HS: cs : g AR £ | Do PE | Bl MIK , ” Ud =4| bål iz F= »| Cx Sl , ØE | i LJ 124 ; 5 == NV ØE Fona) Cale UÅ FR WwæGub Son hvo | FESTE SS SS 7] LØ Elle ke ADEtar se, ir adr z TAE NEW Y ORK BOT ANIGAL GAREL BRONX, NEW YORK 104887 OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 19305 MED TRE TAVLER OG TO KORT BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1903 AVEC TROIS PLANCHES ET DEUX CARTES KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903—1904 Aargangens enkelte Numre udkom: Nr.1: den 9de Marts 1903. Nr.2: den 15de Maj 1903. Nr.3: den Zden Juli 1903. Nr. å&: den 31te August 1903. Nr.5: den 15de November 1903. Nr. 6: den 29de Januar 1904. INDHOLDSFORTEGNELSE TIL. AARGANGEN 1903 I. BERETNING OM MØDERNE Side Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og faste Kommissioner. (3)-(14) HEE ET Er STE JS HEATS BE SER Bar DE SK VE MADE (15)-(16) 5. An ENE FINE PERLE EN SEEREN ER ROSET ed Hg MIE SAE ESS 16) Ester den ble Kebruar re REDER AE AA. SAS Re TE AS LE (17)-(22) SE FIS EVE For 1903 LEE ENDER HEE gr Ve SS RE KIR (18)-(22) ENE ERNE era er FA DO EET HE KR ES AT SER SD TERRE (22) sENy de Hen] Oles Mants el sakse FÆLLE SL GET Boi SE BERERTE Jes (23)-(28) — — Oversigt over Regnskabet for 1902.................- (25)-(27) hElinde den POTE MATES: SM 3 Bee ANS SR EA EDEL SEE TRE Joe (28)-(29) TD EN NE SETS a7 0 | BFSRPE NESS SER ESSEN BES REESE BEST SS ENESRE NT BESKR SE Cs (29)-(30) BEES Ene EVA DRE 3 SEE DS RR SEER 31 SNE dense Ma] 2 ELSE Mateo DER rene FREE: (32)-(55) — — Beretning for 1901—1902, afgiven af Direktionen for Marisberetonders eee Sy AE SALG 2 ASE VS BAT ESS EL: (32)-(53) Nude era Maj Sus AE BEL SR DET SAGER DAN (55)-(56) RAB E Eden 22de Maj: 0 ST: ms ERNE rdr es vd (55)-(63) — — Betænkning over Cand. mag. AuGust BRINCKMANN's Af- Band SS SEES ES Ena Eee EN SADAASSE, (58)-(60) — — Betænkning over Dr. phil. C. WesenBerG LunxD's Åf- BARRE SENERE er SS SNE ÆSKEEE EE Pete BEES ERR (60)-(62) — — Beslutning angaaende Indsendelsen af Afhandlinger, der ønskes optagne i Selskabets Skrifter............. (62)-(63) ENE dens iede OKLOb Er VE SLA SEA SR EEN steen SR ØGE (64)-(66) EM de seneste OK ODER KT, ØRNE err SE RENTE (66)-(68) — — Betænkning over A. A. BjørnBos og CARL S. PETERSENS TÅ REV RULLE er MT SR SET HESS DET SEJE DEER EST ERE ps Re (67)-(68) 14. Møde den 13de November................ BSN ERE ØL (69)-(70) relse den21de- November 130 sas 1 BEER (70)-(73) — — Betænkning over N. P. Joxansens Afhandling.....……. (70)-(72) RÆVE den -4de: December 22 ADS DA se DEN RE SE RER (73)-(74) tæv desdentisde-December Ad: 1 ER serne ha NT (74)-(78) ELSE for SOON ER RR NEDRE 3 (75)-(77) (kilbaseblik paa Aaret 1903 … 517252 SANS dean, tas Bee LN SÅ (79)-(83) EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX DES SEANCES age Questions mises au concours pour T'année 1903............... I—V Apercu des travaux de 1'Académie pendant 1'année 1903 ...…. VI—X II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER COMMUNICATIONS Side SunnorPH, TH. Om forskellige Forhold ved Elektricitetens Over- gang fra.et Legeme" tilletfandets: 13155 FE ate 3—15 Ussnc J.L: ArazPaGSsCAususteæere zar KON AE SEERE 17—40 — Sur un relief de Pautel de la Paix Auguste, Extrait du mémoire. précede nt ES RE Er ER ES HS SPRRRERER 41—46 JørGENsEN, S. M. En dansk Kemikers Indtryk 1 Paris 1818—19. Et: Udtor af-Zeise:s UD åg hør NE ASSER 47—64 JueL, C. Egalité par addition de quelques polyédres.......... 653—72 BLINKENBERG, CHR., et KixcxH, K.-F. Exploration archéologique de Rhodes (Fondatond Carls h ere | E e ReRe 73—98 UssinG, N. V. Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. (Med KKorD) ASSER EET HERE NS SEERNE 99—152 — La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. Résumé 153—165 WESENBERG-LunD, (. Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. (Avec une. Carte) 22 SEE SR RER SKR ESERESAROREDEE 167—204 LEHMANN, ÅLFR. Sur la nature de Vactivité des nerfs ......... 905—233 JoHANNSEN. W. Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier ... 235—994 Jonsson, Finnur. Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. Hofudlausn 295—312 BoxRr, Car. og HasserBALcH, K. A. Om Fosterets Varmeproduktion Og; StOFSKIELE. - 55 SEER SAREEN 1 ERA s e LE ESTER SEEST ED FINESSER 313—348 ZACHARIAE.. Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendul- maalinger. Med den danske Gradmaalings schneiderske Apparat Nr, JA Sa ESS ER LÆS FOSNEES NØNERERRERER 349—384 — Sur T'erreur moyenne de la mesure relative de pendules. Résumé. de;la:note-précedente 2 SNE SE RI. "BE, ES RRRRRRE 385—391 SALOMONSEN, CARL JuL. Dr. Georges Dreyers Sensibiliseringsforsøg. 393—397 DREYER, GEORGES. Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs.kystes. "(Avecrdeux planehes pres Ne RE RNER 399—421 Boxr, Car. Om det respiratoriske Stofskifte hos Fosteret af koldblodige; Dyr SES eN TERN ae ne ERR 4923—437 RosenvINGE. L. KorneruPr. Sur les organes piliformes des Rhodo- meat REESE SE SEE Er KERNER 439—472 GHRISTIANSEN Cl HI GSØrsted som Natur flosoresereee 473—493 Boar, CHar., og Maar, Virx. Om den Indflydelse som Indaanding af Ozon har paa Lungens Funktion. (Med en Tavle.)..... 495—521 Mansen, TxHorvarn. La constitution du poison diphtéretique. Deuxigmie meme AS SED EET FI NELS RER ERESARER 593—541 PEereRsEN, Emi. Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin....... 543—552 ZeurHen, H. G. Ved Forelæggelsen af ,Mathematikens Historie 1:16.-02-17. Aarhundrede rs ESSEN ART RG SLS TELE SERENE 593—9572 Meyer, KinRsrtinE, f. Bjerrum. Om ,Antiperistasis"...........… 573—604 Boas, df BSV. "GanlyGesenbaur ISA SSD ses RSS 605—615 PETERSEN, O. G. Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og riøgle andre Træer SS ar En El EE RR ER 617—630 TILLÆG I. Liste over de 11903 mdkomnet S kriterier 1—84 II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere modtagne, 2 ÆREN BER K SICAN SE FEE RENEE NEEDS HI ISENS 85—102 TIT: "Sag- og Navnefortesmelse eN ER NESS SEE SREEEN SE 103—108 nm COMMUNICATIONS ” SELSK. OVERS. 1903. u HEGER HEE RER NS OR HNG tæa RA ha E v rs 1% BAJVSS Fl. ir VEOE OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N' I OM FORSKELLIGE FORHOLD VED ELEKTRICITETENS OVERGANG FRÅ ET LEGEME TIL ET ANDET AF TH. SUNDORPH Modstand i et enkelt Berøringspunkt. Naar en elektrisk Strøm gaar over fra et Legeme til et andet, og Legemerne kun røre hinanden let, er der paa Berøringsstedet en saakaldt Overgangsmodstand. For at undersøge denne i et enkelt Punkt er følgende Forsøg udførte med ca. 1” tykke vand- rette Traade, der krydse hinanden vinkelret; den øverste var understøttet i begge Endepunkter, og en paahængt Vægtskaal blev fyldt med Sand for at frembringe Berøring med den nederste Traad. Skaalens Underflade hvilede paa Vat for ikke at komme i Svingninger. Strømmen fra 2 Daniels Elementer gik gennem Berøringsstedet, et Galvanometer og en Modstands- kasse. Ved efterhaanden at lægge Sand paa Skaalen, tryk- kedes den øverste Traad mere og mere mod den nederste; Galvanometrets Viser svingede først stærkt frem og tilbage, men blev efterhaanden roligere, og tilsidst blev Strømmen konstant. Forandredes nu Strømstyrken ved at ind- eller ud- skyde Modstand, viste det sig, at Modstanden paa Berørings- stedet vokser stærkt, naar Strømstyrken aftager; mellem to Staalstænger voksede den f. Eks. fra 19 til 60 Ohm, naar Strømmen aftog tra 0,1 til 0,02 Amp., og fra 390 til 486 Ohm, naar Strømmen aftog fra 5 til 3,5 Milliampere. Naar Traa- 1 iz Å TH. SUNDORPH. dene er trykkede såa meget mod hinanden, at Overgangs- modstanden kun er et Par Ohm, er den næsten konstant for forskellige Strømstyrker. Vil man lave en Tåbel over Overgangsmodstanden for forskellige Strømstyrker, viser Kontrolforsøg, at man oftest ikke faar de samme Strømstyrker, naar man efterhaanden indskyder den samme Række Modstande som før. Under Forsøget kan altsaa Strømmen selv forandre Berøringspunktets fysiske Beskaffenhed; dette viser sig særlig, hvis man paa én Gang udskyder en større Modstand, hvorved Overgangsmod- standen let viser en Formindskelse paa 25/0, naar den forrige Strømstyrke atter frembringes. Dette kommer formodentlig af, at Ekstrastrømmen forandrer Overfladerne paa Berøringsstedet, hvad der bekræftes ved flere Forsøg, som senere blive omtalte. Det var dog muligt paa et roligt Sted (Rystelse maa nem- lig først og fremmest undgaas) at faa en Del Tabeller, hvor Kontrolforsøg gav nogenlunde overensstemmende Resultater. Den voksende Modstand viser sig da rimeligvis at være til- synelådende, idet den, som følgende Eksempler viser, kan skyldes en konstant Overgangsmodstand r og en konstant Modkraft e. Observeret Strømstyrke Y 100 | 90 | 80 |70 60150 40 eo 509 (i Milliampere) f Korner Beregnet Strømstyrke. | | | | Staal: | e=0,4 Volt, r—=4,50hm. |! 100 | 90 | 82 172 | 60 | 50 | 40 129,5 | 18,8 ED est r == 5 | 92 | 80 1:69,8| 60 | 49,91 40 130 Zink: | Eee ae BR SE 0 EO BEDE ID 27 Platin: | | | er rr 99 | 90 1792 70,7 60 | 50,7 | 41,3 Naar Traadene er trykket godt sammen, er der, som om- talt, konstant Modstand paa Berøringsstedet og ingen Mod- kraft; dette maa ligge i, at den Hinde af Vanddamp, som maa 2 Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet. 5 tænkes at frembringe Modkraften, er fjernet ved Trykket, medens et tyndt Lag Ilte frembringer den konstante Modstand. Vedhængning mellem to hinanden berørende Traade. I en almindelig Snovægt var en vandret Aluminiumsstang ophængt i en 18m lang Platintraad (Diameter — "/20r). I Stangens ene Ende kunde der fastskrues en vandret Metaltraad, som ved Hjælp af Torsionshovedet bragtes i Berøring med en fast- staaende lodret Traad. Fra Stangens Midtpunkt hang en Platintraad ned i en Skaal med Kvægsølv, -og Strømmen førtes fra Elementerne gennem Kvægsølv, Stang, Berøringssted, Galvano- meter og Modstandskasse. Det viste sig nu ved Strømme under 1 Amp., at man kun kan dreje Torsionshovedet nogle faa Grader, inden den vandrette Traad gaar fra den lodrette; i Reglen gik de fra hinanden, blot man rørte ved Torsionshovedet. Forøgedes Ledningens Selvinduktion ved Indskydning af Traad- ruller, blev Vedhængningen desto større, jo større Selvinduk- tionen er. Der lader sig dog ikke med dette Apparat paavise nogen bestemt Sammenhæng mellem Vedhængning og Selv- induktion, da forskellige 'Forsøg, |foretagne under de samme ydre Betingelser, gav meget forskellige Vedhængninger. Hvis der ved stor Selvinduktion er frembragt god Ved- hængning, og Torsionshovedet drejes f. Eks. 30%, saaledes at den vandrette Traad er paavirket af et Træk bort fra den lodrette, vedbliver Vedhængningen, naar Strømmen afbrydes, men er nu meget lille, idet blot en Berøring af Torsions- hovedet faar Traadene til at gaa fra hinanden. Da nu de indskudte Traadruller kun kan komme til at virke derved, at Strømstyrken formindskes, maa man antage, at de store Ved- hængninger, der maales ved stor Selvinduktion, fremkomme derved, at hver lille Drejning af Torsionshovedet faar For- bindelsen mellem de hinanden berørende Traade til helt eller delvis at briste. Den derved fremkomne Strømsvækkelse frembringer saa en Ekstrastrøm, hvis elektromotoriske Kraft 3 6 TH. SUNDORPH. frembringer smaa Gnister paa Berøringsstedet, som ved Sammen- smeltning af Traadene eller snarere ved at danne fine Metal- broer imellem dem, atter frembringer stor Vedhængning o. s. v. Sættes et Punkt paa hver Side af Berøringsstedet i Forbindelse med de to Metalbelægninger paa en Pladekondensator, for- svinder Vedhængningen. Naar Ledningens Selvinduktion er meget lille, er Over- gangsmodstanden paa Berøringsstedet meget stor, saa at Galvanometrets Viser enten ikke slaar ud eller er meget urolig for ringe Udslag. Har man derimod først gjort en Del Forsøg med stor Selvinduktion og bagefter gør Forsøg med ringe Selvinduktion, er Berøringspunktets Modstand bleven mindre, Strømstyrke og Vedhængning større og Viseren mere rolig. Overfladerne i Berøringspunktet er blevne ,,præparerede'' ved Forsøgene med stor Selvinduktion. Det samme kan opnaas ved elektriske Bølger. Et mærkeligt Eksempel påa en saadan Præparering iagttog jeg en Gang ved Forsøg med fint Nikkel- pulver mellem to Elektroder, hvis Afstand var ca. 2m, En saa stor Pulvermængde lader sig forholdsvis vanskeligt paavirke af Strømvariationer eller elektriske Bølger; men da den i et Par Uger havde været brugt ved Forsøg af den Art, var Pulveret bleven i den Grad præpareret, at dets Modstand sank fra flere Tusind til nogle faa Ohm, naar man dyppede Enden af en, ved et Glashaandtag isoleret, Kobbertraad paa nogle faa Centimeters Længde ned i en Skaal med Kvægsølv, der var indskudt i Ledningen som Strømafbryder. Forsøget kunde med dette Pulver gentages saa tit det skulde være; den store Modstand fremkaldtes igen ved svag Banken. Det er åaben- bart en Præparering af denne Art, der gør Tilvejebringelsen af de ovennævnte Tabeller saa vanskelig, idet de uundgaaelige Strømvariationer gør den virkelige Overgangsmodstand mer eller mindre ukonstant. Den tilsyneladende Overgangsmodstand mellem to Legemer, synes ifølge det foregaaende at være afhængig af Trykket Å Tr Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet. 7 mellem Legemerne, af en elektromotorisk Modkraft, af Mod- standen i et tyndt Lag af Metalilte og fortættet Vanddamp samt af den ,,Præparering'' af Overfladen, som Strømvariationer frembringer. Mange Berøringspunkter. 1. Figuren forestiller en vandret Glasplade, hvorpaa to Messingstænger MM er fastklemte. Spidserne ss er nogle Millimeter fra i hinanden, og+ Mellemrummet er fyldt med fint Nikkelpulver. Strømmen fra et Par Elementer ledes gennem Pulveret, hvis Modstand fra først af er flere Tusind Ohm. Naar man nu gør Pulveret godt ledende ved at kortslutte Strømmen uden om Pulveret eller ved elektriske Bølger, kan man i Overensstemmelse med For- søgene med Snovægten vente, at der er Vedhængning mellem Partiklerne. En saadan har jeg ogsaa paavist ved Hjælp af en meget svag Magnet. Med denne kan man nemlig efter Haanden borttage det meste af Pulveret uden at Strømmen svækkes; tilbage bliver en tynd Bro fra den ene Messingstang til den anden, i hvilken Par- tiklerne hænge ret godt sammen. Ofte lykkes det ikke at blotte Broen; at den alligevel er til Stede, fremgaar af, at Strømmen i saa Fald pludselig afbrydes ved Borttagelse af en lille Puivermængde, som altsaa indeholdt et lille Stykke af Broen. Undertiden kan dog hele Pulvermængden være bleven godt ledende; Strømmen svækkes da, hver Gang der borttages noget af Pulveret. For at fremstille en Bro er det ikke nød- vendigt, at der er Spidser paa Messingstængerne, men For- søget gaar hurtigere med Spidserne, da Broen i Reglen maa søges i Nærheden af disse. Det er sandsynligvis Gnister, der frembringer Vedhængningen mellem Partiklerne, som før omtalt. Arons har beskrevet en Fremgangsmaade, hvorved 5 8 TH. SUNDORPH. Gnisterne blive synlige under Mikroskop; han gjorde Metal- - pulvere ledende ved Hjælp af elektriske Svingninger, der frem- kaldtes ved det Lecherske Traadsystem. 2. Branly har paavist, at Blyoverilte ved Paavirkning af elektriske Bølger faar større Modstand. At Grunden hertil er en Omdannelse af PbO,, har jeg vist saaledes. Pulveret var anbragt i et lille Glas med Messingelektroder, hvis Afstand var 2,57, (Glasset og et Galvanometer var indskudt i Ledningen fra et Par Elementer. Fra et af Forsøgene anføres følgende Tal. Før Pulveret blev udsat for elektriske Bølger, var Strømstyrken 8,5 Milliampere; da det havde været paavirket i 2 Minutter, var den 6,25 Milliampere, efter 20 Minutters Paavirkning 5 Milliampere, og påa denne Størrelse holdt Strømstyrken sig omtrent konstant i de følgende 40 Min. Strømmen sluttedes kun et Øjeblik, hver Gang Strømstyrken blev aflæst. Pulveret indeholdt nu godt 1%0 mindre PbO, end før Forsøget. Da en Strøm af lav Spænding omdanner Blyoverilte, var det muligt, at de Strømslutninger, som var nødvendige for at aflæse Strømstyrken, havde foraarsaget Omdannelsen; derfor blev i nogle Forsøg kun Glasset med Pulver i udsat for elektriske Bølger. Et af disse Forsøg, hvor Pulveret blev paavirket i to Timer, gav følgende Talværdier; den Del af Pulveret, som var nærmest ved Messingelek- troderne, indeholdt efter Påavirkningen 87,1% PbO0,, den midterste Del 94,0%/0; før Forsøget indeholdt Pulveret 95,8 %0. Ved alle Forsøg var Omdannelsen ringe i Sammenligning med de store Modstandsforøgelser, og Pulveret blev langt mere omdannet ved Elektroderne end i Midten. I Overens- stemmelse med de omtalte Forsøg af Arons er det rimeligt at antage, at det er smaa Gnister, der foraarsage Omdannelsen, og at disse Gnister optræde kraftigst ved Messingelektroderne. Thermometre, der var nedsat i Pulveret, viste ingen Temperatur- stigning under Paavirkningen. Aarsagen til Pulverets Modstandsforøgelse maa altsaa saa 6 Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet. 9 godt som udelukkende søges i den Overgangsmodstand, der opstaar ved Elektroderne, idet Gnister her i ret betydelig Grad omdanner PbO, til en daarligt ledende Forbindelse (P60). Berøringspunktet set under Mikroskop. Naar man under Mikroskop iagttager Berøringspunkterne af to hinanden kryd- sende Traade, og Strømstyrken ikke har været ret stor (i For- søgene højst 0,1 Amp.), er der ikke meget at se. De blanke Metalflader er undertiden blevne matte og lidt ujævne; Ujævn- hederne er haarde og kan ikke tørres bort. Det maa antages, at Strømvariationer forandre disse smaa Ujævnheder, og at man i dem maa søge AÅarsagen til den førnævnte Præpa- rering. I det følgende skal omtales nogle Forsøg, som gik ud paa at undersøge, om de hinanden berørende Legemer kan fjernes fra hinanden, uden at Strømmen derved afbrydes. Dette viste sig virkelig at være Tilfældet, idet der mellem de to Legemer dannes en ledende Bro, der dog er af en hel anden Art end den før omtalte Vedhængning eller Præparering, idet Broen bedst dannes ved ringe Selvinduktion og er blød og seig.. Forsøgene udførtes saaledes. P er en lille faststaaende vandret Metalplade; over dennes Midte er anbragt en kort lodret Metalstang S$ med en Diameter. paa ca. 1mm, S er fastgjort i en Klemmeskrue, som kan hæves og sænkes ved Hjælp af en Mikrometerskrue, hvis Cirkel er inddelt i halve Grader. S hæves eller sænkes omtrent ”/3000"", naar Mikro- meterskruen drejes "/2 Grad. S og P er i Forbindelse med Polerne paa et Bunsensk Element, og i Ledningen er indskudt en Modstandskasse og et Galvanometer, som ofte erstattedes af en Kompåsnaal for saa vidt mulig at undgaa Selvinduktion. Først sænkes $, saa at den rører P, hvorved Strømmen kommer i Gang. Hæves nu $ forsigtigt ved Hjælp af Mikro- meterskruen, vedbliver Strømmen at gaa, og man ser mellem S og P en Bro, hvis Tykkelse oftest ligger mellem 0,005 og i 10 TH. SUNDORPH. 0,025, Denne Bro dannes bedre med stærkere Strømme end med svage og bedre ved langsom end ved hurtig Drejning af Mikrometerskruen. Strømstyrken var i Reglen noget over 2 Amp., og de længste Broer var ca. "/1omm lange. Deres Længde og Tykkelse afhænger desuden af Drejningens Lang- somhed, og hvor lange Ophold man gør under Drejningen. Ved Forsøgene anvendtes Guld, Platin, rent Sølv, Jærn, Kobber, Aluminium, Magnium, Nikkel, Zink, Bly, Tin, Vismut, Antimon og Kadmium. Berøringsstedet mellem S og P iagttoges gennem et Mikroskop med ringe Forstørring og temmelig dybt Syns- felt; det var forsynet med Traadmikrometer, saa at Broens Længde og Tykkelse kunde maales. Naar man begynder paa Drejningen, vil det vare nogen Tid, inden der viser sig Mellemrum mellem P og Underfladen af S. Dette kommer dels af Stangens Udvidelse ved Strøm- varmen, men ofte er en stor Del af det Mellemrum, der skulde været dannet, bleven fyldt af Stof, der har udskilt sig fra Metallet. Dette kan man tit umiddelbart se; undertiden viser det sig dog kun paa andre Maader; er Stangen f. Eks. af Aluminium, kan der vise sig Mellemrum allerede efter 8? Drejning, men det kan ogsaa hænde, at Mellemrum først dannes langt senere, f. Eks. efter 55? Drejning (samme Strøm- styrke i begge Tilfælde); det Mellemrum, der svarer til omtrent 47? Drejning, maa altsaa være udfyldt. Drejer man meget langsomt, skal der drejes mange flere Grader, før Mellemrum viser sig, end hvis der drejes hurtigt; og Drejningens Hurtighed kan umuligt have Indflydelse paa Stangens Forlængelse ved Strømvarmen. Endelig er det ikke troligt, at de korte Stænger opnaa saa høje Temperaturer, som maatte kræves til de Ud- videlser, der her kan være Tale om. Har man drejet saa længe, at der er fremkommet et lille Mellemrum, ser man i dette en mørk Bro, undertiden flere, omgivet .af et halvklart Rum, som synes at bestaa af en Mængde fine Traade. Delene i det halvklare Rum bevæge 8 Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legerne til et andet. 11 sig jævnlig, hvilket blandt andet viser sig ved, at det paa enkelte Steder kan blive mørkere eller lysere. Holder man op med at dreje, bliver Rummet i Løbet af kort Tid helt mørkt. Det ser ud, som om det var Stof fra Metallet, der skyder sig ned i det halvklare Rum og lukker det. Hæver man nu igen $ lidt op, dannes der paa ny et halvklart Rum med mørk Bro, som atter lukker sig, hvis man standser Drejningen o.s.v: Det er hændet et Par Gange (ved Zink og Sølv), at der ikke har været nogen synlig Forbindelse mellem S$ og P, naar disse var fjernede lidt fra hinanden, . skønt Strømmen vedblev at gaa. Efter faa Sekunders Forløb skimtedes saa en meget fin Traad, hvis Tykkelse hurtigt voksede til ca. 0,005—m, I disse Tilfælde maa Strømmen for- modentlig være gaaet fra S$ til Pad fine, i Mikroskopet usyn- lige Traade; nogle af disse Traade har såa hurtigt forenet sig til én synlig Traad. Med Guld har jeg flere Gange faaet et Mellemrum, hvor der ingen synlig Forbindelse var, og hvor der heller ikke fremkom Traad. Strømstyrken var i disse Tilfælde 2 å 3 Amp. Guldstangen var sat lidt paa skraa mod en forgyldt Messingplade, saa at Berøringsfladen ikke var ret stor. Betingelsen for Dannelse af tilsyneladende traad- fri Mellemrum med Strøm synes at være den, at Berørings- fladerne er meget plane. De omtalte Bevægelser i Mellemrummet mellem S$ og P antage ofte en ejendommelig Form ved Magnium, Aluminium, Tin, Bly, Zink og Platin. Naar man har dannet. et lille Mellemrum med Bro og derpaa ophører med Drejningen, vil Mellemrummet mellem P og Underfladen af S skiftevis blive større og mindre; det ser ud, som om den nederste Ende af Stangen S$ gik op og ned. Dette er aabenhbart lignende Bevæ- gelser af Metallets Dele, blot i mere udpræget Grad, som de, der foregaar, naar det lille Mellemrum lukker sig; thi ogsaa her hænder det ofte efter nogle Svingninger, at Mellemrummet helt lukker sig og vedbliver at være lukket. Hæver man nu g 12 TH. SUNDORPH. S saa højt, at der atter fremkommer et Mellemrum, begynder i Reglen de stærke Bevægelser igen. At denne tilsyneladende op- og nedadgaaende Bevægelse af Stangen ikke har noget at gøre med Temperatursvingninger i Omgivelserne, kan man over- bevise sig om ved forskellige Forsøg (Fremkaldelse af Tem- peratursvingninger, langvarig Iagttagen af smaa Mellemrum, naar der ingen Strøm gaar). Endnu maa nævnes, at en lang Bro undertiden dannes pludselig ved Aluminium, Zink og Bly. Aluminiumstangen er hævet f. Eks. 50%, men Mellemrummet har hele Tiden været fuldstændig lukket. Pludselig forsvinder Stoffet fra Mellemrummet, men midt i dette staar nu en skarpt begrænset Bro uden halvklare Omgivelser. Fænomenet er jo blot en Afændring af det ovenfor omtalte; det viser, med hvor stor Hurtighed Partiklernes Bevægelse foregaar, idet det er umuligt at se, om Stoffet trækker sig sammen og danner Broen, eller om det trækker sig tilbage i Metallet, hvorved Broen, som saa hele Tiden har været der, bliver synlig. Ved stadig Fortsættelse af Drejningen forsvinder de om- talte Bevægelser, og der ses nu kun den skarpt begrænsede Bro, som dog ofte vokser (eller aftager) i Tykkelse, ligesom den kan flytte sig lidt; tilsidst brister den, hvorved hyppigt største Delen af den forsvinder. De ved godt 2 Amp. op- naaede største Drejninger var for Jern og Tin 1509, Bly 1202, Nikkel 94, Kobber 92%, Aluminium 69?, Zink 65, Vismut 65% Kadmium "589%; Platim sog Magnium 509%, Sølve32788; Antimon 309, Guld 25”, Heri er dog Udvidelsen ved Strøm- varmen medregnet, som for godt ledende Metaller kun udgør nogle faa Grader. Broerne maa enten bestaa af smeltet Metal, ikke smeltet Metal eller Metalilte. Ved Platin, Guld, Jern, Nikkel, Kobber, Sølv og Aluminium maa Broerne være glødende, hvis de bestaa af smeltet Metal, men ved de 6 sidstnævnte kan man lave ret lange Broer, uden at der i Mørke viser sig ringeste Glødning eller 10 Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet. 13 Gnistdannelse. Da disse Metallers Ilter i kold Tilstand er daarlige Ledere, kan man undersøge, om Broen er af rent eller iltet Metal ved at se, om den er ledende eller ej efter Strømafbrydning og tilbørlig Afkøling. Et Par Taleksempler vil bedst give Oplysning om Fremgangsmaaden. 1. Nikkel. Efter 10% Drejning fremkom Mellemrum mellem S og P. Efter 30? Drejning havde Broen ikke været glødende, og der havde inzen Gnister vist sig. Strømmen afbrødes nu, hvor- ved Broens ene Ende gik løs fra Nikkelpladen, mens den anden blev hængende ved Nikkelstangen. Efter nogle Minutters Forløb maatte Broen være afkølet til Omgivelsernes Temperatur, hvorpaa S$ sænkedes, indtil Broen rørte Nikkelpladen. Traaden var godt ledende. 2. Nikkel. Mellemrum efter 14% Drejning; efter 35? Drejning begyndte der at vise sig Gnister, hvis Hyppighed tiltog, mdtil Broen efter 60” Drejning blev glødende; den glødede nu stadig, indtil den efter 94? Drejning gik fra Nikkelpladen. Efter Afkøling viste det sig ved samme Frem- gangsmaade som ovenfor, at Resten kun var daarligt ledende, idet Strømstyrken, som fra først af var 2 Amp., nu kun var 9 Milliamp. — Broen bestaar altsaa fra først af af ikke smeltet, rent Nikkel; naar Broen bliver længere, bliver den glødende og delvis omdannet til Nikkelilte. Paa samme Maade gaar det med Kobber, hvor Broen er blød og sejg, naar Strømmen afbrydes, inden der har vist sig Gnister. Broen bliver kun svagt glødende, naar den bliver lang. Jern forholder sig omtrent som Nikkel; Broen er porøs og skør samt godt ledende, selv om den har været glødende; den gløder i Reglen ret stærkt under den sidste Del af Drej- ningen. Ved Guld og Sølv forsvinder Broen helt, naar Strømmen afbrydes; den er ikke glødende, og der ses sjældent Gnister. Aluminium forholder sig omtrent som Kobber. Ved Platin er det meget vanskeligt at lave Bro; Mellemrummet mellem S og P kan være helt lukket indtil 50? Drejning; der viser sig i Reglen mange Gnister, undertiden dog kun faa og i saa 11 14 TH. SUNDORPH. Fald ses tilsidst en Bro i et halvklart Rum, hvori der findes en Mængde fine Traade; naar Strømmen afbrydes, er der aldrig nogen Rest paa Stang eller Plade. Ved de øvrige Metaller, hvis Smeltepunkt ligger under 500%. kan man ikke sikkert afgøre, om Broerne bestaa af smeltet Metal eller ej. Ved stærkere Strømme kan det godt se ud til, at smeltet Metal driver ned langs Broerne og gør dem tykkere; undertiden er de svagt glødende og selvfølgelig smeltede. I mange Tilfælde er der dog Ting, der tyde paa, at Broen er fast, f. Eks. en meget uregelmæssig Form. Afbrydes Strømmen, kan Blybroens Rest, der hænger fast paa Under- fladen af $, efter Afkøling undertiden udbrede sig over Stangens Underflade, naar man med et Blyant banker paa det Stativ, der bærer S$. Da nylig størknet Bly er haardt, vilde dette næppe kunne ske, hvis Blybroen havde været smeltet. Denne Forsvinden af Blyresten minder om den fuldstændige For- svinden af Forbindelsen mellem S$ og P ved Platin. Naar Stang og Plade er af forskelligt Metal, viser det sig, at Strømretningen spiller en Rolle. Naar S$ var Sølv og P Kobber eller omvendt, kunde der ingen Bro dannes, naar Strømmen gik fra Sølv til Kobber (Drejninger mellem 2/2 og 199, inden Strømmen hørte op). Gik Strømmen fra Kobber til Sølv, kunde man med Lethed danne en lang Bro (1217 Drejning, før Strømmen hørte op), som i Udseende ligner de lange Broer, der dannes mellem Kobber—Kobber. Disse Broer vokse nemlig stærkt i Tykkelse og blive i Reglen efterhaanden kegleformede med Grundfladen vendt mod den Side, hvor Strømmen kommer fra; paa samme Maade er Jernbroer kende- lige. Herpaa kan man se, at der dannes de for Kobber og Jærn karakteristiske Broer, naar Strømmen gaar fra Kobber eller Jærn til et andet Metal. En Række Forsøg, hvor Strømmen skiftevis gik fra Bly til Kobber og omvendt, viste, at Broen gennemsnitlig bliver 5 Gange saa lang, naar Strømmen gaar fra Bly til Kobber, som naar den gaar modsat Vej; aldeles 12 Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet. 15 lignende Forhold viser..sig ved Bly—Zink, Tin—Zink, Kad- mium—Kobber, Kadmium—Zink og flere, men f. Eks. ikke ved Bly—Bly eller Kobber—Kobber. Endnu skal nævnes, at Aluminium og Zink saa godt som ikke kan danne Bro med hinanden, hvilken Vej Strømmen end gaar, skønt begge Metaller, hver for sig, er gode Brodannere; saaledes kan Aluminium—Kobber og Zink—Kobber danne gode Broer, uafhængigt af Strømretningen. I de Tilfælde, hvor man af Broens Form, Tykkelse og Længde kan bedømme, fra hvilket Metal Broen skriver sig, viser det sig altsaa, at Metallets Dele væsentlig føres med i den positive Strøms Retning. Da man desuden under visse Forhold ser Udladninger, der er ledsagede af et Lysskær, danne en Bro mellem $ og P, naar Afstanden er flere Grader, og da saadanne pludselige Brodannelser ogsaa kan foregaa uden Lysudvikling, er det muligt, at hele Brodannelsen dels skyldes de før omtalte Bevægelser af Metaldelene og dels er af lignende Art som Strømmens Overgang mellem Kulspidser Buelamper, idet Udladninger ved lave Spændinger foregaar uden Lysudvikling og altsaa kan betegnes som kolde Udlad- ninger. København, 11. December 1902. RS Se TE TED re REDE ss MAGRE DE No Ja Hå å 2 : « mit vaG 6 FE SEG YNGSTE ES eg SE SGT NEDEN »I GAA i ; i ib F det Ny p KR UW, FEST sFeLL > FS æt E HINE OLE EL isse ØR i" > søde k- E its br KEE irere RR SET in: MET vt Er brun sr HRRENEEEEEE GÆØGE usual: or Beg i PXE p é «+ NERE ; SES SE NEL ENES e TET SNR DANSE RER h Ka 4 f É i Vit å F a bet sf REN kt Fuje isåd SÅ rs ER. FEED MOGAN EGE S 5 sig åd ATA R 5 33.4. LÆDS, 7 pE iainil! AE FEE 9 SD Vde SØRG Ga "4 k Ø st E M Fr sjal: OS ere EDEN, LTD PIRØTER å AS 2 syd Å " fæ i k: ”» rr s REST To væG då Pt NE ES Y -å (ÆT FÅ i DENNE (AL rn nrrd ' i ARR At Ta Fangel 7 ER hjorten ERE i ” ” i Sr" SÅ mme STARTE ol rd øn "veg øre KE 3) TAST y ide BA st as ti BER sær Felt mg Sør | KASTE UEr vd "SØE Ear LEN AMR G vr i aa TILT RAE ber ebogt EA igen EET « REG RRE 5 PR DIETERT r SÆR ENDSE HERR Bl. Bld ie bØ 2 ANSE TND DVS Eng nr SER K - RER 7 SER Sør SE SØG Lag ER SDR ETER es i å ; i ze PERS ry é Foro Vast TS RN FaLD NESA EA 5; EN , gs" " 2 RR. FERELER >" | » . iv 5 or SER aj ” — i i få 7 É vat &- KZ å Kr mate sad —s ål w bu. 2 FEE Be IRS DARE EGE ag (3; 22 p … Far sr SENDER z & i ag sj …… n øen i OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N1 ARA PACIS AUGUSTÆ AF J. L. USSING (MEDDELT I MØDET DEN 9. JAN. 1903) Aaret 13 f. Chr. vendte August tilbage til Rom efter en treaarig Fraværelse derfra. Germanernes Indfald i Gallien og Lollius' Nederlag havde kaldt ham bort fra Rom; men Forholdet til Germanerne blev snart bragt i Orden, og han tog da fat paa den store Opgave at ordne Administrationen i de vestlige Provinser, Gallien og Spanien, saa at Rom kunde være sikker paa for Fremtiden at have tro og paalidelige Undersaatter der. Nu var ogsaa denne Opgave løst og han vendte tilbage til Hovedstaden, hvor han ventedes 1med Længsel. Det var en Selvfølge, at han maatte modtages paa det mest glimrende, og man gjorde sig Umage for at udtænke nye og hidtil uhørte Hædersbevisninger. Da han seks Aar tidligere kom tilbage fra Orienten, havde man indviet et Alter til Lykkens Gudinde, der havde ført ham frelst hjem, Fortunæ reduci; nu vilde man rejse et Alter for Freden, og Gudinden skulde bære hans Tilnavn, Pax Augusta, ikke med Urette, thi det var jo ham, der havde skænket Verden Fredens Velsig- nelse, som den i saa lang Tid havde savnet. Augustus gjorde ingen Indvending, og 4. Juli Aar 13 blev Grundstenen lagt til dette Alter, som dog først blev indviet halvfjerde Aar efter, 30. Januar Aar 9. Det har været et anseligt Monument, om D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 2 18 J. L. Ussing. det end ikke kunde maale sig med det verdensberømte Alter i Pergamos, hvormed man har sammenlignet det. En vis Lighed er der ogsaa. Ligesom hist Alteret laa midt paa den søjlesmykkede Forhøjning, hvorpaa Frisen med Gigantkampen var anbragt, og denne atter stod paa en rummelig, med Søjlegange omgiven Plads, saaledes var ogsaa her Altret om- givet af en rigt smykket Marmorindhegning, som dannede Midtpunktet i den af Søjlegange omgivne Plads, der skulde være et Minde om den Mand, hvem Riget skyldte Fredens Velsignelse?. Alteret laa paa Marsmarken, d.v.s. i den Del af Rom, som fra Oldtidens Slutning og indtil denne Dag har været den tættest bebyggede. Det er derfor ikke underligt, at det ikke eksisterer længere; man maa snarere undres over at der er saa mange Brudstykker tilbage, at man dog til et vist Punkt kan danne sig en Forestilling om dets Udseende. Allerede i det 16. Aarh. fremkom der til to forskellige Tider Stykker deraf. Det var mindst 14 Marmorplader af ganske ualmindelig Sværhed; man kunde snarere kalde dem Marmorblokke, thi deres Tykkelse var 0,79 Mtr. De var forsynede med Relief paa begge Sider, og det var god Kunst, saa 'der var- Lyst- havende nok til dem; særlig vilde Medicæerne ikke lade en saadan Skat gaa fra sig. For at lette Transporten gennem- savede man de største Plader, saa at der blev to af hver enkelt. Fire af dem kom til Florents; flere blev tilbage i Rom og blev indmurede i Villa Medici paa Monte Pincio; enkelte vandrede andre Steder hen; et Relief kom til Vaticanet, et til Louvre, et til Wien og et til Engiand. Hvor disse Relieffer var fundne, vidste man ikke. Da hændte det i 1859, 7 Hvor stor denne Plads har været, har vi ingen AÅnelse om. E. Peter- sens Formodning (S. 140), at den skulde have havt Størrelsen af et ro- mersk Iugerum, d. e. 120 Fod i Kvadrat, synes mig ganske vilkaarlig. Derimod er det vel muligt, at det S, 127 afbildede Kapitæl, som er fundet ved Palazzo Fiano, virkelig kan have hørt til Søjlegangen omkring Pladsen. 9 på Ara Pacis Augustæ. 19 at man ved en Reparation af Fundamenterne for Palazzo Fiano stødte paa nogle lignende Marmorblokke, som aabenbart maatte have hørt til samme Række, og som laa paa det hvide Marmorgulv, hvor de oprindelig havde staaet. Palazzo Fiano ligger paa Corso imellem Gaderne Fontanelle di Bor- ghese og S. Lorenzo in Eucina; for et halvt Hundredaar siden var det bekendt som Café nuovo. Ved denne Bygnings syd- vestlige Hjørne har dette Monument staaet, der nu erkendes for at være Augusts Fredens Alter. De sidst fundne Stykker er paa et Par mindre Undtagelser nær opstillede i Museet i Diocletians Thermer. Det er Heidelberger Professoren F. v. Duan, der har den Fortjeneste at have set, hvad der hørte sammen, og han er altsaa Altrets egentlige Opdager. I Annali dell Instituto di Corrispondenza 1881 p. 302 ss. med tilhørende Kobbertavler vol. XI Tav. XXXIV— XXXVI findes hans omhygge- lige Beskrivelse. Men der savnedes endnu meget; særlig maatte man ønske ved et Kunstværk af saadan Betydning at have gode fotografiske Afbildninger. Denne Mangel er nu afhjulpen af Eucen PETERSEN, som, efter at han tidligere havde behandlet disse Relieffer i Mittheilungen des archåologischen Instituts, Rémische Abthei- lung 1894 S. 171 ff. og 1895 S. 138 ff., endelig, efter Anmodning af det østerrigske archåologiske Institut, i Anledning af A. Conzes 70 Aars Fødselsdag har udgivet et værdifuldt Skrift, Ara Pacis Augustæ (Sonderschriften des åsterreichischen Insti- tuts I, 1902). Samlingen er her suppleret med enkelte hidtil upaaagtede Stykker, Relieffernes sandsynlige Rækkefølge er bleven bestemt, og Arkitekt G. Næmanns Tegninger giver en anskuelig Forestilling om Monumentets sandsynlige Udseende. Det, der er Genstand for dette Skrift, og som her benævnes Ara Pacis Augustæ, er ikke selve Alteret, men den Marmor- indfatning, der omgav det, og burde derfor rettere kaldes et Alterhegn end et Alter. Vi finde det afbildet paa Mønter fra Kejser Nero med Indskriften Ara Pacis. Ni saadanne er gen- givne hos Petersen S. 194. En tiende, fra Kejser Domitian 5 2 90 J. L. Ussing. (Nr. 5), har unægtelig en vis Lighed med de andre, men der er saa store Afvigelser — blandt andre den, at det synes at være et større Monument, der afbildes — at det vel snarere bør henføres til det af Vespasian og Domitian anlagte store Forum, der gik under Navnet Templum Pacis". De nævnte Billeder vise os en firkantet Indhegning med rig Ornamentering og en Fløjdør midt paa. De paa Firkantens Hjørner anbragte Akroterier var naturligvis smykkede med pragtfulde Billed- huggerarbejder, og ikke simple Trekanter, saaledes som vi se dem paa smaa Terrakottaaltre. Indenfor Indhegningen, under aaben Himmel, har det egentlige Alter staaet. Bagved dette stod der formodentligt en Statue af Gudinden. Den er for- svunden ligesom det Stykke af Marmorvæggen, der var bag- ved den. Vi have kun de to med særlig Omhu dekorerede Pilasterpar, der begrænsede dette Felt. Hvordan det var ud- smykket, vide vi ikke. Petersens Tanke om ,et Skintempelf (S. 142 ff.) i Lighed med pompeianske og romerske Væg- malerier forekommer mig ikke at stemme med Monumentets hele solide Karakter. Ved Sammenstillingen af det Bevarede viser det sig, at denne Alterindhegning har indtaget en Kvadrat, hvis Side udvendig maalt er 10,80 m., indvendig 8,50 m.; Højden kan anslaas til 4,30 m.?. Den har, som ovf. angivet, en Tykkelse af 0,79 m. og bestaar ikke af Murværk med Marmorbeklæd- 7? Hverken E. Petersen eller KugirscHek, der i Jahreshefte des åster- reichischen archåolog. Instituts V S. 158 ff. har underkastet disse Mønter en udførlig Behandling, har nogen Tvivl om at ogsaa denne Mønt gen- giver Augustus-Altret. Jeg kan kun undre mig over at det ikke er faldet dem ind at tænke paa Domitians eller, som det kaldtes, Vespasians. Det har været en almindelig Alterform, thi ogsaa andre Mønter vise os et saadant Alterhegn med en Fløjdør paa Midten, se Cohen, Dé- scription des monnaies impériales I p. 94 n. 228 med Indskriften ,Divus Augustus pater" og p. 479 n. 95 med Indskriften ,Divo Vespasiano". ” Basis 0,30 M.; det nederste Relief 1,82; Mæanderen, der skiller dette fra det øverste, 0,33; det øverste Relief 1,55. Kransen har vel havt om- trent samme Højde som Basen. Å Ara Pacis Augustæ. 91 ning, men af helt igennem gaaende Marmorblokke. Pilastre med korinthiske Kapitæler smykke Hjørnerne og Indgangen, ligesom de ogsaa dele Bagvæggen baade udvendig og ind- vendig i et Midtparti og to Sidepartier. Med Undtagelse af disse Pilastre er den indvendige Dekoration ellers ret beskeden. Den øverste Del af Væggen smykkes med Frugtguirlander, saa- ledes som vi kender dem bl. a. fra Huset paa Palatinerbjerget, ophængte imellem Bukranier, og med Offerskaale imellem. Paa den nederste Del, der adskilles fra hin ved et Mæander- baand, er Fladén kun afbrudt ved lodrette fordybede Striber, et ældgammelt Motiv, som vi endog kunne føre tilbage til Ægypten og Etrurien (Petersen S. 42 f.) Ydersiden er pragt- fuldere dekoreret. Saa vel Pilastrene som den nederste Halv- del af Muren fyldes med Planteslyngninger, ligesaa rige og skønne som de, vi beundre hos Renaissancetidens Kunstnere. Petersen har gengivet dem dels i Tegning dels i Fotografi. Et af Felterne, der er kommet til England, udmærker sig ved at en Svane, der rigtignok drejer sit Hoved paa en urimelig Maade, og et Par andre Fugle ere anbragte imellem Plante- slyngningerne (Petersen S. 28). Det har formodentlig været Midtstykket paa den ene Side. Hovedinteressen knytter sig imidlertid til de figurlige Frem- stillinger paa Væggens øvre Halvdel, Frisen, som man kalder det. Her fremstilles et højtideligt Optog paa Vejen til Altret for at hædre Guddommen, et ogsåa paa andre romerske Monu- menter behandlet Emne (f. Eks. Baumeister, Denkmåler des klassischen Alterthums I 3. 1713, Nr. 1799). Man har sammen- lignet det med Frisen paa Påarthenon, men der er rigtig nok stor Forskel. Parthenons Frise er for det første 4 Gange saa lang som det augusteiske Alters, og kan allerede derved give et rigere og mangfoldigere Billede, hvad der var Brug for, naar det gjaldt om at lade den blomstrende Fristads Befolk- ning optræde i al sin Glans. Paa det romerske Alter have vi hverken de unge Piger med de kostbare Libationskar — et a 99 J. L. Ussine. == Par næppe voksne Ynglinge, Camilli, maa erstatte dem — eller det store Tog af Athens ridderlige Ungdom; vi se kun Kejseren og hans Nærmeste tillige med Konsulerne og Sena- torerne. Optoget fylder heller ikke hele Frisen, Paa Par- thenon indtages Bagsiden af Forberedelser til Ryttertoget og den slutter sig umiddelbart til dette; paa Altret finde vi Fore- stillinger af en ganske anden Art, hvis Forbindelse med Toget, hvis der overhovedet findes nogen saadan, er overordentlig løs. Dem ville vi derfor foreløbig lade ude af Betragtningen ; de skulle senere underkastes en mere indgaaende Under- søgelse. Fælles for begge Friser er det, at Toget bevæger sig langs med Bygningens Sider i to Rækker, der skulle mødes foran Fronten. Dér sidde paa Parthenon Guderne selv for at mod- tage Folkets Hyldest, usynlige for Deltagerne i Festtoget, Halv- delen vendt mod det Nord fra kommende Tog, Halvdelen imod dem, der komme Syd fra. Det døde Punkt, der frem- kommer i Midten, hvor de to Guderækker vende Ryggen til hinanden, udfyldes af et Par menneskelige Figurer, Præstinden og Forvalteren, der forberede den festlige Modtagelse af Guderne". Paa det romerske Monument optages dette Sted af Fløjdøren, der fører ind til den lille Plads, hvor det egent- lige Alter stod. Men manglede da selve Guderne? Maaske dog ikke. Til tolv siddende Guder er der vistnok ingen Plads: men et Par Hoveder, der skulle være fundne ved Palazzo Fiano, ere paa Grund af Ligheden i Udførelsen blevne ihen- førte til Augustusaltret, og af Pefersen bestemte som Mars og Bonus Eventus (se Taf. VIN og S. 122). Dej maa da have staaet nærmest ved Døren, formodentlig sammen med nogle faa andre Guder. Mere er der bevaret af Forsidens to Ende- stykker til venstre og til højre. Det er prægtige Arbejder, 7] Se min Afhandling ,0Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og Stil- linger i nogle antike Kunstværker" i Vidensk. Selskabs Skrifter, 6. Række VE 2 SS DE 6 Ara Pacis Augustæ. 93 naar man ser bort fra' Restaurationens Tilføjelser. (Disse ere fjernede paa Petersens Taf. VIL.) Det er Scener af Offerhand- lingen, påa den ene Side Tyren, der føres frem for at offres, smykket med Gulddiadem og Baand; paa den anden Side bliver Dyrets Hoved med Magt bøjet ned imod Jorden for at det kan modtage det -åræbende Hug paa sin Nakke. En F øjtespiller, et Par Liktorer og nogle flere Personer staa ved Siden. Paa de to Sideflader saa man det højtidelige Optog af Deltagerne i Festen. Den venstre Side! er næsten fuldstændig bevaret, men den højre maa betegnes som Hovedsiden og hør derfor omtales først. Paa den forreste Plade, hvoraf der des- værre mangler adskilligt, ses i Spidsen af Toget en Camillus, som i den venstre Haand holder en Statuette af en Lar. Laren har den for disse Væsener almindelige Dragt og Stilling; men de ere altid to i Tal; det maa derfor antages, at der har været en lignende Camillus med den anden Lar paa det tabte Stykke. I Baggrunden staa tre Mænd af forskellig Alder, der ingen Kranse have paa Hovedet, og altsaa ikke kunne være Deltagere i Toget; det maa være en Antydning af det tilskuende Publikum. Deres Blik er heller ikke vendt imod Festens Maal, men imod det kommende Tog. I Spidsen af Toget se vi Kejseren selv imellem begge Konsulerne og bagved dem Liktorer?. Augustus er standset og henvender et Ord til den ene af Konsulerne. Ingen kunde tvivle om at denne Figur var Hovedpersonen, selv om håns imponerende Hoved ikke var saa let at kende. Han er klædt som Pontifex maximus. Togaens bæres ligelig paa begge Skuldre og Hovedet dækkes af en tætsluttende Hue eller Hjelm med en straalende Top, Apex, over Issen. Kransen paa Huen synes snarere at være en Egekrans end en Laurbærkrans, som de andre Festdel- tageres. Den herefter følgende Plade af Frisen haves ikke, 1 Man tænkes staaende foran Indgangsdøren. ? Taf. VI, og i større Maalestok S. 100. 7 94 J. L. Ussinc. men forrest: paa den næste træffe vi to Mænd, en ældre og en yngre, der bære Togaen paa samme Maade som August og have en lignende Hue paa Hovedet, dog med den Forskel, at deres Apex kun er en tynd Naal, og ikke som Pontifex maximus' en iøjnefaldende korsformig Prydelse. Det er aaben- bart Præster, formodentlig Fiamines; thi den yngre har en tynd Stok i sin højre Haand; med en saadan var Flamen dialis, naar han gik hen til en Offerhandling, forsynet, for at holde Alt, hvorved der kunde tænkes at klæbe nogen Uren- hed, borte fra sig. Det er en nærliggende Slutning, at det nys omtalte savnede Stykke af Frisen, i det mindste for en stor Del maa have været optaget af Præster, særlig Pontifices, thi lige bagved de omtalte Flamines finde vi en Person med Togaen trukket op over Hovedet og en langskaftet Øxe over Skuldren, der ogsaa maa være en Præst. Det er vel Rex sacrificulus, som saaledes slutter Præsternes Tog. Derefter kommer en talrig Skare, der vel maa betegnes som Augusts Familie. Det er ikke blot Mænd, men ogsaa Kvinder og Børn. Der er vistnok tænkt paa bestemte Personer, men vi have ondt ved at give dem bestemte Navne; thi der er ingen skarp Portræt- karakteristik; de fleste af dem ligne hinanden alt for meget. Man kunde være tilbøjelig til at antage den forreste, en ældre Mand med Togaen op over Baghovedet, for Agrippa; men ved Benævnelsen af de andre Personer viser der sig saa store Vanskeligheder, at det er raadeligst ikke at gøre noget Forsøg. Paa den venstre Side er Fremstillingen mere ensformig. Parvis skrider den lange Række af Senatorer fremad i folde- rige Togaer med Senatorsko og med Guldringen paa den fjerde Finger. I Spidsen gaar Liktorer med. Fasces; lidt læn- gere tilbage to Camilli, den ene i Forgrunden helt synlig med Kanden i den højre og Røgelseskarret, acerra, i den venstre Haand. Dette er en lille firkantet Kasse af drevet Metal med Offerforestillinger paa; en Fløjtespiller og en Trefod skelnes 8 Ara Pacis Augustæ. 95 tydelig. Bagest i Toget se vi hele Familier, Mænd, Kvinder og Børn, af hvilke de sidste især ere indtagende Skikkelser, der bringe Liv i Kompositionen. ) De til Bagsiden henregnede Relieffer har Petersen afbildet påa den. fotograferede Tavle III; en lille Skizze S. 78 gør fuld- stændigere Rede for hvoriedes han tænker sig det hele ordnet. Den midterste Del, imellem 2 Par Pilastre, indtages af et fuld- stændig bevaret Relief, der befinder sig i Florents. Det for- klares i Almindelighed som ,de tre Elementer, Jorden siddende imellem Luften og Vandet”. Til højre, paa den anden Side af Pilastrene, anbringes, vistnok med Rette, et særdeles smukt, ved Palazzo Fiano fundet Relief, hvor man i Forgrunden ser et Par Offertjenere i Færd med at offre en Gris ved et Alter, efter Petersen (S. 56) Tellus” Alter, i Baggrunden et lille prostylt Tempel, hvori der sidde to mandlige Skikkelser med Spyd i Hænderne; det er Roms Penater. Yderst til højre og til venstre anbringer Petersen efter Hilsens Forslag to af de i Villa Medici indmurede Relieffer, der forestille korinthiske Templer. Efter Gavlgrupperne bestemmes det ene, der har 8 Søjler i Fronten, som Mars Ultors Tempel, det andet, med 6 Søjler, som den store Moders. Petersen anfører baade lopografiske og ideelle Grunde, hvorfor netop disse Templer ere valgte, Grunde der rigtignok forekomme os for svage til at bygge noget paa, og hvori vi ikke kunne finde nogen Stad- fæstelse af at disse Relieffer virkelig hører herhen, hvilket dog påa Grund af Ligheden i Stilen og Arbejdet ikke er urimeligt. Desværre ere de stærkt restaurerede, og der mangler saa meget forneden, at der ikke er fuldt Sikkerhed for at Maalene passe. Ved det midterste Felt (Fig. 1) er der kun foretaget mindre Restaurationer, der ikke have nogen Betydning for Forstaaelsen af Billedet!. Det er ingen Handling eller Begivenhed, der fremstilles; vi se kun tre Figurer, der sidde ved Siden af 12 De ere angivne af Petersen S. 49 Anm. 1. 9 26 J. L. Ussine. hinanden uden at være forenede til nogen fælles Handling, Personifikationer der repræsenterer hver sit Begreb. Hoved- figuren, i Midten, er en siddende Kvinde med to Børn paa Skødet; den ene rækker hende af de Nødder, Æbler og Druer, eller hvad det er for Frugter, der ligge foran ham. I For- grunden ligger en Ko og tygger Drøv, og et Faar gaar og græsser; i Baggrunden vokse Ax og Valmuer og andre Blomster. Gudindens folderige Kjortel dækker hele Legemet paa den højre Skulder nær; Kappen, hvorpaa hun sidder, er trukken op over Baghovedet. Til højre og til venstre for hende ser man i sym- metrisk Anordning to andre Væsener: til venstre en Kvinde, der sidder paa en Svane, som flyver op fra et Vand, hvis Udspring antydes ved den omvæltede Krukke, hvorfra det vælder ud; det er altsaa en Flod; Siv og andre Vandplanter trives frodig deri. Hendes Overkrop er nøgen; Draperiet, som hun fast- holder med Hænderne, hæver sig bag ved Ryggen i en Bue over hendes Hoved, som om det bevægedes af Vinden. Figuren til højre sidder i selv samme Stilling, med Draperiet påa samme Maade bølgende over Hovedet. Fortolkerne synes alle at antage den for en Kvinde; men Legemsformerne ere mand- lige, og Haaret falder i løse Lokker ned over Skuldrene lige- som paa Apollobilleder, medens den tilsvarende Figur til venstre har sit Haar bundet op over Nakken i en Knude. Han sidder paa et vældigt Søuhyre, der drejer sin Hals og sit Hoved, saa at de synes at gøre Tjeneste som Armen paa-en Lænestol. Begge Figurerne vende Ansigtet ind imod Midt- figuren, medens Dyrene, der bære dem, fare den modsatte Vej. Hvad betyder nu disse saaledes sammenstillede Figurer ? Man har fra først af kaldt dem de tre Elementer, Jord, Vand og Luft. Men de gamle talte lige fra Empedokles” Tid, og maaske tidligere endnu, fire Elementer. Hvor er da det fjerde? eller var der nogen særlig Grund til kun at optage de tre? Ja vi maa vel snarere spørge: Var der overhovedet nogen Grund til at afbilde de fire Verdenselementer påa 10 Ara Pacis Åugustæ. Fig. 98 J. L. Ussing. Fredens Alter? August bragte Fred til Veje paa Jorden og paa Havet; men dette gælder ikke om Jorden og Vandet som Elementer; det gælder om den beboede Jord og det befærdede Hav; og i Luften har han da ikke kunnet stifte Fred. . Hvis de gamle havde villet fremstille Elementerne billedlig, havde de sikkert gjort det tydeligere. Den vilde, af fantastiske Uhyrer opfyldte Sø viser os det frygtelige, ufrugtbare Hav, og ikke Vandets Element, det befrugtende, nærende og veder- kvægende. Dette personificerede man i Flodernes Konge Acheloos. Og hvem kunde gætte sig til at Fremstillingen til venstre skulde betyde Luften? Betegnes dette maaske ved det over Hovedet bueformige bølgende Draperi?! Men det samme findes jo ogsaa ved den modsvarende Figur, der skulde fore- stille Vandet. Det er et i den gamle Kunst meget yndet Motiv, der ikke tilhører nogen bestemt Person, men kun an- tyder en stærk Bevægelse. Eller er det paa den opflyvende Svane, at vi skulde kende Luften? Skulde denne betegnes ved en Fugls Flugt, laa det dog nærmere at vælge Ørnen end Svanen, der lever nok saa meget i Vandet, og som ogsaa her flyver op fra et Vand, som Kunstneren har skildret med særlig Omhu; ja i det parallele Relief, som vi ndfr. skulle omtale, findes Svanen slet ikke, hvorimod Vandet er udført med den samme Udførlighed som her. Mangfoldige Billeder fra Old- tiden vise os en menneskelig Person siddende paa en Svane, hyppigst vel Aphrodite?”, men ogsaa Apollo og maaske andre Guddomme. Jahn? har gjort opmærksom påa de smukke Tetradrachmer fra Kamarina, der ganske ligesom her vise os en Kvinde med bølgende Draperi paa Ryggen af en Svane fare hen over Havet. Man har tænkt, det skulde være den 1 Saaledes mener Stephani, Compte rendu de S. P. 1862 p. 11 f. 2 At Motivet oprindelig skulde være opfundet for hende, mener Stephani, Compte rendu de S. P. 1863 p. 64 ff. og Benndorf, Sicilische u. Italische Vasenbilder S. 76 ff. Brunn saa i AÅltrets tre Figurer ,die himmlische, irdische und die im Meere waltende Aphrodite", s. Petersen S. 52, 3 Berichte der Såchsischen- Gesellschaft 1852. S. 59 ff. Taf. IV. b. c. 12 Åra Pacis Augustæ 99 Nymphe, der råadede over den lille Sø, hvorefter Staden er opkaldt; er det ikke snarere Aphrodite selv? Men den midterste Figur, siger man, fremstiller dog aabenbart Jorden. Vi nægte ikke, at den alle Tings Moder, fra hvem baade Mennesker, Dyr og Planter hente deres Næring, ret passende kunde fremstilles saaledes; men dermed er Sagen ikke afgjort. Spørgsmaalet er: have Grækerne eller Romerne afbildet Jorden paa denne Maade, og er ikke den gængse og almindelig vedtagne Fremstillingsmaade en ganske anden? Hos Grækerne se vi hende hæve sin Overkrop. op af Jorden, som hvor hun overgiver Athene den nyfødte Erichthonios, eller hvor hun under Gigantkampen beder Guderne skaane hendes oprørske Børn". Ganske! enestaaende er det lille Gravmonu- ment i Verona, hvor en siddende Kvinde med Kaaben trukken op over Baghovedet er grupperet med en staaende Mand, og Indskrifterne betegne dem som 7"H og EPMHX". Hos Romerne afbildes hun regelmæssig liggende med Overflødighedshornet i i Armen”, Et eneste Monument kunde synes at gøre en Und- tagelse og tjene til Støtte for den Antagelse, at Figuren paa Alteret skulde forestille Jorden. Det er det i Villa Medici ind- murede Sarkofagrelief, som kendes fra ældre Afbildninger, navnlig i Codex Pighianus, se Jahn i Berichte der Såchs. Ges. 1849 Taf. IV, og nylig er udgivet af Robert, Die antiken Sar- kophagreliefs II Taf. V. Det forestiller Sagnet om Paris' Dom i to forskellige Scener. Til venstre ser man de tre Gudinder for deres Dommer, til højre de samme Gudinder ilende hen imod Zeus, anførte af Sejrsgudinden; de antages at ville frem- stille sig for ham efter at Dommen er fældet. Det er kun ? Se Roscher, Lexikon der griech. u. råm. Mythologie I Sp. 1577 ff. Undtagelsesvis findes den samme Fremstilling paa en romersk Sarkofag, Robert, Die antiken Sarkophagreliefs III Taf. XV—XVI S. 78. ? Se Jahn i Berichte d. Såchs. Gesellsch. 1849 Taf. IX, 3. 3 Se Prometheussarkofagen, Jahn anf. St. Taf. VII. Ledasarkofagen i Paris, Robert A. S. II Taf, IV. Sarkofagen i Amalfi, Gerhards Antike Bild- werke 118, o. m. a., se Robert III Taf. XVII a—XXV. 13 30 d, 1. Ussing. denne sidste Halvdel, der vedkommer os her; den er afbildet i Roschers Lexikon III Sp. 573. Øverst i Billedet troner Zeus imellem Himmellegemerne, Solen, Maanen og Dioskurerne. Under hans Fødder Himmelhvælvingen, Caelus, fremstillet som en gammel Mand med Kappen hvælvet over sit Hoved; kun Overkroppen viser sig over Skyerne. Nederst finde vi til venstre Okeanos og Tethys, til højre en Kvinde siddende paa en Klippe; ved Siden af hende en liggende Ko; foran hende og lænet op til hende, saa at det er klart, at de høre sammen, en liggende Mand. Hans Hoved er tabt, og der er ingen Attributer, der kunde lede til at bestemme hans Navn. Medens man antog den kvindelige Figur for Jorden, har man her været i Tvivl, om den mandlige skulde være en Flodgud eller en Bjerggud; Robert tænkte paa Olympos, Zoéga, fra hvis Haand der foreligger en udførlig Beskrivelse, paa Flodguden Peneos, i hvilket Tilfælde den kvindelige Figur da maatte være Thessalien!. Han har vistnok Ret i snarere at tænke paa et enkelt Land end paa hele Jorden, thi disse to Figurer ere udførte i større Maalestok end Caelus og Oceanus, de ere betegnede som Forgrundsfigurer, der tilhøre en anden Kreds af Væsener. Men det maa vel snarere være Paris og Idabjerget? ; han er jo dog Hovedpersonen i hele dette Billede. Men der er ikke Grund til at dvæle længere herved, efter at Robert har oplyst, at hele den højre Rand af Relieffet, hvortil Kvinde- figuren hører, for en stor Del skyldes moderne Restauration. Nok er det: der haves intet Bevis, ja ikke engang nogen Sand- synlighed for at Romerne have fremstillet Jorden paa denne 1 Citeret af Jahn i Berichte d. Såchs. Ges. 1849 S. 57: ,Si ponno con- siderare queste quattro figure come Tellus o, se si vole, Tessaglia, Peneo, Oceano, Tetys". 2 Ida kunde man vel ogsaa kalde den liggende Kvindefigur paa den alexandrinske Vase med Paris Dom hos Furtwångler u. Reichhold, Griechische Vasenmalerei Taf. 40; thi der er næppe Grund til at optage Navnet Eutychia fra Carlsruhervasen, Overbeck, Gallerie heroischer Bilder bak 14 AÅra Pacis AÅugustæ. 31 Maade; vi maa søge en ny Forklaring for den moderlige Gud- inde paa Altret. Men Midtfiguren kan ikke løsrives fra For- bindelsen med Sidefigurerne. Det var jo muligt at en ny For- tolkning af disse kunde lede os paa den rette Vej. Eugen Petersen, der ligesom næsten alle Andre antager den midterste Figur for Jorden, har dog ikke villet gaa ind paa at Sidefigurerne skulde være Luften og Vandet. Efter en Antydning af Jahn", hvortil han endnu føjer et ikke meget sigende Citat af Horats? Garmen sæculare v. 29 ff., kalder han dem Awurae, Luftaander, Luftninger, der fremkomme ved Ud- dunstninger dels fra Havet, dels fra Floder og Søer. Denne sindrige Forklaring? forekommer mig dog for subtil til at være Grundlag for en kunstnerisk Fremstilling. Navnet Aurae skriver .sig fra Plinius, som Hist. nat. XXXVI, 29 iblandt andre Kunstværker ,in Octaviæ scholaf omtaler ,duaåae Aurae velificantes sua veste”, to Kvinder, der bevæge deres Klæder som Sejl for Vinden. Mere siger han ikke, og vi have i Virke- ligheden ingen Forestilling om hvorledes disse Aurae have set ud. Det er maaske en heldig Tanke af Six i Journal of hel- lenice Studies XIM p. 131,- at dette Navn kunde tilkomme Kvindefigurerne paa det lykiske Gravmonument fra Xanthos, som man kalder Nereidemonumentet?; Nereider er der i alt Fald mindre Grund til at kalde dem. Men hvad have disse 1 Berichte d. Såchs. Ges. 1849 S. 170. ? S. 532: ,Aus den Wassern, stissen wie salzigen, erheben sich die Dinste, die Wasser fuhrenden Lifte und Winde, jene sanft und lind, diese heftig und gewaltthåtig, darum jene weiblichen, diese månnlichen Namens, so im Deutschen wie im Lateinischen und Griechischen: a89as, aurae, dveno, venti. 3 Overbeck, Gesch. d. griech. Plastik IM S. 191. Collignon, Hist. d. 1. Sculpture Grecque II p. 217. Jeg vilde kun ønske, at Six ikke havde anvendt den samme For- tolkning paa den smukke astragalformede Vase, som Stackelberg har ud- givet, Gråber der Hellenen Taf. 23, skøndt Maximilian Mayer (Art. Luft gåttin i Roschers Lexikon II Sp. 2148 ff.) uden Betænkning følger ham Der er intet guddommeligt ved disse dansende og svævende Kvinde- skikkelser. = 15 39 J. L. Ussing. Luftninger at bestille paa Fredens Alter? Jeg kan ikke tænke mig nogen Grund, hvorfor man skulde have anbragt dem der. Desuden er som allerede bemærket, Figuren til højre mandlig, saa at den i alt Fald ikke kan kaldes Aura. Et Hjælpemiddel til en mulig Forstaaelse af dette Billede frembyder et andet Relief, der ved Siden af visse Afvigelser ligner dette i saa høj Grad, at Forstaaelsen af det ene ogsaa maa kunne hjælpe paa det andet. Dette Relief, der er noget mindre end Alterets, er fundet i Karthago, og opbevares nu i Museet i Louvre. Det blev første Gang udgivet af Jahn i Denk- måler u. Forschungen 1864 Taf, XXXIX S. 178 ff. og stillet sammen med det romerske Relief. Afbildningen er desværre lidet paalidelig. Ogsaa Petersens Afbildning S. 174, et Foto- grafi efter en Afstøbning, lader en Del tilbage at ønske. Bedre er Schrerwbers, Die Hellenistischen Reliefs Taf. XXXI. Her med- deles en fototypisk Afbildning (Fig. 2), som ved Conservator Pottiers Velvillie er taget over Originalen", Ligheden er, som man ser, slaaende, og for den midterste Figurs Vedkommende saa fuldstændig, at man kunde fristes til at anse det ene for en Kopi af det andet. Man har spurgt om, hvilket af de to der var Original, og hvilket Kopi, et Spørgsmaal /der ogsaa har Indflydelse paa Fortolkningen ”). Man kunde paa Forhaand være tilbøjelig til at anse det mindre Monument som en Efter- ligning af det større, og det maatte vel ogsaa findes utænke- 1 Relieffet, der maatte fotograferes ved kunstigt Lys, er indmuret temme- lig højt. Som Følge deraf falde Skyggerne nedenfra opad; dog har ogsaa dette sin Fordel ved Sammenligningen. 2 KALKMANN har i Jahrbuch" des archåol. Instituts 1886 S. 25 ff., idet han gik ud fra at det karthagiske Relief var Originalen, ment at den midterste Figur skulde forestille Karthagos Skytsgudinde, , Virgo caelestis, die weibliche Macht des Himmels". Han beraaber sig paa Septimius Severus” og Caracallas Mønter, men indrømmer med det samme, at denne Gudinde dér ikke er fremstillet som paa Relieffet, men ,tronende paa en løbende Løve og holdende Tordenkilen i den ene Haand og en Lanse i den anden". Petersen bemærker imod Kalkmann, at det vilde være underligt at afbilde en ,Virgo med to Børn paa Skødet". 16 Ara Pacis Augustæ. 53 D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 17 34 J. L.-Ussinc. ligt, at man til et anseligt romersk Monument skulde have laant et Billede fra Kolonistaden Karthago. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at det romerske Relief, hvor kønt det end er som Dekorationsarbejde betragtet, dog i kunstnerisk Værd staar betydelig under det karthagiske. Hvor slet er ikke f. Eks. Koen og især dens Hoved tegnet, og hvor kedelig og intetsigende de to siddende Figurer i Sammenligning med den mægtige og kraftig bevægede Havgud paa det karthagiske Relief. Det synes at være en Dekorationskunstner, der har omdannet det frie Kunstværk efter sit Behov". Schreiber har derfor ogsaa (i Jahrbuch d. arch. Inst. 1896 S. 91 ff.) bestemt udtalt sig for at Prioriteten maatte tilkomme det karthagiske Relief, og Petersen, der i Begyndelsen havde den modsatte Mening, har tilsidst givet ham Ret (S. 173). Men det sandsynlige er aabenbart, at intet af begge er den virkelige Original, men at de begge ere afledte af en fælles Kilde. Saasom det er hellenistisk Stil, søgte Schreiber Kilden i Alexandria og mente, at det kar- thagiske Relief var indført derfra. Men den hellenistiske Kunst blev jo hele den kultiverede Verdens, og fra det Øjeblik da Rom blev Verdens Hovedstad, har den naturligvis havt sit Hovedsæde der, hvor man havde mest Brug for den. Med Alexandria har Karthago vist heller ikke havt meget at gøre, hvorimod dens Forbindelse med Rom har været overordentlig levende. Det kan antages, at en velhavende Romer, som vilde bosætte sig i Afrika, har medtaget dette Relief for at smykke sin nye Bolig dermed. En virkelig Original er det, som sagt, ikke; det maa være kopieret efter et eller andet offentligt Monument i Rom, skjøndt vi ikke ere saa heldige at kunne nævne dette, saaledes som vi nævne Åltret foran Cn. Domitius Ahenobarbus” Neptunstempel, hvis Frise Furt- ! Smlg. Kalkmann anf. St. S. 257: ,Es durfte anerkannt sein, dass auf solchen Terracottafriesen, die lediglich ornamentalen Zwecken dienen, sehr oft bekannte Typen gedankenlos wiederholt und an einander gereiht wurden.” 18 Ara Pacis Augustæ. 39 wångler har genkendt i Relieffer i Minchen og Paris". Det synes, som- om vi have to Kopier eller Bearbejdelser af et forsvundet Kunstværk, af hvilke dog i det mindste den ene tildels maa kaldes en Omarbejdelse. Sammenligne vi nemlig de to Relieffer, viser det sig, at Hovedbilledet er saa godt som ganske det samme. Der er kun den Forskel, at påa det karthagiske er den Jord, hvorpaa Gudinden sidder, angivet paa en ejendommelig Maade, ved horizontale Striber, og at vi der savne de Blomster, der vokse frem i Baggrunden paa det romerske. Det.er i Sidebillederne, at Forskellen træder frem. Emnet synes det samme, men det er udført paa en ganske forskellig Maade. Ligheden indskrænker sig til .den nederste Halvdel. Det. der er fælles for begge Kunstværker, maa naturligvis tilhøre Originalen, medens Af- vigelserne skyldes Bearbejderen. Spørges der nu, hvem af de to der har holdt sig nærmest til Forbilledet, maa Svaret efter det ovfr. udviklede blive Karthageren. I Feltet til højre har han i Stedet for den spædlemmede Yngling, der sidder paa Søuhyret, en kraftig Mand, der farer hen igennem Havet om- givet af Hajer og Delfiner, aabenbart en Havgud. Det er Havet, der fremstilles ligesom paa Alterrelieffet, men mindre spagfærdigt. I Feltet til venstre er ogsaa den nederste Del af Billedet det samme paa begge Steder. Ogsaa paa det kar- thagiske Relief se vi Floden med de frodige Vandplanter og Krukken, hvorfra den vælder ud; men dertil kommer endnu en Slange, en. Frø og en Sumpfugl, hvis Navn jeg ikke vover at angive, Og ovenover Vandet finde vi ingen Svane, men et ejendommeligt Lag, hvis skraa, uregelmæssig bøjede Linier ere ganske forskellige fra de horizontale Striber i Midtbilledet. Man har gættet paa at det skulde være Skyer. Jeg vil snarere med Petersen tro, at det er en knudret Bjergskrænt, hvorimod det midterste Felt viser os det flade Pløjeland. Ligesom Gæa " Se Intermezzi (1896). Bogen er anmeldt af mig i Nordisk Tidsskrift for Filologi V S. 133. 19 3= 36 J. L. Ussine. påa de gamle græske Billeder hæver sig med sin halve Krop op over Jorden, saaledes se vi ogsaa her et kvindeligt Væsen rejse sig over Bjerget. Hendes Hoved er desværre tabt. Hun holder en Fakkel i hver Arm. Petersen slutter deraf, at det maatte være Maanen eller Natten. Han havde tænkt paa, om de tre Figurer kunde forestille Himmelen, Jorden og Havet; men ogsaa dette finder han umuligt, og han ender med at opgive Evret. Den der har gjort dette Relief, synes ham at være en Idiot, som ved Omdannelsen af sit Forbillede har frembragt noget meningløst, hvilket særlig skal vise sig ved at Havguden ikke er nøgen, men har faaet et Draperi. Dette viser, mener han (S. 175), at to forskellige Figurer her ere sammenarbejdede til een. Her skulde være foregaaet en »Contaminatio" af samme Art som den, visse Filologer mene at opdage hos Plautus. Lad os dog ikke være saa strænge mod Kunstneren, fordi vi ikke kunne være helt enige med ham. Ganske tankeløst har han vel ikke handlet; Havguden spiler sin Kappe ud for at Vinden kan drive ham frem. Men deri måa jeg give Petersen Ret, at hverken Maanen eller Natten danner nogen rimelig Modsætning til Havet. Ville vi forstaa Kompositionen, bør vi ikke gaa ud fra den øverste Del af Billedet, der er forskellig i de to foreliggende Billeder, men fra den nederste, der er fælles og altsaa utvivlsomt har tilhørt Originalen. Her finde vi i Feltet til venstre hverken Nat eller Maane; men i det ferske, rindende Vand have vi en fuldt for- staaelig Modsætning til det stormfulde Salthav paa den anden Side. Oven over Floden se vi Bjerget, ved hvis Fod Kilderne samle sig. Dette betegnes ikke blot ved den ovenfor omtalte Jordformation, men personificeres ogsaa ved en kvindelig Skikkelse med Fakler. Man havde maaske ventet en mandlig Bjerggud, fordi Bjer- genes Navne pleje at være Hankøn; men Idabjerget er Hunkøn, og hos Romerne er dette Tilfældet netop med de største og mægtigste af alle, Pyrenæerne og Alperne. Og Romerne brugte 20 gi Ara Pacis Augustæ. BM disse Navne ikke blot i Flertallet, men ogsaa i Enkeltallet?, saa at der ikke er noget i Vejen for at Personifikationen kan blive en Kvinde. Men hvorfor har hun Fakler i Hænderne? Den der har set den opgaaende eller nedgaaende Sols Straaler paa de snedækte Tinder, vil ikke være i Forlegenhed med Svaret. Det er det saakaldte ,Alpengluhen". Det forekommer mig, at Kunstneren har givet os en ganske sindrig Fremstil- ling af Alperne. Og tænke vi saa paa de store norditalienske Søer ved deres Fod, og paa den mægtige Poflod, der strækker sig langs med hele Bjærgkæden og danner Forgrunden for den, set fra Italien af, bliver Billedet endnu mere træffende. Naar man nu har Havet paa den ene Side og Alperne påa den anden, kan man ikke tvivle paa at den kvindelige Skikkelse, som sidder midt imellem dem begge, måaa være Italia. Det er jo saaledes, at Polybius og senere Mela og Plinius og alle andre bestemme Italiens Grænser. Og hvor passende er ikke dette Land, som alle Romere beundrede og elskede som deres Fædreland, karakteriseret ved den skønne moderlige Gudinde paa det foreliggende Kunstværk! Man kender Vergils begejstrede Lovtale i Georgica II, 136 ff. Sed neque Medorum silvae, ditissima terra, Nec pulcher Ganges atque auro turbidus Hermus Laudibus Italiæ. certant, 0. s. V. indtil han v. 173 slutter med disse Ord: Salve magna parens frugum, Saturnia tellus, Magna virum. Man husker, hvorledes Plinius endnu overbyder Digteren i sin Lovtale, som han begynder med at kalde Italien ,omnium terrarum alumna eadem ac parens” (Hist. nat. IM, 39). Og her se vi hende sidde med to trivelige Børn paa Skødet om- givet af den frugtbare Naturs Rigdom. Men hvad der særlig 1) Se Ovid. Art. III, 150: quot in Alpe ferae. Lucan. I, 688: Nunc et super Alpis nubiferae collis atque aeriam Pyrenen abripimur. 21 38 J.L. Ussing. betegner hende, er Koen, der ligger ved hendes Side. Den er Italiens Vaaben. Græske Forfattere havde forklaret Navnet af Landets Rigdom paa Kvæg; thi vitulus betyder en Kalv eller Kvie", og Romerne fulgte dem”. — Vi kunde ikke tænke os nogen rimelig Grund, hvorfor Jorden eller andre Elementer skulde anbringes paa Fredens Alter; med Italien er det ander- ledes. Hvor passende er det ikke at lade Fædrelandet mod- tage Kejseren, naar han vender tilbage efter at have skaffet Riget Fred! Vi have antaget, at begge Reliefferne var afledte af en fælles Original, som har været bestemt til et offentligt Monu- ment i Rom og forestillede Italien imellem Alperne og Middel- havet, og at det karthagiske Monument holdt sig nær til Originalen, medens det romerske fjernede sig betydelig derfra. Men hvorfor har man foretaget Forandringer i denne inter- essante Komposition, og hvilken Mening har man havt med disse Ændringer? Vi kunne tænke os, at man ikke hår fundet Kompositionen dekorativ nok, og at man savnede den tilbør- lige Ligevægt og Symmetri imellem den venstre og den højre Side. Man har da ændret den øverste Del af Billedet til venstre, som intet tilsvarende havde paa den anden Side, men beholdt den nederste Del, der frembød større Lighed; man har udeladt Alperne, men beholdt Pofloden. Italiens Nordgrænse kunde jo ogsaa lige saa godt siges at være Pofloden som Alperne, ja der var en Tid da dette netop kunde kaldes en korrekt Betegnelse, den Tid da det cispadanske Gallien havde romersk Borgerret, men det transpadanske endnu var udelukket ] Varro R. Rust. II, 5, 6: Discernuntur in prima (ætate) vitulus et vitula. Vergil. Georg. IV, 299: Vitulus bima curvans iam cornua fronte. 2 Varro R. Rust. II. 5, 3: Bos in pecuaria maxima debet esse autoritate, præsertim in Italia, quae a bubus nomen habere sit existimata. Græcia enim antiqua, ut scribit Timæus, tauros vocabat italos, a quorum multi- tudine et pulchritudine et fetu vitulorum Italiam dixerunt, cf. II, 1, 9. Apollodor. II, 5, 10: Tupponvot yde Yradov tåv tTadpov éxdådscav. Columella R. Rust. VI Præfat. Fest. p. 106 Miiller. 22 dl bå Ara Pacis Augustæ. br] derfra (389—49 f. Chr.). Med det samme opnaaede man ogsaa at kunne erstatte Natursymboliken med den mythoiogiske Sym- bolik, der stemmede bedre med Tidens Smag. Man identi- ficerede, som bekendt, Pofloden med den i de græske Sagn oftere omtalte Eridanos. I Eridanosfloden skulde Phaeton være styrtet ned efter sit- mislykkede Forsøg paa at styre sin Fader, Solgudens Vogn. Det glinsende Rav, der sagdes at komme fra denne Flod, var de Taarer, hans Søstre fældede over hans Død; selv bleve de forvandlede til Poppeltræerne ved Flodens Bred. Hans bedste Ven, Kyknos, græmmede sig, saa hans Haar blev hvidt. Guderne forvandlede ham til en Svane, og naar han flyver bort fra de Egne, som nu ere ham forhadte, hører man hans rørende Klagesang højt oppe i Luften. Guderne gav ham Plads iblandt Himmelens Stjerne- billeder; der se vi den straalende Deneb midt paa Mælkevejen. Kunstneren har ladet Kyknos flyve op fra Eridanos, og han har benyttet den velbekendte, yndede Komposition, som vi ovenfor S. 12 omtalte og efterviste paa Mønter fra Kamarina. Derfra har han ogsaa laant Kvinden paa Svanens Ryg, som er nær ved at bringe os i Forlegenhed. Har han maaske tænkt paa Phaetons Søstre, som identificeredes med Stjerne- billedet Hyaderne!? — Billedet til højre er komponeret som Sidestykke til dette. At det er Havet, det forestiller, kan der ikke være nogen Tvivl om. Det passer godt med Modsætningen imellem det ufrugtbare Salthav og den velsignelsesrige Flod, at Kunstneren ikke har sat en Kvinde lige overfor Kvinden påa Svanen, men har beholdt den mandlige Figur fra Originalen. Vi have sammenlignet Alterhegnets Frise med Parthenons påa Grund af Emnet; men meget videre strækker Ligheden ] Claudianus de sexto consulatu Honorii v. 172 ff. Stat gelidis auriga plagis; vestigia fratris Germanæ servant Hyades, Cycnique sodalis Lacteus extentos aspergit circulus alas. 93 40 J. L. UssinG. ÅAra Pacis Augustæ. sig ikke, og om Ffterligning kan der ikke være Tale. Allerede Reliefstilen er forskjellig. Parthenons Relief hæver sig, som bekendt, allevegne lige meget over Grunden, saa at det kan siges at ligge imellem Grundfladen og en tænkt Flade, der begrænser Figurerne fortil, hvorimod Figurerne påa det augu- steiske Alterhegn dels træde frem som Forgrundsfigurer i højere Relief, dels vise sig i lavt Relief bagved hine. Dette Princip, der ikke skyldes den augusteiske Tids Kunstnere, men er modtaget fra den hellenistiske Kunst, bidrager sit til at opløse den ensformige Række af togaklædte Figurer, saa at de ikke smelte sammen til en utydelig Masse. Men Kunstneren har ogsaa et andet Middel, som han jævnlig benytter for at frem- bringe den nødvendige Afveksling; han lader af og til Per- sonerne vende Hovedet for at se efter de følgende Deltagere i Toget. Sligt findes sjældnere paa Parthenon, og det er jo ogsaa et Middel, der bør benyttes med Varsomhed, da det i Grunden strider imod Optogets Natur og gør Brud paa dets festlige Alvor. Overhovedet er Emnet her opfattet ander- ledes realistisk end paa det græske Tempel. I virkelig Kunst- værdi vil næppe nogen sammenligne de to Friser; men lige- som Parthenon viser os den græske Kunst fra det 5. Aarh. f. Chr. i sin Herlighed, saaledes afgiver Fredens Alter et frem- ragende Eksempel paa den augusteiske Tids. Gid det maatte lykkes engang at fremdrage flere Levninger deraf! Der ligger sagtens endnu noget skjult under Palazzo Fiano. SUR UN RELIEF DE VAUTEL DE LA PAIX AUGUSTE PAR J.-L. USSING EXTRAIT DU MÉMOIRE PRECEDENT. L'autel de la Paix que les Romains 'dédiérent å Auguste en Van 13 av. J. Chr., aprés son retour des provinces occiden- tales de VEmpire, 1»'existe plus; mais les restes qui nous sont parvenus nous permettent de nous en former une idée ap- proximative. L'autel était environné d'une enceinte carrée dont les cotés intérieurs mesuraient 87,50. Gette enceinte, dont on voit image sur les monnaies de Néron, était faite de larges blocs de marbre, épais de 07,79, et richement décorés sur les deux edtés. Une partie considérable de ces blocs a été trouvée au XVIØme siécle;-la plupart sont encastrés dans les murs de la villa Médicis å Rome. On ne savait pas exacte- ment en quel endroit ils avaient été trouvés, mais en 1859, lors d'une réparation du palais Fiano, apparurent d”autres morceaux du méme monument, de sorte qu'å présent nous savons qwil était situé un peu au N.E. de Péglise S. Lorenzo im Lucina. (es derniéres trouvailles sont exposées au musée des Thermes å Rome. Dans un livre récent (Ara Pacis Augustæ, publié par PInstitut archéologique autrichien) M. Euc. PETERSEN a examiné tous les restes connus du monument et a cherché å les mettre en ordre, tandis que M. G. Niemann en a pro- posé la reconstruction. A Vintérieur de Penceinte on voit des festons et d”autres ornements végétaux d'une rare beauté. L'extérieur présente sur les trois cåtés une procession solennelle; le quatriéme, celui de derriére, offre des sujets d'un tout autre genre. % 49 J.-L. UssInG. Quant aux temples romains qwon a placés aux extrémités, je ne suis pas sår qwils y appartiennent, mais je ne doute pas que la place. du milieu ait été occupée par ce tableau symbolique dont nous allons parler (Fig. 1, pag. 11). La figure principale est une femme tenant deux enfants sur ses genoux. Elle est assise au milieu de la campagne entourée d'une vache couchée, d'un mouton qui broute, et de fleurs. A droite et å gauche de ce groupe se trouvent deux personnages symétriquement disposés dans la méme situation. Ils sont assis, celui de droite sur un monstre marin qui s'élance å travers des flots, celui de gauche sur un cygne qui s'envole d'un marais ou d'un fleuve. Ils sont å moitié nus et tiennent dans les mains le manteau qui s”arrondit au-dessus de leurs tétes, comme gonflé par le souffle du vent. Les premiers interprétes de ce groupe voyaient lå les trois élé- ments, la terre, la mer et Pair, et ces identifications "sont encore généralement acceptées. Mais les éléments qui con- stituent Punivers sont au nombre de quatre, et ici il m'y en a que trois. En outre, pourquoi ces éléments figureraient-ils sur Vautel? L”oeuvre de pacification qu'Auguste vient d'”achever concerne la terre habitée et non pas les éléments du monde. Ajoutons que Vartiste, s'il a voulu caractériser les éléments, n'a guére atteint son hut. L'élément aquatique devrait étre indiqué par P”eau douce et potable, et non par les flots salés de la mer; et si on voulait symboliser Vair par le vol d'un oiseau, il fallait choisir Vaigle plutdt que le cygne, å qui Veau est plus familiére que Pair. La dénomination donnée å la troisiéme figure, parait moins invraisemblable, mais ce n'est pas de cette maniére que les anciens figuraient la terre, Chez les Grecs nous trouvons la déesse Géa s”élevant du sol jusqu”å mi-corps, soit qw'elle livre le nouveau-né Erichthonios å sa nourrice Athéne, soit qu'elle prie les dieux d'épargner ses enfants, les Géants. Chez les Romains on la trouve con- stamment couchée, la corne d'abondance dans les bras. Une repræsentation comme celle-ci est sans exemple. On citerait peut-étre le sarcophage Médici avec le jugement de Paris (Robert. II, V, 13), ou Von voit å Vextréme droite une femme assise avec une vache couchée å peu prés comme sur notre autel. Mais si cette figure, — qui du reste est due en grande 26 Sur un relief de Pautel de la Paix Auguste. 43 » partie å la restauration — symbolise la terre, qui pourrait donc étre ce jeune homme assis devant elle et s'appuyant contre ses genoux? Ces deux figures n'appartiennent pas au méme groupe que la mer et le ciel, qu'on voit plus en arriére; elles se trouvent en premier plan du tableau et sont exécutées dans des proportions plus grandes. Zoéga pensait å Thétis et au fleuve Pénée; quant å moi j'y vois Paris et le mont Ida. Laissons donc de cåté V'hypothése des trois éléments. Pour les deux figures latérales cette explication était déjå aban- donnée par M. Jahn, qui en chercha une autre; il se souvint d'un passage de Pline (Hist. nat. XXXVI, 29) ou il est dit quil y avait dans un portique de Rome ,duåe Aurae veli- fieantes sua veste". M. E. Petersen a suivi les traces de Jahn et il appelle ces deux figures Aurae. Ce sont, dit-il, les souffles aériens qui s'élévent aussi bien de eau douce que de la mer: raisonnement trés subtil, mais auquel je préférerais une interprétation moins artificielle. Surtout je suis peu disposé å appliquer le nom féminin d'Aurae å ces deux figures dont Pune, celle de droite, est masculine. Mais Vinterprétation de ce monument ne saurait se séparer de celle d'un autre relief qui offre avec le premier des ressem- blances singuliéres. Ce relief est originaire de Carthage, mais il est actuellement au musée du Louvre (voir ci-dessus fig. 2, pag. 33). La partie centrale des deux has-reliefs est tellement identique que nécessairement ou Vun doit étre copié sur V'autre ou tous les deux dérivent du méme original. Il s'agit seulement de savoir lequel des deux est Poriginal ou du moins se rapproche le plus de VPoriginal. La provenance du relief du Louvre et ses dimensions — car il est moins grand que celui de Rome — feraient croire que la priorité appartient au romain, mais en comparant les deux compositions on se convaincra aisément du contraire. Le relief de Carthage posséde une fraicheur dans la conception et une maitrise dans V'exécution qui manquent dans exemplaire romain; par contre celui-ci a Pavantage un peu douteux d'une symétrie plus compltéte et plus décorative. Le style hellénistique de Vouvrage en a fait chercher le lieu dorigine å Alexandrie, mais ce style n'était pas borné å VEgypte; il fut pendant quelques siécles celui de tout le monde civilisé, et depuis que Rome était devenue la 27 AA J.-L. Ussing. capitale du monde, c'était elle surtout qui occupait les artistes et devenait le centre de Vart. La frise avec le cortége nuptial de Poseidon et Amphitrite (v. Collignon, Hist. de la sculpture grecque II p. 480 s.) que M. Furtwångler a rapportéeå Pautel de Neptune érigé par Cn. Domitius, n'était sans doute pas le seul exemple de ce genre. On peut supposer que notre composition a été imaginée pour un monument public élevé å Rome dans le II€ ou le I siécle avant J. Chr. Un Romain d'une certaine fortune en avait commandé une copie pour så maison, et quand il résolut de déménager et de fixer son domicile å Garthage, il Pemporta pour Pornement de sa nou- velle demeure. Nous supposons que ce monument romain, dont nous ne connaissons pas le nom, étant admiré par les habitants de la capitale, Vartiste qui devait faire Pautel de la Paix trouva cette composition convenable pour la derriére de Vautel, en y introduisant toutefois des modifications de son cru. La partie centrale est, comme nous Vavons dit, å peu prés identique; les modifications portent sur les parties laté- rales. A droite, ou Vautel nous présente un jeune homme porté par un monstre, il y a dans le relief de Carthage un dieu marin fendant de son corps gigantesque les flots de la mer, entouré de dauphins et de requins. Quel nom donner å cette figure? Glaucos ou Pontos? Je ne le sais pas; mais si cette représentation symbolise quelque chose, ce ne peut étre que la mer. A gauche, la partie inférieure du tableau présente le méme fleuve que Vautel, seulement la caractéristique est plus riche. Qutre la cruche dont Veau s'écoule et les roseaux, on voit un hutor ou un outre oiseau aquatique, un serpent et une grenouille. Mais on n'y trouve ni le cygne ni la jeune femme qwil supporte. Le fleuve est surmonté d'un bizarre assemblage de lignes. On y a vu des nuages; je crois plutåt, avec M. Petersen, que Vartiste a voulu indiquer une montagne. En comparant ces lignes obliques et tourmentées avec les sillons réguliers de la terre sur laquelle la femme avec les enfants est assise, on sent le contraste entre les rochers escarpés d'une montagne et la plaine la- bourée par la charrue. De cette montagne sort å mi-corps une femme avec deux torches dans les mains. La téte a disparu, mais les restes de la draperie semblent indiquer 28 Sur un relief de Pautel de la Paix Auguste. AD qwelle formait un arc flottant au-dessus de la téte comme pour les deux figures de Pautel. Gomme dans les ouvrages grecs la déesse Géa s'éléeve de la terre et POrontes sort de son fleuve, ici cette femme doit étre la personnification d'une montagne. Qu' on ne demande pas de voir une divinité mas- culine. V'lda n'est pas la seule montagne du genre féminin; les plus grandes montagnes que les Romains connaissaient, les Alpes et les Pyrénées, ”'étaient aussi. Et quant aux torches, lorsqu'on a vu les cimes neigeuses des Alpes au lever ou au coucher du soleil s'empourprer de flammes, on trouvera ce symbolisme trés naturel. Que ce soient les Alpes qu'on voit ici, c'est ce qui est encore confirmé par le marais qwon voit en bas. On connait les lacs de VItalie septentrio- nale et le grand fleuve qui les longe, formant le devant du tableau vu de PItalie. Les anciens géographes en indiquant les bornes de PItalie disent qu'elle est située entre les Alpes et la mer. On pouvait aussi dire: entre le På et la Méditer- ranée. Il y avait méme une période ou cette termination était particulierement exacte, entre ”an 89 et 49 av. J. G., quand la Gaule cispadane jouissait de la cité romaine, tandis que la transpadane ne TVavait pas encore obtenue. Or c'est bien VItalie, cette grande et belle femme qui est la figure princi- paåle de la composition. L'artiste a méme ajouté un embléme frappant, la vache, le væitulus, dont les auteurs grecs et latins dérivaient le nom de PItalie. Cette terre bénie que les poétes ont chanté avec enthousiasme et que les prosateurs couvrent de louanges, la patrie chérie d'Auguste, avait bien le droit de paraitre sur son autel. Mais pourquoi n'a-t-on pas conservé entiérement cette composition si ingenieuse et si belle? Dans quel but a-t-on introduit des changements dans les motifs qui entourent la figure principale? A-t-on pensé que la symétrie produirait un effet plus décoratif? En supprimant la montagne et en gardant le fleuve seul, on avait un pen- dant exact å la mer, et on obtenait Véquilibre entre les deux cotés du bas-relief sans préjudice de la signification du tout. Un tel changement offrait encore å Vartiste un autre avantage tres important. En substituant le På aux Alpes, il pouvait se servir de la mythologie grecque qui était alors å la mode et formait le jargon indispensable å quiconque voulait passer 29 46 J.-L. Ussing. pour un homme instruit. On identifiait le På avec 1'Eridanos des fables grecques. Eridanos était le théåtre de la chute de Phaéton. Ses sæurs qui pleuraient sans cesse leur frére infortuné, devinrent les peupliers des bords du fleuve, et son ami Kyknos, roi de Ligurie, dont le deuil avait blanchi les cheveux, fut changé en cygne. La faveur des dieux les placa parmi les constellations du ciel. Le cygne se trouve au milieu de la voie lactée et les Hyades sont peu éloignées de lui. Åinsi dans notre relief le cygne s'envolant du fleuve porte sur son dos une jeune femme; on peut Vappeler la sæur de Phaéton. Du reste on ne saurait vanter Voriginalité de Vartiste. Il a employé un motif træs connu de Vart antique (voir les tétradrachmes de Camarina, Jahn, Berichte der såchsichen Gesellschaft 1850 pl. IX), et afin de créer un pendant au cåté gauche, il a remanié aussi le cåté droit. 30 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?1 EN DANSK KEMIKERS INDTRYK I PARIS 1818—19 ET UntoG aFfF ZEISE's DAGBØGER VED S. M. JØRGENSEN (MEDDELT I MØDET DEN 23. JANUAR 1903) 1818—19 gjorde Zeise en Rejse til Udlandet og førte paa den en Dagbog, hvoraf jeg ved hans Søns, Hr. Cand. phil., Organist Zeises Velvilje har haft Lejlighed til at gøre nogle Uddrag, der forekomme mig at have mere almindelig Interesse, fordi de levende skildre de Indtryk, han fik af de berømte franske Videnskabsmænd, som han kom i Berøring med eller hørte Forelæsninger hos. Endnu større Interesse faa disse Dagbogsoptegnelser, fordi BerzeLius netop den Gang opholdt sig i Paris. Zeise fik Lejlighed til der at stifte personligt Be- kendskab med ham og gengiver ogsaa BerRzELius's Udtalelser om flere af de franske Kemikere. En videnskabelig Udenlandsrejse maatte den Gang have en ganske særegen Interesse især for en dansk Kemiker. De første 18 Aar af det 19. Aarhundrede vare i Virkeligheden nogle af de mærkeligste i Kemiens Historie ved den store Række af banebrydende Opdagelser, som vare fulgte Slag i Slag paa hinanden. I selve Aaret 1800 havde Vorra opfundet det første galvaniske Batteri, Voltasøjlen, og endnu samme Aar havde NICHOLSON og CARLISLE ved dens Hjælp skilt Vandet i dets Be- standdele. 1803 havde Berzenwus og HisinGer elektrolyseret en 1 48 S. M. JØRGENSEN. hel Række Salte i vandig Opløsning. Umiddelbart derpaa fulgte Davy's elektrokemiske Undersøgelser, hvis mest glimrende og opsigtsvækkende Resultat blev Opdagelsen af Alkalimetallerne, Kalium og Natrium, 1807. Ved disse Arbejder aabnede der sig helt nye Udsigter for Kemien, idet den nære Sammenhæng mellem kemiske og elektriske Kræfter blev øjensynlig. I en længere Række Undersøgelser fra 1801—1808 havde Proust bevist, at den kemiske Forbindelse har en konstant Sammensætning, og at de samme Grundstoffer kunne forene sig i flere, men ganske bestemte Forhold til forskellige kemiske Forbindelser. Darton havde samtidig, og til Dels støttet der- paa, udviklet sim Atomteori, og i det forbavsende korte Tids- rum fra 1810-—18 havde BerzeLiws bestemt Atomernes relative Vægt for henved 50 Grundstoffer og med en Nøjagtighed, hvortil man aldrig havde set Mage. Dette Kæmpearbejde over- straalede langt VauQueLin's og KLAPROTHS tidligere saa berømte kvantitative Analyser. Hermed var et Grundlag skabt, paa hvilket hele Kemien siden da trygt har kunnet bygge, for de Vægtforhold, hvori Grundstofferne forene sig til kemiske For- bindelser. Men ogsaa over de Rumfangsforhold, hvori de for- ene sig, havde disse Aar spredt en uventet Klarhed. 1805 havde Gavy-Lussac og ArLex. HumBornt fundet, at Ilt og Brint forene sig til Vand i det simple Rumfangsforhold 1:2, og 1809 paaviste saa Gay-Lussac, at overalt, hvor luftformige Stoffer forenede sig, skete det i lignende ganske simple Rum- fangsforhold. En lignende banebrydende Betydning fik de glimrende Undersøgelser, som Gavy-Lussac og TxHÉnxarD foretog 1809, Davy 1810, og som førte til Erkendelsen af, at Chlor, som man tidligere ansaa for iltholdigt, var et Grundstof, en Erkendelse, som kom til at gribe ind i Kemiens Teori i over et halvt Aar- hundrede. Fremdeles de Metoder til kvantitativ Analyse af organiske Stoffers Sammensætning, som Gay-LussaG og THÉNARD uddannede 1809, som BerzeELius forbedrede 1811 og Gay-Lussac 9 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19, 49 selv 1815, og som blev Betingelsen for hele den organiske Kemis Udvikling. Endelig det kemiske Tegnsprog, som Ber- zELIus indførte 1814. BertrHoLrLers Ideer om reciproke Pro- cesser skrive sig ogsaa fra det 19. Aarhundredes allerførste Aar og AvoGanros Lov, at lige Rumfang af alle Luftarter ved samme Tryk og Temperatur indeholde lige mange Molekuler, fra 1811, men disse Tankers indgribende teoretiske Betydning erkendtes først almindeligt over et halvt Aarhundrede senere. Næsten alle disse store Opdagelser fremkom i England, Frankrig og Sverige. Tyskland stod i saa Henseende langt tilbage, saa stærkt optaget det ogsaa var af naturfilosofiske Spekulationer, og i Danmark fremkom i denne Periode ikke et eneste experimentalkemisk Arbejde af Interesse. Universi- tetet havde ingen særskilt Lærestol i Kemi. Vistnok holdtes der Forelæsninger over Kemi for Medicinere ved kirurgisk Akademi, men dette var den Gang ingen Universitetsinstitution, og Forelæsningerne holdtes i det her omhandlede Tidsrum af Reservekirurger, der oven i Købet hyppig skiftede, og hvis kemiske Kundskaber næppe vare synderlig dybtgaaende. For Farmacevterne holdt Hofapoteker GorrrrieD BECKER, som i flere Aar (1787—91) havde studeret Kemi i Udlandet og endogsaa været Amanuensis hos Lavoisier, Forelæsninger i Kemi 1795 —1806. Men Øvelseslaboratorier eksisterede ikke, og Fliden hos de studerende skulde ikke fremmes ved, at det ikke var den, der holdt Forelæsning i Kemi, som eksaminerede deri ved Medicinernes og Farmacevternes Eksamen, men en Pro- fessor i Medicin, ,der undertiden ikke forstaaer saa meget af Faget som Kandidaten”, som ØrstED skriver 1813 i en Ind- stilling til SGHIMMELMANN. ,Hidindtil«, tilføjer han, ,have vore Apotheker næsten været de eneste Skoler, hvori unge Men- nesker kunde lære Noget af den praktiske Chemis Haandgreb ; imidlertid var det dog yderst sjeldent, at Apothekeren fortjente Navn af Chemiker". — ,Pharmaceutikeren lærer i Apotheket Intet af det, der hører til Kunsten at undersøge Legemernes D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 3 4 50 S. M. JØRGENSEN. Bestanddele" ”. Selv efter Ørstens Ansættelse som. Professor extraord. i. Fysik og Kemi 1806 var Kemien aabenbart kun et Fag, han læste over, men Fysiken det,. hvori han arbejdede selvstændigt, og selve Fysiken var en hjemløs Fugl, der med laante Instrumenter maatte flytte fra Sted til Sted — fra Bredgade til Østergade — fra Østergade til Thotts Palæ — fra Thotts Palæ til Nørregade. Men. overalt flyttede dog Kemien med i Zeises Skikkelse. Han var den eneste her hjemme, der næsten fra sin Barndom havde helliget sig til et videnskabeligt Studium af Kemien. Allerede i en Alder af 16 Aar studerede han Tychsens Apothekerkonst, Grens Chemi, Hauchs Begyndelsesgrunde til Naturlæren, Ørsteds Afhandlinger i Skandinavisk Litteraturselskabs Skrifter (især Afhandlingen om Selvantændelse, der ogsåa er et højst mærkeligt Arbejde, gjorde stærkt Indtryk paa ham). Samtidig eksperimenterede han meget med en hjemmelavet Voltasøjle, og det er vist sikkert nok, hvad han selv siger i nogle autobiografiske No- titser, at han gik rask frem i Kundskaber. Thi 17 Aar gammel kunde han omordne Faderens Apotek” efter den ny Pharma- copoe af 1805, der havde indført den antiflogistiske Nomen- clatur, medens den i øvrigt fortrinlige Pharmacopoe af 1772 naturligvis var helt flogistisk. (Omtrent samtidig (Sommeren 1806) omtaler han ,en mig højst mærkværdig Opvaagning for noget Høiere, for videnskabelig Aandsvirksomhed i Alminde- lighed, men for Naturvidenskab, fornemmelig Chemi, det Dybe og Forborgne deri, i Særdeleshed" og nævner sin ,Begeistring for HaucxH, naar han kjørte forbi”. 1 Koncepter, der tilfældigt ere komne i S. M. Triers Besiddelse og med- delte af ham i Arch. for Pharmaci og technisk Chemi 12, 292, 295 (1858). 2 Faderen var Apoteker i Slagelse og en Ungdomsven af ØRSTEDS Fader, som ogsaa var født i Slagelse. Ogsaa Zeises Bedstefader var Apo- teker, ligesom flere andre af hans Familie, men Oldefaderen og Tipolde- faderen (som døde 1689 og ligger begravet paa St. Petri Kirkegaard, hvor hans Grav endnu ses) vare Guldslagere. Herom og om Zeises Slægtskab med JoxH. Wienewert se Fr. J. Meyer: Johannes Wiedewelt, Kbhvn. 1877, S. 257—58. 4 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. 51 I Efteraaret 1806 kom han i Huset hos Ørsten, hos hvem han var i flere Aar, og hvem han straks assisterede ved hans Forelæsninger og Forberedelserne dertil. Den ualmindelige Færdighed i at eksperimentere, som fulgte ham hele Livet, maa altsaa allerede den Gang have været ret udviklet. Dette Ophold hos Ørsten har” upaatvivlelig været af største Betyd- ning for hans Udvikling. Ønrsten fortæller selv, hvorledes han paavirkede ham gennem Samtaler, og tilføjer: ,Min Utilbøie- lighed til at skolemesterere og Zeises til at lade sig skole- mesterere stemte godt med hinanden". . Han blev Student 1809 i det berømte ,Professoraarf sammen med BREDSDORFF, H. N. Crausen, Dav, Fror, HewBerG, KOLDERUP- ROSENVINGE, LunninG (Professor i Farmakologi). Han hørte Forelæsninger over Fysik, Matematik og Mineralogi, flere naturhistoriske og medicinske Fag, men Kemien var og blev hans Yndlingsfag, som han nu helligede et ,mere detailleret og til Kilderne gaaende Studium". Stadig eksperimenterede han, snart med LunninG, snart med Krum!, snart alene i Ørstens Labora- torium, ja han anmeldte endog 1814, at han gav Vejledning i at eksperimentere, og dels ved Samtaler med ØRSTED, der jo stod i livlig Forbindelse med en Mængde Videnskabsmænd i Udlandet, dels ved den Litteratur, han hos ham havde Lejlighed til at gøre sig bekendt med, holdt han sig godt å jour med Kemiens Fremskridt i Udlandet, hvad man bl. a. kan se af hans Doktordisputats, som han forsvarede 21. Oktober 1817. Den omhandlede Alkaliers Virkning paa organiske Stoffer og er i flere Henseender et meget originalt Arbejde. Den eksperimentelle Del deraf havde han udført i et lille Laboratorium, han selv 1816 havde indrettet sig paa Apoteket i Slagelse. Man kan forstaa, at Zeise med en saadan videnskabelig Uddannelse og Interesse for sit Fag maatte længes efter at se 1 Fysiker, vikarierede en Tid i Stedet for Ørsten under dennes Uden- landsrejse. 5 4= 59 S. M. JØRGENSEN. nogle af de Mænd, der i Udlandet i saa faa Aar havde gjort saa store og uventede Opdagelser som dem, jeg ovenfor har omtalt, og ikke mindst deres Laboratorier og de Hjælpe- midler, hvormed disse. Opdagelser vare gjorte. Selv havde han jo aldrig set et ordentligt kemisk Laboratorium eller en Gang et hensigtsmæssigt kemisk Auditorium. I Begyndelsen af 1818 fik han da samlet Midler til en længere Udenlandsrejse. Tre Slægtninge havde tilsammen laant ham 150 Spec., af Fonden ad usus publicos! var tilstaaet ham 300 Sp.; af det Thottske Legat kunde han vente sig 50 Sp. aarlig i 3 Aar, og af sin Fader omtrent 100 Sp. Afskeden var tung. da han 11. Marts 1818 forlod Slægt og Venner i Slagelse og rejste til København, hvor der var meget at ordne. Først 12. April afrejste han sammen med Incemann ? med Paket- skib til Kiel, hvor de ankom den 15. om Morgenen. Her be- søgte ZEISE ,den livfulde Professor Prarr? og besaa hans her- lige Samling af chemiske, især krystalliserede Præparater”. Den 24. April kom han til Gåttingen, hvor han arbejdede hos STROMEYER, som siden 1806 havde været Direktør for det kemiske Laboratorium der, et af de faa Øvelseslaboratorier, Tyskland den Gang havde. STROMEYER modtog ham vel høflig og artig og viste ham sit ny Metal”, men han ,gefalt mig ikke". Laboratoriet roser Z. som ,skjønt og vel indrettet, omtrent af den Beskaffenhed, som jeg, under mit Studium, flere Gange i Tanken havde dannet mig et Laboratorium og ønsket at see det", men han følte sig, især efter InNnGemanns Afrejse d. 4. Maj, 7 Se: Fonden ad usus publicos, udg. af Rigsarkivet, Kbhvn, 1902, S. 238, 300 ff. 2 INGEMANN havde været Kontubernal med Z. paa Valkendorfs Kol- legium fra Sommeren 1814 til Sommeren 1816, da Z. forlod Kollegiet og tog hjem til Slagelse. Men de kendte hinanden tidligere, sikkert allerede fra Skoletiden. I. gik nemlig i Slagelse Latinskole 1800—1806, Z. fra 1802 til 1805. 3 Prof. i Medicin, Fysik og Kemi i Kiel fra 1797 til sin Død 1852. Hos ham havde ForcHHAMMER studeret Kemi, før han (1818) kom til København. : Cadmium, som S. havde opdaget i Foraaret 1818. 6 ERR En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. 53 i det hele ikke tilfreds i Gåttingen, skønt Dagbogen indeholder mange interessante Rejseerindringer fra det halve Aar, han tilbragte der. Den sidste Maanedstid af Opholdet her blev den bedste. »En Dag, som jeg kommer og vil sætte mig til Bords i Stadt London og skal til at see, hvem jeg har til Sidemand, sidder der min Student- og Doctor-Kammerat, Henrik Nic. CLAusen. Vor fælles Glæde var stor, og vi tilbragte omtrent 3 Uger høist behageligt tilsammen i Gåttingen, spadserede daglig sam- men, spiste regelmæssig afvexlende til Aften hos hinanden og musicerede sammen. Disse vare de kjæreste Dage, jeg havde i Gottingenf. Skønt STROMEYER ,ikke just ganske var af mit Slags Folk", havde Z. arbejdet flittigt i hans Laboratorium, især i analytisk Kemi, hvori han selv siden blev en saa stor Mester, og STROMEYER gav ham ved Afskeden ,et Par gode Breve med til Paris”. Her ankom han 9. Sept. Han traf Danske i ret stort Antal, besøgte P. A. HewerG, der forekom ham som ,en jævn, god- modig, meget tjenstagtig Mand" ; — ,hans Tilbud at forskaffe mig Bøger hjem fra Bibliotheket greb jeg med Fornøielse”. Efter at Lunvie HeieereG i Foraaret 1819 var kommen til Paris, synes Z. at have omgaaedes dem begge ikke saa lidt. De gjorde jævnlig Udflugter sammen, spiste sammen 0. s. v. I Begyndelsen af Nov. begyndte han at høre Forelæsninger, først hos Haty", som den Gang var 75 Aar gammel. ,Paa det bestemte Klokkeslet fremkrøb den lille indtørrede, ligesaa gamle som gammeldags klædte Lærer af en Sidedør, ledsaget af BRONGNIART ”, en Amanuensis, som medbragte nogle Mine- ralier og Krystalmodeller, og et Par Andre. I samme Øieblik 1 Berømt Krystallograf og Mineralog, især bekendt ved sin Paavisning af, at alle Former af et krystalliseret Legeme lade sig føre tilbage til en og samme Grundform. 2 Alexandre B., f. 1770, udmærket Mineralog og Geognost, paaviste bl. a. de forsteningsførende Lag yngre end Kridtet, som man tidligere ganske havde overset. 7 54 S. M. JØRGENSEN. udbrød Auditoriet i lydelige Haandklap”. Denne franske Skik tiltalte ikke ZEIsEe påa Grund af Tingens teatralske Sving. »Hatv læste Alt op af Papiret. Skjøndt han havde mistet alle sine Tænder og hans Læbemuskler syntes meget svækkede, var hans Udtale dog temmelig tydelig. Han lovede kun 3 Forelæsninger (hver paa-1//> Time), og flere holdt hans heller ikke. Det Øvrige af Mineralogien fortsatte derpaa BRONGNIART. Disse 3 Forelæsninger af Haty bivaanede Berzenwus. Ham havde jeg ellers seet nogle Dage i Forvejen i Institutet”. — »Ved Kammerjunker BruN- NEERGAARD var jeg nemlig bleven indført der, just paa en Mandag, paa hvilken Académie des Sciences som sædvanlig holdt sin Séance. Det var mig i høi Grad interessant at betræde dette mindeværdige Sted, hvor saa mange af de mest udmærkede og mest fortjente Mænd i forskjellige Fag have følt sig stolte (vel ogsaa forfængelig kildrede) ved at frembære deres vigtige og glimrende Aands- fostre, og her fra alle Sider see mig omgivet af de Mænd, hvis Navne i saa lang Tid havde staaet for mig som herlige Lyspunkter, og hvis Værker saa ofte havde givet Stof til min kjæreste og lykkeligste Syssel og Virksomhed: BERTHOLLET (gammel [70 Aar], men af et temmelig robust Udseende), CHarTtaL (en ret net Mand, livlig, Verdensmand)?, VAuQuEeLINn (meget overensstemmende med min Forestilling, gammel [55 Aar], ei lille af Væxt, meget sindig og jævn, noget hverdags), THEnArRD (meget forskjellig fra min Forestilling; høi, mørk og skummel af Udseende), LarLace (gammel [69 Aar], høi, smuk, blid, meget genialsk, spillende Øine), Cuvier (kraftfuld og stolt), Gay-Lussaa (smækker, ei høi, meget tænkende Udseende). Her saae jeg da ogsaa første Gang Berzenius (lille, robust, op- staaende Næse, lyst Haar, opvakt, men egentlig ikke genialsk, kraftfuldt Ansigt, spillende Øine). »Den gamle Vauguenn stod anført paa Affichen i École de 1 Især berømt som teknisk Kemiker. Havde været Indenrigsminister 1800—1804. 8 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. dd médicine som den, der skulde læse over Chemien, anvendt paa Medicin og Pharmaci. Jeg hørte ham et Par Gange". — — »Her saae jeg da et chemisk Auditorium, som baade i Hen- seende til Størrelse og Smukhed havde noget at betyde. Det er formedelst Størrelsen og især ved Høiden til det hvælvede Loft, som om man traadte ind i en Kirke eller, om maån hellere vil, et Skuespilhus. Skuepladsen er adskilt fra Tilskuer- pladsen ved en Skranke. Den førstes Størrelse er nok omtrent 1/5 af den sidstes. Tilskuerpladsen er et Amphitheater med Bænke og ved hver Side af disse en smal Gang. Strax inden- for Skranken er et langt Bord, og for Midten af dette sidder Docenten. I Midten af Baggrunden af Skuepladsen er et halv- kredsformigt Ildsted under den noget udhvælvede Skorsten. Paa den ene Sidevæg Skabe med Præparater og Reagentier. Paa en Rand paa Skorstenshvælvingen og ovenpaa Skabene ere opstillede nogle Glasapparater, men det er nok kun til Øienforlystelse eller og, ifølge fransk Skik, et Slags Skildt. I den rummelige Afdeling indenfor Skranken samlede sig ad- skillige Tilhørere (efter deres forskjellige Klædedragt at dømme, af forskjellig Rang og Stand), som af Professoren havde faaet Tilladelse til at opholde sig der. — Et halv Quarters Tid før Timen kom VauQUELIN i sin brune Kjole (jeg troer rigtignok, han var i Sko og Strømper, men forresten just ei pyntet og temmelig gammeldags klædt). Indtil Klokken slog, gik han og talte snart med en, snart med en anden af dem indenfor Skranken. Hans Ansigt, Miner, hans Bevægelser og hele hans Udseende vidner i høj Grad om Sindighed, Jævnhed og God- modighed. Naar han talte med sin Préparateur, saa havde det ganske Udseende af, at han betragtede ham ei som sin Dreng, men som sin Medhjælper. Denne Préparateur lod ogsaa til at være hjemme paa sin Post og meget vigtig som en nøi- agtig og paalidelig menneskelig Maskine. Hans Klædedragt var mig imidlertid vel simpel, især kunde jeg ei lide den korte Trøie. — Disse Préparateurers Vigtighed erkjendes noksom 9 56 S. M. JØRGENSEN. under selve Forelæsningen, som uden dem ikke kunde holdes med den Orden og Raskhed, som her finder Sted. Idet Pro- fessoren træder paa sin Plads, er hvert Instrument, som skal bruges i Timen, ved Haanden, og ethvert Forsøg, som skal gjøres, er bragt saa vidt, som det kan bringes, før det skal vises... Under Forelæsningen behøver Docenten ikke at for- lange noget. Préparateuren hører paa Forelæsningens Gang, hvad der skal vises, og derfor kommer enhver Ting paa det nøiagtigste som af sig selv i Professorens Hænder eller viser sig til Skue paa et passende Sted. — VavuQueLins Foredrag er ingenlunde glimrende, men det har det Gode, som maaske er sjeldent i Paris, at det er ukunstlet, at Ord og Vendinger for en stor Del fødes paa Stedet, og dog er temmelig flydende. Men hans Stemme er meget for svag i hint store Auditorium, fornemmelig under den Larm, som især finder Sted i Be- gyndelsen og mod Slutningen ved de til urette Tid Ankom- mende og Bortgaaende". Ved Txznarps Forelæsning i det saakaldte Collége de Plessis ,var der vist et Auditorium paa 6—700 Mennesker. Indretningen er her omtrent som i École de Médicine, men Salen er ei stort mere end det Halve i Størrelse og langtfra ikke saa pragtfuld; den seer endogsaa noget forfalden ud. Her var 3 Arbeidere, Alle med Forklæde for og Overærmer paa. De to saa meget simple ud, den tredie derimod var en ung lille levende Herre med Briller paa. Han gjorde ei umiddelbart Opvartning ved Forelæsningen”. -— ,, THÉENARDS Foredrag er i høj Grad tydeligt og flydende, men altfor de- clamatorisk, ja endog latterlig affecteret og fransk-theatralsk. Den kunstlede Veltalenhed er nok aldrig god, men allermindst i et Foredrag, hvis Øiemed er at undervise. Naturlig Livlig- hed og ægte Aand deri er noget ganske Andet. Ogsaa fore- kom det mig, at der stak noget markskrigerisk frem hist og her f. Ex. at slaae Halsen af en Flaske for at faae noget Zink ud, som Préparateuren ei kunde faae hurtig nok ud af Aab- 10 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. 57 ningen; at bryde en brugbar Glasstang i Stykker, for at vise Cohæsionskraftens Egenskaber, og andet Sligt. Han begyndte, og det sikkert meget rigtigt, ligesom Davy i sin Chemi, med Betragtninger over den uafladelige Forandring af Beskaffenhed, som Alt, selv naar det synes at være bestandigt, undergaaer. Længe varede det dog”ikke, inden han paa fransk Vis be- gyndte at snakke om Atomerne" ”, Gay -Lussac holdt sine Forelæsninger om Fysiken sammen med Biort. ,Det er ogsaa en Skik, som er egen for Paris, at to, der ligesom ere traadte i Compagni med hinanden, er om at foredrage et Halvaarscursus af én Videnskab, hvad der i visse Tilfælde kan være meget nyttigt”. — — ,Gay-Lussac har et tydeligt, tænksomt, flydende og værdigt Foredrag. Han læste i samme Auditorium som THÉnarD, men havde en anden Préparateur (en gammelagtig Karl). Det forekom mig, at denne og det Hele i Gay-Lussac's Time havde et mere reelt og værdigt Udseende end i Trænarns" ?, — ,Selv denne dyg- tige, tænksomme og genialske Chemiker har dog for en Del maattet dele Skjæbne med sine Landsmænd, ligesom med Modermælken at have inddrukket en overfladisk atomistisk eller moleculairisk Forestillingsmaade, ei grundig at kunne fatte de med Grundighed dybere gaaende tydske Betragtningsmaader og undertiden at definere med en latterlig Aandsslaphed. Men 1 Atombegrebet var ikke vel anset i Ørsrens Skole. I hans Første Indledning til den almindelige Naturlære, Kbhvn. 1811 hedder det S. 38: ImmanueL Kants Skarpsind befriede Naturlæren fra det atomistiske System, der, skjøndt af speculativ Natur, dog lagdes til Grund for den experimen- tale Naturlære. I sine: Ansichten der chem. Naturgesetze, Berlin 1812, S. 252 ff. tager han ligeledes stærkt Afstand fra en atomistisk Opfattelse. Det er ret karakteristisk, at Zeise i sin Disputats, hvor han anfører den atomistiske Sammensætning af Sukker og flere andre organiske Stotter og anvender BerzEeLius's Tegn for Grundstoffernes Atomer, dog ikke kalder C, H, O for Atomer, men for ,Differentialer". 2 Det synes herefter, ligesom af flere andre Steder i disse Uddrag af Dagbogen, at Ørsted ikke har ganske Ret, naar han i sit Mindeskrift om ZEIse (K. D.V.S. Overs. 1848, S. 22) mener, at Z. i Paris især fandt sig til- trukken af THenarns Foredrag. il: 58 S. M. JØRGENSEN. at han med alt dette dog er en Karl med et fint og tænk- somt Hoved, det bringes man snart til at antage". — — ,D. 17. Dec. 1818 begyndte TxHÉnarD sine Forelæsninger i Chemien i Collége de France. Auditoriet er her ikke saa stort som i Collége de Plessis, men det er langt hyggeligere, smukkere og mere bekvemt indrettet. Det er amphitheatralsk ligesom det andet, det er halvcirkelformigt og har saaledes sit største Gjennemsnit i Retningen parallel med Docentens Plads, som sikkert er meget hensigtsmæssigt. Størstedelen af Belys- ningen kommer ovenfra. Der er paa hver Side et lille Vindue tæt ved den forreste Mur. Vinduerne i Loftet ere saaledes anbragte, at Lyset falder meget vel paa Bordet, hvorpaa For- søgene gjøres. Over Vinduerne er en Staaltraadsfletning. Her var ligesom påa de andre Steder i Midten paa den forreste Væg et Ildsted til Smaa-Ovne og andet Sligt med en Hvælving over og ligeoverfor dette Bordet, hvorved Professoren staaer. Her var en anden Préparatleur og to andre Arbeidskarle end de, man saae i Collége de Plessis. Det er altsaa at formode, at Thénard har ei mindre end 5 til 6 veløvede Mennesker, som han kan bruge til chemiske Arbejder, foretagne blot for Videnskabens Skyld. — Préparateuren og Arheidskarlene saae her mere satte og mere reelle ud end de i Collége de Plessis. Préparateuren fra Gollége de Plessis, den lille Springfyr med Brillerne påa, var her blandt Tilhørerne. — Forelæsningerne var baade i Henseende til Indhold og Form ganske de samme som i den første séance i Collége de Plessis: samme Komedie- spil ogsaa her med Glasstangen i Stykker for at bevise Cohæsionskraftens Natur og Beskaffenhed. Her begyndte han imidlertid strax med at tale om Forskjellen mellem chemisk enkelte og sammensatte Legemer og ei med den vist ellers mere passende Begyndelse, at anstille Betragtninger over Le- gemernes uafbrudte Beskaffenheds-Forandringer". I de sidste Dage af 1818 traf Zeise CHEVvVREUL i hans Privat- laboratorium i Jardin des plantes. Han skildrer ham som en ung 12 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19, 59 [32 Aar], vakker og artig Mand. Senere maa Z. have stiftet nærmere Bekendtskab med ham, thi han skriver: ,d. 21. Juli 1819 førte CaevreuL mig til Vauguenin, som boede i Jardin des plantes. Vi traf ham ved Frokostbordet tilligemed den gamle Mademoiselle Fourcroy (en Søster til den berømte Chemiker) og en Datter af Fourcroy. Den Sidste ret våkker, den Første maaske endnu styggere, end da BuGGE saae hende. Alt såae temmelig simpelt ud her, og overalt var som i et Kjøkken. VAUQUELN tyggede flittigt paa nogle Erteskokkesblade. Hans Væsen er unægtelig meget spidsborgeragtigt. GHevreuL fortalte ham, at jeg havde Ret til at holde Forelæsninger i Kjøben- havn, at jeg havde souteneret Theses (i Gåttingen) om Alkalier- nes Virkning paa Plantestofferne, at jeg ønskede hans Hjælp til at kunne faae en Svovlsyrefabrik at see, at jeg vilde kjøbe Platinkar af ham. Det Sidste syntes han nok om. T;il at give Leilighed til at see Fabriken viste han sig ei saa meget villig. Men jeg skulde komme igjen. Dette gjorde jeg — jeg kjøbte da Platindiglen af ham. Nogle Dage derefter Platintraaden" >, »Dagen den 10. April 1819 var mig en af de meget inter- essante. Ifølge Aftale med Dr. ScHønBerG [formodentlig Per 5., Docent i teoretisk Fysik, senere Adjunkt i Matematik i Upsala] skulde han paa den føre mig til Berzerius". — — ,Mellem 1 I BuGGes: Reise til Paris 1798—1799, Kbhvn. 1800, omtales Frøken Fourcroy ikke. Rimeligvis har Bucce fortalt Ørstren om hende. 2 En lignende, men endnu mere drastisk Skildring af VAUQUELIN giver Davy (Works of Sir Humphry Davy, Vol. I, p. 166), som havde besøgt ham 1813, altsaa 6 Aar tidligere: Nothing could be more singular than his manners, his life, and his ménage. 'Two old maiden ladies, the Made- moiselles de Fourcroy, sisters of the professor of this name, kept his house. I remember the first time that I entered it, I was ushered into a sort of bed-chamber, which likewise served as a drawing-room. One of these ladies was in bed, but employed in preparations for the kitchen; and was actually paring truffles. Vauquelin wished some immediately to be dressed for my breakfast, and I had some difficulty to prevent it. Nothing could be more extraordinary than the simplicity of his conversa- tion; — he had not the slightest tact, and, even in the presence of young ladies, talked of subjects which, since the paradisiacal times, never have been the objects of common conversation. 13 60 S. M. JØRGENSEN. 10 og 11 bavde jeg da for første Gang den Glæde at frem- stille mig for dette Chemiens store Lys, som saalænge ogsaa havde sysselsat min Aand med saa mangen interessant Be- tragtning og Undersøgelse. Jeg havde forberedt mig paa at sige ham en hel Del smukke Ting, men sligt vil sjeldent flyde for mig, og Mandens utvungne og forekommende Modtagelse indbød mig til at standse paa Halvveien dermed. Han be- gyndte med ganske muntert at fortælle os om hans arthritis vaga, som fløj omkring i Kroppen paa ham, men som han frygtede vilde ende med at deponere sig et Sted. Derpaa var Samtalen egentlig blot mellem ScHønBerG og ham om svenske Sager. Vel var den ved BerzeLius' for en Del komiske Be- mærkninger ogsaa ret underholdende for mig, men rigtig interessant blev Conversationen dog først, da vi fik forskjel- lige andre Ting paa Bane. -— Hans Yttring om Ørsten, i An- ledning af Encesrroms " Afhandling (som vilde lære, åt Brint var + EH, Ilt — E og Vand ei andet end 0 E):gefalt: mig: ,For 15 Aar siden kunde man maaske have kaldet ØRSTED en Sværmer? (var hans Ord), men nu ingenlunde”. Pudsigst og tildels mærkeligst var hans Udtalelser om adskillige franske Lærde. ,To0 Store i een Sæk kan ingenlunde rummes" hedder det, og dette kan nok anvendes paa Berzelius og GayY-Lussac, men Gay-Lussac er sikkert den Skyldige. Berzenws indrøm- mede Gay-Lussac Skarpsindighed og Fortjenester, ja var endog saa beskeden at erkjende ham som Superieur, men han klagede meget over hans prikne Væsen og Natur: ,aldrig kan han taale at blive modsagt, stedse vil han decidere. Det er ei for Videnskabens egen Skyld, ei fordi det er interessant at syssel- , 7 J. A. ENGEsSTROM var fra 1811 Adjunkt i Kemi, fra 1812 Professor i Fysik og Kemi i Lund. Her sigtes til hans: De corporum simpliciorum dubia simplicitate, Lund 1811. 2 Herved sigter B. utvivlsomt til Ørstens naturfilosofiske Periode og især til hans: Materialien z. e. Chemie des 19. Jahrhunderts.. Regensburg 1803, hvori han søgte at forsvare de konfuse og ofte rent meningsløse Spekulationer, som WiwnrerL havde fremsat i Prolusiones ad chemiam sæculi decimi noni, Budæ 1800. 14 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. 61 sætte sig dermed, at han ligesaa lidt som adskillige andre franske Lærde dyrker den. Al deres Stræben er egentlig kun Jagt efter nye og eclatante Ting". Ligesaa ondt det gjorde mig at høre dette om Gay-Lussac (om hvem jeg dog ei såa ube- tinget kan tro det), ligesåa inderligt frydede det mig at høre følgende Ord af Berzemus: ,THÉnarD er ei det Hoved som Gay-Lussac, men det er i det mindste i den Henseende en agtværdig Karl, at han gjerne hører og benytter Andres Raad”. — ,Hold nu op”, sagde BerRzELIws i sin egen komiske Tone, da Txeénarn fortalte ham, at han nu var kommen saa vidt at forbinde Vandet med 855 Gange sit Maal Oxygen”, »thi ellers kan vi, ta mig Fan, ikke forklare det mere”, — »BERTHOLLET roste han i højeste Grad som Menneske, men mente dog, at han for en stor Del skyldte LarrLace sin viden- skabelige Berømmelse. Marquis Larrace behagede ham slet ikke som Menneske i Omgang med Andre. ,Han gjør Øinene for smaa og sætter Næsen for høit til Veirs", Men BEeRZELIUS har dog nok sommetid forstaaet at skrue den ned. Følgende Tildragelse, som han selv fortalte mig, morede mig meget. I et fornemt og talrigt Selskab her i Paris fortalte BerRzeLIus ] ZEIsE skriver Hydrogen, men det er tydelig nok en Fejltagelse. Talen er utvivlsomt om Brintoverilte, som THznarD netop opdagede 1819. For at forstaa Anekdoten er en historisk Oplysning nødvendig. I Begyndelsen antog T., at de Opløsninger, han fik ved at dekomponere Baryumoverilte med fortyndede Syrer, indeholdt iltede Syrer (Ann. Ghim. Phys. 8, 306. 9, 51, 99). Dog kom han snart til Erkendelse af, at det var Vandet, der iltedes. Jeg ved allerede, siger han (ibid. 9, 315), at det kan optage sit 6-dobbelte Rumfang Ilt. Ved Udfrysning af Vandet faar han saa en Op- løsning, som paa hvert Rumfang Vand indeholder 41 Rumfang Ilt (ibid. 9, 441). Derpaa faar han Vand, som indeholder 120 Gange sit Rumfang Ilt (ibid. 10, 114), og ved Fordampning af dette i Vacuum over Svovlsyre faar han Vand med 400 Rf. Ilt (ibid. 10, 115). 1 en kort Note (ibid. 10, 335) hedder det saa: Je suis enfin parvenu å saturer 1'eau d'oxygéne. La quantité qu'elle se trouve en contenir alors est de 850 fois son volume, ou de double de celle qui lui est propre. Det er aabenhbart til dette Re- sultat, BERZEL1us' Yttring sigter. Thi Tallet er i Virkeligheden alt for højt. THENARD retter det ogsaa selv (ibid. 11, 85) til 616 Rf. ved 0? og 0,76 M. (Theoretisk 622): ,Dans le cahier de mars dernier, ou sont rapportées ces observations, on a écrit le nombre 850 pour le nombre 616". 15 62 S. M. JørsensEx. et Forsøg, som Gaanx engang havde vist ham i Sverige, og som bestod i, at Gamx? lod Straalerne af Gløder kaste tilbage ved Hulspeil først fra et ufarvet, derpaa fra et sort Legeme paa Berzeuwus' Haand: naar Straalerne kom fra det ufarvede Legeme, saa saae jeg Billedet af Gløderne i min Haand (sagde BerzELIus), men følte intet, kom de derimod fra det sorte Legeme, saa brændte jeg mig" =. .Mais Monsieur (sagde derpaa LarracEe ganske fornemt i en vis Frastand) croyez vous que ce fait soit bien constaté?= — .Ta mig Fan, om jeg ikke brændte mig", var Berzeuus' lakoniske Svar. — VauQuern holdt han for en skikkelig, men enfoldig Mand. — Talen kom da og paa Chloret. Han yttrede sig med ligesaa megen Fordrings- og Fordomsfrihed som Jovialitet om de for- skjellige Theorier desangaaende: ,Jeg paastaaer blot=, sagde han, at alt Derhenhørende ligesaa godt lader sig forklare under den Forudsætning, at det indeholder Ilt, som under den, at det er et enkelt Legeme, og er kun fortrædelig over, at saa mange, sikkert uden behørigt at have overveiet Tingen, efter- snakke et Par glimrende Chemikere, som have faaet i Sinde at foretrække en ny Synsmaade for en lige saa gød ældre=. — 1 Gamx var en udmærket Kemiker og Mineralog. Han var Beremaxs mest betroede Medhjælper ved hans kemiske Arbejder, senere Bjergmester i Falun, og uddannede særlig Blæserørets Anvendelse til en hidtil ukendt Fuldkommenhed. Sml. Berzeuwus: Om Blåsrårets Anvåndande, Stockh. 1820, S. 5 ff. 2 Zeise har aabenbart ikke forstaaet BerzEnius rigtigt. Forsøget findes beskrevet saaledes af B. sølv i hans AÅrsberåttelse (afg. 31. Marts 1833) i Anledning af Mexzonis Forsøg med diathermane Legemer: Gorrues GaENx roade ofta vetenskapliga vånner, som besåkte honom i dess laboratorium, med at låta dem, medelst ett stårre vanligt sølglas, plasera focus af strålar från en brinnande kolhåg på insidan af handen, hvarvid den glånsande focus var får kånseln omårkbar. Derefter utbytte han det klara soølglasset mot ett annat, fårgadt nåsten til ogennomskinlighet violett med brunsten. Nu måste handen bortryckas for den brånnande kånsla, som uppkom, fast focus knappt syntes. Huru Gaww leddes til detta experiment, har fallit mig ur minnat. I næste Aargang af Berz. Årsberåttelser meddeles, at Meizoni (L Institut Nr. 12, p. 103) i Overensstemmelse med Gawxs For- søg havde fundet et sort, næsten ganske uigjennemsigtigt Glas diathermant. 16 En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19, 63 — ,Forholdet mellem Berzeuws og Gay-Lussac er, hvad Chloret angaaer (rimeligvis efter at de have disputeret dygtigt derom) ganske pudsigt: i Samtaler med hinanden derom bruger Gay- Lussac bestandig den gamle 'Theori, Berzenws derimod be- standig den nyere. — DuLonG roste han for hans originale Skarp- sindighed. Men Cuvier var den, han fremfor Alle hævede til Skyerne. — — Bezzenius behagede mig, efter denne Samtale at dømme, i alle Henseender overordentlig meget. Jeg fandt hos ham en vis Ligefremhed og Velvillighed, forbundet med Livlighed og Jovialitet, samt, hvor det hørte til, Alvorlighed og Inderlighed. — Da jeg havde tilbragt nok henved 3 Timer hos ham og begav mig til at gaa, gjorde jeg Undskyldning for at have opholdt ham saa længe. Men dette vilde han ikke høre, tog mig venskabeligt i Haanden og bad mig snart at komme igjen, ,thi denne Connaisance seer jeg gjerne”. — — ,Jeg gjorde [i Mai] anden Gang BerzeLius et Besøg og var da ene. Jeg nød bedre hans Selskab, end da ScHøn- BERG var med, og han behagede mig ogsaa denne Gang sær- deles meget. Jeg raadspurgte ham paa en Maade angaaende min Plan med Forsøg over den belivede Naturs Stoffers For- holdende i forhøjet Varmetilstand i aldeles tillukkede Kar. »Forsøg af den Art ere farlige, men de kunne blive bandsat interessante", var bl. A. hans Ord i denne Anledning. Sær- deles meget opmuntret følte jeg mig ved det Bifald og den Interesse, som han gav tilkjende, medens jeg fortalte ham om mine Forsøg angaaende Brunstoffet! uden endnu at lade mig mærke med, at jeg havde bekjendtgjort noget derom”. »Jeg kunde ikke afholde mig fra et Par Dage efter at skrive ham et hjerteligt og velment Brev, som jeg lod ledsage af min Disputats, det sidste Exemplar, som jeg havde paa Skrivpapir. Det var det, som jeg selv havde brugt, da jeg disputerede. Nogle Dage derefter traf jeg sammen med ham i Institutet. Hans Ord (da han takkede mig for Disputatsen): ,Det er just, 7 Sml. Doktordisputatsen. 17 G4 — S.M.JøRGENsEn. En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. som det skal være; jeg raader Doctoren meget at fortsætte, som De har begyndt; det vil lede til interessante Ting£, hørte jeg ei uden Fornøielsef, Dagbogen slutter pludselig omtr. d. 21. Juli 1819. Om Hjem- rejsen melder den intet. ,Endel kostbare chemiske Apparater, Instrumenter og Bøger, kjøbte udenlands for en af hans Reise- stipendium møjsommelig sammensparet Sum”, maa han have sendt hjem til Søs. At han mistede dem ved et Skibbrud, ses i ethvert Tilfælde af Scaimmermanss og Møstings Indstilling af 3. Dec. 1819!-om', af Fonden ad usus publicos at bevilge ham ,en Gratification for eengang af 800-bd. rede Sølv" for at bevare denne udmærket duelige Mand for sin Videnskab og for et eventuelt Professorat i Kemi. Indstillingen approberedes af Kongen nogle Dage efter. Da Universitetet s. A. havde lejet en Lejlighed paa 7 Væ- relser i Snedker Pingels Gaard paa Nørregade til fysisk Sam- ling og Fysikundervisning, blev Køkkenet i denne Lejlighed omdannet til et kemisk Laboratorium, som Zrise 1820 sattes til at forestaa. I dette, det s. k. ,,Kongelige Øvelseslaboratorium” havde han første Aar 10Elever?. Her opdagede han Xanthogen- syren, og her virkede han til 1824, da ØrRsTED opterede Pro- fessorgaarden Nr. 97 (nuværende Nr. 6) i Studiestræde og fik sat igennem, at en Del af den indrettedes til fysisk Samling, og at den i Gaarden værende Staldbygning omdannedes til et kemisk Øvelseslaboratorium. Dette indrettede Zeise selv, og da den polytekniske Læreanstalt stiftedes 28. Jan. 1829, fik han det udvidet. Her udførte han alle sine senere Undersøgelser, og her virkede han til sin Død d. 12. Nov. 1847. D. 25. Juni 1822 udnævntes han til Professor extraord. i Kemi ved Universitetet, som nu endelig fik et eget Professorat i Kemi, og som var besat med en virkelig Kemiker. 1 Fonden ad usus publicos, udg. af Rigsarkivet 2, 301. Kbhvn. 1902, 2 Tidsskr, for Naturvidenskaberne I, 63. Kbhvn. 1821. 18 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?1 EGALITE PAR ADDITION DE QUELQUES POLYEDRES PAR €JUEL (GOMMUNICATION FAITE DANS LA SÉANCE DU 12 DÉCEMBRE 1902) n doit aux recherches de MM. Dean et VAHLEN! la démon- O stration exacte d'une condition nécessaire pour que deux polyédres donnés soient composés d'autres polyédres égaux entre eux par paires; nous les appellerons: égaux par addition. Gette condition est exprimée par la congruence Zuv = Zu'v, (mod. x), (A) ou v et v, sont des angles diédres respectivement dans VPun ou dans Vautre polyédre; et » et v', des entiers positifs. Dans ce qui suit nous allons considérer des exemples de polyédres qui sont égaux par addition å un cube. Des recherches ci-dessus mentionnées il ne résulte pas qw'il existe des polyédres non prismatiques égaux å un cube ni que la condition (1) soit suffisante pour que deux polyédres égaux soient égaux par addition. Quelques exemples suffiront pour montrer ce qui en est. 1. Deuæx polyédres égaux par addition åa un méme troisiéme sont égaux entre eux par addition. La démonstration de ce théoréme est identique å celle du théoréme analogue relatif aux aires planes. 2. Un prisme quelconque est égal par addition å un cube. 1 Voir Math. Annalen t. 55, p. 465 et t. 56, p. 507. D.K.D, VID. SELSK. OVERS. 1908, 1 5 66 C.. JueL: Si nous considérons un prisme droit, on pourra toujours transformer celui-ci en un parallélépipéde droit de méme hauteur en changeant la base G en un rectangle égal par addition å G. On pourra en outre faire en sorte que Vun des cåtés du rectangle ait la longueur VG. En répétant le procédé on pourra donner la longueur VE å une autre aréte du parallélépipéde. La troisiéme aréte aura alors la méme longueur, et nous aurons construit un cube qui est égal par addition å notre prisme. Dans le cas ou le prisme donné v'est pas droit, il faudra le changer en un prisme droit ou en une somme de prismes droits. S'il existe une section droite N qui ne coupe pas les bases G, et G, du prisme, celui-ci sera partagé par N en deux prismes droits tronqués qwon pourra réunir de maniére å en faire un prisme droit. ds Go ad AS) DS bo G, b; Bær: Au cas ou le procédé précédent ne serait pas applicable, on pourra toujours trouver une section droite N, qui ne coupe pas G,, mais qui ait un segment a, en commun avec G,. Par a, nous menons, parallélement aux arétes latérales du prisme, un plan Ø, qui a un segment b, en commun avec G,. Ensuite nous menons par 6, une section droite N, ayant un segment a, en commun avec G,; par a, un plan Ø, paralléle aux arétes latérales, etc., jusqw'å ce que nous obtenions une section droite qui ne coupe pas G,. Le prisme donné est alors divisé par les plans Q,, Q, .... en des prismes auquels on 2 Égalité par addition de quelques polyédres. 67 pourra appliquer le premier des procédés ci-dessus employés; il est done égal par addition å une somme de prismes droits que Von pourra réunir enfin en un prisme simple. 3. Une pyramide quadrangulaire réguliére, dont les surfaces latérales font un angle u de 45? avec la base, est égale par addition å& un cube. L'angle diédre v compris entre deux surfaces latéralés consécutives sera alors de 120”, On a donc: Au 3v — "540? conformément å la condition (A). Pour démontrer notre proposition nous partagerons la pyramide, å Vaide de deux plans paralléles å la base, en une pyramide et deux troncs de pyramide ayant tous les trois la méme hauteur. Partageons la petite pyramide en quatre pyramides å base quadrangulaire. (Voir la fig. 2.) Partageons le tronc de pyramide situé au milieu, å Vaide 3 ag 68 C. JUEL. de plans paralléles å la hauteur et menés par les arétes de la base supérieure, en un prisme quadrangulaire régulier, quatre prismes triangulaires droits et quatre pyramides égales å celles ci-dessus mentionnées. Partageons enfin le prisme quadrangulaire susdit en quatre prismes triangulaires égaux aux premiers. Nous avons donc 17 morceaux que nous pourrons facile- ment réunir en un parallélépipéde rectangle. (Voir la fig. 2,). D'aprés (1) la pyramide est donc égale par addition å un cube. 4. Un trone de pyramide régulier, dont Vangle diéædre v compris entre une surface latérale et la base, est commensurable å& 7, tandis que Vangle diédre u compris entre deux surfaces latérales consécutives est incommensurable & xx, ne sera jamais égal par addition & un cube. Qwil existe des pyramides assujetties å ces conditions, c'est ce qwon voit par la relation: U > BA ØE: COS— — SMY + sl akt e ou nous avons supposé que la base a nm cotés. Prenons par "FO exemple » — 3, v = 45%, d'ou c0s 5 == LAA cosreæ= ar Pour le trone de pyramide en question on a une relation de lå forme (A), car si on appelle w Pangle diédre compris entre les bases et une surface latérale, on aura: i 3 Zw + uv == == , puisque DEERE Soient A,, Å,... An les sommets de la båse supérieure du tronc, et soient B,,B,.… Bx les: sommets de .la.…base inférieure. Des points ÅA,, A» ... An, nous abaissons les perpendiculaires AC, 4,083: AR C, sur la .base-inferieurer, Par SAG Cars menons deux plans perpendiculaires aux arétes A, AA, et Å, An; 4 Égalité par addition de quelques polyédres. 69 et par 4,0, ... AnCn nous menons des plans déterminés d'une maniére analogue. Le tronc se trouve ainsi partagé en 2%— 1 morceaux, savoir: un prisme régulier avec une base å mn cåtés, m prismes triangulaires dont les arétes latérales sont A,4., Å,A3... AnÅ; et n pyramides quadrangulaires dont les som- mets sont AA, Å,….… An: (Voir la fig. 3). Ges pyramides peuvent étre réunies en une pyramide O— D,D,D, .… semblable å celle qwil faudra ajouter au tronc donné pour former une Fig. 3. pyramide. La longueur de coté de la base de cette pyramide est BB, — AA, As. Or la somme des nm prismes triangulaires peut étre rendue égale par addition å un prisme régulier dont la base est D;D,….. D,. 'Tel.est encore le cas pour le prisme AA, 42... An — C,C2... Cn.. On pourra en outre réunir les deux prismes que nous venons de construire en un prisme de méme base. Nous pouvons maintenant construire un polyédre égal par addition au tronc donné, et qui sera composé d'un prisme (3) 70 C. JueL. régulier et d'une pyramide dont la base coincide avec celle du prisme. Une condition nécessaire pour que ce polyédre soit égal å un cube, est, d'aprés (A), que a mu (243) + RD ERE K9 Or cette relation ne peut pas étre satisfaite puisque nous avons supposé v commensurable et 4 incommensurable å æ. 0 Fig. 4. Le tronc donné ne pourra donc pas non plus étre égal par addition å un cube. L'exemple ci-dessus donné de Vinsuffisance de la relation (A) est d'un caractére assez général. Un exemple plus simple encore s”obtient en considérant un des prismes tronqués qwil faut adjoindre å un cube pour former un dodécaédre régulier (construction d'Euclide). Dans le théoréme (4) ni la pyramide, ni le trone de lå pyramide n'étaient égaux par addition å un cube. Nous allons maintenant démontrer que 6 Égalité par addition de quelques polyédres. 71 hy 5. S7 une pyramide est égale par addition å& un cube, le cas sera encore le méme pour tout trone obtenu en coupant la pyramide donnée par un plan paralléle & sa base. Ce théoréme ne suppose pas que la pyramide soit ré- guliére. Solent AA; 443.54 base-supérieure, -et,B;B, Bla base inférieure du tronc. Par un point quelconque de la base D. supérieure nous menons parallélement aux arétes latérales des drøites qui coupent la base inférieure en C,C,C,... Par C, nous menons parallélement å OA, une droite qui coupe B,B, en "DD, Partageons ensuite le polyédre 4,04,—B,C;C.,B, par le plan OC,D,4, en deux prismes: O4,4;—C.,D,B, et OC;C.=4,B,D.. Si nous enlevons enfin ces deux prismes et tous les autres prismes analogues, reste une pyramide O—C, C, C,… semblable - i 72 C. Juer. EÉgalité par addition de quelques polyédres. å la pyramide donnée et, par conséquent, comme celle-ci, égale par addition å un cube. Il est facile de donner aux théorémes (4) et (5) une portée plus étendue en remplacant en (4) la pyramide réguliére par certaines pyramides non réguliéres et en substituant en (5) au tronc de pyramide les polyédres qu'on appelle prismatoides. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N? 2 EXPLORATION ARCHROLOGIQUE DE RHODES (FONDATION CARLSBERG) PAR CHR. BLINKENBERG er K.-F. KINCH JE ng printemps 1902 nous avons entrepris un voyage å Rhodes avec Vintention d'y préparer les recherches archéolo- giques projetées par la Fondation Carlsberg. II était convenu que Vobjet essentiel de ces recherches devrait étre tout d'abord de fouiller Vancien Acropole de Lindos, et Vautorisation nécessaire nous avait été accordée par le gouvernement turc avant notre départ. Nous avons done fait de Lindos notre quartier principal, ce qui n'a d'ailleurs pas empéché un cer- taim nombre d'excursions de différents edtés de Pile. Une partie essentielle de notre travail dans ce premier voyage devait étre purement préparatoire; nous avions å exa- miner et å régler toute une série de questions pratiques et administratives.. Le compte-rendu de ces opérations prélimi- naires ne présenterait guére d'intérét genéral; aussi nous en abstiendrons-nous ici. Nous ne donnerons pas non plus un tableau d'ensemble des ruines et monuments que renferment Lindos et ses environs, — car on doit supposer ce sujet connu du lecteur par tous les ouvrages qui traitent de la topographie et de Vhistoire de Rhodes. Dans les remarques qui vont suivre on se bornera å un rapport succinct sur le voyage D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 6 TÅ BLINKENBERG et KINCGH. préliminaire, en y ajoutant quelques notes d'intérét archéolo- gique; il s'agit tout spécialement, dans la circonstance, de remarques épigraphiques, car nous avons été å méme d'exa- miner et de copier plusieurs inscriptions inédites et aussi de rectifier et de compléter des inscriptions publiées avant nous. Ces communications seront données sous une forme aussi bréve que possible; nous remettons å un autre moment Védi-. tion compléte et le commentaire des matériaux épigraphiques recueillis dans notre exploration. Partis de CGopenhague le 5 avril 1902, nous avons passé par Constantinople et par Smyrne, ou nous avions å faire des préparatifs de diverse nature. Aprés une courte visite å la ville de Rhodes, nous avons fait voile sur Lindos, ou notre séjour a duré plus de trois semaines, interrompu seulement par trois excursions de courte durée. Nous avons employeé avant tout notre temps å prendre connaissance des monuments archéologiques, en vue des fouilles å venir. Notre attention s'est portée notamment sur Vacropole de la ville, — sur plu- sieurs endroits situés au pied de la citadelle et ou des restes de murs antiques ainsi que certaines particularités invitent å des recherches plus approfondies, — sur le remarquable lieu de sacrifice, d'ou M. Hiller von Gårtringen a tiré un certain nombre d'inscriptions!, — sur une série de tas de pierre qui se trouvent au Nord de Lindos ainsi qu'å d'autres endroits de la ville elle-méme et de ses environs immédiats. De plus nous avons examiné une partie des inscriptions con- servées, en les comparant avec les textes publiés antérieure- ment. Ce travail s'est poursuivi pendant tout notre séjour; il était fait au hasard des circonstances, tantét par 'Pun de nous, tantåt par nous deux ensemble; nous ne Vavons pas terminé, 1 Inscriptiones Graecae insularum Rhodi Chalcis Carpathi cum Saro Cari, Berolini 1895, nes 791—804 (nous désignerons cet ouvrage par l'abré- viation suivante: I. G. Ins.I, suivie des numéros des inscriptions). Cf. Varticle Bouxéma OØsvdarora, dans la Realencyklopådie de Pauly-Wissowa. 9 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 75 mais nous pouvons cependant présenter déjå certains amende- ments et compléments aux publications précédentes. Beaucoup des inscriptions de Lindos, et en particulier celles qui sont taillées dans des rocs rugueux, demandent å étre examinées plusieurs fois avec un éclairage différent, avant que leur texte puisse étre consideré comme deéfinitivement fixé. Les fouilles de la forteresse commenceront naturellement par angle méridional, ou se trouvent les restes du temple d”Athéné (Cf. I. G. Ins. I, pl. IM), pour se continuer dans la direction du Nord. On .devra rejeter la. terre et les gravats de préférence du cété ouest de la citadelle, qui est tourné vers la mer. De ce cåté la falaise en général å pic présente å certains endroits des sortes de terrasses qui ont été visible- ment utilisées, dans Vantiquité et dans les temps modernes, pour des constructions ou divers aménagements. Avant que ces terrasses ne soient recouvertes par les masses de terre rejetées, il faudra s”assurer qu'on n'ensevelit aucun ouvrage de quelque intérét. Il y åa donc lå un travail préliminaire å accomplir avant de procéder å Vexploration de la citadelle elle-méme; il faut avant tout qu'une grande terrasse, située immédiatement au-dessous du temple d”Athéné, soit débar- rassée de la terre qui s'y est accumulée au cours des siécles. Une partie de ce travail a été faite pendant notré.séjour au printemps de 1902, et nous avons creusé å Vendroit signalé, du 22 avril au 8 mai, avec une interruption de quelques jours il est vrai, car la Påque des Grecs tomhait juste dans cette période. : La figure ci-contre å éte exécutée d'aprés une photographie prise du sommet d'un roc isolé, situé au Sud-Est de Vendroit; elle donne une idée de la nature particuliére de cette région. Le rocher de la citadelle, qui est couronné par les débris du temple d'Athéné, s'incline fortement: en arriére et forme, immédiatement au-dessus de la "terrasse signalée plus haut, plusieurs grandes cavernes ouvertes, placées cote å cåte. 3 6 BLINKENBERG et KINCH. 76 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 77 L”endroit est maintenant appelé par le peuple Znnhaubriooa. Ce mot, å en juger par sa forme, ne peut étre autre chose qwun surnom de la Sainte Vierge, et nous le retrouvons ailleurs avec cette signification (par ex. du cåté Sud de V'Acro- pole d'Athénes); il n'est guére douteux que ,, Notre Dame de la Caverne” ait eu lå une église ou une chapelle, bien que la tradition s'en soit perdue et ne survive plus que dans le nom du lieu. Il parait vraisemblable que ce curieux emplacement a été utilisé aussi dans Vantiquité pour quelque fondation de caractére religieux; nous espérons que cette question sera éclaircie lorsqwon aura fait des fouilles en dessous du rocher. Une inscription que nous avons trouvée sur la paroi de la falaise nous montre que cet endroit avait attiré Vattention dans Vantiquité. Cette inscription, qui n'a pas été signalée jusqw'ici, est conservée intégralement; en voici la transcription (Hauteur des lettres en cm. 0,04—0,05): 1. IEPEYSASANAZAINAIAZ . spedc ”Addvac Awdtac AO AIlAATAQXAPTOZ Ao(vxtoc) ATA(t0c) "Ar Ayaptos. Le nom d” ”Ar2øyaptog w'est pas rare dans Vile de Rhodes (Cf. I. G. Ins. I, Pindex); le méme individu qui est PVauteur de notre inscription a fait graver å plusieurs endroits, sur les flanes du rocher de la citadelle, des inscriptions en vers (I. G. Ins. I 779—783); mais c'est seulement ici qu'il nous donne en entier son nom de citoyen. Dans quelle intention Va-t-il fait graver spécialement å cet endroit, — et en y ajou- tant le titre de prétre, dont jl devait étre natureilement trés fier, — c'ést ce qu'il nous est impossible de déterminer; les fouilles nous donneront peut-étre quelques lumiéres sur cette question. Comme on Va vu plus haut, la paroi du rocher recule fortement en arriére immédiatement au-dessus de la terrasse de sorte que la partie imtérieure de la dite terrasse, om nous pouvons de préférence nous attendre å trouver des restes de 5) 78 BLINKENBERG et KiINcH. construetions antiques, ne sera pas atteinte par les masses de terre rejetées de la citadelle. Il n”était guére å propos, pen- dant notre court séjour, d'entamer des travaux pouvant avoir des conséquences importantes. Nous nous sommes donc bornés å dégager la partie extérieure de la terråsse qui est trés inclinée du cåté de la mer. Elle était recouverte dans le bas d'une couche de terre atteignant 3 m. d'épaisseur, et dans le haut, plus prés du flanc de la citadelle, d”une couche assez mince. Nous ne nous attendions pas å découvrir lå, sur ce terrain peu favorable, des constructions antiques. Et en effet nos fouilles n'ont mis au jour que de maigres restes de murs datant du moyen åge, et qui reposaient tous sur le roc. Il ne s'est donc pas formé dans Vantiquité de dépåt de terre å cet endroit, et le dépåt actuel s'est seulement accu- mulé au moyen åge, autour des murs. Les restes étaient si insignifiants qwil n'est guére possible d”en tirer d”indications chronologiques. D'aprés la nature de la maconnerie (moellons irréguliers couchés dans de Vargile ou de la chaux), tout ce qwon peut dire, cest que ce mur parait postérieur å Panti- quité. On doit le rapporter å une période reculée du moyen åge: cCest ce que nous indiquent les quelques menus objets trouvés lå (entre autres des monnaies de cuivre que nous n'avons pas pu déterminer exactement et qui sont pour la plupart trés peu nettes), et en outre deux tombes primitives, placées å la surface et que nous avons trouvées tout en haut du terrain incliné. Ces tombes étaient faites avec de grandes tuiles minces (long. 0,58, larg. 0,33) courhées dans le sens de la longueur et présentant comme ornement, du cåté extérieur, deux grandes lignes serpentines évidées, courant cåte å cdte. Les tombes ont fort bien pu se trouver en relation avec Péglise de la Vierge (Zx72arørocoa), et elles sont vraisemblable- ment plus récentes que les murs situés au-dessous d'elles. Plusieurs de ces murs ont då servir d'appui å des terrasses disposées sur le terrain en pente. En fait de constructions 6 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 79 se laissant déterminer avec certitude, nous n'avons å signaler, en dehors de ces murs et de ces tombes, qu'une chambre quadrilatérale, longue de 4 m. environ et large de 3 m., dont les coétés, bien murés avec de la chaux, s'élevaient encore å une hauteur de 1 m. environ; cette chambre était sans porte: c'était donc plutéåt une cave ou un magasin de provisions, ou on accédait par en haut. i Dans les couches relativement récentes qui s”étaient for- mées autour et au-dessus des restes de murs, on a trouvé, outre de menus objets; du moyen åge ou d”époque plus moderne, un certain nombre de petits objets antiques qui ont du se trouver mélés par hasard dans la terre amoncelée. Citons entre autres quelques fragments de fibules de bronze, dont les types, pour la plupart, ne sauraient étre postérieurs au VIE siécle Fig. 2. avant J.-Chr. La mieux conservée de ces fibules est reproduite dans l'esquisse ci-contre (aux ”3 de la grandeur naturelle). D”autres fragments se vrattachaient plus ou moins au méme type, qui est un dérivé du type connu par les sépultures de Dipylon et par d”autres trouvailles de méme époque ou un peu plus récentes. Quatre fragments provenaient de fibules dont la partie recourbée était ornée d'une figure d”oiseau, comme dans Perrot-Chipiez, Hist. de VArt III 831, fig. 5394 (de Kameiros). En dehors de ces petits objets variés, nous trouvåmes un assez grand nombre de pierres ayant fait partie de construc- tions et qui sans aucun doute sont tombeées de la citadelle. Aux plus récents de ces débris appartient toute une série de blocs de Poros, lesquels proviennent du mur élevé autour de la citadelle par les chevaliers de Saint Jean. Il y avait aussi, i 80 BLINKENBERG et KINCcH. mais en moins grand nombre, des fragments d'architecture antique, dont quelques grands blocs qw'on peut rapporter avec certitude au temple d”Athéné. D”autres blocs détachés de constructions antiques ne pourront étre déterminés avec pré- cision qu'aprés 1'exploration de Vacropole; ils auront peut-étre leur intérét pour la reconstitution des édifices qu'on y décou- vrira. En fait de sculpture antique, nous avons trouvé seulement quelques petits fragments de marbre, eux aåaussi tombés sans doute de la citadelle; ils proviennent vraisemblablement de sculptures votives, — reliefs et statues, — qui avaient été posées soit å Vintérieur soit aupréæs du temple de Minerve. Ces fragments étaient tous d'un travail soigné et d'un beau style; on peut les faire remonter au IVe siécle avant J.-Chr. ou au déhut de la période hellénistique. Si les recherches futures mettent entre nos mains des travaux du méme genre mieux conservés, les fragments déjå découverts nous donnent tout lieu d'espérer que ces travaux seront non seulement intéressants par leurs sujets mais qw'ils auront aussi une valeur artistique. Parmi ces débris de marbre insignifiants par eux- mémes, il faut signaler deux morceaux d'une petite statuette représentant un discobole et des fragments de personnages féminins vétus, qui proviennent de bas-reliefs votifs. La méme provenance que les débris de sculptures doit étre attribuée å quelques fragments d'inscriptions sur marbre, dont les plus naportants appartiennent å un grand socle de la citadelle, brisé tout récemment; nous publierons plus tard le texte entier. Donnons ici deux de ces fragments d'inscriptions: 2. Bloc de marbre profilé; long. 0,40, håut. 0,34, épaisseur 0,24; incomplet å gauche; jointure en haut, en bas et å droite. Haut. des lettres: 0,01—0,012. Exploration archéologique de Khodes (Fondation Carlsberg), 81 KAI YFIOOHPAIS2NTTAZ/VISTAIS MA! ZKAIANAPIANT| E | EIK/ SQOENTAETTITA TT TOYZOEOY % EAEIEISTETOTTAI NZYNIIANTAAAMO 2 XL DO Onpaiwv TÅGAC Tac... SO MALGE AA IVO PLADE ERE gaaer atepav]vdévra éxt Tal: peraro?]a[ pemetar? Tåt moti] tTodc Åe(o)de. Otat]sÅdet elg te rd mA doc To Awdtwv AN b] N , va xat eic to]v øvvnavta Oduo[v]. Les expressions que nous trouvons lå sont de celles qwon emploie d”ordinaire dans les inscriptions mentionnant des marques d'honneur. Ainsi les deux derniéres lignes contien- nent sans aucun doute la méme tournure que dans I. G. Ins. I, 847 sqq. L'inscription date vraisemblablement des deux derniers siécles avant J.-Chr. 3. Fragment d'une stéle de marbre gris bleuåtre; bordure en haut; haut. 0,07, larg. 0,10, épaisseur 0,045. Haut. des lettres: 0,01—0,012. JOOYTA [/e]ooddra[: é dsiva OGANE> [Os ]opdvevfc, å detva SSR [IT ]erøtøto[ dtov, & dstva SITTAT Bol armor Partie d'une liste d'isooddrar (pour Athéné Lindia) qui sont souvent nommées dans les inscriptions de Lindos; il semble bien qu'å gauche il ne manque que peu de chose. II faut encore ranger å coåté des inscriptions un certain nombre d'anses d'amphores munies de marques; nous les 9 89 BLINKENBERG et KincH. relézuons pour plus de commodité å la fin du présent mé-. moire, ou on les trouvera réunies aux autres fragments de méme catégorie que nous avons pu voir ou découvrir pendant notre séjour dans Vile (voir plus bas p.96 et suiv., n%& 17,21, SDS) Ici s'arréte notre compte-rendu des trouvailles peu impor- tantes faites pendant V'opération indispensable du déblaiement de la partie extérieure de la terrasse prés de 2xnAawwtoaa. Ces fouilles n'ont pas exigé la présence constante de nous deux. Dans les moments libres nous avons procédé å des menus travaux de divers genre, par exemple å la révision d'une partie des inscriptions publiées jusqwå ce jour. Parmi les résultats de cet examen, nous signalerons ici la lecture plus compléte et plus correcte de deux des intéressantes inscrip- tions sur les rochers prés de Vemplacement de Boukopia; nous y ajouterons une troisiéme inscription provenant du méme endroit et qui avait échappé aux précédents éditeurs (1? 6), plus deux inscriptions inédites provenant de la citadelle (nes 7—8). ASS s 795: API ØDANEO< ”Aoløro|ødveoc Ekr NEPOZXA Exyldvæ]v zoooyd(paroc) OYXI KOFI dvatla Bo|xoxtorc SE GEINS ES O0E MYPIOBOY KO Mvoto Bovxo- E a[orc? Le P semble exécuté d'une maniére différente de celle des lettres de la premiére ligne, lesquelles ont été gravées avec le marteau å pointe; peut-étre ne fait-il pas partie du reste de Pinscription. La lecture ne présente aucune difficulté; mais nous sommes moins strs de Vinterprétation quw'on doit donner 10 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 83 de cette inscription; entre I'O et le B il n'y a pas de place suffisante pour une lettre; il est done impossible de lire Mo ptoc- 6. Sur une paroi de rocher å pic, å droite du n?5; haut. des lettres: 0,03 (0)—0,06 (W). Les lettres sont gravées avec le marteau å pointe et par suite quelque peu irréguliéres. To K6%7210c drd00. Cette inscription est la plus ancienne de toutes celles qui se trouvent sur la place de sacrifice; elle est intéressante å la fois par le type archaique de ses lettres, qui remontent cer- tainement au VE siécle avant J.-Chr., et par ce qw'elle nous apprend sur le culte local. Nous ne connaissons å Rhodes qu'un petit nombre d'inscriptions du méme åge ou plus an- ciennes (I. G. Ins. I 709, 719,-720—22, 724, 737, 887, 898, 904). Le signe Y (= 7), lequel appartient par ailleurs aux alpha- bets ,grecs occidentaux”, se retrouve dans deux de ces inscrip- tions (n?% 709 et 720). Tandis que les autres inscriptions du lieu de sacrifice mentionnent seulement comme organisaleur de la cérémonie un individu isolé ou accompagné de ses des- cendants (d”ou on a conclu que les ,boucopies” étaient des fétes gentiliques), Vinscription n? 6 indique une confrérie (Sacoc). L”analogie avec les autres inscriptions rend vraisem- blable que le nom, par ailleurs inconnu, de K67240c est le genitif d'un nom d'homme; il existe dans la littérature un ik 84 BLINKENBERG et KiINcH. nom de femme correspondant. Hiller admet que les inscrip- tions sont gravées en souvenir d'un sacrifice offert (Cf. Particle Bovxonio Gzvoaroo. dans la Realencyclopædie de Pauly-Wissowa). II semble plus naturel de les comprendre comme indiquant å qui revenait dans la féte la place désignée: c'est la meilleure facon d'expliquer le simple génitif de VPinscr. n? 6 et Paddition xat éryåvæv dans I. G. Ins. I 798, par ou nous voyons que la place était héréditaire dans la famille. Le sacrifice est désigné dans plusieurs inscriptions (par ex. notre n? 4) comme Tzoocyd pag dvota, désignation qwon retrouverait difficilement dans la tradition. Hiller (/. c.) veut dériver cette expression de zødc zapåv (sacrifice de joie). Mais une pareille étymo- logie n'est guére défendable au point de vue grammatical; la préposition a dans le dialecte de Rhodes la forme zoré. Ill faut donc rattacher le mot å zød + åøyd ga (= xpovoyågaros); une formation analogue se retrouve par ex. dans zooddoaroc. ”Eoydpa désigne ou bien le foyer de Vautel ordinaire ou bien une forme spéciale d'autel qui servait au culte des héros (voir Stengel, Kultusalterthimer? 17 sqq., cf. Festskrift til J. L. Ussing, p:3 pl. 1). " Mais' le plus såge "est: de remettre” unsexamen approfondi du sens de ce mot au temps ou I'exploration des lieux nous aura fourni un plus grand nombre de matériaux. 1. Base ronde en marbre bleuåtre; profil trés simple au haut et au bas. Haut. 0,46, largeur en has 0,38. Trouvée å la surface du sol, un peu å VO de la construction antique au centre de la citadelle (I. G. Ins.I pl. II ,Templum Minervae Lindiae vetus"). Le cåté supérieur de la pierre est fortement endommagé, de sorte qwil ne reste aucune trace de 1”ex-voto posé sur ce piédestal. Des restes de chaux indiquent que la pierre a été encastrée dans un mur. On lit sur une des faces, un peu au-dessus du milieu, VPinscription suivante. AHTOAQPOZ Antddwpog AOANAI ”Addva. Exploration archéologique de Khodes (Fondation Carlsberg). 85 8. Base d'un trépied, en marbre bleu-gris, trouvée tout contre le n? 7; reproduite ci-contre d'aprés une photographie. Elle porte å la face supérieure trois trous d'environ 0,05 de large et 0,03 de profondeur, pour les trois pieds; la distance entre les trous est de 0,47. Haut. des lettres: 0,02—0,025. APIZTO/XOXOZAPIZT )AQPOY KAOYNOL SIANAE OQIATIA IEPATEYZAZAOANAIAZXAINAIAZ SAVAGE POTE 625 AZKAAIT: ul ”Aptøtdloyos ”Apiøtodwpoov, za dbodesotav 0& Øiltia tepatedsag ”Ådavatag Awdtac zat Afww]e 1l0o2æc Aøzlandfær zat Yrieta]. On connait depuis longtemps une autre inscription votive due au méme personnage (I. G. Ins. I 814); d'aprés la forme des lettres, Pinscription doit étre d'une époque voisine de Van 200 avant J.-Chr. S6 BLINKENBERG et KINcH. Nous avons consacré quelque temps å l'examen d'un curieux édifice circulaire datant de Vantiquité et que le christianisme a utilisé comme chapelle d''A7. Aiurhavåc. Cette rotonde est située tout au bout de la presqu'ile au Nord du grand port de Lindos. CGhose assez étrange, elle ne parait pas. avoir excité un intérét bien vif; c'est pourquoi nous donnerons ici une courte description de Fédifice et la reproduction d”une des photographies qwon en a faites. Sur-la carte de M. Hiller (pl. II) il est représenté par un carré et désigné comme turris antiqua: deux indications qui ne sont guére exactes?, Cette construction ronde |a certainement servi de tombeau. On a employé pour la båtir deux espéces de pierre différentes, qui sont toutes deux extraites du sol de la presqw'iile: å Pexté- rieur une pierre calcaire résistante, couleur gris-bleuåtre, et å Vintérieur un Poros å grain moins ferme, couleur gris-brun. Plusieurs irrégularités dans la construction tiennent å ce qwon n'avait pås procédé å un aplanissement du roc fort rabo- teux sur lequel est assise la rotonde. La corniche qui sur- monte le mur fait tout le tour sur le méme plan; mais la hauteur du mur lui-méme varie suivant que le rocher s'éléve plus ou moins. L'entrée de la chambre sépulcrale est située dans la partie NNO, du cåté de la terre. Le pied aåssez large qui supporte Védifice de ce cdté ne se continue pas sur tout le pourtour, et il est interrompu au SO et au NE par la roche naturelle. Du céåté opposé, vers la mer, nous trouvons un soubassement analogue, mais å un niveau supérieur il diminue réguliérement de largeur å mesure qu'il se rapproche du roc plus élevé. Comme on peut le voir sur notre gravure, la construction de Védifice tient le milieu entre le type poly- gonal et le type équarri, en ce sens que les joints d'assise sont å peu prés horizontaux et directs d'un bout å Vautre, :) Ross, qui n'a évidemment pas examiné, lui non plus, T'édifice d'assez prés, en parle comme d'un ,tour ronde en ruines" (Inselreisen IT 72): 14 37 ): wrlsberg G: Ion (Fondat = 3 Exploration archéologique de Rhode 88 BLINKENBERG et KINCH. tandis que les joints montants sont en partie obliques. Lå ou les blocs employés avaient manqué d'un coin (par ex. å deux endroits tout aåu-dessous de la corniche), on avait prati- qué une coupure réguliére et inséré le morceau manquant. La corniche est formée de blocs bas, saillants, dont le bord infé- rieur est coupé en biais. Le toit avait sans åaucun doute la forme d'un cone bas; il nous manque maintenant le revétement extérieur, qui devait étre du méme calcaire gris que le mur et la corniche, et il ne reste plus que la construction inté- rieure, en blocs de Poros. Le circuit de la tour, mesuré un peu au-dessous de la corniche, est de 28 m. 43; la hauteur du mur au voisinage de Ventrée est de 1 m. 61; il faut y ajouter la hauteur du socle, qui est ici de 1 m. environ, et Pépaisseur de lå corniche (0 m. 22). On entre dans la chambre sépulcrale par un couloir dont Pouverture extérieure a une largeur de 1 m. 07; intérieure- ment, å 1 m. 09 de cette ouverture, on trouve encastré un chambranle de porte en pierre de Poros, et dont le cåté droit fait maintenant défaut. La chambre est de dimensions exigués en proportion de la masse totale de Védifice: 2 m. 34 de lårge sur 3 m. 87 de long. La largeur actuelle est la méme que la largeur primitive; quant å la longueur, elle a pu subir une modification, assez légére sans doute, en ce sens que la chambre se termine maintenant par une abside qui a été construite lors de la transformation en chapelle. Divers autres dérangements se sont produits; pourtant la construction intérieure reste encore claire dans tous ses traits essentiels. Les parois verticales ont une hauteur d'environ 1 m. 28. Il est vrai que sur le sol tout pavage a disparu, mais le travail dont le roc a été Pobjet nous indique avec certitude å quel hauteur se trouvait le plancher. Le plafond est fait avec. des pierres en saillie, taillées obliquement par en bas; la votute ainsi constituée est fermée en dessus par une série de blocs spécialement faconnés, avec une partie saillante, large de 16 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 89 Om. 22, sur la face inférieure, Une coupe transversale å travers ce plafond prend la forme d'un triangle bas, isoscéle. La hauteur de la chambre au milieu atteint ainsi deux bons metres. Comme on Va vu plus haut le chambranle de porte est en Poros. Son profil ranpelle un peu celui des chambranles modernes, avec deux listeaux plats séparés par un kyma- tion. T parait admissible qu'on. a choisi pour le cadre de la porte la pierre molle afin de pouvoir Vorner de décorations sculptées; suivant le procédé ordinaire, on a remnédié å Vinégalité de la surface par un revétement de stuc dont on peut encore apercevoir des restes. Le profil triparti se poursuit tout autour. Il se termine en haut, sur la dalle superposée, par un kymation plus saillant. Au-dessus se trouve un listel plan, portant un ornement en relief répété trois fois: ce motif ornemental rappelle les feuilles paralléles, allongées, qui sont si communes dans les modeéles décoratifs de Part archaique, par exemple dans un ornement phénicien tres commun (voir entre autres Perrot-Chipiez, Hist. de Part II, fig. 73, 76, 81, 548, 552, 603). Il est vrai que Pornement en question est surtout connu par de petits objets; mais quwon VPait employé aussi en architecture, c'est ce que nous prouve par exemple le chapiteau cypriote publié dans Long- périer, Musée Napoléon II, pl. 33. Nos dimanches et jours de féte furent consacrés å des excursions dans divers sens. Au cours de ces promenades archéologiques nous avons visité les villages et les ruines de la partie méridionale de la cåte Est, le chåteau-fort des che- - valiers (Kdotoo Øéoax4o) prés de Massari, et un emplacement de ruines du nom de Zérra, å YOuest de Lindos. Dans ce dernier endroit on trouve non seulement de nombreux débris du temps des chevaliers (entre autres une belle citerne, de taille peu commune), mais aussi diverses constructions d'époque plus ancienne. Dans un dos de rocher peu élevé, en travers D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1908. ig if 9 BLINKENBERG et Kincs. de la vallée encore cultivée mais sans habitants se trouvent creusées plusieurs chambres sépulcrales, toutes vides. Nous avons découvert dans le voisinage de ces tombes, au milieu d'un amas de pierres récent, une stéle en marbre bleuåtre, analogue pour la forme å une stéle publiée dans les mémoires de la societé (Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6 série, II, p. 109, fig. III). Haut. 0,36; largeur en haut: 0,19; épaisseur 0,06; avec Vinscription 9 (haut. des lettres 0,01): OAQKNS5ZIA [Plodø Kvwoa PHSTAXAIP [zlonøtå ydtø|e].- Dans les villages au Sud de Lindos nous avons vn entre autres inscriptions jusqw'ici inconnues ou lues incomplétement, les inscriptions suivantes: 10. I. G. Ins. I 900. Chez un particulier de Azyavw:d. Table quadrangulaire de marbre bleu-gris, larg. 0,29, haut. 0,20, ép. 0,06, h. des lettres: 0,015—0,02. PE'ZISTP AO Icwo:otpaf[t]oc EYG 2NOPO5 Edel p]dvopoc ØPOY AW/NnZ4ZX vpov[p]zoyp ons AOANAIAINAIAI ”Addvar Årwdtas. Sur la copie inexacte que M. Hiller von Gårtringen a eue å sa disposition, les 4 lignes de Vinscription ont été portées au nombre de 5, et les derniéres lignes ont été lues d'une facon - si mcompléte que le texte n'a pås pu étre rétabli comme il faut. D”aprés la forme des lettres, cette stéle date de la période hellénistique. Au dire du possesseur, elle aurait été découverte å Plemmyri, å la pointe Sud de Vile, et il n'est pas impossible en effet qu'on trouve des dédicaces å la Minerve lindienne sur toute Pétendue de Vancien territoire de Lindos. 18 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 91 11. Agyavid, chez le méme individu que le n? 10. Steéle de marbre å profil simple en haut comme en has; on voit å la partie inférieure un tenon qui servait å assujettir la stéle sur une base; Varriére est grossiérement taillé. H.0,51. L. en haut 0,20, en bas 0,23. Epaisseur: 0,095. H. des lettres 0,012—0,019. NOYZ Node AYKIOS AÅdxioc XPHSTEXAIPE genott ya10£. Le nom d'homme Nøde se retrouve sur. une inscription de Cilicie: C I. G. 4427. BRA ayavid, chez le méme individu que les n& 10—11. Petit autel en marbre KRITLFO NESS bleuåtre. H. 0,12; en bas Vor USG 0,08 de largeur et d'épais- KLEM Es å AS seur; Parriére grossiérement kk ATONElI KAREN 2) y "17, KAT OVEL- taillé; on constate sur la | P ON pov face supérieure une légére excavation (long. 0,05; larg. 0,04). Sur la face latérale en droite, une croix a été gravée å une époque moderne. H. des lettres 0,007. 13. Dans la plaine Merdaån 1%, 20 å 25 minutes au Nord de Fevvdér, on a rencontré en 1902, au cours du labourage, le soubassement d'un autel funéraire de forme ronde, qui appartenait certainement au genre d'autels ordinaire dans Pile, avec des couronnes et des 2ouxødvia en relief. Cette base est en marbre bleu-gris et a quatre cåtés. L. 0,82; h. 0,31; prof. 0,79. Sur la face supérieure, un disque en relief, dont le bord se profile comme un kymation inverse (0,70 en diamétre transversal). La face antérieure porte Vinscription suivante, en belles lettres réguliéres datant des environs de Pan 100 av. J.-Chr. H. des lettres: 0,025—0,031. 19 7 99 BLINKENBERG et KiIncH. OEYDANHZ ZAPAIANOZ Gevpdvnyc Zapdavog, MIKKH ANTIOXIS Mixx ”Avtioytc, XPHZTOI XAIPETE Zpnaotot yatperte. Dans la derniére ligne on avait gravé deux fois par erreur la lettre N, d”abord au lieu dun | dans yonøroi, puis å la suite de yaipere; on a ensuite effacé cet N avec le ciseau. Le socle ne semble pas avoir été trouvé å sa place primitive. Au pied de la hauteur qui borne lå plaine vers 'Ouest, il existe, — d”aprés les renseignements des habitants, — beau- coup de tombes antiques; la distance est assez faible pour que notre socle en pierre ait fort bien pu étre trainé de éet endroit jusqw'ici. Quant å cet emplacement funéraire d'ou VPinscription n? 13 doit provenir, nous n'etmes pas VPoccasion de la visiter. Mais dans nos excursions vers le Sud nous avons pu voir å d'autres endroits des sépultures antiques. Ainsi, prés de Péglise d”"4r. Tewpriog (då une demi-heure de chemin environ de Adzortoc), se trouvait un tombeau nouvellement ouvert et dont le cou- vercle avait reposé immédiatement au-dessous de la surface du sol; il etait quadrangulaire, long de 1 m. 45 (orientation N—S), large de 0,78. Les cåtés étaient construits en petites pierres et le couvercle formé de deux grands éclats de pierre non dégrossis, longs respectivement de 1,12 sur 0,78 et de 1,25 sur 0,75... Nous n'avons pas réussi å apprendre quoi que ce soit sur le contenu de la tombe. Le terrain inculte environ- nant doit trés vraisemblablement renfermer plusieurs sépul- tures. — Un cimetiére plus considérable, ou les habitants de la région continuellement font des fouilles secrétes, a été observé par nous prés de V'endroit appelé 772yuwvpt, dans le voisinage du cloitre "47. Zwoddyoc IIpyn, lequel est situé sur la cote orientale non loin de la pointe Sud de Vile. Les tombes qui se trouvent. Jå étaient, — autant que nous avons pu en juger, — toutes disposées de la méme maniére: dans la pierre molle qui constitue le sous-sol on a percé un puits ouvert; 20 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 93 de lå on a creusé de coåté; de sorte que le tombeau se com- posait d'une sorte de vestibule et d'une chambre, tous les deux de mémes dimensions. Autour de la tombe nous avons trouvé, gisant å la surface du sol, de nombreux tessons de vases, qui tous dataient de V”époque hellénistique. L'étendue de cette nécropole indiquait bien qu'il y avait eu dans le voisinage un ensemble de constructions considérable. Il m'y a guére de doute possible sur emplacement qu'occupaient ces habitations. On doit le chercher sur le promontoire montagneux situé immédiatement au Nord du cloitre signalée plus haut et å POuest de la vallée out se trouvent principalement les tombes. Ce promontoire forme un plateau également arrondi, "qui est parsemé de débris de vases. La ville était protégée du cdté de la terre par un mur dont on peut voir encore une petite partie (fig. 7); du cdté de la mer les rochers tombaient en pente raide, ce qui rendait toute muraille superflue. On retrouve å la surface des traces de murs å plusieurs endroits. Rien ne nous indique qwon ait båti å cette place pendant le moyen åge ou plus tard; on ne voil pas de restes de constructions å la chaux, et tous les tessons qui gisaient sur le sol, ou du moins tous ceux que nous avons pu déterminer, remontaient a la période antique. Pendant notre courte exploration å cet 21 94 BLINKENBERG et KincH. endroit nous avons recueilli entre aåutres 8 anses d'amphores avee marques (Cf. plus bas ne 18, 19, 22, 26, 27, 29, 31,33). L”emplacement en question a déjå été remarqué par des voyageurs précédents (Cf. par ex. Ross, Inselreisen IV 66), et on a donné par conjecture å la ville qui s'élevait lå le nom d'”/&a, d'aprés Strabon. C'est peut-étre de la sépulture voisine que provient le vase mentionné par Cecil Smith dans le Journ. of hell. studies VI 1885, 374 (I. G. Ins. I 904). Il est hors de doute que V”'emplacement de la ville ainsi que la nécropole méritent des recherches plus approfondies. | Notre séjour dans la ville de Rhodes a été de courte durée, å aller comme au retour. Nous n'avons done pas pu nous livrer å une perquisition en régle pour trouver des inscriptions nouvelles; d”ailleurs une enquéte de ce genre est d'autant moins nécessaire que le médecin Stylianos Saridakis a pris soin, pendant plusieurs années, que les inscriptions existantes fussent connues et publiées. Un hasard nous aåa fait remarquer que dans la cour de la gendarmerie on con- servait une stéle encore inédite et d”ailleurs trés incompléte. Nous la communiquons ci-dessous. 14. Stéle incompléte. H. 0,52. L. 0,48. Epåisseur 0,05. Aucun renseignement sur le lieu de la trouvaille. Une partie du bord est conservée å droite; å gauche il y a en bas une espace vide de 0 m. 17 de largeur maximum. H. des lettres: 0,009. D'aprés la forme des lettres, Pinscription peut étre rapportée au Ile siécle environ av. J.-Chr. La derniére haste de VN est un peu plus courte que la premiére; le sigma a tantåt la forme X, tantåt (plus rarement) la forme <. La stéle contient, comme on le voit, une liste de noms, qui, d”aprés la répar- tition de VPinscription sur la pierre, se divisait vraisemblable- ment en deux ou plusieurs colonnes; notre stéle est dans un état de conservation trop défectueux pour que nous puissions risquer une détermination plus précise. Il semble que les personnages nommés ici aient tous été des bourgeois du pays, 92 Exploration archéologique de Rhodes (Fondation (Carlsberg). AEIAEYS IHS IEPOKAEYZ OZ ASKAHPIAAO! NHZ APOAASNIAO! vac. EX TIAIOY vac. ) 25 95 [då detva....x|Aerdevuc luns Tepoxkede Jos ”AaxAntiddov June ”AxoAwvidov "Elo)triatov [Tewa]øtavaE Turacidv[o]|xtf oc] [...0]wpos Kåettævoc toD Kjettævoc [Kal |Atøroatos Twano Atol c] [7:?]uddsog Åvøavia ”Axokkævioc Ilowtåpyov ÅAeovrede ”Axokkobdæpov TwævaE Terwvaxtoc TeuwvaE Trwvaxtolc]| Tod Tiwwvaxtoc ”Ovdøowv Tiwævaxto[c] Alx Jar 0]:oc ”Åxeor[ …. Zwoia[a]rpos Zwc[:]a[droov] tob Swotxpdt| eve] Atorévne Aror[évevc?] Iålø]wv Meved| duov] danéac "Aptof. . . ”Aoyéotpatoc Af... Nixdvwp |... æt då ET op ta dédortar] Nixavopoc [:.- æt & Emdal uia dédotar] å P'exception des derniers (N:xdvwp et Nixavdooc), si toutefois on admet comme justes les conjectures des lignes 25 et 27 (Cf. I. G. Ins. I 127, 3, 59. 846, 11); il! faudrait alors supposer que la fin des lignes 24 et 26 contenait un nom de peuple, plutåt qu”un nom de personne au geénitif, pour indiquer Vori- 23 96 BLINKENBERG et KINCH. gine des deux étrangers. A certains endroits (1. 5, 8, 15, 19) on a ajouté le nom du grand pére, comme celå a lieu parfois sur d'autres inscriptions analogues de Pile (I. G. Ins.I 46 et 844), sans que nous puissons en deviner la raison. Nous terminerons en donnant un apercu des anses d'am- phores avec marques que nous avons trouvées sur différents points de Vile; nous adoptons le classement de Hiller en deux groupes principaux. Lorsque nous n'ajoutons pas d'indication spéciale, c'est que la marque a la forme d'un rectangle allongé. Quelques-unes des marques publiées ci-dessous ne se trouvent pas dans Vouvrage de Hiller ni dans celui de Gelder (Samm- lung der Griech. Dialektinschr. III 1, 5), et Wailleurs la col- lection de ces matériaux est encore loin de pouvoir étre con- sidérée comme terminée. I. Marques portant les noms des prétres éponymes. 15... Lindos; sur le penchant de la falaise entre la citadelle et la mer: CL LG Inns 1066. ETTI Ea! ATECTPATOY ”Arsoteodtov CMINOIOY Zuwdtiov. 16. Lindos; dans le temple de Minerve å la pointe Sud de la .citadelle. Cf. I. G. Ins. I 1095. El '|EPEWC Ex ispéwc APICTOAAMOY ”Aptøtoddnov AAAIOY Aa årov. 17. Lindos; trouvée dans les fouilles prés de ZxyAaotooa. GAS TAGES 1098: ETTI API Eat Apel a-] TOM AXOV Toudyov AT ANIG ”Arleavéo[v]. Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg). 97 18. Emplacement de ville prés de //Xruwdp«. Cf. I. G. Inst: ETT APXO Er[!] ”Aoyo- KPATEYZ XOGTEUC. 19. Emplacement de ville prés de /7Xzuudp«. Cf. I. G. Ins. I 1113 et Ath. Mitth. XX1-57, 10. ET”; Er! INYARE PAE Abd[tox |odte(vc) AP AMITIO ”Ap[T]ønerto[ vs]. 20. Lindos; dans la maison d'un particulier; marque circulaire avec une fleur au milieu. Gelder, G. D. I. 385. ETTIEYKAEY Ent EdxAeb[c]. 21. Lindos; trouvée dans les fouilles prés de 3x12arørood. UR KG SUNS 1149: I IPONOZ PE]T Kowvoc BAAP Badp[ouiov]. 22. Emplacement de ville prés de /7Xruu00:. Cf. I. G. Ins. I 1170”et Ath. Mitth. XXI "57, 19. ETTIHIKA Ent Nexa- SATOPA 607000. 23. Lindos; fouilles prés de 2x,2awøroca. Cf. I. G. Ins. I 1174. Devant le nom, une téte avec auréole de rayons. EPILZENO Ent Eevo- DANEYZ PAveuc. 24. Lindos; dans la maison d'un particulier; marque crcenlajrefavec” fleur au ment CFA Gns 511877 ETTISOAAMOYBA. M Ent Swdduov Ba[200]u[o](v). II. Marques avec noms de fabricants. 25. Lindos; dans une maison particuliére. AMMC ”Aunlw-] NIOY Viou. 25 98 BLINKENBERG et KincH. Exploration archéologique de Rhodes, 26. Emplacement de ville prés de //Arupbp:. Cf.I. G. Ins. I. 1250. APISTIQN0OZX ”Aptørttwvoc. 27. Emplacement de ville prés de //2nuuvp:. Cf. I. G. Ins. I. 1253. Les quatre coins de la marque portent le signe X PIST PATE PAlptot[ox ode ve]. 28. Dans une maison de la ville de Rhodes; marque circulaire; pas de signe au milieu. Cf. I. G. Ins. I 1261. APISTONIAA ”Aptøtwvide. 29. Emplacement de ville prés de /7Xpuuvpt; marque circulaire, avec fleur au milieu. Cf. I. G. Ins. I 1277. A MO PATEY Afa]uo[x]ødtev[c]. 30. Lindos; dans la maison d'un particulier; aprés le nom, une double corne d'abondance. Cf. Ath. Mitth. XXI, 4623: ETTIK PA Eaizpd- TEYS TEUC. 31. Emplacement de ville prés de /7Xnuudor; marque circulaire, avec fleur au milieu. Cf. I. G. Ins. I 1323. ITTTTOKPATEYZ Inaxoxpdteve. 32. Lindos; dans la maison d'un particulier; å la suite du nom, image de femme debout (Artémis?) avec un animal dans la main droite abaissée. Cf. I. G. Ins. I 1395. ISIAOP I1 Iodwpov. 33. Deux exemplaires, trouvés P”un dans les fouilles de Za1Aawørioca (Lindos), Vautre sur Pemplacement de /72zpp0pe. Cf. I. G. Ins.I 1360. NIKATIAOZ Nixdytdoc. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY? 2 OM JYLLANDS HEDESLETTER 0G TEORIERNE FOR DERES DANNELSE AF NEVSUSSING De Geer's Hypotese. — Johnstrup's Hypotese. — Israndens Hovedopholds- linie i Jylland. — Karup Hedeslette og Karup Dalsystem. — Hedesletten ved Lemvig. — Jordfaldshullerne ved Flyndersø. store Træk er Hedesletternes Dannelsesmaade forklaret ved Indlandsisteorien: de skylder deres Tilblivelse til Smelte- vandløbene, som strømmede frem foran Randen af den store nordeuropæiske Indlandsis. Den nærmere Redegørelse for Dan- nelsesmaaden er derfor uadskillelig knyttet til Spørgsmaalene om Indlandsisens Udbredelse og Israndens Beliggenhed i de forskellige Afsnit af Istiden og om de Naturforhold, som paa de enkelte Steder herskede langs dens Rand. Den største Del af Jyllands og de tyske Østersølandes Hede- sletter henføres i Almindelighed til samme Dannelsestidsrum. Indlandsisens Udbredelse i deite Tidsrum er i Tyskland belyst ved Undersøgelser over Endemorænefænomenerne; i Jylland er hverken de sidstnævnte eller Hedesletterne selv nærmere undersøgte, men man har nøjedes med det Overblik over For- holdene, som kunde hentes ud fra foreløbige Hypoteser om Israndens Beliggenhed. Blandt saadanne Hypoteser har i den senere Tid en enkelt været saa godt som eneraadende i Dan- mark, og denne skal derfor først omtales. 1 100 N. V. Ussing. I. De Geer's Hypotese. I Aaret 1884 offentliggjorde DE Geezer sin Hypotese ,om den skandinaviska landisens andra utbredning” ”. Talrige gamle og ny Kendsgerninger samledes ved den under fælles Synspunkter, og den lovede for første Gang et dybere Indblik i Istidens Historie og Udvikling i Nordeuropa. Den følgende Tids Undersøgelser har vist, at Istidsgeologien paa adskillige Omraader den Gang næppe kunde have faaet nogen bedre Arbejdshypotese; flere vigtige Opdagelser er direkte eller in- direkte fremkaldte af den, og Hypotesen har vundet megen Anerkendelse i alle Lande. Paa den anden Side kan der nævnes adskillige Eksempler paa, at Formodninger, der oprin- delig kun fremsattes som saadanne, i Kraft af Hypotesens Au- toritet efterhaanden er blevne betragtede som Kendsgerninger, skønt Undersøgelserne i ingen Henseende bragte Bekræftelse påa dem. Den Side af DE GeEr's Hypotese, som især kommer i Be- tragtning for Spørgsmaalet om Hedesletternes Dannelse, er den hypotetiske Grænselinie for den saakaldte ,sista ned- isningen". Vedføjede Skizze (Fig. 1) viser denne Grænselinies Forløb, som det er angivet af DE Geezer i 1896”, Den tegnede Grænselinie er paa anselige Strækninger markeret af tydelige Endemorænevolde (de udhævede Linier paa Figuren), og foran den danske og tyske Del af Linien ligger adskillige store Hede- sletter. Ifølge Hypotesen er den hele Grænselinie et enkelt Tidsrums Isrand og markerer tillige en særskilt Udbredelse af den skandinaviske Indlandsis, adskilt fra Istidens ældre Hoved- afsnit ved en Interglacialtid. Endskønt det kun er Forholdene i en Del af Danmark, som her skal gøres til Genstand for nærmere Undersøgelse, vil det dog være nødvendigt kort at berøre, at der fra Udlandets Side efter 1884 er fremkommet en Række af 12 Geolog. Fåren. i Stockholm Fårhandl. Bd. 7, p. 436. ? Om Skandinaviens geografiska utveckling. Stockh. 1896. Tafl. 2.' 2 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 101 Undersøgelser, som i Virkeligheden maa siges at godtgøre Urigtigheden af ovennævnte Grænseliniehypotese. Saaledes har SEDERHOLM allerede 1889 vist, at Forholdene langs de store finske Endemoræner taler imod den Antagelse, 2 oe RÅ] eee sees 0 ER == Fig. 1. De Geer's Hypotese om Indlandsisens Udbredelse under Istidens sidste Hovedafsnit. at de skulde betegne Grænsen for en særskilt Nedisning; han finder intet, som taler mod Samtidigheden af de Dele af de paa Fig. 1 antydede Endemoræner, som falder paa Sverig, Norge og Finland; men dette store skandinaviske Endemoræne- strøg maa ifølge SEDERHOLM tilhøre et Tidsrum i Afsmeltnings- 3 102 N. V. Ussine. perioden, hvor Isranden i længere Tid opholdt sig i nævnte Strøg; den store hypotetiske, baltiske Istunge udelader han i sin Fremstilling af Isens Udbredelse i dette ,Stilstands"- Tidsrum ”. Ifølge SenerHorm's Modifikation af Hypotesen var saaledes Danmark og Nordtyskland blevne helt isfri før de store skan- dinaviske Endemoræners Dannelse, et Forhold, som i Virkelig- heden siden er traadt stedse klarere for Dagen. Naar imidlertid de finske Endemoræner tilhører et senere Tidsrum end Nord- tysklands og Danmarks Hedesletter og yngre Morænedannelser, maa der til disse svare en anden og østligere Morænelinie i Finland eller Rusland; i Virkeligheden har Ramsay vist, at dette efter al Sandsynlighed er Tilfældet >. I Nordtyskland har SaLisbury, BERENDT Og WAHNSCHAFFE 1887 indledet Kendskabet til den baltiske Højderygs store Endemorænestrøg; KemHack og talrige andre Forskere har ført Arbejdet videre og lært os det nævnte Endemorænestrøg at kende som en af de mest storslaaede og mest ejendomme- lige Virkninger af den nordeuropæiske Indlandsis>, Fra Sles- vigs Nordgrænse til Vestprøjsen er dette Endemorænestrøg eftervist i omtrent 1000 &m Længde. Foran Endemoræne- ryggene (mod Syd) ligger de store Sande (Hedesletter), bag dem ligger et 5—50 km bredt Bælte, hvor Landskabet er et typisk Morænelandskab med uensartet sammensat Jordbund, aflejret i talløse uregelmæssige Bakker og med et stort Antal Søer og Moser; bag dette Bælte endelig kommer ofte mere ensformige Morænelerflader ". 1 J. J. SeDERHOLM, Om istidens bildningar i det inre af Finland. Fennia Bd. I, Nr. 7, 1889, p:. 32 og Tav. I. 2 W. Ramsar, Uber die geologische Entwickelung der Halbinsel Kola. Fennia Bd. 16, Nr. 1, 1898, p. 113 ff. 3 Se F. WAaxNSsCHAFFE, Die Ursachen der Oberflåchengestaltung des norddeutschen Flachlandes. 2. Udg. 1901, p. 136 fø. 4 K. Kemuack, Die Stillstandslagen des letzten Inlandeises. 1899. Jahr- buch preuss. geol. Landesanstalt Bd. 19. å Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 103 Det baltiske store Endemorænestrøg i Nordtyskland blev fundet noget Nord for de Egne, hvor DE Geer i 1884 havde formodet Sydranden af den hypotetiske baltiske Istunge, og det betragtes af Hypotesens Forsvarere som tilhørende denne Istunge (se Fig. 1). De tyske Geologer har paapeget Uholdbar- heden af denne Tolkning!: den baltiske Højderygs Ende- moræne er efter de udførlige tyske Undersøgelser ikke Grænsen for en særskilt Nedisning, men den betegner en midlertidig Stagnationslinie, et Stilstandstidsrum under Isens almindelige Bortsmelten, og dette Stilstandstidsrum er langt ældre end det, der satte sit Mærke i det store skandinaviske Ende- morænestrøg. I ganske lignende Retning taler Undersøgelser langs den Del af De Grzr's hypotetiske Isrand, som falder paa Bornholm, Sverig og Norge. For Bornholms Vedkommende har jeg anden- steds fremhævet, at Skuringsmærkerne paa den høje Del af Øen hører til Istidens sidste (baltiske) Afsnit lige saa vel som de paa det lave Sydland?. Forholdene i Skaane har i denne Forbindelse særlig Interesse, fordi De Grer's baltiske Istunge- hypotese oprindelig for en væsentlig Del var støttet paa Iagt- tagelser fra denne Landsdel; men netop her har MoBer6G og Horst vist, at den nøjere Undersøgelse ikke kan føre til saa- danne Slutninger ?. For Norges Vedkommende endelig er BrøGGEer under om- fattende Undersøgelser langs. Kristianiafjordens store Ende- moræner (Raerne) kommet til det Resultat, at Raerne kun betegner en længere Stilstand af en tilbagerykkende Indlands- is, ikke Grænsen for en særskilt Nedisning. Landet Syd for ] K., Kemsack, Die Geikie'sche Gliederung der nordeuropåischen Glacial- ablagerungen. Jahrb. preuss. geol. Landesanst. fir 1895, p. 111 ff. (1896), samt Journal of Geology Bd.5, 1897, p. 113. — F. WaanscHaAFrE, Die Ur- sachen der Oberflåchengestaltung, 2. Udg., 1901, p. 113, 159. 2? Danmarks Geologi 1899, p. 203. 3 J. C. MoBerG och N.O. Horst, De sydskånska rullstensåsarnes vittnes- bård i frågan om istidens kontinuitet. Lund 1899. (2) 104 N. V. Ussing. Raerne var saaledes ikke isfrit under den sidste store Ned- isning, og BRrRøGGER antyder kort, at han er tilbøjelig til at formode det samme for Vendsyssels Vedkommende trods de modsatte Angivelser hos danske Geologer ”. Det maa saaledes anses for godtgjort gennem talrige ind- gaaende Undersøgelser, at en ,baltisk Istidf€ med den paa Fig. 1 (Side 101) angivne Udbredelse af Indlandsisen slet ikke har eksisteret. Det er da et mærkeligt Forhold, at Hypotesens Sandsynlighed desuagtet vedblivende hævdes fra flere Sider. DE Geer's Istunge-Hypotese er i sin Helhed optaget af en Autoritet som J. GEkiE ?, ja vi finder den vedblivende benyttet i de allerfleste Landes geologiske Lærebøger , Selv Mod- standere af Hypotesen tillægger den Gyldighed for Jyllands Vedkommende, paa hvilket Punkt nemlig hidtil imgen Mod- sigelser er fremkomne”. Disse Forhold staar i nøje Forbindelse med hinanden. Medens DE Gexr's Hypotese giver et samlet og anskueligt Billede af formentlige Istidsforhold, har de nyere Undersøgelser hidtil ikke kunnet finde et saadant Fællesudtryk, og Forhin- dringen ligger i Jylland, hvor Undersøgelserne paa dette Punkt ikke har fulgt den almindelige Udvikling, men hvor man uden Undersøgelse efterhaanden har vænnet sig til at betragte Hypotesens svageste Del som en Slags Kendsgerning. Derfor 1 W.C. BrøGGer, Om de senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kristianiafeltet. Norges geol. Unders. Nr. 31, 1900—1901, pp. 4 og 81 (Noten). 2 J. Geikie, On the Glacial Succession in Europe. Trans. Roy. Soc. Edinburgh 1892, Vol. 37, p. 127. — Samme, The Great Ice Age, 3. Udg., London 1894, — Samme, Journal of Geology Bd. 3, 1895, p. 241og Bd. 5, 1897, p. 325. 3 Saaledes i den nyeste Tid i E. Kayser, Lehrbuch der Geologie, II. Teil, 2, Udg., Stuttgart 1902 og K. O. BjørLyKkkE, Lærebog i Geologi, Kristiania 1902. 4 Se f. Eks. E. Gewimz, Ueber die Einheitlichkeit der quartåren Eiszeit (1902). Neues Jahrb. f. Min. etc., Beil. Bd. 16, 1903, p. 69. 6 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 105 har alle sammenfattende Fremstillinger, hvor mån af pædago- giske Hensyn foretrak et mangelfuldt, men dog anskueligt Billede fremfor slet intet, været henviste til den eneste hidtil gennemførte Hypotese. Jylland efter De Géer's Hypotese. Jylland er, som Fig. 1 (Side 101) viser, ved Hypotesen delt i to Dele: en mindre, omfattende den sydøstlige Del af Landet, og en større, der omfatter det øvrige. Grænselinien er trukket i en Bue om- trent fra Lunderskov til Mundingen af Randers Fjord. Dens Forløb er kun angivet omtrentlig og uden faste, stedlige Støttepunkter; den er konstrueret ved Hjælp af (parallelt med) Joxystrur's Linie af 1875 (hvorom nedenfor) fra Grænsen indtil Egnen ved Silkeborg. Den videre Fortsættelse af JoHnstruP's Linie har DE Geer fundet usandsynlig. Han bøjer sm Grænse- linie mod Øst, for at den over Norkoping kan naa Tilslutning til den svensk-norske Endemorænerække, men han fremhæver selv, at Hypotesen. om denne Tilslutning mellem den jydske og skandinaviske Endemorænelinie ikke fremsættes uden stor Hviviy Just dette Spørgsmaal er af største Betydning for For- staaelsen af Danmarks Geologi. Den omhandlede Linie skal angive Beliggenheden af Indlandsisens Rand under det Tids- rum, hvor Isranden i det mindste andensteds har sat de aller- tydeligste Mærker i Overfladedannelsernes Fordeling; den skal muliggøre Forstaaelsen af de større jydske Bakkepartier og Hedesletter; det er endvidere den Israndlinie i Danmark, hvis Forløb man kan haabe at faa fastsat med størst Lethed og Sikkerhed og over den længste Strækning, saa at den kan danne Udgangspunktet for Forstaaelsen af de Fænomener, der knytter sig til Israndens langsomme og uregelmæssige Vandren over Landet i Afsmeltningsperioden. I hvor høj en Grad Kendskabet til Israndens sukcessive Stilstandslinier er nødven- 7 Om Skandinaviens geogr. utveckling, 1896, p. 61. - D. K.D. VID. SELSK, OVERS. 1903, i 8 106 N. V. Ussing. digt for Indsigten i Overfladedannelsernes Geologi, fremgaar vel allerklarest af KemHack's ovenfor berørte Arbejder; i denne Forbindelse maa ogsaa fremhæves MintHers' vigtige Under- søgelser i Nordvestsjælland ?. Uden Tvivl havde det ikke været uhensigtsmæssigt i sin Tid at indlede den systematiske geologiske Undersøgelse af Landets Overfladedannelser med en Undersøgelse af JomnsrtruP's og DE GEEr's Linier i Jylland og efter Fastsættelsen af det jyske Hoved-Morænestrøg at fortsætte mod Øst og mod Vest; og dette laa saa meget mere nær, som Glacialgeologiens Ud- vikling i Nordamerika og den nyopstillede DE Gezr'ske Hypo- tese i flere andre Lande gav Anledning til ivrige Efterforsk- ninger langs Hypotesens Isrande og til Endemorænestudier i det hele. Der skete i Danmark intet saadant; JoHmNnstRruP's Elever skænkede ikke hans Hypotese nogen Opmærksomhed, men sluttede sig til den ny, og han gav selv indirekte Anvis- ning paa det første ved at lede Undersøgelserne saa langt bort fra Spørgsmaalet som muligt, — vistnok fordi han den Gang i Tilslutning til Jar. SreenstruP betragtede et andet Spørgsmaal, det diluviale Hav, som et, der først burde skaffes bedre Lys over ?, De fleste danske Geologer sluttede sig saaledes uden videre til De GEERr's Hypotese og antog, at Grænsen for den ,sidste Nedisning" gik omtrent fra Lunderskov til Randers Fjord, medens i den større, nordlige og vestlige Del af Jylland alle Bakkepartierne var langt ældre og stammede fra den fore- gaaende ,Istid" eller fra flere saadanne. Såaledes V. MADSEN i forskellige, Kvartærgeologien vedrørende Arbejder”, endvidere Danm. geol. Unders. I..R., Nr. 8, 1900, p. 69. Sml. J. F. Joanstrur, Om nogle Istidsfænomener o.s. v. 14de skand. Naturforskermøde 1899, p. 432. — Jar. Sreenstrur, Til ,Istidens" Gang i Norden. Vid. Selsk. Overs. 1896, p. 31. 3 Se f. Eks. V. Mansen, Om inddelingen af de danske kvartærdannelser. Dansk geol. Foren. Nr. 5, 1899 og V. Mansex m. fl., Leda pernula Leret ved Selbjerggaard. Dansk geol. Foren. Nr. 6, 1900, p. 17. 8 1 2 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 107 Å. Jessen i den detaillerede Kortbladbeskrivelse over Vend- syssel. Den sidste mener paa Grundlag af De Gezr's Hypo- tese at kunne naa udførlige Aldersbestemmelser for Istidslagene i Vendsyssel!, men selve Spørgsmaalet, om denne Hypotese kan anvendes paa Vendsyssel, er ikke omtalt, og Beskrivelsen af Vendsyssel indeholder, saa vidt jeg kan se, ingen Iagttagelser, der kunde støtte Hypotesen. Fra Jylland kender jeg kun én Iagttagelse, der kunde synes at støtte Hypotesen, nemlig de af cand. mag. J. P. J. Ravn og mig i 1896 paaviste Skurestriber paa .Saltholmskalken ved Grenaa?. Disse Striber viste sig nemlig at skyldes en Isbevæ- velse omtrent fra Sydøst (maalte Retninger S. 52? Ø. indtil S. 62% Ø.), og den horizontale Kalkoverflade var paa den ca. 50 m lange Strækning, hvor Striberne iagttoges, dækket af 2 å 3 m Moræneler. Den nævnte Retning stemmer fortrinlig med den paa Fig. 1 angivne hypotetiske Isrand. Men lIagt- tagelsen kan utvivlsomt ikke afgive Bevis imod andre Hypo- teser, bl. a. fordi der ikke er nogen særlig Sandsynlighed for, at disse Skuringsmærker netop skulde være dannede i det Tids- rum, da Isranden indtog Hoved-Stilstandslinien 1 Jylland, II. Johnstrup's Hypotese. Det er berørt i det foregaaende, at Nordtysklands store »baltiske” Morænelinie er eftervist gennem Slesvig til den danske Grænse, og at en Hypotese om, hvorledes denne vigtige Linie fortsætter sig gennem Jylland, har vist sig uundværlig for dem, der i det sidste Decennium har beskæftiget sig med Istidsdannelserne i Jylland. Det er endvidere nævnt, at den eneste Hypotese, som (dels med, dels uden Forbehold) har været benyttet i denne Henseende, i Virkeligheden ikke bør 1 A. Jessen i Danm. geol. Unders. I. R., Nr. 3, 1899, p. 146—156. 2 Nævnte i O. B. BøGGin, Om Skurestriber i Danmark. Dansk geol. Foren. Nr. 5, 1899, p. 93. 9 8 108 N. V. UssinG. benyttes som Rettesnor for geologiske Tydninger, da netop den Del af Hypotesen, som angaar Jylland Nord for Silkeborg (Forbindelseslinien mellem den sydjydske og svenske Ende- morænelinie), er gjort fuldkommen usandsynlig ved de geo- loziske Arbejder i Nabolandene, ligesom i Virkeligheden ingen Iagttagelser i Danmark har kunnet motivere den. Der har saaledes længe været Trang til andre Hypoteser, og enhver saadan maa, om den blot i nogen Grad kan sandsynliggøres, være af Værdi for Tiden. Men før DE Geer's Hypotese kom frem, og længe før de nordtyske Morænestrøg var fundne, altsaa længe før Spørgs- maalet om Forholdene i Jylland stod klart i sim nuværende Form, fandtes der en paa danske Iagttagelser grundet Hypo- tese, som giver mere end Antydninger af Svar paa væsentlige Dele af Spørgsmåalet, og som i Virkeligheden aldrig har været usandsynliggjort. JoxanstruP meddeler 1875 i sim bekendte Afhandling ,Om de geognostiske Forhold i Jylland" " et geo- logisk Kort over de ældre Dannelser i Danmark og Omegn og har paa dette afsat en Linie, der betegnes som ,,Grænse for mere sluttede Partier af Rullestensler". Denne Linie, der, saaledes som GorTtscHE bemærker”, for en væsentlig Dels Vedkommende maa antages at være konstrueret efter ForcH- HAMMER 'S Kort?, gaar ,fra Bovbjerget Nord for Nissumfjorden ! Tidsskr. f. Landøkonomi, 4. Række, 9. Bd. (tillige trykt i Beretning om 13. danske Landmandsforsamling i Viborg. 1875), p. 457. ? (. GorrscHE, Die Endmorånen und das marine Diluvium Schleswig- Holsteins. Mitth. d. Geogr. Ges. in Hamburg Bd. 13, 1897, Særtryk p. 4. 3 T)en fuldt optrukne Del af Joansrrur's Linie findes i store Træk allerede paa ForcHHAMMER's Kort af 1835 og af 1840 (Geognostisk Skizze over Danmark; Specialkort trykt i Hjørnet af Vidensk. Selskabs i 1839 henholdsvis 1841 udgivne Kort over Danmark), 1843 (i BerGsøE's Statistik) og 1852 (i Ersrev's Geografi). FJs senere Kort er ikke publicerede eller opbevarede : Professor E. C. A. Lørrrer har velvillig laant mig et Kort, som han om- trent 1861 har tegnet. efter et Manuskriptkort af ForcHHAMMER ; paa dette, Prof. Lørrrer's Kort, hvis Maalestok er omtrent 1 : 930000, har Rullestens- leret en Grænselinie, hvis Forløb paa Strækningen fra Slien til Randers ikke i nogen væsentlig Henseende afviger fra JoansrtruP's. 10 bes. Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 109 først i østlig og derefter i en nord—sydlig Retning langs den inderste Del af alle Halvøens Fjorde"" og er i stærkt for- mindsket Gengivelse vist paa hosstaaende Figur. Den teore- tiske Betragtning, som Joxansrrur knytter til Linien, er følgende: ,Hovedpartierne af Rullestensleret ere ligesom sammenkjædede til et Hele" paa den ene Side af Linien, og heri ser han ,et Fingerpeg om, at der har været een stor Kraftytring, der til Fig. 2. Johnstrup's Linie (1875)... en vis Tid? har formaaet at føre det stenede Rullestensler (Bundmorænen) til denne Grænselinie som sluttede Masser, medens derimod langs Vestranden af denne Linie store Sand- masser ere opdyngede til betydelige Højder i det bakkede Rullestenssands Bælte, der nærmest er at sammenligne med en Endemoræne" ;, Han gaar derefter nærmere ind paa denne Sammenligning og erklærer, at det omtalte bakkede Sandparti 12 JOHNSTRUP |. c. p. 476. 2 Udhævet af mig. 3 |]. c. p. 479—480. 110 N. V. Ussing. ser nu netop en saadan uhyre stor uregelmæssig Endemoræne, der i Forening med det bagved (Ø. derfor) liggende og sammen- hørende Bælte af Rullestensler repræsenterer Resultaterne af en potenseret Virksomhed« ", Videre omtales stenede Sand- masser, som maa henregnes til Rullestenssandet, ,0g er en umiddelbar Fortsættelse af det stærkt bakkede Parti langs Randen af Rullestensleret, om det end ikke optræder i høje og stærkt kouperede Bakkerf”, og endelig Hedesletterne, som anses for dannede ved Udslæmning af Rullestenssandet, maaske under Havet, maaske over det; denne Udslæmning tilskrives i det mindste i sidste Tilfælde det ferske Vand, som under Isens Afsmeltning rislede i stor Mængde, og hvis Afløb til Østkysten var spærret af Isen. Hypotesen er saaledes den, at Indlandsisens Rand i et længere Tidsrum har holdt sig omtrent paa samme Sted (dog under frem- og tilbageskridende Bevægelser") og derved givet Anledning til den ejendommelige Fordeling af Overflade- dannelserne, som Linien angiver. Selve Isranden maa efter Joxnstrrur's Opfattelse i det paagældende Tidsrum have oscil- leret udenfor (S. og V. for) Linien. Denne Afhandling af JoHmnsrtrur er den første, som i Til- slutning til Torerr's Indlandsisteori giver et Forsøg paa Paa- visning af Endemoræner i Fladlandet Syd for den skandinaviske Halvø, og Afhandlingen (eller Hypotesens Gentagelse i noget mere reserveret Form i 1882 i ,Danmarks Statistik”) har der- for jævnlig været fremdraget i den nyeste Tid som den første Udtalelse af Tanker, der senere fik saa stor en Betydning. Men i alle de nyere Citater, endog hos GortscHE, som ' med fuld Ret korrigerer de andre, forties det helt, at Jomnsrrur's Linie gaar til Vesterhavet. Man nævner kun den Del af Hypotesen, som direkte berører Østkysten, aabenbart fordi er p4S0" 2 ]. c. p. 481—482, — Herved sigtes til de sandede Bakkeøer mellem Hedesletterne, jfr. ogsaa nedenfor p.112 (Noten). 12 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 111 man ikke har villet omtale, hvad man ansaa for en Urime- lighed”, Det er dette Forløb mod Vesterhavet, som her skal frem- hæves. Vistnok er Joanstrur's Linie punkteret påa den Stræk- ning, der gaar gennem Himmerland (nemlig fordi Jordbunden dér er af overvejende sandet Beskaffenhed), men at han der- ved aldeles ikke har tænkt paa at antyde nogen Tvivl om Samtidigheden af det østjydske og det nordvestjydske Moræne- ler; fremgaar klart. af hans Afhandling. At Isen fra Norge har bragt de norske Sten og Moræneleret til den Del af Jyl- land, som ligger Nord for Linien, paa samme Tid som Isen fra Sverig har bredt sig over den Del af Jylland, som ligger Øst for Linien, var for ham en Selvfølge? og behøvede i 1875 ingen særskilt Fremhævelse. Paa den anden Side er det klart, at Forholdene langs den øst-vestlige Del af Linien var ham lidet bekendte, og derfor indskrænker han den nærmere Om- tale til Landskabsbælterne langs Østkysten. Den historisk vigtige Opstilling af disse jydske Bælter (nemlig fra Øst mod Vest: 1. Rullestensleret, 2. det bakkede Rullestenssand og 3. Hedesletterne) skyldes som bekendt FoRGHHAMMER ?, Han knyttede til Bælterne sin Teori om den 1 GorTSCHE- (1. c. p. 15) meddeler, at han forgæves har søgt Ende- morænen ved Aalborg; svenske og danske Geologer er som ovenfor nævnt gaaede ud fra, at Endemorænen maa løbe ud i Kattegat sydligere end Limfjorden. 2 Sml. Joansrrur's Afhandling p. 476 og det ovenfor citerede. 3 Paa FoRcCHHAMMER's geologiske Kort fra 1835 (Universitets Progr.) er Fordelingen af ,Kullestensformation” og ,Alformation" angivet i de store Hovedtræk, men uden nogen Inddeling af ,Rullestensformationen". Bæltet af Rullestensler langs Østkysten mod N. omtrent til Mariager Fjord er første Gang beskrevet i F.'s bekendte Afhandling af 1840 (Vid. Selsk.), men fremstillet paa Landkort findes dette Bælte saavel som Leret i NV.- Jylland allerede paa de to Side 109 (Note 3) nævnte ,Geognostiske Skizzer" af 1835 og 1840, paa hvilke Dr. Sreenstrur har henledet min Opmærksomhed. Paa begge disse er ogsaa Rullestenssand-Bæltet angivet, om end kun rent skematisk, sammenhængende fra Limfjorden til Lauenborg. Dette sammen- hængende Bælte af Rullestenssand (for Strækningen Viborg —Holsten alt- saa —= JoHNSTRUP's Endemoræne) er mærkelig nok delvis atter afbrudt paa 13 112 N. V. Ussine. voldsomme Vandbevægelse fra Østersøen, som har nedbrudt store Dele af det østlige Rullestenslerterrain og derved dannet Sunde, Fjorde og Søer, medens det grovere af de bortskyllede Masser atter aflejredes som Rullestenssand i spredte Partier i Øst-Danmark og. som det store sammenhængende Bælte i Midtjylland; Leret fandt Hvile dels i det nordlige Jylland, dels og særlig over Arealer, som endnu er Havbund. Torer. og JoanstruP har vist, hvorledes væsentlige Dele af denne ældre, det store haandtegnede geol. Danmarkskort, dateret 1841, som F. overrakte Christian d. Ottende (Mineral. Museums Arkiv) og paa det med sidstnævnte nøje overensstemmende, lille Kort af 1843 (i Bercsøe, Den danske Stats Statistik I, 1844); disse Kort tilsigter maaske en mindre skematiseret Fremstilling. Paa F.'s geol. Kort over Hertugdømmerne fra 1847 (og i den tilhørende Afhandling: Bodenbildung der Herzogthiimer) og påa det lille Kort af 1852 (i Erscev, Den danske Stats Geographie) findes Rulle- stenssand-Bæltet paany i omtrent samme Skikkelse som påa ovennævnte Kort af 1835 og 1840. [Om endnu senere, af F. udarbejdede Kort, se S. 108, Noten]. — Den første udførligere Omtale af det bakkede Rullestenssand- Bælte i Jylland N. f. Slesvig giver F. i Afhandlingen ,De jydske Heder" (Dansk Maanedsskrift I, 1855, p. 161), hvor han som Eksempler nævner en Del af Egnen omkring Viborg og Ry med Himmelbjærget. I sidst- nævnte Afhandling (p. 164) er der tillige Tale om et særligt, mindre bakket Hedebælte (mellem. foregaaende og Hedesletterne) med Former, som i Almindelighed ikke ere saa skarpt tegnede". Der siges om dette Bælte, at det er forbundet med det foregaaende ved jævn Overgang, men det adskiller sig derved, at Mergelen ikke ligger dybt under Overfladen. Dette Bælte er, uden Tvivl med Rette, udeladt i F.'s senere Arbejder (f. Eks. Jordbundsbeskrivelsen i Trar, Danmark, 1856 og Universitetsprogrammet fra 1858); men da det angaar just den Grænselinie mellem Bælterne, som vi i det følgende skal beskæftige os med, har jeg søgt at faa Rede paa, hvad der i 1855 sigtes til. En Sammenligning med nogle opbevarede Rejsenotitser fra 1854 (Min. Mus. Arkiv) viser, at Beskrivelsen svarer til Egnen fra Hørbylunde Krat vestefter, altsaa til sandede Bakkeøer og Hedesletters øverste Dele. Angivelsen i F.'s nævnte Rejsenotitser, at ,det skarpttegnede Rullestenssand [naar man kommer østfra | slutter med Hørby- lunde Krat", er vistnok den ældste præcise Angivelse af et Punkt paa den Grænselinie, som omtales i nærværende Afhandling; Stedet ligger dér, hvor Isranden (se Kortet) skærer Landevejen, der forbinder Silkeborg og Herning. — Endelig maa her nævnes, at F. ingenlunde lader de nord- sydlige Bælter gaa gennem hele Halvøen; i Universitetsprogramimmet 1858 angives saaledes p. 47, at det bakkede Rullestensler-Terrain langs Øst- kysten i sin egentlige bestemte Karakter næppe strækker sig nordligere end den Halvø, hvorpaa Grenaa ligger. 14 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 113 paa et beundringsværdigt Overblik over Terrainformerne byg- gede Forestillingskreds finder deres Plads i Indlandsisteorien. Idet Vandfloden blev erstattet med Indlandsisen, maatte Rulle- stenssandbæltet i Jylland i Stedet for at opfattes som det Bælte, hvor Vandfloden tabte sin Hastighed, blive et Bælte, hvor Indlandsisen gjorde det, altsaa en Endemoræne (i Ordets videste Forstand). Men medens Vandfloden kun kom fra Østersøen, kom Indlandsisen — saaledes som Skuringsmærkerne og de løse Blokke beviste — baade fra Sverig og Norge, og derfor maatte JoanstrruPp's Linie bøjes mod Vest. FoRrRCcHHAMMER's Bælteteori behøvede da en Tilføjelse: det skulde vises, at Bælterne virkelig bøjer mod Vest. Men denne Paavisning ubeblev, og saaledes blev der Plads for DE Gexx's Hypotese. JoanstruPr's Linie ligger som nævnt indenfor de Egne, hvor han formoder, at Isranden har gjort Ophold; baade af denne Grund og af den ovennævnte kan den kun benyttes som fore- løbig Vejledning for Iagttågelser i Naturen vedrørende Spørgs- maalet om Israndens Hovedstagnationslinie i Jylland. Jeg skal i de følgende Afsnit søge at vise, at der i Til- slutning til Hovedtrækkene i Joanstrur's Anskuelser fra 1875 kan bygges en Arbejdshypotese, som kan sandsynliggøres ved danske geologiske Forhold, og som staar i god Samklang med Resultaterne af de geologiske Undersøgelser i Nabolandene. I Trangen til en brugbar Hypotese og i den Omstændighed, at det har været en Hovedopgave at fremdrage Grundtanken i ældre, af mig selv og andre danske! Geologer allfor lidet paaagtede Anskuelser, har jeg ment at finde Berettigelse til at lade nærværende Arbejde fremkomme, skønt jeg hidtil kun har faaet samlet en lille Brøkdel af de Iagttagelser, som jeg tror der vil kunne gøres til Begrundelse og nærmere Udvik- ling af Hypotesen. 1 Derimod har Professor DE Geer i Stockholm for over 10 Aar siden overfor mig fremhævet det væsentlige Modsætningsforhold mellem hans og JoHyNsTRUP's geologiske Linier i Jylland. 15 114 N.V; Ussine: II. Israndens Hovedopholdslinie i Jylland. Der er som bekendt forskellige Veje, ad hvilke man har søgt Kundskab om Israndens Beliggenhed i Nordeuropa under de Hovedafsnit af Istiden, som fulgte efter Indlands- isens maksimale Udbredelse. Man har saaledes forsøgt — men saavidt jeg véd, hidtil kun med meget mangelfuldt Re- sultat — i dette Øjemed at benytte Grænselinierne for for- skellige Slags løse Blokkes Udbredelsesomraader. Væsentlige Isrand-Fænomener er derimod Endemorænerne, Moræneland- skabet og Hedesletterne; Paavisningen af Mærker efter de ved Isranden afdæmmede Floder og Søer fuldstændiggør Bevis- rækken. For Kendskabet til Israndens Opholdslinier i Nord- tyskland dannede især Opdagelsen af smukt udviklede Ende- morænevolde Udgangspunktet, og Paavisningen af de øvrige Fænomener fulgte efter. Imidlertid har Erfaringen lært, at Endemorænerne langs Fladlandets Indlandsis kun sjælden er saa typisk udviklede som i Bjærgegnene (hvor til Gengæld det typiske Morænelandskab mangler): de har utallige Afbry- delser og er yderst forskelligartede (Volde af Morænegrus, Sten- pakninger, Stenbesaaning paa Jordoverfladen, Vølde af lagdelt Materiale o.s.v). Endvidere plejer de enkelte Endemorænerygge at ordne sig, ikke efter lange rette Linier, men i Buer eller Halvcirkler og ofte i flere Systemer indenfor hinanden, sva- rende til sukcessive Opholdslinier, der ikke altid er lette at holde ude fra hinanden; og endelig maa det a priori formodes, at Endemorænefænomener er hyppige i alle Landsdele, og at mange Endemorænefænomener ikke med Nødvendighed forud- sætter en længere Tids Stagnation af Isranden. Derfor forekom det mig betænkeligt netop ved denne Lejlighed at at benytte en Opsøgning af Endemoræner som Udgangspunkt. Det er nemlig aabenbart, at der kræves den største Forsigtighed, naar man vil søge at fastsætte det nord- tyske" (baltiske) Endemorænestrøgs Forløb gennem Jylland ; 16 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 115 thi fulgte man Strøget sydfra, vilde man snart naa op til det Punkt, hvor enhver tidligere begrundet Formodning om Fort- sættelsens Retning ophører, og til Egne, hvor man tilmed ikke kunde se bort fra den Mulighed, at der forelaa et Skærings- punkt for to Opholdslinier af meget forskellig Alder. Jeg har derfor, næst at benytte Morænelandskabet som almindelig Vej- ledning, rettet Opmærksomheden mod Forhold, som kan give fuldt begrundet Formodning om særlig lang Tids Stilstand af Isranden, og som kan give de bedst mulige Midler til Bedøm- melse af Samtidigheden eller Ikke-Samtidigheden af de paa forskellige Steder paaviselige Israndfænomener. Jeg finder saa- danne Forhold i selve Hedesletterne og i en Del af de Ero- sions- og Aflejringsfænomener, som knytter sig til dem. Thi medens hos almindelige Aaer Vandmasserne og Virkningerne i væsentlig Grad er knyttede til meteorologiske Forstyrrelser, er Gletscheraaerne forholdsvis jævne; de Egne, hvor de sidste har aflejret særlig store Sandmasser, altsaa Hedesletterne, maa følgelig have været gennemstrømmede af dem i særlig lang Tid. Men dette er igen (under de ved de fleste af vore Hedesletter raadende Terrainforhold) kun muligt, naar Isranden har gjort et særlig langt Ophold. For Erosionsfænomenernes Vedkommende beror Anvendeligheden derpaa, at man i en Mængde Tilfælde med Sikkerhed kan udpege den Del af Van- dets Erosionsarbejde, der blev udført, mens Isranden laa i Nærheden; ved Israndens Bortdragen flyttedes nemlig de jydske Vandskel i en saadan Grad, at Erosionsforholdene ganske forandredes. Der låder sig nu dels sandsynliggøre, dels eftervise følgende Forløb for Israndens vigtigste Opholdslinie i Jylland (sml. Fig. 5 og Kortet): 1' fra Egnen ved Bovbjærg i omtrent østlig Ret- ning til Dollerup ved Sydenden af Hald Sø (74 km maalt i ret Linie), hvor Isranden (under den sidste Del af Opholdstiden) dannede en næsten ret, indspringende Vinkel; 2? fra Dollerup it omtrent sydlig Retning til Sebstrup, som ligger 11 km SV. 17 116 N. V. Ussing. for Silkeborg (34 km); 3% fra" Sebstrup videre i omtrent samme Hovedretning i Tilslutning til Nordenden af den sles- vigske Endemoræne (henimod 90 km). Det maa her straks bemærkes, at der ikke er Tale om nogen matematisk Linie; der er i Virkeligheden Tegn paa, at Isranden ikke har ligget %elt stille i det Tidsrum, som krævedes til Hedesletternes Dannelse. Linien er trukket efter de mest iøjnefaldende Mærker, som Isranden har efterladt i dette Tids- rum, men absolut samtidige kan disse Mærker ikke alle antages at være. Den sydlige Del af Linien (altsaa Sebstrup—Jels) er ikke nærmere undersøgt og derfor kun angivet paa Oversigtskortet (Side 120). At Isranden har haft en Hovedopholdslinie omtrent her, fremgaar med stor Sandsynlighed af de Naturforhold, som allerede førte FoRrGHHAMMER til Opstillingen af Landskabs- bælterne, og som paa største Delen af denne Strækning er " saa fremtrædende. Som ovenfor nævnt har først Joxnsrtrur (1875) sat Landskabsbælterne her i Forbindelse med en Isrand- Teori; DE Geer har for denne Stræknings Vedkommende fulgt ham", og de senere geologiske Undersøgelser i Tyskland be- styrker Antagelsen. Hovedgrundene, hvorpaa man foreløbig kan støtte Hypotesen om, at Nordtysklands baltiske Ende- moræne fortsætter sig langs Vestranden af Morænelandskabs- bæltet mod Nord til Sebstrup, er to: (1) Lmien Jels—Sebstrup danner ligesom det tilgrænsende Morænelandskabsbælte den naturlige Fortsættelse af Morænelinien og.-landskabsbæltet i Slesvig, hvor Endemorænerne er saa fortrinlig undersøgte af GorTScCHE ?”; (2) fra samme Linie tager store Hedesletter deres Udspring paa ganske tilsvarende Maade som fra den baltiske Morænelinie i Tyskland. 1 Det turde fortjene Frernhævelse, at der endnu i 1884 ikke forelaa andre brughare Iagttagelser til Fastsættelsen af den baltiske Isrand i Nordeuropa end de, som FoRCHHAMMER havde gjort mere end 40 Aar tidligere. & 2 Mitth. geogr. Ges. Hamburg Bd. 13, 1897. IS Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 117 Med Hensyn til Liniens nærmere Forløb kan det nævnes, at man ved Randbøl, 19 km Vest for Vejle, har et iøjne- faldende Punkt af Linien, thi omtrent her har den store Grindsted-Hedeslette sit Udspring paa selve Vandskellet mellem Øst- og Vestjylland, hvad der viser, at Isranden i længere Tid maa have opholdt sig ner. Imidlertid er Spørgsmaalet om Tilslutningen til Slesvigs Endemoræner yderst vigtigt, og det bør fremhæves, at det endnu kun er en Hypotese, at disse Endemoræner fortsætter sig i Retningen Randbøl—Sebstrup. Fortsættelsen Nord for Sebstrup slutter sig i de store Træk til JomnsrruPp's Hypotese, men staar i fuldstændig Modsætning til de i den senere Tid i Danmark og Udlandet 'raadende Forestillinger og vil derfor blive udførlig belyst i de følgende Afsnit. Paa dette Sted skal for Oversigtens Skyld sammen- stilles de væsentlige af de Grunde, hvorpaa jeg støtter den Opfattelse, at Isranden — da den havde sin vigtigste Stilstands- periode i Jylland — har gaaet fra Silkeborg Egnen (Sebstrup) først mod Nord til Dollerup nær Hald Sø og derfra mod Vest til Vesterhavet (se Kortet). 1?. I hele det nordlige Jylland er de Erosions- og Aflej- ringsformer i Terrainoverfladen, som maa henføres til Ind- landsisens Afsmeltningstid, saa skarpe og uskadte, at de fuldt ud kan sidestilles med dem i det østlige Danmark; det er derfor lidet tænkeligt, at Nordjylland skulde være én Istid og én Interglacialtid ældre end Øst-Danmark. 2%, Morænelandskabet " strækker sig med veludpræget og typisk Ydre langs Vest- og Nordranden af den antagne Isrand. 3". Alle Jyllands store Hedesletter knytter sig til denne Isrand og dens Fortsættelse mod Syd”. ] Ordet anvendes her i den oprindelige Betydning (Desor's), altsaa omtrent ensbetydende med WAHNSCHAFFE's ,Grundmorinenlandschaft" og Amerikanernes ,terminal moraine", ” De vestlige, mindre Hedesletter (V. f. Skovbjærg og Aadum—Varde Bakkeøer) kan formodes at være dannede foran en vestligere og ældre — dog næppe meget ældre — Isrand. 19 118 N. V. Ussing. 49, Langs den S.—N.-løbende Del af den antagne Isrand- lmie (fra Sebstrup til Dollerup) grænser denne umiddelbart til den store Karup Hedeslette; her indeholder Linien Toppunk- terne for de Aflejringskegler”, som opbygger Hedesletten, og Terrainforholdene viser, at Isranden ikke kan have ligget øst- ligere end Egnen ved disse Toppunkter, da Hedesletten dan- nedes. 53%. Aflejringskeglerne i nævnte Hedeslette kan ikke være af væsentlig forskellig Alder, thi de gaar jævnt over i hinanden, og de imdeholder kun saadanne Erosionsdale, som har udviklet sig, efter at hele Hedesletten var aflejret. Medens de under 1—3 nævnte Grunde sandsynliggør Hypo- tesen i Almindelighed, anser jeg de under 4 og 5 nævnte for bevisende Israndlinien paa Strækningen Sebstrup-Dollerup. 6?, Paa Strækningen nærmest ved Dollerup og derfra 10 km videre mod Vest grænser Hedeslettens øvre Del til et Morænelandskab, hvis Middelhøjde er indtil 10 m lavere end Hedeslettens Overflade, og som har Fald mod Nord (altsaa Hedeslettens Rand danner Vandskel); heraf følger, at den samme Indlandsis, som under Hedeslettens Dannelse stod langs dens Østrand, ogsaa maa have dannet selve Begrænsningen for Hedesletten i Hjørnet ved Dollerup og derfra 10 km mod Vest. 7'. Skive Aaen eksisterede ikke under den længste Tid af Hedeslettens Aflejring. Den brede Lavning (Hjelmhede), som fra Hagebro (19 km Vest for Dollerup) strækker sig mod Nord og forbinder Karup Hedeslette med Limfjorden, maa derfor under Hedeslettens Dannelse have været spærret, og denne Spærring maa tilskrives Isen. 8, Da sidstnævnte Spærring ophørte, udvikledes et anse- ligt System af Erosionsdale (Karup Dalsystemet) i Hedesletten. De øvre Dele af flere herhenhørende Dale fortsætter sig tværs over Vandskellet Øst for Hedesletten og kan kun tænkes op- 1 Se næste Afsnit. 20 — Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 119 staaede ved Hjælp af Aaer fra Isranden (eller fra isdæmmede Søer foran denne). Paa den anden Side gør Terrainforholdene paa Hjelmhede det overordentlig sandsynligt, at disse af Isen i Silkeborg Egnen nærede Floder har aflejret deres Sandmasser paa Hjelmhede, medens denne endnu rummede stagnerende Ismasser, — at der altsaa samtidig har været Is i Silkeborg Omegn og i Skive Omegn og isfrit derimellem. De under 6—8 nævnte Forhold godtgør, at Isranden Seb- strup—Dollerup fra sidstnævnte By fortsatte sig mindst 24 km mod Vest. Herfra til Fovsing (26 km maalt i ret Linie) er Isranden antaget at gaa langs det udprægede Morænelandskabs Sydgrænse. 90. Paa Strækningen fra Fovsing til 22 km vestligere træffes atter en ved Hedesletternes (Klosterhedes og Kronhedes) Forhold tydelig angivet Opholdslinie, som umiddelbart slutter sig til den foregaaende Del af Isranden. 10. Paa Klosterhede findes en Erosionsdal, åer kun kan skyldes et Afløb fra Isranden eller mulig fra en isdæmmet Sø (Kilen) i Struer Egnen; dette Afløb synes at have eksisteret samtidig med, at Storaaen førte Sandmasser ud over Holstebro Sletten, altsaa mens Isen endnu opholdt sig i Silkeborg Egnen. Denne Tolkning af Erosionsforholdene ved Sydenden af Kloster- hede anser jeg dog ikke for endelig bevist. Mellem Kronhede og Vesterhavet er den tegnede Opholds- lmie mere tvivlsom (ca. 10 Åm). Den her fremsatte Hypotese om Israndens Forløb i Jylland er, som et Blik paa Fig. 1 (S. 101) viser, uforenelig med den De GEER-GEIKIE'ske Hypotese, og Begrundelsen føjer altsaa et nyt Bevis til de talrige, som andenstedsfra er fremsat imod Rigtigheden af sidstnævnte Hypotese. Derimod staar det ovenfor udviklede i bedste Samklang 31 120 N. V. Ussing. med. Resultaterne af de Side 101 ff. nævnte Undersøgelser og muliggør i Forening med disse en Oversigt over Ind- landsisens sandsynlige Udbredelse i Nordeuropa paa den Tid, da Jyllands store Hedesletter opstod. Paa hosstaaende Kortskizze er den jydske Isrand indtegnet sammen med de i DRE N 5) ARN nen (<4 É j tan n lb lN, /Å NW imens: AS==—> « RR MNY AD Je oa vØlyNNg ts ak] Fig. 3. Den sandsynlige Udbredelse af Nordeuropas Indlandsis paa det baltiske Stadium (Tiden for de store jydske Hedesletters Dannelse). Udlandet paaviste eller sandsynliggjorte Opholdslinier for Is- randen, som kan antages at tilhøre samme Tidsrum. Selve dette Tidsrum er i første Linie karakteriseret ved det ud- prægede Morænestrøg paa Nordtysklands baltiske Højderyg og derved, at Indlandsisens Hovedomraade udenfor Skandinavien var Østersøbassinet, og jeg benytter derfor i Tilslutning til de 99 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 191 tyske Geologer Betegnelsen det ,baltiske Stadium" (KemHack's »dritte. Etappe"). Til Kortets Udarbejdelse er for Tysklands Vedkommende benyttet Kort over Endemorænerne af GorrscHEe, KEILHACK, WAHNSCHAFFE og GeEinITz; for Rusland Ramsay's Hypotese og hans Kort over Morænelandskabets omtrentlige Udbredelse i Rusland, og dette Kort er ligeledes benyttet for Nordskandi- naviens Vedkommende; Isen i det sydlige Norge er antaget at gaa helt ud i Havet i Henhold til BrøgGGer's Angivelser”. Som oftere berørt er Nordtysklands baltiske Endemoræne ikke Grænsen for nogen særskilt ,,Nedisning", men den repræ- senterer kun en Opholdslinie, hvor Isranden under Afsmelt- ningsperioden gjorde Holdt i længere Tid. Det maa betragtes som overmaade sandsynligt, at ganske det samme gælder for den her paaviste Fortsættelse gennem Jylland, ligesom Ramsay ogsaa antager det for den nordøstlige Fortsættelse. Opholds- lmien har intet at gøre med Interglacialspørgsmaalene. Sammenligner man Fig. 3 med et Kort over den maksimale Udbredelse af Nordeuropas Indlandsis, vil man se, at de to Korts Isgrænser paa naturlig Maade svarer til hinanden, saa at man ogsaa ud fra en saadan, mere almindelig Betragtnings- maade faar Indtrykket af, at Isgrænsen paa Fig. 3, skønt den over store Strækninger er højst ufuldstændig undersøgt, dog giver et i det væsentlige rigtigt Billede af Forholdene. IV. Karup Hedeslette og Karup Dalsystem. ForCcHHAMMER ansaa Hedesletterne for , Resultatet af Strøm- mens formindskede Voldsomhed£, efter at den, kommende fra 7 GorrscHe, Mitth. Geogr. Ges. Hamburg, Bd. 13, 1897. — WAHNSCHAFFE, Oberflåchengestaltung, 1901, Beil. 2. — KezHack, Jahrb. preuss. geol. Landesanst. Bd. 19. Kortet (1901). — E. Gewiaz, Neues Jahrbuch fir Min. ete., Beil. Bd. 16, 1903, Taf.1..— Ramsay, Fennia Bd. 16, Nr.1, p. 118, (1898). — BrøGGer, Norges geol. Unders. Nr. 31, 1900—1901, p.6 og 104. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 93 9 129 N. V. Ussing. Østersøen, havde oversteget endog de største Højder i den østlige Del af Halvøen! — denne ForGHHAMMER's første Ansku- else kommer, som det let ses, meget nær ved Nutidens, -— eller (senere) for fremkomne ved en Udvadskning ,under en rolig og vedblivende Vandstand" med svag Bølgebevægelse”. Efter Indførelsen af Indlandsisteorien blev det efterhaanden klart, at Hedesletterne maatte være afsatte af Smeltevands- floderne, medens Isranden gjorde Ophold paa Midtjyllands Bakkeparti, og Hedesletterne sammenstilles nu almindelig og utvivlsomt med Rette med Sandene foran de store islandske Jøkler. Dog foreligger intet Bevis for denne Opfattelse; Joan- srRuP fremhæver, at Hedesletterne maaske kan være dannede under Havet”, og der er hidtil intetsomhelst Forsøg gjort paa en Paavisning af den nøjere Forbindelse mellem Hedesletterne og den hypotetiske Isrand. Vi skylder DarGas den største Del af vort geologiske og geografiske Kendskab til de jydske Heder. Paa en Tid, hvor de topografiske Kort ikke nær havde naåaaet deres nuværende Fuldkommenhed, har han med et sikkert Blik for det væsent- lige i Terrainformen forstaaet at give et Billede af den jydske Hedes Overfladeformer, som er uangribeligt, hvad de topo- grafiske Hovedtræk angaar, og som i mere end en Menneske- alder har tilfredsstillet ogsaa Geologernes Krav. Vi lærer af DarGas?; at Hedefladerne er vidtstrakte Sletter, opbyggede af omtrent vandrette Sandlag; at Sandet i Reglen 1 Skand. Naturf. 3die Møde, Stockholm 1842, p. 95. 2 Universitetsprogram 1858, p. 48. — ForcHHAMMER regnede i sine senere Fremstillinger Karup Hedeslette til Rullestenssandet, men de øvrige Hedesletter til ,Alformationen". 3 Senere har SHacer paa Grundlag af moderne glacial-geologiske Fore- stillinger forsøgt at tolke en Hedeslette, der i væsentlige Henseender ligner de danske, som submarin Dannelse foran Isranden (Un. States Geol. Surv., Ann. Rep. VII, 1888, p. 303). 4 E. Darcas, En Oversigt over Hederne i Jylland, 1866. — Geographiske Billeder fra Heden, 1867 og 1868. — Hederne i Danmark og deres Til- kultivering, 1878. 24 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 193 ligger tykkest i Øst, hvor Sletten grænser til det midtjydske Bakkeparti, og at det gradvis udtyndes mod Vest; at der op gennem Hedesletterne og op over deres Vestrand rager »Bakkeøer”" af ældre Oprindelse og med vekslende Jordbunds- beskaffenhed. Darcas' Oversigtskort og Tværsnit illustrerer Bakkeøernes og Jordlagenes Fordeling paa fortrinlig Maade; paa hans Arbejder hviler alle senere Fremstillinger af Hede- sletternes Geologi og Geografi. De hidtidige Forestillinger om Overfladeforholdene sammen- fattes af JomnstruP i nøje Tilslutning til Daraas paa følgende Maade?: »Hedesletterne ere ikke virkelig vandrette Flader, men Skraaplaner med overordentlig ringe Heldning fra det Indre af Halvøen mod Nord, Nordvest og Vest. Deres Højde over Havet er forholdsvis temmelig betydelig, hvor de nærme sig Foden af det store bakkede Parti af Rullestenssand, omtrent 200 Fod, og de store brede Hedesletter have herfra et Fald af omtrent 1 Fod paa 1000 Fod henimod fjernere Indsnev- ringer mellem de bakkeformige Partier, der omgive dem, og hvorigennem ogsaa Nutidens Vandløb have banet sig Vej paa deres Vandring til Havet€. En saadan Oversigt har sin utvivlsomme Berettigelse; den karakteriserer, hvad man kan kalde de store Hovedtræk i geografisk Henseende. Men i geologisk Henseende har den væsentlige Mangler. Hedesletterne er ikke nøjagtige Skraa- planer; i deres Bygning indgaar som Hovedled et Antal flade Kegleudsnit med veludprægede Toppunkter. == Hældningen varierer paa bestemt Maade indenfor hver enkelt Hedeslette, og de forskellige Strækninger hælder ikke alle mod N., NV. og V., men nogle hælder mod SV.og S. Og endelig: Sletterne ligger ikke overalt ved Foden af det store bakkede Rullestens- sandparti, men paa enkelte Strækninger hæver de sig op over dette. I disse tilsyneladende smaa Afvigelser fra den gældende 1 Danm. Statistik Bd. I, 1882, p. 68. 25 9 194 N. V. Ussine. Forestillingskreds ligger i Virkeligheden Nøglen til den nær- mere geologiske Forstaaelse af Hedesletterne. Denne Forstaaelse kræver derfor i første Linie en detail- leret Nivellering af hele Terrainet, og en saadan er først kommet til at foreligge langt senere end de ovennævnte Arbejder", Ved Hjælp af Generalstabens fortrinlige, med Kurver for hver 5 Fod forsynede Kort er det medfølgende Oversigtskort blevet udarbejdet; det omfatter den Hedeflade — Karup-Fladen, — hvis Bygning og Forhold er det væsentlig afgørende for den i det foregaaende fremsatte Anskuelse om Istidsforholdene. Karup Hedeslettes Bygning (Aflejringskeglerne). Karup Hedeslette staar vel i Flademaal tilbage for Sønder- omme Hedeslette, men dens store Bredde og især den Om- stændighed, at Fladen kun ude nær Omkredsen er afbrudt af Bakkeøer, gør den til den anseligste og mest storslaaede af vore Hedesletter. Længden, regnet fra Sebstrup Sande i SØ. til Holstebro i NV., er 60 km, og fra Holstebro fortsætter Sletten sig endda 20 km til Havet (Nisum Fjord). Den største Bredde NØ.—SV., maalt omtrent forbi Karup, er 30 km; den mindste Bredde findes et Par Kilometer ovenfor Holstebro og er 2,4 km. Hedesletten gennemstrømmes af to Aaløb: Storaa, som løber forbi Holstebro til Vesterhavet, var oprindelig ene om Dræneringen; Skive Aa, som gennemløber den brede Karup Dal og ved Skive falder i Limfjorden, har nu omtrent Halv- delen af Sletten til Opland. Vor første Undersøgelse gælder den oprindelige Overflade- form. Færdes man paa Sletten, eller betragter man Højde- ' Det bør dog fremhæves, at Videnskabernes Selskabs Kort Nr. 6 (Skivehus m. fl. Amter) fra Aar 1800 viser et af de væsentligste her i Betragtning kommende Terrainforhold, nemlig Karup Dalsystemet, med en Klarhed og Tydelighed, som ikke paa langt nær er naaet i de senere Kort. 26 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 195 kurvernes Løb paa nøjagtige Kort, er Terrainets Uregelmæssig- heder det første, som falder i Øjnene. Snart ser man vidt- strakte Terrasselandskaber og lange Skrænter, som bryder Fladen, snart, om end sjældnere, Partier med uregelmæssige Smaahøje — Klitdannelser, som Vinden har frembragt dér, hvor Lyngen var brændt, eller vel lige saa ofte frembragt, forinden: Plantevæksten tog Sletten i Besiddelse. Dale og Klitter, de grønne Eng- og Mosestrækninger, Plantagerne, de gule dyrkede Smaalodder, de talløse Kæmpehøje — alt hvad Erosionen, Vinden, Planteverdenen og Mennesket har frem- bragt i Hedesletten, det maa der i denne Forbindelse ses bort fra. Tilbage bliver den oprindelige Ensformighed og Storslaaethed; just det, som mest betager Vandreren, er ogsaa her det væsentlige. Borttager man nu de Dele af Højdekurverne, som af- hænger af Klitter og af smaa Erosionsrender 0o.s.v., bliver Billedet regelmæssigt og saaledes, som det medfølgende Kort viser. Karup brede Erosionsdal har slugt et stort Stykke af den oprindelige Overflade, men i øvrigt træder dennes Former klart frem. Højdekurverne viser trods Slettens Fladhed et forbavsende regelmæssigt og megetsigende- Forløb. De deler Hedesletten i flere, tydelig afgrænsede Partier; i de fleste af disse ordner Kurverne sig som koncentriske Cirkelbuer omkring det højeste Punkt i vedkommende Parti, ,og Afstanden fra Kurve til Kurve er imdenfor hvert enkelt Parti paafaldende lidet variabel. Hvert Parti med koncentriske Cirkelbuer er altsaa et Stykke af en meget flad Kegleflade, fra hvis Top Terrainets Faldlinier straaler vifteformet ud. Men denne Af- lejringsform er karakteristisk for de Aflejringskegler (alluvial cones), som opstaar, hvor rask strømmende Floder eller Vild- bække træder ud paa det flade Land. Ingen Aflejrimg, som iværksættes af Vind, Bølgeslag eller Is kan faa saadan Form; ej heller kan der være Tale om undersøisk Dannelse. Thi Vel danner Floderne Aflejringskegler under Havet, naar dette 27 126 N. V. Ussing. er tilstrækkelig roligt og dybt, men de undersøiske Dele af Deltakeglerne faar mangfoldige Gange saa stejl en Hældning (252—409). Overfladeformen beviser derfor, at Hedesletternes Aflejrings- kegler er supramarine og dannede af detritusfyldte Floder eller Bække, som strømmede rask, indtil de naaede vedkom- mende Toppunkt, hvorfra de saa har bredt sig over Fladen. Strengt taget foreligger derfor aldrig noget egentligt Toppunkt, men en Udstrømningsegn eller -zone, hvorfra Aflejringen er udgaaet, og hvorfra den tiltager rask i Bredde. Aflejringskeglerne viser fremdeles, åt Sandtilførselen for den langt overvejende Dels Vedkommende har været koncen- treret paa nogle faa Steder (Toppunkterne). Heraf følger, at Hedesandet ikke stammer fra mange smaa Smeltevandsbække, som rislede ned ad Indlandsisens yderste, med Morænemate- riale dækkede Randparti (paa denne Maade er sandsynligvis en Del af det i mange Egne optrædende s. k. Dæksand op- staaet), men de skyldes forholdsvis faa og store, sandfyldte Floder. Betragter vi nærmere disse Aflejringskeglers Overflade, finder vi dem ligesom Keglerne foran Nutidens Vildbække fulde af lange, lave Rygge og Furer, som ofte er udprægede nok til at træde frem paa Maalebordsbladene: mange af dem kan følges adskillige Kilometer, og deres Retninger straaler ud fra Toppunktet, idet de følger Keglens Faldlinier. De viser os Aflejringsretningerne; Vandstrømmen har ikke bevæget sig over Keglen som en samlet Strøm i bestandig skiftende Slyng- ninger, saaledes som Tilfældet er i de egentlige Flodsletter, men den har opløst sig ligesom i et Straalebundt af Smaa- strømme, der i næsten rette Linmier løb ned ad Overfladen til de forskellige Sider. Karup Hedeslettes enkelte Bygningsdele er følgende: 1. Sebstrup-Keglen har Toppunkt nær de store Stenop- hobninger ved Sebstrup (sydøstligst paa Kortet) i lidt over 98 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 1927 100 m (ca. 325”) Højde over Havet. Fra Egnen indtil 6 km NV. for Sebstrup har ogsaa nogen Sandtilførsel fundet Sted. Fra Sebstrup Egnen breder Aflejringskeglen sig baade mod NV., V. og SV., idet den afsatte Sandmasse grener sig mellem de talrige Bakkeøer i denne Egn. De syd- og vestgaaende Grene hører til Brande-Paarup Hedeflade og vedrører os ikke her. Den nordvestlige Gren gaar med 3,2 km Bredde mellem Ikast og Bording Bakkeøer og forener sig NV. for sidstnævnte med Moselund-Keglen. Faldet er stejlest i Begyndelsen, nemlig paa de første 10 km omtrent 0? 10" (eller 1 paa 300), men aftager derefter til mindre end det halve (nemlig 1 paa 700 i Gennemsnit for de næste 7 km). I den øverste, mere stejle Del af Keglen ses en flad, Y2—1 km bred Erosionsdal, hvis Bund mod Vest gaar jævnt over i Aflejringskeglen (mod Øst støder den til den øvre Ende af Salten Aaens store Dalstrøg). Denne Erosionsdal er altsaa samtidig med Hedesletten og synes at antyde, at Isranden. henimod. Aflejringsperiodens Slutning har trukket sig et Stykke tilhage. 2. Moselund-Keglen begynder nær Moselund Station (Af- lejringskeglens Top er delvis hborttaget ved senere Erosion) påa omtrent 83 m (ca. 265') Højde over Havet. Herfra breder Keglen sig mod NNV. og V.; Faldlinierne gaar påa skraa over Karup Dalen, som nu skiller denne Kegle i to Dele. I Vest forener Keglen sig med den forrige; begge i Forening sammensætter største Delen af Karup Hedeslette: de grænser i Syd og Vest til Bakkeøerne og strækker sig i Nord til en Linie, der gaar fra noget Syd for Hodsager til noget Syd for Feldborg og derfra omtrent over Karup til Torning. I den øvre Del af Moselund-Keglen er Højdekurverne regel- mæssige Cirkelbuer; i de forenede Kegler nærmer de sig mere til et retlinet Forløb. De gamle Strømretninger er her tydelig prægede i de næsten retlinede, mod VNV. løbende Mosedrag og Smaabække. I Snit vinkelret paa disse Retninger ligger 99 198 N.V. UssInG. Fortsættelsen af Moselund-Keglen lidt højere end Fortsættelsen af Sebstrup-Keglen; derved har Højdekurverne ved begges Forening faaet et næsten nord-sydligt Forløb. Overfladens Hældning i den øvre Del af Moselund-Keglen er gennemsnitlig 1 paa 530 eller lidt over 07 6'; i de forenede Kegler (Bording—Hodsager) omtrent 1 paa 600 eller 09 5'—0 6". Nord for Moselund viser Højdekurverne ved Hedeslettens Grænse nogle smaa Aflejringskegler (SV. for Torning), som mod Vest hurtig taber sig i. den store Moselund-Kegle. g 3. Dollerup-Keglen (Alheden) er den mest udprægede af alle Aflejrimgskeglerne. Udstrømningsstederne ligger ved Dolle- rup påa 75—80 m (240—250") Højde over Havet, ganske nær Sydenden af Hald Sø. Aflejringskeglen breder sig herfra mod V., SV. og S. med et gennemsnitligt Fald af næsten 02 10' eller nøjagtigere 1: 360 paa de første 3 km. Keglens Fala- linier gaar næsten vinkelret paa Karup Dalen, som har bort- taget en stor Del af den. Højdekurvernes Forløb umiddelbart SV. for Karup Dalen viser, at Dollerup-Keglen oprindelig har strakt sig sammenhængende helt over til en Linie, der omtrent gaar fra Feldborg til Karup By. 4, Flodsletten, fra Linien Hodsager—Feldhorg mod Vest forbi Holstebro til Havet, er i Modsætning til Aflejringskeglerne karakteriseret ved sin ringe Hældning. Den begynder med den næsten horizontale, sumpede Egn mellem Hodsager og Feldborg, og den fortsætter sig herfra mod Vest som en regelmæssig Flodslette, der i den temmelig smalle Lavning forbi Holstebro har et Fald af kun 1 paa 2000 (02 2”). T'den førstnævnte sumpede Egn har alle Smaa-Aaerne fra de for- skellige Aflejringskegler i sin Tid samlet sig og derefter som en anselig Flod og sandsynligvis i skiftende Slyngninger jævnet og højnet Dalbunden helt ud til Havet. 5.… Karup Hedeslettes nordlige Udløber, Hjelmhede, strækker sig fra Hagebro c. 15 km mod Nord til Rønbjærg Bakkeøer. Bredden er sydligst 5,2 km, nordefter stiger den til ca. 12 km. 30 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 199 Hinsides Rønbjærg Bakkeøer findes den anselige Lavning, som adskiller Sallmg fra Fastlandet, idet den forbinder den inderste Del af Skive Fjord med Sønderlem Vig. Overfladen i denne Lavning ligger mindre end 9 m over Havet. Hjelmhede udgør et af de mærkeligste Landskaber i Dan- mark. Den omfatter et Antal uregelmæssig begrænsede Sand- partier, hvis Overflade danner en horizontal Terrasse med ringe Højde over Havet, nemlig ca. 20 m (60—70'); kun længst imod Syd hæver denne Terrasse sig lidt (til henimod 30: m i Egnen -Vest for Haågebro). De enkelte Stykker af denne Terrasse er adskilte ikke alene ved Erosionsdale, men ogsaa ved brede Lavninger med uregelmæssig Overfladeform og ved den ejendommelig formede Flyndersø, mod hvilken Terrassestykkerne har brat Affald. Dertil er selve Terrasse- overfladen gennemhullet af over 100 grydeformede Indsænk- ninger, hvoriblandt Landets største Jordfaldshuller. — De beskrevne Aflejringskegler i Karup Hedeslette maa i det væsentlige være samtidige: intetsteds findes Erosionsdale i den ene Kegle udfyidte af den andens Sandmasser, men Aflejringskeglerne glider jævnt over i hinanden, ligesom de alle glider jævnt over i den fælles Flodslette. Højdekurvernes Forløb og Strømfurerne paa Karup Hede- flades Aflejrmgskegler og paa Sletten Nord for Feldborg Bakkeø viser utvetydig, at under Aflejrinzskeglernes Dannelse er hele Dræneringen foregaaet ad Holstebrodalen. Hjelmhede-Lavningen maa derfor have været spærret under det første Afsnit af Karup Hedeslettes Dannelseshistorie; Hjelmhede selv er den yngste Del af Hedesletten. Hedeslettens Omgivelser mod Øst og Nord. A. Morænelandskabet. At Silkeborg Egnen danner et udpræget Morænelandskab, og at dette fortsætter sig som Bælte mod Syd, hår længe været kendt. Men det har i den senere Tid været upaaagtet blandt Geologerne, at et saadant 31 130 N. V. UssinG. Landskabsbælte — om end med efterhaanden formindsket Bredde — fortsætter sig mod NNV. til Hald Sø og derfra kan følges mod Vest til Hjelmhede. Og dog er dette i Virkelig- heden tydelig angivet saa tidlig som 1866 af Darcas? (uden Benyttelse af Navnet Morænelandskab, som den Gang ikke var kendt). Ja netop Egnen SV. for Viborg hører til Landets allersmukkeste Morænelandskaber og er af Darcas fremhævet som Type påa det bakkede ,Rullestenssandbælte”: ,Et andet Særkjende for dette Bælte er, at det er meget bakket, og dem, der ynde en vild Natur, kan man ikke henvise til noget stoltere Landskab end til den for os liggende Sandryg, der strækker sig fra Hald over Dollerup Banker, forbi Finderup til Bredsgaard, Mørup og Vrouf ... ,Saaledes som Rulle- steensandbæltet er her, saaledes viser det sig overalt langs Jyllands Midte .."?, — Davbjærg Daas fortjener at nævnes som den mest ejendommelige af de uregelmæssige opdyngede Bakker i denne Del af Morænelandskabet. Et overmaade karakteristisk Træk i Morænelandskabet Nord for Alheden (Vrou, Finderup, Dollerup) er de talløse grydeformede Indsænkninger (,Jordfaldshuller”). Forholdet minder om Nordamerikas kettle morawne. Aléne af Huller, som paa Generalstabens Maalebordsblade omsluttes af mindst to lukkede Højdekurver, tælles påa nævnte Kort over 100 i denne Egn; fra denne Sammentælling er altsaa udelukket alle Huller med mindre Dybde end ca. 2 m og en Del af dem, der er mellem 2 og 3 m dybe, ligesom det ogsaa maa tages i Betragtning, at mange oprindelige Huller nu er udfyldte. Ogsaa Syd for Dollerup findes enkelte Gryder, men i øvrigt er de sparsomme i Morænelandskabet Øst for Hedesletten. At denne Sparsomhed kun skyldes senere Udfyldning, ser man af sidstnævnte Egns utallige Mosehuller. Det uregel- ! En Oversigt over Hederne i Jylland. 1866, p. 10. 2 DarGcas, Geographiske Billeder fra Heden (1867). 2. Opl. p.9 og 11. 32 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 131 mæssige Morænelandskab Øst for Hedesletten afløses nærmest denne paa flere Steder (især S. f. Torning) af iøjnefaldende, næsten retlinede Bakkerækker, son gaar i NNV,—SSØ. eller N.—S. og delvis adskilles af smaa Sandsletter; de synes at angive Israndens trinvise Tilbagerykken. Disse saavel som de Nord for Hedesletterne liggende yderste og mest udprægede Endemorænevolde haaber Forf. senere at faa Lejlighed til at beskrive nærmere. Mod Vest afbrydes Morænelandskabets Bælte af Hjelmhede, men straks Vest. for denne træffes det atter som et Virvar af Bakker med utallige Mosehuller imellem. Ryde Bavnehøj SV. for Sevel og Sir Lyngbjærg NV. for Holstebro danner de mest fremtrædende Højder i dette Parti. Morænelandskabet er her (Nord for Holstebrosletten) for- holdsvis smalt (ca. 6 km); det danner paa den sædvanlige, i de nordamerikanske Søers Egne først (udenfor Alperne) be- mærkede Maade, en Bræmme udenom Venø Bugt (de til denne nærmest grænsende Strækninger er Morænelerflader). Medens Morænelandskabet paa Strækningen Sebstrup— Dollerup—Hjelmhede grænser tæt op til Hedesletten, træder det her, påa-en.Del: af Strækningen Hjelmhede— Klosterhede et Stykke tilbage og adskilles fra Karup Hedeslette ved en Land- strækning, som er bredest mod Øst: Sønderhede.. Denne …Tejser sig temmelig stejlt op over Hedesletten, og de smaa Erosionsrender i Sønderhedes sydøstlige Del er delvis udfyldte af Hedeslettens Sandlag. Sønderhede er altsaa ældre end de yngste Dele af Karup Hedeslette, og derfor paa Kortet be- tegnet i Lighed med Bakkeøerne. Men det maa bemærkes, at Aldersforskellen næppe er stor, saa at Sønderhede, som selv er en Sandflade, ogsaa kunde betragtes som en særlig Del af Karup Hedeslette. Den sydøstlige Del af Sønderhede kan formodes at være dannet foran en i Sandet begravet Morænelinie lidt sønden for den paa Kortet: angivne Isrand. Idet Isen trak sig tilbage til denne sidstnævnte, fandt Smelte- an 2131 1352 N. V. Ussing. vandsbækkene andet Afløb. Ogsaa Vest for denne Egn synes Isen under den første Del af Karup Hedeslettes Dannelsestid at have naaet længere mod Syd end til den paa Kortet angivne punkterede Linie. B. Erosionen i Morænelandskabet. Moræneland- skabet er som sædvanlig gennemskaaret af vældige Erosions- kløfter og -dale. Disse, som endnu mere end selve Moræne- landskabets ved uregelmæssig Aflejring opstaaede Ujævnheder betinger Egnens Naturskønhed og giver et karakteristisk Præg til hele Østjylland, er vel for største Delen opstaaede, efter at Isen havde begyndt at trække sig tilbage, og mens Landets Overflade endnu kun var mangelfuldt bevokset. Der er da sandsynligvis dannet adskillige, temporære Søer, opdæmmede mellem Isen i Øst og Højderne i Vest, og Afløbsforholdene har maattet forandre sig, efterhaanden som Isen smeltede bort. Studiet af de talrige store Erosionsdale i Øst- og Nordjylland vil altsaa være af største Betydning for Bedømmelsen af den Maade, hvorpaa Isen trak sig tilbage, men er Hedeslettens Dannelse uvedkommende. Der er imidlertid mellem de dybeste Dale nogle, som til- syneladende staar i nært Forhold til Hedesletten. Det er ovenfor vist (S. 126), at Hedesandet er aflejret af et ringe Antal store ,Hedefloder«, som begyndte at tabe Fart, da de naaede hen til Aflejringskeglernes Top. Betragter man nu Terrainforholdene ved disse Toppunkter, viser det sig, at der ikke i Morænelandskabet findes nogen lang og nedad Imod Toppunktet skraanende Dal, gennem hvilken Floden kunde have strømmet rask hen til Toppunktet. Enten (Dollerup) ligger hele Morænelandskabet lavere end Toppunktet, eller (Moselund, Sebstrup) der er fra Toppunktet kun ganske faa km hen til Egne, hvor Landet ligger for lavt til at kunne have afgivet Leje for de omtalte Floder, hvis disse har løbet under fri Himmel. Deraf følger, at Indlandsisens Rand under hele Aflejringskeglernes Dannelsestid maa have staaet nær disses 34 DIN ba GO Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 1: Toppunkter: kun Isen kan have hjulpet Floden op til den fornødne Højde. Det er da et nærliggende Spørgsmaal, om disse Floder har løbet i Dale paa Isen, eller om de ligesom de aasdannende Floder har løbet under Isen (under Tryk). At det sidste er det sandsynligste og i visse Tilfælde kan bevises, vides fra Amerika". Men naar ,Hedefloderne" har løbet under Isen, er den Mulighed ikke udelukket, at de har eroderet i Underlaget, allerede inden Isen smeltede bort fra det. En saadan sub- glacial Erosion synes nu virkelig at antydes af de smalle langstrakte" Søer og Sørækker (Hald Sø, Tjele Langsø (?), Silkeborg Søerne 0. s. v.), som netop ligger ud for Kegle-Top- punkterne. Nøjere Undersøgelser af Floderosionen i Moræne- landskabet er imidlertid nødvendige her. C. Hedeslettens Rand i Ombøjningen ved Dolle- rup. For den her udviklede Hypotese er det et Hovedpunkt, at Israndens vigtigste Opholdslinie i Jylland bøjer mod Vest og ikke mod Øst, som man har troet. Det forholder sig nu saaledes, at netop selve denne, af tvivlsomme teoretiske Grunde forkastede Ombøjning er saa tydelig angivet af Naturforholdene, som tænkes kan. Paa hele Strækningen fra Torning forbi Dollerup til det Punkt paa Alhedens Nordrand, som ligger ret Nord for Karup, grænser Hedesletten nemlig til et lavere liggende Morænelandskab. Højdeforskellen er paa Strækningen Torning—Dollerup dog kun nogle faa Meter; Toppene i Mo- rænelandskabet her naar derfor større Højde end Sletten. Grænselinien indeholder paa denne Strækning talrige, men langtfra sammenhængende Morænekuller og Rygge. Ved Dollerup gennembrydes Morænelandskabet af de vældige Ero- sionskløfter, som med et Fald af 69 m paa kun 2 km (altsaa gennemsnitlig omtrent 1 paa 30) gaar fra Hedefladens Top ned til den kun 9 m over Havet liggende Hald Sø. 1 Se f. Eks. F. P. Guxciver, The Newtonville Sand-Plain. Journ. of Geology, Bd. 1, 1893, p. 803. 134 N. V. Ussing. Paa Strækningen fra Dollerup Hjørnet indtil omtrent 10 km mod Vest ligger Alheden højere end de højeste Toppe i det tilstødende Morænelandskab. Ja paa hele Strækningen fra Alhedens Nordrand mod Nord til Limfjorden findes ikke en eneste Bakke, der naar saa højt som den øverste Del af Alhedens Aflejringskegle (de højeste Bakker er 70—75 m og ligger i en udpræget, tilsyneladende endemoræneagtig Række, som gaar fra Dollerup mod NNV.). Gennemsnitlig ligger Ter- rainet nærmest -Nord for Hedesletten paa Strækningen mellem Dollerup og et 10 km vestligere liggende Punkt ca. 10 m lavere end Hedesletten. Det vilde være stridende mod, hvad der i øvrigt foreligger om Overfladeforholdene, at søge at forklare denne Niveau- forskel ved Spring i Jordskorpen; den naturlige Forklaring ligger aabenbart i den nu forsvundne Isrand, der har dannet ligesom en Mur om den nordre og østre Rand af Alhedens øvre Del. I Hedeslettens Affald mod Nord ser vi saaledes, hvad man kunde fristes til at kalde et Slags Aftryk af Is- randen, — rigtignok i helt sammenfalden Tilstand og yder- ligere udvisket ved Regnskyl og Smaabækkes Erosion. Skraa- ningen er ikke særlig stejl; den varierer omkring 4—5P (ca. 1 paa 12). Nedenfor Hederanden ligger Jordfaldshullerne i Moræne- landskabet særlig talrig, og de naar her indtil 8 m Dybde; her findes ogsaa enkelte saadanne Gryder ude i Aflejringskeglen. Moræneryggenes Retning i Forbindelse med Grydernes Fore- komst lægger den Formodning nær, at Alhedens Toppunkt (og Isranden) i Aflejringsperioden er rykket langsomt tilbage, og at selve Isen i Nord til sidst har været stagnerende, efter- ladende ,døde” Ismasser ved sin Bortsmeltning. Erosionen i Karup Hedeslette. Karup Dalsystem. Et mærkeligt Modsætningsforhold raader mellem Karup Hedeslettes to Dalsystemer, Storaaens og Skive Aaens. 36 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 135 I Vandmasse og Længde er Storaaen noget overlegen, men dens Dal og dens Biaaers Dale er smalle og lidet anselige. Noget ovenfor Ørre ligger Storaaens Dalbund ca. 6 m lavere end Hedesletten; herfra nedefter tiltager Dalens Dybde; i Hol- stebro Egnen er den 12—13 m. Dalens Bredde varierer paa denne Strækning mellem- 100 og 400 m, nedenfor Holstebro bliver den noget større. I den flade Dalbund slynger Aaen sig i utallige Bugtninger fra Dalside til Dalside. Skive Aaen derimod flyder gennem den efter jydske For- hold meget anselige Karup Dal. Dalbunden er overalt for- sumpet, Aaen kommer kun ganske undtagelsesvis i Nærheden af Dalsiderne, og dog er disse ikke affladede i nogen væsent- lig Grad, — Kendetegn paa, at Erosionen er bleven afbrudt ved forandrede ydre Vilkaar. Endnu væsentligere er Forskellen i de to Dalsystemers Forhold til Omgivelsernes Overflade. Storaaen og dens Tilløb følger de oprindelige Lavninger i Terrainet: Dalene gaar vinkelret- paa Højdekurverne i den gamle Overflade. Dette Dalsystem fik sin Plads anvist under Hedeslettens Aflejring; ud forbi Hol- stebro flød, som Højdekurverne viser, alt Vandet fra Aflejrings- keglerne. ; Skive Aaens Dalsystem (Karup Dalsystemet) forholder sig ganske anderledes og frembyder i geologisk Henseende en overordentlig Interesse. Hoveddalen fra Egnen ved Hagebro til: Egnen Syd for Funder betegner jeg for Kortheds Skyld som Karup Dalen. Karup Dalens Sider danner et pragtfuldt Terrasselandskab. Vel er Terrasseskrænterne ingenlunde imponerende (oftest 3—12 m høje), men i de ensformige Lyngflader tegner de sig skarpt allerede paa mange Kilometers Afstand. Af Terrasserne er kun den øverste, der kan følges regelmæssig som en Flod- slette over en meget lang Strækning, angivet paa Kortet. Karup Dalen har sin største Bredde, nemlig ikke mindre end 6 km, noget ovenfor Hagebro; Dybden — regnet fra Dal- 37 136 N.V. Ussing. bunden op til den oprindelige Overflade over Dalens Midte -— kan her anslaas til henimod 30 m. Dalens Tværsnit noget længere oppe er gengivet paa hosstaaende Figur, hvis Maal er hentede fra Generalstabens Maalebordsblade. Endnu højere oppe indsnævres Dalen efterhaanden til 1,2—2 km Bredde, og Dybden aftager ligeledes. I den lille Udvidelse af Dalen, NV. for Funder, findes den nu tørlagte Bølling Sø, hvor Skive Aa har sit Udspring. Tæt Syd for dette Sted ligger i Dalbunden et Vandskel (70 m o. H.) mellem Limfjorden og Kattegat; her er Dalen smallest, nemlig ca. 1 Æm, og dens Dybde er kun ca. i1 m. Dalen fortsætter sig videre mod Sydøst med terrasseformede 12--Matelund Neglen 2-54 22222222 2 er rrrr ener nnrnrnn seer roller Koøglen : = å ; i ; i ; i 7 i ; fo km Fig. 4. Tværsnit af Karup Dalen, 5 km nedenfor Karup. Højdemaalestok 50 Gange overdreven. — Den tykke sorte Linie forneden viser samme Profil i rigtigt Forhold mellem Længde og Højde. Sider og dybt nedskaaren i Morænelandskabet, og med anse- ligt Fald munder den, gennemstrømmet af Funder Aa, ud i Silkeborg Søerne. Karup Dalens nedre Del gaar tværs over Faldretningerne i Dollerup-Keglen og deler denne i to, nu helt adskilte Dele; Karup Dalens øvre Del gennemskærer Moselund-Keglen, og - overskærer ogsaa — og det paa endnu mere iøjnefaldende Maade — Faldretningerne i denne; kun længst mod SØ. følger Dalen den gamle Overflades Hældning. Begge Aflejringskegler maa altsaa have været færdig dan- nede, forinden Karup Dalen dannedes, og denne sidste kan ikke fra først af skylde sin Tilblivelse til en Aa, der kom fra Funder Egnen; thi en saadan maatte den Gang følge Aflejrings- 38 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 137 keglernes Faldretning, altsaa den lige Linie til Hodsager og Storaa. Karup Dalen maa (ligesom alle Dale) have udviklet sig fra neden, d.e. fra Egnen ved Hagebro, og dens Tilblivelse maa i første Linie skyldes Tilløb fra Davbjærg-Dollerup Egnen og fra Alheden; derefter maa efterhaanden sydligere Tilløb have udviklet sig, idet Erosionskløfterne aad sig opefter mod SØ. og overskar alle de Aaløb, ad hvilke Vandet hidtil havde fundet Vej til Holstebrodalen. De Dale, som gaar fra Karup Dalen mod Øst, har saaledes oprindelig været Hoveddale. De er alle normalt udviklede, for saa vidt som de følger Overfladens oprindelige Hældning. De fleste af dem er nu helt tørre og forladte. De betydeligste er (1) Hjortedal, der gaar fra Hagebro Egnen op gennem den nordlige Del af Alheden; noget før Dollerup grener den sig i to, af hvilke den sydlige er den ældste, og som begge gennem- skærer Vandskellet ved Dollerup. Kun den nederste Del af Hjortedal rummer nu en Bæk (Sejbæk). (2) Stendal, fra Karup By mod Øst,. fortsætter sig ogsaa et lille Stykke ind i Morænelandskabet. Denne Dal har udviklet sig i den oprinde- lige Lavning mellem Dollerup og Moselundkeglerne. Karup Dalens øverste Terrasse genfindes i begge de nævnte Sidedale. I Hoveddalen strækker den sig sammenhængende og veludviklet i den østre Dalside fra Hagebro til Karup Egnen, paa Dalens vestlige Side er denne Terrasse derimod næsten helt bortskaaret. Ovenfor Karup findes i Hoveddalens Sider kun enkelte højtliggende Terrasserester (saaledes ved Moselund paa ca. 82 m), som mulig tilhører samme Dan- nelsestid. Da Karup Dalen og dens vigtigste Grene fortsætter sig op gennem Vandskellet med anselig Bredde i Bunden, og da hele Dalsystemets Størrelse og Form viser hen til betydelige Vand- massers Arbejde, maa Systemet være udviklet under Med- virkning af Afløb fra Isranden (eller fra isdæmmede Søer mellem denne og Hovedvandskellet). D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 39 10 138 N. V. Ussing. Karup Dalsystemets Dannelsestid er derved begrænset til begge Sider: den er begyndt, efter at Hedeslettens Hoveddele var aflejrede (sandsynligvis er det netop Dalsystemets Udvik- ling, som har standset Aflejringen), og Hovedparten af Ero- sionsarbejdet maa allerede have været gjort, da Indlandsisens Rand trak sig saa langt tilbage, at Afløbet kunde finde Vej gennem Morænelandskabets store Dale til Limfjorden. Det hele interessante Dalsystem er derfor sandsynligvis bleven til i Løbet af kort Tid: i de endnu ubevoksede Sandflader kunde Erosionen udvikle sig rask. Plantevæksten, som snart efter bredte sit slidfaste Tæppe over Egnen, har bevaret de skarpe Erosionsformer, skønt de kun blev prægede i løst Sand. Hvad der foraarsagede Karup Dalsystemets Udvikling, fremgaar af, hvad ovenfor er udviklet. Thi vi har set, at Indlandsisens Rand under Hedeslettens Dannelse maa have opholdt sig i Egnen Nord for Hedesletten (Side 130 ff.); selv om man ser bort fra alle Erosionsfænomener, kan man næppe undgaa den Slutning, at Isranden maa have gaaet tværs over Hjelmhedelavningen. Gennem den har da intet Afløb mod Nord kunnet finde Sted, før Isen begyndte at smelte. bort: Isens Bortsmelten paa Hjelmhede gav Anledning til Karup Dalsystemets Udvikling. Men nu viser Terrasserne i Karup- og Hjortedalen, at baselevel (Erosionens Udgangsniveau) i Hjelmhede trinvis er sænket til det nuværende. Jeg indskrænker Betragtningen til den øverste (ældste) Terrasse, da denne har Hovedbetydningen for Forstaaelsen af Dannelseshistorien. Den øverste Terrasse i Dalsystemet (se Kortet) hår ved Dollerup en Højde af 67 m og ved Karup en Højde af 530 m over Havet. Fra disse Punkter synker den ret jævnt ned gennem Hjortedal og Karup Dal; ved Sammenstødet mellem begge er Højden 35 m. Ved Hagebro er den dalet til 28 m, og videre mod Nord glider den ud i Hjelmhedes omtrent horizontale 20 m-Terrasse (Side 129). Der er saaledes 40 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 139 en høj Grad af Sandsynlighed for, at Hjelmhede Terrassen er genetisk sammenhørende med øverste Terrasse i Karup Syste- met, altsaa at de Sandmasser, som borttoges, da sidstnævnte Dalsystem eroderedes ned til øverste Terrasse, aflejredes i Hjelmhede Terrassen. Sikkert er, at Vandmasserne fra Karup Dal og dens Forgreninger paa dette Tidspunkt maa have strømmet ud over Hjelmhede, bredt sig over Terrassen og jævnet denne, men at de ikke har efterladt sig nogen Ero- sionsdal! eller andet Spor i det lave Terrain mellem Hjelm- hede Terrassens Stykker. Et saadant Forhold kunde maaske fremkomme uden Isens Hjælp, hvis Hjelmhede Terrassen svarede til Havets daværende Niveau. Men denne Mulighed er udelukket, da Havets Dan- nelser ikke nær gaar saa højt op. Det maa derfor antages, at det var Isen, som bevirkede, at baselevel til at begynde med kun sænkedes til ca. 20 m; Hjelmhede Terrassen kom til at bestaa af mange Stykker, fordi Isen endnu låa over det øvrige, da den øverste Terrasse i Karup Dalen dannedes. Dette er ogsaa i og for sig sandsynligt, thi den første Del af Karup Dalens Erosion kan som ovenfor nævnt næppe have taget lang Tid, og påa den anden Side maa det antages, at Isens Bortsmeltning fra Hjelmhede Lavningen krævede en ret anselig Tid. Saaledes har de sandfyldte Vandmasser begyndt at skylle ud over Hjelmhede Lavningen, længe inden Isen var helt forsvundet derfra, og saaledes opstod det besynderlige Hjelmhede-Landskab med en Terrasse, som ved uregelmæssige Lavninger er adskilt i mange Stykker. Lavningerne viser os de Steder, som Isen sidst smeltede bort fra. Smukkest fremtræder dette Landskab i Egnen om. Flyndersø og i den store Mose- og Hedestrækning omkring Hvidemose Jærnhbanestation. Her er derfor ogsaa de udprægede Jord- 1 Det er vel ikke udelukket, at den langstrakte Sø Syd for Flyndersø (Stubbergaards Sø) delvis kan skyldes Erosion, men Terrainforholdene viser, at den ikke kan sættes i Forbindelse med Karup Dalen. 41 10” 140 N. V. Ussing. faldshuller talrigst, men da de hidtil har faaet en helt anden Forklaring, vil de blive omtalte særskilt. Ved Isens yderligere Bortsmelten sænkedes baselevel yder- ligere; Aaerne fandt friere Vej til Limfjorden, og de lavere Terrasser i Karup Dalsystemet og Hjelmhede opstod. For Teorien om Israndens Beliggenhed spiller Karup Dal- systemet en vigtig Rolle; det er det mest iøjnefaldende af den Række Naturforhold, som skyldes Israndens Ombøjning. Karup Hedeslettes Dannelseshistorie. Et fuldstændigt Billede af Hedeslettens Udviklingshistorie forudsætter Detailundersøgelser af hele den store Landstræk- ning, og saadanne mangler helt. Selv en kort Oversigt kan paa det nu foreliggende Grundlag ikke blive sammenhængende, uden at Formodninger maa tages til Hjælp i højere Grad end ønskeligt; paa den anden Side vil en saadan Oversigt bidrage til at klarlægge Manglerne i vor Viden. i Indlandsisen maa vel i ældre Afsnit af Istiden have dækket hele Jylland, men man kan ikke deraf slutte, at Hedesandets Underlag er Morænedannelser. Tværtimod er det, som Dargas har vist, meget almindeligt, at Hedesandet hviler umiddelbart paa Tertiærdannelserne. I Bunden af Karup Dalen iagttog han saaledes paa tre Steder Glimmerler og kun paa et Sted »Rullestensmergelf som Underlag?. Ogsaa ved Hagebro hviler Hedesandet paa Glimmerler og 4 km Vest derfor paa Blege- kridt. Paa sidstnævnte Sted laa dog i 1902 i den ene af Kridtgravene nogle faa indtil 0,9 m lange Blokke af finkornet Granit og Amfibolit; saadanne Sten fandtes efter Sigende ret jævnlig, men kun umiddelbart paa Kridtoverfladen, under Hedesandet, hvis Tykkelse her kun er 3 m.. Det ligger efter disse, rigtignok meget faa lagttagelser nær at formode, at der forud for Hedesandets Aflejring har gaaet en stærk Erosion over adskillige Dele af Karup Fladens Omraade. 1 Geogr. Billeder fra Heden, 2. Opl. p. 46. 42 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 141 Da Aflejringstiden begyndte, har Isranden om Karup Hedeslette rimeligvis ligget noget sydligere og vestligere end den paa Kortet angivne Linie; ved Sandaflejring fra Nord synes Sønderhede at være opstaaet, men Aflejringen her op- hørte, idet Isranden trak sig tilbage til den paa Kortet Nord for Sønderhede angivne Linie. De ret talrige, indtil hoved- store Sten, som findes i den nordlige Del af Karup Hedeslette endog langt fra Dollerup, synes ogsaa at vidne om, at Isranden her har bevæget sig nordpaa under Aflejringen. De ovenfor beskrevne Hoveddele af den egentlige Karup Hedeslette (d. e. Karup Fladen med Fradrag af Sønderhede og Hjelmhede) voksede nu, efterhaanden som Aflejringen skred frem. Fra ,,Gletscherportene" Vest for Hald Sø, nær Moselund og ved Sebstrup maa vi tænke os, at Vandstrøm- mene spredte sig vifteformet over Fladerne og opbyggede deres Aflejringskegler af Rullesten, Grus og Sand nærmest Udspringet og af Sand i større Afstand derfra. Længere mod Vest forenedes de atter og løb som Flod ud gennem Holstebro Dalen. Ogsaa Afløbet fra Isen paa Hjelmhede og en Del af Egnen Vest derfor maa formodes at have gaaet samme Vej. Under Aflejringstiden maa Isranden have holdt sig nogen- lunde stationær eller snarere have flyttet sig nogle Kilometer langsomt tilbage; henimod denne Periodes Slutning har den indtaget den paa Kortet viste Stilling fra: Sebstrup over Dollerup til Egnen Syd for Sevel; paa en Del af Strækningen (nemlig fra Sydenden af den sydligste Sø paa Hjelmhede mod Øst indtil et Punkt, der ligger ca. 10 km Vest for Dollerup) er ingen Isrand vist paa Kortet, idet Fastsættelsen af denne Forbindelseslinie maa være forbeholdt senere Undersøgelser ; mulig skal Linien trækkes gennem den nordlige Del af Hede- sletten, mulig har Isranden allerede paa det her betragtede Tidspunkt opholdt sig i Bakkelandet ved Vrou. Sandaflejringen paa Hedesletten maa efterhaanden have hæmmet Afløbet fra Isen paa Hjelmhede, og Søer kan have 43 149 N. V. Ussing. dannet sig foran denne. Henimod 1 km Vest for Hagebro findes i en lille Teglværksgrav over Tertiæret 2 m lagdelt kalkfrit Diluvialler med underordnede Sandlag, dækket af 1,5 m Hedesand; denne paa en Hedeslette usædvanlige Lerforekomst staar mulig i Forbindelse med ovennævnte Forhold. Ved fortsat Afsmeltning trak Isranden paa Hjelmhede sig tilbage fra den sydlige Del af denne Lavning, og der aabnedes Afløb mod Nord. Fra Hedesletten maatte da Vandet strømme rask ned mod Lavningen, og brede Erosionsdale aad sig fra Hjelmhede op gennem den nydannede Hedeslette. Saaledes opstod Karup Dalsystemet; Erosionen skred frem helt op til Isranden ved Dollerup, Torning og Moselund, og Hedeslettens Aflejringsperiode afsluttedes derved, at nu Afløbet frå Isranden fandt Vej gennem de ny Erosionsdale. Hedeslettens sydligste Tilløb (fra Sebstrup) paavirkedes ganske vist ikke af disse, men det maa være ophørt omtrent paa samme Tid eller kort formden paa Grund af den østlige Isrands Tilbagevigen. Isresterne paa Hjelmhede holdt sig i nogen Tid, medens Vandmasserne fra Karup Dalsystemet strømmede ud imellem dem; deres Bortsmelten gav Anledning til de ejendommelige Terrainformer i den større nordlige Del af Hjelmhede. Endelig trak Isranden sig saa langt tilbage, at der blev Vandskel Øst for Hedesletten. Da begyndte Udformningen af de store Fløddale i det østlige Morænelandskab, men Karup Dalsystemet mistede sine Tilløb og dets Dannelsestid var dermed forbi. Vinden legede vel endnu hist og her med det løse Sand, men snart fæstnedes Overfladen af Plante- væksten. Da det dybe Dalsystem maatte virke stærkt ud- tørrende paa betydelige Strækninger af Hedesletten, synes Klitdannelsernes ringe Udvikling at tyde paa, at Plantetæppet forholdsvis hurtig har bredt sig over den nydannede Slette. Hedeslettens geologiske Udvikling var dermed omtrent afsluttet; kun langs Nutidens Vandløb foregaar endnu nogén Erosion og Aflejring. å ÅÅ Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 143 V. Hedesletten ved Lemvig. Hedesletten ved Lemvig (se Kortet) bestaar af to Aflejrings- kegler; den østre (Klosterhede) har sit Toppunkt lidt Nord for Fovsing Kirke i ca. 40 m Højde, den vestre (Kronhede) har sit omtrent 3,5 km. SSØ. for Lemvig i ca. 37 m Højde over Havet. Begge Toppunkter er forbundne ved en Række af langstrakte Grusbakker, som. danner Grænsen mellem Morænelandskabet i Nord og Hedesletten i Syd. Trods sin meget ringe Højde over Omgivelserne (2—6 m) er denne yderste Endemorænerække ret iøjnefaldende, kronet som den er af talrige Kæmpehøje. Sandflugten har gjort sig gældende paa denne Hedeslette i langt større Udstrækning end paa Karup Hedeslette, og de oprindelige Terrainforhold er derfor vanskelige at udrede, især i den lavere Del af Lemvig Hedeslette. Dog viser det sig tydeligt, at begge Aflejringskegler har et paafaldende stærkt Fald i deres sydøstlige Del. Hovedafløbet fra begge Aflejrings- kegler synes under Dannelsen ligesom nu at have været ad Egnen langs Flynder Aa mod Vest. Morænelandskabet Øst og Nord for Lemvig Hedeslette er 1aed sine uregelmæssige Smaabakker, sine utallige Mosehuller og de dybe, skarpe Erosionsdale overmaade karakteristisk. Det samme gælder Morænelandskabet NV. for Hedesletten, hvor man bl.a. paa et Areal, som kun er en Trediedel af Amagers, tæller 20 småa Søer! Det er dette Morænelandskab, hvis Sydgrænse er benyttet til den paa Kortet angivne, hypo- tetiske Fortsættelse af Isranden længst mod Vest. Bag Hedeslettens Toppunkter ligger som sædvanlig dybe, langstrakte Dale, der maa antages at staa i genetisk Forbin- delse med Aflejringskeglerne, om end Formen er bleven modificeret ved senere Erosion. Bag Klosterheden ligger saaledes den smalle Fjord Kilen, og op mod Kronhedens Udspring peger Lem Vig og Dalen i dens Fortsættelse. 45 144 N. V. Ussing. Ligesom i Karup Hedeslette "har der ogsaa i den ved Lemvig fundet en anselig Erosion Sted, hvis Begyndelse af- sluttede Aflejringskeglernes Dannelse, og som selv maatte ophøre, saa snart Isranden havde trukket sig saa langt tilbage, at der kunde blive Afløb til Limfjorden. Den store Fovsing Dal udgaar fra Sletten Syd for Klosterhede og fortsætter sig op gennem denne til Fovsing Kirke (Dalens smalle Forlæn- gelse mod Nord ned til Kilen svarer til en senere Erosion, der er udgaaet fra Limfjorden). Den gamle Dalbund ligger i Fovsing Egnen omtrent 30 m o.H. og sænker sig mod SV. med omtrent samme Hældning som Hedesletten, hvori den er skaaren ind. Dalens Bredde er "/2—1 km; omtrent midtvejs rummer den en Mose, som danner det nuværende Vandskel. Følger man denne Dal nedefter, synes den 6 km SV. for Fovsing Kirke at grene sig. En Gren gaar mod Syd mellem lave Erosionsskrænter og munder ud i Holstebro Sletten; en anden Gren gaar paa lignende Maade mod NV. og synes al fortsætte sig langs den forholdsvis stærkt skraanende Sydrand af Hedeslettens to Aflejringskegler. Desværre er netop i denne Egn de oprindelige Terrainforhold meget udviskede ved Sand- flugt og Mosedannelse, hvad der i høj Grad, vanskeliggør Bedømmelsen. Det forekommer mig imidlertid meget sand- synligt, at ovennævnte Forgrening skyldes Interferens mellem den gamle Fovsing Aa og den: gamle Storaa paa den Tid, hvor sidstnævnte aflejrede Sand paa Holstebro Sletten, nemlig at det -er Holstebro Slettens Vækst, som til sidst har dæmmet op for Fovsing Aaen og tvunget den til at søge et nyt Afløb mod NV. En anden Mulighed, som ikke heller synes ude- lukket, er den, at selve Storaaen en Tid lang har haft Udløb eller sendt en Gren ad ovennævnie Vej mod NV. langs Syd- randen af de to her betragtede Aflejringskegler. Det stejle Affald, som Bakkelandet Syd for Fovsing har imod Holstebro Sletten, og den tæt op til Skræntens Sydrand liggende Mose viser nemlig, at en Gren af Storaaen en Gang har løbet 46 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 145 nær op imod Forgreningspunktet. Men ogsåa under den sidste Forudsætning bliver det sandsynligt, at Fovsing Aaen eksisterede samtidig med Storaa Slettens Dannelse; thi ved Forgreningspunktet er der i Fovsing Dalens Bund hverken Spor af Erosion eller af Sandaflejring sydfra. De sidst betragtede Erosions- og Aflejringsforhold bekræfter saaledes den Slutning, som drages af Karup Hedeslettes For- hold og det sammenhængende Morænelandskabsbælte, nemlig at de geologiske Fænomener, som finder deres Forklaring i Israndens Ophold i Lemvig Egnen, i Skive Egnen, i Viborg Egnen og Silkeborg Egnen, at de alle er opstaaede i samme Tidsrum; tillige gør de det sandsynligt, at Dannelsen af Hede- sletten ved Lemvig er afsluttet. endnu inden Karup Hedeslette var helt færdigdannet (altsaa at den paa Kortet angivne Isrand ved Lemvig vistnok er /zdt ældre end den langs Karup Hedeslette tegnede Isrand). Det nordlige og østlige Jylland har, saaledes som JOHNSTRUP for 28 Aar siden antog, samtidig været dækkede af den nord- europæiske Indlandsis, medens Isen var forsvundet fra Vest- jylland. " Efter Afslutningen af de store Hedesletters Dannelse synes Isranden i Nord at have trukket sig raskere tilbage end den, der laa i Østjylland; den ,baltiske Isstrøm" forsvandt kun langsomt og under Oscillationer fra Øst-Danmark. VI. Jordfaldshullerne ved Flyndersø. En fortrinlig Skildring af Jordfaldshullerne ved Flyndersø er givet af A. FEDDERSEN, som ogsaa er den første, der har henledet den danske Læseverdens Opmærksomhed paa det ejendommelige og i Danmark enestaaende Landskab dér. I den egentlige geologiske Litteratur har .disse Jordfaldshuller derimod ikke før været omtalte saa lidt som de øvrige, i det 7? A. FEDDERSEN, Nogle danske Overfladeforhold. Geografisk Tidsskrift, Bd. 4, 1880, p. 112—118. 47 146 N. V. Ussing. foregaaende nærmere betragtede Fænomener, et Forhold, som vistnok staar i Forbindelse med, at ForcHHAMMER ikke har beskæftiget sig med hele denne Egn. Flyndersø Egnens Jordfaldshuller udmærker sig fremfor de fleste andre Jordfaldshuller i Landet ikke alene ved deres Talrighed og Størrelse, men især ved deres ualmindelig bratte Vægge og derved, at de er nedsænkede i en flad Sandslette (Hjelmhede-Terrassen, se S. 129); denne er et ualmindelig Fig,5. Kort over de større Jordfaldshuller ved Flyndersø. Maalestok 1 : 104 000. smukt og storslaaet Eksempel paa, hvad Amerikanerne kalder pitted sandplain. Den ubeboede Lynghede, den ejendomme- lige Plantevækst med gamle Egepurrer og mange sjældne Blomster, de talrige vilde Fugle og især Terrainformerne gør Egnen til et yndet Udflugtssted. a Det smukkeste af Jordfaldshullerne er Mørksø, som er næsten cirkelrund, har en Diameter af ca. 200 m og stejle indtil 15 m høje Sider. De fleste af de øvrige Gryder er tørre eller forsumpede i Bunden, adskillige af dem er lige saa 48 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 147 dybe som Mørksø. Foranstaaende Figur giver en Forestilling om Hullernes Talrighed. Som Fenpersen har fremhævet, ledes man ved Betragtning af Hullernes Gruppering, af Flyndersøens stejle Bredder og af den højst ejendommelige Form, som dens Kystlinie har, naturlig til den Formodning, at selve Flynder- søen ikke er andet end en Række af tætliggende Jordfaldshuller. I ovennævnte Afhandling betrågtes Jordfaldshullerne ved Flyndersø som dannede paa lignende Maade som de gammel- kendte Jordfaldshuller paa Møen og i Thy (d.e. ved under- jordiske Vandløbs eller den underjordiske Vandcirkulations opløsende Indvirkning påa Kridtformationens Lag), og der henvises til, at Flyndersøen ikke ligger langt fra Steder, hvor Blegekridtet kommer nær op til Overfladen, og at Egnen kan anses for tilhørende Blegekridt-Bæltet Mønsted—Hjerm. Det er imidlertid næppe muligt at naa nogen tilfreds- stillende Forklaring af Flyndersø-Jordfaldshullerne ad denne Vej. Paa Møen og i Thy optræder Jordfaldshullerne paa Steder, hvor Kridtet kommer frem højt over den nærliggende Havoverflade; Sprækkerne i Kridtet er udsat for en stadig Grundvandstrøm, og der findes i de nævnte Egne i Virkelig- heden ikke helt ubetydelige Arealer, som har underjordisk Drænering til selve Kridtet, idet Overfladens Vandløb for- svinder gennem Jordfaldshullerne; et bekendt Eksempel er den sydøstlige, ved en Dæmning tørlagte Del af Nors Sø. I saa- danne Egne hviler Hypotesen om Kridtets Opløsning altsaa paa et Grundlag af Kendsgerninger. Helt anderledes er det i Flyndersø Egnen. Her siver Vandet overalt ned med største Lethed, idet Jordbunden be- staar af Sand dybt ned under Grundvandspejlet; da man under det 1873 opgivne Tørlægningsforsøg ved Pumpning sænkede Vandspejlet (efter Sigende et Par Meter) i Flyndersø, sank Vandet i Mørksø og i alle Egnens Brønde lige saa meget: det nedsivende Vand cirkulerer kun igennem Sandet. Frem- deles er Kridtformationens Lag aldrig trufne ved Flyndersø, 49 148 N. V. Ussine. og de ligger sandsynligvis meget dybt. Det nærmeste Sted, hvor Kridtet er kendt nær Jordoverfladen, er ved Sønder- mølle i Sevel Sogn, hvor Blegekridtets Overflade ligger ca. 24 m over Havet og hvor Kridt- og Flintlagene har et Fald af 15? mod NNV.; dette Sted ligger 11 km S. f. Midten af Flyndersø. Allerede ved Stubbergaards Sø (4 m o. H.), som ligger faa Kilo- meter Nord for denne Kridtlokalitet, er Kridtet ukendt. Nord for Flyndersø træffes i Lavningen Syd for Salling plastisk Ter- tiærler som Underlag for Istidsdannelserne; ved Skive ligger Kridtets Overflade 111 m under Havet. Under disse Forhold synes det ganske utænkeligt, at der kunde foregaa lokale Opløsningsprocesser i Jordbunden i Flyndersø Egnen. Ogsaa Jordfaldshullernes Fordeling modsiger den anførte Forklaring; thi gaar man fra Flyndersø mod Syd, bliver Hullerne sjældnere og sjældnere, jo nærmere man kommer Kridtet ved Søndermølle. Der er en anden Forklaringsmulighed, som vanskeligere kan helt udelukkes. Man kunde tænke sig, at Flyndersøen saavel som Hullerne skyldtes Eftersynkninger, forvoldte af en dybtliggende Spalte. Der maatte da nærmest tænkes paa en gammel, vulkansk Spalte, og da man ikke langt fra disse Egne mellem Limfjordomraadets tertiære Diatomékisellag finder omtrent 50 Lag vulkansk Sand og Aske under Forhold, som tyder paa, at Eruptionsstederne næppe har været langt borte, kan Muligheden for en saadan Spaltes Tilstedeværelse ikke udelukkes. Imidlertid er der to Forhold, som taler mod at søge Jordfaldshuliernes Forklaring ad denne Vej. Det ene er de vulkanske Sandlags Alder; denne er ganske vist ikke ende- lig fastslaaet, men det er dog yderst sandsynligt, at den vul- kanske Virksomhed er ophørt allerede i den ældre Tertiærtid. For det andet viser Jordfaldshullernes Fordeling og Optræden udenfor Flyndersø Egnen bestemt bort fra Formodningen om, at disse Gryder skulle have deres Aarsag i dybereliggende Jordlag. 30 Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 149 Paa Hjelmhede Sletten findes nemlig Jordfaldshuller ikke alene ved Flyndersø; de optræder tillige, om end betydelig mere sparsomt, i Egnen Vest og Nord for Hvidemose Station og paa Sletten (næstøverste Terrasse) Syd for Skive. Heller ikke i den egentlige Karup Hedeslette mangler de helt: de optræder sporadisk i den nordlige Del af den påa Strækningen fra Dollerup til Feldborg, og enkelte findes påa Sønderhede. Blandt de afløbsløse Lavninger i den nordlige Del af Karup Fladen, som alle er tørre, findes flere ret anselige; saaledes har en, som ligger 4,4 km VNV. for Dollerup, en Dybde af næsten 3 m, medens Bredden foroven er 200—250 m. Det ses heraf, at Jordfaldshullerne optræder og kun op- træder paa den Del af Sandsletten, som ifølge den foran- staaende Udvikling maa antages at skjule et begravet Moræne- landskab. Det er derfor i højeste Grad sandsynligt, at de er af lignende Oprindelse som mange af de ovenfor omtalte Jord- faldshuller eller Gryder i det ikke-begravede Morænelandskab langs Alhedens Nordrand. Her optræder Gryderne paa hele Strækningen fra Finderup til Vrou; gaar man fra denne Linie mod Nord bliver de efterhaanden sjældnere, men enkelte findes endnu henimod 10 km Nord for Hedegrænsen. Ogsaa her i Morænelandskabet kan Gryderne (paa enkelte Undtagelser nær) ikke sættes i Forbindelse med Kridtforekomsterne; thi vel findes her en saadan (Mønsted—Davbjærg), men Gryderne bliver desto talrigere og anseligere, jo mere man fjerner sig fra Kridtlokaliteterne. Der kan saaledes næppe være synderlig Tvivl om, at Jord- faldshullerne og Gryderne er Istidsfænomener, i deres Oprin- delse nøje knyttede til Israndens Stagnation. Og denne For- klaring er saa meget naturligere, som det for længst er bekendt, at kettle-holes er særdeles hyppige over store Stræk- ninger af Nordamerikas Endemorænestrøg?, og det baade i 1 T. C. CHAMBERLIN, On the Extent and Significance on the Wisconsin Kettle Moraine. Trans. Wis. Academy of Sciences etc., Bd. 4, 1879, p. 201. 51 150 N. V. Ussing. Morænelandskabet og. paa Sandsletterne, hvorfor. ogsaa de amerikanske Geologer betragter disse Dannelser som karak- teristiske Israndfænomener. Gryderne i Morænelandskabet kan tænkes opstaaede paa flere forskellige Maader: (1) de kan skyldes den uregelmæssige Maade, hvorpaa Isen aflejrer Morænematerialet, eller de kan begrænses af delvis sammenflydende Morænevolde; (2) de kan være opstaaede som en Art Jættegryder ved den udhulende Virkning af de fra Isens Overflade nedstyrtende Smeltevands- bække; (3) de kan skyldes Smeltningen af isolerede, sand- og grusdækkede Isklumper, som den svindende Indlandsis har efterladt mellem sine Sedimenter. Den førstnævnte Forklaring anvendes almindelig paa de bredere og mere uregelmæssige Søer og lukkede Depressioner. Den anden Forklaring er af BERENDT og GEINITZ anvendt i vistnok altfor stor Udstrækning paa Nordtysklands Gryder og Smaasøer, og den har ogsaa været nævnt i Forbindelse med danske Overfladeforhold ?. Den tredie Forklaring er efter de amerikanske Geologers Opfattelse fyldestgørende for et ikke ringe Antal af Istids- gryderne; denne Forklaring har, som Hem har fremhævet, faaet en væsentlig Støtte gennem K. J. V. Sreenstrur's Opdagelse af de ,døde Bræer" i Grønland”; interessant i denne Sammen- hæng er ogsaa Tarr's Iagttagelse af halvbegravede Isrester i Nordgrønland ”. Allerede i Driftteoriens Tid har man søgt at forklare Dan- — Samme, Geology of Wisconsin Bd. 2, 1877, p. 205, 215 og Bd.1, 1883, p. 275. — H. G. Lewis, Report on the Terminal Moraine. Second Geol. Surv. of Pennsylvania, Report Z, 1884, p.44, 171, 194, 205 etc. — W.M. Davis, Structure and Origin of Glacial Sand-plains. Bull. Geol. Soc. America Bd:161890Æp8199: ; Geogr. Midsskr BAM 2 SO pE 79: 2 K.J. V. SreenstruP, Bidrag til Kendskab til Bræerne. Meddelelser om Grønland, Bd. 4, 1883, p. 80. — A. Hem, Handbuch der Gletscherkunde 1885, p. 342. 3 R.S. Tarr, The Margin of the Cornell Glacier. The Amer. Geologist, Bd. 20, 1897, p. 152, 22 pt Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse. 151 marks Skovmosebassiner som dannede ved Smeltning af strandede Isklumper, indesluttede mellem Grus og Ler". I Indlandsisteoriens Lys er Hypotesen om Grydernes Dannelse ved Smeltning af begravede Isrester vistnok først fremsat af WHITTLESEYT ?, Hvad nu angaar de- store Gryder. ved Flyndersø, er det klart, at deres Beliggenhed i en Sandslette udelukker Mulig- heden for, at de kan være opstaaede ad nogen af de to først- nævnte Veje. De maa være dannede ved virkelige ,Jordfald” i den oprindelig jævne Terrasse. Spørgsmaalet er da, om Forholdene i denne Egn er saadanne, at det kan anses for rimeligt, at der blev begravet ,døde" Isrester under Sandet, som aflejredes paa Hjelmhede. At dette Spørgsmaal maa besvares bekræftende, fremgaar af, hvad der er meddelt i det foregaaende. Thi vi har set, at Karup Hedeslettes Aflejring maa være sket, medens Hjelmhede-Lavningen var spærret af stagnerende Is, og at derefter denne Is efter al Sandsynlighed maa være smeltet bort ikke paa en Gang, men lidt efter lidt, og det.saaledes, at der først aabnedes et Afløb mod Nord i ca. 20 m Højde, — hvoraf resulterede Karup Dalsystemets Erosion indtil øverste Terrasse og Aflejringen af øverste Ter- rasse paa Hjelmhede, — hvorefter der senere ved Isens fort- satte Bortsmeltning aabnedes Afløb i lavere Niveauer og frem- kaldtes Dannelsen af de lavere Terrasser. Flyndersø-Egnens pragtfulde Jordfaldshuller ligger saaledes netop paa et Sted, hvor det af helt andre Grunde maa for- modes, at der har været særlig gunstige Betingelser for Dan- 1 A. MorLor, Études géologico-archéologiques en Danemark et en Suisse. Bull. Soc. Vaudoise des sc. nat., Bd. 6, Lausanne 1860, p. 287: »Dans ses voyages en Islande M. Steenstrup a remarqué, que des blocs de glace détachés des grands glaciers se mélaient quelquefois avec les matériaux de la moraine et produisaient alors, par leur fente, des dé- pressions de la surface, fort analogues å celles dont il est question en Danemark". — Se ogsaa Jar. STrEEnstRuP, Kjøkken-Møddinger, 1886, p. 42. 2 (. WHITTLESEY, On the Fresh-Water Glacial Drift of the Northwestern States, 1866, p.5 (Smithsonian Contrib. to Knowledge Bd. 15). 33 152 N. V. Ussing. Om Jyllands Hedesletter. nelsen af saadanne Huller, nemlig stagnerende Is, dækket ikke alene af sit eget Morænemateriale, men ogsaa delvis over- skyllet af Sandmasser fra Hedesletten. Overensstemmende med denne Forklaring finder vi ogsaa, at der paa Hjelmhede findes alle Overgangsformer mellem de typiske Jordfaldshuller og de store uregelmæssig langstrakte Fordybninger i Sand- fladen (f. Eks. Moserne omkring Hvidemose Station, Flynder- søen selv og maaske Stubbergaards Sø); begge Slags Fordyb- ninger har samme Aarsag: Tilstedeværelsen af Isrester i Sandets Aflejringstid. At ogsaa en Del af Gryderne i det sandede Moræne- landskab Øst for Hjelmhede og mange af Mosehullerne i det øvrige Morænelandskab er opstaaede paa Steder, hvor Isrester efterlodes mellem Aflejringerne, er vistnok sandsynligt, men Spørgsmaalet hænger sammen med det om Morænelandskabets Dannelsesmaade og kræver nærmere Undersøgelse i alle de enkelte Tilfælde. Saa meget kan dog allerede nu anses for godtgjort, at ikke alene Flyndersøens, men ogsaa de øvrige heromtalte grydeformede Indsænkninger hører med til. isrand- fænomenerne og finder deres naturlige Forklaring i den her udviklede Hypotese om Forløbet af Israndens Hovedopholds- linie i Jylland. Et Résumé af de Grunde, hvorpaa Hypotesen er bygget, er allerede meddelt ovenfor (Side 117—119). LA GRANDE MORAINE TERMINALE, DITE BALTIQUE, EN JUTLAND PAR N.-V. USSING RESUME DE LA NOTE »OM JYLLANDS HEDESLETTER OG TEORIERNE FOR DERES DANNELSE" (voir pp. 99—152) Dans le nord de PEurope comme en Amérique les grandes nappes de glace pleistocénes ont donné naissance, on le sait, å de nombreuses moraines terminales indiquant les limites de V'extension des glaces pendant les différentes phases de 'époque glaciaire. Parmi les moraines terminales du nord de 1'Europe Vune des plus importantes est celle qui a recu le nom de moraine baltique, et gråce aux recherches d'”éminents savants allemands nous connaissons bien les allures que présente cette ligne morainique dans les régions situées au sud de la mer Baltique. Mais pour arriver å nous faire une idée de V'exten- sion qu'aurait eue la nappe de glace dans les autres pays, å Pépoque ou ses limites suivaient sur une partie de leur pour- tour la ligne marquée par la moraine baltique, il faut avoir recours aux hypothéses. Une telle hypothése, fort intéressante dans ses conséquences et qui a été discutée avec beaucoup de soin par son auteur, est celle de M. DE Geer?. Les traits principaux de cette hypothése se trouvent représentés å la fig. 1. L'hypothése de M. De Geer a été adoptée ensuite par M. J. GEikiE” qui a identifié le dernier glacier baltique de M. ! Geol. Foren. i Stockholm Fårh. VII, 1884, p. 436; Zeitschr. Deutsch. Geol. Ges. XXXVII, 1885, p. 177. — Om Skandinaviens. geografiska utveck- ling 1896. ? The Great Ice Age, 1894. — Journal of Geol. III, 1895, p. 241; V, 1897, p. 323. D. K. D. VID. SEISK. OVERS. 1903. (219) 11 k. 154 N.-V. Ussine. DE GEER avec så ,quatrieme époque glaciaire" (Mecklenburgian Stage). Cette hypothése concernant le grand glacier baltique, hypo- thése qu'on trouvera citée dans la plupart des cours de géo- Fig. 1. Derniére extension des glaces scandinaves (glacier baltique) d'aprés T'hypothése de M. DE GeERr. logie qui ont paru des deux cotés de I'Atlantique, n'a pour- tant jamais été vérifiée. Tout au contraire, de bien des codtés on a soutenu des maniéres de voir qui en différaient beau- coup, et les recherches de ces derniéres années ont consacré 26 eer (da | Øt La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. |; g I un nombre toujours croissant de faits qui semblent incompa- tibles avec ”hypothése en question ?. En revanche, beaucoup de géologues ont tiré de ces faits, dont le nombre se trouve encore augmenté par les observa- tions faites en Jutland et que nous allons exposer plus loin, les résultats suivants qui nous paraissent sinon deéfinitifs du moins fort probables. 1'?. Les moraines terminales de la Scandinavie et de ''Allemagne qui dans Vhypothése de M. De Geer sont regardées comme contemporaines et qui marquent, selon cet auteur, les limites de la derniére extension de VIndlandsis, comprennent en réalité deux lignes, au moins, de moraines successivement abandonnées par la glace, savoir (a) une moraine terminale extérieure, å laquelle appartient la grande moraine baltique de VAllemagne, et (b) une moraine terminale intérieure, d'origine plus récente et engendrée par une nappe de glace tellement réduite que ses limites ne dépassaient nulle part le massif archéen du nord de PEurope. — Dans ce qui suit, la pre- miére de ces moraines sera désignée sous le nom de moraine baltique, la seconde sous celui de moraine scandinave. 99%, Les limites extrémes de Vextension de la glace pen- dant la derniére époque glaciaire ne sont marquées ni par la moraine baltique, ni par la moraine scandinave; celles-ci ne représentent Vune et 1'autre que deux phases de stagnation appartenant toutes les deux å la période de retraite de la glace. De la grande moraine baltique on a pu reconnaitre les traces sur une ligne, de 1000km environ, allant depuis le Jut- land méridional å travers le Slesvig, le Holstein et les régions situées au sud de la mer Baltique jusque dans la Prusse. Dans Vhypothése de M. De Geer, la ligne morainique se diri- gerait vers le nord au sortir de la Prusse mais les explorations récentes des formations glaciaires de la Russie font croire quwen réalité la continuation de la morame doit étre cherchée 1 J.-J. SEDERHOLM, Fenmia I, n? 7, 1889, p. 32. — H. KeicHack, Jalrb. preuss. geol. Landesanstalt fiir 1895, p.111; Jowrn. of Geology V, 1897, p. 113, — W. Ramsay, Fennia XVI, n? 1, 1898, p. 113. — J.-C. MoBerRG et N.-O. Horst, De sydskånska rullstensåsarnes vittnesbørd, 1899. — W.-C. BrROGGER, Norges geol. Undersøgelse n? 31, 1900—1901, p. 4. 156 N.-V. Ussing. plutåt å Vest, conformément aux vues émises il y a plusieurs années par les géologues finnois et allemands. Quant å la continuation nord-ouest de la moraine baltique nous Vétudie- rons en détail dans les pages qui vont suivre. Une partie de nos connaissances sur la moraine terminale baltique en Jutland date de bien loin. II y a plus de 50 ans, FORCHHAMMER a attiré Vattention sur les particularités orogra- phiques qui caractérisent le terrain des moraines terminales du Slesvig et de la moitié méridionale du Jutland, et les ré- sultats qwil en a tirés jouent un råle assez important dans ses théories relatives å Vorigine du diluvium. JoHnstrurp! s'est basé sur les observations de Forchhammer pour émettre, en 1875, Yhypotheése suivant laquelle une partie des terrains irrégulierement ondulés qui caractérisent si bien une zone traversant le Slesvig et la partie méridionale du Jutland, serait une grande moraine terminale engendrée par la mer de glace du nord de Europe å une époque ou le régime de la glace avait considérablement diminué. Cette partie de la moraine terminale baltique, qui s'étend depuis la limite sud du Slesvig jusqu'aux environs de Silkeborg — ville située au centre du Jutland — est donc, comme Ia déjå remarqué M. GortTSsCHE, celle qui a été connue la premiére. De plus, Joans- TRUP aa admis comme probable que la continuation septen- trionale de la ligne morainique tourne vers Vouest et vient aboutir dans la mer du Nord, mais il wa rien allégué qui puisse servir d'appui å une telle maniére de voir et c'est lå sans doute la raison pourquoi son hypothése est restée å peu prés inapercue. Depuis 1875, la littérature géologique ne présente aucun compte-rendu d'explorations faites dans le but de déterminer les directions de la ligne morainique au nord de Silkeborg. L'auteur de la présente étude s'occupe depuis quelques années de la solution de ce probléme et croit pouvoir déter- miner, d'aprés les allures du terrain erratique en Jutland, la marche de la moraine baltique, qui serait selon lui la suivante: 1 Om de geognostiske Forhold + Jylland, 1875. 38 are La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. 157 I. A partir de Vextrémité nord de la moraine terminale du Slesvig dont M. GorrtscHe a fait Pobjet d'une étude spéciale, la moraine terminale du Jutland se dirige å peu prés vers le nord sur une longueur de 90 environ jusqu'å Sebstrup, petit village du centre du Jutland, å 11% å VPouest de Silke- borg. Comme nous Vavons dit plus haut, cette partie de la ligne morainique a déjå été indiquée par Joanstrur, en 1875. II. De Sebstrup la moraine terminale se dirige d'abord sur un parcours de 34km presque du sud au nord jusqwau village de Dollerup (voir la carte) pour aller ensuite å peu prés droit vers Vouest, de sorte qu'elle vient couper la ligne cotiére de la mer du Nord å un endroit situé un peu au sud du Limfiord. Cette direction vers Pouest de la grande moraine terminale baltique s'”accorde assez bien avec I'hypothése de JoxnstrruP, mais elle se trouve en désaccord avec l!hypothése de MM. DE GEER et GEIKIE. Sur la carte qui accompagne cette note on trouvera repré- sentée la partie septentrionale de la moraine terminale baltique en Jutland avec indication des allures topographiques du ter- rain voisin. Les faits qui peuvent étre cités comme preuves de la situation attribuée sur cette carte å la moraine terminale se laissent résumer et classer de la maniére suivante: 1?. Les formes abruptes des paysages morainiques et le développement restreint de Valtération superficielle des dépåts glaciaires sont des phénoménes qui caractérisent la région du Jutland qui se trouve située au nord de la moraine terminale aulant, pour le moins, que le sud-est du Danemark. Il n'est done pas probable que le nord du Jutland soit, comme le sup- posaient MM. DE Geer et GEIKIE, antérieur aux environs de la Baltique d”une époque glaciaire et d'une époque interglaciaire. 20, Le paysage morainique constitue dans le Slesvig et la partie méridionale du Jutland jusqu'aux environs de Silkeborg une zone orienté du sud au nord trés prononcée et dont Vexistence est depuis longtemps reconnue; or cette zone se D9 158 N.-V. Ussing. continue en réalité le long de la ligne morainique indiquée sur notre carte. De plus, le paysage morainique du nord-ouest du Jutland présente quelques-uns des caractéres distinctifs de ces dépåts, å une échelle bien supérieure å celle du påysage situé au sud de Silkeborg. C'est ainsi que la région qui se trouve au sud-ouest et å Pouest de Vihorg présente d'innom- brables cavités sans écoulement (kettle-holes) séparées les unes des autres par des monticules irréguliérement dispersés et dont ensemble constitue ce qu'on pourrait appeler d'un nom typique une moraine å kettle-holes; de méme, å Vextrémité nord-ouest de la moraine les petits lacs et les étangs sont particulierement nombreux. 3%, On sait qu'en Allemagne et dans le sud du Jutland la moraine hbaltique se trouve accompagnée de vastes plaines fluvio-glaciaires. On sait en outre que dans les régions hasses ces alluvions sont les indices incontestables d'une phase de stagnation prolongée de la ligne frontale des glaces. Or le terrain qui nous intéresse comprend des alluvions glåciaires de dimensions træs considérables, et V'étude détaillée de ces alluvions nous permet d'établir avec certitude la situation de la ligne frontale de la mer de glace. Les alluvions en question constituent deux plaines, dont Pune, celle de Karup, occupe les parties centrales de la carte, tandis que Vautre est située au sud de Lemvig (au coin nord-ouest de la carte). Les alluvions glaciawres de Karup constituent une vaste plaine d'apparence absolument plate. La plaine a une étendue d”environ 50km en long et de 3 å 30%m en large. Så surface est couverte d'une végétation de bruyére; remarquons toute- fois que pendant ces derniéres années la culture y a fait de grands progrés, surtout le long des nombreux petits cours d'eau. Les alluvions se composent de sables et de graviers assez réguliérement stratifiés. i Les allures superficielles de cette plaine sont indiquées sur notre carte par des courbes de niveau dont Péquidistance est de 3,14 (10 pieds danois). (es courbes nous permettent de nous rendre compte que la plus grande partie de la plaine est constituée par trois cénes de transition, partant tous les trois du paysage morainique qui borde la plaine vers T'est et venant aboutir å la plaime de Holstebro. Le sommet du cåne 60 La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. 159 méridional, dans le voisinage du petit village de Sebstrup,' atleint une altitude de 100» environ; le cone du milieu part de Moselund (å 9km au nord de Sehstrup) et s'éléve å 83m au-dessus de la mer; le cåne septentrional a son sommet prés du village de Dollerup, å 78 Waltitude. A partir de ces sommets lés cånes d”alluvions s'épanchent en forme d'éventail ; la pente est comprise entre 095' et 0910". La configuration de la surface indique que pendant la dé- position des alluvions le dramage avait lieu exclusivement vers Vouest; les riviéres se réunissaient dans la partie occidentale de la plaine de Karup; de lå elles continuaient leur cours jusqu'å la mer, du Nord en passant par la vallée ou est maintenant située la ville de Holstebro. La ligne qui joint les sommets des cones de transition longe un certain nombre de remparts morainiques, parfois assez riches en blocs erratiques; c'est surtout dans les environs de Sebstrup, au sommet du cone méridional, que Von trouve de ces blocs, trés variés de dimensions. A Vest de chacun des sommets des cones de transition on observe, dans le paysage morainique, des séries de lacs trés allongés (voir la carte: lacs de Hald et de Viborg). Ces dépressions descendent parfois jusque dans les couches mio- cénes; leur drainage s'effectue de nos jours vers le Cattégat. Il est probable que Vorigine de ces lacs allongés est étroite- ment liée å celle des cånes de transition, les lacs devant peut-étre leur naissance å une érosion effectuée sous la glace par les mémes riviéres qui alluvionnaient devant le front de la glace. , Les sommets des cånes d”alluvion sont tous situés dans le voisinage. immédiat de la ligne de partage entre la mer du Nord et le Cattégat, d'ou il résulte que le front de la mer de glace a då stationner å proximité de ces sommets pendant tout le temps qu'a durée la déposition des alluvions glaciaires. II ny a pas de discordance entre les coånes de transition mais fusion graduelle de Vun å Vautre; il faut donc que ces cones datent å peu prés du méme åge. Somme toute, les allures superficielles: des grandes alluvions glaciaires de Karup, indi- quent d'une maniére suffisamment claire que pendant la phase de stagnation caractérisée par les grandes alluvions la limite 61 160 N.-V. Ussing. de V'extension des glaces a du s'étendre sur une ligne allant de Sebstrup vers le nord jusqu'å Dollerup. Les alluvions glactaires dont on a reconnu V'existence au sud de Lemvig sont d'extension sensiblement plus petite. Elles comprennent deux cones de transition et se trouvent séparées du paysage morainique par un rempart morainique orienté de Vest å Pouest. 4%, Le coude que présente aux environs de Dollerup la ligne frontale de la glace est d'un intérét théorique tout spécial parce qw'il se trouve en désaccord évident avec l'hypotheése de MM. De Geer et GEIKIE. Sur V'existence de ce coude il ne saurait y avoir de doute, car le long du céne de transition situé ici, le paysage morainique est d'altitude moins élevée que les alluvions glaciaires, ce qui indique que la ligne frontale des glaces a du suivre exactement la méme courbe que décrit le bord des alluvions. Sur une longueur de 10km å partir de Dollerup, la différence de hauteur entre le bord septentrional des alluvions glaciaires et Valtitude moyenne du paysage mo- rainique qui se trouve en contre-bas, est méme de 10», Tout le terrain compris entre Dollerup et le Limfiord n”offre pas un seul point qui atteigne Valtitude du cone de transition. 5%. Les alluvions de Karup sont sillonnées par un systéme assez considérable de vallées d'érosion qui, aujourd'hui, tantåt ne préæsentent pas d'eau, tantét sont marécageuses et alors traversées par des cours d'eau relativement petits et dont les eaux réunies parcourent sous le nom de ,Skive Aa” la large dépression de Hjelmhede qui sépare les alluvions de Karup du Limfiord. Ce systéme de vallées a été figuré sur la carte; la vallée principale, celle de Karup, atteint jusqu'å 6” de largeur, mais sa profondeur ne dépasse pas 30»; au fond de la vallée se rencontrent les argiles miocénes qui constituent la base du glaciaire. Les parties orientales de la vallée de Karup et de ses ramifications, qui sont aujourd'hui entiérement desséchées, coupent transversalement la ligne de partage actuelle entre la mer du Nord et le Cattégat. Cette circonstance jointe au désaccord frappant qui existe entre le caractére des vallées et la faiblesse des cours d'eau actuels nous apprend que les vallées ont du étre creusées en majeure partie par les grands cours d'eau qui s'échappaient du front de la mer 62 La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. 161 de glace. Il est clair, d'autre part, que ce systéme de vallées d'érosion doit étre d'origine plus récente que les cdnes d'allu- vion, car ces derniers se trouvent entaillés jusqu'au sommet par les vallées. Il en résulte que le drainage actuel, qui s'effectue dans la direction du sud au nord vers la dépression de Hjelmhede, ne peut pas avoir eu lieu å V'époque ou se form- aient les cones dalluvion. De ce dernier fait Pauteur est amené å conclure que la dépression de Hjelmhede se trouvait alors barrée par les glaces ; la disposition du paysage morainique des deux cotés du Hjelm- hede prouve également que le front de la mer de glace a du le traverser. 6%, Le terrain déprimé de Hjelmhede, dont il vient d'étre question, constitue un paysage d'un caractére tout å fait parti- culier. Il contient un certain nombre d'alluvions de sables, å contours irréguliers, å surfaces horizontales. Toutes ces parties alluvionnées ont leurs surfaces situées å peu prés å la méme altitude; elles doivent done faire partie d'une méme terrasse. Les surfaces des alluvions se trouvent séparées par de larges dépressions å relief irrégulier. A cdté de ces dé- pressions d'étendue assez remarquable et qui communiquent les unes avec les autres, on en trouve plusieurs de plus petites, isolées et sans écoulement. Plusieurs formes intermédiaires font transition de P”une å VPautre de ces deux catégories de dépressions. Parmi les petites dépressions il y en a beaucoup en forme de cercle régulier qui constituent des kettle-holes typiques, interrompant la surface horizontale de la terrasse. Elles atteignent une profondeur maximum de 16 et sont parti- culiérement nombreuses des deux cåtés du lac de Flynderså (fig. 2, p. 162). Les contours caractéristiques de ce lac et les cotes abruptes qui le bordent semblent bien indiquer que le Flynderså n'est lui-méme qu'une série. continue de grands kettle-holes plus ou moins fusionnés. On a cru jusqw'ici que ces cavités en entonnoir étaient dues å des effondrements déterminés par Vaction dissolvante des eaux souterraines sur la craie qui, d'aprés V”hypothése généralement admise, fait base dans cette région. Cependant il résulte des recherches plus approfondies 1' que le sol se 63 169 N.-V. Ussine. compose ici de dépåts glaciaires de sables qui descendent å des profondeurs plus considérables que celle du niveau de la nappe d'eau souterraine — 2% que dans le voisinage du Flyndersé la surface de la craie doit se trouver å des profon- deurs trés grandes, puisqu'il y a lieu de supposer qu'elle est séparée du glaciaire par Vargile tertiaire å Septaria. — 3% que les cavités en entonnoir deviennent de plus en plus clairsemées å mesure qwon s'éloigne du lac de Flynderså dans Fig. 2. Carte des cavités en entonnoir (fettle-holes) de la terrasse de Hjelmhede. Echelle 1 : 104 000. la direction du sud, de telle sorte qu'elles font presque entiére- ment défaut au voisinage des affleurements de la craie qui se trouvent å 118 au sud du lac. . Dans ces circonstances, la conclusion s'”impose, selon nous, que les cavités en entonnoir ont då se produire indépendem- ment de la craie. Il n'est pas non plus possible de croire que leur origine présente des analogies avec celles des marmites de géants, car elles se trouvent situées dans une plaine d'al- luvion dont la surface ne présente aucune trace de moraines. Mais il est parfaitement admissible que les kettle-holes typiques 64 La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. 163 ainsi qwun grand nombre des dépressions et des lacs plus irréguliers du terrain de Hjelmhede, aient été engendrés par suite de la fonte des masses de glace qui s'étaient trouvé prises dans les alluvions de sables; cette supposition est con- forme å une hypothése émise il y a longtemps par Morror, WHITTLESEY et autres. Nous supposons donc que, en se reti- rant de ce terrain de Hjelmhede, la nappe de glace a laissé un certain nombre de ,glaciers mortsf — selon 1'expression si juste de M. STEENsTRuP — C'est-å-dire des masses de glace enfouies dans les moraines et dans les sables. En méme temps la retraite partielle de la mer de glace a rendu possible le drainage de la plaine de Karup dans la direction du nord, vers le Limfiord, et par conséquent les cours d'eau glaciaires qui prenaient naissance å Vest. des alluvions de Karup ont då se diriger de ce cåté en traversant la dépression de Hjelmhede. Dans les cénes de transition le changement survenu dans le drainage a då se faire sentir comme un abaissement du niveau de base, et c'est ainsi que se sont formées les grandes vallées des cénes de transition. Les sables enlevés par les eaux ont été déposés entre les glaciers morts du terrain de Hjelmhede. L'hypothése que nous venons d'émettre sur la limite de VPIndlandsis en Jutland pendant la formation de la grande moraine baltique de 1”'Allemagne, s'accorde avec les résultats des récentes explorations faites å Pétranger. En effet si, laissant de coté Phypothéæse de M. DE GezRr, nous combinons notre hypothése avec les résultats obtenus par les géologues allemands, norvégiens, finnois et russes, nous arrivons å nous faire une idée de lV'extention de VIndlandsis pendant V'époque qui nous occupe. L'image qui résulte de cette vue d'ensemble se trouve représentée å la fig. 3 (p. 164). En comparant cette esquisse avec la carte de M. DE GeeRr (fig. 1, voir p. 154) on remarquera aussitåt les différences fondamen- tales qui distinguent les deux hypothéses. Les matériaux utilisés dans V'esquisse représentée å la fig. 3 ont été empruntés 1) pour ce qui est de la partie jutlandaise, aux recherches ci-dessus communiquées; 2) pour 1'Allemagne 65 164 N.-V. UssinG. La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland. du Nord, la moraine terminale å été indiquée d'aprés les cartes dressées par MM. Geinitz, GoTTSCHE, KEILHAGK et WAHNSCHAFFE ; enfin 3) quant au parties situées en Russie et dans le nord de la Scandinavie, la ligne morainique de la fig. 3 reproduit CA KETTTRAR (-å É É Fig. 3. Extension des glaces scandinaves pendant la phase de stagnation baltique (phase de la grande moraine terminale baltique). le croquis qua donné M. Ramsay de la situation probable de la ligne morainique baltique dans les contrées orientales et septentrionales ", 1 E. Geiwiaz, Neues Jahrb. Beil. Bd. XVI. — C. Gorrscae, Møtth. d. Geogr. Ges. Hamburg XIII. — K. Kæxxack, Jahrb.preuss. geol. Landesanst. XIX. — F. WaxnyscHaArrE, Die Ursachen der Oberflåchengestaltung 1901. — W. Ramsay, Fennia XVI, n? 1, p. 118. 66 be EXPLICATION DE LA CARTE Pour dresser cette carte Vauteur s'est servi des cartes d'état-major au 1:20000 on les courbes de niveau ont une équidistance de 5 pieds danois (17,57). Les haclwres représentent les dépåts glaciaires remontant å une époque antérieure å celle des grandes alluvions. La plus grande partie de ces ter- rains anciens s'éléve en iløts au-dessus des alluvions de I'époque baltique. Les parties ponctuées marquent le paysage morainique contemporain des grandes alluvions glaciaires (ou bien, datant d'une époque un peu plus récente). A l'est de ces alluvions le paysage .morainique forme une large zone qui s'étend vers Test et vers le sud, dépassant de beaucoup les limites de la carte. Dans la région nord-ouest du terrain compris dans la carte, la zone morainique est sensiblement plus étroite; elle est disposée ici en une série de courbures entourant des dépressions centrales qui sont maintenant occupées par les eaux salées du Limfiord. Ces dépressions centrales sont souvent séparées du paysage morainique par une zone d'argile morainique å surface assez plate (Grundmorånen- ebene), qui n'a pas été désignée sur la carte mais se trouve comprise dans la zone du paysage morainique. Les alluvions glaciaires ont été laissées en blanc. Les allures super- ficielles des alluvions sont indiquées dans la carte par des courbes de niveau dont Véquidistance est de 10 pieds, soit 3,14; ces courhes sont représentées par des lignes ponctuées. Quant aux vallées d'érosion des alluvions on en a indiqué la présence en marquant les escarpements qui les séparent des alluvions intactes; c'est seulement pour la terrasse supérieure de la grande vallée de Karup que les -courbes de niveau se trouvent indiquées (par des lignes inter- rompues: ------ >. A Vaide de ces courbes on se rend bien compte des allures de cette terrasse et de son développement vers Vaval, dans la plaine de Hjelmhede. Pour donner une idée de Vapparence extérieure de la paårtie nord-ouest de Hjelmhede, on a indiqué quelques-uns des escarpements qui séparent la haute terrasse des dépressions occupées, selon hypothése de V'auteur, par les glaces pendant le dépåt de la terrasse. Le gros trait noir å Test et au nord des grandes alluvions indique la limite supposée de l'extension glaciaire vers la fin de Tépoque des grandes alluvions. La carte est å V'échelle de 1 : 351 000. ren Ad LÅ" VAT IRN AD VA Rs ” ; | ag Hz . ra 1574 VJ kar 2 BRENNER AE x j i" 'S å ig al er Are ai: FAM NTR 27 Mi Frys WIE: ML ! "ms silk Ms ber, ULFSER SR ANA ejts UNE sa vø Ag i i: 4 Ås AV Er 277 SSR (AE FRGRIARSTØEES SEE ST CM IN É LENE Sis "DING k Å 43 GE Ej Øv v: NINE ed fø u > g « Stel AE rr AR "Mi SANGE TYYRY Fa AR "CU AL ES AN or RE SERENE RE dei SN for KRONA Arsen Al ss rear NARRE SA MOSER S . BE SERENE He 0 BEM ASLE kt NR É & BEEN 7 NG 46r Få kg ng RE ty LRSAGH ST sh NI si LAU ST soklellig Ant OS: É ' LRNRE MA rare NG 2 ø. ES SNEG <7 FA Sr s« ”. Å "2 å 4 2 SM k fe gr HOLMS D.KD.Vidensk. Selsk. Oversigt 7903. ON. V. Ussing, om Jyllands Hedesletter). Limfjorden) Nisum Fjord 56 ad Fl % KARUP HEDESLETTE. E & 22724 Landstrækninger, ældre end Hedesletlen. Sø Landstrækninger, yngre end Hedesletlenv. UMA 7errassebrinker og Érostonsskrænler. EEN Højdekurver paa Hedesletterne. een do /raa yngre Terrasser (kun delvis angivet). MAX Beliggenhed af/srandern under Hedeslelternes Dannelse. Narå Formodet do. Hojderne erangivet i Fod.—Kurvernes Ækvidist. 10 Fod > 3,14 Meter. HOLMS REPRODUKTIONSANSTALT FOTO LIT. ER OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N? 2 SUR LES ÆGAGROPILA SAUTERI DU LAC DE S0R0 PAR C. WESENBERG-LUND (AVEG UNE CARTE) e Laboratoire de Biologie d'eau douce a entrepris dans Ek ces derniéres années des travaux d'exploration ayant pour but la connaissance plus approfondie des lacs du Dane- mark et notamment de leur faune et de leur flore. Dans un certain nombre de lacs c'est le plankton et les régions pro- fondes qui ont été VPobjet d”observations suivies; le lac de Sor&, dont il va étre question dans ce qui suit, est de ce nombre. Pendant les années 1898—1902, j'ai fait une trentaine d”excursions au lac de Sorå, et jjai eu Voccasion de voir, dans trois périodes consécutives d'avril—mai, de grandes quantités d'Ægagropiles se rassembler prés de la rive pour disparaitre ensuite au mois de juin et ne plus reparaitre avant le prin- temps suivant. Il était impossible de rien conclure, å premiére vue, sur le mode de formation des boules, sur leur origine ou sur ce qw'elles allaient devenir. Leur apparition subite dans les premiers jours du printemps et leur disparition presque compléte au mois de juin avaient quelque chose de si mystérieux que j'ai essayé de plusieurs maniéres de me rendre compte du phénornéne. On rencontre des Ægagropiles dans plusieurs lacs danois; toutefois le lac de Sord est le seul, que je sache, ou ils 1 168 C. WESENBERG-LUND. se préæsentent sous la forme de hboules absolument régu- liéres, attejignant souvent la grosseur du poing et quelquefois celle d'une téte d'enfant. Leur présence dans ce lac est un fait bien connu des botanistes, mais leur mode de formation n'a pas encore été étudié. N'ayant donc pu trouver, ni dans la littérature ni dans les communications verbales, des renseignements satisfaisants sur la formation de ces boules et sur leur apparition périodique, je me suis promis d'examiner de plus præs les Ægagropiles du lac de Sor& pendant les excursions mensuelles que j'allais faire depuis Pautomne 1901 jusqu'å Pautomne 1902 pour ætudier le plankton de ce lac. Mes recherches ont porté exclusivement sur ce qui se passe dans le lac de Sor&; elles ont eu pour seul but d'y étudier les différentes formes de thalle d'Ægagropiles et d'en déméler Vorigine. Les matériaux ont été fournis par des observations mensuelles faites sur les lieux mémes et par des péches effec- tuées å Vaide de la drague et du filet å cerceau. Pour la description plus détaillée des différentes formes prises par ce végétal, pour son anatomie et pour les changements survenus dans lVidée qw'on s'est faite, aux différentes époques, des Ægagropiles, je me permettrai de renvoyer aux mémoires et figures publiés par les auteurs qui ont déjå traité le méme sujet; je me hbornerai å donner ici un expose sommaire de ce qwil faut comprendre sous ce nom d”Æga- gropiles. Les Ægagropiles sont des masses d'Algues de forme plus ou moins sphérique et qui, pendant une partie plus ou moins grande de leur existence, sont hallottées au gré des vagues et des courants. Selon M. LAGERHEINM, la formation de ces boules est un phénoméne qui se rencontre chez les Floridées, les Phæo- phycées et les Gyanophycées; toutefois les Ægagropiles les plus nettement caractérisés comme tels sont ceux des Chloro- phycées et surtout ceux des Cladophoracées. Plusieurs espéces 9 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 169 appartenant au genre C/adophora ont été réunies par KirzinG en un sous-genre quwil dénommait Ægagropila (Æ. Sauteri (Nees) Kiitz. holsatica Kutz. Martensii Menegt, etc.). Le nom d' Ægagropila a done été pris dans deux acceptions différentes, VPune biologique, Pautre systématique. Dans ce qui suit, nous laisserons de cåté les formations d'Ægagropiles que présentent les autres ordres d'Algues pour nous occuper exclusivement des formes qui sont propres au sous-genre Ægagropila et, en particulier, de celles de ”espéce Æ. Sauter. C'est un fait connu de longue main. que V'existence plus ou moins pélagique des Ægagropila du genre Cladophora (Cladophoraægagropilen, comme les appelle M. Brand (1, p. 34)). Autrefois on soutenait une théorie d'aprés laquelle ils ne seraient que des individus accidentellement conglomérés et enroulés en boules par le jeu des vagues sur un fond sablonneux (HassaL, 2). En y regardant de plus prés, on a trouvé å ces houles certains traits de structure déterminés qui ne pouvaient s'ex- pliquer comme étant dus å un ballottement mécanique opérant sur des conglomérats d”Algues absolument passifs. On a adopté alors une autre hypothése qui regardait, il est vrai, la forme sphérique comme provoquée par des forces mécaniques externes, mais admettait en outre que la structure parti- culiére de ces Algues les faisait répondre aux influences du dehors d'une maniére spécifique qui contribuait dans une assez large mesure å produire ces formes globuleuses (LOoRENZ, 1855, 1901; Brann, 1901). Et lorsqwil eut été constaté, sur- tout par le premier ouvrage de M. Lorenz, que les Ægagropila en question présentent un grand nombre de formes, les unes adhérentes, qui ressemblent å des coussinets, les autres flot- tantes, faconnées en boules rondes ou aplaties ou bien en longs bourrelets, etc., on a cru pouvoir tirer de ces modes de formation les caractéres propres aux espéces (KJELLMAN, 3 p521 1898). D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. å 12 9 170 C. WESENBERG-LUND. En 1901 M. Lorenz a constaté (6) que les formes globu- leuses typiques ne sont que des etats développés d'individus isolés (Ernzelpflanzen, Brand (1)) qw'on trouve en quantités énormes dans les eaux plus profondes, et dont on avait jusqu'alors complétement ignoré I'existence. En 1902, M.F.BRrRAND (de Munich) a fait de la structure de ces individus Vobjet d'une étude approfondie, trés importante, d'ou il résulte que tous les Ægagropila du genre Cladophora sont originairement de tels individus et que la plupart de leurs caractéres spéci- fiques doivent étre cherchés dans la structure anatomique de ces individus primaires, les diverses formes de thalle ultérieures étant d'une importance diagnostique tout å fait secondaire: selon M. Brand chacune des espéces d' Ægagropila du genre Cladophora pourra présenter toutes les formes de thalle que nous venons de signaler. MM. Brand a en outre démontre que ces espéces forment un groupe nettement séparé des autres Cladophora et caractérisé surtout par la taille plus petite des individus, par la tendance qw'ils ont å croitre avec une vitesse égale dans toutes les directions (,,Polaritåts Umkehr"t, Brand) et par la formation des filaments indifférents (,neutrale Sprosse") dont parle M. Brand, c'est-å-dire des filaments de nature originairement végétative mais qui peuvent étre trans- formés selon les besoins de la plante en rhizoides (organes crampons), en cirrhoides ou en stolonides (organes de multi- plication). Il est vrai que parmi les faits de structure ci- dessus mentionnés il y en a plusieurs qui avaient été signalés par MM. Lorenz et Kjellman, mais avant Pouvrage précité de M. Brand on ne les avait pas tout å fait compris. . Ce n'est quw'aprés avoir obtenu V'explication détaillée de ces phénoménes qu'on peut espérer de jeter quelque lumiére sur Porigine des différentes formes de thalle et surtout d'arriver å connaitre la maniére dont réagissent ces Algues sur les facteurs qui déter- minent leur développement. Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. ilt Le mémoire de M. Brand nous fournit en outre des expli- cations satisfaisantes de la naissance des formes: , Watten&, ,Rasen" et ,Polstren«, et quant å la forme globuleuse ,Ballenf, le travail de ce naturaliste contient des indications précieuses, bien quw'il m'ait jamais eu Poccasion de Pétudier dans la nature. Les communications faites par M, Brand sur Porigine de cette forme sont de nature plutdt théorique et bien qu'elles soient justes dans la majorité des cas, elles ont besoin d'étre appuyées par des observations directes faites sur les lieux mémes. Il nm'est done peut-étre pas exagéré de dire que les données essentielles nous manquent encore pour arriver å une com- préhension exacte de la forme globuleuse des Ægagropila Sauteri. Cette forme demande pour étre comprise des observations réguliéres poursuivies pendant une année entiére, et c'est ce qui a fait défaut å tous les naturalistes qui se sont jusqw'ici occupés de cette question. Ce sont les résultats d'une telle série d”observations de la forme globuleuse d' Ægagropila Sauteri du lac de Sor& que je publie maintenant. (Cependant cette forme, non plus que les autres, ne saurait étre étudiée å part; elle devra étre considérée dans son rapport avec les autres formes du lac de Sord; c'est pourquoi je vais donner de ces autres formes une description sommaire sans prétendre rien ajouter de trés important aux faits déjå constatés par M. Brand. Le mémoire de M. Brand a paru å un moment ou mes recherches se trouvaient å peu prés terminées mais ou je n'avais pas encore rédigé le manuscrit; il a été pour moi d'une grande importance; je n'y ai découvert qwun seul point capital ou je me trouve en désaccord avec M. Brand. Ce n'est qu'aprés avoir achevé mon manuscrit que j'ai pris con- naissance du dernier travail de M. Lorenz; j'en ferai mention å la fin de cette étude. J'avoue que je sors de mon domaine de zoologue en entre- prenant une étude algologique spéciale; je Påi commencée d 12t 172 C. WESENBERG-LUND. plutét pour ma satisfaction personnelle comme une étude de récréation et sans avoir Vintention de la publier. Si malgré cela je prends la liberté de la faire paraitre, c'est qwil me semble que les recherches de M. Brand et les miennes se complétent assez bien mutuellement. Arrivé au point de mes recherches ou Vidée m'est venue d'une publication possible, j'ai prié M. KorneruP ROoSsENVINGE de m'accompagner dans une de mes excursions, afin de sou- mettre mes conclusions å la critique d'un algologue. Je m'ac- quitte d'un devoir agréable en le remerciant de 1'empresse- ment avec lequel il a répondu å mon désir et de Vintérét gul ar prist sål ces smodestes rrecherches FrleRepr Es ene également å M. F. BrAND mes remerciments d'avoir bien voulu se charger de la détermination de lVespéce et åussi de mw'avoir fait quelques communications, dont il sera question plus tard. La carte qu'on trouvera insérée å la suite de cette étude a été dressée sur Vinitiative de M. le conseiller intime VeDeL. M. Vedel s'est chargé lui-méme du levé de la carte, qw'il a mis ensuite å ma disposition. Je le prie d'en agréer mes remerciments respectueux. Pour aider å la compréhension de ce qui suit, nous allons donner quelques renseignements préliminaires. Le lac de Sor& est situé dans la partie centrale de Vile de Séeland, auprés de la ville dont il porte le nom. Sa superficie est de 220ka environ. Aunord et å l'est, deux anses s'enfoncent dans le pays environnant, Pune trés étroite, Pautre assez large. Cette derniére se compose de deux parties dont VPune est Vanse de YAcadémie; Vautre, méridionale, est beaucoup plus étroite. Le plancher du lac proprement dit a la forme d'une cuvette å pentes doucement inclinées vers la partie centrale ou le lac atteint sa profondeur maximum (13 environ). Sur les pentes apparaissent des dépåts de coquilles situés 1? devant Panse septentrionale, 2? devant Vanse de Académie, 3? le 6 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 173 long de la cåte méridionale et 4? prés de la petite ile de Bøgholm. L'ouverture de Vanse septentrionale est masquée par un bouquet de Seirpus lacuster en decå duquel la profondeur de Vanse ne dépasse guére 7—8m, La ligne qui marque la limite de P”anse de Académie va des Bains de Académie (voir la carte du lac) å Vextrémité de la pointe qui fait partie de la forét d'Egevang. En decå de cette limite, le plancher de Panse, dont la profondeur ne dépasse nulle part 4 est une plaine qui se relåve lentement vers la rive. En dehors de la limite en question, le plancher du lac descend assez rapide- ment å des profondeurs de 8 å 10m environ. Les zones végétales, qui n'ont du reste pas été explorées d'une maniére suivie, sont relativement étroites eu égard å la profondeur peu considérable du lac et å Vinclinaison presque toujours peu rapide des pentes. Au delå de la zone du Seirpus et du Phragmites qui est surtout marquée sur les cotés est, sud et ouest du lac, se trouve une zone de Myrio- phyllum, et aux endroits qui sont å Vabri du vent on rencontre des quantités assez considérables de Polygonum amphibrum ; les Potamogeton sont plus faiblement représentés qwil ne le sont ordinairement dans les lacs danois; P. lucens semble manquer tout å fait, et P. perfoliatus est apparemment peu commun. Dans ses parties les plus profondes, le fond du lac est constitué essentiellement par une vase (gytje) brune avec abondance de débris végétaux terrestres. Dans anse septen- trionale on trouve un limon fétide; mais la partie orientale de TPanse est sablonneuse, et le coin intérieur (nord) est occupé par un banc de sable. Le fond de Vanse de V'Aca- démie renferme de grandes quantités de coquilles de mollusques entiéres ou en fragments qui donnent å la partie centrale du fond du lac une couleur grisåtre. Cette partie du fond consiste en une sorte de vase (gytje) calcaire; la partie littorale est trés mélangée de sable. 174 C. WESENBERG-LUND. Le lac de Sor&, aux profondeurs peu considérables, aux pentes douces, aux grandes étendues plates et peu profondes, aux eauxX si peu vives qu'elles deviennent presque stag- nantes pendant VFété, est un ,lac de type tempéré (Forel)” dont la température varie facilement avec celle de Patmos- phére. C'est ce qu'on a eu Voccasion de constater pendant Phiver 1901—02 lorsqwil a suffi d'une courte gelée au mois de décembre pour que le lac fut pris depuis le 14 jusqwau 29 décembre; par le temps doux du mois de janvier la glace a complétement fondu; mais le 31 janvier le lac a été pris de nouveau. Le dégel deéfinitif wa eu lieu que le 20 mars. L'échauffement se produit trés vite: les deux étés 1900 et 1901 ont eu chacun une période d”environ deux mois ou la température de 'eau se maintenait constamment å 20—23? C. environ; Vété 1902 fut extrémement froid et pluvieux, et la température de V'eau ne s'est élevée, pendant cette saison, qu”å 14—16? C. Quoique la thermocline ne soit pås eonnue, il est hors de doute que pendant les mois de mai—octobre les variations de température se font sentir jusque dans les plus grands fonds du lac; et tel doit étre le cas au moins pour toute la région comprise entre les limites de VPanse de Académie. Le lac de Sor& est particuliérement riche en plankton. Depuis la fin de mai jusqu'en décembre des phytoplanktons trés considérables s'y succédent; aux mois de mai—juin les Dinobryum préædorninent; ils sont remplacés pendant les mois de juin—septembre par les Ceratium hirundinella qui sont suivis å leur tour par les Melosira (octobre—novembre) et les Asterionella (décembre). 'Toutes ces formes atteignent dans le lac de Soro des maxima plus élevés que dans aucun lac åa moi connu. Les eaux du lac sont trés troubles. Le plus souvent, et surtout pendant les mois de mai—octobre, elles sont de couleur vert jaunåtre. La plus grande profondeur ou on ait 8 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 175 pu distinguer le filet a été de 5» (24 mars 1902). Déjå au mois de mai la distance limite de visibilité était å 3% environ de la surface, et en juin—juillet cette limite se trouvait com- prise entre les profondeurs de 2 et 17,5; elle s'y maintenait jusqwau mois de décembre. L'opacité des eaux est due en partie aux énormes masses de plankton qw'elles contiennent, en partie å des poussiéres en suspension. (es derniéres sont surtout abondantes aprés les tempétes; Peau peut en étre remplie jusqu'å en devenir tout å fait boueuse, particuliére- ment dans les parties plus basses du lac. — EÉtant donnés les bois qui bordent le lac, les grandes quantités de plankton qui s'y- rencontrent et Vapport assez considérable d'eaux ménagéres provenant des égouts de la ville de Sor&, les eaux du lac doivent étre riches en matiéres organiques å Vétat de dissolution. FORMES DIVERSES DE THALLE DES: ÆGAGROPILA SAUTERI. Les Ægagropila Sauteri du lac de Sor& présentent au moins trois formes de thalle différentes. — M. F. BRAND m'a gracieusement fait savoir, apréæs examen de matériaux provenant du laåac de Sor&, que VAlgue en question rentre bien avec ses différentes formes de thalle dans Vespéce Æ. Sauteri, tout en se distinguant par quelques écarts peu im- portants de la forme propre au Zeller-See, habitat classique de cette espéce. 1. Individus du feutre (Einzelpflanzen, Brand). Tout le plateau de Vanse de PAcadémie dont il a été question plus haut et qui watteint nulle part une profondeur de plus de Am, est couvert, å 200 environ de la rive, d'une épaisse couche de feutre composée d'individus libres appartenant å ”espéce Æ. Sauteri. Ces individus, de couléur vert foncé, ont la forme de pelotes irréguliéres; la plupart n'ont qwun dia- métre de 15m=; il y en a peu de plus de 2 å 3m, Chaque 9 146 C. WESENBERG-LUND. individu pourra atteindre, sous VPinfluence de facteurs externes, chacune des autres formes de thalle de ce végétal. Les individus du feutre présentent une structure rayonnante plus ou moins marquée. D'un centre commun rayonnent un nombre variable de branches filamenteuses ramifiées dont les ramuscules s'enchevétrent les uns dans les autres; dans les cas ou ”enchevétrement est peu prononcé, Vindividu prend un aspect touffu. La croissance de cette plante est terminale. La multipli- cation a lieu par le dépérissement des ramifications centrales, plus "anciennes; celles de la périphérie se détachent ainsi du centre commun, et ces parties libres deviennent de jeunes individus qui croissent, se ramifient et se multiplient å leur tour. Notre végétal a une tendance marquée å pousser des filaments végétatifs dans toutes les directions possibles. (voir, dans le mémoire de M. Brand, le chapitre intitulé: Umkehr der Polaritåt, p. 42). Dans la localité en question, la plupart des filaments émis par un individu du feutre sont de nature purement végétative. Les filaments indifférents (,neutrale Sprosse", Brand), sont moins nombreux; ils sont d'autant plus fréquents que les individus se trouvent plus serrés; le plus souvent ils se pré- sentent sous la forme de cirrhoides, å Vaide desquels les individus situés å quelque distance peuvent se rattacher les uns aux autres. Je n'ai jamais rencontré de filaments indiffé- rents transformés. en organes de multiplication ,stolonides" (Brand, p. 48). : Parmi les individus du feutre on trouve de nombreux paquets, plus ou moins grands, formés de plusieurs individus faiblement cohérents, ou bien de fragments de ces individus; ces paquets offrent toutefois une certaine résistance, si on entreprend d”en séparer les parties. Nous traiterons plus loin la question de leur formation. Ce feutre composé d'innombrables individus revét le fond 10 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sor&. 17/ du lac d'une couche qui atteint par endroits une épaisseur de 0m 75 environ. Du cåté de la rive elle devient un peu plus mince, et son aspect n'est plus tout å fait le méme. Cette couche de feutre que nous appellerons, dans ce qui suit, le feutre du fond ou simplement le feutre, ne s'éléve jamais å la surface de V'eau, étant træs charzée d'une poussiére faite de particules limoneuses et de plankton mort qui s'est précipitée sur elle; en lavant le feutre on peut en séparer de grandes quantités de cette poussiére. De plus, les individus du feutre sont reliés entre eux par Fontinalis, par Hyphnum et, d”aprés des renseignements que donne M. Brand, par une forme qui est proche parente de Rhizoclonium profundum. La partie la plus profonde de Vanse (5”) est exempte de feutre. (Cependant on rencontre les individus isolés méme dans les couches les plus profondes du lac proprement dit; ceux-ci différent des autres dont nous avons déjå parlé, en ce que les branches rayonnantes sont absolument indépen- dantes entre elles en dehors du point central; par conséquent les individus ne se présentent pas ici sous la forme de pelotes compactes mais plutét sous la forme de flocons aplatis dont le diamétre mesure de 2 å 3% environ. 2. Forme de thalle adhérente (Cet état correspond aux »Rasent et aux ,Polstren» de. M. Brand). Il parait que tout objet d'une certaine grandeur (moule, pierre, pieu, branche, etc.) qui se trouve plongé dans le feutre ne tardera pas å se revétir d'une couche de ces Algues. Celles-ci, qui nageaient naguére dans Veau, viennent se fixer sur un objet de ce genre; elles s”y développent et finissent par le recouvrir entiérement. Quant aux modifications que devra subir un individu du feutre pour arriver å Vétat adhérent, nous ren- voyons le lecteur au mémoire précité de M. Brand, p. 55—56. 3. Forme de thalle globuleuse. a. Boules reposant sur le fond du lac.. Dans la partie intérieure de Panse (17,5—1" de fond) on ne trouve plus le feutre que nous venons de décrire ; 11 178 C. WESENBERG-LUND. ici le fond est couvert d'Æ. Sauteri å Vétat globuleux. Du bord de la barque on voit, surtout par un beau jour de printemps, des masses innombrables de houles qui reposent sur le sable blanc du fond. On ne saurait indiquer une taille de boule particuliérement fréquente; notons cependant que les boules ayant un diamétre de moins de 2% environ sont rares; celles de plus de 6% le sont également, ce qui n'”empéche pas qwon ne rencontre parfois des boules appartenant å la premiére catégorie en quantité åssez considérable, et d'autre pårt on a trouvé des spécimens allant jusqwå 12%m de diamétre. Pour plus ample information sur la structure des boules, je me permettrai de renvoyer le lecteur aux descriptions données par MM. Lorenz et Brand; je me bornerai å relever ici les faits suivants qui me paraissent particuliérement remar- quables. La surface des houles, d'aspect velouté, de couleur verte plus on moins foncée, est entiérement unie et dépourvue de ces touffes qu'on trouve, comme nous venons de le dire, dans les individus du feutre. A la loupe, on découvre que plusieurs des articles terminaux du filament sont morts./ Si on coupe par le milieu une telle boule, on verra qu'elle consiste en un feutrage serré qui devient surtout épais vers la périphérie; la partie centrale est d'une contexture plus låche; les plus grandes boules présentent une cavité centrale plus ou moins grande qui est quelquefois nettement distincte des parois compactes qui Ventourent. On observera en outre que la structure du thalle a un caractére décidément rayonnant et que dans les boules ayant atteint une certaine taille on voit un nombre. plus on moins grand de zones concentriques de nuances alternantes, claires ou foncées. Au printemps, la zone extérieure est foncée, vers ”automne elle est d'une teinte plus claire. Nous reviendrons plus tard sur ce fait. Les boules sont toujours chargées de grandes quantités de matériaux 12 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 179 sédimentaires quwu'on peut åter å V'aide de lavages et ou se trouvent souvent un grand nombre de Diatomées abyssales. Dans les boules qui ont longtemps reposé sur un méme cåté, ce coté inférieur est richement incrusté de gravier; Vhémis- phére supérieure de ces hboules est au contraire d'une nuance plus verte que d'ordinaire, et le nombre des articles terminaux éteints est relativement petit. Parmi les boules de forme réguliérement sphérique on rencontre par ci par lå de faibles quantités de feutrages faconnés en ,boudins”f ou en ,tablettes"”. Forme de thalle globuleuse. b. Boules flottantes. Comme il a été dit plus haut, les boules remontent du fond aux mois d'avril —mai; on les trouve alors. flottantes en trés grand nombre å la surface de -Veau AA ce moment de Pannée elles forment une zone large souvent d'un métre le long de la rive orientale du lac, tandis qu'elles sont rares sur les autres rives; bien souvent elles se réunissent en iles flot- tantes que le vent emporte au large. Par les jours de calme, å ciel découvert, on voit des boules en suspension dans Veau å mi-hauteur entre le fond et la surface, et en y regardant de bien prés on observera que les boules qui reposent apparemment sur le fond du lac se trouvent en réalité en suspension un peu au-dessus de celui-ci. La méme observation a déjå été faite par M. Lorenz (Brand, p.32). La seule différence qwon ait pu démontrer entre les boules reposant sur le fond et les boules en sus- pension consiste en ce que les cavités de celles-ci renferment de grandes quantités de gaz, tandis qwil n'y en a que peu dans les boules du fond. 4. Amas de feutre. On pourrait peut-étre regarder comme un quatriéme état des Æ. Sauteri les amas de feutre qui couvrent, surtout au mois de juin, certaines parties de la rive. Le feutre de ces amas se compose en partie, å la différence 13 180 C. WESENBERG-LUND. de celui qu'”on trouve au fond du lac, de petits flocons irré- guliers qui sont souvent exempts de structure rayonnante. Nous discuterons plus tard Vorigine de ces amas de feutre. ORIGINE ET DÉPENDANCE MUTUELLE DES DIFFÉRENTES FORMES DE THALLE DES ÆGAGROPILA SAUTERI. Comment se fait-il que les Æ. Sauteri du lac de Sor& présentent des formes de thalle aussi différentes entre elles que le sont en effet le feutre du fond, les diverses formes adhérentes, les boules (reposant sur le fond ou flottantes) et les amas de feutre? Nous allons tåcher de répondre å cette question en laissant toutefois de cåté les formes adhérentes, d'abord parce qu'elles n'”ont qu'une importance assez secondaire dans le lac en question, et aussi parce que M. BrAND en a déjå expliqué Vorigine. Quiconque fera des Æ. Sauter: du lac de Sorå Vobjet d'une étude attentive sera tout d'abord frappé par ce fait que les différentes formes de thalle de cette Algue se rattachent cha- cune å sa localité déterminée et que ces localités sont de nature différente. Le feutre du fond est une forme propre au grand plateau de Vanse de Académie. Le lac n'a ici que de 4= å 17,5 de profon- deur. Le fond est constitué par une vase (gytje) calcaire mélangée de sable et de consistance molle. L'agitation des vagues se fait sentir jusqu'”au fond; mais, abstraction faite de Veffet produit par une tempéte, il y a tout lieu de croire que cette action est assez faible. Cette partie du fond n'est éclairée que par une lumiére trés atténuée. Des boules reposant sur le fond forment autour du feutre une bordure qui le sépare de la terre ferme. Il n'y a que bien peu de feutre dans cette bordure, et d”autre part les boules contenues dans le feutre sont extrémement rares. La bordure des boules se trouve par 1,5—17, Le fond, qui est ici plus sablonneux, est aussi de consistance plus dure. 14 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sor&å. 181 L”action des vagues est trés forte; par les beaux jours de printemps on peut voir qwil suffit d'une brise méme assez faible pour que les boules soient continuellement roulées sur le fond du lac. Dans cette région peu profonde la lumiére arrive trés intense jusqu'au fond du lac. Ces deux formes de thalle des Æ. Sauteri et leur situation respective dans le lac semblent rester les mémes pendant toute Pannée; du moins j'ai pu constater pendant tous mes jours d'observation, qui tombaient dans ”espace compris entre mars et décembre, que les formes en question gardaient .leurs domaines respectifs. La quantite du feutre ne semblait pas varier. Quant au nombre des boules, j'ai cru, d”aprés des observations incomplétes faites en 1901, qw'il diminuait au cours de Pété; et il est bien possible que tel soit le cas; pourtant je ferai remarquer qw'il résulte d”une exploration plus suivie, effectuée en 1902, qu”on rencontre dans le lac de Sor& pendant tous les mois de P”année d”énormes quantités de boules. Aux mois de mars—avril elles pouvaient étre observées directement; pendant le reste de P'année on en recueillait de trés grandes quantités å Vaide d'une drague. Au-dessus de la zone occupée par les boules reposant sur le fond, on trouve aux mois d”avril—mai des boules flottantes. Aux mois de mai—juin les amas de feutre atteignent leur hauteur maximum. zen L'apparition de ces deux derniers états de I'Algue en question, et surtout celle des boules flottantes, est étroitement liée å la saison printaniére; on les rencontre rarement- en dehors de cette époque de Vannée. Il faut en conclure que Vétat de boules en suspension et flottantes est le résultat de facteurs externes qui dépendent de certaines conditions climatériques annuelles. Le cas est tout autre pour les deux premiers »etatsf, celui du feutre et celui des boules reposant sur le fond, qui se maintiennent, en rægle générale, toute Vannée durant, chacun dans sa zone nettement délimitée. En ce qui 15 189 C. WESENBERG-LUND. concerne ces deux premiéres formes de thalle, nous ferons observer que le feutre habite toujours une région ou le fond est mou, Paction des vagues faible et la lumiére trés adoucie, tandis que le fond est dur, VPaction des vagues forte et la lumiére plus intense partout ou se rencontrent les boules. Nous allons suivre maintenant les individus du feutre, C'est-å-dire la forme primaire des Æ. Sauter: dans ses états successifs de boules reposant sur le fond, de boules flottantes et de fragments brisés dont se composent les amas de feutre de la rive. 1. Boules reposant sur le fond. Gomme nous Vavons noté plus haut on trouve dans la région du feutre, outre Pimmense nombre d'individus primaires (Einzelpflanzen, Brand) de structure rayonnante plus ou moins marquée, des paquets tout å fait irréguliers constitués par plusieurs individus dont les extrémités se trouvent entrelacées ou bien par des fragments de ces individus. Les individus primaires doivent leur origine å la division d'un seul individu en plusieurs qui ont continué å croitre aprés leur séparation; les autres sont de formation différente. Nous pouvons regarder comme tout å fait certain qu'abs- traction faite des périodes ou le laåac est pris par la glace ce n'est que pendant Vabsence totale des vents ou par une brise trés faible que régne un calme absolu au fond de Vanse de PAcadémie, profonde seulement de 3 å 4” environ. Les vents d'ouest surtout pourront facilement produire dans les couches supérieures un mouvement ondulatøire, qui aura pour effet Penchevétrement des individus du feutre et des fragments dindividus, et gråce aux cirrhoides (Brand, p. 46) les parties enchevétrées seront encore plus fortement reliées les unes aux autres et finiront par former des paquets irréguliers. Au cours d'une exploration faite aux mois de juillet—aout il fut constaté que ces paquets étaients surtout fréquents dans les réægions périphériques du feutre voisines de la zone des boules. 16 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 183 En ces endroits le fond était plus ferme et Paction des vagues se faisait mieux sentir (par 2" de fond). Une fois arrivées sur le fond de sable, les individus du feutre et les paquets seront roulés par les vagues et faconnés en boules; les premiers deviendront des boules toutes petites (lm environ), tandis que les globes formés par les autres seront considérablement plus grands: leur taille correspondra, cela va sans dire å celle des paquets qui les constituent. a. Boules constituées par un seul individu. Dans la région limite entre le feutre et la bordure de boules, lå ou le fond devient plus sablonneux et ou Vaction des vagues se fait mieux sentir, on rencontre des formes intermédiaires qu”on pourrait rapporter aux individus du feutre presque aussi bien qu'aux formes globuleuses. CGes états intermeédiaires, représentés par des pelotes dont le diamétre ne dépasse pas 1—2m, nous font voir comment s”opére la transformation en boules des individus du feutre. Pendant le roulement presque ininter- rompu sur le sable, toutes les parties peu solidement jointes, des individus se détachent d'abord pour ne laisser subsister que la partie centrale plus résistante; les individus qui repré- sentent cette phase de formation ont gardé intacts la plupart des articles terminaux de leurs filaments; il ne différent. des individus du feutre que par la texture plus serrée des fila- ments. Le roulement se continuant, la surface de la pelote s'usera par le frottement; les articles terminaux des filaments en seront endommagés; ils apparaitront sur le fond vert foncé comme des poils courts, de méme longueur et de cou- leur argentée. La pelote aura maintenant pris la forme réguliére d”une sphére, et son intérieur présentera les caractéres propres aux formes de thalle globuleuses: Pendant le roulement incessant, les chances de développement sont égales å tous les points de la surface de la boule; par conséquent la structure rayon- Jløt 184 C. WESENBERG-LUND. nante sera devenue de plus en plus accentuée. Ajoutons quå mesure que se détruisent les articles terminaux des fila- ments, il naitra, derriére la partie morte, des ramuscules laté- raux qui seront bientåt usés å leur tour et donneront lieu å la formation de nouvelles pousses latérales. La ramification deviendra ainsi extrémement serrée et la distance angulaire des rameaux sera trés petite. La texture de la boule en deviendra de plus en plus compacte. On remarquera en outre dans les boules plus ågées qu'en méme temps que la texture des parties périphériques devient de plus en plus serrée, celle de la région centrale est toujours plus låche et discontinue, et on observera qu'elle est déchirée par des fentes rayonnantes qui ont leur plus grande ouverture du cåté du centre et se rétrécissent å mesure qu'elles appro- chent de la périphérie. Cet état de choses s”explique si nous admettons que les boules ont en dehors de leur croissance rayonnante une autre qui s'opére dans la direction tangen- tielle, la couche extérieure produisant sans cesse de nouveaux rameaux qui viennent s”introduire parmi les anciens. Cette croissance tangentielle de la boule aura pour effet le déplace- ment vers le dehors des parties intérieures dont les particules seront éloignées les unes des autres suivant la direction de la tangente ”. II résulte en outre des faits ci-dessus exposés que la cavité plus ou moins nettement délimitée qu'on trouve dans les boules d'au moins 5% de diamétre, ne s”est pas produite, comme le supposait M. Brand, uniquement par suite de la destruction des parties centrales, qui sont les plus anciennes du thalle; son existence est due en partie å la croissance tan- gentielle des filaments. Une circonstance qui me semble témoigner en faveur de cette maniére de comprendre la formation d'une cavité å Vintérieur des boules, c'est Paspect 1 Je suis trés reconnaissant å M. KorneruP ROosEnVINGE d'avoir attiré mon attention sur ce fait qui sans cela m'aurait échappé. 18 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 185 de leur surface intérieure, que je n'ai jamais trouvée en souf- france et moins encore en état de décomposition. Les fila- ments des parties centrales, surtout ceux des grandes boules, ont souvent une teinte trés foncée, quelquefois ils Pont presque noire, mais ils ne semblent pas du tout étre en voie de s”éteindre. II faut croire que les boules ont une croissance trés lente, Inais les observations directes font encore défaut sur ce point. Nous nous bornerons å noter que la végétation est périodique et que pendant des mois entiers de Pannée elle semble tout å fait arrétée. Dans les boules recueillies au mois de mars les pårois des cellules superficielles sont trés épaisses; le contenu de ces cellules, qui est de couleur foncée, a une surface trouble; en septembre le contenu cellulaire est plus limpide, de couleur moins foncée; lå forme des cellules est plus allongée et les parois sont plus minces. Si on coupe en deux une telle boule, on trouve sous la couche sphérique claire une autre de nuance plus foncée qui représente selon toute apparence la couche extérieure du mois de mars. Dans les: boules d”environ 5% on trouve de 5 å 6 couches de nuances alternantes, claires et foncées, et comme les couches claires présentent toujours des cellules allongées et étroites, tandis que les couches foncées les ont courtes et å parois épaisses, il est probable que nous avons affaire ici å des couches annuelles. — M. LAGERHEM avait déjå émis cette hypothése (2, p.91). — On ne saurait pourtant conclure directement du nombre de ces couches å Tåge des boules, et cela tout d”abord pour cette raison que les couclies centrales disparaissent å mesure que la cavité s”élargit; les grandes boules surtout sont certainement plus ågées que ne Vindique le nombre des couches. Dans les trés grandes boules å cavité bien marquée, la portion filamenteuse, relativement mince, ne présente dans la majorité des cas qu'un petit nombre de couches annuelles. — M. Brand de son cåté (1, p.41) a égale- D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 19 13 186 Ci. WESENBERG-LUND. ment été amené å conclure que la croissance des Ægagropila du genre (!/adophora est excessivement lente; il cite Texemple de ses plantes d'expérience appartenant aux espéces (/. profunda et Cl. Martensii qui n'avaient produit, par croissance terminale, pendant tout Pété, que 6 cellules au plus, tandis que d”autres espéces de C/adophora comprises dans le groupe des Euclado- phora produisaient en moyenne une cellule par jour. Boules composées de plusieurs individus. Dans la région limite du feutre, immédiatement en decå de la bordure de boules, on trouve outre les formes de thalle qui représentent un seul individu (individu du feutre ou individu globuleux) un certain nombre de paquets formés de 10 å 30 individus assez superficiellement enchevétrés les uns dans les autres. La surface de ces paquets est touffue; ils renferment åutant de centres que d'individus; aucune trace ici de structure rayonnante s'étendant au paquet entier. On s'attendrait å ce qwune exploration de cette région limite fournit toutes les formes intermédiaires possibles entre ces paquets, dont les parties constitutives ne sont que légérement enchevétrées, et les boules å structure rayonnante. (Cependant je m'ai rien trouvé de tel. J'ai bien pu trouver des paquets assez com- pactes et å surface plus ou moins unie qui contenaient plu- sieurs centres; mais je n'ai jamais rencontré de boules régu- liéres å plus d”un centre. Néanmoins j'ai eu, déjå å un moment peu avancé de mes recherches, cette idée que les boules du lac de Sor& n'étaient souvent que des états plus développés de ces paquets d”Algues composés de plusieurs individus. Comme je désirais entendre un algologue se: pro- noncer sur ce point, j'ai prié M. KorneruP RosENvINGE de m”accompagner dans une excursion. Et tout au contraire de ce que j'avais supposé, M. Rosenvinge a soutenu que les boules étaient constituées dans la plupart des cas d'un seul individu qui »'avait atteint sa taille souvent considérable qu'aprés un grand. nombre d”années de croissance. M. Rosen- 20 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 187 vinge a fait valoir å ”appui de son opinion que dans le cas ou les boules se seraient formées de plusieurs individus enchevétrés, on devrait s'attendre å trouver des boules régu- liéres å plusieurs centres et dont ensemble ne présenterait pas une structure rayonnante. Tout en convenant du bien fondé de cette objectior, je ne trouve pas qu'elle infirme mon hypothése; j'explique pour ma part le nombre peu considé- rable des formes intermédiaires par le raisonnement suivant: Les paquets d'individus enchevétrés dont on å surtout constaté la présence dans cette région limite qui marque la transition entre le fond mou et le fond plus dur et sablon- neux, subissent un frottement assez rude lorsqw'ils sont roulés sur les sables du fond par Paction vigoureuse des vagues. Par suite de ce traitement, les ramifications libres: des individus périphériques se brisent et se détachent, celles-lå restant seules intactes qui ont été enlacées par les individus voisins.. Les individus déchirés seront usés jusqwå leurs centres respectifs, et de la disparition de ces centres péri- phériques résultera une disposition rayonnante de la région extérieure du paquet. Je suppose que cette transformation des paquets en hboules réguliéres s'opére trés vite et je pense que la courte durée des états intermédiaires suffit pour expliquer leur rareté. D'aprés la connaissance de la structure: des Ægagropila que nous devons aux recherches de M. Brand, il me parait ineroyable que les nombreux paquets d'individus enchevétrés que ballottent les vagnes sur le fond sablonneux soient tous déchirés, par ce mouvement, en individus isolés, et je trouve tout aussi invraisemblable que les individus du feutre qui se trouvent lå céte å céte en nombre assez grand pour former toute une couche continue, ne soient jamais enchevétrés les uns dans les autres. D'autre part je ne me figure pas com- ment leur enchevétrement pourrait arréter toute croissance. Mais si nous supposons qwune croissance a lieu aprés 21 13 188 C. WESENBERG-LUND. Venchevétrement des individus, il nous faut croire aussi qu'elle finit par produire, concurremment avec le ballottement des vagues, des boules réguliéres comme celles qui ont été décrites plus haut. Je regrette de ne pas pouvoir fournir de preuve exacte qwil en soit ainsi; des recherches ultérieures devront trancher la question. Si je maintiens mon hypothése jusqu'å nouvel ordre, c'est aussi parce que, indépendamment de moi, M. BRAND est arrivé au méme résultat. Dans son mémoire souvent cité, M. Brand était d'avis, comme Vest encore M. RosENvINGE, que les boules devaient le plus souvent leur origine å un seul individu du feutre; cependant il dit (1, p. 54) que les boules peuvent étre de double nature ,radråre oder unregelmåssig verfilzt".… Celles de la premiére catégorie sont constituées par un seul individu, tandis que les autres ,sænd zhrem Wesen nach nur eine abgerundete Watte". Plus loin ces boules sont deéfi- nies comme étant des ,gerollte Ballen£ c'est-å-dire des masses de feutre enroulées dont les parties périphériques prendraient une disposition rayonnante; nous nous trouverions donc en pré- sence de ,7ntermediåre Aggregaten, deren Kern unregelmåssig verfilzat, deren Peripherie aber mehr oder weniger strahlig gebaut ist€. Aprés avoir recu V”ouvrage de M. Brann, je lui ai fait savoir que moi aussi j'avais entrepris une étude des Ægagropila, et plus tard je lui ai envoyé sur sa demande des matériaux recueillis dans le lac de Sor&d. Jai done été trés content d'apprendre par une lettre que M. Brand m'a envoyée ensuite que, selon lui, la formation de boules contenant un nombre plus ou moins grand d”individus enchevétrés, était évidemment un phénoméne assez fréquent dans le lac de Soré. Dans les matériaux qui lui avaient été envoyés, M. Brand åa pu con- stater la présence de paquets d'Ægagropila ayant renfermé originairement plusieurs centres; M. Brand a en outre cru pouvoir suivre le développement de paquets irréguliers en 99 : Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 189 formes de plus en plus arrondies et qui prenaient en grandis- sant une structure toujours plus réguliére et rayonnante. Pour ma part, c'est justemenl parce que je n'ai pas pu reconnaitre Pexistence d'un nombre suffisant de telles formes intermédiaires que je n'ose affirmer encore que les boules puissent étre for- mées de paquets enclievétrés; je me borne å regarder ce mode de formation comme træs vraisemblable. Si nous tåchons donc de répondre å cette question de Porigine de la forme de thalle «globuleuse telle que nous la rencontrons chez les Æ. Sauteri du lac de Sor&, nous savons d'abord å n'en pas douter qu'un grand nombre de boules sont constituées chacune par un seul individu; en outre, d'aprés Popinion adoptée par M. Brand et par Pauteur de la présente étude, pas mal de boules auraient été originairemenl des paquets de feutre renfermant un nombre variable d'individus et qui auraient subi dans la suite le traitement dont il a été question plus haut. M. RosEenvInGE de son cåté ne pense pas avoir vu jusqwici de preuves suffisantes de cette derniére origine des boules. Moi-méme j'aurais voulu observer un plus grand nombre de formes intermédiaires entre les états de paquet et de houle afin d'étre absolument sår de mon fait. La question de savoir si les boules tirent toutes leur origine dun seul individu ou bien si elles peuvent en contenir plu- sieurs, me semble d'importance secondaire. L'individu roulé sur les sables du fond pourra toujours perdre quelques-unes de ses ramifications; et il pourra ensuite les reprendre ou bien en attraper d'autres, originaires celles-lå d'autres individus. Au fond, j'incline å croire que dans le lac de Sor& les boules renferment presque toujours des ramifications ayant appartenu åa plusieurs individus différents qui se sont enlacés pendant qwils se trouvaient ballottées par les vagues et que les formes globuleuses représentent, dans la plupart des cas, un état [RS] co 190 C. WESENBERG-LuND. modifié de quelque paquet d' Ægagropila dont les ramifications ne sont pas toutes originaires d'un seul et méme individu. Aprés avoir expliqué de mon mieux la formation des boules d' Æ. Sauteri du lac de Soré il me reste å dire quelques mots sur la maniére dont il faut comprendre cette forme de thalle spéciale de 'Algue en question. Selon moi, les boules qui ne comprenaient å Vorigime qu'un seul individu doivent étre regardées å un moment plus avancé de leur développement comme étant essentiellement des colo- nies. Par suite de la croissance du végétal et de la destruc- tion successive des ramifications les plus anciennes, Vindividu mére s'est peu å peu divisé en plusieurs individus filles qui, sans étre en communication directe les uns avec les autres, se trouvent enchevétrés entre eux et qui, tout en constituant un ensemble de structure particuliére et bien délimitée, se divisent ultérieurement, ce qui augmente encore le nombre des individus. Tous ces individus ont donc une origine com- mune; ils sont assujettis å certaines lois qui déterminent la croissance et le mode de vie de toute la colonie et auxquelles doivent se conformer les besoins de chaque individu particulier. C'est ainsi qw'il faut expliquer ce fait que Paccroissement annuel est å peu prés le méme pour tous les individus, comme Pindiquent les couches concentriques, les facteurs qui entravent la croissance et ceux qui la favorisent les influencant tous å peu prés simultanément et avec une intensité å peu prés égale. Une fois que sa surface est devenue unie et arrondie en sphére, la boule représente une petite société å part ou de nouveaux individus ne peuvent étre admis. C'est ce' qui me décide å désigner sous le nom de colonies les boules qui doivent leur origine å un seul individu. Les boules au con- traire qui sont faites originairement de plusieurs individus mais qui ne sont reliées entre elles par aucun rapport de parenté, pourront difficilement étre considérées comme telles; je les appellerais plutåt des agrégats. Je regarde comme vrai- 24 == en sal AN Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 191 semblable qu'en vertu des lois qui réglent la croissance de PAlgue en question et de celles qui président å la formation globuleuse, ces agrégats peuvent devenir des boules parfaite- ment semblables aux boules constituées par un seul individu. Pratiquement parlant, la distinction entre boules colonies et boules agrégats est donc de peu d'importance, mais je crois utile de la maintenir en théorie. M. Brand a donné (1, p. 54) -de la forme globuleuse une autre définition que V'auteur de la présente étude; il regarde comme agrégats toutes les formes secondaires des Ægagropila du genre (/adophora et dit en termes exprés qw'ils se produisent »dureh das Absterben der diltesten Zellen aus der bisherigen Einzel- pflanze”. Selon cet auteur les boules nées d'un seul individu doivent donc également étre regardées comme des agrégats. N'étant pas botaniste je n'ose trancher la question de savoir si M. Brand a raison de critiquer sévérement le terme de cænobium employé par M. KJeLLManN, mais je regarde comme peu adéquat le nom d”agrégat du moment qu'il s'agit de dé- signer les diverses formes de thalle produites par la division dun seul et méme individu, et dont la caractéristique est justement, outre leur origine commune, de former un ensemble isolé, une société å part dont les individus sont assujettis å certaines lois générales et répondent de méme aux influences du dehors. 2. Boules flottantes ou en suspension dans Veau. En ouvrant dans Veau les boules qui s'y trouvent en suspension ou qui flottent å la surface, on découvre qu'elles renferment quelque gaz dans leurs cavités. On en trouve bien aussi dans les boulées qui reposent sur le fond du lac mais seulement en quantité suffisante pour former quelques petites perles; d'ailleurs, ces boules sont remplies d'eau, cela va sans dire. Si on déchire au contraire une boule flottante il s'en échappera des quantités d'air assez considérables pour former deux ou trois bulles de la taille d'une noix ou plus grandes 25 192 C. WESENBERG-LUND. encore, Il m'y a donc pas de doute: c'est gråce au gaz con- tenu dans leur intérieur que les boules montent et se main- tiennent å Pétat flottant; reste å savoir quel est le gaz ren- fermé et quelle est sa provenance. Au mois de mai 1902, j'ai recueilli quelques boules flot- tantes et je les ai mises dans un aquarium qui occupait une place bien ensoleillée dans ma chambre. Aprés quel- ques jours les boules étaient descendues jusqu'au fond de Paquarium. Le jour d”aprés elles sont presque toutes re- montées peu å peu å la surface de eau. Les observations faites pendant les jours suivants, qui étaient tous de beaux jours de soleil, ont donné les réultats que voici: De 9 å 106 du matin les boules se trouvaient toutes au fond de 'aquarium ; å 91/5 les rayons du soleil atteignaient ”aquarium, et pendant les heures comprises entre 10 et 4% les boules remontaient ; å 5? les derniers rayons du soleil quittaient Vaquarium, et avant 10k du soir une partie des boules étaient redescendues. Aprés cela, le ciel est resté couvert pendant quelques jours et toutes les hboules sont demeurées au fond de Paquarium. Le soleil, ayant reparu une aprés-midi, trois boules sont re- montées au bout d'une heure, et pendant les beaux jours qui suivirent la plupart des boules sont revenues å la surface. Peu de temps aprés le moment ou les premiers rayons du soleil frappaient P”aquarium, la surface des hboules se couvrait de bulles d'air provenant de Vintérieur de la boule et dont quelques-unes restaient attachées aux articles terminaux des ramuscules superficiels, tandis que d'autres montaient dans Veau; le matin la surface des boules était å peu prés exempte de ces bulles, et on n'en voyait que peu par un temps cou- vert. Lorsque 'aquarium se trouvait dans l'obscurité compleéte, les boules restaient sur le fond, et la formation de bulles d'air w'avait pas lieu. La montée des boules se produisait en général par reprises; le plus souvent elles restaient pendant quelques minutes en 26 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 193 suspension au-dessus du fond, puis elles montaient par bonds de 2—3cm environ, jusqwå ce qu'elles eussent atteint la surface de Peau. Si on obscurcissait tout å coup å Vaide d'un carton un aquarium dont les boules se trouvaient en suspension dans eau sans étre encore arrivées å la surface, les boules ne montaient plus; elles dsmeuraient pendant quelque temps å la hauteur qu'elles avaient déjå atteinte, puis elles descendaient vers le fond. Des expériences ci-dessus rapportées, il résulte que la force ascensionelle des boules dépend d'une maniére directe de Vin- tensité de la lumiére, ce qui revient å dire probablement: de Vintensité de Vassimilation d'acide carbonique. Nous en pou- vons conclure que le gaz auquel nous avons ici affaire se compose essentieliement d”oxygéene. J'ai tåché d'obtenir une analyse du gaz contenu dans les boules; malheureusement je ny ai pas råussi. D”ailleurs M. Brand avait supposé a priori que le gaz en question était de P'oxygéne (,.Assimilations Sawuerstoff"; voir 1, p. 52). Si nous voyons donc que les boules reposant sur le fond demeurent immobiles par un temps couvert et montent seule- ment aprés avoir été exposées pendant quelque temps aux rayons du soleil, nous nous expliquons ce phénoméne de la maniére suivante: L'assimilation d'acide carbonique ne cesse pas de se produire par une lumiére diffuse: et peu intense; elle est seulement peu active et vu Vobscurité qui régne néces- sairement dans les boules å quelques millimétres déjå de leur surface, les cellules superficielles participent seules au travail d'assirnilation. De lå les quelques bulles d'air qui naissent å la surface de la boule et qui ne suffisent pas pour la faire monter. Il en sera autrement par un beau jour de soleil. Les cellules méme plus centrales seront alors mises en activité, et comme la couche filamenteuse de la boule est de texture plus serrée vers le dehors et que les mailles formées par les filaments s'élargissent å mesure qu'on approche du centre 27 194 C. WESENBERG-LUND. (voir plus haut), Poxygéne dégagé par ces cellules plus cen- trales s'échappera plus facilement vers le dedans que vers le dehors. La question de savoir si Poxygéne s'échappera dans une direction centrifuge ou centripéte dépend done en pre- miére instance de la situation de la cellule et de ses rapports avec les cellules voisines ainsi que de Vintensité de Passimila- tion. Les hbulles d”air échappées au dehors montent peu å peu et finissent par éclater å la surface de VPeau; celles qui s'échappent au dedans sont obligées de rester dans les cavités intérieures de la boule ou elles se réunissent en une grande masse de gaz. Le mornent venu ou les gaz renfermés auront rendu la boule plus légére que le volume d'eau qu'elle déplace, elle montera vers la surface. Il va sans dire que la couche filamenteuse n'est pas absolument imperméable aux gaz en- fermés; il faut croire qu”une certaine quantité de ces gaz finira toujours par s'échapper å travers les parties plus minces ou déchirées de cette couche. Et lorsqu'il arrive par exemple, par un jour couvert, un moment ou |'oxygéne mis en liberté ne s'échappe plus vers le centre, tandis que la quantité d'oxy- gene contenue dans la boule diminue toujours, la boule redes- cendra nécessairement vers le fond. J”ai observé que les boules contenues dans des aquariums redescendent chaque nuit, méme aprés les plus beaux jours, et que par un temps couvert on les trouve toujours reposant sur le fond. Je m'oserais affirmer que les montées et les des- centes des houles se produisent avec autant de régularité dans la nature. Ce n'est que par les beaux matins de printemps que J'ai remarqué, en me penchant sur le bord de la barque, un assez grand nombre de boules qui se trouvaient en suspension dans les couches då'eau intermédiaires; j'en ai vu alors qui montaient jusqwå la surface du lac. Au mois de juin 1902, lorsque mes recherches de laboratoire étaient terminées et que je croyais comprendre le phénoméne dans sons ensemble, jai voulu juger sur les lieux mémes du nombre des boules 28 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 195 flottantes pour savoir s'il était plus grand å midi qu'aux pre- miéres heures de la journée; mais la date était trop avancée; les boules avaient déjå complétement disparu de la surface de Teau. On a constaté que méme aprés une série ininter- rompue de jours couverts il y a toujours, au mois d'avril— mai un grand nombre de boules flottantes dans le lac de Soré. Ce fait est då peut-étre å la circonstance que dans leur milieu naturel les boules produisent et gardent un excé- 'dent d'oxygéne assez considérable pour les maintenir flottantes méme pendant les périodes ou assimilation se trouve modeérée ; mais il est bien possible que Vexplication de ce phénoméne doive étre cherchée ailleurs. Parmi les boules. flottantes il y en a beaucoup qui sont trés spongieuses et qui semblent sur le point de tomber en putréfaction. Il. faut donc compter avec la possibilité d'une analyse constatant que le gaz contenu dans ces boules consiste non pas en oxygéne mais plutåt en un gaz dégagé par les matiéres décomposées. Nous laisserons aux recherches ulté- rieures de fournir la réponse å cette question. M. Brand est d'avis que toutes les boules parvenues å la surface de 'eau sont vouées å la mort, les céllules étant né- cessairement détruites par la lumiére plus intense du soleil, qui a pour effet la décomposition de la boule. Je partage å peu prés Popinion de M. Brand; pourtant je suppose que le moment ou les boules restent stationnaires å la surface de Peau est précédé d'une période pendant laquelle la plupart des boules accomplissent par les beaux jours de printemps leurs montées diurnes suivies réguliérement de descentes pen- dant la nuit. Je crois avoir maintenant expliqué les montées et les des- centes des boules; reste å savoir pourquoi elles mont lieu que pendant deux mois déterminés de ”année. De tous les phéno- ménes mystérieux qui se rattachent å la question des Æ. Sauteri celui-ci m'a toujours paru le plus énigmatique. C'est 29 196 (. WESENBERG-LUND. en m'efforcant de V”expliquer que j'avais d'abord été conduit å m'occuper des Ægagropiles, et pourtant la solution de ce probléme est celle que j'ai trouvée la derniére. En tenant compte des renseignements contenus dans ce qui précéde nous pouvons maintenant formuler la question d'une maniére un peu précise: pourquoi Vassimilation d'acide carbonique se produit-elle aux seuls mois d'avril—mai avec une intensité suffisante pour faire monter les boules å la sur- face de ''eau? Sans prétendre donner å ce probléme une réponse de tout point satisfaisante, je voudrais attirer Vattention sur un fait qui est, selon moi, la cause du phénoméne en question. II a été dit dans Vintroduction å la présente étude que dans le lac de Sor& la limite de la visibilité distincte atteint sa profondeur maximum (5 environ) immédiatement aprés le dégel et qu'elle remonte ensuite pour se trouver depuis juin jusqwen décembre å 1= seulement au-dessous de la surface de Veau. Son déplacement vers le haut est då en partie å des masses énormes de plankton et en partie aux grandes quantités de détritus remuées par Vaction des vagues dans les eaux peu profondes du lac. Or, comme il a été constaté par les expériences effectuées dans les aquariums que la force ascensionelle des boules dépend de Vintensité de Passimilation d'”acide carbonique et, en outre, que cette assimilation est d'autant plus active que la lumiére est plus forte, et enfin, comme il ressort des observations faites dans le lac de Sor& que justement pendant les deux mois ou nous trouvons des boules flottantes, les rayons du soleil péné- trent plus profondément qu'aux autres époques de VPannée, — je suppose que c'est gråce å la faible quantité de plankton et de détritus en suspension et par suite å la transparence plus grande qu'il se produit aux mois d'avril—mai une assimilation d'acide carbonique assez vive pour faire monter les boules. Réciproquement c'est la richesse en plankton et en détritus 30 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 197 oo qui rend les eaux moins transparentes dés la fin de mai et qui empéche par conséquent les boules de monter. Les montées el descentes périodiques des boules JÆ. Sauteri dépendent en derniére instance de la richesse en plankton et en détritus des eaux amhbiantes. On ne connait pas intensité de lumiére qui représente Voptimum d'assimilation des Æ. Sauteri. Les résultats obtenus par des expériences de laboratoire, font supposer å M. Brand qwils ne demandent que peu de lumiére, toute lumiére forte faisant périr les cellules. La circonstance que les Æ. Sauterz se trouvent toujours å une profondeur de 4 å 10» vient con- firmer cette supposition. Dans le cas ou elle serait juste, la zone littorale la plus rapprochée de la cdte, ou les eaux sont tres basses et ou régne par conséquent une lumiére trés forte, est en général peu faite pour servir d'habitat å P'Algue qui nous intéresse. Il en est autrement dans le lac de Soré ou d”énormes masses de plankton tamisent pendant la plus grande partie de Vannée la lumiére qui traverse Peau. Ici la zone littorale présente des conditions de milieu assez favorables å la végétation des Æ. Sauteri; il my a que les mois d”avril— mai ou la lumiére soit trop forte; Passimilation se produit pendant ces deux mois de printemps avec une intensité telle que les" boules montent å la surface des eaux pour y périr en grand nombre. Leur apparition réguliére å la surface de Peau pendant les mois d'avril—mai, est donc selon moi un phénomeéne plutåt pathologique. 3. Amas de feutre. Les amas de feutre sont constitués, comme il a été dit plus haut, essentiellement par des frag- ments de boules déchirées, par de petites ramifications qui ne sont pas toujours de structure rayonnante, et dont les distances angulaires sont plus petites que chez les individus du fond. Ces ramifications ont fait partie de boules molles, spongieuses et dépérissantes qui ont été déchirées contre les galets par Paction des vagues et jetées ensuite sur les parties plus tran- 31 198 C. WESENBERG- LUND. quilles de la rive. Les amas de.-feutre sont surtout fréquents aux mois de mai—juin; en cette saison ils ont un aspect frais et verdoyant; plus tard le feutre se fane ou tombe en pourri- ture. Ce feutre jeté sur les rives sert de nourriture aux cygnes et se retrouve dans leurs excréments qwon voit sou- vent le long des cåtes. Par les temps orageux quelques-uns de ces amas de feutre sont repris par les vagues et emportés au large. (Gomme nous savons, gråce aux communications faites par M. Brand, que les cellules sont trés vivaces, il est permis de croire que ces fragments de thalle, s”ils sont restés intacts aprés les ballottements déjå subis, peuvent devenir, dans la région du feutre, des individus nouveaux qui recommen- cent la circulation ci-dessus décrite. Tåchons maintenant de déméler les points nécessaires å la compréhension des diverses formes de thalle que présentent les Æ. Sauteri dans le låe de Sorå: Dans Vune des anses du lac de Sor& appelée Panse de Académie, un plateau assez étendu, dont la profondeur ne dépasse pas 47, se trouve couvert d'une épaisse couche feutrée, composée de petits individus (1—2 environ) de structure rayonnante qui appartiennent å lVespéce Æ.,Sauteri. Par tout vent un peu fort, Vaction des vagues communiquera å la couche superficielle du feutre un mouvement ondulatoire par suite duquel les individus s'accrocheront les uns aux autres. II en naitra des paquets irréguliers. Le nombre de ces paquets augmente å mesure qu'on approche de la cåte. Les boules apparaissent aux bords de la couche de feutre ou Vaction des vagues est plus forte et la constitution du fond plus grossiére. Ces formes globuleuses doivent leur existence au traitement mécanique des vagues agissant sur un seul indi- vidu du feutre ou bien sur des paquets d'individus enchevé- trés. Leur forme sphérique et leur structure rayonnante ont été produites par le ballottement et le frottement contre le fond sablonneux; la texture serrée des parties périphériques 32 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 199 s'explique d'”abord par la propriété qu'ont ces Algues de produire toujours de nouveaux rameaux latéraux en remplace- ment des articles terminaux brisés, et aussi par la naissance de filaments indifférents qui enlacent les rameaux végétatifs jusqu'å en faire un ensemble bien délimité. La croissance est trés lente; sa tendance non seulement rayonnante mais aussi tangentielle a pour effet d”attirer vers le dehors les parties intérieures de la boule. Par ce -déplacement vers la péri- phérie et probablement aussi par la destruction successive des ramifications les plus anciennes, il se produit une cavité dans la boule. D'ordinaire la cavité est remplie d'eau, mais å certains moments de P”année elle renferme des quantités considérables de gaz qui font monter les boules å la surface de Veau, ou elles demeurent flottantes pendant les mois d'avril—mai, tandis qu'elles reposent sur le fond durant tout le reste de Pannée (juin—mars). Ce curieux phénoméne s'explique par le raisonnement suivant. Dans des conditions normales la zone occupée par "les boules recevrait une lumiére trop forte pour les Æ. Sauteri. Si cette région constitue néanmoins un milieu habitable pour Pespéce, cest que pendant la plus grande partie de V”année le lace de Sorå est extrémement riche en plankton et en détritus qui troublent les eaux et forment comme une sorte de voile interposé entre la boule et la source de lumiére. Ce n'est qu'”aux mois d'avril—mai que Veau devient plus transpa- rente. Comme il a été rendu tréæésvraisemblable par des recherches de laboratoire que la force ascensionnelle des boules dépend de Vintensité de la lumiére, ce qui veut dire probablement: de Pintensité de Passimilation d'acide carbonique, qui atteint son maximum par un temps de beau soleil, il y a tout lieu de croire que c'est Vassimilation trés active d'acide carbonique pendant les mois d'avril—mai qui fait monter les boules. Vintensité de cette assimilation étant due å la pureté et å ia 200 C. WESENBERG-LuND. transparence de eau, c'est-å-dire: å sa pauvreté en détritus et en plankton, c'est en fin de compte des quantités plus ou moins grandes de plankton et de détritus contenues dans Veau que dépendent les montées et les descentes des boules. Le gaz contenu dans les boules est probablement un gaz riche en oxygéne. Sa présence dans les boules s'explique par cette circonstance que les cellules situées å Vintérieur com- mencent å participer au processus d'assimilation lorsque la lumiére plus intense a pu parvenir å elles. L”oxygéne mis en liberté par ces cellules s'échappera vers le centre, puisque les couches intérieures des filaments sont de texture plus låche que les couches périphériques; il occupera la cavité centrale de la boule. La plupart des boules flottantes périssent pro- bablement, les vagues les jetant sur la rive ou leurs fragments brisés viennent former des amas de feutre. Maintenant que nous avons rendu compte des divers états des Æ. Sauteri et de leur formation dans le lac de Sorå, il y aurait de Vintérét å voir paraitre des descriptions analogues sur leur apparition dans d'autres lacs. Dans mes excursions aux autres lacs danois j'ai toujours profité des occassions qui s'offraient pour chercher des Æga- gropiles. Il résulte de mes dragages qu'on rencontre souvent par 73—10= des Cladophora qui ressemblent beaucoup aux individus du feutre d' Ægagropila du lac de Soré. Il sont surtout communs dans le lac d'Esrom ou on trouve au prin- temps, dans les parties sablonneuses des cåtes, des bordures déposées de Cladophora; toutefois ni ici ni ailleurs dans les lacs de Danemark on vm'a constaté jusqw'ici la présence des boules qui sont si caractéristiques du lac de Sorå. A Tétranger, on les a trouvées en un certain nombre d'en- droits (Brand, p. 65); toutefois le lac de Zellerzee, situé dans le Pinzgau, est le seul qui ait été exploré au point de vue des conditions de milieu qw'il offrait å ces Algues, M. Lorenz en ayant fait en 1855 VPobjet d'études spéciales. 34 Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 901 II ressort du beau travail publié par M. Lorenz qu'en 1855 les Æ. Sauteri se présentaient dans le Zellersee sous deux formes différentes: celle de coussinets adhérents et celle de boules ; la derniére forme occupait une zone littorale. L'étude de M. Lorenz. a beaucoup servi å enrichir nos connaissances sur les différentes formes de thalle des Æ, Sauteri, elles nous a fourni par exemple un grand nombre de données anatomiques; cependant Vauteur n'est pas arrivé å bien comprendre Vorigine des états en question et notamment celle des formes globu- leuses. La raisen en est surtout qu'en 1855 M. Lorenz v'avait pas exploré les parties du lac qui se trouvaient å plus de 4m de profondeur; pår conséquent, il n'avait pas découvert la forme feutre si nécessaire å la compréhension de la formation des boules. Lorsque M. Lorenz a su plus tard qwon ne trouvail plus de boules d' Ægagropila dans le Zellersee il a entrepris en 1900 une nouvelle exploration de ce lac. Il constata alors qwen effet la formation de boules avait cessé d'avoir lieu. Par des dragages effectués å des profondeurs plus grandes, M. Lorenz a trouvé des Ægagropila å Vétat feutre et a acquis ainsi des notions plus justes sur Porigme des boules. Au fond, Pétat de choses du lac de Zellersee se trouve en parfait accord avec celui du lac de Sorå. Dans les deux lacs on a trouvé aux profondeurs un peu considérables des Æ.. Sauteri å V''état de feutre (dans le Zeller- see par 8—10»; dans le lac de Sord par 3—47), tandis que les boules occupaient une zone plus rapprochée de la cåte (par 2—37). S'il ne se forme plus de boules dans le Zellersee, ce fait est då selon M. Lorenz aux grands changements que Phomme y a introduits. De tout temps la formation de boules a été artificielle dans le Zellersee, ou elle m'a. d”ailleurs jamais donné des résultats aussi réguliers que dans le lac de Sor& — autant qwon peut en juger d”aprés les descriptions et les figures —; elle y a été due a cetie circonstance que les D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 35 14 909 C. WESENBERG-LuNnD. pécheurs ont débarrassé leurs filets du feutre d' Agagropila qui s'y -trouvait accroché, dans des eaux trés basses ou les vagues Vont ensuite roulé et faconné en boules. Plus tard ces parties peu profondes du lac ont été transformées en jar- dins et en promenades, et les pécheurs ont du choisir un autre endroit pour y nettoyer leur filets. Par suite de ces changements la formation de boules ne se produit plus dans le Zellersee. En examinant de plus prés les Æ. Sauteri å VPétat de feutre, M. Lorenz a trouvé dans ce feutre des glomérules arrondies qwil appelle ,Knådelbrut" et qui correspondent évidemment aux agrégats que j'ai signalés plus haut. Seløn M. Lorenz c'est cette ,Knådelbrutt qui deviendra plus tard des boules dans certaines conditions favorables. M. Lorenz pense que la formation des boules est le résultat 1? d”une croissance plus vive provoquée par Vintensité plus grande de la lumiére dans les eaux basses; 2? de Vaction des vagues qui ballottent les glomérules de maniére å exposer toutes les parties de leur surface å la lumiére, les unes aprés les autres, par quoi se trouve déterminée leur structure rayonnante; 3? de la nature du fond; et M. Lorenz suppose que la formation de boules sera favorisée par un fond mou, celui-ci offrant le moins de résistance au ballottement des glomérules. Si done les observations de M. Lorenz s”accordent exacte- ment avec celles qui ont été faites par Pauteur de la présente étude, nous différons du tout au tout dans notre détermination des causes qui provoquent la formation des boules. Pour ma part, je suppose avec M. Brand que les Ægagropila ne de- mandent qwune faible quantité de lumiére pour prospérer et qwils périraient s'ils étaient pendant longtemps exposés å un jour træs intense. Dans la grande majorité des cas, la lumiére trop forte qui rægne au fond des eaux basses est nuisible å Pespæce. Quoi qwil en soit, Vintensité de la lumiére est un facteur d'importance secondaire pour Vapparition des formes 36 Mu ned Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. 903 gløbuleuses. — Selon moi, la formation des boules est pro- voquée en premiére ligne par la destruction incessante des filaments terminaux dirigés vers le dehors, cette destruction ayant pour effet la naissance de nouveaux filaments adventifs. Dans les cas ou aucun facteur externe n'empéche la croissance des filaments terminaux nous aurons des formes de thalle touffues å branches libres. Or le ballottement des vagues représente justement un facteur externe de ce genre, et plus sera rude le frottement contre le fond du låc, plus deviendra réguliére la forme globuleuse; c'est pourquoi un sol dur est particuliérement favorable å la production des boules. Si les boules du Zellersee n”ont pas la régularité qui caractérise celles du lac de Sorå, et si ce lac ne présente pas les différents états en boudins et autres formations irréguliéres qu”on trouve dans le Zellersee, ce fait doit étre attribué å la consistance des sols, celui du Zellersee étant composé de limon mou, tandis que le lac de Soré& a un fond plus dur. 37 ki 904 C. WEsENBEeRG-LunD. Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Sorå. BIBLIOGRAPHIE 1. Brann. Die Cladophora-Ægagropilen des Stisswassers. Hedwigia. Bd. XLI: 1902: p. 34" "(Extr.)): 2. Hassar. Å history of the british freshwater algæ. London. 1845. 3. KJELLMAN. Zur ØOrganographie und Systematik der Ægagropilen. Nova acta Te2z:/S0C-sc. VUpsals "Ser II VOL XVI "1 8985 p MEE sr &. LAGERHEIMM. Ueber Agagropilen. Nuova Notarisia. 1892. p. 89. 5. Lorenz. Die Stratonomie von Ægagropila Sauteri. Denkschriften d. kais. Akadem. d. Wissensch. Bd. X. 1855. p. 147. 6. — Ergånzungen zur Bildungsgeschichte der sogen. ,Seeknådel' (Æga- gropila Sauteri Kg.). Verh. d. kais., kånigl. zool. bot. Ges. Wien. Bd:51:1901. 7.363. WESENBERG-LuND. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i danske Indsøer med 3 Tavler og engelsk Résumé. Meddelelser fra Dansk geol. Forening. 1901. (Extr.). =] Laboratoire de biologie lacustre de Danemark Station du Fures&é. 24 octobre 1902. 38 "ogun mod stad 979 & amour ar] 'giog ap oe np 311) værer GELSE DJ N 9 smik e te Er —111)0Y200U - L2727) 00$ gm a ud og FEE SE É s gu OLIN TET 7 7 LP 2 21026uD 272 ausop9kig so os 340 STENSJØS "ASUSPIA "( "M OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY 2 SUR LA NATURE DE I'ACTIVITÉ DES NERFS PAR ALFR. LEHMANN - ”est une hypothése généralement admise aujourd'hui que le ,courant nerveux"” est de nature électrolytique, c'est-å- dire: n'est au fond qu'un déplacement d'ions, continué d'espace en espace. Dans une étude précédente j'ai formulé comme il suit les conditions requises pour qu'un tel mouvement s'éta- blisse. ,Dans un électrelyte de constitution absolument uni- forme, un tel mouvement ne pourra., pas avoir lieu. Il faut pour qu'il se produise que deux points contigus présentent une concentration différente. A la différence de concentration répondra alors une différence de potentiel qui, une fois le courant établi, aura pour effet le transfert d'énergie de Pendroit ou la concentration est plus forte å celui ou elle est plus faible, jusqw'å ce que la différence de concentration ait cessé d'exister. On sait que la force électromotrice due å la différence de concentration est proportionnelle au logarithme du rapport %/,, C et e représentant les concentrations dés deux endroits ou bien les pressions osmotiques qui en dépen- dent. En tenant compte des faits que nous venons de signaler, le processus qui se produit dans les nerfs ne semble pas difficile å expliquer. L'excitation d'une extrémité de nerf périphérique déterminera la décomposition des éléments con- stitutifs du nerf; il se produira ainsi entre Vendroit excité et les parties de nerf contigués une différence de concentration å ig 906 ÅLFR. LEHMANN. laquelle correspondra une différence de potentiel. Dans un organe conducteur, comme Vest un nerf, une telle différence pourra difficilement exister sans qu'il y ait décharge d'élec- tricité; il s'établira donc un courant électrique. Selon toute probabilité, la décharge électrique a lieu justement entre les deux endroits qui présentent une différence de potentiel. Le phénoméne connu sous le nom d'électrotonus et qui peut étre imité dans tous ses détails å Yaide d”un électrolyte inorganique dont le noyau et la périphérie sont de conductibilité inégale, nous montre en effet quwil peut y avoir simultanément dans une méme étendue de nerf des courants de sens contraire. II ny a donc rien qui nous empéche de supposer établi, entre deux segments de nerf contigus et de potentiels diffé- rents, un circuit fermé. Alors, gråce au courant électrolytique la concentration diminuera nécessairement dans le segment ou elle était plus forte; il en résultera une différence de potentiel entre ce segment et le suivant, plus rapproché du centre, et ainsi de suite. Le mouvement se propagera. de la sorte å travers le conducteur nerveux jusqu'å Porgane central”, Cette théorie a en tous cas sur d'autres, moins exactement formulées, Pavantage de pouvoir étre vérifiée par Vexpérience. Elle est basée sur des faits d”ordre exclusivement physique, et il sera facile de voir si un appareil dont la construction imite la structure d'un nerf, produira bien les effets élec- triques propres aux nerfs.. Comme nous le verrons plus loin, il semble en effet que tel soit réellement le cas. Je vais d”abord décrire Vappareil que j'ai employé dans mes expé- riences pour donner ensuite quelques-unes des mesures qw'il a servi å effectuer. La détermination compléte que nous aurons ainsi obtenue des propriétés électriques de Pappareil, nous permettra d'en dériver les lois bien connues qui réglent Vacti- vité des nerfs. 1 Lehmann: Die physischen Aequivalente der Bewustseinserscheinungen, Leipz. 1901, p. 181. 2 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 907 L'appareil schématiquement représenté å la fig. 1 consiste en une caisse de bois (long. 50ém, Jarg. 5%, prof. 5%) solide- ment laquée en dedans. La caisse est divisée par des eloisons de terre cuite, TT, en 15 cases; les plaques de terre cuite qui forment les cloisons ont été emboitées dans des rainures pratiquées dans le fond et les: parois, et on a obtenu des jointures absolument imperméables en remplissant les rainures d'un vernis trés épais et en enfoncant les plaques de terre cuite dans le vernis pendant qw'il était encore liquide. Les cases 1 et 15 qui se trouvent aux deux bouts de la caisse doivent surtout étre séparées des cases voisines de maniére å pouvoir rester vides pendant que les autres se trouvent toutes remplies. Dans ce but on pourra enlever la KØ ar are nm CT tilnm FILFTITISS ER ED Fig. 1. premiére et la derniére plaque et les remplacer aux deux extrémités de la caisse par deux petits vases en terre cuite semblables å ceux qui constituent les auges des éléments galvaniques; ces vases représenteront alors les cases 1 et 15. On remplira Tappareil d'une solution de .sulfate de zinc (65 %0). Ge liquide constituera, d”aprés la théorie ci-dessus énoncée, la partie principale de VPappareil, les forces électro- motrices étant engendrées par les différences de concentration qwon y produira; il représentera le cylindre-axe du nerf artificiel, parce que d'un cåté le cylindre-axe est parmi les parties constitutives du nerf celle qui est absolument indis- pensable et que d'un autre cåté ce méme cylindre-axe pourra remplir å lui seul toutes les fonctions du nerf. La caisse sera la gaine de Schwann du nerf artificiel, les plaques de terre cuite en seront les étranglements annulaires; elles auront 3 908 ÅLFR. LEHMANN. pour seule destination dans notre appareil de maintenir le liquide tranquille; elles seraient donc superflues å proprement parler, si lå caisse était remplie d'éponges ou de semblables matiéres indifférentes et poreuses; seulement, pour les recherches que nous allons entreprendre la division de la caisse en com- partiments déterminés- sera préférable. Nous verrons+ plus tard qwun cylindre-axe artificiel dépourvu de toute sorte de gaine ou enveloppe pourra fonctionner comme nerf tout aussi bien que notre appareil plus compliqué. II nous faut encore un substitut de la gaine de myéline. Au lieu de la faire représenter par un liquide conducteur, je me suis servi d'un meétal (zinc) plus commode å appliquer, et comme la forme est sans importance pour les résultats de nos expériences, je lui ai donnée non pas celle d'un manteau enveloppant le liquide, mais cette autre qui est figurée plus haut (fig. 1). Dans chaque case plonge une lame de zinc large de 3 et munie en haut d'une vis de pression; les plaques communiquent entre elles par des fils de cuivre enroulés; la longueur de chaque fil est de 50%, leur épaisseur de 075; gråce å cette disposition la communication pourra facilement étre rompue å un endroit quelconque, pendant qwun galvanométre est intercalé en vue des mesures de diffé- rences de potentiel. Et voilå notre appareil complet. Suppo- sons maintenant que les lames de zinc soient nouvellement décapées et que la solution de sulfate de zinc présente partout la méme concentration, Vappareil entier sera alors absolument exempt de courant électrique de méme qu'un nerf qui w”aurait été ni endommagé ni autrement excité. Selon la théorie ci-dessus, Vexcitation d'un nerf aura pour effet une dimi- nution de concentration dans la substance; nous pourrons done exciter notre nerf artificiel en introduisant dans la cåse 1 par exemple une solution de sulfate de zinc de concen- tration moindre. Il en naitra un courant électrique qui déter- minera peu å peu des modifications dans le nerf entier, le 4 Sur la nature de Pactivité des nerfs. 909 potentiel diminuant partout å partir de Pendroit excité. Mais avant d'entreprendre un examen plus approfondi de ces modi- fieations nous dirons quelques mots de la méthode dont nous nous servirons pour calculer les valeurs des différences de potentiel d”aprés Poscillation indiquée au galvanométre. En guise de galvanoinétre je me suis servi d'une boussole (multiplicateur) å. aiguilles astatiques, å bobine composée de 1500 tours de fil de cuivre (0,25 de diamétre). L”amortissement était moyen. Afin de pouvoir me servir de cette houssole comme volt-métre je me suis procuré une petite pile de con- centration dont les dimensions étaient autant que possible égales å celles des cases du nerf artificiel. Les électrodes étaient représentées par des lames de zine larges de 3%; Pune plongeait dans une solution de sulfate de zine de 65/9; Vautre fut baignée successivement dans des solutions de moindre concentration. Le courant allait dans le liquide de la solution moins concentrée å celle ou la concentration était plus forte, et toutes.les fois qwon changeait de concentration, on avait soin de fermer le circuit ou se trouvait mtercalé le galvanométre et de noter la déviation de Vaiguille. La force électromotrice e d'une telle pile se trouve exprimée par la formule: 24] VA & mr Uee LØSE É volts ES TS mt HV AE ou on désigne par U et V les vitesses des ions, par » leur atomicité, par 7 la température absolue et par C et ce les concentrations du liquide. Pour une solution de sulfate de zinc le résultat. obtenu par une température de 189 € était å peu prés la suivante: 50:00 log volts — 40. log "millivolts, Si on connait donc les différentes concentrations des solutions et quw'on ait noté les déviations correspondantes de Vaiguille [2] 910 ÅLFR. LEHMANN. du galvanométre, on pourra dresser une table ou se trouvent indiquées les forces électromotrices. qui correspondent aux déviations données. Ce sont les résultats d'une telle série de mesures que présente la table I. Dans VPune des solutions C était constamment de 65 %o; les concentrations successives de Pautre ont été notées dans la rubrique de ce; sous v ont été données les déviations du galvanométre. On y trouvera en outre les rapports %/, et les logarithmes de ces rapports ainsi que les valeurs de la force électromotrice exprimées en millivolts. En prenant pour abscisses les forces électromotrices et pour ordonnées les déviations correspondantes du galvanométre on obtient une courhbe tout å fait unie, au moyen de laquelle on pourra effectuer avec une exactitude suffisante Pinterpolation des valeurs intermédiaires qui n'ont pas été mesurées. gå "4 2 tg I C C ce v z fag ol ssk 64,35 i 1,01 | 0,0043 0,17 63,06 3,5 | 1,03 | 0,0128 0,51 61,80 9 1,05 | 0,0212 0,85 58,71 7 1,1 | 0,0453 1,81 3577412 1,17 | 0,0682 2,73 52,98 | 26 1,23 | 0,0899 3,60 47,68 | 3SÆ | 1,36 | 0,1335 5,34 Ao 4155 15518010; 790 7,16 38,62 | 46 | 1,68 | 0,2253 9,01 EPA SÅR bå Del HE BEF ha OPA V] Sor RR ET Fa og PA 6C RR BEC S) FRR 77 ETERN US STE San Eure Dans une telle pile de concentration les forces électromotrices sont, on le voit, extrémement petites; il faut done avoir soin d'empécher que des perturbations accidentelles ne viennent fausser les résultats. Il est facile d'indiquer au moins les causes les plus importantes de ces perturbations, et comme nous serons de nouveau obligés d'y faire attention au cours 6 Au Sur la nature de Vactivité des nerfs. 2911 de notre examen du nerf artificiel, il sera peut-étre å propos d'en dire quelques mots ici. Tout d'abord les surfaces des électrodes sont d'une certaine importance. Les lames de zinc doivent étre absolument homogénes et nouvellement décapées, parce que sans cela il sera impossible de calculer d'aprés la formule ci-dessus les vaieurs des différences de potentiel qui correspondent aux différentes déviations du galvanométre. Il suffit des altérations provoquées par le courant électrique qui dépose et qui dissolve du métal aux électrodes, pour engendrer une force électromotrice appréciable lorsque les deux électrodes sont plongées dans la méme solution. De plus, ”expérience nous apprend quw'une lame de zinc qui aura plongé dans une solution de sulfate de zinc condensera å sa surface humide, si elle est retirée, ne fåt-ce qu'”un moment, de la solution en question, assez d'oxygéne pour qw'il s'établisse un courant de courte durée, il est vrai, mais d'une trés grande intensité; ce courant sera toujours orienté vers 1'électrode ou se trouve l'oxygene. La force électromotrice engendrée par une pile ou Pune des électrodes plongées dans une solution de sulfate de zinc est revétue d'une couche d'oxygéne, sera donc de beaucoup plus intense que celle produite par deux solutions différentes, quand méme celles-ci seraient de concen- tration trés différente. Il s'ensuit qwil faut avoir grand soin que les lames de zinc restent absolument tranquilles pour éviter qwelles ne soient baignées par le liquide å des hauteurs iné- gales, par quoi les mesures se trouveraient faussées. A présent que nous connaissons les mesures de précaution å prendre, nous pouvons passer å Vexamen du nerf artificiel. Supposons que Vappareil soit exempt de courant, les cases 1 et 15 étant vides jusqu”å nouvel ordre; les autres sont remplies d'une solution de sulfate de zinc de 65%, et les lames de zinc qui y plongent se trouvent réunies les unes aux autres. Excitons maintenant le nerf en versant å Tune de ses extré- mités, dans la case 1 par exemple, une solution de sulfate de 7 19) 919 ÅLFR. LEHMANN. b zinc de 1%0 et en réunissant la lame de zinc qui s'y trouve plongée å celle de la case 2. Il west pas diffficile de prévoir Veffet produit par cette opération. Un courant électrique s'établira qui passera, dans le liquide, de la case 1 aux cases suivantes. Le passage de ce courant déterminera dans la case 1 la dissolution du zinc, dans les cases suivantes la mise en liberté du métal; la concentration de la solution en sera augmentée dans la case 1 et diminuée partout ailleurs. Seule- ment, Vintensité du courant étant en raison inverse de la résistance, le courant sera plus intense dans la case 2 que dans. les cases 3, 4, etc. Et comme d'autre part la quantité de métal déposé est proportionnelle å Pintensité du courant, il y aura plus de métal déposé sur VFélectrode de la case 2 que sur celles des cases suivantes. Par conséquent, la con- centration de la solution diminuera plus vite dans 3 que dans 4, dans 4 que dans 5, et ainsi de suite. Il s'établira done peu å peu des différences de concentration entre les diverses cases, C'est-å-dire qu'il naitra de nouvelles forces électromo- trices. Les cases constitueront de la sorte deux par deux des piles de concentration, et nous aåurons partout des circuits locaux. Le mouvement se propagera ainsi depuis la case 1 jusqwWå la case 15, et finira par provoquer une diminution de potentiel dans ce dernier compartiment. La justesse de ce raisonnement pourra se vérifier soit en observant la direction du courant entre deux cases voisines, soit en mesurant les forces électromotrices de Pappareil. Employons d'abord le premier de ces procédés. Introduisons par exemple le galvanométre entre la. case 6 et la case 7 dun appareil exempt de courant. Si nous versons ensuite une solution excitatrice dans la case 1, le galvanométre indi- quera aussitot qwil passe å travers lui un courant dirigé de 6 å 7. Et c'est bien lå ce å quoi nous devions nous attendre. II est vrai que les lames 6 et 7 font toutes les deux partie du påle positif, mais le courant qui va vers la lame 6 est 8 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 913 plus intense qui celui qui va vers 7, parce que celui-ci a une résistance plus grande å vaincre; il s'ensuit quwil y aura un courant unipolaire allant de la case 6 å la case 7 en passant par le galvanométre. Mais. peu å peu on verra diminuer Vintensité de ce courant, jusqu'å ce qu'elle soit devenue égale a zéro, ce qui semble indiquer que la force électromotrice diminue entre les cases 1 et 2; ensuite il s'établira un courant de sens opposé et d'intensité toujours croissante; le potentiel de la case 6 doit donc étre devenu plus faible que celui de la case 7. Inter- calons maintenant le galvanométre entre les cases 7 et 8. Il indiquera d'abord un faible courant dans la direction premiére, c'est-å-dire de 7 å 8, mais aprés un certain temps, les alté- rations ci-dessus mentionnées se feront également sentir å cet endroit; il s'établira un courant toujours plus intense de sens opposé. D'une maniére générale nous pouvons donc affirmer qu'å un moment donné, aprés que I'excitation aura commencé de se produire, on pourra trouver dans notre appareil un point ou deux cases voisines présenteront des courants de sens contraires. Dans toutes les cases qui séparent cet endroit de Pendroit excité, le courant sera orienté vers ce dernier en passant par le galvanométre; dans les cases situées au delå du point limite le courant passera en sens inverse. De cette inversion de la direction primitive du courant entre deux cases, Nous pouvons conclure que |'excitation s'est propagée jusqu'å la case en question. Une observation suivie de la direction du courant nous montre donc Vexcitation se propageant lentement å partir de Pendroit excité en faisant naitre partout de nouvelles forces électromotrices. Si nous entreprenons de mesurer ces forces, nous constaterons qu'elles sont d'autant plus considérables que les cases dont il s'agit sont plus rapprochées de Vendroit excité. A lå vérité il nous est impossible de déterminer simul- tanément la différence de potentiel å deux endroits différents, 9 214 ÅLFR. LEHMANN. mais vu les quantités assez fortes de liquide auxquelles nous avons affaire, toute altération demandera un certain temps pour devenir appréciable dans une case donnée; nous pour- rons donc træs bien nous faire une idée d”ensemble de Pétat de choses que présente å un moment donné Vappareil entier, malgré Vespace de temps qui devra nécessairement -s'écouler entre deux mesures. J'ai effectué å plusieurs reprises de telles mesures, et j'ai toujours obtenu les mémes résultats, les trés faibles écarts pouvaient toujours étre expliqués par les varia- tions de la température ambiante qui influencait un peu les forces électromotrices. Je donne, å la table II, les résultats de trois séries de mesures complétes. Ceux du rang I ont été obtenus 2 heures, ceux du rang II 4 heures et ceux du rang III 23 heures aprés V'excitation du ,nerf”f, Les chiffres inserits en haut sont les numéros des cases. Dans chaque rubrique de la table se trouvent notés deux chiffres dont le supérieur indique la différence de potentiel entre la case en question et la case voisine de droite, tandis que le chiffre inférieur représente la chute de potentiel de la case. Avant de rendre compte de la maniére dont ces derniers chiffres ont été obtenus nous allons d'abord considérer d'un peu plus prés les différenees de potentiel. "Tab hede 121 obs eee BERT SEN 12 | 13 | 14 10,9! 6,5| 3,70! 1,2! 0,8! 0,6| 0,4| 0,5 |(72,5)|.23,7| 12,8! 6,3! 3,8! 2,1! 1,3! 0,7! 0,3 (24,0)| 11,5| 8,2! 5,9! 3,4! 2,0! 1,4| 1,2! 0,9| 0,7| 0,51 0,3) 02 (60,2)! 36,2 24,71 16,5/ 10,6! 7,2| 5,2) 3,8! 2,6| 1,7 | 1,0) 0,5 1-0,2 854071 |465125.4 451,40 38028 2] 20 or EKO Ea 50,7 | 42,2! 35,1! 28,6 23,2! 18,7|14,7/11,4| 86| 62/42) 2,6 | 1,4 | 1,0 144/12:2110,6! 841 7,21-5,81 4,6). 38| 2,71 1,9) 13:07 KEE 22 Ia! 764 | 620! 49,8 39,2| 30,81 2376 17,8 1372| 9%4 | 6;77| 48 | 3,5 | %8 | 22 10 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 915 Le rang I dont les mesures ont été faites 2 heures aprés le moment d'excitation, donne pour la case 9 le chiffre 0,3, ce qui veut dire qu'entre les cases 9 et 10 on a constaté la pré- sence d'une. force électromotrice de 0,3 millivolts. Pour les couples de cases 10—11, 11—12, etc., les déviations de Paiguille du galvanométre étaient:négatives; nous en pouvons conclure, en nous appuyant sur les observations déjå faites, que Pexita- tion m'avait pas encore atteint les endroits en question. En revanche on voit que les différences de potentiel sont d'autant plus considérables que les cases sont plus rapprochées de V'en- droit excité; entre les cases 1 et 2 cette différence était encore trop grande pour étre mesurée å Vaide du galvanométre que j'avais å ma disposition. Des différences de potentiel constatées entre les diverses cases voisines on obtient la chute de potentiel d'une case particuliére en ajoutant ensemble les différences indiquées pour les cases suivantes. Si nous avons entre les cases 9 et 10 une différence de potentiel de 0,3 et entre les cases 8 et 9 une différence de 0,4, la différence entre 8 et 10 sera de 0,3 + 0,4 = 0,7. Le chiffre de 0,7 représente done la force électromotrice que posséderait le liquide de la case 8, s'il était mis en relation avec une solution de la concentration primitive; en d'autres termes, ce chiffre indique la chute du potentiel électrique de la case en question. De cette maniére nous avons trouvé les chiffres inférieurs des rubriques, en ajoutant ensemble les différences de potentiel de toutes les cases suivantes. Pour la seule case 1 dont on n'a pu mesurer la différence de potentiel, la valeur 72,52 a été théoriquement dérivée. Supposé que la solution de 1% contenue dans la case 1 wait guére été altérée pendant le peu de temps écoulé, la force électromotrice correspondant å la différence de potentiel entre cette solution et celle de 650 de la case 10, se trouvera exprimée par la formule: 65 bg, ac 4) log — — 72,52 millivolts. ik: 916 ÅLFR. LEHMANN. Quant aux chiffres du rang II (table IN) je ferai remåarquer que la- valeur 24 a da étre évaluée approximativement, la mesure n»'ayant pu s'effectuer avec le galvanométre; c'est pourquoi ce chiffre a été mis entre parenthéses. Il va sans dire que le caractére douteux de ce chiffre s'est communiqué au second chiffre de cette rubrique (60,2). Les chiffrés indiqués au rang III ont été trouvés 23 heures aprés que T'excitation eut commencé de se produire. Une altération considérable avait alors eu lieu dans la case 14. Pour arriver å en déterminer le degré, on a rempli d'une solution de 65% la case 15 qui jusqwalors était restée vide, et le galvanométre a été interposé entre cette case et la case 14. La différence de potentiel ainsi obtenue a été indiquée pour la case 14; les autres différences ont été constatées comme auparavant, et on s'en est servi pour calculer les chutes de potentiel. — Enfin, les chiffres du rang Ila ne forment pas la continuation de ces séries de mesures, "ils ont éte trouvés å une autre occasion et n'ont été ajoutés ici que pour montrer Veffet d'une excitation d'intensité et de durée plus considérables. Pour les obtenir, on s'y est pris de la maniére suivante. L'excitation ayant duré 4 heures, on a constaté dans Vappareil un état de choses presque identique å celui qui se trouve représenté par le rang II (table I). A ce moment on a vidé la case 1 du liquide excitateur et une nouvelle solution d'un peu moins de 1% y a été versée. Aprés 20 heures on a effectué les différentes mesures et on a obtenu les résultats notés au rang IIla. Les altérations produites ont été beaucoup plus considérables, on le voit, qwelles ne Vauraient été si on n'avait pas renouvelé I'exci- tation; sans se renouvellement du liquide excitateur nous aurions eu å peu prés les résultats du rang IIL Afin de mieux comprendre dans une vue d”ensemble les altérations survenues dans Vappareil, j'ai donné, å la fig. 2, un 12 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 917 exposé graphique des résultats de la table II. Les abscisses représentent les cases de Vappareil, tandis que les chutes de potentiel ont été prises pour ordonnées, négatives, cela va sans dire. STTTTTILTIIS ES HH i BREBERERE HE ES SÆDE GE TE BOSS 100 12 15,14 ig Les courbes I—III montrent bien le progrés de Vaction exci- tatrice, la concentration de la solution contenue dans les autres cases diminuant peu å peu tandis que la solution de la case 1 devient de plus en plus concentrée. De méme la différence entre II et Ia s'y fait bien voir. Connaissant done T'effet produit par une excitation du nerf artificiel, nous n'aurons pas de difficulté å démontrer que les D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 13 15 918 ALFER. LEHMANN. faits étudiés dans notre appareil. sont identiques aux phéno- ménes électriques bien connus que présente un nerf naturel. II est clair, d'abord, que V'endroit excite est chargé négative- ment par rapport aux endroits relativement intacts, la déter- mination de la différence de potentiel å un endroit quelconque n'étant au fond qu'une mesure -du courant de repos et ce courant étant toujours dirigé de Vendroit relativement intact vers Vendroit excité, en passant par le galvanométre. Nos mesures nous montrent en outre que le courant dérivé qui tra- verse le galvanométre aura une intensité d'autant plus grande que les endroits dont il aura été dérivé seront. plus rapprochés de V'endroit excité et éloignés Vun de VPautre. Cela se trouve en parfait accord avec ce qui a été observé dans le nerf naturel, et cela prouve en outre que le nerf ne conduit pas de la méme maniére qw'un fil métallique. Supposons en effet que Vendroit- excité soit le siége unique de la force électromo- trice; dans ce cas la déviation provoquée dans le galvano- métre par le courant électrique du ,nerf” serait toujours en raison inverse de la longueur de nerf comprise entre les points de dérivation, puisque la résistance est proportionnelle å cette longueur. Or, les observations faites sur le nerf naturel nous montrent que c'est tout le contraire qui a lieu, et ce fait s'explique trés bien par Tétat de choses qui å été constaté dans notre nerf artificiel. De la table IM il ressort que plus on s”éloigne d'un point quelconque, plus sera grande la chute de potentiel qui correspond å la distance entre le point de départ et le point d'arrivée. Par conséquent, le courant pas- sant par le galvanométre sera d'autant plus intense que Vvétendue de nerf comprise entre les points de dérivation sera plus longue. Il ressort en outre des résultats indiqués å la table III que dans le voisinage de VYendroit excité la chute du potentiel est plus brusque qu'å des distances plus considé- rables.. Nous pouvons en conclure qwå une longueur de nerf déterminée ne correspondra pas toujours la méme intensité 14 ære Sur la nature de Vactivité des nerfs. 919 de courant: plus un point se trouve rapproché de V'endroit excité plus le courant y sera intense. Que ces conclusions soient conformes å VP'expérience, c'est ce que nous pourrons facilement constater å Paide des mesures. Et comme ce sont les différences de concentration des diverses cases qui représentent les. agents électromoteurs de notre appareil, nous n”aurons pas besoin de défaire la structure du »nerff pour connaitre les valeurs des différences de potentiel; nous pourrons les mesurer en dérivant le courant. Plongeons par exemple dans les deux cases 3 et 4 une lame de zinc nouvellement décapée et serrons-la étroitement contre le bord de la caisse pour empécher qw'il n'y ait de contact entre cetie lame et le circuit meétalligque de VPappareil; relions ensuite ces électrodes au galvanométre. Nous obtenons ainsi un courant passant de 3 å 4, étant done d'une direction con- traire å celle que nous aurions obtenue si le galvanométre avait éte intercalé entre les lames 3 et 4 de Vappareil, et il n'y a pas å s'en étonner, car Pélectrode qui plonge dans la case 3 n'est pas seulement le påle négatif de la pile 3—4; elle est en méme temps le påle positif de la pile 2—3, et comme cette derniére pile est la plus forte, le courant traver- sera le galvanométre dans la direction de 3 å 4. Dans ces conditions le courant indiqué par la boussole sera donc le courant venant de Vendroit excité: le cowrant d”action. Si nous interposons au contraire le galvanométre entre les lames 3 et: 4 de Vappareil, tous les autres circuits, 1—2, 2—3, 3—4, etc., étant fermés, la déviation de Vaiguille n'indiquera que le courant passant de 4 å 3: le cowrant de repos. Il est clair que c'est seulement le dernier de ces courants dont on puisse directement constater la présence dans un nerf naturel, puis- qwon ne pourra pas établir å deux endroits différents une communication avec le cylindre-axe; la présence du courant daection ne se fera donc sentir que sous la forme d'une oscillation négative du courant de repos. Nous reviendrons 15 15: 990 ÅLFR. LEHMANN. plus tard å ce fait; quwil nous suffise ici de savoir que dans Pappareil dont nous nous servons pour nos expériences les différences de potentiel pourront tout aussi bien étre mesurées lorsque les électrodes plongent dans le liquide et que nous les mettons en communication avec le galvanométre, que si le galvanométre est intercalé dans le circuit métallique. Nous pourrons done plonger successivement les électrodes chaque fois nouvellement décapées dans les diverses cases de V'appareil et noter ensuite pour chaque nouvelle disposition la déviation de Vaiguille du galvanométre. C'est ainsi qwont été obtenus les résultats indiqués å la table II. Tab. III. BE BEDA BER SE KA RE 38 | 30 | 4 || 42 | 27 5 4-86; /23 GAA ST 326 Le MEN Ga 3 UR ST 8 | | 9148/45/42| 29 |. | 15 | 10 | | | ik hg 123 47 | 5 Les chiffres du premier rang en haut et ceux de la premiére colonne å gauche sont les numéros des cases; aux intersec- tions des rangs et des colonnes se trouvent indiquées, en degrés, les déviations du galvanométre obtenues lorsque les électrodes étaient plongées dans les cases en question. Comme la résistance intérieure est proportionnelle å la distance qui sépare les cases considérées, les différences de potentiel ne pourront pas cette fois-ci se tirer des déviations mesurées au moyen d'un simple calcul; les chiffres des degrés ne donne- ront donc qwune mesure relative de Pintensité du courant. Cependant il résulte de ces chiffres que, malgré la plus grande 16 [KS] — Sur la nature de Vactivité des nerfs. 9 résistance intérieure, ”intensité du courant augmentera avec la distance qui sépare les électrodes; par conséquent la chute du potentiel augmentera dans une proportion encore plus forte, ainsi qu'il a été constaté plus haut. Nous sommes désormais å méme d'expliquer les phéno- ménes électriques que -présente un fragment de nerf entiére- ment séparé du corps. Les deux sections agiront dans un tel fragment comme des excitations permanentes, et, par suite, le potentiel diminuera du milieu, ou équateur, du fragment de nerf vers les deux extrémités. Nous pourrons facilement produire dans Vappareil ci-dessus décrit un état de choses identique, si nous le prenons å Vétat de repos originel et si nous lui appliquons aux deux extrémités des excitations si- multanées et d'intensité égale. Les changements qui se pro- duiront alors ont été représentés å la fig. 2 en prenant pour axe de symétrie la derniére ligne å droite et en supposant ajoutée une figure symétrique å la figure représentée. La case 14 de Vappareil sera donc VPéquateur de ce ,fragment de nerf”; le potentiel diminuera, å partir de cet endroit, vers les deux extrémités, comme le font voir les courbes. Le cou- rant qu'on pourra dériver d'un tel fragment de nerf, sera d'autant plus intense que les électrodes seront plus rappro- chées Pune de Véquateur, VPautre d'une extrémité du frag- ment. Que les électrodes se trouvent du méme cåté de 1'équa- teur ou qu'elles soient situées de cåtés opposés, le cas restera toujours le méme. Mais si on attaque deux points placés symétriquement par rapport å Véquateur, aucun courant ne s'établira. Tous ces phénoménes se produisent, on le sait, dans un nerf naturel et se laissent trés bien imiter avec le nerf artificiel. II w”y å pås non plus de difficulté å comprendre que dans notre appareil le courant d'action pourra se faire connaitre sous la forme d'une oscillation négative du courant (de repos). Supposons en effet que notre nerf artificiel se trouve dans 7 999 ÅLFR. LEHMANN. un état- semblable å celui d'un nerf naturel qui aurait été mis å nu et coupé quelque part; les résultats électriques qui correspondraient å un tel état sont å peu prés ceux représen- tés par la courbe III (fig. 2). Intercalons maintenant le gal- vanométre, par exemple entre les cases 8 et 9, nous aurons alors une déviation indiquant Vintensité du courant de repos de VPappareil. Excitons ensuite le nerf å un point plus. cen- tral en .introduisant dans la case 15 une solution diluée de sulfate de zinc, et nous verrons se produire les mémes alté- rations qu'avait provoquées tout å Vheure Vexcitation opérée å la case 1!. Aprés un certain temps, lé potentiel de; la case 9 diminuera; par conséquent le courant qui traverse le galvanométre en passant de 9 å 8, sera affaibli. La déviation de Vaiguille deviendra plus petite: il se produira une oscilla- tion négative dans le courant. Cette oscillation augmentera toujours, si Vexcitation est continuée dans la case 15; elle pourra finir par changer la direction du courant. Si au con- traire V'excitation est vite interrompue, Poscillation négative diminuera peu å peu jusqwå ce qw'elle ait fini d”exister. D'ailleurs. on pourra obtenir moyennant des mesures directes une détermination du courant d'action de beaucoup plus exacte; nous en parlerons plus loin. Nous: n'avons pas å nous occuper ici de V'électrotonus.: Ce phénomeéne a déjå été imité par MM. HERMANN, GRUENHAGEN et autres å Paide d”appareils de diverses constructions et qui ressemblent beaucoup å notre nerf artificiel. Il va sans dire que dans ce dernier appareil on pourra également, å VPaide de différents procédés, constater Vexistence de VPélectrotonus; il s'agit: seulement de faire entrer des ,næuds de courant" dans le galvanométre. ! Dans la pratique il vaut mieux pour effectuer cette expérience opérer d”abord T'excitation et intercaler ensuite le galvanométre. La raison en est la suivante: L”excitation ne tardera pas å déterminer dans le circuit métallique des altérations absolument étrangéres å VPoscillation négative qui ne'se produira que beaucoup plus tard. æls Sur la nature de Vactivité des nerfs. 993 Une question trés importante est celle de la vitesse de propagation de Iexcitation dans le nerf. On a constaté en ce point au moins une certaine régularité, la vitesse de propa- gation augmentant avec Vintensité de Vexcitation. Ce fait n'est que le simple effet des altérations qui ont lieu dans le nerf. En effet, plus sera forte ”excitation, plus s”affaiblira la concentration de 1'endroit excité et, par conséquent, plus y sera grande la force électromotrice. Or, la décomposition de la sub- stance du nerf est, toutes choses égales d'ailleurs, proportion- nelle å cette force électromotrice primitive. A une distance donnée de Vendroit excité, le potentiel diminuera done d'au- tant plus vite que sera plus grande la force électromotrice engendrée par cette excitation, en d”'autres termes: la vitesse de propagation de Vexcitation dépend de Vintensité de Vexci- tation. On se convaincra facilement de la justesse de ce raisonnement par une expérience faite avec le nerf artificiel. Prenons au lieu de la solution de. 1%o une autre de 16%, ce qui fera diminuer la force électromotrice juste de deux tiers de sa valeur; la différence de potentiel ne pourra alors étre constatée å un point donné qu'aprés un espace de temps au moins trois fois plus long quw'auparavant. En mesurant la vitesse de propagation pour différentes concentrations de la solution excitatrice, on observe facilement la dépendance qui existe entre la force électromotrice et la vitesse de propaga- tion. Si je n”ai pas effectué de telles mesures moi-méme, la raison en est que les mesures faites sur le nerf naturel par M. VALENTIN ne présentent par les données nécessaires pour une comparaison?. M. VALENTIN indique, il est vrai, en métres les vitesses trouvées, mais il s'est contenté d”exprimer les in- tensités de Vexcitation å Vaide des distances' qui séparaient les bobines de VPinducteur, et de ces données on ne pourra guére dériver une mesure précise de Vintensité de V'excitation. Ajoutons qw'il résulte des mesures déjå faites que la vitesse 12 MorescHorrs Untersuchungen zur Naturlehre. t, X. 1870, p. 520 sqq. 19 (NS) 94 ÅLFR. LEHMANN. correspondant å une intensité d'excitation donnée varie telle- ment avec Vétat du nerf au moment donné qw'il ne pourra pas étre question d'établir une dépendance générale. La seule chose qui reste vérifiée cest que la vitesse augmente avec Vintensité de V'excitation. De ce fait nous pouvons conclure que Vexcitation se pro- page avec une vitesse décroissante. I! est clair en effet que lorsque V'excitation aura atteint un point donné, la différence de potentiel observée å ce point pourra étre considérée comme Vexcitation agissant sur Vétendue de nerf suivante. Mais comme la différence de potentiel en question est nécessaire- ment moindre que la force électromotrice de Vendroit excité, la vitesse de l'excitation sera également moindre dans Vétendue suivante que dans la premiére, la vitesse de propagation dimi- nuant, nous venons de le constater,- avec Vintensité d'excita- tion. Qwil en soit vraiment ainsi dans le nerf artificiel, on pourra facilement s'en convaincre par des expériences, mais nous ignorons jusqwici comment se comporte sous ce rapport le nerf naturel. La démonstration de M. Munk, d'aprés laquelle on aurait une vitesse d'autant plus petite que Pétendue parcourue serait plus longue!, »'a pas été confirmée par les recherches ultérieures. M. R. Du Bois-Reymonndn a obtenu comme résultat moyen d'un trés grand nombre de mesures que la vitesse doit étre partout la méme?”. Nous ferons toute- fois remarquer que ces mesures ont été faites suivant la méthode électro-magnétique ou les fautes accidentelles de chaque observation sont assez considérables, en tous cas beau- coup de fois plus grandes que la petite différence de temps qwon pourrait s'attendre å obtenir en mettant les choses au mieux. Ce n'est que dans des cas exceptionnels que les mesures effec- tuées pour les différentes étendues de nerf donnent une vitesse constante; le plus souvent la vitesse décroit ou bien elle aug- 1 Archiv fur Anat. u. Phys. 1860, p. 798 sqq. 2 Archiv fir Anat. u. Phys. Physiol. Abth. 1900. Suppl., p. 97. 20 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 995 mente. Le peu d'exactitude des mesures isolées devient sur- tout évident lorsqwil nous arrive quelquefois d”obtenir méme des temps de propagation négatifs. Il me semble plus que douteux qu'on puisse tirer de matériaux entachés de fautes accidentelles aussi considérables un résultat satisfaisant; il faudra toujours compter avec cette possibilité qwune petite modification de vitesse se trouve cachée par des fautes non compensées. Il est vrai que les mesures effectuées par M. ENGELMANN selon la méthode graphique viennent confirmer le résultat obtenu par M. Du Bois-Reymonnd.. Cependant Vaccord de ces deux espéces de mesures ne me parait pas tout å fait convaincant. J”objecterai au procédé employé par M. ENGEL- MANN quil ne mesure pas les vitesses entre les points de Vab- scisse d'ou partent les courbes des contractions; il ne com- mence ses mesures qwå une hauteur de 1 å 3mm ou de 5 å 15æ=, respectivement, au-dessus de Vabscisse. La raison pour laquelle les mesures n'ont pas été effectuées sur abscisse méme, est la suivante: les courbes des contractions faisaient avec la ligne abscisse un angle trop aigu pour permettre å M. EnGELmanNN de déterminer le point de départ de la courbe. C'est lå une circonstance assez grave, car la vitesse de V'ex- citation du nerf ne peut étre mesurée que par les distances qui séparent les points de départ des courbes, et l'aspect que prendront les courbes dans la suite est å peu prés indifférent å cet égard. De plus, les reproductions photographiques des courbes de M. ENnGELMAMN font voir que la situation relative de ces courbes est trés indécise dans le voisinage de V'abscisse, de sorte qu'il est fort peu certain qu'on puisse conclure des distances qui les séparent au-dessus de Vabscisse aux inter- valles compris entre leurs points de départ. Selon moi, la question reste donc pendante, et je m'étonnerais fort que le nerf naturel se distinguåt sous ce seul rapport du nerf arti- ficiel. C'est un fait facile å vérifier que dans notre appareil 1'ex- 21 DIG ÅLFR. LEHMANN. citation se propage avec une vitesse décroissante. Pour ces expériences il est absolument indispensable que les cløisons des différentes cases de. lVappareil soient bien jointes, de maniére å ne pas permettre au liquide contenu dans une case de pénétrer dans les cases voisines autrement que par diffusion å travers les cloisons de terre cuite. Sans cela, la diminution de concentration produite dans une case quel- conque aura pour conséquence que le liquide de la case voi- sine s”y introduira peu å peu, et la concentration diminuera ainsi dans les deux cases avec une vitesse.å peu prés égale. Si on intercalait donc le galvanométre entre ces deux cases, Vaiguille ne serait pas du tout déviée malgré la chute consi- dérable du potentiel et bien que Vexcitation.se fåt déjå pro- pagée å des endroits encore plus éloignés du point de deépart. Dans de telles circonstances il serait tout å fait impossible de mesurer la vitesse de propagation dans les différentes parties du ,nerf”. 1l faut en outre s'assurer, cela va sans dire, que Pappareil est absolument exempt de courant avant de com- mencer ['excitation. C'est lå une chose qui n'est pas toujours facile å obtenir, quand on s'est déjå servi de VPappareil å plu- sieurs reprises; d'ordinaire il restera dans les plaques de terre cuite un peu de sulfate de zinc cristallisé qui se redissoudra lorsque Vappareil sera de nouveau rempli d'une solution de sulfate de zinc. Pour éviter cet imnconvénient on fera subir aux plaques de terre cuite un lavage d'au moins 24 heures, et on les fera sécher aprés, avant de s'en servir. En prenant ces précautions on pourra facilement effectuer les mesures. On reconnaitra le moment ou Vexcitation a atteint une nou- velle case å ce que le courant primitif change de direction entre cette case et la case suivante; cf. plus haut p. 213. On n'aura donc qwå intercaler le galvanométre entre deux cases de Vappareil, par exemple les cases 2 et 3, et å ob- server ensuite le moment ou Vaiguille indique le passage.d”un courant de sens contraire. Aprés, on intercalera le galvano- 99 neg Sur la nature de Vactivité des nerfs. 997 métre entre les deux cases prochaines, et ainsi de suite. En m'y prenant de la sorte j'ai pu déterminer å plusieurs reprises la vitesse de propagation de TI'excitation, et j'ai obtenu des résultats qui s'accordaient, somme toute, assez bien entre eux. II n'y a de variations considérables que pour Pespace de temps écoulé avant que le potentiel de la case 2 ait assez diminué pour que le courant prenne lå direction de 3 å 2; la raison en est que ce temps dépend de la constitution de la solution excitatrice. Plus il y aura d'air (d'oxygéne) contenu dans ce liquide, plus sera petite la force électromotrice entre la solution. excitatrice et la solution concentrée de Vappareil; et plus sera lente la diminution du potentiel. Par suite de Vactivité chimique de la pile, Poxygene se consumera peu å peu, et quand il n'en restera plus, la solution excitante travaillera .comme si elle avait été exempte d'air dés le commencement. Il ressort de ce qui vient: d'étre dit que Poxygéne contenu dans la solution ex- citatrice ne fait au fond que retarder |'excitation et qu'å partir du moment ou celle-ci commence å se produire, ”'oxygéne n'a plus aueune influence sur la propagation de Vexcitation. Or, comme la quantité d'oxygéne contenue dans la solution exci- tatrice varie beaucoup, å moins qu'on ne prenne des pré- cautions particuliéres, le temps écoulé avant que Vexcitation nm'arrive å la case 2 sera également de durée træs différente. Les temps de propagation trouvés sont indiqués å la table IV. Tab. IV. TESS ER 90 ØRE S EEN EA NES ID ES e 40 4 qi 12 22 40 93 au plus ze SK 44 DERE RA SA 95 85 TAS KR ARS H Les chiffres du premier rang représentent les cases de Vap- pareil, ceux du second rang, t, indiquent en minutes le temps 23 998 ÅLFR. LEHMANN. écoulé pendant que Vexcitation se propageait d'une case å Vautre. Gomme il a. été dit: plus haut, -ce- temps est trés variable entre les cases 1 et 2, mais å partir de la case 2 il augmente d'une maniére assez réguliére, et entre deux cases contigués il est å peu préæs le double de ce qw'il était entre les deux précédentes. Au troisieme rang enfin se trouve noté le temps total, 7, écoulé avant Varrivée de Vexcitation å la derniére des cases inscrites en téte de la colonne. II résulte des chiffres donnés å la table IV que la vitesse de propagation est extrémement faible; et il y åa plusieurs raisons å cela. D”abord c'est une quantité notable de sub- stance qui devra étre décomposée dans chaque case pour produire une différence de potentiel assez grande pour étre mesurée. Ensuite, la résistance de la colonne liquide divisée par plusieurs cloisons en terre cuite est assez considérable, de sorte que Vintensité du courant ne sera que faible; par conséquent, la quantité de substance décomposée dans VPunité de temps sera également petite. Enfin, les temps signalés plus haut ne sont pas les vrais temps de propagation. La décomposition de la substance contenue dans une case quel- conque, par exemple. la case 8, doit étre déjå assez avancée au moment ou le galvanométre indique le passage d'un cou- rant entre 9 et 8; en réalité VPexcitation doit avoir atteint alors dépuis longtemps la case 8. S'il s'agissait d'obtenir une vitesse de propagation plus grande on pourrait y arriver en remplacant les lames par de gros morceaux de zinc occu- pant un plus grand volume des cases. On arriverait ainsi å diminuer en méme temps et la quantité de substance décom- posable et la résistance intérieure. Pour ma part, je n'y attache pas une trés grande importance, puisque Vappareil dont je me suis servi n'a pas du tout été construit dans le but d'obtenir par tous les moyens possibles la méme vitesse d'excitatlion que présente le nerf naturel. A d”autres égards il pourra avoir un certain intérét å Do I 24 Sur la nature de Vactivité des nerfs, 999 ce que les processus ne s'opérent pas trop lentement; c'est pourquoi j'ai tåché de me passer des cloisons de terre poreuse qui augmentent sans doute considérablement la résistance intérieure de Vappareil. Puisqw'il s'agit d”éviter la naissance de courants dans le liquide, on le fera absorber par quelque matiére indifférente et moreuse; aprés plusieurs essais, j'ai trouvé qu'uné méche en coton, comme on s”en sert pour les lampes å pétrole, est particuliérement bien. faite pour cet em- ploi. Elle nous permettra de donner å notre appareil une forme beaucoup plus simple et plus commode, qui a été représentée å la fig. 3. ZA - UDG DELLE G 100 LSE (ISLA RANA DN LAS BET D I BAGRAN AN ANES TLABDRA DON GU DST ELAN NDA TAS BT HÆLDE RRS ENE DT DIA K DS BETA ERE USLE REN Før : Un trépied porte une solide plaque en verre, C, sur laquelle repose une lame de zinc, B, longue de 60” environ et large de 5, Sur la lame de zinc est placée une méche en coton, A, large de 3” et imbibée d”une solution de sulfate de zinc; cette méche représentera un cylindre-axe deécouvert. L'extré- mité recourbée de la lame de zinc plonge avec la méche mouillée dans un bocal de verre, et ”excitation du nerf s'opére tout simplement en versant de V'eau dans le bocal. Les élec- trodes sont représentées par des lames de zinc arquées, E, larges de 8=m environ; elles sont serrées contre la plaque de verre au moyen de quelque poids ou bien d'un fichoir (voir la fig. 4 ci-contre ou on trouvera figurée une section trans- versale de Vappareil). En appliquant deux électrodes de ce genre contre la méche et en les réunissant ensuite au galva- 25 230 ÅLFR. LEHMANN. nométre, on pourra mesurer les états successifs du courant Waction dans le point considéré. Une telle expérience ne pouvait pas étre effectuée avec Vappareil précédemment décrit, parce que les phénoménes élec- triques étaient trop lents å se produire. Considérons en effet la table II, nous verrons alors les différences de potentiel entre les cases 3 et 4 prendre successivement les vaåleurs sui- vantes: 6,5 (rang I), 8,2 (rang ID), 6,5 (rang II). Les trois séries de mesures ont été faites 2,4 et 23 heures, respective- ment, aprés le moment ou Vexcitation eut été appliquée. 20 heures environ se sont donc écoulées avant qu'on ait pu noter une diminution appréciable de la différence de potentiel entre ces deux points. Vactivité continue de Vappareil fera décroitre, nous le savons, cette différence jusqwå zéro, mais il est probable que ce résultat demanderait encore 24 heures pour se produire. Par suite de cette lenteur de P'action, les me- sures seront pratiquement impossibles å réaliser, sans compter qu'elles seront peu exactes, les changements de température, Pévaporation du liquide, etc. engendrant des fautes inévitables. En donnant au contraire å Vappareil cette autre forme que nous venons de décrire, nous pourrons effectuer en quelques heures les mesures en question, qui sont pour nous d'une trés grande importance parce qu'elles s”accordent exactement avec les mesures prises sur le courant d'action du nerf naturel. Vai effectué å deux endroits différents, a—b et c—d (fig. 3), de telles mesures. Les distances de a å b et de ec å d sont de 5%: aq ce trouve å 5%, c å 17m de Vendroit excité. Les électrodes sont placées par exemple en a et en 6; elles sont ensuite mises en communication avec le galvanométre. Par cette disposition, le galvanométre n'indiquera d'abord qwun courant d'intensité å peu præs nulle. Le liquide excitateur (eau) est versé dans le bocal, ce qui déterminera de petites oscillations de Vaiguille du galvanométre; celle-ci ce rappro- chera toutefois de plus en plus. du point zéro. -Aprés une 26 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 931 heure, plus ou moins, selon la nature du liquide excitateur, Vexcitation aura atteint le point a; la déviation de Vaiguille indiquera un courant d”intensité croissante traversant le gal- vanométre. dans la direction de a å b6.. Une heure aprés, le courant aura atteinmt son maximum; ensuite il diminuera aussitåt et changera de- direction, Vaiguille passant par zéro; il atteindra de nouveau un maximum pour diminuer encore jusqu'å zéro. Le courant d”action 'observé entre c et d pré- sentera la méme série d'intensités successives, seulement les modifications seront ici plus lentes å se produire et les am- plitudes des oscillations seront moins considérables å cause des différences de potentiel plus faibles qwon trouve ici. Les résultats des mesures ont été donnés å la table V. Les chiffres du rang t indiquent en minutes le temps écoulé depuis le moment ou ”excitation était arrivée au point a. Tab. V. i REE NH me eN IS SEE RE Pop] Søs 0] 559) La ende Dons De ge eg c—d | t ES 0BO TS SØ DT AS ED BE GODE Go FSA gg | 8g re US SSR TE ye NE rs DS BE Rg c—d 0 (ror 35) t SE DE Tog TOT 108 IDEA Jon Er |" 16805890 0 SEE TR ER SHS Ng Syg c—d EEN ERE Te ET ERS ALT lER FrRG E9 t %5 | 210 | 215 | 223 | 230 | 235 |: 240 | 245 EA ES 478) | EET |. c19 4? | ES 10 270 Les rangs a—b et c—d. donnent en degrés la déviation de Paiguille du galvanométre; jusqu'å 18? Vintensité du courant peut étre considérée comme proportionnelle å la déviation. La fig. 4 représente ces rapports d'une maniére plus. claire que ne le peuvent faire les chiffres ; les temps ont été pris pour abscisses, les déviations pour ordonnées; la ligne pleine 27 939 ÅLFR. LEHMANN. représente le rang a—b, la ligne ponctuée le rang c—d. Ces courbes s'accordent, on le voit, parfaitement avec celles qu'on a déjå obtenues, soit pour les muscles soit pour les nerfs, å Paide du rhéotome å répétition!, De cet accord des effets il est sans doute permis de conclure å quelque analogie des causes. Or il est facile d'indiquer ce qui se passe dans le nerf artificiel. A mesure que Vexcitation ce rapproche du point a, Pélec- trode qui touche la méche en ce point se chargera positive- ment par suite de la diminution de concentration qui va en + 20 r— 15 O BEEREBEBEBEEEERESES- 4 40 BOBEBEREDERAGES EPS adm BEF SAGUSBEBE DATE BRERSERRSESSS BESES EEneE 2= 20 Em HOIDØNEDREREDESESEDRKEAS 0 2 40 60 80 100 130 40 160 180 200 22u 240 260 Fig. 4, se propageant å partir de Vendroit excité; par consequent, le courant électrique qui traverse le galvanométre, sera dirigé de Pélectrode a å b. L'intensité de ce courant augmentera å Papproche de Vexcitation; elle atteindra son maximum peu de temps avant que la concentration ne commence å diminuer au point a. Å partir de ce moment, Vintensité ira toujours en diminuant, d'abord parce que la différence de potentiel décroitra entre a et les points plus rapprochés de Vendroit excité, et aussi parce que bd se chargera positivement par rapport å a, de sorte que nous aurons un courant qui tra- 1 cf. par ex. Tigerstedt, Physiologie. Leipzig 1898, t. II, p. 26. 28 Sur la nature de Vactivité des nerfs. 933 versera le galvanométre dans la direction de b å a et dont Peffet contrariera celui du courant primitif. L”excitation se propageant jusqu'å 6, le courant venant de h augmentera toujours, et il arrivera un moment ou les deux courants se feront équilibre; ensuite le courant changera de signe, et ce nouveau courant présentera son maximum lorsque la concen- tration aura atteint son minimum dans le voisinage de >. Aprés quoi VPintensité diminuera de nouveau; elle atteimdra zéro au moment ou a et b seront de concentration égale, mais cet état sera long å se réaliser. Notre théorie nous fournit done une explication suffisante des deux phases du courant d”action. En résumé, il résulte des recherches précédentes qu'un nerf vivant qui aura été mis en activité, pourra étre considéré comme une chaine de piles de concentration. La transfor- mation du nerf en une telle chaine de concentration natu- relle pourrait se produire par suite d'une excitation qui en- gendrerait dans le nerf une force électromotrice en méme temps qu'une différence de concentration. Quant aux conséquences psychologiques qui peuvent se déduire de cette théorie, j'en ai déjå fait Pobjet d'une étude approfondie publiée dans Pouvrage cité ci-dessus (pp. 182—86, 262—69). D.K.D, VID, SELSK. OVERS. 1903. 29 i sv y LE LES Er re AA NØE KAGE NARRE PD DTT RE RØG IGEN Tate Reb FUER ENE I fe 24eå, besCesAt ; ESTY IT TITG GES Ser un Snit HAR HEER der ET ae SGD AE ST "PUDE TER LTG TEL TO ER TT So KØNG 0 rr Åre EN EN AS at ANABEL ER PAS LET SO SNE FIDE Te: ey SAR AS KE TERE FS EENUEPY "7 z3 "rå Mek SENE ER EO RI Nr ES Ros are: (SETLET: vs vw NUL he ig CAR KODE BASERNE AGRE REST FANEN SEE TD EUT ESERE EET IE 34 br bre nr OR MEE rr So HON NM SEDAN HOS ANG i SSR TT af ge za Bj BTS TE Ms Es REE SE RR NS RANGE Di one Hr BAN FORE ALE SENSE HETErESE g LÅ "2 va É kl E N lag j aus N Fr i LEE MASTA TBS SET ESS NES DET HT ae (FS SES ag FLE TEENS ED, BESS SMRT NE SEE EEN SÅ TET OG SØ gs ME FLUE ES A å ø : j (ig E AN als sø DURAN EP rr ES RSS ATEETD ]frg ae DN BT Be FELT ORE LES TA 1 393390 UD EK] DGS HER få! Sj som LER gar md inn an nal S ve TY GV RENT ht lave ke SURE Gt LETTE: She man kar te ile SELE DELES El sanselig. MENS et NESA 3: 238 STS galde sen son bag åt pr) nat it e seng DE DAR FYRE tat HALS fyn « MBE OY: sabu-id HYNER SERENE le % i as De seer rer i 2; ls y Å ' fe SSW 4-5 > i K- les SOV bi ba Arr SEIN AG At & , g , Es « AJ 4 LJ me Så - I SA Æ GG YA OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N”3 OM ARVELIGHED I SAMFUND 06 I RENE LINIER W. JOHANNSEN (FORELAGT I MØDET DEN 6. FEBR, 1903) Indledning. Undersøgelsens Formaal. aa intet Omraade af Biologien træder Livets Enhed tydeligere frem end i alle de Forhold, der vedrøre Be- frugtning og Arvelighed. De mest fremragende Forskere påa disse Omraader betragte da ogsaa de forskelligartede levende Væsener under samme Synspunkt; og i de senere Aar, hvor Arvelighedsstudiet har taget Fart som aldrig tilforn, ses det skønnere og skønnere, at der vindes de samme almene Re- sultater ud af omsigtsfulde Studier, enten de saa dreje sig om »Skabningens Krone", eller om Hunde og Heste, Fjerkræ og Mus, Møl og Bladlus eller endelig om Valmuer og Ranunkler, Bønner og Ærter, Maltbyg og Gærsvampe. Dette giver mig Mod, men vel ogsaa Berettigelse, til at sætte en almen Titel over den foreliggende Meddelelse, der drejer sig om Undersøgelser, hvis Objekter udelukkende høre til Planteriget. Den moderne Arvelighedslære, som den har udviklet sig under Paavirkning af FRANCIS GALTON'Ss grundlæggende Arbejder, D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 16 936 W. JOHANNSEN. befatter sig mindre med Individer end med sammenstillede Sødskenderækker og større Samfund, og behandler disse som Enheder”. Ved statistiske Fremgangsmaader og tildels ved Experimenter har Garton og efter ham navnlig KarL PEARSON udfundet og nærmere bestemt en Række Lovmæssigheder, der — med mere eller mindre Tydelighed og Renhed forresten — synes at gøre sig gældende alment, hvor Talen er om Arve- lighed hos hvad man efter almindelig Sprogbrug vilde kalde racerene Samfund, medens Bastarders særlige Forhold ikke, eller dog ikke altid, svare til de Garton-Pearson'ske Love”, Af disse Love er den saakaldte Tilbageslagslov eller Re- øressionslov den vigtigste. I Forholdet mellem Ophav og Af- kom yttrer den sig derved, at Afkom, af Ophavs-Organismer, der afvige fra det paagældende Samfunds gennemsnitlige Præg, i det Hele afviger i samme Retning som Ophavet, men i mindre Grad end dette. Afkommet staar altsaa, set under Et, nærmere ved Samfundets Gennemsnits- Karakter end det paagældende, afvigende Ophav. Med det givne Udgangspunkt, Betragtning af de foreliggende Samfund — jeg mener hermed en Befolkning, en Dyre- eller en Plantebestand af given Art eller Race — som Enhed, har Pearson og hans Skole givet denne Sag en mathematisk Be- handling, der, saavidt jeg kan følge den, gør Indtryk af en overlegen Dygtighed i Talteknik. Og Pearson fortjener i højeste Grad Biologernes Tak herfor; han har, efter GaLrton, været vor mest fremragende Lærer i exakt Behandling af et fore- liggende biologisk Iagttagelsesmateriale, og hans præcise Defini- 1? Garton: Natural Inheritance. London 1889. S.35. Se ogsaa PEaR- son's karakteristiske Udtalelse i Afhandlingen om ,Regression, Heredity and Panmixia" (Mathematical Contributions to the Theory of Evolution III; Philosophical Transactions of the Royal Society. 187 Bd. London 1897: SE2B5): 2 Om Bastardernes Forhold i saa Henseende henvises til Hugo DE VRIES's Værk ,Die Mutationstheorie". Bd. 2, 1903 og til Bareson's Skrift ,Mendel's Principles of Heredity", Cambridge 1902, 2 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 937 tioner af flere af de Begreber, der opereres med i Arveligheds- læren, ere i høj Grad klarende. I Arvelighedslæren har der været — og er endnu — altfor megen løs Tale. Hvad Realiteterne angaar , er det til Orientering nok at fremhæve, at allerede Garton, foruden at paavise Forholdene mellem Ophav og Afkom, mente at kunne beregne den Ind- flydelse, som de enkelte Forældres, samt Bedsteforældrenes, Oldeforældrenes og endnu ældre Slægtleds Karakter (oa: Af- vigelse fra Artens, resp. Samfundets gennemsnitlige Præg) har paa Afkommets Beskaffenhed. Det er særlig ved Studier over den engelske Befolknings Højde og andre i Tal udtrykte Egen- skaber, ved Undersøgelser over Farven hos Gravhunde og ved Dyrkningsforsøg med Frø af Lathyrus odoratus, at GALTON naaede sine interessante Resultater. Pearson har yderligere bearbejdet disse Spørgsmaal, til hvis almene Belysning han ogsaa har bidraget ved Tilvejebringelse af nyt Materiale. PzarsoN udtaler sig i de højeste Toner om den Garrton'ske Regressionslovs almene Betydning, saaledes siger han f. Ex. FRSmibrllant skrevne Grammar of Science" STD: STE Darwinism be the true view of evolution, z. e. if we åre to describe evolution by natural selection combined with heredity, then the law which gives us definitely and concisely the type of the offspring in terms of the ancestral peculiarities is at once the foundation-stone of biology and the basis upon which heredity becomes an exact branch of science". Læsere, der maatte ønske nærmere Oplysninger om de nævnte Lovmæssig- heder i Samfundet, kan jeg henvise til Pearson's Skrifter”, som det iøvrigt ofte falder Biologerne vanskeligt at studere 1 Foruden det S.236 nævnte Arbejde findes en lang Række Afhand- linger under Fællestitelen ,Mathematical Contrihutions to the Theory of Evolution" i Transactions of the Royal Society of London, og ligeledes i Proceedings of the Royal Society. En samlet Fremstilling af sme An- skuelser giver Pearson i ,The Grammar of Science", 2d Edition. London 1900, i Kapitlerne Life og Evolution (l. c. S. 328—503). Paa dette Sted findes yderligere Henvisninger til den nævnte Forfatters Skrifter. 3 16" 938 W. JOHANNSEN. påa Grund af deres strængt mathematiske Iklædning og de særlige Forkundskaber, som Pearson forudsætter hos Læseren. Det indses dog let, at et dybere gaaende biologisk Studium af Arvelighedsforholdene ingenlunde kan føle sig tilfredsstillet af slige nærmest statistiske Undersøgelser. Thi et Samfund eller en Race er jo, biologisk set, paa ingen Maade altid nogen Enhed og behøver ingenlunde at være det, selv om der for hver enkelt Egenskabs Vedkommende er en gennem- snitlig, tilsyneladende ,typisk” Værdi, hvorom alle Individers Variationer gruppere sig paa den velbekendte, ved de ideale Variationskurver (den exponentielle Fejllovs Kurve) illustrerede Maade”. Et sligt Samfund kan — som det just her skal paa- vises — indeholde forskellige selvstændige Typer, der ikke umiddelbart vise sig ved Betragtning af Varitationskurver eller Tabeller”. Forinden man behandler et Samfund, burde man derfor analysere dette biologisk for at faa Klarhed over dets Ele- menter, a: de allerede existerende selvstændige Typer deri. Først derpaa kan man afgøre, om og hvorvidt en Behandling under Et overhovedet er berettiget. Det er i Virkeligheden en saadan Analyse af de givne Racer, som Louis LEVEQUE DE VirmoRin har haft for Øje, naar han, støttet til sine omfattende Erfarmger, opstiller sit ,Isolationsprincip”, eller, som det 17 Med Hensyn til Variationskurverne og deres Konstruktion henvises til DAavenPorT's lille fortræffelige Vejledning ,Statistical methods with special reference to biological variations", New York 1899. Ogsaa i Dun- CKER'S ,Die Methode der Variationsstatistik", Leipzig 1899, vil man finde en Redegørelse for Variationskurvernes Forhold. Baade DAVENPORT og DunckeRrR støtter sig i høj Grad til PEarsoxn's Værker, og det gælder om dem begge, at de, for at forstaaes, kræve lidt større Fortrolighed med mathematiske Beregninger, end vi Biologer — som Forholdene nu engang ere — pleje at sidde inde med. — Den Behandling, som THIELE giver de beslægtede Problemer i sin Iagttagelseslære, København 1897, ligger desværre ganske over vor Horisont. ? En Illustration — men ogsaa kun en Illustration — hertil findes i Pearson, Grammar of Science, S. 385, Fig. 26, hvor Talen er om Varia- tioner i Racen og hos Individet (pE VRriEs's ,partielle" Variation). 4 Om Arvelighed i Samfund. og i rene Linier. 939 rettere bør kaldes, sit individuelle Afkomsbedømmelsesprincip ved Kulturplanternes Forædling!?. Efter dette Princip bør man ved zsoleret Dyrkning af den enkelte udvalgte Plantes Frø afgøre om Individets særlige ,Nedarvningsevne” — som Vizmorin udtrykker sig — er stor eller lille. Vi tangere her det tidligere i Heste- og Kvægavlen saa meget omstridte Be- greb ,Individualpotens" , som jeg dog ikke finder Anledning til nu at gaa nærmere ind paa. Det er den samme vigtige Sag, som Professor Hz. Ninsson, den ansete Leder af den svenske Forsøgsstation i Svalåf, allerede i over et Decennium har gjort sig til Talsmand for, idet han hovedsagelig fæster Opmærksomheden paa såadanne Karakterer, der lade sig ,,botanisk" (a: morfologisk) præcisere”. Han er tilbøjelig til den Opfattelse, at man kun ved de morfo- logiske Karakterers Hjælp kan have Kontrol paa sine Pedigree- Stammers Renhed. Derom kan der, med den moderne Varia- tionsstatistiks Resultater for Øje”, ganske vist rejses en Diskus- sion; men en saadan er her vistnok unødvendig. HJ. Niæsson og hans Skole har ialt Fald den ganske ubestridelige Fortjeneste af at have paavist, at formentlig rene Kulturplanteracer ,kunne, åfven når de for &gat synas likformiga, utgåres af flere sjålf- stindiga former med olika egenskaber och sålunde åfven med 1 ViILMORIN's herhenhørende Arbejder findes samlede i et lille Skrift: Notices sur Pamélioration des plantes par les semis. Paris 1886. Jeg har — foruden fra 1892 i min Undervisningsvirksomhed — paa forskellige Steder i populær Form søgt at gøre Rede for denne Sags Betydning, f. Ex. i Ugeskrift for Landmænd 1898, i Dansk Tidsskrift 1899 og i Gartnertidende 1901. Paa disse Steder findes forskellige Exempler til Belysning af For- holdet. Blandt danske Forædlere, der have sluttet sig til Sagen, fortjener særlig L. HeLweG at nævnes. ? En lang Række Artikler af HJ. Nizsson og hans Medarbejdere (TEeDin, EHLE 0. a.) findes i Sveriges Utsådesfårenings Tidskrift fra og med 1892, En Oversigt er givet i Årgång IX, 1899, Heft 1—2. 3 Jfr. f. Ex. Fr. HeInckEe's berømte Værk ,Naturgeschichte des Herings. Theil I, Die Localformen und die Wanderungen etc.”, Berlin 1898. Og- saa mine egne Undersøgelser stemme hermed, hvad der fremgaar af de senere meddelte Tal. D 940 W. JOHANNSEN. olika grad af vinterhårdighet”" ? — og man ser at der i denne Udtalelse er en fysiologisk Karakter medtaget. I Virkeligheden ere fysiologiske Karakterer vel lige saa vigtige til Sagens Be- lysning som morfologiske Karakterer; men det er ganske vist sædvanlig /ettest at kontrollere de morfologiske Karakterer, hvor der er Spørgsmaal om Konstans eller Foranderlighed. De fysiologiske Karakterers Vurdering forudsætter næsten altid særlige Undersøgelsesrækker, da deres Variabilitet er stor; men dette vedrører ikke Sagens Kærne. Saavidt jeg har kunnet følge Publikationerne fra Svalåf, samle Erfaringerne fra dette Sted sig stadig til den Anskuelse, at enhver selvstændig Form -Type er konstant, saaledes at forstaa, at selv et fortsat ensidigt Udvalg af Varianter zkke fører til nogen successiv Forskydning af Typen, men at nye Typer opstaa spontant, a: ved ,Mutation? efter DE VRrireEs's Udtryksmaade. Allerede i 1892 har Hz. Nusson klart og tydeligt udtalt denne Opfattelse”, der kan betragtes som Fundamentet for alt senere Arbejde paa Svalåf. Der siges paa det anførte Sted: »Men huru hafva då månne de måæirkliga kulturvåætraser uppstått, hvilka likt Squareheadhvetet, Emmavårhvetet, Chevalier- kornet, Tartariska plymhafren och många andra så betydligt och utpregladt fremstå vid sidan af och ofver samtliga sina samslæågtingar? Genom mångårigt strångt systematisk urval månne? Bestiimdt icke, af det enkla skålet att något dylikt i egentlig mening hittills ingenstædes eæisterat. (Genom korsning då? Måøjligt, men blott i några jemfårelsevis få och enstaka fall med bestæimdhet påvisadt. Nej, de hafva helt enkelt såsom produkter af våæternas førmåga af frivillig formføråndring, »Spontan variation%, eller på sin højd af tillfållig korsning ! Sveriges Utsådesforenings Tidskrift. 1901. S. 155. 2 Alminna Svenska Utsidesféreningens Tidsskrift. Årgång II, 1892. Heft 4, S. 131. 6 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 941 håndelsevis upptrædt i något filt, blifvit observerade, tillvara- des sv Denne Opfattelse — der unægtelig ikke motiveres nærmere påa det anførte Sted, falder ganske i Traad med Huco pe VRiEs's Mutationslære. Jeg skal ikke afgøre, hvorvidt Dyrknings- forsøgene i Svalbf kunne siges virkelig at bevise Forekomst af Mutationer — saaledes som DE Vries's Kulturer synes mig at gøre det — men herom er der ej heller Spørgsmaal nu. Jeg ønsker kun at fremdrage Svalåof-Institutionen, fordi den i en længere Aarrække har arbejdet med stræng Gennemførelse af det Vinmorin'ske Princip! og derfor ogsaa har naaet Resultater, der — ganske fraset deres øvrige Interesse — ere en meget værdifuld Støtte for min nedenfor fremsatte Opfattelse af de GaLton-PEarson'ske Loves Natur. Jeg nærer da ej heller nogen Tvivl om, at de følgende Udviklinger ville faa ubetinget Tilslutning fra Svaléf-Forskernes Side; paa bedste Maade supplere Erfaringerne fra Svaldf og mine Undersøgelser hin- anden. I Svaldf er det, som nævnt, særlig de ,botaniske« Karak- terer, der bedømmes; mine Undersøgelser gælde ,kke-botanisket Karakterer og jeg har bedømt dem med et tildels meget stort Talmateriale. Just derved er jeg i Stand til at bringe mine Undersøgelser i den nøjeste Rapport til de Garton-PEarson'ske Forskninger, hvad der slet ikke kan gøres med Svålåfs Mate- riale og, som bekendt, ej heller paa nogen fyldestgørende Maade er sket — eller kan ske — med HuGo De Vries's be- rømte Mutations-Forsøg. Dette er da min Opgave her: ved Undersøgelser efter Garton's og PEarson's Mønster, men med Benyttelse af Vinmo- 1 VILMORIN's fortræffelige Motivering — allerede i 1850 — af den in- dividuelle Afkomshedømmelses Nødvendighed og hans ubestridelige Prio- ritet gør det berettiget at knytte hans Navn til Sagen. Iøvrigt har Svalåf- Institutionen utvivlsomt ganske selvstændigt begyndt at arbejde efter dette Princip. 949 W. JOHANNSEN. RIN's individuelle Afkomsbedømmelsesprincip at belyse Række- vidden af Regressionsloven, særlig Forholdet mellem Ophav og Afkom. Thi derigennem vil det vise sig, om der er Forskel mellem Mutation og fluktuerende Variabilitet, mellem. ,sprin- gende" og ,svingende” Afvigelighed, som jeg paa dansk plejer at betegne de to Begreber. Medens saa betydelige Forskere som Huco DE VriEs og W. Bateson! — for blot at nævne to af Førerne, en Botaniker og en Zoolog — bestemt fastholde og saa skarpt som muligt søge at pointere en saadan Forskel, vil Wernon, den ,biometriske”" Retnings Repræsentant”, ikke anerkende en slig Forskel. Wernon udtaler sig om Forsøgene paa at præcisere denne Forskel saaledes: , These attempts appear always to rest upon a fancied relation between the phenomenon of ,regression" and the stability of specific mean character through a series of generations which a little knowledge of the statistical theory of regression will show to be wholly imaginary" 3, Det er klare Ord og de indeholde en desværre altfor godt berettiget Finte til Biologiens ofte lidet exakte Forskningsmethoder. Men statistisk Theori kan visselig ikke alene klare de biologiske Grundproblemer ! Hvor man i et Samfund har mere eller mindre frit. eller tilfældigt Valg af Mage — som i de menneskelige Samfund — eller endog Parring rent i Flæng, som hos mangfoldige Dyr og hos Planter med Fremmedbestøvning, vil en nærmere Analyse af den paagældende Art eller Råce enten være umulig eller kun lade sig gøre ved særlige Isolationsforanstaltninger 1! Bareson's Hovedværk paa dette Omraade er , Materials for the Study of Variation". London 1894, 2 Jfr. Weznon's Anmeldelse af De Vries's Mutationstheorie i -,Biome- trika" , a journal for the statistical study of biological problems, edited in consultation with Francis Galton by W.R.F. Weldon, Karl Pearson and G. B. Davenport". Vol. I, Part III, April 1902, S. 365. Jeg anfører dette nye Tidsskrifts fuldstændige Titel for at vise hvilke fremragende Forskere, der ere Førere for den ,biometriske", 2: mathematiske Retning i Årvelighedslæren. 3 Biometrika p. d. a. Sted S. 374. Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 943 og Forsøg paa at tilvejebringe en Renavl. Der foreligger vel utvivlsomt særlig paa Heste- og Kvægavlens Omraade værdi- fulde Erfaringer i denne Retning, der rimeligvis kunne med- tages til Belysning af de Forhold, jeg her skal sysle med; men det er altid farligt at støtte sig til Praktikernes Angivelser, enten de saa vedrører Planteavl eller Husdyravl. De kunne, trods den bedste Villie, ikke altid være paalidelige, helt bortset fra den Omstændighed, at der kan tænkes at knytte sig øko- nomisk Interesse til Opretholdelsen af bestemte Opfattelser om Arvelighedsforhold hos givne Racer”. Hos Planter, der have udpræget Selvhestøvning, er den svingende Afvigelighed neppe mindre end hvor der er Fremmed- bestøvning”, men man har den store Fordel at kunne arbejde let og uforstyrret med hvad jeg her vil kalde rene Liner 5: Individer, der nedstamme fra en enkelt Ophavs-Organisme. Det er klart, åt et Samfund af absolute Selvbestøvere bestaar af lutter rene Linier, der 1 Naturen eller Kulturen vel ere blandede, men ikke forstyrre .eller forurene hverandre. Og det fore- kommer mig, at rene Liniers Forhold maa være det egentlige Grundlag for Arvelighedslæren, selv om man i de fleste Sam- fund — og fremfor alle just i de menneskelige Samfund — overhovedet ikke faar med rene Linier at gøre. De rene Liniers Forhold er i alt Fald det enkleste Tilfælde, hvis Studium først maa gennemføres, inden man kan vente fuld Forstaaelse af de mere indviklede Tilfælde, hvor Linierne krydses. Efter disse indledende Bemærkninger kan jeg skride til en Belysning af Tilbageslagsloven. Lettest sker dette, naar jeg til Udgangspunkt tager Garton's egne Tal? vedrørende Befolk- 7 Jfr. Hugo De Vries, Mutationstheorie, Bd. 2, S. 88. ” Jeg dømmer her selv nærmest efter Skøn; jfr. iøvrigt Biometrika, Vol. I, Part I, S. 129 ff. (om Bladlus) og Pearson, Grammar of Science, S. 473. 2 Natural Inheritance, S. 208. Den Modifikation af Gartcon's Tabeller, som PearsoN har foretaget i sin tidligere anførte Afhandling ,Regres- 9 DAA W. JOHANNSEN. ningens Højde. I Garton's Materiale forholdt Gennemsnits- højden -af Mænd sig til Kvindernes Gennemsnitshøjde som 108: 100. Ved Beregningen af et Forældrepars Højde korri- geres derfor Kvindehøjderne ved Multiplikation med 1,08, hvilken Korrektion iøvrigt af Garton overalt indføres -ved Kvindehøjders Angivelse. Grupperes nu Forældre-Gennem- snittene efter «Højden, faas følgende Oversigt over Forholdet mellem Forældrenes Højde og det tilsvarende (voxne) Afkoms gennemsnitlige Højde. Angivelserne ere i engelske Inches. Af Tabellen er her udeladt de faa Tilfælde af Forældre- Gennemsnit under 64 og over 73. Forældre-Højder: 645 655 665 675 685 695 705 715. 725 Afkommets ; å gennemsnl. Højde: 658 667 672 67,6 682 689 695 69,9" 72,2 Sættes i begge Generationer Gennemsnittet — 100, faaes Forældre: 94 955 97 985 100 1015 103 104,5 7106 Afkom: 961975" 98/5 199 1005101 1015102 75055 Denne Oversigt viser at Forældre-Gennemsnit, der afvege fra Befolkningens Middelhøjde, fik Børn, der gennemsnitlig set afvege i den samme Retning, men i betydelig mindre Grad, nemlig c.2 af Forældrenes Afvigelse. GartonN har, paa tilsvarende Maade, fundet, at Afkom af smaa, resp. store, Frø af Lathyrus odoratus bleve mindre, resp. større, end det gennemsnitlige for den paagældende Aar- gang. Hans Tal! ere dog langtfra saa regelmæssige, som for Menneske-Materialets Vedkommende; men ogsaa her ses dog et lignende ,Tilbageslag" ind mod hele Afkommets gennem- snitlige Størrelse. Forholdet var her c. 1. sion, Heredity and Panmixia", har ingen Indflydelse m. H. til de her. be- rørte Forhold. Til vort Brug giver Originaltabellerne den lettest til- gængelige Oversigt. 1 Natural Inheritance, S. 226. 10 ' SÅ Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 945 Ved fortsat Selektion skulde man altsaa vente at kunne forskyde et ,Samfunds" Karakter i den ene eller den anden Retning", om end Tilbageslaget vilde virke hæmmende eller dog forsinkende paa en slig Forskydning. Med Hensyn til dette Spørgsmaal staa to Opfattelser mod hverandre. Saa- ledes mener Huco De Vries, at Forskydningen kun sker til en vis, ret begrænset Grad og at Maximum af Forskydningen naaes efter nogle ganske faa Generationers Forløb, efter hvilken Tid fortsat Selektion m. H. til den paagældende Egenskab slet ikke mere nytter. De Vries støtter sig herved dels til Forsøg, og dels til et omfattende af ham kritisk sigtet Erfaringsmateriale fra Praxis... Om rene Linier er der dog her ikke Tale”. I Modsætning til Hugo pe Vries staar den biometriske Skole, der hævder, at fortsat Selektion medfører fortsat For- skydning af Gennemsnits - Præget. Jeg ser ikke noget experi- mentelt Bevis for denne Opfattelses Rigtighed; men den støtter sig til ,Regressionslovens statistiske Theorif for at bruge WeLndon's Udtalelse (jfr. her S. 242). Det synes mig dog, at man i saa Henseende vil tillægge en statistisk Theori for stor Betydning. Jeg har i en Række af Aar arbejdet med Arveligheds- spørgsmaal og har dels haft med Samfund, dels med rene Linier at gøre. Der er arbejdet udelukkende med Selvbestøvere, nemlig med Toradet Byg (4 Kulturformer af nikkende Byg og to Krydsningsracer), Bønner (Phaseolus vulgaris, to forskellige Kulturformer) og Ærter. Undersøgelserne have drejet sig om forskellige særlige Spørgsmaal, saaledes om korrelativ Varia- bilitet?, om Arvelighed af Tilbøjeligheden til Fejlslagning i Ax, 1 Saaledes tænker Ammon sig en Forskydning let iværksat ved Selek- tion af Plus- eller Minus-Varianter, jfr. hans Skrift ,Der Abånderungsspiel- raum". Naturwiss. Wochenschrift 1896, Nr. 12—14. Denne Opfattelse er dog nærmest kun baseret paa Tanke-Experimenter. 2 1)g Vrizs, Die Mutationstheorie, Bd. 1, S. 82 ff. 3 I Afhandlingen ,Om Variabiliteten med særligt Hensyn til Forholdet mellem Kornvægt og Kvælstof-Procent hos Byg" (Meddel. fra Carlsberg ill 946 W. JOHANNSEN. om flertoppede Variationskurver: og deres Tydning m. m. I nærværende Afhandling skal der kun tages Hensyn til Mate- rialets Forhold til den Garton'ske Regressionslov ; senere haaber jeg at kunne fremlægge Resultaterne af de mere specielle Undersøgelser. Hvad her skal fremføres til Belysning af Regressionsloven, gælder tre Egenskaber af højst forskellig Natur. Den første af disse Egenskaber er en Kvantitet, nemlig Kornstørrelsen, d.v.s. Vægten af Bønner (Frøene). Denne Egenskab svarer ganske til hvad Garton undersøgte hos Lathyrus odoratus, der, ligesom de her benyttede Bønner, har Selvbestøvning. Kornstørrelsen er ret afhængig af de ydre Kaar, særlig har Vejrforholdene i det paagældende Aar stor Indflydelse". Men ved Dyrkning efter samtidig Udsæd i samme velplejede For- søgsbed og med samme rigelige Voxerum for hver Plante, er Sammenligning af Materialet indenfor samme Aargang fuldt berettiget. I alt Fald stemmer Resultatet ganske med de øvrige Egenskabers Forhold. Den anden Egenskab er den relative Bredde (Bredden ud- trykt i Promille af Længden) hos Bønner, altsaa en afledet Værdi, et Forhold mellem to Kvantiteter, jeg tør maaske sige en Kvalitet. Denne Egenskab er ikke i den Grad afhængig af de ydre Kaar, som Kornstørrelsen, om end der mellem forskellige Aargange hos de selv samme Linier kan være en Forskel, som der maa tages Hensyn til”, Selvfølgelig kunne Længderne og Bredderne betragtes hver for sig — de for- holde sig paa ganske lignende Maade som Kornstørrelsen — Laboratoriet, 4de Bd., S. 228—313, 1899) har jeg gjort Rede for en Del af Undersøgelserne. Jeg maa her bemærke, at Tal- Behandlingen i den nævnte Afhandling var ret primitiv. 1 Dette er utvivlsomt Grunden til, at Garrtons Frø-Afgrøde gennem- snitlig kun havde en Kornstørrelse af 0,16 inches, medens Ophavsfrøets Gennemsnit var 0,18 inches (jfr. Natural Inheritance, S. 225). 2 Regressionen maa selvfølgelig bedømmes med det paagældende typiske Afkoms Gennemsnit i det paagældende Aar som Udgangspunkt ; jfr. Wernon's kritiske Bemærkninger i Biometrika I, S. 368. 12 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 947 men just for at have en Egenskab af anden Orden end Stør- relsen — den absolutte Længde eller Bredde — valgtes den relative Bredde, altsaa Formen. Korrelationen mellem Længde og Bredde er iøvrigt Genstand for særligt Studium, der endnu ikke er afsluttet. Den tredie Egenskab "er Bygsorternes større eller mindre Tilbøjelighed til at danne ,Spring”" i Axene, d.v.s. til at have større eller mindre Antal Fejlslagninger af Frugtknuderne. Her drejer det sig om en arvelig Abnormitet, tilmed hos en enkimbladet Plante. Ogsaa denne Egenskabs Forhold stemmer nøje overens med de to førstnævntes. Denne fuldkomne Overensstemmelse mellem tre væsentlig forskellige Slags Egenskaber hos forskellige Plantearter og for- skellige Racer indenfor disse giver mit Materiale betydelig større Interesse, end Undersøgelse af en enkelt Egenskab kunde gøre Fordring paa. Første Undersøgelsesrække: Kornstørrelsen hos Bonner. Udgangspunktet for Undersøgelsen var et indkøbt Parti paa ca. 16 Pd. brune Prinsessebønner, maaske den ældste, mest bekendte ,Krybbønne"f af alle de mange Kulturformer af Phaseolus vulgaris. Den paagældende Vare, der var dyrket i- 1900 paa Fyen, var smukt udviklet og havde et meget ens- artet Præg. Dette Materiales gennemsnitlige Frøvægt var ca. 495 Milligram, efter Bestemmelser, udførte med henved 5000 uden Udvalg udtagne Bønner. Der udvalgtes først 100 Frø, der paa det nærmeste repræ- senterede Varens gennemsnitlige Beskaffenhed m. H. baade til Længde, Bredde og Vægt. Disse Frøs gennemsnitlige Vægt var ca. 500 Milligram ; de varierede fra ca. 4£70—530 Mgr. Tillige ud- toges de 25 mindste og de 25 største Frø af hele Materialet. End- videre vejedes alle de i andet Øjemed (m. H. til relativ Bredde) 15 48 W. JOHANNSEN. til Udsæd valgte Frø, saaledes at Udsæden ogsaa her kunde grupperes efter Vægtklasser. Hvert enkelt Frø udsaaedes paa en bestemt, numereret Plads i den med Voliére overdækkede Forsøgshave. Var end Spørgsmaalet om Kornvægtens Årve- lighed her et Bispørgsmaal, afgiver dog den vundne Afgrøde et Bidrag til Belysning af Sagen. Hosstaaende Tabel giver Oversigt over Resultatet. Kornvægt (oa: Frø-Individernes Vægt) af brune Bønner 1901. Alle Vægtangivelser ere i Milligram. Klasseinddelingen fra venstre til højre angiver Grænserne for Kornvægten af de paagældende Moder-Frø. Klassificering af Moderfrøet : 250 - 350. -450' 5507 650750 5900 Antaludsaaede Frøer SE SE 1.25 | 40 | 161 | 24 | 12 | 25 | Afgrødens gennemsnitlige Frøvægt… |374 |388| 401434 | 446 |457 AntalikrøsAferøden ERE: … || 606 | 914 | 4476 | 604 | 370 | 598 AntaliPlinter medsFrøl snavs Elg 1975-26 123. ikrø | En hen UT | Tabellen bekræfter ganske Tilbageslagsloven, for saavidt det nemlig ses, at Afkommet af afvigende Ophavs-Individer afviger i samme Retning som disse, men i mindre Grad. Selv- følgelig maa for Afkoms-Slægtleddets Vedkommende dettes eget Præg (ao: her den gennemsnitlige Bønnevægt i det paagældende Aar) være Udgangspunktet for en nærmere Bestemmelse af Forholdet mellem Afkommets og Ophavets Afvigelse. Jeg finder dog ingen Anledning til en saadan Undersøgelse, som jeg her ikke tilskriver synderligt Værd; dertil vilde det ogsaa være ønskeligt at have alle Bønne-Individer vejet særskilt. Dette lod sig ikke gøre undtagen hos Afkommet af de allerstørste og allermindste Frø, der vejedes paa en særlig Vægt og klassi- ficeredes med et Spillerum af 50 Milligram (5 Ctgr.). ! Den paafaldende store Dødelighed hos de allerstørste Frø er neppe tilfældig. Ved en vis Saadybde ville meget store Frø lettere kvæles end mindre Frø af samme Årt. Jeg skal her kun nøjes med denne Antydning. 14 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 949 Disse to Afkomsrækker, hvis Ophavsfrø (1900) havde en Gemnemsnitsvægt af henholdsvis c. 280 og 820 Milligram, viste følgende Variation m. H. til Frøvægten. Afkom 1901 efter smaa Bønner. Klasse- i Inddeling?: 10 15 2% 25 30 35 40 45. 50 55 60 65 BR... 8 ]|18|71|156 | 172/127135|151'3 | 6 | Fejllovs-Tal ..| 1 | BEES SÆR ETS AN ET GÆR TED SES SETE bE> | Gennemsnittet af disse Vejninger er 368,4 Milligram, og Middelafvigelsen? g = —- 71,9 Milligram. - Herefter ere med den exponentielle Fejllovs Formler Tallene i sidste Række be- regnede. De stemme saa godt overens med de fundne, som det overhovedet her kunde. ventes (jfr. Overensstemmelserne hos de rene Linier her, S. 260), og herefter skulde det synes berettiget at betragte Afkommet efter de smaa Bønner fra 1900 som hørende til en eneste Vægt-Type. Til Overflod kan Sagen illustreres med omstaaende Variationskurve (Fig. 1). Med Hensyn til denne og de følgende Kurver bemærkes, at alle i denne Afhandling meddelte grafiske Fremstillinger af Variationsforhold ere udførte med Benyttelse af et og samme Skema som Udgangspunkt: En Fejlkurve, der engang for alle blev tegnet med ganske vilkaarlig valgte Maalforhold, saaledes at Kurven afgrænser et Areal af 10000 Enheder. Denne Teg- ning udførtes i Zinkætsning og tryktes til Brug ved mine Arbejder. Paa dette Skema er det let at indtegne Rektang- lerne (jfr. Figurforklaringen) efter forudgaaende Beregning af Individantallet til Promille og med Hensyntagen til Spille- rummenes Værdi, udtrykt i Tiendedele af Middelafvigelsen. Abscisseaxen er nemlig paa Skemaet, der er c. 3 Gange større 1 Af Pladshensyn sættes her 10, 15 0.s.v. Centigram i Stedet for 100, 150 0. s. v. Milligram. ? Jeg bruger her overalt Ordet ,Middelafvigelse" for Fejltheoriens Begreb Middelfejl, Englændernes ,Standard deviation". Jfr. DAVENPORT, Statistical methods, S.15. - is 950 W. JOHANNSEN. end de her foreliggende Reproduktioner, tydeligt inddelt i Tiendedele af ,,Middelfejlen". Paa selve Skemaet findes des- uden en Maalestok til Afsætning af Rektanglernes Højde. Da denne Maalestok kun har Interesse ved Tegningens Udførelse, er den ikke reproduceret her. Jfr. iøvrigt Forklaringen. til hosstaaende Fig. 1. == ESBEN 150 200 250 300 BUE 010) 490 500 590 600 650 368,4 Fig.1. Vægtens Variation hos 606 Bønner fra 1901, Afkom efter laveste Vægtklasse i 1900. Den stærkt optrukne krumme Linie er den ,ideale" Variationskurve" (Fejlkurven). Fodpunktet til den lodrette Linie, der halverer det af Kurven afgrænsede Åreal, angiver Gennemsnittet af alle Varianterne. Arealet af Rektanglerne svarer til det i de paagældende Vægtklasser fundne Antal Individer. Vægtklasse-Grænserne er afsatte paa Abscisseaxen (Grundlinien), udtrykte i Tiendedele af Middelafvigelsen. Da Klasse-Spillerummet er 50 Milligram, Middelafvigelsen co —= 71,9 Mgr., - F « 50 g > er hvert Spillerum — Fe 6,95 Tiendedele af c. 7 Viser Materialet saaledes en ret smuk, regelmæssig Varia- tion, er det dog ikke desto mindre sammensat af meget for- skelligt beskafne ,rene Linierf (jfr. S. 243). Da hver Plante holdtes for sig, viste det sig strax, at der var stor Forskel mellem de enkelte Planters Frø, skønt Moderfrøene vare ganske ens at se til. Beregnes Gennemsnitsvægten af hver Plantes Frø for sig, fordele de 19 Linier sig saaledes: Klasse-Inddeling: 300 350 400 450 500 550 6 3 1 Gt 1 Antal rene Linier 16 ads Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. Bi Dette Forhold viser tydeligt, hvad det her drejer sig om: Ved Udvalget af de meget smaa Frø fra Aargangen 1900 har man faaet forholdsvis mange, der høre til smaakornede Typer (under 350) og kun faa — et enkelt —, der hører til storkornet Type (over 450 i det paagældende Aar). Derved forstaas let det hele Materiales ,Tilbageslag". Og ganske saaledes for de meget store Frøs Vedkommende. Afkom 1901 efter meget store Frø. Klasse- Inddeling": 10 15 20 25 30 35 40. 45 50 55, 60 65 70 75 80 Antal Frø . | 5 |18 |46 |144|127| 70 |70 |68) 28115 8 4 Fejllovs-Tal | 1/3111126 |54 |.85|1091111191 |59 | 30113141) Gennemsnittet af disse Enkeltvejninger var 454,4 Milligram og Middelafvigelsen + 104,2 Mer. De herefter beregnede »Fejllovs- Tal£ stemme daarligt med de iagttagne, hvad der ikke kræves nogen grafisk Fremstilling til at anskueliggøre. Dette er vel især betinget af det ringere Antal Linier, ialt 11, der ogsaa her ere ret forskellige, nemlig: Klasse-Inddeling: 350 400 450 500 550 600 Antal rene Linier 4 Så ] 2 3; pE Denne Fordeling viser tydelig, at der ved Udvalget er taget forholdsvis mange Frø, hørende til storkornede Typer, og slet ingen, hørende til smaakornet Type ao: under 350. Vigtigheden af det Viumorin'ske Princip forstaas strax ved Betragtningen af disse Tal, og ligeledes ses det med et Blik paa Fig. 1, at den ret smukke Variationskurve aldeles intet ud- siger angaaende Tilstedeværelse af en eller mange Typer. At en Uregelmæssighed, som den, der viser sig ved de store Bønners Afkoms Variation, tyder paa Typeforskelligheder, er derimod indlysende. Til disse Spørgsmaal komme vi siden tilbage. 1 Ogsaa her sættes 10, 15, 20... Centigram i Stedet for 100, 150, 200 ... Milligram. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 17 17 952 W. JOHANNSEN. Blev altsaa 'Tilbageslagsloven, - gennemsnitlig set, bekræftet af de meddelte allerførste Forsøg, saa vise disse dog allerede, at Værdien af dette Gennemsnit som Udtryk for noget typisk kan omtvistes. Og Spørgsmaalet maatte da stilles, om der ved Udvalg af Plus- eller Minus-Varianter indenfor de rene Linier overhovedet opnaaes et Fremskridt, resp. et Garton'sk Tilbageslag, eller ej. Til at belyse dette principielt saa vigtige Spørgsmaal, be- nyttedes en Serie af de frørigeste Linier (Frø af samme Plante) fra 1901, hver især altsaa Afkom efter et eneste, vel karakteriseret Frø fra 1900. Af Afgrøden i 1902 blev dog ikke blot disse, særlige udpegede Linier (betegnede B, G, H, J, N og 0), men alt Materiale, af hvilket der forelaa indi- viduelle Vejninger, stillet sammen til Belysning af Sagen. Paa denne Vis vandtes 19 Linier, hver især Børnebørn af en Bønne fra 1900, og disse Liniers samlede Antal Individer, ialt 5494 Frø, ere vejede hver for sig paa den allerede S. 248 nævnte, til Øjemedet særlig konstruerede Vægt, der tillader hurtig Vejning med al her nødvendig Nøjagtighed ". Indenfor hver Linie klassificeredes Bønnerne af Aargangen 1901 i Vægtklasser med det sædvanlige her benyttede Spillerum af 50 Milligram ; og Afkommet af disse Vægtklasser grupperedes for hver enkelt Plantes Vedkommende påa samme Maade. Hver eneste Plantes Frø, hver Søskenderækkes Individer, ere altsaa ogsaa i 1902 holdte for sig. Det vilde selvfølgelig tage altfor stor Plads at gengive alle de saaledes vundne Detail- Resultater. Men det er ogsaa nok her at karakterisere hver Linie for sig? og, indenfor den enkelte Linie, at se paa Af- kommet efter hver af de Vægtklasser, hvori Moderfrøene (1901) vare fordelte. Paa denne Maade faaes en tilstrækkelig 1 Vægten forfærdiges af Firmaet LevrinG og Larsen, Gl. Kongevej 104, København. 2 Nærmere Redegørelse for Variationen indenfor hver Linie gives nedenfor (S. 257). 18 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 953 detailleret Redegørelse for Materialets Forhold. I det følgende ere alle Vægtangivelser i Milligram. Linie A. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 800. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt? (1901): c. 600. Moderfrøenes | Afkommets Beskaffenhed (1902) HEsklsser” | | | Middelafvigelse (1901) ||Gennemsnitsvægt?)] Antal Frø | FØR É BED 600 605 | Er 600-650: 7 + vt 649 | 39 (kE-do7s 650—700. | 635 | 45 | 105,8 KØD 750" | 661 | 46 112,4 Hele Linien | — 641, 145 10977 ar Linie B. Ophavsfrøets Vægt (1900): 950. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 520. 350—400 572 86 85,1 450—500 535 118 89,7 500—550 370 77 105,4 550—600 565 72 98,4 600—650 566 48 65,7 650—700 555 74 98,4 e. Hele Linien | — 557,9 475 Be Linie C. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 545. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 570 500—550 | 564 HATE SEN SKT SN 600—650 | 566 40 | 65,7 650—700 | 544 Sr SR EN EgE Hele Linien | 554,3 RER 764 Linie D. Ophavsfrøets Vægt (1900): 475 Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): c. 600. 500—550 | — 542 32 60,9 550—600 536 p TS rggg 92 0 650—700 566 112 77,2 Hele Linien 547,6 841 ” Hvor ikke alle Frø fra 1901 ere Elve er det dog alle Sødskende- frøs Gennemsnitsvægt, der angives. Det er jo denne Vægt, der karakteri- serer Moderfrøene som Helhed hetragtede. ? Disse Gennemsnits ,sandsynlige Fejl" findes i Tabellen S. 263. 19 17 954 W. JOHANNSEN. Limie E. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 540. Moderfrøenes Gennensnitsvægt (1901): 512. Moderfrøenes Afkommets Beskaffenhed (1902) UDE NESS | me IT se ST RR gr I => (1901) Gennemsnitsvægt Antal Frø MR ERR 400—450 528 | 107 | 87,7 500— 550 492 | 29 | 47,5 650—700 | … 502 1 19.2 SEER Hele Linien Br 255 | 75,9 Linie F. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 280. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 395. 300—350 |. 485 | 117 | 75,2 450—500 || 479 | 124 | 771,5 f Fa | Hele Linien | 481,8 | 241 | 76,3 Limie G. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 800. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 400. 250—-300 4921 | 98 107,1 350—400 | 490 ( SgØ5 93,8 400—450 | 459 307 | 641 450—500 | 469 AGsgrns 86 Hele Linien | 465,1 | 533 78,8 ll l Lanie H. Ophavsfrøets Vægt (1900): 433. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 380. 300—350 | 459 Eee | 831 350—400 | 469 | 81 | 59,2 400—450 … 445 1: 286 69,7 450—500 EARNEER DANE ARR SA gs Hele Linien 455,8 418 70,1 Linie J. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 800. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 400. BBØESOT , WE, MSN) 40 |. 10084 300—350 498 | 58 | 64,8 350—400 453 Heer | 69,9 400—450 447 | 155 65,5 450—500 434 | 103 | 74,9 500—550 468 | 102 | 791 550—600 | 458 : | 95 | 79,9 Hele Linien 454,4 | 112 | 74,0 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. Linie K. Ophavsfrøets Vægt (1900): 270. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 510, meget uensartet i Vægt. Moderfrøenes Afkommets Beskaffenhed (1902) Vægtklasser - - å 3 (1901) | Gennemsnitsvægt | Antal Frø | ders 200—250 469 18 | 59.4 450—500 | 446 131 68,1 600—650 | — 450 oe 63,7 Hele Linien | 449,5 | 188 | 66,3 Linie L. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 380. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 360. 300—350 459 147 74,6 RE 441 90 352 410 KexgbR” 2 En Linien | 446,2 273 69,4 Linie M. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 270. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 340. —250 | 440 RR oe ng 400 424 217 | 71,4 Hele Linien | 428,4 295 71,8 Linie N. Ophavsfrøets Vægt (1900): 600. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 312, 150—200 410 54 | 55,0 2505900 4922 | 111 | 76,7 300—350 | 389 92 HEE 9r4 50400 408 | 100 78,0 Hele Linien | — 407,8 357 78,5 Linie O. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 270. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 310. 250—300 388 |] SØEN LAN 3552 350—400 IS OG | SØGEN Hele Linien 4851 3 | 219 | 65,0 956 W. JOHANNSEN. Tanie P. Ophavsfrøets Vægt .(1900): c. 500. ; Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 390. Moderfrøenes Afkommets Beskaffenhed (1902) Vægtklasser EJE ne : : (1901) Gennemsnitsvægt Antal Frø MUSEE 250—300 454 21 68,2 400—450 469 51 | 79,4 500—600 428 1 124675 Hele Linien 452,8 106 15 Limie Q. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 500. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 440. 200—250 ARE ES 16:74 1 PERLE 350—400 495 262 | 67,4 600—650 482 27 seen Hele Linien 492,0 305 | 69,0 Laænie R. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 500. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 410. 200—250 | — 1496 | 14 427 500—550 | 451 | 42 57,6 OR EE0 EM DE S nREDR 80,1 Hele Linien | 455,1 | 83 66,0 Linie S. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 500. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 405. 300—350 4.90 | 20 | 55,0 350—400 491 | in 9 68,9 500—550 Bel DES GANGE 209 | 102,6. Hele Linien 488,8 | 159 12,5 Time T. Ophavsfrøets Vægt (1900): c. 500. Moderfrøenes Gennemsnitsvægt (1901): 395. 250—300 86 na LE 20 48,7 350—400 508 Inkl 62,8 550—600 | 425 el] 10 47,1 Hele Linien set RR EN HERE 64,3 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 957 Til Belysning af Vægtens Variation indenfor de rene Linier og i Materialet som Helhed sammenstilles i følgende Oversigt samtlige Liniers Individer, inddelt i de sædvanlige Vægtklasser. Oversigtstabel 1. Brune Bønners Vægtforhold. Aargangen 19092. Variationen indenfor de rene Linier og i Materialet som Helhed. Tallene angive Antallet af Frø i de paagældende Vægtklasser. Med fede Tal betegnes de Individer, der høre til den Klasse, i hvilken Liniens Gennemsnitsvægt ligger. Bielez 10152025 30. 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 8590 ! | | | | Sum: 0. |. 2 5-9) 1497/2921 -9419311716121 145 FG AM 1! 6| 19| 32! -66| 881100! 90! 50|19| 1|3/.| 475 Sa RER | FRE TER ÆRES BO NE TONER SÆL POSE "og 5 ve Birka tr LOL Caoak RV 884 Jeg rr Fe Kop] USUS ts] s0g SEER Aeg NELS 99 369 UHGR rr han DS IREG CSE SEERE IL DBE SOE; RED EOS RD BRS SAREEN KER ET 67: SØGE TR MISES FR HYRET AE SS Op” 3] RER ES 9] 280 ST STIL Ha OT BÆN 56) 11-80 KE saas — H. (ETS: 67E20N 601 406 ERTÆ | 75 83 KB) | 418 =ler fee TED ES EBST TO STS 9 EROS EO gale — K.… | FRED TE SE] SBB | 155 128) ABT 4) 188 HE | | 5) 151377 88776188) 130741 1 273 ER 4 419196 156] 182 746 |O82l 9 14 295 513 11] 22)" 5972-1990" 6917930 5] 2] 1] | 357 = 0... 41415! 19! 69| 69! 44 & |. ] 219 0 43. 1] 184 35) 97 3 3] "AN —ø | 106 BD] ENES EET ES 9 820 RO STO 305 LE AS Bee A ED OA et fr HØR Ce ae Ka, 83 kg BEDE SEE PASSE ARISKE SD ÆRE EN ES ALDE Ebe REDEN. aa : TB RS TED REE DEG EET ERE ST BESS FE FEE 7, | 141 Hele | | SEE | | | HE) | Materialet: | 5|8 [30 107 263608 1068 1278 977 622|306|135/52|24 9/2 5494 Fejllovs-Tal: | 2/8 36/121318 636| 973| 1136 1014 691 362|144/ 43/10/20 | | | | | | ? Af Pladshensyn sættes her 10, 15, 20 ... GCentigram i Stedet for 100, 150, 200 ... Milligram. 23 958 W. JOHANNSEN. De enkelte Liniers Gennemsnitsvægte og Middelafvigelser ere angivne i de særlige Tabeller, S. 253 ff.; hele Materialets Gennemsnitsvægt er 478,9 Milligram ; Middelafvigelsen, & — 7 95,3 Mgr. Herefter beregnedes ,Fejllovs-Tallene£, som ere anførte nederst i Oversigtstabel 1. Overensstemmelsen med de fundne Tal er nogenlunde, og staar aldeles ikke til- bage for den Overensstemmelse mellem Beregning og Iagt- tagelse, som findes indenfor Flertallet af de rene Linier hver for sig. Fig. 2 illustrerer Variationen i Materialet som Helhed; den er konstrueret paa ganske tilsvarende Maade som Fig. 1. 1905750 478,9 Fig.2. Vægtens Variation hos 3494 Bønner fra 1902, Afkom efter Moder- frø tilhørende alle Vægtklasser i 1901. Jfr. Forklaringen til Fig.1 og Redegørelsen S. 249. Den her fundne Overensstemmelse med ,Fejlkurven« er i Grunden ganske betydningsløs. Hvor der er en eneste Type, som Variationerne gruppere sig symmetrisk om, faar man selvfølgelig under de Forudsætninger, vi her have for Øje, en »Galton-Kurve" ; men Tilstedeværelsen af en slig Kurve be- viser intet om hvorvidt de paagældende Individer høre til en eller flere Typer. Det sidste er her Tilfældet. Den fore- liggende Kurve (Fig. 2, og noget tilsvarende gælder som nævnt Fig. 1) er ikke en enkelt Variationskurve, men udtrykker alle de forskellige Liniers hver for sig mere eller mindre regel- 24 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 959 mæssige Variation. Og indenfor hver Linie er der atter en dobbelt Variation: de enkelte Sødskende-Rækkers (den enkelte Moderplantes. Frøs) Gennemsnitsvægt kan være mere eller mindre afvigende fra hele Liniens Gennemsnit, og endelig variere Frø-Individerne ofte stærkt indenfor Sødskenderækken. PEzarson skelner mellem Racens og Individets Afvigelighed : Indenfor Racen ere de forskellige Planter varierende (,racialf variability), og hos en og samme Plante variere atter de for- skellige ligeartede Organer m. H. til den paagældende Karakter, | saaledes ere Frugter, Blade o.s. v. ikke ens hos samme Plante (individual variability)?. Dersom man vil betragte Afvige- ligheden hos Frø af samme Plante som et Exempel paa PEar- sON'S ,individuale" Variabilitet — hvad der dog ikke helt gaar an, da kun Frøskallen er et Organ af Moderplanten — saa vil man i vort Tilfælde faa indskudt ,linealf mellem ,racial” og ,individual” Variabilitet, og det indses let, at man kan udvikle den hele Serie af Variationer indenfor Arten til føl- gende Gruppering: ,special”, ,racialf, ,linealf, ,fraternalf og »individual£ (oa: partiel, pe Vriæs) Variabilitet, med i det hele aftagende Variationsvidde. Men herved taber selvfølgelig de Kurver, der udtrykke de højere Ordener af disse Variations- rækker, enhver Betydning som Udtryk for virkelige typiske Forhold; slige Kurver blive da ikke stort andet end Udtryk for — Tilfældighed. Fig. 2 er selv et godt Exempel herpaa, det er de ,tilfældigt" udtagne Linier, hvis Sødskenderækkers Individer gruppere sig efter de store Tals Love, (oftest, som her, symmetrisk, men hyppigt skævt) — uden at alt dette giver noget som helst sikkert Fingerpeg m. H. til det enkelte Individs sande Type! Der er vel af Biologer —- eller biologiserende Mathematikere — drevet nogen ,Leg” med Variationskurver lige som Histologer undertiden have leget med Snitserier og 1 PEARSON, Grammar of Science, S. 381, jfr. S. 385, Fig. 36. 2 De Vries (Mutationstheorie, Bd. I, S. 100) kalder dette for ,partiel" Variabilitet »: ,Delenes" Afvigelighed. DE 260 W. JOHANNSEN. Farveteknik og, i tidligere Decennier, Agrikulturkemikere med Askeanalyser. Indenfor de rene Linier har Variationskurverne dog en ganske anden Værdi, end i de større Samfund; jeg gengiver 453,3 Fig.3. Vægtens Variation hos Linie H (418 Frø). va 4495 Fig. 4... Vægtens Variation hos Linie K (188 Frø). derfor nogle Kurver, der kunne illustrere Forskellighederne hos de forskellige Linier. Hos nogle Linier, f. Ex. B, H, J, K, M, Q, er Variationen ganske godt stemmende med Fejlloven, hvad Fig. 3 og 4 illustrerer. ; 26 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 961 I andre 'Tilfælde, f. Ex. hos Linierne 4, F,G og N, er Af- vigelsen fra den theoretiske Kurve større, hvad Fig. 5 giver en Illustration til. Det paåagældende Antal Frø er ikke her bestemmende, jfr. Angivelserne ved Fig. 4 og 5. Ved slige Exempler viser det sig, at der ofte findes altfor mange Individer i den Klasse, der omfatter Gennemsnittet. LunwiG! har, saavidt jeg forstaar, haft lignende Kurver for Øje, naar han taler om ,hyperbinomiale" Kurver, og endog søger at forklare disse Variationskurver ved "Tilstedeværelse af ,Invarianter" , hvis større eller mindre Antal skulde hæve 468; Fig.5. Vægtens Variation hos Limie G (533 Frø). Variationskurven mere eller mindre stærkt paa Midten, saa at de se ,bedre' ud end det normale. Det forekommer mig, at denne Opfattelse er i høj Grad søgt. I mit Materiale skyldes Kurvernes for høje Top ganske simpelt den Omstændighed, at der er forholdsvis mange Individer, der til een Side eller til begge Sider afvige altfor stærkt fra Gennemsnittet (jfr. Lmie G og Fig. 5). Selvfølgelig vil disse store Afvigelsers høje Kvadrat- tal bevirke en uforholdsmæssig Forstørrelse af Middelafvigelsen, hvorved de midterste Klassers Individantal synes for stort. 7 LunwiG: Die pflanzlichen Variationscurven etc. (Botanisches Cen- tralblatt, Bd. 73,. 1898, S. 241 ff. Se særlig S. 294.) OT/ OY W. JOHANNSEN. Disse stærkt afvigende Individer virke, »grove Fejl i en Iagttagelsesrække. der er Tale om en Kvantitet (Vægt, Længde, Bredde; hos LupwiG Antal af Organer saasom Randkroner o. 1.), der vel altid lettest direkte paavirkes af rent lokale Kaar, Forhold vise sig. Ved Formkarakter er, saaledes ved den relative Bredde hos Bønnerne, har jeg langt sjældnere iagttaget slige »hyperbinomiale" Kurver. Oversigtstabel 2. Angivelserne ere i Milligram. Tallene efter + an for hver Bestemmelse. Klassificering af Jeg tror? om man vil, Og det er særlig hvor at disse at Lunwie's Angivelser som Frøvægt give Bestemmelsernes saakaldte Sal Klasse-Inddelingen fra venstre Moder frøet: 150 200 250 300 Antal ; ve udsaaede Frø: | 6 14 32 Så Bane AS SE KS SS LE ads KEE SE SEJER) (UREN REE, — B SBAS de Ob NØ SER SS Sea | ÆDE DES NES må REDEN] USSR TERE SEE en | EAN SUE ESSEN ES SEREN el ARGE SSR) HOP ERE SAVE NERE SEN ERE NESA RE SME SEPT ASE AHR SL DRE PALF LONNIE ÆDE BE SN RENE FRIE SÅ ARNESEN, Pas. Se HA SN RK LEES | BØ ER onsasr) lør SDK SØ ASPR he ae TE. ag KNN 48545 117 EM EDER SEE HESS” SNAPS 1 NS jer EN PIET ANDS: | VÆRRE ER ; re NESS RESEN le oe ERER Ia NE | 18 be SR 1 SE (45245 114 REE BSA Fray ioner REE HET ANN SE 445+ 9 40 49846 53 — K.… FE SES ESES LITE TO RT SA ERNE SE ERE SES ÆSKE KOKS ble MENS tr get 459+4 147 SYDENDEN. EEN erne: (ØL 678 HF Fer SE lee SEERE EEN SM] MOES EA har ande 422+ 4111 |389+6 92 ROER EN RET de Fe 2 AUS 1858 FLE REESE re Blister sek ÆA SE DE) rs re Ms arge DSE TO STE EEN ERE: gt DDT LEN ES Ef otesrer Sea el ES SEES (ÆLDBSES STAN er HS Mes | NESS AOR EN SER SED aksel JE NEN HE AUS E 0 | Sa Vt | At 490+8: 29)! 491 FAT SE RER ar eN LEE ST eden SD yo Et FREDE 5084 7 DR Sammenstilling | af alt Afkom| | | | uden Hensyn 1410 54! 4538 126 419 292 | 456 543 || 460 1482 | 465 756 til de ed | mme RE | Ree SE ER År FEDRE mA) 2 Er | 440 || 443 461 Gennemsnittet Ul | af alle Vægte! 92 | 93 96 sa 100. alige Fejl". Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 263 trænge til nøjere Prøvelse; de givne Antydninger maa dog her være nok. — Efter disse Betragtninger over Variationen i Materialet skal Hovedspørgsmaalet, Udvalgets Indflydelse, belyses. Hvis man, som det sædvanlig sker ved statistisk - biologiske Undersøgelser, intet Hensyn tager til de rene Linier, men behandler Materialet under Et, da vil man ogsaa her finde Bekræftelse af Garron's Tilbageslagslov. me Bønner 1902. É 2 De smaa Tal angive det Antal Individer (Frø), der ligger til Grund re angiver Frøvægten af de paagældende Moder-Frø (1901). 500 —» FRESESESEESRR, —” FRRREREREEERS 605422 15 565 8: 72 642+12 39 566+ 6 48 545+ 7.40 482+ 9 27 440+10 27 635411 45 555+ 8 74 544+ 5 98 566+ 5 112 502+ 4.119 HNG RT CDi p li Oversigtstabel 2 illustrerer dette. 661+11 46 Senge 642.046 | 554.443 (454 5-2 449,0+3 | 351,2+3 1452,9+5 1492 0+3 |488,9+4 1505,9+4 Gennemsnit 558,23 547,6+3 ole SE3 481,9+3 464,9+2 455152 446,6+3 273 4928,2+3 2 407,8+3 35 455,045 46 | 478,9 5494 100 264 W. JOHANNSEN. Jeg finder ingen Anledning til nærmere at bestemme, efter hvilke Talforhold det her konstaterede Tilbageslag sker. Kun vil jeg bemærke, at mine Tal, rent umiddelbart set, ere smukkere end Garton's for Lathyrus odoratus' Frøs Størrelse- forhold. De paagældende af Garton fundne Tal! give nemlig, naar den mellemste Værdi — da jeg ikke kender Gennem- snittet — sættes — 100, Rækken: 94, 98, 96, 100, 98, 106, 107; de af Garton afrundede Tal give Rækken 94, 96, 98, 100, 102, 104, 106. En tilsvarende Afrunding af mine Tal vil jeg dog ikke foretage, da den synes mig unødvendig. Skulde Tilbageslaget i mit Materiale nærmere belyses, maatte først, som Udgangspunkt, nøjere beregnes den gennemsnitlige Be- skaffenhed af Moderfrøene indenfor hver Klasse. Ej heller er der Grund til at gruppere Materialet med Afkommet som Ud- gangspunkt for at udtrykke Moderfrøets gennemsnitlige Be- skaffenhed som Funktion af Afkommets, saaledes som GALTON har gjort det med sit Materiale vedrørende Højdens Arvelighed hos Mennesket”. Det er for mig nok at præcisere, at et Tilbage- slag tydelig viser sig i det foreliggende Materiale, der for saa- vidt stemmer med Garton's Love. Men Oversigtstabellen viser tillige Avorledes dette Resultat fremkommer: I de lave Vægtklasser af Moderfrøet vare især, men ingenlunde alene, saadanne Linier repræsenterede, der udmærke sig ved lav Kornvægt; i Moderfrøets højere Vægt- klasser var det modsatte Tilfældet, og i Mellemklåsserne mødtes Flertallet af Linierne. Altsaa er der ved Selektionen hos Moderfrøet blot opnaaet en ufuldkommen Isolering af smaafrøede, middelfrøede og storfrøede Linier; hver Klasse repræsenterer en mere eller mindre broget Blanding. Det er imidlertid interessant at se, hvorledes Variations-Forholdene ere hos Afkommet af disse urene Selektionsklasser. Den følgende Tabel og Figg. 6—8 give Oplysning herom. 7 Natural Inheritance, S. 226, Table 2, næstsidste Kolonne. 2? Sammesteds S. 208. 30 inier. i rene L (8; (=] hed i Samfund og oo (=] i Om Årvel "IPTÆJLT, Jep s "317 fuoamyfog pow Jsoyynwus awwojs Jop 'opjæjfrg, 01 op aonsny ;—9 "814 opusrvey sug "1S9)79 TS Ja Uds'HUWWIJSSUITIA() JOAU "(Jstapau 67 "'S "I [eqe]s]8s2oAQ "oa l) 7 "814 1 uaATg opoalope Io Jorerioyen oafoy 1oj oAMmysUuonPellen uw Sw | F650 | 2 | 6 | Fa | 29 |92T 908 229446 |.8LZI | 890T | 809 £9Z LOT 08 | 8 | 9 | ie as tre er ae er er er | odor For OD de 9 eg ng ii Er 092099 g30T GO9 EJE HG RONE BET ELF GE OT ERIE GOT SEG ke rr Eg I 099—099 S'T6 SETT SE EEN FESD OST AFEEN BE) POS =s FOT SELE TE HOS AT OGG—09% T'G8 SEE i Ler np 108%] 69. |ET0 | aL8 F89 | 867 "822 IEEE GER ET 9 ER Ogp—09E€ 0'L8 GE8 AES SER FSR FA Nan 9) |GTT | $6T | 681 | GET |ee |] er] OgE —093 9/69 OST i Sa BRED] RE) ERE PEN: |gg BE BROEN GØS GER KE I | Og3—09T west tWw I HELLE] | | (UAE LIN D+ Eos 08 EN TE RED (0 oe oe oe RE RE SR RE GO REN EURM rl] | "I TeqeJS]SIsS49AD I Wos Jossely 1 Suroppul yowwoyJy 1 usuomene 4 SYS GILES yqny apuopjægrfed uop I . ØL Je Fl uv osrgue ouoTeT, "(dossepyyeqqoq) Jossem sæ 98 [oysToj souaøtJopon 193j0 Jowmwowy soy Uuouonere 4 "GOGT UuoSuegææev "ploy1oygæn stouuøg omg "€ ToqeJSIFISI0AQ 31 266 W. JOHANNSEN. 250=390 443,4 Fig.6. Vægtens Variation hos Afkommet 1902 efter Vægtkl. 250—350, 1901 (835 Bønner). Fig.8. Vægtens Variation hos Afkommet 1902 efter Vægtkl. 450—550, 1901 (1138 Bønner). 32 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 967 Gennemgaaende er Overensstemmelsen med Fejlkurven fuldt saa god som hos de rene Linier. Det større Antal Individer i ,Klasse-Afkommet" udjævner Uregelmæssighederne; men det er dog besynderligt at se saa smukke Galton-Kurver som Fig. 6 og7 hos et Materiale, der notorisk er meget heterogent m. H. til de Typer, hvorom Individerne variere. Vidste man intet om dette Forhold, vilde man kun altfor let tage disse Kurver som et smukt Udtryk for en virkelig Type-Forskydning ved Hjælp af Selektionen, saaledes som Ammon (1. c.) antager, og som det aabenbart er Garton's og Pearson's: Mening at Sagen alment skal forklares. i I vort Exempel have vi dog kun at gøre med en meget ufuldkommen Isolering af Typer i det oprindelige Materiale. Det er just en slig ufuldkommen Rensning, der betinger, at fortsat Selektion vil kunne ,forbedre” slige Blandinger i den paagældende Retning; Selektionen medfører en større og større Renhed, en bedre og bedre Isolation af Linier, der ere ensbe- skafne m. H. til den paagældende Karakter. Det indses let, at Selektion gennem nogle faa Slægtled kan medføre en næsten fuldstændig Rensning — og dermed praktisk talt en Af- slutning af Forbedringen m. H. til den påagældende enkle Egen- skab". Men der gives derved slet ingen Garanti for Udelukkelse af Individer, der blot ere Plus- eller Mmus-Varianter med en hel anden Stamme-Karakter end den, Selektionen vil fremavle. Deri ligger vel et Moment, der har Betydning m. H. til slige Selektions-Racers ofte omtalte Tilbøjelighed til efterhaanden at forskydes i Retning af Artens Gennemsnits-Præg?. Vi fastslaa altsaa, at Selektionen nødvendigvis maa virke i et Samfund, nemlig i alt Fald ved en fremadskridende Rensning eller Isolation af de m. H. til den paagældende 1 Jfr. herom Huco De Vries: Die Mutationstheorie, Bd. I, S. 62. ? Denne hele Sag fortjener nærmere Prøvelse. I Praxis sker der kun altfor let Forureninger af Stamsæd, hvorved en formentlig Udartning tildels forklares. Hos Fremmedbestøvere er Sagen let forstaaelig. D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1908. 35: 18 268 W. JOHANNSEN. Egenskab ens beskafne Linier. Selektion -indenfor de enkelte rene Linier? Men hvorledes gaar det ved Kan Typen her forskydes? De særlige Linie- Tabeller S. 2533—256 give den Oplysning, at Selektionen ingen paaviselig Virkning har paa de rene Liniers Typer. Lettest og klarest overses hele Forholdet Oversigtstabel 4. De enkelte rene Liniers Forhold betragtet særskilt. Frøvægt af brun Indenfor hver af ,Linierne" Individer. Jfr. iøvri Klassificering af Moderfrøet: 150 200 250 300 350 Antal ' få udsaaede Frø: f 6 14 32 ig omme Are [RANE SNE SEES SER RENSES HET Re reBisderd "HESTE TESS FEE SETE HERE REE INSSE ERE SD Sr le ae ER SD LEES | SRSSESDE BRREERESRSE HRESERRSARSE REE EN == BD ERR ane ER 7 57 17 AASEN RR REDET FREE EVE re 111123 ARENA 1 KHL E oh de, SRBESGE RONS REN SEE me NE MG SERDES RE ES FEE SEDNs 101: 11å | ÆSKE HRASESS ER DE eN | FORSKER Meer URET Hase EIN SE et E Kaalr æl SED ri EET Tse ne Te ae] se ned 99 114 ENT Fr RANE ore USE jan 98 40 110 583 ER SRP se fy Tele 2.105" 8 |"... spa |" 7 fy SSP ORDRER ENES EL HEER kortene HAGE DE GS BOEDE my 103 aa7 "NOGEN SEJ, MR LB, DÅ Io srkr 103487 5 s27 NEDE DE MARGES EDER RAF BA Er | 171 0 BR ae ser gører RE 103 111 95, 92) ROEDE ER RERENO er A MOSSER MESSEN at 102720) 5.5 TSAR Eee an RØN so Per taldrseg IRSKE ANN SER | SENERE TOO or SLS ERE ERE AE ODER Ta AE HØRE år EEN 93 17162 5 EX narre sea ho HEER SR re jo er ere 10934) 2. 2. Smalt -5 "17 SEGA lseeRE SEE HRNSEEREER == ar eee 8 SS GERE SS IU DE SSR BR Je RRESR fe nr Er ENGENE HERRER NEP TR ED VARSEL EN Nb "Et OG FPS EB øg IB NO BIDE GE BEER REN Alt Afkom- sam-) | | | menstillet med | || Hensyn til For- 99 54 | 103 126 101 2982 | 101543 | 101 1482 holdet i H | faner bro Segr] Ål eee Evers IP ak, rn NESS 101 101 | 100 sammenstillet Afkommet af Plus- og Minus-Varianter for at belyse Forholdene paa en lidt anden Maade end i selve Hoved- tabellen. I denne har hvert Frø-Individ gjort lige stor Ind- 34 5 CASEYER RER Es & Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 969 ved Hjælp af Oversigtstabel 4, der ganske svarer til Tabel 2. Kun er i Tab. 4 alle Vægt-Angivelserne udtrykt i Procent af " de paagældende rene Liniers gennemsnitlige Frøvægt. Tallene kan iøvrigt tale for sig selv. Yderst tilhøjre i Tabel 4 er for hver Linies Vedkommende Ek. 1902. Y 5 1 gennemsnitlige Frøvægt sat =— 100, De smaa Tal angive det paagældende Antal érsigtstabel 2. S. 262. 500 550 600 650 700 750. Alt Afkom efter ; 52 42 31 38 6 E SE RURS Sen se. AE her le CE san DRK: SECT se arts ert et Mee LØSE st (0) 102 77 101 72 HORESTA OD TALER KUDDEBER 100 101 : 102 144 Bas 9840. | .985 98 Es URO 899 B: 9952 98 163 Sr ETERE 103 112 SANDE Ked 99 102 . 96 29 SVERRE: DE MEE 98 119 RE elg MAN hr dag] KON 98 ST Ra FUR EA ØE GS ER NOON On] 99 Dr DA RE BE ERs FEE on SEERE SE NOPEEØ SEN BESKDD RE ENES DET VER LIIGER KE S5 BRAAR KE SE ARR) 101 100 103000 3 | TOT 95, 1 lo Bob: Gel SYGE SR (xp 2O2 a|s 100 BEES. IKE ON al ale enedes kØN CL ha kode ede 10 5 la fe, 0. Eb Rs AE IE satee SFEds 101 94 SEE ra DSE DERES RE RER SØN BE SEEREERE BARER TOS 99 HEE ARE DAT Se SES FADE sg lens teo? 98 8 sal avisers (ra LOE ØD k. KL ERR SETE NSA VER Er SST at TES test ra LOD 98 BR SEN: RASLEDE FRANKE es Elbe LE SAS bra] 96 99 — RE 99 a2 rest DN Dre eee 3 EO 98 Hk. DE ap EEN ES DA GESEDESN ERDONGERSAED AS dede] tere 98 Re NOE REE 84 10 TERRE EAR SES Ra SER I LOE 90 101 446 98 389 99 220 || 100 448 10346 "|| 10079 | 98,5 ng nd zum (fl 100 99 | 100 | flydelse gældende; i Sammenstillingen tilhøjre gjaldt hver Af- komsrække indenfor Linien lige meget ved Beregningen. Re- sultatet afviger kun ganske uvæsentligt fra Hovedtabellens. 35 18" 270 W. JOHANNSEN. I nogle Linier synes Selektion at virke, i andre er Resul- tatet netop det modsatte af, hvad man kunde vente — i det Hele og store er slet intet naaet ved Selektion indenfor de rene Linier. For en anden Bønne-Varietets Vedkommende! har jeg opnaaet ganske lignende Resultater; da Materialet ikke er stort og blot havde den Opgave at være Kontrol for de brune Bønner, er der ingen Grund til særlig at dvæle ved Sagen, der kun nævnes som yderligere Støtte for det her frem- dragne Materiales Paalidelighed. Hvorledes viser altsaa Garton's Tilbageslagslov sig indenfor de rene Linier? Svaret bliver klart og tydeligt dette: 7%/bage- slaget er fuldstændigt, helt ind til Liniens Type i det paa- gældende Aar. Moderfrøets personlige Beskaffenhed har ingen Indflydelse, Bedstemoderfrøets ej heller, men Liniens. Type bestemmer Afkommets gennemsnitlige Karakter, selvfølgelig i Samvirken med de ydre Kaars Indflydelse i det enkelte Aar og paa det givne Sted. Anden Undersøgelsesrække: Relativ Bredde hos Bønner. Udgangspunktet for Undersøgelsen var det samme Parti brune Bønner fra 1900, som nævnedes S. 247. Idet alle Bønner, der vare beskadigede, misdannede eller meget stumpe”, ude- lodes, maaltes 12000 Frøs Længde og Bredde med 0,25 Milli- meters Nøjagtighed ved Hjælp af et særligt Apparat. Dette bestaaer af to meget svære, ca. 60 Gtm. lange Messinglinealer, der ere fast forbundne i den ene Ende og i den anden ere spærrede ud fra hverandre ved Hjælp af et 3 Ctm. langt Slutstykke, der ogsaa er fixeret. Linealerne divergere 1 Centi- meter for hver løbende 20 Ctm., altsaa 1:20, og idet begge 1 En sort belgisk Krybbønne. 2 Denne Karakter er oftest arvelig; flere" Bønneformer ere prægede deraf; den her benyttede Kulturform valgtes just fordi Formen var smuk, afrundet. 36 Om Arvelighed i Samfund og i rene Limier. 971 Linealer ere inddelte ved indridsede Mærker med 4 Centimeters Afstand, kan Bønner — eller andre Objekter — let maales med et Spillerum af 0,25 Millmmeter, idet de føres saa langt hen mod Linealernes Skæringspunkt som gørligt uden Tvang. Princippet i dette Maaleapparat er gammelt, ved særlig Prøve har jeg overbevist mig om det her benyttede Apparats gode Udførelse ”. Resultatet af alle disse Maalinger, der med stor Omhu ud- førtes af Havebrugskandidat H. Stenbæk under Tilsyn og hyp- pig Kontrol af mig personlig, skal ikke her nærmere omtales; i et særligt Arbejde vil denne Sag blive behandlet til Belys- ning af den saakaldte korrelative Variabilitet. Paa nærværende Sted kan jeg — med Henvisning til det senere Arbejde — nøjes med at fremdrage de Forhold, der vedrører den relative Breddes Arvelighed i det foreliggende Samfund (Bønne-Materialet under Et) og i de paagældende rene Linier. Den relative Bredde 3: Bredden udtrykt i Promille af Længden aftager lidt med den absolutte Længde, og dette paa væsentlig samme Maade, hvad enten man betragter hele Samfundet eller de rene Linier. Derfor maa man ved de Sammenligninger, her er Tale om, indføre en Korrektion m. H. til den absolute Længåe. Paa lignende Maade, og med samme Berettigelse, som Garton korrigerer Kvindehøjder ved Multiplikation med et konstant Tal, maa korte, resp. lange Bønners relative Bredde "korrigeres ved Subtraktion, resp. Addition af et vist Beløb, for direkte at kunne sammenlignes med middellange Bønners relative Bredde. Uden at fremlægge de Talrækker, der ere benyttede ved denne Korrektionsberegning, kan dens Udførelse og Begrundelsen af dens Berettigelse selvfølgelig ikke nøjagtigt præciseres. Nærværende Afhandling vilde dog svulme altfor stærkt op, om dette skulde ske, og da Sagen alligevel maa behandles i det senere Arbejde, tager jeg ikke i Betænkning 1 Apparatet er efter mine Angivelser udført af Firmaet LevrinG & LARSEN, Gl. Kongevej 104, København V. DU 979 W. JOHANNSEN. her at give en Fremstilling, hvis Karakter indtil videre faar et mere foreløbigt Præg, end det var ønskeligt, hvis Undersøgelses- rækken stod alene. Men den stemmer ganske med de andre i nærværende Afhandling meddelte Erfaringer. Jeg opererer her altsaa med korrigerede Værdier for den relative Bredde. Denne Korrektion er i Princippet udført saa- ledes: for hver Aargangs Vedkommende er Afgrødens gennem- snitlige (resp. typiske) Bønne-Længde taget til Udgangspunkt ; den relative Bredde hos Bønner af denne Længde korrigeres ikke, men jo mere en Bønne afviger positivt eller negativt fra denne Normallængde, desto mere tillægges resp. fradrages, alt efter en Skala, bestemt ved selve Materialet og udjævnet ved grafisk Interpolation. For korrigerede relative Bredder bruges i det følgende blot Ordet ,Kvotient"e. I det store Materiale fra Aargangen 1900 var den gennem- snitlige Kvotient 649. Der udtoges 100 Bønner af Gennem- snittets Beskaffenhed m. H. til Længde og Bredde, samt de relativt smalleste, med Kvotient mellem 550—-590, og de bredeste, nemlig ,brede”, med Kvotient 710—750, og. ,meget brede”, med Kvotient 750—800, Afkommet af disse fire Grupper for- holdt sig som hosstaaende Tabel viser. Kvotienter (sml. ovenfor) af brune Bønner 1901. Afkom efter forskellige Kvotientklasser 1900. EU — Klassificering af Moderfrøet ....... 550—590 | [649] | 710—750 | 750—800 Antal udsaaede Eros ae SER (SEES OD 51 5 Moderfrøets gennemsnitlige Kvotient | 573 6490733 776 Afkommets i 3 6226 | 6263! - 653,3 679,8 Afkommets Middelafvigelse ....... +278 142501 435,2 + 38,4 Atat rotT AFK omme ES ERE 1676 TS] 289 Se] ale Ogsaa denne Tabel viser et Tilbageslag, mindende stærkt om den Garrton'ske Lov. Ganske som ved Forsøgene med Bønners Vægt i første Aargang viste et nærmere Eftersyn, at 38 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 973 der ogsaa her i hver Klasse var sammenstillet højst forskel- lige Typer. At Kvotienten er temmelig høj hos Afkommet efter den laveste Moderfrø-Klasse, beror saaledes derpaa, at der kun fandtes enkelte virkelig smalle ,Linier" deriblandt. En Opløsning af Materialet paa lignende Maade som for Vægt- forsøgets Vedkommende S. 250, viser nemlig følgende Fordeling af de rene Linier i Afgrøden 1901. Klasse-Inddeling: 550 570. 590 610 630 650 670 69% 710 Antal ,Linier" i: | | Sum: 8 (smalle Frø... aan et ede heles Alle SÅN 4 eder OG ELSE TE: E bre BE ESS EØS eo" rare SN ag] 5 E Frø. FAE SSR RIE Er. HE bare diske] 40 = | meget brede Frø SNS å Sl. dl : j4058 i den hele Afgrøde | 1 | 1.1 8 | 84 | 49 | 12 ) 4 | 10.11169 Forholdet svarer ganske til, hvad vi saa ved Vægtforsøget. Og ganske som der stillede Sagen sig ogsaa, da det Aaret efter blev prøvet, om Udvalg indenfor de rene Linier kan for- skyde Typen. Resultatet blev rent negativt, som det nu nærmere skal demonstreres. Fremgangsmaaden er den samme, som benyttet m. H. til Studiet af Kornvægtens Arvelighed. Altsaa hos hver i dette Øjemed benyttet Linie -—— hver paagældende Række af Sød- skende-Frø fra 1901 — udtoges Frø-Individer, hvis Kvotienter afvege saa meget som muligt indbyrdes". Og Afkommet af disse i mere eller mindre afvigende Kvotientklasser staaende Frø holdtes omhyggelig isolerede — Plante for Plante hver 1 Det var uoverkommeligt at medtage alt Materiale til Maaling; der udtoges alle Frø, der afvege nævneværdigt fra det gennemsnitlige — det gjaldt jo at prøve Virkningen af Selektionen —, men derimod brugtes kun en Del, eller slet intet, af de mere ,normale" Frø. For saa vidt af- viger Behandlingen af det her foreliggende Spørgsmaal fra Behandlingen af Vægt-Spørgsmaalet, hvor næsten alt Materiale er vejet og i saa Fald ogsaa benyttet. Selvfølgelig er den her benyttede Fremgangsmaade, dik- teret af Forholdene — begrænset Arbejdshjælp —, fuldstændig forsvarlig i det foreliggende Tilfælde. 39 »9 Tå W. JOHANNSEN. t for sig — og inddeltes ved Maaling atter i Kvotientklasser. Der arbejdedes med ialt 12 Linier, betegnede med Dobbelt- Bogstaverne AA til MM for ej at forvexles med de ved Vægt- Undersøgelserne benyttede Linie-Bogstaver. Ogsaa her vilde alle Detaillers Gengivelse være uoverkommelig. Paa tilsva- rende Maade som for Vægt-Spørgsmaalets Vedkommende be- tragtes her først hver Linie for sig. Kvotienterne angives her i Promille. Limie AA. Ophavsfrøets Kvotient (1900): c. 728. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): c. 692. Moderfrøenes Afkommets Beskaffenhed (1902) Kvotientklasser £ É see ESS ER gg (1901) | KK DE 6 | Antal Frø | ane 600—650 Tod UD") rn BER i 650—700 Meder ||Sylda29 sv 26 Hele Linien 732 38 | 26,4 Linie BB. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 731. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 669. 600—650 | FB SN bAKSOB | 245 650—700 er 254 | 26,9 Hele Linien 721 357 | 261 Linie CC. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 728. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 651. 600—650 | "ODAEER 69 23,8 NER e ØRER IRENE. I SAS GRADE Frue IHRE Hele Linien | 702 | 182 | 28,5 Linie DD. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 650. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 625. 550—600 | 678 43 94.7 650—700 | 689 33 20,2 Hele Linien | 683 76 23,4 40 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 975 Linie EE. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 650. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 630. Moderfrøenes Afkommels Beskaffenhed:- (1902) Kvotientklasser ————— æ — == UDEN Federer er set HÅRE 8 DØER Saon rang 500—550 682 | BB HLE2Beg 650—700 674 hærge, ed Rn rel, Hele Linien 677 | 105 | 25,9 Linie FF. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 577. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 606. 550—600 . | 674 50 221 600—630 | 672 222 241 650—700 | (Orc 21 20,9 Hele Linien | 672 | 293 23,6 Linie GG. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 569. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 620. 550—600 | "666 — 7 76 FE 650—700 | 663 | EDEL EN EA NE. Hele Linien | 664 | 167 | 233 Linie HH. Ophavsfrøetis Kvotient (1900): 650. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 625. 550—600 | Ee0 DEN 112 21,0 650—700 | 6653 FRR KAL SGrESg 29,4 Hele Linien | 662 248 i 22,2 Linie JJ. Ophavsfrøets Kvotient (1200): 650. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 630. 550—600 | 656 28 br 5257 BE MI SAGDES DRE re Hele Linien | 658 | 52 | 234 Linie KK. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 558. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 581. 500—550 | 625 | RR SEERE T-a2 BOOT R--0TE als 25240 | ir Hele Linien | —— 627 DERE NE I 41 976 W. JOHANNSEN. Linie LL. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 570. Moderfrøenes Gennemsnits-Kvotient (1901): 606. Moderfrøenes Afkommets Beskaffenhed (1902) Kvotientklasser |"- i | G its- Middelafvigelse, (1901) ASE he ERR DT BE 550—600 GO 27 | 17,5 600— 650 SU DRE Mrs ER 0 | 21,8 Hele Linien 625 187 21,4 Linie MM. Ophavsfrøets Kvotient (1900): 570. Moderfrøenes Gennenmsnits-Kvotient (1901): 557. 500—550 | 5938 | 99! 1-11 23 DSE 550—600 | 6041 vv 04388 | 194 Hele Linien | 603,6 462 19,7 (ll Til Belysning af Kvotientens Variation indenfor de rene Linier og i det hele undersøgte Materiale under Et er Over- sigten paa følgende Side dannet. Her ere Kvotienterne ind- delte i Klasser med et Spillerum af 20 Promille — ved alle Beregninger af Middelafvigelsen o.lign. er dog benyttet Spille- rummet 10 Promille. En Gruppering i saa snævre Klasser vilde imidlertid kræve for stor Plads her. Hele Materialets Gennemsnits-Kvotient er 659,4 med Middel- afvigelse for det enkelte Individ af 446,7. Herefter ere ,,Fejl- lovstallene" i nederste Række i Oversigtstabel 5 beregnede. I Modsætning til Forholdet ved Vægt-Variationen (Tab. 1, S. 257) er her ingen god Overensstemmelse med Fejllovens Tal- fordeling. Dette skyldes paa ingen Maade Selektionen z Linierne, men den Selektion af Linier, der er sket: der er nemlig, som Tabellen viser, medtaget forholdsvis mange smalle og brede Linier. Og disse have tilmed gennemgaaende talrigere Repræ- sentanter end de middelbrede Linier; saaledes ere Linierne BB og MM repræsenterede ved henholdsvis 357 og 462 Frø, medens de middelbrede Linier, særlig da Linierne DD, EE, GG og JJ, ere meget svagt repræsenterede, jfr. Anm. S. 273. 42 |] | | | | | | | | | ' o E& | 6 | Z& | 09 | FET | &8 | GEE | EOF | 90 | OFE. | 88 | GET | 89 | 86 | OL | & | Hresaonfeg OPP G | 9 | OL | T8I | 88 | &6& | F6E | 663 | &a8 | Tg& |-073 | FF | 9 17 | morenoye oJ9H (Gl | | FE re GES Er NOD ROTE ager Sy VESSESE SS WWW — ok L8T | | IR ESEE GOES ETERN KSSØEe SA algr= E EEN Be SE KODE ER | agt dg Ar pe 1 SE FS SER SR SEER YM — = og | | ES Ey SE GES Sag HÆG ' IEEE Er fr = SEES RD | FS GERNE øO Eger Hg JEg | FOAEEr HH — is ERE HR NS, AR DE e 5=a BLL GÆR Se Sk ke 8 KR FRR HESS EST SER ETS Po ES VORE S 863 Ret FØR IE SLS KO BEL gg sa, T KE ulueees E GOT == NE | IE SLETE OBE SES 80 RES et, SA EEN DS ÆRE LEE FYR NE ER dd — SE 92 | ES OST BEES HOT LIGE 3 GE GES HE SER gg SE BEER PDS FEDE SE SE ore d | | | | y 5 G8T | FRE RG ERE ERE: | | | Ge SEE BOSE 9 Br SNS RER Er SEE ORE 665> LES ØRN g Sehr ERR HEE sae BESS SEER age 2 ja | Sea 030 ESKE BEER REST Fra TD EBA ESSEN REESE) TEE SKS SES or Bates 58 FR "Eb i | DS ET | |] Rate 3) | | | | | | VV our] — n i ge 8 I | | | | | I | | | lf < 68 08 8," OL" FL. ek ROLL 89 99 "FO gg" TO9E "80 300E fo 70 00 Su op p Ur osse] E (mæ) "19881 Huswuouuon) soturT opuopjægved uop uay ray 1 oassery uop [4 oaøy 4op "zopratpu op somiåue [el opoJ pw ”aluolq 089 IO 89 'X FJ vesyre U9901g I oUASUb 970 UÅsuoyspejg Je Joy Josuæn) stay 'Josseppuonosy opuopjægved op c ørg je JorpeJuv oargue ouotfer, "boy PH Wos oferdoye | 918østopun Jop 1 30 JorurT ouo1 1ojuopur uomgerme suouoyoay je Surusåfogq |, "6061 Suesæey "(747 'S "ftus) ,10juon0Ay" 'oppolgq osyæefol siouuøg ounig "G [9q8Js]2Is10A9 978 W. JOHANNSEN. Af disse Grunde er her ikke sket-en saadan Udjævning, som ses i Oversigtstabel 1, S.257, og som illustreres ved Fig. 2. Den foreliggende Tabel vilde derimod give en Variations-Kurve, der kun slet stemmer med ,Fejlkurven". Enhver ser strax paa Tallene, at der ikke kan være Tale om en enkelt Type. Hvorvidt man alene ved Betragtning af den foreliggende Talrække kan slutte andet, end at der maa være mindst to forskellige Typer, skal jeg lade staa hen. Men i Virkeligheden er det om jeg saa maa sige en ,Tilfældighed” ved Arbejdets Udførelse, at vi her paa Variationstabellen kunne se, at der er flere end én Type — i den smukke Kurve Fig. 2 skjuler der sig en lige saa stor Typeforskellighed som den, der her er såa aabenbar, at ingen Figur kræves til Illustration. Indenfor de rene Linier er Variationen selvfølgelig ganske anderledes regelmæssig. Da kun faa af Linierne ere repræ- senterede med et nogenlunde stort Individantal, er der ingen Grund til her at belyse Sagen nærmere. Tilmed vil et senere Arbejde handle om disse Spørgsmaal, i Sammenhæng med Korrelationen mellem Længde og Bredde. Vi komme da nu til Hovedspørgsmaalet: hvorledes har Selektionen af brede, resp. smalle Bønner virket? Betragtes Materialet under Et, uden Hensyn til de rene Linier, da vil man finde den Garton'ske Tilbageslagsregel bekræftet, saaledes som det ses af hosstaaende Oversigtstabel 6. Ej heller her er der Grund til nærmere at undersøge de Talforhold, hvorefter Tilbageslaget sker. Med Hensyn til Variationen hos Afkommet af de her benyttede Selektions- Klasser giver hosstaaende Oversigtstabel 7 den fornødne Oversigt. 44 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 979 Oversigtstabel 6. Brune Bønners Kvotienter 1902. Tallene angive Bredderne i Promille af Længden; Ordningen iøvrigt ganske som i Oversigtstabel 2, 3.262. Klassificering af Moderfrøet: 500 550 600 650 700 | | a Antal udsaaede Frø: LOSS BEBO SEE ES OBE RESET ir | | | : BE SAA EA] UK ORTEREKR SØD EREDE ER | T24+5 9 | 73443 29 || 732 38 ENE BENS RENE. TRE GR: RESEN ion le Sat SHE | 72342 103 | 721+1 254 || 721 357 sn (ENE, Fo NED RESENS ES SENE SANS 70242 69 | 701+1 113 | 702 182 =Z ER ; | 3 JES RERESE ene henses ONS TEDEASN eee En | 689+2 38 || 683 76 ER 1 Tr Tr RR ERE Ea] øre ce ae høre 67442 50 || 677 105 ==, 1 EA RER SSD HR ge ka AP 674+2 50 | 672+1 222 | 67343 21 || 672 293 mr DT FO RØRER HEFE ANER 666+2 76 [on Fare ets 66342 91 || 664 167 mær HEE ENS SEERE VE SE DRDERG BOGODT ED kk ren 665+1 136 | 662 248 ET ENN ENNS Øg COTE ES ER TREERE 660+3 24 || 658 52 EEK 20, SD: GYDTEARSSE EK ODDA REDER FE eee 627 273 == ls enge RØD PER SNEDE 618+3 27 | 62641 160 | ....….... | 625 187 2 nt ere sees BØDE 399 GORE AGE | Sr SE SEER Sense 604 462 Sammenstilling uden Hen-Y mt |b7:z | , z syn til de rene Linierf 644 117 | 629 1009 675 568 | 693 751 || 659 2440 Gennemsnittet af alle Be-) stemmelser sat — 100f Oversigtstabel 7. Brune Bønners Kvotienter 1902. Variationen hos Afkommet efter Moderfrøets forskellige Kvotientklasser. Tallene angive Antallet af Frø i den paagældende Rubrik. Moderfrøets Variationen hos Afkommet. Kvotient- Klassegrænserne her af Pladsmangel angivne i Procent. er so 56158" 1607262) 64 KRE 68 Dr TØ ÆT TE BOE - EET BE TE RER B0608 46] 18) 2117) 131161 167 3 DES ES aa 850-600 SES SÆT 259 TOV TSP DO 66 FOA HE ale vh) 1009 600—650 1.11) 4) 18) SOE EN TSA TEA HESS EDT KEB ET eT9 T| Så 563 EEDE TO DEN at en fe Sae Has CA SES REASON Bror HR SE 2 le rl ENEDES | | Be EN Hele US Materialet: |. 15|/44/210!| 331 | 323! 299 | 394 | 323 | 233 | 181 | 70 32. 2440 i i I I i 80 W. JOHANNSEN. Ligesaalidt som i Materialet som Helhed, er Variationen indenfor -de enkelte Selektionsklassers Afkom saa regelmæssigt som det tilsvarende Vægt - Undersøgelses - Materiale, jfr. det allerede herom sagte S. 273. Medens Materialet, set under Et, bekræfter Garton's Regel, stiller Sagen sig ogsaa her ganske anderledes, naar der ses paa de rene Linier hver for sig. Paa ganske tilsvarende Maade, som benyttes til Sammenstilling af Oversigtstabel 4, er her Oversigtstabel 8 fremstillet af Talmaterialet i Oversigtstabel 6. Oversigtstabel 8. Brune Bønners Kvotienter 1902. Kla De enkelte rene Liniers Forhold betragtet særskilt. Indenfor hver enkelt Linie er Gennemsnitskvotienten sat — 100. Jvfr. Oversigtstabel 6. ssificering af Moderfrøet: 3500 550 600 650 700 (|| Afkom ? erter Antal udsaaede Frø: | 10 | LOGS BET 71 Minus- | Plus- | | | Varianter Varianter I TEN eSA AES AEE AR ESTER ae SE ROR SMAD ESELS SE | SSI | 100 29 99 100 DEBB SR Seer POSE ÆRRSn" PINK ESS ag RY 100 103 | 100 254 | 100 | 100 ETA ROOS 11 2 RDS N SN 2 KØN MS” an sdEs 100 69 100 113 100 | 100 INDEN TREE RT SE SSR 1 SENGE SÅ AGNES EERE 101 33 29 161 SKJERN ASE SÅ NOE LÆS ER Sons BES eter Ft: 99 50 101 100 ES |) jeg FRØ Hat | OvstN ÆRE 100 50 | 100 222 100 21 100 |! 100 EGGERS EA OOS ET PER 10091. | OOS EUS SE ENE EVE ESS VOSRES TAN Ilse Essen | 100 136 || 100 | 100 EN PA SPEED ERE Er BT HL SSE FEE MOOS I 100 24. || 100 ++. 100 KR fre danset 100 33 HOO 240 sne KARET sær 100 100 3 UNS RE SELF fr res 99 27 TOGTER IE Feer 2975100 EMNET SEE 99 29 TOOFZSS ST AER EEN UR RESER 99100 Alt "Afkom ne dl | | stillet med Hensyn 100 | 100 100 100 99,8 | 100,0 til de rene LN eR| | Forholdet | | Ganske som ved Oversigtstabel 4 synes Selektionen i nogle Linier at have virket — om end kun meget lidt — medens i andre Linier Selektionens Virkning er det modsatte af hvad 1 Disse Tal ere beregnede paa samme Maade som de tilsvarende Tal i Tabel 4, S. 269. 46 Om AÅrvelighed i Samfund og i rene Linier. 981 man paa Forhaand skulde tro. I det hele taget er der s/et intet naaet ved Selektionen indenfor de rene Linier. Ogsaa her stemmer Erfaringerne for den sorte belgiske Krybbønnes Vedkommende med det her meddelte", Indenfor de rene Linier er altsaa ogsaa her det gennem- snitlige Tilbageslag fuldstændigt, helt ind mod den Type, der karakteriserer den enkelte Linie i det paagældende Aar. Tredie Undersøgelsesrække: Fejlslagninger hos Byg. Siden Aaret 1896 har jeg undersøgt Arveligheden af det Forhold, at der hos Byg kan optræde flere eller færre saa- kaldte ,Spring” i Axene. Disse Spring a: Steder, hvor Frugt- knuden ikke er bleven udviklet til Frugt, men sædvanligt paa et tidligt Stadium er hæmmet i den videre Udvikling, giver de paagældende Ax -— især medens Sæden endnu knap er moden — et ejendommeligt, abnormt Ydre. Spring-Befængtheden kan være en udpræget arvelig Egen- skab”, naturligvis bortset fra de Tilfælde, hvor Insektangreb eller særlige Vejrforhold have fremkaldt Fejlslagninger hos en ellers normal Afgrøde. Jeg har i Aarenes Løb kunnet isolere spring- befængte Racer af alle de Bygformer, jeg. overhovedet har arbejdet med, og i Henseende til saavel den nærmere Aarsag til ,Springene” som den Maade, hvorpaa Arveligheden viser sig, er der karakteristiske Forskelligheder mellem Byg-Formerne. Ogsaa denne hele Sag, til hvis Belysning mit Laboratorium nu raader over et meget fyldigt Materiale, vil i Løbet af 1 Jfr. Side 270. ? Jfr. min foreløbige Meddelelse i Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, Bd. 5, 1898, S.78. Det er mig bekendt, at Spring hos Rugen og Fejl- slagninger. hos Ærter i Bælgene af visse Ærteformer anses for arvelige Abnormiteter (se TscHErRMAK : Zeitschrift f. das landw. Versuchswesen in OQesterreich 1901, S. 6). Et nærmere Studium af Spørgsmaalet savnes dog endnu. 47 989 W. JOHANNSEN. nogen Tid blive behandlet i et udførligt Skrift!; her skal kun fremdrages det enkleste af de Tilfælde, der belyse Tilbageslags- loven. Dette Tilfælde fremdrages som Exempel; hele mit Materiale vilde iøvrigt kunne føres i Marken til Støtte for den Opfattelse, jeg i nærværende Skrift gør mig til Talsmand for. I 1000 Ax af det bekendte toradede ,,Lerchenborg Byg” af Aargangen 1898 — hvilket Materiale velvilligst stilledes til min Raadighed af det kgl. Landhusholdningsselskabs Hvede- og Maltbyg-Udvalg — udsøgtes dels et Antal ganske fejlfri Ax og dels de Ax, der vare mest befængte med ,Springf. Op- gøres Antallet af Fejlslagninger i Procent af det samlede An- tal Kornpladser hos de paagældende Ax, have de fejlfri Ax 0 Procent Fejlslagninger. De udsøgte springhefængte Ax havde gennemsnitlig ca. 15 Procent Fejlslagninger; et eneste Ax havde dog ca. 30 Procent. Hele Afgrøden var iøvrigt saa fattig paa Spring -—— Lerchenborg - Bygget, som det findes i Praxis, hører til de bedste Bygformer i saa Henseende — at der i Gennemsnit kun fandtes ca. 1 Procent Fejlslagninger. Det paagældende Aar var iøvrigt et for en normal Udvikling af Bygfrugterne særdeles gunstigt Aar”. Da Opgaven oprindelig kun var den at prøve om der over- hovedet af Lerchenborg-Bygget kunde dannes en springbefængt Race, holdtes hvert Ax ikke for sig, men alle de antagne fejlfri Ax sloges sammen og ligesaa de springbefængte. Af- kommet 1899 af de første havde ca. 3,5 Procent, af de sidste 3,2 Procent Fejlslagninger; for saa vidt var der ingen paa- viselig Forskel. I Modsætning til Ax-Materialet fra 1898, kunde i Afgrøderne 1899 hver enkelt Plante bedømmes for sig, og der viste sig da den Forskel mellem de to nysnævnte 1 I H.De Vris's Mutationstheorie, Bd. Il, 3die Hefté, vil der findes optaget en kort Redegørelse for Arvelighedsforholdet i den ældste af mine springbefængte Goldthorpebyg-Racer. 2 Aargangen — og Voxestedet — har overmaade stor Indflydelse paa Fejlslagnings-Procenten; saaledes var i 1899 denne Procent betydelig højere end i 1898, i 1900 endnu højere, men i 1902 igen lavere. 48 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 983 Afkoms-Serier, at de springbefængte Ax's Afkom indeholdt nogle Planter, der vare stærkt — og omtrent lige stærkt — springbefængte, og derved iøjnefaldende udhævede sig fra Hoved- massen af Afgrøden. Disse helt afvigende Planter viste en gennemsnitlig Fejlslagningsprocent af 31,2 (sandsynlig Fejl + 0,8), og varierede fra 27—44 Procent. De toges under et som Udgangspunkt for Bestræbelsen at danne en springbefængt Race af Lerchenborg-Byg, medens samtidig fejlfrie Planter af den gode Afstamning (fejlfri Ax 1898) antoges til at bibeholde resp. forbedre den nævnte Bygsort. I 1900 var Fejlslagningen hos Afkommet efter de spring- befængte Planter ca. 30 Procent (29,9 — 0,4), medens de fejlfrie Planters Afkom havde ca.5 Procent. Hver af disse to højst forskellige Afkomsrækker viste en regelmæssig Variation; den springbefængte Rækkes Planter grupperede sig- symmetrisk omkring den typiske, gennemsnitlige Fejlslagningsprocent 30; den ,fejlfrief Række gav, som det her er naturligt, en ensidig Variationskurve med Toppunkt nærmest over 0. I 1901 gav den fejlfri Race ca. 4,5 Procent Fejlslagninger ; den springbefængte Race var repræsenteret dels med tre ,rene Linier", hvis Ophavsplanter (1900) havde haft henholdsvis 30, 33 og 40 Procent Fejlslagning, og dels med en Blanding af Korn fra Planter med en Fejlslagningsprocent under 30. Der . viste sig ingen paaviselig Forskel mellem alle disse Afgrøder efter springbefængte Planter; deres gennemsnitlige Fejlslagnings- procent laa mellem 31 og 34. Til Udsæd i Foraaret 1902 udtoges Korn af en Række Planter fra de nys anførte tre rene Linier, indenfor hvilken de enkelte Planter varierede mellem c. 12 og 50 Procent Fejl- slagninger. Samtidig udtoges Kornene af en Række Planter af en springfri Linie, indenfor hvilken Variationen gik fra 0—20 Procent Fejlslagninger. Nogle Minus-Varianter hos de springbefængte Linier havde altsaa en lavere Procent, end Plus-Varianter af de fejlfrie Limier; og det var umuligt at af- D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 49 19 984 W. JOHANNSEN. gøre, om en given Plante med f. Ex. 15 Procent Fejlslagninger hørte til den ene eller den anden af de to Racer. Opgaven var altsaa den at prøve nøjere om en skarp Selektion inden- for Linien har Indflydelse, resp. hvilken Indflydelse Afstam- ningen her har. Hosstaaende Oversigtstabel viser Resultatet. Inddelingen foroven gælder Fejlslagningsprocenten hos Moderplanterne (1901), medens Afkommet er ordnet efter ,Linier"; de tre første (4—B) repræsenterende den springbefængte Race, den fjerde (D) derimod den fejlfrie. Alle Tallene angive Fejl- slagningsprocent. Her er neppe Grund til at angive Værdierne for g resp. sandsynlige Fejl. Klassificering af Modeérplinterne: FO 150r 0 TS my 120 00 255, SOK KRES SETE || | | | Frie ANER SNG | 284 | 29,0'. 129,1] . | 28,9 EL BEA ERRIY EE | PA (SJ UN TEN MESS 28,0 28, ENG Kyiikde: ER re El DEG fejn] 32 29| 19)! 3,2 Materialet | tænkt som Blanding: 8,9 21,8 28,5 Det ses tydeligt ved en Betragtning af Materialet, Linie for Linie, at Udvalget af mere eller mindre stærkt spring- befængte Ophavsplanter slet ingen paaviselig Indflydelse har paa Afkommets Beskaffenhed. Men en Betragtning af Materialet under Et, tænkt som Blanding af lige talrig Repræsentation i alle Rubriker, og delt i 3 Klasser, der i Tabellen ere afgrænsede med dobbelt optrukne Linier, viser en mægtig Indflydelse af Selektionen. ) Moderplanter med en Fejlslagningsprocent af henholdsvis 0—15, 15—30 og 30—435 have herefter Afkom med en gennem- snitlig Fejlslagningsprocent af henholdsvis 9, 22 og 29 — hvad der i og for sig vilde være en smuk Illustration paa GaLton's Regel. Altsaa ogsaa her vil en Betragtning af Samfundet under 50 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 985 Et give Resultater, der svare til eller dog ikke 1naodsige GALTtON's Love; medens Forholdet i de rene Linier er et ganske andet. Ligesom hos Bønnerne har det vist sig, at en ny Type, her en Fejlslagningsprocent af ca. 30, ikke er dannet ved Udvalg lidt efter lidt, men er fundet fuldt færdig og blot isoleret ved Dyrkningen. Den store Sparsomhed, hvormed denne Type optræder i normalt Lerchenborg-Byg, er den simple Grund til at første Aars Udvalg ikke gav Resultat — noget lignende gjaldt Forekomsten af smalle Bønner, jfr. her 5. 273. De aller- fleste springbefængte Ax fra 1898 have aabenbart tilhørt »Plusvarianter" (m. H. til Fejlslagningsprocent) af den fejlfrie Type; og det er den sandsynligste Antagelse, at det eneste Ax fra 1898 med ca. 30 Procent Spring har været Ophavet til den her isolerede springbefængte Race, hvis Type har staaet ret uforandret fra Aar til Aar. Det store Materiale, som staar til min Raadighed m. H. til Spring i Axene hos de forskelligste Bygformer, vil i et og alt støtte, hvad jeg her har fremført, og da dette Materiale tilmed er dyrket gennem flere Slægtled"), er dets Vidnesbyrd af særlig Vægt. Naar jeg dog ikke nu giver Bevismaterialet til bedste, er det fordi en særlig Publikation skal omfatte de ejendommelige Variationsforhold, der her have vist sig. Et nærmere Studium af disse vil paa det smukkeste vise Typernes Konstans trods Selektion — og jeg vil ikke skjule, at dette Studium giver mine Opfattelser en maaske endnu fastere Begrundelse end det her fremdragne, dog ret talende Materiale kan gøre. Sammenfattende Tilbageblik. Alt, hvad her er meddelt, giver samtidig en Stadfæstelse og en Opløsning af Garton's berømte Tilbageslagslov m. H. til Forholdet mellem Ophav og Afkom. 12 Dels hos Hr. Forsøgsbestyrer N.P. Niecsen, Tystofte, dels, og især, hos Hr. Lærer R. TecGzBjærG i Vejenbrød. 51 iH= 986 W. JOHANNSEN. Saa vidt mit Materiale rækker, stemmer det nemlig særdeles vel overens med den Garrton'ske Lære, at Individer, der afvige fra det givne Samfunds gennemsnitlige Karakter, faar Afkom, der set under Et afviger i samme Retning, men i mindre Grad; saaledes at Selektionen i Samfundet medfører en større eller mindre Forskydning — i Selektionens Retning — af det Gennem- snit, hvorom Individerne gruppere sig. Idet jeg dog ikke nøjedes med at betragte Samfundene som Enheder, men kunde opløse mit Materiale i dets ,rene Linier", har det vist sig, at indenfor de rene Linier har Til- bageslaget været saa at sige fuldkomment: Selektionen indenfor de rene Linier medførte ingen Type-Forskydning. Den Forskydning af Gennemsnittet, som Selektion i Sam- fundet medfører, er da betinget af, at de givne Samfund — i alt Fald i mit Materiale — bestaar af forskelligt beskafne »Linier", hvis Typer kunne være mere eller mindre forskellige: Ved den sædvanlige Selektion i Samfundet arbejdes urent; Resultatet beror paa en ufuldstændig Isolation af Linier, hvis Typer afvige i den paagældende Retning fra Samfundets gennemsnitlige Beskaffenhed. Det almindelige velbekendte Selektionsresultat: suecessiv Fremgang i Selektions- Retningen i Løbet af nogle Slægtled, beror altsaa paa den med hvert Slægtled fremskridende Rens- ning af de paagældende, afvigende Linier. Og det forstaas nu let, at Selektionens Virkning ikke føres ud over visse Grænser — den maa nemlig standse naar Rensningen af de paagældende stærkest afvigende Linier er praktisk talt fuldført. I denne Sammenhæng bør det anføres, at man aldrig med Sikkerhed af en Variationstabels eller Kurves Overensstemmelse med den exponentielle Fejllov kan slutte sig til Tilstedeværelse af kun en eneste Type, om hvilken Individerne variere. En Variationskurve over et racerent Samfunds Individer turde 52 Om Arvelighed i Samfund og i rene Linier. 987 oftest være Udtryk for at talrige Typer ere repræsenterede af Samfundets forskellige ,Linier”. Gennemsnittet har da paa ingen Maade nogen Værdi eller Betydning som sand Type. I hele dette Forhold viser den rent statistiske Fremgangsmaade sin Mangel tydeligt. Jeg har derfor ogsaa overalt i denne Afhandling stræbt at skelne skarpt mellem Begrebet Gennemsnit (gennemsnitlig Karakter, Gennemsnits-Præg o. 1.) og Begrebet Type. Det er Forvexlingen af disse to ganske forskellige Begreber, der saa ofte afstedkommer Misforstaaelser og Fejlslutnmger, og dette ikke blot i Arvelighedslæren. Men det maa indrømmes, at det i det enkelte — uden nærmere Analyse — ofte, ja vel oftest, kan være svært at gennemføre Adskillelsen af de to Begreber, der jo, f. Ex. i rene Linier, kunne dække over samme Indhold. Typens talmæssige Udtryk er jo ogsaa ofte, men dog ingenlunde altid, selv et Gennemsnitstal. For morfologiske Karakterers Vedkommende — i det mindste for hele Rækker af saadanne, hvis Værdi i systematisk Hen- seende vel just derfor er anerkendt — er Forskellen mellem Typerne af den Natur, at det enkelte Individ, trods Varia- tionerne omkring det i snævreste Forstand ,typiske", oftest uden videre erkendes som hørende til den ene eller den anden af Systemets mindste Enheder, Jordanismens smaa Arter eller f. Ex. RauNnkiærs ,Ætter? ”. De paagældende morfologiske Typer kunne ikke ordnes til nogen saadan jævn Række Overgange, at en Blanding af Indi- vider hørende til forskellige Typer ved nøjere Eftersyn virkelig skulde kunne forvexles med en Række Individer hørende til selv samme Type. En Blanding af Taraxacum-Ætter eller af Huco DE VRriEs's Oenothera-Former giver m. H. til de morfo- 7 C. RAUNKIÆR, Kimdannelse uden Befrugtning hos Mælkebøtte (Botan. Tidsskrift 25 Bd. 1903 S.109—139). 9838 W. JOHANNSEN. logiske Karakterer et andet Billede end en Renkultur af en eneste Æt, resp. en enkelt af de nævnte Former. For allehaande andre mere ,fysiologiskef — Hs. Nisson's saakaldte ,ikke-botaniske”" — Karakterers Vedkommende, saasom talrige Størrelse- og Maalforhold, kemiske Egenskaber, visse Talforhold o. 1., stiller Sagen sig anderledes. Her frembyde de forskellige, faktisk existerende — ved isoleret Dyrkning paaviselige — Typer oftest kun kvantitative Forskelle, saaledes at forskellige Typers Variationskurver kunne flyde ganske sammen (Huco DE VRIEs's transgressive Kurver). En Blanding af Individer, der m. H. til en af disse Karakterer høre til i og for sig vel adskilte Typer (jfr. smaa og store, resp. smalle og brede Bønner o. s. fr.), kan derfor danne en saa jævn Variant- række, at Typeforskellighederne ganske udviskes, saa at Gennem- snittet fejlagtig antages for at være Udtryk for en enkelt Type. Det bliver i saa Fald aldeles ugørligt paa selve Individet at erkende til hvilken Type det hører. Oversigtstabel 3, S. 265 giver iøjnefaldende Exempler herpaa. Af disse mere eller mindre klart erkendte eller følte Grunde har just Studiet af de førstnævnte, om jeg saa maa sige ,ægte”, morfologiske Karakterer været Tyngdepunktet i Systematiken, medens først i nyere Tid de mere fysiologiske Karakterer drages med ind i Systematikens Interessesfære. Og i disse Forhold ligger det vel ogsaa, at Mutationslæren hidtil har haft sine bedste Støtter i Erfaringer vedrørende ægte morfologiske Karakterer. Paa den anden Side kan disse Karakterer, der jo især sammensætte Plantens hele Habitus, ikke eller dog ikke let udtrykkes talmæssigt; og saaledes falder deres Vurdering næsten altid udenfor de mere exakte Maale- og Regnemethoders Rækkevidde. Biometrien — den exakte Variabilitets- og Arveligheds-Lære — holder sig derfor ifølge Sagens Natur væsentlig til de mere fysiologiske Karakterer, eller dog, i det hele taget, til hvad Bateson kalder ,meristiske" Variationer oa: saadanne, der klart DÅ Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 989 udtrykkes i Tal, Maal og Vægt. Og her, hvor Type-Forskellig- hederne ved Sammenligning mellem Individ og Individ oftest slet ikke kan skelnes fra Udslag af svingende Afvigelighed, har da selvfølgelig den Opfattelse haft sin faste Borg, at et Udvalg af afvigende Individer — Plus- eller Minus-Varianter — kan forskyde selve den Type, hvortil Individerne høre. Det er øjensynlig ud fra denne Opfattelse, at Biometrikerne, særlig repræsenterede ved Wernon og Pearson, ere utilbøjelige til at anerkende Mutationers Existens som andet og mere end individuel, svingende Variation. Thi med denne Opfattelse som Grundlag og efter de hidtil foreliggende statistiske Er- faringer om Arvelighed i Samfund, syntes Mutationer i alt Fald ikke at være nogen Nødvendighed for Udviklingslæren. Det synes ifølge mine foreliggende Resultater, at Grundlaget for de Galton-Pearson'ske Love, Forholdet mellem Ophav og Afkom, er et noget andet, end man har været tilbøjelig til at antage. Den personlige Beskaffenhed hos Ophavet, være sig det direkte Ophav eller de nærmest forudgaaende Slægtled, har — i mit Materiale — 7ngen Indflydelse paa Afkommets gennem- snitlige Karakter. Men det er ,,Liniensf Type, der bestemmer Individernes gennemsnitlige Karakter, selvfølgelig i Samvirken med de ydre Kaars Indflydelse paa det givne Sted og i det givne Aar. ,Linienf er for saa vidt ,v6llig konstant und håchst variabelt, som Huco DE VRrRIEs saa betegnende — kun tilsyneladende paradoxalt — har udtrykt et tilsvarende For- hold (Die Mutationstheorie, Bd. I, S. 97). Med denne Udtalelse skal det selvfølgelig ikke være sagt, at de rene Linter ere absolut konstante. For det første er der jo den Mulighed, at Selektion af individuelle Varianter i lange Tidsrum dog maaske kunde for- skyde en Linies Type. Intet positivt taler dog herfor — og Bio- metrikernes Angivelser gælde, som oftere anført, Samfund, der ikke ere analyserede m. H. til rene Linier. Bevisbyrden 55 290 W. JOHANNSEN. paahviler': her nærmest den, der hævder en slig Selektions Virkning: For det andet er der Krydsninger — men derved ophører Linien at være ren! Krydsningernes Eftervirkninger og Bastard- Spørgsmaalet i det hele ligger dog ikke her til Diskussion. Men, for det tredie, er der Mulighed for stødvise For- andringer af Typen, for Mutation efter DE Vriæs's Udtryks- maade. At ,forklare" dem er i højeste Grad forhastet; deres Existens skal først konstateres paa langt bredere Basis end det hidtil er sket. Jeg er personlig overbevist om Mutationers Forekomst, og haaber i et senere Arbejde at kunne motivere Opfattelsen ogsaa ved egne Erfaringer m. H. til fysiologiske Karakterer, som de her studerede; Erfaringer, der dog endnu trænge til nøjere Prøvelse. Kun saameget skal her siges, at Mutation i en given Retning ingenlunde særlig skal ventes hos Afkom af Individer, der afvege i den paagældende Retning. Paa dette Sted maa jeg ogsaa nøjes med at pege hen paa Spørgsmaalet om, hvad der ligger til Grund for De Vries's Angivelse, at man saa ofte først træffer Minus -Varianter af den paagældende ny optrædende Type — en Sag, der ikke uden Grund har vakt Biometrikernes Skepsis. Forhaabentlig vil fortsatte Studier bringe Klarhed over denne Sag, der vel kun tilsyneladende udvisker Grænserne mellem den svingende og springende Afvigelighed. Huco pe Vries har i sin Mutationstheorie (Bd. I, S. 368 ff.) et særligt Kapitel om ,Ernåbrung und Zuchtwahlf i hvilket navnlig Eftervirkningen — paa Afkommet — af en Moder- plantes rigelige eller netop meget fattige Ernæring drøftes. Jeg nærer ikke Tvivl om, at forskellige (virkelige eller formentlige) Erfaringer, der ere gjorte m. H. til Selektionens Virkning — eller Ikke-Virkning — kunne finde Forklaring ved de af DE VRIES fremdragne Momenter, og ganske særlig Interesse knytter der sig til den af DE Vries saakaldte ,sensible Periode" under 56 Om ÅArvelighed i Samfund og i rene Linier. 991 Ontogenesen. Hele denne Sag er dog endnu langtfra til- strækkelig gennemarbejdet eller gennemtænkt. At den i høj Grad interesserer Neo-Lamarckismen, behøver næppe at siges. I mit her forelagte Materiale ser jeg i Grunden ingen virkelige Berøringspunkter med de nys anførte, af De Vries fremdragne overmaade interessante Forhold. Det er selvfølge- lig ikke min Tanke, at jeg ved mit ,rene Liniers Princip” uden videre skulde kunne klare alle de Former af Forskydning m. H. til en Races gennemsnitlige Karakter, som kan skyldes Selektion i Forbindelse med extreme eller dog særlig tilrette- lagte Livskaar; i saa Henseende er der endnu meget at ud- rette — netop ogsaa med Anvendelse af virkelig rene Linier. Min Opgave her var nærmest den, at belyse de Garton'ske Tilbageslag, og her mener jeg, at mit Materiale, der jo øjen- synlig er af ganske lignende naturlig Beskaffenhed som Gar- ToN's, har sin Værdi som Basis for den Analyse af Galtons for Samfund gældende Lov, som her er forsøgt. Jeg ser ikke at mine Resultater i mindste Maade kolliderer med DE VRI1Es's paa det anførte Sted fremsatte Udviklinger. Saafremt mine Undersøgelser ere rigtigt udførte og dersom deres Rækkevidde gaar udover de specielle Tilfælde, de have drejet sig om, vil denne Afhandlings almene Resultater nærmest kunne tages til Indtægt for den særlig af Bateson og af Huco DE VRIES repræsenterede Lære om Betydningen af ,diskonti- nuerlig Variation" eller ,Mutationf for Nedstamningslæren. Thi Selektion i Samfund virker efter min Opfattelse kun for saa vidt der udvælges Bepræsentanter for allerede eæisterende Typer. Disse dannes ikke successivt ved Selektionens Be- skyttelse af Individer, der afvige i den paagældende Retning ; de findes og isoleres. Ved Studiet af Arvelighed i saadanne Samfund, hvor rene Linier ifølge Forholdenes Natur ikke lade sig isolere, bør vel ikke desto mindre Erfaringerne fra rene Liniers Forhold lægges i 57 999 W. JOHANNSEN. til Grund, kombineret med Erfaringerne fra Bastardlæren. Men dette er jo, nærmere beset, i fuld Overensstemmelse med Grundtanken i DE VRiIEs's store Værk — og, som man ser, er min Opfattelse naaet ad en noget anden Vej end den, DE VRIES har fulgt. Ogsaa det vigtige Spørgsmaal om korrelativ Variabilitet faar en noget anden Karakter, naar Talen er om rene Linier, end naar vi se paa Samfund. I sidste Tilfælde vil en given Korrelationsgrad (PEarson's ,ratio of correlation") slet ikke behøve at betyde nogen egentlig Lovmæssighed — hvad jeg i det S. 245 anførte Skrift tildels har belyst. Men indenfor den rene Linie er Gyldigheden af enhver Korrelationslov saa meget desto større. Oversigtstabel 5 taler jo ganske bestemt for disse Opfattelser, al den Stund det ikke lykkedes ved Selek- tionen indenfor de rene Linier at faa Korrelationen mellem Længde og Bredde ændret, medens det var let at isolere for- skellige Typer af det fra først af foreliggende Samfund. Dog ogsaa her have vi Muligheden af Mutationer at tage Hensyn til; derved turde det fasteste korrelative Forhold kunne brydes. Dog, her ligger dette Spørgsmaal endnu ikke for; i et senere Arbejde vil Korrelationsspørgsmaalet forhaabentlig kunne blive belyst nærmere med de rene Liniers Princip som Basis. Jeg vilde i høj Grad beklage, om nogen Læser skulde faa det Indtryk, at Værdien af Garton's, PEarson's og de øvrige Biometrikeres omfattende betydningsfulde Arbejde her er dragen i Tvivl. Den Behandling, som navnlig Pearson har givet Spørgsmaalet om tidligere Slægtleds Indflydelse paa Afkommets gennemsnitlige Karakter indenfor de undersøgte Samfund, for- drister jeg mig ikke til at kritisere; jeg mangler tilstrækkelig mathematisk Skole til overhovedet at kunne følge alle Enkelt- hederne i Prarson's Fremgangsmaade. Men jeg mener, at de rene Liniers Princip i en Haand som Pearson's vilde kunne 58 Om Årvelighed i Samfund og i rene Linier. 993 føre det biometriske Studium langt videre frem, end Studiet under Et af Samfund, der ikke kunne analyseres yderligere. Selvfølgelig have de af Pearson studerede Samfunds-Forhold deres store videnskabelige Betydning og de have vidtgaaende praktisk Interesse tillige — men de egne sig ikke til at kaste fuldt Lys over de fundamentale Arvelighedslove. Og hvad særlig Garton's Forskning angaar, da ser jeg ikke rettere, end at de i nærværende Skrift fremsatte Resul- tater og Opfattelser paa den skønneste Maade støtte Hoved- punktet i Garton's i 1876 fremsatte ,Stirplære” ", en Lære, der indeholder næsten alt det gode, som findes i Weismanns langt senere Theori om ,Kimplasmaets Kontinuitet”, og som er fri for alle Weismannismens vilde Skud. Naar de WEIsMann'ske Spekulationer have kunnet overskygge GaLtoNn's mere jævnt fremsatte, men derfor ikke mindre geniale og ganske originale Ide, saa er det vel tildels fordi GAaLton selv ikke i sine senere Skrifter bestemt fastholder Stirp-Læren. Denne Lære stemmer unægtelig ikke saa godt med den Garton'ske Lov om Åf- kommets ufuldkomne Tilbageslag mod Samfundets Gennemsnits- Præg; men den kunde vanskelig tænkes bedre støttet og illu- streret end ved Resultater, som de her meddelte: Et i Gennem- snit fuldstændigt Tilbageslag mod Liniens Type synes mig det ” smukkeste Bevis for Berettigelsen af Garton's Stirp-Lære. Dersom det ved det her forelagte Arbejde skulde lykkes at føre de rene Liniers Princip til Anerkendelse som et ikke uvæsentligt Led i Arvelighedsforskningens Methodik, vilde Hoved- hensigten med Publikationen være naaet. Den Tankegang, der laa til Grund for disse Undersøgelser, er i al sin Enkelt- hed udtrykt ved Gåthes bekendte Ord: »Dich im Unendlichen zu finden Musst unterscheiden und dann verbinden". ? Se Garrton's Originalafhandling i Revue scientifique Tome X, 1876, S. 198 (Theorie de Vhérédité). Hovedpunktet af Sagen har jeg fremstillet i det lille populære Skrift ,Arvelighed og Variabilitet". Kbh. 1896 S. 75 ff. 59 994 W. JOHANNSEN. Om ÅArvelighed i Samfund og i rene Linier. VILMORIN betonede ,unterscheiden", GALTON lærte os ,ver- binden£ — hvad jeg har gjort, er nærmest blot at kombinere de Synspunkter, som de to geniale Forskere have Æren for. Jeg kan ikke slutte Afhandlingen uden at bringe en Tak til de Medarbejdere, der gennem en Række Aar have staaet mig bi med utrættet Flid og usvækket Omhu ved de Tusinder af Maalinger, Vejnmger, Optællinger og andre Bestemmelser, der danne Grundlaget for de vundne Resultater. Særlig maa jeg her nævne Dr. phil. Kørrin Ravn, Mag. scient. A. DIDRIGHSEN og Havebrugskandidat H. SrenBæk. Frøken INGEBORG JACOBSEN, Assistent i dansk Frøkontrol, og Agronom I. CGorbevin fra Norge, der i et Par Vintre har arbejdet her paa Laboratoriet, have ligeledes paa forskellig Vis været mig til Støtte under Arbejdets Gang. Og uden særlige Bevillimger — fra Garlsbergfondet og fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole — vilde det have været umuligt at gennemføre de Studier, hvis første Resultat er nærværende Meddelelse, der kun maa opfattes som et Ud- snit af et større Hele. Sidst, men ikke mindst, maa jeg takke min Kollega, Pro- fessor H.V. NyHoLm, for den Velvillie, hvormed han har vejledet mig ved nogle Studier over Fejltheori, der have lettet mig at beregne Materialet... For Talbehandlingen har jeg dog alene alt Ansvar. Den kgi. Veterinær- og Landbohøjskoles plantefysiologiske Laboratorium, Foraaret 1903. Indhold. Ki: Indledning. Undersøgelsens Formaal ................2200 235. Første Undersøgelsesrække: Kornstørrelsen hos Bønner.... 247. Anden Undersøgelsesrække: Relativ Bredde hos Bønner... 270. Tredie Undersøgelsesrække: Fejlslagninger hos Byg.....….. 281. Sammenfattende. Tilbageblik FERSK SEE ARE SE KEE SEE SERENE 285. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY 3 EGIL SKALLAGRIMSSON OG ERIK BLODØKSE HQFUDLAUSN FINNUR JONSSON (MEDDELT I MØDET DEN 20. MARTS 1903) E er er.i de sidste Aar gjort Forsøg paa at paavise, at Sagaens Fremstilling af Egils tredje Udenlandsrejse, hans Ankomst til Jorvik og Møde med Erik Blodøkse dér samt Til- blivelsen af hans Digt om denne, Hovedløsningen, er i Bund og Grund urigtig. Da jeg har betragtet Sagaen og Sagen ganske anderledes og efter en gentagen Overvejelse af alle Forhold ikke kan slutte mig til de nævnte Forsøg, vil jeg her optage Spørgsmaalet til Behandling. Sagaens Fremstilling er, som bekendt, følgende. Egil havde påa det blodigste - fornærmet Kong Erik Blodøkse og hans Hustru Gunnhild; først havde han dræbt en af Eriks egne Forvaltere, netop da Erik og Gunnhild gæstede denne; der- næst havde han angrebet Eyvind Skreyja, der ifølge Sagaen var Gunnhilds Broder (i hvert Fald vår han nøje knyttet til Kongeparret), saa at han med Nød og Næppe undslap med Livet. - Dernæst havde Egil paa sin anden Rejse i Anledning af Striden om hans Hustrus Arv dræbt Bergénund og flere, deriblandt Eriks og Gunnhilds egen unge Søn, og, hvad der næsten var værst af alt, oprejst en Nidstang for Erik og il 296 Finnur Jønsson. Gunnhild, hvorpaa han rejste til Island (934). Nu maatte Erik førlade Norge (935); han drog med sin Familje først til Orknøerne, dernæst til England, hvor han af Kong Adel- sten (Hakon d. godes Fosterfader) blev sat til at styre Northum- berland og være Landeværnsmand mod Skotter og Irer; han residerede i Jorvik. Dette stemmer med Kongesagaerne, f. Eks. Heimskringla, undtagen Ågrip, der lader Erik først tage til Danmark; derfor kan han dog naturligvis i samme Sommer (935) godt være kommen til England. Nu fortsætter Egilssaga med at berette om Egils Forhold til Kong Erik. Den lader Gunnhild med Sejd bevirke, at Egil drager afsted paa sin 3. Rejse. Men der havde været farbann, Forbud mod at sejle fra Norge til Island, i Sommeren 935, saa at der ikke var kommen nogen Efterretninger fra Norge. Egil vidste saa- ledes intet om Eriks Bortrejse fra Norge. I Løbet af Vinteren blev Egil, hedder det, noget tavs og nedtrykt, og da Somme- ren kom, erklærede han, at han vilde rejse til England. Først sent kom han imidlertid afsted og undervejs fik han Storme og Modvind, saa at det var blevet Efteraar, inden han naaede til Orknøerne. Her vilde han imidlertid ikke lande, ,da han ikke vidste andet end at Øerne endnu stod under Erik". Han sejlede da videre og ned langs Skotland og England. En Dag forliste han Skibet ved Land og opdagede, at han var ved Humberens Munding. Nu fik han at vide, at Kong Erik Blod- økse og Gunnhild havde Magten netop dér, hvor han var kommen, men han trøstede sig med, at hans gode Ven, AÅrin- bjorn herse, ogsaa var dér; hans Støtte kunde han gøre Reg- ning paa. . Dette er Sagaens Fortælling om selve Rejsen. Det er let nok paa Forhaand at udskille det Folkedigtningselement, der findes deri, Grunden til Rejsen, Sejden; den egenlige Grund finder Sagaen i Egils tidligere Forhold til Kong Adelsten, der havde opfordret Egil til at bosætte sig i hans Rige og givet ham gode Løfter, ligegyldigt om dette er virkelig historisk 2 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. 997 eller ej. Bagefter besøgte Egil jo ogsaa Adelsten. Bortset fra Sejd-Motivet er der i Sagaens Fremstilling intet som helst urimeligt eller usandsynligt; i Sagaen er det hele fortræffelig motiveret. Hvorvidt det omtalte Forbud er historisk, kan ikke bestemt siges, heller ikke benægtes. At man paa Island (eller at Egil) ingen Efterretninger fik fra Norge Efteraaret 935, deri er intet mærkeligt; den Slags skete ofte nok. Saa fortæller Sagaen videre om Egil i York. Han opsøgte sin Ven Årinbjérn og fortalte ham, hvorledes det stod til. Denne fulgte ham straks til Kong Erik for at han skulde ,bringe ham sit Hoved og omfavne hans Fod”, men Arinbjårn vilde tale hans Sag — hvilket skete. Erik ytrede først, at Egil, efter alt hvad der var gaaet forud, ikke kunde vente nogen Skaansel; Gunnhild var endnu fjendtligere og bitrere stemt. Erik gav ham Lov til at leve Natten over, men Årinbjårn skulde bringe ham Egil Dagen efter. Arinbjårn mærkede, at Kongen til Slutning blev noget forsonligere, og nu opfordrede han Egil til at digte et Lovkvad om Erik. ,Det skal jeg prøve, siden du ønsker det, men jeg har ikke tænkt mig at ville digte et Lovkvad om Kong Erik", var Egils Svar. Det gik langsomt og trægt nok i Førstningen — en Svale satte sig udenfor hans Vindue og kvidrede uafladelig og forstyrrede ham — atter et Træk af Folketraditionens Skabning; AÅrin- bjorn satte sig da ved Vinduet, og nu kunde Egil digte sit Kvad, saa at han kunde det udenad om Morgenen. Dagen efter, da Arinbjårn kom med Egil for Kongen, frem- sagde Erik sit Digt og fik Lyd, hvorpaa Erik skænkede ham Livet. Bortset fra Folkedigtningens Svalemotiv, der dels bunder i Egils egen naturlige Sindsuro, dels i Troen paa Gunnhilds Trolddom og Ondskab, er hele Fortællingen om Egils Møde med Erik Blodøkse saa naturlig i og for sig, at man vanskelig skal kunne finde noget at udsætte paa den. Selve Skildringen som saadan er et anerkendt Mesterstykke. 3 9298 Finnur Jonsson. Hvad ndvendes der da imod Sagaens Fremstillmg? Det, at den skal være i Strid med Egils egne Digte. I Timarit hins islenzka bøkmentafjelags, 16. Aarg. 176— 203, 1895 har Provst Jon Jonsson offenliggjort en Afhandling: Um Eirik blådår. Her vedkommer os særlig S. 181—86, hvor det gælder at undersøge, naar Erik Blodøkse kom til Eng- land. Her hedder det bl. a., at det er betænkeligt, naar Sagaen tillægger Gunnhilds Trolddom, at Egil grebes af Rejse- lyst, samt at han intet vidste om Kongeskiftet i Norge (dette begrundes, som før bemærket, i Sagaen). Forf. udtaler, at det er usandsynligt, alt Egil i ,næsten 2 Aar (934—36) intet skal have hørt fra Norge"; men her er slet ikke tale om to Aar, men kun Efteraar og Vinter 935—36. Erik forlod Norge 935, og da først kunde der være Tale om et Kongeskifte. Forf. finder det mærkeligt, at Egil ikke vilde lande paa Orkn- øerne, fordi de var under Eriks Herredømme. Dette falder dog særdeles naturligt, ti Egil kunde vente, at Erik havde sendt Bud til Orknøerne om, at han skulde paagribes, hvis han kom dér; Erik havde jo erklæret ham fredløs. Og Forf. finder det ,nærliggende at antage", at Egil har haft en Formodning om, at han dér vilde træffe Erik Blodøkse selv — »Inen havde han vidst om Eriks Flugt fra Norge, da han rejste hjemmefra, hvad der er det sandsynligste, da var det naturligt, at han først var rejst til Norge!, som Islænderne plejede, naar de drog udenlands"; dér skulde han have søgt Hakon d. godes Bistand m. H. t. sin Hustrus Arvesag, og da han ikke fik den, skulde han have besluttet, efter en Vinters (936—37) formentlige Ophold i Norge, at ville rejse til. Eng- land for at træffe Kong Adelsten. Det er jo klart, at dette kun er lutter Formodninger, der endnu svæver ganske i Luften. Det egenlige Bevis for Egils formodede Ophold i Norge før Mødet med Erik spares til sidst; det er Ordene, 1 Udhævelsen her og i det følgende, naar ikke det modsatte bemærkes, af mig. 4 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. 299 hvormed Egils Håfudlausn begynder: ,,Vesterpaa drog (kom) jeg over Havet”, hvilket Egil umulig kunde have sagt, hvis han var kommen lige fra Island syd! paa til England. Det er disse Ord og et andet Sted i samme Digt, der senere skal blive nærmere omtalt, der skal være Hovedbeviset. Nu er det altsaa blevet til Vished, at Egil først kom til Norge og derfra til England — hvilket atter fører til et Resultat m. H. t. Tidsregningen i Eriks egen Historie, der ikke vedkommer os videre her. Imod denne Opfattelse skrev nu afdøde Overlærer H. KR. FriæwrikssoNn i samme Tidsskrift for 1897 S. 80—86 en kort Artikel, hvori han navnlig hævder, at de af Hr. J. Jonsson fremførte Grunde for Antagelsen af, at Egil først er kommen til Norge, i Virkeligheden kun er betydningsløse Formodninger. Især bestrider han Rigtigheden af den Forstaaelse af Ordene »Vesterpaa drog jeg over Havet”, som Hr. J. Jonsson havde gjort gældende. I saa Henseende henviser Forf. til de Steder i Landnåma, hvor de Landnamsmænd, der kom fra Skotland eller Irland eller Øerne, siges at være komne ,vestfra” eller »vestfra over Havet" (vestan um haf); ligesom disse kom vestfra til Island, maatte Egil ogsaa kunne sige vesterpaa til de samme Lande fra Island. Udtrykket synes dog ikke at forekomme ellers i Kilderne; Grunden hertil er den, at de allerfleste direkte Rejser fra Island gik til de skandinaviske Lande, mest til Norge. Forf. hævder ligeledes, at der er intet umuligt eller unaturligt i, at Egil ikke havde erfaret Eriks Bortrejse fra Norge i 935. Hvad Hovedpunktet angaar har Hr. Fridriksson efter min Mening utvivlsom Ret, men han hår paa enkelte mindre betydende Punkter Uret, hvor det er en let Sag at mod- bevise ham. I umiddelbar Tilslutning til denne Afhandling offenliggjørde Dr. B. M. Orsenx sst. en Afhandling: ,Kvædi Egils Skallagrims- 1 Udh. af Forf. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. om DS) (== 300 Finnur Jonsson. sonar gegn Egilsségu" (,Egils Digte mod Egilssaga"), hvorom han oplyser, at den er forfattet nogle Aar tilbage. Dr. Olsen viser sig her som en fuldstændig Meningsfælle, af Provst J. Jonsson m. H. t. Opfattelsen af ,vesterpaaf og mener altsaa, at Egil er kommen til England fra. Norge… Han ud- taler, at Udtrykket vestan um haf ikke betegner Sejladsens Retning, men Udgangspunktet for Rejsen, og dette var Norge; ,det vilde være absurd at tænke sig, at vore Forfædre, Vikingerne ...ikke har vidst, i hvad Retning de sejlede" fra og til Island; at de godt vidste det, vises ved at anføre forskellige Kildesteder. Til denne Betragtning er der imidlertid meget at bemærke. At Nordboerne, særlig Islæn- derne i dette. Tilfælde, har vidst, at de, naar de sejlede til Irland, Skotland og Øerne, sejlede stik imod Syd, er en Sag for sig; men et andet er den Sprogbrug, der gjorde sig gældende. Det maa da siges, at ingensteds kommer Sprogbrugen — og Opfattelsen — i stærkere Strid med de virkelige Forhold, end netop, hvor det gælder Retningerne. Jeg skal minde om for- skellige ejendommelige Udtryk. Da Islænderne befolkede Grøn- lands Vestkyst og dannede de to Kolonier dér, havde det efter Landets Beliggenhed, naar man nu til Dags ser påa et Grøn- landskort, været naturligst, at de to Bygder var bleven kaldt henholdsvis Nord- og Syd-Bygden, men de hed og hed aldrig andet end Øster- og Vesterbygden; ,Vesterbygden” skulde altsaa, for at gøre samme Betragtningsmaade gældende som Provst J. Jonsson og Dr. Olsen, have været beliggende etsteds ovre i Amerika og ikke nord for den anden Bygd i Grønland selv. Dette er saa meget mere slaaende, som Bygdernes Befolkning meget godt vidste, at naar de drog til deres nordligste Fiske- pladser, sejlede de mod Nørd, hvorom Udtryk som norårseta bedst vidner (jfr. garpar foru i Greipar nordår). Et andet Eksempel er lige saa talende. Naar man fra det sydlige Norge, fra Viken f. Eks. (Kristianiafjorden), vilde sejle til Dan- mark, hed det i Reglen at sejle ,østerpaa til Danmark", og 6 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. 301 dog vidste man meget godt, at man rejste mod Syd, ti ogsaa dette Udtryk benyttedes. Jeg vil kun anføre et Eks.; i Njåla K.29L. 18 hedder det om Gunnarr og hans Fælle Halvard — der opholder sig i Vzken (L. 15), — at de skal sejle syd-paa til Hisingen (den store Ø i Gøtaelven); fem Linjer længere nede hedder det imidlertid: ,de styrede øst-paa til Hisingenf. Det bør tilføjes, at det nævnte ,sydpaa" findes i to Haandskrifter, medens tre andre (særdeles gode) har ,østpaaf —- hvilket turde være den oprindelige Læsemaade. Ser vi paa den nuværende Maade, hvorpaa Retningerne i mange "Henseender betegnes paa Island, kommer man til mærkelige Resultater; dette er fremhævet af H. Fridriksson. Saaledes siger man f. Eks. i Skagafjorden, naar man rejser til Akureyri i Øfjorden, at man rejser ,nordpaaf til Akur- eyri, men Øfjorden med Akureyri (inderst i Fjorden) ligger stik mod Øst, osv. osv. Fremdeles er der en Betragtning, som gør sig sfærkt gæl- dende. Det er Islændernes Afhængighed af de oprindelig norske Betegnelser endnu den Dag i Dag. Saaledes tales der om ,Landsyd" og ,Landsøndenvind", ,Udsyd” og ,Udsønden- vind", ,Landnord" og ,Landnordenvind”f osv. — for Sydøst og Sydvest osv., uagtet disse Betegnelser aldrig have passet nogen- steds paa Island (eller overhovedet paa en Ø); de kan kun påsse paa et Fastland som Norge med dets. lange Kyst fra Syd til Nord-Nordøst. Men Betegnelserne bragte Landnams- mændene med sig og de er, som sagt, lyslevende endnu den Dag i Dag. Herfra er der kun et lille Skridt til at slutte, at Islænderne paa samme Vis har faaet deres Sprogbrug: at rejse vesterpaa til Skotland, Island osv., og vestfra tilbage til Island. Herom vidner ogsaa netop de nævnte Betegnelser i Landnåma om de Landnamsmænd, der kom fra de nævnte Lande, at de kom vestan um haf. Dr. Olsens Bemærkning, at dette Udtryk betegner Udgangspunktet og ikke Sejladsens Ret- ning, er mere spidsfindig end slaaende. Naar en Forfatter i 7 i 20% 302 FINNUR JONSSON. det 12. eller 13. Aarhundrede sidder paa Island og skriver dette, maa han selvfølgelig have tænkt paa Retningen, hvor Udgangspunktet laa. Jeg hævder saaledes, at der ikke foreligger den mindste tvingende Grund til at antage, at Egil er kommen fra Norge, og ikke lige saa godt fra Island, fordi han siger ,,Vesterpaa kom jeg over Havet". For ham og enhver af hans Samtidige og for Oldtidens Islændere overhovedet var det et naturligt Udtryk at sige ,vesterpaaf til Skotland, Irland osv. og ,vest- fra" de samme Lande med Udgangspunkt paa Island. Det kan aldeles ikke nytte fra Nutidens Standpunkt og ved at pege paa Kortet at ville bevise Udtrykkets Urimelighed eller Umulighed. Dr. B. M. Olsen henviser ogsaa til et Sted i Graagaasen, ifølge hvilket Storbrittannien og omkringliggende Øer skulde være regnet til ,østlige” lande. Stedet er i Stadarhålsbok S 372 (s. 388); det handler om Drab i fremmede Lande. Be- gyndelsen er betegnende nok i og for sig: ,Dersom en Mand bliver dræbt i Vesterlandene (a vestr lavndom), nord for Val- land (9: Frankrig)" osv. Det er straks klart, hvad der hermed menes, selv om der ikke bagefter fulgte Nævnelsen af ,,Ang- lernes, Britternes, Skotternes eller Irernes eller Syderøernes Konges Magtomraade". Herefter følger Bestemmelsen om Drab, begaaede ,Syd for Danernes Rige" a: i Tyskland nærmest. Dernæst følger Regler for Behandlingen af disse Drabssager, og der bruges her Udtrykkene , udenlands" (erlendis) og »østerpaa” (austr). V. Finsen har i sit Glossar til Graagaasen udtalt, at disse Betegnelser er hleven brugte i noget udvidet Betydning, ,fremmed" overhovedet, hvorfor Dr. Olsen vil, at Ordet ,østerpaa” i det nævnte Stykke ogsaa skal indbefatte »Vesterlandene”. Her er der dog et Fejlsyn til Stede. For det første er det, en given Sag, at denne udvidede Betydning i Ordet austr er sekundær og temmelig ung, specielt islandsk ; der kan ikke være Tale om, at den har eksisteret allerede i 8 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. 303 Egils Tid, og det 936, kun nogle faa Aar efter Landnams- tidens Afslutning. Hele Sagen bør betragtes påa en noget anden Maade. Awustr betyder oprindelig og egenlig Norge (eller de skandinaviske Lande overhovedet), som f. Eks. hos Åre frode, Islbåk K. 7 (ossa landa ... på es par vero austr a: dér østerpaa, i Norge). For Islænderne blev Norge, natur- lig nok, ,Udlandet£, fordi det var det Land, de hyppigst besøgte. Derfor kunde de ogsaa .…istedenfor ,østerpaa" lige- frem sige ,udenlands”. Da dette Ord i og for sig er mere ubestemt, vil jeg ikke nægte, at austr maaske ogsaa kunde faa en udvidet Betydning. Men at Ordet nogensinde har kunnet betyde udenlands" i Almindelighed, det maa bestemt nægtes. Ogsaa i det anførte Stykke af Graagaasen er det Norge, der særlig sigtes til med de nævnte Udtryk. Det er en Misforstaaelse, naar Dr. Olsen vil, at ,Vesterlandene” er medindbefattet under Udtrykket ,østerpaaf. Foruden dette Sted, der i og for sig er talende nok, kan jeg her fremdrage et andet utvetydigt Sted netop fra de gamle Love. I Graa- gaasen, Konungsbåk I, 239 — Stadarhålsbåk 89, hedder det: Ef madr andaz a englande eda t eyiom vestr eda i dyflini; efter Hr. Jonssons og Dr. Olsens Paastand skulde her have staaet sudr (og ikke vesir). Men Stedet er i Virkeligheden afgørende. Baade Provst J. Jonsson og Dr. B. Olsen har fremdraget en anden Linje fra Egils Hofudlausn, der skulde bevise det samme angaaende hans Rejse. I V. 14 hedder det: frét?”'s austr of mar Eiriks of far. Istedenfor frétt staar kunt i Wolfenbiittel- membranen, samt i en Afskrift af Arne Magnusson efter et tabt Hdskr., medens frétt findes i den yngre mbr. «& og Ole Worms tekst. Da nu kunt er forholdsvis sjældnere brugt end det ganske almindelige frétt, er man berettiget til at fore- trække kunt som den ægte Læsemaade, hvad ogsaa Haand- skriftforholdet i og for sig taler for. Linjerne betyder: ,Eriks Færd er bekendt i Østen£ [naturligvis i Norge]; dette er en 9 304 FinNnur JØNSSON. almindelig Udtalelse. Det er mig næsten uforstaaeligt, hvor- ledes man kan opfatte den som et Bevis — endogsaa et ,utve- tydigt€ Bevis — for at Egil havde været i Norge og var lige kommen derfra. Med Egils Rejserute har dette Udtryk over- hovedet intet som helst at gøre, selv ikke med Fastholdelse af Læsemaaden frétt. Der er endnu et Par Udtryk, som maa tages i Betragtning og som med stor Styrke er bleven fremhævede. Jeg vil vende tilbage til dem, idet jeg først vil undersøge, hvad Egils egne andre Digte oplyser os om Forholdet mellem Erik og Egil til den Tid, da Hovedløsningen blev til. Dette er ikke blevet taget tilstrækkelig i Betragtning. I Digtet om Vennen AÅrinbjårn, fra omtr. 962, altsaa saa længe efter, at Egil med Ro kunde overse tidligere Tider og Forhold, siger han (V.3): ,Jeg havde fordums paadraget mig Ynglinge-Sønnens, den mægtige Konges, Vrede; jeg satte min Djærvhedshat paa mit mørke Hoved og besøgte Hersen£ (5: Arinbjårn), (V. 4) ,dér hvor Fyrsten med Skrækkehjælmen sad og styrede sit Land (?, Teksten usikker) i Jorvikf, (V. 5) ,det Skin, der udstraalede fra Eriks Øjenbrynsmaane (5: Øjnene), var ikke trygt eller frygtløst at skue, da Kongens Øjne (atter omskrevet) udskød frygtindgydende Straaler”, (V.6) ,dog vovede jeg at fremføre mit Digt, saa at alle hørte derpaaf; i de føl- gende Vers (7—8) omtaler Egil Digterlønnen — der bestod i hans Hoved —, og han nævner sit Digt ved Navn: Hofudlausn; i V.9—10 fremhæver han med stor Styrke Arinbjørns Bistand ved den Lejlighed; særlig maa fremhæves Ordene: ,han som alene hævede mig fra, d.v.s. befriede mig for, Kongens Had (Fjendskab; fjén)", og det er for den udmærkede Bistand, Egil sender Vennen sin Tak i et skønt Kvad (V. 12). Heraf fremgaar med saa ønskelig en Klarhed som muligt, at da Egil besøgte Erik i Jorvik, bestod der et bittert Fjend- skab imellem dem, som kun bilagdes ved Arinbjårns dristige Bistand og Egils Kvad. Og dette er i den nøjagtigste Over- 10 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. 305 ensstemmelse med Sagaens Fortælling. Det samme m. H,. t. Fjendskabet kan man ogsaa slutte af enkelte Udtryk i Digtet selv, som naar Egil i 72 og 19 hentyder til Hirdmændenes Tavshed (,hvis Mændene tier", ,jeg er glad ved at jeg fik Lyd"); Egil kunde fra deres Side ogsaa vente en fjendtlig Stemning, og at de ved Støjen maaske ikke vilde lade ham komme til Orde (jfr. Fortællingen om Ottar Svarte hos Olaf d. hellige). Endelig er Digtets Navn tydeligt nok. Endelig kan jeg ikke undlade at gøre opmærksom paa det Udtryk, Egil bruger i V. 1: ,Jeg digter hurtig (Emk hradkvæådr) om Fyrster» Er ikke dette som en Hentydning til Hoved- løsningens hurtige Tilblivelse (ifg. Sagaen digtet i Løbet af en Nat)? For mig har Udtrykket altid lydt saa og det vil frem- deles gøre det. Af Fyrstedigte af Egil kender vi ellers kun det om Kong Adelsten, og der forlyder intet om, at det skulde være blevet til i en Fart. Man kan indvende, at hradkvædr ikke behøver at betyde: ,den, der hurtig digter”, 3: den, der i en kort Tid faar et Digt færdigt, men kan lige saa godt betyde: ,den, der er hurtig, rask til at digte”, a: den, der ikke lader sig længe bede eller lader længe vente paa sig. Sammensætninger som hradmæltr taler dog for det første. Af Egils andre Vers (,løse Vers") kommer Sagaens V.33— 36 (Udg. S: 218, 225, 226, 233) i Betragtning. Alle disse Vers er vist ægte nok. I det første siger Egil: ,Jeg er kommen langvejs fra over Havet for at træffe Styreren af det engelske Land; nu har jeg truffet Haralds Ætling (Søn)". Der er ingen Grund til at antage, at ,Styreren af det engelske Land€ skulde være nogen anden end ,Haralds Ætling" oa: Erik Blodøkse. Man lægge her Mærke til dette ,for at”. I V. 34 udtaler Egil, at han er glad ved at have modtaget sit stygge Hoved som Gave; Verset er af ringe Betydning. I næste Vers (35) ud- taler han noget lignende, men omtaler ogsaa den virksomme Hjælp, han har nydt fra Arinbjérns Side. Endelig, i V. 36, siger Egil: ,,Fyrstens stygge Vrede blev mig led«€, d. v. s. jeg 11 306 FinNNUR JØNSSON. blev ked af, at vide, at Erik var saa forbitret paa mig; i den sidste Halvdel omtaler han atter Arinbjérns Bistand ,som oftere ellers. Disse Vers stemmer fortræffelig med Digtet om Årinbjorn og Sagaen — paa et eneste Punkt nær, nemlig Hensigten med Rejsen. Især Vers 36 er i saa Henseende op- lysende. Af dette, der skal være digtet noget efter i Norge, kan kun sluttes, at Egil ved en rolig Overvejelse er kommen til at indse, at han overfor Erik og Gunnhild er "gaaet for vidt; han har følt Samvittighedsnag — hvilket stemmer for- træffelig med den udprægede Retfærdighedsfølelse, der besjæ- lede ham. Det er denne Grund, i Forbindelse med Ønsket om at faa hans Hustrus Arv, der har drevet Egil afsted for at søge Forsoning med Erik. Vi saa, at Sagaen som Grund an- førte Gunnhilds Trolddomskunster. Vi trængte til en historisk- virkelig Grund istedenfor Folkedigtningens, og den giver de anførte Vers os; de indeholder saaledes paa dette Punkt et forønsket Korrektiv til Sagaens Fremstilling. Vi kommer dernæst til et Hovedpunkt. Dr. B. M. Olsen har villet hævde, at Håfudlausn ikke var forfattet i England (og altsaa ikke paa den Maade, Sagaen skildrer saa levende og.i alle Enkeltheder), men under Egils formodede Ophold i Norge. Beviserne i saa Henseende skulde Digtets egne Ord være. I og for sig skulde man tro, at Sagaens Skildring i det hele og store maatte være rigtig; hvad egnede sig bedre til at præges uudslettelig i Erindringen end netop saadanne Tildragelser, som Sagaen skildrer? Man savner paa den anden Side Be- grundelsen af Tilblivelsen af en saadan Digtning, som Skil- dringen da vilde være. | Hvad staar der da i Hovedløsningen? Det hedder (V.1): »jeg bærer Odins Bryst-Hav" (Ordene betyder egl. ,,Skjalde- drikken") og ,jeg fyldte Huskibets Stavn med Digtningens (eller Lovprisningens) Fangst (mærdar hlut)". Det første af disse Udtryk betyder i Virkeligheden — eller behøver ikke at betyde andet end — at Egil besidder Digterbegavelsen, som han 12 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse 307 fører med sig. Og hvad det sidste angaar, er der ingen Grund til at opfatte det som hørende til det foranstaaende Linjepar (,jeg trak Skibet ud ved Isbrudstid"), og det såa meget mindre som- Digtet maatte tænkes at være blevet til før end Egil »trak sit Skib ud", med andre Ord: Sætningen ,jeg fyldte (eller har fyldt) Huskibets Stavn (Brystet) med Digtningens Fangst indeholder ingen som helst Antydning af det Tids- punkt, paa hvilket Digtet er blevet til. Ligesaa ubestemt er V.23—4: jeg bærer Odins Mjød paa Anglernes Land". I samme Vers hedder det: ,jeg har digtet Lov om Fyrsten . .. jeg beder om Lyd, ti jeg har forfattet et Kvad". Men, selv om disse Ord — og da især V. 17—8 (,jeg fyldte — Fangst") — virkelig skulde være at forstaa som om Egil dermed vilde antyde, at Digtet var forfattet paa Island, ser jeg deri kun en Besmykkelse, som Egil efter Omstændighederne har ment at kunne tillade sig. Det er kun en Antidatering, som til alle Tider er bleven benyttet. Paa Grund af Udtrykkenes Ubestemthed kan jeg umulig være med til at erklære Sagaens Skildring for at være lutter Digt. I Forbindelse med de nævnte Steder maa endnu ét, det mærkeligste af dem alle, behandles. Det er V. 21—2. Disse Linjer hedder: Budumk hilmir 19d, [bar] åk hrodrs of kved. Verslinjerne findes foruden i Haandskrifterne W, <=, Arnes Af- skrift og Ole Worms Tekst ogsaa i Snorra Edda (I, 246) i Hdskrr. R, W, T, U, 757. Istedenfor %ølmir findes hilmi i €, 757. De anførte Linjer opfattes saaledes: , Fyrsten (Erik) ind- bød mig" (budumk —= baud mér; lpå = Indbydelse); [derfor] hår jeg dér Ret til (at fremsige) Digtet".: Tages disse Ord bogstavelig, indeholder de en vitterlig Usandhed, ti baade Digtet om Arinbjårn og de løse Vers modsiger dem paa det "13 308 Finnur Jønsson. bestemteste. Hvis Erik har ,imdbudt" Egil, saa forudsætter det en -saa forsonlig Stemning, at Egil ikke behøvede nogen »Hovedløsning". Og hvorfor i al Verden skulde Erik ,ind- byde" Egil, der sad oppe paa Island, til sig, medmindre det havde været for at lokke ham i en Fælde? Men derom er der næppe Tale. Nej, skal Ordene forstaas saaledes, maa de bero paa noget os ganske ubekendt, og det ligger da nærmest at tænke paa Udtalelser af Erik Dagen før, som Sagaen ikke kender. I alle Tilfælde er Ordene højst mærkelige, men om en Indbydelse til Egil, der af kronologiske Grunde maatte være naaet ham allerede Vinteren eller Efteraaret efter Eriks Flugt fra Norge, kan der umulig være Tale. Formelt kan Ordene: budumk hilmi(r) lpå opfattes paa tre Maader; den første er den allerede nævnte, hvorefter budumk er — baud mér, hilmir Subj. og lpå Obj. Dernæst kan hilmør være Vokativ; og for det tredje har vi Læsemaaden hølmi; denne er i og for sig mærkelig, da %w/mir som Nom. er lettest forstaaeligt for den umiddelbare Opfattelse; og den bliver dobbelt mærkelig ved, at den findes i to zkke sammenhørende Hdskrr. Tager vi Hensyn til denne Læsemaade, maa budumk opfattes anderledes, men paa samme Maade som i det andet Tilfælde (hilmir Voc.), nemlig som ensbetydende med baud mik og baud som 1. Pers.; da bliver /pøé Dativ. Det hele betyder da: ,jeg bød mig Fyrsten ved en (selvtagen) Indbydelsef, d. v.s. omtrent det samme som: ,frivillig er jeg kommen for at overgive mig i Kongens Magt"; til denne Tanke slutter anden Linje sig ganske fortræffelig. Denne Udtryksmaade er temmelig sjælden, men en fuldstændig Analogi haves f. Eks. i heim hétumk på pjodkonungi ao: (ek) hét mik på osv., ,jeg lovede mig da tilf osv. Af disse tre Forklaringer kan der kun være Tale om den 1. og 3.; jeg tilstaar, at denne sidste er overmaade tiltalende. Den bestyrker da de andre Strofers Antydninger af Egils Hen- sigt med sin Rejse. 14 Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. i 309 Dr. B. M. Olsen har endelig fremhævet, at Egils Udtryk: ,Jeg trak Skibet ud ved Isbrudstid” staar i Strid med Sagaens Be- mærkning om, at Egil blev sent færdig og først om Efteraaret kom til York. Heri har Dr. Olsen Ret. Det er let at se, hvor- ledes Fejlen er opstaaet, nemlig derved, at Traditionen fast- holdt rigtig, at Egil fik stærke Storme i Havet og blev for- slaaet, saa at han kom til Skotland-England. Man har for- klaret disse Storme som beroende paa den sene istedenfor den meget tidlige Aarstid. Snorre har omvendt engang forstaaet vid frost som ,endnu medens der var Frost om Foraaret", istedenfor ,ved Vintertid« (November). Jeg kommer saaledes til et andet Resultat end Provst J. Jonsson og Dr. Olsen. Jeg finder en gennemgaaende Over- ensstemmelse mellem Sagaen og Digtene, saavidt disse naar, og Sagaen i øvrigt ikke modsagt af dem undtagen paa for- holdsvis underordnede Punkter, nemlig 1, 7%den for Egils Af- rejse fra Island, og 2, Hensigten med den, der enten var glemt eller omdigtet i Folketraditionen under Indflydelse af den almindelige Opfattelse af Gunnhilds Trolddomskyndighed og Ondskab. IL. I min Disputats har jeg udtalt min Opfattelse af Hofud- lausn og dens Indhold; jfr. min Litteraturhistorie. Jeg skal derfor ikke komme nærmere ind paa dette Emne. Derimod er der et Spørgsmaal: af Vigtighed, der ikke hidtil er taget tilstrækkelig skarpt i Betragtning: Versenes Rækkefølge. Den almindelige Rækkefølge beror paa den Afskrift — vistnok efter et nu tabt Skind-Haandskrift —, der findes aftrykt, med Runer, i Ole Worms Litteratura runica. Rent formelt set er Ordningen her udadlelig. Digtet er nemlig et af de allerfuldendteste m. H. t. Inddeling. Det bestaar af 20 Vers (det sidste, 21., et Halvvers af uforstaaeligt Ind- 15 310 Frirxnur Jønsson. hold, der sikkert er en senere Tilføjelse, ser jeg ganske bort fra); heraf er de 5 første og de 5 sidste Indledning og Slut- ning (Slæmr), der indeholder dels rent personlige Bemærk- ninger af Digteren, dels en almindelig Ros over den besungne Fyrstes Egenskaber. Efter V. 5 følger et Halvvers, der inde- holder Stev I første Gang; saa kommer 1. Stevbalk paa 2 Vers, saa atter Stev I for anden Gang; saa 2 Vers, 2. Stevhalk og Stev II (ogsaa et Halvvers) for første Gang, 2 Vers, 3. Stev- balk, med Stev II anden Gang og saa de 5 sidste Vers; altsaa 5 + Stev I + 2 — Stev I + 2 + Stev I + 2 + Stev II + 5. Inddelingen er symmetrisk og giver sig saa- ledes saa at sige af sig selv. Stemmende med Ole Worms Tekst-Ordning er en Afskrift — dog ikke efter samme Haandskr. — af Arne Magnusson i 761 b, 49, Dernæst er der Hdskr.-Brudstykket = i AM 162, fol., er- kendt som Originalen til Ketil Jorundssons Afskrifter af Egils- saga; selve Brudst. ender i V. 202. Her er Rækkefølgen den samme som i OW (Ole Worm), med Undtagelse af, at V. 16 helt mangler. Endelig har vi Wolfenbuttelhdskr. (W); her er Teksten noget mangelfuld og Ordningen en noget anden, nemlig: 1—3, [4 mangler], 5—8, 10, 9, 11—12%, 165—8 —+ 135—8 (som ét Vers), 131—4, 15, 161—4 + 185—8 (som ét V.), 17, 14, 20, [181—4 og 19 mangler]. Det er altsaa denne temmelig afvi- gende Ordning, vi maa tage nærmere i Betragtning. Der mangler altsaa for det første 27/, Vers; for saa vidt staar W tilbage for de andre (dog mangler £ ét); dernæst er det klart, at Ombytningen af V. 9 og 10 er urigtig; den symmetriske Indretning af Stevbalkerne forstyrres derved. Heraf at ville slutte, at W ogsaa i øvrigt staar tilbage for OW og £, vilde dog være forhastet. Vi maa se nærmere paa Indholdet. Stev- balkerne handler åaabenbart om Eriks Krigstog og Kampe (jfr. V.7: ,jeg har hørt mere om de hæderfulde Handlinger, Be- drifter"); saaledes V. 7—8, 10—11 udelukkende; dernæst V. 13 (med Stevet i 15). Men ind imellem disse to skydes såa atter 16 Late …… aid Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. all et Vers af helt andet Indhold og Art: ,Krigeren bevæger Skjoldet i sin Haand; han er en gavmild Mand (fpjodskatr, baugskati har W, s=, medens OW har den ellers aldrig fore- kommende og lidet naturlige Sammensætning: 6/døskatt); her som alle Vegne trives Eriks Færd (Fremgang); jeg taler op- rigtig; det er bekendt øst for Havet". Her er ikke Tale om bestemte Bedrifter; her er almindelig Beskrivelse; Digteren bruger alle Vegne Præsens og han indfletter sine egne Bemærk- ninger. Dette findes ellers ikke i Stevbalkerne (bortset fra V.71—4, der er el naturligt Overgangsvers). Her bruges saa- ledes altid Imperfektum (en enkelt Undtagelse se nedenfor). V. 1£ passer saaledes meget daarlig til den Sammenhæng, hvori det findes i den almindelige Tekst. Paa den anden Side finder vi et rigtigt Kamphalvvers med Imperf., V. 181—4, i den sidste Del af Digtet, hvor vi gennemgåaende har dels en almindelig Beskrivelse af Fyrsten, særlig hans Egenskab: Gavmildhed (jfr. Digterens egen Bemærkning i V. 161—4: »endnu vil jeg forklare for Mændene Fyrstens skaplerkr, d.v.s. aandelige Egenskab, Habitus; andet kan Ordet ikke betyde). Et andet Halvvers, 165—8, handler ogsaa om Krigerfærd, men dette findes i W netop i det sidste Afsnit om Kriger- færden, som første Vershalvdel til V.135—8, hvor det passer ganske fortræffelig, med Undtagelse af at der i det staar Præ- sens lætr, hvorfor man ventede /ét (jfr. brustu, bitu, båru i den sidste Halvdel). ,Præsens historicum” er her næppe an- tageligt, saa at man af den Grund snarest bør rette /ætr til lét. — Herefter følger i W Halvverset 131—4; den anden Halvdel mangler altsaa dér; for V. 165—8 har W 185—8, der med Hensyn til Indholdet passer ganske fortrinlig til 161—4; herved bliver 181—4 staaende som en ledig Halvdel, der netop påa Grund af sit Indhold og Imperf. passer bedst til en af Stevbalkerne. Der er næppe nogen Tvivl om Berettigelsen af at forbinde dette Halvvers, der som sagt mangler i W, med Halvverset 131—4, snarest som sidste Del. Med andre Ord, 17 så Finnur Jønsson. Egil Skallagrimsson og Erik Blodøkse. den Ordning af Versene efter V. 12, som vi finder i W, er fra Indholdets Side /angt mere følgerigtig end den, de andre Hdskrr. yder. Der er ingen Tvivl om, åt den hør optages som den mest ægte. Den bør helt igennem følges med Optagelse af det nævnte Halvvers samt af V. 19, der helt mangler. Dette W's Fortrin stemmer godt med at det, saavidt vi ser, er det ældste af de til Grund liggende Haandskrifter, skønt denne Omstændighed ikke har nogen afgørende Betydning. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY 3 OM FOSTERETS VARMEPRODUKTION OG STOFSKIFTE AF CHR. BOHR oG K.A. HASSELBALCH (MEDDELT I MØDET D. 3. APRIL 1903) en Række af Afhandlinger fra de senere Aar er det lykkedes os åt påavise, at Fostrene af varmblodige Dyr har et meget intenst Stofskifte, og at Udviklingsprocessen saaledes er ledsaget af en betydelig Energiomsætning. Førend vi, hvad der er nærværende Afhandlings Opgave, gaar over til at undersøge Anvendelsen af den i Foetallivet frigjorte Energi, vil det være rettest at se, hvad Grundene har været til, at Intensiteten af de varmblodige Dyrs Fostres Stofskifte tidligere var ganske overset, ja at det endogsaa i Reglen betragtedes som fastslaaet, at deres Stofskifte var meget ringe. Det maa da bemærkes, at de Undersøgelser, der forelaa angaaende Pattedyrfostrene, ikke tillod nogen berettiget Slut- ning om deres Stofskiftes Størrelse, og at man derfor var henvist til de Bestemmelser, der i denne Retning var udførte med Hønseæg; at disse havde en ikke ringe Kulsyreproduktion, var vel fundet — paalidelige Bestemmelser af den forbrugte Ilt var ikke foretagne — men nogen Sammenhæng imellem Hønsefosterets Vækst og Kulsyreproduktionen var ikke paavist. Man havde tværtimod fundet, at Kulsyreudskilningen var ret betydelig ogsaa paa de første Rugedage, hvor Fosteret har en ganske ringe, næppe bestemmelig Vægt, ja at endog det ube- 1 314 Car. Boxar og K. Å. HASSELBALCH. frugtede Æg havde en Kulsyreproduktion, som ikke stod til- bage for den, der for en Del af Rugeperioden fandtes i befrug- ” tede Æg, hvori en Fosterudvikling foregik. Herved maatte man da nødvendigvis føres til at anse Kulsyreproduktionen som knyttet til Processer, der foregik i det hele Æg og ikke specielt stod i Forhold til Fosterets Vækst. Man beregnede derfor ogsaa Kulsyreproduktionen pr. Kilo Æg, ikke pr. Kilo af Fosterets Vægt, hvorved man yderligere fik det Indtryk, at Intensiteten af Stofskiftet kun var ringe. Den rette Opfattelse af disse Forhold blev først vunden, da det lykkedes os! at paavise, at den forholdsvis betydelige Kulsyreudskilning i de første Rugedage og hos det ubefrugtede Æg skyldtes en Omstændighed, der havde været overset af de tidligere Undersøgere, nemlig Æggets Indhold af dissociable Kulsyreforbindelser; idet Ægget. for Undersøgelsens Skyld bragtes over i CO, — fri Luft, maatte der fra Skal og Indhold afgives en ikke ringe Mængde Kulsyre. Saafremt man paa den i den citerede Afhandling nærmere angivne Maade (1. c. p. 1534—158) undgik denne Fejlkilde, faldt Kulsyreudskilningen fra det ubefrugtede Æg og paa de første Rugedage næsten fuldstændig bort, og ved nu at anstille en kontinuerlig Under- søgelse af samme Æg fra Udviklingens Begyndelse til dens Slutning paavistes det, at Kulsyreproduktionen fra Dag til Dag steg efter en regelmæssig Kurve. Ved at sammenligne denne Kurve for Kulsyreproduktionen med Vækstkurven for Hønsefosteret, fandt man, at der pr. Time og pr. Kilo af Fosterets Vægt for den største Del af Udviklingstiden var en nogenlunde konstant Kulsyreproduktion, og at denne omtrentlig svarede til den analoge Størrelse for Moderdyrets Vedkom- mende (l. c. p. 170—171). Kun i den første Del af Ruge- perioden var Fosterets Stofskifte i betydelig Grad mere intenst end Moderdyrets. Herefter maatte Kulsyreproduktionen under 1 Chr. Bohr u. K. Hasselbalch: Skand. Archiv fir Physiologie, X. 1900. P:149: 2 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 315 Udviklingen anses for nøje knyttet til Fosterets Vækst, og der kunde ikke være nogen Tvivl om, at der under denne — i Modsætning til de tidligere Anskuelser — foregik en betydelig Energiomsætning. At denne Iagttagelse er af megen Betydning for den nærmere Indsigt i Vækstprocessens Fysiologi, er en Selvfølge, om man end efter det da foreliggende kun kunde opstille Formodninger om Energiens Mængde og dens Anven- delse i Fosterlivet (1. c. Pag. 172). Det første videre Skridt maatte blive en nærmere Undersøgelse af Mængden af den udviklede Energi; denne lader sig — som bekendt — ikke fastsætte alene af Kulsyreproduktionens Størrelse, men det er dertil nødvendigt tillige at kende de kemiske Processer, der har givet Anledning til Kulsyreproduktionen (l. c. p. 172). Herpaa var den følgende Afhandling fra Laboratoriet rettet”. I denne undersøgtes, foruden Hønsefosterets Kulsyrepro- duktion, tillige Itoptagningen. Det viste sig herved, at den respiratoriske Kvotient paa det nærmeste svarede til den, der findes ved Fedtforbrændingen; og den Mængde Fedt, ca. 2,3 Gram, der maatte antages at være omsat for at frembringe det under hele Fosterudviklingen fundne respiratoriske Stof- skifte, svarede omtrentlig til den Mængde, som LIEBERMANN ? tidligere ved Sammenligning af Ætherekstrakt af urugede og fuldt udviklede Æg havde fundet, at der forsvandt under Udviklingen. Herefter maatte det betragtes som fastslaaet, at der under hele Fosterudviklingen blev omsat en Mængde kemisk Energi, der svarede til Forbrændingsvarmen af mellem to og tre Gram Fedt; tillige fremgik det af samtlige Forsøg, at Omsætningen i Energi var betydelig større i Forhold til Fosterets Vægt i den første Uge af Udviklingen end i den øvrige Tid. Det var herefter i højeste Grad sandsynligt, at ogsaa Patte- dyrfosteret maatte være i Besiddelse af et intenst Stofskifte. ? K.A. Hasselbalch: Skand. Archiv fir Physiologie. X. 1900. p. 353. 2? Pfliigers Archiv. XLIII. 1888. P. 105. D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 3 21 316 Car. BoHR og K. A. HASSELBALCH... Imidlertid maatte den direkte Paavisning heraf være særdeles ønskelig; og det lykkedes ogsaa at gennemføre en saadan ved Sammenligning imellem det respiratoriske Stofskifte hos Moder- dyret før og efter Afbrydelsen af Fostrenes umbilicale Kreds- løb!?. Ogsaa her fandtes Fosterets respiratoriske Stofskifte pr. Kilo omtrentlig af samme Størrelse som Moderdyrets, dog gennemgaaende noget højere, især i den første Udviklingstid. De forskellige Muligheder, der kunde tænkes for Anven- delsen af den i Fosterlivet saaledes omsatte kemiske Energi, er omtalt i de ovenfornævnte Afhandlinger, til hvilke der her maa henvises, men hvad enten Energien fra Fosterets Stof- skifte nu helt eller delvis anvendes til Produktionsomkost- ningerne under Udviklingen — og da enten igen forlader Ægget som Varme eller overføres påa de nydannede Væv — eller den repræsenterer de allerede færdig dannede Vævs Stofskifte og saaledes kun sekundært er knyttet til Udvik- lingen?, saa maa den første Retning, i hvilken Undersøgelserne føres videre, være en eksperimental Bestemmelse af Varme- produktionen ved Fosterets Udvikling og denne Varmemængdes Sammenligning med den ved Stofskiftet frigjorte Energi; dette er, som allerede ovenfor nævnt, de i denne Afhandling fore- liggende Undersøgelsers Opgave, og Spørgsmaalet er, som det vil fremgaa af det følgende, løst gennem en kalorimetrisk Bestemmelse af den under Æggets Udvikling afgivne Varme, sammenholdt med det altid samtidig bestemte respiratoriske Stofskifte. Efter at disse Bestemmelser var begyndte, er der udkommet en Afhandling af TaxneL?, hvori Forbrændingsvarmen er be- stemt, dels af urugede Æg og dels af Æg med mer eller mindre udviklede Fostre. Vi vil i det følgende komme til nærmere at omtale flere af de smukke Bestemmelser i dette 1 Chr. Bohr: Skand. Archiv fir Physiol. X. 1900. P. 413. GAB: 3 F. Tangl: Pfluigers Archiv. 1903. P.327. 4 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 317 Arbejde, og her skal foreløbig kun omhandles, hvorvidt Be- stemmelser af Æggenes Forbrændingsvarme kan bruges til Oplysning om, hvad der paa Undersøgelsernes nuværende Standpunkt maa betragtes som Kærnepunktet i det foreliggende Spørgsmaal, nemlig Forholdet mellem Varmeproduktionen og Stofskiftet hos Fosteret. Det maa da først bemærkes, at Bestemmelser af Æggets Forbrændingsvarme selvfølgelig ikke kan udføres paa samme Æg til forskellige Tider, og at man, for ad denne Vej at be- stemme den under Udviklingen omsatte Energi, derfor er henvist til at søge Middeltal dels af urugede, dels af udviklede Ægs Forbrændingsvarme og sammenligne disse. Differenserne, der skulde udtrykke den under Udviklingen bortgaaede Energi, kan derfor kun findes omtrentlige. Der er endda ved Tangl's Bestemmelser, som Forfatteren selv bemærker, ikke benyttet Æg fra samme Høne, saaledes som det dog efter Hasselbalchs Undersøgelser? maa anses for nødvendigt, for saa vidt som man vil sikre sig et nogenlunde ensartet Materiale. Det kan derfor ikke undre, at Tangl for den under hele Udviklingsperioden bortgaaede Varme kommer til saa varierende Tal som 13,5 og 20,1 Cal.?; mellem hvilke der findes en Differens paa ca. 33 pCt. af det højeste Tals Værdi. Men et Middeltal fremgaaet af saa stærkt varierende Værdier og af ialt 3 Bestemmelser kan naturligvis kun have meget begrænset Værdi, hvor det drejer sig om Sammenligning mellem Varmeproduktionen og Stofskiftet. Det ses heller ikke, paa hvilken Maade det skulde være muligt at finde Tal for Stofskiftet, der just skulde kunne sammenlignes med de paa denne Maade af Forbrændings- varmerne fundne Middelværdier for Energiomsætningen; thi Størrelsen af Æggets Stofskifte er i ikke ringe Grad individuelt HIDS 345: ? Hasselbalch: Skand. Archiv fur Physiologie. X. 1900. P. 363. SkFanet:l cP: 3956; d 21 318 Car. Boxar og K.A. HASSELBALCH. varierende. Naar derfor Tangl (l. c. p. 367), hvor det drejer sig om en Sammenligning mellem den forbrugte Energi og det respiratoriske Stofskiftes Art og Størrelse, for den for- brugte Energis Vedkommende benytter de af ham ved Forsøg paa forskellige Æg fundne Middeltal, og paa den anden Side for Stofskiftets Vedkommende de af Hasselbalch paa et enkelt Æg bestemte respiratoriske Omsætninger, saa kan en saadan Sammenligning kun føre til usikre Resultater. Den nøjere Undersøgelse af Forholdet kan kun udføres, naar baade Stof- skiftet og den frigjorte Energi maales gennem en længere Periode ved samtidige Bestemmelser paa samme Æg, saaledes som det er muligt ved Maaling af Æggets Varmeproduktion i et Kalorimeter, der tillige tjener til Respirationsapparat. Ad denne Vej kan formentlig det vigtige Spørgsmaal om Ener- giens Anvendelse under Fosterudviklingen bringes sin Løsning nærmere. Men endnu en anden Side af Sagen maa tages i Betragt- ning; det kan paa Forhaand ikke anses for utænkeligt, at der ved selve den Proces, hvorunder levende Væv afgaar ved Døden, sker molekulære Omlejringer, der kunde være forbundne med Energiomsætning; man kan maaske anse det for meget lidt sandsynligt, at en saadan Energiomsætning finder Sted i hvert Fald i maalelig Mængde, men Spørgs- maalet fortjener paa Grund af sin store biologiske Interesse vel saa vidt muligt at drages med ind under Undersøgelsen. Nu vil imidlertid en mulig Energiomsætning af denne Art unddrage sig Undersøgelsen, saafremt denne bestaar i Bestem- melse af Forbrændingsvarmen af de allerede afdøde Sub- stanser og altsaa involverer, at Fosteret maa dræbes først — ogsaa for dette Punkts Vedkommende føres man derfor til den allerede ved de tidligere Betragtninger nødvendiggjorte Anskuelse, at der ved Undersøgelse af den under Fosterudvik- lingen omsatte Energis Anvendelse bør benyttes en direkte Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 319 kalorimetrisk Bestemmelse og til Sammenligning en samtidig direkte Bestemmelse af Stofskiftet. Det vil endvidere være det ønskeligste, at Bestemmelsen udføres med et enkelt Æg, for at ikke mulige Svingninger af individuel Natur i Forholdet mellem Varmeproduktion og Stofskifte til forskellige Tider af Udviklingsperioden skal udviskes derved, at flere Æg undersøges under eet. I Overens- stemmelse med de her udviklede Synspunkter er nedenstaaende Forsøgsmetode indrettet. Forsøgsmetode. Det var paa Forhaand givet, hvilke betydelige Vanskelig- heder Hønsefosteret maatte frembyde som kalorimetrisk Objekt. For Midten af Fosterlivet lod det sig af den kendte Kulsyre- produktion og under Forudsætning af udelukkende og fuld- stændig Fedtforbrænding beregne, at Varmeproduktionen maatte blive saa lille som ca. 30 Gramkalorier pr. Time, endda forudsat, at al den omsatte Energi forlod Ægget igen som Varme. Vilde man altsaa nøjes med at undersøge Varmeproduktionen af et enkelt Æg — og dette var ogsaa af den Grund at foretrække, at man da i det samtidige Respi- rationsforsøg havde en sikker Kontrol for, at Fosteret var levende under hele Forsøget — maatte man for at arbejde med en Nøjagtighed af 1 pCt. konstruere et Kalorimeter, som gav maaleligt Udslag for 0,3 Gramkalorier pr. h., som altsaa var mange Gange mere fintmærkende end noget hidtil i fysio- logisk Øjemed anvendt Kalorimeter. Med andre Forsøgsobjekter har man endvidere den Fordel, at Inspirationsluften kan være ganske fri for Vanddampe; Hønsefosteret lever kun en kort Tid i helt tør Luft, men taaler heller ikke i Længden dampmættet Luft; under Kalori- metrien maatte derfor Inspirationsluften have en passende Fug- tighedsgrad, som maatte bestemmes for at erkende Æggets ll 320 Car. Boar og K. ÅA. HASSELBALCH. Andel i Eksspirationsluftens Fugtighed. Endelig var det nød- vendigt, at Kalorimetret under Varmemaalingen befandt sig ved ca. 38? og i en Thermostat, som reguleredes overmaade fint og nøjagtigt; dette følger dels af Æggets ringe Varme- produktion, dels, som det senere skal vises, af Æggets relativt betydelige Masse. Paa den anden Side kunde man med nogen Ret a priori formode, at Varmeproduktionen ligesom Stofskiftet steg over- maade jævnt fra Time til Time, og at den i Løbet af en enkelt Time ligesom dette var praktisk talt konstant. Det var endvidere muligt at gøre Strømmen af Ventilationsluft over Ægget saa langsom, at man ved passende Forvarmning af Inspirationsluften helt kunde undgaa noget Varmetab ved Ventilation. Endelig frembød vort Forsøgsobjekt det selvindlysende og afgjorte Fortrin for voksne Dyr, at Individet uforstyrret er paa ensartet Ernæring, uden Varmetab til Opvarraning af Fødemidler og uden nævneværdige Uregelmæssigheder paa Grund af varierende Muskelvirksomhed. Thermostaten er en kubisk Kasse med 1m Side, staaende paa Træfødder. Væggen er af 2 Lag Compoboard, adskilte ved et Luftrum; indvendig er den beklædt med Pladeasbest, udvendig med et 10% tykt Lag Vat, dækket af hvidmalet Lærred. Paa Forsiden findes en polstret og godt sluttende" Dør af samme Materialer. Opvarmningen sker ved en elektrisk Strøm (se Skemaet Fig. 1) gennem ca. 70» Modstandstraad å 1,4 Ohm pr. M., der er opspændt paa Thermostatens to indvendige Sidevægge. Efter Stuens varierende Temperatur kan Strømstyrken for- andres saavel før Strømmens Indtræden i Thermostaten ved Modstandsrullen » som ved Udskydning af flere eller færre Slynger af Modstandstraaden inde i Thermostaten (RBRRRE); denne Udskydning sker ved Hjælp af to Propperheostater 8 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 391 udenfor Thermostaten, som ikke er antydede paa Skemaet. Å er en Strømmaaler; Slyngerne r, tjener til Opvarmning af KE El v Fig. 1. den mindre Varmekasse, der senere skal omtales, og hvis Hensigt bl.a. er Forvarmning af Inspirationsluften. Den i det foregaaende omtalte Strøm skal for Kortheds 3 Bon Car. Boxr og K.A. HASSELBALCH. Skyld kaldes Hovedstrømmen. Dens Styrke afpasses — ved Forandring af Modstandene — saaledes at Thermostaten ved den alene holdes paa ca. 36”. Fra Hovedstrømmen afgaar den svagere Regulationsstrøm gennem Slyngerne Bi Bi og den elektromagnetiske Vippe v. Hvis Vippen holdt denne Strøm sluttet til Stadighed, vilde Thermostaten opvarmes til ca. 40. Endelig afgaar fra Hovedstrømmen den ganske svage Strøm iir gennem Thermoregulatoren og Vippens Elektromagneter. Naar Thermoregulatoren indstilles til at slutte denne Strøm ved en Temperatur paa 389, vil Regulationsstrømmen udskydes, saa snart Temperaturen overskrider 38?, og sluttes paany, naar den synker under 38, Thermoregulatoren er et Rørsystem af tyndt Messing, fyldt med Toluol, som ved sin Udvidelse og Sammentrækning hæver og sænker en Kviksølvoverflade, hvorved Strømmen zæz sluttes og brydes i en Brintatmosfære. Messingrørene med Toluol er gennem et Hul i Loftet stukket ned i Thermostatens Indre, medens Glasrøret med Kviksølv, Platinkontakter og Brintatmosfæren for Nemheds Skyld er anbragt udenfor, Glasset er forbundet med Metallet ved Lak og Sølverglødskit. I Midten af Thermostatrummet (se Fig. 2) er Kalorimetret opstillet indeni en ændre Thermostatkasse K af tyndt Kobber, der er blanktpoleret paa Ydersiden, matsort paa Indersiden. Denne Kasse hviler paa 4 Træfødder. Der opnaas ved dette Arrangement, som Erfaringen viste, en overordentlig Konstans af Lufttemperaturen umiddelbart om Kalorimetret. En Tem- peraturforskel i Luftlagene ved den ydre Thermostats Gulv og Loft — og en saadan Forskel er vanskelig helt at undgaa — vil nemlig ved det godt ledende Kobber udjævnes i Væggen af K, saa at Luften inde i K er ganske ens tempereret. Mod direkte Straaling fra Modstandstraadene beskyttes Kassen ved Skærme (SS). Luften saavel i som udenfor K blandes til Stadighed ved Hjælp af en Motor med ca. 1000 'Omdrejninger i Minuttet. 10 394 Car. Boxr og K. Å. HASSELBALCH. Denne Thermostat, der ved. en ydre Temperatur påa omkring 15? tillader Indstilling paa Temperaturer mellem 20” og 50?, reguleres med en til Formaalet tilstrækkelig Nøjagtig- hed. I Dagens Løb vil Temperaturen i dens Indre som Regel svinge ca. 0,17, men ved Pasning er det let at holde Tempe- raturen i det mindste 3 Timer igennem med en Nøjagtighed Sy KUE DSE Det drejer sig væsentlig om ved Indstilling paa r (Fig. 1) at sikre sig, at Strømmen gaar ligesaa lang Tid ('/2 Min.) gennem Hovedledningen alene som gennem denne og Regu- lationsledningen, altsaa at Regulatoren slutter og bryder ret nøje hvert halve Minut. Heraf kan maaske sluttes, at det vilde have været heldigere, om Bi Ry var opspændt udenfor Thermostaten. En anden utvivlsom Forbedring af det be- skrevne Arrangement vilde bestaa i at anbringe hele Thermo- regulatoren, ogsaa Glasdelen med Kviksølv, inde i Thermo- statrummet. Kalorimetret (se Fig. 2). Princippet — Kalorimetri ved Hjælp af Thermoelektricitet — er angivet af d'Arsonval". Det af os anvendte enkelte Thermoelement er af Konstantan- Kobber. Anordningen ses let af Figuren. Kalorimetret be- staar af to ganske ens Cylindre af tyndt Kobber (Længde 12em. Vidde 8m; Vægtykkelse "/3mm=) forbundne ved Konstan- tantraad £, som er loddet til Midten af hver Cylinders Side. Fra den modsatte Side af Cylindrene fortsættes Ledningen med tyk overspunden Kobbertraad (TTT) ud gennem Huller i Kobberkassen og Thermostaten til Galvanometret g. Paa Vejen er indskudt 2 Kviksølvnøgler QQ, hvor Enderne af Kobbertraadene er amalgamerede. Naar det ene Konstantan-Kobber-Lodsted opvarmes ved en i Cylindren anbragt Varmekilde, vil der gaa Strøm i Ledningen fra Konstantan gennem det varme Lodsted til Kobber, og Galvanometret vil gøre Udslag. ] d'Arsonval: Journ. de ''Anatomie et de la physiologie. 1886. P., 156. 12 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte, 395 For nu at forstørre dette Udslag, der jo er en Funktion af Temperaturdifferensen mellem Lodstederne, er hver Cylinder omgiven af en lidt større, paa Udsiden blanktpoleret Kobber- cylinder; de to samhørende Cylindre berøre intetsteds hinanden; den indre fastholdes i den ydre fortil ved en isolerende Skrue- ring. De Stykker Konstantan- og Kobhbertraad, som forløber i Luftrummet mellem dem, er isolerede fra Cylindervæggene og føres ud gennem en Kautschukprop i den korte Tuhbus, hvori hver ydre Cylinder bagtil ender. Fortil lukkes.de Rum i Kalorimetret, hvør Forsøgsobjektet anbringes, ved lufttæt sluttende Ebonitlaag, som i den Kalo- rimeterhalvdel, hvor Ægget er anbragt, er gennemboret til Passage for 2 Glasrør, i den modsatte til Passage for en Slynge af tynd Modstandstraad. Naar der gennem denne Slynge, hvis Modstand er kendt, sendes en Strøm I Ampére, hvis Styrke aflæses paa en Strømmaaler, og som netop opvarmer det ene Lodsted lige saa meget som Ægget det andet, vil der aabenbart ingen Thermostrøm fremkomme, Galvanometret vil blive i Ko, og Æggets Varmeafgift er pr. Sek. 0,239 7?7, naar r er Traadslyngens Modstand i Ohm. Dette forudsætter dog, at de to Dobbeltcylindre reagere aldeles ens for lige store Varmekilder, altsaa at Ledningen gennem deres Vægge og Udstraalingen fra deres Overflader er lige store. Ved en Række indledende Forsøg viste dette sig for det anvendte Apparats Vedkommende at være Tilfældet; skulde ved et Apparat de to Cylindre ikke være fuldstændig ens, vil en Korrektion let kunne indføres i Beregningen. Kalorimetret er opstillet i Midten af K. Hver Dobbelt- cylinder hviler fortil paa en smal Ebonithalvring, bagtil fast- holdes den af en korkbeklædt Klemme. Straaling fra den ene til den anden forhindres ved en matsort Skærm. Ogsaa Ventilatorens Vinge er sortmalet. Ægget hviler paa en lille Glasring og berører ikke Kalorimetrets Væg. Galvanometret g var i de første Forsøg et Meissner's Spejl- B 326 Car. Boar og K. Å. HASSELBALCH. galvanometer. Udslaget aflæstes i Kikkert paa en Skala i 1,5 M.s Afstand. Hver Millimeter paa Skalaen svarede til en Varmeproduktion af 0,15 Gr. Kal. pr. h. — I de fleste Forsøg er der for at undgaa Indflydelsen af vagabonderende Strømme anvendt et Pansergalvanometer af du Bois fra Siemens & Halske. Med den Astatisering, som er anvendt i Forsøgene, svarer til hver Millimeter paa Skalaen en Varmeudvikling af ca. 0,54 Gr. Kal. pr.h., men da Udslag paa indtil 0,2=m med Sikkerhed kan bestemmes, i alt Fald som Middeltal af talrige Aflæsninger — ved hurtig Brydning og Slutning med een af Kviksølvnøglerne Ø — er den mindste maalelige Varmeudvik- nsten rEklSprAk: Maalemetoden. Da Galvanometerudslaget er proportionalt med Temperaturdifferensen, vilde man kunne anvende det som direkte Maal for Æggets Varmeproduktion. Grundene til, at den ovenfor beskrevne Maåalemetode — ved kompenserende Varmestrøm i den anden Cylinder — er foretrukken, er to. For det første bliver man derved uafhængig af mindre Forandringer i Galvanometrets Følsomhed. For det andet er, som Henri- ques! har gjort opmærksom paa, Kalorimetrets Temperatur, naar Varmekilden er anbragt deri, afhængig af den Hurtighed, hvormed Luftlagene i dets umiddelbare Nærhed fornyes, altsaa af Ventilationshastigheden. Naar som i vore Forsøg begge Cylindre under Maalingen holdes lige varme, bliver man aabenbart uafhængig af denne Faktor. Disse Fejlkilder kan under Omstændigheder være af megen Betydning, og en Nul- metode, som den anvendte, er derfor altid at foretrække; saaledes som Forholdene var i vore Forsøg, var de nævnte Fejlkilders Indflydelse forøvrigt kun ringe, idet Forskellen mellem Varmeproduktionen bestemt dels ved det iagttagne Udslag og dels ved Størrelsen af den kompenserende Varme- strøm næsten altid har været rent ubetydelig. Foruden den til Kalorimetret af Ægget i et Tidsrum af- 1 V. Henriques: Centralblatt fir Physiologie. XVI. 1902. P. 262. 14 KRIG | 398 Car. BoHxr og K. Å. HASSELBALCH. givne Varme bliver at bestemme den Varmemængde, som samtidig afgives til Fordampning af Vand fra Ægindholdet. Vandets Fordampningsvarme er regnet til 0,60 Gr. Kal. pr. Mgr. (Ang. Bestemmelsen af Vandmængden s. n.). Paa Grund af Forvarmningen af Inspirationsluften (s. n.) og den langsomme Ventilation af Ægget tabes ingen Varme ad denne Vej, saaledes som en Række Forsøg overbeviste os om. i Respirationsforsøget (se Fig. 3) bestaar for de første 8 Dage som Regel udelukkende i en Kulsyre- og Vandbesteminelse, for senere Stadier desuden i Bestemmelse af Respirations- kvotienten i en Prøve af Eksspirationsluften. Gennem et Gasur, som er anbragt i Vandbad, suges atmosfærisk Luft ved Draabeaspirator gennem Vadskeflasker med Kalilud (aa), gennem Svovlsyreflasken b og Fosforsyrerøret c; den er nu kulsyrefri og tør. I Vandflasken d, (henh. d,, s.n.) forsynes den med en passende Fugtighed, opvarmes i Blyrørsspiralen e til Thermostatens Temperatur, passerer hen over Ægget, befries for Vand i Svovlsyre-Fosforsyreapparatet f (henholdsvis Chlorkalciumrøret g), passerer atter et Fosforsyrerør 7, afgiver sin Kulsyre i Kalilud-Fosforsyreapparaterne £ og passerer endelig et Chlorkalciumrør /. Mellem f og ? er indskudt en Recipient 4, fra Begyndelsen fyldt med Kviksølv, hvori kan tages en kontinuerlig Prøve af Eksspirationsluften til Bestem- melse af baade Kulsyreproduktion og Iltforbrug. Hastigheden af Luftstrømmen over Ægget afpasses saaledes, at Eksspira- tionsluften indeholder ca. 0,5 pCt. CO,. Den i % opsamlede lille Kulsyremængde maa naturligvis adderes til den, der findes ved Vejning af k. Bestemmelsen af det fra Ægget fordampede Vand foregaar paa følgende Maade: F er en lille Thermostat, hvis Væg støder umiddelbart op til den store Thermostat; den opvarmes ved den paa Fig. 1 antydede Traadslynge 7, og holdes paa en Temperatur af fra 25? til 32 (under Forsøg med Nøjag- 16 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 399 tighed af 0,57). Naar Inspirationsluften er bleven fuldstændig tørret ved at passere b og ec, optager den ved under Forsøget at gaa igennem d, (d, er afspærret) Vand, hvis Mængde maales ved d,s Vægttab. Alt Eksspirationsluftens Vand op- samles i f (g er lukket); Æggets Vandfordampning er da Diffe- rensen mellem Vægtforøgelsen i f og Vægttabet i d,. Naar Forsøget afsluttes, aabnes d, og g (f og d, er lukkede), og man sørger for, at Luftstrømmen over Ægget bibeholder samme Hastighed som før, for at Blyrørsspiralen og Kalori- meterrummet altid kan indeholde samme Mængde Vanddampe ved Slutningen og Begyndelsen af et Forsøg. Forsøgsdetailler og Nøjagtigheder. Af de foreløbige Forsøg, som blev foretagne for at undersøge, hvorvidt de to Kalori- metercylindre reagerede ens paa lige store Varmekilder, skal her anføres et, som tillige viser, hvor lang Tid der hengaar, før Kalorimetret kommer i Ligevægt, d.e. før Varmeafgiften er bleven lig Varmetilførslen. Prøven foretoges med elektrisk Opvarmning af begge Cylindre. Først opvarmedes den i højre Cylinder anbragte Modstand. Varmeudviklingen var 11,59 Gr. Kal. pr. h. Galvanometrets Udslag til forskellig Tid efter Opvarmningens Begyndelse var som følger. Tid i Minutter. Galvanometer. MM. 0 0 5 14 10 16 20 17,5 25 18 30 18,3 ao 18,5 40 18,6 63 | 18,7 Praktisk talt er det fulde Udslag naaet efter 40' Forløb. Medens Opvarmningen af højre Cylinder vedvarende fortsattes uforandret, opvarmedes nu tillige en i venstre Cylinder anbragt 17 330 Car. Boxar og K. Å. HASSELBALCH. Modstand, saaledes at Varmeudviklingen blev lige saa stor som i -højre Cylinder (11,59 Gr. Kal. pr. h.). Galvanometrets Udslag i Millimeter blev da som følger. Tiderne er beregnede fra Begyndelsen af Opvarmningen af venstre Cylinder. Tid i Minutter. Galvanometer. MM. 25 + 0,3 32 0 40 0 50 0 Altsaa fandtes en nøjagtig Kompensation ved lige store Varmekilder i de to Cylindre. Naar en Forsøgsrække begyndes, og et Æg — koldt eller i Forvejen opvarmet til 38" — indlægges i Kalorimetret, vil der hengaa nogle Timer, inden Apparatets og navnlig Æggets Temperatur er bleven konstant; for en Sikkerheds Skyld er ingen Kalorimetri af Ægget foretagen, før dette i mindst 24% — for urugede Æg 48k — har opholdt sig i Kalorimetret. En saa stor Forsigtighed søger sin Forklaring i de paa- faldende, men ganske konstante Resultater, som Bestemmelsen af Æggets kalorimetriske Forhold i de 3 første Rugedage giver; det viser sig nemlig her, at Ægget altid er koldere end sine Omgivelser. Dette skyldes, som det senere skal paavises, ikke at Ægget efter saa lang Tids Forløb ikke er blevet gen- nemvarmet, men har sin Grund i varmeforbrugende Processer i Ægget i den første Tid af Udviklingen. Imidlertid maa der selvfølgelig ved den kalorimetriske Bestemmelse tages Hensyn til, at Ægget paa Grund af sin relativt betydelige Masse ikke straks antager den omgivende Lufts Temperatur. Dette faar praktisk talt især Betydning, naar Thermostatens Temperatur forandres, idet Ægget da i nogen Tid kan holde sig koldere eller varmere end Omgivel- serne. Hvis f. Eks. Thermostatens Temperatur i en Timestid umiddelbart før Kalorimetrien har været 0,05? højere end under denne, hvor den holdes ganske konstant, vil det vise 18 i … Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 331 sig, at Galvanometrets Udslag fra Begyndelsen er for stort og under Observationer tagne med f. Eks. 5 Minutters Mellemrum langsomt, men tydeligt, aftager, indtil det kommer i Ko i Løbet af ca. 2 Timer. Omvendt, hvis Temperaturen i For- vejen var lavere. Dette betyder aabenbart, at Æggets Tem- peratur svinger med Omgivelsernes, men meget langsommere, som rimeligt er. Ingen kalorimetrisk Bestemmelse er derfor fuldt paalidelig, med mindre haade Thermostatens Temperatur og Galvanometrets Udslag er konstante gennem et længere iidsromr tt. Ex. ca: 1.Time: Som ovenfor nævnt foregaar Varmemaalingen ved Bestem- melse af den kompenserende Strøm, d. e. den Strøm, der fører Galvanometrets Udslag tilbage til 0. Denne Strøms Styrke reguleres ved en Rheostat og bestemmes ved Hjælp af et Milliampéremeter (prøvet af den tyske Rigsanstalt). Den passende Strømstyrke findes mest praktisk paa følgende Maade. Viser den sig i Løbet af de første 40 Min. at være for lille, saa at Galvanometrets Nulpunkt ikke helt er naaet, beregnes den nøjagtige Varmeproduktion let ved Addition af den kendte kaloriske Værdi af det manglende Antal Millimetre paa Skalaen. Resultatet prøves derefter ved en Strømstyrke, der er lidt for stor, og endelig ved den rigtige Strømstyrke. Alle 3 Bestemmelser skal give samme Resultat. Hvor nøjagtigt dette Maal er naaet, derom giver følgende Forsøg en Forestilling: Æg paa 12te Rugedag anbragt i højre Cylinder. Opvarmningsstrømmen i venstre Cylinder svarer til 22,70 Gr. Kal. pr. h. og gør et Galvanometerudslag af — 2,5 Milli- meter; da hver Millimeter svarer til 0,54 Gr. Kal. pr. h., kan den af Ægget udviklede Varme beregnes til 22,70 + 1,35 = 24,05 Gr. Kal. Der prøves dernæst med en Opvarmning af venstre Cylinder svarende til 25,30 Gr. Kal. pr. h.; Galvanometrets Udslag er nu —2,5rm; heraf beregnes den udviklede Varmemængde til 25,30 — 1,35: =… 23,95. Gr: Cal. D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. .… 19 92 339 Gar. Boxr og K. Å. HASSELBALCH. Endelig prøves med en Varmeudvikling i venstre Cylinder paa 23,98 Gr. Kal. pr.h., der intet Udslag giver paa Galvano- metret. De tre fundne Værdier er da: 24,05, 23,95, 23,98, hvoraf Middeltallet benyttes. Ved meget langvarige Forsøg er Galvanometrets Udslag observeret i 3 Perioder å "/2—17 i Begyndelsen, Midten og Slutningen af Respirationsforsøget. Som ovenfor nævnt absorberer Ægget i de første Ruge- dage Varme; for at kende den absorberede Varmemængde pr. h. var det nødvendigt at bestemme, hvor stor en Varme- absorption pr. h. der svarede til 1=m Udslag paa Galvano- metret. Denne kunde jo nemlig ingenlunde uden videre sættes lig med Mængden af den Varme pr. h., der under en Varmeproduktion svarede til nævnte Udslag paa Galvano- metret. Til Oplysning om dette Forhold anbragtes et kon- stant varmeabsorberende Legeme, hvis Varmeabsorption kunde bestemmes, i den Kalorimetercylinder, der senere hen under det fysiologiske Forsøg tjente til at optage Ægget; herved benyttede man sig af det ,Peltier'ske Fænomen”, den Afkøling, som kan fremkomme, naar en elektrisk Strøm sendes gennem et Lodsted af termoelektrisk forskellige Metaller. Varmemængden (4) beregnes herved som bekendt efter Formlen g — 0,239 :?”— Br, hvor : er Strømstyrken, » Mod- standen og B en Konstant, der findes ved foreløbige Forsøg, i hvilke den Strømstyrke bestemmes, der gør gq = 0. Det ene Lodsted af en Konstantan-Kobberledning med ringe Modstand anbragtes da i den ene Kalorimetercylinder, det andet Lodsted i Thermostaten. Man valgte en Strøm- styrke, der gav Varmeabsorption af omtrentlig samme Stør- relse som den, der bevirkedes af Ægget i de første Rugedage, og fandt da, at et Udslag af en Millimeter paa Galvanometret svarede til en Absorption af 0,74 Gr. Kal. pr. h., hvilken Størrelse i det følgende er benyttet til Beregning af Æggets Varmeabsorption. 2% Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 333 Hvad angaar Bespirationsforsøgets Nøjagtighed, afhænger den af Gasurets, Vejningens, Luftanalysens og Vandbestem- melsens Nøjagtigheder. Gasuret blev før Anvendelsen kali- breret og viste en Nøjagtighed af 0,25 pCt. Ved Vejningen af Kaliapparatet maa der påaaregnes absolute Fejl paa 0,576, hvad der i de fleste Forsøg bliver betydningsløst. Luftanalysen er foretagen paa 50eem Luft i et Perrerson'sk Apparat med pyrogallussurt Kali. Nøjagtigheden er meget stor, ca. 0,1 pCt. af den hele Værdi. Fejlgrænsen for Vandbestemmelsen viste sig i 3 Kontrolforsøg at være + 0,578, altsaa for Kalorie- beregningen pr. h. ligeledes ganske betydningsløs. Forsøgsresultater. Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over de enkelte Forsøgsresultater, idet iste Kolonne indeholder det undersøgte Ægs Nr., 2den Kolonne Rugningsdagen, 3die og Ade Kolonne Temperaturen henholdsvis af Forvarmningsrummet og af selve Thermostaten; dernæst kommer i de følgende Kolonner: den respiratoriske Kvotient ; Afgiften af Vand fra Ægget i Milligram pr. h. (negativt Fortegn betyder Optagelse af Vand); den udskilte Kulsyre i Kubikcentimeter pr. h.; den iagttagne producerede Varmemængde i Gr. Kal., ligeledes pr. h. I Tabellen er specialiseret, hvor meget af den producerede Varme der er afgivet til Kalorimetret, og hvor meget der repræsenteres af Vandets Fordampnings-, resp. Fortætnings- varme. (Negativt Fortegn betyder Varmeabsorption). I næstsidste Kolonne angives den Energimængde i Gr. Kal. pr.h., der af Stofskiftet kan beregnes at være omsat under Forsøget; hvorledes denne Beregning foretages vil nærmere blive angivet i det følgende. Endelig indeholder sidste Kolonne den procentiske Forskel mellem den iagttagne og saaledes beregnede Varmeproduktion. 21 292% 354 HR. Boxr og K. Å. HASSELBALCH. Tabel I. | 3%; Tagtt. Kal. pr. h. RE | FR Sa . en || SANS FR, SB | d DE RE hå EJ) FEDE VE w KE SEN HS sg Sa z Ææ KE ST RES SA NESS PE A FASER SKIN Bo = Een ENS SERRA S EH EEN ENE E Eg |PE) 45 | Sø "— | gr 2 Ey 5 E BUN 2 Em | SON AS g = | Eg I AK PA 58375 Age 0,08 . 1217231 0,05 || — 1,18 | I 3 | 24 | 38,75 lle 1,41 le 10385 OBE I AK DØSET HB GYD Kø 5,37) 0,88.|.——0,78 |... 3,22 2,44 | 2,52 I 5 | 24 38,6 || 0,890 5,00 | 0,43 040! 3,00") — 340! 2,84 I 11331 | 3865) 0,12! 0 | 5,20! 39,20 mg 39,20 | 34,921 | — 14,59 II | 14 132,5 | 3870 || 0,675 | 0 6,74 | 4397! 0 43,97 | 44,39 | —=- 0,95 1 REN FE LSE RES NE ester DE] HER RE ban. 0) 7,53 SPÆND) 52,51 | 49,60 5,87 EEG ES 38550 10/79 182 78,64 75 6-42 1,09 || 57,51 | 56,87 1,13 III | 2 30,0 | 38,8 0,43 —070| 0,26 | rr XA IV BSNDISDR RDS O Es ES: SR es Dog 5,21 0 5;214 NES øl 335168 TV 193050 38,15] "Oss 10 1,49 4,29 0 4,29) 9,81 | —=— 56,26 IV 1101 30,0 137,9 - | Ojzar | 0 1,78 9%58| 0 | 9,581 11,72 | 18,26 IV ETT 280 53728 ne 422 | 2,59 16,02 2,53 18,55" 17,05 8,80 TV ETUI ES TET KO ror 643368 21,66 | —1,06 | 20,60 | 24,03: + 14,27 VENETO HO ede 4,95 | 4,42 | 29,62 2,97! 32,59 | 29,10 11,99 IV | 14 | 33,0 | 37,95 | 0,705 OD Ger 3928! 0: | 39,28 141,55 | == 5,46 NÆRER NE ESE RUES 0,33 | 8,64 50,57 0,20 || 50,77 | 56,89 10,76 EVE ET ES FELT SSE F Or 785 3 RE 300) RS as EO TØS 1,80 || 62,78 | 62,09 Ten TV HE 530 ESS 0 708] SE 79,21 6,81 || 86,02 | 1845 17,55 IV TS ESRB Os Tsar ES SE 680 Rees 6,89 IV | 19 | 31,0 ' 38,35 | 0,693 | 5,58); 134681 86,972: 1 + 7858511," 9007 1189375 0,35 VEN HG ES LOT RSS TEN | 56367 00 57 KE 57 he 400 | 2,681 3,75 | =— 29,87 V 7 |:31,0 | 38,15 || .... 1 7,93! 0,90 1——-0,59! 476) 417! 5,93. |.—— 29,68 VET E SOS IEEE IO es 5500 078 026! 3,00! 3,26! 5,14 | -— 36,61 NER HOR ESS ONS BSN Oresot BE Eo 2 al og 0,911 67761... 7,671) 37,05 8,80 V | 10 | 30,0 | 38,05 || 0,703 21657102 166! 1,36 3,02 | 6,72 | — 55,09 VI | 21320 | 38,1 — 1,00 2 0,52 | + 0,60 | 112 VIS EB 20 82 = 1,85 | + 1,53 (20,81 || 2,841 val 2) 31,0 138,1 0,80 | 0,89 | 0,16 | 0,18 | + 0,84 | VIL | 3]: 32,0 | 38,2 120,72 | 0,22 | —— 0,79 —— 0,43 | —— 1,22 | VII | 4 | 30,5 | 38,3 =0,30 | 0,23 | — 1,48 | <= 0,18 | —— 1,66 | NEN TE NS3E 37,7 — 0,75! 0,88 6,50 —— 0,45 6,05 | 5,79 4,49 VIDE EON KS 38778 O,44 | 1,84 9,25 0,26 9,51)! 8,82 7,82 VIII || 10: /-32,5 | 37,85 0,18; | 1585.) 012755 50,13) 19366 les 3,94 VIII | 11 | 30,5 | 38,0 —044| 2,81| 16,26, 0,26 || 16,00 | 18,50 | + 13,51 VIII | 12 | 30,0 | 38,15 1;11 |.3,90 24,00 0,67 | 24,67 | 25,68 | — 3,93 VIII || 13 | 3520 1387 0,56 | 5,81 | 3402| 0,84 34,36 | 34,96 | —— 172 ll Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 3309 Som det fremgaar af Tabel I, er det lykkedes at udstrække de kalorimetriske Forsøg og Stofskiftebestemmelserne for samme Æg over en sammenhængende Række af Dage. Herved har Ægget opholdt sig i Kalorimetret uafbrudt under hele For- søgstiden. Naar Hensyn tages til de ikke faa Vanskeligheder, som Bestemmelserne frembyder, og til den store Chance, der der- for er, for at der kan indtræffe Omstændigheder, der umuliggør den kontinuerlige Fortsættelse af Maalingerne, maa det regnes for et gunstigt Resultat, at det er lykkedes for det enkelte Æg i Reglen at faa samtlige Bestemmelser udførte i flere Dage, for Æg IV endog kontinuerlig i 12 Dage. For øvrigt supplerer Forsøgene med de forskellige Æg hverandre, saaledes at der foreligger Bestemmelser for de enkelte Dage i hele Rugetiden; en Vanskelighed har det været, at Fostrenes Dødelighed ikke har været ringe, saaledes som Tilfældet ikke sjældent er med Vinteræg. Herved har en Del Forsøg maattet afbrydes; der er i saa Fald kun benyttet Be- stemmelser, hvor det baade ved det respiratoriske Stofskifte og ved Udviklingsstadiet er godtgjort, at Fostéeret mindst har levet en Dag længere. Ved Æg V blev Forsøget afbrudt påa 10de Rugningsdag paa Grund af det Fald, der indtraadte i det respiratoriske Stofskifte. Det viste sig ved Aabningen af Ægget, at Fosteret var atrofisk og misdannet, idet h. Øje var rudimentært, h. Hjærnehalvdel hypertrofieret. Af dette Æg er derfor kun de to første Forsøgsdage, hvor Stofskiftet var af normal Størrelse, benyttede. Det er allerede bemærket, at de kalorimetriske Bestem- melser hver Gang er udstrakte over saa lang Tid, at Fejl påa Grund af Æggets relativt langsomme Varmeudjævning er undgaaede (s. P. 330), og de enkelte Bestemmelser har derfor som Regel strakt sig over flere Timer og er hyppig kontrolle- rede ved flere Iagttagelser paa samme Dag. 23 2320 Car. Boar og K. Å. HASSELBALCH. Det respiratoriske Stofskifte er -bestemt samtidig med den kalorimetriske Iagttagelse; for den første Udviklingstid, hvor Stofskiftet kun er meget ringe, er Kulsyren bestemt kontinu- erligt for hele Dagen. Det vil af Tabel I ses, at Ægget som Regel har afgivet Vand, dog findes ikke faa Tilfælde, hvor tværtimod en Op- tagning af Vand har fundet Sted; dette afhænger naturligvis for en Del af Vanddampstensionen i den gennemledede Luft, altsaa af Temperaturen i Forvarmningsrummet; men dog viser en Sammenligning mellem Forvarmningstemperaturen og Vand- optagningen, at ogsaa andre Forhold herved spiller en Rolle. Da en saadan til Tider stedfindende Optagning af Vand saa vidt vides ikke hidtil er konstateret, maa det bemærkes, at Vandbestemmelsesforsøgene for de første Rugedage for at undgaa Tilfældigheder er udstrakte over et længere Tidsrum, nemlig fra 11 til 19 Timer i Døgnet; da Forsøgsfejlene under saadanne Forhold kun er meget ringe, maa Bestemmelserne anses for fuldt paalidelige. Beregning af den ved Stofskiftet omsatte Energi. De i Tabellen opførte kaloriske Værdier for Stofskiftet er beregnede af den fundne Kulsyreproduktion, idet denne er antaget at skrive sig fra en Forbrænding af Fedt. Denne Antagelse er i en tidligere Afhandling fremsat af den ene af os?, idet den respiratoriske Kvotient ( ga ») for 2 Fosterets Stofskifte fandtes varierende mellem 0,61 og 0,73 med Middeltal af 0,68; en saadan lav Kvotient maatte nødvendigvis lede til den Formodning, at det væsentlig var Fedt, som blev dekomponeret ved Stofskiftet — en Formodning, der støttedes af de foreliggende kemiske Undersøgelser af Æggets Sammen- sætning til forskellige Tider af Udviklingsperioden. I de her foreliggende Forsøg findes nu den respiratoriske Kvotient svingende omtrent indenfor samme Grænser, som 1 Hasselbalch: skand. Archiv fir Physiol. X. 1900. P. 391. 24 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 337 fundet ved de just citerede Undersøgelser — saaledes findes i Forsøg II Kvotienten fra 0,68 til 0,71, i Forsøg V fra 0,66 til 0,70 og i Forsøg IV fra 0,65 til 0,75; men de her foreliggende Forsøg har paa et væsentligt Punkt et Fortrin for de tid- ligere anstillede; medens der ved disse sidste til Bestemmelser paa de enkelte Dage var anvendt forskellige Æg, findes der her for det samme Æg (Forsøg IV) en Række kontinuerlige daglige Bestemmelser af den respiratoriske Kvotient for et længere Tidsrum (9Yde—19de Dag). Beregnes Middeltallet for samtlige Kvotienter i hele denne Periode, findes det at være 0,71, altsaa fuldstændig svarende til Kvotienten ved en Fedt- forbrænding. Men denne Forsøgsrække giver tillige den væsent- lige Oplysning, at den fuldstændige Fedtdekomposition ikke føres til Ende i eet Tempo, men sker gennem .sukcessive Omdan- nelser; saaledes maa nemlig Kvotientsvingningerne tydes, der ved de her anvendte nøjagtige Metoder for Luftanalyse ikke kan tilskrives Forsøgsfejl. Der optages altsaa til Tider i For- hold til den udskilte Kulsyre mer eller mindre Ilt, og den fuldstændige Fedtdekomposition føres først til Ende i Løbet af en forholdsvis længere Tid. Dette er i god Overensstemmelse med Liebermanns? Iagttagelse af den stadige Afspaltning af Fedtsyre fra Neutralfedtet i Ægget, som rigtignok af ham kun er undersøgt for ubefrugtede Ægs Vedkommende, hvorved Dekompositionen efter al Rimelighed er fundet større end Til- fældet vilde være under den normale Udvikling, hvor Spalt- ningsprodukterne jo maa antages stadig delvis at forbrændes og derfor ikke kan ophobes i samme Grad som i det ubefrug- tede Æg. Middeltallet af samtlige Kvotienter i Forsøg IV stemmer som sagt nøje overens med Kvotienten for Fedtforbrænding ; men ogsaa ved Sammenfatning af kortere Perioder af samme Forsøgsrække faas meget nærliggende Værdier; skal en saadan Gruppeinddeling foretages, maa Kvotientbestemmelserne selv- see 86: 25 338 Car. Boxr og K. Å. HASSELBALCH. følgelig ingen Huller frembyde, og da i Forsøg IV 1ite Dag mangler, kan kun Værdierne fra 12%2e til 19de Dag benyttes. Ved at inddele dette Tidsrum i 3 Perioder (12—14 Dag, 15— 17 Dag, 18—19 Dag) faar man for Kvotienterne følgende Værdier: 0,701 — 0,708 — 0,706, medens Middeltallet for 12te— 19de Dag er 0,705. Naturligvis maa man for at kunne fore- tage en saadan Gruppeinddeling have en kontinuerlig længere Række af Bestemmelser. Hvor der kun findes faa Bestem- melser, som Tilfældet er i Forsøg II og V, eller hvor Bestem- melserne som i de tidligere Forsøg er udførte med forskellige Æg, vil man kun kunne faa omtrentlige Værdier for Middel- tallet af den respiratoriske Kvotient. Den respiratoriske Kvotient ved Fosterets Stofskifte har altsaa Værdien 0,71, og denne nøjagtige Overensstemmelse med Kvotienten ved Fedtforbrænding tillader næppe nogen anden Opfattelse end, at Stofskiftet virkelig har bestaaet i en Fedt- dekomposition; thi der kendes ingen andre Stoffer end Fedt, der er tilstede i tilstrækkelig Mængde i Ægget, og som alene eller sammen med andre kunde give en saadan Værdi for Kvotienten. Men endvidere støttes denne Anskuelse ogsaa meget væsentlig af andre Iagttagelser; saaledes finder Lieber- mann", at Fedtmængden i Ægget under Udviklingen aftager med næsten Halvdelen. Nogen nøjagtig Bestemmelse af Fedt- svindets Størrelse kan selvfølgelig ikke ventes ved Liebermanns Forsøg, da det jo ligger i Sagens Natur, at der maa benyttes forskellige Æg til de kemiske Undersøgelser paa forskellige Tidspunkter af Udviklingsperioden, men en omtrentlig Be- stemmelse af Svindet vil dog kunne vindes, og giver en Værdi, der falder mellem 2 og 3 Gram, og altsaa omtrentlig har samme Størrelse som den Mængde Fedt, der vilde svare til den under hele Rugningsperioden udskilte Kulsyremængde”, Hertil kommer nu, som et meget vigtigt Moment, de Under- rca ePS109: 2 Hasselbalch: l. c. P. 391. 26 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 339 søgelser som TanGL har anstillet over Æggets Forbrændings- varme og dets Indhold af Tørstof til forskellige Tider af Ud- viklingen. Ved at sammenholde disse Tal med de tilsvarende for urugede Æg faar man en omtrentlig Værdi for den kemiske Energi, der indeholdes i et Gram af det under Udviklingen brugte Tørstof!?. Forbrændingsvarmen af 1 Gram af den for- brugte Tørsubstans viser sig nu i 8 saadanne Forsøg at variere mellem 8350 og 10910 Kal. og er i Middeltal 9926 Kal. Sættes Fedtets Forbrændingsvarme. til 9423. (Rubner), finder man altsaa, at det under Udviklingen forbrugte Tørstof efter Tangl's Bestemmelser gennemsnitlig har en Forbrændings- varme, der kun differerer 4,5 pCt. fra denne Værdi, og derfor kan antages udelukkende at have hestaaet af Fedt, thi ved disse Forsøg, hvor det er nødvendigt at sammenligne forskel- lige Æg, vil der ikke kunne tillægges en Afvigelse som den nævnte Størrelse (4,5 pCt.) nogen Betydning. Saaledes taler alt, saavel Størrelsen af den respiratoriske Kvotient som Liebermanns Fedtbestemmelse og Tangls Maalinger af det forbrugte Stofs specifike Energiindhold med Bestemthed for, at Stofskiftet under Hønsefosterets Udvikling saa overvejende bestaar i en Dekomposition af Fedt, at vi ved Beregning af den kalorimetriske Værdi kan se bort fra andre muligvis i ringe Mængde stedfindende Energiomsætninger. Der findes saavidt ses kun en enkelt lagttagelse, der kunde tale for, at andre Stoffer end Fedtet i nævneværdig Grad blev omsat under Udviklingen. Liebermann mener nemlig ved Sam- menligning af Æg fra forskellige Tider af Rugningsperioden at have paavist et ikke ringe Svind af Albuminstofferne; imid- lertid er Liebermanns Undersøgelse ingenlunde overbevisende paa dette Punkt. Da Spørgsmaalet jo er af en ikke ringe Be- tydning, anføres i nedenstaaende Tabel Liebermanns? Bestem- hane: Cc P:365: See 3105: 340 Car. BoHr og K. Å. HASSELBALCH. melser af samlet kvælstofholdig .Substans i det hele Æg til forskellige Tidspunkter af Udviklingsperioden: Embryos Kvælstof holdig Vægt Substans Uruget Ægindhold ...…. 5,62 Embryo 12—13 Dage... 1,99 6,06 3,32 6,26 4,76 4,81 Embryo ca. 14 Dage... 5,02 5,29 5,09 6,03 5,84 4,91 Embryo 17—18 Dage ... 5,99 5,20 6,38 6,06 Kyllme see 1,54 4,29 Af denne Tabel fremgaar det ikke, at der bruges kvælstof- holdig Substans under største Delen af Udviklingstiden. Kun for Kyllingens Vedkommende synes der at være et betyde- ligere Tab, men dette skyldes maaske kun, at albuminholdige Substansdele (Æghinder) er efterladte i Ægget, hvorfra Kyl- lingen er kommet. (Det fortjener maaske her udtrykkeligt at bemærkes, at en saadan Efterladen af Rester i Ægget ikke vil faa nogen Indflydelse paa de ovenfor benyttede Fedtstof- bestemmelser). Naar undtages Værdien for Kyllingens Ved- kommende, viser de øvrige Tal i Tabellen kun en svingende Uregelmæssighed, nogen Aftagen af de kvælstofholdige Sub- stanser kan ingenlunde udledes deraf. Liebermann mener nu vel, at kun visse Æg, nemlig de, der er ens i Størrelse, bør sammenlignes, og danner derfor en tabellarisk Sammenstilling, hvor kun følgende 3 Bestemmelser optages", og hvor Værdierne reduceres til at gælde et Æg paa 50 Gr. Kvælstofholdig ASKE Substans i: Ure ÆRE RENE 0,451 5,65 Embryo 14 Dage... 0,514 5,85 Koyllme RSS 0,523 4,32 Uke PALOS: 28 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 341 Ogsaa her er det kun Kyllingen, der viser et betydeligere Kvælstoftab, idet Kvælstoftabet for Embryo paa 14 Dage kun er 0,3 Gram. En: saadan Størrelse kan der ikke tillægges nogen reel Værdi, da der selv ved disse Æg, skønt de af Liebermann er udvalgte som særlig gode til Sammenligning, findes saa store Variationer i Askeindholdet. Det af Lieber- mann formentlig iagttagne betydelige Kvælstoftab skyldes derfor rimeligvis kun Tab i Æggehvide, naar Kyllingen forlader Ægget. Spørgsmaalet kunde forøvrigt paa dette Punkt vel fortjene en fornyet Undersøgelse; men at maalelige Mængder af Albuminstoffer ikke er omsatte ved det respiratoriske Stofskifte under Rugningsperioden, det viser utvivlsomt Vær- dien af den respiratoriske Kvotient, og for en saadan Om- sætning findes der heller ikke i Liebermanns Forsøg noget der taler. For ved Hjælp af den producerede Kulsyre at bestemme den omsatte Mængde Fedt, er det naturligvis nødvendigt at kende Ægfedtets procentiske Kulstofholdighed; vi har derfor efter Kjeldahls Metode analyseret to Prøver af lecithinfrit udekomponeret Ægfedt og fundet henholdsvis 76,78 pCt. og 77,05 pCt. C. eller i Gennemsnit 76,91 pCt. Efter Liebermann? er Sammensætningen af Æggeoliens Fedtsyrer: 40 pCt. Oliesyre, 38 pGt. Palmitinsyre, 15,2 pCt. Stearinsyre; efter Kim? derimod 81,8 pCt. Oliesyre, 9,6 pCt. Palmitinsyre, 0,6 pCt. Stearinsyre, 6,4 pCt. Oxyfedtsyre, alle som Triglycerider, samt 1,6 pCt. Cholestearin. I begge Tilfælde bliver det procentiske Kulstof- indhold kun ubetydelig afvigende fra det af os fundne Tal, 76,39. Da der i det af os analyserede Ægfedt fandtes en ringe Mængde af det relativt kulstofrige Cholestearin, har vi i vore Bereg- ninger benyttet Tallet 76,7, der er det omtrentlige Gennem- snitstal for det almindelige dyriske Fedts Kulstofprocent. Benyttelse af det direkte fundne Tal 76,9 vilde jo iøvrigt kun RES Pe: 997 2 Chem.-Zeit. 1897. P. 303. 29 349 CHR. Boxar og K. Å. HASSELBALCH. forskyde Resultaterne med knapt 0,3 pCt. af Værdien. — Æg- fedtet synes altsaa i alle Henseender at være sammensat som almindeligt dyrisk Fedt. I Modsætning hertil angiver Lieber- mann! den overraskende lave Kulstofprocent 71,67. Om Aar- sagen til denne Uoverensstemmelse kan vi ikke med Sikker- hed udtale os, men Sandsynligheden taler for, at Ætheren i L.'s Ægfedt ikke har været fuldstændig fjærnet, da Liebermann ikke har tørret i Vakuum. Efter vor Erfaring er det nød- vendigt at tørre i Vakuum ved 50? i mindst 2 Døgn for at fjærne al Ætheren af Ekstraktet. Foruden Kulstofholdigheden af Fedtet maa til Beregning af den omsatte Energi endvidere Fedtets Forbrændingsvarme benyttes. Da vi finder Ægfedtet af samme Sammensætning som almindeligt dyrisk Fedt, har vi anvendt det af Rubner angivne Tal, nemlig 9,423 Kal. for 1 Gr. Fedt. Berettigelsen hertil er yderligere godtgjort ved TAanGL's Undersøgelser, hvor- efter 1 Gr. Æegfedt giver den nærliggende Værdi 9,476 Kal.?. De i Tabellen opførte Værdier for den ved Stofskiftet om- satte Energi er altsaa beregnede af den producerede Kulsyre- mængde under Forudsætning af, at denne skriver sig fra Fedt med 76,7 pCt. C. og en Forbrændingsvarme af 9,423 Kal. For Oversigtens Skyld er de iagttagne og beregnede Kaloriemængder sammenstillede i nedenstaaende Tabel II. For Æg V med det misdannede Foster er af de tidligere nævnte Grunde her kun de to første Forsøgsdage medtagne, ellers er samtlige Bestemmelser anførte; i en særlig Kolonne gives tillige Middeltallet af de for hver enkelt Rugningsdag udførte Forsøg. . Det vil være indlysende, at de fyldigste Oplysninger om Forholdet mellem iagttagne og beregnede Kalorier bedst vindes, hvor Bestemmelserne er udførte kontinuerligt fra Dag til Dag paa samme Æg 4 et længere Tidsrum. Det vil allerede ENE TES ENE angle P366: 30 3 . SÅ Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. sTg | 907,8 | 1: I arge | 90fyg se KR: …… | eg srer, | 20'9g | ER ere, | zogg | or] brod RE BE søge | 8109 AB 5 RE JL BÆR ER MEN RE: 6079 | s279 z8f9g | TS1G ØR SE OT cå'ec | vo TG es | Gk SR SR Nye ike mis Åre 68'9c mg 096 p 1GG 2% å | os GT 2673 So TD ene DAR eres sg (id En Æs : ac Ty see 66 Fy Ler FG re FI we | ss'ce 96% 98%Fe es | 3 re fed gt mee org | 6s'7e Tee 02%6g En He ET 98f | 9877 sgf | 1296 ENS AVØS: AG gs . — £OFZ 0907 nd BEN nr Re LÅ x se ig Se: t: Bl 6 SN SEE ID ARNE Æ SVT | 00'9T dr. 3 rigs SED meg gg G0OSIT gcoT ml BAT OgfQT GET | SL TT STZ T 99%7T DE oe make ar ne : ELTT 866 == HG ES; sr OT 2866 | 069 288 166 ed Fela PR: Bk Ek So 186 655 ges …… 6 org | røg Se ae ede Ree 55: ge BE see org T2'c | g 98g | TIG 620 | 60/9 AE SD RE SrS 22 86'c LF RE sad ø (HE 297 My ER 3, eg SELE rynt are 897 SR: Or ad ne. FODS | 9 18% ore SEN ØELASE Be. Te Ser SE. de fg oe: als En dt 787 or'e c 99T —- ert le Sd : ER ke SES søge agt wg p ig pEee Bari: Brann ge TT —: Alla veg me Ja PEN ide Sele my. Æ e 9800) ge BE SE Eee reg 80 San art EN: Øv ed Ser: SØE er 5 gå ST 3 FEST må | (ugotog | "mer || "udoreg | mer || "udolog | mør ||"ugolog | "Ser || usorog me || "ugoaog | åer | "udarog | "mer usuouuo) || TITAN Sw | IA IN Sy TA IND Sy A "IN Soy AT'IN Sy TIN Sy DN Sy KAR; "TI PET 31 S44 Car. BoxR og K. Å. HASSELBALCH. være fremgaaet af de ovenfor (S. 337) anførte Betragtninger over Svingningerne i Respirationskvotienten. Vi vil derfor først betragte Forsøgsresultatet for Æg IV, hvor Respirationskvotienten i Gennemsnit for. hele Perioden (fra 8de til 19de Dag inklusive) var 0,71. Ved at addere dels de iagttagne, dels de beregnede Kalorier for samtlige Forsøgs- døgn finder vi her: Summen af iagttagne Gr. Kal. pr. h. < 506,80, — - beregnede - - - - = 504,72. Ved Multiplikation af disse 2 Tal med 24 faas Summen af omsatte Kalorier i hele den undersøgte Periode: Iågtt.: 12,16. Ko. Kal, Beregn.: 12,11 - - Der findes altsaa en saa godt som fuldstændig Overens- stemmelse mellem den direkte tagttagne og den af Stofskiftet beregnede Energiomsætning for den hele Periode, idet Af- vigelsen kun er 0,4 pCt. af Værdien. Hvad angaar For- holdet for hver enkelt Forsøgsdags Vedkommende, vil disse lettest overses ved en grafisk Fremstilling, saaledes som neden- staaende Fig. 4 viser. I Fig. betegner Ordinaterne Gr. Kal. pr. h., Abscisserne de enkelte Forsøgsdage. Den fuldt optrukne Linie svarer til de iagttagne, den punkterede Linie til de beregnede Kalorier. Som det vil ses, foregaar der en stadig Krydsning af de to Kurver, saaledes at de to Slags Værdier, hvis Sum viser en saa fuldstændig Overensstemmelse, gennemgaaende differerer noget fra hinanden paa de enkelte Dage. Dette var, hvad der nødvendigvis maatte ventes efter Resultatet af Respirations- forsøgene. Disse viste, som ovenfor anført, at den stedfindende Fedtdekomposition skete sukcessivt, idet Respirationskvotienten vel stemmede overens med Fedtets Forbrændingskvotient, naar i 32 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 345 flere Dage summeredes sammen; men ikke altid paa de enkelte Dage. Selvfølgelig maa da Forholdet være det samme for den af Stofskiftet paa den angivne Maade beregnede Energiomsætning. Med de i denne Forsøgsrække (Æg IV) vundne Resultater staar nu alle de øvrige Bestemmelser i den bedste Overens- Dee Fr EET DN FIT KE (EROS ET kED 17 KOST Ian ae] FÆRDES 7 Br ESS) stemmelse. Ser vi saaledes paa de med Æg II anstillede Forsøg, der kun omfatter 13de til 16de Dag, findes her ligeledes Variationer i Forholdet mellem den iagttagne og beregnede Varmemængde paa de enkelte Dage, saaledes at den sidst- nævnte Værdi snart ligger over snart under den iagttagne, og det samme er Tilfældet for Æg VIIs Vedkommende, hvor Undersøgelsen omfatter 6te til 12te Dag. Ser man imidlertid paa den hele Forsøgsperiode under et, nærmer de iagttagne 33 346 Car. Boar og K. Å. HASSELBALCH. og beregnede Værdier sig til hinanden og det, som det var at vente efter Forsøg IV, desto bedre jo flere Dage Forsøget omfatter; saaledes findes for Æg II (4 Dage) Summen af de iagttagne Kal. pr. h. lig 193,2, af de beregnede lig 185,1. For Æg VIII (6 Dage) er Summen af de iagttagne Kal. 103,3, af de beregnede 105,1. Forholdet mellem de to oftere nævnte Værdier for samme Rugningsdag hos forskellige Æg findes varierende, men hele Udviklingsprocessen forløber jo som bekendt ogsaa med ikke saa ringe individuel Variation for forskellige Fostre. Betragter vi Gennemsnitsværdierne for samtlige Forsøg findes ogsaa her en saa godt som fuldstændig Overensstemmelse mellem Summen af de beregnede og iagttagne Værdier, og Overensstemmelsen vilde endnu forbedres lidt, saafremt man medtog de beregnede Værdier for 2den og 3die Dag, der paa Grund af deres ringe Størrelse og dermed følgende Usikkerhed er udeladte. Man finder nemlig for Gennemsnittet åf samtlige Forsøg: Summen af iagttagne Kal. pr. h. — 524,01, — - beregnede - - - = 520,82. Mellem disse Tal er Afvigelsen kun 0,6 pCt. af Værdien. Der findes altsaa saavel i det enkelte Forsøg, naar det strækker sig over en længere Række af Dage som i Gennemsnitsbestem- melsen paa samtlige Rugedage, den nøjeste Overensstemmelse mellem den Varmemængde, der i det hele har forladt Ægget, og den Energiomsætning, der under de givne Forudsætninger beregnes af Stofskiftet. En særlig Omtale fortjener Resultaterne fra de første Rugningsdage. Her finder nemlig konstant en Absorption af Varme Sted. Da Forsøgene først er anstillede, efter at Ægget har op- holdt sig ca. 40 Timer i Kalorimetret, — hvorfor Bestemmelserne for første Rugningsdag mangler — kan den fundne Varme- 34 Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. 347 absorption ikke forklares ved en mangelfuld Udjævning mellem Ægget og Kalorimetret; og fuldstændig umulig bliver en saadan Antagelse derved, at der paa 3die Rugningsdag gennemgaaende findes en betydelig større Varmeabsorption end paa den, trods det at Ægget ved alle Bestemmelserne befinder sig i Kalorimetret under hele Forsøgsperioden. Der maa da antages paa dette Tidspunkt overvejende at foregaa saadanne kemiske Processer, der er forbundet med Varmebinding, en Antagelse, der yderligere belyses og støttes ved de Forsøg", som den ene af os har anstillet, og hvorved det paavises, at der konstant foregaar en Produktion af Ilt i den allerførste Periode af Rugningen. Det ligger vel nærmest at tyde begge disse Iagttagelser — Varmeabsorption og Ilt- produktion, — som Resultat af synthetiske kemiske Processer ; hvorvidt disse kun foregaar i den første Tid eller stadig fort- sættes, dækkede af den stærkere og stærkere Fedtforbrænding, maa staa hen. I sidste Tilfælde .kunde maaske Svingningerne i Respira- tionskvotient og Varmeproduktion delvis forklares herved, i saa Fald maatte imidlertid de til en Tid foregaaende synthetiske Processer kompenseres af de til andre Tider foregaaende Dekompositioner, da der for den hele Udviklingsperiode er Overensstemmelse mellem de beregnede og de iagttagne Varmemængder. Der kunde i Forsøgene vel være Antydninger til et saadant Forhold, idet de iagttagne producerede Varmemængder i den første Halvdel af Udviklingsperioden gennemgaaende synes at være lavere end de beregnede, et Deficit, der kompenseres senere hen i Udviklingen. Dette ses i Fig. 4, og betragtes Middeltallet af samtlige Bestemmelser, findes, at for dte til 12te Dag 13,1 pCt. af den beregnede Varmeproduktion ikke genfindes i den iagttagne, hvorimod omvendt fra 13de til 19de Dag den iagttagne Varme- ? Hasselbalch: Skandin. Arch. f. Physiologie. XIII. 1902. p. 170. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 39 23 348 BoxaRr og HaAssELBALCH. Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. produktion overskrider den beregnede med 4,4 pCt. af Værdien, hvorved- Deficitet fra den første Rugningsperiode udlignes. Résumé. Saavel Værdien af den respiratoriske Kvotient som de foreliggende Undersøgelser af Æggets kemiske Bestanddele (Liebermann) og af Æggets Forbrændingsvarme (Tangl), fører til den Antagelse, at det respiratoriske Stofskifte under Hønse- fostrets Udvikling, i hvert Fald saa godt som udelukkende, er Resultatet af en Fedtforbrænding. Den under denne Forudsætning beregnede Energiomsætning svarer for den hele Fosterperiodes Vedkommende nøje til den samtidig direkte iagttagne Varmeproduktion. Da der ikke foreligger nogen Grund til at antage andre Energikilder under Hønsefostrets Udvikling end Fedtforbræn- dingen, maa det anses for sikkert, at Intet af den under Fosterudviklingen i betydelige Mængder omsatte kemiske Energi overføres paa nydannede Væv, men at den i sin Helhed forlader Ægget som Varme. 36 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER, 1903. N"3 OM MIDDELFEJLSBESTEMMELSEN VED RELATIVE PENDULMAALINGER MED DEN DANSKE GRADMAALINGS SCHNEIDERSKE APPARAT NY 14 AF GENERALMAJOR ZAÅCHARIAE (MEDDELT I MØDET DEN 6. MARTS 1903) ed Hensyn til Beskrivelse af Apparatet og Fremgangs- maaden ved Maalingerne kunde jeg nok indskrænke mig til at henvise til min Meddelelse i Mødet den 27. November 1896, som er gengivet i ,Oversigten” for 1897 S.139—175, men det turde dog være rigtigt i denne Sammenhæng at for- udskikke nogle Bemærkninger om Sagen. Apparatet har 3 Penduler, hvis Svingningstid er lidt over 0.5, i Gennemsnit omtrent 0.508 Sekunder Stjernetid. En Række bestaaer af 3 Maalinger, en med hvert af de 3 Pen- duler. Paa hver Station udføres flere saadanne Rækker — siden 1899 i Reglen 4,… Disse 4 Rækker fordeles ligeligt paa et Døgn og omsluttes af Tidsbestemmelser, den ene umiddel- bart før Maalingernes Begyndelse, den anden umiddelbart efter deres Afslutning. I Reglen har disse Tidsbestemmelser bestaaet i Overføring af Tiden ad telegrafisk Vej fra Kjøben- havns Observatorium til vedkommende Station, og i saa Til- fælde er der ofte midt imellem de to ovenfor nævnte Tids- overføringer udført en tredie, saaledes at de 4 Rækker deles i 2 Grupper, en Daggruppe og en Natgruppe, hver å 2 Rækker 1 23" 390 G. ZACHARIAE. og adskilte ved den mellemfaldende Tidsoverføring. Tids- overføringerne tjene til at bestemme Observationsuhrets Gang i Mellemtiden, og ved 3 Tidsoverføringer bliver der altsaa to Bestemmelser af Gangen, hvoraf den ene baseres paa Tids- overføringerne Nr. 10g2 og gælder for første Gruppe, medens den anden baseres paa Tidsoverføringerne Nr. 2 og 3 og gælder for anden Gruppe. Den sidst beskrevne Fremgangsmaade er benyttet paa 19 af de Stationer, hvorpaa der i 1901 er udført Pendulmaalinger, og som vi skulle behandle i det Følgende med særligt Hensyn til en Bestemmelse af Middelfejlene paa de opnaaede Resul- tater. Det bemærkes, at den midterste Tidsoverføring ikke bidrager til at'forbedre Stationsresultatet, som bliver ganske uafhængig af den, men den har Betydning som Kontrol og som et Middel til at bestemme de overførte Tidsangivelsers Nøjagtighed og Størrelsen af deres Bidrag til Stationsresul- tatets Middelfejl. I. Paa hver enkelt af de paagældende 19 Stationer falder Maalingerne som ovenfor omtalt i 2 Grupper, en Daggruppe og en Natgruppe, nemlig Tidsoverføring, | 9 Rækker å 3 Penduler, | Iste e Gruppe. Tidsoverføring, 9% Rækker å 3 Penduler, Re Dan Gruppe. Tidsoverføring. j I de fleste Tilfælde falder 1ste Gruppe sammen med. Dag- gruppen, men paa de 3 Stationer, Aagerup, Odense og Fjel- sted, er man begyndt med Natgruppen. Betegner S Middeltallet af Svingningstiderne for en Række paa 3 Penduler, medens d og D ere Differenserne henholdsvis mellem de to Rækkeresultater indenfor samme Gruppe og de to Grupperesultater paa Stationen, haves Skemaet: 9 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 351 FAR i | rr Differens. | Grupperesultat. | Differens. | Stationsresultat. | | S | S d | 7 (S—+—S,) | Å D (SES SSG) S! | d' ASGER S!) BENE: SETE idet Adskillelsen mellem Rækkerne er gjort ved Mærke for- neden, og Adskillelsen mellem Grupperne ved Mærke for- oven, hvilket sidste er tillagt Natgruppen. Tidsbestemmelserne er udført ved telegrafisk Overførelse af Tiden fra Kjøbenhavn og have Fejl, hvis Indflydelse paa S”erne betegnes ved (1), (2) og (3). Idet Resultaterne af de andre Kilder til Fejl paa S'erne foreløbig betegnes ved a med behørigt Mærke, vil der til det anførte Observationsskema svare nedenstaaende Fejlskema: | E || ml Rækkefejl. | Differens. | Gruppefejl. Differens. Stationsfejl. | bå 1)—Q2 | ak == |2(4 +-4,)+ (1)—(2) a,—+(1)— (2) | | 3 (1(+4,)—3(d' +44) || 5(a + ad, + a"+a3) 8 41100000 +(1)—2(2)+08) | + 5(19—08)) —ad"1, || (ar—0 2)—(3) | a), + (2) — (3) a a | (a' da) ( ) ( ) | Naar nu Middelværdierne af d? og D? betegnes ved (d)" og (DP, Middelfejlene svarende til Fejlene a og a' ved (a) og (a'), Middelfejlen svarende til Fejlene (1), (2) og (3) ved (7), Middelfejlen paa Stationsresultatet ved », erholdes umiddelbart: SD) KE (DSE (7) REE S (ØDE 5 (22) 6 (7)? (DP pt =D REV) 547: Ved Anvendelsen af disse Formler bemærkes, at man ikke blot opnaar en lettere Regning, men ogsaa undgaar Op- hobning af Afrundingsfejl, ved at begynde med at beregne de enkelte Værdier af 2ZD og 4D? og først derefter gaa over til Beregningen af Middelværdien (D7. 3 399 G. ZACHARIAE. Af en enkelt Station kan man naturligvis ikke uddrage til- nærmelsesvis paalidelige Resultater; saadanne faaes kun ved at sammendrage et større Antal Stationer til et Middelresultat, og jo flere Stationer, der indgaa i dette, desto bedre. Ex- empelvis ville vi anvende Formlerne paa 3 saadanne Middel- resultater, sammensatte af 19 udenfor Kjøbenhavn i 1901 maalte Stationer, idet disse ikke blot behandles under et, men tillige opløste i 2 Grupper, den ene bestaaende af 9 Stationer, der alle ligge paa Sjælland, den anden af 10 Sta- tioner, hvoraf 9 paa Fyen og 1 i Jylland. Her følger en summarisk Oversigt over de hermed forbundne Regninger, hvorved de opførte Talværdier svare til Gennemsnitsresultaterne af Apparatets 3 Penduler og ere angivne i Enheder af 7de Decimalsted. A. De 9 Sjællandske Stationer. Nr. Station. | d d? | (7 or 23D 4 D? ig Aa serup ise 0 0 9 81 | — 39 1521 Da Lan se re SE 0 0 16 256 AB MER DBL 3| Svinninge ... || — 21 441 1 1 | — 38 1444 4 | Faarevejle… 1 1 13 169 44 |" 1936 Jyderup ere | 9 81 7 49 | 12 144 6 Viskinde 4 IS fog0 676] 2 Øe RER 7| Refsnæs... 28 | 529 21 | 441 | "BARRE 8 | Kalundborg. . || — 23 DERE Sam | 4 | 63 3969 9 KKorsør keen, Kartel mer TSA er] | el 225 = | - | | =£ Numerisk Sum" 113 293 14853 822007 326 14628 Middelresultat | 12.6 247.9 12.6 2223 | 36.2 1625.3' (D)? = 406.3 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 353 B. De 10 Fyensk-Jydske Stationer. Nr. Station. | d | EREN MERE; d'? AD 4 D? ROS ENYDOTE 2 4 DENNE SAD — 5 2d 11 | Ullerslev .… DEN | and JE Tog —51 | 2601 12 | Kjerteminde. | -- 5 25 3 eLEg 78 6084 HaltMarslev 2. —14 … 196 HEDEN 243) CE 49 HAN HOTense BE SE 9 13 169 70 | 4900 15 | Ubberud .… 5 95 == 196 248 5329 16 | Vissenbjerg. . OHR R2D — 2 4 45- | 2025 RER EStede 14 | 196 — 64 => 1764 18 | Kavslunde...] — 8 | 64 12 144 56 | 3136 19 | Hansted (Jyll.) 37) 9 Eg 81 —66 | 4356 Numerisk Sum 61 557 82 838 493 | 30269 Middelresultat| 61 | 55.7 go leggg 49.3 | 3026.9 (D)? = 756.7 C. Alle 19 Stationer. KORS O NET d d? | d' d'? DE ÆD? | E I i Numerisk Sams | 174: 19788 |. 195. 9839] 819 | 44897 Middelresultat..:.| 92 | 146.7 | 10.3 | 149.4 | 43.1 | 2363.0 (D)? = 590.8 Man ser, at "Forskellen mellem d og d' er ganske for- svindende i Sammenligning med Bestemmelsens Middelfejl. og der er derfor ved Beregningen af Middelfejlen ikke Anled- ning til at gøre Forskel paa Daggruppen og Natgruppen, hvor- for da ovenstaaende Formler kunne skrives: (7)? = (ad) = HOP + (7); 6()? — (DP — (df; på Ha) +), som giver de i omstaaende Oversigt opførte Resultater. 354 G. ZACHARIAE. Stations- ; Antal gruppe. (4): (a) D (7) Le g Stationer. : OSsRan enge: 1176 | 10.8 | 481) 6.9 | 5341 78 9 BE rene 34.9 | 5.9 | 1203 | 11.0 | 68.9 | 8.3 10 CAEN ID TAG ERODERET TS STE ES ETS KS ES 19 Da Svingningstiden er omtrent 0.508 Sekunder, vil Intervallet 12" — 43200" mellem Tidsbestemmelserne udgøre omtrent 85000 Gange Svingningstiden, og altsaa vil den til (7) svarende Middelfejl 7 paa en Tidsbestemmelse være 35000 S = T— SET . (7) = 0 .0085 (7): hvoraf da atter med Gennemsnitsværdien 9.3 for (7) følger 0 07 9K eller Middelfejlen paa Uhrets Gang = 0.079Y2 —=— 07,112, hvilke Fejl efter deres Bestemmelsesmaade ere for store. Det er nemlig tydeligt, at af Udtrykket d = a—a, udgaar ikke alene Tidsbestemmelsens Fejl, men muligvis ogsaa andre Partielfejl, nemlig saadanne, som indgaa med samme Værdi, x, i a og a,. Men Følgen af en saadan fælles Fejl x paa de to Værdier for samme Pendul i en Gruppe vil være, at Gruppe- fejlen forøges med x, og antages det, at x varierer fra Gruppe til anden, kan denne Fejl betegnes ved x og x' henholdsvis for Dag- og Natgruppens Vedkommende. Naar da (1), (2) og (3) og den tilsvarende Middelfejl (7) udelukkende skal skyldes Tidsbestemmelsen, maa Udtrykket for D forøges med x—7' og for (D)" altsaa med 2(x)”, idet (7) betegner den til Fejlene æ og 4 svarende Middelfejl. Istedenfor Ligningen 6(7)? = (DF — (a7? erholder man da VS GP DP], og de ovenfor erholdte Talværdier for (7)? ere altsaa for store, idet de ikke angive (7), men (7)? + i (2. 6 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 355 En anden Følge af Tilstedeværelsen af den fælles Fejl z for de to Rækker i en Gruppe er, at den ovenfor beregnede Værdi for Middelfejlen » påa Stationsresultatet er for, lille. Naar nemlig (7) kun refererer sig til selve Tidsoverførelsen, skal Stationsresultatets Fejl forøges med !(x—x'), og Ud- trykket for 4? bliver derfor Ek HELE. Da nu det ovenfor beregnede (7)? har Værdien (7)? — 4 (1, skal den dertil svarende beregnede Værdi for 4? forøges med 1(æ)? for at give samme Værdi som det sidst anførte Udtryk for u?. Hvis exempelvis (7)? for Middelstationen i ovenstaaende ved G betegnede Tilfælde var lig 50.7, vilde de beregnede Værdier (RES HERO IEEE GG) FÆRO 5 Mor Ho NEÆRES forandres til (DRED ER 02 SS ERE (7) SSR ROSSI medens den tidligere bestemte Værdi 07,112 for Middelfejlen paa Gangen reduceres til 07.100, altsaa med omtrent 1 af dens Beløb. II. De sidst anførte Værdier for » og (7) bero paa en suppo- neret Værdi for (x)?, men dette er kun tilsyneladende; i Virke- ligheden er (7)? bestemt ved en Beregning, hvortil Resultaterne af de enkelte Penduler frembyde Midler. Lader man (a), (d), (D) og (x) ligesom ovenfor svare til Middelpendulet, og be- tegnes de tilsvarende Størrelser for de enkelte Penduler ved (a), (6), (4) og (&) med Index 1, 3 og 5 henholdsvis for Pen- dul 51, 53 og 55, saa har man aabenhbart for Fejlene a=—3(4;+43—+45), d = 3(0,+63+ 85), c7—1(€ +E5,+E8.) al 356 G. ZACHARIAE. og for Middelfejlskvadraterne (GP = (0), (== 5098, OG = ØR idet man sætter (4) SET 1((27)7—(x3)7-F(a5)), (6)” Få FOF Æ(OSE EOS): (JF == (SPEED): Størrelserne (4)”, (6)? og (&)? ere altsaa Gennemsnitsværdier for de tilsvarende Kvadrater ved de 3 Penduler. Da nu (7) er ens for alle 3 Penduler i en Række, saa har man de 3 Udtryk SFS DE SA] Ha UFFE == (ag)? OP FEE) =(4P—(2 P der med de forklarede Betegnelser kunne sammenfattes til Gennemsnitsligningen 66)1+2()? — (4) —(a)' eller, naar (&)? ombyttes med 3 (2), DET FUF, hvilken Ligning i Forbindelse med den til Middelpendulet svarende FG) DPF (0) giver FYN) ES SMÆF UN ost PS ESS idet man har indført Betegnelserne 4 og /, bestemte ved KEANE AR NL ADS AR Til Beregningen efter disse Formler uddrages af Observa- tionsjournalerne hosstaaende summariske Oversigter svarende til de enkelte Penduler, og som ere analoge med de tidligere for Middelpendulet anførte. 00 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 3; J g 1 ] A. De 9 Sjællandske Stationer. z Pendul 50 te, Nr.| Station. É) EDEN RE SE NE RANK Zi FAAET ]-—— 9 81 les EEN 324 BRET ASE 5. PAPA 484 39 15217) Cal 5041 31) Svinninge ..:) — 32 1024 ye 16 || — 38 1444 4 | Faarevejle.. . | 26 676 15 NB25 || 97 9409 5 | Jyderup ..… 19 361 TR ART) HERRE" 295 6'EViskinde…. 37 1369 34 1156 KE N 49 7 | Refsnæs..... | 47 2209 82 6724 |. —. 23 529 8 | Kalundborg. . | — 46 2116 I Jlg || 13 169 SERKORSØR SS: 5 29 841 | — 17 289 (52 34 1156 NumeriskSum| 267 | 9161 | 241 | 12237 | 316 | 18346 Middelresultat| 29.7 | 1017.9 | 268 | 1359.7 | 35.1 | 2038.4 Pendul 53. Ad bor, AS serup 279 4 14 196 HR9 4 PEDudser sen. 34 1156 — 16 256 58 3364 SE Svinninge ..: | — 7 49 + 16 | — 87 7569 4 | Faarevejle...| — 13 169 10 100 65 4225 hueJyderup..... Im 121 0 0 5 25 bi Viskinde …. . W) 81 28 784 | — 17 289 foret snæSs |— "1 1 2 4 || — 29 841 8| Kalundborg.. | — 6 36 || —.30 900 100 10000 WEKorsørie nl: 39 1521 FE 22 841 14 196 Numerisk Sum 122 3138 133 3097 ST 26513 Middelresultat | 13.6 348.7 14.8 344.1 41.9 |! 2945.9 Pendul 55 . ude TUNE er syr by onDER el HvA! 14 196 | — ø 9025 AAA hyre ISS 10 100 26 676 14 196 3 | Svinninge ... | — 26 676 il 1 11 tel 4 | Faarevejle ..|| — 10 100 GSR HER 256228 784 5: Jyderup... 20 400: =—27 1 73 129 13 169 6 | Viskinde .... 5 25 16 256 || — 15 225 talRefsnæs...……. 24 576 | — 22 484 || —110 12100 8 | Kalundborg..." — 16 256 22 484 78 6084 SU RKOFSØT —12 144 — 8 64 | — 26 676 Numerisk Sum 134 2398 152 3146 390 29380 Middelresultat| 14.9 | 2664 | 16.9 | 3496 | 43.3 | 32644 Alle 3 Penduler ar Gennemsnit ...... 19.4 |) 544.3 195 684.5 40.1 2749.6 Heraf og af Oversigten A Side 452 har man (ORSON 380) 16 or 9888 9 358 G. ZACHARIAE. hvoraf atter ved de Side 456 anførte Udtryk for (x)” og (7)? erholdes (OTP P DEKO) -R40) 5 og (UV) SE (7) == "64 og 7 10054 B. De 10 Fyensk-Jydske Stationer. Pendul 5 Nr.| Station. é a é w? | 24 | 44 10 | Nyborg…..… Bær ON Ee 056 22 | 484 it Ullerslev | 50152 4 13 169 | — 39 | 1521 12 | Kjerteminde. | — 4 16: 6 36 16 256 TSK Marslev 3) Jr ge 3 9 84 7056 HE) dense rr — 2 AR 8 64 72 5184 15 | Ubberud ....| — 0 ØE) 144 | —146 | 21316 16 | Vissenbjerg. . 26 41676 11 121 — 17 289 171 Fjelsted ED 400 es 144 || vre RAS 18 | Kavslunde... | —14 196 | 60 3600 34 1156 19 | Hansted..… (deg ek kV 400 | — 59 | 3481 "NumeriskSum| 90 | 1666 | 161 | 4943 577 | 48487 | Middelresultat| 9.0 | 166.6 | 161 | 4943 | 57.7 | 48487 Pendul 53 10 | Nybore 52. — å 25 20 400 FN 729 DU ersten E 6 36 24 576 —B4 2916 12 | Kjerteminde . 16 256 8 64 76 5776 13 Marslev —40 1600 14 196 —40 1600 ASKO dense 2 4 15 995 69 4761 15 Ubberud. I 5 25 — 2 4 —25 625 16 | Vissenbjerg. . | 0 0 | —28 784 130 16900 17 | Fjelsted... 36 1296 —32 1024 | 18 324 18 | Kavslunde...| — 6 36 — 6 36 42 1764 192 Hansted sker ves 144 — 9 SEE SE 6561 Numerisk Sum 128 3422 (758 3390 få 562 41956 Mi d delresultat es 342.2 I 15.8 339.0 56.2 |.4195.6. Pendul 55. 10 | Nyborg... 10 100. 2 "| 2544 | SO RRERTOR Ser slev TØ 4 — HH | 25 —61 3721] 12 | Kjerteminde . 4 16 — Å | 16 140 19600 13 Marslev 3 — 4 95) 4 16 —64 4096 Odense — 8 64 | i 2995 69 4761 IB UUbberud 10 100 | —28 784 —44 1936 16 | Vissenbjerg.." —11 121 10 100 23 529 17.| Fjelsted... 4 —13 169 EAD 4 57. tilt 18249 18 " Kavslunde... — Ål 16 —20 400 92 8464 19 sHlansted 2 3 9 —38 1444 el 3249 | Numerisk Sum 69 615 138 3158 617 49705 | Middelresultat 6.9 61.5 13.8 3158 61.7 | 4970.5 Allie 3 Penduler. Gennemsnit...... 9.6 190.1 15.2 383.0 58.5 | 46716 10 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 3359 Heraf og af Oversigten B Side 453 erholdes FO EETS SA OLE (ad) ÆG For EN 7249 og derefter af Udtrykkene Side 456 for (7)? og (7)” (JE 757 og (7)? = 95.1, 87: yes hopper 083: C. Alle 19 Stationer. Pendul 51. Station. | å ABB GER ø? | FA ga: Numerisk Sum... | 357 | 10827 | 402 | 17180 | 893 | 66833 Middelresultat … 18.8 | 569.8 | 212 | 904.2 | 47.0 | 3517.5 | Pendul 53. Numerisk Sum ….… | 250 | 6560 | 291 | 6487 | 939 | 68469 Middelresultat....| 13.2 | 345.35 | 15.3 | 3414 1494 | 3603.6 Pendul 55. ” Numerisk Sum … | 203 | 3013 | 290 | 6304 | 1007 | 79085 GR 10.7 | 1586 | 15.3 | 331.8 | 53.0 | 41624 mg i Alle 3 Penduler. Gennemsnit …..… | 14.2 | 357.9 | 17.3 | 525.8 | 49.8 | 37612 Under Henvisning til Oversigten C Side 453 og til Formlerne Side 456 for (7)? og (7)? og de deri indgaaeride Betegnelser 2. og I erholdes af alle 19 Stationer (ORE EPO TNO RE (SE TÆ GO or IE 5 167 (2) FRE 507 OS] 5 6 OP Same (o)=RS SES ge re BSD som stemmer med den i Slutningen af I anførte Værdi af (7), der jo ogsaa var baseret paa den her fundne Værdi 50.7 for (x)?”. Til bedre Oversigt over Betydningen af Indførelsen af Fejlene x (eller &) paa Resultaterne anføres omstaaende Sammenstilling. 11 360 G. ZACHARIAE. (a)” | (7)? | (mi | nu? | (7) | [| | i | 74.0 NNE "get | 66%. | vøg | CE 08.079 140 150 | 692 | 78.5 FE ae 0.071 der viser, hvorledes (7) formindskes og w forøges ved Ind- førelsen af æ, medens (4) forbliver uforandret. II. Men heller ikke den ved Indførelsen af x tilvejebragte For- mindskelse af (7) er tilstrækkelig. Det vil jo nemlig erindres, at æ eller rettere & er antaget at variere fra Pendul til andet, og at den anførte Bestemmelse af (xz) netop beroer paa denne Egenskab ved & Det er imidlertid indlysende, at der for- uden den Fejl, der hidrører fra de overførte Tidsangivelser, kan være en anden fælles Fejl paa alle Pendulmaalinger i en Gruppe, og at en saadan gaar ud ikke blot af a og a, men ogsaa af d og &, medens den som varierende fra Gruppe til Gruppe indtræder i D og 4 og derigennem i (7) og uw. Naar man i den foregaaende Udvikling ombytter x med z+y og & med &—+y, viser det sig, at x og & ikke derved forandre Værdi, medens derimod de ovenfor erholdte Værdier for (7)? og u?, som vi i denne Sammenhæng ville betegne ved (r,)” og u?, skulle henholdsvis formindskes og forøges med 4 (y)”. Man har nemlig med disse Betegnelser | KEDE SENE)! 1 og erholder ved Indførelsen af y ka ES HE h VÅN 08 3 a CE X er ELG 4 sy Spørgsmaalet er nu, hvorledes man kan bestemme (y). Dette sker ved at bestemme (7) uafhængig af Fejlene paa Pendul- 12 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 361 maalingerne, idet man ved Bestemmelsen ikke benytter selve disse Maalinger, men de paa dem anbragte Korrektioner for Uhrets Gang. Betegner man nemlig Forskellen mellem Dag- og Natkorrektionen for Gangen ved 7, har man med de an- vendte Betegnelser der giver ()=209)+8) — 7, SIG ale TE De hertil svarende Talregninger ere anførte i nedenstaaende 3 Oversigter, der svare til de 3 ved A, Bi og G betegnede Stationsgrupper. A. De 9 Sjællandske Stationer. hrkorrektion. 1077. Nr. Station. Uhrkorrektdon i Kvadrat. Daggruppe. Natgruppe. "| Differens. Ke BA Seerup ER — 146 — 146 0 leg 0 ease — 171 — 159 ER W/ 144 St Symnmnee. 1 N-, — 131 ==? 1 it 4 | Faarevejle....…. — 166 — 179 13 169 BY cljygs ks ab) ones een — 126 — 106 —-20 400 BER VISE de, ——141 " 799 2 144 FereResNæs 10. — 101 HEE 5, RS) 81 8" Kalundborg 1... — 27 — 29 2 4 SE ROOTS ØR ss 47 — 99 — 68 —31 961 | SEE DE =1108 —1040 —68 1904 | Middelværdi .… —193.1 —115.6 76 211.6 DUE DE DE Eat (5.94P. B. De 10 Fyensk-Jydske Stationer. TOR ENyborr rl lo OG. 583 2298 529 HU Herslev me TE FOA VE 779 =D 25 19 Kjerteminde .…... |) — BE 44 — 7 49 KS Marslev 5 — 8 | —61 | — 23 529 iasldense 5.207. 185 | de de 169 IS HUD ber ads 5. FAE eldst 1..7536 1296 16 | Vissenbjerg ..... | —" 88 — 68 — 20 400 INET El Stedr 140 US | == 110 125) 529 [St Kavslunde.…..... |L-7H9 at —146 — 8 169 19 15 barn REJER REDE | —209 ="33 1089 BBS; 20 SAV DUER —923 =196 4784 Middelværdi .… FEE —19.6 478.4 DE MIS AE TOT SED); 13 362 G. ZACHARIAE. C. Alle 19 Stationer. Summen af samtlige 19 Kvadrater bliver — 6688, altsaa SE EEN ESSEN. Idet nu 309)” = (I —(, sammenfattes Resultaterne i nedenstaaende Oversigt. Ar: Vyulnm: | Cc. Ey OBE (EA) 951 — (9.7) 69.2 — (8.3)? (> BBB 15. 0) 79.7 — (8.9)? BT Ty LN EDER SEE Dralgje | 10.5 = (3.2)? Tilsyneladende ere Afvigelserne mellem A, B og G ret store, men i Virkeligheden ere de mindre end deres Middelfejl og altsaa tilladelige. Holde vi os til den sikreste Bestemmelse, altsaa til C, udvides Sammenstillingen i Slutningen af forrige Art. til nedenstaaende Oversigt over Resultaterne af den fore- (a)” (7)? (y)? GI 2 'Z (7) E 74.0 0 EGE ae 7.8 9.3 | 08.079 740. | 507 0 692 | 785 8.9 83 | 08.071 ERE ENGE SE ae rr ER ren 9.4 7.7 | 08065 gaaende Udvikling og over den Maade, hvorpaa (7) for- mindskes og u forøges ved Indførelsen af nye tidligere oversete Partielfejl. IV. Indflydelsen af nogle af de Fejlkilder, som ere paaviste i det foregaaende, kan ogsaa bestemmes ved Behandling af Differenser mellem Svingningstiderne, og da en saadan Be- stemmelse ikke blot bidrager til at kontrollere den fore- gaaende Fremstilling, men tillige delvis kan afgive et Udgangs- 14 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 363 punkt for en videre Udvikling, skulle vi her vise, hvorledes den lader sig gennemføre. Lad P, QØ og BR være Differenserne mellem to Svingnings- tider af samme Række for de 3 Penduler Nr. 51, 583 og 55, saa har man med let forstaaelige Betegnelser FE S51—85539 Q-= Sr 865 R= 585553. Af Fejlene herpaa, som efter Ordenen betegnes ved p, q og r, udgaar aaåabenbart alle Partielfejl, som ere fælles for de 3 Penduler i Rækken, altsaa Fejlene, der skyldes Tidsover- føringen og dermed analogt virkende Fejlkilder og som oven- for svare til Middelfejlene (7) og (y). Derimod ville de til (&) og (&) svarende Fejlkilder indgaa i p, g og r, og naar disses Bestemmelse alene sker ved Afvigelser, som træde frem paa den enkelte Station, ville de ikke indeholde andre væsentlige Bestanddele. Omstaaende Skema giver Værdierne for de til p, q og r svarende Middelfejlskvadrater ftp)”, fg" og fri? for de paa- gældende 19 Stationer, der i Overensstemmelse med Behand- lingen i det foregaaende ere samlede i de 3 ved A, B og C betegnede Stationsgrupper. Exempelvis er heri ip)” beregnet af Udtrykket eV (PP, Y + (P—P)' +—((Fj-=P hvor (P) er Middeltallet af paagældende Stations 4 Værdier for"P" der ere' betegnede ved F, Pi) P''og P',, idet man i Analogi med det foregaaende har gjort Adskillelse mellem Stationens 2 Grupper ved Mærke for oven og mellem de to Rækker i en Gruppe ved Mærke for neden. De til RB og Q svarende Middelfejlskvadrater fr)? og (9 ere beregnede paa tilsvarende Maade. Hvad angaar Forbindelsen mellem disse Middelfejl og de tidligere ved (a) og (€) betegnede, vil man uden stor Vanskelighed kunne overbevise sig om, at denne er udtrykt ved nedenstaaende Ligninger, hvori man ved Mær- kerne 1, 3 og 5 har skelnet mellem de 3 Penduler. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 15 24 364 G. ZACHARIAE. ME HP FEED EEEJ UR REE Gees DE OY = (03) HP TES FRE Naar da s — 1 (fo + 9? + fr)? ), erholdes s = 3(a)?+ 2(6), idet (4)? og ($)? ere Gennemsnitsværdierne for henholdsvis de tre (2)”er og de tre (£)”"er, altsaa (+ == Is og (a)2+ 3 (2)? = ås, hvor (a)” og (x)? i Overensstemmelse med det tidligere er lig RORENGE kulte med —- og %- og svare til Middelpendulet. A. De 9 Sjællandske Stationer. Nr. Station. vi wy ry S IgA agerup se. 57.7 588.9 748.9 697.8 ds MENN 1040.9 | 325,6 | 778.0 1072 3 3| Svinninge... 314.9 2103 | 862.0 693.6 4| Faarevejle ... 343.0 1518.3 728.3 1294.6 5! Jyderup ...…. 542.3 938.0 287.0 883.7 6 MViskinde rn r2 145.0 230.0 | 27.0 201.0 Ur Refsnæs. 1453.7 2521.6 746.9 2361.1 8| Kalundborg .. 1057.6 575.6 507.7 1070.4 Sy HUKorS ører BD AN 299.0 640.3 586.0 Summer 51878 | 7207.3 5326.1 8860.5 Gennemsnit. . 576.4 800,8 | 591.8 984.5 B. De 10 Fyensk-Jydske Stationer. ION BNyborst eier 4203. | 232.7 (2:3 362.7 11| Ullerslev .…. 41.6 . | 97.0 154.9 146.7 12 Kjerteminde . 367.3 1308.7 389.3 1032.7 iBitMarsley oe 1637.7 1841.7 280.7 1880.0 14! Odense... 11:6 14.9 16.7 21.6 15| Ubberud... 1240.9 926.3 146.9 11574 16 | Vissenbjerg .. 2166.9 361.7 1214.9 1871.7 ieEgelsted FR 1301.7 294,3 1018.9 1307.5 18| Kavslunde... 20.6 1563 ERE 241.7 813.0 To Hansted sr: isO 6O3 EN 2250 ml 585.0 re 75493 | 70447 | 3762.0 91780 Gennemsnit . . 7549 | 7045. | 316.2 917.8 C. Alle 19 Stationer. Summa Are | 5187.8 7207.3. 1 1 5326.1- «1188605 Sum ae BR see ne 7549.3 TOLÆT SN ETORO ERE = SE z z ! Totalsum see 127371 14252.0 9088.1 | 18038.5 Gennemsnit... 670.4 750.1 4783 vr | 171940: 16 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 365 Til bedre Vurdering af de Forudsætninger, hvorpaa de for- skellige Bestemmelser ere baserede, anføres nedenstaaende Sammenstilling. Br I 2 EU bid ES eler løg. Brus | ap | da] GF lie r3la] 45 | (a+ 3 av BE 6] 1024 7 29 | 77 T 1004 T 1829 BX: 34.9 47.8 15.7 | 98.3 102.0 | 85.4 | VR eks 74.0 Col 50 107 (47 BØRN ESE (015 (SES ET Cordes) hvor iste Kolonne svarer til Middelpendulet og er taget fra Skemaet øverst Side 354, Zden og 3die Kolonne ere bestemte i Art. II ved de enkelte Penduler og deres Sammenstilling med Middelpendulet, Ste Kolonne er baseret paa Pendul- differenserne i samme Række og beregnet i nærværende Ar- tikel, 4de Kolonne er heregnet af 2den og 3die, og 6te af iste og 3die Kolonne. Afvigelserne mellem A og B i Kolonnerne 1, 2 og 3 ere en Del større end Middelfejlene, der udgør henimod 2 af Tallene i 3die Række: og tyde paa forskellige Betingelser ved de to Stationsgrupper. Imidlertid kompensere Afvigelserne i disse 3 Kolonner himanden, saaledes at Uoverensstemmelsen mellem ÅA og B i åde og 6te Kolonne er betydelig mindre end Middelfejlen. Overensstemmelsen i Ste Kolonne, der er baseret paa Differenserne P, Q og B, er særdeles god. Inden- for de forskellige Stationsgrupper er Overensstemmelsen mellem iste og ?den Kolonne tilfredsstillende, ligesaa Overensstem- melsen mellem 4de, Ste og 6te Kolonne, og navnlig er dette i stærk fremtrædende Grad Tilfældet ved Stationsgruppen C, hvis Tal ogsaa ere de paalideligste, fordi de ere baserede paa dobbelt saa mange Stationer som Tallene i A og B. Opløses Middelfejlskvadratet u? i to Bestanddele, hvoraf den ene alene afhænger af Middelfejlen (7) paa de overførte Tider, medens den anden v indeholder de andre hidtil be- 17 24 300 G. ZACHARIAE. stemte partielle Middelfejl, har man rr 37), hvori man for v? har de tre Udtryk == 1, (97+ 37 + (0) = 3854404 400) =— 1(0) +23 ((2) + (97), hvis Talværdier let erholdes af Værdierne i Kolonnerne Nr. 4, 5 og 6 i den nærmest foregaaende Oversigt ved Division med 4 og Addition af 1(7? — 1(9)7? =— 154, 48.3 og 32.7, henholdsvis for Stationsgrupperne A, B og C. Resultaterne ere anførte i nedenstaaende Oversigt. Stations- É; 1 (7) Lr z 5 7 Er 2 re DE SN dj 3. 1.2.5], SME ne 35 448 | 428 | 486 | 17.7| 625| 605| 6638| 681 Beat: 72.9 | 73.8 | 69.7 | 39.9 |-112.8 | 118.71096 | 112,0 se 59,6 | 591 | 596 | 29.4 | 89.0 | 88.5 | 89.0) 88.8. I | | | Det vil ses, at det Bidrag, som Fejlen paa Bestemmelsen af Observationsuhrets Gang herefter yder til Middelfejlskvadratet v, kun udgør Trediedelen af dettes Beløb, hvilket er en be- tydelig Formindskelse, sammenlignet med de to Bestemmelser i Art. I, hvorefter Forholdsdelen blev henholdsvis to Trediedele og henimod Halvdelen. Hvis (a)” nøjagtig var 1(4)”, vilde der indenfor hver af Stationsrækkerne A og B være fuld Overensstemmelse mellem Tallene i de ved 1. og 3. betegnede Kolonner, saaledes som Tilfældet er i Rækken C, hvor Afrundingen helt udsletter den ringe Forskel mellem (a)" og 1(a)?. Afvigelserne ere overalt langt mindre end Middelfejlene, og denne gode Overensstem- melse i Forbindelse med, at Tallene i Kolonne 2. stemme saa godt med de tilsvarende i 1. og 3., er et Udtryk for Rigtig- heden af de til Grund for Regningerne liggende Forudsæt- ninger, deri indbefattet, at man overalt har regnet med Fejlene 18 Om Middelfejlshestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 367 som tilfældige, saaledes at Middelværdien af deres Produkter to og to er betragtet som forsvindende. V: Hermed ere de Fejlkilder udtømte, som kunne vise sig ved Sammenstilling af Maalinger paa samme Station, medens Fejl, der muligen hidrøre fra Transporten mellem Stationerne, og saadanne, som variere langsomt med Tiden, endnu staa tilbage. Vistnok gøre de sidstnævnte sig ogsaa gældende paa den enkelte Station, men de deraf flydende Uoverensstem- melser kunne i et saa kort Tidsrum som et Døgn, hvori Maa- lingerne påa en Station gennemføres, maaske ikke træde kendeligt frem, medens de kunne blive forholdsvis meget store under en Kampagne paa flere Maaneder. Hvis man kunde reducere Maalingerne paa de forskellige Stationer til samme Station — vel bedst Tilslutningsstationen, her Kjøbenhavn — vilde man kunne sammenstille dem og bestemme en empirisk Formel for Variationen med Tiden. Naar da denne Formel benyttedes til at korrigere de sammenstillede Værdier, vilde disse efter Korrektionen give" Afvigelser fra deres Middeltal, hvorved det hele Middelfejlskvadrat (4)? paa den enkelte Stations korrigerede Svingningstid kunde bestemmes. Da imidlertid Reduktionen til samme Station fordrer nøjagtigt Kendskab til Tyngdeforskellen mellem Stationerne, og da denne Forskel netop er ubekendt, lader Fremgangsmaaden sig ikke ligefrem gennemføre. Derimod kunde man nok løse Pro- blemet gennem en Udjævning, hvori Reduktionselementerne imdgaa som ubekendte, saaledes som det nedenfor nærmere skal antydes. I Kjøbenhavn er der i 1901 udført 3 større Grupper af Tilslutningsmaalinger, hver påa 8 Rækker å 3 Penduler. Ud- førelsen af disse 3 Grupper falder henholdsvis umiddelbart før, midt i og umiddelbart efter Kampagnen. Samtlige Maalinger baade i og udenfor Kjøbenhavn henføres då til Tidspunktet e) 368 G. ZACHARIAE. Nul, der svarer til den midterste af de ovenfor nævnte Grupper. Henførelsen skeer ved 3 Formler, en for hver af de 3 Pen- duler, idet der i hver af disse Formler indgaar to indtil videre ubestemte Konstanter; dette giver 6 ubekendte... Tillige md- gaar som Elementer de 19 ubekendte Differenser mellem de samtidige Svingningstider i Kjøbenhavn og paa de 19 Stationer udenfor Kjøbenhavn, hvilke Differenser praktisk seet ere ens for alle 3 Penduler. Føjes nu hertil de 3 til Tidspunktet Nul svarende Svingningstider i Kjøbenhavn for de 3 Penduler, er- . holdes ialt 28 ubekendte Elementer. Hvad angaar Antallet af Betingelsesligninger, bemærkes først, at man for hver Station og for hver af de 3 Tilslutningsgrupper i Kjøbenhavn samler Maalingerne med samme Pendul til et Middeltal og faar alt- saa 3 x (19+3) = 66 saadanne Middeltal. Da hvert af disse Middeltal giver en Betingelsesligning, fordrer Problemets Løs- ning ad den antydede Vej en Udjævning af 66 Betingelses- ligninger med 28 ubekendte Elementer. Vistnok maa den ovenfor skitserede Udjævning betegnes som den mindst vilkaarlige Løsning, der sikkert ogsaa giver den efter Omstændighederne bedste Bestemmelse baade af selve Svingningstiderne og af deres Nøjagtighed; men det turde dog være et Spørgsmaal, om ikke det hermed forbundne betydelige Regnearbejde vilde staa i Misforhold til den Nøj- agtighed, der derved kunde opnaaes; thi Resultatet beroer jo dog paa ret problematiske Hypotheser saavel om Pendulernes Variation med Tiden som om Fejlenes Tilfældighed. Vi ville derfor i det følgende indskrænke os til en lettere gennemførlig, men ogsaa mere skønsmæssig Vurdering af den opnaaede Nøjagtighed. Herved benytte vi først Tilslutnings- maalingerne i Kjøbenhavn til at fremstille Tilnærmelsesformler for den Del af Fejlen, som varierer med Tiden. Her følger et Sammendrag af de nævnte Tilslutningsmaalinger, der som ” alt omtalt er udført umiddelbart før, midt i og umiddelbart efter Kampagnen, og som hver bestaaer af 8 Rækker å 3 i 20 Penduler , Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 369 altsaa ækvivalerer en dobbelt Stationsmaaling. Svingningstiderne udtrykte i Enheder af 7de Decimalsted ere for Pendulerne 51, 53 og 55 bestemte ved 5079000 + (S),, 5077000 (S), og 5080000 —+ (S),. I i ball TS] (5), | DE AO) Dit. | (5), | Dit. | SR: | an nl ni 1516 |. 'r39 980 | 1013 | SÆT 30 27 285 "RTAS orga | 489 959 | 0985 | BD 56 Ba JA hat ILES 7 = | 487 903 0981 ; | || Heraf udledes for de 3 Penduler efter Ordenen Formlerne med Gennemsnit: K —= 0.860 T' + 0.00250 T'?, 1.092 T' + 0.00613 T'?, 0.999 T + 0.01120 T”?, 0.488 T — 0.00988 T'?, hvorved Maalingerne reduceres til 20de Juli, idet 7 angiver Antal Dage efter dette Tidspunkt, og K er udtrykt i Enheder af 7de Decimalsted. Nedenstaaende Oversigt giver de af disse Formler beregnede Korrektioner for de forskellige Stationer, hvis Resultater derved henføres til Tidspunktet Nul (20de Juli). Nr. Station. Dato Ik == Fe STER RK 1901 51 53 55 KRAaserup 27. : 21/, —29 —26 —20 —22 ARR dSe 2: lem ZEN —24 —23 —18 —17 3 | Svinninge...... It Tele —22 —21 —17 —16 4 | Faarevejle..... I: 39, —20 —19 —16 —14 | yderup .….... 3/7 —17 —17 —14 | —11 OM Viskinde... | RR —15 —15 =187v | 70 dl tkelsnæs or. 7[7 —13 —13 —11 — 8 8 | Kalundborg .... le —10 —10 — 9 — 6 BSK KOrSØr 23 13/7 — 7 en Ed — 4 I 370 G. ZAGHARIAE. Nr Station. he T re 1901 51 53 55) LON ybore SER E (RES + 5 - 6 "+ 5 2 AS Ulers ler EPS 27], + 7 + 8 + 8 +3 12! Kjerteminde ... | / —11 +12 +12 14 IS Marslev SE 2|s —13 +15 +15 —+5 LÆ bOdense FEER N 3/g +14 +16 —16 LH io MUbberund re | "ls +18 292 +22 —+6 16| Vissenbjerg .... | 2/s +20 +24 +25 6 MA Ejelstedi se MERE 10/, 97 +26 +26 16 18" Kavslunde 14Jg +25 —31 +32 6 KON BEFanste ds rer | 17/8 +28 +35 +37 6 Efter Anbringelsen af Korrektionen K, den saakaldte Kon- traktionskorrektion , erholdes nedenstaaende Oversigt over Stationsresultaterne for hvert af de 3 Penduler, saavel for selve Svingningstiderne som for deres Forskel fra de tilsvarende samtidige Svingningstider i Kjøbenhavn. Enheden er 7de De- cimalsted af Stjernetidssekunden, og de 3 Middelsvingnings- tider paa Stationen ere betegnede ved 3079000 + (5),, 35077000 + (5), og 5080000 —- (15). Nr. Station. | CSE IS) EOS Forskel fra Kjøbenhavn | 60] 65 1 NE Kjøbenhavn . 489 959 985 0 0 0 || værdi 1 FAaserup ter | 455 | 947! 946) —+34 | +12 | +39") +28 AA SS es Eee I 445 922| 928! +44 | +37 | +57 +46 3 | Svinninge ... | 403 886| 926! —86 —73 | +59 —73 4 | Faarevejle... | 407 880| 899! +82 | +79 | +86 -=—82 | Syderup. ØE |" 468 934 | "905 Fo I on gg +42 6 | "Viskinde ... |" 451 917| 947! —38 | +42 | +38 +39 7 | Refsnæs... || 451 904! 957! -+38 | +55 | +28 +40 8 | Kalundborg.. |" 473 JAN EROS) BE 6 RE 19 RE 3] +28 OR Korsør ae | 511 964! 1005!) —22 — 5 | —20 —16 TOR ENyborsærme 1551 965| 1029 | —28 | — 6 | —44 —26 11 | Ullerslev .... | 523 | 1012! 1013!) —34 | —53 | —28 —38 12 | Kjerteminde . | 509 | 984| 1002) —20 | —25 | —17 | —21 157 Marslev ges | 484 9751 994) + 5 | —16 | —9 — 7 JAR HO dense 463 95017950 526 |"-79" I E35 +23 153 Ubberud. 1 44675965 55953) KE ABE 16 22 +23 I6 AVS senbjere EN SES SAS AR 996 EGE 12 SEER —16 17 | Fjelsted ..... 449 912! 943! +40 | +47 | +42 +43 18 | Kavslunde... | 449| 913! 934) —+40 | +46 | +51 +46 198 FEansted eee 493 916| 902! —+66 | +43 | +83 +64 Sumner ER 8842 |17857/18165/| 449 364 550 453 Gennemsnit . || 465.4 | 939.8| 956.1|| 23.6 192 28.9 ARD 22 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 371 Hvis der ingen Fejl var, maatte de 3 første i samme Række under Overskriften ,Forskel fra Kjøbenhavn” opførte Tal være ens. Fejlene bevirke, at disse Tal blive forskellige, og betegner man deres Afvigelser fra det i samme Række opførte Middeltal ved v,, v, og v; samt den til v'erne svarende Middelfejl ved (v), haves BD) HEER SE Ds Nedenstaaende Oversigt indeholder Regningerne, hvorved (v)” bestemmes stationsvis. Nr.| Station. or | v3 DE USERS UDSEENDE 2(v)? 1 | Aagerup..… rn GAGE SEA bh F36L 7956 R; | AOR 1418 BRAST 55. FO VE ON Eg 4 Sl EST OT E206 3 | Svinninge ... | —13 | 0 | —14 | 169 0 196 | 365 4 | Faarevejle... | Ol HE ERB ASE ÅER 0 9 16 25 5 | Jyderup ..… EEN Er FEER TEE RG ES Er BE | sne een Se EA DE 9 by nBelst 7 | Refsnæs..… ED ESS USED BRESK4SE E995 144 | 373 8 | Kalundborg. . | —12 (ne) |ferkgg 144 81 441 | 666 9 | Korsør .….. EDT ET ELENA 36| 191 i 10 | Nyborg….… 990 18 AE 54000 So RER 9g ke bulerster NSSS Æg Egg 16 | 295 1008 834 12 | Kjerteminde . | — 1 | + 4 | — 4 ler te 16 33 13 | Marslev .….. KE OR Ha KOS BIRD (ARENA SE EEK BT] Ars NE 999 JAR KOdense ESS RET SE 9 196 144 349 15 | Ubberud .…. | —20 EDGE BE 9 ro TE KE SAE RgE ES 399 INGE RYGSSEnb jers | TO ERE ERR 55709 16 DES LEO ÆD ig BR jelsted, EF Rae HEERR 9 16 it 26 18 | Kavslunde... | + 6 0| —5 36 | 0 25 61 19 | Hansted... ; | ED LS NILEN RE UREN a] 361 | 806 Sumter | RAS RES rRØSØR ls: gr: re | EGAAD Heraf fremgåar af de 3 ved A, B og C betegnede Stations- grupper for 2(v)? henholdsvis 4406 4036 FE 489.6, free 403.6 og 8442 AAA. 2 KEE og man erholder ved Division med 6 Middelfejlskvadratet for de i sidste Kolonne af Oversigten paa foregaaende Side op- 923 372 G. ZACHARIAE. førte Middelværdier af ,,Forskellen fra Kjøbenhavn", altsaa henholdsvis for de 3 Stationsgrupper REE ae ere ke hvilken Bestemmelse dog kun indeholder de Partielfejl, der variere fra Pendul til andet, og ikke dem, der ere fælles for Pendulerne i samme Række eller Gruppe, saaledes som Tilfældet er med de til (7) og (y) svarende Fejl. Det er altsaa kun en Del af Middelfejlskvadratet, man her har bestemt, men da denne Del er sammensat af tilfældige Fejl, fordeler den sig paa Stationsresultatet og paa Tilslutningsmaalingerne med henholdsvis 2 og 1 'Trediedele af Beløbet; thi en Tilslutnings- maaling er baseret paa dobbelt saa mange enkelte Bestem- melser som et Stationsresultat. Den Del af det her omtalte Middelfejlskvadrat, der falder paa Stationsresultatet, bliver saa- ledes for Stationsgrupperne A, B og C henholdsvis 544, 449 0g 494, og naar hertil adderes de i Art. III fundne Værdier for 4 ((77+ (7): BLEG SOE os HEY SEE erholdes efter Afrunding 80, lOSÆrorrko95E der vilde være det søgte Middelfejlskvadrat (4)? for. en Sta- tion, hvis der ikke var andre Fejl end (7) og (y), som manglede i v'erne. Men det er aabenbart, at de Fejl, som hidrøre fra Kontraktionsformlerne, kun delvis kunne indgaa i v'erne, fordi de forskellige Stationer kun ere sammenknyttede ved Til- slutningsmaalinger og ikke ved selve Stationsmaalingerne. Det er derfor ret naturligt, at der ikke er stor Forskel paa disse Resultater og de tidligere af de enkelte Stationer fundne CE FEER OFRES Y Der kan imidlertid ikke være Tvivl om, at de af Tilslut- ningsmaalingerne bestemte " Kontraktionsformler kun afgiver 24 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 373 en grov Tilnærmelse til Bestemmelsen af Pendulernes Variation med Tiden, og at derfor Tillægsfejlen, som kommer frem ved Overgangen fra Station til anden, maa blive af langt større Betydning end ovenfor antydet, hvor den i Gennemsnit kun forøger Middelfejlskvadratet med 6 å 7 Enheder. Dette vil ogsaa vise sig ved en anden Fremgangsmaade, som bringer Pendulernes Variation fra Station til anden til at træde stærkere frem, og som vi nu skulle gaa over til at udvikle. VI. Da de i Art.IV omtalte Differenser P, QØ og BR praktisk seet ere uafhængige af Tyngden, vilde de ikke forandre sig fra Station til anden, hvis de vare fejlfri. Deres henholdsvise Værdier fra forskellige Stationer kunne derfor sammenstilles, og deres Middelfejl bestemmes ved Hjælp af Afvigelserne fra de paagældende Middelværdier. Istedenfor at sammenstille de enkelte Værdier af disse Differenser turde det dog være bedre at sammendrage dem stationsvis til Middelværdierne (P), (9) og (R) og såa sammenstille disse for de forskellige Stationer. Naar man da af denne Sammenstilling udleder Middelfejls- kvadraterne (p)”, (4)? og (r)?, vilde saavel disse som deres halve Sum (s) kun blive en Fjerdedel af de tilsvarende for de enkelte Værdier, altsaa RES ORY REE hvis den anbragte Kontraktionskorrektion var et nøjagtigt Ud- tryk for Pendulernes Variationer i Løbet af Kampagnen. Da det er de for Kontraktion korrigerede Værdier, der be- stemme Stationsresultatet, maa det ogsaa være disse Værdier af (P), (9) og (R), der benyttes ved Middelfejlsbestemmelsen, og den omtalte Sammenstilling dannes derfor af Oversigten nederst S. 370 ved simpel Subtraktion og anføres omstaaende med Til- føjelsen af en Rubrik for s —< 2 ((p)? + (q)? + (r)?). I Kolonnerne (P), (9) og (R) ere de to første Cifre kun anførte i Middelværdi- 25 374 G. ZACHARIAE. erne, og Tegnene + og x betyde henholdsvis Addition og Subtrak- tion af-en Enhed paa den Cifferplads, hvor det staar. Værdien (R) for Aagerup er saaledes 2999 og (9) for Svinninge 1523. Endvidere betegner en Klamme om Tallet i Rækken ,Middel- værdi", at denne er funden ved at dividere Summen med et Tal, der er 1 mindre end Antallet af Addender i Summen. Saaledes er under A (739) — SE A. De 9 Sjællandske Stationer. Nr. Station. (P) (Q) (R) (s) 1 | Aagerup .…..… OSS ÆSS ON x99 412 AASEN ASE r sete sr PBR] 34783 06 93 Bal Svinninge VG | 23 40 997 4 | Faarevejle....... 27 — 92 19 19 OY Jyderup! 20.50. 34 1780 x71 2316 Viskinde rer 34 =— 96 30 133 da INefsnÆæsE rs 0: 47 —+06 53 973 8 | Kalundborg...... 33 — 63 x96 513 OM Korsør ser Basen karl HELNLE: ALA 457 Se REDE NE SALE 270 785 155 5913 Middelværdi ..…. 1530 —1487 3017 (759) B. De 10 Fyensk-Jydske Stationer. 0 Nyborg ere 52 ære 64 1812 1 in SE) BIN SEKS Tved bes Ser ali! — 90 01 | 167 12 | Kjerteminde ..…. 25 — 93 18 | 9 la Mrs be ve en reen 09 — 10 19 | Pål fa HOdenser EET 15 — 87 00 | 177 Fo HUD ber sssre x81 — 07 x88 | 1290 16 | Vissenbjerg...... 44 el BDR LN 376 HG Fjelsted ERE 37 HL ÆSGÆS SA 31 | 941 FS Ka vsinnder WE 36 zw85 21 | 156 LYSE anseelse sete 07 —1.79 | x86 | 646 SS SAN VE rS 215 —"938 153 | 5095 Middelværdi ..... 1522 —1494 | 3015 | (566) C.. Alle 19 Stationer. Sam As ØEN RD TESS 155 6056 SNE eee 215 — 938 153 5236 Sha atet OR T ØRER ae RT, TER 485 1425 308 11292 Middelværdi . :......…. 1526 | —1491 3016 (627) 26 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 375 Naar de saaledes erholdte Værdier for (s) svarende til de 3 Stationsgrupper A, B og C, nemlig 739, 566 og 627, sammenlignes med Værdierne for 1s, saaledes som de frem- gaa af Oversigten S. 364, nemlig 946; 299 og 237, saa sees det, at Differensen (s)—1s overalt bliver positiv og af en ret betydelig Størrelse, nemlig henholdsvis 493, 337. og "390. Dette tyder paa et betydeligt Tillæg til de i Oversigten S. 366 anførte Værdier for 4v?, men da det kun er 2, s og ikke 1s, der indgaar i u?, bliver Tillæget 1 af de sidst opførte Tal, altsaa SKE STESO MES: Naar hertil føjes de paagældende Middelværdier for v?, der ere opførte i Oversigten S. 366, nemlig GØS ag TIN DE 70 faa t ste 30) erholdes | INSEE MOE or Hvis man hermed kunde betragte alle Fejlkilder som udtømte, vilde dette være Udtryk for (4)”, idet (4) betegner den totale Middelfejl paa et Stationsresultat. Det vil dog i alle Tilfælde være tilraadeligt at betragte de sidst anførte Tal som Mini- mumsværdier,. såa at Resultatet af Undersøgelsen bliver, at Middelfejlen paa den fundne Svingningstid for en Station er mindst 11 å 12 Enheder i 7de Decimalsted af Stjernetids- sekundet, altsaa (ori VIL De hidtil behandlede Svingningstider ere korrigerede for Medsvingning. Hvis man havde undladt denne Korrektion, 27 376 G. ZACHARIAE. vilde dette have forøget Middelfejlskvadratet (4)? med a?, hvor ao? lader sig bestemme af de benyttede Værdier for Medsving- ningskorrektionen, som ere anførte i nedenstaaende Tableau, tilligemed deres Afvigelser fra Middeltallene svarende til de 3 Stationsgrupper A, B og C. Nr. Station. Med- Bk ses 3 svingning. É ” M ”? 1 FA aserap. sr 68 + 9 81 + 9.2 -85 DH Rose Re SE 78 — 1 i! — 0.8 dl RS ere 76 + 1 1 + 1.2 i 4 | Faarevejle....... 80 — 3 9 — 2.8 8 DN Jyderup ser er 83 — 6 36 — 5.8 34 6 Viskinde SKS: 87 —10 100 — 9.8 96 TEN ReSsmæs tr. Sae, 76 — 1 ul + 1.2 1 8 | Kalundborg...... 84 == 49 FRED 46 bEør er NEL, 61 +16 256 i TOR EDER Å SE arne Ser Er 693 0 534 Middelværdi ..…. i (67) LOS ENybORE ES ENES Er 68 — 9.4 88 + 9.2 85 DR ere ER dd 0.4 0 + 02 | 0 12 | Kjerteminde ..... 86 — 8.6 74 — 8.8 TE, Ve EM DES LE vr er ere 80 — 2.6 TÅ == D8 8 ta MLOdeEnSEss SAGE Tr + 5.4 29 + 5.2 27 I KESRYSN BÅlo Joy svn ts KERES SENE 86 — 8.6 74 — 8.8 i. 16 | Vissenbjerg...... 71 + 6.4 41 + 6.2 38 IA Re stedse ER 78 — 0.6 0 — 0.8 Jå IS Ravn de ER Tad + 0.4 0 + 0.2 i i tansted sk ek 79 — 1.6 3 — 1.8 3 B SUN reg 774 0.0 316 Middelværdi ..... 7.4 (35.1) SUE de SE | 1467 ONES C | Middelværdi …… 77.2 (47.3) Heri har Klammen om Middelværdien samme Betydning som i forrige Artikel, altsaa f. Ex. (47.3) = 0 — SR. Da det at undlade at tage Hensyn til Medsvingningen er … det samme som at tillægge denne en konstant Værdi, lig med Middelværdien, bliver den søgte Størrelse ø den til Afvigelserne, 28 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 377 v, svarende Middelfejl paa den enkelte Station, og ao? faar altsaa for de 3 ved A, B og C betegnede Tilfælde Værdierne ORE or 7 som adderet til de i forrige Art. bestemte Værdier for (4)? INSEAD ONS 9 giver iso rl S Eos 9 Det er altsaa en meget betydelig Forbedring af Nøjagtig- heden, som Bestemmelsen af Medsvingningen bevirker, og Betydningen heraf er aabenbart desto større jo mindre vari- able Pendulerne ere; men selv ved et Apparat med saa store Variationer som vort Wienerapparat udøver Korrektionen for Medsvingning en stor Indflydelse paa Resultaternes Paalidelig- hed, idet Udeladelsen af denne Korrektion bevirker, at Middel- fejlen paa Svingningstiden voxer fra 11 å 12 til 13 å 14 Enheder i 7de Decimalsted af Stjernetidssekunden. VIL. Forinden vi forlade Pendulmaalingerne i 1901, turde der være Anledning til at fremhæve, at den i Art. III ved 7 be- tegnede Middelfejl svarer til Tidsbestemmelsen, efter at den er overført til Stationen og ikke til selve Observatoriets Tids- bestemmelser, hverken de astronomiske eller de paa disse og "Observatoriets Uhre støttede Tidsangivelser, der overføres til Stationen. Skal i Ligningen HEE HE (1), (2) og (3) betegne Fejlene paa Observatoriets Tidsangivelser umiddelbart før Overførelsen, maa denne Ligning suppleres med Fejlene hidrørende fra det transportable Uhr paa Pendul- stationen, hvortil Tiden overføres, og hvis Uregelmæssigheder op- hobe sig i Intervallet mellem Tidsbestemmelserne. Betegnes disse Fejl for Intervallet mellem iste og 2den Tidsbestemmelse ved 29 378 G. ZACHARIAE. u og mellem Zden og 3die ved w, omdannes Ligningen til (1) — 2(2) + (3) - u—Ww =r7, og hvis man lader (9) være Middelfejlen paa Tidsangivelserne umiddelbart før Overførelsen og foreløbig betragter u og w' som tilfældige Fejl med Middelfejl (4), har man KH 2 (HA) =47P, som sammenlignet med den tilsvarende Ligning i Art. III giver FED FO der viser, at (9) er mindre end (7), hvilket iøvrigt ogsaa er umiddelbart indlysende. ' Det er imidlertid ret misligt at betragte uw og w” som til- fældige Fejl... Hvis Observationsuhret havde været ophængt en Ugestid eller saa paa Stationen, før det benyttedes til Observation, kunde det maaske nok forsvares; men da Ob- servationerne begynde omtrent 20 Timer efter Ophængningen, have Uregelmæssighederne i Gangen endnu et mere systematisk Forløb. Det er nemlig vistnok en ret almindelig Egenskab ved Penduluhre, at de efter Transport begynde med at gaa for stærkt, hvorefter Gangen efterhaanden aftager, først meget uregelmæssigt, derefter mere regelmæssigt, indtil den endelig bliver tilnærmelsesvis konstant. Dette Forløb har Premierløjtnant JoHansen ogsaa under flere Kampagner iagttaget ved vort Uhr, hvis i Begyndelsen meget uregelmæssige Gang efterhaanden gaar over til at blive regelmæssigt aftagende, saaledes at man i de 24 Timer, hvori Observationerne udføres, kan betragte Gangens Formindskelse som proportional med Tiden. Premierløjtnant Joxansen har tillige gjort opmærksom paa, at man kan benytte denne Overensstemmelse i Uhrets Gang paa de forskellige Stationer til at bestemme u—w, idet denne Differens paa det nærmeste bliver ens paa alle Stationer og udtrykkes ved Middelværdien af 7, som nedenfor betegnes ved (7), og for hvilken Skemaerne 30 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 379 i Art. III for Tilfældene A, B og C efter Ordenen giver —7.6, —19.6 og — 13.9. Betegner man da 7—(7) ved v, har man v = (1) — 2(2) + (3) og (HED idet (v)? er Middelværdien af v? bestemt ved det bekendte Udtryk 2 v27 ORE md, hvor n—1 her har Værdierne SEES DES De hertil svarende Talværdier ere opførte i nedenstaaende Skema, der er dannet af de tilsvarende i Art. II, og som for (v)” give 1391 LEI 3020 15.9 SOS oo == 678 8 i S) IS og ved Division med 6 for (4)? henholdsvis BO OFA EEN) R A ogB C Nr. Station. v | v? v | v2 EN 1. REE BET EE BE NASE FEE aL E — 44 | 19.4 FRA / 3.6 SE SSTiNninre Tr 86 940 +14.9 | 222,0 Al BRSBrEvejle 2... 122 +20.6 494.4 DGI RE TOG 33 | lid fra rant US eeeeRs eg —124 | 153.8 — 6.1 | (2 BA MAViskinde 223 ISLE — 44 | 194 Er ILES) 3.6 Reknæs TAN FE TEN 2.0 LE Fo 19 SEK Kabmdbore 74 4 nys + 9.6 922 +15.9 252.8 ORE ØGES Øe seler —23.4 | 547.6 —17.1 292.4 A SENE re ES ERE He 0-4 1390% Middelværdi sussin 0.0 | (173.8) | bore. DD ya. hang hd hid MARE erS ev. rad —14.6 207.4 + 89 TEL IR ere minder 2. +—12.6 | 158.8 It 69) 47.6 SE Marslev rr il sås — 3.4 11.6 — 9.1 82.8 HE KU TEDS SE ET Rn - 6.6 43.6 0.9 | 0.8 BUD bET AR 330 355 —16.4 269.0 —221 | 488.4 iGE Vissenbjerg 5: — 0.4 | 0.2 — 6.1 32 BRET el sted LE FO — 34 | 11.6 — 9.1 82.8 LETTE PS EST Ey ate TRESSERNE ER + 6.6 | 43.6 + 09 0.8 fr ER ER | <—134 | "1796 —19.1 | 3648 B RED SEE ARE SA SR. MAN. 0.0 937.0 c 0 3019.6 | Middelværdi ….....… 0.0 | (1041) | 0.0 | (167.8) 31 95 D.K.D. VID. SEI;SK. OVERS. 1903. 380 G. ZACHARIAE. Resultaterne fremgaar af nedenstaaende Sammenstilling. Stations- | | | er KOS G SEN 4 (rj'av| (ro) x foo rate KelRkde | 358 29.0 5.9 5.4 0.050 | 0.046 Bal ls (655797 174 BERO 4.2 06.076 0£.036 Ar ed 158 28.0 TR 5.3 05065 | 0,045 De erholdte Værdier for Ø ere for store, thi i dem indgaar Uregelmæssighederne i Observationsuhrets Gangvariationer, der giver sig Udtryk i en Variation af u—w fra Station til anden. Dertil kommer, at (4) svarer til Observatoriets Tids- angivelser umiddelbart før Tidsoverføringen og altsaa indeholder mulige Fejl fra Observatoriets Uhre i Mellemtiden mellem den astronomiske Observation og Tidsoverføringen. Observatoriets relative Tidsangivelser have altsaa en mindre Middelfejl end 08.045, og for dets astronomiske Bestemmelser af Tiden er Middelfejlen endnu mindre. Herved maa imidlertid fastholdes, at en mulig konstant Fejl paa de absolute Bestemmelser udgaar af Udtrykket (1) —2(2) + (3) og derfor her er ladet ude af Betragtning. IX. Sluttelig skulle vi til Belysning af den saakaldte Kontraktion ved Gradmaalingens Schneiderske Penduler behandle Tilslutnings- maalingerne i Kjøbenhavn i de 6 Aar mellem 1894 og 1900. Disse Maalinger ere udførte paa den tidligere Pendulstation i det østlige Meridiankammer paa Kjøbenhavns Observatorium og forekomme i et Antal af henved 250 enkelte Bestemmelser, som omstaaende ere sammendragne i 11 Grupper efter Tids- punktet for deres Udførelse. Svingningstiderne ere her angivne uden Korrektion for Medsvingning, hvis Værdi for Stationen er 76.107; men Størrelsen af denne Værdi er uden Indflydelse ved den følgende Undersøgelse. Tiden 7' er angivet i Enheder af 100 Dage, og T = 0 svarer til den 14de Juni 1894. 32 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 381 Svingningstiden for Middelpendulet udtrykt i Enheder af 7de Decimalsted betegnes ved 5079000 — S, og svarer til Tiden 7,, f. U. og e. U. betyde henholdsvis før og efter Ud- (| Sr | Se— Br Tr - == em v RD == v2 f.U. e.U. ere 0: 0.00 702 701 0.93 | DES (UN 1 2 84 647 647 0.06 Boo] 0054 0 5.25 622 | 619 3.00 80 82 9 6.64 BOB 6085 FEE 14.80 109 93 219 DER |EE 601 == 1 589] Io TET og go NR 980 12:16 582 "584 58 120 inge 3 14.91 577 BYS Er 2 9 125 123 id 17.52 596 | 575 20.85 | 106 126 435 18955 157562— |" 574” |>—79.02. 1140 Ære: 856 1561. 7- I 578 /)' 4157 141 losse hs ERE 1015575 KOS 1 17 ØDE 199 1 Suess jævningen. Det træder tydeligt frem, at 5, f. U. aftager med Tiden, i Begyndelsen stærkt, senere svagere og svagere, ja paa enkelte Steder slaar Formindskelsen endog om til en For- øgelse, hvilket kan ligge i, at den er bleven saa lille, at de øvrige Fejl have Overvægten. Betegner man den Korrektion, hvorved samtlige Svingningstider reduceres til Tidspunktet Nul, ved K, og Fejlen paa S, ved v,, har man Ligningen Vem, = Sr —0, Kr, hvor K, er en Funktion af Tiden, saaledes beskaffen, at den bliver Nul for T lig med Nul. Problemet skal altsaa løses ved en Udjævning med 11 Betingelsesligninger, hvori som Elementer indgaar de ubekendte i K, samt v,, og som kunne skrives Bet E= 4% Bug —544+1+K; 389 G. ZACHARIAE. Naar der nu spørges om hvilket Udtryk man skal vælge for K, saa synes det efter Gangen i Formindskelsen af K nærmest at benytte den exponentielle Funktion K = A(1—677) med de to ubekendte A og B. Gennemføres Udjævningen paa dette Grundlag, kommer der til at indgaa 3 Ubekendte i Betingelsesligningerne, og Resultatet bliver K —= 130.76(1—6701887), hvorved K udtrykkes i Enheder af 7de Decimalsted. De her- til svarende Værdier af v'erne ere anførte ovenfor, og man faar for Middelfejlskvadratet (4)? paa hver af de 11 Værdier (2J' Sa == 147, (8 0177] BR som stemmer forholdsvis godt med den i Slutningen af Art. VI anførte Middelfejl for Stationsresultaterne i 1901, nemlig GG) > MAR: Med Hensyn til Valget af Udtrykket for K skal endnu bemærkes, at man nok kunde faa v'erne til at blive mindre ved at vælge en Funktion med flere ubestemte Konstanter, ja man vilde jo endogsaa kunne reducere dem alle til Nul ved at indføre 10 saadanne Konstanter; men det vilde være det samme som at gaa ud fra, at alle Observationerne vare fejlfri. For at faa en Korrektionsformel, der kan faa nogen Betydning for Fejlbestemmelsen, maa man begrænse Antallet af Konstanter, saaledes at der bliver et tilbørligt Antal over- komplette Betingelser. Sættes Konstanternes Antal til højst to, vil man neppe kunne finde nogen bedre Kontraktions- formel end den ovenfor fremstillede exponentielle. Der er prøvet forskellige saadanne Formler; men de give alle større 34 Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendulmaalinger. 383 Værdier for v'erne og (4). Iblandt de undersøgte komme 3 af Oberstløjtnant MomBerG angivne, nemlig K—=2721YT, K—46.27T% og K—45.61/T—3.58T den exponentielle nærmest, idet de for (4)? give henholdsvis 206, 162 og 150, hvorved tillige er at bemærke, at den første har det forud for den exponentielle, at den kun indeholder 1 Konstant. Hvad her er udviklet viser i tilstrækkelig Grad, hvor ubestemt det hele Spørgsmaal om Kontraktionen er. Naar Pendulerne have opnaaet en tilbørlig Alder, synes den regel- mæssige Kontraktion ganske forsvindende; medens den uregel- mæssige Del, der. ved vore Schneider'ske Penduler er meget betydelig, bliver tilbage. Om nu disse uregelmæssige For- andringer i Pendullængden, der sikkert udgør den væsentligste Bestanddel i (4), virkelig skulde skyldes Forandringer i Pendul- stængernes Elasticitetsforhold, eller om den ikke snarere hid- hører fra Mangel paa Fasthed i Forbindelsen mellem Pendu- lets Dele og da navnlig fra en mangelfuld Befæstigelse af Agatæggene, kan ikke afgøres paa nærværende Tidspunkt. I dette Foraar ere imidlertid Pendulerne ved velvillig Imøde- kommen af Gehejmeraad HermerTt blevne underkastede en Revision af Mekanikeren ved det kgl. preussiske geodætiske Institut, Hr. Fecaner, med særligt Hensyn til en Forbedring af den omtalte Befæstigelse, og de til Sommer forestaaende Maalinger ville sandsynligvis kunne give et Bidrag til Be- svarelsen af det fremsatte Spørgsmaal. Naar Tilslutningsmaalingerne i 1901 viser en ret regelmæssig Kontraktion, som endog for Middelpendulets Vedkommende kan sættes proportional med Tiden under den forholdsvis korte Kampagne, saa er dette ikke i Modsigelse med det her anførte; thi i Vinteren 1900—1901 ere Pendulerne som Følge af en ny Konstantbestemmelse blevne underkastede saa store 384 G. ZacHARIAE. Om Middelfejlsbst. ved relat. Pendulmaalinger. Varmeforandringer, at det kan have havt en forstyrrende Ind- flydelse-paa deres Elasticitetsforhold. Maalingerne i 1902 tyde ogsaa paa, at den uregelmæssige Del af Kontraktionsfejlen atter har faaet en saa -betydelig Overvægt over den regel- mæssige Del, at denne sidste ganske forsvinder for en umid- delbar Betragtning. 36 SUR VERREUR MOYENNE DE LA MESURE RELATIVE DE PENDULES AVEC VAPPAREIL SCHNEIDER, N? 14 PAR LE GENERAL ZACHARIAE RESUME DE LA NOTE PRECÉDENTE Aprés quelques observations préliminaires sur Vappareil et la maniére de s'en servir pour les mesures de pendules, on passe, å Vart. I, au traitement du probléme. La résultante de toutes les sources d'erreurs est supposée décomposée en deux erreurs partielles, dont Pune, correspondant å Verreur moyenne (7), provient seulement de Verreur du temps déter- miné å VFObservatoire de Copenhague et de la transmission de ce temps å la station, tandis que Vautre, dont Verreur moyenne est désignée par (a), indique provisoirement le reste des erreurs. Les deux erreurs partielles sont exprimées au moyen des différences de séries d et des différences de groupes D, et ces expressions donnent les formules (ad)? = 2((d)+(d"7), (7)? = HIDE — (ap) 2 40) +17, (d7? et (D)? désignant les valeurs moyennes de d? et D? et up Perreur moyenne du résultat de la station. Si dans ces formules. on introduit les valeurs numériques tirées de 19 sta- tions déterminées dans l'année 1901, on obtient (O=O (I =L 86 1 et mg == 185 743 1 1616 en unités de la septiéme décimale de seconde du tlemps sidéral. A la fin de Varticle, on fait observer qu'entre autres choses on a ici négligé une erreur systématique æz; et Von 37 et 386 G. ZACHARIAE. montre comment ”introduction de cette erreur doit changer les résultats, de sorte que (7) devient moindre et » plus grand - que les valeurs obtenues. Dans Vart. II, on fait le calcul de æ par la combinaison des résultats des pendules isolés et ceux du pendule moyen. Celui-ci donnant Véquation 6) + 2(7)' = (D) —(a)? = 1, on forme pour les autres pendules trois équations analogues, dont la valeur moyenne, 6 (7)? + 6 (7)? = (4)? — (ad)? = 4, combinée å la premiére, donne (== ADS TE 2] ER arena) HUS FU les résultats de Part. I se changent en (OF TROR GE =D et ASO SAGEM SER L'art. III s'occupe d'une erreur y, qui différe de & en ce qu'elle a la méme valeur pour les trois pendules de la méme série, tandis que & varie d'un pendule å Vautre. Cette erreur y produit une diminution ultérieure de (7)? et une augmentation correspondante de u?. Désignons les résultats de Part. pré- cédent par (7,) et z;, et nous obtiendrons, en introduisant y, SED ES) eter Frees ER ou (y) se détermine au moyen de |'expression BØF == Pet. Ici (7,7? est connu de Vart. II, et (7)? peut étre déterminé indépendamment des erreurs de la mesure des pendules, en se servant, å cet effet, non de ces mesures mémes, mais des corrections qwon y a faites pour la marche de Vhorloge. Soit 7 la différence entre les corrections de jour et de nuit sur la durée des oscillations, et Pon obtient ()—20)48) —r, GE) SE (9 59824 qui donne d'ou résulte que (DE FBE TAND er an == 692 HØ) == MOS ED FESTEDE MO SE=85910) 38 Sur J'erreur moyenne de la mesure relative de pendules. 387 Si Pon désigne par 7 Verreur moyenne de Vheure trans- mise correspondant å (7) = V58.7 — 7.7, on obtient 00085 == 0065: Avec cela, les erreurs qui peuvent se montrer å 1'examen des mesures de la méme station sont épuisées. (Cependant, å Vart. IV on s'est encore arréte å plusieurs de ces erreurs, surtout å celles qui s'introduisent dans les différences P, Q et R entre les temps doscillation des trois pendules, dont les numéros sont 51, 53 et 55. Désignons par S les temps d'os- cillation, et nous aurons P—= 551 —553,… Q =: Ds — 855 et R.— 555—55. Si Ton désigne les erreurs moyennes qui correspondent å P, Q.et B par fp), fg) et fr) et que Von pose 1(fpP + t4y + (ry) — 8, les erreurs moyennes désignées ci-dessus par (a) et (7) se rattachent å s par l'équation js — (ad)? + 3(1)”, qui, par Vintroduction des valeurs numériques, donne 1055 == 0 ÆS: Cette concordance doit étre considérée comme assez bonne, Véquation ne pouvant donner de contråle de calcul, 1mais seulement un contråle de V'admissibilite des hypothéses sur lesquelles repose le développement. En calculant d'aprés trois formules différentes, on obtient pour v? les trois valeurs assez concordantes 89.0, 88.5 et 89.0. Dans Vart. V, on parle des erreurs dont la variation est trop lente pour se faire remarquer tant qu'on ne compare que des mesures de la méme station, quoique cette variation soit assez grande pour produire des erreurs considérables dans le courant d'une campagne de plusieurs mois. Si Pon pou- vait réduire les mesures faites en différentes stations, å une seule et méme station — å la station de rattachement par exemple — on pourrait les comparer et arriver å une formule empirique pour la variation avec le temps. En se servant de cette formule pour corriger les valeurs comparées, on aurait, aprés la correction, des déviations de la valeur moyenne par lesquelles le carré de Verreur moyenne totale (4)? pourrait étre calculé. La réduction å une méme station exigeant cependant une connaissance exacte de la différence de pesan- 39 388 G. ZACHARIAE. teur entre les stations, et cette différence n'étant point connue, devant précisement étre déterminée au moyen des mesures de pendules, ce procédé ne saurait mener å bonne fin. Mais on pourrait bien résoudre le probléme par un calcul de compen- sation dans lequel les éléments de réduction entrent comme inconnues, ainsi que nous allons Vindiquer. A Copenhague, on a, en 1901, fait trois grands groupes de mesures de rattachement, chacun en huit séries å trois pendules. Les mesures de ces trois groupes ont eu lieu im- médiatement avant, pendant, et immédiatement aprés la cam- pagne. Par trois formules, une pour chacun des trois pen- dules, toutes les mesures exécutées dans le courant de la campagne peuvent étre rapportées å la station de Gopenhague et å la date du groupe du milieu de cette station, savoir au 20 juillet. Dans chacune de ces formules entrent deux constantes provisoirement indéterminées, ce qui donne six inconnues. Il y entre encore la différence entre les temps doscillation simultanés å Copenhague et å la station en question, différence qui, du point de vue pratique, ne varie pas d'un pendule å Vautre. Le nombre de ces différences inconnues est done de 19. Si Von y ajoute les trois temps doscillation å Copenhague correspondant au temps zéro — 20 juillet — un pour chacun des trois pendules, on obtient en tout 28 éléments inconnus. Quant au nombre des équa- tions de condition, nous ferons d'abord observer que pour chaque station et chacun des trois groupes de rattachement åa Copenhague, on prend la moyenne des mesures faites avec le méme pendule, ce qui donne en tout 3 (19 —+ 3) = 66 de ces moyennes. Chacune de celles-ci donnant lieu å une équa- tion de condition, la solution du probléme par la voie indiquée exige la solution de 66 équations å 28 inconnues. Une com- pensation comme celle que nous venons d'esquisser donnera, sans doute, la solution la moins arbitraire, et peut-étre aussi la meilleure détermination, et des temps dFoscillation, et de leurs erreurs moyennes. Cependant il se pourrait que les calculs considérables que demanderait un tel procédé fussent en disproportion avec augmentation d'exactitude qui en résulterait, car les résultats obtenus dépendraient toujours d'hypothéses assez problématiques, tant sur la variation des pendules que sur la fortuité des erreurs. 40 ERNE Sur T'erreur moyenne de la mesure relative de pendules. 389 On se restreint, par cette raison, å une évaluation plus facile å faire, mais aussi plus estimative, de l'exactitude obtenue. Au moyen des mesures de rattachement seules, on forme trois formules dites de contraction, une pour chaque pendule. A Vaide de ces formules, on corrige toutes les 3 x 19 mesures des stations pour la contraction, c'est-å-dire que ces mesures sont réduites å un seul et méme point de départ, le 20 juillet. On forme pour chaque station trois détermina- tions, une pour chaque pendule, de la différence entre le temps doscillation å Copenhague et celui de la station. S'il n'y avait pas d'erreurs, ces trois résultats seraient égaux. On en prend la moyenne, et les déviations de celle-ci, v,, v, et v,, donnent pour Verreur moyenne correspondante, (v): g EEN 7) På VA AP DE HED SE En divisant par 6 la moyenne de ces 19 résultats, on obtient PSR re dont un tiers, 24.7, revient å Copenhague, et le reste, 49.4, å la station en question. Gependant, les erreurs communes aus trolskpendules, m'entrant pas, danssles erreursire une représente qu'une erreur partielle dont il faut suppléer le carré par la somme i ((7? + (y)?) = 45.1, et Pon obtient (2)? = 494—+45.1 < 95 =€ 7 —+ 6. Mais les erreurs v n'étant liées entre elles que par les mesures de rattachement et non par celles des stations mémes, (4/7? est évidemment moindre que (4)?. — C'est pourquoi å Part. VI on se sert d'un autre moyen de combinaison, savoir des différences déjå nommées, P, Q et RBR, ou plutåt de leurs moyennes par stations, (P), (Q) et (R), qui ne différeraient pas d'une station å Vautre, si elles étaient sans erreurs. On montre que (s) =2((p)? — (q)? + (r)?), ou (p), (4) et (r) sont les erreurs moyennes de (P), (9) et (R), devrait avoir la méme valeur que 1s, si les formules de contraction employées don- naient une expression exacte des variations des pendules pen- dant la campagne. On montre ensuite qwil faut au moins augmenter 4? de 390 G. ZACHARIAE. de sorte que pour le carré d'erreur moyenne totale du résultat d'une station, on obtient (vp) z— v +43 — [139 L'erreur moyenne est done plus grande que 11 å 12. Dans Vart. VII on examine Vinfluence du mouvement du support sur Vexactitude obtenue. La valeur moyenne de celle- ci, calculée d”aprés les résultats des 19 stations, est de 77.107, et le carré d'erreur moyenne correspondant aux déviations de cette valeur, est égal å 47. Si Pon ne tient pas compte du mouvement du support, le carré d'erreur moyenne s”augmente done de 47 et devient VP Al MEN ES BUE: L'exactitude des indications de V”heure de PObservatoire de CGopenhague est traitée dans Part. VII Elle nest pas indiquée par 7, mais par å, qui est moindre que 7, parce que T contient Verreur partielle uw, provenant de Virrégularité de marche de Vhorloge å la station. On trouve OOA et les indications d'heure de VObservatoire de GCopenhague s'appuyant sur ses horloges et contenant des erreurs qui pro- viennent de celles-ci, les déterminations astronomiques du temps, qui forment la base des indications d'heure, sont d'une exactitude plus grande que celle qui est indiquée par Perreur moyenne då. A Part. IX sont traitées les mesures de rattachement å Copenhague entre 1897 et 1900, au nombre d'environ 250, réunies en 11 groupes. Elles montrent une diminution évi- dente du temps Woscillation, s'adaptant en moyenne å la formule K — 130.76 (1— 6701887) . 10—7, T étant le temps å partir du 14 juin 1894 et exprimé en unités de 100 jours. Cette formule est déterminée par un calcul de compensation de 11 équations de condition å trois éléments imconnus, et donne pour Verreur moyenne (4) d'une des onze valeurs (gu)? == 147. La susdite formule exponentielle ne peut étre appliquée au-delå de VPannée 1900, car, pendant VPhiver de 1901, les constantes de Vappareil furent déterminées de nouveau, et les 492 Sur I'erreur moyenne de la mesure relative de pendules. 391 pendules soumis å de grandes variations de température qui semblent en avoir dérangé les conditions d'élasticité. En 1901, ils se sont montrés comme des pendules neufs avec une contraction considérable, qui, pour le pendule moyen, semblait proportionelle au temps. Cette contraction réguliére parait disparue de nouveau en 1902 et remplacée par une contraction irréguliére, dont la cause serait peut-étre une fixation incompléte des arétes d'agate. 43 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?3 Dr. GEORGES DREYERS SENSIBILISERINGSFORSØG AF CARL JUL. SALOMONSEN (MEDDELT I MØDET D. 3. APRIL 1903) en Meddelelse, som jeg i Aften skal have den Ære at D gøre Selskabet, drejer sig om en Række Undersøgelser, der ere udførte af Dr. Georces DREYER i det Finsen'ske Lys- Instituts Laboratorium, hvor Betingelserne for Foretagelsen af enhver Art fotobiologiske Forsøg som bekendt ere særligt gode. Det er lykkedes DREYER, at vise, at ganske ligesom man (Vogel 1873) kan gøre fotografiske Bromsølvplader følsomme for gult og grønt Lys ved Hjælp af Erythrosin, saaledes kan man ogsaa ved Tilsætning af smaa Mængder Erythrosin til Mikrobers Næringssubstrat — uden at fremkalde nogensom- helst anden paaviselig Giftvirkning — gøre dem yderst mod- tagelige for gule og grønne Lysstraaler, der under normale Forhold lade dem helt eller næsten helt upaavirkede. Forsøgsanordningen var følgende: Fra en Kulbuelampe (30 Ampére, 50 Volt) kastedes Lyset gennem et Finsen'sk Con- centrationsapparat med Kvartslindser hen paa de undersøgte Infusorier og Bakterier. Disse stilledes i Lyskeglen (hvor denne havde en Diameter af omtr. 1.2 Ctm.), indesluttede i smaa Kvartskamre, der under Forsøgene stadigt overrisledes med koldt Vand. Infusorierne anbragtes i hængende Draabe paa det fugtige Kammers Væg; der anvendtes hovedsagelig en Nassula-Kultur, 1 394 CARL JUL. SALOMONSEN. som tilsattes med lige Dele af en 1:4000 Opløsning af Erythrosin, dels — for Kontroldyrenes Vedkommende — med lige Dele destilleret Vand. — Af Bakterier benyttedes B. prodigiosus: En Spredningskultur af B. prodigiosus i Agar, med eller uden Tilsætning af Erythrosin, udbredtes i et 0.2 Mm. tyndt Lag paa Væggen af et lignende Kvartskammer som det, der an- vendtes til Infusorieforsøgene. Den regelbundne og overordentlig store Forskel i Følsom- hed for Lys mellem de erythrosin-behandlede og de normale Mikroorganismer fremgaar tydeligt af nedenstaaende Tabel, paa hvilken de absorberende Mediers Art samt Drabstiderne findes opførte: Infusorier | Bakterier Filter j i | Sensibilis. Normale | Sensibilis. Normale Banis rekte. 110 Sekunder | 100 Sekunder | 30 Sekunder | 80 Sekunder Kriss tor 9 Minutter | 10 Minutter | 10 Minutter Nikkelsulfat … .… obo 2 135,0—— 1102 -— ren Blaat Glas …..… Pr SEER RE 5. Kobbersulfat ..... | 50 = 0 — | 12 — 135 — Monokromsurt Kali 10 — 70 — (hilst JE | over 4 Timer Tvekromsurt Kali. (10. .— MOSES | 95 — | 9 — | | At det virkelig er de gule og grønne Straaler, for hvilke Mikroberne sensibiliseres, fremgaar allerede tydeligt af de oven- anførte Tal, men kan desuden demonstreres ad oculos ved følgende Forsøg: En normal og en sensibiliseret Pladekultur af B. prodigiosus i Agar udsættes i Løbet af 30 Minutter for det gennem et Kvartsprisma brudte Lys. Ved Undersøgelsen to Dage senere finder man, at Agaren i begge Kulturer har holdt sig steril paa det af de ultraviolette Straaler ramte Af- snit; i den sensiæbiliserede Kultur ses desuden et sterilt Bælte 2 Dr. G. Drever's Sensibiliseringsforsøg. 395 påa det Afsnit, der har været udsat for de gule og grønne Straalers Indvirkning. Det er ikke blot en rent videnskabelig Interesse, som disse Forsøg frembyde; de kunne muligvis faa en meget vidt ræk- kende praktisk Betydning. Jeg skal kun antyde dette ved at referere nogle Forsøg, som DREYER har anstillet under Hensyn- tagen til Spørgsmaalet om Lysets therapeutiske Virkning. Hovedanstødsstenen for den videre Udvikling af den Fin- sen'ske Lystherapi har som bekendt været den, at de Lys- straaler, som virke kraftigt ind paa de dyriske Væv, mangle Penetrationsevne, og at de Lysstraaler, som formaa at trænge ind i Vævenes Dybde, ikke paavirke disse i nogen kendelig Grad. Det laa da nu nær først at prøve, om Mikrober, der vare sensibiliserede paa den af DrEver angivne Maade, ogsaa lod sig dræbe hurtigt og let af Lyset, naar de dækkedes af Hud. Til Forsøgene anvendtes formoliseret Menneskehud i | Lag af forskellig Tykkelse. Forsøgenes Resultat ses af føl- gende Tabel, paa hvilken findes angivet Hudtykkelserne samt Drabstiderne for sensibiliserede og normale Infusorier. I Sensibiliserede | Normale Hudtykkelse i : É Infusorier | Infusorier 0.0 Mm. | 10 Sekunder | 100 Sekunder EEN ENE atter Dige 8 se DD Et 7 IST SER 1.25 — 89/04 — 60 == Herefter fortsattes Forsøgene kun med sensibiliserede Infu- sorier, og det viste sig, at disse lod sig dræbe i Løbet af 110 Sekunder, naar de dækkedes af et 2.75 Mm. tykt Lag Hud; naar Hudtykkelsen forøgedes til 4.25 Mm., vare alle Infusorier tilintetgjorte efter 400 Sekunders Belysning. Bakterierne forholdt sig paa lignende Maade: Naar et 1.25 [3] D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. o 26 396 CARL JuL. SALOMONSEN. Mm. tykt Lag Hud indskødes mellem Lyskilden og normale Bb. prodigiosi, vare disse i Live endnu efter 11 Timers For- løb; i sensibiliseret Tilstand vare alle dræbte efter 20 Minutters Belysning. Forudsætningen for, at de her meddelte Forsøgsresultater kunne faa therapeutisk Betydning, er imidlertid den, at ogsaa dyriske Væv lade sig sensibilisere ved Erythrosin. At dette lader sig gøre, har DrEvYeEer vist ved Forsøg paa Frøer, Kaniner og Mennesker. Følgende tre Forsøg ville oplyse Forholdet for Frøens Vedkommende: 1. En urethaniseret Frø anbringes i Bugleje med udspilet 'Tunge paa et Cohnheims Tungebord; Tungen dækkes med Staniol undtagen paa et lille (c. 0.5 Ctm. 1. og 0.25 Ctm. br.) Parti, og medens den stadigt overrisles med en fysiologisk Chlornatrium-Opløsning (Tp. 10—129), udsættes den i 8 Minutter for Lyset fra "Kul-Buelampen. Paa det for Lyset udsatte Af- snit kommer der da Ødem, Udvidning og Thrombosering af de overfladisk beliggende Haarkar; nogen Tid efter kommer der tillige Diapedese af de røde Blodlegemer og en ganske svag Udvandring af de hvide; men Virkningen er såa over- fladisk, at den end ikke naar Haarkarrene paa Tungens Papil-Side. 29. Naar samme Forsøgsanordning bevares, men en Plade af klart Glas indskydes mellem Lyskilde og Tunge, vil denne endog efter 20 Minutters Belysning holde sig ganske normal. 3. Har man iforvejen indsprøjtet 0.3 Cc. af en 1% Erythro- sin-Opløsning i Frøens Ryg-Lymfesæk, vil en 8 Minutters Be- lysning gennem et Filter af monokromsurt Kali straks frem- kalde stærkt Ødem, Udvidning og Thrombosering af de mindre Kar i hele Tungens Tykkelse, — 24 Timer senere ogsaa Throm- bosering af Tungens større Kar. Paa Kanin har Dreyer udført følgende meget oplysende Forsøg: Under Huden paa Kaninens ene ydre Øre indsprøjtes en 1% Opløsning af Erythrosin, hvorpaa Øret i 60 Minutter Å Dr. G. DREYER's Sensibiliseringsforsøg. 397 belyses saaledes, at Lyset først passerer en Opløsning af monokromsurt Kali og dernæst det normale, ikke sernsibilise- rede Øre; medens dette sidste, der først og umiddelbart rammes af Lysstraalerne, efter en Times Belysning aldeles ikke viser sygelige Forandringer, kommer der kendelig Hyper- æmi og ødematøs Infiltration af det sensibiliserede Øre. Nogle foreløbige Forsøg have vist, at Forholdet for Men- neskets Vedkommende er ganske det samme. Naar bortses fra Sensibiliseringen, har det ikke hos nogen af de benyttede Forsøgsdyr været muligt at paavise nogen giftig Virkning af de anvendte Erythrosinmængder: Infusorierne trivedes lige saa godt i de med Erythrosin tilsatte Aquarier som Kontroldyrene, og de sensibiliserede Nassulæ vare lige saa modstandsdygtige overfor kemiske og thermiske Indvirk- ninger som de normale. Hverken hos Frøer eller Kaniner sporedes skadelig Virkning af subkutan Indsprøjtning af en 19/0 Opløsning, og hos middelstore Kaniner kunde Z/4 Cc. af en 1/0 Opløsning uden synlig Virkning indsprøjtes direkte i Venerne. Sluttelig skal jeg gøre opmærksom paa, at TAPPEINER's og hans Elevers samt Lenoux-LeBarD's Forsøg over fluorescerende Stoffers forskellige toxiske Virkning under varierende Belys- ningsforhold efter Drever's Forsøg maa ses fra et ganske nyt Synspunkt, ligesom nu ogsaa den af RaaB iagttagne Ørenekrose hos eosinforgiftede Mus finder sin naturlige Forklaring. Øt 19 (=r] RAIN Sd U i U [ + ) GUT tir SE (AN : Ad EB ” GODS SARTE vårti lee feird Å MAR j y g IN gt f LJ Å SÅRE FN LETS" VT) Ia POTE SENERE STEGE STE RENE JABBER | z p — U i z ø r KASKSG sal g YA! i SA! je, støt; le NWÉ FL KSÅ ir f JER BA men EN i i . ] "2 n ER av £ i å É [4 N ud i = HNNSEEN LE så IM É > 7 HR SÅ i & p BESLAN MEN FN KA gå Af , L: så rd Mike" 1 st! Ki " 62% & FA sa VENT 6 4 Nj & F i, 82 ANES då: i M u i AK JKTER, i - mn i (f NZ FUER (| ad LOA v ig" SR AK FO | AMT f FLAD K— MANN AE ) i FEE SEEAGN ”er Per LYT GEN US ES AFSKAR E ad KG HRU [N de Se! HV ENERET BAT 2 Å i st ei NL) FANGRN FÆRNNES NAS EN. HØR SE ÆDT Uge: MATA vær Als Fe TE A EK] US EN Do KE HØRES SUE nd PH 7 ANER sMERS EN ” å KH 2 vi É M SR ' Ni tet t i "4" ENN ve Je i å siv g 7 £ n Å Fe Nye n= ég 4 i X i ti sr MAREN Hi! NU ”! V 2 TIR PN 17 04 G ag pe: FS d + RASKE ar gg å i mi KE i RT y ==" U TF. ' H- å i Å ST j V ; . ” 1 æ R CA d R . pen U | . j U OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?3 INFLUENCE DE LA LUMIERE SUR LES AMIBES ET LEURS KYSTES PAR GEORGES DREYER (TRAVAIL DU LABORATOIRE DE L'INSTITUT FINSEN) (AVEG DEUX PLANCHES) i les influences exercées par les radiations lumineuses sur les Bactéries, sur les Saccharomycétes et sur les Myxomy- cétes ont déjå été étudiées dans un grand nombre de recherches détaillées, par contre, action qu'exerce la lumiére sur les Amibes n'a été jusqwici ”objet que de quelques observations isolées et peu instructives. (Gette circonstance est d'autant plus éton- nante qu'avec les Amibes nous avons justement VPoccasion de suivre directement au microscope les phases de Vaction de la lumiére et d”obtenir ainsi Vexplication de phénoméunes qui échappent nécessairement å toute observation faite sur des Bactéries.” Que les diverses qualités de lumiére exercent des influences différentes, excitantes ou déprimantes, sur les mouvements de certaines Amibes, cest lå un fait qui, å ma comnaissance, n'a pas encore été constaté. Avant de donner un exposé de mes recherches et de leurs résultats, je vais rappeler les trés intéressantes expé- riences effectuées par M. ENGELMANN " avec la Pelomyxa palustris 1 Ueber Retzung contraktilen Protoplasmas durch pløtzliche Beleuchtung. Archiv f. d. gesam. Physiologie 19, 1879, p.1. 1 400 GEORGES DREYER. (GREEF). Il s'agit d'un organisme amæbien de 0,25 å 1mm de diamétre et constitué par un protoplasme nu et incolore. Placé dans Vobscurité cet animalcule s'agitait vivement, mais s'il se trouvait subitement éclairé (par un jour diffus) il se contractait aussitot en boule. Dans les cas ou VFéclairage augmentait peu å peu d'intensité, aussi bien que dans ceux ou il était tout å coup remplacé par VPobscurité, ce phéno- méne ne se produisait pas. (C'est pourquoi M. ENGELMANN indique que la lumiére subitement appliquée agissait comme un excitant (,7rritament") puissant. Dans ce qui suit, je parlerai d'abord .de celles de mes observations qui ont eu pour hut de déterminer Vinfluence exercée par les différentes qualités de lumiére sur VFagilité des Amibes?, ensuite je m”occuperai du pouvoir destructeur de la lumiére vis-a-vis des Amibes et de leurs kystes. I. Influence de lå lumiére sur Vagilité des Amibes. Comme il est le plus souvent trés difficile, ou méme tout å fait impossible, de distinguer certaines espéces d'Amibes, je me bornerai å donner ici quelques renseignements sommaires sur ”animal qui a servi dans les expériences en question. C'est une Amibe d'eau douce, originaire d'eaux stagnantes et bourbeuses; elle a été cultivée, et cultivée purement, sur une infusion de foin å 3 %0 additionnée de 1,5 %/o d'agar. Ce milieu de culture a été stérilisé aprés avoir été disposé dans des boites de Petri. La culture a toujours été superficielle. En transplantant les Amibes et les Bactéries qui les accom- pagnent de surface en surface on a fini par obtenir une cul- ture pure mixte, composée de ”Amibe qui nous intéresse et d'un seul Bacille sporogéne. L'Amibe en question se déve- loppe tant å la température du laboratoire qu'å 37%; toutefois 7 Nous désignerons partout sous le terme d'amibe Vétat amiboide, sous celui de kyste 1'état enkysté des Amibes. 92 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 401 le développement de kyste en amibe se fait plus vite å cette derniére température. Le kyste a un diamétre de 25 u; il présente un pigment brun assez prononcé. Le protoplasme å peu prés homo- gene est contenu dans une enveloppe å double contour dont Vintérieur est plus ou moins ondulé et prend souvent une forme hexagonale ou oclogonale tandis que la surface extérieure est tout unie et de forme sphérique. L”amibe est animée de mouvements vifs; méme å la tem- pérature du laboratoire elle allonge des pseudopodes qui varient de forme et de longueur. Le noyau est en général trés apparent, et la vacuole pulsatile se distingue nettement. A VPétat contracté ”amibe a un diamétre compris entre 30 et 40,. Dans une infusion de foin ou bien å la surface d'une émulsion d'agar délayé dans une infusion de foin, les kystes se développent en amibes en 24 heures å une température de. 372. La disposition des expériences a été la suivante: D'une culture d'Amibes ågée de 24 heures une portion était délayée dans un tube å essai avec de Vinfusion de foin stéri- lisée; on laissait reposer pendant 20 minutes environ. Ensuite on prenait å Vaide du tube capillaire quelques gouttes de cette culture, et on avait soin de les prendre å la surface afin d”éviter Vimmixtion des kystes qui se trouvaient en ce moment déposés sur le fond. A chaque goutte de culture furent ajoutées 3 ou 4 gouttes d'infusion de fom; de cette émulsion on prenait de petites gouttes qui furent disposées en gouttes pendantes sous les couvre-objet de chambres humides. On se servait pour cela de basses chambres de Båttcher dont le porte-objet était couvert d'une couche d'eau distillée tandis qw'on avait pratiqué en haut deux petites fené- tres par lesquellés P”oxygéne de V'atmosphére entrait librement. La couche d'eau avait pour but d'empécher Virroration du 3 402 GEoRGEs DREYER. fond de la chambre humide et la dessication de la goutte. Chaque goutte renfermait d'ordinaire 3 ou 4 amibes. Pour les observations on employait Vobjectif å immersion de Zeiss et Voculaire n? 3. Les formes successives prises par les animaux ont été dessinées å la chambre claire. Toutes les observa- tions ont été effectuées dans la chambre obscure. Comme source lumineuse on s'est servi d'une lampe élec- trique å arc qui fut placée devant la chambre obscure de telle sorte que la lumiére entråt par une ouverture circulaire de 3,5 pratiquée dans P'une des parois de la chambre. En placant devant cette ouverture des verres différemment colorés et dont Vabsorption avait été exactement déterminée (voir pl. II fig. 1) on changeait å volonté la qualité de la lumiére; Vintensité voulue s'obtenait en éloignant ou bien en rapprochant la source lumineuse. Par ce procédé trés simple on excluait toutes les qualités de lumiére dont on n”avait pas besoin pour les essais. Les expériences ont été effectuées å la lumiére blanche, bleue ou rouge qwon se procurait en faisant passer la lumiére de la source lumineuse å travers des verres respectivement incolores, bleus ou rouges. Les résultats obtenus par les différentes séries d'expériences présentaient somme toute des analogies assez grandes pour que je puisse me borner å donner ici la description détaillée d'une seule de ces expériences. Les résultats de cet essai, qui se trouvent du reste repré- sentés å la planche I, ont été les suivants: Aprés avoir été maintenue pendant 20 minutes dans une demi-obscurité (le miroir du microscope était tourné de champ), 'amibe en expérience fut exposée å la lumiére blanche pendant 5 minutes. Au bout de ce temps on a commencé les observations et le dessin. La série A (pl. I) représente les phases de mouvement aprés, respectivement, Om 05, 1m 05, 1m 505, 2m 405, 3m 505, 6m, 6m 4355, 9m (q”observation. Il ressort de cette série de phases que P'amibe présentait un haut Å so we SØE sb uk Cb 0 s0w0 SOrutl j SOS 41 84 SO wlt some 3049 FOG SØD ut s0w0 0) (SQ) so we sO uk s0449 049 É o o Q Rg KR Sig SØE S st SO? SOLE sOwe ud s68ul i Spaul SOb 40 s0w0 s0wu6 s4 49 s0 49 S0G AE SO ut SOUL SO aul s0 440 AD SE KD. Vidensk. Selskabs Oversigt 1903. ”» NE Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 403 degré d'agilité avec contraction et allongement de pseudopodes. Cependant les mouvements semblaient plus vifs au commen- cement; aprés 6 minutes d'observation les changements de forme étaient un peu moins prononcés; on remarquait alors dans animal observé une certaine tendance å s'arrondir et å rétracter les pseudopodes. Aprés les 9 minutes d”obser- vation T'amibe a été laissée de nouveau dans une demi- obscurité, et au bout de ce temps on J'a éclairée pendant 5 minutes d'une lumiére bleue, ensuite les observations ont été reprises. "La série B (pl. I) indique les phases de mouvement aprés, respectivement, Om Qs, Om 405, 1m ås, 1m 955, ENES ESS] SAR EET NT GAGS HERE 8 409358 10m d”observation. De cette série de phases il résulte avec évidence que les mouvements sont au moins aussi vifs å la lumiére bleue qwå la lumiére blanche. Notons toutefois cette différence que les mouvements de Pamibe; qui deve- naient moins vifs au bout de 6 minutes å la lumiére blanche, ne montrent cette tendance å la lumiére bleue qu'au bout de 9 å 10 minutes, encore y est-elle beaucoup moins marquée. Aprés ces observations ”amibe restait pendant 20 minutes dans une demi-obscurité pour étre ensuite exposée pendant 5 minutes å la lumiére rouge. Au bout de ce temps furent notées les phases de mouvement de la série C (pl. I) aprés, respec- tivement 0» (5, 1m BOEING JOR SOAÆobser, vation. En comparant les changements de forme qui se pro- duisent å la lumiére rouge avec ceux qui avaient eu lieu å la lumiére bleue, on voit nettement combien les premiers sont paresseux et lents, ne rappelant en rien la træs vive mobilité que présentait ”amibe exposée å la lumiére bleue. Pendant les 14 minutes ou Pamibe était observée å la lumiére rouge elle n'avait pour ainsi dire pas changé de forme et n'avait fait voir qu'une trés faible tendance å étaler des pseudopodes. | Aprés un intervalle de 20 minutes de demi-obscurité, 3) 404 GEorGEs DREYER. ”amibe fut de nouveau éclairée de lumiére blanche pendant 5 minutes au hbout desquelles les phases de mouvement ont été notées aprés respectivement Om 05, Om 455, 1= 455, 2m 30, 3m 30: d”observation å la lumiére blanche (voir pl. I, série D). Il ressort de ces graphiques que tout en étant plus vive qu'å la lumiére rouge, la mobilité des amibes était cette fois-ci å la lumiére blanche beaucoup plus faible qu'elle ne Vavait été å la lumiére bleue ou å la lumiére blanche au début de Vessai (série A). La question de savoir si. cette perte d'agilité est due å Vadaptation ou bien å la fatigue est difficile å trancher; il semble toutefois que c'est la derniére supposition qui est la vraie. En examinant de plus prés les changements de forme provoqués par la lumiére blanche (série A) on voit: qu'aprés environ 6 minutes d'observation P”amibe a pris une forme qui ressemble beaucoup å celle qu'elle présentait å la lumiére rouge (série C). Pourtant il y a lieu de croire que les. formes semblables des deux cas sont dues å des réactions différentes de Pamibe vis-å-vis des deux qualités lumineuses. Autant qu'on en peut juger d”aprés les expériences, il semble que dans le premier des cas qui nous occupent la forme de Vamibe est due å ce fait qu'aprés avoir agi pendant un certain temps comme excitant la lumiére blanche å com- mencé de jouer le råle d'un agent nuisible contre lequel P”amibe cherche å se défendre par une contraction ébauchée. Dans le cas appartenant å la série C, Pamibe doit probable- ment sa forme å la circonstance qu'une lumiére rouge de Pintensité en question n'exerce pas une influence excitante sur Vagilité de P”amibe. Il résulte en effet des expériences qui vont étre rapportées ci-dessous que nous. n'avons pas affaire ici å une action nuisible de la lumiére rouge contre laquelle Pamibe réagirait en se contractant. Les expériences auxquelles nous faisons allusion ont été effectuées dans le but de constater le pouvoir destructif des différentes qualités de 6 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 405 lumiére vis-å-vis des amibes; elles ont donné pour résultat que méme.… deux heures d'exposition å une lumiére rouge beaucoup plus intense que celle dont nous venons de parler, n'exercent pas sur la vitalité de ”amibe une influence destruc- tive assez forte pour étre mise en évidence. De ce qui vient d'étre dit nous pouvons conclure que Pespéce amæbienne Pelomyxa palustris. et PAmibe qui nous intéresse ici se comportent trés différemment sous Vaction de la lumiére. CGelle-lå se contractait aussitåt å tout éclairement subit et s'agitait vivement dans Pobscurite; celle-ci au con- traire ne réagissait jamars par des contractions instantanées, méme si elle était exposée å une lumiére assez intense pour la tuer en 45—350 secondes. Ses mouvements étaient vifs å la lumiére blanche et surtout å la lumiére bleue; ils étaient lents å la lumiére rouge (et peut-étre aussi å V'obscurité). II convient de faire remarquer qw'il s'en faut de beaucoup que toutes les formes amæbiennes puissent étre employées pour ce genre d'expériences. Sur une vingtaine de formes purement cultivées dont quelques-unes appartenaient certaine- ment å la méme espéce, il n'y en avait qu'une seule ou deux qui pussent servir. Examinons maintenant: II. action destructive qu'exerce la lumiére sur les amibes et les kystes. Les recherches détaillées sur ce sujet font défaut. Cepen- dant il a été indiqué par MM. Celli et Fiocca! que les amibes soit å Vétat humide soit desséchées supportent jusqu'å 270 heures d'éclairage solaire å une température de 12 å 159, La disposition des expériences entreprises par Vauteur de la présente étude était la suivante: 1 Beitråge zur Amåbenforschung. Centralbl. f. Bakt. u. Parasitk., Bd. 15, 1894, p. 470. 406 GEoRGES DREYER. Comme source lumineuse on se servait d'une lampe élec- trique å arc. La lumiére était concentrée å Vaide d'un con- centrateur Finsen å lentilles de cristal de roche. Les dia- métres des charbons positif et négatif étaient, respectivement, de 2m 4 et de 1,5. La pointe du charbon positif se trouvait åa 11m35 de la lentille la plus rapprochée. Vintensité du courant était de 30 ampéres, la force électromotrice de 49 å 50 volts. La direction de la lumiére qui arrivait d”en bas, faisait avec le plan horizontal un angle de 45P; elle était perpendiculaire å la surface éclairée. L'animal en expérience appartenait å la méme forme d'Amibe qui avait servi dans la précédente série d”expériences. Les boites (chambres humides) employées étaient construites de la maniére suivante (voir pl. I, fig. 2): La partie supérieure (le couvercle) se composait d'un anneau en laiton haut de 67” environ (voir pl. II, fig. 2, B) et d'une plaque circulaire (A) de cristal de roche (37,9 de diamétre, 178 d'épaisseur) enchåssée dans le rebord supérieur de Vanneau. La surface extérieure de VPanneau était filetée de maniére å pouvoir entrer dans VFécrou de la partie inférieure de la boite. L”anneau de la partie supérieure présentait en outre deux ,fenétresf pra- tiquées å des endroits diamétralement opposés; la longueur de ces fenétres était de 1” environ, la largeur de 2», La partie inférieure de la boite se composait également d'un anneau en laiton et d'une plaque en cristal de roche. L'anneau qui était de la méme hauteur å peu prés que ”anneau supérieur, s'élargissait en haut et en bas en un étroit rebord; dans celui d'en bas se trouvait enchåssée la plaque de cristal dont les dimensions étaient les mémes que celles de la plaque du couvercle. L'anneau était taraudé å Vintérieur; ses parois avaient été percées en des points diamétralement opposés par deux trous (mm de diamétre) aboutissant chacun par son ouverture extérieure å un tube en laiton (long. 1%,2; diam. 8 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 407 Ymm 2) qui avait été brasé aux bords du trou par VPune de ses extréemités. Les enchåssures des plaques de cristal étaient imperméables å Vair et å eau. Entre les rebords des anneaux en laiton supérieur et inférieur était interposé un anneau en caoutchouc pour que la jointure fermåt bien (pl. I, fig. 2, C). La hauteur de la boite était de 1,4 lorsque les deux parties se trouvaient vissées 'une sur Pautre. Au moment d'effectuer les expériences on versait dans le fond de la boite de Peau distillée en quantité suffisante pour le couvrir d'une couche épaisse de 2mm environ. Un peu de la culture d”amibes ou de kystes émulguée dans de Vinfusion de foin était disposé en goutte pendante au centre de la sur- face intérieure du couvercle, aprés quoi on vissait le couvercle sur la partie inférieure. Par cette disposition Poxygéne contenu dans V'atmosphére avait libre accés å travers les tuyaux latéraux; la couche d'eau qui couvrait le fond empéchait la goutte de se dessécher en méme temps qu'elle prévenait VPirroration du fond et rendait ainsi possible la microscopie directe de la goutte éclairée. Les dimensions de la goutte étaient autant que possible les mémes dans toutes les expériences, son épaisseur maxi- mum était de 07 5 environ. Pour toutes les expériences faites avec des amibes on s'est servi d'une culture qui avait été ensemencée de 24 å 30 heures d”avance sur de Vagar émulgué dans une infusion de foin. Aprés avoir disposé la goutte pendante dans la chambre humide, on laissait reposer pendant "/> heure environ avant de commencer VPéclairage. A ce moment on ne voyait d'ordi- naire que bien peu ou point d”individus arrondis en sphére. Les amibes contenues dans chaque goutte pendante étaient généralement au nombre de 30 ou 40. Dans les expériences avec amibes on prévenait ”immixtion de kystes en laissant Pémulsion tranquille pendant quelque temps avant la dispo- 9 408 GEorGEs DREYER. sition de la goutte; ainsi les kystes avaient le temps de se déposer. Pour une méme série d'expériences on s'est toujours servi de la méme émulsion. Tant que durait Véclairage, la boite était constamment arrosée avec de Veau afin d'éviter tout chauffement. Selon le procédé ordinairement suivi dans les expériences en question, les gouttes éclairées ont été observées au micros- cope immédiatement avant et aprés Véclairage et, le plus souvent, 24 heures plus tard. Des boites de contirdle étaient toujours mises de cåté avec celles qui venaient d'étre éclairées. Les expériences avaient pour but de déterminer la résis- tance des amibes et des kystes vis-å-vis de différentes qualités de lumiére concentrée. En ce qui concerne les amzbes, les résultats obtenus, qu'on trouvera notés dans les tableaux ci-joints, ont éte les suivants: Tableau I. Expériences avec amibes (Eclairage å travers du cristal de roche). ————— - —— Nombre des! Durée de | ås expériences | Néclairage Résultat obtenu en secondes Av. écl.?: Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. Mouvements plutåt plus vifs; quelques- uns des individus contractés en sphére. (3.) 5 5—10= ap. écl. Le nombre des individus contractés Se avait augmenté; les autres plutåt moins vifs. 24 h ap.écl. Etat de choses semblable å celui qui précédait l'écl. et tout å fait pareil å celui des boites de contråle. Av. écl. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. Plusieurs individus arrondis, å vacuole dilatée. Mouvements plus lents. (10.) 15 | 24h. ap. écl. La plupart des formes manifestement amiboides, rappelant 1'état de choses qui précé- dait V'éclairage, un peu plus arrondies peut-étre que chez les témoins. 1 Av. él. =— Avant éclairage. Imm. ap. écl. = Immédiatement aprés éclairage. 24 h. ap. él. =— 2% heures aprés éclairage. 10 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 409 Tableau I (suite). Nombre des expériences Durée de Péclairage en secondes Résultat obtenu (9.) 30. Ar. écl. Formes amiboides, mouvements vifs, Imm. ap. écl. La plupart des individus arrondis, å vacuole trés dilatée; quelques-uns toutefois de forme nettement amiboide; mouvements de ces dermers beaucoup plus lents qw'av. écl. 24 h. ap. écl. Quelques-uns des individus avaient repris leur forme amiboide; ils étaient cependant plus arrondis qu'av. écl. et peu mobiles, å vacuole dilatée. Multiplication peu abondante. (7.) 40. Av. écl.. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. A peu d'exceptions prés tous les indi- vidus étaient contractés; vacuoles dilatées. 24 h. ap. écl. A træs peu d'exceptions prés tous les individus étaient tués. Ils se présentaient dans la majorité des cas sous une forme sphérique, un peu gonflée, transparente, å vacuole dilatée; d'autres, peu nombreux, étaient d'aspect décom- posé, de consistance granulée, Le petit nombre qui vivaient encore étaient de forme arrondie, å pseudopodes trés courts. (11.) Av. écl. Formes amiboides, mouvements vits. Imm. ap. écl. Presque tous les individus étaient contractés, å vacuole trés dilatée; ceux qui étaient encore de forme amiboide semblaient å peu prés immobiles. 24 h. ap. él. Peu ou point d'individus vivants, formes arrondies, å vacuole dilatée. (11.) (3.) Av. écl. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. La plupart des individus étaient de forme arrondie ou bien contractés en sphére; la contraction de la vacuole était trés prononcée, quelquefois méme maximale; dans des cas rares: vacuole dilatée. ' 24 h. ap. écl. Tous les individus étaient morts; les uns de forme arrondie, les autres d'aspect dé- composé, de consistance granulée; ect.oplasmes plus ou moins apparents. De quelques-uns des individus il ne restait que le noyau. Arv. écl. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. él. Un grand nombre d'individus con- tractés en sphére; d'autres de forme amiboide, mais leurs pseudopodes semblaient raides et immobiles. Beaucoup déjå d'aspeet décomposé et de consistance granulée. 24 h. ap. écl. Tous les individus étaient morts. témoins Formes amiboides, mouvements vifs aussi bien imm. ap. écl. que 24 h. plus tard. 11 410 GEORGES DREYER. Des résultats du tableau I, qui représentent des expériences ou VPéclairage a eu lieu å travers du cristal de roche, il résulte qu'avec des éclairages de trés courte durée (5: environ) les mouvements amiboides étaient plus vifs immédiatement aprés VPéclairage qu'avant; il n'y avait alors que trés peu d'individus contractés. De 5 å 10 minutes aprés Péclairage, le nombre des individus arrondis avait augmenté un peu, et les mouvements des autres étaient plutét moins vifs.. Aprés 24 heures de repos, å la température du laboratoire, Pétat de choses était å peu prés identique å celui qui avait précédé Péclairage, les amibes s'agitant å nouveau vivement en étalant de nombreux pseudopodes. Au bout de 15 secondes d'éclairage on observait immé- diatement aprés la fin de celui-ci un assez grand nombre d'individus arrondis; la vacuole pulsatile était un peu dilatée, et les mouvements étaient plutåt devenus plus lents. Au bout de 24 heures cette influence de la lumiére avait presque complétement cessé d”agir, la plupart des amibes se présentant sous une forme décidément amiboide tout en montrant quelque tendance å s'arrondir. Aprés 30 secondes d'éclairage, la grande majorité des amibes s”étaient arrondies et présentaient une vacuole fort dilatée; quelques-unes gardaient cependant encore la forme amiboide å pseudopodes, mais les mouvements avaient presque tout å fait cessé de se produire. 24 heures plus tard un certain nombre des individus arrondis étaient redevenus ami- boides; toutefois ils étaient peu mobiles, et leur formes étaient bien plus sphériques qu'avant Véclairage; la vacuole pulsatile était dilatée. Aprés 40 secondes d'éclairage tous les individus, sauf de rares exceptions, étaient arrondis ou contractés en boules et présentaient des vacuoles dilatées. Au bout de 24 heures quelques-unes des amibes avaient disparu, ayant été absorbées par les bactéries. Que tel soit le cas, c'est ce que nous pou- 12 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs Kystes. Ai vons inférer de ce fait qu'on observe des régions luisantes, de forme arrondie et des dimensions d'une amibe, au centre des- quelles se rencontrent des débris du noyau et des bactéries ou spores de bactéries absorbées. Les individus qui restent sont ou contractés en boule ou bien d'aspect décomposé et de- consistance granulée. A ce moment de T'expérience la plupart des amibes ont "donc péri par suite de Vaction de la lumiére. Aprés 45 secondes d'éclairage Vétat de choses était å peu prés le méme avec seulement des caractéres un peu plus prononcés. Au bout de 24 heures presque tous les individus étaient morts. Aprés 50 secondes d'éclairage la plupart des amibes étaient arrondies on contractées en boule. Le plus souvent la vacuole était tres contractée, quelquefois méme la contraction atteignait un degré extraordinaire; il n'y avait que peu d'amibes å vacuole dilatée. Au bout de 24 heures toutes étaient tuées. Aprés 60 secondes quelques-unes des amibes étaient con- tractées en sphere; d'autres avaient gardé leur forme amiboide å pseudopodes; ces derniers paraissaient toutefois raides et immobiles. Il y avait beaucoup d”amibes d'aspect décomposé et de consistance granulée. 24 heures plus tard la destruction était encore plus prononcée. L”aspect que présentaient les amibes tuées par la lumiére 24 heures apréæs que Véclairage destructif avait eu lieu, était souvent trés varié. Quelques-uns des individus se trouvaient alors contractés en sphére, leur vacuole était dilatée et Pecto- plasme nettement délimité; d'autres étaient tout å fait trans- parents, un peu gonflés, å protoplasme finement granulé, å vacuole plutåt contractée, å contours souvent indistincts ; d'autres encore se présentaient sous la forme de régions luisantes et arrondies dont les contours étaient le plus souvent peu nets. Que nous ayons affaire dans ces cas å des débris d'amibes, on ne le découvre qu'å Vaide d'une lentille å im- D.K. D. VID. SELSK. OVERS.1903. 13 27 12 GE0ORGES DREYER. - mersion. (es amibes dépéries ou absorbées constituent done des parties luisantes au centre desquelles on observe des restes de bactéries et des spores bactériennes. Le nombre relative- ment faible de hactéries contenues dans ces masses luisantes est-il då å la présence d'un ectoplasme qwon ne voit plus, il est vrai, mais qui pourrait néanmoins exister encore et em- pécher les bactéries d'approcher, ou bien sommes-nous ici en présence d'une chimotaxie négative exercée par les bactéries et les spores englobées et en partie absorbées par les amibes, sur les bactéries qui les entourent? La question est difficile Tableau II. Expériences avec amibes (Eclairage å travers du verre incolore). y Durée de | SDEGGAE TA, Véclairage Résultat obtenu en minutes | Av. écl. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. él. La plupart des individus s'étaient | arrondis; vacuole dilatée. Un assez grand (3.) 5 nombre avaient gardé leur forme amiboide; ils ' semblaient vivants mais peu mobiles. 24 h. ap. écl. Peu d'individus arrondis; presque tous de forme amiboide et animés de mouvements vifs; vacuole dilatée et heaucoup de pseudopodes. Pas de morts. Av. écl.. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. La plupart des individus étaient de forme arrondie, å vacuole dilatée; cependant on en voyait encore qui avaient gardé leur forme amiboide, mais ils étaient trés peu ou pas du 10. tout mobiles. 24 h. ap. écl. A de rares exceptions prés tous les individus étajent morts. Les formes étaient arrondies ou bien d'aspect décomposé et de con- sistance granulée; dans ce dernier cas les con- tours étalent indistincts. —-— (sb) | sæ Av. écl. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. Les formes arrondies ou contractées prédominaient; cependant on observait encore des formes amiboides å contours indistincts; elles semblaient en voie de se décomposer par granu- lation. On n'a pas constaté de mouvements. 24 h. ap. écl. Tous les individus étaient morts et se trouvaient dans un état trés avancé de destruction. (8.) | BEG GÅR] Formes amiboides et mouvements vifs imm. ap écl. i | aussi bien que 24 h. plus tard. 14 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs Kystes. 413 å trancher; il se pourrait bien que le dernier des deux cas fat le vrai. Dans cette influence destructive de la lumiére sur les amibes, Pactivité particuliére des rayons ultra-violets résulte des tableaux II et III ou Péclairage a eu lieu å travers des verres respective- ment incolores et bleus qui retiennent une træs grande partie des rayons ultra-violets. Le tableau I nous montre qu'aprés 5 minutes d'éclairage la plupart des individus étaient arrondis, å vacuole dilatée; pourtant il y en avait encore un åssez grand nombre qui présentaient une forme amiboide, mais ces derniers étaient peu mobiles. 24 heures plus tard on ne trouvait guére d'amibes arrondies; tous les individus s'agitaient vivement; aucun n'avait été tué par la lumiére. Aprés 10 minutes d'éclairage, la plupart des amibes étaient arrondies, il y en avait cependant qui gardaient encore la forme amiboide, mais elles étaient peu mobiles ou ne Vétaient pas du tout. 24 heures plus tard, on pouvait constater en général que toutes avaient été tuées; les exceptions étaient rares. Aprés 15 minutes d'éclairage on les trouvait toutes tuées. II ressort du tableau III, ou les éclairages ont été effectués aåa travers des verres bleus, que 5 minutes d'éclairage n'exercent qwune influence assez faible sur les amibes dont il n'y avait, au bout de ce temps, que trés peu d'arrondies; celles-ci avaient toutes la vacuole dilatée. La plupart s'agitaient avec des mouvements vifs. 24 heures plus tard, leur agilité dépassait plutåt celle des amibes de contrdle, et elles semblaient s'étre multipliées encore plus abondamment que celles-lå. Aprés 10 minutes d'éclairage un trés grand nombre d'amibes s'étaient contractées en sphére; cependant on en voyait encore qui présentaient une forme distinctement amiboide tout en étant plus arrondies qu'avant Péclairage. 24 heures plus tard, toutes les amibes s'agitaient vivement. La multiplication de > 27+ 414 GEORGES DREYER. Tableau III. Expériences avec amibes (Eclairage å travers du verre bleu). Nombre des Durée de expériences | Véclairage en minutes | | Av. él. Formes amiboides, mouvements vifs. | Imm. ap. écl. Quelques-uns seulement des individus étaient arrondis, å vacuole dilatée; le reste pré- sentaient des formes amiboides et s'agitarent (8.) | plutåt plus vivement qu'avant Téclairage. Fa | ' 24 h. ap. écl. A Vexception de trés rares individus qui étaient contractés en sphére (on en voyait souvent aussi dans les boites de contråle), tous étaient de forme amiboide; mouvements vifs. Multiplication plus abondante que celle des témoins. Résultat obtenu o Av. él. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. Grand nombre d”individus en sphére, å vacuole dilatée. D'autres étaient encore de forme décidément amiboide; toutefois les con- tours étaient devenus plus arrondis et les mouve- (6.) 10 ments plus lents. p É: 24 h. ap. écl.. Amibes arrondies peu nombreuses: les formes amiboides prédominaient; mouvements vifs; beaucoup de pseudopodes; vacuole dilatée. On vw'a pas pu constater s'il y avait des amibes mortes dans le nombre. Multiplication plus vive que celle des témoins. Av. écl.. Formes amiboides, mouvements vifs. Imm. ap. écl. La pluplart des amibes étaient con- tractées; cependant quelques-unes se présentaient encore sous une forme amiboide: il est vrai qu'elles avaient alors des pseudopodes courts, en (8.) 154 partie rentrés, de forme pointue. Plusieurs de consistance træs granulée; leur vacuole au maxi- mum de contraction; elles se trouvaient peut-étre dans un état de destruction naissante. 24 h. ap. écl. A de trés rares exceptions prés toutes étaient tuées. | Av. él. Formes amiboides, mouvements vifs. | Imm. ap. écl. Les formes sphériques prédominaient. Le petit nombre d'individus amiboides semblaient (6.) 20 immobiles. Chez beaucoup la contraction de la 2 i vacuole était trés considérable ou méme maximale. 24 h. ap. écl. Tous les individus étaient morts. Le processus de destruction avait atteint un état trés avancé. Formes amiboides, mouvements vifs imm. ap. écl. aussi bien que 24 h. plus tard. | | | (8.) témoins | 16 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 415 ces individus était plus abondante que celle des exemplaires de contrdle. Il n'en fut pas constaté de tués. Aprés 15 minutes d'éclairage la plupart des amibes étaient contractées; cependant quelques-unes montraient encore des pseudopodes d'une forme particuliére, courte et pointue. Plu- sieurs étaient de consistance trés granulée et avaient la vacuole extråmement contractée; elles étaient peut-étre déjå mortes. 24 heures plus tard toutes étaient mortes sauf, peut-étre, de rares exceptions. L'aspect des individus ressemblait plutåt å celui qwon obtient aprés 10 minutes d'éclairage å travers un verre incolore. Aprés 20 minutes d'éclairage suivies de 24 heures de repos, tous les individus étaient également morts. Dans les cas au contraire ou Véclairage avait eu lieu å travers un verre rouge retenant tous les rayons chimiquement actifs, il fut constaté que méme 2 heures d'éclairage n'avaient aucune influence nuisible sur la vigueur et la vitalité des amibes. Immédiatement aprés V'éclairage elles semblaient tout aussi mobiles qu'avant, et au bout de 24 heures elles se com- portaient en tout, méme sous le rapport de la multiplication, exactement comme les individus renfermés dans les boites non éclairées de contråle. ; En évaluant le temps d'éclairage nécessaire pour tuer les amibes å 45—30 secondes si Péclairage est effectué å travers du cristal de roche, å 10—12 minutes si la lumiére destructrice traverse un verre incolore et å 15 minutes environ si le verre traversé est coloré en bleu, nous voyons que la destruction s'opére de 13 å 14 fois plus vite si Péclairage se fait å travers du cristal que s'il est effectué å travers du verre incolore, et de 18-å 20 fois plus vite qu'å travers du verre bleu, de sorte que nous obtenons un rapport compris entre 1:12 et 1:14 pour le cristal et le verre incolore, et un autre compris entre 1:18 et 1:20 pour le cristal et le verre bleu. Ayant ainsi déterminé le temps nécessaire pour effectuer 17 416 GEORGES DREYER. la destruction des amibes, nous avons trouvé intéressant de constater quel était le temps exigé pour opérer la destruetion de la méme éspéce d'Amibe å Vétat enkysteé. On se servait pour ces expériences de kystes provenant d'une culture de 3 mois qui avait été ensemencée sur de Pagar délayé dans de Pinfusion de foin. Le procédé était autant que possible le méme que celui déjå employé dans les expériences avec amibes. On avait fait en sorte que les gouttes pendantes de culture délayée fussent des mémes dimensions que celles qui avaient servi pour les observations d'amibes. Chaque goutte contenait de 30 å 40 kystes environ et pas d'amibes. Aprés éclairage les boites (chambres humides) construites comme nous Vavons dit plus haut étaient mises å Pétuve å une température de 35 å 37%. L'observation avait lieu 24 heures aprés l'éclairage. On opérait toujours le délayage de la culture dans de Vin- fusion de foin immédiatement avant de commencer une série d”expériences; pour chaque série on se servait d'une méme émulsion. Des boites de contråle étaient toujours mises å Vétuve en méme temps que celles qui avaient été éclairées afin d'éviter les erreurs en ce qui concerne le développement, etc. Le tableau IV, ou les éclairages ont été opérés å travers du cristal de roche, nous montre qwun éclairage de 9 minutes ne tue pas les kystes; il ne les affaiblit méme pas, leur développement en amibes s'effectuant au bout des 9 minutes avec la méme abondance que dans les boites de contråle. Ce n'est qu'aprés 12 minutes d'éclairage qu'on peut constater une influence défavorable de la lumiére, le nombre de kystes développés en amibes étant alors un peu moins considérable dans les boites éclairées que dans les boites de contråle. Aprés 20 minutes d'éclairage la plupart des kystes avaient perdu leur puissance de développement, et au bout des 24 heures on n'en trouvait que bien peu qui se fussent développés en amibes. is Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 417 Tableau IV, Expériences avec kystes (Eclairage å travers du cristal de roche). Durée de Nombre d MEK ; EEKEIGAGED P'éclairage Késultat obtenu Av. écl. Pas d'amibes. 24 h. ap. écl. Développement abondant de kystes en (3.) 30 sec. amibes trés agiles. Le développement des kystes en expérience était plutåt plus abondant que … celui des témoins. Pas d”individus sphériques. (3.) 6555 3 KS fylke Ild. Bl 0 (2.) Some REN i: (2.) 10055 i FRE Re 4 (2.) 152 — 3 (23) 160% iz — (3.) 200 % i Bye RE SE Fuel (3.) 4 min SERVER — us Av. écl. Pas d”amibes. (4 6 24 h. ap. écl. Développement abondant d”'amibes 2 2 trés agiles, I'état de choses ressemble å celui des boites de contråle. z Al (23) SER. Id. BR al Av. écl. Pas d'amibes. (6.) 12 24 h. ap. écl. Le développement de kystes en amibes ; D un peu moins abondant que dans les boites de contråle. BEN NER 5) sd (3) ie ET BAN ld. eg Av. écl. Pas d'amibes. Øg 24 h. ap. écl. Trés peu de kystes développés en (8.) 20 E pp É LS amibes, tandis que les boites de contråle présen- … taient un développement trés abondant.… Av. écl. Pas d”amibes. . (9.) 30 24 h. ap. écl. Pas un seul kyste ne s”était développé 3 7 en amibe. Dans les" boites de cuntråle: déve- Toppe nen et OLE | Pas d'amibes avant la mise en étuve å 379, mais (30.) témoins 24 h. plus tard: développement abondant de kystes en amibes ("/5 environ du nombre entier). Un éclairage de 30 minutes rendait tous les kystes incapables de développement, en d'autres termes les tuait tous. Afin de me garantir contre les fautes qui ont souvent été commises lå ou il s”agissait de distinguer, dans le cas des Bactéries, la résistance des formes végétatives et celle des 19 418 GEeorGEes DREYER. spores vis-å-vis de Vaction de la lumiére, j'ai entrepris les ex- périences de contrdle suivantes qui avaient pour but de dé- montrer que Véclairage ne déterminait pas dans le liquide ou se trouvait délayée la culture de kystes, la formation de substances toxiques qui auraient pu arréter le développement des dits kystes. Des gouttes d'infusion de foin furent éclairées pendant des temps plus considérables qu'aucun de ceux em- ployés par moi pour mes expériences précédentes; ensuite ces gouttes furent ensemencées de kystes et mises å Vétuve å 372. Or, on a toujours constaté que le développement de kystes en amibes s”opérait tout aussi vite dans les boites qui- avaient été éclairées avant d'étre ensemencées que dans celles qw'on avait laissées d'”abord dans Vobscurité pour les ensemencer enguite. Tableau V. Expériences avec kystes (Eclairage å travers du verre incolore). Nombre des! Durée de Å expériences | V'éclairage Résultat obtenu en minutes Av. écl. Pas d”amibes. (2.) 90. | 24 h. ap. écl. Développement abondant de kystes en | amibes, å peu prés comme pour les individus de | | controåle. Av. écl. Pas d'amibes. (4.) 230 24 h. ap. éel. Développement abondant de kystes i spe en amibes, peut-étre un peu moins abondant toutefois que dans les hoites de contråle. Av. écl. Pas d”amibes. (4.) 40 24 h. ap. écl. Le nombre de kystes développés en g ; amibes était relativernent restreint, de beaucoup plus faible que dans les boites de controdle. Av. écl. Pas d'amibes. (8.) 60. | 24 h. ap. écl. Pas de kystes développés en amibes, a T'exception, quelquefois, d'un exemplaire isolé. Av. écl. Pas d'amibes. (6.) 10); 24 h. ap. écl. Absolument pas de kystes développés en amibes. A toutes les fois: développement abondant de kystes 9 SNE ] (23) Temovns en amibes aprés 24 h. d'étuve å 372. II résulte du tableau V, lequel donne les résultats d'ex- périences ou Veclairage a eu lieu å travers un verre incolore, 20 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 419 que 30 minutes d'éclairage n'avaient pas affaibli la puissance de développement des kystes; si on exposait au contraire, pendant 40 minutes, les kystes å la lumiére, le nombre de ceux qui avaient pu se développer en amibes était relative- ment restreint, de sorte que les boites en expérience en con- tenaient alors beaucoup moins que les boites de contråle. Aprés 60 minutes d'éclairage presque tous les kystes étaient tués: on ne trouvait que des exemplaires isolés ayant pu parvenir å Vétat d”amibe. Aprés 70 minutes d'eclairage, tous les kystes étaient morts. Tableau VI. Expériences avec kystes (Eclairage å travers du verre bleu). Nombre des| Durée de i expériences | "éclairage Résultat -obtenu en minutes Av. écl. Pas d'amibes. (3.) 20. 24 h. ap. écl. Beaucoup de kystes développés en amibes, å peu prés comme dans les boites de contråle. (3.) 30. Id. 2 i (3.) 40. — Av. écl. Pas d'amibes. 24 h, ap. él. Quelques-uns des kystes s'étaient développés en amibes; ils étaient cependant en (8.) 70. faible proportion de ceux développés dans les boites de contråle; quelquefois on ne trouvait méme qu'un seul ou deux kystes développés en amibes, (6.) 80 Av. écl. Pas d'amibes. : i i 24 h. up. écl. Pas un seul kyste développé en amibe. Développement abondant de kystes en amibes aprés 24 h. d'étuve å 372. (2) témoins Du tableau VI il ressort que, Véclairage ayant lieu å travers un verre bleu, 40 minutes d'éclairage ne génaient pas sensible- ment les kystes et qw'il s'en trouvait méme qui pouvaient se développer aprés 70 minutes d'éclairage. Aprés 80 minutes d'éclairage les kystes semblaient morts; ils étaient en tous cas absolument incapables de développe- ment. 21 490 GEORGES DREYER. Une expérience isolée avec 3 heures d'éclairage å travers du verre rouge ne semblait pas exercer une influence ap- préciable sur la vitalité des kystes. Si nous évaluons maintenant å 25 minutes environ le temps demandé pour que la destruction des kystes soit effectuée par éclairage traversant du cristal de roche, å 60—70 minutes celui que demande un éclairage passant å travers du verre incolore et å 70—80 minutes le temps nécessaire pour. que les rayons qui passent å travers du verre bleu aient un effet fatal, nous voyons que la destruction s'opére de 2,5 å 3 fois plus vite å travers du cristal qu'å travers du verre incolore et de 3 å 3,5 fois plus vite qwå travers du verre bleu, de sorte que nous obtenons du cristal au verre incolore un rap- port compris entre 1:2,5 et 1:3, et du cristal au verre bleu un autre rapport compris entre 1:3 et 1: 3,5. En comparant les temps fatals trouvés pour les amibes et les kystes respectivement, nous découvrons que les kystes sont de beaucoup les plus résistants. Mais si nous entreprenons de déterminer combien de fois leur résistance est plus grande que celle des amibes, nous obtenons des résultats qui varient beaucoup selon les différentes qualités de lumiére: Aprés éclairage å travers du cristal les kystes se montraient de 30 å 33 fois plus résistants que les amibes; avec éclairage å travers du verre' incolore ils étaient de 5,5. å 6 fois plus résistants et, enfin, avec éclairage å travers du verre bleu la résistance des kystes était 5 fois plus grande que celles des amibes. En considérant les temps fatals, nous trouvons que si les amibes étaient tuées de 13 å 14 fois plus vite å travers du cristal qu'å travers du verre incolore, et de 18 å 20 fois plus vite å travers du cristal qu'å travers du verre bleu, il en était tout autrement des kystes qui n'étaient tués, å travers du cristal, que de 2,5 å 3 fois plus vite qu'å travers du verre incolore, et 3 fois environ plus vite qu'å travers du verre bleu. 99 Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. 491 Nous en pouvons conclure que les amibes sont de 5 å 6 fois plus sensibles que ne le sont les kystes aux rayons trans- mis par le cristal de roche, c'est-å-dire aux rayons ultra-violets. A Vétat actuel de nos connaissances nous doutons qw'on puisse donner de ce curieux phénoméne une explication bien certaine. Cependant puisqwil a été constaté que les rayons ultra-violets extérieurs (transmis par le cristal de roche) n'ont qwun pou- voir de pénétration assez faible comparé å celui des rayons ultra-violets intérieurs et bleus (transmis par les verres in- colores et bleus) et que d'autre part les enveloppes des kystes contiennent un pigment brun et sont relativement épais si nous les comparons å Vectoplasme transparent de P”amibe, on ne se trompe peut-étre pas en cherchant dans ces circonstances P'explication de ce fait que les amibes sont de beaucoup plus sensibles que les kystes aux rayons transmis par le cristal. Avant de terminer je ferai remarquer que si jusqwici on n'a pas réussi å détruire les Bactéries et spores de Bactéries qui accompagnent les amibes sans tuer en méme temps les dites Amibes, le procédé ci-dessus indiqué pourrait peut-étre servir å obtenir des cultures absolument pures d'Amibes qui ne contiendraient pås de Bactéries vivantes. II se peut encore qu'on arrive un jour å profiter des dif- férents degrés de sensibilité que présentent les Amibes vis-å-vis de Vaction de la lumiére pour distinguer des types qui parais- sent absolument semblables pour la morphologie et pour la culture. Les expériences effectuées dans ce hut n'ont donné jusqwici que des résultats qui pourront éventuellement servir de base aux recherches ultérieures. (SS) (gG) k 5 so iD SN" Æg FRA HV EIDE Fe" at i . ' i: VER s å + Fe Ud Ur El z hk ORE |. LKR LÆS ' sd [ FR å ' HK R i V vids ' 2384 ir d . i Ka c LS f "9 t y , ve 4 email i; ' ] k' (4 mrER . i , & p y [| AL! Lt å NV la å alt i n hd vis =- LJ EJ AE ff K2 AN AVIS ag OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY 4 SUR LES ORGANES PILIFORMES DES RHODOMELACEES PAR L. KOLDERUP ROSENVINGE (PRÉSENTÉ Å LA SÉANCE DU 15 MAI 1903) e thalle des Rhodomelacées a, dés longtemps, attiré Vat- tention des morphologistes par la grande variété de ses formes et par sa haute différenciation morphologique. Le thalle consiste en un axe polysiphoné (c.-å-d. articulé, chaque article étant formé d'une cellule centrale ou axile entourée par un certain nombre de cellules péricentrales de la méme longueur qw'elle), souvent revétu d'une écorce parenchymateuse, et portant dans la plupart des espéces, du moins dans les parties les plus jeunes, des organes latéraux filamenteux, monosiphonés et ramifiés. Ces organes ont été distingués dés 1846 par NÆGELI (846, p. 207) sous le nom de feuilles par opposition å la tige qui les porte, parce qu'ils sont produits par des segments encore indivis tout prés de la cellule terminale, å cause, aussi, de leur disposition réguliére spiralée, et de leur croissance limitée, qui s'éteint d”abord au sommet mais subsiste plus longtemps prés de la base. M. Kny y ajouta plus tard (873) un argument en montrant, que les rameaux, dans quelques espéces de Chondria et Polysiphonia, naissent å Vaisselle de ces organes de la méme maniére que les bourgeons axillaires des Phanérogames; on a insisté enfin sur ce fait que les or- ganes sexuels sont produits par les feuilles, comme dans les D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. il 29 440 L. KorneruP ROSENVINGE. plantes vasculaires. On a donc désigné ces organes assez généralement comme des feuilles, et ce terme a été maintenu récemment par M. FALKENBERG (901). Toutefois, on peut faire des objections å cette désignation. On pourrait d'abord sou- tenir que ces plantes n'appartiennent pas å la méme série d'évolution que les Gormophytes et que, par conséquent, leurs »feuilles" ne peuvent étre homologues de celles des Gormo- phytes. Cette objection, pourtant, n'est pas désicive; car si Von exige que toutes les feuilles soient des organes homo- logues, on ne pourrait pas faire usage de ce terme pour les feuilles des Bryophytes, puisqu'elles appartiennent å la géné- ration sexuée, et puisqu'il semble qu'elles se sont en outre développées séparément dans différentes séries phylogéniques de cette classe (Comp. GoEBer 900, p. 261). Une objection plus importante est tirée de ce que les feuilles des ØRhodomelacées ne sont pas ordinairement des organes assimilateurs. La fonction principale des feuilles ty- piques étant sans doute assimilation, il serait en effet juste de chercher une autre désignation pour les organes en question des ØRhodomelacées. On pourrait les appeler tout simplement des poils. Or, comme on trouve chez de nombreuses Floridées (p. ex. Ceramium, Cystoclonium) des poils typiques mais d'une nature toute différente, on ne devrait pas les désigner de la méme maniére. Les poils typiques des Floridées naissent sans ordre distinct, souvent trés loin des points végétatifs, et de nouveaux poils se forment entre les poils déjå formés; ce sont des organes unicellulaires qui naissent de cellules péri- phériques sans division cellulaire, et dont Papparition est trés variable selon les conditions extérieurs. Les organes piliformes des Rhodomelacées sont évidemment d'une nature morpholo- gique plus ,élevée". Si Pon ne veut pas les désigner comme des feuilles, il faut les considérer comme une sorte particuliére de pousses. C'est ce que je ferai dans la suite en les dé- signant comme des trichoblastes (pousses piliformes). En ren- NME Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 441 voyant å V'excellent travail de M. FALKENBERG je développerai dans les pages suivantes des observations sur quelques points non mentionnés par cet auteur ou sur lesquels je suis arrivé å un résultat différent. l. Ramification des trichoblastes. La structure des trichoblastes est essentiellement la méme dans les différents membres de la famille des Rhodomelacées. A Vétat développé, ils sont ramifiés en dichotomie mais les stades jeunes montrent que la ramification est vraiment mo- nopodiale, V'axe principal portant deux séries de branches alternantes dont Vinférieure est insérée sur le second article, la cellule basilaire, en grande partie enfermée dans la tige, étant regardée comme le premier article. Les premiers des articles suivants portent chacun une branche, tandis que la partie supérieure de V'axe principal de la feuille ne porte pas de branches et forme ainsi un filament cellulaire simple. Les branches latérales se ramifient ordinairement et cela se fait alors de la méme maniére que dans Vaxe principal; mais la premiére branche de second ordre pousse toujours du premier article; et la méme ramification peut se répéter dans les branches des ordres plus élevés (Voir Kny 873 pl. I, fig. 3—5, K. R. 884, fig. 21). Il est remarquable, que la premiére branche de 24 ordre ou d'un ordre plus élevé ne se trouve pas tou- jours du cåté extérieur de la branche mére comme dans les figures citées; dans quelques espéces de Folysiphonia (P. elon- gata, K.R. 884, fig. 31, P. sertularioides) elle se forme con- stamment du cåté intérieur. La ramification des trichoblastes peut avoir lieu å peu prés dans un seul plan, comme M. Kny (l. c. Taf. I, fig. 3—5) Va figuré dans le Chondria tenwuissima (voir aussi K. R. 884, pl. I, fig. 21, Polysiphonia nigrescens). . Mais plus souvent les branches se trouvent dans des plans différents. (Cela dépend 3 29" 449 L. KorDEeruP ROSENVINGE. d'une part de ce que les deux séries de branches alternantes ne sont pas opposées, mais plus ou moins rapprochées de la face ventrale du trichoblaste; elles ont parfois une divergence d'”env. 90%. D'autre part les plans de symétrie des branches de différents ordres ne sont pas paralléles mais s”entrecroisent souvent sous un angle presque droit (comp. Kny 873, p. 102). M. Kny a signalé le fait que la premiére branche latérale des trichoblastes nait, dans le Chondria tenuissima et quelques espéces de Polysiphonia, toujours sur le cåté droit. J'ai con- firmé ce résultat pour les Polysiphonia (K. R. 884, p. 21, 24), jJ'ai constaté (902, p. 357) que cela n'est pas en relation avec le fait que le spirale des trichoblastes tourne toujours å gauche, et j'ai trouvé enfin que, dans le Rhodomela subfusca, les tri- Choblastes n'obéissent pas å cette loi, la premiére branche se trouvant å gauche aussi souvent qu'å droite. Dans les tricho- blastes portant un carpogone, celui-ci nait toujours dans le second article; le premier article grossit et produit des cellules péricentrales, le troisieme reste indivis et peu développé, tandis que les articles suivants produisent des branches comme dans les trichoblastes stériles. J'ai observé il y a longtemps que, dans quelques espéces de Polysiphonia, la premiére branche se trouve toujours å droite, comme dans les trichoblastes stériles. Cette position réguliére, en relation sans doute avec la position constante de la premiére branche dans les tricho- blastes stériles, peut étre expliquée de deux maniéres. Elle dépend, soit de ce que la branche du 4 article est la premiére branche du trichoblaste et se produit comme telle å droite, soit de ce que cette branche se trouve å droite comme corres- pondant å la troæsiéme branche d'une feuille stérile. Gomme javais trouvé une fois un trichoblaste fertile présentant une branche située du cåté gauche du troisiéme article, j'ai été conduit å accepter la deuxiéme interprétation (K. R. 884, p. 23, Rés. 4). Jai examiné récemment 59 trichoblastes fertiles du Pol. nigrescens; dans 52 la premiére branche se trouvait å 4 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 443 droite dans le 4€ article, dans 5 du cåté gauche du 3€ article, dans 1 cas du cåté gauche du 4 article et dans 1 cas du coté droit du 3€ article. On verra que ces nombres ne sont pas deécisifs pour la question discutée, mais qwils sont du moins plus favorables å la deuxiéme explication qwå la pre- miére. Chez le P. urceolata, dont j'ai examiné 32 trichoblastes fertiles, j'ai trouvé 25 fois la premiére branche å droite, et 7 fois å gauche, toujours sur le quatriéme article. La premiére branche des trichoblastes fertiles se trouve donc, dans la plupart des cas examinés, å droite sur le 4 article. II est probable que cette position est due å la méme cause inconnue qui détermine la position de la premiére branche des trichoblastes stériles, et que la position moins réguliére dåns les trichoblastes fertiles dépend de la distance plus grande de la base du trichohblaste. Le mode de ramification étant toujours essentiellement le méme, le degré de la ramification présente de notables diffé- rences. Les Chondria et Laurencia ont des trichoblastes trés ramifiés; on peut y trouver 4 générations de branches. Dans plusieurs espéces de Polysiphonia les trichoblastes sont égale- ment trés ramifiés, tandis que dans d”autres ils portent peu de branches. II en est ainsi pour le P. urceolata, dont les trichoblastes ne portent ordinairement que des branches de premier ordre, et ne présentent guére de branches d'un ordre plus élevé que le second. | Mais le degré de la ramification veut varier aussi chez une méme espéce. Tandis que des échantillons vigoureux de Poly- siphonia violacea ont des trichoblastes trés ramifiés, la forme fine tenuissima, qui se trouve dans la Baltique, a souvent des trichoblastes å une ou deux branches latérales simples, ou méme des trichoblastes entiérement sans rameaux. J”ai observé un cas pareil dans une forme analogue de Folysiphonia elongata, trouvée également dans lå Baltique dans des profondeurs assez considérables (10 å 24 métres), et remarquable par sa taille [3] AAA L. Kornerup ROSENVINGE. mince et souple et par ses trichoblastes peu ramifiés; dans des échantillons typiques ceux-ci sont simples ou portent une seule branche simple. Ce parait étre une régle que les pre- miers trichoblastes des jeunes plantes sont simples, méme dans des espéces qui produisent plus tard des trichoblastes trés ramifiés. Je ”ai observé du moins chez le Folysiphonia Brodiæi (K. R. 1902, fig. 1,2) et le P. violacea. On trouve aussi des trichoblastes simples ou peu ramifiés dans les pousses qui commencent å se développer vers la fin de Phiver sur les tiges hivernantes du Brongniartella byssoides. Dans le Rhodomela subfusca, on peut trouver dans une méme plante adulte des trichoblastes ramifiés et simples. hj hl 2. Trichoblastes å structure aberrante. J”ai observé deux cas différents de déviation du type décrit, qui n'avaient pas le caractéere de monstruosités mais qui se présentaient comme des phénoménes normaux. Le premier cas a été observé chez le Rhodomela subfusca, ou il arrive fréquemment, que la premiére branche du tricho- blaste se trouve sur le 3€ article au lieu du 2%; plus rarement sur le 48 (fig. 12). On trouve de ces organes en compagnie de trichoblastes du type ordinaire, en quantité variable, tantåt plus, tantåt moins nombreux que ceux-ci. Cette déviation est peut-étre en relation avec le fait que le deuxiéme article de Vaxe principal du trichoblaste de cette espéce reste ordinaire- ment plus court que les articles suivants. L'autre déviation, que j'ai observée chez le Polysiphonia Brodiæi, est plus remarquable. Les trichoblastes stériles et måles ne présentent rien d'extraordinaire. Dans les tricho- blastes å carpogone, la partie supérieure prend, comme d'ordi- naire, V'aspect de trichoblaste stérile, le 38 article restant court et indivis, tandis que les articles suivants portent des branches latérales; mais ces articles produisent, chose remarquable, 6 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 445 chacun deux branches, une branche secondaire ou accessoire se trouvant Å au-dessous de la branche primaire. Å La branche secondaire est un peu plus | faible que la primaire. Je trouvai cette structure dans tous les trichoblastes fertiles d'un échantillon femelle récolté sur la céte nord du Jutland. Il reste å décider si cette structure, dont la signification mest inconnue, est cons- tante pour 1'espéce. 3. Fonction des trichoblastes. Les trichoblastes sont, dans la plu- art des Rhodomelacées, des organes P 2 S Fig. 1. Polysiphonia hyalins qui périssent de bonne heure. Brodiæi (Dillw.) On ne les trouve, ordinairement, que = Trichoblaste å carpogone. Gr55922 (cP dans les parties les plus jeunes des pousses, par exemple chez les Laurencia et Chondria seulement dans les enfoncements au sommet des pousses, chez les Poly- siphonia dans les parties formées d'articles courts. Chez le Brongnriartella byssoides et d'autres membres de la famille des Lophothaliacées, au contraire, les trichoblastes sont résistants et riches en chromatophores rouges; ils forment sur toute la longueur des tiges un revétement de filaments rouges ramifiés, qui constituent les organes principaux d'assimilation de la plante. La faculté d'assimilation des trichoblastes n'est pas restreinte pourtant å la famille des Lophothaliacées. Dans le Bhodomela subfusca les trichoblastes sont également riches en chromato- phores rouges, comme Va signalé M. FALKENBERG. Ce sont donc bien des organes d”assimilation, mais ils ne sont pas plus résistants que chez les Polysiphonia, étant restreints aux parties - "i 446 L. Kornerup ROSENVINGE. les plus jeunes des pousses. Ils naissent, dans les mers danoises, vers la fin de hiver et se trouvent en état de pleim développe- ment en avril et mai. Dans des localités trés éclairées alors, les chromatophores s'effacent, leur grandeur diminue et leur couleur pålit; on trouve souvent, en mai et juin, des tricho- blastes incolores. En plein été, la plupart des trichoblastes sont tombés; ceux qui restent, au sommet des pousses, sont tous incolores. Les trichoblastes du BRhodomela jouent done un role beaucoup moindre comme organes d'assimilation que ceux des Lophothaliacées. On sait que les Polysiphonia ont des trichoblastes incolores ; il y a cependant des espéces qui peuvent présenter des tricho- blastes å chromatophores rouges. Les jeunes trichoblastes entourant le sommet de lå tige contiennent toujours des chromatophores trés distincts et qui sont ordinairement faible- ment colorés d'une teinte jaunåtre. Lorsque les cellules des trichoblastes s'allongent, les chromatophores se décolorent, mais ils restent nettement visibles, au moins pendant quelque temps, comme des leucites incolores. Dans certaines circon- stances il arrive pourtant, que les chromatophores gardent leur couleur ou plutét prennent une couleur rose plus ou moins foncée. Je Pai observé d”abord dans quelques échantillons de Pol. urceolata récoltés dans le port de Middelfart dans le Petit Belt; les trichoblastes avaient une couleur rose clair, due å la présence de nombreux chromatophores arrondis, dune ileinte rose assez faible. Le P. violacea m'a offert aussi des trichoblastes å chromatophores faiblement colorés, dans quelques échantillons récoltés entre 13 et 17 métres de pro- fondeur. Des trichoblastes d'une couleur plus foncée ont été observés dans la forme fine du Polysiphonia elongata men- tionnée plus haut, trouvée å des profondeurs considérables dans la Baltique et dans le Grand Belt. Dans sa forme extréme, elle a des trichoblastes indivis ou trés peu ramifiés, dont les cellules contiennent de nombreux chromatophores roses, don- 8 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 447 nant aux trichoblastes une couleur aussi foncée que V'est celle des trichoblastes du Rhodomela. D'autres échantillons avaient des trichoblastes plus faiblement colorés. Il parait que ces trichoblastes rouges persistent un peu plus longtemps que les trichoblastes incolores de la forme principale; mais la diffé- rence n'est pas grande. Les Polysiphonia å trichoblastes colorés n'ont été trouvés que dans des localités peu éclairées. Si la lumiére eut été plus intense, les trichoblastes se seraient sans doute décolorés, et il est probable que les différences d”intensité de la couleur des trichoblastes dépendent de différences d'éclairage. On a émis diverses opinions au sujet de la fonction des irichoblastes incolores. M. BerrtHorD (882, p. 675), en s'ap- puyant sur des observations faites å Naples, est arrivé å la conclusion que Punique fonction de ces organes est de protéger les plantes contre une lumiére trop intense. M. Ortmanns s'est rangé å cet avis en 1891 (891, p. 406), mais il a trouvé plus tard (895, p.11) que la production des trichoblastes est bien moins déterminée par la lumiére que par d”autres agents extérieurs, notamment par la salinité de Yeau. M. FALKENBERG (901, p. 70) combat VPopinion de M. BertHorD; il cite quelques cas, qui ne sont pas d'accord avec elle et prouve que d'autres faits relevés par cet auteur s'expliquent facilement sans le concours de la lumiére. Il prétend que la fonction principale des trichoblastes est de produire les organes sexuels, mais il ne fait pas mention de la fonction des trichoblastes stériles. M. BERTHOLD a mentionné la supposition que les tricho- blastes pourraient servir å P”absorption des substances alimen- taires, mais seulement pour la combattre (1. c. p. 677). Cette supposition n'a été soutenue, que je sache, par aucun autre auteur, mais M. Renke (875, p. 321) et M. WIE (897, p. 37) ont exposé une opinion analogue pour les poils incolores chez les Fucacées et 1'Al/aria, et M. Wi1e Va appuyée par des observations sur I'absorption de matiéres colorantes. 9 AAS L. KoxDeruP ROSENVINGE. Les observations que j'ai faites sur les trichoblastes et leur rapports avec les conditions extérieures m”ont fait douter de la possibilité d'admettre dans tous les cas l'interprétation de M. BertHorn. Je citerai comme exemple de Polysiphonia urceolata. Le développement végétatif de cette espéce com- mence vers la fin de Vhiver dans les parages danois; il se continue activement pendant le printemps et s'arréte ou se ralentit au commencement de V'été, ordinairement au mois de juin, et å peu prés en méme temps les trichoblastes tombent. Pendant le reste de V'été, on ne trouve donc que des échan- tillons sans trichoblastes, mais on en rencontre assez souvent aussi dés le moi de mai. Cette espéce perd ainsi ses tricho- blastes å Vépoque la plus éclairée, souvent méme avant le solstice; il faut ajouter qu'elle présente souvent, pendant la période de croissance, des tiges produisant de nombreux rameaux latéraux mais aucun trichoblaste. Quant au rapport des trichoblastes avec V'intensité de la lumiére, il est incontestable que ces organes sont généralement mieux développés dans des localités bien éclairées que dans les profondeurs, ou la lumiére est faible; mais cela me parait étre en relation avec ce fait que ces Algues sont en général plus robustes dans les premiéres stations que dans les autres, et la différence de développement des trichoblastes aux diffé- rentes profondeurs ne me parait pas aussi grande qu'on devrait s'y attendre, si leur fonction unique était de protéger la plante contre la lumiére trop intense. Je citerai seulement que j'ai trouvé le Polysiphonia violacea muni de trichoblastes bien développés et trés ramifiés par 28 métres de profondeur, c.-å-d. préæs de la limite inférieure de son extension. IN est évident que les trichoblastes des individus crois- sant dans des localités faiblement éclairées ne peuvent pas servir å les protéger contre la lumiére; il faut done ad- mettre, ou bien qw'ils n»'ont pas de fonction, ou bien qw'il jouent quelque råle, par exemple comme organes d'absorption 10 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 449 ou de respiration. Il me parait probable qwils ont une de ces deux fonctions, ou peut-étre Vune et Vautre. Il est hors de doute que les trichoblastes colorés de Brongniartella et d'autres accomplissent ces deux fonctions, en méme temps qwils servent å V'assimilation de Vacide carbonique. Or, puisque les trichoblastes incolores ne différent de ceux-ci que par Vabsence de chromatophores, et en partie par leur durée plus courte, il n'y a pas lieu de croire qw'ils seraient privés de la faculté d”absorber des substances alimentaires de eau ambi- ante ou d'échanger des gaz avec elle. Ils sont constitués par des cellules vivantes contenant un ou plusieurs noyaux et une couche pariétale de protoplasma, ils sont en communication avec le systéeme de cellules centrales des tiges å Vaide d'un pore (voir plus loin), et ils ont une grande surface, par la- quelle ils sont en contact avec P'eau ambiante. Ils paraissent done bien propres å accomplir les deux fonctions mentionnées, et il est & prior: vraisemblable qw'ils le font en réalité; mais on ne sait pas ni å quel degré cela a lieu, ni laquelle de ces fonetions est la plus importante. Le fait que les trichoblastes sont restreints aux tiges jeunes, ou il y a des échanges molé- culaires actifs, pourrait porter å croire que ce sont des organes de respiration; mais ce méme fait serait aussi bien d'accord avec la supposition qw'ils fonctionnent comme des organes d”absorption: on sait bien que les poils radicaux se trouvent également dans les parties jeunes des racines. 4. Y a-t-il des espéces de Polysiphonia sans trichoblastes? D”aprés M. FALKENBERG, toutes les espéces de Polysiphonia ne sont pas munies de trichoblastes. Parmi les espéces dé- pourvues de ces organes, cet auteur cite les P. virgata, fasti- giata, urceolata et dictyurus; ne trouvant dans aucune de ces espéces des trichoblastes' stériles, il conclut que les organes latéraux qui produisent les organes sexuels doivent étre re- 11 450 L. KoLDeruP ROSENVINGE. cardés comme des tiges métamorphosées, bien que, dans le P. urceolata, ils ressemblent complétement aux trichoblastes fertiles d'autres espéces du méme genre. Les observations que j'ai faites sur.ces quatre espéces m'ont conduit å un ré- sultat différent. Le P. urceolata est en effet ordinairement dépourvu de trichoblastes depuis Vété jus- qwå la fin de Vhiver, dans les parages danois, et il se trouve å la méme époque å Vétat de repos, tandis que, la période de végétation dure de février å juin... Au commencement de Vété, la croissance cesse, les trichoblastes tombent, du moins pour la plupart, et de nou- veaux trichoblastes ne sont for- més que pendant Vhiver suivant. Les trichoblastes ont la structure ordinaire; mais ils sont assez peu ramifiés (K. R. 884, fig. 32, så 902, p. 347, fig. 3, 4, Taf. VI). a b Ils apparaissent d'ailleurs en Fig.2. Polysiphonia urceolata … mnombre assez variable, la for- (Dillw.). Trichoblastes måles, E i TRT SÅ mation des rameaux latéraux simple et ramifié. Gr.: 124, sd étant parfois si intense que les trichoblastes sont plus ou moins supprimés, comme il arrive aussi chez le Pol. nigrescens, au commencement de la période de végeétation. Les anthéridies ont un pédicelle bicellulaire et se terminent en un filament hyalin simple de méme structure que les trichoblastes stériles (fig. 26). IIs n'ont pas de rameau stérile inséré au sommet du pédicelle, comme dans la plupart des espéces; il arrive pourtant, que les trichoblastes måles, dans 12 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 451 ces espéces, sont indivis, exactement conformes aux anthéridies du P. urceolata. D'autre part, j'ai trouvé chez cette espeéce, une anthéridie ramifiée, le deuxiéme article ayant produit une branche, qui était devenu une anthéridie concrescente å la base avec Panthéridie terminale (fig. 2 a). Comme P'espéce posséde réellement des trichoblastes stériles, et comme les organes produisant les anthéridies ne différent pas des trichoblastes måles observés dans d'autres espéces de Polysiphonia, il ne serait guére nécessaire de produire d'autres preuves de leur nature trichoblastique. La seule différence entre ces organes et les trichoblastes stériles consiste en ce que les anthéridies sont plus serrées, chaque article dans la région fertile produisant une anthéridie, tandis que les articles portant des trichoblastes stériles sont ordinairement séparés par un ou plusieurs articles sans organes latéraux. Cette différence me parait avoir peu d'importance; en tout cas, elle n»'est pas en faveur de Pinterprétation de M. FALKENBERG, les tiges n'étant jamais formées en si grand nombre. Quant aux procarpes, M. FALKENBERG signale lui-méme qwils se développent dans des organes d'une structure exacte- ment semblable å celle des trichoblastes fertiles chez les espéces pourvues de trichoblastes stériles. Il les regarde tout-de-méme comme des tiges métamorphosées, uniquement parce qwil suppose que cette espéce n'a pas de trichoblastes stériles. Il qualifie par conséquent les trichoblastes stériles figurés par KirzinG (863, tab. 78) de ,Phantasiegebilde" et suppose que ceux représentés par Harvey (Pol. formosa, Phye. Brit. pl. 168) ont été des organes å carpogone dont le carpogone a échappé å Vobservation. La base de Vinterpréta- tion de M. FALKENBERG v'existant plus, il ny a pas lieu de douter que ces deux auteurs aient bien figuré des trichoblastes stériles, et il n'est pas non plus douteux que les organes produisant les carpogones soient bien des trichoblastes. Is se trouvent souvent entremélés avec des trichoblastes stériles, 13 [KS] 45 L. KoLDERUP ROSENVINGE. auxquels ils ressemblent complétement quant å la partie supé- rieure stérile (fig. 3). IIs faudrait en effet des causes trés puissantes pour faire croire que ces organes filamenteux å longues cellules hyalines seraient des tiges métamorphosées. Le Polysiphonia virgata est en effet souvent dépourvu de trichoblastes. Il en était ainsi de tous les échantillons å tétra- sporanges d'un récolte provenant du Cap Tafelbay que Jai eu Poccasion d”examiner. Par contre, je réussis de trouver des trichoblastes dans quelques échan- tillons sexués de la méme récolte. Les organes sexuels se trouvent, comme Pa signalé M. FALKENBERG (ordinaire- ment mais pas toujours) sur des pousses naines adventives naissant aux aisselles des rameaux. Sur ces pousses adventives qui étaient encore en crois- sance, j'ai trouvé des trichoblastes sté- riles aussi bien que fertiles. Les tri- choblastes stériles étaient en général assez peu développés et souvent sim- ples, mais on en trouvait aussi de Fig. 3. Polysiphonia ramifiés, correspondant au type ordi- urceolata (Dillw.). naire. Les anthéridies ne sont pas Trichoblastes å carpogone. Gr.: 2920. toujours des organes simples, comme celui figuré par M. FarkenBerG (901, pl. 24, fig. 3); dans un échantillon måle, toutes les anthéridies étaient pourvues d'une branche stérile simple, située å V'extré- mité supérieure du stipe bicellulaire et å droite. La plupart des cystocarpes avaient un åge si avancé que la partie supé- rieure stérile était tombée; il y avait pourtant quelques stades jeunes, offrant, au sommet du jeune du procarpe, un pro- longement piliforme simple ou rameux, du méme aspect que dans les espéces ordinaires de Polysiphonia. Le Polysiphonia dictyurus, dans lequel M. FALKENBERG n'a 14 Sur les organes piliformes des Khodomelacées. 453 pas observé des trichoblastes (901, p. 153), est trés rameux, les pousses longues produisant de nombreux rameaux courts å croissance limitée. (es rameaux sont en effet entiérement dépourvues de trichoblastes, mais les pousses å croissance persistante portent au sommet des trichoblastes bien déve- loppés du type ordinaire, et on trouve aussi les cellules basi- laires des trichoblastes tombés entre les cellules péricentrales des parties plus ågées des pousses. Il en était du moins ainsi pour les spécimens originaux de cette espéce, récoltés par Liesman sur la céte de Mexique, que j'ai eu VPoccasion d'étudier. L”absence de trichoblastes dans les échantillons étudiés par M. FALKENBERG, et ceux figurés par KirzinG (864, tab. 34), dépend probablement ou de ce que la croissance des pousses avait cessé, ou bien de ce que la formation des tricho- blastes est variable. C'est avec plus de raison que le Pol. fastigiata a été regardé comme une espéce dépourvue de trichoblastes. En tout cas, on n'y a jamais signalé jusqwici de trichoblastes stériles, et on aurait ainsi quelque raison de croire que les organes sexuels naissent aux dépens des tiges. 'Toutefois, cette supposition n'est pas du tout nécessaire, et plusieurs faits semblent prouver qu'elle nest pas justifiée. Les anthéridies sont claviformes ou cylindriques, munies dun pédicelle bicellulaire mais sans autre partie stérile. Elles différent ainsi des trichoblastes måles des autres espéces de Polysiphonia, mais sont tout-å-fait conformes aux anthéridies du Brongnzartella byssoides qui, d'aprés M. FALKENBERG, sont certainement des trichoblastes métamorphosés. Elles se trou- vent réunies au sommet des tiges ou elles forment de petits corymbes (voir Harvey Phyc. Brit. pl. 299), chaque segment portant une anthéridie; elles sont disposées suivant une ligne spirale avec une divergence d'env. ”/6 (fig. 4). Cette disposition indique que les anthéridies ont une autre nature morpho- logiques que les tiges; ces derniers se développent å de grands 15 ABA L. KorDperuP ROSENVINGE. intervalles et ont une divergence irréguliére mais beaucoup plus grande (//4—"/2, comp. K. R. 902, p. 359). On a done bien raison de croire que les anthéridies du P. fastigiata représentent des trichoblastes. Les carpogones naissent comme d'ordinaire dans le deuxiéme article d'organes latéraux æ croissance limitée. D”aprés mes recherches sur des échantillons récoltés sur la céte occidentale de Norvéæge et aux iles Féroé, ces organes se terminent en un court filament formé de 3 å 5 cellules un peu plus larges Fig. 4. Fig. 4. Polysiphonia fastigiata (Roth). Bout d'une tige avec anthéridies. Gr.: 220. Fig. 5. Polysiphonia fustigiata (Roth). Tige portant å gauche un organe å carpogone. t, jeune trichoblaste. p, formation des pores secondaires. Gr: 1924 que longues. Il est incontestable que ces filaments sont bien différents des filaments ramifiés surmontant les procarpes dans les autres espéces de Polysiphonia, mais rien n'empéche tout- de-méme de leur attribuer la méme valeur morphologique; on connait en effet ailleurs des trichoblastes sans rameaux. Ils différent des tiges par le défaut de cellules péricentrales et par les segments plus hauts. S'ils représentaient des bouts de tiges, ils auraient sans doute produit des cellules péri- 16 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 455 centrales, la formation de ces cellules se continuant ailleurs jusqu'å la cellule terminale dans les tiges dont la croissance s'est arrétée. Il me parait done extrémement probable que ces organes produisant les carpogones sont bien des tricho- blastes comme dans les autres espéces du genre. M. FALKENBERG est, cependant, arrivé å un résultat dif- férent. Il écrit sur les organes produisant les carpogones (901, p. 150): ,,Aus ihrem Bau geht aber zur Evidenz hervor, dass die Tråger dieser Procarpien Sprosse und keine Blåtter sind. Der Tråger des Procarps geht hier nåmlich niemals in ein Blatt oder in ein rudimentåres, blattartiges Gebilde aus; sondern wo seine Spitze nicht unmittelbar uber dem procarp- bildenden Segment vållig abortirt — wie das die Regel ist —, da wåchst sie zu eimem polysiphonen Spross aus, der in ein- zelnen Fållen sogar mehrere Procarpien hinter einander an seinen polysiphonen Segmenten produciren konnte." (Ces ob- servations ont bien Pair de prouver que les tiges sont aussi capables de produire des procarpes; je ferai remarquer, cepen- dent, que les filaments observés par moi au sommet des pro- carpes disparaissent de bonne heure, et qwil faut étudier des stades tout jeunes pour ne pas s'exposer å de fausses inter- prétations, surtout quand on a affaire de procarpes avortés. On trouve souvent de ces organes en forme de proéminences å peu prés hémisphériques sur le cåté des tiges. Leur pre- mier article est trås peu développé et échappe facilement å Pobservation, et ils sont constitués presque exclusivement par Particle carpogonifére; on les prendrait donc facilement pour un tel article, produit directement par la tige mére, si on ne connaissait pas les stades tout jeunes. Peut-étre sont ce des organes en cet état qu'a observés M. FALKENBERG; s'il en est ainsi, il n»'y aurait rien de remarquable dans les cas ou il y avait plusieurs procarpes produit par la méme tige. S'il est vrai que les organes sexuels du P. fastigiata se produisent dans des trichoblastes, on a lieu de supposer que D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1908. 17 30 456 L. KorDeruP ROSENVINGE. les trichoblastes stériles de cette espéce seraient simples si on les trouvait. Il en est en effet ainsi. J'ai rencontré, sur des échantillons d'Islande et des Féroé, des organes latéraux qui ne sauraient étre interprétés autrement que comme des tricho- blastes stériles (fig. 6, a, 6). Ils se trouvaient sur des échan- tillons å tétraspores aussi bien que sur des individus måles et femelles, bien qu'en petit nombre et sans position réguliére. Ils sont sans rameaux, consistent en un petit nombre de cel- lules (jusqwWå 8) dont la hauteur ne dépasse guére la largeur, et ils ressemblent en général beaucoup aux filaments situés au-dessus des procarpes. Le diamétre de ces organes est plus Fig. 6. Polysiphonia fastigiata (Roth). a et b trichoblastes stériles; c forme intermédiaire entre trichoblaste et tige. Les trichoblastes dessinés se trouvaient dans un échantillon å tétrasporanges. Gr.: 220. petit que celui,des tiges. L”organe marqué t dans la fig. 5 est sans doute un trichoblaste, mais il est trop jeune pour laisser voir s'il produira un procarpe ou s'il deviendra stérile. Nos recherches ayant montré, que toutes les espéces de Polysiphonia, citées par M. FALKENBERG comme dépourvues de trichoblastes, possédent au moins des trichoblastes fertiles, il est probable qw'il n'”existe aucune espéce de ce genre qui soit absolument dépourvue de trichoblastes ?. 1 Le Polysiphonia arctica, dont j'ai examiné de nombreux échantillons, ne posséde pas de trichoblastes stériles. Comme cette espéce est presque toujours stérile, je n'ai pas eu I'occasion d'étudier le développement des organes sexuels. 18 Sur les organes piliformes des Khodomelacées. 457 d. Formes intermédiaires entre tiges et trichoblastes. Les trichoblastes stériles du Polysiphonia fastigiata étant trés peu développés, il y aurait lieu de demander, si nous avons affaire lå å des organes rudimentaires ou réduits. Je ne chercherai pas å résoudre cette question difficile; je men- tionnerai seulement un fait qui porte å croire qw'il s'agit plutåt d'organes rudimentaires, peu différenciés. (est qwon trouve parfois des filaments dont quelques segments ont formé des cellules péricentrales. L'apparition de ces cellules est trés irréguliére; elles ne søont formées parfois que dun cåteée de Varticle, et il arrive que des articles å cellules péri- centrales sont séparés par des ar- ticles indivis (fig. 6, c). Il faut bien regarder ces organes comme des formes intermédiaires entre les tiges et les trichoblastes. Iis semblent indiquer que ces deux sortes d'or- ganes sont moins nettement diffé- Fr Pile bkee Broe renciées chez cette espéce que chez (Dillw.). Trichoblaste trans- les autres Polysiphonia. formé en tige: … Gr.: 124. Dans les espéces de Polysiphonia å trichoblastes stériles bien développés, des transitions entre les tiges et les tricho- blastes paraissent étre rares. J'en ai pourtant observé quel- ques cas. Dans un échantillon jeune de Pol. Brodiæi, j'ai trouvé, au mois de mai, un organe latéral, dont les deux articles inférieurs avaient le caractére de tige, bien que les cellules péricentrales présentassent quelques irrégularités. Les trois articles suivants avaient le caractére de trichoblastes; Pinférieur portait une branche latérale (å gauche, comme il convient pour le troisiéme article). Le reste de Porgane jus- quwau sommet avait le caractére normal de tige, les segments 19 30" 458 L. KorDeruP ROSENVINGE. inférieurs présentant seulement un peu d'irrégularité dans la formation des cellules péricentrales; cette tige avait des tricho- blastes disposés suivant une ligne spirale tournant å gauche. J”ai observé des cas semblables dans un échantillon de Pol. nigrescens récolté au mois de juillet. Dans plusieurs trichoblastes, Vaxe primaire, aprés avoir formé un certain nombre d'articles normaux (6 par exermple), portant plusieurs branches latérales (par ex. 3), se transformait brusquement en une tige de structure normale, avec des trichoblastes et des rameaux. La méme plante portait un jeune cystocarpe se terminant en une tige au lieu d'un filament ramifié. Fig. 8. Polysiphonia urceolata (Dillw.). Trichoblaste transformé en tige(?). Je mentionnerai encore un cas observé dans le Pol. urceo- lata. Dans un échantillon måle j'ai trouvé, au-dessous de la région des anthéridies, P”organe représenté dans la fig.8. On voit, au-dessus de la cellule basilaire, une longue cellule hya- line de nature trichoblastique, et au-dessus d'elle un corps un peu plus gros composé d'articles courts, dont les premiers se sont divisés par cloisons longitudinales. Cette partie termi- nale était riche en chromatophores et avait beaucoup. de ressemblance avec une tige. Il est possible qwil s”agisse ici d'un cas analogue aux précédents, mais une autre interpréta- tion n'est pas moins vraisemblable; peut-étre la partie termi- nale représente-t-elle une partie du trichoblaste qui s'est ; 20 Sur les organes piliformes des Rhoødomelacées. 159 préparée å la formation d'une anthéridie mais qui å été stérilisée å un moment peu avancé du développement. Le Rhodomela subfusca m'a offert aussi un cas de transi- tion, un trichoblaste d'aspect normal et å trois branches latérales portant å son sommet une tige qui formait le pro- longement de Vaxe principal du trichoblaste, au-dessus de son Te article. La limite entre le trichoblaste et la tige était aussi distincte que dans les cas précédents. La tige avait Paspect normal et commencait å produire des trichoblastes å son sommet. Les cas de transition entre les trichoblastes et les tiges que j'ai décrits sont tous des formations tératologiques; ils offrent quelque intérét en ce qwils prouvent que les tricho- blastes, aussi bien différenciés par rapport aux tiges que les feuilles des Gormophytes, sont capables de se transformer en tiges. Des recherches expérimentales pourront établir les conditions qui déterminent cette transformation. 6. Position des organes sexuels chez le Rhodomela. Selon M. FALKENBERG les organes sexuels de BRhodomela ne naissent pas comme ailleurs dans les trichoblastes, mais dans les tiges. La formation de tiges nouvelles, latérales, n'a lieu, d'aprés cet auteur, qu'au commencement de la période de végétation, tandis que les trichoblastes sont limités å une région plus élevée. Les spermaties, dit M. FALKENBERG, sont formées exclusivernent dans des organes latéraux pourvus de cellules péricentrales; ce sont par conséquent des tiges; mais la formation des spermaties s”étend fréquemment dans Vaxe mére, de sorte que les spermatanges couvrent la surface de deux ou trois générations de tiges (901, p. 597). Les organes produisant les carpogones sont également considérés comme des tiges, puisqwils apparaissent dans la région des rameaux latéraux, :dépourvue de trichoblastes stériles. Mes observations 21 460 L. KorneruP ROSENVINGE. m'ont conduit å un résultat différent. Je signalerai d'abord, qwil ny a pas de distinction nette entre une région de rameaux latéraux et une autre de trichoblastes; on trouve souvent ces deux organes entremélés dans la méme région, on voit, par exemple, des rameaux isolés dans la région des trichoblastes. De méme, les organes produisant les carpogones se trouvent aussi bien en compagnie des trichoblastes que dans la région des ra- meaux latéraux. Il n'y a donc, dans la répartition des organes å carpogones, rien qui force å admettre qwils soient des tiges méta- morphosées. D'autre part, ils ressemblent tellement aux trichoblastes femelles des Polysiphonia, qwon ne peut guére douter, qw'ils n'aient la méme valeur mor- phologique. Ils se termi- nent comme ceux-ci en une partie stérile piliforme, qui tombe pendant le développe- Fig. 9. Rhodomela subfusca (Woodw.). ment du cystocarpe. Cette Trichoblastes å carpogone; a—c dela partie stérile est souvent var. virgata Kjellm. Gr.: 220. simple, notamment chez les échantillons correspondant avec le Rh. virgata Kjellm. dont les trichoblastes stériles n'”ont souvent que deux branches latérales primaires (fig. 9, 6, c).. Dans d”autres échantillons, å trichoblastes plus ramifiés, la partie stérile des organes å carpogone était également ramifiée (fig. 9, d, e). M. FALKENBERG allégue encore en faveur de son interpréta- tion Vobservation suivante: ,Auch ruckt die Procarpbildung 22 Sur les organes piliformes des Khodomelacées. 461 an schwåchlicheren Sprossen wohl aus dem daftr ublichen zweiten Segment in das dritte oder vierte Segment hinein, was bei Blåttern niemals vorkommt”. Cette opinion n'est pas d'accord avec mes observations. Je suppose qu'elle se base sur le fait que la partie inférieure stérile (5: le premier segment) des trichoblastes femelles non fécondés s'accroit souvent beau- coup en longueur apræs le moment ou devait avoir eu lieu la fécondation. Lorsqu'un pareil organe a atteint la méme grandeur que celui représenté dans la fig. 10, on croirait facilement que le carpogone s”est formé dans le 3 ou le 4 segment; il est du moins difficile de déterminer directement å quel segment il appartient. Mais en exaåaminant une plante qui porte de nombreux carpogones fécondés et avortés å divers états de développe- ment, on trouve que les carpogones naissent toujours dans le 28 article. L”allongement du stipe est un phéno- méne secondaire dt, å ce qw'il parait, å ce que la fécondation est manquée. Fig.10. Rhodomela subfusca (Woodw.). Trichoblaste å | , 2 carpogone non fécondé; la e carpogone appartient dans quelques partie supérieure stérile est D'ailleurs, méme si on trouvait que cas au troisigme ou au quatriéme tombée. Gr.: 220. article, ce ne serait pas un argument contre la nature tricho- blastique des organes carpogoniféres. J”ai observé une seule fois un cystocarpe qui avait bien Pair "de s'étre développé dans une tige. Il a été représenté dans la fig. 11. Le cystocarpe se présente comme une forma- tion latérale sur le cåté supérieur d'un court rameau, le stipe du cystocarpe s'étant allongé au-delå du cystocarpe en un bout obtus ayant la méme structure parenchymateuse que le stipe. Malgré des recherches attentives, je n'ai pas réussi å 23 462 L. KorneruP ROSENVINGE. en trouver d'autres cas, tous les autres cysto- carpes de la plante étant normaux; il m'est par conséquent == impossible d'indiquer comment il s'est développé. Il me parait pourtant probable que ce cystocarpe s'est développé comme ailleurs Fig.,11.. Rhodomela subfusca (Woodw.) dans un trichoblaste, mais Cystocarpe, dont le stipe s'est allongé en que la formation de un bout de structure parenchymateuse. BER cellules péricentrales et Gr: 74 corticales s'est étendue, contre Vhabitude, jusqu'au 3 ou méme au 4 article. Si cette interprétation est juste, P”'organe s'est prolongé, å V'état jeune, en une partie piliforme qui est tombée plus tard. La forme obtuse plaide en faveur de cette supposition; si cCétait une tige, Porgane aurait probablement eu une forme plus pointue; et il se terminerait en une cellule terminale. Quant aux anthéridies, il est vrai qu'ils naissent souvent dans les tiges (voir fig. 12 et 13 en bas); mais il n”est pas moins certain qwils se développent aussi bien dans les tricho- blastes. On voit ainsi dans la fig. 12 en bas un trichoblaste dont la deuxiéme branche latérale a été métamorphosée en anthéridie sauf la partie supérieure qui est restée stérile. Un cas analogue a été représenté dans la fig. 13 å gauche. On trouve aussi des trichoblastes métamorphosés comme chez le Polysiphonia urceolata, la partie moyenne du trichoblaste simple étant occupée par Vanthéridie, tandis que les deux cellules inférieures et la partie terminale restent stériles; mais le plus souvent Vanthéridie s'étend jusqu'å la base des tricho- blastes simples, et les anthéridies cylindriques se terminent alors en un filament stérile. Les cellules de ces filaments Æn Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 463 sont généralement beaucoup plus courtes que dans les tricho- blastes stériles, mais il en est de méme des filaments qui se trouvent au sommet des anthéridies latérales sur les tricho- blastes (fig. 12 å gauche et fig. 13). Du reste, ces cellules ont le méme caractére que les cellules des trichoblastes stériles. Pour moi, toutes les branches de dernier ordre représentées Fig. 12... Rhodomela subfusca (Woodw.). Bout d'une pousse d'une plante måle. Gr.: 124, dans les figg. 12 et 13 sont de nature trichoblastique; dans la fig. 13 on voit un trichoblaste stérile en compagnie de trichoblastes fertiles, inséré sur une tige dont la surface est couverte de spermatanges, Les mémes figures montrent que la couche de spermatanges s”étend des branches de dernier ordre - jusqwå la surface de V”åxe d”avant-dernier ordre. Dans la fig. 12 cet axe est bien certainement une tige; mais 25 A64 L. KoLcDneruP ROSENVINGE. il y a aussi des anthéridies dérivant de trichoblastes ramifiés. On voit un pareil trichoblaste métamorphosé å deux branches dans la fig. 13 a, et probablement le systéme. marqué bd de la méme figure, å ramification alternante, représente un autre trichoblaste å trois branches latérales. Fig. 13... Rhodomela subfusea (Woodw.). Bout d'une pousse d'une plante måle. Gr.: 124. Dans d'autres cas, les corymbes spermatiféres sont exclu- sivement ou pour la plupart, des tiges métamorphosées. Les branches de dernier ordre ne se terminent alors pas en un filament stérile; ils sont parfois stériles å la base, et offrent alors dans cette partie la structure ordinaire des tiges. II ya bien des cas ou il est difficile de décider, si les anthéridies sont des tiges ou des trichoblastes métamorpho- sés, notamment lorsqwil s'agit d'anthéridies ramifiées. Nos 26 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 465 recherches ayant montré qwils naissent dans les trichoblastes aussi bien que dans les tiges, il sera en général peu important de décider la question dans des cas douteux. Dans les autres Rhodomelacées pourvues des trichoblastes, les anthéridies sont toujours restreintes, å ce qw'il parait, aux trichoblastes. Il en est ainsi pour les Polysiphonia. J'ai ob- Fig. 14, Polysiphonia elongata (Huds.). Partie d'une branche d'une plante måle, avec trichoblastes å deux et å trois anthéridies. A la base de la branche on voit sur la tige méme une anthéridie en forme de coussinet. Gr.: 124. servé, cependant, une .seule fois dans une espéce de ce genre, des anthéridies produits par la tige. C”était un échantillon de P. elongata récolté au mois de mai å Hirshals sur la cåte de Skagerak. Les branches anthéridiféres formaient de petites touffes développées par les cellules basilaires des trichoblastes tombés des pousses de 1année précédente. La production d”anthéridies était trés abondante. Tandis que, d'ordinaire, les trichoblastes måles ne produisent qu'une seule anthéridie, 27 466 L. KorneruP ROSENVINGE. on y trouve fréquemment des trichoblastes å deux anthéridies mais sans branche stérile; il arrive méme qwun trichoblaste porte trois anthéridies, ”axe principal et deux branches laté- rales étant plus ou moins complétement transformées en anthéridie. On trouve ces deux cas représentés dans la fig. 15. Mais cette figure montre une formation beaucoup plus remar- quable, une partie de la surface du rameau prés de sa base étant occupée par une anthéridie en forme de coussinet ou de bourrelet demicirculaire. Cette anthéridie, dont la structure était du reste normale, se trouvait å la limite entre le premier et le second article du rameau; il ne peut étre regardé comme une formation trichoblastique réduite, aucun trichoblaste ne se trouvant å la base des rameaux chez cette espéce. Cette curieuse formation d'anthéridie, qui a bien le caractére téra- tologique, est certainement en relation avec la production extrémement abondante d”anthéridies dans ces touffes. Il résulte de ce qui précéde que les organes sexuels des Rhodomelacées sont rattachés aux trichoblastes d'une maniére encore plus générale que ne Va admis M. FALKENBERG”, Nous avons trouvé que les cas signalés par cet auteur comme des exceptions å cette régle, y rentrent cependant, sauf les anthé- ridies de Rhodomela en partie. Nous sommes donc en droit de prétendre, que, dans les ØRhodomelacées å trichoblastes bien développés, les carpogones naissent toujours dans. les trichoblastes, et qu'il en est de méme des anthéridies, å de rares exceptions prés (Æ2hodomela), ou ils naissent en méme temps dans les tiges”, Nous avons en outre trouvé que cette 1 Ihr erster Zweck ist bei den beblitterten Rhodomelaceen der, die Geschlechtsorgane zu produciren, und wenn auch nicht alle Blåtter fertil werden, so bilden sie doch das einzige Substrat, an das die Ausbildung der Geschlechtsorgane gebunden ist. Davon machen nur åusserst wenige Formen, wie Rhodomela subfusca, eine Ausnahme" (901, p. 70). 2 I] n'est pas étonnant que les anthéridies fassent quelquefois excep- tion å la régle établie; ces organes sont en général moins distinctement localisés que les carpogones. 28 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 467 loi s'applique aussi å une espéce (Polysiphonia fastigiata) qui n'a pas de trichoblastes stériles ou tout au plus des tricho- blastes rares et rudimentaires. Ce fait souléve la question de savoir si les trichoblastes stériles ne seraient pas des ,gamo- blastes” stérilisés, c.-å-d. si la fonction spéciale des tricho- blastes aurait été å Vorigme la production d”organes sexuels, et une différenciation entre des trichoblastes stériles et fertiles se serait manifestée plus tard. C'est une hypothése analogue å celle qu'on a émise sur Vorigine des feuilles végétatives des Cormophytes par stérilisation de sporophylles. Je ne cher- cherai pas å exposer des raisons pour ou contre cette hypo- thése, qui me parait å priori assez peu vraisemblable. 7... Communication de Varticle basilaire du rameaun avec le trichoblaste dans les Polysiphonia å bourgeons axillaires. Lorsque les trichoblastes stériies tombent aprés leur court fonctionnement, ils laissent la cellule basilaire, en grande partie enfoncée entre les cellules péricentrales, ou elle reste indivise ou donne plus tard naissance å une pousse. Dans les tricho- blastes å carpogone, cette cellule produit des cellules péri- centrales et se comporte en tout comme un segment d'un rameau. Il en est de méme dans les trichoblastes å Vaisselle desquels il se produit une pousse; le segment est alors commun au rameau et au trichoblaste, mais il prend le caractére de la tige, en produisant deux ou plusieurs cellules péricentrales du cåté extérieure. Le pore réunissant cet article avec le deuxiéme article du trichoblaste est alors conservé, mais cela a lieu d'une maniére singuliére; c'est la cellule intérieure, centrale, de Varticle basilaire qui garde la communication avec la partie libre du trichoblaste, bien que la surface libre de cette cellule soit entiérement couverte des cellules péricentrales. Sai signalé ce fait en 1884 (884, p. 34, fig. 52) pour le Poly- siphonia violacea, dont Varticle basilaire a deux cellules péri- 29 468 L. KorneruP ROSENVINGE. centrales. La premiére de ces cellules est détachée par une cloison concave vers le dehors qui atteint la périphérie de la cellule dans la ligne médiane, ou se trouve le pore. La membrane touche le pore, mais celui-ci n'est pas incorporé dans la cellule péricentrale. L'autre cellule -péricentrale est détachée par une cloison symétrique å la premiére et qui Fig. 15. Les figures montrent le pore réunissant la cellule centrale de Varticle basilaire du rameau avec le trichoblaste. a, Polysiphonia violacea b, P. subulata; c, P. sertularioides; d, Ophidocladus Schousboei. Toutes les figures ont été dessinées aprés des échantillons vivants. Gr: ag: 05 194 SKC ODA ? atteint celle-ci un peu en dedans de son bord. La cellule centrale de Varticle est ainsi complétement séparée de la périphérie, å Vexception du pore, qui n'est pas non plus incorporé dans la deuxiéme cellule péricentrale, la seconde cloison se pliant autour de lui, en laissant aussi un filet de protoplasma par lequel le pore garde la communication avec 30 Sur les organes piliformes des Khodomelacées, 469 la cellule centrale. Ce filet protoplasmique se trouve donc dans le plan méme de la membrane longitudinale entre les deux cellules péricentrales, dont il sépare localement les deux lamelles (fig. 15, a). J'ai trouvé plus tard que les choses se passent d'une maniére analogue chez les autres espéces de Polysiphonia å bourgeons axillaires, les différences dépendent uniquement de la situation du pore par rapport aux cellules péricentrales. Le pore a une situation analogue dans le P. atrorubescens, dont Varticle basilaire a plusieurs cellules péri- centrales. Dans le P. suhulata, qui est trés voisine du P. violacea, le pore se trouve au bout supérieur de la cloison médiane (fig. 15, 6). Dans le P. sertulartoides il se trouve au-dessus de Vune des cellules péricentrales; cela dépend de ce que le rameau est situé å gauche du trichoblaste (fig. 15, c). Le bord de la cellule péricentrale est un peu replié å Pendroit ou se trouve le pore. Dans IP Ophidoeladus Schousboei, dont Particle basilaire a un nombre assez grand de cellules péricentrales, le pore se trouve également au bord supérieur de Varticle, la cellule péricentrale sousjacente étant un peu plus courte que les autres (fig. 15, d). Toutes les espéces mentionnées ont des trichoblastes caducs; apréæs leur chute, le pore disparait bientåt et le fil protoplasmique est retiré. Dans les espéces mentionnées, la face de contact entre la cellule centrale du premier article et le trichoblaste est limitée å la petite membrane du pore; il en est autrement chez le Brongniartella byssoides, dont les trichoblastes sont des organes assimilateurs persistants. Chaque trichoblaste produit une pousse å la base, maåis assez tardivement, lorsqu'il a atteint une longueur considérable. La cellule mére du bourgeon axillaire est détachée du cåté gauche du trichoblaste et se développe assez lentement, tandis que le trichoblaste continue pendant quelque temps de s”accroitre en longueur et en épais- seur. A VPétat adulte, le trichoblaste est trés épais å la base. Son insertion (ou plutåt celle de son second article) occupe 31 470 L. Kornerup ROSENVINGE. une partie considérable de la surface de la pousse axillaire; elle atteint ordinairement le bord supérieur de son second article, et le trichoblaste est en contact avec la cellule centrale de cet article, les cellules péricentrales laissant ici un espace assez grand, mais il n'est pas en communication directe avec cette cellule. Le trichoblaste est comme ailleurs réuni avec la cellule centrale du premier article å Paide d”un pore qui est ici plus grand que chez les Polysiphonia; il se trouve å la limite entre deux cellules péricentrales qui sont plus ou moins séparées pour laisser place å Pinsertion du trichoblaste. Le degré - minimum de contact entre le tricho- blaste et la cellule cen- trale de Varticle basilaire chez les Polysiphonia parait étre en relation avec la courte durée des trichoblastes; cependant É le 3 Fig. 16. Brongnaartella byssoides (Good. et il est évidemment d”une Woodw.). Communication du trichoblaste certaine importance pour avec la cellule basilaire du rameau. BE bvrn la plante que la cellule centrale (et non une des cellules péricentrales) garde la communication avec le tricho- blaste. CGela tient sans doute å la fonction différente de ces deux sortes de cellules: les trichoblastes étant probablement des organes absorbants et les cellules centrales étant des organes conducteurs, il est aisé de comprendre que la plante ail besoin de garder la communication entre. eux. Mais le phénoméne peut étre envisagé aussi d'une autre maniére. La division singuliére de Varticle basilaire de Poly- siphonia peut étre regardée comme le résultat de la ténacité avec laquelle les Floridées persistent dans le mode des divi- sions cellulaires signalé par Scamitz. Selon cet auteur, une cellule, découpée comme segment d'une cellule apicale, ne se 32 Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. 471 partage jamais par une cloison transversale, ni par une cloison longitudinale qui corresponde å Vaxe longitudinal organique de la cellule (885, p. 5). Par conséquent, les deux pores appartenant aux deux cloisons transversales primaires, appar- tiendront å jamais å cette cellule, quel que soit le nombre de divisions que subisse la cellule. Cela s'applique du reste å tous les pores par lesquels une cellule quelconque est reliée avec les cellules contigués; la thése peut done étre formulée de cette maniére plus générale: /es pores par lesquels une cel- lule est reliée avec les cellules contigués appartiendront å jamais a cette cellule; lorsqw'elle se divise, cela ce-fait toujours de telle sorte que la partie de la cellule qut est découpée n”était pas d avance munie de pores. Quant å Varticle basilaire dans les Polysiphonia, on voit que le pore le rattachant au trichoblaste est respecté par la formation des cellules péricentrales, mais c'est bien le moins possible, les cloisons se pliant précisément un peu autour de lui. D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 33 31 472 L. K. RosenvINGE. Sur les organes piliformes des Rhodomelacées. BIBLIOGRAPHIE. G. BerTtHoLD (882), Beitråge zur Morphologie und Physiologie der Meeres- algen. Pringsheim's Jahrbicher f. wiss. Botanik, Bd. 13. Berlin 1882. P. FALKENBERG (901), Die Rhodomelaceen des Golfes von Neapel. Fauna und Flora des Golfes von Neapel, 25. Monographie. Berlin 1901. K. GoeBeL (900), Organographie der Pflanzen. II, 2. Jena 1900. W. H. Harvey (849), Phycologia Britannica. Vol II, London 1849. (851) Vol. IE, ib. 1851. L. Kny (873), Ueber Axillarknospen bei Florideen. Festschrift z. Feier d. hundertj. Best. d. Ges. naturf. Freunde zu Berlin, 1873. L. KorberuP RosenvInGE (884), Bidrag til Polysiphonia's Morfologi. Botan. Tidsskr. Bind 14, 1. Hefte, 1884, Résumé frangcais. — (902), Ueber die Spiralstellungen der Rhodomelaceen. Jahrbicher f. wiss. Botanik, Band 37. Leipzig 1902. F. T. Kirzine (863), Tabulae phycologicae. Bd. 13, Nordhausen 1863; (864) Bd. 14, ib. 1864. C. NæGen (846), Polysiphonia. Zeitschrift fir wissenschaftl. Botanik von Schleiden u. Någeli. 3. u. 4. Heft. Zurich 1846. F. Ocrmanns (891), Ueber die Cultur- und Lebensbedingungen der Meeres- algen. Pringsheim's Jahrb. f. wiss. Botanik, Bd. 23. Berlin 1891—92. — (895), Notizen tiber die Cultur- und Lebensbedingungen der Meeres- algen. Flora 1895, Heft 1. J. ReinkE (875), Beitråge zur Kenntniss der Tange. Pringsheim's Jahr- bicher f. wiss. Botanik, Bd. 10. Berlin 1875. F. Scamizz (883), Untersuchungen tiber die Befruchtung der Florideen. Sitzungsber. der k. Akad. d. Wiss. zu Berlin 1883. N. WizcE (897), Beitråge zur physiolog. Anatomie der Laminariaceen Christiania, 1897. Univ. Festskrift til H. M. Kong Oscar Il. 34 1 ale OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N? 4 H.C. ØRSTED SOM NATURFILOSOF AF C. CHRISTIANSEN (MEDDELT I MØDET DEN 22. MAJ 1903) l. Ørsted og Kant. Bl: H.C. Ørsted i 1797 med et glimrende Resultat havde taget farmaceutisk Eksamen og straks derefter var bleven Alumnus paa Ehlers Kollegium, kastede han sig fornemmelig over Studiet af Kant. Paa en Maade var der ikke andet at gøre, naar han ikke vilde overtage en Bestilling ved et Apotek. Til eksperimental videnskabelig Virksomhed frembød der sig neppe nogen Lejlighed. Kemiske Laboratorier fandtes ikke udenfor Apotekerne, og den fysiske Instrumentsamling, som Staten havde faaet foræret af Professor Kratzenstein, var saa at sige helt tilintetgjort ved Branden 1795. Vel havde Over- hofmarskal A. W. Hauch en betydelig Samling af fysiske og kemiske Instrumenter, men denne var neppe saaledes tilgænge- lig for Ørsted, at han kunde have virkelig Nytte af den. Men desuden stod det vistnok saaledes for den da tyve- aarige Ørsted, at det ikke var værd at gaa ad den møjsomme- lige eksperimenterende Vej. "Havde Kant ikke i sine ,Meta- physische Anfangsgrunde - der Naturwissenschaft” ;givet et Grundlag for Naturvidenskaberne, hvorpaa der maatte kunne bygges videre? Denne Anskuelse stod Ørsted ikke ene med, thi netop paa denne Tid finde vi hos flere af hans Samtidige 1 31" 474 C. CHRISTIANSEN. Spor af den samme Tankegang, hvis Udslag vi senere faa saa fyldigt at se i den saakaldte Naturfilosofi. Inden jeg gaar videre, vil jeg kort omtale Kants Forhold til Naturvidenskaberne. At han var særdeles vel bekendt med Newtons Arbejder og har gjort et grundigt og fuldt for- staaende Studium af disse se vi af hans ,,Allgemeine Natur- geschichte und Theorie des Himmels oder Versuch von der Verfassung und dem mechanischen Ursprunge des ganzen Weltgebåudes nach Newtonischen Grundsåtzen abgehandelt” (1755), som viser at han i den Grad har tilegnet sig Grund- tankerne i Astronomien, at han endog har beregnet flere astronomiske Konstanter, som virkelig langt senere ved Observation ere fundne som han har forudseet. Vil man have det virkelige Udgangspunkt for Kants Theorie des Him- mels, måa man dog gaa længere tilbage end til Newton. Forbilledet for den finde vi hos Descartes, navnlig da i hans »Principia philosophiæf, 1644, Descartes vil i dette Værk op- bygge Verden af rent geometriske Elementer. For at opnaa dette gaar han ud fra, at Rum og Legeme ere identiske, derfor er et tomt Rum umuligt og derfor er der ingen kvali- tativ Forskel mellem Legemerne; at de for os synes forskel- lige ligger kun i, at de bestaa af Dele, der have forskellig Form, Størrelse og Bevægelse. Paa mere eller mindre kunstig Maade lykkes det ham nu ud fra disse muligst simple For- udsætninger at forklare de vigtigste Fænomener, Naturen frembyder, som Solsystemets Bygning, Stoffernes Tilstands- former, Tyngden, Varmen, Magnetismen og Elektriciteten. Men fremfor alt bygger Kant selvfølgelig paa Newtons Principia philosophiæ naturalis mathematica, 1687. Newton har jo det store Fortrin for Descartes, at han bygger paa de klart erkendte mekaniske Grundlove, medens man i hvert Fald paa enkelte Punkter fristes til at betragte Descartes som staaende paa et barnligt Standpunkt f. Eks. i hans Love for Stødet, der egentlig ere Grundvolden for hele hans Udvikling. 2 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 475 Vel antager Newton, at Legemerne ere kvantitativt forskellige, men han antyder dog Muligheden af, at Legemernes sidste Dele kunne være ensartede. Tilbage bliver dog altid hos Newton Modsætningen mellem det fyldte og det tomme Rum. Det der tilsyneladende skarpt adskiller Newton fra Descartes er, at Newton med den almindelige Tiltrækning indfører en qualitas occulta; i Virkeligheden er denne Forskel kun til- syneladende. Tiltrækningen er hos Newton kun et Udtryk for en Naturlov; at denne maa være Resultatet af Bevægelser i det mellemliggende Rum anser Newton i hvert Fald for sandsynligt. I Løbet af det attende Aarhundrede arbejdede Astronomer og Matematikere videre paa at udvikle Læren om den alminde- lige Tiltrækning, og det Held, som stadig fulgte dem heri, havde til Følge, at man søgte at anvende den samme Be- tragtningsmaade paa andre Naturkræfter. Man fik saaledes efterhaanden en Følelse af, at det i Grunden var ganske naturligt at antage, at Legemerne umiddelbart virke paa hin- anden gennem det tomme Rum. Uder disse Omstændigheder er det forstaaeligt, at Kant i sin Theorie des Himmels gaar ud fra, at Materien, hvoraf Himmellegemerne ere dannede, fra først af var udbredt ligelig over hele Rummet. Denne Materie bestod af smaa Dele, som vare forskellige indbyrdes og navnlig adskilte sig ved Vægtfylden. De vare oprindelig i Hvile, men denne Hvile varede kun et Øjeblik. Nu begynde tiltrækkende og frastø- dende Kræfter at virke imellem dem, og disse Kræfter er det, der tilsidst frembringe de Former og Bevægelser som nu iagttages hos Himmellegemerne. I Kants ,,Metaphysische Anfangsgrinde der Naturwissen- schaft"(1785) er Synspunktet væsentlig det samme. Han tillægger der Materien tiltrækkende og frastødende Kræfter, Materien selv defineres som det bevægelige i Rummet, dens Mængde kan kun bestemmes ved dens Bevægelsesmængde, idet to 3 476 C. CHRISTIANSEN. Legemers Masser forholde sig ligefrem som deres Bevægelses- mængder og omvendt som deres Hastigheder. "At Ørsted grundig har studeret Kants Anfangsgrinde ses af, at hans Doktordisputats ,Dissertatio de forma metaphysices naturæ externæ”" Hafnia 1798 temmelig nøje følger: Kant. Endvidere udgav han i samme Aar: ,Grundtrækkene af Naturmetaphysikken tildeels efter en my Plan. Foranlediget ved Herr Oberhofmarschal: Hauchs " Begyndelsesgrunde af Naturlæren. Af Hans Kristian Ørsted". A.W. Hauch havde i 1798—99 udgivet anden Udgave af Begyndelsesgrunde af Naturlæren, et i mange Henseender fortrinligt Værk. Af dette gav Ørsted i Kjobenhavnske lærde Efterretninger 1798 Nr. 592 og 1799,Nr.51 og 52 en Anmeldelse, der vel i det Hele var anerkendende, men tillige var et ret skarpt: Angreb' paa Atomteorien, som Hauch tildels lagde til Grund for sin Frem- stilling. Anmeldelsen var vel anonym, men Forfatteren gav sig tydelig nok til Kende ved at henvise til den videre Ud- vikling af sit Standpunkt, som han havde givet i ovennævnte Værk. Han karakteriserer straks sit Standpunkt ved. følgende Udtalelse: »Naar en Samling af Erfaringskundskaber skal kunne gjøre Paastand paa Navn af Videnskab i dette Ords ægte Betydning, saa maa disse Erfaringer sammenkjædes efter visse bestemte almindelige og nødvendige Love, der ikke selv kunne være hentede af Erfaring, men maa være beviste uden dennes Hjælp. (a priori). Forholder det sig ikke saaledes med en ordnet Erfaringssamling, saa tilfredsstiller den ingenlunde Grandskeren, men lader ham staa paa en Grændse, som han ikke er vis paa, om det er den yderste, og viser ham Love, som han ikke tør antage for almindelige og nødvendige, fordi han veed, at Erfaringen kun kan lære os hvad som er, men ikke hvad der nødvendigen maa være. Men saa vigtigt som det er at faa et apriorisk Grundlag for Naturvidenskaberne, 4 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 477 saa lidet har man benyttet sig af Philosophernes Bestræbelser i dette Fag". Forfatteren følger som sagt Kant i alt væsentligt, her skal derfor kun fremdrages enkelte Punkter, som i een eller anden Henseende ere interessante. Det hedder saaledes 5.39: ,Man har fundet meget Anstød deri, at en Materie skulde kunne virke i Frastand, da man ikke kunde begribe, hvorledes en Ting kunde virke der, hvor den ikke var. Men denne Indvending har intet at betyde. Man kan meget mere sige, at Materien ikke kan virke paa det Sted, hvor den er; thi skulde den virke paa samme Sted, hvor den er, såa maatte den Ting, hvorpaa den skulde virke slet ikke være udenfor samme, thi Udenfor betyder Nær- værelse paa et Sted, hvor den anden ikke er". Hertil er jo at sige, at man ganske naturlig gaar ud fra den Virkning, som vi se Legemer have paa hinanden, naar de berøre hin- anden. Den bilder vi os ind at forstaa, men staa uforstaaende over for Virkninger, hvor ingen Berøring eller intet materielt Mellemled kan paavises. Hvor utilstrækkelig Kants saakaldte dynamiske System i Virkeligheden var til at. gøre Rede for Naturvirksomhederne ses af følgende Yttring (S. 69): ,Varmeaarsagens udmærkende Egenskab er den, at den udvider alle Legemer, man kunde altsaa letteligen fristes til at holde den for den blotte Expan- sivkraft, men nåar man lægger Mærke til den Egenskab ved samme, at den kan gaa over fra et Legeme til et andet, saa indseer man let, at det ikke kan være denne Materiens Grundkraft; thi at sige at en Materie meddeelte en anden nogen af sine Grundkræfter var det samme som at sige, at nogen Materie ophørte at være Materie for at gjøre en anden større .... Endnu har ingen vovet at anvise denne Kraft, som skulde foraarsage Varmen, Plads i Metaphysikken+. Skøndt Ørsted saaledes kan see, at det dynamiske System langtfra er fuldkomment, har det dog efter hans Mening et 5 478 C. CHRISTIANSEN. uhyre Fortrin for det atomistiske. Det hedder nemlig 5. 75: ,Vort System har endnu et Fortrin for det modsatte, at det fremstiller Naturlove som grundede i den menneskelige Kjendeævne, saa at vi forud kunne vide, at der ingen Und- tagelse fra disse kan gives, da vi, for at forestille os, at noget skete efter Naturlove, som stred mod de vi saaledes have beviist, maatte forandre vor Kjendeevne, det er vorde andre Væsner". Om den dynamiske Fysiks logiske Værd skal jeg ikke udtale mig; det har her nærmest Interesse at se, hvilken Betydning den har haft for Ørsted. Set med Nutidens Øjne vil man snarest kalde den skadelig. ,, Efter den kritiske Filo- sofit, siger Ørsted S. 77, ,bør alle Naturlove udledes af vor Kjendeevnes Natur, hvilken Kant saa fortræffeligen har ud- viklet i sin Kritik der reinen Vernunft, og at dette kan skee tror jeg at have viist ved at udlede dem alle a priori, og blot at lægge det som hiin Bog har lært til Grund”. Enten nu den kritiske Filosofi har Ret eller Uret, saa er det sikkert, at dens Maal endnu ikke er naaet og at Ørsted forsaavidt var paa en fejl Vej. Men dernæst var der en Usikkerhed over det hele. Kant udleder vel paa sin Vis Nødvendigheden af tiltrækkende og fra- stødende Kræfter, men Lovene for deres Virkninger findes ikke, ja nogen præcis Definition af dem gives end ikke. Endelig stiller den dynamiske Fysik Materien i Baggrunden. De enkelte Stoffers Egenskaber fortones ganske, medens Ud- viklingen netop har ført til at drage dem stærkt frem. Det kunde ingen vide, men det er altid skadeligt at binde sig saa fast til et Synspunkt, at man bliver hel eller halvvejs blind overfor andre Synsmaader. Paa den anden Side maa det dog ikke glemmes, … at den stærke Fremhæven af Kræfterne i Modsætning til Materien sikkert ogsaa har sin Berettigelse. Fysikken har jo mere og mere udviklet sig til en Lære om Naturkræfter, og da Ørsted 6 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 479 siden var saa heldig at opdage Elektromagnetismen, var han i,sin gode Ret i at fremhæve, at det han der fandt netop var, hvad han i mange Aar havde søgt efter. 2. Ørsted og Ritter. I Aaret 1800 overtog Ørsted Bestyrelsen af Løveapotheket under Ejerens, Professor Mantheys Fraværelse. Af Ørsteds Breve til denne se vi, at han straks begyndte paa Forsøg med Voltas Støtte og at han straks lavede et Voltameter til at maale Strømstyrken med, der i det væsentlige stemmer overens med Faradays langt senere Apparat af dette Navn. At Ørsted straks kastede sig over den Slags Undersøgelser kan ikke forundre; Volta havde netop i Aaret 1800 bekendt- gjort sin store Opdagelse, og umiddelbart derefter paavistes kemiske Virkninger af den, som ikke kunde undlade i højeste Grad at interessere alle Sagkyndige. Lavoisiers Reform af Kemien var netop denne Gang trængt almindelig igennem, men dog var Sagen saa ny, at det havde sin store Interesse at se, hvorledes de kemiske Virkninger af den elektriske Strøm burde opfattes: Trangen til at faa Klarhed over disse Ting vakte hos Ørsted et heftigt Ønske om at komme udenlands. Han søgte netop om at blive ansat som Professor i Fysik efter Aasheim som døde i 1800, men endnu mere ønskede han dog at komme ud og se sig om i Verden; han siger selv at skulde Professoratet være en Hindring derfor, vilde han hellere opgive det. Først og fremmest vilde han besøge Johan Wilhelm Ritter i Weimar. Ritter indtager en ganske egen Stilling i Fysikkens Historie. Han stammede fra Schlesien, var født 1776 og døde i Munchen 1810, blev altsaa kun 34 Aar gammel. Han har udfoldet en overordentlig stor Virksomhed, har gjort mange betydningsfulde Opdagelser, men de fleste af dem ere først blevne anerkendte langt senere og andre have faaet Æren for 7 450 C. CHRISTIANSEN. dem. Ritter har først ved afgørende Forsøg paavist den galvaniske Polarisation, han har fundet hvorledes Modstanden i en Leder afhænger af dens Dimensioner og paavist de ultra- violette Straalers reducerende Virkninger. Ved Siden af disse og andre betydningsfulde Ting finder man i hans Arbejder aldeles fantastiske Påastande og Synspunkter, der bidroge til at stille hans virkelige Fortjeneste i Skygge. I sit Hjemland fandt han kun liden Anerkendelse, Opmærksomheden var der delt mellem Naturfilosofi og streng kemisk Forskning, der var neppe nogen som forstod at vurdere Ritters Fortjenester. I Udlandet, Frankrig og England, betragtede man videnskabelige Arbejder, der kom fra Tyskland, med overlegen Mistro. Under disse Omstændigheder har Ørsted Ære af, at han fuldt ud har forstaaet den enestaaende Betydning Ritters Arbejder i Virkeligheden havde. Af Ørsteds Rejsebreve se vi, at han traf sammen med Ritter i Weimar d. 18de September 1801, blev der i flere Dage og sluttede, som han siger, et nøje Venskab med ham. Vinteren tilbragte Ørsted i Berlin. Efter et Ophold i Sachsen kom Ørsted til Jena, hvor han straks opsøgte Ritter og tilbragte saa at sige hele Tiden fra d. 13de Aug. til d. Ade Septemb. 1802 med Ritter. I sine Breve giver Ørsted en interessant Skildring af Ritters Liv og Arbejdsmaade. Ørsted tog ikke alene ivrig Del i Ritters Arbejder, men søgte ogsaa at være ham til Hjælp paa anden Maade. Ritter var fattig og uden nogen fast Stilling. Da Ørsted nu under et Ophold i Minchen blev meget venlig modtaget af Franz Baader, anbefalede han Ritter saa indstændigt til ham, at Ritter i 1804 blev kaldet til Munchen som Medlem af Akade- miet og fik en Lønning, der satte ham i Stand til at fort- sætte sine videnskabelige Arbejder. Desuden paatog Ørsted sig at forelægge Nationalinstitutet i Paris en Beretning om Ritters Arbejder. Han udarbejdede paa Fransk en Fremstilling af disse, som findes aftrykt i Delametherie Journal de Physique T. 57, 1803. Hensigten 8 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 481 dermed var ikke alene at gøre Ritters Arbejder bekendte, men Ørsted havde Haab om, at Ritter kunde faa den af Akademiet udsatte galvaniske Pris af 3000 fr., ja han nærede endog et svagt Haab om at kunne skaffe ham den større paa 60000 fr. Ørsteds Indstillmg giver interessante Oplysninger om Opdagelsen af den galvaniske Polarisation. Nationalinstitutet paalagde Coulomb og Biot at prøve Ritters Arbejde og Ørsted foreviste Forsøgene d.4Xde September 1803. Iblandt dem var der uheldigvis et, som Kommissionen særlig ønskede at se. Ritter mente nemlig at have opdaget, at Jorden ikke alene har magnetiske, men ogsaa elektriske Poler. Han byggede en Søjle, der afvekslende bestod af Lag af Metalplader og af fugtig Pap. Han paastod nu, at denne Søjles øverste Ende var positiv elektrisk. Der syntes altsaa at udgaa en fordelende Kraft fra Jorden. Virkningen skulde være størst, naar Støtten dannede en Vinkel paa 50—70? med en vandret Linie dragen mod Nord. Denne Kraft var dog saa svag, at det ikke var let at paavise den. Det hele har jo sikkert været en Fejltagelse af Ritter, og Ørsted blev derved bragt i en meget ubehagelig Stillmg. At National- institutet under disse Omstændigheder har været betænkelig ved at give Ritter Præmien kan man vel forstaa. 3. Ørsted og Winterl. Medens det ikke er vanskeligt at forstaa den Sympati Ørsted nærede for Ritter, staar Sagen anderledes for os med Hensyn til Winterl. J.J. Winterl udgav i Aaret 1800 ,Prolusiones in Chimiam seculi decimi nonif, i hvilken han væsentlig paa Grundlag af Forsøg med urene Materialier fremsatte en Række Anskuelser om Kemien, der tildels stode i Modsætning til Lavoisiers Kemi. Winterls Arbejde blev kun lidet paaagtet, da man almindelig ansaa hans Forsøg for upaalidelige. Der var imidlertid af Winterl fremsat Opfattelser som i høj Grad 9 489 C. CHRISTIANSEN. tiltalte Ørsted. Under sit Ophold i Tyskland udgav han da »Materialien zu einer Chemie des neunzehnten Jahrhunderts". Erstes Stuck. Regensburg 1803. XXVI + 152 S. I Fortalen udtaler han, åt ,Lavoisiers Lære ikke er andet end en med ualmindelig Fuldstændighed og Nøjagtighed udført Udvikling af Livsluftens Forhold til de øvrige Stoffer, thi hvad der fore- kommer om Hydrogen, Azot og Carbon er kun Biting. Spørge vi derfor: Hvorfor neutralisere Syrer og Alkalier hverandre? Hvorfor er Elektricitet nødvendig for at bringe Luftarter til at forbinde sig? I hvilket Forhold staa de elektriske Fæno- mener til de kemiske? Hvorfor maa der sættes noget til Vandet for at faa det til at forkalke et Metal? Giver Syste- met en grundig Forklaring af Lys- og Varmefænomenerne ved de kemiske Processer? Hvad er det fælles Princip hos Metaller, Alkalier og Jordarter? saa vil ingen tænksom Ven af Lavoisiers Lære paastaa, at disse Spørgsmaal besvares tilfredsstillende af Lavoisier, ja han vil tilstaa, at flere af dem slet ikke berøres deri og at dette System ikke giver noget Haab om, at de nogensinde ville blive besvarede". ,Winterl har ikke saaledes som Lavoisier opbudt sine Kræfter for at løse et eneste Problem, han hører til de sjældne Mænd, som betragte hver mærkværdig Foreteelse i Naturen med et klart Øje og forfølge dem til han forstaar dem. Under deres Hænder udspindes ikke et System af Kendsgerninger af en enkelt Erfaring, men af alle Kendsgerninger, som deres dybe Blik finde i Naturen, danner deres Genius et virkeligt System”. Det Synspunkt, hvorfra han ser Winterls System, udtrykker han saaledes: ,Den bekjendte Erfaring at de sure og alkaliske Substanser tabe deres Aciditet og Alkalitet, naar det rigtige Blandingsforhold træffes, vilde forlængst have vakt Fysikernes Opmærksomhed, hvis man ikke have slaaet sig til Ko med, at en Forbindelse maa have andre Egenskaber end Bestand- delene. Hvor rigtigt dette end er, forklarer det dog intet og 10 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 483 lader Forskeren, som søger efter Grunde, utilfredsstillet. Og dog fører det simpleste Udtryk for denne Kjendsgjerning saa let hen imod Forklaringen af den. Jeg siger nemlig: Aciditet og Alkalitet ophæve hinanden, og spørger nu: hvad er simp- lere og naturligere end at drage den Slutning: Aciditet og Alkalitet ere Modsætninger. Saaledes slutte vi overalt i Naturvidenskaberne, thi hvorfra vidste vi at de forskellige Elektriciteter, Magnetismer o.s.v. ere modsatte, hvis de ikke ophævede hinanden. Man vil maaske herimod indvende, at det dog er meget mere indlysende hos disse Kræfter, fordi de Stoffer, med hvilke de ere forbundne, ikke behøve at forbinde sig kemisk med hinanden. Denne Indvending, som forøvrigt ikke er af stor Betydning, vil blive hævet ved det Følgende, hvori det bevises at Syrer og Baser kunne skilles fra hinanden påa en saadan Maade at de ikke faa deres levende Kræfter igjen, hvorved det tillige vil vise sig, at Aarsagen til Aciditet og Alkalitet ikke ligger i noget Ponderabelt, men at de faa deres Karakteer fra et særegent Princip". Dels ud fra den ålmindelige Kemi, dels fra Winterls, rig- tignok ganske urigtige, Iagttagelser, viser nu Ørsted, at Syrer og Båser ofte udskilles saaledes, at deres Styrke synes meget formindsket eller helt forsvunden. Han kalder saadanne Syrer og Baser ,fade" eller ,sløvede". I Saltet eksisterer Syrer og Baser netop i denne absolut sløve Tilstand. Endvidere fremhæver Ørsted efter Winterl Varmeudviklingen ved Syrers og Basers Forening; denne Varme er altsaa en Virkning af, at Syrens og Basens Principer skilles fra Stofferne og forbinde sig med hinanden. Omvendt maa der forsvinde Varme, naar Syren og Basen igen dannes ved at optage deres Principer i sig. Iøvrigt findes der i Afhandlingen S. 125 flere paafaldende Paastande. Saaledes mener han, at Ritter har paavist, at Elektricitet har Vægt. Ritter paastaar nemlig, at en Gnist, som gaar fra et ladet til et uladet Legeme, altid gaar ud fra 11 ASA C. CHRISTIANSEN. den øverste Konduktor og at Grunden dertil er, at Elektrici- teten har Vægt. Er nu, som Ørsted mener, … Princippet i Syrer og Baser Elektricitet, saa maa deres Forening ogsaa have Vægt. Om Syren eller Basen er positiv elektrisk afgør han ikke i denne Afhandling. Med Hensyn til Ørsteds Forhold til Winterl skal her endnu tilføjes, at han efter sin Hjemkomst fra Udenlandsrejsen fore- tog en eksperimental Prøvelse af Winterls Arbejde (Nyt Bibl. f. Physik o.s. v. Bd. 9. 1806 5. 230—252).. Han finder vel, at Winterls Iagttagelser ere rigtige, men at de dog ikke bevise noget, eftersom han er gaaet ud fra urene Stoffer. Ørsted mener alligevel, at der er mere i Winterls Forsøg og Hypotheser end almindelig antages; han siger til Winterls Modstandere: »At ville afgjøre noget om en saa dybsindig Tænkers Arbejder, blot ved Fædrenes Tro, at ville gjendrive nye Hypotheser ved gamle, røber en intellectuel og moralsk Raahed, som man maa ønske forviist til Barbarerne". I disse kraftige Ord have vi vistnok en Eftervirkning af de Uhbehageligheder, som hans Sympathi for Winterl havde skaffet ham. 4. Ørsteds egne Anskuelser om Kemi og Fysik. I Schlegels Tidsskrift ,Europaf Bd. 1, Stuck 2, 3. 20—48, har Ørsted givet en ,Ubersicht der neuesten Fortschritte der Physik". Den begynder saaledes: »Det er meget fornøjeligt i vor Tid at kaste et Blik paa Fysikkens nyeste Historie. Den store Iver, den modige Foragt for videnskabelige Fordomme og den dybe Sans for det højere, som vel ikke besjæle alle og ikke engang den største Mængde af Fysikerne, men som dog fra nogle store Forskere kaster sine varme Straaler over det hele, viser os Begyndelsen til en ny Skabelse. Forgjæves strider endnu Tendensen til kaotisk Formløshed med Lyset, som begynder at udbrede sig formende over det hele”. Afhandlingen indeholder nu en kortfattet 12 - H. C. Ørsted som Naturfilosof. 485 Fremstilling af Ritters og Winterls Arbejder, den dvæler især ved Forsøgene over den elektriske Strøms kemiske Virkninger, den giver en Fremstilling af de forskellige Opfattelser af Elek- trolysen, særligt da for Vandets Vedkommende, og viser tyde- ligt hvor svært det var at komme til nogen Forstaaelse deraf, inden Grothus lagde Grunden til Læren om Ionernes Vandring. De Tanker om Syrernes og Basernes Princip, som Ørsted har antydet i de foran nævnte Arbejder, har han udviklet videre i en Afhandling, som findes i Gehlens Journal fur Chemie und Physik Bd. II $.509—3547, 1806. Han gennemgaar heri de enkelte Syrer og Baser, paaviser at man kan gaa fra de stærkeste Baser til de svagere og gennem de svage Syrer til de stærke. Idet han nu navnlig støtter sig til Ber- zelius og Hisingers elektrolytiske Arbejder, antager han, at Basicitetens og Brintens Princip er positiv Elektricitet, medens den negative Elektricitet er Aciditetens Princip. Her støder han nu påa en Vanskelighed, idet der findes Syrer som Svovlbrinte, der indeholde Brint, ligesom Overilter af Metaller ofte vise sure Egenskaber. Nogen Forklaring heraf kan han vel ikke give, men han henleder Opmærksomheden paa en Iagttagelse af Ritter, som i hvert Fald er analog hermed. Denne har nemlig funden, åt den positive Pol af et Batteri vil i Almindelighed frembringe en sur Smag, men er Batteriet meget stærkt, gaar Smagen over til at blive basisk. Om de Anskuelser Ørsted nærede i sin Ungdom have vi interessante Vidnesbyrd i to Afhandlinger som ere trykte i »Det skandinaviske Naturselskabs Skrifter” 1805 Bd.I S.1—292 og i samme Tidsskrift for 1807 Bd.II S. 1—54. I den første af dem taler Ørsted et Sprog, der i meget minder om Naturfilosofiens Udskejelser. Dens Titel er ,Om Overeensstemmelse mellem de elektriske Figurer og de orga- niske Former”. Et Par Prøver af den ville være oplysende derom. ,,Gaa vi videre og betragte Fordelingen af Forbrændings- og Reduktionsprocessen i Organisationerne, saa opdage vi 13 486 C. CHRISTIANSEN. letteligen at Forbrændingsprocessen hos Dyret er den her- skende i Brystet og de andre Dele, som mest umiddelbart erholde Blodet fra samme; hvorimod Reduktionsprocessen er det fremtrædende i Extremiteterne. Men er ikke Extremite- terne en begyndende Ramification, det Vegetative hos Dyret? Er derimod ikke Plantens nederste Deel, Stamme og Rod, omvendt den hvori Forbrændingsprocessen er den herskende? Planten er saaledes ogsaa, hvad oven og neden angaar, det omvendte Dyre (S. 7). »At Solens Lys virker desoxyderende paa vor Klode er bekjendt nok, og om man end ingen anden Grund havde derfor, end den at Planterne ved Dagens Lys afgiver Suurstof, var dette allerede nok. Ved Lysets Bortgang kan derimod den Forbrændingsproces, som Luftens Suurstof uophørligen synes at opvække, have sit frie Spil. Dagen er altsaa desoxy- derende, Natten oxyderende. Det samme Forhold kommer igjen i det større mellem Sommer og Vinter. Kort fra Øst til Vest gaaer en bestandig Forbrændings- og Reduktionsproces, den samme elektrisk-chemiske Proces som vi have opvist i Dyr og Planteriget. Steffens'”s herlige Idee at betragte Suur- stof og Vandstof som Repræsentanter for Øst og Vest, Kulstof og Stickstof som Repræsentanter for Nord og Syd bekræfter sig altsaa paa det fuldkomneste, saa paradox den end maatte forekomme alle der ikke ere indviede i den nyere Physik” (S. 17—18). Den sidste af dem, , Betragtninger over Chemiens Historie", er en Gengivelse af en Indledningsforelæsning holdt i Vinteren 1805—6. Den er optrykt med nogle Forandringer i Ørsteds Samlede Skrifter Bd. 5 S. 1—33. Vi holde os her til' dens oprindelige Form. Det hedder $. 29: »Den antiphlogistiske Theorie har vel ikke saa mærkeligt større Omfang end den phlogistiske, men dog lader det sig ikke nægte, at den først har optaget Læren om Luftarterne som en af sine Grundbestanddele. Den dynamiske Theorie 14 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 487 udvider derimod Chemiens Omkreds langt over de gamle Grændser. Elektriciteten, Magnetismus og Galvanismus kommer nu til at høre med til Chemien, og det vises, at just de samme Grundkræfter, som frembringe disse Virkninger, under en anden Form frembringe de chemiske". »Saa meget har Chemien vundet i Omfang, den har ikke vundet mindre i indvortes Sammenhæng og Fasthed. De saakaldte chemiske Slægtskaber eller Tiltrækninger, disse qualitates occultæ, hvorpaa Forbrændingen som alle kemiske Virkninger beroede, opløse sig nu i Kræfter, som vi ved Forsøg formaa at sætte i frit Spil, og saaledes nærmere lære dem at kjendef 0. s. v. »Men det som især lover Chemien en større Fasthed og Fuldendthed. er, at al Spørgen om Elementer ophører. Dette er af yderste Vigtighed. Saalænge som Chemien kun var Læren om Legemernes Bestanddele, saa kunde man ikke andet end spørge efter de sidste blandt disse, de nemlig som ingen Bestanddele have, Hovedhestanddele, Elementer. Men naar kan man da vide at man har naaet Grundhbestanddele, som det aldrig vil lykkes Fremtidens Kunst at sønderfælde? eller hvorledes vil man vel overbevise sig om, at man virke- ligen havde opregnet dem fuldstændigen. Beroer derimod alt paa visse Grundkræfter, og de Former hvori disse yttre sig, saa maa man kunne finde Principet for disse Former og vise, hvilke og hvormange der ere mulige, omtrent efter det Mønster som Schelling har givet os, ved at fremstille dem efter de tre Dimensioner i Rummet". Vi se her hvorledes Kærligheden til Kants Naturfilosofi stadig lever hos Ørsted. Udviklingen gik imidlertid i en hel anden Retning. Berzelius' Arbejder bragte Kemien ind paa andre Baner, hvor det næsten udelukkende drejede sig om Stoffernes kemiske Sammensætning. Og saaledes blev det ved at gaa til længe efter Ørsteds Tid. Først i den nyere saakaldte fysiske Kemi og navnlig da i Elektrokemien har man igen D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 15 32 488 C. CHRISTIANSEN. knyttet Kemien nærmere til Naturkræfterne, navnlig da til Elektricitetslæren, og mange af de af Ritter og Ørsted frem- satte Tanker ere at betragte som en Forudanelse af hvad en fjern Fremtid skulde bringe. Sine Anskuelser om Sammenhængen mellem de kemiske og de fysiske Kræfter har Ørsted udviklet udførligt i ,,Ansichten der chemischen Naturgesetze durch die neueren Entdeckungen gewonnen", Berlin 1812. 298 Sider. Han giver her først en Oversigt over de vigtigste Stoffer og Processer. Derpaa be- handler han (S.133—151) særlig de elektriske Kræfter fra et kemisk Synspunkt. Først fremsætter han de Grunde, der tale for at alle Legemer indeholde elektriske Kræfter, som dog ikke direkte træde frem, da de holde hinanden i Ligevægt. Om de elektriske Kræfter antager han (S. 139—140) dernæst at deres Virkninger udbrede sig undulatorisk, altsaa ved Svingninger i Rummet. Dette mener han ligger i Fordelingen; Elektricitet, som er opstaaet paa et Punkt, tiltrækker den uligeartede og frastøder den ensartede i de omgivende Dele, disse virke igen paa samme Maade paa Nabodelene. Han mener at disse elektriske Svingninger vise sig, naar man lægger en fin Metaltraad paa et Stykke Papir og sender Udladningen fra et stærkt Batteri gennem den, Papiret opfanger da det fordampede Metal, og disse Dampe afsættes da i fast Form i saa regelmæssige Afdelinger, at de tydelig vise Bevægelsens undulatoriske Karakter. Han tænker sig nu, at denne Adskillelse og Genforening ikke møder nogen Modstand i de gode Ledere, som derfor heller ikke opvarmes; er der en Modstand at overvinde frem- kommer en Opvarmning. Denne Varmetheori siger han staar paa en vis Maade imellem de to ældre. Den ene er den af Descartes og andre givne, ifølge hvilken Varmen er en Årt Rystelse af Legemernes Dele, den anden er den af mange Antiflogistikere opstillede, i følge hvilken Varmen er et elastisk Grundstof, Varmestoffet. 16 H, C. Ørsted som Naturfilosof. 489 Om Lyset mener han, at det, ligesom Varmen, opstaar, naar Electriciteterne forene sig, Lysets Forplantning sker ved »dynamiske Undulationer", hvorved han forstaar den uaf- brudte Afveksling i de elektriske Kræfter. Om denne Opfat- telse siger han, at den staar imellem Vibrationsteorien, som Huygens og Euler have fremsat, og Newtons Emanationsteori, påa samme Maade som dynamisk Varmeteori staar imellem den ældre mekaniske og den nyere kemiske Opfattelse af Varmen. Han tilføjer, at Schelling i sim Weltseele har aner- kendt Muligheden af en saadan Opfattelse. At Ørsted var meget optaget af -Spørgsmaalet om en Sammenhæng mellem Elektricitet og Magnetisme fremgaar endelig af Afsnittet om Magnetismen S.240—251. Han op- regner her de forskellige Analogier og fremhæver, at Ritter mener at have paavist, at Jernets Plads i den elektriske Række forandres ved Magnetismen. En tilfredsstillende Be- svarelse af Spørgsmaalet kunde dog ikke udledes af den Tids Viden, det maatte ske ad helt andre Veje. Til sin elektriske Lysteori er Ørsted to Gange kommet tilbage. Først i Oversigterne 1815—16 p.16—19. Efter en Gengivelse af de ovenfor efter ,,Ansichten” fremstillede Betragt- ninger hedder det: »Efter den her fremsatte Theorie kan man nogenlunde betragte en Lysstraale som en Række af umaaleligt smaa elektriske Gnister, som man kunde kalde Lysets Grunddele. Linien mellem de to meest modsatte Punkter i en saadan Grunddeel kunde man kalde deres Aksel. Beliggenheden af denne mod en tilbagekastende eller brydende Flade vil natur- ligviis have Indflydelse paa Lysets videre Gang. Denne Theori synes da bedre end nogen anden at passe til den Polaritet i Lysstraalerne, man i vore Tider har opdaget .... Forfat- teren tror, at det især taler for hans Teorie at den ikke forudsætter nogen Kraft eller Materie, hvis Tilværelse ikke ved Forsøg er beviist”€ osv. 17 32 490 C. CHRISTIANSEN. Den anden Udtalelse derom findes i Oversigterne 1329—30 S. 24—26. Den indeholder dog ikke noget Nyt. Med Hensyn til Ørsteds Forhold til den elektromagnetiske Lysteori henvises i øvrigt til en Meddelelse, som jeg i sin Tid har forelagt Videnskabernes Selskab og som findes i Oversigterne for 1889, 'S. 183. I Forbindelse hermed skal nævnes, at Ørsted i Oversigterne 1817—18, S. 33—35 i nogle Betragtninger angaaende den Maade, hvorpaa en Lærebog i Fysik bør affattes, udtaler sig saaledes: ,Da Forf. allerede tidligere har søgt at viise, at de elektriske Kræfter ere de samme som de kemiske, kun i en friere Tilstand, og da han tillige har fremsat den Lære, at Magnetisme, Lys og Varme ere Virkninger af samme Kræfter, saa følger deraf, at alt det i Fysikken, som ei er Bevægelses- lære, tilsammen danner een sammenhængende Kraftlære eller Chemie i Ordets meest udstrakte Betydning. Den første af disse den almindelige Naturlæres Dele omfatter da de ud- vortes Forandringer, den anden de indvortes. At der til disse to Hovedstykker ikke kan føjes noget tredie undtagen Læren om Kræfternes og Bevægelsens Forening, f. Ex. i Lyset og Straalevarme, er aabenbart. Men om denne Lære skal ud- skilles fra det øvrige, som et selvstændigt Hovedstykke, eller indesluttes i Kraftlæren, lader sig maaske ikke ganske afgjøre, førend Naturlæren har naaet et langt højere Fuldkommen- hedstrin”. Sin oprindelige Kærlighed til den dynamiske Fysik blev Ørsted tro sit Liv igennem. I hans samlede Skrifter Bd. 5 har han optrykt nogle Be- tragtninger over den almindelige Naturlæres Aand og Væsen, som oprindelig var skreven 1809 og siden gentagne Gange er optrykt og omarbejdet. Det hedder der i $5: »Medens enhver Ting uophørligen skifter sit Sted, de Stoffer, hvoraf den er sammensat, uophørligen vexle, forblive de Love, hvorefter dette skeer, og kun disse, bestandigen de 18 H. (. Ørsted som Naturfilosof. 491 samme. Det er tillige ved dem alene, at een Ting er for- skjellig fra en anden; thi af de samme Stoffer finde vi de meest ulige Ting sammensatte, og jo videre vore Undersøgelser skride frem, jo mere overbevises vi om, at Materien i alle Ting, saavelsom ogsaa de Kræfter, hvorved Liv og Virksomhed i Naturen vedligeholdes, overalt ere de samme; men at det som giver Gjenstandene deres bestemte Særkjende og frem- bringer den uendelige Forskjellighed deri, kun er den Maade, hvorpaa Virkningerne i enhver Ting foregaa, de Naturlove, hvorefter alt deri ordnes og styres. Med andre Ord: Tingene ere i en uophørlig Overgang fra en Tilstand til en anden, i en bestandig Vorden, overalt af det samme Stof, formedelst de samme Kræfter; Stoffet selv er intet andet end det for- medelst Naturens Grundkræfter opfyldte Rumf. Man lægge vel mærke til den sidste Definition af Stoffet, der er karakteristisk for Kants Naturfilosofi, og som i Hoved- sagen stammer fra ældre Tid. Tilsyneladende stod Ørsted alene med saadanne Anskuelser, helt ene var han dog ikke. Det nittende Aarhundredes og vel alle Tiders største Naturforsker Faraday var hans Meningsfælle. For ham var Hypoteser noget underordnet, han bestræbte sig altid for at finde Udtryk for sine Opdagelser, fra hvilke alt hvad der var hypotetisk var udeladt. Han troede at intet var skadeligere for Naturvidenskaberne end den, om end svage saa dog stadigt virkende, Afdrift fra Sandheden, som urigtige eller ufuldstændige Opfattelser af Naturen frembringer. Han studerede Vexelvirkningerne mellem Naturkræfterne, han saa dem virkende i visse Retninger og han saa dem for sig i Kraftlinierne. Han siger (Phil. Mag. vol. 28, p. 345. 1846): , Alt hvad jeg kan sige er, at jeg hverken i det man kalder det tomme Rum eller i Legemerne kan opdage andet end Kræf- terne og de Linier efter hvilke de virke”. Efter at Ørsted havde opdaget Elektromagnetismen, var det ham magtpaaliggende at vise, at denne Opdagelse ikke 19 492 C. CHRISTIANSEN. var Tilfældets Værk. Som vi have seet, havde han i sine ældre Arbejder nok at henvise til. Det kan dog have Interesse at høre Ørsteds egen Udtalelse derom, som findes i Schweiggers Journal Bd. 32, S. 199 ff. 1821. Den lyder i Oversættelse saaledes: »Allerede ved mine tidligere Undersøgelser over Elektrici- tetens Natur opstod hos mig den Tanke, at den elektriske Ledning bestod i en uafbrudt Forstyrrelse og Gjenoprettelse af Ligevægten og saaledes indeholdt en Fylde af Virksomhed, som Forestillingen om en simpel Gjennemstrømning ikke lod ane. Jeg betragtede derfor Ledningen som en elektrisk Veksel- kamp (Conflictus) og fandt mig, især ved mine Undersøgelser over den ved den elektriske Udladning frembragte Varme, for- anlediget til at vise, at de to modsatte elektriske Kræfter vel forene sig i den af dem opvarmede Leder, men ikke bringes til fuldkommen Hvile, saaledes at de endnu formaa at yttre en stor Virksomhed, kun under en ganske anden Form end den man egenlig kan kalde den elektriske. Denne fuldkomne Ophævelse af Kræfterne i elektrometrisk Henseende, hvorved dog en meget stor Virksomhed skulde finde Sted i andre Henseender, har man, trods mine Bestræbelser for at retfær- diggjøre denne Tanke, fordetmeste anseet for meget usand- synlig. Dette kan for en Deel ligge i Sagens egen Dunkelhed, deels ogsaa i min Fremstillings Ufuldkommenhed, der maatte være saa meget mangelfuldere, som nye Tanker sjælden staa i fuld Klarhed for deres Ophavsmand. Imidlertid har en egen Følelse af denne Betragtnings Overeensstemmelse med Virke- ligheden indgydt mig en saa stærk Overbevisning om dens Rigtighed, at jeg vovede at bygge min Theorie for Varme og Lys paa den og saaledes at tillægge de tilsyneladende ophæ- vede Kræfter en Udstraaling til de største Afstande. »Da jeg nu længe havde anseet de Kræfter, som yttre sig i Elektriciteten, som de almindelige Naturkræfter (Ansichten S. 135, Materialien &c i Slutningen) maatte jeg ogsaa udlede de magnetiske deraf (Ansichten 246—351). Jeg yttrede derfor den 20 H. C. Ørsted som Naturfilosof. 493 Formodning at ,de elektriske Kræfter i een af de Tilstande, i hvilke de forekomme meget bundne, kunde frembringe een eller anden Virkning paa Magneten som saadan”. (Ans. 251). Jeg skrev dette paa en Rejse, kunde derfor ikke let gøre Forsøgene; ikke at tale om at Maaden de skulde gøres paa dengang langtfra var mig klar; min Opmærksomhed var hen- vendt paa Udvikling af et kemisk System. Jeg husker dog at jeg, ganske inkonsekvent, ventede mig Virkning af et stort elektrisk Batteri, og endda kun ventede en svag magnetisk Virkning. Jeg forfulgte derfor ikke Tanken med tilbørlig Iver, men blev atter bragt dertil ved min Forelæsning over Elek- tricitet, Galvanisme og Magnetisme i Foraaret 1820. Tilhørerne vare mest Mænd med betydelige Forkundskaber, og jeg over- lod mig derfor i disse Forelæsninger og Forberedelsen dertil til videregaaende Undersøgelser. Min gamle OQOverbevisning udviklede sig saaledes til ny Klarhed og jeg besluttede at prøve min Formodning ved Forsøg. Forberedelsen hertil gjordes en Dag inden jeg om Aftenen skulde holde een af disse Forelæsninger. Jeg viste da Cantons Forsøg over kemiske Virkningers Indflydelse påa Jernets magnetiske Tilstand, jeg gjorde opmærksom paa … Magnetnaalens Forandring under et Uvejr, og jeg fremsatte atter den Formodning, at en elektrisk Udladning kunde virke paa Magnetnaalen udenfor Kjæden. Jeg besluttede mig nu til at gøre Forsøget. Da jeg ventede mig mest af den med Glødning ledsagede Udladning, blev en meget fin Platintraad indsat i Ledningen og Naalen anbragt under dem. Virkningen var utvivlsom, men syntes mig saa forvirret, at jeg udsatte den nærmere Undersøgelse til jeg fik bedre Tid. [Anm. At jeg angav Resultatet af Forsøget forud, dertil ere alle mine Tilhørere Vidner. Opdagelsen var altsaa ikke tilfældig som Hr. Prof. Gilbert har villet slutte af mine Ord]. I Begyndelsen af Juli Maaned bleve disse Forsøg atter optagne og fortsatte uden Ophold indtil de bekendte Resul- tater fandtes. 91 pE cz | , re s LOSS - rul D g PIVA å is 1 É. % SN p lg 'PRØN vw ÆR , EH ATS 4 Fer É: Ww y m 4 i id Ps ' - AU) SN CA U N En ' Fy FRU 6 By ag i i VIL rf 3 (4 SÅ | fl K z s y i ) i me; y 109 RY3 Fa É: zl i i g få = er | Sy i Eg (1 (2 k: | å (4 y ' É£ KN E Uj ”, ø » x bal ps f ni W ” M ) ks " - i N 2 4 nn” LG ' Kl i vw É Na å øn si i ” i s i g ' . å ' i ] KK i! en y i Å Få k 9 L Å —æ Åre & UN i i dl z . g . LJ fe É - y i U Jar Ø Å || ' f v Ni % É&% = | Lad É i |; FN kj i g j RUS AA CU ER K ME AJ - Pi E Å 4 i ø FT g å M | n gl ” = VR ul w é ae i ms" sY ' y CENEN SL SK z en i i- NI Q : b» STUE i EJ F" LJ i sw lt hlåg Fm ke, 4 3 i ' i i 2 LLUGABSS ing KALLE % LA Ø 2 ( F- SIT sed " i NL og uj w Q R Pe in = AR st) alf AG STE AA SSD SURE ie i EN B URI in CS LJ -” hej åt son . EH == NH cc g sr, Du re iD 2 > % Æ ; OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N? 5 (FRA UNIVERSITETETS FYSIOLOGISKE LABORATORIUM) OM DEN INDFLYDELSE SOM INDAANDING AF 0Z0N HAR PAA LUNGENS FUNKTION AF CHR. BOHR oG VILH. MAAR (MED EN TAVLE) (MEDDELT I MØDET DEN 17. APRIL 1903) om bekendt virker en længere Tid fortsat Indaanding af S atmosfærisk Luft med et biot nogenlunde forøget Indhold af Ozon skadeligt paa Lungernes Funktion, og Døden ind- træder hyppigt ret hurtigt som Følge af Lungeødem. Ved mere kortvarig Indvirkning angribes naturligvis Lungerne i mindre Grad under selve Indaandingen; men her ser man ikke sjældent efter Ophør af Ozonaandingen en stedse tilta- gende Udvikling af Lungelidelsen med paafølgende Død. Disse Ozonens skadelige Virkninger er iagttagne af ScHONBEIN og alle de Undersøgere, der efter ham har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal. Imidlertid er jo en ringe Mængde af Ozon, som der, i hvert Fald udenfor Byerne, findes i Atmosfæren, erfaringsmæssig uskadelig, ja Mængden er endog ofte størst paa Steder, hvor Opholdet — hvad nu end Grunden kan være — anses for særlig styrkende for Organismen. Der stiller sig derfor naturligt Spørgsmaalet om, hvor stor en Koncentrationsforøgelse der hører. til for i en rimelig Tid at give skadelige Virkninger. Angivelserne herom afviger en Del fra hinanden; men forøvrigt vanskeliggøres en Sammen- D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 23) 496 Car. Boar og VirH. MAAR. lignmg ved de forskellige Omstændigheder, hvorunder Indaand- ingen har fundet Sted, den forskellige Varighed af Paavirk- ningen og de ofte usikre Maader, der har været anvendte til Ozonens Bestemmelse. SGHWARZENBACH har set dødelig Virk- ning påa en Kanin ved Indaanding af 0,05 pCt. Ozon i 2 Timer, REeDrerN ved Indaanding af 0,4 pCt. i meget kort Tid, og BarLow angiver, at Døden indtræder ved Indaanding af 1 pCt. Ozon i 1 Time. Ved egne Forsøg har vi, som det nærmere vil ses nedenfor, iagttaget, at Indaanding af 0,2 pCt. Ozon kan medføre Døden af en Kanin, selv om Paavirkningen kun har varet 10- Minutter og kun ramt den ene Lunge, medens den anden Lunge aandede almindelig atmosfærisk Luft; men der findes en Del individuel Variation i Mod- standsdygtigheden mod saadanne Indaandinger. De ældre Forfattere søger alle at forklare Ozonens Indvirk- ning ved den Ætsning, som den fremkalder af de. finere Bronchieforgreninger med paafølgende Ødem og Bronchitis; saaledes ogsaa BarLow?. Da denne Forfatter tillige mener at have paavist, at det særligt er Kulsyreudskillelsen, der. lider ved denne delvise Destruktion af Lungevævet, antager han, at de nervøse Symptomer, der ses under Forgiftningen, skyldes en Kulsyreretention. BarLow's egne Forsøg, der forøvrigt, hvad de kvantitative Bestemmelser angaar, ikke er anstillede efter nogen meget nøjagtig Metode, viser imidlertid utvivlsomt, at det ingenlunde er Kulsyreudskillelsen, der særlig nedsættes, men at Iltoptagelsen lider i nok saa høj Grad; der-er da naturligvis i saa Fald ingen Grund til at antage en Retention af Kulsyren, fordi dens Udskillelse er ringere end. normalt; dette maa, da Iltoptagelsen tillige er nedsat, skyldes en For- mindskelse af Kulsyreproduktionen. ; Nye Synspunkter for Ozonens Virkemaade indføres ved Binz's? Undersøgelser, af hvilke de Forsøg, han har anstillet 1 Journal of Anatorn. and Physiol. XIV. 1879. p. 107. 2 Berl. klin. Wochenschrift. 1882. p. 6. 9 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 497 paa Mennesker, i Særdeleshed er af Vigtighed. Han finder nemlig ved disse, at Indaanding af Luft med et ringe, ikke nærmere bestemt, Indhold af Ozon bevirker Søvnighed; der er altsaa sket en Paavirkning af Centralnervesystemet, uden at der dog derved hverken under Indaandingen eller senere spores den ringeste Irritation af Luftvejenes Slimhinder. Ogsaa ved Forsøg paa Dyr (Kanin og Kat) fandt Binz, at Indaanding af lidt Ozon fremkaldte Søvn. Der var altsaa her paavist en Indvirkning af Ozonen paa Organismen, der ikke kunde for- klares ved den mere eller mindre partielle Destruktion af Lungeslimhinden, hvori tidligere Forfattere søgte Aarsagen til de ved Ozonindaandingen fremkaldte Symptomer. Bixz mente at maatte søge Forklaringen paa disse Fænomener i Foran- dringer i det til Centralorganerne strømmende Blod. Nu fandt han! vel i Overensstemmelse med BarLow, at de røde Blodlegemer destrueredes og Hæmoglobinet forandredes, naar Blod udenfor Organismen udsattes for en længere varende Indvirkning af stærkere Ozonkoncentrationer; men Indvirkning af saadanne svagere Ozonkoncentrationer, som dog fremkalder stærke Virkninger ved Indaanding, havde ingen saadan destru- erende Virkning paa Blodet, ligesaalidt som en saadan obser- veres ved Indaandingsforsøgene paa Dyr. Han slutter da, at Ozonen som saadan optages i Blodet og føres til de forskel- lige Organer, hvor den udfolder sin Virkning; han tror at finde Støtte for denne Betragtningsmaade deri, at en Strøm af ozonholdig Luft, der i Blærer ledes gennem Blod, ikke under Gennemledningen berøves al Ozonen. Dette betyder jo imidlertid kun, at ikke al Ozonen ved en saadan Gennem- ledning faar Tid til at opløses i Vædsken. Derimod er det ganske sikkert, at Ozonen straks destrueres, naar den virkelig bliver opløst i en Vædske, der indeholder saa let oksydable Stoffer som nogle af dem, Blodet indeholder. Der er derfor ikke Tale om, at Ozonen som saadan i opløst Tilstand kan 1 Centralblatt f. d. med. Wissensch. 1882. p. 721. ar 33 498 Car. Boar og ViLH. MAAR. transporteres med Blodet. Forklaringen, som Binz i den citerede Afhandling giver af Ozonens Virkning, er saaledes ganske uholdbar; men Iagttagelserne af Nervesystemets Paa- virkning under Ozonindaanding uden. samtidig Lidelse af Lungerne ere naturligvis derfor ikke mindre vigtige. Af senere Undersøgere finder Fieow? hverken paa Men- nesker eller Dyr udtalt Søvn efter Ozonindaandingen, saaledes som Bwz angiver; dog iagttager han under Indaandingerne nogen Søvnighed. ScHurz?, der undersøger den kroniske Ozonvirkning, finder, at kortvarigere Inhalationer af Luft med en ringe Mængde Ozon gentagne med Mellemrum frembringer talrige patologisk-anatomiske Forandringer i forskellige Organer; stærkest angrebne viser Lungerne sig at være, og Lidelserne i disse Organer maa anses for den egenlige Dødsaarsag (1. c. p. 381). Det vilde herefter ligge nærmest at anse den pato- logiske Tilstand i Lungerne for at være det . primære ved Ozonvirkningen. ScHurz mener imidlertid at maatte udelukke denne Mulighed, fordi han finder Trachea og de store Bron- chier fuldstændig uangrebne, medens formentlig den ætsende Virkning af Ozonen her maatte træde stærkest frem. Han mener derfor at maatte slutte sig til Bixz's Anskuelse om Ozonens Optagelse som saadan i Blodet og antager, at Lunge- lidelsen ikke skyldes den indaandede Lufts ætsende Virk- ning, men er sekundær efter forudgaaende direkte Irritation af Nervesystemet ved det i Blodet optagne Ozon (l. c. pX383): Vore nedenfor meddelte Forsøg taler imidlertid bestemt mod en saadan Forklaringsmaade. Saafremt man lader et Dyr aande en passende Ozonblanding med den ene Lunge, medens den anden Lunge aander almindelig atmosfærisk Luft, vil man se, at den Lunge, der er udsat for Ozonens direkte Virkning, bliver angrebet og Sæde for et Ødem, medens den 1 Pfligers Archiv. 34. 1884, p. 361. 2 Arch. f. exp. Pathologie. 29. 1882.: p. 364. Å Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 499 tilsvarende Bronchus viser sig aldeles normal. Dette er for- saavidt ganske i Overensstemmelse med Scxurz's Forsøg; men den anden Lunge, der aander almindelig atmosfærisk Luft, viser sig samtidig ved Autopsien altid fuldstændig normal, selv om Ozonindaandingen giver Anledning til Dyrets Død. Her kan der da ikke være Tale om nogen sekundær Lunge- lidelse efter Ozonens Optagelse i Blodet; for en saadan maatte begge Lunger i lige Grad være udsatte. Man maa tvertimod antage en direkte Paavirkning af Lungen ved. den indaandede Ozon; naar nu den for Ozonen udsatte Bronchus alligevel ingen Forandringer viser — en Omstændighed der danner Grundlaget. for Scaurz's Anskuelse (Il. c. p. 382) — lader dette sig efter vor Mening utvungent forklare ved det Slimlag, der beskytter dens Slimhinde mod Ætsningen. Først hvor Luften i Alveolerne virkelig kommer i intim Berøring med Vævet, viser Ozonens destruerende Virkninger sig. Fænomenet lader sig saaledes forklare, uden at man behøver at antage, at Blodet kan indeholde opløst Ozon, hvad det sikkert ikke er i Stand til. ScHurz's Forsøgsresultater skyldes efter vor For- mening en paa Basis af Ozonens irritative Virkninger frem- kaldt betændelsesagtig Tilstand i Lungen, der sekundært giver Anledning til Lidelserne i de andre Organer. Men om end disse og tidligere Forsøg paa Dyr saaledes kan forklares ved Ozonens Ætsning af Lungeslimhinden, såa bliver — som ScHurz (l. c. p. 384) med Rette bemærker — de af Binz paa Mennesker anstillede Forsøg tilbage, i hvilke han fandt en tydelig Indvirkning paa Centralnervesystemet, uden at der var Mulighed for nogen grovere patologisk-ana- tomisk Forandring i Lungerne, og hvor han derfor mente at maatte antage en uden Skade for Lungevævet foregaaende Overgang af Ozon i Blodet. Imidlertid vil de i det følgende beskrevne Forsøg vise, at der heller ikke i disse Tilfælde er noget til Hinder for at antage en Paavirkning af Lungen som det primære. Det -) 500 Car. Boxr og VirH. MAAR. viser sig nemlig, at Ozonindaanding af en passende Styrke og Varighed er 7 Stand til forbigaaende at forandre det respiratoriske Stofskifte, særlig Iltoptagelsen, uden at der op- staar mnogensomhelst paaviselig Lidelse af Lungevævet; efter Ozonindaandingens Ophør vender Tilstanden atter tilbage til det normale. Der findes saaledes en Indvirkning af Ozonen paa Lungen forskellig fra den hidtil iagttagne grovere Æts- virkning; herigennem bliver da Paavirkningen af Centralnerve- systemet forstaaelig. Det er naturligt nok, at Opmærksomheden hidtil ikke har været henvendt paa Forandringer i det respiratoriske Stofskifte ved saadanne svage og kortvarige Ozonindaandinger, der ikke medfører grovere patologisk-anatomiske Forandringer i Slim- hinden. Saalænge Lungen opfattedes som et simpelt Diffu- sionsapparat, var der ingen Grund til at antage, at der kunde frembringes Forandringer i det respiratoriske Stofskifte ved andre Indvirkninger paa Lungeslimhinden end saadanne, der foraarsagede grovere Forstyrrelser i Diffusionsmembranens Bygning. Først efter at den store Betydning af Cellearbejdet er erkendt ogsaa for Lungens Funktion, er der en Basis for en frugtbar Behandling af Spørgsmaal som de her foreliggende. Forsøgsmetoden. Der er ved Forsøgene undertiden anvendt naturlig Respi- ration, og da paa bekendt Maade ved Hjælp af smaa Muiller'ske Ventilflasker; hyppigst er der foretaget kunstig Respiration. Hertil er benyttet den Fremgangsmaade, som i sine Grund- træk er beskrevet i en Afhandling af HenriQues!, dog saaledes at Pumpen, der besørgede Luftindblæsningen, her var fyldt med Kviksølv istedetfor med Vand. Forøvrigt vil det være ufor- nødent at opholde sig ved Detaillerne i Apparatets Indretning, og vi kan indskrænke os til at angive, at den aandede Lufts ] Henriques: Undersøgelser over Nervesystemets Indflydelse paa Lun- gernes respiratoriske Stofskifte. 1891. p. 33 ff. 6 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 501 Mængde maaltes ved et Gasur af tidligere beskrevet! formaals- tjenlig Konstruktion, og at der selvfølgelig proportionalt med Udaandingsluftens Mængde opsamledes Prøver af samme til Analyse; denne foretoges i et modificeret Pettersons Apparat”. Som Regel er der som Bedøvelsesmiddel anvendt Ætyl- uretan, og Dyrene har været beskyttede mod for stærk Afkøling ved Anbringelse i en Termostat til c. 28”. Hvor kunstig Respiration er anvendt, er enten Halsmarven kuperet, eller der er, hvor Nervesystemet ikke maatte læderes, gjort dobbelsidig Pleurapunktur. I det langt overvejende Antal Tilfælde er det respiratoriske Stofskifte bestemt i hver Lunge for sig. Der indbindes da Kanyler i begge Broncher, og der gøres efter de ovennævnte Metoder nøjagtigt samtidigt for hver enkelt Lunge for sig et fuldstændigt Respirationsforsøg, ganske somom man havde med to. forskellige Individer at gøre. Hvor det som her drejer sig om at undersøge et ydre Agens” Indflydelse paa Organet, er Fordelene ved en saadan Fremgangsmaade ind- lysende; man lader da den ene Lunge aande almindelig atmosfærisk Luft, medens den anden samtidigt aander Luft med større eller mindre Ozonindhold. Da begge Lunger for- synes med Blod af identisk Sammensætning, er man ved Sammenligning af Respirationsforsøgene fra de to Lunger i den gunstigst mulige Stilling for at kunne faa Oplysning om en mulig specifik Indvirknmg af Ozonen paa selve Lungen. Der er til Forsøgene anvendt Skildpadder (Testudo Græca) og Kaniner. Hos de førstnævnte Dyr er Indbindingen af Kanyler i Broncherne særdeles let, da Tracheas Deling fore- gaar højt oppe paa Halsen?, Hos Kaniner er Operationen vanskeligere; dog opnaar man med nogen Øvelse at foretage 1 Ann. der Physik. (4). 1. 1900. p. 249. 2 Tobiesen: Bidrag til Læren om Blodets Rolle ved Vævenes respi- ratoriske Stofskifte 1895. p.34 ff. 3 Maar: Om Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion med særligt Hensyn til Forholdene i Lungerne. 1902. p.51. — i 502 Car. Boxr og ViLH, MAAR. Indlæggelse af Kanylerne i Bronchierne, endog uden at Pleuræ "behøver at sprænges. : Der staar endnu tilbage at beskrive det Apparat, der anvendes til -Ozonisering af Indaandingsluften for den ene Lunge. Det bestaar dels af en i Inspirationsledningen indskudt Ozonudvikler, dels i en Indretning til Destruktion af Ozonen i Udaandingsluften, som er anbragt i Udaandingsledningen før det Sted, hvor Luftprøverne opsamles til Analyse... Destruk- tionen af Ozonen er nødvendig, først og fremmest for at mulig- gøre en eksakt Maaling af Iltmængden i Eksspirationsluften, men ogsaa for at muliggøre Anvendelse af Kautsjukforbindelser i en Del af Respirationsapparatet, der ellers vilde blive for uhandleligt. — Apparatet til Udvikling af Ozon bestaar af en indre c. 26 høj Glascylinder, der er helt beklædt med Stanniol, og en ydre Glascylinder af omtrent samme Højde, der. langs hele sin Omkres, baade foroven og forneden, er lufttæt for- bundet med den indre. I den ydre er to Glasrør (Fig. 1 % og e) anbragte, der staar i Forbindelse med det. mellem de to Glascylindre værende Rum, af omtrent 7:m Volumen. Beklædes det ydre Rør med en tynd Kobberplade, og forbindes denne saavel som Stanniolen paa den indre Cylinder med de to Poler af en Induktionsrulle, kan der ved stille Udladning fremkaldes en Udvikling af Ozon i det mellem Glascylindrene værende Rum. Ozonens Mængde retter sig, alt andet lige, efter den ydre Kobberbeklædnings Udstrækning, og alt efter som man forandrer denne fra en Strimmel paa faa Millimeters Bredde til fuld Beklædning, kan Ozonindholdet varieres inden- for vide Grænser. Forbindelser af Ilt med Kvælstof dannes der ved den atmosfæriske Lufts Behandling paa denne Måade ikke i påaviselige Mængder. — Apparatet til Destruktion af Ozonen (Fig. 1) udgøres af en af nogle faa Vindinger bestaaende Glasrørsspiral, der er indesluttet i en med Asbest indvendig beklædt Jernblikcylinder, som opvarmes ved Hjælp af en Bunsens Flamme. Den Forsøgsdyret nærmeste Ende af Glas- 8 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 503 spiralen ender i en Glasslibning, der passer lufttæt i den ene af Bronchialkanylens Glasslibninger (se Fig.); den anden Ende af Spiralen fortsætter sig i Eksspirationsledningen. til Prøverecipienten og Gasuret. Naar Ozonen som her destru- eres ved Varme, omdannes som bekendt al Ozonen under Volumforøgelse til almindelig Ilt; man kan da faa en nøjagtig Bestemmelse af den under Respirationen optagne Ilt ved sam- menlignende Analyser af Eksspirationsluften efter Opvarmningen og Inspirationsluften før Ozoniseringen. Ved Bestemmelse af den dannede Ozon- mængde er man gaaet frem paa følgende Maade. Efter Dyre- forsøgets Slutning har man paany ledet Luft gennem == Ozonudvik- leren, idet man har sørget for, at Luft- strømmens Hastighed Fig. 1. og den elektriske Spænding saavidt muligt var den samme som under selve Respirationsforsøget; men Lungen og Destruk- tionsapparatet for Ozonen er nu udeladte, og den ozoniserede Luftstrøm ledes istedetfor gennem et Liebigs Kugleapparat med Jodkaliumopløsning. Som hekendt destrueres da Ozonen, idet der sker en Omsætning efter Formlen: 0,+2KJ+— H,0 = 0,+2K0H— J.. Efter at Luftstrømmen har passeret Jodkaliumopløsningen, opsamles en Prøve til Analyse og Sammenligning med den 9 504 Car. Boar og VILH. MAAR. samtidig undersøgte atmosfæriske Luft. Den ozoniserede Luft vil, efter at have passeret Jodkaliumopløsningen, vise et mindre Iltindhold end den atmosfæriske Luft, hvoraf den er dannet, og specielt er Differensen lig med den Volumformindskelse af Luften, der fandt Sted under Ozoniseringen. Denne Volum- formindskelse udgør et halvt Volumen for hvert Volumen dannet Ozon; ved at multiplicere Differensen med 2 faas derfor Ozonindholdet i Luften, førend den passerede Jodkalium- opløsningen. Da den her beskrevne Bestemmelse foregaar til en anden Tid end det egenlige Respirationsforsøg, og da de elektriske Spændingsforhold i Ozonudvikleren ikke kan holdes fuldt konstante, bliver Tallene for Ozonmængden i Indaandingsluften kun omtrentlige, men fuldt tilstrækkelige til vore Formaal. Forsøgsresultater. Der er til Forsøgene, som nævnt, anvendt baade koldblodede Dyr (Testudo Græca) og varmblodede Dyr (Kanin). I væsenlige Henseender er der vel Overensstemmelse mellem begge Slags Forsøg; men Afvigelserne mellem dem er dog saa store, at det vil være rettest, at de bliver behandlede i særlige Afsnit for sig; ved Slutningen af de forskellige Afsnit vil der findes Tabeller over de enkelte Forsøg. Hver Række af Respirations- forsøg anstillet med samme Dyr er betegnet med Romertal, de enkelte Forsøg indenfor samme Række med arabiske Tal. I det langt overvejende Antal Forsøg er, som ovenfor nævnt, det respiratoriske Stofskifte bestemt samtidigt baade for højre og venstre Lunge; i Tabellerne betegner under den med »Lungef overskrevne Rubrik h. højre og v. venstre Lunge. For i Tabellerne at undgaa Overlæsning med Detailler, er der kun anført, hvormange Kcm. Ilt (0? 760mm) der er optaget, og hvormange Kcm. Kulsyre der er udskilt i Forsøgstiden, men ikke Luftningens Størrelse eller Eksspirations- og Inspirations- luftens Sammensætning; med Hensyn til denne sidste analy- seredes altid en Prøve af den til Forsøgene anvendte atmo- 10 GO Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 50! sfæriske Luft, som ved en Ledning hentedes fra det Frie. I Tabellerne er endvidere den respiratoriske Kvotient angivet, og for Oversigtens Skyld er der tilføjet Rubrikker, der inde- holder Mængden saavel af optaget Ilt som af udskilt Kulsyre, beregnede procentvis i Forhold til den Mængde, der fandtes ved i1ste Forsøg i Rækken, som altsaa er sat lig 100; disse Rubrikker er overskrevne henholdsvis pCt. 0, og pCt. CO. A. Forseg med koldblodede Dyr. Forsøgene anstilledes altsaa med Skildpadder, og den i højre Lunge indaandede Luft indeholdt under Ozonforsøgene overalt c. 0,2 pCt. Ozon. Autopsien viste, at en saadan Luft kan virke ikke saa lidt forskellig paa forskellige Individer ; saaledes var Lungerne i Forsøgsrække II og III helt naturlige; i I var der lidt Slim i h. Bronchus, i IV var der nogen Injektion af h. Lunge og lidt serøs skummende Vædske i h. Bronchus. Hvad Ozonens Virkninger angaar, kan først nævnes den Stigning af Iltoptagelsen, ikke af Kulsyreudskillelsen, som finder Sted i højre Lunge, medens Ozonen indaandes. Denne Stigning ses f. Eks. i IIl,, hvor Iltoptagelsen før Ozonaandingen er 113, under Paavirkningen 151 og efter dens Ophør 116; eller i Il saavel ved første Ozonindaanding (II) som endnu tydeligere i II, hvor Iltoptagelsen før, under og efter Ind- aandingen er henholdsvis 102, 126 og 98; ogsaa i I (Kurve I) ses det samme, idet Iltoptagelsen, der er lidt faldende før Ozonaandingen, stiger under denne. Kulsyreudskillelsen stiger kun meget lidt, eller er endog aftagende som i I, og II. Den venstre Lunge, der aander almindelig atmosfærisk Luft, giver, medens højre Lunge aander Ozon, ingen tydelige Udslag. Den omtalte Stigning af Iltoptagelsen er dog ikke det ved Ozonindaandingen i det Hele stærkest fremtrædende Fænomen. Kort efter begynder der nemlig et stærkt Fald af Iltoptagelsen i højre Lunge, og dette fortsætter sig uafbrudt under hele id 506 Car. Boar og ViLH. MaaRr. Forsøgsrækken, uagtet Ozonindaandingen er ophørt og kun i det Hele har varet 15 Minutter. Samtidig stiger Iltoptagelsen i den upaavirkede venstre Lunge. Kulsyren følger i begge Lunger Iltens Bevægelser, men ikke saa prægnant. Et Blik paa Kurve I (Række I) vil give et tydeligt Indtryk af disse Forhold, der er ens i alle Forsøgsrækker, ogsaa i IV, i hvilken Række den primære Stigning af Iltoptagelsen i h. Lunge under selve Ozonindaandingen mangler, hvad der rimeligvis hænger sammen med, at Ozonen, som Åutopsien viste, har haft en mere intens Virkning paa dette Dyr end paa de andre; det første forbigaaende Stadium af Ozonvirkningen er da vel her forløbet hurtigere og har derved unddraget sig Paavisning. I Række II har begge Nn. Vagi-Sympathici været over- skaarne før Forsøget; derimod ere Nerverne intakte i I, HI og IV, og dog er i samtlige Forsøg Virkningen af. Ozonind- aandingen væsenlig den samme; man kunde heraf ledes til at antage, at Centralnervesystemet overhovedet ingen Indfly- delse havde paa disse Forhold. Dette er imidlertid ikke berettiget, thi i Forsøg I, (Kurve I) og III, ses en meget udtalt Virkning af Gennemskæring af N. Vagus, efter at først den for Ozonaandingen karakteristiske sekundære Virkning er indtraadt. Fælles for Virkningen af Nervegennemskæringerne er i de to Forsøg kun det, at den i begge er forbigaaende; den oprinde- lige Tilstand forandres umiddelbart efter Gennemskæringen, men vender efter nogen Tids Forløb atter tilbage. Dette viser, at der er flere Maader, hvorpaa samme Tilstand i de givne Tilfælde kan fremkaldes, og at de centrale Baner, naar de er intakte, er i Virksomhed, men, naar de fjernes, kan erstattes af andre maaske fra Lungernes Gangliepleksus. Tabellarisk Sammenstilling af de paa Skildpadder anstillede Forsøg over Ozonindaanding. Hvert Respirationsforsøg har overalt haft en Varighed af 15 Mmutter, og de enkelte Numre i samme Række er fulgte 12 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 507 paa hverandre med faa Minutters Mellemrum. Hvor der er anvendt ozonholdig Luft, er denne altid kun aandet med h. Lunge og har haft en Styrke af c. 0,2 pCt. Mængden af Ud- aandingsluft har for den enkelte Lunge været c. 400 Kcm. i 15 Minutter. Bronchieoperation. Skildpadde. Fjærnelse af Bugskjold. Nn. Vagi-Sympathici præpareres fri. SE | 85] Søg, I E Ey EM 7, | PCt. Og | pPCt.COs SE FRE 54] 72. | 040 |.100 100 vi ØR ER DE KO OT NO. 0) 9 | h. | 86 (ES KOS KE GTS ET OD bre 6:05 57500 0;00" 1259370 10L-7 | | £ T . h. | 8,9 | 6,2 | 0,70 | 947!) 82,7 ||f Ozon (Kobber 1/4) 70 6100 10421 1052 | | | | 4 (En | 5,0" | 49. 0,88" 628". 65,3 å v %6 | 7,1 | 0,74 | 1352 | 122,4 BE Kh: 44- | x540 | dtatte 464 68,49 or HIV: BE To ROERE SL os 20 ek tes is 2 i ER | 5,7 0,98 62,8 | 16,0 Y Nu. Vagi-Sympathici overskæres BE EET 82 I Oles (OST STÆR 4 me he 5,7 (BES SE 00 560 'eR H6-0 "Ny. | 108 | 77 |0,71. | 152,1 | 132,8 ” Autopsien viste lidt Slim i højre Bronchus, intet i venstre. Begge Lunger var naturlige. ; Brochieoperation. Skilipadde. Begge Nn. Vagi-Sympathici overskæres før Forsøget. [| ll w S AN g ( 47 147 42,00: 100 | 100 | SER | Se Ls 1003100 7,5 0 64 | 0/88) 155;8 136,2 738 | 7,2 | 0,99 | 155,3.) 138,5 | h. | 78 | 6,0 | 0,77! 1667 | 127,7 |$ Ozon (Kobber 1/9 3. RER ST ETIK ED koaels ke UE 4815730 OS TOD BB0N] ml t 0,90 | 210,6 | 171,2 | Fa ED 539 "40454 |.0%75.| 125,5) 93,6 1 155 VV: | 1457 10,3 | 0,88 248,9 | 198,1 ls Ozon (Kobber 1/,) FE 746: 40 0-87) VS OBS 6 BB, NVE SORG: US Ea IS RR dB RTE EDDA NE 2 BER bo = — co vs (=) [9 9) NS u= 508 Car. Bor og VILH. MAAR. Bronchieoperation. Skildpadde. Fjærnelse af forreste Del af Bugskjoldet. 2 FR gSKJ Nn. Vagi-Sympathici præpareres fri. Ra RE | IE | Se z | Så | | | INGE ES mn | pCt. 02 | pCt.CO2 | DE ES) BE E | SEES | fl BE 4 as] Ba ae HGOS HIDDEN ea IBENS Ds Iso LOD LSD SER | 9 | h. | 69 | 5,6 | 0,82 (113, | 103,7 | | hEÅ ESC SAN RG TR br 5 7 | 104,3 | 106,0 | 3 | h. | 92 | 5;7 110,6 | 150,8. 105,6 IM Dzon kobber] en 2 5,6 578% (105 1237 160 | | sr AS] Tse. 387 oe sa KU Oda Ny: ØDE KORET 600 Hr BB 50 Ht SE SE eg FEE: Br | ODS RODE Se Tel heks FNV: 68 | 6,0 | 0,88 | 147,8) 120,0 | IK Nn. Vagi-Sympathici overskæres SAG ON RR DR are hr HO | Ga REESE ba HE: 1,15 | 110,9 116,0 | 7 | h. | 144 | 47 | 0,321 236,2! 87,6 i v. | 6,9 | 75 | 1,08 | 150,0 150,0 | Autopsien viste ingen Forskel paa højre og venstre Lunge. Bron- chierne naturlige. Bronchieoperation. Skildpadde, Nn. Vagi-Sympathici lades urørte. T HL BE | 25 CO» mM re IV. E Eg FE Og | PCt. 02 | pCt.COs | SER | | | (| 1 | SE HT ME OSKo rn 100 OD 5 "Hoya 168 6,6. 10,85 | 100. |. 100 | Sie EA Nee 7,6 64. | 0,84 | 93,8)! 88,9 ar eve LØCDERR HE SEER HD JETTE SY YE ERE? | | LER 1 3 (| h. | 60 | 39 | Qesl 741] 542 KM | v. 62 7 1630 MOSS 105 47720059 4 h. 3,1 "2,6 "OS 388736 5 v. | 103 | 65 | 0,68 | 1321 | 98,5 | sr nt as | 23 fl aar sagt EL val 0s6 656: 1 065 813570 4000 ÅAutopsien viste nogen Injektion af højre Lunge, i hvis Kanyle der ogsaa fandtes ganske lidt serøs, skummende Vædske. Venstre Lunge naturlig. 14 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 509 Efter at de rent faktiske Forhold ovenfor er fremstillede, vender vi os til Betragtning af Forsøgenes teoretiske Betydning. Her er det da Hovedsagen, at Undersøgelserne har vist, at Ozonen har en specifik Virkning paa Lungefunktionen, vent bortset fra den grovere anatomiske Forandring af Slimhinden, som den i tilstrækkelig Koncentration fremkalder, men som manglede i næsten alle Forsøgene. At vi i de ovenstaaende Forsøg har at gøre med en Indvirkning af den ene eller anden Art paa selve Lungen, vises tydeligt ved den her anvendte Forsøgsmetode, idet de to Lunger, der undersøgtes samtidigt, forsynes med ganske det samme Blod. Den An- skuelse, at Ozonen som saadan kan føres med Blodet, maa som ovenfor berørt anses for ganske uholdbar; men den lader sig endvidere ved disse Forsøg direkte modbevise, idet Virkningen i saa Fald maatte være den samme paa begge Lunger; her findes nu tvertimod, at den Lunge, der aander ozonfri Luft, kompenserer den Nedsætning af Iltoptagelsen, der er Hoved- resultatet af Ozonpaavirkningen i den anden Lunge. I den af Ozonen direkte paavirkede Lunge foregaar som omtalt først en Stigning af Iltoptagelsen (ikke af Kulsyreud- skillelsen) og dernæst en Nedsættelse af hele det respiratoriske Stofskifte, særlig af Iltoptagelsen, der fortsættes timevis efter Ophør af. Ozonaandingen, skønt denne kun har varet 15 Minutter. Det ligger nærmest at opfatte den første Virkning som en Irritation, den anden som en Beskadigelse af Lunge- epitelet, der dog i saa Fald ikke giver sig tilkende for den makroskopiske Undersøgelse. Om den nærmeste Aarsag til Forandringerne i Iltoptagelsen væsenlig skyldes vasomotoriske Processer i Lungen eller egenlige sekretoriske Processer kan vel neppe med fuld Stringens afgøres. Den Omstændighed, at den forøgede Iltoptagelse i Begyndelsen af Ozonaandingen kan være ledsaget af et Fald i Kulsyreudskillelsen (I, og I) taler imidlertid stærkt imod, at den skulde foraarsages ved en Karudvidning; ogsaa det stærkt protraherede Forløb af Ilt- 15 510 CHR. BoHr og VirH. MAAR. nedsættelsen som Følge af en kortvarig Ozonaanding synes naturligere at maatte tilskrives en Nedsættelse af Epitelcellernes Funktion end en Karrefleks. B. Forsøg med varmblodede Dyr. De Forsøg, vi har anstillet over Ozonens Virkning paa varmblodede Dyr, fremstilles i det Følgende i to Afdelinger, idet vi dels paa samme Maade som ved de ovenfor beskrevne Skildpaddeforsøg har undersøgt det respiratoriske Stofskifte i begge Lunger samtidigt, imedens den ene Lunge aåandede almindelig atmosfærisk Luft, den anden en Luft med større eller mindre Ozontilblanding, — dels har anstillet Respi- rationsforsøg paa Dyr, der har faaet transfunderet Blod fra ozonforgiftede Dyr. 1. Forsøg over det respiratoriske Stofskifte under Ozonindaanding. Metoden, hvorefter disse Forsøg er udførte, er i Korthed beskrevet Side 500 og følgende; den er den samme, som an- vendtes ved Forsøgene med Skildpadder. Saaledes har ogsaa her Ozonaandingen fundet Sted med højre Lunge; Varigheden af hvert enkelt Respirationsforsøg er imidlertid kun 10 Minutter, og Koncentrationen, hvori Ozonen findes. i Luften, er her varierende i de enkelte Forsøg fra 0,2 pCt. indtil mindre end 0,05 pCt. i Resultaterne viser for saa vidt Overensstemmelse med dem, der blev fundne for Skildpadderne, som det mest fremtrædende Fænomen ogsaa her for den Lunges Vedkommende (h. Lunge), der aander Ozon, er, at Iltoptagelsen tager af, og at denne Nedgang stadigt fortsættes og bliver stærkere, efter at den i 10 Minutter varende Ozonaanding er ophørt; paa samme Maade forholder Kulsyreudskillelsen sig, men dog i langt ringere Grad — alt i Overensstemmelse med, hvad vi saa hos de koldblodede Dyr. Derimod er der ikke i noget Forsøg 16 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. Sl med varmblodede Dyr iagttaget nogen Stigning af Iltoptagelsen under selve Ozonindaandingen; og den Kompensation, som hos Skildpadderne fandt Sted ved en Stigning af det respi- ratoriske Stofskifte i den Lunge (v. Lunge), der aandede al- mindelig atmosfærisk Luft, findes vel i flere Tilfælde tydelig hos Kaninen, men dog langt svagere udtalt og i Reglen kun en forholdsvis kort Tid; den efterfølges af et stærkt Fald, saaledes at det respiratoriske Stofskifte tager af i begge Lunger, omend langsommere i. den Lunge, der ikke faar Ozon. Følgende Eksempler fra nedenstaaende Forsøgstabeller vil kunne belyse disse Forhold nærmere; . nogle af de anførte Forsøg er anstillede saaledes, at Nervesystemet var intakt, andre efter Gennemskæring af Nn. Vagi-Sympathici og Medulla oblongata; men dette ses ikke at have haft nogen Indflydelse paa Resultaterne. — I Forsøgsrække V er Ozonkoncentrationen i den indaandede Luft meget svag; her ser vi da, at den eneste udtalte Virkning er et Fald i Iltoptagelsen i den direkte paavirkede Lunge, og dette Fald fortsætter sig, efter at Ozon- aandingen er ophørt, og naar først da sin fulde Størrelse paa c. 30 pCt.; Ozonen har her været aandet i saa ringe Mængde, at Lungen i sidste Forsøg i Rækken er i Færd med at vende tilbage til sin normale Tilstand, idet Iltoptagelsen er begyndt atter at stige. Kulsyreudskillelsen viser et i Forhold til Itop- tagelsen kun ganske ringe Fald. Hvad den venstre Lunge angaar, saa viser Iltoptagelsen en ringe kompensatorisk Stig- ning under Ozonaandingen i højre Lunge og holder sig ufor- andret i det næste Forsøg; først i tredje Forsøg, c. 20 Min. efter Ozonaandingens Ophør, viser den et udtalt Fald omtrent af samme Størrelse som det, der fandtes i højre Lunge under selve. Ozonaandingen. Kulsyreudskillelsen i den direkte paa- virkede, højre Lunge viser en lignende Bevægelse som Iltop- tagelsen; men det ved Ozonaandingen bevirkede Fald udjævnes for Kulsyrens Vedkommende hurtigere, saaledes at Udskillelsen ved Slutningen af Forsøgsrækken har ganske samme Størrelse D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 17 34 ae Car. Bonar og ViLH. MAAR. som ved Begyndelsen. Kulsyreudskillelsen i venstre Lunge har aldeles intet lidt ved Ozonforgiftningen, viser tvertimod en ringe Stigning. I dette Forsøg fandtes ved Autopsien begge Lunger fuldstændigt normale. I samme Forsøg manglede, som allerede tidligere omtalt, enhver Antydning af en Stigning af Iltoptagelsen i den direkte paavirkede Lunge ved Begyndelsen af Ozonindaandingen, saaledes som det findes hos Skildpadderne. I den Tanke at for varmblodede Dyr muligvis selv den i V anvendte svage Ozonkoncentration kunde være for stærk, saaledes at den initiale Stigning blev skjult af det for hurtigt indtrædende Fald, prøvedes i Forsøgsrække VI med en Ozonaanding, der istedetfor 10 Minutter kun varede 2 Gange 15 Sekunder under Forløbet af et Forsøg. Men heller ikke her saas nogen AZ- tydning af en Forøgelse af det respiratoriske Stofskifte i højre Lunge; tvertimod selv denne ringe Mængde Ozon synes at have givet en omend ringe Nedsættelse. I Forsøgsrække X (se Fig.) har vi et Eksempel paa Virkningen af en noget stærkere Ozonkoncentration end den, der anvendtes i V. Af Figuren ses let, at Ozonen i den direkte paavirkede højre Lunge, i Overensstemmelse med hvad alt tidligere er beskrevet, frembringer et Fald af Iltoptagelsen under og endnu stærkere efter Ozonindaandingen, medens Kulsyreudskillelsen paavirkes i samme Retning, men i ringere Grad. I den venstre Lunge, der aander almindelig atmosfærisk Luft, paavirkes Iltoptagelsen langt mindre end i højre Lunge og i væsenlig Grad først efter Ophør af Ozonindaandingen, medens højre Lunge allerede er ved at komme sig igen. Kulsyreudskillelsen i venstre Lunge stiger ved Ozonindaandingen og holder sig hele Rækken igennem over den oprindelige Værdi. Endelig ses Resultaterne af en endnu stærkere (0,2 pCt.) Ozonkorncentration i VIII og XI (se Fig.), der giver i det væsenlige indbyrdes overensstemmende Resultater. Faldet i det respiratoriske Stofskifte er her særdeles stærkt i højre 18 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 513 Lunge under selve Ozonindaandingen og vokser yderligere efter dens Ophør, saaledes at Døden ret hurtigt indtræder; allerede ”/2 Time efter Ozonaandingen udgør Iltoptagelsen kun 3—4 pCt. af sin oprindelige Størrelse. — Ogsaa for venstre Lunges Vedkommende (ozonfri Indaandingsluft) er Forholdene væsenlig overensstemmende for Række VIII og XI; de er- kendes tydeligst i sidstnævnte, hvor der (se Fig.) er gaaet to normale Forsøg forud for Ozonaandingen. Her ses da i XI, en udtalt kompensatorisk Stigning saavel af Kulsyreud- skillelsen som af Iltoptagelsen; i de derpaa følgende Forsøg indtræder et stærkt Fald af de to nævnte Processer, der dog stadig til hver Tid holder sig over Værdien af de tilsvarende i højre Lunge. Paavirkningen viser sig altsaa, i Overens- stemmelse med hvad der blev fundet for svagere Ozonkon- centrationer, at ramme Funktionen i den Orden, at den ozon- aandende højre Lunge lider mere end den venstre Lunge, at Virkningen først naar sit Højdepunkt langsomt og derfor i vore Forsøg efter, at Ozonaandingen er ophørt, og at Iltop- tagelsen overalt paavirkes i stærkere Grad end Kulsyreud- skillelsen. Forklaringen påa disse Fænomener, over hvilke man bedst kan erhverve sig et Overblik ved Betragtning af Figurerne til Række V, X og XI synes — saaledes som ogsaa Tilfældet var for Skildpaddeforsøgenes Vedkommende — mest utvungent at maatte søges i Ozonens Indvirkning paa Epitelcellernes Arbejde, hvis Betydning for Lungefunktionen jo ad anden Vej er paavist. Herfor taler, som allerede tidligere nævnt, den langsomme, sukcessivt voksende Virkning, efter at Ozonaan- dingen længst er ophørt; endvidere den Omstændighed, at Iltoptagelsen i venstre Lunge kan falde samtidigt med, at Kulsyreudskillelsen stiger, saaledes som i Forsøg X, og X,, hvad der ikke kan skyldes en simpel Karforsnevring eller -udvidning. Men paa hvilken Maade man end vil tænke sig, at selve 79 34" 514 Car. Boar og Vind. Maar. Virkningen kommer i Stand, maa det undersøges, ad hvilke Veje Ozonen kan komme til at influere paa den Lunge, der ikke direkte paavirkes af den. Nogle Forsøg, der i denne Anledning er anstillede, vil blive meddelte i næste Afsnit. Tabellarisk Sammenstilling af de paa Kaniner anstillede Forsøg over Ozonaanding. Betegnelserne af Rubrikkerne er ganske de samme som angivet Side 504. Der er overalt anvendt kunstig Respiration. I Forsøgsrække V—VIII var Nervesystemet intakt, og der var gjort dobbelt Pleurapunktur. I Forsøgsrække IX—XI var der gjort Nakkestik og Overskæring af begge Nn. Vagi-Sympathici. Ozonens Koncentration er angivet efter Størrelsen af Kobber- belægningen paa Ozonapparatets ydre Cylinder; hel Belægning 1/1) svarer til 0,2 pCt. Ozon, og Ozonkoncentrationen tager naturligvis af med Belægningens Udstrækning (2, 7/4, 7/8), men ikke fuldstændig proportionalt. Ætyluretan. Kani Bronchieoperation. an: Nn. Vagi-Sympathici lades urørte. Pleurapunktur. RI || [| Sy ES | % | 28 DE ed Vv. E | ES | 28 SE "pt. 02 | pCt.C02 Er o D 1 ul | 4883 UDLg | 0,66 | 100 | 100 i vil) 453 SIS RO oN 100700 | 5 | n. | 764 | 52,6 | 0,69 | 96,6 | 101;9 Fa VR 455 31,9 ES I 96,7 | 100,3 SA late | 67,0 | 51,6 | 0,77 | 85,0 | 100,0 | Pron KCobyer Be bred) v. | 447 | 33,5 | 0,75 | 98,7 | 105,3 I 0,92 | 66,1| 92,8 | | 105,7 in | h.. 15 '52.3 1] 479 "Uh v. | 446 | 33,6 | 0,75 (Tøj (72) sø én 5. hit 58 Esls 0 89R 7557004 re 3156 107838 843 99,2 Autopsien viste nogen Hypostase i begge Lunger. Intet Ødem. 20 < Qo 00 N; w Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 515 Ætyluretan. re Bronchieoperation. enin: Nn. Vagi-Sympathici lades urørte. Pleurapunktur. | S SN NR Få FEET ae | % E= Se | ao] || || VEL (3 | 3 | 23 | Ca | 01.0, | pCt.C02 || SN KR SAGE 02 | | Ea SER | æ] > | | 1 (pm. | 41,4 | 38,0 |"0,982 | 100 |100 | ” My. | 25,8 | 21,2 | 0,82. | 100 | 100 | 9 | ht 41,5 | 39,1 | 0,94 | 100,2 | 102,9 | HS DIS EESES 088 I 82,0 1887 i | h. | 39,6 37,4 | 0,95 | 95,7 | 98,4. |KOzan (Kobber "/2) REE 185 | 169 | 0/90" 788 1779 2 Sange 15 Sek. | | Å: he 3555 13655. (4 0;95 930 | 9671 $ ra | RET EGER SET KYED ALOE NS Self ES HRG SE” 5. | h. | 36,7 | 35,0 | 0,95 | 8871 921 g SN MT kr Peg HR ESS) 0,91 FREE Er hk 1346 | 332 |-0,5 88/6)". 87,70. | O7on (Kobber 1/3) 6 lv | TERRE ERNST SKT Krøse leder | | | | ås | 7 FEE BIO HEST ll o2E ETS SEES i | KEE EDGE HASSE NO os EGNER GV SS Autopsien viste kun ringe Hypostase i højre Lunge, ingen i venstre Intet Ødem. Bronchiernes Slimhinde naturlig. Ætyluretan. ere Bronchieoperation. mr: Nn. Vagi-Sympathici lades urørte. Pleurapunktur. UDEN to | 358 | EB | za) VIL | EN BE SE | pct. 0 | pCt.CO | | 3 | 3 | Re ]eS = | | | 1 | h. | 60, | 48,5 | 0,860 | 100 | 100. | i v. | 69,3 | 5737 | 0,83 | 100 | 100 | | || SR Han | 59,0 | 492 | 0,84| 97,7| 101,9 || BE GÆS oe Osso 03005" | I | h. | 45,1 | 415 | 0,9 | 747| 85,9 | Ozon (Kobber 1/4) Xl uw, | 570 | 554 | 0or | 823! 95,5 hø , RE ks |. 3150 | "350. 110 "529 7880] É v. | 43,5 | 48,9 | 1,12 628 84.8 | | | | | | | 5, | h. | 20,8 | 27,9 | 1,34 | 3,4! 57,8 | SSB E 1450) 1270] [4994 78500] Autopsien viste nogen Hypostase og noget Ødem i højre Lunge. Venstre naturlig. Intet særligt i Bronchierne. 21 516 Car. Boxr og ViLH. MAAR. Ætyluretan. Kann Bronchieoperation. : Nn. Vagi-Sympathici lades urørte. Pleurapunktur. « KEN | IS s ES g | bp såe CO: å | VIIL É IS |SES re | PC. 02 pt. (02 | or UD em | o' s | ER ESTER EST Os STOD SERENO v. | 55,5 | 444 | 0,80 | 100 |100 3 bi 99,6 23,1 1,03 60,1 72,9 | Ozon CD) Kobber paa hele Røret. j ven 519 | DAS SR HOST EF OBE ET ODDE EO 9 or 550 8290 556 Br 1 480 | 441 | 105 | 7] 99871 i he 481 5,7 1,31 11,4 18,0 g KE » Kobber paa hele Røret. v. 8 | SÆT 36: | ÆT 16,8 5 h. ie; 2,8 | 2,19 3,5 8,8 s V. ORE HT 88 3 | BTS O SE 2577 Da man mod Slutningen af Forsøget saa til Hjærtet, slog kun Åtrierne. Naar Ventriklerne hørte op, vides ikke. Atriernes Puls var 60 — ligesaa efter Gennemskæring af den ene eller begge Nn. Vag i: Ved Autopsien fandtes meget stærkt Ødem i ve Lunge. Venstre Lunge nærmest normal, lidt hypostatisk, ingen Antydning af Ødem. Ætyluretan. KE Bronchieoperation. i Nn. Vagi-Sympathici overskæres. Nakkestik. ao (=l hr=" | En DE RE y | IX. | 3! &8 | =8 | 22 | 10t.0£ | pCt.C0z2 | Ea ed ae ER) 0 ==" Z o D TE 18, 00 ETS 38 RES 0aA HOOD OO EEN HH 295 SO 0R TE 05 00: 500 | I 1 | 16,6 (175 I 86 93 Re et SAGEN EL TE ES at 890 nv) 3 HENAN RENSELSE GA ESTER RET ØER USER Sas LESTER Je REE røg: |Sea Es 16,814] 6595 894 Ozon! V. 215 28,4 1,30 73,9 91,9 i 10 Min. 5 bh? SEER Hr 2 STR EG BE RS ESS rt i VER | S SED IE R ENE so RES ERE EG 1 Der anvendtes et betydelig mindre Ozonapparat i dette Forsøg end i de andre omtalte. 29 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 517 v. | 45,5 | 43,6 | 0,96 | 931 | 98,0 | Bronchieoperation. Kanin. Nakkestik. Nn. Vagi overskæres. w ->g her = y | KG 8 | 43 SSR EGO EO: pCt.CO2 | hs) Be ER Oz || (= fS | | 1 BERT S TE BST ROR FOO FEET OD BE REE FASE AASE KOGE TOO TEE TOD TS 9 | h. | 66,1 | 70,4 | 1,07 | 86,7 |. 96,9 | == | S$ Ozon (Kobber 1/3) h. | 428 | 52,1 | 1,22) 56,2 | 71,0 | 270n, (Kc LE 43,6 | 45,8 | 1,05 | 89,2 | 102,9 | 4 hel 27,21 4Bs5l EL E8r | 357 | 4620] ” hy. | 393 | 47,1 | 1,20 ' 80,4 | 105,8 | 5. || h. | 322 | 55,8 | 1,73 1542555 60 i VE ES ba RÆS D og ES TAG AROS] Autopsien viste nogen Hypostase i begge Lunger, tydeligt Ødem i … højre, intet i venstre. Bronchieoperation. Kanin. Nakkestik. Nn. Vagi overskæres. Sj S åp Sg FRE XL. 5 æg. | 4 7 | PCt. 02 | pCt.COz == el DES —hRdD: o D KE 53,5 571 106-100 - 00" | i v STE | S0sont 0/98 | TOO TOO | 2 DEN ELDER HESS AE oGS ROTE 7 EDER v. | 328 322 | 1,00 | 85,7 | 107,3 |h.| 81 | 28,3 | 3,48) 15,0 | 49,6 |$ Ozon (Kobber 1/2) SE 3650 FL SÆ5 ET OSo4n EON TELE ES mn: go 4 h. 2,9 7,3 | 2,52 (TR KDK: HER é VERNE OL SE | REASSS EN SEA BE BIER 1958 60 512. 1365 | Soc byde res i v. 3,9 TT 15810 NOS 825 I ll Autopsien viste kun ubetydelig Hypostase i begge Lunger. Middelstærkt Ødem af højre. 23 518 Car. Bomr og ViLH. Maar. 2. Respirationsforsøg efter Transfusion med Blod fra ozgonforgiftede Dyr. Efter en kortvarig Indaanding af 0,2 pCt. Ozon i højre Lunge ser man, som ovenfor fremsat, Stofskiftet i venstre Lunge efterhaanden stadig tage af, indtil det bliver helt mini- malt, og Døden indtræder, og en lignende Aftagning af Stof- skiftet i den af Ozonen ikke direkte paavirkede Lunge ses i svagere Grad, hvor en svagere Koncentration af Ozonen har været anvendt. Hvad der giver Anledning til denne betyde- lige og under Omstændigheder til Dødens Indtrædelse stadig voksende Funktionsudygtighed af venstre Lunge, er ingenlunde umiddelbart indlysende. Ved Sektionen ses i venstre Lunge intetsomhelst abnormt, og selv om højre Lunge ved Ozonens direkte Paavirkning er sat fuldstændig ud af Funktion, behøver denne Omstændighed ingenlunde at medføre et Ophør af venstre Lunges Virksomhed; thi naar højre Lunge afbindes, eller højre Pulmonalarterie afklemmes, ser man tvertimod. en kompenserende Stigning af Stofskiftet i venstre Lunge, der alene er i Stand til at vedligeholde Livet. Funktionsstandsning i den ene Lunge medfører altsaa ikke i og for sig det samme for den anden Lunges Vedkommende; i vore Forsøg maa derfor Faldet og tilsidst Standsningen af Stofskiftet i v. Lunge skyldes en specifik Virkning af den af h. Lunge indaandede Ozon. Det ligger nærmest først at tænke paa en Indvirkning fra h. Lunge paa Hjertet; en sukcessiv Svækkelse af dettes Arbejde kunde da medføre Faldet i Stofskifte ogsaa i v. Lunge. Imidlertid passer denræé Forklaring ikke paa de For- søg, der er foretagne med svage Ozonkoncentrationer; her kan Kulsyreudskillelsen holde sig helt uforandret, medens .Iltoptagelsen falder (se X), hvad der vanskeligt lader sig for- klare gennem en HJjertesvækkelse. Det synes rimeligst at antage en Virkning påa selve v. Lunge, som man "da maa 24 Indflydelsen af .Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 519 tænke sig enten som en Refleksvirkning fra h. til v. Lunge eller som en Paavirkning gennem Blodet, og det hvad enten man nu vil søge den nærmeste Grund til højre Lunges Lidelse i Vasokonstriktion eller Svækkelse af Epitelcellerne. Vi har derfor undersøgt, om Blodet fra ozonforgiftede Dyr indeholdt skadelige Stoffer; fri Ozon kan Blodet ikke indeholde; men dermed er det jo ingenlunde udelukket, at der under Ozonpaavirkningen i h. Lunge kunde dannes giftige Stoffer af en eller anden Art, som da med Blodet kunde føres til venstre Lunge og de øvrige Organer. For at undersøge dette Spørgsmaal anstilledes Forsøg, hvor Blodet fra ozonforgiftede Dyr transfunderedes til normale Dyr, hvis respiratoriske Stofskifte bestemtes før og efter Transfusionen. Imidlertid var det naturligvis herved nødven- digt ogsaa at undersøge den Virkning, som en Transfusion med normalt Blod havde paa det respiratoriske Stofskifte umiddelbart efter. — Forsøgene, hvortil Kaniner anvendtes, gentoges flere Gange og gav overensstemmende det Resultat, at Blodet fra ozonforgiftede Dyr ved Transfusion forholdt sig ganske som Blodet fra normale Dyr. Som Eksempel anføres her tre nedenfor grafisk fremstillede Forsøgsrækker (XII. XIIL. XIV.). Overalt er de enkelte Respirationsforsøg i Rækken opført som Abscisser og de under Forsøgene udskilte Mængder Kanyle i Trachea, Kanin. — h. Garotis, = v. Vena Jugularis. Kunstig Respiration. | Begge Lunger | | | (SE RE co , vS parere J2 i Y XI. lg ERE ro pÆt. 02 | pCt. CO2 SORØ Se | | st 1. | 169,8 | 130,6 | 0,77 |100 | 100 2. | 163,9 130,8 0,80 96,8 | 100,2 1450 Kcm. Blod udtømmes, og 50 || - - | na Kem. Blod fra en anden (ikke 3. | 135,2 119,7 0,89 (9,9 91,7 IN ozoniseret) Kanin indbringes. HR (51305 1140" Os7e Ton] 83, | te 3 | I| 5. | LER HEER Ole FESTE SR OJEER | | 590 Car. Bonar og VirH. Maar. iste Kanin: Kanyle i Trachea og v. Carotis. 2den Kanin: Kanyle i Trachea, h. Carotis og v. Vena Jugularis. Kunstig Respiration. Begge Lunger | | | || | || | åh | XIII. 2 | pCt. 02 | pCt.CO2 | E | &Q | mM | | Optaget Ogi Kem 1| 153,0 | 0,711 | 100 |100 | 2| 138,5 | 0,79 81,5 90,5 hear ) Kobber paa hele Røret. 3712775 1"0/907]" 66,27183,8 | || 129,4 | 0,70 | 100. | 100 175,7 | 128,1 | 0,73 | 95,1 | 99,0 EST HO 708656 131,6 | 107,9 | 050 Hera ID RE | 137% | La SAS DETTE rt 27 Te BES EL I Kr . Kanin mr um z I ( 70 Kcm. Blod udtømmes, og 70 Kem. Blod fra iste Kanin -ind- | ( bringes. 1 em mr Sag mm == n FSR SEM OGS 9. Kanin Iste Kanin: Kanyle i Trachea og v. Carotis. Øøden Kanin: Kanyle i Trachea, h. Carotis.og v. Vena Jugularis. Naturlig Respiration. | Begge Lunger | | | TE FEE SL | | ! s8 |= | | | SNØRE BEER EEN SE SE KR | Så |aS8S| 02 ! Fe | | ÆT | SELE | | ! || OGS | | = ( 1. || 300,2 | 183,3 | 0,61 | 100 |/100 | == "SALLE É Ba) | sk | Bel ? ? É Øl IN Ozon (Kobber 1/,) i 12 Min. ig | 3 | 151,2 | 85,8 | 0,57 | 50,4 | 46,8 | || | | 4. | 258,0 | 212,2 | 0582: | 1007100 s = SER 255,9 | 206,2 | 0,81 | 99,2 | 97,2 | 70 Kos Beg udtømmes, og 90 = 16. | 207,5 | 184,1 | 0,89 | 80,5 | 86,8 Mena re ANS SEER SD bara | EO Ear GET DES) DEER hør ERE SE] Kulsyre (den punkterede Kurve) og optagne Mængder Ilt (den optrukne Kurve) som Ordinater, begge i Procent af disse Værdiers Størrelse i første Forsøg i Rækken, der er satte til 100. I samtlige Rækker udtømtes mellem Forsøg 2 og 3 omtrent Halvdelen af Kaninens Blod og erstattedes med Blod fra et andet Dyr; det Forsøg, der følger umiddelbart efter Transfusionen, er paa Figurerne betegnet ved en Stjerne. 26 Indflydelsen af Ozon-Indaanding paa Lungens Funktion. 591 I Række XII toges Erstat- ningsblodet fra en normal Kanin; i XI fra en Kanin, 90 der havde aandet Ozon, og 100 ; hvis Iltoptagelse derved var faldet saaledes, at den kun udgjorde 66 pCt. af det op- rindelige; i XIV var Blodet, der transfunderedes, fra en Kanin, der havde aandet Ozon, og hvor Iltoptagelsen, før Blodettoges, derved var faldet til 50 pCt. af det oprindelige. Som man ser, følges 'Trans- fusionen overalt af et forbi- gaaende Fald i Iltoptagelsen påa 20-—30 pCt.; men nogen Forskel mellem Injektion af normalt og ozonforgiftet Blod kan ikke erkendes. Da der saaledes ikke kan paavises nogen Giftighed af Blodet fra ozonaandende Dyr, ligger det nærmest at opfatte Funktionsnedsættelsen i den Lunge, der i de i de fore- gaaende Afsnit beskrevne Forsøg aandede almindelig atmosfærisk Luft, som en fra den ozonaandende Lunge reflektorisk fremkaldt Lidelse. Da Centralnervesystemets Udelukkelse ingen Indflydelse har paa Processen, maa Refleksen i saa Fald ske gennem Lungens Gangliepleksus. MØN 55 Mar AT i od É "gø ) n CA ” ben enedes FS FSA Ge pre eee fi; i i &- b le Tue i Se NL FYNSK "131 KYDELSE SENSE Sa 1 fc VA br pre LEA DER MJK ” von ie ! . FA W. lg sn FSL SU mu SÅ) KNN mi SM i EM AG I sk vi va na R. ty Å AN mø bs ' d p i va Fake . i en i 1473 his rgld UN KURT ye Art BST KEE SE FERAS br h 7 y - La" i ANE a Nar JADE: RODO 6 Fd øl 1 Fæ) | 4 ; ir — 53 i (| ILA , : (oa æra er g "RE I Yi t ' EN i ; i rd é ;" i Så VIS BRur Wi i i | be: mr —— ag) [ SLY ' E ve" £ ST STN å ss FAR f LÅ nd ' FIN ML 0) tr É fi ' [Nar (1 44 | i y" | Lurk i V ) ) HM" | mn b (fe Ar Å d b UI E A nr g oe ] 1. MAR sg i ig LIDE ( z AU RISE Ø f i fi —, k: k ig sc i | É, f £ ie AN i før lone td me i y i Å iX NM ; fPyliy HERE "| ; i n j VENT a Yi Wi EON ' Cr str» hønne ne g jer i A y renen væ ZR SR Sy sz K. D. Vidensk. Selsk | 170 160 É 140 130 120 110 100 80) 60 K. D. Vidensk. Selskabs Oversigt 1903, 40 VIL. Ozon zon S0 70 Tavle III. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?5 LA CONSTITUTION DU POISON DIPHTÉRIQUE PAR THORVALD MADSEN DEUXIEME MEMOIRE (TRAVAIL DE L/INSTITUT SÉROTHÉRAPIQUE DE L'ÉTAT) (PRÉSENTÉ Å LA SÉANCE DU 16. OGTOBRE 1903) es nombreux travaux auxquels a donné lieu dans ces der- E niéres années la question de ”immunité ont permis d'établir une multitude de faits et nous ont procuré des matériaux trés nombreux, dus en grande partie, directement ou indirectement, å EarLicH. Par ses recherches fondamentales sur le poison diphtérique, il a été le promoteur de Vétude rationelle des relations mutuelles entre toxines et antitoxines, et ce sont ses méthodes excellentes pour mesurer leurs doses qui firent voir qu'on peut obtenir dans V”expérimentation physiologique cette exactitude que réclame un examen scientifique. On sait que les premiéres expériences fondamentales de M. Ehrlich sur la constitution des poisons microbiens et sur leurs: rapports avec leurs antitoxine ont été exécutées avec le poison diphtérique. Si on prépare une série de mélanges de la méme quantité de toxine avec des quantités différentes d”antitoxine, ces mélanges, injectés å des cobayes produiront des effets diffé- rents. M. Ehrlich est d”avis que Vexplication la plus naturelle de ce phénoméne, c'est que le poison diphtérique contient une série de substances de toxicité trés inégale et d'affinité diffé- rente quant å VPantitoxine. 594 THORVALD MADSEN. Dans une communication précédente", ”auteur du présent article a confirmé les faits expérimentaux qui constituaient la base de la théorie primordiale de M. Ehrlich; mais des re- cherches ultérieures ? sur la tétanolysine, trés semblable au poison diphtérique, m'ont amené å me demander, si cette explication, naturelle au premier abord, il faut Pavouer, pouvait étre main- tenue dans tous ses détails. Å beaucoup d'égards, la tétanolysine se préte trés bien aux recherches théoriques, parce qu'elle peut, de méme que son antitoxine, étre mesurée trés exactement par des expériences en éprouvettes, ce qui permet des variations bien plus éten- dues quant å arrangement des expériences que pour le poison diphtérique, ou la nécessité de se servir d'animaux restreint aussi le nombre des observations. II a été démontré que lå neutralisation de la tétanolysine pouvait étre représentée par une courbe continue. En pour- suivant et en développant ces recherches, Arrhenius et Madsen? sont parvenus å démontrer que cette courbe correspond par- faitement å celle qui répresente les rapports d'équilibre entre une substance en dissociation partielle et ses produits de dissociation. Une partie des phénoménes qw'offrent les rap- ports entre la tétanolysine et VPantitétanolysine pourra donc étre expliquée par de simples lois physico-chimiques. Une des difficultés principales, outre les grandes fautes d'expériences, réside dans cette circonstance que les poisons en question sont trés labiles et varient trés rapidement; par lå les résultats deviennent trés incertains. Les observations sur le poison diphtérique par exemple ne donneront pas Pimpression, ni dans ces recherches, ni dans les recherches antérieures de Vauteur sur sa neutralisation par Vantitoxine, 1 La constitution du poison diphtérique. Annales de I'Inst. Pasteur. 1899. 2 Ueber Tetanolysin. Zeitschr. f. Hygiene, etc., XXXII, 1899. 3 Physical chemistry applied to toxins and antitoxins. Festskrift ved Indvielsen af Statens Seruminstitut. (Copenhagen, 1902. 2 La constitution du poison diphtérique 595 qwon a affaire å un phénoméne capable d'étre défini d'une maniére simple. Ceci est då å ce que les poisons, objets des travaux de Ehrlich et de Vauteur, étaient déjå au moment de |'expé- rience si affaiblis et si altérés que leur courbe de neutralisatlion offrait un parcours brisé et irrégulier, de sorte qwil fut im- possible de Vinterpréter simplement. Cependant nous avons pu dans ces derniéres années ob- server un poison diphtériquc frais ", préparé avec le bacille améri- cain connu, provenant de Park et Williams å New-York (No. 8). On le sema dans 20 litres de bouillon de peptone préparé suivant Dean, et on le laissa en étuve pendant 13 jours, å 36? ("5/10—?8/10 1901). Aprés filtration sur papier, la culture fut conservée sous toluol. Elle s'est toujours main- tenue stérile. La dose mortelle minima immédiatement aprés la sortie de Pétuve, était de 0,0015 c. c. Pour les déterminations, on s'est toujours servi de cobayes de 250 gr. Plus tard, le poison s'est affaibli progressivement, et au bout d'un an, la toxicité n'était å peu prés que de la moitié, la dose mortelle minima étant alors d'environ 0,003 c.c. (Tabl. I). — Par la mensuration avec du test-sérum que M. Ehrlich avait bien voulu mettre å ma disposition, L… fut trouvé égal å 0,2 c.C., et ce chiffre resta constant malgré Vaffaiblissement de la dose mortelle minima (Tabl. IN). Avec ce poison, nous avons institué une série d'expériences pour déterminer ses rapports avec Vantitoxine diphtérique. Pour cette derniére, on s'est servi de deux préparations, partie du test-sérum de Ehrlich, partie d'un sérum d'effet antitoxique pris d'un cheval non immunisé: sérum normal. Les expériences furent faites de telle sorte qwå la méme quantité arbitrairement choisie de poison, 0,1 c. c., on a ajouté 7? Dreyer & Mansen. Studies on diphteria toxin. Festskrift 1. c. >) (31 596 THoRVvALD MADSEN. des quantités variables de sérum, exprimées en unités im- munisantes. La toxicité de ce mélange a été déterminée par des injections å des cobayes de 250 gr. Lå ou le mélange contenait plus d'une dose mortelle minima, il fut établi quelle était la fraction minimale contenant une telle dose. La courbe de neutralisation de ce poison a été determinée deux fois, d”abord en févr.—mars 1902, alors que la dose mortelle minima était de 0,002 c. c., et plus tard, en novembre, alors quelle s”était élevée å 0,0028—0,0029 c. c. (Tabl. TIN). Les résultats se trouvent dans le résumé ci-dessous ou, dans la premiére colonne, » marque la quantité d'antitoxine, exprimée en unités immunisantes, ajoutée aux 0,1 c. c. de poison. Dans la rubrique suivante, x indique, combien de c. c. de ce mélange contiennent une dose mortelle, tandis que T indique la toxicité du mélange, c'est-å-dire combien de doses mortelles sont contenues dans le mélange de 0,1 ec. c. de toxine + n unité immunisante. — Dans les derniéres colonnes, on trouvera un z et T' théo- rique, dont le calcul sera indiqué plus bas. AS Test-sérum Sérum normal Calc. févr.—mars novembre n ax ME ax Ib . Il æ ik 0 0,002 50 0,0029 35 + SY. 12 0,0015 66,67 0,05 0,002 50 Snes 2 KÆR jø: 0,00173 57,8 0,06 SNE ha 0,0029 35 NÆ ge ER. 0,00179 56 0,075 BÆR Ba HE, ae 0,0022 45 0,0019 53 0,1 0,0022 45 Eee AR AGRE Ek 0,00207 48 0,12 BR Å: 0,0029 … 35 fees: Få 0,00219 45 0,15 0,0025 40 PLAN: N: 0,0025 40 0,0025 40 0,18 K atsg ÅR 0,00298 … 35 SAR ie 0,00288 36 0,2 0,0033 30 ans re ide de 0,0032 31 (),225 SER ÅE ES , 0,0036 28 0,0037 27 0,24 bent Re 0,0056 18 en es 0,00408 24,5 0,25 0,005 20 AE SD Ser ix; 0,0044 22,9 0,3 0,0067 15 0,0071 14 0,0059 — 17 0,0066 15,3 0,35 0,01-0,012 … 10-8 1875 9: SNE 0,011 SET 0,36 Bøg SR ad 0,013 8 ane z 0,0136 + 71,5 0,375 SELE Ar tede ig 0,0143 7 0,0147 6,8 0,4 0,017 6 0,014 7 RE re 0,019 5 0,45 0,033 3 SCR ing 0,05 2 0,03 3,4 0,48 KR SR Sr 0,033 3 ke AN 0,0366 2,8 0,54 0,1 1 AMR 7 FE 0,06 IR 0,6 0,1 il 0,1 1 0,067 1,5 La constitution du poison diphtérique. 5927 Le résultat est inscrit dans un systéme de coordonnées ou Von a marqué n le long de V'axe de V'abscisse, et T, la toxicité, le long de V'axe des ordonnées. (Fig. 1.) Ces courbes, correspondant sur la plus grande partie de leur parcours, présentent une grande ressemblance aux courbes analogues de la tétanolysine. Elles font penser RR PBSESET IDE SØDT PLADS 70. orn -— 2 » novenrbre C------——- Sørum normal 65. 60 55. qwaussi la combinaison du poison diphtérique avec Vanti- toxine a subi une dissociation partielle. On a voulu savoir alors si Pune des formules valables en ce cas: f Toxine libre) f Antitoxine libre ) K fToxine-Antitoxine )” Bror" SY vol. fro vol. fr s'adapterait aux résultats obtenus. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903, (2) 35 528 THORVALD MADSEN. La mesure de la quantité de toxine libre étant la dose mortelle minima pour des cobayes de 250 gr., et les mélanges injectés pouvant toujours étre regardés comme dilués dans ces 250 gr., on a omis le volume du calcul, ce qui, sans doute, peut se faire sans faute essentielle. La quantité de toxine libre est évaluée å 0,0015 c. c., ce qui représente la dose mortelle minima du poison avant son affai- blissement. La quantité de toæine fixée s'exprime par la différence entre la quantité de poison ajouté et la quantité libre: z — 0,0015. . La quantité dantitoæine fixée est la méme. — La quantité d'antitoxine dans la solution peut s”exprimer pår næy, ou p indique le multiple de 0/1 cscsidefposon équivalant å une unité immunisante. On obtient /a quantité d'antitoxine libre en déduisant de ce chiffre la valeur ci-dessus trouvée pour Vantitoxine fixée. L”équation sera donc la sui- vante: 0,0015 [» xp — (æx —0,0015)] = K (æx—0,0015) ? Pour la détermination du chiffre d'équivalent p, et de la constante de dissociation K, nous avons autant d'équations que d'observations pour xz. On trouve donc dans la premiére série d”observations avec le test-sérum, 9, et dans celle avec le sérum normal, 7. — La meilleure évaluation a été: p= 2,7, et K — 0,015. A Paide de ces valeurs, on a calculé les chiffres pour æ et T des deux derniéres colonnes du résumé A. Excepté les déterminations de ». depuis 0—0,1, ou il ya des circonstances spéciales, la correspondance entre les chiffres obtenus par cal- cul, et par observation, est parfaitement satisfaisante, les écarts se trouvant en dedans de la faute d”observation. Ceci ressort clairement de la figure 2, ou la courbe indique les valeurs théoriques, tandis que les observations obtenus par le test-sérum 6 La constitution du poison diphtérique. 599 sont marquées respectivement par e et O, et celles du sérum normal par []. Ainsi, il wy a pas lieu de supposer ”'exi- stence de toute une série de toxines dans ce porison diphtérique å& Vétat fra s'expliquent is, parce que les phénoménes de neutralisation tout naturellement en admettant la présence d'une seule substance réagissant contre Vantitoxine. 70. 65. e 7ést serum fedr-mdars. o … JLOVOMLØTE. må Serum novmedl. Fig. 2, Pour la neutralisation, on s'est servi en partie du test-sérum d'Ehrlich, en partie du sérum obtenu d'un echeval tout-a-fait normal. Ce cheval n'a jamais servi å 'immunisation diphtérique. II est done d'un interét spécial de voir que les deux courbes en dedans des fautes d”observation suivent le méme parcours; il semble done qwil n'y ait lieu d'établir aucune différence 7 35% 530 THORVALD MADSEN. entre Vantitoxine normalement existante, et celle obtenue artificiellement par 'immunisation. Pendant les recherches antérieures sur les poisons diphté- riques, un phénoméne avait surtout attiré Vattention, et fait supposer leur constitution complexe. En préparant un mélange de toxine et d”antitoxine tel qu”aucune dose mortelle compléte n'était libre, ce mélange produisit des effets spéciaux: ædéme sans nécrose, parésies tardives, trés rarement observées apreés des injections de quantités de poisons un peu au-dessous de la dose mortelle minimale. Dans ce cas, on réussit toutefois å démontrer que le poison seul, sans antitoxine, pouvait pro- voquer des cas tardifs analogues å ceux produits par des mélanges de toxine et d'antitoxine. Ces effets tardifs étaient surtout des paralysies typiques, comme j'en ai décrites dans un autre mémoire, mais on observait encore, une ou deux semaines aprés Iinjection, d'autres phénoménes subséquents, voire un fort amaigrissement accompagné d'un relåchement musculaire irés sensible, marquée surtout par une grande difficulté å se retourner, quand Vanimal avait été placé sur le dos. II ressort de la formule, qwu'une molécule de toxine se combine avec une molécule d'antitoxine pour constituer deux molécules d'une nouvelle combinaison, toæxine-antitoæxine. Si, å une quan- tité donnée de toxine, on ajoute une quantité relativement petite d'antitoxine, cette derniére sera presque entiérement fixée; le surplus de la toxine restera libre. Au contraire, presque aucune antitoxine ne sera libre, parce que, dans ces proportions quantitatives, la ,toxine-antitoxine" 1n'est que trés faiblement dissociée. A mesure qu”augmente la quantité d'anti- toxine, une quantité de plus en plus grande de la toxine sera fixée, mais en méme temps, la toxine-antitoxine se dissociera de plus en plus, de sorte qwil existera toujours de la toxine et de V'antitoxine å cdté Pune de Pautre. On voit facilement que les idées courantes sur la neu- 8 La constitution du poison diphtérique. SÅ tralisation de la toxine par Vantitoxine ne sauraient étre maintenues. D”aprés ce qui précéde, la quantité d'antitoxine équivalente å 0,1 c.c. de toxine est "/p = 0,37 unité immuni- sante, tandisqu'il ressort du tableau III qw'il faut se servir de deux unilés immunisantes pour faire disparaitre tout effet toxique sur des cobayes. Si la combinaison toxine-antitoxine ne se dissociait pas, la courbe de neutralisation serait une ligne droite, la ligne pointillée de la fig. 2, comme c'est le cas pour la combinaison d'un acide fort avec une base forte. Dans ce cas, 0,37 unité immunisante ferait entiérement disparaitre Veffet des Ore de poison. Toutefois tel n'est pas le cas: å cause de la dissociation, une quantité assez considérable de toxine devient libre, env. 7 doses mortelles. AÅ mesure qwon ajoute de Pantitoxine, la quantité de toxine libre va diminuant, mais ce décroissement se fait de plus en plus lent, et en théorie, il reste toujours de la toxine libre, quelque grande que soit la quantité d'antitoxine ajoutée. (Ceci ressort de la courbe de neutralisation, qui est une hyperbole, se rapprochant å son asymptiote. On voit done qu'en concevant les toxones comme de la toxine-antitoxine dissociée, on aura une explication naturelle de la longue ,zone de toxonef se trouvant dans ce poison et dans d'autres. En considérant le tableau III, on verra que les mélanges depuis 0,6 jusqu'å 2 unités immunisantes pré- sentent tous un effet toxique diminuant par degrés. A cette maniére de concevoir les toxones comme de la toxine-antitoxine dissociée correspond aussi cette circonstance que Zeurs effets ne restent pas les mémes vis-a-vis des différents animaud. Des expériences antérieures ont démontré! quwun mélange de toxine-antitoxine restant sans effet sur des cobayes, produit des paralysies chez les lapins, et qu'”un mélange ne ! DREYER: Experimentelle Undersøgelser over Difterigiftens Toxoner. 1900. 9 532 THORVALD MADSEN. provoquant que des cas tardifs chez les cobayes, tue les lapins en peu de jours. — Il est difficile de comprendre cette diffe- rence, si Ton regarde la toxone comme une substance essen- tiellement différente de la toxine, tandis que 1'explication en devient facile, en ne supposant qu'une différence quantitative. Du reste, il serait sans doute assez difficile de donner un ex- posé parfaitement lucide des effets des toxones sur les diffé- rents animaux å cause de Vinsuffisance actuelle des matériaux. Toutefois, on peut supposer qw'il existe une différence entre les effets d'une petite dose de toxine et d'un mélange de toxine avec de Vantitoxine qui, en plus de la méme quantité de toxine libre, contient de la toxine-antitoxine, et, encore, de Vantitoxine libre. De plus, il est permis de croire qwun tel mélange offrirait des effets différents dans des organismes différents. Tandis que la dose mortelle minima de ce poison restait presque la méme pour les cobayes de 250 gr., et pour les lapins de 1500 gr., la différence était grande pour L:, 1 unité immunisante 20,2 c.c. de poison étant mortelle pour les cobayes, tandis que déjå un mélange de 1 unité immunisante — 0,14 c.c. de poison tuait les lapins. Si on peut supposer qu”une quantité absolument et relative- ment plus considérable de toxine est fixée chez le lapin que chez le cobaye, V'équilibre entre la toxine libre, Pantitoxine libre, et la toxine-antitoxine sera bien plus exposé å étre déplacé chez un lapin que chez un cobaye. Pour rétablir Péquilibre changé par la fixation de la toxine libre, la toxine- antitoxine devra étre ultérieurement dissociée, de la nouvelle toxine deviendra libre, et pourra étre fixée, de sorte que le méme mélange pourra présenter des effets bien plus toxiques sur 'un que sur I'autre animal. La vieille dispute sur V'existence ou la non-existence d'un point de neutralisation se résoudra sans doute facilement par VPinterprétation précédente; en se hbasant sur elle, on com- 10 La constitution du poison diphtérique. 55 prendra aisément qu'un mélange de toxine avec de Vantitoxine restera, å une dose donnée, absolument sans effet, tandis qwun multiple produira de faibles effets toxiques (paralysie), et qwune dose encore plus forte sera mortelle. Le fait que les toxones préæésentent des e/ffets immunisants au méme degré que la toxine seule, s'adopte sans doute aussi bien å ce que nous venons d'avancer, qu'å Pidée de V'existence d'une substance particuliére å avidité plus faible que la toxine. Dans tout le développement antérieur, le but a été d”inter- préter les faits observés d'une maniére qui se rapproche le plus possible d'un phénoméne connu, ce qui n'a présenté aucune difficulté quant å la premiére partie de la courbe; toutefois, quant å la région de ,,toxone", il y a un certain désaccord dont je vais parler. Ici, nous trouvons que la toxicité observée des mélanges de toxine et d'antitoxine se trouve constamment un peu au-dessous de la toxicité calculée (voir aussi la courbe suivante No. 4). Il est peu probable que ce phénoméne soit du å des fautes d'expériences; peut-étre provient-il de ces écarts des prémisses théoriques simples, comme on en voit fréquemment dans une série de réactions, quand elles se font en concentrations élevées. II est åussi permis de croire que d'autres substances du sérum que Pantitoxine pourront jouer un råle quelconque. Les relations assez simples, trouvées dans un poison frais s'effacent å mesure que s'affaiblit le poison. Outre la dimi- nuation de la force létale, la formation des prototoxoides, dont on parlera plus tard, il se produit aussi un affaiblisse- ment de la faculté paralysante du poison. Lorsque la dose létale minimale était montée au double, on n'observait aucun cas de paralysie aprés une quantité non létale de poison. Au cas contraire, la paralysie s'observait toujours, bien qu'å un moindre degré, aprés les mélanges de toxine avec une quantité relativement grande d'antitoxine, mélanges pour lesquels je 11 534 THoRVALD MADSEN. conserverai provisoirement et pour étre bref, le nom de »toxones"f. Entre la toxone et la toxine on a observé en outre cette différence que la derniére produit la nécrose avec alopécie, tandisque les toxones ne provoquent qu'un ædeme mou sans conséquences. Ceci s'explique peut-étre par la différenee dans la rapidité de réaction existant sans doute entre toxine et toxone ainsi qwil a été démontré antérieurement ?. Nous savons que pour la tétanolysine la vitesse de reac- tion entre la toxine et Vantitoxine baisse rapidement en pré- sence de grandes quantités d'antitoxine (Arrhenius et Madsen); conformément å cela, les toxones de la tétanolysine se fixent plus lentement aux érythrocytes que la tétanolysine seule (Madsen) et les toxones du poison diphtérique sont fixées bien plus tardivement dans VPorganisme que le poison seul (Dreyer). On pourra croire que cela est då å ce que la présence de la toxine-antitoxine ou de Vantitoxine fait baisser la vitesse de réaction de Vantitoxine de la méme facon que par ex- emple ”hydrogéne sulfurique déprime la rapidite de la réac- tion des solutions colloidales de platine (Bredig). Si la toxine est injectée subcutanément, elle se lie sans doute rapidement avec tissu et provoque une forte réaction, tandisque la toxone en conséquence de sa moindre vitesse de réaction n'est fixée que faiblement et avec lenteur, et qu'elle réussit ainsi å se diffuser et å disparaitre de V”endroit injecteé, de sorte que T'effet local sera de la méme nature que des doses minimes de toxine. On voit par la fig. 2 que la toxicité du mélange de 0,1 c. c. de poison avec une quantité d'antitoxine, », moindre de 0,12 unité immunisante, est considérablement au-dessous du calcul. Si Ton compare les courbes déterminées au printemps et en 1? Tx. MaADsEnN: Sur les toxones. XIII. Congrés internat. de médecine. Paris 1900. 12 La constitution du poison diphtérique. 335 automne 1902, on voit qwil s'agit d”un procés progressif. Dans Vautomne de 1902, la dose mortelle minima était de 0,0029 c.c., et les 0,1 c. c. contenaient alors, en tout, environ 35 døses mortelles. Les 0,18 unités immunisantes ne produi- saient aucun abaissernent dans la toxicite. En augmentant ensuite la quantité d'antitoxime, on obtint une courbe essen- tiellement correspondant å celle déjå trouvée. Suivant Ehrlich, ce phénoméne peut s'expliquer par cette supposition que le poison diphtérique contient une substance, la prototoæine, d'une plus grande affinité pour Pantitoxine que le reste de la toxine. Tandis que sa faculté de fixer Vanti- toxine (liée au groupe haptophore d'Ehrlich) reste constante, Pélément toxique (le groupe ,, toxophore d'Ehrlich) est trés labile, de sorte que la proto- toxine se change graduelle- '. ment en une modification ; as 4 atoxique, le toxoide, avec faculté non modifiée de fixer ” OT REN 02-05 RAD SEER OG SED RRR DE Vantitoxine. Å ceci corres- Fig. 3. pond encore le fait que L+ est resté constant malgré Vac- croissement continuel de la dose mortelle minima. Une telle formation de prototoxoide qui se trouve aussi dans la tétanolysine est un phénoméne constamment observé quand on conserve les poisons pendant quelque temps. Cette for- "mation semble comprendre souvent presque la moitié de la toxicité. Voir aussi les courbes correspondantes, pour deux autres poisons. Å. (fig. 3), et C. (fig. 4). Pour examiner si la formule indiquée s'”applique aussi å d'autres poisons diphtériques qu'au poison décrit, on a orga- nisé une série d”expériences provenant de recherches anté- rieures, et portant sur un autre poison C?. Ce dernier a été 1 Mansen: Om Difterigiftens Konstitution. Oversigt over D. kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1899. 13 536 120. 110 100 90. 80. 60. 50 40. 20. 10 THORVALD MADSEN. La constitution du poison diphtérique. 537 préparé å Vaide d'un hbacille diphtérique que M. Ehrlich a bien voulu mettre å notre disposition. — Immédiatement aprés la sortie de P'étuve, en 1898, la dose mortelle minima était de 0,005 c. c., mais elle monta plus tard jusqu'å 0,0086 c. c. Les expériences avec saturation partielle furent faites de telle sorte qu'å une dose de 0,6 c. c. de poison on ajoutait des quantités variables de test-sérum d”Ehrlich. Les résultats sont indiqués dans le résumé ci-dessous, ou les en-tétes ont la méme signification que plus haut. B: obs. calc. n AB fk ÅD T 0 0,0088 68 0,005 120 0,15 0,0088… 68 0,0068 88 0,25 0,0088 68 0,00895 67 0,35 0,0125 48 0,013 46 0,5 0,033 18 0,032 19 0,53 0,04 15 0,0405 15 0,55 0,046 1155 0,0178 13 0,6 0,075 8 0,071 8 0,65 0,1 6 0,1 6 0,7 0,2 3 0,133 4,5 0,725 0,6 1 0,15 4 L'expression graphique se trouve dans la fig. 4, ou la ligne marque la courbe de neutralisation calculée et G les obser- vations réelles. — Les observations pour n — 0, 0,15 et 0,25 donnérent le méme x (prototoxoide). En traitant de méme facon qu'anté- rieurement les autres observations, on obtint le chiffre d'équi- valent p — 1,8, et la constante de dissociation K — 0,012. AÅvec ces chiffres, les valeurs de x et de T, dans les deux derniéres colonnes ont été calculées; la correspondance entre les valeurs observées et les valeurs calculées est satisfaisante, excepté pour les deux derniéres. — Le rapprochement entre les constantes de dissociation K pour chaque poison est donc considérable, 0,015 es 0,012. Quant 15 538 THorvarn MADSEN. aux chiffres d”équivalent p une unité immunisante équivaut å 2,7 x 0,1 c.c. du premier poison décrit, et å 1,8x 0,6 c.c. du dernier. Ces quantités de poisons contenaient, avant Vaf- faiblissement, respectivement 180 et. 216 doses mortelles mini- males. La correspondance est assez satisfaisante. Si la diffé- rence est due å des fautes d'expérience ou peut-étre å un abaissement de Punité immunisante pendant les quatre ans écoulés entre les deux déterminations, voilå ce qui ne peut étre établi sur la base des matériaux actuels. Les recherches précédentes nous mettent a méme de retrouver, & Vaide de la courbe de neutralisation, notre unité actuelle dantitoxine, méme si par hasard elle s'était perdue. La condition en est que nous déterminions avec une exactitude suffisante combien d”unités de toxine, calculées d”aprés le poison non affaibli, équivalent å notre unité immuni- sante actuelle (ce chiffre semble se trouver aux environs de 200). Veut-on alors déterminer combien grande est la quantité d'une antitoxine inconnue équivalente å notre unité actuelle immunisante, on trace la courhe de neutralisation de Vanti- toxine en question et Von trouvera ainsi une valeur arbitraire de p. Puisque nous savons combien d'unités de toxine doit contenir p, multiplié par la quantité de poison émployé, on peut calculer la valeur réelle de p et de J, Punité immunisante. En démontrant que la combinaison de la toxine avec Vanti- toxine suit la loi de Guldberg et Waage (loi de Veffet des masses) on fait disparaitre les derniers doutes sur la nature chimique de Vaction mutuelle de ces substances. Une telle maniére de voir, dont la justesse a pu åtre con- statée en ce qui concerne la tétanolysine et le poison diphté- rique, s'adapte sans aucun doute å un grand nombre de corps et å leurs anticorps. 16 La constitution du poison diphtérique. 539 Tablst. Dose minima mortelle. Cobayes 250 gr. Så Paralysie Bad | Paralysie Date en | Résultat | Temps Date | en | Résultat | Temps (mg: d'incuba- Er d”incuba- tion: jours | tion: jours 28/39-31/,7 | 0,001 x 20 11/,-5/, | 0,0015| +5?/2 1901 SÆ- x 20 1902 FEER SN 0,0015 | f 5 jours == x 30 Er g rd x 30 0,002 |+3 0,0016 x — | +32 | x | 46 5 0,0017| + 57/2 | 6/,-20/, | 0,0011| + 20 3) ES Aa 1902 0,0013 | f4 OFo0TSS REESE og ARR 17 MK ÆSerLN 108 — x oemr 0,002 | +2 | == x 21 — BÆLGE! hæse £ 35 FE 12138 | 0,0014 | f 37/, | BE og 7 221,02 | 0,002 F2%/2 | 0,0015 | + 2 = RØR eee | — |4+43 181, — — + 21/2 | — | +4 = F 3/2 ARR $41/, ole + 31/2 | sa RES 25 ER USER, RR 0,0017 | +6 | | — |47 250-354, 0,0025 4 3'/> EROS kk 30 1903 als DE | 0,0019| +2 — x | 0,002 | r2 | 0,0026| 51/2 ER VG 0,0027 & — | f41/, | 0,0028| Få | (Fer EE x 30 | 0,0029| +7 | | 0,0022 | + 2 0,003 | +32 1 == |tæ | — | 48% | | 540 THorvarn MADSEN. Tablslk Détermination de L«+. å Cobayes 250 gr. | Paralysie ne SE ERE ME REE Jons e la maladie æ %/,-70/, 1902 0,05 0 29 guéri — 0 22 mg 0,1 0 928 ek — 0 28 — = 0 28 er 0,12 0 93 er 0,14 x 22 ad 0.16 | x 22 mort 0,17 | x 22 Hex | — + 5V, | 0,18 x 16 dd == x 16 pr. FRE & 16 —= — | je 5) SNE DD 0,19 x 17 | ks: == x 16 ss 0,2 + 11/2 zrz T 1//, SEE F 17/2 get, | al | 22/, 1902 — Flid: FE t 2 | Yue reg + 31), DE F 31/2 (5 Hk — 5 541 La constitution du poison diphtérique. Tabl. TIE. smofp uomeqnonr,p sdwuor 20 (sæ) (ve) orsÅåTereg aa al EN =| es En ES æg. B, x. NR = Sene > Vens OD HH ax sk MM MD OO SK OD x SH 4 MM x 4 TO = REN "ene er BE en] BEER SE ne 35>. LER É iz ed 9S1/ 20 D= OG 19 CD CO 00 OrOrPFoONMHTA 2 Le UESSTA TET HÆRHHANNØTHTER == ER mia Fee "SOE za" z Er HELSE sw AN eo Es o uostod ap "99 1'9 SOS Go Cc oOo ss oOo oe] ae eee em — Sen SU RK DE FED =& SES SS | de FEINSIY DID 40 4 HIDDEN ax SK kXHON x x 0000 x QUIO 00 x MP x 00 x Få + 39 ES re En ENE -I— ES ————] | —————————— ——— - == ed & LO GD'GJLG Sd OSNHODDSTOrTDOMHINTA mn Bo LE UEDETATGT BÆS323%S 3488 E dm EL TUu+ s & sy Sy eo EF + Ed HH TR uostod ap "99 10 || SO di S sæs = = SMS S ”«—”««««”«w««Q«<«—” —«—«—«—————w ——— sm0of uoneqnoau,p eg (er) vr 00 00 sduog, Qrm (SER NA asÅrereg Rk sd oa] SS SEN OD] a - d=— == | FeunSsIH HOT DOHTA « + NDOG0O00000 3 HEE ES "1—-I— SER FEES pr ven. 2 3 E = ER led 9StATg (eo) ER IO ONM sH (= —7 == —=k == g TEDE S «ti 'S 1 | 18. 0 mm z | uosrod op TD ET hæl | I Fr ISSN | EO SEs [Je —— == == ———= = ——————— ———= == =———— —— — — —— — —— —= — — == — ——— == | smof uone ;qnaUy,p ET | g sdwog, Es eg B —38 SÆR 2 orsÅTeieg i: mer 5] = z = == — — - en ———— mn lad NINA MM & LN IN OJ NA MQ NMN EN, al (0 | 33 =o SR = Sar == ks: Yennsoy ADS xx DIS 400 4 4 TI AD HRVO KODA 4 4 RH KRAER 400 4 SEE El E ER Er Jr smed STE mia 19 19 =OLQOO | RO red /gsAig 3 18 TT] SFSR 113383 [SS |A8 18 IS SASS RRS JE Ss Sa = (ON R (pl uosiod ap "99 1'9 ETENE EEN 19 Lø (i En mirat ØB v u så ÅL au y (HAT aar i As Aeon . ”n i ' CUS 12) art rod se eN SANS KT & EA t | e i æ L | ge U ' i i bj me "| — i '. | i =| | | | RON U = - | i . F« i | Ve AT |! , . i (| id | "la iz i Ed i ” i i Å U ft : + & k al i . j & 5 ig at i ML) Å SÅ Kane ce "Va — AL - p me | OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N?5 OM NOGLE CYANFORBINDELSER AF VANADIN AF EMIL PETERSEN (MEDDELT I MØDET DEN 30. OKTOBER 1903) edens Vanadin i de til Vanadinsyre svarende Forbindelser M slutter sig nærmest til Fosfor og Arsen, fandt jeg ved en tidligere Undersøgelse? en paafaldende Analogi mellem saa- danne Forbindelser af Vanadin — og rimeligvis ogsaa af Titan — hvori Metallet optræder trivalent, og tilsvarende Forbin- delser af Krom, Jern, Mangan og Aluminium. Saaledes ere Dobbeltfluorider af Formlen (NH,),RF,, hvor B — V, Tr, Cr og Al, alle isomorfe med det af Marienac? fremstillede, analogt sammensatte Jernsalt; Forbindelsen K, VF., H,0 slutter sig i Egenskaber nær til de tilsvarende Forbindelser af A/, Fø, Cr og Mn, og ogsaa Dobbeltsalte med Fluorider af divalente Metaller, saasom CoVF.,,7H,0 og N:VF.,7H,0 fandtes isomorfe med de analogt sammensatte Forbindelser af Cr og Mn. Analogien er senere bleven bekræftet fra flere Sider og paa forskellige Maåader. Saaledes lykkedes det Picawié at fremstille Alunarter af det trivalente Vanadin med K, NH,, Rb, Cs, Tl og Na og senere?” ligeledes Alunarter af Titan og 1 Vanadinet og dets nærmeste Analoger. Kjøbenhavn 1888; Journal fir praktische Chemie, Neue Folge, Bd. 40, p. 44. 2? Annales de chimie et de physiques, (3), T. 60, p. 306. 3 Zeitschr. fir anorganische Chemie, Bd. 11 (1896) p. 106 og Bd. 13 (1897), p. 441. 4 Ibid., Bd. 17 (1898), p. 355. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 36 544 Emi PETERSEN. Mangan med Fb og Cs. Endvidere har I. Locke og H. Enwarns? og senere Piccint og BrRizzi? fremstillet krystallinske, vandholdige Halogenforbindelser: VR,,3H,0 (ERE = Cl, Br, J), analoge med de tilsvarende Forbindelser af Jerngruppens Metaller. A. Cioci? har vist Analogien mellem Rhodanforbindelser af frivalent Vanadn:tÆs V(S' CY) SO (NE) SV (SCO og Na,V(SCy),,12H,0 og Piacini og Brizzi" mellem Oxala- terne af Sammensætningen K,Y(C,0,),,3H,0 og (NH,), (CHON BSK ORKor de tilsvarende Forbindelser aekrane Endelig har I. Locke og H. Enwarns? fremstillet en Forbindelse af Sammensætningen K,V(Cy),, altsaa analog med de be- kendte Forbindelser af trivalent Fe, Cr, Mn, Co (ERh, Ir). De nævnte Forskere erholdt Forbindelsen ved at gaa ud fra Tri- kloridet af Vanadin, anvende et stort Overskud af Gyankalium og fælde med Vinaand, hvorved foruden det nævnte Salt ud- fældes Cyankalium og Klorkalium, såa at det var nødvendigt til Analyse af Saltet at isolere enkelte større Krystaller åd mekanisk Vej. Jeg har forsøgt at erholde den samme Forbindelse ved Fremgangsmaader, hvorved Opløsningen foruden Saltet kun kom til at indeholde saadanne Stoffer, som ere letopløselige i Vand og ikke udfældes med Vinaand. Skøndt dette ikke er lykkedes mig, skal jeg dog omtale disse Forsøg, idet de have ført til Fremstilling af to andre Cyanforbindelser af Vanadin. Kaliumpyrovanadat - Cyankalium. K,V,07,4KCy,14H,0. Til Fremstilling af Vanadicyankalium& blev først forsøgt Reduktion ved Elektrolyse af en Opløsning af Kaliummeta- 1 American Chemical Journal, Vol. 20 (1898), p. 594. 2? Zeitschr. f. anorg. Ch., Bd. 19 (1899), p. 394. 3 Tbid., Bd. 19, p- 308. 4 Ibid., Bd. 19, p. 400. 5 Amer. Chem. Journ., 20, p. 601. 5 Jeg benævner i det følgende ligesom Piccint (Zeitschr. f. anorg. Ch., 9 pr Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin. 545 vanadat, hvortil var sat den til Dannelse af Cyanforbindelsen beregnede Mængde af Cyankalium. Opløsningen, der anbragtes om Kathoden, var ved en porøs Celle adskilt fra Anode- vædsken, der bestod af en Opløsning af Kaliumacetat. Det viste sig imidlertid, at medens Vanadinforbindelser i sur Op- løsning kunne reduceres ved Elektrolyse til Forbindelser sva- rende til trivalent eller endog divalent Vanadin, standsede Reduktionen i den alkaliske Opløsning, der her anvendtes, ved det tetravalente Vanadin og var selv ved Gennemledning af en Elektricitetsmængde, der var betydeligt større end den for Reduktion til trivalent Vanadin beregnede, dog langtfra fuld- stændig. Vædsken blev farvet rødbrun og der udskiltes et mørkebrunt, glinsende, krystallinsk Bundfald. Ved Henstand eller kortvarig Opvarmning paa Vandhbad af Filtratet herfra ud- skiltes det mørkebrune Salt yderligere i rigelig Mængde. Fil- tratet herfra var kun ganske svagt gulligt farvet. Saltet ud- vadskedes med en Opløsning af Kaliumhydroxyd, i hvilken det er uopløseligt, og derpaa med Vinaand. Den analytiske Undersøgelse viste, at det sandsynligvis var identisk med det af BERzZELIWus! og senere af Crow? undersøgte vanadinsyrlede Kar 50 7H,0:2 Ved Inddampning paa Vandbad af det næsten affarvede Filtrat udskiltes efter Afkøling en rigelig Mængde af farveløse, prismatiske Krystaller. Saltet viser under Mikroskopet et fuld- kommen homogent Udseende, der er ganske forskelligt fra de let kendelige Krystaller af Cyankalium. Efter Udvadskning med fortyndet, sluttelig med stærk Vinaand og Tørring i en Bd. 32, p.57) Forbindelserne af trivalent Vanadin Vanadi-, af divalent Vanadin Vanadoforbindelser. 1 Poggendorfs Annalen, Bd. 29, p. 1. ? Journal of the chemical society, Vol. 30, p. 453. 3 I Saltet, der var fuldkommen frit for Cyan, bestemtes Iltningsgraden, der svarede nøjagtigt til VO,, samt Vanadinmængden, for hvilken fandtes 38,71"/0; den for et Salt med 7 H,0 beregnede Mængde er 37,020. Nylig have KorrEeL og GOoLDMANN (Z. anorg. Ch., Bd. 36 (1903), p. 300) fremstillet et Kaliumvanadinit med 4 H,0, hvortil svarer et Indhold af 41,03 V. 3 æ 546 Em PETERSEN. kulsyrefri Exsiccator, blev Saltet analyseret af Mag. sc. N. Bjer- RUM, der fandt følgende! : Funden Beregnet for I II K, V,0,, 4KCy, 14H,0 Kam 39,3 9/0 35,43 9/0 Vanadinsere 11,6 — 12,0 ?/0 11,58 — ya 1170= bø Ili børs == Medens Saltet gentagne Gange uden Vanskelighed er- holdtes i rigelig Mængde ved den ovenfor beskrevne Frem- cangsmaade, har det ikke været muligt at fremstille det direkte af Blandinger af Kaliumvanadat og Cyankalium. Saavel ved Anvendelse af et større eller mindre Overskud af Cyankalium eller af den beregnede Mængde heraf, med eller uden Til- sætning af Kaliumhydroxyd eller af en ringe Mængde vanadin- syrligt Kali udkrystalliserer altid ved Inddampning Cyankalium, der efter Udvadskning og Tørring kun indeholder en ringe Mængde Vanadin. Saltet er iøvrigt ikke bestandigt, men afgiver ved Hen- liggen CGyanbrinte, let kendeligt ved Lugten. Ogsaa aftager ved Henliggen Indholdet af Cyan, og Saltet taber sin Glans Vanadocyankalium. K, VCy,, 35,0. En Forbindelse af den ovenfor angivne Sammensætning, hvis Fremstilling og Undersøgelse paa Grund af dens Ube- standighed og Letopløselighed er forbunden med ret betyde- lige experimentelle Vanskeligheder, har jeg erholdt paa følgende Maade: c.20 Gr. af det af mig? tidligere fremstillede Vanadin- trifluorid, VF,,3H,0 blev afvejede nøjagtigt, opløste i 50 Gr. Vand ved Opvarmning paa Vandbad og den mørkegrønne Op- løsning efter Afkøling blandet med saa meget af en ved al- 1 De anvendte analytiske Metoder ville nedenfor blive omtalte. ? Vanadinet og dets nærmeste Analoger, p.27; J. f. pr. Ch., N.F., 40, p. 48. 4 Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin. 547 mindelig Temperatur mættet Opløsning af Kalciumacetat, som netop var tilstrækkelig til fuldstændig Udfældning af alt Fluor som Kalciumfluorid. Bundfaldet, der foruden Kalciumfluorid indeholder noget Vanadintrihydroxyd, frafiltreredes, hvilket tager lang Tid, da Vædsken er meget tyktflydende. Det sortegrønne Filtrat er en koncentreret eddikesur Opløsning af Vanadin- trihydroxyd eller Vanadiacetat. Sættes denne Opløsning til en Opløsning af Cyankalium, erholdes en dybt violetblaa Vædske, en Reaktion jeg tidligere! har iagttaget. Farven skyldes Dannelsen af Vanadicyankalium, men det lykkedes ikke ad denne Vej at erholde Saltet tilstrækkelig rent. Til Fremstilling af Vanadoforbindelsen blev den mørke- grønne Opløsning af Acetatet reduceret ved Tilsætning af Kaliumamalgam (hvorved Vædsken under Brintudviklingen skummer stærkt), indtil Opløsningen virkede kraftigt affarvende paa Lakmospapiret, og blandedes derefter i en Brintatmosfære med 20 Gr. Cyankalium, der var fremstillet ved Tilledning af Cyanbrinte til en Opløsning af Kaliumhydroxyd i Alkohol og efter Udvadskning og Tørring i en kulsyrefri Atmosfære opløst i 30 Gr. frisk udkogt Vand. Opløsningen bliver nu ikke blaa, men brun; selv med et større Overskud af Cyankalium er den imidlertid ikke klar, men indeholder et graat Bundfald. For at frafiltrere dette uden at Opløsningen optager Ilt fra Lutten (hvilket giver sig tilkende ved Dannelse paa Overfladen af den mørkeblaa Farve af Vanadiforbindelsen) benyttedes følgende Fremgangsmaade, der ogsaa anvendtes ved den senere Filtrering og Udvadskning af Saltet. Den reducerede Vanadinopløsning førtes ved Brinttryk over i et Glas med Cyankaliumopløsningen, forinden fyldt med Brint. Glasset er forsynet med Kautschukprop med to Gennemboringer; gennem den ene gaar et almindeligt bøjet Glasrør noget ned i Glasset, gennem den anden et ca. 13 Mm. vidt, ligeledes bøjet Glasrør, BIKE pp: 30: o S5A8 EmIL. PETERSEN. der udmunder umiddelbart under Proppen; paa begge Rørene findes et kort Stykke Kautschukslange med Klemskrue. Glasset anbringes nu i omvendt Stilling som vist paa Tegningen (4). Gennem Tregangshanen d kan indføres Kulsyre fra en Be- holder med komprimeret Kulsyre og Reduktionsventil, idet Trykket kan reguleres ved at lukke Klemskruen a og sætte muu RUG Manometer Kulsyrebeholderen gennem d i Forbindelse med et Kvægsølv- manometer. Aabnes Klemskruerne b og c, vil med den påa Tegningen antydede Stilling af 'Tregangshanen Vædsken og Bundfaldet fra ÅA trykkes over i Tragten B, der indeholder Filtret og hvis Beholder er cylindrisk forlænget og forsynet med en Kautschukprop, hvorigennem gaar et 13 Mm. vidt, bøjet Glasrør. Tragten er ligesom Glasset C forinden fuld- stændigt fyldt med Kulsyre og begge ere omgivne af en Be- 6 Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin. 549 holder med Is. Naar Vædsken er trykket gennem Filtret, kan man ved at dreje Tregangshanen d og derefter aabne Klem- skruen a trykke Alkohol fra Glasset D, der ligeledes holdes afkølet med Is, over i C, hvor den stiller sig som et Lag ovenover den brune Vædske. Det hele henstod derpaa til næste Dag beskyttet mod Luften og omgivet af Isvand. Ved Grændsen mellem de to Vædskelag havde der da paa Glasset afsat sig brungule, prismatiske Krystaller, enkelte af c. 1 Mm.'s Længde, og ved Omrystning og Blanding af Vædskelagene ud- fældedes yderligere brungule Krystaller i ret rigelig Mængde. Bundfaldet blev i det ovenfor beskrevne Apparat filtreret og udvadsket. med isafkølet Vinaand, tilsidst med Æther, hvor- efter i nogen Tid blev trykket Kulsyre gennem Filtret, hvor- ved Saltet blev næsten tørt. Det viste sig under Mikroskopet fuldkommen homogent, bestaaende af brungule, tilsyneladende tetragonale Prismer, for Enderne skraat afskaarne. Det opløser sig meget let i Vand med brun Farve; i Vinaand og Æther er det tilsyne- ladende uopløseligt. Den vandige Opløsning giver forskelligt farvede Bundfald med Opløsninger af Salte af tunge Metaller ; saaledes er Bundfaldet med Ferrosalte brunt, — &Kaåadmiumsalte hvidgraat, — Kobbersalte rent hvidt, — Manganosalte lysegult, == Nike 029] » graabrunt. Koboltsalte f Opløsninger af Sølvsalte reduceres under Udfældning af sort, metallisk Sølv, en Opløsning af Kvægsølvklorid under Udskillelse af Kalomel. — Det fugtige Salt bliver ved Hen- liggen i Luften hurtigt mørkeblaat, idet det iltes til Vanadi- cyankalium ; ved længere Henliggen forsvinder atter denne Farve paa Grund af videre Iltning. 7 550 EMIL. PETERSEN. Til Bestemmelse af Iltningsgraden blev en vilkaarlig Mængde af Saltet umiddelbart efter Udvadskningen og Tørringen ved Gennemledning af Kulsyre anbragt i en Glaskolbe, fyldt med Kulsyre og forsynet med en Prop, hvori foruden Tillednings- og Afledningsrør fandtes en Skilletragt, hvorfra fortyndet Svovl- syre (af frisk udkogt Vand og konc. Svovlsyre) kunde løbe ned i Kolben. Saltet opløser sig i Syren med lavendelblaa Farve. Opløsningen opvarmedes til Kogning i en Kulsyre- strøm for at afdestillere Cyanbrinten, blev derefter hurtig afkølet og titreret under Kulsyre med en Opløsning af Kaliumpermanganat. Derefter reduceres Opløsningen atter ved Kogning med Svovlsyrlingvand til Vanadindioxyd, og efter fuldstændig Bortkogning af Overskuddet af Svovlsyrling titre- redes paany med Kaliumpermanganat!. Ved umiddelbar Ilt- ning forbrugtes 48,2 Ccm. (til 1 Gr.-At. Ilt svarede 34722 Ccm.), efter Reduktion med Svovlsyrling blev brugt 16,4 Ccm. (korr.); Forholdet mellem de absorberede Iltmængder er da 2.94, hvoraf utvivlsomt fremgaar, at Saltet afledes af divalent Vana- din, omend en ringe Iltning ikke er undgaaet. En anden Del af Saltet, der havde henligget til næste Dag i en Exsiccator, brugte før Reduktion med Svovlsyrling 36,1 Ccm., efter Re- duktionen 14,5 Ccm. (korr.); Forholdet mellem de absorberede Iltmængder var da her 2,48, og Iltningen af Saltet var allerede betydelig. Efter Henliggen af Saltet i c. 1 Time over konc. Svovlsyre i en Exsiccator, hvorigennem lededes en Strøm af tør Kulsyre, var Resten af Saltet fra den første Bestemmelse af Iltnings- graden ganske tørt og havde fuldstændig bevaret sin Glans. Det blev derefter hurtigst muligt analyseret, idet Afvejningen til de forskellige Bestemmelser foretoges i Glaskolber med tæt- sluttende Prop og fyldte med Kulsyre. Cyanmængden blev bestemt ved at opløse i lidt Vand i Glaskolben, ophede omtrent til Kogning i en Kulsyrestrøm og Sene pEs: (ed | — Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin. ti) tildryppe fortyndet Svovlsyre under Kogning. Den frigjorte Gyanbrinte lededes ned i en Opløsning af Sølvnitrat, og det udfældede CGyansølv bestemtes ved Vejning. De øvrige Be- standdele bleve bestemte som tidligere! angivet, idet ved Be- stemmelserne af Vanadin- ag Kaliummængden Cyanbrinten først blev fuldstændig uddreven ved Kogning med fortyndet Svovlsyre. Af de nedenfor meddelte Bestemmelser ere de, der ere anførte under I, II og II, foretagne hurtigst muligt efter Frem- stillingen og Tørringen, medens de under IV og V anførte, ere foretagne efter at Saltet havde henligget i Exsiccator til næste Dag, hvorved det delvis havde mistet sin Glans og rimeligvis under Forvitring havde afgivet lidt Krystalvand. Funden Beregnet for li II III IV V FE COURSE Kalium. 37,84 37,99 37,46 9/0 Vanadin 12,39 12,60 19 o5r= Gyan..: 36,94 37,43 37,57 37,36 — Vand. 12,26 12,93 — 100,00 Forbindelsen svarer altsaa i Sammensætning til de be- kendte Forbindelser af Jerngruppens Metaller: Ferro-, Kromo-, Mangano- og Kobaltocyankalium, og Analogien mellem Vana- dinet og disse Metaller kan saaledes udstrækkes til Forbin- delser af det divalente Vanadin, ligesom for Jerngruppens Metaller indbyrdes. Dette bekræftes ogsaa af en af Piccini og Marino? for kort Tid siden offentliggjort Undersøgelse an- gaaende Sulfater og Dobbeltsulfater af divalent Vanadin. Ifølge denne krystalliserer Vanadosulfat med 7H,0 og kan danne Blandingskrystaller saavel med Magnium- som med Ferro- sulfat, ligesom det med Kalium-, Ammonium- og Rubidium- sulfat danner Dobbeltsalte af den for Magnium-Jerngruppens Metaller fælles Type. SAT DRE 2 Zeitschr. f. anorg. Ch., Bd. 32 (1902), p. 55. 9 5359 Emi Perersen. Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin. Analogien af Titan og Vanadin med Metallerne af Jern- gruppen, der for Vanadinets Vedkommende nu maa siges åt være ret fuldstændig, har særlig Interesse derved, at disse Metaller i Rækken af Grundstofferne, ordnede efter Atom- vægtens Størrelse, følge umiddelbart efter hinanden: mm vV Cr Mn Fe Ni Co SE MERE DN: VORES 74/8] 53) 56 58,7 59 Iøvrigt er, som bekendt, Forholdet i Almindelighed saa- ledes, at de indbyrdes beslægtede Grundstoffer, der danne de naturlige Grupper, i Rækken efter Atomvægtens Størrelse træffes med visse Mellemrum, efter Udløbet af bestemte Peri- oder, et Forhold, der har fundet et Udtryk i det saakaldte periodiske System. 10 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N? 5 VED FORELÆGGELSEN AF ,,MATHEMATIKENS HISTORIE I 16, 0G 17. AARHUNDREDE” AF HS GSZEUTHEN (FOREDRAG I MØDET DEN 16. OKTOBER 1903) de 25 Aar, i hvilke jeg har haft den Ære at være Sel- I skabets Sekretær, har jeg oftere haft Lejlighed til i Møderne at give Meddelelser fra Mathematikens Historie. En Del af disse ere derefter blevne offentliggjorte af Selskabet eller paa anden Maade, og en Del af dem har udgjort Forarbejder til den Bog, som jeg forelægger iaften. Til fra først af at komme ind paa dette historiske Studium har jeg haft forskellige Anledninger, saaledes Forelæsninger ved Universitetet. Naar det dernæst har fængslet mig saa meget, kommer det af, at jeg snart deri fandt en Opgave ogsaa for mig som Mathematiker, Den i stedse større Omfang og med voksende historisk Kritik drevne Indsamling af Oplys- ninger og det derved vundne sikrere Kendskab til Omfanget af den mathematiske Viden, som man til de forskellige Tider har besiddet, har nemlig efterhaanden givet Materialet ogsaa til en mathematisk Vurdering af de Fremgangsmaader, som man til disse Tider raadede over, og af de Resultater, som man havde opnaaet. En saadan mathematisk Vurdering har vel ingenlunde tidligere været ganske forsømt. (CHASLES” Apergu historique og HANKEL's ved en tidlig Død afbrudte Arbejde 1 554 H. G, ZEUTHEN. — for blot at nævne afdøde — have tvertimod for mig først peget hen paa, hvad der i den Henseende bør gøres. Selve Indsamlingen af Stof har ogsaa altid været forbunden med en mathematisk Vurdering; en saadan har nemlig allerede været nødvendig for at afgøre, hvad man i sine Redegørelser skulde tage med af det foreliggende Indhold af de opbevarede Skrifter eller af andre fremkommende Oplysninger. Til Grund for denne Vurdering har man imidlertid ofte blot lagt en Sammenligning med den nuværende Mathematik. En saadan Sarnmenligning kan let være vildledende og er i hvert Fald ikke udtømmende. Det har ganske vist sin Interesse at erfare, hvornaar en Betragtning eller Fremgangsmaade, som udgør et Led i det nuværende mathematiske System, er naaet til en Skikkelse, hvori vi umiddelbart genkende den, eller hvornaar et Kunstgreb, hvis Nytte vi nu kende, først har været brugt; men slørre Interesse har det at lægge Mærke til de fra de nuværende afvigende Betragtnings- og Fremgangsmaader eller de Kunstgreb, hvorved man i tidligere Tid i alt Fald delvis opnaaede det samme. Man vil vel i Reglen finde et Slægt- skab mellem disse og hine, saa vist som Anvendeligheden til at overvinde de samme Vanskeligheder beror påa disses egen Beskaffenhed; men ogsaa da vil Brugbarheden være forskellig. Den moderne Metode vil i Reglen kunne finde langt mere udstrakte Anvendelser, og den vil være udtalt i Regler, der ere saa bestemte, at de kunne anvendes rent mekanisk paa de foreliggende Tilfælde; men netop fordi de dermed beslægtede ældre Fremgangsmaader ikke vare saaledes udformede, men maatte tillempes til hvert enkelt Tilfælde, kunde de ogsaa til- passes saaledes til dette, at deres Anvendelse paa det førte til en dybere Indtrængen og en alsidigere Prøvelse end den tilsvarende moderne Behandling. Alene det, at den mindre udviklede Form fremtvang et større Tankearbejde, førte til Iagttagelser, som let ville undgaa den, der nu med Jernbanefart naar til det samme Hovedresultat. 2 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. DD: Qt (Sa | De udviklede Regler, som en Mathematiker lærer i Nutiden, ere desuden mere beregnede paa at besvare bestemt formu- lerede Spørgsmaal. Den, som vil finde noget nyt, maa ofte frigøre sig fra de færdige Regler, og det kan man lære af dem, som endnu ikke havde omsat deres Fremgangsmaader i færdige Regler. Værdien af en i ældre Tid anvendt Fremgangsmaade beror saaledes ikke paa den større eller mindre ydre Lighed med dem, hvis Nytte vi nu kende, men paa det, hvortil de i sin Tid kunde bruges og virkelig bleve brugte. Ligeledes har et indvundet Resultat vel sin Betydning i 'og for sig; men Op- dagelsen af et saadant Resultat kan være mere eller mindre tilfældig, og den Værdi, man maa tillægge denne Opdagelse paa et givet Tidspunkt, afhænger af, hvorvidt man da indsaa det vundne Resultats Betydning og forstod at anvende det. Den rette Vurdering af svundne Tiders forskellige mathe- matiske Fremskridt kan man derfor kun faa ved at studere disse Tiders Mathematik i deres hele Sammenhæng, ved at sætte sig saaledes ind i de da brugelige Opfattelser og Frem- gangsmaader, at man kan bedømme, hvad man dermed kunde udrette inden for det da kendte Omraade og med de da kendte Forudsætninger, og ved tillige at undersøge, hvortil de virkelig ere brugte. En grundig Forstaaelse vil først være naaet, naar man finder fuld Sammenhæng mellem Brugbar- heden af de Hjælpemidler, man havde til sin Raadighed, og Omfanget af de Resultater, man derved vandt. Saa faar det endda, hvis ikke direkte Oplysninger foreligge, staa hen, hvor- ledes man har hbaaret sig ad i det enkelte; dog ville ogsaa de i den opbevarede Litteratur foreliggende Oplysninger herom lettere blive bemærkede og forstaaede af den, der har sat sig ind 1 Helheden. Hermed har jeg antydet Maalet for min mathematiske Historieskrivning. Til at naa det kræves først og fremmest Studium af de betydeligste gamle Forfattere, og et Studium, 3 556 H. G. ZEurxen. som ikke gaar ud fra, at vor Tid er bleven klogere, end de vare, men gaar ud paa at lære noget af dem, navnlig at faa - fat paa det i deres Synsmaader, som maatte være gaaet tabt under den senere generaliserende Udvikling. Der kræves end- videre en rigelig Benyttelse af den alt foreliggende Historie- skrivning, og idet denne ikke kan antages altid at have frem- draget netop det, som man nu har Brug for, kræves der ogsaa nye historiske Efterforskninger. Selvfølgelig har jeg ingenlunde turdet haabe at naa et saa højt Maal; men jeg har stræbt hen imod det og haaber at have ydet Bidrag til at naa det. Om jeg ved disse Bidrag har været paa rette Vej, har selve mit Arbejde ofte givet mig Lejlighed til at prøve. Jeg har saaledes faaet Bekræftelse paa den i mine tidligere Arbejder vundne Opfattelse af Oldtidens Fremgangsmaader og Tankegang ved senere at se, at Renæs- sancens Forfattere, der havde søgt deres egen bedste Belæring i Oldtidens Litteratur, enten umiddelbart opfattede denne som jeg eller dog ved dette Studium selv netop førtes ind paa en saadan Tankegang som den, jeg havde tillagt de gamle. Endnu skal jeg bemærke, at de Maal, som jeg her har omtalt, ikke fra først af have staaet mig klare i deres fulde Omfang, men at de efterhaanden have klaret sig under selve mit Arbejde. Det er den Besvarelse, man finder paa de Spørgsmaal, som man først stiller sig, der fører til at stille de næste Spørgsmaal. Først laa den Opgave mig nær som Geometrer at studere den gamle græske Keglesnitslære. I denne er der naaet vidt- rækkende Resultater; de ere fremstillede i de gamles strenge Form, Sætningerne først og dernæst Beviser, der til fulde godtgøre, at Sætningerne ere rigtige, men umiddelbart ikke give Oplysninger om, hvorledes de ere fundne. Forfattere fra Oldtiden berette vel tillige om visse Metoder; men disse ere af en saa formelt logisk Natur, at de ikke forklare Tilveje- bringelsen af det saa fyldige positive Indhold af Sætningerne. 4 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. SYG Under disse Omstændigheder ere Mathematikere i den nyere Tid, som selv ere forvænte med fuldt færdige Metoder, under- tiden faldne paa den Tanke, at de gamle besad en analytisk Geometri eller en lignende fuldt udviklet Metode, men holdt den skjult for selv at kunne beholde Æren for Erhvervelsen af saa betydningsfulde Resultater. Denne Hypotese, som man ogsaa har anvendt i andre Tilfælde f. Eks. overfor NEwrTon, er mig som oftest usmagelig. De gamle opstillede ganske simpelt deres Beviser i de Former, man da krævede, naar Sætninger- nes Rigtighed skulde erkendes; men i disse Beviser lægges en saadan Mangfoldighed af Viden, af Kendskab til Hjælpe- midler og af Evne til at kombinere det, de vidste og for- maaede, for Dagen, at de ganske sikkert deri maa have røbet de Midler og Betragtninger, der have staaet til Raadighed under Udledelsen. Ved nøjere Eftersyn finder man ogsaa, at disse Hjælpemidler ere saadanne, som maa have været nyttige under Udledelsen, og selv om denne ikke altid har været saa hurtig som hos den, der bruger en moderne Metode, maatte den efterhaanden erhvervede store Viden stadig give Anvis- ning påa nye og frugtbare Anvendelser af disse Hjælpemidler. Et af de Hjælpemidler, som vi finde anvendt i den gamle Keglesnitslære, er Koordinater, skævvinklede saavel som ret- vinklede. Disse havde en mindre abstrakt Natur end i den analytiske Geometri; men netop den stadige nøje Tilknytning til den foreliggende Figur gjorde dem nyttige ved dennes Undersøgelse. I den analytiske Geometri knyttes Brugen af Koordinater til en Algebra, hvis Organ er Bogstavregning. Den kjendte de gamle ikke; men i Keglesnitslæren som i mangfoldige andre af deres Undersøgelser viser det sig, at de besad og anvendte en ret vidtrækkende Algebra, hvis Opera- tioner udføres ved Omdannelse af geometriske Figurer. Denne geometriske Algebra omfattede en fuldstændig Behandling af Ligninger af anden Grad, hvad det særlig kommer an paa ved Behandling af Keglesnit. Ved Benyttelsen af selve Kegle- (2) 558 H. G. ZEUTHEN. snittene kunde den ogsaa udstrækkes til Spørgsmaal, som staa i Forbindelse med Ligninger af tredie og fjerde Grad. Lettelser i dens Anvendelse paa Keglesnitslæren kunde ofte opnaas ved at sætte dens geometriske Iklædning i Forbindelse med den Figur, som skulde undersøges. Andre Steder viser den geome- triske Algebra sin Uafhængighed af denne Figur, f. Eks. naar de algebraiske Operationer, som vedrøre en skævvinklet Figur, fremstilles ved en tilføjet retvinklet Figur. Studiet af den græske Keglesnitslære, som førte til mit af Selskabet publicerede Skrift: Keglesnitslæren i Oldtiden (1885), maatte nøje knyttes til et almindeligt Studium af den græske Mathematik i Almindelighed. Jeg maatte saaledes studere den geometriske Algebras øvrige Optræden, dens Oprindelse, For- maal og andre Anvendelser. Jeg førtes derved ogsaa ind paa i Almindelighed at prøve, hvad Grækerne vilde opnaa og virkelig opnaaede ved de strenge Former, som vel overalt bringe fuld Sikkerhed, men fra først af skjule, hvorledes deres Fremgangsmaader have kunnet være saa frugtbare, som de store Resultater vise, at de have været. Jeg maatte ogsaa komme ind påa deres Behandling af saadanne Opgaver, som nu gøres afhængige af Infinitesimalundersøgelser, deres Be- handling af Maximums- og Minimumsopgaver ved Opstilling af Mulighedsbetingelser for Opgaver, deres 'Tangentbestemmel- ser, og deres strenge Exhaustionsbeviser for Sætninger om Årealer, Rumfang o. s. v. Disse sidste ere knyttede til de samme Delinger af den Størrelse, der skal bestemmes, som i den moderne Mathematik vilde fremstilles enten ved uendelige Rækker eller ved Integrationer, og Operationerne foretages med en saadan Konsekvens, at man — ogsaa her uden formel Opstilling af almindelige Regler for Løsning af herhen hørende Opgaver — maa have haft Blik for, hvad der i det hele kan opnaas ved saadanne Fremgangsmaader. Udbyttet af dette Studium har jeg nedlagt i min Bog: Forelæsninger over Mathematikens Historie, Oldtiden og Middel- 6 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 559 alderen. Som Titlen viser, følger jeg i denne Bog den græske Mathematik ud over dens Blomstringstid. Da denne var op- hørt, var den strengt bevisende Form, hvori de fundne Re- sultater vare opbevarede, en Hindring for ny Opblomstring, saalænge man ikke ved et nyt og selvstændigt Arbejde gen- fandt eller erstattede de Fremgangsmaader, som ikke ligefrem kunde læses ud af de opbevarede Skrifter. Et saadant selv- stændigt Arbejde satte først de arabiske Forfattere i Stand til at tilegne sig den græske Geometri og Algebra saaledes, at de baade kunde forstaa endog de vanskeligere opbevarede Skrifter og selv behandle Emner af samme Årt' som disse. Naaede de end ikke nye almindelige Resultater paa de nævnte Om- raader, satte deres Kendskab til den indiske Regnekunst dem i Stand til bedre at udnytte Algebraen. Dette Kendskab medførte virkelige Fremskridt i Trigonometrien, som iøvrigt i Tilslutning til Astronomien var fremmet hos Grækerne, ogsaa efter at de øvrige mathematiske Fremskridt vare ophørte". I de 3 sidste Aarhundreder af Middelalderen arbejdede Kend- skab til Mathematiken, saaledes som den navnlig havde ud- viklet sig hos Åraberne, sig ogsaa frem i det vestlige Europa. Navnlig naaede man i Trigonometrien væsentlig til Arabernes høje Standpunkt. Dette træder os lige før Begyndelsen af den nyere Tid imøde hos ReGiomontanus. I andre Retninger var man kun forberedt til, efterhaanden som man selv skred videre frem, at udnytte, hvad der fandtes i de videregaaende græske Skrifter, som nu bleve bekendte i Europa. Det Maal, som jeg havde sat for mine historiske Arbejder, maatte bringe mig til at gaa videre. Jeg maatte ønske at følge Omdannelsen af den græske geometriske Algebra, som endnu vedblev at danne Grundlaget for den eksakte Mathe- 1 Den græske og arabiske Trigonometri er i den 1902 udkomne franske Udgave af min her anførte Bog behandlet fuldstændigere end i den danske og tyske Udgave (1893 og 1895). 2 Æ; Es ”7 37 D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. i 560 H. G. ZEUTHEN. matik, om den end hos Araberne i sine praktiske Anvendelser var bleven tilsat med og nu under Mathematikens hurtige Fremskridt blev end mere tilsat med en paa Regning bygget Algebra. Denne Omdannelse ender med, at i DESCARTES? Géométrie (1637) den arithmetiske Algebra og dennes Frem- stilling i et Tegnsprog, med hvilket der opereres efter be- stemte Regneregler, paa eksakt Maade blev lagt til Grund for alle mathematiske Undersøgelser, ogsaa de geometriske. Jeg maatte endvidere følge de i den nyere Tid genoptagne Infini- tesimalundersøgelser, indtil de forskellige Fremgangsmaader, hvorved store Mathematikere efterhaanden naaede betydnings- fulde Resultater, under den forskelligartede Brug efterhaanden naaede til en Sammenhæng og Ensartethed, som Leieniz kunde give Udtryk i Differentialregningens bestemte Regler (1684), hvortil tilsvarende Integrationsregler derefter maatte slutte sig. Det er nemlig netop denne Overgang fra Enkeltundersøgelser til almindelige, regelbundne Metoder, som jeg har for Øje. Under denne Udvikling maatte jeg ikke udelukkende opsøge de Bidrag til de mere almindelige Metoder, som efterhaanden fremkom ; thi ligesaa lærerigt er det, ogsåa paa dette Omraade, at se, hvorledes den Tids Mathematikere kunde undvære et forudgaaende Kendskab til en saadan Metode og dog baade løse de foreliggende Opgaver og ofte faa mere ud af Løsnin- gen end det, som vi falde Øjnene paa den, som nu dertil bruger en færdig Forskrift. Disse to Udviklinger: af Algebraen og af Infinitesimalmathe- matiken, samt de første Prøver paa Brugen af de almindelige Metoder, som deraf fremgik, er der Lejlighed til at se i Mathematikens Historie i det 16de og 17de Aarhundrede. De ere vel at finde i enhver paalidelig Fremstilling af denne Hi- storie; men i den Bog, som jeg iaften fremlægger, har jeg særlig haft dem for Øje baade ved den hele Ordning og ved de enkelte Undersøgelser, som jeg fortrinsvis har valgt at fremdrage blandt den Tids mange Arbejder. Samtidig har 8 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 561 jeg ogsaa maattet fastholde de andre Traade, som under den almindelige rige Udvikling efterhaanden komme frem, og som trods deres Forskellighed ofte forbinde sig til sammen- hængende Næt. Det gjaldt nu om at faa det hele Stof ordnet saaledes, at Udviklingen såa vidt muligt kunde træde frem i sin fulde Sammenhæng. Hertil vilde en Ordning efter Mathematikens nuværende Inddeling ikke være tjenlig. Nu begynde vi f. Ex. Infinmitesimalregningen med Differentialregningen, hvorpaa Inte- gralregningen dernæst bygges; men i den historiske Udvikling gik netop Udførelsen af Integrationer i Spidsen. Jeg har vel maattet samle de forskellige Grupper af ensartede Under- søgelser hver for sig; men for at vise, hvorledes de efter- haanden have grebet ind i hinanden, har jeg saa vidt muligt maattet omtale de enkelte Dele af Mathematiken i den Orden, hvori efterhaanden den ene benyttede det, som den anden havde ydet. Jeg skal her kort angive og begrunde den Ord- ning, som jeg har valgt. Forud skikker jeg (D) et ret udførligt historisk og biografisk Overblik, hvori jeg gør Rede for det, som vedrører de for- skellige Mathematikeres Personligheder, de Forhold, hvorunder de virkede, og de Forbindelser, som de havde med hverandre. For at faa disse frem har jeg brugt en Ordning, som delvis er kronologisk, delvis geografisk. Til dette Afsnit kan jeg dernæst henvise i det følgende ved Spørgsmaal, hvor disse ydre Forhold have haft Betydning. Fremstillingen af den mathematiske Udvikling har jeg delt i (I) et Afsnit om den endelige Analyse og (II) et om Infinitesimalregningens Opstaaen og første Udvikling. II, 1. Jeg begynder det første af disse to Afsnit med Løs- ningen af Ligningerne af 3die og 4de Grad i Italien. Denne viste, at man nu formaaede noget, som hverken var lykkedes for Grækere eller Arabere. Man fik derved Tillid til egne Kræfter og vovede påa egen Haand at gaa endnu videre i 9 37" 569 H. G. ZEUTHEN. sine algebraiske og andre mathematiske Undersøgelser og at stole paa disses Resultater uden altid at ty tilbage til de an- tike Fremstillingsformer. 2. Man gjorde tvert imod. paa mere og mere konsekvent Maade Brug af de Lettelser, som man alt tidligere havde be- gyndt at tilstræbe ved Anvendelse af Tegn, navnlig til at op- skrive Ligninger. Disse Tegn kunde i det ydre være mere eller mindre hensigtsmæssige. Naar man paa dette Punkt især maa fremhæve den franske Jurist Viera, er det navnlig, fordi han anvendte Tegn ikke blot til at fremstille ubekendte Størrelser og deres Potenser, men ogsaa til at fremstille vil- kaarlige, men givne Størrelser. Dette sætter ham i Stand til gennem Operationer med de ved Tegn fremstillede Størrelser ikke blot at løse bestemte numeriske Opgaver, men ogsaa at udlede og opstille almindelige Resultater. Han bliver derved Skaber af den mathematiske Formel. 3. Det Organ, hvoraf han saaledes er kommen i Besid- delse, sætter ham i Stand til med større Konsekvens og Fuld- stændighed at fremstille, begrunde og fortsætte de af Itali- enerne begyndte Undersøgelser af de algebraiske Ligningers almindelige Theori. I dette Arbejde fandt han Tilslutning hos Mathematikere i England og Nederlandene. 4, En egen Klasse algebraiske Ligninger tiltrak sig Vieras særlige Opmærksomhed, nemlig Vinkeldelingsligningerne, hvilke trods høje Grader kunne løses paa Grund af deres trigono- metriske Betydning. Trigonometrien var, som alt anført, frem- traadt i en ret udviklet Skikkelse hos KREeGIOMONTANUS, Og Astronomiens stigende Krav fremmede nu yderligere dens Ud- vikling. Det var jo Korrernixus”, TyGE BRAHE's og KEPLER'S Tid. Blandt disse krævede særlig TyGEe BRAHE's nøjagtige Observationer tilsvarende Nøjagtighed i Beregningerne. Derfor afgive de Regneregler, som anvendtes paa Hveen, et godt Eksempel paa den Trigonometri, man den Gang havde til sin 10 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 563 Raadighed”., Viera bidrog mer end nogen anden paa den Tid til at fremme Trigonometrien; han var dog ikke den eneste, som havde bemærket Betydningen af Vinkeldelings- ligningerne 5. Tillempning til numerisk Beregning var et Hovedformaal ved de algebraiske og trigonometriske Ligningers Behandling. Numerisk Beregning fremmedes yderligere paa den Tid ved Indførelsen af Decimalbrøker ved den hollandske Ingeniør Srevin, Viera og KerLer's Ven, den i Tyskland boende schwei- ziske Urmager Birei. De forskellige theoretiske og praktiske Hjælpemidler anvendtes til stedse nøjagtigere Beregning af (trigonometriske Tavler og af z. Den saakaldte prosthaphære- tiske Metode tillod at anvende de trigonometriske Tavler til at ombytte Multiplikation med Addition påa en lignende Maade som senere ved Logarithmer, men dog noget om- stændeligere. Metoden brugtes påa Hveen, men Dr. BjørNnBo har nylig fundet Beviser for, hvad man alt formodede, at WERNER i Nurnberg tidligere har kendt den i samme Omfang. 6. Denne Metode afløstes dog snart af Logarithmer, som BirG1 og den skotske Herremand Nerer opfandt uafhængig af hinanden og i meget forskellig Skikkelse. Den sidste kom dog først frem med sin Opfindelse og gav straks Logarithmerne en meget almindelig Definition, som senere kunde danne Grundlaget for den infinitesimale Behandling af den logarith- miske Funktion, hvortil atter hensigtsmæssige Beregningsmaader skulde knytte sig. Tildels efter Samraad med Nerer gav BRIGGS Logarithmerne den til praktisk Brug hensigtsmæssige Skikkelse, hvor 10 er Grundtallet. ] Medens TyGEe BRAHE og hans Disciple nærmest blot anvendte den Trigonometri, som da forefandtes, skyldes et af de Arbejder over selve Trigonometrien, som i den Tid fik størst Betydning og Udbredelse, Flensborgeren THomas Fincke. Det var hans Geometria Rotundi, som han havde udgivet i Udlandet, før han blev Professor i Mathematik og senere i Medicin ved Københavns Universitet, en Stilling, han dernæst beklædte i over 60 Aar. 11 564 H. G. ZEUTHEN. 7. Jeg vender mig dernæst til de hele Tals Teori, som ogsaa maatte fremmes ved Algebraens Fremskridt. Tal- teoretiske Skatte har Menneskeheden opbevaret fra ældgamle Tider, tildels gennem flere Aartusender, i arithmetiske Anek- doter og Gaader af samme Art som dem, vore illustrerede Blade indeholde, eller i Regler for Dannelsen af Tryllekvadrater o.s.v. Ved den pikante eller kuriøse Iklædning kunde de be- vares gennem Tider, som ikke havde nogen dybere Forstaaelse, indtil saadanne Tider, i hvilke man virkelig kunde hæve Skatten. Dette kunde nu ske ved Algebraens Hjælp, og en af dem, hvem dette lykkedes bedst, var den litterært fint dannede BacHet DE MÉziriaa, som var et af de første Med- lemmer af Académie Frangaise. Han oversatte tillige den græske Arithmetiker Diorant og knyttede Hjælpesætninger til hans Værk. 8. Under det nu frembrydende rigere Studium af Tal- teorien viste snart den franske Dommer Fermat sig som en af de dybestgaaende Mathematikere, der har levet. Sine mange talteoretiske Sætninger har han for største Delen efterladt isolerede og uden Beviser; men netop af Bestræbelserne for at finde disse er den følgende Tids mere sammenhængende Talteori væsentlig fremgaaet. 9. Beslægtede med Talteorien ere Reglerne for at be- stemme Antal af Permutationer og Kombinationer. Hertil sluttede sig snart en Sandsynlighedsregning. Dennes Grund- læggere ere Fermat, Pascar og HuyGens. 10. Geometrien laa for saavidt bag ved Behandlingen af de fleste i det foregaaende omtalte Emner, som en geometrisk Fremstilling i Tilslutning til Grækerne ansaas for det eneste eksakte Udtryk for Sætninger, som skulde omfatte baade ratio- nale og irrationale Størrelser. Man løste ogsaa mange geome- triske Opgaver, men længe nærmest i Tilslutning til de fra Grækerne nedarvede Synsmaader. Noget nyt indtraadte der- imod ved den projektive og ved den analytiske Geometri. 12 pl! Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 565 Den første, som paa en ny og systematisk Maade anvender Perspektiv til Udledelse af geometriske Sætninger, grundlagdes af den franske Ingeniør DesarGues, som selv i stort Omfang anvendte de af den fremgaaende Metoder. Det samme gjorde Pascar med stort Held. Og dog gik den projektive Geometri i det væsentlige i Glemme, indtil den i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede genfandtes af Ponxceret. I Modsætning dertil dannede Descartes” analytiske Geometri (se 12) Afslut- ningen paa en gammel Udvikling og et Grundlag for det efter- følgende mathernatiske Arbejde. 11. Den til den analytiske Geometri hørende Brug af Koordinater var ikke blot at finde i de gamles geometriske Beviser, men var ogsaa nu et vigtigt Fremstillingsmiddel for de begyndende infinitesimalundersøgelser. Uafhængig af Dzs- CARTES anvendte ogsaa FErMAaT dem, først navnlig til at finde de manglende Beviser for Sætninger, der af de gamle med- deles uden Bevis, og som gaa ud paa, at visse geometriske Steder ere rette Linier, Girkler eller Keglesnit. I Realiteten kunne disse Beviser ikke have afveget synderlig fra de gamles; men den Forbindelse, hvori Fermar satte Brugen af Koordi- nater med Vierta's Algebra, gav ham et Hjælpemiddel af større Rækkevidde end deres, selv om han, ligesom DEsGARrRTEs, under dets Anvendelse endnu maatte gøre Brug af Sætninger hos ÅPOLLONIOS. 12. DescarTEs nøjedes i sin ,Geometrif hverken under sin Brug af Koordinater eller i andre Tilfælde med Viera's Algebra, men han begynder sin Bog med en bestemt Ud- talelse af den Reform, hvortil vi i det foregaaende have peget hen. Han giver fra først af saadanne Definitioner paa Reg- ningsarterne, som ogsaa gjælde for irrationale Størrelser. Idet han dernæst betegner Størrelserne ved Bogstaver, Regningerne ved Tegn, deriblandt af nyt vort nuværende Potenstegn, faar hans Bogstavregning samme Almengyldighed, som man hidtil havde tillagt Geometrien. Det Omraade, som den omfatter, 13 566 H. G. ZEUTHEN. udvides yderligere ved, at Hollænderen Hunbe i et Tillæg til DescaRrtEs' Geometri antager, at de ved Bogstaver betegnede Størrelser ogsaa kunne være negative. Descartes giver Regler for at sætte en mathematisk Opgave i Ligning; for de geo- metriske Opgaver sker dette ved Brug af Koordinater. Disse og de algebraiske Ligningers Grader giver et nyt Overblik over alle algebraiske Kurver. De fuldstændigere Hjælpemidler be- nytter han til væsentlige Udvidelser af de algebraiske Lignin- gers Teori. 13. Den Del af det 17de Aarhundrede, som var tilbage, giver Lejlighed til, foruden Forbedringer af Descartes? ana- lytiske Geometri, at se, hvorledes man påa mange Omraader ogsaa af den endelige Analyse benyttede den Algebra, som han havde frigjort fra Geometrien og bygget paa Bogstav- regning. Vi træffe der vigtige Arbejder af Newton og LEByIz. Den første foretog dog ogsaa vidtgaaende geometriske Under- søgelser i Tilslutning til de gamle. Den forbedrede- Algebra og den analytiske Geometri dannede et vigtigt Grundlag for de paa denne Tid ivrig fortsatte Infinitesimalundersøgelser. Min Bogs Afsnit III om Indie rage rs begynder jeg med: II. 1. Et Blik paa den teoretiske Mekanik i Begyndelsen af den nyere Tid. Løsning af statiske Opgaver, navnlig Tyngde- punktshbestemmelser, dannede den første Tilknytning til ArcHi- MEDES' infinitesimale Bestemmelser, og Garmers nye Under- søgelser om Bevægelsen fremkaldte nye infinitesimale Bestem- melser, og paa samme Tid gav denne Behandling af konti- nuerte Ændringer nye og snart udnyttede Synsmaader for Infinitesimalmathematiken. Det samme maa siges om Huyeens' senere mekaniske Arbejder, og det er i et mekanisk Værk, nemlig NEewron's Principia, at de videstgaaende infinitesimale Opgaver løses i det her behandlede Tidsrum. Sidstnævnte Værk omhandles dog først senere (11). 14 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 567 2. Af de forskellige infinitesimale Bestemmelser behandles først Integrationer før Integralregningen. At de ogsaa gaa forud for Differentialregningen viser, i hvor høj Grad de Mathe- matikere, der i rigt Omfang løste disse Opgaver, maatte op- finde andre Hjælpemidler end dem, som Nutidens Metoder stille til umiddelbar Raadighed. KEPLER, der ved sine indgaaende Regnearbejder var for- trolig med Bortkastelsen af Størrelser, som ere for smaa til at komme i Betragtning indenfor de foreliggende Regningers Nøjagtighedsgrænse, var derved forberedt til med sikker Takt at indføre og behandle uendelig smaa Størrelser, overfor hvilke man eksakt kan bortkaste det, vi nu kalde uendelig smaa Størrelser af højere Orden. Hans Sikkerhed i Behandlingen viser sig ogsaa i, at han ganske tør forlade ARCHIMEDES' strenge Fremstillingsform. Den, han sætter i Stedet, er vel ingenlunde udtømmende, men den giver de Overblik, hvorfor der nu var Brug. Allerede han gjorde ogsaa nogen Brug af Fremstilling af Integralerne som Arealer henførte til retvinklede Koordinater. CAVALIERI almindeliggjorde denne Fremstilling og forbandt dermed et almindeligt Begreb ,indivisible Størrelser". Dette filosofiske Begreb var ganske vist alt andet end klart, men de almindelige Regler, han gav for saadanne Størrelsers Bereg- ning, vare gode nok og bare megen Frugt. Større formel Klarhed havde den belgiske Jesuit GREGORIUS ar ST. VINCENT'S samtidige Arbejder i Tilslutning til de gamle, men de rakte ikke nær saa vidt. Begge disses Fortrin forenede Fermat's Integrationer, som han konsekvent fremstillede geometrisk som Kvadraturer. Han havde her som andetsteds passende Fremgangsmaader til Rede for alle de Vanskeligheder, han mødte; men paa Grund af sen Offentliggørelse fik hans Arbejder ikke den Indflydelse som CAVALIERT'S. Pascar sluttede sig nærmest til denne sidstes Form, som han dog sikrede ved klarere logiske Begrebsbestem- melser. I Frodighed kappedes han paa dette Omraade med FErRmMaT. 15 568 H. G. Zeursen. Det mest iøjnefaldende Træk i Warzis' Integrationer er hans dristige Anvendelse af ufuldstændige Induktioner og af Analogislutninger. Hvad der er bevist for det Tilfælde, hvor et vist Tal er helt og positivt, overfører han saaledes jevnlig uden nogen ny Begrundelse paa de Tilfælde, hvor det er brudent eller negativt. Han gør ikke dette af Mangel paa logisk Sans, hvilken han f. Eks. lægger for Dagen ved sine eksakte Udtryk for infinitesimale Grænseovergange, men i Tillid til det hele mathematiske Systems Brugbarhed. Denne Tillid skuffes ikke, hvad Resultaternes Rigtighed angaar, og den har senere givet Anledning til de Begrebsudvidelser, som lade Be- handlingen fra først af omfatte ogsaa de Tilfælde, som han selv kun faar med ifølge Analogi. Til Slut sammenstilles en Del ,Anvendelser af Integra- tionerne”, i hvilke ogsaa Huygens tager levende Del. Det ses deraf, med hvilken Sikkerhed man forstod at omsætte et Integrationsresultat fra et Omraade til et andet, Kvadraturer til Rektifikationer, Tyngdepunktsbestemmelser til Bestemmelser af Inertimomenter o.s. v. Netop dette klare Blik for Enheden af de forskellige Bestemmelser, som nu udføres ved en og samme Integration, har berettiget os til under et at tale om »Integrationer" i Stedet for åt udstykke disse i Kvadraturer, Kubaturer o.s. v. Dette Blik skærpedes derved, at Manglen paa færdige Metoder stedse gjorde det ønskeligt at faa hver Integration udført paa det Omraade, hvor der forelaa bedst Midler til dens Gennemførelse. 3. I Betragtning af, at ingenlunde enhver Integration kunde udføres under endelig og algebraisk Form, men navnlig mange føres tilbage til Cirklens og Hyperblens Kvadratur, det er til cirkulære og logarithmiske Funktioner, fik man for disses og andre — nu saakaldte transcendente — Integralers Ved- kommende Brug for uendelige Tilnærmelsesbestemmelser, særlig for uendelige Rækker. Foreløbig fremstilles i Bogen, hvad der 16 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 569 i den Retning fremkom før Newrton's almindelige Rækkeud- viklingsmetode. 4. Samtidig med Integrationerne forberedtes ogsaa den Regning, som snart skulde danne ogsaa disses bedste Grund- lag, nemlig Differentialregningen. I Tilslutning til Oldtiden knyttede man først de herhen hørende Tangentbestemmelser samt Maximums- og Minimumsbestemmelser til Grænsebestem- melserne for geometriske og algebraiske Opgavers Mulighed. Nye Synsmaader hentedes fra den grafiske Fremstilling af en Kurves Variation og fra Garmer's Bestemmelse af et bevæget Punkts Bane. Til den første knytter sig allerede en Maximums- bestemmelse hos KEPrLeRr, til den sidste TorRrIcELiY's og RoBERrR- VAL's Tangentmetoder. For at faa fuld mathematisk Sikker- hed maatte dog saadanne Bestemmelser knyttes til den mere udviklede Algebra. Dette skete i Descartes? og HunnEe's og særlig i Fermat's Metoder. Den sidstes Regler for Tangent- og Maximums- og Minimumsbestemmelser bero paa en klar almindelig Regel for Dannelsen af den Størrelse, som nu kaldes Differentialkvotienten, dog uden at der endnu gives detaillerede Regneregler. 5. I et indskudt Stykke om Cykloiden samles de tildels forud berørte Bestemmelser vedrørende denne Kurve, som havde afgivet de mest ansporende Exempler under den i de foregaaende Stykker omtalte Udvikling. Til den knyttede sig fremdeles en af Datidens allervidest gaaende infinitesimale Undersøgelser, nemlig Huyeens' Undersøgelse af en tung Par- tikels Bevægelse paa en Gykloide og hans almindelige geome- triske Lære om Evoluter. 6. Den nys nævnte Bevægelsesopgave løses nu ved en Differentialligning. Adskillige andre Opgaver af denne Art vare allerede traadte frem under Form af saakaldte omvendte Tangentopgaver: det er saadanne, hvor en Kurve bestemmes ved en Egenskab, som Tangenten i et vilkaarligt af dens Punkter skal have. NEewron's Forgænger i Professoratet, hans 17 570 H. G. ZEUTHEN. Lærer og Ven Barrow, tildels ogsaa Skotten GRrREGory, førte disse Opgaver tilbage til et almindeligt Synspunkt ved i nogen Tilslutning til GaLinerl og TORRICELLI at opstille Modsæt- ningsforholdet imellem Tangentbestemmelse og Kvadratur eller, som det senere kom til at hedde, Differentiation og Integration. Paa det nævnte Modsætningsforhold beror det nye Ud- gangspunkt, som først NEwTonN og senere LEIBNIZ tog for den hele Infinitesimalmathematik. Den maatte begyndes med Differentiation som den Operation, for hvis Udførelse der i Tilslutning til Fermat kunde gives bestemte Regler. Til den kunde dernæst Integration slutte sig som den omvendte Ope- ration, ligesom Division slutter sig til Multiplikation. NEewrton's og Leibniz” og den sidstes nærmeste Efterfølgeres Arbejder optage hele Resten af Bogen. I 7. behandles NEw- roNn's Brug af det af Barrow opstillede Modsætningsforhold, i 8. hans almindelige Rækkeudviklingsmetode, i 9. de ved disse to Fremgangsmaader vundne Resultater. Af alt dette lærte LEIBNIZ under sine Arbejder paa samme Emner en Del at kende, hvorimod NEewrton's Fluxionsbetegnelser først senere kom offentlig frem, og det Skrift, hvori Fluxionsmetoden frem- stilles i fuld Sammenhæng, først fremkom langt senere. Om denne Metode, som NEwron besad, før Lewniz” Arbejder paa denne Sag begyndte, meddeles i 10. 11. handler om NEewrton's Principia, der udkom 1686—87, 12. om Lewniz' Arbejder, indtil han i 1684 opstillede Grundreglerne for Differentialregningen. Med disse to Værker begynder en ny Tid, som jeg i 13. følger igennem de 15 Aar, som vare tilbage af Aarhundredet. De vise allerede den raske Udvikling, som sattes i Bevægelse ved Lemniz' Differentialregning, hvortil Integralregningen straks sluttede sig som en ved hele den foregaaende Udvikling modnet Frugt. NEwToNn er her behandlet først som den, der udførte sine Arbejder ganske uafhængig af Lenz. Om denne ved man i vore Dage ret sikkert, hvilke af Newron's Arbejder, han har haft Lejlighed til at kende, og paa hvilke Tidspunkter. Hans 18 Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarhundrede. 571 Evne til at forstaa disse og deres Betydning ogsaa gennem korte Antydninger, til straks at gøre selvstændige Anvendelser deraf og til at-indarbejde det deraf lærte saavelsom alt det, der forelaa fra hans andre Forgængere, i sit eget System hører imidlertid med til, hvad man beundrer hos Lewniz. Man kan altsaa rolig paaskønne alt det, som foreligger fra de to Mænds Haand, uden ængstelig at spørge om den Prioritet, der har sat saa mange Penne i Bevægelse. Vil man saa endelig anstille en Sammenligning, vil Resul- tatet blive forskelligt efter, hvad man selv sætter højest. NEcwron er den store Opdager af dybtliggende mathematiske Sandheder, saavel af dem, der ligge til Grund for Differential- og Integralregningen, som af de mathematiske Love, der herske i Naturen. Han forstaar ogsaa fuldt ud at drage det mathematiske Udbytte af de opdagede Sandheder. Dertil ud- …tænker han Metoder af stor Rækkevidde, men ved disses Bearbejdelse har han nærmest de af ham selv tilstræbte Maal for Øje og lægger ikke an paa i det enkelte at udarbejde dem ogsaa til Brug for andre. Det Værk, som dog i Sammenhæng skulde gøre Rede for hans Hovedmetode, vilde derfor næppe, selv om det straks var fremkommet, have fremkaldt saa stor Bevægelse og gjort det saa hurtig, som Lemwniz' Differential- regning gjorde. Newron's Mangel paa Interesse for at op- træde som Metodelærer viser sig ogsaa i, at han aldrig over- vandt visse Betænkeligheder ved at komme frem med dette Værk. Hemmelighedskræmmeri kan denne Tilbageholdenhed dog næppe skyldes, som man ofte har troet; thi der fore- ligger Beviser for, at han ikke var særlig tilbageholdende med private Meddelelser til dem, hos hvem han fandt Forstaaelse. At Metoderne i hans egen Haand derimod rakte fuldt saa vidt som LæBniz”, fremgaar af Principia, hvor han overvandt større ogsaa rent mathematiske Vanskeligheder, end Leibniz og hans begyndende Skole endnu i en rum Tid kunde magte. I Mangel af en forudgaaende almindelig Fremstilling af Me- 19 579 H. G. ZeurHen. Mathematikens Historie i 16. og 17. Aarh. toden maa han imidlertid, som vi have sagt det om de gamle, i dette Værk fremstille sine Resultater i en synthetisk Form, først Sætningen og dernæst et Bevis, der ikke direkte viser, hvor- ledes den er funden. Efterat Differential- og Integralregningen senere vare blevne bekendte, kunde derimod nye Udledelser af saadanne Sætninger — der dog i Hovedpunkterne maatte frembyde mange Overensstemmelser med de af NEewron selv opstillede Beviser — tjene til Anvendelser, som i høj Grad befordrede disse Regningers egen Udvikling. Lenz har påa sin Side ogsaa under Arbejdet paa de enkelte Spørgsmaal selve Metoden for Øje; han ser stadig hen til, hvortil denne samme Metode videre kan bruges, og stræber først og fremmest at faa den knyttet til simple Regler, der kunne udtales aldeles bestemt og dernæst rent mekanisk anvendes paa det Omraade, for hvilket de ere bestemte. Disse Regler formes som Regler for Brug af det af ham op- fundne Tegnsprog, altsaa som rene Regneregler. Disse kunne til en vis Grad bruges ogsaa af den, der ikke har nogen anden Forstaaelse af Helheden end den, som er sammensat af For- staaelsen af hver enkelt Regel for sig. Newton derimod har heller ikke i sit saa længe hengemte Skrift forklaret Brugen af sine i og for sig lige saa gode Tegn anderledes, end at deres Brug kræver en selvstændig tænkende Mathematiker. Takket være Lewniz kan nu enhver Polytekniker genfinde Resultater, som krævede indsigtsfålldt Arbejde hos hans For- gængere, og Mathematikere af Fag faa et langt hurtigere Overblik over alle Spørgsmaal indenfor Infinitesimalmathema- tiken. Newton har paa sin Side tilført Mathematiken dybere Tanker, og dette er en af Grundene, hvorfor en uddannet Mathematiker i Nutiden vistnok vil lære mere af at studere Newton end Lewenz; men en anden Grund hertil er rigtignok, at han allerede ved at lære Differentialregningens Teknik og dens simple Anvendelser har lært det bedste af det, som skyldes LEIBNIZ. i OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY6 OM ,,ANTIPERISTASIS" AF KIRSTINE MEYER f. BJERRUM (FORELAGT I MØDET DEN 13. NOVEMBER 1903) Antiperistasis er Navnet paa et fysisk Princip, der i 2000 Aar har været anvendt som Forklaringsgrund for en Mængde forskellige fysiske Fænomener. Princippet kan i sim alminde- ligste Anvendelse udtrykkes saaledes: Varme og Kulde har selvforstærkende Evne, naar enhver af dem er omgivet af sin Modsætning. I enkelte Anvendelser faar Princippet den endnu mere omfattende Karakter: Enhver Kvalitet faar selvforstær- kende Evne, naar den omgives af sin Modsætning. Da dette Princip har hersket uantastet i saa lang Tid og er Nutidens Tænkemaade saa overordentlig fjærnt, forekommer det mig at være af Interesse at se, hvorledes det først frem- træder, hvorledes det hersker, detroniseres i Hovedsagen, men egentlig først endelig ihjelslaas ved Clausius'” 2den Hovedsæt- ning i Varmelæren; da det har haft Anvendelse paa mange forskellige Omraader, faas tillige gennem en saadan Under- søgelse et godt Indblik i tidligere Tiders Tankegang angaaende Naturfænomener. I Aaret 1665 udkom i London en Bog, hvis Titel er: New Experiments and Observations touching Cold or An Experimental History of Cold, Begun. To which are added An Examen of Antiperistasis. By the honorable Rogsert Bovyre, Fellow of the Royal Society D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 1 38 —— [4 Kirstine MEYER. (; Denne Undersøgelse af Antiperistasis er i Dialogform. Themistius og Eleutherius forsvarer påa forskellig Maade Antiperistasis, Carneades angriber. Themistius begynder med at sige: ,Hvad Antiperistasis angaar, saa er Sandheden af »det en saa øjensynlig og saa almindelig anerkendt Ting, at »jeg ikke kan tænke mig, hvad der skulde bevæge nogen til ,»at nægte det, undtagen det skulde være, at alle andre hævder ,det1€, I sit Svar siger Carneades: ,Daåa den almindelige Doktrin ,om Antiperistasis bliver, som han siger, doceret og lært i alle ,Skoler, maa de Reformatorer, han ivrer imod, have lært den ,der mellem alle de andre Læresætninger fra Peripatetikerne, ,som Ungdommen plejer at blive fyldt med paa disse Steder" ... At disse Sætninger, der antyder, hvilken almindelig Tilslut- ning Antiperistasisdoktrinen havde paa den omtalte Tid, ikke blot er opstillede for at gøre Sejren over den større, men var i Overensstemmelse med de virkelige Forhold, vil vise sig i det følgende; det fremgaar ogsaa af den Forsigtighed, hvor- med Angriberen gaar tilværks; han siger, at han ikke angriber Antiperistasis ,i og for sig, men kun den Maade, hvorpaa ,man plejer at forklare det”"?, Man kan dog tydelig skimte, at han egentlig har Lysten til at angribe selve Grundtanken. Vi skal nu se, hvorledes Tanken er opstaaet og har ud- viklet sig. Ordet Antiperistasis findes første Gang hos Aristoteles og bruges rundt om i hans Skrifter. Særlig i Meteorologien spiller Princippet en betydningsfuld Rolle. Aristoteles” Meteorologi behandler for det første de Ting, som Nutiden henregner til denne Videnskab, men tillige saadanne Fænomener, ,som finder Sted i Rummet nærmest Stjærnernes Omdrejning f. Eks. » Mælkevejen, Kometer, Stjærneskud, som vi kan betragte som »fælles Virkninger af Luft og Vand". Ved Forklaring af ES GOT 2 as it may be, but only as it wont to be explicated". 3 Met. I. 1,2. Dette og de fleste af de følgende. Citater er tagne fra Météorologie d'Aristote, traduite en Francais par J. Barthélemy Saint- 2 Om ,Antiperistasis". 575 Meteorologiens Fænomener opererer Aristoteles stadig med de modsatte Kvaliteter Varme og Kulde, det tørre og det fugtige, og lader alt fremkomme ved deres gensidige Indvirkning. Han siger saaledes: ,Der er i Materien to Principper det aktive og ,det passive. . . .'Det aktive Princip virker med to Kræfter, »det passive Princip lider gennem to Modifikationer, som man »har sagt; Virkningen frembringes ved Varme og Kulde ... »det, som lider, er fugtigt eller tørt eller en Blanding af begge"”, Det er da klart, at det er et væsentligt Moment i alle For- klaringer af det, der ses, hvorledes Varme og Kulde forholder sig overfor hinanden og overfor det tørre og det fugtige. Til Grund for Forklaringerne af de atmosfæriske Fæno- mener ligger følgende Betragtning: ,,Naåaar Jorden opvarines af »Solen, maa Udaandingen nødvendigvis blive dobbelt, ikke »enkelt, som nogle hævder; den ene Udaanding indeholder mest »Damp, den anden mest Vind; den første, som kommer fra »Fugtigheden, der er udbredt i Jorden og paa Jorden, er som »Dampen; den anden, som kommer fra Jorden selv, der er »tør, er som Røgen; af disse to Udaandinger vil den, som er »beslægtet med Vinden, være øverst, fordi den er let; den »anden, som er mere fugtig, bliver under den ved sin Vægt. »Det er derfor, at det, der indhyller Jorden, er ordnet paa »følgende Maade: først under den cirkulære Omdrejning er det »varme og tørre, som vi kalder Ilden, thi vi har ikke nogen »fælles Betegnelse for denne Art røgagtige Uddunstning, men »da det af alle Legemer er den, som naturligt er den mest »brændbare, maa man nødvendigvis betjene sig af dette Ord. ... »Dernæst under denne ildagtige Del er Luften" ?, ,,Mens Jorden »er ubevægelig, bliver Vædsken, som omgiver den, løftet paa »Grund af Solens Straaler og paa Grund af den Varme, som Hilaire; flere af Citaterne er dog ved filologisk Hjælp direkte oversatte fra den græske Tekst. Jeg skylder Hr. stud. mag. Hertel megen Tak for Hjælp dermed. MEL IV 25: ge ft Me SES 42: > [3] 576 Kirstine MEYER. »kommer ovenfra. Naar Varmen, som har løftet den, begynder »at mangle, enten fordi den spreder sig i den øvre Region, seller fordi den udslukkes, fordi den føres længere op i Luften, ,som omgiver Jorden, vil Dampen, der afkøles ved, at Varmen »forsvinder og paa Grund af Stedet, forene sig paany og igen "blive" til Vand fra Luft somrdenser Vi skal nu se, hvorledes Antiperistasisprincipet anvendes paa dette givne Grundlag. Meteorologiens første Bog Kap. 12 handler om Hagldan- nelsen. De første Paragrafer fastslaar de Fakta, hvorpaa den følgende Teori bygges. De angives saaledes: Hagl er Is; Hagl dannes mest Foraar og Efteraar; Hagl dannes i de lave Luft- lag; det sidste sluttes af, at Skyerne kan være saa lave, at der høres Støj fra dem, og at det aldrig hagler påa højt- liggende Steder. Anaxagoras antog, at Haglene dannedes højt oppe i Luften, hvor der er koldest, at de bliver store, fordi Dampen fortættes stærkt ved den stærke Kulde, og at de dannedes i den varme Aarstid, fordi Varmen da havde mere Kraft til at løfte Dampen højt op. Åristoteles afviser denne Forklaring og erstatter den med den følgende: ,Men paa ,samme Maade, som vi ser, at der er en gensidig Frastødning »mellem Varme og Kulde, paa den Kendsgerning, at i de ,varme Aarstider synes de underjordiske Hulheder kolde og ,derimod varme i de kolde Aarstider — paa samme Maade »bør vi tro, at Tingene sker paa lignende Maade i den øvre ,Region; ogsaa der vil Kulden, idet den i de varmere Aars- »tider antiperisteres ved den omgivende Varme, faa snart Regn, ,»Snart Hagl til. livligt at træde ud af Skyerne. Det er netop »det, der gør Bygerne betydeligere i de varme Dage end om , Vinteren og Regnskyllene langt heftigere; thi man siger, at ,de er heftigere, naar de er tykkere, og det, som gør dem »tykkere, er netop Fortætningens Hurtighed. Men dette er en ,Omstændighed, der er lige modsat Anaxagoras' Forklaring, thi 1 Met: 1; 92. Om ,Antiperistasis”. DTT. »han paastaar, at dette Fænomen frembringes, naar Skyen stiger i den kolde Luft, men vi antager, at det sker, naar den »gaar nedad i den varme Luft, og at Fænomenet bliver desto »Stærkere, jo varmere Luften er. Naar Kulden er endnu mere »frastødt indad af Varmen udenom, fryser den Vandet, som »den lige har frembragt, og Haglene dannes, og det er det, ,der sker, hver Gang Frysningen er hurtigere end Vandets Fald ,nedad. Thi hvor kort end Tiden er til dette Fald, kan det ,dog ske, hvis Kulden ved sin Heftighed stivner det endnu »hurtigere, at Vandet kan fryse under Faldet«”. Den samme Betragtning findes i følgende Ytringer: ,, Det ,er saaledes, at i Arabien og Æthiopien falder Regnskyllene om ,Sommeren og ikke om Vinteren; de falder der i Strømme og »flere Gange om Dagen, og Grunden dertil er den samme. ,Det er, fordi Kulden frembringes meget hurtigt ved Antiperistase, ,»som er des heftigere, jo varmere Landet er" >, »Haglene dannes mindre om Sommeren end om Foraaret ,og om Efteraaret — dog mere end om Vinteren — fordi »Luften er mere tør om Sommeren; om Foraaret er den endnu »fugtig, og om Efteraaret bliver den det igen. Det er ogsaa ,»det, som gør, som det. er sagt, at det undertiden hagler i ,Slutningen af Sommeren. Hvad der da medvirker til Frys- »ningens Hurtighed, det er, at Vandet forud har været op- »varmet, og dette gør ogsaa, at det afkøles hurtigere. Det er ,derfor, at mange Mennesker, naar de hurtigt vil have koldt »Vand, først sætter det i Solen. Det er ogsaa derfor, at Ind- »byggerne ved Pontus, naar de opstiller deres Telte paa Isen »for at fange Fisk — thi de fanger dem ved at slaa Isen i »Stykker — helder varmt Vand om Rørene?, for at det skal »fryse hurtigere, og Isen tjener dem som Blyet, til at KRørene »kan staa fast”. Her er det aabenbart Meningen, at Kulden ved Opvarmningens Hjælp har samlet sig i det indre og paa en Maade er latent til Stede. Met SE 934702 Mets, 19579; FEST Teltene: Me, 49, 16. 5) 578 KIRSTINE MEYER. I det foregaaende har vi set, at en Række i det væsentlige rigtige Iagttagelser har faaet en forkert Forklaring ved Hjælp af Antiperistasis-Forestillingen; det samme ses andre Steder, saaledes ved Omtalen af Dug og Rim. Aristoteles sammenfatter efter sin Sædvane først de lIagt- tagelser, hvorpaa han bygger sin Forklaring. Duggen dannes om Natten af den Del af den fugtige Udaanding, som falder ned igen paa Jorden, efter at den er afkølet. Duggen dannes i klart og stille Vejr, og det dugger stærkere efter Søndenvind end efter Nordenvind, fordi den første medfører godt, den sidste daarligt Vejr. Ved Pontus er det dog omvendt. Herom bemærkes til Forklaring: ,Sydvinden frembringer ved Pontus »ikke saa sikkert godt Vejr, at Dampen kan dannes, og Norden- »vinden antiperisterer ved sin Kulde Varmen, som den ind- »hyller, saaledes at der dannes langt hurtigere mere Damp. »Det er det samme, man ser i Egnene udenfor Pontus. Brøn- »dene udaander mere Damp ved Nordenvind end ved Sønden- vinde Om Nordenvindene siges senere: ,,De medfører oftest »Tordenvejr; de er kolde ... og det er ved Kulden, at Lynet »dannes; thi det drives ud af Skyerne, naar de forener sig”, Antiperistasistanken kommer tydeligt frem i følgende Be- mærkning: ,Undertiden siger man ogsaa, at Kulden brænder, »eller at den varmer, ikke netop som Varmen selv, men fordi »den samler Varmen eller antiperisterer den: &, Af de hidtil anførte Eksempler vil det allerede ses, at Antiperistasisprincippet spiller en stor Rolle som Forklarings- grund, men tillige at Aristoteles støtter sig paa Iagttagelser for at begrunde Anvendelsen. Disse Iagttagelser er: 1) Under- jordiske Hulheder er varmere i den kolde Aarstid end i den varme; 2) Vandet i Brønde er varmere (damper mere) i koldt Vejr end i varmt Vejr; 3) Vand bliver hurtigere afkølet, naar det først er blevet opvarmet. i Metis 1087: NEL ETISKGY PE Met FV3055: 6 Om ,Antiperistasis". 579 De to første skyldes naturligvis Manglen af et Termometer; den sidste Antagelse er vel foraarsaget ved Vands Forhold i et porøst Lerkar. Naar Princippet har kunnet spire frem af disse faa lIagt- tagelser, ligger det sikkert i, at der har været visse forud- fattede Forestillinger, der har været en frugtbar Jordbund derfor, og hvori det næsten har været skjult til Stede. Saa- danne er da ogsaa at finde. Aristoteles citerer! med Bifald Empedokles' Tanke om Strid og Venskab, Had og Kærlighed som Aarsager til al Bevægelse, og baade i Platons Timaios og hos Aristoteles er der mangfoldige Ytringer, der viser, at den Forestilling er bundfældet i Bevidstheden, at ensartede Ting har indbyrdes Sympati — tiltrækker hinanden, de uens- artede forholder sig fjendtligt til hinanden — frastøder hin- anden. Et Par Eksempler fra Timaios?” skal anføres: ,— — thi »Sstaaende paa Jorden adskiller vi jordagtige Ting og ofte Jord- »dele selv og trækker dem ind i den ulige Luft med Magt og »imod deres Natur, idet de begge holder fast ved det be- »Slægtede"t &, Om Ernæringen siges: ,Men Udfyldningen og Afgangen »gaar til paa samme Maade som alle Tings Bevægelse i Al- »verdenen, nemlig saaledes, at de beslægtede altid søger hin- »anden& 4, Der er Tåle om, ved hvilke Midler Bevægelse og Hvile fremkommer; der siges da: , Bevægelse kan aldrig fremkomme »t det ligeartede . . . Vi maa derfor altid sætte Hvilen der, »hwor der er Ligeartethed, men Bevægelse der, hvor der er » Uligeartethed? ?. Han forklarer, hvorledes Vandets Bevægelse, Lyn og ,de »forunderlige Virkninger af Bernstenens og Magnetens Tiltræk- sæ hys” VIE, "1 4. 2? Her citeres efter Heises danske Oversættelse. SSR: k JM SER S31 9: 580 Kirstine MEYER. »ninger”"! fremkommer, og slutter Forklaringen med at sige, at dette sker, ,idet ethvert af dem søger sit eget”. Specielt angaaende Varmen: ,Hvad nu det varme angaar, maa enhver tilstaa, at det i Følge sin Natur gaar hen til sit Sted, til det beslægtede"? ”. i I Aristoteles” Meteorologi findes talrige Eksemp er, der viser den samme Anskuelse; uden at den er direkte udtalt, ligger den bag ved mange Ytringer. Dette er f. Eks. Tilfældet, hvor der er Tåle om Stjærneskud og deres Oprindelse. Disse Fænomener antages at opstaa ved, at den varme og tørre Uddunstning tændes enten i den øvre Region paa Grund af Rotationen af Himlen udenom eller længere nede i Luften af Grunde, som af de følgende Eksempler vil ses at være, at de varme Dele i Jordens Uddunstning søger sammen, hvorved de antændes, og dernæst jages gennem Luften ved Fra- stødning og Tryk fra de kolde Dele. 1) ,Undertiden frembringer Uddunstningen, opvarmet ved »Bevægelse, disse Fænomener, undertiden bliver Varmen fra- »Stødt og jaget ved Hjælp af Luften, der er fortættet paa »Grund af Kulden; og det er det, der gør, at deres Bevægelse ,»snarere ligner noget, der kastes, end noget, der brændere >, 2) ,;— undertiden kastes Ilddelene ved en Slags Frastød- »ning ligesom Kærner, som man presser mellem Fingrene" 7%, 3) ,— de, som dannes lavere nede, kommer af, at den” »(Udaandingen) ,deler? sig, fordi den mere fugtige Udaanding »forener sig og afkøles; idet den saaledes forener sig og stræber »nedad, støder den ved sin Fortætning Varmen nedad og kaster »den i den Retning" É, En direkte Anvendelse af Forestillingen om Tiltrækning mellem Varmemængder finder man hos Aristoteles, hvor der er Tale om Forraadnelse”. Forraadnelse skyldes, at den indre Varme gaar bort under Paavirkning af den ydre, og 1883496" SUD ri Sne] blev: Farø Met: LIE 5 nemlig i den tørre og den fugtige Del. SME Jar 7-Met: TVERE 8 Om ,Antiperistasis". 581 hele Legemet bliver koldt og tørt; af den hele Fremstilling ses, at det hele beror paa, at den ydre Varme trækker den indre til sig, naar den er stærkere end denne. Den i disse Eksempler omtalte Forestillmg er jo stærkt beslægtet med Antiperistasisforestillingen. Tillige forekommer det mig, at der er en mere direkte Bro imellem dem. Aristoteles bruger to Steder i ,Fysiken” Ordet Antiperistasis, og i Anledning af disse Steder har Simplicius i sin Kommentar følgende Forklaring af det: ,Men Antiperistasis er, naar der, »idet et Legeme udstødes af et Legeme, sker en Omskiften af »Stederne, og det udstødende stiller sig paa det udstødtes »Pladsf . . . Her defineres det altsaa nærmest som gensidig Ombytning. Det forekommer mig imidlertid, at der ligger andet i Ordet, saaledes som det er anvendt. Der er begge Steder Tale om, at et kastet Legeme behoider sin Bevægelse, efter at det, der har kastet det, holder op at berøre det. Om dette Fænomen siges det ene Sted kortelig, at Grunden til det kan være ,enten Antiperistasis, som nogle siger, eller en »Virkning af Luften, som udjaget selv igen forjager". Den gensidige Ombytning synes her nærmest at være den sidst omtalte Mulighed, der netop ikke betegnes ved Antiperistasis. »Noglef menes af Kommentatorer at være Platon, hvis Mening om, åt det tomme ikke eksisterer, er forfægtet umiddelbart iforvejen. Platon sætter jo imidlertid al Bevægelses Aarsag i, at et Legeme stødes ud af det uligeartede. Det andet Sted, hvor det kastede Legemes Bevægelse omtales, behandler Aristoteles Sagen udførligere, saa at man faar at vide, hvad hans egen Mening er. Han har umiddelbart iforvejen ræsonneret sig til, at en Bevægelse maa ophøre, naar det, der bevæger, ophører at virke paa det, og maa altsaa forklare den tilsyne- ladende Modsigelse, der ligger i, at et kastet Legeme vedbliver sin Bevægelse. Han bruger da det Billede, at det, der oprindelig har fremkaldt Bevægelsen, maa tænkes at virke rPhys. VIII, 15. 589 Kirstine MEYER. som Magneten, der kan bevæge et Legeme og give det Evne til at bevæge andre. Han siger saa: ,Man maa dernæst »antage, at den første Motor meddeler Evne til at frembringe »Bevægelse til Luften eller Vandet eller et hvilket som helst »af de Legemer, som Naturen har skabt til at give Bevægelse ,og modtage den". Noget senere sammenfattes Resultatet af Undersøgelsen: , Derfor sker der i Luft og Vand en saadan ,Bevægelse, som nogle siger er Antiperistasis, og det er umuligt »påa nogen anden Maade at løse Tvivlsspørgsmaalene". Den Analogi — Magnetens Forhold overfor Jernet —, som han her henviser til, fører imidlertid igen tilbage til den samme gamle Tanke. Ordet er altsaa her brugt om et Gensidigheds- forhold mellem et Legeme og dets Omgivelser, som antages at være bestemt ved, at ensartede Ting tiltrækker hinanden, og uensartede Ting frastøder hinanden. Naar Antiperistasis har kunnet bruges til at betegne dette Forhold, maa det være, fordi dets almindelige Karakter er i Slægt dermed. Ser vi tilbage paa det, der er anført om Antiperistasis, kan Resultatet sammenfattes saaledes: Ud fra nogle faa Iagt- tagelser fastslaas Princippet; en medvirkende Grund til at det fremtræder, er Forestillingen om, åt det ensartede har Til- bøjelighed til at søge sammen, det uensartede til at stille sig fjendtligt overfor hinanden. Princippet faar Betydning, fordi det lykkes at forklare en Mængde Fænomener ved at gaa ud fra dets Rigtighed. De vigtigste af disse er: Hagl, de stærke Regnskyl om Sommeren og i de varme Egne af Jorden, Fæno- mener ved Dugdannelse, Meteorers Bevægelse samt Lynild. Da nu Aristoteles tilmed siger: ,Vi mener, at Vinde paa »Jordens Overflade, Jordskælv, Torden i Skyerne skyldes samme »Aarsag" ”, og man virkelig kan finde Spor af Princippets An- vendelse ved Forklaring af alle disse Ting, er det jo ikke mærkeligt, at et Princip, som Aristoteles dog mener at maatte r Met: 1559701 Om ,Antiperistasis"”. 993 begrunde, allerede er blevet et Dogme for hans Efterfølgere. Vi skal nu se, hvorledes disse anvender og udvider Begrebet. Hos Aristoteles selv findes allerede Ordet Antiperistasis brugt og Princippet anvendt paa endnu mange flere Tings Forklaring, saasom Søvn, Feber, Midler mod Nysen o. fl. Da det, der her er antydet, er udførligere omtalt, og selve Princippet brugt paa endnu flere Omraader hos hans Discipel Theophrast, vil jeg anføre nogle Eksempler fra ham: I ,De causis plantarum" bemærker han, at Planternes Vækst ,gaar for sig paa den Maade, at de udvikler deres Rødder til Fuldkommenhed om Efteraaret og om Vinteren, men de overjordiske Dele om Sommeren, ,hvilket er for- »nuftigt, da man skal gøre alt fra Grunden"; han tilføjer: »ogsaa af den Grund kunde dette synes troværdigt, fordi de »øverste Dele hindres ved den omgivende Luft, som er kold, »medens de nederste Dele, som bedækkes af Jorden og tillige »holdes omsluttede af det varme paa Grund af Antiperistasen, »faar forøget Fugtighed og Næring" ”, Ligesom han hér benytter, at Kulden i Luften holder Røddernes Omgivelser varme, saaledes forklarer han i det følgende Kapitel, at i den varme Luft om Foraar og Sommer kan de overjordiske Dele ved Antiperistase holdes fulde af Fugtighed og derved udvikles. Ved Omtalen af Frugternes Modning kommer Princippet meget karakteristisk frem. Han hævder: ,som jeg bestandig »Siger, det varme modner, naar det antiperisterer sig ?, Frugternes Modning synes nogle at ske paa Grund af Varmen, andre påa Grund af Kulden . ... i begge Tilfælde modner det varme, og der er kun én Aarsag, men det er ikke lige tydeligt paa Grund af Antiperistasis ?, »Af det drikkelige er det kolde bedst, thi det frembringer »bedst Gæring (Modning, Fordøjelse) paa Grund af det varmes »Antiperistase ....; ogsaa Gemyser, Rødder, Frugter o. s. v., BG ausspleS 19; aus: PLAVE 778: SS Gauss pk sales bl iz ør 584 KirsrinE MEYER. »bliver påa samme Maade sødere og saftfuldere ved det »kolde? ", » Thi man siger, at Varme og Kulde faar Frugterne til at »modnes, og at baade Varme og Kulde brænder, men det er »ikke sandt i egentlig Forstand, thi Kulden brænder og bringer »til Modning ikke i egentlig Forstand, men ved en tilfældig »Omstændighed, nemlig, at den samler og sammenfører det »varme, som saa udretter dette, men idet der er mere af den, »er den ogsaa mere stærk" ?, I ,De ignif kommer Sagen ogsaa meget tydeligt frem og angaaende Ting, som anføres hyppigt senere. Ogsaa Theophrast mener, ,at Badstuer og Salveværelser ,»er varmere om Vinteren end om Sommeren, ved nordlige »end ved sydlige Vinde, fordi om Vinteren trænges og sluttes »Varmen sammen af den omgivende Luft. Og Legemerne »fordøjer bedre Fødemidlerne og er i det hele kraftigere om » Vinteren, fordi Varmen er samlet og antiperisteret” %, " Mærkeligt nok kan man af en enkelt Ytring se, at der har dæmret for ham en Anelse om Kontrastvirkning som Grund til de Kendsgerninger, hvorpaa Antiperistasis støtter sig. Han siger: ,Og under Sneen kommer Jorden i Gæring, »og i selve Sneen avles visse Dyr. — Thi Røgen og Dampen ,er stærkere, zkke blot fordi man indbilder sig det, men ogsaa »påa Grund af Varmens Samling og tillige den gennemvædede »Jords Antiperistase" ?, Der antydes ligeledes Kritik overfor Iagttagelser i følgende Udtalelse, der tillige er interessant ved at omtale en Anti- peristase mellem det tørre og det fugtige: »Nogle syntes ogsaa om Vinteren at være mere tilbøjelige »tilSved end om Sommeren ... man maa antage, at Grunden »er den, hvis det da er rigtigt, at det tørre frembringer en ,Antiperistase af det vaade, det kolde af det tørre" 5, 1 Caus. pl. IL, 61. ? Om Besvimelse $ 14. ? De igni $ 13. " $18. 5 Om Sved S 23. Om ,Antiperistasis". 585 Ogsaa til praktiske Omraader udstrækker han Princippets Anvendelser. Han raader til at bestænke en besvimet med Vand og gnide ham, thi derved antiperisteres den indre Varme, »hvilket gavner ham”. Han fortæller, at Fiskernes Næt raadner mere om Vinteren end om Sommeren i Modsætning til andre Ting, fordi Havets Dyb er varmere om Vinteren paa Grund af Antiperistasis. Han anfører som Støtte for denne Antagelse, at Søer damper mere om Vinteren. Det ses af disse Eksempler, der kan suppleres med flere, at Antiperistasis virkelig er ophøjet til en Slags universel Forklaringsgrund, omtrent som Princippet om Energiens Ved- ligeholdelse nuomstunder. Middelalderens Naturvidenskab og dens Forhold til Oldtidens beskrives af en Kender som Bacon paa følgende Maade!: »Nogle ældre Forfatteres Skrifter gaar for at være den »sande Videnskab ... Men nu er Naturvidenskaben en Over- »levering, der skal troes og ikke undersøges eller forøges ved »nye Opdagelser, og nu følger Lærling efter Lærer, og det er »ikke saaledes, at den, der opfinder, følges af én, der fortsætter »og bringer videre; og derfor staar Naturvidenskaben stille og »har staaet saaledes 1 Menneskealdere, og det som en Gang er »Slaaet fast, det staar fast, og det som er tvivlsomt, vedbliver ,at være tvivlsomt . . . Kundskab fremstilles for Menneskene i »en Form, som om alt var fuldendt". Efter denne Beskrivelse af Tiden indtil omtr. Aar 1600 er det ikke at vente, at Antiperistasisprincippet er blevet korri- geret eller forandret i Løbet af Middelalderen. Vi finder det da ogsaa i det væsentlige uforandret selv hos dem, der be- tragtes som Forløbere for den nye Tid. En af de første, der opponerede mod en Del af Aristoteles” Meninger var Bernhardinus Telesius. Hvad angaar Tanken om Frastødning mellem Varme og Kulde udtaler han sig 1 Filum Labyrinthii. 586 Kirstine MEYER. snarest endnu bestemtere end Aristoteles. Telesius har føl- gende Anskuelse! : »Hvis Varme og Kulde kommer imod hinanden i store »Mængder, saa følger en Tilbagedrivning, hvis de er virksomme »overfor hinanden i mindre Mængde, saa sker der en Tilbage- »venden. Et Eksempel af denne Art findes i den øvre Luft- »vegion, som altid er koldere end den underste, nærmere Jord- »overfladen; thi hint Sted i Luften ligger Himmelsvarmen »nærmere, saa at denne følgelig modvirker Jordens Kulde med »Sstørre Kraft og driver den tilbage og ikke tillader den at stige »endnu højere op i Luften; deraf kommer den store Kulde i »disse Egne. Paa lignende Maade sker der noget saadant nær »Jordoverfladen; her er nemlig Jordens Kulde nærmere; derfor »Støder den Varmen tilbage, flyr den og vender tilbage i sig »Selv; derfor er der ogsaa her større Varme" (i Luften). Cardanus har i ,De rerum varietate”, Basel 1581, nogle karakteristiske Udtalelser, som i det følgende gengives efter en gammel tysk Oversættelse fra 1591. EtSted taler han om, hvorfor Vand er varmt om Vinteren, og siger følgende fornuftige Ord: »Es ist auch derselbigen Wasser in dem Winter nicht »wermer denn im Sommer søndern man vermeynt nur also. »Dann der Lufft ist im dem Sommer Warm unnd im Winter kalt. »Auss welcher vergleichung meynet man, es seye eim Wasser ,»m dem Winter wermer denn im Sommer: dann es wird alle »ding nach unsers Leibs vergleichung, welchen alles. ombgibt, »geurtheylet.. Also geschicht, wann wir warm seind, dass wir »vermeynen, die ding seyen kalt, so wir anruren, unnd wann »Wwir kalt, sie seyen warm". Han anfører dernæst nogle Grunde for, at Vandet virkelig kan være varmt om Vinteren, og her ligger Antiper.-Ræsonne- mentet aabenbart bag ved: ,,Es wird auch das Wasser etwas 1 Efter Gengivelse i Fischers Geschichte der Naturlehre af Indholdet af Telesius' Skrift: De rerum natura. Neapoli 1586. 14 Om ,,Antiperistasis". 587 »warm, wann die werme hineyn gezogen: dann sie mag nicht »heraus kommen, unnd sich auff die Erde zerspreiten. Darumb »bringen die Schnee, welche nicht langwerend seind allwegen »ein ffruchtbar jar, unnd zu zeyten auch die langwerenden. »Hie zu dienet auch dass die ganze Erden an dem ort da ,das Wasser hineyn kommen mag, voll Pech, Salz unnd Metall »ist, aus welchen sich begibt, dass die eyngeschlossenen Demph »das Wasser erwermen. Deshalben geschicht, wiewol gar selten, »dass ettliche Brunnen in dem Winter wermer seind, denn in »dem Sommer, welches ganz wunderbarlich”. Dette ,mærkværdige" forklares endvidere saaledes: ,Solliches »geschicht von der innerlichen Werme, gleich wie ein Kalk, »welcher von eusserlichen kelte zusammen gezogen". Kalkens Forhold kommer han nærmere ind påa ved Omtale af, hvor- ledes Ild og Varme kan forstærkes ... ,zum letsten, wann »das Fewer zusammen getrieben; darum mag man den Kalck »mit Wasser anzunde, dann die werme so er in dem Ofen »bekommen, ligt verborgen, unnd weil sie einer fewrigen art, »Wwird sie mit wenig kalten Wasser zusammen getrieben, und »entstehet durch die Bewegung ein Fewer daraus". Paa en morsom Maade dukker Antiperistasis frem Side om Side med en Anelse om noget fornuftigere, hvor han taler om Dyrene i de kolde Lande: »Es seind auch die Thier allda uberaus fressigen, tweders »von d'nmwendigen zusammen getriebnen werme wegen oder auss »grossem mangel der Speysen !" Det bedste Bevis for Antiperistasis-Princippets Uanfægtethed finder man imidlertid i, at Francis Bacon, den store Angriber af Naturvidenskabens daværende Metode og Fornyer af dens Maal, gentagne Gange anfører det og i sin Tankegang støtter sig paa det og paa de Forestillinger, som det hører sammen med, om beslægtede Tings indbyrdes Tiltrækning og forskellig- artede Tings Frastødning; den sidste Tanke udtrykkes flere Steder meget skarpt: 15 588 Kirstine MEYER. Han fortæller", at Pile med Spids af Træ, udskudte fra visse Buer, er gaaet igennem et 8” tykt Stykke Træ; dernæst bemærkes: ,,Dette beror paa én af de store Hemmeligheder i »Naturen, hvilken er, at Lighed 1% Stof vil foraarsage Tiltræk- »ning, hvor Legemerne er helt fri for Tyngdens Bevægelse. »Thi, hvis den blev taget bort, vilde Bly tiltrække Bly, og Guld »vilde tiltrække Guld, og Jern Jern uden Hjælp af en Magnet”. Tillige forklarer han herved”, at Salt opløses hurtigere i ferskt Vand end i salt Vand; Grunden er, at Saltet bindes til det Salt, der er i Forvejen, og- derfor ikke saa godt kan brede sig i Vandet. Selve Tyngdens Virkning forklarer han — ligesom Plato — ved samme Antagelse: ,,Motus congregationis er den »Bevægelse, vred hvilken Legemerne søger til det, der er af ,»Ssamme Art; de tunge Ting til Jorden, de lette til Himlen£« %, I ,Novum Organumf og i Slutningen af ,Sylva Sylvarum” findes der Tavler, hvor Bacon samler og udtrykker, hvad Er- faringen har lært om Varme og Kulde, for paa Grundlag heraf at drage Slutninger om det varmes Natur. Følgende Kendsgerninger meddeles: ,Den mellemste Region »i Luften viser tydelige Virkninger af Kulde, nemlig Sneen og »Haglene, der kommer derfra, og Sneen paa Bjærge; dette »forklares almindeligt ved Antiperistasis, idet' denne Egn af »Luften falder midt imellem den direkte Varme fra Solen, og »den Solvarme, der reflekteres fra Jorden£« ?, ; ,Sneen falder altid i Vinterhalvaaret, men Haglene, som »mere har Isens Natur, falder om Sommeren ; om dette er det »antaget, at ligesom Jordhuler er varmere om Vinteren, saa- »ledes er den Region af Luften koldest om Sommeren, som »om begge Dele (baade Varme og Kulde) flygtede for sin Mod- »sætning og samlede sig og derved fik en større Styrke. Lige- »ledes er om Sommeren Skyggen erkendt at være koldere »under Træer, der staar paa aaben Mark end i en Skov”, 1 Natural History Century VIIL. 2 Nat. Cent. IX. 3 Novum Organum. + Sylva Sylvarum: Inquisitio Legitima de Calore et Frigore. 16 Om ,Antiperistasis". 589 I ,Novum Organum" fastslaaes Princippet med de klare Ord: ,Irritatio per frigidum ambiens auget calorem£"; der tilføjes: ,Saaledes som det ses paa Arnen i stærk Kulde". Paa flere Steder i ,Novum Organumf mærkes dog ogsaa påa dette Omraade et ringe Pust af den nye Tid. Der anføres?” som sædvanligt, at Luft, der er indesluttet i underjordiske Huler, er varm især om Vinteren; dog tilføjes senere? en Opfordring til at undersøge indelukket d& mod Forbindelse med Atmosfæren vel afspærret Luft med et Termometer. Bacon omtaler ligeledes”, at ulæsket Kalk udvikler Varme, naar der hældes koldt Vand vaa, og tilskriver Virkningen til Anti- peristasis; dog tilføjer han? en Opfordring til at undersøge Sagen ved at bruge forskellige Sorter Kalk og ved at hælde forskellige Vædsker paa. Han er fuldstændig klar over, at Bedømmelsen af Varme- graden afhænger af det menneskelige Legemes Tilstand, og anfører som Bevis herfor de forskellige Fornemmelser, man faar, naar man stikker en kold og en varm Haand i lunkent Vand. Et enkelt Sted kan man maaske spore, at Princippet dog har forekommet ham urimeligt i nogle Tilfælde. Der er en Art Bevægelse, som han kalder ,motus fugæf"; en saadan, siger han, ses ved Antiperistaser f. Eks. i den midterste Egn af Luften, og ,ogsaa synes hin stærke Glød og Opflammen, som »findes påa underjordiske Steder, at være Tilbagekastninger af »den varme Natur fra Jordens Indre. Ti Varme og Kulde »ophæver gensidig hinanden, dersom de findes i et mindre »Legemé, men dersom de findes i større Masser og ligesom »rigtige Hære, saa fjærner de ved Sammenstødet gensidig »hinanden fra Stedet og kaster hinanden ud". Som oftest er der dog ikke Tvivl i hans Sind om Prin- 1 Nov. Org.: Tabula graduum sive comparativæ in calido. "Nov Org.: Instantiæ in natura calidi og ? Instantiæ in proximo quæ privantur natura calidi. 4 Novum Organum. 39 D. K. D. VID. SELSK, OVERS. 1903. 17 590 Kirstine MEYER. cippets Rigtighed. I ,Historia densi et rarif fastslaas det atter og anvendes paa de samme Ting, som ovenfor er anført; enkelte Ting fremhæves stærkere: ,I solforbrændte »Egne synes Kulden at fortættes ved Antiperistasis, saa at, »dersom man trækker sig tilbage fra den aabne Slette og »Solstraalerne under et vidt skyggende Træ, gyser man strax »af Kuldet. Vi finder altsaa hos Bacon de gamle Forestillinger ufor- andrede; det nye er de to Opfordringer til eksperimentelt at undersøge Forholdet. Det vår imidlertid ikke saa simpel en Sag for Datidens Fysikere gennem Eksperimenter at samle sikre Kendsgerninger; særlig vanskeligt var det paa et Om- raade, hvor Termometret skulde bruges, da dette Apparat var højst ufuldkomment og højst ufuldkomment undersøgt og forstaaet. Saaledes maalte i Tiden om- kring 1650 Jesuiterne Maignan og Zuchius uafhængigt af hinanden Temperaturen i Kældere i Løbet af flere Aar. Den første fandt, at Kældere var varmere om Som- meren end om Vinteren; Zuchius fandt i Løbet af 3 Aar, at der stadigt var var- mere i en Kælder om Vinteren end om Sommeren. Begge brugte de Termometret eller rettere Termoskopet i den Form, hvori det først var foreslaaet af Drebbel eller Galilæi. Det bestod af et Glasrør med en udblæst Kugle og en lang, smal Hals, an- bragt i et Kar med Vand, som hosstaaende Tegning viser. Naar Luften i Kuglen blev koldere, steg Vandet, blev den varmere, sank det. Zuchius omtaler sine Forsøg med dette Termometer; af hans Udtalelser kan det ses, at Kritiken er vaagnet overfor Antiperistasis. Han siger: ,Paa samme Tid udførte jeg et 18 Om ,Antiperistasis". 591 ,Eksperiment for at overbevise dem, som nægter, at der er »koldere i underjordiske Huler om Sommeren end om Vinteren, og som mener, at Grunden til, at vi mærker det, ligger i vore »Sansers forskellige Tilstand, fordi de befinder sig i varmere »Omgivelser om Sommeren end om Vinteren", Om Resultatet af Eksperimentet siger han: ,Et Termoskop, der stod 3 Aar ,»1 en Kælder, viste altid, at Luften i Kuglen ém Sommeren »trak sig sammen, såa at der steg Vand op fra den ydre ,Skaal, men derimod udvidede den sig om Vinteren og drev »Vandet nedad i Røret. Heraf kan sluttes imod dem, der »haaner Antiperistasis, at der gives en Flugt fra Modsætningen, »der er Skyld i, at de kolde Udaandinger trækker sig tilbage »til underjordiske Huler påa Grund af Varmen, som om Som- »meren hersker i Delene over Jorden, og at de varme Dampe »trækker sig tilbage hertil paa Grund af Vinterens stærke »Kulde”. Senere anfører han som Bevis for en saadan Flugt for Modsætningen den sædvanlige Forklaring af Aarsagen til den store Varmeudvikling ved Læskning af Kalk. Maignan kommer vel til et andet Resultat angaaende Kæl- deres Temperatur, end Zuchius kom til, men han er dog enig med ham i at tillægge Varme og Kulde Evne til at fra- støde hinanden og i at hævde Antiperistasistanken. Zuchius' og Maignans Forsøg omtales ret udførligt af den, der fører Hovedslaget mod Antiperistasis, nemlig af Robert Boyle i hans ,History of cold" (1665). Af Boyles Ord frem- gaar det, at Zuchius hører til ,the Aristotelian” eller ,the modern Schoolmen". Om disse bemærker han først: ,Det »er sikkert, at jeg ikke har truffet noget Punkt, hvori de »moderne Skolastikere har raadspurgt Naturen saa meget som »angaaende Antiperistasis; jeg fandt, at Sagens Mærkelighed og »Betydning har gjort to eller tre af dem mindre forsømmelige, »end jeg ventede”. Om Zuchius hedder det: ,Han plejer at »være langt dygtigere end andre Aristotelikere og er angaaende 1 Nova de machinis philosophia, Pars IV., Exp. tertium. 19 39% 599 KirstinE MEYER. »nogle Ting ivrig efter at foreslaa Eksperimenter, skønt han sikke er saa klar eller heldig med at udtrykke sine Tanker”. Boyle tilstaar selv, at Zuchius” Beretning om sine Forsøg har bragt ham til åt tvivle om det berettigede i hans egen kritiske Stilling til Antiperistasisprincippet; tilmed meddeler en anden Jesuit, at han i længere Tid har undersøgt en Kilde med Termoskopet og fundet som Zuchius, at den var varmere om Vinteren end om Sommeren; en Opmuntring er det da for Boyle hos Maignan at læse om Forsøg med modsat Re- sultat. Snart giver imidlertid hans egne Undersøgelser ham Vaaben i Hænde, der baade hjælper ham til at kunne kritisere andres Forsøg og hele Antiperistasisprincippet. Han faar dem gennem en Række udmærkede systematisk-eksperimentelle Undersøgelser af Termoskopet og dets Virkemaade. Disse Undersøgelser omtales i de første 100 Sider af ,the history of cold" og viser en Væsensforskel mellem Boyle og de fleste af hans samtidige. Han faar gennem sine Forsøg og Iagttagelser en Fore- stilling om, at der er Mangler ved de almindelige Termometre, og faar — for første Gang i England — fabrikeret nogle lukkede Termometre, hvor Varmegraden iagttages ved Sprits Udvidelse. Gennem samtidige Maalinger med dette lukkede Termometer, det sædvanlig brugte og med Barometret, bliver han klar over, hvor upaalidelige Oplysninger om Varme og Kulde det sædvanlige Termometer giver. For ikke ubetinget at stole paa det ny lukkede Termometer, prøver han at finde andre Midler til Temperaturmaaling; han iagttager f. Eks. Forandring i Luftens Temperatur ved Forandringen i Opdrift paa et Dasymeter; Variationer i Vands Temperatur véd den forskellige Stilling af et fast Legeme, der svæver deri. KResul- tatet af hans mange Forsøg sammenfatter han paa følgende Maade: 1) ,Almindelige Termometre er vel nyttige Apparater, og den »Underretning, de giver os, er i de fleste Tilfælde at foretrække 20 Om .Antiperistasis". 593 »for den, vi faar gennem Følesansen, da de ikke er under- »kastede ubevidste Forandringer. Dog kan ogsaa de give os »forkert Oplysning i mange Tilfælde, fordi de er underkastede »Atmosfærens varierende Tryk (og maaske ogsaa af andre »Grunde), med mindre man i saadanne Tilfælde med andre Apparater kan iagttage dette Tryk”. 2) ;Det lukkede Termometer, vi hår omtalt, er saa langt »at foretrække for de almindelige (især fordi det er uafhængigt »af Atmosfærens vekslende Tryk), at der ikke synes at være »nogen Grund til i de fleste Tilfælde at tvivle om dets ,»Angivelser eller at have ringere Tillid til det end til andre »Instrumenter" ”, Endvidere gør Boyle klart opmærksom paa den fuldstæn- dige Mangel paa en almengyldig Skala, der kunde muliggøre sammenlignende Maalinger med forskellige Termometre, samt hvad man maatte forlange af en saadan Skala. Han gør ovenikøbet — ret en passant — et Forslag til en saadan, som er langt bedre, end hvad man brugte i de næste 50 Aar. Gennem den Indsigt,. Boyles eksperimentelle Arbejde har givet ham, er han bleven rustet til at angribe Antiperistasis. Det spores paa mange Steder i hans Bog, at han allerede tidligt har stillet sig fjendtligt til hele Tanken, men det er først hans Undersøgelse af det sædvanlige Termometer og Brugen af et bedre, der giver ham sikre Vaaben i Hænde og en Forstaaelse af det upaalidelige ved tidligere Forsøg. I ,Eksamen af Antiperistasis" ? anfører haade Forsvarer og Angriber først hver fra sit Standpunkt hvilke almindelige Fornuftgrunde, der taler for eller imod Antiperistasisprincippet, og viser sig her begge som deres Tids Børn. Forsvareren siger, at Princippet maa være rigtigt, thi intet kan være i 1 Grunden til, at Boyle udtrykker sig med Forbehold om disse Ter- mometre, er at søge i et Par af hans Forsøg, hvor det hændte, at Spiritussøjlen i Røret efter en Opvarmning ikke faldt ved Afkøling, skønt hverken B. eller hans Hjælpere kunde opdage nogen Luftblære, der skilte den fra Beholderen. 2 Se Side 573. j 21 594 KirsTINE MEYER. bedre Overensstemmelse med Naturens Visdom og Godhed, der har til Formaal at bevare alle Ting, end netop at forsyne to saa vigtige Faktorer som Varme og Kulde med selvfor- stærkende Evne overfor Modsætningen, da de jo ellers vilde ophæve og ødelægge hinanden. Carneades (Angriberen) spotter herover og ivrer mod Brugen af Formaalsaarsager i det hele, men tilføjer tillige, at hvis det var rigtigt, at Varme og Kulde havde selvforstærkende Evne, saa maatte de have Tanke og Følelse som levende Væsner, der kan sætte sig i Forsvarsstand overfor hinanden, og intet er saa taabeligt som at tillægge livløse Ting noget saadant. Tanken om Afstandskræfter mellem livløse Ting ligger aabenbart en Mand fra det 17de Aar- hundrede fjærnt. Endvidere angriber han den Tanke, som Antiperistasis hviler paa: at Modsætningerne forstærker hin- anden, og hævder samt støtter med Eksempler den Anskuelse, at det langt snarere kan siges at være en almindelig Naturlov, at de søger at ødelægge hinanden. Naar det undertiden kan se anderledes ud, har det særlige Grunde, saaledes ofte den, at vor Sanseopfattelse er bestemt ved samtidige og foregaaende Indtryk. Han siger i den Anledning: ,Og skønt det ikke kan »nægtes, at hvidt, omgivet med sort, og sort med hvidt, bliver »derved mere iøjnefaldende, saa er det dog en anerkendt Ting, »at der er ikke nogen virkelig Forøgelse af nogen af disse »Kvaliteter, men kun en tilsyneladende, der opstaar ved den »Sammenligning, som anstilles af vore Sanser ved, at de bringes »Sammen”. Kontrastvirkning er ham altsaa ikke noget fremmed Begreb. Fra Forsvarernes Side anføres dernæst alle de Fænomener fra gammel og ny Tid, som vi nu har lært at kende, og det bliver da Angriberens Sag at imødegaa dem. Først undersøger han da alle de Eksperimenter, som an- føres til Støtte for Sagen, og som stammer fra en nyere Tid. Han paatager sig at vise, at af dem er nogle falske, andre tvivlsomme, og de, der ikke hører til disse to Arter, er util- strækkelige eller kan forklares uden Anvendelse af Princippet. 29 Om ,Antiperistasis". 95 Dernæst gaar han ind paa de Iagttagelser, hvorpaa Princippet fra gammel Tid støtter sig, og anfører tii sidst nogle Eksperi- menter, som direkte modbeviser Sagen. Hvad angaar de Eksperimenter, der anføres til Gunst for Antiperistasis, lægger Boyle Hovedvægten paa en Undersøgelse af Læskning af Kalk. Den Varme, der herved fremkommer, mentes jo at opstaa, fordi Kulden i Vandet samlede Varmen i Kalken. Boyle har da prøvet to Ting; først heldte han kogende Vand paa Kalken og såa da, at Varmeudviklingen snarest blev større end ved Brugen af koldt Vand; dernæst delte han et Stykke Kalk i to Dele; paa det ene heldte han koldt Vand og paa det andet Terpentinolie; begge Vædsker havde staaet i det samme Værelse i længere Tid, for at de begge kunde have samme Varmegrad. Det viste sig da, at Terpentinolien ,til Trods for dens virksomme Kulde"! ikke syntes at opløse Kalken eller at fremkalde nogen Varme, mens der i Glasset med Vand kom en meget stor Varmeudvikling. Endvidere kom han Sprit paa et Stykke Kalk uden at faa nogen Varmeudvikling, hvorimod der kom en saadan, naar han bagefter heldte Vand paa det samme Stykke Kalk. Af alt dette fremgik jo klart, at det ikke var Kulden i Vædsken, der var Skyld i Varmeudviklingen. Det er aåaabenbart disse Forsøg, der har givet hans Tro paa Antiperistasisprincippet Grundstødet. Han siger i Anled- ning heraf, at han har lært ,at tvivle om Rigtigheden af, hvad de fortæller, som sjældent eller aldrig tvivler", og tilføjer, at naar man har fundet, at en af de vigtigste Ting, som anføres til Støtte for Antiperistasis er falsk, og det oven i Købet har været saa let at opdage det fejlagtige, saa bliver man mis- 7? ,Noth withstanding its actually coldness" — Boyle viser paa mange Sleder, at han har de gamle Tiders Forestillinger om Ting, der har Varme eller Kulde uafhængig af Varmegraden: saaledes er Opium, Sal- peter og Salpetersyre ,potentially cold”. 23 596 KirstINnE MEYER. troisk over for andre Forsøg, som den nyere Tid har anført til Støtte for Paastanden. Et Par af disse Forsøg er meget karakteristiske for Tidens Tilbøjelighed til at tro paa Beretninger om Forsøg i Forbin- delse med gamle Hypoteser. Det første Forsøg gaar ud paa at fryse en Skaal fast til en Feltstol ved Siden af Ilden ved Hjælp af en Blanding af Sne og Salt i Skaalen. Dette mentes foraarsaget ved, at Ilden forstærkede Kulden, saa at den kunde fryse Vandet mellem Skaalen og Stolen. Boyle afviser Forklaringen paa den simple Maade, at han gør Forsøget i en Stue, hvor der ikke var ,og aldrig havde været” et Ildsted! Et andet Forsøg var følgende: En Flaske med Vand an- bragtes i en stor Skaal med Sne, og det hele blev sat over Ilden. Det fortaltes da almindeligt, at Vandet i Flasken frøs, og Grunden skulde være, at Ilden jog Sneens Kulde ind i Vandet. Boyle gør Forsøget, men Vandet i Flasken frøs ikke. Han omtaler sit mislykkede Forsøg til en ,0verordentlig lærd" Mand. Denne undres saare over at finde ham vantro overfor noget, som enhver jo vidste var sandt, og tilbyder at gøre Forsøget for at overbevise ham — naturligvis med samme uheldige Udfald. Ganske karakteristisk er det, at Boyle for- sigtigt tilføjer: ,Selv om dette Forsøg undertiden skulde lykkes, »vil der ikke være nogen Nødvendighed for at søge Grunden i ,Antiperistasisprincippet. Aarsagen kan være, at Sneen bliver »opløst” — thi Boyle har prøvet, at naar Sneen blandes med Ting, der kan opløse den, vil den i mange Tilfælde kunne fryse Vand, hvad enten de Ting, den blandes med, i og for sig er varme eller kolde; han har saaledes fundet det ved at blande Sne med Salpeter eller Salpetersyre, der opløser Sneen til Trods for, at de er ,kolde i og for sig". : Mens Boyle har haft ret let Spil overfor de nysomtalte Forsøg, har det voldet kam større Vanskeligheder at rokke de Kendsgerninger, der fra gammel Tid har været Princippets Grundpiller; særlig indgaaende har han beskæftiget sig med 2/4 Om ,Antiperistasis". 597 Spørgsmaalet om Varmegraden i Kældere eller underjordiske Pladser paa forskellig Tid af Aaret. Han har behandlet Spørgsmaalet under sit eget Navn i en særlig Afhandling, der er en Slags Efterskrift til Antiperistasis-Dialogen, og desuden behandles det udførligt i denne. (Carneades fremsætter der de to Theses: Jeg benægter, at Kældere i Almindelighed er varmere om Vinteren end om Sommeren, og jeg siger, at selv om det var Tilfældet, vilde denne Kulde eller Varme ikke nødvendigvis forudsætte en Antiperistase. Det er den første Thesis, der har Interesse i denne Sammenhæng; den anden er knyttet til en Theori om Varme og Kulde, som Boyle ofte bruger. Han gør først opmærksom paa, at man intet bør slutte om Kælderes Temperatur af den Fornemmelse, man selv faar ved at gaa derind, da vor Bedømmelse er relativ. Dernæst giver han Grunde for, at det er sandsynligt, at Varmegraden i det indelukkede Rum ikke varierer saa stærkt som udenfor. Til sidst anfører Carneades Resultater af Temperatur-Maa- linger i en Kælder med et lukket Termometer. Beretningen lyder: ,En Aften i Frostvejr hængte jeg to lukkede Termo- »metre ud i Haven, for at de begge kunde reduceres såa nær ,som muligt til den omgivende Lufts Varmegrad ; dernæst »bragte jeg det ene af dem ind i en Kælder, og det begyndte ,da at stige, og i 2 eller 3 Timer steg det 5 eller 6 Streger, »«medens Vædsken i det andet Termometer, som blev i Haven »påa det samme Sted, snarest sank lidt; dette passer med, »hvad jeg har formodet, at Luft, der findes i Kældere, ikke »paavirkes saa stærkt af Kuldens almindelige Virkninger som ,den frie Luft udenfor. Jeg har ligeledes paastaaet, at Luften «under Jorden dog maa blive noget paavirket af Kulden udenfor ,omend mindre end den frie Luft i Steden for at blive ,varmere paa Grund af Antiperistasen, og jeg fandt da ogsaa, ,at tidlig om Morgenen i Frostvejr var Vædsken noget lavere 25 598 KirstinE MEYER. ,! det samme Termometer end Natten før”, hvilket viser, at »den ydre Luft (s Kulde) formindsker og ikke forøger Varmen »af Luften 1 Kælderen . .. Og da jeg fortsatte mine Forsøg, »Saa jeg, at i stærk Frost og stærk Sne var Vædsken i Ter- »mometret under den 4de Delestreg, mens det steg til det &de »Mærke, da det pludselig med Søndenvind blev stærk Tø«.— Han vedblev længe at iagttage 'Permometret og fandt stadig de første Iagttagelser bekræftede, at Kælderens Temperatur steg og sank med den omgivende Lufts, men i mindre høj Grad. Heraf skulde jo følge, at Kældere maatte være koldere om Vinteren end om Sommeren. Han anfører dernæst mange Beretninger, som han har skaffet sig, dels ved at udspørge Rejsende, dels gennem Læsning, om at Øl er fundet frosset selv i gode Kældere i strænge Vintre. Til sidst er han endnu saa forsigtig at begrunde, at selv om der hist og her skulde findes en Kælder, der er koldere om Sommeren end om Vinteren, kan det forklares, uden at man behøver at ty til Antiperistasis. En af de Erfaringer, som Aristoteles bruger til Støtte for Princippet, var, at Vand var varmere i koldt Vejr end i varmt Vejr, fordi det dampede mere. Carneades siger herom, at Grunden snarere maa ligge i, at Luften er koldere, end i at Vandet er varmere. Han anfører dernæst en Del Rejsendes Vidnesbyrd for, at Kilder, som virkelig er varme ogsaa om Vinteren, findes Side om Side med Kilder, der ikke har denne Egenskab; det kan da ikke være nogen almindelig Antiperi- stase, der er Skyld i den varme Kildes høje Temperatur. Han fortæller bl. a. efter Olaus Magnus, ,at der i eller nærved ,den lille danske Ø Hueena, hvor den berømte Tycho Brahe »byggede sit Urani-Burgum, er en Kilde mellem mange »almindelige, som selv i de koldeste Vintre aldrig er frossen, »hvilket«, tilføjer Forfatteren, ,er sjældent i disse Egne”. 1 Det fremgaar af en senere Ytring angaaende et andet samtidig anstillet Forsøg, at det denne Nat var Tø. 26 Om ,Antiperistasis". 599 Et Hovedpunkt i Aristoteles' Anvendelse af Antiperistasis er Forklaringen af Hagldannelsen. Herimod indvender Car- neades, at hvis Forklaringen var rigtig, maatte man vente, at det vilde hagle langt hyppigere om Sommeren og i varme Egne, end det faktisk gør. Endvidere er det ikke blot om Sommeren, at det hagler, men ogsaa om Vinteren, hvilket der anføres flere Beretninger om. Haglenes Størrelse taler ogsaa imod den gamle Forklaring, at det er Regndraaber, der fryser under Faldet gennem den varme Luft, saalænge det ikke er lykkedes at paavise Regndraaber af blot tilnærmelsesvis saa stor Vægt, som den Haglene hyppigt har. Kulden i den mellemste Region af Luften som Følge af en Antiperistase mellem Kulden og Varmen i den øverste og nederste Del af Luften behandles ligeledes, og Boyle søger at gøre det indlysende, at det er urimeligt at antage, at den 3dje Region er varm overhovedet; det er ganske interessant at se, at han herunder paralleiiserer Meteorer med ,de Ild- »fænomener, Helena, Castor og Pollux, som hænger i Skibenes »Sejl i Stormvejr". Det er let at mærke, at Boyle føler sig påa sikrest Grund, naar han har Eksperimenter til Støtte. Han anfører nogle, som direkte modbeviser Antiperistasis. De er: 1) En Jernstang saa tyk som en Mands Finger, var i den ene Ende forsynet med et meget bredt og tykt Stykke Jern; dette gjordes glødende og anbragtes pludselig i koldt Vand, og dog kunde man ikke mærke, at den anden Ende blev varmere derved, saaledes som en Tilhænger af Tanken om Frastødning mellem Kulde og Varme vilde vente. 2) Et godt lukket Termometer, 12 eller 14 Tommer langt, indeholdt Sprit; det blev anbragt midt i et Kar med koldt Vand, der blev anbragt i et større Kar, hvori der blev heldt varmt Vand, og det blev omhyggelig iagttaget, om Termometret sank, fordi Vandets Kulde blev drevet indad ved den om- [&s) =1 600 KiRstINE MEYER. givende Varme. Det viste sig, at den farvede Vædske i Termometret først stod stille og efter kort Tids Forløb steg. 3) Samme Forsøg gentoges, blot at det varme Vand var nærmest om Termometret, og uden om dette Vand var der … et Kar med Isvand. Termometret steg da langsommere end uden det kolde Vand og faldt snart. I Aaret 1666, altsaa Aaret efter Boyles her "citerede Værk, udkom i Florents en Beretning om Forsøg, der var anstillede af Accademia del Cimento. Beretningen hedder: Saggi di naturali esperienze fatte nell'Accademia del Cimento. Den indledes med en Beskrivelse af en Række lukkede Vinaands 'T'ermometre, som var benyttede ved Forsøgene, og et Par af disse Forsøg modbeviser Antiperistasisprincippet. Forsøgene ligner de nylig beskrevne af Boyle og viser den samme Nøj- agtighed i Iagttagelsen og Uhbestikkelighed ved Fortolkningen af Forsøgsresultaterne, som udmærker ham. Det første af de herhenhørende Forsøg tjener egentlig til at oplyse om et Kars Forandring i Rumfang ved Opvarming. De anonyme Eksperimentatorer fyldte et termometerformet Glaskar med koldt Vand og anbragte det i kogende Vand; de såa da i første Øjeblik, at Vandet sank i Røret, og bemærker, at dette Fænomen hidtil er forklaret ved Antiperistasis, men at de mener, at det snarere skyldes Karrets hurtigere Udvi- videlse. De viste ved et særligt Forsøg, at denne Opfattelse var rigtig. De anbragte i det kolde Vand nogle Glaskugler, der holdt sig svævende deri: disse sank, naar Vandet kom i de varme Omgivelser, og viste altsaa, at Vandet ved disse var bleven opvarmet og ikke afkølet, som Antiperistasisprincippet forlanger. Med det udtrykkelige Formaal, at undersøge Antiperistasis- princippet, anstilledes følgende Forsøg. Forsøgslederne anbragte smaat hugget Is i et Blykar og i Isen et Termometer; Bly- karret sattes ned i et videre Kar med kogende Vand og de lagde nu Mærke til, om Vædsken i Termometret sank i det 28 Om ,Antiperistasis". 601 Øjeblik, da Blykarret kom i de varme Omgivelser, men hvor- tidt end Forsøget blev gentaget, saa man aldrig, at Vædsken i Termometret sank et Haarsbred. De anfører, at naar For- søget blev gjort med koldt Vand i Blykarret i Steden for Is, varede det ikke saa længe, inden Termometret begyndte at stige, og de søger Grunden dertil i, at det flydende rimeligvis bedre kan modtage Varmen. Efter disse vægtige Angreb kunde der for en uhildet ingen Tvivl være om Antiperistasisprincippets Urimelighed. Det viser sig da ogsaa, at dets Rolle er udspillet. Hvorvidt Grunden hertil er de mange Angreb derpaa eller snarere en almindelig Utilbøje- lighed til at gaa ind paa noget, som paa saa mange Punkter strider mod daglig Erfarmg, skal være usagt. I den fysiske Literatur synes Begrebet herefter sjældent at dukke op. Det forekommer saaledes uldeles ikke i de første 35 Aar i de Beretninger fra Royal Society i London, som begynder at udkomme 1665, og hvor en Mængde Emner behandles og flere Gange netop saadanne, som tidligere ikke omtaltes uden i Forbindelse med Antiperistasis, saasom Hagldannelse, Lynild m. fl.; selv naar der opstilles Teorier om disse Ting, nævnes Antiperistasis ikke”. Antiperistasistanken er imidlertid ikke ihjelslaaet; den dukker 1 Ligesom imidlertid Ptolemæus' Himle længe efter Kepplers og Kopernikus” Dage lever i ,,Julestuen”, saaledes kan Antiperistasis spores i poetisk Litteratur. Jeg er bleven gjort opmærksom paa følgende Linjer i Petter Dass, ,Nordlands Trompet": »Jeg har og fornummet i Rødøens Men Sommer og varmeste Dage, Gjæld Naar Solen til højeste Trapper op- Skal ligge særdeles et snedækket gaar, Fjeld, Snefonnen i ligedan Skikkelse staar, Som lige fra øverste Tinde Kan ingen Forandring paatage. Ogganske herundertildybesteStrand Da dog at de Fjælde, som ligger i Ej vises en Flække, saa stor som Ring, et Spand, For Sønden og Norden og runden Som sneløs og bar er at finde; omkring, Og var det alene ved Vinterens Tid, Omveksle sin vanlige Klæder, Da var det ej sælsomt, at Klippen Og skifter sin Dragt efter Sommer var hvid, og Høst, 29 6092 KinstinE MEYER. frem igen 1825 i en Afhandling af Erman: ,Ueber einen anomal erscheinenden Erfolg beim Freiwerden der latenten Wårme mit Beziehung auf die Thermologie des Aristoteles”. (Gelesen in der Akademie der Wissenschaften am Sten April 18935). Som det vil ses af det følgende, er det ikke just Anti- peristasis i dens fulde Renhed der er Tale om i Afhandlingen; det er i Ermans egne Undersøgelser væsentlig den med Anti- peristasis forbundne Forestilling om Muligheden af Varmens Gang fra et koldere til et varmere Sted. — Der er Tale om pludselig Frysning af underatkølet Vand, og der omtales, at det aldrig er paavist, at Temperaturen noget Sted i Vandet, selv ved pludselig Frysning, er gaaet over 0”. Dernæst skriver Forfatteren : ,Tager man imidlertid Hensyn til Vandets ualmindelig ,ringe Varmeledningsevne, naar man ser bort fra dets hydro- ,statiske Strømninger, saa kunde man vel tænke paa en lokal ,og momentan Ophobning af den frigjorte Varme, som ikke »hurtigt nok indgaar i den ligelige Fordelingsproces gennem ,den slet ledende Masse. De Luftblærer, der opstaar i frysende ,Vand, kan maaske tilskrives Luft, der paa denne Maade er sudvidet over0?”, samt Vanddampe; men det er ikke at vente, »at saadanne lokale Temperaturforhøjelser kan vises selv ved Nu skønne, nu grønne, nu noksom Hvad heller og Bjærget er indentil med Lyst, fuld Udvises hos alle de Steder. Af Svovel og Varme, som driver al Hvad herom skal sluttes, jeg ikke Kuld forstaar, Saa meget den mægter paa Døre, Min Hjerne ej heller at granske Og kan dog ej drive den længere ud formaar, End hen til den yderste Kant eller Hvorledes sig saadant kan skikke, Hud, Hvad enten det Bjærg er af koldere Hvor Sneen da Modstand mon gøre, Klint, Formedelst slig hæftig og mægtig At Sneen forvandles saa haard som Modstand en Flint Bekommer da Kulden et stærkere Og lør sig af Solen ej slikke, Band, Dog sig mig, hvo kan det erfare. 30 Om ,Antiperistasis". 605 ,det bevægeligste Lufttermometer; de sker kun ved Vandmole- »kyler og kun i forsvindende kort Tid. Tænker man sig imid- slertid det frysende Vand i Berøring med et andet Slags »Molekyl, som har langt større Ledningsevne, såa synes man »berettiget til at vente, at disse heterogene Molekyler momentant »kunde absorbere meget mere af den friblevne Varme end det ,slet ledende Vand, og det var tænkeligt, at en Metaldel mo- »mentant kunde absorbere den hele Smeltevarme og derved »opvarmes ved 60 Varmeenheder (,um 609£). førend det om- »givende Vand havde tilegnet sig noget af denne Varme, enten »fra det frysende Vand eller senere paa Bekostning af det ,»stærkt opvarmede Metal. Dog hermed er der ikke taget »Hensyn til alt. Det fremmede Stofs Varmefylde er af stor »Betydning. F. Eks. er Gulds Varmefylde kun "/20 af Vandets, »altsaa kan de 60 V.E. opvarme den samme Vægt Guld 1200”, »hvilket altsaa skulde ventes, naar en vis Mængde Guld kunde »faa Smeltevarmen fra en ligesaa stor Mængde frysende Vand. ,Det er her rimeligere at regne Varmefylden efter Rumfang, ,og Forskellen bliver da ikke saa stor, men nogen synes at ,mnaatte blive tilovers, da Vandet leder saa overmaade daarligt. ,Da Virkningen sker i en forsvindende lille Tid, kan et al- »mindeligt Termometer ikke ventes at vise den, ligesom det »ingen Stigning viser, naar det føres gennem en Flammef. Under disse Overvejelser støder Erman paa et Sted i Oldtidslitteraturen, som han henfører til Aristoteles. ,Om det keltiske Tin siger man, at det smelter meget »hurtigere end Blyet . ... Det smelter ogsaa i Kulden, naar ,der kommer Is, idet (efter hvad man siger) den Varme, der »1 Forvejen er i det, indesluttes i det og sammentrænges påa »Grund af dets Svaghed«". Herved bestyrkes han i at prøve Sagen ved Forsøg, da — som han siger — man tidt er kommen galt afsted ved at forkaste de gamles Iagttagelser. Han skaffer sig derfor nogle Metalkorn af Roses Legering, 1 [Aristot.] mirab. 50 (p. 834 a 7). 31 604 Kirstine Meyer. Om ,Antiperistasis". der smelter ved 75”, som leder langt bedre end Vand, og hvis Varmefylde er 0,0338, udhamrer det til tynde Blade, hvis Form iagttages og udmaales ved Mikroskop og Mikro- meter og eftertegnes saa nøje som muligt med alle Spidser; det anbragtes paa Fiskeben, der leder meget daarligt, og op- hængtes i underafkølet Vand, hvor Frysning fremkaldtes. Derefter undersøgtes de smaa Blade, men da der ikke viste sig den mindste Forandring i Formen, selv af Spidserne, kan der ikke have været nogen Smeltning. Dernæst undersøgte Erman det samme med et lille, meget følsomt Lufttermometer med en lille Beholder af tyndt Sølvblik, men heller ikke her var der det mindste Spor af Stigning af Temperaturen over 0”. Lignende Forsøg gjordes med Glaubersalt i Steden for med Vand, men heller ikke her var der nogen momentan Op- varmning at spore paa Metallet. Erman omtaler Antiperistasisteorien og den deri indeholdte Tanke og sammenstiller denne med Lovene for Magnetismens og Elektricitetens Virkninger. Det er ganske karakteristisk, at han herom bemærker: »An sich ist diese Art des Gegensatzes eben so denkbar »Wie die andere; +- s kånnte eben so gut + < abstossen als Sanrehenie el Det er muligt, at saadanne Undersøgelser, som de. her om- talte, har været blandt de mange Ting, som har ført til, at Clausius i 1850 kunde fremsætte og hævde som almindelig Erfaringslov den saakaldte 2den Hovedsætning i Varmelæren: »Varmen kan ikke uden Kompensation gaa fra et koldere til »et varmere Sted; hermed er al Tanke om Antiperistasis- virkning ihjelslaaet. : 32 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. NY 6 CARL GEGENBAUR MINDETALE HOLDT I SELSKABETS MØDE DEN 13. NOVEMBER 1903 AF JEEÆVSBO'AS elskabet har i Sommer mistet et af sime navnkundigste Medlemmer, CarL GEGENBAUR. Som det eneste inden- landske Medlem, der har staaet i personligt Discipelforhold til den afdøde, har jeg ment, at det naturlig maatte paahvile mig at sige nogle Mindeord om ham her i Selskabet, Hvad jeg ønsker at give, er et Forsøg paa en Vurdering af hans videnskabelige Personlighed, knyttet til en Skitse af hans Virksomhed som Forfatter og Lærer. Hans ydre Livsforhold skal jeg derfor kun ganske flygtig berøre. Gegenbaur var en Bayrer, f. d. 21. August 1826 i WYirz- burg; han tilhørte en velhavende katholsk Embedsmandsfamilie. Efter i 1845 at være bleven Student valgte han Medicinen til Studium, dog lige fra først af med den Tanke at blive Natur- forsker. I Gegenbaurs Studietid kom saadanne Mænd som Kålliker og Virchow til Wurzburg som Professorer i det medi- cinske Fakultet; hos Kålliker vår endvidere Leydig Prosektor. Gegenbaur opholdt sig i Wurzburg hele sin Studentertid, blev i 1851 Doktor og gjorde de følgende Aar Studierejser til Helgoland og til Messina. Paa Sicilien var han næsten et Aar, og Opholdet her var af stor Betydning for hans Udvikling. I 1854 habili- D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1908. 1 40 606 JE VSBOAS: terede han sig i Wurzburg for Anatomi og Fysiologi, men maatte paa Grund af, at andre iforvejen havde occuperet disse Omraader, læse over Zoologi. Forholdene var den Gang i Wurzburg øjensynlig ret vanskelige og G. modtog derfor med Glæde i 1855 en Kaldelse som ekstraordinær Prof. i Zoologt til Jena; som det synes var det Joh. Muller, der havde foran- lediget dette". G. beklædte kun denne Stilling i 3 Aar, blev derefter, da Huschke i 1858 døde, Ordinarius i Anatomi og Zoologi. Det sidste Fag afgav han i 1862 til den 7—8 Aar yngre Håckel, der havde sluttet sig nær til Gegenbaur; i 12 Aar levede disse to Mænd sammen i Jena, under en gensidig Paavirkning, der sikkert for begge har været af største Betyd- ning. I Jena var G. indtil 1873, da han modtog Kaldelsen som Prof. i Anatomi til Herdelberg, i hvilken Stillmg han forblev indtil han i 1901 paa Grund af Sygdom maatte trække sig tilbage. Han døde den 14. Juni 1903. Skulde jeg i største Korthed karakterisere Gegenbaurs videnskabelige Betydning, saa maatte det være med de Ord: han er Skaberen af den sammenlignende Anatomi 1 dennes moderne Form. Man har ganske vist længe før Gegenbaur talt om sammenlignende Anatomi. Men herved forstod man noget andet end nu. Det var væsentlig deskriptiv Dyreana- tomi, der gik under dette Navn, eventuelt oplivet af fysio- logiske Betragtninger eller af Henblik paa Embryoiogien; men om Sammenligning var der i Reglen enten kun meget lidt Tale eller den var af lidet dybtgaaende Natur; hvor Sammen- ligningen trængte sig mere frem, havde den ofte en ganske fantastisk Karakter. Med Gegenbaur rykker den planmæssige Sammenligning paa et solidt empirisk Grundlag frem i forreste Linie; de Slutninger, der drages af Sammenligningen, bliver 1 Max FirBRINGER, Carl Gegenbaur (Sonderabdruck aus Heidelberger Professoren aus d. 19. Jahrh. Festschr. d. Univ. z. Zentenarfeier. 2. Bd. 1903). Heidelberg, Carl Winter, 1903. Fra denne Bog har jeg ogsaa hentet forskellige andre Angivelser. 9 pe . Carl Gegenbaur. 607 Maalet for den sammenlignende Anatoms Arbejde, medens den nøgne Kendsgerning, der før var de flestes Maal, nu kun bliver Midlet. Det er interessant at se den Udvikling fra det ældre Stade, som Gegenbaur i Ungdomsaarene gennemløb. Hans første Arbejder er som man maa vente dem af en ung Mand udgaaet af den medicinske Skole; det er væsentlig deskriptive anatomisk-zoologiske Arbejder. Men tidlig gør der sig en fremtrædende theoretisk Interesse gældende; Deskriptionen er ham ikke nok. Den første Udgave af hans Grundzige der vergleichenden Anatomie fra 18539 — samme Aar som 1. Udg. af Darwins Origin of Species, altsaa før der endnu kunde være Tale om nogen Paavirkning fra denne Bog — begynder med de betegnende Linier: ,In den vorliegenden Grundzugen unternahm ich eine Darstellung der Organisationsverhåltnisse der Thiere, wie solche aus einer vergleichenden Betrachtung sich entwickeln låsst?. Ich habe dabei versucht aus der Masse sich fast tåglich mehr håufenden anatomischen Details das Planmåssige im Baue des Thierleibes heraus- zuldsen, und die den Typus formenden, unter gar viel- gestaltiger Hulle geborgenen Grundideen! der Erscheinungen uberall, wo es anging, in den Vordergrund zu stellen. Aus diesem mehr auf Verarbeitung des vorhandenen als auf Bei- fuhrung neuen Materials abzielenden Plane. leitete sich die Darstellung ab" ... i Alt dette er endnu ikke væsentlig andet end hvad vi ogsaa kan finde hos visse af de ældre, navnlig hos en Mand som RATHKE; og det er endnu altsammen kun wumbrae et imagines.. Darwins Origin of Species bringer Forløsningen. Paa en ung Mand med Gegenbaurs Tankegang og Udvikling, med en stærk theoretisk Interesse parret med en levende In- teresse for det reale, maa den store engelske Forskers Paa- visning af Organismernes materielle Sammenhæng øve den 1 Udhævelserne er af mig. 40” Cø 608 J-E.V.> Boas! stærkeste Virkning: ,Grundideerne” faar med ét Kød og Blod. Ud fra den saaledes vundne Basis ser vi ham derefter i 60'erne og Begyndelsen af 70'erne skabe de Værker, som vel i første Linie vil bære hans Navn til Efterverdenen: den anden Udgave af Grundzuge d. vergl. Anat., fra 1870, et Værk om hvis høje Egenskaber man næppe kan udtrykke sig stærkt nok, hans Untersuchungen z. vergl. Anat. d. Wirbelthiere og meget, meget mere. Ved en Betragtning af Gegenbaurs Virksomhed som Forf. ligger det nær først at fæste Blikket paa hans Lærebøger. Af disse sætter jeg den nys nævnte ,Grundzuge« fra 1870 højest. Den indeholder et meget stort Stof fra alle Dyrerigets Afdelinger, overalt behersket af Forfatterens overlegne Syn. Fremstillingen er ypperlig udformet, saaledes at Hoved- punkterne er rykkede i Forgrunden, medens samtidig en altfor stærk Skematisering lykkelig er undgaaet og den anatomiske Detail ogsaa i passende Udstrækning kommer til sin Ret. Da der faa Aar efter var Brug for en ny Udgave, foretog G., under Følelsen af at Bogen var ved at vokse sig lovlig stor som Lærebog for Studerende, en ret stærk Forkortning af den og udsendte den paany under Navnet ,Grundriss", første Gang i 1874, anden Gang i 1878. ,Grundriss" har bevaret mange af ,Grundzuge"”s gode Egenskaber, men staar dog langt til- bage for den; den er altfor skeletmæssig, den anatomiske Detail er i altfor høj Grad klippet bort. Jeg tror, at G. selv har haft Følelsen af, at Bogen ikke var rigtig tilfredsstillende ; skønt jeg véd, at der senere har været Brug for en ny Ud- gave, er dog ingen saadan fremkommen siden 1878. Samtidig med at G. i 1874 udsendte ,Grundriss", lovede han i Fortalen at ville give en større Lehrbuch d. vergl. Anat. i to Bind, nærmest som en ny Udgave af ,,Grundzuge". Det naaede han virkelig ogsaa lige i de sidste Aar af sit Liv, dog kun for Hvirveldyrenes Vedkommende; det øvrige var han efter- haanden kommen for langt bort fra. I Aaret 1898 kom første 4 Carl Gegenbaur. 609 Bind, i 1901 andet Bind af ,Vergl. Anatomie d. Wirbelthiere mit Beriicksichtigung der Wirbellosen". Det er i mange Maader en beundringsværdig Bog, for hvilken man ikke kan være taknemlig nok, og påa mange Punkter fremtræder Forfatteren i fuld vigueur. Bogen er udarbejdet med Afbrydelser gennem en lang Aarrække og. er egentlig ikke bleven helt færdig. Navnlig gælder dette 2. Bind, der øjensynlig for en stor Del er bleven udarbejdet for adskillige Aar siden og som Forf. ikke ved sit Livs Slutning, da han legemlig i lang Tid var højst elendig — han var f. Eks. i flere Aar ude af Stand til at gaa —, havde formaaet at føre å jour. En anden Svag- hed fremtræder deri, at han har knæsat Anskuelser, fremsatte af andre, der ganske sikkert ikke vil blive staaende i Viden- skaben. Men med alt dette er det en Bog som kun faa, en rig Kilde til Nydelse og Belæring. Ogsaa Gegenbaurs Anatomie des Menschen, der fra 1883 til 1899 er udkommen i 7 Oplag, er et fremragende Arbejde, hvori Deskriptionen overalt hvor det er muligt fremtræder i Sammenligningens og Embryologiens Belysning. Alligevel havde det maaske været bedre, om G. ikke havde anvendt saa mange Aar som han gjorde paa dette Arbejde, som i lang Tid lagde altfor stærkt Beslag påa hans Arbejdsskraft. Saa vidt jeg har forstaaet, var Anledningen til, at han tog denne Opgave op, den, at der blandt Anatomerne i Tyskland gik den Tale, al G. kunde være en meget habil sammenlig- nende Anatom, men menneskelig Anatom var han ikke. Da det nu var hans Profession at foredrage Menneske-Anatomi, var denne Tale ham ubehagelig, og hån besluttede sig da til at vise Verden, at han ogsaa beherskede dette Omraade. Resultatet: 7 store Oplag af en saa stor Bog i Løbet af 16 Aar var jo ganske vist ret imponerende. G.'s Forfattervirksomhed strækker sig iøvrigt over saa godt som alle Dyrerigets Hovedafdelinger ligefra Protozoerne. til Pattedyrene. Fra hans unge Aar foreligger der en anselig (2) 610 JESAVEBonS: Række Arbejder over forskellige hvirvelløse Dyr, for en stor Del stammende fra hans lange Ophold i Messina. De viser ham som den dygtige, alsidige Forsker; der er anselige og smukke Arbejder imellem dem, og med adskillige af dem har han udvidet vor Indsigt paa det paagældende Omraade væsentlig; men i Sammenligning med hvad han har ydet paa Hvirveldyrenes Omraade træder disse Arbejder dog ganske i Baggrunden, og i intet af dem har han ydet noget impo- nerende eller særlig ejendommeligt. Jeg mener, åt disse Ar- bejders største Betydning ligger deri, at han gennem dem fik en Fortrolighed med Dyreriget i dets Helhed, som er ual- mindelig blandt de Forskere, der er udgaaede fra medicinske Kredse. Imellem hans Hvirveldyr-Arbejder antager jeg, at der vil være Enighed om at sætte de tre Hæfter, der er udgivne under Navnet ,Untersuchungen z. vergl. Anat. d. Wirbelthiere", 1864—72, paa den første Plads. Det er en alleredefmedet ydre ret imponerende Publikation paa over 600 Kvartsider med 37 Tavler. I første Hæfte er nedlagt den nydelige Under- søgelse over Carpus og Tarsus hos Hvirveldyrene, der fra Grunden reformerede dette Kapitel af den sammenlignende Anatomi. I andet Hæfte, der indeholder to selvstændige Afsnit, møder vi de ikke mindre vigtige Undersøgelser over Skulderbæltet samt over Fiskenes Forlem. I alle disse tre Arbejder gaar Forf. frem med stor Omsigt fra lavere til højere Former, saaledes at han lader hine belyse disse — medens Sammenligningen tidligere for en stor Del havde bestaaet i, at man hos de lavere Former søgte at finde Dele, der mod- svarede det man kendte fra Mennesket og Pattedyrene. Ganske revolutionerende er Undersøgelsen over Fiskenes Forlem, til hvilken lidt senere sluttede sig et Par andre Afhandlinger, i Jenaische Zeitschrift!; ved disse Arbejder slaas der Bro over SB asp 3597 (U. d. Skelet d. Gliedmassen d. Wirbelthiere) og 7. Bd., p. 131 (U. d. Archipterygium). 6 Carl Gegenhbaur. 611 den .Kløft, der adskilte Fiskenes og de øvrige Hvirveldyrs Lemmeskelet, og vi erholder for første Gang et samlet Syn påa disse Ting. Det tredie og sidste Hæfte af ,Unter- suchungen” indeholder: ,Das Kopfskelet der Selachier, als Grundlage zur Beurtheilung der Genese des Kopfskeletes der Wirbelthiere". Med Rette betegner Furbringer dette Arbejde som den mest fremragende af Gegenhbaurs Monografier. Som det vil være Dem bekendt eksisterede der en ældre Theor1, der først var undfanget af Gothe, hvorefter Hvirveldyrenes Kranium skulde være at opfatte som sammensat af et Antal Hvirvler; Theorien støttede sig til de Billeder, man ser under Forbeningen af Pattedyrenes Kranium. Denne Theori havde Huxley givet Dødsstødet. Idet G. fuldt ud slutter sig til den Huxley'ske Kritik, opbygger han paa et mægtigt Undersøgelses- stof en ny Theori, der for saa vidt har Berøringspunkter med Gothes, som ogsaa den hævder, at Hvirvelsøjle og Kranium hører sammen, og at sidstnævnte oprindelig har været en Del af Hvirvelsøjlen, der under Tilpasning til særlige Opgaver har udviklet sig til noget særligt. Men Vejen han gaar er de ældres diametralt modsat, idet G. søger Udgangspunktet blandt de laveste, oprindeligste Hvirveldyr, under omfattende Hensyn- tagen navnlig til Nervernes Forhold til Kraniet. Gegenbaurs talrige andre Hvirveldyr-Arbejder skal jeg kun i al Korthed berøre. I en Række Arbejder? giver han vigtige Bidrag til Opfattelsen af Hvirvelsøjlen; hertil slutter sig det smukke Arbejde om Fuglenes Bækkenparti?. Mellem dem af G.'s Arbejder, som allermest tiltaler mig, er ogsaa hans Vergl.- anat. Bemerkungen tu. d. Fussskelet d. Vågel?, et mønster- værdigt lille Arbejde, interessant bl. a. ved at G. lejlighedsvis i Unters. z. vergl. Anatomie d. Wirbelsåule bei Amph. u. Rept. Leipzig 1862, 49. — U, d. Entwick. d. Wirbelsåule d. Lepidosteus etc. i: Jen. Zeitschr. 3.'Bd. (1867), p. 359. — 0. a. 2 Beitr. z. Kenntn. d. Beckens d. Vågel. i: Jen. Zeitschr. .6. Bd. (1871), p. 157. 3 i: Arch. f. Anat. Phys. etc. 1863,.p. 450. i 612 SEVEN BoAES: henviser til en af Dmosaurierne, Compsognathus longipes, som den, hvis Underekstremitet frembyder den nærmeste Tilknyt- ning til Fuglenes — en Tanke, der senere i Huxleys og andres Hænder skulde udvikles til et i mine Øjne særlig tiltalende Kapitel af vor Videnskab. I Forbindelse med de nævnte Arbejder over Hvirveldyrenes Skeletsystem er der Anledning til at fremhæve den Række Arbejder som G. har leveret over Benvævets Udvikling", der har været af grundlæggende Be- tydning paa dette Omraade. Andre Dele af Hvirveldyrenes Anatomi behandler hans Arbejder om Næsemuslingerne?, om Ganefolderne hos Mennesket”, om Hvirveldyrenes Tunge", om Mælkekirtlen?, om Conus arteriosus? osv. I disse Arbejder har han overalt fremdraget Spørgsmaal af Interesse og enten selv løst dem eller banet Vejen for en Løsning. Det falder mig naturligvis ikke ind at paastaa, at han overalt har grebet det rette; i Arbejderne om Mælkekirtlen er jeg f. Eks. af den Anskuelse, at han paa væsentlige Punkter har grebet fejl; men ogsaa her er det ham, der har sat Spørgsmaalene paa Dagsordenen og givet vigtige Bidrag til deres Løsning. — Til Hvirveldyrenes Udviklingshistorie har (GG. leveret et meget vægtigt Bidrag i sm Afhandling om Hvirveldyræg med partiel Blommekløvning”, hvori han slaar fast, at disse Æg ligesaa fuldt er éncellede som Æggene med total Kløvning, og at de 1 U. d. Bild. d. Knochengewebes. i: Jen. Zeitschr. 1. Bd. (1864), p. 343, 3. Bd. (1866), p. 206. — U. primåre u. sekundåre Knochenbildung etc. ib. 3. Bd., p. 54. 2 U. d. Nasenmuscheln d. Vågel. i: Jen. Zeitschr. 7. Bd. (1873), p.1. 3 Die Gaumenfalten d. Menschen. i: Morph. Jahrb. 4. Bd. (1878), p. 573. 4 U. d. Unterzunge des Menschen u. d. Såugeth. i: Morph.,Jahrb. 9. Bd. (1884), p. 428. — Beitr. z. Morph. d. Zunge. ib. 11. Bd. (1886), p. 5366. — Z. Phylogenese d. Zunge. ib. 21. Bd. (1894), p. 1. 5 Bemerk. ti. d. Milchdrisenpapillen d. Såugeth. i: Jen. Zeitschr. 7. Bd. (1873), p. 204. — Z. genaueren Kenntn. d. Zitzen d. Såug. i: Morph. Jahrb. 1. Bd. (1976), p. 266. — Zur Kenntn. d. Mammarorg. d. Monotremen. Leipzig 1886, 49, 5 Zur vergl. Anat. d. Herzens. i: Jen. Zeitschr. 2. Bd. (1866), p. 365. "t Arch: 4 Anat:, Phys:kete: 1861, p5491; 8 Carl Gegenbaur. 613 saakaldte Blommeceller paa ingen Maade fortjener dette Navn. Gegenbaurs overlegne Skarphed og Klarhed i Tanken frem- træder paa det smukkeste i dette fortrinlige lille Arbejde. Ikke mindre fremragende end som Forsker var G. som Lærer. Jeg ønsker ganske særlig at fremhæve dette, som efter mit Skøn ikke er blevet understreget stærkt nok. Han var en ganske udmærket Lærer; hans fremragende Egenskaber fremtraadte i visse Maader fuldkommen saa klart i hans Lærervirksomhed som i hans litterære Arbejder; den Tung- hed, der navnlig i senere Aar kunde være over hans skriftlige Fremstilling, var som blæst bort, naar han talte; hans mundt- lige Fremstilling var fri og overlegen i højeste Grad. Hans daglige Arbejde var i første Linie at foredrage Menneskets - Anatomi; ved Siden deraf holdt han ogsaa i en Aarrække Forelæsninger øver sammenlignende Anatomi. Da jeg i 1879 kom til Heidelberg for at arbejde i Gegenbaurs Laboratorium, benyttede jeg naturligvis tillige Lejligheden til at høre hans Forelæsninger over sammenlignende Anatomi. Forelæsningerne over Menneskets Anatomi tænkte jeg at jeg kunde spare mig; hvad jeg som Student havde stiftet Bekendtskab med under denne Rubrik, havde ikke gjort mig opsat paa at anvende Vandreaarets kostbare Tid paa en Fortsættelse. Men en Dag var der en af de andre unge, der sagde til mig, at jeg dog skulde gaa ind til Forelæsningen. Bedre Forelæsninger end dem, jeg derefter fik at høre, har jeg aldrig overværet. Hvad der navnlig imponerede mig, var den Lethed, hvormed han var i Stand til ved Hjælp af Udviklingshistorie og Sammen- ligning at gøre de vanskeligste Organer tilgængelige for For- staaelsen. Som noget særlig udmærket staar for min Erin- dring Forelæsningerne over Høreredskabet, som jeg forlod fuld af ungdommelig Begejstring. Stoffet var fuldt og over- legent behersket til alle Sider og Forelæsningsarbejdet var taget som en virkelig Opgave. Fiurbringer siger i sin for- 614 JrsE VB Gås! træffelige Nekrolog over G."?: ,Er war in seinen Vorlesungen nicht das, was man einen glånzenden Redner nennt. Sein Vortrag verlief nicht glatt, sondern stockte nicht selten, wenn er nach dem prågnantesten, am meisten bezeichnenden Worte fur seime Gedanken suchte”. Jeg kan paa dette Sted ikke være ganske enig med Firbringer. For min Erindring staar det med Bestemthed, at Foredraget ogsaa i formel Henseende var dadelfrit; jeg mindes ikke, at han nogensinde hakkede i det (,stockte"). Hans Forelæsninger holdt sig, hvorom der fra forskellig Side foreligger Vidnesbyrd, paa samme Højde lige til det sidste. Ogsaa paa Anatomisalen skal han have været en fortræffelig Lærer. Størst Betydning vil man dog vel være tilbøjelig til at tillægge den Del af hans Lærervirksomhed, som gjorde sig gældende overfor de unge Mænd, der kortere eller længere Tid sad i hans Laboratorium beskæftigede med videnskabelige Opgaver, som for en stor Del var stillede dem af Gegenbaur selv. En lang Række Forskere har siddet hos ham og adskillige af dem har modtaget Stemplet af hans Aand. For mit eget Vedkommende staar Mindet om mit Ophold i Heidelberg i en særlig Glans mellem mine bedste Minder. Det var Studiet af hans Grundzige d. vergl. Anatomie og den Beundring, som dette Værk havde vakt i mig, der drev mig til Heidelberg, og jeg har ikke haft Grund til at angre, at jeg tog derned. Med stor Interesse tog han sig af os og fulgte vort Arbejde Skridt for Skridt; hver Dag kom han ind til os i Laboratoriet, fik Referat om Tingene, gjorde sine Bemærkninger og gav os paa Hovedet, naar han mente vi havde fortjent det; kun med Hovedsagen beskæftigede han sig, Teknik og lignende maatte vi ad anden Vej skaffe os Indsigt i. Hans Behandling af os var i høj Grad præget af hans overlegne Syn paa Faget. Den Indflydelse, som Gegenbaur har haft paa Udviklingen af sit Fag, strækker sig imidlertid ud over hans personlige Elevers Len (p606) pp 59) 10 Carl Gegenbaur. 615 Kreds; han har givet Faget sit Stempel, han staar som For- billedet for enhver, der for Alvor vil være sammenlignende Anatom. Paa den anden Side maa det indrømmes, at de, der fylker sig om hans Fane, fremdeles er den lille Flok. Og saaledes vil det blive ved at være. Flertallet af dem, der giver sig af med Dyrenes Bygning, vandrer og vil fremdeles vandre ad den brede deskriptive Landevej, hvortil Stoffet saa stærkt indbyder. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1903. N6 OVERVOKSNING EFTER LÆNGDESAAR HOS LÆRK OG NOGLE ANDRE TRÆER AF O. G. PETERSEN (FORELAGT I MØDET DEN 4. DECEMBER 1903). aar jeg i de følgende Linjer skal gøre Rede for det i Overskriften nævnte Forhold, saa er det ikke, fordi jeg har iagttaget noget særlig mærkeligt eller interessant, men netop fordi jeg har Grund til at gaa ud fra, at de iagttagne Tilfælde er ganske typiske og kan benyttes til en Fremstilling af visse Udviklings- og Bygningsforhold, hvorom der saa vidt mig bekendt ikke findes meget i den botaniske Literatur. Denne sidste Bemærkning gælder dog særlig Længdesaar, som vi her skal beskæftige os med; med Hensyn til Tværsaar, Saaret, der fremkommer ved at en Akse overskæres, foreligger der blandt andet et ret indgaaende Arbejde af Huco DE Vries", i hvilket der beskrives visse Anomalier i Veddannelsen som Følge af den Grenen tilføjede Beskadigelse. Det er endvidere 1 Ueber Wundholz. Flora 1876, E. Kister, Pathologische Pflanzen- anatomie 1903, der ellers meget indgaaende behandler Kallusdannelsen, Saarved og lignende, kommer næsten slet ikke ind paa disse Forhold, saaledes som de fremtræder efter Længdebeskadigelse. Sorauer omtaler i sin Handbuch der Pflanzenkrankheiten, 2. Aufl., 1886, S. 538—540, Saar, frembragte ved Indsnit i Barken indtil Veddet i Organets Længderetning (Die Schråpfwunde), men dels er den derved frembragte Beskadigelse af en noget anden Art end den, jeg har undersøgt, dels er S.s Behandling af Forholdet noget anderledes. 618 O. G. PETERSEN. bekendt nok, at der foreligger talrige Iagttagelser over Kallus- dannelse og OQOvervoksning under mange forskellige Former, men disse angaar i Reglen de ydre Fænomener eller de større Træk i den indre Bygning. Der var navnlig ét Punkt, som jeg gerne vilde se at faa Rede paa, det var Overgangen fra det kallusagtige Ved til det for vedkommende Plante typiske Ved, hvilket det ikke var lykkedes mig at faa en klar Fore- stilling om efter hvad der forelaa i Literaturen. Paa Grund Fig. 1. Larix europaea. Tværsnit gennem en ved et Længdesaar beskadiget Akse. af den mindre sammensatte Vedbygning egner Naaletræerne sig ret vel hertil, og jeg har derfor søgt at iagttage dette Udviklingsforhold hos disse Planter, hvorved nogle andre ved Læsionen frembragte Bygningsanomalier ogsaa kommer påa 'Tale. Den Undersøgelse, der gav bedst Oplysning, er foretaget paa et treaarigt Skud af en ung Lærk, Larix europaea, der stilledes mig til Disposition af Hr. Professor Boas, i hvis Have ved Søllerød Sø Træet voksede. Skuddet blev afskaaret 19. September 1901, altsaa efter 2 på Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 619 at det sidste Aars Vækst var afsluttet, og samme Aars Foraar havde Beskadigelsen fundet Sted; denne, en Længdebeskadigelse, var indtruffet efter at omtrent 6—8 Trakeider var dannede af den ny Aarrings Vaarved og har ramt %/4 til "5 af Periferien; paa den forreste! Side er ikke blot Barken med Cambiet, men ogsaa det i Foraaret dannede Ved gaaet med, Blottelsen Ny Sy N mig MED ai S IS Så ur [7 TL- RO EKYED SQ ER Sj HAN X SY ROYAL RS HH RV) SEES DAT Y2 IL +17 [|] Fig. 2.… Larix europaea. Overvoksningsvæv. Forklaring i Teksten. 3%. er altsaa gaaet ind til Overfladen af Høstveddet fra 1900 (se Fig: 1), de 2 ældste Aarringe er fuldt bevarede, og deres Høstved er paa Figuren antydet ved de deri optrædende Harpiksgange. Kallusdannelsen er i dette første Aar ikke naaet helt rundt; der mangler et Stykke omtrent som !/4 af Peri- 1 Ved denne Art Beskadigelser bruger jeg Udtrykket ,fortilf om Aksens beskadigede Side, ,bagtilf om det diametralt modsatte Sted. 3 690 O. G. PETERSEN. ferien. Det i det sidste Aar dannede Vedlag er bagtil meget tykt i Forhold til de 2 første Aars Vedlag, saaledes som det i Reglen er Tilfældet efter saadanne Saar. Idet nu Kallus og det deraf fremgaaede Ved dannes baade ved at Udviklingen finder Sted circulært fra Saarranden og radierende paa sædvanlig 'Tykkelsevæksts Manér, fremstiller det Spørgsmaal sig, hvorledes det Cellenet kommer til at se ud, der resulterer af disse 2 Vækstretninger. Herom skulde Billedet Fig. 2 give nogen Oplysning. Det forestiller et Tvær- snit af Overvoksningsvævet fra den Region, hvor Udviklingen er begyndt. Da det her i denne Sammenhæng kun kommer an paa Anskueliggørelsen af Elementernes Orientering, er de enkelte Kallus- og Vedelementer kun skematisk konturerede, mens Cellenettet som saadant er tegnet saa vidt muligt nøj- agtigt Gelle for Celle. Billedet omfatter — i radial Retning — omtrent hele Laget, udadtil komplet, saa at Høstveddet, som det sés, er med, indadtil mangler lidt af det inderste Kallusvæv, der var noget utydeligt. Allerlængst til højre har vi endnu det næsten uhbeskadigede Ved, altsaa den regelmæssig radiale Ordning med tangentialt stillede Tværvægge, derpaa hegynder Kallusdannelsen med Hovedretningen tangentialt eller circulært og mere i radial Retning stillede Tværvægge, svarende til det Princip, at de nydannede Vægge hovedsagelig stiller sig vinkelret påa Retningen af den stærkeste Vækst, men tildels noget forskudt som Følge af senere Vækst. Det som giver Billedet sin ejendommelige Karakter er nu Overgangen fra dette mere kallusagtige Væv til det normale Ved. Herved fremkommer der Kurver i Cellenettet, der giver en Del af dette Tværsnit en vis Lighed med en paalangs gennemskaaret Vækstspids med sine Perikliner og Antikliner. — Saavidt GCelleanordningen. Et andet Spørgsmaal er: Hvorledes sker Overgangen fra det kalløse Ved til det normale Naaletræved i Henseende til Elementernes Bygning ? Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 621 Fig.3 er et stærkere forstørret lille Parti af Fig. 2 i dennes nedre Del, saaledes at vi faar Overgangsregionen med. I den underste Del af denne Figur ses Vækstretningen tydeligt at have været tangential, men tillige, at Vedelementerne er af ren Fig.3. Lariæ europaea. Forklaring i Teksten. 789/,, parenkymatisk Karakter. Overalt sér vi enkel Poredannelse. Samtidig med at Vækstretningen gaar over til at blive radial, begynder Dannelsen af Linseporer, åltsaa af Trakeider. Men i denne Overgangsregion vil vi finde, at Porerne ofte er an- bragt i de tangentialt stillede Vægge eller i Vægge med en D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 2) 41 6929 O. G. PETERSEN. Mellemstilling eller, hvad der ikke er fremstillet i Figuren, paa næsten vandret stillede Tværvægge, hvor de altsaa viser sig som Ringe. Efterhaanden som de radierende Vægge bliver mere udprægede som saadanne, bliver ogsaa Linseporerne — paa normal Vis — hundet til Radialvæggene. Veddet har erholdt sin normale Struktur. Det har endvidere Interesse at se, hvorledes Forholdet stiller sig 1 Randen af Overvoksningssvulsten. Det bedste Fig. 4. Larix europaea. Forkl. i Teksten. I største Delen af dette Billedes nedre Halvdel er kun Konturerne tegnede. Snit, jeg kunde faa, Fig. 4, viser følgende: Den største Del af Randvævet bestaar af uordnet Parenkym med meget stærkt udpræget enkel Poredannelse, og selve Randen i snevreste Forstand udgøres af dette Væv. Lidt tilbage for Randen ses, at kun omtrent de 3 øverste Lag Vedelementer viser Ring- poredannelse, og hertil svarer den radiale Ordning. Grænsen foroven mellem Trakeiderne og det parenkymatiske Væv i Randen er i Billedet markeret ved et lille Kryds. Det efter Beskadigelsen dannede Ved frembyder ogsaa 6 Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 693 nogle Ejendommeligheder i den Region, som ligger bagtil imellem Yderrandene af Saaret. 'DCilvenstre i Fig. 5 ser vi det inderste af en Ruptur, hvis allerinderste Del peger lidt udad (opad i Billedet). I umiddelbar Fortsættelse af denne Rupturs Hovedretning er Vævet ikke normalt udviklet, og dette viser sig navnlig deri, åt Marv- straalecellerne paa dette Sted er udposede paa en lignende Maade som "Tilfældet er ved en Frostskade!. Endvidere ses SUDBSKN BOD SU SB BQM sed re MØNT nl SEN Hen at Fag al 758 RES ag Ni ER OEGR BES 00D 90 De) ER ej SNG: TS GE MERE Fw. ES SE) NØRSSE SORT al I av te S8E O Q OS QSC K SIDE SØRENS El SER NER SERE IR SBåSRSSD 38700 SÆR SOS SDERODE PSR, OP 0 SMSR Erer LIDE WADI DD ane OT SSD GR ES 3 DEN On 00 SGT sejd SDN EJE) DELE (OD) Fig. 5. Larix europaea. Forkl. i -Teksten. 7209/,, paa Hovedfiguren, Fig. 1, lidt udenfor den Region, der svarer til det læderede Sted, et lille bueformet forløbende Parti, der er afvigende fra den øvrige Vedsubstans. Dette skyldes en Række af Harpiksgange, hvis Udvikling i det ubeskadigede Ved 1 Noget tilsvarende finder jeg antydet af Sorauer, Handbuch der Pflanzenkrankheiten, 2. Auflage, 1886, 1. Th., S. 383, og det bliver her op- fattet som en Virkning af ,Druckerleichterung des Cambiums"; det kunde nemlig fremkaldes ved paa en saaret Gren at hæve Barken lidt ud fra Veddet, idet man førte Ryggen af et Knivblad ind under den og derpaa lod Saaret hele. Ø PR 694 O. G. PETERSEN. maa være foranlediget ved Læsionen. Disse Harpiksgange ses ogsaa i Fig. 5 lidt udenfor den føromtalte Bygningsafvigelse, og der findes ialt i Billedet 5 Harpiksgange. Dette kan sammenfattes saaledes: 1. Svarende til den stedfundne Vækst viser Overvoksnings- svulsten ! indadtil tangentialt voksede Celler med hovedsagelig radialt stillede Delingsvægge, udadtil radialt voksede Celler med hovedsagelig tangentialt stillede Delingsvægge og derimellem en Overgangszone. 2. Vævet med tangentialt voksede Celler bestaar ude- lukkende af Parenkym, Vævet med radialt voksede Celler bestaar af sædvanlige Trakeider (og Marvstraaleceller), Over- gangen hertil bestaar af Parenkym eller af et Væv med uden Orden stillede Ringporer. 3... Randen af Overvoksningssvulsten udgøres af Parenkym med meget stærk Poredannelse. 4, Bagtil findes udfor (i Fortsættelse af) Rupturen paa en kort Strækning en Bygningsanomali, der nærmest kan opfattes som en lokal abnorm Udvidelse af Marvstraalerne, ledsaget af nogen Uregelmæssighed i Trakeidernes Stilling. 5. Lidt udenfor denne Region findes atter et bueformet Parti af Harpiksgange. Det er naturligt, at jo yngre Overvoksningsvævet er, jo nærmere vi befinder os ved Svulstens Rand, desto mere træder det normalt byggede Ved tilbage i Udstrækning i Forhold til det, der har en kalløs Karakter, saaledes som det kunde ses hos Lærken (Fig. 4). Ret tydeligt fremgaar dette ogsaa af hosstaaende Afbildning af Pseudotsuga Douglasix. Fig. 6 A viser et Tværsnit gennem en Gren, der omtrent 3 Aar gammel var bleven berøvet sin Bark paa Oversiden i lidt mere end Grenens halve Omkreds. Overvoksningen har her været af den Art, der ikke fører til en normal Heling af Saaret, idet ! Her er stadig kun Tale om dennes Veddel. 3 Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 625 den veddannende Del af Kallus ikke følger den blottede Ved- dels Overflader, men udvikler sig vingeformet ud til Siderne Se | lt BE SE AYare moad B Fig. 6. Pseudotsuga Douglasrti. A Helt Tværsnit gennem den beskadigede Gren. ””/,. B Parti af samme indenfor de to punkterede Linier tilvenstre i Figuren. 788/,. og først derefter krummer sig ind mod Grenen. Dette er et Forhold, der ret hyppig iagttages i Naturen, ogsaa ved store 9 626 O. G. PETERSEN. og gamle Grene og Stammer, og undertiden kan føre til en spiralformet Indrulning af disse Vedvinger. Undersøger vi nu det af Kallus dannede Ved i Nærheden af det Sted, hvor det træder ud fra det normale Grenved, vil vi se noget til- svarende til hvad der er omtalt ovenfor hos Lærk, og det normalt orienterede Ved udgør her den langt overvejende Del. Anderledes derimod i den yngste Del af Vedvingen. Fig.6 B er taget af den indbøjede Del af Vingen og svarer omtrent til den Del, der befinder sig indenfor de to Punktrækker, i Fig. 6 4, og det er orienteret i sin naturlige Stilling, saaledes at det sidst dannede Ved maa vende tilhøjre i Billedet. Det udifferentierede Kallusvæv er her tegnet med enkelte Konturer, nogle faa Celler tilvenstre i Billedet; derefter ses de 3 Regioner af Ved. Det længst tilvenstre med bestemt orienterede, (det følgende med uregelmæssigt orienterede Geller, begge Regioner bestaaende af storcellet, parenkymatisk enkelporet Ved. Kun omtrent de 6—7 yderste Lag tilhøjre er her formet til ialtfald nogenlunde normalt Trakeidevæv. Fig. 7 A viser et Snit gennem et toaarigt Skud af Cratæ- gus Oxyacantha, taget 10. Oktob. 1901. Beskadigelsen har fundet Sted langt hen paa Sommeren, Overvoksningen er derfor endnu kun ubetydelig som ses af Billedet, hvor Svulsternes Veddel er betegnet med a og 6. I Fig.7 B vil man finde af- bildet den lille Vedrand ved a og i samme Stilling som denne. I den marvvendte Side ses Celleanordningen at være et Udtryk for den tangentiale (circulære) Vækst, i Midten er en bestemt Ordning mindre let paaviselig, og stivelseholdigt Parenkym spiller her en ret fremtrædende Rolle, først i den ydre, omtrent tredje, Del fremtræder den almindelige Vedkarakter, dog ikke ude i dette Vedlegemes Rand, der falder sammen med Billedets Begrænsning foroven tilvenstre. Der er altsaa til en vis Grad Overensstemmelse med det hos Lærk beskrevne ?, ] For sent til at benyttes lykkedes det mig at faa en Afhandling af Ros. Horrmanx, Untersuchungen tiiber die Wirkung mechanischer Kråfte 10 Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 627 Overgangen fra det udprægede Kallusvæv til Veddet sker hos Løvtræerne i mange Tilfælde paa den Maade, eller rettere sagt, Overgangsvævet viser sig under den Skikkelse, at der lige som trækker sig Striber af Ved ind i Kallus-Parenkymet ; efterhaanden bliver Vedstriberne bredere og det kalløse Paren- kym optræder som smallere Striber, indtil det tilsidst antager Karakteren af Marvstraaler. Dette kan varieres påa mange Maader. Der er en stor Forskel paa. hvor vidt en Overvoksning naar i det første Aar efter at Beskadigelsen har fundet Sted, og det er her ikke alene Artens Tilbøjelighed til langsommere eller hurtigere Vækst, det kommer an paa, men ogsaa den mer eller mindre kraftige Udvikling, hvori Individet befinder sig. Illustrationer hertil kan let findes i Naturen, men det skal jeg ikke komme nærmere ind paa her. Jeg skal endnu her tillade mig at anbringe en lIagttagelse over en Euonymus europæus, fordi det Forhold, der skal nævnes, afgiver et godt Eksempel paa en Stængel, der paa en dobbelt Maade har reageret paa en Længdebeskadigelse. Den paa- gældende Stængel er taget i Maj 1901; den var nedliggende paa Jorden og har i de første 5 Aar udviklet 3 smalle og 2 brede Aarringe. Fem Aar gammel er den blevet beskadiget saaledes, at Veddet paa den ene Side er fjernet helt ind til Marven. I det 6. Aar er der udviklet Kallus fra Saarets Rande, der efter 1 eller mulig 2 Aars Forløb — det var meget van- skeligt at afgøre — endnu var langt fra at naa sammen; og den gør Indtryk af, at der vilde være kommet en større Lacune i Veddet, om Randen havde faaet Lov til at lukke sig (smlgn. Fig. 8 4). auf die Teilung, Anordnung und Ausbildung der Zellen, Inaugural-Disser- tation, Sondershausen 1885, i hvilken bl. a. ogsaa Forhold af samme Natur som nogle af disse omtales. Jeg skal navnlig henlede Opmærksomheden paa Tavle 3, Fig. 21 og 22 med tilhørende Forklaring i Teksten, der netop gaar ud paa at anskueliggøre lignende Forhold som flere af mine Figurer. De paagældende Figurer hos Hoffmann er efter Overvoksning hos Hassel. 11 698 O. G. PETERSEN. Men foruden Dannelsen af denne Overvoksningssvulst har der fundet en anden Udvikling Sted. I den blottede Del af Fig. 7. Cratægus Oxyacantha. A Helt Tværsnit. B Svulsten ved a. 12 Overvoksning efter Længdesaar hos Lærk og andre Træer. 699 Marven er der nemlig begyndt en Dannelse af Phellogen, der udadtil har dannet Kork. I sin Helhed fremtræder dette som en Liste paalangs ad Saarets' indvendige Flade, 1 Tværsnit Fig.8.. Euonymus europæus. A Helt Tværsnit. ”%. B Korkdannelse paa Marven. 75/1. som en mørkere Rand om det fremhvælvede Parti (a i Fig.8 4). Fig.8 B viser i Tværsnit den ikke af Veddet dækkede Halvdel af Marven med et hueformet forløbende Parti af rækkestillede Geller, af hvilke de ydre er omdannede til Kork. Indadtil 13 630 O. G. PETERSEN. OQvervoksning efter Længdesaar. gaar disse Cellerækker jevnt over i det af runde Celler dannede, hist og her noget lacunøse Marvparenkym. Jeg skal tilføje, at jeg med Hensyn til Vævenes Reaktion i Grenens bagre Del paa Beskadigelser af denne Art har flere Iagttagelser, navnlig over Fseudotsuga Douglasir, Arwlanthus glandulosa og Corylus Avellana, hvilke jeg imidlertid foretrækker at meddele i en anden Sammenhæng, nemlig under Omtalen af falske Aarringe. BERETNING OM MØDERNE EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX DES SEANCES Gå RE eN g i mt LL wii å SE é Nd xl AN; É. fæ" Ø TT ; u ' ABT" READ T sdl NT TEEN EET AS BØN EET SÅ rr ET SN KNEDKE BM . N É kv: ESTERE STEN Sue SSEAR SS AASEN” ST SMD I sr PEER AVE ale i” "W mg ON å "5ES VE ENB jeg % El SARTY RI åt; TCA (RE DE SA RR] SA SAD Nr ST: NET St SØS £ Nee IE KANE: y mn ns ie sole , Fr SES ASER SS SER LSD 10215 TEDE SPS TEN: TF -4ÆVk dir al BR SiD ej i i ; KIK: så 0 7, FU SOLEN SA ' w Ady ' y in" mn - (| ' i: i ” Aa KG 4 SR ig Nå rk NER ” | S3 ig T VER SE HO TOT MO DY30 NA ( "ang , > ' HE, is AS U r AL [ i : i ' NA ' å WE: Øg i OVER £ … . Æd N —£ ARE PULS HÅNSEN SE kt Us gø Rn, i HARE" rr SA ir DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES. SELSKAB PROTEKTOR: HANS MAJESTÆT KONGEN. ÆRESMEDLEN: HANS KGL. HØJHED KRONPRINS FREDERIK. SELSKABETS MEDLEMMER VED BEGYNDELSEN AF AARET 1903. EMBEDSMÆND: Præsident: JuL. THOMSEN. Formand for den hist.-filos. Kl.: J. L. UssinG. Formand for den naturv.-mathem. Kl.: S. M. JØRGENSEN. Sekretær: H. G. ZEUTHEN. Redaktør: J. L. HeiBere. Kasserer: F. V. Å. MEINERT. A. INDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.", Dbmd. — Formand for den hist.-filos. Klasse. (&/12 1851.) MEeHREN, A.M.F. van, Dr. phil., fh. Professor i semitisk-orien- talsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Don E/-67): 1? Medlemmer. ( Å ) Hist.-fil Kl. Horny, P, E., Dr. phil., fh. Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (5/4 67.) Rørdam, H.F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg., Boy re EST ADETA DB) Favussørr, M. V., Dr. phil., fh. Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (7/4 76.) THORKELSSON, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg., Dbmd.. (7/4 76.) Txomsen, VirH. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd., Fortjenst-Med. (8/12 76.) Wimmer, L.F.A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (/12 76.) Goos, A. H. F. C., Dr. jur., Gehejme-Etatsraad, extraordinær Asséssor i Højesteret; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E. T. (28/4 82.) STEENSTRUP, JoH. C. H. R., Dr. juris & phil., Professor Rost- gardianus i Historie ved Københavns Universitet, R. af DIED INSEE 2) Gertz, M. C1., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet ; R. af Dbg., Dbmd. ("8/4 83.) NELLEMANN, J.M. V., Dr. jur., kgl. Direktør i Nationalbanken, extraord. Assessor i Højesteret; Rd. af Elef., Stk. af Dbg., Dom ÆG EET 733) HeweRG, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet. — Selskabets Redaktør. (7/12 83.) HørrningG, H., Dr. phil., LL. D., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; KR. af Dbg. ("?”/12 84.) Kroman, K.F. V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (?”/42 84.) Ersrev, Kr. 5. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (8/5 88.) Frivericia, J. A., Dr. phil.; Professor i Historie ved Københavns Universitet; RK. af Dbg. (78/5 88.) MøLrer, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet; KR. af Dbg. (8/4 92.) Naturv.-math. Kl. ( 13) ) Medlemmer. Jonsson, Finnur, Dr. phil., Professor extr. i nordisk Filologi ved Københavns Universitet. ("5/4 98.) MiLLer, SorHus O., Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afdeling; R. af Dbg., Dbmd. (78/4 98.) JESPERSEN, J. Orro H., Dr. phil., Professor i engelsk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet; KR. af Dbg. (71/4 99.) Nyrop, KRrisrtorrer, Dr. phil., Professor i romansk Sprog og Litteratur ved Københavus Universitet; R. af Dbg. (71/4 99.) Buur, Frants P..W., Dr. phil. & theol Professor i semitisk- østerlandsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (g:1900.) Kårvnd, P. E. Kristian, Dr. phil., Bibliotbekar ved den Arna- Magnæanske Haandskriftsamling. (&/4 1900.) Lund, Troeis F., Dr. phil., Professor, Ordens-Historiograf, HS ADbe Don (2/5 190£) LEHMANN, ÅLFRED G. L., Dr. phil., Docent i experimental Psy- kologi ved Københavns Universitet. (?/4 1902.) Rusin, Marcus, Generaltolddirektør, konst. Chef for Skatte- væsenet, Historiker. (”/4 1902.) DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Txomsen, H. P. J. Jur., Dr. med. & phil., Gehejme-Konferens- raad, fh. Direktør for den polytekniske Læreanstalt og Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E. T. — Selskabets Præsident. (7/12 1860.) ZEuTHEN, H. G., Dr. phil. & math., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Sel- skabets Sekretær. (f/12 72.) JørGENSEN, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (78/12 74.) CaristiansEeN, C., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. ("/12 75.) KRABBE, H., Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (7/4 76.) Medlemmer. ( 6 ) Naturv.-math. Klasse. Torsøe, Harnor F. A., Dr. phil., Direktør for Arbejds- og Fa- brikstilsynet; K. af Dbg.?”, Dbmd., Fortjenst-Med. (?"/4,2 77.) WARMING, J. Eu. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?"/12 77.) PETERSEN, P. C. Junius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (/4 79.) THIELE, T.N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (4 79.) MEenerT, Fr. V. Aucg., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. FRSST) Rostrur, Fr. G. Emm, Dr. phil, Professor i Plantepathologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (4-82) Mirzer, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster, Kmd. af Dbg.?”, Dbmd., Gb. E.T. (!?/1784.) Boxr, Cur. H.L. P. E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (78/5 88.) GrAM, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskaberne »Hafnia" og ,Skjold"f i København. ("8/5 88.) Paursen, Anam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg., Dbmd. (8/5 88.) VALENTINER, H., Dr. phil., Direktør for Forsikringsselskabet »Dan£ i Fredericia. (8/5 88.) CHRISTENSEN, Onin T., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (""/4 90.) Hansen, Emm Cxr., Dr. phil., Professor, Forstander for Carls- berg-Laboratoriets fysiologiske Afdeling; R. af Dbg. (!"/4 90.) Boss, J.E. V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (2/4 91.) PETERSEN, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (2/4 91.) Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt; R. af Dbg. (2/4 91.) SaLomonsen, C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved Køben- havns Universitet, Direktør for Statens Seruminstitut; Ry af”Dbg:, -Dbmd: (2/491) Hist.-fil. Kl. (7) Udenl. Medl. SØRENSEN, Wirtiam, Dr. phil., Privatlærer, Zoolog. (2/4 91.) PecHiLEe, C. F., Mag. sc., Observator ved Universitetets astro- nomiske Observatorium. (7/4 93.) ZACHARIUAÆE, G. C.C. v., Generalmajor af Fodfolket, Chef for Ge- neralstaben, Direktør for (Gradmaalingen; Kmd. af Dbg.?, Dmbd…. (7/4 93.) BerGH, RuporrH S., Dr. phil., midlertidig Docent i Histologi ved Københavns Universitet. ("5/4 98.) JOHANNSEN, WILHELM Lunv., Lektor i Plantefysiologi ved den kgl.. Veterinær- og Landbohøjskole. ("5/4 98.) BanG, BerNHArRD L. F., Dr. med., Veterinærfysikus, Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af Ds. Dbmds (244 99.) Jver, Caristian S., Dr. phil., konst. Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. (71/4 99.) PererRsEnN, C. U. Emn, Dr. phil., Professor i Kemi ved Køben- havns Universitet. (/4 1900.) ROosenvINGE, J. Laurits A. Kornerur, Dr. phil., Docent i Botanik ved Københavns Universitet. (&/41900.) Dreyer, J.L. E., Dr. phil., Director of the Armagh observatory, Irland; R. af Dbg.. ("”/2 1901). JuNGERSEN, Hector F. E., Dr. phil., Professor. i Zoologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg… (?7?”/4 1901). Levinsen, G. M. R., Mag. sc., Inspektor ved Universitetets zoolo- giske Museum. ("”/4 1901). RAUNKJÆR, CHRISTEN, Mag. sc., Assistent ved Universitetets planteanatomiske Laboratorium. (7/4 1902.) Steenstrup, K. J. V., Dr. phil., Geolog; R. af Dbg. ("/4 1902.) B. UDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. StyrrE, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbiblio- theket i Upsala. (!!/, 1867.) Boarunck, Orto, Dr. phil.,'kejs. russisk virkelig Gehejmeraad og Akademiker, Leipzig. ("7/4 68.) Udenl. Medl. ( 8 ) Hist.-fil. Kl. BucGE, SorHus, Dr. phil., LE. D., Professor i sammenlign. Sprogforskning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. EST OD LuBgock, Sir Joan, Baronet, D.C.L., LL. D., fh. Vice-Kansler for Universitetet i London. (?2/, 72.) DELISLE, Léororn-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76.) MALMSTRØM, CARL Gustar, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (f/12 78.) Boissier, M.-L.-Gasrton, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i latinsk Poesi ved Collége de France i Paris. (2/12 82.) Paris, GasToN-B.-P., Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i middelalderligt fransk Sprog og Litteratur ved Collége de France og Direktør for samme, Paris. (??/12 82.) Conze, ÅrLex. Car. L., Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direktionen for det tyske archæologiske Institut i Berlin. (1/12 84.) ODaner, Cr. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (1/6 88.) + SrorM, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (!/6 88.) Henzer, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Wien. (7/6 88.) MEYER, M.-Paur-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved Collége de France i Paris. (1/6 88.) Sævers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (!/6 88.) Wunor, WicxH., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) ZELLER, Enwarn, Dr. phil., Gehejmeraad, fh. Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (5/4 89.) AscoL1, G. I., Senator, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab og de østerlandske Sprog ved det kongelige Institut i Milano. (FOO) Hist.-fil. Kl. væg Udenl. Medl. Bicaezer, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (7/4 90.) D'AncoNna, ÅLESS., Professor i italiensk Litteratur ved Univer- sitetet i Pisa. (3/4 91.) AuFrRECHT, THEoDorR, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur ved Universitetet i Bonn. (/4 91.) BenndorF, Orrto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæo- løgi ved Universitetet i Wien. (2/4 91.) BréaL, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskah ved Collége de France i Paris. (?/4-91.) TeGnér, Esaias H. W., Dr. phil. & theol., Professor i øster- landske Sprog ved Universitetet i Lund. (&/4 92.) Storm, JoxH. F. B., LL. D., Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.) ComrARETTI, Domenico, Professor em. i Græsk, Firenze. (7/4 93.) SoreL, ALBERT, Medlem af det franske Institut, Professor ved VÉcole des Sciences politiques i Paris. (7/4 93.) SopEeRWALL, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. (?5/, 94)). DårPrrenn, WirxH., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske archæologiske Institut i Athen. (5/4 94.) Gore, M. J. DE, Dr. phil., Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet i Leiden. (3/4 94.) SickerL, TH. v., Dr. phil., Direktør for Istituto austriaco di studi storici i Rom. (5/4 95.) WILAMOWITZ-MOELLENDORFF, U. v., Dr. phil., Gehejmeraad, Pro- fessor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (%/4 97.) SGHMOLLER, Gustav, Dr. phil., Historiker, Professor i Statsviden- skaberne ved Universitetet i Berlin. ("5/4 98.) FounLee, ALFRED, Medlem af det franske Institut, fh. Professor fÆlilasofs Bars (499) Usener, Hermann, Dr. phil., Gehejmeraad, fh. Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (€/4 1900.) BruGMANN, Frien. KarL, Professor i indogermansk Sprogviden- skab ved Universitetet i Leipzig. (?”/x 1901.) Udenl. Medl. ( 10 ) Naturv.-math. Kl. Diers, Hermann, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (”/4 1902.) MICHAELIS, ÅnorPH, Professor i klassisk Arkæologi ved Uni- versitetet i Strassburg. ("/4 1902.) Rays Davms, T. W., Professor i Pali og buddhistisk Litteratur ved University College i London. ("/4 1902.) Sweet, Henry, Dr. phil., Sprogforsker, Oxford. ("/4 1902.) GomPerz, THeonor, Dr. phil.,. Hofraad, Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Wien. (/4 1902.) DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Hooker, Sir. Joserr.D.. M. D., D.G.L.; LL. D., fh; Direktør for den botaniske Have i Kew, Medlem af Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (??/4 1870.) Hvewns, Sir Wiiuan,.K. C.B., D.C. L:;, LL. D., Fysisk Astro= nom, Præsident for Royal Society i London. (”8/4 73.) SarmoN, Rev. GEeorGE, D.D., D.C. L., LL. D., Mathematiker, Provost of Trinity College i Dublin. (!/4 76.) CREMONA, Luici, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (!/4 76.) STRUVE, OTro WirH., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. ("7/4 76.) Eord” KELvin, Wirrram THOMSON, "Dr: med., DD. CLS EPÆDE fh. Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tair, P. GurHRiE, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- bursh 5 €/12:76) Creve, P. Txa., Dr. phil., LL. D., Professor i Kemi ved Univer- siteter Upsala had bem SO) BEeRTHELOT, P.-E.-MArRcELLIN, Senator, Medlem af det franske Akademi, fh. Professor i Kemi, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences i Paris. (8/4 81.) Retzius, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82.) ÅAREscHouG, FrEeD. Winx. CxRr., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (2%, 86.) Naturv.-math. Kl. ( 11 ) Udenl. Medl. KårLixer, ALBERT von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. " (?/4 86.) LeyniG, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wurzburg. (29/4 86.) LerrLrer, G. MirtaG-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm; Kmd. af Dbg.! (5/4 89.) LizcjesorG, WirH.,. Dr.ined. & phil., Professor em. i Zoologi ved Universitetet i Upsala. (%/4 89.) Nartxorst, Arrr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets hbotanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (81%:89.) GEGENBAUR, CarL, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (5/4 89.) MEenDeLzerrF, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (5/4 89.) DarBoux, Gaston, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences, Dekan ved Faculté des Sciences i Paris. (5/4 89.) Sars, GEorG Oss., Dr. phil., Professor i Zoologi, Kristiania. (11/4 90.) AGassiz, ArLEx., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (1490.) TIEGHEM, PH. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (77/4 90.) BRrREFELD, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Munster, Westphalen. (2/4 91.) BrøGGeRr, W. C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Uni- versitetet i Kristiania; R. afDbg. (8/4 92.) HAMMABRSTEN, OrLor, Dr. med. & phil., Professor i medicinsk og fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala. (S/8 92.) Kren, Feux, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Mathematik ved Universitetet i Gåttingen. (2/4 92.) ScHWARTzZ, C. H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (8/4 92.) Bortzmann, LunviG, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet 1 Munchen. - (7/493)) Udenl. Medl. ( 192 ) Naturv.-math. Kl. His, Wizxenm, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Leipzig. (7/4 93.) SGHWENDENER, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi- tetet i Berlin. (7/4 93.) PrEFFER, WirH., Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Professor i Botanik ved Universitetet i Leipzig. (78/4 94.) Fris, Txeonor M., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Uni- versitetet i Upsala. (5/4 95.) Wirrtrock, Veir B., Dr. phil, Professor Bergianus, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (?/4 95). BåckLunDn, ALBERT Victor, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Lund. (7%, 96.) Hirtorrr, WirHerm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Munster. (79/4 96.) Lord RavLeicGH, Joan WirnLiam Strutr, Dr. phil., D.G. L., Pro- fessor i Fysik ved Royal Institution, Medlem af Royal Society, London. ("4 96.) CorLetrt, RoBerT, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristi- ania. (?/4 97.) Dunér, Nizs Cxr., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Univer- siteter Upsalen EON) HeRrRTwWIG, Oscar, Dr. med., Professor i sammenlignende Anatomi ved Universitetet i Berlin. (75/4 98.) Moissan, Henri, Medlem af det franske. Institut, Professor i Kemi ved École de Pharmacie i Paris. (75/4 98.) STRASSBURGER, EDnwarD, Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Pro- fessor i Botanik ved Universitetet i Bonn. (5/4 98.) DastRE, ALBERT J. F., Professor i Fysiologi ved Faculté des sejences, Paris:1 (21/5:993) Picard, CH. Émize, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (?//4 99.) Poincaré, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/4 99.) BENEDEN, EnouarD Van, Professor i Zoologi ved Universitetet i Liege (1900) Naturv.-math. Kl. ( 13 ) Udenl. Medl. DoHrnx, Anton, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor, Direktør for den zoologiske Station i Neapel. (f/4 1900.) EarLicx, Paur, Dr. med., Gehejmeraad, Direktør for det kgl. preuss. Institut for experimentel Therapi i Frankfurt a. M.; Kmd. af Dbg.? (%/4 1900.) ENGELMAnNN, THEoDoR WILHELM, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Fysiologi ved Universitetet og Direktør for det fysiolo- giske Institut i Berlin. (f/4 1900.) FLEMMING, WALTHER, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Ana- tomi ved Universitetet i Kiel. (/4 1900.) HeLmerT, Frienk. RoBerT, Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Pro- fessor ved Universitetet i Berlin, Direktør for den interna- tionale Gradmaaling i Potsdam; Kmd. af Dbg.” (&/4 1900.) Henry, Louis, Professor i Kemi ved Universitetet i Louvain. (74 1900.) TrevB, MerzcHior, Dr. phil., Bestyrer af den botaniske Have i Buitenzorg ved Batavia. (&/4 1900.) Vries, Huco De, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Amsterdam. (7/4 1900.) Perrersson, OrTto, Dr. phil., Professor i Kemi ved Stockholms Højskole; R. af Dbg. ("?”/. 1901.) EncLer, AnorrpH, Dr. phil., Professor i Botanik ved Univer- sitetét i Berlin… (7”/, 1901.) GoEBEL, Karr, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet iNunchens (2/4 790) Horr, Jacob HeinkicH van'T, Dr. phil., Professor i Kemi ved Unrversiteteteet erne SIOE) Ramsay, WirLiam, Professor i Kemi ved University College i kondonr (141905) TANNERY, Paur, Direktør for den franske Stats Tobaksfabriker i Bantn: (2/481905) HasserBerG, Kras BerNHAaRD, Professor, Fysiker ved Veten- skapsakademien i Stockholm. ("74 1902.) Monna, H., Professor i Meteorologi ved Universitetet i Kristiania. 4/4 1902.) Kommissioner. (14) PavLov, Ivan PEetrovIt, Professor i Fysiologi ved det kejser- lige militær-medicinske Akademi i St. Petersborg. (?/4 1902.) SANDERSON, Sir JoHN Burnon, Professor i Fysiologi ved Univer- sitetet i Oxford. (7/4 1902,) | Kassekommissionen : SING. E. Horm. PENSTEnE BE" J.P. GRAM. 4 Sa mn be UW Revisorer : H. F. A. Toprsøe. JuL. PETERSEN. Ordbogskommissionen : VIiLH. THOMSEN. L. F. A. WIMMER. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diplomatarium og Danske Regesta: E. Horm. H. F. Rørnam. JOH. STEENSTRUP. Udvalg for den internativnale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder. H. G. ZEUTHEN. S. M. JØRGENSEN. C. CHRISTIANSEN. Fr. V. A. MEINERT. Car. BoHr. L. KorneruP ROSENVINGE. Medlemmer af det staaende Udvalg for den internationale Association af Akademier. H. G. ZEUTHEN. J. L. HEIBERG. BERETNING OM MØDERNE 1903. 1. Mødet den Yde Januar. (Tilstede vare: Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og — 96 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. Txomsenx, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, J. Steenstrup, Heiberg, P. E. Miller, Erslev, Hansen, Prytz, Pechiile, Jonsson, Johannsen, Juel, Kålund, Rosenvinge, Lund, K. Steen- strup, Sekretæren.) Professor, Dr. J, L. UssinG fremsatte nogle Bemærkninger om Reliefferne paa det til Ære for Kejser Augustus oprejste Fredens Alter i Kom. Denne Meddelelse vil blive offentlig- gjort i Selskabets Publikationer. Det besluttedes i Selskabets Skrifter at optage et af Dr. phil. C. G. Jox. PETERSEN indsendt Arbejde: ,De danske Far- vandes Plankton i Aarene 1898—1901<.. I (af C. G. Jon. PETERSEN) og II (af Mag. sc. A. C. JoHansen, J. Car. LEVINSEN og S. JENSEN). Overbibliothekar H. O. LanGE havde tilsendt Selskabet 50 Eksemplarer af det med Selskabets Understøttelse (af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag) udgivne Værk Bibliotheca Danica, 10. Hæfte. Ligeledes havde Selskabet fra Arkivsekretær, Dr. phil. W. CHRISTENSEN modtaget de betingede 250 Eksemplarer af hans med Selskabets Understøttelse (af det Hjelmstjerne- 1. Møde. ( 16 ) 9. Januar. Rosencroneske Bidrag) udgivne Bog: Dansk Statsforvaltning i det 15de Aarhundrede. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1—68; deriblandt en Gave fra Selskabets udenlandske Medlem HeLmeRrT. 2. Mødet den 23de Januar. (Tilstede vare 43 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, J. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding. Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Fridericia, Christensen, Hansen, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Buhl, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Lehmann, Rubin, K. Steenstrup, Sekretæren). Professor, Dr. S. M. JørGEensEen meddelte: En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818; Udtog af Zeises Dagbog. Denne Med- delelse vil blive trykt i Oversigten. Formanden for Carlsbergfondets Direktion gav Selskabet Meddelelse om en mellem Carsbergfondet (derunder Ny Carls- bergfondet) og de Forenede Bryggerier sluttet Overenskomst for 100 Aar. Det besluttedes at optage i Oversigten: Adjunkt TH. Sun- DORPH: ,Om forskellige Forhold ved Elektricitetens Overgang fra et Legeme til et andet", og Dr. med. GeorGEes DREYER: »Undersøgelser over Lysets Indvirkning paa Amøber i det amøboide og enkysterede Stadium«, samt i Selskabets Skrifter Mag. sc. CHR. WINTHER: ,Polarimetriske Undersøgelser II. Rota- tionsdispersionen i Opløsninger. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 69—130. 6. Februar. ( alf ) 3, Møde. 3. Mødet den 6te Februar. (Tilstede vare: Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 40 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, J. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, P. E. Miller, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechiille, Zachariae, Jénsson, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Lehmann, Raunkjær, K. Steenstrup, Sekretæren.) Lektor W. JoHANNSEN gav en Meddelelse om Arvelighed i Samfund og i rene Linier, som vil blive offentliggjort i Over- sigten. SENER Derefter forelagde Professor, Dr. J. L. Ussing 1. Beretning om den paa Carlsbergfondets Bekostning iværksatte Udgravning påa Rhodos. Denne Beretning vil blive trykt paa Fransk i Oversigten. Efter Forslag af den historisk-filosofiske Klasse vedtoges det ikke at stille nogen filosofisk Prisopgave; efter den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Forslag besluttedes det at sætte Prisen for den for det Thottske Legat stillede Opgave til 800 Kr. og ikke at udsætte nogen Prisopgave for dette Legat i 1904, Derefter vedtoges det at stille neden- anførte Prisopgaver og for disses fyldestgørende Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. Det besluttedes i Oversigten at optage en Afhandling af Professor, Dr. N. V. Ussime: ,0m Jyllands Hedesletter og Theorierne for deres Dannelse". I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 131—166. 3 Møde. ( 18 ) 6. Februar. PRISOPGAVER FOR 1903. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. HISTORISK-FILOLOGISK OPGAVE. TIDLIGERE UDSAT 1893. . (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) Det er en Selvfølge, at N. M. Petersen i sine ,Bidrag til den danske Litteraturs Historie" kun har kunnet skænke Dyr- kelsen af den klassiske Filologi i Danmark en temmelig ringe Opmærksomhed. Tit har han maattet lade sig nøje med blot at nævne Navnene paa denne Videnskabs Repræsentanter og Titler paa Arbejder af dem; og selv hvor Talen er om de betydeligste Filologer, vort Land har haft at opvise i de tid- ligere Aarhundreder, har han i Reglen fremdraget andre Sider af deres Virksomhed stærkere end den specielt filologiske. Hvad der udenfor N. M. Petersens Værk er fremkommet til Belysning af den klassiske Filologis Historie i Danmark, ind- skrænker sig væsentlig til Leksikonartikler, som efter Sagens Natur kun kunne give Enkeltbilleder og ikke paavise Sammen- hængen i Udviklingen nøjere. Men baade er det i og for sig ønskeligt at faa ogsaa denne Retning af Videnskaben i vort Land behandlet i en sammenhængende Oversigt, saaledes at der gøres Rede for de enkelte efter hinanden virkende Filo- logers Liv og Arbejder med en kritisk Vurdering af disse, og tillige Forbindelsen mellem Filologiens Dyrkelse hos os og i andre Lande paavises: og da der tilmed er Bestræbelser i lignende Retning oppe rundt omkring i de andre europæiske Lande, og vigtige Frugter deraf allerede foreligge (som f. Eks. C. Bursians Geschichte der klass. Philologie in Deutschland), vil det formentlig være betimeligt ogsaa for os at slutte os til denne Bevægelse. Selskabet ønsker da at bidrage sit til, at dette kan ske, ved at udsætte følgende Prisspørgsmaal: 6. Februar. ( 19 ) 3. Møde. Der ønskes en Fremstilling af den klassiske Filologis Historie i Danmark i Tiden fra Reformationens Indførelse til J. N. Madvigs Fremtræden. (Herunder indbefattes ikke Kunstarkæologien.) DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. KEMISK PRISOPGAVE. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) Det er ofte iagttaget, at optisk virksomme Stoffer ved Op- varmning tabe deres optiske Aktivitet og. sluttelig omdannes til optisk nevtrale eller racemiske Isomere. Ligeledes er det i flere Tilfælde konstateret, at Tilstedeværelsen af smaa Mængder af forskellige Stoffer virker fremskyndende paa denne Om- dannelse. Derimod foreligger der næsten ingen Maalinger af Reaktionshastigheden ved Processen. Videnskabernes Selskab udsætter sin Guldmedaille som Belønning for en fyldestgørende eksperimentel Undersøgelse angaaende Reaktionshastigheden ved Dannelsen af nogle vigtigere racemiske Forbindelser ved Opvarmning af de aktive Isomere med eller uden Tilstedeværelse af katalytisk virkende Stoffer, samt en Undersøgelse af, hvorvidt og i hvilket Omfang de indvundne Resultater stemme overens med de paa Grundlag af Massevirkningsteorien opstillede almindelige Love for Reaktionshastigheden ved de kemiske Processer. Der indrømmes en Frist indtil 31. Oktober 19053. MATHEMATISK OPGAVE. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) Bestemmelsen af et Polyeders Volumen (særlig en Pyra- mides), uden at der paa en eller anden Maade gøres Brug af Ekshaustionsmetoden, er et gammelt Problem, som paa ny blev DE: Fa 3. Møde. ( 20 ) 6. Februar. fremhævet af Prof. Hilbert i hans bekendte Foredrag ved Mathematikerkongressen i Paris 1901. Paa Foranledning heraf er der af Dr. Dehn og Dr. Vahlen (Math. Annalen Bd. 55 p. 465 og Bd. 56 p.507) fundet en Betingelse, der viser, at to Poly- edre med samme Volumen i Almindelighed ikke kunne sam- mensættes af et endeligt Antal parvis kongruente Dele. Ved de ovennævnte Undersøgelser er der imidlertid kun fundet en enkelt Betingelse, om hvilken det ved Eksempler er let at vise, at den ikke er tilstrækkelig. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for Angivelsen af de nødvendige og tilstrækkelige Betingelser for, at to Polyedre kunne sammensættes af et endeligt Antal parvis kongruente Dele, eller for et Bidrag i den Retning, der i hvert Fald løser Opgaven for det Tilfælde, at det ene Polyeder er konvekst, det andet en Terning. Tillige ønskes det udtrykkelig angivet, hvilke Pyramider der tilfredsstille de fundne Betingelser. FOR DET CLASSEN'SKE LEGAT. (PRIS: 800 KR.) I de senere Aar klages der her i Landet over tiltagende Sygdom hos Biynglen. Forskellige i Udlandet foretagne Under- søgelser synes at tyde paa, at der hos Biynglen foruden den af Bacillus alver foraarsagede, saakaldte ,Bipest” tillige fore- kommer andre Infektionssygdomme. Da der hidtil ikke fore- ligger nøjere Undersøgelser over de her i Landet forekommende Bisygdomme, og da de til disses Bekæmpelse benyttede Me- toder næppe have givet et tilfredsstillende Resultat, udsætter det kgl. danske Videnskabernes Selskab for det Classen'ske Legat en Præmie af 800 Kroner for Besvarelsen af følgende Opgave: Der ønskes en Undersøgelse over Aarsagsforholdene ved de her i Landet optrædende Infektionssygdomme hos Bi- 6. Februar. ( 91 ) 3. Møde. ynglen og en paa Forsøg grundet Anvisning til disses Bekæmpelse. Der indrømmes en Frist indtil 31. Oktober 1905. FOR DET THOTT'SKE LEGAT. (PRIS: 800 KR.) Medens der foreligger en Række Undersøgelser over jyske Hedejorders og beslægtede nordtyske Sandjorders mineralogiske Sammensætning og deres Indhold af Forvitringsprodukter, der kunne tjene til Næring for den phanerogame Vegetation, er Kundskaben om disse Jorders Indhold af assimilabelt Kvælstof endnu meget mangelfuld. Der udsættes derfor en Pris af 800 Kr. af det Thott'ske Legat for en Undersøgelse af dette Forhold. Undersøgelsen maa gaa ud paa nærmere at oplyse, om og hvorledes det assimilable Kvælstof varierer kvantitativt i jyske Hedejorder, alt efter den forskellige Beskaffenhed af Overfladens vegetationsbærende Lag, saasom i humusblottet Hedesand, i Muld under Hedens Egekrat (Egepurl), i Hedeagre, der i de senere Aar ikke have faaet animalsk Gødning, i Hedebund, der er dækket af sur Lyngskjold m. v. Saavidt muligt gives der Oplysning om de sandsynlige Kilder til de forefundne Mængder af Kvælstof; endvidere maa Undersøgelsen være ledsaget af en nærmere Beskrivelse af de undersøgte Lokaliteter og af en paa Analyser af passende Omfang baseret Karakteristik af Jordbundens mineralogiske Beskaffenhed ; endelig maa de analytiske Resultater sammen- stilles med, hvad man forøvrigt ved om Kvælstoffets Forekomst i andre udyrkede Jorder af beslægtet Natur. Der indrømmes en Frist indtil 31. Oktober 1905. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. 3. Møde. ( 99 ) 6. Februar. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der inde- holder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgs- maal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for Selskabets Guldmedaille stillede kemiske Opgave og de for det Classen'ske og det Thott'ske Legat udsatte Opgaver, for hvilke Fristen først udløber den 31. Oktober 1905, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober 1904 til Selskabets Sekretær, Pro- fessor, Dr. H. G. ZeurHen. Bedømmelsen falder i den paaføl- gende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Be- svarelser tilbage. 4. Mødet den 20% Februar. (Tilstede vare 17 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. Taomsen, Præsident, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, J. Steenstrup, Heiberg, Gram, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Juel, Kålund, Sekretæren.) Professor, Dr. Jur. Perersen gav en Meddelelse om nogle Sætninger henhørende til Primtaltheorien. Redaktøren forelagde Oversigt 1902 Nr. 6, udkommen samme Dag. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 167—248, hvoriblandt private Gaver fra d'Hrr. Pratre og Poporr. 6. Marts. ( 93 ) 5. Møde. 5, Mødet den 6te Marts. (Tilstede vare 26 ordinære Medlemmer, nemlig: UssinG, Mødets Præsident, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, J. Steenstrup, Heiberg, Gram, Erslev, Christensen, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Juel, Kålund, Lund, Jungersen, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den 23de Februar ved Døden havde mistet sit udenlandske Medlem, Professor i Hi- storie ved Universitetet i Kristiania, Dr. phil. Gusrav STORM. Iste Juni 1888 var han bleven optaget i den historisk-filosofiske Klasse; men tidligere, nemlig i 1872, havde han faaet Sel- skabets Guldinedaille for sin Besvarelse af en Prisopgave om ,Snorres Historieskrivning" , hvorefter Selskabet i 1873 udgav hans Bog om dette Æmne. Til denne Meddelelse knyttede Prof. Dr. Jox. StEEenstruP følgende Udtalelse: »Et af de alvorligste Tab, som nordisk Historieforskning kunde lide, har ramt den ved Professor Gustav STORM's Bortgang den 23de Februar; ogsaa en Søstervidenskab, den nordiske Filologi, vil sikkert føle sig haardt truffet ved hans Død. Det var et af Videnskabernes Selskab udsat Prisspørgsmaal, som gav STorM Anledning til hans første omfattende Arbejde »Snorre Sturlassons Historieskrivning" , der prisbelønnedes og udgaves af Selskabet. Ligesom den i dette Arbejde fulgte kritiske Methode blev betegnende for Storw's følgende videnskabelige Virksomhed, saaledes blev Værket afgørende for Opfattelsen af Snorre som Historieskriver. Gennem et helt Liv har Storm ydet fortsatte værdifulde Bidrag til Fortolk- ningen af Heimskringla, indtil han tilsidst ligesom kronede sin Gerning ved at udgive en ypperlig Oversættelse af Snorres Værk, skrevet i et vægtigt og dog let læseligt Sprog og led- saget af talrige oplysende Anmærkninger. 5. Møde. ( O4 ) 6. Marts. I det Hele blev Studiet af de enkelte historiske Kilders Væsen og Karakter saavelsom Udgivelsen af dem, Under- søgelser over Forfatterne og Belysning af disses litteratur- historiskeStilling et Midtpunkt i Srorms Forskning. I Bibliotheker og Arkiver fandt han nye Kilder; han udgav dem saavel som alt kendte Kilder i omhyggelige Udgaver, der ved hans sikre Sprogsans og hans forstaaende Indtrængen i det Fortalte bleve Mønsterudgaver og Udgangspunkt for frugtbringende Studier. Som hos P. A. Muncy, hvis aandelige Slægtning STORM i saa høj Grad var, gik hos ham filologiske og historiske Studier Haand i Haand, han besad, ligesom MuncxH, en levende Inter- esse for Norges topografiske Forhold, hvorom han har skrevet en Række paa Rejser og Selvsyn samt paa Bogstudier byg- gende Afhandlinger, og som MuncH trængte han ind paa den ethnografiske og historiske Geografis Omraader. Paa dette sidste Felt har Storm netop givet nogle af sine smukkeste Undersøgelser, saaledes hans med en høj amerikansk Pris be- lønnede Skrifter om Nordboernes Rejser til Vinland. Foruden de bekendte større Skrifter , Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie" og ,Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Bern" har Srorm skrevet talrige Afhandlinger rundt om i mangfoldige Tidsskrifter og i dem ofte ved sin Viden og sin Skarpsindighed kunnet udtale det afgørende Ord; i fortrinlige Oversigtsartikler i Leksika og Haandbøger har han vist, hvor sundt et Blik han besad for alle Tidsaldre af Norges Historie. Ved Strorm's Død mistede Kristiania Universitet en ud- mærket Vejleder for de Unge, det norske Videnskabselskab den Mand, der fra 1884 havde været dets utrættelige General- sekretær; talrige Venner ogsaa her i Danmark tabte en trofast Hjælper, og overalt i Norden vil det blive følt, at Forskningen har mistet det skarpe Blik, forbundet med den sunde Dom, som udmærkede Storm og som bragte den historiske Viden- skab saa betydelige Skridt fremad.” 6. Marts. ( 95 ) >. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1902. Kr: Øre || Kr. Øre Indtægt. MERER, 1. Beholdning ved Aarets Begyndelse: | ul SEE SE MEL fratrhs (295) EKS SER KS ERE SENE ERE SES 12186 | 88 BERIGET eee me een e 320! » | Re Sølymedallers sy SNS Sænke 50 — |12619| 38 29. Renter og Udbytte af Aktier og Obligationer : | | | a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Obl. å 3/2 %70 | 4399 | 50 | 103200 - Østifternes Kreditf.-Obl. å 3/2 %0 f 3612 her | 38000 - Jydske Landejend. Kreditf.- Obl. | | | BESAD rs ETA DE RV 1330) , | | FOVOS= + "do: do. do. å 31/29 | | | ll ra re SEE ASE KONE 122 | 50 | | 15000 - Fynske Kreditfor.-Oblig. å 32% | 5925! » | gggg | . b833600' Kr. Prioritets"Oblivationer aa 49 FR RES MS ce. 600: Kr. Nationalbank-Aktier, Udbytte ...|1.-. |... | HEV HED ES EESTI SE SÆDEN ESS ENIS SE SN raset |, STESO DÅ Rg | || | 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: | | | a. Til Præmier: | fra det Classenske Fideicommis......- 400 | | Etatsraad Schou og Hustrus Legat..... LON ere b. Til videnskabelige Formaals Fremme: TLEPT SOS EL det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | i BATES RT VANER ERE SES SEERE Sa SKS RESENS DRE SE RES E AS | 9149 | 18 China Garisberstondet ss ESSEN ERE RE ESES 10000 ES d. Renterne af J. P. Suhr & Søns Legat til || Erindring om Professor Dr. med. & phil. | || Julius Thomsen (20200 Kr), 3313 lo. REEL MR 4ROT HER, | | | SEE Salg af Selskabets "Skifter tids RS KN | KAR 646 | 09 6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne... |... | [Me 499 | 64 7. Tilfældige Indtægter: Udtrukne Østift.-Kreditf.-Oblig.......... too | | FE IS TON ES, Tr] SR Kia DE ars as ER ke ED Sis 2] | EEG FNS EN aen SEE SEERE TS ASESD ERE 960! … | | LE KA CTSS RR Samlet Indtægt ... |... |. . ||45467 | 29 1) Paa dette Regnskab er den Del af Kassebeholdningen, som henhører under det Hjelmstjerne-Rosencroneske Fond, sammendraget med den øvrige Kassebeholdning, jfr. Oversigt 1902 S. (38). 5. Møde. ( 96 ) 6. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1902, Udgift Kr. Øre Kr. Øre 1. Selskabets Bestyrelse : a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet ...... 5621 | 66 hy Sel skabes NG der SR 2 Peet at fø 564 | 90 (DK BAS TT 24 pr] as os RV Sr se ReE TEEN SEER GES URET ETS 323 | 23 Kontorer SES SE SEES ERE 773 | 36 ET POOR EL EET SR SETE EA ÆLE 636 | 86 FR Brandon skrlae EEESE DS FEER ERE 145 | 80 8065 | 81 2%. Til Selskabets Forlagsskrifter : a. Af Selskabets Midler: ks lø oa. Trykning af Oversigterne og Skrifterne, derunder Papir til førstnævnte sv ER ERE (Gr bue Fe LE an tin BESS ne RO, AL ISRE LL75 77 y. Oversættelse paa Fransk og Bresson dl 310 30 0. Kobberstik, Lithografi, Træsnit 3043 30 e-rPapirstil skrlkterne i ER 691 84 EOF dbo rem ARS SER Tog 1. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . . . 611 20 FEE LEE SDR b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Resesta Udiplo mr SE ESSENSEN SEES 711 | 90 ——|| 13898 | 51 3. Anvist af Selskabets Præsident af J. P. Suhr & Søns Legat: a. Til meteorologiske Drageundersøgelser i ALIEN TND RE NES EEN SEESERE SE SR SA SSR ER HELT tg SER 1000| » 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- skabelige Arbejder af Medlemmer eller andre: a. Af Selskabets Midler: a. Til meteorologiske Drageundersøgelser i Jylland FAE SEE Se BEES TEE ER ORNE: 1000) Er b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: as Till Bibliotheca danica 10; Hæfte FK MOD DE f/. Til Arkivsekretær Christensens Arbejde om Landets Administration i det 15. NE LH IDR NG 48 To KEE REESE SR EEN SEER ss 2500 DE 2 345. 0 = Lateris . . 27714 | 32 6. Marts. ( 97 ) >. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1902. i. Udgift. FRE Kr. |vØøre Kr, Før rans porrer ro BIT ÆESØ (ub | Den internationale Association af Akademier : | AERO SE NT ST REE NE eee henter 144 | 80 b. Til Forberedelse af Forslag om en Udgave | af den græske lægevidenskabelige Literatur | 1032 | SHE H:SO 6. Pengepræmier og Medailler: | | a. Præmie af Legaterne: | | Fra det Giassenske Fideicommis ...... 900 | Etatsraad Schou og Hustrus Legat..... k | > | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det | Thottske Legat): i | | [Bra (Eaprtie hrnrsre BYU Se ERE SS REE SES) ES SEER 320: 155 1990 7. Tilfældige Udgifter: | GE ally Bohaye" og Inventar Se nd HERE b. Istandsættelser og mindre Anskaffelser . . | 9249 77 | ssEhejser TorsSelskabet ie As SN OOS IEEE | dfkindkøb” af -Guldmedallers 4 Ni n. 994 | 94 ndkøb af Guldmedaillei 94 | 24 14371 01 SEE EAD KS OBblig ALONE re res Bree ner | rs GET Je 7307 | 30 9. Beholdning ved Aarets Slutning: af kassebeholdnm esse SNE ELSE 5539 | 16 BRS Guld medaller SE er SL SRI 960 3aN| SÅS) ERIKS Sr S SKR TESS FEET SE ESS BAUER ES VARE. U) | c Sølvmedailler 11 KEDE) 6611 | 66 Samlet Udgift... | ...7).. (45467 29 Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. Indtægt. Kr. |-Øre Beam Sans ODD FT, Far sa SEA as 21792115) 59 RISK ER FOR LOOD Si Fr Be rar knokler 2149 | 18 11360! 77 Udgift Renee td Iplo mate ae pe de SEE SNEEN NNESER S DER 711! 90 ErrsBrauns Biblotheca-danica 3 aar es Rae ToS50 te W. Christensen: Om Landets Administration i det 15. Aarh. | 2500! , Ea re fatale Båg Na AIG [0 BYER SSR BESES SE SS SSR SSR SE MEGET RENE RE Klr 68983 | 87 11360! 77 5. Møde. (2 (Se) ) 6. Marts. Bibliothekar, Dr. Kr. KÅrunnd forelagde det af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat forberedte palæografiske Atlas. Derefter gav General G. ZacHaRrIaE en Meddelelse om Middelfejlen ved Pendulmaalinger med Wiener-Apparatet Nr. 14. Denne Meddelelse vil blive offentliggjort i Oversigten. Kassekommissionen forelagde det reviderede og deciderede Regnskab for 1902. En Oversigt over dette findes trykt S. (25)—(27). I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 249—297, hvorimellem en privat Gave fra Selskabets Medlem S$. M. JØRGENSEN. 6. Mødet den 20% Marts. (Tilstede vare: Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 40 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. Traomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Sørensen, Møller, Pechile, Zachariae, Jønsson, Johannsen, Bang, Juel, Kålund, E. Petersen, Troels-Lund, Jungersen, Levinsen, Lehmann, K. J. V. Steen- strup, Sekretæren.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den Ste Marts ved Døden havde mistet sit udenlandske Medlem, Professor i middelalderligt fransk Sprog og Litteratur ved Collége de France og Direktør for denne Skole Gaston Paris, Medlem af Académie francaise. Han var den 22de December 1882 bleven optaget i den hi- storisk-filosofiske Klasse. — Professor Dr. Kr. Nyrop vil i Mødet den iste Maj give en Meddelelse om hans Liv og Virksomhed. Professor, Dr. J. L. HewerG gav en Meddelelse om et by- zantinsk Maleri. Foredraget ledsagedes af Forevisning af et Lysbillede. 20. Marts. ( 99 ) 6. Møde. Derefter gav Professor, Dr. F. Jonsson en Meddelelse om Forholdet mellem Egil Skallagrimssons Saga og hans Digte. Meddelelsen vil blive trykt i Oversigten. Redaktøren fremlagde Oversigten 1903 Nr. 1, udkommen den 9%de Marts, og Skrifternes 6. Række, naturvidenskabelig- mathematisk Afdeling, XI. Bd. Nr. 5, mdeholdende Cur. WINTHER: Polarimetriske Undersøgelser. II. Rotationsdispersionen i Op- løsninger, og XII. Bd. Nr. 3, indeholdende: De danske Far- vandes Plankton i Aarene 1898—1901. I af C. G Jox. PETERSEN, Il af Søren JENSEN, A. C. JOHANSEN og CHR. LEVINSEN. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 298—347. ”. Mødet den 3ée April. (Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Ussing, Mødets Præsident, Jør- gensen, Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, J. Steenstrup, Heiberg, Bohr, Gram, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Bang, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Troels-Lund, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren.) Professor, Dr. Car. Boar meddelte et af ham i Forening med Dr. med. K. HassergarcH udført Arbejde: Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte. Denne Meddelelse vil blive offentliggjort i Oversigten. Derefter gav Professor, Dr. C.J. SaromonsenNn en Meddelelse om nogle af Dr. med. GeorGes DREYER foretagne Undersøgelser over Sensibilisering af Mikroorganismer og dyrisk Væv for Lysstraaler. Ogsaa denne Meddelelse vil blive trykt i Over- sigten. Der foretoges Afstemning over de i forrige Møde ind- bragte Forslag om nye Medlemmer. Valgte bleve: 7. Møde. (302) 3. April. I den historisk-filosofiske Klasse: som indenlandske Med- lemmer: Docent i klassisk Filologi ved Universitetet, Dr. phil. A. B. DracHmaNnN; og Rektor ved Frederiksborg lærde Skole, Dr. phil. Kar£k HuDne; — som udenlandske Medlemmer: fh. Professor i de nordiske Sprog ved Gåteborgs Hågskola, Dr. phil. Axer Kock i Lund; Professor i de nordiske Sprog ved Univer- sitetet i Upsala, Dr. phil. Anorr NorEeEen; Professor i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab ved Universitetet i Kristi- ania, Dr. phil. Arr TorP; og Professor i Filosofi ved Harvard University WimLiam James, Cambridge, Conn. I den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse som inden- landske Medlemmer: Professor i Kemi ved den farmaceutiske Læreanstalt A. C. CHRISTENSEN ; Professor i Fysiologi ved Veteri- nær- og Landbohøjskolen, Dr. med. Varn. HenriQues; Professor i almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi ved Veterinær- og Landbohøjskolen Carr. O. Jensen; og Professor i Mineralogi ved Universitetet, Dr. phil. N. V. Ussing; — som udenlandske Medlemmer: Professor i Fysik ved Stockholms Hågskola SVANTE ÅRRHENIUS; og Professor i Fysik ved Universitetet i Upsala KnuT ÅNGSTROM. Selskabet vedtog — efter indkommet Andragende og efter at Kassekommissionen var bleven hørt — at yde Højskole- lærer, Gand. math. & phys. J. ArPrer en Understøttelse paa 400 Kr. til at foretage en Indsamling af Oplysninger om Tordenvejrenes Gang heri Landet. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 348—392, deriblandt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlem v.WiLamowirz- MOELLENDORFF og fra Fyrst ArBerT I af Monaco. 17. April. (FSR) 8. Møde. 8. Mødet den 17% April. (Tilstede vare 40 Medlemmer, nemlig: Jur. Taomsen, Præsident, J. L. Ussing, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Joh. Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Fridericia, O. T. Christensen, Boas, Prytz, Salomonsen, Møller, Pechiille, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Buhl, E. Petersen, Rosenvinge, Jungersen, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Hude, A. C. Christensen, Henriques, Jensen, N. V. Ussing, Sekretæren, Topsøe.) Professor, Dr. Fr. Buax gav en. Meddelelse om Regnekunst og Mathematik hos Israeliterne, som vil blive trykt i Over- sigten. Derefter meddelte Professor, Dr. Car. Boar et af ham i Forening med Dr. V. Maar udført Arbejde over den Ind- flydelse, som Indaanding af Ozon har påa det respiratoriske Stofskifte. Denne Meddelelse vil ligeledes blive offentliggjort i Oversigten. Der foretoges følgende Valg: 1. Til Selskabets Præsident for de næste 5 Aar genvalgtes Gehejme-Konferensraad, Professor, Dr. Jur. THomsen. 2. Til Selskabets Kasserer for de næste 5 Aar genvalgtes Museumsinspektor, Dr. F. V, A. MEeINERT. 3. Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekommissionen Professor, Dr. T. N. THIELE genvalgtes for de næste 4 Aar. Fra de nyvalgte udenlandske Medlemmer Kock, NOREEN, ÅRRHENIUS og ÅNGSTROM var der kommen Skrivelser med Tak for Optagelsen. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 393—438. 9. Møde. (32) 1. Maj. 9. Mødet den FE Maj: (Tilstede vare 42 indenlandske Medlemmer, nemlig: Jur. THxomsen, Præ- sident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Hei- berg, Gram, Valentiner, Fridericia, Møller, Pechtiile, Zachariae, Jønsson, Nyrop, Kålund, E. Petersen, Troels-Lund, Jungersen, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Drachmann, Hude, AÅ. Christensen, Henriques, Jensen, Ussing, Sekretæren, Wårming, Boas, Rosenvinge, Bang, Bohr, P, E. Miller, samt Selskabets udenlandske Medlem, Professor, Dr. A. Kock fra Lund.) Professor, Dr. Kr. Nyrop gav en Meddelelse om Gaston Paris” Liv og Virksomhed. Derefter aflagde Direktionen for Carlsbergfondet neden- staaende Beretning om Virksomheden i 1901—02. Beretning for 1901—1902, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 8 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret 1901—1902. Ek: Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. En større Reparation af en Del af Lokalerne har fundet Sted, ligesom Pladsen foran Laboratoriet er bleven reguleret og asfalteret. Til Anskaffelse af nye og Reparationer af ældre Instrumenter og Apparater samt til Inventarium af forskellig Slags er medgaaet omtrent 2800 Kr., deriblandt til et Isskab 50 Kr., til en Buchnersk Presse (Restsum) c. 450 Kr., til en Bergmannsk Motor med Remskiver 100 Kr., til et Ampéremeter og et Voltmeter c. 190 Kr., til Accumulatorceller c. 130 Kr., til et Sæt Thermometre c. 60 Kr. o.s. v. Til Bøger er udgivet 585 Kr. 30Ø.; men som sædvanlig er Bogsamlingen ogsaa i Aar bleven forøget ved en Række Gaver. 1. Maj. (239 9. Møde. 2. Laboratoriets Personale, er det samme som ifjor. 3. Laboratoriets Udgifter have udgjort 49732 Kr. 48 Ø., nemlig: 1. Lønninger til Forstanderne: Professor Han- sen 6900 Kr., Dr. Sørensen 4830 Kr....... 11750:krØø: 2. Lønninger til Funktionærerne: a. Assistenter: Hr. Jessen-Hansen 2300 Kr., Huslejegodt- gørelse 600 Kr.; Hr. Krøcker 2300 Kr., Huslejegodtgørelse 600 Kr., som Biblio- thekar 100 Kr., for Tilsyn med Oplaget 50 Kr.; Hr. ScarønninG 1725 Kr., Hr. C. PEDER- SEN 1725-Kr:, «Hr: "Wris21715Kr. 49 Ø NS — b. Hr. Bogholder JoHansen for de maanedlige Bessie 200 skr Den BEA 5.347 Sr HÆS 11315 - 42 - 3. Lønninger til Folkene: P. AnDersenN 1100 Kr: extraordinært 100 Kr.; G: PETERSEN 1100 Kr., extraordinært 100: Kr.; N. PourL- sEN 960 Kr., Fyrbøder H. C. Hansen 1400 Kr.; en Rengøringskone 480 Kr.......... SAD ze lrventarog Forbrug, SA. tv Ja 2 7515 - 39 - ol orskellise Udøter 2 armed Gael 1028 - 14 - 6. Skatter og Assurance af Bygningerne, Vej- SES str ven eN HHD EJNAR SNER 1675 - 74 - REG lisre para tons 5 2. or hg sr 8208 - 11 - 8. Udgivelse af ,Meddelelser fra Carlsberg ikborakor ere hr Easter 1 Horsa 19243 - 82 - 9. Uforudsete og extraordinære Udgifter..... 1775 - 86 - ak ork AS Ø. a Med Hensyn til Posterne 1,2, 3 og 5 henvises til Beret- gerne for 1898—1899 og for 1900—1901. Dog bemærkes, at Forstandernes Løn efter Indstilling fra Laboratoriebestyrelsen => 9. Møde. ( 34 ) 1. Maj. ved Direktionsskrivelse af 24. Oktober 1901 er bleven forhøjet med 15 pCt. fra 1. Oktober 1901 at regne. Angaaende Post 6. henvises til Beretningen for 1899—1900. Under Post 9. er indbefattet en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. til Professor Hansen, en do. paa 600 Kr. til Assistent Krøcker, 329 Kr. 46 Ø. til elektriske Apparater m. m. 4. Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Dr. SørENsEN har fuldført første Afsnit af de i forrige Beret- ning omtalte Studier over Aminosyrernes Synthese. Arbejdet er under Trykning i ,,Meddelelsernefs 6. Bd. iste Hefte. Hr. Jessen-Hansen har i Tilslutning hertil paabegyndt et Arbejde om ÅArgininets og lignende Guanidinosyrers Synthese. Hr. C. PEDERSEN har fuldendt sine Undersøgelser om Paavis- ning af Arsenik i Øl og Urt. Arbejdet foreligger allerede trykt i ,Meddelelserne" 5.Bd. det Hefte. Ligeledes har Hr. Weis fuldendt Bearbejdelsen af sine Undersøgelser om de proteolytiske Fermenter i spirende Byg og paa enkelte Punkter suppleret sine tidligere Forsøg. Arbejdet foreligger trykt paa dansk og vil udgjøre 5. Bds. 3. Hefte af ,Meddelelserne”. Det venter kun paa Trykningen af den franske Udgave for at udkomme. Desuden have alle tre Assistenter i Afdelingen paa forskellig Vis bistaaet Dr. SørENsEN ved hans ovennævnte Undersøgelser. Endelig har Hr. Cand. polyt. Fr. A. Petersen arbejdet som Gæst i den kemiske Afdeling i henved et halvt Aar og, i Til- slutning til Dr. Sørensens ifjor paabegyndte Undersøgelse om det proteolytiske Ferment i Gær, foretaget en Række Forsøg om Gærpressesaftens proteolytiske Evne. Den fysiologiske Afdeling. Foruden de to Afhandlinger, som allerede foreligge trykte i ,Meddelserne”s 5. Bd. 2. Hefte, har Professor Hansen udgivet Mar: ( 35 ) 9. Møde. et Mindeord om J. C. Jacobsen i Anledning af Carlsberg- fondets 25aarige Bestaaen. Det blev oplæst ved Bryggermødet i Chicago i Efteraaret 1901 og offenliggjort paa engelsk og tysk i Mødets Forhandlinger og i ,The American Brewers Review". Om de af Professor Hansen paa hans Rejse fra 19. April til 17. Juni foretagne Undersøgelser i Alperne og Norditalien har han givet en foreløbig Meddelelse i Videnskabernes Selskab. Den findes trykt i Selskabets Oversigter for 1902 3. 205—214. D'Hrr. KLøcker og SGHIØNNING have gaaet Professor HANSEN til Haande og været heskæftigede med , forskellige mindre Arbejder. Hr. Krøcker har i ,Centralblatt f. Bakt. u. Parasiten- kunde" udgivet en foreløbig Meddelelse om en ny ejendommelig Saceharomyces-Art. Ogsaa Hr. ScriønninG har været sysselsat med en lignende Undersøgelse. I ,Hedwigia" udgav Hr. Krøcker endvidere en lille Afhandling om Gymnoascus. Dr. Crowes fra Cancer-Laboratoriet i Buffalo opholdt sig her i Begyndelsen af Oktober 1901 for i Laboratoriet at søge Oplysning om de i kræftlignende Svulster optrædende Gær- svampe. Desuden have 3 danske og 2 fremmede (fra Kloster Neuburg ved Wien og fra Munchen) Videnskabsmænd studeret i den fysiologiske Afdeling af Laboratoriet. IL. Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb foruden det statutmæssige Tilskud til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab paa 10000 Kr. blevet udbetalt 149565 Kr. 80 Øre, altsaa i alt 159565 Kr. 80 Øre. 1. Konservator C. C. Andersen til Udgivelse af et Værk om det gamle Københavns Slot 3000 Kr. 2. Professor Dr. phil. D. Andersen til Udgivelse af en Index til Pali Gathalitteraturen 800 Kr. Tredje Bidrag af en fireaarig Bevilling. 3. Sekretær N. Andersen til Undersøgelse af Sprogforholdene i Sønderjylland 400 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. 9. Møde. (5609 ' 1. Maj. Å. (bx | % 10. in. Cand. theol. O. Andersen til en Udenlandsrejse for at studere kirkelig Arkæologi 1500 Kr. Dr. phil. V. Andersen til Studier over det danske Aands- livs Historie 1500 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Be- villing. Fru Mag. art. N. Bang til at forberede Udgivelsen af et Udvalg af Øresundstoldregnskaberne 1545—1655 2600 Kr. Første Bidrag af ny Bevilling. Pastor C. Barfoed til Udgivelse af et Skrift om Oldkirkens Liturgier 400 Kr. Cand. phil. Meyer Benedictsen til Afslutning af en Kejse til Kurderne 700 Kr. Dr. phil. KR. Besthorn til videnskabelige Studier 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. phil. R. Besthorn og Prof. Dr. phil. J. L. Heiberg til Udgivelse af et arabisk Haandskrift 500 Kr. Fjerde Bidrag af en større Bevilling. Assistent Biilmann til Arbejder i organisk-kemisk Retning 800 Kr., og til Apparater 150 Kr. Professor Dr. Boas til Udgivelse af et Skrift om Elefant- hovedets Anatomi 500 Kr. Første Bidrag af en større Bevilling. Professor Dr. med. Chr. Bohr til videnskabelige Apparater 2000 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. . Dr. phil. T. Bonnesen til Fortsættelse af paabegyndte mathematiske Undersøgelser 800 Kr. . Til en videnskabelig Boring paa Grøndalseng 10413 Kr. 75 Øre. Fortsættelse af tidligere Bevillinger. Rigsarkivar Dr. C. Bricka til Udgivelse af Dansk biografisk Lexikon 1000 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling. .…. Professor A. Christensen til kemiske Undersøgelser paa Alkaloidernes Omraade 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. 1. Maj. ( 37 ) 9. Møde. 18. 15: Docent V. Dahlerup til Udarbejdelse af en dansk Ordbog 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Dansk historisk Forening til Udvidelse af sin Virksomhed 400 Kr. Sidste Bidrag af en femaarig Bevilling. Docent Dr. A. B. Drachmann til videnskabelige Under- søgelser 1875 Kr. .…. Astronom J.L. E. Dreyer til Studier over Verdenssystemets Historie fra Thales til Galilei 400 Kr. 9%. Pastor Dr. H. F. Feilberg til Anskaffelse af folkloristisk Litteratur 300 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. 3. Dr. phil. Aage Friis til at forberede. Udgivelsen af A. P. Bernstorffs Papirer 1000 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. Litterat F.R. Friis til kunst- og bygninghistoriske Studier 300 Kr. Lærer A. Gaardboe til Undersøgelser over Natmandsfolket i Jylland 400 Kr. >. Dr. phil. E. Gigas til videnskabelige, særlig litteratur- historiske Studier 800 Kr. .. Docent Dr. V. Gudmundsen til Udgivelse af et Skrift om Islands Kultur ved Aarhundredets Skifte 1000 Kr: . Bibliothekar E. Hannover til Udgivelse af et Værk om Constantin Hansen 1000 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. . Cand. mag. H. Hansen til Udarbejdelse af en Biografi af St. Blicher 400 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Be- villing. . Dr. phil. H. J. Hansen til videnskabelige Undersøgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. .. Overgartner E. Heise til Undersøgelser over Vingær 600 Kr. Pastor Dr. J. Helms til videnskabelige Studier 800 Kr. Audet Bidrag af en treaarig Bevilling. . Dr. med. C. F. Heerfordt til Anskaffelse af Instrumenter 1148 Kr. 1 Øre. Del af en Bevilling paa 1500 Kr. 9. Møde. ( 38 ) 1. Maj. 34, 395. 36. 3ilg 38. 39. 40. 41. 43. 44, Rektor, Dr. phil. K. Hude til filologiske Undersøgelser 600 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. med. K. Isager til videnskabelige Studier 500 Kr. Cand. mag. L. Jacobsen til Fortsættelse af sine Studier over Kvælstofforbindelser 800 Kr. Museumsassistent A. Jensen til en Expedition med den norske Damper M. Sars 800 Kr. Apothekbestyrer C. Jensen til en Beskrivelse af Danmarks Mosarter 500 Kr. Sidste Bidrag af en Bevilling paa 2000 Kr. Telefoningeniør J. L. V. Jensen til videnskabelige Arbejder 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor Dr. phil. O. Jespersen til Studier over Sprog- udviklingen med særligt Hensyn til Engelsk 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. E. Jessen til lexikalske Undersøgelser 600 Kr. Fortsættelse af tidligere Bevilling. .…… Professor W. Johannsen til afsluttende Studier over Byg- kornets Beskaffenhed 500 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Mag. sc. A.C. Johansen til et biologisk og palæontologisk Arbejde 800 Kr. Professor Dr. F. Jønsson til Udarbejdelse af en oldnorsk- islandsk Litteraturhistorie 600 Kr. Sidste Bidrag af en sexaarig Bevilling. .… Distriktslæge Jørgensen til anthropologiske Undersøgelser 2000 Kr. . Dr. phil. Kinch til Bearbejdelse af arkæologisk Materiale vedrørende Makedonien 1200 Kr. . Dr. phil. .A. Kraft til kriminalogiske Studier 1200 Kr. .. Mag. art. Frøken H. Krarup til psykofysiske Undersøgelser 600 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. .…. Komiteen til Udarbejdelse af et internationalt naturviden- skabeligt Katalog 2700 Kr. 1. Maj. (590) 9. Møde. 50. 31. 52. 7. 58. 60. 61. 62: Mag. sc. Krogh og Læge Maar til en Oversættelse af Stenos Arbejde ,Om faste Legemer" 600 Kr. Arkivsekretær Laursen til at forberede en Udgave af Danske Traktater 1523—1750 1000 Kr. Dr. phil. S. Larsen til kritiske Undersøgelser over danske Kæmpeviser 800 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Be- villing. Dr. phil. A. Lehmann til Undersøgelser over de sjælelige Funktioners fysiske Virkninger 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. E. Lehmann til Studier over Avestas Religion 1000 Kr. Første Bidrag af ny Bevilling. ……. Museumsinspektor G. Levinsen til videnskabelige Studier 1000 Kr. Del af en fleraarig Bevilling, og til Udgivelse af et Arbejde om Bryozoerne 3800 Kr. Andet Bidrag af en Bevilling påa 2700 Kr. . Cand. pharm. J. Lind til Anskaffelse af mykologiske Værker 150 Kr. Cand. mag. Lindbæk og Stiftamtmand J. Stemann til Afskrivning af Aktstykker vedrørende Helligaandsordenen 400 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Museumsinspektør E. Lund til Udgivelse af et Katalog over danske Portrætmalerier 1500 Kr. Del af en større Be- villing. . Dr. phil. Mackeprang til Udarbejdelse af et Værk om danske Døbefonte i Middelalderen 1200 Kr. Første Bidrag af en fireaarig Bevilling. Oberst E. Madsen til Afslutning af paabegyndte Studier over Danmarks Hærvæsen i det sextende Aarhundrede 1000 Kr. Dr. med. A. Meisling til Anskaffelse af et af ham op- fundet Kalorimeter 500 Kr. Cand. polyt. V. Milthers til en geologisk Studierejse 1000 Kr. 9. Møde. (40 ) 1. Maj. 63. 64. mM] (Sdr | Fru K. Meyer til fysiske Undersøgelser 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Mag. sc. Å. Mentz til videnskabelige Undersøgelser over Moser i Jylland 1000 Kr. Fjerde Bidrag af en Bevilling paa 5 Aar. . Dr. phil. L. J. Moltesen til historiske Studier 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. Th. Mortensen til en Rejse til flere Museer 1000 Kr. . Dr. phil. Th. Mortensen og Mag. sc. Joh. Schmidt til Be- arbejdelse af Materiale fra en Expedition til Siam 1000 Kr. Andet Bidrag af en fireaarig Bevilling. Dr. med. Munch Petersen til en Mikrotom 345 Kr, .. Cand. mag. Th. Muller til Studier over Forholdet mellem den moderne Orient og Oldtidens Orient 400 Kr. Sidste Bidrag af en. toaarig Bevilling. .… Forfatter Mylius Erichsen og Rejsefæller til en Expedition til Grønland (af en større Bevilling) 30 Kr. 80 Øre. .. Arkitekt C. V. Nielsen til Udgivelse af et Værk om Per- spektivens Historie 1000 Kr. . Dr. phil. N. Nielsen til mathematiske Undersøgelser 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. …… Professor Nissen og Cand. F. Mohr til et tysk lexikalsk Arbejde 1000 Kr. Andet Bidrag af en ny Bevilling. Korpslæge G. Norrie til Udgivelse af 2den Del af Kirurgisk Akademis Historie 350 Kr. Sidste Bidrag af en Bevilling påa 700 Kr. .… Professor Dr. Kr. Nyrop til sproghistoriske Undersøgelser 1000 Kr. .… Museumsinspektør Ostenfeld til Anskaffelse af et Par videnskabelige Værker 250 Kr., og til Udarbejdelse af en arktisk Flora 750 Kr. . Direktør A. Paulsen til en Nordlysexpedition 2435 Kr. 39 Ø., Tillæg til tidligere Bevilling, og til Undersøgelser over højere Luftlag ved Drager og Balloner 2000 Kr. 1. Maj. GM) 9. Møde. 78. 19: 80. 90. DD 93: Dr. phil. H. Pedersen til en videnskabelig Rejse 800 Kr. Cand. mag. H. Petersen til Undersøgelser over Landbo- forholdene i Danmark fra 1660—1730 2000 Kr. Andet Bidrag af en større Bevilling. Dr. phil. J. Ghr. Petersen til videnskabelige Arbejder 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling, og til Apparater 300 Kr. Professor, Dr. phil. O. G. Petersen til Undersøgelser over Veddets biologiske Anatomi 800 Kr. Lærer S. Petersen til afsluttende Undersøgelser over Agari- caceerne 400 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. . Cand. mag. H. Pjetursson til zoologiske Undersøgelser i Island 1000 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor K. Pontoppidan til histologiske Studier i rets- medicinsk Øjemed 800 Kr. .…. Mag. sc. M. Porsild til et Mikroskop 900 Kr. 86. Professor Prytz til Anskaffelse af Instrumenter 500 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. mag. J. P. J. Ravn til Tegninger i videnskabeligt Øjemed 400 Kr. . Dr. phil. E. v. der Recke til Undersøgeiser over Kæmpe- viserne 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor Rostrup for Botanisk Forening til Udgivelse af et botanisk Skrift af Mag. scient. J. Schmidt 1000 Kr. Til en arkæologisk Expedition til Rhodos ved Dr. Blinken- berg og Dr. Kinch. 7361 Kr. 894%Øre. . Pastor Dr. phil. H. F. Rørdam til Udgivelse af sidste Bind af , Historiske Samlinger og Studier" 780 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Selskabet for germansk Filologi til Udgivelse af Karl Verners samlede Afhandlinger og Breve 600 Kr. Tillæg til: tidligere Bevilling. Mag. scient. Joh. Schmidt til Bearbejdelse af botanisk 9. Møde. (42 ) 1. Maj. 94, 95. 103. 106. Materiale fra en Expedition til Siam 300 Kr. Sidste Bi- drag af en toaarig Bevilling, og til et Mikroskop 1050 Kr. Professor Dr. W. Schmidt til et Værk om Gravfund fra Ægypten 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor, Dr. phil. S. Sørensen til videnskabelige Under- søgelser 1000 Kr. Del af en ny Bevilling påa 3 Aar, og til at gøre et Register over Mahabharata trykfærdigt 960 Kr. .. Cand. mag. W. Thalbitzer til Undersøgelser over det nord- grønlandske Sprog 1200 Kr. …… Professor Dr. V. Thomsen til videnskabelige Undersøgelser 1000 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. . Arkivar Thiset til Udgivelse af et Værk om adelige Si- giller 5009 Kr. 16 Øre. Del af en større Bevilling. .. Professor Thoroddsen til Arbejder om Islands Geografi og Geologi 2000 Kr. og til et Kort over Island 3100 Kr. . Mag. art. P. K. Thorsen til videnskabelige Studier 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Pastor B. Thorsteinsson til at tilvejebringe en nogenlunde fuldkommen Samling islandske Folkemelodier 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. . Fhv. Landbrugsskoleforstander Tuxen til Udarbejdelse af et Skrift om Landbrugets Historie i Danmark efter 1835 800 Kr. Universitetsjubilæets danske Samfund til Udgivelse af Kalkars Ordbog i det ældre danske Sprog 990 Kr. Del af en større Bevilling. .. Fhv. Universitetsprofessor Dr. phil. J. L. Ussing til ar- kæologiske Undersøgelser 2000 Kr. Professor Warming paa flere Botanikeres Vegne til Ud-. givelse af et Værk om Færøernes Plantevækst 200 Kr. Del af en større Bevilling. Til Undersøgelser i Vatikanarkivet ved Mag. art. KR. Meyer og Cand. mag. J. Nielsen 6000 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling. 1. Maj. ( 43 ) 9. Møde. 107. Mag. sc. Fr. Weis til et Mikroskop 1000 Kr. 108. Cand. mag. Weitemeyer til historisk-topografiske Under- søgelser 500 Kr. Femte Bidrag af en seksaarig Bevilling. 109. Dr. phil. Wesenberg Lund til Mikrofotografier 300 Kr., og til fortsat videnskabelig Virksomhed 1000 Kr. 110. Adjunkt Wiwel til Trykning af ,Synspunkter for Be- tragtning og Behandling af dansk Grammatik" 1000 Kr. 111. Ingeniør Vogt til Fortsættelse af Arbejder vedrørende Pendulpropeller 2000 Kr. 112. Til videnskabelige Publikationer fra den østgrønlandske Expedition 10616 Kr. 80 Øre. 113. Cand. polyt. E. Østrup til et Arbejde om danske Diato- méer 600 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling. 114. Docent, Dr. J. Østrup til Belysning af den homeriske Tid fra vestasiatiske Kilder og Forhold 800 Kr. HE Å. Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne A, B og C. Indtægt. Afdeling A (Laboratoriet). Kassebeholdning 1. Oktober 1901............ 15782 Kr: 69-50: Andel i Fondets Overskud for 1900—1901 ... 34809 - 81 Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet ..... 35000 Ki; 31/2 /0 Rente af 34000 Kr. Østift. Kreditf. Obl.. 490 49/0, Rente pr. 11. Juni af 26000 Kr. jyske Land- ejende Kredit OHL AE EN EDEN SNE: 520 s ARelaane Ul Allrance: Rente 1928 Kr 170 Ø: Adria HOT Kriss Øs ke EN Ene ENE BOOST AN AP rioritetslaar "Renter 3 oe RER ERE TR 3600 - - Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- eholdamse SS ESS SENE Br SEES REESE SS EY 9. Møde. j (44 ) 1. Maj. Overført... . 83986. Kr.. 21 Ø For Salg af ,Meddelelser" i 1901—02........ 155 62 Indbetalt fra Bryggeriet Gl. Carlsberg vedrørende Afdelmsens”Pensionsf onder ENE BENE: 40 2 Indtægt i 1901—1902.. 84181. Kr.'83 Ø Udgift 1 1901—1902... 83953 93k Kassebeholdning 1. Oktober 1902... 227. Kr5 902Ø Afdeling B. Kåssebeholdnmg 1.Oktober 190 AI SREE as 35855. Kr. 24 Ø Andel i Fondets Overskud for 1900—1901... 104429 43 Sbalutmæssie i MS kd SE Fer SE Te ber 40000 575 lo Rente af 100000"KrØsuft: Edkr Ob 3500 31/2 do. 19000 -… Østift. Krdf. Obl. 665 z 4 do. 111000 - Østift. Kråf. Obl. 4440 å 4 9%70 Rente pr. 11. Juni 1902 af 21000 Kr. jydske Nandejend Kredit Ob SS rest 420 eu Udkruknes obl atjoner Es SE Ea Es 2000 £ Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- beholdninger SEKS SEERE KEEL SEN SE ÆDER 25 Eb Indtægt i 1901—1902.. 191560 Kr. 83 Ø Udgift i 1901—1902... 181574 £ Kassebeholdning 1. Oktober 1902... 9986 Kr. 83 Ø Afdeling C. Kassebeholdning 1. Oktober 1901............ 23849 Kr. 78 Ø Andel i Fondets Overskud for 1901—1902 ... 34809 - 81 - SSD HA bÅR Dots OSTE mag] NU IE] db fo FØRES STR SÅR AF KS ETS ARENSE 35000 u 31/2 9/0 Rente af 15000 Kr. Østift. Kreditf. Obl. HADS DERE 31/2 9/0 Rente af 15000 Kr. Østift. Landkr. Obl. 595 Å 41/5 9/0 Rente af 20000 Kr. , z ; 900 i 4 %/o Rente af 22000 Kr. Østift. Kreditf. Obl… . 880 2 49/0 Rente af 21000 Kr. Østift. Kreditf. Obl. PE SE JER RO OST 53 se I SPREE RENN OD SS SEE ESKE 420 a Renter af Kassebeholdning (ved Kvæsturen og paa Frederiksbore) MEE 2 års ERE TEN SENE KOR SSON BRE2AS VA ERLEESE At overføre…”.)» 97131 KFRO7RØ 1. Maj. (45 ) 9. Møde. Overført.:… 97131 Kr. 97 Ø. Idea Korevisnms er ERE HIS STEG 9999 70 - SEEK al orers 5 KE LÆS ES SES EUS SE (KPÅT sta SEG] DES ejes Garderobern et SE SE RER 2 DDD 60 Øl " Renter indvundne og tilskrevne paa Sparekassebog 205 - 24 - Indtægt i 1901-—1902.. 108623 Kr. 41 Ø. Udgift 1 1901—1902...- 99193 - 63 Kassebeholdning 1. Oktober 1902... 9429 Kr. 78 Ø. Udgift. Afdeling A. Laåboratoriets Driftsudgifter (se S. 33) ........ 49732. Kr. 48 Ø. Hædersgave til Professor Hansen ved hans 25 anse De tan ERE NER SN RE SANNES 5000 gg Indkøb af 26009 Kr. i jydske Landejend. Kreditf. (GEDE FE SIE REEESE ESS ERE EEN SEERE DE 24617 72 - Indsat i Sparekassen til Afdeling A's Pensions- md 6 7 RENE RER REE ANSE SNEDE RER 4603 73 - Udgift 1 1901—1902... 83953 Kr. 93 Ø. Afdeling B. Understøttelser til videnskabelige Arbejder..... 159565"Kr.—80FØ: Indkøb af 21000 Kr. jydske Landejend. Kredif. TIE BE HANE EEN FN ER REESE SNE SR 19881 6 Indkøb af Børseffekter i Stedet for 2000 Kr. Ar karreet Be SES ASER) SAe RE SENE MEN SPEER 1871 04 - Horskelliset Udeter FS FNS oa he BSD SOE Udgift 1 1901—1902... 181574 Kr. , Ø. Afdeling C. Bestyrelse og" Funktionærer: stand so STE 6864 Kr. ; Ø: Borninert Opsyn;, Bud ele: FE SET Ar see SORA At overføre... 16144 Kr. 43 Ø. 9. Møde. (46 ) 1. Maj. Overført... 16144 Kr. 43 Ø. Afgifter, Præmier, Kontorudgifter, Rejseudgifter og Transport af Museumsgenstande........ 2470 - 06 - Vedligeholdelse, Arbejder i Museet, Klokkespil, Varmeapparat, Bibliotheksværelse o.s.v. .... 18058 - 49 - Møbler eRestauraho ne ser SS SERENE 1724 - 60 - Gobelinsvævmm ene RESENS STS Fi: 24826 - 47 - Malerier, Kobberstik, Tegninger, Skulpturer, Wammen ele SN RE SEES LT Se be 15348 - 60 - Forskelle tese br" se NENS sad SE REESE] MEE 686; FADE SE Indkøb af 21000 Kr: "Østift: Kreditf. Oblet 4998 505 Udgift 1 1901—1902... 99193 Kr. 63 Ø. B. Ny Carlsbergfondet. Indtægt. Forndetss 0 verskudsan dele SS se REE 15193 Renterodtsørelse sn ERE ge ESSEN ser 10125 lulskudsfranbBrysser Dr CE Jacobsen sete TAGS FERIER Samlet Indtægt i 1902... 100000 Kr. LØ: Samlet Udsitttn tOO EMNER 539040 KERES SEE Kassebeholdning 1. Oktober 1902... 67959 Kr. 65 Ø. Udgift Admnmrs fratro nel NR ENS ØRE SS EHE RANE, 358" Kr ES 5RØ TS Kunster SR STR EU SN AAEN: 31609727 SERRE 32040 Kr. 35 Ø. IV Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet $ XIX, lader Direktionen fremdeles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Be- styrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er Genpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hs. Maj. Kongen om Museets Fremgang. 1. Maj. (470) 9. Møde. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. I det sidst forløbne Aar fra 1. Oktober 1901 til 30. Sep- tember 1902 har Museet erhvervet b9 10. Ved Køb: Portræt af Fru Ellen Marsvin. Kopi malet af Professor F, Vermehren efter Maleri paa Rosenborg. Portræt af Greve Hannibal Sehested. Kopi malet af Pro- fessor A. Helsted efter Maleri af Karel van Mander paa Wedellsborg. Portræt af Christiane, Grevinde Sehested. Kopi malet af Professor A. Helsted efter Maleri af Karel van Mander påa Wedellsborg. Portræt af Hans Lindenov til Iversnæs. Kopi malet af Professor A. Dorph efter Maleri af Wuchters paa Wedells- borg. Portræt af Elisabeth Augusta, Hans Lindenovs. Kopi malet af Professor A. Dorph efter Maleri af Wuchters påa Wedellsborg. Portræt af Greve Christian Pentz. Kopi malet af Maler Erik Henningsen efter Maleri paa Valdemars Slot. Portræt af Statsminister General Heinrich Wilhelm von Huth. Pastel malet af Jens Juel. Portræt af Søren Aabye Kierkegaard malet af Maler Luplau-Janssen 1902, Marinebillede forestillende Slaget i Øresund mellem den hollandske og den svenske Flaade. Paa Billedet et Por- træt, muligvis Admiral Peter Floriszoon. Slaget i Køgebugt den 1. Juli 1677. Kopi af Maler Alfred Larsen efter et paa Pergament malet Billede, tilhørende Pastor Winther i Korsør. 9. Møde. LAS 1. Maj. 1%: 17: b9 En Kanonhaad fra første Halvdel af det 19. Aarhundrede. Tuschtegning af C. V. Eckersberg. Landskabsbillede med Broen til Kastellet. .. Landskabsbillede, Skovløberhus i Dyrehaven, malet af Maler J. F. Møller 1854, .…. Portrætbuste af slesvigsk Rigsdagsmand Gustav Henrik Jøns Johannsen, udført i Gibs af Professor Saabye. Portrætbuste af Professor, Billedhugger August Vilhelm Saabye, udført i Gibs af ham selv. Portrætbuste i Bronce af Professor, Billedhugger Johan Carl Henrik Theobald Stein, udført af Billedhugger Rasmus M. Andersen. Portrætbuste af Etatsraad, Arkitekt Jens Vilhelm Dahlerup, udført i Gibs af Billedhugger Jørgen Larsen. Som Gaver: Portræt af Kammerherre Carl Vilhelm Behagen Casten- schiold til Borreby, malet som Lieutenant i Skanse Nr. 2, under Dybbøls Belejring 1864, Malet af Professor Oito Bache 1902. Gave fra en Komité. Portræt af Generalfeltmarskal, Landgreve Carl af Hessen- Kassel. Pastel. Gave fra Kammerherre, Oberst Løvenfeldt. .… Portræt af Feltmarskal Prins Frederik af Hessen-Kassel. Gave fra Kammerherre, Oberst Løvenfeldt. Monumentet for Slaget ved Sehested 1813. Tuschtegning af J. von Schrøder. Gave fra Kammerherre, Oberst Løvenfeldt. ; Portræt af Overkrigssekretær, General Poul Løvenørn. Gouache. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. Portræt af Kontreadmiral Poul Løvenørn. Pastel malet af G. Hornemann. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J.S. D. Knuth. Portræt af Caroline Henriette Løvenørn, født Gjedde. Pastel. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. 1. Maj. (49) 9, Møde. 8. ild lø 16. 17. Portræt af Amtmand, Konferensraad Frederik Løvenørn, malet af J. L. Tocqué. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. SED Knuth: Portræt af Greve Hans Schack Knuth, Amtmand over Frederiksborg Amt, malet af Maler Just Holm. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. . Portræt af Grevinde Frederikke Sophie Elisabeth Knuth, født Løvenørn, malet af Maler Just Holm. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. Portræt af Litograf Johan Adolf Kittendorff. Malet af V. N. Marstrand 1869. Testamenteret til Museet af den Afmalede. Portrætbuste i Marmor af Overkrigssekretær General Poul Løvenørn. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. Portrætbuste i Marmor af Kontreadmiral Poul Løvenørn. Gave fra fhv. Gesandt, Greve J. S. D. Knuth. .. Et Skrivetøj, som har tilhørt Anders Sandøe Ørsted. Gave fra Enkefru Lehmann. .…. En Sølvkrans fra danske Rigsdagsmænd til Sofus Høgsbros Begravelse. Gave fra Arvingerne ved Højesteretssagfører Svend Høgsbro, En Sølvkrans fra Norges Storthing til Sofus Høgsbros Be- gravelse. Gave fra Arvingerne ved Højesteretssagfører Svend Høgsbro. Et signeret Baand fra det svenske andet Kammer til Sofus Høgsbros Begravelse. Gave fra Arvingerne ved Højesteretssagfører Svend Høgsbro. Komponisten J. P. E. Hartmanns Flygel. Gave fra Ar- vingerne ved Sønnen, Overretssagfører F. Hartmann. Et indlagt Chatol. 'Testamenteret af Gehejmeraadinde I. M. Bille, født Komtesse Bille-Brahe. En 2. Aprils Guldmedaille, som har tilhørt Admiral Michael Bille. Testamenteret af Gehejmeraadinde I. M. Bille, født Komtesse Bille-Brahe. 9. Møde. (50 ) 1. Maj. 21. Et Guld Repeter-Uhr, som har tilhørt Gehejmekonferens- raad C. H. Bille. Testamenteret af Gehejmeraadinde I. M. Bille, født Komtesse Bille-Brahe. Endvidere har Museet modtaget som Gave de af Greve H.S. R. Knuth tilvejebragte Samlinger af Sølvsager, Miniatur- portræter og gamle danske Porcellæner, samt to Delter Garni- turer og en Samling Møbler og Genstande, som have tilhørt Familierne Knuth og Løvenørn. Ogsaa i det sidst forløbne Aar har Museet indkøbt for- skellige Møbler og ladet udføre Kopier efter middelalderlige Mindesmærker, særlig Gengivelser af Ligstenen i Lund Dom- kirke over Biskop Herman, af Mindestenen i Roskilde Dom- kirke over Helge, Kong Niels” Kansler, af Blypladen i Kong Valdemar den Stores Grav i Ringsted Kirke, af Runestenen ved Ausum Kirke i Skaane til Minde om Ærkebiskop Absalon og Esbjørn Mule, en Model af Bjernede Kirke m. m. Tillige har Museet i det forløbne Aar fortsat Vævningen af Gobelinstapeter til Riddersalen paa Frederiksborg Slot. Museet har i Aarets Løb været besøgt af 45795 Personer. Allerunderdanigst MOLLERUP. F. MELDAHL. E. Horm. F. VERMEHREN. VE Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuestilling, saaledes som den ifølge det af Kvæ-, sturen aflagte Regnskab har udviklet sig fra 1ste Oktober 1901 til Iste Oktober 1902. Balance den 1. Oktober 1901. Aktiver: ns 3 1. Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder Fa- i hrikken Al rare) IE Es ENN ERR OD SIE 2 Brygveriels-Beholdnmser ERE MEN SEEREN STR 1,5150863ÆE At overføre... 7,506897. 1] 1. Maj. SUE le ne wie m ende gt i 12. (519) 9. Møde. Overført... 7,506897. 7 KE eh eh old mm ER ES SEN SEES NERE ER 106535. 23 tdestaaende Fordrynger mM MT LENE SEE, 131839. 86 MIS kudE UlEP en sionsfonde SE ER SERSE EL. 263355. 49 Ejendommen Mtr. Nr.223 i Vestervold Kvarter 838700 EET Fornyelsesfondet: Birthe ker SE SR NEED E ETERN Er rette 154000, Afdelingerne: Laboratoriebygningen ..... Kr. 531096. 54 kontant (derunder Sparek.) - 240820. 40 fæ Værdipapirer EET + 7 464469. 80 1,236386. TÅ Fondets Obligationsformue : as Børseffekter 3: Kkr277450 02 b. Prioritetsobligationer . - 1,193758. 77 3,968258. 77 Reservefondet: at Børseftekters BE Kr51175000 BEF Sparekassen. rese EDT TOD SEG kontante na nr SA MD TEN DELSE 236420. 2 Pensionsfondet: as Børselfek ter rl Kr 200000: bEtkontant FS esse es BEDS 208825. . BondefsKassebeholdmuing 1 SISSE SENER MLOSASÆSI 15,370833. 10 Passiver: FR Ø. Brioritetsrældstis Rest Sr ae RE 15000000 Brygseriets "Pensionskasse. 5 ERE ere FED Bon ka 6D Pensionsilskudsklasse Ar HE SEER AREA STE S0020EE — BER DE ARE SENGE SPEER 164471. 21 Jubilæumnspensionskassen see 63425. 16 Habrikken FA ae ms ere ag AD FIS REE GældstlkEkspropriationskonter eee est 9648. 17 'Afdelm serne 5 Eg TSES SEE TR SE ERE ASE 1,236386. 74 Hornyelsesfond ets ES EEN REE 154000. , Neservel On AE ERE aser le IN ERE eee Gere se SEE 294436. 37 Bensionsfondet SE aa re NÅ DSR REE 592180. 49 Kapitalkont os See er SE SS NES 10,993374. 31 155370833:10 4x 9. Møde. ( 52 ) SKG wo (ØD om == Fm [SS 6: SEES 1. Maj. Balance den 1. Oktober 1902. Aktiver: Bryggeriet Gamle Carlsberg .Kr. 5,253904, 24 Bryggeriets Beholdninger ... - 1,434021. , — Kassebeholdning ....... - 189854. 37 — udestaaende Fordringer . . 190737. 41 Skatteforøgelsesfondet ...... - ODTST ES Bryggeriet Ny Carlsberg ....Kr. 4,366897. 09 Bryggeriets Beholdninger ... - 1,049788. 99 — Kassebeholdning ....... - 1372815825 — udestaaende Fordringer.. - 135985. 23 ANAND SE HEN EEN VE EEN EL ERE EN. SENE Ejendommen, Matr. Nr. 223 1 Vestervoldkvarter Fondets Obligationsformue : art Børsellekter mere et Kr2577450 0 b. Prioritetsobligationer . - 1,193491. 46 .… Afdelingerne: Laboratoriebygningen ..... Kr. 531096. 54 Værdipapirer 55 13979 Kontant (derunder Sparek.) - 25516. 26 NYySGarlsbersfondet rele kr: SK FASER ERROR Tse Fornyelsesfondet : an Børsefek tere, le er Kr 52000 b%Spårekåasser 3% eee - 6950 CNR Kontant ØER DSE - 1085: 07 Reservefondet : az Børselfekter EAR Kr92530005 bytSparekasse See 79208 86 Pensionsfondet: a ybørseekter ST RE Kr525000E bin Sparekasser El 19715859 Tilgodehavende i Anledning af Ny Carlsbergs Overdragelsen ES HER ES ESS mikondetsskassebeholdnne RS AE RE SEER 1,278304. 5,689952. 436053. 838791. DEDE 1,088010. 67959. 60013. 308208. 344713. 1,500000. 1,609439. 02 56 50 07 46 an | (ep QgvfS s1 07 86 59 93 189460. iMaJj. ( 93.) 9. Møde. Kr. Ø. IR Prioritetsselde fl Rest. Kr 90000035 2. Bryggeriets Pensionskasse .... - 360292. 30 3. Pensionstilskudskasse ÅA...... ARS TNO SE Å. — BSN 1175831. 793 5. Jubilæumspensionskassen ..... -— 78860. 14 bÆGældsbreyskont oss gs rr i 105466: 23 1,701760. 60 7. Ny Carlsbergs Pensionskasse. .Kr. 281519. 51 SS Museumslerat ss TS 1000 OOS ER GREN bejderlegat Aa EN OOD ODER HOR Øjnandlerlegåt ss Else d - 5000 11. Gæld til Østift.s Kreditforening - — 5677. 69 492197. 20 12. Fondets staaende Konto i Ny Carlsberg...... 5,197755.-36 HERE So Baand MOOS He TR LA SR ERNE SS 2,000000. , IEA Enger Ske LD SE EMEA 1,253657. 01 as aNygsGarlsbersfon det MTR ESS 67959. 65 Gæs Kornyelsesfondet Es TI SST ra aser Te ejer Sele 60015. 07 17. Reserve- og Fornyelsesfondet............... 241455. 55 ikR Re Servef ondere sn ege Er ERE MS RER 363424. 27 KNEE EnsIonS fondet 5 RR HED da ESKE 428713. 59 20. Garantifond for Ny Carlsbergs Forpligtelser. . . 222974. 36 ERNE pt al KON KO 2) 8 ls ag Ale SERENE IMT ISÆTE 52 23,189460. 18 Carlsbergfondets Grundfond Kr. ø. andvogkden. 30: September: 190175 35 0 MRS STER 6,011145. 44 Dersertafdraget på Prioriteter 2 2 DS FEE 20 T 31 Passiver: . 13 Grundfondet androg den 30. September 1902. æ 6,010878 I Direktionen for Carlsbergfondet den 10. April 1903. C. CHRISTIANSEN. E. Horm. S. M. JØRGENSEN. V. THOMSEN. E. WARMING. 9. Møde. ( 54 ) 1. Maj. Fra Kassekommissionen var der kommen Meddelelse om, at den havde genvalgt Direktør, Dr. J. P. GRAM til Formand for det kommende Aar. Fra Direktør for Meteorologisk Institut Anam PAULSEN var indkommet Regnskab over de ad privat Vei indsamlede Bidrag til Udgifterne ved den fransk-skandinaviske Drage- station ved Hald. Deraf fremgik, at der var indkommet føl- gende Bidrag: Carlsbergfondet 2000 Kr., Direktør Paulsen 500 Kr., Frøken Rosenørn-Teillmann 500 Kr., Skrikes Stiftelse 1000 Kr., Videnskabernes Selskab 1000 Kr., Suhrs Legat ved Geheime-Konferensraad Jul. Thomsen 1000 Kr., Direktør Hage- mann 500 Kr., Etatsraad V. Jørgensen 500 Kr., Dr. med., Grosserer Gamél 500 Kr., Kammerherre Luttichau 50 Kr. — jalt "Kr. 7550 foruden Rente Kr. 61,67." Disse ”Kr=761 ET Øre vare udbetalte til Herr Teisserenc de Bort i Løbet af Tiden 2. Juni 1902 — 11. April 1903. Herr Paulsens Skrivelse fortsattes saaledes: Idet jeg gentager min hjerteligste Tak for det af Selskabet ydede Bidrag, er det mig en Glæde at kunne tilføje, at Staten af Kommunitetets Midler paa dette Aars Finanslov i samme Øjemed har bevilliget 10000 Kroner, hvilken Sum af mig er modtaget og afgivet til Hr. Teisserenc de Bort. Fra dansk Side er der saaledes ialt ydet 17611,67 Kr. til Udgifterne ved den fransk-skandinaviske Station. Hertil kommer endvidere, at Marineministeriet velvilligt har stillet en Kanon- baad for et Tidsrum af et Par Uger til Hr. Teisserenc. de Borts Disposition for at foretage Undersøgelser til Søs. Endelig skal jeg tilføje, at Hr. Jægermester Krabbe til Hald har vist Drage- stationen ganske særlige Tjenester, idet han uden Vederlag har overladt den det nødvendige Terræn paa sin Ejendom, ligesom han- ogsaa paa anden Maade har staaet Stationen bi med Raad og Daad. 1. Maj. (55 ) 9. Møde. En Publication af Observationerne in extenso vil inden lang Tid udkomme; Trykningen er saavidt fremskreden, at Observationerne for December f. A. foreligge i Korrektur. Ærbødigst ADAM PAULSEN. 1 Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 459—503. 10. Mødet den 15% Maj. (Tilstede vare 46 Medlemmer, nemlig: J. L. UssinG, der i Anledning af, at Præsidenten ved Sygdom var forhindret i at møde, som ældst Klasse- formand overtog Forsædet, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Fride- ricia, O. T. Christensen, E. Hansen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Bergh, Johannsen, Nyrop, E. Pe- tersen, Rosenvinge, Troels-Lund, Jungersen, Lehmann, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Drachmann, Å. Christensen, Henriques, Jensen, N. V. Ussing, Sekretæren.) Professor Dr. EuG. WarmIinG gav en Meddelelse om Færø- Floraens Indvandringshistorie. Tillige fremlagte Professor WArmInG en paabegyndt portu- gisisk Oversættelse af P. V. Lunns Arbejder, som udkommer i Brasilien i Revista do Archivo publico mineiro. Derefter gav Docent, Dr. L. KorpneruPp RosenvinGE en Med- delelse om Bladene hos Rhodomelaceerne, som vil blive offentliggjort i Selskabets Oversigt. Efter et indkommet Forslag fra Professor Viix. THoMsEnN nedsattes et Udvalg til at overveje Ønskeligheden af en Ændring af Vedtægternes & 4. Hertil valgtes Klassernes For-- mænd, Sekretæren, samt d'Hrr. Horm, Via. THomsen, THIELE og BoxHRr. 10. Møde. (56)) 15. Maj. Selskabet bemyndigede Formanden for den historisk-filo- sofiske Klasse og Professor J. L. HuwerG til at forhandle med Berliner-Akademiet om Formen for det af begge Akademier forberedte Forslag om Udgivelse af Corpus medicorum anti- quorum. Dette Forslag anmeldes foreløbig paa den inter- nationale Associations Udvalgsmøde i Juni d. A. og stilles paa Associationens Generalforsamling i 1904, Selskabet vedtog at træde Bytteforbindelse med: 1. Universitetet 1 Toronto og 2. Instituto Geolågico de México. Fra Carlsberglaboratoriet var tilsendt dettes ,, Meddelelser? VI. Hæfte 1. Redaktøren fremlagde Oversigt 1903. Nr. 2, udkommen samme Dag. Fra de nyvalgte Medlemmer James og TorP var indkommet Takkeskrivelser. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 504—574, deriblandt Gaver fra d'Hrr. Hoek og ZMIGRODSKI. 11. Mødet den 224% Maj. (Tilstede vare 42 Medlemmer, nemlig: Jur. Taomsen, Præsident, J.L. Ussing, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Goos, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Kromann, P.E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Fridericia, Hansen, Sørensen, Pechiile, Jonsson, Bergh, Johannsen, Nyrop, Buhl, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Troels- Lund, Jungersen, Levinsen, Lehmann, K. J. V. Steenstrup, Henriques, Jensen, N. V. Ussing, Sekretæren, Drachmann.) Professor, Dr. C. GaristiansEen holdt et Foredrag om H. C. ØrstrenD som Naturfilosof; det vil blive trykt i Selskabets Oversigt. 22. Maj. VAD 11. Møde. Til de to sidste Møder var der indkommet Betænkninger over 3 til Selskabet indsendte Arbejder, som af de nedsatte Udvalg alle vare kendte værdige til at optages i Selskabets Skrifter, nemlig stud. mag. AuGust BRINCKMANN: Studier over de hunlige Kønsorganer hos nogle vivipare Hajer og Røokker, Histologi, Histogenese og Betydning af Mucosa Uteri; Dr. phil. C. WESENBERG Lund: Om vore ferske Vandes Plankton; og Mag. sc. J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridtaflej- ringer. III. Stratigrafiske Undersøgelser. Paa Grund af de store Omkostninger, som allerede de med de to første Afhandlinger forbundne Afbildninger vilde foraarsage, havde Selskabet før det tog Beslutning, anmodet sin Redaktør om at undersøge Omfanget af samtlige med Ud- givelsen forbundne Omkostninger og Kassekommissionen om at undersøge Selskabets Evne til at bære disse. I Henhold til de fremkomne Oplysninger besluttede Selskabet at svare Dr. WESENBERG LunbD, at økonomiske Grunde hindrede Selskabet i at paatage sig en saa stor Udgift, som Udgivelsen af hans omfangsrige og med mange Afhildninger forsynede Arbejde vilde medføre, og stud. mag. BrRINCKMANN, at det ligeledes af økonomiske Grunde maatte opsætte at tage Bestemmelse om Offentliggørelsen af hans Arbejde. Derimod besluttedes det at optage Mag. Ravns Afhandling i Skrifterne. I Henhold til den over dette Arbejde afgivne Betænkning tildelte Selskabet endvidere Mag. Ravn sin Sølv- medaille som Anerkendelse af det samlede, ved den nu ind- sendte Afhandling afsluttede Værk om Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. Dette samlede Arbejde repræsenterer nemlig — som Udvalget udtaler — Frugterne af en beundringsværdig Flid og Energi gennem adskillige Aar, anvendt paa et Om-. raade, hvor der forelaa en virkelig Trang til et saadant Værk, og hvor tidligere Forsøg ere strandede paa Grund af det nød- vendige personlige Arbejdes store Omfang. 11. Møde. (58) 29. Maj. I Henhold til Begæring fra d'Hrr. BRINGKMANN og WESENBERG Lunn meddeles her de over deres ovennævnte Arbejder af- givne Udvalgsbetænkninger: »Ved Selskabets Beslutning i Mødet d. 14. Novbr. 1902 blev det overdraget undertegnede at afgive Betænkning om en af stud mag. Aug. Brinckmann til Selskabet indleveret Afhand- ling: Studier over de hunlige Kønsorganer hos nogle vivipare Hajer og Rokker. Histologi, Histogenese og Betydning af Mucosa Uteri". Paa vor Opfordring har Forf. omarbejdet og delvis for- kortet sin oprindelige Fremstilling, der i formel Henseende led af væsentlige Mangler; endvidere er Figurernes Antal af Hensyn til Bekostningen efter vor Henstilling blevet reduceret saa meget, at de nu kun ville optage 3 Tavler i Stedet for 5. (Prisen for Tavlerne vil efter det medfulgte Overslag derved formentlig gaa ned fra 1010 Kr. til 660 Kr.) Som Afhand- "lingen nu foreligger, udgør Manuskriptet 74 Sider. Forf. har undersøgt Bygningen af Livmoderens Slimhinde hos et betydeligt Antal af levendefødende Hajer og Rokker, saa mange at Flertallet af de vivipare Familier af denne Orden er repræsenteret. Han har henvendt sin Opmærksom- hed baade paa den makroskopiske og den mikroskopiske Bygning. I førstnævnte Henseende beskriver han Slimhindens Udstyr med Folder eller Papiller, disses Ordning og Karfor- syning, dens Udvikling og Ændringer med Drægtigheden osv., og bringer herved forskelligt Nyt, som har Værdi. Men det er især paa den mikroskopiske Undersøgelse, at Forf. har anvendt sit Arbejde; her var Kundskaben hidtil meget mangel- fuld og Oplysningerne spredte. Forf. har stræbt at tilveje- bringe en Forstaaelse af Sammenhængen mellem den histologiske Bygning af Uterus og Frembringelsen af den Uterinvædske, som spiller en Rolle ved Fosterets Ernæring. Særlig ind- 22. Maj. ( 59 ) 11. Møde. gaaende har han studeret Epithelets Bygning for at klare dets Andel i Frembringelsen af Uterinvædsken. Hos ingen af Hajerne finder han Kirteldannelser udgaaende fra Epithelet; men selve det beklædende Epithel kan hos nogle være saa stærkt secernerende, at det i hvert Fald maa yde et Hovedkontingent til Uterinvædsken (Squatina, Heptanchus); hos andre (Mustelus lævis, M. vulgaris) er dets Sekretion mere underordnet, og andre — forskellige — Faktorer træde til som de væsentligste; atter hos andre (Acanthias, Centrophorus, Scymnus) synes Epithelet selv slet ikke at være aktivt secer- nerende, saa at dets Omdannelse ved Drægtigheden formentlig kun sigter til at lette Udskilning af Vædske fra Blodkarrene. Hos de vivipare Rokker derimod findes Kirtler i forskellig Grad af Udvikling; disses Opstaaen og videre Udformning har Forf. fulgt, saavidt Materialet tillod. Om flere Rokker vidste man, at der afsondres et fedtholdigt Sekret, et Slags Uterin- mælk; dennes Forekomst hos nogle Arter af Slægter, hvor den tidligere var iagttaget hos andre Arter, paavises, og des- uden er det lykkedes Forf. at eftervise den ogsaa hos Slægten Torpedo. Særlig har Forf. stræbt at paavise Kirtelcellernes Rolle ved Mælkedannelsen, og han har her gjort smukke Iagt- tagelser; navnlig kan fremhæves, at han hos Trygon violacea har fundet, at Kirtelceller opløse og omdanne fedtladede Leu- kocyter, som vandre ud fra Blodkarrene. I det Hele finder han paa flere Punkter en stor Lighed med Fænomener, som i nyeste Tid ere fremdragne for Pattedyrenes Vedkommende ved Dannelsen af disses Uterinmælk saavelsom af Mælken i Mælkekirtlerne. De histologiske Undersøgelser, som udgøre den væsentligste Del af Afhandlingen, forekomme os udførte med Grundighed og Dygtighed og med fuldkomment Herredømme over de tek- niske Metoder; de oplyses tillige ved en Række særdeles smukt udførte Tegninger. Da Forf. særlig paa dette Afhand- lingens Hovedomraade giver meget Nyt af væsentlig Betydning, 11. Møde. (60) 22, Maj. og da han i det Hele har vundet Resultater af ikke ringe Interesse, tage vi ikke i Betænkning at anbefale Selskabet at optage Afhandlingen i dets Skrifter. København, d. 9. April 1903. Hector JUNGERSEN, R. I. BERGH. Affalter. Til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.” »Der er rundt om i Europa i de senere Aaringer blevet udført meget omfattende og betydningsfulde Studier over Ferskvandets Plankton, over dets vekslende Forhold til for- . skellige Aarstider osv. Bortset fra ganske enkelte Arbejder, hvori der, for største Delen blot lejlighedsvis, er givet Oplys- ninger om et og andet vort Ferskvandsplankton vedrørende, har vi her i Landet hidtil ikke ydet nogen Indsats i disse Studier. Dr. Wesenberg Lunds foreliggende store Arbejde ændrer i væsentlig Grad dette Forhold. Efter allerede forinden i læn- gere Tid at have syslet ved Ferskvandsdyrelivet har Forf. planlagt og med yderst beskedne Midler gennemført en syste- matisk Undersøgelse af Planktonet i ikke mindre end 9 større Søer i Landets forskellige Egne, i hvilke der samtidig hver Maaned et Aar igennem er taget Prøver efter en bestemt Plan, saa vidt Islæg ikke forhindrede det. En saadan samtidig Undersøgelse af saa mange Søer er saa vidt os bekendt ikke udført af nogen anden Planktonundersøger; ellers er det altid kun en enkelt Sø eller faa, der er bleven undersøgt. Det følger af sig selv, at Undersøgelsen derved faar en særlig Værdi. Det saaledes vundne Materiale har Forf. dernæst med stor og beundringsværdig Flid gennemarbejdet for alle de i samme indeholdte Organismers Vedkommende, for Planteorganismernes 292, Maj. NÆ) 11. Møde. Vedkommende med Hjælp af en yngre Botaniker, Stud. mag. E. Larsen. Uagtet Arbejdet muligvis er noget for stort anlagt i Forhold til de beskedne Midler, hvorover Forf. har raadet, er dog den store Masse af indvundne Resultater, saa vidt vi kunne se, meget dygtig gennemarbejdet, med omfattende Drøf- telse af andenstedsfra foreliggende Angivelser og med forstan- dige Ræsonnementer; Fremstillingen er vel bred, men i det hele klar og overskuelig. Det maa meget paaskønnes, at han skarpt sondrer mellem de ægte Planktonformer og Former, som tilfældig er førte ud med Strømninger fra lavere Vand eller løsrevne fra Bunden. Uagtet det er en følelig Mangel ved dette Arbejde over vore Søers Plankton, at det ikke er knyttet til tilstrækkelige Oplysninger over Vandets Temperatur og om dets kemiske Beskaffenhed, hvilke Forf. selv beklager ikke at have haft Midler til at tilvejebringe, maa det dog om Arbejdet i dets Helhed siges, at det giver et Grundlag for Kendskaben til den pelagiske Fauna og Flora i vore Søer, fra hvilket ethvert senere Arbejde herom maa tage Udgangspunkt. I hvilken Grad Arbejdet rent stoflig forøger Kendskaben til vort Plankton, fremgaar deraf, at af de 148 paaviste Plankton- organismer er over Halvdelen ikke funden her i Landet forud. Vi ere derfor ikke i Tvivl om, at dette omfattende og ind- sigtsfulde Arbejde, der i saa høj Grad vidner om Kendskab påa det paagældende Omraade, fortjener en Plads i Selskabets Skritter. Om den Maade, paa hvilken Arbejdet er foreslaaet illu- streret ved Mikrofotografier efter Planktonprøver, en for hver Maaned for hver Sø, maa undertegnede Warming, Kolderup- Rosenvinge og Boas udtale, at den fortjener Paaskønnelse og, saa vidt vi vide, i denne Form ikke er anvendt af nogen før. Medundertegnede Miller maa angaaende dette Punkt erklære, at han er ude af Stand til at afgive et Skøn over Tavlernes Betydning for Fremstillingen af Phytoplanktonet; for Zooplank- tonets Vedkominende maa han som sin Opfattelse anføre, at 11. Møde. (HE) 22. Maj. Tavlerne gengiver dette meget mangelfuldt, og at den be- nyttede Fremstillingsmaade i det hele taget er uanvendelig for denne Del af Arbejdets Resultater. Han ser sig derfor ikke i Stand til at deltage i Indstillingen om Tavlerne. Udgiften til disse samt til Kort og Ætsninger andrager efter et os af Forf. meddelt Overslag c. 1740 Kr. (heri Tryk- ning af Tavler og Kort iberegnet), som ligeledes — med Millers foran anførte Reservation — foreslaas bevilget af Udvalget. København, d. 2. Maj 1903. EuG. WARMING. P. E. Miner. L. KoLDEeruP-ROSENVINGE. JE SVÆBOAS Affatter. Ti Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.” Til Selskabets foregaaende Møde var indkommet følgende Skrivelse fra dets Præsident: Lindevej 13 d. 5. Maj 1903. dl hekse foreslaar, at »Selskabet beslutter at lade udgaa en offentlig Bekendt- »gørelse om, at Ansøgninger om Understøttelser til viden- »Skabelige Foretagender eller om Optagelse i Selskabets »Skrifter af indsendte Afhandlinger maa tilstilles Sel- »Skabet forinden Midten af Oktober Maaned.€ Formaalet med denne Bestemmelse skulde da være at faa samlet et større Antal af disse Begæringer, som efter deres foreløbige Behandling i Udvalg og af Kassekommission kunde samlede forelægges Selskabet til Beslutning i det første Møde i December Maaned med Oplysninger fra Kassekommissionen om, hvorvidt de bevilgede Udgifter kunne afholdes af Selska- 92. Maj. (1637) 11. Møde. bets Annuum eller fordre Kapitalforbrug. Naar da Selskabet har taget sin Beslutning, optager Kassekommissionen de bevil- gede Beløb paa Forslaget til Selskabets Budget for det føl- gende Aar. - Begæringer, som ikke indkomme i rette Tid, og som ikke henhøre under Budgettets særlige Konti, kunne da ikke ventes besvarede forinden Maj Maaned, i hvis første Møde de fore- lægges til samlet Behandling, ledsagede af de fornødne Op- lysninger. Naar Selskabet da har taget sin Beslutning, fore- lægger Kassekommissionen et Forslag til Tillægsbevilling til Aarets Budget, i hvilken da de bevilgede Beløb optages tillige- med andre Beløb, som Selskabet har besluttet at udrede. Ærbødigst Junius THOMSEN. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.” Efter nogen Forhandling vedtog Selskabet den foreslaaede Beslutning. Selskabet vedtog et Bidrag paa 2000 frs. til den paa den internationale Associations Generalforsamling besluttede Ud- givelse af en Islams Encyklopædi. Udgivelsen sker under Til- syn af et Udvalg, i hvilket Selskabet er repræsenteret ved sit Medlem Professor, Dr. Fr. Buar. Sekretæren meddelte, at Koninklijke Vlaamsche Akademie voor Taal- en Letterkunde, Gent, var gaaet ind paa en af Selskabet foreslaaet Bytteforbindelse og havde sendt en stor og righoldig Samling Skrifter, som vil findes paa næste Bogliste. 12. Møde. (64 ) 16. Oktober. 12. Mødet den 16% Oktober. (Tilstede vare 35 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Holm, Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, O. G. Chri- stensen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Juel, E. Petersen, Troels-Lund, Jungersen, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Drach- mann, Å. Christensen, Henriques, C. Jensen, N. V. Ussing, Sekretæren.) Ved Mødets Begyndelse henvendte Præsidenten nogle Ord til Professor, Dr. Zeuraen i Anledning af, at denne nu i 25 Aar havde været Selskabets Sekretær. Præsidenten mindede om, at Sekretæren faktisk var Selskabets mest betroede og mest bebyrdede Medlem, idet han ikke alene skulde ordne Selskabets Møder og lægge alle Sager til rette, forinden de bragtes til Forhandling, men ogsaa være det egentlige Bindeled mellem vort og Udlandets lærde Selskaber. Han bragte derfor Professor Zeuthen, med Selskabets fulde Tilslutning, en varm Tak for den Dygtighed, med hvilken han havde udført sit Arbejde, og den Kærlighed, med hvilken han havde om- fattet sit Hverv, og udtalte Haabet om, at Selskabet fremdeles, i lang Tid, maatte kunne nyde godt af hans levende Inter- esse for dets Anliggender. Professor Zeuthen takkede for den modtagne Lykønskning og for den bestandig udviste Velvilje fra Medlemmerne, der, som Præsidenten rigtig fremhævede, havde gjort det til en Glæde for ham at arbejde i Selskabets Tjeneste. Sekretæren meddelte, at Selskabet i Løbet af Sommeren havde mistet to udenlandske Medlemmer, nemlig Luiei CRE- MONA, Senator og Direktør for Ingenieurskolen i Rom samt Professor i Mathematik — optaget i den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse !/1 1876, død den 10de Juni d. A. — og Dr. med. CarL GEGEnBaAur, Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Heidelberg — optaget i den naturvidenskabelige Klasse 5/4 1889, død den 14de Juni d. A. 16. Oktober. ( 65 ) 12. Møde. Professor, Dr. H. G. ZeurHen forelagde sin paa Dansk og Tysk udgivne: ,Mathematikens Historie i det 16de og 17de Aarhundrede" og knyttede hertil et Foredrag, som er trykt i Oversigten S. 553—572. Professor A. C. GHRIstENSEN forelagde til Trykning i Skrif- terne: ,Om Chinaalkaloidernes Dibromadditionsprodukter og om nye Forbindelser af Alkaloidernes Chlorhydrater med højere Metalchlorider.” Sekretæren meddelte, at Cand. mag. AuG. BRiINcGKMANN havde taget sin Afhandling: ,Studier over Kønsorganerne hos de vivipare Hajer og Rokkerf (S.(57)—(60)) tilbage. Den bliver nemlig udgivet af den zoologiske Station i Neapel, hvorfra det benyttede Materiale stammer. Det besluttedes at optage i Oversigten: Dr. med. THorvarn Mansen's Afhandling: ,0Om Difterigiftens Konstitution. den Meddelelse". (Trykt S. 523—541.) | Generaltolddirektør M. Rugiw havde tilsendt Selskabet Prøve- exemplar af nogle Instruktioner og Spørgeskemaer til Brug ved Indsamling af demografiske Oplysninger i Lande, hvor saadanne ikke indsamles regelmæssigt. Disse havde han ud- arbejdet paa det intermationale statistiske Instituts Vegne. Redaktøren fremlagde de i Løbet af Sommerferien udkomne Publikationer, nemlig Oversigt Nr. 3 og 4 og Skrifter, natur- videnskabelig-mathematisk Afdeling, 6. Række, Bd. XI, Nr. 6 (indeholdende J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridt- aflejringer, III. Stratigrafiske Undersøgelser. Med en Tavle og fransk Resumé). Fra Carlsberglaboratoriet var tilsendt dettes ,,Meddelelser” Vær æften3. I Ferien var afgivet til Universitetsbibliotheket Boglistens Nr. 576—1107 og i Mødet var fremlagt Nr. 1108—1273. Disse 5 13. Møde. ( 66 ) 30. Oktober. Lister indeholdt — foruden Sendingerne fra Institutioner, hvilke Selskabet staar eller nu er traadt i Bytteforbindelse med — private Gaver fra Selskabets indenlandske Medlem ZEUTHEN og fra de udenlandske Medlemmer ÅnGsTRØM, HELMERT og MicHaklis, samt fra de Herrer BasarortH, BorREDoN, DAHL, Dzésy, KerrzynNsk1, NORSTEDT, PoPor, Purrini og Fruerne GoDIn og MaLLoryY. 13. Mødet den 30te Oktober. (Tilstede vare 31 Medlemmer, nemlig Jun. THomsen, Præsident, J. L. Ussing, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Thiele, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, O.T. Christensen, O. G. Petersen, - Prytz, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Jespersen, Juel, Buhl, E. Petersen, Rubin, K.J. V.Steenstrup, Drachmann, Hude, A. Christensen, Henriques, N. V. Ussing, Sekretæren.) Professor, Dr. J. L. HewerG gav en Meddelelse om Over- leveringen af Ptolemaios” Syntaxis. Denne Meddelelse vil blive trykt som Fortale til 3die Bind af Forfatterens Udgave af Ptolemaios. Derefter gav Professor, Dr. Emm Perersen en Meddelelse om nogle Gyanforbindelser af Vanadin, trykt i Oversigten S. 543—552. Under Selskabets Redaktørs Fraværelse paa en Udenlands- rejse indtil Slutningen af Maj 1904 overdroges. det Sekretæren at varetage de af hans Forretninger, der ikke kunne besørges i Udlandet. Det vedtoges at optage i Selskabets Skrifter AxEeL ANTHON Bjørngo og CarL S. Petersen: Fyenboen Claudius Claussøn Swart (Claudius Clavus), Nordens ældste Kartograf. Betænk- ningen trykkes her i Oversigten efter Forfatternes Ønske: 30. Oktober. ( 67 ) 13. Møde. Om det af de Herrer AxeL AntHonN BJjørNnBo og CARLS. PETERSEN indsendte Arbejde ,Fyenboen Claudius Claussøn Swart (Clau- dius Clavus), Nordens ældste Kartograf”, som Forfatterne have ønsket optaget i Selskabets Skrifter, skulle vi udtale Følgende. Den omfattende Afhandling vil allerede ved den deri inde- holdte Udgave af en hidtil ukendt Nordensbeskrivelse fra det 15de Aarhundrede have en stor Betydning. Det er lykkedes Forfatterne i Wien at finde to Manuskripter af en Beskrivelse af Norden af Claudius Clavus, der ere forskellige fra den hidtil kendte (Nancy-Teksten) og fra en senere Tid end denne, og disse Tekster have en overordentlig Interesse for Geografiens Historie i Almindelighed saavel som ogsaa for Kendskabet til de nordiske Lande. Ved dette Fund og ved de Undersøgelser, som det har givet Anledning til, ere en Række Spørgsmaal vedrørende den ældre Kartografi blevne endelig afgjorte. Iøvrigt henleder Afhandlingen ogsaa Opmærksomheden påa andre lidet kendte Kort. Alle -de mange Spørgsmaal, som disse Undersøgelser ere komne til at omfåtte, ere blevne behandlede med megen Dygtighed, Skarpsindighed og Omhu af Forfatterne, uagtet de maa bevæge sig paa meget forskellige Omraader og snart gøre geografiske og historiske, snart sproglige Spørgsmaal til Gen- stand for deres Studier; til Slutning redegøre de for Claudius” almindelige Stilling i Geografiens Historie. Selv om nu enkelte af de fremsatte Resultater ikke ere fuldt sikre og Forfatterne iøvrigt ogsaa fremsætte dem med Varsomhed, er der dog vundet saa meget nyt og vigtigt ved dette Arbejde, at-det i høj Grad fortjener at udgives af Selskabet. Paa Grund af Værkets mange Tabeller og Gengivelser af forskellige Kort, som ere nødvendige til Tekstens Forstaaelse og Belysning, vil Udgivelsen koste ret betydeligt, men der vil formentlig i den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Bidrag kunne findes tilstrækkelige Midler hertil. Paa flere Steder bør dog Forkortelser og Ændringer i Teksten foretages, og nogle Syg 13. Møde. ( 68 ) 30. Oktober. af de Afbildninger, som Forfatterne have ønsket medtagne, ere næppe nødvendige. Ved Forhandling med Forfatterne have disse erklæret sig villige til at foretage disse Ændringer og Udeladelser, og vi kunne derfor varmt anbefale Viden- skabernes Selskab at optage dette vigtige Værk i dets Skrifter. Den 30te September 1903. JoH. STEENSTRUP, Kr. ERSLEV. Finnur JONSSON. Affatter. Sekretæren gav Meddelelse om nye Bytteforbindelser, som vare indledede i Henhold til en Beslutning af Selskabet af Øde Januar d. A. Der var knyttet Forbindelse med følgende Institutioner og Selskaber: 1. University of Chicago. 2, Institut Egyptien, Cairo (som havde sendt Boglistens Nr. 853, 12539—1261). 3. Siidslavische Akademie der Wissenschafte und Kiinste, Agram (Bogliste Nr. 982—983). 4, Koninklijke Vlaamsche Akademie voor Taal- en Letter- kunde, Gent (se S.(63)) (Bogliste Nr. 612—656). 5. Das Ossolinskische National-Institut, Lemberg (Bogliste Nr. 740—768). 6. Real Academia de la Historia, Madrid (Bogliste Nr. 791 —793). 7. Udenrigsministeriets Arkiv i Moskva (Bogliste Nr. 1388 —1403). ; 8. Reale Accademia di Scienze, Lettere e Belle Arti di Pa- lermo (Bogliste Nr. 781—785). 9. Den archæografiske Kommission 1 St. Petersburg. 10. [Université de Lyon (Bogliste Nr. 658—697). 11. Die Gesellschaft zur Fårderung deutscher Wissenschaft, Kunst und Literatur in Bøhmen, Prag (Bogliste Nr. 1166 —1171). 30. Oktober. ( 69 ) 13. Møde. De fleste fra disse Institutioner modtagne Sendinger afgives til det store kgl. Bibliothek; kun forbeholder Universitets- bibliotheket sig en Del af Chicago-Universitetets Publikationer. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1274—1377, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem Frinericia og fra de Herrer BorrEeDdon, FritscHE og LALLEMAND samt Fruerne GoDInN og MALLORY. 14. Mødet den 13 November. (Tilstede vare 36 Medlemmer, nemlig Jur. Taomsex, Præsident, J. L. Ussing, Holm, Jørgensen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Miller, Gram, O.T. Christensen, Hansen, Boas, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechule, Jonsson, Johannsen, Bang, Juel, Buhl, E. Petersen, Rosenvinge, Troels-Lund, Jungersen, K. Steenstrup, A. Christensen, Henriques, Jensen, N.V.Ussing, Sekretæren.) Professor, Dr. J: E. V. Boas holdt en Mindetale over Sei- skabets afdøde Medlem, Anatomen CARL GEGENBAUR, som er trykt i Oversigten S.605—16. Derefter gav Professor, Dr. N.V. UssinG en Meddelelse om et nyt Mineral fra Ivigtut, Kryolithionit (Na, Li, Al, F, .). Denne Meddelelse vil ligeledes blive offentliggjort i Oversigten. Det vedtoges i Selskabets Oversigt at optage en Afhandling af Fru Mag. art. Kirstine Meyer: ,Om Antiperistasis". (Trykt S. 573—604). Der var i rette Tid imdkommen en Besvarelse af den i 1902 stillede filosofiske Prisopgave (Om de vigtigste platoniske Dialogers Plads i Platons Produktion). Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med 1. Nationalmuseet 1 Montevideo. 92.. Universitetet i Aberdeen. 14. Møde. ( 70 ) 13. November. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1378—1448; deriblandt Nr. 1388— 1403 som første Sending fra Udenrigsministeriets Arkiv i Moskva (se S.(68)) samt private. Gaver fra Fyrst ALBERT AF Monaco og de Herrer LaouscHewircH, MONCKTON og NORSTEDT. 15. Mødet den 2%de November. (Tilstede vare 37 Medlemmer, nemlig Jur. Txomsen, Præsident, J. L. Ussing, Holm, Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Thiele, Ro- strup, J. Steenstrup, P. E. Miller, Bohr, Gram, Valentiner, O. T. Christensen, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Jespersen, Juel, Rosenvinge, Troels-Lund, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Å. Christensen, Jensen, Sekretæren, Christiansen, N.V. Ussing, Fridericia, Jungersen, War- ming, Erslev). Professor, Dr. O. T, CHarRiIstEemsEN gav en Meddelelse om Bor- oversyrens Alkalisalte og deres Reaktioner. Den vil senere blive offentliggjort i Oversigten. Derefter gav Direktør, Dr. H. Varentiner en Meddelelse om Kurver paa Flader af 4. Orden, som ligeledes vil blive trykt i Oversigten. En til Mødet den 16de Oktober indsendt Afhandling af Premierløjtnant N. P. JoHansen: ,Den danske Gradmaalings Tyngdebestemmelser paa Fyn 1902 var overgivet til et Ud- valg bestaaende af Observator C.F. PEcHiLE og Generalløjtnant G. C. C. v. ZAGHARIAE. Dette Udvalg afgav nedenstaaende Be- tænkning, som offentliggøres i Følge Forfatterens Ønske. Selskabet har i sit Møde 16. Oktober d. A. anmodet os undertegnede om at gøre en Indstillmg med Hensyn til den 27. November. ( TÅ ) 15. Møde. af Hr. Premierløjtnant N. P. JoHansen ved Generalstaben til eventuel Optagelse i Selskabets Publikationer indsendte Af- handling om Den Danske Gradmaalings Tyngdebestemmelser påa Fyn 1902. Det karakteristiske ved disse Bestemmelser er, at man ikke, som tidligere, har ladet sig nøje med at knytte de paa Stationerne udførte Pendulmaalinger til saadanne udførte paa Københavns Observatorium før og efter Kampagnen, men tillige har anvendt en lokal Tilknytningsstation (Skamby) for bedre at kunne følge Pendulernes Længdeforandringer under selve Kampagnen. Denne Station er tillige bleven benyttet som Centralstation, hvor Uret har været opstillet under hele Kampagnen, idet det ved Ledninger er blevet forbundet med de andre (otte) Stationer, og hvor Tidsbestemmelserne ere blevne udførte. Man har derved undgaaet den uheldige Ind- flydelse, de tidligere Flytninger af Uret fra Station til Station kunde have paa Urets Gang, og har hentet dets Stande direkte fra Himlen i Stedet for, som tidligere, gennem Signaler fra Københåvns Observatorium. I Indledningen gør Forfatteren kortelig Rede for hele Ar- bejdets Formaal og Plan og giver dernæst en til Dels meget detailleret og ved Tegninger oplyst Fremstilling af de be- nyttede Apparater, deres Opstillinger og deres elektriske For- bindelser. I Afsnittet A gives der en omstændelig Fremstilling af 'Tids- bestemmelserne, der omfatte ikke mindre end 47 Nætter fra 10. Juni til 22. August, og efter en Undersøgelse af deres Nøjagtighed, der aabenhart er meget stor, følge deres Ende- resultater med Hensyn til Urets Gang. Afsnittet B giver, efter en kort Redegørelse for de an- vendte Reduktionskonstanter, Pendulernes maalte Svingnings- tider paa Stationerne inklusive København før og efter Kam- pagnen. Derpaa følger Udledelsen af Resultaterne af de gjorte Iagttagelser. 15. Møde. ( 79 ) 97. November. Først diskuteres de paa Tilknytningsstationerne København og Skamby maalte Svingningstider, og efter en grundig Værd- sættelse af dem vises, at Pendulernes Kontraktion i det Tidsrum, Kampagnen paa Fyn og til Dels i København har varet, tilnærmelsesvis kan repræsenteres ved en Funktion af anden Grad med Hensyn til Tiden, hvorefter denne Funk- tions to Konstanter bestemmes ved Udjævning. Ved An- vendelse af den saaledes fundne Formel korrigeres de paa de ni fynske Stationer maalte Svingningstider, hvoraf saa Tyngden og dens Afvigelse fra Normaltyngden beregnes for hver af Stalionerne. Afhandlingen sluttes med en omfattende Undersøgelse af den Nøjagtighed, der kan tillægges de fundne Resultater. Tages det i Betragtning, at Forfatteren, fraset manuel Assistance, har foretaget alle Manipulationer og Observationer paa Fyn ganske alene og øjensynlig med stor Omhu og Nøj- agtighed, maa det siges at være en paa Grænsen af det mulige liggende Arbejdspræstation. Beregningerne og Diskussionerne vidne derhos om saa stor Indsigt i alt Sagen angaaende og om en saa fyldig Evne til at anvende det, at hele Arbejdet fortjener megen Paaskønnelse, som et betydeligt Led i den Række Arbejder, der udføres for at fremme Kundskaben til Tyngdens Variationer paa Jordoverfladen. Afhandlingen er imidlertid saa detailleret, at den egner sig bedst til Publikation af et i Sagen særlig interesseret Institut. Da det nu vides, at Gradmaalingen er villig til at offentliggøre det, foreslaa vi Selskabet at sende Forfatteren Afhandlingen tilbage med en paa ovenstaaende Grunde motiveret, ubetinget Anerkendelse af dens betydelige Værd, idet der tilføjes, at den paa Grund af den detaillerede Form, hvori den foreligger, ikke egner sig til Optagelse i Selskabets Publikationer. København den 20. November 1903. C. ZACHARIAE. PECHULE. Affatter. 27, November. ( 72 ) 15. Møde. I Overensstemmelse med denne Betænkning hesluttede Selskabet at sende Afhandlingen tilbage til Offentliggørelse andetsteds og vedtog samtidig efter Præsidentens af Udvalget tiltraadte Forslag at tildele Forfatteren sin Sølvmedaille som en Anerkendelse af Arbejdets betydelige Værd. Den fungerende Redaktør fremlagde: I. et uforandret Optryk af Juzr. Lance: ,Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i den ældste Periode indtil Højdepunktet af den græske Kunst”. Dette År- bejde, som henhører til Skrifterne, 5. Række, historisk og filosofisk Afdeling, V. Bind Nr. 4, er efter Præsidentens Bestemmelse optrykt i 350 Eksemplarer for den til hans Raadighed staaende Del af J. P. Suhr d& Søns Legat. Herefter vil Afhandlingen nu atter være at faa i Bog- handelen. 2. den netop udkomne Oversigt 1903 Nr. 5. 16. Mødet den 4% December. (Tilstede vare 28 Medlemmer, nemlig Jur. THxomsex, Præsident, Holm. Jørgensen, Krabbe, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Kroman, P. E. Miller, Gram, Erslev, Hansen, O. G. Petersen, Pechiile, Jonsson. Jespersen, Juel, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Drachmann, Hude, AÅ. Christensen, Henriques, N. V, Ussing, Sekretæren.) Professor, Dr. O. G. Petersen gav følgende to Meddelelser: 1. Vævenes Reaktion paa Foraarsfrost hos Bøg; 2, Overvoksning efter Længdesaar paa Grene. Denne Med- delelse er trykt i Oversigten (S. 617—630). 16. Møde. ( 74 ) 4. December. Derefter gav Professor, Dr. O. Jespersen en Meddelelse om Shakespeares Sprog. Efter Indstilling af et nedsat Udvalg, og efterat Sagen havde været forelagt Kassekommissionen, besluttede Selskabet at optage i Skrifterne en Afhandling af Dr. phil. Tx. MORTENSEN : Stam-Ekspeditionens regulære Echinider, og dertil at bevilge 1950 Kr. paa Budgetet for 1904. — Afhandlingen hører til den i Oversigten 1901 5. (94) eventuelt bebudede Række. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1449—1598, deriblandt Nr. 1460—1503 som første, meget righoldige Sending fra Sel- skabets nye Bytteforbindelse Den archæografiske Kommission i St. Petersborg. 17. Mødet den 18 December. (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, H. K H. KRONPRINSEN og 36 ordinære Medlemmer, nemlig Jur. Taomsen, Præsident, J. L. Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen. Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Ro- strup, J. Steenstrup, Gertz, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Hansen, Boas, Prytz, Pechiille, Zachariae, Jonsson, Johannsen, Juel, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Rubin, Raunkjær, K. J. V. Steenstrup, Å. Christensen, Jensen, Sekretæren, N.V. Ussing. Endvidere under Foredragene som Gæst Dr. B. Trosterus fra Helsingfors). Kassekommissionen forelagde Forslag til Budget for Aaret 1904. Efter særlig Afstemning over Udgiftspost 7.a. og om ændret Anvendelse af Beslutningen af 24de April 1874 ved- toges Budgettet i sin Helhed i den S. (75)—(77) aftrykte Skik- kelse. 18. December. ( 10 ) Budget for Aaret 1904. 17. Møde. Ø. Indtægt. 1. Beholdning: | JERN assebe holme NSSS ARIANE Rod | Guld me daler ss Se 13 ene ene Re SEEST AES ae se ER are s SE ISA | 2. Renteindtægt: a. 195700 Kr. Husejer Kreditk. Oblig. å 3'/, pCt. f 4399 50 | 103200 - Østifternes Krdf. Oblig. å3'/> pCt.| 3612, , 45000 - Jydske Land.Krdf.Oblig.a23"/, pCt. |. 1575. | 15000 - Fynske Kreditf. Oblig. å 37/2 pCt.f 525, , | | h.. 33600 - i Prioritets Obligationer ...….. | 1344! , || | G 600 - Nationalbankaktier, Udbytte... 40! 2») dRente af/'Indlåan 1 Bankerne. NNE 300). > |] 11795 50 SES UD ESS REE TERE TE SER me rate re ANER RER KS SE: | 1500|- . 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: || a. Til Præmier: |] fra det Classenske Fideikommis........…. 400! + || Etatsraad Schou og Hustrus Legat ...... 100 er b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for Ane SADUS er ARR RR mr erne Ja RED RON EEE CARLA Canlsberefondet” 35-53 ss rel 10000! » d. Fra J.P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Prof., Dr. med. & phil. Julius Thomsen: Renter af 120200 Kr. Østifternes Krdf. Oblig. | 4207. , 16907 550907 SME RorE Salg af Selskabets Skrifter SENSE NR rs 600 KER 6. Tilfældige Indtægter ..….....…. SES EET RENE ANE 7. Tilskud af Beholdningen af Hjelmstjerne hoseneroneske Bidrag rer seer se Ene VER | 3300 HEE Samlet Indtægt 1... |. 134102 | 350 Ved Beslutning af 24. April 1874 vedtoges det at betragte 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender. Selskabets Kapitalformue maa derfor ikke formindskes under et Beløb, hvis Rente og Udbytte svarer til 4 pCt. aarligt af ovennævnte Sum. 17. Møde. (76) Budget for Aaret 1904. 18. December. æ oo Udgift. Selskabets Bestyrelse: Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet Til Selskabets Møder Til Rengøring Kontorudgifter Porto Selskabets Forlagsskrifter : d. Af Selskabets Midler: 2. Oversigterne 2. Skrifterne: Afhandlinger af Selskabets Medlemmer. Th. Mortensen: Siam - Expeditionens åegulære Echinider ry. Ordbogen . d. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter .. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: 2. Regesta diplomatica 2. Bjørnbo og Carl Petersen: Claudius EEN D EN STE SER BESES TES ED FEMALE SE Til Raadighed for Selskabets Præsident fra J.P, Sulr & Søns Legat Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- skabelige Arbejder af Medlemmer eller andre: a. Af Selskabets Midler: Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: a. Til Udgivelse af J. G. Espersens Ordbog, til V. Holms Supplement til samme og til Afslutning af Ordbogen Den internationale Association af Akademier : 2. b. Kontingent Til løbende Udgifter 6000 2000 1950 Ø. skr Eg | | (i | ? | | | SN —]| 8275 | 80 | |! Aj || | | ESS | SS SODE | 1300! , || | "|| 1700 | , | | 2 | | LE) 930| $ BE | 98775! 80 18. December. ( 71 ) 17. Møde. Budget for Aaret 1904. Kr ø Kr. | Ø Udgift. Overø |... 1128775 | 80 6. Pengepræmier og Medailler: | a. Præmie af Legaterne: | fra det Classenske Fideikommis.........- 200 HER Etatsraad Schouog Hustrus ANS Så td DES ÆSEER hb. Af Selskabets Kasse: Renten af det Thottske Legat .......... BOOT RE 1 Guldmedaille, 2 Sølvmedailler ........ 345 |! i FE SOS ES 7. Tilfældige Udgifter: | || assilils et Projektionsapparat %,; 170 vore 500 I b. Istandsættelser og mindre Anskaffelser .. | 200 DER | ” Sendes af db ganen KEDE DE SENER a | | å i || SB eholdung dl Raadighed: 2. sis ASE EN SEE SBS 70 Bal Er Samlet Udgift … |... …… 34102 | 30 l Af disse Udgifter er 1 a fast, 1b—f, 2 a, undtagen Bevillingen til Th. Mortensen, 5, 6 og 7 b kalkulatoriske. De øvrige Bevillinger kunne ikke overskrides. Med Hensyn til 8$ tager Kassekommissionen Beslutning. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. Fåru Beholdnimnms1Jandal 1902 ae AE La et de RT SE RER 6900 | 40 Erdraxet For" 1903 rss E SR HS ass SK HIT MEAN DRESS ER AL AL SEES 2200 | » 9100 " 40 Budsebltere Eb) Udi FA, SS NS oe ENERET SERENE 3900 | » Beholdume-ved>Aarels dean RT, 7 MS AE N ERRENER 3600 | 40 17. Møde. ( fe ) 18. December. Professor Dr. Eu. WarminG meddelte Bidrag til Vadernes og Marskens Naturhistorie. Denne vil blive trykt i Oversigten. Professor, Dr. K. Prytz gav derefter en Meddelelse om sammenlignende Iagttagelser over Dagslysets Sammensætning. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 15399—1665, — der- imellem Gaver fra Selskabets Medlemmer Rørnam og CxRri- STIANSEN. Tilbageblik. TOLV 1903. TILBAGEBLIK PAA SELSKABETS VIRKSOMHED I AARET 1903. oruden de i de Oversigten for 1901 (Tilbageblik 5. (105)) EF. 1902 (Tilbageblik S. (75)) nævnte 12 Medlemmer havde Selskabet i Aaret 1901 mistet endnu et Medlem, nemlig P. Gurari Tarr, Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. Ved Aarets Begyndelse talte Selskabet derefter 1 Æres- medlem, 63- indenlandske og 102 udenlandske Medlemmer. Af disse døde i Aarets Løb 4 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor, Dr. phil. Gusrav Storm, Kristiania; Professor GASTON Paris, Medlem af det franske Akademi, Paris; Senator, Pro- fessor Luieis Cremona, Rom; og Professor,, Dr. med. GarrL g GEGENBAUR, Heidelberg. I Mødet den 3. April optog Selskabet 6 indenlandske Med- lemmer, nemlig i den historisk-filosofiske Klasse: Docent i klassisk Filologi ved Universitetet, Dr. phil. A. B. DRACHMANN og Rektor ved Frederiksborg lærde Skole, Dr. phil. Karr Hude — og i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Professor i Kemi ved den farmaceutiske Læreanstalt A.C. CaRriIstEenNseN; Professor i Fysiologi ved Veterinær- og Landbohøjskolen, Dr. med. Varn. HenriQues; Professor i almindelig Pathologi og pathologisk Anatonii ved Veterinær- og Landbohøjskolen Car. O. JENSEN ; og Professor i Mineralogi ved Universitetet, Dr. phil. N.V. UssinG. I samme Møde optoges følgende 6 udenlandske Med- lemmer: i den historisk-filosofiske Klasse fh. Professor, Dr. phil. Axer Kock, Lund; Professor, Dr. phil. Anorr NoreeEn, Upsala ; Professor, Dr. phil. Arr Torr, Kristiania; og Professor WizLciam 1903. (80) Tilbageblik. James, Cambridge, Mass. — og i den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse Professor, Dr. phil. SvaNnTE ÅRRHENIUS, Stockholm og Professor, Dr. phil. Kxur Ånesrråm, Upsala. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 1 Æres- medlem, 69 imdenlandske og 104 udenlandske Medlemmer. Af disse hørte 29 indenlandske og 42 udenlandske til den historisk-filosofiske Klasse, 40 indenlandske og 62 udenlandske til den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Til Selskabets Præsident for de næste 5 Aar genvalgtes Gehejme-Konferensraad, Professor, Dr. Jur. THomsen. Til Kasserer for de næste 5 Aar genvalgtes Museums- inspektor, Dr. F. V. A. MEInerT. Som Medlem af Kassekommissionen for de næste 4 Aar genvalgtes Professor, Dr. T. N. Tree, til Kommissionens For- mand for indeværende Aar genvalgtes Direktør, Dr. J. P. Gram. Selskabet har holdt 17 ordinære Møder, hvori der blev givet 31 videnskabelige Meddelelser af følgende Indhold : 9/ 11. J. L. UssinG: Reliefferne paa det til Ære for Kejser Au- gustus oprejste Fredens Alter i Rom (0.5)!). 23/1, S. M. JØRGENSEN: En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818; Udtog af Zeises Dagbog (O.%). 6/0, W. JoHanNsEN: Årvelighed i Samfund og i rene Linier (O.X). -… J.L. UssinG: Forelæggelse af Cxr. BrinkenBerGs og K.F. Kincas 1. Beretning om den paa Carlsbergfondets Be- kostning iværksatte Udgravning paa Rhodos (O.=). 20/0, Jur. Petersen: Nogle Sætninger henhørende til Primtal- teorien. 63... JoH. STEENSTRUP: Gustav Storm (0.5 S. (23)). -… Kr. KåÅrunn: Forelæggelse af det af Kommissionen for 1) Et efter Meddelelsens Indhold tilføjet (Skr.) eller (O.) betegner, at vedkommende Afhandling er bestemt til Optagelse i Selskabets Skrifter eller dets Oversigt. En % efter Skr. eller O. angiver, at Af- handlingen er trykt i indeværende Aar. Tilbageblik. ESTY 1903. det Arnamagnæanske Legat forberedte palæografiske Atlas. G. ZacHaRIAE: Middelfejlen ved Pendulmaalinger med Wiener-Apparatet No. 14 (0.5). . J.L. HEBErRG: Et byzantinsk Maleri. F. Jonsson: Forholdet mellem Egil Skallagrimssons Saga og hans Digte (O.). Cur. BoHar: Om Fosterets Varmeproduktion og Stof- skifte, udført i Forening med K. HasserBarcH (O.X). C. J. Saromonsen: Dr. Georges Dreyers Sensibiliserings- forsøg (0.5). Fr. Buur: Regnekunst og Mathematik hos Israeliterne (O.). Car. Boxr: Om den Indflydelse, som Indaanding af Ozon har paa Lungens Funktion, udført i Forening med V. Maar (0.5). Kr. Nyrop: Gaston Paris' Liv og Virksomhed. EuG. WarminG: Færø-Floraens Indvandringshistorie. L. KorperuP RosenvinGe: Bladene hos ØRhodomelaceerne (OS) C. CHRIstIANsEN: H.C. Ørsted som Naturfilosof (O.X). H. G. ZeurHen: Forelæggelse af ,Mathematikens Historie i det 16de og 17de Aarhundrede" (O.X). A. C. CHRISTENSEN: Forelæggelse af: ,Om Chinaalkaloi- dernes Dibromadditionsprodukter og om nye Forbindelser af Alkaloidernes Chlorhydrater med højere Metalchlorider”. (Skr.). J. L. HewerG: Overleveringen af Ptolemaios” Syntaxis. Emi Petersen: Nogle Cyanforbindelser af Vanadin (O.X). J.E. V. Boas: Carl Gegenbaur (0.5). N. V. Ussine: Forelæggelse af et nyt Mineral fra Ivigtut, Kryolithionit (Na, Lr, Al, F,.,) (O.). O. T. CHRISTENSEN: Boroversyrens Alkalisalte og deres Reaktioner (0O.). H. VALENTINER: Kurver paa Flader af 4de Orden (0.). 6 1903. (82 ) Tilbageblik. 12. O. G. Perersen: Vævenes Reaktion paa Foraarsfrost hos Bøg. - — — Overvoksning efter Længdesaar paa Grene (OF) -… O. JESPERSEN: Shakespeares Sprog. 18/19. EuG. WarminG: Bidrag til Vadernes og Marskens Natur- historie (O.). - K. Prytz: Sammenlignende lagttagelser over Dagslysets Sammensætning. Endvidere har Selskabet antaget til Offentliggørelse 10 af Ikke-Medlemmer forfattede Afhandlinger, nemlig — foruden nedennævnte Afhandlinger af Car. WintHeRr, J. P.J. Ravn, samt C. G. JoH. PETERSEN, SØREN JENSEN, A.C. JoHANsEN og J. Gar. L. Levinsen — følgende: TH. SundnorPH: Om forskellige Forhold ved Elektricitetens Over- gang fra et Legeme til et andet (O=.). GEORGES DREYER: Influence de"lå lumiére sur les Amibes et leurs”kystes' (OF). N. V. UssinG: Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse (0.5). Txorvann Mabsen: La constitution du poison diphtérique. Deuxiéme mémoire (OX,). AxEL ANTON BJjørNnBo og CARLS. PETERSEN: Fynboen Claudius Claussøn Swart (Claudius Clavus), Nordens ældste Kartograf (Skr.). KirstinE MEYER: Antiperistasis (O.X). TH. MORTENSEN: Siam-Expeditionens regulære Echinider (Skr.). Foruden de med (O.%) betegnede 21 Meddelelser af Sel- skabets Medlemmer og Afhandlinger af Forfattere udenfor Selskabet indeholder nærværende Aargang af Oversigten tillige Afhandlinger af Boxr, LexmanNnn og Juer, som have været fore- lagte i 1901 eller 1902, og en af WEesEenBerG LunD, som er antaget 11902: Tilbageblik. (ES 59) 1903. Af sine Skrifter har Selskabet udgivet 3 af den natur- videnskabelig-mathematiske Afdeling (6. Række), nemlig: XI. Nr. 5, Cur. Winraer: Polarimetriske Undersøgelser II: Rotationsdispersionen i Opløsninger. XI. Nr. 6, J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridt- aflejringer. IN. Stratigrafiske Undersøgelser. XII. Nr.3: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898— 1901. I. af. G. G. Jox. Petersen, Il. af Søren Jensen, A.C. JoHansEnN og J. Car. L. Levinsen. Desuden er der for den til Præsidentens Raadighed staa- ende Del af J. P. Suhr & Søns Legat foranstaltet et ufor- andret Optryk af Skrifterne, 5. Række, histofisk-filosofisk Af- deling, V. Nr. 4, Jur. LanGe: Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i den ældste Periode indtil Højdepunktet af den græske Kunst. Med Selskabets Understøttelse er endvidere udgivet W. GHRISTENSEN: Dansk Statsforvaltning i det 15de Aar- hundrede. Carlsbergfondets Direktion har til Selskabet indsendt Be- retning om Fondets Virksomhed i Regnskabsaaret 1902—03. å d EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX QUESTIONS MISES AU CONCOURS POUR L'ANNÉE 1903 SECTION DES LETTRES. QUESTION D'HISTOIRE ET DE PHILOLOGIE. MISE AU CONCOURS EN 1893. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'AGADÉMIE.) II va de soi que dans ses Contributions å& Vhistoire de la littérature danoise, N.-M. PETERSEN n'a pu consacrer å Pétude de la philologie classique en Danemark qu'une attention assez restreinte. Souvent il a du se contenter de citer simplement les noms des représentants de cette science et les titres de leurs ouvrages; et méme, quand il s'agit des philologues les plus importants que notre paåys ait eus å présenter dans les siécles antérieurs, le susdit auteur a généralement parlé de leurs productions spécialement philologiques moins en détail que du reste de leurs æuvres. Quant aux autres éclaircisse- ment qui ont paru, en dehors de Pouvrage de N.-M. Petersen, sur Vhistoire de la philologie classique en Danemark, le tout se réduit en substance å des articles de lexicographie, qui, pår la nature méme des choses, ne peuvent fournir que des données isolées, sans s'attacher å montrer la suite du dé- veloppement. (Cependant il est å souhaiter que chez nous cette branche de la science soit Pobjet d'un travail d'ensemble, de facon non seulement å expliquer la vie et les travaux des divers philologues qui se sont succédé, et å les apprécier en critique, mais aussi å établir la relation entre la culture de la philologie en Danemark et cette méme culture dans d'autres pays. En outre, comme tout autour de nous, dans d'autres II Questions mises au concours pour Vannée 1903. États de Europe, on fait, dans des directions analogues, des efforts qui ont déjå fourni une moisson importante (voir par exemple C. Bursian: Geschichte der klass. Philologie in Deutsch- land), il semble qwil soit temps pour nous aussi de prendre part å ce mouvement. L'Académie désire donc apporter son contingent å la réalisation de Pentreprise, en proposant la question de concours que voici: On désire un exposé de Vhistoire de la philologie classique en Danemark, commengant å Vintroduction de la Réforme et se terminant & Vapparition de J.-N. Madvig. (Ce sujet ne comprend pas Varchéologie artistique.) SECTION DES SCIENCES. QUESTION DE CHIMIE. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'AGADEMIE.) On a souvent observé que des substances douées d'un pouvoir optique perdent par des températures élevées cette activité et se transforment finalement en isoméres optiquement neutres ou racémiques. De méme il a été constaté å plusieurs reprises que la présence de petites quantités de substances diverses a la propriété de håter cette transformation. Mais jusqw'ici on n”a donné aucune mesure précise de la vitesse de la réaction dans ce processus. L'Académie propose pour Vobtention de sa médaille d'or le sujet suivant: Recherches expérimentales suffisamment approfondtes sur la vitesse de la réaction dans la formation de quelques combinaisons racémiques importantes lorsqwon chauffe des substances isoméres actives, avec ou sans la présence de substances & propriétés catalytiques.. Rechercher en outre Jusqwå quel point les résultats obtenus s'aceordent avec les lois générales qui dérivent de la théorie de Guldberg et Waage, sur les réactions chimiques, théorie fondée sur la supposition que Veffet soit proportionnel aux masses actives des corps. On accorde un délai jusqu'au 31 octobre 1905. Questions mises au concours pour 'année 1903. III QUESTION DE MATHEMATIQUES. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'ACADÉMIE. ) La détermination du volume d'un polyedre (et spécialement d”une pyramide) sans faire aucun usage de la méthode d'ex- haustion, est un probléme déjå ancien sur lequel M. Hilbert a attiré de nouveau Vattention dans une lecture bien connue faite au congrés des mathématiciens (Paris, 1901). En réponse å son appel, MM. Dehn et Vahlen ont trouvé (Math. Annalen t. LV p.465 et t. LVI p. 507) une condition de cette déter- mination d'ou il résulte qwil est en général impossible de décomposer deux polyédres de méme volume en un nombre fini de parties congruentes deux par deux. Mais dans les recherches auxquelles nous faisons allusion on v'est arrivé å deéterminer qu'une condition de cette décomposition, et il est aisé de démontrer par des exemples qu'elle n'est pas suffisante. L'Académie propose donc la question suivante: Indiquer les conditions nécessaires et suffisantes de la décomposition de deux polyædres en un nombre fini de parties congruentes deux par deuæx, ou bien apporter une con- tribution & la solution de ce probléme général en donnant au moins les conditions pour le cas o% Vun des solides est un polyédre convexe et Vautre un cube. On devra aussi indiquer expressément quelles sont les pyramides qui satis- font aux conditions trouvées. LEGS CLASSEN. (PRIX: 800 GOURONNES.) On se plaint beaucoup en Danemark, depuis quelques années, des progrés d'une maladie qui frappe les couvains de nos ruches. Diverses recherches entreprises dans d'autres påys paraissent bien indiquer que le couvain, en plus de la maladie appelée ,peste des abeilles" et occasionnée par le Bacillus alvei, se trouve encore exposé å d'autres maladies infectieuses.. Comme nous ne possédons jusqu'å présent aucune étude scientifique sur les maladies des abeilles dans notre pays, et comme d'ailleurs les méthodes employées pour les combattre n'ont guére donné de résultats satisfaisants, VAca- IV Questions mises au concours pour I'année 1903. démie attribue la somme de 800 couronnes (Legs Classen) å la solution du probléme suivant: Examiner les causes des maladies infectieuses du couvain en Danemark et indiquer une méthode, fondée sur des expériences, pour combattre les dites maladies. Un délai est accordé jusqu'au 31 octobre 1905. LEGS THOTT. (PRIX: 800 COURONNES.) Les terrains sablonneux de nos landes -"jutlandaises et des landes apparentées du Nord de V”Allemagne ont été Pobjet d'une série de recherches portant sur leur composition miné- ralogique et sur leur contenance en produits de décomposition capables de nourrir des plantes phanérogames; mais la con- tenance de ces terrains en azote assimilable ne nous est connue encore que d'une facon fort incompltéte. C'est pourquoi "Académie a cru devoir réserver un prix de 800 couronnes (Legs Thott) pour une enquéte sur ce sujet. Les recherches en question devront nous apprendre dans quelle mesure et de quelle maniére Pazote assimilable varie quantitativement dans les terrains de bruyéres du Jutland, suivant la nature différente de la couche superficielle qui porte la végétation: Sable pur sans humus, terreau doux sous les broussailles de chénes, champs de landes n”ayant pas recu de fumure dans ces derniéres années, terrain de landes recouvert d'un terreau acide formé d'un feutre de débris organiques incomplétement décomposés, etc. On fournira autant que possible des explications sur les sources probables des quantités d'azote trouvées; de plus Pétude devra étre accompagnée d'une description exacte des endroits examinées et d'une caractéristique de la constitution minéralogique du sol, basée sur des analyses suffisamment étendues; enfin on comparera. les résultats des analyses avec ce que nous savons par ailleurs sur la présence de Pazote dans d'autres terres incultes de méme espéce. Le délai expirera le 31 octobre 1905. Questions mises au concours pour Vannée 1903. V Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en danois, en suédois, en anglais, en allemand, en francais et en latin. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de VPauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'une enveloppe cachetée portant la méme devise et renfermant le nom, la profession et Tadresse de Pauteur. Les membres danois de 1'Académie ne prennent pas part au concours. Le prix accordé pour une ré- ponse satisfaisante å ”une des questions proposées, lorsquw aucun autre prix n'est indiqué, est la médaille d'or de 1”Académie, d'une valeur de 320 couronnes. Pour les réponses å la question de chimie (médaille d'or de ' Académie) et aux questions des prix Classen et Thott, le délai accordé expire le 31 octobre 1905; les autres réponses devront étre adressées avant la fin du mois d' octobre 1904 au secrétaire de "Académie, M. H.-G. ZEeurHen, professeur å VUniversité de Copenhague. La liste des lauréats sera publiée dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs pourront retirer leurs mémoires. VI Apercu des travaux de 1'Académie pendant l'année 1903. APERQU DES TRAVAUX DE L'ACADÉMIE PENDANT L/ANNÉE 1903. Outre les 12 membres nommés dans le Bulletin des anmées” 190% 'et1902%(Voir "les Apercus! derces "deuxtannges: p. VI et XI respectivement), 1'Académie avait perdu, en 1901, un membre étranger, savoir: P. GurHrie Tair, professeur de physique å P”Université de Glasgow. Au commencement de Vannée 1903, Académie comptait donc, outre un membre honoraire, 63 membres danois et 102 membres étrangers. Dans le cours de cette méme année, elle a perdu 4 membres étrangers, savoit: Gustav STORM, pro- fesseur å VUniversité de Christiania; Gaston Paris, directeur .du Collége de France, membre de Académie francaise; Luieci GREMONA, professeur å VUniversité de Rome, sénateur, et CarL GEGENBAUR, professeur å Université de Heidelberg, conseiller intime. Dans sa séance du 3 avril, "Académie a recu 6 membres danois, savoir, dans la section des Lettres, MM. A.-B. DRACH- MANN, Chargé de cours de philologie classique å PUniversité ; KarL HuDeE, directeur du lycée de Frederiksborg, et, dans la section des Sciences, MM. A.-C. CHRISTENSEN, professeur de chimie å 'Ecole de Pharmacie; Varn. HenRiQues, professeur de physiologie å 'École supérieure d'Agriculture; CarL-O. JENSEN, professeur de pathologie générale et d'anatomie pathologique å VÉcole supérieure d'Agriculture; N.-V. Ussing, professeur de minéralogie å "Université. En outre, dans cette méme séance, VAcadémie a recu 6 membres étrangers, savoir, dans la sec- tion des Lettres, MM. Axer Kock, ci-devant professeur de phi- lologie nordique å VUniversité de Gotembourg, domicilié å Lund; Anorr NOREEN, professeur de philologie nordique å Apercu des travaux de V'Académie pendant Vannée 1903. VII PUniversité d'Upsala; Arr TorP, professeur de sanscrit et de philologie comparée å VUniversité de Christiania; WIiLLiam JAMES, professeur de philosophie å Harvard University, Cam- bridge, Mass., et, dans la section des Sciences, MM. SVANTE ÅRRHENIUS, professeur de physique å PUniversité de Stockholm, et Knur ÅNGSTROM, professeur de physique å VUniversité d'Upsala. Ala fin de Pannée, "Académie comptait done, outre 1 membre honoraire, 69 membres danois et 104 membres étrangers.. Sur ces nombres il y avait 29 Danois et 42 étrangers appartenant å la section des Lettres, tandis que 40 Danois et 62 étrangers étaient membres de la section des Sciences. ; Aux élections tenues en avril M. Jur. THomsEnN a été réeélu président de Académie pour les cinq ans å suivre, et M.F. MEINERT a été réélu trésorier de Académie pour le méme espace de temps. D'apres le roulement établi dans la Commission des fonds, M. T.-N. THIELE, qui en était membre, a été réélu pour les 4 ans å suivre; en méme temps M. J.-P. GRAM a été réélu pré- sident de cette Commission pour Vannée courante. L'Académie a tenu 17 séances ordinaires ou ont été faites 31 communications scientifiques, savoijr: %.… M. J.-L. UssinG: Sur les reliefs de VPautel de la Paix Auguste (B.X)?. 28/,. M.3S.-M. JorGENsEN: Impressions recues par un chimiste danois pendant son séjour å Paris, "de 1818 å 1819. Extrait du journal de Zeise (B.X). 6/6, M. W.JoHANNSEN: Sur Vhérédité en sociétés et en lignées pures (B.X). -… M. J.-L. UssinG préæsente un rapport de MM. Cxr. BLINKEN- BERG et K.-F. KincH sur Vexploration archéologique de Rhodes (Fondation Garlsberg). I. (B.X). 207, M. Jur. PETERSEN: Quelques théorémes appartenant å la théorie des nombres premiers. 1 L'apposition d'un (M.) ou d'un (B.) aprés le titre de la communica- tion indique que son auteur Va destinée å Tinsertion dans les Mémoires ou au Bulletin de V'Académie. Un astérisque (M.” ou B.X) désigne que la communication a été imprimée dans V'année courante. VIII Apercu des travaux de Académie pendant V'année 1903. 6/ 3. M. JoH. STEENSTRUP: Gustav Storm (B.X, p. (23)). M. Kr. Kårund présente les planches de V'Atlas paléogra- phique de la Commission du Legs Arnamagnéen. M. G. ZACHARIAE: Sur T'erreur moyenne de la mesure relative de pendules avec 'appareil Schneider n? 14 (B.X). M. J.-L. HEIBERG: Sur une peinture byzantine. M.F. Jonsson: Quel est le rapport entre la ,saga" d'Egil Skallagrimsson et les poémes du méme auteur (B.X). M. Cxr. BoaR: Sur la chaleur produite par les échanges respiratoires du fætus, d'aprés des recherches faites en commun avec M. K. HasserBaLcH (B.X). M. C.-J. SALOMONSEN: Sur les expériences de sensibilisation faites par M. Georges Dreyer (B.X). M. Fr. BuxaL: Le calcul et les mathématiques chez les Israélites (B.). M. Car. Boxr: influence de PFozone sur la respiration pulmonaire. KRecherches entreprises en commun avec M. V. Maar (B.). g M. Kr. Nyrop: Gaston Paris, sa vie et son æuvre. M. EuG. WarminG: L'immigration de la flore des iles Féroé. M. L. KorneruP RosEenvInGE: Les organes piliformes des Rhodomelacées (B.X). M. C. CHRISTIANSEN :. H.-C. Ørsted comme philosophe na- turaliste (BX). . M. H.-G. ZEUTHEN présente son Histoire des mathématiques aux XVI et-X VIE siecles (BBS): M. A.-C. CHRISTENSEN présente ses Recherches sur les composés additionnels bibromés des alcaloides des quin- quinas et sur quelques nouvelles combinaisons des chlor- hydrates des alcaloides avec les chlorures supérieurs métalliques (M.). M. J.-L. HEerG: Sur la tradition manuscrite de la Syn- taxe de Ptolémée. M. Emi PETERSEN: Sur quelques combinaisons cyaniques' de vanadine (B.X). . M. J.-E.-V. Boas: Carl Gegenbaur (B>). M. N.-V. UssinG présente une espéce minérale nouvelle, la cryolithionite (Na, Li, Al, F,,), provenant d'Tvigtut (Groenland) (B.). Apercu des travaux de Académie pendant T'année 1903 TX 27/11. M. O.-T. CHRISTENSEN: Sur les perborates alcalins et leurs réactions (B.). - M.H. VALENTINER : Sur les courbes situées sur les. surfaces du 4€ ordre. 4/10... M.O.-G. Perersen: L'influence des gelées de printemps sur ”anatomie du bois du Hétre. - — — Sur la cicatrisation des plaies longi- tudinales des branches (B.X). - M.O. JEsPErRSEN: Sur la langue de Shakespeare. 18/45. M. EuG. WARMING: Sur la nature de V'estran (vader, wad- den, watten) et des prairies salées des cétes de la mer du Nord. i -… M.K. Prytz: Recherches comparées sur la composition de la lumiére atmosphérique. L'Académie a ådmis å la publication les 10 mémoires suivants, rédigés par des auteurs étrangers å !Académie, savoir, outre les ouvrages ci-dessous nommés de MM. Cur. WINTHER et J.-P.-J. Ravn et celui de MM. C.-G.-JoH. PETERSEN, SOREN JENSEN, Å.-G. JoHansenN et J.-CHR.-L. LEVINSEN, qu'on trou- vera également cité plus loin, TH. SUNDORPH: Sur certains phénoménes qui accompagnent le passage de Pélectricité d'un corps å un autre (B.X). GEeorGes DREYER: Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes (B.X). N.-V. UssinG: La grande moraine terminale, dite baltique, en Jutland (B.X). Taorvarn Mansen: La constitution du poison diphteérique. Deuxiéme mémoire (B.X). i AxEL-AnTtoN BjorNnBo et CARL-S. PETERSEN: Claudius Claussån Swart (Claudius Clavus), de Fionie, le plus ancien cartographe des pays scandinaves (M.). Kirstine Meyer! Sur Vantipéristase (B.X). Tx. Mortensen: Les Echinides réguliers recueillis dans V”expé- dition danoise au Siam (M.). Qutre les communications faites par des membres de PAcadémie et les mémoires rédigés par des auteurs étrangers å 'Académie, communications et mémoires marqués d'un (B.X), la présente année du Bulletin contient 3 communi- cations présentées en 1901, ou bien en 1902, par MM. Bour, Xe Apercu des travaux de I'Académie pendant 1'année 1903. LEHMANN et JueL, membres de Académie, ainsi qu'un mé- moire rédigé par M. WESsSENBERG-LuND et admis å la publication en 1902. L'Académie a publié de ses Mémoires, section des Lettres: 6e série, tome XI, n95 contenant Polarimetriske Undersøgelser .…… Recherches polarimétriques. Il. Dispersion rotatoire dans les dissolutions par M. Car. WINTHER; méme série, tome XI n? 6 contenant Moll/uskerne ... (Mollusques des dépåts crétacés du Danemark. II. Recherches stratigraphiques), par M. J.-P.-J. Ravn et, méme série, tome XII, n? 3 contenant De danske Farvandes Plankton ... (Le plankton des parages danois, recherches faites pendant les années 1898—1901) par M. C.-G.- JoH. PETERSEN (1) et par MM. SårEN JENSEN, Å.-C. JOHANSEN et J.-CHRr.-L. Levinsen (II). En outre, le président a destiné la somme prélevée sur le legs J.-P. Suhr å la réédition du no?94 de la 5 série, tome V, des Mémoires, section des Lettres, contenant Bz/ledkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen ... (Etude sur la représen- tation de la figure humaine dans Vart primitif jusquw'å Part grec du Ve siécle av. J.-C.) par JuL. LANGE. A été publié séparément, aux frais de ”Académie, un mé- moire de M. WILLIAM CHRISTENSEN sur [Administration du Danemark au XVe siécle. I” Administration de la Fondation Carlsberg a présenté å P” Académie son rapport sur ”'emploi des fonds durant |'exercice 1902—03. FEEL ÆG IL. II. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1903 fremlagte Skrifter. Disse ere afgivne til Universitets-Bibliotheket med Undtagelse af de med ” mærkede Numere. De ved en Del af sidstnævnte tilføjede Bogstavmærker betegne, at vedkommende Værk henholdsvis er af- givet: [B. H.] til Botanisk Haves Bibliothek. [K. B.] til det Store Kgl. Bibliothek. [M. I.] til det Danske Meteorologiske Institut. [MM ] til Mineralogisk Museums Bibliothek. [R. A.] til Rigsarkivet. [Z.M.] til Zoologisk Museums Bibliothek. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1903 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foran- staaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. |! LISTE OVER DE TIL DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB INDSENDTE OG I DETS MØDER I AARET 1903 FREMLAGTE SKRIFTER Det Danske Meteorologiske Instistut, København. 1. Aarbog for 1900, II. 1901, I. København 1902. Biologisk Selskab, København. +92, Forhandlinger i Vinterhalvaaret 1901—02. København 1902. Teosofisk Samfund, København. 3. Annie Besant. Esoterisk Kristendom eller de mindre Mysterier. København u. Å. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 4. Ofversigt. 1902. Årg. 59. Stockholm 1902. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 5. Månadsblad. Årg. XXVI. 1897. Stockholm 1902. Kongl. Universitets Bibliotheket + Upsala. 6. Bidrag til Sverges Medeltidshistoria tillegnade C. G. Malmstråm 2. Novbr. 1902. Upsala 1902. 7. Th. Brandberg och Joh. v. Bahr. Urkunder och Fårfattningar an- gående Donationer ved Upsala Kongi. Universitet. Upsala 1902. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 8. Journal. T. XXXIV. No.8. St.-Pétersbourg 1902. 9. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. 1902. No. 8. St.-Pétersbourg 1902. La Rédaction des ,,Travaux mathématiques et physiques", Varsovie. 10. Travaux math. et physiques. Vol. XII. Varsovie 1902. The Royal Astronomical Society, London. 11. Monthly Notices. Vol. LXIIL Nr.1. London 1902. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 12. Quarterly Journal. Vol. LVIIL P.4. No.232. London 1902. 15. List of the society. November 29th, 1902. London 1902. The Meteorological Office, London. +14, Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. No. 48—51. London 1902. åto. [M.I.] 1 Å Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 15—3£4. £15. Summary of the Observations. 1902, October. London 1902. å4to. [M. I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 16. Journal. 1902. Part 6. London 1902. The Manchester Literary and Philosophical Sociéty, Manchester. 17. Memoirs and Proceedings. 1902—1903. Vol. 47. P.1. Manchester 1902. The Royal Irish Academy, Dublin. 18. Proceedings. Ser. Ill. Vol. VI, No. 4. Dublin 1902, 19. Proceedings. Vol. XXIV. — Section A. Part 1. Section B. Part 1—2: "Section C. Part 1. Dublin 1902. 90. Transactions. Vol. XXXII. Section A. Part 3—5. Section B. Part 1. Dublin 1901—2. 4to. De Nederlandsche Botamische Vereeniging, Leiden. +91. Prodomus Florae Batavae. Editio altera. Vol. I. Pars II. Nijmegen 1902. [B.H.] De Sterrenwacht te Leiden. 92. Catalogus van der Bibliotheek der Sterrenwacht. s'Gravenhage 1902. Het Provinciaal Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 23. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1902. Utrecht 1902. 24. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1902. Utrecht 1902. Jardin Botanique de VEtat, Bruwelles. 95. Bulletin. Vol.1. Fasc. 1—3. Bruxelles 1902. La Société Royale des Sciences de Liege. 26. Mémoires. 3e série. T.IV. Bruxelles 1902. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. +97. Verhandlungen. Jahrg. 3. No. 11—15. . Jahrg. 4. No. 1—17.. Leipzig 1901—1902. ; Das Kønigl. Preussische Geodåtische Institut, Potsdam. 28. Veråffentlichungen. Neue Folge. No.10. Heft I. Berlin 1902. 4to. Physikalisch-medicinische Societåt in Erlangen. 29. Sitzungsberichte. 1901. 33. Heft. Erlangen 1902. Die Køn. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 30. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. VI. Nro. 1—3. Berlin 1902. 4to. £31, Nachrichten. Philol.-hist. Klasse. 1902 (Beiheft.) Gåttingen 1902, Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst. Geschichte, Kiel. 32. Zeitschrift. Bd. XXXII. Kiel 1902. Die Køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 33. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1902. 1—2. Leipzig 1901. 34,. Berichte. Math.-phys. Classe. 1902. III—V und Sonderheft. Leipzig 1902. S Tillæg I... Bogliste 1903. Nr. 35—54. o 35. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVIL. No. 7—9 Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 36. Jahrbicher,. Jahrg. 55. Wiesbaden 1902. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 37. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1901. No. 5—7. 1902. No. 1—2. Wiirz- burg 1901—1902. 38. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXV. Nr. 2—3. Wurzburg 1902. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 39. Mittheilungen. Bd. XXXII. Heft 5—6. Wien 1902. Å4to. Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 40. Jahrbucher. Jahrg. 1902. Neue Folge. Bd. XXXIX. Wien 1902. 4to. L' Académie des Sciences de Cracovrte. 41. Catalogue of the polish scientific literature. 1902. Tom.Il. Zeszyt. 2. Krakow 1902. Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). 49. Vjestnik. Nove Serije. Sveska VI. Zagreb 1902, Il Ministero di Pubblica Istruzione, Roma. 43. Le opere di G. Galilei. Edizione Nazionale. direttore Comm. Å. Favaro. Vol. XII. Firenze 1902, 4to. La Reale Accademia der Lincet, Roma. 44, Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a, Vol. XI. Fasc. 9—10. Roma 1902. 45. Atti. Anno CCXCIX. Serie 5a. Classe di scienze morali, storiche e : filoløgiche. Vol. X. Parte 2a, Fasc. 9. 1901. Roma 1902. 4to. 46. Atti. Anno CCXCIX. Serie Sa. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 10—11. Roma 1902. 4to. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 47.- Bullettino. Anno XXXIV. Trim. I—II. Firenze 1902. Klubo ,,Stelo", Filippople, Bulgarien. 48. La Gazeto Rondiranto. 1a jaro. Nr. 7—8. Filippople 1902. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore. 49. Circulars. Vol. XXII. No. 160. Baltimore 1902. Ååto. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 90. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 4. Cambridge, Mass. 1902. 51, Annual Report. 1901—1902, Cambridge 1902, Professor Edward S. Dana, New Haven. 52, The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIV. No.84. New Haven 1902. The World's Fair Publishing Company, St. Louis, Mo. %53. World's Fair Bulletin. Vol. IV. No.2. St. Louis 1902. 4to. The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. %34, Monthly Weather Review. Vol. XXX. No.8. Washington 1902. 4to. [M. I.] 6 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 55—71. The Biological Society of Washington, Washington. 35. Proceedings. Vol. XV. Pag.213—234. Washington 1902. La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 56. La Lumo. 1902. No.11. Montreal 1902. Åto. La Sociedad Geogråfica de Lima. 37. Boletin.. Afio XII, Tom. XII. Trim, 1. (2/Expl):'-Lima 1902; Observatorio Rio de Janeiro. 58. Boletim mensal. 1902. Abril—Junho. Rio de Janeiro 1902. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. ; 59. Regenwaarnemingen in Nederlandsch—Indié. Jaarg. XXIIL Batavia 1902. 4to. [M.I.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +60. Monthly Weather Review. 1902. May. Calcutta 1902. 4to. [M.I.] Observatorio de Manila. 61. Fr. José Algué, Ground Temperature observations at Manila 1896 —1902. Manila 1902. 62. M. Saderra Maso, Report on the Seismic and Volcanic Centers of the Philippine Archipelago. Manila 1902, La Société Khédiviale de Géographte du Caire. 63. Bulletin. 5. Série. No.12. Le Caire 1902. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 64. Proceedings. Vol. XXVII. P.Il. No. 106. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 65. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. No. 11. Spalato 1902. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). 66. M.J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 705—768. Paris 1902. Herr Geh.-Reg.-Rath, Professor, Dr. F. R. Helmert, Selsk. udenl. Medl., Potsdam. 67. F. R. Helmert. Uber die Reduction der auf der physischen Erdober- fliche beobachteten Schwerebeschleunigungen auf ein gemeinsames Niveau. Berlin 1902. (Sonderabdruck.) M. Lachiche Hugues, Port-Louis, Maurice. 68. Un seul Champignon sur le Globe! Port-Louis, Maurice 1902, Det Danske Meteorologiske Institut, København. 69. Maanedsoversigt 1902. November. København 1902, Fol. 70. Bulletin météorologique du Nord. 1902. Novembre. CGopenhague 1902. Den Norske Historiske Kildeskriftfond, Kristiania (Univ. Bibl.). +71. Historiske Samlinger. Bd. II. H.1. Christiania 1902, Tillæg I... Bogliste 1903. Nr. 72—91. | Bergens Museum, Bergen. 72. Brunchorst. Naturen. 26. aarg. No.11—12,. Bergen 1902, Kongl. Carolinska Universitetet + Lund. 73. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Gåteborg, 1900. Stockholm 1951—2. +74, Acta Universitatis Lundensis. T. XXXVIII. 1.—2. Afd. Lund 1901. 4to. L' Université Impériale de St.-Petersbourg. 75. Gomptes rendus des séances de la, Commission Sismique perma- nente. 1902. Livr.1. St.-Pétersbourg 1902. 4to. La Société plujsico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 76. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. St.-Pétersbourg. 1902. No. 11. St.-Pétersbourg 1902. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 77. Proceedings. Vol. LXXI. No. 469. London 1902. The Royal Astronomical Society, London. 78. Monthly Notices. Vol. LXIU. Nr.2. London 1903. The Royal Geographical Society, London W. (Savile Row). 79. The Geographical Journal. Vol. XX. No. 6, Vol. XXI. No.1. "London 1902—3. The Linnean Society of London. 80. Journal. Botany. Vol. XXXVI. No.249. London 1903. 81. List of the Linnean Society. 1902—3. London 1902. The Meteorological Office, London. 282. Weekly Weather Report 1902—3. Vol. XIX. No. 52—53. London 1902—3. 4to. [M.1.] 783. Summary of the Observations 1902. November. London 1902. Åto. [M. I.] É +84. Hourly Means. 1899. London 1902. 4to. (M.I.] The Zoological Society of London. 85. Transactions. Vol. XVI. Part 5. London 1902. 4to. 86. Catalogue of the Library. 5. ed. London 1902. The Liverpool Biological Society, Liverpool. 87. Proceedings and Transactions. Vol. XVI. Liverpool 1902. [Z.M.] Het Koninkl. Neederlandsceh Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGra- venhage. 788. Flora Batava. Afl. 337—340. Haarlem 1902. 4to. [B.H.] 89. Prodomus Florae Batavae. Vol. I. Pars II. Editio Il. Nijmegen 1902. De Sterrenwacht te Leiden. 90. Annalen. Bd. VIII. Haag 1902, Ååto. L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruzxelles. 91. Mémoires couronnés et autres mémoires. Coll. in 8vo. T. LXIL Fasc. 2—3. Bruxelles 1902. 8 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 92—114. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. 92. Verhandlungen. Jahrg. 4. Nr.18. Leipzig 1902. Il R. Comitato (Geologico d'Italia, Roma. 93. Bollettino. 1202. Vol. XXXIIL No. 3. Koma 1902. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 94. Bollettino. 1902. No.24. Firenze 1902. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 95. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. IV. 1902. -No- vembre. Pisa 1902. The. American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 96. Proceedings. Vol. XXXVIII No. 1—3. Boston 1902. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 97. Bulletin. Vol. XXXIX. No.5. (Cambridge, Mass. 1902. Denison Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. 98. Bulletin of the Scientific Laboratories. Vol. XII. Article 1—4. Granville 1902. i Professor Edward S. Dana, New Haven. 99. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol, XIV. No. 83, Vol. XV. No. 85. New Haven 1902—3. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 100. Bulletin. Vol. XVIIL Part 1, Pag. 1—150. New York 1902. The American Philosophical Society, Philadelnhia, Penn. 101. Proceedings. Vol. XLI. No. 170. Philadelphia 1902. 102. Transactions. New Series. Vol. XX. Part 3. Philadelphia 1902. 4to. The Academy of Science of St. Louis, M. 103. Transactions. Vol. XI. No. 6—11, XIL. No.1—8. St. Louis 1901—2. U. S. Department of Agriculture, Washington... +104. Bureau of Animal Industry. Bulletin No, 43... Washington 1902. [LH £105. Division of Chemistry. Bulletin No. 68, Washington 1902. ([L. H.] £106. Crop Reporter. Vol.IV. No.5.. Washington 1902. 4to. [L. H.] £107. Division of Entomology. Bulletin. New Series. No. 35—36. Wash- ington 1902. [L. H.] +108. Experiment Station Record. Vol. XIII: "No. 11. XIV. No.1. Wash- ington 1902. [£.H.] £109. Office of Experiment Stations. Bulletin No. 115—117. Washington 1902 H] 110. Farmers” Bulletin. No. 156, 160. Washington 1902. [L. H.] £111. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 26,28—29. Washington 1902. [LH] =112. Division of Forestry. Bulletin. No. 34. Washington 1902. [L. H.] £113. Library Bulletin. No.42—43. Washington 1902. [L.H.] 114. Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 20, 23, 26... Washington 1902. [L. H.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 115—133. 9 +115. Division of Publications. List of Publications. No. 179 (9th edit.), 445. Washington 1902. [L. H.] +116. Yearbook. 1901. Washington 1902. [L. H.] £117. Report, No.72. Washington 1902... [L. H.] £118. Report of the Secretary of Agriculture in relation to Southern Appalachian Region. Washington 1902. [L. H.] The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington D. 0. £119. Monographs. Vol. XLI. Washington 1902. 4to. [M. M.] +120. Bulletin. No. 179.” Washington 1901. The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 191. Monthly Weather Review. Vol. XXX. Nr. 9. Washington 1902. åto. [M. I.] The Biological Society of Washington, Washington. 122. Proceedings. Vol. XV. Pag. 235—250. Washington 1902. The Washington Academy of Seiences, Washington. 123. Proceedings. Vol. V. Pag. 1—37. Washington 1903. Observatorio Astronomico Nacional, México. 124, Anuario 1903. México 1902. La Sociedad Geogråfica de Lima. HS Boletin, Ano: XII, Tom. XIL- Trim: 2% Lima 1902. El Museo Nacional de Buenos Aires. 126. Anales. Ser: II. T,4, Buenos Aires 1902. Ååto. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +127. Monthly Weather Review. 1902. June. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 128. Report for 1901. Sydney 1902. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 129. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série 33e année. No. 387. Paris 1902. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 130. World's Advance-Thought and the Universal Republic. Vol. XV. Nr.7. Portland, Oregon 1902. i Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. x131. Bulletin of the Geological Institution. Vol. V. P.2. No. 10. Upsala 1902. [M. M.] La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Tmp.). 132. Journal: T. XXXIV. No.9. St.-Pétersbourg 1902. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 133. Proceedings. Vol. LXXI. No. 470. London 1903. 10 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 134—1592, The Meteorological Office, London. 134, Weekly Weather Report 1903. Vol. XX. No. 1—-2. London 1903. IMT SAto: The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 35. Proceedings. Vol. XI. Part 7; XII. Part 1. Cambridge 1902—3. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 136. Proceedings. Vol. LVI. Liverpool 1902, The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 137. Memoirs and Proceedings. 1902—1903. Vol. 47. P. 2. Manchester 1903. The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. 138. Proceedings. Session 1901—2. Vol. III. No.3. Edinburgh 1902. Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. 139. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. D.Il. 3e Stuk. Nijmegen 1902. L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 140. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1902. No. 9—11. Bruxelles 1902. 141. Bulletin. Classe des Sciences. 1902. No. 9—11. Bruxelles 1902. De paedologische Schooldienst, Antwerpen. 142. Prof. Dr. M. C. Schuyten. Paedologisch Jaarboek. 1902—3. Jaarg. 3—4. Antwerpen 1903. Konigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. +143. Ergebnisse der meteor. Beobachtungen in Potsdam. 1900. Berlin 1902. 4åto. [M.I.] 144, G. Hellmann. Regenkarte der Provinz Westfalen etc. Berlin 1903. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 145. Schriften. Neue Folge. Bd. X. Heft 4. Danzig 1902, Der Naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. 146. Jahres-Berichte. Heft 10. Elberfeld 1903. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 147. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXXVII. Heft 2. Jena 1902. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 148. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1902. Heft. 3. Munchen 1902. 149. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XXII. Abth.3. Minchen 1902. Ååto. 150. Abhandlungen. Philos.-Philol. Cl. Bd. XXII. Abth. 2. Minchen 1902. 4to. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 151. Verhandlungen. 1902. No. 11—13. Wien 1902, 4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 152. Verhandlungen. 1902. Bd. LII. Heft. 10. Wien 1902. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 153—169. væl La Reale Accademia der Lincei, Roma. 153. Atti. Anno CCXCIX. Serie Sa. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 12. Roma 1902. åto. La Societå Italiana delle Scienze, (detta dei XL), Roma, S. Pietro in Vincoli. 154. Memorie di matematica e di fissica. Serie II T.XIL Roma 1902. Ååto. L' Accademia di Scienze, Lettere e Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 155. Memorie. Classe "di Lettere e Arti. 1901—2. Serie 3. Vol. I. Acireale 1902. The Allegheny Observatory. Allegheny, P. A. 156. Miscellaneous scientific papers. New series. No.4. Lancaster 1902, The Astronomical Observatory of the Harvard College, Cambridge, Mass. 157. 57th Annual report of the Director. Cambridge 1902, The U.S. Departement of Agriculture (Weather Bureau) Washington. x%158. Monthly Weather Review. Vol. XXX. No. 10. Washington 1902. åto. [M. I.] The U.S. Navai Observatory, Washington, D. C. .159. Report of the Superintendent for 1901—2, Washington 1902. La Rédaction de ,,La Lumo”, Montreal. 160. La Lumo.j 1902. Nr. 12. Montreal 1902. 4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 161. Verhandelingen. Deel LII. Stuk 3. Batavia 1902. 4to. 162. Tijdsschrift voor Indische Taal-, Land- en Folkenkunde. Deel XLV. Afl. 5—6. Batavia 1902. 163. Notulen. Deel. XL. Afl. 2—3: Batavia 1902. 164. Dagh-Register gehouden int Casteel Batavia. 1643—44; 1675. S'Gravenhage & Batavia 1902. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 165. Recent Aquisitions. 1903. January. The Hague 1903. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 166. Catalogue. No. 219. London 1903. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 167. Maanedsoversigt 1902, December. København 1903. EFol. Bergens Museum, Bergen. 168. G.0O.Sars. Crustacea of Norway. Vol. IV. P. 11—12. Bergen 1902. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 169. H. Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift får Sverige. XVII. No.1—2. Stockholm 1902. 12 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 170—189. Svenska hydrografisk biologiska Kommissionen, Stockholm. 170. Skrifter I. Gåteborg 1903. Fol. Kgl. Universitets Biblioteket + Upsala. 171. W. Sjågren. Fårarbetena till Sverikes Rikes Lag. IV. Upsala 1902. La Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. +172. Annuaire. Vol. V. Livr.8. Novo-Alexandria 1902. 4to. [M. M.] Societas pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. 173. Acta. Vol. 21—23. Helsingforsiæ 1901—2. 174. Meddelanden. Håfte 28. Helsingfors 1902. The Meteorological Office, London. 175. Weekly Weather Report. 1903. Vol. XX. No. 3—4. London 1903. åto. [M. I.] ; +176. Summary of the Observations. 1902. December. London 1903. 4to. [M. I.] De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 177. Archives Néerlandaises. Série II. T, VII. Livr.1. La Haye 1902, La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. 178. Programme. 1902. Nederlandsch Vereeniging voor Weer- en Sterrenkunde, Grachtswal 35, Leewwarden. 179. Hemel en Dampkring. 1903. Januar. Afl. 1. Amsterdam 1903. L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 180. Mémoires couronnés et Mémoires des savants étrangers. T. LX; LXII. Fasc.1. Bruxelles 1902, Å4to. 181. Biographie nationale. T. XVII. Fasc.1. Bruxelles 1902. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 182. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No. 10. Bruxelles 1902. La Société Géologique de France, Paris. 183. Bulletin. 4e Série. T.1. No.5. Il: Nr.2—3,… Paris 1902: Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. 184. Bulletin. 1902, No. 3—6. Paris 1902, 185 Nouvelles Archives du Muséum. 4e Série. T. III. Fasc. 2; IV. Fasc. 1. Paris 1901—2. Ååto. L' École Polytechnique, Paris. 186. Journal. Ile Série. Cahier 7. Paris 1902. åto. Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg. 187. Mémoires. T. XXXII. Cherbourg 1901—2. L' Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 188. Mémoires de la Section des Sciences. 2e Série. T. IM. Fase. 2. Montpellier 1902. La Société des Sciences de Nancy. 189. Bulletin des Séances. Sér. IM, T.IL Fase. 4; T. II. Fase. 1—2. Paris et Nancy 1901—2. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 190—211. 13 La Société Scientifique et Médicale de VOuest, Rennes. 190. Bulletin. T. XL Nr. 2—3. Rennes 1902. I” Université de Toulouse. 191. Annales de la Faculté des Sciences. Sér. II. T. IV. Fase. 2. Paris et Toulouse 1909, 4to. 192, Annales du Midi. No. 55—56. Toulouse 1902. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 193. Sitzungsberichte. 1902. No. 41—53. Berlin 1902. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. +194, Verhandlungen. Jahrg. 5. Nr. 1—2. Braunschweig 1903. +195. A. Koepsel. Zum 58 Stiftungsfest. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 196. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse. Neue Folge. Bd. 2. No.1. Berlin 1902. åto. ; ; Die Universitåt zu Kiel. £197. Chronik. 1901—2. Kiel 1902. 198. Verzeichnis der Vorlesungen. Winter- u. Sommer-Halbjahre 1901—2, Kiel 1901—2. £199. 3 Festreden. Kiel 1902. 900. 3 Habilitationsschriften. Kiel u. Leipzig 1902. åto & Sto. 201. 161 Dissertationen. Kiel u. a. St. 1901—-1902. 4to & 8to. I” Académze des Sciences de Cracovie. 202. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1902. Nr. 8—10. Cracovie 1902, 203. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1902. Nr. 8—10. Cracovie 1902. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 204. Atti. Anno CCC. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XII. Semestre 1. Fasc 1. Roma 1903. åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 205. Bollettino. 1903. No. 25. Firenze 1903. i 206. Indice del Bollettino. 1902. Pag. 1—16. Firenze 1903. La Socweta Reale di Napolz. 207. Atti della R. Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 22. Vol. XI. Napoli 1902. 4to. 208. Rendiconto dell" Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 32, Vol. VIII. Fasc. 8$—12. Napoli 1902. Die Zoologische Station zu Neapel. 209. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. 4. Berlin 1902. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 210. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. IV. 1902, Di- cembre. Pisa 1902, La Reale Accademza delle Scienze di Torino. +911. Memoire. Serie II. T. LIL Torino. 1903. 4to. - [K. B:] 14 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 212—934. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 212. Bøoletin. Tercera Epoca. Vol. II. No.5. Barcelona 1903. 4tøo. 213. Memorias. Tercera Epoca. Vol. IV. Nr. 28—30. Barcelona 1903. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass 214. Proceedings. Vol. XXXVIII. No.4. Boston 1902, The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 215. Annals. Vol. XLIV. ;P. 2. Cambridge 1902. Ååto. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 216. Bulletin. Vol. XL. No.4—5. (Cambridge Mass. 1903. The Jowa (Geological Survey, Des Moines. 217. Annual Report. Vol. XII. 1901. Des Moines 1902. The American Geographical Society, New York. 218. Bulletin. Vol, XXXIV. No.5. New York 1902. Brooklyn Institute of Arts and Sciences, New York. 219. Science Bulletin. Vol. I. No.2. New York 1902. The Academy of Natural Sciences, Philadelphia, Penn. 220. Proceedings. Vol. LIV. P.2. Philadelphia 1902. 221. Journal. Second Series. Vol. XI Part 1—2. Philadelphia 1902. åto. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 232. Bulletin. Title and Contents of Vol. I. Berkeley. Ååto. U. S. Department of Agrieulture, Washington. 993. Division of Chemistry. Bulletin. Nr. 69. Part 1—2. Washington 1902 TEE 924. Grop Reporter. Vol. IV. No. 7. Washington 1902. 4to. [L. H.] 995. Division of Entomology. Bulletin. New Series. No. 37 —38. Washington 1902. [L. H.] "996. Experiment Station Record. Vol. XIV. No.2. Washington 1902. [L. H.] +997. Office of Experiment Stations. Circular. No. 49. Washington 1902. [L. H.] 998. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 22. Washington 1902. [L. H.] i +999. Division of Forestry. Bulletin. No. 36—37. Washington 1902. [L.H.] +930. Library Bulletin. Nr. 44. Washington 1902. [L.H.] +931. Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 24. Washington 1902. PESH 939, Division of Publications. List of Publications. No. 451. Washington 1902 SES HJI x933. Report of the Secretary. 1902. Washington 1902. [L. H.] +934. Division of Soils. Field Operations 1901, with maps. Washington 190£ SF TESE Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 235—953. 1 Ott The Smaithsonian Institution, Waslungton, D.C. 935. Annual Report of the Board of Regents. 1900—1901. Washington 1902. 936. U. S. National .Museum. Proceedings. Vol. XXIII. Washington 1902. The Nova Scotian Institute of Science, Halifaæ. %937. Proceedings and Transactions. Vol. X. (Second Series. Vol. III). Par 35 Halifax NES 1902: The Canadian Institute, Toronto. 938. Proceedings. New Series. Vol. II. P. 5. No, 11. Toronto 1902. 939. Transactions.…. Vol. VII, P, 2. No.14. Toronto 1902. Den botaniske Have ti Buitenzorg, Batavia, Java. x940. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LIX. Batavia 1902. [B.H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. x941. Monthly Weather Review. 1902. July. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 9429. Bulletin. 6. Série. No. 1. Le Caire 1902. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Prerre-Charron, Paris. 943. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 336 année.- Nr. 388: Paris 1903. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). 244. Le Devoir. Revue des questions sociales. ST. 27. Janvier. Paris 1903. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 245. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XV. No. 1. Miinchen 1903. Herr Generaldirektionsrath A. Platte (Flotstattgasse 8). Wien. XVIII. 946. A. Platte. Der Flug ohne Fligelschlag. Wien 1903. M. Boris: Popoff, Musée géologique de V Université, St.-Pétersbourg. 947. B.Popoff. Ueber Rapakiwi aus Std-Russland. St. Petersburg 1903. 248. — Beitrag zum Studium der Sphårolithbildungen (Sonderabdruck). Helsingfors 1902, Det Danske Meteorologiske Institut, København. 249. Bulletin météorologique du Nord. 1902... Decembre; 1903. Janvier. Copenhague 1902. Norges geografiske Opmaaling, Kristiania. 950. Generalkart over det sydlige Norge. Blad 12, 14, 17. (Kristiania). [M. M.] ; x9251. Topografisk Kart over kongeriget Norge. Bl.5A, 32B, 58B, 3 D, ÆDES SY DSA DE GAD FEET SO Hor ESATA STNO OS 157197 K10,15: (Kristiania.) [MM] 959, Kart over Søndre Trondhjems Amt. Bl.I. Kristiania 1901. [M. M.] f253. Specialkart over den norske Kyst. Bl. 67. Kristiania 1902, [M.M.] 16 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 2534—973. 954, Specialkart over Havne i Finmarken. Bl. I—II. (Kristiania) 1903. [M. M.] 255. Oversigtskart til Special-Kystkarterne. ”/4 1902. (Kristiania). [M. M.] 956. Oversigtskart til de topografiske Karter. !/4 1902. Nordlige Del & Sydlige Del. (Kristiania.) [M. M.] Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 957. Ofversigt. 1902. Årg. 59. Nr.10 & Titel. Stockholm 1902. 258. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. 1898—99. Bd. 40—41. Stock- holm 1902. Å4to. La Société physico-chimique russe, St.- Pétersbourg (Université Imp.). 959. Journal. T. XXXV. No. 1. St.-Pétersbourg 1903. 260. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. Tome XII. Nr.1. St.-Pétersbourg 1903. The Royal Society, London, W (Burlington House). 261. Proceedings. Vol. LXXI. Nr. 471. London 1903. The Royal Astronomical Society, London. 262. Monthly Notices. Vol. LXIIL Nr.3. London 1903. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row). 263. The Geographical Journal. Vol. XXi. No.2. London 1903. The Geological Society of London, W (Burlington House). 264. Quarterly Journal. Vol LIX. P.1. No.233. London 1903. The Meteorological Office, London. x965.. Weekly Weather Report 1903. Vol. XX. Nr. 5—6. London 1903. åto. [M.I.] x966. Quarterly Summary of the Weekly Weather Report. 1902. 4th Quarter. London 1903. Å4to. [M.I.] 967. Summary of the Weekly Weather Report 1902. Values for the whole year. London 1903. 4to. [M.I.] The Royal Irish Academy, Dublin. 268. Proceedings. 1902. Decémber. Vol. XXIV. Section C. Part 2. Dublin 1902, : ' Nederlandsch Vereeniging voor Weer- en Sterrenkunde, Grachtswal 35, Leeuwarden. 969. Hemel en Dampkring. 1903. Februar. Afl. 2. Amsterdam 1903. L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruæelles. 270. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1902. No.12. Bruxelles 1902. 271. Bulletin. Classe des Sciences. 1902. No.12. Bruxelles 1902. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 972. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No.11 & Table des matiéres. Bruxelles 1902. La Société Vaudoise des Seiences naturelles. Lausanne. 273. Bulletin, 4e Série. Vol. XXXVIIL No. 145. Lausanne 1902. Tillæg I. . Bogliste 1903. Nr. 274—294, ip Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 274. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XXVIIL Berlin 1903. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. %975. Nachrichten. 1902. Phil.-hist. Klasse. Heft 5. Gåttingen 1902. x976. Nachrichten 1902. Geschåftliche Mitteilungen. Heft 2, Gåottingen 1902. Die Gesellschaft fiir Morwhologie u. Plwysiologie in Miinchen. 277. Sitzungsberichte. Jahrg. 1902. T.XVIIL H.1. Minchen 1903. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 278. Jahrbuch. 1901. Bd. LI. H.3—4. Wien 1902. Ååto. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 979. Atti. Anno CCC… Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XII. Semestre 1. -Fasc. 2. Roma 1903. 4to. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 980. Nomina del personal académico 1902—3. Barcelona 1903. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 981:. American Journal of Philology. Vol. XXIII. No.4. Baltimore 1902. Professor Edward S. Dana, New Haven. 282, The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Séries. Vol. XV. No: 86.. New Haven 1903. The Biological Society of Washington, Washington. 983. Proceedings. Vol. XV. Pag. I—XVIII, 2531—256. Washington 1903. Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. %984, Contributions to Canadian Palæontology. Vol. IM. Ottawa 1902. åto. [M. M.] La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 9285. La Lumo. 1903. No. 1. Montreal 1903. 4tio. La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Repiblica Méxicana, Méæico. 986. Boletin. V. época. T.1. Nos. 1—2. México 1902. Biblioteca Nacional do Rio de Janeiro. 987. Relatorio do Imperio. 1371, 1877, 1878, 1883—86. Rio de Janeiro 1871—86. 4to. 988. Relatorios Consulares. 1900—01. No.15—21. Rio de Janeiro. 9289. Orcamento de Raceita e Despeza. 1902. Rio de Janeiro 1902. 4to. 290. KRecenseamento do Districto Federal Brazil 1890. Rio de Janeiro 1895. 4to. 291. Sexo, raca e estado civil etc. da 'populacåo recenseada 1890. Rio de Janeiro 1898.- 4to. 992, Synopse do Receuseamento 1890. Rio de Janeiro 1898. 4to. 993. Lista dos navios de guerra e mercantes Brazileiros. Rio de Janeiro 1902. A4to. 994. Annaes da Bibliotheca Nacional. Vol. XV; XVI. P.1—2; XV1I—X XII. Rio de Janeiro 1893—1900. ; | 9 r2 18 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 295—312. 295. Catalogo da exposicåo permanente dos cimelios da Bibl. Nac. Rio de Janeiro 1895. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 296. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. No. 12. Spalato 1902. Hr. Professor, Dr. S. M. Jørgensen, Selsk. Medlem, København. 297. S.M. Jørgensen. Reines Rhodium. (Sonderabdruck) 1902. Universitetets zoologiske Museum, København. 298. Den danske Ingolf-Expedition. IV Bd. Nr.1. Kjøbenhavn 1903. Ååto. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 299. Maanedsoversigt. 1903. Januar. København 1903. Fol. Bergens Museum, Bergen. 300. Aarbog. 1902. 3die Hefte. Bergen 1903. =301. G.O. Sars. Crustacea of Norway. Vol. IV. P.13—14. Bergen 1903. Kgl. Universitets Bibliotheket i Upsala. 302, Skrifter, utgifna af Humanistiska Vetenskapssamfundet. Bd. VII. Upsala & Leipzig 1901—02. a LI Université Impériale de St.-Pétersbourg. 303. Travaux de la section géologique (Musée geologique). Vol. V. St.-Pétersbourg 1902. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 304. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. Tome XII. No.2. St.-Pétersbourg 1903. La BSocieté Finno-Ougrienne, Helsingfors. 305. Mémoires. XIX—XX. Helsingfors 1903. The Royal Society, London W (Burlington House). 306. Year-Book. 1903. No.7., London 1903. The Royal Geographical Society, London W (1 Savile Row). 307. The Geographical Journal. Vol. XXI. No.3. London 1903. The Meteorological Office, London. 308. Weekly Weather Report 1903. Vol. XX. Nr. 7—8. London 1903. åto. [M. I.] +309. Summary of the Observations. 1903. January. London 1903. ' 4to. [M. I.] +310. The Weekly Weather Report 1902. Vol. XIX. App.2. London 1903. åto. [M.I.] £311. Meteorological Observations at stations of the second order. 1899. Edinburgh 19092, 4to. [M. I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 312. Journal. 1903. Part 1. London 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 313—3385. 19 T' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruæelles. 313. Annuaire. 1903. Bruxelles 1903. I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 314. Bulletin. 4e Série. T. XVII. No.1. Bruxelles 1903. Das Konigl. Preussische Geodåtische Institut, Potsdam. 315. Veråffentlichungen. Neue Folge. No.11. Berlin 1903. 4to. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 316. Abhandlungen. Bd. XVII. H. 2. Bremen 1903. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. 317. Mittheilungen. Bd. IV. Heft 3. Leipzig 1903. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 318. Mittheilungen. Bd. XXXIIL. Heft 1—2, - Wien 1903. 4to. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 319. Verhandlungen. 1902. No. 14—16. 1903. No.1. Wien 1903. åto. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 320. Verhandlungen. 1903. Bd. LIII. Heft 1. Wien 1903. L' Académie des Sciences de Cracovie. 321. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1903. Nr.1. Cracovie 1903. ' 392. Catalogue of the polish scientific literature. 1902, Tom. IL. Zesz. 3. Krakow 1903. 393. Rozprawy (Mémoires) wydz. filolog. Serya II. T. XX. Zesz.1. W Krakowie 1902. 324. Sprawozdanie Komisyi Fizyograficznej. T. XXXVI. W Krakowie 1902. 325. Rocznik. Rok 1901—02. Krakbw 1902. Administracio de la Lingvo Internacia, Szegzard. 396. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. VIII2 jaro. No.1. Szeg- zård 1903. La Reale Accademia der Lincet, Roma. 327. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. X. Parte 22. Fasc. 10. Roma 1902. åto. 328. Atti. Serie da, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. VolsXIE Fase: 3: Roma 1903440: La R. Accademia delle Scienze dell Istituto dt Bologna. 329. Rendiconti delle Sessioni. Nuova Serie. Vol. IV. Bologna 1900. x330. Memorie. Serie V. T. VIIL Bologna 1899—1900. åto. [K. B.] Biblioteca Nazionale Centrale dt Firenze. 331. Bollettino. 1903. No. 26. Firenze 1903. 332. Indice del Bollettino. 1902. Pag. 17—32. Firenze 1903. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 333. Atti. Adunanza pubblica del di 28 Decembre 1902. Firenze 1903. DE 90 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 334—349., Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 334. Memorias. Tercera Época. Vol. IV. Nr. 31—32. Barcelona 1903. 4to. Klubo ,,Stelo”, Plovdiv, Bulgarien. 335. La Gazeto Rondiranto. 1a jaro. Nr. 9—10. Filipople & Plovdiv 1902—3. 4to. The Observatory of Yale University, New Haven. 336. Transactions. Vol.I. P.6. New Haven 1902. 4to. U. S. Department of Agriculture, Washington. 7337. Division of Publications. List of Publications. Nr. 453. Washington 1903. [L- H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau) Washington. £338. Monthly Weather Review. Vol. XXX. Nr.11. Washington 1903. åto. [M. I.] The Washington Academy of Sciences, Washington. 339. Proceedings. Vol. V. Pag.39—98. Washington 1903. The Biological Society of Washington, Washington. 340. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 1—18. Washington 1903. Museu Paraense de Historia Natural e Etnographia, Parå, Brazil. 341. Memorias. IIl. Rio de Janeiro 1902. 4to. Den botaniske Have 1 Buitenzorg, Batavia, Java. =349, Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LX. Batavia 1902, [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 343. Monthly Weather Review. 1902. August. Calcutta 1902. 4to. IMT M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 344. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 33e année. No. 389. Paris 1903. Madame Vve Godin. Directrice, aw Familistére, Guise (Aisne). 345. Le Devoir. Revue des questions sociales. T, 27. 1903. Février. Paris 1903. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 346. Catalogue. No.220. London 1903. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 347. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. New series. Vol. XV. No. 8. Portland, Oregon 1902, Bergens Museum, Bergen. 348. J. Brunchorst. Naturen. 27. aarg. No0.2. Bergen 1903. Kgl. Universitetets Meteorolog. Observatorium, Upsala. 349, H.H. Hildebrandsson. Rapport sur les observations internationales des nuages. I. Upsala 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 350—370. 91 La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Tmp.). 350. Journal. T.XXXV. No.2. St.-Pétersbourg 1903. L' Institut Imperial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg. 351. Archives des Sciences biologiques. T.IX. No.4. St.-Pétersbourg 1902. The Royal Society, London W (Burlington House). 352. Proceedings. Vol. LXXI. No. 472. London 1903. 353. Philosophical Transactions. Series A. Vol. 201, Pag. 1—35. London 1903. 4to. The Royal Astronomical Society, London. 354. Monthly Notices. Vol. LXIIL. Nr.4. London 1903. The Umwersity of Oxford. 355. Tercentenary of the Bodleian Library 1902. Record of Proceedings. Oxford s.a. Ååto. : Nederlandsch Vereeniging voor Weer- em Sterrenkunde, Grachtswal 35, Leeuwarden. 356. Hemel en Dampkring. 1903. Maart. Afl.3. Amsterdam 1903. Centralbureau der Internationalen Erdmessung (Telegraphenberg) Potsdam. 357. Neue Folge der Veråffentlichungen. No.7. Berlin 1903. Køn. Universitåts-Sternwarte, Breslav. 358; Mittheilungen. Bd.Il. Breslau 1903. 4to. Die Koønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. =359. Nachrichten. 1903. Phil.-hist. Klasse. Heft 1—2. Gåttingen 1902. 360. Nachrichten 1902. Math.-phys. Klasse. Heft 6; 1903. Heft 1. Gåttingen 1902—1903. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 361. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXXVII. Heft 3. Jena 1903. 362. Denkschriften. 8. Bd. R.Semon. Zoologische Forschungsreisen in Australien etc. 5. Bd. 6. Lief. Text u. Atlas. Jena 1903. 4to. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 363. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1902. Heft 4. Minchen 1903. : 364. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1902. Heft 3. Minchen 1903. Das k.-k. Militår-Geografische Institut in Wien. 365. Astronomisch-Geoditische Arbeiten. Bd. XIX. Wien 1902. Åto. Die k.k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 366. Verhandlungen. 1902. No.17—18 u. Titel. Wien 1902. 4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 367. Abhandlungen. Bd. II. Heft. 2. Wien 1903. Die Køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 368. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Classe 1902. Prag 1903. 369. Sitzungsberichte Math.-naturw. (lasse 1902. Prag 1903. 370. Jahresbericht. 1902. Prag 1903. L9 K9 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 371—388. Die k.-k. Sternwarte zu Prag. 371. Definitive Resultate aus den Prager Polhåhen-Messungen 1889—92 & 1895—99. Prag 1903. 4to. 372. Chr. Doppler. Ueber das farbige Licht der Doppelsterne etc., neu herausgeg. von F.J.Studnitka. Prag 1903. Spolek Chemikiz Ceskyjch, Praha (Prag). 373. Listy Chemické. Roénik XXVI. Cislo 1—10. V Praze 1902. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 374. Atti. Serie 5a, Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. X. Parte 2a, Fasc. 11. Roma 1902. 4to. 375. Atti. Serie 54, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XII. Fasc. 4. Roma 1903. å4to. 376. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a, Vol. XI. Fasc. 11—12 e Indice del volume. Roma 1902. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 377. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V, T. V.. 1903. Gennaio. Pisa 1903. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 378. Atti. Serie IV. Vol. XIV. N.1—10. Siena 1902—3. 379. L'ordinamento tributario Italiano. (Suppl. al fasc. 1—2 degli Atti 1902). Siena 1902. LI Académie Royale de Serbie, Belgrade. 380. Jezera Makedonije Stare Srbije i Epira. 10 Karata. Beograd 1902. Stor Folio. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 381. Bulletin. Vol. XXXVIII. Geological series. Vol. V. No. 8. Cambridge, Mass. 1903. Professor Edward S. Dana, New Haven. 382, The American Journal. (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XV. No. 87. New Haven 1903. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San Jose; Cal: 383. Bulletin. No. 27—98. Sacramento 1902. Ååto. The U.S. Department of the Interior, Washington. 384. Annual Report of the Gommissioner of Education for 1900—01. Vol. I. Washington 1902. The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. %385. Monthly Weater Review. Vol. XXX. No. 12. Washington 1903.' 4to. [M. I.] La Rédaktion de ,,La Lumo”, Montreal. 386. La Lumo. 1903. Nr.2. Montreal 1903. 4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 387. Verhandelingen. Deel LIV, Stuk 2. Batavia 1903. 388. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLVI. Afl. 1. Batavia 1903. Tillæg I. . Bogliste 1903. Nr. 389—404. 93 The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 389. J. Elliot. Instructions to Observers of the India Meteorological Department. 2. edition. Calcutta 1902. S. A. S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, Musée Oceanogra- phique, Monaco. 390. Albert I. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. Fasc. XXII. Monaco 1902. Ååto. 391. Albert I. La 4e campagne de la Princesse-Alice II. (Extrait). Paris 1902. Ååto. Herr Prof., Dr. U. v. Willamowitz-Moellendorff, Selsk. udenl. Medl., Berlin. 392. Timotheus. Die Perser, herausgegeb. von U. v. Willamowitz- Moellendorff. Leipzig 1903. Det danske Meteorologiske Institut, København. 393. Maanedsoversigt 1903. Februar. København 1903. Fol. 394. Bulletin météorologique du Nord. 1903. Fevrier. Copenhague 1903. Statens Lærerkursus, København. x395. Tillæg til Fortegnelse over Statens Lærerkursus Bogsamling. Januar 1903. København 1903. Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. (Kgl. Univ.- Bibl.) Kristiania. 396. Archiv. Bd. XXIV. H. 1—4. Kristiania 1901—02. Bergens Museum, Bergen. 397. Brunchorst. Naturen. 27. aarg. No.1i. Bergen 1903. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 398. Astronomiska Iakttagelser och Undersåkningar. Bd. VI. H. 2 & 4; Bd. VII. Stockholm 1898—1903. 4to. Kongl. Umiversitets Bibliotheket + Upsala. 399, K. Ahlenius. Ångermaniillfvens Flodomraade. Uppsala 1903. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Umiversité Imp.). 400. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie. Tome XII. No. 3. St.-Pétersbourg 1903. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 401. Bulletin. Annee 1902, No.3. Moscou 1903. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 402. Philosophical Transactions. Series A. Vol. 201, Pag. 37—155. London 1903. Å4to. 403. Osborne Reynolds. The Sub-Mechanics of the Universe. Carm- bridge 1903. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 404. Bulletin. 4e Série. T. XVII. No..2. Bruxelles 1903. 94 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 405—496. La Réædaction de ,,Lingvo Internacia", 27. Boulevard Arago, Paris. 405. Lingvo Internacia. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. 8. jaro Szegzård 1903. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 406. Atti. Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XII. Fasc. 5—6. Roma 1903. Ååto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 407. Bollettino. 1903. No.27. Firenze 1903. 408. Indice del Bollettino. 1902. Pag.33—64. Firenze 1903. La Societa Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 409. Archivio. Vol. XXXII. Fasc.3. Firenze 1903. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 410. Bullettino. Anno XXXIV. Trim. 3. Firenze 1903. Klubo ,Stelo”, Plovdiv, Bulgarien. 411. La Gazeto Rondiranto. 12 jaro. Nr. 11—12. Plovdiv 1903. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Moss. 412. Proceedings. Vol. XXXVIII. No0o.5—15. Boston 1902. The Astronomical Observatory of the Harvard College, Cambridge, Mass. 413. Annals. Vol. XLVIII. No.2. Cambridge s.a. 4to. The Kansas Umaiversity, Laurence. 414. Kansas University Quarterly. Series A. Vol. X. No.4. Lawrence 1902. 415. Science Bulletin. Vol. I. N.5—9. Lawrence 1902. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 416. Publications. Vol. XI. Madison, Wisconsin 1902. Å4to. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 417. Bulletin. Vol. XVI. New York 1902. 418. List of papers published in the Bulletins and Memoirs Vol. I—X VI. New York 1902. The American Philosophical Society, Pluladelphia, Penn. 419. Proceedings. Vol. XLI. No.171. Philadelphia 1902. U. S. Department of Agriculture, Washington. =490. Bureau of Animal Industry. Circular No. 38... Washington 1902. [L. H.] +491. Division of Chemistry. Bulletin No. 69. Part 3—5; 70. Washington 190% FESEL] +499. Crop Reporter. Vol.IV. No.8. Washington 1902. 4to. [L. H.] <493, Experiment Station Record. Vol. XIV. No. 3—4. Washington 1902. FSH +494, Office of Experiment Stations. Bulletin No. 120. Washington 1902. [L. H.] =495. Office of Experiment Station. Circular. No 23 (rev.).. Washington 1902: [EL. HJ] <496. Farmers” Bulletin. No.161. Washington 1902. [L.H.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 427—452. 95 +497. Bureau of Forestry. Bulletin. No.35. Washington 1902, [L. H.] +498. Bureau of Plant industry. Bulletin No. 30—31. Washington 1902, [LSE 499. Porto Rico Agricultural Experiment Station. Bulletin. No. 2. Washington 1902. [L. H.] +x430. Division of Publications. List of Publications. No. 452. Washington 19021 HH] 431. Report. No. 73. Washington 1902. [L. H.] +439, Annual Report of the Secretary for 1901—02. Washington 1902. FSH The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D.C. %433. Report of the Chief for 1901—02. Washington 1901. 4to. [M.I.] The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. 434. List and Catalogue of Publications 1816—1902. Washington 1902. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. 435. Bulletin. No. 196, 199—201, 204, 207. Washington 1902. +436. Monographs. Vol. XLII. Washington 1903. 4to. [M. M.] %437. A.H. Brooks. Preliminary Report on the Ketchikan Mining District, Alaska. Washington 1902. 4to. [M. M.] +x438. H.Gannett. The Forests of Oregon. Washington 1902. 4to. [M. M.] +439. A. Dodwell and Th. F. Rixon. Forest conditions in the Olympic Forest Reserve. Washington 1902. 4to. [M. M.] The National Academu of Sciences, Washington, D. C. 440. Report for 1902. Washington 1903. 441. Memoirs. Vol. VIII. 7th Memoir. Washington 1902. Åto. The Biological Society of Washington, Washington. 4429. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 19—52. Washington 1903. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. +443. U.S. National Museum. Bulletin. No.39 H—O; 50—51. Wash- ington- 1895—1992. +44. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XXIV, Washington 1902. 445. Miscellaneous Collections. 856. City of Washington 1893. 446. 19th Annual- Report of the Bureau of .Ethnology. Part 1—2. Washington 1900. 447. Bureau of Ethnology. Bulletin 27.. Fr. Boas. Tsimshian Texts. Washington 1902. Å4to. The Umiwersity of Toronto. x448. Studies. Biological Series. No. 3. Toronto -1902. +x449. Studies. Geological Series. No. 2. Toronto 1902. +450. Studies. Physiological Series. Vol. II. No. 1. Toronto 1902. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate”, Mewico. 451. Memorias y Revista. T. XVII. No. 4—6. Mexico 1902. El Museo Nacional de Buenos Aires. 452. Anales. Tomo VIIL Entr. 1. Buenos Åires 1902. 4to 96 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr.453—469. Observatorio do Rio de Janeiro. 453. Boletim mensal. 1902. Julho—Setembro. Rio de Janeiro 1902, M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Szalato. 454. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXVI. No. 1—2. Spalato 1903. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 455. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle, IVe Série. 33e année. No. 390. Paris 1903. MM. Gavuthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 456. Bulletin des publications nouvelles. Année 1902. Trimestre IV. Paris 1902. Madame Vve Godin, Directrice, awu Familistére, Gwuise (Aisne). 457. Le Devoir. Revue des questions sociales. T. 27. 1903. Mars. Paris 190353. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 458. Recent Aquisitions. 1903. February—March. The Hague 1903. Bergens Museum, Bergen. 459. Brunchorst. Naturen. 27. aarg. No.3. Bergen 1903. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 460. Journal. T. XXXV. No.3. St.-Pétersbourg 1903. Le Comité Géologique (å VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 461. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. Région de TAmour 3. Région d'Jénisséi 3. St.-Pétersbourg 1902. La Société des Naturalistes de Kiew. 462. . Mémoires. T. XVII. Livr. 2. Kiew 1902. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 463. Proceedings. Vol. LXXI. No. 473. London 1903. 464, Philosophical Transactions. Series A. Vol. 201. Pag. 157—184. Series B. Vol. 196. Pag. 1—27. London 1903. Ååto. The Royal Astronomical Society, London. 465. Monthly Notices. Vol. LXI. Nr.5. London 1903. The Royal Geographical Society, London W. (Savile Row). 466. The Geographical Journal. Vol. XXI. No.4. London 1903. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 467. Transactions. Vol. XXXII. Section B. Part 2. Dublin 1903. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 468. Archives Néerlandaises. Série II. T, VIN, Livr.2. La Haye 1903. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Haarlem. 469. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VIIL Partie 2, Haarlem 1902. Åto Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 470—489. 97 Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 470. Jaarboek. 1900—1901. Utrecht 1902, 4to. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 471. Ghartes de Abbaye de Saint-Hubert. Tome 1. Bruxelles 1903, 4to. 472. . Bulletin. Classe des Lettres etc. 1903. No. 1—2. Bruxelles 1903. 473. Bulletin. Classe des Sciences. 1903. No. 1—2. Bruxelles 1903. Musée Royal d'Histoire Naturelle de Belgique, Bruæelles. 474. Extrait des Memoires. T. Il. A.C.Seward & E.A.N. Arber. Les Nepadites des couches éocénes de la Belgique. Bruxelles 1903, 4to. La Société de Physique et d'Histowre naturelle de Genéve. 475. Mémoires. T. XXXIV. Fasc.3. Genéve & Paris 1903. 4to. Das Kånigl. Christianeum, Altona. 476. Jahresbericht. 1902—3. Altona 1903. 4to. Der Naturwissenschaftliche Verein fitir Neuwu Vorpommern und Riigen in Greifswald. I 477. Mittheilungen. Jahrg. XXXIV. Berlin 1903. Die Plwysikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 478. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1902. No.3—4, Wiirzburg 1902. 479. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXV. Nr. 4—5. Wuirzburg 1903. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 480. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. (Parte 23). Vol. X. Fasc. 12 e Indici per 1902, Roma 1902—3. åto. La Societå Reale di Napoli. 481. Rendiconti dell" Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 33, Vol. IX. Fasc. 1—2. Napoli 1903. La Societa Toscana di Scienze natural, Pisa. 482. Atti. Processi verbali. Vol. XIII. Pag.41—-138. Pisa 1902—03. La Diezione del Nuovo Cimento, Pisa. 483. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V, T. V. 1903. Feb- braio.… Pisa 1903: i La Reale Accademia delle Scrtenze di Torino. 484. Atti. Vol. XXXVIII. Disp.1—7. Torino 1903. 485. E. Ferrero. Osservazioni meteorologiche. 1902 Torino 1903. The Johns Hopkins University, Baltimore. 486. Circulars. Vol. XXIL No.161. Baltimore 1903. 4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 487. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XV. No. 88. New Haven 1903. The American Geographical Society, New York. 488. Bulletin. Vol. XXXIV. No.3; XXXV. No.1: New York 1902—3. The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. 489. CGontributions to Biology. XXX. Stanford Univ. 1903. 98 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 490—508. The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 490. Bulletin. 29—33. Sacramento 1903. 4to. The U.S. Dep. of Agriculture (Weather Bureau), Washington. x491. Monthly Weather Review. Annual Summary. Washington 1903. åto. [M. I.] Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D.C. 492. Report of the Commissioner. 1900—01. Vol. II. Washington 19083. La Rédaction de ,,La Lumof", Montreal. 493. La Lumo. 1903. Nr.3. Montreal 1903. 4to. Instituto Geologico de México. 494. Boletin. Num. 16. México 1902. [M.M.] Å4to. Observatorio Meteorolågico-magnetico central de Méæico. 495. Boletin mensual. 1901. Noviembre. 1902. Enero. México 1902. 4to. The Geological Survey of India, Calcutta. 496. Memoirs.. Vol. XXXII, P.3; XXXIV, P.92; "XXXV, KPMG Gaa 1902. [ 497. General Report. 1901—02. Calcutta 1902. 498. Memoirs. Palæontologia Indica. New Series. Vol. 12, P.1: Contents & Titles of Ser. X. Vol. 4, Ser. XV. Vol. 3, Ser. XVI. Vol..1; 1 plate to Ser. XVI Vola. "P, 377 Galcutta 1902; Fool The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =x499, Monthly Weather Review. 1902. September—October. Calcutta 1903. 4to. IM: 1] . Pamietnik literacki. Pismo tygodniowe. Rok I. Nr. 1—29. We Lwowie 1850. [K. B.j .. Sprowozdanie z czynnosci Zakladu Narodowego. 1898—99. We Lwowie 1900. [K.B.] .. 0 rozmaitém nastepstwie na tron, za dynastji Piastow. Lwow 1883 By 9. Kopia rekopismow wlasnorecznych Jana III. Lwow 1833. IK. B.]| . J. M. Ossolinski. Tyta Liwiusza Dzieje rzymskie. Tom. I—IIL. Lwow 1849—50. [K. B.] . Salvandy. Dzieje Panowania Michala Wiszniowieckiego. Lwow 1849. [KB] August Bielowski. Pamietnik Jana Stanislawa Jablonowskiego. Lwow 1862. [K. B.] .. Andrzeja Zamoyski. System wiezien poprawczych irlandskich. Lwow 1870. [K.K.] Wojciech Ketrzynski. Die polnischen Ortsnamen der Provinzen Preussen und Pommern und ihre deutschen Benennungen. We Lwowie 1879. [K. B.] . Antoni Malecki. Biblia Krolowéj Zofii zony Jagielly. We Lwowie Er me Ten] 5. Wojciech Ketrzynski i Stanislaw Smolka. (Codex Diplomaticus Monasterii Tynecensis.. We Lwowie 1875. 4to. [K.B.] . Zbibr Dokumentéw i Ustaw. Lwow 1870. 4to. [K.B.] .. Alexander Hirschberg. Dyaryusz Legacyi Jerzego Ossolinskiego w Ratysbonie 1636. WeLwowie 1877. [K. B.] . Wojciech Ketrzynski. Pamietnik Zbigniewa Ossolinskiego Wojewody Sandomierskiego. We Lwowie 1879. [K.B.] — — O ludnosci polskiej w Prusiech niegdys krzyzackich. We Lwowie 1882. [K.B.] . — — Triginta Documenta Ecclesiae Cathedralis Plocensis (1230 —1317). Lwow 1888. [K.B.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 762—781. 41 762. Antoni Malecki. Studya heraldyczne. I—II. Lwow 1890. [K.B.] +763. Alexander Morgenbesser. Przyczynek do dziejébw Moldawii. Lwow 1892. [K.B.] +764, Wojciech Ketrzyfnski. Zaklad narodowy imienia Ossolifskich. Lwéw 1894. [K. B.] 765. Aleksander Hirschberg. Z wycieczki naukowej do Szwecyi. Lwéow 18965 IK: B.] x766. Antoni Malecki. Lechici w swietle historycznej krytyki. We Lwowie 1897. [K.R.] 767. Aleksander Hirschberg. Pamietnik Stanislawa Niemojewskiego (1606—1608). WeLwowie 1899. [K. B.] =768. — — Polska a Moskwa w pierwszej polowie wieku XVII SWe Lwowie 1901. [K.B.] Der Verein fir Natur und Heilkunde zu Pozsony (Pressburg). 769. Verhandlungen. Neue Folge. Band 14. Jahrg. 1902. Pozsony (Press- burg) 1903. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 770. Atti. Serie 52. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. XI. Fasc. 2—3. Roma 1903. Å4to. 771. Atti. Serie 5a, BRendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali Vol. XII. Fasc. $—10. Roma 1903. Ååto. 772. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche, Serie 5a, Vol. XII. Fasc. 1—2. Roma 1903. å 773. Antonio de Nino. Indice delle scoperte archeologiche. Sulmona 1902. 11 R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 7T4. Bollettino. 1902. Vol. XXXIIL. No. 4. Roma 1902. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 775. Bollettino. 1903. No. 29. Firenze 1903. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 716. Bullettino. Anno XXXIV. Trim. 4. Firenze 1903. Il Reale Instituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. x777. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXVI. Fasc. 6—9. Milano 1903. [K. B.] La Societå Reale di Napoli. 778. Rendiconti dell' Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 3a.. Vol. IX. Fasc. 3—4., Napoli 1903. Die Zoologische Station zu Neapel. 779. Mittheilungen. Bd. XVI. Heft 1—2. Berlin 1903. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 780. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. V. 1903. Marzo. Pisa 1903. Reale Accademia di Scienze, Lettere ed Belle Arti, Palermo. 781. Bullettino. 1884—1898. Palermo 1884—1899. 4to. [K. B.] 49 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 782—803. +782. Atti. Nuova Serie. Vol. II, VI, VIII—X. 32 Serie. Vol. I—VI. Pa- lermo 1853—1902. åto. [K.B.] x783, Per il. Centenario del trasferimento della Accademia del Buon Gusto oggi R. Accademia di Scienze Lettere e Belle Arti nel Pa- lazzo Municipale. Palermo 1891. 4to. [K. B.] x784. Per il IV. Centenario della scoverta di America. Palermo 1893. 4to. [KB] x785. Pel IIL Centenario della morte di Torquato Tasso. Palermo 1895. ts Ato.…[K.B:] R. Osservatorio di Catania. x786. A. Ricco & E. Mendola. Risultati delle osservazioni meteorologiche del 1901—1902. Catania s.a. Ååto. 787. A. Mascari. Risultato delle osservazioni solari del 1901. (Estratto). Catania 1902. 4to. 788. — — Sulle protuberanze solari osservate 1901. (Estratto). Catania 1902. 4to. 789. — — Sulla indipendente esistenza delle facule e delle protuberanze solari. (Estratto.) Catania 1902. Ååto. 790. A. Ricco. Teleobbiettivo applicato allo spettroscopio. (Estratto). Catania 1902. Real Academia de la Historia, Madrid. +791. Boletin. Tomo 42. Cuad. 1—5. Madrid 1903. [K.B.] +792. Memorias. Tomo VI—XI. Madrid 1821—88. 4to. [K. B.] +793. Memorias. (uaderno Complementario del Tomo X—XI. Madrid 1886-88 rAto… [K-B.] El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 794. Anales. Seccion II. Observaciones meteorolågicas, magnéticas y séismicas. Afio 1900. San Fernando 1901. Åto. Klubo ,,Stelo”, Plovdiv, Bulgarien. 795. La Gazeto Rondiranto. 2. jaro. Nr. 1. Plovdiv 1903. Å4to. The Allegheny Observatory, Allegheny, P. A. 796. Miscellaneous Scientific Papers. New Series. No. 10. Chicago 1902. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. «797. Maryland Geological Survey. Cecil County, Text & Maps. Balti- more 1902. [M.M.] +798. Maryland Geological Survey. Garrett County, Text & Maps. Balti- more 1902. [M. M.] The University of Colorado, Boulders. 799. Studies. Vol. 1. No.2,. Denver 1902. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 800. Bulletin. Vol. XL. No. 6. Cambridge, Mass. 1903. 801. Bulletin. Geological Series. Vol. VI. No. 1. Cambridge 1903. 802. Memoirs. Vol. XXVI. No. 4. Cambridge 1903. åto. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 803. Transactions. Vol. XI. P.1—2. New Haven 1901—3. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr, 804—826. 43 Professor Edward S. Dana, New Haven. 804, The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XV. No. 89—90. New Haven 1903. The American Geographical Society, New York. 805. Bulletin. Vol. XXXV. No. 2. New York 1903. The Academy of Natural Sciences, Pliiladelphia, Penn. 806. Proceedings. Vol. LIV. P.3. Philadelphia 1903. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 807. Bulletin. No. 34—35. Sacramento 1903. 4to. U. S. Department of Agriculture, Washington. 808. Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 21, rev. Washington 19008 TLSH:] ; 809. Bureau of Animal Industry. The Angora Goat Industry (Reprint from 18. Annual Report). Washington 1902, [L. H.] 810. Division of Botany. Bulletin No. 16, rev. Washington 1898. [L. H.] 7811. Division of Botany. Circular No. 30, rev. Washington 1902. [L. H.] 1812. Division of Chemistry. Bulletin. No 66,70. Washington 1902. [L. H.] 813. Division of Chemistry. Circular No. 8. Washington 1901. [L. H.] =814. Grop Reporter. Vol. IV. No. 9. Washington 1902. 4to. [L. H.] 7815. Division of Entomology. Th. Pergande. The southern Grain Louse. (Reprint from Bulletin No. 38, new series). Washington s.a. [L. H.] =816. Division of Entomolygy. Circulars. Second Series. No. 20. Washing- ton 1897. [L. H.] 7817. Experiment Station Record. Vol. XIV. No. 5. Washington 1903. [L. H.] 7818. Office of Experiment Stations. Bulletin. No. 69, 121. Washington 1899 —1902. [L. H.] 819. Office of Experiment Stations. Proceedings of the 7. annual Meeting of the American Association of Farmers” Institute workers. T. Washington 1902. [L. H.] 890. Office of Experiment Stations. A. C. True. Some Problems of the Rural Common School. (Reprint). Washington 1901. [L. H.] 8921. Farmers” Bulletin. No. 57, 95, 113, 136, 148. Washington 1897—1902. (FSH ] . 822. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 26. Washington 1902, [ESSEN 893. Division of Vegetable Physiology and Pathology. Bulletin Nr. 19. Washington 1900. [L. H.] 7894, Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 28—34, Washington 1903. [L. H.] 895. Porto Rico Agricultural Experiment Station. Bulletin. No. 2. Washington 1902. [L. H.] 826, Division of Publications. List of Bulletins and Circulars. Corrected to January 1, 1903... Washington 1903. [L. H.] AA: 897. 1898. 800. 1830. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 827—848. Office of Road Inquiry. Bulletin No. 83—9, 17. Washington 1894—95. [EH] ) Public Road Inquiries. Bulletin No. 21, 24, Washington 1901, 109057 LE SE] Bureau of Soils. W. G. Smith and J. O. Martin. Soil Survey of Harford County, Maryland. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] Annual Report of the Secretary for 1901—02. Washington 1902. [L. H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 2831; Monthly Weater Review. Vol. XXXI. No. 2—3. Washington 1903. åto. [M. I.] The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D.C. 832, 833. "834. +883. 1886. 1837. 1838. Bulletin. No. 205, 206, 209. Washington 1903. Monographs. Vol. XLIIL Washington 1903. 4to. [M. M.] W. G. Mendenhall. Reconnaissance from Fort Hamlin to Kotzebue Sound, Alaska. Washington 1902.. 4to. [M. M.] John B. Leiberg. Forest Conditions in the northern Sierra Nevada, California. Washington 1902. 4to. [M. M.] H. Gannett. The Forests of Washington. AÅ Revision of Estimates. With maps. Washington 1902. 4to. [M. M.] F, G. Plummer. Forest (Conditions in the Cascade Range, Washington. With maps. Washington 1902. 4to. [M. M.] A. J. Collier. A Reconnaissance of the northwestern Portion of Seward Peninsula, Alaska. With maps. Washington 1902. Ååto. [M. M.] The Biological Society of Washington, Washington. 839. 840. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 533—82. Washington 1903. Price List. of Publications of Vol. XV. S.1L"&a. The Philosophical Society of Washington. 841. Bulletin. Vol. 14. Pag. 205—232. Washington 1903. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 1849, U. S. National Museum. Bulletin. No. 52. Washington 1902. Department of the Interior, Ottawa. 843. Map of Manitoba. S.l1. 1902. Stor Fol. The Nova Scotian Institute of Science, Halifax. 844. Procéedings and Transactions. Vol. X. (Second Series. Vol. III). Part 4," Halifax N. S. 1903: La Rédaction de ,,La Lumof", Montreal. 345. La Lumo. 1903. No. 4—35. Montreal 1903. Ååto. La Sociedad Geografica de Lima. 846. Boletin, Afio XII, Tom. XII. Trim. 3—4. Lima 1902. El Museo Nacional de Buenos Aires. 847. Anales. Ser. 3. Tomo I. Entr. 2. Buenos Aires 1902. Academia nacional de Ciencias en Cérdoba (Republica Argentina). 848. Boletin. T. XVIL Entr. 2. Buenos Aires 1902. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 849—865. 45 The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +849. Monthly Weather Review. 1902. Novbr.—Decbr. Calcutta 1903. åto. [M. I.] The Kodaikanal and Madras Observatories, Madras. 850. Report for 1902. S.l. & a. åto. Philippine Weather Bureau (Manila Central Observatory), Manila. +851. Bulletin for December 1902. Manila 1903. Å4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 852. Journal of the College of Science. Vol. XVI. Art. 15, Vol. XVIIL Art. 1. Tokyo 1903. åto. L'Institut Égyptien, Le Caire. +853. Bulletin. 4. Série. No. 1—2, 3. Fasc. 1—4. Le Caire 1900—02, [K. B.] La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 854. Will. Willcocks. The Restoration of the ancient Irrigation works on the Tigris. Cairo 1903. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 855. Records. - Vol. V, No. 1. Sydney 1903: The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 856. Proceedings. Vol. XXVII. P. IV. No. 108. Sydney 1902—03. Adelaide Observatory, Adelaide, South Australia. : x857. Meteorological Observations. 1899. Adelaide 1902. 4to. [M.1.] M. Giuseppe Borredon, Napoli. ; 858. G. Borredon. La luna é la sorgente fisica del freddo. Napoli 1902. 859. — Dell attrazione planetaria forza centripeta o gravita- zione universale. Napoli 1903. 860. — La legge. del sistema planetario o I'armonia del moto dei suoi corpi. Napoli 1903. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 861. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Indice generale. Vol. 1—23. Prato 1903. M. Deésy Kåroly, Løcse, Hongrie. 862. Deésy Kåroly. A fåldsarki vonzås tåbbleté. — Esés — Å nutatio oka — Az esés oka. Kepzelet vagy valåsåg? Kassa 1903. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 863. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 33e année. No. 391—392. Paris 1903. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 864. Bulletin des publications nouvelles. Année 1903. Trimestre I. Paris 1903. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Gwise (Aisne). 865. Le Devoir. Revue des questions sociales. T. 27. 1903. Mai. Nimes 1903. 46 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr.866—882. Herr Dr. Wojciech Ketrzyriski, Lemberg. 3866. Wojciech Ketrzyfiski. O Slowianach mieszkåjacych niegdys miedzy Renem a Laba, Sala i czeska granica. Krak6w 1899. [K.B.] f867. — — Volcae Tectosages a Wlach, Wloch. W Krakowie 4901. [K. B.] +868. — — Co wiedza o Slowianach pierwszi ich dzie- jopisarze Prokopiusz i Jordanes? W Krako- wie 1901. [K. B.] 869. — — Germania wielka i Sarmacya nadwislanska wedlug Klaudyusza Ptolemeusza. W Krako- wie 1901. [K.B.] +870. — — Swewowie a Szwabowie. W Krakowie 1902 [SB] Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 871. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. New Series. Vol. XV. No.10. Portland, Oregon 1903. Herr Professor Adolf Michaelis, Selsk. udenl. Medl., Strassburg. 872. A. Michaelis. Thorvaldsen und Zoega. (Sonderabdruck.) S.1l. & a. åto. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 873. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XV. No. 3. Minchen 1903. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 874. Catalogus van Boeken. 4. Gedeelte. ”sGravenhage s.l. & a. 875. Recent Acquisitions. 1903. April. The Hague 1903. M. Boris Popoff, Musée géologique de VW Université, St.-Pétersbourg. 876. B. Popoff. Ueber Rapakiwi aus Sid-Russland. Pag.159—160 des russ. und 251—952 des deutsch. Textes. St. Petersburg 1903. M. le professeur G. Puppini, Pisa. 877. G. Puppini. Del miglior ordinamento degli studi secondari etc. Pisa 1903. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. 878. Danmarks geologiske Undersøgelse. 2. Række. No.14. 3. Række. No.4. København 1903. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. +879. XIV. Aarsberetning. 1902—1903. København 1903. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 880. Maanedsoversigt 1903. Maj—Juni. København 1903. Fol. 881. Bulletin météorologique du Nord. 1903. Mai—Juin. Copenhague 1903. Den lærde Skole i Reikjavik. 882, Skirsla 1802—03. Reikjavik 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 883—903. 47 Den Norske Historiske Kildeskriftkommission, Kristiania (Univ. Bibl.). +883. H. J. Huitfeldt-Kaas. Norske Regnskaber og Jordebøger. Bd. IV. H. 1. Christiania 1903. +884, Norske Herredags-Dombøger. 1. Række. E. A. Thomle. Navne- Register til Bd. I—VI. Christiania 1903. Bergens Museum, Bergen. +885. Aarsberetning for 1902. Bergen 1903. 886. Brunchorst. Naturen. 27. aarg. No.5. - Bergen 1903. Nordiska Museet, Stockholm. 887. Meddelanden. 1901. Stockholm 1902. 888. G. Hazelius. Samfundet får Nordiska Museets fråmjande. Medde- landen 1900 och 1901. Stockholm 1902. 889. — Minnen från Nordiska Museet. Il. 8—12. håfte. Stock- holm 1902. Åto. : 890. — Sommarbilder från Skansen. Stockholm 1901. 4to. 891. — Vinterbildar från Skansen. Stockholm 1901. 4to. Goøteborgs Hogskola, Gåteborg. +892. Årsskrift. 1903. II. H. Heden. Studier till Danmarks Reformations Historia. Goteborg 1903. Kgl. Universitets Bibliotheket i Upsala. 893. Sven Lønborg. Sveriges Karta. Tiden till omkring 1850. Upsala 1903. 894, J. Reinius. Supplement to Transferred Appeliations of Human Beings: 1 ”sål .&.a. Kgl. Universitetets Meteorologiska Observatorium i Upsala. 895. Bulletin mensuel. Vol. XXIV. Année 1902. Upsal 1902—03. å4to. [M. I.] I Université Impériale de St.-Pétersbourg. 896. Compte-rendu sur Tétat et les travaux de Vuniversité 1902, St.- Pétersbourg 1903. 897. Journal des séances du Conseil. 1902, No. 58. St.-Pétersbourg 1903. . I' Académie Impériale des Sciences, St.-Pétersbourg. 898. Bulletin. Ve Série. Tome XVI. No. 4—5. XVIL No.1—4. St.- Pétersbourg 1902. =899. Mémoires. VIII. Série. Classe Hist.-Philol. Vol. IV. No.9. V. No. 1—5. VI. No.1—4. St.-Pétersbourg 1900—03. =900. Mémoires. VIII. Série. Glasse Phys.-Math. Vol. XI. No. 1—11. XIL. No.1—11. XII. No. 1—5, 7. St.-Pétersbourg 1900—03. Å4to. 901. Publications du Musée d'Anthropologie et d'Ethnographie. II—IIL St.-Pétersbourg 1901. Å4to. 902. Bibliotheca Friedlandiana. Catalogus librorum impress. Hebraeorum in Museo Åsiatico. Fasc. 4, Petropoli 1902. 4to. 903. Bibliotheca Buddhica. I. C. Bendall. Cikshåsamuccaya. IV. St.- Pétersbourg 1902. 48 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 904—924. 904, Bibliotheca Buddhica. II. L.. Finot. Råstrapålapariprccha. St.- Pétersbourg 1901. ; 905. Bibliotheca Buddhica. III. J.S. Speyer. Avadanacataka. I. St.-Péters- bourg 1902. 906. S. Wiener. Bibliographie der Oster-Haggadah 13500—1900. St.- Pétersbourg 1902. 907. H. Rostowzew. Tesserarum urbis Romae et Suburbi plumbearum Sylloge. St.-Pétersbourg 1903. 908. W. Radloff. Versuch eines Worterbuches der Tirk-Dialecte. Bd. III. Lief. 2—4, St.-Pétersbourg 1901—1903. 4to. 909. F. Knauer. Das Månava-Crauta-Sutra. Buch II—V. St. Petersburg 1901—3. 910. H. Simroth. Die Nacktschneckenfauna des russischen Reiches. St. Petersburg 1901. 911. Mémoires de 1'Expédition d'Orchon. V. N. Iadrintseff. Compte- rendu et journal d'un voyage å Orchon et au Hangai méridional. 1891. St.-Pétersbourg 1901. 912. A. Kunik. Notices d'Al-Bekri et d'autres auteurs sur les Rous et les Slaves. II. St.-Pétersbourg 1903. 913. Fr. Westberg. Commentaires au mémoire d'Ibrahim Ibn-Jakub sur les Slaves. St.-Pétersbourg 19083. 914. L. Schrenk. Sur les indigénes du pays de 'Amour. T. II St.- Pétersbourg 1903. Å4to. LI Institut Impérial de Médecine eæxpérimentale å St.-Pétersbourg. 915. Archives des Sciences biologiques. T.IX. No.5. St.-Pétersbourg 1903. 4to. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 916. Journal. T.XXXV. No.5. St.-Pétersbourg 1903. Le Jardin Impérial de Botanique a St.-Pétersbourg. 917. Acta. T. XXI. Fasc.2. St.-Pétersbourg 1903. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. 918. Journal. XXI. Helsingfors 1903. The Royal Society, London W (Burlington House). 919. Proceedings. Vol. LXXII. No. 477—481. London 1903. 920. Philosophical Transactions. Series A. Vol. 201. No. 337—345. London 1903. 4to. 921. Philosophical Transactions. Series B. Vol. 196. No. 216—217. London 1903. Å4to. The Royal Astronomical Society, London. 992. Monthly Notices. Vol. LXI. No.8. London 1903. The Royal Geographical Society, London W (1 Sarvile Row). 923. The Geographical Journal. Vol. XXI. No.6. London 1903. The Geological Society of London, W (Burlington House). 924. Quarterly Journal. Vol. LIX. P. 3. No. 235. London 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 925—946. 49 The Linnean Society of London. 925. Journal. Botany. Vol. XXXV. No. 246.. Vol. XXXVI. No. 251. Lon- don 1903. ;: 926. Journal. Zoology. Vol. XXIX. No.187. London 1903. 927. Transactions. Second Series. Botany. Vol. VI. P. 4—6. London 1903. 4to. 928. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VIII. P. 9—12. Vol. IX. P. 1—2. London 1902—03. 4to. The Meteorological Office, London. å =999. Weekly Weather Report. 1903. Vol. 20. Nr. 24—34, London 1903. åto. [M. I.] 930. Summary of the Observations. 1903. May—June. London 1903. åto. [M.I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 931. Journal. 1903. Part 4... London 1903. The Zoological Society of London. 932. Proceedings. 1903. Vol. I. Part 1—2. London 1903. Birmingham Natural History and Philosophical. Society, Birmingham. 933. Proceedings. Session 1901. Vol. XI. P.2. Birmingham 1902. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 934. Memoirs and Proceedings. 1902—1903. Vol. 47. P.5. Manchester 1903. The National Physical Laboratory, Teddington, Middleseæw. 935. Report for 1901, 1902. London 1902—03. The Royal Society of Edinburgh. 936. Proceedings. Vol. XXIII. Edinburgh 1902. 937. Transactions. Vol. XL. P.1—2. Vol. XLII. Edinburgh 1901—02. 4to. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 938. Maria M. Ogilvie Gordon. The Geological structure of Monzoni and Fassa (Transactions. Vol. VIII. Special part). Edinburgh 1902 —1903. 939. Transactions. Vol. VIII. P., 2. Edinburgh 1903. The Royal Physical Society, Edinburgh. ; 940. Proceedings. Session 1901—02. Vol. XV. P. 1. Edinburgh 1903. The Royal Irish Academy, Dublin. 941. Proceedings. Section A. Math., astron. and phys. Science. Vol. KV Par SE Dublin 1908: 942. Proceedings. Section B. Biolog., geolog. & chem. Science. Vol. XXIV. Part 3. Dublin 1903. 943. Proceedings. Section C. Archæol., Lingu. & Litt. Vol. XXIV. Part 3. Dublin 1903. 944. Transactions. Section A. Vol. XXXIL. Part 6. Dublin 1903. 4to. 945. Transactions. Section C. Vol. XXXII. Part 1. Dublin 1903. 4to. The Royal Dublin Society, Dublin. 946. Scientific Transactions. Series II. Vol. VII. Part 14—16.- Vol. VIIL Part 1. Dublin 1902, 4to. 50 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 947—966. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. 947. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. D. II. 4. Stuk. Nijmegen 1903. ] De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 948. Archives Néerlandaises. Série II. T. VIIL Livr. 3—4. La Haye 1903, De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. =949. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. 2e deel. 4e Stuk. Nijmegen 1903. [B. H.] L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 950. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1903. No. 53—7. Bruxelles 1903. 951. Bulletin. Classe des Sciences. 1903. No. 5—7. Bruxelles 1903. 952. Mémoires couronnés et autres mémoires. Coll. in 8?. T. LXIIL Fasc. 4—5. Bruxelles 1903. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 953. Bulletin. 4e Série. T. XVII. No.5. Bruxelles 1903. Musée Royal d'Histoire Naturelle de Belgique, Bruwelles. 954. Extraits des Mémoires. T.II. J. Lambert. Description des Echinides crétacés de la Belgique. Bruxelles 1903. 4to. IL Université de Lyon. +955. Annales. Catalogues des Collections Universitaires. H. Lechat. Catalogue sommaire du Musée de Moulages. Lyon 1903. [K.B.] Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 956. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XLVIIL Heft 1—2. Zurich 1903. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 957. Sitzungsberichte. 1903. No. 25—40. Berlin 1903. Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin, W. 958. Bericht tuber die Tåtigkeit. 1902. Berlin 1903. 959. Deutsches Meteorologisches Jahrbuch 1902. Heft. 1. Berlin 1903. 4to. 960. Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1899 u. 1900. Berlin 1903: "4to:… [M. T.] 961. Ergebnisse der Gewitter-Beobachtungen. 1898—1900. Berlin 1903. åto. [M. T.] 962. Ergebnisse der Beobachtungen a.d. Stationen Il. u. IIL. Ordnung. 1898. Heft.3. Berlin 1903. 4to. [M.L] 963. G. Hellmann. Regenkarte der Provinzen Hessen-Nassau u. Rhein- land etc. Berlin 1903. Die Physikalisch-Technische Reichsanstalt, Charlottenburg (Berlin). 964. Die Tåtigkeit im Jahre 1902. Berlin 1903. (Sonderabdruck.) Das Koønigl. Preussische Geodéåtische Institut, Potsdam. 965. Jahresbericht 1902—03. (Veråffentlichungen. N.F. No. 13). Potsdam 1903. Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. 966. Berichte. Bd. XIIL Freiburg in B. 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 967—987. 51 Die Køn. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. +967. Nachrichten. Philol.-hist. Klasse. 1903. Heft 4. Gåttingen 1903. +968. Nachrichten. Math.-phys. Klasse. 1903. Heft 3—4. Gåttingen 1903. +969. Nachrichten. Geschåftliche Mittheilungen. 1903. Heft, 1. Gåt- tingen 1903. 970. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. VIL Nro.1—2, Berlin 1903. 4to. Die Piujsikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. 971. Schriften. Jahrg. XLIII. Konigsberg 1902. 4to. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Minchen. 972. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1903. Heft 2. Minchen 1903. Die k.k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 973. Verhandlungen. 1903. No.9—11. Wien 1903. to. 974. Abhandlungen. Bd. XX. Heft 1. Wien 1903. 4to. 975. Jahrbuch. 1902. Bd. LII. H.2. Wien 1903. åto. Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 976. Jahrbucher. Jahrg. 1901. Neue Folge. Bd. XXXVIII u. Anhang. Wien 1902—03. 4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 977. Verhandlungen. Bd. LIII. Heft 5—6. Wien 1903. Die k.-k. Sternwarte zu Prag. 978. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1902. Jahrg. 63. Prag 1903. Ååto. I” Académie des Sciences de Cracovie. 979. Bulletininternational. Cl. de Philologie etc. 1903. Nr.5. Gracovie 1903. 980. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1903. Nr. 5—6. Cracovie 1903. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 981, Mittheilungen. Jahrg. 1902. Graz 1903. Jugoslavenska Akademija, Zagreb (Agram). 982. Rad. Knjiga 152. Zagreb 1903. [K.B.] É 983. Ljetopis. 1902. Svezak 17. Zagreb 1903. [K. B.] Bosnisch-Hercegovinische Landesregierung, Sarajevo. +984. Ergebnisse der Meteorologischen Beobachtungen. 1899. Wien 1902. åto. [M. I.] Il Ministero di Pubblica Istruzione, Roma. 985. Le opere di G. Galilei. Edizione Nazionale, direttore Comm. A. Favaro. ) Vol. XIII. Firenze 1903. 4to. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 986. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Parte 23. Vol. XI. Fasc.4. Roma 1903. åto. 987. Atti. Serie 5a. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali 1903. Vol. XII. 1. Sem. Fasc. 11—12. 2. Sem. Fasc. 1—3. Roma 1903. 4to. ” 59 Tillæg I.' Bogliste 1903. Nr. 988—1010. 988. Rendiconti della classee di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a, Vol. XII. Fasc. 3—4. Roma 1903. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 989. Bollettino. 1903. No. 30—31. Firenze 1903. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 990. Archivio. Vol. XXXIIL Fasc. 1. Firenze 1903. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. =991. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXVI. Fasc. 10—14, Milano 1903. [K. B.] 992. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XIX. Fasc. 9. XX. Fasc. 1. Milano 1903. 4to. La Societå Toscana di Scienze natural, Pisa. 993. Atti, Processi verbali. Vol. XIII. Pisa 1903. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 994. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V, T. V. 1903. Aprile. Pisa 1903. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 995. Atti. Vol. XXXVIIL Disp. 8$—13. Torino 1903. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 996. Concorsi a premio. Venezia 1903. I' Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 997. Rendiconti e Memorie. Serie 32. Cl. di Scienze, Vol. 1. Acireale 1903. Real Academia de la Historia, Madrid. x998., Boletin. T. 42. Cuad. 6, T. 43. Cuad.1—3. Madrid 1903. [K.B.)] Academia Romånd, Bucuresci. 999. Analele. Sect. sciint. Seria II. T, XXIV—XXV. Bucuresci 1902—3. åto. 1000. Analele. Sect. istor. Seria II. T. XXIV. Bucuresci 1902. Ååto. 1001. Analele. Sect. liter. Seria II. T. XXV. Bucuresci 1902. Å4to. 1002. Discursuri de Receptiune. XXV. Bucuresci 1903. 4to. 1003. Dimitrie Jon Ghica. Istoriile lui Erodot. Traducere romånå. Vol. IV. Bucuresci 1902. L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 1004. Spomenik (Mémoires). XXXIX—XL. Belgrade 1902—1903. 4to. 1005. Glas. H. 65—66. Belgrade 1903. 1006. Zbornik za istorijy etc. II. Belgrade 1903. 1007. Godisnjak (Annuaire). XV. 1901. Belgrade 1902. Klubo ,,Stelo”, Plovdiv, Bulgarien. 1008. La Gazeto Rondiranto. 2. jaro. No. 2. Plovdiv 1903. 4to. 1009. Folio por Interkonigo de TEsperantistoj. Plovdiv 1903. y La Réædaction de ,,Rodopski napréd'k'”, Selo Cepelare, Bulgarie. 1010. Rodopski napréd'k”. 1903. Juin. Tom. I. fasc. 6. Selo Cepelare 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1011—1031 53 The Allegheny Observatory, Allegheny, P. Å. 1011. Miscellaneous scientific papers. New Series. No. 11. London 1903. The Johns Hopkins University, Baltimore. 1012. Circulars. Vol. XXII. No.163—164. Baltimore 1903. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 1013. Proceedings. Vol. XXXVIII. No.20—21. Boston 1903. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1014. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 6. Cambridge, Mass. 1903. 1015. Bulletin. Geological Series. Vol. VI. No. 2. Cambridge 1903. The Kansas Umiwersity, Lawrence. 1016. Science Bulletin. Vol. I. No. 10—12. Lawrence 1902, The Wisconsin Geological and Natural History Survey, Madison. 1017. Bulletin. No. 8. Madison 1902. , Professor Edward S. Dana, New Haven. 1018. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XVI. No. 91—92. New Haven 1903. The American Geographical Society, New York. 1019. Bulletin. Vol. XXXV. No.3. New York 1903. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 1020. Annual Report of the President &c. for 1902. New York 190353. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 1021. Bulletin. No. 36, 38—40. Sacramento 1903. Ååto. The U. S. Departement of Agriculture, Washington. 1092. Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 39. Index-Catalogue. P. 1—2. Washington 1902—03. [L. H.1. +1023. Bureau of Animal Industry. Report of the Chief for 1902. Washington 1903. [L. H.). =1024, Division of Chemistry. Circular No. 12. Washington 1903. [L. H.] =1025. Crop Reporter. Vol. IV. No.10. Washington 1903. 4to. [L. H.] <1026. Experiment Station Record. Vol. XIV. No.6. Washington 1903. EH] i 1027. Office of Experiment Stations. Bulletin. No. 105, 122. Washington 1901—03. [L. H.] +1028, Office of Experiment Stations. Circular. No. 49. Washington 1903. [L. H.] =1029. Office of Experiment Stations. Annual Report of the Alaska Agricultural Experiment Stations for 1901. Washington 1902. [L. H.] =1030. Office of Experiment Stations. Proceedings of the 7. Annual Meeting of the American Association of Farmers Institute workers. II... Washington 1902. [L. H.] =£1031. Office of Experiment Stations. A.C. True. Some Problems of the Rural Common School. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1032—1054. . Farmers Bulletin. No. 51 (rev.), 94, 143, 162, 164... Washington 1899—1903. [L. H.] .. Bureau of Forestry. Bulletin No. 36. The Woodsman's Handbook. Part I. Washington 1903. [L. H.” . Bureau of Forestry. Circular No.24. Washington 1903. [L. H.] . Division of Vegetable Physiology and Pathology. H. I. Webber. Influence of Environment in the Origination of Plant Varieties. (Reprint.) Washington 1896. [L. H.] .. Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 32, 33, 35. Washington 1903. [LH] . Bureau of Plant Industry. L. H.Dewey. The Hemp Industry in the United States. Washington 1901. [L. H.] .… Division of Publications. Circulars. No. 453. Washington 1903. [L. H.] . Office of Public Road Inquiries. Bulletin. Nr. 23. "Washington 1902. [L. H.] . Office of Public Road Inquiries. J. W. Abbott. Mountain roads. (Reprint.) Washington 1900. [L. H.] . Bureau of Soils. J. A. Bonsteel and Party. Soil Survey of the Yazoo Årea, Miss. (Reprint) Washington 1901. [L.H.] . Bureau of Soils. J. A. Bonsteel and Party. Soil Survey of Prince George County, Maryland. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] .. Bureau of Soils. J. A. Bonsteel and F. W. Taylor. Soil Survey of the Salem Area, N.J. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. R.T. A. Burke and H. W. Marean. Soil Survey of Cobb County, Geo. (Reprint.) Washington 1901. [L.H.] .. Bureau of Soils. R.T. A. Burke and H. W. Marean. Soil Survey of the Westfield Area, N. Y. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. G.N. Coffey and W. Hearn. Soil Survey of Alamance County, N. Car. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. (. W. Dorsey and Party. -Soil Survey of the Statesville Area, N. Car. (Reprint.) Washington. [L.H.] . Bureau of Soils. E.O. Fippin and T.D. Rice. Soil Survey of Allegan County, Mich. (Reprint.) Washington 1901. IL. H.] . Bureau of Soils. W.H. Heileman and L. Mesmer. Soil Survey of the Lake Charles Area, Louis. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] .. Bureau of Soils. J. G. Holmes and L. Mesmer. Soil Survey of the San Gabriel Area, Cal. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] .. Bureau of Soils. J. G. Holmes and L. Mesmer. Soil Survey of the Ventura Area, Cal. (Reprint.) Washingten 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. Ch. A. Jensen and B. A.Olshausen. Soil Survey of the Boise Area, Id. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. J. E. Lapham and M. F. Miller. Soil Survey of Montgomery County, Tenn. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] . Bureau of Soils. H. W. Marean. Soil Survey of Covington Årea, Geo. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1055—1075. (sa (&br | +1055. Bureau of Soils. J. O. Martin. Soil Survey of the Willis Area, Texas. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.j +1056. Bureau of Soils. Th. H. Means and J. G. Holmes. Soil Survey around Imperial, Cal. (Reprint.) Washington 1901. [L.H.] 1057. Bureau of Soils. Ch. N. Mooney, F. 0. Martin and Th. A. Caine. Soil Survey of the Bedford Area, Virg. (Reprint.) Washington 1110 BR 5 Øg <+1058. Bureau of Soils. Ch.N. Mooney and Th. A. Caine. Soil Survey of the Prince Edward Area, Virg. (Reprint.) Washington 1901. [L. H.] x1059. Bureau of Soils. W.G.Smith and F. Bennet, jr. Soil Survey of the Libanon Area, Pen. (Reprint.) Washington 1901. (L. H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. +1060, Monthly Weather Review. Vol. XXXI. No. 4. Washington 1903. åto. [M. I.] , The United States Coast and. Geodetic Survey, Washington, D. C. 1061. Report. 1901—1902. Washington 1903. 4to. 1062. E. L. Burchard. List and Catalogue of Publications 1816—1902. Washington 1902. 1063. J. H. Gore. A Bibliography of Geodesy. 2. ed. (Report for 1902. Appendix No. 8.) Washington 1903. 4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington D. C. 1064, Bulletin. No. 191, 195—199, 200 (2 Expl.), 201—207. Washington 1903. 1065. Mineral Resources of the United States. 1901. Washington 1902. [M. M.] 1066. A.H. Brooks. Preliminary report on the Ketschikan mining district. Alaska (Prof. paper 1). Washington 1902. 4to. [M. M.] "1067. AÅ.I. Collier. A Reconnaissance of the nortwestern part of Seward Peninsula, Alaska (Prof. paper 2). Washington 1902. 4to. [M. M.] +1068. J. S. Diller and H.B. Patton. The geclogy and petrography of Crater Lake National Park (Prof. paper 3). Washington 1902. 4to. [M. M.] | "1069. H. Gannett. The forests of Oregon (Prof. paper 4). Washington 1902. 4to. [M. M.] "1070. H. Gannett. The forests of Washington (Prof. paper 5). Washington 1902. 4to. [M. M.] 1071. F. G. Plummer. Forest conditions in the Cascade Range, Was- hington. (Prof. paper 6). Washington 1902. 4to. [M.M.] =1072. A.Dodwell and Th.F.Rixon. Forest conditions in the Olympic Forest Reserve, Washington. (Prof. paper 7). Washington 1902, åto. [M. M.] +1073. J.B. Leiberg. Forest conditions in the northern Sierra Nevada, California. (Prof. paper 8). Washington 1902. 4to. [M. M.] +1074. TI. C. Russel. Preliminary report on artesian basins in southwestern Idaho and southeastern Oregon. Washington 1903. [M. M.] +1075. Monographs. Vol. XLII—XLIII. Washington 1903. 4to. [M. M.] 56 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1076—1095. The U. S. Naval Observatory, Waslungton, D. C. 1076. Publications. 2. series. Vol. IM. Washington 1903. 4to. The National Academu of Sciences, Washington, D. C. 1077. Memoirs. Vol. VIII. 7th Memoir. Washington 19092. 4to. The Washington Academy of Sciences, Washington. 1078. Proceedings. Vol. V. Pag. 99—187. Washington 1903. The Biological Society of Washington, Washington. 1079. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 83—104. Washington 1903. The Smithsonian Institution, Washington D. C. 1080. Contributions to Knowledge. 1373 (Hodgkins Fund). City of Washington 1903. 4to. 1081. Miscellaneous Collections. 1372. Washington City 1902. 1082. Contributions from the U.S. National Herbarium. Vol. VIIL Part 1. Washington 1903. Georgetown College Observatory, Washington, D. C. 1083. John G. Hagen, Chart and catalogue for observing Nova Gemi- norum. Washington 1903. Ååto. Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. £1084. Catalogue of Canadian Birds. P.2. Ottawa 1903. [Z. M.] La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 1085. La Lumo. 1903. Nr.6. Montreal 1903. 4to. Observatorio Meteoroldgico-magnético central de Méwico. 1086. Boletin mensual. 1902, Febrero. México 1902. 4to. La Sociedad Geogråfica de Lima. 1087. Boletin. Afio XIII. Tom. XII. Trim. 1. Lima 1903. El Museo nacional de Montevideo. 1088. Anales. T. IV. Pag. 29—86, 123—154. Montevideo 1903. 4to. Observatorio do Rio de Janeiro. 1089. Boletim mensal. 1902, QOutubro-Dezembro. Rio de Janeiro 1903, Museu Paraense de Historia Natural e Etnographia, Parå, Brazil. 1090. Boletim. Vol. II. No.3—4. Parå 1902. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1091. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLVI. Afl.2—3. Batavia 1903. 1092. Notulen. Deel XL. Afl. 4. Batavia 1903. 1093. Dagh-Register gehouden int Casteel Batavia 1644—45. '”sGraven- hage 1903. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. =1094., Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LXIV. Batavia 1903. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 1095. Monthly Weather Review. 1903. January—February. Calcutta 1903. 4to. [M. I.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1096—1115. SY +1096. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XIV. Calcutta 1902, 4to. [M. I.] +1097. Memorandum on the meteorological conditions prevailing in the Indian monsoon region. 1903. Simla 1903. Fol. The Philippine Weather Bureau (Manila Central Observatory), Manila. 1098. Bulletin. 1903. January—February. Manila 1903. åto. 1099. Report of the Director. 1902. Part 2. Manila 1903. 4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 1100. Journal of the College of Science. Vol. XVIL Art. 11. XVIII. 2—3. XIX. 1, 5—7. Tokyo 1903. 4to. M. Giuseppe. Borredon, Napoli. 1101. G. Borredon. La luna et la sorgente fisica del freddo. Napoli 1902. 1102. — Dell'attrazione planetaria forza centripeta o gravita- zione universale. Napoli 1903. 1103. — La legge del sistema planetaria 0 l'armonia del moto dei suoi corpi. Napoli 1903. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1104. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 33e année. Nr. 393. Paris 1903. Madame Vve Godin, Directrice, aw Familistére, Gwuise (Aisne). 1105. Le Devoir. Revue des questions sociales. T.27. 1903. Juin— Juillet. Nimes 1903. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1106. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XV. Nr.4. Miinchen 1903. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London W. 1107. Gatalogue. No. 9223. London 1903. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1108. Maanedsoversigt 1903. Juli—August. København 1903. Fol. 1109. Bulletin météorologique du Nord 1903. Juillet—Aodt. Copen- hague 1903. Statens Lærerkursus, København. +1110. Beretning for 1902—03. København 1903. Bergens Museum, Bergen. +1111. Aarbog 1903, 1. Hefte. Bergen 1903. 1112. Brunchorst, Naturen. 27. aarg. Nr. 6—7. Bergen 1903. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. 1113. Skrifter. 1902, Trondhjem 1903. Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 1114. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXXVI, XXXVI. Nr. 1—2. Stockholm 1902—03. Å4to. 1115. Bihang til) Handlingar. Bd. XXVIIL Afd. 1—4. Stockholm 1903. 58 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1116—1135. 1116. Lefnadsteckningar. Bd. IV. Håfte 3. Stockholm 1903. 1117. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. 1900. Bd. 42. Stockholm 1903: 4to. 1118. Astronomiska lakttagelser og Undersåkningar. Bd. VI. Håfte 5. Stockholm 1903. Å4to. 1119. Acta Horti Bergiani. Bd.IIl. Afd.1. Stockholm 1897—1903. 4to. I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 1120. Gomptes rendus des séances de la Commission sismique perma- nente. Tome I. Livr. 2. St.-Pétershourg 1903. 4to. La Société physico-chiumique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1121. Journal. T. XXXV. No.6. St.-Pétersbourg 1903. T'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 1122. Publications. Serie II. Vol. X, XIII. St.-Pétersbourg 1903. Ååto. La Rédaction de I Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Ålexandria. +1123. Annuaire. Vol. VI. Livr. 4—5. Novo-Alexandria 1903. 4to. [M. M.] The International Association of Academies, London. 11924, Meeting of the Council, held at London Juny 4. & 5. 1903. Lon- don 1903. Å4to. The Royal Society, London, W (Burlington House). 1195. Reports of the Sleeping Sickness Commission. Nr. 1. -London 1903. The Royal Geographical Society, London W. (Savile Row). 1126. The Geographical Journal. Vol. XXII. No. 1—3. London 1903. The Meteorological Office, London. +11927. Weekly Weather Report. 1903. Vol. XX. No. 35—38. London 1903. 4to. [M. I.] x1198. Summary of the Observations. 1903. July. London 1903. Ååto. [M. I.] The University of Aberdeen. x1129, P.J. Anderson. Roll of Alumni in Arts of the University and King's College of Aberdeen 1596—1860. Aberdeen 1900. +1130. P.J. Anderson. Rectorial Addresses in the Universities of Aber- deen 1835—1900. Aberdeen 1902. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 1131. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Erste Sectie. Deel VIII. Nr. 3—5. Amsterdam 1903. , 1132. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Zweede Sectie. Deel 4—9 (m. Titel u. Inhaltsverz.) Amsterdam. 1902—03. 1133. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Nieuwe Reeks. Deel IV. No. 1, V. No. 1—3. Amsterdam 1903. 1134. Verslag van de gewone Vergaderingen. Afd. Naturkunde. Deel XI. Gedeelte 1—2, Amsterdam 1902—03. 1135. Proceedings of the Section of Sciences. Vol. V. Part 1—2. Amster- dam 1902—03. Tillæg 1. Bogliste 1903. Nr. 1136—1155. 59 1136. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 4e Reeks. Deel V. Amsterdam 1903. 1137. Jaarboek 1902. Amsterdam 1903. 1138. Feriae aestivae, carmen praemio aureo ornatum. accedunt 2 poe- mata laudata. (2 Exp.) Amsterdam 1903. LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 1139. Bulletin. 4e Serie." T. XVII. Nr.6. Bruxelles 1903. The Eclipse Committee of the Royal Academy, Amsterdam. 1140. Total Eclipse of the Sun, May 18, 1901. Dutch Observations. I. Reports on the Dutch Expedition to Karang Sago, Sumatra. Nr.1 General Account by A. Å. Nijland. Amsterdam 1903. La Société Géologique de France, Paris. 141 Bulletin, 4e Série,…. T: IL. - Fase: 4, III. Fasc, 1.… Paris: 1902—03. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. 1142. Bulletin. 1903, No. 1—4, Paris 1903. 1143. Nouvelles Archives du Muséum. 4e Série. T. IV, Fasc. 2. Paris 1902. Å4to. L/ École Polytechnique, Paris. 1144. Journal. Ile Série. Cahier &, Paris 1903. 4to. La Société Zoologique de France, Paris. 1145. Mémoires. Tome XV. Paris 1902. La Société des Sciences Plwyysiques et Naturelles de Bordeaux. 1146. Mémoires. 6e Série T.Il. Cah.1. Paris et Bordeaux 1903. 1147. Observations pluviométriques et thermométriques 1901 — 1902, (Appendix aux Mémoires). (2 Exp.) Bordeaux 1902. 1148. Procés-verbaux des Séances. Paris & Bordeaux 1902. La Société Linnéenne de Bordeauæ. 1149. Actes. 6e Série. T. VIL Bordeaux 1902. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 1150. Mémoires. Caen 1902. Muséum de la Ville de Lyon. 1151. Archives du Muséum d'Histoire naturelle de Lyon. T. VIII. Lyon 1903. 4to. I'Academie des Sciences et Lettres de Montpellier. 1152. Mémoires de la Section de Médecine. 2e Série. T. II. No. 1. Mont- pellier 1903. La Société des Sciences de Nancy. 1153. Bulletin. Serie IM. T. IV. Fasc. 1—2. Paris et Nancy 1903. La Société Scientifique et Médicale de VOuest, Rennes. 1154. Bulletin. T., XII. No. 1—2. Rennes 1903. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 1155. Précis analytique des travaux. 1901—02. Rouen 1903. 60 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1156—1174, IL” Université de Toulouse. 1156." Annales de la Faculté des Sciences. Sér. I. T. V. Fasc. 1—2. Paris-et Toulouse 1903. Ååto. 1157. Annales.du Midi. Nr. 58—59. Toulouse 1903. 1158. Bibliothéque méridionale. ire Série. Tome VIII Toulouse 1903. Die naturforschende Gesellschaft in Basel. 1159. Verhandlungen. Georg W. A. Kahlbaum. Namenverzeichnis und Sachregister der Bånde 6 bis 12 (1875—1900). Basel 1901. 1160. Verhandlungen. Bd. XII. Titel u. Inhaltsverz. Basel 1900. 1161. Der Basler Chemiker Christ. Friedr. Schénbein. (Anhang z. Ver- handlungen. Bd. 12). Basel 1899. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 1162. Jenaische Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. 38. Heft 1. Jena 1903. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 1163. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1903. Heft 2. Minchen 1903. Die Plwsikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 1164, Sitzungs - Berichte. Jahrg. 1902. No. 5—6 u. Titel... Wirzburg 1902—03. 1165. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXV. Nr. 6—7. Wiurzburg 1903. Die Gesellschaft zur Fåørderung deutscher Wissenschaft, Kunst und Literatur in Bøhmen, Prag. <1166. Rechenschafts-Bericht 1901—1902. Prag 1902—3. [K. B.] x1167. Bericht tiber die aus Anlass des 10 jåhrigen Bestandes der Gesell- schaft abgehaltene Festsitzung. Prag 1901. [K.B.] %1168. Forschungen zur Kunstgeschichte Bohmens. I. J. Neuwirth. Mittelalterliche Wandgemålde und Tafelbilder der Burg Karlstein, Prag 18963 SK ROLL FRB] 1169, Forschungen zur Kunstgeschichte Båhmens. II. J. Neuwirth. Der Bildercyklus des Luxemburger Stammbaumes aus Karlstein. Prag TSYTESES RON SE KEBT] £1170. Forschungen zur Kunstgeschichte Båhmens. III. J. Neuwirth. Die Wandgemilde im Kreuzgange des Emausklosters in Prag. Prag 18987 SES Fo IRB. ] 1171. Forschungen zur Kunstgeschichte Båhmens. IV. H. Schmerber. Bei- trage zur Geschichte der Dintzenhofer. Prag 1900. St. Fol. [K. B.] ; - La Reale Accademia deri Lincei, Roma. 1172. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a. (Parte 2a). Vol. XI. Fasc. 5—6. Roma 1903. 4to. 1173. Atti. Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XII. 2. Semestre Fasc. 4—5. Roma 1903. åto. 1174. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a., Vol. XIL Fasc. 5—6. Roma 1903. e Tillæg I. Bogliste 1903. Nr.1175—1194, 61 Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 1175. Bollettino. 1903. No. 32—33. Firenze 1903. Il. Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. +1176.. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXVI. Fasc. 15—16. Milano 1903. IKT B:] La Societå Reale di Napoli. 1177. Rendiconto dell'Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 3a. Vol. IX.» Fasc. 5—7. Napoli 1903. La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa. 1178. Atti. Memorie. Vol. XIX. Pisa 1903. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 1179. Il Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V, T.V. 1903. Maggio. Pisa 1903. La Reale Accademia delle Screnze dt Torino. 1180. Atti. Vol. XXXVIII. Disp. 14—15. Torino 1903. Real Academia de la Historia, Madrid. +1181. Botetin. Tomo 43. CGuad. 4. Madrid 1903. [K.B.] Tå &dverov mavemiotnyptov év Adnvars. 1182. Ta xzatå tyv mxevrtaveiav 1901—02. ”Ev AJnvas 1903. 1183. ”Exdeas T%S xptoæws dvayvæwcdeton év 7%) psyadn atdodon. ”Ev ”Ådnvac 1903. 1184. Apis tob gWocogixod draywvis pov avarvwodaioa tr 26 paiov 1902 év 71 perakn altdovon. ”Ev ”Ådyvars 1902. Klubo ,,Stelo", Plovdiv, Bulgarien. 1185. La Gazeto Rondiranto 2. jaro. Nr. 3. Plovdiv 1903. 4to. 1186. Folio por Interkonigo de 1'Esperantistoj (Aldono al Nr. 3, 1903). Plovdiv 1903. The Allegheny Observatory, Allegheny, P. A. 1187. Miscellaneous scientific papers. New Series 12—14, Cincinnati, London, Philadelphia 1903. " The Umwersity of California, Berkeley. 1188. Publications. Botany. Vol. I. Pag. 165—418. Berkeley 1903. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 1189. Proceedings. Vol. XXXVIII. Nr. 22—26, XXXIX. Nr. 1—3. Boston 1903. The Boston Society of Natural History, Boston. 1190. Proceedings. Vol. XXX, No. 3—7 & Title,. XXXI, Nr. 1. Boston 1902—03. É 1191. Memoirs. Vol. V. No. 8$—9. Boston 1902—03. Ååto. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 1192. Annals. Vol. XLVIII. Nr. 3—4. Cambridge 1903. Ååto. 1193. Circulars. No. 51—71. Cambridge 1902—1903. Åto. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1194. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 7—8. Cambridge, Mass. 1903. 62 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1195—1212. se The Kansas Umiversity, Lawrence. "1195. Geological Survey of Kansas. Vol. VIL Topeka 1902. [M. M.] Professor Edward S£. Dana, New Haven. 1196. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XVI. No. 93. New Haven 1903. The American Philosophical Society, Philadelphia, Pen. 1197. Proceedings. Vol. XLII. No. 172. Philadelphia 1903. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Pen. 1198. Proceedings. Vol. LV. P. 1. Philadelphia 1903. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 1199. Proceedings. Vol. IV. Pag. 65—136. Rochester N. Y. 1901—03. The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 1200. Bulletin. 37, 41—43. Sacramento 1903. 4to. Kansas Academy of Science, Topelka. 1201, Transactions. Vol. XVIIL Topeka 1903. U. S. Department of Agriculture, Washington. =1202. Bureau of Animal Industry Circular. No. 39—40. Washington 1903. [L. H.] =1203. Bureau of Animal Industry. Bulletin. No. 44, 46. Washington 1005 EEN] =1204. Bureau of Animal Industry. Bulletin. No. 39. Index-Catalogue of Medical and Veterinary Zoology. Part 3—4. Washington 1903. [EH "1205. Bureau of Animal Industry. F. C. Harrison. The Duration of the Life of the Tubercle Bacillus in Cheese (Reprint). Washington 1902. [L. H.] =1206. Bureau of Animal Industry. R.A. Pearson. Statistics of Oleo- margarine, Oleo Oil, and filled Cheese, 1900 to 1902 (Reprint). Washington 1903. [L. H.] 1207. Bureau of Animal Industry. G. F. Thompson. Distribution and Magnitude of the Poultry and Egg Industry (Reprint). Washing- ton 1902. [L. H.] £1208. Bureau of Animal Industry. G. D. Woods and A. W. Bitting. Feeding Fat into Milk (Reprint). Washington 1902. [L. H.] =1209. Bureau of Chemistry. Bulletin. No.52 (rev.), 58, 72—73, 75, 76 (2 Exp.). Washington 1899—1903. [L. H.] £1210. Bureau of Chemistry. G. L. Spencer. Utilization of Residues from Beet-Sugar Manufacture in Cattle Feeding. Washington 1898. [L. H.] 71211. Crop Reporter. Vol. IV. 11—12, V. No.1, 3. Washington "1903. åto. [L. H.] x1212. Division of Entomology. Bulletin. New Series. No. 4 (rev.), 5, 16, 20, 23—26, 27 (rev.), 28, 31.—32, 34—35, 37, 39—40. Washington 1902—03. [L. H.] +1991. +1999, +1993. 19294, +1995. £19926. 1997. +1998. 1999. =1233. £1234. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1213—1934. 63 . Division of Entomology. (irculars. Second Series. No. 35, 52, Washington 1898—1903. [L. H.] . Office of Experiment Stations. Annual Report for the year ended June 30, 1902. Washington 1903. [L. H.] … Experiment Station Record. Vol. XIV. Nr. 7—9, 11. Washington 1903. [L. H.] 3. Office of Experiment Stations. Bulletin. No.28 (rev.), 98, 123, 125 —126, 128—129. Washington 1902—03. [L. H.] .… Office of Experimeni Stations. Circular No. 32 (rev.), 45, 50 (2 Exp.). Washington 1903. [L. H.] . Office of Experiment Stations. Porto Rico Agricultural Experi- ment Station. Bulletin. No. 1—2. Washington 1902—03. [L. H.] . Office of Experiment Stations. Annual Report of the Alaska Agricultural Experiment Stations for 1902. (Reprint.) Washington 1902 ESH] . . Office of Experiment Stations. C. F. Langworthy. Dietarv Studies of Groups, especially in Public Institutions (Reprint). Washington 1902. [E£. H.] y Farmers” Bulletin. No. 159, 166—167, 174, 177. Washington 1903. BERG] Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 31. Washington 1903. [L. H.] Division of Foreign Markets. Circular. No. 253—26. Washington 1903 [LSE] Bureau of Forestry. Bulletin. No. 36. The Woodsman's Handbook. Part I. Washington 1903. [L. H.] Division of Forestry. Bulletin. No. 8, 29, 38, 40, 42. Washington 1903. -[L. H.] 4to & 8vo. Library Bulletin. Nr. 45—46. Washington 1903. [L. H.] Bureau of Plant Industry. Bulletin. No. 25, 36,44—45. Washington 1903. [L. H.] Bureau of Plant Industry. W. A. Taylor. Little-known Fruit Varieties, considered worthy of wider Dissemination (Reprint). Washington 1901. [L. H:] . Bureau of Plant Industry. T.G. Palmer. Single-germ Beet Balls and other Suggestions for improving Sugar-Beet Culture. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Divisions of Publications. Circulars. No. 456, 458, 461, 467. Washington 1903. [L. H.] . Division of Publications. List of Publications. (Gorrected to May 1571003. Washineton 1903: [LH] . Office of Public Road Inquiries. Bulletin No. 23, 25 (2 Exp.) Washington 1902. [L. H.] Office of Public Road Inquiries. J. A. Holmes. Road Building with Convict Labor in the southern States. Reprint. Washington. 1901 FESTE; Report. No. 66. Washington 1900. [L. H.] 64 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1235—1238. x1935. Report of the Secretary 1901. Washington 1901. [L. H.] +1236. Bureau of Soils. Circular. No. 10, Washington 1903. [L. H.] 19237. Division of Statistics. Bulletin. No. 24—95. Washington 1903. [L. H.] 1938. Yearbook 1902. Washington 1903. [L. H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau) Washington. +1239. Monthly Weather Review. Vol. XXXI. Nr. 5—6. Washington 1903. åto. [M. I] : i The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 1240. Bulletin. No. 210, 213. Washington 1903. The Washington Academy of Sciences, Washington. 1241. Proceedings. Vol. V. Pag.189—229. Washington 1903. The Smithsonian Imstitution, Washington, D.C. 12492. Miscellaneous Collections. 1376. Washington City 1903. +1943. Contributions from the U.S. National Herbarium. Vol. VIII. Part 2—3. Washington 1903. 1244. Bureau of 'Ethnology. Bulletin. 25. J.H. Trumbull. Natick Dictionary. Washington 1903. 4to. +1245. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XXV. Washington 1903. La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 1246. La Lumo. 1903. Nr.7—8. Montreal 1903. 4to. Academia nacional de Cieneias en Cordoba (Republica Argentina). 1247. Boletin. T. XVII Entr. 3. Buenos Aires 1903. Biblioteea Nacional do Rio de Janeiro. 1248. Sabina Barroso. Kelatorio apresentado ao Presidente da Repu- blica. Rio de Janéiro 1902, 1249. Relatorios Diplomaticos. Série especial. 1901. No. 1—4. Rio de Janeiro 1902—03. 1250. Relatorios Consulares. 1901. No. 22—40. Rio de Janeiro s. a. 1251. Reparticåo da carta maritima. 1902. Janeiro—Dezemhro. Rio de Janeiro 1902 —03. Observatorio do Rio de Janeiro. 1252. Annuario. 1903. Rio de Janeiro 1903. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1253. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLVI. Afl.4. Batavia 1903. 1254. Notulen. Deel XLI. Afl.1. Batavia 1903. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =19255. Monthly Weather Review. 1903. March. Calcutta 1903. " 4to. [M. I.] +£1956. Indian Meteorogical Memoirs. Vol. XV. Part 2. Calcutta 1903. 4to. [M. I.] The Philippine Weather Bureau (Manila Central Observatory) Mamila. =1257. Bulletin. 1903. March. Manila 1903. 4to. [M.I.] +1958. Report of the Director. 1902. Part 3. Manila 1903. 4to. [M. I.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1259—1273. 65 LI'Institut Égyptien, Le Caire. +1959. Bulletin. 1890— 1899. 3. Série. T. 1—10. Le Caire. 1891—1900. [K. B.] +£1960. Mémoires. T. II. IL Part 1—2, III. Fasc. 1—9, IV. Fasc. 1.—2. Le Caire 1889—1901. [K. B.] +1261. Livre d'Or de PInstitut Égyptien. Texte & Planches. Le Mans 1899: IK: B.] Herr Professor, Dr. Knut Ångstrøm, Selsk. udenl. Medl., Upsala. 1262, Knut Ångstråm. Énergie dans le spectre visible de I'étalon Hefner. Upsala 1903. 4to. Mr. Francis Bashforth, B. D., Cambridge. 1263. Fr. Bashforth. A historical Sketch of the experimental Deter- mination of the Resistanee of the Air to the Motion of Projectiles. Cambridge 1903. Herr Niels A. Dahl, Kristiania. ; 19264. Niels A, Dahl. Verden. (Et kosmologisk Udkast.) Kristiania 1903, M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 1265. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. No. 378, 394£—395. Paris 1903. Madame Vve Godin. Directrice, au Familistére, Gwise (Aisne). 1266. Le Devoir. Revue des questions sociales. T. 27. 1903. Aout. Nimes 1903. Herr Geh.-Reg.-Rath, Professor, Dr. F. R. Helmert, Selsk. udenl. Medl., Potsdam. +1267. F. R. Helmert. Uher die Reduction der auf der physischen Erd- oberflåche beobachteten Schwerebeschleunigungen auf ein gemein- sames Niveau. Berlin 1903. (Sonderabdruck). M. le Dr. Wojciech Ketrzynski. Cracovie. 1268. Wojciech Ketrzynski. Swewowie a Szwabowie. (Extrait du Bull. de I'Acad. d. Sc. de Cracovie Avril 1902). [K. B.] Mys. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 1269. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. New series. Vol. XV. No.11. Portland, Oregon -1903. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1270. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XV. No. 5. Minchen 1903. Herr 0. F. 0. Nordstedt, Lund. 1271. Botaniske notiser. 1903. No. 1—4. Lund 1903. Herr A. Wolfer, Ziirich. 1272. Astronomische Mitteilungen, gegr. von Dr. Rudolf Wolf. No. 94. Zurich 1903. Herr Professor, Dr. H. G. Zeuthen, Selsk. Medl., København. 1273. H. G. Zeuthen. Forelæsninger over Mathematikens Historie. II. léde og 17de Aarhundrede. København 1903. (sj 66 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1274—1296. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1274. Bulletin météorologique du Nord 1903. Septembre. (Copenhague 1903. Umiversitets- Observatoriet 1: Kristiania. 1275. J. F. Schråter. Untersuchung tber die Eigenbewegung von Sternen in der Zone 652—70? nårdlicher Declination. Christiania 1903. 4to. Kgl. Svenska Vetenskars-Akademien, Stockholm. q I , 1276. 1277. 1278. 1279: Arkiv får matematik, astronomi och fysik. Bd. I. Håfte 1—2. Stockholm 1903. Arkiv for kemi, mineralogi och geologi. Bd. I. Håfte 1. Stock- holm 1903. Arkiv får botanik. Bd.I. Håfte 1—3. Stockholm 1903. Arkiv får zoologi. Bd. I. Håfte 1—2., Stockholm 1903. Kgl. Universitets Bibliotheket i Upsala. +1980. +1981. 1282. +1290. SLS) 51299: 1993. 1294. F129D: +1296. Forelåsn. och åfningar. Håst 1902, Vår 1903. - Upsala 1902— 1903. Upsala Universitets Årsskrift. Upsala 1902. Olof Hammarsten. Om lefvern såsom blodbildande och blod- renande Organ. (Inbjudn.-skrift). Upsala 1902. . Olof Hammarsten. Bidrag til kånnedomen om gallans kemiska beståndsdelar. (Inbjudn.-skrift). Upsala 1902. . G. RK. Berg. Om den poetiska friheten i 1800-talets svenska dikt- ning. Studier i svensk vårs. (Diss.) Goteborg 1903. . E. Ekwall. Shakspere's vocabulary. Its etymological elements. I. (Diss.) Upsala 1903. 3. R. Friberger. Om mitning af pupillens vidd. (Diss.) Upsala 1903. . V. Hammarberg. Des adjectifs et des participes substantivés en ancien francais. (Diss.) Stockholm 1903. . H. Heyman. Studies on the Havelok-tale. (Diss.) Upsala 1903. . 0. Holm. Beitråge zur Kenntniss der Alcyonidengattung Spongo- des Lesson. (Diss.) Jena 1895. H. Holmquist. D. Johannes Matthiæ Gothus och hans plats i Sveriges kyrkliga utveckling. Studie- och låraretiden (1592—1643). (Diss.) Upsala 1903. H. Hultenberg. Le renforcement du sens des adjectifs et des ad- verhes dans les langues romanes. (Diss.) Upsal 1903. J. E. Hultman. Guillaume de Deguileville. En studie i fransk litteraturhistoria. (Diss.) Upsala 1902. S. Lagergren. Uber elektrische Energieausstrahlung. (Diss.) Stock- holm 1902. S. Lampa. Studier i svensk metrik. I. (Diss.) Upsala 1903. P. Leander. Ueber die summerischen Lehnwårter im Assyrischen. (Diss.) Uppsala 1903. E. Lindskog. In tropos scriptorum latinorum studia. (Diss.) Upsaliæ 1903. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1297—1317. 67 +1997. E. Lisell. Om tryckets inflytande på det elektriska ledningsmot- ståndet hos metaller samt en ny metod att mita håga tryck. (Diss.) Upsala 1902. [ 1998, J. Reinius. On transferred appellations of human beings chiefly in english and german. Studies in historical sematology. I. (Diss.) Gåteborg 1903. 1999. K. Rosén. Studien und Messungen an einem Dreipendelapparate. (Diss.) Stockholm 1903. 1300. T. Rubin. Le résau de la base suédoise au Spitzbergen. (Diss.) Stockholm 1903. Ååto. x1301. T. Segerstedt. Till frågan om polyteismens uppkomst. (Diss.) Stockholm 1903. x1302, A. Skoglund. De yngre Axelssonernas fårbindelser med Sverige 1441—1487. (Diss.) Uppsala 1903. =1303. G. Swenander. Studien ther den Bau des Schlundes und des Magens der Vågel. (Diss.) Uppsala (Trondhjem) 1902. =1304, V. Såderberg. Historieskrifvaren Arnold Johan Messenius. (Diss.) Upsala 1902. =1305. G. Tiselius. Ljud- ock formlåra får. Fasternamålet i Roslagen. (Diss.) Stockholm 1902. +£1306. A. Wahlgren. De singulåra punkterna till differential-ekvationer af forsta ordningen och andra graden. (Diss.) Uppsala 1903. £1307. G. Østberg. . Studier &fver deminutiva och augmentativa suffix i modårn provencalska. (Diss.) Uppsala 1903. La Société physico-chimique russe, St.- Pétersbourg (Université Imp.). 1308. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie, Tome XII. No. 6. St.-Pétersbourg 1903. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 1309. Bulletin. Année 1903. No. 4. Moscou 1903. La station météorologique de VEcole réale de Jourief. 1310. Observations. 1903. Janvier—Aout. Jourief 1903. [M. I.] La Rédaction des ,,Travaux mathématiques et physiques", Varsovie. 1311. Travaux math. et physiques. Vol. XIV. Varsovie 1903. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 1312, Philosophical Transactions. Series A. Vol. 202, Nr. 346. Lon- don 1903. 4to. 1313. Philosophical Transactions. Series B. Vol. 196. Nr. 218. Lon- don 1903. Ååto. 1314. Reports to the Malaria Gommittee. S$th series. London 1903. The Meteorological Office, London. 1315, Weekly Weather Report. 1903. Vol. 20. Nr. 39—40. London 1903. åto. [M. I.] =1316. Summary of the Observations. 1902. August. London 1903. 4to. [M. I.] The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S. E. 1317. Report of the Cape Observatory. 1902. London 1903. 4to. Be 68 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1318—1340. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. dj 1318. Memoirs and Proceedings. 1902—1903. Vol. 47. P. 6. Manchester 1903. ; De Hollandsche Maatschappiy der Wetenschappen te Haarlem. 1319. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz. . Deel V. Stuk 3. Haarlem 1903. 4to. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 1320. Bulletin. 4e Série. T. XVII. No. 7—8. Bruxelles 1903. Sternwarte des etdg. Polytechnikums zu Ziirich. 1321. Publikationen. Bd. II Zurich 1902. 4to. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 1322, Abhandlungen. Math.-physikal. Klasse. Neue Folge. Bd.2, Nr. 4, Berlin 1903. 4to. Das kønigliche Staatsarchiv, Stuttgart. 1323. Wirtembergisches Urkundenhuch. Bd. VIIL Stuttgart 1903. 4to. Dei Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 1324. Almanach. 1902. Wien 1902. 1325. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. 145. Wien 1902. 1326. Sitzungsberichte. Math.-Naturw.Classe. Abth. I. Bd.111. H.4—9. Wien 1902. 1327. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Abth. II. a. Bd.111. H. 53—6, 8—10. Wien 1902. 1328. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Abth. II. b. Bd. 111. H. 4—10. Wien 1902. 1329. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Abth. III. Bd. 111. H. 1—10. Wien 1902. 1330. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Register zu Bd. 106—110. Wien 1902. 1331. Denkschriften. Math.-Naturw. Classe, Bd. 72. Wien 1902. Ååto. 1332. Fontes rerum austriacarum. Abth. Il. Bd. 55. Wien 1902. 1333. Archiv fir &sterr. Geschichte. Bd. 91. 2. Hilfte. Bd. 92. 1. Hålfte. Wien 1902. 1334, Mittheilungen der Erdbeben-Commission. Neue Folge. Nr. 10—13. Wien 1902. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 1335. Verhandlungen. 1903. Bd. LIIL Heft 7. Wien 1903. I” Académie des Sciences de Cracovie. : 1336. Rozprawy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya 1. T. 19. W Krakowie 1903. 1337. Bibliotheka Pisarzow Polskich. T. 46. W Krakowie 1903. 1338. Materyaty i prace komisyi jezykowej. T.IlL Zeszyt 1. W Kra- kowie 1903. 1339. Sprawozdania komisyi do badania historyi sztuki w Polsce. T.VIL. Z. 3. W Krakowie 1903. Å4to. +1340. Atlas geolog. Galicyi. Tekst do Zeszyt 14, W Krakowie 1903. [M. M.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1341—1362., 69 1341. Collectanea ex archivo Collegii historici. Tomus IX. Krakéw 1902. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 1349. Almanach. 1903. Budapest 1903. (Ung.) 1343. Rapport sur les travaux de 1'Académie. 1902. Budapest 1903. (Fransk). 1344. Bulletin philologique. T. XXXII. Nr. 2—4. T. XXXIIL Nr.1. Budapest 1902—03… (Ung.) 1345. Indicateur (Bulletin) archéologique. Nouv. Série. T. XXIL Nr. 4—5. T. XXIII. Nr.1—92.. Budapest 1902—03. (Ung.) 1346. Compte rendu des sciences math. et naturelles. T. XX, 3—5. T. XXI, 1—2. Budapest 1902—03. (Ung.) 1347. Bulletin des sciences math. et naturelles. Titre au Vol. XXVIL Budapest 1902. (Ung.) 1348. A. Heller. Math. u. naturw. Berichte aus Ungarn. Leipzig 1903. (Tysk). 1349. Mémoires publiés par la Ie section (philoløgie). T. XVIII. 1—5. Budapest 1902—03. (Ung.) 1350. Mémoires publiés par la IIe section (Sciences politiques). T. XII, 8-9. Budapest 1903. (Ung.) 1351. Monumenta Hungariae Historica. Section I. Vol. 31. Budapest 1903. (Lat.-Ung.) 1352. Gorpus statutorum Hungariæ municipalium. T.V. P.1. Buda- pest 1902. (Lat.-Ung.) 1353. Karåcsonyi J. A magyar nemzetségek a XIV szåzad kåzepéig. TIN. P. 1. Budapest 1901. 1354, Goldzieher J. A buddhizmus hatåsa az iszlamra. Budapest 1903. 1355. Muukåcsi B. Vogul népkåltési gyijtemény. I. Kåtethez potfizet. Budapest 1902. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 1356. Atti. Serie 52. Rendiconti. (1. di scienze fisiche, mat. e naturali 1903. Vol. XII. 2. Semestre, Fasc. 6. Roma 1903. åto. La Real Academia de Ciencias, Madrid. 1357. Anuario. 1901, 1903... Madrid. 1358, Memorias. Tomo XVIII. P.1, XX—XXI. Madrid 1890—1903. åto. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 1359. 36, Annual report. June 1903. Baltimore 1903. The Museum of Comparative Zodology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1360. Bulletin. Geological Series. Vol. VI. No. 3—4, Gambridge 1903. Professor Edward S. Dana, New Haven. 1361. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XVI. No. 94. New Haven 1903, The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 1362. Bulletin. Nr. 44—46. Sacramento 1903. Å4to. 70 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1363—1379. The U. S. Department of Agriculture, (Weather Bureau) Washington. +1363. Monthly Weather Review. Vol. XXXI. Nr. 7. Washington 1903. åto.” [M. I.] La Rédaction de ,,La Lumo, Montreal. 1364. La Lumo. 1902. Nr.1. Montreal 1902. Å4to. Observatorio do Rio de Janeiro. 1365. Boletim mensal. 1903. Janeiro—Marco. Rio de Janeiro 1903. The Meteorological Reporter to the Government af India, Calcutta. 1366. Monthly Weather Review. 1903. Calcutta 1903. 4to. [M.I.] +1367. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XV. Part 1. Calcutta 1903. åto. [M. I.] Philippime Weather Bureau (Manila Central Observatory) Mamila. +1368. Bulletin. 1903. April. Manila 1903. 4to. [M.I.] The New Zealand Institute, Wellington. 1369. Transactions and Proceedings. Vol. XXXV. Wellington 1903. M. Guiseppe Borredon, Napoli. 1370. La luna é la calamitå del mondo. Napoli 1903. (2 Exp.) M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 1371. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXVI. No. 3—7. Spalato 1903. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1372. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 32e Année.. No. 396. Paris 1903. Herr Professor, Dr. J. A. Fridericia, Selsk. Medl., København. +1373. J. A. Fridericia, Den nyeste Tids Historie. I. Revolutionen og Napoleon I. København 1903. Herr Dr. H. Fritsche, Riga (Dorpaterstrasse 26). 1374, H. Fritsche. Atlas des Erdmagnetismus fir die Epochen 1600, 1700, 1780, 1842 u. 1915. Riga 1903. Fol. Madame Vve Godin, Directrice, aw Familistére, Guise (Aisne). 1375. Le Devoir. Revue des questions sociales. Tome 27. 1903. Sep- tembre. Nimes 1903. M. Leon Lallemand, Avocat,Corresp. de W Instistut, 29 rue Bonaparte, Paris. 1376. L. Lallemand. Histoire de la Charité. T.2. Paris 1903. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 1377. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. New series. Vol. XV. No. 12. Portland, Oregon 1903. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1378. Maanedsoversigt 1903. September. København 1903. Fol. Videnskabs-Selskabet 1 Kristiania. +1379, Oversigt over Selskabets Møder. 1902. Kristiania 1903. ÆRE Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1380—1402. Fl +1380. Forhandlinger 1902, No. 1—4, 5 (3 Expl.), 6—7. Christiania 1902. +1381. Skrifter. I. Math.-naturv. Klasse. 1902. Nr. 1—12 & Titel. Chri- . stiania 1902, +1382, Skrifter. Il. Historisk-filosofisk Klasse. 1902. No. 1—4 & Titel. Christiania 1903. Bergens Museum, Bergen. 1383. J. Brunchorst. Naturen. 27 aarg. No. 8—9. Bergen 1903. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1384, Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. Tome XII. No. 7. St.-Pétersbourg 1903. I/'Institut Impérial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg. 1385. Archives des Sciences biologiques. T. X. No. 1. St.-Pétersbourg 1903. Le Comité Géologique (å VInst. des Mines) St.-Pétersbourg. 1386. Bulletin. 1902. T. XXI. No.5—10. St.-Pétersbourg 1902. 1387. Mémoires. Vol. XVI. No. 2 (Texte & Atlas), XVIL. No. 3, XX. No. 1, Nouv. série. Livr, 1—2, 4. St.-Pétersbourg 1902—03. Ååto. Archives principales et anciennes Archives de v État, Moscou. £1388, Recueil des chartes et traités de VÉtat du 13—17 siécle. Tome 2—5. Moskva. 1819—94. Folio (Russ.) [K. B.] +1389. Poésies vieilles russes, recuillies par K. Danilof. T. 3. Moskva 1878. (Russ.) [K. B.] x1390. Cronique de Sophie 862—1534. T.1—2. Moskva 1820—21. to. (Russ.) [K.B.] =1391. Monuments littéraires russes du 12. siécle. Moskva 1821. to. (Russ.) [K. B.] +1399. Archive biélorusse. Moskva 1824. 4to: (Russ.) [K. B.] +1393. Lettres des empereurs russes et des autres membres de la famille impériale. Fasc. 1—5. Moskva 1861—96. (Russ.) [K. B.] +1394. Mémoires publiés par les Archives principales de Moscou. T.1—7. Moskva 1880—1900. (Russ.) [K. B.] +1395. Chartes et autres documents historiques du 18 siécle. T.1, 2. Fasc. 1—2. Moskva 1891—1902. (Russ.) [K. B.] +1396. N.N. Bantysch-Kamensky. Apercu des négociations diplomatiques de la Russie. T. 1—4. Moskva 1894—1902. (Russ.) [K. B.] 11397. Cartographie vieille russe. Fasc. 1. Moskva 1898. (Russ.) [K. B.] £1398. Bibliothéque impériale de Moscou au 16. siécle. Moskva 1899, (Russ) "K.B.] 1399, Catalogue chronologique des livres slavo-russes 1517—1821. St. Petersburg 1879. (Russ.) [K.B.] x1400. S. A. Bielokurof. Matériaux å Vhistoire russe. Moskva 1888. (Russ) FB] +1401. S. A. Bielokurof. Relations de la Russie au Caucase. Fasc. 1. 1578—1613. Moskva 1899. (Russ.) [K.B.] =1402, V.A. Uljanitsky. Abrégé diplomatique de Vhistoire de la question orientale. Dardanelles, Bospore et la mer Noire au 18 siécle. Moskva 1883. (Russ.) [K.B.] 72 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1493—1492, £1403. N.I. Veselofsky. Relations diplomatiques et commerciales entre les Russes moscoviens et la Perse. T:2. St. Petersburg 1892. (Russ.) [K. B.] Lu Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Ålex- andria. x1404. Annuaire. Vol. V. Livr.10. Novo-Alexandria 1902. 4to. [M. M.] The Trustees of the British Museum, London S. W. +1405. R. Bowdler Sharpe. Hand-List of Birds. Vol.IV. London 1903. [Z. M.] +1406. Catalogue of Birds? Eggs. Vol. II—IIL London 1902—03. [Z. M.] The Royal Society, London, W (Bwrlington House). 1407. Proceedings. Vol. LXXII. No. 482. London 1903. 1408. Philosophical Transactions. Series A. Vol. 202. No. 347—49. London 1903. A4to. 1409. Philosophical Transactions. Series B. Vol. 196. No. 219. London 1903. 4to. The Royal Astronomical Society, London. 1410. Monthly Notices. Vol. LXIIL. Nr.9. London 1903. The Royal Geographical Society, London W (1 Savile Row). 1411. The Geographical Journal. Vol. XXII. No.4. London 1903. The Meteorological Office, London. +1419, Weekly Weather Report. 1903. Vol. 20. No. 41—42., London 1903. 4to. [M.I.] The Royal Mieroscopical Society (20 Hanover Square) London W. 1413. Journal. 1903. Part 5. London 1903. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 1414. Proceedings. Vol. XII. Part 3. (Cambridge 1903. The Botanical Laboratory, Owens College, Manchester. 1415. Grace Wigglesworth. The Cotyledons of Ginkgo Biloba and Cycas Revoluta (From Annals of Botany. Vol. XVII. Nr. 68. 1903). L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 1416. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1903. No.3. Bruxelles 1903. 1417. Bulletin. Classe des Sciences. 1903. No.8. Bruxelles 1903. 1413. Mémoires couronnés et autres mémoires. Coll. in 8?. T, 63. Fasc. 6. Bruxelles 1903. 1419. Mémoires couronnés et Mémoires des savants étrangers. T. 61, 62, Fasc. 3. Bruxelles 1903. Ååto. 1420. Chartes du Chapitre de Ste-Waudru de Mons. T. Il. Bruxelles 1903. Ååto. La Faculté des Sciences, Marseille. 1421. Annales. T.XIIL Paris 1903. Å4to. Die Gesellschaft fir Morphologie u. Physiologie in Møinchen. 1492. Sitzungsberichie. Jahrg. 1902, T. XVIII. H.2. Minchen 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 14923—1441. 2 å La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 1495. Atti. Serie 5a, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali 1903. Vol. XIL 2. Semestre. Fasc. 7. "(Roma 1903... 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 1494. Bollettino. 1903. No. 34. Firenze 1903. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 1495. Atti. Serie IV. Vol. XV. N. 1—6. Siena 1903. Real Academia de Ciencia: y Artes de Barcelona. 1496. Memorias. Tercera Epoca. Vol.IV. Nr.33—36. Barcelona 1903. 4to. Klubo ,,Stelo", Plovdiv, Bulgarien. 1497. La Gazeto Rondiranto. 2.jaro. Nr.4—5. Plovdiv 1903. 4to. The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 1498. Bulletin. Nr. 48. Sacramento 1903. 4to. U. S. Department of Agriculture, Washington. +1499, Bureau of Animal Industry. Builetin No. 39, 48... Washington 1903. [L. H.] £1430. Office of Experiment Stations. Bulletin. No. 134. Washington 19055 HEFE] 1431. Office of Experiment Stations. E. V. Wilcox. Sheep Ranching in the western States. (Reprint.) Washington 1902, ie HE 1432. Division of Forestry. Bulletin Nr. 43. Washington 1903. [L. H.] +1433. Bureau of Plant Industry. Bulletin No. 51. Part 1. Washington 1905 TESE] +1434, Division of Publications. Monthly List of Publications. 1903. September. Washington 1903. [L. H.] La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 1435. La Lumo. 1903. Nr.9. Montreal 1902. Å4to. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. +1436. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. 61, 65. Deel 1. Batavia BOOSE BST 2 1437. Bulletin de PInstitut Botanique. No.17. Buitenzorg 1903. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +1438. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XVI. Part 1. Calcutta 1903. åto. [M. I.] Pliltppine Weather Bureau (Manila Central Observatory), Manila. +1439. Bulletin. 1903. May. Manila 1903. 4to. [M. I.] The Government of the Philippine Archipelago, Exposition Board, Manila (384. Calle Gral Solano.) 1440. 5 Piecer vedrørende Philippinernes Deltagelse i Verdensudstillingen i St. Louis. (Paa 5 forskellige Malaj-Sprog.) Manila 1903. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 1441. Proceedings. New Series. Vol. XVI. P.1. Melbourne 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 14492—1456. mM] re S. A. S. le Prince Albert I de Monaco, Musée océanographique, Monaco. 1442. Albert I. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. Fåasc. XXIII—XXIV. Monaco. 1903. 4to. 1443. J. Thoulet. Carte bathymétrique des Iles Acores. Paris 1903. Stor Folio. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). 1444. Le Devoir. Revue des questions sociales. Tome 27. 1903. Octobre. Nimes 1903. M. Vingénieur T. Laouchewitch, Pétropavlovsk, Sibérie. 1445. I. Laouchewitch. Solution mathématiquement exacte du probléme historique de la division d'un angle pris å volonté en un nombre pris å volonté de parts égales. s.1. 19053. Mr. Horace Wollaston Monckton, London. 1446. H. W. Monckton. On the recent geological History of the Bergen District of Norway. (Reprinted from the Proceedings of the Geologists' Association. Vol. 18. Part 2. 1903.) M. Martinus Nijhoff, å la Haye. 1447. Recent Aquisitions. 1903. October. The Hague 1903. Herr C.F, 0. Nordstedt, Lund. 1448. Botaniske notiser. 1903. No.5. Lund 1903. Generalstabens topografiske Afdeling, København. 1449. Atlasbladene Læsø (4 Blade) i 1:4000, i Sort. 1903. Fol. [M. M.] Igl. Vetenskaps- Akademien. Stockholm. 1450. Arsbok får 1903. Stockholm 1903. 1451. Jac. Berzelius. Reseanteckninger. Utg. genom H. G. Såderbaum- Stockholm 1903. Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm. 1452, Kartblad med beskrifningar. Serie Aa. I skalan 1:50000. Nr 116. Kartbladet Skara. Med beskrifning af H. Munthe. Stockholm 1903. [M M.] x1453. Kartblad med beskrifningar. Serie Aa. I skalan 1:50000. Nr. 118. Kartbladet Loka. Med beskrifning af A. Blomberg. Stockholm 1903. [M.M.] 1454. Kartblad med beskrifningar. Serie Aa. I skalan 1:50000.. Nr. 122. Kartbladet Kristinehamn. Med beskrifning af A. Blomberg. Stock- holm 1903. [M.M.] +1455. Kartblad med beskrifningar. Serie Ac. I skalan 1:100000. Kart- bladet Ottenby. Med beskrifning af H. Munthe. Stockholm 1902. [M.M.] +1456. Afhandlingar och uppsatser. Serie C. Nr.193—194. Stockholm 1903. [M.M.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nz. 1457—1479. 75 1457. Afhandlingar och uppsatser i 4:0o. (Med kartor) Ser. Ca. Nr. 3. Stockholm 1902. 4to. [M.M.] Kgl. Unwersitets Biblioteket + Upsala. +1458. Herman Lundborg. Die progressive Myoklonus-Epilepsie. Up- sala 1903. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1459. Journal. T.XXXV. Nr.7. St.-Pétersbourg 1903. La Commission archéographique, St.-Pétersbourg. 1460. Catalogue détaillé des éditions de la Commission archéographique, publiées 1836—1896. 3. édit. St.-Pétersbourg 1896. (Russ.) [K. B. 1461. Les travaux de la Commission archéographique sous le régne de Pempereur Alexandre II. St.-Pétershourg 1880. (Russ.) [K.B.] +1462. Cinquantenaire de la Commission archéographique. Compte rendu de sa séance solennelle publique le 8. janvier 1885. St.-Péters- bourg 1885. (Russ.) [K.B.] <1463. Actes russes dans V'archive de l'état å Copenhagen. (Bibliothéque historique russe. T. XVI. St. Pétersbourg 1897. (Russ.) [K.B.] <1464. Historica Russiæ Monumenta. T.Il. Petropoli 1842. 4to. [K.B. 1465. Supplementum ad Historica Russiæ Monumenta. Petropoli 1848. åto. [K.B.] 1466. Rerum Rossicarum Scriptores exteri. T. I—II. Petropoli 1851 —68. åto [K.B.] £1467. Russisch-Livlåndische Urkunden. St. Petersburg 1868. 4to. [K.B.] 1468. Chronique de Novgorod d'aprés le manuscrit synodal. St.-Péters- bourg 1888. (Russ.) [K.B.] =1469. Chronique d'aprés le manuscrit laurentin. St.-Pétersbourg 1897. (Russ) [K.B.] 1470. Chronique de Novgorod d'aprés le manuscrit synodal. St.-Péters- bourg 1875 (Russ.) [K.B] 1471. Chronique de Novgorod. St..Pétersbourg 1879 (Russ.) [K.B.] 1472. Actes de 1'éparchie de Kholmogor-Oustioug. T. 1—2. (Biblio- théque historique russe. T.14. St.-Pétersbourg 1894 (Russ.) [K.B.] =1473. Affaires du Don. T. 1. (Bibliothéque historique russe, T. 18). St.-Pétersbourg 1898 (Russ.) [K.B.] 1474. Livres des dépenses du Collége patriarchal. Septembre 1698— Aout 1699. St.-Pétersbourg 1890 (Russ.) [K.B.]| £1475. P. Mukhanov. Mémoires du hetman Zolkevski sur la guerre de Moscou. St.-Pétersbourg 1871 (Russ.) [K.B.] 1476. Paula Savvaitov. Vovage d'Antoni, archévéque de Novgorod, vers la fin du XII siécle. St.-Pétersbourg 1872 (Russ.). [K.B.] +1477. Mémoires sur VFhistoire de la Sibérie au XVIII siécle. T.1—2. St.-Pétersbourg 1882—85 (Russ.) [K.B.] £1478. Mémoires sur la guerre de Moscou (15378—82). Traduits du latin. St.-Pétersbourg 1889 (Russ.) [K.B.] z <1479. Actes koungours (1688—1699). St.-Pétersbourg 1888 (Russ.). [K.B.] 76 1480. =1481. 1489, £1483. 1484. =1485. £1486. =1487. +1488. =1489. 1490. +1491. 14992. 1493. £1494, +1495. £1496. +1497. =1498. £1499, =1500. +1501. 1502. £1503. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1480—1503. Vie de St.-Étienne, évéæque de Perm, écrite par Épiphanie Pré- mudryi. St.-Pétershbourg 1897 (Russ.) [K.B.] Paul Stroiev. Listes des hiérarches et des prieurs de couvent. St.-Pétersbourg 1877 (Russ.) [K.B.] Recueil du prince Khilkov. St.-Pétersbourg 1879 (Russ.). [K.B.] Voyagie van den Heere Koenraad van Klenk aen Zyne Zaarsche Majesteyt van Moscovien. St. Petersburg 1900 (Holl. & Russ.) [K.B.]. Listes de voievodes des villes de V'empire moscovite au XVII. siécle. St.-Pétersbourg 1902 (Russ.) [K.B.] L'affaire du patriarche Nikon. St.-Pétersbourg 1897 (Russ.) [K.B.]. P. Mukhanov. Qu'est ce qw'il y a å désirer pour Vhistoire russe. St.-Pétersbourg 1870 (Russ.) [K.B.] Les états de Lublin 1569. St. Pétersbourg 1869. 4to. [K.B.] Bibliothéque historique russe. T.2—3, 7, 15, 17. St.-Pétersbourg 1875—1898. (Russ.) [K.B.] Index, åppendice et remarques å T. VII de la Bibliothéque histo- rique russe. St.-Pétersbourg 1889 (Russ.) [K.B.] Annuaire des travaux de la Commission archéographique. 1862 —1866, 1876—1901: St.-Pétershourg 1864—1902 (Russ.) [K.B.] Compte rendu des séances 1835—1868. St.-Pétershourg 1885—92. (Russ.) [K.B.] Actes historiques. T.4—5 & Index. St.-Pétersbourg 1842 —-43. åto. (Russ.) [K.B.] Appendice aux Actes historiques. T. 5—6, 9—12 & Index å T.1—10. St.-Pétersbourg 1854—73. 4to. (Russ-) [K.B.] Actes concernant le droit de la vieille Russie. T.1—3 & Index. St.-Pétersbourg 1857—1901. 4to. (Russ.) [K.B.] Kecueil complet des chroniques russes. T. 7, 9—12, 16 & Index å T.1—8. Vol. I. St.-Pétersbourg 1856—1901. 4to. (Russ.) [K.B.] Documents servant å éclaircir Vhistoire des provinces occiden- tales de la Russie. St.-Pétersbourg 1865. 4to. (Russ.) [K. B.] Actes concernant Vhistoire de la Russie occidentale. T.5. St.- Pétersbourg 1853. 4åto. (Russ.) [K. B.] Actes servant å éclaircir Vhistoire de la Russie méridionale et occidentale. T.2,4—14, St.-Pétershourg 1863—89. 4to. (Russ.) [K. B.] Cadastres de Novgorod. T.3—4. St.-Pétersbourg 1868—86. (Russ.) [K. B.] Le grand Légendaire pour 8eptembre 1—30, Octobre 1—31, No- vembre 1—15, Décembre 1—5. St.-Pétersbourg 1868—1901. 4to. (Russ.) [K. B.] Index au grand Légendaire pour Septembre 1—30. St.- Péters- bourg 1889. 4to. (Russ.) [K. B.] La vie et les miracles de St. Nicolas. Moskva 1901. (Russ.) [K.B.] Recherches sur Vaffaire de Feodor Chaklovit et de ses complices. T. 1—4. St.-Pétersbourg 1884—93. (Russ.) [K. B.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1504—1529, 1 TIT” Association internationale pour VEæploration de VAste Centrale et de VExtréme Orient. St.-.Pétersbourg. 1504. Bulletin. No.1. St.-Pétersbourg. 1903. I) Université Impériale de Moscou. 1505. Observations faites å V'observatoire météorologique. Mars 1901— Décembre 1901. Moscou 1901—02. [M. I.] La Station météorologique de VÉcole réale de Jourief. 1506. Observations. 1902. Septembre—Octobre. Jourief 1903. [M. I.] The Royal Society, London, W (Burlington House). 1507. Proceedings. Vol. LXXIL. No.483—484. London 1903. 1508. Philosophical Transactions. Serio A. Vol. 197—200, Vol. 202, No. 3530—352. London 1903. 1509. Philosophical Transactions. Series B. Vol. 194—195, Vol. 196. No. 220—222. London 1903. Å4to. 1510. Reports of the Sleeping Sickness Commission. No. 2—4. London 1903. The Royal Geographical Society, London, W. (1 Savile Row). 1511. The Geographical Journal. Vol. XXII. No.5. London 1903. The Geological Society of London, W (Burlington House). 1512. Quarterly Journal. Vol. LIX. P.4. No.236. London 1903. 1513. List of the society. November 2nd, 1903. The Meteorological Office, London. +1514., Weekly Weather Report. 1903. Vol. 20. No. 43—45. London 1903. 4to. [M.I.] 1515. Summary of the Observations. 1903. September. Loudon 1903. åto. [M.I.] 1516. Quarterly Summary of the Weekly Weather Report 1903. 3. Quar- ter. London 1903." 4to. [M.I.] T'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Brucelles. 1517. Mémoires couronnés et autres mémoires. Coll. in 80. T, 63. Fasc. 7. Bruxelles 1903. j 1518. Mémoires couronnés et Mémoires des savants étrangers. T. 62, Fasc.4. Bruxeltes 1903. Å4to. I" Academie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 1519. Bulletin, 4e Série. T.XVIL No.9. Bruxelles 1903. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 1520. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Blasse. 1903. Heft 3. Min- chen 1903. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 1521. Jahrbuch. 1902 Bd.52. Heft 3—4; 1903. Bd.53. Heft 1. Wien 1993. 4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 1522. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1903. No. 6—7. Cra- covie 1903. IE Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1523—1541. 1523. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1903. No. 7. Cra- covie 1903. 1524, Atlas geolog. Galicyi. Zeszyt 14. Cracovie 1903. Fol. max. [M.M.] Die Sternwarte zu Kremsmåinster. 1525. Resultate aus den meteorologischen Beobachtungen. 1900—1902. Wels 1901 —03. 1526. P. Fr. Schwab. Bericht tåber die Erdbebenbeobachtungen in Kremsmuiinster. 1901. (Mittheil. der Erdbeben-Commission der Akad. d. Wissensch. in Wien. Neue Folge. Nr. 12). Wien. 1902. La Reale Accademia der Lincei, Roma. ; 1527. Atti. Serie 5a, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali 1903. Vol. XII. 2. Semestre. Fasc. 8. Roma 1903. 4to. Je K. Comitato Geologico d Italia, Roma. 1528. Bollettino. 1903. Vol. 34, No. 1—2. Roma 1903. La Societa Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp. Firenze. 1529. Archivio. Vol. XXXIII. Fasc. 2.. Firenze 1903. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 1530. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V, T. V. 1903. Giugno. Pisa 1903. Real Academia de la Historia, Madrid. x1531. Boletin. Tomo 43. Quad.5. Madrid 1903. [K.B.] El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 1532, Almanaque Nåutico para 1905. San Fernando 1903. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 1533. Proceedings XXXIX. No.4. Boston 1903. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 1534. Bulletin. Vol. XL. No.7. Cambridge, Mass 1903. Astronomical and Astrophysical Society of America, Madison, Wise. 1535. Meetings of the Society. 2—-4. 1900—02. Professor Edward S. Dana, New Haven. 1536. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4 Series. Vol. XVI. No. 95. New Haven 1903. Brooklyn Institute of Arts and Sciences, New York. 1537. M. E. Smallwood, Cold Spring Harbor Monographs I—II. Brook- lyn 1903. The American Philosophical Society, Plaladelphia, Penu. 1538. Proceedings. Vol. XLII. No. 173. Philadelphia 1903. U. S. Departement of Agriculture, Washington. 1539, Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 45, 49. Washington 1903. [L.H.] 1540. Bureau of Animal Industry. Circular No. 38. Washington 1903. FEE] £1541. Bureau of Animal Industry. Salmon. Foot-and-Mouth Disease. (Reprint, from Yearbook.) Washington 1902. [L.H.] 11548. £1549, £1550. ng (335 lå 1552, +1553. 1554. %15535. 11556. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1542—1564, ig . Bureau of Animal Industry. Castleman. The American Saddle Horse. (Reprint.) Washington 1902. [L.H.] .. Bureau of Animal Industry. Salmon. Foot-and-Mouth Disease. (Reprint from Report of the Bureau). Washington 1902. [L.H.]| . Bureau of Animal Industry. Alvord. Dairying at Home and abroad. (Reprint.) Washington 1902. [L.H.] . Bureau of Chemistry. Bulletin No. 72, 74. Washington 1903. BELT . Bureau of Chemistry. Haywood. Analysis of Waters. (Reprint.) (2 Exp.) Washington 1902. [L.H.] . Bureau of Chemistry. Krug. Chemical Studies of some Forest Products. (Reprint.) Washington 1902. [L.H.]| Crop Reporter. Vol. I, No. 6. Vol. V, 1—2, 4—5. Washington 1899 —1903. 4to. [L.H.] ! Division of Entomolygy. Circulars. No. 31 (rev.). Washington 1903. [FH] ; Division of-Entomology. Chittenden. The principal injurious In- sects in 1902. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.;j Office of Experiment Stations. Bulletin. No.127,130—133. Washing- ton 1903. 4to &8vo [L. H.] Experiment Station Record." Vol. XIV. No. 10, 12... Washington 1903: [LH] Office of Experiment Stations. Beal. Some practical Results (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Office of Experiment Stations. Elliott. Some Engineering Features of Drainage. (Reprint.) Washington 1902. [L.H.]| Office of Experiment Stations. Milner. The Cost of Food. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Farmers” Bulletin. No. 42, 55, 62, 64, 91, 106, 110, 112—113, 116, 121, 126, 128, 149, 157, 160, 164, 169—172, 178. Washington 1903. LH] .. A Directory for Farmers, corr. to April 1. 1903. (Reprint). Washing- ton 1903. [L. H.] : .. Section of Foreign Markets. Bulletin. No. 33. Washington 1903. [L.H.] .. Division of Forestry. Bulletin. No.6, 10, 40—41, 44. Wnshington 1903. 4to &8vo. [L. H.] Bureau of Forestry. Hall. Practicability of Forest Planting. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Bureau of Forestry. Ohnsted. Tests on the physical Properties of Timber. (Reprint.) Washington.1902. [L. H.] . Bureau of Forestry. Price. Influence of Forestry upon the Lumber Industry. (Reprint.) (2 Expl.) Washington 1902. [L. H.] .. Library Bulletin. No. 47. Washington 1903. [L. H.] .…. Bureau of Plant Industry. Bulletin. No. 37, 40, 41 (2 Expl.), 42, 46, 47, 50. Washington 1903. [L. H.] 51579. =1580. 11581: 1982 =1583. 1584, 1385. 1586. 21587: =1588. 1589. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1565—1389. . Bureau of Plant Industry. Powell. Top working Orchard Trees. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Bureau of Plant Industry. Plants as a Factor in Home Adorn- ment. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] .. Bureau of Plant Industry. Galloway. Industrial Progress in Plant Work. (Reprint.) (2 Expl.) Washington 1902. [L. H.] .…. Bureau of Plant Industry. Hartley. Inprovement of Corn. (Re- print.) Washington 1902. IL. H.] . Bureau of Plant Industry. Husmann. Grape, Raisin and Wine Production. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Bureau of Plant Industry. Moore. Bacteria and the Nitrogen Problem. (Keprint.) Washington 1902. [L. H.] .. Bureau of Plant Industry. Moore. The Contamination of public Water Supply by Algæ. (Keprint.) Washington 1902. [L. H.] .…. Bureau of Plant Industry. Woods and Mc.Kenney. Fertilizers for special Crops. (Reprint.). Washington 1902. [L. H.] . Bureau of Plant Industry. Taylor. Promising new Fruits. (Re- print) Washington 1902. [L.H.] . Bureau of Plant Industry. Spillman. Systems of Farm Manage ments. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Bureau of Plant Industry. Waite. Cultivation and Fertilization of Peach Orchards. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Bureau of Plant Industry. Webber. Improvement of Cotton. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] . Divisions of Publications. Circulars. No. 462, 469, 472, 473. Washington 1903. [L. H.] . Office of Public Road Inquiries. Bulletin No. 26. Washington 1903. [LH] Office of. Public Road Inquiries. CGircular. No. 21, 26, 32, 35. Washington 1903. [L. H.] Office of Public Road Inquiries. Abbott. Use of Mineral Oil in Road Improvement. (Reprint., Washington 1902. [L. H.] Bureau of Soils. Bulletin. No. 21—22. Washington 1903. [L. H.] Report. No. 74. Washington 1903. [L. H.] Division of Statistics. Daugherty. Flaxseed Production, Com- merce and Manufacture. (Reprint) Washington 1902. [L. H.] Division of Statistics. Statistical Matter relating to principal Crops and Farm Animals etc. 1902. (Reprint.) Washington 1902 KEE] | Kearney and Means. Crops used in the Reclamation of Alkali Lands in Egypt. (Reprint., Washington 1902. [L.H.] Beals. Rainfall and Irrigation. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Saylor. Sugar-Beet Pulp as Animal Food. (Reprint.) Washington 190257 SEE) Nelson. The Agaves. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Oldys. Audubon Societies in Relation to the Farmer. (Reprint.) Washington 1902. [L. H.] Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1590—1606. S1 The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. +1590. Monthly Weather Review. Vol. XXXI. No. 8. Washington 1903. åto. [M. I[.] The Biological Society of Washington, Washington. 1591. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 105—128. Washington 1903. The Smithsonian Imstitution, Washington, D.C. 1592. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. 26. Washington 1903. La Sociedad scientifica ,,Antonio Alzate", México. 1593. Memorias y Revista. XVIII. No. 3—5. XIX. No. 2—4. México 1902. The Meteorological Reporter to the Government af India, Calcutta. 11594. Monthly Weather Review. 1903. May. Calcutta 1903. 4to. [M. I.] The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 1595. Proceedings. Vol. XXVIII. P. 1. No. 109. ; Sydney 1903. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1596. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série 34e année. No. 397. Paris 1903. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 1597. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. New Series. Vol. XVI. No. 1. Portland, Oregon 1903. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London W. 1598. Catalogue. No. 225. London 1903. Universitets-Kvæsturen i København. =1599. Regnskabsberetninger 1902—03. København 1903. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1600. Maanedsoversigt 1903. Oktober. København 1903. Fol. 1601. Bulletin météorologique du Nord 1903, Octobre. Copenhague 1903. L'Umiwersité Impériale de St. Pétersbourg. . 1602. Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1903—04. 4 Hefter. St. Petersborg 1903. 1603. Fortegnelse over Universitetets Personale 1903. St.-Pétersbourg 1903. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Tmp.). 1604. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. Tome XIL. No. 8. St.-Pétersbourg 1903. Le Comité Géologique (a VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 1605. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. Région de Léna 2. Région d'Iénisséi 4. St.-Pétersbourg 1903. La Commission Impériale Archéologique å St.-Pétersbourg. =1606. Travaux de la Section orientale. T. 20. (Russ). St.-Pétersbourg 18903 [KBS] 389 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1607—1625. I'Observatoire Plhysique Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 1607. Annales 1901. Partie I—II, St.-Pétersbourg 1903. 4to. The Royal Society, London W (Burlington House). 1608. Philosophical Transactions. Series A. Vol. 202. No.353. London 1903. 4to. The Royal Geographical Society, London W (1 Savile Row). 1609. The Geographical Journal. Vol. XXII. No.6. London 1903. The Meteorological Office, London. +1610. Weekly Weather Report. 1903. Vol. 20. Nr. 46—47. London 1903. åto. [M. I.] x1611. Summary of the Observations. 1903. Octoher. London 1903. åto. [M. I.] The Liverpool Biological Society, Liverpool. 1612, Proceedings and Transactions. Vol. XVII. Liverpool 1903. [Z. M.] Musée Royal d'Histoire Naturelle de Belgique, Bruæelles. 1613. Extrait des Mémoires. T., I. C.-Eg. Bertrand. Les Coprolithes de Bernissart. Part. 1. Bruxelles 1903. 4to. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 1614. Bulletin, 4e Série. Vol, XXXIX. No. 147. Lausanne 1903. Die Physikalisch- Technische Reichsanstalt, Charlottenburg (Berlin). 1615. Wissenschaftliche Abhandlungen. Band IV. Heft 1. Berlin 1904. 4to. Die Medizimisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 1616. Jenaische Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. 38. Heft. 2. Jena. 1903. Die Køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 1617. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XXI. No. 3, XXIL No 2—3. Leipzig 1903. 1618. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVIII. No. 4—5. Leipzig 1903. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 1619. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1903. Heft 3. Minchen 1903. 1620. Abhandlungen. Math.-phys. Cl. Bd. XXI. Abth. 1. Minchen 1903. 4to. 1621. G. F. Knapp. Justus von Liebig. (Festrede). Minchen 1903. 4to. 1622. K.A.v. Zittel.. Ueber wissenschaftliche Wahrheit. (Rede). Mrin- chen 1902. Ålo. Die Gesellschaft fir Morphologie u. Physiologie in Miinchen. 1623. Sitzungsberichte. Jahrg. 1902. T. XVIII. H. 2. Beilage (Taiel I—III). Miinchen 1903. Die Måhrische Museumsgesellschaft (Landesbibliothek), Briinn. 1624, Zeitschrift des Måhrischen Landesmuseums. Bd. III. Heft. 1—2. Brinn 1903. 1625. Gasopis moravského musea zemského. Roénik IIL Cislo st V Brné. 1903. Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1626—1646. 83 L' Acådémie des Sciences de Cracovie. 1626, Catalogue of polish scientific literature. 1903. Tom. II Zesz. 1. Krakbw 1903. La Reale Accademia der Lincer, Roma. 1627. Atti. Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali 1903. Vol. XII... 2. Sem. -Fasc. 9. Roma 1903. 4to. 1628. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a. Vol. VIII—-IX, Vol. XI. Parte 22. Fasc.7. Roma 1903. Ååto. Biblioteca Nazionale Centrale dt Firenze. 1629. Bollettino. 1903. No. 35. Firenze 1903. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. +1630. Memorie. Serie II. T. LIM. Torino 1903. 4to. [K.B.] Real Academia de la Historia, Madrid. %1631. Boletin. T. 43. CGuad. 6. Madrid 1903. .[K. B.] El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 1632. Anales. Seccion Il. Observaciones meteorolågicas, magnéticas y séismicas, Anno 1901. San Fernando 1902. 4to. The Umaversity of Montana. Missoula. 1633. Bulletin No. 17. (Geological series. No. 1). Missoula 190353. The American Geographical Society, New York. 1634. Bulletin. Vol. XXXV. No. 4. New York 1903. U. S. Departement of Agriculture, Washington. =1635. Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 50. Washington 1903. HEEL] £1636. Division of Biological Survey. Circular No. 39. Washington 1903. [L. H.] %1637.. Bureau of Chemistry. Bulletin. No 77. Washington 1903. [L. H.] 1638. Crop Reporter. Vol. V. No. 6. Washington 1903. 4to. [L. H.] £1639. Experiment Station Record. Vol. XV. No. 1—2. Washington 1903. [L. H.] 1640. Bureau of Plant Industry. Bulletin. No. 49. Washington 1903. Eg 1641. Division of Publications. Montly List of Publications. 1903. September. Washington 1903. [L. H.] 1642. Bureau of Soils. CGircular. No. 11. Washington 1903. [L. H.] The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 1643. Bulletin. No. 211—212, 214—216. Washington 1903. 1644, Water-Supply and Irrigations Papers. No. 65—-78, 79 (2 Expl.), 80—81, 83—84, Washington 1903. [M. M.] 1645. J. S. Diller and H. B. Patton. The geology and petrography of Crater Lake National Park (Prof. paper 3). Washington 1902. åto. [M. M.] £1646. Langille. Plummer, Dodwell, Rixon aud Leiberg. Forest condi- tions in the Cascade Range Forest Reserve, Oregon. (Prof. Papers No. 9). Washington 1903. 4to. [M. M.] S4 Tillæg I. Bogliste 1903. Nr. 1647—1665. +1647. Tight. Drainage modifications in southeastern Ohio etc (Prof. Papers No. 13). Washington 1903. 4to. [M. M.] +1648. H.-S. Washington. Chemical Analyses of igneous Rocks. (Prof. Papers No. 14). Washington 1903. 4to. [M.M.] 1649, Mendenhall and Schrader. The Mineral Resources of the Mount Wrangell District, Alaska. (Prof. Paper No. 15.) Washington 1903. åto. [M. M.] 1650. First annual Report of the Reclamation Service from June 17 to December 1, 1902. (With maps). Washington 1903. [M. M.] +1651. Monographs. Vol. 4£4—45 (with Atlas in folio). Washington 1903. åto. [M. M.] +1652, 93. annual Report by Ch. D. Walcott, Director. Washington 1902. åto. [M. M.] The Biological Society of Washington. 1653. Proceedings. Vol. XVI. Pag. 129—150. Washington 1903. Department of the Interior, Ottawa. =1654. Maps (Scale 1: 792000): Assiniboia. Saskatchewan. Alberta. s. aJ& l. Fol. max. +1655. Topographical Map of the Rocky Mountains: Lake Louise Sheet, Banff Sheet. s. a. &l. Fol. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1656. Verhandelingen. Deel. 55. Stuk 3. Batavia 1903. 4to. 1657. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel. NEVIS HALS" Batavra" 1903: 1658. Dagh-Register gehouden int Casteel Batavia. 1676. Batavia & ”sHage 1903. Philippine Weather Bureau (Manila Central Observatory), Manila. x1659. Bulletin. 1903. June. Manila 1903. 4to. [M. I.] Herr Professor, Dr. C. Christiansen, Selsk. Medl., København. 1660. G. Christiansen. Kapillarelektrische Bewegungen. Leipzig 1903. M le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1661. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 34e année. Nr. 398. Paris 1903. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Librarwre, Paris. 1662. Bulletin des publications nouvelles. Année 1903. Trimestre II—IIL, Paris 1903. Madame Vve Godin, Directrice, aw Famulistére, Guise (Aisne). 1663. Le Devoir. Revue des questions sociales. T. 27, 1903. Novem- bre. Nimes 1903. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1664. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XV. Nr. 6. Minchen 1903. Herr Pastor, Dr. phil. H. F. Rørdam, Selsk. Medl., Lyngby. £1665. Terkel Klevenfeldts Breve til Carl Deichman. Udg. ved H. F. Rørdam. København. 1903. 4to. Tillæg II. Kegister til Bogliste 1903. 33 II OVERSIGT OVER DE LÆRDE SELSKABER, VIDENSKABELIGE ANSTALTER OG OFFENTLIGE BESTYRELSER, FRA HVILKE DET K. D. VIDENSKABERNES SELSKAB i AARET 1903 HAR MODTAGET SKRIFTER, SAMT ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE PERSONER, DER I SAMME TIDSRUM HAVE INDSENDT SKRIFTER TIL SELSKABET, ALT MED HENVISNING TIL FORANSTAAENDE BOGLISTES NUMRE (De Institutioner, ved hvilke er tilføjet et (B.), ere i Bytteforbindelse med Selskabet.) DANMARK Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 1599. Det store kgl. Bibliothek, København. Nr. 575. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. Nr. 878. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. — Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 879. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 576, 1449. Statens Lærerkursus, København. Nr. 395, 1110. Det Danske Meteorologiske Institut, København. (B.) Nr. 1, 69—70, 167, 249, 299, 393—394, 504—506, 577—578, 880—881, 1108—1109, 1274, 1378, 1600—1601. Universitetets zoologiske Museum, København. Nr. 298. Biologisk Selskab, København. Nr. 2. Direktionen for Carlsbergfondet, København. Nr. — Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. — Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. — Theosofisk Samfund, København. Nr. 3. 86 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. "Aarhus Kathedralskole, Aarhus. Nr. — Folkehøjskolen i Askov. Nr. — Den lærde Skole i Reykjavik. Nr. 882, NORGE Det Kgl. Norske Universitels-Observatorium, Kristiania. (B.) Nr. 1275. Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. (B.) Nr. — Den norske historiske Kildeskriftkommission. Kristiania. Nr. 71, 579, 883 —884. Den norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. — Den norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. — Norges geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 250—256. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. (B.) Nr. 1379—1382, Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. — Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 396. Bergens Museum. (B.) Nr. 72, 168, 300—301, 348, 397, 459, 580, 885—886, 1111—1112, 1383. Stavanger Museum. Nr. — Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. (B.) Nr. 1113. Tromsø Museum. (B.) Nr. — SVERIGE Kgl. Svensk-norske Generalkonsulat. København. Nr. —- Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. (B.) Nr. 4, 257—258, 398, 1114—1119, 1276—1279, 1450—1451. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. (B.) Nr 5%169: E Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. (B.) Nr. 1452—1457. Svenska hydrografisk biologiska Kommissionen, Stockholm, Nr. 170. Nordiska Museet i Stockholm. (B.) Nr. 387—891. Alminna Låroverken, Gefle. (B.) Nr. — Goteborgs Hågskola. Nr. 892, Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. (B.) Nr. — Kongl. Carolinska Universitet i Lund. (B.) Nr. 73—74. Kgl. Fysiografiska Sållskapet, Lund. Nr. — Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. (B.) Nr. 6—7, 131, 171, 302, 349, 399, 893—894, 1280—1307, 1458. Tillæg II. Register til Bogliste 1903. 87 Universitets Observatorium i Upsala. Nr. 895. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. (B.) Nr. — Klubo Esperantista, Upsala. Nr. — RUSLAND OG FINLAND L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 75, 303, 896—897, 1602— 1603. La Société phys.-chim. russe, 'Univ. Imp., St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 8— 9, 76, 132, 259—260, 304, 350, 400, 460, 581—582, 916, 1121, 1308, 1384, 1459, 1604. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 898-——914, 1120. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 583, 1122, 1607. La Commission Archéographique å St.-Pétersbourg. (B.). Nr. 1460—1503. La Commission Årchéologique å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 1606. La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 584, 917. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 461, 1386—1387, 1605. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Association internationale pour 1'Exploration de 1l'Asie Centrale et de TExtréme Orient, St. Pétersbourg. Nr. 1504. L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 351, 915, 1385. 1”Université Imp. de Moscou. Nr. 1505. Archives principales et anciennes Archives de PÉtat, Moscou. (B.) Nr. 1388—1403. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. (B.) Nr. 401, 585, 1309. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. (B.) Nr. — Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. (B.) Nr. 586. La Société des Naturalistes de Kiew. (B.) Nr. 462. Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. (B.) Nr. — Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Jurjew (Dorpat). (B.) Nr. 507—512, 587—588. "La Station météorologique de VÉcole réale de Jourief (Dorpat). Nr. 1310, 1506. L'Annuaire Géol. et Minéral., Novo-Alexandria. (B.) Nr. 172, 513, 589. 1123, 1404. k 88 Tillæg IL. Register til Bogliste 1903. L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. (B.) Nes La Rédaction des ,Travaux mathématiques et physiques", Varsovie. (BJENT SIOE Industristyrelsen i Finland, Helsingsfors. Nr. — Geologiska Kommissionen, Helsingfors. (B.) Nr. — Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingsfors. (B.) Nr. — L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. — Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. (B.) Nr. 173—-174. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors Nr. 305, 590, 918. Die Redaktion der Finnisch-ugrischen Forschungen, Helsingfors. Nr. — Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingsfors. (B.) Nr. — Geogr. Foreningen i Finland, Helsingfors. Nr. — Åbo Stads Museum, Åbo. (B.) Nr. — STORBRITANIEN OG IRLAND The Under Secretary of State of India, London, Nr. — The International Association of Academies, London. Nr. 1124. The Brilish Association for the Advancement of Science, London. (B.) NE 59 The British Museum, London. (B.) Nr. 1405—1406. The Royal Society, London. (B.) Nr. 77, 133, 261, 306, 352— 353, 402— 403, 463—464, 592—595, 919—921, 1125, 1312—1314, 1407—1409, 1507—1510, 1608. The Royal Astronomical Society, London. (B.) Nr. 11, 78, 262, 354, 465, 596, 922, 1410. The Royal Geographical Society, London. (B.) Nr. 79, 263, 307, 466, 597, SPEER I PINE ES hi RR sy Rn DST The Geological Society of London. (B.) Nr. 12—13, 264, 598—599, 924, 1512— 1513. The Linnean Society, London. (B.) Nr. 80—81, 514, 600, 925—928. The Meteorological Office, London. (B.) Nr. 14—15, 82—84, 134, 175— 176, 265—267, 308—311, 515—516, 601—602, 929—930, 1127—1128, 1315—1316, 1412, 1514—-1516, 1610—1611. | The Royal Microscopical Society, London. (B.) Nr. 16, 312, 517, 603, 931, 1413. The Physical Society, London. Nr. — The Zoological Society of London. (B.) Nr. 85—86, 604, 932. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. (B.) Nr. 1517 Tillæg I. Register til Bogliste 1905. SY The Birmingham Natural History and Philosophical Society, Birmingham. (BENT: 9533: The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. (B.) Nr. 135, 518, 1414, The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. (B.) Nr. — The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. (B.) Nr. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. (B.) Nr. 136. The Liverpool Biological Society, Liverpool. (B.) Nr. 87, 1612. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. (B.) Nr. 17, 137- 519, 605, 934, 1318. The Botanical Laboratory, Owens College, Manchester. Nr. 14135. The University of Oxford. Nr. 355. The Radcliffe Trustees, Oxford. (B.) Nr. — The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. (B.) Nr. — The National Physical Laboratory, Teddington. Nr. 935. The Royal Society of Edinburgh. (B.) Nr. 936—937. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. (B.) Nr. 938—939. The Royal Physical Society, Edinburgh. (B.) Nr. 940. The Royal College of Physicians, Edinburgh. (B.) Nr. — The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. (B.) Nr. — The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. Nr. 138. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — The University of Aberdeen. (B.) Nr. 1129—1130. The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. (B.) Nr. 13—20, 268, 467, 941—945. The Royal Dublin Society. (B.) Nr. 606—607, 946. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. (B.) Nr. — NEDERLANDENE Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. Nr. 88 —89, 139, 947. Het Koninklijk Ministerie van Kolonien, ”sGravenhage. Nr. — De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. (B.) Nr. 1131—1138. The Eclipse Committee of the Royal Academy, Amsterdam. Nr. 1140. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. (B.) Nr. — La Société mathématique, Amsterdam. Nr. — L'École Polytechnique de Delft. (B.) Nr. — Nederlandsche Vereeniging voor Electrotechniek. Delft. Nr. — 90 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. Het Koninklijk Instituut van Ingenieurs, Vakafdeeling voor Electrotechniek, Haag. Nr. — De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. (B.) Nr. 177, 468, 948, 1319. La Fondation Teyler å Harlem. (B.) Nr. 469. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. Helder. (B.) Nr. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. (B.) Nr. 21, 949. De Rijks Universiteit te Leiden. (B.) Nr. — De Sterrenwacht te Leiden. Nr. 22, 90. Nederlandsch Vereeniging vor Weer- en Sterrenkunde, Leeuwarden. Nr. 179326958356: - La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 178. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. (B.) Nr. 470. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. (B.): Nr. 23—-24. BELGIEN Le Ministére de VIndustrie et du Travail, Bruxelles. Nr. — L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr.91, 140—141, 180—181, 270—271, 313, 471—473, 520—521, 608—609, 950—952, 1416—1420, 1517—1518. L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 182, 272, 314, 404, 610, 953, 1139, 1320, 1519. Musée Royal d”Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 474, 954, 1613. Jardin Botanique de V'État, Bruxelles. Nr. 25. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. (B.) Nr. 522—523. De paedologische Schooldienst, Antwerpen. Nr. 142, 611 L"Observatoire Royal, Uccle. (B.) Nr. — Vlaamsche Academie, Gent. (B.) Nr. 612—656. La Société Royale des Sciences de Liége (B.) Nr. 26. FRANKRIG Le Ministére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris. Nr. — Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. — Tillæg IL. Register til Bogliste 1903. 91 Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. — L'Académie francaise de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences de PInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences Morales et Politiques de PInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Observatoire de Montsouris, Paris. (B.) Nr. — Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d”Histoire Naturelle, Paris. (B.) Nr. 184—185, 524, 1142—1143. La Société Botanique de France, Paris. (B.)Y' Nr. — La Société Géologique de France, Paris. (B.) Nr. 183, 1141. L'Ecole Polytechnique, Paris. (B.) Nr. 186, 1144. La Société Zoologique de France, Paris. (B.) Nr. 525, 1145. L'Intermédiaire des Biologistes, Paris. Nr, — La Rédaction de ,Lingvo Internacia", Paris. Nr. 405, 526, 657. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. — La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. (B.) Nr. 1146—1148. La Société Linnéenne de Bordeaux. (B.) Nr. 1149. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. (B.) NE1150: La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. (B.) Nr. 187, 527. La Société Nationale Académique de Cherbourg. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. (B.) Nr. 528. L'Université de Lyon. (B) Nr. 658—697, 955. Muséum de la Ville de Lyon. Nr. 529, 1151. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. (B.) Nr. — La Société d'Agriculture de Lyon. (B.) Nr. — y La Société Linnéenne de Lyon. (B.) Nr. — La Faculté des Sciences, Marseille. (B.) Nr. 1421, L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. (B.) Nr. 188, 1152. La Société des Sciences de Nancy. (B.) Nr. 189, 530, 1153. La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. — La Société Scientifique et Médicale de POuest, Rennes. (B.) Nr. 190, 531, 1154. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. (B.) Nr. 1155. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — 99 Tillæg IL. Register til Bogliste 1903. La Société francaise de Botanique, Toulouse. Nr. — L'Université de Toulouse. (B.) Nr. 191—192, 532—534, 1156—1158. SCHWEIZ Die naturforschende Gesellschaft, Basel. (B.) Nr. 535, 1159—1161. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. (B.) Nr. 475. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. (B.) Nr. 273, 698, 1614. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. (B.) Nr. 699, 956. Die Schweizerische Geodåtische Commission, Zurich. (B.) Nr. — Die Sternwarte des eidg. Polytechnikums zu Zurich. Nr. 1321. TYSKLAND Die Kåniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. (B.) Nr. 193, 274, 700—701, 957. Das kånigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin. (B.) Nr. 1453—144, 958—963. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft zu Berlin. (B.) Nr. 27, 92, 194—195, Die Physikal.-Techn. Reichsanstalt, Charlottenburg, Berlin. (B.) Nr. 964, 1615. Das kon. preussische geoditische Institut, Potsdam. Nr. 28, 315, 702, 965. Gentralbureau der Internal. Erdmessung, Potsdam. Nr. 357. Das kånigl. Christianeum, Altona. (B.) Nr. 476. Kgl. Lyceum Hosianum, Braunsberg. Nr. — Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. (B.) Nr. 316. Die Historische Gesellschaft des Kinstlervereins, Bremen. (B.) Nr. — Kgl. Universitåts-Sternwarte, Breslau. Nr. 358. Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. (B.) Nr. 703. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. (B.) Nr. 145. Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. (B.) Nr. 146. Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. (B.) Nr. 29. Der naturwissenschaftl. Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a. O. Nr. — Die Naturforschende; Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. (B.) Nr. 966. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur og Heilkunde, Giessen, (B.) Nr. — Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. (B.) Nr. 30— 31, 196, 275—276, 359—360, 704—705, 967—970, 1322. Tillæg II. Register til Bogliste 1903. 25 Der Naturwissenschaftliche Verein fir Neu-Vorpommern und Riigen, Greifs- wald. (B.) Nr. 477. Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. (B.) Nr. -— Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiringen in Halle a/S. (B.) Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. (B.) Nr. 317. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. (B.) Nr. 706. Die Hamburger Sternwarte, Hamburg. Nr. — Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die kån. åffentl. Bibliothek zu Hannover. (B.) Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. (B.) Nr. 147, 361—362, 536—537, 1162, 1616. Die Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. — Der Verein fir Naturkunde, Kassel. (B.) Nr. — Die Universitåt zu Kiel. (B.) Nr. 197—201. Die kånigl. Sternwarte bei Kiel, (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. (B.) Nr.707. Die Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel, (BY SNE: 32. Schleswig-Holsteinische Museum fir vaterlåndische Alterthimer, Kiel. Nr. — j Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. — Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. (B.) Nr. 971. Die kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. (B.) Nr. 33—35, 708—711, 1617—1618. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. (B.) Nr. — Die Ftirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. — Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. (B.) "Nr. — Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Li- beck. Nr. — Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. (B.) Nr. 148—150, 363—364, 712—713, 972, 1163, 1520, 1619—1622. Die kånigl. Sternwarte bei Minchen. (B.) Nr. — Die Gesellschaft fir Morphologie und Physiologie, Minchen. (B.) Nr. 214, 14922" 1623: Germanisches National-Museum in Nirnberg. (B.) Nr. 714. Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach. Nr. — 94 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabriick. Nr. — Das. kon. Staatsarchiv, Stuttgart. Nr. 1323. Das kån. Statistische Landesamt, Stuttgart. (B.) Nr. — Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. (B.) Nr. 36. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wirzburg. (B.) Nr, 37—38, 478—479, 1164—1165. ØSTERRIG OG UNGARN Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. (B.) Nr. 538—542, 1324—1334. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 39, 318. Das k.-k. Militår-Geographische Institut, Wien. Nr, 365. Die kais.-kån. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. — Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. (B.) Nr. 151, 278, 319, 366, 543, 715, 973—975, 1521. Das kais.-kån. Gradmessungs-Bureau, Wien. (B.) Nr. — Die k.-k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. — Die kais.-kon. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. (B.) Nr. 40, 976. Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. (B.) Nr. — Die kais.-kån. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 152, 320, 367, 544, 716, 977, 1335. Die Red. d. Monatsh. f. Math. u. Physik, Wien. Nr. — Die køn. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. (B.) Nr. 363—370. Die kais.-kån. Sternwarte zu Prag. (B.) Nr. 371—372, 978. GCeskå Akademie Cisare Frantiska Josefa, Prag. (B.) Nr. 717—730. Spolek Chemiku Ceskych, Prag. (B.) Nr. 373. Die Gesellschaft zur Fårderung deulscher Wissenschaft, Kunst und Litte- ratur in Båhmen. Prag. (B.) Nr. 1166—1171. Die Måhrische Museumsgesellschaft, Brinn. Nr. 1624—1625. L”Académie des Sciences de Cracovie. (B.) Nr. 41, 202—203, 321— 325, 545—546, 731—739, 979—980, 1336—1341, 1522—1524, 1626. Das Ossolinskische National-Institut, Lemberg. (B.) Nr. 740—768. Bosnisch-Hercegovin. Landesregierung, Sarajevo. Nr. 984, Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. (B.) Nr. 981. Die Sternwarte zu Kremsmiinster. Nr. 1525—1526, Die Manora-Sternwarte, Lussinpiccolo. Nr. — La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. (B.) Nr, — Tillæg I. Register til Bogliste 1903. 95 11 Museo civico di Storia naturale, Trieste. (B.) Nr. — Hydrographisches Amt der k.-k. Kriegsmarine in Pola. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. (B.) Nr. 1342—1355. Jugoslavenska Akademija, Zagreb (Agram). (B.) Nr. 982—983. Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram). (B.) Nr. — La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb (Agram). (B.) Nr. 42. Der Verein fir Natur- und. Heilkunde zu Pressburg. (B.) Nr. 769. Administracio de la Lingvo Internacia, Szegzård. Nr. 326. ITALIEN II Ministero della Istruzione pubblica, Roma. Nr. 43, 985. Biblioteca Vaticana, Roma. (B.) Nr. — Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. — La Reale Accademia dei Lincei, Roma. (B.) Nr.44—46, 1583, 204, 279, 327 —328, 374—376, 406, 480, 547—548, 770—773, 986—988, 1172—1174, 1356, 1423, 1527, 1627—1628. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. (B.) Nr. 154. La Societå Geografica Italiana, Roma. (B.) Nr. — II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. (B.) Nr. 93, 774, 1528. L'Accademia delle Scienze delf'Istituto di Bologna. (B.) Nr. 329—330 Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. (B.) Nr. 94, 205—206, 331—332, 407—408, 549--550, 775, 989, 1175, 1424, 1629. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. (B.) Nr. 333. I R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. (B.) Nr. — La Societå Entomologica Italiana, Firenze. (B.) Nr. 47, 410, 776. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. (B.) Nr. 409, 990, 1529. II Museo Civico di Storia naturale, Genova. (B.) Nr. — IM Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. (B.) Nr. 551—553, 777, 991—992, 1176. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. (B.) Nr. — II Comitato per le Onoranze a Francesco Brioschi, Milano. Nr. — La Societå Reale di Napoli. (B.) Nr. 207—208, 481, 778, 1177. L”Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. — II Reale Istituto Orientale, Napoli. (B.) Nr. — Die Zoologische Station, Director Prof, A. Dohrn, zu Neapel. (B.) Nr. 209849: La Reale Accademia di scienze lettere ed arti, Padova. Nr, — 96 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. (B.) Nr. 482, 993, 1178. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. .(B.) Nr. 95, 210. 377, 483, 780, 994, 11479, 1530. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. (B.) Nr. 378—379, 1425. LOsservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. (B.) Nr. 211, 484—485, 995, 1180, 1630. II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. (B.) Nr. 996. L'Accademia degli Zelanti, Acireale. (B.) Nr. 155, 997. ll Real Osservatorio di Catania. Nr. 786—790. La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — La Reale Accademia di Scienze, Lettere ed Belle Arti. Palermo. (B.) Nr. 781—785. SPANIEN La Real Academia de Ciencias exactas &c. de Madrid. (B.) Nr. 1357—1358. La Real Academia de la Historia, Madrid. (B.) Nr. 791—793, 998, 1181, ASS La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. (B.) Nr. 212—213, 280, 334, 1426. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. (B.) Nr. 794, 1532, 1632. PORTUGAL A Academia Real das Sciencias, Lisboa. (B.) Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — RUMÆNIEN Academia Romåna, Bucuresci. (B.) Nr. 999—1093. GRÆKENLAND "H'E9vxo fif htodnan tijs "EAAddos, &v ”Adnvac. (B.) Nr. — > To Sdvezdv maventørnmtov év ”Adyvars. Nr.1182—1184,. SERBIEN L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. (B.) Nr. 380, 1004—1007. BULGARIEN Klubo Stelo, Philippople. Nr. 48, 335, 411, 795, 1008—1009, 1185—1186, 1427. La Rédaction de ,Rodopski napréd'k'", Selo Gepelare. Nr. 1010. Tillæg I. Register til Bogliste 1903. 97 AMERIKA The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — The Allegheny Observatory, Allegheny. Nr. 156, 796, 1111, 1187, The Texas Academy of Science, Austin, Nr. — The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. (B.) Nr. 49, 281, 486, 554—559, 797--798, 1012. The Peabody Institute of the City of Baltimore. (B.) Nr. 1359. The University of California, Berkeley. Nr. 1188. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. (B.) Nr. 96, 214, 412, 560, 1013, 1189, 1533. The Boston Society of Natural History, Boston. (B.) Nr. 1190—1191. Brooklyn Institute of Arts and Sciences, Brooklyn, N. Y. Nr. 219, 1537. The University of Golorado, Boulders. Nr. 799. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. (B.) Nr. -— The Astron. Observatory of Harvard College, Gambridge. (B.) Nr. 157, 215, 413, 561, 1192—1193. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Gambridge. (B.) Nr. 50—351, -97, 216, 381, 562, 800-—802, 1014—1015, 1194, 1360, 1554. The Academy of Sciences, Chicago. (B.) Nr. — The Field Columbian Museum, Chicago. Nr. — The Lloyd Library etc., Cincinnati. Nr. — The Geological Society of America, Cleveland, (B.) Nr. 563. The Ohio State Board of Agriculture, Columbus. (B.) Nr. — Ohio State University, Columbus. Nr. — Ohio Agricultural Experiment Station, Wooster. (B.) Nr. — The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. (B.) Nr. — The Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. (B.) Nr 98. The Michigan Mining School, Houghton, Mich. Nr. — Iowa University, Iowa City, Iowa. (B) Nr. — The Kansas University, Lawrence. (B.) Nr. 414—415, 1016, 1195. The University of Nebraska, Lincoln. Nr. — The University of Wisconsin, Madison. Nr. — The Astronomical and Astrophysical Society of America, Madison, Wisc. Nr. 1535. The Wisconsin Geol. and Nat. Hist. Survey, Madison. Nr. 1017. The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 416. The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. (B.) Nr. — Tufts College, Massachussets. Nr. — The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. — 98 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. The Public Museum, Milwaukee. Nr. — The Geological and Natural History Survey of Minn., Minneapolis. Nr. — The University of Montana, Missoula. Nr. 1633. The Iowa Academy of Sciences, Des Moines. Nr. 217. The Iowa Geological Survey, Des Moines. Nr. — The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. (B.) Nr. 803. The Observatory af Yale University, New Haven. Nr. 336. Prof. E. S. Dana, New Haven, Conn. (B.) Nr. 52, 99, 282, 382, 487, 804, 1018, 1196, 1361, 1536. The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. (B.) Nr. — The New York Academy of Sciences, New York. (B.) Nr. — The American Geographical Society, New York. (B.) Nr. 218, 488, 805, 1019, 1634. The American Mathematical Society, New York City. Nr. — The American Museum of Nat. History, New York. (B.) Nr. 100, 417—418, 1020. The New York Microscopical Society. New York. Nr. — The Leland Standford jr. Univ., Palo Alto, Cal. Nr. 489. The American Philos. Society, Philadelphia. (B.) Nr. 101—102, 419, 1197, 1538. The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — The Geographical Society, Philadelphia. Nr. — The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. (B.) Nr. — The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. (B.) Nr. 220—221, 806, 1198. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. (B.) Nr. — The Geographical Club of Philadelphia. Nr. — Præco Latinus, Philadelphia. Nr. — The Portland Society of Natural history, Portland. (B.) Nr. — The Kochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. 1199. The Essex Institute, Salem. (B.) Nr. — The California Academy of Sciences, San Francisco. (B.) Nr. — The Geographical Society of California, San Francisco. Nr. — The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. — The Techn. Society of the Pacific, San Francisco. Nr. -— The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. - (B.) Nr. 222, 383, 490, 807, 1021, 1200, 1362, 1428. The Academy of Science of St. Louis. (B.) Nr. 58, 103. The Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. — The Minnesota Historical Society, St. Paul. (B.) Nr. — Tillæg IL Register til Bogliste 1903. 99 The Kansas Academy of Science, Topeka. Nr. 1201. The U.S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 104—118, 223 — 234, 337, 420—432, 808—-830, 1022—1059, 1202-——1238, 1429—1434, 1539— 1589, 1635—1642 The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. (B.) Nr. 54, 121, 158, 338, 385, 433, 491, 564, 831, 1060, 1239, 1363, 1590. The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 434, 1061—1063. The U. S. Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. — The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. (B.) Nr. 119—120, 435—439, 565, 832—838, 1064—1075, 1240, 1643—1652. The United States Naval Observatory, Washington. (B.) Nr. 159, 1076. The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 384, 492. The National Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. 440—441, 1077, The American Association for the Advancement of Science, Washington. (B.) Nr. — The Washington Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. 123, 339, 1078, 1241. The Philosophical Society of Washington. (B). Nr. 841. The Smithsonian Institution, Washington. (B.) Nr. 235—236, 443—447, 842, 1080—1082, 1242—1245, 1592. The Biological Society, Washington. Nr. 55, 122, 283, 340, 442, 839—840, 1079, 1591, 1653. The Georgetown College Observatory, Washington. Nr. 1083. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. (B.) Nr. — The Department of the Interior, Ottawa. Nr. 843, 1654—1655. The Geological Survey of Canada, Ottawa. (B.) Nr. 284, 1084. The Numismatic and Antiq. Society, Montreal. Nr. — La Rédaction de ,la Lumo", Montreal. Nr. 56. 160, 285, 386, 493, 566, 845, 1085, 1246, 1364, 1435. The University of Toronto. (B.) Nr. 448—450. The Canadian Institute, Toronto. (B.) Nr. 238—939. The Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. 237. 844. Observatorio Meteorolégico Magnético Central de México. Nr. 123, 495, 1086. La Sociedad Méxicana de Historia natural, México. (B.) Nr. — La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Méx., México. (B.) Nr. 286. Instituto Geolégico de México. (B.) Nr. 494, La Sociedad cientifica ,Antonio Alzate", México. (B.) Nr. 451, 567, 1593. Observatorio Meteorolég. y Vulcanolég. de Colima, México. Nr. — Observatorio Astronémico-meteorolågico de Mazatlan, México. Nr. — La Association de Ingenieros y Arquitectos, México. Nr. — kJ Academia de Ciencias etc. de la Habana. Nr. — 100 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. Real Golegio de Belen, Habana. Nr. — La Direccion general de .Estadistica, Guatemala. Nr..— La Propaganda Cientifica, Guatemala. Nr. — Ministerio de Fomento, Caracas. Nr. — La Sociedad Geogråfica de Lima. Nr.57, 125, 846, 1087. La Ciudad de la Paz de Ayacucho, Bolivia. Nr. — El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. — Deutscher wissensshaftlicher Verein zu Santiago, Chile Nr. — La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. — Biblioteca Nacional de Rio de Janeiro. Nr. 287—295, 1248—1251. Observatorio do Rio de Janeiro. (B.) Nr. 58, 453, 1089, 1252, 1365. Museo nacional do Rio de Janeiro. (B.) Nr. — Museu Paraense de Historia Nat. e Etnog., Parå, Brazil. Nr. 341, 1090. Republica Argentina, Buenos Åires. Nr. — Instituto Geogr. Argentino, Buenos Aires. (B.) Nr. — El Museo Nacional de Buenos Aires. (B.) Nr. 126, 452, 847. La Academia Nacional de Ciencias, Cordoba. (B.) Nr. 848, 1247. El Museo Nacional de Montevideo. (B.) Nr. 1088. ASIEN Le Gouverneur des Indes, Batavia. Nr. — De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. (B.) Nr. — Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 161—164, 387 —388, 1091 — 1093, 1253—1254, 1656—1658. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 59. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. (B.) Nr. 240, 342, 568, 1094, 1436—1437. The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. — The Geological Survey of India, Calcutta. (B.) Nr. 496—498. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. (B.) Nr. 60, 127, 241, 343, 389, 499—500, 849, 1095—1097, 1255—1256, 1366—1367, 1438, 1594. The Government Museum, Madras. Nr. 501. The Government Observatory, Madras. Nr. 850. The Government of the Philippine Archipelago (Exposition Board), Manila. Nr. 1440. Observatorio de Manila. Nr. 61. Philippine Weather Bureau. Manila. Nr. 851, 1098—1099, 1257—1258, 1368, 1439, 1659. Tillæg I. Register til Bogliste 1903. 101 The Imperial University of Tokyo, Japan. (B.) Nr. 852, 1100. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokoy. Nr. — AFRIKA His Majesty's Astronomer at the Cape of Good Hope. Nr. — La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. (B.) Nr. 63, 249, 854. L'Institut Égyptien, Le Caire. (B.) Nr. 853, 1259—1261. AUSTRALIEN The Post Office and Telegraph Dep., Adelaide. Nr. — Adelaide Observatory, Adelaide. Nr. 857. The Queensland Museum, Brisbane. Nr. — The Royal Society of Victoria, Melbourne. (B.) Nr. 502, 1441. The Australian Museum, Sydney. (B.) Nr. 128, 855. The Linnean Society. of New South Wales, Sydney. (B.) 64, 569, 856, 1595; Redakt. of Kosmopolan, Sydney. Nr. — The New Zealand Institute, Wellington. (B.) Nr. 1369. PERSONER ÅrLBeERT, Fyrste af Monaco. Nr. 390—391, 1442—1443. Ånasrråm, Knut, Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Upsala. Nr. 1262. BasHFrorTtH, Francis, B. D., Cambridge. Nr. 1263. BoRrREDon, GiusEerPF, Napoli. Nr. 858—860, 1101—1103, 1370. Burxiéc, Fr., Prof., Dr., Spalato. (B.) 65, 296, 454, 861, 1371. CHRISTIANSEN, (., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 1660, Daxuz, Niezrs A., Kristiania. "Nr. 1264. j Dezsy, KaroLy, Låcse. Nr. 862. Dorrrus, Ånr., Direktør, Paris. (B.) Nr. 129, 243, 344, 455, 863, 1104, 12653138 1596:1661. FrineriIcia, J. A., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr 1373. FrirscHE, H., Dr., Direktør, Riga. Nr. 1374. GaurHiEerR-ViLLARS, Bogforlægger, Paris. Nr. 456, 864, 1662. Gonin, Mdm. Ve, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). Nr. 66, 244, 345, 457, 570, 865, 1105, 1266, 1375, 1444, 1663. Hermert. F.R., Geh. Reg.-Rath, Prof., Dr., Selsk. udenl Medl., Postdam. Nr. 67, 1267. Huguers, Lacxicxe, Port-Louis, Maurice. Nr. 68. 109 Tillæg II. Register til Bogliste 1903. Horx, P. P.C., Direktør, København. Nr. 571. JØRGENSEN, S. M., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 297. KETRZYNSKI WosciecH, Dr., Lemberg. Nr.866—870, 1268. LALLEMAND, Léon, Avocat, Paris. Nr. 1376. LAOUCHEWITCH, I., Ingeniør, Petropavlovsk. Nr. 1445. LerrLer, G. Mittag, Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. (B.) Nr. DT: Marzory, Lucy A., Portland, Oregon. Nr. 130, 347, 573, 871, 1269, 1377, Bog MicHakLis, ÅDnorr, Prof., Selsk. udenl. Medl, Strassburg. Nr. 872. Moxnckron, Horace Worrzaston, London. Nr. 1446. Naue, J., Dr., Minchen. Nr. 245, 503, 873, 1106, 1270, 1664. Nwuxorr, M., la Haye. Nr. 165, 458, 874—875, 1447. NorDnstednrtr, C. F. O., Lund. Nr. 1271, 1448. PLATTE, Å., Wien. Nr. 246. Poror, Boris, St.-Pétershourg. Nr. 247—248, 876. PurPpini, G., Prof., Pisa. Nr. 877. QuaritcH, B., Bookseller, London. Nr. 166, 346, 1107, 1598. RørDpam, H. F., Dr. phil., Sognepræst, Selsk. Medl., Lyngby. Nr. 1665. WILLAMOWITZ-MOELLENDORF, U. v., Prof., Dr., Berlin. Nr. 392. WoOoLreRr, Å., Zurich. Nr. 1272. Zeuraen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 1273. ZmiGronskI, MicHarL, Dr. phil., Krakbw. Nr. 574. Tillæg IIL Sag- og Navnefortegnelse. 103 III SAG-.OG NAVNEFORTEGNELSE ÅBERDEEN, Universitetet i, træder i Bytteforb. med Selsk. (69). ÅGRAM, Sudslavische Akademie der Wissenschaften u. Kinste, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). ÅPPEL, J., Cand. math. & phys., faar bevilget en Understøttelse til en Ind- saml. af Oplysn. om Tordenvejrenes Gang i Danmark. (30). ÅRRHENIUS, SVANTE, Prof. ved Stockholms Hågskola, opt. som udenl. Medl. 30), takker for Opt. (31). ÅnGesrroM, Knur, Prof, Upsala, opt. som udenl. Medl. (30), takker for Opt: (81). BerGH, R.S., afg. Betænkning over A. Brinckmanns Afhdl. (58)—(60). BerLin, Videnskabernes Akademi i, vil i Forb. med Selsk. foreslaa Intern. Association at udgive Corpus medicorum antiquorum. (56). BETÆNKNING over indsendte Arbejder (58)—(62), (67)—(68), (70)—(72). BIBLIOTHECA DaNIca, 10 Hæfte udkommer (13). BIBLIOTHEKER, det store kgl. og Universitets-, Fordeling til disse af modt. Skrifter (69). BIYNGLENS INFEKTIONSSYGDOMME, Prisopg. for det Classenske Legat (20)—(21). BJørNBo, ÅXEL ÅNTHON, og CarL S. PETERSEN, Afhdl. om ,Claudius Claussøn Swart (Claudius Clavus)" ant. til Offentligg. i Skr. (66), Udvalgsbetænkning (67)—(68). BLINKENBERG, CHR. og K. F. KincH, 1. Beretning om Udgravningerne paa Rhodos forelægges af J. L. Ussing (17), trykt paa Fransk 73—98. Boas, J. E. V., afg. Betænkn. over Wesenberg-Lunds Afhdl. (60)—(62), Mindetale over Carl Gegenhaur (69), trykt 605—616. BoHr, CHR, Medd. om et sammen med K. A. Hasselbalch udført Arbejde: Om Fosterets Varmeproduktion og Stofskifte (29), trykt 313—348, Medd. om et sammen med V. Maar udført Arbejde: ,Om den Indflydelse, som Indaanding af Ozon har paa det respiratoriske Stofskifte" (31), trykt 495—3521, Medl. af Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes &4 (55), Medd. om det respiratoriske Stofskifte hos Fosteret af koldblodige Dyr (forelagt 1901) trykt 423—437. 104 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. BRINCKMANN, AuGust, Cand. mag., indsender Afhdl. om ,De hunlige Køns- organer hos nogle vivipare Hajer og Rokker" (57), Udvalgsbe- tænkning (58) —(60), tager Afhdl. tilbage (65). BunGert for 1904 fremlægges (74), trykt (75)—(77). Buxz, Fr., Medd. om Regnekunst og Mathematik hos Israeliterne (31). BYTTEFORBINDELSER, nye, indgaas (56), (63), (68), (69). Carro, Institut Égyptien i, træder i Bytteforh. med Selsk. (68). CGARLSBERGFONDETS Direktion, Medd. om Overenskomst mellem Carlsberg- fondet og de Forenede Bryggerier (16), fremlægger Aarsberetn. (32)— (53). CARLSBERG-LABORATORIET sender sine Meddelelser VI. Hæfte 1 (56), V. Hæfte 3 (65). CxicaGo, University of, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). CHRISTENSEN, Å. C., Prof. ved Farmac. Læreanstalt., opt. som Medl. (30), forel. Afhdl. ,O0m Chinaalkaloidernes Dibromadditionspro- dukter etc." (65). CHRISTENSEN, O. T., Medd. om Boroversyrens Alkalisalte (70). CHRISTENSEN, W, Arkivsekretær, Afhdl. om ,Dansk Statsforvaltning i 15. Aarh.” udkommer (15). CHRISTIANSEN, C., Medd. om Ørsted som Naturfilosof (56), trykt 473—4985. CLASSENSKE Lecar, Prisopg. udsættes, (20)—(21) fransk Overs., III—IV. CORPUS MEDICORUM ANTIQUORUM, Forslag om Udgivelse af, skal af Selsk. og Berliner-Akademiet forelægges paa Intern. Associations General- forsamling (56). CREMONA, Luigi, Selsk. udenl. Medl., død (64). DRACHMANN, Å. B.. Dr. phil, Docent ved Univ., opt. som Medl. (30). DREYER, GEorRGEs, Dr. med., Afhdl. om , Undersøgelser over Lysets Indvirk- ning påa Amøber" opt. i Overs. (16), trykt paa Fransk 399—491, se endvidere C.J. Salomonsen. ErsLEev, KR., afg. Betænkn. over A. A. Bjørnbo og Carl S. Petersens Afhdl. (67)—(68). FILOLOGI, DEN KLASSISKE, dens Historie i Danmark, hist.-filol. Prisopg. (18)—(19). FREMLAGTE SKRIFTER, (16), (17), (22), (28), (29), (30), (31), (55), (56), (65), (69), (70), (74), (78). GEGENBAUR, CARL, Selsk. udenl. Medl., død (64), Mindetale over ham (69)., trykt 605—616. Gexrt, Kon. Vlaamsche Academie i, træder i Bytteforb. med Selsk. (63), (68). Gram, J. P,, genvælges til Form. for Kassekomm. (54). GRUNDFOND, SELSKABETS, ændret Anvendelse af Beslutn. af 24. April 1874 vedtages (74), trykt (75). HaAssELBALcH, K. Å., se: Bohr, Chr. HEDEJoRDERS, de jyske, assimilable Kvælstofindhold, Prisopg. for det Thottske Legat (21). Hemere, J. L., Medd. om et byzantinsk Maleri (28), Medd. om Overleve- ringen af Ptolemaios” Syntaxis (66). HENRIQUES, Varn., Dr. med., Prof. ved Landbohøjsk., opt. som Medl. (30). Tillæg HL. Sag- og Navnefortegnelse. 105 Horm, E.…. Medl. af Udvalg ang Ændring af Vedtægternes $ 4 (55). Hunde, Kar, Dr. phil, Rektor ved Frederiksborg lærde Skole, opt. som Medl. (30). INDLEVERINGSFRIST for Ansøgninger om Understøttelser til vidensk. Fore- tagender eller Opt. i Skrifterne af Afhandlinger vedtages (62)—(63). INTERNATIONAL. ÅSSOCIATION AF ÅKADEMIER, Forslag om Udgivelse af Corpus medicorum antiquorum anmeldes af Selsk. og Berliner- Akad. (56), Selsk. yder Bidrag til Udg. af Islams Encyklopædi (63). Iszams EncykLoPæni, Bidrag til Udgivelsen vedtages (63). JAMES, WixLiam, Prof. ved Harvard College, Cambridge, Mass., opt. som udenl. Medl. (30), takker for Opt. (56). JENSEN, CARL Q., Prof. ved Landbohøjsk., opt. som Medl. (30). JENSEN, SØREN, se: Petersen, C.G. Joh. JEsPERSEN, O., Medd. om Shakespeares Sprog (74). JoHannsen, W., Medd. om ÅArvelighed i Samfund og i rene Linier (17), trykt 235—294. JoHANSEN, Å.C., se: Petersen, C. G. Joh. JonanseN. N.P., Premierløjtnant, indsender Afhdl. om ,Den danske Grad- maalings Tyngdebestemmelser paa Fyn 1902" (70), Betænkn. herover (70) --(72), faar tildelt Selsk. Sølvmedaille (73). Jonsson, F., Medd om Forholdet mellem Egil Skallagrimssons Saga og hans Digte (29), trykt 295 — 312, afg. Betænkn. over A. A. Bjørnbos og Carl S. Petersens Afhdl. (67)—(68). Juer, C., Medd. om en Pyramides Volumen trykt paa Fransk 65—72. JuNGERSEN, HEKTOR, afg. Betænkning over Å. Brinckmanns Afhdl. (58)—(60). JØRGENSEN, 3. M., Medd. om en dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818 (16), trykt 47—64, Medl. af Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes S4 (55). Kårunn, Kr., forelægger det af Kommisionen for det Arnamagnæanske Legat forberedte palæografiske Atlas (28). KASSEKOMMISIONEN fremlægger Regnskabsoversigt (28), trykt (25)—(27), fra- trædende Medlem genvælges (31), Formand genvælges (54), frem- lægger Budget (74), trykt (75)—(77), den høres (30), (57). KASSERER, Selskabets, genvælges for de næste 5 Aar (31). Kixcx, K.F., se: Blinkenberg, Chr. KLASSEFORMÆND, indvælges i Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes S$S 4 (55). Kocxa, Axer, Dr. phil., fh. Prof., Lund, opt. som udent. Medl. (30), takker. for Opt. (31), er til Stede i Selsk. Møde (32). KRONPRINS FREDERIK, Selsk. Æresmedlem, giver Møde i Selsk. (15), (17), (28), (74). »LANGE, JuL., Afhdl. om ,Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens ældste Periode" udk. i uforandret Optryk (73). LEmBERG, Das Ossolinskische National-Institut i, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). Levinsen, J. Car. L., se: Petersen, C. G. Joh. Lyon, Université de, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). Maar, V., Dr. med., se: Bohr, Chr. 106 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. ManriD, Real Academia de la Historia, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). Mansen, TxHorvarn, Dr. med., Afhdl. om ,Difterigiftens Konstitution IL" opt. i Oversigten (65), trykt 523—541. MEDLEMMER i Beg. af 1903 (3)—(14), Tilgang af Medl. (30), Afgang (23), (28), (64). Meinert. Fr., genvælges til Kasserer for de næste 5 Aar (31). METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER i Jylland, Regnskab for disse (54)—(55). México, Instituto Geolågico de, træder i Bytteforb. med Selsk. (56). Meyer, Kirstine, Mag. art., Afhdl. ,Om Antiperistasis" opt. i Oversigten (69), trykt 573—604. Montevinxo, Nationalmuseet i, træder i Bytteforb. med Selsk. (69). Mortensen, TH., Dr. phil., Afhdl. om ,Siam-Expeditionens regulære Echi- nider" ant. til Offentligg. i Skr. (74). Moskva, Udenrigsministeriets Arkiv i, træder i Bytteforb. med Selsk. (68), (70). Mixer, P.E., afg. Betænkn.. over Wesenberg-Lunds Aihdl. (60)—(62). NoRrEEn, ÅDorr, Dr. phil., Prof., Upsala, opt. som udenl. Medl. (30), takker for Opt…31). Nyror, Kr., Medd. om Gaston Paris" Liv og Virksomhed (32). Oversier over Selsk. Forhdl. udkommer, (29), (29), (56), (65), (73). Parermo, Reale Accademia di Scienze, Lettere e Belle Arti, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). Paris, Gaston, Selsk. udenl. Medl., død (28), Medd. om hans Liv og Virk- somhed (32). PAULSEN, Å., indsender Regnskab over de indsamlede Bidrag til Udgifterne ved Dragestationen ved Hald og takker Selsk. (54)—(55). PecHtLeE, C.F., afg. Betænkn. over N.P. Johansens Afhdl. (70)—(72). Sr. PETERSBORG, Den archæografiske Kommission i, træder i Bytteforb. … med Selsk. (68), (74). PETERSEN, C. G. JoH., SørEN JENSEN, Å. C. JoHAaNsEN og Gar. L. LEVINSEN, Afhdl. om ,De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901" ant. til Offentl. i Skr. (15), udk. (29). PEreERSEN, CARL S., se: Bjørnbo. PererseNn, Emi, Medd. om ,Cyanforbindelser af Vanadin" (66), trykt 543—3552. PererRsEnN, JuL., Medd. om Sætninger henhørende til Primtaltheorien (22). PEreErRsEnN, O. G., Medd. om Vævenes Reaktion paa Foraarsfrost hos Bøg (73), Medd. om Overvoksning efter Længdesaar paa Grene (73), trykt 617—630. Poryenres Sammensætn. af parvis kongruente Dele, mathem. Prisopg. (19)—(20). PraG, Die Gesellschaft zur Fårderung deutscher Wissenschaft, Kunst und Literatur in Båhmen i, træder i Bytteforb. med Selsk. (68). PRISOPGAVER udsættes (18)—(92), fransk Oversættelse heraf I—V,. Besva- relser indkomme (69). PROJEKTIONSAPPARAT, Bevilling hertil vedtages (74). Tillæg II Sag- og Navnefortegnelse. 107 Pryrz, K., Medd. om sammenlignende Iagttagelser over Dagslysets Sammen- sætning (78). PRÆSIDENT, Selskabets, genvælges for de næste 5 Aar 431), Forslag om Indleveringsfrist for Andragender og indsendte Afhdl. (62)—(63), foreslaar Tilkendelse af Selsk. Sølvmedaille (73), tilstaar Bevilling af J. P.Suhr & Søns Legat (73). ( QUESTIONS MISES AU CONCOURS, I—V. Ravn, J.P. J., Mag. sc., Afhdl. om ,,Molluskerne i Danmarks Kridtaflej- ringer III." opt. i. Skrifterne (57), udk. (65), faar tilkendt Selsk. Sølvmedaille (57). REAKTIONSHASTIGHEDEN ved Dannelsen af racemiske Forbindelser, kemisk Prisopg. (19). REDAKTØREN fraværende paa en Udenlandsrejse (66). REGNSKABSOVERSIGT fremlægges (28), trykt (25)—(27). RosenvinGE, L. Kornerur, Medd. om Bladene høs Rhodomelaceerne (55), trykt paa Fransk 439—472, afg. Betænkn. over Wesenberg-Lunds Afhdl. (60)—(62). Rusin, M., indsender Instruktioner til Brug ved Indsamling af demo- grafiske Oplysninger (65). SALOMOMSEN, C.J., Medd. om Georges Dreyers Unders. over Sensibilisering af Mikroorganismer og dyrisk Væv for Lysstraaler (29), trykt 393—397. SEKRETÆREN, Medl. af Udv. ang. Ændring af Vedtægternes $4 (55), over- tager midlertidig Redaktørens Forretninger (66). SKRIFTER, Selskabets, udkomme (29),(65), (73). SreeNstRuP, JoH. G. H.R., Mindeord om G. Storm (23)— (24), afg. Betænkn. om A. Å. Bjørnbos og Carl S. Petersens Afhdl. (67)—468). Storm, Gustav, Selsk. udenl. Medl., død (23), Mindeord over ham (23)—(94). Svar, J. P., & Søns LeGar til Erindring om Prof., Dr. Jul. Thomsen, bekoster Optryk af Jul. Langes Afhdl. ,Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens ældste Periode" (73). SunndorPH, TH., Adjunkt, Afhdl. om ,Forskellige Forhold ved Elektrici- tetens Overgang fra et Legeme til et andet" opt. i Overs. (16). trykt 3—15. i SØLVMEDAILLE, Selskabets, tildeles J. P. J. Ravn (57), tildeles N. P. Jo- hansen (73). Taix, P. GurtHRIE, Selsk. udenl. Medl., død (79). THIELE, T. N.. genvælges til Medl. af Kassekomm. for de næste 4 Aar (31), Medl. af Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes $ 4 (55). THOMSEN, JuL., genvælges til Præsident for de næste 5 Aar (31). THOMSEN, VILH., foreslaar Ændring i Vedtægternes $4 (55). THorTTSsKE LEGart, Prisopg. udsættes (21), fransk Overs. IV. TorRDENVEJRS Gang i Danmark, se: ÅPPEL. Toronto, Universitetet i, træder i Bytteforb. med Selsk. (56). Torr, Arr, Dr. phil., Prof., Kristiania, opt. som udenl. Medl. (30), takker for Opt. (56). UnvaLrG ang. Ændring af Vedtægternes $4 (55). 108 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. Ussing, J. L, Medd. om Reliefferne paa Fredens Alter i Rom (15), trykt 17—46, forel. I. Beretn. om Udgravningerne paa Rhodos (17), trykt paa Fransk 73—98, leder Mødet (23), (29), (55), Medl. af Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes $ 4 (55). UssinG, N. V., Prof., Dr., Afhdl. om ,Jyllands Hedesletter og Theorierne for deres Dannelse" opt. i Overs. (17), trykt 99—165; opt. som Medl. (30), Medd. om et nyt Mineral, Kryolithionit (69). VALENTINER, H., Medd. om Kurver paa Flader af 4de Orden (70). VarG af Embedsmænd (31). WaRrmInG, E., Medd. om Færø-Floraens Indvandringshistorie (55), frem- lægger en portugisisk Oversættelse af P.V. Lunds Værker (55), afg. Betænkn. over Wesenberg-Lunds Afhdl. (60)—(62), Medd. om Vadernes og Marskens Naturhistorie (78). -VEDTÆGTER, Selskabets, Forslag om Ændring af $ 4 (55), Udvalg herom (55). WESENBERG-Lunn, C., Dr. phil., Afhdl. ,Ægagropila Sauteri i Sorø Sø", trykt 167—204, indsender Afhdl: ,0m vore ferske Vandes Plankton (57), Betænkn. herover (60)—(62). WINTHER, CHR, Cand. mag., Afhdl. om ,Rotationsdispersionen i Opløsninger" ant. til Offentligg. i Skr. (16), udk. (29). ZACHARIAE, G. C. C., Medd. om Middelfejlen ved Pendulmaalinger med Wiener-Apparatet No. 14 (28), trykt 349—391, afg. Betænkn. over N.P. Johansens Afhdl. (70)—(72). Zevrien, H. G., Medl. af Udvalg ang. Ændring af Vedtægternes $4 (55), lykønskes af Præsidenten i Anl. af hans 25 Aars Jubilæum som Sekretær (64), forel. ,Mathematikens Historie i det 16de og 17de Aarh." (65), Foredrag herom trykt 553—572. OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 1905 N271 DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE mn 22 Sa—> se Fis KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: I Kr. 15 Øre. | DÅ Akrar , FR Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 "Kro ne i MM (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter År — sælges til en forholdsvis noget højere Pris. ÆSN RR AR . Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst gg sø SA nKel, Hof-Boghandel, København. EGER YA - Le prix d'un volume est de 5 couronnes ; —1860—1895 il est de 3 couronnes. NØ Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Håst de Sån , Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. 1903 - NO1 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE " Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs — lemmer ved Begyndelsen af Aaret 1903 Mødet d. 9. Januar É Mødet d. 23. Januar Mødet d. 6. Februar " — — Prisopgaver for 1903 Mødet d. 20. Februar Æ Questions mises au Concours ANES Pannée 1903 I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER | SUNDORPE, TH. Om forskellige Forhold ved Elektricitetens Overseas —… fra et Legeme til et andet Ussing, J.L. Ara Pacis Augustæ …— Sur un relief de Vautel de la Paix Au naLe, Extrait —… du mémoire précédent i — JørRGENSEN, S. M. En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. Et —… Udtog af Zeise's Dagbøger j 2 JUEL, C. Égalité par addition de quelques ANEDE Færdigt fra Trykkeriet den 9. Marts 1903 > OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 1903- N22 MED TO KORT BULLETIN DE L ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1903 ++ N922 AVEC DEUX CARTES KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: 3 Kr. Af KNGEEK over det Kgl. Danske Videnskabernes må skab 2 om Åaret. p hk Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner sly "(indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte "Hæfte KAREN "sælges til en forholdsvis noget højere Pris. ENS RR Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst e Sø SODRN SR Hof-Boghandel, København, "Danemark. | Le prix d'un volume est de .5 couronnes; pour les — 1860—1895 il est de 3 couronnes… Un nombre restreint des | — sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. i Le commissionnaire principal de 1”'Académie est: And: Høst & Son, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1903: Pris" Kr: 0: WINTHER, CHR. Rotationsdispersionen i Opløsninger (6. Række, MaraEve mate ALL SEE SYES FR SEES EAST ARNE 12590: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. - T. af C. G. JoH. PETERSEN, II. af SØREN JENSEN, A.C. JOHAN- SEN og J. CHR. L. LEVINSEN (6. Række, naturv.-mathem. LE TE ga Dr] HEADER ES EAR SEE SEKS ESS RS ENN ESS BEDS SER BESET E 2 SALE Oversigt over det Kgl. darske Videnskabernes Selskabs For- handlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark). 1903. Nr. I. 1 Kr, 15 Øre. 1903 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE Mødet d. 6. Marts — — Oversigt over: Regnskabet for" 1902... ss ul By: … Mødet d. 20. Marts rel 7. Mødet d. 3. April II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER " BLINKENBERG, CAR., et KincHx, K.-F, Exploration archéologique de Rhodes (Fondation Carlsberg) I "Ussing, N. V., Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres HERRED) ; W SE SØGE C. Sur les Ægagropila Sauteri du he de Sorå. å kr (Avec une carte) — LEHMANN, ÅLFR. Sur la nature de Vactivité des nerfs TILLÆG Færdigt fra Trykkeriet den 15. Maj 1903 i E'" OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 1903: N?3 MED TO TAVLER BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1903 + N93 AVEC DEUX PLANCHES —$. sa FEST 0 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: 3 Kr. 45: Ø. Å Af Oversigt over det Kgl. Danske "Videnskabernes andtil 1895: 3” KP): sælges til en forholdsvis noget højere Pris. RAR Selskabets Hovedkommissionær er Andr: Fred. Høst E, "Kgl. Hof-Boghandel, København. H Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons Bulletin de 1'"Académie Royale des Sciences et des Lettres Er SN Danemark. ; SEERE Le prix d'un volume est de åd couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr. DEA: Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. "SKRIFTER. UDGIVNE AF "DET KOL: DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB Sy 1903: Pris i BER 3 Kr. Ø. WINTHER, CHR. Rotationsdispersionen i Opløsninger (6. Række, SFT LEDEREN NSG BEDS BESAD ERR REE STENE FL NESS Bla SE EAR DESES ER ARE 190 De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. TI. af E 0. G. JOH. PETERSEN, II. af SØREN JENSEN, A.C. JOHAN- B— SEN og J. CHR. L. LEVINSEN (6. Række, naturv.-mathem. —— Abd XI 3)" SER LEO SRE ERNE ESS ARE STE] 58 3.725: OA . Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- E —…… handlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres Fk de Danemark), 1903:-Nr. 1. 1 Kr. 15 Øre, — Nr. 2. 3. Kr. INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE AR TE KE AD Fag Er EN 03 AN FNS SEG SDS ERE MS KE SEE SEES SE SER EEN re er BROS MPA SET TOMAT ae SE SEES ag SES SER USE ESSEN rå Fee Beretning for 1901—02, afgiven af Direktionen for Carls- berefonder ss SISSE re GE AN SERENE ERE NER As 10. MØRE AS AMS KR ED EEG ERE, se FG ØRE FEE NEED RE AVG) REEL ES MØT ELSA: 129; MA 07 FRE LEG DE EET SNE DAR SE RD SR SØE RER BE (sl — — Betænkning over stud. mag. AuGcusr BRINCKMANN'S AR Bands SEE SEE BARE Br ej SE FEBER 7 BRS NON EEREER — — Betænkning over Dr. phil. C. WesenBerG-LunD's Afhandling (60) (9 — — Beslutning angaaende Indsendelsen af Afhandlinger, der VAN ønskes "optagne i Selskabets Skrifter … 1.0.2. 52 2. 20 onde KE VIDENSKABELIGE MEDDELELSER II. Boxar, CHR. og HasserBancH, K. Å. Om Fosterets Varmeproduktion OPSSTOS kk e Sa Be EEN ARE AD ERE SØNS KE ER : "ZACHARIAE... Om Middelfejlsbestemmelsen ved relative Pendul- maalinger. Med den danske Gradmaalings schneiderske Apparat far — Sur I'erreur moyenne de la mesure relative de pendules. he Å sumé.:de 1a-mote précedenter SE ES RS IEEE SD SE KE ERE SaALomMonseEn, Carr Jur, Dr. Georges Dreyers Sensibiliseringsforsøg. . 39 DREYER, GEORGES. Influence de la lumiére sur les Amibes et leurs kystes. (Avec deux planches)......- TE gore ERNE VIE ES DELE, PREVEER TILLÆG Bosliske ESPE Dr SK NER SEEREN AIT NS SENGE KEE ET SEES Færdigt fra Trykkeriet den 2. Juli 1903 OVERSIGT wa k DET KONGELIGE DANSKE FS AL: FNGSE DRE DENSKABERNES SELSKABS £ —. FORHANDLINGER , 1903- N924 BULLETIN DE SADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE "DANEMARK, COPENHAGUE 0903. NÆ KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: I Kr. 10 Ø. e. ye CLARE SK re Jak" i Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes " Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis "i 6 "om Aaret. "Hu HD risen » for set Bin er fra samme Tid forhen til: HPA Le prix d'un volume est de 5 couronnes; 11860 1895 il est de 3 couronnes. nd nombre restreint de md — use 3" Ands SKRIFTER UDGIVNE AF DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1903: Pris Kr. Ø: WINTHER, CHR. Rotationsdispersionen i Opløsninger (6. Række, HEVET En ETA FSB) ER ESS RET SEE SKER 1:90: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. I. af C. G. JoH. PETERSEN, II. af SØREN JENSEN, A.C. JOHAN- SEN og J. CAR. L. LEVINSEN. (6. Række, naturv.-mathem. Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger. (Bulletin de VAcadémie Royale des Sciences et des Lettres dardanemark) OOS ENT FSI SKR STS Ore SENT 2 So RE SEE NE Kr 45" .0re: "1903 - N94 INDHOLD "IL VIDENSKABELIGE MEDDELELSER ” ! — Boxmr, Car. Om det respiratoriske Stofskifte hos Fosteret af kold rs Er) BIG Dyrs SE SES ASE SEE USE ARE RE BENrØr, 3 MERE 1125 403 RosenvinGe, L. KoLnerur. Sur les organes piliformes des Rhodo- intelageese se NEGL SEES ØE SEN SNE SEES MR ER Se RR i GHRISTIANSEN, 56: "H.-C.JØrsted;somNaturfilosof. US INDE REESE f i - == TILLÆG FE; Bosat FS RS EEN ser] PS ALE HEN KEDS OS ESS ARRES SENER Færdigt fra Trykkeriet den 31, August 1903 OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE — VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER FLOS NPED BULLETIN L'ACADEMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES E DANEMARK, COPENHAGU 1903 + N?5 > 5% Kr] ————————— 7 FIRE > er KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: Kr. 50 Ø. Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs TÅ Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Åaret. LE Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter SE SØ sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst d ,Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent amnuellement 6 livraisons du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de ; Danemark. - Le prix d'un volume est de åd couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred. Hist & Såén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF "KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1903: P. ud. SER Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. — Stratigrafiske Undersøgelser. Med en Tavle. Résumé Jen francais (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI, 6) .... "De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. I. af th "C.G. JOH. PETERSEN, II. af SØREN JENSEN, A.C. JOHAN- "SEN og J. CHR. I. LEVINSEN (6. Række, naturv.-mathem. "Nr, 8. 3 Kr. 45 Øre. — Nr.4. 1 Kr. 10 Øre. > L90S-FNOB BANDER INDHOLD Log RR I. BERETNING OM MØDERNE ik $ mu IDE Mødetid) HG Oktober sans ES FANE: LG FA ÆNE RER 1Bi4Mødet” da; 3030 KODER AA VS ET JE RSS AES KA SEER SØER RER — — Betænkning over A. A. BjørnBbos og (CARL S. PETERSENS. AAEN EDEN EN MD USE SE Es BD MESSE Sr SE I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER af Ozon har paa Lungens Funktion. (Med en. Tavle.) ....... Mansen, THorvarn. La constitution du poison diphtéretique. Deux- lene me ole SE ANSE DET NPD ARNE RSS NR NER SA rss PETERSEN, Em. Om nogle Cyanforbindelser af Vanadin.…...…. a, ZEeurtHEn, H.G. Ved Forelæggelsen af ,Mathematikens Historie ilt 1670-14 arhundfedes FN SSÆNAKARSS Fee enD FEE | El BE SABRO SE ANA bs mL RV SOLER SSL Es SENE: ME ENEDES OVERSIGT OVER VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 1903: NY 6 BULLETIN DE L ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES —————m FEER" KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1904 Pris: 80 Øre Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælges til en forholdsvis noget højere Pris. : Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. : Le prix d'un volume est de åd couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.-Fred. Håst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF ET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB S3: FE + id V NTHER, Cur. Rotationsdispersionen i Opløsninger (6. Række, … naturv.-mathem. Afd. XI. 5) P. J. RAVN. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. EEK —… Stratigrafiske Undersøgelser. Med en Tavle. Résumé Nee en frangais (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 6) .... danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. T. af "C.G. JOH. PETERSEN, II. af SØREN JENSEN, A.C. JOHAN- "SEN og J. CHR. L. LEVINSEN (6. Række, naturv.-mathem. — Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For ndlinger. (Bulletin de "Académie Royale des Sciences et des Lettres. € Danemark). 1903. "Nr. 1. 1 Kr. 15 Øre. — Nr. 2. 3 Kr. —— 3. 3 Kr. 45 Øre. — Nr. 4. 1 Kr. 10 Øre. — Nr. 5. 1Kr.50 Øre. 1903 - NO6 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE 1%: Mødet (13 November rss TE REE, SENERE. REDER See ES SA RER (69)—(70) 1537 MØTEE VT NSN MeD 5 2 SE ADR ENE SEN SE EEN NES SENE SON Se SAREEN ». (70)—(73) — — Betænkning over N. P. Joxansens Afhandling ......…... (70)—(72) GK Mødet: AAND EEN DERE 3 EUS EA KEEL Æ SENG Tr Er ERE BERGGREN (73) —(74) 17 aMø det rd Er Deer ANE RAE EEN Es Fa EMI SET SIDE SEER. SNERRE (74) —(78) mr Budget for Aaret 19040 No Ds ange Jan ENS ReNARS (75)—(77) Tilbageblik: paa) Virksomheden 3 905 SES Ea SR I RER (79)—(83) EXTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX DES SÉANCES Apercu des travaux de 1'Académie pendant V'année 1903......... VI—X. II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER Side Meyer, KIRSTINE, f. BJERRUM. Om ,Antiperistasis"................ 573—604 Boss ES NE Gar iGegenbanrs SN DA SORT ES Ars ed ERE 605—615 PETERSEN, -O. G. Overvoksning efter Længdesaar.hos Lærk og nogle andre. Fræer te AS tor Ba Sa SENGE BUEN SEERE ET ran ne 617—630 TILLÆG NB oDlisberE AA DRE SARTE SENE ERR JR SSD Laber Gate ES SESREERER 735 8R II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere LENKER EA xD DE SAN BEER SDS FREE ET LSI ns 85—102 HIK Sar oe Navneforternels ea SØRG See eE Es FANER EE 103—108 Færdigt fra Trykkeriet den 29. Januar 1904 2 4 ANNEKS NODE BAS NYTT É Bly lyn TPVRYR bid Tal r z fa N P,, MG: nes N DEN 5 00299 8546 my Nyd