BESKR Forn —T ne SEE SLEEP er SE DSA det Rongelige Danske: Videnskabernes Salskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider fra 31 Mai 1836 til 31 December 1837,———. FLE —" Etatsraad og Professor ÆT. CO. Ørsted. Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmånd, Selskabets Secretair. INærværende Oversigt omfatter et længere Tidsrum end sædvanligt, fordi Sel- skabet har fundet det tjenligt, at saavel Beretningen om dets Arbeider, som Bekjendtgjérelserne angaaende dets Priisopgaver skee ved Nytaarstid. "Selskabet har i det Tidslåb, som her omhandles, tabt et fortjent Medlem i Hr. Hans Christian Lyngbye, Sognepræst for Såeborg og Gilleleie Menigheder. Til indenlandske Medlemmer ere optagne Proprietair. Hofman Bang til Hofmansgave og Professor Æschricht. … Til. udenlandske Medlemmer ere optagne Charles Lyell, Medlem af det Køl. Videnskabs Selskab i London og Dr, Bartholomæus Kopitar ved. det Kei- serlige Bibliothek 1 Wien. Den mathematiske Classe. Professor Ramus har forelagt Selskabet en Afhandling | om de perio- diske Kjædebråker, hvoraf Fålgende er et Uddrag. Betegnes Leddene i en Kjædebråk af sædvanlig Form ved a,,4a,. 445. som ere positive hele og a, nærmest lavere end Kjædebråkens Vare X hvilket kort kan skrives saaledes: 2 F…" ' er ME TR SAP" ARE saa vil denne Kjædebråk blive periodisk, hvis almindeligen 4,4 44409— 4140 og kan da skrives. saaledes: | ERE ord gy OGS EL (ERE RED 5 are ED (ifølge en Betegnelse af /e Besgue s. bulletin des sciences mathem. 1831 mars)» og en fuldkommen periodisk vil være saaledes fremstillet: u = (d,, 415 4299... dt —14)- Betegnes den principale Convergent til u af Index r ved I. saaledes £, at Yo — Sj saa er u bestemt ved Ligningen Zo . 1 U? — (Yi—1 — %—2) u—y1—2— 0. (1) Sættes dernæst u! — (d4—15 d4—2 7 d4—3 ++ d0)» BE 4 Ur — Å > GØR met ES AE BES 21—1 21 —2 Yi— 2 saa maa u! fremkomme af u ved at forandre og Zt—1 , altsaa vil u! være bestemt ved Ligningen £ NEN g t—2 gg Vino (ul — (ri mr ed) ul 7 =0 som sammenlignet med (1) giver 2t—1 Yt —2 1 horaf sees, at Forholdet er rationalt. u u! = Betingelsen for at (1) kan være en reen Ligning er y,…; = %—25 hvoraf fålger at a, =.0 og at Rækken a,, 4,,... 4—, er symmetrisk. Heraf udledes fålgende Formel til at bestemme en særegen Classe af periødiske Kjædebråker: i dg (a,>» d2> d3, …… d25 ds, ds 2 a,) z= ta | q PA ra ds d55 d35 …… d23, d55 d15 dg (3) p" me TE G 71 VS EA ER Rs Mo Nl ! og ifålge pq? — pg = + 1 og q = p?, ved at sætte ag = CC, erholdes 7 ligefrem 3 spot ge GF, (4) hvoraf Anvendelse gjøres i den ubestemte Analyse. Den almindelige Kjædebråk x er i sin Værdie bestemt ved en qva- dratisk Ligning; nemlig, naar %%44 betegner dens complete Qyvotient af Index n + 1 d.e.: ? Kn41 (41415 dnt2+ ++. dn 41) saa er ifålge (1) Å 2 . B%n+1 — (1 —B9) Xn+1 —— 4) = 0 idet ; : in ; a FF dy FL ere Gt g 0 kar dr +29 000 dut —15 altsaa ifålge den bekjendte Relation mellem x,+,, og %, faaes B (Z2n—1 — n—1)e 36: FOO SKe BO) (3n—1 XX —Yn—i) (Yn — Zn Xl) —& (yr —z1 x)? = 0 (5). Om denne Ligning lader det sig directe bevise, at den ikke kan blive reen qvadratisk uden netop derved, at den reduceres til det af (1) udledte Tilfælde fremstillet i (3). eee kan nemlig saaledes skrives: Zn—1 få 2n—i1 n fn y ) åg n—i1i 7 gg ) Yn Zn B + CA Bb (5+ E n— & Yn—1 + Yn Zn p? i 9 D) — Yn 7n —1 B (z ) ( ER Yn B Æ Yn eller, ved for t at sætte p.t d.e. ved at samle flere Perioder i een, hvorved Xn+; ikke forandres, og ved dernæst at gjåre 4. uendelig, hvorved 2 FJ og E: pe ll — bringes til at falde sammen med %, + ,, mn Yyn=—4 lg (mn +1 als nat) Im i nn Yn —1 p? ig tr (selen) (Fr —É Heraf fålger, at ne maa ligge mellem elg og , men ifålge Theorien i Yn—1 Pn—1 af de omvendte Kjædebråker er . i 4: n 3 3 == dn» dux—19» dn —25 … dg Yn—1 Zn : —= dns dy —19 dn—25 …… dy 2n—1 ; go = duty dntt—1 dntt—25 +44 altsaa maae folgende Ligheder finde Sted: dntt = dn) dntt—1 — dn—19 dn+t—2 FF dn—29 ++ saa at den forelagte Kjædebråks' Periode maa begynde med a,. Fålgelig maa 4 . ".t . x være af Formen a — —, idet a er -positiv heel og u& bestemt som ovenfor, u altsaa ux —= » som indsat i (1) giver x —a gm 1 7" £"DESA — 2 —2) (X — a) — Y:—2 (x —a)7? =0 idet % betegner den almindelige Convergent; til x. For at. denne Ligning Le kunde blive reen qvadratisk, maatte 2 a+ 72 — 4!—1 4, e, Yi: —2 Y:—1 2a, dg? d1> dd, ….… dt —2Q2 = dt—1>» de —25 d4—3 9% …… d9Q" Heraf vilde fålge da; =2a, a1—2 =4,, 43 =4,; -:+ som netop er det i (3) fremstilte Tilfælde. Er den qvadratiske Ligning forelagt med hele. Coefricienter Ax? + Bx C=0, saa vil dens Rødder ; — B—VE re idet E — B? — 4 AC, udvikles i Kjædebråk ifålge de bekjendte Formler af Lagrange, grundede paa Relationen mellem x, og x, nemlig XT — å dl (Zr—2'X — ty —9) (Yr 1 7 ri x]) EA —Q- + (—1) 5 VE (6) Alter — ed) (RE BR) P, ; hvorved Udtrykkene erholdes for P,, og Ø,., som give Q. = dvr—1 554 + Q,—1 , PL == Hs) (0. + Q,—1) + Big , (7) Q,? — P, PP. =3E, idet P ,=C, P,= 4, Q, =1B; og ved i den qvadratiske Ligning. for Xn+1 at indsætte denne Stårrelses Udtryk formedelst: P,, ;;'og Øx 41, erholdes 5 a0—=—— re en SÅ COTE ene $% Heraf udledes alle de bekjendte Egenskaber ved den periodiske Kjæ- debråk udviklet af den .forelagte qvadratiske Ligning, hvilke Egenskaber For- fatteren fremdeles har suppleret ved dette efterfålgende Theorem : Naar en Deel af Perioden, almindeligen fremstillet ved dn+041- dn Q129 mv, dn+ Qt k er symmetrisk, saa ville ogsaa Rækkerne | Qn10415 Qn+0425 000 Øn+04x41 P+05 Pr+04+159 Pn40429 000. Pn104k41 -med Abstraction fra. de stedse afvexlende Fortegn, være symmetriske, hvis Or 0+841—(— 1) 024041 P24+0+k41 —(—Å4)ER! P,1.9 Dette finder f. Ex. Anvendelse, naar den. forelagte Ligning er-reen qvadratisk eller B=0; thi da "Kjædebråken er periodisk, maa den ifålge det foran fundne " have Formen (3), dens Værdie antaget > 1, alisaa n=0, 9=—0, k=t— 1, "og at begge de angivne Betingelser ere opfyldte bevises saaledes. Ifålge (4) ved for C at sætte — S og for p? og qg? at sætte y,;—1 og 24—1, haves 2 2 Åye-1 + Cze-1 Fee 1' A som sammenlignet med det Udtryk for P,, som haves ifålge (6), giver P, = (— 1Y 4; tilmed er P, = A, altsaa er den anden Betingelse opfyldt. Sættes nu i (6) r—t, haves x, — era SE æn men ifålge (3) 2, =2 4," idet a, nærmest < —— altsaa Q, = (— 4Y —" Aa,. Ifélge (7) er Q0;=a, P, +09, =4, 4, idet Q,=1B—0; følgelig 9, =(— 41Y —! 9. Altsaa er ogsaa den fårste Betingelse opfyldt. Dette kan tjene til at udfylde den Lacune, som findes i Théorie des omombres T. I Pag. 59, hvor det med Hensyn til Oplåsningen i hele Tal af den ubestemte Ligning p? — Aq? =+ DD, som haves derved at p og g ere Tæller eg Nævner i en convergerende Brék af Index r til WA idet P, — +- D, siges: Il peut se trouver plusieurs fois le méme nombre D dans la méæme «periode, et il se rericontrera toujours au moins deux fois, puisque la période Sest symétrique (excepté lorsque le quotient ;auquel répond P est le terme S&moyen de la période, abstraction faite de son dernier terme 2 a),” men da Legendre alcne har beviist Symmetrien af Kjædebråkens Periode, med Udeluk- kelse af det sidste Led 2a, savnedes der Beviis for Symmetrien af Perioden > ASE anse ser SA som er den, det her kommer an paa, og som er . symmetrisk i sin hele Udstrækning. ; [ Den physiske Classe. Professor Jacobson, Ridder og Dannebrogsmand, har i Selskabet fremviist Prover af smukt grånfarvet Glas fra Holmegaardsfabriken. Det skyldte vel sin grånne Farve til Chromforiltet; men man havde ikke faaet heldige Resultater, ved at anvende dette Ilte' umiddelbart. Professoren havde derfor foreslaaet at bruge surt chromsurt Kali, som naturligviis adskilles under Glassets Dannelse. Dette gav en god og eensformigt udbredt grån Farve. Professor Reinhardt Ridder og Dannebrogsmand foreviste en Slange- Art, som det Kongelige naturhistoriske Museum havde i Aaret 1834 erholdt tilligemed nogle andre sjeldne Slanger directe fra Java; tillige fremlagdes nogle Tegninger af den, Han ansaae denne Slangeart for at være hidindtil ubeskrevet, og oplyste ved nogle Sammenligninger, at den ikke uden Tvang kan henfåres til nogen af de hidindtil opstillede den nærmest staaende Slægter; den synes derfor at burde udgjåre en egen Slægt, som har faaet Navn af Xenodermus, hvis eneste Art kunde kaldes javanicus. Det er især den besynderlige Form af Hudens Skjæl paa Kroppens Overdeel, som giver den et fra de åvrige Slanger forskjelligt Udseende. Hos disse er Huden i denne Region belagt med eet Slags Skiæl, og kun hos meget faa Arter med to Slags, som dog kun ere lidt forskiellige.. Denne Slangeart derimod har tre Slags. Det fårste dannes af tre langs Ryggen låbende Rader af store, ovale, stærkt ophåiede og efter Længden noget kidlformigt sammen- trykte Skiæl. Hver Rad begynder paa kort Afstand fra Nakkeu, og låber ned til Spidsen af Halen. Imellem Raderne er en Afstand tre Gange saa bred som Skiællenes Tyærdiameter. Hver Siderad dannes af enkelte paa hinanden 7 fålgende Skiæl. I den mellemste Rad derimod, som låber i Ryggens Midt- linie, afvexle et enkelt staaende med tvende tæt ved Siden af hinanden lig- gende igjennem Radens hele Længde. = Mellemrummet imellem en Siderad og den i Ryggens Midtlinie låbende Rad er bedækket med uregelmæssige fire- og femkantede ved Siden af hinanden (ikke imbricatim) liggende. ulige store Skiæl, hvis Rand er noget ophåiet over den fordybede Midte. Regionen imellem den ydre Rad og Bugens Skiold er bedækket med smaae, ovale kiél- kantede Skiæl, som ligge tagsteenformigt. Bugen er belagt med brede. men korte Skiold (Scuta): ogsaa under Halen ere Skioldene hele, hvilket vil blive nåiere angivet i den fuldstændigere Beskrivelse. | Efter Hovedet at dåmme skulde man ansee Slangen for at være giftig. "Det er temmelig kort, fortil stumpt afrundet, fladtrykt og bagtil meget bredt. Det er aldeles bedæliket med meget smaa grynformige Skiæl, og kun fortil findes et meget udhulet Snudeskiold, tvende Næseborskiolde og meget smaa -for- reste Pandeskiold; selv Gienbrynene og Kiæveranden er besat med smaae Skiæl. Øjnene, der ligge håit, ere smaae, noget fremstaaende, med en rund Pupille. Tænderne i Kjæverne og paa Ganebenene ere eensdannede. I Overkiæven ere de forreste noget kortere end. de fålgende, hverken iblandt de forste eller sidste findes enten giennemborede eller paa Ryggen furede Tænder, fålgelig er der ingen Grund til at antage Slangen for at være giftig. Halen er tynd og spids,.den udgiår omtrent en tredie Deel af Legemets hele Længde. Total- længde 24 Tom. 4 Lin.; Hovedets Længde 81 Lin.; Halens Længde 8 Tom. 8 Lin. Samme Medlem foreviste i Selskabet den venstre Tak (Horu). af. et Reensdyr, som. i Sommeren 4836 blev udgravet paa Hr. Skovrider Ulrzehs Mark paa Grevskabet Bregendved, og af ham indsendt til Opbevaring i det kongelige naturhistoriske Museum. Dette Stykke, som er den første Levning af denne Dyreart, som saa vidt vides er fundet i Siælland, vilde ikke. allene godtgiåre, at Reensdyret har i Oldtiden ogsaa indfundet sig paa Siælland, men tillige at det har opholdt sig her i den Periode, da Takkerne hos Hannen blive afkastede; hvis 1 Øvrigt der gives tilstrækkelig Grund, som det dog synes, til at antage,. at den foreviste Tak ikke ved Menneskehaand. er engang i Tiden bleven bragt til Findestedet, og at den ikke vilkaarligt har fundet. sit Leje i Jorden der. Den Localitet, i hvilken den er fundet, har efter Beretning. fålgende 8 Beskaffenhed: den hele Omegn er lavtliggende, og meget fugtig; den er paa Afstand omgivet med Skov til alle Sider. Den selv har for 70 Aar tilbage ogsaa været bevoxet med temmelig tæt Skov, bestaående af Elle-' og Piletræer og af enkelte Ege. Paa det Stykke af Marken, hvor Takken blev udgravet, stod endnu for 20 Aar siden Levninger af hiin Skov, og i den nærmeste Om- kreds har Jorden aldrig været dyrket, fordi dette Sted ligger saa lavt, at dét ofte oversvåmmes af en Aae, som i nogen Afstand derfrå låber igiennem Egnen. Det var véd Gravning af Gråfter til Vandets Aflåb, at Takken blev funden. Den laae 51 Fod under Jordens Overflade, og ubetydeligt ned- sænket i ét Lag Leermergel; dette Lag bedækkedes af det fem og en hajv Fod mægtige Lag af smuldrende Tårvejord blandet med Sand. —Takken selv er temmeligt fuldstændig, og forsynet med sin af Rosen oventil begrændsede meget korte Basis, hvis Grundflade har samme Udseende, som affaldne Takkers plejer at have, kun er den mere porås. De fleste Ender ere meer eller mindre, tillige med det åverste Stykke af Skuffelen, ved Ud- gravningen blevne afstådte i Spidsen, - Den har som sædvanligt tvende Øje- ender, der staae noget længere fra hinanden end sædvanligt, og af hvilke den åverste har været den bredeste, I Henseende til Stårrelse kan den maale sig med de stårste grénlandske, med hvilke den har været sammenlignet. Beskaf- fenheden af 'Fakkens Materie har aldeles Lighed med de fleste af de i Museet opbevarede Elsdyrtakkers, som ere optagne af Tårvemoser. Den udvendige tætte, lidt glindsende Overflade, af en guulgraae Farve klæber stærkt ved Tungen. Massen indenfor er meget porås, hist og her cellet, og lader sig med Fingrene let aflåse i Krummer; den lugter noget af Leer, naår man aander derpaa. Et lille Stykke; som blev giennemglådet, blev i Brudet ganske sort. Samme Medlem meddeelte Selskabet nogle Tagttågelser over Sammen- trækningen og Udvidelsen af Eris hos den spidssnudede Aal (Anguilla acutiro- stris), hvilke han havde anstillet forste Gang for flere Aar siden, og gien- taget i Foraaret 1837, dog ikke fundet Leilighed til at udvide ved Anven- delsen af andre Pirremidler end Lyset. Resultaterne af de hidindtil anstillede Forsøg ere i Korthed fålzende: 1) Iris udvider sig hos den levende Aal, naar denne bringes fra 9 Mørket til Daglyset:meget stært i Låbet af de to fårste Minuter, saa at Pupillen ikke beholder den halve Dee! af den Diameter, den havde i Mørket. Saasnart Aaalen bringes tilbage i Mårket, trækker Irissig et lige saa langt Tidsrum igjen sammen, saa at Pupillen igjen faaer sin fårste Stårrelse. Bliver Hovedet liggeudepaa Siden i Daglyset, er den nedadvendende Pupill betydelig stårre end den opadvendende. 2) Sammentrækningernes og Udvidningernes Størrelse staaer i lige Forhold til Intensiteten af Lyset og Mårket, + 3) Disse Bevægelser af Iris i afvexlende SAR og Mårke, vedvare meget lænse efter at Hovedet er afskaaret, undertiden indtil fire Gange 24 Timer, eller om Sommeren indtil Hovedet begynder stærkt at lugte, kun maae Over- fladen af Øjet holdes fugtig. 4) Bevægelserne finde ogsaa Sted påa samme. Maade og i samme Tidsrum, naar Hjernen bliver områrt med en Staaltraad, eller tildeels udtaget. 5) De. vedblive ogsaa ved det udtagne og fritliggende Øje. … Det gidr ingen Forandring, om man i Forveien har borttaget den til Cornea sig tætsluttende fine Hud. 6). Efterhaanden naae Sammentrækningerne af Iris i Mårket ikke den forrige Grændse i en tidligere Periode af Iagttagelsesrækken, eller hvad der er det Samme, efterhaanden opnaaer Pupillen ikke…den tidligere Vidde, men derimod gaaer Udvidningen af Iris i Lyset efterhaanden mere og mere ud over den tidligere Grændse, saa at Pupillen bliver tilsidst kun et. lille sort Punkt i den glindsende Irisskive, Professor Zeise Ridder af Dannébrogen, har' meddceelt en nye Under- sågelse over det: brændbare Chlorplatin; Afhandlingen er alt indført i den Gte Deel af Selskabets naturvidenskabelige og mathematiske Skrifter 4837; man indskrænker sig derfor til Følgende: Platinforeningen, som frembringes (efter hvad Forfatteren alt. for endeel Aar siden har viist) naar Chloridet underkastes en Destillation med Alcohol, bestaaer af. 2 Atomer Platin, 4 At. Chlor, 4 At. Kulstof og 8 At. | Brint, og dens Forbindelse med et andet Metalchlorid, f. Ex, med Chlorkalium, indeholder 4 Atom af dette;. Sammensætningsmaaden af denne Forening kan udtrykkes med KC12, P1C1? + HS C+ PtC1?; i krystalliseret 'Tilstand inde- holder den 2 Atomer Vand, som bortgaae i tår fortyndet Luft. Det særskilte Chlorid. kan saaledes betragtes som Hs C2,. 2PtC1P?. og fålgelig som en 2 410 Sammensætning, beslægtet med Viinsvovlsyren, idet Platinchloriir træder istedetfor Svovlsyre, og Ætherin istedetfor Æther; ligesom og dens krystalliserede For- bindelser indeholde Vand netop i det Forhold, hvori Ætherin giver Alcohol. Dette Resultat havde Forfatteren alt uddraget af sine tidligere Under- sågelser; men tildeels fordi han den Gang arbejdede med ikke fuldkommen rene Producter, vare nogle af de enkelte Data mindre afgiérende, [For en Deel af denne Grund, og for en Deel fordi Liebig havde angivet, at Kaliumforeningen stedse gav Vand ved dens Decomposition, havde nogle Chemikere anseet det brændbare Chlorplatin for en Ætherforbindelse.. Men Forfatteren har nu ogsaa paa det Bestemteste viist det Urigtige i Liebigs Angivelse. Ved denne nye Undersågelse fandt Forfatteren, at der samtidigt med det brændbare Chlorplatin dannes Aldehyd (H8 C+ Q2) og Såltsyre og som Biprodukt Chlorbrintæther. Overeenstemmende hermed fremstiller han Theorien af Virkningen mellem Ptatinchloridet og Alcoholen saaledes, at (2 Pt. 8 Cl.) (2 At. Platinchlorid) + 24H 8C 40 [2 At Alcohol] give(4€ 8 H. 2Pt 4C1) [brændbart Chlorplatin] + (8 H 4 € 20) [Aldehyd] + (4 H 20) [Vand] + 4H 4 CI [Chlorbrint], som med Alcohol i Overskud danner. Chlorbrintæther. Ved en sénere fornyet Undersågelse over den Forening, som det brændbare Chlorplatin giver ved Chlorammonium, har han fundet, at denne har en Sammensætning 'i alle Maadeér (selv hvad ”N-nøEnpee angaaer) svarende til den af Kaliumforeningen. Dr. Lund, Selskabets Medlem, har indsendt den anden Afhandling over Kalksteenshulerne i det Indre af Brasilien, som indeholder Beskrivelsen over " Lappa de Cerca grande, (indrykket i Sefskabets naturvd. og math. Afh. 6te Deel). Undér 19% S. Brede og skilt fra Rio das Velhas venstre Bredde ved nogle afbrudte Smaaehéie udbreder sig en stor Slette, der mød Syd begrænd- ses af Serro de Espinhaco's sidste Forgreninger, og som indeslutter en Deel bækkenformige Fordybninger, tildeels fyldte med Vand. Vor Reisende "blev især tiltrukket af en Eng, bevoxet med en Cassia og en Melochia og begrændset mod Syd af en lodret Kalkvæg, Indianerklippen ved Mocambo, der, bedækket af raae Tegninger, udférte af Indianere, sandsynligviis af Cajapos Stammen, frembyder et af de faa Mindesmærker, som hidråre fra Brasiliens omflakkende Vilde. I Nærheden af Indianerklippen, og omtrent 150 Fod over Engen ligger Indgangen til Lappa de Cerea grande, en Hule i Kalkstenen, hvis Jordlag nm har været en vigtig Erhvervskilde for dens Eier, formedelst den Mængde Sal- peter, det indeholder. Af denne Aarsag er en stør Deel af. Bunden opgravet og de Knogler, som den indeholt i en utrolig stør Mængde, kastede til Side og forstyrrede; men Dr. Lund var saa heldig at finde Steder i det Indre af "Hulen, hvortil Forstyrrelsen ikke havde naaet. Af en Masse, der .udgiorde " omtrent 40 Kubikfod, samlede. han Tænder og Knogler af 70 Individer af en uddåd Paca og af 2 Individer af et ligeledes uddådt Rovdyr af Hundeslægten, Canis spelæus. Paa et andet 'Stéd fandt han endnu Knoglerne af en liden Art af Hiorteslægten af Stårrelse som Catingeiroen. Den fossile Paca ligner i hele Skelettet den nulevende, men Ujævn- hederne paa Overfladen af Pandebenene og den bageste Deel af Aaghuen ere langt stårre ligesom ogsåa hele Dyret er stårre end det nulevende, og For- fatteren hår nu ingen Tvivl længere, at den i Lappa nova de Maquiné fundne Paca ikke er den. nulevende, men den fossile Art, Den fossile Ulv, hvoraf i denne Hule: ikkun fandtes 2 unge Indiyider, forekommer ogsaa i andre Huler, og idet Dr. Lund anfårer de Iagttagelser, han har anstillet over detie Dyrs Levninger i andre Huler, uddrager han det Resultat, at det, i det mindste i enkelte Individer, overtræffer de stårste nulevende vilde Arter af denne Slægt, at det har beboet. Hulerne og fyldt dem med Knogler ved at slæbe sit Rov ind i dem ligesom den europæiske fossile Hulchyæne. En nåiere Undersågelse af Knoglerne. viser nemlig, at deres Beskadigelser tildeels ere af den Natur, at de ikke levne mindste. Tyiyl om at de hidrøre fra Indvirkningen af RBovdyrs Tænder, og den OØmstændighed, at Knoglerne af de unge Huleulve, som fandtes i Lappa de Cerca grande vise samme Beskadigelse, giår det sandsynligt, åt den ligesom Hulehyænen angreb sin egen Slægt. Men foruden disse Beskadigelser viste sig andre, idet nemlig Knog- lerne vare afrundede, og afslebne paa alle fremspringeude Dele, … Forfatteren viser mu at Vandet engang vedvarende har bedækket Engen og. staaet håjt op paa Indianerklippen, der endnu bærer Mærke af denne højere Vandstand i en horizontal Fure, som låber omtrent 40 Fod høit over Engen. Vandet maatte i den Tid ståae i de dybere Dele af Lappa de Cerca grande, og lidt efter lidt maatte Knoglerne af de fortærede Dyr falde ned i disse Vandsamlinger, | hvor de ved Vandets Bevægelse bleve afrundede. Denne Henliggen. i, det Ad [ 12 kalkholdige Hulevand forklarer ogsaa hvorfor den dyriske Substanis som ellers naar den forsvinder efterlader en porås Knoglemasse, her er fortrængt af Kalkspath, der har sikkret Knoglerne en bedre Vedligeholdelse end man ellers pleier at iagttage. Tilsidst slutter Dr. Lund af Hulens Beliggenhed i Nærheden af den nu udtårrede Indsåe og den overvættes store Mængde af fossile Paca Knogler, at dette Dyr ligesom den nulevende Art har fårt en amphibisk Levemaade. : Professor Æschricht har, ved at erholde en Mængde særdeles friske og velbevarede Exemplarer af Cltone borealis, faaet Leilighed til at undersoge dens indre Bygning. Denye Forhold, han hav fundet eller de hidtil tvivlsomme han har oplyst, ere især fålgende: 1) Det af Cuvier angivne Karnæt paa Finnerne er (som Flere allerede have formodet) et Næt af Muskelfibre. De ligge paa hver Flade af Finnerne i et dobbelt Lag, hvert Lag bestaaende af næsten parallele Fibre, men de to Lag paa hver Flade krydsende sig skraat, hvorved de tage ig ud som et Gitterværk af skieve Rhomboider. 2) Finnerne ere forenede ved en smallere "Middeldeel, der gaaer ivers igiennem Dyrets Halvdeel, og hele Svåmmeredshabet, hvoraf Finnerne kun udgiåre de to store udstaaende Sidedele, har Lighed med en Kajakaare. 3) Clione har to meget fuldkomment uddannede Øine; men disse sidde ikke, som Flere have angivet, for paa Hovedet, men i INakken, eller i Tver- furen: mellem Hovedet og Bagkroppen: : 3) "De 8 saakaldte Tentakler paa Hovedet ere, i Henseende til deres almindelige Forhold, overmaade rigtigen beskreven af Pallas ogFabricius, men ikke af Cuvier. Kun de to af dem (som Cuvier ikke omtaler) ere virkelige Føle- horn, og disse kunne krænges ind, saa at de udvendigen heelt forsvinde, paa samme Maadé, som Sneglenes 'Fålehorn i Almindelighed. Det er udentvivl disse to Fålehorn, der ikke fuldkomment indkrængede, men staaende frem som to smaae runde Forhåininger, ere blevne holdte for Oime, f. Ex. af Blainville. De 6 stårre Tentakler kalder Forfatteren, paa Grund af deres Plads og Form, Hovedkeglerne, Disse kunne ikke krænges ind, men kun trækkes noget sam- men, og skiules ved en dobbelt Hudfold (Præputium Pallas ), der kan slaaes . over dem, og, naar dette skeer, faaer Hovedet den tvekuglede Form. Disse Hovedkegler have en 'stærk råd Farve, og skiulte under Præputium gave de 13 Fabricius Anledning til Characteren for Clio: ”ore coccineo”. Deres råde Farve sees under Lsoupen indskrænket til mangfoldige Pletter (omtrent 3000 paa hver Kegle). - Under Microscopet -erkiendes atter hver af disse Pletter for en Fremstaaenhed, bestaaende åf omtrent 12—20 stilkede, concave, runde Plader; Stilkene indesluttede i en rårdannet Skede. Disse Hovedkegler ere altsaa udentvivl Sugeredskaber , eet med det af Cuvier beskrevne hos Pneumodermon. 5) " I Munden, hvis Plads meget rigtigen er angivet af Pallas og Fabricius imellem Halskeglerne, sidder paa hver Side et Bundt bårsteagtige, guldglindsende Tænder, der ligeledes af disse Iagttagere vare kiendte, og med stårste Uret nægtedes af Cuvier. De kunne trækkes ind og skiules i egne Skeder ved Siden af Mundhuulheden. (Lignende Skeder sees paa Cuviers Figur af Pneumodermon, formodentlig indeholde ogsaa disse saadanne Tandbundter). 6) I Munden har Clione en Tunge (hvilken ikke maa forvexles med hvad Cuvier kalder la languette som er hvad Pallas kalder Lingula, nemlig den midterste Flig af det tvivlsomme Organ, Halskraven, paa Bugsiden af Halsen). "Tungen er paa det. meest regelmæssige besat med flere Hundrede microscopiske, krogede Tænder. 7) Hos Clione finder det samme nåre Forhold Sted mellem Mave og Lever, som Cuvier har efterviist hos Preumodermon. 8) Clione har en Penis, der er skilt fra de ovrige Kiånsdele, og ved en særegen Mechanisme kan skydes ud af'en egen Aabning paa håire Side af Halsen. Den bageste, tykkere -Deel af denne rårdannede Penis har Cuvier iagttaget, men troet, at Æggeladeren (som maa være bleven beskadiget under Dissectionen), udmundede i den, 9) . Testiklen er et stort, næsten giennemsigtigt Organ, der formodentlig har. været oplåst paa det af Cuvier undersågte Exemplar. Dens Udfåringsgang -… forener sig med en hosliggende Blæres og med Æggestokkens, og den fælleds Udfåringsgang udmuader særskilt paa Dyrets håire Side, ikke langt fra Gattet. 10) Giælledannede Aandedrætsredskaber ere endnu ikke blevne efter- viste hos Clione. At Cuvier antog Finnerne for Gieller, grundede sig deels paa den urigtige Antagelse at deres Muskler vare Blodkar og deels paa den store Blodkarstamme, han iagttog at gaae mellem Finnerne og Hiertet, ,;men dette Blodkar staaer ikke i Forbindelse med Hierteforkammeret, men med NDR 44 Hiertekammerets Spidse, eg maa altsaa antages for en af Aortas Hovedstammer ikke for noget Giellevene. Efter Hiertets Leie at démme, maa Aandedrættet overhovedet ikke skee paa den forreste Deel af Dyret, men paa dets Bagkrop: Dette indeslutter 5 store aflukkede Huulheder, fyldte med en klar Vædske, og Hierteforkammeret ligger (indesluttet i Hierteposen) tæt op til dem. Hvis det ikke tår, formodes, at'paa:den levende Clione skulde findes frithængende Gicller paa Bagkroppen, der endnu ikke skulde være sete, saa maa formodentlig disse tre Huulheder i Bagkroppen staåe i et væsentligt Forhold til Aandedrættet. 41) Foruden disse tre store Huulheder fmdes paa håire Side af Bag- kroppen mellem Hierteposen og Leveren en egen Sæk, der ofte indeholder Kalkansamlinger, Urinsækken. 12) Clione har et udmærket skiønt Farvespil. Ikke alene Hovedkeg- lerne, men ogsaa den bageste Deél af Kroppen er meget stærk rosenråd. Ligesom denne råde Farve paa Hovcdkeglerne" hidrører fra Sugeorganerne, saaledes. hidrårer den paa Bagkroppen 'fra utallige Hudsække af en egen Form; | fyldte med en råd, olieagtig Vædske, Disse Hudsække staåe lidt frem paa Huden, og fra dem fåaer Huden sin knobrede ((seabrosa ) Beskaffenhed. Hud, Muskler og Vædskerne i Bagkroppens Huler.ere giennemsigtige; Nerverne; Penis og Æggestokken rådlige med forskiellige Nuancer: Leveren er sorte- graa og tager sig ud som en sort Plet paa Dyrets Ryg, hvor den sees tæt op til den rådlige Æggestok. ; 13) Clione (og formodentlig ligeledes Cymbelia) synes ifålze disse Undersågelser at staae meget nær, i Henseende til sin indre Bygning, til Pneumodermon. Maaskee staae altsaa Pteropoderne overhovedet meget nær- mere hinanden i denne Henseende end man har troet. j 14) Ptéropodernes Bygning er neppe i nogen Henseende mitlllre com- pliceret, eller mere lavtstaaende end nogen anden Ordens af Bløddyrene. Etatsraad Ørsted har forelagt Selskabet en Afhandling over -Sky- pompen. Efter at have fremstillet Hovedindholdet "af alle de Iagttagelser herover, som han har kunnet,samle, viser han at de alle lade sig udlede af en Hvirve!bevægelse i Luften. Denne Mening har vel allérede tidligere været fremført, nemlig af Muschenbroek; men denne Physiker havde udledet Hvir- velens Øprindelse af en Aarsag, som almindeligviis ikke er tilstede, Han antog nemlig at Lufthvirvelen skulde frembringes ved to parallele men modsatte 15 ”Laftstråmme, i Nærheden af Jordens Overflade, ved hvilke den mellemliggende stille Luft skulde sættes i en omdreiende Bevægelse. Men Erfaringen viser, åt disse Hvirvler meget ofte, ja man kan sige som oftest opstaae i er stille Luft, hvor hine mødsatte Luftstråmme ganske savnes. Hans Theorie kunde derfor ikke bestaae; men i de hundrede Aar, som siden ere forlåbne, har man, ved denne i sig selv rigtige Forkastelsesdom, altfor meget ladet sig lede bort fra det rette Spor. I det man med Muschenbroek sågte Aarsagen til Skypompen i de lavere Luftegne, maatte man nægte Tilstedeværelsen af de modsatte Luft- stroémme, som skulde frembringe - Hvirvlen.. Der gaves imidlertid mange Kjendsgjerninger, som syntes at sætte Skypompens Oprindelse ganske i Jordens Nærhed. Man havde ofte bemærket Ståvhvirvler i Jordens Nærhed, og endnu mere idinefaldende havde man bemærket" opstigende Vandséiler paa Havet, fårend man endnu bemærkede nøgen Skytragt derover. Paa den anden Side var det dog aabenbart, at ei bløt Skytragten, men ogsaa den Hagel, den Regn, den Torden, -som man saa' sædvanligt bemærker derved, henvise …. paa en stor Virksomhed i de håiere Luftegne. Ørsted gjår den Bemærkning, at det meget vel lader sig tænke, at Skypompen bestaaer i en Lufthvirvel, som begynder nogle Tusinde Fod over Havets Overflade, og derfra udbreder sig ned ad. Lufthvirvlen selv sees ikke, saalænge den ikke omfatter synlige Dele det være sig Skyer, Ståv eller Vand. Har denne Skyhvirvel ikke truffen paa kjendelige Skyer, førend den naaer Jorden eller Havets Overflade, saa synes det for den blotte Iagttager, som om Skypompen tog sin Begyndelse nedenfra. Det samme vil skee, naar Læfthvirvlens Axe har en meget skraa Stilling mod Jorden. Den med Sagens Natar ubekjendte vil da ikke 'sætte den tilbérende Skymasse i Forbindelse med den bevægede Masse hernede, mellem hvilke han ingen Sammenhæng seer. Betragter man derimod Sky- pompen som en stor sammenhængende Lufihvirvel, saa forstaaer man deraf slet alle Særsynene derved. Den midtpunktflyende Kraft : Hvirvien maa drive Luften bort fra Åxen, saa at der i dens Nærhed maa fremkomme en stor Luftfortynding. Baade oven og neden fra vil Laften stråmme til for at udfylde . det mere eller mindre udtåmte Rum. Som oftest indeholder den åverste Deel en Skymasse, som saaledes synker ned i Midten, og herved faaer en tragt- agtig Skikkelse, Men ofte synker der endog en lang Sky- eller 'Taagestribe langs. ned med Axen. Naar den nederste Deel af Lufthvirvlen ikke rårer Jorden, 16 maa Luften fra alle Sider stråmme til, og stige op langs med Axen, indtil den, standses af den nedsynkende Luft; men naar Lufthvirvlen maaer- Jorden eller Vandspeilet, maa den tilstråmmende Luft efter Omstændighederne drive Ståvdele eller Vand op i det Indre, og altsaa frembringe en Ståvståtte, eller en Vandståtte. Ved den midtpunktftyende Kraft ville de Dele af Jorden eller Vandet, som ere længst fra Axen slynges udad, og da de finde Modstand saavel i ;den live udgaaende horizontale Retning: som nedenfra, saa; maae disse Dele faae en ikke blot udadgaaende, men + tillige opstigende Bevægelse, Man har derfor seet Omkredsen af Skypompens nederste Deel al Havet tage Skikkelse af en omvendt Skaal, dannet af Vand. I Skypompen scer man ofte Skruegange, og det ikke sjeldent nogle som ere drejede til Hire, medens åndre ere dreiede-til Venstre. Dette hid- rører derfra at baade de. Dele, som stige opad deri og de som atter falde ned, deeltage i Ømdreiningsbevægelsen, "Vel drives de alle til samme Side; men de, som stige op og f. Ex. dreie sig til Håire, have aabenbar en Retning, som krydser den et nedstizende Legeme har, naar det drives til samme Side, Den Sugkraft, som Skypompen efter' det Foregaaende maa have, frem- bringer ofte meget store Virkninger. Man har seet Dåre og Vinduer. derved sprængte ud ad, ja Lagener, ILommetårklæder o..dl. stoppede ind i Revner i ligeover for hinanden staaende Vægge af en Stue. Hvor en Skypompe har staaet en kort Tid oven over et Sted, uden- umiddelbart at beréåre Jorden, har man seet den oprykke eller omstyrte Træer, saaledes at deres Toppe vare vendte hen mod Midten af det Sted, hvorover den har staaet. Flere lignende Iagttagelser kunne kun berettes i den omstændelige Afhandling. Den Luft, som trænger ind ovenfra, maa 'tildeels komme fra meget højtliggende Luftegne, og derved indfére. en meget koldere Luft i Skyen. Herved vil en stor Mængde Vanddampe. fortættes, og tildeels fryse. - Ved Bevægelsen ville mange af disse frosne Dele. afvexlende komme i Beråring | med Dampe, der kunne give dem .nyt Overtræk af Vædske, og atter med kold" Luft, hvori dette Overtræk kan stivne. Saaledes ville der danne.sig Korn af mange. concentriske Iishinder, med andre. Ord: Hagel,- just saaledes som de . vise sig 1 Virkeligheden. Er den ovenfra kommende Luft ikke kold nok for at danne Hagel, eller kan den lavere Luft afgive Varme nok til at smelte Hagel- kornene, dannes meget store Regndraaber. » = "Enhver hurtig Daapfåtkstejng frembringer stærk Elektricitef, og deraf Forstaaes de Lyn og den Torden, som ofte ledsager Skypompen. O. mener, åt de store Hagelbyger, som paa' mange Steder-og navnlig i Frankrig og det sydlige Tydskland ofte ådelægge et langt men smalt Land- stråg, vel kunde betragtes som Fålger af en Skypompe, hvis Fod er i de lavere Skyer, og som maaskee rækker op til en betydelig Håide: - Han troer ligeledes at der kan gives Lufthvirvler, som enten ere horizontale, eller nær denne Stilling, og troer at denne Tanke nærmere burde pråves ved Iagttagelser O. tilstaaer at han med alt dette ikke har angivet Grundaarsagen til Sky=. - pompen, nemlig Hvirylens Aarsag; thi dertil hørte, at mån enten maatte vise at der havde været modsatte parallele Stråmme i de håiere Luftegne over de Ste- der,, hvor Skypompens Dannelse begynder, eller man maatte angive nogen anden Aarsag dertil; men han troer, at man hellere maa nåies med at vise den inder- lige Sammenhæng mellem alle Naturbegivenhedens enkelte Særsyn, end opstille uhjemiede Formodninger. Derimod bemærker han, at det ikke blot er sand- synligt, at der kan gives Lufthvirvler i de håiere Luftegne, men at man endog har en umiddelbar Erfaring derom, idet nemlig et Laftskib, som opsteg 1784 i Nærheden af Paris, kom i en saadan, og derved blev sat i den yderste Fare. Candidat Krøyer har indsendt til Selskabet en Beskrivelse over grån- landske Amphipoder. " Denne Afhandlig, som fandtes værdig til at optages i Selskabets Skrifter, og” hvorfor Selskabet tilkjendte ham sin Medaille i Sålv som et Agtelsestegn, vil findes 'aftrykt i det snart udkommende Bind. De mange nåiagtige Beskrivelser, den indeholder, tilsteder ikke vel et for nær- værende Oversigt passende Udtog. Candidat Steenstrup har vundet den af Selskabet udsatte" Præmie for en Afhandling. over de Forhold, hvorunder Naaletræestammer forekomme i vore Moser. (See neden Efterretningen om Priisopgaverne). Forfatteren giver fårst Monographier over Moserne «Vidnesdam” og «Rudersdals Kroes Mose”. Den fårste af disse er et stårre og uregelmæssigere Basin, der fra Bunden til Overfladen viser' forskjellige Afdelinger. Ved Randen af Mosen, umiddelbart paa den Grusskrænt, som omgiver Mosebasinet, findes et Lag afen mårkbrun og språd Tårvemasse, fornemmeligen beståaende af. Grene Naale og Kogler af Fyrretræer, hvis "Rødder sees at have været fæstede i Gruset, og livis Stammer ligge fra Skrænten ud i Mosen. Disse Fyrretræer få 18 synes i enkelte Dele at afvige fra de Fyr, som nu voxe i" Skåndinavien. Over denne Masse ligger et Tårvlag af samme Farve, men Levninger 'af Ege- træet; Rådder, Lov og' mindre: og stårre Grene, ere fremherskende, blandede - med Dele af Birketræet og af græsartede Planter; herpaa' hviler 'dét' &verste og mægtigste Låg, dannet af Elletræets”Afrald; af ene 9% staaende re: buske ;' af Birk, Hasler og Piléartérs > E Midten eller den dybere Deel af Mosen træffes nederst en Ferskvandskalk af 41 Fods "Mægtighed, hvori”især” forekomme "talrige Skaldyr af Slægten Limnæus;. Kalken indslutter et lille Indlag, omtrent 1—4 2 Tom. tykt, bestaaende tildeels af-Blade af Myriophyllum. "Over Kalken ligger en Torymasse, som er 2—% Fod tyk og dannet i dens nederste Deel åf Sphagnum, håiere' op 'af Sphagqnum'og Lichen rangiferinus Log i dens åverste Deel af 'en Hypnum, som synes ”at være H. cordifolium; i Sphagnum-Massen ere de fra Skrænten omfaldne'Fyrretræer indhyllede,; mer Egetræerne findés først i den Afdeling af Massen,' som er dannet af Lichien rangiferinus og Hiyjpnum cordifolium, og heri maae'de "endog -have voxet, da nogle "af "dem forekomme med"Rod og Top indhyllede' deri; Kun paa eet Sted blev der fundet flere (11)7 naturlig Stilling staaende Rødder og korte Stammer af Fyrretræer; som råbede "en" meget forkråblet Væxt, Denne'helé Mosudvikling "dækkes af 2—3 Fod Tårv, hvoraf, ligesom åf det våverste Lag ved Randen "af Mosen, de staaende Rådder af Elletræer og Affaldet' af samme Træart, udgjér den fornemste Deel. Birke- træet findes igjennem alle Mosens' Afdelinger. Den ånden Mose frembyder i det Væsentlige de samine Phænomener. Tårven har dannet sig i et langt mindre med"brattere Skrænter' forsynet Basin: disse ere fårst klædte med et Lag af Hypnum ((cordifolium?'); derpaa fålger Fyrre- træets Affåld i et 'temméligttykt Lag, såa Egetræernes og Elletræernes Lag, hvil- ket er det mægtigste, "Længere fra Randen og i den midterste Deel af Mosen " iagttager man dérimod folgende Lag: forst et kiselrigt, bladet og skifret Lag af oplåste organiske Levninger, hvoriblandt erkjendes Populus tremula og Aftryk af Slægterne” Potamogeton, Equisetum, Myriophyllum; derover ligger den "egentlige ”Pårvmasse, bestaaende af et Lag af H. cordifolium, i hvis nederste Deel ingen Fyrrelevninger ”sporés, men i dens' åverste Deel findes baade Naale og Stammér af F yrretræet , som ogsaa Rødder og Blåde af Bir- ketræet; af et Lag af Sphagnum og Hypnum proliferum L.uden andre fremmede 19 Indblandinger end. Dele af Ege- og Birketræet, og af et Lag, som især er dannet af Ellelevninger og som mere eller mindre ligne det åverste Lag ved Moseranden. tvagl: s Med disse Iagttagelser sammenstilles nu. Iagttagelserne fra andre Moser, saavel fra samme Egn som fra.andre Egne af. Landet, og. Forfatteren troer ved. den store Øvereensstemmelse, han har fundet. i disses Dannelse, at være kommen til, folgende Resultater: re 1): Med Hensyn. til de 'Træer,…som findes. i vore Térvemoser, og som fornemmeligen have bidraget. til deres: Dannelse, .kan, man. adskille .3 for- skjellige Vegetationsperioder;:… Fyrretræernes,;… Egetræernes og Elletræernes; hvilke, skjønt forbundne, ved Overgange, ere..bestemt adskilte. fræ hinanden, 2). I den ældste af disse Perioder - viser Tilstedeværelsen. af…F. yrre- stammerne i Mosen at Skovene have bestaaet, idetmindste; tildeels,; af Træer; som nu. ikke længere voxe vildt. i Danmark,:og deres Forekomst i, Moserne overalt i.de håiere Strækninger af Landet. godtgjår:at Fyrreskovene; haye været udstrakte, over den stårste Deel af..dette, I-den, mellemste Periode have Skovene bestaaet af Træer; som nu ere: blevne sjeldnere, men: den sidste Periodes : Vegetation knytter sig aldeles. til.den nuværende. sån 3), Fyrretræernes Periode ligger. længere tilbage end Danvserke forste Beboelse, ;.medens. enkelte..Kunstfrembringelser, synes at tyde, hen. paa:at-alle- rede. i 'Egetræernes. Periode . Danmark . var beboet af .en Nation, som besad nogen .Kunstfærdighed. y 4). Alle, Træerne; enten da ere; brudte eller, attiudbels med. Roden; ligge. med Toppen ud ;i. Mosen, med Roden nær, Randen. eller, paa.Skrænten; da de altsaa ikke ligge imod noget. bestemt Verdenshjårne,: men deres. Retniug er afhængig af Mosens, kan. det ikke.antages. at Træernes Ømstyrtning…har-sin, Grund i nogen voldsom Catastrophe, mener skeet: ved sædvanlige Naturbe- givenheder, ligesom den ogsaa indenfor samme Vegetationsperiode har fundet Sted til meget forskjellige Tider. ; " 5) Naaletræernes Harpix har under det atillke Tryk og Vandets Indvirkning undergaaet en Forandring og er blevet til Schererit. ; Ra 20 Den historiske Classe. Geheimelegationsraad og Professor Bråndsted har forelæst Selskabet en Afhandling om Øen Leukas: I de fårste Aarhundreder efter den Tidsalder som Hellenerne” selv "kaldte den heroiske, og endnu til Homers Tid, synes den Halvé som siden kaldtes Leukadia eller, efter dens vigtigste By, Leukas, intet bestemt Navn åt have havt. Homer nævner blot INerikos (senere NNeritos og endelig Feukas) som en anseelig Stad paa den Jordtunge der forbandt Halvåen med Fastlan- det(2) og som underlagt det Kefalenske Rige eller Odysseus' Besiddelser af hans Fader Laertes. Af det Strabo angiver (), tildeels efter Aristoteles (€) fremgaaer det som upaatvivleligt, at ligesom et ældgammelt og, som det synes, med Karerne beslægtet Folk Lelegerne, till de hellenske Stammers Indvan- dringstid i Europa, og endnu længe efter denne Tidspunct, var vidt udbredt i de sydvestlige Provindser af det, siden, hellenske Fastland, især i Akarnanien og Æltolien, saaledes har ogsaa en lelegisk Stamme havt denne Halvo i Besiddelse til den iliske Periode (den trojanske Krigs Tid) og det Nerikos eller Neritos (siden Lcukas) som Laertes, Odysseus” Fader; indtog og lagde under det Kefallenske Rige, var upaatvivlelig en Lelegisk Stad. Overalt udslettedes aldrig, til Grækernes Tid, Eiendommelighederne af de oprindelige (autochtløone) Folkefærd: de lelegiske Stammer i disse vestlige Provindser, Akarnanien og Ætolien, uagtet Hellenernes store Indflydelse paa disse Lande igjennem alle de historiske Aarhundreder. Desligeste tabte sig heller ingensinde den ældre, epirotiske og pelasgiske Nationalitet i de nordlige Provindser: i det egentlige Epiros og i Thessalien, endskjåndt Hellenernes Overvægt, fårst deres Vaabens Magt og siden deres Industrie og Cultur, gave ogsaa disse Lande et andet Udseende i de historiske Aarhundreder og indviklede dem i deres egne (Hel- lenernes) politiske Forhold. (a) Odysseens 24 Sang, v. 377. (b) Strabo Geogr. Vilde Bog pag. 321 af Casauhonus” Udgave. (c) Et af de største Tab for os, i Henseende til Rundskab om Helfenernes ældre politiske og statsborgerlige Forhold, er det af Aristoteles” vigtige Værk om Staterne (TON TELOL), hvori denne store Skribent havde fremstillet over 150, maaskee over 200 hellenske og ikkehellenske (barbariske) Staters Organisation, Love og Ind- retninger. Jævnfér hvad Cicero herom yttrer; de finibusi Vte Bogs Ade Capitel i 21 Hvad denne Halvå, Leukas, angaacr, da synes den fårst i det 8% Aarhundrede får vor Tidsregning at være helleniseret eller indlemmet i hel- lensk Almeenvæsen og Colonialforhold, da Korinthier, udsendte (siger Strabo) at Kypselos og Gargasos, indtoge Halvåen, besatte Nerikos, forflyttede denne - By fra Isthmen, hvor den tilforn laae, lidt sydligere ind paa Halvéens Bjerg- kyst, og gjennemskar Isthmen selv for deres Handels Skyld, nemlig for at opnaae en kortere og mindre besværlig Sejlads især til deres vigtige Colonier Anakto- rion og Ambrakia, som vare anlagte kort Tid tilforn. Korinthierne gave nu Jordtungen, hvor Neritos tilforn laae, Navn af den Gjennemskaarne (Arwogvx- tog), og den lidt sydligere henftyttede By Navnet Leukas, efter det beråmte vestlige Forbjerg Leukata, som siden omtales af Forfatteren, og som baade i den antike Tid og endnu er Øens største Mærkværdighed. Begge Navne, baade ,Isthmens, Dioryktos (af Kanalen), og Byens for- andrede Nåvn, Leukas, bleve aldeles almindelige og findes overalt hvor disse Egne omtales hos hellenske og romerske Forfattere. Grækerne kalde endnu stedse Øen og Byen Leukada. Agia-Maura kaldes blot Fæstningen, anlagt paa. Ruinerne af et gammelt Kloster som bar denne Helgenindes Navn, Siden Besættelsen af Nerikos (senere Leukas) af Korenthierne, var denne Øens vigtigste By og hele Øen stedse, indtil Romernes Indflydelse i Grækenland, i et colonialt og afhængigt Forkold til Korinth. Men i Slut- ningen af det 3% og 1 Begyndelsen af det 2t Aarhundrede fér Chr. Fådsel, da Rom kæmpede med Macedonien om Overmagt i Grækenland, det egentlige Stridsæble, var Leukas paa en Maade bleven Akarnaniens Hovedstad; hvor Gesandte fra denne Provinds kom sammen for at raadslaae om fælleds Anlig- gender. Macedonsk Indflydelse (under Philip deu ITE) varRomerne her ugun- stig, og Consulen T. Ø. Flamininus maatte formelig belejre Leukas, som forsvarede sig med stårste Tapperhed, indtil Forrædderi, af indfødte Italiænere som opholdt sig i Leukas, havde overgivet Fæstningen, og Byen maatte bukke under. Romernes afgjårende Sejer over Philip den HI (ved Kynoskephalæ i Thessalien, Aar 198 får Chr. Fådsel) aarsagede ogsaa Leukas' og hele Akarna- niens Underkastelse. E Henseende til Kanalens Historie er det værd: at lægge Mærke til, at Philip den II, endnu i Begyndelsen af det 248: Aarhundrede får Chr. Fådsel, gik. med sine Krigsskibe igjennem Drzoryktos (ifålge Poly- bios i Ve Bog); men Forf. finder ikke, at Romerne siden med deres Krigs- 22 skibe have befaret Kanalen.:… De locale Angivelser som findes hos iLzvius (i " Q3de Bogs 16 og 479%. Kapitler, 1.Anledning af det romerske-Feldttog. mod Philip den IIL, Leukas” Indtagelse 0.s.v.) passe fuldkommen til Localiteterne endnu, undtagen at baade Oens Ostkyst og Akarnaniens. modsatte Vestkyst saaledes ere udvoxede i Strædet, ved Tilsætning eller Opdyngelse af Gruus og Tang i den lange Række af Aarhundreder, at ikke alene, al Gjennemfart igjennem Dioryktos er aldeles umulig, undtagen for, Monoxyla og. andre smaa. fladbundede Baade, men at endog Strædet, i viid. Afstand. fra Byen, er. blevet hvad de Gamle kaldte Wp.v004Xaoca, et Havkjær, et: ureent, faa Fod høit Hav: vand, "saa at alle Skibe, som komme: sydfra og opsejle Strædet, maae ankre langt borte. sydlig for Byen og udlosse paa fladbundede Baade og Pramme. | Forf. gik herpaa over til at meddele det Vigtigste om Oens…og Byens nuværende Tilstand, hvoraf her ikkun nogle Momenter kunne udhæves. Gens Befolkning er nu kun ringe imod hvad den var tilforn og endnu kunde være; den overstiger neppe 20,000 Mennesker, af hvilke de 5.å 6000. boe .i Byen Agia Maura, som har et mårkt Udseende, der. ikke .svarer til. den: skjønne Natur som omgiver den, og næsten lutter Træhuse, et Bygningsstof, som de,:i- den moderne Tid, her meget. hyppige Jordskjælv have. gjort. fornédent… Byen har sin. skjonneste Prydelse af en dejlig Ørange- og Oliveskov "som udstrækker sig "vestlig: for Sta Maura hen imød Bjergene. . Øens: vigtigste. Udtårselsartikel er Salt, som det lave Havvand i Strædet,… paavirket af Sommerens 'Solhede, afgiver i stårste Overflod.. — Oranger,.Citroner, Figen og andre.sydlige Træ- frugter. frembringer Øen i Mængde, men ingen udmærket Viin, ej heller Korn; dette hente Leukadierne 'sig. nu, som fordum,. fra Fastlandet,. og "Vinen .tage de med Rette helst paa Ithaca, Corcyra (Corfu.) og Zakynthos ( Zante ), som Alle have meget: fortrinlige Druer, Æn stor Mængde af. Leukas? Beboere gaae om Sommeren over til Fastlandet, for at hjelpe Akarnanerne med deres Håst- arbejde. De betiuge sig deres Lén som oftest. in. natura,. i Korn,;;og komme tilbage om Efteraaret belæssede med. Demeters ;gode "Gaver, hvilke disse Oboere selv savne: Paa sammé Maade hente fattige Zantioter sig deres Korn, ved Sommerarbejde nemlig hos deres Gjenboer, Moreoterne; paa .Elis” korn. rige Sletter. | . Kastellet Sta-Maura er i en Afstand af: 1 Miil eller lidt mere fra Byen, naar man nemlig gaaer den sædvanlige, Vej paa Jordtungen som låber 4 23 u nordåstlig Retning. hen imod Bioryktoss men fn Fodgængere skyder en kortere Vej tværs over Lagunen, paa en. gammel Vandledning som; i en Højde af.2 til 21 Alen over Vandfladen, paa 366 Arkader tilforn har tilført Kastellet sit Drikkevand. Denne Vandledninger ikkun halvanden, Alen bred paa Overfladen og uden noget Slags Rækværk. " Spon fortæller i sin Rejse, hvorlunde han med Skjælven kom ad denne ophåjede Steensti; Forf. forekom den ikke saa farlig; men vistnok maa Den, som foretager denne Spadseretur, ikke være svimmel ; ellers er; han. udsat for. at falde.i "Lagunen, som paa begge Sider omgiver Vandledningen. ? i: Mærkværdigere SSÅ noget aridet Sted paa Leukas er Nlisner Eikdkile; især. ved det: mythiske Ry,; som gjorde dette Forbjerg navnkundigt i Oldtiden, og ved dé.Ceremoniér som Sagnet 'og Folketroen, anledigede her;: — I Nær- heden) af denne Marmorklippe, som. paa tre Sider og i meget betydelig Højde næsten lodret nedskyder: i Havet, eré endnu, vel ubetydelige men dog meget kjendelige Brudstykker og Substructioner. tilbage af det 'Apollonstempel som de . antike' Forfattere saa ofte' omtale (?). Dog langt mere, end ved Apollonstemplet; var denne. Klippe navnkundig i Oldtiden ved den magiske Kraft, som Folke- troén tillagde denne Localitet,: til: at helbrede for ulykkelig Kjærlighed, Et Spring frå:denne Klippe ud 1 Havet ansaaes nemlig ;som et radicalt Middel mod ulykkelig eller, forsmaaet: Elskovs Kummer. Derfor kaldtes Klinten almin- deligen. de: Elskendes Klippe (79 &ma tav Spavrav), eller Klippen, som troes at give de Elskende Ro (7å urt tous bporag: mAVvEeLv! måTLoTevuvov)” og Oldtiden nævner os mange beråmte Navne af Personer som virkeligen have underkastet sig den farlige Cuur (€).… I Apollonstemplet her -var "én ihdviet Rolle eller Bog, hvori de Personer, ;som kom for åt underkaste sig; Curen, "maatte indskrive 'sig,”med Angivelse af den: elskede: Gjenstand og "de 'Aarsager som havde fremskyndet den farlige: Beslutning; - dette var: da en Art Skrifte- maal. Det. synes overalt; at Apollonstemplets Personale har bavt: Bestyrelsen (d) Her udhæves ikkun. éet. Sted, af Æneidens Ildie Sang v. 274: «Mox et Leucatæ nimbosa cacumina montis et formidatus nautis aperitur Apollo.” (e) See herom Forfatterens Yttringer i Forklaringen af en mærkelig Gemme i Bjerg- krystal, forestillende Digterinden Sappho, i andet Bind af hans Værk: Voyages et Recherches en Gréce, pag, 282—283. (| 24 eller Opsynet ved demne underlige Indretning. At Springet ikke altid gik vel. af for Patienten, kan ikke undre øs, thi om det end stedse foretoges i stille Vejr og fra et Sted paa Klinten, hvor Såen lige under var dyb nok og aldeles fri for Steen eller Klippestumper; om og de nådvendige Baade til at opfange Patienten vare i Beredskab, saa udførdredes dog, vistnok, baade stærke Nerver og et stærkt Bryst til at slippe vel fra et Spring fra en Hoide se henved 200 Fod, ud i, Havet. Det Farlige i dette Foretagende tyde ogsaa noksom ved den Maiilks hvorpaa det aarlige Offer, som Leukadierne her bragte, forrettedes. Strabo, r Xde Bog, og flere antike Forfattere tale nemlig om en aarlig Ceremonie, (som dog ikke mere udfårtes til Strabo's Tid) påa- Leukata, nemlig at ned- styrte en, til Dåden dåmt Forbryder fra denne Klippe, til et Forsonings- eller Uheld afvendende Offer. Men man forbandt dog saa megen Humanitet, med Udførelsen af denne Ceremonie, at Forbryderen eller den uheldige Person, som var udkaaren til et saadant Offer, blev ombunden over hele Legemet med en stor Mængde Fjæder og Fuglevinger, endog med levende Fugle, for at formindske Fåldets Voldsomhed; slap han vel derfra og blev opfanget af de neden under stationerede Baade, saa formildedes hans Straf til at forvises Landet. Det mangler ellers ikke paa komiske” Fortællinger i Auledning af den leukadiske Elskovscuur. Saaledes fortæller f. Ex. Plutarch (f) om en Spartaner, som havde gjort det Låfte at foretage dette Salto mortale, men var bleven bange, da han kom ud paa Klinten. Da man derfor loe ham ud, sagde han rolig: jeg vidste jo ikke af, at mit Låfte vilde gjéåre et andet meget storre”Lofte fornådent.” En senere Samler fortæller om en vis Diagoras, som var bleven dådelig forelsket i sin Kjåkkenterne, men fandt selv, at denne Passion var uanstændig og vilde helbredes for. den ved at vove det Leukadiske &'Mua; men da han kom til Templet og saae Klinten, blev han bange, reed hjem og ægtede sin Kokkepige. For Resten udsprang denne underlige Overtro og de mærkelige Indretninger ved Apollonstemplet paa Leukata af ældgamle Myther og Sagn, som neppe findes berårte i de Ruiner af den græske Literatur vi endnu have tilbage, undtagen af Ptolomæos Hefæstions Sån, med Tilnavn Chennos, en Forfatter fra det 2det Aarhundrede (D I Apophtehzmata Laconica. (Plut. Opp. ed. Francof. in fol. Tom HH. p. 236 D.) 95 " efter Chr. F.. 1 Excérptet hos Photius af vderine Forfatters. Værk: (&). findes (pag 253 af Hoeschelii Udgave af Photius) folgende mærkelige Sagn: Klippén Leukas kaldes saaledes efter Leukas, een af Odysseus? Stalbrådre, en Zakyn- "thier, som skal have anlagt Apollonstemplet her. : Hvo, som 'nedstyrter' sig fra denne" Klippe, befries for ulykkelig Kjærlighed, ;og Aarsågen er denne: Efter Adonis? Dåd sågte den sårgende- Afrodite overålt 'efter Apollon,-for at raadfåre sig med ham (som éen, ;med Forudvidenhed og Spåadomsevne begavet Guddom) om sin ulykkelige Kjærlighed; hun fåndt Apollon "endelig i Argos paa Cypren og udåste sit Hjerte for Guden. . Han forte hende til den Leu- kadiske Klippe og båd hende at styrte sig i Havet. ” Afrodite gjorde det, og fålte sig strax lettet for sin Længsel og Kummer.. Hun spurgte! da: Apollon om Aarsagen til denne magiske Kraft; Apollon svårede: fordi selve: Zevs, då han var forelsket i Here, pleiede at komme herhen, og stedse fandt Lindring påa denne Klippe.” "Vi see af dette Sted af Ptolomæos i det mindste saå meget; "at de religiåse Sagn, som foranledige hine' besynderlige Indretninger paa den læeukadiske Klippe, stige op til.den fjærneste Oldtids mytbiske "Traditioner Da alle nyére Reisende, som besågte hiin romantiske Klippe og Ruinerne af Apollonstemplet; droge did til Såes, og.derimod Landvejen, een Dagreise fra Staden. indtil det sydvestlige Forbjerg,. ikke' hidtil er beskreven i: nogen try ktBog, saa foretog Forfatteren, i April Maaned 1820, denne Udvandring, fra Staden Agia-Maura igjennem Landsbyerne Exåthi, Kuvilid og Athåni, og forbi amflre, tildeels paa Bjergene skjånt beliggende Landsbyer: Epélphisa, Sphakiétes, Kalamithis, Diamigliåni -og=Drågtio. Denne Vej har adskillige, ogsaa med Hensyn paa Øens antike Tilstand, mærkelige Punkters-hwilke Forfatteren beskrev i nærværende Afhandling, som sluttede med en nåiagtig Fremstilling af de Ruiner, af Apollonstemplet og af andre antike Bygninger, som endnu ere forhaanden i Nærheden af den navnkundige Marmorklippe. Professor David forelæste et Brev til Dr. Pillermé i Paris om Mortalitets forholdet i Danmark siden Midten af det forrige Aarhundrede, i hvilket han viste, hvorledes dette som Fålge af den stigende Velværen, Culturens Fremskridt og en bedre Sundhedspleje har forandret sig omtrent i samme Grad og paa samme Maade som Dådeligheden i Frankrig efter den nævnte Academikers (g) Under Titel Ispl Ting elg modvpaderav xarvrg loroplac. "26 og Chateauneuf de Benoistons Iagttagelser, Hertil knyttede han nogle Bemærk- ninger for at vise at Meortalitetsforhøldet i den yngre Alder ikke aftager og ikke bestandig kan aftage i samme Grad som Mortaliteten øverhovedet, at man derfor ei bår tillegge hiint Forhold for megen Vægt, men at Alting kommer an paa om det dåde Bårneantals Coefficient divideret med Mortalitetens Coefficient er stor eller liden. Ved Sammenligningen af to Lande eller af to forskjellige Perioder: er dette Hensyn af stårste Vigtighed. I Danmark kommer der f. Ex. 354 Bårn under 40 Aar iblandt 1000 Dåde, og i England 393; heraf alene kan man intet slutte uden at feile. Men naar man veed at Mortalite- tens Coefficient paa det fårste. Sted er 40 og paa det andet 50, saa seer man at Mortaliteten i den yngre Alder i Danmark er 8,850 og i England 7,860, at den altsaa er stårst der, hvor relativ de færreste Bårn ere dåde. Vil man derfor i Sammenligningen' gaae frem med Sikkerhed, bør man ei sammenligne hine Forhold men de angivne Qvotienter med hinanden. - Men for at faae disse, maa Mortalitetens: Coefficient haves, og dette er ikke muligt, naar man: ikke kjender Folkemængdens Stårrelse. . Enhver Undersågelse om Mortalitetsforholdet maa derfor være baseret paa en nåiagtig Folketælling, og det viser sig ogsaa her, at regelmæssige Folketællinger ere uundværlige, naar WL man overhovedet med Sikkerhed vil foretage statistiske Undersågelser. — . i P. . tig Ordbogscomissionen. å . — Revisionen af Bogstavel S er siden sidste Beretning fremmet i 22 " Måder og saaledes rykket frem til Ordet $/angehud. Trykningen er fortsat indtil Ordet Skydsel. Det hidtil trykte af dette Bogstav udgjårå det Hele £ neger 4/1 KLA Årk. ak Landmaalingscommissionen. re] ; Klit " … Stikningen af det Generalkort over ,Danmark, som Selskabet har ” Mg — besluttet at udgive, fortsættes. ' ” Den meteorologiske Committee. ”A "27 ø har modtaget Iagttagelser fra forskjellige Observations-Steder. Instrumenter ere meddeelte til Pastor Hansteen paa Samsåée, til Missionair Dan Hammer i Grånland og til Studiosus J. Hallgrimson, der har gjort en Reise i Island og senere har tilstillet Committeen de af ham gjorte Iagttagelser. Observator Ma- gister artium Pedersen har med Selskabets Instrumenter ladet foretage en Række 27 af Thermometer Iagttagelser paa Nicolai Taarn og paa Nyholms Hovedvagt for at erfare 'Temperaturens Gang i Dågnet. 'Trykningen af det andet Hefte . af Colleetanea meteorologica, som indeholder Landphysicus Thodstensons Veir- lagttagelser i Island for en lang Aarrække, er næsten tilendebragt. Priisskrifter og Priisopgaver. Til Besvarelse af det mathematiske Priisspårgsmaal, som i 1835 blev udsat, har Selskabet modtaget en Afhandling med Motto: ab his via ster- nitur ad majora”; men har ikke fundet den værdig til den udsatte Præmie, .deels: fordi Forfatteren uden at gaae ind i den-forlangte Undersågelse alene har beskjæftiget sig med en dermed beslægtet Gjenstand, som ingen Vanske- ligheder frembyder og kan ansees som forhen nåie bekjendt, deels fordi - han i de Udviklinger og Calcaler, som ere satte 'istedetfor det opgivne Æmnes Behandling ikke har kunnet opnaae den Orden 'og Elegants i Fremstillingen, som af et videnskabeligt Arbeide forlanges, men ved vidtlåftige og unådven- dige Gjentagelser og ved at tilsidesætte de kortere og beqvemmere Methoder for de mere besværlige har givet sit Arbeide en Udstrækning, der ikke staaer i noget Forhold til de vundne Resultater. ) .— Til Besvarelse af den -philosophiske Classes i Aaret 1835 fremsatte Priisopgave, i hvilken Grunden til Forholdet mellem det Aandelige og det Sandselige i den menneskelige Siel, der baade tilkjendegiver sig som et Over- eensstemmelses- og som et Uovereensstemmelsesforhold, ånskes oplyst ved en Undersågelse, ved hvilken et almindeligt Resultat om dette dobbelte Forhold udledes og Resultatets vigtigste Fålger, fornemmelig i Henseende til Villie og Sindelag, Frihed og Vilkaarlighed bestemmes”, ere sex Afhandlinger indkomne, alle i det tydske Sprog. Den Afhandling, som har til Motto: ) Forfatteren benævner forelåbigen denne lille Art saaledes, da Ligheden er saa stor at kun umiddelbar Sammenligning kan afgiåre Forskiellen. 23 paa det interresante Spårgsmaal om hvorvidt de nuleveride Arter repræsenteres ved lignende i den ældre Periode. Iblandt de 93 forstenede Arter gives der kun en eneste hvis Lighed med en nulevende Art er saa stor -at Forfatteren maae erklære dem for identiske dog med nogen Tvivl; denne Art er Loncheres ele- gans. Ogsaa i andre Slægter ere enkelte forstenede Arter, som i den Gråd ligne nulevende, at kun den nøjeste Sammenligning af en stor Masse, af Ma- terialier er i Stand til at give os Skielnemærker mellem dem. Det er igien her fornemmelig i Glires Ordenen og især i Rotteslægten at den storste Mængde af lignende Arter forekomme, dernæst i Pungrotternes Orden. Fradrages fra det hele Artsantal de aldeles forsvundne Slægtsformers Arter, blive 71 Arter tilbage. Af disse er 29 meget lige nulevende Arter, og saaledes blive omtrent 42 for- stenede Arter af nu existerende Slægter tilbage, som ere tydeligt forskjellige fra disse Slægters nulevende Arter. Selskabets udenlandske Medlem, Professor Hansteen i Christiania, har tilstillet det en Afhandling over Forandringer i Jordens magnetiske Itensitet, som ere afhængige af Maanens Beliggenhed. Han har ved en néiagtig Gransk- ning af sine talrige Iagttagelser over Magnetismens Itensitet, anstillede med hans bekjendte Svingningsapparat, fundet, at Magnetismens horizontale Kraft har aftaget fra 1820 til 1828, i hvilken Tid Maanens opstigende Knude gik fra Foraarsjevndågnspunktet til Efteraarsjevndognspunktet. — I denne Tid var nemlig Naalens Svingningstid paa omtrent 816 Secunder for 300 Sving- ninger, voxet 3,7 Secunder. Fra dette Tidspunkt derimod til 1839 har Iten- siteten tiltaget, og det langt stærkere end den havde aftaget i de foregaaende 8 Aar; Svingningstiden var nemlig bleven %,3 Sekund kortere. Efter en noiag- tig Dråftning af Iagttagelserne kommer han til den Slutning, at Magnetkraf- tens horizontale Styrke er underkastet to Slags Forandringer, een som staaer i Sammenhæng med Maaneknudernes Bevægelse, og altsaa giver en Tiltagen og og Aftagen i Lobet af 183 Aar, den anden derimod har en meget længere Periode. Denne skulde, beregnet for Løbet af 100 Aar, give en Forågelse af 0,04617 i den horizontale Magnetkraft. I hin kortere Periodes Forandringer er Tilvæxten stårst, naar Maanens opstigende Knude er i Foraarsjevndågnspunktet, paa hvilken Tid Ekliptikens Skraahed ogsaa er størst, hvorimod baade den horizon- 24 tale Magnetkraft og Ekliptikens Skraahed er mindst, naar den opstigende Knude er 180 Grader herfra. ,, Maanens Indflydelse paa Jordens magnetiske Kræfter,” siger Forfatteren, ,,kan enten være umiddelbar eller middelbar. . Naar dens Banes opstigende Knude ligger ved Foraarsjevndågnspunktet, saa danner Banens Flade en Vinkel af 28% Grad med Æqvator, og Maanen fjerner sig i hvert Omlåb vexelvis 285 Grad paa begge Sider af Æqvator, Ligger Knuden ved Efteraarsjevndognspunktet, saa danner Banens Flade kun en Vinkel af 183 Grad med Æqvator, og Maanen fjerner sig i hvert Omlob ikke mere end 185 Grad fra Jordens Æqvator. Besidder Maanen magnetiske Kræfter ligesom Jorden, såa maa dens forskjellige Stilling mod Jordens Axe i disse to Perioder have" forskjellig Indflydelse paa Jordens magnetiske Kræfter. Ogsaa en anden umiddelbar Virkning kan være tænkelig. Naar to Legemer af forskjellig Art berøre hinanden, saa opstaaer chemiske Virkninger, som altid ere ledsagede af elektriske, altsaa (efter Ørsteds Opdagelse) tillige af magnetiske Kræfter. I nogle Legemer opvækkes Elektricitet ved Opvarming, i andre ved et blot me- chanisk Tryk. Muligt kan det være, at ethvert dynamisk Forhold f. Ex. At- tractionsforholdet imellem to saa store Måsser, som Jorden og Maanen, kan … fremkalde. en svag Differents 1 de modsatte elektriske og magnetiske Kræfter, som ellers binde hinanden. Vide vi med Vished, om de elektriske og magne= tiske Kræfter ere væsentlig forskjellige fra Gravitationen, eller blot specielle Yttringer eller Modificationer af samme? Var dette saa, da vilde Maanen have en anden Virkning paa Jordens magnetiske Polaritet, naar den fjerner sig 285 Grad paa begge Sider af Æqvater, end naar denné Afvigelse kun er 18% Grad. Men Maanens Indflydelse kan ogsaa blot være middelbar, idet dens Banes for- skjellige Beliggenhed frembringer en liden Forandring i Ekliptikskraaheden. Sollysets Virkning maa vel ansees som Hovedkilden, idetmindste til de mindre Forandringer i Jordens magnetiske Tilstand. I de to Maaneder Marts og Sep- tember, da Solen gaaer over fra sydlig til nordlig, eller fra nordlig til sydlig Deklination, og den ene Jordens Pol begynder at beskinnes og opvarmes af Solens Straaler, den anden afkjåles og indtræde i Skygge, ere Nordlysene hyp- pigst, hvilket bebuder en Ophævelse af Ligevægten 'i Jordens magnetiske Kræfter.” Vi maae her indskrænke os til denne korte Meddelelse; "de skarpsindige 25 Dråftelser af alle Iagttagelserne og de Omstændigheder, som derpaa have havt Indflydelse kan ikkun Læsningen af hele Afhandlingen gjøre bekjendt med. Fyrretræerne i vore Moser have tidligere tiltrukket. sig det danske Viden- skabernes Selskabs Opmærksomhed og været Gjenstand for det Prisspårgsmaal, for hvis Besvarelse Cand. Steenstrup vandt Præmien. Ved de Undersågelser, som denne unge Videnskabsmand i denne Anledning har anstillet i Moserne' ved Holtegaard gjenfandt han en Substants, som allerede tidligere var iagttaget af danske Naturfor- skere og hvoraf der fandtes Prover fra samme Sted i Universitetets Mineralsamling, sandsynligviis meddelte af Selskabets afdåde meget. fortjenstfulde Medlem Pro- fessor Schumacher. Professor Forchhammer ansaae denne Substants for Schee- rerit, en lignende Harpix, som findes i det fossile Træ i et torvagtigt Bruun- kullag ved Uznach i Schweitz; men ved den chemiske Undersågelse viste sig,; at der forekomme 2 Substantser udskilte i vore fossile Fyrrestammer; og at ingen af dem stemmer overeens. med Scheereriten 'efter Kraus's Analyse. Tekoretin kalder Forfatteren: den ene af disse 2 Substantser, der kry—. stalliseres i hemiprismatiske store Krystaller, smelter ved 45? C., og koger omtrent ved Quægsolvets Kogepunct; det er uoplåseligt i Vand, let oplåseligt i Æther og tung oplåseligt i Alkohol selv. ved dens Koghede. "Ved 5"'C. tilba- geholder Viinaand af 88"/9 Tralles ikkun 0,23, altsaa ganske nær ved 4 Procent. Dets Formel er CH? og det bestaaer af Kulstof 87,19 Brint 12,81. Phyl- loretin er ligeledes ufarvet, krystalliserer i glimmeragtige Blade, hvis Krystalsy- stem ikke lader sig bestemme. Dets Smeltepunkt. er 86—87” C. dets Ko- gepunct omtrent Qvægsålvets Kogepunkt. Det er noget lettere oplåseligt i Al- kohol end Tekoretinet. : Phylloretinets Sammensætning er. lste Forsåg. 2 det Forsåg. beregnet i 100 Dele. beregnet efter efter Formeln, efter Formeln. Formelen. C29H?27, Cc? 5, C??H2 6, C. 90,22. 90,12. 90,70. 91,08. 90,74. 90,41. HH: 79722." 9,26. 9,30. 8,92. 9,26. 9,59. Tab. 0,56. 0,62. Phylloretinets Sammensætning er altsaa sandsynligvis 62"H??— CH, å 26 Disse" to Substantser findes forenede i Træets Intercellulargange, imellem Træet og Barken, kort sagt overalt, hvor der i Træet har været: en aaben Plads, i hvilken det kunde samle sig. De danne sande smaae Gangudfyldninger, og da de ikke findes forenede med de ikke flygtige Boloretin og Xyloretin, er det i højeste Grad sandsynligt at de ere sublimerede; de ere da dannede af Ter- penthinolie = C??H?? ved en anden Fordeling af Bestandelene. er 80 Cc29 C220 NE srt SÅn | Her Phugd ' ryg Phylloretin. 11% | 2 EL | H252 ESTERE dre ( ; H252 | == KG" Tekoretin. Tekoretin er et Terpenthinolie-Hydrure. Ingen af disse 2 Substantser imdgaae chemiske Forbindelser, bvoraf dere; Atomtal kunde bestemmes. De optage begge Chlor og afgive derved Brint, Tekoretinet danner paa denne Maade 2 Forbindelser, som det hidtil ikke er lykket Forfatteren at adskille saaledes, at deres Sammensætning kunde angives med Nøiagtighed; den ene er maaskee C2H?CI den anden C1?H"6C1?, Phyllo= retin Forbindelserne har Forfatteren hidtil ikke undersågt. Naar man udtrækker det fossile Fyrretræ med Vinaand, og inddamper denne, faaer man en bruun Vædske, som efter at Vinaanden er afdestileret ikkun tildeels er oplåselig i Æther, den brune ætheriske Vædske afsætter ved langsom Fordampning en Mængde Kystaller, der ved gjentagne Krystallisationer kunne erholdes - fuldkommen hvide. " Forfatteren kalder dette Stof Xyloretin. Dets Krystaller synes at håre til det prismatiske System, det er 'oplåseligt i Alkohol og Æther, men ikke i Vand; det smelter ved 165?C. Dets Sammensætning, naar det er torret ved 1009, er Atomer. beregnet. C. 79,09. 18,57. 18,94. 40. 78,76. H. 10,93. 10.81. 68. 10.92. O. 9,98. 10,62. Å 4. 10,32. Xyloretin-Solvilte tårret ved 100? bestaaer af. Atomer. C. 56,04. 40. 59438 68. Åg. 25,89. 1. O. 10,33. 27 "Et Atom Xyloretin er herefter altsaa CZ"HQ7; det er forskjellig fra Sylvinsyre efter Rose's Analyse ved 4 Atomer Brint. Xyloretin er et Hydrat, thi smeltet med Kalium afgiver det Brint, og der dannes en Forbindelse af Kali med det tilbageblevne Stof. Naar man op- varmer Xyloretin-Solvilte, som er torret ved 100?, udvikle sig Vanddampe for- end det begynder at hlive mørkt. Det vandfrie Xyloretins Sammensætning. er derfor sandsynligviis C1"H?50? og da er det derved forskjelligt fra Sylvinsyren, at det indeholder en Atom Ilt mindre, og 2 Atomer Brint mere. I de store Torvemoser i Jylland, findes en Torveart, som fører Navnet Lyseklyn; det er Torvemosernes Kennelkul, der udmærker sig ved den stærkt. lysende Flamme, hvormed den brænder og benyttes af Indvaanerne, ligesom Kennelkul i England, til Oplysning. Naar man udkoger den med stærk Viinaand og filtrer den kogende Vædske, udskiller sig et hvidt Pulver ved Afkjolingen, som kan renses ved gjentagne Oplåsninger. Det krystalliserer ikke, men udskiller. sig pulverformig af den varme Oplåsning ved Afkjolingen. Det samme Stof udskiller sig i ringe Mængde ved Behandlingen af det fossile Fyrretræ med kogende Viinaand, og det findes ikke sjelden næsten reent, som en guul-graa jordagtig Substants i hule fossile Fyrrestammer. Disse Forhold i Forening med den chemiske Ana- lyse gjorde det hist sandsynligt, at Lyseklynlagene i Jylland ogsaa hidrårte fra Fyrretræer, og det kunde da ikke være andet end Fyrrenaalene, der havde dan- net dette Stof, som Forfatteren kalder Boloretin formedelst dets jordagtige Ud- seende. Herr Steenstrup, der paa Forfatterens Anmodning undersøgte Lyseklyn under Mikroskopet fandt, at den indeholdt Fyrrenaalenes Celler. Boloretinet findes allerede dannet i de friske Naale, og Forfatteren troer at have iagttaget "at dets Mængde tager til mod Vintren; om Efteraaret fandt han mere end om Sommeren, og den stårste Mængde erholdt han af -Gran-Grene der vare hug» gede ved Juletider. Boloretinet af friske Gran-Naale smeltede ved 753" C. Boloretin af affaldne Gran-Naale smeltede vee 764? C. —… af Lyseklyn smeltéde ved 79,4" C. Analysen af Boloretinet af friske Gran-Naale gav Atomer. beregnet. H. 11,01. 66. 10,92. HR sandsynligviis er Formeln C. 81,59. 40. 81,12. 04945302 4129. 0. 7,40. 3. 1,96. 4% og Boloretinet af Lyseklyn synes at have den: samme Sammensætning, dog forbeholder Forfatteren sig at bekjendtgjore sine "Analyser, naår”hani hår" gjen= taget dem, da det ikke er lykket at faae Stoffet' tilstrækkeligt 'reent. — Bolore- tinets' Sammensætning er den samme som Betulinets efter Hess; det har: ogsaa alle Egenskaben fælleds dermed med Uundtagelse af Smeltepunktet, som Hess angiver til 200”. - Boloretinet er derved interessant at: det er den Forbindelse, hvortil Hårpixarterne let vende tilbage, og som modstaaer de forstyrrende: Ind= virkninger længst. Den jordagtige Retinasphalt fra Wetterau er Lyseklyn, Re= tinasphalt fra Bovey indeholder en Mængde af et lignende Stof, som udskiller sig pulverformigt, naar en viinåandig ' Oplåsning afkjoles;et lignende Stof ud-= gjor en meer eller mindre stor Deel af alt Rav. Ved Behandlingen af dét indtårrede -viinaandige Udtræk af den fossile Fyr's Træ, men især af dens Bark, med Æther, bliver der en bruuu Substants tilbage, som er uoplåselig i Æther, men oplåselig i Vinaand, Forfatteren kaldte det Pyrrhoretin indtil han fandt, at det var en chemisk Forbindelse "af Boloretin og Torvens Humussyre: "Denne Forbindelse bliver decomponeret, naar man opl ser den i Viinaand af. 90/4 og tilsætter såa megen Æther, som Vædsken vil op- tage uden at blive uklar, og tilféier derpaa stærk Amoniakvand. Derved burid- falder humussuur Ammoniak, og Boloretin bliver oplåst. Humussyren i denne Forbindelse synes at være id samme 'som Torvens. Forfatteren fandt for den Formeln C?H?0? = C??H59039 og for dens Forbindelse med Kobberilte C9H590?Cu + H"0?,' Den er forskjellig fra Malaguttis Humussyre, hvis For- mel er C?H20, fra Peligots Humussyre, som har C27H2206 og fra en fjerde Art af Humussyre, som Forfatteren har faaet ved" stærk "kogende Svovlsyres Indvirkning paa organiske Substantser. Boloretinet af denne Forbindelse smelter ved 80"C. De forskjellige Arter Humussyre synes at ligne Garvestof ogsaa deri at de let indgaae Saltforbindelser med andre organiske Stoffer, hvis Natur ikkun opdages med Vanskelighed. Af flere Aarsager kan Forfatteren endnu ikke give et bikttblndigt Over- blik over dette Arbeide; det er nemlig meget vanskeligt at faae Stofferne rene, og selv naar man har befriet dem fra andre Harpixarter, danne de let, og un- der Omstændigheder, som endnu ikke ere fuldstændig opklarede, Alkoholater og Hydrater, hvorved Analyserne blive meget forvirrede. Naar f. Ex. Tekoretin- Krystaller blive smeltede forend. al Viinaand er fordampet, binder det denne 29 saa stærkt at intet fordamper ved Vandets Kogepunet, men naar Massen afkjoles udvikler sig med Krystallisationens Begyndelse en meget stærk Alkohollugt. ”Den historiske Classe. Geheime -Legationsraad Brondsted har forelagt Selskabet et Forsåg: til en metrisk Oversættelse af. Æskylos's Eumenider ; Indledning og 1ste Afde- ling. ”Da Forfatteren ikke er tilstede; og Manuskriptet ei her forefindes, maa en udforlig Beretning: herom' udsættes: til det fortsatte Arbeide meddeles Sel- skabet. Som ”bekjendt' hår den beråmte svenske Chemiker Baron Berzelius fremsat Tvivl: angaaende. Tilværelsen af en Indskrift paa det Sted, der er be- kjendt under Navn af. Runamo: Den lærde Verden vil nu snart faae Midler i Hænde til. Sagens fuldstændige Bedémmelse; da alt Hidhørende vil findes 5 det Bind af Selskabets historiske og philosophiske Skrifter, som nu er i Tryk- ken. Forelébigen ville vi dog her give en ganske kort, ikkun Hovedtrækkene gjentagende Oversigt over den Fremgangsmaade, som er bleven brugt ved den af'Selskabet foranstaltede Undersøgelse over denne saa længe ufuldstændigt be- kjendte Gjenstand; og" herpaa ville vi meddele Hovedindholdet af de Bemærk- ninger Etatsraad og Geheimearchivar Finn Magnusen i'sin Afhandling har frem- sat mod Berzelius's Tvivl. Runamo havde allerede i en meget tidlig Oldtid tiltrukket sig Nord- bøoernes Opmærksomhed. I Saxos Dage antog man at det havde bevaret en ved sin Ælde uforstaaelig Indskrift… Selskabets tidligt tabte hædrede Medlem Bi- skop Peter Erasmus Miller fandt under Bearbeidelsen af Saxo Anledning til at &nske denne Sag paa ny undersågt, og'foredrog dette for Selskabet. I denne Anledning udnævntes en Commission til at undersøge Sagen paa Stedet. Denne gik saaledes til Værks, at Professor Forchhammer, som Geognost, forst undersågte Stedet, for at bestemme, hvåd der i Runamo var Naturens Værk, og hvad mu- ligen kunde være Kunstens. Han fandt strax, at den saakaldte Slange, hvorpaa Ridserne' findes, er en Trapgang. Derpaa udmærkede han med Kridt de Ridser, som han ikke kunde ansee for naturlige. Han kunde heri fole sig aldeles fri 30 for enhver Fordoms Indflydelse, da han aldrig havde gjort sig bekjendt med Runeskrifter. Efter at denne Udskilning af de kunstige Ridser fra de naturlige var udfort, tegnedes det hele af en ovet og noiagtig Tegner. Efter hans År- beide har man ladet udføre. to" Kobberstik, hvoraf det ene forestiller Rid- serne saaledes som de opfattedes af Tegneren, men det andet fremstiller de kunstige Ridser stærkere antydede og derved kjendeligere end. de naturlige. Etatsraad Finn Magnusen erkjendte strax Skriften for at være runisk, men af en meget indviklet Art, og tilstod at han ikke kunde finde nogen Mening deri. Det samme vedblev han endnu at erklære medens Tegningerne bleve "stukne i Kobber, indtil han endelig ved at see dem paa Kobbertavlen, kom paa den Tanke, at den maatte læses fra høire til venstre. Nu fandt han strax de Ord, som tg vare skrevne med Binderuner meget læselige, og de &6vrige forstaae- lige ved Anvendelsen af Regler, hvorefter han og andre får havde læst visse . Indskrifter.. Man seer af denne Sagens korte Historie, hvor forsigtigt og sam— vittighedsfuldt Selskabets Commission er gaaet frem, og: hvor meget Krav altsaa dens Arbeide og Etatsraad Finn Magnusens Forklaring har paa den videnska- belige Verdens Opmærksomhed og grundige Pråyelse. Vi meddele nu Udtoget af Etatsraadens Bemærkninger. Sverrigs store Chemiker Friherre Berzelius's Afhandling ,, Om Runamio och dess inskrift” blev oplæst i det Kongl. Vitterhets- Historie= og Antiqyitets Academie i Stockholm den 15de September 1836 og trykt i dets Handlingers 14de Deel (1838) S. 367—376, med en vedføiet Afbildning (som Tab. ;5) af Indskriften paa Runamo og den Deel af Trapgangen, hvorpaa den er anbragt, efter en til Videnskabernes Selskabs Beskrivelse bestemt Kobbertayle,: hvorpaa de naturlige Ridser kun svagt angives, dog i en. meget formindsket Maalestok. Ved Afbildningen har Berzelius ikke fundet sig foranlediget til at. gjåre den mindste Forandring. Finn Magnusen troer at kunne mærke, af den sidst om= meldte Afhandlings Indhold, at dens beråmte Forfatter -ikke havde læst Viden= skabernes Selskabs trykte Beretning om Runamo Undersøgelsen 1833, forst pu- bliceret i dets næstefter udkomne Program og ligeledes i Orsteds Oversigt. over dets Forhandlinger fra 31: Mai 1832 til Aarsdagen 1836; (see Selskabets natur- videnskabelige og mathematiske Afhandlingers 6te Deel 1837 S. LXIII—LXXD, thi da vilde han ikke have tillagt Magnusen Affattelsen af den ovenomtalte kob= berstukne Afbildning af Runamo, om hvilken Berzelius siger: at det, der fore 31 vistes ham som en saadan Rune-Indskrift, befandtes at være en Gang af Trap i Granit; see Afhandlingens S. 367, 368, 371, 374 jævnfort med S. 373, hvor han omtaler de Ridser i Klippen,, hvilka, enligt Prof. Magnusens egen handskrifna Anteckning å ritningen, af honom' anses for naturliga sprickor”. I denne An- ledning oplyser Finn Magnusen, at Båron Berzelius ved hans Nærværelse i Kjo- benhavn i Sommeren 1836 henvendte sig til ham, 1 Anledning af den da fore- haåvte Undersøgelse over Runamo, med det Onske at erholde en Gjenpart af Indskriftens Aftegning, med Forsåget til Runernes Forklaring; Magnusen tog ikke i Betænkning, at overlade ham, til saadan Brug, et Aftryk af den ovenom» meldte Kobbertavle (da en anden, som forestiller samtlige Runamo-Indskriftens saavel indhugne som naturlige Træk, ikke var færdig fra Kobberstikkeren), med sin tilfoiede Læsning af Runerne og en Notice angaaende de naturlige Spræk- ker eller Ridser, som forskjellige fra de indhugne Charakterer, af hvilken, som blot bestemt til Veiledning ved Berzelius's forehavte Undersøgelse, Magnusen dog ingen Gjenpart tog til sin egen Efterretning. Af Berzelius's Udtryk, der vistnok ere blevne foranledigede ved en Misforstaaelse, mener Magnusen Læseren maa slutte, at Sidstnævnte havde publiceret Indskrift-Kobberet paa egen Haand, uden mind- ste Hensyn til Forchhammers physiske Undersøgelse, da dog Magnusen ikke paa mindste Maade havde tilladt sig at fatte nogen selvstændig Mening om Figurerne påa Runamo, hvorvidt de vare indhugne eller naturlige, men derimod i et og alt stolet paa Forchhammers (af Berzelius aldeles ikke ommeldte) Undersågelse, som alene er lagt til Grudd for hans Forség til Fortolkning af de mdhugne Charakterer. Naar bemærkes (S. 371) at et Stykke af Trapgangen ,,mne= håller - fordjupningar, som likna med mejsel uthuggna runabokståfver till den grad att ingen kan fårtånkas, som for sådana anser dem” er dette vistnok, efter Magnusens egne Iagttagelser, bogstavelig sandt, men den dertil lagte Bemærk- ning , oagtadt deras form icke inpassar på något af de hittills kåndå rune- alfabeter” er dog ingenlunde paalidelig, efter hvad Magnusen ved sine palæo- graphiske Oplysninger haaber at kunne tilstrækkelig godtgjore. Sidstnævnte bevidner tillige, at de Charakterer, hvilke Forchhammer (som selv erklærer ikke at have mindste Kundskab om Runer), anseer for at være indhugne, høre til de læselige, og have virkelig Udseende af simple eller sammensatte Karakterer af denne Skriftart, hvorimod de, som han har antaget for naturlige Sprækker eller Ridser, ogsaa af Runegranskere ville findes at være af en ganske egen 32 Beskaffenhed og ikke at ligne de Arter af 'Skrifttegn, som her ellers sees at være fremstillede, Figurerne. eller Ridserne paa Maklamo, hvilke Forchham- mer strax ved forste Oiekast erklærede for Naturens Værk, fandt Magnusen heller ikke, fra sin Side, at fortjene nogen palæographisk Undersøgelse. Berzelius bestrider saaledes (S. 375) den Mening at Indskriften skulde være et Mindesmærke (,,minnesvård”) for Harald Hildetands Armeetog mod Si= gurd Ring: ,Tydligt år det for den "som sjelf ser belågenheten, att ingen Armé hår kunnat foras fram, annorlunda ån i trångande nød, då deremot slåt= ten derbredvid, som den tiden lårer hafva varit bebygd, gaf &ppet tillfålle dertill. Man måste då såka ett skål, hvarfore man uthuggit inskriften långt ifrån tågets våg, in i vilda skogsmarken, der den vel sållan skulle komma att låsas. Detta skål skulle då vara att man hår funnit af naturen formadt det ormlika band, uti hvilket man vanligt ristade sina runør; men jag vet icke att man annorstådes tråffadt et sådant begagnande af gångar till runeinskrift. Detta band ligger dess- uten hår nåstan horisontelt. Våra forfåder såkte gerna at hafva sina inskrifter i stående stållning.” — — — , Om ater fråga varit at rista ett oforgångligt minne af den tidens største hårtåg 1 Norden, så kån man svårligen forstå, hvarfåre icke då foretrådesvis dertill blifvit begagnad någon af de i Blekinge å så många stållen forefallande perpendiculåra, fasta klyfter, med en af naturen fullt afslåtad yta. Ei långt i søder från Hoby kyrka presenterar sig en sådan, lagom høg. for at” huggas och låsas, och af den långd att tågets hela historia der kunnat inristas. Jag vet icke at någonstådes i Sverrige dessa perpendiculåra granitvåggar åro så allmånna som i denna trakt af Blekinge. Åfvan detta synes mig bra tagas i beråkning, då man vill beddmma beskaffenheten af Runamo-phenomenet.” Herved har Finn Magnusen seet sig foranlediget til folgende Modbe- mærkninger. » Runamo-Indskriften er i Hovedsagen, efter dens eget "Indhold ikke bestemt til noget egentligt Mindesmærke for det danske Krigstog til Braavalle. Dette fremlyser tilstrækkelig af det Udtog af min Afhandling om 'Runamo,' som allerede er blevet publiceret i Selskabets Programmer. . Jeg bemærkede der at Runamo kunde antages at have ligget paa Veien fra Skanor af for den Deel af Haralds Hær, som drog landveis derfra, hvorfor jeg gjettede at. Indskriften kunde være indhugget paa een eller anden Rastdag, bestemt til høitideligt Offer og Gudstjeneste efter de nordiske Hedningers Skikke. Udtrykket paa Veien 33 har jeg ikke tænkt mig at burde tages aldeles bogstavelig om Gangstien over Runamo-Klippen, men om en Vei for Hæren, liggende i Nærheden, og Berze- lius selv antager at denne vel kunde have ligget over Sletten tæt derved. Jeg har og forhen sagt, at Indskriften i det Hele maatte betragtes som etslags ma- gisk-religieus Bandsættelse af Landsforrædere, og Bonner til Guderne for den retmæssige Konges Seier. Selve Krigstoget ommeldes der ikke med et eneste "Ord, endskjondt vi af Indskriften maa slutte at den er indhugget kort forend Braavalle-Slaget holdtes, men dette Slag var, vel at mærke, længe forud be=- stemt, med Hensyn til Tid og Sted, af begge de stridende Parter.” " Finn Magnusen har ellers søgt at gotgjére, at vore hedenske Forfædre meente: at deres Bonner til Guderne sikkrest opfyldtes efter Odins egne For- skrifter, paa de Betingelser at de vare affattede paa Vers og indhugne med Runer, især af den magiske Art; alt dette fremviser Runamo-Indskriften tydelig nok. Den maa desuden læses bagfra eller fra Højre til Venstre, fra Nord til Syd og'mod Solens sædvanlige Gang, i Overeensstemmelse med de Ceremonier som de nordiske, formeentlig tryllekyndige Hedningner plejede at iagttage ved den Tilbedelse af Guderne, som skulde udvirke deres Fienders Fald eller Ode- læggelse. Den naturlige Slangefigur ansaas vistnok her for en hieroglyphisk Rune i det Store; den var et helligt Billed af Odin selv (som i en Slanges Skikkelse havde erhvervet Digterdrikken der ogsaa Yar Runernes Ophav) efter Medfor af forskjellige blandt hans Navne; — her frembød den netop hine For- dele for en magisk Indskrifts vedbørlige Indridsning og valgtes da,” som for- meentlig anvist af Guddommen, til Frembærelsen af Bonner, indrettede saaledes- ved Skrift og Digt, -som de bedst passede til Tidsalderens Tænkemaade og religieuse Fordomme. Magnusen antager endvidere: at Indskriftens Stilling og Retning tænktes at være henvendt til Guderne, opad mod Himlen og til deres sydlige Boliger. At Guderne meentes at see ned til det der skete paa Jorden, især naar de udtrykkelig anraabtes derom, erfares af Eddadigtet Grimnersmaal og flere Steder af Oldskrifterne. Bénner og Besværgelser til de saakaldte Land- vætter (et Lands eller Steds lokale Guddomme) plejede og, i Hedendommen, at indskjæres med Runer paa Stange, opreiste i fri Luft. Det stemmer over- eens med saadanne Anskuelser at de asiatiske Lamadyrkere, en Green af Bud- dhisterne (endnu Jordklodens talrigste og dog fordum meget mere udbredte Religionssekt, for hvilken Slangefiguren har en stor Hellighed) udstille skriftlige 5 34 Bommer og Hymner for Gudernes Aasyn (saavel i Templer som paa Husene, påå Marken o.s.v.) da de derved menes at opnaae den stårste Kraft til Bonhørelse. Saaledes anbragte ogsaa visse hedenske Folk, paa de i Kampen vaiende Faner, andægtige Bånner om Gudernes Vrede mod deres Fiender og disses Fald eller Odelæggelse, altsaa af samme Indhold som den største Deel af Runamo- Indskriften. Hvad den Indvending rvsttes at Forfædrene kun sjeldent have "anbragt deres Indskrifter i en næsten horizontal Stilling, henviser Finn Magnusen til Sjoborgs Opregnelse af 5 eller 6 saadanne flade Klipper, allene i Sverrig, foruden en stor rund Steen, (kaldet Wånge Sten) med dybt indhugne sammensatte Ru- ner, forhen opsat paa Middelpunkten af Oen Gulland, hvis Indbyggere fordum vare særdeles hengivne til den' hedenske Gudsdyrkelse; nu er den nedsunket paa Landevejen og dog ere de indgravede Træk endnu i Hovedsagen tydelige. I Liljegréns Runurkunder anfores end. flere ,, Runristningar på Berg” der sy- nes at være af lignende Beskaffenhed, især med Hensyn til deres vanskelige Læsning. Alle Paradishulens Rune-Indskrifter (paa Island) ere ligeledes' anbragte paa Klippegulvets jævne Flade. Gerjr har desuden forlængst gjort lignende Be- mærkninger med Hensyn til adskillige svenske og flere Runeskrifter af denne Art som Sidestykker til re hvilken han da antog for den æld= ste bekjendte. Ellers har Finn Magnusen erkjendt at han, med Hensyn til det Heran— forte, skylder den beromte Lærde, som har givet Anledning dertil, den Bemærk- "ning, at Slutningen af hans herommeldte trykte Afhandling indeholder folgende Ord: ,,De Anmårkningar, jag hår meddelet K. Academien, voro icke åmnade åt någon ytterligare publicitet, ån den, at gåmmas vid K. Academiens Dagbok”. — Saavet Publikationen af disse hans Bemærkninger, som den dermed følgende Kopie af Runamoindskriftens kobberstukne Afdildning, synes saaledes blot at være foranlediget ved en Misforstaaelse af Andre. Iovrigt har Etatsraad Finn Magnusen fremlagt for Selskabet et stort Antal Tegninger af Indskrifter og Charakterer m. m. de saakaldte Binderuner, som Paralleler til den i Runamoindskriften fremherskende beslægtede Skriftart 0. 8. Y., — men hverken disse eller Forfatterens dem angaaende Bemærkninger kunne meddeles i nærværende Oversigt, og dette er saa meget mindre forné— 35 dent, som hans Hovedafhandling om denne Gjenstand, tilligemed samtlige der- tilhårende Afbildninger snart kan ventes at blive færdig fra Trykken. Professor Petersen meddeelte Selskabet et Bidrag til den byzantinske Litteraturhistorie i en kritisk Undersøgelse, hvori han søgte at vise, at den For- tale, som i Udgaverne findes foran Komnenernes Historie af Nikephoros Bryen- nios, ikke er skreven som Fortale til dette Værk eller har Nikephoros Bryennios til Forfatter. Efterat have angivet det Særegne ved deslige Undersøgelser, naar de angaae den byzantinske Periodes litteraire Frembringelser, gaaer Forfatteren over til at give en Udsigt over'den foregivne Forfatters, Nikephoros Bryennios? Levnet. Han var en Son eller Sonneson af den åkakinee Bryennios, der op- traadte som. Modkeiser mod Botoniates, ægtede Alexios Comnenos” Datter, den som Forfatterinde beromte- Anna Mintdde Derved aabnedes ham Adgang til de højeste Værdigheder, og Deeltagelse i Tidens Begivenheder. Til hans mær- keligste Bedrifter hørte Konstantinopels Forsvar mod Korsfarerne (1097). Efter Keiserinde Irenes Tilskyndelse skrev han Konmnenernes Historie fra 1057, men fuldférte denne kun til henimod Alexios Thronbestigelse. Anna Komnena leve- rede Fortsættelsen af dette Værk i sin Alexias. Efter denne Inledning gaaer Forfatteren over til Undersøgelsen selv. Det.Skrift, med hvis foregivne Fortale denne beskieftiger sig, er en Deel af den store Salle, som vi have under Navn af de byzantinske Historieskrivere. Forfatteren viser, at Sporgsmaalet om Fortalens Ægthed kun kan besvares efter indre Kriterier. Af denne Fortales Slutning sees, at dens Forfatter vilde skrive Keiser Alexios” Historie, men at han fåler, at denne Opgave saa langt overgaaer hans Evne, at han er tilfreds, om det: maatte lykkes ham at give Anledning til, " vat dette Arbeide værdigen blev udført af en anden. Denne Fortale skdleballer en Beretning om, hvorledes Alexios ved Miskiendelse og Efterstræbelser blev bragt til at fratage Botoniates Regieringen, og selv at tage denne i Besid» delse. Denne Omstændighed er vigtig; thi Fortalen er derved — tverti= mod Fortalers Natur — en Fortsættelse af. Bryennios” Værk, da den i det Hele taget fortæller Begivenheder , der fulgte efter dem, ved hvilke Bryennios havde "standset. Det Eneste, der endda kunde anføres for Fortalens Ægthed, var, i Forbindelse med at dens Begyndelse er tabt, at Bryennios, da han maatte af- 5% 36 bryde sit Værk, havde omtalt de af ham forbigaaede Begivenheder i Fortalen Men den Vægt, som denne Bemærkning .kunde synes at have, bortfalder derved, at i Fortalen siges, udtrykkeligen, at Forfatteren vilde fortælle Alexios den Sto- res Bedrifter, og at hele Sammenhængen viser, at derved menes de Bedrifter, som udførtes under selve Alexios” Regiering. Men heri er en for det Sporgs- maal, som afhandles, meget vigtig Afvigelse fra Skriftet selv, idet Bryennios deri fortæller netop tidligere Begivenheder. Dets Indhold er Komnenernes og i For» bindelse dermed Modkeisernes Historie indtil henimod 1081, da de Begiven=- heder, der bragde Alexios paa Thronen, nærmede sig. Af de her antydede Grunde synes at følge, at denne Fortale ikke er skreven til Bryennios” Værk, men til et Skrift, hvis Indhold var Alexios” Regieringshistorie, og i hvis Fortale passende kunde gives en Udsigt over de nærmest forudgangne Begivenheder. Der synes heller ikke at være Noget, .som væsentlig taler imod, men flere Omstændigheder bestyrke denne Mening. Saaledes angiver Fortalen som Mo- tiv for Alexios til at fratage Botoniates Regieringen, dennes Utaknemmelighed og Attraa efter at skille sig af med Alexios, samt dennes Fienders Efterstræ» belser; men herom findes aldeles intet i Skriftet selv, ikke engang paa saadanne Steder, hvor Forfatteren nodvendigen maatte have berørt det, dersom han havde skrevet Fortalen. Ogsaa Still og Tone synes at vidne imod Fortalens Ægthed. Stilen er hverken saa reen eller saa tydelig som i Bryennios” Skrift, Den er mere kunstlet og panegyrisk, i Forbindelse med lav Smiger. Ogsaa fortiener den Omstændighed, at bemærkes, at Fortalens Forfatter omtaler det, at skrive som det eneste Middel han havde til at lægge sit Sindelag for Dagen, da Bryennios derimod ved sine Talenter og Stilling havde ganske andre Midler dertil at raade over, og heller ikke havde ladet det berøe ved Ord alene. Dertil kommer, at, da Bryennios ved Sygdom hindredes-fra at fuldende sit Værk, er det ikke rimeligt, at han har skrevet en Fortale. dertil. Derimod synes alle Omstændigheder at tale for den Mening, at denne Fortale hører til et eller andet tabt Værk af en Forfatter, som havde fortalt de Begivenheder, der vare indtrufne paa den Tid, med hvil- ken Bryennios afbrød sin Fortælling. Denne os ubekiendtee Forfatter var for modentlig en noget yngre Samtidig af Bryennios. Anna Komnena behandlede i sit. historitke Værk de samme Begivenheder, som denne Forfatter. Den Be- romthed, som hendes Værk snart opnaaede, har uden Tvivl bidraget til at denne 37 mindre bekiendte, ligesom vel ogsaa ringere Forfatters Skrift tidligen gik i For» glemmelse. . Da man senere samlede og ordnede Beretningerne om det ellevte og Begyndelsen af det tolvte Aarhundredes Historie, var det nåturligt, at man lod Bryennios? og Anna Komnenas Bedrifter folge efter hinanden som Begyn- delse og Fortsættelse, og lagde de andre mindre vigtige og mindre anseete Skrifter om samme Gienstand tilside. Men da Bryennios? Skrift var uden For- tåle eller Indledning, er det højst sandsynligt at man længere hen i Tiden, uden at undersoge Aarsagen hertil, supplerede denne Mangel ved at henfåre den her omtalte Fortale til Bryennios? Skrift; hvilket saa meget lettere kunde skee, da Fortalens Forfatter omtaler sit personlige Forhold til Alexios. At Begyndelsen af Fortalen og med den ogsaa Forfatterens Navn ikke findes i det eneste Haandskrift, som hidtil er fundet af denne Fortale og Bryennios? Skrift, giér det end mere forklarligt, at denne Feiltagelse er bleven upaaagtet. Ordbogscommissionen. . Revisionen af Bogstavet S er fortsat indtil Ordet Sneemand, Tillige har Comissionen begyndt at revidere Bogstavet T og har dermed fortsat Arbeidet indtil Ordet Taareperle. . Af Bogstavet S er nu trykt 69 Ark. Landmaalingscommissionen. Stikningen af det Generalkort over Danmark, som Selskabet har be- sluttet at udgive, fortsattes Den meteorologiske Commitee har modtaget Iagttagelser fra de forskjellige Observationssteder. Chirurgerne Rudolph og Bloch havé erholdt Instrumenter for at anstille Iagttagelser i Gron- land. Det andet Hefte af Collectanea' Meteorologica, som indeholder Land» physicus Thorstensons Iagttagelser i Reikiavig, er udkommet. Udgivelsen af et Diplomatarium danicum og et Regestum diplomaticum. Da den danske historiske Literatur hidtil har havt det længe og ofte folte Savn af et Regestum diplomaticum, eller en saavidt mulig fuldstændig, chro- 38 nologisk ordnet Fortegnelse 'over i trykte Skrifter meddeelte, Danmarks Historie vedkommende Diplomer, Kongebreve og andre Documenter: besluttede Selska- het i Aaret 1828 at forberede og besørge Udgivelsen af et saadant Værk, der skulde indeholde en chronologisk Oversigt og Indholdsangivelse af saadanne i Trykken bekjendtgjorte Actstykker, indenlandske og fremmede,' som angaae Danmark, danske Forhold og Personer indtil Aar 1660. Selskabet udnævnte i dette Oiemed en Committee, bestaaende af Conferentsraaderne Engels: oft "og Werlauff og Professor Kolderup-Rosenvinge, som skulde fore Tilsyn med Ar=- hbeidet, hvilket, for saavidt det bestod i at uddrage Indholdet: af de enkelte Actstykker, blev overdraget flere yngre, dertil skikkede Videnskabsmænd. Dette Arbeide fortsattes i en Række Aar; og da man i Aaret 1836 var kommen til den Overbeviisning, at et for den fædrelandske Historie ikke mindre gavnligt, ja uundværligt, Værk er et dansk Diplomatarium, en ligeledes chronologisk Samling af néiagtige Aftryk af de hidtil enten ganske utrykte, eller adspredte og meer eller mindre ufuldkomment bekjendtgjorte Hoved-Diplomer, Kon- gebreve, Tractater, og andre offentlige Documenter og Brevskaber, der ved- -komme den danske Stat: saa besluttede Selskabet 1 bemeldte Aar, saaledes at forbinde begge disse nationale og historiske Foretagender, at begge bleve givne under den samme Commissions Tilsyn og Bestyrelse; men at Regestum diplo- maticum, som det allerede længe forberedede Arbeide, først blev. fremmet saa- vidt, at Trykningen deraf i det mindste kunde begynde, inden man foretog sig det andet Værks Udgivelse. Man fandt det i den Anledning tjenligt, at foråge ovenmeldte Commission med ilere Medlemmer; og Selskabet udvalgte dertil Geheime-Archivarius, Etatsraad, F. Magnusen, Justitsraad, Professor Molbech og Professor Madvig. Den saaledes forågede Commission foretog sig forst, deels: at blive enig om en Plan for begge de omtalte Værkers Redaction og Udgivelse, hvilket i det Væsentlige er skeet, og navnligen, med Hensyn til Di- plomatarie! saaledes, at Planen for det forste kun er lagt for Diplomer indél Aar 1400, deels baade at paaskynde Arbeidet for det danske Regestum diplo- malicum, og at besørge det udvidet til ea endnu -stérre Fuldstændighed ;ved Benyttelsen af flere og deriblandt mange mindre bekjendte og paaagtede Kilder. Dette Arbeide er nu saavidt fremmet, at omtrent 300, tildeels vidtlåftige Vær- ker, hvori Diplomer og Documenter af ovenmeldte Natur findes trykte, ere gjen- nemgaaede, og disse Actstykker (henved 12000 i Tallet) saaledes extraherede, 39 som Værkets Plan medfører, samt Extracterne for en Deel bragte i chronolo= gisk Orden. Dette sidstnævnte Arbeide, ligesom ogsaa tildeels Extraheringen, hår været overdraget den af sit Skrift ,, Danmark i Middelalderen 1ste Hefte” fordeelagtig bekjendte Cand. H. Knudsen, Copiist i det Kgl. Geh. Archiv. Com- missionen for bemeldte to historiske Nationalværkers Udgivelse tår saaledes have Haab om, at Trykningen af det danske Regestum diplomaticum i Aar, og maaskee alt i tilstundende Foraar, vil kunne begynde. Værkets Størrelse tår man antage, vil blive omtrent 100 Ark i stor Quart-Format, og Trykningen at kunne fuldendes i en Tid af et Par Aar. Prusskrifter og Priisopgaver. Den historiske Classe af vort Selskab havde i Begyndelsen af Aaret 1838 stillet den Opgave, ved Sammenligning af de gamle græske og latinske Skribenters Efterretninger om Hunnerne med Middelalderens Kilder og den nyere Ethnographie at oplyse Hunnernes Oprindelse, Sæder og Eiendommelig- hed. Til Besvarelse af denne Opgave har Classen modtaget et tydsk Skrift med” Motto: Rerum gestarum memoria, hvis Forfatter deri har givet en sammen- hængende Historie af Hunnerne. Udrustet med Kundskab i Chinesisk, har han foretaget sig at fortsætte og udvide den Retning af Undersågelsen om Hunnerne, som Deguignes i forrige Aarhundrede angav, og af de nye og hidtil i Europa ubrugte Kilder, hvortil han har havt Adgang, at uddrage en mere fuldstændig Række af Efterretninger om Hunnerne for den Tid, da de bleve Occidentens Folk og Skribenter bekjendte. Ligesom nu denne Plan gaaer noget ud ovre Opgavens egentlig Grændser, saaledes medforer den nuværende Tilstand af Stu» diet af chinesisk Sprog og Litteratur og den Omstændighed, at Forfatterens chinesiske Kilder ere Classen utilgængelige, at Classen ikke kan underkaste den Deel af Arbeidet, der fremtræder "som meest originalt, nogen Control eller Pro velse. Indtil en vis Grad havde det maaskee været Forfatteren muligt at give Læserne Midlet til en saadan Control i Hænder, hvis han f. Ex. ved enkelte Prover i fuldstændig Oversættelse tydeligere havde ladet see, i hvilken Form Efterret- ningerne findes i de chinesiske Kilder. Men selve Foretagendet, paany fra hine 40 i for Faa tilgængelige Regioner at fremdråge Efterretninger, fortjener fuld Paa= skjønnelse. Hertil kommer, at Forfatteren overalt, hvor hans Arbeide af Clas- sen har kunnet proves, viser en omfattende Kundskab til Orientens, især Nord- og Mellemasiens, Historie og Ethnographie, og kyndigen hår benyttet de occi- dentalske Beretninger om Hunnerne, ligesom han ikke har forsomt at henvende fortrinlig Opmærksomhed paa det, som Opgaven især fordrede, paa Hunnernes . hele Væsen som Folk og deres Slægtskab heri med Mongolerne, samt paa For= holdet imellem Hunnerne og andre med dem i Beréring komne Folk, hvorvel herved, hvad Hunnerne i Europa angaaer, intet nyt Lys er vundet, men snarere Et og Andet kan savnes. Under disse Omstændigheder tager Classen ikke i Betænkning at belånne Forfatterens Føorskninger med den udsatte Præmie. Besvarelsen af det i Aaret 1837 udsatte Priissporgsmaal: ,,om Moral- philosophiens Kilde og .Grundvold ær at såge i en. umiddelbart i Bevidstheden given moralsk Grundidee, og de herved fremkaldte Begreber, eller i en anden Erkjendelsens Kilde”, er kun bleven forsågt af een Forfatter, hvis i det tydske Sprog affattede Afhandling med det Motto: ,, Moral predigen ist leicht, Moral begrinden ist schwer”, vi ikke have kunnet finde værdig til Prisen. Istedetfor at gaae ind paa Det, som egentlig forlangtes, har Forfatteren troet, at man ” havde fordret Opstillelsen af et Moralprincip, og har derfor betragtet den Deel af sin Afhandling, hvori han viser Sammenhængen imellem sit Moralprincip og sin Metaphysik, som et Tillæg, hvori han gav Mere, end der. var fordret, uag- tet Opgaven netop havde forlangt en Undersågelse, i hvilken en almindelig Overveielse af Sammenhængen imellem Metaphysik og Moralphilosophi maatte have indtaget en betydelig Plads. 'Sees dernæst hen til den Maade, hvorpaa Forfatteren har søgt at gjore Sympathien til Grundvolden for Moralen, finde vi den lige saa lidet tilfredsstillende i formel Henseende, som det er bleven oplyst, at den er det i reel Henseende; Forfatteren selv endog har maattet indråmme det Modsatte. Endnu tår vi ikke tilbageholde den Yttring, at vi have fundet" den Maade, hvorpaa Forfatteren har tilladt sig at omtale flere af den Bråte Tids største Philosopher, saare utilbørlig og anstådelig. Over den for det Classenske Legat udsatte Prisopgave angaaende An- vendelsen af Torv og Torvekul til Jernudsmeltning var ikkun indkommet een Afhandling med Motto: Simplex sigillum veri. Deri handles om Torvens Væxt og Beskaffenhed, om Tårvemosers Bearbeidelse, og Térvens Forkulning og en- 441 i delig ogsaa om dens Anvendelse til Jernudsmeltning. Men denne sidste Deel, som skulde være Skriftets egentlige Gjenstand, er kun ganske flygtigt behand- let, saa at man ikke kan tilkjende det Præmien, endskjondt det om de ovrige Punkter indeholder adskillige gode Bemærkninger. Den mathematiske Classe. Det kan ikke drages i Tvivl, at det for de fremtidige Undersøgelser af Planeternes Theorie vil være et høist vigtigt Skridt, at bearbeide den hele nu existerende Masse af Planetobservationer saaledes, at man derved erholder Ca- taloger, der give Resultaterne af Observationerne under den Form, ved hvilken de anvendes i Theorien, og som tillige ståtte sig til eensformige Reductionse= lementer. I Betragtning heraf fremsættes det altsaa "som Priisopgave: Med Anvendelse af de i tabulæ Regiomontanæ indeholdte Reductionse- lementer, at levere en til det omtalte Oiemed svarende Beregning af alle siden Bradleys Tid anstillede Planet-observationer. Man vil udentvivl være enig i at ansee. det nysnævnte Værk som et ved denne Leilighed høist væsentligt: Forarbeide; men Selskabet erkjender dog ikke desto mindre, at den her i Forslag" bragte Beregning ikke alene er meget vidt- låftig, men ogsaa i sine Enkeltheder kan frembyde Vanskeligheder, og vil der- for ved Bedommelsen af de Arbeider, der muligen indlåbe, finde det billigt ogsaa at tage Hensyn til de Forfattere, som uden at fyldestgjore Opgaven i dens hele Omfang, befindes, med en til Videnskabens nuværende Fordringer svarende Fuldendthed, at have behandlet et ikke altfor ubetydeligt af de Afsnit, hvori det Hele paa en naturlig Maade vil dele sig. Den physiske Classe. Den nyere Tids Erfaringer angaaende de Omstændigheder, som med- fore Dannelse af organiske Stoffer, navnligt ætheriske Olier, lade formode at mange, hidtil som Educter anseete Legemer opstaae ved en Vexelvirkning : 6 42 mellem organiske Stoffer. — Den Selskabet tilstillede Afhandling , som bidrager fortrinligt til at oplyse denne, for. den organiske Chemie saa vigtige Gjenstand vil Selskabet belånne med. sin sædvandelige Præmie. Den philosophiske Classe. Er den Forskjel, der finder Sted imellem Kirke og Stat saaledes grun- det i Menneskehedens Natiir og dens "Grundforhold déels i psychisk deels i hi- storisk Henseende, at de menneskelige Samfunds fuldkomne Organisation her påa Jorden maa antages væsentligen at kræve en saadan Dobbelthed? Selska- bet har ved at udsætte dette Spéårgsmaal meent, at der i at undersoge det bor sees hen til saavel Kirkens som Statens Grundvold, deres Myndighed og deres Formaal. Den historiske Classe. Der er Intet; som staaer i néiere Forbindelse med en 'Stats Velstand og Kraft end Tilstanden af dens Population (Folkemængde og Befolkning), og dennes Historie er derfor at betragte som paa det nøieste forbunden med hiins. Desaarsag ere "ogsaa i den nyere Tid Forandringerne i Populationens Tilstand hos Folkene mere og mere blevne Gjenstand for historishe Undersøgelser, og Meget er derved blevet vundet ei blot til en fuldstændigere Kundskab om ' samme, men ogsaa til en klarere Indsigt i det Forhold, hvori Populatiénens Tilstand og det almene Vel stååe til hinanden indbyrdes. I Henséende til de Foran- drmger, som Populationens Tilstand efterhaanden har undergaaet i Danmark, mangler det: vel hverken paa Forraad af Kiendsgierninger eller paa enkelte op- lysende Undersøgelser; men endnu savnes dog en paa tilstrækkelig omfattende Undersøgelser grundet, sammenhængende og pragmatisk Fremstilling deraf. De forhaandeværende Data og tidligere Forskninger lede i Almindelighed til det Resultat, at i de tre forste Sekler efter Christendommens Indførelse, altsaa. i det ilte, 12te og 13de Aarhundrede, Folkemæfgden var i bestandig Tiltagelse, og at den i den forste Halvdeel af det 14de Aarhundrede havde opnaaet en betydelig Hoide; at den, efter i Midten af samme Aarhundrede at have lidt et stort Skaar ved den under Navn af den sorle Død bekiendte odelæggende Pest siden, kun kd langsomt hævede sig igien; at. den fra Reformationstiden af, og i Særdeleshed i den forste Halvdeel af det 17de Aarhundrede, gik mere og mere tilbage ind- til 1660, da den var sunket til sit laveste Punkt i den nyere Tid; at: den fra 1660 indtil det 18de Aarhundredes næstsidste Decennium kun giorde langsom, tildeels neppe mærkelig, Fremgang, men derimod fra da af tiltog kiendeligen indtil Aarhundredets Udgang, fra hvilket Tidspunkt de nøiagtigste Underretnin- ger haves om dens Tilstand. Selskabet udsætter derfor for Aaret 1840 folgende Prisopgave: At give en paa muligst noiagtige Undersogelser grundet, i hensigtsvarende "Perioder inddeelt, pragmatisk Oversigt over de Forandringer, som ere foregaaede i.Populationens Tilstand i Kongeriget Danmark, Sønderjylland eller Hertugdåm- met Slesvig derunder indbefattet, fra Begyndelsen af det 11te indtil Slutningen af det 18de Aarhundrede, med stadigt Hensyn til de Omstændigheder, som til enhver … Tid fornemmelig derpaa have havt en befordrende eller hæmmende Indflydelse. For det "Tottske Legat. (Præmien 100 Rhd.) At undesåge og fremstille de Love, hvorefter Metallegeringers physiske Egenskaber ere afhængige af deres Sammensætning. For det Classenske Legat. (Præmien 100 Rbd.) 1) Da Brugen af den Gummi, som frembringes i vore mdenlandske Træer, er saare indskrænket, nærmest, fordi den indeholder et i koldt Vand uop- låseligt Gummistof (Cerasin, Bassorin); saa &nsker Selskabet en Undersågelse om de Angivelser, ifålge hvilke det uoplåselige Gummistof ved fortsat Kogning i Vand skulde blive til. almindelig Gummi, ere rigtige eller ei, navnligen om en saaledes behandlet Gummi kan træde istedet for arabisk Gummi enten i Al- mindelighed eller i visse Tilfælde. 2) Man angive de vigtigste Lag af Myrmalm en i Landet, tilligemed deres Mægtighed, Udstrækning, Malmens Bestanddele og 6vrige geognostiske Forhold; og da her paa mange Sseder findes Masser, der indeholde Kiesel, Phosphorsyre 44 og Jernilte, men ere vandfrie og have Lighed med Slagger, saa spørges, om man enten af Sagn eller skfiftlige Efterretninger veed noget om disse Massers Oprindelse. i 3) Der forlanges en Fremstilling af Garveriets Tilsand + Danmark, og en Undersøgelse over hvorvidt denne svarer til Nutidens Indsigter og Erfaringer, saavel som over de meest hensigtsvarende Midler til vore Garveriers Forbegring. Besvarelserne af Spørgsmaalene, for saa vidt de ikke angaae vore fæ- drelandske Sager, kunne være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer deeltage, ikke i Priisæskningen… Belén- ningen for den fyldestgjérende' Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilken ingen anden Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Dukaters Værdie. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August 1841 til Selskabets ” Secretair, Etatsraad og Professor H. C. Ørsted, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Oversigt : BERING det Rongelige Danske Vidsoskabernes Silskalbs: Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider Conferentsraad og Professor HH. 0. Ørsted Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. [oo ——. a——————————————————————————————————————————7——————————————————. å det sidst forlåbne Aar har Selskabet havt at beklage Tabet af tvende Medlemmer: Conferentsraad og Professor Sawxtorph. Conferentsraad og Professor Bornemann. Til indenlandske Medlemmer ere optagne Hr. Dr. Med. Henrik Carl Bang Bendz, Docent ved Veterinair- skolen. ; Hr. Henrik Krøyer, Naturforsker. Til udenlandske Medlemmer ere optagne Hr. Lambert Adolphe: Jacqves Qvetelet, Secretair for Videnskabernes Selskab i Brussel og Directeur for det astronomiske Observatorium samme» steds. Hr. Carl Ernst v. Kcal Medlem af det Petersborger Akademie. Hr. Augustin Louis Cauchy, Medlem af det franske Instituts Videnska- bernes Akademie. Hr. George Biddel Atry, Kongelig Astronom ved Observatoriet i Grenwich. 1 2 Den physiske Classe. Som Fortsættelse af de Undersøgelser om Chromets chemiske og the- rapeutiske Egenskaber, hvormed Prof. Jacobson i flere Aar har sysselsat sig, har han meddeelt Selskabet nogle Jagttagelser om Chromsyren. Chromsyren afgiver med megen Lethed sin Ilt, saa at Quiksålv, der sættes til concentreret eller fortyndet Syre og rystes med samme, hastig for- vandles til et Ilte. Det samme viser sig ligesaa hastig, naar Forsåget foretages med en concentreret Oplåsning af surt chromsurt Kali. Ogsaa med det neu- trale Salt viser det sig, men langsommere. Det samme finder Sted ved Indvirkningen af Phosphor, hvorved et smukt smaragdgront phosphorsurt Chromsalt dannes, der deliquescerer i Luften. Phosphoren decomponerer ogsaa Syren i det sure og neutrale 'chrom- sure Kali, og udskiller Chromilte af forskjellig Grad. Ved denne Egenskab er det at Chromsyren destruerer de blaae og råde Plantefarver næsten i samme Grad som Chlor. Syren kan derfor og decomponere Hydrojodinsyre, og Prof. J. har benyttet den ved Undersågelsen af Urinen af Patienter, der bruge Iodsalte, og finder den beqvemmere dertil en Chlor, I vegetabilske Substanser, .der ere gjennemtrængte af concentreret eller fortyndet Chromsyre, fremkommer og vedligeholdes, naar de tændes, en stærk og stadig Glådning, der dog ikke er såa stærk og jævn som den, det neutrale chromsure Kali frembringer. Chromsyrens Indvirkning paa Alkohol er betydelig, skjøndt endnu ikke til- strækkeligen undersøgt. Sættes concentreret Syre til Alcohol, da udvikler sig en stærk Varme og der danner sig et voluminåst Magma: Naar Syren ved en forsigtig Afdampning, for at den derved ei decom- poneres, bringes i Pulverform , da frembringer den, ved at drysses til Alcohol, en saa stærk Varme, at Alcohol-Dampe udvikles, ved hvis Berorelse Pulver kommer i stærk Glédning. Denne Iagttagelse er gjort af Hr. Apotheker Wolf, der tillige har overbeviist sig om, at ingen Æther dannes ved denne Proces. Til at forebygge Forraadnelse af animalske Dele viser Chromsyren samme Egenskab som det chromsure Kali, og kan derfor i meget fortyndet Tilstand SAR med Nytte anvendes ved anatomiske Arbeider "og til i længere Tid deri at opbevare anatomiske Gjenstande. Men da Syren indgaaer nogen Forbindelse med fibråse og albuminåse Bestanddelé af de dyriske Organer gjør den dem noget haardagtige. Denne Egenskab har Prof. J. benyttet ved anatomiske Undersøgelser af blåde. Organer og isærdeleshed af Gine. Disse Organer antage ved at gjennemtrænges af Syren en saadan Consistens, at man kan gjennemskære hele" Oiet og derved bedre end 'hidindtil undersøge de forskjellige Deles Leie og Forbindelser”). Ved at opbevare i længere Tid dyriske Substanser i Chrom» syre eller i Oplåsninger af Chromsalt, har Prof. J. fundet, at Beensubstantsen bliver blaaagtig, hvilket fremkommer ved en Decomposition af Chromsyren. Da den Farve Beenjorden derved antager ligner nogen Turkisen's eller mere det Fossils, som man ogsaa giver denne Benævnelse (Turquoise odontholithe), og da det isærdeleshed findes i nøgle Egne, hvor (Chrom fotekommen, henleder Prof. J. Chemikernes Opmærksomhed paa samme. ; Hvad de therapeutiske Egenskaber af Chromsyren angaaer, "da har Prof. J. fundet. at den udvendig anvendt er deels et. fordelende deels et cor- roderende Middel, som han med Nytte anvender ved flere Arter af Inflammatio- ner, Bylder, Ringorme og ondartede Saar. Indvortes. kan det gives i stårre Dosis end det neutrale ehromsure Kali, forvolder da Qyalme, stundom Brækning, men angriber ikke Maven og vi- ser sig som et styrkende Middel, der med Nytte kan anvendes ved Svækkelse i . Fordøielsesørganerne, ved Nervesvækkelse og ved en hectisk Tilstand. Professor Forchhammer har forelagt Selskabet en Oversigt over Resul- taterne af hans 1 .1840 fortsatte geognostiske Undersøgelser af Danmark. Det ligger i Sagens Natur, at den "bedst kjendte Deel af Danmarks Førmationer, %) Til at præparere de Dele af det dyriske Legeme, der skulle undersåges med Microscopet, er det af Dr. Hannover med Nytte bleven anvendt. J. Miller Archiv fur Anat. und Physiologie 1840 p. 549. ; 1% å Kridtet, ved disse Undersøgelser ikkun kan give et ringe Udbytte; dog har For= fatteren været istand til at eftervise, at Kridtformationen i den dstlige Deel af Danmark indtager et ligesaa bredt Belte som i den vestlige. Nye Iagttagelses- punkter for Skrivekridtet ere: Bakkerne ved Vester Egede og Omegnen af Vor- dingborg. Nye Iagttagelsespunkter for Liimstenen ere: Ravnstrup ved Nestved, Refsvindinge i Nærheden af Nyborg (Fyen) og flere Steder paa den fyenske Side af Beltet. Ved Legerndorf i Nærheden af Itzehoe (Holsteen) forekommer Skrive-. kridtet, her som paa flere Steder, hvor den findes uregelmæssigen hævet, i For- "bindelse med Jordfald, der ere de største, vi kjende i Landet. Forfatteren har især beskjæftiget sig med Rullesteensformationen, som han inddeler i 3 Dele, hvoraf Rav-Brunkulformationen er den ældste. Den forekommer i 3 Partier, hvoraf den første findes ved de danske Kyster af Kat- tegattet; det andet ved den vestlige Deel af Liimfjorden; det tredie paa Lan- dets Vestkyst fra Liimfjorden til Elben. Kattegatpartiet udmærker" sig ved de stærktøhævede Lag (Stouerhoved i Fyen; Blaaleersbakken paa Refsnæs i Sjælland; Trællenæs, Bjornsknude i Jylland) og ved 'de mange og store Rulle- stene, der forekomme afvexlende med Forsteningsférende Leer- og Kalklag. Lumfjordpartiet er tildeels Ferskvandsdannelse (Moformation): Til det vestlige System hører en Deel af det som Forfatteren tidligere betegnede som Ahlfor= mation, der indbefatter to, i Dannelses-Tiden betydelig forskjellige, Formatio= ner; ogsaa dette System har Forsteninger (Nørre Vosborg, Sylt, Wedel ved Elben). Forsteningerne vise, at disse Dannelser ere samtidige med Subappenin- Formationen i Ovre-Italien (Asti, "Castel arquato); det er denne Formation, som forer det ved vore Kyster saa hyppige Rav. De med skandinaviske Rul- lestene afvexlende Forsteninger af Saltvandsdyr bevise, at denne Dannelse ikke kan være afsat som lisgjerder (Morrainer). Den mellemste Deel af Rullesteensformationen er Rullesteensleer. Den indtager den frugtbareste Deel af Landet og er herskende i det sydlige Sjælland, i Fyen og de omkringliggende mindre Oer, paa Ostkysten af Hølsteen, Slesvig og Jylland, omtrent indtil Mariagerfjord; i den åvrige Deel af Landet forekommer den pletviis. Denre Formation fårer frugtbart Leer, og næsten alle vore Mergellag høre dertil. Man har endnu aldrig fundet en eneste Forstening deri. Rullesteensférende uslentet (uschichtet) Leer afvexler tidt med Slenter 5 (Schichter) af udskyllede Rullestene og med Sandlag (meget udmærket ved Vis= borg paa Samsøe); Formationen fører de storste Rullestene. Rullesteens-Sand. Séhichte teller uschichtet Sand med lidt Leer og mange Rullestene, som i det Hele ikke ere meget store. Overfladen er håist uregel- mæssig bolgeformigen bakket (Helgenæs, Norddelen af Samsée); Landets største Hoider høre til denne Dannelse (Himmelbjerget, die Hittener Berge) og det er Landets egentlige Skovbund (Silkeborg Skove, Roldskov, Gribskov)... Formationen forer sjelden Forsteninger, men disse høre til Nordsåens nuværende Fauna (Buc- cinum reticulatum ved Svendborg; Ostrea edulis, Cardium edule, Mytilus edulis, Buccinum undatum ved Tarbeck i Holsteen). Ogsaa denne Formation synes formedelst sine Saltvandsforsteninger ikke at kunne være dannet som lisgjerder. Forfatteren har endvidere henvendt sin Opmærksomhed paa Forholdet imellem de forskjellige Arter af Rullestene i disse Dannelser. Ravbruunkulformationen har altid ikkun en ringe Mængde af Kridtfor- mationens Steenarter. Den stérste Mængde fandtes ved Bjornsknude, hvor den udgjorde omtrent 27%; paa Nordkysten af Fyen var den ikkun 17%, og i den store Ravbruunkulformation paa Vestkysten udgjorde den ikkun 6%. Denne ringe Mængde af Kridtformationens Steenarter staaer i den noieste Sammenhæng med Mangel påa Mergellag i Formationen og bliver dobbelt paafaldende, naar man sammenligner den med den store Mængde af Flint og Kridtformationens Kalk i den folgende Formation, medens Rav-Bruunkulformationen, som den ældre, " og derfor Kridtet nærmere Dannelse, efter al Rimelighed maatte indeholde flere Levninger af forstyrret Kridt med Rullesteensleer end den yngre Dannelse. I Rullesteensleret fandt Forfatteren, søm Middeltal af alle sine Iagtta- gelser, 45% af Kridtformationens Steenarter, og ikkun paa et eneste Sted (i Nærheden af Slesvig), sank den ned til 227%. I Nærheden af den gjennem- brydende Liimsteen i Fyen steg Forholdet af Kridtformationens Steenarter indtil 77%. — Rullesteenssandet synes at skylde sine Rullestene til Rullesteens- leret, hvoraf de sandsynligviis ere samlede ved Udskylning. Idetmindste fandtes imellem Liimfjorden og Mariagerfjorden, hvor Rullesteenssandet paa Hoiderne er paasat paa Rullesteensleret i Dalene, Forholdet imellem Steenarterne at være det samme. I denne Egn begynde nemlig Eurit- og Augit-Porphyrerne at fore- komme jevnligén i Rullesteensformationen, og de viiste sig her af' samme Be- skaflenhed og omtrent i samme Mængde i begge Formationer. Ganske ander- 6 ledes er Forholdet imellem Rav-Bruunkulførmationen og Rullesteensleret, For- fatteren har endvidere. gjort: opmærksom paa Overgangsbjergarternes Forhold i de forskjellige Egne. I. det -sydåstlige Jylland, i Fyen og det vestlige: Sjælland udgjér Overgangsbjergarternes Forhold imellem 6: og- 85%, det stiger ved Sjæl= lands nordvestlige Pynt, Refsnæs, indtil 11%; i Landet imellem Mariagerfjord og Liimfjorden udgjore de 14%;-i Salling og Mors ere de 26%, og stige derfra ved Vestkysten: mod Syd bestandigen indtil de i Nærheden af "Varde udgjøre 76% hvorfra de meget hurtigen aftage og i det. Slesvigske. ikkun udgjøre 13%; i Holsteen endnu mindre. Ogsaa Beskaffenheden af de rullede Stene af Overgangsformationen fortjener Opmærksomhed. I Sjælland, Fyen og det syd- ostlige Jylland forekomme -de blandede, Overgangssandsteen, Kalk, Skifere, Sandstene og meget sjeldent Porphyrer. Héiere op imod Nord tager Overgangs- sandstenen til, og nær ved Liimfjørden begynde Porphyrerne, som i Salling og Mors blive endnu langt hyppigere, og ved Oddesund forekommer en øverordent= . lig stor Mængde Porphyrer som rullede Strandstene. - Derfra imod Syd tiltage Sandstenene saaledes, at- de omsider blive ene herskende. ” Paa-Oen Sylt spille umiskjendelige, porése, Lavaarter en Rolle iblandt Rullestenene. : Forfatteren slutter af de anfårte Kjendsgjerninger, at der i Rav-Bruun- kulformationens Tid har fundet en forholdsviis roligere. Udvikling Sted, der al- ligevel hyppigen var afbrudt ved Bevægelser, der have bragt skandinaviske Rullestene ned i Havet, uden at selve Havets Bund er bleven opbrudt. I Rulle= steensleerformationen «har Forstyrrelsen. naaet den højeste. Grad ; Masser af Rullestene ere førte ned fra den skandinaviske Halvoe: og Havets Bund er overalt brudt op ved underjordiske Kræfter, og har derved leveret Materialet til Mergellagene. I begge disse Førmationer synes: Bevægelsen at være gaaet ud fra den skandinaviske Halyée; og dens Retning at have været fra Nord og Ost; saaledes helde idetmindste de Lag, der svare til Bålgeslaget i Rav=Bruun- kulformationen ved Stauerhoved (Fyen), og samme i-Retning maae Porphyrerne ved Liimfjorden være flyttede, dersom man -vil aflede dem fra Christiania Egnens Overgangsbjerge. Den Bevægelse, som -har foranlediget Dannelsen af den tredie Afdeling af Rullesteensformationen, synes at være gaaet ud fra Ostersåen. Forfatteren har endvidere anstillet Nivellements af Havstokkene og fun- det, at de hævede Havstokkes Phænomener begynde noget sydlig for Nyborg, have ved denne Bye neppe en "Håide- over Beltets Vandspeil af 2 Fod, og tage til imod Nord. Paa Refsnæs er denne Forskjel allerede 2.2... .. 7 Fod, Tom Ved Ballingshavn paa Samsée er den . sorgen Ved Møgelsskaar paa Nordsamsée er den 0. 2. 1. 907 6 = Ved Rogaerdsi: Jyllands dan come nike snige aab Flens dage ss Ved Fornæs ae BE RED TS SETS NENS BES ME ERR RE Og ved Ballegaard ved Måtiogdrf; orden steg den til noget over 20 - ,, - Herfra imod Vest faldt den ved Mariagerfjordens Bredder temmelig hurtig; ved Marenmålle var den kun —. 0. . 14 - , - Ved Byen Mariager selv ikkun . . . 18 4 ngl ve Ved Liimfjorden fandt Forfatteren den må mme i Salling 16 - 107 - og paa Thyholm fandtes der mange gamle Grave, der ikke vare mere over Fjordens nuværende: Niveau badesandaler. Sp mr Forfatteren. slutter af "disse Iagttagelser, at en Linie fra Nissumfjorden til omtrent een Miil Syds for Nyborg 'er Grændsen for Danmarks vedblivende Hævning, at Alt hvad.der ligger Nordost for denne Linie lider en Hævning, der i Almindelighed er stårre, jo længere Punktet ligger fra Linien; men at dette Forholds Regelmæssighed meget hyppigen bliver afbrudt. Forfatteren har tilsidst fortsat sine Studier over Marskens Dannelse, og har overbeviist sig om, at en stor Deel af det Eiendommelige , som Marskeg= nene vise, bliver bestemt ved den store Sænkning, som man kan forfålge fra Nissumfjorden til de franske Kyster i Bretagne , og fra Cornwall til høit op paa Englands Østkyst. - Navnligen finder han at det Phænomen som Wilster-Marsk viser, at nemlig den faste frugtbare Marskjord svæver paa en. flydende Dynd=— masse og synker langsomt, men regelmæssigen, saaledes at Vandets Afledning allerede maa tilveiebringes ved kunstige Midler formedelst Moller, kan forklares naar man antager en tidligere pludselig Sænkning af Landet. Dr. P, W. Lund i Brasilien har under Titel af , fortsatte Bemærknin- ger over Brasiliens uddåde Dyrarter” meddeelt Selskabet forågede Tillæg og Rettelser til sine allerede i Selskabets Skrifter aftrykte Afhandlinger om denne interessante Gjenstand. "Som sædvanligt gjør: han ogsaa her de i Districtet 8 nulevende Pattedyrarter ligesaavel til Gjenstand - for sine møisommelige Efter- granskninger som hine for lang Tid siden fra Jorden forsvundne. Det er med de af ham senere fundne og den nuværende Fauna tilhårende Arter, at disse Bidrag begynde. Den er foråget med.3 Arter — Den interessanteste af disse er Stankdyret (Mephitis), som Forfatteren vel endnu ikke selv. har seet, men om hvis Forekomst i disse. Egne af Brasilien han ved mange. troværdige Vidnes- byrd og tydelige Beskrivelser af. denne let. erkjendelige Slægt har. forvisset sig. — Den uovervindelige Modbydelighed, som Brasilianerne have for at rére dette Dyr, vil gjore det næsten umuligt for ham at erholde det. Det beskri- ves. som et Dyr af Størrelse som //deren hos os, sort med tvende hvide Striber langs hen ad Ryggen, og.som, naar det forfolges, udsproiter en Vædske af en saa overordentlig Stank, at den bedåver Mennesker og Dyr, og aldrig forsvin- .der af den Gjenstand, den har berørt. Den anden Art-tilhårer Katteslægten og er den, som Fr. Cuvier har opstillet under Navn af Felis mitis… Herved bortfalde de Tvivl, som Fyrst Maximilian af Neuwied og Dr. Rengger have op- vakt mod denne Arts Ægthed. Den er fuldkommen forskjellig, saavel isine ydre Forhold og Farvetegning som i Bygningen af Skelettet, fra' Felis. macroura Princ. Maximil. og fra Felis pardalis Lin. Det tredie Dyr, han har fundet, er en Art af Bjevefsmiligiij som han anseer for ubeskreven. Den har Pupillen altid rund selv i det stærkeste Lys, er betydeligt mindre end den i Skovene forekommende Canis d'Azzaræ Prince. Maxim. og i Farve forskjellig fra denne. Den opholder sig paa aaben Mark og kaldes af Brasilianerne Markhunden. Dr. Lund har givet: den Navn af Canis vetulus, og mener, at den tilligemed Canis Corsac og Canis velox Horl. burde danne en egen Underslægt, Langt større er den Tilvæxt, som Fortegnelsen paa de forsvundne Dyrearter har erhofdt, og ikke mindre storé ere de Forandringer i Bestemmelserne, som den forågede Mængde af Materialier, især af karakteristiske Stykker, og den fortsatte og dybere gaaende Sammenligning have fremkaldt, og som den med Afhand= lingenfålgende nye Liste paa Pattedyrene (baade levende og uddøde) i Rio das Velhas Floddal, sammenlignet med 'den sidst leverede, viser. Disse Forandrin- ger have især truffet Forfatterens Orden Brutæ. " De faa Levninger, som for- hen tillagdes Myrmecophaga Slægten ere overførte til Dovendyrenes Familie, i hvilken de til Slægten Megalonyæ tidligere henførte Arter nu. blive. fordeelte i 9 : i tvendé Slægtér, Megalonyx og Platyonyx. Den første har 4 Kindtænder paa hver Side saavel i Overkjæven som Underkjæven, Platyonyx har derimod 5 paa hver Side i Overkjæven og 4 i Underkjæven; ogsaa i Formen afvige begge Slægters' Tænder noget fra hinanden; desforuden ere Klåerne forskjelligt dan- nede hos disse Slægter; den første har dem stærkt sammentrykte og meget bøjede; hos den anden derimod eré de lidt fladtrykte, bredere og mindre båiede. Denne sidste Form af Kloerne kunde synes at tyde hen paa en stærkt udviklet Graveevné hos denne Slægt, men Forfatteren såger at godtgibre af den eien- dommelige Articulationsmaade "af-Grundledets Been, at Foden ikke er dannet til.Gravning. — Mellemhaandens: Been nemlig articulere sig til de folgende Fin- gerled ved en ganske plan Flade, saa at ingen Boining kan finde Sted. Ikkun Negleledet er båieligt, men kun i Retningen nedad, da en stærk ravnenæb= formig Forlængelse, der udlåber fra den bageste og overste Rand af Klole- det, og vender bag til, griber ind i en Fordybning paa Ryggen af det næstfol- gende Led og "forhindrer saaledes enhver Bevægelse af Kloledet op ad, ja til- lader ikke” engang Kloen at udstrække sig i vandret Plan. ' Forfatteren gjår vi- dere opmærksom paa; at de ligesaalidt kunde gaae påa Jorden, og at de i det højeste kun kunde udfére denne Bevægelse paa Dovendyrets ynkelige Viis; han finder det derfor sandsynligt, at de have klattret i Træerne. Alle i de forrige Afhandlinger anfårte Arter af Slægten Megalonyx henhåre til Slægten Platyo- nyæ med Undtagelse af Megalonyx Jeffersonii, der bortfalder som en forstenet Art fra hint District. I Megalonyx Slægten hensætter Forfatteren indtil videre Coelodon' Maquinense, og en nye Art under Navn af Megalonyx Kaupii; Pla- lyonyx derimod indbefatter foruden Arterne Cuvieri, Bucklandii og minutus de nye tilkomne Arter Plat. Owenii, Brogniartii og Blainvillii. Endelig er Fami- lien bleven foroget med en Art af Slægten Megatherium, af hvilken han besid- der en Tand, der antyder en Art af samme Storrelse som den, hvis Skelet er opstillet 1 Madrid. Af Tykhudernes Familie er Slægten Navlesviin (Dicotyles) bleven foråget med en Art, som er betydeligt stårre end den storste af de forhen fundne Ar- ter, saa at" denne Slægt, som kun tæller to nulevende Arter, 1 Fortiden har havt 5. - Det har i højeste Maade overrasket Forfatteren at finde Hesten iblandt de i hiin længst forsvundne Periode i Brasilien levende Dyr; et Mellemfodbeen har overbeviist ham om dette mærkværdige Factum. Denne Krogle, som er af pA 4 10 samme physiske Beskaffenhed som de åvrige fossile Knogler , blev udhugget af Hulens steenhaarde Knoglebreccier, og fundet i Selskab med Canis troglodytes, Dasypus punctatus, og Chlamydotherium Humboldtii. " Rovdyrenes Familie er blevet foroget med en fossil Art af Katteslægten af Jaguarens Stårrelse, og med en Art af Stinkdyrslægten, men som endnu ikke kan sammenlignes med den nulevende. Ogsaa Flaggermusenes Familie har faaet en Tilvæxt af 3 Arter, henhørende til Slægterne Phyllostoma, Dysopus og Vespertilio. Antallet af de forsvundne Abelirtér var allerede i del sidste Afhandling steget til tre. De ere i dette Tillæg forågedé med to, af hvilke den ene hen= hører til Slægten Iacchus, og er af samme 'Storrelse som den nu i Landet le- vende Jacchus penicillatus, den anden en Cebus, noget stårre end den nuvæ- rende Cebus cirrhifer Princ. Maxim. Det hele Antal af fossile Arter Pattedyr fra Rio das Velhas Floddi- strict er nu steget til 101, imedens Forfatteren kun har fundet 88 nu levende Arter. Endnu stårre er Misforholdet, naar vi tage Hensyn til Slægterne, der forholde sig som 50 til 39. Forverdenens storre Rigdom paa Arter og Mang= foldighed af Slægtsformer blive saaledes stedse mere paafaldende, jo mere omfattende Undersøgelserne blive. Professor Eschricht meddeelte Selskabet nogle Resultater af hans fort- satte Undersågelser over Hvalerne, især anstillede paa fire Fostre af Finfisk (Balænoptera), af hvilke de to vare fra Gronland, to fra Bergen. Det første Udbytte af disses Undersøgelse var, at de to grånlandske aabenbart hørte til en ganske anden Art end de to bergenske, og at der altsaa idetmindste lader sig eftervise to nordiske Arter af denne Slægt. De grånlandske udmærkede sig især ved deres meget lange Finner, hvis Forlængelse atter laae ganske og aldeles i Fingerledenes, saa at denne Art med Rette kunde kaldes /on= gimana. Finnerne vare bålgeformigen kantede paa deres forreste Rand, hvilket hidrårte fra en Fremstaaenhed for hvert af Fingrenes Led. Halen var gaffelfor— mig med en temmelig fiint takket bageste Rand. "Paa Overkjæben viste sig en Mængde smaa Knuder, hvoraf hver især indeholdt et Haar. "Fire af disse stode 11 omkring Blæsehullerne; en Række stod i Middellinien mellem dem og Munden, og en. Dobbelrække langs hver af Kjæbens Siderande. Lignende Knuder med Haar fandtes paa Underkjæben langsmed dens Siderande. I alle disse Forhold stemmede disse Fostre overeens saavel med den Art, der af Fabricius er beskre- vet som boops, som og med den, der af Rudolphi er beskreveu som /ongimana, og disse maae enten være een og samme Art eller idetmindste hore til en særskilt Gruppe eller Underafdeling af Finfiske. De to Exemplarer fra Bergen havde me- get kortere Finner og en trekantet Hale. . De vare meget. mindre, ligesom ogsaa Moderdyrene vides at have været meget smaa i Forhold til de Finfiske, hvoraf de to forhenværende vare udskaarne. Den bergenske Finfisk kan altsaa med Sikkerhed sættes som en fra hiin grønlandske forskjellig Art, og forelåbig be- nævnes rostrata, skjøndt det af andre Grunde er saa godt som afgjort, at flere Arter smaa Finfiske hidtil ere gaaede.under denne Benævnelse, Den store korthaandede Art, som Rudolphi har kaldt rostrata, er herfra atter ganske forskjellig. Det andet Udbytte af disse Fostres Undersøgelse er den fuldstændigste Bekræftelse af den. Geoffroyske Opdagelse, at Hvalfostrene have Tænder' skjulte i Kjæberne. .Hos den grønlandske Art . fandtes de saavel i Underkjæben som. i Overkjæben, i det Hele taltes 186 tydelige Tænder hos et Foster. Den nærmere Beskrivelse af dette mærkværdige Forhold vil vorde givet i. det næste Bind af Selskabets Skrifter. Ogsaa de åvrige Systemer og Organer viste flere mærkværdige og tildeels ukjendte Forhold, hvilke ville give Stof til en Række særskilte Afhandlinger. Professor Eschricht har ligeledes meddeelt Selskabet. en anatomisk -Un- dersågelse af Chelyosoma - Mac-Leayanum en egen meget afvigende Slægt af Ascidiernes Familie, hvis udvendige Forhold allerede ere bekjendte ved. Brode- rip og Sowerby. To fra Capt-Lieutenant Holbøll i Gronland nedsendte Excm- plarer tillode at faae Kundskab om de indre Dele. Det Afvigende hos denne Ascidie ligger især deri, at den, overeensstem- .. mende med sin flade, aflange, brikkeagtige Form, ikke har nogen fuldstændig musku- lås Hinde omkring de blåde Dele indenfor Skallen, men kun. enkelte regelmæssige Rækker af vifteformige Muskler, der alle ere indskrænkede til dens overste af- lange Skive; hver Muskelrække svarende til en af denne Skives Furer. De mange ll 12 smaa Tavler, hvori disse Furer dele denne overste eller rettere denne" frie Skive (i Modsætning til den anden fastsiddende) ere altsaa bevægelige efter Dyrets Vilkaar: Alle de hos Ascidierne bekjendte Organer fandtes iomdtigenil men des- uden adskillige nye. Til Nervesystemet vare to særegne Legemer forenede; det ene havde Form af en hvid, stilket Sæk, det andet af et mere haardt kjåle ledannet Legeme. De synes at maatte tyde som Hoøreorganer. Paa Foletraa- dene ved Mundaabningen fandtes to Knopper, maaskee Øine. " I Aandesækken stod, foruden utallige smaa Papiller paa lave Længdefolder, en Række meget lange Foletraade fra den ydre Mund til den indre eller egenlige Mundaabning. Leveren bestod af luttér Blindsække omkring- Maven. —Kjønsdelene vare meget utydelige. Den nærmere Beskrivelse vil blive meddeelt i det næste Bind af Selskabets Skrifter. Dr. H. Bendz indleverede den 21de December 1839 en Afhandling til Videnskabernes Selskab, betitlet ,, Bidrag til den sammenlignende Anatomie af "Nervus glossopharyngeus, vagus, accessorius Willisii og hypoglossus. "Iste Af- deling; hos Fuglene, Reptilierne og Fiskene”, ledsaget af en Deel Tegninger af Forfatteren efter Naturen. Hovedindholdet af denne Afhandling er folgende: Af Fuglene ere de ovennævnte Nerver undersøgte paa Åstur nisus, Corvus cornix, Anas boschas. Paa N. glossopharyngeus bekræftes den af E. H. Weber fundne Nerveknude, og sammenlignes med Ganglion petrosum hos Pat- tedyrene. Den Jacobsonske Anastomose eftervises hos Fuglene. Den Green fra N. vagus, som forbinder sig med N. glossopharyngeus, sammenlignes påa Grund af dens Udbredniug med N. laryngeus superior hos Pattedyrene. — Påa N. vagus fandtes en Nerveknude paa Roden, og desuden har Forfatteren op- daget en anden Nerveknude paa Nervestammen ved dens Indtrædelse i Bryst- hulen, hvilken sammenlignes med Ganglion plexiforme nervi vagi hos Pattedy- rene og Mennesket. Fra Nervestammen bagfor denne Knude udspringe N. re- currens, N. N. cardiaci, pulmonales, "oesophagei, proventriculi og ventriculi. Det af Tiedemann og Bischoff beskrevne Udspring af N. accessorius W. be- kræftes.. Den udvendige Green til Halsmusklerne findes kun meget rudimentær hos Gaasen og Anden. N. hypoglossus faaer en Rod fra den i1ste Halsnerve. 13 Den udbreder sig i Tungens og Stemmeredskabets Muskler. Af Reptilierne undersågtes Chelonia mydas, Testudo græca, Alligator lucius, Lacerta agilis, Chamæleon africanus, Tropidonotus natrix, en Coecilia, Bufo cinereus, Sala- mandra maculata, Triton punctatus. IN. glossopharyngeus bestaaer hos de fleste Reptilier som én særskilt Nerve, men er hos nogle sammensmeltet med N. vagus, saasom hos Chamæleon africanus, Tropidonotus natrix. Hvor N. glossopharyn- geus findes som særskilt Nerve er den forsynet med en Nerveknude, ganglion petrosum. Et Analogon til den Jacobsonske Amastomose findes hos Chelonierne, Tropidonotus, Batrachierne, formodes hos Saurierne. Udbredningen af N. glos- sopharyngeus skéer stårste Delen i Sliimhinden, fornemlig i det forreste af larynx og Tungeroden; men den giver ogsaa Muskelgrene til pharynx og larynx. — Nervus vagus er forsynet med en Nerveknude paa Roden, der staaer i Forbin= delse med Ganglion petrosum, Nervus hypoglossus og N. sympathicus. Nervus vagus sender hos de fleste Reptilier sine storste Grene til Tungen, Svælget og Luftrérshovedet. Nervus lingualis fremtræder i sit Maximum hos Chamæleon africanus; hos Lacerta agilis forbinder den sig med en Green fra Nervus alveo= , laris inferior. Nervus laryngo-pharyngeus findes hos største Delen af Reptilier ; hvor den mangler, erstattes den af N. recurrens.. Nervestammen har et Ganglion bagest paa Halsen eller i det forreste af Brysthulen, som er forholdsviis stårst hos Saurierne, mindst hos Ophidierne, mangler hos Batrachierne. Denne Nerve- knude sammenlignes med-den paa'Nérvestammen hos Fuglene og Pattedyrene, og med Ganglion plexiforme "hos' Mennesket. Nervus recurrens findes hos de fleste Reptilier, udspringer fra Nervestaåmmens Knude, hvor denne findes, eller fra Stammen bagved samme; dens Udbredning er i Oesophagus og Larynx hos de fleste. N.N. cardiaci udgaae enten fra samme Nerveknude eller fra Stammen bagfor: denne, hos Testudo græca foran. Det samme gjelder om N. N. cardiaci, oesophagei et ventriculi. Nervus accessortus forekommer kun hos Chelonierne og Saurierue, men udspringer ikke længere bagtil fra Medulla spinalis end i Egnen af anden eller tredie Halsnerve.. Den sammensmelter aldeles med N. vagus. " Hos Chelonia mydas deeltager den for stårste Delen i Dannelsen af Ganglion radicis nervi vagi. En rudimentær Muskelgreen findes hos Bufo cine- reus og Salamandra maculata. Nervus lateralis funden af Krohn hos Triton bekræftes. Nervus hypoglossus findes hos alle de af Forfatteren undersøgte Reptilier, og formodes hos Chamæleon sammensmeltet med N. vagus. Den 14 udspringer altid fra den nederste Stræng af Medulla oblongåta, hos flere tillige fra Bevægelsesroden af den forste Halsnerve.. Dens Udbredning er i Tungens Muskler, i m. sternohyoideus og omohyoideus. Hos Tropidonotus natrix for- binder den sig med en Green af N. alveolaris inferior. Af Fiskene. ere Spinax acanthias, Torpedo narke, rositin carpio og Esox lucius undersøgte. Den forste. Gjellenerve antages: svarende til N. glossopharyngeus hos de hojere Hvirveldyr. Den idspringer tæt foran N. vagus, har en Nerveknude, og ud- breder sig i Gjellebladene paa den første Gjellebue og i Mundhulens og den rudimentære Tunges Sliimhinde. — Hos Cyprinus giver dén Grene til det erectile Organ. Nervus,vagus udspringer' fra en egen Knude paa Medulla oblongata, der er néie beskreven hos Cyprinus carpio, og bestaaer for stårste Delen af graa Substants, overtrukken af et tyndt medullært Lag. Denne Nerve giver mange og betydelige Grene til det erectile Organ hos Cyprinus. Nerveriie til det. electriske Organ hos Torpedo ansees for særegne Nerver, der ikke kan sammenlignes med andre Grene af N. vagus hos de åvrige Fiske; thi de mangle Ganglierne og henfåres herfor til de centrifugale Nerver. Foruden disse findes de egentlige Gjellenerver hos denne Fisk forsynede hver med en Nerveknude, og sammenlignes med de Gjellenerver, der findes hos andre Fiske. Den bageste Green af. N. vagus giver Grene til ventriculus, der hos Spinax acanthias danner et betydeligt Nervenet omkring samme; til Svommeblæren, en Green, som fålger med dens Udféringsgang bagtil og udbreder sig paa Blæren; til Hjertet flere fine Grene. Endelig giver N. vagus flere fine Grene til. Musk- lerne, som bevæge ossa pharyngea. — Nervus lateralis frembyder med Hensyn til Udspring og Forhold til N. trigeminus, communicans, glossopharyngeus, vagus "mange Forskjelligheder. Den er som oftest forsynet med en Nerveknude. Dens Udbredning er fortrinsviis i Huden. Paa Grund af dens Udspring fra de overste Strænge af Medulla oblongata tildels foran N. vagus og glossopharyngeus, dens Nerveknude og Udbredning i Huden ansees den for en for Fiskene og de halede Batrachier egen Nerve. — Nervus hypoglossus antages, men ofte sammensmeltet med andre Nerver, 15 " Etatsraad Reinhardt gav Selskabet Underrretning om nogle vigtige Iagt- tagelser og Undersågelser over Udviklingen af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, som Candidat Steenstrup havde meddeelt ham i et Brev fra Reikiavig, hvormed tillige fulgte flere Specimina af Dyrene selv i deres forskiellige Stadier. Denne Naturforsker, til hvem det blev overdraget af det Kongelige Rente- kammer i Sommeren 1839 at deeltage i en geognostisk-technisk Undersågelses- reise i Island, fandt en lykkelig Leilighed ombord paa Skibet, som formedelst Vindstille laae næsten ubevægeligt under Skagensnæs, til at anstille hine Under- sågelser, som ved Ankomsten til Landet strax bleve fortsatte. Paa ovennævnte Sted bemærkede han d. 19de Juli om Aftenen en utallig Mængde ganske smaa Dyr at vrimle i Vandskorpen; ved Brugen af Kætseren fangede han et stort Antal af disse rådlige, storbiede, langhalede Krebsdyr af 2 til 253 Linies Længde, som have fiern Lighed med Mysis. De bleve strax satte i en Skaal Vand, i hvilket de svommede overmaade muntert omkring ved Hielp af Halen og tre Par Aarefodder, som sidde langt fremad under Legemet og lige udstrakte til Siderne, imedens en Række af' længere, men sammenlagte Fådder, dannede som Gangfodder, holdtes ubevægelige op imod Bugen, og tildeels skiultes af' den bagerste Deel af Cephalothorax. Da det stille 'Veir vedblev, fangedes den fål- gende Aften de samme Slags Dyr, og ved at sænke Kætseren 2 til 3 Alen dybere i Vandet erholdtes tillige en stor Mængde Individuer af ét andet lille rodligt, krebsagtigt Dyr med en i en Bue nedhængende Hale, der i Dannelse stod midt imellem Krabbernes og Krebsenes. Det havde 3 Par til begge Sider langt udstaaende Been, hvoraf det forreste Par var forsynet med Saxe, og af disse var den håire langt stårre end den venstre. Dette og Dyrets hele Habitus fremkaldte Tanken om at det var en Pagurus-Årt, inden den endnu havde opsøgt en passende Skal, for deri at skjule sin Bagkrop. - Da de sammenfoldede Fødder paa det forst omtalte Mysislignende Dyr udfoldedes, fandtes de aldeles at ligne Fådderne paa det andet Dyr, at der neppe kunde være nogen Tvivl tilbage, at begge høre til to forskjellige Udviklingsstadier af en og samme Krebsart. En néiere Undersågelse stadfæster denne Mening, thi inden for den ganske gjennem- sigtige Skal ((Epidermis) bemærker man hos de stårre 'Exemplarer af det mysislignende Dyr, at den indvendige blåde Masse ikke udfylder Rummet, i nogle Yderdele, især i 'Halebladet, men har antaget et' Omrids, som ganske 16 svarer til det, som disse Dele have hos det andet, mere. krabbelignende Dyr, naar den gamle Skal tænkes afkastet. I Selskab med disse to. Dyr, bleve den anden Dags Aften «under. aldeles lignende Stedforholde to andre Slags ubekjendte smaa Krebsdyr fangede med Kætseren. Disse vare baade forskjellige” imdbyrdes og forskjellige fra «de to foregaaende, dog var der meest Lighed imellem de Dyr; som bleve fangede i samme Hoide i Vandet. Det i Vandspeilet fangede 'Slags af disse to graåe- farvede Dyr, har et kort rummeligt Cephalethorax, som fortil udlåber i en meget lang, tynd, ned ad lige ud sig strækkende Spidse; en sanden hæver sig som et langt bag ud bøjet Horn fra Midten af Cephalothorax. — Halen er lang og trind, med et bredt, dybt indskaaret Endeblad, i bageste indskåarne Rand besat med lange Bårster; fortil bæres, under Brystet, to Par med lange Bårster forsynede Aarefédder. . Hr. Steenstrup anførte strax dette Dyr i sin: Dagbog under Navn. af Falcifer.… Det andet, Slags Dyr, af samme graa; Farve, som fan— gedes paa 3 Alens Dybde, havde tre korte Pigge foran paa:Randen af det: noget ægformige og lidt nedtrykte Cephalothorax, der var ingen Aarefådder at-see, derimod havde det 5 Par Gangfådder, med hvilke det kravlede i Vandet; det forreste af' disse var forsynet ;med: en Saxekloe.… Halen var noget nedtrykt, neden under plan og oven paa convex, afmiddelmaadig Længde og nedhængende i en Halvbue. Dette Dyr blev i Dagbogen ;indfort under Navn af Bufo… … Da ved .den nåiere Betragtning af de to. forst omtalte Dyr Anskuelsen om en For- vandling var ; engang bleven levende, -anstilledes en néiagtig Sammenligning imellem denne. saakaldte: Bufo, og ;det- graa langhalede Dyr, som. havde faaet Navn af Falcifer, Hos dette sidste fandtes ligeledes de 5 Par (Gångfodder, men samlede under Brystet i en Pakke, der. svarede i Form ;ganske til de Fådder, hvormed Bufo bevægede sig. , efterat Functionen først er bleven udviklet efter stigende Potentser af y. — Den Form, hvorunder Laplace har -frem- stillet Lagranges Række, giver ikke Anledning til nogen særegen Undersågelse - med Hensyn til Resten; thi Laplaces Række kan umiddelbart udledes af La- idet 7. F(x, y) betegner Coefficienten for — i Udviklingen af F(a+s,9) efter 3 granges ved at sætte 7 =F;2 og forandre ;Funetionerne p og f til PF og fF, idet F og F, betegne to hvilkesomhelst- Functioner, som ere omvendte af hin- anden. I Professor Jiirgensen har forelagt Selskabet nogle Bemærkninger i An= ledning af en Afhandling af Professor Richelot i Konigsberg om” nogle bessemte Integraléer. I denne Afhandling, der findes 1 Crelles Journal får die Mathematik 2lster Bd. S. 293—327, har Prof. Richelot betragtet Integraler af Formen SiPdx: Q4), hvor Pog Q 'ere rationale Functioner af x, og w en egentlig Brok, og viist, at naar dette Integral tages mellem to og to af de Værdier, der bringe Tæller og Nævner af Q til at forsvinde, saa vil Summen af de derved frem- kommende bestemte Integraler kunne udtrykkes ved 7: sin 4, multipliceret med en algebraisk Function af hine Grændseværdier. Ved at sammenligne de Form= ler, der fremstille denne Summation af bestemte Integraler, med den Formel for Decompositionen af en Brék med irrational Nævner,' som Forf. af ovennævnte Bemærkninger har fremsat i en Afhandling om denne Gjenstand, der findes i Selskabets: physiske og mathematiske Skrifter 8de Deel S.1—15;, bliver man strax en paafaldende Lighed vaer, og ved nærmere Undersågelse viser det sig ogsaa, at Prof. Richelots "Theorier eré specielle Tilfælde deraf. Da: Decomposi= tionen af en bruden Function med irrational Nævner påa det anfårte Sted vår foretagen ved Hjelp af Differentiation og Integration med bruden Index, for at paavise en mærkelig Analogie, hvorom her ikke er Tale, saa er Decompositions- formlen forst udledt uden at anvende dette Slags Differentiation, og derhos givet sin almindeligste Skikkelse med Hensyn til det Tilfælde, at Bråkens Tæller ikke er af lavere Grad end dens Nævner; Antagelsen af specielle Værdier giver der- næst saavel Professor Richelots Hovedtheorier, som en Mængde andre lignende mere. eller mindre omfattende Formler. 1+ 4 Den physiske Classe. Ved de Forség, Professor og Ridder Jacobson har anstillet, forat under- søge Indvirkningen af forskjellige Chrompræparater paa coaguleret Blod, fandt han, at Chromilte aldeles ikke frembringer nogen Forandring i dets Farve. Chrom-Oxydul-Hydratet yttrer kun en yderst svag Indvirkning. Med Chrom-Syre er det vanskeligt at udfére disse Forség formedelst denne Syres betydelige Affinitet til Æggehvidestoffet, der gjér, at hvor den kommer i Be- rørelse med Blodkagen, denne bedækkes med et hvidt Lag af stårknet Æg- gehvide. : I en meget fortyndet Tilstand, hvorved Indvirkningen paa Æggehvideu kun gaaer langsomt for sig, bliver Blodkagen farvet rådlig. Denne Syres Af- finitet til Æggehviden er saa betydelig, at den, som ogsaa Hiinefeldt angiver, er et særdeles virksomt Reagens, forat opdage samme. Prof. Jacobson har derved kunnet overbeviist sig om Tilstedeværelsen af dette Stof i Urinen af Patienter, der lede af den Art af Vandsoet, der staaer i Forbindelse med Al- . buminurie, og hvor Virkningen af andre Reagentser ikke var tilstrækkelig. eller tydelig. Af de hbasiske- Chrom-Salte yttrer det neutrale chromsure Kali aldeles ingen Indvirkning paåå Æggehvidestoffet, og lader sig i alle Proportioner blande dermed, uden at nogen Forandring i samme derved bemærkes. Det sure chromsure Kali indgaaer nogen Forbindelse med dette Stof, dog uden at frembringe en egentlig Coagulation af samme. — Derimod indvirke de begge paa Hæmatinen i Blodkagen og forandre dens mårke Farve til en håiråd. Det sure Salt frembringer denne Virk- ning noget langsomt, og ikke i saa høi en Grad, som det neutrale. Dette frembringer derimod strax en smuk, håiråd Farve paa de Steder, det berårer Blodkagen;" Farven er dog ikke fuldkommen saa intens, som den, Kogsalt og Salpeter bevirke. I samme Anledning var det, at Prof. Jacobson sågte at faae Oplysning om en interessant Iagttagelse, Newbigging ”), en engelsk Læge havde gjort, nemlig: at de gronne Porcelainsfarver yttre en egen Indvirkning paa Blodkagen. Samles ved en Aareladning Blodet i Kopper, hvorpaa Ornamenter ere malede med +) Edinburgh med. philosophical Journal. Juli—October 1839. 5 U grønne Chromfarver, da viser der sig, isærdeleshed naar Farven er noget tyk paalagt, paa den Deel af Blodkagen, der har været i Berårelse med Malingen, en Afbildning deraf med héiråd Farve. Ved de Forsåg, han anstillede, fandt han, at det ikke: var paa nogen mechanisk Maade, at de tykt paalagte Farver virkede, og heller ikke kunde han opdage nogen chemisk Virkning derved. ” Weiszenbaum"), der har stadfæstet disse Iagttagelser, antager, at Farve- forandringen tildeels betinges af Lyset, og at den bevirkes ved en de udstråm- mende grønne Lysstraaler ledsagende, chemisk Proces. Ved de Forség, Profzssor Jacobson har foretaget, har han erholdt fål- gende Resultater: Storkner Blod i Porcelainskopper, hvorpaa der ere malede brede, grønne Striber med Chrom, frembyder sig efter nogle Timers Forlåb paa Blodkagens nederste Flade en Afbildning af Striberne med høiråd Farve. Dog fandt han,. at denne Indvirkning ikke. skyldes den grønne Farve alene, ikke heller blot Chromet; thi det samme viste sig paa Blod, der var storknet i Kopper med bpm St» sorte Striber, hvortil Manganilte var brugt, og ved gule Striber, paasatte med Antimon. Lyset har ingen Indvirkning ved denne "rillet nn venn thi den gaaer ogsaa for sig i Market. For at overbevise sig, om nogen særdeles galvanisk Virkning lod sig opdage, anstilledes Forsåg- med et efter. Ørsteds Methode construeret galvanisk Batterie af Kobberbægere og. Porcelains-Cylindre med paamalet gréån Chrom- farve. Farven blev angrebet. ved Batteriets Virkning, men nogen. Yttring af Galvanisme lod sig ikke opdage. Han antager derfor, at den Indvirkning, paamalede Porcelainsfarver yttre paa Blodet, opkommer deraf, at de anvendte Flusser indgaae Forbindelser med Metaliltene, der ere oplåselige og saaledes kunne virke paa Blodet; thi de fleste paamalede Farver ere altid i nogen Grad oplåselige, og de fuldkomment indbrændte yttre ikke den omtalte Virkning paa: Blodet. For endydermere at oplyses derom, bragte han Papiir, imprægneret med +). Frorieps Notizen, 1840, Januar p. 269. 6 " fortyndede Oplåsninger af forskjellige Substantser, i Berérelse med disse Farver, og fandt, at de indvirke derpaa. Ved nogle af disse Forsog vare de Forandringer, derved opkom, af den Beskaffenhed, at de forst efter: Anvendelsen af andre Reagentser viste sig. Til Indvoldsormene, disse for Naturforskeren og Lægen saa mærkvær- dige Dyr, ere' der til forskjellige Tider blevne henregnede Dyr, der aldeles ikke høre til denne Classe, ja Substantser, der ikke vare Dyr, og ikke engang af dyrisk Oprindelse. At Sligt har givet Anledning til Uvished og Forvirring, og at ikkun en stræng Critik er istand til åt forebygge og hæve saadan Ulempe, indseer man let. Til en saadan critisk Undersøgelse fandt Prof. Jacobson sig foranlediget, da en, allerede tvetydig Indvoldsorm paa ny har vakt Naturforskernes Opmærksomhed. Det er nemlig den i sin Form saa besynderlige Blæreorm, hvis Legeme omgives af en, med tvende Horn eller Arme forsynet Blære, der skal leve i Menneskets Tarmkanal, som Sulzer for 40 Aar siden opdagede, og som under Navn af Ditrachyceras rudis, Diceras eller Ditrachycerosoma er optaget blandt Entozoerne og indlemmet i det zoologiske System. Endskjondt allérede Bremser og Rudolphi havde yttret Tvivl angaaende den, den fårste med Hensyn til dens Realitet som Dyr, den sidste, om den, hvis den virkelig var et Dyr, kunde høre til Entozoerne, forblev denne Sag dog, då ingen af disse beromte Helminthologer havde seet Gienstanden, uafgjort, indtil Prof. Eschricht”), som havde erholdt et be= tydeligt Antal af disse Orme, der under en langvarig og betænkelig Sygdom vare afgaaede fra et Barn, og ved at undersåge' dem fandt Grund til at erklære dette Dyr for en virkelig Helminth. g Dog saavel Formen og hele Beskaffenheden Chabitus) af dét formeent- lige Dyr, som ogsåa Structuren af det opvakte derimod Tvivl hos Prof. Jacobson, der da aånsaae det forat være af vegetabilsk Oprindelse. Efterat have undersågt de forskjellige Planter, der anvendes mod Orme eller andre lignende Sygdomstilfælde, udfandt han endelig den phen ge der havde givet Anledning til disse "Vildfarelser. Den vegetabilske Biceras, han havde fundet, stemmer i Form, Btrrelse +) Millers Archiv fur Anatomie und Physiologic 1841, p:437 og nedenfor i dette Program, og Structur néiagtig overeens) med "Sulzer's Beskrivelse og Afbildning, og Prof. Jacobson har oplyst den Omstændighed, at af den store Mængde af disse Pseudo- Helminther ikkun faa have været fuldstændige, nemlig forsynede med Horn og Blære, ja at af mange kun Kroppen er bleven fundet, uden disse Dele. Som Resultat af denne Undersøgelse fremsættes kun Fålgende: 1, "Den Diceras, Sulzer har opdaget og ionunbiede: er intet Dyr, men en Deel af en Plante. 2. Hornene ere Arrene (stigmata); Blæren Frugthinden Pericarpium); Lege- met er Froet; dets Indvold Rudiment af Kiernen. 3. Denne Diceras er Dele af en sammensat Frugt, der bestaaer af smaa Hinde- frugter (utriculi), omgivne af saftfulde Blomsterdækker (Perigonier). "4. Bremsers Tvivl var grundet, og Sulzer's Diceras er Dele af halvfordåiede — Morbær. Professor Schouw har forelagt Selskabet et Brudstykke af den plante- geographiske Deel af hans Skrift over Italiens Klima og Vegetation, nemlig en Udsigt over de geographiske og; historiske Forhold, som de italienske Naaletræer €Coniferæ) frembyde. " Da de Folgesætninger Afhandlingen indeholder begrundes påa mange enkelte Iagttagelser og Bemærkninger, der ikke kunne fremsættes i et Udtog, saa indskrænker man sig her til en kort Fremstilling af pille Sæt- ninger selv. Italien har, ifølge Forfatterens Fremstilling, 21 Arter af Naaletræer, som efter: deres geographiske Forhold henføres til 3 Florer, Alpernes, Apeni- nernes- og Middelhavs Floren. T Alperne samles alle de Arter, som det nord- lige og mellemste Europas Sletter og Bierge frembyde; nogle af disse høre i Alperne til det alpinske og subalpinske Hoidebælte (Regiom), nemlig Dværg- Fyrren eller .Krumholz og Dværg-Enen (Pinus Pumilio og Juniperus nana), andre findes kun i det åvre Skovbælte, som man Kalder Naaletræernes Bælte, nemlig Zirbeltræet og Lærken (Pinus Cembra og Larix europæa), atter andre saavel i det nævnte Bælte som i Lovtræernes Bælte, skiéndt de ere hyppigere i hiint, nemlig Rodgranen, Fyrren, Hvidgranen, Taxtræet, Sabinbusken (Abies excelsa, Pinus sylvestris, Picea pectinata, Taxus baccata, Juniperus Sabina); ned i Pøsletten- gaaer kun den almindelige Enebærbusk (Juniperus communis). 8 Da de i Europas nordligste Biergmasser (de skandinaviske og brittiske). forekommende Naaletræer ogsaa findes i Alperne, saa opstaaer derved til en vis Grad. Lighed i denne Henseende mellem disse og hine Bierge, skiåndt paa den anden Side endeel af Alpernes Naaletræer hist savnes. Større er Alpernes Lig- hed med Carpatherne, Sudeterne og Mellemeuropas 6vrige Biergmasser. Lige- ledes er der stor Overeensstemmelse med Pyrenæerne, og det er rimeligt, at den ogsaa gielder for Balkan. Nogle af Alpernes Naaletræer katsmasi igien i Apeninernes høiere Re- gioner, medens andre forsvinde med Alpernes Sydgrændse, det sidste gielder om Lærken, Zirbeltræet, Rodgranen, og som det synes ogsaa om den almindelige Fyr; hvad den forstnævnte angaaer forsvinder endog Slægtformen. I Apeni- nernes subalpinske Bælte fremtræde Former , der deels ere lige, deels analoge med Dværg-Fyrren og Dværg-Enen; i Skovbæltet: Hvidgranen, Taxtræet, den corsicanske Fyr (Pinus Laricio) og nogle Ener (Juniperus communis, Sabina, Oxycedrus). I Apeninernes nederste Bælte (det immergronne Bælte) samt Kystslet- terne savnes Alpernes Former med Undtagelse af den almindelige Ene, og nye Former træde istedet, nemlig Kystfyrren, Pinien, den aleppiske Fyr, Enen med store Frugter, det phæniciske Enebærtræe og Cypressen (Pinus Pinaster, P. Pinea, P. halepensis, Juniperus macrocarpa, J. phænicea, Cupressus sempervirens). Paa Overgangen mellem det immergronne Bælte og Skovbæltet staaer den ca- labriske Fyr (Pinus brutia). Disse Arter gienfindes for storste Delen i den pyrenæiske og græske Halvoe, i Lilleasien og Nordafrica, og chåracterisere saa- ledes Middelhavs=Floren. Ogsaa synes der at være Overeensstemmelse mellem de Naaletræer, som findes i Apeninernes héiere Regioner, og dem, som fore= komme i Grækenlands og Spaniens højere Bierge, Ved Kort og andre billedlige Fremstillinger sågte Forfatteren at gibre disse. Forhold mere anskuelige. » Ved en kritisk Undersågelse af Oldtidens Skrifter, fornemmelig af Pli- nius's Værk, troer Forfatteren i de angivne Arter af Fyr at gienkiende de nær- værende Årter, med Undtagelse af saadanne, som enten ligne andre saameget, at de kunne antages indbefattede under samme, eller voxe i saa afsides Egne, at de bleve Romerne ubekiendte. Han antager saaledes Pinus for Pinien, Pi- naster for Pinus Laricio og maaskee tillige P. Pinaster, Tibulus for P. halepensis i og brutia;- Teda for P. sylvestris. Zirbeltræet og Dværgfyrren antages ikke at have været. bekiendte. Han finder ikke Anledning til at antage nogen Forandring i Henseende til Arternes geographiske Fordeling. I Plinius's 'og Vitruvius's Skrifter troer Forf. at finde Beviser for, at Rodgranen i Oldtiden ligesom nu kun har voxet vild i Alperne, og at derimod Hvidgranen ogsaa dengang har været udbredt saavel over Alperne som Apeninerne. Flere Steder hos Vitruvius og Plinius tyde hen paa, at Lærketræet i Oldtiden ligesom i Nutiden har været indskrænket til Alperne. Cypressen maa antages for et indfort Træe i Italien, men det lader sig godtgibre, at den meget langt tilbage i Tiden har været dyr- ket der. De Gamles Juniperus svarer, efter Forf., til den almindelige Ene, deres Ozycedrus til Juniperus Oxycedrus og macrocarpa, og deres Citrea eller Cedrus (skiåndt ikke altid) til 3. phænicea; saaledes skielnede allerede de Gamle de indbyrdes meest afvigende Enebærtræer. Taxtræet kaldte de Taxus. - Forf. kommer saaledes til det: Resultat, at der i Henseende til de italienske Naaletræer og deres geographiske Forhold ikke siden Romernes Tid er foregaaet nogen Forandring; hvorhos han dog indrommer, at der i Oldtiden har været flere og stårre Naaleskove. Skiåndt Italien er rigere paa Arter af Naaletræer end Nord- eller Mellem- Europa, hvilket især er en Folge af de forskiellige climatiske Forhold, som Håide- Bælterne frembyde, saa er dog Træernes Antal langt mindre og saaledes spiller den her omhandlede Plantefamilie en langt mindre betydelig Rolle i den ita- lienske Natur og bidrager langt mindre til at bestemme dens Væxtcharacteer end Tilfældet er Nord for Alperne, Derfor er ogsaa Anvendelsen i Menneske- livet, til Huse, Skibe, Gierder, Broer, Biergværker 0.s.v, langt ringere i Italien, Professor Zeise har givet en Beretning om en af ham anstilt Under- søgelse over Virkningen af Phosphor paa ÅAcetone og påa Æther. Denne Un- dersågelse, som alt er anmeldt i ,,Oversigten af Selskabets Forhandlinger for 1839” og senere noget nærmere omtalt ved Forhandlingerne i de skandina- viske Naturforskeres andet Måde (Sommeren 1840), har fort blandt andet til det, vist temmelig uventede Resultat, at Acetone og Æther destrueres af Phos- phor uden Medvirkning af andre Stoffer, og at derved dannes for hver især af disse organiske Stoffer i det mindste 3 nye phosphorholdige Syrer og een in- 2 10 different kulstofholdig Phosphor-Forbindelse. Hidtil have Forfatterens Forség dog fortrinligt været rettede paa Acetonens Forhold i saa Henseende, Efter at have iagttaget, at en i længere Tid henstaaet Op!åsning af Phosphor i Acetone reagerede paa det livligste suurt, og at denne Reaction hverken hidrorte fra Phosphorsyre, Phosphorsyrling, Underphosphorsyrling, eller fra en af de phosphorholdige Syrer, hvilke Kane har omtalt som frembragte ved en Vexelvirkning mellem Acetone og Phosphorsyre, eller Chlorphosphor, anstillede Forfatteren over dette Forhold. Forsøg, som tydeligt lærte, saavel at det nye sure Produet opstaaer selv naar Vand og Luft paa.det omhyggeligste udelukkes, som og, at selv reen Ildluft kun virker svagt paa Phosphor i Acetone. Skjønt Virkningen foregaaer ved almindelig Temperatur, saaledes at Acetone, som har henstaaet i 2 til 3 Uger, med et Overskud af Phosphor, in- holder en ei ubetydelig Mængde Syre, saa paaskyndes dog Virkningen meget kjendelig ved en Varme noget over Phosphorets Smeltepunet. Men i ethvert Tilfælde skeer dog Virkningen meget langsomt. Denne Omstændighed i For- bindelse med andre Besværligheder ved denne Undersøgelse medførte, at der hengik saa lang Tid inden Forfatteren kunde forskaffe sig de nye Producter i en for quantitativ Bestemmelse tilstrækkelig Mængde, at han imidlertid blev fårt til andre Arbeider; han maatte derfor i den givne Beretning ind- skrænke sig til det qualitative, men agter ved Leilighed at fuldstændiggjore Undersågelsen. Den hyppigste af ham brugte Heering eesnde ved Tilvirkningen af hiint sure Product var denne: Reen Acetone méd et stort Overskud af Phos- phor blev holdt 18 til 24 Timer ved en Temperatur henimod dens Kogepuncet i en Kolbe med lang og snever Hals, hvorfra opsteg et midtveis udblæst De- stiller-Rør, forbundet med et Forlag; Kuglen paa Røret blev holdt afkjolet ved iiskoldt Vand i en, samme omgivende, Kapsel, hvorved det opdrevne i den anførte Tid blev holdt tilbage. Nu blev ved Borttagelse af Kjolningsmidlet inddestilleret til tynd Syrupstykkelse. Liquidumet, gydet fra det resterende Phos= phor, blev derpaa i Vandbad inddestilleret i en Flaske indtil tyk Syrups Tykkelse. Den dernæst med å til 6 Maal Vand blandede og ved Filtrering klarede Væd- ske lod man nu henstaae (alt, forstaaer sig under tilbårlig Udelukkelse af Luft, og under gjentagen Omrystning) med Blyoxid indtil Oplåsningen var blevet neutralt eller dog kun meget svagt suur. Som uoplåst var et hvidt, volu- 11 mindst pulverformigt Legeme; 1 dette er de to, i Oplåsningen den tredie af de her nærmere undersøgte Syrer. Denne sidste betegner Forfatteren forelo— big ved Navnet Acephossyre. Frigjort ved Svovelbrint og neutraliséret med Kalk giver den et saavel i Vand som i Alcohol oplåseligt Salt, der kan fældes af den alcoholiske Oplåsning med Æther. Forfatteren har benyttet dette Forhold til Fraskilling. af to andre 'Syrer, der ligeledes, men i ringe Mængde, ere tilstæde i hin Oplåsning, og hvoraf den ene giver et i Alcohol uoplåseligt, den anden et i ætherholdig Alcohol oplåseligt Salt. Af Syrerne i Blybundfaldet giver den ene med Kalk et uoplåseligt, den anden med samme Base et letoplåseligt Salt. Paa Grund heraf neutraliseres ligeledes den ved Bundfaldets Behandling med Svovelbrint erholdte sure Væd- ske med Kalk. Det derved erholdte oplåste Kalksalt, blev, fordi det er udsat for Forandring ved Inddampning, fældet med salpetersurt Blyoxid. Det uop- låste indeholder nogen Phosphorsyre. Forfatteren har sågt at bortskaffe denne ved at substituere Kalken med Natron og derpaa foranledige Udkrystallisering , af det phosphorsure Natron saaledes at Natronsaltet med den nye Syre tilbage bliver i Oplåsningen. — Af disse to Syrer, som begge give med Blydxid uop= låselige Salte, kalder han forelåbigt den, som giver med Kålken det letoplåse= lige Salt Phosphacetsyre, og den, som med Kalk giver det uoplåselige Salt, — Acephosgensyre. - Alle disse tre Syrer indeholde Phosphor, Kulstof, Brint og Ilt. De op- låselige Salte af hver især give med salpetersuurt Solyoxid et Præcipitat, som i Vædsken i det mindste efter nogen Opvarmming af samme, bliver sortebruunt, eller endog sørt. Men Phænomenerne derved ere iåvrigt noget forskjellige ved hver især. Acephorsur Kalk giver nemlig med tilsat salpetersuurt Sålvoxid ved almindelig Temperatur forst efter længere Henstand en brunsort Udskilling, men ved Opvarmning oieblikkeligt. Det phosphacetsure Natron og den phosphacet- sure Kalk giver med salpetersuurt Solvoxid først et rigeligt hvidt Bundfald, der ved almindelig Temperatur i Løbet af i Time, ved Opvarmning oieblikkeligt bliver sort. — Det acephosgensure Natron giver med salpetersurt Sålvoxid et guult Præcipitat af Udseende som phosphorsuurt Sålvoxid, men ogsaa dette over— gaaer ved almindelig Temperatur langsomt, ved en forhåiet hurtig, i brunsort ; en tydelig Reduction af Sålv har Forfatteren i intet af disse Tilfælde kunnet DR 12 iagttage; overalt indtræde, forstaaer sig, disse Forandringer uden Lysets Med- virkning. ; De have endvidere fælles «disse Syre, at deres Salte ved. Ophedning give megen Luft og et kulagtigt Residuum; ingen af dem giver i basebunden Tilstand selvantændelig Phosphorbrint. Syrerne % frie Tilstand, udskilte af deres Blysalte ved Svovelbrint, give ved Inddampning fernisagtige, bleggule Masser, meget letoplåselige i Vand, af en stærk suur Smag og af stærk Virkning paa Lakmuspapir. Ophedede til hen= imod Glådning, destruceres de under Udvikling af en tyk, hvid Taage, og give efter Glådning i Luften tilsidst en meget kulrig Masse, som med Vand giver oplåst Pbosphorsyre og tilbageblivende Kulflokker. Acephossyren giver derved ingen selvantændelig Luft, og Phosphacetsyren kun af og til et svagt Forbrænd- ningsphænomen; men fra Acephosgensyren hæver sig, under livlig Brusning og stærk Opblæring, en Mængde smaa phosphoragtige Luer. Acephorsyresaltene give i Almindelighed enten gummiagtige, eller pul- verformige Masser; de ere letoplåselige og fældes derfor ei, naar Sølvsalte und- tages, af andre Salte, ei engang af basisk eddikesurt Blyoxid, de oplåses ogsaa af Alcohol. Blysaltet overgaaer ved Inddampning tildeels i en uoplåselig Til- stand. Barytsaltet reagerer stedse suurt. Kalksaltet faaes fuldkomment neu- tralt; destrueret ved Ophedning giver det et suurt reagerende Legeme. Ei engang meget langvarig Kogning med concentreret Salpetersyre bevirker fuld- stændig Iltning af Phosphoret i dette Salt; ved Afbrændning med Salpeter, eller chlorsurt Kali og kulsurt Natron skeer den derimod let. Natronsaltet rea- gerer, selv oplåst i Alcohol, svagt alkalisk; Ammoniaksalt bliver ved Inddamp- ning i Vacuum suurt. | De oplåselige Phosphacetsyresalte ere krystallisable, uoplåselige i Alco- hol; de fældes ikke blot af Blysalte, men ogsaa af Jernsalte, Kobbersalte, Ovæg- sålvoxidsalte. Barytsaltet giver ved Inddampning i Vacuum bladformige Kry- staller. Opvarmet endog blot til 609 afsætter det et hvidt pulverformigt Le- geme; ja selv det ved almindelig Temperatur i Vacuum inddampede er for en Deel overgaaet i en uoplåselig Tilstand. Kalksaltet taaler bedre Inddampning og giver ligeledes Krystaller. Natron- og Ammoniaksaltet krystalliserer utydeligt. Acephosgensyren giver mange uoplåselige, ' eller "tungoplåselige Salte, hvorfor og dets Natronsalt fældes af de fleste andre Salte. 13 Forfatteren har ikke kunnet iagttage Dannelse af noget: fordampeligt Stof ved Phosphorets Virkning paa Acetonen og følgelig heller ikke af egentlig luftformige Legemer, navnlig ikke af Phosphorbrinte. Men efter langvarig Behandling af en Portion Phosphor paa den omtalte Maade i en forhåiet Temperatur med nye Portioner Acetone, er frembragt, i ei ubetydelig Mænge, en graaguul, som Terpenthin halvflydende og seig Masse. Opvarmer man denne, efter Fragydning af den sidste Portion af him tynde sy- rupsagtige, de nye Syre indeholdende Acetone-Vædske, med Vand, saa faaes en Oplåsning , som væsentligt kun indeholder de samme Syrer og der tilbage= bliver nu et blegguult voluminåst pulverformigt Legeme, som holder sig i denne faste Tilstand selv i den kogende vandige Vædske. Behandles dernæst dette Legeme med Svovelkulstof, saa oplåser denne noget, som blot er Phosphor, og der tilbagebliver et mårkere guult Legeme, som end ei ved en noget forhåiet Temperatur forandres i Luften, og som ved stærk Hede giver Phosphor og et kulagtig Residuum. Dette kulstofholdige Skaller er følgelig det fjerde Hovedproduct af den her omhandlede Virkning, og dets Dannelse synes at antyde, at idet en Deel af Acetonens Kulstof optages af en Deel Phosphor, giver Resten af den destruerede Acetones Bestanddele, forenede paa forskjellige nye Maader "og i forskjellige Mængdeforhold med Phosphor, de omtalte nye Syrer. I hiin terpenthinagtige Masse synes en Deel af de nye Syrer at. befinde sig i Forbin- delse med en vis Mængde Vand; og da denne Masse faaes selv ved Anvendelse af Acetone, paa det omhyggeligste befriet fra Vand, saa synes ogsaa dette at være et Product af Virkningen. I Forbindelse hermed gjorde Forfatteren den Meddelelse, at Svovel gi- ver ved Henstand med Acetone Producter, analoge med dem ved Phosphorets Indvirkning, men ved en endnu langsommere Virkning. — Endelig anmeldte Forfatteren en begyndt Række af Forség over "Virkningen af Svovel-Phosphor (ved Anvendelse af Svovel og Phosphor i forskjellige Mængdeforhold) paa Ace- tone, og anmærkede derhos, at Producterne af den her indtrædende Vexelvirk= ning er en særegen Syre, og et stærkt lugtende, indifferent, olieagtigt Legeme. Begge faaes temmelig let i ei ubetydelig Mængde, og Forfatteren haabede der- "for temmelig snart derover at kunne meddele en udførlig Undersågelse. 14 Professor Forhhammer har forelagt Selskabet Resultaterne af en Under- sågelses-Reise i Jylland, hvis nærmeste Hensigt var, at samle Efterretninger om Jordskjælvet af 3. April 1841. De Steder, hvor Jøordskjælvet viste sig slierkert; ligge i Nærheden af Liimfjordens vestlige Deel, Mors-, Thy- og,Han-Herrederne have været meest rystede. Paa Vestkysten af Halvéen naaede de svage Bevægelser indtil Ei= - derstedt; paa Ostkysten indtil Kiel; imod Ost indtil Sjælland, og Enkelte ville selv have folt Bevægelsen i Kjébenhavn og Helsingéer. Imod Nordvest naaede den indtil de sydligste Steder af Norge, men imod Nord aftog den med en overordentlig stor Hurtighed og faa Mile fra Steder, der bleve meget voldsomt rystede, følte man, enten ikkun en svag Zittren eller slet intet. Ikkun Enkelte have folt det 1 Hjorring og Ingen har iagttaget det i Skagen. Der, hvor Jordskjælvet var stærkest ved Liimfjordens Bredder, buivdb Landets geognostike Beskaffenhed en meget væsentlig Indflydelse paa Jordry- stelsens Styrke. Paa de Steder,. hvor Kridtformationens Steenarter komme til Overfladen, især hvor de ere ledsagede af de Tegn paa Jordfald som ere saa hyppige i denne Deel af Jylland, følte man Jordskjælvet meget stærkt; mindre stærkt paa Leer; mindst paa Sand. Ved Aalborg viiste sig den besynderlige Anomalie, at Kridthåiderne ikkun bleve rystede yderst svagt, medens man i Dalene folte det paa enkelte Steder meget stærkt. I Aal- borg indtraf Jordskjælvet Kl. 4, 23 Minutter Eftermiddag, en 'Tidangivelse, der ikke kan være mere end et Par Minutter urigtig. Paa de allerfleste Steder, selv der hvor det var mindre stærkt, hørte man en underjordisk Torden og man folte to Ståd umiddelbart efter hinanden. I Salling havde man allerede Dagen iforveien folt et Stod, 1 Randers samme Dag noget tidligere. En Syg i Nykjobing havde hele Dagen beklaget sig over smaa Rystelser af Sen gen, hvis Aarsag først blev tydelig da det stærke Jordskjælvståd tåltes. Ogsaa Havet havde været paa Jordskjælvsdagen meget urolig og brød sig fra den tidlige Morgen meget stærk paa den Deel af Kysten, der ligger Nord for Hanstholmen, uden at Vinden var af den Beskaffenhed, at den kunde foranledige dette Phænomen. Paa mange Steder iagttog man en bålgen-— de Bevægelse af Jorden, hvorved Vand blev kastet ud af fyldte Kar, men den interessanteste Iagttagelse blev gjort af Degnen Vorrei Vestervig, der saae, 15 hvorledes Fliserne i hans Gulv, rækkeviis hævede sig og aabnede sig i Furerne. Overalt hvor Jordskjælvet var stærkt, fåltes Stodet fra Nordvest. til Sydost. Mange Kirker i Thy og omkring de andre vestlige Dele af Liimfjorden, have faaet Revner. I flere Bygninger faldt Skørstenene strax ned, i andre viste sig. senere saa mange Revner at de maatte tages ned. … Ogsaa Jorden revnede paa flere Steder, men den interessanteste Revne fandtes i Gramstrup i Nærhe- den af Vestervig, hvor den gik i en bølget Retning fra Nørdost til Sydvest og hvoraf den ene Side stod betydelig håiere end den anden. Jordskjælvets Indvirkning paa Kilderne, var meget betydelig. Vandmæng= den i en Brånd ved Skjerpinggaard i Osterhanherred formindskede sig meget betydelig og Vandet blev uklart. Denne Formindskelse vedblev, og henimod Slutningen af August havde Bronden allerede været i flere Maaneder fuldkom-» men tor. — 1 Thisted aabnede sig nogle Dage forend Jørdskjælvet, et stærkt Vandtillob i en Brond, der gav ganske uklart Vand og Dagen efter Jordskjæl- vet iagttog man i denne, saavelsom i flere. andre Bronde, en meget stærk Svo- vellugt. Det nye Vandtillob lukkede sig igjen strax efter Jordskjælvet. En dobbelt Hævning synes at staae i Forbindelse med denne Jord= rystelse. Den ene langsomme er iagttaget over É Aar for Jordskjælvet ved Vandets tilsyneladende Synken. Kysten af Vesterhavet fra Loékken til i Nær- heden af Hanstholmen og Liimfjørdens Bredder ved Thisted, Nyekjøbing og imod Ost -indtil Logstoer, vise dette Phænomen, medens man hverken i Canalen ved Agger eller paa Fjorden ved Aalborg iagttager en forandret Vandstand. — Den anden Hævning var pludselig, indtraf med Jordskjælvet og var et Par Dage efter ikke mere at bemærke. Man har iagttaget cen i Sundene imellem Salling og Mors, og Mors og Thy og den staaer sandsynligviis i Forbindelse med den Hævning, der antydes ved Revnen i Gramstrup ved Vestervig. Forfatteren gjør. tilsidst opmærksom paa den Sammenhæng, der finder Sted imellem disse nye Phænomener og de overordentlig hyppige Tegn paa ældre langt voldsommere Jordrystelser i Egnen omkring Liimfjorden, og ved vat sammenligne Efterretningerne. fra Nabolandene uddrager han den Slutning, at Jordskjælvet af 3. April 1841 ikke er en Siderystelse fra andre stærkere bevægede Lande, men har havt sit Udgangspunet, enten i Thy eller i Vester- havet nær ved Kysten af Thy. 16 Fra Selskabets Medlem Dr. Lund i Brasilien, er indsendt en Afhånd- ling, dateret Lagoa Santa den 30. Januar 1841, der indeholder fortsatte Be- mærkninger over Brasiliens uddåde Pattedyrsskabning, samt en forelåbig Over- sigt over de fossile Levninger af Fugleclassen. Fortegnelsen paa de fossile Arter af Pattedyrclassen er siden hans sid- ste Meddelelse bleven foråget med ti Arter, saa at nu det samtlige Antal af Forverdenens Arter af denne Classe, som det er lykkedés ham at bringe for " Dagen, belåber sig til 211, fordeelte i 34 Slægter, imedens de nulevende Pat- tedyr i samme Egn ikkun udgjåre 89 Arter, indeholdte i 40 Slægter. Iblandt de ny tilkomne Dyr ere folgende de vigtigste: to Arter af My- rebjornslægten, meget lige de nulevende: Myrmecophaga jubata og M. tetra- dactyla; to Arter af Slægten Dasypus Wagl., hvoraf den ene af Størrelse som den nulevende Tatu-mirim, den anden (D. sulcatus), noget stérre end den tid- ligere beskrevne fossile Art D. punctatus; en dværgagtig Art af Slægten Mega=" therium, lidet storre end Tapiren (Megatherium Laurillardi); en ny Slægt af Dovendyrenes Familie, udmærket ved store Hugtænder liig dem af den nule- vende Dovendyrsslægt Choloepus (Oenotherium gigas); og endelig en Slægt, der hidtil manglede ham i fossil Tilstand: Odderslægten. Af Berigtigelser til de foregaaende Meddelelser, som denne Afhandling indeholder, er den vigtigste den, der vedkommer et Rovdyr, som Forfatteren. forhen har henregnet til Hyæneslægten. Fuldstændigere Levninger af dette Dyr have viist, at det bår danne en egen Slægt, imellem Hyænen og Katte- slægten, for hvilken foreslaaes Navnet: Smilodon, paa Grund af de stærkt sam- "mentrykte, næsten lancetformige Hugtænder. Dette Dyr var af Løvens Stor- relse, men af sværere Bygning, og dets. Hugtænder overtræffe i Storrelse alle andre hidtil bekjendte Rovdyrs. Ved Borttagelsen af Hyænen fra Listen paa Brasiliens fordums Dyreskabning, taber det Resultat, der tidligere var opstillet: om Tilstædeværelsen i Sydamerika i hiin Periode af saadanne Dyreformer, der for Tiden ere eiendommelige for den gamle Verden, endeel af sin Gyldighed, da de ovrige Slægter, der befinde sig i dette Forhold, Hesten, Antilopen, Cy- nailurus og Speothos, indeholde ikkun en boligens eller mindre afgjérende Beviiskraft. Den største Deel af Afhandlingen optager en omstændelig Beskrivelse af Been- bygningen af Platyonyx, nærmest fremkaldt ved de af Hr. Blainville anstillede Un- PETE fm 17 dersøgelser over Slægterne Megatherium og Megalonyx, hvilke have ledet til det Re- sultat, at disse Forverdenens Dyr ei have nogetsomhelst Slægtskab med Doven- dyrene, men at den forste er ligefrem et Bæltedyr, den anden et Overgangsdyr mellem hiin og Myrebjørnene. Hovedresultaterne af Forfatterens Undersågelser ere folgende: I Byg- ningen af Hovedet og Tænderne fremviser Platyonyx alle de Charakterer, der ere eiendommelige for Dovendyrene, derimod viser den ingen Tilnærmelse til Bæltedyrene eller Myrebjårnene. — Dens Hænder tilbyde flere Træk, der gjen- findes hos Dovendyrene, medens de i andre Henseender nærme sig til Myre- bjørnene, men i de fleste Punkter -ere uddannede efter en Plan, der er ude- lukkende ejendommelig for disse Dyr, hvorved dog er at bemærke, at disse Eiendommeligheder i Bygningen fore til samme physiologiske Resultat, som Bygningen af Hænderne hos Dovendyrene, nemlig at gjøre disse skikkedé til Klattren, derimod uskikkede til Gang. Denne Bemærkning gjælder endnu mere om Fådderne, der i Detaillen af deres Bygning afvige endnu mere end Hæn- derne "fra alle bekjendte Udviklingsplaner for disse Organer, medens dog af disse Afvigelser udgaae, ved en forskjellig Mechanisme, alle de for Dovendyrene charakteristiske Forholde, navnligen Indaddreiningen af Fodsaalen, og Bevæ- gelsen af Foden paa Underlaaret i en paa dennes Axe lodret Plan. Efter saaledes at have efterviist, at Platyonyx i dens væsentligste Punkter af dens Organisation er néie beslægtet med Dovendyrene, sammenligner For- fatteren dette Dyr med de to tilgrændsende Slægter Megalonyx og Megatherium, og viser, at Grundplanen for Udviklingen af disse tre Slægter er noiagtig den samme,- saa at, hvad der er bemærket angaaende Stillingen i Systemet af den forste, ogsaa gjælder for de andre. Derpaa gaaer han over til Droftningen af det vigtige Spårgsmaal om disse Forverdenens Dyrs Hudbedækning, hvorved han kommer til det Resultat, at ei blot intet beviser den almindelig antagne Mening, at de vare forsynede med et Pandser, men at der tvertimod er en håi Grad af Sandsynlighed, om ei Vished for, at de manglede en saadan Bedækning. Spørgsmaalet om Menneskets Tilværelse samtidig med de uddåde Patte- dyrslægter seer Forfatteren sig vel ei endnu i Stand til at besvare paa en be- " kræftende Maade, men han meddeler ved denne Leilighed Efterretning om nogle vigtige Fund, han har gjort af tildeels forstenede Menneskebeen. 18 Endelig slutter denne forste Afdeling af Afhandlingen med en kort ” Beretning om Opdagelsen af et ubekjendt nulevende Dyr af Rovdyrenes Fami- lie, der danner en ny Slægt imellem Jærvens Familie og Hundeslægten,. for hvilket han foreslaaer Navnet Cynogale' venatica. Den anden Afdeling fremstiller en forelåbig Oversigt over Resultaterne af Undersågelserne over de uddøde Arter af.den næste Dyreclasse, Fuglene. 33 fossile Arter henhørende til 26 Slægter ere bestemte, hvoraf 1 hører til Rovfuglenes, 18 til Sangfuglenes, 6 til Klattrefuglenes, 4 til Hånsefuglenes og endelig I til Styltegængernes Familie. Næsten alle høre til Slægter, der endnu forefindes i samme Egne, og hvoraf nogle ere eiendommelige for Sydamerika, som Anahbates, Dendrocalaptes, Opetiorrhynchus, Crypturus, Rhea. Nogle af de fossile Arter vise en paafaldende Overeensstemmelse med nulevende, som Cypselus collaris, Anabates poliocephalus, Capito melanotis, Coccyzus cajanus, Perdix dentata, Crex minuta. Ikkun een viser sig forskjellig fra de nulevende - Fugle, og antyder en uddåd Art af Familien Alectorides If. af Stårrelse som den amerikanske Struds. Som Hovedresultat af disse Undersågelser uddrager Forfatteren, at alle de Love, der ere opstillede angaaende Forholdet mellem denne Verdensdeels sidst forsvundne og nulevende Pattedyrskabning, ogsaa finde deres Anvendelse paa Fugleclassen. Professor Eschricht forelagde Selskabet de nyeste Resultater af hans fortsatte Undersøgelser over Hvalerne, De havde især havt til Gjenstand Tar- mens Sliimflade og Fosternes Ore og Hjerne. I Henseende til forstnævnte havde han fundet den Hunterske Angivelse om dens store Forskjellighed hos de forskjellige Arter aldeles bekræftet; men særdeles paafaldende havde det været ham, at den cellede Form, som Hunter havde beskrevet af Tarmens Sliim- flade hos Hyperoodon, ogsaa viste sig hos den gronlandske Keporkak eller Fabricii Balæna Boops. Øret havde viist sig overordenlig smukt udviklet hos Rynke- hvalernes Fostre; Sneglehusene vare paafaldende store, men ogsaa Halykreds- Rørene meget udviklede, og forholdsviis langt stérre end hos de udvoxne Del- phiner. Paa Hjernen af det ene bergenske Hvalfoster fandtes et Par betydelige Lugtenerver. | i 19 " I et eget Foredrag meddeelte Prof. Eschricht Beretning om en ved Sjel- lands nordvestlige Odde i September d. A. indbjerget Rynkehval paa omtrent 70 Fods Længde. Den var fundet drivende dåd i Kattegattet, med Bugen i Veiret, og af Fiskerne strax betydeligeu forhugget. Ved saa hurtigt som mu= ligt at begive sig til Strandingsstedet havde det dog lykkedes ham at bjerge flere vigtige Dele til Artsbestemmelsen og den anatomiske Undersøgelse, af Beenraden navnligen Hovedet, Halsen, de forreste Ribbezn, nogle Hvirvler, Brystbenet og. Tungebenet; desuden en heel Brystfinne, Rygfinnen; Barder, flere Stykker Bardekimer, Aortabuen, Luftroret, Stykker af Tarmen og Nettet, Penis. Det viste sig, at det var en stor korthaandet Art, altsaa et tredie Slags nordisk Rynkehval, forskjellig baade fra den grånlandske Keporkak og den lille bergenske Rynkehval (Vaagehval). Den i sin Form meest afvigende Deel af Skelettet var Brystbenet. I anatomisk Henseende havde især Bardernes Væxt kunnet studeres paa de store, flade, flossede Bardekimer, der efter Bardernes Affald, stode paa begge Sider af Ganen søm 400 parallele, tvertlåbende Blade, og især afgave et smukt Skue, medens Hovedet med Ganen i Veiret låae under Overfladen af det klare Sovand. Af Tarmkanalen var den stårste Deel af Tyndtarmen indtil Blindtarmen bleven undersøgt. Det Mærkeligste, som denne Deel af Undersøgelsen havde frembudt, var, at denne Rynkehval havde den meest forskjellige Form af Tarmens Sliimhinde fra den hos Kepor- kaken og Hyperoodon, nemlig, istedetfor Celler, 6—8 overmaade høie, flade Længdefolder med meget smaa og adspredte Tarmtrevler, omtrent den hos Marsvinene bekjendte Form, 'Tarmen var overmaade tykvægget, men smal; dens indre Rum var altsaa meget trangt, og indeholdt kun en ringe Mængde af en guul, aldeles oplåst Masse. Ved Tarmen og Nettet var en stærk og in- genlunde ubehagelig Lugt, omtrent som den af Thymian. Hjertet var næsten oplåst af Forraadnelsen, ligesom ogsaa Lungerne, Maven og flere andre Ind- volde. Derimod var Aorta endnu ubeskadiget; den Botalliske Gang viste sig endnu permeabel. Penis havde samme Bygning som hos Delphinerne, uden Spor til nogen egen Knogle. Prof. Eschricht foreviste Selskabet sdnk ham fra Bornholm tilsendte Orme, som vare drevne fra et Barn under en heftig Febersygdom. De vare strax blevne anerkjendte for at være lig den af Dr. Sulzer beskrevne Diceras rude, og ved den anatomiske Undersøgelse vare de blevne befundne at være 34 20 byggede netop saaledes som Dr. Sulzer havde beskrevet. Paa Grund af disse Kjendsgjerninger meente Prof. Eschricht, at man havde gjort Dr. Sulzer Uret i at betvivle Rigtigheden af hans Opdagelse, og troede at burde vindicere denne Indvoldsorms Tilværelse. Imidlertid har Prof. Eschricht siden ved de oven- staaende Undersågelser af Prof. Jacobsen overbeviist sig om, at baade Sulzer og han selv have havt Uret i at antage disse Legemer for Dyr. Senere Med- delelser fra Bornholm have endydermere bekræftet, at Patienten i Feberheden virkelig havde faaet syltede Morbær, og der kan da ingen Tvivl være mere til- bage om Rigtigheden af Prof. Jacobsens Paastand, at Diceras rude ikke er an- det end Frugten med de paasiddende Stigmata af Morbær. Slægten Hippolyte Leach, henhørende til Familien Caridina, Stammen. Palæmonia Miln. Edw., udgjor en ret naturlig lille Gruppe, som er vel adskilt fra de nærgrændsende Slægter, og hvis Arter staae i nøje Forhold til hverandre. "Men som Følge deraf blive disse, da deres Antal er temmelig betydeligt, un- dertiden vanskelige at adskille; saa meget mere, som man hidtil ingen fuld» stændig Karakteristik af Slægten besidder, og kun meget korte Beskrivelser af de opstillede” Arter, | : Dette bevægede Hr. Kråyer, som er sysselsat med et stérre Arbejde over de nordiske Kræbsdyr, til foreldbigen at fremlægge en Monografi af Slæg»= ten Hippolyte med Hensyn til dens nordiske Arter. Da Diagnoserne af de be- skrevne Arter allerede ere trykte i Naturhistorisk Tidsskrift (3die Binds 6te Hæfte), og da selve Afhandlingen ret snart vil blive bekjendtgjort i Selskabets Skrifter; troer Forf. det tilstrækkeligt, her meget kort at angive dens Hovedresultater. Med Hensyn til Arterne - kan folgende mærkes: man kjendte hidtil fem nordiske Arter af Slægten Hippolyte, næmlig H. aculeata Fabr., H. Soverbei Leach, H. polaris Sab., H. borealis Owen og H. Gaimardii Miln. Edw.; ved nær- værende Arbejde stiger Antallet af de nordiske Arter til fjorten, eller næsten til det tredobbelte, idet ni nye Arter ere beskrevne. Foran Artsbeskrivelserne gaaer en temmelig udforlig Karakteristik af Slægten, opstaaet ved. Sammenstil- ling af de Forhold, hvori de fjorten nordiske Arter stemme overeens. Til Slægtens Udviklingshistorie, hvorom tilforn Intet var bekjendt, leveres et Bidrag, 21 hvorved tillige, for Sammenligningens Skyld, Udviklingen hos et Par andre ti- foddede Kræbsdyr (Homarus vulgaris og Cymopolia Caronii) omtales. Man har hidtil nægtet Slægten Hippolyte Flagellum paa Fødderne. Forf. viser, at af de nordiske Arter tretten have Flagellum paa et, to eller tre Par Fødder. Almindeligen findes ogsaa Flagellum paa de yderste Kjæbefådder; disse sidste ere tillige oftest væbnede med Palpe, men mangle dog denne hos adskillige Arter. Modifikationen af disse Forhold yder ikke alene fortrinlig Tjeneste ved Arternes Adskillelse, men giver ogsaa Anviisning til at sammen- stille dem i naturlige Grupper; ligesom man endvidere, dersom Arternes Tilvæxt senere skulde fordre en Sånderlemmelse af SlægtenHippolyte i flere Underslæg- ter, næppe vil kunne finde bedre Motiver til at begrunde Delingen. "Et hidtil hos Slægten ubekjendt Organ paa Svommefådderne har Forf. iagttaget, og efterviist saa vel Afvexlingen i dets Forhold igjennem denne Slægt, som dets Forekomst hos alle. Slægter af denne Stamme, ligesom hos Des ter af et Par andre Stammer. I Om den organiske Forskjællighed , som it fr AR sig i det Ydre hos Kjonnene, har man, hvad denne Slægt angaaer, Intet vidst tidligere. Ved af . de fleste Arter at undersøge et stort Antal Individer, er det lykkedes Forf. at opdage aldeles sikkre og let opfattelige ydre Skjælnemærker imellem Hanner og "Hunner... Foruden den fysiologiske Interesse, disse Kjånsforskjælligheder have, er Kundskaben om dem ogsaa af Vigtighed, for ikke at forledes til, i ne Tilfælde af een Art at danne to. Artsbeskrivelserne ledsages af en Mængde Udmaalinger (over 40 for hver Art), hvilke ere sammenstillede i Tabelform for at lette Oversigten. Forf. har anseet disse for nyttige, saavel til Arternes grundigere Adskillelse som til Slægtkarakterens bestemtere Opfattelse. Som bekjendt ere Midlerne til Galvanismens Frembringelse i de senere Aar blevne betydeligt forbedrede. Blandt andet har den af Englænderen Grove udtænkte Sammenstilling af Platin; Salpetersyre, fortyndet Svovlsyre, Zink, med rette fundet Bifald, og ophører ikke at udgjore et vigtigt Fremskridt, om man end skulde finde Grund til, ifolge et senere Forslag at sætte Kul i Platinets Sted. En stor Hindring for den almindelige Brug af Groves Apparat var Pla- 22 tinets Kostbarhed. Saasnart Opfindelsen her var bleven provet i det smaa, var derfor Conferentsraad Ørsted betænkt paa at give Apparatet en saadan Ind- retning, at en liden Masse af det kostbare Platin kunde udbredes paa en stor Overflade. Af platinerede Metaller turde man ikke love sig Meget; da enhver nok saa liden Aabning i Platinovertrækket vilde tillade Salpetersyren at angribe Metallet derunder. Han valgte derfor platinerede Porcellaincylindre, hvilke bleve forfærdigede i vor Porcellainfabrik med al ånskelig Fuldkommenhed. De poråse Leerkar, ved hvilke Salpetersyren holdtes skilt fra Svovelsyren, uden dog at sættes udenfor ledende Forbindelse dermed, erholdtes fra samme Fabrik. Apparatets Virkning var ganske, som det var forudsat, og har meget lettet Udbredelsen af den Groviske Opfindelse baade her, og paa adskillige Steder i de tilgrændsende Lande. Den historiske Classe. Professor Madvig har forelagt Selskabet en Afhandling om den antike (græsk-latinske) Metriks Grundbegreber, i hvilken han havde stillet sig det Maal, ved Fastsættelsen af den metriske Rhythmus's Begreb og Form i Almin- delighed og ved Efterviisning af dens Fremkomst i de gamle Sprog af dei disses Udtale givne Elementer paa .eengang at vinde et sikkrere Grundlag for Bearbeidelsen af den antike Metrik i det Enkelte og at gjore den hele Maade, hvorpaa den. antike Versebygning virkede, anskuelig og begribelig (hvilket den efter de almindelige Forestillinger om Forholdet imellem de Gamles Vers og den prosaiske Udtale aldeles ikke er), samt herved tillige at begrunde en rigtig Sammenligning imellem den antike Versebygning og vore Sprogs. Tankegangen 1 Afhandlingen er, sammentrængt i Korthed, folgende: » Rhythmus er Overeensstemmelse i en afvexlende Bevægelse, frembragt ved den udjevnende Gjentagelse af den samme, Afvexlingen indeholdende, ved Sandsen let opfattelige Bevægelsesfigur, af Afsnit, der have samme Udstrækning og samme indre Forhold imellem de forskjellige og derved Afvexlingen frem- bringende Grunddele. Allerede i Rummet fremtræder ikke blot en symmetrisk "Udvikling i modsatte Retninger fra eet Punkt, men ogsaa en under Afvexlin- gen med sig selv overeensstemmende Række i een Retning, naar Afsnit, der 23 hvert for sig ere sammensatte af indbyrdes forskjellige rumudfyldende Dele i et let opfatteligt Forhold, gjentages med den samme indre "Bygning, hvad enten nu Afvexlingen er frembragt blot ved Grunddelenes Storrelsesforhold eller, under lige Størrelse, ved andre Egenskaber, f. Ex. Farve. Denne Afvexling og Overeensstemmelse overfort paa Bevægelse i Tiden og visende sig i dens Afsnit er Rhythmus." Forskjelligheden ved de enkelte Momenter af Bevægelsen, søm i let opfatteligt Forhold danne det Afsnit, der som bestemt Figur og Lov kommer igjen, kan altsaa enten ligge i selve Tidsforholdet alene eller, ved lige Tidsudstrækning, i en anden de enkelte Momenter adskillende Eiendommelighed. Naar et Hjul regelmæssig dreier sig saaledes, at det i en vis Tid altid gjor en langsom og derpaa to hurtige Omdreininger, i et simpelt og bestemt Forhold, f. Ex. de hurtige hver af halv Varighed mod den langsomme, vil heri være en Rhythmus, uafhængig af alle andre Beskaffenheder, enten disse bidrage til at henvende Opmærksomheden paa denne Bevægelsesform eller aflede den derfra CA); men paa den anden Side vil en Rhythmus være tilstede og mærkes, naar alle Omdreininger have samme Varighed, men den første, fjerde, syvende o.s. v. ere ledsagede af en særegen Tilsyneladelse, f. Ex. en Lysudviklmg (B). Den forste Art af Rhythmus, der blot er bygget paa Grunddelenes Tidsforhold, vil ogsaa da vise sig, skjondt langt svagere, naar Afsnittene vel ikke ere dannede af samme Grunddele i samme Orden, men dog ligestore og oplåste i Grund- dele efter samme Tal som Delingsprincip, som f.Ex.1 4221,1451,113, 2111 i Modsætningtl 244 4,44 4 4,2 4, 4 2 (C). Men da her tillige savnes en fast Modsætning, der frembringer nådvendig Afvexling og be= tegner Afsnittene, fremtræder ogsaa herved denne Rhythmus som ufuldstændig. En hårlig Rhythmus viser sig i en Folge af Lyd, der deler sig i Af- snit, dannede af enkelte Lydmomenter saaledes, at den forklarede Afvexling og Overeensstemmelse fremkommer. I den musikalske Taktbevægelse, der er uaf- hængig af Tonernes Art, udfyldes Afsnittet, den enkelte Takt, med Momenter, der ikke andenstedsfra ere givne i en bestemt Tidsudstrækning, men som her frembringes og vilkaarlig forkortes eller udstrækkes. — Taktbevægelsen hårer altsaa til den svagere Art af Rhythmus (C), hvori blot Afsnittene (hver Takt) ere ligestore og inddeelte i enkelte Momenter efter samme Grundtal (lige, ulige, Fjerdedeelstakt 0. s. v.), men derimod Grunddelene i Afsnittene ikke folge i samme Orden eller med ganske det samme Udstrækningsforhold. Den kræver, 24 for at opfattes, den storste Simpelhed i Grundforholdet, saa at vor Musik ikke bruger Femtedeelstakt. Takten er et mindre bestemt, låsere Schema for To- nernes Bygning end den metriske Rhythmus. Talens, den metriske, Rhythmus fremkommer ved Anordningen af Sta= velser efter deres givne Beskaffenhed til eensartede Afsnit, der gjenkomme som Grundfigur i Talens Bevægelse. Stavelserne maae i sig selv have en Modsæt- ning og Forskjellighed for at-frembringe en kjendelig og selvstændig Figur. Forholdet imellem Grunddelene i denne Figur maa være simpelt. . Da Grund- delene ikke her dannes saaledes frit, som Taktdelene i Musiken, men indtræde som faste og begrændsede, er deres Orden af væsentlig. Indflydelse; medens 2 1 udgjår samme Takt som 4 2, er derimod — w (kort og lang, betonet og ubetonet Stavelse) ikke samme Fod som + —. Den metriske Rhythmus viser sig ved Talen i dennes forresten rigtige Form. . Stavelsernes Modsætning maa ligge i Egenskaber, som de have i den prosaiske Udtale og som mærkes i denne, saa at Stavelserne selv indeholde og give deres Rhythmus, ikke faae den ved Recitationen; ellers var Alt Vers eller snarere Intet var et Vers, men Alt kunde læses saaledes. Men denne Egenskab ved Stavelserne maa tillige være den i ethvert Sprog i Udtalen væsentlige og charakteristiske, som fortrin lig høres og som modulerer ogsaa den prosaiske Tale deri. Vers er den Rhyth- mus, der høres, naar de dertil anordnede Stavelser, udtalte tydeligt og bestemt efter den prosaiske Udtale, afficere ved den deri fremtrædende Overeensstem-= melse i Bevægelsen. = (Forresten frembringes Ovéreensstemmelsen ikke altid umiddelbart ved Gjentagelsen af samme Afsnit, Fod, men flere Fødder forbindes til et sammensat Afsnit, der gjentages i Verset, eller hele det sammensatte Vers udjevnes ved Lighed med næste Vers eller en Forbindelse af Vers, en Strophe, finder Udjevningen i Strophens Gjenkomst.) Intet Sprog vælger at skrive Vers efter dette eller hiint Princip, uafhængigt af den prosaiske Udtale, men kan alene frembringe Vers efter det i dets Udtale herskende Princip. Den metriske Rhythmes Fremkomst ved Anordningen af givne Dele, i hvis Egenskaber den viser sig, adskiller den ogsaa derved fra den musikalske Takt, at Pausen, der i denne naturligen regnes med, da blot Tidsmomenterne tælles uden Hensyn til de udfyldende Deles åvrige sandselige Beskaffenhed og altsaa det uudfyldte Tidsmoment ogsaa kan komme i Betragtning, ikke har Betydning i Verset; thi kun i udtalte Stavelser mærkes Modsætningen og Bevægelsens Lov. 25 + Rhythmens Betydning ligger ikke, hvor Hermann, Boeck og Apel, skjøndt indbyrdes uenige, dog alle have sågt den, i Repræsentationen af et vist andet Begreb eller Forhold i Tilværelsen, men i dens eget Væsen som velgjårende Enhed og Orden i Mangfoldighed, som behagelig sandselig Affection og som Indtryk, der fremkalder en aandelig Reaction og Bevidsthed. Saadanne Characteristiker, der give Stavelserne en til Rhythmens Frem= bringelse skikket Modsætning, ere nu Accenten og Qvantiteten. I Sprog, der udtales som vort, er Qvantitetsforskjellen ikke forsvunden, men underordnet og afficerer ikke Oret som det Vigtigste i Udtalen;' alle Stavelser kunne altsaa i denne Henseende (i Vers) gjelde for lige, medens de derimod stærkt og be- stemt adskilles ved Betoningen. Rhythmen frembringes altsaa ved at anordne Stavelser saaledes, at de ved Betoningen mærkede og ikke mærkede Stavelser danne ligelange og ligeformede Afsnit (B)1) (eller Combinationer af, Afsnit). Omfanget af Afsnittet, Foden, er givet, foruden i det almindelige Krav paa let Opfattelighed, i Grændsen for Muligheden af at udtale en Række ubetonede Stavelser efter en betonet ("0 0 4, svingende med Sværdet). Dette er vor Me- trik. Hvorfor vi skrive Vers efter Accenten, spårge vi ikke om; thi vi fle, at vi ikke kunne Andet, men om de Gamle gjøre vi et sligt Spårgsmaal. Paa dette vor Metriks Grundlag beroer Udelukkelsen af Former, der ere den an- tike Metrik ejendommelige. Da Stavelserne ikke vurderes efter Udstrækning, men efter en anden Charakteer, gives her ikke en Oplåsning og Sammentræk- ning af Grunddelene i Foden som naar i de gamle Sprog — oplåses til — > (uw w for — vw) eller v w sammentrækkes til — (— — for — 4 vw); den Modifikation, der hist er imellem den rene trochaiske Række (== Fw — vv — vv) og den kun tilnærmelsesviis fremstillede (— 0 —F — 2 —T), falder bort; da to virkelig betonede Stavelser kun kunne bringes sammen ved méisommelig Kunst og i en bestemt, meget indskrænket Form (i to Eensta- velsesord eller i en betonet Endestavelse og en Begyndelsesstavelse), bortfalder Spondeen, 0. s. v: " De Gamle skreve derimod deres Vers efter Qvantiteten, det er, efter Vocalernes og Stavelsernes Udtales Form, der tillige, ved samme Hurtighed i Udtalen, danner et bestemt Udstrækningsforhold , saa at den lange Stavelse er 1) Om de Friheder, der kunne tillades, kan i dette korte Omrids ikke tales. Å 26 lig to korte, Dette gjorde de Gamle, fordi de i daglig Tale udtalte Ordene efter Qvantiteten, hårte denne stærkt og tydeligt, men Accenten underordnet. Denne Sætning, hvis Miskjendelse hindrer enhver begribelig Fremstilling af den gamle Metrik, fremgaaer ikke blot umiddelbart af Versene selv, der kun derved fik Gyldighed og Virkning paa Oret og en Norm for Stavelsernes prosodiske Beskaffenhed, men den udtales med een Mund af alle de gamle Rhetorer, af Aristoteles som af Dionysius Halicarnassensis, af Cicero og Quintilian, der, hvor de tale om Velklang i det prosaiske Foredrag, ene og alene tage Hensyn til Stavelsernes Qvantitet og Stavelserækkens Beskaffenhed i denne Henseende, og handle derom med stor Udforlighed, men aldrig nævne Accenten herved, Her- til kommer et håist vigtigt Punkt, der endnu ikke er noksom fremstillet i dets Betydning og benyttet, skjåndt det kaster et klart Lys til begge Sider, det er, Overgangen til en forandret Versbygning ifålge Overgangen til en anden Udtale. Overgangen til den nuværende (nygræske) Udtale efter Accenten (som hos os) skeete efterhaanden i Aarhundrederne efter Christus; (hos Latinerne fremtræde Sporene heraf i det fjerde Aarhundrede). I den daværende aldeles traditionelle og ufrie Poesie beholdtes imidlertid den gamle Verskunst, der, bygget paa en forsvindende eller forsvunden Udtale, var Oret fremmed (ligesom vi skrive la— tinske Vers imod vor latinske Udtale); men tillige høres fra de Lærde Klager. over Folkesange (70%mx«), hvori Naturen gik over Optugtelsen og! den da- værende virkelige Udtale fulgtes. " Efterhaanden blev det selv de Lærdere for besværligt at skrive Vers efter en forsvunden Udtale; man indskrænkede sig altsaa til at iagttage den i Orthographien synlige Qvantitetsforskjel (7, & mod & 0), men opgav den blot hørlige (som nu rkke længere hørtes), saa at ethvert &, &, v brugtes vilkaarligt som langt eller kort, Endelig opgives ogsaa denne Levning; men føjer sig efter Naturen og skriver Vers alene efter Accenten, ligesom vi (med lignende Observants og Frihed, f. Ex. at i Fleerstavelsesord den ubetonede Stavelse, som ikke staaer ved Siden af den betonede, kan faae en Biaccent, og f. Ex. cvveysvdncav maales / — / — /); og disse Vers efter Accenten ere de eneste græske eller latinske Vers, som vi virkelig læse rigtig som de læstes i den Tid, de skreves. At nu i de Gamles Udtale Qvantiteten, ikke Accenten, herskede, hænger paa det Noieste sammen med den store For- skjel imellem Accentens &vrige Beskaffenhed i de gamle Sprog fra vor Accent, en Forskjel, som aldeles. oversees i de almindelige Raisonnements herom. Vor 27 Accent er en. fast Accent (i det Hele paa Ordenes Stammestavelser), der frem= hæver det for Betydningen Væsentlige og som altsaa i Talens Gang virker rhetorisk. De Gamles Accent, skjondt udgaaende fra Verbets Stammestavelse, er flyttelig under Qvantitetens Herreddomme, der i Græsk foreskriver, hvor Accenten kan staae, i Latin, hvor den skal staae Criivrm, Erurttov, Tvpdnvor, TsTvuuévoc, " avpdncdusvoc, tvpdncouévær, åmo, amåvi, amavissem, amavissétis). Dette staaer nu atter i inderlig Forbindelse med de gamle Sprogs grammatiske Bygning, Ordenes stærke og jevne Udfoldelse i Béiningsendelser i Modsætning til vore Ords Concentration omkring den fast og stærkt betonede Kjerne. Accenten spillede i de gamle Sprog den samme Rolle, som Qvantiteten hos os; ligesaalidet som det hos os for en rigtig Udtale er uvigtigt, om vi sige 0 eller 5, ligesaalidet var Accenten -uvigtig hos de Gamle, men den var ikke det Principale. (Baade ved Flexionens stérre Herreddmme over Ordenes Endelser og ved selve Udtalen efter Qvantiteten var Rimet udelukket fra den gamle Versebygning; Rimet for- udsætter Stavelser udhævede ved Betoningen.) De Steder hvor man i Græsk, for at forklare Uregelmæssigheden i Vers, har antaget i det Ringeste et secun- dært Hensyn til Accenten i Versebygningen, ere aldeles vilkaarlig udtagne af en Mængde, hvoraf de &vrige ikke tillade denne Forklaring, der tillige forvirrer de regelmæssige Vers. Det er i den nyere Tid en almindellg udbredt og i mange metriske, grammatiske og litterærhistoriske Boger gjentagen Mening, at de ældste Romere have skrevet. Vers efter Accenten, men at de Digtere, der indførte Efterligningen af den græske Poesie og skabte en Litteratur, have indført det græske pråsodiske Princip; som om det stod i Digternes Magt at skabe et Princip, der modstred Sprogets Udtale og fålgelig var Folkets Ore ufatteligt. Den hele Forestilling om Accentens Betydning i den ældste romerske Versebygning viser sig ved nærmere Betragtning som en med den meest paa- faldende Forvirring og Lettroenhed udspunden Vildfarelse, der ikke gaaer læn- gere tilbage end til Bentleys Udgave af Terents, der dog er langt fra at have fremsat Vildfarelsen i det Omfang, 'den siden har faaet, og op til Bentleys lidet ældre Landsmand Wase. Derimod er den latinske Accent, som ovenfor be- mærket, nøjagtig. bunden til Qvantiteten, da den altid ligger paa næstsidste Sta- velse, hvis denne er lang, ellers paa trediesidste. Heraf fålger, at % visse Vers- former, navnlig den trochaiske, Rækken af betonede og ubetonede Stavelser 4 28 temmelig nær falder sammen med Versets Modulation igjennem Stavelsernes Qvantitet (Cåesar Gållias subégit, Nicomédes Cåesarem) "). De Gamles Vers bygges altsaa af Afsnit, der i Afvexlingen af lange og korte Stavelser have en vis bestemt Figur. Grunddelenes (Stavelsernes) Mod- sætning ligger her ikke i en Udhævelse udenfor Tidsudfyldningen, men i Tids- udfyldningen selv; kun ere de, aldeles forskjelligt fra de musikalske Taktdele, - hver for sig givne med en bestemt Tidsudfyldning, og derved med en særegen Characteer, saa at Afsnittets Figur ikke blot”beroer paa et Grundtal for Indde- lingen af Tidsmomenterne (oc — eller —— ligegyldigt), men paa en bestemt Fordeling i Stavelsér og disses Folge (—w, modsat +). Derved og tillige ved andre "(en udforligere Fremstilling krævende) Grunde bestemmes tillige Omfanget af den Substitution af Æqvivalenter («+ wo for — og — for wo 4), der er eiendommelig for denne Metrik (i Modsætning til vor), fordi Tidsudfyld- ningen giver Grunddelene deres Betydning. Spondeen og Tribrachen ere kun slige Æqvivalenter, ikke i sig selv rhythmiske Fødder, da de ikke indeholde Modsætning, og der kan derfor ikke dannes særegne Vers af dem. (Forresten kan i visse Former baade Oplåsning til korte Stavelser og Contraction til lange have en characteristisk Virkning og derfor være fast Regel.) — Grunddelenes bestemte givne Form gjér denne Rhythmus tilstrækkelig let opfattelig ikke blot ved Forholdet 2 : 2 og 2 : 1 imellem de modsatte Dele, Arsis og Thesis, men ogsaa ved Forholdet 2 : 3 (0 uw w, —w—, Pæon og Creticus). For- resten laa der i de antike Vers et stort Baand for den musikalske Compositions Taktbevægelse; thi denne maatte ikke forstyrre den Fordeling af Tidsmomen- terne, der udgjorde Verset. Naar den musikalske Taktbevægelse sluttede sig til Versets Regelmæssighed, blev paa den anden Side Femtedeelstakten (2 : 3, svarende til Pæon) tilladelig. 1) Man siger, at Latinerne undgik Eenstayelsesord 1 Slutningen af Hexametret for ikke at anbringe en tonlås Endestavelse i den sidste vigtige Arsis; og man udfinder subtile (rig- tignok ganske modsatte) Virkninger, som Digterne have villet opnaae, hvor de endte et Hexameter med Eenstavelsesord. Sagen er, at Romerne meget sjelden kunde ende et Hex- ameter saaledes; thi, naar Conjunctioner og Præpositioner, der af andre Grunde ikke slutte et Vers, regnes fra, have Romerne i det Hele fire Eenstavelsesverber (est, sunt, es, vult) og faa Eenstavelsessubstantiver, der endda alle udenfor Nominativ (i Neutr. Accusativ) blivé Fleerstavelsesord. Æst staaer, som bekjendt, meget hyppigt i Enden af Vers. 29 " Den rhythmiske Bevægelse fåles nu i selve Successionen af de i Qvan- tetet forskjellige Stavelser og denne Successions Figur, og æ intet Andet. (Hvor Æqvivalenter udslette Afvexlingen, hviler Rhythmen momentant, men forstyrres ikke.) Ikke blot maa man fjerne den Forestilling, der er meest udbredt hos Hermann og tildeels Boeck, om en fra den virkelige Stavelseforbindelse ofte af- vigende og ligesom uafhængig over den svævende Rhythmus (saaledes som denne Forestilling f. Ex. viser sig i den hele forvirrede Lære om de saakaldte døch- miske Vers), men man .maa låsrive sig fra en meget almindeligere og dybt indgroet Mening. Man taler om en Versaccent, der ligger paa Versfodens lange Hovedstavelse (Arsis) og som betegner Versets Gang og lader den høre; og saaledes reciteres nu de antike Vers. Men da nu denne Versaccent aldeles ikke svarer til Ordenes virkelige: prosaiske Accent, spårger man, hvor- ledes de Gamle forstode et Digt, hvori alle Ord udtaltes med en falsk Ac- cent og hvor den rigtige for hiins Skyld maatte undertrykkes, og hvor- ledes Sligt gjaldt dem for poetisk Velklang. Denne Strid imellem Ordaccent og Versaccent er en Strid imellem et svagt Væsen og en opdigtet Uting.… Det svage Væsen (i det ringeste svagere end vi almindelig forestille os og gjengive det) er Ordaccenten hos de Gamle; en Uting er Versaccenten, ictus metricus, som man har kaldt den, i de antike Vers. Ved Versaccenten, siger man, gjøre vi Versets Gang kjendelig, og det maatte dog” ogsaa de Gamle. Det forholder sig omvendt. Vi betone Ordene efter den daglige Udtale (men tydeligt og med en tilladelig Udhævelse af Biaccenter) og derved fremkommer Verset & Ac- centfålgen, men existerer ikke iforveien og betegnes forst ved Accenterne. De Gamle udtalte bestemt de lange og korte Stavelser og derved fremkom Verset og betegnede sig selv i deres Orden. I en ordnet Succession af modsatte Dele sætter man intet andet Mærke for Successionen end selve Modsætningen. — Vi have overfort Versaccenten fra os selv, hos hvem den er Ordaccenten som Stof for Verset, til de Gamle, som hverken ane eller nævne den. Men de Gamle bruge dog, siger man, 1 Metriken Benævnelserne arsis og thesis for Fodens Dele og tænke sig altsaa, som Ordet arsis antyder, en Hæven af Stemmen som marqverende Verset. For det Første have disse Ord i den gamle Musik, hvorfra de ere tagne, just den modsatte Betydning, saa at Thesis er den gode Taktdeel, Arsis den svage, en Sprogbrug, som Bentley og Hermann have om- byttet. (Dog tales allerede hos Priscian, paa hvis Tid Accentudtalen fremherskede, 30 om arsis som elevatio vocis). Dernæst er det bekjendt, åt i Musiken selv, hvor dog Taktdelene ikke i sig selv indeholde en characteristisk Modsætning og derved danne en bestemt Figur, den saakaldte gode Taktdeel ikke skal udhæves, men at man tillader den Udvede at marqvere den for at føle Taktbevægelsen. I Verset er den lange Stavelse selv Mærket, og der gives forsaavidt en virkelig god og stærk Deel i Foden, som io Tidsmomenter ere sammensmeltede til een kraftigere Eenhed. — Hertil at lægge en Accent vilde for de Gamle være just lige det Samme som om vi vilde til Accenten, som Ordet har, i Ver- set lægge en Qvantitetsforlængelse, Ordet ictus (ikke metricus) bruges: hos Qvintilian og Horats i Tale om Vers for at betegne Taktmaalingen med Haand eller Fod, ikke ved Stemmens Hævelse: . Pedum et' digitorum ictu intervalla signant (Quintil. IX, 4, 5). Man taler om en Forlængelse ved Arsis, som om Betoning, hvis den endog var her, medførte Forlængelse; det Sande er, at de Gamle sjelden og inden visse Grændser have tilladt sig den metriske Unoiag- tighed at bruge en kort Stavelse. for en lang, der, hvor Versschemaets be- stemte Krav paa en lang forhindrede Forvirring, ligesom vore Digtere ogsaa engang imellem byde os paa det betonede Sted en ikke virkelig betonet Sta= velse. Det fålger ivrigt af denne Udvikling, at vi nuomstunder recitere de antike Vers urigtigt; men da vi ikke. kunne restituere.den gamle Udtale efter Qyvantiteten og høre dens Modulation, er en fuldkommen rigtig Recitation af antike Vers os umulig. Sammenligner - man nu det. antike metriske Stof, de efter Qvantiteten vurderede Stavelser,;: med vort, da tilbyder hiint Muligheden af en langt storre Mangfoldighed og Afvexling, deels ved Æqvivalenters Substitution og deres Brug som characteristisk Modification, deels ved Letheden af at bringe to Arser sam— men (mer mm mm Ms NS Mm mr ww, Former, der ere uefterlig= nelige hos os uden i en enkelt tilnærmelsesviis dannet Ordforbindelse). … Men vor Metrik er, idet den udhæver det for Betydningen Væsenilige i Ordene, langt mere rhetorisk end den antike og, idet den ikke selv er bygget paa Tids- modsætningen og derfor ikke foregriber den musikalske Takt, meget mere til- gængelig for fri musikalsk Behandling. Oversættelser af de Gamles Digte i Originalernes Versemaal ere derfor kun Tilnærmelser i meer eller mindre analoge Former; ved de Former, der just: beroe paa det antike prosodiske Stofs: Sær- egenhed, i konstige Chorsange, hos Pindar 0. s. v., gjér denne Oversætter- 31 bestræbelse Vold paa vort Sprog og frembringer en Form, der gjør et håist uklart og næsten uopfatteligt Roses hvor der for de Gamle var et let og naturligt, (I Afhandlingen selv ere tilfoiede nogle speciellere Corollarier, som i dette Udtog forbigaaes. Det er ikke Forfatterens Mening at den her givne Udvikling i alle Partier er ganske ny, men vel at den i sin Heelhed og Sam= menhæng er det.) Professor David meddeelte nogle Bemærkninger om Sexualforholdet iblandt Fådslerne. Det er nemlig en bekjendt Sag, at der overalt fodes flere Drenge end Piger, men om og hvorvidt bestemte Aarsager, og navnligen Cli= maet kan tilskrives nogen Indflydelse paa de mandlige Fådslers Overvægt, derom ere Meningerne meget deelte. Nogle have antaget, at Climaet slet ikke yttrer nogen Indflydelse herpaa, medens Andre have sågt at godtgjåre, at der i de varmere Lande fådes forholdsmæssig flere Piger end i de koldere. Begge disse Meninger anseer Prof. D. ikke vel begrundede, og antager tvertimod, at der i det mere tempererede Europa fødes flere Drenge end i Norden. Sin Paastand støtter han især paa”en Såmmenligning af Fådelisterne for Frankrig fra 1817 til 1836 og for de tre nordiske Riger, Danmark, Norge og Sverrig fra 1816 til 1835; thi medens Sexualforholdet hist var som 1000 : 1063, 9 var det her som 1000 : 1050, 4. " Differentsen var altsaa næsten 14 pr. Ct. Sin Anskuelse finder han ogsaa bekræftet, naar man tager Hensyn til andre Landes Statistik, og navnligen de nyere, mere tilforladelige, Fådelister fra Rus- land og fra Italien. — Ogsaa gjorde han opmærksom paa, at Overvægten af de mandlige Fådsler i en Række af mere sunde Aar er stårre end i en Række af Aar, i hvilke Sundhedstilstanden har været mindre god — et Phænomen, der synes at bekræfte den forste Anskuelses Rigtighed og tildeels at forklare den. Fra 1817 til 1824 var saaledes Mortaliteten i Frankrig ikke ubetydeligt mindre end fra 1825 af indtil Enden af den nævnte Periode, men i det første Tids- afsnit var ogsaa Sexualforholdet noget stérre end i det sidste. I Danmark døde i Gjennemsnit af 1828 til 1835 aarligen 32,650 Individer, medens der fra 1816 til 1827 kun aarligen vare dåde 23,652. Men dengang forholdt de fødte Piger sig til de fådte Drenge som 1000 : 1060, medens Forholdet i de 32 mere usunde Aar ikkuns var 1000 : 1055. Det samme synes ogsaa at frem gaae, naar man sammenligner forskjellige Provindser, i hvilke Sundhedstilstanden er forskjellig, med hinanden; og han anforte endeel Iagttagelser, der bekræfte dette. Endelig gjorde han opmærksom paa det langt mindre Sexualforhold i de store Stæder end paa Landet — et Phænomen, som ligeledes tyder hen paa, at? Sundhedstilstanden ikke er uden Indflydelse paa Sexualforholdet, thi alene af den store Mængde uægte Fådsler, som finde Sted i de store Stæder, og blandt hvilke, søm bekjendt, der findes et langt mindre Antal Drenge end blandt Fodslerne overhovedet, lader dette Phænomen sig neppe forklare. Og i alt Fald er det mindre Sexualforhold iblandt de uægte Fødsler end blandt Ægtefådte selv et interessant Factum, der ogsaa synes at underståtte den An- skuelse, at Sundhedstilstanden ikke er uden Indflydelse paa Sexualforholdet. Han ansaae det imidlertid endnu langtfra som bevist, at Climaet og den bedre Sundhedstilstand har den paapegede Indflydelse, men han troede, at de af ham paaberaabte Data langt bedre underståtte denne Anskuelse end de isolerede Facta, som hidtil ere blevne anførte for de herfra afvigende Synsmaader, be- kræfte disse, og haabede ved fortsatte Undersøgelser at komme til et bestem- tere Resultat. Til Slutning meddeelte han nogle Bemærkninger om Sexualforholdet blandt Befolkningen i de fleste europæiske Stater, og viste hvorledes dette havde forandret sig i Fredsperioden siden 1815, samt gjorde opmærksom paa den Ind-= flydelse, som dette har havt paa Næringsforhøldene. 33 I tvende Foredrag, den 22. Januar og den 16 April 1841, meddeelte Geheimelegationsraad Bråndsted : I, en Beretning om den i Sommeren 1812 udførte Udgravning i£ Phigaleernes store hexastyle Apollonstempel af dorisk Orden paa Bjerget Kotylios i Arkadien, og om dette Foretagendes vigtigste 7. Udbytte, nemlig Opdagelsen af Tempelcellaens hele indvendige Mar- morfrise, som nu er i det Brittiske Museum i London; og” Il. en Udsigt over Staden Phigalias og Apollonstemplets Archæologie og Historie. Udgravningen af dette Tempel, og de dermed forbundne Undersøgelser maae. henregnes til de betydeligste Foretagender af denne Art som, i de Aar- hundreder vi pleie at kalde den moderne Tid, ere udførte i Grækenland, og da Forfatteren af denne Beretning var tilstæde og tilhjalp Udførelsen fra først til sidst i de 3 Maaneder den medtog, saa er han i Stand til at meddele néi- agtigt Oversyn baade over det Historiske ved denne mærkelige Gravning og over dens Udbytte af antikhellenske Sculpturværker. Den store Ruin af Phigaléernes, en arkadisk Folkestammes, Apollons= tempel i den Egn af dette Folks Gebet som fordum kaldtes Bassæ, paa Bjerget Kotylios, omtrent en dansk Mil fra Staden Phigalia (nu Pavlizza), var vel stun- dom tilforn besøgt. af Reisende og korteligen -beskreven, af Dr. Chandler, af Dodwell og Andre, men at der endnu, under de store Steenmasser af den ved et Jordskjælv sammenstyrtede Bygning, indenfor Peristylen (hvis - Soilerækker endnu næsten heelt ere forhaanden) skjultes meget fortrinlige Sculpturværker fra den skjonneste Tid og af attisk Composition, denne interessante Opdagelse foranlediges forst ved de tvende kyndige Architecters Baron v. Hallers: og Ro- bert Cockerells grundigere Undersøgelse af denne Tempelruin. Idet disse Konstnere nemlig, strax ved deres forste Besog ved Templet i Aaret 1811 og 8 eller 9 Maaneder forend Gravningen kunde udfåres, omhyggeligen efterspo- rede de forskjellige Architecturlemmer af den skjønne Bygning, fik de, igjen nem en Aabning af nedstyrtede Entablementstykker, Oie paa en Marmorplade, paa: hvilken en Centaur var afbildet i hautrelief. Efterat dette Stykke af Tem pelfrisen siden, ved Templets Udgravning, var fremdraget, kaldte man i Spog det Halvmenneske, som det forestiller, Forræderen, fordi denne Centaur ligesom 5 34 havde forraadt den Skat af Konstværker, som Stéenmasserne skjulté, | Iblandt den store Mængde Centaurgrupper, som Frisens ene: Længdeside forestiller, er denne Figur endnu let kjendelig ved en Omstændighed som fortjener at an- føres; igjennem hiin nys omtalte Aabning af Steenmasserne havde nemlig em Ræv fundet sin Vei til et beqvemt Leie før sig og sine Unger, just paa denne horizontal liggendé Marmørfigur,. hvorved den er bleven tenisndliel meget be=. skadiget og forkradset af de ubudne Gjæster. Denne Architecternes Opdagelse af sikkre Kjendetegn påa storre Mar- morsculptur skjult under Templets Ruiner, blev uopholdelig «meddeelt deres Medreisende, og ved denne behagelige Erfaring maatte, som naturligt, det Onske opstaae, at blive i Stand til, ved et stort og planmæssigt Foretagende at rense den hele skjønne Tempelbygning, og igjen, med behørig Forsigtighed, at drage for. Lyset alt Konstværk, som de støre sanletyegnsne Steenmasser i saa mange Aarhundreder havde skjult. De hertil fornådne Forberedelser bleve trufne om Vinteren 1811—12 "1 Athen, Den vanskeligste af alle Betingelser for dette Foretagendes Udførelse, nemlig en betydelig Sum Penge, omtrent 10,000 Spanske Piastre, som Grav- ningen, Ophold ved Templet og Transport af Alt Fornédent retteligen bereg- nedes at ville: koste, forstraktes Selskabet en Tidlang af den engelske Reisende Hr. Lea, som 'da opholdt sig i Athen. Pachaen af Morea, den da i Tripolizza residerende Vely, (som siden indvikledes i sin Faders, Aly-pacha af Joanina's Oprør og Undergang) maatte; fremfor Alting, vindes og give sin Tilladelse. Denne udvirkedes snildelig af DHr. Gropius og Foster, som for denne Hensigt droge, med fornåden Fuldmagt; og endnu mere fornédne Contanter, til Tripo= lizza. De i Athen om Vinteren forenede Reisefæller forlode denne Stad om Foraaret, deelte .sig i adskillige mindre Partier, efter gjensidigen' meddeelt Plan, og droge ad. forskjellige Veie, Nogle over Salamis: og: Ægina, Andre over Megara og Isthmen, til ,,Pelops? store doriske Halvåe” for, .efter bestemt Af- tale til en vis Tid at samles i den yndige arkadiske Landsbye Andrizzena, hvis Beliggenhed, ikkun omtrent een” dansk Miil fra Templet,' afgav et passende rendez-vous, ligesom denne 'Landsbyes Folkemængde og Velhavenhed lode formode, at man der bedst kunde finde materiel jidbtlly til: Anskaffelse an det Fornodne. | a8 Ide forste Dage af Juli Maaned. indtraf efterhaanden fra forskjellige Sider det hele Reiseselskab; fra Tripolizza medbragte Hr. Gropius' Pachaens skrivtlige Tilladelse og alle, til dennes Afbenyttelse fornådne, Befalinger til de locale Embedsmænd, i sædvanlig tyrkisk Form. ” Hans Håihed havde, som rime ligt, ladet sig "disse officielle Papirer afkjåbe imod en "ganske "antagelig Sam spanske Dalere; en mindre Sum havde, efter god levantinsk (ikke alene tyr= kisk) Sædvane, hans Secretair tilbe sig) Dog vare" begge "Summer "den mindst besværlige Deel af Contracten. 'Værre end disse var det Indfald ”af Hs. Hoihed, 'at Han selv vilde have Ændeel i dette Foretagende, hvorfor han ogsaa” havde fremsendt En af sine Tjenere, en Græker ved Navn Vasilachi, "som skulde bivaane Gravningen og varetage Hs. Hoiheds Interesse, Denne Person, en ubetydelig; åand- og hjertelås Tyranslave, blev stundom et Selskab, til hvil= ket han slet ikke passede, besværlig, og ved en Leilighed, som Forfatteren siden vil anfore, kunde han endog letteligen have foraarsaget de her forsamlede Fremmede stor "Fortræd og personlig Fare. Om de Indretninger "som et langt Ophold ved en," paa et håit Bjerg og afsides liggende Ruin nu "gjorde fornådne, udlod Forfatteren sig omtrent saaledes: "Vort: Hovedformaal udkrævede, at vi Alle maatte blive forenede, og i Templets nærmeste Omgivelse;' thi'de tre smaå Landsbyer Sklirt, Tragdgi og Gårdizza, som laae Templet nærmest, "paa lavere Terrasser af Bjerget, vare dog i for stor Afstand til at vi skulde kunne opholde os i en af dem i den lange Tid Gravningen vilde medtage, og "Templet nærmere var aldeles ingen Fforove” CMeierihytte) eller andet Huus, "Vi havde ikkun et eneste Telt med, og der blev os følgelig intet andet Valg, end at bygge os selv Hytter, Enhver sin egen, af' Græstérv; Grene og Stråae. Vi skrede da tråstigen til Værket. Til Held for os manglede det os ikke paa Grene og Qviste,' da' hele Bjergegnen nærmest ved Templet var skovrig;' de fordum, vistnok, hellige Egetræer, eller deres Afkomlinge, bleve tråstigen benyttede. Det syntes os billigt, at””Apollon Hjelperens” (&mxggroc) Egelund opoffrede Lidet af sin overflådige Rigdom paa Grene og Låv, for at beskytte mod Regn eller Uveir en liden Hob af Venner, didkomne" for at opfriske Appollon Hjelperens Navn og igjen at fremdrage til Lyset hans Tempels Herligheder. Saaledes fremstod i det næste Pår Dage, rundt om den store Ruin, en egen lille Landsby af Lovhytter, hvis beskedne 5% 36 Lavhed og luftige Lethed stak snurrigen af imod den gamle Tempelbygnings imponerende Storhed, men som desuagtet ydede os Alle, hver i sin Hytte, de Herrer v. Haller og Stackelberg, Linckh, Føster, Gropius, mig, Pachaens Tjener, og bagved vor Række af Hytter vore Betjente i andre deslige, forånsket Læ og ret beqvemt, hver Nat efter Dagens Arbeide vederqvægende Leie. Det eneste Telt vi havde, blev opslaaet i Midten af vore lette Låvhytter, bestemt til Forsamlings- og Spisested med den velbekjendte græske Benævnelse "Eonatogiov”, hvorfor ogsaa passende Steenblokke didbragtes fra Templet, at danne det Sojæstfri Bord” (mr &aviav tganécav) og Sæder omkring det. Et storre Rum blev afstukket, med Omhu omgjærdet med Stave og Grene, og beæret med det hæderlige Navn Musæon; didhen førtes, som billigt, alle de Amazoner, Heroer og Centaurer, som snart nedstege til os fra Tempelruinen. I nogen Afstand, under en stor og skyggefuld Eeg, indrettedes Kjokkenet, for hvis Forsynelse Tjenerskabet sårgede med roesværdig, skjøndt vel ei ganske uegennyttig Omhu. Fornåden Provision af Bréd, Kjod og Viin hentedes regelmæssigen, næsten dagligen, paa Æsler eller Muler, fra Andrizzena, og vore Folks: Omsighed og gode Opforsel bevirkede snart at Hyrdernes Koner og Piger, fra Omegnen der paa Bjerget, selv bragte os fra deres Stani hver Morgen did op "wl Såi- lerne” ('eig tovg omidovs” Tempelruinens sædvanlige Benævnelse iblandt Folket) … ypperlig Gede- og Faare-mælk, frisk nykjernet Smér (af Gedemælk), Ost og Aarstidens Frugter. Det omboende Hyrdefolk nærmede sig os forst ikkun af Nysgjerrighed og med en vis Sky, men strommede snart til, for ogsaa at tilvende sig Noget af den Fordeel som Frankernes underlige Bedrivt der oppe ved Søilerne gav dem Udsigt til. Saaledes oplivedes snart vor lille Appollinske Bjergcolonie. Af Arbeidskarle til Gravningen, af hvilke i Begyndelsen ikkun en Snees omtrent vare forhaanden, indfandt sig snart over et Hundrede, ja 120 eller endog, i nogle Uger, 130; og af deres Fruentimmer, som i Begyn= delsen havde været tilbageholdne og frygtsomme, indfandt sig siden ogsaa en stor Mængde, især paa -Grækernes Fest- eller Helligdage. Paa saadanne Dage, naar Arbeidet hvilede, foranstaltede vi ofte en Dands, til stor Glæde for vort raske Hyrdefolk, og til ikke mindre Moro for os selv. Til Dandseplads var forst et passende Sted uden for Templet indrettet, men siden, da Gravningen var fremskreden og Templets hele Cella var bleven ryddelig, opførtes Dandsen ir selve Templet. Musiken, som sædvanligen ikkun bestod i en skingrende 37 Sækkepibe, betalte vi altid med Fornéielse; ogsaa lode vi som oftest give lidt Viin og Sherbet (Limonade). Den store Ruin, med sine mægtige Såiler, atter ligesom paa ny oplivet, stafferet paa alle Sider med saa mange muntre, raske og tildeels meget 'skjånne Mennesker, tilbåd ofte et herligt, jeg kunde næsten - sige fortryllende Skue. Et herfra meget forskjelligt, men ligesaa skjånt Syn beredte vi os ofte selv, ved, senere om Aftenen, at antænde et stærkt Blus enten i Templets Cella eller i dets Pronaos. Det som tilskyndede os hertil var imid- lertid meget mere den herlige Effect af den store Ruins Slagskygger, som frembragtes ved den stærke Belysning inden for Peristylen, end noget Hensyn til Nattens "Kuld eller overhoved til Veirligets Beskaffenhed;- thi det Arkadiske Hoilands, især om Sommeren, bestandige og skjonne Himmel blev os stedste gunstig i fulde tre Maaneder vi tilbragte ved Templet; ikkun en eneste Gang + i 12 Uger indhylledes Tempelbjerget, en aarle Morgen får Solens Opgang, i en fugtig Taagesky, som dog strax igjen ,;forsvandt for Dagens Stjernes Magt”. Dette ualmindeligt bestandige Veirligt maatte vi ogsaa tilskrive det Held, at vi Alle, skjøndt henbringende hver Nat i hine lette Låvhytter, nåde uafbrudt Sundhed; Ikkun Een af vort Selskab sporede engang et let Anståd af Feber, hvilket dog snart igjen forsvandt, da han, af Forsigtighed, var draget ned til Andrizzena, for der, i nogle faa Dage, at finde en bedre Pleie, end vi, der oppe paa Bjerget, vare i Stand til at yde ham. En anden, for Os, som alle vore Grækervenner (p14£1Ayvss),' særdeles behagelig Erfaring blev vore arkadiske Arbeidsfolks gode Opforsel og den stedse voxende Tiltroe og Velvillie de viste os. — Grækernes sædvanlige Skjodesynd: Pengebegjærlighed fraregnet, kunde vi ingenlunde beklage os over disse dyg- tige Bjerghyrders Adfærd i det Hele. Ikkun en eneste Gang i tre Maaneder opstod der imellem dem og os en alvorlig Misforstaaelse, og selv denne aar- sagedes meget mindre ved deres Skyld, end ved Slethed og ubesindig Adfærd af en Person, der paa en Maade hørte til vort Selskab. Hiin ovenfor nævnte Græker nemlig, Pachaens Agent, Hr. Vasilachi, var det Hverv overdraget, hver Aften ved Solens Nedgang at udrede Arbeiderne deres Daglon. Denne For- retning, som vistnok ikke var uden en vis Vanskelighed, havde man just an- viist. ham af en dobbelt Aarsag, baade for ogsaa at give ham, der kjedede sig ynkeligen og slet ikke begreb vor Glæde over de fra Fortids Nat hver Dag opstigende Marmor=Amazoner og Heroer, Noget at bestille, og især af et Hen- 38 syn som Klogskab. tilraadede. …— Da -nemlig Pachaens egen Deéltågelse i dette Foretagende ikke hayde været at undgaae, maatte Hs. Hoihed: naturligviis fæste større Liid til Indberetningen om de med Gravningen- forbundne Udgivter, naar de vigtigste af disse vare gaaede' igjennem hans egen Tjeners "Hænder. Det kunde nu vistnok stundom hændes, at en: eller ånden Arbeidskarl, som ikke havde indfundet sig forend ved Middagstid eller vel endog senere paa Dagen, dog om Aftenen sågte at tilvende sig; den hele Daglån. — For at undgaae Be- drag og Trætte i saadan Anledning, havde man vel: paa passende Maade ind» rettet” Navnelister og "Timesedler; men uagtet denne Forsigtighed, kunde dog let, ved saa stort et Antal, en eller anden Vildelse opstaae, især da visse Navne, f. Ex. Christådulos, Georgåki, Spiros, Nikélaos, ere meget hyppige iblandt den græske Landalmue. I en saadan Anledning opstod en Aften uhyre Bderbil Dagens Arkelde var. endt, og nogle af Mændenes Fruentimmer havde, som ofte tilforn, indfundet sig ved Templet med den sædvanlige Musikant. Man dandsede allerede i Templets Pronaos, medens Vasilachi endnu, foran sin Hytte og omgiven af de fleste af Arbeidskarlene, var beskjæftiget med at tildele disse deres Daglån, Een af Hyrderne fordrede, med Ret eller Uret, den hele Daglån, hvilken Ud= deleren standhaftigen afslog ham, — Da Karlen med Hidsighed paastod sin for- mentlige Ret, og de Andre syntes at ville tage hans Parti, har Vasilachi (der overhoved gjerne teede sig hovmodigt, i Fortråstning til sim høie Herres Magt) vistnok behandlet Hyrderne med Hoffart og Haardhed, vel endog slaaet En eller Anden af dem. Opirrede ved saa haanlig Behandling styrtede Nogle af de yngre Mænd op til Templet, reve deres Koner eller Såstre ud af Dandse- kredsen med Hidsighed og med de hæftige Ord: "de skulde ikke springe og tee sig lystige dér, hvor deres Mænd og Brødre behandledes med Uret og Haan.” Fast i samme Oieblik var Hr, Vasilachi (paa hvem de andre maaskee vare trængte ind) sprungen tilbage i sin Hytte, havde der grebet sine Pistoler og låb nu med dem, een i hver Haand, omkring som en Rasende. Hoist ube= … , sindigen affyrede han den ene af Pistolerne, dog vel ikkun blindt hen i Luften. Dette Skud blev Signalet for almindelig Flugt og Forvirring. Fruentimrene styrtede med Angst og Skrig ud af Templet, Mændene fore iilsomt til alle Si- der ned af Bjerget, og da Hr. Vasilachi, som var kommen op, vilde holde Een af disse haandfaste Karle tilbage i Peristylen, blev han slængt-imød et Architrav- 39 stykke med saadan Kraft, at han vænede sig 1 Lænder og Sider længe derefter. Forvirringeu var: saa almindelig, at det blev os Andre aldeles umuligt at komme til Orde. —En'-panisk Skræk havde: bemægtiget sig alle vore Arkader, og vi stode pludselig ganske alene og saae paa hinanden, uden endnu ret at indsee hvad der var hændet, dér, hvor vi, faa Minuter 1 Forveien, havde været som- givne af såa mange livlige og glade Mennesker. Denne Begivenhed aarsagede os Alle ikke blot stor Misfornéielse , men ogsaa velgrundet Frygt for endnu alvorligere Følger; thi Hvo stod os inde for, at.den blotte Skræk for Pachaens Navn og Ordre” (og andre Forsvarsvaaben havde vi ikke) kunde sikkreé os imod fjendtligt Sindelag af saa mange kraftige, modige: og til en vis Frihed vante Bjergboere? — Vor Uvillie imod Anstiftereni af al den Ulempe yttrede sig derfor snart i vel fortjente Bebreidelser. "Vor Frygt for det-Værste (man. meente endøg, at vi kunde være udsatte for Sam- menrottelse, og natligt Overfald) var dog til Lykke ugrundet. Vel indfandt sig, Dagen efter, meget faa Arbeidere, men den savnede Daglån syntes nok snart mange af de: Andre et stort Tab; deres egen sunde Fornuft maatte overbevise dem om at Vw dog egentligen vare aldeles uskyldige i den dem tilfoiede For= nærmelse; ogsaa forstode vore græske Tjenere (som vare os meget hengivne) og et Par. af Hyrderne selv, som især havde fattet Tillid til os, saa godt at underhandle ; med. de, Andre, 'at den forrige gode Forstaaelse: snart igjen var bragt tilveie. Efterat de store Sisse atelier Peristylen vare skaffede af Veien, kunde vi snart overtyde os om; at, med Undtagelse af nogle faa mærkelige Fragmentér af den ydere Metoprække som her bleve fundne, Intet mere var at haabe uden for Søilegangen. Den nu frigjorte Plads: nærmest. ved: denne; kunde nu benyttes til der at henbringe de store, inden for Templets Mure selv sammenstyrtede Bygningslemmer. Efterhaanden,. som dette Arbeide fremskred, kom, en efter anden, de Marmorplader tilsyne, af hvilke den hele idlbnlligns 95 Fod lange, Cellafrise fordum vår sammensat, forestillende i to Rækker af haut-reliefs ak omtrent 100 Figurer: 1, Lapithernes og Kentaurernes Kamp ved Perithoos” Brflfaps og 2, de græske, især attiske Heroers Kamp med Amazonerne. Denne kostelige Frise (siden paa det 'skjønneste tegnet og kobberstukket i 40 Baron v. Stackelbergs Værk: "Der Apollotempel zu Bassæ in- Arcadien,” Rom 1926 in fol.) blev det vigtigste Konst-Udbytte af dette kostbare Foretagende. Den hele Række af Marmorplader fandtes- allernederst og paa selve Tempelgulvets Steenfliser, aldeles skjulte af Entablementets nedstyrtede Bygnings= lemmer. Denne Omstændighed bestyrker den, ogsaa af andre Grunde sand- synlige Formodning, at Templet ikke ved forsætlig Odelæggelse af: Menneske= hænder, men ved et Jordskjælv er bragt i den Tilstand, hvori vi' nu finde det. Thi: det: er ikke tænkeligt, at forsætlig «Odelæggelse ved Menneske= hænder skulde have begyndt med at nedkaste alle den indre Frises Marmor- plader, forend man endnu havde lagt ådelæggende Haand paa Templets Entab- lement; hvorimod det meget vel lader sig tænke, at en total Rystelse af selve Bygningen forst har låsnet den indre Frises, blot med Bronzespiger og Kram- per tilfæstede Marmorplader, og siden nedkastet de fastere sammenholdende Lemmer af Entablementet og Marmorloftet, hvilke saaledes, i Tempelruinen, kom til at ligge åverst. Efter de første 6 Ugers Arbeide med 100 til 125 Karle var hele Frisen funden og enhver Hovedafdeling af Bygningen: Peristylen, Pronaos, Cellaen selv og Opisthodomen, fuldkommen renset. Architecterne, kunde nu uhindrede fortsætte deres Undersågelser over den skjonne Bygnings Enkelt- heder — et Arbeide som den ædle Baron v. Haller især udførte med den største Flid, og som har beriget vor Kundskab om Hellenernes Bygningskunst med meget mærkelige Resultater. Det er ikke Forfatterens Hensigt her at udhæve mere af sin "Afhand= ling om Udgravningen og dens Udbytte, men skal endnu tilføje et kort Udtog af sit andet Foredrag om II. Staden Phigalias og Apollonstemplets Archæologie. Forfatterens Afhandling. over Staden Phigalias og Templets Beliggenhed indeholdt férst en topographisk Undersøgelse, som sluttede sig til Pausanias VIII. Bogs 39—41 Capitler, det vigtigste Sted, som er forhaanden i den Os endnu levnede Deel af den græske Literatur, om Staden Phigalias og Folkets Forhold til de omboende Stammer, Arkader og Messenier, i den ældre Tid af Hellenernes Historie. I det 39te Capitels 3die Paragraph siger Pausanias om 11 Stadens Localitet: "Phigalia ligger paa et ophåiet og afsondret Terrain, og mange Dele af dens Stadmure ere opførte langs med Fjeldskrænter; men naar man er kommen derop, saa er selve Højen, paa hvilken Staden ligger, jævn.” Disse Ord ere fuldkommen overeensstemmende med Phænomenerne, naar man befinder sig paa de vidtlåftige Ruiner som Landsbyen Pavlizza og dens Marker bedække,: henved 2 Timers Ridt vestlig for Bjerget Kotylios og Apollonstemplet ved Bassæ; thi baade Landsbyen Pavlizza og én stor Deel af dens Marker ligge inden for den gamle Stads vidtstrakte Ringmure, som endnu for en Deel ere , forhaanden, især paa Stadens sydlige og sydostlige Side, over de bratte Hoider, ved hvis Fod Nedafloden fremskynder sin bugtede, iilsomme Strém i vestlig Retning. (Et klassisk Sted om denne smukke lille Flod er Pausanias VIN Bøgs 41. Cap. $ 3.) Mange Levninger af antike Bygninger ere vel ikke forhaanden påa en Grund som i saa mange Aarhundreder har været åde, og siden besaaet og beplantet; imidlertid skjonner Enhver letteligen, at han ved Pavlizza be- finder sig paa Ruinerne af en hellensk Stad; i et Par smaa græske Kirker ere antik-doriske: Bygningslemmer indmurede, ogsaa indseer Enhver, som er noget bevandret paa græske Stæders Ruiner, det ophåiede Sted hvor Artemis Frelser- indens: (Aorémdos ZærerQac) Tempel, som Pausanias omtaler, fordum laae: I malerisk Henseende ere de Levninger af den gamle Stadmuur, som indtage de bratte Håøider imod Nedafloden, de mærkeligste, og man seer herfra meget tydeligen hele Udstrækningen af det, i den anden messenske Krig, især ved Helten Aristomenes' Bedrifter, navnkundige Ira (Eig&), som upaatvivleligen er identisk med det kegleformige messenske Bjerg paa Neda's venstre Bred og' lige over (sydlig) for Phigalia, hvor nu den lille Landsby Kakolethri befinder sig påa en af dette Bjergs lavere Terrasser. At have bestemt fundet Beliggen- heden af det messenske Ira, som tilforn var uvis, blev et af de behageligste Re- sultater som vandtes ved de hyppige Udflugter vort lange Ophold ved Templet anledigede. Den lille Landsby Kakolethris Afstand fra Phigalia (Pavlizza) er' vel omtrent 2 dansk Miil, formedelst de høie Brinker paa begge Sider af Nedas Dal, men i lige Linie er den meget nærmere. Beliggenheden er romantisk skjén og Beskaffenheden af den Kalksteen, hvoraf Bjerget bestaaer, giver dette en lys, hvidlig Tone, som stikker paafaldende af imod de lavere, skovbedækkede Forgrunde, der nedskraane mod Nedafloden, og kan vel have foranlediget Be- nævnelsen det hvide Bjerg (Fågos dgyevvov” Pausan. IV, c. 17, $ 6). End- ; ny 6 : 42 skjondt faa Ruiner nu ere tilbage, udvise dog adskillige Terrasser af Bjerget tydelige Spor af ældgammel Befæstning, og selv Navnet Kakolethri (af xaxds ds 90s eller xæx7 6429Qia) synes at tyde hen paa en gammel Tradition om dette Bjergs Beboeres uheldige Skjæbne i den fjerne Oldtid. Den Hjelp som Phigaléerne, ligesom andre arkadiske Folkefærd, havde ydet de betrængte Messenier i disses forste Krige imod Lacedæmonierne, aar- sagede det Hærtog imod Phigalia, som Pausanias omtaler (VIII, c. 39. $ 2). Lacedæmoniernes Erobring af denne arkadiske Stad maa uden Tvivl henregnes til henved Midten af det %de Aarhundrede får vor Tidsregning og nogle Aar efter Indtagelsen af det Messenske Ira €det hvide Bjerg). Efter at de for- drevne Phigaléer igjen, ved en liden Hær Oresthasiers håimodige og. rérende Opoffrelse , hvis særegne Omstændigheder Pausanias fortæller paa samme Sted, vare komne i Besiddelse af deres Fædres Stad, synes dette arkadiske Bjergfølk ikke senere at have været fortrængt derfra i de folgende, egentlig historiske Aarhun» dreder af de Hellenske Stammers politiske Forhold. At Phigaléer ikke skulde have deeltaget i Toget mod Troja, lader sig vel ikke bestemt slutte af Iliad. I, v. 603—614, men de nævnes i det mindste ikke udtrykkeligen iblandt de ni arkadiske Følkefærd som afsendte Stridsmænd paa 60 Skibe, hvilke Agamemnon havde overladt til deres Raadighed. Dersom det Skrift af Harmodios fra Lepreon om Phigaléernes Skikke og Vedtægter, hvilket Athenæos ofte har anført i sin vidtlåftige og vigtige Com- pilation "Deipnesophistæ” (i 4de Bog, i 10de, to Gange i Alte, og igjen i " 14de Bog) endnu var forhaanden, da vilde vor Kundskab om dette Arkadiske Stammefolks Historie ikke være saa ufuldstændig og afbrudt, som den nu er det. At dette Bjergfolk, som hverken var begunstiget ved et særdeles frugt» bart Land eller ved nogen særegen Industrie, deelte mange andre arkadiske Stammers Tilbéielighed (ligesom de Schweizerske Alpers Beboere i vor Tid) til at udvandre og tjene sig noget søm soldhvervede Hjelpetropper, derom have vi tilstrækkelig Vidnesbyrd i den græske Historie. Harmodios havde yttret, at Phigaléerne vare "åxodnusiv å90dévtsc” (jfolge Athenæos X, ec. 59, pag. 121 af Sckweighåusers Udgave). — Hvorvidt de i Perserkrigene bidroge til den fæl- leds Fjendes Forjagelse, vide vi ikke nåiagtigen, men i Hellenernes tredive- aarige Selvfordærvelsesfeide, sædvanligen kaldet den peloponnesiske Krig, finde vi det ubehagelige Skue, at -Arkader, som Leietropper, snart strede under do- 43 riske Stammers Fahner, snart imod disse, i det ionisk-attiske Forbunds Rækker (see f. Ex. Thucydid. i VIlde Bogs 5%de Cap.); og senere udgjorde arkadiske Leiretropper næsten Halvdelen af den Hær paa 10,000 Mand, hvis Tog til Asien og Tilbagetog er blevet navnkundigt, meget mere ved eventyrlige Biom- stændigheder, og ved det smukke Skrivt af Xeniophon som vi endnu have heelt, end ved nogen virkelig gavnlig Frugt af dette Foretagende for Arkadien eller det hellenske Moderland overhoved (see herom Xenophons Anabasis i Vite Bog, 2det Cap. $ 6 og 10). Da Spartas Overmagt i Peloponnesen var brudt, især ved de tvende mærkelige Slag ved Leuktra og ved Mantinea (3741 og 363 for vor Tidsreg- ning), og et nyt arkadisk Almeenvæsen og Ståttepunkt, en Modvægt mod Sparta, var dannet ved Megalopolis' Anlæggelse, som Epaminondas' kloge Politik bevirkede (jævnf. den ”de Bog af Xenophons Hellenica og Pausanias? 8&de Bogs 27de Cap. $ 1—6), var Phigalia ikke iblandt de arkadiske Stæder, hvis Be- folkning udvandrede til Megalopolis (Pausan. 1. c. $ 3), men bidrog, ligesom mange andre Stæder, til hiin arkadiske Hovedstads Forskjonnelse, ved Aftræ- delse i det mindste af eet af sine fortrinligste Konstværker, nemlig den colossale Bronzestatue af Apollon Hjelperen, Hovedfiguren i Templet ved Bassæ (Paus. VIIL, 30 Cap. $ 2) som upaatvivleligen dér blev erstattet: ved en Copie af samme Statue i Marmor. Det er værd at bemærke, at ved Gravningen fandtes, i det Indre af Templet, Fragmenter af to Hænder i Marmor (afbildede i Baron Stackelbergs Værk "der Tempel zu Bassæ”, paa den XXXlte Kobberplade) af saa stor Dimension, at disse Brudstykker ikke letteligen kunne have hårt til nogen anden Apollonstatue, end den nysomtalte Marmorcopie af Templets Hovedfigur. Derpaa gjennemgik Forfatteren, især efter Polybios, Pausanias og Athenæos, de senere, Perioder af Grækenlands Historie, paa hvilke enten Staden Phigalia, som Localitet og befæstet Stad, eller Folket have havt en Indflydelse, indtil Begge, Stad og Folk, først ved Macedonisk Overmagt i Hellas, og siden ved det achæiske Forbunds Overvægt i Peloponnesens Anliggender, hensank i politisk Ubetydelighed. Hvad til Slutning meddeltes om Apollonstemplets Opførelse åg dette betydelige Foretagendes Anledning, Tidsperiode og Udførelse, sluttede sig til Pausanias" bestemte Yttringer herom i hans Værks VIII. Bogs 42de Cap. $ 5, hvor det hedder: ”Staden Phigalia er omgiven af Bjerge; til Venstre (»: nord- 6% 44 ostlig) af det saakaldte Kotyliske; men til håire (vestlig) udstrækker sig et andet Bjerg, det saa kaldte Elaiske. Det kotyliske Bjerg er omtrent i 40 Stadiers Afstand fra Staden. Paa samme ligger en Landsby som kaldes Bé00ær (2: Bjergdybderne) og ved denne Apollons Hjelperens Tempel. Endog dets Loft er af Steen(a) og man foretrækker det fremfor alle andre peloponnesiske Templer (blot med Undtagelse af det i Tegea(b) i Henseende. til Materialets. Skjønhed og Bygningens Harmonie. Tilnavnet Hjelperen. fik Apollon, fordi han havde ydet dem sin Hjelp i en pestagtig Sygdom, ligesom han hos Athenerne fik Tilnavnet Ondiforjageren (AXs&ixaxoc) fordi han ogsaa havde reddet dem fra Pesten; og det var just til den Tid da Peloponesierne krigede med Athe- nerne, at han befriede Phigaléerne fra Sygdommen. - Beviser herfor ere, deels hine Apollons Tilnavne, som have samme Betydning, deels, at Iktinos, som levede til Perikles? Tid og byggede Athenernes Parthenon, ogsaa var det Phiga- leiske Tempels Bygmester. Jeg har allerede sagt (see ovenfor pag. 43) at Apollonsstatuen (det er: Hovedfiguren i Apollonstemplet ved Bassæ) nu er op- stillet paa Torvet i Megalopolis.” Pausanias antager altsaa, at den smitsomme Sygdom, fra hvilken Phiga- lia befriedes, hvorfor denne Stads Indvaanere, af Taknemmelighed imod den frelsende Guddom, lode opfåre det store Tempel ved Bassæ, var den samme Pest som rasede i Athen i det 2det Aar af den peloponnesiske Krig, og hvorom vi have den rædsomme Beskrivelse i Thucydides? 2den Bog; og der fremgaaer endvidere af dette Sted tre Ting af Vigtighed for Templets og dets Sculpturs Historie, (a) Forfatteren læser og interpuncterer nemlig dette Sted saaledes: — — — xui 0 vaos tov "Amokkwvos tov Emvxzoveiov. lidov xui avtos & dgopos (Scil. é67i), vavv då Kc. og han mener, at. det var Pausanias? Hensigt at antyde, at endog Loftet (baade i Pronaos, Opisthodomen og i Cellaen sely paa alle Sider af Hypæthren) var af Steen — hvilket Pau- sanias vel kunde finde værd - at bemærke, da mangfoldige af Grækernes Tcmpelbygninger (ingenlunde blot .de archaiske) havde Loftet af Træ; hvorfor ogsaa Pausanias til sin Tid (i det Zdet Aarhundrede efter Chr. F.) fandt saa mange forladte Templer med nedstyrtet Loft og Tag (see f. Ex. Pausanias III. c. 22, $ 8; VI, c. 25, $ 1; og selv i dette samme Capitel VIIE c. 41. $ 6). (b) Nemlig det store Athene-Aléas Tempel, af ionisk Orden, bygget af Scopas i det å4de Aar— hundrede får vor Tidsregning. Pausanias har selv beskrevet det i dennes VIlIde Bogs Abde Cap. $ 4. 45 1) at den herlige Bygning maa være opført efter (men rimeligviis ei længe efter) Perikles' Dodsaar, 428 for vor Tidsregning, 9 eller 10 Aar efter Fuldendelsen af Parthenon. 2) At et stort Lys opgaaer, ikke alene over Templets egentlige Archi- tectur, men ogsåa over dets decorative Sculptur, fra den historisk sikkre Om- stændighed, at den attiske Konstner Iktinos var den af Phigaléerne didkatdte Entrepreneur (2704<80c) for dette Foretagende. Thi af denne Omstændighed bliver det let begribeligt, hvorledes det er tilgaaet, at store Rækker Forestillin- ger af attiske Heltes Kamp med Amazoner og Kentaurer (hvilke slet ingen Forbindelse have med et arkadisk Hyrdefolks Traditioner, men derimod ret egentlig have hjemme i Athens Oldsagn) maatte. vandre op paa et høit arkadisk Bjerg til et derværende Tempels Prydelse. 3) End ydermere bliver den store Forskjellighed i Still og Udførelse, som Frisens forskjellige Figurgrupper udvise, heraf forklarlig, thi Tempelfrisens talrige Marmorplader, med over et hundrede Figurer, ere sikkerligen ikke ud- forte hverken i Bassæ eller i Phigalia, men Iktinos har ladet dem udføre af for- skjellige Konstnere i Athen, efter Cartons, eller andre Modeller, som i storste Overflådighed vare forhaanden i den konstrige Stad, vel endog i Iktinos? eget Værksted, og han har derpaa ladet dem transportere tilses til et Sted paa den triphyliske Kyst ved Nedaflodens Udlåb, hvorfra disse Marmorreliefs siden paa Muulæsler transporteredes opad Bjerget, omtrent paa samme Maade som disse Konstplader, henimod 2240 Aar derefter, i Aaret 1812, vandrede nedad Bjer- get til Buzzi paa Triphyliens Kyst, hvorfra de transporteredes tilsåes forst til Zante siden til Malta og endeligen til London, hvor de nu ere opstillede i det Britiske Museum. . Ordbogscommissionen har i Aaret 1841 holdt 28 Måder, hvori Revisionen af Bogstavet S er frem- rykket fra Ordet Såpas indtil Sogneraad. Commissionen er betænkt paa at ind- komme til Selskabet med et Andragende sigtende til Ordbogsarbeidets hurtigere Fremme. 46 Landmaalingscommissionen. Stikningen af Generalkortet over Danmark fortsattes og fuldendtes, og dette Kort vil med det forste udkomme. É Den meteorologiske Comitee har i Aarets Låb modtaget Iagttagelser fra Hr. Landphysikus Thorstenson i Reikevig, og fra Hr. Bataillonschirurg Rudolph paa Jacobshavn i Nordgrønland: fra adskillige andre Stationer er Underretning meddeelt om, at Iagttagelserne fortsættes. De timevise Thermometeriagttagelser, som Comiteen tidligere lod anstille paa Nicolaitaarn, ophørte med Februar 1840, derimod fortsættes dg endnu paa Nyholms Hovedvagt. Paa en Station saa nær ved Jorden syntes det onskeligt, at denne Art Iagttagelser kunne anstilles gjennem et længere Tidsrum, og den virksomme Deeltagelse af DHr. Capitainlieutnanter af Séetaten, gjorde det muligt for Comiteen at udfåre dette Onske. De Iagttagelser over Havets Temperatur, som efter den beromte Humboøldts, Comiteen gjennem Hr. Conferentsraad Schumacher meddeelte, Opfordring begyndtes i Slutningen af Sommeren 1838, vare hidtil, af Mangel paa en passende og sikker Localitet, kun blevne anstillede i Badetiden (Juni —September). Da imidlertid disse Iagttagelser havde givet Vandets Middeltemperatur paafaldende høi i Sammen- ligning med Luftens, syntes det dobbelt &nskeligt at finde et andet Sted, hvor lignende "Observationer. kunde deels gjéres samtidig til Control, deels fort- sættes saavidt muligt gjennem hele Aaret. Denne Plan har Comiteen iaar seet sig i Stand til at udfore ved: den Interesse, Hr. Capitainlieutnant Krieger, der for Tiden er Næstcommanderende paa Trekroners Batterie, har viist denne Sag; derved ere nemlig disse Observationer blevne optagne. blandt de Iagt- tagelser, der regelmæssigen anstilles paa Batteriet hver tredie Time af Dågnet. Da Hr. Lector Steenstrup under sit Ophold påa Island havde bragt i Erfaring, at det islandske litterære Selskab havde tilvejebragt en Forening mel- lem endeel af Oens Præster,: til: at: anstille. corresponderende Veiriagttagelser over hele Landet, opfordrede han Comiteen til at underståtte denne Selskabets Virksomhed, ved at meddele det de fornådne Thermometre. Comiteen troede saa meget mere at burde gaae ind paa dette Forslag, som Bestemmelsen af Temperaturforholdene paa Island, formedelst Oens Beliggenhed, have meer end almindelig Interesse, og navnlig er af Vigtighed for Bestemmelsen af Isother- 47 mernes "Gang. Den afsendte derfor i Maimaaned 45, indbyrdes og med Nor- malthermometret omhyggelig sammenlignede, Qvægsålvthermometre, og i den vedféiede Skrivelse meddeelte den tillige Selskabet sin Mening angaaende Maa- " den at opstille og iagttage Instrumentet paa, samt udbad sig regelmæssig til- sendt Afskrift af Iagttagelserne, I sit Svar, der indlåb i Slutningen af Aaret, har Selskabet, næst at takke for Tilsendelsen af Instrumenterne, som alle vare modtagne i god Stand, givet Comiteen en Udsigt over Foretagendets Gang, og lovet den forlangte regelmæssige Meddelelse af Observationerne. Ved senere Leilighed havde Comiteen tillige opfordret Selskabet i Almindelighed og Hr. Thor- stenson i Særdeleshed til at foranstalte timevise Barometeriagttagelser, da nogle Ob servationer af denne Art, som Hr. Steenstrup havde anstillet i Reikevig, syntes at antyde en usædvanlig Størrelse af Barometrets "daglige Middeloscillation. Hr. Thorstenson, hvis ualmindelige Iver "for Iagttagelser, Meteorologien allerede skylder saameget, erklærede sig ogsaa villig til at overtage dette Hverv, naar Comiteen vilde forsyne ham med et passende Instrument. — Dette opsendtes endnu i Efteraaret, og ved Skrivelse af 29 October har Hr. Thorstensen un- derrettet Comiteen om, at han har modtaget det i god Stand og strax begyndt Iagttagelserne dermed. Udgivelsen af de guineiske Observationer, hvortil de fornådne Midler bevilgedes ved Selskabets Beslutning i Marts 1841, er i Lobet af Aaret skreden saa vidt frem, at den tabellariske Deel af Arbeidet, indeholdende de originale Iagttagelser, tilligemed Reductionerne for Barometret, samt de dåglige Medier af de forskjellige .Observationer, var færdig fra Trykkeriet i September. Be- regningen af Resultaterne er siden den Tid fortsat og saavidt fremmet, at det Hele vil kunne ventes færdigt i Løbet af 1842. Det magnetiske Observatorium. 1 Beretningen for foregaaenee Aar er det allerede omtalt at Begyndelsen til de nye mere omfattende Indretninger til magnetiske Iagttagelser, som Hs. Majestæt havde befalet tilvejebragte og med kongelig Gavmildhed underståttet, var gjort, idet den polytechniske Læreanstalts Observatorium var flyttet op paa Volden, øg en anden storre Bygning var opført i længere Afstand derfra. Fuldendelsen af denne Bygning, der var bragt under Tag for Vinterens Begyn- delse, forsinkedes imidlertid ved denne Sommers ualmindelig ugunstige Veirlig 48 længere, end man havde ventet. Det saakaldte Dornske Leertag, hvormed Bygningen er belagt, maa nemlig, for at kunne opfylde sin Bestemmelse, at afgive en fuldkommen vandtæt og tillige varig Bedækning, fuldendes i meget tort Veir; og da Erfaringen ved det mindre Huus havde viist, de skadelige Følger af, ikke strengt at overholde denne Forholdsregel, troede man denne- gang at burde anvende den stårste Forsigtighed og overlade til Bygmesterens eget Skjonnende, naar det kunde ansees for tilraadeligt, at lægge den sidste . Haand paa Arbeidet, Følgen heraf var, at Bygningen forst i September 1841 kunde afleveres; men Taget har nu ogsaa.i det paafolgende usædvanlig regn- fulde Efteraar fuldkomment staaet sin Prove. Bygningen, der danner en regulær Ottekant af 194 Fods Radius, er beliggende i Gyldenlåves Bastion for 'Enden af Farvegaden, og saasedes orien- teret, at dens ene mindste Diameter omtrent falder sammen med den magne- tiske Meridian. I Valget: af dens Form og Dimensioner lededes man naturlig- viis fornemmelig af Hensyn til det Oiemed, hvortil den skulde benyttes. — Efter Planen skulde nemlig "dette Huus, som det egentlige Hovedobservatorium ; tjene deels til Bestemmelsen af-den absolute Declination, deels til Anstillelsen af de regelmæssige Iagttagelser over Forandringerne i Declinationen, den horizontale Intensitet og, naar det dertil passende Instrument kunde erholdes, ogsaa i In- sclinationen. Der maatte altsaa skaffes Plads til at opstille de hertil fornådne Apparater saaledes, at hverken Naalen i Bifilarmagnetometret eller den i Incli- natoriet kunde udåve nogen Virkning: paa den absolute Stand af Declinations- naalen. Tillige ansaaes det for onskeligst, at alle Iagttagelser .kunde anstilles fra samme Punct; foruden at man nemlig ved et saadant Arrangement vilde kunne lade sig néie med eet Uhr og een Theodolith, vilde det ogsaa derved blive muligt for den samme Iagttager, i korte Intervaller at kunne anstille Observa- tioner med de forskjellige Apparater; Noget der især ved Terminsobservationer bliver af Vigtighed. Alle disse Fordringer syntes lettest at kunne fyldestgjåres, naar Bygningeu fik Formen af en Cirkel eller en Mangekant, hvis Centrum blev det Punkt, hvorfra Iagttagelserne ”anstilledes, medens de forskjellige Magnet- naale ophængtes ved Omkredsen, og hvis Radius, for at de-enkelte Scaladele kunde faae den sædvanlig vedtagne Værdie af 20”, maatte være omtrent 9 Alen. Overeensstemmende hermed er nu i Midten af Huset anbragt en Sand- steenspille, der bærer Theodolithen og Scalaerne; ved den nordlige Side er 49 "2 det egentlige Declinationsapparat ophængt; mellem den vestlige og sydvestlige er Pladsen til Bifilarapparatet, og da dette fordrer en håiere Ophængning end de åvrige, er Loftet paa dette Sted hævet i Veiret; paa. den åstlige Side er Indgangen, og mellem denne og den sydostlige er ladet Plads til et Inclinato- rium.. Magnetometret eller det egentlige Declinationsapparat er det samme, som tidligere har været benyttet i det mindre Huus; dette blev, saasnart den storre Bygning var afleveret, opstillet paa den det bestemte Plads; og derpaa alle de til Bestemmelsen af den absolute Declination fornådne Undersøgelser foretagne, saaledes at de i Novemberterminen anstillede Variationsobservationer kunne betragtes som ligesaamange absolute Bestemmelser af Declinationen, hvis Størrelse efter et Middeltal af dem alle kan ansættes til 179 11” 5 Vestlig, Bifilarapparatet er ligeledes saavidt færdigt fra Instrumentmagerens' Haand, at det kan ventes at komme i Brug i Lobet af Vinteren. , Saasnart Declinationsapparatet var opstillet i Hovedobservatoriet, be-= gyndte man paa at indrette det mindre Huus, der hidtil var anvendt til 'Varia- tionsiagttagelser,' overeensstemmende med det Ojemed, hvortil det skulde be- nyttes efter den udvidede Plan. Ifolge denne skulde det nemlig tjene deels til Bestemmelsen åf den absolute Intensitet, deels til deri at foretage adskillige Forsøg, som ikke kunde gjåres i det stårre uden at afbryde de regelmæssige Iagttagelser, deels endelig til at anstille corresponderende Observationer, under Forsågene i Hovedobservatoriet. Det var fornemmelig med Hensyn paa den forste Bestemmelse, at adskillige Forandringer ved Apparatets Opstilling vare nødvendige; men disse kunde ikke foretages, forend man ved Fuldendelsen af den storre Bygning var forsynet med et Apparat til at anstille de i. Mellemtiden muligviis forefaldende Iagttagelser. Da det mindre Huus er kun omtrent 10 Alen langt, og neppe halvt saa bredt, vedblev det nye Stativ, der gjordes saa solid og uafhængigt af Bygningen som muligt, at være anbragt ved den bagerste Væg; men midt for denne ophængtes det nye Magnetometer, udført omtrent som det ældre, kun at Speilet er midt paa Naalen, og paa begge Sider deraf opfårtes udenfor Huset i en passende Afstand Steenpiller til Brug ved Afvig- ningsforsågene. Hermed ere nu anstillede de foreldbige Undersogelser saasom til. Bestemmelse af Traadens Torsionsmoment, Apparatets Masses Moment 0.s.v. saa at det, der endnu staaer tilbage til Bestemmelsen af den absolute Intensitet, kun er de dertil nådvendige Afvigningsforsåg, hvortil de fornådne Apparater 7 50 endnu ikke ere ganske færdige fra Instrumentmageren. Saavel med" disse, som med hvad der endnu mangler i Hovedobservatoriet, er imidlertid Arbeidet saa vidt fremmet, atibegge Bygninger ville kunne være fuldkomment ordnede i Løbet af de forste Maaneder af 1842. Imidlertid har det, ved Deeltagelse af nogle yngre Mænd, som interessere sig for disse Undersøgelser, været muligt at lægge en Plan til at anstille regelmæssige Iagttagelser over de daglige For- andringer i Declinationen og Intensiteten; og dette i Forening med jevnlige Bestemmelser af den absolute Intensitet vil blive Hovedopgaven for Observatoriets Virksomhed i det kommende Aar. Å Prisskrifter og Prisopgaver. Som et Forsøg til at besvare det i Aaret 1840 udsatte Prisspårgsmaal, angaaende Betydningen og Væsentligheden af. Adskillelsen af Stat og Kirke, har Selskabet modtaget to Afhandlinger, hvoraf imidlertid den ene, med det Motto: veritas odium parit, syntes saa ubetydelig, at man ei har kunnet tage den i Betragtning. Den anden derimod, med det Motto: der då ovrnv xuSornsg éve évdgornov Civ sv, er meget vel skreven, og vidner om sand videnskabelig Tænkning; men man har dog ei kunnet finde den saa tilfredsstil- lende, at man kunde tilkjende den Prisen, da Forfatteren ikke tilstrækkeligen har indladt sig paa det egentlige Spørgsmaal, eller har undersågt dets Hoved- puneter fra alle Sider, og saaledes ikke er gaaet ind paa de Overveielser , som til Opgavens Losning vare fordrede. Over Selskabets Opgaver for det Classenske Legat ere to Prisskrifter indkomne. 1) Med Motto: Mig tykkes den Mand er ei viis, som er begjærende Lov og Priis, for det han ei fuldt gjåre kan, være sig enten Svend eller Mand. Dette handler om Forvandlingen af den i koldt Vand uoplåselige Gummi til en oplåselig, der kan træde istedet for den arabiske Gummi. Forfatteren angiver "en let Maade at udføre dette, har medsendt Pråver og derhos Vidnesbyrd om Productets Brugbarhed. " Skriftet er affattev med ligesaamegen Korthed som Klarhed. "Ved Bekjendtgjårelsen af dette Skrift vil det dog være åonskeligt at 51 nogle Punkter udvikles nøjere til Bedste for Praktikerne. Selskabet tilkjender dette Skrift den udsatte Præmie. Forf. fandtes at være: C. Knap, Cand. Pharm. 2) Selskabet havde for en anden af de Classenske Præmier forlangt en Fremstilling om Garveriernes Tilstand i Danmark, ledsaget af en Undersé- 'gelse om hvorvidt denne svarer til Nutidens Indsigter og Erfaringer, saavel som over de meest hensigtssvarende Midler til vore Garveriers Forbedring. I denne Anledning har man ikkun modtaget eet Skrift, som vel ikke er forsynet med Motto, men dog med forseglet Navneseddel. Forfatteren, der betegner sig som praktisk Garver, tilstaaer selv, i et Afhandlingen ledsagende Brev, at hans Kundskab om Garveriernes Tilstand her i Landet ikkun er indskrænket til en liden Deel deraf; men yttrer det Haab, at han dog kunde meddele Noget, som kunde være nyttigt for vore Garvere. I begge Henseender har han dåmt rigtigt. Hans Fremstilling af Garveriernes Tilstand hos os er, kun lidet omfattende; men dette oprettes tildeels ved de to foregaaende Afdelinger. I den forste giver han en kort Oversigt over sit Fag, med bestandigt Hensyn paa Tilstanden her; i den anden giver han en paa egen Erfaring grundet Beskrivelse over Fremgangsmaaderne i mangfoldige Garverier næsten i alle Tydsklands Egne. - Denne Oversigt kan ikke andet end være lærerig for den danske Garver. Er end den tredie Afdeling, betragtet som en Beskrivelse over Garveriernes Tilstand hos os, at betragte som altfor ufuldstæn- dig, saa fortjener den derimod den Roes, at den indeholder mange vigtige Vink til Forbedringer. Læsningen af dette Skrift vil derfor stifte megen Nytte for de danske Garverier, hvorfor Selskabet tilstaaer ham' den udsatte Beldnning. Han opfordres derhos til at begjendtgjore det med et Tillæg om den Frem- gangsmaade han nu selv bruger. Forf. fandtes at være: Nicolay Frants Schwartz, Son af Garvermester H. J. Schwartz i Assens. Den mathematiske Classe. At undersége, hvorvidt den lineære Differentialligning af 2den Orden med to Variable gi , me ty =0 lader sig fuldstændigen integrere under endelig Form, eller i alt Fald ved Hjælp af Qvadraturer; og forsaavidt dette Spørgsmaal ikke tilfredsstillende kan £ væ 52 besvares i sin Heelhed, da at undersoge, hvorvidt de nævnte Reductioner af Ligningen kunne opnaaes for forskjellige specielle og bestemte Classer' af Func- tioner, indsatte for den givne Function f(%), idet man fornemmelig betragter saadanne, som ere interessante under det reent analytiske Synspunkt, eller af Vigtighed med Hensyn til Anvendelserne. Den physiske Classe. For at erholde Oplysning om Veirligets Gang, har man i den nyere Tid mere end forhen sammenlignet samtidige Veirforandringer i storre eller mindre Dele af Jordkloden, navnligen har Dove i den nyere Tid i denne Hen- seende leveret et fortjenstfuldt Arbeide. Det synes at fremgaae af disse Un- dersøgelser deels at Aarenes og Aarstidernes Veircharacteer har en temmelig betydelig Udstrækning, deels at der, naar Undersøgelsen udstrækkes endnu videre i Rummet, viser sig Bælter af forskjellig ja endøg modsat Characteer. Uagtet Opmærksomheden nu er henvendt paa denne Gjenstand og Meteoro- logerne ville fole sig opfordrede til at forfølge den videre, onsker dog Selskabet at bidrage Sit til. at paaskynde denne Undersøgelse, og udsætter derfor sin Præmie for en paa lagttagelser fra en ikke for kort Aarrække grundet, let overskuelig, Sammenligning, saavel mellem Europas og Nordamerikas Veirforhold, som mellem det nordlige, mellemste og sydlige Europas. Den philosophiske Classe. Da i enhver Philosophie, som uddanner sig, Metaphysiken synes at maatte udgjore det Grundlag, hvorpaa der i alle sammes ovrige Dele skal byg- ges, saa maa ogsaa dens Metaphysik kunne proves derved, at det, naar der saaledes overalt i den åvrige Philosophie gaaes tilbage til Metaphysiken, kommer td at vise sig, om denne nu virkelig frembyder et i alle Henseender tilstrække= ligt Grundlag, eller om man tvertimod maa blive vaer, at man i visse Dele af hele Philosophien finder sig forladt af sin Metaphysik. Idet Selskabet &nsker vor Tids Metaphysik saaledes provet med Hensyn til Ethiken, . fremsætter. det folgende Priisspérgsmaal: | 53 At underkaste den i vor Tid uddannede Metaphysik en Kritik med "Hensyn til det Spårgsmaal, om den frembyder et noksom tilfredstillende Grund- lag for Ethikens Fordringer, Den historiske Classe. Vel ere Meningerne. om, hvorvidt Danmarks forskjellige Landskaber, for de bleve beboede, "have været bevoxede med Skov, temmelig deelte, ;men Alle ere dog enige om, at tykke Skove til den Tid have bedækket den stårre Deel af vort: Fædrelands Overflade. 'Samtidigen med Landets Bebyggelse be=- gyndte Skovenes Udråddelse, og jo tættere Befolkningen blev, jo mere et udvidet Agerbrug gjordes fornådent til dens Underholdning, desto mere indskrænkedes Skovenes Udstrækning. I Forbindelse med denne Trang til en Udvidelse af Agerlandet bidrog den Ligegyldighed for Skovenes Bevarelse, som i ældre Tider vistes saavel fra Regjeringens, som fra Folkets Side, overmaade Meget til deres Odelæggelse. Vore Skoves Historie staaer saaledes i néie Forbindelse med Landets Bebyggelseshistorie og med vore Fædres Anskuelser om Skov- eiendoms Nytte. Men Skovenes Beliggenhed og Udstrækning udåve derhos en saa virksom Indflydelse paa de enkelte Egnes Clima og Frugtbarhed, at de i denne Henseende foregaaede Forandringer ikke kunde blive uden mærkelige Fålger for Landets Opdyrkelse og dets Production. De betinge desuden væ- sentligen Landets Udseende og de locale Forhold, hvoraf atter en rigtig Op- fattelse af de Begivenheder, som der har tildraget sig, ofte er afhængig. En Udsigt over de Forandringer, som i den nyere Tid ere foregaaede 1 Skov- arealets Grændser og Omfang vil endelig ogsaa i cameralistisk Henseende være af Interesse. Delte Emne fortjener altsaa, fra flere Sider betragtet, Historie forskernes Opmærksomhed. Men vor Kundskab om denne Gjenstand er meget ufuldstændig, og maa vistnok, hvad den ældre Tid angaaer, fremdeles blive det. Spårgsmaalet om Danmarks Skoves Beliggenhed og Udstrækning i den forhi- storiske Tid kan naturligviis ikke ventes besvaret i vore historiske Kildeskrifter, og for en lang Aarrække af den historiske Tid selv ville Efterretningerne findes meget: mangelfulde. Men de Vink og Bemærkninger, man endnu kan samle om de til den Tid meget betydelige Levninger af hine Urskove, ville uden Tvivl dog kunne tjene til at stadfæste eller berigtige de Formodninger om deres 54 | Å tidligere Udstrækning, som Landets Natur, Stednavne eller gamle Sagn have givet Anledning til, og de ville formodentligt ved omhyggelig Sammenstilling og Pråvelse, endog hvor de ere meest ufuldstændige, kunne angive de vigtigste Forandringer, der ere foregaaede i den historiske Tid. Jo mere man nærmer sig de nyere Tider, desto. fuldstændigere. ville de bidhårende Efterretninger blive. Endeel Materialier til dette Emnes Behandling findes adspredte i for- skjellige Stedsbeskrivelser; men mange ere endnu slet ikke benyttede. Ingen- steds findes en såmlet Udsigt derover. Selskabet énsker at fremkalde en saadan, og fremsætter derfor folgende Priisopgave: At samle, prove og bearbejde de Data og Efterretninger, som haves til Kundskab om Danmarks Skoves Beliggenhed og Udstrækning, saaledes, at man derved faaer en, saavidt muligt, fuldstændig Udsigt over de vigtigste Forandringer, der ere foregåaede i denne Henseende, fra de ældste Tider indtil nærværende Aarhundredes Begyndelse. ) For det 'Thotske Legat. (Præmien 100 Rbd.) At undersøge og fremstille de Love, hvorefter Metallegeringernes phy- siske Egenskaber ere afhængige af deres Sammensætning. For det Classenske Legat. (Præmien 100 Rhbd.) Da den Mening er almindelig udbredt, at de forskjellige i Handelen forekømmende Saltarter spille en forskjellig Rolle med Hensyn til de dermed saltede Fiskes Conservation og åvrige Egenskaber, &nsker Selskabet at foran- ledige en nåiagtig Undersøgelse af denne Gjenstand, og fremsætter folgende Priisopgave: | At samle og kritisk at bedomme Erfaringerne over den Indvirkning, som forskjellige Arter af Kogsalt udåve paa de Fiske, der skulle opbevares ved Hjelp af Salt; at undersoge paa hvilke Egenskaber hos de forskjellige Saltarter disse Virk- ninger beroe, og at vise, hvilke af de hos os i Handelen forekommende Saltarter 55 ere de bedste til Fiskesaltningen, og hvorledes man kan give de andre Salt- arter de forlangte Egenskaber.” Da Torven dagligen faaer en stårre Vigtighed som Brændmaterial, og Selskabets for nogle Aar udsatte Priisspårgsmaal ikke blev besvaret, &nsker man paany at henlede Opmærksomheden paa denne Gjenstand, og fremsætter fål- gende tvende Opgaver, der hver vil blive belåénnet med 100 Rhd., naar Besvarel- sen findes fyldestgjårende, 1. Hvilke ere Producterne af Torvens torre Destillation og Forkulning? Da dette er et theoretisk Spårgsmaal, &nsker man at Forfatteren vil såge at fremstille de forskjellige Stoffer saa rene som muligt, og sammenligne dem med de analoge Producter af Træets og Steenkullenes tørre Destillation. Prover af Producterne maa ledsage Afhandlingen. 2. En néiagtig Beskrivelse af de i Danmarks forskjellige Dele an- vendte Methoder til Tårvens Forkulning, såavelsom en indbyrdes Sammenlig- ning af Producternes Mængde, Beskaffenhed og Omkostninger. Besvarelserne af Sporgsmaalene,. forsaavidt de ikke angaae vore fædre- landske Sager, kunne være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Belon- mngen for den fyldestgibrende Besvarelse af et af de fremsatte Spårgsmaal, for hvilken ingen anden Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Dukaters Værdie. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af August 1843 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor H. C. Ørsted, Commandeur af Danne- brogen og Dannebrogsmand. 18,5 0- 19: GÅ ltr ÅL ae 830.3.60, sf 559 BSN i a Ca SER En % ye z Fudidk == on