Hæfteknappen og Kønsaabningen ligger inde i Dyret to smaa Kitinlegemer”) (Fig. 11 a, 2). Paa det temmelig store Materiale af Hanner, jeg har set, mener jeg at have fundet ud af nogle af de vigtigere Forhold. Som Dr. H. har paavist, bliver Hannen ofte siddende inde i Larvehuden — her glæder jeg mig altsaa atter ved at kunne være i Overensstemmelse med denne Forfatter — og det er netop en saadan Han, som er fremstillet paa Tab. Il, Fig. 13, kun Om- ridset af Larvehuden er taget med, Lemmer og andet er udeladt, Dyret er set fra Rygsiden. Hannen har stukket sin Forende 1) Som et Kuriosum kan anføres, at Claus tyder de smaa Vorter som rudimentære Antenner, Forhøjningen mellem dem som «Oberlippe (?)» ! Leitschr. f. wiss. Zool., 25' B., p. 345. 2?) Det er vistnok dem, Krøyer har set, og som han kalder «Lindser», men de ligger bagved Hæfteknappen, ikke foran. Bidrag til Kundsk. 0. s. v., Tab. XVIII, Fig. 6d. 31 92 Søren Jensen. ud gennem Larvehuden (%4), der derved er gaaet itu, og har hæftet sig fast til Hunnen"). Paa en ældre Han har jeg nær- mere kunnet iagttage Hannens Forende (Tab. II, Fig. 14), paa Undersiden findes et lidt fladere Parti med en ujævn Kontur (k/) udenom, Klæbemassens Rand, og midt i, tæt ved Forenden, ligger Hannens Mund (m), hvori jeg endog mener at se 2 Kindbakker (md), smaa tilspidsede Kitindannelser. Uden om Munden findes 4 smaa Vorter (v) (Rudimenter af Lemmer?). Ved det bageste Vortepar findes 2 Aabninger, der er Mun- dingen for de Kirtlers Udførselsgange (4), som udskiller Klæbe- massen, hvorved Hannen sætter sig fast”). — I Hannens Legeme ses 2 Organer (kik, Tab. I, Fig. 13 og 15), hvis store Geller tydelig nok viser, at det er Kirtler, man her har med at gøre; bag disse ligger op mod Rygsiden én stor Testikel (fe), og igennem den skimter man to Sække, en paa hver Side. Drejer man nu Dyret forsigtigt, saaledes at det kommer til at ligge paa Siden”) (Tab. fl, Fig. 15), ser man, at Hannens slankere Forende paa Rygsiden har et Par Bukler, man kan under Kutikulaen skimte dens Hypoderm, og de to store Kirtler (ktk) strækker sig langt ned paa Dyrets Bugside; foran disse ligger endnu et "Par mindre Kirtler (£/6), det er dem, som danner Klæbemassen og gennem en Udførselsgang (%) staar i Forbindelse med de to smaa Porer ved Hannens Mund (mm); endvidere findes Testiklen oppe mod Rygsiden (ze) og én af de to store Sække (s), som man allerede kunde skimte før ved at betragte Hannen fra oven. Sækken er Spermatophor- sækken, sogrimdensindenser"Spermatop horen valle= rede begyndt at dannes. Forholdet mellem Spermatophor og Spermatophorsækken er ganske det samme som hos BRhizo- rhina (smlgn. p. 77) og hos andre Copepoder. Spermatophoren 1) Dr. H's Fremstilling (Rkizorhina p. 230) viser, at han heller ikke hos Herpyllobius har holdt Hannen og Larven skarpt ude fra hinanden. ?”) Materialet er ikke godt nok til, at jeg kan paavise Fordøjelsesorganer 0. a. 3) Larvehuden er i denne og de følgende Figurer udeladt. 32 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 93 (Tab. 1, Fig. 13 a, sp) er dannet ved, at Spermatophorsækkens Væg (s) har poset sig ind i Spermatophorsækken; de Celler, der har dannet Spermatophorsækken, ligger udenpaa denne, de Celler, der har dannet Spermatophorvæggen, ligger indenfor denne (smilgn. Tab. I, Fig. 2), Spermatophorens Kitmasse (kt, Fig. 15 og 16) er allerede ved at fyldes paa, og Kitmassen dannes af de to. mægtige Kirtler, der ovenfor er be- skrevne. Paa Fig. 15 ser man endogsaa den lille Gang (7), hvorigennem Kitmassen kommer ind i Spermatophoren, hvis bageste Del er tom. Under Hannens Forpart, omtrent paa det Sted, hvor Hannens Legeme begynder at udvide sig — den gamle Larvehud dækker ofte lidt derover — findes et lille Frem- spring, her ligger Hannens Kønsaabning (Fig. 15, gen). Paa den følgende Fig. 16 er Hannen set i samme Stilling som i Fig. 15, altsaa fra Siden, og her ser man Spermatopho- rens videre Udvikling, den er bleven noget større, end den var før, Væggen (sp) tykkere, uden om ses Spermatophorsækken (s) endnu, Kitmassen (kt) ligger i Midten som et langt pølseformet Legeme, noget snoet i den bagerste Del, og rundt om Kitmassen, mellem denne og Spermatophorvæggen ligger en stor Mængde fine Traade; disse Traade er Spermatozoerne, som nu er fyldte paa. Spermatophorens Hals (A/s) er lige begyndt at dannes fortil, jeg har desværre ikke fundet et Stadium af Sper- matophorens Udvikling, som svarer til det, der er afbildet hos Rhizorhina (Tab. I, Fig. 3), men jeg er ganske sikker paa, at man kan finde det og faa at se, at Spermatonhorhalsen ogsaa her ligger rullet: op i; en Spiral, der er jo allerede en svag Antydning deraf. Man ser altsaa ogsaa her det samme som hos Rhizorhina (se p. 79), at først fyldes Kitmassen paa Spermatophoren, saa Sæden, og endelig dannes Spermatophorens Hals. Vas deferens har jeg ikke med Sikkerhed kunnet konstatere, dog udgaar der fra Forenden af Testiklen et Rør fremefter (se Fig. 13 vd?), som muligvis er vas deferens, men det maa i saa 33 94 Søren Jensen. Fald senere dele sig i to Grene, en til hver Spermatophorsæk ; de to Kirtler gjorde det imidlertid umuligt at følge Rørets videre Forløb. Ved Paafyldningen af Sæd paa Spermatophoren anvendes hele Testiklens Indhold af Sæd, og naar de store Kitkirtler har dannet Spermatophorens Kitmasse, falder de enkelte Celler fra hverandre") (Fig. 16 og 17). Tilbage staar endnu at omtale Hannen Tab. I, Fig. 17, der ogsaa er set fra Siden. Spermatophorens Hals (£/s) er skudt ud gennem Kønsaabningen (gen), men Kitmassen (tj er endnu ikke helt udtømt, Hannen er formodentlig dræbt netop i det Øjeblik, den satte Spermatophoren fast, heller ikke Sæden er trængt ud, men den kommer baade sidst ind i og sidst ud af Spermatophoren. Hannens anden Spermatophor”), der ikke er tegnet med, var derimod helt tømt baade for Kitmasse og Sæd. Selve Kønsaabningen er afbildet Tab. 1, Fig. 18 (gen), egent- lig er der to, der ligger ganske tæt sammen, og de er om- givne af en fælles, fin Kitinring. Ud igennem disse smaa Aabninger kan de mægtige Spermatophorer selvfølgelig ikke komme, derimod nok den tynde Hals (A/s); men det behøves heller ikke, ti der dannes kun ét Par Spermatophorer, der følgelig ikke behøver at komme ud for at gøre Plads for andre; iøvrigt henvises til Bemærkniugerne i samme Anledning om Rhizorhina (se p. 82). Det fremgaar altsaa af den ovenfor givne Frem-=- stilling, at de Dannelser hos Herpyllobius-Hannen, somsørstsattkrøverdersbeskrevnersomses te skole senere, afsbLevinsen ;0g- DruHansen, er sopfatte de som ssaadanne,sikkel erTestes sumenederimiodrspers matophorsækkene med Spermatophorerne. 1) Hos Hannen Fig. 15 synes hele den bageste Del af Kitkirtlen paa Bug- siden at være hørt op med at fungere. Cellerne tager kun ganske svagt mod Farven og er vanskelige at se, men Spermatophoren har ogsaa allerede modtaget næsten hele den Kitmasse, den overhovedet faar. 2) Set fra oven er Spermatophoren oval, her er den set fra Siden. 34 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 95 Hannerne sidder fæstede til Hunnen ovenover Kønsaabnin- gerne omkring Udførselsmundingerne for de tre Par Kirtler, ofte i betydeligt Antal, og det ligger nær at sætte Tilstede- værelsen af disse Kirtler i Forbindelse med Hannens og Han- Larvens Forekomst netop paa det Sted. Muligvis udskiller de et Stof, som kan hidlokke Han-Larverne; ti en ung Herpyllobrus- Hun, der sidder godt gemt under Skælryggens Skæl, maa ikke være saa let at finde, kan man forstaa. — Betragter man en Huns Kønsegn, hvorpaa der sidder mange Hanner, og ofte til- lige en Del Han-Larver, er det et ret broget Syn. Nogle af Haunerne er døde, men de store Spermatophorer ligger endnu som to store, ovale Sække inden i dem, høs andre er en Sperma- tophor tømt; en anden fyldt 0. s. v., rundt om findes Stumper af Larvehuder og hele Larvehuder, der endnu omslutter en Han, men hvad der yderligere forvirrer, er den store Mængde Sper- matophorhalse, som overspinder hele Hunnens Hud; man har tit Vanskeligheder ved at følge en saadan Spermatophorhals i hele dens Længde, det behøves imidlertid heller ikke, ti man ser let, hvor de alle søger hen, nemlig til Hunnens Kønsspalte, og der kan være en Mængde Halse fæstede ganske tæt ved hverandre omtrent der, hvor Spalten ender for oven (se Tab. Il, Fig. 11 a, X/s). Det er altsaa paa det Sted, vi har at søge Ind- gangen til Rec. sem. og ikke paa det af Dr. H. angivne Sted, og der er ikke Tale om, at Halsene trænger ind i Hunnen. Larven af Herpyllobius har jeg ikke nærmere studeret; paa Grund af den knappe Tid, jeg for Øjeblikket har til min Kaa- dighed, maa jeg opsætte dette til senere. Den findes ganske godt fremstillet af Levinsen), kun maa man huske paa, at tilige noget af Hannen er taget med i hans Fremstilling, nemlig Forenden, som den har stukket ud gennem Larvehuden, og de to Spermatophorer («Testes») med deres Halse. Larvens Mund er heller ikke opfattet som saadan, idet Levinsen angiver den 1) Op. cit. p. 369, Tab. VI, Fig. 14—18. or :) 96 Søren Jensen. som «et lille Chitinlegeme, hvis Betydning jeg (Lev.) ikke kan angive». — Allerede Levinsen har sagt, at Larven kommer ud af Ægget som Nauplius med tre Par Lemmer, de to sidste Par tvegrenede, hvilken Angivelse jeg kan bekræfte, idet jeg har fundet saadanne Nauplier i Æggesækkene, lige udslupne af Ægget. En kort Beskrivelse af Hannen kommer altsaa til at lyde: Hannen er meget reduceret, lemmeløs. Kroppen er trind, langstrakt, fortil betydelig slankere end bagtil og med to Bukler paa Rygsiden af den slanke Del. Haåannens Mund ligger ved Forenden af Legemet paa Undersiden, er meget lille og udstyret med et Par Kindbakker, omkring Munden findes 2 Par smaa Vorter, Rudimenter af Lemmer (?), og ved det bageste Vortepar udmunder et Par Kirtler, der danner et Klæbestof til Fasthæftning af Hannen. Den bageste Del af Kroppen er ofte omgiven af den gamle Larvehud, som ved Larvemunden er fæstet til Hun- nen. Oppe mod Dyrets Ryg ligger bagtil i Kroppens udvidede Del én Testikel, og fra Forenden af den udgaar vas deferens;(?). Paa hver Side af Dyret findes en Spermatophorsæk, i den dan- nes Spermatophoren, som er aflang, noget flad og forsynet med en lang Hals; kun denne Hals skydes ud af Hannen og hæftes ved Hjælp af Kitmassen fast til den øverste Del af Hunnens Kønsspalte. Kønsaabningerne ligger ganske tæt sammen og er omgivne af en fælles Kitinliste, de findes paa Dyrets Underside lidt fortil, omtrent der, hvor Kroppens bredere Parti begynder. Kitmassen i Spermatophoren er meget fremtrædende og dannes af to mægtige Kiriler, som optager hele Bugsiden og en Del af Rygsiden foran Testiklen i Legemets udvidede Del, men efter endt Funktion ved Paafyldningen af Kitmassen opløses de. Hannen danner kun ét Par Spermatophorer, og hele Testiklens Indhold af Sæd fyldes paa dem, hvorved Testiklen svinder meget stærkt. Spermatozoerne er lange, traadformede. Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus- og Fam. Herpyllobiidæ. 97 III. Nogle Bemærkninger om Familien Herpyllobiidæ H. J. H. Det er allerede omtalt, at Dr. H. for Rhizorhina, Herpyl- lobius og nogle enkelte andre lidet kendte Former har oprettet en ny Familie Herpyllobiidæ, og man kan nu spørge: 1) Hvor- vidt er Overensstemmelserne mellem de to Former saa store, at de bør henføres til samme Familie? 2) Hvilke andre Copepoder staar de nærmest? Desværre gav Dr. H. ikke i sit første Arbejde nogen Be- skrivelse af sin nye Familie, hvad man meget kunde ønske, ja næsten forlange, at han havde gjort. Maaske ligger Grunden dog deri, at det ved den allerførste Betragtning viser sig meget vanskeligt at finde Udtryk, der kan omfatte begge Former. — Da Giard & Bonnier?) senere søgte at vise, at Choniosto- matidæ H. J. H. og Herpyllobiidæ H. J. H. stod hinanden såa nær, at de maatte betragtes som Underfamilier af samme Fam. Sphæronellidæ Giard & Bonnier, fandt Dr. H. sig beføjet til at nedlægge en energisk Protest derimod ?), og det er først da, vi faar rigtig Besked om, hvad det egentlig er, der holder Bhizorhina og Herpyllobius sammen: — Hannen er hos begge «without limbs, mouth or other external organs and without visible (!) internal”organs except testicles and their efferent ducts, which gradually develop themselves», dog angives der den Forskel, at hos den ene bliver Hannen altid omsluttet af Larvehuden, hos den anden bryder Hannen med Forenden ud igennem den; endvidere er der nogen Lighed i Lar- vens Befæstningsmaade. Hunnen er hos begge Former lemmeløs, har 2 Æggesække, og der findes baade hos Rhzzorhina og Her- pyllobius et Organ til Optagelse af Næring fra Værtdyret, rigtignok bestaar det hos Rhizorhina af to Rør, hos Herpyllobius ser det ganske anderledes ud, men — de hører nu sammen alligevel ! 1) Op. cit. p. 474. ?) Chonrostomatidæ p.16—21. D. K, D. Vid. Selsk. Overs, 1900. 37 =T 98 Søren Jensen. Jeg maa sige, at jeg ikke følte mig meget slaaet af, at de Karakterer, Dr. H. anførte, betød andet end, at baade Herpyl- lobtus og Rhizorhina var to mærkelige, meget omdannede snyltende Copepoder, og det er måaske i Grunden ikke nok til, at man kan henføre dem til samme Familie. Lad os nu tage de foran meddelte Iagttagelser i Betragt- ning, saa stiller Sagen sig noget anderledes. Hvad Hannens totale Mangel paa Mund angaar, saa har vi set, at det bør for- andres derhen, at Hannen hos begge Former hår en Mund, og hvad den Karakter angaar, som især skulde holde dem sammen og udmærke dem fremfor alle andre Copepoder, nemlig Han- nens Kønsorganers Bygning, såa bør det nu forandres derhen, at baade Plizorlina og Herpyllobrus i disse Forhold stemme overens med alle andre Copepoder. Tilbage bliver for Hannernes Vedkommende kun det, at de hos begge er lemme- løse, ti ogsaa Kønsaabningerne er beliggende paa forskellig Maade hos dem; men det turde maaske dog være for lidt til derpaa at oprette noget Slægtskabsforhold mellem dem. Hun- nerne viser kun den Overensstemmelse, at der hos begge For- mer findes to Æggesække, og to Kønsaabninger naturligvis, der iøvrigt afvige meget i Bygning, endelig at de er lemmeløse, ti en eneste Overensstemmelse i det Organ, der trænger ind i Værtdyret, kan man vanskelig se. Rigtignok paastaar Dr. H., at Hæfteknappen hos Herpyllobtus-Hunnen «is decidedly homo- logous with the tubes of RØRhizorhina», men det bør Dr. H. sikkert først skaffe blot et eneste Faktum til Veje for, inden han kan forlange, at man kan tro det, ti hans «decidedly» er egentlig ikke særligt overbevisende. Hvad nu Hannens og Hunnens Lemmeløshed angaar, såa er det Forhold dog ikke af den Betydning, at man alene af den Grund skulde tro, at der fandtes et virkeligt Slægtskabsforhold mellem de to Former; ti baade Hannen og Hunnen har jo haft veludviklede Lemmer, nemlig mens de var Larver. — Er der altsaa da ikke nogen Overensstemmelse mellem Larverne? Omridset af Rhizorhina- 38 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 99 Larven Fig. I og af Herpyllobius-Larven. Fig. 13 vil allerede vise, hvor store disse Overensstemmelser er! Hos Rhizorhina- Larven er Forkroppen delt i to, Bagkroppen i to Segmenter, foruden Halenokkerne, der er særligt afsatte. Men Lemmerne da? Herpyllobrus-Larven har tre Par Svømmeben, hvis Yder- gren er toleddet paa de to første Par, hos Rrizorhina-Larven derimod findes kun 2 Par Svømmeben, begge med uleddede Ydergrene 0. s. v.". Munden viser sig ligeledes ved første Betragtning at være - meget forskellig. Altsaa har ikke engang Larverne hos de to Former dén mindste Lighed med hinanden ud over det, at de begge er Copepod-Larver. Herpyllobius kommer ud af Ægget som Nauplius, Rhizorhina paa et langt mere fremskredet Stadium, og naar man saa endelig husker paa, at Hannen af Rhizorhina har 2, Hannen af Herpyllobtus v Testikel, at Spermatozoerne hos den første er kugleformede, hos den sidste traadformede, behøver man ikke flere Oplysninger for at sige, at Bhizorhina og Herpyllobius umuligt kan henregnes til den samme Familie, ”de "ere endog temmelig fjernt beslægtede med hinanden. Hvor skal vi nu stille dem hen i Systemet? — Giard & Bonnier mente, at Fam. Herpyllobiidæ H. J. H. var nær be- slægtet med Choniostomatidæ H. J. H. For Herpyllobius gælder denne Betragtning ikke, da den efter det ovenfor fremstillede slet ikke hører sammen med Bhzzorhina; men Giard & Bonnier kendte kun Salenskya (= Rluzorhina) af egen Er- faring, og naar de derfor sige: «Les jeunes individus surtout préæsentent une ressemblance extraordinaire et indiquent nette- ment la parenté des deux groupes (Coniostomatinæ & Herpyl- lobiinæ)»”), saa er det egentlig kun Rluøzorhina (= Salenskya), 1) Smlign. Levinsens Beskrivelse af Herpyllobrus-Larven med Dr. Han- sens af Rlvzorhina-Larven. ?) Op. cit. p. 476. 100 Søren Jensen. de tænker paa, Herpyllobius' kommer kun med, fordi Dr. H., hvis Undersøgelser de synes at nære en altfor stor Tillid til, paastaar, at den ogsaa hører herhen sammen med Rluzorhina. Den allerførste Betragtning vil i Virkeligheden ogsaa vise, at Larven af Rhizorhina og Larven af en Chonitosto- matide stemmer overens i Bygning, indtil de mindste Enkeltheder!): Form, Antal og Bygning af Lem- mer; kun er Bagkroppens sidste Led hos en Chomiostom- Larve delt i to Segmenter, men udelt hos Rlxzgzorhina, dette er ogsaa den eneste virkelig større Forskel. Nu ved jeg meget godt, at Dr. H. har ment, at Munden var forskellig hos Rhi- gorhina-Larven og en Choniostom-Larve; men hvori bestaar denne. Forskel? Formen er ganske den samme, kredsrund, skaalformet. Jo, langs Randen af en Chonzostom - Larves Mund findes nogle fine Børster, og disse ere ikke fundne hos Rhizorhina-Larven. Læser man imidlertid Dr. H.'s Beskrivelse af dette Forhold hos en Chonzostom-Larve, staar der”): «but the hairs of the mouth-border are always short, frequently so short, that they can only be discovered with the greatest diffi- culty», paa mange af hans Figurer af Larver gengives de slet ikke. Hvad om de nu hos BPhizorhina var såa smaa, at de slet ikke kunde opdages! — Jeg tror ikke, det er værd at bygge altfor meget paa disse Haar, i alt øvrigt er Mundene ens. «The last larval stage of Herpyllobiidæ is the first Cyelops stage, it resembles to a certain degree the larva just coming out of the egg in the Choniostomatidæ»”). Det er meget rart for Dr. H., at han har faaet to saa forskellige Former som Herpyllobius og Rhizorhina ind i samme Familie; kan han ikke opretholde sin Familie ved Hjælp af Rhøgorhina, kan han i det mindste gøre det ved Hjælp af Herpyllobrus! Ti Giard & 1) Smilgn. Dr. H.'s Afbildning af Rhizorhena-Larven med en af hans Cho- miostomatide-Larver. ?) Choniostomatzdæ p. 50. IDAS pp 20 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arecticus og Fam. Herpyllobiidæ. 101 Bonnier har fuldstændig Ret i, at Larven af Bhizorhina (ikke Herp.) og en Choniostomatide-Lave ligner hinanden i Hoved- sagen, men denne Lighed kan Dr. H. let tilbagevise ved at be- nytte Herpyllobius, der kommer ud af Ægget som Nauplius og først senere sætter sig fast! Men BRhizorhina, ja, den kommer efter samme Forfatters egne Oplysninger ud af Ægget i en betydelig mere udviklet Skikkelse, man kan rolig sige, at den netop kommer ud af Ægget i den Skikkelse, hvori den sætter sig fast, ganske som en Chonziostom-Larve. Baade hos Rhi- zorhina og Choniostomatidæ foregaar hele Larvens Udvikling inde i Ægget, og det synes mærkeligt, at Forfatteren har frem- hævet, at Rhizorhina-Larven sætter sig fast i det Stadium, hvori en Choniostom-Larve kommer ud af Ægget, da han meget godt ved, at Choniostom-Larven sætter sig fast netop i det samme Stadium, hvori den kommer ud af Ægget. Det er sik- kert bedst ikke at skyde Bhizorhina bort fra Choniostomatiderne af den Grund. Men de fuldvoksne Dyr, Hannen og Hunnen, viser jo, at de staar meget langt fra hinanden. Nej, det kan man ikke sige; de fuldvoksne Dyr viser, at Hunnen af Rhizorhina er en til Snylter stærkt omdannet Chonztostom, som i sin nuværende Skikkelse ikke har Brug for hverken Mund eller Lemmer og derfor ingen af Delene har. — Men Hunnen af Rhizorhina har kun to Æggesække, en Choniostom-Hun har i Reglen mange. Da Dr. H. imidlertid selv betragter det sidste som et sekundært Fænomen — det hænger formodentlig sammen med Produktionshastigheden af Æggene og Æggenes Udvikling: dannes der en ny Æggesæk, og Larverne endnu ikke er komne ud af den gamle, bliver den hængende fast indtil videre —, kan den Ting ikke gøre noget stort Skel. Det vigtigste er, at baade hos Rhizorhina-Hunnen og hos en Choniostom-Hun findes 2 adskilte Kønsaabninger, som i Hovedsagen er ens byggede. SELSRAL is This description of the male of. Herpyllobiidæ will also give a sufficient idea of the immense difference between 41 102 Søren Jensen. this animal and the males of Choniostomatidæ which, moreover, fix their spermatophores on the females in the usual way»). Vi har i det foregaaende set, at det sidste netop er Tilfældet baade med Hannen af Herpyllobius og Hannen af Rhizorhina. Her skal vi kun nærmere betragte BPhizorhuna-Hannen i Mod- sætning til en Chonriostom-Han. Spermatophorer har de begge, Rhizorhina's Spermatophorer har endda samme Form som mange Chonrwostom-Hanners?”), de er kuglerunde med en lang Hals. Hos Rluzorhina kommer dog kun Halsen ud, medens den øvrige Del af Spermatophoren bliver liggende inde i Hannen, hos en Choniostom-Han kom- mer hele Spermatophoren ud. Men Bluizorhina-Hannen pro- ducerer som sagt kun et Par Spermatophorer (der er absolut Grund til at antage, at Choniøstom-Hannen producerer flere). saa hvad. skal de i Grunden ud for? Naar kun Halsen kommer hen til Hunnens Kønsaabning, er det tilstrækkeligt. Cho- nmiostom-Hannernes Spermatophorer har ogsaa engang ligget inde i Hannens Legeme, før de kom ud; rigtignok opfatter Dr. H. ikke disse Dannelser som Spermatophorer, han kalder dem Spermatothecæ”) — «though I cannot make out whether they have really the function of such organs, or whether they are the testicles themselves» ”), en vanskelig Ting at afgøre! Det er Spermatophoren, ikke andet, han har set, jeg tør end- ogsaa sige, at Dr. H. ved nærmere Eftersyn vil kunne finde Spermatophorhalsen opsnoet i en Spiral paa samme Maade, som hans Præparat af Bhzzorhina viste, at den var; 'Testiklerne maa han søge andet Steds. Kønsaabningerne hos Przgorhina- Choniostomatidæ p.19. Se Fig. deraf i Choniostomatidæ. Et højst uheldigt Navn iøvrigt, da Spermatheca plejer at være = Rec, sem. Se M. M. Hartog: The Morphol. of Cyclop., Trans. Linn. Soc., 2. Series vol. 5., p. 35, 1884. Choniostomatidæ p. 41. Iøvrigt findes i denne Afhandling ikke mindre uforstaaelige Fejltagelser end i Rhizorhina o.s.v. Maaske kommer jeg en anden Gang tilbage til dette. 42 - w w 7 == Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. areticus og Fam. Herpyllobiidæ. 103 Hannen ligger langt fremme paa Dyret, men bagved Munden og er adskilte, ganske vist meget smaa, saa at kun Halsen af Spermatophoren kan komme derigennem. Kønsaabningerne af en Choniostom-Han ligger ifølge Dr. Hansens Undersøgelse ganske påa samme Maade. — Men Hannen af Rhizorhina mangler Lemmer, det gør Hannen af en Chonzostom ikke. Hvad Brug hår den egentlig for dem? Den sidder jo under hele sit Liv godt gemt inde i Larvehuden. Dens Slægtskab til Choniostomatiderne bliver derved ikke mindre; den havde Lemmer, da den havde Brug for dem, nemlig mens den var Larve, og da lignede den ganske en Choniostom-Larve. Den eneste Ting, der holder Bhizorhina-Hannen borte fra Choniostomatiderne, er, at den stadig bliver siddende inde i Larvehuden. Naar man nu imidlertid ved — og det ved Dr. H. meget godt, han har selv skaffet mange Oplysninger til Veje om den Ting — at ogsaa Chonrostom-Hanner (f. Ex. Åspidoecia) en Tid ere omsluttede af Larvehuden!"), falder denne Forskel bort af sig selv. Efter dette menerlfjeresat kunne dastsbad sat Fam. Herpyllobiidæ H. J. H. er oprettet paa saadanne Karakterer, at dette Navn ikke mere kan benyttes paa keneMasade ogs1 det Oomfang”somDr-H-harejort: fiderser to fjernt fra hinanden. staaende Former, Bhizorhina og Herpyllobius, stillet sammen i den. Rhizorhina hører sammen med Choniostomatiderne, men er en mere omdannet Form af dem, hvis nære Slægtskab til dem mangfoldige Forhold, især Larvens Bygning, tydelig nok serende FVT derfor være naturligt ar” beholde Fm kSphæronellidæ Giard & Bonnier”) "der såå kommer til at omfåtte de to Grupper Chomiosto- matinæ og Rhizorhininæ. 7) Giard & Bonnier fremhæver med Rette dette Forhold. 2?) Ogsaa fordi den først kendte Form af denne Familie er Sphæronella. 43 AX 104 Søren Jensen. For Herpyllobtus og nogle andre lidet kendte Copepoder bibeholdes Familienavnet Herpyllobridæ, men hvor den skal stilles hen i Systemet, ved jeg ikke. Jeg har søgt efter det i Litteraturen, men man maa sikkert hellere søge dette Spørgs- maal løst i Naturen, og det har jeg ikke kunnet overkomme endnu. Dog tyder det Forhold, at Hannen kun har én Testikel, påa, at den ikke fjerner sig saa lidt. fra de andre snyltende Copepoder. Hermed maa jeg slutte denne lille Undersøgelse, som i mange Henseender kunde have omfattet mere, end den gør; men jeg haaber, at den maa bidrage noget til, at Herpyllobrus og Rhizorhina kan "faa den Plads, der tilkommer dem. Jeg kunde bare have Lyst til at spørge til Slutning: Hvad bliver der nu tilbage af de besynderlige Forhold, Dr. H. har ment af have konstateret hos Herpyllobius og Rhizorhina, og såa svare med de Ord, denne Forfatter i sin Tid svarede Giard & Bon- nier, da han stillede et lignende Spørgsmaal overfor dem: — nothing except a rather surprising impression of the loose method of the aåuthor(s). København, den 10. November 1899. Fig. Fig. Fig. Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus og Fam. Herpyllobiidæ. 105 Tavleforklaring. Hannens Hud. gen Kønsaabning. Han-Larvens Hud. 8… Spermatophorsæk. Hannens Mund. sp Spermatophor. Han-Larvens Mund. hls Spermatophorhals. Testikel. kt Kitmassen. Tab. I. Fig. 1—7. Rhizorhina Ampeliscæ H. J. H. g. 1: Fra Rygsiden. Kun Omridset af Larvehuden er medtaget; Lemmer 0. a. er udeladt. En Spermatophorsæk med Spermatophor og Kitmasse. (£,) og (k) Cellekærner. (Kombineret.) ca. 7999/,, Fra Rygsiden (noget itu). Spermatophorhalsen dannet. Fra Rygsiden. Spermatophoren fyldt med Sæd, Halsene fæstede til Hunnens Kønsaabning; (7) Sprække i Larvehuden, hvorigennem Spermatophorhalsene er trængte ud. . Fra Rygsiden (noget itu). Den ene Spermatophor fyldt, Halsen er ikke kommen udenfor Larvehuden, den anden tom, dens Hals gaaet ud gennem Sprækken (r) i Larvehuden. . Samme fra Siden. Fra Rygsiden. Begge Spermatophorer tømte. (r) Sprækken i Larve- huden. Et Stykke af Hunnens Hud ved Kønsaabningerne med et Mærke af Han-Larvens Mund (x). (p) Pore gennem Huden, (y) Porens indre Munding; uden om (x) ses Randen af Klæbestofret. 29/3, g. $—9. Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. 2. Snabelen og en lille Del af Kroppen. (ep) Annelidens Hud; (%k) Hæfte- knappen; (£,) og (6) Rørsystemer i Snabelen. 7”/,. Tværsnit af Snabelen (kun det halve er tegnet); (c) Snabelens Kuti- kula; (c,) den Hinde, Anneliden har dannet udenom Snabelen; (£,) Rør i Tværsnit. 230/,, Babs IE Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. Fig. 10—12 Q, Fig. 13—18 aq. 10. Længdesnit gennem Hæfteknappen (£k) og den øverste Del af Hun- nens Snabel. (ep) Annelidens Hud; (æ) Grænsen mellem den haarde Kitin i Hæfteknappen og den blødere i Huden; (c) Snabelens Kuti- cula, (€,) Hinde, dannet af Anneliden udenom Snabelen ; (m%w) Muskel- traade; (£,) og (k,) Rørsystemer. 7/9. 45 106 Fig. 11åa. — 13a. es == 1 kd Hvor Søren Jensen. Kønsfelt; (/) Kitinliste; (gen) Kønsaabning ; (mu) Muskler ; (Als) Sper- matophorhalse; (p) Porer, Mundingen for smaa Kirtler; (f) Frem- spring af Huden; (2) Kitinlegemer under Huden. 7>19/,, . Kønsaabning med Omgivelser, lidt fladtrykt; (/6) Læbe langs Køns- spalten; (ag) Stykke af Æggesækken, ellers som Fig. 11a. 219%. Snit gennem en af de smaa Kirtler ved Kønsaabuingen; (p) Poren gennem Huden (€), hvorigennem Kirtlen (£) udmunder; (t) stærkere kitiniseret Del af Huden. 339/,, Fra Rygsiden, omsluttet af Larvehuden. (ktk) Kitkirtel.. Kun Om- ridset af Larvehuden medtaget, Lemmer 0. a. udeladt. Spermatophorsæk med Spermatophor og Kitmasse. Forende af en Han set fra Undersiden; (m) Mund med Mandibler (md); (v) smaa Vorter (rudimentære Lemmer ?); (£/) Randen af Klæbe- stoffet; (4) Udførselsgang for de Kirtler, der danner Klæbestoffet. 29973, Hannen i Fig. 13 set fra Siden. Larvehuden udeladt; (7) Rør, hvor- igennem Kitmassen fyldes paa Spermatophoren; (tk) Kitkirtel; (klb) Kirtel, der danner Klæbemassen ved Munden. Fra Siden. Spermatophoren, set lidt fra oven, fyldt med Kitmasse og Sæd. Fra Siden. Kitmassen trænger ud gennem Spermatophorhalsen. Kønsaabning med Spermatophorhalsene gaaende ud igennem den. ca. 1000/,, ingen Forstørrelse er angivet, er denne ?79/,, 46 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus et la famille des Herpyllobiidæ. 107 Quelques renseignements sur la Rhizorhina Ampeliscæ H. J.H., VP Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. et lå famille des Herpyllobiidæ H. J.H. Par Såren Jensen. Résumé. Ce petit travail contient quelques observations faites sur les deux remarquables Copépodes parasites, la BRhizorhina Ampeliscæ H. J. H. et ' Herpyllobius areticus Stp.-Ltk., rapportés conjointement avec quelques autres types peu connus pår M. le D: H.-J. Hansen å une famille å part, les Herpyllobudæ H. J. H., famille qui se distinguerait, plus que tous les autres Copépodes jusqu'ici connus, surtout par la structure des organes génitaux du måle (Entomol. Meddel. Ill. B., 1892, pp. 207 —34, pl. Il, 1892). — MM. Giard et Bonnier (Bull. serent. de la France et de la Belgique, tom. XXV, 1893) rapportérent å la famille Sphærønellidæ Giard et Bonnier celle des Herpyllobriidæ H. J. H. conjointement avec la Sphæronella Salenskya, le Cho- miostoma H.J.H. et quelques autres types, et ils décrivirent la Salenskya tuberosa, type nouveau rentrant dans cette caté- gorie. Plus tard, M. le DY H.-J. Hansen (The Choniostomatidæ, 1897) a critiqué d'un ton trés présomptueux ces derniers émi- nents åuteurs, qui semblent avoir trop de confiance dans les recherches du D" Hansen, pour avoir établi la Salenskya tube- rosa, ou M. Hansen voit, avec raison, la Blzzorhina, ainsi que la famille Sphæronellidæ, et il leur recommande vivement, tout en la maintenant, sa maniére aåancienne de concevoir la famille Herpyllobidæ. En étudiant les travaux de M. Hansen sur ce sujet, j'ai vu qu'å bien des égards ses recherches sont si étranges quiil AT 108 Søren Jensen. m'a pris envie de faire de cette question l'objet d'une étude plus spéciale. En voici succinctement les résultats. Le måle de la ERhizorhina est trés réduit, sans extrémités, presque ovoide, un peu aplati et, toute sa vie durant, recouvert de T'enveloppe larvaire, attachée, au moyen de la bouche larvaire, å la femelle non loin des orifices génitaux de cette derniére. La bouche du måle est située un peu en avant, å la face ventrale de 'animal et aåu-dessus de lå bouche larvaire, mais elle est souvent refoulée par rapport å cette derniére. En haut, du coté du dos, il y a deux grandes glandes testi- culaires ovales, dont la partie antérieure émet deux canaux déférents qui descendent chacun jusque dans un sac å sper- matophores, situé au-dessous des testicules et se dirigeant vers les cotés de T'animal. C'est dans ces sacs que se forment les spermatophores, qui sont sphériques, å parois assez épaisses et munis d'un long col. Il m'y å que ce dernier qui soit projeté a travers les ouvertures génitales, situées de chaque codté, mais en arriére de la bouche, tandis que le spermatophore lui-méme reste au dedans du måle. Le col du spermatophore perce la vieille enveloppe larvaire et se fixe å Vouverture geénitale de la femelle au moyen de la substance cémentaire du spermatophore. Un måle ne dévelovpe qu'une paire de spermatophores, qui, se remplissant de semence, réduisent fortement les testicules, lesquels y évacuent tout leur contenu de semence. Les sper- matozoaires sont trés petits et sphériques. Les organes on M. Hansen a vu des glandes testiculaires, sont les spermatophores et les sacs å spermatophores; ce quiil appelle owverture génitale, est la bouche(!) du måle; il ne voit pås les véritables testicules, etc. De plus, on hésite assez å admettre Vhomologation qw'il établit entre les tuyaux testicu- laires (c.-å-d. les cols des spermatophores) du måle et les canaux alimentaires de la femelle. La description du måle de Rhizorhina s'appuie essentiellement sur les mémes préparations qwa utilisées M. Hansen en faisant cette étude. Le måle de I'Herpyllobtus areticus est trés réduit et sans extrémités. Le corps en est dodu, allongé, de beaucoup plus effilé en avant qu'en arriére et muni de deux bosses sur la face dorsale de la partie effilée. La bouche du måle est située å la portion ventråle de la partie antérieure du corps et, de trés bonne heure, munie d'une paire de mandibules; la bouche 48 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arcticus et la famille des Herpyllobiidæ. 109 est entourée de deux paires de petites verrues, rudiments d'extrémités (?), et prés de la derniére paire de glandes on en voit déboucher une autre paire formant une substance gluti- neuse qui sert å fixer le måle. Souvent la partie postérieure du corps se trouve entourée de la vieille enveloppe larvaire, fixée å la femelle au moyen de la. bouche larvaire. En haut, vers le dos, å Varriére, dans la partie, élargie du corps, est situé un seul testicule, dont l'extrémité antérieure émet le canal déférent(?). Les deux cotés de Fanimal sont munis d'un saåc å spermatophores, ou se forme le spermatophore, qui est oblong, un peu aplati et armé d'un long col, seul projeté par le måle et se fixant, au moyen de la substance cémentaire du spermatophore, å la partie supérieure de la fente génitale de la femelle. Les ouvertures génitales sont contigués et entourées d'un rebord chitineux commun; on les trouve un peu en avant sur la face ventrale de animal, lå å peu prés ou commence la partie élargie du corps. La substance cémen- taire du spermatophore est trés accentuée, et est due å deux glandes puissantes occupant toute la face ventrale et une partie de la face dorsale en avant du testicule situé dans la portion élargie du corps; mais, aprés le versement de la substance cémentaire, leur fonction étant terminée, ces glandes se dissol- vent. Le måle ne forme qu'une paire de spermatophores, ou se verse tout le contenu séminal du testicule, ce qui fait diminuer trés fortement ce dernier. Les spermatozoaires sont longs et filiformes. La trompe («partie céphalique» Stp.j de la. femelle se trouvant dans Vintérieur de !'Annélide dont elle est la parasite, est intimement reliée å la femelle au moyen de Vappareil fixa- teur fortement chitinisé; le tissu de la femelle se prolonge jusque dans la trompe. On trouve non seulément le systéme lacunaire constaté par M. Levinsen, mais encore un tube Étroit, faiblement ramifié, et la trompe se trouve enveloppée d'une membrane développée par V'Annélide: c'est probablement lå une poche d'épiderme qui lui sert å se protéger des attaques des parasites. Cela montre qu'en somme Steenstrup avait raison de prétendre que la trompe («lå partie céphalique») fait partie du parasite, opinion qw'il soutenait énergiquement vis- å-vis de Kroyer et de Schiddte. Au-dessus de la fente genitale de la femelle, on voit trois paires de glandes débou- 49 110 Søren Jensen. chant å V'extérieur par les ouvertures chitineuses; c'est lå que se fixe la larve måle; mais aucun de ces pores ne constitue le pore de fécondation. La structure tant du måle que de la femelle et de la larve des Rhizorhina et Herpyllobius montre qwau point de vue purement schématique ces deux formes sont trés éloignées Pune de Vautre, tandis qu'elles ne s'accordent que dans cer- taines conditions biologiques. La ressemblance que M. Hansen a cru pouvoir constater dans les organes génitaux des måles, ne tient qu'å une maniére toute superficielle de les concevoir. Cette ressemblance consiste tout bonnement en ce que, chez les deux formes, la semence est transmise å la femelle å V'aide de spermatophores, comme chez tous les autres Copépodes. Ainsi que Vont bien vu MM. Giard et Bonnier, la Phizo- rhina se rattache aux Choniostomatidæ H. J. H., ce que montrent et la forme larvaire et bien d'autres choses, et elle n'en est qwun type plus fortement transformé en vue de la vie parasitaire, tandis que I'Herpyllobius ne rentre pas dans cette catégorie: il occupe un rang assez isolé parmi les Copépodes parasites. La famille Sphæronellidæ Giard & Bonnier contient alors ces deux groupes-ci: Choniostomatinæ et Rhizorhininæ. L”Herpyllo- bius et quelques autres genres peu connus constituent la famille des Herpyllobiidæ, nom qu'on n'emploie plus comme Vindique M. Hansen. Les testicules påirs de R/xzorhina proviennent d'une origine primitive impaire datant de stades antérieurs; il est probable que ce méme état de choses se retrouve chez d'autres Copé- podes parasites, en sorte que les Copépodes å testicule unique se présentent comme plus primordiaux dans les limites de cet ordre. Voici ce que montre la confrontation des recherches sur les spermatophores et leur évolution chez les Rlzzorhina et Herpyllobius avec mes observations personnelles ayant trait å Pétat des choses constaté chez d'autres Copépodes: la paroi du spermatophore se compose de chitine, fait déjå constaté suffisamment par sa parfaite résistance å la potasse et å la dissolution par VFébullition å Vacide nitrique concentré ; la paåroi du spermatophore se forme par l'invagina- tion de la paroi du sac å spermatophores en elle- méme: les cellules ”constituant la paroi du sac å spermatophores sont situées en dehors de cette derniére, les cellules constituant 50 Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. areticus og Fam. Herpyllobiidæ. føl la paroi du spermatophore, en dedans. D'abord la substance cémentaire se verse sur le spermatophore, ensuite la semence; puis le col du spermatophore se forme. J'espére revenir ultérieurement sur cette question. Explication des planches. Il, peau du måle. gen ouverture génitale. h, Yenveloppe larvaire. S…… saC å spermatophores. m. bouche du måie. sp spermatophore. m, bouche de la larve måle. hls col de spermatophore. te testicule. kt substance cémentaire. Planche I. Fig. 1—7. Rhizorluna Ampeliscæ H. J.H. g. Fig. 1. Par lå face dorsale. On m'a figuré que le contour de 1'enveloppe larvaire; les membres, etc., omis. — 2. Sac å spermatophores avec le spermatophore et la substance cémen- taire; (k) et (£,) noyaux; (combiné). 71900/,, — 3. Par la face dorsale (un peu endommagée). Le col du spermatophore, formé. — 4. Par la face dorsale. Le spermatophore rempli de semence; les cols fixés å Touverture génitale de la femelle. (r), fente de 'Tenveloppe larvaire, å travers laquelle ont passé les cols des spermatophores. — 5a. Par la face dorsale (un peu endommagée). L'un des spermatophores, rempli, le col n'ayant pas encore traversé I'enveloppe larvaire ; V'autre, vide, son col ayant traversé par la fente (7) 'enveloppe larvaire. — 5b. Méme individu vu de coté. — 6. Par la face dorsale. Les deux spermatophores, vidés. (7), fente de Tenveloppe larvaire. — 7. Partie de V'aire génitale de la femelle, marquée par la bouche (x) du måle; (p), pore s'ouvrant dans la peau, (y), embouchure interne de ce pore; on voit, autour de (%), le rebord de la substance gluti- neuse. 800/,, Fig. $—9. Herpyllobwus arcticus Stp.-Ltk. 2. Fig. 8. Trompe et une petite portion du corps; (ep), peau de V'Annélide; (hk), appareil fixateur en bouton de manchette; (£,) et (£,), systémes lacunaires de la trompe. 7/1. — 9. Coupe transversale de la trompe (dont on wa figuré que la moitié); (ce), cuticule de la trompe; (C,), membrane formée autour de la trompe ( par VAnnélide; (£,), tube en coupe transversale. 72973, ål 112 Såren Jensen. Rhizorh. Ampeliscæ, Herpyll. arct. og Fam. Herpyllobiidæ. Planche Il. Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. Fig. 10—12 9, Fig. 13—18 g. LO: ta: 1456: 12 13. 13a. 14. 15. 16. 13: 18. Coupe longitudinale de V'appareil fixateur en bouton de manchette (£k) et partie supérieure de la femelle; (ep), peau de TAnnélide: (æ), limite entre la chitine endurcie de T'appareil fixateur et la chitine molle de la peau; (Cc), cuticule de la trompe; (c,), membrane formée par V'Annélide autour de la trompe; (mw), fibres musculaires; (£,) (k.), systémes lacunaires. 2/9/,, Aire génitale. (/), rebord chitineux; (gen), ouverture génitale; (mx), muscles ; (%/s), cols de spermatophores fixés å 'ouverture génitale; (p), pores, embouchures de petites glandes; (f), saillie de la peau; (2), corpuscules chitineux situés au-dessous de la peau… .7/9/;, Ouverture génitale un peu aplatie et ce qui T'entoure; (/6), léyre lon- geant T'ouverture gænitale; (ag), partie du sac aux æufs; d'ailleurs comme. .dans, la. fig. 11.a.. 2791, Coupe pratiquée au travers de I'une des petites glandes contigués å Touverture génitale; (9), pore percant la peau (c) et par lequel dé- bouche la glande (£); (t), partie de la peau plus chitineuse. 3239/,, Par la face dorsale, entouré de T'enveloppe larvaire; (£tk), glande cementaire. On nm'a figuré que le contour de cette enveloppe, les membres, etc. ayant été omis. Sac å spermatophores, avec spermatophore et substance cémentaire. Partie céphalique d'un måle, vue par la face ventrale; (m), bouche avec mandibules (md) ; (v), petites papilles (extrémités rudimentaires ?) ; (&l) rebord de la substance glutineuse; (%), canal excréteur des glandes formani la substance glutineuse. 299%, Måle de la fig. 13, vu de cété. Enveloppe larvaire, supprimée; (4), tube servant å faire passer lå substance cémentaire dans le sperma- tophore; (k/b), glande formant la substance glutineuse située prés de la bouche; (ktk), glande cémentaire. Måle, vu de cåté. Spermatophore vu un peu d'en haut et rempli de la substance cémentaire et de semence. Måle, vu de cdté. La substance cémentaire perce le col du sperma- tophore. Ouverture génitale percée par les cols des spermatophores. 7?99/,, A moins d'indication contraire, le grossissement est: 779/,. K.D. Vidensk. Selsk. Oversigt. 1900. Tab.I. 2: 3 Tith,Ansty: Warner & Winter, Fri Søren. Jensen. del. i Hi. D. Vidensk. Selsk. Oversigt. 1900 HS Brr5) Jorsser” I is RD OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 2. De lå variabilité dans les bacilles lactiques sous le rapport du pouvoir fermentatif. Par N.-P. Schierbeck. (Laboratoire d'hygiéne de VUniversité de Copenhague.) N omg détermination des diverses espéces microbiennes repose principalement sur les manifestations de Vactivite vitale des microbes suscités dans nos différents milieux nutritifs. Si, par conséquent, les microbes sont soumis å une certaine varia- bilité par rapport å leurs propriétés biologiques, ce fait pourra nous rendre trés difficile d'établir le diagnostic des diverses espéces microbiennes. Considérée sous ce point de vue, la question de la variabilité dans les microbes ne présente pas seulement le grand intérét théorique qu'elle offrira toujours å tout naturaliste: elle est encore d'une importance toute parti- culiére pour Vhygiéniste, constamment en présence de la tåche de chercher å découvrir dans la nature les différentes espéces de microbes, et dans des conditions om Von pourrait parti- culiérement s'imaginer voir se produire une variation, si varia- tion il y a. Or, en examinant de plus prés ce que nous a fourni jusqu'iici la littérature spéciale pour nous renseigner sur la variabilité dans les microbes, on ne tardera pas å constater D. K. D. Vid. Selsk, Overs. 1900. 1 8 114 N.-P. Schierbeck. que sur ce domaine il faut distinguer les uns des autres, avec præcision, trois phénoménes. C'est ainsi que telle fonction peut se manifester avec plus ou moins de force selon le liquide nutritif ou Von cultive le microbe. De méme, Vinfluence de quelque agent destructeur pourra atténuer temporairement cette manifestation, qui pourra d'autre part revenir vite å ses proportions premiéres lorsque cet agent destructeur cesse de fonctionner. Ces deux formes de variation ont été, Vune et Fautre, si souvent et si strement constatées sur tant de points des fonctions vitales de la cellule microbienne, qu'on ne saurait plus révoquer en doute et leur apparition et leur extension geénérale. Par contre, il en est autrement de la troisiéme forme de variabilité, forme qui est en méme temps lå plus importante, å savoir le cas ou Vatténuation ou Vexaltation d'une fonction, dues å Taction extérieure, se maintiennent invariables å travers des générations aprés que Vaction extérieure åa cessé. Cette derniére forme n'a été constatée avec certitude que pour un petit nombre de fonctions, tout particuliérement pour le pou- voir pathogéne et la fonction chromogéne. En ce qui concerne d'autres fonctions et tout spécialement le pouvoir de ferment, il y a bien quelques savants qui admettent la production de cette forme, tandis que tels autres la nient. D'ailleurs, la litté- rature bactériologique ne présente quun trés petit nombre d'expériences sur les variations du pouvoir fermentatif. Cela est fort étrange, puisque c'est précisément T'étude de cette fonction qui sous plusieurs rapports, et en vue d'élucider la délimitation et la nature de la variabilité, offre des avantages beaucoup plus grands que ne le font les autres fonctions. Car, dun coté, Vactivité physiologique dont il est question ici, pro- duit une manifestation qui se laisse déterminer quantitativement avec une tout autre précision et dont les nuances se laissent par conséquent poursuivre avec plus de facilité; de V'autre coté, nos recherches sur le pouvoir fermentatif nous font faire, pour 5) De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 115 ainsi dire, un pas de plus vers cette question, en ce sens qu'ici nous pouvons offrir å nos races microbiennes le principe nu- tritif constituant Virritant adéquat de Vactivité qui fait i'objet de nos recherches. Toutefois, comme nous venoøns de le dire, on ne dispose, sur ce terrain, que d'un trés petit nombre de recherches. Å proprement parler, les différents apercus datant de ces derniéres années sur ce qui concerne la variabilité dans les microbes, ne citent que quatre travaux å titre de preuves d'une baisse cons- tante du pouvoir fermentatif des microbes. L'un de ces ouvrages comporte les recherches faites par M. Grotenfeldt!) sur les bacilles lactiques; mais la baisse du pouvoir fermentatif qu'on y constate ne semble étre que tout å fait passagére. En tout cas, les recherches publiées ne laissent pas voir si, pår une inoculation de lait en lait, Vaffaiblissement constaté a pu se maintenir invariable å travers des générations. Les deux autres travaux ”) relatent la constatation d'un affaiblissement soi-disant constant du pouvoir fermentatif du baerllus coli. Cependant, des recherches postérieures?) n'ont pas confirmé ce prétendu fait, et les vastes et excellentes études qw'a faites M. C.-O. Jensen?) sur les fermentations des types colw ne portent pas non plus å croire å la probabilité d'une variabilité constante dans le pouvoir de ferment de ces microbes. BReste donc seule- ment lå baisse constante de la fermentation nitrique, constatée, dans certaines conditions, par M. Winogradsky dans ses études sur les ferments mitriques. C'est ainsi que, d'aprés les données actuelles, il semble y avoir lieu de reprendre la question de la variabilité du pouvoir fermentatif, afin de mettre éventuellement au jour de nouveaux faits servant å la question de savoir si, oui ou non, une varia- 1) Fortschr. d. Med., 1889. 2) Rodet: De la variabilité. — Malvoz: Recherches bact. sur la fiévre typh. 3) Villinger: 4. f. Hyg., vol. 21. 4) Biolog. Selsk.s Forhandl., 1897—98. 3 gø 116 N.-P. Schierbeck. tion du pouvoir de ferment des microbes en général, variation continuée å travers des générations, se laisse susciter par voie expérimentale. Or, les recherches qu'on va lire ont eu pour but de ré- soudre ce probléme, tandis que, jusqu'å nouvel ordre, la cons- tatation des lois spéciales de Vapparition d'une variation éven- tuelle ne rentre pas dans le cadre de ces expériences. Sai choisi, en vue de ces recherches, les bacilles lactiques, parce quici la manifestation de la fermentation se laisse déter- miner avec beaucoup de facilité par un simple dosage de Vaci- dité. Toutefois, avant que ces microbes pussent servir å une étude des variations du pouvoir fermentatif, il fallait d'abord examiner davantage la maåarche méme de la fermentation dans des conditions différentes. C'est pourquoi je dois commencer pår rendre compte des recherches entreprises å ce sujet. Le bacille lactique sur lequel j'ai opéré, a été isolé d'un lait spontanément coagulé. Dans tous les divers échantillons de lait que j'ai analysés ici å Copenhague å différentes époques de V'année, j'ai toujours trouvé un petit bacille court que son grand pouvoir fermentatif et sa fréquence dans le lait coagulé devraient plutåt faire regarder comme le bacille essentiel de Vaåcide lactique dans cette ville. Comme on vient de le dire, ce microbe se présente, mor- phologiquement parlant, comme un bacille court et ovale, qui est immobile et se laisse facilement colorer, méme suivant lå méthode Gram. Il forme fréquemment, å la surface du gélose glycosé, des chainettes de 3—5, voire méme de plusieurs éléments, et rappelle fortement, dans des préparations qui en résultent, un type allongé de streptocoque, comme aåussi, sur nos milieux nutritifs ordinaires, il pousse å peu prés å Vinstar des streptocoques. La culture sur gélatine et sur plaques de gélose ne donne que des colonies peu importantes sous forme de points. Ce microbe se développe parfaitement sur gélose sucré. Å De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 117 Au bout de 1—2 jours aprés la dissémination, on voit surgir, au fond, de petites colonies, rondes, fusiformes, jaunåtres, de la grosseur d'une téte d'épingle, épaisses, granuleuses, et, å la surface, de petites colonies humides et arrondies, souvent å bord sinueux, et qui par transparence, donnent des reflets de teinte bleuåtre irisée. Par la piqtre sur gélatine, on n'obtient aucune croissance å la surface, et la gélose en piqåre n'en donne que des traces, tandis que, le long du canal de la piqure, on obtient, dans les deux milieux, une croissance linéaire assez bonne, se détachant vers le bas en développement de colonies. La culture en bouillon ne donne qu'une maigre croissance au fond du verre. Dans du bouillon ordinaire, les microbes ne pullulent que vers 30”, et, å trente et quelques degrés, les microbes ensemencés périssent méme au bout de quelques jours. Si, au contraire, on additionne de lactose ou de glycose ce méme bouillon, les microbes se développent parfaitement jusque vers 427”. On voit donc que le milieu nutritif peut étre d'une grande importance pour juger la température maxima des microbes, point auquel on wa jusqwici donné que fort peu d'attention. En méme temps, ce qu'on vient de cons- fiern=fournitruntexemple qui montregas'sezisbien quelle peut étre lI'importance de telle substance nutritive pour la résistance opposée par un or- ganisme å une influence nocive. Or, semés dans du lait, ces microbes donnent de Vacide et, au bout d'environ 24 heures, å, prés de 30”, la précipitation d'un coagulum mou et blanc sans bulles gazeuses ni excrétion de petit-lait. Par conséquent, pour VFaspect et les conditions de croissance, ces microbes ressemblent beaucoup å ceux que MM. Thierfelder et Gunther ont trouvés dans le lait de Berlin, ainsi qwå plusieurs des types décrits par MM. Storch et Jensen. Etudions maintenant davantage V'étendue et la marche de 5 118 N.-P. Schierbeck. la fermentation lactique que, dans des conditions différentes, ces microbes font subir au lait. On peut employer ici comme jalon la teneur en acide formée dans le laåit, teneur qui se laisse aisément déterminer par un titrage avec la soude déci- normale. Dans ce qui va suivre, V'acidité est exprimée partout en centimétres cubes de soude déci-normale, employée pour saturer 100% de lait avec de la phénophtoléine comme indica- trice. De cette maniére, on trouvera Vacidité du låit récem- ment trait exprimée comme étant égale å 15—16. Or, semés dans du lait, les bacilles lactiques en question y suscitent une acidité dont la marche varie beaucoup suivant la température å laquelle on place le lait, ainsi que le montre- ront la table I et la courbe I ci-dessous, par exemple, pour les températures de 35” et 28”. Si nous regardons maintenant la marche de lå courbe de fermentation, par exemple, å 35”, elle nous apprend que pen- dant les 2 ou 3 premiéres heures, Vacidité se maintient inva- riable, aprés quoi elle commence å monter, et monte rapidement jusque vers la 15% heure, puis plus lentement jusque vers la 36? heure environ, moment ou le maximum de VFacidité est atteint, ou peu s'en faut. C'est que, å partir de ce temps, la courbe se maintient pour ainsi dire paralléle å la ligne des abscisses. Quand une certaine acidité, déterminée pour chaque tempéra- ture, a été atteinte, soit 88—90 å 35”, la fermentation cesse, probablement parce qu'alors les microbes ne sont plus å méme de surmonter Vaction dysgénésique des acides produits. ÅA 35”, la coagulation spontanée du lait s'effectue lors des 112—12€ heures, et å une acidité d'environ 58—60. (Comme il ressort des courbes, il s'écoule quelques heures avant que commence Vacidification, état constaté déjå par Plant"), qui V'a appelé stade de Vincubation. Or, å toutes les autres températures, j'jai trouvé ce stade SV ØS. Eg XV. De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 119 Tab. I et Courbe I. L'acidite du lait. " Heures aprés ; 35. ISS I'ensemencement. 0 5 15 Aj 17 16 i 20 lg) 10 ål 22 11 56 28 13 66 44 [5 io 64 25 84 88 32 87 96 48 88 101 100 289 90 359 80 70 60 50 40 30 20 10 AE MOS AE GEA SÆT SSO SEAN GE SAD ØE 0 SS I 120 N.-P. Schierbeck. plus prolongé quw'å environ 35”, c'est-å-dire que la fermentation commence plus tard, en méme temps qu'elle avance plus lente- ment. Par contre, å des températures inférieures å 35”, elle atteint une cote absolument plus élevée, soit environ 101 å 28?, et environ 110 å 187; toutefois, ces maxima ne sont atteints que plus tard, ainsi, å 28”, dans la 48? heure seulement, et, å 18%, au 6? jour seulement. On constate également une marche plus lente de la fermentation å toutes les températures supé- rieures å 35”, températures qui permettent encore le développe- ment des microbes, et ici le maximum de Vacidité est moins éleverqu da 350: Par consequents la temperature toptimd de ces bacilles lactiques, å ''égard de la vitesse avec laquelle s'effectue la fermentation, se trouve å 352. Par contre, å V'égard de Vintensité absolue atteinte par lå fermentation, on trouvera une température optima différente suivant le temps de la marche de la fermentation, ou Von fait analyse: si on la fait au bout de deux jours, on trouvera les acidites ci-dessous (Tab. II) comme expressions de Vintensité de la fermentation aux températures différentes, et ici la temp. optima est å 28”. La repræsentation graphique de ces valeurs donne la courbe réguliére ci-dessous, du 3£ degré (Courbe Il). Mais si Von fait déjå Vanalyse å la 15% heure environ, la temp. optima en question coincidera avec V'optimum de la vitesse; si, au contraire, on ne fait 'analyse qw'au 6? jour, la temp. optima se trouve å 18%, et c'est å cette derniére température que lå fermentation atteint en somme sa plus grande extension. A des températures plus basses qui ne devraient pas s'opposer å la présence d'une acidité plus élevée encore, la fermentation ne dépasse pas toutefois le point atteint å 18”; sans doute, parce que V'énergie de fermentation de ces microbes est on ne peut plus faible å ces températures basses. II ya donc, analogues å chaque température que comporte la zone végétative de nos microbes, d'un coté, une marche tout å fait déterminée de la fermentation, et, de Vautre, un 8 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. Tab. Il et Courbe Il. L'acidité du lait aprés 2 jours. Temp. Acidité. 12 22 15 30 18 | 73 22 89 25 98 26 100 28 102 30 101 31 99 35 88 37 81 44 38 12 14 16 18 20 22:24 26 28'30 32 34 36 38 40 42 44 122 N.-P. Schierbeck. maximum déterminé de fermentation, atteint au bout d'un temps déterminé. En outre, chez les bacilles lactiques, il faut distin- guer deux températures optimales, une par rapport å la vitesse de la fermentation, une autre, å V'égard de VFintensité absolue atteinte par la fermentation. AÅussi, les différentes indications fournies par la littérature spéciale sur les températures optimales des bacilles lactiques, températures trouvées tantdt å prés de 282, tantåt å environ 35”, n'entrainent-elles pas la nécessité de vouloir dire qwil se soit agi lå d'espéces différentes de bacilles lactiques: ces indications peuvent étre dues å ce seul fait qwon a déterminé la température optima tantåt au moyen de T'exten- sion de la fermentation, au bout d'un certain temps, tantot sur la base de la vitesse avec laquelle la coagulation du lait s'est produite. Or, la premiére question qu'il était ensuite désirable d'élucider en vue de Tétude ultérieure de la variabilité, devait étre de savoir si cette intensité de lå fermentation, correspon- dante å chaque température, se maintiendrait invariable aprés des repiquages faits dans du lait å la méme température, fait que firent constater les recherches. C'est ainsi que, si Von pratique, pår un repiquage quotidien de lait en lait, une série de cultures, p. ex. å 35?, et si Ton analyse ces échantillons de lait au bout de deux jours environ, pår conséquent aprés lå cessation de la fermentation, on leur trouve å tous la méme acidité. Si, par exemple, dans la premiére culture, Vacidité est 88, on ne la trouve oscillant, dans toute lå série, qu'entre 86 et 89, par exemple. A 28%, on trouve de méme å tous les échantillons une acidité d'environ 102, å 37” d'environ 81 pour tous, et ainsi de suite. A 28? et å 35”, on a poursuivi par mois cette analyse sans qu'on ait pu constater la moindre modification du degré de fermentation. Il s'ensuit de lå que 19 Le pouvoir fermentatif des bacilles lactiques considérés se laisse mesurer au moyen de Vacidité suscitée, au bout d'un 10 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 123 AN certain temps, dans du lait maintenu å une certaine tem- pérature, et que 2 On pourra constater dans le pouvoir fermentatif de ces mi- crobes une variation tant temporaire que permanente en Étudiant Vacidité d'une série d'échantillons de lait ensemencés successivement et analysés au bout du méme laps de temps, tant avant qu'aprés Vaction sur les microbes de V'agent dont on veut controåler Vinfluence. De plus, ces recherches font ressortir que 3? La température et le moment d'analyse les plus convenables seront respectivement 35” et le second jour. Les acidités survenues å des températures différentes et citées ici å titre d'exemples, se rapportent å celui des types isolés sur lequel on a particuliérement opéré dans ce qui va suivre. Toutefois, on peut, tant d'un seul et méme échantillon de lait que de différents échantillons spontanément coagulés, isoler des bacilles lactiques possédant, au point de vue de la morphologie et de la culture, exactement les mémes propriétés que celle qu'on vient de décrire, et y correspondant de méme pår rapport å Tintensité relative et å la marche de la fermen- tation aux températures différentes, mais non au contraire par rapport å Vintensité absolue de la fermentation. C'est que cette derniére intensité peut étre tantåt plus basse, tantåt, bien que moins souvent, plus élevée. C'est ainsi que, si nous isolons d'un seul et méme échan- tillon de lait une série de bacilles lactiques, et si nous semons ces derniers dans du lait stérilisé, placé å 35”, nous pourrons trouver qu'au bout de 48 heures tous les échantillons de lait ensemencés ont une seule et méme acidité, ou bien, comme ci-dessus, 88—90, ou bien une autre acidité depuis environ 50 jusqu'å 100; mais nous pourrons trouver aåussi que quelques- uns ont une acidité de 88, d'autres une de 80, par exemple, encore d'autres une de 75, etc. 11 124 N.-P. Schierbeck. Quelques-uns des échantillons de lait pourvus des acidités les plus basses, différent peut-étre encore les uns des autres en ce que Vacidité peut bien étre identique pour tous au bout de 48 heures, p. ex. 65; cependant, Vintensité fermentative révéle sa diversité par le fait qu'au bout de 24 heures seule- ment quelques-uns de ces échantillons se trouvent coagulés, tandis que d'autres ne se coagulent qu'å un moment donné de la seconde journée. Or, en continuant de cultiver de lait en lait ces différents microbes å fermentation moins forte, on voit se présenter un de ces deux cas: ou bien Vacidité monte, dés le second, tout au plus le 3? repiquage, jusqu'å une cote assez élevée, ordinairement 88—90 environ, pour se maintenir inva- riable, cas om ces microbes se montrent comme des lypes affaiblis relativement seulement, ou bien Vacidité se maintient invariablement basse å travers une longue série de générations, c'est-å-dire aussi loin qu'on Va poursuivie chaque fois, pour la part de quelques types dans environ 70 repiquages. Or, ces microbes se comportant tout å fait identiquement au point de vue morphologique et sous leurs autres rapports de culture, il est trés naturel d'admettre que nous voilå en présence de races surgies naturellement d'un méme microbe. Cette hypothése trouve une nouvelle corroboration dans le fait qu'å plusieurs reprises on a constaté des phénoménes tout å fait identiques dans des cultures provenant des divers individus constituant cette méme colonie. Nous citerons å titre d'exemple T'obser- vation suivante. On fit, d'un échantillon de lait spontanément coagulé, une série de cultures dans le lait, accusant toutes, au bout de 48 heures, une acidité d'environ 90. A partir de la 10% culture, on ensemenca dans du bouillon glycosé, dont, au bout d'environ 12 heures, on fit 'ensemencement sur plaques. Ici, comme en général dans tous les ensemencements sur plaques mentionnés dans ce travail, on a toujours inséré une ou plusieurs cultures de bouillon glycosé, d'ou Von a fait 'ensemencement pendant 12 De la variabilité dans les bacilles lactiques. 125 que la culture était encore toute jeune, vieille de 12 heures å peu prés, puisque, par des raisons aisées å comprendre, il se trouvait impossible d'obtenir surement des culturés pures sur plaques par Vensemencement direct du lait. Parmi les colonies de bacilles lactiques obtenues par ce genre d'ensemencement, la majorité se trouvait faire fermenter le lait jusqwå une acidité d'environ 75, å 35%. Une seule colonie fit fermenter le lait jusqu'å 90, et ces degrés de fermentation se maintinrent inva- riables dans les 10 repiquages on on les poursuivit. AÅ partir du 10? repiquage du type faisant fermenter le laåit jusqwå 90, on reprit V'ensemencement sur bouillon glycosé. Parmi les colonies obtenues de la sorte, on en analysa 20, dont il y eut une (a) faisant fermenter le lait jusqwå 90, 16 (6) le faisant fermenter jusqu'å 75, — toutes å coagulation dans les 24 premiéres heures —, 2 (c) le faisant fermenter jusqwå 69—70, également å coagulation pendant les 24 premiéres heures, et une (d) le faisant fermenter jusqu'å 66, mais ou la coagulation ne se produisit que dans la 2? journée. Au repiquage continué dans le låit, ces degrés de fermentation se maintinrent constants dans les 10 cultures analysées. Puis on reprit 'ensemencement du type (a), de 2 des types (6) et de (d). Les colonies obtenues alors du type (d), dont 20 furent analy- sées, se trouvérent toutes faire fermenter le lait, å Vinstar du type-mére. Il en fut de méme des colonies provenant de Vun des types (6), tandis que, parmi les colonies résultant du second des types (6), il y en eut une analogue å (d), et, parmi les colonies issues de (a), il s'en trouva une comme (4), 14 comme (6), 3 comme (c) et 2 comme (d). Gomme, dans ce cas, il ne s'agissait pas de trouver les lois de Vapparition de la variation, on ne poussa pas plus loin les recherches, tandis qu'on étudia plus en détail les trois types obtenus (4), (6) et (d) sous les rapports ci-dessous. La culture sur plaque fit donc déterminer la rapidité de croissance dans le lait de ces trois cultures, ce qui fit trouver, au bout de 24 heures, pour 13 126 N.-P. Schierbeck. (4) une augmentation de 4300 (6) » D »— 3400 (d) » ”» »= 2900. Par conséquent, une moins grande rapidité de croissance correspond au degré plus bas de fermen- tation; de méme, la fermentation a une marche rela- tivement plus lente, faits ressortant des tabl. et courbe II, qui représentent la marche de la fermentation des types (a) et (d) å 28”. Cela cadre avec la conception des cultures å fer- mentation moins forte comme types affaiblis de (a). Mais d'autre part,” la plus grande croissance de (4) semble mal cadrer avec Vapparition relativement rare de ce type parmi les colonies examinées. En effet, on devrait croire que, si ce type pullule beaucoup plus vite que ceux dont la fermentation est plus faible, on devrait aussi trouver, plus fréquemment que ce n'était le cas, aux colonies obtenues, comme ici, aprés 12 heures de croissance, une fermentation forte. Le fait que, par contre, on rencontrait relativement moins souvent le type åa forte fermentation, trouverait donc plutåt son explication dans la réceptivité plus forte de ce type-lå pour certaines actions extrinséques. Afin d'arriver å savoir s'il existerait effectivement une pareille réceptivité plus forte pour des agents extérieurs ou une moindre résistance å ces mémes agents, on cultiva, dans du lait additionné de doses différentes d'une solution de phénol å 3 p.c., les types (4), (c) et (d). Le résultat se trouve représenté dans les Tab. et Courbe IV, dont il ressort qwon voit se produire, parallélement a un pouvoir fermentatif plus accentué, une moindre résistance å certaines actions extrinsé- ques, dans le cas présent le phénol, tandis que les types aWwvpouveoir: fermentatif affaibli et; åsl' emergiel de croissance réduite opposent une plus grande résis- tianicesådu nens eu lveretunmemenacetron nockve! I De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 12 Tab. Ill et Courbe III. acidike dat, 28% 6: Heures aprés j a d 'ensemencement. 1: 24 18 14 44 DØ 5 58 24 rl 68 28 19 76 390 22 83 40 PÆ 88 30 48 100 15 100 (a) 90 80 (d) 70 60 50 40 30 20 10 2 46810246 82024 6 8302468402 £ 6 8 15 128 N.-P. Schierbeck. Passons maintenant, aprés ces recherches préparatoires sur la biologie des bacilles lactiques, å un compte rendu plus détaillé des expériences faites en vue de susciter empirique- ment, si possible, une variation du pouvoir fermentatif de ces microbes. Il s'agit tout d'abord, dans une pareille recherche, de choisir pour point de départ une culture parfaitement homo- gene, c'est-å-dire une culture pure dont les colonies consti- tuantes dans la culture sur plaque accusent toutes la méme intensité fermentative å travers bon nombre de repiquages. Å cet effet, j'ai choisi, parmi les types les plus communément rencontrés, celui ayant la plus forte fermentation, c'est-å-dire celui qui, au bout de 48 heures et å 35”, accusait dans le lait une acidité d'environ 90. A de raåres intervalles, on Va dit plus haut, ce type a été isolé dans des conditions naturellement inhomogénes, mais, régle générale, on trouvait les cultures isolées tout å fait homogénes, au moins aprés un petit nombre de repiquages dans du lait. Or, chez ce type, comme d'ailleurs chez tous les autres types examinés, on m'eut pas de peine å susciter une réduction passagere du pouvoir de ferment, analogue å celle quwon a antérieurement tant de fois constatée, c'est-å-dire une réduction qui se reperd aprés 1 ou 2 repiquages dans du lait. Cet affaiblissement relatif du pouvoir fermentatif se produisait tou- jours å un certain stade de toutes les vieilles cultures, tånt dans le lait que dans la gélatine et le bouillon, et se déclarait d'autant plus vite que la température å laquelle étaient plåcées les cultures, était plus élevée. Gomme Vont aussi noté MM. Jensen et Storck, cet affaiblissement tenait å un affaiblisse- ment de la culture då aux produits d'assimilation et de dissi- milation qui s'étaient formés. Ensuite, pour faire naitre éventuellement une réduction permanente du pouvoir fermentatif, on essåya d'abord Vaction d'une culture continuée pendant un aåssez long temps sur un milieu exempt de sucre, tel que le bouillon Cibil ou lå gélatine 16 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. FabsIV 6460006: L”acidité aprés 2 jours. 15 de lait + centimétres cubes d'une solution de phénol å 3 p. c. 0 90 70 66 0,4 90 71 65 0,6 84 70 66 0,8 79 68 66 1,0 40 64 64 'r 25 51 61 1,4 16 20 52 1,6 16 [9 48 10 OG "06. 08-10 FN BERGE D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 17 130 N.-P. Schierbeck. Cibil, afin d”accoutumer par ce procédé les microbes å une vie sans pouvoir de ferment. Toutefois, cet artifice de culture fut tout å fait sans action sur le pouvoir fermentatif, tout au moins pendant les trois mois on Von fit ces expériences. En effet, au bout de ce temps, pendant lequel on fit en tout 100 repi- quages, les bacilles, semés dans du lait, donnérent, dés le premier échantillon de lait, exactement la méme fermentation que précédemment. Parmi les moyens qui, dans d'autres recherches, se sont montrés particuliérement aptes å susciter des variations dans les propriétés biologiques des microbes, on peut citer surtout des solutions étendues d'acide phénique: aussi ai-je cherché å influer, par cette voie, sur le pouvoir fermentatif en faisant des cultures dans du lait carbolisé. On étudia d'abord la fermenta- tion provoquée par la culture employée dans du lait additionné de doses différentes de phénol. En voici le résultat: 156 de lait + centimétres cubes d'une solution de phénol å 3 p.c. Acidité obtenue au bout de 48 heures. 0 90 0,4 38 0,6 84 0,8 16 ix0 55 12 32 1,4 YE 1,6 [7 1,8 15 Ce résultat nous fit choisir 0%,9 d'une solution de phénol å 3p.c. avec 15% de lait comme une concentration convenable pour un liquide continué de culture. On fit la culture å 35? et en repiquant quotidiennement de lait phéniqué en lait phéniqué. Comme dordinaire on examinait Vacidité au 2 jour. Le tableau schématique ci-dessous donne le résultat de ces expériences: 18 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 131 Cultureuprimitive 35 0-0 TALE UP 70 rr == 910: 10 cultures dans du lait phéniqué. Acid. moyenne — 67. 10 cultures dans du lait phéniqué. Acid. moyenne — 60. (| Dans du lait ordinaire å partir dela10e cult.:1”e cult. — 75; 10 cultures dans du lait phéniqué Acid. moyenne — 59. ! Dans du lait ordinaire å partir de la 30e cult.: 1” cult. — 65; est poursuivie å tra- vers 20 cult., et se maintient å 65. 15 cultures dans du lait phéniqué. Acid. moyenne -— 6U. Dans du lait ordinaire å partir de la 45e cult.:1”e cult. — 65 ; est poursuivie å tra- vers 50 cult., et se maintient å 65. | Dans du lait ordinaire å partir de la 20e cult.:1re cult. — 74; s'éléve durant 15 cult. jusqu'å 80; se main- tient å 80 durant les 15 cult. successives, C.-å-d. aussi loin qwon Ta étudiée. 2e cult. — 906. On observait toujours le degrée de fermentation de la cul- ture primitive dans des échantillons paralléles du lait servant d'ensemencement du lait phéniqué, et Von constatait toujours un méme degré de fermentation, soit environ 90. Ensuite, partant des cultures de phénol, on fit de temps åa autre des ensemencements dans du bouillon glucosé, et Von examina les colonies isolées. On constata par lå que la culture homogéne") primitive ne tardait pas å perdre cette KN homogénéité; car peu å peu un nombre croissant de colonies accusérent des degrés de fermentation plus bas, et c'est par cette voie, conséquemment en isolant les divers individus, qu'on A aboutit å des types affaiblis d'une maniére permanente et ana- logues å ceux dont nous avons parlé ci-dessus et qui se trou- 1) Il faut prendre ici le mot hromogéne en ce sens que toutes les colonies — en tout 60 environ — analysées dans trois cultures successives sur plaque accusérent la méme fermentåtion, soit d'environ 90. 19 gt 132 N.-P. Schierbeck. vaient dans les cultures pår grandes masses; seulement, cet affaiblissement s'était déclaré å un stade bien antérieur. C'est ainsi que, tandis que la 3% culture était encore essentiellement homogéne, cette homogénéité se trouvait brisée dés la 6€ cul- ture. Sur 10 colonies analysées, provenant d'un ensemence- ment qw'avait fourni cette culture, 6 fermentaient comme la primitive, I se montrait passagérement affaiblie, 3 affaiblies d'une maniére relativement permanente, avec un degré de fer- mentation de $0 se maintenant invariable dans 10 repiquages. Dans lå 20£ culture de phénol, sur 10 colonies, on n'en trouva plus aucune semblable å la primitive; on en trouva 7 å un degré de fermentation d'environ 80, 3 d'environ 72, toutes constantes å travers 10 repiquages. Dans la 35% culture de phénol, plusieurs colonies figurérent avec un degré de fermen- tation de 49—50 seulement, cultures om le lait ne se coagulait pas. Si par conséquent on n'avait eu que lå coagulation du låit pour critérium de la fermentation, on aurait refusé tout pouvoir fermentatif å ce type. L'apercu schématique ci-dessus, ainsi que le résultat fourni par les ensemencements, ont été cités ici å titre d'exemples des expériences qu'on a faites, et qui ont toutes donné un résultat parfaitement similaire. Donc, cette culture dans du lait phéniqué nous åa permis de faire naitre.des cultures nouvelles qui, cultivées ultérieurement,dansiletaitsorndinmair er sy suset ent un degré de fermentation trés variable, .degrésn= ferieur,å uceluimdertareulture prumituve et ke maintient constant å travers une longue série de générations. En méme temps, ces cultures se comportent tout å fait identiquement sous le rapport d'aspect microscopique et de croissance sur bouillon, gélatine, gélose nutritive et pommes de terre. Parallélement å la réduction démontrée du pouvoir fermentatif, on trouva une diminution de T'énergie de propagation des båcilles, mais aussi une augmentation de leur 20 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 133 AN résistance å certains agents extrinséques tels que le phénol. Par conséquent, une variation fonctionnelle dans un certain sens est compatible avec une variation en sens opposé d'une autre fonction, ce qu'on w'a pas constaté jusqu'ici par voie expérimentale, et dont on a nié la possibilité. Donc, ces cultures produites par voie expérimentale ne correspondent point å celles qu'on a trouvées, dans la nature, dans du lait spon- tanément coagulé. En conséquence, pour ce qui concerne les bacilles lac- tiques, nous avons rencontré des conditions tout å fait identiques å celles qu'on a constatées précédemment pour la fonction chromogéne et la virulence, c'est-å-dire une variation due å une influence extrinséque et qui se maintient constante å travers beaucoup de générations. Or, comment nous expliquer ce phénoméne? On a concu de deux maniéres les variations constatées jusqu'ici dans la fonction chromogéne et dans la virulence. On a pensé y voir une sorte d'altération intrinséque de la cellule microbienne, ce qui avait fait perdre le pouvoir chromogéne et celui de sus- citer des maladies, altération due å Vinfluence extrinséque et se maintenant constante, parce qu'elle se transmet de généra- tion en génération. Ce sont surtout les expériences sur les variations de lå fonction chromogéne qu'on åa employées comme une de nos rares preuves de la perte d'une fonction, perte héréditaire et provoquée par voie expérimentale. D'autres, au contraire, ont maintenu qu'ici nous ne sommes pas en présence d'une véritable formation de races, mais seulement d'un affai- blissement ordinaire de la cellule microbienne, lequel se dissi- pera dans des conditions vitales extérieurement favorables. Les expériences faites ici sur la fermentation viennent å Pappui de cette derniére conception d'un affaiblissement ordi- naire comme étant la cause du phénoméne, en ce sens que, parallélement au pouvoir fermentatif plus restreint, nous avons 21 134 N.-P. Schierbeck. trouvé une moindre énergie de croissance et une allure plus lente de la fermentation. (Cependant, comment nous expliquer le maintien invariable de cet affaiblissement å travers la série, souvent fort longue, de repiquages faits ici, tant å la tempeé- rature la plus favorable å la fermentation, que sur un milieu nutritif qui, dun cåté, contient Valiment correspondant å la fermentation, et, de Vautre, est regardé ordinairement comme un excellent liquide nutritif? 'Ne sommes-nous donc pas vrai- ment en présence ici de races nouvelles ayant subi une perte permanente ou temporaire du pouvoir de former des acides dans des proportions aussi grandes qu'å V'ordinaire, ou bien ce phénoméne vm'est-il pas då au fait que, la cellule microbienne ayant subi un affaiblissement général, ce pouvoir ne saurait arriver å se développer dans les conditions ou nous cultivons les bacilles, c'est-å-dire dans le lait, qui, on devrait alors se ”imaginer, renfermerait quelque agent destructeur? En ce qui concerne lå fonction chromogéne et la virulence, nous savons bien peu de chose sur le role que jouent nos milieux de culture dans lå fonction en question, et méme ici, pour lå part de la fermentaåtion, nous ne pouvons nullement exclure d'avance la présence de quelque agent nuisibie dans le lait, malgré que ce liquide semble devoir étre tenu pour un milieu nutritif particulierement bon. Pour apprendre si, en somme, lå présence, dans le liquide nutritif, dun agent enrayant la fermentaåtion pourra entretenir un affaiblissement, une fois recu, du pouvoir fermentaåtif, de telle sorte qu'å travers des générations il se maintienne å un niveau constant, on a fait dans du lait additionné d'une méme dose de phénol, des cultures paralléles et du type primitif et d'un type relativement affaibli, surgi dans une vieille culture. Voici ce quw'on peut citer å titre d'exermmple du résultat de ces expériences. De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 135 Åcidité,.2£ jour, d'un laitphéniqué (15% +0,5:d”une solution de phénol å 3 p. c.) å 352. Type Type non affaibli relativement affaibli Moyeune des 10 premiéres cultures — 80 ml des 10 cultures successives..... 77 38 ” ” ” EISNER 1x0) 56 n» » Ud SYNE 66 AT ” ” ” Esge BES SER ÆENDYT, 48 » n » SEEREN GO 48 Aprés la 608 culture dans le phénol, on recueillit la matiére des deux séries et 'on en inocula dans du lait ordinaire; puis, aprés peu de repiquages, la fermentation monta jusqu'å 90. Ici nous avons donc un type relativement affaibli — c'est- a-dire un type qui, cultivé dans du lait ordinaire, fait fermenter le lait, aprés un ou deux repiquages, tout å fait comme la cul- ture primitive et qui, par conséquent, ne subit assurément pas de perte permanente du pouvoir fermentatif — type qui, semé dans le méme lait légérement phéniqué, comme la culture primitive, accuse une fermentation qui, continuée å travers beaucoup de générations, est plus basse, et parfaitement constante pendant les 30 derniers repiquages. En conséquence, ces deux cultures paralléles offrent parfaitement le tableau d'une formation brute a Vinstar de ce qu'on vient de voir et, pour cette raison, læ présence, dans le miliew nutritif, d'un agent enrayant la fermentation pourra trés bien étre la cause denceyquun, affaiblbissementtunesfods mee u dans la courbe de fermentation. de; la cellule mi- crobienne se maintient invariable, å travers des générations, sans que cet affaiblissement, tienne å une perte permanente du pouvoir fermentatif. Or, est-ce que le lait ordinaire renferme un pareil agent enrayant la fermentation? Les deux observations qui suivent, vont nous éclairer sur ce point. 23 136 N.-P. Schierbeck. Une des cultures å fermentation faible, et surgie aprés culture dans du lait phéniqué, avait accusé une acidité d'en- viron 64, å travers 30 cultures å peu prés, dans du lait ordi- naire exempt de phénol. A partir de lå 30 culture, on entre- prit deux séries de repiquages paralléles, Pune dans du lait récemment acheté et stérilisé, Vautre dans du lait étant resté pendant deux mois å l'état stérile et qu'on åutoclava encore avant l'expérience. Dans la premiére série de lait, la fermenta- tion se maintint å environ 64, mais dans la seconde, elle sauta, dés le premier échantillon, jusqu'å 90, et maintint cette cote pendant dix repiquages dans le méme lait. On fit servir les 2 et 3 repiquages å ensemencer du lait ordinaire, le méme lait qwon avait employé dans la série de lait mentionnée en premier lieu, ensemencement quw'on poursuivit dans dix repi- quages, qui accusérent tous une basse fermentation d'environ 64. On fit encore servir le 10? repiquage å ensemencer du lait ordinaire, et voilå que ces échantillons de lait accusérent la méme haute fermentation primitive de 90. Quelle a été la cause de ce retour subit de lå fermentation å son intensité primitive, dans ce lait vieux de deux mois? Je ne puis rien préciser lå-dessus; mais que ce phénoméne tienne å la nature variable du lait méme, et qu'il ne soit då å une erreur expéri- mentale, pår exemple, å une contamination, c'est ce que prouve ”'ensemencement, fourni par la 2€ et la 3% génération, dans du lait ordinaire, ou Vacidité revient å sa cote moindre caracteéri- sant le type affaibli. Pour avoir été trouvée par hasard et n'avoir pu étre refaite plus taåard, cette observation nous montre qu'en tout cas et principalement, ce doit étre des agents enrayants apportés par le lait qui entretiennent |”af- farblussemen tune itors rect uerdes lad pan tlonmudehees der mens lenty pe afarter up eres force primitive. Voici la seconde observation, qui constate également |'im- portance du milieu nutritif pour la fermentation: tous les types 24 De la variabilité dans les bacilles lactiques, etc. 137 å fermentation faible accusérent dans du lait d'été, c'est-å-dire du lait datant des mois de juin-septembre, une fermentation relativement plus forte que dans du lait provenant des autres mois de Vannée. On peut noter å titre d'exemple que le type qui, pendant les mois d'hiver, avait accusé, å travers beaucoup de générations, une fermentation constante d'environ 64, accusa, durant les mois d'été successifs et å la méme température (35?) un degré de fermentation d'environ 78, pour redescendre, pen- dant les mois d'automne, å peu prés jusqu'å 68. On constate done dansilermilreu muiritnaturel, le bart mme difference relative aux salsons'a Végard de ces rapports vis-å-vis du pouvoir fermentatif des ba- cilles- lactiqwes. II résulte donc des phénoménes qu'on vient d'exposer: que, tout en se maintenant constante å travers une trés longue série de repiquages, c'est-å-dire autant de repiquages qu'on a effec- tués en definitive, la variation du pouvoir fermentatif desøbacilles lactiques, variation constatée par (ces experiencesset provogquée par voijeexperimentalerkne put passere regardée-comme une formation brute proprement”dite en ce sens que les bacilles: onf perdute pouvoir de former de Vacide lactique danc les mémes propor- tions que la culture primitive, mais qu'ici il ne s'agit que d'une formation sapparente de races, suscitée par mesmarents pernicien% extrinseques;t renferme's danstle'milieéu nutritif i Vis. AN (9 fbe in W i de 4 dl mn lg Å due; i CE (i i: ti LR ideer Mr " w HU ø i sub kim tk » OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 2. Om Dødelighedstavlers Beregning. Af T. N. Thiele. (Meddelt i Mødet den 23. Marts 1900.) En mathematisk Behandling af Begrebet Dødelighed kræver, at dette Begreb nærmere defineres ved en Funktion af Alderen x. Den Funktion f(x), som man vil have mest Brug for, er Antallet af levende /(x), som opnaa Alderen æ, ud af en Befolk- ning, som oprindelig tænkes at omfatte en stor Enhed f. Ex. en Million af nvfødte og ikke forøges ved senere Tilgang. Men vil man søge at faa denne Funktion bestemt, tvinges man ind påa Omveje; thi den egner sig hverken til at bestemmes direkte gennem lagttagelser eller Spekulation. I dens Sted byde lagt- tagelserne os fortrinsvis Oplysninger om Dødelighedssandsynlig- Il (æ— a) bleve inden aa Aars Forløb. Fra Theoriens Side fremkalder denne heden g(x) = 1 den Brøkdel af æ-aarige, som dø Funktion den Indvending, at den ikke blot afhænger af æ& men af det uvæsentlige Interval a, den er end ikke proportional med at, saaledes at [(æ) — l(x+ a) a l (x) For at opnaa dette maa man gaa til en Grænse, og ved a for- blev Funktion af Alderen æ alene. staas et uendelig kort Øjeblik, men herved føres man til Be- grebet Dødelighedsstyrke, £ (7) —= NELL LE reg KAD AER Kun dette Begreb, som svarer godt til sit Navn, Dødens 1 140 T. N. Thiele. vexlende Styrke overfor de forskellige Aldere, egner sig vel baade til theoretisk og empirisk Behandling, ved at tilstede forholdsvis lette Overgange baade til Antallet af levende /(æ) og til Dødelighedssandsynlighederne. Her kan der ogsaa hentes Støtte fra Spekulationer ud fra, hvad man ved om Dødsaarsa- gernes Forhold til de forskellige Aldere. Om Oldingealderen tør det vist siges, at jo større Dødens Styrke er bleven, desto mere nedbryder den ogsaa de over- levendes Modstandskraft, desto stærkere bliver Dødelighedens egen Tilvæxt. Derpaa er det let at kende Exponentialfunk- tionerne, og det er allerede længe siden, at Gomperts og Makeham have indført ba” som Led i u(æj. Disse Funktioner volde ikke Regnerne store Vanskeligheder, det er ikke dem, der have gjort Problemet om Formlen for 4(x) berygtet for Vanskelighed. Vil man gaa ned til noget lavere Aldersklasser end de nævnte engelske Mathematikere føre os, behøver man blot at føje en hel algebraisk Funktion af Alderen som Addend til ba”. Saaledes tvinges man dog hurtigt til at medtage ufor- holdsmæssigt mange Led i den algebraiske Funktion. Værre er det med de Aldere, hvori Livet bruges — og misbruges. Denne Del af Dødens Magt synes fra et Intet i Barnealderen at voxe op til et fyldigt Maximum for atter at aftage med den modne Alder og lade Oldingene i Fred. For en 30 Aar siden har jeg foreslaaet at repræsentere denne Del af Dødelighedsstyrken med en Fejllovsfunktion. Med et Led af Formen dét” maar man ogsaa bedre Resultater end med den før omtalte hele algebraiske Funktion, hvis denne skulde tages med flere end tre arbitrære Konstanter i Stedet for d, e og nm, og altsaa være af højere Grad end 2den. Men skønt Fejllovsfunktionerne ogsaa høre til dem, som tilstede baade Interpolation og Differentiation og Integration, ere de dog langt mindre handlelige end Exponentialfunktionerne, og lagttagel- sernes Tilfældigheder blive i de paagældende Aldere ofte lune- fulde nok til at spotte Regnernes Arbejde. 9 = Om Dødelighedstavlers Beregning. 141 Endelig maa vi betragte Dødens Forhold til Fødselen. Den særlige Voldsomhed, hvormed Døden angriber i det første Minut af den første Time paa den første Dag i første Maaned og Aar, har henledet afdøde Professor Oppermanns Tanke paa Funk- u 1 É. tionen — , og med 2(7) — VE Lp cYVæ ere nogle af hans T Væ Dødelighedstavler beregnede for de laveste Aldersaar, dog uden jevn Overgang til hans Formler for de højere Aldere. Deri, at Dødelighedsstyrken (og /(x)) viser en væsentlig mathematisk Singularitet for xz — 0, er jeg sikker paa, at Oppermann har Ret, og jeg er ogsaa enig om at prøve paa at forklare denne gennem Kvadratroden af Alderen. Jeg og nogle unge Med- hjælpere prøve for Tiden Funktionstheoriens Anvisninger til saadanne Tilfældes Behandling paa 8 forskellige Rækker af Dødelighedsiagttagelser, tre ere helt færdige, de andre nærme sig alle til Afslutning med gunstigt Resultat. Det simpleste Middel til at fjerne Singulariteten er, synes det mig, at multiplicere »(x) med Væ og udvikle Væ p(æc) = Co + C;æ + Cox? + c,7? + ba” efter lagttagelsernes Bydende. I de fleste og vigtigste Tilfælde, hvor der ikke kræves nogen minutiøs Gengivelse af Barnedøde- ligheden, vil man vel ogsaa naa Maalet ad denne Vej, muligvis ved Tilføjelse af et enkelt Led af 4de Grad eller ved at indsætte en Fejllovsfunktion i Stedet for tre af de algebraiske Led. Men i særlig vanskelige eller abnorme Tilfælde er dette dog utilstrækkeligt. Vi føres ind paa et kraftigere men ogsaa tungere Middel ved at bemærke, at … dlogl(æ) — dlog/(æ) Væu(æ) —= — Al rr VIVE Væ Vælge vi ikke blot i denne Differentialligning men overalt Kvadratroden af Alderen til uafhængig Variabel og skrive Væg (7) = ro +rAVT + 72 + ræve +... + Ba", saa faa vi, som det synes, ikke blot frie Hænder overfor Barne- 3 142 T. N. Thiele. Om Dødelighedstavlers Beregning. dødeligheden, idet vi regne med ægvidistante Værdier for Væ, men opnaa samtidig fuld god Fremstilling af Dødeligheden i de højere og højeste Aldere. De Regninger, hvorpaa jeg bygger denne Paastand, ere ikke gennemførte ved mindste Kvadraters Methode, den langt bekvemmere grafiske Udjevning hår været tilstrækkelig; men rigtignok kun ved at følge alle Kunstens Regler. De iagttagne Tal, som jeg i Aften skal omtåle, ere hentede fra. de engelske Livsforsikringsselskabers Erfaringer om sunde Mænd, HY, og udtrykke Sandsynlighederne for, at æ-aarige dø inden næste Fød- selsdag æ + 1. Diagrammet for denne Funktion ligner meget det for v(æ), og viser såa bratte Stigninger og Fald, åt intet Papir kunde gengive det med tilstrækkelig Nøjagtighed. Øjet vilde begaa grove Fejl ved Kurvens Tegning, og vilde ikke fåa nogen Vejledning i at bedømme den vexlende Nøjagtighed i lagttagelserne fra de forskellige Aldere. Alt dette kan kun opnaas, naar den tegnede Kurve i høj Grad nærmer sig til den rette Linie, som er Figurens Abscisseaxe. Det vil sige, at man ikke skal indtegne selve de iagttagne Tal (her Sandsynlig- hederne), men deres Differenser, mod en tilnærmet Beregning som Ordinater over Alderen som Abscisse. Derved taber Fji- guren den Interesse, som den vilde have som Billede paa den søgte Funktion. Men den vinder Beviskraft overfor en kritisk Betragtning. De enkelte Iagttagelsers tilfældige Fejl vise sig tydeligt, og give Maal for de Fordringer, man kan stille til Re- sultatets Troskab. Enhver Ufuldkommenhed i den tilnærmede Udjevningsregning vil røbe sig ved en umiskendelig Bugtning af Rækken af lagttagelsernes Prikker, og kan rettes ved en yderst simpel Tegning. Og saaledes arbejde vi med Regning og Tegning om igen, indtil Linien viser sig ret og paa rette Sted. 4 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 2. Études spectrographiques de V'aurore boréale. Communication préliminaire. Par Adam Paulsen. (Présentée å la séance du 9 mars 1900.) Å Aurora prés Akureyri, observatoire de lexpédition danoise lancée en vue d'étudier les aurores boréales, on a, de fin décembre 1899 au 25 janvier de cette année, photographié un total de 22 raies spectrales appartenant å V'aurore boréale et dont seize étaient inconnues jusqu'ici. Des déterminations provisoires faites au moyen d'une comparaison åvec des raies spectrales de V'air atmosphérique et des raies des métaux, don- nent les valeurs suivantes pour les longueurs d'ondes, valeurs indiquées en millionniémes de millimétre: Raies' fortes: 337, 358, 391,5, 426. Råiés' faibles: 353,-'371,! 376, 381,393, 397, 402, 406,'412, 417, 422, 432, 436, 443, 449, 456, 463, 470. On ne saurait avoir de détermination plus précise des longueurs d'ondes qu'aprés le retour de l'expédition. Parmi les raies ci-dessus, les trois caractérisées par les longueurs d'ondes 391,5 426 et 470 doivent étre regardées comme identiques avec les raies photographiées précédemment pår M. King"), qui leur assigne pour longueurs d'ondes 392,2, 1) Pickering: Astr. Nachr. Bd. 146; n? 3491. 1 144 Adam Paulsen. 428,5 et 469,4. Les trois raies ayant pour longueurs d'ondes 463, 456 et 411 n'ont été trouvées jusqu'ici que par des men- surations spectroscopiques ordinaires. On m'a trouvé jusqu'ici, que je sache, aucune des 16 autres raies photographiées par ”expédition. Les raies considérées paraissent appartenir å différents spectres de Vaåurore boréale. C'est ainsi que les quatre raies fortes semblent pouvoir se produire par la simple exposition du spectrographe å la lumiére du ciel de nuit singuliérement clair, d'une occurrence si fréquente dans les régions polaires, sans qu'il y ait nécessité que ce dernier contienne aåucune aurore boréale perceptible å la vision directe. Sur les plaques photographiques, ces råies se sont méme laissé photographier a travers un prisme de comparaison, å la fente du spectroscope. D'un autre coté, on n'a pu photographier les raies faibles qu'en dirigeant le spectrographe vers des parties de V'aurore boréale ou Von voit plusieurs raies å Vaide d'un spectroscope portatif. Dans ces recherches, on a utilisé deux spectrographes construites ad hoc. Les lentilles et le prisme de V'un sont en verre; en photographiant avec cet appareil on peut atteindre jusqu'å des raies ayant å peu prés la méme reéfrangibilité que la raåie O du spectre solaire. Dans le second spectrographe, les lentilles sont en quartz et le prisme de spath. Ce dernier appareil a permis de trouver soit la raie ayant 337 pour lon- gueur d'onde, soit d'autres raies, photographiées également avec le spectrographe mentionné en premier lieu. L'expédition a photographié non seulement les raies nou- velles, mais encore, parmi les raies connues jusqu'ici, toutes celles dont la longueur d'onde est inférieure å 470, sauf toute- fois une raie trés fine, indiquée par M. Pickering, et dont on åa estimé å 386 la longueur d'onde. On nm'a pas encore exploré la partie du spectre aåauroral contenant des råies dont la longueur d'onde dépasse 470. g 2 - Études spectrographiques de V'aurore boréale. 145 Toutes ces recherches ont été faites par M. D. la Cour, qui s'est spécialement appliqué å en faire avant le départ de Pexpédition. Akureyri en Islande, 25 janvier 1900. M. le professeur C.-C. Christiansen, qui, au nom de Vauteur absent, présenta cette communication, y ajouta que M. Paulsen lui avait appris par une lettre du 26 janvier que, dans la nuit du 25 au 26 janvier, on avait trouvé non seule- ment la raie 337, mais encore des traces d'environ 20 raies trés fines dont la longueur d'onde variait entre 337 et 250 å peu prés. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 3 10 KLUS pens tr HS: ord RS ETS SÆEDEETESDS "7% ' bl MORA UML SALES AT FoU Un "i Ur rsty. "HUN ig iel, Re UR, 1 AMG PTE Al RER | BORT nobrnni AV zølte hal im | i baygdindivn, i i; v Fate ons 3 ME B. Pad keen - appnarlen sk bre ATTEN IT; , FU Vue rt) ig Krede Ve TIN NTNNYPTE FLS S NERE TEST DEG DEN doin Meg roere s Hen rada] res np mg KE PAR brftrat" MIMET TE SLUGE DT Pres ': Paltrar hdn Jordibr dt EDER Hr er] aen Mana ENNSATSSETERSTEST EG hall Ati i me ar Ål UDEN nd sd åmditr mihifgmd! TET NU) eV UMTNETI 0 (GR bi dy É ie old ” y ANNE] Boede fer oplag inder fe Salt SAGE re f Ni É Say "I TYRA MÅ DAR CTS KS GDS SSL] VERS MERE DA. te "SK 5 ae i j ( l É var -— Fr i i å an ol haler rer. 4 afs Mu. spore RÅD i Å" AM i ling | "NE. 1 FS Danksenk Polo Des Gl MES EU MVMMEDEGER STEIN 4 ik hd hi MATE ken de Tek STYRER TT Knibe ON AVE GB, SDK FORET AU År BEN ig 164 TET ven av nel ba ln K. fente Bed d | FÆR ad Mt SET he i sign | 3 FEJER snek ] KK hu i ert le KMS nm re FLY! fys dn i aa te Rn, Dara ken. penne va IN ic CFA: Æ " INT NE 4 å Pen SÆT VEN [sa SF 2 SU) 7 VENS AE FR US TITERTA CDE My NG Se UAE "hh ul ANT EDEL i? an CH i Båg i ås TIT i ride Hil de; ARION At RENEE k UN RER le. ein Ao AAR "SNUDEN ARTE base KAAS HR Dr AN SYDIØRE Jana ie, i sang Sui, arødele lv 0.0, RARE i <" -RRERRER i Fy i MAN BR Nec TU onde is HON BEDE VISTES OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 2. Quelques papyrus traitant de mathématiques. Par J.-L. Heiberg. (Présenté dans la séance du 9 février 1900.) Å part le Papyrus d'Akhmim, papyrus arithmétique (Hae- berlin, Griechische Papyri, p. 120), les grandes trouvailles de papyrus faites en Égypte pendant ces derniéres années ne nous ont guére fourni de nouveaux apports en matiére de mathéma- tiques grecques. Cependant, MM. Grenfell et Hunt ont publié, dans The Oæyrhynchus Papyrt, I, p. 58, n? XXIX, un papyrus contenant un fragment des Eléments d'Euclide (et datant de la fin du III ou du commencement du IV? siécle), papyrus qui, en dépit de son peu d'étendue, est d'une plus grande importance que ne semblent le soupconner les éditeurs. En voici la teneur: TEDE OLE …esse0e00ee…… mn . Sav evdera r9040n Tundn cc ica xar av tør To UTO Twv ave HEN 5 øwv tyc okys Tunulatuv mepteyopevov opdoræwviov meta tlo]v amo Tyc uetoév Twv tonwv tet[pa]ywvov tøov ccrtilv TW ao TY£ poet , ØC TETOGYWVo0 148 J.-L. Heiberg. Ligne 5, tyc 0 est une correction de (7)s0r; évidemment le scribe a été en train d'anticiper le zspeyouevov qui suit; mais il s'est ravisé å temps. Ligne 1, les lettres «syome ne sont pas tout å fait såres; aprés, il y a place pour environ 20 lettres, et, comme le supposent les éditeurs, il y a eu, sans aucun doute, zsoeyomelve opdorwviv|, comme dans nos ma- muserits, "Pus "il y "al encore” place" pour neuf "lettresselkes suppléments des éditeurs aux lignes 5—7 sont hors de doute. Les lignes 2—9 constituent la protase II 5 des Eléments d'Euclide sans autres variantes que ces deux fautes d'écriture, ” Qailleurs sans importance: ligne 6, uetoév pour uertav et, ligne 9, tetøaywvov pour tetoarøvw. La figure, elle aussi, est identique å celle de nos manuscrits; il est étrange qu'elle ne paraisse pas porter trace de lettres et qu'elle soit placée im- médiatement aprés la protase: dans nos manuscrits mathéma- tiques, la figure se trouve réguliérement å la fin du théoréme. Peut-étre cette place insolite fournit-elle la råison pour que I” ajouté désigne la figure comme appartenant å ce théoréme. Les éditeurs expliquent le peu de longueur des lignes 2—4 en admettant qw'il y a eu å leur droite une figure, soit deux lignes droites divisées pour exemplifier les mots eæc oa xat dvwøa; ils ajoutent qwon ne voit les traces que de la ligne inférieure. Mais une figure de ce genre est tout å fait inouie dans nos manuscrits mathématiques et on ne peut plus inutile, en sorte que cette explication est sujette å caution. On devrait plutot penser que la fin nécessaire du théoréme précédent (II 4) xs0 É0er dstéar, qui, selon les éditeurs, a rempli, sous quelque forme abrégée, le reste de la ligne 1, åa eu la distribution que voici: dxeo Éder a eu sa place å la ligne 1, tandis que dergar s'est trouvé au-dessous, devant les lignes 2—3; alors la barre qui suit la ligne 4 a pu étre mise comme signe de séparation. Mais en tout cas il est évident, comme le font aussi ressortir les éditeurs, que Il 4 m'a été suivi d'aucun corollaire, et c'est par lå que ce petit fragment acquiert son importance. En effet, dans la plupart de nos manuscrits, II 4 est encore suivi de: Topiouu. éx Om Todtov pavepdv, dte Éév Tolg TETpAyÆvorc yw por. tå mept Tyv Oduetpov mapaknÅorpoppa tetodrævd éorw. D'autre part, ce passage manque originairement au cod. Vat. 190 (P), qui, å lui seul, représente la rédaction préthéonienne ; 2 Quelques papyrus traitant de mathématiques. 149 aussi mon édition le taxe-t-elle d'inauthenticité,… quoiqu'une main plus récente Vait ajouté en P. C'est ainsi que VPautorité de ce manuscrit se trouve essentiellement corroborée par le présent fragment, qui remonte aussi haut, sinon plus, que Pédition des Éléments par Théon. Si le commencement eut conservé encore une seule lettre, cela nous ett fourni la réponse å une question critique de plus. En effet, nos manuscrits ont transmis å Il 4 deux démonstra- tions, dont une main plus récente a ajouté la derniére en marge de P; c'est pourquoi je Vai attribuée å Théon. Mal- heureusement ces deux démonstrations se terminent par les mots zsoesyouévæ dpdoræviw, en sorte qu'on ne peut décider avec certitude si, oui ou non, notre papyrus les a eues Vune et lautre.……. Mais en tout. -cas "il ne parlé pas (contre mon hypothése. IL. Les huit fac-similés suivants de fragments de deux rouleaux de papyrus provenant d'Herculanéum, ont été exécutés d'aprés des copies des dessins conservés å Oxford (W. Scott: Frag- menta Herculanensia, p. 36 et suiv., p. 46), dont M. le pro- fesseur "Th. Gomperz de Vienne a bien voulu me céder la publication. J'ai examiné personnellement au musée de Naples les originaux, qui sont aujourd'hui beaucoup plus illisibles que lorsqw'on les fit servir de base aux dessins d'Oxford; de plus, je me suis procuré des copies exécutées d'aprés les dessins conservés å Naples, dessins qui sont encore plus incomplets et plus sujets å caution que ceux d'Oxford. Je place, en face des fac-similés, une restitution en minuscules å accents et pourvue d'un appareil critique; m désigne les dessins de Naples. Dans le texte, un point mis sous la lettre veut dire qu'elle est indistincte ou altérée par le dessin; mes restitutions sont mises entre [ |]; les points renfermés dans les lignes désignent le nombre approximatif des lettres qui font défaut. [sy 150 J.-L. Heiberg. REFI, Pio pPoCTANCrTOAXAINPTOY JNAFCOP ISG Lu '” - Quelques papyrus traitant de mathématiques. 151 Papyrus ne 1429. dnuntetov xovc tåc Ilo2vatvov "| , do plac E - 2. tåc] a distincet m.. 3. daopiac] — distinct n%; -ag corrigé en marge, le texte porte AE nm. C'est le titre du 5£€ livre. Polyainos est le disciple bien connu d'Épicure (Susemihl, Gesch. d. griech. Litteratur in d. Alexandrinerzeit, I, p. 101); originairement mathématicien, il fut plus tard amené par Épicure å douter de la base de toute la géométrie; voy. Cicéron, Acad.-II 106: Polyaenus, qui magnus mathematieus fuisse dicitur, ... Epicuro adsentiens totam geometriam falsam esse credidit; Proclus in Euclid., p. 199, 9: tøv d& Tag yewpetToxac pdvac dpyåg dvarpérew Tpodepévwæv æønesp tøv 'Eriwxovpetwv. Noilå donc les objections auxquelles Demetrios a adressé son ouvrage. En conséquence, il n'a pas pu étre épicurien, et il n'est partant point identique avec Demetrios de Sparte (Susemihl, II, p. 260 et suiv.). Outre le pap. 1061, sur lequel nous reviendrons plus loin, les v0/wmina Herculanensia contiennent, entre autres, un autre écrit d'un Demetrios (voy. Scott, p. 27, n? 1006) zept twvæv ovlyindévræv tara, peut-étre du Demetrios de Sparte que nous venons de mentionner, ainsi qwun fragment de Fouvrage so! mopudtæv par Demetrios de Byzance (Scott, p. 30 et suiv., n? 1014). 11 n'y å pås moyen de décider si ce dernier est V'auteur de notre écrit (cf. Susemihl, I, p. 155, rem. 818); mais comme il était péripatéticien, la chose n'est pas impossible; voir plus bas. (2 J.-L. Heiberg. Al =TEpICO TD I EDKOr— Hi: ALE ES BENE JKKNICYM JOVI NFC Te EO AG ONS... JP [2 lI0Y MY (ere NAM 0/7 OPL VS CY E KOM EM co EN HC KOP INT? [2 AA] (EN p-T| TON Fakse veer cert gro GØR CO WCISNÅ] ME]... JYA AV Tb TP ord oma rv OP EV oycoyrtpocdj ein oycgne ov YØÆ-CITPOGAET-.N)]JAJAJ HysAIANUD EON IB C0YNO Quelques papyrus traitant de mathématiques. 153 AE MENE ae st. ser LØ elm 3: BUONER 02 2 no p%1 gæst. ye Tv Tl...... aL 5 Ta etTepoonv.. v eyov rw.. huetc 0, émet xal ouv- toplag éotoyacdne- da. [za]! padtiov Avaswc Tv dTopiwv, øvveTd- 10 Éanev tT[å]s bl uor]evete gåpw tod [xat baldiove xat de &Aattbvæwv TAC Avøstc ret[veljsda. Tav- odedwonv 0% En[st]ta 15 mdvra TpdTmov dvd pæ- Touc od møog Éxelvovg f326- TOovTaC, Tp0C 0E T[n]v idtav eDodtav, øtvesdar B0v20- [pe]vo: xat.dv. .pEv PA) ens res E>177 EEG 472 PRES EES OV i VI) mune e ZAC SÅSITTOSL arm n Å Les restitutions des lignes 8, 10, 13, 17, 19 sont dues AG om pers ls VT NE LN sat 2SANOLA CEN 53 PI Elg re] OMME re] EA md] HTTP SNE TERPO Hen He MESONER: GETEE EIAH...IYAIOON ». 8. da|]0.n. PAI.IOn. YCEWC n. SROVFETAR sIOST EN SEENE CC ml SKABES ER IPS KAR: ENTTONOØON ». 13. FEI..COA mn. FEYn. 14. XACOWCAN nn. 6%] I.M on; le fac-similé parait porter av; peut-étre odv? Érxerta) om.m. 15. TAI.Thn. AC.OPWr. 16. zouc] MOY n. EXEINOT. KER NA RA Tsos G TAC 2 BErhu] 00 SN ENA 8 220 YOAIANEen. CIBECOAl nr: Boo FOA: san 19%, evo TONS xarOv] .YAY.M mn. 21. Nin. ACn. 22. AEIT n. — Ce méme frag- ment porte, avant cette colonne, la derniére portion d'une autre colonne; voici les lettres conservées sur nm: uv.. . | C.... 2 | owtte | .. vrwv | ovxpoo dt | acde” | &.T.0v.| uv.arc | oiroTæw heovsdr over Corast |Landovde] serende | jer save] rov, Taps |vee. 5: 7 J.-L. Heiberg. Quelques papyrus traitant de mathématiques. 155 Papyrus ne 1061. col. 1. [Alpuntpio|v] [Tpoc tåg IloXvatvov] [år ]|opiac. Les restes de ce titre sont identiques å ceux de m. Scott, p. 36, lit Anunptetov ep! rswpetptac, et on ne saurait nier que les restes de la lettre qui précéde 0, ligne 3, ne ressemblent (dans Voriginal, lui aussi) plus å T qu'å O. Mais abstraction faite de ce qu'on a peine å comprendre le grand interstice entre les lignes 1 et 3 (interstice qui constitue, en %, un trou qui m'a pas séparé entiérement la feuille), si le titre a été 7090? rewuetptac, la teneur porte fortement å admettre que ce papyrus est un volume du méme ouvrage que le n? 1429. La col. 7 traite de la division en deux parties égales, continuée å VFinfini, chose qui se rapporte sans doute å l'admission, par les épicu- riens, de quantités indivisibles (Zroua); voy. Cicéron, De fin., I 20: ne twllud quidem physici credere aliquid esse minimum, quod profecto nunquam putavisset (Epicurus), si a Polyaeno familiari suo geometrica discere maluisset quam illum etiam ipsum dedocere. Or, comme on ne peut pas bien croire que la bibliothéque d'Herculanéum ait possédé deux ouvrages portant pour nom d'auteur Demetrios, et dont Fun défendrait la critique épicurienne des mathématiques, tandis que Vautre lå réfuterait, il faut que la doctrine des mathématiciens contenue dans la col. 7 et relative å la divisibilité infinie soit citée dans un but de polémique contre les épicuriens, et que lå teneur du pap. 1061 ait été quelque chose d'analogue å celle du pap. 1429. Or, la réfutation de la doctrine d'Epicure relativement aux dTOpLd perédn devant étre un point capital de la polémique contre les attaques dirigées par lui et par son école contre les mathéma- tiques, il est plus plausible de lui assigner sa place dans Pouvrage explicite de Demetrios contre Polyainos que de sup- poser l'existence de deux écrits traitant essentiellement des mémes sujets et composés par un seul et méme homme. C'est pourquoi, conformément å une indication de Gomperz, j'ai res- titué le titre comme ci-dessus. 9 10 156 J.-L. Heiberg. Ce qui constitue le contenu de: Fécrit aristotélique 7s09! dtopæv rYpappov (écrit polémique dirigé contre Xénocrate), c'est de constater que Vadmission des Zroua uerédn est contraire aux idées fondamentales des mathématiques. A la vérité, cet écrit n'est pas d'Aristote lui-méme; mais qu'en tout cas V'idée fondamentale en soit aristotélique, c'est ce qui ressort, par exemple, d'Aristote, De caelo, Ill 3, 303 a 20: zo0c d& tovbrtorc dvdrzny udyjecdar Tac padnpatxzoc émørgnacg dtopa cwporta Aérovtac, ce qui est å Vadresse de Démocrite. Cela pourrait peut-étre venir å Vappui de 'hypothése qui voit dans Demetrios le péripatéticien susmentionneé. La feuille de titre de nm est suivie de cinq fragments assez dénués de valeur (dans Voriginal, la feuille de titre détachée se trouve placée derriére lå série tout entiére): DE Be | Å. | | RE TSEDE DYDER HER Ok sie er Ne sr OOS DN PETE ØS TE NS sens TO: AN arssar NE 3 NNSKUDVT MØD, Giv hysddtave ERR NEDE Bror ads FUEN FØV SS MSE w, mæ Et - ETYW.T..… . OT1 SeRen SA DEE se dele Br ER senne SERNÅ ER RE ED TE RE TE NE SST ENES 3 É : SENSORER: (HEE SV gr ber NeE PO AES Lr ed OVE SRESEER OU EMILE RES yt eje feinge et | Ure EINE ke derereke we ra. Rae Ci sy VØFSSEE Så DER: HENNE EN IOTHE OR BIER AV Ed. Se izæly. VO ADS JERES: MIS ok RED, SERENE i HRG RINGENE MUR RYDDER SEE se VITTEN eres: SNO EVE sal S ere RE ESS An ES ra Mekka en nj denn CØLGEE DE sees 38 DAR .U/ØV se TT essere: TEWWV sense seg nes Tasølspert nere daler are. I srolron. orde lit 7]orien ;que-T. "14217 7.540] ouse. 153. poul 7.07] owæ: 12575] orne] omen M out POT sone 2. 17] oo] Kone: 10 5 Quelques papyrus traitant de mathématiques. 137 5. | 6. FE FE RER LT: VET. | se TØ see TV 21204. REE eos el LEO RE | Sr EDER SE FEER versene TY 2 20…… bo HOSTET, 100 E i, bå. o0sdvre Ar PE FETV eg d ETT..... [JE ESEEE SEER ER RE ER ASER ho BESES >, SA ERØRE Tr ERE re ÅRS RARE DETR É Sae TR SKE TEN. GA FRODE TUD AGES HEN DE 2 DD DR BEDER 8% a SEE Ses Ra EN ERE Sø KOEE SÆR TND SE 20 2. e]oucoubieno. ! I. 7)”. 3. 717. 0] REDE KODET Fog on bene 7 50 ge]. 0 Arr] Æ. Ud: 70 4. ak 007: La nature de lå transmission autant que des difficultés typographiques font que ce qui précéde ne donne qu'une re- præsentation fort incompléte de ces cinq fragments; c'est sur- tout le nombre des caractéres faisant défaut qui est trés pro- blématique, les piéces n'ayant nulle part conservé une ligne en entier; jjai supposé 17 lettres par ligne. On ne peut pas méme dans Voriginal séparer avec certitude les colonnes: le nm? 5 parait renfermer des restes de deux colonnes. La reproduction, incompléte méme, ici présentée, suffit pour montrer qwil n'y a rien å retirer de ces restes. Les fac-similés qui suivent sont classés d'aprés m, qui concorde avec la succession des fragments originaux exposés å ”Uffieio dei papiri de Naples. 11 158 J.-L. Heiberg. SS TORNEDE AD AR GE ce. RE NYD Ye Se "kA IA FIS TEE P PETE ICH SE TTNA FE ATRO £ PTU Aare FT USE KEER É ASE HE GE NS RENE THIS FREDEN NONNE FR ETT AT TE] NH NEC TA Quelques papyrus traitant de mathématiques. 159 SS ÅONGES Eee. col. 7 zept To [e]ørv. 0. 7w....... Or are ED SETE 010) RESET SSG PS Ål £ En EJEDE Tay DDP] 20... 5 tabry[t] teuod[pev] xa[!] VOER adhw to Tyne [nu |tøet- am... ac Pulwa]v xat to[bro] pé- VW rs. [xzlpe T.v atop . to. kvow TER ede SEN Te stols Ace" tøls 740] Ea] 64.... 10 trøcswg éT drnetp[o]v bod [re vonévne ET drer TØ [po]v 7 704% Écrta[d] . ta Que cette feuille contienne des restes de deux colonnes, c'est ce que montre déjå la longueur des lignes. Dans PForigi- nal, om Von voit encore les lettres de la fin de la premiére colonne, la séparation des colonnes est effacée, tandis que %, omettant les lettres séparées å gauche, donne le reste comme 1 colonne. 3. 6.: om.n. 4. u] om. mn. 5. TAYT..EMON nn. xal] om. n. 6. me] TH mn. Hutøei] ..ICH mn. 8. 7.v] T.. nm. Avow]| N nm. 9. &Za] om.n. 10. drxepov|] A.EIP.N n. Il s'agit ici probablement de la division continue en deux parties égales d'une droite, Euclide, Elém. I 10; voici ce que Proclus, p. 279, 4, remarque å ce sujet: &Zéryorro d'åv dd. tob tpofBitpatog Ttobtov xat 6 Eevoxpdrtetoc Abyos 6 TtTåg dtdnove stodywv rpanupndc. 160 J.-L. Heiberg. ere BRSE BCN SDS mEG B0...-T70..-A CT PA SNIGE: T ATEDLOJSA &- sopd hd SS MSN SEER eee REE SAT RE NMRA AK SYTTEN INTER ea FS RE ar 09 ser SISSE rr Aar | Quelques papyrus traitant de mathématiques. 161 .….6 Sør, d]sder[y]aow. a col. 8. .…… V.U OWTPOVE &. AT .. 0ØeT.... BP... paTto or EST se BE SS RE SR SE Sr STR KE er AE HEE | See el pe ele Lee ale" dr JE ne VTEL. …. . [xu-] 10 x2[oc oylglp]d tå Sør] é[mt-] ae0o[v 6|æo [pd]åc rpalp-] pis [mspsydpe[v]ov, apoc [nv] åg” Elvoe o|y[ue-] tolv tov élvro[c Told xz0- 15 xov xzemév[w]|v [7]å- i om at Tp[oc|æetTou- coat ed[det]ar [”]øa: [stiv] [o]årw [råp avdrov bpit-| [ov]øw ofå rswpétoa) 1. c gør] CE mn. 2. v] T mn. dnpova) Å.MPOA. nm. a.at] AFAT n. 3. ACE n. £]|] om. ». p9a7o] PAYC.. mn. 4. NM n. vavx] ANK..n. 5. INOIT.m. 9. om.n. 10. KA n. [xi-] semble avoir manqué dans Voriginal, la ligne devenant sans cela trop lonsuet 11 TTEA.STÆNS TIPO 57. Fa POC nx: 14.00] om.%. évroc] VTA nn. tob xv-] .- EIKYN mn. N, å la fin de la ligne, est vy «Fiillungszeichen» (signe de remplissage), voy. Gardthausen, Gr. Palåogr., p. 277. 15. xemévøv] ” ... EN nm. Le M du fac-similé est dans VForiginal me. ma-] .A nm. ÅAussi å la fin des lignes 12 et 13, nm dénote des caractéres illisibles. kg derar tar]. EVE SAT LA 1 XTT SX INO 7. Les lignes 9—17 sont Euclide Élém. I, déf. 15, sans les deux interpolations qu'ont tous nos mss., mais qui ont été supprimées d'aprés des citations anciennes (voy. mon édition). D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 15 11 162 J.-L. Heiberg. em] RES G DS ESS SEE ES E GEI SD GEDE] RAR EPA ES SSR SANDNES ENGE DES mere EFP EANASE - + ske SSETE SAS: Je Se JAG IINRESC SENDER KAT [0 Y Quelques papyrus traitant de mathématiques. 163 BESAD Hera ELDØTN 60149: .0v.. [éXdt]rove a.d OM Bee (YE AXov ASGdD KNR. AFER TØC dodeton[c] Tov . atBwowv émixa . Aa Cod[stojåav ...:.: EGTO (band EPE SEE v Tyv] 10 dodetoav yæviav [d]£x[a] Tleuet]v m[ 002 ]an Bdvov- ofewv,S]æe d[d0] dode[søæv] edåfel]v åv[iøw]v å[7o] ric [uei]Cov[oc Ty SAdT-] 15 tov: only [Zøe]Asiv Sa- [rd]uv x[at Z24la [170]442. T[o]ov- [rå]roona. y[d|ow då Tod (roer onevov ERE 1—6 om.n. 3. 24| corrigé deN. 7. éxexa] om.n. 8. .CO BA rer 1. 9-02. 04] Ar: AG. Nr VV TØ] TSA AN: 10. dodetøav] Å..EICAN n. TØONKAN » (comme le fac-similé). It. v, å la fin de la ligne, om. mn. 12. aw, år] om. mn. 13. d] Histnet 7. 14. TEFN.ZA20:1… 15. 80-], EC... 16 xat. LAA] om. nn. 1—6 se trouvent dans VForiginal. 9—11 sont Euclide, Élém. I 9, 12—15 Élém. 1 3. C'est précisément å Vaide de I 3, outre I 1 et I 8, qwon fait la dé- monstration de I 9. Si Von passe en revue, ici et dans ce qui suit, cette derniére démonstration, cela est då sans doute å ce que I 9 s'emploie å démontrer I 10, lequel est P”argument prin- cipal contre les Æroua (voy. la remarque relative å la col. 7). De plus, I 10 se sert de I 1, qui tient å la définition du cercle; aussi cette derniére est-eile discutée dans la col. 8. Sextus Emp. adv. math., MI 107, cherche å réfuter la définition du cercle et, III 109, également Élém. I 10. 17 re 164 J.-L. Heiberg. KAr TIN NESS ER ER KI Wi EK | Cr BUN HEz ACA EMEN Rk re Jar. EDI SPS SAÆ me FABER HB r DAN 18 Quelques papyrus traitant de mathématiques. 165 Se SAR eee xal Tv SERREegasn mn VA... OTEL Go1.10: LTR NR ENERER PÅ. xal al B[dostc].. ai [C]e xa: EYSA v. ARNE EN: [Forw,] 10 pad[é]v, 7 dedopév[y 7w-] via [1] zspteyon[évy bx-] (2) [åd ze] ryc af x Gå he se Apel vB E 1) SØE] d balanset KE se mere 1 SET. sank Ø=] i. 20 [e]A[et]v uijxog To ad txa- [våv] BE go] HC 5 sa TSA Ge mare] Al n 6] com. MATA 2. sc] (006474 ].X 1. 8. IN:Mon: 92 sassss Nie HE n. 10. o]jo mn. o]jC nn. 12. TICA n. 13. Les mémes restes de trois lettres (Asr?) nm. 19. AC mn. 20. cåsiv] om. n. p1x0c] AKOC mn. 7 ad] TEAA n. Sur la figure, A est distinct en mn; la ligne AZ a laissé, en m et dans V'original, des traces stres, méme au-dessus de A£. Quant au petit fragment placé å gauche, on ne le retrouve plus ni dans Voriginal ni en nm. Dans ce dernier, les deux fragments supérieurs adhérent encore par leurs bords å Vin- férieur, de sorte qu'on a pleine certitude que les lignes 3—5 sont bien rattachées les unes aux autres dans les deux fragments. Conformément å la col. 9, lign. 17—18, il y a eu ici un compte rendu deétaillé de la démonstration des Elém. I 9 (cf. ligne 10); la figure est exactement la méme; seulement, dans Euclide, les lettres /O font défaut; les mathématiciens propre- ment dits ne se servent pas du tout de cette maniére de dé- signer les angles. Quant au lignes 4—5, cf. Euclide, p. 30, 3 xat Bdoc 1 AZ Båoer tj EZ ton éortiv, quant aux lignes 9—12, cf. Euclide, p. 28,21 Éorw 7 dodetoa rwvia sbådypannos n bro BAT, quant aux lignes 19—20 cf. Euclide, p. 28,24 donopsde dno tig AT ti) A4 Ton f AE, avec le fragment (xa! oyl[uetov… ert] Tic af) cp. p.28,23 siAnpdw én! tig AB tvydv onumetov To Å. 19 166 J.-L. Heiberg. Quelques papyrus traitant de mathématiques. 167 [20-] coli 11: detonc, padiv, sbåsilac] ls] mv Totyw- Æ 5 vov [:ød-] 2 æA|eupov] IX: ilsdr 5 ig] IN] [KUS'ITÆBKSREPESEA FEE ES SINE > N z » 3 lem ELERS [Sx]et odv [fon éørty 1 ad Tid ole] xat xo[wn 7 ad. da, vw a AJ bld (så dvd[o pa dvølv tøar a?| — (et te da xal] af [xat at ac] xalt] ae xa[t] å[ za] 7 ØE [on] tit [<]£" ile] 2e[v] p[o]v 749 ovveortddn tloy]wvov, od [då] [2 xat Cle xAeup-] 20 fæl Slølv.l55. sl. 55. Dans le dessin d'Oxford (Scott, p. 37), comme dans le fac- similé, une erreur a fait substituer aux lignes 9—20 une re- production exacte de la col. 10, lign. 6—20. Je m'en suis tenu å 7, qui s'accorde avec V'original. Comme, la plupart du temps, n contient de plus nombreuses et de plus grandes confusions (voy., p. ex., relativement å la col. 3, lign. 6 et 9; å la col. 8, ligne 11; å la col. 10, ligne 20), je m'y suis permis de plus grandes libertés. 2. detøns] OCICTO mn. vc)] distinct nm; cf. col. 10,10. Il n'y a rien å tirer de Ødow qui se présenterait naturellement. EYO.I n. Dans nx, la portion inférieure de la figure manque; dans Voriginal, la ligne [/W] est visible; la perpendiculaire semble se prolonger en la dépassant, comme sur le fac-similé. 21 168 J.-L. Heiberg. REN. 7] 105 7] TAST Aa] fait ”defaut ens" Smaisise voit dans Voriginal. 13. din. 0)|An. 15. 7]TTn. 16. 7].I n. Il my å pas trace de lettres disparues aprés é<. 17. Zs]N nm. 18. BJC n. vo] AE n, 19. €] X mn. 2 En mn, les fragments supérieur et inférieur adhérent gråce å une étroite bande de marge, å gauche; malheureusement je n'ai pås expressément noté l'état des choses pour VForiginal ; mais il semble que les deux portions y soient tout å fait sépa- rées. Quoi qwil en soit, arrangement tel qu'il se présente aujourd'hui ne saurait étre le bon, les lettres de lå figure mon- trant déjå que les lignes 12—20 se rattachent å la col. 10, tandis que les lignes 1—6 font partie d'un autre théoréme dont la figure a d'autres lettres. Quant å faire changer de place les col. 10—12, comme dans les dessins d'Oxford et dans les fac- similes om la coli arete numeroteer Mateo 0-1 ROEÆESR SE -= 05 IR -=S 0 Mn ye ane pass penser; la "desromagon littérale de la figure de la col. 11 n'étant compréhensible que dans le cas ou les lettres précédant // seraient déjå utilisées; pår conséquent, la figure de lå col. 10 a då précéder (/ ne s'emploie pas dans les figures mathématiques; quant å X et å A, on les a sans doute employés pour la droite donnée = MN, laquelle doit étre divisée en deux parties égales). Partant, les fragments ont då étre changés par erreur. Les lignes 1—6 font partie d'une reproduction des Élém. I 10, ou la figure est la méme, ayant seulement des lettres dif- férentes (ABI pour MNE, O et I] font défaut, le point d'inci- dence de la perpendiculaire est 4; cette derniére se termine en AB = MN). Cf. Eucl., p: 30, 14: auveordtw éT abrøc (9: rig dodestonc evddetac tys AB — MN) totywvov tødmkeveov to ABI! Comme on vient de le dire, les lignes 12—20 constituent la suite de la col. 10, compte rendu de la démonstration des Élém. I 9; cf. Eucl.» p- 30, 1: æret råp fon døriv g AA tøj AE, xown 6& mn AZ, bvo 6% at 44, AZ bvoøt taic EA, AZ tøar etøtw 22 Quelques papyrus traitant de mathématiques. 169 éxatépa éxatépg. xat Båoc n AZ Pdoer ti) EZ røn éotiv. Quant aux lignes 17—18, cf. Euclide, p. 28, 2å xat ouveotådte én! TC AE tptyævov iøbmlevpov to AEZ. Voici ce qu'on trouve encore en mn (d'accord avec Fori- ginal): a[A]eupås [elbd[er]av p.. col. 12. A.mepe. po . Ar, dt-] k] za] 3 dod[stoa ed|deia lø] pv btya [rca 5 [].. dar. o sot. tom... TOLDE ler ø wV SETE, Eee HE ETAS ENE ne ik ha > Cd SR SR ar I VALG EL..." VE«. (01 éørtiv 1 Én Ty. év] Ree BEKENDTE REE rævia 1 0 (27 T [”]07- [6]za råp 9 plvE teT]pn- kla Noro De on T np Hi n. 12. 2 Arn (M9) 27] ME mn. AJ A nm. 3. od] EO mn. el] hr. 5. 7] > ml co]iC mn. 6. uh. w|dn. 11. mp] ou 22 mn. 12. "JA UED mM. p] An. | Un. 17.0) On. En 7%, 7 est surmonté d'un 24. p] Hi n (faute de copiste). FESD 715 kv 19519? JN nm. Comme le montrent les lettres de la figure (lignes 4, 12, 17), ceci est évidemment la continuation de la col. 11, lign. 1—6; par conséquent, ce fait vient, lui aåussi, confirmer que la 23 170 J.-L. Heiberg. col. 11, lign. 9—20 est déplacée. Quant åux lignes 2—4, cf. Eucl., p. 30, 16: Zérw, åre > AB evddeta btya tTéruntar xatå To A ompetov; å la ligne 12, cf. Eucl., p. 30, 18:…8xet råo ton døriv » AT tøj TB; å la ligne 17, cf. Eucl., p. 30, 20: xat ræwvia 1 one ATA yæviag tøj bno BIA ton éariv. Ce méme fragment de papyrus conserve encore, dans Vori- ginal, quelques restes d'une colonne précédant celle qwon vient de reproduire ci-dessous, savoir en face de la ligne 12: ....0WX JET. A5 en face devlaslignesits mA. Løoderøav,et,tentface de la ligne 18: 1'1€. Col:m13" 24 8.0...…… Tod] x90[2]4%- fratog &0.nvT. [T]adrta måvta væ ev Hæv od Tpoevm... .ppvv 5 va un elc...uxtov éx ls olun. AJYn. 2. o] On. 19] 1n. 7 rn. 3. pp] Nu. v] ou År nm. I or 40] 2 mM. u)] NS GSR Å i Voilå , probablement, une partie des observations par les- quelles notre auteur a clos son compte-rendu détaillé des Élém. I 10 (zob —00/2Anuartog). Voici donc, autant qu'on peut en juger, le fil conducteur pour suivre le raisonnement de la portion, conservée par le pap. 1061, de 'ouvrage de Demetrios: L'auteur prend å partie les épicuriens qui admettent les Zropa, et, se servant des EÉlém. I 10, il démontre VFincompatibilité de cette maåniére de voir avec les principes fondamentaux des mathématiques. Il s'agit donc de constater, pour ce théoréme, la pleine exactitude tant de la construction que de la démonstration. C'est ce qu'a fait 24 Quelques papyrus traitant de mathématiques. 1 Vauteur en passant en revue les données servant de base å I 10, aprés quoi il reprend celles qui servent de base å ces derniéres, et ainsi de suite, jusqu'å arriver å la définition du cercle, la- quelle supporte I 1, soit la construction tout entiére. Sextus Empiricus adv. math., III 19 et suiv., nous apprenant que les définitions mathématiques fondamentales elles-mémes donnaient prise å la critique, il faut bien que Demetrios les ait consoli- dées autre pårt dans son ouvrage, S'il s'est borné å réfuter les attaques contre les idées fondamentales, ou si en méme temps il a tenu compte des objections formulées surtout par Pépicurien Zénon contre tels théorémes, c'est ce que nous ne saurions décider. Voir, å ce sujet, Proclus ?n Euecl., p. 199, 11 et suiv.; quant aux objections opposées par Zénon aux Élém. I 1, æbid., p. 214, 15 et suiv., et, relativement aux objec- tions formulées par des épicuriens contre I 20, zibid., p. 322, 4 et suiv. Posidonius s'était attaqué å Zénon, 7bid., p. 200,1 et sive ep 216320 "et ”suiv.;upr217 724 et-suiv. wo rr Lar Fé sind RER AMG Aar, a ninger É sand, Sly sov all Hyalrer anti ali shrrerie på rdr anke HARER, 103 sne sen, ENDE. ef fi SPOR RE SES ANE ONES SE AES SOREN Mn LUT RUGE SALEN DERE BESES ED DSRE DENE GG KER UDE SUNSET RE STE SS TELE EDEN DUE TES fi somstbre sdl EKO RSS ABTE TS ESENEARE TESS ESS STEEN Faa fa br so renen ze st Red gå Sal duty goer BYEN Bad. ad Fron onde ae AR de EAR ap oo Skals arrede etnlsaine one øl sg RT ar auto ole sy mio sene fur, tonN mig søgende, zu hunl Mu Jing 22 ste AR NEN NET TR TEE EH ENE LE FSH SR NS ESTERE SETE BYTTE SATTE TET HEST ESETTRE GE FLE 0: 1 HUB gl MADS ARESNE AAEN ME Lar tdr. É hyre Fig ene as) (72 AVG: gt ERR le | ér! LAN A LÆ "rå | N by vr z 4 Eu ' gs i R El i | | i ES) i! ASER rå Å y 8 g fi mi Cal 4 sl Y (HM Tal me f i il n Jan RUN i å RR | nl N AR CS ETA NR [YTRET FÅ SEC) ÆRE ALU MT ENG = B) rod ANE AUDENG Sl HENDE ra Åg ps yes eN Ar oe [ TYTORE i Lo ) ” fg stable ER AR i Å SK! BUER PFYTSE SYET LES ENE Mar ip HL HR by 4 30] i KT STERN AI PYTU tt FYR Må lg ETON n gi — FAD NE SR AR MERETE ENE ET UT EETTS LET STS STEGET STE T NESA RAS Ja seven g Barer” bet ne ar ft on evt OMAR RTE THERE ERET FEED TE REST STAT SET ET SENER JET Mr Ek i OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 3. Om Xanthogenforbindelserne. Af Einar Biilmann. Ti Zeises ypperste Arbejder høre Undersøgelserne over de af ham opdagede Xanthogenforbindelser. Sine Resultater har han nedlagt i en stor Række Afhandlinger, der findes i dette Selskabs Skrifter og Oversigter!) og som strække sig over et Tidsrum af over 25 Aar. De karakterisere alle Zeise som den udmærkede Experimentator, der vidste at behandle Stoffer, som selv med bedre Hjælpemidler end den Tids kunne volde store Vanskeligheder, og som den omhyggelige, taalmodige Forsker, der påa en efterlignelsesværdig Maade prøvede sine analytiske Methoder og tog gamle Undersøgelser op til fornyet Prøvelse, naar nye Methoder eller nye Synsmaader syntes at kunne forøge Resultaterne. Det lykkedes da Zeise at paavise Existensen af de æthyl- og methyl-xanthogensure Salte af en Række Baser og at finde deres Sammensætning og vigtigste Egenskaber. Han viste endvidere, at Jod med xanthogensurt Kali giver Jodkalium, Kobbertveiltesalte danner Kuproxanthogenat ; 1) Oversigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1821—22, 12—13; 1822—23, 10—16; 1824—25, 12; 1834—35, 9—11; 1845, 34—36; 1846, 55—59. Det kgl. danske Vidensk. Selsk. Skrifter, nat.-m. Afd. 4de Række, I, 219—276; II, 221—244; VI, 97—128; XII, 43—56; dte Række I, 11—18. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 12 174 Einar Biilmann. men med Hensyn til de samtidig dannede olieagtige Produkter kom Zeise til en urigtig Anskuelse, idet han altid destillerede dem for sig eller med Vanddampe og derpaa undersøgte de overdestillerede Stoffer, i Stedet for de oprindelig dannede For- bindelser, der sønderdeles ved denne Behandling. Zeises Arbejder have senere i Tiden været efterfulgte af Undersøgelser fra andre Hænder. Bender!) har saaledes vist, at Karbonylsulfid paa en med det xanthogensure Kalis Dannelse ganske analog Maade med vinaandigt Kali giver æthylthiolkulsurt Kali, medens Kulsyreanhydrid som bekendt under samme For- hold eller bedre med Natriumæthylat giver et æthylkulsurt Salt. Trods de forskellige Undersøgelser, der i Tidens Løb ere udførte, betragtes den mest karakteristiske Reaktion for Xan- thogenforbindelserne, nemlig Dannelsen af det xanthogensure Kobberforilte, som uopklaret. Naar man blander Opløsninger af et Kupridsalt og et xanthogensurt Kali sammen, faas som bekendt et brunt Bundfald, der i Løbet af et Par Sekunder eller påa endnu kortere Tid antager den. smukke gule Farve, hvor- efter Zeise gav Xanthogenforbindelserne deres Navn. Allerede Zeise har vist, at det gule Salt var xanthogensurt Kobberforilte og at der samtidig dannedes et andet Stof, som han dog ikke isolerede; derimod fandt Couérbe?”), at man ved at udtrække, det gule Bundfald med Æther faar en grønlig Opløsning, der ved Ætherens Fordampning efterlader Krystaller, som allerede smelte ved Haandens Varme. 1) Liebigs Annaler 148, 137. 2) Ann. Chim. Phys. [2], 61, 225 (1836). — Couérbe skriver Il. c. Side 247: «Toutefois, je dois annoncer dés å présent, qu'en traitant le xanthure de cuivre par Véther, on enléve une matiére d'apparence huileuse, d'une couleur verdåtre, cristallisant en beaux prismes transparens et durs, uniquement composés de carbone et d'hydrogéne dans les pro- portions qui constituent le gaz olifiant. Ils sont fusibles å la chaleur de la main ..... »— En bebudet Fortsættelse af Arbejdet har jeg ikke kunnet finde; den synes opgivet paa Grund af, at Zeise, af hvis År- bejder Couérbes i en besynderlig Grad var en Gentagelse, tog til Gen- mæle il. c. 62, 106). Om Xanthogenforbindelserne. 175 For at faa Oplysning om Reaktionen bør man lægge Mærke til, at Xanthogensyre er analog med Thiosvovlsyre, idet den ligesom denne indeholder en -SH Gruppe. Overensstemmende hermed reagere begge Syrer paa ganske analog Maade med Jod, idet, som Desains!) har vist, xanthogensurt Kali med Jod giver- Æthyldioxysulfokarbonat, saa at Reaktionerne ere: CS 0505: CS er eng: CS sr CS 2 00.5; 00;H, ligesom SO, ONa SQ» vig RR ØD — + 2NaJ "NSG Sa. ONa ONa Det var da muligt, at Analogien lod sig strække videre endnu. Som bekendt reagerer Natriumthiosulfat med Kuprid- salte paa den Maade, at der dannes et Dobbeltsalt af Kuprothio- sulfat og Natriumthiosulfat, medens en Del af Natriumthiosul- fatet samtidig iltes til Natriumtetrathionat. Hvis Reaktionen mellem Kupridsalte og xanthogensurt Kali skulde forløbe paa analog Maade, maatte der dannes Æthyldioxysulfokarbonat og Kuproxanthogenat, idet de to analoge Reaktioner vilde være : 20UuSO4 4 450; di Fe) BRS ANG sp ggr eN I + Na2S 04 SNa S- D- 2 og 2CUuSO, + 4CS Mes is ( CS HR ty (cs ea Cu24+ 2K280,. == 2 vø 2 Ved Reaktionen mellem Thiosulfater og Kupridsalte kan som bekendt forskellige Dobbeltsalte dannes; i den anførte Ligning er naturligvis valgt et Exempel, der viser Analogien 1) Ann. Chim. Phys. [3] 20, 498 (1847). 3 176 Einar Biilmann. saa klart som muligt. Det er iøvrigt af Interesse, at allerede Zeise har nævnt det som en Mulighed, at der ved Iltningen, idet Kupridsaltet gik over til et Kuprosalt, skete noget lignende som ved Indvirkningen af Jod paa Xanthogensyre, og i en Af- handling af Debus!), som synes at være gaaet i Glemme, hår jeg endogsaa fundet opført en Ligning for Reaktionen, der ganske svarer til den ovenfor anførte, idet Debus mente, at der dannedes et med Æthyldioxysulfokarbonat isomert Stof, uden dog at bevise det. Hvis den Antagelse, at de to Processer forløbe paa analog Maade, er rigtig, maa for det første de af Couérbe vundne, letsmeltelige Krystaller være Æthyldioxysulfokarbonat, og for det andet maa der ved Reaktionen bruges 2 Atomer Kobber paa 4 Molekuler xanthogensurt Kali. At det sidste er Tilfældet, har jeg paavist ved til en be- kendt Mængde af et Kupridsalt fra en Burette at tilsætte en vandig Opløsning af xanthogensurt Kali af bekendt Styrke, ind- til der ikke længer fremkom en rødbrun Farve, naar en Draabe af Reaktionsblandingen bragtes paa et Stykke Filtrerpapir, som var vædet med Fenocyankalium. Det viste sig da, at der brugtes 2—3 pCt. xanthogensurt Kali mere end beregnet, hvilket i Be- tragtning af Undersøgelsesmaaden og Vanskeligheden ved at fåa en fuldstændig ren Opløsning af xanthogensurt Kali er saa nær den beregnede Mængde, som ventes kan. For at undersøge, om der samtidig dannedes Æthyldioxy- sulfokarbonat, har jeg efter Couérbe's Forskrift udtrukket det gule Bundfald med Æther og derved faaet en grønlig Opløsning, som ved Ætherens Afdampning ved almindelig Temperatur efter- lod en Olie. Denne krystalliserede ikke ved Afkøling, men efter flere Maaneders Henstand i Exsiccator bragtes den til Krystal- lisation ved Berøring med en Spatel. Den dannede Krystalkage pressedes ganske tør med Filtrerpapir, og de saaledes tørrede, 1) Liebigs Annaler, 72, 1. Om Xanthogenforbindelserne. 1/7 gullige Krystaller havde Smeltepunktet 28”, hvilket passer paa Æthyldioxysulfokarbonat. Det bedste Bevis for Identiteten ser jeg imidlertid deri, at det ikke krystalliserede Æthyldioxysulfo- karbonat bringes til at krystallisere, saa snart det berøres med en Krystal af et af xanthogensurt Kali og Jod fremstillet Præ- parat. Couérbe angiver, at Stoffet kun bestaar af Kulstof og Brint, og at disse Bestanddele findes i Krystallerne i samme Forhold som i oliedannende Gas; imidlertid er jo en Brint- bestemmelse ikke videre skikket til at give Oplysning om For- bindelsens Sammensætning og har ogsaa i dette Tilfælde kun været vildledende. Jeg har derfor foretaget en Analyse af Æthyldioxysulfokarbonat, som var fremstillet ved Hjælp af xan- thogensurt Kali og Kupridsulfat. Forbrændingen foretoges i Iltstrøm, idet Røret var fyldt med Kobberilte og Blykromat. — 0,2800 Gram Substans gav 0,3112 Gram CO- og 0,1109 Gram H,0. Svovlet bestemtes som Baryumsulfat efter Iltning med Sal- petersyre og Saltsyre. Denne Iltning gaar overordentlig let og uden Udskillelse af Svovl, naar man først tilsætter Salpetersyren, lader staa hen i nogen Tid, derpaa tilsætter lidt stærk Saltsyre og efter nogen Tids Henstand hermed opvarmer svagt. 0,3279 Gram gav 1,2590 Gram BaS04. Ifølge dette fandtes da: (CEO CS SN Beregnet Fundet ONE 100 29 7 30,20 Es ANS 4,17 3,46 al se AN DAS EVE: 52,92 52,53 Edt Fa dB P UT 13,20 242,34 100,00 Ved en anden Analyse fandtes Brintmængden til 3,93 pCt. Debus angiver, at Æthyldioxysulfokarbonat i alkoholisk Opløsning med Kvægsølvklorid giver et gult Bundfald ; der findes 5 178 Einar Biilmann. ingen Analyse af det, og jeg har derfor fremstillet det gule Stof ved Fældning af en Opløsning af Æthyldioxysulfokarbonat i ab- solut Alkohol med en alkoholisk Sublimatopløsning. Bundfaldet vadskedes med Alkohol og Æther og tørredes i Luften, hvorpaa det analyseredes. Forbrændingen skete som ovenfor. Til Absorption af Kvæg- sølvet var der i den forreste Del af Røret anbragt en Rulle af metallisk Sølv. i 0,6745 Gram gav 0,0075 Gram CO» og 0,0364 Gram Hz20 0/3901 2 3010045) HE oe 0103 TOT Seer Brintbestemmelsen er naturligvis mindre paalidelig, da lidt Kvægsølv trods alt let gaar over i Klorkalciumrøret. Klorbestemmelsen foretoges efter Ophedning med Natrium- karbonat ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium. — 0,4517 Gram brugte 13,69 Ccm. Sølvnitratopløsning, hvoraf 100 Ccm. svarede til 0,33569 Gram C/. Svovlbestemmelsen udførtes paa samme Maade som ved Æthyldioxysulfokarbonatet. 0,7560 Gram Subståns gav 0,4823 Gram BaS0.. Kvægsølvbestemmelsen udførtes, idet Stoffet iltedes, som ved Svovlsyrebestemmelsen , Opløsningen overmættedes med Ammoniak og fældedes derpaa med Svovlammonium. — 0,6339 Gram Substans gav 0,5498 Gram ElgS. Resultatet bliver da: Hg 14847 Cl 10,77 S 8,78 C OSrortoke ES 0508 02105: Bundfaldet har altsaa kun været et med organisk Stof blandet svovlbasisk Kvægsølvklorid. Det ses af den rationelle Formel for æthylthiolkulsurt Kali OC ; PR iggiod at dette ogsaa indeholder det Svovlatom, der maa 6 Om Xanthogenforbindelserne. 179 antages at være bestemmende for Analogien mellem Thiosvovl- syre og Xanthogensyre, og det vilde derfor have Interesse, om Analogien lod sig udstrække til Æthylthiolkulsyren. Debus har da ogsaa vist, at æthylthiolkulsurt Kali med Jod giver Æthylkarbonsulfid, der er en farveløs, vægtfyldig Olie med den rationelle Formel (co ARS om Æthylthiolkulsyren reagerede med Kobbersalte paa lignende ) .. Det vilde nu være interessant, 2 Maade som Xanthogensyren; dette og de i det følgende omtalte Spørgsmaal har jeg imidlertid kun underkastet en foreløbig Undersøgelse, da den af Universitetet for 1899—1900 udsatte kemiske Prisopgave muligvis vil føre andre ind paa samme Omraade, saa at jeg helst allerede nu vil meddele mine Resul- tater. Det skal da nævnes, at Debus!) ved Indvirkning af æthylthiolkulsurt Kali paa Kupridsalte har faaet en Forbindelse gs del Ca Cu2S, tillige med Olie, hvis Sammensætning ifølge Debus skulde være C;2H%08893, af Sammensætningen 3(.00 Formler, der ikke simpelt kunne forklare Reaktionen. Olien faas ved Udtrækning af det ved Reaktionen udskilte Bundfald med Æther, men ikke i ren Tilstand, idet ogsaa Kobberforbin- delsen i kendelig Grad er opløselig heri. Ved et Forsøg påa at vinde Olien fik jeg derfor en brunlig Væske. Nu har Debus?”) vist, at Æthylkarbonsulfid opløst i Æther med Ammoniakluft giver Allofansyræthylæther, som jo ved yderligere Indvirkning af Ammoniak danner Æthyluræthan. Jeg har nu ved grundig Indvirkning af Ammoniak paa en ætherisk Opløsning af den urene Olie faaet dannet et i Æther opløseligt, hvidt, krystallinsk Stof. Samtidig dannedes blandt andet Svovl og Svovlkobber, saa at Stoffet maatte renses ved Sublimation. Da jeg kun ar- bejdede med smaa Mængder og led yderligere Tab ved Rens- ningen, har jeg ikke kunnet analysere Stoffet, men har maattet 1) Liebigs Annaler 75, 142. 2) Ibid. 82, 254. 180 Einar Biilmann. nøjes med at bestemme et Smeltepunkt. Dette var efter Subli- mationen 49”, altsaa stemmende godt med Æthyluræthan, saa at det bliver sandsynligt, at der ved Reaktionen mellem Kuprid- salte og æthylthiolkulsure Salte dannes Æthylkarbonsulfid. Hvorledes Thioleddikesyren forholder sig overfor Kuprid- salte vides ikke; et enkelt Forsøg syntes at vise, at der dan- nedes flere forskellige, temmelig ubestandige Stoffer. løvrigt er allerede tidligere deres Forhold overfor frit Jod undersøgt, idet det er vist, at den hermed reagerer normalt under Dannelse af Acetyldisulfid!) (CH,CO S-)s. Endelig skal jeg kun erindre om, at for Benzoesyrens Vedkommende, hvor Thion-, Thiol- og Thion-Thiolderivaterne ere saa godt kendte og undersøgte, er det paavist, at Thiolbenzoesyren C6H;COSH reagerer med Ku- pridsalte under Dannelse af Benzoyldisulfid (C4£H;CO S-)»?). Da man, som Formlerne LODDER Bo: S o 8 ie 9) CS CO 00,H, OH so PE sov få S Fa u 5 ! søg % so, ? OH OH vise, kan betragte Æthyldioxysulfokarbonatet som Kuloversyrens Analogon, Tetrathionsyren som Svovloversyrens Analogon, og da Kuloversyre og Svovloversyre kunne dannes ved Elektrolyse af henholdsvis kulsure og svovlsure Salte, har det Interesse at lægge Mærke til, hvorledes Xanthogensyren forholder sig over- for Indvirkningen af den elektriske Strøm. Schall?) har her ])) Kekulé og Linnemann, Liebigs Annaler 128, 278. ?) Engelhardt, Latschinow, Malyschew. Zeitschrift fur Chemie 1868, 353. 3) Låb: Unsere Kenntnisse in der Elektrolyse u. Elektrosynthese organischer Verbindungen 1899, S. 43, efter Zeitschr. f. Elektrochemie II, 475; Ill, 83. 8 Om Xanthogenforbindelserne. 181 vist, at der dannes Æthyldioxysulfokarbonat, naar man elektro- lyserer en vandig Opløsning af xanthogensurt Kali. Jeg har desværre i nogen Tid overset Schall's Undersøgelser og selv anstillet en Del Elektrolyser af xanthogensurt Kali, om hvilke jeg derfor kun skal meddele, at de bekræfte Schall's Angivelser, idet jeg ved Elektrolyse i et Apparat med Diafragma, idet Strøm- styrken var !/2 Amp., Spændingen mellem Elektroderne ca. 3!/2 Volt og Opløsningens Styrke omtrent 25 pCt., fik udskilt ved Anoden en tung Olie, der efter grundig Vadskning med Vand og Tørring over Klorkalcium bragtes til at krystallisere ved Berøring med Krystaller af Æthyldioxysulfokarbonat fremstillet ad de to andre, allerede angivne Veje. Efter Presning mellem Filtrerpapir viste det Smeltepunktet 27!/22—98?. Endelig har jeg gjort nogle enkelte Forsøg paa at elektro- lysere en Opløsning af Natriumthiosulfat og af æthylthiolkulsurt Kali. Ved det første lykkedes det mig ikke at paavise Tetra- thionsyre; men det kan jo skyldes saavel dennes Ubestandighed som Reaktionernes Mangelfuldhed "). Ved Elektrolysen af æthyl- thiolkulsurt Kali fik jeg ved Anoden udskilt en tung Olie, som dog ikke blev identificeret med Æthylkarbonsulfid. Der er imidlertid næppe nogen Grund til at betvivle, at det har været dette Stof. I det hele taget synes det jo at være en for Forbindelserne R.SH fælles Egenskab, at de ved Indvirkning af Jod eller af den elektriske Strøm give Forbindelser af den almindelige For- mel RS.S.R, altsaa Disulfider. Schall har saaledes vist, at Kaliumsaltet af Diæthyldithiokarbaminsyren ved Elektrolyse som Hovedprodukt giver Tetraæthyldithiuramdisulfid [CSN(C,H;)2]2 82. Efter Bunge”) giver Thioeddikesyren ved Elektrolyse Acetyl- disulfid, medens Merkaptan analogt giver Æthyldisulfid, og 1) Under Elektrolysen udvikledes aldeles ingen Brint ved Anoden. 2) Berichte d. deutschen chem. Ges. 3, 395, 911 182 Einar Biilmann. Kekulé og Linnnemann'!) have vist, at Natriummerkaptid påa samme Vis med Jod giver Alkyldisulfidet. Hvis man paa Grundlag af den Kendsgerning, at Jod i alle undersøgte Tilfælde ved Indvirkning paa Forbindelser, der afgjort indeholde Grupperne :SH; -SK, -SNa OsSv., reagerer under Dannelse af Disulfider, vil gøre denne Reaktion til en Lov, som alle saadanne Forbindelser skulle følge, da vil dette kunne have Betydning for Studiet af de svovlholdige Forbindelsers Konsti- tution. Kekulé og Linnemann (l. c. 277) have allerede 1862 fremsat denne Lov som gældende «in all den Fållen, in welchen der Schwefel dem Typus zugehårt.» Et Par Exempler, ved hvilke Lovens Anvendelse formentlig har Interesse, skulle her anføres. RØhodanbrintens Konstitution hører endnu til de aabne Spørgsmaal; det kan derfor have Betydning at se, hvilket Bi- drag den omtalte Lov giver til dets Belysning. Hverken neutrale eller sure Opløsninger af Rhodankalium eller Rhodanammonium paavirkes i ringeste Grad af frit Jod hverken i Varmen eller ved Anvendelse af kolde Opløsninger, hvilket altsaa taler imod Konstitutionen HS.CN, og dette saa meget mere, som Klason?”) har fundet, at Ammoniaksaltet af Trithiocyanursyren, dannet af Cyanurklorid og Kaliumsulfhvdrat, med Jod reagerer efter Lig- ningen 2(CN)3 S3H, + 3J, — 6HJ —(0N)3 S353(CN)3, altsaa under Dannelse af Cyanurdisulfid. Påa samme Maade giver ifølge Klason Dithiocyanursyren med frit Jod en Forbindelse af Sammensætningen HO(CN)3 S2.52(CN); OH. Naturligvis kan det her anførte ikke være afgørende Bevis mod Formlen HSCN, men det er dog i alle Tilfælde et For- 3) Liebigs Annaler 123, 273. 2) Journal fur praktische Chemie [2] 33, 116 og 36, 57. 10 Om Xanthogenforbindelserne. 183 hold, som maa tages med i Betragtning, naar Øhodanbrintens Konstitution diskuteres. En lignende Anvendelse lader sig gøre med Hensyn til Sulfourinstoffets Konstitution; thi Sulfourinstof reagerer ikke med Jod paa den Maade, som det skulde gøre, hvis der var en -SH-Gruppe tilstede. Dette taler da imod Konstitutionen NH» C SH , som i den nyere Tid af forskellige Grunde har faaet NH nogen Tilslutning, og som navnlig støttes paa Reaktionen med Jodæthyl; men i Virkeligheden forklares jo ogsaa denne Reak- tion lige saa godt med den ældre Formel, idet NH» NH, Sne OF GSK got , NH, in kd en Proces, der bliver ganske analog med Æthylsulfidets Om- dannelse til Triæthylsulfinjodid, ved hvilken Svovlet skifter Va- lens påa samme Maade. Til Slutning skal jeg omtale, hvorledes de svovlsyrlige Salte forholde sig overfor Indvirkningen af Jod. Antages Konstitutionen TF 80, for Svovlsyrlingen, da aabnes der Mulighed for en Dannelse af Dithionsyre, idet Bi S0,—+ IJ, = AJ sir HOS. HO-S0, ” da Svovlsyrlingen i saa Tilfælde indeholder en -SH-Gruppe, om end med hexavalent Svovl. Sokolow og Malschewski!") mente da ogsaa at have faaet denne Proces til at gaa for sig ved Indvirkning af en fortyndet Jodopløsning påa surt svovlsyr- ligt Natron, men det er senere modbevist af Spring og Bour- 1) Berichte d. deutsch. chem. Ges. 14, 2058. 11 184 Einar Biilmann. geois!), der have fastslaaet, at surt svovlsyrligt Natron altid iltes kvantitativt til Svovlsyre, medens Otto?) har vist det samme ogsaa for det normale Sulfit og Pyrosulfitet. Da alle de nævnte Undersøgelser imidlertid ere anstillede med vandige Opløsninger og vandfrit svovlsyrligt Natron maaske reagerer påa anden Maade, har jeg, idet en Gennemførelse af Processen jo vilde have haft Interesse, anstillet nogle Forsøg derover. Det vandfri Natriumsulfit, som benyttedes, var fremstillet ved Fældning af en alkalisk Opløsning af Natriumsulfit (normalt) med Alkohol. Saltet faas da vandfrit, og det benyttedes dels i lufttør Tilstand, dels efter Tørring ved 120", men med samme Resultat. Ved Rystning af det fintpulveriserede Natriumsulfit med en Opløsning af Jod i absolut Alkohol dannedes der rige- lige Mængder Jodnatrium, som gik i Opløsning. Det tilbage- blivende Bundfald frafiltreredes og udvadskedes med absolut Al- kohol. Det opløstes derpaa i Vand og prøvedes med Karbonato- koboltnitrat, der, som Prof. S. M. Jørgensen har vist, med dithionsurt Natron giver et meget tungtopløseligt, krystallinsk Bundfald, der vilde afgive en god Reaktion for Dithionsyre, idet det er let at identificere under Mikroskopet. Der kom imidlertid aldeles ingen Reaktion. Den i Alkoholen uopløste Rest bestod kun af svovlsurt og uomdannet svovlsyrligt Natron. Samtidig med Dannelsen af Jodnatrium fandt der en rigelig Dannelse af Svovlsyrlinganhydrid Sted. Dette kunde maaske tyde paa, at der var dannet Jodoform og Jodbrinte, som da havde frigjort Svovlsyrling; men ved Affarvning af den jodhol- dige Opløsning af Jodnatrium, som var filtreret paa den uop- løste Rest, med Natriumthiosulfat, lod der sig ikke spore den mindste Lugt af Jodoform, som ellers strax vilde have givet sig tilkende. Reaktionen maa da være foregaaet mellem Natrium- sulfit og Jod alene, idet 1) Archiv d. Pharmacie 1891, 707. 2) Ibid. 1891, 171; 1892, 1. Om Xanthogenforbindelserne. 185 2Na2S03 — I, == Na2S Og — 2NaJ — S:0» ; en Proces, der er ret ejendommelig, skønt den Ligning, der udtrykker Enderesultatet, er saa simpel. Heller ikke ved forsigtig Opvarmning af en Blanding af Jod og tørt Natriumsulfit lykkedes det mig at faa dannet dithion- surt Natron. Stofferne reagere meget let paa hinanden allerede ved ganske svag Opvarmning, men under Udvikling af Svovl- syrling og Dannelse af svovlsurt Natron og Jodnatrium. Péan de Saint-Gilles!) angiver, at Kvægsølvtveilte med Natriumsulfit danner frit Natronhydrat og et Merkurid- natriumsulfit af Sammensætningen 2HgS0;, Na2S02, H20, medens man ved at sætte en Sublimatopløsning til Overskud af Natriumsulfit faar dannet et andet Dobbeltsalt, som har Sam- mensætningen HgS03, Na2S0;, H2,0. I disse Salte paavirkes Kvægsølvet ikke af flere af de Reagenser, som ellers fælde Kvægsølvsalte, og dette i Forbindelse med Dannelsesmaaden for det første af de her omtalte Salte synes at tyde paa, at Kvæg- sølvet delvis er bundet direkte til Svovlet, såa at man muligvis kunde vente, at der med Jod dannedes et Dithionat. Jeg har derfor fremstillet det sidste af Saltene. Det faas meget let rent og har Interesse som et Sulfit, der er fuldstændig frit for Svovl- syre. Saltet anvendtes i lufttør Tilstand og identificeredes først ved en Natriumbestemmelse, som udførtes ved Ophedning af en i en Digel afvejet Mængde til konstant Vægt, hvorved Natrium- sulfat blev tilbage. 0,9402 Gram gav 0,3159 Gram Na2SO4, det er 10,90 pCt. Na Hg(S 03)2Na2, H20 skal indeholde 10,86 pCt. — Ved Indvirkning af Jod paa Saltet saavel ved Tilstede- værelse af Vand som af Alkohol dannedes en Opløsning, hen- holdsvis et Bundfald, hvori der ikke kunde paavises Dithionsyre 1) Ann. Chim. Phys. [3] 36, 90. 13 186 Einar Biilmann. med Karbonatokoboltnitrat; derimod kom der rigelig Svovlsyre- reaktion med Klorbaryum. Ved Sammenblanding af det tørre Salt med tørt Jod dannes øjeblikkelig, uden nogen Sammenrivning eller anden mekanisk Paavirkning, rødt Kvægsølvjodid, og samtidig faåas en stærk Lugt af Svovlsyrling. Blandingen giver nu Svovlsyrereaktion. Det undersøgtes derfor, hvor meget Jod den vandige Op- løsning af Saltet reducerer. 12. 0,1755 Gram opløstes i Vand; der tilsattes 25 Ccm. Jod-Jodkaliumopløsning, svarende til 33,5 Ccm. 0,08097 x normal Natriumthiosulfatopløsning ”), og titreredes tilbage med 13,6 Ccm. Thiosulfat. 22. 0,1432 Gram brugte påa samme Maade 25 Ccm. Jod- Jodkaliumopløsning og 17,35 Ccm. Natriumthiosulfatopløsning. Herefter er der paa 1 Molekule Hg(SO3)>Na, H20 brugt henholdsvis 3,88 og 3,90 Atomer Jod”), saa at Processen bliver Hg(S 09)2Naz 4 272 + 2520 — HgJ2 4 2HS0,Na + 2HJ. Det maa herefter antages, at Svovlsyrlingen overhovedet ikke overfor Jod reagerer paa samme Maade som de tidligere omtalte Forbindelser, der indeholde Gruppen SH. Dog siger dette i og for sig ikke andet, end at Tilbøjeligheden til at iltes her er større end Tilbøjeligheden til at lade to Radikaler SOH forene sig med hinanden, medens denne sidste Proces ved passende Valg af Iltningsmidlet forløber jævnsides med Iltningen til Svovlsyre, saaledes som det kendes fra Indvirkningen af Manganoverilte påa Svovlsyrling. Man behøver altsaa ikke at antage, at der er en Væsensforskel paa H-SY og H-SY Xanthogenforbindelserne havé fra første Færd haft Krav paåa og været Genstand for almindelig Interesse, og Zeises 1) Ved normal Natriumthiosulfat er her ment 1 Grammolekule i 1 Liter. 2) At Tallene findes for lave, stemmer godt med, at Merkuridnatriumsulfit, som opløses langsomt i Vand, let iltes lidt, inden det er helt opløst; efter Rystning med Luft gav en vandig Opløsning Svovlsyrereaktion. 14 Om Xanthogenforbindelserne. 187 Navn vil paa Grund af hans fortrinlige Undersøgelser over disse og andre Svovlforbindelser stedse være knyttet til Svovlets Kemi. Det er ikke uden Interesse at erindre, at Xanthogenforbindel- serne, som længe udelukkende havde rent videnskabelig Betyd- ning, i den nyeste Tid have fundet tekniske Anvendelser, idet xanthogensurt Natron er det bedste Reduktionsmiddel for Ortho- nitrofenylpropiolsyren ved dennes Anvendelse i Tøjtrykkeriet, medens Xanthogenforbindelser, i hvilke Cellulose fungerer som Alkohol, have fundef Anvendelse ved Fremstillingen af visse kunstige Textilmaterialer. Det her meddelte Arbejde er udført paa den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium og paa dettes Bekostning. Laboratoriets Bestyrer, Hr. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen, beder jeg derfor modtage min bedste Tak. Marts 1900. 15 "æn gen und ES RES FØR HRK SÆT SEERE » E= 3 En — kg ret: 53 REE Een solist. Åsbbigirnoidubstkorabod: margen KRESTEN UL FREE SNG ERA EET er "sa HD, ir arr BANDE 1-0 vulnbrt ksed le ae Mena atakridr lilbtøthynd arr ;92b53e Børn | biking eng, SDi der sendtoked told srfivjad«tilsdsdao bindet io brøs habnnkdu lebe; synden g Psobi vemalobnarnkssdsitd st sb an sker DEN "olaogen mb KUE KETE FALK ERRRSEEN DETS ES Bonne uber Jurdnteloigos aan sad od esdlivd i raoslobuidrotnogodisÆ å Ti "prog nillitaigstike hor, oslo ohne ovndndeddt FSR TET RESEN Haoilage.. eve SLISKE NUDE SEA agitåoRl Nat UL KULT ÆT uraly i REN rs HIK |. er SE GERE Babs Hebe 15 sbtådi4 tab Bale GETII KE (i FE TTENS SE RESTER DE "pm BOE or ES 2 lan or tt 2 2 FIT PÆN ATT + FARE bkoN am SLS indie, ar ber (TOO 5 Al pi å É Å w Å 9901, afa ST i KL Pad å TMU. RE LITE TY NL AT ØR THEO STES UN EE T råd ål nd é i i f i | y GORA i mrk sadner Hen esse Få " Por i y LALSØEE Å ! KR Vind tin Kr TUN Å " f Vi KR "ar Å id Vi É 6 i É SBU NTN set ' |. E i: Muddi Får i Sd , øn LA she RER i Ci nære FØN i. Ø EA I LA SEN i Br SAR 151 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 3. Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. Af S. P. L. Sørensen. Ved forskellige Lejligheder”) har Forfatteren af nærværende Afhandling paapeget de Fordele, som Benyttelsen af Natrium- oxalat ved Indstillingen af Normal-Syrer og Normal-Kalium- permanganatopløsninger frembyder. Særlig har jeg fremhævet, at Natriumoxalat let fremstilles i ren Tilstand, at det krystal- liserer vandfrit, at det ikke er hygroskopisk og derfor dels kan opbevares uforandret i Aarevis, dels kan afvejes med stor Nøj- agtighed, og endelig at Operationerne ved Bestemmelsen af Normal-Vædskens Styrke ere simple og kun kræve liden Tid. Principet for Indstillingen af en Kaliumpermangatopløsning ved Hjælp af Natriumoxalat behøver ingen nærmere Omtale, for Normal-Syrers Vedkommende er Methodens Princip følgende: En nøjagtig afvejet Mængde Natriumoxalat omdannes ved for- sigtig Glødning i en Platindigel til en Blanding af Natrium- karbonat og Natriumhydroxyd, paa hvilken Syren indstilles, men hvis Vægt og Sammensætning ikke kendes og ikke behøver at 1) Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi I pag. 173, 1896; Zeitschrift f. analyt. Chemie, Jahrgang XXXVI pag. 639, 1897; Bericht uber den III inter- nationalen Congress fir angewandte Chemie Wien 1898. Band I pag. 1. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 13 190 S. P. L. Sørensen. kendes, da det for Titreringen betydende Tal, Natriummængden og den dermed ægvivalente Syremængde kan udregnes af den afvejede Natriumoxalatmængde. De Forsøgsresultater, jeg hidtil har offentliggjort for at godtgøre Methodens Paalidelighed, ere vundne ved paa almin- delig maaltitrimetrisk Vis og med forskellige Prøver Natrium- oxalat som Udgangsmateriale at indstille en Svovlsyre, hvis Styrke i Forvejen var bekendt ad anden Vej. De derved vundne Resultater stemme saa godt overens, som man efter Methodens Art kan vente sig, idet den største Afvigelse saavel mellem to Bestemmelser indbyrdes som mellem den ved Hjælp af Natrium- oxalat fundne og den ad anden Vej fundne Styrke af den fore- liggende Svovlsyre i Forhold til hele den fundne Mængde kun beløber sig til omtrent 1:500. Forsøgenes Antal var imidlertid kun ringe og, som allerede antydet, den benyttede Fremgangs- maade ikke saa nøjagtig, at det herigennem kunde afgøres, om den omtalte Methode i sit Princip indeholdt Fejlkilder, der vel ingen Rolle spillede ved en almindelig Titrering, men som man ikke kunde undlade at tage Hensyn til ved nøjagtigere Arbejder, ja som muligvis helt kunde udelukke Anvendelsen af Natrium- oxalat ved saadanne Arbejder. Som mulige Fejlkilder kunde f. Ex. tænkes en Støvning af Stoffet, idet Kulilten ved Sønder- delingen gik bort, eller en Forflygtigelse af Natrium ved Glød- ning af det kulholdige Natriumkarbonat o.s.v. For om muligt at bringe Klarhed paa disse Punkter og for i det hele taget at fastslaa Methodens Nøjagtighed og Brughbarhed har jeg taget hele Spørgsmaalet op til fornyet og grundig Undersøgelse, og Resultatet af denne Undersøgelse foreligger i nærværende Af- handling. Undersøgelsen falder i tre Afsnit, af hvilke det første behandler Spørgsmaalet om, hvorvidt Omdannelsen af Natrium- oxalat til Natriumkarbonat og Natriumhydroxyd ved Glødning kan give Anledning til Fejl og da til hvilken, med andre Ord, om en Syreindstilling ved Hjælp af den samme Art Natrium- 2 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 191 oxalat giver konstante Resultater, selv om Glødningen udføres paa forskellig Maade. Det andet Afsnit behandler det lige saa vigtige Spørgsmaal om, hvilke Urenheder en forelagt Prøve Natriumoxalat kan antages at indeholde, paa hvilken Maade disse kunne eftervises, og hvilken Betydning de have for Be- nyttelsen af Natriumoxalat i det her omtalte Øjemed. Endelig følger som et tredje, lille Afsnit en Sammenligning mellem for- skellige Prøver Natriumoxalat af forskellig Oprindelse. I. Til alle i dette Afsnit omtalte Forsøg benyttedes samme Art Natriumoxalat, nemlig et fra Firmaet C. A. F. Kahlbaum i Berlin indkøbt Præparat mrk. «Natriumoxalat mit Weingeist gefållt — 7 Mk. pr. Kilo»; det betegnes i de følgende Afsnit som «Natriumoxalat K». Første Forsøgsrække. Afvejningen af Stoffet foretoges i et lille Filtervejeglas med Tilbagevejning af dette sidste; Fejlen ved hver Vejning var højst + 0,1 Milligram. Fra Filterveje- glasset bragtes Stoffet forsigtigt over i en Platindigel med tæt sluttende Laag, og i denne foretoges Sønderdelingen af Natrium- oxalatet.. Som Varmekilde benyttedes altid en almindelig Ber- zelius-Spirituslampe, hvorpaa jeg havde anbragt et af de fra Argand-Gaslamperne kendte Lerrør, der tjente som en udmærket Samler for den varme Luft og tillod mig at regulere- Varme- tilførslen temmelig nøje uden i væsentlig Grad at generes af Træk i Lokalet. Den forskellige Maade, hvorpaa Opvarm- ningen foretoges i de forskellige Forsøg, fremgaar af den sidste Rubrik i omstaaende Tabel I. Den Svovlsyre, hvis Styrke jeg ønskede at finde, var omtrent !/10 normal, og det samme gjaldt en Natriumhydroxydopløsning, hvis Styrke i Forhold til Svovl- syrens var en saadan, at 1 Gram Natriumhydroxydopløsning svarede til 0,9614 Gram Svovlsyre (Middeltal af 4 Forsøg med største Afvigelse fra Middeltallet af 0,0002; de anvendte Mængder 3 12 192 S. P. L. Sørensen. af Normal-Vædskerne varierede fra 101 til 138 Gram). Begge Normal-Vædskerne opbevaredes i Glasflasker med tæt sluttende Glasprop, og til yderligere Sikring mod Fordampning anbragtes over Glasproppen et Bægerglas, hvis Rand ved Hjælp af Vaselin sluttede fuldstændig tæt til Flaskens øverste Del, men ikke berørte Flaskehalsen eller Proppen. Afvejningen af Normal- Vædskerne foretoges i Buretter af Form som hosstaaende Skitse; de lukkedes foroven med en tæt sluttende Korkprop og forneden med en lille, tilsleben Glashætte. Som Indikator ved Titreringen benyttedes Fenolfthalein ("/2 Gram Fenolfthalein i en Blanding af 50% Vand og 50% Vinaand, til hvert Forsøg brugtes 10 Draaber af denne Opløsning). Forsøgets Gang var iøvrigt denne: Lidt mere TOT TT JRLPSAGaST TEE end den beregnede Mængde | R (I UT NTTT Svovlsyre afvejedes i et højt, temmelig smalt Bæger- glas, denne Afvejning faldt paa Grund af Burettens Ind- il deling slet ikke besværlig; derefter anbragtes Platin- diglen med det sønderdelte Natriumoxalat i oprejst Stilling i Syren, hvis Rumfang altid var et saadant, at Syren ikke trængte ind i Diglen; ved Diglens Side anbragtes Digellaaget. Ved Hjælp af en Pipette vædedes Diglens Indhold dernæst med Vand, selvfølgelig uden at Pipetten rørte Diglen, hvorpaa Bægerglasset dækkedes med en Glasskaal, der vendte den udbuede Flade nedad i Bægerglasset. Naar 4 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 193 Diglens Indhold var fuldstændig gennemvædet af Vand, og en Støvning ved en pludselig Kulsyreudvikling derfor ikke kunde befrygtes, bevægedes Bægerglasset saaledes, at Diglen væltede, hvorefter Diglens Indhold under Omrystning og Opvarmning påa Vandbad opløstes i Syren. Naar Kulsyren var bortkogt paa Vandbadet, bragtes Bægerglassets Indhold over i en konisk Kogeflaske, hvori Titreringen skulde foretages; i de Forsøg, hvor Kullet ikke var brændt fuldstændig bort, maatte Vædsken filtreres over i Kogeflasken gennem et lille rent Filter, men Udvaskningen af dette behøvede ikke at være særlig omhyggelig, naar jeg blot sørgede for, at det benyttede Syreoverskud kun var ringe. Efter Tilsætning af Indikatoren udkogtes den i Kogeflasken værende Vædskemasse, idet der stadig under Kog- ningen gennem et bøjet Glasrør, der hængte paa Kogeflaskens Krave og mundede ud lige over Vædskeoverfladen, lededes ren, fuldstændig ammoniak- og syrefri, ogsaa kulsyrefri Luft ind i Kolben. Efter !/4 Times Kogning slukkedes Lampen, og af Natriumhydroxydburetten tildryppedes saa meget af Natrium- hydroxydopløsningen, at Vædsken farvedes svagt rød, hvorpaa der atter tildryppedes 3—4 Draaber af Svovlsyren. Derefter fandt den sidste Udkogning og Indkogning af Vædsken til et bestemt Rumfang (180%) Sted, hvorefter Kolben under Tilledning af en livlig Strøm af ren Luft dækkedes med et lille Urglas med passende Indskæring for Tilledningsrøret og endelig køledes først i Luften, dernæst i koldt Vand til almindelig Temperatur, hvorefter Slutningstitreringen til ganske svag, rød Farve fore- toges. En Draabe af den anvendte Natriumhydroxydopløsning gav en meget tydelig Overgang fra ufarvet til rød Vædske, og ved Hjælp af den anvendte Luftstrøm kunde den røde Farve holdes i flere Timer uden i væsentlig Grad at bleges, medens blot nogle faa Omrystninger i en Kolbe med almindelig Luft var tilstrækkelig til at faa den fuldstændig til at forsvinde. Uden iøvrigt at gaa nærmere ind paa nogle Forsøg, jeg har anstillet for at se, hvilken Rolle Mængden af Fenolfthalein, 5 194 S. P, L. Sørensen. Vædskens Rumfang, Temperaturen og endnu flere Faktorer spille ved Titreringen, skal jeg blot for Fuldstændighedens Skyld anføre et Par Forsøg: a) 300% Vand, hvortil der var sat 10 Draaber Fenolfthaleinopløsning udkogtes, inddampedes og af- køledes under stadig Tilledning af ren, kulsyrefri Luft paa den netop beskrevne Maade, Vædsken viste sig ufarvet, men antog med 1 Draabe af den c. 10 normale Natriumhydroxydopløsning en smuk, rød Farve. — b) Ganske samme Udfald fik Forsøget, naar der før Udkogningen af de 300% Vand deri opløstes "/70 eller 7/7 Gram-æqvivalent renset og derefter med Vinaand fældet og endelig fire Gange af Vand omkrystalliseret Natriumsulfat. Disse Mængder Natriumsulfat svare paa det nærmeste til de ved Titreringen i Forsøgsrække I og II tilstedeværende Mængder, og Udfaldet af de tre her nævnte Forsøg viser, at den Fejl, man ved Titreringen, udført paa den ovenfor beskrevne Maade, begaar, højst svarer til 1 Draabe af en Y1io normal Vædske. De forbrugte Normal-Vædskers Vægt fandtes naturligvis ved Vejning af Buretterne før og efter Forsøget; hver Vejning fore- toges med en Nøjagtighed af 1/2 Centigram. Da Vejefejlen ved Afvejningen af Stoffet kan beløbe sig til a+ 0,2 Milligram eller i Forhold til den afvejede Mængde 1:c. 4000, og da endvidere de fire Burettevejninger kunne give en Vejefejl af 2 Centigram, og Farveomslaget ved Titreringens Slutning kan give en Fejl af 1 Draabe eller i Vægt 3 Centigram, hvilke 5 Centigram tilsammen i Forhold til den hele forbrugte Syremængde udgør omtrent 1:2500, kan den største Afvigelse fra Middeltallet, naar der foruden de her nævnte ikke findes betydende Fejlkilder, højst blive 1:4000— 1:2500 = 1: 1540. Da det af Tabellen fremgaar, at den største Afvigelse fra Middel- tallet kun er 0,00015 eller i Forhold til den hele fundne Mængde 1 : 3400, ses det, at de Fejl, som kunne indløbe ved Sønderdelingen af Natriumoxalatet paa forskellig Maade, ere saa smaa, at de ikke ”kunne mærkes ved Maalinger påa den nu beskrevne Maade. Middelfejlen ved en Maaling, beregnet efter 6 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalvsen. abe tel Første Forsøgsrække. 195 rs | Krest | | Forbrugt Mængden | For- Mælede Mark Mængde | afSvovlsyre |, i Fører. værn Natrium- | i 100 Gr. | Bemærkning. Natrium- | Svovlsyre- 5 | Nr. å hydroxyd- | Svovlsyre- oxalat. opløsning. | E då opløsning. | opløsning. | '" Temmelig hurtig Sønderdeling ved stigende Varme i Løbet 1 0,8267 Gr. | 119,59 Gr. | 1,13 Gr. | 0,51024 Gr. | af 7/2 Time, noget Kul tilbage. Ingen Smeltning af Natrium- karbonatet. Sønderdeling som ved Forsøg | Nr.1, men derefter, med Digel- 2 0,8298 Gr. | 120,46 Gr. | 1,59 Gr. | 0,51030 Gr. tuget hen re gns lg brænding af alt Kul ved stær- kere Varme, dog uden Smelt- ning af Natriumkarbonatet. 3 0,9870 Gr. | 142,09 Gr. | 0,66 Gr. | 0,51030 Gr. | Ganske som ved Forsøg Nr. 2. 4 0,8137 Gr. | 117,23 Gr. | 0,39 Gr. | 0,51014 Gr. | Ganske som ved Forsøg Nr. 1. | | 5 0,8056 Gr. | 115,93 Gr. | 0,50 Gr. | 0,31035 Gr. | Ganske som ved Forsøg Nr. 1. Hr 3 Temmelig hurtig Sønderdeling, | dernæst, med Digellaaget ikke fuldt paasat, saa stærk Varme, 6. | 0,8942 Gr. | 128,64 Gr. | 0,51 Gr. | 0,51034 Gr. | i DELE ADS dalgdel | var tydelig glødende, alt Kul | | brændte bort, og Natrium- | karbonatet smeltede omtrent fuldstændig. | | Opvarmet meget forsigtigt og | || langsomt, saa at der kun || | | | dannedes lidt Kul: dette bort- 7 | 0/8277 Gr. | 120,49'Gr. | .1,95 Gr. | 0,51035 Gr. onlie fuldstændig vol ned | lav Temperatur, at Diglens Bund netop var synlig rød- glødende, men Natriumkar- | bonatet smeltede ikke. Middel = | 0,31029 Gr. | W: 196 S. P. L. Sørensen. den almindelige Formel 2 — FUN VUE er kun 0,00008 eller 1: 6400. Anden Forsøgsrække. Ved de til denne Række hø- rende Forsøg har jeg reduceret Betydningen af de ovenfor nævnte Forsøgsfejl paa flere Maader, men særlig ved at gøre den anvendte Mængde Natriumoxalat omtrent 10 Gange saa stor som ved Forsøgene i første Forsøgsrække uden i tilsva- rende Grad at forøge Fejlenes Størrelse. Fremgangsmaaden ved Forsøgenes Udførelse er i sit Princip den samme som ved første Forsøgsrække, her skulle derfor kun Afvigelserne omtales. Afvejningen af Natriumoxalatet foretoges som før i et lille Filtervejeglas, men den største Fejl ved en Vejning beløb sig næppe til mere end 0,05 Milligram, idet der 1) benyttedes et Filtervejeglas af samme Størrelse og Vægt som det, hvori Af- vejningen af Stoffet foretoges, som Thara, 2) benyttedes Dobbelt- vejning, 3) benyttedes korrigerede Lodder og 4) toges Hensyn til Tryk og Temperatur under Vejningen. Den hele Vejefejl ved en Natriumoxalatafvejning var derfor højst 0,1 Milligram eller i Forhold til den afvejede Mængde højst 1: c. 80000. Vægtfylden af Natriumoxalatet var Hr. Cand. mag. J. P. Jakobsen saa elskværdig at bestemme, jeg bringer ham derfor min bedste Tak. Angaaende Bestemmelsen har Hr. Jakobsen meddelt mig følgende: «Da Natriumoxalat opløses i Vand, men kun i yderst ringe Grad i absolut Alkohol, bestemtes først Saltets Vægtfylde i Forhold til en mættet, alkoholisk Opløsning af Saltet og dernæst denne Opløsnings Vægtfylde i Forhold til destilleret Vand. Produktet af disse to Vægtfylder gav Vægt- fylden af Natriumoxalatet, der fandtes at være 2,34.» Medens den benyttede Natriumhydroxydopløsning var af en lignende Styrke som ved første Forsøgsrække, var den benyttede fortyndede Svovlsyre omtrent 10 Gange saa stærk, såa at der omtrent svarede 10 Draaber Natriumhydroxydopløsning til 1 Draabe Svovlsyre. Naar Svovlsyreburetten var vejet, aftappedes som i første Forsøgsrække i Bægerglasset lidt, helst kun nogle 8 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 197 Draaber mere end den til den afvejede Natriumoxalatmængde beregnede Svovlsyremængde, og desuden anbragtes en enkelt Draabe af Svovlsyren i et Reagensglas, der indtil Brugen op- bevaredes under et stort Bægerglas, derefter kunde Svovlsyre- buretten strax vejes tilbage. Ved Titreringens Udførelse gik jeg da saaledes frem: Efter at den med Natriumoxalatet glødede Digel som i første Forsøgs- række var bleven behandlet med den afvejede Svovlsyre, og efter at den vundne Opløsning efter Opvarmning paa Vandbad, og om fornødent efter Filtrering, var anbragt i en konisk Koge- flaske og Indikatoren tilsat, bortkogtes under Tilledning af ren og kulsyrefri Luft al Kulsyre af Vædsken, hvorefter der tildryp- pedes Natriumhydroxyd til rød Farve, derefter tilsattes den i Reagensglasset opbevarede, med Vand fortyndede Draabe af Svovlsyren, Reagensglasset skylledes et Par Gange med Vand, og dette heldtes ligeledes i Kogeflasken. Da der herefter i Koge- flasken fandtes et Overskud af Svovlsyre, svarende til omtrent 10 Draaber Natrinmhydroxydopløsning, kunde 6—7 Draaber af denne sidste Opløsning tildryppes, hvorefter den endelige Ud- kogning og Afkøling og Titrering kunde foretages som ved første Forsøgsrække. Den Fejl, der begaas ved Farveomslaget, svarer saaledes til 1 Draabe eller 3 Centigram Natriumhydroxydopløs- ning, der atter svarer til 3 Milligram af Svovlsyren. Vejefejlen ved en Vejning af en Burette kunde, som en Række Kontrolvejninger viste mig, trods alle Forsigtighedsregler (en lignende, men tom Burette som Thara, Hensyntagen til Temperatur og Tryk under Vejningen 0. s. v.) nåa op til 2 Milli- gram, men den sædvanlige Vejefejl var langt mindre. Ligeledes viste Kontrolforsøg mig, at særlig Svovlsyreburetten var tæt, idet den kunde henstaa i flere Døgn uden at tabe 2 Milligram i Vægt.… Den samlede Vejefejl ved Svovlsyrens Afvejning kan derfor højst være 4 Milligram, medens Vejefejlen ved Natrium- hydroxydopløsningens Afvejning bliver uden Betydning. Farve- omslagsfejlen + Syreafvejningsfejlen kan altsaa højst være 7 9 198 S. P. L. Sørensen. Milligram eller i Forhold til den hele anvendte Svovlsyremængde 1: c.20000. Dersom der ved et Forsøgs Udførelse ikke fandtes andre betydende Fejlkilder end de her nævnte, maatte Resultatet af en Bestemmelse derfor afvige fra Middeltallet med en Stør- relse, der i Forhold til den hele fundne Mængde højst var 1::80000—+ 1: 20000 < 1: 16000: Til yderligere Oplysning om Arbejdsmaaden ved denne For- søgsrækkes Udførelse skal jeg her anføre alle Vejningerne ved et enkelt Forsøg og dertil knytte endnu nogle Bemærkninger, der gælde alle til denne Forsøgsrække hørende Forsøg. (Tabel II, Forsøg Nr. 12). Afvejning af Natriumoxalatet. Filtervejeglas + Natriumoxalat == Tharafiltervejeglas + 9,37408 Gr.?) Tharafiltervejeglas + 9,37459 Gr. = Filtervejeglas + Natriumoxalat. Temp. 14,57. G., Tryk .764,50m, Middeltallet af 9,37408 Gr. og 9,37459 Gr. er 9,37433 Gr. Efter Korrektion for Vægtloddernes Fejl: 9,37381 Gr. Korrigeret Væstrved 1520; g098760mT's ryk ss SER 9,37385 Gr. ?) Filtervejeglas + Rest af Natriumoxalat = Tharafiltervejeglas + 1,11206 Gr. Tharafiltervejeglas + 1,11241 Gr. = Filtervejeglas + Rest af Na- triumoxalat. Temp. 152 €., Tryk 764,5mm, Middeltallet af 1,11206 Gr. og 1,11241 Gr. er 1,11223 Gr. Efter Korrektion for Vægtloddernes Fejl: 1,11226 Gr. Korriseret: Vægtivede 1580 "08 760 TS Tryk er syes so 1,11226 Gr. Afvejet Natriumoxalatmængde . . . 8,26159 Gr. 1) Ved Bestemmelsen af dette Tal er jeg gaaet frem påa sædvanlig Maade, 2 idet jeg, ved gentagne Gange gennem Loup at iagttage 3 paa hinanden følgende Svingninger af Vægtens Viser, har bestemt Ligevægtsstillingen med paalagte Lodder: 9,3740 Gr. og dernæst paa samme Maade Lige- vægtsstillingen med paalagte Vægtlodder: 9,3745 Gr. Skiven paa Vægten var inddelt saaledes, at en Vægtforskel af 0,0005 Gr. gav en Forandring af Ligevægtsstillingen af c. 8 Delestreger; ved Aflæsningen af Sving- ningerne iagttoges Udsvinget let med en halv Delestregs Nøjagtighed, og gentagne Bestemmelser af Ligevægtsstillingen afveg aldrig mere end en halv Delestreg, sædvanlig langt mindre, fra hinanden. Paa analog Maade udførtes alle Natriumoxalatvejninger i denne Forsøgsrække. Her som ved alle Vejninger i denne Forsøgsrække er Luftens Vægtfylde regnet lig tør Lufts Vægtfylde ved den iagttagne Temperatur og det 10 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 199 Afvejning af Svovlsyreopløsningen. Burette + Svovlsyreopløsning = Tharaburette + 155,581 Gr. 7”) Temp. 142,53 C., Tryk 764,52m, Efter Korrektion for Vægtloddernes Fejl: 155,583 Gr. Korrigeret Vægt ved 15? C. og 760mm's Tryk 2.2... 155,584 Gr. ?) Burette + Rest af Svovlsyreopløsning = Tharaburette + 31,526 Gr. Temp. 15? C., Tryk 764,5mm, Efter Korrektion for Vægtloddernes Fejl: 31,526 Gr. Korrigeret Vægt ved 15? C. og 760mm's Tryk .......-.-- 31,526 Gr. Afvejet Mængde Svovlsyreopløsning . . .124,058 Gr. Afvejning af Natriumhydroxydopløsningen. Burette + Natriumhydroxydopløsning = Tharaburette + 36,196 Gr. ”) do. —+ Rest af do. == do. —+- 35,329 Gr. Afvejet Mængde Natriumhydroxydopløsning: 0,867 Gr. svarende til en Vægt Svovlsyreopløsning af .....- 0,086 Gr. 123,972 Gr. Altsaa 8,261539 Gr. Natriumoxalat svarer til 123,972 Gr. Svovlsyreopløsning, 2: 100 Gram Svovlsyreopløsning indeholder 4,87407 Gram H,S0,. Ved Bestemmelser, hvor det drejer sig om en såa stor Nøjagtighed som den, hvorom der her er Tale, kan Normal- Vædskernes mulige Forandring ved Optagelse af Bestanddele fra Opbevaringskarrene fra Forsøgsrækkens Begyndelse til dens iagttagne Tryk, idet den derved begaaede Fejl bliver uden Betydning. Vejningerne ere alle reducerede til Middeltemperatur og Tryk, 15? C. og 760mm, og tør Lufts Vægtfylde under disse Omstændigheder er sat lig 0,001226; under de i det her beskrevne Forsøg maalte Temperatur- og Trykforhold (149,5 C. og 764,57m's Tryk) er tør Lufts Vægtfylde 0,001235. Den Fejl, der begaas ved, at Glasmassen, svarende til den ringe Forskel i Vægten af de to Filtervejeglas, ved Korrektionen regnes med Natrium- oxalatets Vægtfylde og ikke med Glassets, er uden al Betydning og ud- jævnes tilmed sædvanlig ved en lignende Fejl ved Tilbagevejningen af Filtervejeglasset med Resten af Natriumoxalatet. Ogsaa her er Vejningen foretaget efter samme Princip som ved Natrium- oxalatafvejningen, men paa en anden Vægt med større Bæreevne og med mindre Følsomhed. Afvejningens Nøjagtighed er foran omtalt. Vægtfylden af Svovlsyreopløsningen er sat lig 1, hvilket ingen betydende Fejl giver. Ved Natriumhydroxydopløsningens Afvejning spille Korrektionerne ingen Rolle i Sammenligning med den store Fejl (1 Draabe af Opløsningen), der kan begaas ved Titreringens Udførelse. 11 1 —- [SI —— 3 200 S. P, L. Sørensen. Afslutning, ikke lades ude af Betragtning. Hvad Svovlsyre- opløsningen angaar, fremstilledes den ved Sammenblanding af ren, koncentreret Svovlsyre og friskt destilleret Vand; efter Forsøgsrækkens Afslutning afdampedes 131,61 Gram af denne fortyndede Syre i en Platindigel, og Resten underkastedes en svag Glødning. Platindiglen vejedes før og efter Operationen med en Platindigel af lignende Størrelse og Vægt som Thara, hver Gang med en Nøjagtighed af 0,05 Milligr. Vægtforøgelsen ved Inddampningen var kun 0,00043 Gram, hvilket altsaa vil sige, at 100 Gram Svovlsyreopløsning efter Forsøgsrækkens Af- slutning indeholdt 0,00033 Gram ikke flygtige Bestanddele. I Resten fandtes let paaviselige Mængder af Svovlsyre, et netop paaviseligt Spor af Calcium samt, efter Fjammereaktionen at dømme, ikke ganske smaa Mængder af Natrium, ganske som det var at vente. Selv om man imidlertid gaar ud fra, at Svovl- syren og Vandet ved Forsøgsrækkens Begyndelse ikke inde- holdt ikke flygtige Bestanddele, saa at hele Inddampningsresten skriver sig fra Svovlsyrens Optagelse af alkaliske Bestanddele fra Glasset, vil hele Resten, regnet som Natrium- eller Galcium- sulfat, svare til en Formindskelse af Svovlsyrens Styrke, der påa 100 Gram af Syreopløsningen vil være c. 0,00024 Gram Svovlsyre eller i Forhold til hele Svovlsyremængden 1 : c. 20000; Tallet er saa lille, at jeg intet Hensyn har taget dertil. Natrium- hydroxydopløsningens Styrke bestemtes før Forsøgsrækkens Be- gyndelse som Middeltal af 4 Forsøg at være en saadan, at I Gram Natriumhydroxydopløsning svarede til 0,09906 Gram Svovl- syreopløsning (største Afvigelse fra Middeltallet 0,00001 Gram, til hvert Forsøg benyttet fra 138,251 Gram til 155,442 Gram Natriumhydroxydopløsning). == Efter Forsøgsrækkens Slutning fandtes Styrken derimod som Middeltal af 2 Forsøg at være en saadan, at 1 Gram Natriumhydroxydopløsning svarede til 0,09930 Gram Svovlsyreopløsning (største Afvigelse fra Middel- tallet 0,00002 Gram, ”til Forsøgene benyttet 142,641 og 143,430 Gram Natriumhydroxydopløsning). Natriumhydroxydopløsningen 12 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 901 var altsaa i det Fjerdingaar, der var forløbet fra første til sidste Indstilling, blevet omtrent !/400 stærkere, hvilket ligeledes maa hidrøre fra Optagelsen af alkaliske Bestanddele fra Glasset. Det ses imidlertid let ved en simpel Regning, at denne Forandring paa Grund af de ved Titreringen benyttede smaa Mængder af. Natriumhydroxydopløsningen ingen Rolle spiller. Alle Forsøgene i denne Forsøgsrække ere derfor udregnede med den først fundne Værdi for Natriumhydroxydopløsningens Styrke, ved de senere udførte, i Afsnit III omtalte Forsøg har jeg derimod benyttet den sidst fundne Værdi. Da den til hvert Forsøg anvendte, store Natriumoxalat- mængde fyldte den benyttede Platindigel halvt, maatte jeg ved en nogenlunde hurtig Opvarmning af Stoffet sandsynligvis faa en ikke ringe Mængde Kul!), saa at dette Forholds Indflydelse paa Methodens Nøjagtighed ved nogle paa forskellig Maade ud- førte Forsøg kunde undersøges. Ligeledes maatte man vente, at Kulilteudviklingen begyndte ved Diglens Bund, såa at Kul- ilten havde et højt Lag af Saltet at passere igennem; havde Saltet Tilbøjelighed til at støve, maatte denne Tilbøjelighed der- for kunne iagttages, naar Sønderdelingen, altsaa Luftstrømmens Livlighed varieredes. De fire første Forsøg af denne Række udførtes da med det Maal for Øje at studere den Betydning, som Opvarmuingens Hastighed havde, og, som det tydelig frem- gaar af omstaaende Tabel Il, Forsøgsnumrene 1—4, det viste sig, at jo hurtigere Opvarmningen af Natriumoxalatet foretoges, desto stærkere fandtes den til Titreringen benyttede Svovlsyre at være, det vil sige, desto mere Natrium mistedes der paa en eller anden Maade. At Natriumoxalatet skulde rives bort i Støvform med den udviklede Kulilte, var jeg ikke tilbøjelig til at antage, det maatte sandsynligvis have givet sig tilkende paa Digellaaget, og det har da ogsaa ved senere Forsøg vist sig, at denne Fejlkilde er uden Betydning. Fejlen ligger i den store 1) Se iøvrigt Afsnit II, d, Slutning. 13 SEP ME: Sørensen. INN NE Indledende Forsøg. Afvejet Mængde Natrium- oxalat. Forbrugt Mængde Svovlsyre- opløsning. Forbrugt Mængde Natrium- hydroxyd- opløsning. Mængden | afSvovlsyre i 100 Gr. opløsning. | Svovlsyre- | Bemærkning. 8,86583 Gr. 133,178 Gr. || | || | 1,547 Gr. | 4,87459 GT. Temmelig langsom Sønder- deling, noget Kul. Opvarm- ningen paa Vandbad varede 1[4—"/2 Time. 8,43068 Gr. 127,886 Gr. | 14,085 Gr. 487478 Gr. 11,95647 Gr. 180,775 Gr. 14,135 Gr. | 4,87520 Gr. | || | Sønderdelingen noget hurtigere end ved Forsøg Nr. 1, derfor mere Kul. Opvarmningen paa Vandbad varede ”/4—"/> Time. Sønderdelingen hurtigere end ved Forsøg Nr. 1. og Nr. 2, rigeligt, blæret Kul. Opvarm- ningen påa Vandbad varede 4 Janne 8,92930 Gr. 134,242 Gr. 3,067 Gr. | 4,87602 Gr. (| | Hele Sønderdelingen udført i Løbet af 7/, Time; en Mængde Kul tilbage. Opvarmningen paa Vandbad varede !/4—"/2 Time. 8,72566 Gr. 130,985 Gr. | 0,801 Gr. 487518 Gr. Sønderdelingen som ved Forsøg Nr. 4, Vægten af de tilbage- blevne Kul var ikke mindre end 0,170 Gr. Opvarmningen paa 0Vandbad varede 4 Timer. (er) 8,83692 Gr. | 133,104 Gr. 5,087 Gr. | 4,87426 Gr. | | | | Sønderdelingen som ved Forsøg Nr.3, men derefter bortglødedes saa godt som alt Kul ved Op- varmning over en kraftig vir- kende Barthels Spiritusblæse- lampe i Løbet af 17/2 Time; under denne Proces løftedes Laaget flere Gange; alt Na- triumkarbonatet var smeltet. Opvarmningen paa Vandbad varede 1 Time. Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 203 Mængde porøse Kul, der dannes ved en hurtig Ophedning af Natriumoxalatet; denne store Mængde Kul indeslutter smaa Mængder Natriumkarbonat, som unddrages Syrens Indvirkning ; det hjælper ganske vist, som Forsøg Nr. 5 udviser, at forøge Syrens Indvirkning ved en længere Tids Opvarmning påa Vand- bad, men det er først ved Bortglødning af Kullet, som det er sket i Forsøg Nr. 6, at denne Fejlkilde fuldstændig hæves. At Resultatet i Forsøg Nr. 6 ligger nærmere det rigtige, end noget af Forsøgsresultaterne Nr. 1—5 gør, ses simpelthen deraf, at det er umuligt under de her givne Arbejdsvilkaar at finde Syrens Styrke væsentlig for lav, idet der ingen Mulighed findes for at tilføre basiske Stoffer, enhver Fejl vil vise sig ved, at Syrens Styrke findes for høj. At Forsøgsresultatet Nr. 6 virkelig er nær det rigtige, ses af Tabel Ill, der giver Resul- taterne af en Række Forsøg, ved hvilken Glødningen foretoges paa vidt forskellig Maade, men hvor jeg altid sørgede for at bortskaffe i det mindste den største Del af Kullet, før Behand- lingen med Svovlsyre fandt Sted. Tabellen behøver ingen nær- mere Forklaring, jeg skal derfor kun henlede Opmærksomheden paa en enkelt Kendsgerning. Den laveste, altsaa, naar Hensyn ikke tages til de uundgaaelige Veje- og Titreringsfejl, der ovenfor ere omtalte, den rigtigste Værdi for Svovlsyrens Styrke giver Forsøg Nr. 11, hvor Sønderdelingen af Natriumoxalatet er foregaaet i Løbet af /4 Time, og hvor bagefter saa godt som alt Kul er bortbrændt; denne Kendsgerning viser noksom, at man ikke behøver at ængstes for, at Stoffet skal støve, heller ikke for at Natrium skal forflygtiges ved Bortbrænding af Kullet; den Fejlkilde, der bør undgaas, er store Mængder uforbrændt Kul. Den største Afvigelse fra Middeltallet er 0,00037 eller i For- hold til den hele fundne Mængde 1:13200; Middelfejlen ved en enkelt Maaling er derimod kun 0,00020 eller 1:24400. Da den største Afvigelse fra Middeltallet viser sig større, om end kun lidt større end den foran nævnte Størrelse 1: 16000, og da jeg mener gennem Forsøgene at have godtgjort, at de hidtil 15 w (<=. res Sue Sørensen. Tabel III. Anden Forsøgsrække. i Forbrugt Mængde Svovlsyre- opløsning. Afvejet Mængde Natrium- oxalat. For- søgets Nr. Eorbrugt | Mængde | afSvovlsyre Natrium- | hydroxyd- | opløsning. Mængden i 100 Gr. Svovlsyre- opløsning. Bemærkning. 6 8,83692 Gr. | 133,104 Gr. 7 9,01315 Gr. 135,378 Gr. | 5,087 Gr. 1,369 Gr. | 487435 Gr. 487426 Gr. Sønderdelingen udførttemmelig hurtig (//> Time), såa godt som alt Kul bortglødet ved Hjælp af en Barthels Spiritusblæse- lampe. Natriumkarbonatet fuldstændig smeltet. Vand- badbehandling i 1 Time. Sønderdelingen som ved Forsøg Nr. 6, det meste Kul bortglø- dedes over Berzeliuslampen. Vandbadbehandling i 3 Timer. | 8 8,18838 Gr. 122,922 Gr. | 0,512 Gr. 4,87416 Gr. Ganske som ved Forsøg Nr. 7. 139,228 Gr. 9 9 27444 Gr. 0,579 Gr. | 4 87406 Gr. | Ganske som ved Forsøg Nr. 7. 10 | 8,43915 Gr. | 126,703 Gr. 0,726 Gr. 4,87428 Gr. Sønderdelingen udførttemmelig hurtigt ('/2 Time), derefter alt Kul bortbrændt over Berzelius- lampen, tilsidst ved saa stærk Varme, at Natriumkarbonatet begyndte at smelte. 8,81843 Gr. | 132,531 Gr. 1,970 Gr. 4,87377 Gr. Sønderdelingen udført meget hurtigt (c. 7/4 Time), derefter saa godt som alt Kul bortbrændt ved Opvårmning med ikke fuldt paasat Digellaag i 27/, Time over Berzeliuslampen ved såa stærk Varme, at Diglens nederste Halvdel var tydelig glødende. 8,26159 Gr. | 124,058 Gr. | | | 0,867 Gr. Middel = 16 4,87407 Gr. 487414 Gr. | Yderst langsom Sønderdeling ved Opvarmning med langsomt stigende Temperatur i Løbet af 5 Timer. Der var derved dannet saa lidet Kul, at den sønder- delte Masse kun havde et graat Udseende. Ved videre Opvarm- ning med ikke fuldt paasat Digellaag bortbrændte dette Kul fuldstændig i Løbet af et Par Timer uden Spor af Smelt- ning af Natriumkarbonatet. Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 905 omtalte Fejlkilder ved Natriumoxalatets Glødning ere uden Be- tydning, maa Fejlen ligge paa andre Steder. Fejlen er saa lille, at den er uden nogensomhelst praktisk Betydning, jeg har derfor heller ikke anstillet yderligere Forsøg for at finde, hvor den ligger, men det er meget rimeligt, at der begaas en ved saa nøjagtige Maalinger som dem, hvorom der her er Tale, iagttagelig Fejl ved Opløsning af Natriumkarbonatet i Svovl- syren, idet den udviklede Kulsyre, selv om Natriumkarbonatet er fuldstændig gennemfugtet, og selv om man forhindrer en direkte Sprøjtning, dog kan bortføre smaa Vædskedele i Støv- form; Stas har ved sine Atomtalsbestemmelser maattet tage Hensyn til denne Fejlkilde ved Opløsningen af Sølv i Sal- petersyre. I ethvert Tilfælde have de nu omtalte Forsøg vist, at de Fejl, den her diskuterede Methodes Princip rummer, ere uden nogen Betydning, naar man blot sørger for at bortgløde den største Del af de ved Natriumoxalatets Sønderdeling dannede Kul, hvilket under almindelige Forhold, hvor man benytter langt mindre Natriumoxalatmængder, end her er anvendt, absolut ingen Vanskelighed volder. Endnu maa kun fremhæves, at af alle de af mig udførte Forsøg, som selvfølgelig her alle ere medtagne, har selv det (Forsøg Nr. 4), hvor. Sønderdelingen er udført uden Spor af Forsigtighed, hvor den rigelige Mængde Kul ikke er bortbrændt, og hvor Indvirkningen af Svovlsyren påa Kullene kun har varet ganske kort Tid, kun givet en Af- vigelse fra Middeltallet af de rigtigt udførte Forsøg af 0,00188 eller i Forhold til hele den fundne Mængde af omtrent 1: 2600, altsaa en Afvigelse, der er langt mindre betydende end de øvrige Fejl ved en almindelig Titrering. Fejlene ved Anvendelsen af Natriumoxalatet ere altsaa saa smaa, man kan fristes til at sige, hvordan saa end Glødningen udføres, at man under almindelige Forhold ganske kan se bort derfra. D.K.D. Vid, Selsk. Overs. 1900. 17 14 206 S. P. L. Sørensen. IL. De Urenheder, der kan være Tale om at søge i en forelagt Prøve normalt Natriumoxalat, kunne være af forskellig Art, nemlig a) Vand, b) Natriumkarbonat eller surt Natriumoxalat, c) andre uorganiske Urenheder og d) Urenheder af organisk Natur; i det følgende skulle enhver af disse Urenheder, deres Paavisning og deres Betydning omtales. Til Undersøgelse har foreligget dels «Natriumoxalat K», dels en Række i den poly- tekniske Læreanstalts Laboratorium fremstillede Præparater; i dette Afsnit omtales kun «Natriumoxalat K», naar andet ikke udtrykkelig er bemærket. a) Indhold af Vand. Den første, der angiver den rette Sammensætning for normalt Natriumoxalat er Graham"); han finder, at 23,44 Dele af det lufttørre Salt ved Glødning efter- lader 18,52 Dele eller 79,01 pCt. Natriumkarbonat, medens den paa vandfrit Salt beregnede Mængde er 79,09 pCt. Natrium- karbonat efter Grahams Beregning, udregnet med vore Atomtal vilde det være 79,12 pct. Den samme Sammensætning finde Souchay og Lenssen?), hvilke Forskere forgæves have for- søgt at fremstille et vandholdigt Salt. Naar der dog i Littera- turen findes flere Bemærkninger om Natriumoxalat, der muligt har været vandholdigt, bero disse Udtalelser sædvanlig paa Mis- forstaaelser. I Begyndelsen af Aarhundredet fremstilledes og analyse- redes Natriumoxalat saavel af Thomson?) som af Bérard"). Thomson udtaler ganske vist om det udkrystalliserede Natriumoxalat: «When heated, it falls to powder, and loses the whole of its water of crystallization», men til Analysen benytter han et efter hans Mening afvandet Salt. Analysen udførtes ved 1) Annalen der Pharmacie Bd. XXIX, pag. 7. 1839. 2) Annalen der Chemie und Pharmacie Bd. XCIX, pag. 33. 1856. 3) Phil. Transact. of the Roy. Soc. London 1808. Part. I, pag. 70. 1) Annales de Chimie t. 73, pag. 274. 1810. 18 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 207 til en Opløsning af 7 Grain Oxalsyre (C, O,) i 93 Grain Vand at sætte Soda, saalænge Opløsningen derved forandredes, der- efter inddampedes til Tørhed, og Resten blev efter god Tørring påa Vandbad vejet, den vejede 11 Grain. Saltet bestod altsaa af 7 Grain (63,63 pCt.) Oxalsyre (C, 0.) og 4 Grain (36,37 pCt.) Natron (Na, 0). Bérard bruger en noget anden, analytisk Methode, han opløser 10 Gram Oxalsyre, indeholdende 7,27 Gram C,0.,, i Vand og neutraliserer denne Opløsning med Soda, dernæst ind- dampes Opløsningen til Tørhed, og Resten glødes i en Platin- digel, derved erholder han 8,100 Gram Natriumkarbonat, sva- rende til!) 5,064 Gram Na, O, hvoraf han slutter, at Natrium- oxalat er sammensat af 58,92 pCt. C,0, og 41,08 pCt. Na, O. Saavel Thomsons som Bérards Analyse giver altsaa et for ringe Natronindhold i det normale Natriumoxalat (for hvilket den beregnede Sammensætning er 53,69 pCt. C, O, og 46,31 pCt. Na, O) og det tiltrods for, at Bérard beregner Natronindholdet i det vejede Natriumkarbonat for højt. Disse analytiske Resul- tater kunne dog ikke, som Gmelin”) antager, hidrøre fra, at de analyserede Salte have været vandholdige, thi et Indhold af Vand i Natriumoxalatet er aldeles uden Betydning ved Bérards Analyse og vil ikke give en for lav, men netop en for høj Natronbestemmelse ved Thomsons Analyse. Heller ikke kunne Afvigelserne forklares paa den Maade, som Souchay og Lenssen forsøge det, nemlig ved i Thomsons og Bérards Salte at antage et Indhold af surt Natriumkarbonat; thi denne Urenhed vil saavel for Thomsons som for Bérards Analyses Vedkommende give en for høj Natronbestemmelse. Den Urenhed, der sandsynligvis har været saavel i Thomsons som i Bérards Præparat, er surt Natriumoxalat, der let dannes ved de anvendte Methoder, ja i Thomsons Præparat muligvis endogsaa fri Oxalsyre. 1) I Følge en Analyse af Bérard: Annales de Chimie t. 71, pag. 69. 1809. ?) Handbuch der organischen Chemie Bd. 1. 1848. pag. 831. 19 14% 9208 S. P. L. Sørensen. Der findes saaledes i Litteraturen ingen paalidelige Angi- velser om, at Natriumoxalat er vandholdigt, og dog er det højst rimeligt, at fuldkommen vandfrit Natriumoxalat aldrig før har været fremstillet. I det mindste er det ikke lykkedes mig at fremstille et efter Tørring ved 12537—150? C.") absolut vandfrit Præparat, og heller ikke «Natriumoxalat K» viste sig vandfrit, men det drejede sig sædvanlig om Vandmængder paa 0,1 pCt. eller derunder, såa at dette Vandindhold ved en almindelig Analyse næppe mærkes, medens det ved et Arbejde som det foreliggende er absolut nødvendigt at tage Hensyn dertil. Den absolute Vandmængde i en forelagt Prøve Natriumoxalat be- stemtes ved Ophedning til fuldstændig Sønderdeling af 10 Gram af Saltet i en ren og tør Luftstrøm i et paa en lille Forbræn- dingsovn anbragt Glasrør og Optagelse af det derved uddrevne Vand i et med Calciumklorid fyldt U-formigt Rør, ved hvis Vejning et lignende Rør benyttedes som Thara. Ad denne Vej fandtes i «Natriumoxalat K» et Indhold af 0,09 pCt. Vand, hvilket altsaa vil sige, at de i Afsnit I ved Hjælp af «Natriumoxalat K» fundne Værdier for de to undersøgte Svovlsyrers Styrke ere i tilsvarende Grad for høje. Hvorledes disse småa Mængder Vand ere bundne, er det næppe muligt bestemt at sige, muligvis har man her som ved såa mange vandfri Salte med det saakaldte Knitringsvand at gøre. Et Indhold af vandholdigt Kaliumoxalat eller vandholdigt, surt Natriumoxalat foreligger ikke (se under c) og b) i dette Afsnit), og om egentligt Krystalvand kan der heller næppe være Tale; thi dels har Saltet, som det nedenfor skal omtales, efter fuldstændig Afvanding ingen Tilbøjelighed til paåany at optage Vandet, og dels lykkes det ikke selv ved lav Temperatur at fremstille et Salt med et blot nogenlunde rimeligt Vandindhold. Souchay og Lenssen?”) have forgæves forsøgt at fremstille et vandholdigt Salt ved langsom Fordamp- 1) Se S. P. L. Sørensen: Zeitsehrift fur analyt. Chem. XXXVI Jahrgang, pag. 641. 1897. Je Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 209 ning af en Opløsning ved almindelig Temperatur, de angive kun at have faaet vandfrit Salt; jeg har foretaget et lignende Forsøg, men under Fordampningen stadig holdt Opløsningen afkølet til c. 0? C.; det saaledes vundne Salt indeholdt i lufttør Tilstand 0,43 pCt. Vand og efter Tørring i Vandtørreskab 0,35 pCt. Vand. Paa den anden Side er det ikke lykkedes mig ved Fæld- ning af en c. 80? C. varm Natriumoxalatopløsning med omtrent kogende Vinaand at fremstille et Salt, der efter Tørring i Vand- tørreskab indeholdt mindre end 0,07 pCt. Vand. Spørgsmaalet bliver herefter: 1) ved hvilken Temperatur maa Natriumoxalat da tørres, for at man kan være vis paa at have det i vandfri Tilstand uden dog at risikere en begyndende Sønderdeling under Tørringen? 2) er det tørrede, fuldstændig vandfri Natriumoxalat hygroskopisk eller ikke? Til Besvarelse af disse Spørgsmaal har jeg foretaget en Række Forsøg, af hvilke jeg kun skal give Resultaterne. Selv ved 200”? C. afgiver Natriumoxalatet kun ufuldstændigt eller i ethvert Tilfælde først efter Opvarmning i dagevis sit Vand, men ved c. 230? C. fore- gaar Afvandingen nogenlunde let, og allerede efter nogle Timers Opvarmning til 240?—2509 C. er Natriumoxalat fuldstændig afvandet. Man behøver ikke at ængstes for, at en begyndende Sønderdeling skal indtræde ved denne Afvandingsproces, thi Sønderdelingstemperaturen ligger langt højere. Ved Hjælp af den under b) beskrevne Prøve for Indholdet af Natriumkarbonat har jeg stadig kunnet kontrollere, om en Sønderdeling var begyndt eller ikke, og derigennem har jeg haft en Kontrol påa mine Vejninger. For blot at nævne et Eksempel skal jeg anføre, at 10 Gram fuldstændig afvandet «Natriumoxalat K» ved 4 Timers Opvarmning ved 330? C. kun tabte c. 0,9 Milligram eller !/11000 af hele Vægten, en tilsvarende Mængde Natriumkarbonat kunde derefter påaavises i Saltet. Som Tørrekasse benyttede jeg ved en stor Del af de herhen hørende Forsøg en stor Platindigel (4006), der dækkedes af en Sølvplade, hvori Thermometret var fastgjort; paa Platindiglens indre Bund anbragtes en omvendt 21 210 S. P. L. Sørensen. Porcelænsdigel, påa hvilken Karret med Natriumoxalat kunde staa under Afvandingen; som Kar har jeg dels anvendt en Platindigel, dels Filtervejeglas. Som Varmekilde benyttede jeg den foran omtalte Berzelius-Spirituslampe med paasat Lerrør, og Spiritusstanden i Lampen holdtes konstant ved Tilløb fra en stor Mariottes Flaske. Den store Platindigel anbragtes et Stykke over Lerrøret, og ved Temperaturer indtil 250? C. mødte den varme Luftstrøm ikke direkte Diglens Bund, idet Diglen stod i en Porcelænsring, der atter hvilede paa et stort Platinlaag, saa at der var et Luftlag mellem Platindiglen og det nedenunder- liggende Platinlaag; påa denne Maade voldte det, naar hele Apparatet anbragtes nogenlunde skyttet mod Træk, ingen Van- skelighed at regulere Temperaturen inde i den store Platindigel med et Spillerum af — 5” C. For at opnaa højere Tempera- turer end 250” C. maatte det nederste Platinlaag borttages, og Temperaturreguleringen var då vanskeligere. Det afvandede Natriumoxalat er ikke hygroskopisk, idet det kun ligesom andre tørre Legemer ved Henstand i almindelig Luft overtrækker sig med en ringe Fugtighedshinde, der atter kan bortskaffes ved Tørring i Vandtørreskab. Blandt de udførte Forsøg skal jeg kun nævne et: En ved 240? C. i 1 Døgn af- vandet større Prøve «Natriumoxalat K» henstod i 3 Døgn over Vand. idet der daglig flere Gange rørtes godt rundt i Saltet, derefter afgav 10 Gram af Saltet ved Tørring i Vandtørreskab 0,0009 Gram (11000 af Saltets Vægt) og ved en derefter følgende Tørring i et Døgn ved 240” C. yderligere 0,0002 Gram (50000 af Saltets Vægt). Det er min Agt at foranledige Firmaet C. A.F. kahlbaum i Berlin, der har bragt det ofte nævnte «Natriumoxalat K» i Handelen, til som Slutningsoperation at underkaste Saltet en Tørring ved 2307—240" C., hvorved den eneste betydende Fejl, som dette Præparat er i Besiddelse af, bortskaffes. Et saadant tørret Præparat kan, efter hvad der netop er fremført, ved alle, selv meget nøjagtige Arbejder direkte afvejes, og vil 22 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. SFI man være fri for Spor af vedhængende Fugtighed, kan man tørre det fra Dag til anden ved c. 96” C. i det Filtervejeglas, hvori Afvejningen foretages. Endelig skal jeg kun nævne en let Methode, paa hvilken man kan undersøge, om en forelagt Prøve Natriumoxalat inde- holder betydende Vandmængder eller ikke. I et almindeligt, snævert, i Forvejen udglødet og derefter afkølet Reagensglas anbringes 5 Gram af den foreliggende Natriumoxalatprøve, hvor- paa det hele henlægges i et Vandtørreskab i et Par Timer, der- efter udtages Reagensglasset og lukkes med en ikke absolut tæt sluttende Prop eller bedre med en Prop, hvorigennem der gaar et lille Rør, som er forsynet med lidt Vat og et Par Stykker Calciumklorid. Naar Reagensglasset er fuldstændig afkølet, op- varmes Natriumoxalatet forsigtigt over en direkte Gasflamme til begyndende Sønderdeling; et vandfrit Salt vil under disse For- hold ikke give Spor af Dug, et Salt som «Natriumoxalat K» vil give rigelig Dug i den øverste Del af Reagensglasset. b) Indholdet af Natriumkarbonat eller surt Natriumoxalat. Den Prøve, jeg til Paavisningen heraf har anvendt, udføres paa følgende Maade. Omtrent 250% destilleret Vand og 10 Draaber af den foran nævnte Fenolfthaleinopløsning udkoges og indkoges til 180% i; en konisk Kogeflaske under stadig Tilledning af ren, kulsyrefri Luft, derpaa afkøles til almindelig Temperatur, og 5 Gram af det foreliggende, fint pulveriserede Natriumoxalat til- sættes, stadig under Tilledning af ren, kulsyrefri Luft. Ved forsigtig Omrystning gaar Natriumoxalatet herved, om end noget langsomt, i Opløsning, hvorefter Vædsken, om den er rød, af- farves ved Tildrypning af "10 normal Svovlsyreopløsning, eller, om den er ufarvet, behandles med ”/10 normal Natriumhydroxyd- opløsning, til rød Farve fremkommer. Det kan selvfølgelig ikke paa Forhaand betragtes som af- gjort, at normalt Natriumoxalat overfor en Fenolfthaleinopløs- ning reagerer neutralt ; den sædvanlige Anskuelse er den, at en vandig Opløsning af Natriumoxalat reagerer svagt alkalisk. Saa- 23 TØ S. P, L. Sørensen. ledes skrive f. Ex. Souchay og Lenssen"): «Die wåsserige Losung des Salzes reagirt nicht auf Curcuma, sie blåut aber das rothe Lackmuspapier, besonders in der Siedehitze». Naar Hensyn tages til Oxalsyrens Stilling blandt Syrerne, er det paa Forhaand urimeligt at antage, at normalt Natriumoxalat skulde reagere surt, snarere maatte man i Overensstemmelse med Souchay og Lenssens Angivelse vente alkalisk Reaktion, særlig over for Indikatorer, der ikke paavirkes af svage Syrer, respek- tive sure Salte af saadanne Syrer, idet en Hydrolyse efter føl- gende Ligning maatte ventes: Na,C, 0, +H,0 = Na0H—+ NaHC,0,. Ønsker man, at et Salt som Natriumoxalat skal vise neutral Reaktion, bør man derfor vælge en Indikator, der er følsom selv over for svage Syrer og sure Salte; jeg har valgt Fenol- fthalein. Udfører jeg da Prøven som ovenfor beskrevet, har jeg ved alle Sorter Natriumoxalat med Undtagelse af en enkelt (Afsnit III, Natriumoxalat A), der først gav rød Vædske ved Til- sætning af 1 Draabe "io normal Natriumhydroxydopløsning, faaet en tydelig alkalisk Reaktion, der først forsvandt fuldstæn- dig ved Tilsætning af 1 å 2 Draaber (Afsnit III, Natriumoxalat B, € og D) "10 normal Svovlsyre, ja for «Natriumoxalat K»'s Vedkommende først ved Tilsætning af 4 Draaber '/10 normal Svovlsyre. Denne alkaliske Reaktion kan naturligvis hidrøre fra, at Natriumoxalat reagerer alkalisk med Fenolfthaleim som Indikator, men rimeligt er det ikke, snarere hidrører den fra, at det paagældende Salt indeholder et Spor af Natriumkarbonat, idet man altid for at undgaa det tungtopløselige sure Natrium- oxalat, der tilmed giver en langt større Fejl end en tilsvarende Mængde Natriumkarbonat, foretager Udkrystallisationer eller Fældninger af Natriumoxalat i ganske svagt alkalisk Vædske; om surt Natriumkarbonat kan der ikke være Tåle, thi det om- dannes ved Tørring ved 100”? C. til normalt Natriumkarbonat. Et HVEN FØDE Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. VA | Cy Hvilken Betydning har da et saadant Indhold af Natriumkarbonat som det, «Natriumoxalat K» maa indeholde for under de for- haandenværende Forhold først med 4 Draaber af en ”/10 normal Svovlsyre at give en farveløs Vædske, idet de ugunstigst mulige Forhold forudsættes, nemlig dels at Natriumoxalat overfor Fenol- fthalein reagerer absolut neutralt, og dels at Tilsætningen af Svovlsyre fremkalder ufarvet Vædske, saa snart Natriumkarbonatet er omdannet til surt Natriumkarbonat, hvilket sandsynligvis ikke er Tilfældet")? Til fuldstændig Neutralisation af den tilstede- værende Natriumkarbonatmængde kræves derefter højst 8 Draaber eller med den af mig anvendte Burettespids 1/4 af en "/10 normal Vædske; den Mængde Kulilte, som Natriumkarbonatet mangler for at have den tilsvarende Natriumoxalatmængdes Vægt, kan derfor kortelig siges at være Kuliltemængden i 1/4 af en "/10 normal Kulilteopløsning (indeholdende 1,4 Gram CO i 1 Liter), med andre Ord 0,35 Milligram Kulilte eller i Forhold til Natriumoxalatmængden 1 : 14000. Som jeg har set ved Fremstillingen af alle mine egne Præparater, er det let at bringe Natriumkarbonatindholdet betydelig længere ned, end det er sket ved Fremstillingen af «Natriumoxalat K», og selv ved Anvendelsen af dette Præparat kan den paa Grund af Natrium- karbonatindholdet indløbne Fejl ikke mærkes, selv ved omhygge- lige Arbejder. Ved en Undersøgelse som den under Afsnit I, anden Forsøgsrække beskrevne, er Forsøgsfejlen og den paa Grund af Natriumkarbonatindholdet begaaede Feji omtrent lige store, den sidste Fejl virker i den Retning, at Svovlsyrens Styrke findes for lav, og som det fremgaar af de sammenlignende Undersøgelser i Afsnit Ill, ere de med «Natriumoxalat K» fundne Værdier stedse de laveste. Endnu maa jeg gøre opmærksom paa et ganske mærkeligt Forhold; koger man en Natriumoxalatopløsning, vil den under 1) Sammenlign F. W. Kister: Zeitschrift anorg. Chemie Bd. 13, pag. 143 1897. (Æ) (537 214 ; S. P. L. Sørensen. Kogningen antage en stærkere og stærkere alkalisk Reaktion, det er ganske vist ikke store Mængder, det drejer sig om, men f. Ex. en Opløsning af 5 Gram Natriumoxalat i 300% Vand kan godt, selv om den før Kogningen reagerede fuldstændig neutralt, efter 1 Times nogenlunde livlig Kogning kræve c. 20 Draaber 1/10 normal Svovlsyre til sin Neutralisation. Allerede under Opvarmningen af en af rent Natriumoxalat og udkogt Vand fremstillet Opløsning, hvortil der er sat Fenolfthaleinopløsning, ser man Vædsken blive stærkere og stærkere rød, sandsynligvis idet Natriumoxalatet hydrolyseres i Natriumhydroxyd og surt Salt, ja rimeligvis fri Oxalsyre, og under Kogningen bliver denne Farve stærkere og stærkere. At dette Fænomen ikke hidrører fra en ligefrem Fordampning af Oxalsyre med Vanddampene, tror jeg ved Forsøg at have godtgjort, heller ikke synes der at være Tale om en Iltning af Oxalsyren, thi Resultatet bliver det samme, hvad enten man bruger udkogt eller ikke udkogt destil- leret Vand til Forsøget, og hvad enten man leder en Luftstrøm eller en iltfri Kvælstotstrøm gennem Vædsken. Sandsynligvis er Forklaringen den, at der under Kogningen foregaar en ringe Spaltning i Kulsyre, Natriumkarbonat og Natriumformiat: 2Na,C,0,+H, 0 — C0,—+Na,C0,—2HC.00Na. Ganske den samme Spaltning har Carles!) paavist ved Kog- ning af en Oxalsyreopløsning selv under stadig Tilledning af indifferente Luftarter som Brint eller Kvælstof. For den i denne Afhandling diskuterede Sag spiller det her omtalte Forhold ingen anden Rolle end den, at man ved Frem- stillingen af Natriumoxalat, særlig ved den sidste Fældning med Vinaand, bør sikre sig, om fornødent ved Tilsætning af en ganske ringe Mængde Oxalsyreopløsning, at Indholdet af Natrium- karbonat ikke bliver for stort; Natriumformiat har efter Tørring næsten absolut samme Sammensætning som Natriumoxalat, saa at et ringe Spor deraf behøver man slet ikke at tage Hensyn til. ” i Compt Tend. 1771 pag 226 EST 0: 26 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 915 c) Andre uorganiske Urenheder. Til Prøve for Klorider og Sulfater omdannedes 10 Gram af det foreliggende Natriumoxalat til Karbonat, der opløstes i lidt mere end den beregnede Mængde Salpetersyre, hvorefter Opløsningen deltes i to Dele, af hvilke den ene prøvedes med Sølvnitrat, den anden med Baryumklorid. Il «Natriumoxalat K» kunde hverken Klorider eller Sulfater paa- vises. Endvidere har jeg anstillet følgende Prøve: 10 Gram af det foreliggende Natriumoxalat omdannedes i en Platindigel til Karbonat, hvert Spor af Kul bortglødedes, og derefter opløstes Resten i rent Vand i en Platinskaal; «Natriumoxalat K» gav påa denne Maade en fuldstændig klar Opløsning selv ved Hen- stand til næste Dag. Efter Overmætning med ren, saavidt muligt jærnfri Saltsyre inddampedes derpaa til Tørhed paa Vandbad, og den tørre Rest holdtes i 2 Timer ved 120” C., hvorpaa den overheldtes med varmt Vand, alt gik herved i Opløsning, og Opløsningen var selv efter Henstand til næste Dag fuldstændig klar. En Del af denne Opløsning prøvedes for Jærn med Kaliumrhodanid, hvorved der fremkom en næppe synlig Farvetone. En anden Del af Opløsningen prøvedes med et Par Draaber Ammoniumsulfidopløsning, der ikke engang fremkaldte en grønlig Farve. Endelig prøvedes en tredie Del af Opløsningen for Kalium paa den af Biilmann") foreslaaede Maade med Natriumkoboltidnitrit; selv efter Henstand til næste Dag var der absolut intet Bundfald fremkommet, hvilket efter Biilmanns Angivelser vil sige, at der maå være mindre end 1 Ægqvivalent Kaliumsalt for hver 8000 Æqvivalenter Natriumsalt tilstede. Da et Indhold af Kaliumoxalat imidlertid ikke til det her omtalte Brug virker med hele sin Vægt som Urenhed, men kun med en Brøkdel deraf, ses det let, at et muligt tilstede- værende saa ringe Indhold af Kaliumoxalat er ganske uden Be- tydning. Naar endelig tilføjes, at «Natriumoxalat K» var klart 1) Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1899, pag. 549. 27 216 S. P. L. Sørensen. opløseligt i Vand, mener jeg, at dette Salt kan betragtes som frit for betydende Mængder af de under c) omtalte Urenheder. d) Urenheder af organisk Natur. Den Prøve, jeg hår anvendt for at paavise organiske Urenheder i Natriumoxalat, er følgende. I et rent, godt udglødet Reagensglas opvarmedes I Gram af det foreliggende Natriumoxalat med 10% ren, støvfri, koncentreret Svovlsyre, først svagt, saa længe Luftudvikling fandt Sted, der- næst stærkere til henimod Svovlsyrens Kogepunkt, efter Afkøling sammenlignedes Farven med Farven af en lignende, påa samme Maade behandlet Portion koncentreret Svovlsyre; et Indhold af organiske Urenheder i Natriumoxalatet vilde derved give sig til- kende ved en mørk Farvning af Svovlsyren. «Natriumoxalat K« gav paa denne Maade en yderst svag, men dog iagttagelig brunlig Farve. Det er selvfølgelig en umulig Sag at ville finde en Prøve, ved Hjælp af hvilken alle mulige organiske Indblandinger kunne eftervises i Natriumoxalat, men ved ovenstaaende Prøve gaar jeg blot ud fra, at af de organiske Stoffer, der dannes sammen med Oxalsyre ved de sædvanlige Fremstillingsmaader af denne Syre, er der i det mindste flere (Vinsyre og kulstofrigere Syrer), der kunne eftervises paa denne Maade, og er det lykkedes at fjerne dem fuldstændigt, er der ogsåa en Sandsynlighed for, at de øvrige organiske Urenheder samtidig ere bortskaffede. Jeg har derfor søgt at danne mig et Begreb om, hvor fin denne Reak- tion i Virkeligheden er, naar det gælder om at påavise netop de Urenheder, der findes i Oxalsyre. Jeg udførte i den Hensigt den ovenfor omtalte Prøve paa 4 Sorter afvandet Qxalsyre, hvis Indhold af Ikke-Oxalsyre jeg søgte at bestemme ved at lede en tør Luftstrøm over en forud afvandet og afvejet Mængde af Oxalsyren, der var anbragt i en nøjagtig vejet Platinbaad, der atter stod i et Glasrør, som ved et Luftbad holdtes paa 130? €. Ved denne Temperatur forflygtiges Oxalsyren fuldstændig, og naar Luftstrømmen ikke er altfor langsom, kan 5 Gram vandfri Oxalsyre sublimeres i Løbet af 1—2 Døgn. Tilbage paa Platin- baaden, der efter Forsøget atter vejes, blive Askebestanddele 28 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. PÅ tr samt organiske Urenheder, der ikke ere flygtige ved 130” C., disse sidste kunne selvfølgelig bortglødes i Luften. Ved paa de samme Sorter Oxalsyre at anvende baade Prøven med kon- centreret Svovlsyre og den netop beskrevne Fremgangsmaade fik jeg de i omstaaende Tabel (IV) anførte Resultater. Som det tydeligt fremgaar af Tabellen, ville selv meget smaa Mængder, ved 130”? C. ikke flygtige, organiske Urenheder give sig tilkende ved Behandling af Oxalsyre med koncentreret Svovlsyre, og deraf tør vel sluttes, at det samme gælder, naar Undersøgelsen drejer sig om Natriumoxalat, der jo strax af Svovlsyren omdannes til Natriumsulfat og Oxalsyre uden Udskil- lelse af Vand, der kan fortynde Svovlsyren. Der har i Afsnit I flere Gange været Tale om, at Natrium- oxalat ved Glødning gav et kulholdigt Natriumkarbonat, dette Forhold finder man i de forskellige kemiske Haand- og Lære- bøger omtalt paa en noget forskellig Maade, men sædvanlig til- skrives denne Kuldannelse en Urenhed i det paagældende Oxalat. Jeg har kun undersøgt Natriumoxalat, og for dettes Vedkom- mende tror jeg at have godtgjort, at Dannelsen af Kul slet ikke hidrører fra en Urenhed, men udelukkende afhænger af den Hurtighed, med hvilken Sønderdelingen af Oxalatet foretages og af den under Sønderdelingen tilstedeværende Luftmængde. Saa- ledes kunde 10 Gram «Natriumoxalat K» ved ganske langsom Ophedning i en Platindigel sønderdeles, uden at der dannedes mere end et forsvindende Spor af Kul, medens en hurtig Op- varmning af den samme Stofmængde i den samme Digel gav rigeligt Kul (se f. Ex. Tabel III, Forsøgsnummer 12 og Tabel Il, Forsøgsnummer 5, hele Kulmængden i 10 Gram Natriumoxalat er kun c. 1,8 Gram); endnu mere iøjnefaldende viste denne Kuldannelse sig, naar Opvarmningen foretoges i et snævert Reagensglas, hvor Luftens Adgang under Sønderdelingen var endnu mere begrænset end ved Ophedning i en Platindigel. Under den Forudsætning, at rent Natriumoxalat ved Glød- ning sønderdeles uden Udskillelse af Kul, kunne de ovenfor 29 218 S. P. L. Sørensen. Tabel IV. Til hvert Forsøg benyttedes 5 Gram afvandet OQxalsyre. | | | Procent- | Farven. | | | | | meneden Procent- der frem- lved 1309 C.| mængden | Kom ved Den | Udseendet Vægten | Vægten : | hikke flyg| One ty Omar til Forsøget | af mee SE | Aske |1Gram af ; | | Bestand- Hrsær2 anvendte Oxal i | Aske dele | | vandede syres Årt. mængden. | i |Syre med af den ved 130? C. ikke |[grekor hold St [od ene) BID geakon, isse | benyttede Mængde | centreret ygtige Del. | vandfri Oxalsyre. | Svovlsyre. I | | Ren, krystal- | Et ringe, | 0,0009 Gr. | 0,0003 Gr. 0,012 pCt. 0,006 pCt. Ganske liseret Oxal-| men syn- | | | svag, syre (Kahl-! ligt, sort | brunlig baum). Spor. Tone. | | | Sublimeret Et ikke gan- | 0,0032 Gr. | 0,0011 Gr. 0,042 pCt. 0,022pCt. Stærk, Oxalsyre ske ringe, brun (Merck). men øjen- | | | Farve. synligtlidet | i vægtfyldigt, sort Pulver. | | | | | | | En i Lærean- do. |0,0021 Gr. 0,0003 Gr. 0,036pCt. 0,006pCt. Stærk, staltens La- | brun boratorium | Farve. af Sukker | | fremstillet, | 2 Gange omkrystalli- | | | seret Prøve | Qxalsyre. | | | | | I | | Kahlbaums | Intet synligt Næppe vejelige Spor ovennævnte | Spor med Oxalsyre Undtagelse | efter Afvan= | alter” Par ding og en | Glassplin- Næppe vejelige Ingen Spor. Farve. Gangs Sub- | ter, der limation. | borttoges | | | "| med en | | Pincet før | | Vejningen" af Platin- | baaden. 30 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. 219 omtalte Kendsgerninger altsaa kun forklares enten ved at antage en rigelig Mængde fremmed, organisk Stof i «Natriumoxalat K» eller ved at antage, at der deri findes en ringe Mængde fremmed Stof, der indleder Kuludskillelsen, som saa fortsættes. Begge Antagelser syntes mig lige usandsynlige, men jeg besluttede dog saa vidt muligt at modbevise dem, og jeg gjorde det ved at fremstille et Natriumoxalat, der maatte anses for, menneskelig talt, fuldstændig frit for organiske Urenheder, og vise, at det forholdt sig paa samme Maade som «Natriumoxalat K». Til Fremstillingen af dette Natriumoxalat benyttedes en Oxalsyre, der var vundet ved Afvanding af Kahlbaums foran omtalte, rene, krystalliserede Syre, paafølgende Sublimation ved 130” C. og endelig endnu en Sublimation ved 130? C. af det ved første Sublimation vundne Produkt, ved denne sidste Sublimation efter- lodes næppe en synlig Rest. Endvidere anvendtes et Natrium- karbonat, der i længere Tid havde været holdt smeltet under Luftens Adgang, samt Vand, der ved Destillation med Kalium- permanganatopløsning og fortyndet Svovlsyre og paafølgende Destillation med en Opløsning af rent, forud smeltet Natrium- hydroxyd var befriet for organisk Stof. Afvejede Mængder af disse Stoffer sammenblandedes i en ren og udglødet Platinretort, hvorefter Opløsningen i Retorten med paasat Hjelm inddampedes til Krystallisation. Det'ved Afkøling udkrystalliserede Natrium- oxalat befriedes ved Dekantering for Moderlud, vadskedes ved Dekantering et Par Gange med rent, som ovenfor beskrevet destilleret Vand og tørredes derefter i Platinretorten. Det saa- ledes vundne Natriumoxalat forholdt sig ved Ophedning ganske som «Natriumoxalat K», man maa derfor antage, at ved lang- som Sønderdeling ved lav Temperatur foregaar hovedsagelig den almindelige Proces: NG SES OF =AN TS CO 0 medens der ved hurtig Sønderdeling ved højere Temperatur tii- lige i stor Maalestok foregaar andre Processer, f. Ex.: 31 220 S. P. L. Sørensen. Na CO PFHOORE EN 7 OOS EEC ONE eller 2Na,C,0, = 2Na, CO, + CO, + €. III. Til Sammenligning med «Natriumoxalat K» har jeg frem- stillet Natriumoxalat ad forskellige Veje og med de vundne Stoffer indstillet de samme to Svovlsyrer, som benyttedes til første og anden Forsøgsrække i Afsnitl. Den fortyndede, c. "10 normale Svovlsyre indstilledes paa 2 Prøver Natriumoxalat, Å og B, af hvilke A var et af mig for et Par Aar siden fremstillet 'Præparat, medens B var et Elevpræparat fra Laboratoriet. Den c. 1/1 normale Svovlsyre indstilledes ligeledes paa to Prøver Natriumoxalat, C og D, begge af egen Fremstilling. A fremstilledes paa den af mig tidligere") angivne Maade med Handelsnatriumoxalat som Udgangsmateriale. Det tørredes ved 230? C. og prøvedes paa den i Afsnit II b), c) og d) angivne Maade: by) 5 Gram gav med 180% Vand og 10 Draaber Fenolfthalein- opløsning en farveløs Vædske, der dog blev rød ved Tilsætning af 1 Draabe ”/10 normal Natriumhydroxydopløsning, c) der kunde ingen uorganiske Urenheder påavises med Undtagelse af et yderst ringe Spor af Jærn, d) 1 Gram gåv ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre en svag, men iagttagelig, brunlig Farve. B fremstilledes af et én Gang omkrystalliseret Natrium- karbonat og af en Oxalsyre, fremstillet i Laboratoriet ved Ilt- ning af Sukker med Salpetersyre og paafølgende Omkrystallisation af den vundne Oxalsyre af Vand. Det vundne Natriumoxalat omkrystalliseredes to Gange af Vand, opløstes derpaa i Vand og fældedes med Vinaand, det tørredes ved 230” C. Det prøvedes som ovenfor: b) 5 Gram gav med 180% Vand og 10 Draaber Fenolfthaleinopløsning en rød Farve, der forsvandt fuldstændig 1) Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi Bind 1, pag. 175, 1896, -og Zeitschrift fur anal. Chemie XXXVI Jahrgang, pag. 640, 1897. 32 (80) (9) tin Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Titreranalysen. ved Tilsætning af 2 Draaber "/10 normal Svovlsyre, c) der kunde ingen uorganiske Urenheder paavises med Undtagelse af et yderst ringe Spor af Jærn, d) 1 Gram gav ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre en temmelig stærk, brun Farve. C fremstilledes som A. Det tørredes ved 230? C. og prøvedes som ovenfor: b) 5 Gram gav med 180% Vand og 10 Draaber Fenolfthaleinopløsning en rød Vædske, der blev fuld- stændig farveløs ved Tilsætning af 1 Draabe 10 normal Svovl- syre, c) der kunde af uorganiske Urenheder kun paavises et yderst ringe Spor af Jærn, d) 1 Gram gav ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre en yderst svag, men dog iagttagelig, brunlig Farve. , D fremstilledes af rent Handelsnatriumkarbonat, der var én Gang omkrystalliseret af Vand, og Kahblbaums rene, kry- stalliserede Oxalsyre. Natriumkarbonatet opløstes i såa meget varmt Vand, at det tilsvarende Natriumoxalat kunde holdes opløst i Varmen; der tilsattes lidt mindre end den be- regnede Mængde Oxalsyre, hvorpaa Opløsningen inddam- pedes til 4 af sit Rumfang og afkøledes. Det derved udskilte Natriumoxalat frafiltreredes paa Skivefilter, pulveriseredes og slemmedes et Par Gange med koldt Vand, hvorpaa det yderligere vadskedes paa Skivefilter et Par Gange med koldt Vand. Efter Tørring af Saltet i Vandtørreskab fra Dag til anden for at sønderdele muligt tilstedeværende surt Natrium- karbonat opløstes i saa lidt varmt Vand som muligt, hvorpaa Opløsningen påany inddampedes til "/4 af sit Rumfang; det derved udskilte Natriumoxalat viste sig efter én Slemning og to Vadskninger paa Skivefilter med Vand og paafølgende Tør- ring i Vandtørreskab ved Prøve b) (Afsnit II) næsten frit for Natriumkarhbonat, hvorfor en yderligere Omkrystallisation kunde udelades. Saltet opløstes derefter i saa lidt som muligt, i For- vejen til henimod Kogepunktet opvarmet Vand, og den klare Opløsning fældedes ved ganske langsom Tilsætning af Vinaand under god Omrøring. Det er bedre at fælde Opløsningen med D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 33 15 w (0) wo S. P. L. Sørensen. Vinaand end at filtrere Opløsningen ned i Vinaand, da Saltet i sidste Tilfælde udskilles yderst voluminøst. Efter Fældningen og efter at Saltet havde sat sig til Bunds, frahældtes Moder- luden, og Resten af Moderluden sugedes fra Saltet paa Skive- filter, endelig slemmedes Saltet et Par Gange med Vinaand og vadskedes til Slutning paa Skivefilter med absolut, ren Alkohol; det tørredes først i Vandtørreskab, dernæst ved 230” C. Denne Methode vil jeg anbefale som den be- kvemmeste, naar det gælder om atfremstille ganske rent Natriumoxalat. Saltet prøvedes paa sædvanlig Maade: b) 5 Gram af Saltet gav med 180% Vand og 10 Draaber Fenolfthaleinopløsning en rød Farve, der forsvandt fuldstændig ved Tilsætning af 1 Draabe 1/10 normal Svovlsyre, c) af uorganiske Urenheder kunde kun et yderst ringe, næppe paaviseligt Spor af Jærn paavises, d) 1 Gram gav ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre en netop synlig, men yderst svag, brunlig Farve. Resultaterne af Indstillingerne paa de i Afsnit I beskrevne Fremgangsmaader med disse Sorter Natriumoxalat samt med en Prøve af «Natriumoxalat K» efter Afvanding ved 230” C. fremgaa af omstaaende Tabeller V og VI, hvor jeg for Sammenlig- ningens Skyld tillige har vedføjet de med «Natriumoxalat K» fundne Middelværdier minus 0,09 pCt. (se Afsnit Ila). Ved alle Sønderdelingerne opvarmedes langsomt, saa at der kun dannedes lidt Kul, og alt Kul bortbrændtes, saa at Filtrering var unød- vendig. Som det ses af Tabellerne, er Overensstemmelsen mellem de fundne Værdier meget tilfredsstillende, derfra maa dog und- tages. Resultaterne vundne med Natriumoxalat B, hvilket ikke maa undre, da dette Præparat ved Prøven med koncentreret Svovlsyre havde vist sig at indeholde organiske Urenheder, der naturligvis maa virke i den Retning, at Svovlsyren findes for høj. Ser man bort fra de med Natriumoxalat B vundne Resul- tater, bliver, naar alle de medregnede Tal i Tabel V's sidste 34 Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i. Titreranalysen. 9223 Tabeili VI. Den c.//10 normale Svovlsyre. | Å . Afvejet Forbes Hor brast "Mængden af Natrium- | S Mængde Na- Svovlsyre i 100 Mængde Na- Mængde Svovl- | | Øj oxalatets Art. z | ; triumhydroxyd- Gram Svovl- triumoxalat. | syreopløsning. z £ opløsning. |. syreopløsning. I I Å. 0,9818 Gr. 141,67 Gr. 0,87 Gr. 0,50989 Gr. — 0,9603 Gr. 139,25 Gr. FSÆGr: 0,50991 Gr. | B. (50,815 Gr ET 1745 Gr] 0,63 Gr. 0,51023 Gr. | | 2 å — 0,8385 Gr. | 120,56 Gr. 0,38 Gr. | 0,51026 Gr. | Med «Natriumoxalat K» fandtes som Middel 0,51029 Gr. Svovl- | syre i 100 Gram Svovlsyreopl.; dette minus 0,09 pCt. giver | 0,50983 Gr. I abe MÆE Den c./1 normale Svovlsyre. 5 Afvejet Forbrugt uc bauDe rune LE Natrium- | j < || Mængde Na- Svovlsyre i 100 | Mængde Na- Mængde Svovl- |. 2 oxalatets Art. i i E | triumhydroxyd- Gram Svovl- | triumoxalat. syreopløsning. - : opløsning. | syreopløsning. C. 4,33797 Gr. 65,750 Gr. 6,094 Gr. |. 4,87035 Gr. I D. 5,41502 Gr. ” | 83,000 Gr. 16,852 Gr. 4,86987 "Gr. | — | 4,56270 Gr. 68,621 Gr. 0,999 Gr. 4,87016 Gr. «Natrium- | | oxalat K» | | efter Af- 8181900 Gr." "122 077 Gær kt 70,930 Gr: 4,86979 Gr. vanding ved | 30 G: Med «Natriumoxalat K» fandtes som Middel 4,87414 Gr. Svovl- syre i 100 Gram Svovlsyreopl.; dette minus 0,09 pCt. giver 4,86975 Gr. Rubrik tillægges ligestor Betydning, Middelværdien for Svovl- syreindholdet i 100 Gram af den c. "10 normale Svovlsyre 0,50988 Gram med største Afvigelse fra Middeltallet af 0,00005 eller i Forhold til hele den fundne Mængde 1:10000. — Paa 35 15? 294 S.P.L. Sørensen. Anv. af norm. Natriumoxalat i Titreranalysen. samme Maade faas ved at tillægge alle Tallene i Tabel VI's sidste Rubrik ligestor Betydning Middelværdien for Svovlsyre- indholdet i 100 Gram af den c. Y1 mormale Svovlsyre at være 4 86998 Gram med største Afvigelse fra Middeltallet af 0,00037 eller i Forhold til den hele fundne Mængde 1 : c. 13000. Allerede i forrige Afsnit har jeg gjort opmærksom paa, at «Natriumoxalat K» paa Grund af sit, om end ringe Indhold af Natriumkarbonat maa give lidt lavere Værdier for Svovlsyrens Styrke end et ganske rent Natriumoxalat. Som Hovedresultat af denne Undersøgelse mener jeg at kunne fastslaa, at Natriumoxalat, fremstillet påa nogenlunde omhyggelig Vis og tørret ved 230 C., kan benyttes ved Syreindstillinger, selv hvor'der er Tale om meget nøjagtige Arbejder, uden at give betydende Fejl. Det her meddelte Arbejde er udført paa den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium og paa dettes Bekostning; Laboratoriets Bestyrer, Hr. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen beder jeg derfor modtage min bedste Tak. Maj 1900. 36 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 3. Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning. Af V. Henriques og C. Hansen. Ms talrige Undersøgelser af bl. a. Munk, Rosenfeld og os"), er det med Sikkerhed vist, at Næringsfedtet afsættes direkte i Legemet; vi have saaledes vist, at man ved at fodre en Gris med Linolie, kan faa denne aflejret i stor Mængde i Dyrets Fedt- væv. At denne Aflejring af Næringsfedtet imidlertid ikke foregaar saaledes, at Fedtet overalt faar samme kemiske Sammensætning, kan ses deraf, at Fedtet fra forskellige Steder åf Legemet ikke har nøjagtig samme Sammensætning. Det er en velbekendt Ting, at Fedtvævet i Omentet og omkring Nyrerne er af fastere Konsistens end Fedtvævet under Huden, og at dette beror paa et forskelligt Indhold af Olein, fremgaar f. Ex. af Spaeths”) Under- søgelser over Jodtal og Smeltepunkt af Svinefedt udvundet af henholdsvis Rygfedt og Nyrefedt. Han fandt nemlig følgende Tal: Smeltepunkt Jodtal Ryefedissk son 33278 60,55 Nysted" I 437,2 52,60 1) Oversigt over Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 18993 "PP 333-5. ?) Citeret efter Benedict: Analyse der Fette und Wachsarten. 1 296 V. Henriques og C. Hansen. Mansfeld fandt følgende Jodtal for Svinefedt: Jodtal Fed Huden eee 65,6 Indvoldste reeks 53,0 Ganske lignende Forhold har man fundet gælder for Fedtet fra Koen; ogsaa her har Hudfedtet et højere Jodtal og et lavere Smeltepunkt end Omentfedtet. For Hestens Vedkommende har man fundet Forskel i Sammensætningen” af henholdsvis Mankefedt og Indvoldsfedt. — Analyser af Hundefedt ere foretagne af mange forskellige Under- søgere; BRosenfeld fandt følgende Tal: Smeltepunkt Jodtal Hud Edt SEERE 48” 47 Omenifedt Ann dd 7 HØR 41—42 medens Lummert?) hos 3 Hunde fandt: Hund Hudfedt Tarmfedt I 63,94 60,3 i 66,5 66,3 IU 63,3 65,2 Lummerts Tal synes snarest at tale for, at Forskellen mel- lem Hudfedt og Indvoldsfedt er meget ringe. Hensigten med de nedenfor meddelte Undersøgelser har været den at prøve, om den ovenfor omtalte Forskel i Fedtets Sammensætning fra forskellige Dele af Legemet er noget, der findes konstant, og om en yderligere Variation end den hidtil fundne lader sig paavise. Hvad de af os anvendte Methoder angaar, da have vi ud- vundet Fedtet af Fedtvævet paa følgende. Maade: Det til ca. 2” afkølede Fedtvæv skæres i smaa Stykker; disse anbringes i et Bægerglas og opvarmes paa Vandbad til 100”. Under hele Op- 1) Pflugers Arch. Bd. LXX. 1898. ro Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 29% varmningen ledes en Kulsyrestrøm ned i Glasset for at undgaa Iltning af de ikke mættede Fedtstoffer (Olein, Linolein etc.). Der- efter presses Fedtet gennem et Stykke Lærred ned paa et Papir- filter, og det saaledes vundne klare, filtrerede Fedt anvendes til Undersøgelse. Vi have dels bestemt Fedtets Jodtal, dels dets Stivningspunkt. Jodtallet er bestemt ved den almindelige af v. Høibl angivne Methode. Stivningspunktet — der efter vor Mening er lettere at fast- sætte end Smeltepunktet — blev bestemt paa følgende Maade (se Fig. 1): Det smeltede klare Fedt blev hældt ned i et Glas (c). Gennem en Prop i Glasset gik en Metal- rører og et i ”/10” inddelt Thermo- meter. Glasset anbragtes inden i et andet Glas (6), der virkede som Luftkappe; dette var anbragt i et tredje større Glas (4), der var fyldt med Vand ved ca. 16”. Metal- røreren holdtes i stadig Bevægelse ved Hjælp af en lille Motor. Vi iagttog nu den Temperatur, ved hvilken Fedtet begyndte at blive uklart; denne Tp. noteredes. Derefter ser man, at Tp. i Fedtet falder yderligere, indtil den efter kort Tids Forløb bliver staaende ; Thermometret aflæses atter. Derefter ser man, at Tp. begynder at stige i Fedtet, og man iagttager, op til hvilken Temperatur Fedtet naar — en Temperatur, der atter noteres, hvorefter Be- stemmelsen er sluttet. Vi iagttage altsaa 3 forskellige Tp., der findes anførte i de nedenfor meddelte Forsøg. Stivningspunktet bør efter vor Opfattelse sættes ved den Tp., som aflæses sidst, og ikke ved den først aflæste Tp., da denne bestemmes, naar 3 998 V. Henriques og C. Hansen. man skønner, at en Udfældning begynder, medens den sidst af- læste Tp. er uafhængig af lagttagerens Skøn. I de af os anstillede Forsøg have vi kun bestemt Stivnings- punkterne for Svinefedt og Kamelfedt, dels fordi man her faar en tydelig og konstant Stigning af Tp., efter at Udskilningen af faste Fedtstoffer er begyndt, medens man hos de fleste andre af os undersøgte Dyrs Fedtvæv enten slet ikke eller kun i meget ringe Grad iagttager en saadan Stigning, og dels fordi man, saaledes som det vil fremgaa af de nedenfor meddelte Tal, saa godt som altid vil finde Forandringerne i Stivningspunk- terne løbende parallelt med Forandringerne i Jodtallene; man kan altsaa af Jodtallene alene som Regel afgøre, hvilken af to Fedtmasser der har det højeste Stivnings- eller Smeltepunkt. De af os undersøgte Dyrs Fedt har givet følgende Resul- tater: Hundefedt. Jodtal. Faarefedt. - Jodtal. | a HE FS KE SE £ sr 6 pages (ON gel Er Hr be lette RE see ET] 153 Nynete dt SÆR ESTER: OLE O me tie US ANE ES 40,7 OmentedE Es LE ed dkr led Krøsfedt 1. KEE TESS 950 SES DSL LUNE 65,5 Hjærtefedt rese MOSE 79,9 Nukeladk RA OFRE FREE 52,9 UMmMentfe di 80 SEE 49,3 Hestefedt. NMEankete dt ESS Ed 87,6 frllase fedt NNrElE TE res MR NR 847 Hude UDE NE 81,3 Ende eee HE SM 81.3 Intermusk. Feder 78,3 Abdominal-Fedt ..... NOV Oxefedt. Kamelfedt. Hude RS SAN SLED E IRS (ro seen er: 38,7 Krøste (Es FREE ERES RE BOSE Om ene di SKEER 32,6 Af de her anførte Tal fremgaar det, at man hos alle de af os undersøgte Dyreformer finder den største Mængde Olein 4 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. RÅ) (89) eo i Hudfedtet, og at Mængden af de flydende Fedtstoffer i Fedtet aftager, efterhaandén som vi rykke ind imod den varmeste Del af Organismen nemlig Abdomen, idet Nyrefedtet (eller hos Gaasen det intermuskulære Fedt) har et Jodtal, der ligger mellem Hud- fedtets og Oment- eller Mesenterialfedtets. Som vi imidlertid ret strax skulle omtale, er denne Aftagen i Oleinmængden, efterhaanden som vi rykke ind imod Legemets varmeste Del, langt mere udpræget, end man kan se af de an- givne Tal. Hvis mån maaler Hudfedtets Tykkelse hos et Svin paa Rygsiden, vil man finde meget forskellige Maal alt efter Dyrets Alder og Ernæringstilstand. Hos et velnæret Dyr i slagtefærdig Tilstand vil imidlertid Fedtlagets Tykkelse være omkring 6 Ctm. Dette Fedtlag lader sig meget let dele ud i to Dele, én Del af ca. 2 Ctm. Tykkelse, der ligger imellem Huden og en Fascie, og en anden Del, der ligger under Fascien, og som er ca. 4 Ctm. tyk. Vi have undersøgt Jodtal og Stivningspunkt af disse to Lag hos ca. 20 forskellige Svin og altid fundet, at det ydre Lag har et højere Jodtal og et lavere Stivningspunkt end det indre; som Exempel skal anføres to extreme Tilfælde, ét, hvor Jod- tallene var særlig høje (paa Grund af rigelig Majsfodring), et andet, hvor Jodtallene var særlig lave (Bygfodring). Jodtal Stivningstp. Fald til Stigning til I Ydre Fedtlag . 57,7 BG) SEÅ 26556 PAT NE. Indre — San 8 79 2 TO BYS MT Il. Ydre Fedtlag — 75,6 227,4 RS I8 23730 Indre — 70,3 249 4 24952 25 20 Vi have derefter undersøgt, om denne Forskel i Hudfedtets Sammensætning lod sig yderligere paavise, idet vi have delt det ydre og det indre Hudfedtlag hvert i to Dele ved et Snit — 5 9230 V. Henriques og C. Hansen. Huden. Paa denne Maade fik vi fire Lag Hudfedt til Under- søgelse, som vi for Fuldstændigheds Skyld have sammenlignet med vedkommende Dyrs Nyre- og Omentfedt. De fire Hudfedt- lag, som saaledes undersøgtes, ere nedenfor betegnede paa følgende Maade (nævnte udefra indefter): 1) Ydre af ydre Lag, 2) indre af ydre Lag, 3) ydre af indre Lag, 4) indre af indre Lag; ogsaa her anføres et Exempel, hvor Hudfedtets.Jodtal var lavt (Bygfodring), og et, hvor Jodtallet var højt, idet vi dog skulle tilføje, at vi have fundet ganske lignende Forhold i et stort Antal undersøgte Svin. I. Bygfodring. Jodtal. Stivningstp. Fald til Stigning til Ydre af ydre Hudfedt 60,0 Indre - - — SAL 269,4 KIG 26,719 Ydre - indre — 51,8 VETO Nya 3 28935 Indre - … - — 50,6 Tag TÆRO PBS Nyrefedt TET 299,6 SS il 29 an Omentfedt 46,5 BOA SEA 29 HE II. Majsfodring. Ydre af ydre Hudfedt — 72,3 BYS 88 BODKE ASE Indre - - — 70,5 DA AM] BSENS VASE Ydre - indre — 65,5 BSRa BY VA VÅDE HE Indre - - — 64,2 ASNNG DIN BOGENS Nyrefedt 56,6 289,4 Pa AN) 2878 Omentfedt 56,1 VS) il NET VOBNO Af disse Forsøg fremgaar med stor Tydelighed, at Fedt- vævets Sammensætning er forskellig, eftersom det ligger tæt under Huden eller langt fra denne. Jo nærmere ved Huden Fedtet findes, desto støre er Jodtallet og desto lavere Stivningspunktet. Er dette nu et Forhold, som findes hos alle Dyr, eller er det noget, som kun gælder for Svinet? Dette Spørgsmaal frem- byder nogen Vanskelighed at løse, fordi vi kun hos forholdsvis faa Dyr finde et saa rigeligt og tykt Lag Fedt under Huden, 6 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 934 som netop hos Svinet. Imidlertid have vi haft Lejlighed til at foretage Undersøgelser over Fedtvævet hos 3 Dyreformer, hvor Hudfedtet er stærkt udviklet, nemlig hos Kamelen, Sælhunden (Phoca vitulina) og Marsvinet (Delphinus phocæna). Hos Ka- melen findes i Dyrets Pukkel en betydelig Fedtophobning; vi have herfra udskaaret et Stykke af Fedtvævet og ved Snit Æ Huden delt dette i 4 Lag, der undersøgtes hvert for sig. Re- sultatet heraf var følgende: Lag Jodtal Stivningstp. Fald til Stigning til t: 38,7 3? & 39 Sag PE 37,8 SANNE 303% 3256 3. 372 3 975 30975 32255 4. 36,5 350 307,8 328 Af disse Tal fremgaar, at vi hos Kamelen finde et ganske lignende Forhold som det, vi have paavist for Svinets Vedkom- mende. Hvad dernæst Sælhunden og Delfinen angaar, da findes hos disse Dyr saa godt som alt Fedtet i Legemet aflejret under Huden, hvor det danner et sammenhængende Lag af ca. 4—5 Ctm.s Tykkelse. Derimod ere Nyrerne fuldstændig fri for Fedt- kapsel, og i Mesenteriet ses kun en ubetydelig fin Stribe Fedt omkring. Karrene, nogle Steder mangler dette Fedt endog helt. Da disse Dyr leve i Vand, hvis Varmeledningsevne er saa be- tydelig større end Luftens, er det ret forstaaeligt, at alt det Fedt, som overhovedet dannes eller optages, aflejres som et isolerende Lag lige under Huden. Huden med det nedenunder liggende Fedt danner altsaa hos disse Dyr ligesom en Sæk, hvori Organerne befinde sig, beskyttede mod Kuldens Indvirk- ning. Undersøgelse af Fedtet hos disse Dyr have vi foretaget saaledes, at store Stykker af Huden med det. tilhørende Fedt blev skaarne ud af Dyret og derefter stærkt afkølede. Derpaa blev Fedtet med en Kniv delt i lige tykke Lag ved Snit lagte 7 232 V. Henriques og C. Hansen. + Huden. Fedtlagene blev derefter opvarmede under Kulsyre- strøm, som ovenfor angivet, og det udsmeltede Fedt filtreret. Alle de udvundne Prøver vare klare, mere eller mindre gullige og flydende ved alm. Tp.; ved Henstand udskilte nogle af Prø- verne faste Fedtstoffer, der gjorde Vædsken uklar. Ved Under- søgelse af Fedtet fra Sælhunden fandtes følgende Jodtal (I an- giver Fedtlaget nærmest Huden, IV Fedtlaget nærmest Indvoldene, Il og Il Lagene derimellem): Jodtal Jodtal LER Sr 154,2 UDE Frvese 155,0 | ea dean 156,5 | KØRER ave ge 160,6 ene ; SEERr=: Vi finde her meget høje Jodtal, hvilket skyldes Tilstedeværelse af lignende umættede Fedtstoffer, som findes i Levertran; man kan derfor af disse Jodtal aldeles intet slutte med Hensyn til Oleinmængden i Fedtet; iøvrigt fremgaar det af de fundne Tal, at Jodbindingen er om- trent lige stor i alle 4 Prøver. Hvad angaarSmeltepunktsbestemmelserne ide udvundne Fedtprøver, frembyde disse saa store Vanskeligheder, at vi ikke have kunnet angive bestemte Tal herfor. Hvis man imidlertid opsamler Fedtet fra de 4 Lag i Flasker af samme Størrelse og Form og anbringer dem i Isskab (ved ca.3”), saa vil man efter et Par Dages Forløb se, at der i dem alle har afsat sig Kry- staller af fast Fedt paa Bunden af Glasset (se Fig. 2). Man ser her, at Mængden af de udskilte Fedtstoffer er mindst i Lag I og størst i Lag IV. Lag [I og III danne gradvis Overgang mellem I og IV. Dette betyder med andre Ord, at Lag I er det mest letsmeltelige Fedt og IV det tungest smeltelige, medens Lag II og III have Smeltepunkter derimellem. 8 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt 933 Vi finde kort sagt her ganske de samme Forhold som hos Svinet: under Huden det lettest smeltelige Fedt og derefter Fedt med stadig højere og højere Smeltepunkt, jo nærmere vi komme Dyrets centrale Dele. Hvad dernæst Marsvinefedtet angaar, da blev der ganske paa samme Maade udvundet Fedtprøver fra forskellige Lag, ialt 3. Desuden blev der taget en Prøve af det Fedt, der fandtes i Rygfinnen. Hele Fedtlagets Tykkelse var c. 3 Ctm. Ved Sektionen af Dyret fandtes i Uterus et Foster, der, efter hvad vi skønnede, var næsten fuldbaaret. Fosteret, hvis Hudfedt var c. 1 Ctm. tykt, men som iøvrigt ikke indeholdt Spor af Fedt omkring indre Organer, blev behandlet paa samme Maade som Moderdyret, Hudfedtet blev her kun delt i 2 Lag. Det filtrerede Fedt var gulligt og flydende ved alm. Tp. De fundne Jodtal vare følgende. Moderdyret Jodtal Einnele (tere 69,2 [ydre Hude 5756 Il. mellemste Hudfedt. . 89,5 II. indre — 143,1 Fosteret ls ydre Hudfedt 65,0 ME mdrs ERR SEER 71,6 Betragte vi disse Jodtal nærmere, viser det sig, at vi her for første Gang træffe det Tilfælde, at Jodtallene stige, jo mere vi fjærne os fra Huden, i det vi hos Moderdyret finde låveste Jodtal (57,6) for Lag I og. højeste Jodtal (143,1) for Lag II, altsaa ganske det modsatte af, hvad vi fandt hos Svinet. Imid- lertid er der for Delfinfedtets Vedkommende et Forhold, vi maa tage i Betragtning, og dette er Fedtets store Indhold af Valerianin "). 1) Se blandt andet Stenbuch. Zeitschrift fur angewandte Chemie 1889, 64. 3 234 V. Henriques og G. Hansen. Ved at bestemme Mængden af flygtige Syrer i de forskellige Prøver Fedt fandt vi følgende Reichert-Meissl'ske Tal: Moderdyret flygtige Syrer Fine ES 5 0 Fyret Hude drer 93,4 I. mellemste Hudfedt . . 26,5 II. indre — ….. 145 Fosteret lsrydrer,Hudfedt es. 47 <… 552253 Lsrindee 3 mon ede sr 14,9 Da nu Valerianesyren har et Stivningspunkt, der ligger ved ROR saa villedettet sige tat lag 1 paa Grund af den store Mængde Valerianin maa have et lavere Smeltepunkt end Lag Ill med den forholdsvis ringe Mængde af dette Fedtstof, alle andre Forhold iøvrigt lige. Naar derfor Jodtallene hos Marsvinet gaa i modsat Retning af den, vi finde hos Svinet, såa betyder. dette for Hudfedtet simpelthen, at det Glycerid, der bevirker Ned- sætning af Smeltepunktet for de ydre Fedtlags Vedkommende, ikke er en umættet Forbindelse (Olein), men derimod en mættet 10 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 935 Forbindelse (Valerianin), hvis Tilblanding til oleinholdigt Fedt netop maa fremkalde et Fald af Jodtallet og et Fald af Smelte- punktet. Hvad Smeltepunktbestemmelser af Marsvinefedtet an- gaar, da have vi ikke foretaget dem direkte, men vi have derimod anvendt samme Fremgangsmaade som ved Sælhundefedtet. De i ligestore, ensformede Flasker opsamlede Prøver anbragtes i Isskab ved 3 Grader. Vi fandt da, at Finnefedtet og Lag I holdt sig fuldstændig klare, medens Lag Il gav en ringe Ud- fældning af faste Fedtstoffer, Lag Ill en rigeligere Udfældning (se Fig. 3); dette betyder altsaa, at Stivningspunktet for de for- skellige Lag virkelig stiger, efterhaanden som vi fjærne os fra Overfladen. Naar Finnefedtet saavel i Jodtal som med Hensyn til Ind- hold af flygtige Syrer forholder sig som en Mellemting imellem Lag I og Lag II, saa er dette ret forstaaeligt, da alt Fedtet i Finnen blev behandlet under ét, og ikke delt ud i Lag. Det Fedt, som findes i Finnen, maa derfor opfattes som en Blanding af Lag I og Lag II. Hvad Fosterfedtets Smeltepunkt angaar, skulle vi opsætte Omtalen heraf til senere. — Sammenfatte vi nu ganske kort Resultaterne af de ovenfor omtalte Undersøgelser, da blive de følgende: Hos alle de af os undersøgte Dyr (Hund, Ko, Svin, Faar, Hest, Kamel, Gaas, Sælhund, Marsvin) har det vist sig, at Legemsfedtets kemiske Sammensætning forandres, efterhaanden som man fra Huden rykker ind imod Lege- mets Midte; yderst under Huden finde vi det lettest smelte- lige Fedt, inderst det tungest smeltelige, og imellem disse to Yderpunkter gives en hel Mængde jævne Overgange. Spørge vi nu, hvad Aarsagen til denne ejendommelige For- skel i Fedtvævets Sammensætning kan være, da ligger det nær at tænke paa Vævstemperaturen. Som bekendt er Temperaturen højest i de indre Organer (Lever, Milt 0o.s.v.), dels paa Grund af deres Leje, der sikrer dem mod Varmetab, dels paa Grund af den livlige Forbrænding, 11 936 V. Henriques og C. Hansen. der foregaar i dem; jo mere vi fjærne os fra Legemets centrale Dele, desto lavere bliver Temperaturen, indtil vi i Huden naa den laveste Temperatur. Fra et teleologisk Standpunkt vilde dette Forhold passe godt sammen med de Resultater, vi ere naaede til; man ser nemlig let, at den laveste Temperatur falder sammen med det laveste Smeltepunkt for Fedtvævet, medens omvendt den høje 'Pemperatur svarer til Fedt med højt Smeltepunkt; det hensigts- mæssige bestaar altsaa deri, at Fedtvævets Konsistens overalt kan være den samme. For at faa en Forestilling om, hvilke Temperaturforskellig- heder der kan være Tale om i Fedtvæv i større eller mindre Afstand fra Hudens Overflade, have vi hos Svinet ved Hjælp af Thermonaale bestemt Temperaturen i forskellige Dybder under Huden. Vi benyttede hertil et d'Arsonval- Galvanometer, hvis bevægelige Rulle havde en Modstand af 2 Ohm. Som Thermo- naale anvendtes et tyndt Staalrør, der nedadtil' endte i en massiv Spids; inden i Røret gik en isoleret Traad af Constantan (Legering af Kobber og Nikkel), der nede i Staalrørets massive Spids var skruet fast; de to Metaller kom altsaa. først her i Berøring med hinanden. Hele Naalen var c. 0,3 Ctm. i Diameter og lod sig let stikke ned igennem Hud og det nedenunder liggende Fedtvæv. Til Forsøgene anvendtes to saadanne Naale forbundne paa almindelig Maade med Galvanometeret og med hinanden ind- byrdes. Den ene Naal holdtes ved konstant Temperatur ved at anbringes i Dampene fra kogende Æther. Før og efter hvert Forsøg blev bestemt, hvad Delstregerne paa Kikkertskalaen svarede til i Temperatur. Først blev med en spids Kniv Huden påa Forsøgsdyret stukket igennem, og den ene Thermonaal blev stukket 1 Ctm. ind under Hudens Overflade, hvorefter Galvanometerets Stilling aflæstes; derefter blev Naalen stukket endnu en Ctm. i Dybden, hvorefter Galvanometeret atter aflæstes 0. s. v. 12 =l Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 23 Naalen blev altid isoleret ved at omgives med en tyk Kau- tschukslange. Som Exempel paa flere Maalinger kan her anføres (Maalingen udført midt påa Ryggen lidt til Siden for Midtlinien): 1 Ctm. under Huden 3377 2 — — —" 3478 3 — — — 3770 kk — — — 39?0 Rectaltemperatur. . . 3979 Det fremgaar heraf, at de Temperaturforskelligheder, der findes i de forskellige Afsnit af Hudfedtet, ere endog meget betydelige; det er derfor ikke usandsynligt, at Fedtvævets for- skellige Sammensætning paa forskellige Steder af Legemet skyldes Variationer i Vævstemperaturen. For åt undersøge dette Forhold nærmere have vi anstillet følgende Forsøg: 3 lige gamle Grise af samme Kuld bleve an- bragte saaledes, at én Gris opholdt sig i et Rum, der holdtes opvarmet til 30—35", medens de to andre opholdt sig i en Stald, hvor Tp. svingede omkring 0” (Forsøget anstilledes om Vinteren). Af de to sidste Dyr blev den ene Gris indsyet i et Faareskind med Ulden ind imod Huden, saaledes at Ryggen, Bugen og Siderne vare dækkede af Skindet. Alle tre Dyr fodredes med samme Foder bestaaende udelukkende af Majs. Efter 2 Maaneders Forløb slagtedes alle 3 Dyr, og Fedtet saavel Hudfedt som Nyre- og Omentfedt undersøgtes. Resultatet af disse Forsøg var følgende: I. Svin i Varme Jodtal Stivningstp. Fald til Stigning til ydre af ydre Hud 69,4 242 2 23? 9 24? 6 indre —— — 66,2 YA ye: 0 BASEN ydre af indre — 62,5 2687 2622 Ted indre — — 61,55 25.2 2653 2755 NYRE SEE ve 58,1 SNE ML 22 2 28%5 OMEDES adr DÅ 290 2893 2929 D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 13 16 938 V. Henriques og C. Hansen. II. Svim i Skind Foran Skindet Jodtal Stivningstp. Fald til Stigning til ydre af ydre Hud 69,4 247 0 ÅDEED VASE re 6758 VSO 24? 6 VYRAÅ ydre af indre — 63,3 260 ye 0 GREG indre — — 62,9 26” 8 DES) TED under Skindet ydre af ydre Hud 67,0 BBE42 BÅS 5 DRE indre — — 635,2 VDEEG) LEA: AGEEA ydre af indre — 62,4 GT BELT 26? 8 ENG SL SS EN 993) NYE HEE YDES BEEN DT SE 28? 8 Omen, rer BE VASE 2) 27? 9 DOSKD IN. Svin i Kulden Jodtal Stivningstp. Fald til Stigning til ydre af ydre Hud 72,3 28 DSN 232 OR 05 2491 23? 8 249 8 ydre af indre — 65,5 SR VASE! 26? 6 indre — — 64,2 AE 2553 26”? 8 Nyere 0 HE 56,6 28” 4 TEE O 28? 8 Omen irsk 56,1 2980 TA T YO Af de her anførte Tal fremgaar, at det Dyr, der under hele Forsøgsperioden opholdt sig i Kulden (Svin lil), ved Forsøgets Slutning havde et Hudfedt, der baade med Hensyn til Jodtal og med Hensyn til Stivningspunkt afveg ret betydeligt fra det Fedtvæv, som var afsat hos de to andre Dyr. Kulden havde bevirket Dannelse af et forholdsvis oleinholdigt og letsmelteligt Hudfedt; derimod se vi, at Forskellen i Nyre og Krøsfedtets Stivningstp. hos de tre Dyr er forholdsvis ringe, idet vi for Nyrefedtets Vedkommende finde for I 2875, for il 2878 og Ill 287 8, medens Krøsfedtets Stivningstp. er henholdsvis 29? 2, MD ae DN E Virkningen viser sig altsaa særlig for Hudfedtets Vedkom- 14 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 9239 mende, et Forhold, der yderligere taler for, at Temperaturen spiller en væsentlig Rolle for Fedtets kemiske Sammensætning. En anden Maade at afgøre, om Temperaturen har Ind- flydelse paa Fedtets kemiske Sammensætning, kunde man vente at finde ved Undersøgelse af Hudfedtet hos henholdsvis Moder- dyr og Foster. Moderdyrets Hudfedt har nemlig en Temperatur, der ligger imellem Omgivelsernes Temperatur og Blodets Tp., medens Fosterets Hudfedt — hvis et saadant er til Stede — har en Tp., der svarer til den, vi finde i Moderdyrets Perito- næalhule. Imidlertid behøve Undersøgelser af denne Art ikke, saaledes som man paa Forhaand kunde være tilbøjelig til at antage, at give nogen sikker Oplysning. Der er i og for sig intet i Vejen for, at Fedtdannelsen i Fosterlivet afhænger af helt andre Forhold end de, vi træffe hos det voxne Dyr, og hvad der særlig kan tale herfor, er den Omstændighed, at Fo- steret udvikles til paa et givet Tidspunkt pludseligt at skulle leve ved en Temperatur, der er meget lavere end den, hvorved det lever under sin Udvikling. Endvidere er den Mulighed ikke udelukket, at kun Fedt (eller vel snarere kun Sæber) af en be- stemt Sammensætning passere gennem Placenta, saaledes at Fosterfedtets Sammensætning ikke bestemmes ved Processer i selve Fosteret, men derimod ved Processer i Placenta, analogt med de Forhold, vi have fundet finde Sted i Mælkekirtlerne. Undersøgelser af den her omtalte Art foreligge, om end i noget mangelfuld Form, for Menneskets Vedkommende. Langer!) har saaledes undersøgt det subkutane Fedtvævs Sammensætning hos nyfødte Børn og fundet, at det indeholder langt mere Stearin og Palmitin og langt mindre Olein, end man gennem- snitlig finder ? det subkutane Fedt hos voxne Mennesker. Hos nyfødte Børn er ifølge Langer saa godt som alt Fedt aflejret som subkutanti Fedt, medens saavel Nyrefedt som Oment- og Mesenterialfedt næsten mangler, altsaa et Forhold, der er ganske 1) Sitzungsber. d. Wiener Acad. d. Wissensch. 1881. Bd. 84. få 167 240 V. Henriques og C. Hansen. analogt med det, vi have fundet hos Phoca og Delfin. En Sam- menligning mellem Hudfedt og Indvoldsfedt kan derfor ikke anstilles hos Menneskefosteret, en Sammenligning, der vilde være særlig værdifuld for den her foreliggende Sag, da Tempera- turen hos Fosteret maa antages at være omtrent den samme lige under Huden og i Peritonæalhulen. Imidlertid kan man mod Langers Undersøgelser indvende, at Sammensætningen af Fedtvævet hos det nyfødte Barn ikke er bleven sammenlignet med Moderens Fedtvæv. For at faa sikker Oplysning om, hvorvidt Fosterets Fedtvæv er forskelligt fra Moderens, er det absolut nødvendigt at have Fedtvæv fra begge til Sammenligning. Fedtvævets kemiske Sammensætning er nemlig i meget væsentlig Grad afhængig af det med Føden optagne Fedt, og saaledes som vi i en tidligere Afhandling have vist, kan man — hos Svin — faa afsat Fedt, hvis Jodtal i nogle Tilfælde ligger omkring 60 i andre derimod omkring 100. Men bortset herfra er der endnu et Forhold, der spiller en stor Rolle, og det er den Omstændighed, at det Fedtvæv, der som Regel kan faas til Undersøgelse fra Menne- sker, stammer fra syge Individer; der er sikkert ingen Tvivl om, at Fedtvævets Sammensætning ved mange Sygdomme for- andres derved, at ikke alle kemiske Elementer i Vævet svinde lige hurtigt; snart vil særlig Oleinet bruges, snart de fastere Dele, Stearinet og Palmitinet. Langers Undersøgelser synes altsaa at pege i Retning af, at Menneskefosterets subkutane Fedtvæv er betydelig tungere smelteligt (mere oleinfattigt) end det tilsvarende Væv hos det voxne Menneske; men sikkert bevist kan dette Forhold ikke siges at være. Medens man for Menneskets Vedkommende kun meget sjældent kan faa Lejlighed til at sammenligne Fedtvævet hos Fosteret med Fedtvævet hos den sunde Moder, stiller For- holdet sig, som rimeligt er, anderledes hos Dyrene. Imidlertid kommer her en Vanskelighed frem, og det er en næsten fuld- 16 Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedt. 2941 stændig Mangel af Hudfedt hos de fleste Dyrs Fostre. Vi have hverken hos Hunden, Kaninen eller Svinet fundet noget subku- tant Fedt hos det nyfødte Dyr, lidt Fedt i Nyrekapselen er alt, hvad der forefindes af Fedt hos disse Fostre. Det samme gælder ogsaa for Kalvefosterets Vedkommende; dog have vi en enkelt Gang hos en nyfødt Kalv fundet ubetydeligt subkutant Fedt ved Haleroden. Imidlertid have vi hos et enkelt Dyr — nemlig Delfinen — fundet, at Fosteret har et endog betydeligt Lag Hudfedt, medens her ligesom hos det voxne Dyr Indvoldene og Nyrerne ere fuldstændig frie for Fedt. Vi have her fundet de ejendommelige Forhold, som ere beskrevne ovenfor (se Side 234); ved Betragtning af Fig. Ill vil man se, at Fosterets Hudfedt indeholder betydeligt mere fast, at: tungt smelteligt Fedt end Moderdyrets. Hos Delfinen finde vi altsaa virkelig et Forhold, der viser, at Fedtvævet i Fosterets Hud (muligvis paa Grund af den høje Temperatur) er betydelig mere tungtismelteligt end Fedtvævet i Moderdyrets Hud. Imidlertid er dette ene Exempel ikke tilstrækkeligt til at klare hele det her opstillede Spørgsmaal; dette kan kun løses ved langt flere Undersøgelser af forskellige Dyreformer. KUL KUE dun FLETTE 8 EN slit dull HYTTER Arn are eet de rr sk RL RE oak alntlngs aå KTSRSEEETTETE TET SEES ADT KEY ETTE vel SED gl Nann sonar kal, Arte dte LUBSDE ts JN REE SA UANEDE ETTEREN EN BE iw FESTEDE NER LEETSTETUTEESE TEDE URNE Mern: ud NB laser ER aen eres bred orne EN ' MR (HA: RED end sskrdin FESTE ENTEN EET EDER EDEL by "AR rs Marston Se ent ar ret andre rpøt vante, ak | DR KORTE HARER SR ASE TEEN TEDEEE br: N i | e … ERE TE TELTE SNE] KU ETETUTTNTE TEENS TEEN SE STREET vd trit saksen ske sål ordens VA DRNES | er rare mende vadis nt dfvrrsgert ære mg gs PA Ms ant Fundet ap anne fvt ve rkgedie skur 7 ad DN SØD kro lg Maker rerste de BNI rise sad DR i Rn Iverrrykd FE PRUSTES TESTE FISSE SER 30k KA øh barn danerne Anne fair ring na se uds Ad Hd des age RTE UNE SEE STELLER SER ham Aton adr sd ENTER 8 DNA AED HAS ae. arter HENNE EN BED 2 DI HINDE SN TD Ao eres BE BYTTE iv i a ag u). i b Bare "i fhå ele AM IE é et" ARD ll vaærsrd 8 (SAC LAN Msn KIT. BO SN i ' ' Aa" AT BL AE B.. j | u ur DONOR 1 i RU NNGIHDANN É SM , Å . Gig bø. ARR Per sele AAEN BE AMR E SENE! 5" Ny trerrerser rr TEE" suldenaltpr i VER GÅ 2 borg mæ", LAbÅ ' i i ære ar i ( ' tin DRE. FEMTE ÅTUS g di DAM Fag mm (I aryned fie, STIRRET. AVE UR” ett bør $ i . søn. Far. Kehler, Vaffin moto JAR LOL v STE SKK kj j base koral so gene. Faldo Ni "9 FELT ANER ! RAN lvgk EA n 65 År HÆR i SAN ON mn; JYTTE NEEDED STURM ERE ARR 1 FEST "SSR NERE SE SMRT MES MEST SR GTR E sild TASK >» MEG N SÅ OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 3. Suite des recherches sur VPanalyse spectrale de Paurore boréale. Par Adam Paulsen. (Présenté å la séance du 20 avril 1900.) I y a quelque temps, "Académie Royale des Sciences de Danemark a recu une communication sur des raåies spectrales de Vaåurore boréale trouvées par voie photographique par |'ex- pédition danoise en Islande)). La longueur d'onde de ces raies n'y était indiquée que par estime, en comparant å Vaide d'une loupe leur position pår rapport å celles de Vair atmos- phérique et de quelques métaux. Surtout pour les raies trés faibles cette méthode est assez peu såre, et pourtant c'est la seule quw'on ait pu employer ici. Pour les autres raies, au contraire, on a employé plus tard une méthode plus précise en regardant les plaques photographiques par une lunette munie d'un réticule å micrométre. Le grossissement du spectre photographique vu dans la lunette est tellement fort que sept tours de la vis du micrométre produisent un déplacement du fil correspondant å une variation de 100 longueurs d'onde dans la partie du spectre contenant les lignes de longueurs d'onde entre 470 øm et 37044. Le tambour de la vis micrométrique est divisé en 100 parties, et VFincertitude laissée par la mise au point sur une raie aérienne ou métallique marquée ne dé- 1) Voir p. 143 de ce Bulletin. 244 Adam Paulsen. passe pas 1.5 de divisions; mais la mise au point sur les raies aurorales est moins såre, soit parce qu'on a då donner plus d ouverture å la fente, soit parce que le bord des raies est un peu estompé. Il faut peut-étre en chercher la cause dans les variations de la température ou dans les trépidations iné- vitables durant une exposition qui parfois dépassait quinze jours. Les plus faibles des raies sont invisibles dans la lunette, bien qw'on puisse les voir å 'æil nu sur la plaque photogra- phique. Dans la partie du spectre correspondant aux longueurs donde entre 40724 et 47044, les plaques photographiques montrent partout Veffet d'une exposition nette, en sorte que les råies se manifestent seulement sous forme de maxima plus ou moins accentués. Dans cet intervalle, le spectrographe (de Scheiner) disperse tellement que ce méme intervalle occupe environ 0.735 sur les plaques photographiques. La lentille du collimateur et celle de la chambre photographique avant les mémes distances focales, une ouverture de la fente de 0.015 fait que la différence entre les longueurs d'onde de deux raies ne doit pås étre inférieure å 344, si on veut pouvoir discerner les raies. On a fait les mesures en mettant le mieux possible au point sur chaque bord des raies. Le résultat se trouve indiqué dans le tableau ci-dessous. L'expædition a établi des comparaisons provisøires entre le spectre de Paurore boréale et le spectre de Veffluve électrique qui émane de Vextrémile d'un fil métallique mince, quand celui-ci est; mis em communication avec Vun des påles d'une machine d'induction en fonction. De méme, on a faåit des com- paåraisons avec le spectre de la lumiére bleuåtre qui entoure la cathode d'un tube spectral contenant de F'oxygene quand on le relie aux poles d'une bobine d'induction Rhumkorff. Pour lå premiére expérience on s'est servi de Vextrémité tronquée d'un tube de Geissler dans lequel était soudé un fil daluminium. En reliant le fil å Fun des poles d'une machine 2 Suite des recherches sur Vanalyse spectrale de Vaurore boréale. 245 d'induction, on constata un phénoméne lumineux entre I'ex- (rémité du fil et les parois du tube de verre. Dans le spectre photographique de cette lumiére, on trouva par estime toutes les raies de la partie correspondante du spectre auroral sauf les deux raies fortes ayant pour longueur d'onde 42844 et 392 un. En remplacant le fil d'aluminium par un fil de cuivre on obtient le méme résultat. Pour la seconde expérience on åa employé un tube spectral ordinaire, construit par M. Franz Miller å Bonn et qui sui- vant Vindication contenait de Poxygéne. Mais VFanalyse spectrale fit voir que 'oxygéne était un peu mélangé d'azole et d'oxyde de carbone. Ce tube fut relié aux påles d'une bobine d'in- duction; puis le spectrographe fut pointé sur la lumiére bleue environnant la cathode. Le spectre ainsi produit ayant été photographié, fut mesuré au micrométre d'aprés la méthode décrite plus haut. Les résultats de ces expériences comparatives sont donnés dans le tableau ci-joint. - Aurore boréale | Lumiére calhodique Long. ES: NH i Ni d'onde ! (| ,” åd Longueurs — Intens. | Longueurs | Intens. d'aprés d'onde relat. Remarques | d'onde relat. Remarques | Angot | 1 EM | | | |603.5—589.0! 1 ruban | |1541598.0 2 | 589.0—575.0! 3 ruban 575.0—553.7 1 ruban "12 | 569.3 | "17 558.0—554.1! 10 | Photographie sur | 561.8—556.8 | 12 bords peu nets 557 plaque spéciale. | 545.3 1 Lintensité n'est | sys | 5 535 relative que jus- | E5 re AS qu'å 428 et 392, | 528.7— 513.5 1 ruban | : quand Tintensité | 526.5 3 nébuleux | 529—526 decesraies photo- | 523.0 3) I 523 sraphidessurcelte |599—5185| 8 posée égale å 9 | 508.0—506.5 1 ruban 500 et 12 respective- | 500.0 3 | | ment (30) > Ed; Adam Paulsen. —m—Æ —— Aurore boréale Lumiére cathodique Longueurs d'onde Intens. relat. Remarques Longueurs d'onde Intens. relat. Remarques Long. d'onde d'aprés Angot —mÆ«C——m——SCQ$C$(OQ—&Q$Q$QOQ—=——————— ——— HL 470 463 4B5 449 441.5—439.0 436.0—430.5 428.5—425.0 422.3—420.0 417 412 407.0 405.0—403.0 400.c—397.5 395.0—393.5 391.8—389.3 380.5—378.0 B00=3(3:3 370.7—368.6 357.5—356.8 3593.0—352.3 337.2—336.9 Longueur estimée CU 10 Longueur estimée de la raie d'onde CU u d'onde il Pointé sur le milieu 40 496.0 492.0 485.5—480.0 476.2 470.2 464.8 458.58 456.8 450.5 448.8 441.6 437.5 f 436.5 435.2—433.6 FEE 428.5—4296.0 | 493.7 490.1 413.5 412.0 407.0 405.5—404.0 | 400.2—398.0 | 396.6 395.6 3917 380.3 395.4 371.0 | 364.2 | 357.6 33.6 390.0 | 346.8 Boel 333.8 se continu- ent dans le spectre rayé | BØN ! positif de | T'azote ) ya] 0 i — - — i DO Fr jr em] peu nette un peu trop exposée d'apréæs plaque spé- ciale vu les chan- ces d'exagérer I'ex- position |å partir de 38022 | et jusqu' aux plus petites longueurs donde, les raies notées paraissent comme des bords accentués de ru- bansestompés vers la partie la plus réfrangible du spectre et qui diminuent d'in- tensité, … comme les ondes dimi- nuent de longueur. 1240 485 470 464 436 426 411 Suite des recherches sur V'analyse spectrale de V'aurøre boréale. 947 En ce qui concerne les déterminations de Vintensité, voici quelques remarques: La raie dite principale de Vaurore boréale a été photo- graphiée sur une plaque rendue sensible å la lumiére jaune et verte. Sur cette plaque, on a de méme photographié les raies ayant pour longueurs d'onde 42844 et 39244, dont on posa Tintensité = 9 et 1% respectivement. On doit de plus remarquer que le spectre auroral étant trés variable, puisque les raies un peu faibles ne paraissent pas toujours, la durée d'exposition pour obtenir ces raies a forcément été moindre que pour les råies qu'on voit toujours dans le spectre; le spectre photo- graphique ne peut donc pas fournir de quoi comparer Vintensité relative des différents systémes de spectres. Pour le spectre cathodique on s'est servi de plaques sen- sibilisées en vue de raies dont les longueurs d'onde dépassent 470 up. L'Ééchelle d”intensité de ces raies différe donc de celle qwon emploie pour juger de VMintensité des autres raies. Dans la partie du spectre auroral qui contient les raies entre la rate principale et les raies dont la longueur d'onde excéde 470 44, Vexpédition n'a réussi å photographier aucune raie; malgré le recours å des plaques sensibilisées, la raie principale fut seule obtenue. On doit probablement en chercher la cause dans le fait que les plaques étaient passablement vieilles, ce qui en diminuait la sensibilité, comme on peut le constater en photographiant les raies de repére. Aussi cette partie du spectre- est-elle indiquée dans le tableau d'aprés les Aurores polawres de M.Angot. On doit prendre en considération que le tube spectral employé, le seul qui fat å la disposition de I'expédition, contient un peu d'oxyde de carbone, qui produit de forts éléments spectraux, entre autres avec des longueurs d'onde autour de 560404, 51944 et 48344; de plus, le fait que, pour photo- graphier le spectre auroral, on a donné plus d'ouverture å la fente que pour la photographie de la lumiére cathodique. Les 5 248 A.Paulsen. Suite des rech sur I'anal. spectr. de 'aurore boréale. tableaux ci-dessus semblent donc révéler un accord intime entre le spectre de Faåaurore boréale et celui de la lumiére qui entoure lå cathode d'un tube contenant de VFoxygéne et de Pazote. Toutes ces recherches ont été faites par M.D. la Cour. Akureyri (Islande), le 27 mars 1900. 6 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 4. Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. Af J. L. Ussing. (Meddelt i Mødet den 4. Maj 1900.) fla Grækerne og Romerne forstode ved et Alter, og hvor- ledes deres Åltre saa ud, vilde vistnok de fleste betragte som en saa vel bekendt Sag, at det var urimeligt at drøfte dette nærmere. Litteraturens Vidnesbyrd suppleres med et over- ordentligt stort Antal af virkelig bevarede Monumenter, og mangfoldige Haandbøger og Lexika give tilstrækkelig Oplysning derom. Enhver vil sige, at Alteret er det Bord eller, for at udtrykke os mere almindeligt, det Sted, hvor man bringer Gud- dommen sit Offer. Det er naturligvis forskelligt efter Offerets Art, efter som det er et Brændoffer, hvori Dele af et slagtet Dyr skulle fortæres af Ilden for som Røg at kunne stige op til Guderne, eller det kun er bestemt til at ofre Røgelse paa eller til at henlægge Korn, Frugter, Kager eller lignende Sager paa, til at udgyde Vin, Olie, Mælk eller Honning over, eller hvad man videre kan tænke sig. Det kan være stort eller lille, fast- staaende eller transportabelt, af Sten eller Metal; det kan være dannet af Jord eller uformelige Stene eller være en arkitekto- nisk opført Bygning; det kan være smykket med udmærket Billedhuggerarbejde eller uden saadant; men dets Bestemmelse er altid den samme, nemlig at modtage Offeret. Der er imid- lertid i den nyeste Tid fremsat Tanker om at det ikke altid har D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 17 250 J. L. Ussing. været saaledes, og man har igennem vilkaarlige og misfor- staaede Tydninger af Monumenterne villet gøre Opfattelser gældende, der ikke bør staa uimodsagte. Jeg har derfor ment at burde optage Spørgsmaalet til ny Behandling. I. Ordet 2wudc synes oprindelig at have haft en almindeligere Betydning, som Forhøjning eller Fodstykke; thi saåledes bruges det i Iliad. 8, 441, hvor Poseidon efter at have spændt Hestene fra Zeus' Vogn sætter denne op paa sin Plads, Zouara dn Bopnoio tider, og i Od.7, 100, hvor de gyldne Drenge, der bare Faklerne i Alkinoos” Palads, siges at staa éuduntwv ét Bouov; men i Almindelighed bruges det om de Altre, der oprejses for Guderne (iso? Bono ll. 2, 305). Saadanne omtales oftere hos Homer. Nogle Steder nævnes kun «den hellige Indhegning og Alter» (réuevog Bwnde te dvnerc) som ved Zeus" Alter paa Ida- bjerget Il. 8, 48, ved Flodguden Spercheios Il. 23, 148, ved Aphro- dite i Paphos Od. 8, 363, saa at det synes, som om der ikke har været noget Tempel bagved Alteret; men ved Apollons Alter paa Chryse (Il. 1, 448) var der ogsaa et Tempel, se Il. 1, 39: ef! moté tot yaptevr ént vnydv Épeba. Man har studset over at Præsten tækkede (Sosøe) Templet, og der har baade i Oldtiden og i den nyere Tid været dem, der have tænkt at kunne for- staa det om at han paa Festdagene behængte Templet med Kranse, saaledes som vi, i det mindste i senere Tider, vide at det var Skik baade ved Templer og ved Altre. Men dette stemmer ikke med Ordets Betydning, se Od. 23, 192 f. om Odys- seus” Hus: ådAauov déuov, døe" åtéleoca, muxvnowv hiddeoot, xat &D xaddnepdev Éosba, og Il. 24, 450 om Achilles" Telt, som Myrmidonerne opførte af høje Træstammer og tækkede med Rør, rap xadvnepdev Épebav Aayvnevr: dpopov Aetqræwvddev døhoavtec. Det falder heller ikke Plato ind at forstaa det 0] — Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 951 anderledes, naar han Rep. Ill, 394 A omskriver Stedet saaledes: ef Te TÆroTe 3) év vadv otxodounøsowv % åv ispøv dvøtuc x870- ptapévov 0wpnowto. Men skal man nu oversætte: «jeg har tækket Dit yndige Tempel»? Er det troligt, at et «yndigt», og det maa vel være et «vel bygget» Tempel, hyppig kunde trænge til et nyt Tag? Man maa snarere oversætte: «jeg har tækket et yndigt Tempel for Dig», saa at der tænkes paa noget, der rejses paa ny ved enhver Fest, noget der ligner Achilles” Telt, en Løvhytte. Man faar da en Analogi med Pausanias” Fortæl- ling om at det ældste Tempel for den Delphiske Apollo var opført af Laurbærgrene, og altsaa lignede en Løvhytte, X, 5, 9: Iloepånjvar tov vadv tø "Amd kwve td dpyardrtatov ddpvng paot xaldfBnc åv oy79pa obtog fys åv ely mapsoyypévog 6 vadg. Har man nu ved Ofringerne ladet det være nok at oprejse en Løv- hytte og saa overladt det til Fantasien at tænke sig Guddom- men tage Bolig der? Eller skulle vi i Betragtning af, at et Tempel maa være Bolig for et Gudebillede, tænke os, at der har været et lille Træbillede af Guden, et é6avov, som Præsten bevarede i sit eget Hus, hvorfra det ved højtidelige Lejligheder, som Optog og Ofringer, førtes frem, saaledes som det fortælles om den Ithomatiske Zeus” Billede i Messene, som den hvert Aar valgte Præst havde i sit Hus, Pausan. IV, 33, 2... Derom kunne vi intet afgøre; men virkelige, faste Templer omtales andre Steder hos Homer, som Apollons Tempel paa Pergamos, IL 7,83. 4,508 og 5,446 ff., hvor Apollon efter at have frelst Aeneas fra Diomedes' Anfald fører ham hen til sit Tempel, hvor Leto og Artemis pleje den forkomne Helt: //eoyduw elv fepl, ddr of vnøc y'érérvxte" Yjtor tov Ant te xat ”Aptepue loyé- atpa év perdkæw åd0dtø dxéovte te xvdarvdv te. Helligdommens Inderste, hvor de pleje ham, kaldes «det store Adyton», saa at det er klart, det er ingen Løvhytte, der tales om, men en anselig Bygning. Den mægtige Stentærskel (Adwoc ovddåc) i Delphi, som man maatte overskride, nåar man vilde høre Gudens Orakelsvar (Od. 8, 80), og bag hvilken Gudens rige Skatte 3 lle 252 J. L. Ussing. vare gemte (Il. 9, 404), kan da heller ikke betegne Indgangen til en aaben Indhegning, men til et vel lukket Tempel. Det samme er Tilfældet med Athenes Tempel paa Ilions Borg, Il. 6, 88: vndv ”Adnvalnc rhavxæmidog év mødet dxpon, hvor Hekabe i Spid- sen for de gamle Troerinder i højtideligt Optog bringer Gud- inden den kostbareste Klædning, hun ejede, og lægger den paa Gudindens Knæ, v. 92: Jetvar Admvainc émt yovvacrwv Pvx0u0o, samt lover hende et Offer af 12 aarsgamle Kvier. Der er, som vi se, et Offeralter og et siddende Gudebillede, og Templet var forsvarlig lukket og maatte aabnes med en Nøgle,: v. 89: o7£aca xdnidt dvpas ispoto 06uow. I Iliadens 2. Bog siges der, som bekendt, at Athena opfostrede Erechtheus og lod ham bo i sit rige Tempel, hvor der hvert Aar ofredes Tyre og Lam til hende (2, 549: xad” 0” év Admuync Elaev åwd évt miove vnw). De der ikke ville indrømme, at Homer kendte Templer, ville sige, at Skibskatalogen jo maa anses for en senere Tilsætning, og dette Sted altsaa intet beviser, ligesom de af samme Grund se bort fra de mangfoldige Steder i de homeriske Hymner. Men det gaar paa ingen Maade an at se bort hverken fra Il. 6 eller fra Od. 6, 7 ff., hvor det fortælles, at Nausithoos, da han bosatte Phæ- akerne paa Scheria, drog en Mur omkring Staden og byggede Huse deri, opbyggede Templer og udskiftede Markerne (v. 10: . xl vnobe érmotnos dsøv xat éddøcat dpovbpac). Ja saaledes saa de Steder ud, som Homer kendte, og om vi end ikke fuldstæn- dig kunne tyde det gamle Troias Rester paa Hissarlik, saa er det dog ret sandsynligt, at i det mindste en af de der forefundne Bygninger har været et Tempel (se Dårpfeld i Mittheil. Athen 1894 Taf. II). Sagen er i det hele rigtig fremstillet baade i K.F. Her- manns Gottesdienstliche Alterthumer 2 18 og hos Helbig, Das Homerische Epos aus den Denkmålern erlåutert S. 312 ff. Den Tid, da Hellenerne ikke havde Templer og Gudebilleder, maa ligge langt tilbage for Homer. Naar Herodot (II, 52) fortæller, at Pelasgerne i den ældste Tid ofrede til Guderne i Almindelighed uden at have særskiite Å Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9253 Navne til dem, og naar Varro (hos Augustinus Civit. Dei IV, 31) siger, at de gamle Romere i mere end 170 Aar dyrkede Guderne uden Billeder, er der ingen Grund til at forkaste saadanne Be- retninger. Det er rimeligt, at man i de ældste Tider hverken tillagde disse mægtige, usynlige Aander, som syntes at styre eller gribe ind i Verdens Gang, særskilte Navne eller et bestemt Udseende, men dog alligevel ofrede til dem, naar man frygtede deres Vrede eller vilde paakalde deres Hjælp. Efterhaanden øn- skede man dog nærmere at klare sig disse Aanders Væsen og særlige Virksomhedsomraader; man gav dem Navne, og som Væsener med Vilje tænkte man sig de maatte have menneskelig Skikkelse, kun at de vare meget mægtigere og større end Menneskene. Ja man dristede sig endog til at gøre Billeder af dem, og var Billedet gjort, og det tilmed i et forgængeligt Stof, som af Træ og iført vævede Klæder, saa byggede man ogsaa et Hus dertil; men Alteret havde været der før Templet"). Vilde man sætte sig i Forbindelse med disse mægtige Væsener, maatte det ske ved Ofring; Røgen af det slagtede Offerdyrs Fedt og Indvolde hidkaldte dem. Alteret rejste man snart i sin egen Gaard, hvor man hyppigst havde Brug derfor, snart paa Steder, som Guderne maatte antages særlig at ynde eller hvor man mente, at de havde vist deres Nærværelse, som for Poseidon paa Klipperne ved Havet, for Artemis i Skovens Tykning, for Muserne og Nymferne ved Bjergskraaningernes rislende Kilder og Elve. Hyppig vandrede man op paa Bjer- genes Toppe for at være Himlen nærmere”). Det var en nær- liggende Tanke, at Himmelens Guder dvælede paa Bjergenes Toppe. Armeniske Forfattere omtale det store Bjerg, hvorfra man saa vidt ud over Landene, som Afgudernes Plads; det kaldtes Nahats (Anahits) Trone”). Fra Grækenland have vi talrige Exempler. 1) Cf. Curtius «Die Altåre von Olympia» i Abhandl. d. Berliner Akademie 1881. VIII. ?) Strabo X, 3,23: 6pctaotac. Lukian asp! Jvowov 10: dpn åvededav. 3) Gelzer i Berichte d. Såchs. Ges. d. Wiss. 1896. S.115. 5 254 J.L. Ussing. Hyppig rejste man et Alter paa Bjergets Top, eller man tilhuggede en fremragende Klippetinde lidt, saa at den fik Formen af et Alter. Vi nævnte ovfr. Zeus' Alter paa Ida- bjerget (fliad. 8, 148. 22, 171). Pausanias omtaler VII, 38,7 den Lykæiske Zeus" Alter paa Lykæon-Bjergets højeste Top, hvorfra man kunde overse Størstedelen af Peloponnes, og han fortæller (I, 32, 2), at der paa alle Bjergene omkring Athen fandtes Altre og Gudebilleder, paa Pentelikon for Athene, paa Hymettos for Zeus og Apollon, paa Parnes flere Altre for Zeus. Solinus vil vide, at der paa selve Olympens Top fandtes et Alter, hvor de frembaarne Offere hverken forstyrredes af Blæst eller Regn. Vi kunne ogsaa minde om den saakaldte Xerxes” Trone paa Bjerget Kerata imellem Attika og Megaris. Plutarch meddeler i Themistokl. 13 det Sagn, at her havde Perserkongen rejst sin gyldne Stol og set paa Slaget ved Salamis omgiven af talrige Skrivere, der skulde optegne det sete, og Nygrækerne paavise Xerxes” Throne. Det er efter Reichel i Festskriftet for Benn- dorf (1898) S. 63 en af Menneskehaand tilhugget Klippetinde, 1,15 M. høj, 1,50 bred, og for oven 0,90 M. dyb. Han be- mærker, at det ikke er en Tronstol, men vel maa kaldes et Alter. Endelig kunde man erindre om, at endnu i dette Øje- blik mange Bjergtoppe i Hellas have Navn efter Profeten Elias, hvem man med god Grund har antaget for en Afløser af Helios. ' Et storartet Minde har holdt sig indtil vore Dage i Lydien paa Bjerget Sinylos ovenover Magnesia. Det er den af Pausa- nias I, 21, 3 omtalte Niobe, en i Klippen udhuggen Kvinde- skikkelse, der sidder i en 10 Met. høj Nische. Nærved, siger Pausanias, synes det kun at være en formløs Klippe, men fjerner man sig lidt, ser man, at det er en grædende Kvinde. Det er den ulykkelige Moder, som da hun havde mistet alle sine Børn, blev forvandlet til Sten. Det er klart, at dette kolos- sale Arbejde ikke er udført for at forestille den bekendte græske Sagnfigur; det er en oldasiatisk Gudinde fra en Kulturperiode, 6 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. vo Gt (GT 4 der ligger forud for Grækernes, se Perrot-Chipiez Hist. de Vart IV, p. 574. Andensteds se vi hende udhugget i Klippen som Relief, se Perrot-Chipiez V, p. 151. Det er vel hende, Græ- kerne optog som den Store Moder eller Kybele. Andre Minder om den fjerne Oldtids Religion, hvis Guder de senere Grækere ikke kendte, men mente at genfinde iblandt Herosmythologiens Skikkelser, omtales ogsaa hos Pausanias. I 1.'Bog 35, 7 fortæller han, at der engang ved den lille By Temenu-thyræ i Lydien") efter et heftigt Regnskyl var kommet nøgle Menneskeben af overnaturlig Størrelse frem; man sagde, det var Geryones', og paa en fremspringende Klippe over Byen viste man Geryones' Trone. I 5. Bog 13, 7 fortæller han, at påa Bjerget Sipylos, oven over den Store Moders Helligdom, fandtes Pelops' Trone. Denne tænkte Humann at han mulig- vis havde genfundet paa en vanskelig tilgængelig Klippespids, se Mittheilungen d. arch. Instituts Athen 1888 S. 22 ff., her Fig. 1. 1) Om denne Bys Beliggenhed se Buresch Aus Lydien S. 162. 7 9256 J.L. Ussing. Humanns Formodning fremtræder som en afgjort Kendsgerning hos W. Reichel i hans Skrift «Ueber vorhellenische Gåtter- culte» 1897. Han ser heri et Hovedbevis for sin Paastand, at man i den mykenæiske Tid hverken kendte Templer eller Gude- billeder; man opstillede kun Tronstole, hvorpaa man tænkte sig at Guderne toge Plads, og disse Gudestole ydede man saa den Kultus, som egentlig skulde ydes Guderne, «Tronkultus» ; ja Altrene selv vare i Virkeligheden saadanne Gudesæder, og ikke, som man i Almindelighed forestiller sig det, Borde, hvor- paa Offeret fremlagdes. Denne Lære gennemføres med stor Energi, og der har været Kritikere, som i det mindste delvis gav ham sin Tilslutning, som Sal. Reinach i Revue critique 29. Nov. 1897, p. 389 ff. og Swoboda i Munch. Allg. Zeitung, Beilage 5 Aug. 1898; men den almindelige Mening synes dog at være en afgjort Forkastelse. Skønt det derfor maaske kunde synes mindre nødvendigt, skal jeg dog i Betragtning af Spørgs- maalets Vigtighed underkaste det en nøjere Drøftelse. Først maa det nu vække vor Forundring, at han ikke ind- skrænker sin Paastand til den mykenæiske Tid, men mener, at den ogsaa bør udstrækkes til Homer, og da Templernes Exi- stens efter de ovfr. S. 252 anførte Steder ikke kan nægtes, mener, at der ikke har været virkelige Gudebilleder i dem, men kun tomme Tronstole. Naar i Iliadens 6. Sang Troerinderne bringe Athene den kostbare Peplos og lægge den påa hendes Knæ, mener Reichel ikke, som alle andre, at der er Tåle om et siddende Gudebillede; Præstinden har lagt Kaaben paa den tomme Stol; «damit legt sie es mittelbar in den Schoos der unsichtbar gegenwårtigen Gåttin» (S. 55). Mon Homer, hvis Nøjagtighed i at beskrive Enkeltheder Reichel netop gør op- mærksom paa, ikke ogsaa kunde have sagt dette, hvis han havde ment det? Men selv hvad den mykenæiske Tid angaar, da indrømmer R. (S. 59 ff.), at der findes Afbildninger af Guder paa mykenæ- iske Guldringe, for ikke at tåle om de fantastiske Dæmoner paa 8 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9257 Kalkstenspladen fra Mykenæ og de almindelig bekendte raa Stenidoler; men dette skal kun gælde om den underordnede Kunst; Kultusbilleder kan der ikke have været. Hvorfor ikke? Fordi vi ikke have udtrykkelige Vidnesbyrd derom, hvorimod vi have de tomme Tronstole. Men er det ogsaa virkelig Tron- stole? At Menigmand i Pausanias' Tid betragtede dem saa- ledes, er ikke usandsynligt, men det er intet Bevis, og iblandt Nutidens Lærde er der ogsaa flere, som G. Perrot og E. Fa- bricius, der ikke dele denne Opfattelse. Den saakaldte Pelops” Trone er, som det ses af foranstaaende Afbildning (Fig. 1), en Indskæring i en brat skraanende Klippe, hvorved der dannes et paa de tre Sider af lodrette Vægge omgivet Rum, 1,55 Met. langt, 1,30 M. dybt og 1,20 M. højt. Lignende Indskæringer, der ikke kunne kaldes Troner, findes andetsteds i samme Egn, se Humann anf. St. S. 33. Perrot, Hist. de Part V, 61. Lidt nedenfor den omtalte Klippetop har der nemlig ligget en gam- mel Borg, efter Humanns Mening den, de gamle kaldte Tanta- lis, en lang smal Akropolis, 150 M. lang, 25 M. bred, hvori han talte ca. 20 Boliger; Klippen er jævnet og tilhugget for at give Plads til disse Huse. Disse Pladser, hvis Bestemmelse bl. a. er tydelig af Hullerne i Bagvæggen, hvori Loftsbjælkerne have siddet, have ganske samme Form som den saakaldte Pelopstrone. Det Indsnit, man betegner med dette Navn, er for lille til at være et Hus; men det kan være gjort for deri at oprejse et lille Kapel, eller maaske blot for at skaffe Læ imod Blæsten for en Offerild, man vilde antænde der. Fabricius an- tog det for en Vagtpost, og der kunde tænkes flere Muligheder; men at det skulde være et Gudesæde, vilde vist ingen have gættet paa, naar man ikke havde troet, at man her havde fundet det af Pausanias omtalte Monument. Lignende Monu- menter siger Sarre, i Archåolog. epigraph. Mittheilungen aus Oesterreich, XIX S. 34, at han har fundet i Lykaoniens Bjerge, men vi savne nærmere Beskrivelse. Ogsaa paa Bjerghøjderne i Phrygien findes Helligdomme udhugne i Klippen, se Perrot, 9 258 J. L. Ussing. Hist. de Tart V, p. 149. Det er lave firkantede Nischer, i hvilke der staar en firkantet, for oven afrundet Sten; man gaar op til den ad 4 Trin. Perrot kalder disse Monumenter Altre, næppe ganske korrekt. Den opretstaaende Sten ser ud som et Gudesymbol. Vilde man kalde Nischen en Trone, blev det i alt Fald ikke nogen tom Trone. Reichel omtaler ikke disse Monumenter; derimod anfører han S. 13 Fig. 8 fra Øen Chalke ved Rhodos en saakaldet «Doppelthron des Zeus und der Hekate» efter Hiller v. Gårtringen, der i Arch. epigr. Mitheil. XVIII S. 3 beskriver den saaledes: «ein doppelter Thron, etwa 1,30 M. lang, 0,95 hoch (davon 0,40 auf die Lehne, 0,55 auf den eigentlichen Sitz kommen), zu dem eine 0,14 M. hohe Stufe hinauffuhrt. Die 0,55 tiefen Sitzflåchen weisen eine kreis- runde Glåttung auf, und eine auf der Vorderseite in spåten rohen Zigen eingehauene Inschrift nennt Zeus und Hekate» (Inscr. Gr. Insul. I. 958). Fotografien er aldeles utilstrækkelig til at danne sig en Forestilling om Monumentet. Efter den at dømme, maatte man snarest kalde det et dobbelt Alter, hvortil jo ogsaa de omtalte «kreisrunde Glåttungen» vilde passe for- træffelig. Naar det fremdeles siges, at paa Øen Thera ved Apollon Karneios' Tempel er Klippen «bedeckt mit kleineren und gråsseren sitzartigen Einbettungen, neben welchen sich Votivinschriften, Gåtternamen der verschiedensten Art, finden» (Weil i Mitth. d. arch. Inst. Athen 1877, S. 64), tror jeg heller ikke, at der kan være Tale om Sæder, hvilket allerede deres forskellige Størrelse synes at forbyde, men om Fordybninger til Anbringelse af større og mindre Altre eller andre Votivgen- stande. I alt, hvad der hidtil er anført, have vi saaledes, saa vidt jeg kan se, ikke fundet nogen i Klippen udhuggen Gude- trone. Derimod findes der virkelig en saadan Stol paa Kretas Vestkyst ovenover Phalasarna, afbildet i Pashleys Travels in Crete II, p. 64, her»Fig. 2. Den er kolossal; Sidestykkernes Højde over Sædet angives til 2 F. 11 T. Den kan altsaa ikke være bestemt til et Menneske, og det kan vel være, at man har 10 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9259 tænkt sig, at en Gud kunde tage Plads paa den. Men dette synes at være det eneste kendte Exempel af denne Art. Man kan i alt Fald ikke finde nogen Parallel i den saakaldte Skalo- petra (egentlig Didaskalopetra, Lærersten) paa Chios. Efter Conzes Beskrivelse i Philologus XIV S. 155 f. og Taf. 1 er ogsaa dette en i Klippenfudhuggen Stol med Udsigt over Havet; men den har Fig. 2 kun haft en almindelig Stols Størrelse — Conze sammenligner den med Stolene i Bhamnus — og der har siddet en Figur paa den, formodentlig Kybele, af hvilken Levninger endnu ere tilbage. Da Stolen ved Phalasarna nu heller ikke gør Indtrykket af at være særlig gammel, kan den ikke afgive noget Bevis for, at man i ældgamle Tider, inden man endnu vovede sig til at 11 260 J.L. Ussing. udføre Billeder af Guderne, havde ladet sig nøje med at udføre Stole, hvorpaa Guderne kunde tænkes at sætte sig, naar de steg ned til Jorden, og at man da havde ydet selve disse Stole gud- dommelig Dyrkelse. Forestillingen om Gudetroner mener Reichel at kunne støtte ved Analogier fra andre Folk. Han beraaber sig saaledes paa Jødernes «Pagtens Ark». Som bekendt fortælles der i Samuels Bøger, at naar Israeliterne følte sig altfor haardt trængte af Filisterne, lode de Pagtens Ark bringe til Lejren. Det er Hærskarernes Herres, der endvidere betegnes med DY3NIN 380 (1 Sam. 4, 4. 2 Sam. 6,2. Ps. 80,2. 99,1), hvilket man oversætter ordret: «han som sidder paa Cheruber» eller, da Cheruber ikke synes at være noget til at sidde paa, «over Cheruber». Men hvad betyder saa dette? Lettest var det vel at forstaa det figurligt som «den der raader over Cheruberne, Cherubernes Herre»; men man er i Almindelighed mest tilbøjelig til at op- fatte det rent realistisk om de Guld-Cheruber, der efter 2 Mos. 25, 18 ff. fandtes paa Arkens Låag, en paa hver Ende, med Vingerne udbredte over Laaget, og Ansigterne vendte imod hin- anden. Dette Arkens Laag kaldes i Oversættelsen Naadestolen. I v.22 siger Herren: «Jeg vil komme til Dig og tale med Dig oven fra Naadestolen imellem de to Gheruber». «Imellem» er aabenbart ikke det samme som «paa (over)» i de ovenfor an- førte Steder. Her er en Uoverensstemmelse, som vel kun kan hæves, naar man opfatter Udtrykket aandeligt, som ovfr. antydet. At Israels Gud opfattes som ulegemlig, stemmer jo ogsaa bedst med den jødiske Religion; men saa bortfalder tillige enhver Mulighed for at benytte Jahve saaledes som Reichel ønsker det. At «Naadestolen» (MØD) er Laaget, siges tydelig i v. 21, og det vilde allerede kunne sluttes af, at Maalet er ganske det samme som Arkens, 2!/> Alen lang og 1!/2 Alen bred (v. 10 og 17)... Men dette Laag fik en særegen Betydning, idet det en Gang om Aaret, paa Forsoningsfesten, blev bestænket med Offer- dyrets Blod (3 Mos. 16, 14), og derved paa en Maade blev Mid- 12 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 961 let til Folkets Forsoning med Herren. Da nu 993 «at lukke» i Piel bruges figurligt om at dække eller skjule Synden, blev denne Betydning lagt ind i Ordet; MY53 blev opfattet som det Synden skjulende eller forsonende Laag. Saaledes oversætter LXX det ved iZaormoov émidena eller blot i2aornøov, og der- efter Vulgata propitiatorium. Luther kaldte det «Gnadenstuhl», og den danske Oversættelse følger ham; men hverken Luther eller nogen anden før Reichel har tænkt paa en Stol til at sidde paa, ikke mere end vi gøre det, naar vi tale om en Nøodestol, om Stolen paa en Violin eller lignende. Det er der- for fuldstændig vildledende, naar Reichel S. 26 fortæller: «Die xiBwrtoc, die Lade, das ist in unserer Sprache der Thron- kasten» (findes dette Ord i noget Lexikon?), «das iZaørppsov émideua, der Gnadenstuhl nach Luthers Uebersetzung, ist die durch eine Lehne zum Thronsitze hergerichtete Decke des Kastens». Forfatterens nærmere Udvikling af, hvor snildt Moses havde baaret sig ad, idet han benyttede «Jahvetronen» til Op- bevaringssted for Lovtavlerne, maa de lysthavende helst læse hos ham selv; os vedkommer det ikke; det er klart af det foregaaende, at en «Jahvetrone» aldrig har existeret, og at ingen Jøde har tænkt paa noget saadant, naar han sagde, at Herrens Aand dvælede over Arken. Paa samme Maade forholder det sig med Reichels Paa- beraabelse af Johannes” Aabenbaring 2,13, hvor det store Alter i Pergamos kaldes Satans Trone”). Det er det samme billed- rige Udtryk, som vi ogsaa have set ovfr., da vi omtalte, at År- menierne kaldte deres Bjerg Nahats Trone; ingen vil dog mene, at Bjerget har haft Form af en Trone. Ja det er det samme som vi kende fra Bjergprædikenen (Matth. 5,34): I maa, ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi det er Guds Trone, eller ved Jorden, thi det er hans Fodskammel. Med større Ret kunde Reichel synes at benytte Herodots 1) Se min Pergamos S. 107. 262 J.L. Ussing. Fortælling (VII, 40) om at Xerxes, da han begav sig paa sit store Erobringstog til Hellas, lod den øverste Guds Vogn køre foran hans egen. Den blev trukken af otte hvide Heste, men Kusken gik ved Siden; thi paa Vognen maatte intet Menneske stige op; det var Gudens Trone. Heri ligger unægtelig en Antydning af, at man har tænkt sig Gudens Nærværelse der, og dette har ikke forundret Herodot særlig; det har snarere forekommet ham som et vel bekendt Træk. Naar Grækerne ofrede til Guderne, tænkte de sig jo, at disse indfandt sig paa Stedet for at modtage Offeret, og undertiden gav de denne Tanke Udtryk ved at sætte Bænke eller Stole til dem. Por- phyrios fortæller saaledes (Vit. Pythagoræ p. 34, Kiessling), at Pythagoras besøgte Zeus” Grotte paa Kreta og der saa den Tronstol, som man en Gang om Åaret lagde Hynde eller Tæppe paa til Zeus (rv øtopvvuevov adrø xaT Édoc dpdvov édedoato), og paa Parthenonsfrisen se vi, at der gøres Forbe- redelser til at modtage Guderne paa lignende Maade"). Gude- gæstebud, deréévra, kaldte man saadanne Fester, og de fejredes påa mange Steder i Hellas, saaledes for Apollon i Delphi og i Pellene i Achaia, for Dioskurerne bl. a. i Sparta, Tarent, Rho- dos og i Akragas (se Pindar Ol. 3). Et Vidnesbyrd derom er den i Roschers Lexikon d. Mythologie I, S. 1169 afbildede Vase, hvor man ser en Løjbænk til to Personer, og ovenover den i Luften Dioskurerne til Hest; de ligge ikke paa Løjbænken; det er ikke noget realistisk Billede, men en Antydning af, at det er dem, Bænken er bestemt for. Romerne gik videre. I de Lectisternier, som de fra Aar 399 af og til fejrede, naar sær- lige Jærtegn krævede det, stode Bænkene ikke tomme, men man lagde virkelige, paaklædte Gudebilleder paa dem (Liv. XL, 59), ligesom man ved Ligbegængelser lod den afdøde følge til Gra- ven af levende Mennesker iførte hans Forfædres Embedsdragter. I Sammenhæng hermed kunde man maaske ogsaa omtale den 1) Se Vidensk. Selsk. Oversigt 1895, S. 12. 14 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9263 xAtvn "Hoac, som Pausanias (II, 17,3) saa i Heræet ved Mykenæ, og de to Marmorstole for Nemesis og Themis i Øhammnus (Unedited Antiqu. of Attica by the Soc. of Dillettanti ch. VII, pl. V.. Corp. Inser. Att. II, n. 1570—71); men at anføre alle de Stole og Bænke, der findes omtalte i Gudernes Templer eller optegnede i Tempelinventarerne, vilde sikkert føre os ud i det uvedkommende"), og vi have jo ogsaa Exempler nok i dem, der virkelig ere betegnede med Gudens Navn. Men ved intet af disse finde vi den mindste Antydning af, at de vare andet end almindelige Anathemata, end sige at man skulde have ydet dem nogen egen Kultus. Den berømteste Gudetrone, der omtales, er den Amyklæi- ske Apollons. Pausanias fortæller i 3. Bogs 18.—19. Kap., at i Nærheden af det gamle Amyklæ, der før Dorernes Erobring var Lakedæmons Hovedstad, stod et kolossalt Billede af denne Gud; han anslaar dets Højde til 30 græske Alen, d.e. c. 14 Met. Det var en formløs Broncesøjle, hvorpaa kun Hovedet, Armene og Tæerne vare virkelig udførte. I det 6. Aarh. forgyldte man Ansigtet, og man vilde gerne gøre endnu mere Ære ad det gamle Idol. At bygge et Tempel over denne Kolos, lod sig ikke godt gøre; man lod da en Kunstner ved Navn Bathykles, som man indkaldte fra Magnesia i Asien, bygge en Trone uden om den, et pragtfuldt og billedrigt Arbejde, sikkert af Bronce ligesom Kolossen. Pausanias giver en udførlig Beskri- velse af denne Throne, men desværre uden at give nogen tydelig Forestilling om Helheden. Archæologernes Forsøg paa at klare dette Spørgsmaal have hidtil været lidet tilfredsstillende”). Det ” eneste kendte Monument, der kunne synes at afgive en AÅna- logi, er Mønterne fra den lille By Ænos i Thrakien (afbildede 1) Den hos Reichel S. 7 afbildede Terracottastol er et ganske ubetydeligt Anathem, ligesom ogsaa den hos Furtwångler, Meisterwerke S, 703 afbildede. 2) Se min Afhandling om den Amyklæiske Apollons Trone i Nordisk Tids- skrift for Filologi, 3. Række IV (1895—96) S. 145 fr. 15 264 J.L. Ussing. hos Reichel Fig. 5 og 6, her Fig. 3), hvor man ser en Herme opstillet paa en Stol, ligesom man i Etrurien undertiden finder den med Menneskehoved forsynede Askekrukke staaende paa Sædet af en Stol. Det er sikkert et gammelt Gudebillede, men vel at mærke ikke, som Reichel og hans Forgænger Furt- wångler mene, en Kolos; en saadan vilde Sædet ikke kunne. bære, og en Søjle under dette er der ikke. Det er sikkert et lille, formodentlig himmelfaldent Træbillede, som man har hædret ved at give det en Stol. Der er saaledes vel en Lig- hed i Tanken, men ikke i Udførelsen. Det er os stadig lige gaadefuldt, hvorledes Stolen har været anbragt uden om Guden, og Sædet, som Guden jo ikke kunde benytte, var aabent baade Fig. 4. i Midten, hvor Guden stod, og til Siderne, hvor der var flere «Sæder». Reichel mener nu (S. 15), at man bør vende op og ned paa Historien; Kolossen er ikke det ældste, men Tronen; Gudebilledet er anbragt senere i denne; thi han er overbevist om, at den mykenæiske Tid ikke kendte Gudebilleder, men kun dyrkede tomme Stole. Han nægter naturligvis ikke, at Bathy- kles' Trone har været meget yngre end Kolossen, men han antager, at den har været «en Ombygning af den ældre Hellig- dom». Men havde Stolen været det ældste, hvor kunde man saa falde paa, naar man vilde gøre en Gud til Stolen, ikke at lade ham sidde påa denne, men at forme ham som en stor Støtte, der ikke kunde sætte sig? og mente man, at man kunde erstatte den ældgamle hellige Stol med en ny, hvorfor fornyede man saa ikke ogsaa Apollofiguren i Stedet for at beholde den 16 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9265 gamle, meningsløse Opstilling? Nej Reichels Fremstilling stri- der lige såa meget imod den simple og fuldt troværdige Over- levering som imod al Sandsynlighed. Der er vist ikke mange, der ville lade sig imponere ved at se, hvor nøje han ved Besked om disse af ham antagne mykenæiske Tronstole. «Sie er- heben sich», læse vi S. 52, «meistens unter frejen Himmel und sind aus massiven Gebålk construirt und unter dem Sitzbrette noch besonders durch eine Såule gestitzt, als: wåren sie be- stimmt eine Last zu tragen, deren Gewicht ihrer Ausdehnung entspråche». Dette Fantasibillede er lavet efter den amyklæiske Apollo og æniske Mønter; men Søjlen har han laant fra den her, Fig. 4, afbildede mykenæiske Guldring, der i hans Bog frem- træder. som Udgangspunktet for Undersøgelsen. De mykenæiske Guldringe indtage en ejendommelig Plads i Rækken af de antike Monumenter og ere ingenlunde lette at tyde. Materialet er sparsomt, og ingen litterære Kilder komme os til Hjælp. Det er behandlet af Perrot i Hist. de Vart dans Pantiquité VI, p. 845 ff., og senere af H. v. Fritze: «Die my- kenischen Goldringe und ihre Bedeutung fur das Sacralwesen» i Strena Helbigiana (1900) S.73 ff. Her, som saa ofte i den primitive Kunsts Fremstillinger, fortælles Handlingen ret tydelig, men selve Handlingerne ere os ofte fremmede, og for saa vidt de ere religiøse, tilhøre de en Kultus, vi ellers ikke kende; de høre snarere hjemme i Orienten end i Hellas. Vi se religiøse Danse og Optog, Tilbedelse, Udsmykning med Grene og Blom- ster af hellige Steder og Genstande, vi ikke kende. Den af Fritze n. 5 afbildede Opsats er os lige såa gaadefuld, som det saakaldte «hellige Træ» paa de assyriske Monumenter og Ægyp- ternes «Tat» eller «Dad». Den her ovfr. afbildede Ring, Fig. 4, viser et Optog af tre Kvinder, der med Grene i Hænderne og med tilbedende Gestus bevæge sig henimod en Genstand, der selvfølgelig maa have en hellig Karakter. Reichel siger, det er en Stol med Ryg, en Gudetrone. Ogsaa O. Kerrn (Strena Hel- bigiana p. 155 f.) antager det for en Tronstol, og sammen- D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 17 18 266 J. L. Ussing. ligner den med Stolene paa de gamle laåkoniske Gravmonu- menter; men han tror ikke paa Reichels Gudetrone; det skal være en afdød Fyrstes Stol, som de tre Kvinder smykke med deres Grene. Men hvorfor er Stolen da tom? Hvorfor sidder den afdøde Fyrste ikke paa den, saaledes som han sidder paa sit Gravmonument? Nej, Fritze har Ret i at det er ikke hine, meget senere Gravmonumenter, man bør fremdrage til Sammenligning, men andre mykenæiske Guldringe, og påa en af disse (Fritze n. 8) finder man en utvivlsom Stol, hvis Ryg ser ganske anderledes ud. Tzuntas & Mannat (The Mycenaean Age p. 304) ville heller ikke kalde den omtalte Genstand en Stol; det er efter deres Mening et Tempel. De finde, at det i høj Grad ligner de bekendte Guldblikplader fra den 3. og 5. Grav paa Borgen i Mykenæ (afbildede bl. a. hos Schuchhardt, Schliemanns Udgravninger, Fig. 183). De antage altsaa, at ligesom hist Duerne ere for store i Forhold til Huset, saaledes har Kunstneren ogsaa her sat sig ud over dette Hensyn og gjort Templet meget mindre end Menneskene. Men dette modbevises af en anden Guldring (Fritze n. 1, her Fig. 5), hvor vi se den samme Genstand to Gange, og over den ene af dem bøjer en Kvinde sig hen, saaledes at her ikke kan være Tale om nogen Forskel i Forholdene. Mig forekommer det, ligesom Perrot (Hist. d. Vart VI, p. 842), at det maa være et Alter, og jeg tror ogsaa at kunne gøre Rede for den Forhøj- ning påa Siden, som Reichel har antaget for en Stoleryg. Reichel har heller ikke noget imod at kalde det et Alter, men han vil tillige, og først og fremmest, kalde det en Gude- trone; thi disse to Ting ere for ham et og det samme. For at vise, at et Alter kan være en Stol og ea Stol et Alter, be- raaber han sig væsentlig paa gamle Vasebilleder. Alterets al- mindelige Form er nu tilstrækkelig bekendt; vi behøve blot at henvise til Daremberg - Saglio, Dictionnaire des Antiquités Il. 18 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9267 Det er en firkantet Blok, der dog for det meste har en op- højet Rand paa hver Side, oprindelig ganske firskaaren, som påa Francois-Vasen, paa Orestesvasen i Neapel, paa en Vase i British Mus., Catal. IV, pl. I o.m.a."), senere afrundet og formet som Voluterne paa det ioniske Kapitæl, som det er vel bekendt fra utallige Vasebilleder og virkelige Exemplarer. Enkelte Gange er der ogsaa en Rand bagtil, og denne kan da formes som en dekorativ Gavl, se Gerhard Auserl. Vasenb. I, Taf. 28, Antiquités de Bospore pl. 36 0. a.; men fortil er der aldrig nogen Rand. Dens Hensigt har nemlig været at hindre det Offer, man lægger paa Alteret eller Brændestykkerne, hvis der skal antændes et Baal, fra at glide ud til Siderne eller bagtil. ( ( Hy arbejmk)) 7 29, HØ Å UN ; VÆ ) RK ni Forfra lægger man Offeret eller Brændet ind, og Resterne eller Asken tages ud forfra. Paa enkelte gamle Vaser finde vi dog ogsaa en anden Form, som kan antages at være ældre, da den ogsaa findes påa babyloniske Cylindre. Her er ingen Kande paa Siderne, men selve Alterets Overflade er delt i to Dele af hvilke den bageste er højere end den forreste. Reichel kalder dem Ober- og Unterstufe, en lidet heldig Benævnelse, da der ikke er Tanke om at nogen skal gaa påa dem. Den her Fig. 6 efter American Journal of Archeology VI, pl. XVII, 4 afbildede Cylinder viser et saadant Alter, over hvilket der udgydes et Drikoffer; paa den 1) Fabricius de architectura Græca p. 73f. kalder disse Rande xpoarteurtar efter Iliad. 9, 213. 19 18" 268 J. L. Ussing. øverste Afsats ligger noget, der vel kan antages for Offerkager. Et lignende Alter ser man i samme Tidsskrift II, S. 263, Fig. 30; der ligge Offerkagerne paa den nederste Afsats; påa den øver- ste staar en Skaal. Ogsaa Reichel meddeler et saadant Alter S. 45, Fig. 16, her Fig. 7; der brænder Ilden i et Fyrfåd paa den [ == nederste Afsats; paa den øverste ligger et Vædderhoved. Paa en gammel attisk Vase, som R. afbilder S. 41, Fig. 11 (her Fig. 8) brænder ilden ligeledes paa den nederste Afsats; paa den øverste staar en Fugl, formodentlig en Ravn. Paa en Vol- YF centisk Vase, der er afbildet i Gerhards Auserl. Vasenb., nøj- Fig. 8. agtigere hos Overbeck, Bildwerke des thebischen und troischen Heldenkreis, Taf. XV, 11, og derefter hos Reichel Fig. 17, frem- stilles Troilos' Drab. Det ulykkelige Offer er stillet op paa Alterets øverste Afsats, og Achilles, der er i Færd med at gennembore 20 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne, 269 ham med sit Sværd, sætter den ene Fod op paa den nederste Afsats. Det synes herefter klart, at man har antændt Ilden påa den nederste Afsats, medens de Dele af Offeret, der vare bestemte til Guderne, have været henlagte paa den øverste, inden de bleve brændte. Reichel mener, at man har tænkt sig Guderne siddende der, og finder dette udtrykt i et Par an- tike Vasebilleder; men i intet af disse er der fremstillet noget Alter; det er ganske almindelige Sæder. "Det ene, Fig. 10, en kyrenaisk Vase, viser Zeus siddende med Fødderne paa en lav Skammel, der ikke kan kaldes den nederste Afdeling af et Alter; men, siger Reichel S. 40 f., «denne maa naturligvis tænkes forlænget et godt Stykke nedefter, saa at Alterformen frem- kommer». Det andet Billede, Fig. 12, af en nederitaliensk Komedievase, viser den travesterede Zeus siddende med Torden kilen i Haanden paa et plumpt Sæde med Ryg. Efter Reichel skal ogsaa dette være et Alter. Guden skulde nu rigtignok efter hans Lære sidde paa «die Oberstufe» medens han her sidder nedenfor; men, siger han, «das gehårt zum Witz der Scene». Lad den følge ham, der kan! Nej, Guderne sidde ikke paa Alteret og stikke ikke Fødderne ind i Offerilden. Alteret er det Sted, hvor man fremlægger Offeret til dem; det er. et Børd og ikke en Stol. Man har ondt ved at tro sine egne Øjne, naar man hos Reichel S. 40 læser: «Ich låugne, dass die 2Zwuot von Haus aus ihrem Wesen nach immer Tische sind; sie sind Sitze, oder vielmehr im eben angedeuteten Sinne Combinationen von Sitz und Tisch». For at betegne denne mærkværdige Kombination opfinder han et nyt Ord «Thronaltar», og dette Ord anvendes saa ofte og med såa stor Sikkerhed, at Læseren tilsidst er nær ved at tro, at en saadan Ting virkelig har eller dog har haft nogen Mening. Nej, en Stol bliver ikke et Bord, fordi man i en snæver Ven- ding sætter et Fad hen paa den, og et Bord bliver ikke en Stol, fordi en Skrædder sidder paa det. Et Alter ophører ikke at være hvad det er, fordi en ulykkelig, der forfølges af en Fjende, springer op paa det for at søge Gudens Beskyttelse, 21 9270 J. L. Ussing. som Telephos, Kassandra o. A. Reichel spørger S. 46: «Hvor- for var det ikke nok, at en ixéryc rørte ved Altret? Det er jo dog kun en symbolsk Handling». Ja hvem siger, at det ikke var nok at røre ved Altret? Men naturligt er det, at den, hvem Faren truer, klynger sig såa fast som muligt til sit Frelsens Anker, og Voldsmandens Betænkeligheder maa voxe, jo større An- strengelser der kræves. «Nein», siger Reichel, «er setzt sich nicht auf den Tisch, sondern auf den Thron des Gottes, mit anderen Worten, dem Gotte in den Schoos». Derved, mener han, bliver han optaget i Gudens egen Familie eller Gens, og Guden er da efter Blodhævnens Lov forpligtet til at straffe den, der dræber ham. Dette er en ganske ny Betragtning. Er det blot for at øve Blodhævn, at Guden straffer en saa formastelig Krænkelse af hans Hellighed? Er det maaske ogsaa Blodhævn og Familiehensyn, der gør at han straffer den, der sværger en falsk Ed ved hans Navn? Paa en af de her omtalte Vaser (Reichel Fig. 15 efter Ger- hard Auserl. Vas., Taf. CCXIV. Overbeck, Bildwerke, Taf. XXV, 23) ser man Priamos, som, forfulgt af Neoptolemos, er sprunget op paa et Alter. Dette er afbildet med den i den senere Tid uundgaaelige Volute. Reichel ser deri (S. 45) «eine Polster- lehne fir den linken Arm; der Gott soll beim Speisen liegen, wie es die Menschen dieser Zeit gewohnt sind». Her havde vi altsaa et klart Bevis paa at Alteret er en Løjbænk. For- fatteren er ledet paa Vildspor derved, at Tegningen kun viser een Volute og ikke to. Sagen er, at den kun giver det halve Alter, saaledes som det tydelig ses paa den prægtige Bolog- neser-Vase, Monum. d. Inst. XI, Tav. 14, hvor vi finde den sely- samme Komposition, kun i en bedre Udførelse. Saaledes kunde det jo ogsaa være, at paa den mykenæiske Guldring den Spids, som Reichel antog for en Stoleryg, kun var Afslutningen af den ene Side af Alteret, og at man burde tænke sig en lignende paa den anden Side, der ikke var kommen med paa Billedet. Saa- ledes viser det sig paa Ringen n.. 9 hos Fritze (Perrot 22 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 571 VI, n. 429), her Fig. 9. Disse opstaaende Spidser synes ikke at udgaa fra Altret selv, men fra en ovenpaa dette lagt Plade. I den her Fig. 10 afbildede (Fritze n. 4), hvor vi have et lignende re- ligiøst Optog, er det vistnok den samme Genstand, vi finde gengivet, om end ikke påa samme Maade. Den viser sig der som en firkantet Opsats med en stor Indhuling i Mid- ten, en Indretning til at modtage det Offer, der lægges paa Alteret, og som altsaa gør samme Tjeneste som de ovfr. S. 267 omtalte Rande. Ogsaa paa den senere Tids Altre med Volu- | terne finde vi undertiden ovenover FEAR disse en Stenplade, hvorpaa Baalet brænder, se Daremberg-Saglio, Dictionn. p. 350, fig. 418 og Gerhard, Auserl. Vasenb. IV, Taf. 241, eller et Bækken af Metal, der kan gøre Tjeneste som Fyrfad, &c7d pa. Jeg kunde henvise til Gerhards Auserl. Vasenb. I, Taf. 30, men endnu tydeligere ses Forholdet paa en særdeles smuk Amphora i British Museum, Catal. E n. 269. Midten af Billedet indtages af et Alter, med et Thymiaterion bagved, som det her er afbildet Fig. 11. Paa den ene Side af Alteret kommer en Kvinde med en Vin- kande, påa den anden staar en rustet Kriger, der rækker en Skaal frem for ; Fig. 11. at modtage Drikken og derefter hælde ig den ud over Alteret. Den selv samme Form ses ogsaa paa en Skaal i British Museum, E n. 80 (Catalogue of Vases Ill pl. V); 23 vo —] (0) J.L. Ussing. der findes Thymiateriet ikke, saa at det er klart, at det ikke hører med til Alteret. Inden vi forlade de mykenæiske Ringe, maa vi endnu om- tale den Søjle, som Reichel i sin ovfr. S. 265 anførte Skildring af den mykenæiske Gudetrone betragter som en væsentlig Be- standdel af denne. Vi finde den i Fig.4, 9 og 5, men ikke i Fig. 10. At betragte den som en blot Dekoration, som Fritze S. 77 gør, gaar ikke an; det maa være en virkelig Støtte, og en saadan er ikke overflødig, hvor Alteret ikke dannes af en sammenhængende Masse, men har Formen af et Bord med Ben. Thi ligesom vi påa attiske Vaser, hvor der fremstilles en Ofring til Dionysos, undertiden finde et almindeligt Bord opstillet ved Siden af Alteret, saaledes kunde man ogsaa finde massive Sten- borde indtagende Alterets Plads, som i Amynos” Helligdom i Athen (Athen. Mittheil. 1896 S. 53), og har Bordpladen da en vis Størrelse, er det rimeligt, at den understøttes af en Søjle i Midten. Paa Ringen Fig. 9 se vi ved Foden af Søjlen et Par opstaaende, lidt udad bøjede Spidser, som man kunde fristes til at antage for opskydende Blade, men som dog vist have en anden Oprindelse. De mykenæiske Søjler vare, som bekendt, tyndere for neden end for oven, og stode, som det var nød- vendigt ved Træsøjler, paa en Sten-Basis. Naar senere baade Søjlerne og Gulvet under dem bestod af Sten, var en særskilt Basis ikke nødvendig; den bortfaldt jo ogsaa ved den doriske Søjle og bibeholdtes kun i den italienske Variant deraf, som man kalder den toskanske, i Form af en rund Pude. Paa et Brudstykke af et kyrenaisk Vase, som Bohlau fandt paa Samos (Aus ionischen und italischen Nekropolen, Taf. X, 4) viser der sig under åen runde Pude endnu en firkantet Plade med op- staaende Spidser paa Hjørnerne”), Fig, 12. Det er vel en lig- 1) Bohlaus Forklaring (S. 127) af Bygningen som en Tholos, påa hvis Hvæl- ving Trophonios eller Agamedes er i Færd med at sætte Slutstenen, er ganske uantagelig. Der kan ikke være Tvivl om, at det virkelig er, 24 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 973 nende Indhegning, der paa den mykenæiske Ring omgiver Søjlens Fod. I Fritzes Tydning af Ringen Fig.9 er der endnu en Mis- forstaaelse, der bør berigtiges. Han siger, at Alteret har azwei Eck- und ein Mittelakroterion», og hans Tilføjelse: «wie sie håufig auf antiken Monumenten vorkommen» er højst be- synderlig. Et Mellemakroterion forudsætter en Gavl, over hvis Midte det kan staa, men her er der ingen Gavl; Fritzes «Mittel- akroterion» er aabenbart en Lue. Med Hjørneakroterierne for- holder det sig noget anderledes. I denne rent geometriske Tegning er det vel sandsynligt, at de her afbildede opstaaende Stykker ikke skulle tænkes blot paa Hjørnet, men som Enderne af en Rand langs med Siden af Alteret, som paa Ringen Fig. 4 og paa Vasen i Gerhards Auserlesene Vasenbilder Ill, Taf. 155; men Hjørneakroterier finde vi oftere paa den senere Tids Mo- hvad B. ikke vil indrømme, Sisyphos der ruller Stenen op ad Skrænten. En saadan Skraaning som den her fremstillede findes hverken i en Tholos eller i nøgen anden Bygning. 25 wo — mS8 J. L. Ussing. numenter, som paa Alteret i Gaarden omkring Isistemplet i Pom- peii (Overbeck, Pompeii £ S. 108) og i det i den samme Hel- ligdom fundne Maleri. Et elegant udført Exempel fra Bithynien er afbildet i Mittheil. d. a. I. Athen XVII, Taf. V, Et Par romerske Miniaturaltre af Terracotta med Hjørneakroterier findes i Antiksamlingen i Kø- benhavn. Man kunde tænke sig, at det maatte være «Alterets Horn», der af og til omtales. Saaledes i det gamle Testa- ment i 1 Kong. 1,51: «han tager fat paa Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd»; smilgn. 2,28. Jerem. 17,1. Af den græske Litteratur anføres Anthol. Palat. VI, 10,3: Bwndv Tot xEpa0oDyov édetuato Ttovde ZÉZevxoc, og Nonnos Dionys. XLIV, 97: sbxsodw mxapd. Ponø. Uagtet det er sene Forfattere, der anføres, er dette dog naturligvis ikke nogen ny Opfindelse, men en gammel Overlevering. Dog vil jeg paa Grund af denne Forms sjældne Forekomst i ældre Tider være mere tilbøjelig til at følge den almindelige Mening (se Daremberg-Saglio p. 351), at det er Voluterne, der menes med Hornene; dem har man jo ogsaa enkelte Gange dekoreret som Vædderhorn. Vi have ovfr. S.253 bemærket, at Alteret er ældre end Templet. De enkeltstaaende Altre vare undertiden meget store. En ud- førlig Beskrivelse af et af disse, Zeus” Alter i Olympia, er opbevaret hos Pausanias, 5. Bog, Kap. 13,8ff. «Den olympiske Zeus" Alter er omtrent lige langt borte fra Pelops” Helligdom og fra Heres Tempel, men ligger foran dem begge. Nogle sige, at det er opført af den idæiske Herakles, andre, at det er opført af de her hjemmehørende Heroer to Menneskealdere senere. Det er gjort af Asken af de Offerdyrs Bove, der ere ofrede til Zeus, ligesom da ogsaa i Pergamos; thi af Aske er 26 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 9275 jo ogsaa Altret for den samiske Hera, der slet ikke er mere anseligt end de extemporerede Altre i Attika, som Athenæerne kalde éøydoar (9: Ildsteder).» Saaledes ordret efter Haandskrif- terne. Stedet er sikkert forvansket; thi det er ikke sandsynligt, at der i Pergamos skulde have været et saadant Alter for den samiske Here; men der staar aabenbart intet om det, som man vil læse ud af Stedet, at det store Alter i Pergamos, som Eu- nenes II opførte, skulde bestaa af Aske, hvorpaa som bekendt de forefundne Levninger heller ikke i mindste Maade tyde. «Det olympiske AÅlters første Terrasse (xonæc), som kaldes apbdvørc (Forofring), har en Omkreds af 125 Fod, men den ovenpaa denne staaende Del har en Omkreds af 32 Fod"). Alterets hele Højde beløber sig til 22 Fod. Selve Offerdyrene har man for Skik at slagte paa den nederste Del, Prothysis, men Bovene bærer man op til den øverste Del af Alteret og ofrer dem der. Til Prothysis føre fra begge Sider Trin op, som ere gjorte af Sten, men Stykket fra Prothysis til den øvre Del af Alteret har Trin af Aske. Til Prothysis er der Adgang baade for unge Piger og for gifte Koner, naar de ikke ere udelukkede fra Olympia, men derfra til det øverste af Alteret have kun Mænd Lov til at stige op. Der ofres til Zeus ogsaa udenfor den store Fest baade af private og hver Dag af Eleerne. Men Spaamændene vogte hvert Aar påa den 19. Dag i Maaneden Elaphios og bringe da Asken fra Prytaneet derhen. De blande den med Vand. fra Alfeos-Floden og saa stryge de den paa Alteret; andet Vand er det ikke tilladt at bruge til at væde Asken med.» Hertil maa føjes Kap. 15,9 om Arnestedet (ca) ]) Ogsaa dette Sted er korrupt. Der staar: Tod d& Sæt tøj npodvdde m=pt- metpos åxdørtov mx00es do xzat Tptdxzovta. Ordet &xdørou er uforstaae- ligt. Man har rettet det til Sør? xov, eller endog helt udeladt det, for ikke at tale om andre mindre sandsynlige Rettelser. Puchstein i Jahr- buch d. arch. Inst. 1896 S. 74 foreslaar &xzarov, og antager, at Alterets højeste Del ikke laa ovenpaa den nederste, men tæt ved Siden af den; men der staar jo det modsatte. Paa Grund af denne Korruptel kunne vi naturligvis ikke stole paa Tallet 32, eller deraf drage nogen Slutning om det egentlige Alters Størrelse. 27 276 J.L. Ussing. i Prytaneet. «Ogsaa dette er gjort af Aske, og påa det brænder der Ild hver Dag og hver Nat. Fra dette Arnested bringer man Asken, som jeg ovfr. hår omtalt, til Olympierens Alter, og det, der bliver bragt derhen fra Arnestedet, er ikke det ringeste Bidrag til Alterets Størrelse.» Askealtre omtales ogsaa andensteds, som Apollon Spodios” Alter i Theben (Paus. IX, 11,7. Asken fra Brændofferet blev liggende paa Stedet. Sammen med Offerdyrenes Ben, Horn og andet Affald dannede den en Dynge, der ved at vædes med Vand forvandledes til en Masse, der kunde størkne i Solen ligesom Ler. Denne gav man en regelmæssig Form og overstrøg den med Kalk, hvorpaa der anbragtes modellerede og malede Orna- menter. Denne Pudsning blev gentaget jævnlig, maaske hvert Aar. Fremgangsmaaden ser man tydelig paa det lille Heros- alter i Olympia, hvor man har kunnet udskille mere end 12 Lag Puds over hinanden, hver med sin Maling, se Curtius i Monatsberichte d. Berliner Akademie 1882. Bottichers Olympia S. 323. Et Askealter synes ogsaa paavist af Koldewey i Nean- drea (51. Berlin. Winckelmannsprogram) i en firkantet Kvader- stensindhegning, der fandtes opfyldt af Jord, Aske, Ben og andet Affald. Det olympiske Alters Plads mente man at have fundet et Stykke østligere end Heræet og Pelopeet, og af de der fundne Rester udledte man, at dets Grundplan havde været elliptisk (Botticher, Olympia S. 191). Denne Mening bør dog nu opgives, efter at Puchstein (Jahrb. d. arch. Inst. 1896 S. 53 ff.) har vist, at det snarere maa søges i de betydelige Rester, der findes S. for Heræet, netop, som Pausanias siger, imellem dette og Pe- lopeet (se Ausgrabungen von Olympia V, 25,7). Det har uden Tvivl som alle andre større Altre været en aflang Firkant, lige- som ogsaa Pausanias siger, at man gik op paa det «fra begge Sider». Ud over dette kan man ikke sige meget; ej engang Maalene hos Påusanias tør vi stole paa, da Texten er saa usikker. Kun hvis det lykkes at finde monumentale Analogier, 28 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. DTT kunne vi danne os en rimelig Forestilling om det olympiske Alter. En saadan Analogi er imidlertid virkelig fundet i det store Alter i Syrakus, som Kong Hiero li opførte. Efter Biodor XVI, 83 laa denne Pragtbygning i Nærheden af Theatret; den var en Stadie lang og havde en tilsvarende Bredde og Højde. Dens Plads kan endnu ses, og Resterne ere beskrevne af Serra di Falco, Antichitå della Sicilia IV; fuldstændigere og nøjagtigere af Koldewey og Puchstein, Die griechischen Tempel Unter- italiens und Siciliens S. 70 ff., Taf. 10. Diodors Maal er tilnær- melsesvis rigtigt. Ruinen har en Længde af 199,07 Met. (Det attiske Stadion er 177 Met., det olympiske 192.) Bredden er 17,41 Met... Højden kan ikke angives, da kun Fundamenterne ere bevarede. Disse vise dog, at Bygningen har været delt i to Dele efter Længden. Den smallere, vestligere Del, hvor Op- gangen har været, antages for Prothysis. Dens Bredde er 5 Met. Af den nordre Ende er såa meget bevaret, at Koldewey derefter har kunnet restaurere Opgangen, eller rettere Opgangene; thi han tænker sig en Trappe ved den nordlige og en ved den sydlige Ende af Vestsiden. Et Par stivt ved Siden af hinanden staaende Fødder, mener han, have tilhørt Telamoner eller At- lanter, der have indhegnet Trappen, ligesom paa Hieros Skib hos Athenæos V, p.208 hb. Flere fundne Arkitekturstykker have givet Bidrag til Restaurationen; men Højden kunne vi kun gætte os til; Koldewey anslaar den til 10,68 M. Men hvad er dette for en uformelig Bygning, der er 300 Alen lang ved Siden af en såa ringe Bredde og Højde? Man maatte jo snarere kalde den en Mur end et Alter. Dog naar man tænker paa, hvilke store Offerfester Grækerne holdt, at der allerede i den fjerne Oldtid omtales Hekatomber, og at 100 Øxne næppe vilde forslaa, naar Herskeren over Hellas” folkerigeste Stad skulde beværte de Hundredetusinder, der kaldte ham Konge, be- griber man, at der behøvedes Plads til at udfolde Offerproces- sionen og til at fremlægge Offerdyrenes Indvolde og Fedt for 29 978 J.L. Ussing. Guderne. Alteret i Syrakus er heller ikke enestaaende. I en meget mindre By, Paårion ved Propontis, fandtes et Alter af samme Størrelse, som man beundrede ikke blot for dets Stor- hed, men ogsaa for dets Skønhed; Mesteren hed Hermokreon, se Strabo X, 5,7 og XIII, 1,13. Det var formodentlig en Billed- hugger, saaledes som vi hos den samme Forfatter (XIV, 1, 23) læse, at den ephesiske Artemis” Alter næsten helt var udført af Praxiteles. De sidste Aartiers Udgravninger have gjort os bekendte med en hel Del Altre af anselig Størrelse, om de end ere langt fra at kunne sammenlignes med de nysnævnte"). De have saa godt som alle den samme langstrakte Form. En Undtagelse herfra danner det store Alter i Pergamos, der er blevet saa be- rømt ved Gigantomachien. Det er næsten kvadratisk, 37,7 M. langt og 34,6 M. bredt; efter L. Ampelius (8) skal det have været 40 Fod højt. Som bekendt fører der fra Vestsiden en ca. 20 Meter bred Trappe op til en Terrasse, som Arkitekt Bohn, vistnok med Urette, har tænkt sig omgivet med en de- korerende Søjlegang. Paa denne Terrasse, som vi efter Pau- sanias tør kalde Prothysis, har det egentlige Alter staaet, men det var forsvundet tilligemed hele Terrassen. Nylig synes det dog at være lykkets Schrader dels i Berlin dels i Pergamon at finde en Del Arkitekturstykker, der kunne have henhørt her- til, hvorfter han har leveret et smagfuldt Rekonstrueringsforsøg i Sitzungsberichte der Berliner Akademie 1899, 6. Juli. En væsentlig Indvending er der dog at gøre derimod”). Han hen- lægger Opgangen til Østsiden, fordi han mener, at det da vilde være mindre iøjnefaldende, at Siderne af Trappeopgangen kun vare ufuldstændig udførte. Dette maatte dog snarere hidrøre 7) Se min Pergamos S. 109 ff. (i den tydske Udg. S. 85). Reisch i 2. Udg. af Paulys Real-Encyclopådie S. 1663. Flere senere fundne kunne til- føjes, som i Priene Athenes Alter, 13,26 X 7,12, og de ægyptiske Guders, 14,54 X 7,32. 7”) Smlgn. Koldewey u. Puchstein Die gr. T. Unteritaliens S. 189 Anm. 30 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 279 fra at Arbejdet ikke var blevet færdigt; der var jo ingen Nød- vendighed for, at man skulde begynde netop ved Trappen. Derimod er det utroligt, at man skulde gaa op paa Alteret fra Øst af og altsaa under Ofringen vende sig imod Vest. Koldewey og Puchstein have i deres nylig udgivne Værk «Die griechischen Tempel Unter-Italiens und Siciliens» særlig haft deres Opmærksomhed henvendt påa de ved Temp- lerne staaende Altre, og meddelt særdeles vigtige Oplysninger om disse Monumenter, som tidligere Forskere snart have over- set snart misforstaaet. De ere nemlig langt mere ødelagte end Templerne, og undertiden ere de helt forsvundne, thi de vare meget letlere tilgængelige for dem, der vilde anvende de gamle Stene som Bygningsmateriale eller til Kalkbrænding. Koldewey og Puchstein have derfor heller ikke kunnet paavise dem alle- vegne, især da de ikke fik Lov til at foretage nogen som helst Udgravning; men de have fundet og undersøgt såa mange, at vi trøstig kunne sige, at der altid har været et Brændofferalter foran Templet, og at disse altid have haft en lignende Form. Ligesom Kong Hieros ovfr. omtalte Alter have de været lang- strakte, men naturligvis ikke i samme Forhold. Ligesom hint have de ogsaa været vendte imod Øst og haft deres Opgang paa den vestlige Side. Hvor Alteret, som i Olympia, havde en egen Prothysis, maa dette altsaa have været den vestlige Del, og en saadan synes at kunne paavises flere Steder, hvor Alterets Fundamenter ved en Mur deles efter hele sin Længde. Vitruv har Ret, naar han IV, 8 siger, at Altrene skulle vende mod Øst, aræ spectent ad orientem; men han har Uret i hvåd han tilføjer, at de skulle være lavere end Gudebilledet, for at de ofrende kunne se op til dette. Det er det samme, han udtaler ovenfor i Kap.5, hvor han foreskriver, at, hvis der ikke er noget til Hinder derfor, skal Templet og Gudebilledet vende mod Vest, saaledes at de, der gaa hen til Alteret for at ofre, ere vendte imod Øst, og under Bønnen og Ofringen paa een Gang se imod Solens Opgang og synes at møde Gudebilledets 31 280 J.L. Ussing. Blik (Aedes sacrae deorum immortalium sic erunt constituendae, uti, si nulla ratio impedierit liberaque fuerit potestas, aåaedis signumque quod erit in cella conlocatum spectet ad vesperti- nam caeli regionem, uti qui advenient ad aram immolantes aut sacrificia facientes spectent ad partem caeli orientis et simula- crum quod erit in aede, et ita vota suscipientes contueantur eadem exorientem caelum, ipsaque simulacra videantur exori- entia contueri supplicantes et sacrificantes). Den her givne Regel om Templets Orientering staar i absolut Strid med hvad vi vide fra Monumenterne; Vitruv maa her have ladet sin Fan- tasi raade. Det er en given Sag, at de græske Templer regel- mæssig vendte imod Øst. Naar nu Alteret foran Templet ogsaa vender imod Øst, og den ofrende skal vende sig imod Solens Opgang, maa han vende Ryggen imod Templet og Gudebilledet. Dette synes urimeligt. Koldewey mener at kunne forklare det ved den i Plutarchs Numa Cap. 14 og andetsteds (se Fried- lånder i Becker-Marquardts Handbuch d. rom. Alterth. IV, S. 467) omtalte Regel, at man efter Ofringen skulde dreje sig omkring og kaste sig paa Knæ og derefter sætte sig ned. Han mener, at Ofringen foregik imod Øst, men Knæfaidet imod Vest, lige for Gudebilledet. Men der staar intet om, at man kun skulde gøre en halv Vending; de anførte Steder forstaas naturligst om en hel Omdrejning, saa at ogsaa den knælende vendte sig imod Øst. Desuden er her Tale om en romersk Skik; vi læse aldrig om noget lignende hos Grækerne. Vi behøve heller ikke at tage vor Tilflugt hertil, naar vi huske paa, at Alteret er ældre end Templet. Den ældgamle Regel, at man, naar man ofrede til de himmelske Guder, skulde vende sig imod Solens Opgang, forandres ikke, fordi der bagved eller ved Siden af Alteret oprejses et Gudebillede og et Tempel, som ogsaa maatte vende imod Øst. Billedet er jo dog kun en Repræsen- tant for Guden, og-Ofringen ydes ikke til dette, men til Guden selv. Den plumpe Overtro, som gjorde Billedet til ét med Guden, hører den senere Oltid til. 32 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. VE Saadanne Altre foran Templerne have Koldewey og Puch- stein eftervist paa følgende Steder: Eokrti;" se Tarsi Pæstum. 1. Ved den Bygning, man har plejet at kalde Basilika, men som nu ved det foranliggende Alter er bevist at være et Tempel, se S.17, og som man forhaabentlig i Fremtiden med Koldewey vil kalde Enneastylen i Pæstum. At Cellen deles ved en Række Søjler påa langs i 2 Dele, forhindrer ikke, at det kan have været et Tempel; det er den Maade, man anvendte i den ældste Tid for at støtte Loftet i saadanne Haller. Vi finde det i Troja (VI c), i Neandrea (51. Berl. Winckelmannsprogram), i det saakaldte Buleuterion i Olympia, i det gamle Tempel i Pompeii (Koldew. S. 47), i det gamle Tempel i Lokri (S.3), i Apollotemplet i Metapont (S..39j, og i Selinunt i det lille Tempel, der ligger Syd for C (S. 92). I Overensstemmelse her- med har ogsaa Fronten faaet en Søjle i Midten, 9 Søjler i det hele. Thi heller ikke det ulige Søjletal er uforeneligt med Templets Karakter. Det store Olympieon i Akragas har 7 Søjler; og efter Koldeweys Beregning hår det samme været Tilfældet med Templerne i Pompeii og Metapont, og i Lokri efter Ombygningen. Templet har heller ikke kunnet faa een stor Dør i Midten; det har haft to, een lige for hvert af de 2 Skibe. Til hvem Templet har været indviet, vide vi ikke. Har der været 2 Guder, giver Billedernes Plads sig af sig selv. Har der kun været een, har Gudebilledet muligvis staaet i et indre Kammer bagved Søjlerækken, som i de ældste selinun- tiske Templer og i det ældste Tempel i Lokri. — Enneastylens Alter er 9,1 M. fjernet fra Templets Forside; paa den henimod dette vendte Side ere 4 Trin synlige. Dets Længde er 21,5, dets Bredde 6,26 M. 2. Hexastylen, det lille, i Almindelighed saakaldte Ceres- tempel, har ogsaa sit Alter (S. 23). Det har en Længde af 15 M. D. K. D. Vid, Selsk. Overs. 1900. 33 19 282 J. L. Ussing. Den vestlige Del af Alteret er ødelagt; den bevarede østlige Del er 3,15 M. bred. Afstanden fra Templet er 29,8. 3. Det store Tempel, der almindelig kaldes Neptuns, har haft et usædvanlig lille Alter, 10,05 langt, 2,89 M. bredt, hvor- til dog mulig burde lægges en nu forsvunden Prothysis imod Vest. Selinus. ; 1. Det lille Tempel Vesten for Byen, som Koldewey kalder Megaron. Templet er kun 9,52 M. bredt, men Alteret har en Længde af 16,3 og en Bredde af 3,15. Dets Højde kan sættes til 1,10 å 1,20. Der er nemlig såa meget bevaret af den syd- lige Ende, at Koldewey S. 84 har kunnet forsøge en Rekon- struktion i Lighed med Altrene paa ældre Vasetegninger og med to smaa monolithe Altre, der findes paa Tempelpladsen. Altret ligger ikke lige midt for Templets Front, men lidt mere mod Syd, saa at de ikke synes at være udførte efter samme Byggeplan. 2. Ved D, det nordligste Tempel i den gamle By, er dette endnu tydeligere, idet Alteret iigger skævt for Templet, og dettes sydøstlige Hjørne kommer i Kollision med Alterets Trin (S. 107, Taf. 13). Det er aabenbart, at Alteret har staaet der, før Templet blev bygget. 3. Syd for Templet B, men ikke hørende dertil, da B har sit eget lille Alter imod Øst, ligger et anseligt Alter, hen- ved 30 M. langt. Det vender ikke mod Øst, men imod Syd og har sin Opgang paa Nordsiden (S. 92). Hvilken særlig Grund der har været hertil, vide vi ikke. Har det maaske været et Alter for Poseidon, og derfor skullet vende ud imod Havet? Akragas. 1. Af det til det saakaldte Hercules" Tempel hørende Alter findes i en Afstand af ca. 45 M. foran Templet spår- somme Levninger. Det hår haft omtrent samme Længde som Templets Front (S. 152). 34 Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne. 983 2. Det kolossale Tempel for den Olympiske Zeus har i en Afstand af 50 M. foran sig haft et mægtigt Alter, 55 M. langt og 16 M. bredt (S. 153 f. og Taf. 22). 3. Det saakaldte Junotempel har lige midt for Templet et vel bevaret Alter, der synes at have været 14 M. langt, 5,1 M. bredt (S. 170). De øvrige Templers "Altre ere ikke forefundne. 35 19? 284 J.-L. Ussing. Etude sur Våutel des Grecs. Résumé de lå premiére partie de Varticle précédent. Par J.-L. Ussing. Os gm autel? La réponse est donnée suffisam- ment dans le Dictionnaire de Daremberg et Saglio, vol. I, p. 377 ss., et la matiére est å peu prés épuisée par M. Reisch dans V'Encyclopédie de Paully-Wissowa, vol.I. C'est «T'indis- pensable instrument des sacrifices», une élévation quelconque sur laquelle on présente ce qu'on veut offrir au dieu. La pre- miére signification du mot grec 2Zwudc parait étre celle d'une élévation artificielle. Lorsqw'il s'agit d'un objet employé dans le culte, il s'applique tantdt å un simple tertre ou å un amas de pierres dressé å la håte, tantåt å un monument de pierres de taille, destiné å servir en V'honneur du dieu aåaussi longtemps qu'il trouve des adorateurs. C'est le nom du simple dé de pierre sur lequel le paåuvre påysan offre ses fruits, ses gåteaux, son lait et son vin, et celui des magnifiques monuments ou les rois et les peuples immolent leurs victimes sans nombre pour que la fumée et T'odeur des parties qui appartiennent aux dieux et qui seront brålées en leur honneur, montent jus- qwau ciel. En somme, tout le monde parait d'accord que Vautel est une table å offrandes, variant seulement selon la nature et T'étendue des sacrifices. Mais voilå que récemment un archéo- logue de Vienne, M. Wolfgang Reichel, dans un livre intitulé Ueber vorhellenische Gåtterculte (1897), a essayé de prouver que cette idée serait fausse: Vautel ne serait pas une table, mais un siége (p. 40). Selon cet auteur, avant Homére, dans l'åge qu'on appelle mycénéen, les Grecs n'avaient pas de temples et n'adoraient 36 Étude sur Vautel des Grecs. 9285 pas d'images de dieux. On croyait que ces étres, auxquels on attribuait une taille énorme, descendaient quelquefois du ciel pour visiter la terre, surtout les sommets des montagnes. Pour les recevoir, on taillait, dans les rochers escarpés, des siéges colossaux om ils pouvaient se reposer. Deux de ces siéges sont mentionnés chez Pausanias; mais comme les idées sur les dieux avaient changé, on w'assignait plus ces siéges aux dieux, mais aux monstres des fables ou aux héros de l'épopée. L'un, situé prés de Téménouthyrai en Lydie, était appelé le trone de Géryon (Paus. I, 35,7), Tautre, au mont Sipyle, était appelé le trone de Pélops (Paus. V, 13,7). C'est celui, que M. Humann croyait avoir trouvé au point culminant de VFacro- pole antique, qwil prend pour la Tantalis des fables; v. ci-dessus fig. 1, p. 255, Perrot & Chipiez, Hist. de Vart dans Vantiquité, V, p.62. C'est un enfoncement rectangulaire taillé avec soin dans la pente du rocher. «La paroi du fond a 17,10 de haut, la largeur du creux est de 17,55 et sa profondeur de 17,30. La conjecture est ingénieuse, mais elle n'est nullement cer- taine, et méme si l'on admet que ce soit le méme monument dont parle Pausanias, il n'en résulte pas que les barbares des temps reculés qui Font creusé, aient voulu en faire un trone. Cet enfoncement est du méme genre que ceux qu'on a creusés pour les habitations de 1'acropole (v. Perrot, p. 61); seulement, il est plus petit. Ce pouvait étre lI'emplacement d'une petite chapelle. M. E. Fabricius le prenait pour un poste d'observa- tion. On prétend qu'on a trouvé de semblables monuments sur d'autres points de 1'Asie Mineure, mais on m'a rien publié qui soit vraiment pareil. M. Reichel cite (p. 13, fig. 8) un mo- nument trouvé par M. Hiller v. Gårtringen dans Vile Chalke prés de Rhodes, et appelé le double trone de Jupiter et d'Hécate. Mais å en juger par la photographie, il ne res- semble pas å un trone; on dirait plutdt deux autels. Les petits enfoncements découverts dans Vile Théra prés du temple d'Apol- lon paraissent des fondements d'autels votifs (v. Weil dans les Mittheil. d. arch. Inst., 1877, p. 69). Ce qu'on appelle Scalo- petra å Chios, a été une statue assise de Cybéle; v. Conze, Philologus, XIV, p. 155. Il ne reste qwun seul monument qui soit vraiment un siége taillé dans le roc. C'est celui qui se trouve sur la cåte occidentale de Créte au-dessus de Phala- sarna; vV. ci-dessus, p. 259, fig. 2. Mais, de par son aspect, il 37 9286 J.-L. Ussing. 55 ax ne semble pas remonter å une haute antiquité. De ce seul monument, dont lå vraie destination est inconnue, il serait téméraire de conclure que de pareils trones sans images ont été les vrais et les seuls sanctuaires d'une génération qui se perd dans la nuit des temps les plus reculés. M. Reichel trouve des analogies chez quelques peuples orientaux. Il en trouve chez les Juifs; c'est Tarche de V'alli- ance, dont il fait un siége. Nous lisons que, quand ils ne voyaient aucune autre ressource dans la guerre, les Juifs fai- saient venir Varche, convaincus que celle-ci au moins serait toujours protégée par le Seigneur des comhbats. Ceci n'a rien d'étonnant. Mais la partie la plus sainte de V'arche était le cou- vercle. C'est lui qwau såcrifice piaculaire on aspergeait du sang de V'agneau. Partant on disait qw'il couvrait ou cachait les péchés. On Vappelait propitiatoire et on croyait que la gråce de Dieu y était spécialement attachée, ce qu'on expri- mait dans le langage figuré de la nation en disant qu'iil habitait entre les deux chérubins qui étaient placés sur les deux bouts du couvercle de Varche. S'ensuit-il que VParche soit une chaise sur laquelle le Seigneur était assis? Est-ce que le buisson ardent dans lequel VEternel apparut å Moise soit une chaise? Est-ce qu'en appelant le mont Horeb «la montagne de la maison de VÉternel», le prophéte Isaie (c. 2, 2) pensait qu'il y avait lå une véritable maison? Est-ce que saint Jean quand il appelait le grand åutel de Pergame le trone de Satan, ne se sert pas du langage figuré, de méme que les Arméniens quand ils appel- lent la grande montagne le tråne d'Anahit (v. ci-dessus, p. 253)? On est tenté de croire que cette idée ne serait pas venue å M.R., s'il wavait pas vu que Luther traduit le mot latin pro- pitiatoire par «Gnadenstuhl». Mais ni Luther ni aucun autre w'ont pris ce mot dans le sens de chaise. Il y a beaucoup de compositions ou le mot «Stuhl» ne signifie qwun tréteau. On comprend moins difficilement qwil a eu recours å Hé- rodote rapportant (VII, 40) qu'en partant pour lå Gréce, le roi Xerxés se faisait précéder du char du dieu supréme. C'est un signe de la présence du dieu, mais ce char ne différe pas essentiellement des» siéges et des bancs que les Grecs et les Romains dressaient aux grandes fétes quand on feignait de recevoir les dieux (Jsoéévca, lectisternia). Ces siéges ne sont pas plus objets d'adoration que les siéges de marbre de Némésis 38 Étude sur Vautel des Grecs." 9287 et de Thémis å Rhamnus, et tous les autres qu'on avait dédiés dans les temples. IIs appartiennent å 'ameublement du sanctuaire. Notre auteur s'arréte surtout au trone d'Apollon amycléen, dont il approuve la restauration peu heureuse cependant de M. Furtwångler"). C'est en s'appuyant sur la description du trone par Pausanias (III, 18—19) et sur les monnaies d'Amos en Thrace qwil a hasardé une reconstruction du type de ces trones de dieux quw'on aurait båtis dans 'åge mycénéen. II prétend que le trone d'Amycle est plus ancien que le simu- lacre du dieu, c'est-å-dire, il n'ose pas contester que le trone de Bathyclés soit de beaucoup postérieur, mais il croit qwil est då å une restauration. Il aurait remplacé un tråne trés vieux, dés Vorigine le seul objet du culte, auquel plus tard, lorsqu'on commenca å faire des images des dieux, on aurait ajouté le colosse. On m'aurait pas, comme dit Pausanias, cons- truit le trone autour du colosse, mais érigé celui-ci au milieu du trone. Pourquoi donc ne Va-t-on pas fait asseoir? Cette inversion peu probable ne trouve rien å V'appui ni dans la tra- dition ni dans ces restes inintelligibles que M. Tzountas a découverts et publiés. On a critiqué sévérement cette publica- tion; en tout cas il n'est pas vraisemblable que ces restes de murailles soient le soubassement du trone. Ordinairement les autels réguliérement construits consis- taient en une masse compacte quadrangulaire å surface plane et unie. Le plus souvent, cette surface est munie de rebords å gauche et å droite. Quelques vases antiques nous présentent ces rebords comme des marges simplement taillées; v. Darem- berg-Saglio, fig. 421 (Fabricius y voit les xoaresurar d'Homére, Il. 1X, 213), mais ils ne tardent pas å devenir des coussins terminés par des volutes ioniques, ornement constant des autels des temps postérieurs. BRarement il y a encore un rebord longeant le dos de Vautel, et ce rebord s'éléve méme en guise d'un fronton; v. Daremberg-Saglio, fig. 422. Dans la tablette qui couvre V'autel, on trouve quelquefois de légers enfonce- ments pour recevoir 'offrande, ou des réchauds de métal pour contenir le feu et les cendres (ci-dessus, p. 271, fig. 11); quelque- 1) Voir mon article dans le Nordisk Tidsskrift for Filologi, IV (1895—96) p. 145 ss. 39 288 J.-L. Ussing. fois on couvre toute la surface de Vautel d'une plaque de pierre afin de la protéger contre I'action destructive du feu. Voilå Vautel! Est-ce que c'est lå un trone? «Oui, répond M. R., c'est précisément le trone du dieu; c'est lå qwil descend prendre place. Les offrandes qu'on lui présente, sont mises dans le sein du dieu, sein qu'on ne voit pas mais dont on s'imagine la présence. Et quand un suppliant, pour éviter son persécuteur, implorait la protection du dieu et que, par un saut, il montait sur son autel, il s'asseyait, dit V'auteur (p. 46), sur le trone du dieu, c'est-å-dire dans le sein du dieu méme. Par cette action il entrerait dans la famille du dieu, qui désor- mais serait tenu de le protéger et de le venger». C'est lå une théorie toute nouvelle, savoir que ce ne serait pas assez de toucher Vautel pour obtenir la protection divine, mais qw'il fau- drait s'y asseoir, et que le dieu ne se soucierait pas de la violation de son sanctuaire å moins que ce ne fit une viola- tion de sa propre famille. Quelles en sont les preuves? L'au- teur s'en rapporte aux vases antiques qui représentent ces scénes avec la plus grande vivacité, mais qui ne disent rien du droit de famille. II ya méme un exemple qw'il a mal com- pris. C'est le vase de Berlin chez Gerhard, Auserl. Vasenb. CCXIV (Reichel, fig. 15; Overbeck, Gallerie heroischer Bild- werke, XXV, 22) ou Priam est persécuté par Néoptoléme. L'autel prés duquel le roi s'est réfugié, a la forme ordinaire a volutes, mais comme on ne voit que la moitié de Vautel, on ne voit que 'une des deux volutes. C'est pourquoi M.R. y trouve la ressemblance d'une chaise longue. S'il avait fait un rapprochement avec le vase de Bologne (Monum. de Inst., XI, 14), ou la méme scéne est figurée évidemment d'aprés le méme original, je doute qu'il se fat mépris sur T'intention du peintre. Persistons donc dans notre ancienne opinion qwun autel est un autel et non une chaise. Il ne cesse de l'étre parce qu'un suppliant y monte au moment du danger, pas plus qu'une table ne cesse d'étre une table parce qu'un tailleur s'y assied. Mais il y a des monuments trés anciens ou Vautel apparait sous une autre forme. Lå, la surface ne forme pas un seul plan, mais est divisée en deux de maniére que la partie anté- rieure est plus basse, la postérieure plus élevée. Les archéo- logues allemands V'appellent Stufenaltar, aulel å marches; je préfére V'appeler autel å deux assises, parce qu'on n'y marche 40 Étude sur Vautel des Grecs. 989 pas. On en voit dans des cylindres babyloniens; v. ci-dessus, p. 267—68, fig. 6 et 7. Dans la derniére, on voit une téte de bélier sur V'assise supérieure, et un réchaud avec såa flamme sur Vinférieure. On trouve la méme forme sur un ancien vase attique, p. 268, fig. 8. Ici la flamme est également allumée sur Vassise inférieure; la supérieure est occupée par un corbeau. On trouve la méme forme sur un vase å figures rouges (Reichel, fig.17; Overbeck, XV, 11) représentant la mort de Troilus. Achille se prépare å percer avec son glaive V'enfant infortuné, qwil a placé sur 1'assise supérieure. Nous pensons donc qwon brulait sur l'assise inférieure les victimes qu'on avait d'avance présentées sur la supérieure. M.R. est d'un autre avis. Selon lui, ces autels sont des trones destinés å recevoir la visite des dieux. Les dieux s'asseyent sur Vassise supérieure; V'inférieure est leur escabeau. C'est ce qwil croit voir sur quelques vases antiques. Il en cite un de Cyrénaique (fig. 10. Studnizka, Kyrene, fig. 7); mais ce n'est pås un autel sur lequel Jupiter est assis; c'est simplement un siége, et, pour obtenir les deux assises, M.R. est obligé de supposer un prolongement de la partie inférieure au-dessous du tableau. Il trouve la méme chose sur un vase italien représentant une scéne de comédie (fig. 12. Stephani, Parerga, XVIII). Mais méme ici non plus le siége de Jupiter n'est un autel. Il s'accorde peu avec la théorie de M.R. que ce n'est pas å Vassise supérieure, mais å Vinférieure qu'on trouve le dieu. Il s'en est bien apercu ; amais, dit-il, c'est justement lå le point comique de la comédie» ! L'appui capital pour Vhypothése de M. Reichel est un anneau d'or de Mycéne (ci-dessus, p. 264, fig. 4), ou Von voit trois femmes s'avancant vers un autel, une main levée comme en acte d'adoration, l'autre baissée et portant des branches destinées, croirait-on, å la décoration de Vautel. M.R. dit que ce n'est pas un autel, mais un trone, parce qu'il est muni dun dos qui ressemble un peu å celui qwon voit sur les vieilles pierres sépulcrales de Sparte. Mais il faut comparer les autres monuments du méme genre; il y en a plusieurs. On les trouve dans 1'Hzstowre de Vart de Perrot et Chipiez, VI, p. 845 ss., et dans un article de M. H. v. Fritze dans la Strena Helbigiana, p.73 ss. Un de ces anneaux (Fritze, n? 8) nous montre une femme assise sur une chaise dont le dos a une forme différente; par conséquent, les pierres de Sparte, 41 9290 J.-L. Ussing. Étude sur Vautel des Grecs. qui sont postérieures de plusieurs siécles, comptent pour rien. D'autres anneaux représentent indubitablement des céré- monies religieuses. On y voit des autels, fig. 4, 5, 9, mais le prétendu dos ne s'y trouve pas. Et en regardant de plus prés, on verra que toute la partie supérieure de Vautel, y compris le dos, ne forme pas partie intégrante. C'est une piéce å part qu'on a mise au-dessus de Vautel. Si je ne me trompe, on n'en voit que la moitié comme dans l'image dont nous venons de parler p. 288, et c'est la méme chose qu'on voit plus complete, fig. 10, p.271, appareil destiné å recevoir les offrandes qu'on dépose sur Vautel. La fig. 9 nous montre une femme assise au pied de V'autel. Des deux coins de ce dernier s'élancent des pointes. M. Fritze les appelle acrotéres. C'est possible; v. ci-dessus p. 272. Mais il n'est pås possible que ce qui s'élance du milieu de VFautel søoit un «acrotére de milieu». Cela supposerait un fronton dont il n'y pas trace. Selon toute apparence, c'est une flamme. Ces autels, si nous voyons juste, ne consistent pas en une masse compacte (v. ci-dessus, p. 287); ils ont la forme d'une table, comme celui qu'on a découvert dans le sanctuaire d'Amynos å Athénes (v. Mittheil. d. arch. Inst. Athénes, 1896, p. 289). Il a quatre pieds et il est supporté au milieu par une colonne. On sait que les colonnes mycénéennes différent beaucoup des colonnes doriques. Celle de Vanneau, fig. 9, pré- sente une singularité jusqu'ici inconnue. Autour de så base s'élévent des pointes quw'on pourrait comparer aux feuilles qui poussent quelquefois autour du pied d'un monument sépulcral ; mais celles-ci paåraissent appartenir å Varchitecture. Je ne connais rien d'analogue, sauf peut-étre ce qwon voit sur un fragment de vase cyrénéen (v. ci-dessus, p.273, fig. 12). La colonne cyrénéenne a pour base un tore, et au-dessous du tore une plinthe munie de pointes saillantes sur les quatre coins. Les anneaux mycénéens offrent beaucoup d'énigmes que nous ne comprenons pas et peut-étre ne comprendrons jamais. Il faut attendre patiemment. Ey (89) OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. Nr. 4. Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. Af Christian Bohr. (Meddelt i Mødet den 9. Februar 1900.) Å: der i Pattedyrfosteret foregaar et respiratorisk Stof- skifte, fremgaar som bekendt af den Farveforskel, som der findes mellem Blodet i Navlearterien og Navlevenen; denne Forskel er under normale Forhold utvivlsomt tilstede, men kan under visse Omstændigheder være vanskelig at iagttage, og er derfor oftere betvivlet af ældre Forfattere; det er særlig Zweifel og Zuntz, der have Fortjenesten af at have angivet Maader til med Sikkerhed at iagttage Farveforskellen og som have paavist dens Afhængighed af den relative Iltholdighed i Fosterets og Moderens Blod. Derimod er Størrelsen af Fosterets Stofskifte ubekendt, idet de forholdsvis faa Forsøg, der have været rettede herpaa, af forskellige Grunde ingen sikre Oplysninger have kunnet give, saaledes som det nedenfor nærmere vil blive paavist. Naar det ret almindeligt!) angives, at Fosterets respirato- riske Stofskifte forholdsvis er ringe, beror dette kun paa en Formod- ning, der vel tidligere er fremsat, men først er bleven accep- 1) F, Ex. Preyer, Physiologie des Embryo. 1885. p.138. 1 292 Christian Bohr. teret i større Udstrækning gennem de Grunde, som Pfliiger ") anfører til dens Støtte. Den nævnte Forfatter udvikler (1. c. p. 64), at da Fosterets Varmetab er ringe og da Muskelbevæ- gelserne ere faa og foregaa i Vædske, «saa synes det ikke van- skeligt at indse, at der næppe er nogen Nødvendighed for- haanden for en fætal Respiration af Betydning». Det er selv- følgelig af Betydning, at Opmærksomheden, saaledes som det sker i Pflugers Afhandling, henledes paa de forskellige ydre Omstændigheder, hvorunder Stofskiftet foregaar hos det varm- blodige voxne Dyr og dets Foster, og paa Muligheden af en heraf resulterende Forskellighed med Hensyn til Omsæt- ningernes Størrelse; men det behøver vel knapt at bemærkes, at sikkert Kendskab til Stofskiftets Størrelse hos Fosteret kun kan vindes gennem Forsøg; thi hverken kende vi i Virkeligheden Varmetabets Størrelse hos Fosteret, der jo altid er noget var- mere end Moderen, og hvor Forholdene ved Varmeafgiften (zennem Frugtvand og Placenta) ikke lade sig overse; heller ikke vide vi, om der ikke foreligger Mulighed for delvis andre Anvendelser af Energien hos det sig udviklende Dyr end hos det voxne. Imidlertid er dog, som allerede nævnt, den af Pfluger fremsatte Formodning jævnlig og, som det synes, ogsaa af Forfatteren selv (1. c. p. 81) bleven opfattet som et Bevis for, at Stofskiftet hos Fosteret kun er ringe. Et andet Standpunkt end Pfluger indtager Gusserow?”), som (l. c. p. 243) efter at have refereret Pfliigers Hypothese udtaler: «paa den anden Side maa dog Embryos forbausende hurtige Væxt fra den minimaleste Dannelse til den Størrelse og Vægt, som den modne Frugt har, ikke overses, og denne Opbygning kan ikke godt tænkes at foregaa uden et livligt Stofskifte». Det vil fremgåa af de i det følgende beskrevne Forsøg, at Gusserow's Formodning om Foster-Stofskiftets betydelige Stør- 1) Pflugers Archiv. Band. I 1868. p.61. 2?) Archiv fur Gynæcologie Band 3. 1872. p. 241. D] == Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. 293 relse har været rigtig; om Aarsagen virkelig kan antages at ligge i den stærke Væxt, vil senere blive diskuteret. Zweifel!) slutter sig, hvad det omhandlede Spørgsmaal angaar, nærmest til Gusserow; han undersøger bl. a., hvor hurtigt Embryos Død indtræder, naar Moderdyret gøres asphyk- tisk, og finder den hertil nødvendige Tid forholdsvis kort. Zuntz?) paaviser derimod, at den hurtige Død under de nævnte Omstændigheder forklares ved Overgang af Ilt fra Fosterets Blod til Moderens gennem Placenta; i Virkeligheden er efter ham Fosteret ret modstandsdygtigt mod Iltmangel, hvad jeg forøvrigt ogsaa har haft Lejlighed til at bemærke ved de nedenfor beskrevne Forsøg. Zuntz mener, at just denne Sejg- livethed hos Føosteret efter Analogi fra koldblodige Dyr tyder paa et ringe Iltforbrug; jeg skal ikke nærmere indlade mig påa en Diskussion heraf, da jeg tror, at Spørgsmaalet er af en for kompliceret Natur til at kunne opklares ved saadanne Analogi- slutninger. Kun det direkte Forsøg kan her bringe Klarhed, og derfor skal jeg ogsaa indskrænke mig til blot kortelig at nævne, at Zuntz sammesteds i en Beregning af den Energi- mængde, der under visse Omstændigheder efter ham i det højeste kan medgaa til Dannelse af levende Albuminsubstans i Fosteret (1. c. p. 607), finder Støtte for den ovenfor omtalte Pflugerske Anskuelse. Der findes, saavidt jeg ser, i Litteraturen kun en Forsøgs- række rettet paa direkte at bestemme Pattedyrfosterets Stof- skifte; denne skyldes Cohnstein og Zuntz?) og findes mellem et stort Antal interessante Bestemmelser af for- skellige fysiologiske Forhold hos Fosteret. Forfatterne tilsigte ved de berørte Experimenter at bestemme dels den Blod- mængde, der i en given Tid passerer Umbilicalkarrene, dels samtidig Sammensætningen (0, og CO») af Blodet baade fra 1) Archiv fir Gynæcologi. Band 9. 1876. p. 291. 2) Pfligers Archiv. Band 14. 1877. p. 605. 3) Pfligers Archiv. Band 34. 1884. p.173. 3 Christian Bohr. (49) blæ] re Umbilical-Arterien og Venen. Heraf lader den i samme Tid i Fosteret forbrugte Mængde Ilt og dannede Mængde Kulsyre sig naturligvis beregne. Udførelsen af Forsøgene er imidlertid forbunden med særlig store tekniske Vanskeligheder, som for- mentlig vanskelig lade sig overvinde. Der maa til Forsøg af denne Art bl.a. stilles den Fordring at Varigheden af den en- kelte Bestemmelse ikke er altfor kørt; i modsat Fald vil Sam- menligningen med de fra voxne Dyr kendte Tal blive illuso- risk; endvidere maa Blodprøvetagningen fra de paagældende Kar være samtidige baade indbyrdes og med Bestemmelsen af Strømningshastigheden, og endelig maa der ved Fastsættelsen af den sidstnævnte Størrelse naturligvis anvendes en fuldt paa- lidelig Methode. Men nu har i de foreliggende Forsøg Hastig- hedsbestemmelsen som Regel en Varighed af kun faa Minutter, og alene i et Forsøg (l. c. p. 230) ere Prøverne fra Arterien og Venen samtidige, men i dette Forsøg er der ingen Hastigheds- bestemmelse foretaget. Endvidere vise Hastighedsmaalingerne betydelige Svingninger indenfor den dog korte Forsøgstid (l. c. p. 211). Endelig er det en meget væsentlig Ulempe, at den ene Navlearterie er aaben under Forsøget, medens Strømuret er anbragt i den anden. Navlearterierne ere meget kontrak- tile!); da man saaledes ingenlunde kan være sikker paa, at Modstanden i hver enkelt af dem ikke kan forandres under Forsøget, kan Methoden ikke give nøjagtige Resultater, saa meget mere som Modstanden i Strømuret let kan forandres ved langsom begyndende Koagulation; nogen Korrektion kan selvfølgelig ikke indføres for saa variable Forhold. Enhver, der har foretaget Forsøg analoge med de her omtalte, ved, at de omtalte Mangler skyldes de overordentligt vanskelige Forhold, hvorunder der maa arbejdes; men det forekommer mig klart, at Manglerne virkelig ere tilstede i de omtalte Forsøg og gøre Resultaterne usikre, saaledes at jeg ikke med Forfatterne i de 1) Cohnstein & Zuntz. Pflugers Archiv. Band 42. 1888. p. 346. kh Æ Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. 929 (SAs lave Værdier, som de finde for Stofskiftet kan se et Bevis for den Pfligerske Anskuelse. " Endvidere maa her endnu Opmærksomheden henledes paa følgende. Saafremt det maatte lykkes med Sikkerhed at be- stemme Iltforbruget og Kulsyredannelsen i Fosterets Legeme gennem en Sammenligning af Luftarternes Mængde i Navle- arteriens og Venens Blod, saa vilde der derved vel være tilvejebragt en for Fosterets Fysiologi højst værdifuld Op- lysning, men det vilde ingenlunde være givet, at man deri- gennem naaede til en Bestemmelse af Fosterets hele respirato- riske Stofskifte. Der er jo nemlig den Mulighed forhaanden, at reducerende Substanser med Navlearteriens Blod kunde føres til Placenta og der forbinde sig med den fra Moderens Blod indtrængende Ilt, hvorefter den dannede Kulsyre kunde gaa helt eller delvis over i Moderens Blod. I saa Fald vilde den i selve Fosterets Legeme stedfindende Omsætning kun være en Del af det hele Stofskifte. Man kommer i denne For- bindelse til at tænke paa en Iagttagelse af Cohnstein&Zuntz"), hvorefter Navlearterieblodet paafaldende hurtigt ved Henstand opbruger sin Ilt; dette kunde tyde paa et Indhold af redu- cerende Substanser, der i saa Fald jo delvis maatte omsættes i Placenta, men noget Bevis for en saadan Formodning giver det selvfølgelig ikke. Den sikreste Vej til Bestemmelse af det hele Stofskifte hos Pattedyrfosteret synes herefter at være, at undersøge, hvor- ledes Moderdyrets respiratoriske Stofskifte forandres ved en Underbinding eller Afklemning af Fostrenes Navlestræng, hvor- ved disses Stofskifte, der før bestemtes sammen med Moderens, nu pludselig ophører at gøre sig gældende. Saadanne Forsøg kunne uden større Vanskeligheder udføres med tilstrække- lig Nøjagtighed og have vist sig at give væsentlig konstante Resultater. 1) Pflugers Archiv. Band 34. 1884. p. 227. 5 296 Christian Bohr. De ovenstaaende Betragtninger have da ledet til at udføre Forsøgene over Pattedyrfosterets Stofskifte paa følgende Maade. Et drægtigt Marsvin bedøves fuldstændigt med Æthyl- Urethan (3 Gram pr. Kilo), der indlægges Trachealkanyle og gøres blodløs Laparatomi med Paquelin. Dernæst anbringes Dyret i et Bad med fysiologisk Kogsaltopløsning, der holdes konstant ved c. 397 C.; man sørger for at Abdominalregionen er helt neddykket i Badet. Idet Uterus trækkes noget frem ses let hvilket Sted af dens Væg, der er fri for Placentartilhæftning og her åabnes Organet med Paquelin, idet en Fold lige løftes op over Kogsaltbadet. Operationen, der forløber uden mindste Blodtab, er nu færdig; man faar let Fostrene, der forblive i Hinderne, til at falde frem i Badet, medens Laparatomisaaret for største Delen lukkes med smaa Klemmepincetter. Der udføres nu umiddelbart efter hinanden en Række Respirationsforsøg af i Reglen 10 Minutters Varighed efter den nedenfor beskrevne Methode; til et givet Tidspunkt lægges en Ligatur omkring Navlesnoren, uden at der forøvrigt foretages nogensomhelst Manipulation med Moderdyret og Respirationsfor- søgene fortsættes uafbrudt. En ved Udskydelse af Fostrenes Stofskifte fremkaldt Forandring i Respirationen vil saaledes kunne erkendes, saafremt det respiratoriske Stofskifte forud hår været tilnærmelsesvis konstant. I nogle Tilfælde er Navle- snoren, i Stedet for at ligeres, spærret med en bred Klemme- pincet; dette muliggør tilbagegaaende Kontrolforsøg ved Klemme- pincettens Bortfjernelse. Af Detailler kunne følgende bemærkes. = Fostrene vise, rimeligvis paa Grund af Urethan-Bedøvelsen, ingen Bevægelse, undtagen naar Navlesnoren komprimeres, og end ikke då ere Bevægelserne meget stærke. Man ser gennem Hinderne meget tydeligt Pulsationen "i Navlearterien; den knap-formede Placenta foetalis er mørkerød; naar Navlesnorens Kredsløb afbrydes, bliver den i Løbet af mindre end 1 Minut stærkt lyserød; 6 Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. 29 Nels z | SE || SAT gø | Anmærkning. | E > | S ZN= udskilt | optaget | >" (ES JES 00, | OG: | | ll ll | RØG | AO 76 Sp E-90 2 |1138'" 10 70 84 84 | 3 11854") 10 58 74 || -79 | Underbinding 1453'. 4 |on 5| 10 60 76 1-76 | 5. ||21177) 10 58 72 | 81 Ved Underbindingen af Navlesnorene falder her Iltoptag- ningen med 10 Chc. for 10'. Kulsyreudviklingen har ikke været tilstrækkelig konstant i de to første Forsøg; Faldet ved Underbindingen af 12 Cbc. er imidlertid i Overensstemmelse med Faldet i Iltoptagningen og kan vel derfor uden Betænk- ning benyttes. Herefter har da pr. Kilo og Time Kulsyre- udskilningen været for Fostrene — 462; for Moderen —= 408. Forsøg HL. Marsvin. Vægt 965 Gr. Operationen færdig 1243'. Der var 3 Fostre; men det ene (Vægt = 64 Gr.) blev først iagt- taget efter Forsøgets Slutning; saaledes at kun de to andre Fostres Navlesnore ere blevne komprimerede (før Nr. 3) og underbundne (før Nr. 7). Disse 2 Fostres Vægt (— Placenta) var 123; altsaa gennemsnitlig 1 Fosters Vægt = 61,5. Badets Temperatur 399 5 C. Indflydelsen af Navlesnors-Kompressionen paa Stofskiftet viser sig smukt saa vel ved Faldet i Nr.3 som ved Stigningen (Nr. 4) ved Kompressionens Ophør. Før Underbindingen (Nr. 5 og 6) er Kulsyreudviklingen for 10' = 77 Chc. (78 og 76). Ved Underbindingen falder den til 67 Chc. (68, 67 og 65) altsaa med 10 Cbc. Faldet i Iltoptagningen er ved Underbindingen 9 Cbc. 9 20 300 Christian Bohr. Sal! | | 32 FEE | Cbe, i 10 Minutter | 4 | Nr. S | n en 2 DEER DD É | Anmærkning. s& E EE= | udskilt !. optaget |? | BRUDT EA] COS Or | | FRR KE ka rl Dae | ees 92 |-88 | 2 V1n32'!! 10 78 87 90 | 3 45451 5 Hil rR REG 92 | Kompression 1844", 4 11454) 10 85 85 -99 | Ophør af Kompression 1853". 5 løn 5) 10 a 84 93 | 6 |217"| 10 76 82 | -92 | 7 |2130') 10 68 75 -90 | Underbinding 2829", 8 |2m477) 10 67 75 ||:89 | 9 |3h 6) 10 65 mt 7B "89 | | I ll Herefter er Kulsyreudskilningen pr. Kilo og Time for Fostrene = 488; for Moderen — 478. Forsøg IV. Marsvin. Vægt 1025 Gr. Operationen færdig 10"35'. Der var et usædvanligt stort Antal Fostre, nemlig 6, der med Pla- centa vejede 143 Gr. Altsaa gennemsnitlig Vægt af et Foster 23,8 Gr. Badets Temperatur 39,5. Efter Respirationsforsøg Nr. 2 underbindes Navlesnorene. z E |Dz3 3 ks | Cbc. i 10 Minutter | >= | En (> S ll CO: NI LE || SEE! 77) Anmærkning. 58%)? SE | udskilt | optaget | ”? RE COR 2 : "T 7 1 111,22" 10 1) 78 | 94 88 || ZR ESLE 334) ROR ERE 93 83 || SEER HELSE akee KOR SER EEr 8] 87 81 | Underbinding 118947”. AH RSD AN al OS øer 7a 88 81 Efter Underbinding af Navlesnorene er Faldet saavel af Ilt som Kulsyre 6 Cbc. for 10'. Heraf beregnes Kulsyreudskilningen pr. Kilo og Time for Fostrene = 252; for Moderen — 4883. 10 Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. 301 De to følgende Forsøg ere anstillede med Marsvin paa et tidligt Tidspunkt af Graviditeten. Herved bliver naturligvis Faldet i Stofskifte ved Navlesnors-Underbindingen absolut set ringere, men Udslagene ere dog tydelige. Forsøg V. Marsvin. Vægt 805 Gr. Operationen færdig 3"30'. 4 Fostre, der med Placenta vejede 22 Gr. Altsaa Vægten af et Foster gennemsnitlig 5,5 Gr. Badets Temperatur 377,6. Navlesnorene underbindes efter Forsøg Nr. 2. Ø S || i LÆR! | ] j ' mM me 33 5 | Cbec. i 10 Minutter | 00, | Nr SE || 295 | | O Anmærkning. 3%|3E282 | udskilt | optagey då SE) ESS Bh kel Bart. 10. Horse 19 14/97 2185583" |" 10'7 "|" "88 SOM NE EGL. BYS ge: 10 "ly 78 86 "91 |" Underbinding 4 6'. 4 114118' || 10 9 86 099 Faldet i Iltoptagningen (3 Cbc.) ved Underbindingen bliver usikkert paa Grund af den Forskel i Iltoptagning, der findes i de to forudgaaende Forsøg. Kulsyren viser et tydeligt Fald paa 5 Cbc. hvoraf beregnes Kulsyreudskilning pr. Kilo og Time for Fostrene — c. 1350; for Moderen — 598. Da jeg frem- sætter samtlige udførte Forsøg, er ogsaa dette medtaget; men påa Grund af Fostrenes ringe Vægt, kan der ingen videre Be- tydning tillægges det. Forsøg VI. Marsvin. Vægt 1008 Gr. Operationen færdig 1725'. Der var 4 Fostre; men de to observeredes først efter Forsøgets Slutning. De to andre Fostre, hvis Navlesnore underbandtes li 302 Christian Bohr. efter Forsøg Nr. 2, vejede med Placentæ 32 Gr. Altsaa gen- nemsnitlig Vægten af et Foster 16 Gr. Badets Temperatur 40. n O | Hays. . i k Så | SE Cbc. i 10 Minutter | co, NEUES ENESEE 7) Anmærkning. sS | sg = = udskilt | optaget | 72" | EL | ml CO: (OR 1 |2n 10 81 93 87 2 1121714' 10 82 94 "87 372300 78 90 87 || Underbinding 2425". Stofskiftet er før Underbindingen af Navlesnorene i en ringe Stigning; Underbindingen fremkalder baade for Iltoptag- ning og Kulsyreudskilning et Fald paa 4 Cbc.; herefter er Kulsyreudskilningen pr. Kilo og Time for Fostrene = 756; for Moderen =— 490. Den experimentale Undersøgelse af Pattedyrfosterets re- spiratoriske Stofskifte har da vist, at dette er af forholdsvis betydelig Størrelse. I nedenstaaende Tabel findes Kulsyre- udskilningen pr. Kilo og Time saavel for Moderdyret som for Fosteret,: samt dettes Vægt sammenstillet. Kun Forøg V med dets særlige høje Værdi for Fosterets Stofskifte er udeladt af de tidligere anførte Grunde. Tabel. Cbc. Kulsyre pr. Kilo og Time. Forsøgets Vægten af ERR EN DSE LE TS SEPT SEA Nummer. et Foster. Moder. Foster. VI 16 490 756 IV 24 483 250 I 36 452 586 II DO 408 462 ITI 62 478 488 Gennemsnit: 462 509 12 Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. 303 Fosterets Stofskifte er saaledes næsten gennemgaaende noget højere end Moderdyrets; Middeltallene afvige imidlertid ikke fra hinanden med nogen Størrelse af Betydning. Vi ere da for Pattedyrfosterets Vedkommende komne til det samme Resultat, der tidligere!) er paavist for Hønsefosteret, nemlig at Fosterets Stofskifte omtrentlig er af samme Intensitet som Moderens. Der paatrænger sig i denne Sammenhæng naturligt Spørgsmaalet om, hvortil den saaledes udviklede betydelige Energimængde anvendes. I denne Henseende kan jeg henvise til Bemærkninger desangaaende, der i en tidligere Afhandling”) ere fremsatte om de analoge Forhold hos Hønsefosteret. Her skal kun kortelig nævnes, at den Mulighed ikke er udelukket, at en Del af Energien kan overføres paa de nydannede Væv; men hvorvidt dette finder Sted og i bekræftende Fald i hvilken Udstrækning, er ganske ubekendt; endvidere kan det tænkes, at Energiudviklingen an- vendes til at dække Produktionsomkostninger ved Vævenes Væxt; mange Biologer ville vistnok med Gusserow regne det for ret sandsynligt, at en livlig Celledeling ikke foregaar uden Stofomsætning, der medfører Energiudvikling; i saa Fald vil den udviklede Energi maatte forlade Fosteret som Varme. I begge de nævnte Tilfælde vil Energiudviklingen have Anvendelse ved Væxten af Fosteret; det kunde jo imidlertid ogsaa tænkes at det store respiratoriske Stofskifte hos Fosteret idetmindste delvis var betinget ved, at allerede dannede Celler, rent bortset fra den videre Væxtproces, ikke formaaede at existere uden Stofskifte; i hvert Fald kan man ikke hos et voxent Pattedyr bringe Stofskiftet ned til ubetydelige Værdier ved at hæve den omgivende Temperatur, med mindre Døden indtræder. Energi- udviklingen vil i saa Tilfælde have Betydning for Bevarelsen af de allerede dannede levende Væv i Fosteret og naturligvis for- lade dette som Varme. !) Bohr & Hasselbalch. Scand. Arch. f. Physiologie. Band 10. 1900. p.149. 2) Bohr & Hasselbalch. Samme Archiv. l.c. p.171. 13 304 Chr. Bohr. Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte. Jeg skal ikke forsøge nærmere at diskutere den større eller mindre Sandsynlighed af disse forskellige Muligheders Rea- lisation hos Fosteret. Naar vore Kundskaber ere saa mangel- fulde, som Tilfældet er påa det her omhandlede Omraade, ville Ræsonnementer, der ikke stadig kontrolleres af Experiment, have al Udsigt til kun at føre påa Afveje. Et enkelt Punkt, der staar i Sammenhæng men Under- søgelsen over Stofskiftet hos Fosteret, maa endnu til Slutning berøres. Man synes almindeligt at gaa ud fra, at der hos Pattedyrfosteret ingen Varmeafgift af Betydning kan finde Sted; man har i saa Henseende særligt haft Opmærksomheden hen- vendt paa, at Fordampning manglede, og at den forholdsvis ringe Temperaturforskel (fra nogle Tiendedel til en Grad) mellem Moder og Foster ikke kunde bevirke nogen Varmeafgift af Be- tydning ved Ledning fra Fosterets Overflade. Herved har man imidlertid overset Placentas Betydning for Varmeudvexling mellem Foster og Moder. Naar Blodet fra de nævnte Individer, saaledes som Tilfældet er, i Placenta kommer i intim Berøring i kapillære Baner, saaledes at Betingelserne ere givne for hur- tig indbyrdes Udvexling af forskellige Stoffer, da ere ogsaa Betingelserne fortrinlige for en Varmeudjævning mellem de to Slags Blod. I Placenta vil selv en ringe Temperaturforskel påa Fosterets og Moderens Blod kunne bevirke en forholdsvis betydelig Varmeafgift. 14 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. Nr. 4. Géométrie des droites dans P'espace non euclidien. Par Johannes Petersen. Introduction. le præsent travail contient 1'extension d'un principe an- térieurement exposé par nous dans le mémoire intitulé Nouveau principe pour études de géométrie des droites (Bulletin de "Académie Royale des Sciences de Danemark, Copenhague, 1898). Voici la substance du résultat: Sis dans,l'espace non euclidien, on a une figure arbitrajre formede des; droitessaærtos teter et ge par unspont quelconquede”"l'espacerontrace-les" deux systemes de .paralléles de Clifford relatives å ces ir onte st (vom "Clifford AE Pap GES] ARE DE NEN ret HEE UDE Coen lasfigure de drortesseratumiv ode mnent déterminée par ces faisceaux, de telle maniére que 'angle de deux quelconques des droites a, et b, dun faisceau sera égal å la somme des distances des droites correspondantes a et b dans l'espace, tandis que l'angle formé par les droites correspondantes 1 306 Johannes Petersen. ad, et 6, du second faisceau est toujours égal å la différence des deux distances de a å b. Par conséquent, ce principe fournit dés V'abord toutes les relations identiques pour des droites arbitraires en géométrie non euclidienne. La premiére partie de notre mémoire expose sous une' forme géomeétrique élémentaire la géométrie elliptique, 1'espace elliptique étant représenté par le systéme de figures égales avant un point commun dans I'espace euclidien. C'est de cette exposition comme base que nous tirons la démonstration du théoréme susnommé de géométrie des droites, sous la forme ou nous avons originairement trouvé cette dé- monstration. Dans la derniére section intitulée Géométrie des droites dans Vespace hyperbolique, nous donnons une preuve directe et générale de ce théoréme au moyen de 1'exposition bien connue de la géométrie non euclidienne (voir Klein: Ueber die so- genannte Nicht-Euclidische Geometrie, Math. Ann. Bd. 4). 1. Un triangle sphérique ABC sur une sphére dont la surface a un sens positif déterminé, n'a des cåtés et des angles parfaitement déterminés que lorsque les grands cercles BO, CA, AB ont des sens positifs donnés a, bd et c. Désignons les angles par AX (be) ED Ked) lab]) et les cåtés par ==; BC40 — CA set c — AB, conventions auxquelles nous nous en tiendrons dans ce qui suit. 2. La rotation d'une figure sur la surface de la sphére est parfaitement déterminée par le point de rotation Å et 9 & Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 307 ”amplitude Ø, déterminée de signe conformément au sens positif relativement au point ÅA de la sphére. Désignons par (9, Å) une pareille rotation. La rotation peut aussi se déterminer par le grand cercle qui glisse sur lui-méme. Alors, ce grand cercle doit avoir un sens positif indiqué a, et il faut que 'amplitude å soit déter- minée en conséquence. En ce cas, désignons la rotation par (Å, 4). 3. Si, sur une méme sphére, on a deux triangles sphériques quelconques, ABC et A,B,C, parfaite- ment déterminées, les six rotations que voici: BAA AN eee (BE B.B (0 dd) (C—C,,C), (0—5,,5), effectuées dans l'ordre cité, se détruiront. Antérieurement nous avons démontré cette proposition "comme T'extension du théoréme infinitésimal que nous avons utilisé comme base de quelques recherches relatives å la géo- métrie des droites!"). La démonstration consiste å imaginer A,B,C, posé de facon que A, tombe en Å et b, sur bd. Si ensuite on fait participer 4, B,C, aux six rotations susdites, il est d'emblée évident que ce triangle retourne å sa position premiére >). 4. Inversement, un triangle sphérique ABC étant donné, et les six rotations (43, Å) 3i(S5.0). (BB) yØ (CC) bes P) effectuées dans Vordre susdit, devant se détruire, il faut bien 1) Nouveau principe pour études de géométrie des droites. Cité par Nowv. pr. dans ce qui suit. 2) H. Valentiner: Application de la théorie des quaternions de Caspar Wessel, å la démonstration d'un théoréme récent (Bulletin de 1'Acad. Roy. de Danemark, 1899). 308 Johannes Petersen. qu'il existe un autre triangle sphérique ÅA,B,C,, dont voici les éléments : A— AA, ere BB aa, OC HEE DE ce qu'il faut entendre de maniére que Jil rn Vile vdly dg == d—da, z BBB: DEER DEDE CC 05 CEREKCGERØTE Pour le démontrer, construisons d'abord un triangle spheé- rique A,B,0, avec les éléments BASEL RAE TEA CRETE GET BLE BB Deux solutions se présentent. Si V'une est constituée par Å,B,C,, on obtient Vautre en changeant C, avec son point C; diamétralement opposé sur la sphére. Or, d'aprés la proposition du n?3, les rotations de chacun des systéemes suivants se détruiront: EAN Eero) (BB) Ha ass od) (CC CO) (OS END]E SARA) (CC) (BB) (das E 1800 sa) NC SCO (6—b., + 180, b). Siydone on poser al] OC Co = RD DSE RER les rotations (, 4), (7, C), (8,6) devront équivaloir å (a+ 1802, a), (2 C—r, C), (2+ 180, 5). Nous allons montrer que si le systéme (Ga) (CMOS ORD) doit équivaloir å chacun des deux systémes susdits, il faut qu'on ait, ou bien OR =D EMKonkbien 0; = ax 1800,,C, =20—7%7, 60, — 2—+180. Les rotations ig (ØRE GE RENSEDE EDB) EGO) rad] doivent se deétruire. Géométrie des droites dans 1'espace non euclidien. 309 On suppose déterminée par le grand cercle a et un de ses points, P, la figure invariable qui participe aux rotations. Dans la premiére de ces rotations (a, 4), a glisse sur lui-méme et P arrive jusqu'en. P,4de, facon que PP, = a. Dans la seconde rotation (7, C), a arrive jusqu'en a, et P;-jusqu' en,-Psx(SUr' 44). de sorte que, (24 7); 7: Dans la rotation (2, 6), & glisse sur lui-méme, et, invariable- ment lié å ce dernier, &, V'accompagne jusqwå la position 4,; C et supposé arriver ainsi en C,, comme P, en P,. a, coupe b, non seulement en C,, mais encore en C,. Or, si Von veut ramener å sa position premiére la figure, déterminée par a, et P.,, åu moyen des rotations successives (—6,,6), (— C,, C), (—4,,4), il faudra que C, ou bien C, arrive jusqw'en C par la rotation (— 6,,6). Or, C,C = —$£ et C,C = — 180? — 8, on å, ou: KOR DEE E on 82 DERE DE EST 80 Auspremier casio ar ens une =AR TREE : Dans le second cas, la rotation (—6,,6) améne C, en C et a, en a,!, de sorte que (aa,!) = 2 C—7, (aa,!) désignant Vangle dont il faut tourner a autour de C pour étre amené sura. En conséquence, on a C, = 2C—7+ et a, = a+ 180". Nous avons donc prouvé que les éléments A— ÅA,, Cc—C,, B—B,,a—a,, C— C,, b—b, appartiennent ou au A 4, B.C, ou au A A4,B,C2, d'ou suit que ce sont toujours des éléments dun triangle sphérique. La proposition qu'on vient d'établir est appelée dans ce qui suit /e théoréme des rotations. Or peut aisément étendre cette proposition en étudiant un polygone sphérique au lieu d'un triangle sphérique. Om 310 Johannes Petersen . Composition de rotations sur la sphére. 3. Le théoréme des rotations peut servir å eétablir les conditions pour qu'une série de rotations données se detruisent les unes les autres.. Si trois rotations (a, 4), (2, B), (rf, C) doivent se détruire, on obtiendra, aprés avoir choisi des sens positifs sur les coåtés du triangle sphérique ABC, que A—a, AB, B—$, BC, C—r, CA soient les six éléments successifs d'un triangle sphérique. Les cotés de ce dernier étant identiques å ceux du triangle primitif, on a ou bien a = 2 = ry = 0, ou bien ES SEE DE FE SEEBERG En conséquence, les angles du triangle des points de rotation représente la demi-amplitude, ce qui nous donne la proposition bien connue sur la composition de deux rotations finies sur la sphére. Siles. rotations, (773 Å) udsås) ……: (In> Arn) dvivenisse détruire, on voit, aprés avoir choisi des sens positifs sur les cotés du polygone sphérique Å, Å,... Ån, quil doit exister un autre polygone sphérique 4,74,7... An! ayant pour cotés SA ES AS ESA AES SAR es ERE Ar ATA, Å,) tandis que les angles sont A7-—" Aas BASE es SS ÅR — Re Faut-il décomposer une rotation donnée (w, P) en trois autres avant pour points de rotation A, B, C, on effectue cette opération de la maniére que voici: si Von désigne par (2, Å), (2, B) et (ry, C) les rotations cherchées, (a, 4), (2, B), (ry, C), (—w, P) doivent se deétruire. On détermine parfaitement le quadrilatére ABCP en choisissant des sens positifs sur les cotés: on en désigne les angles par A, B, "Så P. Ensuite on construit un nouveau quadrilatére sphérique A, B, C, P, en faisant A,B, = AB, 6 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 311 BI C3=7B CCIP ICOP UP VA; —1 PA tandisique Pangle P, = P—w. En général il se présente deux solutions. D'aprés cela, on a A— ÅA, =a, B—B, = £, C—C; =r. Le probléme peut devenir impossible; mais il admet tou- jours deux solutions, ss AB = BC = — 90". Exposition géométrique d'un espace elliptique. 6. Voici la proposition qui, dans la suite, servira sub- stantiellement de base aux recherches relatives å un espace non euclidien: La géométrie euclidienne relative au systéme de figures égales sur une surface sphérique (réelle) donnée (/a sphére fondamentale) peut s'identifier avec la géométrie du systéme de points d'un espaåce elliptique. Deux figures égales sur la sphére ont un point commun, c'est-å-dire le point de rotation des figures; å proprement parler, il y en a deux, diamétralement opposés. L'angle dont ÅA,, Vune de ces figures, doit tourner autour dun de ces points, préalablement déterminé, pour qu'elle soit amenée sur Vautre figure A,, pourrait servir de mesure au rap- port de position mutuel entre les figures. Toutefois nous pré- férons choisir la moitié de 1'amplitude pour mesure de «la distance» des figures. Par la distance (4, 4.2) parfaitement déterminée der låtfigurerÆp åslælfigurevAs, no0usventendonssilå montierdenldanelkendont sd uunendesifrgures,idoit fourner aufpourbd' umpoilintsnettement désigné;m lun des deux points de rotation possibles (et diamétrale- ment opposés), pour qu'elle soit amenée sur V'autre, Assange est-suppose determinerelativementsau signenaw moyen dun sens positif fixé sur la sphére. Cet angle, ainsi défini, n'est déterminé qu'å un multiple prés de7180% 312 Johannes Petersen. Si deux figures ont pour distance 90”, cela revient donc a dire qu'il faut tourner («renverser») Tune de 180” pour 'amener sur Vautre. Une «droite» de notre systéme est définie une série de &" figures capables de se superposer en tournant autour d'un méme point de la sphére. Nous appelons ce point le porwnt directeur de la droite. Les diverses figures constituent les points de la droite. La droite est alors déterminée par deux de ses points; et trois points A, B et C d'une méme droite satisfont å la rela- tion de distance (AB) + (BC) = (AC). L'angle que font deux droites de notre espace est deéfini en grandeur et en signe la distance sphérique entre les points directeurs des droites. '?. Nous définissons le plan un systéme de points (c'est- a-dire systeme de figures sur la sphére) ou est située en entier toute droite, qui y a deux de ses points; il en résulte qw'on ne peut faåire passer plus d'un plan par trois points non situés sur une méme droite; et voici la preuve qu'on peut toujours faire passer un plan pår trois points quelconques: Choisissons sur lå sphére trois figures égales, A,, Å., et A,; il y aura toujours une figure, P, symétrique des trois figures données respectives par rapport aux trois différents grands cercles joignant les points de rotation des figures deux å deux"). La figure P wappartient pas å l'espace considéré, mais elle facilitera les recherches pour étudier cet espace. Or, toutes les figures situées sur la sphére et symétriques de P, forment précisément le systéme de figures que nous cherchons. ——- — —— EJ 1) Voir Notes de M. Darboux dans Kænigs: Lecons de cinématique, p. 351. Géométrie des drøites dans 1'espace non euclidien. PN Er En effet, si 'on a deux de ces figures F, et F,, les grands cercles. par rapport auxquels F, et F, sont symétriques de P, se couperont au point de rotation de F, et de F,, et si Ton construit des figures nouvelles, symétriques de P par rapport aux différents grands cercles passant pår ce point de rotation, on obtient un systéme qui forme une droite ayant ce point directeur. Gonstruit-on une figure UV, symétrique de P par rapport au centre de la sphére, on arrive, dans l'espace con- sidéré, å une figure dont les distances å toutes les figures for- mant le plan [41 4,4,] sont de 90?. Le plan est donc le lieu de tous les points dont les distances å un point donné sont de 90”. Appelons U le påle du plan, et ce dernier le plan polaire de U. On appelle P la figure opposée du plan. Deux droites quelconques du plan se coupent toujours en un point, et seulement en un point. Tracons le grand cercle qui joint les points directeurs des droites: la figure symétrique de P par rapport å ce grand cercle doit alors appartenir aux deux droites, et, d'aprés la définition de nos droites, deux d'entre elles ne peuvent jamais avoir de commun plus d'un seul. point. C'est pourquoi ce plan constitue un plan riemannien. 8. Deux plans se coupent toujours suivant une droite; car toutes les figures de la sphére, situées symétriquement aux figures opposées des deux plans constituent une droite ayant son point directeur dans le point de rotation des figures opposées. II en résulte que, dans un plan, le lieu géométrique des points qui ont 90? pour distance å un point fixe, est une droite, appelée polatre du point. De plus et inversement, toute droite ” du plan aura un påle correspondant. Deus droites du plan påssant par le påle Vune de Vautre, sont perpendiculaires: "une å Vautre. Trois points du plan, A, B et C, déterminent un D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 9 al 314 Johannes Petersen. triangle dont les cåtés (AB), (BC), (CA) et dont les angles A, Bet C sont déterminés d'aprés les cåtés et angles respec- tifs du triangle sphérique formé par les points de rotation des figures deux å deux (n? 5). De cette maniére, la géométrie métrique du plan riemannien s'identifie avec la géométrie sphérique ordinaire: åussi cette derniére peut-elle nous fournir toutes les formules dont nous avons besoin. Un cercle du plan est deéfini le lieu géométrique des points dont la distance å un point fixe est constante. Si la distance est de 90?, le cercle devient une droite. Chaque triangle du plan a un triangle polaire univoque- ment déterminé, c'est-å-dire un triangle dont les sommets sont les påles des coåtés de V'autre, et inversement. Les cåtés de Pun des triangles sont égaux aux angles de Vautre triangle. Deux systémes de points du plan. sont dits congruents, si leurs points se correspondent bi-univoquement et que les distances correspondantes des deux systémes soient égales et de mémes signes. Alors les systémes correspondants de points de rotation deviennent congruents. 9. Une droite est dite normale å un plan, si elle en contient le påle. Elle coupe le plan en un point appelé /e pred de la normale et qwon dit la projection des points de la droite sur le plan. Le pole du plan åa une projeetion indéterminée sur le plan. Une normale å un plan est perpendiculaire å toutes les droites du plan qui passent par le pied de cette derniére, mais ne [est å aucune autre, car deux droites du méme plan ne peuvent pas avoir le méme point directeur. En effet, si, dans un plan, on veut construire une droite dont le point directeur est donné, il faut former toutes les figures symétriques de la figure opposée du plan par rapport 10 Géométrie des drøites dans 1'espace non euclidien. 315 aux différents grands cercles qui passent par le point directeur. II y aura donc une droite et rien qw'une. 10. Des droites et des plans passant par un méme point de V'espace en question forment un farsceau, et coupent le plan polaire du point suivant une figure dont les distances et les angles sont égaux aux angles formés par les droites et plans correspondants du faisceau!). Une sphére est deéfinie le lieu géométrique des points qui ont une distance constante — le rayon — å un point fixe: le centre de la sphére. Si le rayon est 90”, la sphére devient un plan. La sphére est-elle coupée par un faisceau de droites ayant pour sommet le centre, chacune des droites du faisceau la coupera en deux points. Sur la sphére, les cåtés et les angles des figures sphériques seront égaux, respectivement, aux cdtés et angles de la projection des figures sur le plan polaire du centre. 11. On appelle wnvariable un systéme de points se mou- vant de maniére å ne pas faire changer les distances mutuelles des points. Deux systémes égaux du méme plan peuvent étre amenés åd se superpøser par une rotation autour d'un point détérminé du plan. Pendant ce mouvement, chaque point décrit un cercle; toutefois il y aura une droite, la polaire du point fixe, qui glisse sur elle-méme durant le mouvement. C'est pourquoi une rotation effectuée dans le plan rie- mannien peut étre déterminée par le point de rotation et 1'am- plitude, ou bien par la droite glissant sur elle-méme et par la grandeur du déplacement. Ici les choses se passent tout å fait comme, dans la géométrie sphérique. 7) L'angle que forment deux plans est défini la distance des poles des plans. 11 21” 316 Johannes Petersen. Est-on en préæsence de trois rotations successives qui se détruisent les unes les autres (dans le plan riemannien), les angles du triangle formé par les centres de rotation constitueront les moitiés des amplitudes. Dés lors, on peut aisément transférer dans notre géométrie plane la proposition, établie au n? 4, concernant les rotations effectuées sur la sphére. I] est évident qu'en somme chaque proposition sphérique fournira une proposition relative au plan riemannien ; ilih'ya pås donc lieu de s'en occuper ultérieurement. 12. Nous venons de voir que deux plans de Vespace considéré se coupent V'un Vautre suivant une droite. Il en résulte qwune droite coupe un plan en un point et que trois plans qui ne passent point par une méme droite, ont toujours un point commun, et n'en ont qu'un. 13. Deux droites ayant le méme point directeur sont dites paralléles de la 1”? espéce; ne pouvant pas se couper, elles ne sont jamais situées dans un méme plan. Il résulte de cette définition qu'on peut tracer, par chaque point de l'espace, une certaine droite déterminée, paralléle de la 1”? espéce å une droite døonnée. On voit aussi qwune droite quelconque forme des angles égaux avec deux paralléles de lå 1”? espéce. On nomme paralléles de la 2£ espéce deux droites capables d'étre amenées å se superposer sur la sphére fondamentale en tournant autour d'un point sur la sphére fondamentale. Elles ne sont jamais situées. dans le méme plan, puisqu'elles sont coupées par une infinité de paralléles de la 1”? espéce; ces derniéres les coupent å angles égaux. La droite étant un systéme de figures égales sur la sphére fondamentale, une rotation de la droite, effectuée sur la surface de la sphére, sera déterminée par la rotation d'une seule de ces figures. C'est pourquoi deux droites paralléles de la 28 12 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 317 a espéce peuvent étre amenées å se superposer par le fait qwune figure quelconque de Fun des systémes est amenée sur une figure quelconque de Vautre systéme. Cela montre que deux droites paralléles de la 2 espéce forment des angles égaux avec chaque droite qui les coupe Vune et Vautre. Ensuite, la méme considération montre que, par un point de V'espace, on peut tracer une droite seule, paralléle de la 2% espéce å une droite donnée. Toutes les droites coupant deux paralléles de la 2% espéce ont leurs points directeurs dans un grand cercle perpendiculaire au milieu de Varc de grand cercle qui joint les points directeurs des deux parallélés. Deux droites paralléles de la 2? espéce peuvent étre amenées, sur la sphére fondamentale, å se superposer par une rotation effectuée autour du påle de Parc qui joint les points directeurs et égale å la distance sphérique de ces derniers. Par consé- quent: Deux droites paralléles de la 2% espéce ont partout la méme distance, et celle-ci est la moitié de Pangle des droites. Il est immédiatement évident que les droites paralléles de la 1”? espéce ont partout la méme distance; mais V'angle de ces droites est nul. Toutes les droites qui coupent å angle droit deux paralléles de la 26 espéce, sont paralléles de la 1”? espéce (ayant un point directeur commun dans le påle du grand cercle qui joint les points directeurs des deux droites). Deux droites peuvent étre situées de maniére å pouvoir æétre considérées comme paralléles tant de la 17”? espéce que de la 2; on les appelle alors polarres réciproques. Si une droite donnée sur la sphére fondamentale tourne de 180” autour d'un point qui a 90? pour distance sphérique au point directeur de la droite, on obtient la polaire de la droite donnée. Chaque point de P'une de deux polaires réciproques est å 90% de chaque point de VF'autre. 13 318 Johannes Petersen. Convenons que, dans ce qui suit, on appellera paralléles de la1l” espéce deux polaires réciproques, celles auxquelles on assigne le méme point directeur, et, d'autre part, nous les qualifierons de paralléles de la 2?espéce, si on leur donne des points directeurs différents qui, alors, doivent étre diamétralement opposés. Par chaque point de V'espace on peut tracer deux droites paralléles å une droite donnée, savoir une de la 1” espéce et une de la 2%. Cependant celles-ci peuvent coincider dans un cas, celui ou le point donné est le påle d'un plan passant par la droite donnée. 14. Deux droites quelconques, non paralléles, ont toujours deux normales communes (c'est-å-dire deux droites qui les coupent å angle droit Vune et Vautre). Les deux normales communes sont des polaires réci- proques. Soient a et b les deux droites, A et B leurs points directeurs. Supposons donnés sur les droites deux points respectifs Å et B ayant P pour point de rotation. Le grand cercle AB est sup- posé avoir un sens positif déterminé; son påle positif C est pris pour point directeur de la normale cherchée commune å a et å b, et cette normale commune est supposée couper ces derniéres respectivement en Å, et en B,. Considérons main- tenant sur la sphére fondamentale les quatre rotations que voici: 1% der B5 dÅe 220 de År SMÅ rr 3 Dude dB 284 yde Bra Désignons respectivement (voir n? 2) ces rotations par KE RR) EO gA AV SOE bar ONES): Les points de rotation P, A, C et B sont connus, de méme que Vamplitude w, tandis que «, y et 2 sont des quan- tités inconnues. D'aprés le n? 4, ces derniéres peuvent étre déterminées de deux maniéres: 14 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 319 SS sære sys rep sm, 20 aa =21809 eg, års 12 AB go == 4809 42. Il y a donc deux normales communes Å,B, et Å,B,, en sorte que (4, B,) + (Å,B2) = 37719029 4B—7,) "="A4B. Ensuite nous voyons que ASE =D) == 299 (4,B,) et (Å,B,) sont appelées les distances de a å b. Ces distances sont parfaitement déterminées quand les droites données ont des points directeurs déterminés et que le grand cercle qui joint ces derniers, a un sens positif donné. On se sert du quadrilatére sphérique PA CB pour construire les deux distances. Si l'on construit un nouveau quadrilatére sphérique ayant les mémes cåtés, tandis que / P est diminué de %, les angles de ce quadrilatére (deux solutions) détermineront les"rotåtrons: 7,"77"et "22 (Voir'n? 57) La somme des distances des deux droites est égale å langle des droites. Appelons paramétre des droites la différence des distances. Principe de la géométrie des droites dans V'espace elliptique. 15. Nous allons montrer comment les deux espéces de paralléles, dont Clifford (Mathematical Papers) a le premier donné la définition, peuvent servir å établir une base de la géométrie non euclidienne des droites, base semblable å celle que nous avons établie précédemment (Nowwv. pr.) pour la géo- métrie des droites dans V'espace euclidien. En conséquence du développement qui précéde, nous avons d'emblée la proposition suivante: 1" Si I'on a deux droites quelconques a et b et que, pår un point de V'espace, on fasse passer les 15 320 Johannes Petersen. droites a, etb,, paralléles respectives dela 1 espéce aud et bylde former pan amet bes ere galde somme des distances de a å 6. Nous avons ensuite å prouver la proposition correspondante sur les paralléles de la 2% espéce. 2 Si l'on a deux droites quelconques a et db et que, par un point degl'espace, on ;fassse passer les droites a, et b.,, paralléles,de la 2? espéæce respective= ment ge td orange forme parlgse trosserne å la différence des distances de a å b. L'une des distances de a å db est supposée rencon- trer ces derniéres aux points Å et B (représentés comme ci-dessus par des figures sphériques). Les points directeurs (sur la sphére) rvelatifs å a& et å & sont appelés ÅA et B. A-t-on un point arbitraire €, par lequel on fait passer a, et 6,, paral- léles de la 28 espéce å a et å 6, on obtient les points direc- teurs A, et B, respectivement de a, et de b,, en faisant suivre, sur la sphére, A et B invariablement liés aux figures respectives Å et B, ces derniéres étant supposées avoir atteint par rotation la position €. Alors T'arc du grand cercle A, B, est égal å Vangle formé par 4, et 6,. En laissant Å invariable- ment lié å Å, en amenant cette figure sur €, on obtient done Ås; si Ton tourne ce point invariablement lié å € jusquw'å amener cette figure sur B, on obtient un point ÅA,, en sorte que <— A,B, = AB. Toutefois on pourrait aussi arriver å Å., en laissant Å invariablement lié å Å, celui-ci étant amené sur B, et comme cette rotation fait mouvoir Å sur le grand cercle AB, on obtient (1,05) —= (Å.Bs) == (43B). =(AB).— 2(4B). Mais, (AB) étant égal å la somme des distances de lå droite a å la droite b, il en résulte que nous trouvons (a,6,) égal d la différence de ces distances. Ce qui démontre lå proposition. 16 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 321 Si Ton a dans 1'espace un systéme arbitraire de droites a, b, €... et que, par un point fixe quelconque, on fåsse passer 1? des droites a,, 54, €4 ..., paralléles de la 1”? espéce aux droites données, et, 2? des droites a,, 6,, €» ..., paralléles de la 2 espéce aux droites données, on peut appliquer å chacun des faisceaux formés ainsi (a,6,€,...) et (4,6,C,...) les rela- tions que nous a fait connaitre la géométrie sphérique et qui existent entre les angles formés mutuellement par des droites passant par un méme point. Nous avons alors lå proposition que voici: Les angles d'une figure de droites et les para- métres correspondants de cette méme figure satisfont aux mémes relations identiques. Entre les éléments de la figure de droites il n'y a pas d'autres relations identiques que celles qui résultent de ce prin- cipe. C'est que les droites a, et a, déterminent univoque- ment a (conformément å la convention du n? 13). Nous venons de démontrer que la géométrie des droites de Vespace elliptique est identique å celle des paires de points sur la sphére. Si nous faisons consister chaque paire de points en deux points infiniment peu distants, on aboutit å I'exposition de la géométrie euclidienne des droites. Composition de rotations dans l'espace elliptique. 16. Considérons maintenant le mouvement d'une figure invariable dans un espace elliptique. On définit la figure in- variable une figure mobile ou les distances mutuelles des points sont constantes (méme par rapport aux signes). Voici les mouvements les plus simples dans l'espace con- sidéré : 1? La translation de la 1”? espéce, c'est-å-dire le mouve- ment ou toutes les trajectoires sont des droites paralléles de la 1"? espéce. Ce mouvement est identique å une rotation, sur 17 322 Johannes Petersen. la sphére fondamentale, du systéme de figures. qui représente notre systéeme de points. Toutes les droites de la figure dans V'espace elliptique deviendront des paralléles de la 2% espéce aux droites pri- mitives. La translation de la 1"? espéce se trouve parfaitement déter- minée par le déplacement (ÅÅ,) d'un des points, Å, de la figure å la position Å,. On voit immédiatement que deux translations successives (AB) et (BC) ont pour réæsultante la translation (AC). Cette addition géomeétrique dans l'espace en question est identique å une composition des rotations sphériques correspon- dantes (multiplication de quaternions). La condition pour qu'un systéme de. translations succes- sives de la 1” espéce se détruise, est qu'iil existe un polygone fermé dont les cåtés sont égaux et paralléles aux translations, et se suivent dans la succession correspondant å ces derniéres. 2 La translation de la 2 espéce, c'est-å-dire le mouve- ou toutes les trajectoires sont des paralléles de la 28 espéce. Lå, toutes les droites de la figure deviennent des droites qui sont paralléles de la 1"? espéce aux droites primitives. La translation de la 2 espéce est déterminée par le dé- placement d'un seul point. Deux translations de la 2 espéce peuvent étre composées en une nouvelle de la 2% espéce. 3" La rotation, c'est-å-dire le mouvement ou les points d'une droite déterminée restent fixes. Alors, tous les autres points décrivent des cercles dont le centre est situé sur V'axe de rotation (c'est-å-dire la droite fixe), tandis que le plan de chacun de ces cercles est plan polaire d'un point correspondant situé dans Vaxe. Cependant tous les points du polaire de 1'axe de rotation glisseront (par segments égaux) sur ce dernier. Les déplacements de ces points sont égaux å l'amplitude. Nous assignons toujours le méme point directeur å V'axe de rotation et å son polaire. 18 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 3923 1%. Dans la géométrie euclidienne nous représentons des rotations infiniment petites au moyen de translations sur les axes de rotation, translations qui sont proportionnelles å ces rotations. On compose alors des rotations passant par le méme point, en composant les translations correspondantes. Nous allons maintenant prouver que quelque chose de semblable a lieu dans la géométrie de Riemann; lå, toutefois, 1'exposition acquiert une applicabilité générale, méme å des rotations finies. Voici la proposition que nous allons démontrer: Une rotation de la grandeur då est représentée dans l'espace elliptique par une translation de la sramdeurs sur axesdesrotations ÅAlors, des rofations dont les axes passent par le méme point, peuvent étre composées au moyen de l'addition géométrique des translations correspon- dantes. On n'a qu'å montrer que si trois rotations se détruisent, il en sera de méme des translations correspondantes. Les axes de rotation sont supposés passer par le point 0 et en couper le plan polaire respectivement en Å, Bet €. Le triangle polaire de ABC est Å,B,0,. Sur 04, 0B et 0€, nous prenons respeclivement 04, = Ia, 0B, = 12, 00, = 1%, afr étant les amplitudes correspondant aux rotations effectuées autour de 04, OB et 0€. Or, les rotations a, 2, r étant effectuées dans ordre nommé, doivent se détruire. Alors on a BOSE 0 ror fe anÅrde, sg år. Les points directeurs respectifs de B,C,, C,Å, et ÅA,B, sont appelés A, B et C, et sont égale- ment points directeurs respectifs de 0Å., 0B, et 00, ST GÆSN: Les angles du A ABC sont appelés A, Bet C. Onsaralors; 34 (==) 2; B mr hvo] Ar 19 3924 Johannes Petersen. Mais cela prouve précisément que les translations 04,, 0B, et 0C, se détruisent. Transition de l'exposition précédente de l'espace elliptique å V'exposition faite analytiquement å V'aide d'une surface fondamentale. 18. Choisissons dans V'espace considéré quatre points Å, Y, Z et U, ayant deux å deux 90”? pour distance. Alors un autre point arbitraire Å peut étre représenté par les coordonnées EEN SA GES VA NE BANKO (UA Celles-lå doivent satisfaire å la relation: cos?a + cos? 2 + cos?y + cCos?å —= 1, ce qwon prouve en projetant ÅA en Å, sur le plan [XYZ.]. (UA coupe [XYZ] en 4,). On a alors: cos? (XA;) + cos? (YA,) + cos? (ZA,) = 1, dou sin? 2 (cos? (XA,) + cos? (YA,)—+ cos? (ZA,)) = sin? å, ou cos? a + cos? 2 + cos?y — sin? å, qu'on éecrit cos?a—+ cos?2 + cos?y + cos? 4 — 1. A-t-on deux points ÅA et ÅA,, dont le premier est déter- miné par les coordonnées (4, 2,7, 0), Vautre par (21, 2,,71, 21), on aura la distance de Fun å Vautre déterminée par: cos(AA,)=cosacosa, + cosØcos2, + cosycosy;+ cosdcosd,. En effet, si YTon appelle respectivement les droites UA et UA, a et a,, on obtient (au moyen du triangle AUA,): cos (AA) = cos (UA) cos (UA,) + sin(UA) sin (UA) cos (aa,). Or, si Ton désigne UX, UY et UZ par x, y et 2, on'a: cos (aa,)— cos (xa)cos (x7a,)—+ cos(ya)cos(ya,)—+ cos(2a)cos (247); par conséquent: obs hy — cos(CA)cos(UA,)—+ sin (UA)sin(UA,) (cos (xa) cos (æa,)+cos (ya) cos(yd,)+cos (za) cos (24 ,)) 20 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 325 et, en considérant les triangles | KA URAN VAT, VAN UIZ AU? ZA, on obtient alors: cos(AA,) = cos(UA)cos(UA,)+cos(X4)cos(XA,) + cos(YA)cos(YA,)+cos(ZA)cos(ZA,), ce qw'il fallait démontrer. Maintenant l'espace considéré peut étre figuré par un espace euclidien, en ce qu'å chaque point A(a,2,7,0) de T'espace elliptique nous faisons correspondre un point (7, :27,:7,:2,), représenté par des coordonnées homogénes ordinaires de I'espace euclidien, en sorte que Ty To 3 Z Gosaz e0sø cosy. coso Ålors la distance AA,, Å répondant å REDET ET) ME DEER (ERE SL ar LE pE] devient: dd 22 dy + 2373 + 2, 27, +22 t 2, Va Fr at tal Nous avons donc trouvé la détermination ordinaire de la distance dans I'espace elliptique, détermination qu'on obtient en se servant de la surface fondamentale af tar + z2 +, =D Dés lors nous m'avons plus besoin de prouver que nos définitions de distances et d'angles sont d'accord avec les dé- finitions connues "). HANNE MAR EGOR V Géométrie des droites dans l'espace hyperbolique. 19. Quant aux résultats ou nous sommes arrivés par la voie géométrique dans l'espace elliptique, nous pouvons les transférer 1) Voir Klein: Ueber die sogenannte Nicht-Euclidische Geometrie (Math. Ann., Bd. 4). 21 326 Johannes Petersen. immédiatement å la géométrie hyperbolique, ces deux géomeétries ayant la méme base analytique. La seule différence consiste en ce que, pour les mensurations, dans I'une de ces géométries, on se sert d'une surface fondamentale imaginaire, et, dans Vautre, d'une réelle. Aussi les identités analytiques qui ex- priment les propositions de la géométrie elliptique, peuvent- elles servir d'expression å des propositions de la géométrie hyper- bolique. Pår conséquent, on peut de méme transférer, et sans aucune preuve nouvelle, dans la géométrie hyperbolique le prin- cipe établi pour la géométrie des droites. En parcourant notre manuscrit, M. le D” C. Juel åa im- médiatement entrevu la possibilité de trouver une preuve directe de cette proposition, indépendamment de la maniére dont la géométrie elliptique est réellement présentée dans ce qui précéde. Il nous a proposé de chercher une pareille preuve: nous I'avons ensuite trouvée, et voici comment nous la for- mulons: Nous mesurons distances et angles par le logarithme du rapport anharmonique correspondant”), logarithme multiplié par ==, Nous nous servons de la définition originaire donnée par Clifford, d'aprés laquelle deux paralléles non euclidiennes sont deux droites partout équidistantes. Or, si nous considérons une droite a et un point arbitraire P, on peut tracer de P une droite unique m» coupant å angle droit a en A. m', polaire absolue de mn, coupe a en A'. Si alorsnous!prenons "sur PAVA PAR et AVARTA RS) (ARE Å», étant des points imaginaires conjugués), les droites PÅ, et PÅ, seront paralléles å a (et, ajoutons-le, respectivement de 1) Voir Klein: Ueber die sogenannte Nicht-Euclidische Geometrie (Math. Ann., Bd. 4). i 2) En groupant sur mn et w les sens positifs de maniére que le sens de wW corresponde å une rotation å droite pour le sens de mn. 22 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 327 la 17% espéce et de la 2), et détermineront univoquement la droite a. Si ensuite nous avons deux droites quelconques a et b qui coupent la surface fondamentale, nous pourrons trouver deux droites p et g (p coupant cette surface, tandis que g ne la coupe pas) qui coupent å angle droit a et 6; p coupe respective- ment a et db en Å et en BP, et q les coupe respectivement en Ad hetlien SBS 1079 prend osursg) BIA G-SA BEN BYAV) SBA! Les droites joignant ÅA respectivement å Å, et å Å, sont appelées p, et py, lesquelles sont les paralléles cliffordiennes å 6, tracées par A. Alors on a (AP) ERA SAR RAB SSÅB et UD SME SEA SAR ADT SANDE Or, si Ton fait passer par P, point arbitraire situé dans Pespace, les droites a, et b6,, paralléles respectives de la 1" espéce å ad et å bb, et da, et b,, paralléles respectives de la 2: espéce å a et å d, on voit que NE DE NES 77 De ces équations il n'y en a que la premiére qui ait besoin d'étre démontrée. Or, cette démonstration réside dans le fait que les plans [a,6,] et [4p,] coupent la surface fondamentale suivant deux sections coniques d'ou les paires de droites respectives a,6; et ap, découpent des groupes de points qui sont projectifs, les quatre points d'un groupe étant joints aux points correspondants de Vautre au moyen de génératrices de la méme espéce, situées sur la surface fondamentale. Par conséquent (4,67); = 4!B1… AB et (230.5) == -A Bb! — "AB: Mais celå sert de preuve au principe précédemment établi pour la géométrie des droites. Les deux grandeurs A!?B!?— AB et A!B!— AB sont imaginaires conjuguées, et 23 328 Johannes Petersen. la géométrie des droites de l'espace hyperbolique est donc identique å la géométrie de toutes«;les droites (réelles et imaginaires) passant par le méme point. Par conséquent, on peut rattacher toute géo- métrie des droites å la géométrie de la paire de points sur une surface sphérique réelle. Dans l'es- paåce elliptique, la paire de points consiste- en des points réels séparés; dans l'espace euclidien, en points réels infiniment peu distants, et dans l'es- pace hyperbolique, en des points imaginaires con- je e's! Ce méme principe montre que lå géométrie des figures égales dans V'espace (la théorie relative aux mouvements heéli- coidaux) peut se rapporter å la géométrie dont V'élément est une paire de figures égales ayant un seul point fixe. Dans la géométrie elliptique, les deux figures sont réelles et séparées. Dans la géométrie euclidienne, elles coincident. Dans la géo- métrie hyperbolique, elles sont imaginaires conjuguées. 20. Notre principe donne å la géométrie hyperbolique une importance toute particuliére pour la géométrie des élé- ments imaginaires. ; Le systéme de toutes les droites (tant réelles qu'imaginaires) passant par un point fixe de l'espace euclidien, est représenté par le systéme de droites réelles qui coupent un ellipsoide réel (la surface fondamentale). Un faisceau plan de droites complexes est représenté par une congruence linéaire dont les directrices sont des polaires réciproques par rapport å la surface fondamentale. Un systéme de droites complexes appartenant au méme faisceau et dont quatre droites arbitraires ont un rapport 24 Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. 329 anharmonique réel, est représenté par un systéme de droites for- mant une surface du 4£ ordre"). Un systéme de droites complexes o?, projectif å un faisceau de droites réelles wo? passant par le méme point, est représenté par un réseau harmonique (systéme formé, d'aprés des lois cor- respondantes, dans l'espace non euclidien, comme celui men- tionné dans Nouv. pr., p. 22). Le systéme de toutes les figures (réelles et ima- ginaires) égales entre elles, ayant un seul point com- mun dans l'espace: euclidien; est représenté par le systéme de toutes les figures réelles égales entre elles dans.l'espace hyperbolique. En conséquence, chaque mouvement hélicoidal dansumlespaceushyperboliquet peut»étre considéré comme la repræsentation de la rotation d'une figure imasinairedans'lespaceeueliden Or leslois reld= tives å la cinématique dans l'espace hyperbolique se formulent trés simplement. Conséquemment å cette derniére proposition, nous pou- vons aussi voir dans le systéme de toutes les figures 06 réelles égales de l'espace hyperbolique la re- præsentation des points æf réels et imaginaires de l'espace elliptique. Toutes les propositions présentées dans Nouv. pr., modi- fiées convenablement sous le rapport de l'expression, sont ap- plicables å 1'espace non euclidien. Dans V'espace hyperbolique, elles expriment simplement que certaines propositions s'appli- quant aux éléments réels sont justes aussi pour les éléments complexes. Notre principe nous donnant l'exposition de la géométrie des figures égales seulement å Vaide de la géométrie des figures 1) Voir Lindemann: Ueber umnendlich kleine Bewegungen und iiber Kraftsysteme bei allgemeiner projectivischer Massbestimmung (Math. Ann.,. Bd. 7,. p. 56). D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 25 330 Joh. Petersen. Géométrie des droites dans l'espace non euclidien. égales qui ont un seul point commun, nous donne d'emblée aussi les extensions correspondantes de l'idée de quaternion : 1? dans la géométrie euclidienne: 9, + 592, OU g1 et 9-2 sont des quaternions, tandis que « est un symbole avec lequel on opére en sorte que e&? —= 0; 2 dans la géométrie elliptique: 9, + w9,, ou gg, et 92 sont des quaternions, tandis que w est un symbole avec lequel on opére en sorte que w? — 1; 3" dans la géométrie hyperbolique: g, + 79,, ou 7? = — 1. Les deux premiéres espéces de biquaternions ont été éta- blies par Clifford"), la derniére constitue les biquaternions d' Hamilton. 1) Clifford: Mathematical Papers (Preliminary Sketch of Biquaternions). OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. Nr. 5, Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. Par Kr. Nyrop. (Présenté å la séance du 19 octobre 1900.) On posséde de la farce de maitre Pierre Patelin trois éditions commentées") dont aucune n'est satisfaisante: les édi- teurs n'ont pas établi le texte d'une maniére scientifique, et leur commentaire laisse généralement beaucoup å désirer. Dans les notes suivantes, préparées en vue d'une nouvelle édition qui doit s'adresser en méme temps aux savants et au grand public, je présente quelques observations sur une trentaine de vers, choisis au hasard. On verra que j'ai essayé d'expliquer non seulement les passages intéressants au point de vue philologique, mais aussi tout ce qui a trait aux mæurs et å la vie intime. 1) Maistre Pierre Patelin, texte revu sur les manuscrits et les plus an- ezennes éditions avec une introduction et des notes, par F. GENIN. Paris, 1854. — Recueil de farces, soties et moralités du XV siécle, p. p. P. L. JacoB, bibliophile. Paris, 1859, P. 1—116. — Le théåtre frangais avant la Renaissance (1450—1550). Mystéres, moralités et farces, p. p. M. Én. FourNIEr. Paris, 1872. P. 86—111. — De ces éditions, la plus décriée, celle de Génin, est généralement la meilleure, tandis que celle de Lacroix fourmille de fautes de toute espéce; celle de Fournier se contente ordinairement de reproduire le texte et les notes de Lacroix. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 22 332 Kr. Nyrop. Mon commentaire dépasse peut-étre les proportions d'une an- notation ordinaire, mais dans un chef-d'æuvre tel que Patelin, chaque détail mérite d'étre élucidé abondamment et minutieuse- ment. V.94. — Allez! woubliez pas å boire Se vous trouvez Martin Garant. Trouver Martin Garant est une circonlocution å mots couverts pour dire trouver quelqwun qui se porte garant de vous. Martin Garant est ainsi, au point de vue philologique, un proche parent de Jacques Déloge, Jean de VHoussine, Monsieur Jordonne, Marie Jordonne, Monsieur Dufour, Mon- sieur de Crac, Madame la Ressource, Madame Deficit, le Mar- guis d' Argencourt, etc. De telles expressions ont de tous temps été trés employées en francais. Les exemples en fourmillent ; citons en quelques-uns : Il est logé au Plat d'argent, Qu se tient son train et sa court Avec le seigneur d'Argent Court. (Picor et Nyror, Nouveau Recueil de farees, p. 215.) D'aultres y en avoit aussi, Qui aymoient bien besoigne faicte, EL estoient, de franc cueur transi, A Vabbé de Saincte Souffrette. (VirLon, (Euvres complétes, p. p. P. Jannet, p. 212.) Et ce mesme jour, sur la brune, Fut oy, sans aller plus loingz, Quelq un qui nous en bailla d'une, — Maistre Mathieu de Hoche prune: (CoQuicLarrt, (uwvres. p.p. Ch. dHéricault, II, 134.) Quand Coquillard parle du temps Bonzface (l.c. I, 182), il fait allusion, non seulement au régne du pape Boniface VIII, mais aussi et surtout, avec un jeu de mots sur bonne face, aux temps heureux de Tåge d'or. 9 << Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 333 Ajoutons un exemple. curieux, tout récent .Dans Vargot moderne de Paris, pour ridiculiser une «répondeuse», on Vappelle Rébecea. L. Rigaud") cite la phrase: «Voyez un peu cette Ré- becca, si elle taira son bee». Pourquoi Rébecca? on. voit facile- ment que ce nom a été regardé, par étymologie populaire, comme un dérivé de rebégquer. Si M. Garant s'appelle Martin de son petit nom, c'est quiil a profité de la popularité dont jouissait, on ne sait pas bien pourquoi, ce nom; on le retrouve dans beaucoup d'expressions plus ou moins proverbiales, dont voici quelques exemples: Pourtant ne suis pas assuffy, Il faut chanter d”autre Martin. (GREBAN, Mystére de la Passion, v. 19682—83.) Jestoie et le prestre et Martin. (Lamant rendu cordelier, v. 646.) Lun gauldissez, Vautre gallez, Puis chez Gaultier, puis chez Martin, Autant de soir que de matin. (Jacob, Recueil de farces, p. 238.) «Le meschant alloit tous les jours soupper chez Gautier, chez Martin, avec cestuy-cy, avec cestuy-lå, pour mieux lescher le cul å sa vilaine !» (Anc. theåtre frangais, VII, 101.) Le Roux cite dans son Dictionnaire comique les deux pro- verbes: «Il y a plusieurs ånes å la foire qui s'appellent Martin» et «On ne dit guéres Martin, qu'il n'y ait de Tåne». Rappelons enfin Pexpression Martin båton (voir Monrtarcron, Recueil VI, 175). Dans /a Ballade des- Escoutans, attribuée å tort å Villon, on lit: Lendemain, m'aloye enquerant Pour encontrer Martin Gallant. (VILLox, Guvres complétes, p. p. P. Jannet, p. 185.) 1) Dictionnaire d'argot moderne. 2e éd. Paris, 1888. 3 99+ 334 Kr. Nyrop. Il y a probablement une faute dans le dernier vers; c'est Martin Garant qw'il faut lire. Dans la langue moderne on ne connaft plus M. Martin Garant; on se sert d'autres expressions. Comp.: «Mais est-ce vous qui payerez: I'écot? Vous savez que Jérdme Crédit est mort» (P. MÉRIMÉE, Chronique du réægne de Charles IX). V. 96. — Hé dieux! Quel marchant ...2 Pleust or & Dieu qwil n'y veist goutte. Comment comprendre ces vers? Je pense que Guillemette veut d'abord exprimer son peu de confiance en l'entreprise de son mari: Quel marchand serait assez sot pour...; puis, subite- ment, elle se mord la langue: Qui sait, il se pourrait pourtant qwil y en endt un, et plat å Dieu qu'il n'eut pas V'æil ouvert. V. 230. — ; Dieu sera Payé des premiers, c'est raison: Vecy ung denier, ne faison Bien quit soit, o% Dieu ne se nomme. Ces vers se retrouvent presque textuellement dans Le nouveau Patelin: Il convient bailler (c'est raison) Le denier å Dieu: ne faison Marché de quoy Dieu w'ait sa part. (JacoB, Recueil de farces, p.141—142.) II s'agit du denier & Dieu”) (comp. v. 394), légére contri- bution qui se payait autrefois sur tous les marchés et engage- ments. Il parait que, une fois le denier å Dieu donné et accepté, le prix ne pouvait plus ni monter ni descendre, et le marché était irrévocable. Charles d'Orléans dit dans un de ses ron- deaux: 1) On disait en latin denarius Der, denarius sancti spiritus ou denarius sanctus (voir Ducange), en moyen bas-allemand godesgelt ou godespennink (voir Schiller et Låbben) et en vieux danois gudspenming (voir Kalkar). 4 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 335 Qui du marché le denier å Dieu prent, Il ne peut plus mectre rabat ne creue. Aussi le denier Dieu avait-il pris la signification de marché conclu: Se tu prans femme qui soit riche, C'est le denier Dieu et la briche D'avoir des reprouches souvent. : (E. DEscHAMPS, (Euvres complétes, IX, v.1755—57.) On ne gardait pas le denier å Dieu, il fallait le donner aux pauvres. En 1365, Charles V ordonna «que les deniers å Dieu, provenant des marchés conclus en la ville et cité de Baieux, en ce comprins les forsbourgs, seroyent recueillis par les religieux de Vhostel-Dieu, pour estre employés au prouffit et entretenement des poures malades». Il y avait sur le marché, derriére la chapelle St.-Michel, un tronc particulier pour metire les deniers å Dieu. En 1484, on publia des monitoires contre ceux qui avaient brisé ce tronc pour en voler le contenu!). Dans la 288 des Escraignes Drjonnoises de Des AccorDs, å propos dun marché de vins, un liard est mis sur table, «pour le denier å Dieu, qui incontinent accepté par un des vendeurs est donné å un pauvre». Éd. Fournier, å qui nous devons cette derniére citation, remarque justement: «Guillaume ne tient pas compte du pieux usage, .…il empoche le denier, ce qui dégage d'autant la conscience de Patelin qui vient le voler». V. 268. — Prenez lå! nous les aulneron. Le drapier dit évidemment å Patelin: «Aidez-moi mainte- nant; prenez-lå, tenez un bout du drap, moi je tiendrai Vautre, et nous aunerons ensemble les six aunes qu'il vous faut». Génin et Lacroix ont compris le vers tout autrement; pour eux, /a est un pronom qui se référe å Vaune que Patelin 1) F. Pruquer, Essai historique sur la ville de Bayeux et son arron- dissement. Caen, 1829. P. 2771. em 336 Kr. Nyrop. doit présenter au drapier! C'est une supposition toute gratuite et assez invraisemblable. Pourquoi le drapier présenterait-il son aune å Patelin, puisqwil mesure lui-méme? V. 272. — Aulneray je arriére? Nenny, ce west qw'une longaigne. ÅA propos de /ongaigne Lacroix remarque: «Génin n'a pas compris ce mot, qu'il traduit par perte de temps! Il s'agit ici du chef de lå piéce de drap, ou de la lisiére; Pathelin veut dire que le Drapier lui offre ce qui ne vaut rien». Cette ex- plication, acceptée par Godefroy, me parait impossible; le sens que Lacroix attribue au vers 273 jure avec tout ce qui précéde (voir surtout v. 191 ss) et avec le reste de lå réplique. Génin a trés bien deviné le sens de la réponse de Patelin, mais il se trompe évidemment quand il veut revendiquer, pour tout de bon, le sens de longueur exagérée å longaigne, et l'ex- emple cité å V'appui: Ja ne vous lerroie bouter, Vostre longaigne de boiel, (MoNTAIGLON et RayNAun, Recueil de fabliauæw, III, 70.) ne prouve rien. Au contraire, longaigne a ici sa signification ordinaire qui était latrines ou excréments"). II faut admettre que dans le vers de Patelin /longaigne n'est qu'une substitution; nous avons ici affaire å une expres- sion å mots couverts. Au lieu de dire tout simplement: «Vous n'avez pas besoin d'auner en arriére, cela prendrait trop de temps, cela serait trop long», le gai avocassier, qui aime la langue verte et les expressions hburlesques et crues, se sert d'une circonlocution pour faire rire le drapier, et il remplace long par le mot trivial longargne. L'envie de substituer au mot propre un autre mot qui offre quelque ressemblance de son, est caractéristique du langage 1) Comp. Romania, XXI, 406; XXII, 612. Zeitschrift fir romanische Plulologie, XVII, 317. Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 337 populaire et plaisant. Parfois, on se sert de telles circonlocu- tions dans un but euphémistique; c'est ainsi qu'il est dit d'une femme des Cént nouvelles nouvelles qu'elle «estoit tout oultre de la confrarie de la houlette» (nouv. 92) pour ne pas dire fran- chement qu'elle était une houliére. Mais, ordinairement on n'a d'autre but que de donner å son langage un caractére ba- din, on veut surprendre ou faire rire en se servant de substi- tutions inattendues plus ou moins grotesques. Rappelons, pour P”ancienne langue, le proverbe qui dit que le monde va toujours åa Vempire (pour dire qu'il s'empire toujours); comp. aussi les vers suivants: Jamais n'en seroient lassez, Tant qu'ilz font bien par leur parole Croire bonne femme estre fole, Et la bonne par leur parler Font ilz bien en 1'empire aler. (E. DESCHAMPS, CYuvres complétes, IX, p. 285.) Pour le parler vulgaire moderne, on peut citer les locu- tions étre sous les drapeaux pour étre sous les draps, étre couché, vice-Versailles, pour vice-versa”), manger des oublies pour owublier, vendre des guignes, pour gwigner; comp. aussi les dictons belge comme une oie, pour béte comme une oie, et fort comme un Turkenos (c'est å dire comme un habitant de Tur- coing), pour fort comme un Turc). Ces substitutions grotesques se rencontrent dans toutes les langues. On dit, par exemple, en italien: mangiar Vallodola (pour dar lodi, compiacersi di lodi), tu crudele e io tiranno"), dar Verba cassia (pour cacciare); en espagnol, vamos å la 1) On trouvera d'autres exemples de cette locution dans An. TOBLER, Ver- mischte Beitråge zur franz. Grammatik, II, 198. 2) RiGaubn, Dictionnaire d'argot moderne. 3) Mélusine, IV, 522. 4) «Suole dirsi, parlando di carne dura ... con un doppio giuoco di parole tra erudo e crudele, tirare e tiranno» (Frizzi, Dizionario der Et iæzette popolart fiorentini. Cittå di Castello, 1890. P. 245.) vi 338 Kr. Nyrop. comedia. (pour då comer), mås me gustan los tomdtiles que los dåtiles!) (pour mås me gusta tomar que dar); en allemand mehr Gliick als Ferdinand (pour Verstand). J'ai entendu en danois: hvorledes er geværet (pour vejret) idag? V. 323. — Vostre feu pere, Em passant, huchoit bien: Compere! Ou: Que dis-tu? ou: Que fais-tu? Que fais-tu? signifie évidemment: comment vas-tu? Cet emploi du verbe farre est, je crois, assez rare; en voici quelques autres exemples: Il entre a Foustel, ... et demande comment elle le fait. Et la chamberiére qui la garde lui respond que elle est trop malade (Quwnze jotes de marrage, .p. p. Tulou, p. 38). Que faictes vous, Madarmne m'amie? — Mon amy, fait el, je suy trop målaåde (ib. p. 39%). On le trouve encore dans Mme de Sévigné: «Vous croyez que je devine ce que vous faites; mais, j'y prends. trop d'intérét, et å votre santé, et å Pétat de votre esprit, pour n'en savoir que ce que je m'imagine. (Lettre du 13 mars 1671). On sait que cet emploi du verbe farre se retrouve en anglais (how do you do2), en allemand (was machen Sre? vieilli), en roumain (ce mar facr2), etc. V. 340. — Pleust & Dieu qwil ne fist que courre, Sans cesser, Jjusque a fin de paye! Sainct Jehan! il feroit plus de voye, Quwil my a jusque & Pampelune. Dans de telles expressions, le choix du nom de lieu dépend ordinairement de la mesure du vers et de la rime; comp. le v. 1199, ou Patelin jure par Nostre Dame de Boulogne, parce que auteur a besoin d'une rime en -ogne?”). En voici quelques autres exemples: 1) SBARBT, Florilegio de refranes y modismos. Madrid, 1873. P.97. 2) Sur un cas analogue dans.les chansons de geste, vøir ma Storza del- Vepopea francese nel medio evo. Firenze, 1826. P. 55. 8 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 339 Par Dieu! j'ay le plus faulx vilain Qui soit jusqwau fleuve Jourdain. (MoxtarcGLon,. Recueil, Ill, 262.) Ou mw'envoyés å ces nobles atours La plus belle qui soit d'icy å Tours. (ib., XII, 58.) Le prescheur: Car il est escript en la Bible Undecimo libro Regum. Le cuysinier: II w'y a d'icy en Arragon Un plus fort yvroigne qu'il est. (Ancien théåtre frangcais, II, 12.) M. Gaston Paris a récemment cité un autre exemple assez curieux de notre phénoméne, tiré de la Bomance Mauresque de Victor Hugo: Pour le trouver en campagne Il traverserait 'Espagne De Figuére å Sétuval. Lun des deux mourrait sans doute. En ce moment sur la route K" Il passe un homme å cheval. Sétuval n'est pas en Espagne; c'est une ville portugaise prés de Lisbonne, et elle ne doit évidemment d'étre mentionnée qwå la rime avec cheval!). II faut juger de la méme maniére un vers de Villon dans la derniére ballade du Grand Testament: Et ie croy bien que pas n'en ment, Car chassé fut comme vng soullon De ses amours håyneusement, Tant que, d'icy å Roussillon, 1) Revue d'histoire littérawre, VI, 339. 9 340 Kr. Nyrop. Brosses n'y a ne brossillon, Qui v'eust, ce dit il sans mentir, Ung lambeau de son cotillon, Quant de ce monde voult partir. M. Longnon croit pouvoir affirmer qu'il s'agit ici de Rous- sillon en Dauphiné parce qwil appartenait au duc de Bourbon, Pun des protecteurs de Villon. C'est trés peu probable; Rous- sillon est un pur remplissage, du aux exigences de la rime qui demandait une ville en -on. Du reste, dans le vers de notre farce, il se pourrait que Pampelune, qui est le premier des deux mots rimants, ne fat pas une pure cheville: le nom de cette ville s'employait autre- fois pour désigner le pays des fous. Dans La comédie des proverbes, le capitaine dit au docteur Thesaurus: «Si tu m'avais la caboche bien faite, tu serois déjå å Pampelune» (Ancien th. frangais, 1X, 37). Rappelons aussi que sur le titre de la sixiéme édition du Dictionnatre comique de Le Roux (1786), le lieu de publication (Paris) est indiqué comme Pampelune (voir Bru- net et Quérard). Cet emploi curieux est probablement du å une sorte d'étymologie populaire: on a regardé Pampelune comme un composé de lune, et ''opinion populaire attribuait å la lune une forte influence sur les maladies mentales ; rappelons le lunatique de VEvangile. Voici quelques passages qui montrent le sens spécial attaché en francais au mot /une et å ses dérivés"): Il tient un quartier de la lune, car il dit des motz aulcunesfoiz que n'ont ne chef ne queue (Jehan de Paris, p. p. A. de Montaiglon, p. 61). Ne vous avois-je pas bien dit, qw'il avoit la teste lunatique et qu'il tenoit du fol (%b., p. 94). 1) II est superflu de faire remarquer que luna offre un pareil développe- ment sémasiologiqué dans les autres langues modernes: esp. tener lunas, ital. aver le lune, allem. laune, dan. lune, angl. lunacy, etc. 10 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 341 Huet, je te tien pour lunage De ceci dine: (Miracles de Notre Dame, no. XXX, v. 625.) Parlez tout doulx, car il tient de la lune, Et a la teste massive de grillons. (Ancien théåtre frangais, 1II, 258.) Et taisez-vous, le grant diable y puist estre ! Il est luneau, vous le ferez troubler. (26. III, 259.) Le Roux remarque:" «Avoir lå lune dans la téte ou un quart de la lune, signifie, étre un peu fou ou léger» (Drction- naive comique). On se sert dans la langue actuelle des locu- tions avoir des lunes, étre dans sa bonne (ou mauvaise) lune. Pour dire folie ou sottise, P. Verlaine a méme inventé le mot lunerie. «Farce détestable ou service cru rendu, . écrit-il dans "une lettre au poéte Kahn, je me perds en conjectures å propos d'une telle lunerie» !). V. 389. — C'est ung Guillaume, Qut a surnom de Joceaume. Voici ce que dit Estienne Pasquier du nom de Gurllaume: «Nous auons deux noms, desquels nous baptizons en commun propos ceux qu'estimons de peu d'effet, les nommans Jeans ou Guillaumes.. Dont soit cela prouenu, ie m'en rapporte å ce qui en est»”). Au sens de sot, niais, Guillaume revient au HULT: Et tient il les gens pour Guillaumes. C'est aussi de ce nom que Jodelle a baptisé le «bon lour- daut», le mari de sa comédie L/Eugéne. En parlant d'Alix, Arnauld dit: 1) Ch. Doxos, P. Verlaine intime. Paris, 1898. P. 157. 2?) Recherches de la France. Livre VIII, chap. 49. 14 342 K. Nyrop. Elle estoit avec un Guillaume, Åinsi lå dedans on Vappelle, Et autrement le mary d'elle. (Acte TIL, sc. 1.) Rappelons, encore la locution: C'est & Guillaume, c. å. d. å d'autres, c'est de la graine de niais. Dans le Mystére de la Passion de Greban, le bon larron dit (v. 23684 ss.): N'y a que nous recommander A Dieu, qu'il nous veille garder Nostre part en son hault royaulme, et le mauvais larron lui répond: Ouy, ouy, c'est å Guillaume ; Vous en irez regner aillieurs. Reste maintenant å expliquer pourquoi Guillaume a été employé comme appellatif au sens de sot. C'est peut-étre du. a un simple hasard; on a dit un Gurllaume, comme on disait un Jean (Jean Farine, jean-béte, jean-fesse, jean-foutre, Jean de Nivelles, Jean lorgneur), un Jeanin, un Jeanot (imbécile, mari trompé), un Michel (miché), un Jacquot, ce sont lå des noms trés communs. Mais il se peut aussi quil y ait dans 1'emploi particulier de Guillaume TVeffet d'une influence de Pancien verbe guzller (tromper). ÅA cause de la ressemblance phonétique, TFinstinct populaire a då voir dans ce verbe le primitif de Guillaume qui doit alors s'expliquer comme celui qui a été guillé: nomen—omen! On pourra de la méme maniére expliquer V'emploi métaphorique de Nzcolas, Nicodéme (imbécile) et de Lambin (tratnard) comme då å Vinfluence de migaud et de lent. Beaucoup de saints doivent leur culte populaire å de pareils rapprochements fautifs: St. Åcatre guérit 'humeur des femmes acarzåtres; St. Ouen guérit les sourds, ceux qui ne peuvent pas owir; St. Mammard est invoqué contre les maladies des mammelles; St. Mammaire est le patron des nourrices CEN wW Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 343 (influence de Vadjectif mammaire); St. Eutrope est le médecin des hydropiques, etc. etc.”). V. 427. — C'estes vous, fais je tout craché. L'emploi métaphorique du verbe cracher pour exprimer une forte resemblance se rencontre souvent: Velå le Maitre tout craché (CyRANO DE BERGERAC, Le pedant joué, IV, sc.8). Le velå tout craché comme on nous "'a figuré (Morizre, Le médecin malgré lui, I, sc. 5). Frére, dit Tun, vous ne scauriez faire, Que cet enfant ne søit vous tout craché (La FonxrtarnE, Les deux amis). On dit en- core dans la langue moderne: C'est son portrait tout craché, et la méme métaphore est trés générale dans les patois: Che san pere tou recoupi”); C'est lut tout récopillé%). On la trouve aussi hors de la France. En Italie on dit: É tutto lui nato e sputato. E il babbo nato e sputato. É un birbante nato e sputato. Egli par suo padre pretto e sputato. Pour les dialectes, on peut. citer: E/ æe lu spua"). Paréir tot lo spudå, ou cagå e spudå?). En Portugal: Æscarrado e pintado. E elle (em pessoa) eseripto e escarrado. En Angleterre: He is as like you as if he had been spit out of your own mouth, as the saying is (Smollet, P. Pickle). She is as like her husband as if she were spit out of his mouth (Swift, Polite conversation). He is the very spit of his father (Muret). M. G. Paris a soutenu que cette métaphore a son origine dans la ressemblance de deux crachats&). Il me parait trés 1) On trouvera dans Mélusine IV, 505 et V, 63 beaucoup d'autres exemples de pareilles étymologies populaires; comp. aåaussi ma Grammaire histo- rique 22 528—530. 2) C. JorEer, Essat sur le patois normand du Bessin. Paris, 1881. P. 155. Cf. Mémoires de la Société lingwistique de Paris, V, 54—55. 3) J.E. DEcorDE, Dictionnaire du patois des pays de Bray. Paris, 1852. 1) BoErIo, Dizionario del dialetto veneziano. Venezia, 1867. 5) CORONEDI BERTI, Vocabolario bolognese italiano. Bologna, 1869—1872. 6) Romania, X, 626. 13 344 Kr. Nyrop. N difficile, pour ne pas dire impossible, d'aquiescer å cette ex- plication. Pour VFappuyer, M. P. ajoute qwon dit plus agréa- blement: IIs se ressemblent comme deux gouttes d'eau. Sans doute, mais cette locution n'a absolument rien å voir avec la nåtre, qui présente un emploi particulier du verbe cracher, et dont aucune forme ne parle de «crachats» comme terme de comparaison "). Cracher est évidemment, comme il ressort aussi.des ex- emples anglais, une métaphore burlesque pour produire, créer?). «C'est son pére, tout craché» est une expression abrégée qui signifie: il ressemble å son pére, comme. s'il Vavait craché de sa bouche, Dans la langue verte moderne, ce verbe wa pas méme paru assez expressif, et on Va remplacé par. un autre encore plus drastique, en disant: c'est son portrait tout chié, ou cdest lut tout chié?).. Nous .avons déjå vu qu'on se sert en bolonais de la méme expression. Une troisigéme métaphore s'emploie en danois, om Von dit: Han ligner ham, som om han var snydt ud af næsen på ham (il lui ressemble comme s'il Vavait mouché de son nez)?). V. 491. — Il viendra: nous ne gardons Vheure. Ni Génin ni Lacroix w'ont essayé d'expliquer ce vers, et il est évident que Fournier ne I'a pas .compris; il traduit: «il passe Theure», ce qui ne donne aåucun sens. Voici d'abord quelques citations qui renseigneront sur la signification de Vancienne locution curieuse ne garder Vheure; nous nous occuperons ensuite de son origine: 1) M. Paris renvoie aussi aux vers 154 ss. de Patelin, mais ces vers gro- tesques paraissent plutot appuyer 1'explication que je soutiens. Cet emploi métaphorique n'a rien d'extraordinaire, et il est peut-étre superflu, pour T'expliquer, de remonter, comme le veut F. Liebrecht, aux antiques conceptions mythologiques de procréations effectuées par T'ac- tion de cracher (voir GErRVvasrus voNx TILBURY, Otia imperialia, p.p. F. Liebrecht, p. 71, et F. Liesrecat, Zur Volkskunde, p. 304, 495). 3) L. RiGaun, Dictiuonnaire d'argot moderne. C.ViLLarrEe, Parisismen. 1) GRUNDTVIG, Gamle danske minder, III, 207. 14 CS] Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 345 Ne guardent Vore que tere les enclodet. [IIs s'attendent å ce que la terre les enferme.] (Vie de St. Aleæris, str. 61.) Ce dist li rois: Dame pour Deu merci! Or voi je bien, correciés est Garins. Sainte Marie! ou a il tant jent pris? Je ne gart Vore que je perde Pariz. [Je m”attends å perdre Paris.] (Mort de Garin, v. 4547—50.) Je suis Ogiers, par Dieu de majesté, Dont Charles doit faire sa volenté, Qui pour mon pere m'a si cueilli en hé Que ne gart V'eure que il m'ait encroé. [Qu'il lui tarde de m'emprisonner.]| (Enfances Ogier. v.1155—58.) Je ne sui pas si aise com li poissons qui noe, Prés sui k'en autel point que pinchons ou aåloe K'espreviers fameilleus tient saisi en sa groe, Car je ne garde ['eure que å dens ou å poe Me tiengne ours ou lyons qui toute me desfroe. (Berte aus grans pies, v. 858—862.) Mere, le celer n'y est ,preuz, Par foy, bien vouldroye mourir: Je ne gar l'eure que jesir Doie d'enfant. [Je prévois que je dois bientåt accoucher.] (Miracles de Notre Dame, no. VI, v. 529—32.) Le sens de me garder Vheure résulte clairement de ces ex- emples. Worigine de la locution s'explique par Vancienne signification du verbe gurder (emprunté du germ. wardon, all. moderne warten) veiller, étre sur ses gardes; comp.: Gardez qu'avant le coup votre dessein n'éclate. (RAacInp, Andromaque, acte III, sc. 1.) 15 346 Kr. Nyrop. Je ne guart Vore que je perde Paris veut dire: je ne m'occupe. pås de Vheure ou je vais perdre Paris; et, comme expression d'une forte résignation: je ne cherche pas å éviter cette heure, je la vois tranquillement venir, je J'attends. Le vers de notre texte veut donc dire: nous sommes préparés å la visite du drapier, nous Vattendons tranquillement. V. 504. — Je happeray lå une prune. Le sens de ce vers est: j'attraperai lå un bon morceau. Prune s'employait au sens métaphorique d'aubaine, surtout bonne aubaine: Le gallant tire å la bource, Qui estoit fourny de pecune; Du premier traict il vous desbource, Et luy dist: «Tenez ceste prune.» (MontaiGLoN, Recueil, II, 133.) Coquillard a inventé le nom Maistre Mathieu de Hoche prune pour désigner celui qui court aprés les bons morceaux (Øuvres, p. p. Charles d'Héricaut, II, 134). Prune avait aussi le sens de mauvaise aubaine, spéciale- ment coups, horions. Dans la Farce du Munyer, la femme dit en donnant un soufflet au meunier: Empoignez Ceste prune ! (JacoB, Recueil de farces, p. 239.) De méme, dans le Mystére de la Passion de Greban, Cer- berus dit en battant Satan et Berich: Encor aront ilz ceste prune. (V. 10532.) V. 510. — Bongré m'åme. P. Lacroix et Fournier mettent une virgule aprés gré et montrent par lå qu'ils w'ont pas compris ce juron”); notre 1) II revient au vers 1477, ou Lacroix traduit: Gråce, par mon åme. 16 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 347 texte contient pourtant tous les éléments nécessaires pour en expliquer et la signification et Vorigine. Bon gré, qui parait avoir dans notre vers la fonction d'une préposition, est en effet le régime d'un verbe sous-entendu, dont m'åme est le sujet. La construction primitive se rencontre au v. 584, ou le drapier jure: Mau gré en ait Sainct Pére. Au v. 782, il substitue, par euphémisme, bon gré å man gré: Bon gré en ayt Dieu. Comparez l'exemple suivant d'Eustache Deschamps: Ha! sire; Dieux bon gré en ait! (GLuvres complétes, IX, v. 3749.) Dans ces jurons on pouvait élider le verbe; de lå les expressions maugrébreu (c. å d. mau gré en ait Dieu, v. 696), bon gré saint George (v. 587, 1069), bon gré saint Pierre (v. 671, 821), etc. V..532. — Il ne fault point couvrir de chaume Icy, ne bailler ces brocards. M. A. Jeanroy a récemment rapproché lå locution obscure couvrir de chaume d'un vers du Mystére de Saint-Pons,. ou Satan dit aux autres. démons: Vous truffa vos? Non vos en chalho: Å mestre fol chapel de palho! «Ce dernier vers, ajoute M. Jeanroy "), døit renfermer une allusion å un proverbe; on sait que le moyen åge, qui n'était point tendre pour les miséres humaines, distinguait les fous par des insignes particuliers; de méme qwon attachait å leurs vétements une massue, il pouvait élre d'usage de les coiffer d'un chapeau de paille. Notre vers de Pathelin signifierait: il ne faut point se coiffer d'un chapeau de paille, c'est-å-dire faire le four. Comme lVidée des deux expressions cowvrir de 1) Revue de philologie frangaise, VII, 118. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 17 23 348 Kr. Nyrop. chaume et coiffer d'un chapeau de paille ne parait nullement étre la méme, ce qui ressort å l'évidence des textes, ce rap- prochement ne nous avance guére. Un critique de la Romania (XXVI, 149) explique couvrir de chaume par «chercher des échappatoires»; cette explication erronée repose sur un /apsus: on a, par mégarde, attribué la réplique de Guillemette au drapier. Je crois que pour bien comprendre notre locution, il faut revenir, avec une petite modification, å Vexplication de Génin. Il commente: «Couvrir de chaume, dissimuler, user de feinte. Cette métaphore se rapporte å V'usage de recouvrir de paille les meules de blé qui passent Phiver dans les champs». M. Jean- roy objecte qu'en recouvrant les meules on les protége, on ne les: dissimule pas, et il a parfaitement raison; pourtant, il me parait évident que Génin est dans lå bonne voie; seulement, le régime sous-entendu de cowvrir n'est pas une meule de foin, mais le carreau d'une chambre. On sait qu'autrefois on avait la coutume de joncher de paille les carreaux, les parterres dallés pour se tenir chaudement"). Dans notre vers, cowvrir de cliaume signifie évidemment tromper, mystifier, railler, et ce changement de signification s'explique facilement. Voici ce que dit Nicot du mot joncheur: «Est proprement celui qui .... séme par terre le jonc couppé, mais, par métaphore, il se prend pour un pallieur et dissimula- teur parce que la jonchée tient å couvert les desfectuositez du pavé ou chemin auquel elle est espandue». En effet, joncheur (au fém. Joncheresse) s'employait souvent aux XÆVe—XVIE siécles au sens de trompeur, farceur; on disait de méme j/oncherie, pour sornette, bourde, plaisanterie : IIs ont leur scavoir appresté A barat et å tricherie, ” 1) LE GRAND D'Aussy, Histoire de la vie privée des Francois. Paris, 1782. Vol. III, 134. z 18 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 349 Mais, quant Mort aura tout cité, Ce ne sera pas joncherie. (MoNnTAIGLON, Recueil, XII, 73.) L'emploi métaphorique du verbe joncher est rare; je n'en connais qu'un seul exemple qui, du reste, est trés peu clair. On lit dans Coquillart (IM, 216): Et me mist on en telle game, Que la dame et la chamberiére Me jonchierent. Joncher parait ici avoir le sens de railler, mystifier; on accordera sans difficulté le méme sens å l'expression synonyme couvrir de chaume. V. 546. — Le mal saincet Mathelin, Sans le mien, au cueur vous tienne! Le mal sainct Mathelin est une périphrase euphémistique pour la folie. Le Roux remarque dans son Dictionnaire comique: «On appelle des tranchées de Saint Mathurin des accés de folie; å cause, quon a coutume d'invoquer Saint Mathurin pour la guérison des fous. De lå est aussi venu quw'on appelle par déri- sion Mathurin, un homme qwon veut taxer de folie.» On disait aussi mathelineux pour fou. Comp. les passages suivants: L'ung et VFautre fort vous moleste ; Mais c'est d'une aultre maladye. Est-ce point de saint Mathelin OQu de quelque autre mal de sainet? (Ancien théåtre frangais, II, 415.) Que diantre dittes-vous? Ha! je pense, Almerin, Que vous estes troublé du mal sainct Mathurin. (ib., VIII, p. 260.) Par nostre dame de Monfort | Tu est matelineux ou yvre. (ib., TI, 375.) 2 x 19 i 350 Kr. Nyrop. Or par Vordre des mathelins Telle jeunesse n'est pas foøolle. (Viczon, Grand Testament, str. 117.) Mon fils est fou, mon cousin; le pauvre enfant doit une belle chandelle å saint Mathurin. (CYRANO DE BERGERAG, Le pédant joué, acte I, sc. 6). La légende attribue å notre saint, qu'on féte le 9 novembre, la guérison miraculeuse de la fille de 'empereur Maximien at- teinte de folie démoniaque. Voici ce qu'en raconte La Vie de Sainct Mathurin de Larchant hystoriée: En ce temps vint grant maladie A Romme et grant epydimie Et gens tous plains d'infection, De toute malediction, Borgnes, bossus et contrefaitz, Aveugles et meseaulx parfaitz, Fiévres, langueurs, de maåulx chargez, Plains de Dyables, tous enragés: Mesmes la fille å 'Empereur Maximien, persecuteur Des Crestiens, fut tourmentée Du Dyable et fut persecutée, Devint folle et demoniacle. Le Dyable fist son habitacle En son corps pour la tourmenter ; On le cuyda bien hors bouter Par force d'un enchantement, Mais le Dyable dist haultement Par contrainte que de ce corpz Jamais ne sortiroit dehors, Tant que ung nommé Mathurin Iroit le chasser en la fin Et que par luy il s'en yroit Et tout le peuple gueriroit. (RorscHILdD et MontarGLon, Recueil, XII, 374—75.) 20 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 351 On a supposé que Saint Mathelin serait devenu le patron des fous å cause d'une influence du mot italien matto (fou). Cette opinion, que j'ai vaguement soutenue moi-méme dans Meélusine (IV, p. 506), me parait maintenant erronée: rien ne prouve que le culte du såint vienne d'Italie, et comment sup- poser que le mot italien matto a été assez connu et répandu en France pour pouvoir étre mis en rapport avec Mathelin et le désigner comme le patron des matti? Du reste, la Vie citée ci-dessus montre suffisamment qu'on n'a pas besoin d'avoir recours å une étymologie populaire pour expliquer le culte spécial de St. Mathelin. V. 600. — C'estes vous, par ma verité, Vous mesme! En sanglante estraine! P. Lacroix, qui.met comme les autres éditeurs, une virgule aprés vous-méme, n'a pas compris ce vers; il lV'explique par: «c'est vous-méme qui étes en mauvaise passe», ce qui ne donne aucun sens. Guillemette vient de dire au drapier: «Vous parlez trop haut», et celui-ci lui répond furieusement: «Mais, c'est vous qui parlez trop haut, sapristi,!» Sanglante estraine est une imprécation trés commune (comp. v. 1451); elle signifie mauvaise chance ou malheur, puis diantre, peste, au diable (comp. bonne estraine v. 1215). On jurait aussi par male estrawne ou pute estraine. 1'adjectif sanglant s'employait dans beaucoup de locutions, surtout des termes de mépris et des malédictions, comme une sorte d'élément renforgcant, et il a fini par avoir å peu prés le sens de maudit; on trouve dans notre teéxte, outre sanglante estraine, sanglante botte chavate (v. 947), sanglant paillard (v. 948), par la sanglante gorge (v. 1272), sanglante fiévre (v. 1303). ÅAjoutons encore les exemples suivants: Sanglant bougre d'un vieil thoreau. (Fournier, Théåtre francais avant la Renaissance, p. 128.) 21 332 Kr. Nyrop. On fera ton sanglant gibet Qui te puisse rompre le col. (ib. p. 331.) Tu ne peulx aider ne: nuire Pas d'un senglant estronc de chien. (Ane. thédtre frangcais, II, 419.) Et qu'est ce ci? sanglante terre ! (Miracles de Notre Dame, n? XI, 180). En sanglante heure nous fault il Porter sur noz colz tel ostil. (zb. ne XIV, 459.) L'auteur du A/esnagier de Paris (composé vers la fin du XIVE siecle) défend sévérement toutes ces expressions. Voici ce qu'il dit: «Defendez å vos serviteurs et servantes de laide- ment jurer et de dire paroles qui sentent villenies, ne paroles deshonestes, ne gouliardeuses, comme åucunes mescheans ou mal endoctrinees qui maudient de males sanglantes flevres, de male sanglante sepmaine, de male sanglante journée. Il semble qu'elles sachent bien qu'est sanglante Jjournée, sanglante sep- maine, et non font elles, ne 'doivent savoir qu'est sanglante chose, car preudes femmes ne le scevent point, car elles sont toutes abominables de veoir seulement le sang d'un aignel ou dun pigeon quant on le tue devant elles» (II, 59). On peut citer quelques pendants curieux de la méme fonction métha- phorique de sanglant, dans d'autres langues. En vieil italien, sanguinente servait comme terme injurieux. Dans un. intéressant article de M. S. Bonc1r, intitulé Ingiurre, impropert, contumelie ecc.; saggio di lingua parlata del trecento cavato dar libri eriminalr di Lucca"), je note les expressions suivantes: Traytore sangwinente (p. 80); soso asino sanguinente (p. 82); ladro sangwinente (p. 84); ribaldo sanguinente (p. 92, 118); asino sanguinente (p. 100). 1) Tl Propugnatore. Nuova serie. Vol. III. Parte I. Bologna, 1890. P.75—1 34. 22 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 353 Rappelons aussi Vanglais moderne, ou Vadjectif 6/0ody s'emploie, surtout dans le parler populaire, comme «a vague epithet expressing anger, resentment, detestation» (Murray), ou tout simplement comme terme de renforcement: Å bloody fool, a bloody rascal, not a bloody one. L'emploi adverbial que nous trouvons dans hloody drunk, bloody angry, a bloody fine girl, est de nos jours regardé comme trés grossier; Murray re- marque: «Now constantly in the mouths of the lowest classes, but by respectable people considered ”a horrid word', on a par with obscene or profane language and usually printed in the newspapers (in police reports, etc.) ”b—y'.» Pour d'autres details, voir le New english Dictionary de Murray, et Srtorrer, Studies in English, p. 210—212. V. 606. — Un peu d'eaue rose. I7eau rose était un parfum trés gouté autrefois. Voici ce qu'en dit Le Grand d'Aussy"): «L'eau-rose s'employait non- seulement dans les sauces, mais encore dans les ragotts et certains desserts. Les cerneaux, par exemple, se mangeaient å Veau-rose. Chez les Souverains et les Grands-Seigneurs, €'était avec de I'eau-rose qu'on se lavait les mains avant et aprés le repas. Enfin Arnaud de Villeneuve blåmant les assaisonnemens trop multipliés qu'on employait de son temps (XIII siécle), conseille de manger les oiseaux råtis, avec un peu de vin, du sel et de 1V'eau-rose.» L'eau rose était aussi employée å-ranimer les. forces des malades, å faire revenir les évanouis. Lorsque les amoureux ou amoureuses tombaient en påmoison, ce qui arrivait souvent, on se servait d'eau rose pour les faire revenir å la vie. Dans VAmant rendu cordelier & VObservance d”amours,: les specta- teurs, hommes et femmes, voyant le pauvre amoureux tout nu, prét å revétir I'habit monastique, s'évanouissent, 1) Histoire de la vie privée des Francois. Paris, 1782. Vol. II, p. 221—222. 23 354 Kr. Nyrop. Et tant que, pour les resveiller, IL convint troix sextiers d'eau roze. (Édit. Montaiglon, p. 57.) Dans le Debat du Resveillé qui dort, encore inédit, un amoureux påmé est rappelé å lui au moyen d'eau rose: Et quant la dame qui Vavoit Toute nuytie ouy complaindre, De sa treille, en ce point le voit Pasmer de deul, pallir et taindre, De V'eaue rose ala attaindre, Et puis apprés, sans arrester, Prist la chandelle sans estaindre, Et puis le vint reconforter. Et par plusieurs fois el Vappelle En bas, a bouche demy close, Maiz il ne se meut pour la belle Neant plus que une morte chose. Quant voit ce, de ceste eaue rose Qw'elle avoit en une fiolle Son beau visage luy arose; Adont luy revint la parolle. (Euvres poétiques de GUILLAUME ÅLEXIS p.p. Å. Piaget & É. Picot, I, p. 118—119.) Rappelons encore un passage de Rabelais: Aprés le terrible plaidoyer des seigneurs de Baisecul et de Humevesne et la sentence de Pantagruel, «les conseillers et docteurs qui lå assis- toient demourerent en extase evanouys bien trois heures et v feussent encores, sinon que on appourta force vinaigre et eaue rose pour leur faire revenir le sens et entendement ac- coustumé; dont Dieu soit loué par tout!» (Livre Il, chap. 13). Enfin, on mettait aussi de V'eau rose dans Veau å laver: La belle eau roze å laver les mains. (GogQguirLart, (wvres, 'p. p. Ch. d'Héricault, II, 273.) 24 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 355 Dans un petit poéme moralisé sur les propriétés de la dragoncia on lit: A Voie est de grant valeur, Et la racine mise en pourre Sieut a visage lait secourre. Se destrempée est d'yaue rose Vermeille fait face com rose, Couleur li donne et embelit: Net, cler le fait, veoir est delit. (Romania, XIV, 469.) V. 609. — Frottez moi la plante. C'était la coutume de frotter la plante des pieds aux mala- des å la derniére extrémité. Montaigne dit dans ses Kssais: «Est-ce pas de quoy ressusciter de despit: qui m”aura craché au nez, pendant que jestois, me vienne frotter les piedz quand je commence å n'estre plus» (Livre Il, chap. 35). V. 630. — Baille luy une estole. L'étole était le symbole de V'obéissance; comme il ressort, p. ex., du passage suivant, ou est décrit le sacre d'un évéque pår le pape: «Et puis aprés li mist on le phanon ou braz se- nestre, qui senefie astinence; car li braz senestres qui est liez doit retenir, et li braz destres qui est desliez doit donneir. Et puis aprés prist V'estole, et li mist on parmi le col, qui senefie obedience» 1). Ayant le don d'imposer obéissance aux mauvais esprits et de chasser le démon?”), elle joue un grand råle dans les exor- cismes; on la plagcait sur la téte. des possédés, ou on la leur passait autour du cou: 1) Récits d'un ménestrel de Reims, p. p. Natalis de Wailly. Paris, 1876 P. 93—94. ?) Comp. Mélusine, IX, p. 7. w en 356 ; Kr. Nyrop. Mais ou sont ly sainctz apostoles, D'aulbes vestuz, d'amys coeffez, Qui sont ceinctis de sainctes estoles, Dont par le col prent ly mauffez, De maltalent tout eschauffez ? (Vinron, p236:) Rappelons aussi Vhistoire de St. Komain, archevéque de Rouen, relatée par E. Pasquier: «Vous entendrez doncques s'il vous plaist que les Doyen, Chanoines & Chapitre de 1'Eglise de Rouen tiennent pour histoire trés-veritable, qu'ils ont apprise de main en main, de tout temps immemorial, que sous le regne de Clotaire II il y eut vn Dragon du depuis appellé Gargouille, qui faisoit vne infinité de maux és enuirons de la ville, aux hommes, femmes, petits enfans, ne pardonnant pas mesmes aux vaisseaux & nauires qui estoient sur la riuiere de Seine, lesquels il bouleuersoit: Que Saint Romain lors Archeuesque de Rouen meu d'vne charité tres-ardente, se mit en priéres & oraisons, & armé d'vn surplis & estole, mais beaucoup plus de foy & asseurance qu'il auoit en Dieu, ne douta de s'acheminer en la cauerne ou cette hideuse beste faisoit son repaire: Qu'en ce grand & mysterieux exploit, auant que partir, il se fit deliurer par la lustice, vn prisonnier condamné å mort, comme il estoit sur le poinct d'estre enuoyé au gibet: Que lå il dompta cette beste indomptable, luy mit son estole au col, & la bataille [l. baille?] å mener au prisonnier. A 'quoy elle deuenué douce, comme vn agneau, obeit, iusques å ce que menée en l'esse dans la ville, elle fut arse &-bruslée deuant tout le peuple»"). V. 656. — 2... Et monsorime Vous dit elle point que je meure? Dans V'Epistre dedicatowre de son quatriéme livre au car- dinal Odet de Chåtillon, Rabelais se souvient de ce passage 1) Recherches de la France. Livre IX, chap. 42. 26 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 357 qui a då l'amuser beaucoup: «AÅ ung aultre voulant entendre Vestat de sa maladie, et Vinterrogeant å la mode du noble Pathelin: «Et mon urine vous dit-elle pas que je meure? .... Les médecins d'autrefois attåchåient une trés grande im- portance å Vétat de Turine, et son examen jouait un råle domi- nant dans la science médicåle du moyen åge. Dans le fabliau du Vilain mire, ou Von retrouve l'idée du Médecin malgré lui, la femme du vilain dit aux envoyés du roi å la recherche d'un habile homme: Vous n'irez Pas si loing comme vous penssez, Quar mon mari est, je vous di, Bons mires, je le vous afi; Certes il set plus de mecines Et de vrais jugemens dorines . Que onques ne sot Ypocras. (MONTAIGLON et RayNxaun, Recueil général des fabliauæ, III, 161.) Comparer encore les passages suivants: Jeunesse, au mond(e) n'a medecine, Ne en herbe ne en racine, Qui contre Mort puisse valloir ; Puisque la mort mectrå son signe Es poulx de I'omme et VForine, Nul resconfort n'y peut avoir. (MoxtaIiGLonx, Recueil, UI, 92.) Et moy, qui suis. doeteur en medecine, Je souhaite, pour mieulx faire mon cas, Avoir tousjours Vurinal et Vurine Entre mes mains, pour serrer les ducatz. (ib. I, 308.) Si tu es appelé pour aller visiter Un malade, il te fault, pour mieux le contenter 27 358 Kr. Nyrop. Et pour mieux arracher profict de son dommage, Ayant veu son urine, ordonner un potage. (ib., X, 107.) Citons enfin Vancien proverbe «Médecine, fait honneur å urine» (LE Roux De Lixcy, Le livre des proverbes, I, 268.) On avait méme formé le verbe oræner pour dire traiter par Vinspection des urines. Dans sa Brble, Guiot de Provins ridi- culise les médecins qui ont cette spécialité: Qui les orroit qant il orinent Com il mentent, com il devinent, Com il jugent lo pasceret Par moz qui ne sont mie net. (G. BarrscH, Chrestomathie de Vancien frangais, 3e éd., p. 245.) Au temps de la Renaissance, Henri Estienne s'est moqué de cette inspection des urines: «Les autres, craignans de perdre leur réputation, ordonnent incontinent qwils ont regardé un'urine, sans demander dequoy le patient ou la patiente se plaind: com- bienque plusieurs bons médecins confessent qu'on ne se doit guéres asseurer sur les indices que donnent les urines, mais seulement s'en aider en les ajoustant aux autres. Que si les scavans ne voyent guére clair aux urines, par leur confession mesme, que pensons-nous qu'y voyent les ignorans. Il est å présumer qwils n'y voyent du tout goutte: et toutefois sont ceux-lå qui aprés avoir jetté les yeux sur un'urine, mettront incontinent la main å la plume pour ordonner: sans s'enquérir des choses qui les peuvent conduire å la congnoissance de la maladie. Pour le moins devoit bien confesser de n'y voir goutte, ou d'avoir mal chaussé ses lunettes, un certain médecin, auquel ayant esté porté VFurine d'un homme et luy ayant esté dict qwell'estoit d'une femme qui se doutoit d'estre grosse, repondit qwil congnoissoit bien å Vurine qu'elle Testoit, et qu'elle s'en devoit tenir toute assurée» "). Malgré les attaques réitérées, les médecins aux urines 1) Apologie pour Hérodote, p.p. Ristelhuber, 1, p. 317—318. 28 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 359 jouissent d'une grande réputation jusque dåns le XVIII siécle; en 1748 V. Kråutermann publie la quatriéme édition de son Urin-Artet"), livre qui regorge d'absurdités, les unes plus sur- prenantes que les autres. On comprend que Voltaire ait dé- chargé sa bile sur ces empiriques impudents; voici ce qu'il écrit dans une lettre du 3 janvier 1774: «La ridicule charla- tanerie de deviner les maladies et le tempérament par des urines est la honte de la médecine et de la raison». V'ancienne spécialité des médecins a, dans divers pays, provoqué des sobriquets assez malsonnants. On les appelait en vieux danois krkkepis?), en moyen-bas-allemand pis-besiender, et en haut-allemand harnprophet. Le médecin «inspector urinæ» åa été représenté plusieurs fois par le peintre hollandais Gérard Dow. V. 746. — En un trés ord vilain broustier, One lard es pois wescheut si bien. Je comprends: Jamais lard aux pois n'est descendu si vite dans un sale et vilain mareyeur (que ma ruse dans le drapier); le drapier a encore mieux apprécié mes mensonges qu'un ma- reyeur n'apprécie du lard (d'ordinaire il doit se nourrir de pois- son). Mais, je ne m'en fais pas de scrupules, il ne donnait jamais rien, le dimanche, aux pauvres. Broustier, ou mieux broutier, est probablement pour brou- ettier. On lit dans Du Cange: Broutier, qui pisces marinos exportat, vulgo chasse-marée. Broutare, vehiculo broeta dicto, transvehere; gall. brouetter. Broutarius qui ejusmodi vehiculo transfert; gall. browettier. 1) VALENTINI KRÅUTERMANNS cwrieuser und vernunfftiger Urin-Artzt, Welcher eines Theils lehret und zeiget, Wie man aus dem Urin nicht allem die meisten und vornehmsten Kranckheiten des menschlichen Leibes nach gewissen Kunst-Regeln der Medicin griindlich erkennen, sondern auch, wie ein vernzinfftiges Judicium davon zu fållen sey. Vierte Auflage. Arnstadt, 1748. ?) KALKAR, Ordbog til det ældre danske sprog, II, 502. eu 360 Kr. Nyrop. Broutier a beaucoup embarassé les. éditeurs; on trouve dans les vieilles éditions. bronstier, brutier, brustier, et méme bruitier quwon explique par voiseau de proye vivant de vermine». P. Lacroix qui adopte bronstier, observe «qwil signifie tout simplement browet, potage, ou ile lard aux pois est mieux å så place que dans le chasse-marée de maitre Génin»! Cette expli- cation est adoptée par Ed. Fournier. Génin seul a bien compris le passage. V.785.— Il n/a si dølente en la feste. C'est une expression toute faite; nous la retrouvons par exemple dans Les Faintes du monde: Tel fait chiére d'omme joyeux Quil wa plus dolent en la feste. (Euvres poétiques de G. ALEexis, I, p. 102.) V. 825. — Par ceste pecheresse lasse. P. Lacroix se demande: «Est-ce la Madeleine ou sainte Marie VEgyptienne que désigne cette qualification? «.... Lacroix fait évidemment fausse route; le vers veut dire: «Aussi vrai que je suis, hélas! une pécheresse. Le pronom démonstratif' cest, ceste se rapporte, comme souvent dans la vieille langue, å la personne qui parle; comp. la locution par ceste ame (v. 240, 792, 982, 1046) =— par mon åme, et les vers suivants du XII? siecle: «Que fait que ne se tue Cist las qui joie s'est tolue? Que faz je, las, qui ne m'oci? Coment puis je demorer ci?» (Chevalier au lion, p.p. W. Fårster, v. 35331—34.) V. 944. — Vualx te Deu! couille de Lorraine. Comment comprendre la premiére moitié du vers? Il y a lå probablement un juron qui doit signifier "Dieu te confonde' 30 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 361 ou quelque chose de pareil, mais lVexplication du premier mot m'échappe. Quant å cowille de Lorraine, c'est une locution toute faite, une exclamation injurieuse å Vadresse des Lorrains et appar- tenant å leur blason populaire. Dans le vieux Dict des pays on lit: Les grans chouars en Allemagne Et grosses couilles en Lorraine Les grans vanteurs en Picardie Et bons buveurs en Normandie. (MoxntalGLon, Recueil, V, 111.) Rabelais en parle aussi dans son chapitre de Vorigine et antiquité du grand Pantagruel: «Dautres croissoient en matieres de couilles, si enormement que les trois emplissoient bien un muy. D'iceux. sont descendues les couilles de Lorraine, les- quelles jamais w'habitent en braåguette, elles tombent au fond des chausses» (Livre II, chap. 1). V. 955. — Dy, viens tu miant de Picardie? Génin s'est trompé sur le sens de ce vers. Voici son explication, que Fournier a reproduite textuellement: «Il faut faire attention que Patelin vient d'appeler le drapier cowille de Lorraine; en conséæquence, il lui parle le langage du pays: a ty, — nient, — stan grain de poire. Et comme le pauvre Guillaume entend tout cela avec Vair hébété d'un homme qui n'y comprend goutte, Pautre lui demande: Arrives-tu de Pi- cardie, que tu as Vair si ébaubi quand je te parle lorrain? — Ålors il passe au latin, pour se rendre plus clair». Patelin ne demande pas sérieusement au drapier, si, par hasard, il serait picard, puisqu'il ne comprend pas le lorrain. Une telle ques- tion de la part de' Patelin serait assez surprenante. Le vers est tout bonnement une injure cruelle å Vadresse du pauvre drapier qui reste ahuri devant le délire de Patelin; celui-ci, s'amusant divinement de Vattitude de sa victime, lui crie å la 31 362 Kr. Nyrop. figure: Comme tu as VFair idiot! Mais il ne le dit pas tout rondement; il se sert, comme souvent, de mots couverts. Venir de Picardie veut dire venir du pays des imbéciles, étre originaire de la paroisse de Nigaudaie. Cette signification me parait ressortir clairement d'un passage de” la Présentation des joyaux, ou le Sot, en entrant, dit au public: Je viens tout droit de Picardie. (Nouveau recueil de farces p.p É.Picor & Cxr. Nyror, p. 181.) Picard était souvent pris au sens de bonhomme, nigaud. On lit dans le Dictzonnatre de Trévoux: «On dit un bon Picard pour dire un homme droit, tout rond, qui n'entend point finesse. Homo rectus et simplex». La naiveté des Picards est ridiculisée dans le dialogue suivant: Picard, ta maison brule! — Fuche! j'ai Pclef dins m'poke"). Comp. encore les citations suivantes: Vous n'étes pas trop nigaud pour un Picard. (DAncourrt, les Curieux de Compiégne.) Tout Picard que j'étais, j'étais un bon apåtre ; Et je faisais claquer mon fouet tout comme un autre. (Racine, les Plaideurs, acte I, sc. 1.) V. 997. — Dieux! gqwil a dessoubz son héaulme De menues conclusions! Avoir de menues conclusions sous son heaume veut dire avoir peu d'intelligence sous son casque, son bonnet. L'emploi métaphorique de heaume se trouve aussi dans les locutions emplir son heaume, coiffer son heaume, qui s'employaient au sens de boire ou s'enivrer: Biaux seigneurs, ne me mentez mie: Trenche bien messire Guillaume? Je croy qu'il ait empli son heaume De vin vermeil. (Mir. de Notre Dame, n? II, v. 734 ss.) 1) LE Roux DE Lincy, Livre des proverbes, I, p. 383. 32 - Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 363 Je suis allé å la maison De vostre Alix, ou Pay trouvée Dés Vheure assez bien abbreuvée : Car j'ai bien cogneu au respondre Que, de crainte de se morfondre, Elle avoit coiffé son heaume. (JoDELLE, L' Eugene, III, sc. 1.) V. 1010. — Or suis je le roy des meschants. Meschant, pour mescheant (de mescheoir) signifie primitive- ment: qui a la chance contraire, mal chanceux, malheureux (comp. au vers 677, meschance, malheur). P. Lacroix a mis dans son édition marchans, et Éd.… Fournier Va fidélement suivi. Il n'y a aucune raison de changer le texte. La traduction latine de Connibert donne: Sim ego miser Rex omnium infelicium. V. 1115. — S7 vous voudroye bien prier (Pour du mien, J'ay assez finance) Que nous deux luy baillons Vavance. La locution barller Vavance qui signifie donner le change å quelquw'un, le renvoyer"), revient au vers 1553: Ce qui luy a baillé Padvance, C'est que tu t'es tenu de rire. En voici un autre exemple: Y avoit il nulz compromis Entre vous deux et alliance Qu s'elle avoit autres amys Qui vous aient fait bailler P'avance. (L'amant rendu cordelier, v. 237—240.) Quelle est Vorigine de cette locution? Est-ce un terme d'escrime, ou la métaphore est-elle tirée du jeu de paume? 1) Lacroix se trompe complétement en expliquant bailler Vavance par offrir un arrangement, proposer une transaction. D.K,. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 33 24 364 Kr. Nyrop. C'est sans doute å ce dernier cercle d'idées qu'appartient lå locution presque synonyme batller bont et volée: II y a des yeux d'autre facon Doux yeux qui donnent et retiennent Et sy baillent bont et volée. (L'amant rendu cordelier, v. 1505 ss.) V. 1129. — Tant mieulx vault, et plustost Vempire. II faut comprendre: Plus. sa cause est bonne, plus vite je la rends mauvaise. CGonnibert traduit: Quanto magis causa est bona, Tanto ocyus faxo malam. VS NEN ferayge nt estkmnice: Nice veut dire nigaud, niais; comp. le dérivé niceté (v. 829). [I vient du lat. nesczus (esp. necio; ital. nescto; prov. nesct). Le diminutif nicette s'employait comme nom propre. A. de Mon- taiglon remarque: «Le nom de Nicette se donnoit encore volon- tiers aux niaises dans les opéras comiques de la premiére moitié de ce siécle» (Recueil de poéstes, etc., 1X, 98). Les nices habitaient, selon une charmante fantaisie de Rustebuef, la ville de Nzcerolles et avaient pour patron sawnt Nissard: Jentrai en Nicerolles; sachiez veraiement Li evesques est nices qui tient le chasement. Il aiment miex les nices et lor contenement Que il ne font les autres qui le font sagement. L'ordre de Niceroles est partout espendue: Jaåi moult bien la parole saint Nissart entendue. Nous avons moult bon ordre, meillor ne fut veue ; Quar quiconques i entre, saint Nissars li aiue. (Euvres complétes de RuteBEur, p.p. Å. Jubinal, Paris, 1875, Vol. 111, 353.) 34 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Patelin. 365 V. 1213. — J”auray de luy, s'il chet en coche, Ung escu ou deux, pour ma paine. Cheoir en coche veut évidemment dire: avoir de la chance, réussir; mais comment expliquer Vorigine de cette locution, et quel sens attribuer ici au mot coche? P. Lacroix donne T'expli- cation suivante: arriver å son but, comme un voyageur qui se rencontre justement å V'heure du départ d'un coche. Je doute que le bibliophile Jacob trouve beaucoup qui partagent son opinion. Voici må propre explication, que je ne propose du reste que sous toute réserve. Dans cheoir en coche nous avons probablement un emploi métaphorique du mot obscur coche (ital. cocca), entaille. On disait au moyen åge mettre un carrel en coche, pour Vappliquer sur la corde de V'arc en Vajustant dans la coche: Si mist un carrel en coche; et trait- droit au roi, et le fiert (Récits d'un ménestrel de Reims, 2 131). Et mistrent maintenant les carriaus en coche (JornvirLe, Chronique, 2 377). Cette tournure trés générale s'employait aussi au figuré; on disait mettre des mots en coche, préparer des railleries pour les décocher: Le quel a mis mains motz en coche Et mainte parolle glosée. (CoQuILrLart, ØCwvres, II, 100.) Eh bien, cheoir en coche pourrait se rapporter au méme ordre d'idées; une fléche qui «chet en coche» est bien ajustée, et une affaire bien préparée et qui réussit (comp. en danois komme 1 den rette skure)"). 1) On pourrait peut-étre expliquer d'une maniére pareille le vers contesté du Chevalier au lion: Or est Haine mout en coche (v.6041). La fléche «en coche» est od elle doit étre, est å sa place; et, quand on dit au figuré que la Haine est «en coche», cela signifie probablement å peu préæs la méme chose: qu'elle est å sa place, et que, par lå, elle est å son aise et peut se remuer librement. 35 24F 366 Kr. Nyrop. V. 1345. — Il n'y a ne rime ne raison. Littré!) a proposé de corriger ”y a en wa, Cette correc- tion est superflue, ””y a& comptant souvent dans la poésie de ce temps-lå pour une syllabe?). V. 1350. — Il! brouille de drap, et babille, Puis de brebis, au coup la qwuille. La locution av coup la quille a été employée aussi par Coquillard dans son Playdoyer entre la simple et la rusée; Estes vous bien? Oil, nenny, Il respondoit au coup la quille. (COoQUILLARD, p.p. Ch. d'Héricault, 1I, 56.) L'éditeur explique: «Selon que le coup lancé sur la quille tombait, c'est-å-dire suivant 'occurrence, selon qw'il se trouvait bien ou mal». Cette explication est aussi erronée que celle que donne Fournier: «A tort et å travers, comme une boule dans un jeu de quilles, renversant å droilte et å gauche». Génin seul a bien compris notre locution qui exprime deux faits se suivant sans aucun intervalle: au coup la quille (sous- entendu tombe ou est å bas); il faut donc traduire: séance te- nante, de suite, coup sur coup. Cette explication est aussi justifiée par un exemple qwa trouvé Génin dans le poéme å la louange de la dame de Beaujeu (1489): C'est dommage qu'elle fust fille: Elle eust conquis, au coup la quille, Autant que le roi Alexandre! Rappelons enfin une ballade d'Eustache Deschamps sur le jeu de quilles, laquelle a pour refrain: En disant: Å ce coup, la quille. (Euvres complétes, V, 353.) 1) Histoire de la langue frangaise, II, 42. 2) Pour 1'explication »de ce phénoméne, voir ma Grammaire historique, 1%3:288: 36 Observations sur quelques vers de la farce de Maitre Pierre Påtelin. 367 Additions. P. 338. — A propos du v. 323 M. E. Philipot m'écrit: «Je crois qu'on pourrait rapprocher les vers suivants de Moliére: Mais quel est T'état ou la guerre T'a mis? Que dit-il? que fait-il? Contente un peu mon åme! (Amplutryon, I, sc. 1.) Sans doute, la réponse de Sosie: Il dit moins qw'il ne fait, Madame, Et fait trembler les ennemis, semblerait indiquer que le verbe farre a dans la demande son sens ordinaire. Mais cela ne prouve rien, car Sosie, qui est facétieux, joue précisément sur le sens du verbe farre.» P. 340. — Dans son essai sur le patois d'Alencon, M. Henri Viez remarque: Pampelune, lieu imaginaire. Un curieux demande-t-il om se trouve quelqu'un, on lui répond: J/ est & Pamp'lune, vingt-cinq lieues au d'ssus d'la lune (voir Revue de philologie frangcaise, VII, 213). P. 341. — M. E. Philipot me signale les expressions po- pulaires étre bren luné et étre mal luné. P. 342. — Sur le rapport entre St. Åcaire et acaridtre, voir quelques remarques de G. Paris dans Bomanza, X, 302. P. 350. — Comp. la citation suivante de Henri Estienne: «Une si grande folie meriteret bien qu'on me menast å S. Ma- turin» (Dzalogues du nouveau langage frangois italianizé, p.p. Ristel- huber, II, 53). 37 i > År en mergg = ” dk hr BLU ig FRR See És j ulk in ks ST ora ole ES: SÅN onde Ars 1 BMS Vi nr mr EET øj HEN MA DINE = K. Pe ITT D | broen FA ik SARMIRD AG TØ N: ie ei ane ng, tiny dr se ege NR Bea SKARE ST anitsongg et Jierurdig ODER Fin nt arne kt de ae gas Peri eis 5% s W Preis Furrå [SIG ho rollen enda dl ? fissgds ET RE iz 307 Nes åt ie; 10k VAN Me FOER EST la Anda or ant und BESET ANDE ENE AE SEE SEEST ESTATE TEE ALS BE - FB nag Nåde 38 er flor sharm MU HT FA SES TESTS in ye ve fag yyd og 60 FYN" slrnd tr ”efss seen vær VR soda ve w: bre "HE herud it. SONDEN, fb arie ra | Hs HEE ERE RS EG SP Ha ar” nat er 8500 PSTN EST STENE TURNE ET UC TT HAN mon st (NNE SYSTE NERELU ((A AISI brak eg NA BETINA srt KG) ANER SETS ON KASTE STENEN hs 10 SIV. Sas Kate, Maru e AVS el antendn fonde on dk bas | dn td aire rs. ØR EUT FEE NLEN ad Hik SF bro finde 3 lg rauo rr es REE hate psknn sisin) STS US HE 116 td ER lobgnve 6 i idsy Li "" (FÆYR bel ” i - ] (2 ø MAD ts fe "stisee MAVGREN: SYET ENE fidhi Lau te. 77086 a BOE SE VOKS HERDER i HO dn dere es pkt SYET TONE EUR FAYE: i SE STEN TR GANT TERE (LETTE Kåa RE TT" NESS bare la AE NE or done" uffe bror ERE set sa Ain EAR ANER NER ro) - cnurse Fo READER " FARER snabgr sed GÅ RER frå Be inf Tasegnee Fron KN ØS Fu vøphægnon Ba du, kuske idÅ) St vue HE ÅR Ed OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 5. Porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. Fortolket af Finnur Jonsson. (Meddelt i Mødet den 30. November 1900.) KA rese ang Forfatteren til Digtet pårsdråpa, den saa godt som ganske ubekendte Eilifr, kan henvises til min Littera- turhistorie I. Bind. Digtet maa være forfatlet endnu inden Kristendommen blev indført paa Island, men det er sikkert et af de sidste, om ikke netop det allersidste Skjaldekvad til Tors Ære. Allerede dette i Forbindelse med, at saa meget af Digtet er bevaret, giver det en betydelig Interesse. Denne forøges ved, at Digtet regnes til de mest ufarstaaelige Skjaldekvad over- hovedet. Dets Fortolkning kan endnu siges at være paatræn- gende nødvendig, tiltrods for de tidligere Forsøg i saa Hen- seende eller netop fordi disse er faldne temmelig uheldig ud. Digtets Dunkelhed, der næsten er bleven til et Ordsprog, beror dels paa den mangelfulde haandskriftlige Overlevering, dels paa, at Forfatteren aabenbart har stræbt efter saa sammensatte og tildels saa dunkle Omskrivninger, som det heldigvis ellers sjæl- den er Tilfældet. Dette vil fremgaa af det følgende. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har kunnet klare alle Vanskeligheder, — et Par Steder har jeg maattet opgive ganske. Men en rationel Behandling i Forbindelse med vore Dages udvidede Kendskab 1 370 Finnur Jønsson. til Skjaldenes Maade at digte paa samt til deres ydre Teknik vil sikkert føre os nærmere til Maalet, end de tidligere For- tolkningsforsøg har gjort. Hvad disse angaar, nemlig Sk. Thor- lacius' i Antiquitatum borealium observationes miscellaneæ, VIN, (1801) og Svb. Egilssons i Tyd brot af Haustlång og porsdråpu (1851), jfr. Sn. Edda HI og Lexicon poeticum, og porl. Jonsson i hans Eddaudgave (1875), er de alle ret mangelfulde"), idet de dels beror paa fejlagtige Læsemaader, dels paa Antagelsen af visse sproglig umulige Former, dels paa en paa sine Steder meget mislig Opfattelse af Skjaldeomskrivninger. I det følgende vil ieg kun tage Hensyn til disse ældre Fortolkninger, hvor det maa anses hensigtsmæssigt; at behandle dem alle og modbevise dem er baade unødvendigt og af liden Interesse. borsdråpa findes i codex regius (2367, 49%, Gml. kgl. Saml.), samt i cod. Wormianus (A. M. 242) og i den Papirsafskrift af en tabt Membran, der findes i Biblioteket i Utrecht (Afskrift deraf i A. M., Access. 18); Teksten i alle disse Haandskrifter er ind- byrdes nær beslægtet. Digtet, eller Digtbrudstykket, findes i Kap. 18 i Skåldskaparmål (A. M. Udg.)”), som indeholder en pro- saisk Fremstilling af Tors Færd til Geirrøds Hjem, hvor han slog Jætten ibjæl. Men der er al Grund til at antage, at det ikke er Snorre Sturluson selv, der har indsat Digtet i sin Tekst. Dets Indhold staar nemlig for enkelte Punkters Vedkommende i Strid med Snorres Fremstilling, og han vilde næppe have op- taget et Digt, der afkræftede den; det er da ogsaa klart, at Smorre har fulgt en anden Kilde, nemlig en mundtlig Tradi- 1) Thorlacius' Fortolkning er som saadan i det hele ganske umulig, ja til Tider ligefrem haarrejsende; han antager umulige Ordformer og svælger i Obscøniteter, han selv udfinder. — G. Vigfussons Udgave i Corp. poet. bidrager intet til en,bedre Forstaaelse. 2) Desuden findes et Halvvers i Sn.E. I, 256—58 (II, 309), der har hørt ind mellem V.15 og 16, samt et andet i Sn.E TT. 254 (II, 308), hvoraf det ses, at V.107—8 er Omkvæd. 3 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 37 I tion"). Efter Snorre er Loke med Tor, efter Digtet (jfr. i det følgende) blev han hjemme; efter Snorre har Tor ikke sin Hammer med, efter Digtet (f.Eks. V. 18) slaar han Jætterne ibjæl netop med Hammeren; Snorre nævner den passerede Elv Vimur; Digtet kender ikke Navnet, osv. Dog er det sikkert, at Snorre har kendt Digtet, men han har intet direkte hentet derfra, und- tagen maaske Ordet s?a om den glødende Jærnstang. I min Tekstudgave af Snorres Edda har jeg derfor fjærnet Digtet af Teksten og trykt det som Tillæg. Jeg skal nu give Teksten, som den findes i cod.reg., med Tilføjelse af "Afvigelser fra de andre Haandskrifter; jeg tager her intet Hensyn til de gamle Bogstavformer som /, & — s, d; Forkortelserne gengives her med Kursiv. T — Utrechterhdskr., NWGE==scod. Worm: (I) Flygstalla red fellér fiorniotz! gopa at hveria? drivgr var loptr at livga log seims fabør heiman!: gedreynir qvad greinar? gwtz? herprvmv brætr vilgi tryGvr tzøl veGiar? vigs geirropar ligia. (11) Gedstrangraré let gongv gamléid por skomv” fyrstvz bewr at prysta poms? nidivm sic bidia! pa? er? giardveniodr!? gorpiz gandvikr skotvm rikri endr t7/ ymsa kindar"" ipia"” setrs!? fra pripia. (II Gor varp ifor fyri førms!” meinsvarans arma soknar hafsz!5 med svipti sagna galdrs entæøæguir?ff byl ec grvnstræma!? grimnis gallmantel'”$ halla"? opniz?? jlia gø pnym endils amo spendv. (IV) Oc gagns”! vanør gengv gvNvargs himøntwrev fripbpar vers tz/ fliopa frvmseyris kom dreyraf pa er?? havlkvetør?% briota bragd milldr loka vildi bræpi vændr ”motz, I, natz, W: 2 hvetia, T W.: 3 grån-, T, græn-, W. 4 Mgl. Wi: 5 or synes udraderet i W. 6 strangr,; TY 7 skommum, TW. 8 borns, T, boins, W. , bav,, W. 10. -vendi,, T W. 11 landa, W. iSeidraT. 13 seere us. 1£ farmr, TW. 15 hapz, KW. 16 rognir, TW. ora TW. se fæle TS Wi Rn allar W: 20 nIns, Ek. apnis, W. 21: cangs, TW. 22 Mo] W: 23 kveit-, W, kneut-, T. 1) Hertil kommer, at Snorres Tekst i Omkvædet maaske har været lidt anderledes end i Digtet. 272 Finnur Jønsson. abrvpi bag sef grimnis! maga. (V) Oc vegpverrir vorrv van fetrvnar navnv hialltz af hagli? oltnar hlavparvm vergæpv' mioc leid or stad stavckvør stikleipar? veg breiban vrpar priotz bar? er eitri æstr piodår fnæstv. (VI) par imork firør markar malhvettan byr? settv ne hvæl volvr halarf håf skotnapra svafv' knatti hreggi hæggviNn hlympél vød mæl glymia en felli hryn fialla fediv pæørt med stedia. (VII) Hardvaxnar ser” herpir hal- landz of sic? falla gatar7? madr niotr hin neytri!! niard rad firir ser giarphar! pverrir lætr!??” nema pyri pos?” barna ser mærnar sneri blod tzl svira salbax megin vaxa. (VIII) Opv fast en fræpar flavt eidsvara gwta setrs vikingar!” snotrør sverp- rvnnar 75 fengvnar' pbvrpi hræN at herpi hwødrs rvnkyqva!f næwpar iarbar skafls af afli ass hretvidri blasin. (IX) Vnaz med yta sini aflravn var bat skwønar a seil[!7? himinsiola sialflopta kom pialf ad?" ostali stridan stravm hrekk mimis”? ekkior stophnisv] for stey[pør stridlvndr?? med v|æl gribar. (X) Ne divp akarn drapv dolgs?! vams firvm gl[amma stridkvidivn]dvm stodvar stall vd rastar palli??? ogndiarfan hlavt arfi eids[fiardar hvg] meira skalfa bors ne pialfa prottar stein vød otta. (XI) Oc sifvna sipan sverpz lidhattar gerpv hlifar bordz væd harrpa hardgleipnis”? dyn?? hbarpif adr hylripar heipi hriodendr?”? fiorv piopar vzåd skyldbreta skytiv skl'?f éic hepins reikar. (XII) Dreif med drottar kneyfi dolg svipiodar kolgu?”” sotti ferp aflotta fles dråt ipo?8 nesiaf pa er fvnristis?% fasta?” flodrifs danwr stobv knattv iolnis ættir vt ves firir Ivta. (XIII) beirs iprottar hersa?! porn- rans hvgvm bornær hlymr varp hellør?? kvmra hrønbalkar fram pris Diss RAW? 2? I Hdskr. selv rettet fra hiallt. 3 stig=; SE WB] ENE EWS alka WERE EEN al SSW ES ds ErR ebber raser OW æn WT ers RW SIS gys SANNE mr aeay W: 15 Vi 25 synia, W, syniot, T. 26 -hbauti, TW. 27 tollvr, W. ea W: 33 aflyse rue AW SSaldrs,«T. 32 elda, T, alldar W. Naar vi tager denne Tekst i nærmere Betragtning, viser den sig at lide af forskellige Skrivefejl, der nærmere belyses ved T og W. Saaledes hveria (I) for hvetia, greinar (I) f. grænar, farms (IIN) f. farmr (der skal staa Nom.), Dittografi af det føl- gende Ord, tægnir (III) f. rægnir, sikkert ogsaa grvn- (III) f. graNn-, gatar (VII) f. gatat, -rvnnar (VII) f. -runnit (Dittogr.), horn- f. hund- (XIV), Dittografi af det følgende forn-, men 5 3T4 Finnur Jønsson. denne Fejl har staaet i Reg.'s Original, da T ogsaa har den, men i Reg. har den affødt endnu en Fejl, idet sprundt (T W) har maattet — aabenbart for at der skulde opnaas en Hending — give Plads for det umulige sporna; dette er en meget. lære- rig Fejl. Hvis vi her kun havde haft Reg., hvad saa? Segv f. sega; sio langvinr f. langv. sio, fornar (XVIN) f. fornan og sik- kert flere. Foruden de i Anm. anførte Selvrettelser findes ogsaa andre, der viser Skriverens Tilbøjelighed til at skrive fejl: i Hard (VII) er r først glemt og bagefter tilføjet over Linjen med Nedvisningstegn; det samme er Tilfældet med r i prvungv (XIV), prungvar (XVI), y i dreyrgum (XVIIM). 1 XVI er der først skrevet /ypti-, men f synes rettet til I. Foruden dette er der ogsaa en Del andre Ord, som ved Sammenligning med T W maa antages at bero paa Fejllæsning eller Fejlskrivning, være sig i Reg. eller i dennes Original. poms (II), poins (W) for horns (T); pås (Vil) er uden Tvivl ogsaa Fejl for porns, jfr. hors (W); ipo (XII) er blevet opfattet som Zou, Gen. af Elve- navnet Zva, men Metrum forlanger kort første Vokal, medens i i Iva bevislig er langt; jfr. Kråkumål 4.5; alle Hdskrs Læse- maade fører da ogsaa til, at z her er Præp. og de to følgende Bogstaver et Subst., og der kan da ikke være Tvivl om, at der bør læses 7 vo, hvilket giver fortrinlig Mening og fyldestgør Metrums Krav. purnis (XVII) er af metriske Grunde — der kræves Zx — urigtigt; W T's prasis er metrisk rigtigt; bravt (XVIHN er sikkert galt for bautet T W. Fremdeles viser Rimet, at der i Reg. foreligger Skrivefejl, der ogsaa kan findes i T W. Saaledes i I: nzotz: hvetia, hvor W har natz, T mots; den rig- tige Læsemaade er sikkert mets, hvorom senere. Gagns : geng- (IV) f. gangs: geng- T W, hvilket ene giver Mening. Angaaende sif-:stø- (XI) se nedenfor. Ang. fprvngvar (XVI) se ovenfor; i samme Vers staar -pvrsis (jfr. XVII: pvrnis ovfr.), hvorfor TW har -frasir, hvilket sikkert er det ægte, skønt pa er 9: hås i Linjens Begyndelse kunde danne den nødvendige Rim- stavelse. Fremdeles hedder det i samme Vers as: dros- i en 6 borsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 375 lige Linje (saaledes ogsaa W); i T staar os, hvilket er det eneste mulige; ang. dette Ord se i øvrigt i det følgende. I det hele viser Metrum, at Digteren har været særdeles korrekt, d.v.s. han følger de strænge Regler for drotkvædet Versemaal som de fleste andre samtidige Skjalde. At han og- saa har kunnet benytte de Undtagelser fra en gennemført Regel- rethed, som ogsaa hans Kunstfæller har kunnet benytte, følger af sig selv. Jég tænker her særlig paa den Frihed, at lade de ulige Linjer være uden Rim. Men et hurtigt Blik paa vort Digt viser, at Forfatteren i det mindste yderst sjælden har til- ladt sig den nævnte Frihed. Jfr. min Afhandling i Arkiv f. nord. Filol. VIL (særlig S. 323). I øvrigt vil vi under Behand- lingen af de enkelte Vers tage det nødvendige Hensyn til Rim og Metrum. VE SE Dette Vers er for det meste godt overleveret og gennem- skueligt. Dets Indhold er, at det er Loke (Loptr, L. 3), der ved løgnagtige Forestillinger faar Tor til at foretage en Rejse til Geirrøds Hjem, hvilken bagefter viste sig at være forbunden med mange Farer og meget Besvær. Fellir (L. 1) er aabenbart Objektet for réd hvetja, hvortil løgserms fadir er Subj.; der maa altsaa skrives felli. Dernæst maa der skrives fjørnets, som K. Gislason i sine Forelæsninger har bemærket (jfr. porl. Jons- son). Den prosaiske Ordfølge bliver nu: Løgseims fadir réd at hvetja felli fjørnets flugstalla goda heiman; Loptr vas?) drjugr at ljuga: vilgi tryggr gedreynir herprumu Gauts. kvad grænar brautir liggja til veggjar viggs Geirrødar. Løgseimr — Havets Traad (Baand); "det sig som et Baand i Havet bugtende' er Midgaardsormen, hvis Fader er Loke, seimr er identisk med sæma (stmi) og staar i Aflydsforhold dertil, men findes kun her. 1) Jeg indfører her og i det følgende uden videre saadanne og lignende Former. 7 316 Finnur Jønsson. felli — goda] goda er rimeligvis Gen. Pl. af god "Gud, Guddom'; flugstallr bet. ”en brat Klippeafsats, en stejl Klippe'; jfr. hengiflug; ”Klippernes Guder' — Jætterne. fjørnet — ”Livsnæt', Livet, set under Billedet af et knyttet Næt, sammenholdt til et Hele ved Pinull; fellir ”den, der fælder, ødelægger, tilintetgør'; Fælderen af Jætternes Livsnæt (Liv) — Tor. gedreynir — Gauts] ”Hærtordenens Gaut' kan kun være ”Odin” (og ikke Tor); hans ”Sindsprøver' kaldes Loke — ikke paa Grund af Sammenhængen i Verset, men —, fordi han i Urtiden var Odins Ven og Fælle. Jfr. Betegnelserne for Loke i Haustleng. grænar brautir] ”grønne, lette, lokkende Veje”, jfr. Fåfnismål, V. 41. veggjar vigg] ”Væggens Hest' — Huset. Denne og lign. Ken- ninger er vistnok opstaaede ved de forskellige Prydelser (Hoveder af Dyr), Husene havde; jfr. Navnet Heorot (,,Hjorten”) i Bjov. v2: Her møder der allerede endel Vanskeligheder, men Ind- holdet er klart: «Tor lod sig ikke længe overtale til at rejse» ; Verset danner saaledes den mest logiske Fortsættelse af V. 1. Der er her flere Enkeltheder, der maa tages i Betragtning. — Det første Ord lyder gedstrangrar, hvilket maatte henføres til gong% ; gedstrangr betyder ”sind-, sjælstærk'; hvorledes kan et saadant Adj. bruges om en Rejse, en March? Svb. Egilsson gengiver det ved «animo molestus», men det er kun en Nødhjælp. Adj. passer kun påa en Person. Derfor nærer jeg ingen Tvivl om, at T's -strangr (Nom.) er det eneste rigtige; Følgen heraf er, at man maa indsætte of foran det følgende Ord, der jo netop er et Verbum. I den følgende Linje maa der læses påarr (K. Gisl., Wisén)j, og skommum (W T), hvilket er det i Prosa sæd- vanlige; underforstaaet er vel stundum. Om porns i L.4 se ovf. I den sidste Halvdel er der egenlig kun ét Ord, der volder Vanskelighed, nemlig gardvenivør (R.), -vendi (T W); begge Former er lige umulige; venjudr kan ikke dannes af venja, vanda. K. Gisl. antager Nj. II, 139 i Tilslutning til Lex. poet., at gjard- skulde staa for gard. Jon hporkelsson har 8 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 375] villet rette Ordet til gardvenuør ”Skansebryder' (Arkiv f. nord. Fil. VI, 3—4), men venuår er for svagt i denne Forbindelse ; det bruges i Skjaldepoesien ellers kun i Omskrivninger med Guld for Mænd. Jeg retter -venjuår til vitjudr, der er regelret dannet af vitja -ada ”at besøge” og optager Svb. Eg.'s Rettelse gard. Saa fremkommer der netop den i Sammenhængen mest passende Kenning paa Tor. Ordfølgen bliver nu: Gedstrangr poarr of lét skommum Gammleid bidja sik gongu, — beir fystusk at prysta porns nidjum — pås gard- vitjudr Idja, rikri Gandvikr Skotum, gerdisk endr frå hbridja til setrs Ymsa kindar. Gammleid] ”Gribbens Vej' — Luft, isl. Zopt (Akk.). Dette er synonymt med Lopt, Akk. af Loptr (I, 3) = Loke. Den Slags Betegnelser eller Substitutioner er meget sjældne i den ældre Skjalde- digtning. porns nidjar] ”Jætter'; forn er sikkert et Jættenavn, skønt det kun findes hos Eilifr; det findes i Sammensætningen Bølporn. gardvitjudr Iåja] "Han, som besøger Ides Gaard', Tor. Ide var tilligemed Gangr Tjasses Broder, se Skåldskaparmål k.1 (min Udg.). Gandvikr Skotar| "Jætterne. Gandvik, "Landet omkring det Hvide Hav”, bruges her omtr. i samme Betydning som Jotunheimar eller endel af disse. Ang. G. Skotar jfr. flådrifs Danir, berg-Saxar og lign. Pridja] er Gen., fra Tridjes (Odins) Hjem'. Ymsa kindar] Ymsi maa, ligesom Porn, være et Jættenavn, skønt det ellers ikke findes; saaledes Svb. Eg., der sammenligner Ordet med bhersi af berr, idet han henfører det til Ymir; ved Siden af dette havde man maaske ogsaa et Ymr. Paa -sæ findes af Jættenavne ellers kun pPjatsi. Vx3: I dette Vers hedder det, at Tjalfe blev hurtigere i Ven- dingen med at komme afsted med Tor end Loke, og at han begav sig afsted (eller de, han og Tjalfe); heri indskyder Dig- teren en af disse almindelige Bemærkninger (L. 5): «Jeg digter 9 378 Finnur Jønsson. en Sang». — Teksten er i det hele sikker og ligefrem. Der skal læses farmr i L.2 (se foran) og røognir (ligeledes), samt gran- (ligeledes). 1 den sidste Sætning staar der i alle Hdskrr. spendu Plur., uagtet der i TW staar tæltr Sing. Enten det ene eller det andet er urigtigt. Jeg formoder, at spendu er det rigtige, men saa maa der læses tælendr, og dette tror jeg skjules under Reg.s ganske usædvanlige PForkortelsesmaade. Overgangen fra Sing. (den første Halvdel) til Plur. er ikke paa- faldende; jfr. V. 4, 8, 9. — man- bør sikkert opfattes som man; jfr. nedenfor. Ordfølgen bliver: Reognir såknar vard fyrri i for med sagna svipti an arma farmr galdrs hapts, gerr meinsvårans; — bylk granstrauma Grimnis — gallåpnis halla Endils mantælendr (-tælir) spendu (spendi) ilja gaupnum å må. Røgnir såknar] hermed maa Tjalfe menes, som af V.9 ses at være med Tor, derimod bliver Loke, som af Digteren ikke oftere nævnes, svigagtig tilbage. "Kampens Odin" — Krigeren kunde Tjalfe her godt nævnes, ligesom han og Tor senere tilsammen be- nævnes Krigere eller Jættedræbere. sagna svipti] "han, som sætter Folk, Skarer i Bevægelse”, An- fører, 'Tor; jfr. sagna segjendr i Haustleng 2, og sagna hrærir, sst. 9. arma — hapts] udgør en Omskrivning for Loke. '”Galdersan- gens Guddom' er aabenbart en Betegnelse for Jættekvinden Sigyn, Lokes Hustru, uagtet vi ikke ved, hvad Grunden er til at betegne hende som saadan. Digteren kan dog selv have fundet paa at be- tragte Sigyn som en Heksekvinde; jfr. Gréa og lign. Væsner. Sigyns ”Favntagsnyder' er Loke. meinsvårans] af -svåran Ntr.; Ordet kan kun være enstydende med meinsært (rede til Mened' om Loke er ret passende) og dannet som ddran, Ødtan, lyfjan og lign, granstr. Grimnis] "Odins Læbestrømme — Digterdrikken, Digtet. Verbet retter sig, uskaldisk nok, efter det heles Betydning, ikke efter Ordet strauma. gallåépnis — mantælendr] gallåpnir = Ørn, hvis hallir (af hell) betyder de høje Fjælde; Fjældenes Endill, en ”Jætte'. Endill forekommer som Navn paa en Søkonge, og det betyder her vel omtr. 10 Pporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 379 "Konge, Hersker'; i øvrigt forekommer Navnet ogsaa i Jættebenæv- nelsen Såm-endill.. ”Fjældkongens, Jættens' man ”Kvinde' er Jætte- kvinden, hvis tælendr, ”Besnærere' 9: Ombringere, er Tor og Tjalfe. Jfr. véla fjørvi og lign. ilja gaupnir] ”Fodsaalernes, eller Føddernes, Hulheder' (gaupn egl. ”den hule Haand”); det hele betegner Fødderne. Til gaupnir passer spendu, naturligvis af spenna ”spænde, omspænde'. V å. V.4—10 handler alle om Tors og Tjalfes Vaden. gennem den rivende, ned fra Fjældene styrtende Elv, Snorres Vimur. Det er ikke uden Kraft, men heller ikke uden Gentagelser, at Beskrivelsen heraf og af Elven gives; i Forhold til Digtets øvrige Knaphed er det noget paafaldende, at Digteren har an- vendt såa mange Vers paa denne Tors Bedrift. — Hvad Teksten i V.4 angaar, er der en Del at bemærke. For det første skal der sikkert skrives Gangs og dette, som det af Sammenhængen vil fremgaa, opfattes som Egennavn, som Navnet paa Tjasses Broder. Man har før opfattet Ordet som Appell. og forbundet det med vanir ”de gangvante', hvilket i og for sig kunde være et passende Adj. her; men såa støder man paa uovervindelige Vanskeligheder i det følgende. Navnlig er det antagne fridar i L.3 et umuligt Ord. For det første er det metrisk urigtigt, ZZ. for 2x; dernæst er en Kenning som gunnvargs fridar ”Kampulvens 9: Jættens (Geirrøds) Fredeliggørere' da: de som bringer Jætten til Fred (ved at slaa ham ihjæl) i alle Henseender utilfredsstillende. Der måa søges en anden og naturligere Op- fattelse, og den faas ved at forbinde gunn i L.2 med vansr, 'de kampvante”'; hertil behøves intet Subst. at føjes som Subjekt, idet Adj. som saa ofte ellers kan staa for et Subst.; jfr. es hardhugadr, hamar of pekdr (prymskv.) og lign. L.3 er vanske- ligst. At der maa læses frædé- er en given Sag"). Men frædar 1) Wiséns fridar vargs "qui spectabilem faciunt' er kun en fortvivlet Udvej. D.K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 11 25 380 Finnur Jønsson. passer ikke. Her er der, som jeg formoder, indløbet den. — ubetydelige — Fejl, at der er udfaldet et Bogstav. Der skal læses fridrar, et Adj. som, særdeles passende, hører til himin- torgu.. Endnu vanskeligere er det følgende Ord: vers. . Dette har Svb. Eg. opfattet som Ntr. vers ”Vers'. (lat. versus), og for- bundet det med dreyra ”sonitus profluentis sanguinis”, idet han antager, at der her er Tale om en Kamp, hvad der aabenbart slet ikke er Tilfældet. Hvad der dog her er Hovedsagen er, at man ikke i det 10. Aarh. kunde bruge et Ord som vers; man kendte det ikké engang. Vers kan kun være Gen. af verr Mask. ”Mand, Ægtemand', eller af ver Ntr. ”Hav, men hvordan man end. vender og drejer Ordene, faar man, saavidt jeg har kunnet skønne, ingen fornuftig Mening ved Hjælp af noget af disse Ord. Jeg ser ingen anden Udvej end at foretage en Rettelse; jeg formoder, at der har staaet ung indtil. Der'er en stor grafisk Lighed mellem disse to Ord, der bliver endnu større, naar man forkorter dem: 42, %s. At ung kunde bruges paa en stærk betonet Plads i Linjen, er utvivlsomt; jfr. V. 9, og Godr. forn. 1.5, 31. Ved at optage denne Rettelse faas en naturlig Sætningsforbindelse. Foruden dette er der endnu at rette -seyris til -seyrir, Nom., da der kræves et Subjekt til kom. "Denne Fejl er opstaaet under Indflydelse af den foranstaaende Genetiv, ligesom farms i Reg. (3.2) af den følgende. Den sidste Halvdel er rigtig overleveret. Avertir er den rigtige Skrivemaade, jfr. Verb. kveita Fas. Il, 131, "gøre Ende paa noget. I Reg. hedder det -grimnir, i TW .-grisnir; da begge Ord findes som, eller som Del af, Bukkenavne, kande i og for sig være -lige rig- tige; men mulig er græsmir at foretrække. Prosaisk Ordfølge: Ok gunnvanir gingt, unz frumseyrir fridrar himintergu vargs fljéda' kom til Gangs dreyra, pås belkveitir Loka, brædi vændr, vildi bragdmildr brjåta båg å brudi sefgrimnis måga. frumseyrir — fljdoa] ”Himmelskjoldets — Solens Fjende” — Jætten i Ulveskikkelse; vargr findes brugt om et skadeligt, fjendt- ligt Uhyre i. det. hele, men er valgt her ogsaa med Hensyn til 12 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 381 Myten om den Solen forfølgende Jætte i Ulveham. "Jættens f1jdd, Kvinder' er Jættekvinderne; deres frumseyrir = Tor; seyrir hører til et Verb. seyra, seyrda, "bringe i Nød og Trængsel'; jfr. det vel- bekendte seyra (særlig i Forbindelsen swltr ok seyra Sult og Elen- dighed”). Frum- betegner Tor som den første og kraftigste Mod- stander af Jætter og Jættekvinder. Gangs dreyra] "Jættens Blodstrøm' — Sø, Vand, Flod, i Hen- hold til Myten om Ymers Drab; ,,af hans Blod dannede de Havet og Vandene (Elvene)", Snorre. beolkveitir Loka] ”den, der gør Ende paa Lokes Ulykke, Men', Tor, hår sin Grund i Fortællingen om Loke og Geirrød eller Tors Rejses Antecedentia. vændr] "beskyldt for', omtr. — ”bekendt for”. bragomildr] ”rig paa og villig til at udføre [kraftige] Hand- "linger'. Adj. har her en begrundende Betydning. brud: — måga], sefgrimnir (-grisnir) er en Omskrivning for en Jætte, ”Sivets Buk”, hvis ”Brud' er Jættekvinden. Kenningen slutter sig til saadanne som bolmr fjalfrs, gnipu Lista hreinn og lign. VÆES! M. H. t. Teksten i dette Vers er der meget lidet at bemærke. I 4. og 8. Linje bør der naturligvis læses -dar (i to Stavelser); ellers er det kun Ordet vorru i L. 1, der behøver nærmere Omtale. Formelt kunde det være Akk. Pl. af Mask. vørr ”Aare- tag, Kølvand, Sø', men der er ingen Brug for denne Form i Sammenhængen, da Sætningsobjektet er hlawpdar. Da der hertil kommer, at der i Torskenningen vegpverrir ... Nonnu, hvortil Ordet Ajalts nødvendigvis ogsaa maa henføres, endnu mangler et Led, for at en rigtig Jættekvindeomskrivning kan fremkomme, er der ingen Tvivl om, at vi i vorru maa se det manglende Led; da dette Led maa have været Genetiv, maa vorru, som af K. Gislason antaget, være en Fejl for varra, Gen. Pl. af det nævnte vørr; der findes ingen Sideform varra, Huk. I øvrigt bliver Opfattelsen den. samme som hos Svb. Eg. Pro- saisk Ordfølge: 13 25% 382 Finnur Jånsson. Ok vegpverrir varra hjalts Nennu vann fetrunnar hlaupåar, oltnar af hagli of gaupu ver; mjeøk leid år stad æstr støkkvir urdar brjøts breidan stikleidar veg, pars pjodåar fnæstu eitri. vegpverrir — Nennu] varra hjalt "Søens Hjalte" — Sten, Klippe; Sammenligningen med det langstrakte, haarde Sværdhbjalte, er ikke saa unaturlig; maaske tænker Digteren dog snarest paa det øverste Hjalte, ao: Sværdskaftets kugleformede Ende; jfr. vasta undirkula — Sten (Svb. Eg.). ”Klippens Nanna, Gudinde” er Jættekvinden; den, der forringer, ødelægger hendes Hæder 9: Liv og Ære', mishandler og dræber hende, er Tor. vann fetrunnar] =— rann fåtum "vadede over'. hlaupg] ”en Elv, der er opsvulmet, hvori der er %laup, Vand- flom'. oltnar af hagli] et meget kort Udtryk for væltende frem, fulde eller piskede af Hagl(Storm). gaupu ver] ”Lossens Sø' — Bjærg; jfr. Sn. E. I, 320: [Jprå må kalla] sjå dyjranna. støkkvir — prjøts] uråd betyder en sammenstyrtet Stenhob, hvor der kan være større eller mindre Huler. firjåtr ”et barsk, uven- ligt Væsen, Person'; det hele en Jætte, hvis støkkvir ”den, der jager paa Flugt" er Tor. stikleid] ”de [nedrammede] Pæles Vej' = Elv (eller Sø). K. Gislason. eitri] egl. den i Fjældelvene boende bitre, isnende Kulde, Kuldestof ; jfr. eiærkaldr og lign. NS 6: I det hele og store maa Teksten her siges at være rigtig, men den er ikke bleven rigtig opfattet af Tolkerne. Saaledes kan der kun være Tale om at læse Adåf med å, hvilket umulig kan være = hof (Svb. Eg.), da en Form som såfu (Wisén) sikkert aldrig har eksisteret, tiltrods for dens formelle Mulighed. Læser man fyr i L. 1, er første Led metrisk urigtigt; enten maa der læses pars, eller ogsaa er fyr at læse fyrir Adv., og vi vil se, at dette passer godt. At Hdskrr. netop har fyrir, betyder ganske vist ikke meget. Vanskeligheden ligger, for den første Halvdels Vedkommende, i, hvorledes Ordenes Sam- 14 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 383 menhæng bør opfattes, samt i Ordet målhvettan. Meningen er klar: «De satte deres Stave foran sig i Elven(s Bund) for at støtte sig (mod den rivende Strøm)». Sammen hører Ordene: par t mørk fyrir settu skotnadra; ligeledes hører sammen: né hålar hvélvplur svofu; tilbage staar markar målhvettan byr håf. Svb. Eg. har henført byr til mørk, ”Medbørens, Vindens Land' er Sø, Vand, Elv; jeg foretrækker at henføre det til markar, dette byrmarkar slutter sig fortræffelig til hvélvplur. Håf henfører jeg til mørk — rimeligvis har der oprindelig staaet hafs —; haåfr betyder ”en Fiskeruse', hvis ”Mark, Land', er "Søen, Elven”. For saa vidt er alt i Orden. Men mål- hvettan staar endnu tilbage. Svb. Eg. har henført dette til haf — hof (Akk.), hvilket efter det foranstaaende er umuligt; han opfatter desuden hvettr som hvattr, af hvetja, hvilket heller ikke er muligt. Da nu skotnadra er Akk. Pl., er der intet Ord i Halvverset, som -hvettan kan henføres til, med andre Ord, Ordet er nødvendigvis galt; det er klart, at det er det følgende Ord byr, der formelt kan være Akk. Sing. (Mask.), der har be- virket Forvanskningen; der kan næppe være Tvivl om, at den oprindelige Endelse var -ar, saaledes at Ordet dannede et Epi- tet til hvélvelur; man kunde ganske vist ogsaa tænke paa -hwetta til -nadra, men Betydningen taler snarest herimod. Og hvad er da -hvettr for et Ord? Jeg opfatter dette som Part. perf. til et Vb. hvetta, der genfindes i norsk kvetta "støde ned med et enkelt Stød” (Ross), jfr. det Eksempel, Ross netop anfører: Eg kvette Stour'n langt nee i Joor'i. Ordets oprindelige Be- tydning er vistnok ”at slaa, støde til'; malhvettr, om Bundens runde Smaasten, betyder altsaa "den som er slaaet, stødt [af Stavene], saa at de giver Lyd (mdl) fra sig” (jfr. det nyisl. sønglar t grjøti). Det forekommer mig, at Ordet passer bedre om de her betegnede vøelur end skotnadra. Dette sidste be- tyder naturligvis Spyd, der benyttes som broddstafir, ”Stave med Jærnspidse'. Ordfølgen bliver saaledes: 15 384 Finnur Jønsson. bar settu (settusk?) skotnadra fyrir i håf(s) mørk (Akk.); né svofu hålar hvélvelur byrmarkar målhvettar; hlympél knåtti glymja vid mel, en fellihryn fjalla paut, hreggi heoggvin, med Fedju stedja. i settu fyrir] de anbragte foran sig”; da dette ”sig” mangler, og Manglen deraf er noget stødende, har der mulig staaet settusk. hlympél] ”den larmende Fil' kalder Digteren, hvad han før har betegnet som skotnadr, ligesom mel er identisk med hvélvplur. fellihryn fjalla)] hryn Fem. bruger Digteren som Subst. i Be- tydning "hvad der brusende falder”, Fjældenes hryn' er "den brusende Fjældstrøm”'; felli- ”fældende”, ”rivende omkuld”, om den stride, næsten uimodstaaelige Strøm. hreggi høggvin] passer ulige bedre til fellihryn end til hlym- Delsejr 553 0 9S35s 8 Fedju stedja] kan kun være en Kenning for ”Sten' (Svb. Eg., K. Gisl.); stedi ”Ambolt'" 9: Jærnklump, jfr. foran varra hjalt, og Fedja maa være Navnet paa en Flod; jeg antager sikkert, at det er den, hvis Navn ligger i Ffedhios: (i Sogn) D. N. X, 206 og til Grund for Fedium D. N. VII, 115, IX, 798 jfr. Asl:. Bolt 109. VÆ Foruden hvad der foran er bemærket om Reg.s pås 9: porns er der kun et Par Ord, der her giver Anledning til Omtale. Let 9: leit i L. 1 for Reg.s ser er rimeligvis det oprindelige. Dernæst maa der for herdir læses herdar, da der sikkert her foreligger Akk. Pl. af herår; herdir beror paa en fejlagtig Op- fattelse, idet man deri vilde se Subj. til det foranstaaende Ver- bum. madr i L.3 er allerede af Sk. Thorlacius — meget rigtig — rettet til mar; Fejlen er opstaaet ved at bægge Ord forkor- tedes paa samme .Maade (mM). Lét i L. 5 (WT) er uden Tviyl rigtigere end /ætr Præs. i Reg. I øvrigt opfatter jeg den pro- saiske Ordfølge, navnlig i den sidste Halvdel, en Del ander- ledes end Syb. Eg.: Leit [hann] halllands mar falla sik of hardvaxnar herdar; njøåtr njardgjardar gatat in neytri rod fyr sér — pverrir mernar barna lét megin vaxa sér til salpaks, nema hpyrri snerribldd borns svira. 16 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 383 halllands: mar] ”Stenlandets 2: Fjældets Hav, Sø', den fra Fjæl- det kommende Elv, der bruste som Havet og næsten havde et Havs Udstrækning. sik] usædvanligt for sér; jfr. Lunds Ordf.lære $ 28. njarogjardar)] dette maa, som hidtil opfattet, være det samme som megingjprd, Tors Styrkebælte, uagtet njard- ikke rigtig kan forklares; . Svb. Eg. minder ”om' mjardålåss, der ogsaa kun synes at kunne betyde ”en stærk Laas'. mernar barna] "Jættekvindens Børn" — Jætter. Den oprin- delige Form var sikkert marnar, men 9 er trængt ind i alle Kasus "i senere Tider (12. Aarh.). lét] kan kun betyde ”erklærede' (vaxa derfor futurisk), ”truede med” osv. ' salbaks] ”Salens oa: Jordens Tag" — Himmel. 'Salr betegner her den beboede Jord, ligesom i Våluspå 4. snerribldd — svira] ”Torns, Jættens 2: Ymers, brusende Hals- Blod”, ”det fra Ymers Hals udstrømmende Blod”, Havet, Bølgen; Ken- ningen er af selvsamme Art som Egils Jotuns hals undir (Sonat.). Snerri- er forstærkende og slutter sig til snarr, hvis det ikke er Fejl for sverri-. ' MV: 8, Her er der flere Ting at: bemærke, og dette Vers er et saadant, hvor jeg er nødt til at antage de stærkeste Forvansk- ninger, skønt de, grafisk set, ikke er saa store. Det sidste Ord i L.1 er frihar, hvor Vokalen maa være lang, men Endel- sen -ar. giver ingen Mening, da der intet Subst. forefindes, hvortil Adj. (fræøar, og om andet kan der ikke være Tale) kunde høre. Jeg ser ingen anden Udvej end at rette Ordet til frø, hørende til Subjektet vwkingar. Et saadant Adj. passer udmær- ket; det betegner Tors og Tjalfes mandig-smukke Skikkelser, og | Fremhævelsen heraf staar godt til Udtrykket du fast og anskue- liggør Situationen. I L. 4 maa: det, som før bemærket, hedde -runnit (T W) og ikke -runnar (Reg.). Men hvad er Ordets første Del sverd? Svyb. Eg. forklarer det som svørd; som Biform dertil kan det nu ganske vist ikke opfattes; men lige saa vist 17 386 Finnur Jønsson. synes det at være, at det er en Forvanskning deraf; man bør læse svard-, og saaledes skriver Wisén. Det hele er et særdeles heldigt Udtryk: ”den over Jorden (egl. Grønsværet) strømmende'. — L.6 lyder: hawdørs ruxkyqva naudar; Svb. Eg. har opfattet Sammenhængen saa: Åykva naudar dss (som Vokativ) og op- fattet haudrs runn som ”Jordens Søn" — Tor. Men Antagelsen af en Vokativ, en Henvendelse til en bestemt Person i et saa- dant Digt som dette, er for det første en Umulighed. Dernæst er Formen runn som Dativ uden Endelse højst mislig for en saa gammel Tid. Efter dette Ord kræver Metrum endelig en kort, betonet Stavelse, medens der følger en lang. Alt dette viser, at en anden Ordning og Opfattelse, eventuelt ogsaa Ret- telser, er nødvendige. Subj. i Sætningen er aabenbart Aronn Bølge”, og hertil hører Ordene bldsin hretvidørt (jfr. hreggt hoggvin V.6). Verbet er purdt, hvortil af aflt sandsynligvis hører... Som det af de andre Vers fremgaar, ynder Digteren at kalde Elven 'Fjældets Strøm” og lign. Herved ledes Tanken hen påa, at han i dette Tilfælde ikke har ladet sig nøje med det blotte hrenn ”Bølge'. Jeg henfører derfor hertil Ordene jardar skafis; skafl betyder en "langstrakt haard Snedynge', Vinden har dannet, altsaa en Ujævnhed, som slaaende minder om et lang- strakt Fjæld: det er denne Lighed, der har bevirket, at Digteren omskriver Fjældet som ”Jordens skaft”; jeg skal bemærke, at man i daglig Tale paa Island bruger skafl om visse langstrakte Fremtoninger af haandgribelig Art (jfr. Bjorn Halld.). Hero op- fatter jeg som Dativ af herdtr "den, der gør haard, besværlig”, hvortil jeg henfører naudar som Objekts-Genetiv, og jeg an- tager, at der i de tiloversblevne Ord foreligger en Kenning paa Tor som ”den, der hærder 9: forstærker [Jætternes eller Jætte- kvindernes] Nød, Trængsel'. Vi kommer da tilbage til dette runxkyqva, der trodser ethvert Forklaringsforsøg, saaledes som det foreligger. Jeg-formoder, at Ordet (Ordene) er forvansket af rumbyggva; dette synes vel dristigt, men grafisk er Forskellen saa ringe, som den vel kan være; r%m og run(n) (for to 18 bporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 387 Konsonanter skrives utallige Gange én) kunde begge forkortes ru; bygva og kyqva skrives næsten ens. Jeg forbinder hermed åss haudrs; ”Aasens (Bjærgryggens) Land” er ”Bjærget' selv (jeg foretrækker dette for det omvendte hawdrs dss "Landets Aas). Bjærgets Rum” er Fjældhulen, hvis Beboere er Jætterne. Her- efter ordner jeg da Ordene. saaledes: Fridir eidsvara vikingar Gauta setrs, gunnar snotrir, 6du fast, en svardrunnit fen flaut; hrenn jardar skafls hpurdi, blåsin hretvidri, af afli at herdi naudar åss haudrs rumbyggva. eidsvara] betegner Tor og Tjalfe som Fostbrødre, hvilket ganske vist ikke kendes fra andre Kilder. vikingar — setrs] ”Vikinger 9: Krigere fra Odins Hjem” 9: Val- hal. Gauti bruges her for det mere almindelige Gautr. — Det øvrige er allerede tolket. SEGL Dette Vers er temmelig fejlfrit og gennemsigtigt. Det er egenlig kun Begyndelsen af L. 5, der er forvansket: ad ostalr (W), 00 ostalw (T) giver ingen Mening. Svb. Eg. har i ad 0- set Verb. ddu, som han tolker som /ddu «præsecta adspiratione» ; men saa bør der skrives hadu, og det gør Wisén. Fra Menin- gens Side er netop dette Verbum krævet. Prosaisk Ordfølge: Unz bjalfi kom sjalflopta å skaunar seil med yta sinni; bat vas aflraun himinsjåla; hrekkmimis ekkjur hgdu straum stridan ståli; stophnisu steypir for stridlundr med vel Gridar. sjalflopta] kan kun betyde ”selv svævende i Luften"; Meningen er tydelig den, at Elven blev Tjalfe for slem; han kunde ikke mod- staa dens Kraft; derfor tager han i sin Nød fat i Tors Skjoldrem, saa at Tor nu ogsaa maa bære ham Resten af Vejen; ,,det var en (forsvarlig) Kraftprøve for Himmelkongen", udbryder Skjalden. skaunar] af skaunn Mask. —= Skjold; Sn. E. I, 571. øjta sinnir] "Menneskenes Hjælper”, Tor; jfr. vinr verlida. himinsjoåla] saaledes kaldes Tor vistnok af hans Forhold til Lyn og Torden. hrekkmimis ekkjur| saaledes betegnes Jætten Geirrøds Døtre, der ifølge Snorre foraarsagede Elvens Flom. Hrekk-mimir "den £9 388 Finnur Jønsson. rænkefulde Mimer, Jætte' (Mimer opfattedes som et Jættevæsen) er en træffende Betegnelse for Geirrød, saaledes som han optræder over- for Loke. ståli] er identisk med skotnadrar og hlympél i V.6. Egl. det Jærn, som Spydets Spids bestod af. stophnisu steypir] "han, som fælder Fjældskræntens (norsk: Stupets) Nise (Delfin), Jættekvinden. Jætter kaldes ”Hvaler' (f. Eks. hraunhvalir); Jættekvinder kunde altsaa kaldes med Navne (paa Hvaler) af.Hunkøn. VETN Til den første Halvdel er der lidet at bemærke. Der skal naturligvis læses fall i L. 4. Palli er opstaaet ved at angels. f er læst som p.' Desto vanskeligere er den sidste Halvdel, eller retiere sagt L. 5—6, Ordene ågndjarfan hlaut arfi eids/fjardar hug] meira; og dog er det klart, hvad Meningen er: «Tor havde (besad) et Overmaal af Mod». Men hvad er erdsfjardar? og hvorledes kan Tor blot kaldes arfi? Wiséns Form for Linjen: eid- Jardar -ljåug meida er en Omdigtning. Forudsat at meira er rigtigt, og det gør det et stærkt Indtryk af at være, er det etds, der er galt; her maa Stavelsen eir søges; jeg læser alt- saa saaledes; Gen.-Endelsen -s er indkommet under Indflydelse af det følgende fjardar. Dette Ord giver ingen Mening. Jeg tror, der skal læses fjardan —= firdan. Jfr. Hallfrøds: fjard lætk gåul Njardar og fjarr, hvoraf Vb. fjarra, fjarda, der ellers ikke findes, er dannet; erwrfjardår "berøvet Skaansel, fri for Skaansel', et passende Epitet til Tors Sind, som det netop her og i det følgende viser sig. — Jeg har længe overvejet, om ikke fjardar kunde være forvansket af Jardar (til arfi; jfr. Wisén), men jeg hår maattet opgive Tanken, da man saa ingen Vegne kommer med det øvrige. Følgen er, at arfi maa være galt. Jeg formoder Atli, et af Tors Navne, hvorved Meningen bliver den samme -og Rimet: Alaut: At- ulasteligt. Prosaisk Ordfølge: porsdråpa Eilifs Godrtnarsonar. 389 Né dropu dolgs akgrn firum, vamms stridkvidjendum, stall vid djupfalli rastar glamma stgdvar; Atli hlaut meira ogndjarfan, eirfjardan hug; pråttar steinn børs skalfa vid åtta né pjalfa, dolgs akern] ”Fjendesindets, den fjendtlige Sjæls Agern" — Hjærter; — firdttar steinn 'Kraftens, Modets Sten”, almindelige Ken- ninger for Hjærtet. vamms — kvidjandi] "den, der fornægter, er fri for, Lyde'; séræø- er forstærkende, ”ubøjelig-”. dropu stall] drepa stall er et oftere forekommende Udtryk om at blive forfærdet, gribes af Skræk'. djupfall — stodvar] glamma stpå — "Ulvenes Hjem' — Fjæld; jfr. glamma ferdar trpd (porbj. hornkl.); Fjældets røst "Bølge — ”den brusende Fjældstrøm'; djåpfåll = "den dybe Strøm”, Elven danner. VÆSE Vi kommer nu til et meget vanskeligt Vers, et af de vanske- ligste, Meningen deri er kort og godt den, at Tor og Tjalfe maatte udstaa Kampe med Jætter, før de kom til Geirrød, og hertil slutter sig det følgende Vers. — I L.1 findes Ordet sifuna, af Svb. Eg. opfattet som «necessitudine junctus», og dette er rigtigt; men naar han hermed forbinder sverdås, er han aaben- bart paa Vildspor; sverds sf eller sifjar er intet som helst. I Linjen mangler der Rim; derfor vilde K. Gislason læse sæduna og forbinde dette med sverds, hvilket godt kunde gaa an. Men at rette et Ord i en ulige Linje blot for at faa Rim i Stand, er næppe tilladeligt. Hertil skal blot endnu føjes, at i begge Tilfælde er Ordets første Vokal kort, saa at Linjen faar en meget usædvanlig Form,xL |. | for xx LC LU, jfr. Sievers' Metrik 2 61,4 og 38,3. Jeg tør ikke foreslaa nogen Rettelse af dette Ord. — I L.2 skrives i alle Hdskrr. -hattar; dette op- fattes i Almindelighed som -hatar af -hati ”den, der hader". Dette er vistnok rigtigt, men saa maa der ogsaa skrives -hatar. Sverds lidhatar ”Hadere af Sværdets Hjælp, Bistand' er en noget paafaldende Betegnelse af Tor og Tjalfe, som Digteren ellers 21 390 Finnur Jønsson. forestiller sig bevæbnede med Sværd og Skjolde, men det er muligt, at han vil fremhæve, at Tor her udelukkende brugte Hammeren, som Digteren tænker sig, at Tor ogsaa har haft med. — bardr i L. 4 kan ikke være rigtigt, det passer ingen- steds i Sammenhængen, hverken som Dativ af bard (Svb. Eg.s Opfattelse: gerdu dyn vid bardt ”terram sonoro gradu pertran- siverunt” er umulig) eller, endnu mindre, som Impf. til berja. Jeg retter det til barda, Gen. Pl. af bard, idet jeg henfører det, i Betydningen ”Fjældafsats, Fjældside', til Horåa: ”Fjældets Hårder' — Jætterne. Det i alle Hdskrr. staaende %erdr i L. 5 beror påa en unøjagtig Skrivemaade f. hedt, (ao: hædt), Svb. Eg. Det første Ord i den sidste Linje har Svb. Eg. opfattet som skål-eik, en Kvindekenning, og som Vokaliv, hvilket maa forkastes, jfr. ovfr. ved Vers 8. Jeg opfatter det som skål-lerk og forbinder dermed Hedrins reikar, ”Hedins Hovedhaars Skaal” — Hjælm; denne sammenlignes ret naturlig med en Skaal, der skjuler Hovedet; som bekendt har ketw/l ogsaa været brugt om en Hjælm; deraf Mandsnavne. ”Hjælmens Leg”, den Leg, hvor Hjælmen spiller en vigtig Rolle, er Kampen. Obj. for Sætnings- subjektet hryddendr er fjeru pjédar, hvortil jeg yderligere hen- fører Genetiven skyld-Breta. Stiller man alle de her omtalte Ord sammen, faas en god Sætning med fornuftig Konstruktion og Indhold, men der er to Ord tilbage: hylridar og skytju. Disse Ord maa jeg erklære for mig uforstaaelige; jeg indser ikke, hvad de kan betyde, undtagen for saa vidt som de maa være en Betegnelse for Jætten Geirrød. Svb. Eg.s Tolkning af det første som hul-, Stammen i hula 'Slør', og rød som hriæd (hvilket sidste dog kunde gaa an), og af det sidste som ”Skud- vaaben', der henføres til skyld- —= Skuld- (Valkyrjen) 0. s. v. — er alt lige umuligt. Uagtet disse Ord trodser en Forkla- ring, tror jeg dog, at den givne Fortolkning af det øvrige i alt væsenligt er rigtig. » Prosaisk Ordfølge: Ok sidan gerdu sifuna sverds lidhatar hlifar hardgleipnis wo wW porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 391 ” bords dyn vid barda Herda, ådr hrjodendr skyld-Breta fjeru bjødar hædi Hedins reikar skålleik vid «hylridar skytju». sifuna] hvis dette Ord er rigtigt, synes det ganske at svare til eidsvara i V. 8 m. H. t. den intime Forbindelse mellem Tor og Tjalfe. hlifar — dyn] hlif = Skjold"; dets harågleipnir ”haarde, stive (af Metalbeslag stive) Gleipnir 9: Baand” opfatter jeg som en Om- skrivning for skjaldarfetill, det Baand, der gik over Skulderen og hvori Skjoldet, for lettere at kunne bæres, hang; Skjoldbaandets bord "Bræt? er igen ”Skjold', og dettes "Døn' er Kampen. barda Heråda] se ovfr. hrjøædendr — pjådar] fjøru pjéd ”Strandens, d.v.s. den klippe- fulde Strands, Strandklippens Befolkning” er Jætterne; dette vilde være en tilstrækkelig Kenning, men Eilifr ynder lange og fyldige Omskrivninger, og han føjer til [Jætternes] ”nærbeslægtede Britter', der igen kun er Jætterne; saadanne Kenninger findes ogsaa ellers, f. Eks. er Sigtéøva (Gudernes) synir ikke andet end Guderne i det hele. Hedins — skålleik] se ovfr. hylriåar skytju] maa være en Kenning for Geirrød. Vz 12: Dette Vers er i det hele og store tilfredsstillende over- leveret. Om 2; vø i L. 4 for den tidligere Læsemaade Zou se ovfr. I L.5 findes et Ord funristis, som jeg forgæves har søgt at tyde. Svb. Eg. opfatter det som «ignem contorquens h. l. Thor fulminator». Jeg tør ikke antage denne Tolkning, da Ordet i saa Fald ikke kan finde nogen rigtig Plads i Sammen- hængen. Men Fortolkningen af Halvverset måa anses nogen- lunde sikker, uagtet dette ene Ord unddrager sig vor Forstaaelse. Sikkert beror det paa en stærk Forvanskning, og dog er dets første Bogstav og st sikret. Endelig er der et Ord i 1.L., der sikkert ikke er rigtigt, nemlig med. Den kneyfir, der her er Tale om, er nødvendigvis Tor; og drewff kan i Følge hele Sammenhængen kun betyde 'flygtede'; men de paagældende flygtede for og ikke med Tor. Der bør læses fyr. Prosaisk Ordfølge: 23 392 Finnur Jønsson. Dolgferd. kolgu-Svipjodar dreif fyr kneyfi nesja drottar; flesdrått såtti å flotta i vo; bås Jolnis ættir stodu fasta, knottu flodrifs utvés Danir luta fyrir — «funristis». Dolgferd] 'Fjendeskare', fjendtlig Befolkning. kolgu - Svipjéd] ”Kuldens Sverrig” 9: Svæøpjåd en kalda, her brugt identisk med Jætternes Hjem; jfr. Gandvik V. 1. nesja drøttar] ”Næssenes Skare'”, Jætterne; nes bruges her ens- betydende med les og fjara, da: de klippe- og stenfulde Næs. flesdrått] fles betyder egl. ”et Skær i Søen, nærved Land'. Jølnis ættir] er Tor som Odins Søn; Plur. om en enkelt Person findes ofte. flåorifs — Danir] "Flodens Ribben' — Sten, Klippe: dens: %tvé langt ude liggende Land, Hjem' er atter identisk med fjara eller nes (jfr. foran), saa at det hele bliver identisk med fjoru pjød. funristis] kan man tænke paa fjørlestir af fjorlestr "berøvet Livet”?, eller lignende. Vi. 13. Med dette Vers begynder Beskrivelsen af den specielle Strid mellem Tor og Geirrød og dennes Døtre. Tor og Tjalfe kommer til Jættens Hjem. 0Verset er endel forvansket, og de tidligere Tolkninger af de enkelte Ord er ganske utilfredsstil- lende. Det første Ord pferwrs giver ingen Mening; Sk. Thorlacius retter det rigtig til pars. Forvanskningen er let at forstaa. Kytme og Rimbogstaver viser, at der efter dette Ord skal læses i pråttar, i to Ord, og ikke æpråttar. Det sidste Ord i Linjen lyder hersa (bersa i W er en Forvanskning); hverken som Akk. ell. Gen. passer dette, men som Subj. i Sætningen er det uund- værligt; der bør sikkert læses hersar, hvorved Tor og Tjalfe menes som de Høvdinger og Krigere de var; se nærmere herom Lex. poet. Dernæst kan Gen. -ranns i L. 2 ikke passe, derimod savnes Akk. af et Ord som dette; jeg retter det til -rann; Gen. er opstaaet efter Gen.shrersa. I L. 3 bør der med "W læses hellzs og i L. 4 hring-:ging- (Wisén). I L.5 er liste af Svb. Eg. blevet opfattet som en Biform til /aust, af ljosta. At dette er 24 bpoårsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 393 umuligt, siger sig selv; den Slags svage Biformer findes kun til Verber som /Zda, sviøda. Wisén har derfor rettet Ordet til laust of; om det hele jfr. K. Gislason Njåla II, 303. Jeg for- moder, at vi i dette Ord maa se det norske Landskabsnavn Listi, som Digteren bruger i V.J19 i en Kenning. Men Endel- sen er da urigtig; det maa-hedde Lzista; jeg forbinder. nu gnipu Lista hreint, hvilket sidste Ord atter maa rettes til hreina; Dativen er opstaaet, fordi man urigtig troede, at Ordet hørte sammen med de foranstaaende Ord; hreina er nødvendigt som Gen., Led af Kenningen for Tor, styret af Alpør. Da jeg an- tager, at færdr + fasta hører sammen og at disse Ord er rigtig tolkede af Svb. Eg. «in arctum coactus», maa der indsættes et vas efter Lista. At dette er. udfaldet, er forstaaeligt. Endelig bestaar L. 8 kun af 5 Stavelser; dette,i Forbindelse, med, at der ikke gives noget Jættenavn Beer (Gen. Bes), lader formode, at res beror påa Forvanskning; Ordets Form bør være 2x; jeg kan intet Ord finde, der passer, undtagen det.velbekendte ræsz; men dette fyldestgør alle Krav; jeg skriver altsaa r7sa og ordner det hele saaledes: bars hersar, bornir prottar hugum, gingu framm i porn- rann, Vvard. hlymr hellis hringbalkar Kumra; gnipu Lista breina hlgdr vas. færdr i greypan fasta å hott risa kvånar; par vas gron fridsein. Som man ser, er. de. foretagne Rettelser ikke saa store, som de ved første Øjekast kunde synes. bornir] jfr. Udtryk som viti borinn og lign. pporn-rann] "Jætternes Hus” 9: Klippehulen, Geirrøds Hjem. hellis— Kumra] balkr betyder en Væg eller en: sammenhæn- gende Masse; hringbalkr hellis betyder, efter min Opfattelse, den sammenhængende Klippe- eller Fjældmasse, som Bjerghulen er om- givet af, hvori den findes. '”Fjældets Kumrar' (egl. Cumberlands Indbyggere; jfr. Gandvikr Skotar og lign.), Jætterne. Naar det her hedder,' at der blandt dem opstod Xlymr, saa betyder dette, at de, ved Synet af den indtrædende Tor farer op og stimler sammen, saa 394 Finnur Jønsson. at der opstod Genlyd i Hulen, Larm og Støj; jfr. Brugen af hlymr 1 Skirn. 14. gnæpu — hlgår] er ovfr. forklaret; hreinn ”Rensdyr' bruges her i en Jættekenning, jfr. kalfa i V. 19. fasti] maa, som sagt, betyde Knibe, egl. "Fasthed, Urokkelig- hed”, ”Stilling, hvor man ikke kan bevæge sig”. Digteren sigter her aabenbart til Tors Sidden paa Stolen, der løftedes op til Taget af Geirrøds Døtre. Hvad der er foregaaet mellem Tors Indtræden og denne Situation, springer Digteren over. fridsein] "Fredsforsinkelse”, Fredsbrud. VE Dette Vers danner en ligefrem Fortsættelse af det foran- staaende og er i det hele ret godt overleveret, men de enkelte Ord maa stilles anderledes sammen, end man tidligere har gjort. Naar man i den sidste Linje holder sig til W: hund ... sprundi, er der kun ét Ord, der vistnok er forvansket, nemlig solar i L. 4. Dette kan ikke passe paa nogen Maade, skønt bråsål ellers er en rigtig Kenning for 'Øje'; jeg antager, at den oprindelige Tekst er salar, men Forvanskningen er ogsaa her let at forstaa. Opfattelsen vil formentlig belyse og retfærdig- gøre denne Rettelse. Den prosaiske Ordfølge bliver: Ok prungu bråtungls loga himni vid trodi hallvallar salar ; bær trødusk hom fylvingum; hreggs våfreida hufstjåri braut hvøru tveggja hellis sprundi hundfornan kjel hlåtr-Éllida. hrungu] Subj. er Tor og Tjalfe; ”de stak” 9: tvungne dertil af Jættekvinderne. brå — himni] bråtungl er Øjet, ”Øjets Lue” er Øjnenes Straaler; jfr. hermed Egils Arb. kv. 5: vasa tunglskin |tryggt at lita ... Eireks bråa; ”Øjenflammernes Himmel' er Hovedet eller den øverste Del deraf. hallvallar salar] ”Stenmarkens 9: Fjældets Sal' er Klippehulen, hvis tråd er dens Stentag. fylvingum] fylvingr findes anført blandt Sværdnavne og maa her betyde ”Sværd'. ”Meningen er: Da Tor og Tjalfe pludselig løf- tedes paa Stolen (jfr. Snorre) helt op til Hulens Tag, stak de deres Sværd ned under Stolen og ramte da Jættekvinderne, der saaledes 26 Pporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 395 »traadtes under af Sværdene", jfr. Eyvindr Håk. mål, V. 6. hår oa: lang, om Sværd jfr. K. Gislason, Njåla II, 542—44, hreggs—lhfstjåri] er en Betegnelse for Tor, der ikke er ganske klar; i alle Tilfælde maa hregys—haåf- være en Omskrivning for Tors Kærre. våfreida (af våfreiå "den svingende Lynild”) hregg — ”Tordenstorm, -Vejr', hvis /afr (egl. pars pro toto; her ”Skib”) er Kærren. kjel hlåtr -Éllida) ”Latterens Skib” er ”Brystet', men Brystets ”Kør' er ”Ryggen'. VE 15: V. 15—17 handler om Kampen mellem Tor og Geirrød, samt dennes Drab. V.15 er for det meste fejlfrit og gennem- sigtigt, men dog ikke uden Vanskeligheder. For kon er der uden Tvivl at læse konr med bevaret Nominativmærke. Der skal med T læses sega (se ovfr.), samt tangar, Gen. for Hdskrrs tongu; en Afskriver, der ikke forstod Sammenhængen, har i dette Ord set den Dativ, der hørte til /aust (det, hvormed Tor slog”). Ødnis er en fælles Fejl for Odins paa Grund af det andet Rimords Konsonanter sodn-, men Ød- og sod- er et til- strækkeligt Rim. Størst Vanskelighed volder mugdu i L. 3. Dette har Svb. Eg. opfattet som en «forma obsoleta pro måttu», og han peger paa Inf. megja, men saa skulde det jo hedde møgdu (Wisén). Snarest er mugdu at opfatte som møgdu af Vb. møgja; et saadant kendes fra Islandsk i Betydning ”at undertrykke”, og et andet fra Norsk: "at ophobe, samle”, aaben- bart dannet af mugr. Men af disse Betydninger synes navn- lig den sidste ikke ret at passe. Sætningen né møgdu menn .…. ælteiti kunde i og for sig give en god Mening: «Jætterne undertrykte ikke, 9: fortsatte alligevel, deres Ølglæde, glade Drikkelag», idet de altsaa betragter den tilstundende Kamp mellem Tor og Geirrød som en glad Leg. Skønt der er endel, der lader sig indvende imod en saadan Tanke, er den dog den eneste, der, saavidt jeg ser, nogenlunde utvungent kan forenes med den givne Tekst. Til menn maa Ordene fjardeplis mærar D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 2 26 396 Finnur Jønsson. legs henføres. 'Stenens (Fjordæblets) Land" er jo-Fjældet; leg opfatter jeg som ”Leje”, = /latr, saa at Fjældets leg” bliver den af Jætter beboede Klippehule («hvor de ligger, har deres Hjem»). Prosaisk Ordfølge: Jardar konr nam kenna fåtida frædi; né mygdu menn fjardeplis mærar legs elteiti; almtaugar ægir, åttrudr Sudra, laust afli sodnum tangar sega 1 gin angrpjoåf Odins. kenna] ”lære, undervise i', har vistnok Hensyn til, hvad der i det foregaaende er fortalt om Jættekvindernes Drab; det foregik paa en meget usædvanlig Maade. almtaugar ægir] ”"Buestrængens Forskrækker, Knuger' kaldes Geirrød her paa en højst paafaldende Maade; thi det er dog vel ikke Digterens Mening(?), at Geirrød skulde have skudt den glødende Jærnbolt af en Bue. dåttrudr Sudra] er en Apposition til det foranstaaende. Dig- teren betragter Jætter og Dværge som beslægtede, . vistnok paa Grund af Myten om, at Dværgene havde. ,,tekit kviknun i. holdi Ymis'" (Snorre). laust ... ? gin] behøver kun at betyde "skød .... mod (Tors) Gab, Mund' med den Hensigt at ramme dér. angrpjof Odins] ”den, der fjærner Odins Sorg” er Tor. Vaal 6 Mellem dette og foranstaaende Vers har vistnok det staaet, hvoraf vi har en Halvdel i Sn. E. I, 256—358: brøngvir gein vid pungum bangs råudbita tangar kveldrunninna kvinna kunnleggs aåalinmunni, og hertil refererer sig det Svat, Verset begynder med. Dette er i det hele vel bevaret, naar man ser bort fra Reg.s Skrivefejl (se foran) og læser ds i L. 6 samt retter eéwsu, esto til ezsa Nom., da dette Ord nødvendigvis. er Sætningens Subjekt. I øvrigt er det kun Ordet ds, der trænger til Omtale her. Dette kan ikke være åss Mask. Jeg konstaterer her et i Oldsproget ellers ikke 28 boårsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 397 forekommende Adj. åss, der findes i norsk: «os (00), adj. 1) brusende, sprudlende; især om Jærn, som sprutter eller gnistrer meget under Hammeren. «Dette Jarn'e æ so ost» (Aasen)». Jeg behøver ikke at paavise nærmere, hvor fortrinlig et saadant Adj. passer her om den hvidglødende Jærnbolt. Ordet er beslægtet med ”at ose' osv. Prosaisk Ordfølge: Svåt hradskyndir Gunnar, langvinr prengvar, svalg hrap- munnum handa lyptisylg siu å lopti, pås &s eisa orprasis Hrimnis drøsar flå pjost af greipar brjåsti til pråmddnis prudar. hradskyndir gunnar] "Kampens raske Fremskynder” — Tor; hertil føjes som Appos. : langvinr Prongvar] 'Freyjas ældgamle (gode) Ven'. At denne Betewnelse skulde her have nogen motiverende Betydning, kan ikke ses. hrapmunnum handa] "Hændernes Munde' er — greip(-ar), d. v. s. Afstanden mellem Tommelfingeren og de andre Fingre. hrap- er forstærkende og betegner Tors Hurtighed og Behændighed. lyptisylg stu] ”Jærnboltens løftede, oa: udskudte, Drik”, er Jærn- bolten selv, saaledes kaldt, fordi Digteren anvender Lignelsen munn- ar og bruger Udtrykket svalg. Egl. betyder Udtrykket: ,,den løf- tede, tilbudte, Drik, der [i dette Tilfælde] bestod af sa". eisa] er synonymt med sa. orhrasis — dråsar] "Jætten"; Hrimnis drøs — ”Jættekvinde'; ”den, der hæftig savner, begærer denne” Jætte, her Geirrød. Pjåst] Dativ; ”af, i Vrede'. greipar brjøst] ”Haandens Bryst" er væsenlig det samme som greip, modsat handarbak. pråmdødnis pruoar|] Ppruor er Tors Datter; mådnir er dannet af mådr 'Sind, Sjæl'; Ppråmådnir "den, der i sin Sjæl længes efter”, omtr. ”kærlig Fader'. Rg tr) Ogsaa dette Vers er rigtig overleveret — naar bortses fra de, tildels ubetydelige, Fejl, som Reg. lider af (se ovf.), og naar man i sidste Linje læser mest ... nestu. Prosaisk Ordfølge: Holl: prasis bifdisk, pås of kom breidu hofdi heidreks und fornan veggjar fotlegg fletbjarnar; itr gulli Ullar laust mest meina nestu nidr i midjan bigyrdil taugar vegjåtrs prjåti. 29 267 398 Finnur Jønsson. Prasis] dette Ord kan kun opfattes som et Jættenavn, uagtet det ellers ikke forekommer. Det kunde være et Dværgenavn (jfr. Dolgprasir i Vspå); ”Dværgens Hal' er ogsaa Sten, Klippe'. kom] enten upersonligt eller Tor tænkt som Subj. heidreks] ”Hede-kongens', Fjældkongens, Jættens. veggjar — fletbjarnar] fletbjørn ”Lejets, Bænkens, Bjørn" — Hus, Bolig (jfr. ovf.); ”Hus-væggens Læg, Ben' er ”den Søjle”, som støtter den Del af Taget, der er nærmest Væggen; det er Prosaens jårn- sula, bag hvilken Geirrød vilde søge Frelse. gulli Ullar] ”Ulls Stefader' — Tor; gulli findes ellers kun som Tilnavn og i Stedsnavne (se Fritzner); af dette Sted ses Betydningen klart. meina nesta] er aabenbart en Betegnelse for det Vaaben eller Redskab, som Tor i Øjeblikket anvender, hvilket efter Snorre var Jærnbolten selv; det er troligt, at Digteren har haft samme Opfat- telse, saa meget mere som den nævnte Betegnelse netop passer godt for den spidse glødende Jærnstang. Nesta, der kun forekommer her, er af samme Stamme som mist, misti, der synes — i hvert Fald ogsaa — at have betydet ”Naalen i et Spænde”. Jfr. norsk Neste '”et Spænde”. Meina nesta altsaa "den skadelige, naallignende Jærn- bolt”. bigyrdil] er uden Tvivl det samme som gyråill "Bælte, her: Bæltested'; i Tysk findes bigtirtel (K. Gisl.). taugar — Pprjøti] saaledes sammenfatter jeg Ordene og omstiller dem; det er bekendt, at Skjaldene undertiden gaar temmelig vidt i Omstillingen af en Kennings enkelte Led. Taug er synonymt med dorg ”en Fiskesnøre'; dens vegr ”Vej', Søen (jfr. dørgar land 8n. E. I, 324); Søens jåtr ”Tand' (egl. Kindtand) er Stenen, Klippen (jfr. fentonn hos Kormåkr), Stenens frjétr — urdar Pprjotr i V. 5. Mæn: I dette Vers skildres den paafølgende almindelige Nedsab- ling af Jætterne, hvor ogsaa Tjalfes Tapperhed ifølge min Op- fattelse betones. Hvad Teksten angaar, er den i det hele rigtig overleveret, skønt der findes enkelte Ord — som i øvrigt oftere —, der er vanskelige. Det er ovfr. antaget, at -bauti i TW i L.4 er rigtigere end brautt i Reg, hvor r vistnok kun er en Ditto- grafi af r i arin-; brauti =— brjøtr er et umuligt Ord. Som 30 bpårsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 399 saa ofte ellers, er jeg nødt til at ordne de enkelte Ord ander- ledes end Svb. Eg. Prosaisk Ordfølge bliver her: For gerva gramr Glaums nidjum med dreyrgum hamri ; arin-Synjar-salvanidbauti of hlaut sigr; fall brautar lids komat tvividar tollur, karms tyvi, sås of beitti bekk-rekka jetuns harmi. Før] Subj. er Tor (han). gramr] Adj. "gram, vred, ophidset". Glaumr] er Navn paa en Jætte, uagtet det ellers ikke fore- kommer. arin—bauti] ”Arnestenens 9: Stenens Syn (Gudinde” — Jætte- kvinde; salvaniår "den, der er vant til at besøge en Sal, Hus'; ”Jættekvindens Hus-besøger' — Jætten; der tænkes paa manping ”Elskovsmøder'. -bauti ”den, der slaar, slaar ibjæl'; Vb. bauta; ”Jæt- tens Banemand' =— Tor. fall — lids] brautar-lid opfatter jeg som identisk med brautar- gengi Bistand, Hjælp', egl. af en Ledsager, saaledes netop her; fall "Fald; det, at noget bliver til ingen Ting”; jfr. drengskapar-fall. Det hele: ,,Mangel paa (kraftig) Bistand", -komat ”kom ikke", viste sig ikke (for Tor); d. v.s. ,,Det viste sig, at Tor (i Tjalfe) havde en dygtig Ledsager." tvividar tollur|] tvividr "Bue" (,,Dobbeltved, af to Stykker sam- mensat”); zollurr findes ellers ikke, men synes at betyde 'Stok, Stang” eller lign. og være i en Kenning ensbetydende med vidr o.s.v. Jfr. ty. zoll, mht. zol ”cylinderformet Stok'”. Tor kaldes her, usæd- vanligt nok, "Buens Træ”, jfr. 15.4 om Geirrød. Appos. hertil er karms tyvi] "Vognens Ty, Gud'; vistnok bør der skrives tévr, Dativ til Tyr, bekk-rekka] er =— bekkjunauta; "Mændene paa Jættens (Geir- røds) Bænk” er hans nærmeste Venner og Husfæller. Wz19: Her omtales det almindelige Jættedrab og Tors Uimod- staaelighed i det hele. Men Teksten er ikke ganske sikker, og der er andre Vanskeligheder. Det første Ord er helblåtinn; forudsat at Endelsen er rig- tig — og det er vel næppe tvivlsomt —, er et saadant Adj., 'dyrket af eller i Hel' om Tor en Umulighed. Digteren har 31 400 Finnur Jonsson. sagt: her-, d.v.s. "dyrket af Hæren »: Menneskeheden”, et Adj., der er det mest passende, der overhovedet i al Almindelighed kunde bruges om Tor. —'Såaledes Wisen.… Naar det i Reg. hedder af alfi i L. 3, medens W har at alfi og T af aflt, synes Sammenhængen at kræve Ts Læsemaade, da 'a/lft, Dativ af alfr, ikke giver nogen antagelig Mening. At -rygir i TW er rig- tigere end -rugar (Reg.) følger saa at sige af sig selv; Ordet er Subj. i Sætningen, og der kræves en Jættebetegnelse. Lige- ledes viser Sammenhængen, at af eldar, elda, aldar i L. 8 er det .sidste. det eneste, der. passer. Der er. endnu et "Ord, nem-= lig bliku i L. 4, hvis Betydning er ganske uvis. Den prosaiske Ordfølge bliver: Herblåtinn hneitir alfheims «bliku» undirfjalfrs kålfa vå hog- brotningi skågar af afli; né mottu val-låtr-Lista-Rygir of bella aldr-minkanda aldar steins Ellu lidfostum. hneitir — kalfa] alfheimr 'er et af disse med Flid valgte allu- derende Udtryk. Det kan umulig være det samme som det bekendte mytiske Alfheimr, Freys Besiddelse. Nøglen til Forstaaelsen af Ordet giver os det a/v-, der findes i norske Stedsnavne og hvorom Rygh giver følgende Oplysning (Norske Gaardn. I, S. 41): ,,alfr …. maa efter dets Anvendelse 1 meget gamle Stedsnavne antages' en Gang at have været brugt ogsaa i Norsk, som endnu i Svensk"), i samme Betydning som arr, Grus, Grusgrund under det øverste Jord- lag. Oftere i Sms. med heimr".… 'Alfheimr bliver saaledes ligefrem en Omskrivning for "Fjæld' — ”Grusets, Sandets, Stenens Hjemsted, Land. Undirfjalfr betyder ”et underliggende Skjul' 0: en "Fjæld- hule”; jfr. fjalfr i Haustleng 18. Jeg antager, at dette Ord staar i etymologisk Forbindelse med fela, got. filhan. ”Klippehulernes Kalve” Jætterne, hvis hneitir ”Undertrykker, Beskæmmer” er Tor. bliku] kan være Gen. af Subst. blika "let Skysamling” eller Præt. Ind. 3. Pers. Pl. "af 'blækja, men 'jeg kan ikke se, hvorledes noget af dette kan passe; formelt er Ordet. rigtigt nok, idet det skal have den metriske Form 2x. Hører "Ordet til alfheims, saa at alfblika er "den, lyse Stengrund'?; blika jfr. bleikr. Vers SAT En Svenska Akademiens Ordbok, særlig betydn. ?. og Al i Fejl- bergs Ordbog. ! 32 bporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 401 høgbrotningr skågar)] ”det i Skoven (af et Træ) brækkede, let haandterlige [Adg-] Stykke, Gren” er tydeligvis. en Betegnelse for den Stav, som Grid laante Tor, Gridarvelr,i V. 9. val-— Rygir] her er en Omstilling af de enkelte Led atter nød- vendig. Val- er Stammen i walr ”en Falk”, hvis låtr ”Liggested, Hjem' er Klipper; ”Klippernes List? — Fjældet, hvis Rygir er Jætterne. : uldrminkanda — Ellu] ”Stenens. Ella (Konge” er Jættefyrsten, mulig tænkes her paa Geirrød. ,.Jættehøvdingens old er Jætterne i det hele, ”han, som formindsker, forkorter deres Alder' Tor. liofostum] herved fremhæves atter den dygtige Bistand, Tjalfe ydede Tor. Ifølge det foranstaaende kommer altsaa Digtet til at se saa- ledes ud, idet jeg sætter de mig uforstaaelige Ord mellem Anførselstegn. lg Flugstalla réd felli fjernets goda at hvetja (drjugr vas Loptr at ljuga) logseims fadir heiman ; gedreynir kvad grænar Gauts herprumu brautir vilgi tryggr til veggjar viggs Geirrødar liggja, B Gedstrangr of lét gengu Gammleid-påarr skommum (fystusk' peir at prysta borns nidjum) sik bidja, bås gårdvitjudr gerdisk, Gandvikr Skotum rikri, endr-'til Ymsa kindaår ldja setrs frå bridja. 33 402 Finnur Jønsson. 3. Gerr, vard i for fyrri farmr, meinsvårans, arma såknaår hapts med svipti sagna galdrs an Regnir; bylk granstrauma Grimnis; gall- mantælendr halla -0opnis ilja gaupnum Endils å må spendu. 4. Ok, Gangs, vanir gingu gunn, vargs himintergu fridrar unz til flj6da frumseyrir kom dreyra, bås belkveitir brjåta bragdmildr Loka vildi brædi vændr å brudi båg sefgrimnis måga. 5: Ok vegpverrir varra vann fetrunnar Nennu hjalts, af hagli oltnar, hlaupåar, of ver gaupu ; mjok leid år stad støkkvir stikleidar veg breidan urdar prjots, pars eitri, æstr, bjodåar fnæstu. 6. bar i merk fyrir (-markar målhvettar byr-) settu (né hvélvglur hålar) håfs skotnadra (svofu); knåtti, hreggi heggvin, hlympél vid mel glymja, en fellibryn fjalla Fedju paut med stedja. 34 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. Ti Hardvaxnar leit herdar halllands of sik falla gatat) mar njåtr (in neytri) njard- (rød fyr sér) -gjardar ; bverrir lét, nema byrri borns, barna sér Marnar, snerribl6d, til, svira, salbaks megin vaxa. 8. Odu fast (en) fridir (flaut) eidsvara Gauta setrs vikingar snotrir (svardrunnit fen) gunnar ; burdi hrenn at herdi haudrs rumbyggva naudar jardar skafls af afli åss hretvidri blåsin. Så Unz med yta sinni (aflraun vas pat) skaunar å seil (himinsjåla) sjalflopta kom bjalfi; hpdu ståli stridan straum hrekkmimis ekkjur; stophnisu for steypir stridlundr med vel Gridar. 10. Né djup- akern dropu dolgs, vamms, firum, glamma stridkvidjendum, stgdvar stall vid rastar -falli; øågndjarfan hlaut Atli eirfjardan hug meira. Skalfa pors né bjalfa bråttar steinn vid dtta. 35 403 Finnur Jonsson. ne Ok sifuna sidan sverds lidhatar gerdu hlifar bords vid Herda hardgleipnis dyn barda, ådr «hylridar» hædi hrjodendr fjeru pjodar vid skyld-Breta «skytju» skålleik Hedins reikar. (2. Dreif fyr dråttar kneyfi dolg Svipjodar kolgu (sotti) ferd (å fløtta flesdrått i ve) nesja, bås «funristis» fasta, flodrifs: Danir, stédu, knøttu, Jolnis ættir, utvés fyrir luta. 13: bars i prottar hersar pornrann - hugum bornir, hlymr vard hellis Kumra hringbalkar, framm gingu; Lista vas færdr 1 fasta (fridsein vas par) hreina gnipu hlgdr-å greypan (gren) hett riså kvånar. 14. Ok, hem, loga himni hall-, fylvingum, -vallar, trodusk hær, vid trødi -tungis brå-'salar prungu; hufstjori braut hvøru hreggs' våfreida tveggja hlåtr-Ellida hellis hundfornan kjel sprundi. 36 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 405 [Er Fåtida nam frædi, fjardeplis,”konr Jardar, mærar legs né mygdu menn ølteifi, kenna; almtåugar laust ægir angrpjåf sega tangar Odins afli sodnum åttrudr i gin Sudra. 16 Svåt hradskyndir handa hrapmunnum svalg gunnar lyptisylg å lopti I langvinr siu prengvår, bås erprasis eisa &6s Hrimnis flå dråsar til pråmddnis prudar bjost af greipar brjoåsti. TØ Bifdisk hell pås hofådi heidreks of kom breidu und fletbjarnar fornan fotlegg prasis veggjar ; itr gulli laust Ullar jotrs vegtaugar prjåti meina nidr 1 midjan mest bigyrdil nestu. 18. Glaums nidjum for gorvaå gramr med dreyrgum hamri ; of salvanid Synjar sigr hlaut arinbauti; komåt tvividar tivi tollur karms, sås harmi, brautar lids, of beitti bekk-, fall, jetuns -rekka. 37 406 Finnur Jønsson. 19: Herblotinn vå hneitir hogbrotningi skogar undirfjalfrs af afli alfheims «bliku» kalfa ; né lidfestum Lista låtr val- Rygir mottu aldrminkanda aldar Ellu steins of bella. Parafraseret Oversættelse"). Midgaardsormens Fader æggede Jætternes Banemand til at rejse hjemmefra. Loke var dygtig til at lyve, (thi) Odins lidet paalidelige Ven (Loke) erklærede, at der kun var grønne Vange til Geirrøds Hjem. (2). Den uforfærdede Tor lod ikke Loke længe bede sig om at drage paa Vandring. De havde Lyst til at knuge Jætteslægten — da Jættebesøgeren (Tor), kraftigere end Gandviks Beboere, gjorde sig rede til at rejse fra Odins Hjem til Jætternes Boliger, (3). Tjalfe blev hurtigere til at gøre sig i Stand til Rejsen med Mændenes Anfører end den troldkyndige Sigyns menederske Ægtemand; — saaledes lyder min Sang —; de to Jættekvindedræbere begav sig nu påa Van- dring. (4). Og de kampvante gik, indtil Jættekvindernes Bane- mand kom til en Elv — det var dengang, da den handleraske Tor, hidsig i Sind, agtede at slaa Jættens Brud ihjel. (5). Og Jættekvindens Fjende vadede over opsvulmede Elve, der, piskede af Haglstormen, væltede ned ad Bjerget. Kraftig vadede den ophidsede Jættedræber over den brede Flod, hvor Vandene spyede giftig Kulde. (6). De stak Spydene foran sig ned i Elvens Bund; dens glatte runde Stene sov ikke; Stavene (Spy- dene) sang, idet de stødte mod Stenene, og den brusende Bjerg- strøm for, stormpisket, afsted med Klippestykker. (7). Tor ” 1) Denne lider af en vis ensformig Gentagelse (Tors Omskrivninger), som Originalen for saa vidt ikke har, som Kenningerne formelt er indbyrdes meget forskellige. 38 porsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 407 såa Elvens Strøm bryde paa sine kraftige. Skuldre; Styrke- bæltets Gud såa ingen bedre Udvej end at erklære, at hans Styrke (Højde) skulde vokse til Himlen, medmindre Flommen aftog. (8). Odins Hjems stolte edelig forbundne Vikinger, kyndige i Kamp, vadede kraftig, mens Strømmen væltede frem; Bjerg- strømmen, opsvulmet af Storm og Regn, bruste stærkt mod ham, som forøger Jætternes Nød. (9). [Og saa gik det] Indtil Tjalfe hængte sig fast, saa at han kom til at svæve i Luften, ved Tors Skjoldbaand — det var en Kraftprøve for Himmel- kongen —; [de opdagede nu, at| Jættekvinder gjorde Strømmen saa strid for Stavene. Jættekvindens Bane, bister i Hu, havde ogsaa Grids Stav med sig. (10). [Dog] tabte disse Mænd, fri for Lyde og stridbare, ikke Modet ved den dybe Bjergelvs rasende Strøm. Tors Sind blev [netop] stedse mere dristigt og skaanselsløst. - Hverken Tors eller Tjalfes Hjerte bævede af Frygt. (11). Og siden havde de forbundne Kæmper, der und- lod at benytte deres Sværd, en Kamp med Jætter, førend de kom til at have en Hjelmleg med Geirrød selv. (12). Det kolde Sverrigs Fjendeskare flygtede for Jætternes Undertrykker; i Faren greb de Flugten; da Odins Ætling stod urokkelig, maatte Jætterne bukke under. (13). Hvor Herserne, med modigt Sind, nu gik ind i Jættens Hus, blev der Larm og Støj blandt Jæt- terne. Men Tor blev bragt i en farlig Knibe ovenover Jætte- kvindens Hætte. (Hoved); det var et fjendtligt - Fredsbrud. (14). Og de [Tor og Tjalfe] stødte Hovederne op imod Bjerg- hulens Tag; [til Gengæld] blev de [Jættekvinderne] stangede med Sværdene; Kærrens Styrer knækkede den gamle Ryg i begge Hulekvinderne. (15). Jordens Søn viste der sin sjældne Idræt — og dog holdt Jætterne ikke op med deres Drikke- lag(?) — Buespænderen, Dværgens Ætling, skød den i Essen kogte Jærnstang ud i imod Tors Mund"). (16). Saa at Kam- pens Fremskynder, Freyas gode Ven, greb med sin Haand Jærn- 1) Her kommer det foran anførte Halvvers ind. 39 408 Finnur Jønsson. bolten i Luften, da Jættens glødende Flamme flø. vredt fra Haanden [paa Jætten] mod Truds kærlige Fader. (17). Jættens Hal bævede, da Jættens brede Hoved faldt ind under Husets gamle Søjle; Ulls herlige Stefader slog kraftigst Jærnbolten midt ned i Jættens Bæltested. (18). I sin Vrede tilintetgjorde han ganske Jætteynglen med sin bloddryppende Hammer; Jæt- tens Banemand vandt [en fuldstændig] Sejr; heller ikke mang- lede han, Vognens Gud, som voldte Jætterne Sorg,. Bistand af sin Rejsefælle. (19). Den af Menneskene dyrkede Jættedræber kæmpede med Kraft med Skovens myge Gren; ikke kunde Jæt- terne tilføje ham, der formindskede deres Alder og blev godt støttet [af Tjalfe], nogen Skade. Hvad Digtets metriske Form angaar, er denne i det hele strengt gennemført efter de hos andre Skjalde herskende Regler; de enkelte Linjers Former hører alle til de af E. Sievers. op- stillede 5 Grundformer. De ulige Linjer fordeler sig paa følgende Maade: Til. A-Formen: 2x/7x.... «hører i alt 33. Linjer, «nemlig: 16877 1288 103 5 As es en Gr TA Sorg 0 5 ORE IEEE EEN, SEES Es P/E Sr FOER DEERE ET ESTERE ES Er SES TE nen , den findes fortrinsvis i 3. og 7. Linje, sjælden i 1. eller 5. En Opløsning af den 2. ubetonede Stavelse findes 7.5 (nema), af den 1. i 13.5, ved en Rettelse, jfr. Linjen: margar'”d manna vélar (Beitr. V, 495, VIII, 57). B-Formen findes kun én Gang: 6.7, og her er den sidste ser betonede Stavelse kort. g C-Formen findes hyppig. For det første den rene Form 13 æg Beg Ås 02125 l EK 1 basal 22 SEN (fortninse vis i 5. Linje); den første ubetonede Stavelse findes opløst 7.3 (det er naturligst at opfatte denne Linje som C-Linje). Den sidste betonede Stavelse forkortes i 4.1, 6.5, 9.3, 10.1, 11.7, 144, 16.5, 18.53, med Opløsning af første ubetonede Stavelse 40 borsdråpa Eilifs Godrunarsonar. 409 18.5. Begge de betonede Stavelser findes -forkortede i 11.1, forudsat, at der ikke her foreligger en Forvanskning. Denne Form er meget sjælden. D-Formen findes i forskeliige Variationer: 2|/.".x 8.3, 10.3, 19.7; den bibetonede kort: /|/2x 14.7; det samme med Op- løsning af den første betonede: Lx|/.2. 6.1; endelig 7/7 17.5, 18.1 (begge Steder Verbum paa sidste Plads). E-Formen optræder "simplere; 2251241, 247713 9, 10.5, 14.5, 15.5,19.1; allevegne er den sidste betonede Stavelse et Verbum. Den samme Form, men med forkortet sidste be- "mk | tonede Stavelse: ”"x|/, findes 1.5, 3.1, 5.5, 15.1; her bestaar denne dels af et Verbum dels af Subst. som for, stad. De lige Linjer findes i følgende Former: A-Formen 2 x|/ x. 2.8, Eg 6:81 0. xe, 216183 82 5en! FO ES hyppigeresiersAk: € Sj Læld. ss, Abseplkned, m85 HOiapdiklers; I 4 SBS SET FRR S/E ere SEE es legs. slsenkelteraf disse Tilfælde er Bitonen saa stærk, at den bliver næsten som en Hovedtone; i det hele maa det ikke glemmes, at Skjaldene efter Omstændighederne har tilladt sig at svække eller, og navnlig, at forstærke Bitonen, især nåar denne hvilede paa temmelig selvstændige Sammensætnings- Led. Dette gælder navnlig Linjer som 4.2, hvor man kunde være fristet til at op- fatte Einer some | renD]ejrrs ROSE f RA osbv MEN den naturlige Oplæsning taler i alle disse Tilfælde for at op- fatte Linjen som A-Linje. B og C findes her aldrig. Difindes"n følgende "Former "2 (1 232. 6 8 5.2 6 En DB RS PADDER 27 SSP) Br ØS SETE) HID SARTE RRS SN] (SETE SME 5 HEALER SES 7 eier TEE RD ERE to sidste Tilfælde bestaar sidste Led af to Ord, hvoraf det sidste er Ord som sik, sér, flå. Bifuldesifølsendest ormen SE EO TSA SDN) (det sidste betonede Ord: vø, framm, konr, svalg), LX x|l 4.4, ) 41 410 Finnur Jonsson. pårsdråpa Eilifs Godrunarsonar. de: 1 632. 6719719,078M4 EO groet Oder heN Ira rhks re rr seede ES (det sidste betonede Ord: Verba som kom; Subst. som: veg, byr, mel, fen, vel, hug, dyn, kjøl, gin; Pronom. som: sik, babkostAdv som panser SBB ranlver) ER ASSER 0] Denne Oversigt viser tillige, at Linjerne, navnlig D- og E-Formerne, hvad deres Udgang angaar, paa det nøjeste svarer til, hvad Dr. Craigie har ment at kunne paavise i sin Afhand- ling i Arkiv f. nord. Filol. XVI. Hans Undersøgelser er for- tjenstlige, for saa vidt som han paaviser, at Ordvalget og Ord- stillingen indenfor de enkelte Linjer ikke er ganske frit eller vilkaarligt, at der er et vist (kvantitativt) Forhold mellem Sub- stantiver og Verber samt Substantiver indbyrdes 0. s. v. Men naar han, paa Grund af disse Paavisninger, der utvivl- somt for det meste er rigtige, mener at kunne bevise Unød- vendigheden eller Urigtigheden af Sievers' 5 Grundformer for den nordiske Skjaldedigtnings Vedkommende og selv opstiller kun 2 Grundformer, tager han efter min Mening Fejl. Hans Paavisninger kan særdeles godt forliges med Sievers' Metrik og udgør kun et Supplement til den. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr.£5. Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. Af Harald Høffding. (Meddelt i Mødet den 2. November 1900.) I. Ved Religionsfilosofi kan man forstaa to forskellige Be- stræbelser. Man kan mene en Filosoferen, en Tænkning, som udspringer af den religiøse Bevidsthed som et Forsøg paa at vinde Klarhed over sig selv, om sin inderste Trangs Retning og Genstand og om den Maade, paa hvilken denne Trang til- fredsstilles. En saadan Eftertanke opstaar, naar Religionen ikke længere har Karakteren af umiddelbar Følelse eller Instinkt, eller af tryg Hvilen i Traditionen, men den bevæger sig dog indenfor selve Religionens Forudsætninger; Religionen er Grundlag og Udgangs- punkt, ikke egentligt Genstand. Jeg vil hellere kalde en saadan Bestræbelse religiøs Tænkning end Religionsfilosofi. Nogle af de største Aander, som have levet, have givet Bidrag til denne Art Tænkning. Saaledes Augustinus, Middelalderens Mystikere, Pascal, Jacobi, Kierkegaard. — Ved Religionsfilosofi kan man ogsaa forstaa, og forstaar jeg her: Filosoferen, Tænkning over Religionen som et givet psykologisk og historisk Fænomen. Religionen er her Objekt, ikke Subjekt. Hin religiøse Tænkning falder selv ind under det, som her er Objektet, idet den paa mange Maader stiller Religionen i et klarere Lys, drager Kon- D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 27 412 Harald Høffding. sekvenser og aabner Indblik, som den ureflekterede religiøse Bevidsthed ikke frembyder. En Religionsfilosofi i den Betydning, i hvilken jeg tager Ordet, forudsætter, at der existerer et religiøst Problem. Og dette forudsætter igen, at Religionen ikke er den eneste Form for aandelig Kultur, og tillige, at flere forskellige religiøse Stand- punkter gøre sig gældende i større eller mindre Modsætning til hverandre. Religionsfilosofien er komparativ: den søger ved Sammenligning af Religionen med andre aandelige Bestræbelser saavel som ved Sammenligning mellem forskellige religiøse Ret- ninger indbyrdes at finde Religionens egentlige Væsen og Prin- cip, — om muligt at formulere dette i en enkelt Sætning, som de forskellige Religioner og religiøse Standpunkter i mere eller mindre konsekvent og udpræget Form og i forskellige Iklæd- ninger søge at hævde. En saadan Sætning maa naturligvis have en vis abstrakt Form, og i denne Form existerer den kun i Religionsfilosofien, ligesom f. Ex. Lovene for Forestillingernes Association kun existere i Psykologien, medens det dog er ifølge dem, at den praktiske Bevidstheds Forestillinger forbinde sig. Et religiøst Problem kan ikke opstaa til enhver Tid. Det forudsætter en Differentiation eller en Arbejdsdeling påa det aandelige Omraade. Det existerer ikke i Religionens klassiske Tider, — hverken i de store Begyndelsestider, hvor den religiøse Interesse umiddelbart og fuldstændigt lægger Beslag paa al Energi, eller i de store Organisationstider, hvor andre aandelige Bestræbelser vel gøre sig gældende, men hvor de alle under- ordne sig Religionen og fra denne hente deres sidste Kriterier og Regulativer. I Religionens klassiske Tider kan der være religiøs Tænkning, men ingen egentlig Religionsfilosofi. Det religiøse Problem forudsætter, at Enheden og Harmonien påaå det aandelige Omraade er brudt eller dog anfægtet. Videnskab og Kunst, Moral og Samfundsliv udvikle og organisere sig efter deres egne Love, paa deres selvstændige Grundlag, og staa som selvstændige Aandsmagter overfor Religionen. Og indenfor Re- 2 Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. 413 ligionen gøre sig tillige forskellige Retninger gældende, ja For- skellighederne angaa maaske endog hvad der fra den ene eller den anden Side anses som det væsentlige i Religionen. Spørgsmaalet bliver da, hvilken Betydning Religionen under disse Forhold kan have. Hvis det er Religionens Væsen at være den eneste Form for aandelig Kultur, og hvis det ligger i Religionens Væsen at fremtræde under en eneste bestemt Form, saa er det klart, at dens Tid er forbi, naar aandelig Arbejdsdeling og Differentiation er fremtraadt. I Virkeligheden høres ogsaa en saadan Paastand ofte, — medens det paa den anden Side forsikres, at hele den intellektuelle, æstetiske, mo- ralske og sociale Udvikling, der er gaaet for sig, aldeles ikke har ændret Religionens Stilling indenfor Aandslivet. At saa mod- satte Paastande kunne opstilles, godtgør, at her virkeligt er et Problem. Det er ikke rimeligt, at dette Problem vil kunne løses. Vi kunne påa det aandelige Omraade langt ufuldkomnere end paa det fysiske Omraade tydeligt skelne de enkelte Elementer og Kræfter og finde Lovene for deres Samvirken, saa at man klart skulde kunne afgøre, om Livsbetingelserne for en fortsat Be- staaen af en aandelig Retning ville vedblive at være til Stede eller ikke. Til Undersøgelse af dette Spørgsmaal vil det ikke nytte at stille Filosofien som et færdigt System overfor Religionen. Det er Filosofien som Organ, som alsidig Drøftelse af Aandslivet og dets Betingelser, der her er Brug for. Det vil naturligvis kunne have sin Interesse at undersøge, hvorledes en fuldt udviklet filosofisk Verdensanskuelse forholder sig til Religion. Men for det første har et saadant System mere Karakteren af Kunst end af Videnskab; det forholder sig til den undersøgende Filosofi som Historieskrivningen forholder sig til historisk Kritik. Og for det andet vil et filosofisk System kun have Værdi, naar det allerede under sin Tilblivelse og Forberedelse har taget tilbør- ligt Hensyn til et saadant aandeligt Faktum som Religionen er. 3 VAT bg 414 Harald Høffding. Det vil da være naturligt ved Drøftelsen af det religiøse Problem at anvende Filosofien i dens undersøgende og forberedende Skikkelse. Filosofi er i denne Forstand en kritisk og sammen- lignende Disciplin, der opsøger Bevidsthedslivets Grundformer og Grundforudsætninger og Vilkaarene for deres Bestaaen og deres Gyldighed. Dens Metode er væsentligt analytisk-genetisk, idet den fra de færdige Værker og Former gaar tilbage til de Kræfter og Elementer, af hvilke de ere fremgaaede. En Under- søgelse af Religionen af denne Art vil hensigtsmæssigt kunne anlægges saaledes, at den bestaar af en erkendelsesteoretisk, en psykologisk og en etisk Del. — Jeg skal forsøge at give en sammentrængt Oversigt over en saadan Undersøgelse. IL. I Religionens klassiske Tider, i hvilke den var et og alt, afgav de religiøse Forestillinger tilfredsstillende Forklaring og Forstaaelse af Tilværelsen. Der har nu udviklet sig en Trang til Forstaaelse, som ikke fyldestgøres ved disse Forestillinger. Det enkelte Fænomen, den enkelte Begivenhed i den aandelige og i den materielle Verden forstaas (efter dette nye Begreb om Forstaaelse) ved at bringes i den nøjeste, kontinuerlige Sammen- hæng med andre Fænomener og Begivenheder, der hver for sig ligesaa vel kunne paavises i Erfaringen som de, hvis Forklaring man spurgte om. Det fordres, at Aarsagen ligesaa vel som Virkningen skal være en Erfaring. Mere og mere anerkendes det nu (skønt det har kostet haarde og gentagne Kampe), at det ikke er Religionens Sag at yde en Forstaaelse af denne Art. Og naar de to Forklaringsmaader støde sammen ved et og samme Fænomen, bliver Spørgsmaalet, hvorledes de skulle for- enes, og om de i det hele kunne det. Saa meget synes i det hele dog at være almindeligt indrømmet, at de religiøse Fore- stillinger ikke have deres Betydning og deres Værdi derved, at de skulle yde fuld Tilfredsstillelse af Erkendelsestrangen. Det 4 Om BReligionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. 415 er da sandsynligt, at de religiøse Forestillinger skylde deres Opstaaen og Bestaaen andre Sider af Bevidsthedslivet end den intellektuelle. Man kunde mene, at det kun var de enkelte specielle Fæ- nomener, Videnskaben kunde forklare, medens de afsluttende Spørgsmaal, de sidste Gaader maatte søges besvarede i Re- ligionen. Men hvis det nu viser sig ved en nærmere kritisk Undersøgelse, at Religionen ligesaa lidt som Videnskaben for- maar at løse de sidste Gaader, give os virkeligt afsluttende og konsekvente Begreber, saa vender Spørgsmaalet om de religiøse Forestillingers Betydning tilbage med fornyet Kraft. Det viser sig (som det her vilde være for vidtløftigt at godtgøre i det enkelte), at religiøse Forestillinger væsentligt skyldes Analogi, uden at de Analogier, der her ligge til Grund, kunne formes og anvendes paa en saa klar og gennemført Maade som ved de Analogier, den videnskabelige Tænkning paa forskellige Om- raader gør Brug af. Dette er ingen Tilfældighed; ti som det forholder sig med de religiøse Forestilliger, forholder det sig ogsaa med de Tanker, med hvilke den spekulative Filosofi i de forskellige metafysiske Systemer har forsøgt at give en Afslut- ning paa Forstaaelsen af Tilværelsen. Der kommer her et Punkt, hvor Tanken afløses af Poesien. De religiøse Forestillinger have jo ogsaa gennemgaaende en billedlig Karakter. Det er store Symboler, i hvilke aandelige Tilstande af anden Art og Omfang end de rent intellektuelle, have søgt og fundet Udtryk. — Den erkendelses - teoretiske Religionsfilosofi fører paa dette Punkt naturligt over i den psykologiske. IL Denne Del af Religionsvidenskaben vil mere og mere blive den vigtigste, og det er den, der for mig har frembudt den største Interesse, Vi føres her bort fra Striden mellem Dogma- tik og Kritik tilbage til Sjælelivet i dets inderligste og mest ” 416 Harald Høffding. koncentrerede Former. Religion kan ikke laves eller konstrueres. Den voxer ud af Livet, udspringer af Menneskets Grundstemning under Livets Kamp, af dets Villie til at fastholde det højeste værdifulde, dets Oplevelser have ført det til at kende. Vi lære den ikke altid saa godt at kende fra denne Side ved Religions- historiens Hjælp, saa betydningsfuld denne ellers naturligvis er. I Religionshistorien faar man ikke saa let de sjælelige Kræfter i deres oprindelige Virken at se. Den beskæftiger sig mere med Religionens Værker end med Religionen selv, — mere med de ydre Anledninger og Betingelser end med det indre Liv, — mere med de store Typer, de for store Menneskegrupper fælles Former end med de individuelle Processer. Studiet af den in—. - dividuelle Religiøsitet, saaledes som denne kan kendes af reli- giøse Personligheders Biografier, særligt Selvbiografier, er derfor af største Betydning for Religionspsykologien. Augustin's Con- fessioner, Suso's og den hellige Teresa's Selvbiografier ere psykologiske Kildeskrifter af første Rang. Naturligvis er der, og det særligt paa det religiøse Omraade, en nøje Sammenhæng mellem Individ og Samfund, og derfor er en Undersøgelse af Forholdet mellem den individuelle Religiøsitet og den religiøse Tradition et af de vigtigste Kapitler i Religionspsykologien. Den individuelle Religiøsitet hører desuden ogsaa til Religions- historien, skønt denne hidtil saa godt som udelukkende hår be- skæftiget sig med de store Typer og set bort fra den mang- foldige Maade, paa hvilken de nuanceres hos de enkelte Individer. Og dog er det egentligt først gennem disse Nuancer, at de virkende Kræfter og Elementer træde tydeligt frem. Der er to Begreber, det for Religionspsykologien især drejer sig om at bestemme: religiøs Erfaring og religiøs Tro. Den religiøse Erfarings Ejendommelighed finder jeg i, at medens andre Erfaringer enten angaar den givne Virkelighed, hvilket gælder de Erfaringer, vi gøre ved de forskellige Sanser, eller den Værdi, denne Virkelighed har for os, hvilket gælder de Oplevelser, der skyldes organisk Livsfølelse, æstetisk, intel- 6 Om BReligionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. 417 lektuel og etisk Følelse, saa angaar den religiøse Erfaring eller den religiøse Følelse Forholdet mellem Værdi og Virkelighed. Den er bestemt ved det værdifuldes Skæbne i Virkelighedens Verden. — Den religiøse Tros Ejendommelighed finder jeg i, at den under de virkelige Begivenheders Gang fastholder Vær- diens Bestaaen. Den er en dyb Tillid, en Kontinuitet i Sindet under alle Svingninger. Dens objektive Indhold er ogsaa en Kontinuitet: dens Grundantagelse er — antropomorfistisk ud- trykt — en Trofasthed i Tilværelsen, som lægger sig for Dagen i, at Værdierne bestaa, saa meget end deres specielle Former kunne skifte. Denne psykologiske Karakteristiks Rigtighed søges godt- gjort ad forskellige Veje. For det første er det muligt ud fra de angivne Karaktermærker at give en Beskrivelse af en Følelses- og Villiesretning, der naturligt maa udvikle sig under menneske- lige Livsvilkaar og i Kraft af de almindelige psykologiske Love. Det er en psykologisk mulig Tilstand. For det andet vil man ved at benytte denne Beskrivelse og kalde det, den beskriver, Religion, påa en klar og. tydelig Maade kunne paavise den reli- giøse Følelses Forskel fra og Forhold til andre Arter af Følelse, med hvilke den er beslægtet. Og for det tredie viser en Under- søgelse af de vigtigste historisk givne Typer for Religion, at de nævnte Karaktermærker ere de vigtigste og de gennemgaaende. Sætningen om Værdiens Bestaaen kan siges at være det religiøse Axiom. Den udtrykker en Grundtanke, som den reli- giøse Bevidsthed fastholder under højst forskellige Former, og som i Debatten mellem forskellige religiøse Standpunkter mere eller mindre tydeligt fremtræder som Ideal og Maalestok. For- skellen mellem religiøse Standpunkter beror dels paa de Værdier, hvis Bestaaen der tros paa, dels paa den Klarhed, hvormed Tanken om Værdiernes Bestaaen fremtræder og fastholdes, dels påa de forskellige Maader, paa hvilke den udtrykkes. For den enkelte bestemte Religion er vel den bestemte Form, i hvilken den udtrykker Axiomet, det væsentlige. Men for den sammen- 7 418 Harald Høffding. lignende Undersøgelse gælder det at finde det typiske, Temaet, der i det enkelte kan varieres paa mange Maader. Ved Hjælp af den saaledes begrundede Hypotese bliver det nu muligt at drøfte det Spørgsmaal, som er Kærnen i det reli- giøse Problem, nemlig om Religionens Bestaaen under de æn- drede Vilkaar, Arbejdsdelingen paa det aandelige Omraade med- fører. Hvis Hypotesen er rigtig, vil der være at skelne mellem Religionens Form og dens Kærne. Formerne — Myter og Dogmer — kunne skifte og Kærnen dog bestaa. Derfor er den rent intellektuelle Kritik tilsidst af saa underordnet Betydning. Fordi visse religiøse Forestillinger falde bort, falder ikke det væsentlige Motiv til disse Forestillingers Dannelse bort. Det kan ytre sig i nye Virkninger, ligesom Trangen til at finde Aarsager ikke falder bort, fordi visse Aarsagsforklaringer have vist sig at være ugyldige. Religionens Tid vilde kun være forbi, dersom det kunde bevises, at det var umuligt at fastholde An- tagelsen af Værdiens Bestaaen. Det religiøse Axiom kan ikke udledes af Videnskaben. Den videnskabelige Tænkning har fuldført sit Arbejde, naar den har paavist saa mange Forhold af Identitet, Rationalitet og Kausalitet, som det til given Tid er den muligt. Det Verdensbillede, som derved fremkommer, beholder sin Gyldighed, hvorledes saa end Værdiernes Skæbne i Virkelighedens Verden bliver. Men det religiøse Axiom behøver paa den anden Side ikke at føre til Strid med det videnskabelige Verdensbillede, skønt dette faktisk ofte har været Tilfældet. Den Mulighed er ikke udelukket, at det kunde udtrykkes paa en Maade, der udelukkede en saadan Strid. Eller selve det virkelige Verdensbilledes Former og Love kunde netop staa som de Veje og Midler, der gøre Værdiens Bestaaen mulig. Det vilde være Idealet, om Værdisynspunktet og Virkelighedssynspunktet tilsidst kunde falde sammen. Det Spørgsmaal kan fra den kritiske Filosofis Standpunkt ikke holdes tilbage, om ikke den Forskel, vi gøre og måa gøre mellem Værdi og Virkelighed, blot er subjektiv og menneskelig. Denne 8 Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. 419 Forskel kunde jo bero paa, at baade vort Begreb om Værdi og vort Begreb om Virkelighed er ufuldkomment, uafsluttet og uaf- slutteligt. Vi kunne hverken udlede Værdien af Virkeligheden eller Virkeligheden af Værdien. Vor Tanke henledes da til Muligheden af et Princip, af hvilken paa én Gang Værdiens Bestaaen og Virkelighedens faste Sammenhæng kunde udspringe. Men det er en Tanke, der ikke kan videnskabeligt gennemføres. Der vil stadigt være Stof nok til Strid paa det religiøse Omraade. Der vil kunne være Strid om, hvilke Værdier det er, hvis Bestaaen der skal tros paa, og der vil være Strid om de rette Former for Troen paa disse Værdiers Bestaaen. Men det fundamentale religiøse Stridspunkt vil være det, om selve det religiøse Axiom kan holdes oppe. Mere end en Mulighed heraf kan teoretisk ikke godtgøres, dersom det er rigtigt, at al Tro er Livets Sag. Men Livet er maaske rigere og frugtbarere end bornerede Tvivl og bornerede Dogmer antage. LV: Den etiske RKeligionsfilosofi danner naturligt Afslutningen af den hele Undersøgelse. Den undersøger to Hovedspørgsmaal, nemlig hvorvidt Religion er Grundlag for Etik, og hvilken Be- tydning Religionen — selv om dette ikke skulde være Til- fældet — har som en Form af aandelig Kultur. Begge Spørgs- maal kunne vinde i Klarhed ved Hjælp af den Hypotese, at Tro påa Værdiens Bestaaen er det væsentlige i Religionen. De Værdier, hvis Bestaaen Mennesket tror paa, maa det først selv kende af Erfaring. Naar etiske Ideer fremtræde i religiøs Form, f. Ex. nåar Guderne fremtræde med etiske Egen- skaber, saa er Forudsætningen, at disse Ideer eller Egenskaber i selve det menneskelige Liv have godtgjort deres Værdi. Kun saa kan Mennesket forbinde nogen Mening med dem, naar de benyttes til at udtrykke det guddommelige. RKeligionshistorikerne lægge derfor stor Vægt paa Udviklingen af Menneskenes etiske 9 420 Harald Høffding. Forestillinger som Betingelse for den vigtigste Modsætning indenfor Religionshistorien, Modsætningen mellem Naturreligion og etisk Religion. Baade historisk set og rent logisk set har det etiske derfor Prioritet i Forhold til det religiøse. Og dette træder særligt frem derved, at religiøse Debatter tilsidst føre tilbage til etiske Modsætninger, til en forskellig Vurdering, — altsaa til en Forskel i Henseende til de Værdier, hvis Bestaaen der tros paa. Men selv om dette er rigtigt, er dermed Forholdet mellem Religion og Etik ikke udtømt. Der maa endnu fra et rent etisk Standpunkt spørges: hvilken Værdi hår det at tro paa Værdiens Bestaaen? Det er Spørgsmaalet om Religionens Betydning som Form for aandelig Kultur. Behandlingen af dette Spørgsmaal kræver en indgaaende psykologisk og sociologisk Undersøgelse. Psykologisk set har en saadan Tro Betydning ved at styrke Villien og ved den Udvidelse af Horizonten, den fører til. Troen paa Værdiens Bestaaen lader os, selv om vi ikke i det enkelte kunne forfølge Værdimetamorfoserne, anskue Tilværelsen som et stort System af potentielle Værdier, der for en Del gennem menneskeligt Arbejde skulle omsættes til aktuelle Værdier. Gen- nem sin inderste Rod hænger her den etiske Bevidsthed sammen med den religiøse. Troen paa Værdiens Bestaaen faar i Etiken en lignende Betydning som Ideer, Antecipationer og Hypoteser have paa det teoretiske Omraade. En ængstelig Klamren til givne Erfaringer udelukker let fra at gøre nye Erfaringer. Alle- rede dem gamle Heraklit har sagt: Naar du ikke haaber, vil du ikke udfinde det, der ikke kunde haabes. Sociologisk har Religionen sin store Betydning gennem sin Organisation og gennem den filantropiske Virksomhed, den fremkalder. Et mere eller mindre skarpt Modsætningsforhold mellem Religion og Etik fremkommer ikke blot, naar Religionen op- stiller Bud eller Forbud, som etisk set ikke kunne anerkendes. Den mest karakteristiske Modsætning fremkommer, naar Troen paa Værdiens Bestaaen selv bliver en Hindring for Arbejdet påa 10 Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade. 4921 at opdage og frembringe Værdier ved at lægge Beslag paa Kraft og Tid, der ellers kunde være brugt i dette Arbejdes Tjeneste. Dersom der er dem, hvis hele Kraft gaar op i et saadant År- bejde, bliver det Spørgsmaalet, om det forringer deres Person- ligheds Værdi, at de ikke — i hvert Tilfælde ikke med fuld Bevidsthed — tro paa Værdiens Bestaaen i nogensomhelst Form. Dette er maaske den mest afgørende Form, i hvilken det religiøse Problem kan træde frem. Det synes da, som om den religionsfilosofiske Opfattelse, der her er antydet i de store Træk, ikke blot har psykologisk og historisk Begrundelse, men ogsaa formaar at afgive vigtige Synspunkter for Kampen paa det religiøse Omraade. i å ; LY nm j en sålen Keen Ms Benn de HL SR ad Ågn. Ånd. »jttan dr ba sti EN fø ENE HEE ssdnsant RER SSB å I mur Å ig tålg EN FREUD YES SÅ Jing I 18 KN "gal ILLER oe ir st == -ig5191 AMEN at FI TO lak øre Jats kander EA EUS bare båd FASTEN KYSTEN Å "rr SAN) URE hj" då haloderozao% 90 bvnai TJELE; F" Faa? ikd Ab fg I ig Å nad fivl i GUN bbasrmgln frk fir 5 LÆR 30 i RELEVANTE sARETE på anl or reg foatalisigO nAeln pll meta dN RAINER Da . sAsbabindyre mr 1til sald. SAT, AVL AYRlEr ND re el kl Bandy segl Fr SR ESEE SPH RY LYTTS afsides eR Abul) LEDLE aA LA DN zol" rt. ARS rr. må P= b ; ET i EN RY! i" i ”, £ Å " $ "I i $% re É' é ad: h ” k sæ 'S (væekTa L INGER i i i É i : i iruedeteds sb uten É i ni K j dl Hi Ki Gæt i " GE FYN AN ni (urtælde j b in Sl ' i Fl | ML i EL Å SE ' i LA P. 14 3 Hik Nine b i & ind ti Er OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. Nr. 6. Undersøgelser over Manganforbindelser. II. Manganiacetat og Manganets Åluner. Af Odin T. Christensen. (Meddelt i Mødet den 12. Januar 1900.) I 1883 har jeg i en Afhandling «Bidrag til Kundskaben om Manganets ilter») beskrevet Manganiacetat og angivet en Frem- stillingsmaade for dette Salt. Det var mig dengang væsentligst om at gøre at paavise Iseddikens Indvirkning paa Mangan- mellemilte og at give en Beskrivelse af det derved dannede Produkt. Allerede da viste Acetatet sig brugbart til Fremstilling af enkelte andre Manganisalte, men jeg havde dog ikke Anled- ning til at fremstille det i særlig betydelig Mængde, og jeg rensede det kun ved Udvadskning med Iseddike, idet jeg ikke forsøgte nogen Omkrystallisation af Saltet. Da Manganiacetat imidlertid ved mine senere Undersøgelser har vist sig at være særlig anvendeligt til Fremstilling af mange Manganforbindelser, har jeg paany gennemarbejdet den tidligere Fremstillingsmaade og er ved at foretage enkelte mindre, men væsentlige Ændringer i denne naaet til at fremstille Acetatet i betydelig Mængde, ligesom det ogsaa er lykkedes at rense det 1) Kgl. d. Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, Bd. 2, S. 133. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 28 494 Odin T. Christensen. ved Omkrystallisation. Tillige har jeg fundet en anden Frem- stillingsmaade for det, som er særlig anvendelig, nåar man hurtigt vil tilvejebringe det ved Hjælp af let tilgængelige Raa- materialier. Som Udgangspunkt for den første Fremstillings- maade benytter jeg ligesom. tidligere Manganmellemiltehydrat. Dette fremstiller jeg tildels efter Otto's Methode") af Mangan- overiltehydrat og en ammoniakalsk, salmiakholdig Opløsning af Klormangan. I det følgende skal jeg fuldstændig beskrive Fremgangs- maaden, idet jeg først anfører en hurtig Fremstillingsmaade for det Manganoveriltehydrat, der benyttes. Manganoveriltehydrat. Dette tilvejebringes efter Ligningen Mn207—3Mn0 — 5MnO2 ved Indvirkning af Manganoacetat paa Kalium- permanganat i eddikesur Vædske: begge disse Salte benyttes i den Tilstand, hvori de gaa i Handelen. 79 Gram Kaliumpermanganat opløses i mindst 1500 Ccm. varmt Vand; til den varme Opløsning sættes under Omrøring efterhaanden en varm Opløsning af 180 Gr. krystalliseret Man- ganoacetat (som indeholdt ca. 23 pCt. Mn)”) i mindst 2 Liter Vand, hvortil iforvejen er føjet en rigelig Mængde konc. Eddikesyre. Herved udfældes øjeblikkeligt et Manganoverilte- hydrat. Dette udvadskes først ved Dekantering, dernæst paa Filter med varmt Vand. Til Brug ved andre Formaal lufttørres det, men skal det anvendes til Fremstilling' af Manganiacetat, bevares det under Vand, efter at man iforvejen har udrørt det omhyggeligt hermed, saaledes at der ingen sammenklumpede Masser findes i Blandingen. x 1) Liebigs Annaler 98, 372. 2) Det anvendte Acetat var fra E. de Haén, List, Hannover. DD] Undersøgelser over Manganforbindelser. 495 Manganmellemiltehydrat fremstiller jeg af det ovenanførte Overiltehydrat paa følgende Maade (tildels efter Otto's Methode): 250 Gram afvandet Manganoklorid eller saa meget vand- holdigt Klorid, som svarer hertil, opløses i rigeligt Vand: til denne Opløsning sættes ca. 200 Gram trubleret Salmiak, og naar alt er opløst, tilføjes under Omrøring et Overskud af Ammoniakvand. Den ammoniakalske Opløsning opvarmes, og til den varme Opløsning sættes nu det ovenfor beskrevne, med Vand omhyggelig udrørte Manganoveriltehydrat i mindre Por- tioner ad Gangen og under fortsat Omrøring og Opvarmning. Bundfaldets mørke Farve bliver efterhaanden ændret til kanel- brun, idet Overiltehydratet forener sig med Manganohydroxyd til Manganmellemiltehydrat. Tilsætter man for meget Overilte- hydrat. vil Bundfaldet tilsidst igen have en mørk Farve, som holder sig, selv naar Opvarmningen fortsættes. Man tilsætter i saa Fald til den stadigt opvarmede ammoniakalske Vædske en Opløsning af Manganoklorid, indtil Bundfaldet efter fortsat Op- varmning atter har antaget den rette kanelbrune Farve. Det saaledes vundne Manganmellemiltehydrat udvadskes med Vand ved Dekantering og Filtrering. Skal det anvendes til andre Formaal, kan det lufttørres, men til Brug ved Fremstil- lingen af Manganiacetat benyttes det i vaad Tilstand, som nedenfor nævnt. Manganiacetat. iste Methode. I Stedet for som tidligere") at lade Iseddiken indvirke. paa lufttørret Manganmellemiltehydrat eller paa glødet Manganmellemilte, benytter jeg nu det ovenfor nævnte vaade Manganmellemiltehydrat til Fremstilling af Acetatet. Det under Vand staaende, udvadskede Manganmellemilte- =) hel (RL '02 4926 Odin T, Ghristensen. hydrat udvadskes paa Sugefilter først en enkelt Gang med Vand, derpaa et Par Gange med 96 pCt. holdig Alkohol, og slutteligt fortrænges Alkoholen ved Gennemsugning af noget Iseddike, indtil det gennemløbende Filtrat begynder at antage en tydelig brun Farve. Hydratet bringes da over i en Porcellænsskaal og udrøres her ved almindelig Temperatur med en rigelig Mængde Iseddike til en tynd Velling; man omrører Blandingen jevnligt i den første Timestid, senere af og til. I Løbet af faa Timer mærkes Syrens Virkning kendeligt derpaa, at Blandingen bliver mere og mere tyk, og hvis der ikke har været anvendt et altfor stort Overskud af Iseddike, vil det hele den følgende Dag være stivnet til en sammenhængende Masse, som bestaar af en Blan- ding af Mangani- og Manganoacetat. Lader man denne Masse, efter at den er brudt i Stykker, tørre ved almindelig Temperatur, bemærker man, at Manganoacetat udvitrer paa Overfladen. Det vundne Raaprodukt knuses og opvarmes derpaa med et stort Overskud af Iseddike, indtil der er dannet en meget mørk Op- løsning; denne filtreres, og til Filtratet sættes under Omrøring nogle Ccm. Vand"). Efter nogle Dages Henstand udkrystalliserer alt Manganiacetat; foregaar Krystallisationen for langsomt, til- sætter man yderligere lidt Vand under Omrøring og gnider med en Glasstang mod Glassets Sider. Derved fremskyndes Krystallisationen ofte betydeligt. Det udkrystalliserede Salt ud- vadskes med Iseddike. Udbyttet er meget rigeligt, og man kan arbejde med saa store Mængder, som ønskes. Det saaledes vundne Produkt tørres i stærkt Lufttræk eller over brændt Kalk og omkrystalliseres derefter påa følgende Maade, hvorved det renses for noget Manganoacetat: 75 Gram Manganiacetat opvarmes med 500 Ccm. Iseddike, indtil alt er opløst; Opløsningen filtreres ned i et Bægerglas; efter Afkøling tilsættes 10 Ccm. Vand under Omrøring, og det hele henstilles til næste Dag. I Regelen vil der da være be- 1) 10—20 Ccm. Vand for hver Liter Opløsning. 4 Undersøgelser over Manganforbindelser. 427 gyndt en Udkrystallisation paa Glassets Sider; der tilsættes nu igen 5—10 Ccm. Vand under Omrøring og Gnidning med en Glasstang mod Glassets Vægge. I Løbet af nogle Dage vil efter daglig Omrøring alt Manganiacetat være udkrystalliseret, og Moderluden være næsten farveløs. Det udkrystalliserede Acetat udvadskes med noget Iseddike for Sugeren og suges saa tørt som muligt, hvorefter det tørres over brændt Kalk. Det fremgaar af det anførte, at de væsentligste Modifikationer i den af mig tidligere angivne Fremgangsmaade til Fremstilling af Manganiacetat er følgende: 1) At Manganmellemiltehydrat fremstilles af et frisk tilberedt Manganoveriltehydrat, der faas hurtigt ved Indvirkning af den beregnede Mængde Manganoacetat i eddikesur Opløsning paa en Opløsning af Kaliumpermanganat ; 2) at man gaar ud fra frisk fremstillet, ikke tørret, men med Iseddike gennemfugtet Manganmellemiltehydrat, som an- gribes hurtigere af Iseddike end det tørrede. 3) at Rensningen af Manganiacetat sker ved Omkrystallisa- tion i Stedet for ved Udvadskning. 2den Methode. Richard J. Meyer og H. Best anfører i en interessant Afhandling «Ueber Mangantrichlorid und Mangan- tetrachlorid» !), at man ved Opvarmning af Kaliumpermanganat med Iseddike faar Mangandioxydmanganiacetat, og at Moderluden herfra kan give det af mig fremstillede Manganiacetat. Hurtigt og nemt faar man Manganiacetet efter det af mig i 1896 angivne Princip for Fremstilling af Manganisalte ”) ved Indvirkning af den beregnede Mængde Kaliumper- manganat paa Manganosalt i Nærværelse af Over- skud af vedkommende Syre. I det foreliggende Tilfælde lader man Kaliumpermanganat virke paa en Opløsning af Manganoacetat i Iseddike efter Ligningen: 1) Zeitschr. f. anorg. Chem. 22, 184, 1899. ?) Vidensk. Selsk. Oversigt 1896, 106. 5 498 Odin T. Christensen. 2 KMnO4 + 8 Mn (C2H302)> + 16 C2H402 — 10Mn (C2H302); + 2 KC2H;02 + 8 H20. Man arbejder da paa følgende Maade: Ca. 200 Dele Iseddike opvarmes i en Skaal til henimod Kogning; derpaa tilsættes under Omrøring saameget pulveriseret Manganoacetat, som svarer til 13,8 Dele vandfrit Mn (C2H309)2. Naar Acetatet er fuldstændigt opløst, tilsættes efterhaanden 3,1 Dele pulveriseret Kaliumpermanganat, og Opvarmningen fort- sættes kort Tid, idet man stadigt omrører Blandingen. Iltningen af Manganosaltet indtræder straks, og Opløsningen bliver mørke- brun. Den bringes over i et Bægerglas og efter Afkøling til- sættes under Omrøring faa Ccm. Vand, hvorefter den henstilles til næste Dag; hvis der da kun har afsat sig lidt krystallinsk Bundfald, tilsættes der atter lidt Vand, og man omrører hurtigt, idet man tillige gnider Glasstangen mod Glassets Vægge. I Lø- bet af en Timestid er hele Vædsken opfyldt med et krystallinsk Bundfald af Manganiacetat, og ved nogle Timers yderligere Hen- stand stivner det hele til en Grød. Produktet udvadskes med Iseddike og omkrystalliseres som anført ovenfor under Iste Methode, hvorefter det tørres over brændt Kalk eller Kalium- hydroxyd. Den sidstnævnte Methode til Fremstilling af Manganiacetat er sikkert hurtigere end den første, da man slipper for den forudgaaende Fremstilling af Manganoveriltehydrat og Mangan- mellemilte, men den første har alligevel i flere Henseender sine Fortrin, fordi man dér kun infører Mangan og Eddikesyre i den Proces, ved hvilken Manganiacetat dannes, medens man ved den anden Methode tillige indfører større Mængder Kalium. Vil man undgaa dette, da kan man i Stedet for Kaliumpermanganat benytte Ammoniumpermanganat, fremstillet paa den af mig tid- ligere angivne Maade. Men det sidstnævnte Salt haves ikke saa nemt til Raadighed,som Kaliumsaltet, derfor er det formentlig hensigtsmæssigt at fremstille Manganiacetat efter den første Methode i de Tilfælde, hvor man ønsker et saa rent Udgangs- 6 Undersøgelser over Manganforbindelser. 429 materiale som muligt, f. Eks. til Fremstilling af saadanne Man- ganforbindelser, som skulle være kalifri. I andre Tilfælde vil man med Fordel anvende den anden Methode. Da Mangani- acetat efter den ovenfor angivne Methode lader sig omkrystalli- sere af Iseddike saa godt som uden Tab, vil man sikkert ogsaa ved gentagen Omkrystallisation kunne faa det i fuldstændig ren Tilstand, hvad enten det er fremstillet paa den ene eller paa den anden Maade. I en tidligere Afhandling har jeg allerede beskrevet de fleste af Manganiacetatets Reaktioner. Saaledes har jeg anført, at det ved Tilsætning af Oxalsyre giver en brun Opløsning, og at dets Opløsning i Iseddike ved Rystning med fast Oxalsyre giver et brunt krystallinsk Bundfald; dette er meget ubestandigt og be- staar vistnok af Manganioxalat. Her skal tilføjes nogle Oplysninger om Acetatets For- hold overfor Oxalsyre i Nærværelse af Alkalisalte. Opløser man Manganiacetatet i en vandig Oxalsyreopløsning og tilsætter man straks derpaa en Opløsning af Kaliumacetat, faar Blandingen en smuk, rød Farve; den indeholder da sikkert Kalium-Manganioxalat!). Hvis man udrører pulveriseret Manganiacetat med noget 96 pCt. holdig Alkohol, derpaa tilsætter en alkoholisk Opløsning af Qxalsyre, omrører Blandingen og derpaa hurtigt filtrerer den dannede Opløsning ned i en vandig Opløsning af Kaliumacetat (1:4), som stadigt omrøres, da dannes der et smukt pensée- farvet krystallinsk Bundfald, som vistnok er identisk med det af Souchay og Lenssen!) beskrevne krystallinske Kalium- Manganioxalat og maaske med Kehrmanns Salt”). Samme krystallinske Dobbeltoxalat faas endnu lettere, naar man til 30 Ccm. af en 25 pCt. holdig Opløsning af normalt Kaliumoxalat, hvortil er føjet et Par Draaber Oxalsyreopløsning, under Omrøring tilsætter 5 Gram pulveriseret Manganiacetat. 1) Souchay og Lenssen, Liebigs Annaler 105, 254, 1858. 2) Kehrmann, Berichte 20, 1595, 1887. 7 430 Odin T. Christensen. Efter at Omsætningen har fundet Sted, tilsættes 10 Ccm. Vand. Man har da en Opløsning af dyb rød Farve, som ved langsom Tilsætning af et næsten lige saa stort Rumfang 96 pCt. holdig Alkohol under stadig Omrøring og derpaa følgende Henstand i Mørke giver et smukt krystallinsk Bundfald. Dette kan fra- filtreres for Sugeren og vadskes et Par Gange med lidt halv- fortyndet Alkohol. Udbyttet er 6—7 Gram. Produktet er højst ubestandigt i Lyset og mister deri snart sin Farve. I en senere Afhandling vil dette Salt blive nærmere beskrevet. Den røde Opløsning, der dannes ved Tilsætning af Kaliumacetat til en Opløsning af Manganiacetat i en vandig Oxalsyreopløsning, er i høj Grad følsom for Lysets Paavirkning; stiller man den i direkte Sollys, begynder der snart en livlig Kulsyreudvikling, idet Vædsken samtidigt affarves. I spredt Dagslys foregaar Sønderdelingen meget langsommere, men selv i Mørke vil Blan- dingen efter længere Tids Forløb være fuldstændig affarvet. Opløsningen kan muligvis anvendes til Maaling af Lysets kemiske Virkninger. Ogsaa et Natrium-Manganioxalat kan dannes, men er paa Grund af Natriumoxalatets Tungtopløselighed vanskeligt at faa i ensartet Tilstand. Opløser man Manganiacetat i en Oxal- syreopløsniug ved almindelig Temperatur, og tildrypper man derpaa en Opløsning af Natriumacetat, faar man tilsidst en Op- løsning, der har samme smukke røde Farve som den oven- nævnte Opløsntng af Kaliumdobbeltsaltet. Ved Tilsætning af noget Alkohol under Omrøring giver den røde Opløsning et krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig som en Blanding af farveløse Krystaller (Natriumoxalat) og smukke, røde, tavleformede Krystaller, formentlig Natrium-Manganioxalat. Manganiacetatets Forhold overfor andre Reagenser vil frem- gaa af de Anvendelser, der i nærværende og senere følgende Afhandlinger gøres, deraf til Fremstilling af andre Manganfor- bindelser. Særlig til Fremstillingen af andre Manganiforbindelser egner det sig fortræffeligt, fordi Eddikesyren let lader sig ud- 8 Undersøgelser over Manganforbindelser. 431 drive af andre Syrer, og fordi man, da Saltets Sammensætning er bekendt og er nogenlunde konstant, kan arbejde med nøj- agtigt beregnede Mængder. I nærværende Arbejde skal dets Anvendelse til Fremstilling af Manganets Aluner særlig beskrives. Manganets Aluner. Saa vel i mit i 1883 offentliggjorte Arbejde «Bidrag til Kundskaben om Manganets Ilter» ") som i en i 1896 offentlig- gjort Afhandling «Om Dannelsen af Manganiforbindslser» ”) har jeg anført flere Forsøg paa at fremstille Kalium- og Ammonium- aluner af Mangan, uden at dette kunde lykkes mig, hverken paa den af Mitscherlich angivne Maade eller ad anden Vej. Ved at arbejde efter Mitscherlichs Forskrift faar man ganske vist et krystallinsk Produkt, hvis Farve stemmer med hans Angivelser, men det hår ikke 24 HO saaledes som ÅAlunerne (se derom senere), og det indeholder ofte foruden Manganisalt tillige Manganosalt. I den sidste af de ovennævnte Afhandlinger fremhævede jeg det som en Mulighed, at det kunde lykkes at fremstille de nævnte Aluner ved Modifikationer i de forsøgte Methoder, naar man saa hen til de smukke Resultater, som Marshall?) og Piccini") havde naåaaet henholdsvis med Kobolt- alun og Vanadinalun. Stillingen var den, at Mangan syntes lige saa utilbøjeligt til at danne en Kaliumalun som Titan, hvis Kaliumalun Ebelmen?) forgæves havde forsøgt at fremstille. I hvert Fald var det af- gjort, at det maatte have beroet paa et fuldstændigt Træf og ag el Et vise. 3) J. chem. soc. 59, 760, 1891. :) Z. f. anorg. Chem. 11, S. 106, 1896. 5) Ann. chim. phys. [3] 20, 394, 1847. 9 439 Odin T, Christensen. < tilfældig heldige Forsøgsbetingelser, hvis Mitscherlich havde haft en Kalium-Manganalun med 24 H;0 i Hænde. Det lykkedes da i 1898 Piccini!") at vise, at Titan kunde bringes til at danne en Cæsiumalun, og han paapegede tillige, at Cæsium- og Rubidiumsulfat ere de bedste Reagenser til Paavisning af et Sulfats Tilbøjelighed til at danne Aluner, fordi Cæsium- og Rubidiumalunerne i Almindelighed er langt tungere opløselige end Kalium- og Ammoniumalunerne. Til Bevis her- påa kunde han tillige godtgøre, at Mangan danner en Cæsium- alun, og han har i en senere Afhandling”) gjort nærmere Rede for Fremstillingen af dette Salt og dets væsentligste Egenskaber. I det følgende skal jeg meddele Resultaterne af mine fort- satte Undersøgelser over Fremstillingen af Manganets ÅAluner. Cæsium-Manganalun. Mns(SQ4)3. Cs2S04.24H20. Piccini's Fremgangsmaade til Fremstilling af denne For- bindelse ved Elektrolyse af en svovlsur Opløsning af Mangano- sulfat og Cæsiumsulfat ved meget svag Strøm (ca. 50 Milliampére) og forholdsvis lav Temperatur har jeg prøvet, og jeg kan fuld- stændig bekræfte Rigtigheden af hans Angivelse. Ved fortsatte Forsøg har jeg med stor Fordel anvendt det ovenfor anvendte Manganiacetat til Udgangspunkt for Fremstil- lingen af Cæsium-Manganalun. Det bliver derved muligt at fremstille dette Salt i saa stor Mængde som ønskes og i Løbet af kort Tid. Man arbejder paa følgende Maade: 5,3 Gram (9: ca. ”/100 Grammolekul) Manganiacetat opløses ved almindelig Temperatur i 30 Ccm. af en Svovlsyre, som er tilberedt ved Blanding af 1 Rf. konc. Svovlsyre med 3 Rf. Vand og iforvejen er afkølet til almindelig Temperatur; til denne Opløsning sættes under Omrøring.en Opløsning af 3,6 Gram (0: ca. /100 Grammaølekul) Cæsiumsulfat i 10 Ccm. af den nævnte 1) Z. f. anorg. Chem. 17, 355, 1898: 2?) Zeischr. f. anorg. Chem., Bd. 20, S. 12, 1899. 10 Undersøgelser over Manganforbindelser. 433 Svovlsyre. Blandingen bringes i en lille Glasskaal, som hen- stilles ved en Temperatur fra —2 til — 521); paa en Frostdag stillede jeg den i det fri Natten over ved denne Temperatur og forefandt den næste Dag smukke og veludviklede oktaedriske Krystaller af den ønskede Alun i meget rigelig Mængde. Endnu hurtigere foregaar Krystaldannelsen, naar man stiller Skaalen med Opløsningen ned i en med Laag og Termometer forsynet Metalbeholder, som anbringes inden i en anden, isoleret Be- holder, hvori kommes såa meget fast Kulsyre, at Temperaturen i den inderste Beholder efterhaanden synker til — 20 — — 257 og derpaa atter langsomt stiger. Der medgaar ikke ret meget Kulsyre hertil. Anvender man for meget Kulsyre, gaar Tem- peraturen i den indre Beholder ned til — 30 til — 40, hvilket ikke er nødvendigt. I Løbet af to Timer udkrystalliserede paa denne Maade en betydelig Mængde Cæsium-Manganalun i Ok- taedre, hvis Kantlængde var 4—5 Millimetre. Disse Krystaller vare meget bløde og dannede, da de bleve bragte ud af Skaalen, en Krystalgrød af smaa Oktaedre. Det er en Selvfølge, at man kan arbejde med langt større Mængder Manganisalt og Cæsiumsulfat end her er anført. Åt man ogsaa kan opnaa et Resultat ved at gaa ud fra de røde Opløsninger, som dannes ved Indvirkning af Svovlsyre paa højere Manganilter, følger af sig selv, men den oven anførte Methode er absolut at foretrække, fordi man nøjagtigt kan be- regne den fornødne Mængde af Mangani- og Cæsiumsalt, som man skal tage i Arbejde, og fordi Manganiacetatet øjeblikkeligt opløses i Svovlsyren, medens denne virker meget langsommere påa de højere Ilter, tilmed ofte under samtidig Dannelse af noget Manganosalt. Ønsker man i Løbet af faa Minutter at demonstrere Dan- 1) Naar man først opløser Cæsiumsulfatet i 20—30 Ccm. af den nævnte Svovlsyre og derpaa hælder denne Opløsning paa Manganiacetatet, faar man en stærkere Opløsning, der giver Alunkrystaller ved 24 Timers Henstand ved 0-59. 11 434 Odin T. Christensen. nelsen af Cæsium-Manganalun, da bringer man lidt af den ovennævnte svovlsure Opløsning af Manganiacetat og Cæsium- sulfat i en lille Platinskaal og stiller denne direkte i lidt fast Kulsyre, som blandes med lidt Æther; naar man da omrører stadigt, vil der i Løbet af nogle Minutter begynde en rigelig Udskillelse af finkrystallinsk, koralrødt Cæsium-Manganalun ; fortsætter man Afkølingen og Omrøringen, vil næsten alt Man- gan tilsidst udskilles af Opløsningen som Alun; Blandingen bliver ganske tykflydende, og Bundfaldet indeholder tillige et krystalliseret Svovlsyrehydrat, som dog atter smelter, naar Tem- peraturen begynder at stige over — 307”. Man kan da frasuge Bundfaldet paa en ved Hjælp af fast Kulsyre afkølet Tragt og tørre det påa porøst Porcellæn. Det påa de to førstnævnte Maader vundne, mere stor- krystallinske Produkt bringes ud paa en porøs Porcellænsplade ; naar denne har indsuget Hovedmængden af den vedhængende Moderlud, bringes Krystallerne over mellem to porøse Porcel- lænsplader og presses mellem disse i et Par Timer. Derpaa bringes de straks i et Glas med tætsluttende Prop. Allerede Piccini har angivet, at man til Fremstilling af særlig vel udviklede Krystaller maa lade Krystallisationen fore- gaa meget langsomt ved 5—10?. Cæsium-Manganalun er i finkrystallinsk Tilstand koralrød, i større Krystaller, naar disse ere dannede ved 0—35”, næsten granatrød. Ligesom andre opløselige Manganisalte sønderdeles den straks af Vand under Udskillelse af Manganihydroxyd; af kold Saltsyre opløses den med brun Farve, idet der dannes Manganiklorid. Den smelter i sit Krystalvand allerede ved ca. 40", som Piccini angiver, men allerede noget under denne Temperatur begynder den at spaltes, hvilket viser sig ved, at den koralrøde Farve efterhaanden taber sig, idet Stoffet bliver brunsort. Dette ses allerede, naar man i nogen Tid holder Krystalpulveret i den varme Haand. I et vel tillukket Glas, som er nogenlunde fyldt med Stoffet, holder dette sig ganske 12 Undersøgelser over Manganforbindelser. 435 godt; henligger Cæsium-Manganalun derimod i Luften ved al- mindelig Stuetemperatur, forandres den efterhaanden og taber langsomt i Vægt, idet den mister noget Vand. I hvor høj Grad deane Forandring foregaar, synes at være afhængigt af Luftens Fugtighedsgrad. Cæsium-Manganalun opløses i fortyndet Svovlsyre (9: 1 Rf. H2S04 —- 3 Rf. Vand) med vinrød Farve; er Svovlsyren noget stærkere (I Rf.:1 Rf.), bliver Opløsningens Farve mere violetrød. Oxalsyre opløser Cæsium-Alun med brun Farve ved almindelig Temperatur; sætter man Kaliumacetat til denne Op- løsning, bliver den smuk rød (se Side 7). Den koralrøde, finkrystallinske Cæsium-Manganalun skifter straks Farve, nåar den omrystes med Iseddike; tilsyneladende gaar der intet i Opløsning, men Krystalpulveret bliver mørke- brunt. Henstilles det nogle Timer med Iseddike og bringes det derefter paa Filter og lufttørres (efter Udvadskning med noget Iseddike), har det omtrent samme Farve som rødt Fosfor. Et saadant Produkt viste ved Analyse et Indhold af 18,69 pCt. MnO, 1,65 pCt. virksom Ilt og 34,72 pCt. SO3, medens Cæsium- Manganalun indeholder 11,91 pCt. MnO, 1,34 pCt. virksom Ilt og 26,9 pCt. SO3. Alunen er altsaa fuldstændig forandret ved Iseddikens Indvirkning; at den derved mister noget Krystalvand, er jø meget rimeligt. Analyse af krystallinsk Cæsiumalun: 0,957 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 16,0 Ccm. ”/1o normal Natriumthiosulfatopløsning sva- rende til 0,0128 Gram virksom Ilt eller 1,34 pCt. 0,8657 Gram gav efter Opløsning i Saltsyre, Inddampning, Fældning med Ammoniumkarbonat og Glødning af Bundfaldet 0,1108 Gram Mn304 svarende til 0,0799 Gr. Mn eller 9,23 pCt. 0,738 Gram gav efter Opløsning i Saltsyre, Fældning med Klorbaryum 0. s. v. 0,5830 Gr. BaSO4 svarende til 0,20015 Gram SO: eller 27,11 pCt. 13 436 Odin T. Christensen. Beregnet Fundet Mask. iranne 9,23 9,23 SOFKi)A Sogn 26,90 PA LSN virksom "0" 5.551,34 1,34 Det fremgaar af den ovenfor givne Beskrivelse af Cæsium- Manganalun, at denne kun existerer ved Temperaturer, som ligge under 40?, ja at den endog begynder langsomt at sønder- deles ved noget over almindelig Temperatur. Naar Cæsium- forbindelsen, som er den tungestopløselige, er saa ubestandig, maatte man paa Forhaand vente, at Rubidium-Manganalun vilde begynde at afgive Vand ved en endnu lavere Temperatur, og at Kalium- og Ammoniumalun allerede vilde afgive en Del af deres Krystalvand ved en Temperatnr, der laa under den almin- delige, og saaledes ikke vilde existere med 24H20 ved almin- delig Stuetemperatur. De Forsøg, som jeg hidtil har anstillet paa Fremstillingen af disse Aluner, og for hvilke der i det følgende skal gøres Rede, har indtil videre bekræftet disse Formodninger. Det kan med fuld Sikkerhed godtgøres, at Rubidium-Manganalun exi- sterer, men den afgiver hurtigt sit Krystalvand under almindelig Stuetemperatur (18—209). At Ammonium- og Kalium-Mangan- alun i hvert Fald existere ved lav Temperatur, vil ogsaa frem- gaa af det følgende, men ingen af disse to Aluner har jeg endnu faaet i en saadan Tilstand, at jeg har kunnet analysere dem fuldstændigt, inden de vare sønderdelte; de kan med Let- hed fremstilles i stor Mængde ved lav Temperatur; ved almin- delig Temperatur har jeg hidtil ikke kunnet bevare dem. Det er mig derfor ogsaa af denne Grund uforstaaeligt, at Mitscher- lich skulde have faaet disse to Aluner med 24H20 ved Ind- dampning af en svovlsur Opløsning af de blandede Sulfater ved lempelig Opvarmning og derpaa følgende Henstand af Opløs- ningen. 14 Undersøgelser over Manganforbindelser. 437 Rubidium-Manganalun. Mn2(SOQ3)3 , Rb2SO04 åg 24H20. Denne ÅAlun fremstilles af Manganiacetat, Rubidiumsulfat og Svovlsyre. 2,66 Gram Rubidiumsulfat opløses i 30 Ccm. fortyndet Svovlsyre (1 Rf. H;S04 + 3 Rf. Vand); den dannede Opløsning heldes paa 5,36 Gram pulveriseret Manganiacetat, og man om- rører Blandingen, indtil det sidstnævnte Salt er opløst, hvilket sker hurtigt ved almindelig Temperatur. Opløsningen henstilles derpaa i den ovenfor under Cæsium-Alun beskrevne Metal- beholder, som afkøles ved fast Kulsyre til omtrent — 30? i et Par Timer, eller man anbringer den i en Platinskaal i en Blanding af fast Kulsyre og Æther, idet man i sidste Tilfælde omrører jevnligt. Der vil da efterhaanden udskille sig en rigelig Mængde Rubidium-Manganalun, som et koralrødt finkrystallinsk Pulver; Produktet vil, hvis det er dannet ved Temperaturer under — 30”, indeholde noget krystalliseret Svovlsyrehydrat. Man kan ikke fjerne den vedhængende Moderlud ved at brede det vaade Krystalpulver ud paa en porøs Porcellænsplade ved almindelig Temperatur, thi det smelter da straks i sit Krystalvand og op- løses i den vedhængende Syre. Det er dog lykkedes mig at skaffe mig Produktet i en saadan Tilstand, at jeg kunde be- stemme den virksomme Iltmængde og Manganmængden deri. Man kan nemlig filtrere det koralrøde Bundfald fra Moderluden påa Sugetrakt med Skivefilter, naar Tragten under Filtreringen er omgivet af et større konisk Hylster, og Mellemrummet mel- lem Hylstret og Tragten fyldes med fast Kulsyre. Naar Moder- luden paa denne Maade er frasuget, bredes Krystalpulveret ud påa en ved Kulsyre afkølet porøs Porcellænsplade; straks naar denne har indsuget den endnu vedhængende Fugtighed maa Produktet analyseres, thi ved almindelig Stuetemperatur bliver det hurtigt mørkebrunt og afgiver sit Krystalvand, hvilket ved Cæsium-Manganalum først skete ved 402. 15 438 Odin T. Christensen. 0,906 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 16,1 Ccm. ”/10 normal Natriumthiosulfatopløsning, sva- rende til 0,01288 Gram virksom Ilt eller 1,42 pCt. 1,113 Gram gav efter Opløsning i Saltsyre, Inddampning, Fældning med kulsur Ammoniak og videre Behandling paa sædvanlig Maade 0,1510 Gram. Mn304, svarende til 0,1088 Gram Mangan eller 9,78 pCt. Beregnet Fundet Maier grene 10,03 Om virksom Ilt... 1,46 1,42 Saavel efter Produktets Udseende, som var ganske lig Cæsium-Åluns, som efter de to udførte Bestemmelser er der ingen Tvivl om, at det fremstillede Produkt har været Rubidium- Manganalun. Det er sandsynligt, at det vil lykkes at faa denne Alun i større Krystaller ved at henstille den ovennævnte Op- løsning i et Døgn ved stræng Frost, antagelig ved en Tempe- ratur mellem — 10 og — 20”. Saadanne Krystaller ville da være hurtigere at tørre ved lav Temperatur. Kalium-Manganalun. Efter Udfaldet af Forsøgene paa Fremstilling af Rubidium- Manganalun var det at vente, at Fremstillingen af Kalium- Manganalun vilde frembyde de samme eller snarere endnu større Vanskeligheder med Hensyn til Tilvejebringelsen af et blot nogenlunde tørt Produkt, som kunde benyttes til Analyse. Resultatet af mine Forsøg har da ogsaa været, at det er let nok ved lav Temperatur at fremstille et Produkt, som utvivl- somt efter sit Udseende er Kalium-Manganalun, men at det ikke endnu er lykkedes mig at skaffe Produktet i en saadan Tilstand, at jeg har kunnet analysere det. Man faar Kalium-Manganalun, idet man opløser 1,74 Gram pulveriseret Kaliumsulfat i 10—15 Ccm. af den ovenfor nævnte fortyndede Svovlsyre (1 Rf. HS04—+ 3 Rf. Vand) og derpaa. blander denne Opløsning med en Opløsning af 5,36 Gram pulveriseret 16 Undersøgelser over Manganforbindelser. 439 Manganiacetat i 30 Cc. af samme Svovlsyre, hvorefter Blandingen bringes i en Platinskaal, som stilles i en Blanding af fast Kulsyre og Æther. Man omrører Blandingen jevnligt. Der udskiller sig da tilsidst en rigelig Mængde af et krystallinsk Bundfald, som efter Fraheldning af Moderluden viser sig at have ganske samme Farve som den finkrystallinske Cæsium-Manganalun ; stiller man Bundfaldet sammen med Moderluden hen i kort Tid ved almin- delig Temperatur, opløses det atter fuldstændigt i denne. Bund- faldet indeholder foruden Kalium-Manganalun tillige det S. 434 (12) omtalte krystalliserede Svovlsyrehydrat, saa længe Temperaturen er under —30" Derfor iagttager man ogsaa, naar man bringer det paa den S.437 (15) omtalte ved fast Kulsyre afkølede Suge- tragt, at det i Begyndelsen fylder meget, men under Filtreringen svinder ind. Naar man efter Frasugning af Moderluden ud- vadsker med afkølet Svovlsyre af den ovenfor anvendte Styrke eller naar man forsøger at bringe Stoffet paa en afkølet porøs Porcellænsplade, flyder det straks hen, og det er, som ovenfor sagt, endnu ikke lykkedes mig at faa Produktet i en saadan Tilstand, at det egnede sig til Analyse; jeg "tvivler imidlertid ikke om, åt dette vilde kunne lade sig gøre, naar man kunde indrette sig paa at foretage hele Præparationen i et Rum, som var afkølet til lav Temperatur, eller naar man kunde henstille Opløsningen, hvori Alunen dannes, til langvarig og langsom Krystallisation ved en Temperatur mellem — 20 og — 30, hvorved man formentlig vilde faa større Krystaller, som lettere lode sig befri for Moderlud ved samme lave Temperatur og derpaa kunde afvejes straks. Et saadant Forsøg agter jeg ved Lejlighed at anstille. Åt ogsaa Thallium danner en til de ovenomtalte Forbin- delser svarende Thallo-Manganalun, som fremstilles af Thallosulfat, Manganiacetat og fortyndet Svovlsyre (1 Rf. :3 Rf.) ved lav Temperatur og danner et koralrødt Krystalpulver, D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 17 29 440 Odin T. Christensen. har jeg overbevist mig om. Efterhaanden synes en svovlsur Opløsning af denne Forbindelse at spaltes, idet der dannes Manganosulfat og Thallisulfat. Ammonium-Manganalun. Mn2(SO3)3, (NH4)2S04 5 24H20. Ogsaa denne Forbindelse dannes af Manganiacetat, Am- moniumsulfat og Svovlsyre ved lav Temperatur, men er ved almindelig Temperatur næsten lige saa ubestandig som Kalium- forbindelsen. Den faas paa følgende Maade: 1,32 Gram Ammoniumsulfat opløses i 30 Ccm. fortyndet Svovlsyre (1 Rf. H,S04 + 3 Rf. Vand); denne Opløsning sættes ved almindelig Temperatur til 5,36 Gram pulveriseret Mangani- acetat, som ved Omrøring opløses deri. Den dannede Opløs- ning bringes i en Platinskaal, som afkøles i en Blanding af fast Kulsyre og Æther; ved — 30? til — 40? udskiller der sig, naar Opløsningen omrøres, et koralrødt krystallinsk Bundfald, der ganske ligner Cæsiumalun. Man kan ikke frafiltrere Bund- faldet ved almindelig Temperatur, thi det gaar da atter i Op- løsning i Moderluden paa Filtret. Derimod er det lykkedes mig at befri det saa godt som fuldstændigt for Moderlud paa følgende Maade: En porøs Porcellænsplade anbringes i den S. 433 (11) omtalte, ved fast Kulsyre afkølede »Kølekasse»; Temperaturen i denne holdes ved —25 til — 30? (ikke lavere). Naar Pladen har været anbragt i Kassen i ca. 1 Time, udbredes det krystallinske Bund- fald, som med den vedhængende Moderlud danner en tyk Vælling, hurtigt paa Pladen, uden at denne tåges ud af Kassen. Laaget lægges hurtigt paa denne, og man vedbliver at holde Temperaturen i Kassen nede paa ca. —25 til — 30” (ikke lavere) i ca. 1 Time. Man vil da, naar Kassen aabnes, finde, at Moderluden er suget ned i Porcellænspladen, og at Ammonium-Manganalun ligger som et tyndt, lyst rødligt Overtræk over hele Pladen og kan skrabes 18 Undersøgelser over Manganforbindelser. 441 af denne med en Spatel. I samme Øjeblik som Produktet ved almindelig Temperatur bringes fra Pladen over paa et Glas, be- gynder det at smelte i sit Krystalvand, og i Løbet af faa Minutter danner det en mørk, næsten sort Vædske. Skønt det ikke ved den anførte Behandling kunde være fuldstændigt tørt, afvejede jeg dog øjeblikkeligt, efter at det var fjernet fra Porcellænspladen, noget deraf til en Bestemmelse af Mangan og virksom Ilt. 0,4962 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 9,7 Ccm. ?”/10 normal Thiosulfatopløsning, svarende til 0,00776 Gram virksom Ilt eller 1,56 pCt. Beregnet 1,66 pCt. Opløsningen gav derefter ved videre Behandling og Fæld- ning med Ammoniumkarbonat 0. s. v. 0,078 Gram Mn304, svarende til 0,05618 Gram Mangan eller 11,32 pCt. Beregnet 11,44 pCt. Det ses, at Manganindholdet og den virksomme Iltmængde svarer saa nær til den beregnede Mængde, som det kan ventes, naar det til Analysen anvendte Produkt ikke er absolut tørt. Resultatet af de i nærværende Afhandling beskrevne Under- søgelser over Manganets ÅAluner er altsaa, at disse ganske vist existere, men at de fleste af dem ere overordentlig ubestandige, saaledes at i hvert Fald Kalium- og Ammoniumalun ikke eller i hvert Fald vanskeligt kunne bestaa ved almindelig Temperatur. Cæsium-Manganalun er, som det var at vente, den bestandigste Manganalun, men sønderdeles allerede ved 40” og spaltes lang- somt ved Opbevaring i utildækket Tilstand ved almindelig Tem- peratur. Som jeg allerede tidligere har fremhævet, lykkedes det ikke at faa Kalium- eller Ammonium-Manganalun paa de af Mit- scherlich angivne Maader; at dette ikke lod sig gøre, var en simpel Følge af disse Aluners Ubestandighed ved almindelig Temperatur. 29" 19 449 Odin T. Christensen. Søger man efter Mitscherlichs Forskrift ”) at fremstille Ammonium-Manganalun, da forløber Præparationen efter Beskri- velsen, men Produktet er ikke Ammonium-Manganalun, hvilket følgende Forsøg viser: Brunstenhydrat blev udrørt med konc. Svovlsyre til en Vælling, og derpaa blev denne opvarmet under Omrøring med et Thermometer til 140—1509, indtil Iltudviklingen standsede og Blandingen var grøn påa Grund af Dannelsen af Mangani- sulfat. Derefter blev Produktet under Afkøling fortyndet med en afkølet Blanding af 1 Rf. konc. Svovlsyre + 3' Rf. Vand; denne fortyndede Syre tilsættes lidt efter lidt under stadig Om- røring. Til den herved dannede mørkerøde Opløsning blev føjet et Underskud af en kold, mættet Opløsning af Ammonium- sulfat i samme fortyndede Svovlsyre (1 Rf. —+ 3 Rf.), hvorefter de blandede Opløsninger bleve filtrerede. Filtratet blev ind- dampet ved lempelig Opvarming (ca. 60?) i en Tørrekåsse og afkølet langsomt i denne. Der udskilte sig derved tilsyneladende ensartede mørke Krystalgrupper. Krystallerne bleve udbredte påa porøst Porcellæn, og efter at største Delen af den vedhæn- gende Moderlud var trængt ned i dette, bleve de klemte mellem to porøse Porcellænsplader og henlåa mellem disse nogle Timer, hvorefter de bleve analyserede. Produktet var under Mikroskopet, om end ikke fuldstændigt, såa dog næsten ensartet. 0,5507 Gram brugte efter Behandling med Jodkalium og Saltsyre 20,5 Ccm. ”/10 normal Thiosulfatopløsning, svarende til 0,0164 Gram virksom Ilt eller 2,97 pCt. ' 0,561. Gram gav efter Opløsning i Saltsyre og Videre- behandling påa sædvanlig Maade, Fældning med Ammonium- karbonat o.s.v. 0,1465 Gram Mn304, svarende til 0,10552' Gram Mangan eller 18,80 pCt. 0,9475 Gram gav efter Destillation med Natron 0,051 Gram NH; eller. 5,38 pCt.- 1) Se Gmelin: Handbuch d. Chemie 4. Aufl., 1844, 2. Bd., S. 665 og S. 660. 20 Undersøgelser over Manganforbindelser. 443 0,355 Gram gav efter Opløsning i Saltsyre, Fældning med Klorbaryum 0. s.v. 0,530 Gr. BaSO4, svarende til 0,18195 Gram SO2 eller 51,25 pCt. Det fremgaar af Analysens Resultat, at Produktet. aldeles ikke er Ammonium-Manganalun, da denne indeholder 11,44 pCt. Mangan og 33,26 pCt. SO. Nærmest svarer Analyseresultatet til et Kalium-Mangani- sulfat, som i Stedet for Alunens 24 Mol. Vand indeholder en langt ringere Vandmængde (4—5 Mol). Man faar altsaa ganske vist efter Mitscherlichs Methode et Dobbelt- salt af Ammoniumsulfat og Manganisulfat, men det er ingen Ålun, da det ikke indeholder 24 Mol. Vand, selv om det dannes ved Henstilling af Opløsningen til Krystallisation under Luftpumpen ved almindelig Temperatur (18—202). Først ved Afkøling til lav Temperatur giver Opløsningen, ligesom den S.440 (18) omtalte Opløsning, em ensartet Manganalun med 24H,20. Ved Afdampning af en svovlsur Opløsning af Ammo- nium-Manganisulfat under Luftpumpen ved almindelig Tempera- tur har jeg faaet en krystallinsk Skorpe og Krystaller, som syntes at være en Blanding af mere og mindre vandholdigt Dobbeltsalt, deriblandt maaske ogsaa noget Alun. Der findes i de fra ældre Tid foreliggende Meddelelser om Fremstillingen af Kalinm- og Ammonium-Manganalun efter Mitscherlichs Meihode ingensomhelst Angivelse om, at Krystallisationen skal foregaa ved særlig stærk Afkøling, men særligt om Kalium- Manganalun findes den Forskrift, åt man skal inddampe ved svag Varme til Sirupstykkelse og derpaa lade Opløsningen lang- somt afkøles"). Det er denne Forskrift, jeg ovenfor forgæves har fulgt for Ammoniumforbindelsens Vedkommende; Forsøg med Kaliumforbindelsen føre til lignende Resultat, men det er her endnu vanskeligere at faa et ensartet Produkt. Nogen 1) Gmelin: Handb. d. Chem. 4. Aufl., 1844, Bd. 2, S. 665 21 En 444 Odin T. Christensen. Undersøgelser over Manganforbindelser. Analyse af Mitscherlichs Manganaluner synes, som jeg tidligere har bemærket"), aldrig at være foretaget. Ved Piccinis Fremstilling af Cæsium-Manganalun og ved mine ovenfor anførte Undersøgelser, som senere ville blive supplerede, er det imidlertid godtgjort, at Mangan kan danne Aluner ved lavere Temperatur, og dermed maa det tillige være bevist, at Manganiforbindelserne ere overensstemmende med Ferriforbindelserne i deres Bygning, hvorfor der ikke er særlig Grund til at give Manganiforbindelserne nogen anden Konstitu- tionsformel end Ferriforbindelserne, selv om Mangantveilte let sønderdeles af Syrer. Videre Undersøgelser om andre Manganisalte ville blive meddelte i de følgende Afsnit, som ogsaa ville omfatte Mangani- dobbeltsalte af enkelte organiske Syrer. 1) Vidensk. Selsk. Overs. 1896, 97—98. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles kemiske Laboratorium. Oktober 1900. (40) wa OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 6. Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning påa Citronsyre. (Stahres Reaktion.) Af Alfred Wøbhblk. Tnatir for faa Aar siden havde man kun en karakteristisk, kvalitativ Prøve paa Citronsyre, den nemlig, der beror påa den citronsure Kalks ejendommelige Opløselighedsforhold og dens Overgang fra den amorfe, opløselige Tilstand til den uopløse- lige, krystallinske. Imidlertid fordrer denne Prøve, hvor karak- teristisk den end er, at man har en kendelig, om end ringe Mængde Citronsyre i Opløsning, og ogsaa enkelte andre orga- niske Syrer danne Kalksalte, der kunne gaa over fra den amorfe til den krystallinske Tilstand. Det vakte derfor Interesse, da der i 1895") fremkom en Meddelelse af Stahre om en særlig fin Reaktion paa Citron- syre, hvilken gaar ud paa, at Citronsyre efter Iltning med Ka- liumpermanganat ved Tilsætning af Bromvand giver en hvid Ud- - skilning, opløselig i Æther. Da Citronsyre ved Iltning giver Åcetone, antager Stahre, at Reaktionen beror paa, at Permanga- natet ilter Citronsyre til Acetone, og at denne derefter af Brom- 1) Zeitschr. fur analyt. Chemie 36, 195. Nord. Farm. Tidsskr. 2, 141. 1 446 . Alfred Wøhlk. vandet omdannes til en bromsubstituert Acetone. Iøvrigt under- søger Stahre kun Reaktionens Finhed uden nærmere at gaa ind paa den kvantitative Bestemmelse af Reaktionsproduktet eller paa de Processer, der maatte forløbe under Reaktionen, hvilke ved første Øjekast synes ret komplicerede. Da det imidlertid viste sig for mig ved foreløbige Forsøg, at Bromvand ikke paavirkede en Acetoneopløsning, og at altsaa Stahres Opfattelse syntes urigtig, kom jeg nærmere ind påa Undersøgelsen af de herhen hørende Forhold. Indvirkning af Brom paa Citronsyre. Cloéz!) angiver med et Par Ord, at Brom ikke indvirker påa Citronsyre hverken i Sollys eller ved 100?. Stahre finder, at efter Inddampning af Bromvand paa Vandbad og en ligesaa stor Portion Bromvand med lidt. opløst Citronsyre, indtil begge Vædsker ere farveløse, vil Citronsyre- opløsningen med Sølvnitrat give langt større Bundfald. af Brom- sølv end den uden Citronsyre. Ved at gaa frem ligesom Ståhre kan jeg bekræfte hans Forsøg; men jeg iagttog tillige, at Citron- syreopløsningen ved ca. 35” bliver -opaliserende og uigennem- sigtig, men atter klar, før Temperaturen. har naaet 75”. Dette tyder jo paa en Omdannelse af- Citronsyren >). For at undersøge, hvorpaa denne Omdannelse maatte bero, udførte jeg en Række Forsøg, ved hvilke jeg behandlede Citron- syre med Bromvand eller Brom dels ved almindelig Temperatur dels ved Opvarmning i Kolbe med Tilbagesvaler paa Vandbad. I alle Tilfælde omdannede jeg den tilbageværende Brom. ved Rystning med Kvægsølv til Hg;Br,, hvorefter ved de Forsøg,. 1) Liebigs Ann: 122, 421. 2) Det Brom, jeg anvendte, var svovlsyrefrit. Ved Tilsætning af Overskud af Jodkalium og paafølgende Affarvning med Thiosulfat kunde jeg ikke mærke nogen Lugt af Bromoform. 2 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 447 der vare anstillede i Varmen, stedse fremkom en stærk Bromo- formlugt. Dog var det mig ikke muligt ved omhyggelig Frak- tion at vinde mere end et Par Draaber Bromoform. Ved gentagne Destillationer af en Citronsyreopløsning med Bromvand ved såa lave Temperaturer som muligt kunde jeg i den i Retorten tilbageblevne Vædske .ikke paavise Oxalsyre eller Eddikesyre. Der var dog endelig en Mulighed for Dannelsen af en bromsubstitueret Syre. Jeg inddampede derfor en Citron- syreopløsning i længere Tid paa Vandbad under gentagne Til- sætninger af frisk Bromvand. Ved Inddampning til Krystallisa- tion fremkom en Krystalmasse af tilsyneladende rhombiske Kry- staller. For.at fjærne endnu tilstedeværende Brombrinte fældedes Opløsningen af disse med Sølvnitrat i salpetersur Vædske. Efter Filtrering blev Vædsken gjort eddikesur ved eddikesurt Natron og fældet med Blyacetat, hvorefter det fremkomne amorfe Bund- fald udvadskedes og tørredes. Dette Blysalt viste sig efter Op- hedning med Marmorkalk ikke at indeholde Brom. Ved De- komposition af Blysaltet med Svovlbrinte og Inddampning af Filtratet fremkom rhombiske Krystaller, der gav alle Citron- syrens sædvanlige Reaktioner derunder ogsaa Stahres Reaktion. Heraf fremgaar det, at Brom synes uden indvirkning paa Citronsyre under de nævnte Forhold. Den Uklarhed, der frem- kommer ved Opvarmning af Citronsyre med Bromvand (og maaske Dannelsen af en ringe Mængde Bromoform) maa aaben- bart skyldes ikke paaviselige Urenheder i Bromet eller i Citron- syren. Indvirkning af Kaliumpermanganat paa Citronsyre. Péan de Saint Gilles!) angiver, at en Citronsyreopløs- ning tilsat Svovlsyre ikke affarver manganoversurt Kali, men at Indvirkningen begynder ved 80” under Dannelsen af Kulsyre og 1) Jahresberichte 1858, 585. 448 Alfred Wøhik. Acetone. Fleischer!) kunde ikke iagttage Acetonelugt ved Til- sætning af Citronsyre til manganoversurt Kali uden Syretilsæt- ning. De kvantitative Bestemmelser viste ham, åt den samme Mængde Permanganat behøver nøjagtig 4 Gange såa megen Citron- syre til Reaktionens Tilendebringelse som ellers fordres ved Tilsætning af Mineralsyrer. Phipson?”) angiver, at en Opløs- ning af fri Citronsyre lidt over Sommervarme med Kaliumper- manganat giver Oxalsyre men ingen Åcetone. Disse Meddelelser stemme ikke alle overens med Resul- taterne af mine Forsøg. Sætter man ved almindelig Temperatur til en selv svag Citronsyreopløsning en ikke for stor Mængde 7% n. Kaliumper- manganat, bliver Opløsningen under Kulsyre- og Varmeudvikling efterhaanden lys gulbrun eller affarves fuldstændig. Hår man tilsat 17/0 Svovlsyre eller mere, førend Permanganatet tilsættes, indtræder Farveforandringen, altsaa Iltningen senere og næsten momentant. Ved højere Temperaturer, a: 307—807, indtræder Reaktionen langt hurtigere. Nu beror Stahres Reaktion, som det senere skal vises, ikke påa Dannelsen af Acetone, saa at et direkte experimentelt Bevis for dettes Dannelse maa føres. For at klare disse Spørgsmaal anstillede jeg en Række Forsøg, hvoraf følgende nævnes: i: Til 5 Grm. Citronsyre sattes ved ca. 30” saa megen Per- manganatopløsning, at der derved dannedes en gulbrun Opløs- ning, uden at Manganoveriltehydrat udskiltes. Ved Tilsætning af eddikesurt Kalk fremkom intet Bundfald, altsaa var der ikke dannet Oxalsyre. 2: Til 5 Grm. Citronsyre sattes saa megen Permanganatopløs- ning, at derved rigeligt Manganoveriltehydrat udskiltes. Nu al- 1Y Ber. d. deutsch. chem. Ges. 75, 353. 2) Journal of the chem. Society. XV, 141. (1862.) 4 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 449 kaliseredes med kulsurt Natron, opvarmedes og filtreredes. Ved Tilsætning af Eddikesyre og eddikesur Kalk til Filtratet frem- kom et ringe, brunligt Bundfald. Dette dekomponeredes atter med kulsurt Natron, og der frafiltreredes en ringe Mængde Manganhydroxyd. Filtratet gav Reaktion paa Oxalsyre. Se 5 Grm. Citronsyre, der var behandlet med Permanganaåt, kulsurt Natron o0.s.v., som angivet ved 2, og derpaa henstod et Par Dage, lugtede tydeligt af Acetone. 4. Processen: II KM 0, + 70,H;0; =2(C,H,K,0,)+ 2 [(C,H, 07), Mn, ] i HO LLC O JB HYO søgtes iværksat. Der anvendtes +21, af den efter Ligningen be- regnede Mængde og saaledes, at Reaktionsblandingen udgjorde ca. 250 Cbcm. Da Reaktionen forløb under ret betydelig Varme- udvikling og i Løbet af kort Tid, afkøledes noget. Der frem- kom da en lys, gulbrun Opløsning af behagelig Acetonelugt. Først ved Henstand fremkom med eddikesur Kalk et ringe Bund- fald. Ved Destillation, indtil nogle Kubikcentimetre vare gaaede over, fremkaldtes i Destillatet med Natron og Jod-Jodkalium en stærk Jodoformdannelse som Reaktion påa Acetone. d 5. Processen: 2KMnO, — 33 C,H,0, = 2(C,H.;K;0,)+ 2Mn0, —+ 3C,H,0 TOGO AH. O søgtes iværksat med +35, af den efter Ligningen beregnede Mængde. Reaktionsblandingen fyldte ca. 300 Cbcm. Der frem- kom dog en klar, gulbrun Opløsning, der lugtede behageligt af Acetone og efter nogle Dages Henstand kun gav en svag Oxal- syrereaktion. Paa Bunden af Kolben havde der afsat sig en == 2) 450 Alfred Wøhlk. Dei smukt udviklede Prismer af oxalsurt Manganforilte "). -— Ved Destillation af Opløsningen paavistes let Acetone med Na- tron og Jod-Joødkalium. 6. Da Jodoformreaktionerne under 5 og 6 næppe sige synder- ligt, eftersom Acetonedicarbonsyren og dens Salte skal være ubestandige ved Opvarmning, satte jeg til en 2 ?/0 holdig Citron- syreopløsning, der stadig holdtes ved 15”, en ikke for stor Mængde Permanganat, indtil Vædsken havde antaget en gulbrun Farve. Derpaa overmættedes med Natron og filtreredes hurtigt og klart. I Filtratet” fremkom strax med Jod-Jodkalium en rigelig Jodoformudskilning. Tha Efter de foregaaende Forsøg at dømme skulde man absolut mene, at der dannes Acetone ved den primære Iltning af Citron- syre med Permanganat, og at det experimentelle Bevis derfor var givet med Forsøg 6. Da jeg imidlertid senere under dette Arbejde af anden Grund maatte fremstille Acetonedicarbonsyre, undersøgte jeg ogsaa, Jod-Jodkaliumets Indvirkning herpaa. Ved at opløse tørret Acetonedicarbonsyre i Vand, hvortil var sat rigelig Is, og derpaa overmætte med Natron, fremkom med nogle Draåaber Jod-Jodkalium-Opløsning ingen Udskilning; men ved Tilsætning af 1—2 Cbcm. heraf dannedes et betydeligt Bund- fald af Jodoform. — Altsaa selv ved 0” synes Acetonedicarbon- syren at spaltes i Acetone og Kulsyre. 8. Til 6 Cbcm. af en ca. 2/0 holdig Citronsyreopløsning sattes fortyndet Svovlsyre, og Blandingen opvarmedes til Kogning, hvor- efter titreredes med en vilkaarlig ca. + n. Permanganat indtil den røde Farve var blivende. Der forbrugtes 64 Cbcm. Per- manganatopløsning. Iltningsprocessen forløber i Begyndelsen 1) Denigés C.r.'130, 3? finder det samme ved at sætte en stærk Citron- syreopløsning til en stærk Permanganatopløsning. 6 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 431 hurtigt, senere temmelig langsomt; men dette har jo sikkert sin Grund deri, at der foregaar 2 Iltningsprocesser. Ved den primære omdannes Citronsyre til Acetonedicarbonsyre, Kulsyre De Co. (0 HO. Den ubestandige Acetonedicarbonsyre spaltes i ÅAcetone og Kulsyre HE a MEN FELSTED a UC) RED SEG ES hvorefter ved den sekundære Iltningsproces Acetone spaltes til Eddikesyre og Myresyre. 0300 HO: CEO AS, Titreres 6 Cbcm. af ovennævnte Citronsyreopløsning efter at være opvarmet omtrent til Kogepunktet med ovennævnte Per- manganat uden Syretilsætning, forbruges 15,8 Cbcm. af denne, førend Manganoveriltehydrat udskilles. Dette Forsøg stemmer altsaa godt overens med det oven- omtalte af Fleischer angivne. Men af de øvrige Forsøg fremgaar, at de tidligere Forfattere ikke have Ret." Specielt maa jeg i Modsætning til Phipson hævde, at der ved almindelig Temperatur netop dannes Acetone som Sønderdelingsprodukt af Acetonedicarbonsyren, medens Dannelsen af Oxalsyre under de af mig nævnte Forhold kun finder Sted ved sekundære Iltnings- processer, eller naar Permanganatet er i kendeligt Overskud. Indvirkning af Kaliumpermanganat og Brom paa Citronsyre. Som ogsaa Stahre gør opmærksom paa, er det en bekendt Sag, at der ved Iltning af Citronsyre opstaar Acetone, og han formoder derfor, at den af ham angivne Citronsyrereaktion beror paa Dannelsen af en eller anden bromsubstitueret Acetone. For åt komme til Klarhed herover har jeg udført en hel Del Forsøg, hvorved Stahres Formodning om Dannelsen af” en Bromaåcetone bekræftes, medens det tillige har vist sig, at dennes Dannelse beror paa Bromets Indvirkning, ikke påa Acetone, PÅ 452 Alfred Wøhlik. men paåå ÅAcetonedicarbonsyre, opstaaet ved Iltning af Citron- syren med Kaliumpermanganat. Reaktionen udfører Stahre paa den Maade, at han til 1 Centigram Citronsyre i 1 Cbcm. Vand sætter nogle faa Draaber ig n. Permanganat og opvarmer svagt, hvorefter 3—5 Draaber mættet Bromvand fremkalder en hvid Udfældning. Stahre kan ogsaa udføre Reaktionen saaledes, at Bromvand først tilsættes og derpaa Permanganat (hvorved dog let kan fremkomme Bund- fald af Manganoveriltehydrat); men i dette Tilfælde forbruger han en mindre Mængde Permanganat. Dette sidste stemmer ikke med mine Forsøg i den Retning, og jeg formaar heller ikke theoretisk at begrunde, hvorfor der i det sidste Tilfælde skulde forbruges mindre Permanganat. Men jeg maa med Staåhre indrømme, at Reaktionen, ud- ført paa de to forskellige Maader, aldeles ikke er kvantitativ, idet saavel Fortyndingsgrad som Temperatur og Brommængde spiller en afgørende Rolle. Dog udvise mine Forsøg, at naar der til Citronsyreopløsningen først sættes Brom- vand og derpaa Permanganat, dannes der ved al- mindelig Temperatur væsentlig Pentabromacetone, ved højere Temperaturer (452—60”) væsentlig Bro- moform. Undersøgelse af den hvide Udskilning. Til 10 Grm. Citronsyre opløst i ca. 100 Cbcm. Vand sattes efterhaanden 135 Cbcm. Permanganatopløsning (1 Cbcm. — 0,0047 Grm. disponibel Ilt), hvorved tilsidst dannedes en svagt gulbrun Vædske. Hertil sattes i flere Portioner i alt ca. 700 Cbcm. frisk Bromvand, hvorved en kendelig Kulsyreudvikling atter fremkom, og Vædsken forblev svagt gul af Brom. Det udskilte, svampede, tilsyneladende amorfe Stof opløstes efter Udvaskning i Æther, ved hvis spontane Fordampning der blev tommelange, næsten 8 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 453 farveløse Naale. tilbage med Smeltepunkt 737"). Da en enkelt Præparation kun giver ringe Udbytte, erholdt jeg først ved gen- tagne Præparationer af denne Art tilstrækkeligt Materiale. til kvantitativ Analyse. Ved en med foregaaende jævnsides Præparation opløstes 10 Grm. Citronsyre i 200 Cbcm. Bromvand, der tilsattes lidt efter lidt 135 Cbcm. Permanganatopløsning og derpaa atter 450 Cbcm. Bromvand. Det af Ætheropløsningen udskilte Stof var gulligt og havde Smeltepunkt ved 72”, Ved Omkrystallisa- tion af 50/0 holdig Vinaand fremkom et rent, hvidt Produkt af Smeltepunkt 73”. Brombestemmelserne udførtes saaledes: Det tørrede, fintrevne og med halogenfri Marmorkalk blan- dede Stof ophededes i et langt, smalt Forbrændingsrør i en lille Forbrændingsovn. Efter Opløsning af Kalken i Overskud af for- tyndet Salpetersyre, hvorved næsten intet Kul efterlodes, titre- redes Brommængden efter Volhards Methode med en kendt Sølvnitratopløsning (1 Cbcm. svarede til 0,010529 Grm. Ag). Anvendt | Forbrugt | Fundet Præparåt kg Smp. til Sølvnitrat-| Brom- NT. 2 Analyse. |opløsning.| mængde. Grm. Cubecm. FS I. Udkrystalliseret af Æther. Om- krystalliseret af Vinaand ....)f 739 0,334 | 37,78 88,22 Il. Omkrystalliseret af svag Vin- EN BE NER SER SE RE VE SORRET 128 0,422 47,56 87,91 III. Udkrystalliseret af Æther. Ikke KRNEFYSIALIISEREL 2 sr ane ede ukendt 0,453 50,78 87,43 Pentabromacetone (Smp. 73?) indeholder 88,33 9/0 Br. Tetrabromacetone (Smp. 429) — 85,560 - Kulstofbestemmelserne udførtes ved Forbrænding af det fint- revne Stof med Blychromat, der var omhyggelig udglødet. Den 1) Smeltepunktsbestemmelserne udførtes med korrigeret Thermometer i Roths Apparat. 454 Alfred Wøhik. første Bestemmelse gik tabt, da Ophedningen ikke udførtes med tilstrækkelig stor Forsigtighed. En saadan var nemlig særlig nødvendig her, hvor Stoffet indeholdt ca. 88/0 Brom og yderst let spaltedes ved Ophedning. Analyse: A. (gik tabt). B. 1,439 Grm. (Smp. 73?) gav 0,446 Grm. CO,, hvoraf beregnes 8,45 ?/0 C. C. 1,185 —.(.… — |) - 0,349 — — 8,03 — Pentabromacetone indeholder 7,95 %0 G. Tetråbromacetone — 9,62 — Herefter er der saaledes ingen Tvivl om, at den ved Stahres Reaktion opstaaede hvide Udskilning be- staar af Pentabromacetone, forudsat at der anvendes til- strækkeligt Bromvand. I Præparaterne II og lil har der efter Brombestemmelserne at dømme været et ringe Indhold af Tetra- bromacetone. løvrigt viser Stoffet sig fuldkommen identisk med Pentabromacetone fremstillet efter Mulders Methode!). Da det forekom mig mærkeligt, at der ikke dannedes Hexa- bromacetone, selv om Brom var tilstede i stort Overskud — og en saadan Dannelse maa forudses, hvis Acetone optræder med sin sædvanlige Ketoformel CH, -CO.CH, — forsøgte jeg ved en energisk Indvirkning af flydende Brom paa Pentabromacetone, fremstillet dels ved Stahres Reaktion og dels efter Mulders Methode, at faa denne omdannet til Hexabromacetone. Men bestandig kom jeg tilbage til den krystallinske Pentabromacetone med Smp. 73”. Hexabromacetone kendes vel fremstillet dels?) 1) J. fir prakt. Chemie 91. 476 — nemlig ved direkte Indvirkning af Brom paa Acetone. Kun omkrystalliserer jeg Produktet ved at opløse det i Al- kohol og derpaa tilsætte 607—80? varmt Vand, indtil der netop frem- kommer en Uklarhed, der atter forsvinder ved Tilsætning af et Par Draaber Alkohol. Ved langsom Afkøling udskilles tommelange, pragt- fuldt silkeglinsende Naale af ren Pentabromacetone, Smp. 739. ?) Weidel og Gruber. Ber. d. deutsch. chem. Ges. 10, 1145. 10 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 455 af saltsurt Triamidofenol og Bromvand, dels!) af Bromanilsyre og Bromvand; heraf kan man imidlertid ikke slutte sig til Funktionsforskelle hos Acetonens Brintatomer. Da nu det sjette Brintatom ikke lader sig substituere direkte, synes det mig rimeligt at antage, at de elektronegative Bromsubstituenter over- føre Acetone fra den sædvanlige «Keto»form til den tautomere «Enol»form, altsaa CH, =— C(OH) — CH,. Dog maa jeg tilstaa, at jeg ikke kan fremkalde nogen «Enol»reaktion med Jernchlorid, naar Pentabromacetone er opløst i Vinaand eller slemmet i Vand, ej heller naar der til Pentabromacetone opløst i Benzol sættes en absolut ætherisk Opløsning af Jernchlorid. Medens jeg i det foregaaende mener at have godtgjort, hvilket Reaktionsprodukt der fremkommer ved Stahres Re- aktion, staar endnu tilbage at løse Spørgsmaalet, hvorpaa egent- lig Reaktionen beror, og om den lader sig forklare ved simple kemiske Ligninger. Stahres Udtalelse: «Det er bekendt, at Acetone let dannes ved Indvirkning af Iltningsmidler paa Citronsyre, og at Acetone med Brom danner bromsubstituerede Acetoner, som af Alkali sønderdeles under Dannelsen af Bromoform» slaar ikke til til at forklare Dannelsen af Pentabromacetone ved Reaktionen. Jeg har søgt at trænge til Bunds i Sagen gennem en Række Forsøg, og skal her omtale de vigtigste af disse: E 1 Liter frisk Bromvand henstilledes med ca. 3 Grm. Ace- tone i spredt Dagslys i 3 Dage, derefter i direkte Sollys i 3 Dage, men der fremkom ingen Udskilning. Ved Tilsætning af Brom til denne Opløsning var der efter et Par Dages Henstand fremkommet en kendelig krystallinsk Udskilning af en Brom- "acetone. Det nytter ikke, at man til Bromvandet sætter et be- tydeligt Overskud af Acetone, ikke heller at opløselige Bromider 1) Hantzsch. Ber. d. deutsch. chem. Ges. 20, 2040. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. li 30 456 Alfred Wøhlk. f. Ex. Bromkalium tilsættes. — Heraf fremgaar, at Dan- nelsen af Pentabromacetone ikke skyldes den under Iltningen med Permanganat opstaaede Åcetone. Il. Cahours!) har fundet, at citronsurt Kali med Brom giver Bromoxaform, C,HBr;0,, hvilket Mulder?) erklærer for identisk med Pentabromacetone. Der syntes derfor en Mulighed for, at Reaktionen beroede paa Dannelsen af Acetone og Kalium- og Manganocitrat, der saa paavirkedes af Brom. Sættes til 10 Cbcm. af en 3/0 holdig Opløsning af surt citronsurt Kali lidt efter lidt en ringe Mængde frisk Bromvand, fremkommer ogsaa efter Henstand en hvid, mikrokrystallinsk Udskilning af en Bromacetone. Sættes derimod strax en større Mængde Bromvand til Opløsningen faåaas en tung, stinkende Olie, der maaske bestaar af Bromoform og en lavere Bromacetone (Monobromacetone har en højst ubehagelig, stikkende Lugt). Som med Kaliumcitrat, saaledes gaar det ogsaa med citronsure Opløsninger af Na-, Li-, Zn-, Mn-, Cd- og Mg-Citrat. Lidt hur- tigere synes Reaktionen at forløbe, hvis man opløser lidt kul- surt Manganforilte i det sure citronsure Kali. Men den Maade, hvorpåa Bromacetone her udskilles, er i alle Tilfældene vidt forskellig fra den karakteristiske Maade, hvorpaa Stahres Reaktion finder Sted. Sættes derimod Manganiacetat?) til en citronsur Op- løsning af Kaliumcitrat fremkommer først en mørkebrun derpaa lysebrun eller farveløs Vædske, der øjeblikkelig og paa den karakteristiske Maade med Bromvand udskiller Pentabromacetone. Da Opløsningen affarvedes under Dannelsen af Manganosalt, har Manganiacetatet virket iltende, hvorfor jeg slutter, at Per- 1) Ann. de Chimie et Physique. Sér. 3. Tome XIX, 490. ?) J. fir prakt; Chemie. 91, 472. 3%) Hr. Professor Dr. phil. O.T. Christensen overlod mig velvilligst en Del af ham selv fremstillet Manganiacetat, hvorfor jeg er ham med særdeles Tak forbunden. 12 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsvre. 457 manganatets iltende Egenskab spiller en afgørende Rolle ved Stahres Reaktion. II. Efter Slutningsforsøget i II var det ønskeligt nøjere at undersøge, hvorledes Hydroxyderne R(OH), eller Acetaterne R(CH,-COO), af Jern- Aluminiumgruppen forholdt sig overfor Gitronsyreopløsninger. Opløses 0,25 Grm. Manganiacetat i 100 Cbcm. 2 %/oo Citron- syreopløsning faas snart en farveløs Vædske. Heri kan jeg fremkalde den karakteristiske Reaktion med Bromvand og faa en Uklarhed ved Anvendelse af 1 Milligrm. Citronsyre i 1,5 Cbcm. Vand med 1 Draabe frisk Bromvand. (Opløses den tilsvarende Mængde rent Manganocarbonat i en 2 %00 Citronsyreopløsning, faas ingen Reaktion selv ved Anvendelse af 10 Milligrm. Citron- syre ved Tilsætning af Bromvand.) Til andre Forsøg har jeg anvendt ganske ringe Mængder, ca. 0,5—0,7 Grm., af de frisk fældede og udvadskede Hydroxyder R(OH)., opslemmede i 2%/00—4 9/00 Citronsyreopløsninger, hvori de eventuelt efter Tilsætning af et Par Draaber Eddikesyre efter- haanden opløses. Saaledes fandt jeg følgende Forhold: Med Mn Acetat faas Reaktion med 1 Mgrm. Citronsyre i 1,5 Cbcm. Vand og tilsat 1 Drb. Bromvand. Fe(OH), ") faåas Reaktion med 1,5 Mgrm. Citronsyre i 1,5 Cbcm. Vand og tilsat 1 Drb. Bromvand. Co(OH), faas Reaktion med 4 Mgrm. Citronsyre i 1 Cbcm. Vand og tilsat 1 Drb. Bromvand. Ni(OH), faas Reaktion med smaa, men ubestemmelige Mængder Citronsyre. Cr(OH), ” RR i faas ingen Reaktion selv med stærke Opløsninger. ])) Fe(OH), havde jeg fremstillet af Jernalun for at faa det manganfrit. Re- aktionen med Bromvand fremkom først efter at den brune Opløsning ved Henstand i Sollys var bleven farveløs, altsaa efter at Jérntveiltesaltet under Afiltning var gaaet over til Jernforiltesalt. ?) fældet af svovlsurt Chromtveilte. 13 30 458 Alfred Wøbhik. Det fremgaar tydelig heraf, at Reaktionen let finder Sted ved Nærværelse af Hydroxyderne R(OH), af saadanne Grund- stoffer, der have Tilbøjelighed til at skifte Valens fra en højere til en lavere (Fe altsaa kun under de særlige, ovenfor nævnte Forhold). IV: Ved Undersøgelse af Overilters Forhold overfor Citronsyre har jeg fundet: a) Rystes findelt Brunsten eller bedre fældet Manganover- iltehydrat med en ca. 35” varm Citronsyreopløsning, selv om denne er svag, faas en Kulsyreudvikling og en svagt gulbrun eller farveløs Vædske, der øjeblikkelig og paa den karakteristiske Maade reagerer med Bromvand. b) Rystes Blyoverilte med en 357—45”" varm Citronsyre- opløsning og filtreres, faas en vandklar Vædske. Afkøles denne og fældes med svag Svovlsyre, filtreres atter og tilsættes Brom- vand, faas den hvide Udskilning, opløselig i Æther. c) Med almindelig ca. 3/0 holdig Brintoverilteopløsning, der virker særlig heftigt paa en Citrosyreopløsning, faas ingen Re- aktion med Bromvand, selv om dette tilsættes førend Brint- overilte. ve Efter de under IV omtalte Forsøg tænkte jeg mig Mulig- heden af Dannelsen af Salt af en «komplex» Citronsyre. For at faa en saadan dannet, opløste jeg 4 Grm. Manganiacetat og 5 Grm. Citronsyre i 15 Cbcm. Vand. Den klare gulbrune Op- løsning fældedes med 200 Cbcm. Vinaand. Herved fremkom et lyst kanelbrunt, amorft Bundfald (Manganmellemiltehydrat?), der efter Udvaskning med Vinaand og Æther og Tørring over Svovl- syre efter Opløsning i svag Syre ikke gav Reaktion med Brom- vand. Det frasugéde, vinaandige Filtrat gav derimod ved betydelig Fortynding med Vand strax den karakteristiske Ud- skilning med Bromvand. 14 Om Bromets og Kaliumpermanganatets indvirkning paa Citronsvre. 56 z 5 t=] > > 2 Grm. Manganiacetat udrørtes paa Urglas med et Over- skud af en Citronsyreopløsning og henstod ved almindelig Temperatur, til Vandet af sig selv var fordampet. Der var da dannet et Åggregat af farveløse Krystaller, hvoraf største Delen vare opløselige i Vand, medens nogle faa tilbageblevne viste sig at være oxalsurt Manganforilte. Opløsningen gav strax den karakteristiske Reaktion med Bromvand; men kogtes den i nogen Tid og afkøledes, reagerede den ikke med Bromvand, førend der var tilsat Permanganat. Der maa altsaa her foruden Citron- syre findes det Mellemprodukt, der giver Stahres Reaktion. Men det lykkedes mig ikke at isolere dette Mellemprodukt, da det aabenbart har samme Opløselighedsforhold som Citronsyre. ME Da Stahres Reaktion altsaa fremkaldes ved Htningsmidler af forskellig Art, og da jeg efterhaanden maatte antage, at Citronsyren ved disse enten omdannedes til Acetone eller Ace- tonedicarbonsyre eller begge, af hvilke Acetone ifølge det fore- gaaende ikke reagerer med Bromvand, saa blev tilbage at under- søge, om der ved Iltningen var opstaaet Acetonedicarbonsyre. Nu giver Acetonedicarbonsyre «Enol»reaktion med Jernchlorid, hvilket ikke er Tilfældet med Reaktionsproduktet af Citronsyre og Permanganat i svag Opløsning. Ved et Tilfælde fik jeg imidlertid ad anden Vej en «Enol»reaktion frem. I flere Dage havde en 2% holdig Citronsyreopløsning henstaaet med opløst Ferriacetat i Sollyset og var derved bleven aldes vandklar. Da jeg hertil satte nogle faa Draaber (2 eller 3) Bromvand og holdt Reagensglasset i Ko, fremkom en pragtfuld violet Farve, men intet Bundfald. Satte jeg derimod strax en større Mængde Bromvand til, fremkom Pentabromacetone. Dette Forsøg har jeg kunnet gentage en Mængde Gange ogsaa med det i Han- delen gåaende Ferricitrat, efter at dettes Opløsning tilsat et Par Draaber Eddikesyre var affarvet i Sollyset. Herefter maatte jeg altsaa formode, at Citronsyren iltes til Acetonedicarbonsyre, - 15 460 Alfred Wøhlik. medens Ferricitratet omdannes til Ferrocitrat. Ved Tilsætning af ganske ringe Bromvand iltes Ferrocitrat til Ferrisalt, der reagerer med Acetonedicarbonsyren. Paa dette Stadium af mine Undersøgelser blev jeg bekendt med en fornylig fremkommen Afhandling af Denigés", hvori henvises til en tidligere Afhandling. I denne”) havde han vist, at selv en svag Opløsning af Acetonedicarbonsyre giver en hvid Udskilning med en svovlsur Opløsniug af svovlsurt Kvæg- sølvtveilte. Ved dette Forhold kan han paavise uhyre smaa Mængder Acetonedicarbonsyre og nu!) ogsaa paavise denne Syre i Iltningsproduktet af Citronsyre og Permanganat, idet det heri med Kvægsølvreagenset fremkomne Bundfald har samme kvantita- tive Sammensætning som det, der fremkommer med selve Ace- tonedicarbonsyren. For at være fuldstændig sikker i min Slutning fremstillede jeg Acetonedicarbonsyre efter en Methode, som oprindelig er angiven af Pechmann?), og som udførlig er beskreven i Bender og Erdmann: «Anleitung zur Darstellung organischer chemischer Pråparate». Den fremstillede Syre omsåtte sig i vandig Opløsning øjeblikkelig og paa den for Stahres Reaktion karakteristiske Maade med Bromvand under Kulsyreudvikling. —— Ved at opløse ca. 5 Grm. Acetonedicarbonsyre i Vand af 15” og tilsætte frisk Bromvand, kunde der af dette kun forbruges ca. 450 Cbcm. — ca. 13,5 Grm. Brom, medens der skulde an- vendes ca. 27,6 Grm. Brom. Åltsaa spaltes samtidig en Del af Acetonedicarbonsyren til Kulsyre og Acetone, der ikke paavirkes af Bromvand. Ved Omkrystallisation af svag Vinaand paa den S. 454 nævnte Maade faas Pentabromacetone i pragtfulde ca. 5 Centimeter lange, tynde Prismer af Smeltepunkt konstant 737. Ved denne Omkrystallisation tabes en Del påa Grund af Penta- bromacetonens Opløselighed i fortyndet Vinaand. 5" 1) Compt. rendus 130, 32—35 (1900). ?) ibid. 128, 680 (1899). 3) Ber. d. deutsch. chem. Ges. 17, 2543. 16 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsvre. 461 Herefter tør jeg slutte: lat'vedystabresv€itronsyrereaktion ilter Per- manganatet Citronsyren tilAcetonedicarbonsyre, der efterhaanden men hurtigt ved Opvarmning spaltes til Acetone og Kulsyre — og 2) at det er denne Acetonedicarbonsyre, der med Bromvand sønderdeles under Udskillelse af Penta- bromacetone efter følgende Processer: CH, - COOH CH-COOH | ll CH NES am BERN TE LSE GO RE CH, - COOH CH, - COOH CH-COOH ch, | | C - (OH) Eb GES 573 PR | | CH; - COOH CH, CH-COOH Hen mrs [| ) Er ERE | CBry CBr. fy GAOH +2C0,—5HBr Reaktionen med Bromvand paa vandige Opløsninger af Ci- trater (cfr. Forsøg II S. 456) beror derimod aabenbart paa, at disse ere dissocierede, i hvilken Tilstand de da paavirkes af Brom, f. Ex.: CH,.GCOO —K CH Br, CBr, ago Leret pr K.A GOteller C(OH) Cl; C0'O KK | cpr, CBr., +3KBr+4HBr+3CO0, Saa vel Stahres som Denigés” Reaktion paa Citronsyre er yderst fintmærkende; dog er Stahres, skøndt den mindst 17 462 Alfred Wøhik. fintmærkende, absolut den mest karakteristiske, da andre Keto- syrer"), ja selv Ketoner”) og Aldehyder ogsåa reagere med Op- løsninger af Kvægsølvtveiltesalte. De bør dog sikkert begge indøves ved den daglige Laboratorieundervisning, og jeg skal derfor angive, hvorledes jeg udfører Reaktionerne. Stahres Reaktion. Til mindre end 5 Milligram Citronsyre opløst i et Par Cbcm. Vand sættes 2 å 4 Draaber ca. ;n. Permanganat”) og opvarmes til ca. 30", Naar den brune Farve eller endog et ringe Bund- fald af Manganoveriltehydrat er fremkommen, tilsættes 1 å 2 Draaber Ammoniumoxalatopløsning og derpaa ca. 1 Cbcm. svag Svovlsyre, hvorved Vædsken bliver vandklar. (Tilsætning af Ammoniumoxalat + Svovlsyre er egenlig kun nødvendig, for såa vidt Manganoveriltehydrat er udskilt, men letter altid Reaktionens hurtige Udførelse.) Herefter fremkalder et Par Draaber Brom- vand en tydelig Uklarhed af Pentabromacetone”). — Til mere end 5 Milligram Citronsyre opløst i et Par Cbcm. Vand sættes 5 Pipettedraaber eller mere af Permanganatopløsningen, op- varmes til 307—40P, afkøles, tilsættes derpaa ca. 1 Cbcm. svag Svovlsyre, hvorved Vædsken paa et Øjeblik bliver aldeles vand- klar. Er dette alligevel ikke Tilfældet, har man sat for meget Permanganat til, hvorved kan fremkomme Manganoveriltehydrat, der da fjærnes med et Par Draaber Ammoniumoxalatopløsning. Ved Tilsætning af Bromvand draabevis faas en tydelig, under- tiden betydelig Udskilning, idet man kan iagttage yderst tynde 1) Denigés. Compt. rendus 130, 33. — Æblesyre, der ved forsigtig Ilt- ning med Permanganat er iltet til Oxaleddikesyre, giver med Mercuri- acetat (ikke med Mercurisulfat) en hvid Udskilning, hvorved 5 Cntgrm. Æblesyre skal kunne paavises i en Liter Vand. Denigés. Compt. rendus 126, 1868 og 128, 429. Ved Laboratorieøvelse er det praktisk hertil at anvende smaa Flasker, hvis indslebne Proppe tillige ere Draabetællere. ) Stahre mener at kunne iagttage 0,2 Milligram Citronsyre i 1 Cbcm. Vand; jeg mener, at 0,3 Milligram i 1 Cbcm. er nødvendig for med Sikkerhed at se Reaktionen. 89 == 18 Om Bromets og Kaliumpermånganatets Indvirkning paa Citronsyre. 463 Naale af Pentabromacetonen. VUdrystes denne med Æther og fordampes Ætheren paa Urglas ved almindelig Temperatur, faas undertiden meget lange Naale. Det er værd at bemærke, at naar der til Citronsyreopløs- ningen sættes Svovlsyre eller Bromvand førend Permanganatet, paavirkes den ikke saa hurtigt heraf ved almindelig Tempe- ratur som uden forudgaaende Tilsætning af Svovlsyre eller Bromvand. Endvidere iagttager man, at efter Tilsætning af Permanganat til Citronsyreopløsningen gaar Farven fra purpurviolet over til en smuk og intensiv kirsebærrød Farve, der atter hurtig viger for en brun eller gulbrun Farve. Denne røde Farve skyldes utvivlsomt en intermediær Dannelse af det meget ubestandige Manganioxalat og kommer naturligvis ikke frem, hvis der er sat Svovlsyre til Citronsyreopløsningen. Det er nu ogsaa let at anvende Stahres Reaktion paa Citrater uden først heraf at udskille Citronsyren som saadan. Ofte udskilles under Analysens Gang Citronsyren i Form af Kalksaltet. Foruden mange andre Citrater har jeg ogsaa anvendt dette, men vel at mærke i den krystallinske Form; thi ved det med Vinaand frisk fældede hænger der altid noget Vinaand, der an- gribes af Bromvandet. Saaledes kan jeg ved at opløse 4—5 Milligram Calciumcitrat i ca. 1 Cbcm. svag Svovlsyre eller i et Par Draaber svag Salpetersyre + Vand (kun ikke Saltsyre), op- varme til 30?7—40" ved Tilsætning af 2—3 Draaber Bromvand faa en tydelig Reaktion. Ved Undersøgelse af andre Citrater bruger jeg ligeledes at opløse disse i svag Svovlsyre. Stahres Reaktion kan nu anvendes ikke blot paa Opløs- ninger af Citronsyren eller dennes Salte i fortyndet Svovlsyre, men ogsåa, naar der ved Siden af Citronsyren findes andre organiske kalkfældende Syrer, saasom Vinsyre, Oxalsyre, Æble- syre eller uorganiske som Svovlsyre eller Fosforsyre. Kun er der den Forskel, at man ved Nærværelsen af ovenanførte orga- 19 464 Alfred Wøhlik. niske Syrer måa anvende mere Permanganat og bedst udfører Reaktionen i en ikke for varm Opløsning efter Tilsætning af lidt svag Svovlsyre. Saadanne Syrer som Salicylsyre, Garvesyre, Gallussyre etc. og mange andre Stoffer, som ved en Analyse kunne findes i samme Udtræk som Citronsyren, maa naturligvis ikke findes i den Vædske, hvori man skal anstille Stahres Re- aktion. Thi selv om disse Stoffer ikke altid under de anvendte Temperaturforhold iltes af Permanganat, danne de dog ofte med Bromvand bromsubstituerede Syrer eller andre Bromsubstituter, der ere krystallinske og uopløselige i Vand. Denigés' Reaktion udfører jeg saaledes, at jeg til Opløsningen af Citronsyre eller Citratet sætter ca. =>, Rumfang (dog mindst 0,5 Cbcm.) af De- nigés' Reagens"), opvarmer til Kogning og saa tilsætter nogle Draaber (3—10) 4% n. Permanganat. Herved fremkommer øje- blikkelig en hvid Udskilning, der er krystallinsk og ifølge De- nigés' Analyse er sammensat CH. -CQ0/0 | son 5 gaekde, CO As Hg [SKETE | S CH.…C00 2 Reaktionen er ligesom Stahres overordentlig fin og let at udføre. Dens Finhed har jeg ikke kontrolleret, men Denigés angiver at kunne paavise 0,2 Cntgr. Acetonedicarbonsyre i 1 Liter Vand. Om Paavisning af Citronsyre i Mælk. Ligesom det angives, at Citronsyre er overordentlig udbredt i Planteriget og forekommer i de forskelligste Dele af Planterne, saaledes findes der næsten overalt i nyere kemiske Lærebøger 1) I. c. — Bestaar af 5 Grm. Mercurioxyd opløst i 20 Cbcm. conc. Svovl- syre + 100 Cbcm. Vand. 20 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 465 og Haandbøger Meddelelse om, at Citronsyre forekommer om end i ringe Mængde i Mælk. Ved at gennemgaa den herhen hørende Literatur ses, at Henkei?) finder fra 0,9 %/00 til 1,1 %/oo Citronsyre i Form af Kalk- forbindelser i Komælk; derimod kan han ikke finde den i Kvinde- mælk. I kondenseret Mælk skal hyppig kunne forekomme Kon- kretioner af Calciumcitrat. Senere”) findes Citronsyre omtalt som en normal Bestanddel af Komælken uafhængig af Fodringen. Scheibe?) finder, at ogsaa Kvindemælk inde- holder Citronsyre nemlig 0,57 %00 til 0,549%00. Specielt har Henkel temmelig nøje identificeret og bestemt Citronsyren i Komælk, dels gennem Elementæranalyse og ved Smeltepunkts- betemmelse, men dels ogsåa gennem Kalksaltet og ved Sabanin- Laskowskis Reaktion”). Vaudin?) har efter min Mening anvendt en meget rationel " Udskillelsesmaade for Citronsyre, idet han med Løbeferment udskiller Caseinet, klarer?) Vallen ved Kogning med «blanc de Meudon», inddamper og udryster den tilbageblevne Masse i flere Dage med Æther ved 657 7). Han faar herved svagt farvede, rhombiske Krystaller af Citronsyre, som undersøges paa den Maade, at de titreres med en kendt Natronopløsning. Efter hans Undersøgelser indeholder Komælk 1 %oo — 1,5 %00, Hoppemælk 0,6 70. — 0,8 ”/00 Citronsyre. Daå det saaledes findes, at Citronsyren udgør en normal ]) Jahresberichte der Thierchemie 1889, 94. 7?) Landwirtschaftliche Versuchs-Stationen 1891, 143. 3) ibid. 1891, 164. 2) Z. fir analyt. Chemie 17, 73. 5) Annales de V'Institut Pasteur 8, 502. 5) I Paul Sommerfeld: «Die Methoden der Milchuntersuchung» (1896) S. 33 angives, «at Vaudin klarer Mælkeserumen ved Kogning med Bly- eddike ... etc.» Dette er selvfølgelig en fejlagtig Angivelse (Vaudins «blanc de Meudon» er slemmet Kridt) og en irrationel Fremgangsmaade, da Gitronsyren ved Kogning med Blyeddike vilde udfældes sammen med Blyalbuminater. 7) Jeg formoder, at her foreligger en Trykfejl for 359. 21 466 Alfred Wøhlk. Bestanddel af Pattedyrenes Mælk og optræder uafhængig af Fodringen, maa den aabenbart være opstaaeét ved fysiologisk- kemiske Processer; med Hensyn til dens Funktion i Mælken kan man maaske formode, at den skal holde Calciumfosfatet i Opløsning. Men det maa da have en fysiologisk-kemisk Interesse gennem en ny specifik og fin kvalitativ Prøve at faa kon- stateret Citronsyrens Tilstedeværelse i Mælk. Efter flere for- gæves Forsøg har jeg derfor fremstillet Citronsyre af Komælk efter Methoder, der noget ligner den af Vaudin angivne. I. , Ca. 10 Liter centrifugeret Mælk opvarmedes til 30? og hen- stod efter Tilsætning af en passende Mængde Løbeferment nogle Timer, for at Caseinet kunde udskilles. Derpaa koleredes den klare Valle fra Caseinet gennem Lærred, fordeltes i 2 rummelige Porcellænsskaale og opvarmedes heri til Kogning efter Tilsæt- ning af nogle faa Grm. Eddikesyre, hvilken er nødvendig for overhovedet senere at kunne filtrere gennem Papir. Under Kog- ningen sattes til hver Portion 50—70 Grm. Kaolin, der forud var udrørt med Vand til en tynd Vælling. Vædsken holdtes i Kog i en god halv Time, i hvilken der udskilte sig et tæt Skum af koagulerede Æggehvidestoffer. Herefter filtreredes nogen- lunde let og klart gennem hvidt Filtrerpapir. Filtratet gav stærk Reaktion med Millons Reagens. Der tilsattes derpaa en Op- løsning af normalt eddikesurt Blyilte, saa længe som herved fremkom Bundfald. Dette, der var meget voluminøst og aldeles hvidt, blev udvadsket ved gentagne Dekarteringer med koldt Vand. Bundfaldet fordeltes derpaa paa 2 Kolber å 2 Liter, opslemmedes i 1 Liter Vand i hver af Kolberne, og der tillededes Svovlbrinte ved almindelig Temperatur") i en jævn Strøm og under vedholdende Omrystning. Efter 3 Timers Tilledning af Svovl- 1) Ved 2 Forsøg, hvorunder jeg tilledede Svovlbrinten, medens Kolben op- varmedes paa Vandbad, var det umuligt at filtrere fra Svovlblyet efter Dekompositionen, idet Vædsken viste samme Forhold, som kendes fra arabinsurt Blyilte. w (507 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning påa Citronsyre. FÅ 5 - SI j brinte formodede jeg, at Dekompositionen var fuldstændig, og jeg kunde da ogsaa filtrere Vædsken klart fra Svovlblyet. Der- næst sugedes en Luftstrøm igennem for at fjærne Svovlbrinten. Herefter fremkom der med Millons Reagens endnu en betydelig Reaktion paa Grund af Lactalbuminet. Inddampningen foregik dernæst paa Vandbad. Da Vædskemassen var inddampet til 1% å 11 Liter og henstod til næste Dag, var den koaguleret til en grødet, gennemsigtig Masse. Ved videre Inddampning til Sirups Tykkelse blev Massen nærmest sortbrun og efter Afkøling tem- melig sejg. Den afskrabedes såa godt som muligt, blandedes med udglødet Sand, anbragtes i et Filtrerpapirhylster i Soxhlets Apparat, gennemvædedes med absolut Alkohol og extraheredes derefter med Æther i 11 Timer. Ætheropløsningen overførtes paa Vand, den vandige Opløsning digereredes i nogen Tid med omhyggelig udvadskede Benkul, hvorefter den farveløse Opløsning inddampedes i en Glasskaal paa Vandbad til Sirups Tykkelse. Efter Afkøling, Tilsætning af en ubetydelig Krystal af Citronsyre og Henstand udskiltes da et Par Gram Citronsyre. Af den gul- lige Moderlud vandtes atter nogle faa Krystaller og de samlede Krystaller omkrystalliseredes. Herved vandt jeg kun et Par Gram tydelig rhombiske, næsten vandklare Krystaller, — Ved Opløsning i Vand, Neutralisation med Ammoniak og Fældning med Sølv- nitrat fik jeg et rent hvidt Sølvsalt, der efter omhyggelig Ud- vaskning med koldt Vand tørredes i flere Timer ved 100. I dette Salt bestemtes Sølvmængden ved Glødning i en høj lukket Porcellænsdigel, da Saltet forpuffer ved svag Ophedning. 0,8275 Grm. gav 0,5180 Grm. Ag i Stedet for 0,5225 Grm. Ag, hvoraf beregnes 62,6 %/0 Ag i Stedet for 63,150 Ag. De 4,5 Milligram Ag som Deficit skyldes aabenbart en ringe Forurening. Den vandige Opløsning af Syren gav 1) Det karakteristiske Kalksalt. 2) Stahres Reaktion. 3) Denigés' Reaktion. 23 468 Alfred Wøhik. IL. Ved denne Præparation søgte jeg at undgaa Inddampning af Gitronsyreopløsningen med Lactalbuminet til Tørhed saaledes: Efter af den klare Valle at have fældet Citronsyren + Al- buminet med Blyacetat og dekomponeret Bundfaldet med Svovi- brinte, inddampedes Opløsningen paa Vandbad, til den begyndte at blive som en Slim af svag brun Farve. Den fældedes da med 11 Rumfang 96/0 holdig Vinaand, hvorved Albuminstofferne fremtraadte som en gennemsigtig Gelé. For at fåa denne fra- filtreret viste det sig nødvendigt, at lade Vædsken gaa gennem hvidt Filtrerpapir i Løbet af et Døgn. Hvad der efter den Tids Forløb fandtes paa Filtret bragtes over i en Skaal og kogtes en kort Tid med 10 Grm. Kaolin udrørt med noget svag Vinaand. Herved samledes Albuminstoffet, og Vædsken kunde nu frasuges klart for Sugeren. De samlede Filtrater inddampedes paa Vand- bad, hvorved udskiltes nogle brune Fnug, der frafiltreredes. Derpaa fældedes ved almindelig Temperatur med Chlorcalcium og Ammoniak. Herved udskiltes et betydeligt Bundfald, der aabenbart for største Delen bestod af Kalkforbindelser af Destruk- tionsstoffer af Æggehvidestofferne; thi der kunde næppe paa- vises Fosforsyre deri efter Glødning. I Filtratet fra dette Bund- fald udfældedes amorf Calciumcitrat med 2 Rumfang Vinaand. Det amorfe Salt opløstes i Vand og udkrystalliseredes ved Kogning. Det opløstes paany og udkrystalliseredes atter. Det herved fremkomne hvide Bundfald omdannedes til Blysalt, der omhyggeligt udvadskedes med kogende Vand, hvorefter det de- komponeredes med Svovlbrinte. Ved Inddampning af Filtratet erholdtes yderst smaa Krystaller. De omdannedes til det kry- stallinske Kalksalt, der var aldeles hvidt. Det tørredes over Svovlsyre til konstant Vægt. Efter Glødning for Blæseren til konstant Vægt gav 0,7655 Grm. 0,2230 Grm. Ca O, hvoraf beregnes 29,13 %/o Ca O. (C,H;0;), Ca; + 4H,0 indeholder 29,47 %0 CaO. 24 Om Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkning paa Citronsyre. 469 Ved Elementæranalysen glødedes Kalksaltet blandet med udglødet, pulveriseret Kaliumdichromat: 1,148 Grm. gav 1,0755 CO,, hvoraf beregnes 25,55 /o C. — — — 0,3870 H,O0 — — 3,74 0. H: For (C,H,0;), Ca, + 4H,0 beregnes 25,26 %/0' C og 3,19 %o H. Der findes saaledes langt mere Brint end der fordres efter Be- regningen, hvilket jeg kun kan tilskrive, at Røret eller Spira- lerne af iltet Kobbertraadnæt ikke have været fuldstændig tørre (der findes 16 Milligram Vand for meget). Ogsaa Citronsyren efter denne Præparation gav de under I nævnte kvalitative Reaktioner. Hermed mener jeg at have konstateret paany, at der fore- kommer Citronsyre i Komælk. Til Slut skal jeg give et Resumé af Resultaterne : 1) Brom paavirker ikke Citronsyre i kendelig Grad ved almin- delig Temperatur eller ved 100?. 2) Kaliumpermanganat paavirker Citronsyre ved almindelig Tem- peratur, selv om der ikke tilsættes Mineralsyrer. Ved denne Iltning opstaar som primært Produkt Acetonedicarbonsyre, der efterhaanden, men let ved Opvarmning spaltes til Acetone og Kulsyre. Som sekundært Iltningsprodukt dannes Oxalsyre. 3) Citronsyre iltes i Opløsning af Hydroxyderne R (OH), (Rk — Mn, Fe, Co, Ni) og af Manganoverilte, Blyoverilte (men ikke paa samme Maade af Brintoverilte), saa at der dannes Ace- tonedicarbonsyre. 4) Stahres Citronsyrereaktion beror paa, at den ved Iltningen dannede Acetonedicarbonsyre med Bromvand sønderdeles 25 470 sWøhik. Bromets og Kaliumpermanganatets Indvirkn. paa Citronsyre. under Dannelsen af Pentabromacetone, hvoraf da den hvide Udskilning bestaar. 5) Pentabromacetonens Smeltepunkt er 73%. 6) Komælk indeholder Citronsyre. Dette Arbejde er udført i den pharmaceutiske Læreanstalts kemiske Laboratorium og paa dettes Bekostning. København, September 1900. 26 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1900. Nr. 6. Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. Af Gunner Jørgensen. De: er en kendt Sag, at Svovlbrinte udfælder alt Tin baade af Tinsyre- og Metatinsyreopløsninger, men medens de Bundfald, som Svovlbrinte frembringer i de almindelige Metalsaltopløsninger i Reglen er Sulfider i vandholdig Tilstand, bestaar de Fæld- ninger, som Stanniopløsninger giver, i Almindelighed ikke ude- lukkende af Stannisulfid, men de indeholder, selv om der anvendes Overskud af Svovlbrinte, tillige vekslende Mængder Tinsyre. Barfoed!) er den første, der har analyseret disse Svovl- brintebundfald båade for Tinsyrens og for Metatinsyrens Ved- kommende, og han hår herved paavist det ovennævnte Forhold, at Bundfaldene ikke er rene Svovlforbindelser, og han har endvidere konstateret, at de Bundfald, som Tinsyreopløsninger giver med Svovlbrinte, er langt mere svovlholdige end Meta- tinsyrefældningerne. Imidlertid er det ikke lykkedes Barfoed at oplyse, hvad det er for Faktorer, der betinger, at Bundfaldenes Svovlindhold 1) Nogle Undersøgelser over de isomeriske Tinsyrer. Videnskab. Selsk. Skr. Række V, Bind 7. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 31 i == (53) Gunner Jørgensen. svinger paa en tilsyneladende regelløs Maade, og det forekom mig derfor, at der kunde være Grund til at tage dette Spørgs- maal op, såa meget mere som jeg ikke i den senere fremkomne Litteratur har fundet noget, der tyder paa, at man er kommen til Klarhed over dette Punkt. Af Barfoeds Afhandling, der blandt andet omhandler Tinsyrernes Forhold mod Svovlbrinte, skal følgende anføres : Med Metatinsyreopløsninger har Barfoed anstillet tre For- søg, der som Resultat gav, at Bundfaldene efter to Døgns Henstand med Svovlbrinte indeholdt fra 8,61—15,67 Dele Svovl for 59 Dele Tin. Fem Forsøg med Tinsyreopløsninger gav deri- mod Bundfald med fra 25,11—30,96 Dele Svovl for 59 Dele Tin. En enkelt Undersøgelse af det næsten hvide Bundfald, der langsomt fremkommer ved Tilsætning af lidt Svovlbrinte til en Metatinsyreopløsning, viste, at dette, naar det filtreredes fra Opløsningen, saa snart det var opstaaet, saa godt som udeluk- kende bestod af Metatinsyre (der fandtes nemlig kun 0,76 Dele Svovl mod 59 Dele Tin). Ud over dette ene Tilfælde har Barfoed ikke undersøgt Tidens Indflydelse paa Metatinsyre- fældningernes Svovlindhold, vel sagtens fordi han ved sine Undersøgelser over Sammensætningen af de Bundfald, som frem- kommer i Opløsninger, der indeholder en Blanding af almindelig Tinsyre og Metatinsyre, var kommen til det Resultat, at Tiden ingen paaviselig Indflydelse har, og hans Undersøgelser over Tinsyreopløsningers Svovlbrintebundfald viser heller ikke nogen saadan Afhængighed. Barfoed tillægger ej heller Svovlbrinte- koncentrationen nogen væsentlig Indflydelse, thi han anfører, at naar Blandingen efter Mætningen med Svovlbrinte henstod flere Dage under jævnlig Omrystning og lugtede stærkt af Svovlbrinte før Filtrationen, var der ikke megen Grund. til at antage, at Bundfaldenes forskellige Sammensætning skulde være afhængig af et større eller mindre Overskud af Svovlbrinten, men at disse Variationer snarere hidrørte fra de anvendte Op- løsningers nærmere Beskaffenhed. Endvidere har Barfoed 2 Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 473 vist, at de Svovlbrintebundfald, der fremkommer i tinsyreholdige Metatinsyreopløsninger, i den første Tid efter Bundfældningen indeholder en ringe Mængde Klorbrinte, men efter 48 Timers Henstand under Vædsken afgives al Klorbrinten til Opløsningen. Da han ved Undersøgelsen af rene Tinsyreopløsningers Forhold mod Svovlbrinte angiver, at disse Bundfald er fri for Klorbrinte, maa denne Virkning altsaa tilskrives Metatinsyren. Senere har Th. Scheerer!) angivet at have paavist, at man kan fremstille Tintvesvovl i vandholdig Tilstand af saltsure Metatinsyreopløsninger ved Gennemledning af Svovlbrinte i flere Dage, og de Procenttal, han anfører for de paa forskellig Maade tørrede Bundfald, passer ogsaa ret godt med Formlerne $n$,, 2 H, O og SnS$,, H,0. Hertil er imidlertid at bemærke, at Scheerers Angivelse, at neutralt Tinklorid ved Opløsning i meget Vand gaar over til Metatinklorid, ikke passer, hvad der lader sig eftervise ved den Adskillelsesmetode, som Barfoed i ovennævnte Afhandling har angivet for de to Tinsyremodifika- tioner. Sætter man nemlig til en stærkt fortyndet, frisk Tintvekloridopløsning et Overskud af Natronhydrat, holder Op- løsningen sig klar selv ved Henstand. Lader man derimod den fortyndede saltsure Opløsning henstaa Natten over, giver den med Natron i Overskud en rigelig Fældning af Metatinsyre. I et enkelt Forsøg fandt jeg, at 75 pCt. af Tinsyren var omdannet til Metatinsyre i Løbet af 18 Timer, uden at den sure Opløs- ning havde udskilt Metatinsyre, men forresten vides det jo, at baade Surhedsgraden og Temperaturen spiller en Kolle i saa Henseende. Scheerer, der har fortyndet en stærk Tintve- kloridopløsning med Svovlbrintevand, kan saaledes ikke have arbejdet med Metatinsyre, hvis da ikke den koncentrerede 'Pinsyreopløsning har henstaaet i længere Tid, hvad intet tyder paa at den har. 1) J. f. prakt. Chemie (2) 3, 472. Se ræs == re Gunner Jørgensen. Den Opgave, som jeg havde sat mig, var altsaa den at søge at faa opklaret, hvad det er for Forhold, der gør sig gældende ved Fældningen af Tinsyreopløsninger med Svovlbrinte, og hvorledes Reaktionen i det hele taget maa opfattes. Jeg valgte at arbejde med Metatinsyreopløsninger, da disse giver de mindst svovlholdige Bundfald, og der af den Grund var stor Sandsynlighed for, åt man ved Undersøgelsen af dem tydeligst kunde faa Variationerne frem og saaledes bedst kunde faa et Indblik i de forskellige Faktorers Indffydelse paa Reaktions- forløbet. Da det maaske ikke kan anses for bevist, at der kun existerer to Tinsyremodifikationer, vil jeg ikke undlade at anføre, at det, der i denne Afhandling forstaas ved Metatinsyre, er en Tinsyre med følgende analytiske Kendetegn: Den er opløselig i Kalihydrat og svag Saltsyre, tungtopløselig i Saltsyre af Vægt- fylden 1,1 og yderst tungtopløselig i Natronhydrat. Den opstaar samtidig med en anden Tinsyreform ved Indvirkning af kon- centreret Saltsyre paa Iltningsproduktet af Tin med Salpetersyre. Det forekom mig sandsynligt, at selve Processen efter Barfoeds Undersøgelser maatte opfattes paa følgende Maade: En Opløsning af Metatinsyre i en svag Klorbrinteopløsning giver ved Henstand et Bundfald af Metatinsyre. Tilsættes Svovl- brinte, fremskyndes denne Bundfældning, og Svovlbrinten vil dernæst indvirke paa den fældede Metatinsyre og langsomt omsætte sig med den efter følgende Reaktionsligning: Sn(0Hy, + 2H,S = SnS, +4 H, 0. Da det imidlertid fremgåar af Barfoeds Undersøgelser, at Omdannelsen af Metatinsyre til Tintvesulfid er meget ufuld- stændig, maa Processen enten være reciprok eller ogsaa maa den forløbe ganske langsomt, men hvad enten det ene eller andet er Tilfældet, maa man sikkert have med en Massevirkning af den opløste Svoyvlbrinte at gøre. Jeg har behandlet Spørgsmaalet ud fra dette Synspunkt og anstillet Forsøg med Variationer af følgende Faktorer: Å Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 4735 1) Svovlbrintekoncentrationen. 2) Tinkoncentrationen. 3) Tiden. 4) Temperaturen. 5) Klorbrintekoncentrationen. Forinden Resultaterne af disse Undersøgelser meddeles, skal imidlertid først beskrives den benyttede Undersøgelses- metode. Den Fremgangsmaade, jeg har fulgt til Fremstilling af de saltsure Metatinsyreopløsninger, er overensstemmende med den af Barfoed angivne, idet raspet Tin, der indeholdt et Spor af Jern, men ellers var rent, blev iltet med Salpetersyre, hvorpaa den dannede Metatinsyre blev udvadsket og tørret. Af denne Metatinsyre, hvoraf forskellige Præparater indeholdt 61—66 pCt. Tin, hensattes en afvejet Mængde én eller flere Timer med omtrent tre Gange saa meget stærk Saltsyre ved almindelig Temperatur, hvorefter den uopløste Rest udvadskedes 4—6 Gange med Saltsyre af Vægtfylden 1,1. Ved denne Behandling med Saltsyre fjernes Jernet, og der gaar henved 40 pCt. af Metatin- syren tabt, idet en Del af den omdannes til Tinsyre, og en Del ligefrem opløses af den 20 pCt.-holdige Saltsyre. Den tilbage- blevne Metatinsyre, hvori højst kunde spores almindelig Tinsyre, opløstes i Vand, Opløsningen fyldtes op til et bestemt Rumfang, og derpaa fordeltes nøjagtigt afmaalte Mængder i Maalekolber, der rummede 100 Kcm. Der blev eventuelt tilsat bestemte Rumfang af andre Vædsker (Saltsyre af kendt Styrke eller Vand) og dernæst Svovlbrintevand til Mærket. Kolberne lukkedes straks med tætsluttende Korkpropper, der blev overtrukne med Paraffin. Svovlbrintevandet tilberedtes i en større Flaske, der forsynedes med en Prop, hvorigennem gik to Rør, et lille knæbøjet, der kun naaede lige igennem Proppen; og et hævert- bøjet, der gik til Flaskens Bund. Dette sidste Rør var forsynet med Kautschukslange med Klemhane og Udløbsspids, som de almindelige Byretter. Ved Blæsning i det korte Rør fyldtes ” Gunner Jørgensen. > — (er Hæverten, og Kolberne blev nu fyldte hurtigt efter hinanden. Der blev før og efter Kolbernes Fyldning udtaget Prøver af Svovlbrintevandet, der hensattes i tættillukkede Smaaflasker, for at benyttes til Bestemmelse af Svovlbrintevandets Styrke. Kolberne hensattes i et større Vandbad med ret konstant Temperatur og rystedes af og til, eller i et Par af Forsøgs- rækkerne anbragtes de i et Rysteapparat, hvorved Bundfaldet stadig holdtes opslemmet i Vædsken. Tinmængden bestemtes i en særskilt Portion af den saltsure Metatinsyreopløsning ved Udfældning med Svovlbrinte, Frafiltrering af Bundfaldet og Glødning af samme med Ammo- niumKFarbonat til konstant Vægt. Svovlbrintemængden i Svovlbrintevandet eller i den over Tinbundfaldet i Maalekolberne staaende klare Opløsning blev bestemt paa følgende Maade. I en 200 Kcm. Flaske med Glasprop fyldtes omtrent 100 Kcm. koldt Vand og lidt Stivelse- opløsning. Proppen blev taget af Maalekolben, og der afpipette- redes straks et passende Rumfang Opløsning, der bragtes over i Glaspropsflasken. Opsugningen maa ske med Forsigtighed, for at der ikke skal komme noget af Bundfaldet med i Pipetten. Den afmaalte Vædske titreredes med en Opløsning af Jod i Jodkalium, indtil den fremkomne Blaafarvning holdt sig efter Omrystning. Den benyttede Jodopløsning var omtrent 417 normal. Denne Metode forekommer mig udmærket til Bestem- melse af Svovlbrinte, da jeg aldrig har været i Tvivl om Over- gangspunktet ved Titreringen. F. Mohr!) erklærer ganske vist Metoden for ubrugelig paa Grund af, at Overgangen ikke er skarp, men jeg kan aldeles ikke tiltræde hans Mening om dette Punkt. Det hænder ganske vist undertiden, at der fremkommer en smudsig, rødlig Farve, forinden den blaa Farve viser sig, men den forsvinder atter ved Rystning og kan ikke forveksles med den blaa. Den største og vel den eneste væsentlige 1) Zeitschr. f. anal. Chemie, B. 12, S. 292. 6 Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 477 Fejlkilde, som denne Bestemmelse lider af, er Svovlbrintens store Flygtighed af vandige Opløsninger, men den vil man ogsaa have at kæmpe med, hvis man anvender andre Metoder, og den kan sikkert reduceres, saa at den bliver uden synderlig Betydning, nåar man ikke benytter for stærkt Svovlbrintevand, arbejder hurtigt ved Afmaalingen og Titreringen, sørger for, at Temperaturen ikke er for høj og endelig holder Flasker og Kolber tæt tillukkede. En anden mindre Fejl. hvortil der intet Hensyn er taget, er det Rumfang, som det opstaaede Svovl- brintebundfald indtager i Maalekolberne, men dette er ogsaa betydningsløst, da det ved de foretagne Undersøgelser højst har udgjort 0,3 Kcm. Hvor stor en Nøjagtighed man kan paaregne ved Titrering af Svovlbrintevand af forskellig Styrke, kan ses af følgende Forsøgsrække : I' seks Maalekolber paa 100 Kcm. afmaaltes forskellige Mængder destilleret Vand, og derpaa fyldtes Kolberne med Svovlbrintevand til Mærket. Millimol: H,S$S i 1 Liter. en en Beregnet af Svovlbrintevand. Fundet. Middeltalige Diflerens. 70 Kcm. 30,08 29,91 + 0,17 50 — 21,30 21,36 —=— 0,06 25 — 10,21 10,68 —— 0,47 15 — 6,60 6,41 -- 0,19 10 — 4,39 4,27 +- 0,12 RE 2,20 2,14 + 0,06 Ved at arbejde paa den ovenfor beskrevne Maade faar man bestemt den Mængde Svovlbrinte, der er tilsat, og den, der er tilbage i Opløsningen, og Differensen mellem disse to Tal giver altsaa den Mængde Svovlbrinte, der er absorberet af Metatinsyren. Jeg har imidlertid i et enkelt Forsøg bestemt Svovlmængden 7 478 Gunner Jørgensen. i selve Bundfaldet for med Sikkerhed at faa afgjort, hvorledes dette er sammensat efter lang Tids Indvirkning af et stort Overskud af Svovlbrinte, da den indirekte Metode ikke er brugbar under saadanne Forhold. Svovlbrintebundfaldet blev dette Forsøg udvadsket ved Dekantering, indtil den aftrukne klare Vædske ikke affarvede en Draabe Jodopløsning, og derpaa blev tilsat et Overskud af en indstillet Jodopløsning. Frit Jod virker paa Tinsulfidet efter Ligningen : Sn Sy 2 1,—+ 4 H, 0. —.Sn (OH), + 4 HIS. Efter 5—6 Timers Henstand blev Overskudet af frit Jod titreret tilbage med Natriumthiosulfat, idet der mod Slutningen af Titreringen tilsattes Stivelse, Der anvendtes Dekantering, fordi Barfoed har vist, at Svovlbrintebundfaldet ved Indtørring mister Svovlbrinte. P. v. Berg!) har foreslaaet at bestemme Mængden af Zink- og Kaådmiumsulfid ved Titrering med Jod i saltsur Opløsning. Den til Bestemmelse af disse Svovl- metaller nødvendige Tilsætning af Saltsyre er overflødig ved Tintvesvovl, Bundfaldet er efter Titreringen fuldstændig hvidt. Endelig er i nogle Tilfælde den Mængde fri Klorbrinte, som findes i Opløsningen, bestemt ved Titrering af et afmaalt Rumfang af det klare Filtrat med ”/10 normal Natron. Denne Titrering blev udført umiddelbart efter, at det Rumfang Opløs- ning, der skulde tjene til Svovlbrintebestemmelsen, var afpipet- teret. Der benyttedes Methylorange, da denne Indikator er ufølsom overfor Svovlbrinte ligesom overfor andre Syrer, der i vandig Opløsning kun er dissocierede i meget ringe Grad. Dette kan man paåavise ved til Svovlbrintevand at sætte en Draabe Methylorangeopløsning (1—1000) og derpaa en Draabe 1/10 normal Natron; herved fremtræder den rene gule Farve straks. Man behøver altsaa ikke at uddrive Svovlbrinten før 1Y Zeitschr. f. anal. Chemie B. 26, S. 23. 8 - Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 479 Titreringen, hvad man er nødsaget til, hvis man anvender Fenolftalein, thi overfor denne Indikator virker Svovlbrinten som en enbasisk Syre. At dette er Tilfældet, har jeg overbe- vist mig om ved sammenlignende Titreringer af Svovlbrintevand med Jod og Natron, hvorved det viste sig, at først naar For- bindelsen Na SH var dannet, fremkom den røde Farve. Dette stemmer ogsaa overens med, at Svovlbrinten efter sin Neutra- lisationsvarme overfor opløste Baser maa opfattes som en enbasisk Syre, et Forhold, som er vist af J.Thomsen!)). Idet jeg gaar over til at give en skematisk Sammenstilling af de Resultater, hvortil jeg er kommen ved den ovenfor beskrevne Arbejdsmetode, skal jeg kun forudskikke den Be- mærkning, at der som Enhed for Tiden er valgt Timer og for Koncentrationen Milligrammolekyler (betegnede ved Mgm.) i itLiter. 1. Svovlbrintekoncentrationen. I. Temperatur 18? C. Henstand 53 Timer. Mgzgm. Metatinsyre 8,6. — Klorbrinte 118. ! | | | | Y Mgm. H,S | Knee Rn | Mgm. $nS, |Mgm.Sn (OH), tilsat | i Opløsning. ElRinnek | dannet. tilbage. 5,8 3,0 2,3 | 1715 1,45 10,7 6,6 | 4,1 | 2,05 6,55 16,0 | 10,5 5,5 2,75 5,85 26,7 | 17,2 9,5 4,75 | 3,85 Ban 25,3 121 6,05 2,55 44 | 2) 13,6 6,80 1,80 1) Ber. deutsch. chem. Gesellsch. III, 187. 9 480 Gunner Jørgensen. li. Temperatur 18? C. Henstand 53 Timer. Mgm. Metatinsyre 8,4, — Klorbrinte 147. ' Mem. Sn(OH), tilbage. Mem. Sn (OR), tilbage 11,05 3,85 2,70 2,35 | 1,25 | | Mgm.S$n (OH), | tilbage. an HS | Mens | Meme H.8 fundet absorberet Mgm:SniS, [SAL i Opløsning. af Tinnet. danner 5,0 3,3 ler 0,85 10,0 | 6,9 3,1 1,55 15,0 10,4 | 4.6 | 2,30 25,0 17,7 | 3 | 3,65 39,0 25,6 9,4 | 4,70 45,0 33,5 155 | 5,75 2. Tinkoncentrationen. Il. Temperatur 15? C. Henstand 50 Timer. Mgm. Svovlbrinte 56,7. — Klorbrinte 106. =— — — — — TIE ——————————= —— Mgm. | Mgm. H,S p Sn (OH), gr H,S | absorberet bre SMÅ bilsat. "FA sele eS 1125: | af Tinnet. 5 - === —= — T 25,2 28,4 28,3 14,15 12,6 39,2 17,5 8,75 8,4 45,3 11,4 5,70 1,6 46,2 10,5 5,25 3,8 51,6 By! 2,55 IV. Temperatur 14% C. Henstand 50 Timer. Mgm. Svovlbrinte 45,2. — Klorbrinte 108. kl i GM Mgm ; Mem. H.S | | Sn(OH), | USED H.S | absorberet DER SAGE tilsat | I Opløsning. | af Tinnet. | EDNEL: 25,4 22,6 22,6 11,30 12,7 | 30,7 14,5 . 1,25 8,5 34,5 10,7 | 5,85 7,6 35,1 10,1 | 5,05 SMED UNE Eno | 4,6 2,30 2,5 | 42,0 | 3,2 1,60 10 Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 481 3 tiden. V. Temperatur 109 C. Mgm. Metatinsyre 8,4. — Svovlbrinte 48,1. | SE Kl Tiden, Mgm. H,S | abiorberet NE SNS, | SKOEN; | Mgm. HCl Timer. i Opløsning. af Tinnet. | dannet. | tilbage. | i Opløsning. — ti RSS ELLE rr En ere =- == same 0,8 47,1 ' 1,0 0,50 7,90 | 24,0 4,5 46,5 | JEg | 0,80 | 7,60 | 24,6 OA ul Y 43.7 TREN BUNDER 620 | 245 BB SE ÆG 1 rasgst VI 1 rege ut] SoBR (RR 39,6 | 8,5 | 4,25 | 4,15 | 25,0 96 38,7 | 94 4,70 3,70 25,0 VI. Temperatur 23? C. I Rysteapparat. Mgm. Metaåtinsyre 28,5. — Svovlbrinte 21,5. — Klorbrinte 51,2. Mgm. H,S | | | Mgm. | . E — | Y sæ [>] Tiden; leg H.8 absorberer ger SnS, | Sn(OH), | enn n Timer.' i Opløsning. rr Ree annet. tilbage. | "CPløsning. | | oe 1,33 | 16,7 4.8 2,40 26,10 | 49,8 2,30 | 16,0 5,5 275 25,75 50,0 Ads | 144 71 3,55 2495 | 50,3 8,05. | 12,6 8,9 4,45 24,05 50,4 VII. Forholdene som VI, kun Mgm. Klorbrinte 285,2. R z | erne Mgm. H.S | | Tiden, | Mgm. H,S REN | Mgm.Sn $, |Mgm. Sn (OH), 3 [| å sn MA i | | å Timer. i Opløsning. af Tinnet dannet. tilbage. 1,4 18,6 2,9 1,45 27,05 9,3 18,0 3,5 | 1,75 26,75 4,2 16,4 Xi 2,55 25,95 8,1 14,6 6,9 3,45 25,05 4892 Gunner Jørgensen. rem persturen: VIII. Henstand 23 Timer Mgm. Metatinsyre 13,7. — KSvovlbrinte 11,6. — Klorbrinte 37,5. Mgm. H,S | | lo | Y oc y Fenmeraen Mgm. H,S rn rberet dl Mgm. Sn SS, |Mgm. Sn (OH), i Opløsning. af Binnet dannet. | tilbage. 138 | 8,3 3,3 | 1,65 | 12,05 | 202 | 8,0 3,6 | 1,80 | 11,90 Bog 5,8 5,8 2,90 10,80 | IX. Forholdene som VIII, kun Henstand 47,5 Timer. 139 1,9 3,7 1,85 11,85 209 6,6 5,0 2,50 11,20 SØG 4.4 7,2 | 3,60 | 10.10 X. Forholdene som VIII, kun Henstand 95 Timer. FYN É T stidveledt 139 | 6,8 575; 2,65 | 11,05 209 5,2 6,4 3,20 | 10,50 359 3,1 8,5 4,25 9,45 Ser man paa disse Tabeller, viser det sig, at en For- øgelse af Svovlbrintekoncentrationen og af Tin- koncentrationen samt en Forlængelse af Tiden for Indvirkningen og en Forhøjelse af Temperaturen bevirker, at der finder en rigeligere Absørption af Svovlbrinten Sted. Der er dog ikke noget Tilfælde, hvor Metatinsyren er bleven fuldstændig omdannet til Tintvesulfid, selv hvor der har været et rigeligt Overskud af Svovlbrinte, som i Forsøgsrække V og de sidste Forsøg i de tidligere Rækker. Der har heller ikke i noget Tilfælde fundet en fuld- stændig Absorption af Svovlbrinten Sted i de Forsøg, hvor 12 Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 483 Metatinsyren har været til Stede i ret betydeligt Overskud, som i Rækkerne VI—X. Det fremgaar endvidere, at der ikke i nogen af Forsøgsrækkerne er indtraadt en Ligevægtstilstand, men at Omdannelsen af Metatinsyre til Tintvesulfid overalt skrider ganske langsomt frem. Klorbrintekoncentrationens Indflydelse kan ses ved Sammenligning af Rækkerne I og II, men fremgaar dog tydeligst af VI og VII, hvor alle de andre Faktorer har været fuldstændig ens, medens Forskellen mellem Klorbrintekoncentrationerne har været meget betydelig (Mængdeforholdet er som 2:11). Det viser sig, at den Hastighed, hvormed Metatinsyren optager Svovlbrinte, aftager betydeligt med tiltagende Klor- brintekoncentration. Det tidligere omtalte Forhold, som Barfoed har paavist, at den udfældede Metatinsyre i den første Tid efter Bund- fældningen indeholder Klorbrinte, men at denne atter i Løbet af to Døgn afgives til Opløsningen, bekræftes af Forsøgsræk- kerne!”V:'og VE Selv om disse Resultater rent kvalitativt støtter den tid- ligere fremsatte Formodning om, at man maa opfatte den Proces, der forløber mellem Metatinsyren og Svovlbrinten, som en Massevirkning af den sidste, det eneste virksomme Stof, der efter forholdsvis kort Tid findes i Opløsningen, beviser de dog ikke, hvorledes hele Processen foregaar. For at faa dette oplyst, var det nødvendigt at foretage en Undersøgelse af, hvorvidt man har med en Ligevægtstilstand mellem Svovlbrinten og Vandet at gøre, eller om Omdannelsen af Metatinsyre til Tintvesulfid forløber helt ud ved Indvirkning af Svovlbrinte i vandig Opløsning. Først naar dette vides, kan man ad mate- matisk Vej undersøge, om Reaktionsforløbet kun er afhængigt af Svovlbrintekoncentrationen, eller om andre Forhold gør sig gældende. Hvorledes et saadant Forsøg bedst skulde gribes an, var det efter de fremkomne Oplysninger let at se: Man maatte i 13 484 Gunner Jørgensen. længere Tid lade et stort Overskud af Svovlbrinte virke ved højere Temperatur paa en ikke for saltsur Metatinsyreopløsning. Kunde man paa denne Maade faa dannet Tintvesulfid, kunde Processen ikke være reciprok. Efter den tidligere beskrevne Fremgangsmaade undersøgtes en Metatinsyreopløsning, og der blev tillige anstillet et lignende Forsøg med en Opløsning af almindelig Tinsyre, dels for at prøve Metoden og dels for at faa afgjort, om det Bundfald, som Svovlbrinte frembringer i Tinsyreopløsninger, er Tintvesulfid eller Sulfotinsyre (H, Sn 5). Metatinsyreopløsningen henstøod mættet med Svovlbrinte ved 35? i to Maaneder, medens Tinsyreopløsningen henstod ved 2" i en Maaned. Efter Udvadskningen brugte Bundfaldene, hvoraf Metatinsyrens svarede til 0,1090 og Tinsyrens. til 0,1161 Gram Sn O,, henholdsvis 29,0 og 30,85 Kcm. "10 normal Jodopløsning. Dette giver, at der for hvert Milligramatom Tin er fundet 64,19 og 64,11 Milligram Svovl, medens Tintvesulfidet skal indeholde 64,12. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at baade Metatinsyren og Tinsyren danner en virkelig bestandig Forbindelse Sm $, ad vaad Vej; thi ellers maatte der ved Udvadskningen, der varede en Uges Tid, da Vædsken højst kunde aftrækkes klart en Gang daglig, være bortgaaet Svovl- brinte af selve Bundfaldene. Disse såa temmelig ens ud, idet de var tætte og brungule. Det undrede mig, at Tinsyrens Svovlbrintebundfald havde dette Udseende, da Barfoed anfører, at det enten er lysegult eller rødgult, og jeg ellers paa alle Punkter har været i fuldstændig Overensstemmelse med de Angivelser, der findes i Barfoeds Afhandling, men ved gen- tagne Fældninger har jeg altid faaet Bundfald, der blev mat brunliggule ved Henstand. Den kemiske Omsætning mellem Metatinsyre og Svovibrinte forløber altsaa fuldt ud, og Grunden til, at Bundfaldene under almindelige Omstændigheder er langt mindre svovlholdige end Forbindelsen Sn 8$,, maa derfor søges i, at den Hastighed, hvormed Reaktionen finder Sted, er overordentlig ringe. 14 Om saltsure Metatinsyreopløsningers Forhold overfor Svovlbrinte. 4835 Jeg har for Forsøgsrækkerne VI og VII, hvor der be- nyttedes Rysteapparat, undersøgt, om Reaktionsforløbet var i Overensstemmelse med den almindelige Massevirkningsformel, der kan benyttes, naar et opløst Stof stadig aftager i Koncen- tration: hes [ — k. i 1—a Det viste sig imidlertid, at dette ikke var Tilfældet, idet man for Å finder Tal, der aftager i meget betydelig Grad med voksende Tider. Udregner man af Svovlbrintens Dissociationskonstant K — 0,0000057") de dissocierede Mængder Svovlbrinte, viser det sig, at de aftager i mindre Grad end den totale, medens Forholdet skulde være omvendt for at faa Overensstemmelse med Masse- virkningsteorien. Jeg formener, at denne Mangel paa Overensstemmelse hovedsagelig maa tilskrives den Omstændighed, at Metatinsyren ret hurtigt gaar over i uopløselig Form, og at Omdannelsen af de enkelte Smaapartikler af den udfældede Metatinsyre til Tintvesulifid saaledes hæmmes i stigende Grad. Af de udførte Forsøg kan man imidlertid næppe beregne denne tiltagende Træghed hos Metatinsyren, saa meget mere som Processen ikke forløber glat mellem Metatinsyren og Svovlbrinten, efter- som Bundfaldene i den første Tid er klorbrinteholdige, og ogsaa fordi Rystningen ikke kunde udføres hele Tiden, da Vædskerne maatte henstaa i Ro i den sidste Tid, for at Op- løsningerne kunde klare sig. Disse Undersøgelser har vist, at man ved Fældning af saltsure Opløsninger af Metatinsyre med Svovlbrinte faar Bundfald, der er Blandinger af Metatinsyre med lidt Tin- 1) F. Walker og W.Cormack, Proceed. Chem. Soc. 15,202. 15 486 Jørgensen. Saltsure Metatinsyreopløsn.s Forh. overf. Svovlbrinte. tvesulfid; dog indeholder de i den første Tid en ringe Mængde Klorbrinte. Ved Henstand bliver Bundfaldene mere og mere svovlholdige, saa at de tilsidst kan omdannes fuldstændig til Tintvesulfid. Den Hastighed. hvormed den sidste Reaktion foregaar, er imidlertid yderst ringe, og aftager langt stærkere, end den skulde efter Massevirkningsteorien, hvorfor man under almindelige Omstændigheder faar Bundfald, hvis Sammensætning varierer meget betydeligt, og hvis Svovlindhold er afhængigt af Svovlbrintekoncentrationen, Tiden og Temperaturen samt ogsaa, men i modsat Retning, af Saltsyrekoncentrationen. 16 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. Nr. 6. Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. Af Otto Jespersen. (Meddelt i Mødet den 16. November 1900.) 2 1. Nedenstadende Undersøgelse skal i første Linie be- skæftige sig med det Versemaal, der vel uden Overdrivelse tør kaldes det vigtigste i den germanske Verdens Litteratur, for saa vidt det, siden Chaucer benyttede det i rimet Form (heroic line) og navnlig siden Marlowe gjorde det populært i Dramaet i urimet Form (blank verse), har været det Metrum, hvori bl. a. Shakespeare, Milton, Dryden, Pope, Thomson, Cowper, Words- worth, Byron, Shelley, Tennyson — Lessing, Schiller, Goethe — Øhlenschlåger, Paludan-Muiller, Hertz og mange andre har skrevet, nogle Hovedmassen, andre nogle af de vigtigste af deres Digterværker: den «femfodede Jambe». Men flere af de Bemærkninger, jeg fremfører, faar desuden direkte Anvendelse påa andre Versemaal; og hvis jeg har Ret i min Synsmaade, vil det vise sig, at den maa føre til en ret gennemgribende Revision af nogle af den metriske Videnskabs Grundbegreber og dens hele Betegnelsessystem. Skemaet for det nævnte Versemaal er, opstillet paa den Maade, der har vundet Hævd: fem «Jamber» med eller uden en overskydende Stavelse : D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 1 32 488 Otto Jespersen. ERE ER HARE HD) (0) Ærvær|dig Rojlighed | har her | sit Sælde, (2) Og gyl|der From|hed i | det stil|le Sind. | ) Giue eu'|ry man" thine ear”, | but few | thy voyce: | (3 (4) Take each | mans cen|sure, but | reserue | thy judg" ment. (5) Ein un|nutz Lejben ist | ein fru|her Tod. | (6) Zufrie|den wår” | ich, wenn | mein Volk | mich ruhmlte. 22. Men ikke sjældent finder der Afvigelser Sted fra dette Skema, saa at der (for at blive i den overleverede Udtryksmaade) sættes en «Trokæ» ind for en Jambe; dette Fænomen — som jeg i det følgende kort betegner ved «Skiften — er hyppigst i første Fod, f. Ex. ES ED ES ER SEE SE ATAS) (1) Valborg | skal vor|de Ax|el Thord!søns Brud. (2) Alting | er mulligt for | et tro|fast Hjer|te. men findes ogsaa tit inde i Linien, ja der kan findes to Trokæer i samme Vers: | sb dmalerog Lan LN hade, mile (3) Elsk du] min Ven! | sværm, og | vær lyk|kelig. | (4) Tyrants | themselues | wept when | it was | repor|ted. (5) Ihn freu|et der | Besitz ; |ihn kront| der Sieg (ihn emfatisk). Hvad er nu Grunden til disse Skifters Tilladelighed? Hvor kan det være, at Tilhøreren uden at føle sin rytmiske Sans stødt finder sig i, at der paa et eller endog to Steder i Verset indtræder det stik modsatte af, hvad han venter, en «Trokæ» i Steden for en «Jambe»? Han har Forventning om ti Stavelsers Vexlen paa een bestemt Maade; hans Skuffelse ved een «Trokæ» kan mathematisk udtrykkes som rammende +, af Liniens Hel- hed, ved to «Trokæer» som -x%; een Fod, henholdsvis to Fødder, af de fem er der vendt op og ned paa, og dog føler han ikke noget som helst, der kan sammenstilles med f. Ex. det Ubehag, 2 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 489 der fremkommer ved i et Hexameter som Åres nu sagde paa Stand til den lyvsblaaøjed' Athene at faa en Anapæst indsat i Steden for en Daktyl: Da nu Mars sagde paa Stand til den lysblaaøjed' Athene eller en Amfibrak: Da Mars nu sagde paa Stand til den lysblaaøjed” Athene. 2 3. Der maa være en Grund til Trokæens Tilladelighed i det jambiske Versemaal. Ikke sjældent finder man, navnlig hos engelske Metrikere, anført, at de rene jambiske Linier, fortsatte uden Afvigelse, vilde være utaaleligt enstonige, saa at Trokæerne bringer en behagelig Afvexling "). Men for det første er en lang Række helt regelmæssige Vers, naar de er skrevne af en virkelig Digter, slet ikke ubehageligt monotone; læs f. Ex. Valborgs Replik i tredie Akt af Axel og Valborg”), begyndende «Du skalst drage til din Gaard», hvor der i 28 Linier ikke er een Afvigelse fra Skemaet (hvis man læser saaledes med Tryk paa anden og op til med Tryk paa fl, hvad der jo er fuldt til- ladeligt); i en af Shakespeares mest beundrede Scener (Ås you like it Il. 7) findes i de første 100 Vers knap fire Skifter; det er dog næppe dem, der volder hele Scenens Velklang. For det andet skulde man saa tro, at lignende Afvigelser ogsaa maatte være paa deres Plads i andre Versemaal, f. Ex. trokæiske. Hvem der har læst blot nogle faa hundrede Linier af et Digt som Longfellows Hrawatha, vil sikkert føle dets Versemaal som langt mere monotont end den femfodede Jambe, men der tilstedes dog ingen Afvigelser; en Jambe i et trokæisk Vers er en Hund i et Spil Kegler, men en Trokæ i et jambisk er en velkommen Gæst. Vi faar heller ingen Forklaring paa de Indskrænkninger, Brugen af Trokæer dog er undergiven; kom det blot an paa at 1) Abbott, Shakespearian Grammar 2452. T. Mommsen, Romeo uw. Julia 109. Flere af Udgiverne i Warwick edition of Shakespeare. 2?) Øhlenschlåger, Poetiske Skrifter i Udvalg ved Liebenberg, besørget af A. Boysen. Kbh. 1896. III. 69 = Liebenbergs Udg. IV. 199. 490 Otto Jespersen. bringe Afvexling ind, skulde man tro den maatte være lige til- ladelig hvorsomhelst, men det er ingenlunde Tilfældet. Ja, man forklarer ganske vist Skiftets Sjældenhed i femte Fod ved at sige, åt man altid bedst taaler Afvigelser fra Skemaet i Begyn- delsen af Verset, saa at man endnu faar Tid til at vende tilbage til den regelmæssige Bevægelse. Men var det den eneste Grund, saa skulde man jo vente en aftagende Hyppighed af Trokæerne efter Fodens Plads, såa at anden Fod skulde frembyde flere Tilfælde end tredie, denne atter end fjerde; men det er ingen- lunde Tilfældet: anden Fod har netop det laveste Tal (næstefter femte); hos Shakespeare angiver G. Konig!) Tallene saaledes: i første Fod over 3000, i anden 34, i 3die over 500, i fjerde over 400. — Naturligvis kan Videnskaben heller ikke nøjes med at kalde Afvigelserne fra Skemaet «poetiske Licenser» eller sige, at det hele er en Smags- og Vanesag: da Digtere i forskellige Lande, hvor forskellige deres Vers end er i mange Henseender, dog paa visse Punkter følger noget. nær de samme Regler — delvis inden disse er blevet fastslaaede af Teorien — maa der ligge noget til Grund for disse Regler, som vi maa søge at efterspore. ? 4. Den, der gaar udførligst ind paa Forholdet, er E. v. d. Recke, og da han i det hele taget blandt de Forfattere om moderne Metrik, jeg kender, indtager en fremskudt Stilling ved den begejstrede Indtrængen i og fine Sans for Verskunstens Hemmeligheder, som hans Værker bærer Vidne om, fortjener hans Behandling af dette Spørgsmaal”) en lidt indgaaende Om- tale her. Det er efter ham ikke en Trokæ, der blir sat ind for en Jambe, men en Koriambe, der træder i Steden for en !) Der Vers in Shaksperes Dramen. Strassb. 1888 (Quellen u. Forsch. 61), S. 79, sml. 77. Kun «Worttrochåen» er talte, ikke «Satztrochåen», d. v. s. Trokæer, fremkaldte ved Sætningstryk. 2) Principerne for den danske Verskunst. Kbh. 1881. 1I, S. 5 fk, især S. 29: Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. - 4917 jambisk Dipødi. Versfødder har i Almindelighed Tilbøjelighed til at ordne sig i Dipodier, d. v. s. parvis: sammenhørende Fødder. Den femfødede Jambe har ingen fast dipodisk Ind- deling, men Dipodier kan indtræde paa forskellige Steder; de vigtigste Typer ses af Exemplerne: Jeg hilser dig, min Kjærlighed! god Morgen! ES ET EEG ETIENNE BET SYNET SERVERET SENSE NERE 33 i Ak, naadigste Hr. Geist! Ak, spar mit Liv! SUGE jalrete fa Sffart Sd drys 4 org] Hvordan? Endnu i denne mørke Hule? SUE SA SEE RES SED SEERE SES SE HVER Altsaa: to Dipodier + Jambe; et trefodet Led — en Dipodi; en Jambe — to Dipodier. Overalt, hvor Versemaalets Tilbøjelighed til at danne Dipodier støttes af Skilletegn, der tillader Frem- sigeren at gøre en Pause, er Betingelsen for en Koriambes Indtræden opfyldt (S. 29). En Koriambe — < - — bestaar ikke af en Trokæ —- en Jambe, men af en enkelt Arsis og en Åna- Ppæst TTT Mer staar altsaa — " som' Erstatning for den første Jambe, << — for den anden: «naar den iambiske Di- podies første Thesis bortkastes, da kræver Øret en Erstatning derfor og finder sig i saa Tilfælde tilfredsstillet, naar den føl- gende Thesis opløses i to Stavelser». «For at modvirke den dalende Tilbøjelighed, som frembringes ved at begynde med en Arsis, kræver Øret en forstærket Impuls for at høre den iam- biske Bevægelse, og dette gives ved en paafølgende Anapæst, i hvilken Fod den iambiske Bevægelse er potentseret» (S. 8)"). Indblandingen af en Tostavelsestesis i et jambisk System ændrer dog dette saa betydeligt, at man som Betingelse for Koriambens Anvendelse maa kræve, at Tesisstavelserne «ikke ere tungere og ikke kræve mere Tid til at udtales, end at Versemaalet taaler det Ritardando, som den uundgaaelig 1) «At Choriamben er en Figur, som tilhører det iambiske System, er alle- rede anerkjendt fra Oldtiden» Il, S. 5. 5 MOD: Otto Jespersen. medfører ... skal dens ejendommelige Klangfarve komme til sin Ret, maa Tyngden lægges påa dens to Arsisstavelser og Thesis overalt være saa letbygget som muligt; thi påa dette beroer hele dens Flugt og Svingkraft. Begrændsningen for dens Anvendelse ligger i .... at den fremtvinger en Thesispause foran sig . Af denne Grund anvendes den fortrinsviis i Liniens Begyndelse ; i det Hele er Choriamben som saadan kun mulig efter en logisk Incision, der er eller kan blive af Betydning for ØRhythmen» (S. 189—19). Da Koriamben skal træde i Stedet for en hel Di- podi, følger det af sig selv, at en enkelt Trokæ i Steden for Jamben i femte Fod er fuldstændig umulig (S. 29); og da den dipodiske Inddeling, som frembringes ved at begynde en Dipodi i anden Fod, er den mindst naturlige, bliver Koriambe i Steden for anden og tredie Jambe sjælden (S. 35). 2 5. Herimod kan der dog gøres flere Indvendinger. Be- grebet «Dipodi» er det vanskeligt at virke med, da man ikke rigtig veed, hvad det betyder; der tåles baade om dalende og stigende Dipodier (altsaa —— — og <—— —), men i saa Fald maa jo en hvilken som helst Linie kunne inddeles i Dipodier paa flere Maader: det hele blir altfor vagt til, at man kan bygge noget paa det. I sin Praxis regner E. v. d. Recke imid- lertid næsten udelukkende med dalende Dipodier; men nu er Linier som (1) Det er forfærdeligt som du kan tale. (2) So sweet is zealous contemplation. (3) In jenes Schattenreich hinabzugehn. hvor anden og tredie Fod danner en tydelig Dipodi af denne Art, ikke saa helt ualmindelige, at vi i deres Sjældenhed kan faa en fyldestgørende Forklaring paa Sjældenheden af en «Koriambe» påa samme Sted. — Hvis Koriamben skulde være Stedfortræder for en (dalende) Dipodi, skulde man måaske være berettiget til at vente, at den sidste Stavelse i den havde beholdt den Egen- skab, der netop gør Forbindelsen til en Dipodi, nemlig Biakcent ; 6 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 493 men i det overvejende Antal Tilfælde har den netop iuldt stærkt Tryk. — Recke benægter konsekvent Forekomsten af en Trokæ for en Jambe i femte Fod"); hvis saadanne eftervises, synes hele hans Teori at maatte styrte sammen. Nu skal det ganske vist indrømmes, at mange Linier, der er anførte eller kunde anføres for et Skifte i femte Fod, maa opfattes anderledes ”) ; men Figurens Forekomst kan dog ikke benægtes, saa lidt som at den kan lyde lige såa naturligt som et Skifte paa andet Sted. Selv om nemlig nogle af følgende Exempler underkendes, kan de dog næppe alle betragtes som tvivlsomme : (4) Lad ei hans Blødhed trætte dig. Snart er Han lykkelig. %; 1) Det samme gør andre uden at dele Reckes Koriambe-Opfattelse. 2) I Hertz, Renés Datter 15: Sandsynligvis meer bittert end forlren maa vi læse forhen med Tryk paa sidste Stavelse, som Hertz's Brug flere andre Steder viser. Mayors to eneste Exempler (Trans. of Philol. Society 1875—76, S. 434) fra Macbeth, IV. 2.4 og V.5.32: Our fears do make us traitors. You know not. But know not how to do it. Well, sav, Sir. er tvivlsomme, know og say kan ha svagere Tryk end Omgivelserne efter 2 8 nedf.; i sidste Exempel spiller Pausen med, sml. 210. E. K. Chambers anfører i sin (Warwick) Udgave af Hamlet, I. 3.101 Affection, pooh! you speak like a green girl, hvor gærl vel godt kan være stærkere end green, og i sin Udgave at Coriolanus, V. 3.73 É And sav|ing those | that eye (thee). | Your knee, | sørral, hvor der dog ingen Grund er til at betragte thee som overskydende Stavelse; Chambers antager to Trokæer i I, 1,172: And hews | down oaks | with rush(es). | Hang ye! Trust ye!, hvor den ene naturlige Opfattelse dog er: with rush|es. Hang |ye! Trust|ye! Men Chambers'es Opfattelse af Metrik er ogsaa paa andre Steder mær- kelig, se saaledes hans Analyse (i Warwick-Udg. af Macbeth 172) af en Linie som Told' by an | i'diot, | full of | sound” and | fu'ry, hvor efter ham «the stress is inverted in every foot», men hvor han kun naar hertil ved at sætte en «Daktyl» i første Fod; deler vi Told by|an i|diot, full | of sound | and fu|ry, viser Linien sig normal, blot med Skifte paa første Sted. 3) Koriambe, fordelt paa to Vers? -] 494 Otto Jespersen. (5) Af Silke paa mit blotte Bryst. See, Valborg. et Middel, som Naturen (6) Har stemplet med sin Lovlighed. Hans Elskov") Er imod Kirken, imod Sæderne. som glemmer ganske (7) Det Heles for sin egen Tarv? Ner, Axel! (8) Afsiælede, i Himlen kun een Sræl! that the queen Appear in person here in court. $7/ence! Is't come to this? Well, well .. Go fo, woman! How in my strength you please. For you, Edmund. Nor I nor any man that but man is. He knows I am no maid, and he'll swear to't.”) 2 6. Fremdeles: er det ikke unaturligt at sige, at «Koriam- ben» fremtvinger en (Tesis)pause foran sig i Steden for at kalde Pausen en Betingelse for Tilladeligheden af Skiftet? For- resten er Pausen foran Skiftet ikke i alle Tilfælde en Nødven- dighed (se nedf. 2 22); dens Betydning skal blive omtalt i 2 21. Endelig vil de ovenfor og navnlig nedenfor givne Exempler tilfulde vise, at de to «Tesisstavelser» ikke skal være saa lette som muligt og ikke skal udtales i kort Tid; denne Fordring synes Recke at være kommen ind paa af den teoretiske Grund, at de to svage Stavelser skal træde i Steden for en enkelt. Hans Ord derom synes ogsaa at staa i en viss Strid med, hvad han siger S. 9 om Betingelserne for en god «Koriambe». Paa dette sidste Sted kan det se ud, som om Recke er kommen tæt ind paa en af de Tanker, som nedenfor skal fremstilles — og som jeg havde gennemarbejdet, inden jeg gav mig til at gaa en Del metrisk Litteratur, bl. a. Reckes Bøger, igennem for at se, om andre havde foregrebet min Opfattelse. ”) Hans spærret af Øhlenschlåger. 2?) Disse Exempler efter Konig S. 80, der dog er tilbøjelig til at forklare dem påa anden Maade. Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 495 27. Naar Recke dog ikke faar mere ud af det, skyldes det sikkert den overleverede metriske Systematik og Termino- logi, som han trods al Friskhed i lagttagelsen og Originalitet i mange Synsmaader gennemgaaende er altfor bunden i, saa at vi ikke sjælden snarere faar fine Navne paa Fænomenerne end virkelige Forklaringer. Tegnene < — og Benævnelserne Fod, Dipodi, Jambe, Trokæ, Koriambe, Daktyl, Anapæst, Pæon og hvad de hedder allesammen, stammer jo fra den klassiske Metrik. Men om antik Versebygning veed vi nok mere end meget — paa Papiret, men mindre end lidt i Virkeligheden. De gamles Jambe "var en kort Stavelse + en lang, deres Daktyl en lang — to korte, men hvordan et saaledes bygget jambisk Trimeter eller daktylisk Hexameter virkelig lød, maa vi tilstaa, at vi kun kan ha mere eller mindre uklare Formodninger og Gisninger om. Vi har altfor sparsomme Oplysninger om det, der for os er det grundlæggende i Versrytmen, nemlig Trykfordelingen. Over- førelsen af de gamle Navne paa vore Begreber, saa at Jambe kommer til åt betyde en svag + en stærk Stavelse, er ikke en såa uskyldig og uskadelig Sag, som naar vi f. Ex. ved vore Konsuler eller Kvæstorer forstaar noget andet end Romerne ved deres consules og quæstores. Det er ikke et blot Navne- spørgsmaal: med Navnene følger let andet og mere over fra den klassiske Metrik. I ansete metriske Værker findes slet ikke faa Uhyrligheder, som udelukkende skyldes Minder om de gamles lange og korte; og endog hos de Metrikere, der veed, at de maa være paa deres Post over for Sammenblanding af wAkcent» og «Kvantitet», bidrager de gamle Navne og Tegn i deres nye Værdier ingenlunde til Fremme af videnskabelig Ind- sigt eller Overskuelighed — tværtimod. Ja selv de, der, som f. Ex. Ellis, er klare over, at man helt maa bort fra de Gamles System, viser sig dog paa afgørende Punkter hildede i det an- fikke, der hindrer dem i at faa noget virkelig frugtbringende nyt frem. Vi maa derfor forsøge at høre med egne Øren og at klassificere det iagttagne i saa naturlige Rammer som muligt ; 9 496 Otto Jespersen. det lader sig virkelig gøre uden Anvendelse af lærde Navne. Allerede i de halvanden sidste Linier i min Bog AÅrticulations of Speech Sounds fra 1889 antydede jeg Vejen, idet jeg skrev: «In metrical disquisitions Analphabetic symbols (É 4, etc.) might also be used with advantage». De Tegn, der blir Brug for, er ganske simpelt de fire første Taltegn til at angive de fire for- skellige Styrkegrader, som Stavelserne kan ha"): 4 stærk 3 halvstærk 2 halvsvag — svag. Naturligvis er det temmelig vilkaarligt, at der udvælges netop fire Grader: i Virkeligheden findes der mange flere Trin, men jo flere man regner med, des vanskeligere blir det at gi hver Stavelse det den tilkommende Tal; ja selv med de fire kan man ofte være i Tvivl, om 2 eller 3 skal vælges — en objektiv Måa- ler har vi ikke, ja har ikke engang Udsigt til at faa en, saa vi maa nøjes med vort Øres Vurdering >). % 8. Grundlaget for Versrytmen er givet i den naturligt formede Dagligtales Vexlen mellem stærkere og svagere Stavelser. Selv i den mindst kunstnerisk uddannede Tale er denne Vexlen ikke helt uregelmæssig: der er en naturlig Tendens til at skifte regelmæssigt mellem stærk og svag; Rytmen bryder frem mangen Gang påa Bekostning af den «logiske Betoning» (Værditryk %)). Dette viser slg dels i, at Stavelser, som skulde ventes stærke, blir svagere imellem stærke Stavelser, dels omvendt i at Sta- velser, der skulde ventes svage, blir forholdsvis stærke i svage Omgivelser. I min Fonetik") har jeg givet en Del Exempler påa begge Fænomener: Gud ske Lov faar ikke 444, men 413; 1) Se min Fonetik S.352—53. Lejlighedsvis 5 som extrastærk. 2) Smst. S. 354 fl., 363 f. 3) ”Smst; S3556 4 13 Smst. S. 567 ff. 10 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 497 en smuk ung Pige udtales med Trykfordelingen 14241; ni Aar har 44 (eller 43 eller 34), men n7 Aar gammel altid 4241 som i Hertz's (1) Var næppe ni Aar gammel, da det skete. Ligesaa paa to Mands Haand 1413. I Udstilling har ud stærkest Tryk, men i Kunstudstilling svagt, ligesaa kul i tve- kulsur og saaledes i mangfoldige Dobbeltsammensætninger ; veed faar paa Trods af Betydningen svagt Tryk i Forbindelsen : ja hvad veed jeg, som i Hertz's Linie: (2) Og bosat nær herved. — Ja, hvad veed jeg! I alle disse faste Forbindelser har vi en bestemt Tryk- fordeling, der altid anvendes, men det samme Fænomen kan ogsaa indtræde udenfor saadanne, som i følgende Vers, hvor den mellemste af de tre understregede Stavelser trykkes ned af de andre, saa vi i Steden for 4 44 har 434 (eller 4 2 4): (3) Og med Baret, hvorfra en sort Fjær vaier. (4) But poore old man, thou prun'st a rotten tree. (5) The course of true loue neuer did run smooth. (6) Oh that this oo zoo solid flesh would melt. (7) You are my ghests: do me no foule play, friends. (8) A long street elimbs to one tall-tower'd mill. (9) Doch sein geschwungner Arm traf ihre Brust (zhr emfatisk). 29. Af to ved Siden af hinanden staaende svage Stavelser bliver den forholdsvis stærkest, som staar længst fra en stærk Stavelse"): vi faar derfor de to normale Former 412 som i skrækkelig, vandrende, Lexikon, Sokrates (ja endog ofte i Roskilde; vil ikke rimer tit paa Nellike), og den omvendte 214 som i Abrikos, A-b-c, Adressat (214, men Adresse 141), Konkordat, Konglomerat (1314 eller 1214); i Fantasi har fan, i Fantasteri har tas Bitryk; uw er lidt stærkere i ubetalelig 1) Hvis ikke særlige «Værdi»-Grunde gør sig gældende. t>] S SS 11 498 Otto Jespersen. end i utallig. Individualitet har stærkest Tryk paa sidste, Bitryk paa de kursiverede Vokaler. Hvor tre svage Stavelser kommer sammen efter eller foran en stærk Stavelse, blir følgelig den mellemste noget stærkere end de andre, saaledes skrækkelige (4121, sml. derimod yndige 412), Sokratesser (4131 €1.4121, ml. derimod Hermesser 412). De er helt svagt i de falske, de Fantasier, men har Styrkegraden 2 i de forlorne, de Fan- taster, de Fantasterier (213141); da er svagere i da Manden gik end i da han gik, ligesaa at i jeg saa at Manden gik end i geg saa at han gik; sml. ogsaa hun saa godt ud ; Iven sad Jo godt ud; du blir her vel til Middag ; du blir vel hør til Middag; da dn tog den paa; da du bog Hatten paa. Det samme Ark kan AE i FkTE eee være helt svagt, i andre være forholdsvis stærkere, som tar i «Hver tar sin, saa tar jeg min». Naar Digterne derfor lige efter hinanden bruge det samme Ord som «Tesis» og som «Årsis», er dette ikke andet end en Be- nyttelse af et ogsaa i Prosatale forekommende Fænomen; saa- ledes i Øhlenschlågers (1) Han er ei mere. Han er død. Han døde 1 2 1 1 3 Med Valborgs Navn påa Læberne. og i Paludan-Mullers (2) Er man sig selv, da er man tryg og sikker, Altid i Ligevægt, som nyfødt skabt ; Men naar er man sig selv da? Svaret bliver, Man er sig selv, naar heelt sig selv man giver. (3) Sein Rat wie sein Befehl veråndert nichts. (4) Denn selten schåtzt er recht, was er gethan, Und was er thut, weiss er fast nie zu schåtzen. Engelske Exempler (I, when, and) vil findes i det til aller- sidst i denne Afhandling analyserede Brudstykke af Henry IV. Selv et tomt Ord som et kan paa denne Maade blive stærkere 12 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 499 end et Substantiv, der er svækket ved at indgaa i en Enheds- forbindelse med det følgende, som i (5) Aa, et Glas Vand! Aa et Glas Vand! hun sukker. (6) Til hendes Læber ef Glas Vand han førte. (7) For et Par Dage — gentog her vor Helt. (8) Hvor hurtig rinder hen ei et Par Dage. (9) Og da han havde spiist, med et Par Ord Hans snare Hjemkomst Pastor Homo meldtes. 9% 10. Ørets Opfattelse af Trykforhold er egentlig kun nogenlunde sikker ved Nabostavelser. Adskilles to Stavelser ved en længere Række Stavelser, er det selv for den øvede yderst vanskeligt at adskille, hvilken af dem der har stærkest Tryk; man sammenligne saaledes Stavelserne tet og mang i admiralitetsdepartemang (eller ad...ra... par i samme Ord). Men af endnu større Vigtighed er det at fastholde, at vi over- alt kun har med relative Styrkegrader at gøre; en Stavelse- forbindelse, et Vers, kan gøre nøjagtig det samme rytmiske Indtryk, enten jeg siger den ganske sagte hen for mig, saa den knap kan høres i en Alens Afstand, eller jeg slynger den ud med saa kraftig en Røst, at den kan opfattes af alle i et stort Teater; men de kraftigste Stavelser i første Tilfælde var maaske ikke engang saa stærke som de allersvageste i andet. — I Forbindelse hermed staar det, at naar jeg efter en Pause hører en Stavelse, er det mig aldeles umuligt at vide, om denne af den talende er tilsigtet som (relativ) svag eller stærk: jeg har jo endnu intet at sammenligne den med; et isøleret kom kan jeg derfor ikke klassificere; efterfølges det af et -me med ringere Tryk, vil jeg føle det som stærkt, og hører jeg efter det et med med stærkere Tryk, vil jeg føle det som svagt. Om det indbyrdes Forhold mellem to Stavelser, der adskilles ved en ikke for kort Pause, er det yderst vanske- ligt at ha nogen sikker Dom. 13 500 Otto Jespersen. 2 11. Lad os nu anvende dette paa «den femfodede Jambe». Versskemaet, det der ventes af Tilhøreren, er en Række af ti Stavelser, hvoraf de, der staar paa de lige Pladser, ved deres Styrke hæver sig op over deres Omgivelser"). Man kan ikke sige, at Skemaet er lg ea 16 e rt le aL BEN] [HAS thi dette er en sjælden og ikke videre yndet Form, sml. Popes (1) Of hairs, or straws, or dirt, or grubs, or worms. og Paludan-Mullers : (2) Et Skjørt, et Been, en Barm, en Arm, en Finger. Tilnærmelsesvis i alt Fald hos Øhlenschlåger: (3) Dit Skjold, dit Sværd paa Kisten, vakkre Kæmpe. Saadanne Linier fandtes i stort Tal i det engelske blank verse's første Dage, i Gorboduc og hos Peele. Men man opdagede snart, at det var langt mere lønnende at bringe den Afvexling ind i Verset, som beror påa mindre og vexlende Afstande mellem de stærke og svage, idet Øret blot kræver Op- og Nedgang paa de bestemte Steder uden at stille Krav til Op- og Nedgangens Størrelse. Skemaet kan altsaa f. Ex. opstilles saaledes, idet Stavelserne betegnes ved Bogstavet a, de lige kursiverede, og / og N betegner Op- og Nedgang: MANN EA SEN OS ORNE LRO NE RESEN At det er den relative Op- og Nedgang, det kommer an påa, ses af, at de Stavelser, der er stærke, tit virkelig er svagere end andre, der staar paa de svage Pladser i Verset: et 2 er stærkt mellem to 1'ere, et 3 svagt mellem to Z're, se Exemplet 2 8 Nr. 3 ovenfor, hvor med ved forstandig Oplæsning vil være svagere end Fjær, skønt det i Verset er paa stærk Plads, Fjær påa svag, eller 2 8 Nr.5, hvor det vers-stærke did ligeledes er svagere end det vers-svage /ove. — Da der ikke er nogen Regel for, hvor stor Opgangen og Nedgangen skal være ?) Efter de ti kan komme en elvte, svag Stavelse. 14 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 501 paa hvert Sted, faar vi som Yderligheder Vers med mange svage Stavelser, f. Ex.: (4) Om hendes lidenskabelige Tale. 1 2 1 2 1 Æt 1 473 2 (5) Det trøster den Ulykkelige i 1 VG BEER 4212 Sin Nød og paa den anden Side Vers med mange stærke Stavelser som (6) Day, night, houre, tide, time, worke, [and] play. (7) Rocks, caves, lakes, fens, bogs, dens, and shades of death ") eller med Skifte paa første Plads, Brownings skrækkelig tunge (8) Spark-like mid unearthed slope-side figtree-roots. Det kræver ingen nærmere Paavisning, at ingen af disse Yderligheder er særlig vellydende — men imellem dem ligger en overordentlig Rigdom paa forskellige Muligheder for har- moniske og letflydende Vers, hvis Afvexling blir i høj Grad forøget ved, at Pauser kan anbringes paa de mest forskellige Steder. 7,12. Lad os nu analysere et Vers med et Skifte (en Trokæ& i Stedet for en Jambe, en Koriambe i Stedet for en jambisk Dipodi), f. Ex. Påaludan-Millers (1) Hvidklædt hun fløi til hvide Svaners Hjem. Vi vil da se, at Trykfordelingen i de fire første Stavelser er 4314; ligesaa (med 4214 eller 43 14): (2) Tilfældet samler tidt hvad Skjæbnen skiller. (3) Tre Gange daglig Bladene han fik. Udpræget 4214 (ikke 4314) har vi f. Ex. i (4) Lidt efter lidt saa deiligt det ham smager. (5) Knap var det sagt, saa stod for dem den Tykke. Her faar vi nu for det første ingen Skuffelse ved den første Stavelses Indtræden: efter Pausen veed vi strax slet ikke, «hvor vi er henne»; en absolut set temmelig stærk Stavelse kunde jo 1) I saadanne Linier gør dog Pauserne den regelrette Vexlen af 3 og 4 vanskelig eller umulig, se nedf. 2 19. 15 502 Otto Jespersen. endnu vise sig at være ment som relativ svag"). Først i det Øjeblik, da denne første Stavelse efterfølges af en svagere, faar vi en Skuffelse. Men Overgangen fra anden til tredie Stavelse er en Nedgang, stemmende med hvad der ventes efter Skemaet, og der er lige saa lidt nogen Skuffelse ved Overgangen fra tredie til fjerde Stavelse, ligesom de følgende Op- og Nedgange er helt normale. Vi hår altsaa Skemaet: ap NYKER SE ORNE ADELS UI NSA NOON Med andre Ord: medens vi efter den, gængse Betegnelsesmaade skulde tro, at der var 1 eller — Uoverensstemmelse med Skemaet (ved Indsættelsen af en Trokæ for en Jambe), blir Øret kun paa en af 10 (resp. 11) Pladser skuffet: Uoverens- stemmelsen mellem det ventede og det iagttagne er altsaa kun —7> ja maaske ikke engang såa meget, idet den Nedgang, der høres, kun er ringe. Jo større denne er, des mere føles den naturligvis som noget uregelmæssigt; men i de anførte Exempler var den kun fra 4 til 3 eller fra 4 til 2. Jo mindre Nedgangen fra første til anden Stavelse er, og jo større omvendt Nedgangen fra anden til tredie er, des bedre er Verset; i hvert Fald vil man allerede fra anden Stavelse (eller fra Overgangen til tredie) ha en Fornemmelse af, at alt er i den skønneste Overens- stemmelse med Skemaet, hvis blot denne Stavelse er stærkere end tredie; men dette er noget, som fuldstændig skjules ved Betegnelsesmaaden — < < —. At nu virkelig Digterne opfylder Betingelsen efter denne hidtil uskrevne Lov, som de altsaa har baaret i deres Hjerte, skal vises ved en Række Exempler, ord- nede efier de forskellige Sammenhængsforhold mellem de tre første Stavelser?”): ]J) En Matematiker vilde maaske udtrykke det saaledes: Forholdet mellem Pausens 0 og den stærke &, vc.svs 4 er det samme som Forholdet mel- lem 0 og den svage Stavelses 1. Ved to Skifter i samme Linie faar vi paa to (ikke fire!) Steder Smaa- skuffelser, der hver for sig er mindre end ”/;o og som ligge langt nok fra hinanden til ikke at virke samlede. 16 w Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 503 2 13. A. De tre Stavelser hører til samme Ord: (1) Sandhedens Kilder i dets Bund udstrømme. (2) Sygdommen steg; bestandig fleer og flere Aviser slugtes af den arme Galt. (3) Søndagen bragte ham endog de franske. Aldrig var (4) Tilstaaelsen end kommen mig paa Læben. (5) Staldbroder! hav Taalmodighed med Axel. … (6) Ulykkesfugl! du skal den Første være, du vækker (7) Mistillid, Had og Frygt i Mandens Hjerte. Henrik Løve (8) Udmærkte mig; for hans Skyld bærer jeg ... en god (9) Modtagelse for dette gode Budskab. (10) Granvoxne Valborg! — Elskelige Svend ! (11) Gudsøskinde? Ja, Søskinde for Gud! (12) Sværdbæltet om min Lænd; jeg greb kun Sværdet. (13) Liinklædet, som den onskabsfulde Knud Skar over. (14) Afsiælede, i Himlen kun een Siæl! (15) Grim-visag'd warre hath smooth'd his wrinkled front. (16) All-seeing heauen, what a world is this?") (der) Kraftvolles Mark war seiner Såhn' und Enkel. (18) Gleichgultig und versohnt und lockt den Bruder. (19) Unedel sind die Waffen eines Weibes. 1) Trestavelsesord af Formlen 431 eller 421 er langt sjældnere paa en- gelsk end paa dansk. Der er i alt Fald i ældre Tid en Tilbøjelighed til at rytmisere saadanne Ord som blood-sucker (R3 ll. 3. 6), play-fellow, house-keeper, 0.s.v., saaledes at anden Stavelse blev svagere end tredie (se Mommsen S.114 og Kånig S. 65 ff.); sml. dansk Formiddag 41 2. Derpaa beror det maaske, at Shakespeare synes at undgaa den Slags Ord i Versbegyndelsen, i alt Fald har jeg intet Exempel fundet i hvad jeg har læst i den sidste Tid af ham. Sml. moderne Udtale af strawberries, gooseverries, blackberries med [2] i anden Stavelse eller endog med Bortfald af denne Vokal. D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 17 33 04 Otto Jespersen. (20) Hilfreiche Gotter vom Olympus rufen. (21) Landsleute sind es? Und sie haben wohl ... Inde i Verset: (22) Som flyer. Nedkaster jer paa eders Knæe. (23) Min Gubbe! du har bragt — Årærkomment Budskab. (24) Der ligger, som I veed, hrinsides Bjerget. (25) Nicht unbesonnene, strafbare Lust. 2 14. B. De to første Stavelser er ett Ord. (1) Altsaa — De følger med for et Par Dage. (2) Rundtom i Kammeret var Alting stille (3) Altid De over Skjæbnen har at klage. (4) Valborg skal vorde Axel Thordsons Brud. (5) Udeelt; og derfor bør det sig bestandig. (6) Alting er muligt for et trofast Hierte. (7) Alting er lykkedes din Pilegrim. (8) Erling er ingen Niding, som Kong Inge. (9) Tilgiv en ærlig gammel Herrens Tiener. (10) Doomesday is neere, dye all, dye merrily. (11) Welcome, Sir Walter Blunt, and would to God ... (12) England did neuer owe so sweet a hope. (13) Something that hath åa reference to my state. (14) Nothing that I respect, my gracious lord. (15) Ofspring of Heav'n and Earth, and all Earths Lord. (16) Noontide repast, or Afternoons repose. (Intet tysk Exempel noteret.) Inde i Verset: (17) Den hele Sag. Erland er syg og gammel. 9 15. C. Første Ord er een Stavelse, andet to eller flere. Her vil man i mange Tilfælde, f. Ex. (1) Roes, Rygte, Folkesnak i Sold den ta'er. (2) Fem Somre skienkte Marken daglig Blomster. (3) Hvi negter Gud min matte Alderdom. (4) Yong, valiant, wise, and (no doubt) right royal. 18 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 505 (5) Friends, Romans, countrymen, lend me your ears. (6) Foule wrinkled witch, what mak'st thou in my sight? (7) Rat, Måssigung und Weisheit und Geduld kunne være i Tvivl om, hvilken af de to første Stavelser der skal være den stærkeste. Men i mange andre Tilfælde kan der ikke være Tale om andet end at gøre den første Stavelse stær- kest, saa at vi faar Figuren 4314 eller 4214. Dette finder Sted, hvor der er en aldeles fast syntaktisk Trykfordeling, som hvor andet Ord er en Vokativ eller et af anden Grund under- ordnet Substantiv eller Verbum, et possessivt Pronomen el. lign., som i (8) Nej! sagde hun (benyttende Minuttet). (9) Ind imod Nyborg gled den lette Smak. 110) To Gange læst var nu de Ord, der stode. (11) Rask lukker til hun Brevet; Snørelidsen ... (12) Læg Deres Vaaben! Hør en gammel Mand. (13) Kom, Vilhelm! lad os see den næste Pille. (14) Tak, høje Fader, for din Miskundhed ! (15) See, søde Pige! Hvad er dette A? (16) Kom, Hakon! følg mig, og lad Sneglen krybe. (17) Kom, Broder Knud! kom nærmere. Den Gamle Er borte. (18) See, hendes Sorgløshed med Eet gaaer over. (19) Spar dine Ord! Jeg kjender ikke Frygt. : (20) Mig foruroliger hiint skjønne Syn. (21) Vrge neither charity nor shame to me. (22) Dye neyther mother, wife, nor Englands queene'! (23) Peace, master marquesse, you are malapert. (24) Peace, children, peace! the king doth loue you well. (25) First, madam, I intreate true peace of you. (26) Gut, Priesterin! ich folge zum Altar. Ligeledes hvor det første Ord er særlig fremhævet (em- fatisk); her kan man af og til være fristet til at bruge Tal- betegnelsen 5: 19 33" 506 Otto Jespersen. (27) Dem Venskab slipper ej af sine Baand. (28) Jeg, Adam Homo, jeg i Claras Bolig. (29) Grumt raste Landets Sønner mod hverandre ; (30) Grumt raste Kiærligheden i mit Bryst. (31) Nu syntes alle Farer mig forsvundne. (32) Først ønsker jeg at hilse Bispen; dog ... (33) Mig kiender Ingen i den vide Verden. (34) Den bære Kronen, som er Kronen voxen. (35) Saa taler Folket, og det krænker mig. (36) Een Udvei kun: man kasted' hende ned. (37) Ihm schwårmen abwårts immer die Gedanken. (38) Ihn freuet der Besitz; ihn krånt der Sieg. (39) Frei atmen macht das Leben nicht allein. (40) Sie rettet weder Hoffnung, weder Furcht. Tilsvarende Exempler inde i Linien: (41) Ei sligt et Ægteskab? Bad vore Mødre ... (42) ... Har viist Hengivenhed. Mod, Broder Knud. (43) ... Og i skiøn Valborg med. Læs eders Brev! (44) Han elsker dig. Og du? — Jeg elsker Axel. (45) Forsøgt? Ak, Eders Naade? ellers kan .. (46) Nu er den mig for tung; følg dine Kæmper. 2 16. D. To Enstavelsesord efter hinanden. Her vil der i Følge Sagens Natur være særlig mange Til- fælde, hvor den rigtige Trykfordeling ikke er umiddelbart givet, men hvor een Oplæser maaske vil vælge at lægge Trykket paa et Sted, en anden paa et andet. I følgende Exempler vil dog vel Trykfordelingen 4314 eller 4214 (eller de tilsvarende Former, begyndende med 5) kunne ansættes med temmelig stor Sikkerhed : (1) Knap var det sagt, saa stod for dem den Tykke. (2) Jeg, der som Pillegrim mig foretog. (3) Tak, for du viste mig den skiønne Kirke. (4 Snart maa der tænkes paa en anden Biskop. 20 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. [1 3 [=>] +] (5) Held mig! Jeg vilde gyse, hvis hun blussed. (6) Hel dig og sæl, min fromme Vandringsmand. (7) Klog Mand foragter ei sin stærke Fiende. (8) Vee den, hvem Dydens Røst er ikkun Ord! (9 == Ålt hvad du siger ligefuldt mig svnes Guddommeligt. (10) Veed jeg da ikke, du er høj som Faa? (11) Long may'st thou liue, to wayle thy childrens death. (12) Greefe fils the roome vp of my absent childe. (13) God will reuenge it. Come, lords, will you go. (14) Thewr woes are parcell'd, mine is generall. (15) Sweet are the vses of aduersitie. (16) Lye there what hidden womans feare there will. (17) Cours'd one another downe his innocent nose. (18) Weh dem, der fern von Eltern und Geschwistern . (19) Dank habt ihr stets. Doch nicht den reinen Dank. (20) Wohl dem, der seiner Våter gern gedenkt. Inde i Linien: (21) Den nordiske Natur. A/t skal du skue. (22) Et omvendt A! Saa [— saaledes] gaaer det vore Hierter. (23) As it is wonne with blood, lost be æt so. (24) So kehr zuruck! Thu, was dein Herz dich heisst. 217. Ved Siden af Vers som de nævnte, hvor naturlig Udtale af sig selv vil gøre anden Stavelse stærkere end tredie, findes nu imidlertid hos Digterne mange andre, hvor Ordene ikke ligefrem indbyder til denne Trykfordeling. Men derfor kan den dog godt være tilsigtet af Digteren, ligesom den øvede Op- læser hyppigt uvilkaarligt vil lægge et større Tryk paa denne Stavelse her end i andre Forbindelser for saaledes at formindske Uoverensstemmelsen med Skemaet til det Minimum, der er paavist for Figuren 4314 eller 4214. Dette falder ganske naturligt i saadanne Vers som de følgende, hvor et Egennavn eller et andet betydningsfuldt Ord indbyder til en emfatisk | 508 Otto Jespersen. Fremhæven, der gør ogsaa anden Stavelse stærkere end den vilde være i ligegyldig Prosa: (1) Hakon er Konge, Valborg er en Mø. (2) Axel, hvad sværger du! Er ei vor Elskov .. (3) Himlen er ei saa blaa som disse Blomster. Valborg (4) Ægter ei Hakon, hun er Axels Brud. (5) Lutter bevægelige Granestammer. (6) Livet forlanger Strid, men Døden Fred. (7) Clarence still breathes; Edward still liues and raignes. (8) Neuer came poyson from so sweet a place. (9) Neuer hung poyson on a fowler toade. (10) Tyrants themselues wept when it was reported. Ja selv i et Vers som: (11) Cowards dye many times before their deaths vil Skuespilleren vel virkningsfuldest udtrykke sin Foragt (og Modsætningen til det følgende The valiant neuer taste af death but once) ved voldsom stærkt Tryk paa cowards som 53 eller 54 og paa many, hvorved saa dye trykkes ned til noget for- holdsvis underordnet, hvad der bliver såa meget mere naturligt, som Begrebet er nævnt lige i Forvejen, hvad derimod ikke er Tilfældet med cowards"). — Figuren bruges overhovedet meget hyppigt (som paavist af Konig”)) som retorisk Middel til at fremhæve Modsætning, i Udbrud og i Tiltale; den egner sig dertil, fordi det at man efter Pause begynder stærkt, er skikket til strax at fange Opmærksomheden, inden Verset umiddelbart derefter bøjer ind i det sædvanlige jævne Forløb. 2 18. Der blir alligevel en Kest tilbage af Tilfælde, hvor anden Stavelse ikke let kan gøres stærkere end tredie. Metrik er jo ikke en exakt Videnskab, der paaviser Naturlove, gyldige — 7) Sml. om Nyhedstryk Fonetik S. 559. ?) Anf. Værk. S. 78. 22 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 509 for alle Tilfælde. Vi kan kun sige: ved at ordne Stavelserne påa den og den Maade faar man et velklingende Vers ud; men Digteren vil tit bevidst ofre Klangen for andre Hensyn, der paa det Sted staar for ham som de vigtigste (Ordenes Betydnings- værdi); og endnu flere Gange skriver han mindre velklingende Vers af den simple Grund, at han i Øjeblikket ikke magter bedre. Det blir da en Prøve paa vor Synsmaades Rigtighed, at jo vanskeligere det er i et Vers at gøre anden Stavelse stærkere end tredie, des fladere og mere uharmonisk et Indtryk gør Verset paa os. Dette er særlig tydeligt i Øhlenschlågers: Hvordan forstaaer jeg Axel? Vilst du sanke (1) Gloende Kul paa Hakons Hoved? Nei. hvor den almindelige Tilbøjelighed til i saadanne Participier at gøre sidste. Stavelse stærkere end næstsidste (/øbende 412, se ovf. 2 9) yderligere forøges ved, at det svage e [2] har svært ved at gøre sig gældende efter det lange 0, såa Ordet næsten blir tostavelses ”). Andre næsten lige saa daarlige Linier er: (2) Silke, med Roser og med Lilier sat. (3) Uden Ærværdighed, den lumske Hykler. saa længe dette (4) Hoved staaer over Mulden. Ved min Krone! Hans sidste Æt (5) Tjente med mig i sidste Keiserkrig. 2 19. Det er maaske ikke overflødigt at gøre opmærksom paa, åt den her hævdede Opfattelse af Skifterne er meget langt fra at falde sammen med flere Metrikeres «svævende Betoning», hvorefter man, hvor der er Konflikt mellem Stavelsens naturlige 1) Øhlenschlåger synes selv at have følt dette; i alt Fald er Stedet i Ud- gaven fra 1842 (Tragødier V, S. 95, ikke anført af Liebenberg) ændret til: Hvordan forstaaer jeg Axel? Tænker Du At sanke gioende Kul paa Hakons Hoved? altsaa med gloende som to Stavelser. 23 510 Ottø Jespersen. Styrke og dens Plads i Verset, tilhyller Rytmen kunstigt"); saa vidt jeg forstaar disse Metrikere, antager de nemlig, at man ikke faar Rytmen frem ved naturlig Udtale, men at man ved at udtale de to Stavelser i Trokæen lige stærkt (eller da omtrent) opnaar, at Øret paa den ene Side ikke stødes såa meget, som hvis man aabenlyst udtalte en Trokæ mellem Jamber, påa den anden Side heller ikke stødes saa meget, som hvis man falsk lagde Tryk paa anden Stavelse i Steden for paa første — altsaa en Slags Kompromis, hvor man i Steden for en hel metrisk eller en hel sproglig Fejl begaar en halv Fejl af hver Art. Efter min Opfattelse derimod fører den naturligste Udtale i de fleste Tilfælde (og en berettiget Udtale i mange af de øvrige Tilfælde) til, at de tre første Stavelser tilsammen indeholde en rent minimal metrisk Afvigelse fra Normen. 2 20. I de hidtil behandlede Skifter havde vi en Pause foran den stærke Stavelse, der stod paa en Plads, som i Skemaet var forbeholdt en svag. Pausen kan være betegnet ved et Skilletegn, men dette er naturligvis ikke nødvendigt: vi har jo mange Pauser, som vor stærkt grammatiserende Tegnsætning ikke udtrykker; og flere Steder kan vi kun af den stærke Sta- velses Indtræden se, at en Pause har været paatænkt af Digteren paa dette Sted”). Den større eller mindre Naturlighed, hvor- med Pausen indfinder sig paa de forskellige Steder, er den naturlige Forklaring af Figurens forskellige Hyppighed?): den findes i det langt overvejende Antal af Tilfælde strax foran i Verset, lige efter det foregaaende Verses Slutning, der jo som oftest er forbundet med en Tankepause og hyppigt af Frem- sigeren markeres ved en Pause, selv hvor Indholdet ikke tvinger 1) Se f. Ex. Ten Brink, Chaucers Sprache und Verskunst S. 156: Verschleie- rung des Rhythmus. ?) Som i Goethes: > weichend werden (1) Sie nach der See(,) langsam zuruckgedrångt. SYSer OVER E 3: r3 — Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 511 dertil"); dernæst er Paåausen og følgelig Figuren hyppigst ved Midten af Linien, d.v.s. efter anden eller tredie «Fod». Sjæld- nere bliver Pausen efter første Fod, fordi Delingen af Verset i to saa ulige Dele (2— 8 eller 249) er unaturlig; de to Stavelser staar saa underligt for sig selv uden organisk Forbindelse med noget andet. Og det samme gælder i endnu højere Grad om Pause efter ottende Stavelse; faar vi her den stærkeste Stavelse lige efter Pausen, er der jo ikke engang Tid til at komme ind i den rigtige Rytmebevægelse, før Verset er sluttet. (En ellevte svag Stavelse, som i See Valborg, ovf. 2 5, Exempel 5, eller utvetydigt Enjambement kan dog bøde derpaa.) 221. Pausens Betydning var som sagt den, at man ved den hindres i at høre den første stærke Stavelse sammen med en umiddelbart foregaaende stærk Stavelse, — man hører derfor ikke den første stærke Stavelse som (sikkert) stærk, og Uover- ensstemmelsen med Skemaet opdages derfor først ved den føl- gende Stavelse. Det er nu klart, at hvor en Stavelse har Pause baade foran og efter sig, er det (indenfor rimelige Grænser) aldeles ligegyldigt for Rytmen, hvor stærkt et Tryk man giver den. Det er saaledes Tilfældet med €é7, hvad, ak, gaa i føl- gende: (1) Ex! hellige Guds Kors! hvad! seer jeg ret? Hvad? Axel Thordson? Axel her i Landet? — (2) Ak, Tiden matter Alt, den sløifer selv Hist Pyramiderne paa Nilens Sletter. Derfor vil og Himlen (3) Beskytte den. Gaa! hent mig Kirkebogen. Dette viser sig tit i Opregninger; i Paludan-Muillers (4) Navn, Byrd og Stilling, Rigdom, Glands og Ære er det ved Pause mellem de to første Ord ligegyldigt, hvilket 1) Men, som E. v. d. Recke (Il, 30) rigtigt gør opmærksom paa, Skiftet i Liniens Begyndelse er «navnlig efter en mandlig Udgang uden Skilletegn, noget stødende» — fordi man der er tilbøjelig til at læse uden Pause. 28 512 Otto Jespersen. af dem man gør stærkest. Dette drives til en Yderlighed i den ovenciterede Linie af Milton: (5) Rocks, Caves, Lakes, Fens, Bogs, Dens, and shades of death, hvor den egentlige Versrytme først kan begynde med eller efter dens. % 22. Pausen faar ogsaa ellers Betydning ved at bringe Regelmæssighed ind i Forbindelser, der uden den vilde være Afvigelser fra Skemaet. Analyserer vi i (1) Den, der |er blind|født elller blind | fra Barn|dom, ser vi, at tredie Fod er en «Trokæ», da -født naturligt maa være stærkere end €/-; ligesaa i (2) Idag mig op/adt. Men, i Eet du fejler. (3) Nu, det var smukt gzort, det var vel giort, godt giort, fjerde Fod i skal grundes (4) Paa Lovlighed og Uskyld, og for Resten (og femte Fod i (5) Der mangler os den rette Synskraft. Men Vor Tro derpaa er Stjernen i vor Nat.) Åt denne Trokæ uden foregaaende Pause er en Anomali, føler vi ved hurtig Oplæsning af Verset som udelt Hele; men -— læser vi, som det er langt naturligere, med Pause efter blindfødt, opladt, giort, Uskyld, Synskraft, da opdager Øret ikke det mindste stødende: Verset er ganske i sin Orden, fordi født med sit 3 høres sammen med blind, der har 4, og altsaa er svagt, medens e/- med sit 2 høres sammen med det helt svage -ler og altsaa er relativt stærkt. Hertz synes i Linien (6) Med fast utrolig Omhu, vi har vogtet ved sit efter almindelige Tegnsætningsregler ubegrundede Komma at have villet forebygge pauseløs Oplæsning, der blir urytmisk, medens Pausen gør Linien god. Et tysk Exempel: (7) Denn ihr allein vzsst, was uns frommen kann. 2 då 4 3 26 Deu psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 513 Engelske: (8) Like to a step-dame, ora dowager. (9) Lye at the proud foote of a conqueror (10) As wilde-geese, that the creeping fowler eye. (11) And let the soule forth that adoreth thee. (12) And they indeed had no cause to mistrust. (13) To bear the file's zooth and the hammer's tap. (14) John of the Black Bands with the upright spear. (15) A snow-/lake, and a scanty couch of snow Crusted the grass-walk and the garden-mould. 7). ? 23. De to Fænomener, vi her har behandlet (2 12 ff. og % 22), viser i Virkeligheden, hvor uholdbare flere af den gængse Metriks Grundbegreber er. 1 første Tilfælde (Skiftet efter en Pause) havde vi en «Trokæ», hvis anden Stavelse dog virker paa første Stavelse i den næste Fod, som om den havde været en Jambes anden Stavelse; den samme Stavelse er Tesis i Forhold til een Stavelse, men paa en Miaade alligevel samtidig Arsis i Forhold til en anden. I! det andet Tilfælde (2 22) havde vi en «Trokæ», hvis første Stavelse i Verset faktisk høres som første Stavelse af en Jambe og hvis anden Stavelse ogsaa virker som anden Stavelse af en Jambe, men dog kan disse to Jambe- stavelser efter hinanden ikke paa nogen Maade kaldes en Jambe. Il begge Tilfælde har vi da Virkelighedens Protest mod Papir- begrebet «Fod», idet dette ved sin lodrette Streg | i første Tilfælde adskiller to Stavelser (anden og tredie), hvis indbyrdes Forhold er af største Betydning for Rytmen og som altsaa høre sammen, og idet det ved lodrette Streger i andet Tilfælde for- ener to Stavelser, hvis indbyrdes Forhold er aldeles ligegyldigt, fordi de netop høres hver for sig i Forening med de Stavelser, 1) Denne Opfattelse faldt mig i sin Tid ind ved Læsningen af de to sidst- nævnte Linier hos Browning; jeg finder nu, at A, P. van Dam (W. Shake- speare, Prosody and Text, Leyden 1900, S. 206) paa en lignende Maade fortolker to Linier i Shakespeares Lucrece (1611 og 1612). 27 514 Otto Jespersen. som de samme Streger omhyggeligt sondrer dem fra. Man kan ikke bedømme Vers, i alt Fald ikke moderne, paa den Maade som Petronius gør hos Holberg (og vore Skoledrenge endnu): Omnia (Dactylus) conan (Spondæus) do doci (Dactylus) lis so (Spondæus) lertia (Dactylus) vincit (Spondæus). 2% 24. Undertiden faar vi Vers, der efter Fodanalysen er i Orden med en regelmæssig Række Jamber og som heller ikke støder Øret, men hvor man efter den Betragtningsmaade, der her er gjort gældende, skulde vente en Disharmoni, idet der dog ikke er vexlende Op- og Nedgang helt igennem. Havde vi i 222 Rækken 4321, faar vi her omvendt 1234 (12 er — —, > 34 er ——, men mellem 2 og 3 er der Opgang i Stedet for Nedgang). En Påuse bringer imidlertid ogsaa her alt i Orden, idet den, hvis den kommer efter 2, bevirker, at 2 kun maales i Forhold til 1 og 3 kun i Forhold til 4. Exemplerne, jeg har noteret, er ikke mange, og Trykfordelingen, især 34, ikke utvivlsom : (1) Der, hvor jeg sender dig, der vil du træffe (? vil 2). il 2 3 4 (2) And thev shall be one Flesh, one Heart; one Soule. 1 2 4 2 3 (3) The wretched annimall heau'd forth such groanes. 1 2 3 4 Den samme Forklaring kan maaske bruges i (4) V7 er een Siæl, i tvende Parter adskilt hvor Pausen efter er vel nok er naturligere end man efter sædvanlig Skoleopfattelse skulde tro"), men hvor det kan være tvivlsomt, om een virkelig udtales med 3, svagere end Szæl med 4. Betænkeligheder har jeg ogsaa ved følgende engelske Linier: 1) Paa samme eller omtrent samme Maade som en Pause virker ogsaa Dvælen paa sidste Lyd med aftagende Stemmestyrke (og Udaandingstryk), altsaa med Tilnærmelse til Lydløshed. Dette forekommer det mig, at man uvilkaarlig kommer ind paa ved Oplæsningen af en Linie som føl- gende (Dvælen paa % i in): (5) Ah, sad and strange as im dark swmmer dawns, hvor jeg derfor ikke betænker mig paa at betegne de kursiverede Sta- velser som 12.34. 28 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 51 Gt (6) In the sweet pangs of it remember me. (7) And the free maides that weaue their thred with bones. (8) In the deepe bosome of the ocean buried. (9) But the queenes kindred and night-walking heralds. (10) Of the young prince your sonne: send straight for him. (11) The ploughman lost his sweat, and the greene corne. Overfor saadanne Linier kan man ikke nægte, at man hellere vilde ha en bedre Forklaring, da denne Forbindelse (- — — —) er temmelig almindelig, især hos Shakespeare og Milton. Maa- ske Forklaringen ligger i, at Ord som Artiklen the (og Præposi- tioner), der nu som Regel har svagt Tryk, i tidligere Tider har kunnet faa stærkere (in the sweet pangs altsaa maaske 1;3.24), sml. ogsaa (æ2) Bett ring thy losse makes the bad causer Worse, 2 1 hvor FE. ER ike lør indestaa for Pe orlehngens Rigtighed, og E. A. Abbotts Bemærkning om Popes Versifikation”). Men det er ogsaa muligt, at vi maa blive staaende ved Bridges Udsagn: «... a foot of two unstressed short syllables preceding a foot composed of two heavy syllables. ... Whatever the ac- count of it is, it is pleasant to the ear even in the smoothest verse, and is so, no doubt, by a kind of compensation in it. In typical cases there is no possibility of stress in the first short foot, and the first heavy syllable of the next foot seems to carry what has been omitted, with an accentuation bearing relation to the sense» ”) — og saa for Resten indrømme, at der er Hemmeligheder i Bygningen af Femfodsjamben, som vi endnu ikke kan tyde. 225. Pausens Rolle som det Slør, der dækker over me- triske Uregelmæssigheder, ses ogsaa i de navnlig hos Shake- 1) Pope often lays a metrical accent on an unemphatic syllable ... placing after it an emphatic monosyllable ... without the metrical accent: — Where one step broken thé great scale's destroyed (og 6 andre Exempler). A Concordance to the Works of A. Pope. Xlll. 2?) Milton's Prosody. 1894. S. 56. 29 516 Otto Jespersen. speare hyppige extrametriske Stavelser, der især findes, hvor en Linie er fordelt mellem to talende: man husker påa Grund af Afbrydelsen ikke, hvor langt man er kommet; det første høres som en regelmæssig Begyndelse af Verslinien, det sidste som en regelmæssig Slutning, og man bemærker ikke, at man har faaet en eller to Stavelser for meget, noget man vanskeligt (vanskeligere) vilde overhøre, hvis der ingen Pause havde været. Exempler findes i hver Fremstilling af Shakespeares blank verse"); et findes i det S. 523 analyserede Stykke af Henry IV (I. 3. 33). Et interessant moderne Exempel er Wordsworth's Prelude IV. 297, hvor Forfatteren midt i Linien gaar over til Skildringen af et helt nyt Livsafsnit (markeret ogsaa ved Trykkemaaden) og i den Anledning gør sit Vers for langt: Of self-forgetfulness. Yes, that heartless chase. Påa en mærkelig Maade er den overskydende Stavelse anvendt i Lear IV. 1. 72: (Let the superfluous ...mån ... that will not see,) Because he dø's not feele, feele your powre quickly, idet det andet feel, der er nødvendigt for Meningen, efter Pau- sen høres som et Slags Ekko af det første og derfor gaar ind i Verset i dettes Plads”). 2 26. Endnu dristigere er det Fænomen, som Abbott har givet Navnet amplubious section og som med Urette er kommet i Miskredit hos senere Metrikere 2). Digtere, der skriver for Øjet, vil ikke tillade sig denne Frihed, da en Læser strax vil 7) Men disse Fremstillinger maa rigtignok læses med Kritik, da de tit som Exempler paa extrametrisk Stavelse gir Vers, der efter Shakespeares Udtale var ganske regelrette, saaledes I am more an antique Roman than a Dane (I am = Fm). The light and careless liverv that it wears (livery = livry). Som en overskydende Stavelse, der paa Grund af følgende Pause ikke generer, kan ogsaa (til Dels i alt Fald!) den elvte Stavelse betragtes, hvor den findes. ” 3) Maaske paa Grund af den meningsløse Anvendelse, Mayor gør af Begrebet, Transactions of the Plilological Society 1875—76. 30 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. - 517 opdage en Linies Korthed i den trykte Bog; men Shakespeare, der kun tænkte paa at virke fra Scenen, altsaa paa Tilskuernes Øre, og som jo endog havde Interesse i ikke at fåa sine Dramaer trykte, kunde trygt gaa ud fra, at den, der hører en Række som: (1) He but vsurpt his life. | Beare them from hence. | Our present businesse | is generall woe. | Friends of my soule, you twaine | Rule in this realme | and the gor'd state sustaine — altsaa en Række af 6— 4—6—4—16—7—4—716 Stavelser, hvor de her ved | betegnede Inddelinger alle (undtagen maaske den tredie og sjette) betegnes ved Pauser og den første desuden ved Replikskifte — at han ikke vil ane, at der kommer til at mangle en Vershalvdel; han hører først 6 — 4 som et Vers; men de samme 4 kan gaa til de næste 6 til et fuldt Vers; elier disse 6 til de næste 4, og saa fremdeles. Den moderne Udgiver vil være i Uvished, hvordan han skal trykke Linierne, men i hvert Fald blir en af dem for kort: 6 eller 6—- 4 Ai-ta6 6+4 44 6 6 446 4 + 6. Et andet Exempel er (2) Vtter your grauitie ore a gossips bowles, For here we need it not.|— You are too hot. | 6 —4 Gods bread! it makes me mad. | 6 Eller For here we need it not. — 6 You are too hot. Gods bread! it makes me mad. 4—6 Fremdeles (3) Who, I, my lord! We know each others faces, But for our hearts, |he knowes no more of mine| 4716 Then I of yours; | 4 31 518 3 Otto Jespersen. Nor I no more of his"), then you of mine. | 6+4 Lord Hastings, you and he | are neere in loue. | 6—4 Altsaa: et gennemført akustisk Bedrag, der ikke opdages paa Grund af Pauserne. 2 27. Vi har endnu ikke besvaret det i Begyndelsen (2 2) stillede Spørgsmaal, hvorfor en Trokæ mellem Jamber er til- ladeligere end en Jambe mellem Trokæer. Men det er ikke svært efter de angivne Synspunkter. Sætter vi efter en Pause en Jambe ind i en trokæisk Række som Solen skinner altid herligt, kan tre Tilfælde tænkes; enten er anden og tredie Stavelse lige stærke som i En Sol skinner altid herligt — 1 4 4 1 men to 4'er efter hinanden er aldrig rytmisk heldigt og for- skydes i naturlig Tale næsten altid til Fordel for den ene eller anden Stavelse; desuden har vi ogsaa her to Skuffelser (1 / a— ad. a, i Steden for. a& Na ZanWX a); eller "ogsaa er anden stærkere end tredie, som i Lidt Solskin er altid herligt — men det gir ogsaa to Skuffelser ved Siden af hinanden, såa at vi føres ind i en helt anden Rytme; eller endelig er anden Stavelse svagere end tredie, altsaa 1341 eller lignende (a/a/a W a), hvorved vi vilde opnaa at reducere Afvigel= serne fra Skemaet (Skuffelserne) til een. Men opsøger vi i Sproget Exempler paa dette sidste, vil vi knap kunne finde dem helt utvetydige; 3 lige foran 4 i samme Ord findes næppe i noget germansk Sprog”), og et Tostavelsesord med stærk anden Stavelse af en saadan Beskaffenhed, at denne anden Stavelse konstant skulde trykkes ned foran et følgende stærkt 1) Folio: Or I of his, my Lord. ?) Sml. om Grunden næste Paragraf. 32 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 519 Ord (altsaa 13 eller 12 foran 4) kender jeg heller ikke. Man kunde maaske vente det i saadanne Præpositioner som imod, der isoleret har 14; men foran stærk Stavelse vil man her rytmisere ved at gøre første Stavelse stærkere end anden: imod Aften 2141; ligesaa Major 14, men Major Been 214 og saaledes gennemgaaende ”). Det er saaledes Forhold, der ligger dybt i vore Sprogvaner, som begrunder saadanne Skifters langt hyppigere Forekomst i jambiske end i trokæiske Verse- maal. 2 28. Jeg vil ikke slutte dette mit første og sandsynligvis eneste Strejftog ind paa Metrikkens farlige Omraade uden kort at antyde min Opfattelse af Grundspørgsmaalet: Forholdet mel- lem stigende (bl. a. jambisk) og dalende (bl.a. trokæisk) Rytme. Man har villet betragte den første som kun forskellig fra den anden. ved en Optakt: Rækken 14 14 14... = 14141 41... Imod denne Opfattelse er der gjort gældende, at enhver føler en større Forskel påa jambisk og trokæisk Rytme end en Op- takt kan begrunde; Begrebet Optakt er hentet fra Musikken, men der spiller det en rent forsvindende Rolle, om der er Optakt eller ikke; i Modsætning dertil findes der en principiel Forskel påa Stigen og Dalen, som ogsaa gør sig gældende i Takthastigheden: en jambisk Række gaar langt hurtigere end en trokæisk. — Til disse to Opfattelser vil jeg gøre et Par Randbemærkninger. For det første er det maaske ikke givet, at Optakten i Musikken er saa betydningsløs, som man vil gøre den til. At den tvertimod staar i en vis Forbindelse med Tem- poet, synes at fremgaa af følgende Tal, som jeg har faaet ved at tælle de i en Del tilfældig valgte Musikstykker forekommende Tilfælde med og uden Optakt og fordele dem efter de angivne Tempoer, som jeg delte i en langsom Klasse (largo, grave, 1) Se Fonetik S. 568 fr., 573. D.K.D. Vid. Selsk. Overs. 1900. 33 34 520 Otto Jespersen. adagio, andante 0. lign.) og en hurtig (allegro med allegretto, rondo, presto med prestissimo, vivace 0. lign.). Beethoven Schubert Schumann Il alt f med Optakt: 5 [| i) li here | uden Optakt: 17 7 i 31 å f med Optakt: 31 14 12 57 EL EINE TET 11 10 40 For det andet maa man jo huske paa, åt medens vi selv i et længere Musikstykke kun har Optakt een Gang"), faar vi i en længere Række jambiske Vers een Optakt for hver Linie; efter ganske faa Takters Forløb faar vi altsaa en ny Optakt som en fornyet fremskyndende Impuls. For det tredie: hvorpaa beror denne fremskyndende Virk- ning af en Optakt? Jeg tror: påa en psykologisk Tilbøjelighed ; vi higer op imod Toppunktet, men er det først naaet, kan vi godt dvæle ved Nedgangen. Det viser sig sprogligt indenfor den enkelte Stavelse: de Lyd (i Reglen Konsonanter), der gaar forud for Sonoritetstoppen, er næsten altid korte, mens vi efter Toppen meget hyppigt faar lange Lyd (sammenlign de to m'er i mumle, mimre 0.s.v.”).. Fremdeles i Stavelsernes indbyrdes Forhold: den Stavelse, der gaar forud for Trykstavelsen, er svag og kort, men den, der følger efter Trykstavelsen, kan være halvstærk og indeholde lange Lyd. Krus taber sin Vokal- længde og sit Stød i (et) Krus Gl 14, men ikke i Ølkrus 43; sml. ungdommelig 1412 med Ungdom 43 eller 42, alvorlig 141 med Alvor 43, taalmodig 141 med Taalmod 43. Tid i (en) Aarstid 43 er, hverken hvad Længde eller hvad Tryk an- gaar, nær saa svækket som Aar i (et) Aars Tid 14 0.s.v. Et typisk Exempel påa en Jambe er Galop, paa en Trokæ er 1) Noget som jo egentlig blot beror paa den musikalske Notation med Taktstregen foran den stærkeste Node —- i Virkeligheden gentages det samme akustiske Fænomen jo ofte. ?) Se Fonetik S. 509 (2 381 Slutn.), 511. 34 vo Lunmi Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 5 langsom, og disse Ord gir ogsaa, om end med Overdrivelse, en Slags Beskriven af de to metriske Former !). Her kan ogsaa en anden lagttagelse gøres. Da Tryk- stavelsen, alt andet lige, sædvanlig har højere Tone end svage Stavelser, vil et rent jambisk Vers tendere imod at ende med stigende Tone — men dette er efter «Afslutningens Lov» ”) det almindelige Tegn paa, at der kan ventes mere. Det falder derfor i jambiske Vers let at knytte Linie til Linie som umiddelbar Fortsættelse. Men omvendt er Trokæens typiske Tonebevægelse en Nedgang, der ved hver Versslutning virker som en Tilkende- givelse af, at nu er vi færdige; skal der derfor en Fortsættelse til, er Digteren ofte nødt til at gentage et eller andet fra det foregaaende, noget som er saa karakteristisk for saadanne Digte som Hiawatha, at hver Side gir Exempler af forskellig Art: Should you ask me, whence these stories? Whence these legends and traditions, With the odours of the forest, With the dew and damp of meadows, With the curling smoke of wigwams, With the rushing of great rivers, With their frequent repetitions, (NB.) And their wild reverberations, As of thunder in the mountains ? I should answer, I should tell you, From the .... 0.s. v. (From the 6 Gange.) " Should you ask where Nawadaha Found these songs, so wild and wayward, Found these legends and traditions, I should answer, I should tell you 7) E. A. Meyers Tegninger (Beitråge zur deutschen Metrik, Marburg 1897, S, 54) er ikke vundet ad experimental Vej. ?) Fonetik S.589. Naturligvis er der intet i Vejen for, at den sidste stærke Stavelse i et jambisk Vers (af andre Grunde) faar dyb Tone, og da sætter den netop et kraftigere Punktum end en svag Stavelse kan. 35 34" 5922 Otto Jespersen. insthehser 1(Innthe Gange) ir) Herved har vi vel faaet de vigtigste psykologiske Ejen- dommeligheder for de to Versarter skitserede: Fart, Lethed ved at knytte Vers til Vers uden Afbrydelser — Langsomhed, Tung- hed, Fornemmelsen af at være færdig ved hver Linie, mer eller mindre trættende Gentagelser. Fortrinligt er denne Modsætning benyttet af Tennyson i The Lady of Shalott, hvor Hovedmassen af Versene er stigende, men hvor dalende Rytme indtræder ved Skildringen af hendes triste Svanesang: Heard a carol, mournful, holy, Chanted loudly, chanted lowly, Till her blood was frozen slowly, And her eyes were darken'd wholly, Turn'd to tower'd Camelot. 2 29. En «ÅAnapæstrs (C!£ —) typiske Formel er efter Reglen om svage Stavelsers Rytmiseren (2 9) 214; «en Daktyls» efter samme Regel 412. Men har vi en Række, der skulde været LAMA seller 1024 INN TER HAND TE Avisrenter samme Regel forstaa, at disse 2-Stavelser, der kommer lige ved Siden af 4, har svært ved at gøre sig gældende som såadanne, de vil let blive trykket ned til 1 og i saa Tilfælde blir de to Rækker, bortset fra Begyndelsen, ganske ens ...141141141.… der lige 'saasletskan: deles: 2211415 141 144.40 Viser her Forklaringen påa den «amfibrakiske Tendens (en «Amfibrak» er c— …), som Recke flere Steder omtaler”) og som volder hans Systematik meget Bryderi («adskillige Aars Overvejelse»). Men man vil tillige efter det i forrige Paragraf fremstillede forstaa, 1) De to Ting, det trokæiske Versemaal og de mange Gentagelser, findes ogsaa sammen i den finske Folkepoesi, som Longfellow jo netop efter- lignede (se især G. Alphonso Smith, Repetition and Parallelism in English Verse, New York 1894, S. 38 1f.). 2) Bla. 11599, 12206;41317: 36 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 523 at den rene anapæstiske Form, med den halvstærke (eller halv- svage) Stavelse lige efter den stærke, lettest kan gennemføres, som f. Ex. i stort Omfang i Tegnérs Vikingabalk af Fritjofs Saga; derimod findes typisk 214 kun paa de kursiverede Steder i følgende (af Hostrup): Man maa rejse til Fods for(?) at sprænge med Hast Alle Lænker, som binde til Hjemmet os fast, Man som Fuglen i Luften maa tumle sig fri For at glemme det daglige Livs Vrøvleri. Noget hyppigere i Øhlenschlågers: Selv den dummeste Hest bliver kjælen og mild, Naar man kløer den bag Øret og klapper: «I har reddet min Rigdom af frygtelig Ild, Og i Sandhed, I viste jer tapper. (Citeret efter Recke.) 2 30. Til Slut anfører jeg Begyndelsen af en af Shake- speares i enhver, ogsaa metrisk, Henseende aller friskeste Re- pliker med Henvisning efter hver Linie til den Paragraf i det foregaaende, hvor de ved Kursivering angivne Fænomener finder deres Omtale. (Henry IV. I. 3.29 fø.) My liege, I did deny no prisoners. 29. But I remember when the fight was done, 2.9. When I was dry with rage and extreame") toyle, AVE Breathlesse and faint, leaning vpon my sword, 2 14. Came there a certain lord, meat and trimly drest, 216, 225. Fresh as a bride-groome, and his chin new reapt 216,222,28. Shew'd like a stubble land at haruest-home. 2 16. He was perfumed?”) like a milliner, MS) And "twixt his finger and his thumbe he held 2 9. 1) Rytmisk Tryk paa første, se Al. Schmidt, Shakespeare-Lexikon Il, 1413, Fonetik S. 579. 2) Tre Stavelser med Tryk paa den mellemste; like har Trykgrad 2 lige- som i den foregaaende Linie. 37 524 Otto Jespersen. Å pouncet-box, which euer and anon orog He gaue his nose, and took't away againe: 280: Who therewith angry, when it next came there, 0 Tooke it in snuffe: and still he smil'd and talk'd: 2 18. And as the souldiers bare dead bodies by, 29,28. He calld them vntaught”) knaues, vnmannerly, To bring a s/ouenly vnhandsome coarse 99. Betwixt the wind and Åzs nobility. ie): Findestederne for de anførte Vers. Ø — Øhlenschlåger, Axel og Valborg, Sidetal efter Øhlenschlågers Poetiske Skrifter i Udvalg ved Liebenberg, besørget af A. Boysen, III, 1896. — P-M — Paludan-Miller, Adam Homo. Anden Deel. 1849. — H — Hertz, Kong René's Datter, 7de Opl. 1893. Sh — Shakespeare. Stavemaade som i Folioudgaven 1623; Stykkernes Titler forkortede som i Al. Schmidt's Shakespeare-Lexikon ; Akt-, Scene- og Linie-Tal som i Globe edition. — PL — Milton's Paradise Lost. Citeret efter Beechings Optryk af Originaludgaven 1667. G — Goethe, Iphigenie auf Tauris. Akt- og Linie-Tal efter Såmtliche Werke XI i Cotta's Bibliothek der Weltlitteratur. S 15:51: Ø 1y021 240522 5—00 8, 4 SE] TD) 3868 KN GONE Sk (781. 115 —— 68 GER G: S2. 107. 2 Ø2L — 3.09. — 4 S0RS 1531855 SIGE S2T: De Eos == OSSE SUEDE 307 SIG ELERS RE AOR GE OSS RES ØMTG: 8$8. 1 H42, — 2 H40. — 3 P-M 42, — 4 Sh Ås II. 3. 68. 2 5 Mids. I, 1. 1834/41 OHM NT 29 7 Dr SITE AG AES GES 1) Som eætreme ovenfor; mærk at wn- i unmmanmerly og unhandsome derimod er svagt. 38 Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener. 525 89. 1 Ø109. — 2 P-M 30. — 3 G IV.77. — 4 GIV. 295. 5-0, P-M 10:10, 14, 18,18: S$1l. 1 Pope, Epistle to Dr. Arbuthnot 170. — 2 P-M 40. — BØ 0 HD 55415 10054. — 65 Bom! TIL. 5; 17833 9 PE II. 621. — 8 Ring and the Book I. 6. $12,… 1YP-M:25; — (2;/P-M/13:0—, 8 8P-M 35, -2> 4: PSM 844 En PM 12 813.57 LÆ-M 21..— (24 PM 3412 3-P-M/85. — AA, — BØR SRI 270006 53840161 —-9 1018 3—- 10 FN UAE LETS ROSES 780 99 1714-0116. =— IS SRIR 8 Be 0-——16GER 3 I 282 42 8017 0 2320113 1810 187007 får Ce 748337— - 2070 ME M2-—ØE ( V, 124.-—1 2200 87. — 5 019. — 24 -H21: 95 HL 289, Bl KE MI 2 PMO 3 DM 45. — 4 DYRE 5 6 27 07.97.8500 97:-— 9 61. — 10080 Fee 134 11 bd. IV:3. 312.19 ibd, V. 2.68, — 13 fb 555120: JA SK BIL 3. 2053 — 15 PE 1X.273;,— 16:P1 10403..—.17.,0-15. IST MAD DS ØE 83 OL ——A Sh/R 8. Ts2, 55 Sk Cæs: HL 278.06455 RS LL 3. 164. 27.6. E 392. FREM 12. —.0: ibd; 14.5—95.10: ibd. 20; —. 11-ibd:,20;-—42 be 18 05 — JA 017. 5) 150.24. 36 38k — bl 134 36:— -19/H.95.,— 20 H363.—,21,8h B8L 8 — 03 bd. 1/3: 209 —..23,.ibd, 1. 3:255.— 24 ibd; IL 2:17. 35 Gid. IE 1. 62 — 26.6 TIT. 303. — 27. P-M 12. — 28 PM 17. 5 30 0 30. ØG 31 MT. — 32 Ø 10. — 33 Ø.,18.:—'54-Ø Eton Jarl — 55020. — 96'H 15. — 37 & L18; — 38'8 LL 39.6 E 106. — 40 € TIL 71. — 41 97. — 429715 <= 019 44 722 "45 31. — 469105. ER EN 1 3 PN 170 — 3 ON SØN ESS 0073 7 ØR; — 8 0 560 — 09 HD. 10 HRG ell Sk R31 3. 204 — "12 John III, 4.93, — 13 R3 I. 1. 138. eee Rs] 31 — 15 As Il. 112. 16 481 3,191. 77 Beer 50 778 GE 15, HR KG LORI 0 ESKE 3 HR Es Sa EFT 98" Sk RS T 3: 27094 GOT 463: EØS DT fg Ma gs ON TE FE NØRD 55 7106. —"7"Sp-R3 I. 1.161 —"8 bd. I. 2 148. % "9"hd. 53140 40 bd. IL 3. 1857 "11 st Cæs. IL 2 32 BIS. 17100 == og ag sr sg AG AET RD 8å 820. 1 G V. 248. 39 526 Otto Jespersen. S$21. 19910. — 2 015. — 3 Ø36. — 4 P-M 40. — 5 BING 822. 1 H12. — 2 H90. — 3 911. — 4 944. — 5 H283. — 6 H34. — 7 G II 180. — 8 Sh Mids. I. 1.5. — 9 Sh John V. 7.113. — 10 Sh Mids. TIL. 2.20. — 11 Sh R3 I. 2. 177. — 12 ibd. III. 2. 837. — 13 Browning, Ring and the Book I. 14. — 14 ibd. I. 47. — 15 ibd. I. 608-9. 824. 1 H12. — 2 PL VIII. 499. — 83 Sh As 11.1. 36. — 4 Ø 24. 5 Tennyson. Etbindsudg. S. 186. — 6 Sh Tw. Il. 4.16. — 7 ibd. II. 4. 46. — 8 Sh R3 1.1.4. — 9 ibd. I. 1.72. — 10 ibd. II. 97. — 11 Mids. II. 1.94. — 12 Sh R3 IV. 4. 122. SZGLE1- Sk rå VW 3! 317.——.£ 27 Rom. HI 5; 17857— 8 ER8 IFÆS 40 ) =l (94 4 (4 Cause psychologique de quelques phénoménes de métrique. Cause psychologique de quelques phénoménes de métrique. Par Otto Jespersen. Résumé. Psurquoi, dans un vers iambique, peut-on souvent sub- stituer un trochée å un iambe sans produire l'effet désagréable qui résulterait infailliblement si on voulait employer un iambe dans un vers trochaique ou remplacer un des dactyles d'un hexamétre par un anapeste? Prenons un vers de cinq iambes, le vers classique des nations germaniques — et nous ne nous occupons ici que de la versification moderne des langues ger- maniques. On s'attend å Valternance réguliére Sr Ge-AFE HI) SKR et si, au lieu d'elle, on entend, par exemple, la série ES ANES TE) deux syllabes sur dix sont contraires å Vattente; on subira done une déception dont on pourrait repræsenter la portée comme des deux dixiémes du vers entier. Si nous avons deux trochées dans le méme vers, la déception serait de quatre dixiémes, soit deux cinquiémes, de sorte qu'on ne comprend pas bien qu'un pareil vers ne choque nullement Voreille. Et pourtant, Vexplication de ce phénoméne est åssez simple. Si la déviation dont nous parlons, ne se fait pas sentir d'une maniére désagréable, c'est qu'elle existe plutåt sur le papier qu'en réalité. Nous n'avons guére ici qu'un défaut de notation. Le systeme traditionnel de métrique date de Vantiquité, ou les signes — et — indiquaient des syllabes bréves et longues; dans 41 35328 Otto Jespersen. la métrique moderne on les emploie pour désigner des diffé- rences de force (d'accent dynamique ou d'intensité). Or, pour comprendre les phénoménes phonétiques du langage et de la versification, il ne suffit pas de distinguer deux degrés de force ; il y en a réellement une infinité, mais dans la pratique on peut se contenter d'en distinguer quatre, qu'on peut noter å Vaide des quatre premiers chiffres: 1 (faible), 2 (mi-faible), 3 (mi-forte) et 4 (forte). II est important de retenir que, du moins pour la versi- fication, c'est toujours la force relative et non lå force absolue dont il s'agit. Une série de syllabes produit la méme impres- sion rythmique, soit que je la prononce tellement bås que c'est a peine si on m'entend å un métre de distance, soit que je la crie å pleins poumons, toujours pourvu que je garde la juste proportion pour la force respective des syllabes. — Si on en- tend une syllabe immédiatement aprés une påuse, on ne peut pas encore savoir quelle en est lå force relative intentionnelle, et ce n'est qwaprés avoir entendu la syllabe suivante qwon a une base de comparaison. De deux syllabes initiales ayant la méme force absolue, Pune peut étre Vintroduction comparative- ment faible d'une série dont V'ensemble est prononcé avec beaucoup d'intensité, et VPautre le commencement comparative- ment fort d'une série prononcée tout doucement. Enfin il est tres difficile de bien saisir le rapport entre la force de deux syllabes séparées par une pause appréciable. La formule d'un vers régulier de cinq iambes n'est pas 1 SETT ÆELAS ME]ES puisque la seule chose exigée par Voreille est que la deuxiéme syllabe soit (relativement) plus forte que la premiére; que lå troisiéme soit plus faible que la deuxiéme et lå quatrieme, et ainsi de suite. Une syllabe ayant le degré de force que nous désignons par le chiffre 2, ou, pour abréger, un 2, est une syllabe forte entre deux 1, et un 3 est une syllabe faible entre deux 4. Si on désigne par le signe // tout renforcement et par le signe N un affaiblissement quelconque, le schéma peut donc s'écrire comme suit: URAL D ONSSRES MØDE RE GUIN AREA Hs SAR SOUR Examinons å présent les cås ou un trochée est substitué a un iambe. Dans la grande majorité des cas, cette substitution 42 Cause psychologique de quelques phénoménes de métrique. 58 (493) 0 a lieu aprés une pause"); et cette pause empéche la premiere syllabe, qui est forte ici, d'étre percue comme succédant immé- diatement å une autre syllabe forte; en conséquence, on n'y trouve pas d'anomalie. Ce n'est donc qw'å partir de la transi- tion de la premiére å la deuxiéme syllabe que VForeille peut découvrir une déviation du schéma. Or, Vanalyse d'un grand nombre de vers danois, anglais et allemands (voir 22 13—17) montre que les poétes préférent employer en second lieu une syllabe assez forte, les rapports entre les quatre premiéres syllabes étant généralement ou 4314 ou 4214. Le schéma devient donc noontide repast, or afternoon's repose trogheesbiambe 2. 3879 4 3 bl AvI Et: . ce qui montre que le vers est tout å fait régulier å partir de lå deuxiéme syllabe et que la déviation réelle est seulement d'un dixiéme du vers total, peut-étre pas méme tant, vu que la descente qui se trouve au lieu d'une montée est assez insigni- fiante. Plus elle devient petite (et plus, en conséquence, lå descente de la deuxiéme å la troisiéme syllabe peut devenir grande), plus le vers est harmonieux comme devenant plus conforme au schéma régulier. Dans une minorité assez intéressante des cas de substitu- tion (voir les exemples de notre 2 22) le «trochée» n'est pas précédé d'une pause, et en lisant couramment ces vers, on s'apercevra facilement d'une disharmonie. Mais si on fait une pause lå ou elle est exigée par le sens, c'est-å-dire au milieu du pied, 1'anomalie disparait du coup, la premiére syllabe du trochée étant percue avec la syllabe précédente et formant aprés elle une descente (3 aprés 4) tandis que la seconde syl- labe du trochée se rattache å la syllabe suivante, qui se trouve étre plus faible qu'elle (1 aprés 2): 1) C'est de la facilité avec laquelle on introduit une pause en différents points du vers que dépend la fréquence des substitutions: elles sont extrémement fréquentes au premier pied et assez fréquentes au troisiéme et au quatriéme, mais træs rares au deuxiéme et surtout au cinquiéme pied, car il est toujours peu naturel de diviser le vers en deux parties de si inégale longueur (2— 8 ou 8—+ 2). 43 530 Jespersen. Cause psychologique de quelques phénoménes de métrique. Like to|a step | dame, or |a dowl|ager Sri iambe == trochée iambe ene erg nesten eres AK HØNS RS] KØR GA dØ La pause empéche qu'on ne s”apercoive de la descente anomale mise ici entre parenthéses. Les deux phénoménes que nous venons d'analyser mon- trent le peu de valeur des termes «pied», «iambe», etc. D'une part, nous avons vu un trochée dont la seconde syllabe était par rapport å la syllabe suivante comme si elle avait été la seconde syllabe d'un iambe. D'autre part, nous avons trouvé des trochées dont la premiére syllabe se faisait sentir comme le commencement d'un iambe et la seconde comme la fin d'un iambe. Dans les deux cas, Vanalyse traditionnelle sépare par ses lignes verticales les syllabes dont le rapport mutuel est de la plus grande importance; et, dans le dernier cas, elle joint dans un méme pied deux syllabes qu'on n'entend pas ensemble, de sorte que le rapport qui existe entre leurs degrés de force est tout å fait insignifiant. Elle exagére une anomalie qui dans le premier cas est minime et qui dans le second cas n'existe méme pas pour Voreille, si le vers est prononcé d'une maniére naturelle. Un iambe ne peut pas étre employé dans un vers trochaique d&une maniére analogue aux substitutions trouvées dans les vers iambiques, puisque cela exigerait une suile constante de syllabes 34, ce qui est extrémement rare, tandis que 43 est assez fré- quent. La raison semble étre qu'on est toujours plus pressé d'atteindre un sømmet quw'å en descendre. Les consonnes pré- cédant la voyelle qui est pour ainsi dire le sommet de la syllabe, sont réguliérement trés bréves, mais celles qui lui succédent sont trés souvent longues. De méme, une syllabe avant une syllabe forte tend généralement å étre prononcée plus rapidement et avec moins de force qwune syllabe suivant la forte. C'est aussi ce qui motive la lenteur générale des rhytmes trochaiques en comparaison de la plus grande vivacité des rhytmes iambiques. En musique aussi, on voit que les piéces commencant par une mesure d'attaque, sont le plus souvent caractérisées par un mouvement assez rapide. Se ræs lee NE PUR ab | ENE fb II. IE Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1900 fremlagte Skrifter. Disse ere afgivne til Universitets-Bibliotheket med Undtagelse af de med ” mærkede Numere. De ved en Del af sidstnævnte tilføjede Bogstavmærker betegne, at vedkommende Værk henholdsvis er afgivet: (B. HJ til Botanisk Haves Bibliothek. IK. B.] til det Store Kgl. Bibliothek. (M. I.] til det Danske Meteorologiske Institut. [M.M.] til Mineralogisk Museums Bibliothek. IR. A.] til Rigsarchrivet. [Z. M.] til Zoologisk Museums Bibliothek. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1900 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foran- staaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. E Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1900 fremlagte Skrifter. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1. Maanedsoversigt. 1899. Novbr. Fool. 2. Bulletin météorologique du Nord. 1899. Novbr. (Gopenhague. Den morske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Komité, Kristiania. "3, Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XXV -—XXVI. Zoologi. Christiania 1899. A4to. Bergens Museum, Bergen. 4. J. Brunchorst. Naturen. 23de aarg. No. 11. Bergen 1899. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 5. Ofversigt. 1899. Årg. 56. Nr. 7—8. Stockholm 1899. Nordiska Museet, Stockholm. 6. (J. G. Clason.) Førslag till byggnad får Nordiska Museet. Stockholm 1891. 4to. 7. A. Hazelius. Bilder från Skansen. 1—12. håfte. Stockholm 1899. 4to. 8. — Minnen från Nordiska Museet. II, 1—7. håfte. Stockholm Sar MLO: 9. V. Oldenburg. Tråsniderimånster hemtade ur Nordiska Museet. Stock- holm s. a. 4to. 10. A. Hazelius. Bidrag till vår odlings håfder. 1—2? & 6. Stockholm 1882—99. i: — Handlingar. 1—3. Stockholm 1890—91. 12. H.A. Ring. Skansen, Friluftsmuseet. Stockholm 1897. 13. Nord. Museet. Ringlekar på Skansen. Stockholm 1898. 14. J.-H. Kramer. Le musée d'ethnographie Scandinave. Stockholm 1879. 15. Das Nordische Museum. Stockholm 1888. La Société plvysico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 16. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. 1899. No. 8. St.-Pétersbonrg s. a. The Royal Astronomical Society, London. 17. Monthly Notices. Vol. LX. No. 1. London 1899. The Lainnean Society of London. 18. Journal. Botany. Vol. XXVI. No. 178. London 1899. 1? 4 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 19—45. The Liverpool Biological Society, Liverpool. "19. Proceedings and Transactions. Vol. XIII. Liverpool 1899. Nederlandsche Vereeniging voor Electrotechniek, Delft. 20. 1898—1899. Notulen der Vergadering &c. VIII—IX. 'sGravenhage 1899. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 21. Archives Néerlandaises. Série II. T. II Livr. 2. La Haye 1899. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. 22. Mémoires. T. LIII Bruxelles 1895—98. Å4to. 23. Mémoires couronnés. T. LV—LVI. Bruxelles 1896—98. 4to. 24. Mémoires couronnés. Coll. in 8”. T. XLVIIL, 2. LV. LVII. Bruxelles 1898. 25. Table générale des Mémoires 1772—1897. Bruxelles 1898. 26. Annuaire. 1898—18399. Bruxelles 1898—99. 27. Bulletins. 38 Série. T. XXXIV—XXXVI. Bruxelles 1897—98. 28. Table générales des Bulletins. 3e Série.… T. I—XXX. Bruxelles 1898. 29. Biographie nationale. T. XIV. Fasc. 2... T. XV... Fasc. 1... Bruxelles 1897—98. 30. Cartulaire de I'église St. Lambert de Liége. T.IIl. Bruxelles 1898. 4to. 31. Chartes de I'abbaye de St.-Martin de Tourai. T. I. Bruxelles 1898. 4to. 32. Inventaire des Cartulaires ailleurs. Bruxelles 1897. 33. E. Poncelet. Leé Livre des fiefs de T'église de Liége. Bruxelles 1898. 34. H. Lonchay. Gommentario del coronel Fr. Verdugo. Bruxelles 1899. 35. Ch. Duvivier. Actes et documents intéressant la Belgique. Bruxelles 1898. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 36. Bulletin. 4e Série. T. XIII. No. 10. Bruxelles 1899. La Société Botanique de France, Paris. 37. Bulletin. T. XLVI. Séances, 4—5. Paris 1899. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 38. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XXV, Berlin 1899. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. "39. "Verhandlungen. Jahrg. 1. Nr.13—14. Leipzig 1899. Die Physikalisch-økonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 40. Schriften. Jahrg. XXXIX. Konigsberg 1898. 4to. Die køn. Séæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 41. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXV. No. IV—V. Leipzig 1899. 42. Berichte. Math.-phys. GClasse. Math. Theil. V. Leipzig 1899. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. > 43. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1899. Bd. IM. Heft I. Munchen 1899. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 44. Festschrift zur Feier 50jåhr. Bestehens. Wurzburg 1899. 4to. Das k.-k. Militår-Geographisches Institut in Wien. 45. Astronomisch-Geodåtische Arbeiten. Bd. XVI. ;Wien 1899. 4to. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 46—63. 5 Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). (Societas hist.-natur. Croatica.) 46. Glasnik (Bulletin). Godina X, 1—6. Zagreb 1898—99. Der Verein fiir Natur- und Heilkunde zu Pozsony (Pressburg). 47. Verhandlungen. Neue Folge. Heft. 10. Jahrg.1897—98. Pozsony, Press- burg 1899. Il Ministero di Pubblica Istruzione, Roma. 48. Le opere di G. Galilei, Edizione Nazionale, direttore Gomm. A. Favaro. Vol. IX. Firenze 1899. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 49. Atti. Anno CCXCVI. Serie 5tå, Rendiconti. Vol. VIII, Semestre 29, Fasc. 10-—11. Roma 1899. 4to. 50. Atti. Memorie della Classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. VII. (Parte 22) 1899. Luglio. Roma 1899. Å4to. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 51. Bollettino. 1899. Vol. XXX. No.3. Roma 1899. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 52. Bollettino. 1899. No. 335—36. Firenze-Milano 1899. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 53. D. José Domenech y Estapå. Memoria necrolågica de D. José 0. Mestres Esplugas. Barcelona 1899. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. "54. Anales. Seccion I. Observaciones Astronomicas, Ano 1893. San Fer- nando 1899. 4to. Academia Romana, Bucuresci. 55. Publications de 'Académie. Bucurescr 1899, 56. Publicatiunile fondului Vasilie Adamachi. No. 1—2 & 4. Bucuresc: 1898—99. Ååto. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 57. Proceedings. New Series. Vol XXXV. No. 1—3. Boston 1899. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 58. Bulletin. Vol. XXXIV & XXXV. No. 3—7. Cambridge, Mass. 1899. University of Nebraska, Agricultural Experiment Station, Lincoln. 759. Bulletin. Vol. XI. No. 55—59 & Press Bulletin No. 11. Lincoln 1898—99. The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. 60. Transactions. Vol. XII. P. 1. Madison, Wisc. 1898. The Iowa Geological Survey, des Moines. 61. lowa Geological Survey. Vol. IX. Annual Report. 1898. Des Moines 1899. 4to. : Professor Edward S. Dana, New Haven. 62. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. VII. No. 48. New Haven 1899. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 63. Bulletin. Vol. XI. P. 2. New York 1899. 6 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 64—84. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 64. Proceedings. 1899. Part II. Philadelphia 1899. 65. Catalogue of duplicate books Philadelphia (1899). The California Academy of Science, San Francisco. 66. Proceedings. III. Series. Zoology. Vol.I. No.11—12. Botany. Vol. I. No. 6—9. Geology. Vol.I. No. 5—6. San Francisco 1898—99. 67. Occasional Papers. VI. San Francisco 1899. The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C. "68. Monthly Weather Review. 1899. Septbr. Washington 1899. 4to. [M. I.] The United States Coast aud Geodetic Survey, Washington, D. C. 69. Report. 1896—97, P1—2, Washington 1898. A4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. "70. Monographs. Vol. XXIX, Vol. XXXI with Atlas in folio, Vol. XXXV. Washington 1898. 4to. [M. M.] The Smithsonian Institution, Washington, D. C. "71. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XXL. Washington 1899. The Biological Society of Washington, Washington. 72. Proceedings. Vol. XIMI. P. 91—108. Washington 1899. Observatorio Meteoroldgico Central de México. "73. Boletin mensual. 1899. Junio. México 1899. 4to. [M. I.] La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 74. Memorias y Revista. T. XII. Nos. 9—10. México 1899. Académia de Ctencias Médicas &c., de la Habana. 75.…Anales. T. XXXVI. No. 421. Habana 1899. Den botaniske Havc + Buitenzorg, Batavia, Java. "76. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXXV. Batavia 1899. [B. H.] 777. Verslag omtrent den Staat van 's Lands Plantentuin. 1898. Batavia 1899. |[B. H.] ” 78. Bulletin de VInstitut Botanique. No. 2. Buitenzorg 1899. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =79. Indian Meteorological Memoirs. Vol. X. P. 3—4. Vol. XI. P. 1. Cal- cutta 1899. 4to. [M. I.] +80. Monthly Weather Review. June 1899. Calcutta 1899. 4to. [M.1.] 781. India Weather Review. Annual Summary 1898. Calcutta 1899. 4to. [M. I.] : M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 82. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ille Série. 30e année. No. 351. Paris 1899. M. Gauthier-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 83. Bulletin des publications nouvelles. Année 1899. Trimestre 2—3. Paris 1899. Dr. A. Gordon, Apartado de la Universidad, Habana. 84. A. de Gordon y de Acosta. Guerra a la Tuberculosis. Habana 1899. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 85—103. 7 Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 85. The Journal of Comparative Neurology. Vol. IX. No. 3—4. Granville, Ohio 1899. Mr. R. W. O. Kestel, Post Office &c., Adelaide, South Australia. 86. R.W.0O. Kestel. Radiant energy a working power in the Mechanism of the Universe. Port Adelaide 1898. Hr. Prof. em. Dr. phil. A. M. F. van Mehren, Selsk. Medl., Fredensborg. 87. A.F. v. Mehren. Traités mystiques d'Avicenne. Fasc. 4. Leyde 1899. 4to. Den Norske Historiske Kildeskriftkommission, Kristiania (Umiv. Bibl.). 788. Norske Herredags-Dombøger. 1. Række. VI. E. A. Thomle. Dombog 1604. Christiania 1899. "89. Stavanger Domkapitels Protokol 1571—1630. 2. Hefte. Christiania 1899. "790. A. Bugge. Erkebiskop H. Kalteisens Kopibog. Christiania 1899. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. +91. H. Mohn. Jahrbuch fur 1898. Christiania 1899. 4to. IM. 1.; Redaktionen af Archiv for Mathematik og Natwrvidenskab (kgl. Univ. Bibl.), Kristiania. 92: Archiv. Bd. XX. H. 3—4. Bd..XXIl. H.1—3. Kristiania 1897—99. La Société plysico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 93. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1899. No. 9. St.-Pétersbourg s. a. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. =94. Acta. T. XXIII—XXIV. Helsingforsiæ 1897—99. 4to. [K. B.] 95. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 57. Helsingfors 1898. [K. B.] Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. 96. Fennia. Bulletin. 14—15 & 17. Helsingfors 1897—99. [M. M.] 97. Atlas åfver Finland. Med Text i 8%, Helsingfors 1899. 4to. [M.M.] The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.). 98. The Geographical Journal. Vol. XV. No.1. London 1900 The Meteorological Office, London. =99. Weekly Weather Report. Vol. XVI. Nr. 44—52. London 1899. 4to. [M. I.) "100. Summary of the Observations. 1899. July—Octbr. London 1899. 4to. [M. 1.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 101. Journal. 1899. P. 6. London 1899. The Zoological Society of London. 102. Transactions. Vol. XV. P. 4. London 1899. 4to. Het kon. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. "103. Flora Batava. Afl. 327—28. Haarlem 1899. 4to. [B. H.] eæ Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 104—123. L/Observatowre Royale de Belgique, Bruæelles. 104. L. Niesten. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre. Aout 1899. Bruxelles 1899. Køånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. "105. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen II. u. HE. Ordnung. 1895. Heft III. Berlin 1899. 4to. [M. I.] 106. G. Hellmann. Regenkarte der Provinz Østpreussen. Berlin 1900. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. =107. Verhandlungen. Jahrg: 1. No. 15. Leipzig 1899. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 108. Jahrbuch. 1898.- Bd. XLIX. H. 3. Wien 1899. A4to. Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 109. Verhandlungen. 1899.' Bd. XLIX. Heft. 9. Wien 1899. La Reale Accademia det Lancet, Roma. 110. Atti. Anno GCXGVL Serie 5ta, Rendiconti. Vol. VIIL Semestre 2", Fasc. 12. Roma 1899. 4to. 111. Atti. Memorie della classe di Scienze moørali, storiche e filoløgiche. Serie 52, Vol. VIL (Parte 22) 1899. Agosto. Roma 1899. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 112. Bollettino. 1900. No. 337. Firenze-Milano 1900. L' Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Åcireale (Sicilia). 113. Atti e Rendiconti. Nuova Serie. Vol. IX. (Memorie. Cl. di Scienze.) Acireale 1899. LI Académie Royale de Serbrte, Belgrade. 114. Spomenik (Mémoires). XXXIV. Belgrade 1898. 4to. 115. Godisnjak (Annuaire). XII. 1898. Belgrade 1899. 116. Glas. H. 57. Belgrade 1899. Professor Edward S$. Dana, New Haven. 117. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. 1X. No. 49. New Haven 1900. The U. S. Naval Observatory, Washington. ”118. Report of the Superintendent for 1898—99. Washington 1899. The Biological Society of Washington, Washington. 119. Proceedings. Vol. XIII. P. 109—121. Washington 1899. The Washington Academy of Sciences, Washington, D.C. 120. Proceedings. Vol. I. Pag. 111—220. Washington 1899 —1900. Observatorio Meteorologico Central de México. =121. Boletin mensual. 1899. Julio. México 1899. 4to. [M. I.] Republica Oriental del Uruguay, Montevideo. 122. Instituto solar internacional. El Sol interior. Gomunicacion cientifica. Montevideo 1900.» El Museo nacional de Montevideo. 123. Anales. T. IL Fasc. 12. Montevideo 1899.. 4to. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 124—143. 9 Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 124. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLI. Afl. 5—6. Batavia 1899. 125. Notulen. Deel XXXVIII. 1899. Afl.3. Batavia 1899. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "126. Monthly Weather Review. 1899. July. Calcutta 1899. 4to. [M. I.] M. Léon Bollack, 147 Avenue Malakoff, Paris. 127. L. Bollack. Grammaire abrégée de la Langue Bleue, Bolak. (Lib. 2.) Paris 1899. Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn- land, København. "128. Th. Kornerup. Oversigt over Meddelelser om Grønland. 1876—1899. Kjøbenhavn 1900. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 129. Maanedsoversigt. 1899. Dcbr. Fol. 130. Bulletin météorologique du Nord. 1899. Debr. Copenhague. Den udvidede Folkehøjskole i Askov. 5131: "Meddelelser: "1897-98 og"1898—99.7" Kolding 1900: 2 Expl. Bergens Museum, Bergen. 1132. G.0.Sars. CGrustacea of Norway. Vol. II P. 1—2. Bergen 1899. 4to. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 133. Ofversigt. 1899. Årg. 56. No. 9. Stockholm 1899, Goøteborgs Håøgskola, Gøteborg. =134. Årsskrift. Bd. V. Gåteborg 1899. La Société Impériale des Natwralistes de Moscow. "135. Bulletin. Année 1899. No. 1. Moscou 1899. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 136. Proceedings. Vol. LXV. No. 422—23. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 137. Monthly Notices. Vol. LX. No. 2. London 1899. The Linnean Society of London. 138. List of the Linnean Society. 1899—1900. London 1899. 139. Journal. Zoology. Vol. XXVI. No. 177. London 1899. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 140. Proceedings. Vol. X. Part 4. Cambridge 1900. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 141. Proceedings. Vol. LIIL. Liverpool 1899. La Société pour la propagation de VEsperanto, Épernay (Marne). 142. Annuaire—Jarlibro. 1899—1900. Epernay s. a. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 143. Bulletin. 42 Série. Vol. XXXV. No. 133. Lausanne 1899. 10 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 144—163. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. "144. Verhandlungen. Jahrg. 2. No. 1—2. Leipzig 1900. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 145. Abhandlungen. Math.-Phys. Cl. Bd. XXV. No. VI—VIL. Leipzig 1900. 146. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1899. IV. Leipzig 1899. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 147. Verhandlungen. 1899. No. 11—16. Wien 1899. 4to. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 148. Verhandlungen. 1899. Bd. XLIX. H. 10. Wien 1899. L'Académte des Sciences de Cracovie. 149. Bulletin international. Comptes rendus. 1899. No. 8$—9. Cracovie 1899. Kr. Hrvatsko-Slavonsko-Dalmatinski Zemaljski Arkiv, Zagreb ( Agram). 150. Vjestnik. Godina II. Svezak 1. Zagreb 1900. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 151. Atti.: Anno CCXCVIL Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 1?. Fase. 1. Roma 1900... 4to. 152. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VIL (Parte 22) 1899. Sett. Roma 1899. 4to. 153. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VIII. Fasc. 9—10. Roma 1899. La Societa Reale di Napoli. 154. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Serte 32, Vol. V. .Fasc. $—12. Napoli 1899. The Boston Society of Natural History, Boston. 155. Proceedings. Vol. XXIX. No. 1—8. Boston 1899. p The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 156. Memoirs. Vol. XXIII. No.2. Cambridge 1899. 4to. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 157. Transactions. New Series. Vol. XX. Part 1. Philadelphia 1899. 4to. Bureau of Education (Dep. of the Interior), Washington, D. C. 158. Report of the Commissioner. 1897—98. Part 1. Washington 1899. The Smithsonian Institution, Waslhungton. 159. Miscellaneous Collections. 1173. Washington City 1899. La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 160. La Naturaleza. 22 serie. T. II. Guaderno num. 3—4. México 1899. åto. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", Méæico. 161. Memorias y Revista. T. XII. Nuåms. 11—12. México 1899. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 162. Records. Vol. II, No. 6. Sydney 1899. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 163. Proceedings. Vol. XXV. P. 3. No. 95. Sydney 1899. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 164—182. 11 The New Zealand Institute, Wellington. 164. Transactions and Proceedings. Vol. XXXI. Wellington 1899. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 165. Aarbog for 1896. Il. 1898. I. København 1899—1900. Fol. Bergens Museum, Bergen. KE 166. J. Brunchorst. Naturen. 23de aarg. No.12. Bergen 1899. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 167. Journal. T. XXXI. No. 8. St.-Pétersbourg 1899. The British Association for the Advancement of Science, London, W. (Burlington House). 168. Report of the 6Y9th meeting, held at Dover 1899. London 1900. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 169. Proceedings. Vol. LXVI. No. 424. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row). 170. The Geographical Journal. Vol. XV. No. 2. London 1900. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 171. Bulletin. 4e Série. T. XIIL No. 11. Bruxelles 1899. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 17?. Sitzungsberichte. 1899. 39—353. Berlin 1899. Die Deutsche Plujsikalische Gesellschaft, Berlin. =173. Verhandlungen. Jahrg. 2. Nr. 3. Leipzig 1900. Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. 174. Berichte. Bd. X. Heft 1—3. Freiburg i. B. 1897—98. Die Kommission z. wissenschaftl. Untersuchung d. deutschen Meere, Kiel. 175. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. Bd. V. Heft. 1. Abth. Kiel. Kiel und Leipzig 1900. 4to. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 176. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1899. V. Leipzig 1899. Die k. k. Geographische Gesellschaft in Wien. 177. Abhandlungen. Bd. I. Heft 1—5. Wien 1899. 4to. 178. -Mittheilungen. 1899. Bd. XLII. Wien 1899. Biblioteca Vaticana, palazzo Vaticano, Roma. 179. Studi e Documenti di Storia e Diritto. Anno XVIII Fasc. 1—2. Roma 1897. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 180. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di seienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 1”. Fasc. 2. Roma 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 181. Bollettino. 1900. No. 338. Firenze-Milano 1900. La Societa Entomologica Italiana, Firenze. 182. Bullettino. Anno XXXI. Trim. 1—4. Firenze 1899. le Tillæg I. Bogliste 1900. Nr 183—199. La Societa Toscana di Scienze natwrali, Pisa. 183. Atti. Processi verbali. Vol. XI. Pag.159—178. Vol. XIL Pag. 1—28. Pisa 1899—1901. La Direzione del Nuovo Cimento. Pisa. 184. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo X. 5—6. Pisa 1899. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 185. Publicaciones. E. Mascarenas. El aire liquido. Barcelona 1900. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 186. 54. annual Report of the Director. Cambridge, Mass. 1899. Professor Edward S. Dana, New Huven. 187. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. IX. No. 50. New Haven 1900. The American (reograpliical Society, New York. 188. Bulletin. Vol. XXXI. No. 5. New York 1899. The Washington Academy of Sciences, Washington, D.C. 189. Proceedings. Vol. Il. Pag. 221—251. Washington 1900. Académia de Ctencias Médicas &c., de la Habana. 190. Anales. T. XXXVI, No. 4£22—23. Habana 1899. El Museo Nacional de Buenos Aires. 191. GCommicaciones. T. I.. No. 5. Buenos Aires 1899. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "192. Monthly Weather Review. Aug. 1899. Calcutta 1899. 4to. [M. I.] The Australian Museum, Sydney. New South Wales. 193: "Memoir: SV: PP: Sydney 1899: M. le professeur, Dr. Fr. Bulié. Spalato. 194. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXII. No. 11—12. Spalato 1899. M. le Directeur Adrien Dollfus. 55, rue Pierre-Charron, Paris. 195. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ille Série. 30e année. No0.'352.. Paris 1900. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 196. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XII. Nr. 1. Munchen 1900. Generalstabens topografiske Afdeling, København. 7197. Atlasbladene Jerslev, Brønderslev, Blokhus, Tranum Strandhuse. i 1.40,000, i Sort. 1900. [M.M.] Det Danske Meteorologiske Institut. København. 198. Maanedsoversigt. 1900. Jan. Fol. 199. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Janvier. (GCopenhague. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 200—220. 13 Bergens Museum, Bergen. 200. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 1. Bergen 1900. "201. G. 0. Sars. Crustacea of Norway. Vol. Ill. P.3—4. Bergen 1900. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 202. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. Bd. XXXVI. 1894. Stockholm 1899., 4to. Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gøteborg. 203. Handlingar. Fjårde fåljden. Håfte 2. Goteborg 1899. La Société phystco-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Tmp.). 204. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1900. No. 1. St.-Pétersbourg s. a. I) Université Impériale de Moscou. 205. Observations å l'observatoire météorologique. Decbr. 1898, Jan.—Aout 1899. Moscou 1898—99. [M. I.] The Royal Astronomical Society, London. 206. Monthly Notices. Vol. LX. No.3. London 1900. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 207. Quarterly Journal. Vol. LVI. P. 1. No. 221. London 1900. The Meteorological Office, London. 208. Report to the Royal Society. 1898—99. London 1899. 209. The Diurnal Range of Rain. 1871—90. London 1900. "210. Weekly Weather Report. Vol. XVI. Appendix. p. 11—16. London 1899. 4to… [M: I.] 7211. Summary of the Observations. Novbr.— Decbr. 1899. London 1899. åto. [M. I.] The Royal Physical Society, Edinburgh. 212. Proceedings. Session 1898—99. Vol. XIV. P. 2. Edinburgh 1900. Die Gesellschaft fitr Schlesw.-Holst. Geschichte, Kiel. 213. Zeitschrift. Bd. XXIX. Kiel 1900. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 214. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XX. No. I. Leipzig 1900. 215. Berichte. Math.-phys. Classe. 1899. Math. Theil. VI. Naturw. Th. & Allg. Th. Leipzig 1899. Die kais.-køn. Geologiche Reichsanstalt, Wien. 216. Verhandlungen. 1899. No. 17—18. Wien 1899. Å4to. Das k. k. Natwrhist. Hofmuseum (anthropol.-ethnogr. Abth.), Wien TI. 217. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXIX. Heft. 6. Wien 1899. Åto. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 218. Verhandlungen. 1899. Bd. L. Heft. 1. Wien 1900. L' Académie des Sciences de Cracovie. 219. Bulletin international. Comptes rendus. 1899. No. 10. Cracovie 1899. 220. Rocznik. Rok 1898—99. W Krakowie 1899. 14 Tillæg I... Bogliste 1900. Nr. 221—239. 221. Rozpravy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya II. T. XII. W Krakowie 1899. 222. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya Il. T. XIV. W Krakowie 1899. 223. Rozpravy (Mémoires) wydz. mat.-przyr. Serya II. T. XVI. W Krakowie 1899. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 2924. Atti. Anno CGXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 19, Fasc. 3. Roma 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 225. Bollettino. 1900. No. 339—40. Firenze-Milano 1900. La Socztetå di Scienze naturalr ed economiche, Palermo. 226. Giornale. Vol. XXII. Palermo 1899. 4to Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 227. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 25. Barcelona 1899. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 228. Proceedings. New Series. Vol. XXXV. No. 4—7. Boston 1899. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo, N. Y. 229. Bulletin. Vol. VI. No. 2—4. Buffalo 1899. The Museum Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 230. Memoirs. Vol. XXIV. Text & Plates. Cambridge 1899. 4to. The New York Academy of Sciences, New York. 231. Charter &c. and List of members, with Suppl. New York 1899. The American Mathematical Society, New York city. 232. Transactions. Vol. I: Nr:4: New York 1900. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington. =233. Monthly Weather Review. 1899. Octbr.—Novbr. Washington 1899 —1900. 4åto. [M. I.] The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 234. Proceedings. Vol. I. Pag. 253—339 (Title). Washington 1900. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 235. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XLII. Afl. 1. Batavia 1899. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. "236. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXXIV & XXXVI. Batavia 1899. [B. H.] Tetkoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 237. Journal of the College of Science. Vol. XI. P.4. Tokyo 1899. 4to. Hr. Lektor W. Johannsen, Selsk. Medl., København. "238. W. Johannsen. Das Aether-Verfahren beim Fruhtreiben. Jena 1900. Hr. Lektor, Dr. phil. O. G. Petersen, Selsk. Medl., København. 239. O.G. Petersen. Aarringsstudier. (Særtryk, 1899.) Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 240—259. 15 Det Danske Meteorologiske Institut. København. 240. Bulletin -météorologique du Nord. 1900. Février. Copenhague. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 241. Ofversigt. 1899. Årg. 56. No. 10. Stockholm 1899. La Societé Finno-Ougrienne, Helsingfors. 242. Mémoires. XIII —XIV. Helsingfors 1899. 243. Journal. XVII. Helsingfors 1900. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 244. Year-Book. No. 4. 1900. London 1899. 245. Proceedings. Vol. LXVI. No. 425... London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1 Savile Row.). 246. The Geographical Journal. Vol. XV. No. 3. London 1900. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W'. 247. Journal. 1900. P. 1. London 1900. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 248. Memoirs and Proceedings. Vol. 43. P.V. Vol. 44. P. 1. Manchester 1898—1900. The Royal Society of Edinburgh. 249. Transactions. Vol. XXXIX. P. 1ll. No. 31. Edinburgh 1899. 4to. Le Ministére de WVImdustrie et du Travail, Bruæelles. 250. Envoi 88. 13 Cartes géologiques å T'échelle 40,000. Les feuilles: Wortel-Weelde, Poppel, Beeringen-Houthaelen, Wervicq-Menin, Les Trois-Pipes-Ploegsteert, Huy-Nandrin, Harzé-La Gleize, Odeigne-Bihain, Willerzie-Gedinne, Tintigny-Etalle, Sterpenich, Meix-devant-Virton- Virton, Saint-Léger-Messancy. (Bruxelles 1900.) L'Observatoire Royal de Belgique, Bruxelles. 251. L. Niesten. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre. Septembre 1899. Bruxelles 1899. La Société Botanique de France, Paris. 252. Bulletin. T, XLVI. "Séances,.6—7., ; Paris 1909. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. "253. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen II. u. III. Ordnung… 1899. Heft I. Berlin 1899... 4to. [M. I.] "254. Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1895—96. Berlin 1899. 4to, [M. I.] Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. =255.: Verhandlungen. Jahrg. 2. "Nr.4. Leipzig 1900. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 256. Abhandlungen. Math.-phys. Classe.: Bd. XXVI. No.1l. Leipzig 1900. L' Académie des Sciences de Cracovrie. 257. Rozpravy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Seryall. T. XII." W Krakowie 1899. 258. Scriptores rerum Polonicarum. Tomus XVII." W Krakowie 1899. 259. Sprawozdania Komisyi do. badania Historyi Sztuki: w Polsce. T. VI. Z. 4. W Krakowie 1899. 4to. 16 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 260—277. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 260. Atti. Anno CCXCVII Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 1?. Fasc. 4. Roma 1900. 4to. 261. Atti. Memorie della C1. di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. VII. Parte 2. Ottobre. Roma 1899. 4to. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 262. Archivio. Vol. XXIX. Fasc. 2. Firenze 1899. I Accademia Pontaniana, Napoli. 263. Atti. Vol. XXIX. Napoli 1899. 4to. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 264. Afio académico de 1899—1900. Barcelona 1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 265. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. IX. No. 51. New Haven 1900. Bureau of Education (Dep. of the Interior), Washington, D. C. 266. Report of the Commissioner. 1897—98. Vol. II. Part 2—3. Washington 1899. The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. "267. Contributions to Canadian Palæontology. Vol. IV. P. 1. Ottawa 1899. [M. M.] Instituto Geolågico de México. "268. Boletin. Num. 12. México 1899. 4tv. [M. M.? Observatorio Meteorolégico Central de México. "269. Boletin mensual. 1899. Agosto. México 1900. 4to. [M. I.] The Geological Survey of India, Calcutta. 270. Memoirs. Vol. XXVIII. P. 1. Calcutta 1898. 271. Memoirs. Paålæontologia Indica. Series XV. Vol. I. P. 2. Vol. II. Title, contents. New Series. Vol. I. 1—2. Calcutta 1897—99. Fol. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "272. Monthly Weather Review. 1899. Sept. Calcutta 1900. 4to. [M. I.] M. le Directeur Adrien Dollfus. 35, rue Pierre-Charron, Paris. 273. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mengsuelle. Ille Série. 30e année. No. 353. Paris 1900. 274. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 28. Paris 1900. Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 275. The Journal of Comparative Neurology. Vol. X. No.1. Granville, Ohio 1900. M. Éd. Jannettaz, Adr. M. J. Rothschild, libraire, 13, rue des Saints- Péres, Paris. 276. Éd. Jannettaz. Les roches. 3e éd. Paris 1900. Herr Professor Dr. Av. Kålliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl. "277. A. Koelliker. Sur l'entrecroisement des pyramides chez les marsupiaux et les monotrémes. (Extrait, Paris 1899.) Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 278—294. 13 Hr. Professor G. Lindstrøm, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. =278. G. Lindstrom. Om Thecocyathus Nathorsti n. sp. (Særtryk, Stockholm 1900.) M. le Dr. Ad. Nicolas, Angers. 279. Ad. Nicolas. Spokil, Langue systématique. (Extrait.) Angers 1900. Hr. Dr.phl. C.G. Toh. Petersen, Forstander for den biologiske Station, København. +980. C.G. Joh. Petersen. Beretning fra den danske biologiske Station. IX. Kjøbenhavn 1900. Åto. Fridtjof Nansen Fond, Norges Universitets Bibliothek, Kristiania. 281. Fr. Nansen. The Norwegian North Polar Expedition, 1893—96. Vol. I. Christiania 1900. 4to. La Klubo Esperantista en Uppsala. 282. Lingvo internacia. Monata gazeto. IV:a jaro. Nr. 3—12. Uppsala 1899. 7283. Det intern. språket Esperantisto, Nr. VII, VIII & XI. P. Nylén. Låro- bok & Ordbok. Uppsaia 1897—99. =284. Nr. 52. L. Zamenhof. The intern. language «Esperanto». Uppsala 1898. I Umiversité Impériale de St.-Pétersbourg. 285. Annuaire. 1899. St.-Pétersbourg 1900. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 286. Journal. T. XXXI. No. 9. St.-Pétersbourg 1899. 287. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. 1900. No. 2. St.-Pétersbonrg s. a. La Rédaction des « Travaux mathématiques et physiques», Varsovie. 288. Travaux math. et physiques. Vol. I—X. Varsovie 1888—1900. - The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. 289. Proceedings. Session 1898—99. Vol. II. No. 4. (Edinburgh 1900.) I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 290. Bulletin. 4€ Série. T. XIV. No. 1. Bruxelles 1900. I/Observatoire Royale de Belgique, Bruwelles. 291. L. Niesten. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre. 28 année. 1900. Jan. Bruxelles 1900. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 292. Annales. T. XLIII. Bruxelles 1899. I Académie des Sciences de VW Institut de France, Paris. 293. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. II. Tome IV. Paris 1899. åto. La Société Géologique de France, Paris. 294. Bulletin. 3e Série. T. XXVIL No. 4. Paris 1899. (887 18 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 295—313. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 295. Précis analytique des travaux. 1896—97, Complément, & 1897—98. Rouen 1898—99. Centralbureau der Internat. Erdmessung (Telegraphenberg), Potsdam. 296. Th. Albrecht. Bericht uber den Stand der Erforschung der Breiten- variation. 1899. Berlin 1900. 4to. Die Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslaw. 7297. 76. Jahresbericht. Breslau 1899. [K. B.j Die Naturforschende Gesellschaft zu Fretburg in Breisgau. 298. Berichte. Bd. IV—X & XI, Heft 1. (Enkelte Hæfter in duplo.) Freiburg isB:1888—99: Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 299. Denkschriften. "Bd. VI. Lief. 3. Bd. VIII” Lief. 5. Text u. Atlas.” Jena 1899—71900. ""4to: Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 300. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXIII. Nr. 2—3. Wurzburg 1899—1900. 301. Sitzungs-Berichte. Jåhrg. 1899. No. 6—7. Wurzburg 1899. Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 302. Jahrbucher. Jahrg. 1897. Neue Folge. Bd. XXXIV. Wien 1899. Å4to. Das: k. k. Natwrhast. Hofmuseum (anthropol.-ethnogr. Abth.) Wien TI. 303. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXX. Heft. 1. Wien 1900. Å4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 304. Bulletin international. Comptes rendus. 1900. No. 1. Cracovie 1900. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 305. Bollettino. 1900. No. 341. Firenze-Milano 1900. La Regia Accademia dt Scienze, Lettere ed Arti im Modena. 306. Memorie. Serie III. Vol. I. In Modena 1898. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. "307. Maryland Geological Survey. Vol. Il. Baltimore 1899. [M.M] "308. Maryland Weather Service. Vol. I. Baltimore 1899. [M. M.] The American Academy of Arts and.Sciences, Boston, Mass 309. Proceedings. New Series. Vol. XXXV. Nos. $—9. Boston 1899. The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Waslungton. =310. Monthly Weather Review. 1899. Decbr. Washington 1900. 4to. [M. I.] The National Academy of Sciences, Washington. 311. Memoirs. Vol. VIII. P. 4. Washington 1899. Å4to. The Smithsonian. Institution, Washington, D. C. "312. U.S. National Museum. Report for the year ending June 30, 1897. P. 1. Washington 1899. The Washington Academy of Sciences, Washington, D, C. 313. Proceedings. Vol. II. Pag. 1—30. Washington 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 314—333. 19 Académia de Cienceias Médicas &e., de la Habama. 314. Anales. T. XXXVI, No. 424. Habana 1900. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 315. Notulen. Deel XXXVIII. 1899. Afl. 1—2. Batavia 1899. — Register op de Notulen. 1889—98. Batavia 1899. 316. I. A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1636 & 1672. s'Gravenhage & Batavia 1899. Det Danske Meteorologiske Institut, København 317. Maanedsoversigt. 1900. Febr. Fol. Bergens Museum, Bergen. 318. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 2. Bergen 1900. Kongl. Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 319. Ofversigt. 1900. Årg. 57. No.1. Stockholm 1900. La Société physico-chimique Russe,, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 320. Journal. T. XXXIIL. No. 1. St.-Pétersbourg 1900. 321. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1900. No. 3. St.-Pétersbourg s. a. I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 322. Procés-verbaux des Séances. Tome I—II. St.-Pétersbourg 1897—99. 323. Bibliotheca Friedlandiana. Catalogus librorum impress. Hebraeorum in Museo Åsiatico. Fasc. 1—3. Petropoli 1893—97. 4to. 324. Bibliotheca Buddhica. C.Bendall. Cikshasamuccaya. I—Il. St. Peters- burg 1897—98. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. 325. Acta. Vol. XV & XVII. Helsingforsiæ 1898—99. (2 Expl.) The Royal Society, London, W. (Burlington House). 326. Proceedings. Vol. LXVI. No. 426—27. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 327. Monthly Notices. Vol. LX. No. 4—5. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.). 328. The Geographical Journal. Vol. XV. No.4. London 1900. I" Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 329. Bulletin. 4e Série. T. XIV. No. 2. Bruxelles 1900. La Société Botanique de France, Paris. 330. Bulletin. T. XLVII. Séances, 1. Paris 1900. Die Deutsche Plysikalische Gesellschaft, Berlin. ” 331. Verhandlungen. Jahrg. 2. Nr. 5. Leipzig 1900. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 332. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVI. No. Il. Leipzig 1900. 333. Berichte. Math..-phys. Classe. 1900. I. Leipzig 1900. reg 920) Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 334—353. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 334. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1899. Bd. II. Heft. II. Munchen 1900. Å 335. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1899. Heft. II. Munchen 1900. Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien. 336. Verhandlungen. 1900. No. 1—2. Wien 1900. 4to. Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 337. Jahresbericht. 1899. Prag 1900. 338. Sitzungsberichte. Cl. f. Philos. Gesch. u. Philol. 1899. — Math.-Naturw. Gl. 1899: Prag 1900. L' Académie des Sciences de Cracovie. 339. Bulletin international. Comptes rendus. 1900. No. 2. Gracovie 1900. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 340. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 1%. Fasc. 5. Roma 1900. Å4to. 341. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VIII. Fase. 11—12. Roma 1899. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 342. Bollettino. 1900. No. 342. Firenze-Milano 1900. 343. Indice del Bollettino. 1899. Sign. A. Firenze 1899 (1900). La Societå Reale di Napoli. 344. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. VI. Fasc. 1—2.' Napoli 1900. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 345. Memorie. Serie II. T. XLIX. Torino 1900. 4to. 346. Atti. Vol. XXXV. Disp. 1—6. Torino 1900. 347. L. Carnera. Osservazioni meteorologiche. 1899. Torino 1900. The American Geographical Society, New York. 348. Bulletin. Vol. XXXIL No. 1. New York 1900. Instituto Geolågico de México. 349. Boletin. Num. 13. México 1899. 4to. [M. M.] Observatorio de Manila. 350. J. Doyle. Tifones del Archipiélago Filipino. Manila 1899, M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 351. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXII. No. 1—2. Spalato 1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 352. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ille Série, 30e année. No. 354. Paris 1900. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen (6, Promenadeplatz). 353. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XII. Nr. 2. Munchen 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 354—374. DA Udenrigsministeriet, København. 7354. Die Entwicklung Minchens. Festschrift der 71 Versammlung deutscher Naturforscher &c. (Munchen s. a.) 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 355. Nautisk-meteorologisk Aarbog. 1899. Kjøbenhavn 1900. 4to. 356. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Mars. Copenhague. Bergens Museum, Bergen. 357. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 3. Bergen 1900. Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. 7 358. Årsberåttelse från Akad. Sjukhuset afg. af Prof. Dr. S. E. Henschen. Nr. 11—16. Upsala 1894—99. i 359. G. Hammarberg. Studier åfver Idiotiens Klinik och Patologi. Upsala 1893. Ato. Kongl. Universitets Meteorologiske Observatorium i Upsala. "360. Bulletin mensuel. Vol. XXXI. Année 1899. Upsal 1899—1900. 4to. [M. I.] IL' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 361. L. v. Schrenck. Reisen und Forschungen im Amur-Lande. 1854—56. Bd. I, 2. — IV. St. Petersburg 1859—95. 4to. 362. A. Markoff et N. Sonin. Oeuvres de P.L. Tchebychef. T. Il. St.-Péters- bourg 1899. 363. D. Chwolson. Syrisch-Nestorianische Grabinschriften. Neue Folge. St.- Petersburg 1897. 4to. 364. S. Patkanow. Die Irtysch-Ostjaken und ihre Volkspoesie. I. Th. St. Petersburg 1897. 365. F. Knauer. Das Månava-Grhya-Sutra. St. Petersburg 1897. "366. Z.v. Schrenck u. Fr. Schmidt. Beitråge zur Kenntniss des russischen Reichs, 4te Folge. Bd. I—II. St. Petersburg 1893—96. 367. Ubersicht der Leistungen auf dem Gebiete der Botanik in Russland. 1892. St. Petersburg 1894. "368. Repertorium får Meteorologie. Suppl.-Bd. VI. St. Petersburg 1894. 4to. 369. H. Wild. Das Konstantinow'sche meteorolog. u. magnet. Observatorium in Pawlowsk. St.-Pétersbourg 1895. Å4to. Das Meteorologische Observatorium der kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). 370. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regenstationen. 1898. Jurjew (Dorpat) 1899. 4to. The Royal Society of London, W. (Bwrlington House). 371. Proceedings. Vol. LXVI. No. 428. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 372. Monthly Notices. Vol. LX. No. 6. London 1900. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 373. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VI. Partie 5. Haarlem 1900. to. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. 7374. Tijdschrift. de Serie. Deel VI. Aflev. 3. Leiden 1899. (0) wo Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 375—393. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 375. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1899. Utrecht 1899. 376. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1899. Utrecht 1899. L'Observatoire Royale de Belgique, Bruwelles ( Uccle). 377. Annuaire. 1898—1900. Bruxelles 1898—1900. I" Observatoire de Montsouris ((tauthier - Villars, Quai des Grands- Augustins 55), Paris. 378. Annuaire (Météorologie pp.j. 1900. Paris. La Société Géologique de France, Paris. 379. Bulletin. 3 Série. T. XXVI. No. 7. Paris 1898. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 380. Mémoires. 58 Série. T. III, 2. T. V, 1. Paris et Bordeaux 1899. 381. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. (App. aux Mémoires.) Bordeaux 1899. 382. Procés-verbaux des Séances. 1898—99. Paris et Bordeaux 1899. Muséum de la Ville de Lyon. 383. Archives du Muséum d'Histoire naturelle de Lyon. T. I—VII. Lyon 1876—99. 4to. 384. Recherches anthropologiques dans le Gaucase. T.I—IV. Paris et Lyon 1885—87. 4to. ! 385. Bulletin de la Société d'Anthropologie de Lyon. T.I—XVIL Lyon 1882—99. 386. EÉtudes paleoethnologiques. Premier Age du fer. Paris et Lyon 1880. åto. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 387. Geschichte der Akademie. (Festschrift.) Bd.I, 1-2 —III. Berlin 1900. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. " 388. Verhandlungen. Jahrg. 2. Nr. 6—7. Leipzig 1900. Das Kånigl. Christianeum, Altona. 389. Jahresbericht. 1900. (Progr. 294.) Altona (1900). Å4to. Die køn. Såichsische (Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 390. Berichte. Philol.-hist. Glasse. 1900. I. Leipzig 1900. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 391. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1899. Bd. II. Heft. III. Munchen 1900. Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 392. Verhandlungen. 1899. Bd. L. Heft. 2—3. Wien 1900. Kr. Hrvatsko-Slavonsko-Dalmatinski Zemaljski Arkiv, Zagreb (Agram). 393. Vjestnik. Godina II. Svezak 2. Zagreb 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 394—416. 23 La Reale Accademia det Lincei, Roma. 394. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di seienze fisiche, math. e naturali. Vol. IX. Semestre 1?. Fasc. 6—7. Roma 1900. 4to. 395. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VII. (Parte 22) 1899. Novbr. Roma 1899. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 396. Bollettino. 1900. No. 343. Firenze-Milano 1899. 397. Indice del Boliettino. 1899. Sig. B. Firenze 1899 (1900). La R. Accademia della Crusca, Firenze. 398. Atti. Adunanza pubblica del di 7 Gennaio 1900. Firenze 1900. La R. Accademia der Fisiocritici di Siena. 399. Atti. Serie IV. Vol. XI. Fasc. 4—10. Vol. XIL Fasc. 1. Siena 1899 —1900. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 400. Annals. Vol. XXXIlI. P. 2. Vol. XXXIIL Vol. XLII P,2. Cambridge 1900. 4to. The Geological and Natural lhustory Survey of Minnesota, Minneapolis. "401. 24th Annual Report. Minneapolis 1899. [M. M.] Professor Edward S. Dana, New Haven. 402. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. 1X. No. 52. New Haven 1900. The Geological Society of America, Rochester, N. Y. 403. Bulletin. Vol. X. Rochester 1899. The Missouri Botanical Garden, St. Lowis. "404. 11th annual Report. St. Louis, Mo. 1900. [B.H.]. The U.S. Department of Agriculture, Washington. 405. Experiment Station Record. Vol. Xl. No. 6—7. Washington 1900. 406. Report. No. 63. Washington 1900. 407. Bulletin. No. 21, 24. Washington 1900. 408. Farmers Bulletin. No. 113. Washington 1900. 409. Library Bulletin. Libr. 30. Washington 1900. 410. Publications. No. 179. 6th edition. No. 238. No. 371. Washington 1900. 411. Circulars. No. 4, 5, 23, 24, 40. - (Washington 1900.) The U.S. Dep. of Agriculture (Weather Bureau), Waslungton. 7412. Monthly Weather Review. Vol. XXVI Annual Summary. 1899. Washington 1900. 4to. [M. I.; 413. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. Nr. 1. Jan. 1900. Washington 1900. 4to. [M. I] "414. Bulletin. No. 28. Washington 1899. [M. I.] The U.S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 415. 19th Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. P. II. 20th Annual Report. P.VI, 1—2. Washington 1899. 4to. ([M. M.] The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 416. Proceedings. Vol. II. Pag. 31—40. Washington 1900. 94 Tillæg 1. Bogliste 1900. Nr. 417—434. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. =417. Observations. Vol. XXI with Suppl. Batavia 1899. 4to. [M. I.] 7418. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. XX. 1898. Batavia 1899. [M. I.] Hr. Docent, Dr. R. Bergh, Selsk. Medl., København. 419. R. Bergh. Forelæsninger over almindelig Embryologi. Under Redaktion af Professor V. M. Schimkevitsch oversat paa russisk af B. Sukatschev og A.Linko. St. Petersborg 1900. Hr. Docent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Selsk. Medl., København. =420. L. Kolderup Rosenvinge. Note sur une Floridée aérienne. (Særtryk, Kbh. 1900.) Det Danske Meteorologiske Institut, København. 421. Maanedsoversigt. 1900. Marts. Fol. Det philologisk-historiske Samfund, København. =422. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Okt. 1894 — Okt. 1899. Køben- havn 1900. Kongl. Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 423. C.A.M. Lindman. Vegetationen i Rio Grande do Sul. Stockholm 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 424. The Geographical Journal. Vol. XV. No. 5. London 1900. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 4925. Journal. 1900. P. 2. London 1900. The Zoological Society of London. 426. Proceedings. 1899. P. 4. London 1900. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 427. Memoirs and Proceedings. Vol. 44. P. II. Manchester 1900. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Darwvson-street). 428. Proceedings. Ser. III. Vol. V. No. 4. Dublin 1900. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 429. Archives Néerlandaises. Série Il. T. I. Livr. 3—4. La Haye 1900. L'Observatoire Royal de Belgique, Bruæelles. 430. L. Niesten. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre. 1899, Octbr. 1900, Févr. Bruxelles 1899—1900. PAL La Société Botanique de France, Paris. 431. Bulletin. .T. XLVII. Séances, 2—3. Paris 1900. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, LZiirich. 432. Vierteljahrschrift. Jahrg. XLIV. Heft 3—4. Zurich 1900. 433. Neujahrsblatt. 1900. 102. Stuck. Zurich 1900. 4to. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Grerfswald. 434. Mittheilungen. Jahrg. XXXI. Berlin 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 435—453. 95 Das kønigliche Staatsarchiv, Stuttgart. 435. Wirtembergisches Urkundenbuch. Bd. VII. Stuttgart 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 436. Bollettino. 1900. No. 344. Firenze-Milano 1900. 437. Indice del Bollettino. 1899. Sign. C. Firenze 1899 (1900). La Dwezione del Nuovo Cimento, Pisa. 438. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo XI. 1—2. Pisa 1900. The Peabody Library of the City of Baltimore. 439. Extract from first catalogue — London. s.l.e.a. 4to. The Biological Society of Washington, Washington. 440. Proceedings. Vol. XIII. Pag. 123—150. Washington 1900. Observatorio Meteorolågico Central de México. "441. Boletin mensual. 1899. Sept. México 1900. 4to. [M. I.] Académia de Ctencias &c., de la Habana. 442. Anales. T. XXXVI. No. 425. Habana 1900. (2 Expl.) Repiblica Oriental del Uruguay, Montevideo. 443. Institut solaire international. Éclipses du soteil intérieur. Montevideo 1900. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. =444. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXXVIII Batavia 1900. [BH] "445. Bulletin de VInstitut Botanique. No. III. Buitenzorg 1900. [B. H.] 446. M. Raciborski. Parasitische Algen und Pilze Java's. I. Th. Batavia 1900. [B. H.] The Government Observatory, Madras. 447. C. Michie Smith. Observations of the fixed stars. General Catalogue. Vol. IX. Madras 1899. A4to. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 448. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIII. No. 3—4. Spalato 1900. M. le Dørecteur Adrien Dollfus, 35 rue Prierre-Charron, Paris. 449. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Iile Série. 30e année. No. 355. Paris 1900. 450. Catalogue de la Bibliothéque. Liste sommaire. Paris 1900. M. Gautluer- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 451. Bulletin des publications nouvelles. Année 1899. Trimestre 4. Paris 1899. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 452. Catalogue. No. 198. London 1900. Hr. Professor em. Dr. J.L. Ussing, Selsk. Medl., København "453. Festskrift til J. L. Ussing. København 1900. 26 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 454—475. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 454. Maanedsoversigt. 1900. April. Fol. 455. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Avril. (Gopenhague. Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Komité, Kristiania. +456. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XXVII. Zoologi. Christiania 1900. åto. Bergens Museum, Bergen. =457. Aarbog. 1899. det hefte. Bergen 1900. +458. Aarsberetning 1899. . Bergen 1900. 459. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 4. Bergen 1900. Tromsø Museum. 460. Aarsberetning for 1898: Tromsø 1899. 461. Aarshefter. 21—22. Trondhjem 1899. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 462. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXXII. Stockholm 1899—1900. A4to. Kongl. Universitets Bibliotheket 4 Upsala. 463. Skrifter, utgifna af Humanistiska Vetenskapssamfundet. Bd.IM & VI. Upsala & Leipzig 1899—1900. 464. Urkunder rérande Stockholms Historia. I. Stockholms Stads Privilegie- bref 1423—1700. ista håftet. Stockholm 1900. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 465. Journal. T. XXXIL No. 2. St.-Pétersbourg 1900. 466. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1900. No. 4—5. St.-Pétersbourg s. a. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. +467. A. Markoff et N. Sonin. Oeuvres de P. L..Tchebychef. T. I. St.-Péters- bourg 1899. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 468. Bulletin. Année 1899. No. 2—3. Moscou 1900. La Société des Naturalistes de Kiew. 469. Mémoires. T. XVI. Livr. 1. Kiew 1899. i The Royal Society, London, W. (Burlington House). 410. Proceedings. Vol. LXVI.. No. 429. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 471. Monthly Notices. Vol. LX. No. 7. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1 Savile Row.). 472. The Geographical Journal. Vol. XV. No. 6. London 1900. The Linnean Society of London. 473. Journal. Zoology. Vol. XXVII. No. 178. London 1900. The Meteorological Office, London. "474. Weekly Weather Report. Vol. XVII. No. 1—21. Appendix. London 1900. 4to. [M.I.] p:1=2 =475. Summary of the Observations. 1900. Jan.— March. London 1900. Ato. [M. I.] Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 476—496. ag The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 476. Transactions. Vol. XVIII. (Cambridge 1900. 4to 477. Proceedings. Vol. X. Part. 5. Gambridge 1900. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 478. Memoirs and Proceedings. Vol. 44. P. II. Manchester 1900. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 479. Archives Néerlandaises. Série II. T. Ill. Livr. 5. La Haye 1900. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 480. Bulletin. 4e Série. T. XIV. No. 3—4. Bruxelles 1900. 481. Programme des concours. Bruxelles 1900. L' Umiversité de Toulouse. +482. Annuaire. 1899—1900. Toulouse 1899. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 483. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXV. No.134—35. Lausanne 1899—1900. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 484. Sitzungsberichte. 1900. 1—22. Berlin 1900. Die Deutsche Plwsikalische Gesellschaft, Berlin. =485. Verhandlungen. Jahrg. 2. No. $—9. Leipzig 1900. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 486. Schriften. Neue Folge. Bd. X. Heft 1. Danzig 1899. Die kåønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. = 487. Nachrichten. 1899. Philol.-hist. Kl. Heft 4. Math.-phys. Kl. Heft 3. Geschåftl. Mittheil. Titel & Inhalt. Gåttingen 1899. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. 488. Mittheilungen. Bd..III. Heft 10. Leipzig 1900. Die Plwsikalisch-åkonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. 489. Schriften. Jahrg. XL. Konigsberg 1899. 4to. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 490. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1900. II. Leipzig 1900. Der Verein fiir Geschichte des Bodensees &ec., Lindanw. 491. Schriften. Heft 28. Lindau 1899. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 492. Verhandlungen. 1900. No. 3—5. Wien 1900. Å4to. Das k. k. Natwrhist. Hofmuseum (anthropol.-ethmogr. Abth.), Wien I. 493. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd, XXX. Heft. 2. Wien 1900. ÅAto. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 494. Verhandlungen. 1900. Bd. L. Heft. 4. Wien 1900. L' Académie des Sciences de Cracovie. 495. Bulletin international. Gomptes rendus. 1900. No.3. Cracovie 1900. Hrvatsko Arheologiéko Drustvo, Zagreb (Agram). 496. Vjestnik. Nove Serije. Sveska IV. Zagreb 1900. 98 Tillæg 1. Bogliste 1900. Nr. 497—516. ro Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). (Societas hist.-natur. Croatica.) 497. Glasnik (Bulletin). Godina XI, 1—6. Zagreb 1900. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 498. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. - Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX. Semestre 1”. Fasc. $—9. Roma 1900. 4to. 499. Atti.. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche, Serie 52. Vol. VII (Parte 22). 1899. Decbr. & Indice topogr. Roma 1899—1900. 4to. 500. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. IX. Fasc. 1—2. Roma 1900. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 501. Bollettino. 1899. Vol. XXX. No. 4. Roma 1899. Biblioteca Nazionale Centrale dt Firenze. 502. Bollettino. 1900. No 345—46. Firenze-Milano 1900. 503. Indice del Bollettino. 1899. Sig. D—E. Firenze 1899 (1900). La Societå Reale di Napoli. 504. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. VI. Fasc. 3—4. Napoli 1900. La Socteta Toscana di Sctenze naturali, Pisa. 505. Atti. Processi verbali. Vol. XII. Pag. 29—60. Pisa 1899—1901. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 506. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo XI. 3. Pisa 1900. La R. Accademia det Fisiocritici di Siena. 507. Atti. Serie IV. Vol. XIL N.2—3. Siena 1900. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed. Arti, Venezia. 508. Memorie. Vol. XXVI. No. 3—5. Venezia 1899. Å4to. 509.… Atti. (T. 56.) Serie. VIL. T. IX. Disp. 8-10: Veneziåa 1897—98. Academia Romåna, Bucuresci. 510. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. XI. Bucuresci 1900. 4to 511. N. Jorga. VL'Histoire des croisades, XV. siécle. Seconde série. Paris 1899. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 512. Proceedings. New Series. Vol. XXXV. No. 10—16. Boston 1899—1900. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 513. Annals. Vol. XLIV. P. 1. Cambridge 1899. Åto. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 514. Bulletin. Vol. XXXV. No. 8. Cambridge, Mass. 1900. The Wisconsin Geological and Natural History Survey, Madison 515. Bulletin. No.IV. Madison 1898. Professor Edward S. Dana, New Haven. 516. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. 1X. No. 53. New Haven 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. ” Nr. 517—539. 99 The New York Academy of Sciences, New York. 517. Memoirs, Vol. II. P. 1. New York. 1899. 4to. The American Geograplucal Society, New York. 518… Bulletin. Vol. XXXII. No. 2. New York 1900. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 519. Proceedings. Vol. XXXVIII. No. 160. Philadelphia 1899. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 520. Proceedings. 1899. Part. III. Philadelphia 1899. The U.S. Department of Agriculture, Washington, D. C. 7521. Experiment Station Record. Vol. XI. No. 8. Washington 1900. [L. H.] 7522. Bulletin. Statistics Miscell. Series No. 17. Agros. No. 22. Botany. No. 24. Exper. Stations. No. 74—76 & 78. Washington 1900. [L. H.] 7523. Farmers Bulletin. No. 111, 112 & 114. Washington 1900. [L. H.] 7524. Publications. No. 247. 5th edition. No. 372. Washington 1900. [(L.H.] 7525. Circulars. No. 12, 23, 24, 25, 26, 34 & April 1900. (Washington 1900.) [L. H.] The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 7526. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. No. 2. Febr. 1900. Washington 1900. 4to. [M. 1.] 527. Bulletin F. Washington 1899. 4to. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D.C. 528. Bulletin. No. 40. 2. éd. Washington 1900. 4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. +529. 19th Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. P, IM & V with Atlas. 20th Annual Report. P. I. Washington 1899. 4to. [M. M.] The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7530. (Publications.) No. 685 & 687. Ottava 1900. [M. M.] +531. Maps. Cape Breton 652—654. Ottawa 1898—99. [M, M.] The University of Toronto. . 532. Studies. History. 2. Series. Vol. I, p. 77—155. Toronto 1899. 533. Studies. Psychological Series. No. 2—3. Toronto 1899. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 534. Memorias y Revista. T. XIV, Nums.1—2. México 1899. Observatorio do Rio de Janeiro. 535. Boletim mensal. 1900. Jan.—Fevr. Rio de Janeiro 1900. El Museo nacional de Montevideo. 536. Anales. T. II. Fasc. 13. Montevideo 1900. 4to. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. f537. Monthly Weather Review. 1899. Octbr.—Novbr. Calcutta1900. åto. [M.I.] Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 538. Mittheilungen aus der medicinischen Facultåt. Bd. IV. No.6. Tokio 1899. 4to. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 539. Proceedings. Vol. XXIV. P. 4. No. 96. Sydney 1900. 30 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 540—561. M. le Dwrecteur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 540. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. II. Série. 30€e année. No. 356. Paris 1900. Hr. Prof., Dr. M.C. Schuyten, Antwerpen (Lauge Leemstraat Nr. 16). 541. M.C.Schuyten. Påedologisch Jaarboek. ister Jaargang. 1900. Antwerpen & Leipzig 1900. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 542. Maanedsoversigt. 1900. Maj—Juni. Fol. 543. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Mai—Juillet. Copenhague. Aarhus Kathedralskole, Aarhus. "544. Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne. Aarhus 1900. Norges Umwwversitets Bibliothek, Kristiania. 7545. Universitets-Program. 1. Semester 1899. Christiania 1899. "546. 0. Rygh. Norske Gaardnavne. Bd. II—IV, 2. Kristiania 1898—1900. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. 547. N.J. Føyn. Wolken-Beobachtungen. 1896—97. Christiania 1900. 4to. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. ” 548. Forhandlinger. 1899. Oversigt og Nr. 2—4. Christiania 1900. +549. Skrifter. 1899. I. math.-naturv. Klasse. No. 1, 5,8—9. Il. hist.-filos. Klasse. No. 5. Christiania 1900. Bergens Museum, Bergen. 550. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 5. Bergen 1900. 7551. G.0.Sars. Grustacea of Norway. Vol. II P. 5—6. Bergen 19006. Å4to. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 552. Ofversigt. 1900. Årg. 57. No. 2—3. Stockholm 1900. La Klubo Esperantista en Upsala. "553. Lingvo internacia. Monata gazeto. Va jaro. No. 3—5. Upsala 1900. Å4to. La Société physico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Umiversité Imp.). 554. Journal. T. XXXII. No. 3—5. St.-Pétersbourg 1900. I" Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. "555. Mémøoires. VIII. Série. Classe Hist.-Philol. Vol. IL. No. 6. Vol. IV. No. 1—7. St.-Pétersbourg 1899—1900. 7556. Mémoires. VIII Série. GClasse Phys.-Math. Vol. VIIL No. 6—10. Vol. IX. No. 1—9. St.-Pétersbourg 1899—1900. 4to. 7557. Bulletin. Ve Série. Tome X, No.5.. Tome XI, No. 1—5.. St.-Péters- bourg 1899. 558. Arbeiten der ØOrchon-Expedition. W. Radloff. Atlas der Alterthumer der Mongolei. Lief. 4. St.-Pétersbourg 1899. Fol. 559. L. v. Schrenck. Reisen und Forschungen im Amur-Lande. 1854—56. Bd. III, Anhang. Lief. 3. St. Petersburg 1900. 4to. 560. F. Knauer. Das ”Månava-Crauta-Sutra. Buch I. St. Petersburg 1900. 561. W. Radloff. Versuch eines Woårterbuches der Turk-Dialecte. 12. Lief. St.-Péæétersbourg 1899. 4to. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 562—584. 31 562. Nachrichten uber die Expedition nach Turfan. Heft 1. St.-Pétersbourg 1899. 553. Publications du Musée d'anthropologie et d'ethnographie. I. St.-Péters- bourg 1900. La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. 564. Acta. T. XV. Fase. 2. T. XVII. Fasc. 1—2. St.-Pétersbourg 1898—99. 565. Schedae ad Herbarium Florae Rossicae I—II. (No. 1—600.) St.-Péters- bourg 1898—1900. Le Comité Géologique (å VImst. des Mines) St.-Pétersbourg. 566. Mémoires. Vol. VII. No. 3—4. Vol. IX. No. 5. St.-Pétersbourg 1899. 4to. 567. Bulletin. 1899. T. XVII. No. 3—10. St.-Petersbourg 1899—1900. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 568. Bulletin. Année 1899. No. 4. Moscou 1900. Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. =569. Finlands geologiska undersåkning. Kartbiaden No. 35. Folio. — Be- skrifning till samme. Kuopio 1899. "M. M.] =570. Bulletin. No. 11. Helsingfors 1900. [M. M.] Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. =571. Acta. T. XXII. Helsingforsiæ 1897. 4to. [K. B.] .. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 58. Helsingfors 1900. [K. B.] 573. Ofversigt. T. XL—XLI. 1897—99. Helsingfors 1898—1900. [K. B.] La Societé Finno-Ougrienne, Helsingfors. 574. Mémoires. XV. Helsingfors 1900. 575. A. 0. Heikel. Ethnographische Forschungen. Il. Trachten und Muster der Mordvinen. Helsingfors 1899. Å4to. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 576. Proceedings. Vol. LXVI. No. 430—34. London 1900. 577. Reports to the Malaria Committee, 1899—1900, and Further Reports, 1900. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 578. Monthly Notices. Vol. LX. No. $—9. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row). 579. The Geographical Journal. Vol. XVI. No. 1—2. London 1900. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 580. Quarterly Journal. Vol. LVI. P. 3. No. 223. London 1900. The Linnean Society of London. 581. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VII. P. 9—11. London 1899—1900. 4to. 582. Transactions. Second Series. Botany. Vol. V. P.11—12. London 1899. åto. 583. Journal. Zoology. Vol. XXVIIL. No. 179. London 1900. 584. Journal. Botany. Vol. XXXIV. No. 240. London 1900. 39 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 585—606. The Meteorological Office, London. +585. Meteorological Observations at stations of the second order. 1896. London 1899. Åto. +586. Hourly Means. 1896. London 1899. Å4to. 587. Meteorological Charts of the Southern Ocean. London 1899. stor Fol. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 588. Journal. 1900. P. 3. London 1899. The Zoological Society of London. 589. Proceedings. 1900. P. 1. London 1900. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greemwich, London S$. E. 590. Report of the Cape Observatory. 1899. London 1900. 4to. (2 Expl.) The Cambridge Philosophical Søctety, Cambridge. 591. Transactions. Vol. XIX. Part 1. Cambridge 1900. 4to. 592. Proceedings. Vol. X. Part 6. Cambridge 1900. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 593. Journal. New Ser. Vol. VI. No. 1. Plymouth 1900. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 594. Journal. Third Series. No. XYV—XVI. Edinburgh 1900. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 595. Proceedings. Ser, III. Vol. V. No. 5. Dublin 1900. The Royal Dublin Society, Dublin. 596. Scientific Transactions. Series II. Vol. VIL. Part 2—7. Dublin 1899—1900. Ååto. 597. Scientific Proceedings. New Series. Vol. JX. Part 1. "Dublin 1899. — Index to Proceedings and Transactions. 1877—98. Dublin 1899. 598. The Economic Proceedings. Vol. I. Part I. Dublin 1899. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 599. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VIL Partie 1. Haarlem 1900. Ato. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 600. Jaarboek. 1897. Utrecht 1900. Fol. obl. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 601. Bulletin. 4e Série. T. XIV. No. 5—6. Bruxelles 1900. La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles. 602. Mémoires. VII. Bruxelles 1900. La Société Botanique de France, Paris. 603. Bulletin. T. XLVII. Séances, 4—6. Paris 1900. 604. Bulletin. T. XLIV. Session extraordinaire å Barcelonnette 1897. 3e Partie. Paris 1900. La Faculté des Sciences, Marseille. 605. Annales. T. X. Fasc. 1—6. Préface & Titre. Paris 1900. 4to. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 606. Bulletin. 4€ Série. Vol. XXXVI. No. 136. Lausanne 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 607—629. 33 Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich. 607. Vierteljahrschrift. Jahrg. XLV. Heft 1—2. Zurich 1900. Die kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 608. Die Zweihundertjahrfeier 19—20. Mårz 1900. Berlin 1900. 4to. Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 7609. Ergebnisse der Gewitter-Beobachtungen. 1897. Berlin 1899. 4to. [M. I.] Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. 7610. Verhandlungen. Jahrg. 2. No. 10—12. Leipzig 1900. Centralbureau der Internat. Erdmessung (Telegraphenberg), Potsdam. 611. Neue Folge der Veråffentlichungen. No. 2. Berlin 1900. 4to. Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen. 612. Bremisches Jahrbuch. Bd. XIX. Bremen 1900. Die Plwsikalisch-medicinische Societåt in Erlangen. 613. Sitzungsberichte. H. 31. Erlangen 1900. Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. 614. Berichte. Bd. XI. Heft 2. Freiburg i. B. 1900. Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 615. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. IL. No. 3. Berlin 1900. 4to. i 7616. Nachrichten. 1900. Philol.-hist. Kl. Heft 1 & Beiheft. — Math.-phys. Kl. Heft 1. — Geschåftl. Mittheil. Heft 1. Gåttingen 1900. Der Verein fiir Naturkunde, Kassel. 617. Abhandlungen und Bericht XLV. Kassel 1900. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 618. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XX. No. Il. Leipzig 1900. 619. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVI. No. IIL. Leipzig 1900. 620. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1900. III, Leipzig 1900. 621. Berichte. Math.-phys. Classe. 1900. II—IV. Leipzig 1900. "Die Fiirstlich Jablonowskrt'sche Gesellschaft, Leipzig. 622. Preisschriften. XXXV. Leipzig 1900. Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 623. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XX. Abth. 2. Minchen 1900. åto. 624. 2 Festreden. Munchen 1899. 4to. 625. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1899. Bd. Il. Heft IV. Minchen 1900. 626. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1900. Heft 1. Munchen 1900. Die Gesellschaft fir Morphologie u. Plwysiologie in Miinchen. 627. Sitzungsberichte. T. XV. Jahrg. 1899. H. 3. Munchen 1900. Das Directoriwm des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 628. Anzeiger. Jahrg. 1899. Nurnberg 1899. 629. Mitteilungen. Jahrg. 1899. Nurnberg 1899. 34 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 630—651. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 630. Verhandlungen. Bd. XXXIIL. No. 4. Wurzburg 1900. 631. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1900. No.1. Wuiurzburg 1900. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 632. Verhandlungen. 1900. No. 6—8. Wien 1900. 4to. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 633. Astronomische Arbeiten. Bd. XI. Wien 1899. 4to. Das k. k. Naturhast. Hofmuseum (anthropol.-ethnogr. Abth.) Wien I. 634. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXX. Heft. 3. Wien 1900. 4to. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 635. Verhandlungen. 1899. Bd. L. Heft. 5—6. Wien 1900. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 636. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1899. 60. Jahrg. Prag 1900. A4to. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a umeni, Praha (Prag). 637. Almanach. Rocnik X. V'Praze 1900. 638. Rozpravy (Mémoires). Trida I (Cl. de Philos. Jurispr. et Hist.). VIL, 1—2. Trida II (Cl. des Sciences). VIII. Tryida Ill (Cl, de Philologie). VILSTSEV-Praze 1899: 639. Véstnik (Bulletin). Roénik VIII. Gislo 1—9. V Praze 1899. 640. Historicky Archiv. Cislo 16. V Praze 1899. 641. Sbirka Pramenuv. Skupina I. Rada 2. Gislo 2. V Praze 1899. 642. Fr. Nusl. Prokop Divis. V Praze 1899. 643. C. Zirbt. Bibliografie Geské Historie. Dil I. V Praze 1900. Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag). 644. Listy Chemické. Roénik XXIII. Gislo 10. V Praze 1899. Bosnisch-Hercegovinische Landesregierung, Sarajevo. 645. Ergebnisse der Meteorologischén Beobachtungen. 1897. Wien 1899. [M. I.] Kr. Hrvatsko-Slavonsko-Dalmatinski Zemaljski Arkiv, Zagreb (Agram). 646. Vjestnik. Godina II. Svezak 3. Zagreb 1900. Der Verein fir Natur- und Heilkunde. zu Pozsony (Pressburg). 647. Verhandlungen. Neue Folge. Heft 11. Jahrg. 1899. Pozsony (Pressburg) 1900. La Reale Accademia dei Lincet, Roma. 648. Atti. Anno GCCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. 1X. Semestre 1?. Fasc. 10—12. Roma 1900. å4to. 649. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filvlogiche. Serie 52. Vol. VIII. (Parte 23) 1900. Gennaio—Maggio. Roma 1900. Åto. 650. Atti. Rendiconto dell'adunanza solenne. 1900. Roma 1900. 4to. 651. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. IX. Fasc. 3—4. Roma 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 652—674. 33 Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 652. Bollettino. 1900. Vol. XXXI. No.1. Roma 1900. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 653. Bollettino. 1900. No. 347—51. Firenze-Milano 1900. 654. Indice del Boliettino. 1899. Sig. F—J & Titolo. Firenze 1899 (1900). La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 655. Bullettino. Anno XXXII. Trim.1. Firenze 1900. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 656. Archivio. Vol. XXIX. Fasc. 3. Firenze 1899. Die Zoologische Station zu Neapel. 657. Mittheilungen. Bd. XIV. Heft 1—2. Berlin 1900. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 658. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo XI. 4—6. Pisa 1900. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 659. Atti. Vol. XXXV. Disp. 7—15. Torino 1900. TI Reale Istituto Veneto di Serienze, Lettere ed Arti, Venezia. 660. Atti. Suppl. al T. 57. — T. 58, Serie VIII. T. 1," Disp. 1—5. Venezia 1898——99: La Real Academia de Ciencias, Madrid. 661. Anuario. 1900. Madrid. La Commission des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. 662. Carte géologique du Portugal. 1899. Stor Folio. LI" Académie Royale de Serbie, Belgrade. 663. Spomenik (Mémoires). XXXVI—XXXVII. Belgrade 1900. 4to. 664. Glas. H. 58. Belgrade 1900. 665. N. S. Pétrovitch. Essai de Bibliographie francaise sur les Serbes et les Croates. 1544—1900. Belgrade 1900. The Johns Hopkins University, Baltimore. 666. Circulars. Vol. XIX. No.142—43. Baltimore 1899—1900. 4to. 667. American Journal of Mathematics. Vol. XXI. Nr. 2—4. Baltimore 1899. 4to. 668. American Chemical Journal. Vol. XXI, No. 5—6. XXII, No. 1—6. XXIII, 1—3. Baltimore 1899—1900. 669. American Journal of Philology. Vol. XX. No. 1—4. Baltimore 1899. 670. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XVII. 6—12. Baltimore 1899. 671. Memoirs from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 3—4. Baltimore 1899 —1900. Å4to. The Peabody Imstitute of the City of Baltimore. 672. 33. annual report. June 1900. Baltimore. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 673. Proceedings. New Series. Vol. XXXV. No. 17—19. Boston 1900. Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. 674. Proceedings. Vol. VII. Davenport, Iowa 1900. 36 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 675—695. Tufts College Library, Tufts College, Massachusetts. 675. Tufts College Studies. No. 6. Tufts College, Mass. 1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 676. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. IX. No. 54. New Haven 1900. The American Geographical Society, New York. 677. Bulletin. Vol. XXXII. No. 3. New York 1900. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 678. Bulletin. Vol. XII. New York 1900. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 679. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 161. Philadelphia 1899. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 680. Proceedings. Vol. III. Brochure 2. Rochester N.Y. 1900. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 681. Proceedings. XLVIII. Meeting, held at Columbus, Ohio. Easton 1899. The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. ” 682. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. Nr. 3—4. 1900. Washington 1900. 4to. [M. I.] The U.S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 683. Bulletin. No. 130—162. Washington 1898—99. The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 684. Proceedings. Vol. II. Pag. 41—109. Washington 1900. The Biological Society of Washington, Washington. 685. Proceedings. Vol. XIII. Pag.151—158. Washington 1900. The Umiwversity of Toronto. 686. Studies. History. 2. Series. Vol. IV. Toronto 1900. 687. Studies. Physiological Series. No. 1—2. Toronto 1900. The Canadian Institute, Toronto. 688. Proceedings. New Series. Vol. Il. P.3. No. 9. Toronto 1900. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifaæ. "689. Proceedings and Transactions. Vol. X. (Second Series. Vol. III.) Part 1. Halifax N.S. 1899. Observatorio Meteorolågico Central de México. "690. Boletin mensual. 1899. Octbr.—Novbr. México 1900. 4to. IM. I.] Pr La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", Méæico. 691. Memorias y Revista. T. XIV. Nums. 3—4. México 1899. Académia de Crencias Médicas &c., de la Habana. 692. Anales. T. XXXVI, No. 426—27. Habana 1900. Observatorio do Rio de Janeiro. 693. Boletim mensal. 1900. Marco—Abril. Rio de Janeiro 1900. Museu Nacional do ”Rio de Janeiro. 694. Archivos. Vol. X. 1897—99. Rio de Janeiro 1899. 4to. 695. Revista. Vol. I. Rio de Janeiro 1896. 4to. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 696—717. ÆT El Museo Nacional de Buenos Aires. 696. Comunicaciones. T.I. No. 6. Buenos Aires 1900. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 697. Verhandelingen. Deel LI. Stuk 3. Batavia 1900. 4to. 698. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLII. Afl. 4. Batavia 1900. 699. Notulen. Deel XXXVIL 1899. Afl. 5. Batavia 1900. De Kon. Natuwurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 700. Natuurkundig Tijdschrift. Deel LIX. Batavia 1900. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. 701. Mededeelingen uit "s Lands Plantentuin. XXXVIII Batavia 1900. [B. H.] =702. Bulletin de Vinstitut Botanique. No. IV. Buitenzorg 1900. (B.H.; 1703. M. Raciborski. Parasitische Algen und Pilze Java's. III. Th. Batavia 1900. [B. H.] The Geological Survey of India, Calcutta. 704. General Report. 1899—1900. Calcutta 1900. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =705. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VII. P. 6—7. Calcutta 1900. 4to. [M. I.] "706. Monthly Weather Review. Decbr. 1899. Calcutta 1900. 4to. [M.I.] 707. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1900. Simla 1900. Fol. Government Museum, Madras. 708. Bulletin. Vol. III, No. 1. Madras 1900. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 709. Journal of the College of Science. Vol. XII. P.4. Tokyo 1900. 4to. La Société Khédtviale de Géographie du Caire. 710. Bulletin. 5. Série. No. 1—7. Le Caire 1898—1900. 711. Dr. Bonola Bey. Notice. Le Musée de Géogr. et d'Ethnographie. Le Caire 1899. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. (124 Momoirs:- ,11T:.P210:.1V. P.:2: Sydney, 1900: 713. Records. Vol. Ill. No. 7. Sydney 1900. M. Léon Bollack, 147 Avenue Malakoff, Paris. 714. L. Bollack. Kurze Grammatik der Blauen Sprache. Paris 1900. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. s 715. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIII. No. 5—7. Spalato 1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 716. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IIle Série. 30e année. No. 357—58. Paris 1900. M. Gauthrer-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 717. Bulletin des publications nouvelles. Année 1900. Trimestre I. Paris 1900. 38 Tillæg 1; Bogliste. 1900,/Nr; 718—737: Professor C.L. Herrick, Granville, Ohio. 718. The Journal of Comparative Neurology. Vol. X. No. 2. Granville, Ohio 1900. Hr. Professor, Dr. S. M. Jørgensen, Selsk. Medl., København. 719. S.M. Jørgensen. Zur Konstitution der Platinbasen. Il. (Særtryk, 1900.) Hr. Professor, Dr. G. Mittag- Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 720. G. Mittag-Leffler. ActaMathem atica. 28:1-4. Stockholm 1899—1900. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen (6, Promenadeplatz). 721. Pråhistorische Blåtter. Xll. Jahrg. No. 3—4. Munchen 1900. Hr. Professor, Dr. pll. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl. =722. A. Weber. Vedische Beitråge. (Sonder-Abdr.) Berlin 1900. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. "723. Danmarks geologiske Undersøgelse. 1. Række. No. 7. Kjøbenhavn 1900. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 724. Aarbog for 1899. I. København 1900. Fol. 725. Maanedsoversigt. 1900. Juli. Fol. 726. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Aout. Copenhague. Norges Umiversitets Bibliothek, Kristiania. 727. Norway. Official Publication for the Paris Exhibition 1900. Kristiania 1900. Bergens Museum, Bergen. 728. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 6—7. Bergen 1900. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 729. Ofversigt. 1900. Årg. 57. No. 4—5. Stockholm 1900. Kongl. Uniwersitets-Bibliotheket, Upsala. =730. Bulletin of the Geological Institution. Vol. IV. P. 2. No. 8. Upsala 1900. [M. M.] Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala. +731. Nova Acta. Ser. II. Vol. XVIIL Fasc. 2. Upsaliæ 1900. Å4to. La Société plyysico-chimique Russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 7324 Journal; TXXXII NO. 677" St--Pétersbourg 1900: L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 733. Mémoires. VIIIe Série. Classe Phys.-Math. Vol. X. No. 1—2. St.- Pétersbourg 1900. Å4to. =734. Bulletin. Ve Série. Tome XIL No. 1. St.-Pétersbourg 1900. Le Comité Géologique (å VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 735. Mémoires. Vol. XV. No. 3. St.-Pétersbourg 1899. Ato. La, Réædaction de UV Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 7736. Annuaire. Vol. IV. Livr. 1—2. Novo-Alexandria 1900. Åto. [M. M.] The Royal Geograplhical Society, London W. (1. Savile Row.). 737. The Geographical Journal. Vol. XVI. No.3. London 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 738—758. 39 The Meteorological Office, London. =738. Weekly Weather Report. Vol. XVII. Nr. 22—36. Appendix. p.3—4. London 1900. 4to. [M. I.] 739. Summary of the Observations. 1900. April—June. London 1900. Å4to. [M. 1.] The Royal Microseopical Society (20 Hanover Square), London W. 740. Journal. 1900. Part 4. London 1900. The Zoological Society of London. 741. Proceedings. 1900. Part 2. London 1900. 742. List of the Fellows. May 31st 1900. London. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 743. Memoirs and Proceedings. Vol. 44. P. IV. Manchester 1900. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. 744. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. D. Il. 18 Stuk. Nij- megen 1900. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. +745. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. Deel II. 18 Stuk. Nijmegen 1900. [B. H.] La Société Royale des Sciences de Liége. 746. Mémoires. 3€ Série. T. II. Bruxelles 1900. La Société Botanique de France, Paris. 747. Bulletin. T. XLVI. Séances, 8. Paris 1899. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 748. Sitzungsberichte. 1900. 23—38. Berlin 1900. Die kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Goåttingen. 749. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd.IV. No.2. Berlin 1900. 4to. Die Hamburger Sternwarte, Hamburg. 750. Mittheilungen. No. 6. Hamburg 1900. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 751. Abhandlungen. Math.-Phys. Cl. Bd. XXI. Abth. 1. Munchen 1900. 4to. 752. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1900. Heft. I. Minchen 1900. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 753. Anzeiger. Jahrg. 1898. Nurnberg 1898. 754. Mitteilungen. Jahrg. 1898. Nurnberg 1898. 755. Katalog der Glasgemålde. 2. Aufl. Nurnberg 1898. Die Plujsikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 756. Verhandlungen. Bd. XXXIV. No. 1. Wurzburg 1900. Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 757. Verhandlungen. 1900. Bd. L. Heft. 7. Wien 1900. Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag). 758. Listy Chemické. Roénik XXl. Gislo 1—4. V Praze 1900. 40 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 759—780. L' Académie des Sciences de Cracovie. 759. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya II. T. XII W Krakowie 1900. 760. Rozpravy (Mémoires) wydz. mat.-przyr. Serya II. T. XV & XVII. W Krakowie 1899—1900. 761. Sprawozdanie Komisyi Fizyograficznej. T. XXXIV. W Krakowie 1899. 762. Materialy antropologiczno-archeologiczne i etnograficzne. T. SR W Krakowie 1900. 763. Materialy do Historyi Jezyka i Dyalektologii Polskiej. Tom. I. W Krakowie 1900. É La Reale Accademia det Lincei, Roma. 764. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX. Semestre 2”. Fasc. 1—5. Roma 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 765. Bollettino. 1900. No. 352—353. Firenze-Milano 1900. IU Reale Istituto Lombardo dt Scienze e Lettere, Milano. 766. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze storiche e morali. Vol. XXI. Fasc. 1—2. Milano 1899—1900. Å4to. 767. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XVIII. Fase. 7—10. Milano 1899—1900. 4to. 768. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXI. Milano 1899. La Societa Reale di Napoli. 769. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. VI. Fasc. 5—7. Napoli 1900. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 770. Atti. (T. 59.) Serie VIII T. IL. Disp.1—2. Venezia 1899—1900. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 771. Almanaque Nåutico para 1902. San Fernando 1900. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 772. American Journal of Mathematics. Vol. XXII. Nr. 1. Baltimore 1900. 4to. 773. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XVIII. 1—4. Baltimore 1900. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 774. Proceedings. New Series. Vol. XXXV. Nos. 20—27. Boston 1900. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 775. Circulars. 1—50. (Cambridge 1900. 4to. The Chicago Academy of Sciences, Chicago. 776. Bulletin. No. Ill. Natural History Survey. P. 1. Chicago 1898. Professor Edward S. Dana, New Haven. 777. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. X. No. 55—57. New Haven 1900. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 778. Annual Report of the President &c. for 1899. New York 1900. +779. Memoirs. Vol…IIl. Anthropology. Il, 1. New York 1900. Ååto. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 780. Proceedings. 1900. Part I. Philadelphia 1900. Tillæg I, Bogliste 1900. Nr. 781—799. MS — The U.S. Dep. of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 7781. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. Nr. 5. 1900. Washington 1900. åto. [M. I.] The U.S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. %782. Monographs. Vol. XXXII, 2, XXXIII— XXXIV & XXXVI — XXXVIIL Washington 1899. 4to. [M. M.] The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 783. Proceedings. Vol. II. Pag. 111—246. Washington 1900. The Volta Bureau, Washington City. 784. No.2. 1892—1899. Helen Keller Souvenir. Washington City 1900. 4to. The Canadian Institute, Toronto. 785. Transactions. Nos. 11—12.. Vol. VI. P. 1——2. Toronto 1899. Observatorio Meteorolégico Central de México. +786. Boletin mensual. 1899. Decbr. México 1900. 4to. [M. I.] La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. 787. Memorias y Revista. T., XIV. Nums. 5—6. México 1900. La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, Meæxico. 788. Anales. T. VIII Mexico 1899. Académia de Ciencias Médicas &c., de la Habana. 789. Anales. T. XXXVI. No. 428. Habana 1900. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. <790. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXXIX. Batavia 1900. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +791. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XII. Part 1. Calcutta 1900. A4to. [M. I.] "792. Monthly Weather Review. 1900. Jan.— March. Calcutta 1900. 4to. [M. I.] Government Museum, Madras. 793. Bulletin. Vol. IN. No. 2. Madras 1900. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tåkya. 794. Journal of the College of Science. Vol. XIII P. 1. Tokyo 1900. A4to. S. A. S.le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 7 Cité du Retiro, Paris. 795. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. Fasc. XIII— XVI. Monaco 1899—1900. 4to. 796. J. Richard. Les campagnes scientifiques de S.A.S. le Prince Albert I de Monaco. (Exposition Universelle 1900.) Monaco 1900. Monsieur le Lieutenant-Colonel Baudoiiin, Paris. 797. Baudouin. La pluie artificielle. Paris 1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 798. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IIIe Série. 30e année. No. 359. Paris 1900. Hr. Professor Dr. Karl Penka, Wien. 7799. K. Penka. Megalithische Grabbauten. (Sep. Abdr.) Wien 1900. 4to. 49 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 800—817. Hr. Professor Enzio Reuter, Helsingfors. =800. E. Reuter. Uber die Weissåhrigkeit der Wiesengråser in Finland. (Acta Soc. p. Fauna et Flora Fenn. XIX, 1.) Helsingfors 1900. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. 7801. XII. Aarsberetning. 1899—1900. København 1900. Bergens Museum, Bergen. 802. J. Brunchorst. Naturen. 24de aarg. No. 8. Bergen 1900. Lifforsåkrings-Aktiebolaget Thule, Stockholm. 7803. Festskrift vid Bolagets Tjugofemårsjubileum. 1873—98. Il. Stock- holm 1900. 4to. La Klubo Esperantista en Upsala. "804. Lingvo internacia. Monata gazeto. V2 jaro. Nr. 6—7. Upsala 1900. to. Le Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. 805. Apercu historique du Jardin Imp. de Botanique. 1873—98. (Une feuille d'Errata). St.-Pétersbourg 1899. La Rédaction de V Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 7806. Annuaire. Vol. IV. Livr. 3. Novo-Alexandria 1900. 4to. [M. M.] The. Royal Society of London, W. (Burlington House). 807. Proceedings. Vol. LXVII. No. 435. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 808. The Geographical Journal. Vol. XVI. No. 4. London 1900. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 809. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Nieuwe Reeks. Deel II. No. 3. Amsterdam 1899. 810. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. 18 Sectie, Deel Vil, No. 1—5. 2e Sectie, Deel VII, No. 1—3. Amsterdam 1899—1900. 811. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 4 Reeks. D. III. Med Register I—XII. Amsterdam 1899. 812. Verslag van de gewone Vergaderingen. Deel VII. 1899—1900. Am- sterdam 1900. 813. Jaarboek voor 1899. Amsterdam 1900. 814. Proceedings of the Section of Sciences. Vol. II. Amsterdam 1900. 815. Sosii fratres Bibliopolae. Carmen praemio aureo ornatum in certamine Hoeufftiano, accedunt septem poemata laudata. Amstelodami 1900. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 816. Bulletin. 4 Série. T. XIV. No. 7. Bruxelles 1900. I" Umiwversitée de Toulduse. 817. Bibliothéque méridionale. i1re Série. Tome I—IIL 2e Série. Tome I—IV. Toulouse 1888—95. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 8138—839. 43 Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 7818. Ergebnisse der meteor. Beobachtungen in Potsdam. 1898. Berlin 1900. 4to. [M. 1.] Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 819; Berichte. Philol.-hist. Classe. 1900. IV. Leipzig 1900. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 820. Jahrbucher. Jahrg. 53. Wiesbaden 1900. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 821. Jahrbuch. 1899. Bd. XLIX. H. 4. Wien 1900. Åto. L' Académie des Seiences de Cracovie. 822. Bulletin international. Comptes rendus. 1900. No. 4—7. Cracovie 1900. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 823. 824. 825. 838. Almanach. 1900. Budapest 1900. (Ung.) Rapport sur les travaux de I'Académie. 1899. Budapest 1900. (fransk.) Mémoires publiés par la Ie section (philologie). T. XVIL 3—5. Buda- pest 1899—1900. (Ung.) .. Mémoires publiés par la Ile section (histoire). T. XVIIL 7—10. Buda- Budapest 1899—1900. (Ung.) Mémoires publiés par la Ile section (sciences polit.). T. XII. 4. Buda- pest 1899. (Ung.) .…. Memoires publiés par la IIe section (philosophie). T. Ill, 4. Budapest 1900. (Ung.) Bulletin philologique. T. XXIX. 3—4. T. XXX. 1—2. Budapest 1899—1900. (Ung.) Compte rendu des math. et des sciences naturelles. T. XVII. 3—5. T. XVIII. 1—2. Budapest 1899—1900. (Ung.) Bulletin des math. et des sciences naturelles. T. XXVIIL 4. Budapest 1899. (Ung.) .. A. Heller. Math. u. naturw. Berichte aus Ungarn. XVI. Budapest 1899. (Tysk.) . Indicateur (Bulletin) archéologique. Nouv. Série. ST. XIX, 3—5. T. XX. 1—2. Budapest 1899—1900. (Ung.) . L. Méhely. Monographia Chiropterorum Hungariae. Budapest 1900. (Ung.) , E. Margalits. Repertorium Croaticum. Vol. I. Budapest 1900. (Ung.) . L. Réthy. Corpus Nummorum Hungariae. T. I, 1. Budapest 1899. åto. (Ung.) Reale Accademia det Lincei, Roma. . Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX, Semestre 29%, Fasc. 6. Roma 1900. Åto. Atti. Memorie della Cl. di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. VIIL (Parte 22) 1900. Giugno. Roma 1899. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 839. Bollettino. 1900. No. 354. Firenze-Milano 1900. 44 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 840—855. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 840. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 26. Barcelona 1899. 4to. The Lloyd Library of Botany, Pharmacy dec., Cincinnati, Ohio. 841. Bulletin. No. 1. Reproduction Series No. 1. Cincinnati, Ohio 1900. United States Government, the Congress, Washington. 7842. 1843. 7844, "845. 7846. VÆS: 7847. 7848. 7849, 7850. 7851. 7852. U. S. 7853. "854. "855. Senate Documents. 54th Congress, ist Session, vol. 4; 2a Session, vol. 2. — 55th Congress, 1st Session, vols 1—11; 24 Session, vols 1—10, 12—24, 27, 29. Washington 1896—98. Senate Reports. 55th Congress, 34 Session, vols 1—3. Washington 1898—99. House of Representatives, Documents. 54th Congress, ist Session, vols. 47 & 58; 2d Session, vols. 44, 55 (p.1—2), 57—58, 60—62, 66—68, 76. — 55th Congress, ist Session, vols. 1, 3, 6—10, 13—16; 2d Session, vols. 1, 15—17, 23, 40, 41, 43—45, 50, 87; 34 Session, VOlSKISÆ2NESB: House Reports. 55th Congress, 2d Session, vols. 5—7; 34% Session, vols. 1—2. Washington 1897—99. Congressional Directory. 56th Congress, ist Session, 34 Edition. Washington 1900. Treasury Department, Washington. 847. Light-House Board. Annual Report 1899. List of Beacons &c., Northern Lakes &c. corrected to 1900; ist District, corr. to May 1, 1900; 2d District, corr. to June 1, 1900. — List of Lights and Fog Signals to 1900 and Febr. 1, 1900. Washington 1899—1900. Director of the Mint. Proceedings of the Assay Commission of 1900. Washington 1900. Coast and Geodetic Survey. Goast Pilot, Atlantic Coast, p. IV. — Tables for a Polyconic Projection of Maps, No. 5. — Bulletin No. 36. Washington 1899—1900. 4to. Internal Revenue. Revised Regulations concern. Oleomargarine, Jan. 1900. — Compilation of Decisions under War-Revenue, vol. 2. — Internal Revenue Laws, 1900. — Gaugers' Manuel, Mar. 10, 1900. Washington 1900. Steamboat Inspection Service. General Rules and Regulations. Jan. 1900. Washington 1900. Life Saving Service. Annual Report, 1900. Washington 1900. War Department, Washington. Adjutant General's Office. Army Regulations, Appendix No. 2. — A French-English Military techn. Dictionary, no. XXIV, part Il. Washington 1900. The Autumn Maneuvers of 1899, No. XXVII. Washington 1900. — Artillery Circular M. Ballestic tables. Washington 1900. Å4to. Division of Customs and Insular Affairs. Monthly Summary of Com- merce, of Cuba, July & Aug. 1899; of Puerto Rico, July—Dcbr. 1899, Jan.— March 1900; of the Philippine Islands, July—Novbr. 1899. Washington 1900. 4to. 7856. 7857. 7858. 859. U. S. 7860. 7861. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 856—876. 45 Office of Director of Cuban Census. Bulletins I—III. Washington 1900. Office of Director of Porto Rican Census. Bulletins I—II... Washing- ton 1900. Auditor for War Department. Elementary Manual of Practice, Civil War Claims. Washington 1900. Surgeon General's Office. Drill Regulations for Hospital Corps, 1900. Washington 1900. Navy Department, Washington. Office of Naval Intelligence. Gen. Information Series. No. XVIII, Novbr. 1899. — War Notes, No. VIII. Washington 1899—1900. Regulations for the Government of the Navy, 1900. Washington 1900. U. S. Department of the Interior, Washington. 7862. 7863. 7864. General Land Office. Rules and Regulations Governing Forest Re- serves.. Washington 1900. ' Bureau of Education. Higher Education in Missouri. Washington 1898. Higher Education in Kentucky. Washington 1899. Geological Survey. Report on the Petrified Forests of Arizona. Washington 1900. U. S. Departement of Agriculture, Washington. 7865. 7866. 7867. 7868. 7869. 7870. uger 48712: 7873. 7874. "875. 7876. Yearbook 1899. Washington 1900. [L. H.] Division of Agrostology. Bulletins Nos. 2, 14, 19 (2 Expl.), 20 (2 Expl.), 21, 22, 23. — Circulars Nos. 23, 24, 25,.26. . Washington 1900. [L. H.] Bureau of Animal Industry. Bulletin Nos. 21, 24. — Circulars Nos. 23, 27, 29, 30 (2 Expl:), 31. "Washington 1900. [L. H.] Division of Botany. Bulletins Nos. 23, 24. — Circulars Nos. 9, 18, 23, 28. Washington. — Notes on useful Plants of Mexico. Washington 1899. — Contributions from the Nat. Herbarium. Vol. V. No. 5. Washington 1900. [L. H.] Division of Biological Survey. North American Fauna, No. 17 (2 Expl.). Bulletin No. 12 (2 Expl.) Circulars Nos. 28 —29. Washington 1900. [L.H.] Division of Entomology. Bulletin, Nos. 23 (2 Expl.), 25. — Circular No. 40, — Technical Series, No. 8 (2 Expl.). Washington 1900. [L.H.] Office of Experiment Stations. Bulletins Nos. 74—81, 83. (77, 79, 81, 2 Expl.). — Records. Vol. XI, Nos. 6—10. (9—10, 2 Expl.). — Circular No. 44. Washington 1900. [L. H.] Farmers' Bulletins, Nos. 111—120. (115—18, 2 Expl.). Washington 1900: EH] Division of Forestry. Bulletin No. 27 (2 Expl.). Washington 1900. (L.H.] Section of Foreign Markets. Bulletins Nos. 17 (2 Expl.), 18, 19 (2 Expl.). — Circular No. 22. Washington 1900. [L.H.] Division of Soils. Report No. 63—64 (w. maps). — Circulars No. 5—6. Washington 1900. [L.H.] Division of Vegetable Physiology u. Bulletin. Nos.19 (2 Expl.), 20. Report, No. 65 (2 Expl.). Washington 1900. [L. H.] 46 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 877—895. 7877. Division of Publications. Library Bulletins. Libr. 31, 32. — Circu- lårs 377, 380, 381, 385. — List of Bulletins and Circulars. Washington 1900. [L. H.] 7878. Division of Statistics. Miscellaneous Series. Bulletin. No. 17. — Cir- cular No. 12. Washington 1900. [L. H.] 7879. Office of Public Road Inquiries. Circular No. 35. Washington 1900. IL. H.] 7880. Weather Bureau. Bulletin No. 28. Washington 1899. — Weather Review. Decbr. 1899. Annual Summary 1899. Vol. XXVIII. Jan. — April 1900. Washington 1900. 4to. [L. H.] 7881. Crop Reporter. Vol. 2. Nos. 1—4. Washington 1900. 4to. [L.H.] The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 7882. Monthly Weather Review. Vol. XXVIIL. No. 6. 1900. Washington 1900. 4åto. [M. I.] Observatorio Meteorolågico Central de México. 7883. Boletin mensual. 1900. Enero. México 1900. 4to. [M. I.] El Museo nacional de Montevideo. 884. Anales. T. III. Fasc. 14. - Montevideo 1900. 4to. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. "885. Mededeelingen uit "s Lands Plantentuin. XXXIII. XL. XLI. Batavia 1900. [B. H.] The Geological Survey of India, Calcutta. S$86. Memoirs. Vol. XXIX. Vol. XXX. P. 1. Calcutta 1899—1900. 887. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XV. Vol. II. P. 1. Calcutta RSD jsgeke] DB The Government Observatory, Madras. 7888. Report. 1899—1900. Madras 1900. 4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 889. The Calendar for the year 1899—1900. Tokyo 2560 (1900). (2 Expl.) The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 890. Proceedings. Vol. XXV. P. 1. No. 97. Sydney 1900. Adams Memorial Committee, Cambridge. 891. J. G. Adams. Scientific papers. Vol. I. Cambridge 1900. 4to. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 392. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIII. No. 8—9. Spalato 1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 893. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IIle Série. 30e année. No. 360. Paris 1900. M. Auguste Fabre, Nimes. 894. A. Fabre. Un Socialiste pratique. Robert Owen. Nimes 1896. Madame Vre Godin, ”Directrice, awu Familistére, Guise (Aisne). 895. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 23. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 896—912. AT Janv.— Déc. 659—669, 700. T. 24. Janv.—Sept. ” 701—709. Paris 1899—1900. 896. D. F.P. Le Familistére Illustré. Resultats de vingt ans d'association. 1880—1900. Paris 1900. Mr. Henry Goldman, Chicago (143—49 La Salle Street) 897. H. Goldman. The Arithmachinist. Chicago 1898. D. 4. Gordon, Apartado de la Universidad, Habana. 898. A. de Gordon y de Acosta. El Azucar como alimento del Hombre. Ha- bana 1899. 899. — — La Legislacion sanitaria escolar en los prin- cipales Estados de Europa. Habana 1900. M. G.-J. de Gwillén-Garcia, Barcelona. 900. G.-J. de Guillén-Garcia. Les Héthéens, ont-ils colonisé la Catalogne. Fribourg (Suisse) 1899. Herr Dr. Julius Naue, Minchen (6, Promenadeplatz). 901. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XII. Nr. 5. Munchen 1900. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 902. No. 301. Livres anciens et modernes. Sciences naturelles. 1re Partie. La Haye 1900. Herr Karl Pamperl, Ruckelberg bet Graz. 903. K. Pamperl. Universalgeld. Eine zwanglose Plauderei. Ruckelberg bei Graz 1900. Raja Sir Sourindro Mohun Tagore, C.1.E., Mus. Dr., Calcutta. 904. Sourindro Mohun Tagore. Our Indian Horse. Calcutta 1899. 905. — — Abhra, or a few notes on Talc. Calcutta 1899. Hr. Professor, Dr. S. L. Tuxen, København. =906. S.L. Tuxen. Karaktertegning i den græske Tragedie, prisbelønnet med Videnskabernes Selskabs Guldmedaille. København 1900. M. le Professeur Joseph Vincent, Ivrée (Italie). 907. J. Vincent. Pronunciation et Phonographie. Turin 1900. Det danske meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 908. Bulletin météorologique du Nord. 1900 Septbr. Copenhague. Det Norske Historiske Kildeskriftfond, Univ. Bibl., Kristiania. =909. S. Bugge. Norges Indskrifter med de ældre Runer. 5. Hefte. Chri- stiania 1900. 4to. Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 910. Bihang til Handlingar. Bd. XXV. Afd. 1—4. Stockholm 1899—1900. Nordiska Museet, Stockholm. 911. A. Hazelius. Samfundet får Nordiska Museets fråmjande. 1898. Stockholm 1899. 912. A. Hazelius. Meddelanden. 1898. Stockholm 1900. 48 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 913—935. 913. Handlingar. 4—5. Museets Tiugafemårsminne. 1873—98. — Museet infér 1900 Års Riksdag. Stockholm 1900. 914. Nationalfesten på Skansen. Vårfesten 1899, 1900 med 2 Tiillågg. Stock- holm 1899—1900. Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. =915. Upsala Universitetets Årsskrift. 1899. Upsala. =916. Forelåsn. och åfningar, Host 1899, Vår 1900. Upsala 1899—1900. +917. 3 Indbydelsesskrifter. Upsala 1899—1900. =918. 23 Akademiske Afhandlinget i 4? og 8”, Stockholm, Upsala oo. fl. St. 1899—1900. LI Université Impériale de St. Pétersbourg. 919. Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1900—1901. 3 Hefter (1 i 2 Expl.). St. Petersborg 1900. La Société physico-chimique Russe, St. Petersbourg (Université Imyp.). 920. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. 1900. No. 6. St.-Pétersbourg s. a. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 921. Bulletin. Année 1899. No.1. Moscou 1899. L'Observatoire astronomique et physique de Tachkent. 922. Publications. No. 1—2. avec Atlas in folio. Tachkent 1899-—1900. Å4to. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. 923. Journal. XVIII. Helsingfors 1900. The Zoological Society of London. 924. Proceedings. 1900. Part 3. London 1900. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 925. Memoirs and Proceedings. Vol. 44. P.V. Manchester 1900. The Royal Society of Edinburgh. 926. Transactions. Vol. XXXIX. P.II—IV. Edinburgh 1899—1900. ÅAto. 927. Proceedings. Vol. XXII. Edinburgh 1900. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. É 928. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge Bd.IV. No. 1. Berlin 1900. 4to. 929. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse. Neue Folge. Bd. 1. No.4. Berlin 1900. 4to. >+930. Nachrichten 1900. Philol.-hist. Kl. Heft 2. Math.-phys. Kl. Heft 2. Gåttingen 1900. Schleswig-Holstewnisches Museum vaterlånd. Alterthiimer, Kiel. 931. 42. Bericht. Kiel 1900. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 932. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1900. Heft II. Minchen 1900. 933. Sitzungsberichte. Math -phys. Classe. 1900. Heft 2. Munchen 1900. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 934. Jahrbuch. 1900. Bd.L. H.1. Wien 1900. A4to. 935. Verhandlungen. 1900. No.9—10. Wien 1900. å4to. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 936—959. 49 Das k.k. Natwrhist. Hofmuseum (antlwopol.-ethnogr. Abth.), Wien I. 936. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXX. Heft 4—5. Wien 1900. 4to. Kr. Hrvatsko-Slavonsko-Daulmatinski Zemaljski Arkiv, Zagreb (Agram). 937. Vjestnik. Godina Il. Svezak 4. Zagreb 1900. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 938. Bollettino. 1900. No.355. Firenze-Milano 1900. La Diezione del Nuovo Cimento, Pisa. 939. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisiea. Serie IV. Tomo XII. No.1. Pisa 1900. Academia Romåna, Bucuresci. 940. Analele. Seria II. T.XX1—XXIl. Bucuresci 1900. 4to. 941. Indice alfabetic. T.XI—XX. Bucuresci 1900. 4to. 942. Publicatiunile fondului Vasilie Adamachi. No. 5. Bucuresci 1900. 4tø. 943. Discursuri de Receptiune. XXI- XXII. Bucuresci 1900. 4to. 944. N. Jorga. Studii istorice asupra Chiliei si Cetåtir-albe. Bucuresci 1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 945. The American Journal (Etabl, by B. Silliman). 4. Series. Vol. X. No. 58. New Haven 1900. U. S. Department of Agriculture, Washington. 7946. Secretary. Report No. 66. J. R. Dodge. Sheep and Wool. Washington 1900. [L. H.]). É 947. Secretary. Report to the Congress. Progress of the Beet-Sugar In- dustry. 1899. Washington 1900. [L.H.]. 948. Division of Biological Survey. North American Fauna. No. 18. Washington 1900. [L.H.] 7949. — — Bulletin No. 13. Washington 1900. [L. H.] +950. Division of Entomology. Bulletin No. 24. — Circular No. 41. Washing- ton 1900. [L. H.]. 1951. Office of Experiment Stations. Bulletins. Nos. 82,84—85. — Records. Vol. XI. "No. 11. "Vol. XII. Nos. 1—2. Washington 1900. [L. H.]. =952. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 20. Washington 1900. [L. H.]. =953. Division of Vegetable Physiology etc. Bulletin. No. 21—22. Washing- ton 1900. [L. H.] =954, Division of Publications. List of Publications. No. 179. — Circular. No. 387. Washington 1900. [L. H.]. =955. Crop Reporter. Vol. 2. No. 4, Suppl. Washington 1900. 4to. [L. H.]. The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 956. Monthly Weather Review. Vol. XXVIIL Nr. 7. 1900. Washington 1900. 4to. [M.1.). The Washington Academy of Sciences, Washington, D.C. 957. Proceedings. Vol. II. Pag. 247—340 (3 Plates). Washington 1900. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 958. Tijdsschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XLII. Afl. 2—3 & 5. Batavia 1900. 959. Notulen. Del XXXVIII. Afl. 4. — XXXVIII. Afl.1. Batavia 1900. 4 50 Tillæg I. Bogliste 1900. No. 960—977. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 7960. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XI. Part 2. Calcutta 1900. to: MS 7961. Monthly Weather Review. 1900. April—May. Calcutta 1900. Å4to. [M. ].]. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 962. Journal of the College of Science. Vol. XIII. P. 2. Tokyo 1900. 4to. Herr k.k. Hofrath, Prof. Dr. F. G. Studniéka, Prag. 963. F.&G. Studnicka. Prager Tychoniana. Prag 1901. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 964. Maanedsoversigt 1900. Sept. Fol. Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. 7965. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1899. (2 Expl.). Bergens Museum, Bergen. 966. J, Brunchhorst. Naturen. 24 aarg. No.9. Bergen 1900. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. =967. Skrifter. 1899. Trondhjem 1900. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 968. Ofversigt. 1900. Årg. 57. No. 6. Stockholm 1900. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. 969. Acta Universitatis Lundensis. T. XXXV. 1—2 Afd. Lund 1898—99. 4to. La Société plwysico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 970. Procés-verbaux de séances de la Section de chimie. 1900. No. 7. St.-Pétersbourg s. a. i The Royal Society, London W. (Burlington House). 971. Proceedings. Vol. LXVII. No. 436—37. London 1900. The Royal Geographical Society, London W. (1 Savile Row). 972. The Geographical Journal. Vol. XVI. No. 5. London 1900. The Meteorological Office, London. 7973. Weekly Weather Report. Vol. XVII. No. 37—43. Appendix. p. 5—6. London 1900. 4to. [M.I.]. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 974. Journal. 1900. Part 5. London 1900. The Royal Dublin Society, Dublin. 975. Scientific Proceedings. New Series. Vol. IX. Part. 3. No. 26. Dublin 1900. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 976. Archives Néerlandaises. Série II. T. II. Titre. T.IV. Livr. 1. La Haye 1900. 977. Programme. 1900. Tillæg 1. Bogliste 1900. Nr. 978—996. Sa | 1L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 978. Bulletin. 4e Série. T. XIV. No.$. Bruxelles 1900. L' Académie frangcaise de V Institut de France, Paris. 979. Recueil de discours, rapports et piéces diverses. 1890—99. 1€ partie. Paris 1895. 4to. I Académie-des Sciences de VInstitut de France, Paris. 980. Mémoires. T.XLV. Série II. Paris 1899. ÅA4to. 981. Mémoires présentés par divers savants. T. XIX, T.XXXI. Série II. Paris 1865 & 1894. 4to. =982. Comptes rendus. T.115—129. Paris 1892—99. 4to. [K. B.]. =983. Tables des matiéres 1881—95. Paris 1900. 4to. [K. B.]). I” Académie des Inscriptions et Belles-Lettres de VImnstitut de France, Paris. 98SÆT Memoires: "I: XXXIV, 128 partie.: "TT. XXXV, +20 Partie:sf TAXXXVE le partie. Paris 1895—98. A4to. 985. Mémoires préæsentés par divers savants. 1 Serie, T.X., 18 partie. Paris 1893. 2e partie. Paris 1894. 4to. 986. Notices et Extraits des manuscrits de la Bibliothéque Nationale. T. XXVII, 18 partie, 2€ fasc. (avec tables in folio), T. XXX, 1—2 parties, T. XXXIV, 2e partie, T. XXXV, 1—2 parties, T. XXXVI, 1€ partie. Paris 1883—99. 4to 987. Corpus Inscriptionum Semiticarum. Pars prima. T.IlI. Fasc. 2. Pars secunda. T.1l. Fasc. 2. Pars quarta. T.I. Fasc.3. (cum tabulis). Parisiis 1893—1900. ÅAto. L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris. 988. Mémoires. T. XVIII—XXII. Paris 1894—1900. Å4to. 989. Collection des Ordonnances. CGatalogue des Actes de Francois Il. T. VI— VIL Paris 1894—96. 4to. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin, W. 990. Bericht uber die Thåtigkeit. 1899. Berlin 1900. 991. G. Hellmann. Regenkarte der Provinz Westpreussen u. Posen. Berlin 1900. Die Deutsche Plwsikalische Gesellschaft, Berlin. +992. Verhandlungen. Jahrg. 2. Nr. 12a—13. Leipzig 1900. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 993. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1900. V—VII. Leipzig 1900. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 994. Mittheilungen. Jahrg. 1899. Graz 1900. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 995. Atti. Anno -CCXCVII. Serie 5a. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX. Semestre 29, Fasc. 7—8. Roma 1900. Åto. 996. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Série 5a. Vol. IX. Fasc. 5—6. Roma 1900. ; i og ” 52 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 997—10185. Il R. Comitato Geologico d Italia, Roma. 997. Bollettino. 1900. . Vol. XXXI. No. 2. Roma 1900. Biblioteca Nazionale Centrale di Førenze. 998. Bollettino. 1900. No. 356. "Firenze-Milano 1900. Observatorio Meteorolågico Central de México. =999. Boletin mensual. 1900. Febr. México 1900. 4åto. [M. I.]. La ciudad de La Paz de Ayacucho, Bolivia. +1000. Boletin de Estadistica Municipal. Anio 8. 1899. Num. 13. La Paz 1900. El Museo nacional de Montevideo. 1001. Anales. T.Il. Fasc.15. Montevideo 1900. 4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1002. Verhandelingen. Deel LI. 2e Stuck. Batavia 1900. 4to. 1003. Taalkaart van de Minahasa. s.l.e.a. 1 Blad Folio. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Prerre-Charron, Paris. 1004. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 31e année. No. 361. Paris 1900. Bergens Museum, Bergen. 1005. Aarbog. 1900. iste hefte. Bergen 1900. La Klubo Esperantista en Upsala. +1006. Lingvo internacia. Monata gazeto. Va jaro. No.8. Upsala 1900. 4to. L'Observuatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 1007. Annales. 1898. Partie I—II. St.-Pétersbourg 1899. 4to. 1008. Histoire. 1849—1899. Partie I. St.-Pétersbourg 1900. 4to. Societas pro Fauna et Flora Fenmnica, Helsingfors. 1009. Acta. Vol. XVI. Helsingforsiæ 1897—1900. 1010. Meddelanden. Håfte XXV. 1898—1899. Helsingfors 1900. The Trustees of the British Museum (Nat. Hist.), London, S. W. =1011. CGatalogue of the fossil Bryozoa. — The Cretaceous Bryozoa. Vol. I. London 1899. [M. M.] =1012. A Hand-List of the Birds. Vol. I, II. London 1899—1900. [Z. M.]j The Royal Society, London, W. (Bwrlington House). 1013. Proceedings. Vol. LXVII. No. 438. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 1014. Monthly Notices. Vol. LX. No. 10. London 1900. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 1015. Quarterly Journal. Vol. LVI. P. 4. No. 224. London 1900. 1016. List of the society. November ist, 1900. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. 1017. Programme. 1900. La Société Botanique de France, Paris. 1018. Bulletin. T. XLVII. .Séances, 7. Paris 1900. Tillæg 1. Bogliste 1900. Nr. 1019—1039. 53 La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 1019. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXVI. No. 137. Lausanne 1900. Die Deutsche Plwjsikalische Gesellschaft, Berlin. 71020. Verhandlungen. Jahrg. 2. No.14. Leipzig 1900. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 1021. Abhandlungen. Bd. XVI. H. 3. Bremen 1900. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 71022. 77. Jahresbericht. Hierzu ein Ergånzungsheft. Breslau 1900. IK. B.j Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 1023. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXXIII, Heft 3—4. Bd. XXXIV, 1—3. Jena 1900. Die Fiirstiich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. 1024. Preisschriften. XXXVI. Leipzig 1900. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 1025. Atti. Memorie della Classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. VIII. Parte 22. Roma 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 1026. Bollettino. 1900. No. 357. Firenze-Milano 1900. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 1027. Bullettino. Anno XXXII. Trim.II—II. Firenze 1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 1028. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. X. No. 59. New Haven 1900. U. S. Department of Agriculture, Washington. 71029. Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 25. Washington 1900. IL. H.] 71030. Division of Biological Survey. North American Fauna. No. 19. — Circular. No. 31. Washington 1900. [L. H.] 71031. Division of Entomology. Bulletin No. 26. Washington 1900. [L. H.] 71032. Office of Experiment Stations. Bulletin. Nos. 87. — Circular. No. 28. Washington 1900. [L.H.7 71033. Division of Forestry. Bulletin. No. 28. Washington 1900. [L. H.] "1034. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 21. Washington 1900. [LH] 71035. Division of Publications. Bulletin No. 5. Circular No. 389. Washing- ton 1900. [L. H.] "1036. Division of Statistics. Circular No. 13. Washington 1900. [L. H.] "1037. Crop Repoiter. Vol. 2. No. 6. Washington 1900. åto. [L. H.] The U.S. Department of Agricultwre (Weather Bureau), Washington. "1038. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. No. 8. 1900. Washington 1900. 4to. [M. I.] Tle Biological Society of Washington, Washington. 1039. Proceedings. Vol. XIII. Pag. 159—182. Washington 1900. SÅ Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 1040—1060. Observatorio Meteoroløgico Central de México. =1040. Boletin mensual. 1900. Marzo. México 1900. .4to. [M. I.| Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. 1041. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XXIX. Batavia 1900. fB. H.]| =1042. Bulletin de VInstitut Botanique. No. V, VI. Buitenzorg 1900. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =1043. Rainfall of India. 8th year 1898. Calcutta 1899. Fol. [M. I.] Observatorio de Manila. 1044. J. Coronas. La actividad séismica en el Archipiélago Filipino. 18397. Manila 1899. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Prierre-Charron, Paris. 1045. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. XXIX. Paris 1900. Madame Vere Godin, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). 1046. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. TEA MOSE Paris el 900 Hr. Rektor, Dr. pll. Bjørn Magnusson Ølsen, Reykjavik. 1047. Skirsla um hinn lærda skåla 1 Reykjavik. 1899—1900. Reykjavik 1900. Hr. A. W. Sigthoff, Leiden. 1048. Prøvetryk af Fototypi af Homeri Ilias, Codex Venetus, Marcianus 454. Folio. Universitets-Kvæsturen + København. "1049. Regnskabsberetninger. 1999—1900. Kjøbenhavn 1899. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1050. Maanedsoversigt. 1900. Oktbr. Fol. 1051. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Octobre. Copenhague. Bergens Museum, Bergen. 1052. J. Brunchhorst. Naturen. 24de aarg. No. 10. Bergen 1900. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1053. Journal. T. XXXII. No. 7. St.-Pétersbourg 1900. La -Rédaction de VAnnuaire Géologique et Miméralogique, Novo-Alex- andria. "1054. Annuaire. Vol. III. Livr. 10. Novo-Alexandria 1900. 4to. [M. M.] La Rédaction des « Travaux mathématiques et physiques», Varsovie. 1055. Travaux math. et physiques. Vol. XI. Varsovie 1900. The Linnean Society of London. 1056. Journal. Zoology. Vol. XXVIII. No.180. London 1900. 1057. Journal. Botany. Vol. XXXIV. No. 241. London 1900. 1058. Proceedings. 1899—1900. London 1900. The Meteorological Office, London. "1059. Weekly Weather Report. Vol. XVII. Appendix. p. 44—47. " London 1900. 4to. [M. I.] 1060. Summary of the Observations. July 1900. London 1900. 4to. [M. I.] Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 1061—1081. 55 The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. 1061. Proceedings. Session 1899—1900. Vol. Il. No.1. Edinburgh 1900. Koninklijk Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. 1062. Dr. J. G. Boerlage. Handleding tot de kennis der Flora van Nederlandsch Indié. Ill. Deel. i1ste Stuk. Leiden 1900. Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. 1063. Archives du Musée Teyler. Sér. H. Vol. Vll. Partie II. Haarlem 1900. nv Ato: De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. 1064. Tijdschrift. ?de Serie. Deel VI. Aflev. 4. Leiden 1900. [Z. M.] Het Provimciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 71065. H. van Gelder. Geschichte der alten Rhodier. Haag 1900. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'histoire natwurelle, Paris. 1066. Nouvelles Archives du Muséum. 4€ Série. T. I. Fasc. 1—2. Paris 1899. 4to. 1067. Bulletin. 1899. No. 6—8. 1900. No. 1—4. Paris 1899—1900. La Société Géologique de France, Paris. 1068. Bulletin. 3e Série. T. XXVII. No. 5. T. XXVIIL No. 1—2. Paris 1900 La Société Zoologique de France, Paris. 1069. Mémoires. Tome XII. Paris 1899. 1070. Bulletin. Tome XXIIlII. Paris 1899. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 1071. Bulletin mensuel. T. XIV. No. 313—322. Amiens 1899. La Société Linnéenne de Bordeaux. 1072. Actes. 6€ Série. T. Ill. Bordeaux 1899. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 1073. Mémoires. Caen 1899. I" Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 1074. Mémoires de la Section des Lettres. 2e Série. T. III. No. 1. Montpellier 1900. É 1075. Mémoires de la Section des Sciences. 2€ Série. T. Il. "No. 6—7. Montpellier 1899—1900. La Société des Sciences de Nancy. 1076. Bulletin. Série II. T. XVI. Fasc. 34. Paris et Nancy 1900. 1077. Bulletin des Séances. Sér. Ill. T., 1. Fase. 1—5. Paris et Nancy 1900. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rowen. 1078. Précis analytique des travaux. 1398—99. Rouen 1900. I" Université de Toulouse. 1079. Annales de la Faculté des Sciences. Sér. I, T. I—XII. Sér. Ik, T. If, IL Fasc.1. Paris et Toulouse 1887—1900. 1080. Annales du Midi. No. 1—47. Toulouse 1889—1900. 1081. Bibliothéque méridionale. 1re Série. Tome IV—V. 2e Série. Tome V. Toulouse 1898—1900. 56 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 1082—1103. Die Deutsche physikalische Gesellschaft, Berlin. "1082. Verhandelungen. Jahrg. 2. Nr. 15—16. Leipzig 1900. Die Universitåt zu Kiel. 71083. Chronik. 1899—1900. Kiel 1900. "1084. 4 Festreden. Kiel 1900. "1085. 124 Dissertationen. Kiel u. a. St. 1899—1900. 4to. & 8vo- =1086. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- u. Sommer-Halbjahre 1899— 1900. Kiel 1899—1900. Die køn. Såchsische (resellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 1087. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XIX. No. 1—II. Leipzig 1900. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 1088. Verhandlungen. 1900. No. 11—12. Wien 1900. Å4to. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 1089. Verhandlungen. 1900. Bd. L. Heft. 8. Wien 1900. Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). (Soczetas hist.-natur. Croatica). 1090. Glasnik (Bulletin). Godina XII, 1—3. Zagreb 1900. Il Ministero dt Pubblica Istruzione, Roma. 1091. Le opere di G. Galilei, Edizione Nazionale, direttore Comm. A. Favaro. Vol. 10. Firenze 1900. Åto. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 1092. Atti. Anno CCXCVII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX. Semestre 2%, Fasc. 9. Roma 1900. Ååto. 1093. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie V. Vol. VIII. Parte 22. Agosto 1900. Roma 1900. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 1094. Bollettino. 1900. No. 358. Firenze-Milano 1900. La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa. 1095. Atti. Processi verbali. Vol. XII. Pag. 75—136. Pisa 1899—1901. 1096. Atti. Memorie. Vol. XVII. Pisa 1898. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1097. Bulletin. Vol. XXXVI, No. 1—4. XXXVIII, No. 1—2. Cambridge, Mass. 1900. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 1098. Proceedings. New Series. Vol. XXXVI. No. 1—8. Boston 1900. The New York Academy of Sciences, New York. 1099. Annals. Vol. XII. P. 2—3. New York 1899—1900. The American Geograplical Society, New York. 1000. Bulletin. Vol. XXXII. No. 4. New York 1900. The American Mathematical Society, New York city. 71101. Transactions. Vol. I. Nr. II New York 1900. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 1102. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 162, Memorial volume I. Philadelphia 1899. 1103. Brinton Memorial Meeting. Philadelphia 1900. Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 1104—1122. (NØ) 4 == The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 1104. Journal. Second Series. Vol. XI. P. 3. Philadelphia 1900. 4to. 1105. Proceedings. 1900. Part. Il. Philadelphia 1900. Augustana College and Theological Seminary, Rock Island, Tll. "1106. Augustana Library Publications. Nr. 2. Rock Island 1900. The Lick Observatory, University of California, Mt. Hamilton near San José, Cal. 1107. Publications. Vol. IV. 1900. Sacramento 1900. 4to. Bureau of Education (Dep. of the Interior), Washington, D. C. 1108. Report of the Commissioner. 1898—99. Vol. I. Washington 1900. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 1109. Report. 1897—98. Washington 1899. 4to. Observatorio Meteorolågico Central de México. =1110. Boletin mensual. 1900. Abril—Mayo. México 1900. 4to. IM. I.] La Sociedad cientifica ., Antonio Alzate", México. 1111. Memorias y Revista. T. XIV. Nums. 7—10. México 1900. Observatorio do Rio de Janeiro. 1112. Annuario. 1900. Rio de Janeiro 1900. 1113. L. Gruls. Methodo para determinar as horas. Rio de Janeiro 1900. åto. El Museo Nacional de Buenos Aires. 1114. Gomunicaciones del Museo Nacional de B.A. T.I. No. 7. Buenos Aires 1900. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1115. Verhandelingen. Deel LI. 4€e Stuk. Batavia 1900. 4to. 1116. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XLII. Afl. 6. Batavia 1900. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =1117. India Weather Review. Annual Summary 1899. Calcutta 1900. 4to. [M.I.] The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 1118. Proceedings. Vol. XXV. P., II. No. 98. Sydney 1900. M. le Dr. Carlos Berg, Museo Nacional de Buenos Aires. 1119. Nova Hemiptera faunarum Argentinae et Urugayensis. Buenos Aires 189192: = 1120. En Række Særtryk af Comunicaciones del Museo Nacional de B.A. Buenos Aires 1898—-1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 55, rue Pierre-Charron, Paris. 1121. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 31e année. No. 362. Paris 1900. M. Gauthier-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 1122, Bulletin des publications nouvelles. Année 1900. Trimestre II—IMI. Paris 1900. 58 Tillæg I. Bogliste 1900. Nr. 1123—1129. Madame Vere Godin, Directrice, au Familistére, Gwise (Aisne). 1123. M.J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 24. 711. Paris 1900. Hr. Dr. plul. H. J. Hansen, København. =1124. Danmarks Stilling og Tilstand. II. København 1900. Hr. Direktør F. R. Helmert, Selsk. udenl. Medlem, Potsdam. =1125. Zur Bestimmung kleiner Flåchenstucke des Geoids. I. Berlin 1900. Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio. 1126. The Journal of Comparative Neurology. Vol. X. No.3. Granville, Ohio 1900. Hr. Professor em. Dr. Wilhelm Lilljeborg, Selsk. udenl. Medlem, Upsala. 1127. Cladocera Sueciae. Upsala 1900. 4to. M. F.C. de Nasecius, Nantes. 1128. A la conquéte du ciel! T. I. Part. II. Fase. I. Nantes 1900. (2 Expl.) Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1129. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XII. Nr. 6. Munchen 1900. Tillæg II. Register til Bogliste 1900. 59 IL. Omerstel over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1900 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numre. (De Institutioner, ved hvilke er tilføjet et (B.), ere i Bytteforbindelse med Selskabet.) Danmark. Udenrigsministeriet, København. Nr. 354. Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 1049. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. Nr. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. 128, 723. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. (B.) Nr. 3801. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 197. Det Danske Meteorologiske Institut, København. (B.) Nr. 1—2, 129—130, 165, 198—199, 240, 317, 355—356, 421, 454—455, 542—543, 724—726, 908, 964, 1050-—1051. Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 965. Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. 422. Aarhus Kathedralskole, Aarhus. (B.) Nr. 544, Folkehøjskole i Askov. (B.) Nr. 131. 60 Tillæg IL. Register til Bogliste 1900. Norge. Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. — Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. (B.) Nr. 281, 545—3546, 727. Den Norske historiske Kildeskriftkommission, Kristiania. Nr. 88—90, 909. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 3, 456. Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. — Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. — Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 91, 547. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. (B.) Nr. 548—549. Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr: 92. Bergens Museum. (B.) Nr. 4, 132, 166, 200—201, 318, 357, 457—459, 550— 551, 728, 802, 966,11005, 1052. Stavanger Museum. Nr. — Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. (B.) Nr. 967. Tromsø Museum. (B.) Nr. 460—461. Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. (B.) Nr.5, 133, 202, 241, 3191423; 462.4552, 729; 910, 7968: Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. (B.) Nr.— Nordiska Museet, Stockholm. (B.) Nr. 6—15, 911—914. Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. (B.) Nr. — Lifforsåkr-Aktiebolag Thule, Stockholm. Nr. 803. Almånna Låroverken, Gefle. Nr. — Goteborgs Høgskola. Nr. 134. Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. (B.) Nr. 203. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. (B.) Nr. 969. Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. (B.) Nr. 358—359, 463—464, 730, 915—918. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 360. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. (B.) Nr. 731. Klubo Esperantista, Upsala. Nr. 282—284, 553, 804, 1006. Rusland og Finland. L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 285, 919. La Société phys.-chim. Russe, 'Univ. Imp., St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 16, 93, 167, 204, 286—287, 320—321, 465—466, 554, 732, 920, 970, 1053. Tillæg Il. Register til Bogliste 1900. 61 L'Académie I[mpériåle des Sciences de St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 322—324, 361—369, 467, 555—563, 733—734. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 1007— 1008. VObservatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. — La Commission Archéologique å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — Le Jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 564—565, 805. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 566—567, 735. La "Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — L'Université Imp. de Moscou. Nr. 205. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. (B.) Nr. 135, 468, 568, 921. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. (B.) Nr. — Les Musées Public et Roumiantzoff å Moscou. (B.) Nr. — La Société des Naturalistes de Kiew. (B.) Nr. 469. Rédaction des Travaux math. &c., Vartovie. Nr. 288, 1055. Der Verein zur Kunde Øsels, Arensburg. (B.) Nr. — Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Jurjew (Dorpat). Nr. 370. L'Annuaire Géol. et Mineral., Novo-Alexandria. (B.) Nr. 736, 806, 1054. L'Observatoire astron. et phys. de Tachkant. Nr. 922. L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. (B.) Nr. — Industristyrelsen i Finland, Helsingfors. Nr. — Geologiska Kommissionen, Helsingfors. (B.) Nr. 569—570. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. (B.) Nr. 94- 95, 571—573. L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. — Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. (B.) Nr. 325, 1009—1010. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 242—243, 574—575, 923. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. (B.) Nr. 96—97. Geogr. Foreningen i Finland, Helsingfors. Nr. — Åbo Stads Museum, Åbo. (B.) Nr. — Storbritanien og Irland. The Under Secretary of State of India, London. Nr. — The British Association for the Advancement of Science, London. (B.) Nr. 168. The British Museum, London. (B.) Nr. 1011—1012. The Royal Society of London. (B.) Nr. 136, 169, 244—245, 326, 371, 470, 576—577, 807, 971, 1013. The Royal Astronomical Society, London. (B.) Nr. 17, 137, 206, 327, 372, 474: 578551014 62 The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The Het Tillæg H. Register til Bogliste 1900, Roval Geographlica Society, London. (B.) Nr. 98, 170, 246, 328, 424, AT EST OT STESO S SITE: Geological Society of London. (B.) Nr. 207, 510, 1015—1016. Linnean Society, London. (B.) Nr. 18, 138—139, 473, 581—584, 1056 —1058. Meteorological Office, London. (B.) Nr. 99—100, 208—211, 474—475, 585—587, 738—739, 973, 1059—1060. Royal Microscopical Society, London. (B.) Nr. 101, 247, 425, 588, 740, 974. Physical Society London. Nr. — Zoological Society of London. (B.'Y Nr. 102, 426, 589, 741—742, 924. Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. (B.) Nr. 590. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. Nr. — Cambridge Philosophical Society, Cambridge. (B.) Nr. 140, 476 —477, 591 —592. Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. (B.) Nr.— Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. (B.) Nr. — Literary and Philosophical Society af Liverpool. (B.) Nr. 141. Liverpool Biological Society, Liverpool. (B.) Nr. 19. Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. (B.) Nr. 248, 427, 478. 743; 925. Radcliffe Trustees, Oxford. (B.) Nr. — Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. (B.) Nr. 593. Royal Society of Edinburgh. (B.) Nr. 249, 926—927. Edinburgh Geological Society, Edinburgh. (B.) Nr. — Royal Physical Society, Edinburgh. (B.) Nr. 212. Royal College of Physicians, Edinburgh. (B.) Nr. — Scottish Meteorological Society, Edinburgh. (B.) Nr. 594. Scottish Microscopical Society, Edinburgh. Nr. 289, 1061. Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — Royal Irish Academy, Dublin. (B.) Nr. 428, 595. Royal Dublin Society. (B.) Nr. 596—598, 975. Royal Geological Society of Ireland, Dublin. (B.) Nr. — Nederlandene. Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 103, T44: De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. (B.) Nr. 809—815. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. (B.) Nr. — Tillæg II. Register til Bogliste 1900. 63 La Société mathematique, Amsterdam. Nr. — L'École Polytechnique de Delft. (B.) Nr. — Nederlandsche Vereeniging voor Electrotechnick, Delft. Nr. 20. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. (B.) Nr. 21, 429, 479, -976—977. La Fondation Teyler å Harlem. (B.) Nr. 373, 599, 1063. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. (B.) Nr. 374, 1064. Kon. Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. Nr. 1062. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. (B.) Nr. 745. De Rijks Universiteit te Leiden. (B.) Nr. — La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 1017. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. (B.) Nr. 600. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen fe Utrecht. (B.) Nr. 375—-376, 1065. Belgien. Le Ministére de TIndustrie et du Travail, Bruxelles. Nr. 250. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 22—35. L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 36, 171, 290, 329, 480—481, 601, 816, 978. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. — L'Observatoire Royal de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr.104, 251, 291, 377, 430. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. (B.) Nr. 292, 602. La Société Royale des Sciences de Liége. (B.) Nr. 746. Frankrig. Le Ministére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de V'Industrie, Paris. Nr. — Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de lå Guerre, Paris. Nr. — L'Académie francaise de TInstitut de France, Paris. (B.) Nr. 293, 979. L'Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. 980—983. L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. 984—987. L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris (B.) Nr. 988—989. 64 Tillæg II. Register til Bogliste 1900. L'Observaåtoire de Montsouris, Paris. (B.) Nr. 378. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. (B.) Nr. 1066—1067. La Société Botanique de France, Paris. (B.) Nr. 37, 252, 330, 431, 603—604, 74751018: La Société Géologique de France, Paris. (B.) "Nr. 294, 379, 1068. L'Ecole Polytechnique, Paris. (B.) Nr. — La Société Zoologique de France, Paris. (B.) Nr.1069—1070. L'Intermédiaire des Biologistes, Paris. Nr. — La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 1071. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. (B.) Nr. 380—382. La Société Linnéenne de Bordeaux. (B.) Nr. 1072. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. (B.) Nr. 1073. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. (B.) Nr. — La Société Nationale Académique de Cherbourg. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. (B.) Nr. — La Société de 1'Esperante, Epernay (Marne). Nr. 142. Muséum de la ville de Lyon. Nr. 383—386. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. (B.) Nr. — La Société d'Agriculture de Lyon. (B.) Nr. — La Société Linnéenne de Lyon. (B.) Nr. —. La Faculté des Sciences, Marseille. (B.) Nr. 605. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. (B.) Nr. 1074—1075. La Société des Sciences de Nancy. (B.) Nr. 1076—1077. La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. — L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. (B.) Nr. 295, 1078. La Faculté des Sciences de Toulouse. Nr. — L'Université de Toulouse. Nr. 482, 817, 1079—1081. Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. (B.) Nr. — La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. (B.) Nr. 143, 483, 606, 1019. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. (BY Nr. 432—433, 607. Die Schweizerische Geodåtische Commission, Zurich. Nr. — Tillæg H, Register til Bogliste 1900. 65 Tyskland. Die Kåniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. (B.) Nr. 38, 172, 387, 484, 608, 748, 1082. Das kønigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin. (B.) Nr. 105—106, 253—254, 609, 818, 990—991. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft zu Berlin. (B.) Nr. 39, 107, 144, 175:255,5331,7388; 4857160105:9921020: Die Physikal.-Techn. Reichsanstalt, Charlottenburg, Berlin. (B.) Nr. — Centralbureau der Internat. Erdmessung, Potsdam. Nr. 296, 611. Das kønigl. Christianeum, Altona. (B.) Nr. 389. Der Verein fur Naturwissenschaft zu Braunschweig. (B.) Nr.— Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. (B.) Nr. 1021. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. (B.) Nr. 612. Die Schlesische Gesellschaft får vaterlåndische Cultur, Breslau. (B.) Nr. 297, 1022. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. (B.) Nr. 486. Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. (B.) Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. (B.) Nr. 613. Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a. 0. Nr. — Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. Nr. 174, 298, 614. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde, Giessen. (B.) Nes Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Goåttingen. (B.) Nr. 487, 615—616, 749, 928—930. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. (B.) Nr. 434. kaiserlich Leopoldinisch - Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. (B.) Nr. — Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. (B., Nr. — = (=> Di Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thuringen in Halle a/S. (B.) Nr. — Die Hamburger Sternwarte, Hamburg. Nr. 750. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. (B.) Nr. 488. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. (B.) Nr. — æ Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. (B.) Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. (B.) Nr. 299,1023. Die Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. — 66 Der Die Die Der Die Tillæg II. Register til Bogliste 1900. Verein fur Naturkunde, Kassel. (B.) Nr. 617. Universitåt zu Kiel. (B.) Nr. 1083—1086. konigl. Sternwarte bei Kiel. (B.) Nr. — Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. (B.) Nr. — Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte, Kiel. (B.) Nr. 213. Schleswig-Holsteinisches Museum fur vaterlåndischer Alterthumer, Kiel. Nr.931. Die Die Die Die Die Die Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. 175. Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. (B.) Nr. 40, 489. kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. (B.) Nr. 41 —42, 145—146, 176, 214—215, 256" 332—333, 390, 490, 618—621, 819, SOS OSTE » Astronomische Gesellschaft, Leipzig. (B.) Nr. — Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig, Nr. 642, 1024. > Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. (B.) Nr. 491. n Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Libeck. Nr. — konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. (B.) Nr. 43, 334—-335, 391, 623—626, 751—752, 932—933. konigl. Sternwarte bei Månchen. (B.) Nr. — Gesellschaft får Morphologie und Physiologie, Munchen. (B.) Nr. 627. Germanisches National-Museum in Nurnberg, (B.) Nr. 628—629, 753—755.- Der Der Das Der Die Die Die Die Die Das Das Die Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. — Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. — kon, Staatsarchiv, Stuttgart. (B.) Nr. 435. Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. (B.) Nr. 820. Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. (B.) Nr. 44, 300— 301, 630—631, 756. Østerrig og Ungarn. kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. (B.) Nr. — Anthropologische Gesellschaft in Wien. (B) Nr. 217, 303, 493, 634, 936. kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 177—178. kais.-konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. (B.) Nr. 108, 147, 216, 336, 492, 632, 821, 934—935, 1088. k. k. Militårgeographisches Institut, Wien. Nr. 45. kais.-kån. Gradmessungs-Bureau, Wien. (B.) Nr. 633. k. k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. — Tillæg I. Register til Bogliste 1900. 67 Die kais.-kån. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. (B.) Nr. 302. Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. (B.) Nr. (217), (303), (493), (634). Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. (B.) N1. 109, 148, 218, 392, 494, 635,.757,,1089. Die Red. d. Monatsh. f. Math. u. Physik, Wien. Nr. — Die kon. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. (B.) Nr.337—338. Jubilejni fond. Nr. — Dié kais.-kon. Sternwarte zu Prag. (B.) Nr. 636. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa, Prag. (B.) Nr. 637-—643. Spolek Chemiki Geskych, Prag. (B.) Nr. 644, 758. L'Académie des Sciences de Cracovie. (B.) Nr. 149, 219—223, 257—259, 304, 339, 495, 759—763, 822. Bosnisch-Hercegovin. Landesregierung, Sarajevo. Nr. 645. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. (B.) Nr. 994. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. (B.) Nr. — II Museo civico di Storia naturale, Trieste. (B.) Nr. — Hydrographisches Amt der k. k. Kriegsmarine in Pola. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. (B.) Nr. 823—836. Hrvatsko Arheolosko Drustvo, Zagreb (Agram). (B.) Nr. 496, 1090. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Drustvo) å Zagreb (Agram). (B.) Nr. 46, 497. Kr. Hrvatsko Slavonsko-Dalmatinski Zemaljski Arkiv, Zagreb (Agram). Nr.150, 393, 646, 937. Der Verein fir Heil- und Naturkunde zu Pressburg. (B.) Nr. 47, 647. Italien. II Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 48, 1091. Biblioteca Vaticana, Roma. (B.) Nr. 179. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. — La Reale Accademia dei Lincei, Roma. (B.) Nr. 49—50, 110—111, 151—153, 180, 224, 260—261, 340—341, 394—395, 498—500, 64£8—651, 764, 837 —838, 995—996, 1025, 1092—1093. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. (B.) Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. (B.) Nr. — II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. (B.) Nr. 51, 501, 652, 997. L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. (B.) Nr. — Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. (B.) Nr. 52, 112, 181, 225, 305, 342 —343, 396—397, 436—437, 502—503, 653—654, 765, 839, 938, 998, 1026, 1094. 5% 68 Tillæg II. Register til Bogliste 1900. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. (B.)' Nr. 398. Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. — La Societå Entomologica Italiana, Firenze. (B.) Nr. 182, 655, 1027. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. (B):.NÉ.. 262, 656: Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. (B.) Nr. — Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. (B.) Nr. 766—768. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. (B.) Nr. 306 La Societå Reale di Napoli. (B.) Nr. 154, 344, 504, 769. L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 263. II Reale Istituto Orientale, Napoli. (B.) Nr. — Die Zoologische Station zu Neapel. (B.) Nr. 657. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. (B.) Nr. 183, 505, 1095—1096. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. (B) Nr. 184, 438, 506, 658, 939. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. (B.) Nr. 399, 507. L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. (B.) Nr. 345—347, 659. II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. (B.) Nr. 508— 509, 660, 770. L'Accademia degli Zelanti, Acireale. Nr. 113. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — La Societå di Scienze daturali ed economiche, Palermo. Nr. 226. Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. (B.) Nr. 661. La Real Academia de Ciencias nat. v Artes de Barcelona. (B.) Nr.53, 185, 227, 264, 840. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. (B.) Nr. 54, 771... Portugal. Academia Real das Sciencias, Lisboa. (B.) Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 662. Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci, (B.) Nr.55—56, 510—511, 94 —944. Grækenland. H Edvexn PBefBAodnany tis EAAddos, &v Adnvas. (B.) Nr. — Tillæg II Register til Bogliste 1900. 69 Serbien. L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. (B.) Nr.114—116, 663—663. Amerika. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — The Texas Academy of Science, Austin. Nr. — The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. (B.) Nr. 307—308, 666 —671, 772—773. The Peabody Institute of the City of Baltimore. (B.) Nr. 439, 672. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. (B.) Nr. 57, 228, 309, 512, 673, 774,. 1098. The Boston Society of Natural History, Boston. (B.) Nr. 155. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. (B.) Nr. 229. The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge. (B.) Nr. 186, 400, 513;:775. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge. (B.) Nz 58,156, 230, 514,.1097. The Academy of Sciences, Chicago. (B.) Nr. 776. The Lloyd Library, Cincinnati. Nr. 841. The Ohio State Board of Agriculture, Columbus. (B) Nr. — The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. (B.) Nr. 674. The Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. (B.) Nr. — The Michigan Mining School, Houghton, Mich. Nr. — lowa University, Iowa City, lowa. (B.) Nr. — The Kansas University, Lawrence. Nr. — The University of Nebraska, Lincoln. Nr. 59. The University of Wisconsin, Madison. Nr. — The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. — The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. (B.) Nr. 60. The Wisconsin Geological and Natural History Survey, Madison. Nr. 515. Tufts College, Massachussets. Nr. 675. The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. — The Public Museum, Milwaukee. Nr. — The Geological and Natural historv Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 401. The lowa Academy of Sciences, Des Moines. Nr. — The lowa Geological Survey, Des Moines. Nr. 61. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. (B.) Nr. — The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. — 70 Tillæg IL. Register til Bogliste 1900. Prof: ES: Dana, New Haven; Conn (B) Nr: 6214178187, 26574025 6) 676, 777, 945, 1028. The New Orleans Academv of Sciences, New Orleans. (B.) Nr. — The New York Academy of Sciences, New York. (B.) Nr. 231, 517, 1099. The American Geographical Society, New York. (B.) Nr. 188, 348, 518, 677, 1100. The American Mathematical Society, New York. Nr 232, 1101. The American Museum of Nat. History, New York. (B.) Nr. 63, 678, 778—779. The New York Microscopical Society, New York, Nr. — The Leland Standford jr. Univ., Palo Alto, Cal. Nr. — The American Philos. Society, Philadelphia. (B.) Nr. 157, 519, 679, 1102— 1103. The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — The Geographical Society, Philadelphia. Nr. — The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. (B.) Nr. — The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. (B.) Nr. 64—65, 520 1104—1105. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. (B.) Nr. — The Geographical Club of Philadelphia. Nr. — The Portland Society of Natural history, Portland. (B., Nr. — The Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. 680. The Geol. Society of America, Rochester. (B.) Nr. 403. . 780: The Augustana College and Theological Seminary, Rock Island, Ill. Nr. 1106. The Academy of Science of St. Eouis. (B.) Nr. — The Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 404. The Minnesota Historical Society, St. Paul. (B.) Nr. — The American Association for the Advancement of Science, Salem. (B.) Nr. 681. The Essex Institute, Salem. (B.) Nr. — The California Academy of Sciences, San Francisco. (B.,) Nr. 66—67. The Geographical Society of California, San Francisco. Nr. — The Geographical Society of the, Pacific, San Francisco. Nr. — The Techn. Society of the Pacific Coast, San Francisco. Nr. — The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Gal. (B.) Nr. 1107. United States Government, The Congress, Washington. Nr. 842—846. U. S. Treasury Department, Washington. Nr. 847—852. U. S. War Department, Washington. Nr. 853—859. U. S. Naval Department, Washington. Nr. $60—861. U. S. Dep. of the Interior Washington. Nr. 862—864. The U. S. Department of Agriculture, Washington. Nr. 405 —411, 521—525, 865—881, 946—955, 1029—1037. . Tillæg II. Register til Bogliste 1900. ml The U. S. Dep. of Agriculture, Weather Bureau, Washington. (B.) Nr. 68, 235, 310, 412—414, 526—527, 682, 781, 882, 956, 1038. The U. S. Goast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 69, 528. The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. (B.) Nr. 70, 415, 52975683; 182;41109: The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 118. The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr 158, 266, 1108. The National Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. 311. The Philosophical Society of Washington. (B.) Nr. -- The Smithsonian Institution, Washington. (B.) Nr. 71, 159, 312. The Washington Academy of Science, Washington. Nr. 120, 189, 234, 313, 416, 684, 783, 957. The Biological Society, Washington. Nr. 72, 119, 440, 685, 1039. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. (B.) Nr. — The Volta Bureau, Washington. Nr. 784. The Geological Survey of Canada, Ottawa. (B.) Nr. 267, 530—531. The Numismatic and Antiquarian Society, Montreal. Nr. — The University of Toronto. Nr. 5332—533, 686—687. The Canadian Institute, Toronto. (B.) Nr. 688, 785. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax. Nr, 689. Observatorio Meteoroldgico Central de México. Nr. 73, 121, 269, 441, 690, 786, 883, 999, 1040, 1110, La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. (B.) Nr. 160. La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Mex., México. (B.) Nr. — Instituto Geoldgico de México. Nr. 268, 349. La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. (B.) Nr. 74, 161, 534, 691, 187 1111. Observatorio Meteorolåg. y Vulcanolåg de Colima, México. Nr. — La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, México. Nr. 788. Real Colegio de Belen, Habana. Nr. — Académia de Ciencias Medicas de la Habana. Nr. 75, 190, 314, 442, 692, 789. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. — Ministerio de Fomento, Caracas. Nr. — La Sociedad Geogråfica de Lima. Nr. — La cindad de La Paz de Ayacucho, Bolivia. Nr. 1000. El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. — Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile Nr. — La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. — Observatorio do Rio de Janeiro. (B.) Nr, 535, 693, 1112—1113. Museu nacional do Rio de Janeiro. (B.) Nr. 694—695. =— (0) Tillæg IL. Register til Bogliste 1900. Republica Argentina, Buenos Aires. Nr. — Instituto Geogråfico, Argentino, Buenos Aires. (B.) Nr. — El Museo Nacional de Buenos Aires. (B.) Nr. 191, 696, 1114. La Academia Nacional de Ciencias, Cordoba. (B.) Nr. — Republica Oriental del Uruguay, Montevideo. Nr. 122, 443. El Museo Nacional de Montevideo. Nr. 123, 536, 884, 1001. Åsien. Le Gouverneur des Indes, Batavia. Nr. — De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. (B.) Nr. 700. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 124—125, 235, 315—316, 697—699, 958—959, 1002—1003, 1115 — 1116. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 417—418. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. (B.) Nr. 76—78, 236, 444—446, 701 —703, 790, 885, 1041—1042. The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. — The Geological Survey of India, Calcutta. (B.) Nr. 270—271, 704, 886— 887. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. (B.) Nr. 79—81, 126, 192, 272, 537, 705—707, 791—792, 960—961, 1043, 17 The Government Museum, Madras. Nr. 708, 793. The Government Observatory, Madras. Nr. 447, 888. Observatorio de Manila. Nr. 350, 1044. The Imperial University of Tokyo, Japan. (B.) Nr. 237, 538, 709, 794, 889, 962. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. — Afrika. Her Majesty's Astronomer at the Cape of Good Hope. Nr. — La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. (B.) Nr. 710—711. Australien. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide. Nr. — The Royal Society of Victoria, Melbourne. (B.) Nr. — The Australian Museum, Sydney. (B.) Nr. 162, 193, 712—713. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. (B.) Nr. 163, 539, 890, is: Redakt. af Kosmopolan, Sidney. Nr. — The New Zealand Institute, Wellington. (B.) Nr. 164. » Tillæg II. Register til Bogliste 1900. 73 Personer. Adams Memorial Committee, Cambridge. Nr. 891. Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 795—796. Baudoniin, Paris. Nr. 797. Berg, Carlos, Dr.. Museo Nacional de Buenos Aires. Mr. 1119—1120. Bergh, R., Docent, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 419. Bollack 1, Paris… Nr 127, 744 Bulié, Fr., Prof. Dr., Spalato. (B.) Nr. 194, 351, 448, 715, 892. Dollfus, Adr., Direktør, Paris. (B.) Nr. 82, 195, 273—274, 352, 449—450, 540, 716, 798, 893, 1004, 1045, 1121. Fabre, A., Nimes, Nr. 894. Gauthier-Villars, Bogforlægger, Paris. Nr. 83, 451, 717 1122. Gedin, Me Vve, Guise, (Aisne). Nr. 895—96, 1046, 1123. Goldmann, H., Chicago. Nr. 897. Gordon, A., Dr., Universitetet i Habana. Nr. 84, 898—899. OGuillén-Garcia, Barcelona. Nr. 900. Hansen, H. J., Dr., København. Nr. 1124. Herrick. C:L.. Prof., Granville.… (B.) Nr: 85,275, 718,. 1125. Jannettaz, 'Ed., Paris. " Nr. 276. Johannsen, V., Lektor, Seisk. Medlem, København. Nr. 238. Jørgensen, S. M., Prof. Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 719. Kestel, R.W. O., Adelaide. Nr. 86. Kolliker, A., Prof. Dr., Wirzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 277. Leffler, G. Mittag-, Prof. Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. (B.) Nr. 720. Lilljeborg, W.…. Prof. em., Dr., Upsala, Selsk. udenl. Medl. Nr. 1126. Lindstrom, G., Prof., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 278. Mehren, A. M. F. v., Prof. em., Dr., Fredensborg, Selsk. Medl. Nr. 87. Nascius; F.C. de; Nantes. Nr: 1127: Naug"J-Dr., Munchen: Nr: 196, 353, 721, 901, 1128. Nicolas, Ad., Dr,, Angers. Nr. 279, Nyhoff, M., Haag. Nr. 902. Olsen, B. M., Rektor, Dr., Reykjavik. Nr. 1047. Pampel, K., Graz. Nr. 903. Penkan ks "Prof; Dr: Wien. "Nr. 799. Petersen, O. G., Lektor, Dr., Selsk. Medl., København, Nr. 239. Petersen, C. G. Joh., Dr., København. Nr. 280. Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 452. Reuter, E., Prof., Helsingfors. Nr. 80. Rosenvinge, L. Kolderup, Docent, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 420. Te Tillæg I. Register til Bogliste 1900. Schnyten, M. C., Prof. Dr., Antwerpen. Nr. 541. Sijthof, A. W., Leiden. Nr. 1048. Sourindro Mohm Tagore' Calcutta. Nr. 904—905. Studnickaåa ESG., Hofrath; Prof," Dr: "Pråg. "Nz. 963: Tuxen, S. L., Prof. Dr., København, Nr. 906. Ussing, J.L., Prof. Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 453. Vincent IJ Prof yree NE "907- Weber, A., Prof. Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 722, —] gt Tillæg II Sag- og Navnefortegnelse. HT Sag- og Navnefortegnelse. Aarhus, Statsbibliotheket i, faar Selskabets Publikationer, (74). Bang, B., Medl. af Udv. ang. Georges Dreyers Afhdl., (74), Betænkn. (78), ang. Georges Dreyers og Th. Madsens Afhdl., (80), Betænkn., (81). Beneden, Edv. van, Professor. Liége, opt. til udenl. Medl., (46), takker for Optag., (64). : Bergh, R., indvælges i Udvalget for den internationale Katalog over natur- videnskabelige Arbejder, (74), frabeder sig Valg, (76), Medd. om Anneliderne, (81). Berlin, Videnskabernes Akademi holder 200 Aars Jubilæum, (14), Selskabet sender Lykønskning, (40), Akademiet sender Takskrivelse, (70), sender Indbydelse til Indtrædelse i International Association, (40). sender Meddelelse om denne, (70). Biilmann, E., Laboratorieassistent, indsender Afhdl. Om Xanthogenforbin- delserne, (64), Betænkn., (66)—(67), opt. i Overs., 173—187. Boas, J. E. V., Medd. om Yngelpleje hos en Træbuk, (16)—(17). Bohr, Chr., Medd. om Pattedyrfosterets Stofskifte, (18), opt. i Overs., 291— 304. Bliver Medlem af Udvalget angaaende den internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder, (74). Buhl, Frants P. W., Dr. phil. & theol., Professor, optages til Selsk. Medl., (45). Bytteforbindelser, nye, indgaas, (32), (74). Carlsbergfondets Direktion fremlægger Aarsberetning, (47)—(63), G. Chri- stiansen genvalgt til Medl. af Direktionen, (64). Chéevitz, J. H., Medl. af Udv. ang. V. Henriques" Afhdl., (64), Betænkn., (65) —(66). Christensen, A., Docent, Afhdl. Om Overbromider af Chinaalkaloider, opt. i Skr. (36). Christensen, O. T., Medd. om nogle Manganforbindelser, (14), opt. i Overs. I. 3—22, II. 423—444, Medl. af Udv. ang. V. Henriques' Afhdl., (64), Betænkn., (65)—(66), ang. E. Biilmanns Afhdl., (64), Betænkn., (66) —(67), ang. S. P. L. Sørensens Afhdl., (69), Betænkn., (70)-—(72), ang. Alfred Wøhlks Afhdl., (74), Betænkn., (77), ang. Bille Grams Afhdl., (82). 76 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. Christiansen, C., 5te Medd. om Berøringselektricitetens Oprindelse, (70), fore- lægger en Medd. af A. Paulsen, (36), Fortsætt. heraf, (47), gen- vælges til Medl. af Carlsbergfondets Direktion, (64), Formand for Udvalget ang. den internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder, (73), Medl. af Udv. ang. Chr. Winthers Afhdl.. (87). Classenske Legat, Prisopg. udsættes, (23)—(24), fransk Overs., V—VI. Danmark + Middelald., hist.-topogr. Skildring af en Landsdel, Prisopg. for Schous Legat, (20)—(21), fransk Overs. II— III. Danske Dialekter, filologisk Prisopgave, Besvarelse bedømmes, (26) — (29). pwreksaga, Undersøgelse heraf, filolog. Prisopg., (18)—(19), fransk Overs. I. Dolrn, Anton, Gehejmeraad, Professor, Dr., Neapel, opt. til udenl. Medl., (46), takker for Optag., (64). Dreyer, Georges, Dr. med., indsender en Afhdl. om Difteritoxonets Bindings- forhold, (74), Betænkn., (76), indsender sammen med Th. Madsen en Afhdl. om Immunisering ved Toxoner, (80), Betænkn., (81). Elwlich, P., Gehejmeraad, Frankfurt a. M., opt. til udenl. Medl., (46), takker for Optag., (64). Engelmann, Th. W., Gehejmeraad, Berlin, opt. til udenl. Medl., (46), takker for -Optag., (64). Espersens bornholmske Ordbog,ZBevilling til Afslutning, (83), Flemming, W., Gehejmeraad, Kiel, opt. til udenl. Medl., (46), takker for Optag., (64). Freiburg i B., Naturforschende Gesellschaft træder i Bytteforb. m. Selsk., (EPA Fremlagte Skrifter, (16), (17), (26), (36), (37), (46), (64), (69), (72), (74), (76), (80), (83), (89). Gram, Bille, Cand. pharm., indsender en Afhdl. om Proteinkorn hos olie- givende Frø, (82). Gram, J. P., er Udvalgsmedl. ang. N. Nielsens Afhdl., (17), Betænkn., (24) EON Grønvævet 1 Frugter og Frø, den deraf betingede Regenerationsvirksomhed, botan. Prisopg., (21), fransk Overs. III—IV. Guldmedaille, Selsk., tilkendes Dr. phil. S. L. Tuxen, (32). Hansen, C., se V. Henriques. Hansen, E. C., Medl. af Udv. ang. N. P. Schierbechs Afhdl., (14), Betænkn., (14)—(16), meddeler Studier over Mikroorganismer, (76). Hauberg, P., Museumsinspektør, «Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146» trykt i Skr., (89). Heiberg, J. L., Medd. om nogle mathematiske Papyri, (18), opt. i Overs. p. fransk, 147—171. Medl. af Udv. til Bedømmelse af Prisopg., (32) Helmert, F. R., Gehejmeregeringsraad, Potsdam, opt. til udenl. Medl., (46) takker for Optag., (64). Henriques, V., Dr./med., sammen med C. Hansen indsender Afhdl. om sammen- lignende Unders. over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning, (64), Betænkn., (65)—(66),, opt. i Overs., 225—241. Henry, Lowis, Professor, Louvain, opt. til udenl. Medl., (46), takker for Opt., (64). Tillæg UI. Sag- og Navnefortegnelse. =] == Historisk-filosofisk Klasse forelægger Bedømmelser af Prisopg., (26)—(32). Holm, E., genvælges til Medl. af Kassekommissionen, (64). Høffding, H., Delegeret til Akad. i Berlin, (14), Medl. af Udv. til Bedøm- melse af Prisopg., (32), Medd. om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangsmaade, (75), trykt 411—421. Intermediære Planetbaners Beregning, astron. Prisopg., (22), fransk Overs. IV—V. International Association af Akademier, Selskabets Indtrædelse deri, (40), dens Statuter, (41)—(45), Medd. om Associationen, (70). Forslag om Ændringer i Statuterne, (73), Udvalgsmøde i Paris, (73), Beretning om dette, (80), kalkulatorisk Udgiftspost dertil, (81). International Katalog over naturvidenskabelige Arbejder, Udvalget giver Medd. om Arbejdets Ordning, (73), det suppleres med Bohr og Bergh, (74), i Stedet for sidstnævnte indtræder Meinert, (76). Jensen, Søren, stud. mag., Afhdl. om nogle Krebsdyrslægter opt. i Overs., 61—106, Résumé, 107—112. Jespersen, J. Otto H., fremlægger sin Bog «Fonetik», (14), Medd. om den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener, (76), opt. i Overs., 487—526, Résumé, 527—30. Johannsen, W., fremlægger et Skrift og medd. Bemærkn. om Faserne i Planternes Hvileperiode, (37)—(40), Medl. af Udv. ang. Bille Grams Afhdl., (82). Jonsson, Finnur, Medd. om Snorres Heimskringla, (17), Medl. af Udv. til Bedømmelse af Prisopg., (29), Knytlingasaga, dens Kilder 0. s. v., opt. i Skr., (37), Medd. om porsdråpa Eilifs Godrunarsonar, (81), opt. i Overs., 369—410. Juel, Chr. S., Medl. af Udv. ang. Joh. Petersens Afhdl., (32), Betænkn., (68) —(69), Medd. Indledn. i de lineære Formers Geometri, (40). Jørgensen, Gunner, Cand. pharm., indsender en Afhdl. om de saltsure Metatinsyreopløsninger, (75), Betænkn., (79), trykt, 471—486. Jørgensen, S. M., Delegeret til Akademiet i Berlin, (14), Afhdl. opt. i Skr., (17), Medl. af Udv. ang. E. Biilmanns Afhdl., (64), Betænkn., (66)— (67), ang. S. P. L. Sørensens Afhdl,, (69), Betænkn., (70)—(72), ang. Alfred Wøhlks Afhdl., (74), Betænkn., (77), ang. Gunner Jør- gensens Afhdl., (76), Betænkn., (79). Karakterskildringen hos de græske Tragikere, æsthetisk Prisopg. Besvarelse bedømmes, (29)—(32), fransk Overs., -VIII—XI, Guldmed. tilkendes Dr. S. L. Tuxen, (32). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt, (32), trykt, (33)—(36), fratrædende Medlem genvælges, Formand genvælges, (70), frem- lægger Budget, (83), trykt, (84)—(86). Kassereren gør en Medd., (36). Kjeldahl, Joh., Professor, Dr., Selsk. Medl., død, (73). Knudsen, P., Grosserer, er Gæst ved Selskabets Møde, (37). Kålund, Kr., Dr. phil., Bibliothekar, optag. til Selsk. Medl., (45), (46). Lokaler, de nye, Medd. om den samlede Udgift ved Overtagelsen af dem, (36). Madsen, Th., Dr. med., se G. Dreyer. 78 Tillæg II Sag- og Navnefortegnelse. Marvpletter i Ved, Prisopg. for det Classenske Legat, (23)—(24), fransk Overs., VI. Mehren, A. F. V., indsender et Værk, (16). Meinert, Fr., giver en Medd. som Kasserer, (36), indtræder i Udv. ang- den intern. Katalog over naturvidensk. Arbejder, (77). Moltke, H., Greve, Maler, er Gæst ved Selskabets Møde, (70), hans Billeder fra den danske Nordlysexpedition udstilles, (70). Mortensen, Th., Dr. phil., se Siam-Expedition. Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse, Betænkn. afæskes den om Bevill. til Udg. af den danske Siamexpeditions vidensk. Udbytte, (83). Nielsen, Niels, Dr. phil., indsender suppl. Afhdl. sur les développements schlæmilchiens, (17), Betænkn., (24)—(25), opt. i Overs. p. fransk, 53—60. Nordlysbilleder, malede af H. Moltke, udstillede ved Selsk. Møde, (70). Nykriticismen i Frankrig, filos. Prisopg., (19), fransk Overs., TI— III. Nyrop, Kristoffer, Medd. om Flertalsdannelse i Fransk, opt. i Overs. paa fransk, 23—54; Medd. om Forstaaelsen af nogle Vers i Mattre Pierre Patelin, (73), opt. i Overs., 331—67. Ordbog, Videnskabernes Selskabs, Bevill. til Afslutning, (83). Paulsen, A.… Medd. om Nordlysspektret, forelagt af C. Christiansen, opt. i Overs. p. fransk, 143—145, fortsat Medd. ved C. Christiansen, (47), opt. i Overs., 245—248, Medd. om Nordlysexpeditionens Arbejder, med Udstilling, (70), Medd. om Nordlysspektra, (76). Pechiile, C. F., Medd. om Parallaxebestemmelser ved Eros, (87)—(89). Petersen, C. U. Emil, Dr. phil., Docent, optages til Selsk. Medl., (46), Medl. af Udv. ang. G. Jørgensens Afhdl., (76), Betænkn., (79). Petersen, Joh., Dr. phil., indsender Afhdl., Liniegeometrien i det ikke- Euklidiske Rum, (32), Betænkn., (68)—(69), opt. i Overs. p. fransk, 305—330. Prisopgaver, udsættes, (18)-—(24), fransk Oversættelse heraf, I, Besvarelser bedømmes, (26)—(32), fransk Oversættelse heraf, VIII—XI, Fristen for den historiske udsættes indtil 39/, 1901, (75). Questions mises au concours, I— VII. Rapport sur un mémoire envoyé en réponse, VIII—XI. Redaktøren” fremlægger Skrifter, (17), (32), (37), (74), (89), fremlægger Overs., (40), (69), (74), (83). Roddanmelsen, dens Perioder hos Skovtræer, Prisopg. for det Classenske Legat, (23), fransk Overs., V—VI. Rosenvinge, J. L. A. Koldemp, Dr. phil., Docent, Bibliothekar, optages til Selsk. Medl., (46). Salomonsen, OC. J., Medl. af Udv. ang. N. P. Schierbecks Afhdl., (14), Betænkn., (14)—(16), ang. G.Dreyers Afhdl., (74), Betænkn., (78), ang. G. Dreyers og Th. Madsens Afhdl., (80), Betænkn., (81). Schierbeck, N. P,, Dr. med., Betænkn. over hans Afhdl. om Mælkebakteriernes Variabilitet, (14)—(16), opt. i Overs. 113—137. Sclvmidt, Joh., Cand. mag., se Siam-Expedition. Schow'ske Legat, Prisopg. udsættes, (20)—(21), fransk Overs., II—IIE Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. —l Je) Siam-Eæpedition, den danske, Bevilling til Udgivelse af det videnskabelige Udbytte søges, (83). Sidgwick, Henry, Selsk. udenl. Medl., død, (76). Sølvmedaille, Selsk., tilkendes Dr. phil. S. P. L. Sørensen, (72). Sørensen, Søren, Dr. phil., indisk Filolog, optages til Selsk. Medl., (46). Sørensen, S. P. L., Dr. phil., indsender Afhdl. Om Anvend. af Natriumoxalat i Titreranalysen, (69), Betænkn., (70)—(72), tilk. Sølvmed., (72), opt. i Overs., 189—224. Thiele, T. N., Medd. om Dødelighedstavlers Beregning, (37), opt. i Overs., 139—142, genvælges til Kassekommissionens Formand, (70), Medl. af Udv. ang. Chr. Winthers Afhdl., (87). Thomsen, Jul., Medd. om Argon som mulig nyt Grundstof, (47). Thomsen, Vilh., Medl. af Udv. til Bedømmelse af Prisopg., (29). Torell, O. M., Selsk. udenl. Medl., død, (73). Toulouse, Faculté des Sciences træder i Bytteforb, med Selsk., (32); Bytte- forbindelsen overføres paa Universitetet i Toulouse, (74). Treub, M., Bestyrer af botan. Have, Batavia, opt. til udenl. Medl., (46) takker for Optag., (74). Tuxen, S. L., Skolebestyrer, Dr. phil., vinder Selsk. Guldmedaille, (32). Usener, H., Gehejmeraad, Bonn, optages til udenl. Medl., (46), takker for Optag., (64). Ussing, J. L., Medl. af Udv. til Bedømmelse af Prisopg., (32)., Medd. om Alteret hos Grækerne, (64), opt. i Overs., 249—283, Résumé, 284 — 290, sender Festskrift som Gave til Selsk., (72). Valentiner, H., er Udvalgsmedl. ang. N. Nielsens Afhdl., (17), Betænkn. (24)—(25), ang. Joh. Petersens Afhdl., (32), Betænk., (68)—(69). Warming, E., giver en Medd. om Løvbladformer, (26). Warschau, Tidskriftet Prace matematyczno-fizyczne i, træder i Byttefor- bindelse med Selskabet, (74). Washington, U. S., Department of Agriculture træder i Bytteforb. med Selsk., (32). Weilbach, Ph., Akademisekretær, Medhjælper i Selskabets Sekretariat, død, (S1). Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Begyndelsen af 1900, (3)—(13), dets hist.-filos. Klasse, (3) —(5), (7)—(9), dets naturvidsk.-math. Klasse, (5)—(7), (9)—(12), dets Ordbogskommission, (13), dets Regesta- kommission, (13), dets Udvalg ang. den internat. Katalog over naturv. Arbejder, (73), (76), dets Embedsmænd, (3), Valg af Em- bedsmænd, (64), dets Kassekommission, (13), Valg af Medlemmer og Formand, (53), (70), dets Revisorer, (13), Oversigt over Regn- skabet. for 1899, (33)—(36), Budget for 1900, (83)—(86), dets Over- sigt udkommer, (40), (69), (74), (83), dets Skrifter udk,, (17), (32), (37), (74), (89), det udsætter Prisopgaver, (18)—(24), Résume heraf, I—VII, dets Bedømmelse af Prisopgaver, (26)—(32), Résumé heraf, VIII—XI, det optager nye Medlemmer, (45)—(46), det mister Med- lemmer, (73), (75), det indtræder i den internationale Association af Akademier, (40), det indtræder i Bytteforb., (32), (74), Udvalgs- 80 Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse. betænkninger, (14)—(16), (24)—(25), (65)—(69), (70)—(72), (77) — (80), (81)—(82), Tilbageblik paa dets Virksomhed, (90)—(94), Apercu de ses travaux, XII—XVI. Wimmer, L., Medl. af Udv. til Bedømmelse af Prisopg., (29). Winther, Chr., Cand. mag., indsender en Afhdl. om Polarimetriske Under- søgelser, (87). Vries, Hugo de, Professor, Amsterdam, opt, til udenl. Mcdl., (46), takker for Optag., (64). Wøhilk, Alfred, Cand. mag., indsender en Afhdl. om Bromets. og Kalium- permanganatets Indvirkning paa Citronsyre, (74), Betænkn., (77% opt. i Overs. 445—470. Zeuthen, H. G., Medd. om den gamle græske Trigonometri, (18), deltager i den internationale Associations Udvalgsmøde, (73). —, OVER OVER DET KONGELIGE DANSKE INSKABERNES SELSK — FORHANDLINGER. 1900. — Nr. 1. MED TO TAVLER. - BULLETIN ; jet SKSERAPS SE HEN FRE .17ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1900. Ne61. AVEC DEUX PLANCHES. or DEERE Kr KØBENHAVN. " BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). Pris: 2 Kr. 25 Øre. "Forhandlinger udkommer der HAM 1896" af ARR ENG Ki om Aaret. RGERS Prisen for et Bind. er fra samme Tid forhøjet Enig É ig — (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte H 3 sælges til en forholdsvis noget højere Pris. i, Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst de Kgl. Hof-Boghandel, København. sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fi Hist & Søn, Kgl. Hof- Porat Copenhague. ki sm UDGIVNE ARV BRNO IA Ok 2 SO DN: far Om Overbromider af Chinaalkaloider. Neørs "række, naturv.-math. Afd. IX: 5). BE ENA NES "Jousson, I Finnur. "Knytlingasaga, dens Kilder og historiske : N SAR ARNE RS; hist.-fil. Afd. VI. 1). NS KRUDT STEDS YU NENSS Se" tj x NESA KER. SEEDTÆN EDER ”E ner SNUSE Ut gf se : rr ASGER GEM fa i AL NREN GS i i i ESKE DER 1900; NER I. BERETNING OM MØDERNE. i Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Med- lemmer ved Begyndelsen -af Aaret 1900............ KOMET AT Ja ANSETE SNS SIE TAS ES RANA ds REGNEN ASE in sr Mødet d.v20 ANA AS AE ORNE TADRE REE IL area Mr ål — — J.E: V. Boas, Yngelpleje hos en Træbuk 4. 3 0. LD Bu Mødet,” dL FObr TAL sSIEteS) SS SEEREN ES er sa DE KEE ISNEN] KORK "Prisopgaver for, 19003 Es EN MEDENS gen ma — — Betænkning over Dr. phil. N. Nielsens Afhandling (sluttes). EXTRAITS DES PROGES-VERBAUX. Questions mises au concours pour I'année 1900.'....:.-....- II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Christensen, Odin T. Undersøgelser over Manganforbindelser. I… Om Ammoniumpermangandt en SES SAT EUS ADS SEK SE SA NER Nyrop, Kr. Formation du pluriel en frangais. Les noms.en -l. . Nielsen, Niels. Note supplémentaire relative aux développements schlæmilchiens en série de fonctions cylindriques .......- Jensen, Søren. Nogle Oplysninger om Rhizorhina Ampeliscæ H.J.H., i Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. og Fam. Herpyllobudæ H.J.H. Hertil save Fo Sl re ARNE Alma EELSE br .—- Quelques renseignements sur la Rhizorhina Ampeliscæ H.J.H., ' Herpyllobius arcticus Stp.-Ltk. et la famille des Herpyllo- bade HH TRES UAE FR SEERNE HERE SERENE ARE RE KEBogliste SALE SENE FANDEN NEUES RE ders NESS fas GeF SES Færdigt fra Trykkeriet den 16. Marts 1900, (OVER DET. BULLETIN DE "DE DANEM ARK, COPENHAGUE. syd 1900. N9 2, KØBENHAVN. BIANCO: LUNOS BOGTRYKKERI Fris f-kr: Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Forhandlinger udkommer der fra, 1896 af ordentligvis 6 me) Ø om Åaret. (indtil 1895 3 Kr.).. Et begrænset. Antal af de enkelte Hæ sælges til en forholdsvis nen højere Pris. i : Le commissionnaire » principal de VAcadémie est: Høst d& Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. eee UDGIVNE AF one ØRET VET NNE ge SE RE ROV ONE ORD: BR (6. me hist.-fil. Afa. VI. 1). SE ar es Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandling S (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres ie: Danemark.) 1900. Nr. I. 2 Kr. 25 Ø. I. BERETNING OM Br Mødet;.d.9. Februar (Slut) SE I ERE SE RESET DE ET eden — — Betænkning over Dr. phil. N. Nielsens Afhanaline (sluttet). 4=—Mødet-d:23;Feb rare SER SEE Se TEE see LES SEE DEEE SE SE — — Betænkning over Besvarelsen af en filologisk Prisopgave. ; — — Betænkning over Besvarelsen af en æsthetisk Prisopgave. ES Oyersigt over-Regnskabet for 189955 SSL SELE RER az 555" Mødet” d:9: Marts rn BEER SAS SE OR ERR RR RERE E HE. 6. Mødet d 238 Mans RE FOR ES AERE DS SEES SS SE EEN — — W. Johannsen. Bemærkninger om Faserne i Planternes Hvile periode SES ER ER EGE SER ENES SSR FMødete dl 6S AD Eid re RE ERR SS al Ser Sen MERE HEER — — Statuter for den internationale Association af Akademier. EXTRAITS DES PROGÉS-VERBAUX. Rapport sur un mémoire envoyé en réponse å la question d'esthé- tique mise auconcours' en 1898. 23.23 SDR SEITE RES II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Schierbeck, N.-P. De la variabilité dans les bacilles lagdes sous le rapport du pouvoir forme ntd ter sr le BE SKE ANE ; Thiele, T. N. - Om Dødelighedstavlers Beregning ..........… ; Paulsen, Adam. Etudes spectrographiques de V'aurore boréale. Communication Prelimmnanreesss SNS ERR er z Heiberg, J.-L. Quelques papyrus traitant de mathématiques TILLÆG. b:SBogliste 2 4 SES EET ESS ES NE SIE BEES SEER Rettelser til Nr, 1: P. 105 1. 2 0 g p. Ilt 1. 6 tilføj: d Detritus. SOLER P. 1091. 2— 3 læs: et præés de la derniére paire de verrues on voit débouch« une paire de glandes formant, etc. Færdigt fra Trykkeriet den 4; Maj 1900. OVER DET -KONGELIGE DANSKE DENSKABERNES SELSKAB " FORHANDLINGER. 1900. — Nr. 3. BULLETIN DE. DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1900. N03. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Pris: I Kr. 20 Øre. Af Oversigt. over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælges til en forholdsvis noget højere Pris. , Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. A partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. : Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.-Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. "- SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1900: Jonsson, Finnur. Knytlingasaga, dens Kilder og historiske Værd: (6: Række, hist.-fl. Afd. VI. 1)... 7. Jørgensen, S. M. Om Zeise's Platosemiæthylen- og Cossa's Platosemiamminsalte. Med 1 Tavle. (6. Række, naturv.- EU DAT SE For SAL: NREN ER TESS EER SS serende ses SES Christensen, Å. Om Overbromider af Chinaalkaloider. (6. kække nåtory 021, AF EX SYES SENSE earn Steenstrup, Japetus. - Heteroteuthis Gray, med Bemærk- ninger om Rossia-Sepiola-Familien i Almindelighed. Med en Tavle. (6. Række, naturv.-math. Afd. IX. 6).... Pris Kr. Ø. 1:30: Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des. Lettres de Danemark.) 1900. -Nr. 1. 2 Kr, 259. — Nr. 2. 1 Kr. BESES SNEEN TAN uses) "Tel lil DO re LEG, st MALDERES R 1900: "Nr 3: I. BERETNING OM MØDERNE. T. Mødet d. 6..April (Slutning) ..….. 22k ee SE ELDER ER 2 Mødet d. 20. April .....- REE SEE SE TUES RSS SS — — Beretning for 1898—99, afgiven af Direktionen for Carls- ber sonder st EL SAS A SE EAR re EL ERE REE Fer ESBERN RES Møde AE MAS 2 REG EPS BERSDIREE 3 as 2s Fa E TD ar NNE SE TRT — — Betænkning over Dr. med. V. RB mee og C. Hansens Af- handlikes SS SAFE RE LEREL STADE ES ly BRAST SEAT — — Betænkning over Cand. mag. E. Biilmanns, Afhandling . . — — Betænkning over Dr. phil. Joh. Petersens Afhandling ... 10. Mødet d. 18,Måaj -.….. ANDRE SØS ASE FESTER ENES EL, 75: KaEÅ — — Betænkning over Dr. SD SØPSE: Sørensens ”Athandling IL. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Biilmann, Einar. Om Xanthogenforbindelserne...........- Sørensen, S.P.L. Om Anvendelsen af normalt Natriumoxalat i Ti- gb Vy. i freranålysen SEN ASE SSE GERE nn SELE ES ER re EEN SE REE Henriques, V., og €. Hansen. Sammenlignende Undersøgelser over det dyriske Fedts kemiske Sammensætning. ......22+… Paulsen, Adam. Suite des recherches sur 1'analyse spectrale de Valrote-boréald; 5, HUS ERNE SEER ere Rane ses Fee ER ls Bogliste ry ES EPE BROS fS EEDEDN HEE RESENS ES SSR Færdigt fra Trykkeriet den 14. Juni 1900. "OVERSIGT OVER DET 's. KONGELIGE DANSKE lig > [IDENSKABERNES SELSKAB | " FORHANDLINGER. 1900. — Nr. 4. BULLETIN DE. g SN L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES p- DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1900. N94., KØBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Pris: I Kr. 30 Øre. ; Af "Oversigt. over det Køl. Danske Videnskabernes "Selska " Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 H: i om Åaret. me 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal afde enkelte Hæfter: sælges til en forholdsvis REE højere Pris. å ÅA partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons d Bulletin de 1'Académie Royale. des Sciences et des Lettres Danemark. ) ; i 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint -des livrai= "sons prises séparément se vend relativement un peu plus cheer: Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr. - Fred. Håst & Sån, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. ER SKRIFTER UDGIVNE AF … DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB ) 1900: "Værd. (6. Række, hist.fil. Afd. VI. 1). . gensen, S. M. Om Zeise's Platosemiæthylen- og Cossa's — Platosemiamminsalte. Med 1.Tavle. (6. Række, naturv.- BEES CA SEN KAYS RE TRE eg, ninger om Bosnia: BAGE mk Ør i Almindelighed. Med en Tavle. (6. Række, naturv.-math. Afd. IX. 6) . " (Bulletin de FX cadémis Royale. des Sciences et des Lettres de — Danemark.) KOONENPET IS KTS ROGGE ENT FO TKT SEERNE SSR SÅ; Sk Kr. 20 Ø, x , 1900. TÆRR Nr. E Il. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. —… Ussing, J.L. Bidrag til Kundskab om Alteret hos Grækerne . ... ” —— Étude sur Vautel des Grecs. Résumé de la premiére partie de ES . Farticler pressen SE SEA SS ED SES ens Eb ste faste RE ent ; " Bohr, Chr. Pattedyrfosterets respiratoriske Stofskifte 2.2 ri Petersen, Johannes. Géométrie des droités dans Tespace non eucli- (IDE GRL AE NEN SR SR ES SEER ENE ME GERE EEE LTSASD SERENE ENEDES AGE Ear : SEE SEAN VID DLR Bogliste nn KISS LE VIDENS RR SUN SEE ReD Er SS SEER Aa s KN vw Færdigt fra Trykkeriet den 1. SENDE 1900. OVER DET KONGELIGE DANSKE NSKABERNES. SELSKABS " FORHANDLINGER. 1900. — Nr. 5. BULLETIN DE nl -1'7ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. ” 1900, N95. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Pris: I Kr. 45 Øre. KEB om Aaret. Prisen for et Bind er fra" samme Tid forhøjet til 5 Krone: "(indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfte: y sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst (CA Sl "Kgl. Hof- Boghandel, København. AÅ partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons — Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences vet des Lettres Danemark. ; Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les ann —1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des li sons prises séparément se vend relativement un peu plus. cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: "Andr.- Fred Eg —Håst dé Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. i k SKRIFTER UDGIVNE AF " KGL. DANSKE VIDENSKABERN;GS SELSKAB 1900: ; Pris SØ son, Fimur. Knytlingasaga, dens Kilder og historiske (6. rn astra AF NE LY 0 FSR "muh AL DE RER ARR. SS GEJSER Sa ERNE RER EN istensen, A. Om Overbromider af Chinaalkaloider. (6. ERække, natorv:-math: Afd EX. SN ig eenstrup, Japetus. Heteroteuthis Gray, med Bemærk- … ninger om Rossia-Sepiola-Familien i Almindelighed. Med "en Tavle. (6. Række, naturv.-math. Afd. IX. 6) Kv £ let over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. — (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de EDsneuark.) 1900. Nr. 1.2 Kr. 250. — Nr. 21. Kr::—Nrs8: 2009, — Nr. 4. LKr-30'9: 3 & SERNÅ n " 1900 SNE BM RE y SR I. BERETNING OM MØDERNE. "Mødet d. 19. Oktober SE SERGE NNE BEES AN KENDE "ADDRESS EAN Mødet d:16NOVEMD ETAS SUSE al ES ) (7 — — Betænkning over Cand. mag. & pharm. A. Wøhlks Afhandling CLARE Betænkning over Gand. med. Georges Dreyers Afhandling —— Betænkning over Cand. pharm. Gunner Jørgensens he Ds HARALD SAR HØRER ENE TREN SK JE. g ; ll. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Nyrop, Kr. Observations sur quelques vers de lå farce de Maitre Ar OND Pierre: Pateliny lå fa (SS CASA on SKS So DEN ASE ERSESREEER — Jønsson, Finnur. Pporsdråpa Eilifs Godrunarsonar. Fortolket HEER : Høffding, Harald. Om Religionsfilosofiens Opgave og Fremgangs- MAE SN or SE AE RDS TILLÆG. KEB olie SNE SI SEE ERE DEREK ARENSE KE DEERE NNE IS SR RS ASA GRRSESDE i 8 OVER DET DENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1900. — Nr. 6. BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE. 1900. N? 6. KØBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI. Pris: I Kr. 70 Øre. (indtil 1895 3 Ked, sælges til en forholdsvis noget højere Pris. 2 Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. lle El -Kgl. Hof-Boghandel, København. 1860—1895 il est de 3 couronnes. "sons prises séparément se vend relativement un pen plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr. -Fri Høst & Sin, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1900: r Pris Kr. Øø. Jønsson, Finmnur. Knytlingasaga, dens Kilder og historiske Værd. (6. Række, hist.-fil. Afd. VI. 1) 1. 30. Jørgensen, S. M. Om Zeise's Platosemiæthylen- og Cossa's . Platosemiamminsalte. Med 1 Tavle. (6. Række, naturv.- RS math: Afd. IX. 4) non, Å. Om Overbromider af Chinaalkaloider. (6. mm Række, naturv.-math. Afd. IX. 5) "Steenstrup, Japetus. Heteroteuthis Gray, med Bemærk- ninger om Rossia-Sepiola-Familien i Almindelighed. Med en tavle: n(6Række; naturv.-matb Afd TX. GG) SL VAR Hauberg, P. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil eg 1146. Med 13 Tavler. (6. Række, hist.-fil. Afd. V. 1.) 12. 80. i ; : "Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark.) 1900. Nr. 1. 2 Kr. 253 9. — Nr. 2. 1 Kr. — Nr. 3. 1 Kr. 209. — Nr. 4. 1Kr.309. — Nr. 5. 1 Kr. 45 9. reg VA i 1900. SET TT Nr. 6. I. BERETNING OM MØDERNE. i 14. Mødet å BOSNGye mb er | ga EL ERE RENE EEN SEN (81)— — — " Betænkning over” Dr. Georges Dreyers og Dr. Thorvald - Madsens Afhandling ...... SE SEE ER RE RS UL SE i bør LED ES ETAGE FE DTS GARRUS SELEN ANE la EGDG 1414 (88)—(89) ET SAYS ME RG KO BY JES SN BANE RES SK] TR R ak US SSR SDU SÅ BASA RE i — — Øbservator C. F. Pechiles Meddelelse: Om Parallaxebe- 2 Stemnmelsen, Ved EOS ERNA RTR, EN NES i . (87)—(89). Tilbageblik påa! Aafet 49007 3 SEVEL VERNE EN Ao SMERSRER EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX. OG Apercu des travaux de 1'Académie pendant I'année 1900 ....... XII—XVIL VG ll. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER. Christensen, Odin T. Undersøgelser over Manganforbindelser. II. AN Manganiacetat og Manganets Aluner ........... VÆLGE 423—44 Wohik, Alfred. Om Bromets og Kaliumpermanganatets Sr my påa, Citronsyre.""(Stahres Reaktion) LE IN DES UTAN 470. rv, Jørgensen, Gunner. Om saltsure Me AE SIGER Forhold Ogerbor, SYOVID TIE, NA, SIN SCR NTFS SSD RR rr Eee GØREN Jespersen, Otto. Den psykologiske Grund til nogle metriske Fænomener BT 52( —— Cause NDR el de quelques phénoménes de métrique. Résumé . SDU HELST SEERE a TSK FANE SOGSESE EERERE (SEER SER SERENE Kr 272 NOK ØNSESER TILLÆG ; BNBorhaten ASEAN UENS NERE ORE DDE FE UENS SE SERRA TS MT SONET ES eh II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere Øg a MAASE VENTET SERGE SOREN, FE ED sa FRE RØDE AU NRER 59—74. Ill. Sag- og Navnefortegnelse..... FS DESEE KN ÆG DASE SETE re NE SEE 75—80. Færdigt fra Trykkeriet den 24. Januar 1901. ” ELLER d 9 Ill 3 5185 00299 962 | |] EERDUD YE, E SØE EST 3 KFN || | 1 & k-J å E 3 Om > i 9 E> iz vo i - AA iz Ses ii g A N . Fy & ” Ng AA i VAGE NYRA AV (ON (i KUR i Wit VOM SAY Å g AVAN VALE s ART BAD: VUNND: fg j: MO [ VAR (BER ORDO SSRANG ” g DAR PASSE VEDt og ÅZESR ES AL do VENS VS DÅSE nm ASS IVY TESS AK (OVEN 9 AS2AUt Al) $ 4 ARD DST, Yi HAN ran (4 DENN ØEN