SKG: DE mi: FARER, Re oa irer z Sy nl ByN v AVESET "UND u AU LSEG JT YA ae É US RÆS TA Ih Sa | Ku hos b AL SIR AS TE 7 n i Ul i Hud "afg i 'g i 44 SER Ø | N ne) OLSE NNA ) å i i JUNETT SA | då n TV 'y i Tan i on W ø Mi ø æd CNSK ø br ', m NÅ i "hm; NA; pex. ml 37 MÅDE å sæ, U øv i ra LÆ lå 12) ære PE mg : ÅN N v"RÆL sy VÆR "ae 4 SJ sk ENE DR eg i — ile i dn BGM? vrvg (h Fr; sæ Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs | Forhandlinger 98 dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1858, Conferentsraad, Professor &. Forchhammer, Selskabets Secretair. JERN . ov er det” | Kgl.danske ASO PAR Selskabs Forhandlinger 08 dets Medlemmers Årbeider Selskabets Secretair G&G. Forehhammer, Conferentsraad og Professor. Kjøbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. i SGRs så une ry Pte øgøkasber le n HE eder ter” kan ore me. så Sæ rss er i 1858. Mødet den 15% Januar. Herr Prof. Steenstrup meddeelte et Par Bidrag til Landets for- historiske Fauna og Flora, som senere ville blive trykte i For- bindelse med andre dertil hørende Iagttagelser. Polyt. Cand. Lorenz indsender »Bidrag til Varmens physiske Theorie», som han ønsker optaget i Skrifterne. Comiteen: dHrr. Prof. Jwirgensen, Oberstlieutenant Hoffmann og Stadsingenieur Colding. Under 7de Mai 1856 indsendte Dr. 4. 5. Ørsted, der i Aarene 1846-48 har foretaget en naturhistorisk Reise i en Deel af Ame- rika, et Andragende, hvori han yttrede det Ønske, 1) at en med Andragendet følgende Afhandling om Central- amerikas Gesneraceer maatte blive optaget i Selskabets Skrifter, og forsynes med de fornødne Plader til de ledsa- gende Afbildninger; 2) at der maatte gives ham Udsigt til, at Selskabet med de Restrictioner, som dets Vedtægter byde, eller som maatte findes fornødne, vilde optage en Række Afhandlinger, som 1 tilsammen skulde levere en Bearbeidelse af de af ham fra Centralamerika og Vestindien hjembragte botaniske og zoo- logiske Samlinger ; at den af ham indsendte Afhandling, hvis den skulde findes £> værdig til at optages i Selskabets Skrifter, maatte udkomme under den samme paaskreyne Titel, som antyder, at den er Begyndelsen til en Række paafølgende Afhandlinger. Selskabet udnævnte de Herrer Professorer Steenstrup og Liæebmann til åt bedømme Afhandlingen, og at afgive Betænk- ning over de to sidste Puncter i dette Andragende. I Henhold til denne Betænkning, som først efter Prof. Lzebmanns Død blev afgivet af Prof. Steenstrup i Overeensstemmelse med Forhand- lingerne imellem begge Comiteens Medlemmer, besluttede Sel- skabet, at 1) Afhandlingen optages i Selskabets Skrifter, men at en Deel af Tavlerne maatte reduceres omtrent til den halve Stør- relse, hvis Forfatteren overhovedet anseer det - fornødent, at de skulde gjengives; 2) at Afhandlingens Hovedtitel bliver »Centralamerikas Gesne- racea«. ( 3) at Selskabet med Hensyn til den hele Række af de bebu- dede, til Centralamerikas Flora og Fauna henhørende Af- handlinger, ikke kan afvige fra sin sædvanlige Fremgangs- maade, at bedømme enhver Afhandling for sig. I en Skrivelse af 17de Decbr. 1856 meddeelte Dr. Ørsted derpaa nye Oplysninger og androg paa en Gjenoptagelse af hans første Andragende. Den hele physiske Klasse gav dernæst efter Selskabets Opfordring følgende Betænkning: »Klassen er af Selskabet bleven opfordret til at afgive Be- tænkning over et Andragende fra Dr. A. $. Ørsted, som han under 17de Decbr. har indgivet i Anledning af det Svar, han af Selskabet har faaet paa sit tidligere Andragende af 7de Mai. I dette Svar havde Selskabet bevilget Andragendets første Punkt, nemlig at den af ham indsendte Afhandling over Centralameri- cas Gesneraceer maatte blive optaget i Selskabets Skrifter, der- imod paa dets to andre Punkter, nemlig at Selskabet vilde give ham Tilsagn om, åt ogsaa de andre Afhandlinger, som tilsam- men levere en Bearbeidelse af de af ham hjembragte Samlinger, maatte blive optagne i dets Skrifter med de Restrictioner, som Selskabets Vedtægter byde, eller som fremdeles maatte findes fornødne, og om den indsendte Afhandling i Selskabets Skrifter maatte udkomme under den paaskrevne Titel, som antydede, at den var Begyndelsen til en Række paafølgende Afhandlinger — lød Selskabets Svar, at det ikke kunde afvige fra sin sædvanlige Fremgangsmaade at bedømme og tage Bestemmelse om enhver Afhandling for sig, og at Titlen paa den til Optagelse antågne Afhandling maatte blive »Centralamericas Gesneraceer«. Med Hensyn til denne Selskabets Beslutning »henstiller« nu 1) Dr. Ørsted i sin Skrivelse af 17de December til Selskabets Overveielse, hvorvidt det giver ham Medhold i, at der i denne Henseende ikke kunde fattes nogen Beslutning, uden at den var støttet paa en Udtalelse af Comiteen om, hvilken videnska- belig Betydning der kan tillægges det hele ved hans Reise vundne Udbytte, hvorvidt Bearbeidelsen af dette Udbytte til- fredsstiller Videnskabens Fordringer, og i hvilket Omfang det maa anseés tilraadeligt at understøtte disse Arbeider med Tavler; han andrager 2) paa, at Selskabet vil indrømme en Gjenoptagelse af hans første Andragende, ved hvilken hine tre Momenter blive lagte til Grund for Besvarelsen og en Erklæring bliver given, hvorvidt Selskabet tillægger det hele videnskabelige Foretagende saa megen Værd, at det i de nærmest paafølgende Aar dertil vil indrømme omtrent 100 Tavler, samt 3) derpaa, »at Separat- aftrykkene udkomme under den Hovedtitel, som den indsendte Prøveafhandling bærer og som antyder, at de idejøre Afsnit af et større Hele«. Forsaavidt nu Dr. Ørsted i den første Deel af sit Andra- gende antager, at Comiteen burde have udtalt sig om den hele ' 4 videnskabelige Betydning af hans Reise og om det videnskabe- lige Værd af dens Udbytte, da er Klassen af den Mening, at der i hans Andragende af 7de Mai hverken er yttret eller an- tydet et saadant Ønske, ligesaalidt som den troer, at et saa omfattende Arbeide som en grundig Bedømmelse af det hele hjembragte Udbytte samt af en Række Arbeider, som tildeels endnu ikke ere trykte og som ikke engang ere nævnte i Andra- gendet, kunde paahvile Comiteen, men Klassen kan desuden ikke give ham Ret i, at en saadan Udtalelse om Arbeidet var nødvendig for at Selskabet kunde tage en Beslutning om Til- sagnet af den hele Rækkes Optagelse i dets Skrifter. Forsaavidt derimod dette nye Andragende af Dr. Ørsted er en Gjeuntagelse af hans tidligere, om at faae Tilsagn om en heel Række Afhandlingers Optagelse i dets Skrifter, kan Klassen ikke tilraade Selskabet at fravige sit tidligere derpaa givne Svar; men forsaavidt han skulle foretrække at lade det udgive paa anden Maade, troer Klassen ifølge de i det nye Andragende givne Oplysninger at turde tilraade Selskabet, hertil at give Tilsagn om en Understøttelse, hvis Størrelse nærmere maatte være at bestemme, men som af Klassens Majoritet dog for- meentes ikke at burde overskride 1000 ØRd.« Kassecommissionen, som var hørt i Sagen, anbefaiede der- påa at fordele Udgiften paa 3 Aar, og tilsidst sluttedes For- handlingerne med følgende Comiteebetænkning, som bifaldtes af Selskabet. I sit Møde den 20de Marts f. A. har Videnskabernes Selskab udvalgt Undertegnede til at sammentræde i en Comitee for at conferere med Dr. phil. A. 5. Ørsted i An- ledning af hans Andragende til Selskabet om Understøttelse til Udgivelsen af det naturhistoriske Udbytte af hans Reise i Centralamerica, og derefter at gjøre det specielle Forslag i saa Henseende. Efter i den Anledning at have modtaget fra Dr. Ørsted medfølgende Skrivelse, dat. 12te Decbr. 1857, hvori han (5 å 4 nærmere bestemmer Planen for Udgivelsen saaledes, at kun det botaniske Udbytte agtes offentliggjort ved Selskabets forventede Understøttelse, og foreslaaer, at det udkommer som et eget Værk, der, ledsaget af 30 Kobbertavler og trykt i 200 Exemplarer, forventes at kunne udgives med en Understøttelse af 1000 Rd., idet der beregnes 900' Rd. til Tavlerne og 100 Rd. til Trykningen af Texten, mener Comiteen, at kunne anbefale Selskabet at tilstaae Dr. Ørsted påa hans forandrede Forslag Maximum af den Understøt- telse, hvortil Klassen i sin Tid i sin Betænkning havde indstillet ham, nemlig 1000Rd., dog saaledes, at Summen, overeensstemmende med den af Kasse-Commissionen af- givne Betænkning, udbetales successivt i Løbet af 3 Aar, eftersom Værket skrider fremad, og imod at Forfatteren afgiver 25 Exemplarer til Selskabets Afbenyttelse. Kjøbenhavn den 14 Januar 1858. G. Forchhammer, Japetus Steenstrup. J. Rcinhardt. Dr. Ørsted ønskede derpaa, at det med Hensyn til hans tidligere indleverede Afhandling om Gesneraceerne maatte for- blive ved Selskabets engang tagne Bestemmelse (see Pag. 2). I Mødet blev fremlagt: Fra Videnskabernes Academze + Paris. Mémoires de V'Académie des Sciences morales et politiques de PInstitut de France. Tome VI, VII, VIII & IX. Paris 1850-55. Mémoires de T'Académie des Sciences de VInstitut de France. Tome XXII, XXIII, XXIV, XXVII, P, 1. Paris 1850-56. Supplément aux Comptes Kendus hebdomadaires de 'Academie des Sciences. Tome I. Paris 1856. Mémoires préæsentés par divers savants å "Académie des Scien- ces de TInstitut National de France. Sciences mathém. & physiques. Tome XI, XII, XII, XTV, Paris 1850-56. Mémoires présentés par divers savants å "Académie des inscrip- tions et belles-lettres. - Premiére Serie, Tome 2, 3, 4, Deuxiéme Serie, Tome 5. Mødet den 29% Januar. Herr Vandinspecteur, nu Stadsingenieur, Colding meddeelte Undersøgelse over de uundgaaelige Observationsfeils sandsynlige Størrelse og Natur. Under Udførelsen af et større Nivellementsarbeide, som i Aaret 1855 blev mig overdraget i Anledning af de nye Vand-, Gas- og Cloakanlæg her i Kjøbenhavn, blev jeg ført ind påa den nærværende Række af Undersøgelser, som jeg troer bedst at kunne tydeliggjøre ved åt give et Overblik saavel over hiint Arbeides Beskaffenhed som over de Betragtninger, hvortil det gav mig Anledning. Mangelen paa faste Højdepunkter i Staden havde alt tem- melig længe og ved forskjellige Leiligheder været følt, og da det igjen under Udførelsen af de nye Vand- og Gasværker fandtes særdeles ønskeligt at have saadanne Høidepunkter jevnt fordeelte over hele Staden, og det med Hensyn paa Udarbeidel- sen af en detailleret Plan til et Cloaksystem for Kjøbenhavn, som ligeledes forelaa, var absolut nødvendigt at have en de- tailleret Kundskab om Terrainets Høidebeliggenhed og Heldning, saa blev jeg anmodet om at lade udføre et saavidt muligt nøiagtigt Nivellement til Bestemmelsen af Høidebeliggenheden af et tilstrækkeligt stort Antal faste Punkter, nogenlunde jevnt fordeelte over hele Staden, fra hvilke Punkter man da senere i ethvert mødende Tilfælde kunde gaae ud ved den mere de- taillerede Bestemmelse af det omliggende Terrains Høidebeliggen- hed over dagligt Vande i Stranden. Jeg lod da paa passende Steder indmure ialt 131 Stykker faste Nivellements-Plader i de forskjellige offentlige og private Bygninger, og Nivellementet, som udgik fra Nulpunktet paa Vandmærket paa Gammelholm, blev derpaa efterhaanden ud- strakt til alle disse Punkter, idet Beliggenheden af ethvert 7 følgende Punkt blev bestemt i Forhold til det Foregaaende ved Middeltallet af mindst tre samstemmende Nivellementer, der ikke maatte afvige mere end 0,02 Fod fra hinanden indbyrdes. Efter påa denne Maade at have bestemt Høideforskjellen a, imellem Nulpunktet og den første Nivellementsplade dg — den første og den anden Er a,. — den anden og den tredie == dede den tredie og den fjerde == 0.8. V. kunde Høiden 4, over Nulpunktet (dagligt Vande) let findes for et hvilketsomhelst af de 131 faste Nivellementspunkter — i Almindelighed for det 7” Punkt — ved Addition af de enkelte Høidedifferentser, idet disse betragtedes som positive eller nega- tive eftersom Høiden af det følgende Punkt var større eller mindre end Høiden af det Foregaaende. Jeg bestemte altsaa Høiden &, for det 7'”e Punkt ifølge Formlen ENE EET ENE NE (1) og den sandsynlige Feil f, ved denne Bestemmelse vilde jeg i Henhold til den almindelige Theori have kunnet beregne ved Hjælp af Formlen fr=Vui tu tu +... 7, SER vre Late US) hvor u4 49%... Ur betegner de sandsynlige Feil, som hefte ved Størrelserne a, dg dx... dr: Til Bestemmelsen af den Feil u, som maa antages at hefte ved Høideangivelsen for et følgende Punkt imod det Fore- gaaende, kunde jeg have benyttet den bekjendte Formel: u= 0,6745. V(a—&)? + (1— 28)? +... (1a—a)?,.. (3) hvor a betegner Middeltallet af alle de p enkelte Høidebestem- melser, hvis Værdier antages at være æ; &g..- Op. Jeg kan imidlertid ikke undlade at bemærke, at det stedse har forekommet mig, at den almindelige Theori af de sand- synlige Feil, hvorefter ovenstaaende Formler ere fundne, lider af nogen Uklarhed, idet den for det første er bygget paa den Forudsætning, at Summen af alle Observationsfeilene er lig Nul, hvilket i Almindelighed er urigtigt og kun tilnærmelsesviis finder Sted for et stort Antal af Observationer. Under den Forudsæt- ning, åt Summen af alle Feilene er lig Nul, finder man da som bekjendt, sat Sandsynligheden for at begaae en Feil æ, kan fremstilles ved PD) EC em hvor c og & ere constante Størrelser, der ere uafhængige af æ og ere afhængige af Maaden, hvorpaa lagttagelserne ere udførte. Derpaa bygger man nu videre, at den Sandsynlighed, som haves for at en Observationsfeil, ligger imellem Grændserne + v, kan fremstilles ved + rv es —4?2 7? dæ" dx) sl ud og udleder saa deraf, at da der er Vished for, at Feilen ligger imellem Grændserne + 0, såa maa man have j FLAD hdæ SEE KE — 1 eller e€<€ —=. c dæ 7 —æ Paa denne Maade kommer man til det Resultat, at Sandsynlig- heden for at en Observationsfeil skal have en vis bestemt Værdi æ iblandt de uendelig mange uendeligt lidt forskjellige Værdier, som kunne tænkes beliggende imellem "Grændserne SE Kær sevl være fremstillet ved KEDE SELDE Er ae: plz) =yz:€ EEN Se ler) Herimod har jeg at bemærke, næst at denne Udvikling som sagt forudsætter et uendeligt stort Antal Observationsfeil, at den ogsaa forudsætter at Observationsfeilene kunne være uendelig store, noget, hvorom der jo ikke kan være Tale, naar der er Spørgsmaal om Bestemmelsen af den sande Værdi af endelige Størrelser. Tænke vi os at alle Observationsfeilene ere beliggende imellem bekjendte endelige Grændser + v, såa maatte vi efter samme Princip være berettigede til at slutte, at + rv c — —4?æ7? — Ø dx SER a2 fig —o den heraf følgende Værdi for c, der er større eller mindre eftersom Observationsfeilenes Grændser (+ v) ere mindre eller større, — hvilket atter beroer paa, om Observationerne ere mere eller mindre nøiagtige, — vilde altsaa stedse være større hdæ end efter Formlen c = SEE Men deraf fremgaaer, som det synes" ELLA mig, at Sandsynligheden for at have begaaet Feilen æ, i Virke- ligheden er større end efter Formlen (4), og at følgelig ogsaa Sandsynligheden for at Feilen ligger. imellem Grændserne + v vil være større end efter den almindelige Formel, samt endelig, at den sandsynlige Fel — den Værdi, som en Observationsfeil sandsynligviis ligesaa let vil overskride som underskride — vil være' mindre end den for denne almindelig angivne Værdi (0,47694). I det foreliggende Tilfælde stillede Sagen sig såa simpelt, at det hurtigt blev mig klart, at jeg maatte kunne løse den stillede Opgave — Bestemmelsen af den sandsynlige Feil ved de forskjellige Nivellementsplader - — påa en let og sikker Maade uden Hjælp af den almindelige Theori om de sandsyn- lige Feil, og det er denne Udvikling, jeg først skal meddele. Jeg skal til den Ende bemærke, at da enhver af de sandsyn- lige Feil ved Høidebestemmeljsen af et følgende Punkt imod det Foregaaende ligesaa let kan være negativ, som positiv, saa er det indlysende af sig selv, at Summen af en heel Række, be- staaende af » sandsynlige Feil, fremstillet i sin fulde Alminde- lighed, maa skrives ES re ES idet %, almindeligt betegner den numeriske Værdi af den sand- synlige Feil ved Højidebestemmelsen af det 7”? imod det (r—1)' Nivellementspunkt, og jeg skal derved strax tilføje den Oplys- ning, at det alene er paa den fundamentale Egenskab ved de sandsynlige Feil, — at disse Feil ligesaa let kunne være positive FR) som negative og altsaa med lige Sandsynlighed kunne tillægges Fortegnet + som Fortegnet —<, at jeg grunder nærværende Theori om de sandsynlige Feil. — At den sandsynlige Feil lige- saa let kan være positiv som negativ og omvendt, er.aabenbart ikke noget særegent ved den her omhandlede Art af Maal- ninger; denne Egenskab vil, naar Alt vel overveies og alle Om- stændigheder holdes ude fra hinanden, findes at være fælleds for alle sandsynlige Feil, idet man stedse, ved ethvert Forsøg paa at angive en Størrelse, som med Nøiagtighed kan træde istedetfor en anden, ligesaa let og derfor ogsåa ligesaåaa sand- synligt vil komme i det Tilfælde at angive en Størrelse, der er større end den virkelige, som en Størrelse, der er mindre end denne, saåaasandt man ikke er sikker paa at kunne bestemme den sande Værdi nøiagtigt. Man har nu vistnok heller ikke tidligere overseet denne Egenskab ved de sandsynlige Feil, da den som bekjendt netop danner den første af de Grundsæt- ninger, hvorpaa den hidtilværende Theori om de sandsynlige Feil hviler; men det forekommer mig kun, at man ikke tilfulde har benyttet denne Egenskab ved de 'sandsynlige Feil. Naar vi nu vende tilbage til det betragtede Tilfælde og for dette ville angive den virkelige Høideforskjel imellem det 7” og det (r—1)%£ Punkt, såa er det klart, at vi kunne fremstille denne Høijideforskjel ved EGE og Højden af det 7” Punkt over Nulpunktet (dagligt Vande) vil følgelig kunne udtrykkes ved Formlen Å, + 46 + 4, +... 4, =hr + Z(+4 u), idet TEDE ao SEE |: Hvilken Værdi vi nu skulle tillægge X (+ wu), der fremstiller Summen af alle de enkelte sandsynlige Feil, det vide vi aaben- bart ikke, og derfor kunne vi heller ikke nøiagtigt angive Vær- dien af Udtrykket (5). Vi maae altsaa indskrænke os til at bestemme den sandsynligste Værdi for 'Y (+ %) og. jeg. skal da foreløbigeu bemærke, at det let sees, at enhver af de (5) 11 mulige Værdier for denne søgte Feil maa være beliggende imellem Grændserne: X (+ u) = (uw; + uge + 43 +... Ur) og X (+ v) = — (4, Fe FU3 FH... 4), idet det vel er muligt, skjøndt naturligviis kun lidet sandsynligt, at de enkelte Feil /%) alle skulle være positive eller alle skulle være negative, men derimod aabenbart er ganske umuligt at =X(+u) skulde kunne erholde nogen Værdi, der ligger udenfor de nævnte Grændser. Det meest sandsynlige er naturligviis, at nogle af Feilene /u/ ere positive og at andre af disse ere negative. Men naar vi nu efter denne indledende Bemærkning om Grændserne for Størrelsen af den sandsynlige Feil, som vi begaae ved, istedetfor /4, + 4, + ÅA, +... Ar) at tage Vær- " dien %,, gaåae over til den nærmere Bestemmelse af den sand- synligste Værdi for % (+ %), saa maae vi først undersøge, hvilke Værdier for XY (+ u) der overhovedet ere mulige. Til den Ende bemærkes, at hvis der kun var een Feil, f. Ex. w,, da var der to Tilfælde mulige og lige sandsynlige, nemlig, at X (+ u) enten var lig + %, eller lig — uw, ; var der derimod to Feil, Uu4 0g Uo,; Saa vilde der være fire Tilfælde mulige og lige sand- synlige, idet enhver af Feilene + Ug 0g — Ye kunde combi- neres med enhver af de to Feil +44, og —u,. Antallet af mulige og lige sandsynlige Værdier vilde altsaa være = 2?, og de, fire Værdier, hvorom der saaledes kunde være Spørgsmaal vilde være følgende (+ %, + %2), — (4%, + Yo), + (44 — 42) Og — (4, 42) Var der tre Feil, %, %o %,, såa vilde der paa samme Maade være 23 mulige og lige sandsynlige Værdier for den søgte Feil, nemlig: (44 + 49 + 43), (41 FU 43), (44 -Ue FF U2), (-u; Fu, + 3) —(03+U49+03)) —(44 +49 43), —(04= 49413); —(- 14 Hu, +u3): Fortsætte vi denne Betragtning, da finde vi let, at naar der overhovedet er » Feil, %, 49%... Ur, Saa er der ogsaa 2” mulige 12 Fr og lige sandsynlige Værdier for den søgte Feil og at disse 2" lige sandsynlige Værdier for Y (+ uw) kunne grupperes paa føl- gende Maade: Et Tilfælde er muligt, hvori alle Feilene (uw) ere positive, i hvilket Tilfælde altsaa T (+ v)= (4, + %, + 3... %r); der er fremdeles af mulige Tilfælde et Antal af — Combinationer af (r—1) positiv og 1 negativ Feil, endvidere Fu - Combinat. af (r—2) pos. og 2 negt. Feil mulige, endvidere SS SE Combinat. af ((—3) pos. og 3 negt. Feil mulige, etc. ele. etc, ligeledes er rir—1)(r— ik 7AEG) endvidere ) Combinat. af 3 pos. og ((—3) negt. Feil mulige, m7—U Combinat. af 2 pos. og (r—2), negt. Feil mulige, sX< fremdeles Sa Combinationer af 1 positiv og ("r—1) negativ Feil muiige og endeligt et Tilfælde muligt, i hvilket alle Feilene (x) ere negative, og hvori altsaa Z (+ u) = — (47 + u, HF 42... + 7): Det hele Antal af mulige og lige sandsynlige Værdier, som den 5: Feil DE u) kan erholde, er altsaa lig: r(r — r(r —1) (7 — 2) r(r—1)… (r—m+ i) Re Er "+ 1:23 Fru 323 5ø r(r — 1) (r— 2) nir=2) % 3 0 AVE FI >ZÅ cd gr ge Ce SET SER te er LESS HELE. ET DRE, (6) Vi bemærke derhos, hvad der forøvrigt ogsaa er indlysende, naar vi betragte det almindelige Udwyk for Feilen, — (+ vw) (HF 2400 4,] + at, der stil enhver, positiv. Værdi som Feilen kan have, ogsaa gives en ligesaa stor negativ Værdi, som med samme Sandsynlighed vil være den sande. Værdi for 13 Feilen, og navnlig bemærke vi, åt Værdierne, svarende til det første, andet, tredie, fjerde 0.s.v. Led fra Venstre til Højre i Rækken (6), gjentage sig i det første, andet, tredie, fjerde 0. s. v. Led fra høire til venstre Side af samme Række, kun med den Forskjel, at Fortegnene ere modsatte. Vi bemærke fremdeles, at da der er ligestor Sandsynlighed for, at en hvilkensomhelst af de ovenfor angivne 2” Værdier for Z(+ u) er den sande Værdi for denne Feil og da disse 2” Værdier tillige ere de eneste, som Summen af Feilene eller > (+ uw) kan erholde, saa er der Vished for, at Z(+ uw) har en af disse Værdier. Der er følgelig en Sandsynlighed 16. — 2 for, at en hvilkensomhelst af de 27 Værdier for Z(+ uw), som vi ville betegne med v, er den virkelige Værdi for X(+ u) og der er altsaa en Sandsyn- lighed lig 2. 2—7— 2—7+4! for, at den sande Værdi af den søgte Feil enten er + v eller — v, eller med andre Ord for at 5(+ u)= 4 v. Som en Følge heraf, er der endvidere en Sand- synlighed lig mm =4 for, at (+ u) er positiv, og ligeledes en Sandsynlighed = 4 for, at denne Feil er negativ. Herefter er det let at angive, hvilken Sandsynlighed der er for, at den sande Værdi af Z(+ uw) er beliggende i en hvilken- -somhelst af de (r + 1) Grupper af Værdier, som svare til de (r + 1) Led, hvoraf Rækken (6) bestaaer. Det indsees nemlig let, at Sandsynligheden for at Z(+u)= (u, + ge Hus +... ur) er = 277 og fremdeles at Sandsynligheden for at (+ uw) er lig en af Combinat. af (r—1) pos. med 1 negat. Feil = RÅT, at Z(+ u) er lig en af Combinat. af (r — 2) pos. med 2 negat. Feil = me. SØER at =(+ u) er lig en af Combinat. af (r — 3) pos. med 3 negat. Feil — rr EDT 0.s. v. og i Almindelighed 14 at F(+ uw) er lig en af Combinat. af mer r(r—1)...(r—m 1) 4 (r — m) pos. med m negat. Feil = HESDERRT 3 sa; hvor vi da istedetfor m kunne tage et hvijlkelsomhelst af Tallene OMØ SE ERE: Forudsætte vi nu fremdeles, at den sande Værdi for (+ u) er beliggende i den Gruppe af Værdier for denne Feil, som er dannet af alle Combinationer af (r —m) positive og m negative Feil, såa maa vi i vort Ubekjendtskab med, hvilken Værdi af denne Gruppe, der er den sande Værdi for (+ uw), være be- rettigede til at antage, at vi ville nærme os Sandheden meest ved at tage Gruppens Middelværdi istedetfor den søgte Værdi af Z(+ u). Til den Ende ville vi altsaa søge at summere alle de Tr) eV) rn ad) ger for ax (+ u), som indeholdes USET i den betragtede Gruppe af Combinationer af ("—m) positive med m negative Observationsfeil, og ville da først bemærke, at en hvilkensomhelst af disse Combinationer kan fremstilles under følgende Form: (4, Fo + U3 - + + Ur) — 2 (47 + Uge +. . + Un), hvilket Udtryk ogsaa kan skrives s— 2(u; FUe t.-. Un), idet s betegner Summen af alle Feilene uden Hensyn til For- tegnene. Men da den betragtede Gruppe, efter hvad vi BLE have seet, bestaaer af : hermed analoge Vær- dier for Z(+ w), saa maa altsaa Summen af alle disse Værdiers første Led kunne skrives r(r—1)(r—2)... (r— m + 1) i GEDE REE S. For dernæst at finde Summen af alle disse Værdiers sidste Led, bemærkes, at alle Størrelserne %, %, -..%r maa forekomme lige mange Gange i denne Sum, samt at det hele Antal af Stør- relser (u), som ville findes i bemeldte Sum, kan fremstilles ved r(r—1) (r— 2)... (r—m + 1) EUBEE Em t 15 Dividere vi dette Antal med r, som fremstiller Antallet af for- skjellige deri forekommende Størrelser (4, &%9 -.. &r), Saa finde vi at 9 EU GEJ rrel] 122 7... om —1) er det Antal Gange enhver af de forskjellige Størrelser %4 %,,...%- vil forekomme i den søgte Sum, som altsaa vil være fremstillet ved (r—1)r—9.. .(r—m—+1) 9s BUS) .("—m+1) UDE = =S(+u), hvoraf den betragtede Gruppe af Combinationer af Værdier for Totalsummen af alle de (" — m) positive og m negative Observationsfeil (4), der svare til det /m + 1)'e Led af Rækken (6), bestaaer, kan altsaa frem- stilles ved re .(r—m+1) (rr Ét (r—m+1) 9 340 = orn ME 1.2..(m—1) RG; Naar denne Sum ag PEDE Bem Addender, der let kan dm MET) gives følgende Form r—2?m r(r—1)(r—2).. re NR LEDE we 3 divideres med Addendernes Antal, SEE følgende Middelværdi z= (= U)m+1 == hvilken vi følgelig kunne betragte som den søgte Værdi for Z(+ u), svarende til den /m+ 1)” Gruppe efter Rækken (6), og Sandsydligheden for, at netop denne er den sande Værdi for 241) = FED (8) r—2m r Z(+ u), vil, i Henhold til det Foregaaende, være fremstillet ved BEES) Der Forn Vi bemærke herved, at Sandsynligheden for, at den sande Værdi af Z(4-u) er fremstillet ved Formlen (9), er uafhængig af de begaaede Observationsfeils absolute Størrelse og forandres ikke, hvilken Værdi vi end tillægge Summen s, der fremstiller Grændsen for Størrelsen af den sandsynlige Feil. Paa Grnnd r(r—1)…..(r—m+1) > heraf, maa .2—" ikke betragtes som Sandsyn- i 16 ligheden for at Feilen har den bestemte numeriske Værdi, der afhænger af Observationsfeilens absolute Størrelse; den fremstiller blot Sandsynligheden for, at Forholdet imellem den Feil vi begaåaae og Grændsen for Størrelsen af den sandsynlige Feil kan fremstilles ved: (ÆT) 145527 (10) s ! så Vi bemærke endvidere herved, at da Sandsynligheden for, at r — 2m er det sande Forhold imellem den virkelige Feil og de sandsynlige Feils Maximum, under det samme Antal af Obser- vationer, fuldstændig er bestemt ved dette Forhold, saa maa vi kunne betragte denne Sandsynlighed som en Function af dette Forhold. Denne Function ville vi betegne ved 5, og have da ET DEDE BE ED SES) DE Vo SER s,( )J= Rens ER 123 SAMER r men naar vi almindeligt sætte 1.2.5... 7 = [7], saa finde vi let, at REE BE) 12 7 ERR 1.2. (r—m).1.2...m [r—m][m]” og da fremdeles EET] Å TF: Sr; ig > saå see vi, at Formlen (11) kortere kan skrives S (ÆE =.) Ål [»] GERE (12) å r BONO eee AND 0 å I Overeensstemmelse hermed finde vi endvidere, at Sandsynlig- heden for, at den søgte Feil enten er beliggende i den Gruppe, som er dannet af alle Combinationer af (r—m) positive og m negative Observationsfeil, e//er i den Gruppe, som er dannet af alle (" —m) negative med m positive Feil, eller med andre Ord, r — 2m Sandsynligheden for, at Feilen er lig + s vil være at fremstille ved: 8, (+ RR) me ag: rt yes" (13) Efter at vi saaledes have seet, hvilken Sandsynlighed man har for, at den sande Værdi af Y(+ uw) skal være beliggende i en 17 hvilkensomhelst af de forskjellige Grupper af Værdier for denne Feil og efter at vi ligeledes i det Foregaaende have seet, at Sandsynligheden for at den søgte Feil er positiv er = 1, og at Sandsynligheden for at den er negativ ligeledes er = 1, ville vi nu gaae over til at bestemme, hvilken Værdi iblandt alle de 271 mulige positive (eller negative) Feil, der er den sandsyn- ligste og som saadan nærmest maa betragtes som havende en Sandsynlighed =4 for sig. Til den Ende bemærkes, at da enhver af de 27—! positive Værdier for Feilen har en ligestor Sand- synlighed, saa maa man være berettiget til at antage, at Middel- tallet imellem alle disse Værdier vil fremstille den Værdi, der har Sandsynligheden =& for sig, såa nær som muligt, og at vi påa samme Maade, iblandt de 27—1 negative Feil, heller ikke ville kunne angive nogen Værdi for (+ u), der er sandsyn- ligere end netop Middeltallet af disse, som derfor ligeledes maa betragtes som havende en Sandsynlighed = 4 for sig. For nu at finde disse Middeltal, behøve vi naturligviis kun at summere alle de positive Værdier, da Summen af de negative i numerisk Henseende er ligestor med Summen af de positive ; men for at kunne udføre Summationen, bliver det nødvendigt at skjeldne imellem de Tilfælde, hvori r, eller Antallet af Obser- vationer, er et lige Tal og de, hvori r er et ulige Tal. Naar r er et ulige Tal, r = 2n +- 1, da kan Formlen (6) skrives: nt gt ak intense. f 3 ret len] Mast: 2) je TEN Se 2) Fe: bey, mt Rd er MÅ) Antallet af positive Værdier for T(+w) er altsaa = 2% og Antallet af de forskjellige Grupper af positive Værdier for denne Størrelse er, i Henhold til ovenstaaende Række, = (n + 1). Enhver af disse (n + 1) Grupper af Værdier kunne vi let sum- mere ifølge Formlen (7) og finde derved følgende Summer: 18 == $ v 2 —+1 PA JE i s—2.8 (2n-t+ 1)2m i 2n SITE dk IDE Sr (10) < (2n + 1) (21) (2n — 1) 9 2n(2n — 1) SO) 1.2.3 HEE SR] SS ele: (2n + 1)(2x)… (n + 2) 2 (2n—1)… (n+ 2) 41 = mon sr HE re Hr En Betegne vi nu Middeltallet af alle de 22» positive Værdier for X(4+u) ved W, saa er det indlysende, at W= (0) Xoy 248) + 2. X6n41)) Br Naar vi heri indsætte Værdierne for 4), %2),--- Xcn+1) ifølge (15) og bemærke, at ifølge (14) er 2 1 2n+-1)? 2 1)( 2 end ie gr Biden EAN gl nen og at vi Rn Formel (6) have Fr me sr rs gg nm Ude R HL. 2n HE NG EJ om (27 — 2 sne ur meme | altsaa ere = + HE nes åd +. or one Ds 2 et Er sg ml ÆDE saa finde vi let j Elree LIDE £ .(n+1) 2n — . 2—2n WwW FOER 78 og den sandsynligste Værdi for SRRUE af Observationsfeilene finde vi altsaa fremstllet ved Sy ER 2n (2n—1)(2m — 2). …(n+1) soon [2] 2—2n ENE ERE [n] [n] Naar vi derefter betragte de Tilfælde, hvori r er et lige Tal, r—2n +2, da see vi, at Formlen (6) for disse Tilfælde kan skrives: on lis (2n+2) (21 —1)… (n+3) , (22+ 2) (211) … (n+-2) es ES dn ISEN dj BEER TE) (21+2) (2n-+1)… (n4-3 om +2 Å, ENE REE EL SAS SEEREN (17) (ER an SÆT ARN] 19 og søge vi derefter Summerne af de forskjellige Grupper af Værdier for Z(+u) svarende til det iste, Zdet, 3die,.... (n+1)'e Led af denne Række, saa finde vi' disse ifølge Formlen (7) som følger: Xu) == 8 I) = RE s—2 sg == Er mm ml REOL re LÆ i ne (GE an (TB) Søs (2n+- 2 i feel )(2n) VER Tænølg ES elc. 242) (21—+1)… (n + 3) (2n—-1) (2) … (n+3) RER 1.2…n s—2. == ig Bestemme vi dernæst paa samme Maade Summen af alle de Værdier, hvoraf den Gruppe bestaaer, som svarer til det mellemste Led af Rækken (17) og som er dannet af alle Combinationer af (» + 1) positive med (n + 1) negative Observationsfeil (4), da sees, at denne Sum kan fremstilles: — (2n+2)(2n+ 1). (n + 2) (2n + 1) (2n)… (n+ 2) mn = Færre y ÅRE 1.2.…n gl Men dette Udtryk er aabenbart lig Nul, hidrørende fra, at to og to af alle Addenderne ere ligestore og have modsatte For- tegn. For nu at bestemme Summen af alle de positive Adden- der i denne Gruppe, saa erindres først, at Zc,4+2) er dannet £ (2n + == F1). REN sf + Uo fr. + Un); hvis første Led s. heelt igjennem er den samme Størrelse, mir +1).,.(n + 2) …(n + 1) forskjellige acer hvortil (n + 1) af en Sum a er adender af Formen og hvis andet Led er dannet af alle de gln 5420). .(n+ 2) nelgg — RØRES udtagne af de (2x + 2) give Anledning. Spørge vi nu først om Antallet af de Combinationer iblandt det hele Antal, hvori en hvilkensomhelst Observationsfeil % ind- gaaer, saa er det klart, at da Summen af samtlige Combina- Ok Pa JUN (2n + 1)(27).… (n + 2) For, .8, indeholder enhver af Obser- 7 9 vationsfeilene, altsaa ogsaa Feilen w, 2. bun int, Alm VE tioner, 9: 2. ange, (2 og da denne Sum er dannet af 2. ——— al tern?) Nadenderaf Formen: (2%, + 2u, + ... 24241), hvori ok Feil, forsaavidt den forekommer, findes dobbelt, såa kan kun det halve Antal Combinationer indeholde Feilen uw. Summen af samtlige Com- binationer af (2 + 1) Feil udtagne af de (2n + 2) Observationstfeil, (2n + 1) (2x)… (n + 2) .8, kan følgelig deles i tvende Sum- 7 1)(2 +2 re DE Aden den] saaledes, at U fremstiller Summen af alle de Combinationer, ållsaa 2. mer U og V, hver bestaaende af hvori & indgaaer, og V Summen af alle de, hvori % ikke findes. (2n + 1)(27)… (mn + 2) Er Addender i U, der indeholde w som Addend, kunne betragtes (2n + 1)(2m). Sin n Feil som kunne udtages af de øvrige (2» + 1) Observationsfeil, Men det er iet at indsee, at de forskjellige som dannede af alle de DP EE forskjellige Summer af navnlig ved til alle disse Combinationer at addere Feilen w, og at alle Addenderne i Y paa samme Maade kunne betragtes som (2 1)( 92 Lg BER ek RES) Summer af mr Feil, dannede af de selvsamme ved til disse Summer at RETE en af Feilene, % exclusive. Men hvis vi altsaa forudsætte, at u er den mindste af alle de (2n + 2) Observationsfeil, såa vil følgelig enhver af de enkelte Summer i U være mindre end den tilsvarende Sum i V, hvoraf atter følger, at hele Summen UV maa være mindre end Summen V. Addere vi altsaa alle de Addender, som indeholde w, såa cc 2 ne +? . erholde vi Summen = PS VPN)... nt?) .s — U og addere vi der- efter alle de Addender, som ikke indeholde &, saa finde vi — CQ2n+1)( SON …(n+ 2 bå Summen — V. Summen af disse tvende Udtryk er ifølge det Foregaaende lig Nul og deraf følger, at 21 Ar (22 + 1)(2x)… (n + 2) (2n + 1)(27)… (2 + 2) —( 1.253 s—U)= ( TIR ss v), bvoraf fremgaaer, at Summen af alle de positive Addender i X(n+2) kan udtrykkes ved MERE TE at HE DS ERE IRS EN (19) 1.2 nt For nu at finde M, maa vi først bestemme U. Til den Ende (2n + 2) (2n +1)…. (n+2) 1.2….(n+1) Gange, at alle de øvrige (2n + 1) Feil ville forekomme lige bemærkes, næst at erindre, at Feilenw vil findes mange Gange i Summen U, efterdi de alle ere combinerede med w& paa selvsamme Maade. Hvis vi nu altsaa ved æ betegne det Antal Gange enhver af disse (2xn—+- 1) Feil forekomme 0; saa vil det hele Antal af disse Størrelser, som findes i denne Sum, være (2n +1)æ, og lægge vi hertil det Antal Gange, som u forekomme i U, saa erholde vi det hele Antal Feil, som findes i U, fremstillet ved (2n + 2) (21 + 1)(24)...(n + 2) 9 Reese Mercy Ni : Men da der i hver af de lige sandsynlige Værdier, hvoraf Summen U bestaaer, findes (2x + 2) Feil, nemlig (4, %, . . %2n4+2), saa kan det fulde Antal Feil, som findes i U, ogsaa fremstilles (2n + 2). (2n + ANER es WE Sætte vi disse to Udtryk ligestore, saa erholde vi 2n(2n —1)(2n — 2). sleamEDE 1:2.3.7.(n —1) 5 == Naar vi nu drage æ eller det Antal Gange enhver af de (2n—+ i) større Feil forekommer i U fra det Antal Gange, hvori w fore- kommer i U, saa finde vi at u maa forekomme enkeltviis 2n (2n — 1) (2n — 2)... (n—+1) 2. FT e Gange. Saaledes finde vi altsaa den søgte Sum —9 2(2n—1)(2n—2).….(n+2) 2n(2n —1)(2n—2)….(n+1) 9 —1)(2n—2)...(n+2) 2n(2n —1)(2n—2).…(n+1) L GÅ 1.2.3…(n—1) .s+2. nere (20) og naar denne Værdi indsættes i Formlen (19) erholdes 22 res) BE )..(n-2) DY 2ni2n—1).. (n+-2) g M(2n—1)..(n+1) ør M= DL. 1.2…(n—1) SÆSREr 2 au. (21) i ville herved strax bemærke, at nåar denne Sum af (21+1)(27).. iver: divideres Be Addendernes Antal, saa erholdes følgende Middel- SOE 2? Addender, der suplerer Formlerne (7) og (8), værdi for Gruppen af posilive Combinationer af (n—+ 1) positive med (» + 1) negative Observationsfeil, der altsaa suplerer Formlen (9) —(2n+2) søen rn tre NE (22) og Sandsynligheden for, at den søgte Feil har denne Værdi, findes let at være SENDES BELFSEN | 8 [2 + 2]-2—(2n—+-3) gl 2 + 1 == fm +11] ost 5 R2B/. (BE (23) Sandsynligheden for, at den søgte Feil enten er 'en af de te] ) (e) positive eller er en af de negative Combinationer af (»—+ 1) positive med (n» 1) negative Observationsfeil kan altsaa skrives: ÅGE 5 MR mm 2) 2) ny [2n-+-2] ke RE! FAR NER. | (24) 2 +1 [mn +1]/n + 1] hvilken Formel altsaa tjener til at suplere Formlen (12). Addere vi nu alle de forskjellige positive Værdier for Y(+x), hvilke findes deelviis summerede under (18) og (21), og erindre vi derhos, at det hele Antal af positive Værdier er = 2"4!, saa finde vi følgende Middelværdi for alle disse Feil ES ESS ESS DE 2 Gad) og indsætte vi Værdierne for 34) X2)… Xcn+n og M, idet vi bemærke, at ; Mm +2 , (2n+2)(2 2n+-2 …(n+3) , (2 2m).…(n + 2) 92n+1 — 1 BEDE, n+-2)( BE) ; Pn+ Nr (n+ ÆR n—+-1)(2n)….(n+ 52 BE, 15209 9 (1 En .(n+2 ), såa viser det sig let, at den søgte Middelværdi kan fremstilles 7 2n(2n=-1)(2n—2)…(n+-1) rr 103 3rn ( s—u). 27, 23 Havde vi summeret alle de negative Værdier for T(4 x%), saa vilde vi have erholdt det samme Resultat, kun med den Forskjel, at Fortegnet var blevet — istedetfor +. Den sandsynligste Værdi for Summen af de (2x + 2) Obser- vationsfeil kan følgelig fremstilles: SEK jk == Fe 192 FØR [21]2—2n [In] [n] … (25) =+ (s—u) Vi bemærke herved, at Formlerne (16) og (25) let kunne gives følgende Form VBA KIRREN] S == r Un: sker re ahr er MR 08 ne FAE Ås RES Socoeggees (26) v ” 329. 1 + 4,0 (27 — z(£u) DE PA SE REV TD (65n) og da fremdeles som bekjendt 1 æ2n+1 dæ 0 Via — 2 i 2.4:6…?2m )' HT 12n+1) 1.3.5... 2n—1)Ø ? SDU 1(2n+1) 1.3.5... (2n—1) 0 VI? hvoraf for » = & erholdes tesen SÅ est 2LANG On SYRE m(2x+1)” saa følger deraf, at den sandsynlige Værdi for Summen af et uendeligt stort Antal af Observationsfeil kan fremstilles: Sy = HV sg = 2 0,799 V/S Er (957) Det var ved Hjælp af Formlerne (16) og (25) eller de der- med eensbetydende Former (26), at jeg i det foran omtalte Til- fælde bestemte Størrelsee af de sandsynlige Feil, som maatte antages at hefte ved de forskjellige faste Nivellementspunkter, der fiudes beskrevne i et af mig paa Communens Regning ud- givet lille Skrift: Oversigt over Beliggenheden og Høiden af 131 Faste Nivellements-Punkter + Kjøbenhavn og paa Christianshavn, 24 Kbhvn. 1856, og hvorved jeg blot skal bemærke, at jeg, ved Bestemmelsen af de forskjellige Punkters Nøiagtighed, til yder- ligere Sikkerhed har benyttet den højere Grændse for alle Fei- lene (0,02') istedetfor at beregne Størrelserne %&% ifølge Formlen (3) eller paa anden Maade, saaledes som jeg nu strax nærmere skal omtale. Tænke vi os, at alle de forskjellige Nivellementsplader ere saaledes anbragte, at der er den, selvsamme Høidedifferents imellem hver to og to paa hinanden følgende Plader af den hele Række, såa ville vi kunne bestemme den sandsynlige Høidebeliggenhed af den 7”? Piade med samme Nøiagtighed, deels ved at udføre Nivellementet fra Punkt til Punkt for alle de r Plader, idet vi for hver to og to paa hinanden følgende Plader bestemme Håideforskjellen og den sandsynlige Feil, deels derved, at vi for to bestemte, paa hinanden følgende Plader udføre » Nivellementer og ved hvert Nivellement bestemmer saavel Høidedifferentsen imellem Pladerne som Størrelsen af den sandsynlige Feil ved denne Høidedifferents. Hvilken af disse Methoder vi benytte, maa give samme Resultat med Hensyn påa Høidebeliggenheden af den 7”e Nivellementsplade, og begge Veie maa altsaa føre os tilbage til Formlerne (5), idet vi da have Å == Ås SAR See vi nu foreløbig bortemakden Omstændighed, at det forud antages bekjendt, at alle de enkelte Høidedifferentser ere ligestore og tænke vi os derimod, at vi for hvilkesomhelst to og to påa hinanden følgende Nivelle- mentsplader have udført z Nivellementer og derved efterhaanden fundet disse to Pladers Høideforskjel at være &4 &g &y ... Qi, samt at vi derefter have bestemt Middeltallet af alle disse Vær- dier og fundet Høideforskjellen imellem det /p-1)'? og det pe Punkt at være a, samt den sandsynlige Feil, som hefter ved denne Høidebestemmelse, at være w,, saa ville vi kunne antage, at sandsynligviis er a,+ u,— 4,. Som en Følge deraf bliver den sandsynligste Høidebeliggenhed af den 7” Nivellementsplade EA Seje (51-24) GG KR mon aA SEERE (28) 25 og vi ville altsaa, ved at betragte &, som Høiden af det r'”ePunkt over Nulpunktet, begaae en Feil, + 4%) = 4%; Hu 43... Hur, som, efter hvad vi i det Foregaaende have seet, med lige Sand- synlighed kan tillægges 2” forskjellige Værdier, som dog lade sig henføre til (" + 1) Grupper af Værdier, der hver har sin særegne Grad af Sandsynlighed, saaledes som tidligere udviklet. Men Formlen (28) ville vi ogsaa kunne benytte til at be- stemme den sandsynlige Værdi for den enkelte Høidedifferents Å,, idet vi finde =% Z(H1u) ÅA=— + KL ster gobell seddegt (29) og deraf følger altsaa, at man ved at sætte aa ta, ta; +... år AN DET Te ER: (30) maa regne paa at begaae en Feil, EEN VEN MEE r > hvis sandsynlige Værdi (9: den, som Feilen ligesaa let kan overskride som underskride) i Henhold til det Foregaaende kan skrives: (2) Pn]? 2-2n 8 Eg 1.3.5 …(2m-1) Ge )=+ TJ " (55) TT 24.6. 2n (xm) eller . (31) Z(hu) rt 2-2n SERANT ET åd 1.3.5 .….2n-1] ( ==) — re ler 2] [nm] (7) — 2.4.6. 2n, " WQn+2 alt eftersom r er et ulige Tal = (2x + 1) eller et lige Tal — (2n + 2), idet som forhen s betegner Summen af alle Fei- lene, tagne positive, og u betegher den mindste Feil. Betegne vi i det første Tilfælde Middeltallet af de (2n + 1) Feil, alle tagne positive, ved v og i det andet Tilfælde Middel- tallet af alle de (2n + 1) største Feil ved v, saa finde vi den inter Feil respective at kunne fremstilles (=£ BI] (2n—1) (FI 5 amor Z(+u) —+ Byd HOR -PÅ)) MAE SOL 0" Bte (32) r 2.4.6... (2n+2)" 26 Herved skal jeg bemærke, at da vi i det Foregaaende have is 1.3.5, 5507Æ=1 2 viist, at Grændsen for me REE, for m voxende i det BO RE RTE ; : see Uendelige, er = ent)” saa følger deraf, at den sandsyn- lige Feil, som er fremstillet ved Formlerne (31) og (32), ved- blivende aftager, naar Antallet af Iagttagelser voxer, og at altsaa Middelværdien af et Antal af observerede Værdier for den søgte Størrelse A, (Formel 30) convergerer imod den sande Værdi for denne Størrelse, naar Antallet af Observationer voxer i det Uendelige. I Reglen finder man nu ikke den sandsynlige Observations- feil uw, ved Hjælp af en Række af særskilte Observationer, men megetmere derved, at man betragter (Å, — a,) som Observations- feillen, efter at man i Forveien har bestemt Å, ved Hjælp "af Formlen (30), og paa denne Maade er det da overmaade let ifølge Formlerne (31) at beregne den sandsynlige Feil, som man begaaer, nåar man tager Middelværdien af en Række af » Ob- servationer istedetfor den søgte Størrelse ÅA,, Formel (30). Tænke vi os udført en Række af » lige gode Observationer til Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse A,, da vil enhver af disse Observationer være belastet med en sandsynlig Feil, om hvis Størrelse vi i Reglen forud ingen Mening have uden den, at den begaaede Feil & ikke overskrider visse Grændser, der ere ligestore, men med modsatte Fortegn, og hvis numeriske Værdi vi ville betegne med u. Indenfor disse Grændser er man altsaa, for en Række af lige gode Observationer, vis paa, at alle de sandsynlige Feil ere beliggende, men man kan umulig vide forud hvilken Plads, indenfor disse Grændser, hver enkelt af Observa- tionsfeilene vil indtage. Udføre vi imidlertid en heel Række af lige gode Observationer, saa vil det vise sig, at Feilene grup- pere sig saaledes, at disse bestandig blive talrigere jo mindre den Værdi er, hvorom de inden visse constante Grændser grup- pere sig, og jeg skal nu søge at løse den Opgave, at bestemme Loven for Talrigheden i Forhold til Feilenes Størrelse. DAT Naar vi til Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse Å, ud- føre r Observationer og for denne successivt finder Værdierne 4 dg 43... 4,, og derefter tage Middelværdien Fa da +a2+as + Søe W 7 Æ istedetfor den søgte Størrelse ÅA,, saa er der, efter hvad der er udviklet, en Sandsynlighed = 2—" for at begaae en Feil = 1. () og almindeligt en Sandsynlighed = FE for at begaae en Feil = 727 == É Fy hvor m betegner en af Værdierne 0, 1, 2, 3...r. Heraf drager jeg den Slutning, at hvis vi udførte 27 Rækker af lige paalidelige Forsøg, hver Række bestaaende af » Obser- vationer, til Bestemmelsen af Størrelsen Å,, og for hver af disse 2"Rækker af Forsøg bestemte Middeltallet, Fe, af de r lige gode Værdier for Å,, saa vilde vi sandsynligviis ved I Række af Forsøg begaae en Feil = I (=) SEE) svede Rækker » ”» » Sjelsedyedej g €) 1 ri r r(r—1) r—4 ( 8 ) n» »” n» » »”» »” » — A — 1452 r r OSFSSRVE [»] Se r—2m s ved ——— Rækker af Forsøg begaae en Feil = — [r—m][m] r = Os SN r(r—1) r—4 8 ) »” ”» » UI »” » » == — . — I tr2 r r 7 Pr: 42 By) » — »” ”» » » » »” == — . — 1 r 7 28 Men denne Lov for Feilenes Fordeling, som saaledes gjør sig gjældende, naar vi betragte Middelfeilene af flere Rækker af lige mange og lige gode Forsøg, maa ogsaa gjælde for de enkelte Forsøg, og jeg troer derfor, at vi maae være berettigede til at antage, at de Observationsfeil, vi begaae, naar vi udføre en Række af r lige gode Forsøg, ville fordele sig paa samme Maade, som ovenfor angivet for Middelfeilene, navnlig i Forhold til Sandsynligheden for hver Gruppe især. Betegne vi altsaa Grændsen for de mulige Observationsfeil ved u, saa kunne vi antage, at Antallet af Observationsfeil, der variere omkring Størrelsen u, vil kunne udtrykkes ved &,—=0c.2— 155 omkring Oste: og almindeligt, at Antallet af Feil, der variere omkring Størrelsen, [r]2—r r—2m « >=; fn = ———. pm vil kunne fremstilles ved 2, == Cc. ————, É [r —m] [m] hvor c er en Constant, som bestemmes derved, at vi skulle have Eee, Men da vi tillige have vr r(r—1) r(r—1:! r Rg Fl eee 2 aeg SER Eg Se saa sees det let, åt c=r, og deraf følger, at Antallet af Feil i den (77+ 1)! Classe kan fremstilles ved: 7. |r] 2—r Belek 99 NE ES ERE DE Ve ES SNERRE (33) (r—m]||[m] hvoraf følger, at æn, s() EetrA", VANDE SN nr MIG (34) rr 2 Med Hensyn paa Størrelsen af de Feil, som ere indbefat- tede i den (m + 1)'? Gruppe af Feil, bemærkes, at Middelfeilen for den hele Gruppe kan, som foran anført, fremstilles ved: r—2m TEE ERE Se] TORE HERE SET LL NET SEE (35) ig og, at denne Gruppe af Feil maa nærmest kunne betragtes som 29 indbefattende alle de Observationsfeil, der ere beliggende imel- lem Grændserne (fx = uw). — Hvis vi i Formlerne (33) og (35) indsætte (m — 7») istedetfor m, erholdes ER EEN FEE ET BE ASER SELEN: (36) og deraf følger, at der er Sandsynlighed for, at Observationsfei- lene ville forekomme Parviis og være af Formen + f%, saa at der til enhver positiv Feil som forekommer sandsynligviis ogsaa findes en negativ Feil af samme numeriske Værdi. Jeg vil nu særskilt betragte Formlerne (33) og (35) i de Tilfælde, hvori r er et ulige Tal og de, hvori r er et lige Tal. I første Tilfælde finde vi, at for r = 2n + 1, kan Formlerne (33) og (35) skrives: (211) [2n + 1] 2—2n+1) FRE FE SAS (33, a) (84 ELL DS SET ENTEN 1 andet Tilfælde, naar r = 2» + 2, kan Formlerne, skrives: — (2n+2) [2n+-2] 2—(2n+2) FE ET ET] mene ok as (33, b) 2: 2—2 fag MESSE 757, ark akser en are. ÅSE (35,b) hvilke Formler fremstille Antallet af sandsynlige Feil og Middel- størrelser af disse for hver enkelt Gruppe af Observationsfeil, naar undtages det Tilfælde, hvori m=n+ 1; thi i dette Til- fælde er f, = 0, hvilket som tidligere bemærket hidrører derfra, at fa er Middeltallet af samtlige positive og negative Observa- tionsfeil, der svare til det mellemste Led af Rækken (17). An- tallet af positive (eller negt.) Feil henhørende til denne Gruppe bliver i Overeensstemmelse med Formlen (23) at fremstille ved 30 ger; 7 (2n+2) [2n+-2] FI | i [n+1] [141] ogaMiddeltallettåt disse Fender tee NERE 1 — (2n ) = | 2 Jr = EET EUR Multiplicere vi Antallet af Feil i enhver af de (r + 1) Grupper med Middelfeilen for hver Gruppe især, saa erholde vi, naar vi betragte det almindelige Led: 2n+1-2m 241] (for r=?n+1) RTE ds nl] 2n4+1 " [2x+1-m][m] " (2n+1)u Cr) 2n+2-2m [2142] E== In 9) u 2-Cr+2) Cm Jm TEDE [21+2-m][m] " . Pn+? )uz (38) (for r=?2n+-2) 1-(21+2) z 2n4+2) - 5 rt fr1= 3 5" rel (9042) 422143) 2131 brusen" Men naar Hensyn tages til Formlerne (8) og (21) erholdes Z'm É (for r=2m+-1) msn Omen z (2n +41) u 9-(2n+1) ) on am ERE ED) såe) De . SGREE (39) (for r=?n+2) re rf = SE ra (2n + 2) u 2-(2nt I) Naar vi nu i Formlerne (39) successive sætle m—=0, 1, 2...n og derpaa adderer alle de erholdte Værdier for æm . fm, såa finde vi, ifølge det Foregaaende, at Summen af alle de positive Feil er lig is, og at altsaa foer nr FIN S == 2n(2n—1 )(2n—2) HE 77 . (2n+1)u 2-01) og for r=2n—+2, sek ?m(2n—1)(2n—n).. kidtedet) %; 8—Uu 753 Pn+2)u SENSE hvoraf følger [nm] [nm] 9 (— TT 2, (rr) (for r= 21) — [mn] [nx] mn] 9 UL 2n "| [2m] SEE (55) (for r=?n + 2) Med Hensyn paa den sidste af disse Formler bemærkes, . (40) at naar vi tænke os den mindste Feil &% at være saa lille, at den 31 . . . 8 « er forsvindende imod Summen s, saa bliver ==, hvilket giver en lavere Grændse for u; tænke vi os derimod % saa 2 ) såa bliver es 22 TEE NENS su 2n+i1? hvilket svarer til en højere Grændse for u; men naar Forsøgenes Antal er nogenlunde stort, saa falde disse Grændser saa nær sammen, at den meg Formel Få uden mærkelig Feil kan stor, at den er lig Middelfeilen ( Sv NU mm], 9 FAR) SE ZSEN TRES ALDE 14 aa 2 ARE (41) Fog] hvoraf vi da kunne beregne Grændseværdien u, uagtet vi ikke kjende u. Men selv uafhængig af om Forsøgenes Antal er lille eller stort, ville vi med en stor Grad af Tilnærmelse kunne be- slemme Størrelsen af den mindste Feil & saåavelsom Feilenes Maxi- mum eller Størrelsen u, navnlig ved Hjælp af de to sidste Form- ler (37) og (40); thi det er klart, at Middelfeilen f,441, Formel (37), stedse maa være meget nær af samme Størrelse som den mindste Feilu, og man maa altsaa, i Særdeleshed naar Forsøgenes Antal ikke er meget stort, med en stor Grad af Tilnærmelse kunne sætte den numeriske Værdi af 7,441 —%, i hvilket Til- fælde den sidste Formel (37) kan skrives: Sy rs —(n+tF ae mu, hvoraf / ÆK — brede, 'É Eee SEN FE KS (42) (2n + 1)+(2n + 2) Men ifølge den anden Formel (40) finde vi fremdeles hvoraf u == Sætte vi altsaa disse to Værdier for w ligestore, saa erholde vi en Ligning, hvoraf findes: + 2Y . . (44) og naar vi da først have fundet = og u, saa finde vi let u ved Hjælp af Formlen (42). Før jeg gaaer over til at vise Anvendelsen af de udviklede Formler paa specielle Exempler, synes det mig interessant at undersøge, i hvilket Forhold den her givne Theori staaer til den almindelige Theori om de sandsynlige Feil. Vi have seet i det Foregaaende, at naar vi udføre » Obser- vationer til Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse og vi der- efter tage Middeltallet af alle de observerede Værdier istedetfor den Ubekjendte, saa er der, ifølge Formlen (12), en Sandsyn- lighed r— 2m r|?2—r 85) San lm — m|[[m for at Forholdet imellem den Feil vi begaae og Grændsen for Størrelsen af den sandsynlige Feil er r — 2m É HE — FE. ): dr ve 1 Pan ERERIERERE (45) hvor m betegner et af Tallene 0,1,2,3...r. Af Formlen (45) finde vi m=— (1—7x) og (r—m) =5 (I +a) Bees BENENE]: og naar disse Værdier indsættes i Formlen (12) erholdes: S,(æ) = — == er (47) Før vi gaae videre, bemærker jeg, at det er bekjendt, at naar 7 betegner et stort Tal, saa har man tilnærmelsesviist HEVET) UREN, SN SER (48) 33 og jeg skal endvidere derved fremhæve, at endskjøndt Formlen (48) kun er exact, naar z er et uendelig stor Tal, saa er Form- len (48) dog stedse tilnærmelsesviis rigtig, naar blot 7 er et positivt heelt Tal, hvilket jeg skal oplyse ved at betragte en Række af Værdier for æ.'" Antage vi saaledes, at % successive har følgende Værdier EA RER de BEN ETOSS saa finde vi de sande Værdier for [7] respective at være: MEE MERE at 24 5 HF 2 08028800 hvorimod vi finde de tilsvarende Værdier for: V2m. ilter — 0,92, 1,91, 5,836, 23,506, 118,02, 3598700, og deraf fremgaaer, hvad jeg vilde vise, nemlig at vi stedse med Tilnærmelse kunne udtrykke [7] ved Formlen (48), naar 7 er et positivt heelt Tal. Men naar vi nu indsætte Værdierne for [r], [+79] og al —2) ] ifølge Formlen (48) i Formlen (47), saa finde vi i EN 2 fis" 1 l HE gr 1 S,(e)=V 2. (I + a) EA an fee ANSET al SAs se VE) hvoraf, idet Log. betegner den naturlige Logarithme og e be- tegner Grundtallet for samme, erholdes Ben VV z .eÅ (5042943) 102 44214 (20-23) Lear] (50) hvilken Formel let kan gives følgende Form r—3 r—5 FS FR : 8,(æ)=V ZL. el BT Ea Ba SN bol0 bor JOE (51) Det maa imidlertid herved bemærkes, at 5, (æ) egentlig fremstiller Sandsynligheden for, at Forholdet imellem Feilen f r— ?2m og dens Grændse u varierer omkring æ= eller Sandsyn- ligheden for, at dette Forhold har en af de Værdier, som ligge ! > kg imellem Grændserne (2+—) og (z—7). og vi maae derfor ogsaa kunne betragte S,(xz) som Summen af Sandsynlighederne, 3 34 der svare til alle de mulige Feil, som kunne tænkes beliggende 1 1 imellem Grændserne (o JK FÅR og (z— 5 )t. Betragtes alle disse Sandsynligheder som ligestore og betegnes deres Stør- relse ved cz), samt antage vi, at der imellem Grændserne (2+ L) og hær hvis Differents el, G) idet & betegner Afstanden imellem Feilene indbyrdes, saa er det Feil, klart, at Ppa=" De (7), som ifølge Formel (51) kan skrives Fr (> ben P(z) = VÆRE = Af Formlen (52) følger, åt naar æ er en lille Brøk, og An- tallet af Forsøg, r, er et stort Tal, såa kan Sandsynligheden for isbs kre FEE (52) at begaae en Feil f = æ.w tilnærmelsesviis fremstilles: SEE EAR VÆR SER se E REE ore 2: (53) sætte vi her 2=12, saa erholde vi filer [RAT ? £ PO GE (& al atten ørker ep dal 05 NERE (54) og denne Formel er, naar æ betragtes som selve Observations- feillen, overeensstemmende med den, ifølge den almindelige Theori om Feilene, fundne Formel (4). Efter hvad her er udviklet er det indlysende, at da Form- len (54) ikkun tilnærmelsesviis fremstiller Sandsynligheden for den begaaede Feil, medens denne Sandsynlighed skarpere er fremstillet ved Formlen (52), saa maa ogsaa de mindste Qva- draters Methode, som er fremgaaet af (54), "betragtes som en Approximation til følgende Methode, som vi kunne udlede af Formlen (52) paa samme Maade, som de mindste Qvadraters Methode udledes af Formlen (54). : Jeg vil, for at fremstille denne Methode, som man maaskee kunde kalde de sandsynligste Feils Methode, antage, at et Antal variable Størrelser æ, y...t afhænge af hinanden efter følgende Lov BE PERS ER Mu as MORNTAR (55) 35 hvor p, 9, ... ere Constanter, til hvis Bestemmelse » Observa- tioner ere udførte, der have givet lige saamange sammensva- rende Værdier for æ,%y,...t. Indsætte vi disse observerede Værdier i Betingelsesligningen (55), såa erholde vi til Bestem- melsen af de ubekjendte Størrelser p, g,..., hvis Antal natur- ligviis forudsættes at være mindre end nm, følgende numeriske Ligninger: a44.2+6,.94+...— mm, =%4 dg P+b,.97f...— mM, = 9 an. P+ br. 9 +... — My = Un), idet %4 Yo + -- Un betegne de forskjellige Feil. som hidrøre der- fra, at vi tage de observerede Værdier (a,6,...m) istedetfor de sande Værdier af x, y...t. Opgaven bliver altsaa, at bestemme Constanterne p, g,... saaledes, at det af disse Constanter resulterende System af Feil, U, Ug + - Un, erholder den højeste Grad af Sandsynlighed for sig; thi de Værdier for p, 9,..., som opfylde denne Betin- gelse, ere aabenbart de sandsynligste, som kunne findes. Ved nu at betragte Formlerne (50) sammenlignet med (52), ved derbos at betænke, at idet vi betragte Afstanden & imellem de i hvert enkelt Tilfælde mulige Feil som meget lille og altsaa de forskjellige Værdier af 7, der angive de enkelte numeriske Ligningers forskjellige Grad af Paalidelighed, som meget store Tal, hvilke vi for de forskjellige Ligninger respective ville be- tegne ved 7, 7,...7x, såa bliver det indlysende, at vi ville erholde de søgte sandsynligste Værdier for p, 9, ..., naar vi sætte: y = 7;[( +x,)Log.(1 +2,) + (1 —x,)Log.(1 —x2,)] + r.,[(I + x,)Log.(1 + 7,) + (1 —x,)Log.(1—z,)] + rn[(d + 7») Log.(1 +27) + (1 —x,) Log.(1 — x,)], Li af dug Un 2 hvor 7, ==, gen.) fr rn Cn FE 408 derpaa bestemme 32 36 dy dg udføre de antydede RE og altsaa bestemme Diffe- P, qg, ... saaledes, at SE =0, $=0,0.s. v. Men naar vi rential-Coefficienterne af w respective med Hensyn paa Stør- relserne p, 9, .... og vi derpaa sætte enhver af disse liig Nul, da erholde vi ligesaa mange Betingelsesligninger, som der fin- des ro nemlig: dre Jog ENE Sorg ESS HD) rl Få, 2-log en + …7ndn .log en 0,f ele: idet log betegner en hvilkensomhelst Logarithme. Antage-ivi nu foreløbig; at; alle Feilene 2, 29. nr, ere saa smaa, at vi kunne udelade de høiere Potentser af disse Feil i Sammenligning med den første Potents, saa reduceres Lignin- gerne (57) til de fra de mindste Qvadraters Methode bekjendte Betingelsesligninger: ' Mad SUT ode Ho TRY Sera El 5817158) ER EEN EN ESTERE AD) etc. hvoraf man altsaa paa almindelig Maade kan finde de tilnær- melsesviist rigtige Værdier for p, g, etc. i Hvis vi altsaa foreløbig bestemme Feilene %, %, ...- Un, ifølge de mindste Qvadraters Methode, Formlerne (58), og ved Hjælp af de saaledes fundne Værdier for %, %, ..- %n bestemme disse Feils Grændseværdi u, ifølge Formlerne (40), tilligemed Værdierne af følgende Factorer: 1+æ, 1 1+en - (4 Hr 2 == oe. . (59) OP == == — Seler n e; l Jrær WE log = FRR ER saa indsee vi let, at Betingelsesligningerne (57) med en stor Grad af Tilnærmelse kunne skrives: | LEE EET Er Eee EEN (Je EEN EEN SE IE (0). eter . (60) NA 37 hvoraf man da finder de sandsynligste Værdier for de søgte Constanter p,g,... med samme Lethed, som ifølge de mindste Qvadraters Methode. Jeg skal heraf fremhæve det særdeles interessante Resultat, at. den sandsynligste Værdi for en ubekjendt Størrelse &, for hvilken man ved x ligegode Observationer successivt har fundet Værdierne &4 &, &z .... ny ikke, som man hidindtil har an- faget, er udtrykt ved Middeltallet af de observerede Værdier, nemlig; Ogre Pe TE CE ar On n , men derimod ved: Ahesee eee ER UNS En NR ARE St (61) nm se OLED Som en Mærkelighed, der yderligere kan tjene til at belyse de sandsynlige Feils Natur, skal jeg derhos fremhæve, at i det betragtede Tilfælde, hvor vi have C— 0; Uj ir gad mk Wo: åt 0 Uz a — Og = U3 BEDE Un « — dn — Un MII: kan Betingelsesligningen for den sandsynligste Feil, Formel (57), exact fremstilles ved (1+2,) (122) (14-23)... (1+2n) = (1—2,) (1—2,) (1—2,).… (1—21), der ogsaa kan skrives (r,+ 7, RE rn) 4 (1702 xx, 7274 + 2.) + (7172737, 75 + 247273 74 æg +...) = 0... (62) —+ etc., hvor alle Leddene ere af ulige Grad med Hensyn paa Feilene. Denne Ligning opløst med Hensyn paa & har altsaa, eftersom n er et ulige eller et lige Tal, respective n eller (n—1) Rødder, hvoraf idetmindste .een er reel, og der gives saaledes efter 38 Formen ikke blot een Værdi, men meget mere respective » og (n—1) Værdier for &, der have den høieste Grad af Sandsyn- lighed for sig. — For at lette Beregningen har jeg til Slutning i den ved- 1+x 1—æx føjede Tabel angivet Værdiei af Factoren c= log SVa- rende til en Række af Værdier for æz. — Som det vil erindres har jeg tidligere viist"!), at man i saa- danne Tilfælde, der ikke kræve den yderste Grad af Nøiagtig- hed, til Bestemmelsen af Constanterne p, g, ... kan betjene sig af den af mig fremstillede approximative Mindste-Qvadrant- Methode, hvis Fortrin er begrundet i dens Simpelhed; jeg troer nu påa den anden Side at have viist, at man, hvor der er Spørgsmaal om den yderste Grad af Nøiagtighed, ikke kan blive staaende ved Resultatet efter de mindste Qvadraters Me- thode, men bør gjennemføre Beregningen efter den her frem- stillede Methode for de sandsynligste Feil, og jeg skal dertil endnu blot føje den Bemærkning, at det fremgaaer af det Ud- viklede, at man i mange Tilfælde ikke tør gjøre Regning paa større Nøiagtighed ved Anvendelsen af de mindste Qvadraters Methode end ved Anvendelsen af den approximative Methode, navnlig, naar ikke alle Størrelserne æ4 7, ...æx ere meget smaa. Ved de i det Foregaaende udviklede Formler vil man be- mærke, at de egne sig særdeles for Beregning ved Hjælp af Logarithmer, forsaavidt vi ikke kunne finde de søgte Størrelser ved simple Additioner og Multiplicationer etc. Men da der i de fleste af disse Formler indgaaer en Factor af Formen [7]=1.2.3… 7, saa har jeg til Slutning vedføiet en Tabel, som angiver Værdien af den briggiske Logarithme af [], svarende til en Række af Værdier af z, hvorom der hyppigst vil blive Spørgsmaal og hvor- ved Beregningerne betydeligt lettes. I samme Tabel har jeg desuden angivet Værdierne af den briggiske Logarithme af Stør- 1) Videnskab. Selsk. Oversigter for 1857, S. 52. A 39 relsen 27, som ligeledes finder Anvendelse ved de forekom- mende Beregninger. Til yderligere Lettelse har jeg endelig i [2m] 2—?2n 1/,3.5.,,(2%x—1) samme Tabel tilføjet Værdierne for - ENE ” Å [mn] [n] VE bur 1 2 svarende til forskjellige Værdier af x, hvorved Beregningen ved Hjælp af Logarithmer væsentlig indskrænkes. Anvendelsen af de i det Foregaaende udviklede Formler er saa simpel, at jeg ikke troer det nødvendigt at tilføje noget desangaaende og skal derfor indskrænke mig til at anføre et Exempel, hentet fra Nivellementet- over Kjøbenhavn, som kan tjene til Sammenligning imellem Resultaterne af den her udvik- lede Theori af de sandsynlige Feil og den almindeligt be- kjendte. Ved at gaae ud fra Vandmærket paa Gammelholm blev blandt andet følgende Række af faste Nivellemenspunkter be- stemte: i. For Højden af Pladen Nr. 2 paa Gammelholms Muur fandtes ved 5 Nivellementer følgende Værdier: a, = 9,655 Fod 0. d. V. dg = 9,650 « » da = 9,655 » » 4 = 9,663 » D dG, = 9,670 » » ; 18,293 E É Middeltallet z = ZYÉ — 9,6586 Fod 0. d. V. Heraf findes æ — a, == 0,0036 æ — de —= 0,0086 æt — a3 = 0,0036 æ — da = — 0,0044 ct —a, = — 0,0114 hvoraf s =— 0,0816 og Middeltallet — = 0,00632, 40 [2112—2n For dette Tilfælde er me — 0,375 = Z, og vi finde alt- lå LA saa den sandsynlige Feil ifølge den første Formel (51) at være == + 0,00237 Fod. Beregne vi derimod den sandsynlige Feil ifølge Formlen (3), saa finde vi denne — + 0,0048. 2. Høiden af Pladen Nr. 67 påa Kongens Nytorv bestemtes derefter ved Hjælp af 5 Nivellementer; dens Beliggenhed fand- tes at være æ = 9,0838 Fod 0. d. V., og Observationsfeilene fandtes at være: c — 41. — 0,0062 co —0,,—= — 0,0022 x— ad, = — 0,0092 t—a, == 0,0108 x —a, = 0,0058 hvoraf s= 0,0342 og Middelfeilen —— 0,00684. Den sandsynlige Feil findes herefter = + 0,00256 Fod, hvorimod denne Feil, beregnet efter Formlen (3), vilde være |, = + 0,0048. 3. Høiden af Pladen Nr. 6, Hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade, bestemtes herefter ved Hjælp af 6 Nivellementer; dens Beliggenhed fandtes at være z— 13,5977 Fod 0. d. V. og Feilene vare == 400017 ct — ad, = — 0,0013 xæ — da, = — 0,0073 æ — da, = — 0,0023 20 ==" 0,0067 æ— ag = 0,0027 hvoraf s= -0,0220, og i Henhold til den anden Formel (31), idet 41 s—u — 0,0220—0,0013 (2nj2—2n 3 ERNA 6 == ,00345 Æ08 mme 8 finde vi den sandsynlige' Feil = + 0,00127 Fod. Beregne vi derimod den sandsynlige Feil ifølge Formlen (3), saa finde vi denne = + 0,00295. 4. Højden af Pladen Nr. 68 paa Hjørnet af Bredgaden og Kongens Nytorv bestemtes. derefter ved Hjælp af 5 Nivellementer ; dens Beliggenhed fandtes at være z = 12,065 Fod 0. d. V., og Observationsfeilene vare: 707 == 0,005 == 05000 x — 0, =— — 0,010 æ—04— 0,005 c—05,— 10,000 hvoraf s= 0,020 og Middelfeilen —— 0,004. Den sandsynlige Feil findes herefter = + 0,0015 Fod, ime- dens den efter Formlen (3) vilde være = + 0,0037 Fod. 3. For Pladen Nr. 74 i Bredgaden Nr. 190 fandt jeg paa lignende Maade af 5 Nivellementer, at Højden over dagligt Vande var æ == 11,0388 Fod samt ' xæ— aa, = 0,0138 æ — a, = — 0,0052 NEED Up æ — 44 = (,0078 ct — aa, = —(,0052 hvoraf s—0,0432, —— = 0,00864 | og den sandsynlige Fejl = +0,00324 Fod, hvorimod denne efter Formlen (3) vilde være = + 0,0062 Fod. fz… skål 6. For Pladen Nr. 77 i Bredgaden Nr. 179 fandt jeg- der- efter ved 5 Nivellementer Højden at være æ —= 9,6606 Fod over dagligt Vande og Feilene at være co — 4; = — 0,0024 ax — 3 ==. -0,0066 c— 0, = 0,0106 co — 44 = — 0,0194 æ — ag == 0,0056 hvoraf s— 0,04466, —— —= 0,00892 5 og den sandsynlige Feil = + 0,00335 Fod, hvorimod denne ifølge Formlen (3) vilde være = + 0,0074 Fod. 7. For Pladen Nr. 84 i Bredgaden Nr. 182 fandt jeg af 5 Nivellementer Høidebeliggenheden at være z = 10,088 Fod 0. d. V. og Observationsfeilene at være æ — a, = — 0,008 o— 4 0,017 æ — d3 = — 0,004 æ—a;—= — 0,002 æ — ag = — 0,003 hvoraf s=— 0,034, —— 0,0068 og den sandsynlige Feil = + 0,00255 Fod, hvorimod denne efter Formlen (3) vilde være = + 0,0058 Fod. Endelig 8. For Pladen Nr. 82, Hjørnet af Bredgaden og Toldbod- veien, fandt jeg ved 4 Nivellementer, at Høidebeliggenheden var x — 11,0692 Fod o0.d. V. og at Feilene vare følgende: ed; == 0;0082 æ — dg = — 0,0018 æ — a&, = 0,0032 x — 44 = — 0,0098 hvoraf s—= 0,0230, og da vi i dette Tilfælde s—% 0,0230 —0,0018' . EGE E Rn = 0,0053, 2] 2—2n have - inl[ mn] 43 saa finde vi den sandsynlige Feil ved Pladen Nr. 82 imod Pla- den Nr. 84 at være = +0,00265 Fod, hvorimod denne Feil efter Formlen (3) vilde være = + 0,0045 Fod. Beregne vi nu de sandsynlige Feil, som hefte ved Høide- angivelserne for de forskjellige Nivellementsplader, ved Hjælp af de ovenfor fundne sandsynlige Feil i Højidebestemmelsen af et følgende Punkt imod det Foregaaende, saa erholde vi følgende Resultater: Den sandsynlige Feil, | Den sandsynlige Feil, Niellemente beregnet, ifølge den beregnet, ifølge den her udviklede Theori, | almindelige Theori, pladens Nr. ved Hjælp af Formler- | ved Hjælp af Formler- ne (16), (25) og (31). | ne (2) og (3). | | 2 FE 0,00237 Fod. BE 0,0048 Fod. 67 SE 0,00256 » SIE 0,0068. » 6 a= 0,00310 » SE 0,0074 » 68 GE 0,00322 » SIE 0,0083 » T4 + 0,00410 » + 0,0103 » 77 + 0,00488 » + 0,0127 » 84 SfE: 0,00526 » TE 0,0140 » 82 + 0,00569 » +0,0147 » og det viser sig heraf, at den sandsynlige Feil er betydeligt mindre end man efter den almindelige Theorie maatte antage. Betragte vi de enkelte Høidemaalinger i et af de anførte Tilfælde, f. Ex. dem til Bestemmelsen af Pladen Nr. 2, og antage vi, at ikkun Middelfeilen == 0,00632 og Observationens Antal r—5 ere kjendte, saa ville vi dog i Henhold til Formlerne (40) (33, a) og (35, a) være istand til at bestemme, deels Grændsen for de sandsynlige Feil, deels Antallet af disse Feil, tagne grup- peviis efter Feilenes Størrelse. Ifølge Formlen (40) finde vi nemlig Grændsen for de sandsynlige Feil at være 44 8 up = 7 + 0,00632 = 0,01685'. og naar denne Værdi indsættes i (35. a) og det derhos be- mærkes, at her er n— 2, såa erholde vi 5 — 2m Fm = 0,01685 . —=, hvor m=0, 1, 2, 3, 4 eller 5. Indsætte vi nu efterhaanden disse Værdier for m i Udtrykket for fx saavelsom i Udtrykket for 2%» Formel (33. a) erholdes Fy = 0,01685 og &, = 0,16 fa OLOF KOS Fa = 0,00337 — &, = 1,6 Ffs = — 0,00337 — &, =1,6 fy = — 001011 — 0, == 08 f, = — 0,41685 — &, = 0,16 og uden Hensyn til Fortegnet finde vi altsaa følgende Fordeling: Feilenes | Feilenes I Virke- Antal. Størrelse. ligheden. 2a, = 0,3 |0,01685 9: beliggende imellem Balle Ingen. i Mena | V SK 0,01348 Naser targ6; å r i HEN MH 0,0086 i å 0,00674 |(— 0,0114 | 0,00674 0,0036 aq, = 3,2 |0,00337 - — == …… 0,0036 ET 0,00000 |[— 0,0044, hvoraf sees, at der er fuldstændig Overeensstemmelse med selve Forsøgenes Resultater. En ganske lignende Overeensstemmelse erholde vi for Nivellementspladen Nr. 67 og vi ville nu blot til Slutning undersøge Forholdene ved Nivellementspladen Nr. 6, idet vi ville betragte Forsøgenes Antal, 2n + 2 = 6 og Middel- feilen = FEDE ma =—'0,00367, som de eneste bekjendte Størrelser. Vi bemærke strax, at vi her have mm BE N=2, som ind- 2n] > 45 sat i Formlen (44) giver = — 0,473 og u = 0,0104, og naar Værdien for == indsættes i (42) erholdes u — 0,0013, som netop er den Værdi for den mindste Feil, Formlerne (33. b), (35. b) og deling af Observationsfeilene : som Maalningen gav. Ifølge (37) finde vi nu let følgende For- Feilenes I Virke- ASET Feilenes Størrelse. ligheden. 2, = 0,18 (f4== u =0,0104 9: beligg. imell. nn As Ingen. 0,0087 0,0087 |(f— 0,0073 440.0090 - mee 0053 HR 0,0067 0,0053 |f+ 0,0027 2 = 2,82 |f, = tu =0,0035 - - dl kg id 0,0028 0,0018 |(+ 0,0017 — 1,88|f,= u =0,0013 - — rt i 0,0013, hvis Overeensstemmelse med Virkeligheden er indlysende. Spørge vi om Sandsynligheden for, ved en bestemt Obser- vation, at begaae en Feil f,, da er denne ifølge (34) — =— f. Ex. Sandsynligheden for i ovenanførte Tilfælde ved en Observation at begaae en Feil = 0,0035 er = — = 0,24; Sandsynligheden for at 43 Feilen kun er = 0,0013 vil serndd være == 0,15, og man kan altsaa vædde 24 imod 15, at Observationsfeilen vil være 0,0035 istedetfor 0,0013. 0,3010300 0,7781513 1,3802113 2,0791813 28573326 3,7024306 | 4,6055206 5,5597631 6,5597631 7,6011558 | 8,6803370 97942804 | 10,9404084 |12,1164997 | 3,3206197 14,5510686 15,8063411 17,0850947 18,3861247 | 19,7083440 21,0507667 | 22 4124945 26,6056199 28,0369828 | 29,4841408 30,9465388 32 4236601 0,0000000 | — log 2—i Ø log [2] — log 2—i 0,3010300 51 33,9150218 | 9,3319300 0,6020600 32 35,4201718 | 9,6329600 0,9030900 33 36,9386857 | 9,9339900 1,2041200 34 38,4701646 | 10,2350200 1,5051500 35 40,0142326 | 10,5360500 1,8061800 36 41,5705351 | 10,8370800 21072100 37 43,1887368 |11,1381100 2,4082400 38 | 44,7185204 | 11,4391400 27092700 39 46,3095850 |11,7401700 3,0103000 40 47,9116450 | 12,0412000 3,3113300 4l 49 5244289 | 12,3422300 3,6123600 42 51,1476782 | 12,6432600 3,9133900 43. |52,7811467 | 12,9442900 42144200 44 54.4245994 | 13,2453200 4,5154500 45 56,0778119 | 13,5463500 48164800 46 57,7405697 | 13,8473800 3,1175100 AT 59,4126676 | 14,1484100 5,4185400 48 61,0939088 | 14,4494400 5,7195700 49 62,7841049 | 14,7304700 6,0206000 50 | 64,4830749 |15,0515000 6,3216300 51 66,1906451 |15,3525300 6,6226600 52 67,9066484 | 15,6535600 6,9236900 53 69,6309243 | 15,9545900 72247200 54 71,3633181 | 16,2556200 7,5257500 35 73,1036808 | 16,5566500 7,8267800 56 74,8518688 | 16,8576800 8,1278100 bål 76,6077437 | 17,1587100 8,4288400 538 |78,3711717 |17,4597400 8,7298700 59 |80,1420237 |17,7607700 9,0309000 60 81,9201750 | 18,0618000 bservationernes ” Antal 2n+1, r=2n—+2 & (vd (vx & & 10 & 12 & 14 & 16 « 18 & 20 & 22 & 24 2å & 26 ZUR 28 296.30 Hk 31.6 32 33 & 34 35 & 36 37 & 38 39 & 40 ål & 42 43 & 44 45 & 46 4T & 48 49 & 50 51 & 52 53 & 54 55 & 56 57 & 58 59 & 60 61 & 62 [2x] 2—2n 0,3125000 0,2734375 0,2460938 0,2255859 0,2094727 0,1963806 0,1854706 0,1761971 0,1681882 0,1611803 0,1549810 0,1494460 0,1444645 0,1399499 0,1358338 0,1320606 0,1285853 0,1253707 0.1223857 0,1196042 0,1170041 0,1145665 0,1122752 0,1101161 0,1080769 0,1061470 0,1043169 0,1025782 0,00 0,05 0,10 075 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 | 0,60 0,65 | 0,70 0,75 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 0,8686 0,8696 0,8714 0,8753 0,8804 0,8874 0,8961 0,9070 0,9199 0,9356 0,9542 0,9766 1,0036 1,0360 Differents. 0,0010 0,0018 0,0039 0,0051 0,0070 0,0087 0,0109 0,0129 0,0157 0,0186 0,0224 0,0270 0,0324 0,0402 0,0506 0,0660 0,0897 0,1383 0,2536 [se] 48 I Mødet blev fremlagt: Fra UInstitut de France. Mémoires de [Institut Imperial de France, Académie des inscrip- tons et belles lettres Tome 16. P. 1. Tome 18. P, 1. Tome 19. P: 1—92:; Tome 20. Pr2; Tome 2486051. Parisy 11850575 Fra Baron Cauchys Familie. Lettre de M. Biot A, M. de Falloux Membre de I' Académie Francaise. Paris 41857: Fra Accademia Borbonica i Neapel. Memorie dell Reale accademia delle science dal 1852 in avanti Vol. I. Fase 2. Napoli 1857. Fra Naturforschende Gesellschaft t Halle. Abhandlungen der naturforschenden Gesellschaft zu Halle. Band IV. Heftl. Halle 1856. Fra Fiirstlich Jablonowkische Gesellschaft + Leipzig. Pescheck. Die Båhmischen Exulanten in Sachsen. Leipzig 1857. 49 Mødet den 126 Februar. Skildring af Veirliget i 185% i Danmark, Norge og Sverrig. Af Professor P. Pedersen. Danmark. I Kjøbenhavn har Vinterens Middeltemperatur været —0?,15, hvilket er ikkun lidt over Gjennemsnitstemperaturen for denne Aarstid (—0? 28); den har altsaa i Aar været en Middelvinter. For- delingen mellem de enkelte Maaneder er følgende : for December + 12,50, for Januar —17,87 og for Februar —0?,07. Den var- meste Vinter, som er indtruffen i de 71 Aar, for hvilke man har Iagttagelser fra Kjøbenhavn over Vinterens Middeltempera- tur, var 1821—22 (+-2",47, den koldeste 1829—30 (—3?,41. Den varmeste Dag var den 7de December (77,40), den koldeste den åde Januar (—77,40); den højeste Middeltemperatur af et Døgn har været +87,16 (den 18de Decbr. 1814), den laveste —13?,67 (den &de Februar 1799). Middeltemperaturen af Vandet ved Trekroners Batteri var i Gjennemsnit af hele Aarstiden +2?,02, i December + 29,65, i Januar + 17,65 og i Februar + 19,71. Højden af den Vandmængde, som er falden i Vinteren, er paa det Nærmeste 43 Tomme (53,87 franske Linier), hvilket er lidt mindre end Gjennemsnitshøiden for denne Aarstid efter 34 Aars Iagttagelser (58'”,71). Forskjellen mellem de enkelte Maa- neder har været følgende: i Decbr. +8'",49, i Januar —3"",28 og i Februar —10'",05. Fordeelt mellem de enkelte Arter af Nedslag kommer paa Regn 28"",08, paa Snee 23'",22, paa Regn med Snee 1,77, paa lisslag 0'”,13 og paa Støvregn 0”",67. Den største Højde, som er forekommen i en Vinter, er 133'”,11, den mindste 17'”,68 (1831—32). Antallet af de Dage, paa hvilke Nedslag har fundet Sted, er 59, hvilket er 12 flere end 4 30 Gjennemsnitsantallet, som er 47; Nedslaget har altsaa været hyp- pigt. Fordelingen mellem de forskjellige Arter af Nedslag har været følgende: for Regn 19, for Snee 27, for Regn med Snee 5, for lisslag 3 og for Støvregn 5. Det største Antal af Dage med Nedslag i en Vinter, som er forekommen i 34 Aar, er 61 (1845—46), det mindste 22 (1831—32). Vindretningen har i Vinteren været fremherskende sydlig, idet Antallet af de sydlige Vinde har været dobbelt saa hyppigt som det af de nordlige. Stærk Blæst med Torebet-Mersseils- Kuling er forekommet 2 Gange, mellem den 4de og dte Januar og mellem den 12te og 13de Februar, Storm med Klodsrebet- Mersseils-Kuling mellem 20de og 22de December. Middeltemperaturen af Vaaren i 1857 har i Kjøbenhavn været 47,43, hvilket er 09,23 mindre end Gjennemsnitstempera- turen for denne Aarstid (+47,66); i Marts var Forskjellen + 0,22, i April 02,92 og i Mai 09%,0; -April var altsaa den koldeste Maa- ned, og det Samme gjælder tildeels om den første Halvdeel af Mai. Den varmeste Vaar var den i 1798 (+67,96), den koldeste den i 1771 (29 55). Den varmeste Dag var den 25de Mai (+157,80), den koldeste den 10de Marts (—39,534); den højeste Middeltem- peratur, som er forekommen i de 74 Aar, for hvilke Iagttagelser haves for Kjøbenhavn, var 172,37 (17de Mai 1788), den laveste —112%21 (12te Marts 1845). Den 23de April var Middeltempe- raturen —07,40, hvilket ikke nogensinde er forekommet saa langt henne i Maaneden; ogsaa var Thermometret endnu den 6te Mai om Natten under 0?. Middeltemperaturen ved Trekro- ners Batteri var i Gjennemsnit af Aarstiden +622, i Marts +179,9, i April +37,8 og i Mai +97. Den lave Middeltempe- ratur i April og i den første Halvdeel af Mai bidrog naturligviis til, at Vaarplanternes Blomstring og Træernes Lovspring kom seent, hvilket vil sees af følgende Sammenstilling: = 51 rr RE SSR SENSE ER nn st ER SEES ER Vaarplanternes Blomstring og Træernes Løvspring. Middeltid. 1857; Espatica frileba 253 558 510 April 8 | April 19 Violasodorataygt St ga eg — 7 — — Ånemone nemorosa...... — 16 — — Leontodon Taraxacum ....) Mai 14 Mai 17 Æsculus Hippocastanum ...f — 4 — 13 Åcer pseudoplatanus ..... — 14 ==] Firus sylvaticd rss y gns sg — 12 — 20 Ulmus7campesfris;.33 45 lsse Ku 117 — 22 Populus pyramidalis...... — , 19 — 31 LE RENS FSR SEESEESTEN PRES .…f| — 19 — 21 Iudlansne dda ryg k rt» 125 — 28 OYerCUussRODKT 3 SN As ss dl — 29 — 31 Ecaxinus;.excelsiog "5 5357. —€ 26 — 31 Træernes Blomstring. - Middeltid. 1857. Umus camp es iris rs April 27 | Mai 3 Erasinussercelsion værst Mai 16 — 22 Aesculus Hippocastanum ... re BE DYD] Acer pseudoplatanus ..... — — Juni 3 Heraf fremgaaer, at Forskjellen er størst, naar Blomstringen eller Løvspringet efter Middel: kommer tidlig, og mindre naar det kommer seent. ”«”—m—TMTEEEE———————— Trækfuglenes Ankomst. Middel. 1857. Valen ner DSN Ar JSRbEl Mai 8 Mai 14 IRENE SPRE. UMA KEE VDE SE — 12 — II! Nattergalenies "fe ME — 11 == < 52 Høiden af den Vandmængde, som er falden i Vaaren, har været omtrent 3: Tomme (437,86 franske Linier), hvilket er en Deel mindre end Gjennemsnitshøiden for denne ÅAarstid efter 34 Aars Iagttagelser (51””71). Forskjellen har for de enkelte Maa- neder været følgende: for Marts —3'",14, for April +8'"",52 og for Mai —13'",23; April har altsaa været den fugtigste, Mai den tørreste. Fordeelt mellem de forskjellige Arter af Nedslag kommer der paa egn 34'”,44, paa Snee 4'",01, paa Regn med Snee 47,09 og påa Støvregn 1'”,32. Den største Vandhøide, som i 34 Aar er forekommen i en Vaar,« er 181,71 .i 1817, den mindste 15'”,38 i 1806. Antallet af de Dage, hvorpaa Ned- slag har fundet Sted i Vaaren 1857, er 45, hvilket er 5 større end Gjennemgsnitsantallet. Forskjellen i de enkelte Maaneder har været følgende: i Marts +2, i April +8 og i Mai —5. Fordelingen mellem de forskjellige Arter af Nedslag har været følgende: med Regn 28, med Snee 7, med Regn og Snee 4, med Regn og Hagl 1 og med Støvregn 5. Det største Antal af Dage med Nedslag, som i 34 Aar er forekommet i en Vaar, er 60, det mindste 17. Vindretningen i Vaaren har været fremherskende østlig, idet Antallet af de østlige Vinde har været 3 Gange saa stort, som det af de vestlige. Storm med Klodsrebet-Mersseils-Kuling er forekommen 2 Gange, den ene Gang mellem den Øde og 10de Marts, den anden den 23de April. Stærk Blæst med Rebet- og Torebet-Mersseils-Kuling er forekommen 3 Gange, den 6le, den åte og mellem den 20de og 22de Marts. Middeltemperaturen af Sommeren har i 1857 i Kjøbenhavn været +147,17, hvilket er omtrent een Grad højere end Gjen- nemsnits-Middeltemperaturen af denne Aarstid (+ 132,24); Som- meren har altsåa i 1857 været varm. Forskjellen ved de enkelte Maaneder var følgende: ved Juni +0932, ved Juli —02,09 og ved August + 17,97; Slutningen af Sommeren var altsaa den varmeste Deel. Den varmeste Sommer, der har været i de 74 53 Aar, for hvilke man har Iagttagelser fra Kjøbenhavn, er den i 1826 (+15?,77), den koldeste den i 1840 (+109,63). Den var- meste Dag var den ste August (+179,66), den koldeste den 12te Juni (+89,16).. Den højeste Middeltemperatur, som er forekommen i dette Tidsrum var + 217,30 (9de Juli 1826), den laveste +42,10 (4 Juni 1805). Middeltemperaturen af Vandet ved Trekroners Batteri har i Gjennemsnit af hele Sommeren været 139,64, I Juni +12961, i Juli +13%,61 og i August +147,68. Højden af den Vandmængde, som er falden i Kjøbenhavn i Sommeren 1857, er lidt over 3 Tommer (39,56 franske Linier), hvilket er mindre end Halvdelen af Gjennemsnitshøiden for denne Aarstid (79'”,98); Sommeren har altsaa været meget tør. For- skjellen for de enkelte Maaneder er følgende: for Juni —17'",32, for Juli —13'7,32 og for August —10'”,07; Juni hår altsaa været den tørreste og August den mindst tørre. Fordeelt mellem de enkelte Arter af Nedslag, kommer der paa Regn 37””,24, paa Regn med Hagl 1'”,72 og paa Støvregn 0'",60. Den største Vandhøide, som i 34 Aar er forekommen i en Sommer, er 209" 14 i 1817, den mindste 24'”,76 i 1821. Antallet af Dage med Nedslag har i Sommeren” været 28, hvilket er lidt over Halvdelen af Gjennemsnitsantallet for denne Aarstid (46). For- skjellen i de enkelte Maaneder er følgende: i Juni —8, i Juli —3 og i Åugust —T, altsaa størst i Juni, mindst i Juli. For- deelt mellem de forskjellige Arter af Nedslag kommer der paa Regn 24, paa Regn med Hagl og paa Støvregn 3. Det største Antal af Dage med Nedslag, som i 34 Aar er forekommen i en Sommer, er 63 (1828), det mindste 18 (i 1834 og 1835). Vindretningen i Sommeren 1857 stemmer paa det Nær- meste med Gjennemsnitsretningen for denne Åarstid; stærk Blæst er ikke forekommen. Middeltemperaturen af Høsten var i 1857 +82,11, hvilket er over een Grad højere end Gjennemsnits-Middeltemperaturen for denne Aarstid (67,97); Høsten har altsaa været varm; For- 54 skjellen ved de enkelte Maaneder var følgende: ved September +1?,24, ved October + 17,79 og ved November —17,89. Den varmeste Høst, som er forekommen i de 72 Aar, for hvilke man har Iagttagelser over Middeltemperaturen i denne Åars- tid var den i 1801 +8?,65, den koldeste i 1774 (+ 49,79). Forskjellen i de enkelte Maaneder var følgende: ved September +19,24, ved October +17,79 og November —17,89. Den var- meste Dag var den den Septhr. (+167,36), "den koldeste den 27de Novbr. (—0?,79)... Den højeste for et Døgn angivne Tem- peratur i det nævnte Tidsrum var 20217 (den 2den Septbr. 1826, den laveste —6?,74 (den 21de Novbr. 1774)... Med Hensyn til Middeltemperaturen af September maa det bemærkes, at den efter den 12te begyndte at aftage, og at dette vedblev indtil den 23de, da den igjen tiltog. Middeltemperaturen af Vandet ved Trekroners Batteri har i Gjennemsnit af hele Aarstiden været 82,49, altsaa omtrent 07,5 højere end Luftens, i September og October var Temperaturen af begge paa det Nærmeste den samme, men i November var Vandet en halv Grad varmere end Luften. Den Mildhed i Luften, som udmærkede Høsten, bidrog ogsaa til, at Løvfaldet indtraf meget seent, endnu den 8de November havde Træerne i Dyrehaven fuldstændig deres Løv, og selv ved Slutningen af denne Maaned var der "endnu endeel Løv påa Træerne ved Kjøbenhavn. Høiden af den Vandmængde, som er falden i Kjøbenhavn i Høsten 1857, er lidt over 3 Tommer (40'”,83), hvilket er en Deel over Halvdelen af Gjennemsnitshøiden for denne Åarstid (71,90); Forskjellen i de- enkelte Maaneder er følgende: i Sep- tember —11'",2, i October +8'",4 og i November —10'"",47, Den største Vandhøide, som i 34 Aar er forekommen i en Høst. er 150'”,15 (1819), den mindste 26"",86 (1788). Fordeelt mellem de forskjellige Arter af Nedslag kommer der paa Regn 37,05, paa Regn med Hagl 1”",20 og paa Støvregn 4,18. Antallet af Dage med Nedslag har været 47, hvilket er 1 mindre end ved 55 Gjennemsnitsantallet (48). Fordeelt mellem de forskjellige Arter af Nedslag kommer der 35 paa Regn, 1 påa Regn med Hagl og 11 paa Støvregn; efter Gjennemsnittet er Fordelingen føl- gende: for Regn 41, for Snee 1, for Regn med Snee 1, for "Regn med Hagl 2 og for Støvregn 3. Det Sidste har altsaa i Aar været hyppigere end efter Gjennemsnittet, hvilket hidrører fra November. Det største Antal af Dage med Nedslag, som i 34 Aar er forekommen i en Høst, er 66 i 1840, det mindste 20 i 1788. Vindretningen i Høsten 1857 har kun deri afveget fra Gjen- nemsnits-Vindretningen for denne ÅAarstid, at Forholdet mellem Antallet af de sydlige Vinde og det af de nordlige var som 3 til 1, medens Gjennemgsnittet giver 2 til 1. Stærk Blæst er kun forekommen 3 Gange, mellem den 18de og 19de September, den 18de October og mellem den 23de og 24de November, hver Gang kun med Rebet-Mersseils-Kuling. Tordenveir er forekommen 9 Gange i Sommeren 1857, 1 Gang i Juni, 4 Gange i Juli og 4 Gange i August. Det i Juni indtraf i Kjøbenhavn den 12te Kl. 2 Eftermiddag, ledsaget af en Hagelbyge. Det første i Juli, som indtraf den 6te mellem Kl. 5 og 6 Eftermiddag, var ikke (betydeligt, og det Samme gjælder om de 2 andre, .af hvilke det ene indtraf den Ilte om Middagen og det andet den 16de om Formiddagen. Det Mod- satte var Tilfældet med det, som indtraf den 21de. I Kjøben- havn, hvor det viste sig om Middagen, slog det ned i Ny- boder, dog uden at udrette nogen Skade. I Kjøge, hvor det varede fra Kl. 9% Formiddag til Kl 3 Eftermiddag, beskadi- gedes enMølle saaledes, at den blev aldeles ubrugbar; des- uden slog det ned i en Gaard, som nedbrændte, i to Huse, som nedbrændte aldeles; ogsaa slog den ned i Nærheden af Ringsted i to Huse, som ligeledes afbrændte. . I Fyen antændte det, foruden Hovedgaarden Søndergaard, tillige en Udbygning ved Sønderbromølle. Paa Langeland slog det ned 56 den 22de om Middagen i Forpagtergaarden Søgaard, hvorved næsten alle Bygninger med alt Bohave og Inventarium brændte. I Slesvig slog det ned i et Huus i Vesterhever og dræbte en Mand, som stod i Forstuen og talte gjennem den aabne Dør til et Par gamle Folk. Uveiret strakte sig langs med Vestkysten lige ned til Hamborg og rasede meget stærkt, især paa Nord- strand, hvor det slog ned i 2 store Bøndergaarde, som afbrændte aldeles. Ogsaa det Tordenveir, som indtraf mellem den I3die og dte August, anrettede en Deel Ødelæggelser. I Kyøge: be- gyndte det den 3die Kl. 10% om Aftenen og vedvarede til Kl. 5 om Morgenen; i Holbek begyndte det Kl. 11 om Aftenen og h endte Kl. 4 om Morgenen; men den Skade, det der anrettede, var dog ikke betydelig. Derimod slog det ned i Staldlængen i en Gaard i Brandeløv, som ligger en Miil fra Nestved, hvor- ved hele Gaardens fire Længer afbrændte, og derved, foruden endeel Kreaturer, alt det indavlede Hø og 50 Læs Tørv. Samme Aften slog den ned i Staldlængen af Snertinggaard, hvorved alle Lade- og Udbygninger nedbrændte, og kun Halvdelen af det teglhængte Stuehuus reddedes. . I Slesvig, hvor Tordenveiret først indtraf den Ste, slog Lynilden ned i en Gaard i Ballum og afbrændte denne tilligemed 3 Huse. Den samme Dag ind- traf ogsaa et Tordenveir i Kjøbenhavn, som dog ikke anrettede nogen Skade, hvilket heller ikke var Tilfældet med de 2 andre, som indtraf den 7de og 8de. I Høsten forekom 3 Gange Tordenveir, hver Gang i Sep- tember. Det første indtraf i Veile den 4de om Eftermiddagen og i Kjøbenhavn ved Midnat; i Ringkjøbing afbrændtes herved en Gaard i Borrits. Det andet forekom i Nærheden af Hjørring den dte og var ledsaget af et heftigt Skybrud, som paa mange Steder bortskyllede Veiene og tillige flyttede eller omdreiede flere Huse. Samme Dag opkom i Nærheden af Odense et Tordenveir med hyppige Lynglimt. Det tredie indtraf i Kjøben- havn den 18de om Natten og anrettede ingen Skade. 57 Christiania. Middeltemperaturen af Vinteren har været —37,88, hvilket kun er omtrent 0?4 højere end Gjennemsnitstemperaturen af denne ÅAarstid efter 14 Aars Iagttagelser (—47,7); Vinteren har altsaa omtrent havt en Middeltemperatur. — Forskjellen ved de enkelte Maaneder var følgende: i December —17%,0, i Januar —07,3 og i Februar +29,6. Den varmeste Dag var den 10de December (+47,42), den koldeste den 2den December (—17? 36). Middeltemperaturen af Vaaren var —-3?,45, hvilket er meget lidt højere end Gjennemsnitstemperaturen (+3?,33). Forskjellen var ved de forskjellige Maaneder følgende: Marts +09,50, April —07,58 og Mai +09,41. Den varmeste Dag var den 24de Mai (+149,2), den koldeste den 11te Marts (—47,98). Middel- temperaturen af den 22de April var —19,8. Middeltemperaturen af Sommeren var 137,16, hvilket paa det Nærmeste er een Grad højere end Gjennemsnitstemperatu- ren for denne Åarstid (12924). Sommeren har altsaa været varm. Forskjellen ved enkelte Maaneder var følgende: ved Juni +0%7, ved Juli —09,2 og ved August +27,4. Den varmeste Dag var den 18de August (179,13), den koldeste den 6te Juni (72,01). Middeltemperaturen af Høsten har været 57,53, hvilket er over een Grad- højere end Gjennemsnitstemperaturen for denne Aarstid (+47,15). Høsten har altsaa været varm. Forskjellen ved de enkelte Maaneder har været følgende: i September +12,8, i October + 27,3 og i November —093. Den varmeste Dag var den 6te September (+14?,60), den koldeste den 26de No- vember (—7?,57). I Vinteren var Høiden af Vandmængden 40'” 4, i December 19,11, i Januar 117,25; i Vaaren var Høiden 27'”,02, i Marts 10%,10, i April 12""88 og i Mai 4'”,09. I Sommeren var Høi- 58 den 83'",30, i Juni 13”57, i Juli 60'"48 og i August 9" 35. I Høsten var Højden 73"%02, i September 20'”,06, i October 477.04 og i November 5'”,92. Den samlede Vandhøide for hele Aaret 223'",76 franske Linier, hvilket kun er 9'”,08 lavere end Gjennemsnitshøiden for Christiania efter 19 Aars Iagttagelser 242'" 84; Aaret har altsaa ikke været tørt. Tordenveir ere forekomne 4 Gange, alle i Sommeren, nem- lig den 28de Juni Kl. 31 Eftermiddag, den 6te August Kl. 21 Morgen og den 12te og l4de samme Maaned Kl. 2 Eftermiddag. I Henseende til Vindretningen, da have de nordlige havt Overvægt over de sydlige i Vinteren, Vaaren og Høsten, og Forholdet var i dem alle som 3 til 2, og i Sommeren som EU Stockholm. Middeltemperaturen af Vinteren har i 1857 været —2? 38, og da dette er 1 Grad højere end den for Christiania (—37,88), maa man ansee Vinteren for at have været mild. Forskjellen har ved de enkelte Maaneder været følgende: ved December + 22,0, ved Januar +0P,5 og ved Februar —17,4.. Den varmeste Dag var den 20de December +5?,16, den koldeste den 7de Januar (119,36)... Den højeste Thermometerstand var + 57,6 (den 12te December), den laveste —157,2 (den ådie December). Middeltemperaturen af Vaaren har i 1857 været + 2784, altsaa en Deel lavere end i Christiania. Middeltemperaturen af de enkelte Maaneder var følgende: af Marts +09,52, af April +17,70, og af Mai 72,36. Forskjellen ved de forskjellige Maa- neder var følgende : ved Marts +37,69, ved April —17,3 og ved Mai —07,9. Den varmeste Dag var den 21de Mai (+ 159,31), den koldeste den 1lte Marts ( meterstand var +-207,0 (den 21de Mai), den laveste —87,9 (den Ilte Marts). 59,50). Den højeste Thermo- 59 Middeltemperaturen af Sommeren har i 1857 været 3976, hvilket er en Deel højere end i Christiania; i Juni var den 112,06, i Juli +137,32 og i August +157,46. Den varmeste Dag var den 12te August (+199,32), den koldeste den Iiste Juni (+6?,46). Den høieste Thermometerstand var +237,6 (den 12te August), den laveste +57,6 (den i1ste Juni). Middeltemperaturen af Høsten har i 1857 været + 67,57, hvilket er een Grad høiere end i Christiania. Den varmeste Dag var den 6te September (+157,1), den koldeste —7738 (den 26de November), den højeste Thermometerstand + 207,0 (den 6te Septbr.), den laveste —87,4 (den 26de Novbr.). Antallet af Dage med Nedslag har i de forskjellige Aars- tider været følgende: i Vinteren 39; 4 med Regn, 34 -med Snee og 1 med Regn og Snee; i Vaaren 35, 17 med Regn, 13 med Snee, 3 med Regn og Snee og 2 med Støvregn; i Sommeren 36; 33 med Regn, 1 med Regn og Hagl og 3 med Støvregn; i Høsten 36; 32 med Regn, 2 med Snee, 1 med Regn og Snee og 1 med Snee og Hagl. Tordenveir er forekommen 3 Gange, 2 Gange i Sommeren og 1 Gang i Høsten. I Mødet var fremlagt: Fra Société Hollandoise des Sciences 7 Harlem. Extrait du programme de lå Société. Pour Pannée 1857. Fra Accademia dt Nuovrt Lincer i Bom. Atti; Anno VI, Sessione I, Decbr. 1852. Anno VII, Sessione I et II, Decbr. 1853 et Jan. 1854. Anno X, Sessione I et Il, Decbr. 1856 et Jan. 1856, Romå. Memoria del” Osservatorio dell! Universita Gregoriana dell! Col- legio Romano; Anuo 1850 et 51. Roma 1851 et 52. 60 Fra Umiversitetet 7 Krel. Schriften der Universitåt zu Kiel aus dem Jahre 1856, Band III. Kiel 1857. Fra Umwersitetet t Lund. 9 Disputatser. Lund 1856—857. M. A. Lindblad. Om Tillvaron af ett centrum i naturliga grupper såvåll inom Djur- som Våxtverlden. Lund 1857. F. W.C. Areschoug. Bidrag till Groddknopparnas Morfologi och Biologi. Lund 1857. N. Tengberg. Bidrag till Historien om Sveriges Krig med Ryss- land Åren 1741—43. 1 Håftet. Lund 1857. T. J. Hartelius. Om Lungemphysemet. Lund 1857. Å. W. Ewert. Om några Svenska Zeolith-artade Mineralier. Lund 1857: N. M. Asplund. Några ord i praktiskt hånseende om Hymen im- perforatus. Lund 1856. C. Cavallin. De L. Apulejo. Lund 1857. C. G. L. Billqvist. Några fall af Pneumothorax iagttagna under tjenstgåring på Kongl. Seraphimer-Lazarettet. Lund 1857. F, Wahlgren. Ofversigt af Matsmåltningsorganernas byggnad hos Irregulårdjur och -Coelenterater jemte en kort redogårelse for dessa djurs anordning i naturliga grupper. Lund 1857. A. Petersson. Expositio de quatuor primis Khalifs ad librum Ibn Kuteibæ ascriptum. Lund 1856. A. Lindstrom. Bidrag till låren om Emboli. Lund 1856. Lunds Universitets-Bibliotheks Assessions-Catalog 1856. Lund 1857. Lunds Kongl. Universitets - Katalog får Håst-Terminen 1856. Lund 1857. — — får Vår-Terminen 1857. Lund 1857. Fra Dr. F. L. Fiilleborm. Was ist der Zweck unsers sogenannten irdischen Daseins? Ber- lin 1857. Fra Académte des Sciences i Dijon, Nodot. Description d'un nouveau genre d'édenté fossile renfer- mant plusieurs espéces voisines du glyptodon. Atlas. 61 Mémoires de Académie Impériale des sciences, arts et belles- lettres de Dijon. Deuxiéme série, Tom. 1-5. Année 1851-56. Fra det Koninklijk Nederlandtsche Meteorologische Institut. Meteorologische Waarnemingen in Nederland en zyne Bezittin- gen en Afwijkingen van Temperatuur en Barometerstand of vele Plaatsen in Europa. 1856. Utrecht 1857. Fra Académie Royale 7 Amsterdam. Verslagen en Mededeelingen der koninklijke Åcademie van We- tenschappen. Deel V, Stuk 2 u. 3 — VI, — 1- 3 — I, — 2 - 4. — Letterkunde. Houefft. Octaviae Querela. | Afd. Natuurkunde. Mødet den 26% Februar. Conferentsraad Forchhammer fremstillede Resultaterne af flere Rækker af Iagttagelser over Saltholdigheden af Vandet i Sundet, over Tilstedeværelsen af en tungere og varmere Understrøm ved Helsingør, over Forekomsten af en lignende Strøm i Kjø- benhavns ilavnestrøm, over Isens Smeltning i Sundet ved Ind- virkning af Understrømmen, og endelig over Beskaffenheden af det Søvand, der i Tunnelen, som forener Kjøbenhavn med Chri- stianshavn, siver igjennem Kalksteenslaget. — Da de fleste af disse Iagttagelser og de derlil knyttede Bemærkninger senere have fundet en Plads i et andet Arbeide”), gives her kun Hoved- resultaterne af disse Undersøgelser. ") Universitetsprogrammet til Hs. Maj. Kongens Fødselsdag den 6te October 1858: »Bidrag til Skildringen af Danmarks geographiske Forhold i deres Afhængighed af Landets indre geognostiske Bygning«. 62 Vandprøverne bleve optagne i Sundet ved Helsingør imellem I7de April og Ilte September 1846, fra Overfladen i 134 Dage og fra Bunden en Gang ugentlig, i det Hele 19 Gange. Bundstrømmen viste i Middeltallet 19,002 p. M. Salt, Maxi- mum var 23,309 p. M. Minimum 8,911 p. M. Med Hensyn til Retningen var den i Overfladestrømmen saaledes fordeelt: Middeltal. Maximum. Minimum. s (Nordenstrøm i 24 Dage .. 15,994p.M… 23,774p. M… 10,032p.M. £ |Søndenstrøm i 86 — ..11,801 — .. 19,352 — .. 8,010' — SN strømstille 124 | gg 30 2 3 0 SE SNEDE Ved en sammenlignende lagttagelse den 2 Marts 1850 fandt Forfatteren Bundstrømmens Temperatur i en Dybde af 108 Fod +2,6? C., medens Overfladens Temperatur var +1,67 C. Ved et andet Forsøg, anstillet af en anden lIagttager, fandtes en Forskjel af omtrent 2 Graders større Varme for Understrømmen. Forfatteren slutter af disse Iagttagelser, at der ved Helsingør næsten altid gaaer en Understrøm ind i Østersøen, der har mere saltholdigt Vand, og idetmindste om Vinteren er varmere end Overstrømmens Vand. Denne hidtil saa lidet omtalte Un- derstrøm iagttages hyppigen ved Lodliniens Bøining, nåar man gjør Lodskud i Sundet. Ved Iagttagelser, som bleve udførte engang om Ugen imel- lem 3die Marts og 28de April 1858 i Havnen mellem Kjøben- havn og Christianshavn, deels med Vandet fra Overfladen af Havne- strømmen, fra Bunden af samme, og deels med Vandet, der siver igjennem Tunnelen, fandt Forfatteren at Overfladen i Middeltallet havde 15,845 p. M. af faste Bestanddele, at Vandet paa Bunden af Havnestrømmen havde 17,546 p. M. faste Bestanddele, og Van- det, som siver igjennem Tunnelens Kalklag, havde 18,315 p. M. faste Bestanddele. Han slutter deraf, at Understrømmen fra Helsingør idetmindste i nogle Aarstider ved Kjøbenhavn endnu ikke har blandet sig fuldkommen med Overfladens Vand. Den Iagttagelse, at Isen i Sundet om Foraaret forsvinder saa hurtigt, at Fiskerne antage at den synker, forklarer Forfat- teren ved denne Understrøm, der baade ved sin større Varme 63 og sin større Saltholdighed foranlediger Isens 'Tøning paa Un- derfladen, og derved frembringer dens tilsyneladende pludselige Forsvinden. Foruden disse physisk-chemiske lagitagelser har Forfatteren endnu anstillet en anden Række Undersøgelser af chemisk- geognostisk Natur, hvortil Tunnelen frembød en gunstig og sjelden indtræffende Leilighed. Denne Tunnel, der som bekjendt er ført under Havnen fra Kjøbenhavn til Christianshavn og er bestemt til at optage Gas- og Vandrørene, der skulle forsyne Christianshavn, er hugget igjennem den faste Saltholmskalk. Det ligger i Sagens Natur, at en saa fast Kalksteen maa være fuld af Revner, igjennem hvilke Saltvandet siver regelmæssigt, og paa en Vei af idetmindste 40 Fods Længde kommer i en vedvarende Berøring med Kalkstenen. Det filtreres saa at sige igjennem et 40 Fods mægtigt Lag af kulsuur Kalk, og Spørgs- maalet er da om Søvandet lider en mærkelig Forandring ved denne Filtrering. Dette Spørgsmaal, der i og for sig ikke er uden Interesse, faaer en stor Betydning med Hensyn til Undersøgelserne over Oprindelsen af Dolomiten eller den magnesiaholdende Kalksteen, om hvis Magnesiamængde mange Geognoster antage, at den ved en senere Vexelvirkning imellem den kulsure Kalk og et andet Magnesiasalt er udskilt derved, at Kalkens Kulsyre er traadt i Forbindelse med Magnesia, medens den Syre, der var i Forening med Magnesia, maa antages at have forenet sig med Kalken. Det saaledes dannede Kalksalt har opløst sig i Vandet og er bortskyllet. Spørgsmaalet om en saadan Indflydelse af Kalkstenen påa Søvandets Magnesiasalte kan afgjøres ved Rækker af nøi- agtige, sammenlignende Analyser af Søvandet, saavel fra Havnen, som fra Tunnelen, hvorved detmaa vise sig om Forholdet imellem kalk og Magnesia i Vand fra begge disse Steder er det samme. Forf. har gjennemført disse Årbeider med 6 Prøver af Vandet fra Overfladen, tagne hver Uge imellem 3die Marts og låde April 1858, 3 Prøver, tagne fra Bunden af Havnestrømmen den 10de, lyde og 3lte Marts, og 6 Prøver fra Tunnelen, tagne paa de 64 samme Dage, da Vandprøverne fra Havnestrømmens Overflade bleve tagne. Da det ved disse Undersøgelser kommer an paa den fuld- stændigste Udskillelse af disse to Stoffer og deres skarpeste Adskillelse indbyrdes, skal jeg her angive den Methode, jeg har benyttet. Jeg havde nemlig forgjæves forsøgt at erholde nøiag- tige og overeensstemmende Resultater ved at benytte den sæd- vanlige Methode til Kalkens Bundfældelse ved Oxalsyre af en Opløsning, der baade indeholdt Ammoniaksalte og fri Ammo- niak. Det oxalsure Bundfald indeholdt Magnesia, og den senere bundfældte phosphorsure Magnesia indeholdt Kalk. Jeg har derfor valgt følgende Methode, om hvilken jeg ved lang Erfaring har overbeviist mig, at den giver meget nøiagtige Resultater. Til den afveiede Prøve af Søvand føjer jeg et Par Draaber Sal- petersyre og saamegen Salmiakopløsning, at den beskytter Magnesia imod Bundfældning ved Ammoniak. Til denne Op- løsning føjes nu saameget Ammoniakvand, at det lugter stærkt af fri Ammoniak, og derpaa såa meget almindeligt, phosphor- suurt Natron, at Alt er bundfældet, der kan bundfældes. Ved nøiagtigen at følge denne Forskrift er man altid sikker paa at erholde den kornede og krystallinske Forbindelse af Phosphor- syre, Magnesia og Ammoniak, som ved Glødning efterlader tobasisk, phosphorsuur Magnesia, af hvilken Magnesiamængden med Sikkerhed kan beregnes. Den paa den ovenanførte Maade bundfældte phosphorsure Magnesia-Ammoniak bliver samlet paa et Filtrum og udvasket med ammoniakholdigt Vand; Moderluden og Vaskevandet blive inddampede til Tørhed, og Saltet opløst i temmelig stærkt Ammoniakvand, hvortil man har føiet lidt phos- phorsuurt Natron, Bundfaldet bliver samlet paa et lille Filtrum og udvasket med Ammoniakvand. Paa denne Maade erholder man en Blanding af trebasisk, phosphorsuur Kalk og trebasisk, phos- phorsuur Magnesia-Ammoniak, der bliver glødet over Lampen og, hvis den ikke er reen hvid,, befugtet med et Par Draaber Salpetersyre, atter glødet og derpaa veiet. Den opløses nu i 65 Saltsyre, og, uden at filtreres, blandes den med saamegen Viinaand, at Vædsken indeholder 60 Procent Alkohol. Har ” Uklarheden tiltaget, tilføjes nogle Dråaber stærk Saltsyre, hvor- påa Alt opløses, med Undtagelse af Kiseljorden fra Søvandet og fra Filtrene. Man tilføjer nu Svovlsyre i tilstrækkelig Mængde, lader det henstaae i 24 Tilmer, hvorpaa man samler den svovl- sure Kalk, udvasker, gløder og veier. Denne urene, svovlsure Kalk bliver nu ved Kogning opløst i en Opløsning af Chlor- natrium, der indeholder omtrent 10 Procent af dette Salt, hvori al Gips opløser sig let, medens der altid bliver noget uopløst tilbage, som for størstedelen er Kiseljord, hidrørende deels fra Vandet, deels fra Filtrene; der forekommer deri ogsaa Jernilte og undertiden Leerjord; Vægten af dette uopløselige Stof bliver draget fra Vægten af den raa, svovlsure Kalk, hvorved man er- holder Vægten af den rene svovlsure Kalk, og deraf ved Bereg- ning Vægten af den rene Kalk og af den trebasiske phosphor- sure Kalk, som fandtes i det oprindelige Bundfald ved phos- phorsuurt Natron. Efter at saavel denne trebasiske phosphor- sure Kalk, som det i Kogsaltopløsningen uopløselige Stof er draget fra Vægten af de glødede, phosphorsure Salte, bliver tobasisk, phosphorsuur Magnesia- tilbage, af hvis Vægt ved Be- regning findes Magnesiens Vægt. — Paa denne Maade blev Kalk og Magnesia bestemt og deraf uddraget følgende Forholdstal imellem disse to Jordarter i Vandet. Forhold: mellem Kalk og Magnesia. Bunden af Overflade. Havnestrommen. Tunnelen. FEE SUE MAR EST TESS ESS GATE Es T : 3,068. — ide — — NE 050 4 260 57640: ="l7de —"- — SEE NS BEA OEM 6TO EH RE SE ASE GO STÆNDER 35669] — Tde April — HEKLA SDN dte dede ere ner I : 3,459. Ea EDEN (le seg el Ves 1837515" 66 Udelukke vi Tagttagelsen af 14 April over Vandet fra Over- fladen, som er såa afvigende fra de andre, at man maa antage, at den skjuler en større Fcil, bliver Middelforholdet imellem Kalk og Magnesia fra Overfladens Vand som 1: 4,062, altsaa ganske nær overeensstemmende med Forholdet i Vandet fra Havnestrømmens Bund og ligeledes overeensstemmende med det almindelige Forhold mellem Kalk og Magnesia i Søvandet overhovedet, hvor Magnesiamængden er lidt over eller lidt under 4 Gange saa stor som Kalkens Vægt; Tunnelvandet derimod har i Middeltallet af de 6 anførte Analyser et Forhold af Kalk til Magnesia som 1: 3,485, og ved at sammenligne de enkelte Angivelser vil man finde, at den ringeste Magnesiamængde i Forhold til Kalken i Havnestrømmen er større, end den høieste Magnesiamængde i Tunnelvandet, idet disse to Forhold ere 1:3,764 og 1: 3,669. Det er klart af det Foregaaende, at Søvandet har lidt en Forandring ved at filtreres igjennem Kalklaget, men af Forholds- tallene selv kan man ikke afgjøre om denne hidrører fra en Forøgelse af Kalken, eller en Formindskelse af Magnesia, eller maaskee fra Forandringer, der have truffen bande Kalk- og Magnesia-Mængden. Er Magnesia-Mængden formindsket, da er denne Jord sandsynligviis i Kalkstenen ombyttet imod Kalk, og Kalkens absolute Mængde maa da være forøget, medens en Dolomit- dannelse har funden Sted; men Forandringen kan ogsaa bestaae i en simpel Forøgelse af Kalken, der af en eller anden Aarsag er bleven opløst af det mægtige Kalklag, hvorigjennem Søvandet filtreres... Denne Aarsag kan søges i det med organiske Sub- stantser opfyldte Dyndlag, som findes paa Bunden af Havnen, og som, naar Vand, der har absorberet Ilt, kommer i Vexel- virkning dermed, maa danne Kulsyre, der, opløst i Vand, vil indvirke paa Kalklaget. Denne Mulighed kan prøves, naar man bestemmer Kalkens og Magnesias Forhold, til Søvandets øvrige Bestanddele. Forf. har imidlertid til dette Øjemed ikke udført fuldstændige Analyser 67 af de forskjellige tidligere omtalte Vandprøver, men foruden Kalk og Magnesia kun bestemt Chloret og af denne Chlor- mængde beregnet Mængden af alle de faste Bestanddele i Sø- vandet. En meget stor Række af fuldstændige Analyser af Søvandet har nemlig overbeviist Forfatteren om, at der i det egentlige Hav kun findes meget smaa Forskjelligheder imellem Forholdet af Chloret og alle faste Bestanddele, saaledes at man med stor Nøiagtighed af den ved Undersøgelse fundne Chlor- mængde kan beregne det undersøgte Søvands hele Saltmængde. Det af disse Analyser afledte Tal, hvormed Chlormængden skal multipliceres for at finde Mængden af de faste Bestanddele, kalder Forf. Søvandets Coefficient. Middelcoefficienten, udledet af 12 fuldstændige Analyser af Søvandet, taget i Atlanterhavet imellem 9? 20' og 48? 10' N. B. og 65? 28' og 9? 95 V. L. fra Greenwich, var 1,814, medens den høieste fundne Coefficient var 1,824 og den laveste 1,805. Middelcoefficienten, udledet af 11 fuldstændige Analyser af Sø- vand, taget imellem 23? 5' og 57? 27' S.B. og 37715" og 78225" V. L. fra Greenwich, var 1,807, medens den høieste var 1,812 og den laveste 1,801. Middelcoefficienten af 9 Prøver, tagne paa en Reise fra Kjøbenhavn til Grønland, var 1,810, medens den højeste var 1,818 og den laveste 1,804. I Østersøen, navn- lig den indre Deel, hvor de Kalk-, Magnesia- og Svovlsyre- mængder, der komme fra Fastlandet spille en betydelig Rolle, var Middelcoefficienten af 10 fuldstændige Analyser af Søvand, taget paa en Reise fra Kjøbenhavn til Kronstad, 1,922; den højeste i den østlige Deel af Østersøen var 2,277 og den laveste 1,809. Coefficienten for Søvandet taget i Hammerstrømmen ved Bornholm var 1,821, og Middelcoefficienten for Vandet i Sundet var 1,812. Med dette sidste Tal har jeg multipliceret den Chlor- mængde, som fandtes ved Analysen af de i den følgende Tabel angivne Saltvandsprøver, hvorved Saltmængden er udtrykt i lusinde Dele af Vandet. 100. 7,993 p. M. 0,355 1,87: 100. Vand fra Tunnelen. 1,087 p. M. 6,04 . . 68 1,58: 100 0,606 p. M. 3,98: 100 . Vand fra Overfladen. HERE DS 20 DELL niger lagttagelse af 3 Marts 1858. hele Saltmængden Saltmængden Forhold mellem Magnesia og Forhold mellem Kalk og hele Magnesiamængde . Saltmængde . . Kalkmængde 10 Marts. ' Overfladen. Soltmænsder 5 RRS En Kalkmrne de ARE ES RE RENE 0324 — Forhold mellem Kalk og hele Saltmængden 55100 Magnesiamængde . 24 24 eee tr Forhold mellem Magn. og hele Saltmængden 6,11: 100 17 Marts. Siltmænede Fr BE ESS RER. 19,689 p. M. Ko km æn de RS REED Ole Forhold mellem Kalk og hele Saltmængden 1,59 : 100 Magnesiamængden. . Forhold mellem Magn. og hele Saltmængden 6,06 : 100 31 Marts. SA Imre ae EN Es 0 TEE. SER NERE ME SEES: 16,221 p.M. Kalkmæne de 3 SES NE: OPs5r-E Forhold mellem Kalk og hele S Saltmængden 1,57 : 100 Magnesiamængden. ....- Forhold mellem Magn. og hele S Saltmængden 6,06: 100 21,403 p. M. 1,313 p. M. 1,197 p. M. 0,983 p. M. Bunden. 21,329 p. M. UÆrts= 1,46 : 100 1,323 p. M. 6,20: 100 20,084 p. M. USR 1,51:100 1,220 p.M. 6,07: 100 15187906. MER 0,279. — 1,48: 100 1,107 p. M. 5,86: 100 . Tunnelen. 18,056 p. M. (US EN EE 1,64: 100. 1,132 p.M. 6,25: 100. . 16,891 p.M. 0,284 — 1,68: 100. 1,017 p. M. 6,02 : 100. 19,725 p.M. U25—— 1,65: 100. 1,199 p. M. 6,08 : 100. 4 April Overfladen. Tunnelen. Salene de ar zeer Ma ED are Hr vol 15,769 p. M. 17,917 p. M. Kalkmæengde sager ansøge for REE ate ore ge 0,212 — 0,332 — Forhold mellem Kalk og hele Saltmængden 1,54:100. 1,67: 100. iMsonesjamæne den MH gl ke 0,855 p.M. 1,148 p.M. Forhold mellem Magnesia og hele Saltm. 6,21: 100. 6,41: 100. 14 April. Sun nænndere se Fy NEM I angiddS l Iaen 18,165 p.M. 19,867 p. M. Kl mæÆnEdE KTS sn ne ek in fn el et syges Elke 0,364 — 0,323 — Forhold mellem Kalk og heleSaltmængden 2,01: 100. 1,63: 100. Nasnesramæns de SEER dre see ee 15270 MS: 189'pM: Forhold mellem Magnesia og hele Saltm. 6,21:100. 5,74: 100. Middelforholdet af 6 Iagttagelser over Vandet fra Overfladen af Havnestrømmen er imellem Kalk og den hele Saltmængde som 1,64:100, men naar vi ligesom før udelukke lagttagelsen af 14de April som saameget afvigende, at der maa formodes en større Feil, er Forholdet som 1,56: 100. Middelforholdet af 3 Iagttagelser fra Bunden af Strømmen er som 1,48:100. Mid- delforholdet af 6 Iagttagelser fra Tunnelen er som 1,72: 100. Herved er nu at bemærke, at det mindste Kalkforhold for Tunnelvandet er større, end det største Kalkforhold, for Over- fladevandet (naar Iagttagelsen af 14de April udelukkes), nemlig som 1,63: 1,59, og det synes saaledes afgjort, at den absolute Kalkmængde tiltager ved Filtreringen af Søvandet igjennem det mægtige Kalklag. Dette træder endnu tydeligere frem, naar vi sammenligne Tunnelvandets Kalkmængde med Kalkmængden i Bundstrømmen, hvor Middeltallet af 3 Iagttagelser er som 1,48: 100 og hvor Maximum 1,51 er = Minimum af Overflade- strømmens Kalkforhold. Da Understrømmen i Havnen maa an- tages i det Væsentlige at være Kaltegatsvand, saa stemmer den- nes ringere Kalkmængde meget vel med den lIagttagelse, at Nordsøen og Kattegattets Kalkmængde er ringere end Øster- 70 søens. Forholdet er nemlig for Nordsøen 1,45:100 og for Kattegattet 1,37: 100. For Østersøen i Hammerstrømmen imel- lem Bornholm og Skaane fandt jeg den at være 1,69:100 ved en Mængde af faste Bestanddele — 7,298 p. M. Sammenligne vi nu tilsidst Magnesias Forhold til den hele Saltmængde, er denne for Overfladestrømmen som 6,10: 100 efter Middeltallet af 6 Iagttagelser; for Bundstrømmen som 6,05 efter Middeltallet af 3 Iagttagelser og for Tunnelen som 6,09 efter Middeltallet af 6 Iagttagelser. Den absolute Magnesia- mængde i Søvandet har altsaa ikke aftaget ved Filtreringen igjennem det mægtige Kalklag, og der har ingen dolomitiserende Indvirkning af Søvandet paa Kalklaget fundet Sted under Landets Middeltemperatur ved 8,1? C. Tilvæxten af Kalken i det gjennem Kalkstenen filtrerede Søvand skyldes altsaa uden Tvivl Udviklingen af Kulsyre i Havne- strømmens Dyndlag, og dermed stemmer ogsaa den. Iagttagelse, at Tunnelvandet ved Fordampningen giver en meget mærkelig Mængde kulsuur Kalk, medens man neppe iagttager dette Salt ved Inddampningen af almindeligt Søvand. I Mødet blev fremlagt: Fra Observatoriet ved Miinchen. Annalen der kåniglichen Sternwarte bei Munchen, IX Band. Minchen 1857. Lamont. Resultate aus den an der kånigl. Sterwarte veranstal- teten meteorologischen Untersuchungen. Minchen 1857. Fra Professor Bruntus. C. Georgii Brunii Poemata. Lund 1857. Fra Naturkundige Vereening t Batavia. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indie, Deel Xil, 3 Serie; Deel IT "AfISIV,"V'& VE Batavia 1856"& 57: — Deel XIII, 3 Serie, Deel III Af. I, IE, MI & IV. Batavia 1857. 71 Fra Videnskabernes Selskab + Leipzig. Berichte uber die Verhandlungen. Mathematisch-physische Classe 185671 E "18571. YLeipzie 1857. Hansen. Auseinandersetzung einer zweckmåssigen Methode zur Berechnung der absoluten Storungen der kleinen Planeten. Zweite Abhandlung. Leipzig 1857. Hånkel. Elektrische Untersuchungen. Zweite Abhandlung uber die Thermoelektrischen Eigenschaften des Boracites. Leip- zig 1857. Fra Dr. Raphaél Castorant. Mémoire sur les Gauses de lå Cataracte lenticulaire. Paris 1857. Fra Geographical Soctety t London. Proceedings Nr. VINE & IX. London. Fra Geological Society 7 London. The Quarterly Journal. Vol. XII, Part 2, Nr. 50, Part 3, Nr. 51. Fra Scllesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur. Vier und dreizigster Jahres-Bericht im Jahre 1856. Breslau. Galle. Grundzuige der Schlesischen Klimatologie. Breslau 1857. Fra Cav. Salvatore Fenicia. Cenno sul Vortice di Cariddi. Napoli 1857. Giornale Bibliographico. Anno 2. Nr. 4. Fra Plujsicalisch-Medicinischen Gesellschaft i Wiirzburg. Verhandlungen, Band VIII, Heft IL Warzburg 1857. Fra Geologische BRerchsanstalt i Wren. Jahrbuch 1856. VII. Jahrgang Nr. 4. Wien. — 1857. VII Jabhrgang Nr. 1. Wien. Fra Dr. Erlenmeyer. Die Gehirnatrophie der Erwachsenen. Eine Skizze von Dr. A. Erlenmeyer. Neuwied 1857. Die Verhandlungen der deutschen Gesellschaft får Psychiatrie und gerichtlichen Psychologie. Neuwied 1857. 12 Fra Videnskabernes Selskab + St. Petersborg. Mémoires, ViIme Serie. Sciences Mathématiques, Physiques et naturelles, Tome VIII, Premiere Partie. Sciences Matheé- matiques et Physiques, Tome VI. Fra Videnskabernes Selskab + Harlem. Natuurkundige Verhandelingen van de Hollandsche Maatschappy der Wetenschappen te Haarlem. Tweede Verzameling. 13 Deel. Haariem 1857. Mødet den 12'£ Marts. H.. Professor Eschricht meddeelte nogle nye Bidrag til Del- phinfostrenes , Udviklingshistorie, for største Delen ifølge Un- , "dersøgelser påa drægtige Marsvinebør, der vare sendte ham fra Fangestedet ved Middelfart. Indholdet af disse Bidrag for- beholder han sig at meddele i Selskabets Skrifter. I Mødet var fremlagt: Fra the American Geographical & Statistical Society. New York. Report of the Stateengineer and Surveyor on the Canals of the State of New York for 1854. Albany 1855. Seventh annual Report of the Governors of the Alms House. New York for 1855. New York 1856. Annual Report of the Secretary of State relative to statistics of the Poor of the State of New York. Albany 1855. Hewit. On the Statistics and geography of the Production of Iron, New York 1856. 73 Tappan. The Growth of Cities, a Discourse. New York 1855. Kane. Access to an open Polar Sea. New York 1853. Report an the extension of the decimal system. New York 1857. Keport of the Secretary of state on the criminal Statistics of the State of New York. Albany 1855. Annual Report of the Canal Commissioners of the State of New York. Albany 1855. Bulletin. Vol. I for the Year 1856. New York 1857. Annual Report of the Commissioners of Emigration of the State of York. New York 1857. First Annual Report on the improvement of the Central Park, New York. New York 1857. Report of the Commissioner of Patents for the Year 1755. Arts and Manufactures Vol. II. Washington 1856. — — Ågriculture. Washington 1856. Documents relative to the Colonial History of the State of New York, procured in Holland, England and France. Vol. V, VI & IX. Albany 1855. Fra Smithsontan Institution 7 Washington. Smithsonian Contributions to Knowledge, Vol. IX. City of Was- hington. Ån account of the Smithsonian Institution its founder, building operations et cet. Washington 1857. Fra United States Coast-Survey. Report of the Superintendent of the coast Survey for the Year 1855. Wasbington 1856. Mødet den 26%? Marts. HE ccommissisnen fremlagde følgende Regnskabsoversigt over Selskabets Indtægter og Udgivter i Aaret 1857: — (ra Regnskabsoversigt for Aaret 1857. Indtægt. H Rd. | F Rd. [IE Kassebe holdnimner frakke SEE NR KE LOTTE Il. Aarets Indtægter. 1) Renter af Selskabets Åctiver: 4 pCt. af 70,112 Rd. i Statskassen ifølge Ind- skrivningsbeviis.......- 2804 Rd. 46 6. 5 pCt. af 25,000Rd. efter en kgl. Forskning kar 1250— » - 4 pCt. af 4000 Rd. i kgl. Obli- Falioner ses ÆSESaME 160— » - 3 pCt. af 3400 Rd. i kgl. Obli- Saloner SSR SERENE SOREN 102 — » - 4 pCt. af 14,250 Rd. i den alm. Enkekasses Obligationer . . 570— » - 4 pCt. af-6000 Rd. i Huuseier- Creditkasse-Obligationer . . 240 — » - 4 pCt. af 3200 Rd. i National- bank-Obligationer.....-- 128— » - 4 pCt. af 1000 hd. i Østifternes Creditforenings Obligationer 40— » - Udbytte af 300 Rd. Bankactier a9 pct. .... 3 pCt. af 200 £St. i Dansk-Engl. Obligationer UL oyd 330 ASSR hej tres s LOSE RENEE 53 Rd 6 [6 5 pCt. af 100 £St. i Dansk-Engl. Obligationer å'8 Rd387-/6 544 55 1 4 pCt. af 80 £St. i Sjæll. Jernbane- Acer anses SKE RE 28 — 38 - BR SEE TE My FPS NIG —[5447 2) Det Classenske Fideicommis Bidrag . .... satse 2 OD 3) Etatsraad Schous og Frues Legat. ...... les 50 4) For Salget af Selskabets Skrifter: a). Fra Bogh. Høst for Skrifterne (med Fradrag af 42 Rd. 69 8 i Avertissements-Omkost- ingen SEERE IAN se 99Rd. 41 /. b) Fra Samme for Ordbogen . . 29 — 83 - 129: c) Fra Bogh. Lorck savnes Afregningen. mm Øt 5) Tilfældig Indtægt ved Salg af Brøndborings- FERSRAD EEN ED OP BENE D RDS SK tre BLÅ OLD Samlet Indtægt . . . 17041 Udgivt. Rdl ln 4 BP A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets Løn- inge AND GE: KAOS ALSO TERE 900! » Selskabets Folium i Banken ...... 16)» Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto ms velsamteGratificationer es 8 293!30 1412094 30 kla Selskabets Skriften. ass ske 2961/12 Præmie (jfr. Oversigt 1856, S. 281). . + 300!» HlOrFAboSenr INSEE ES KS LNS ER 40| » Den meteorologiske Comitee ....| 552191 Regestum Diplomaticum. ...... 449184 —!| 4303! 91 B. Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: Professor Liebmanns Værk over de ameri- kanske BE ark se ofrenes art. eg Fre 51/87 Provst P. W. Becker, Samlinger til Dan- marks Historie, Zden Deel (ifølge Be- slutning af 22 Marts 1839. i1ste Deel AK on SÆNK RUE OITHE: 280! » | es talssss DB BT Samlet Udgivt . ..f1..)1.1 5845) 16 Aarets Indtægter. .| . . |. | 6026| 73 Overskud. ..... sl alle 181! 57 Kassebeholdning den Åste Januar 1857 | . . |. | 1677! 43% Kassebeholdning den iste Januar 18581. . 1. 1859. 41 Hr. Professor Worsaae meddeelte Bemærkninger om Rune- løven i Venedig, og om den ved Danevirke nylig fundne Rune- steen, samt om disse Runeindskrifters formeentlige Forbindelse med den norske Konge Harald Haarderaades Historie. es dtena I Mødet var fremlagt: Fra American pluilosophical Society t Philadelphia. Proceedings Vol. VI, Nr. 56. Transactions of the American philosophical Society, held at Phi- ladelphia for promoting usefuld Knowledge, Vol. XI, New Series, Part I. Philadelphia 1857. Fra the Academy of Natural Sciences af Philadelphia. Act of incorporation and By-laws. Philadelphia 1857. Proceedings Vol. VIII, Nr. 5 & 6. 1856. Proceedings 1857. Arc. 1-7. Fra Ohio Ktate Agricultural Society. Sechster Jahresbericht der landwirtbschaftlichen Behårde des Staates Ohio an die Finfzigste 'General-Versammlung fir das Jahre 1851. Columbus 1852. Seventh Annual Report of the Board of Agriculture of the State of Ohio for the Year 1852. Columbus 1853. Achter Jahres-Bericht der Landwirthschaftlichen Commission des Staates Ohio. Chillocothe 1854. Tenth Annual Report of the Board of Agriculture of the State of Ohio for the Year 1855. Chillocothe 1856. Fra the Academy of Science of St. Louis. The Transactions of the Academy of Sciences of St. Louis, Vol. I. St. Louis 1857. Fra Prof. Dana + New Haven. The Ameriean Journal of Sciences and Arts, Vol. XXIII Nr. 67, 68 & 69. New Haven. Fra the American Academy of Arts and Scrences + Boston. Memoirs, New Series, Vol. VI, Part. I. Cambridge and Boston 1857. Fra Dr. Binneys Arvinger. The terrestrial air-breathing mollusks of the United States and the adjacent territories of North America. Vol. I, II & ME Boston 1851 & 57. Fra the Michigan agricultural society. Transactions for 1855. Lansing 1856. 77 Mødet den 9" April. Etierat Optiken, for ikke lang Tid siden, ved Foucaults Experiment har erholdt en umiddelbar Bekræftelse paa en af den nu antagne Theories væsentligste Sætninger, turde det i flere Henseender være ganske lærerigt at kaste et Blik paa de forskjellige tidligere Forklaringer af Brydningslovene og Forsøg paa at bringe dem i indbyrdes Overeensstemmelse. Dette er Anledningen til følgende lille Meddelelse af Prof. Jiirgensen. Som man veed, fremsatte Mauperturis den almindelige me- chaniske Sætning, der er bekjendt undec Navnet principe de la moindre action, som et Slags Mediation mellem de forskjel- lige dengang givne Forklaringer af Lysets Tilbagekastning, og især af den af Snel/zus ved Forsøg fundne Lov for dets Bryd- ning. I sin Afhandling: »Accord de différentes loix de la nature, qui avoient jusqwici paru incompalibles« i Mém. de Pacad. des sciences 1744 p. 417 f. adskiller han disse i tre, repræsenterede ved Cartestus, Newton og Fermat, af hvilke den første var reent mechanisk, den anden støttet paa Forudsæt- ningen om en paa Mediernes Adskillelsesflade lodret Attractions- kraft, den tredie endelig grundede sig paa en metaphysisk Be- tragtning af den Simpelhed, hvormed Naturen udretter Alt. Om Huyghens's Theorie, der ikke havde vundet almindeligt Bifald, er der hos Maupertuis ikke Tale; man finder den derimod nævnt som noget af det Skarpsindigste, der kunde udtænkes, i en Afhandling af Joh. Bernoulkt (opp. I, p. 369 f.), der giver en paa Ligevægtslæren støttet Forklaring af .hine Phænomener, hvilken i det Væsentlige løber ud paa det Samme som Fermats, hvortil ogsaa Lerbnitz havde sluttet sig. Cartesius, der iøvrigt ikke opstillede nøgen egentlig Emis- sionstheorie,; men tænkte sig Lyset som en fra det lysende i 78 Legeme udgaaende og igjennem en Række af Partikler for- plantet Bevægelse, forudsætter Lysets Hastighed, eller egentlig den Lethed, hvormed det forplantes, forøget ved Indtrædelsen i det tættere Medium, medens den med Adskillelsesplanet paral- lele Deel af samme forbliver uforandret, og kommer derved ligefrem til det constante Forhold mellem sinus af Indfalds- vinklen og sinus af Brydningsvinklen. Hvad der i denne Be- tragtning kan synes vilkaarligt, fremkommer som nødvendig Følge, naar man med Newton (principia Lib. I, Sect. XIV) tænker sig Bevægelsen frembragt ved en paa Adskillelsesplanet i Ret- ningen mod det tættere Medium lodret gaaende Attractionskraft. Dette giver nemlig med vore nu brugelige mathematiske Be- tegnelser dx dt? hvoraf man uden Vanskelighed finder 0 Sms Vh: + /Ydy smr h å naar 7 er Indfaldsvinklen, » Brydningsvinklen, % den oprindelige Hastighed og V4? + / Ydy Hastigheden efter Brydningen. Og hvorledes man herved gjør Rede saavel for dette Phænomen, som for Tilbagekastningen, er bekjendt nok, saavel af det an- førte Sted hos Newton selv, som af hvad man finder gjentaget hos nyere Mathematikere, navnlig Laplace og Porisson. For- øvrigt bør det her ikke lades ubemærket, at Newton selv i Slut- ningen af Propos. 96 Schol. udtrykker sig noget forsigtigt om hvad han blot betegner som en Analogie mellem den Bevægelse af materielle Punkter, som han betragter, og. Lysets Forplan- telse, ligesom ogsaa Joh. Bernoulli i den anførte Afhandling udtrykker sig tvivlende om den Newtonske Hypothese, som For- klaring af det physiske Phænomen betragtet. Imidlertid vår nu her tilvejebragt en sjelden Enighed mel- lem Cartesius's og Newtons Tilhængere, idet hiin havde statue- ret Lysets lettere Bevægelighed i det tættere Medium, hvad der hos denne opfattedes som større Hastighed. Men mod Carte- 19 stus stod Fermat, der gav sit metaphysiske Princip det Udtryk, at Lyset, med forskjellig Hastighed i de to Medier bevægede sig fra et Punkt i det ene til et Punkt i det andet i den kor- test. mulige Tid. Kalder man de to Punkters Afstand fra Ad- skillelsesplanet a og 6, og foregaaer Bevægelsen i det gjennem disse gaaende lodrette Plan med Hastighederne % og k, er ende- lig £ Indfaldsvinklen og 7 Brydningsvinklen, saa giver dette de to Ligninger a b — — — Minimum, h cos % kr cos r a tang 7 + & tang 7 = Const, hvoraf, idet man differentierer, a sinid% bsinrdr 0 hcos? i kcos? r i adi bdr "lg cos? i cos?r ; sin % h følgelig ER TERESE Bagg? sinr k Med Hensyn til forskjellige Vanskeligheder, man havde fundet ved Fermats Forklaring, tildeels hentede fra Forbindelsen mellem Lovene for Lysets Tilbagekastning og Brydning, blev dette Resultat givet under andre Vendinger af Lewbnitz og Joh. Bernoullt; ogsaa havde Huyghens udledt dette sidste Forhold af sin Theorie, og derved beviist Fermats Sætning om Tidens Minimum (Opera reliqua I, pag. 33-34). Men vi bemærke, at medens Cartestus's Paastand og Newtons Regning gav sin % Sj hk sinr hk? sin 7 7 finder Fermat be er sinr k For nu ikke at gjøre Brud paa den almindelig antagne Rig- lighed af hiint førstnævnte Forhold, og med det Samme at redde det metaphysiske Princip, der laae til Grund for det sidstnævnte, gav Maupertuis i den anførte Afhandling dette Princip et andet Udtryk, idet han om Lysets Bevægelse sagde: »le chemin qw'il tient est celui, par lequel la quantité d'action , 80 est la moindre«. Denne, som han betragter som »la vraie dé- pense de la nature«, bestemmer han ved Productet af Hastig- heden og det gjennemløbne Rum, og kommer saaledes til den siden saa bekjendte mechaniske Sætning. Man seer ikke strax, hvad der hos Maupertuis har foranlediget denne Vending; men lægger man Mærke til, at den nys anførte Regning aldeles ikke indeholder nogensomhelst nødvendig Forudsætning om Beskaf- fenheden af de to Størrelser % og k, saa bliver det iøinefal- dende, at man kan give dem en vilkaarlig Betydning, t. Ex. lade dem staae i omvendt istedetfor i direct Forhold som Hastighe- derne; og Resultatet bliver da ganske simpelt det Newionske, medens Regningen iøvrigt bliver den samme. Har denne Be- mærkning været det Ledende for Maupertuis, såa er han ved dette lille Kunstgreb, uden selv at vide det, kommen til at danne en mechanisk Sætning, der netop ikke lader sig anvende saaledes som han har troet, men hvis rette Betydning og ÅAn- vendelse kommer til at vise sig under en følgende Udvikling af Mathematiken, sandsynlig foranlediget just ved den rigtige Sæt- ning af Fermat, der stod ham iveien. Thi den Afhandling af Joh. Bernoullt (opp. I, pag. 187 f.), hvori han selv giver Løsnin- gen af Opgaven om Linea brachystochrona, som han havde fremsat, saavelsom Udtrykkene i den første Indbydelse (opp. I, pag. 161), lader med megen Rimelighed formode, at netop Fer- mats Beviis for Brydningslovene har givet ham Ideen til denne Opgave”). Det er noksom bekjendt, at denne Udfordring af Joh. Bernoulli gav hans Broder Jacob Bernoullt Anledning til at gaae et stort Skridt videre, idet han opstillede det isoperime- triske Problem, hvis almindelige Løsning han selv angav i den berømte Afhandling »Analysis magni problematis isoperimetrici« ”) Man kan her tillige bemærke, at Fermat, hvem Lagrange (18me lecon sur le calc. des fet.) anseer som Differentialregningens første Opfinder, tildeels har faaet Ideen til sine Methoder fra den Strid, han angaaende den her omtalte Gjenstand havde med Descartes, (See den nedenanførte Afh. af Laplace S. 310). lg (Acta erud. 1697, ogsaa trykt i Joh. Bern. opp. II, pag. 219 f.), hvilken indeholder den første Opfindelse af den Methode, der ved Euler og Lagrange udviklede sig til Variations-Regningen. Ved denne Regning viser Maupertus's Princip sig som en mechanisk Sætning, der nødvendig finder Sted naar Sætnin- gen om de levende Kræfters Vedligeholdelse gjelder, og om- vendt fører hiin Sætning, i Forbindelse med denne, tilbage til de oprindelige Ligninger for Bevægelsen, og bestemme saaledes denne, hvilken Sammenstilling man kan see deels i Slutningen af Euler's meth. inven. lineas curvas etc., deels og fornemmelig i Lagranges mécanique analytique, de partie, Sect. III, 2 VI. Man kan endog give denne Sammenstilling en saadan Form, at man ligefrem seer, at de to Sætninger medføre hinanden gjen- sidig, idet man nemlig blot transformerer den førstnævnte Sæt- ning saaledes: Smfd.uds = Smf(dsdu + udds) =fdiSmudu—fdt S&m (dr re sa ad) =/fdtSmudu + fdtSm(Pår + Qdg +...)=0. At anvende dette Princip paa Lysets Bevægelse er altsaa intet Andet, end at forudsætte som rigtig Forklaring, hvad New- ton selv betragtede som en Ånalogie, at nemlig Lysbevægelsen er en virkelig, i Straalens Retning foregaaende Bevægelse af Partikler, der i Overgangen mellem de to Media paavirkes af Kræfter, for hvilke Sætningen om de levende Kræfters Vedlige- høldelse gjelder; det afgjør altsaa her Intet, kun tillader det at holde Spørgsmaalet om den nærmere Beskaffenhed af hine Kræfter mere ubestemt end i Newtons Betragtning. Men saa- længe Phænomenet tillige forklares ved Huyghens's Theorie og ved den, ogsaa deraf følgende, med hiint Princip analoge Sæt- ning af Fermat, staae begge Forklaringer som ligeberettigede (forsaavidt dette enkelte Phænomen angaaer) indtil det ad anden Vei er afgjort, om Lysets Indtrædelse i det optisk tættere Me- dium forøger eller formindsker Hastigheden. Dette synes imid- 6 82 lertid ikke at have været tilstrækkelig erkjendt, rimeligviis fordi man var forud indtagen for Attractions-Theorien. Kun saaledes synes det at kunne forstaaes, at Laplace i en Afhandling om Dobbeltbrydningen (mém. de Vinstitut 1809 pag. 300 f.), hvor han af det omtalte Princip udleder de af Huyghens angivne Love for dette Phænomen, blot med den Modification, at Hastig- heden kommer til at forholde sig omvendt istedetfor direct som Ellipsoidens Radier, deri søger en Bekræftelse for Attractions- Theorien, uden at det dog er undgaaet hans Opmærksomhed, at de samme Resultater fremgaae af Fermats Sætning med Bi- behold af det directe Forhold (man sammenligne t. Ex. S. 306 og :308).”) Endog efter Fresnels Død finder man i Porssons traité de mécanique (2de éd. I, pag. 301 f.) dette Princip an- vendt paa Lysets Bevægelse, dog rigtignok paa en Tid, da Dis- persionsphænomenet, som denne Physiker havde bemærket, endnu lagde en Vanskelighed i Veien for Undulationstheorien, der først 1836 blev hævet af Cauchy. Men efterat Foucault ved et Experiment, der i det Mindste med Hensyn til Forklaringen af Refractionen kan betragtes som et experimentum crucis, i 1850 havde, om end kun for to enkelte Medier, godtgjort Lysets ringere Hastighed i det tættere og Rigtigheden af det ved Un- dulationstheorien givne Forhold, bortfalder naturligviis hiin An- vendelse af den oftnævnte Sætning, medens den selvfølgelig under visse Forudsætninger kan tænkes gjeldende for Æther- partiklernes svingende Bevægelser. For Optiken faaer dette den væsentlige Betydning, at Brydningen ikke bliver forklarlig ved Emanationstheorien, men kun ved Undulationstheorien, eller i alt Fald ved en Theorie, der gjør Rede for hiint experimentale Resultat. ”) Det Utilfredsstillende i dette Raisonnement er, skjøndt fra en anden Side bemærket af Gauss i en Afhandling i Crelles Journ. fur die Math. 4.Bd., S…232, Note. 83 Selskabet valgte Professor Dr. phil. C. 4. F. Peters, Direc- teur for det astronomiske Observatorium i Altona, og Dr. phil. H. L. d' Arrest, Professor; i Astronomien ved Universitetet og Directeur for det astronomiske Observatorium i Kjøbenhavn, til indenlandske Medlemmer i dets mathematiske Klasse. Professor Hømly i Kiel indsendte et forseglet Brev, der angaves at indeholde »Beschreibung der geheimgehaltenen Me- »thode, nach welcher der Professor Dr. Car? Hiømly in Kiel das »Åluminium aus dem grånlandischen Fossils Kryolith ohne Be- »nutzung des Kaliums und Natriums im Anfange des Jahres »1858 dargestellt hat«, med Anmodning om at gjemme det uaabnet. Selskabet besluttede at opbevare den forseglede Skrivelse. I Mødet var fremlagt: Fra Videnskabernes Selskab 1 Madrid. Memorias de la Real Academia de Ciencias de Madrid, Tome IV, Serie 3.. Ciences Naturales Tome 2, Part 2. Madrid 1857. Fra Gesellschaft der Wissenschaften + Gøttingen. Abhandlungen, VII Band, 1856 & 57. Gottingen 1857. Fra Hofrath Hansen + Gotha. Tables de la Lune, construites d'aprés le principe newtonien de la gravitation universelle par P. A. Hansen. Londres 1858, Fra den hollandske BRegjering. Flora Batava Nr, 182. Fra Société Impértiale des Naturalistes de Moscou, Bulletin; Année 1856, Nr. II, II & IV. 1875 Nr. I. Fra Museum d'Histowre Naturelle + Paris. Archives Tome IX, Liv. IV. Paris 1856-57. Fra Literary and philosophical. Society + Manchester. Dalton. ÅA new System of chemical Philosophy, Part I. Man- chester 1810. Part 1 of Vol. II. Manchester 1827. Part I, Second Edition. London 1842. — Meteorological Observations and Essays; Second Edition. Man- chester 1834. Memoirs of the Literary and Philosophical Society of Manchester, Second Series. Volume XIV. London 1857. Fra Royal Society t Londou. The Council of the Royal Society. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, Vol. 146, Part II & II. London 1856. Proceedings Vol. VIII, Nr. 23-26. Fra the Radcliffe trustees + Oæford. Meteorological Observations made at the Radcliffe Observatory Oxford 1855. Oxford 1856. Fra Geological Society i London. The Qvarterly Journal Vol. XIII, Part. 4, Nr. 532. London 1857. Address delivered at the anniversary meeting of the Geological Society of London. London 1857. Abstracts of the Proceedings of the Geological Society of Lon- don Nr. 1-3. Fra Astronomical Observatory i Edinburgh. Åstronomica! Observations made at the Royal Observatory Edin- burgh, Vol. XI for 1849-54. Edinburgh 1857. Fra Srvithsonian Institution i Washington. Eighth annual Report of the Board of Regents. Washington 1854. Ninth annual Report of the Board of Regents. Washington 1855. 83 Mødet den 23%" April. Conferentsraad Forchhammer fremstillede Forholdene mellem de saakaldte grønne Skifere paa Bornholm, de Trapgange, som påa mange Steder gjennembryde den skandinaviske Overgangs- formation, og de metamorphiske Dannelser, som findes paa flere Steder i det sydlige Norge. Denne Afhandling skal senere meddeles. '. Herr Conferentsraad Madvig, hvis Functionstid som Årchi- var var udløben, blev gjenvalgt. Da Kassecommissionens ældste Medlem Hr. Etatsraad, Prof. F.C. Petersen havde ønsket at trække sig tilbage, blev Hr. Prof. L. Miiller valgt i den Fratraadtes Sted, og Hr. Prof. Westergaard, som efter Tour fratraadte, blev gjenvalgt. Til Udgivelsen af tredie og Slutnings-Heftet af det af afdøde Etatsraad Molbech og af Etatsraad N. M. Petersen udgivne »Ud- valg af danske Diplomer« bevilgede Selskabet en Subscription til Beløb af 40 Rdlr. I Mødet var fremlagt: Fra astronomisk Selskab + London. Tables de la lune construites d”aprés le principe newtonien de la gravitation universelle. London 1857. 86 Fra Zoological Society i London. Transaction Vol. IV, Part. 4. London 1857. Proceedings of the Zoological society: Register til P. 20, fra P. 161—ud, af P. 21: hele P. 22, 23 og 24; endvidere Pi 1£192%63fP 25: Fra Royal Soctety t Edinburgh. Transaction Vol. IXX, Part. IV, for the Session 1856-57. Proceedings Vol. III, Nr. 47. 1856-57. Fra Videnskabernes Selskab i Berlin. Abhandlungen 1856. Monatsbericht. Januar—August 1857. Preisfrage der physikalisch-mathematischen Klasse fir das Jahr 1860. Fra magnetisches und meteorologisches Observatorium i Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. 17'er Jahrgang 1856. Prag 1857. Fra Prof. Katzenberger t Bamberg. Die Grundfragén der Logik von Dr. Martin Katzenberger. Leip- zig 1858. Fra Socrété Vaudorse des Sciences Naturelles 7 Lausanne. Bulletin Tome IV & V, Nr. 32-41. Lausanne 1854-57. 87 Mødet den 7% Mai. Herr Prof. Dr. Theol. C. E. Scharling fortsatte sin Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apostoliske Tids- alders christelige Literatur. I en tidligere Afhandling (Bødrag til Apokalypsens viden- skabelige Fortolkning), indrykket i 10de Bind af Theologisk Tids- skrift, har jeg havt Leilighed til at meddele nærmere Oplysning om de theologiske Undersøgelser, som vare blevne anstillede om den johanneiske Apokalypse navnlig i Tidsrummet fra 1828, da den Ewaldske Commentar saae Lyset, indtil 1846, da den ovennævnte Afhandling blev udarbeidet. Til denne være det mig tilladt at henvise som Indledning”) for de følgende Bemærk- ninger, hvis Bestemmelse nærmest er at belyse Kritikens Stilling til det ommeldte bibelske Skrift i det sædste Decennium. Mellem de Forhandlinger, som sluttede med den ovenfor angivne Tid, og den, hvilken vi her ville betragte, falder Aaret 1848. Ikke uden Grund bringer jeg dette Datum i Erindring: man vil nemlig, efter den Forbindelse, hvori Livet og Litera- turen staae til hinanden, derved allerede i Forveien være for- beredt paa at see Betragtninger og Anskuelser vende tilbage, som staae i den besynderligste Modsætning til de Resultater, i hvilke den videnskabelige Forskning i den nærmest foregaaende Tid troede at have vundet faste Punkter, der for Fremtiden ikke ventedes mere at blive satte under Spørgsmaal. Man vil over- hovedet ved at gjenkalde sig de store Omvæltninger, som have tildraget sig siden hiint Tidspunkt, ikke forbauses over det ”) Ogsaa i to andre Afhandlinger: »Om de Spor, der findes i den ældste romerske Keiserhistorie til en politisk Indflydelse og, Benyttelse af den jødiske Messiasforventning«, Theol. Tidsskr. 12te B. S. 297 f., og: »Om de Sibyllinske Bøger«, Nyt theol. Tidsskr. det B. S. 1 ff., har jeg med- deelt adskillige Oplysninger, til hvilke jeg ønsker at henvise Læserne af de foreligggende Blade. i! 88 store Omsving i Betragtningen af et enkelt Skrift, der altid har havt saa eiendommelig en Betydning, at Forholdet til samme har kunnet tjene som Bidrag til at charakterisere Retningen af en Tidsalders almindelige Tænkemaade og aandelige Stemning. Hvad der levede og overhovedet rørte sig i Åandens store og omfattende Aabenbaringsformer, Stat og Kirke, Videnskab og Kunst, det kunde nemlig ikke andet end gjentage sig i mindre, men ligesaa kjendelige Træk paa et lidet Omraade af Literatu- ren, hvor der forhandledes om Anliggender, der middelbart eller umiddelbart berøre alle vigtige Punkter, som nogensinde sysselsatte Menneskenes dybere Eftertanke. Endogsaa uden Hensyn til Beskaffenheden og Værdien af den nyeste Tids Be- tragtninger, Udlægninger, Anvendelser af Johannes' Apokalypse, er det derfor allerede af Betydning, at dette Skrift, der gjen- nem Åarhundredernes Løb snart har været Gjenstand for den højeste Ærefrygt, snart er blevet behandlet med Foragt og Ligegyldighed, snart blevet forfulgt -med en Fanatisme, der var ikke mindre lidenskabelig end den Forkjærlighed, som stundom blev viist det paa de andre Aabenbaringsdocumenters Bekost- ning, atter har tildraget sig en fornyet Opmærksomhed, atter er blevet Gjenstand for Lærdes og Læges Spørgsmaal og ivrige Forskning, saa at dets hemmelighedsfulde Indhold atter fra flere Sider forkyndes nu endelig at være opladt. Thi skjøndt den sidste Forsikkring allerede blev hørt mange Gange tidligere og dog kun viste sig at være en Skuffelse, og skjøndt det ikke synes noget gunstigt Tegn for Rigtigheden af den nyeste Tids Udlægninger af Johannes' Aabenbaring, at disse findes tildeels at være ligesaa afvigende som nogensinde tidligere, ligger dog i den tilbagevendte Opmærksomhed for et Værk af væsenligt eschatologisk Indhold et Vidnesbyrd om, at der fra flere Sider er vaagnet en ny Interesse for Betragtninger, som aldrig ganske afvises og skydes tilside uden i Forbindelse med større eller mindre Ligegyldighed for Aandens høiere og. evige Anliggender. Heller ikke udelukker Uenigheden om en Gjenstands rigtige 59 Betragtning Muligheden af, at det omtvistede Problems Løsning dog allerede kan være bleven funden, om den endogsaa endnu ikke er bleven almindeligen anerkjendt, fordi den af Mange vedbliver at søges, hvor den ikke er at finde.”) — Ogsaa maa den atter opvaagnede Stræben efter at samle og udfinde Alt, " hvad der kan tjene, til at oplyse Apokalypsens Oprindelse, Hen- sigt, Indhold — betragtet endog blot som literairhistorisk Mo- nument — tale til Gunst for en nyere Tids dybere videnskabe- lige Sands. Thi en Bog, der hår havt den Indflydelse 'og Betydning i Kirkens og Verdens Historie som Johannis Aaben- baring, kan Historikeren og Philosophen ligesaalidt som Theo- logen”) unddrage sin Opmærksomhed og Interesse, saameget mindre som den med alle sine Forgjængere og Efterfølgere ”) Dersom man endogsaa maa finde Beuss's Forsikkring (Hist. de la Théol. chrétienne au siécle apostol. I, p. 314): »Nous affirmons hardiment et en parfaite connaisance de cause que l'étude de ce livre ne présenterait absolument aucune chance d'erreur si les préjugés quelquefois inconce- vables et souvent ridicules des théologiens de tous les åges ne T'avaient parsemée d'entraves et hérissée de difficultés qui, aujourd'hui encore, effrayent et arrétent la plupart des lecteurs. Sans ces préjugés UV Apoca- lypse serait le livre le plus simple, le plus transparent qui ait jamais été Écrit par un prophéte«; noget vel dristig med Hensyn til mange Enkelt- heder i Apokalypsen, hvis Udtydning er dunkel og tvivlsom, tør man dog paastaae, at i det Hele er dette Skrifts Fortolkning skreden saavidt frem, at for Fremtiden bør Erklæringen om dets absolute Uforstaaelighed ligesaalidt finde Tiltro, som der bør tages Hensyn til en Mængde af de urimelige Fortolkninger, påa hvis Forsvar og Gjendrivelse der forhen er spildt saa megen Tid og Flid. i ”) For Theologen gjælder specielt det, hvorpaa Uklhorn (Jahrb. d. deutsche Theol. TIT, 1858, S. 530) gjør opmærksom: »Es gewinnt den Anschein, als sei den eschatologischen Fragen in der Theologie der nåchsten Zeit eine bedeutende Rolle vorbehalten ..... «… Saaledes gjælder det navnlig om Kirkehistoriens første Periode, hvis Vigtighed er indlysende af sig selv, at dens rigtige Opfattelse og Fremstilling kun vil lykkes, naar den straåx anskues med Henblik paa Totaludviklingen, og det ikke blot paa den Udvikling, der allerede nu er bleven historisk, men ogsaa paa Fuld- endelsen, saaledes som den er bleven forudsagt i Skriften. Kun af Enden lader Begyndelsen sig forstaae; kun saaledes kan den Opgave løses: at fatte Under og Historie i en Eenhed. S fag 90 danner en Klasse for sig i Literaturen, hvis psychologiske Ud- spring og historiske Foranledning det er ikke mindre vigtigt at efterspore, end det er lærerigt ved deres indbyrdes Sammen- ligning at føres til rigtigere Indsigt i de enkelte apokalyptiske Produktioners Grundtanke, Composition og Oeconomie. Virkelig har navnlig i sidstnævnte Henseende den nyeste Tids videnskabelige Forskning indlagt sig Fortjenester, der saa- meget mere bør værdiges Anerkjendelse, som disse Undersø- gelser have været forbundne med Vanskeligheder, til hvis Over- vindelse der fordredes mere end almindelig Flid, Lærdom, Skarpsindighed og Udholdenhed. Allerede Opsøgelsen af de fornødne Materialier samt den kritiske og exegetiske Behandling af de tildeels i sjældne og vanskelige Tungemaal opbevarede Oldtidsmonumenter har krævet en Forening af mange Lærdes samvirkende Kræfter, som dog i flere Henseender endnu kun vare tilstrækkelige til Udførelse af Forarbeider, hvis frugtbarere Anvendelse maa ventes af Fremtidens fortsatte Anstrængelser. Medens Apokalypsens ældre Fortolkere nærmest indskrænkede sig til at oplyse dette nytestamentiske Skrift af det Gl. Test.s, navnlig Daniels og Ezechiels Prophetier, er man ved Breeks, Lawrences, Hoffmanns, Ewalds, Liickes, Gfrorers, Friedlæebs, Kåstlins, Dillmanns, Hilgenfelds og mange andre Lærdes Forsk- ninger og Undersøgelser af de Swbyllinske Orakler, Henochs Bog, 4åde Esræ Bog"), Jesatæ Himmelfart og Syn, de tolv Patriar- chers Testament, Hermæ Pastor og andre Oldskrifter, hvis Ind- hold og Tendents ere af lignende Art som den johanneiske Apokalypse, bleven fortroligere med det sidstnævnte Skrifts eien- ”) Ifølge Hilgenfelds Die jiidische Apokalyptik in ihrer geschichtlichen Emnt- wickelung (Jena 1857), det nyeste Værk over denne Gjenstand (s. N. Theol. Tidsskr. 8de B. S. 273), er 3die Sibyllæ Bog forfattet af en alexandrinsk Jøde 142—137 før Chr.; — Henochs Bog ved Makkabæeren Alexander Jannæus's Tid 98 før Chr., — overarbeidet (c. 17—19, c. 37—71, c. 106—108) i Tiden mellem Saturnin og Marcion; 4de Esræ Bog fører sine Syner ned til A. 31 f. Chr. BG seen nn re 91 dommelige Charakteer og Fremstilling. Dersom endogsaa hine pseudepigraphiske apokalyptiske Produktioner ved deres senere Interpolationer og Omarbeidelser — under synlig Indflydelse af Johannes” Apokalypse — paa mange Maader ikke umiddelbart kunne skjænke de Oplysninger, som de vilde være istand til, dersom man besad dem i deres oprindelige Integritet (f. Ex. om de jødiske Messiæforventninger før Christus etc.), frembyde de dog Analogier og Tilknytningspunkter saavel for Fremstillingen i Apokalypsen overhovedet som for mange Enkeltheder i samme. Selv i det Tilfælde — hvad der forresten ikke hår stadfæstet sig ved grundigere Undersøgelse — at alle hine og endnu flere apokalyptiske Skrifter skulde være yngre end Apokalypsen (i nyeste Tid har Wersse”) jo ikke blot villet henføre Henochs Bog, men ogsaa den blandt det Gamle Testamentes Åpocrypher op- tagne Salomons Virsdom til den christelige Tids Productioner), vilde de dog ikke destomindre afgive Vidnesbyrd om Trangen og Tilbøieligheden til Fremstillingen af det theokratiske Haab: Messiærigets Fremtid og Fuldendelse, i lignende Skikkelse og Form som den, hvori Johannis Apokalypse er udført. Man har af hine Skrifter lært, at Apokalypsen ikke staaer som et isoleret Phænomen; lært at indsee, hvorledes det kunde være muligt og naturligt, at der i Samlingen af Urchristendommens Monu- menter ogsaa fandtes et Skrift, som repræsenterede en Side af den religiøse Åands Productivitet, som med en psychologisk Nødvendighed gjentog sig til alle Tider, hvor det religiøse Liv yttrede sig med usædvanlig Inderlighed og Kraft; man har lært rigtigere at forstaae og fortolke et Skrift, hvis Bestemmelse ikke var at begrunde Dogmet om Christi Parusie og Gudsrigets Fuld- endelse som Læresætning, men som, med Dogmet til Forud- sætning, gik ud paa at anskueliggjøre og udfolde sammes Ind- hold som Gjenstand for det christelige Haab; og man har vun- ”) Die Evangelienfrage in ihrem gegenwårtigen Stadium, Leipzig 1856, S; 206 fr. 215 fr. 92 det en rigtigere Indsigt i at vurdere et Værk, der ved sin hele Composition, ved Symmetrien og den kunstneriske Forbindelse af de enkelte Visioner, ved Afvexling af Standpunkter, Billeder og Symboler allerede i reen æsthetisk og literair Henseende indtager en normal Plads i den apokalyptiske Literatur. Belysningen af det sidstnævnte Moment har ikke været uden Betydning i Apokalypsens nyere Historie. Til en Tid, hvor pietistiske og andre phantastiske og taabelige Udlægninger af de apokalyptiske Visioner havde fremkaldt en Oeders og Semlers tildeels ligesåa urimelige Polemik mod den johanneiske Apokalypse, blev det Herders, Hartwigs") og Eichhorns Fortje- neste at udrive dette Skrift fra ufortjent Tilsidesættelse navnlig ved at henvende en Opmærksomhed paa dets digteriske og æsthetiske Værd, som ogsaa har retfærdiggjort sig ved fortsatte nyere Undersøgelser, hvor man ikke var saa indskrænket at ville bedømme et Værk, der har alle en orientalsk Digtnings Eien- dommeligheder, efter Maalestokken for den græske eller roman- tiske Poesies Frembringelser”). Men ligesom i sin Tid Hartwig ”) Paa denne Forfatters (anonymt udgivne) »Apologie der Apokalypse wider falschen Tadel und falsches Lob I—-IV, Chemnitz 1780—83«, blev jeg egentlig først ret opmærksom ved en leilighedsviis fremsat Yttring af Twesten, som i sine Vorles. tiber die Dogmatik, ister Theil, S. 443, i en Anmærkning, hvor han citerer dette Skrift, betegner det som »eine der trefflichsten Schriften uber dieses merkwurdige Buch« — en Dom, je& ved nøiere Bekjendtskab dermed ogsaa har fundet fuldkommen begrun- det, om endogsaa Meget deri nu maa betragtes som forældet. ) »Als poetisches Werk hat die Apokalypse alle Schonheiten und alle Fehler morgenlåndischer Dichtung. Sie kennt weder die plastische Strenge der griechischen noch die warme Anmuth der romantischen Poesie. Es ist der brennende Hauch des Østens, der ihre Bilder belebt; eine tppige Phantasie opfert die Schonheit der Kuhnheit und spricht allem Verhålt- nisse Hohn; das menschlich - ansprechende weicht dem gigantisch- abstossenden. Eine Flut von Metaphern, eine ununterbrochene Geburt von abstrakten Ideen zu persønlichen Figuren belebt unheimlich und grauenhaft, gleich einer phantastischen Auferstehungsscene, diese selt- same Schøpfungen. Dabei ist keine Beschreibung anschaulich und fass- lich; die Umrisse der Bilder zerfliessen und verschwimmen in beweg- lichen Linien trotz dem gånzlichen Mangel an Feinheit in dem Stoff Y% 93 og Eichhorn ved deres Bestræbelse for at fremstille Apokalyp- sen som et Drama snarere svækkede end understøttede det gunstige Lys, hvori de vilde fremstille Bogens Fortrin som lite- rairt Product, medens Eichhorns eensidige Betragtning fra denne Side røbede en fuldkommen Miskjendelse af den urchristelige Literaturs Udspring og Foranledning, saaledes maatte den altfor udvortes og mechaniske Maade, hvorpaa i vore Dage f. Ex. Liillig") bestræbte sig for at anskueliggjøre Apokalypsens Kunst- form ved Efterviisningen af en i alle mulige Forhold udført Sche- matisme og Paapegelsen af alskens skjulte Allusioner og kunstigen udtænkte Gaader i Apokalyptikerens Fremstilling, ikke mindre virke uheldigen for en rigtig og værdig Opfattelse af det om- handlede Værks Oprindelse og Composition. Jo nøiere man nemlig betragter den apostoliske Tid, dens Forhold og Virk- somhed, destomere overbeviser man sig om, at den hele apo- stoliske og ældste christelige Literatur er et Værk af aldeles praktisk Art, fremkaldt af Øieblikkets Trang, uden al literair Interesse i og for sig; det er Sagen selv, det praktiske Formaal, der bevæger Forfatterne til at gribe Pennen; Formen er den, der umiddelbart fremstiller sig; alle literaire Gaver ere under- ordnede Opbyggelsens, Belæringens, Trøstens, Opmuntringens, Formaningens Øiemed”). I samme Forhold derfor, som den Veiledning, der gaaer ud paa at bringe Apokalypsens Læsere til Bevidsthed og Anskuelighed om, hvad der har betinget For- fatterens Fremstilling, overveiende bestræber sig for at føre Skriftens Kunstform tilbage til æsthetiske Theorier eller til rab- ihres Gewandes, und jeder Versuch sie mit Hilfe des Pinsels aus dem Gebiete des geistigen Begreifens, dem sie allein verbleiben missen, her- uberzuziehen in das des sinnlichen Schauens, hat nie anderes als gro- teske Zwittergebilde hervorgebracht«. Reuss, Gesch. d H. Schr. 2 160. Johannes, des Gottbesprachten eschatologische Gesichte, genannt die Apokalypse, iibersetzt, auf ihre Kunstform zuriickgefihrt dc. ister Th. 1834, 2ter Th. 1840 — slg. den panegyriske Recension af Zulligs Værk ved Gfrorer i Theol. Stud. u. Krit. 1842, 3tes H. S. 797 f. ”) See F. Liicke, Eiul. im die Offenb. II, 374 de, x 94 binsk og kabbalistisk Gaadespil, i samme Grad vil den gjøre det usandsynligt, at Apokalypsen er forfattet til en Tid, hvor der førtes en Kamp mellem de vældigste og største Modsæt- ninger i Verden, af en Apostel”) eller af nogen i en Kreds, hvis Mission havde en langt større og vigtigere Opgave end at finde paa nye Former i Poesien eller at udføre literaire Kunst- stykker. Heller ikke vil Apokalypsen som digterisk, end sige som religiøs-inspireret Skrift vinde i Anseelse ved en Forestilling om dens Conception, hvorved de Ideer, der anskueliggjøres i dens billedlige Fremstilling og symbolske Former, først tænkes at have præexisteret in abstracto hos Forfatteren og derefter åt være blevne iførte disse som- et Klædebon; medens Form og Udtryk her ligesom ved al højere aandelig Production dog snarere maa tænkes som det Legeme, i hvilket Ideen fødtes. Hvad derimod angaaer hiin Schematisme, hiin Ordning og Gruppering efter Tal og arithmetiske Forhold, som lader sig eftervise i Apoka-, lypsens Anlæg. og Udførelse, då er den vistnok for iøinefaldende til, at Forfatteren kan have været sig den ubevidst; men paa den anden Side ingenlunde såa smaaligen beregnet, som det ved en stundom altfor sindrig og derfor smagløs og urigtig Analyse kan faae Udseende af. Som bekjendt bliver, efterat Bogens praktiske Anvendelse paa en aandrig og hensigtsmæssig Maade strax i Begyndelsescapitlerne er angiven i de syv Sende- breve til lilleasiatiske Menigheder (Cap. II og IM), den hele Aabenbaringsproces, saaledes som den udvikler sig af den him- melske Fremtidsbog (V, 1) fremstillet i tregange syv Momenter. Efter Aabningen af Fremtidsbogens syv Seg/ følger det syvdob- belte Basunskrald, derefter Udgydelsen af de syv Vredesskaadler. Syvtallet bliver hvergang fordeelt i fre og tre indbyrdes tilsam- ”) Derfor have ogsaa blandt Andre de Theologer, som ikke ville anerkjende Apokalypsens johanneiske Authentie (Ewald, Bleek, &c.), været tilbøie- lige til at overdrive den Kunst og Lærdom, hvorom Apokalypsens Frem- stilling skal bære Vidnesbyrd. menhørende Momenter; efter ethvert sjette Moment indtræder en Mellemact; ligesom efter ethvert syvende en ny Aabenba- ringsact bliver særegent betegnet og forberedt. Med det XVIde Cap. ophører Syvtalssystemet, og Tretallet indtræder som Schema for Afslutningen og Fuldendelsen. Syvtallet som timelig Udviklingsform bliver ikke blot deelt ulige i 4 og 3, men halveret i 31. Ved Siden af Syvtallet, der som en Ramme omslutter ikke blot den hele Fremstilling , men ogsaa mange enkelte Grupper' (V, 12. VII, 12. VI, 15 etc.), benyttes foruden Tozallet -og Friallet ligeledes T7- og Tolv- tallet, snart enkelt, snart potenseret (ti Horn XII, 1. ti Konger XVII, 12. ti Dåge II, 10 etc.; tolv Stammer VII, 4, de 144000 VII, 4. XIV, 1; de tolv Grundstene XXI, 14 etc.). Man vil have Uret i at tænke sig denne Schematisme enten som noget reent Vilkaarligt eller som påanødt ved en udvortes Tvang, ved en fra Rabbinskolen modtagen Lov og Regel. Syvtallet havde for Apokalyptikeren en vis indre Nødvendighed, Charakteren af den theokratiske Hellighed som Afbillede af den guddommelige Ska- belses- og Åabenbaringsanordning. Naar det f. Ex. XI, 9. XII, 14 deles i 31, er dette skeet med Henblik til den prophetiske Angivelse af Ulykkestiden i Dan. VII, 23. IX, 27. Hvad der saaledes tildeels var betinget af den religiøse Tradition, det blev benyttet af Apokalyptikeren som en Ramme og en Be- grændsning for Fremstillingen af hans Stof, »som et Net, hvor alle Traade løbe sammen« (Ewald), ligesom Versemaal og Riim tjene Digteren til Form og Understøttelse, uden at han gjør sig tydeligt Begnskab for de arithmetiske Forhold, der dog ligeledes kunne eftervises ved senere anstillet kritisk Prøvelse. Endeel af de apokalyptiske Tal have ved deres bestemte Angivelse enten en symbolsk Betydning eller tjene ved Mangfoldigheden af Talforholdene til indre Afvexling, saa at det Symmetriske ikke bliver eensformigt og dødt. ”) ") See Bossuet (Par. 1689) til Apok. VII, 4: Ge seul endroit devroit faire 96 Til Bedømmelse af Apokalypsens Composition hører imid- lertid ikke blot lagttagelsen og den rigtige Vurdering af hiin Skriftets mere udvortes Form. Ikke mindre vigtigt er Hensynet til Apokalypsens Fremstilling i Forhold til det Gamle Testament. Med Undtagelse af, at Apokalyptikeren ved Indledningsbrevene til de syv lilleasiatiske Menigheder Cap. II og I benytter det N. T.s Brevform, slutter forresten det hele Skrift sig saa nøie til det Gamle Testaments Prophetie og Apokalyptik, at Tanker, Billeder, Udtryk heelt igjennem vise tilbage til Forbilleder i hiint, hvilke enten ligefrem gjentages eller omdannes med nogen Forandring: den hele Apokalypse er i en vis Henseende et Udtog af det G. T.s prophetiske Bøger”), (uden at der dog efter Skriftets ejendommelige Natur paaberaabes et eneste Sted som Citation af disse). Nærmest er det vel hos Daniel og Ezechiel, men ogsaa hos Jesaias, Jeremias, Zacharias, Joel, ja selv i Pen- tateuchen, de historiske Bøger, Psalmerne at vi finde de theo- kratiske Tanker og Udtryk, hvilke Apokalypsens Forfatter har tilegnet sig, og i hvis Forbindelse og særegne Anvendelse hans voir, combien se tromperoient ceux, qui voudroient toujours s'imaginer un nombre exact et précis dans les nombres de V'apocalypse. Car fau- dra-t-il croire, quw'il y ait précisément dans chaque tribu douze mille élus, ni plus ni moins, pour composer ce nombre total de cent qua-" rante-quatre mille. Ce m'est pas par de telles minuties, mi avec cette scrupuleuse petitesse d'esprit, que les oracles divins doivent étre expli- qués. Il faut entendre dans les nombres de I” apocalypse une certaine raison mystique, & laquelle le S. Esprit nous veut rendre attentifs. Le mystére, qu'il veut ici nous faire entendre, c'est, que le nombre douze sacré dans la synagogue et dans TEglise, å cause des douze patriarches et des douze apotres, se multiplie par lui méme, jusqu' å faire douze mille dans chaque tribu, et douze fois douze milles dans tous les tribus ensemble, afin que nous voyons la foi des patriarches et des apotres multipliée dans' leurs successeurs; et dans la solidité d'un nombre si parfaitement quarré l'éternelle immutabilité de la verité de Dieu et de ses promesses. — Nærmere Oplysninger om Apokalypsens Plan, Com- position og indre Oeconomie vil man finde hos Liuicke, Ewald, de Wette 0.Å. i de Skrifter, som senere hen skulle blive angivne. ”) »In hunec unum librum coacervatur quidquid in omnibus prophetiis Y. T. se singulari quadam emphasi et elegantia commendat.« Vitringa. aa Skrifts Eiendommelighed maa søges. Denne forsætlige Efter- ligning og Benyttelse af gammeltestamentlige Forbilleder i For- bindelse med den ovenfor omtalte Schematisme og den Kunst, hvormed saa mangfoldigt et Stof er blevet ordnet og forenet i større og mindre Kredse og Grupper, synes at føre til Antagel- sen af, at, om endog Apokalypsen kan have sit første Udspring fra en virkelig Ekstase og overordentlig Henrykkelse (s. I, 10. IV, 2), i Lighed med dem, der omtales at være blevne Petrus (Ap. G. X, 10 f. fig. XI, 5) og Paulus (2 Cor. XII, f. Ap. G. XXII, 17 f.) til Deel, kan Skriftet dog i sin fuldstændige Udførelse, saaledes som det nu foreligger med sit hele rige, complicerede og sindrigt forbundne Indhold ikke udelukkende henføres til en saadan umiddelbar guddommelig Indvirkning, hvorved al men- neskelig Virksomhed fra Apokalyptikerens Side skulde have ind- skrænket sig til den blotte Nedskrivning — en Forestilling, der, hvorofte den end har søgt at gjøre sig gjældende om de bibelske Skrifters Oprindelse .overhovedet, dog aldrig har kunnet finde nogen almindelig Billigelse i Kirken. Som ved sin Form, saaledes bevidner Apokalypsen ogsåa ved sit Indhold, at, om endogsaa dens Forfatter har skrevet under Tilskyndelse og Veiledning af en højere, guddommelig Indvirkning, der berettigede ham til at erklære sin Bog for prophetisk (XXII, 7. 10. 18. 19) og sig selv for en Prophet (XXII, 9. slg. 1, 9. IV, 2), er hans Værk dog ikke opstaaet uden al naturlig Forbindelse og historisk Sammenhæng. Hvorledes end de enkelte Visioner, Prophetier og Symboler udlægges og udtydes, den Grundtanke, som fuldkommen klart fremtræder i Apokalypsen, er den prophetiske Idee om det guddommelige Riges Fremtid og Fuldendelse gjennem Kamp og Overvindelse af alle fjendtlige Magter. Denne Idee var intet Produkt af fri Digtning, ingen Opfindelse af Apokalypsens For- fatter. Haabet om dens Realisation var for den apostoliske Tids Christne ligesom for alle Christne knyttet til Jesu Christi Person og Virksomhed. Men eiendommelig for hine var den uadskil- 98 lelige Forbindelse mellem dette Haab og Forestillingen om dets Opfyldelse i den nærmest forestaaende Fremfid ved en ny syn- lig Aabenbarelse af Christus. Denne Forventning, hvorom Apostlenes Breve indeholde de mangfoldigste og tydeligste Vid- nesbyrd (1 Cor. X, 11. XVI, 22, XV, 51. Rom. XIII. 11. 1 Thess. MES IVs6: I2-Thesssil 13:50 Philipp: FV;N6 Hebr 06025: Jakob V, 7—9. 1 Petr. IV, 7. 1 Joh. II, 18 etc.) støttede sig til Jesu egne Ord, saaledes som disse opbevaredes og fortol- kedes af den ældste Menighed. Endskjøndt den Form, hvori Jesus har omtalt sin Gjenkomst, maaskee paa flere Steder i vore Evangelier er bleven noget forandret under Indflydelse af de evangeliske Skribenters egne Forventninger (— i det Mindste synes derfra den Vanskelighed at hidrøre, som er forbunden med at adskille i Jesu Taler, hvad der skal forstaåes- om Jeru- salems og hvad der skal forstaaes om Verdens Undergang —), kan det dog ikke omtvivles, at han har "omtalt sin Gjenkomst og Evangeliets Seir snart som nærforestaaende (Matth. X, 23. XVI, 28. Luc. IX, 27. Marc. IX, 1), snart som efterhaanden udviklende sig. (s. Lignelserne om Guds Rige som et Seneps- Korn, der lidt efter lidt udvikler sig til en stor Væxt, som en Suurdeig, der efterhaanden gjennemsyrer den hele Masse, etc.). Udtrykkeligen havde han afviist Nysgjerrighedens Spørgsmaal om Tid og Time for den Katastrophes Indtrædelse, da Menne= skets- Søn skulde aabenbares som Verdensdommer og bringe sin Sag til afgjørende Seir; men han havde dog tillige angivet sine Disciple Tegn og Kjendemærker (Matth. XXIV), hvoraf de Troende skulde kunne slutte sig til, at Enden nærmede sig paa den nærværende Tingenes Orden, og derved havde han hen- draget Opmærksomheden paa det, der havde sædelig-praktisk Vigtighed, paa de Betingelser, hvorved de Christne skulde for- berede sig til at værdiges Deeltagelse i Herlighedens Rige. For den religiøse Betragtning, hvor Alt er stillet under Evighedens Synspunkt, forsvinder Tidens Perspektiv; men Menneskene under Timelighedens Vilkaar kunne ikke udelukkende fastholde 9 et saa ophøjet Synspunkt; og det er ikke vanskeligt at begribe, hvorledes Christendommens historiske Udviklingsgang førte det med sig, at dens første Tilhængere fæstede en endnu større Opmærksomhed paa de Tegn, hvoraf de troede at kunne slutte sig til Herrens nærforestaaende Gjenkomst, end paa de Udsagn af Jesus, hvilke pegede hen paa Gudsrigets successive Udvik- ling som en historisk Proces.”) Evangeliets Udbredelse til Hed- ningerne havde udvidet de Christnes Synskreds; men netop den Modstand, som med det Samme her viste sig i den afgudiske Verdens Forkastelse og Forfølgelse af Sandheden, blev en haard Prøve for deres Tro og Standhaftighed. — Ligesom vi af de apokalyptiske Breve i Cap. II og III kunne slutte os til, at den paulinske Tid maa være gaaet iforveien for deres Affattelse, og at der i de christne Menigheder allerede havde indtrængt sig deels en vis Slaphed, deels indre Tvistigheder og forskjellige Vildfarelser i Liv og Lære, saaledes finde. vi overalt i Apoka- lypsen Vidnesbyrd om, at de Christne havde lidt blodige For- følgelser (II, 13. VI, 9. XVII, 6. XIX, 2; slg. XVI, 6. XVIII, 24. XX, 4) i en Udstrækning og med en Grusomhed, hvorpaa vi have det trdligste Exempel i den neroniske Forfølgelse. Som bekjendt søgte Nero i A. 64 efter Chr. at vælte Romernes Had for deres Stads Brand over paa de Christne, en Sect, hvis nye Religion, særegne Sæder og hemmelige Sammenkomster allerede i nogen Tid havde vakt den hedenske Befolknings Uvillie og Mistanke. Det store Antal (%ngens multitudo, siger Tacitus), som ved denne Forfølgelse blev opoffret, og de udsøgte Qvaler, som hiint Uhyres Grusomhed beredte de Christne, vakte selv ”) »Die urchristliche Anschauung dachte sich den Zeitraum zwischen Chri- sti erster und zweiter Erscheinung, den die gåttliche Langmuth nun schon zu beinahe zwei Jahrtausenden auseinandergedehnt hat, ver- schwindend kurz; sie konnte und durfte nicht anders; die Perspektive der Fernsicht, die den Eintritt des letzten Endes sich vorbehaltende er- - zieherische Weisheit Gottes, die Energie der Hoffnung waren es, die ihn fir sie also verkurzten.« Delitzsch, Commentar 2. Briefe an die Hebråer, Leipzig 1857, S. 456 f. 100 de hedenske Romeres Medlidenhed.”) Om endogsaa denne Forfølgelse nærmest indskrænkede sig til Staden Rom, udbredte dog Rygtet derom Skræk og Forfærdelse overalt, og rundt om- kring i det romerske Rige fandt Christendommens Modstandere Anledning og Opfordring til at tilfredsstille deres Had desto hensynsløsere. | Medens Apokalypsen tydeligen nok forraader sin Oprindelse fra Tider, hvor den hedenske Statsmagt truede at undertrykke Christendommen ved voldsom og blodig Forfølgelse, er der ved nyere Tiders skarpsindigt og grundigt udførte Forskninger blevet efterviist, at den desuden indeholder saadanne Antydnin- ger, som stadfæste, at hiin Forfølgelse, under hvis umiddelbare Indtryk Apokalypsen er fremstaaet, virkelig ikke har været nogen anden end den ovennævnte, som udgik fra Nero. Hvorledes Apok. XVII, 7—12, sammenlignet med XIII, 3. 17, utvivlsomt frembyder os Leilighed til at erkjende Tiden for Apokalypsens Affattelse, nemlig den angstfulde Tid umiddelbart efter Neros Død (i A. 68), da Galba havde antaget den keiserlige Værdig- ”) For at vinde et levende og anskueligt Billede om hiin Forfølgelse i dens hele Græsselighed meddeles her Tacitus's fuldstændige Beretning (Annal. XV, 44): »Non decedebat infamia, quin jussum incendium crederetur Ergo abolendo rumori Nero subdidit reos et qvæsitissimis poenis affecit, ” quos per flagitia invisos vulgus Christianos appellabat. Auctor nominis ejus Christus, Tiberio imperitante, per Procuratorem Pontium Pilatum supplicio affectus erat (dette er det første Sted hos en hedensk Skribent, hvor Navnet Christus og Christne forekommer). Repressaque in præsens exitiabilis superstitio rursus erumpebat, non modo per Judæam, origi- nem ejus mali, sed per urbem etiam, quo cuncta undique atrocia aut pudenda confluunt celebranturque. Igittir primo correpti, qui fatebantur, deinde, indicio eorum, multitudo ingens, haud perinde in crimine in- cendii quam odio humani generis convicti sunt. Et pereuntibus addita ludibria, ut ferarum tergis contecti, laniatu canum interirent, aut cruci- bus adfixi, aut flammandi, atque, ubi defecisset dies, in usum mocturni . luminis urerentur. Hortos suos ei spectaculo Nero obtulerat, et circence ludicrum edebat, habitu aurigæ permixtus plebi vel curriculo insistens. Unde, quanquam adversus søntes et novissima exempla meritos, mise- ratio oriebatur, tamquam non utilitate publica, sed in sævitiam unius absumerentur. « 101 hed, men tillige alle Magthavere i de romerske Provindser reiste sig som til en almindelig Conspiration imod Hovedstaden, der uden nogen almindeligen anerkjendt Enehersker syntes given til Priis for alles Vold (7acit. Hist. I, 4: »Finis Neronis omnes legiones ducesque conciverat, evulgato imperii arcano, posse Principem alibi quam Romæ fieri«), den Tid, »da fem Konger vare faldne [August, Tiber, Caligula, Claudius, Nero], een var (Galba), den anden var endnu ikke kommen, men skulde, naar han kom, kun blive en kort Stund« (Apok. XVII, 10); den Tid, då en stor Bevægelse var fremkaldt ved et almindeligt Rygte om, at Nero ikke var død, men kun havde draget sig tilbage over Euphrat og atter vilde vende tilbage med fremmede Folk som Bundsfor- vandte (Apok. XVI, 12 fr. XVII, 12 ff. slg. Tacit. Hist. II, 8), dette er i nyere Tid efterviist med saadan Grundighed og Be- stemthed”), at denne Affattelsestid nu ogsaa bliver antaget af Theologer, som tidligere forsvarede den fra Irenæus (adv. hær. V, 30) stammende Tradition om Apokalypsens Affattelse under Domitian eller Nerva”). — Med hiin Affattelsestid stemmer da ogsaa, at Jerusalems Tempel ifølge Apok. XI, 1. 2. synes for- udsat endnu dengang bestaaende. En Bekræftelse herpaa er ligeledes den Overeensstemmelse, som findes mellem Apokalyp- sens' Skildring af Antichristus som »Dyret« (10 4ngiov) og de sibyllinske Orakler, der paa mange Steder (IV, 114 fr. V, 28 fr. 105 ff. 142 ff.) nøje beskrive Nero som Guds og hans -Frommes ryggesløseste og sidste Forfølger, blandt Andet under den samme ”) Senest af Baur (Theol. Jahrb. 1852, Kritik der neuesten (Hengstenbergs) Erkliårung der Apokalypse S. 306 gf.) i Anledning af Hengstenbergs for- nyede Forsøg paa at henføre Apokalypsens Affattelse til den Domitianske Forfølgelsestid (sig. Neander, Die Pflanzung der ap. K.T.S. 630, Lzdicke, Einl. in die Offenb. Joh. 2te Aufl. 1852. S. 803 f. Ewald, de Wette, Reuss &c.). Saaledes af Guerike, Gesammtgesch. S. 523. Ogsaa Thiersch finder det nu »sandsynligst, at til samme Tid, da det jordiske Jerusalem sank i Grund nedlod det himmelske sig for Seerens Blik«. - Die Kirche im apo- stol. Zeitalter S. 245. Lad 102 Betegnelse af »et stort Dyr« (Ing uéyuc. Orac. Sibyll. VII, 157). — Åldeles afgjørende- for Bestemmelsen af Apokalypsens Affat- telsestid ligesom overhovedet for Udlægningen af Apokalypsen vilde det være, dersom det turde ansees for saa sikkert, som det har forekommet Mange, -at i »Dyrets« hemmelighedsfulde Navn eller Tal (XII, 18: »Her er Viisdom! Hvo som har For- stand beregne Dyrets Tal, thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 6664), skulde Navnet Nero Cæsar. ("DP Y173, nemlig 50 + 200 + 6 + 50 (= 306). + 100 + 60 + 200 (== 360), tilsammen 666) være skjult. Allerede i Aaret 1831 angav K.F. 4, Fritzsche denne Løsning i Annalen der gesammten theol. Literatur etc. ister Jahrg. 3 H. Nogle Aar senere gav F. Benary i Bruno Bauers »Zeitschr. f. specul. Theol. B. 1, H. 2 1836« den samme Forklaring, med Tilføjelse af, at dens Rigtighed endmere frem- gik af den Omstændighed, at der fra gammel Tid — allerede Irenæus kjendte denne Variant, adv. hær, V, 30 —. existerede ved Siden af Læsemaaden y£c' (666) ogsaa Læsemaaden pre" (616), og med det sidste Tal stemmede den korte romerske Udtale af Nero = DDP 13. Prof. Håtzig i Zurich ansaae imid- lertid sig for at have været den Første, der havde gjort hiin Opdagelse, og yttrede i sit Sendebrev til Prof. Ideler /Ostern und Pfingsten zur Zeitbestimmung im A. u. N. Test. 1837, S. 3) den Formodning, at en Berliner Domcandidat, som havde hos- piteret ved Hitzigs Forelæsninger over Apokalypsen, havde bragt Kundskab derom til Berlin. Ved Benarys Protestation imod denne Formodning (Hall. Lit. Zeit. Intellig.-Blatt, August 1837, Nr. 51, S. 428) foranledigedes Prof. Reuss i Strasburg (i Ha//. Lit. Intell.-Blatt Sept. Nr. 62, S. 520) at erklære, hvorledes han allerede i Aaret 1835 havde fundet det apokalyptiske Tals ovennævnte Løsning og meddeelt Liicke den til Benyttelse. Hvorledes det nu end forholder sig med dissse tre Lærdes Strid om Prioriteten af en Opdagelse, som allerede en fjerde havde fem, sex Aar tidligere offentligen bekjendtgjort i et theologisk Tidsskrift, saa er det dog altid mærkeligt, at alle Fire, som det 103 synes, uafhængigt af hinanden, have truffet sammen i hiin Løs- ning, hvortil rigtignok allerede Ewald havde gjort det første Skridt, da han i sin Commentar 1828 efterviste, hvorledes "der i Tallet 616 (ikke 666) indehøldtes D)7 NDP (Roms Cæsar). — Imod Udlægningen af yég' som Nero Cæsar have blandt Andre Bleek og de Wette (Erkl. der Off. S. 140 f.) indvendt, at Skrive- maaden "DP er defect (da det maa skrives ID), og at Dyret med sine syv Hoveder — af hvilke rigtignok det ene, som var saaret tildøde, men helbredet, sigter til Nero — i det XIllde Cap. 11 individualiseres i eet af disse Hoveder og bestemt er tænkt som Nero. Disse Fortolkere fastholde derfor ligesom Liicke (Einl. Pte Aufl. 1852, S. 833) den ældre, allerede af Irenæus 1. 1, som den sandsynligste angivne Udlægning: Mærsi- voc. (30.+ 1 —+ 300 + 5 + 10 + 50 + 70 + 200 = 666), om det latinske do: romerske Keiserdømme. Denne Fortolkning anbefa- ler sig ved Stedets hele, Sammenhæng. (Naar det hedder XI, 17: vat Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, der har Dyrets Navn, eller dette Navns Tal påa sin Haand eller Pande«, da turde dermed være givet en Allusion til jus civitatis Romane). I Rudelbachs og Guerikes Zertschr. f. luth. Theol. 1851, H. 3, S. 407 ff. har Zuschlag, som med flere: Fortolkere mener, at … Tallet kun kan og skal fremstille et græsk-Ord, forsvaret Læse- maaden 616 som den oprindelige, hvori indeholdes 41IOX KAIS AP, hvoraf Læsemaaden 666, AINOZ KAISAP skal være opstaaet som et Ordspil (omtrent som drvus og dirus Cæsar), der, oprindeligen skreven i Marginen, senere er bleven optaget i Texten. Apokalyptikeren skal, dermed have villet ud- frykt sin Afsky for dtoc Kaicag, den romerske Keisers Forgu- delse. — Imidlertid kan, ogsaa uden Hensyn til Udlægningen af det mangfoldigen tydede Dyrets Tal”), den ovenfor angivne Af- ") Ligesom ved et Antal Forsøg paa at udtyde hiint Navn i ældre Tid, har den nyere og nyeste Tid ikke ophørt at gjentage Anvendelsen af sin .Skarpsindighed i en Retning, der dog ikke fortjener nogen videre Op- mærksomhed, idet Maåalet kun sættes i at finde et Ord eller Navn, hvis 8 104 fattelsestid uafhængigt deraf kjendes tydeligt nok, idet Apoka- lypsen, som Neander (Pfl. der ap. Kirche S. 480) bemærker, i sit hele Indhold, Form og Farve »ganske bevarer det friske Indtryk, som Neros Forfølgelse mod de Christne, Opbrændelse af en Deel af Staden Rom, dette Uhyres rædsomme og afskye- lige Gjerninger overhovedet havde gjort paa Gemytterne.« Til en saadan Tid og under saadanne Forhold er det be- gribeligt, at Haabet om den Seir, som Christus havde forjættet Bogstavers Talværdi udgjør 666 eller 616. Hvad betyde Udlægninger som Rinks (Apokalypt. Forsehungen, 1853) ævtidwzos? D. Thom's (The number an names of the Apocalyptical Beasts, London 1850) Forklaring af det Dyrs. Navn, der steg op af Havet, som % ge%v (Fornuften), og af dets Navn, der steg op af Jorden, som 2xxAy6ias c«exzzi? C. Sterns (Comment. iiber die Of. Schaffhausen 1854): & vwzntnys? Mere lover man sig af Hengstenberg, som, idet han erklærer den ovennævnte Fremgangsmaade for »at kunne med lige Held .øves af en fiffig Jøde som af en Christen« (Comment. II, S. 66), nu indleder sin egen For- klaring med et højtideligt: »Nei, vi maae ikke fare hist og her omkring med vore Tanker: Aabenbaringens Seer lever ganske i den hellige Skrift; her skal den hellige Gaades Løsning søges, og her findes den ogsaa: i hele det G. T. er der kun et eneste Tilfælde, hvor Tallet 666 fore- kommer i Forbindelse med et Navn. Det hedder i Esr. II, 13: »Adoni- kams Sønner 6664; og nu vedbliver H.: »Navnet Adonikam maa altsaa være Dyrets Navn. Adonikam (DP N) betyder: Herren reiser sig. Dette Navn, som tilkommer den sande Gud, tilriver Dyret sig ete.« (S. 65 a. St.). Unægteligen maa man forbauses over den Dristighed, hvormed her istedetfor den af Erald, Liicke 0. a. Theologer angivne Udlægning.-om det hedenske Rom og dets Keiser, hvilken H. ikke nok- som kan nedsætte og haane, sættes en anden, hvortil der, for at bruge Ebrards (Die Off. Joh. Konigsb. 1853) Ord, »ikke engang behøvedes en Jøde, men blot en Concordanz og en Kanariefugl, afrettet til at opsøge Ziffre! Thi hvad i al Verden kan kaldes tilfældigere end hiin Opsøgning i det G. T. af et vist Tal i Forbindelse med et Navn!« — Og ikke engang det er rigtigt, at i Esr. II, 13 er det eneste Tilfælde, hvor Tallet 666 forekommer i Forbindelse med et Navn. Ogsaa 1 Kong. X, 14, hvor det hedder: »Vægten af Guldet, der kom til Salomon i eet Aar, var 666 Centner«, møder øs den samme Forbindelse, men med ligesaa fjern Relation til Apok. XIII, 18; for ikke at tale om, at.i Parallelstedet til Esr. II, 15, nemlig Nehem. VII, 18, hvor ligeledes de Slægter opregnes, som droge tilbage til Judæa fra Exilet, angives Antallet paa »Adonikams Sønner« at have været 667 (s. Gråber, Versuch einer histor. Erklår.. der Ojffenb. des Joh. 1857, S. 262). 105 Sine, trængte til at oplives og levendegjøres. Hvad Christus havde forudsagt, og hvad der efter de gamle Propheters Udsagn ventedes med Hensyn til Trængsler og Lidelser, som skulde gaae foran Messiærigets herlige Aabenbarelse, syntes nu at op- fyldes. … Til disse Tidens Tegn hørte da ogsaa, at mange af de Christne tabte Mod og Fortrøstning; Fortvivlelse og Frafald truede med at gribe om sig; »efterdi Uretfærdigheden var bleven mangfoldig, blev ogsaa Kjærligheden kold hos Mange« (Matth. 24, 12). Ikkun Tanken om, at Lidelsernes Tid nu snart maatte have naaet sit Yderste, og at derfor ogsaa den forhaabede Frelse i umiddelbar Nærhed maatte indtræde og skjænke de Standhaftige rigelig Løn og Erstatning for deres Opoffrelser, var istand til at opretholde de ulykkelige Forfulgtes Mod. Da var det, at et Skrift udbredtes, hvor alle de tidligere Forjættel- ser gjentoges, som Gud havde givet om sine Udvalgtes Frelse og endelige Seir, hvor det mørke Billede oprulledes, som frem- stillede Ugudelighedens Trods mod de guddommelige Straffe- domme, men hvor tillige skildredes de antichristelige Magters fuldkomne Overvindelse og den Lyksalighed, der ventede de Fromme i Messiærigets evige Herlighed. Denne Bog var den Johanneiske Apokalypse, ikke mindre en Afglands af de første Christnes Forventninger end et Forbillede for den christne Kir- kes Haab under alle timelige Omskiftelser. Jo mere Forfatte- ren til dette Skrift tog sit Udgangspunkt fra de Tidsforhold og de Forventninger, som hans samtidige Medchristne deelte, jo møiere han knyttede sin Fremstilling til det Gamle Testaments hellige Skrifter og udvidede og omdannede de i disse benyttede Symboler efter de nye Forestillinger, som skyldtes Christendom- men, desto stærkere var det Indtryk, hans Skrift maatte frem- kalde. Men den Trøst og den Tilfredsstillelse, som Apokalypsens første Læsere fandt i dens Indhold, formaaede den ikke i lige Grad at skjænke alle Christne i den følgende Tid, fordi disse ikke gariske deelte de samme Forestillinger og Følelser med 8” 106 den christelige Menighed fra de tidligere Dage. Under mange Slags Indvirkninger havde de Christnes Anskuelser og Forhaab- ninger forandret sig i flere Henseender, såa at Apokalypsens Indhold blev dem meer og meer fremmed og uforstaaeligt. Deraf lader det sig forklare, hvorledes et Skrift, der tidligere end noget andet i det Nye Test. har udtrykkelige Vidnesbyrd for sin apostoliske Ægthed og for Anerkjendelsen af sin høiere guddommelige Oprindelse, fra tredie Aarhundrede af mødte fra mange Sider en Ugunst, Mistro og Modsigelse, der kun blev overvunden ved de Anstrængelser, som flere Kirkelærere gjorde sig for at bringe dens Indhold nærmere til den senere Kirkes christelige Bevidsthed ved Hjælp af alle Slags allegoriske Ud- lægninger. Men herved var Døren aabnet for al mulig subjektiv Vilkaarlighed i at udlægge Apokalypsen saaledes, at Enhver fandt Bekræftelse paa sine egne Ønsker og Forestillinger. Saa- mange Fortolkere, saamange afvigende Fortolkninger; og istedet- for Trøst og Opbyggelse skjænkede Apokalypsen som oftest kun Næring for Sværmeri og theologiske Kjævlerier uden Ende. Den første Betingelse for at komme ud af dette Vilderede var derfor at bringe den Grundsætning til Anvendelse ved Apokalypsens Fortolkning, der er anerkjendt ved Fortolkningen af ethvert paa historisk Maade opstaaet Skrift, at det nemlig maa udlægges i Sammenhæng med sin Tid og Literatur og ” med de historiske Forhold, hvorunder det er opstaaet. Åner- kjendelsen af denne Grundsætning finde vi ogsaa udtrykkeligen udtalt næsten hos alle de Theologer, som i vore Dage have gjort Apokalypsen til Gjenstand for deres Forskning og Udlæg- ning. Men som i saamange lignende Tilfælde viser det sig ogsaa her, hvorledes den samme Formel kan tjene til Løsen for de mest afvigende og modsatte Anskuelser. Med Erklærin- gen om Rigtigheden og Nødvendigheden af Apokalypsens histo- riske Udlægning ere nemlig dens Fortolkere ikke destomindre ogsaa i vore Dage komne til meget afvigende Resultater om dens Indhold. Navnlig samle sig de forskjellige Udlægninger " 107 under to Hovedanskuelser; hvoraf den ene, med Undtagelse af det almindelige christelige Haab om Guds Riges Seir og fuld- endte Aabenbarelse, i Apokalypsen kun finder Forudsigelser, der ere at betragte som Apokalyptikerens og overhovedet den ældste Christenheds individuelle Forventninger, hvis Værd bestaaer i at have understøttet og levendegjort hiint Haab; den anden der- imod, at Apokalypsen foruden hiin al christelig Propheties Hovedkjærne ogsaa indeholder Forudsigelser, som maae henføres til en særegen, Apokalypsens Forfatter meddeelt Aabenbaring om Begivenheder og Tildragelser, hvilke deels ere indtraadte, deels ville indtræde Aarhundreder og Aartusinder efter den apo- stoliske Tid. : »Ved at sammenholde« — saaledes argumenterer man fra dén førstnævnte Side — »flere af de i Apokalypsen indeholdte Forudsigelser om Templets og den hellige Stads Skjæbne (Cap. XI), om det antichristelige »Dyrs« hemmelighedsfulde For- svinden og Gjenkomst (Gap. XIII og XVII), om det store Babels Forstyrrelse ved Dyret og dets Forbundsfæller (Cap. XII og XVII) etc. med de Oplysninger, som vi kunne samle fra andre histo- riske Monumenter, finde vi, at hine apokalyptiske Forudsigelser lade sig henføre -til de i den christne Kirkes ældste Tider ud- bredte og navnlig blandt Jøder og jødiske Christne herskende "Forventninger om Jerusalems Bevarelse, om den grusomme Keiser Neros Tilbagekomst som Antichristus, om det afgudiske Roms Opbrændelse og Forstyrrelse”) — Forventninger, som ikke ere blevne opfyldte og tildeels ikke kunne opfyldes. Ikke nogen særegen guddommelig Aabenbaring besidde vi derfor i disse apokalyptiske Forudsigelser, men et anskueligt og concret Bil- ”) Den nøiere Efterviisning s. Theol. Tidsskr. Xde B. S. 355. Senere ere de didhørende Oplysninger fra de sibyllinske Bøger, Ascensio Isaiæ vatis, Lactantius, Sulpicius Severus, Augustinus, Hieronymus, Tacitus, Sueto- nius, Dio Chrysostomus etc., atter samlede og benyttede i de Wettes Commentar S. 167 fl., Bawur's Kritik der neuesten Erklårung der Apo- kalypse i Theol. Jahrb. 1855 S. 317 0. a. St. 108 lede af, hvorledes den nærmeste Fremtid viste sig for Apoka- Jypsens Forfatter. Om nu et saadant Indhold lader sig forene med Antagelsen af Apokalypsens Authentie og dens kanoniske Anseelse, eller om man deraf vil som Luther og mange andre Theologer før og efter ham uddrage den Slutning, at Apoka- lypsen hverken er et apostolisk eller prophetisk Skrift, dette er et andet Spørgsmaal, der er blevet besvaret meget forskjelligt, men som i al Fald ikke bør have Indflydelse paa Apokalypsens Udlægning og Fortolkning. « Anderledes lyder Argumentationen fra modsat Side. »At et literairt Monument« — hedder det her — »skal fortolkes % Sammenhæng med sin Tid og dens historiske Forhold, er ikke det Samme, som at det skal fortolkes ud af høin Sammenhæng, som om dets Indhold kun skulde være en speciel Anvendelse af de Ideer, Anskuelser og Forestillinger, som vare almindelige til den Tid, hvori det opstod. Strængt taget vil intet Skrift, forudsat, at deri udtaler sig en eiendommelig Aand, kunne for- tolkes af Sammenhængen med sin Tid. Naar allerede den Ori- ginalitet, der stempler et menneskeligt Skrift som genzalt, for- udsætter en selvstændig Kraft, -hvormed dets Forfatter var be- gavet fremfor Andre til hans Tid, da måa den højere guddom- melige Inspiration, hvorpaa den religiøse Prophette beroer, i endnu højere Grad være en af naturlig og historisk Causalitet uafhængig Factor, hvis Virksomhed ikke tør begrændses ved den Horizont, hvortil Samtidens aandelige Blik var indskrænket. Ifølge udvortes og indvortes historiske Vidnesbyrd er Apokalyp- sen et Værk af Apostlen Johannes, der efter hans egen udtryk- kelige Erklæring har deri meddeelt, hvad der paa overordentlig Maade var blevet ham aabenbaret. Saalænge man i den Uover- eensstemmelse, der har hersket om Apokalypsens Authentie, fandt en Understøttelse for Meningen om, at dette Skrift kun ved en Misforstaaelse var blevet henført til hiin Apostel, var der mindre Grund til at finde Betænkelighed ved en Udlægning af Apokalypsen, som førte til det Resultat, at dens Forfatter di 109 havde deelt de Forestillinger, som vare udbredte blandt” de samtidige Jøder og Jødechristne om Jerusalems Bevarelse, om Neros Gjenkomst som Antichristus, om Koms nærforestaaende Undergang og andre Forventninger, hvilke Historien senere har godtgjort at være phantastiske Sværmerier. Men efterat det dog er blevet almindeligere anerkjendt — og netop den nyeste Tids Kritikere have i denne Henseende understøttet den gamle Tra- dition med forøget Vægt — at Apokalypsens Authentie er tid- ligere og sikkrere bevidnet end” de fleste andre af det N. T.s Skrifter, stiller Sagen sig anderledes. Hvorledes lader Udlæg- ningen af Apokalypsens Indhold i den ovennævnte Retning sig forene med Antagelsen af dens apostoliske og johanneiske Au- thentie? Maatte ikke Bogens Indhold allerede nogle Maaneder efter dens Affattelse vise sig som en fålsk Spaadom, som en ubesindig Sværmers Produkt, medens nu derimod Kirken trods al Modsigelse har gjennem ÅAÅarhundreder og snart Aartusinder holdt den i kanonisk Anseelse? Hvorledes maatte Skriftets egen Forfatter forholde sig til det, da den følgende Tids Begiven- heder ikke svarede til hans Forudsigelser? Dersom Apokalyp- sen ikke er en Prophetie, men kun en poetisk Fremstilling af de ældste Christnes med sværmeriske Forventninger udsmykkede Eschatologie, da besidde vi ikke Andet i dette Skrift end i en- deel apokryphiske Skrifter af lignende Indhold, og for hvilke Apokalypsen endog staaer tilbage i Originalitet og andre Hen- seender. Medens saaledes Apokalypsen ved den Udlægning, som henfører Indholdet af dens Forudsigelser til phantastiske Forventninger om den nærmeste Fremtids Begivenheder, berøves sin Ånseelse baade som Prophetie og som Digtning, stadfæster derimod den Lighed, som visse store og mærkelige Begiven- heder, der ofte i Mellemrum af mange Aarhundreder ere ind- traadte i Verdens vg Kirkens Historie, have med Skildringerne i de apokalyptiske Syner, Sandheden og Rigtigheden af den Fortolkning, som gjør %zine Tildragelsers Forudsigelse til væsen- lig Deel af Apokalypsens Indhold, og som derved retfærdiggjør 110 Bogens Fordring paa og Kirkens Anerkjendelse af, al den er et apostolisk Værk og en sand guddommelig Prophetie.« Gaae vi da nu noget nærmere ind påa de Grunde og Betragtninger , hvorved saaledes enhver af de ovenanførte Udlægninger søger at hævde” sin Berettigelse, da maa det unægteligen indrømmes, at, hvis den paaberaabte Congruents lod sig paavise, hvorved de apokalyptiske Visioner og hine længe efter Apokalypsens Affattelse indtrufne Begivenheder gjensidigen dækkede hinanden som Spaadomme og deres Opfyldelse, da vilde det være et meget betydningsfuldt Argument for Rigtig- heden af den i Kirken almindeligst fulgte Udlægning af Apoka- lypsen. Men nu viser det sig, at det er saa langt fra, at en saadan Overeensstemmelse lader sig paapege, al alle Udlægnin- ger af Apokalypsen i denne Retning enten ere indbyrdes saa afvigende, at de formeentlige Forudsigelsers Opfyldelse søges i de allerforskjelligste Begivenheder og angives indtrufne til de forskjelligste Tider”); eller, hvor dette ikke er Tilfældet, at ”) Man slg. f. Ex. Forklaringerne af Apok. IX, 1—12 (Visionen af Græs- hoppesværmen, der fulgte paa det femte Basunskrald). Nogle søge Op- fyldelsen paa det politiske Omraade: Longobarderne og Vandalerne (Lyra), Gotherne (Vitringa), Barbarerne overhovedet (Ribeira), Perserne, som forfulgte Jøderne (Beug.), Muhamedanerne (Mede, Brightmann), de jødiske Oprørere og Zeloter (Grot. Ulr. Herder, Heinr. 0. A.), den romerske Hær under Cestius (Wetst.). Andre see i Græshopperne forstyrrende og fordærvelige Kræfters Virksomhed i Kirken: Kjættere (Andr. Åreth. Primas. Bed. etc.) ubestemt, hvilke; Patarenerne (Joach.), Theodotus, Praxeas, Noetus 0. s. v. (Bossuet), Arius og hans Efterfølgere (Luth. Cal.). De fleste Protestanter henviste til den fordærvede pavelige Clerus og Mun- kene, især Tiggermunkene og Dominicanerne, eller den fordærvede pave- lige Cultus (Gerh. Ho. Bull. Laun. Par. 'etc.), hvilke tillige i den ned- faldende Stjerne (V.1) fandt Paven og for det Meste Bonifacius VII. Til Gjengjæld udtydede Katholikerne denne Stjerne om Luther, skjøndt dog Ålcass. mener: Nimium honoris Luthero deferri existimo, si Apocalypsin aliquam de illo duxisse rationem ... credamus) s. de Wette, Kurze Erkl. der Offenb. Joh. S. 102. — Paralleler vil man kunne finde ved hver enkelt Visions Udlægning. Charaåkteristisk for de moderne Apokalypti- kere i den omtalte Retning er, at medens den gammel-protestantiske Udlægning i saa mange af Apokalypsens Visioner fandt Beskrivelsen af FELTE Overeensstemmelse mellem den enkelte bestemte Begivenhed og dens formeentlige Forudsigelse kun derved bringes tilveie, at der vilkaarligen bortsees fra nogle Punkter og udelukkende fæstes Opmærksomhed paa andre, at der snart urgeres en bog- stavelig, snart en figurlig Udtydning af Apokalyptikerens Ord, kort-ved at der anvendes alle Slags hermeneutiske Kunstlerier, som dog kun bidrage til at svække og forringe Forestillingen om den guddommelige Indvirknings Betydning istedetfor at styrke og befæste Troen derpaa.”) Fremdeles — forudsat Muligheden af en saa transcendental Spaadom, hvorimod der lader sig gjøre grundede Indvendinger — hvilken Nytte, hvilken Trøst og Op- byggelse skulde Apokalyptikerens Samtidige, for hvis Tarv hans Paven og det papistiske Væsen som Antichristus, finde hine Betegnelsen af Rationalisterne, Demagogerne, den røde Republik ete. ") Som et Exempel blandt utallige anføre vi Hengstenbergs Forklaring af Apok. XVII, 14, slg. XIX, 11—21, hvor Lammet med de til dets Hær hørende Udvalgte og Troende siges at seire over Dyret med dets For- bundne, de 10 Konger. Disse ti Konger ere ifølge Hengstenberg de bar- bariske Folkeslag: Hunner, Vandaler, Svever, Burgundioner, som bleve overvundne i den Forstand af Christus, »at de bleve Christne«. (Og dog beskrives deres Nederlag ganske anderledes XIX, 19—21). Men hvoraf kommer det da, åt Roms Christianisering, der dog var af den høieste Betydning i Kirkens Udviklingshistorin, aldeles ikke er forudseet eller forudsagt med et Ord i Apokalypsen? »Der geistige Sieg uber Rom« — svarer Hengstenberg II, S. 269 — »liegt ausserhalb des Gesichtkreises der Apokalypse. Da bewåhrt sich an dem Seher das: unser Weissagen ist Stickwerk, in 1 Cor. XIII, 9.« — Ikke mindre besynderligt er det Hul i Apokalyptikerens Anskuelse af Fremtidens Historie, hvorved en Begivenhed som Beformationen aldeles forbigaaes i sin Betydning som Modsætning af den evangeliske Kirke til den romersk-katholske i dens Udartning. »Dass der Gegensatz (zwischen der katholischen und der evangelischen Kirche) hohe Wichtigkeit hat, wird dadureh nicht ausge- schlossen, aber der 'eigentlich capitale kann es nicht seyn« — siger Hengstenberg a. St. II, 2, 84. Slg. Auberlen:' Der Prophet Daniel und die Offenbarung Johannis, Basel 1857, S. 339, Anm.: »Eine Andeutung der Reformation findet sich auf directe Weise nicht in der Apokalypse.« Hvorledes kunne protestantiske Theologer, som fortolke Apokalypsen i den Retning, der lader sildige Aarhundreders concrete historiske Begi- venheder være Gjenstand for hiint Skrifts Forudsigelser, billige en saa- dan Anskuelse? 112 Skrift dog nærmest var bestemt”), have af saadanne Forudsigel- ser, hvis Henviisning til fjerne Aarhundreders historiske Begi- venheder maatte for den under de blodigste Forfølgelser lidende Menighed synes at være en bitter Ironie? Endelig, hvorledes lader Antagelsen af Seerens Henblik til saa fjerne Tider sig forene med hans egne udtrykkelige Erklæringer, at hvad der egentlig udgjør Hovedindholdet af hans Prophetie angaåer & det yevéodar &év tayev (I, 1. XXII, 6), med den gjentagne Forma- ning: 0 xar9og &yyus (I, 3. XXII, 10), med Opfordringen til Efter- tanke og forstandig Anstrængelse for at fatte Betydningen af de meddeelte Symboler: "ds m copia Søtiv! 0 &ymv vovv Ymnipi- Cat Tov dyrdudv tod Inotov xt4. XIII, 18. "Øde 0 vove 0 &yav copiav XVII, 9 —? De oprindelige Læsere kunde dog kun forstaae Forudsigelsen med Viisdom og Forstand, naar den ") Højst mærkelige ere i denne Henseende Hengstenbergs Yttringer, der paa følgende Maade bestrider Bengels og Andres Forklaring, der henføre Cap. XIII etc. til Pavedømmet: »Auch mit dem geschichtlichen Aus- gangspunkte des Buches steht die Erklårung vom Papstthum in Wider- spruch. Die Offenbarnng ist geschrieben zur Zeit einer blutigen heid- mischen Verfolgung, welche uber die Christenheit erging. Ihr Zweck ist ein durchaus practischer; sie soll die zagenden und zweifelnden Gemi- ther tråsten und aufrichten. Wir wollen nicht behaupten, dass in einem Buch von dieser Tendenz unmøåglich vom Papstthum die Rede. seyn kønne. Die Offenbarung Jesu Christi ist nicht bloss fur die Gegenwart, sie ist fur die Kirche aller Zeiten bestimmt. Aber das behaupten wir, zunåchst muss von derselben verfolgenden Macht die Rede seyn, unter deren Drick die Kirche in der Gegenwart seufzte, und von demjenigen, was in der nahen und fernen Zukunft mit dieser Macht dieselbe Wurzel hat, und eine Auslegung, deren Besultat das ist, dass alle Details sich auf eine feindliche Macht beziehen, von der man in der Gegenwart noch gar keine Ahnung hatte, und die mit derjenigen, die in der Gegenwart der Kirche mit Vernichtung bedrohte, wesentlich verschiedenen Charakters ist, kann nur eine falsche seyn. Die ganze prophetische Literatur bietet daftr keine Analogie dar. Ueberall wird bet den Propheten zuniichst fir die Bediirfnisse der Gegenwart gesorgt. Jesaias z. B. weissagt etc.« "Og ikke destomindre kan dette med samme Ret gjøres gjældende imod Hengstenbergs egen Forklaring om de ti Konger som de barbariske Folkeslag, Hunner, Vandaler etc. (s. Anm. ovenfor). Kan man ikke ogsaa her rette H.s Anvendelse af Ordet: »Naar gav en Fader sin Søn, -der bad om Brød, en Steen?« imod ham selv —? EO OCOCCOE 7977 7 7 7 | 113 refererede sig til den nærmeste Fremtid, og først under denne Forudsætning kunde de indrette sig praktisk sædeligt derefter”). Man forsøge derimod efter den af Ewald, Liicke, Credner, de Wette, Beuss, Baur etc. givne Veiledning at følge Apokalyp- tikerens Skildringer, og man vil vistnok med disse Fortolkere indrømme — hvad der forresten i -den nyere Tid meer eller mindre betinget indrømmes af de fleste Fortolkere — at det ved de tidligere Visioner (Cap. VI—X) er vanskeligt eller umu- ligt at finde bestemte historiske Tilknytningspunkter, og at de deri skildrede guddommelige Straffedomme, som indlede den sidste endelige Afgjørelse, derfor nærmest maae betragtes som reent digteriske Phantasiemalerier, udførte efter det Gamle Testa- mentes Prophetier og Protyper, medens vi derimod navnlig fra det XIllde Capitel af betræde en fastere historisk Grund, at vi ligesom stige ned paa Tidshistoriens Skueplads, for derfra umiddelbart at føres over til den sidste Katastrophe, Herrens Parusie med de derpaa følgende Udviklinger. Apokalyptikeren har selv angivet hiin Forandring ved Forlæggelsen af Skueplad- sen fra Himlen til Jorden: i Kampen mellem Michael og Satan styrter den Sidste ned fra hiin til denne (XII, 7 f.); hvad der i Himlen allerede prises som Seierens Fuldendelse, er for Jorden først Begyndelsen til dens Vee (V. 12). Den egentlige Kamp begynder nu først, og, om ogsaa Qvinden bliver reddet ved Flugten, gjælder dog denne Redning fra Undergang kun om ”) »Naar Apokalypsen lover strax i Begyndelsen Cap. I, 1 at aabenbare saa- danne Ting, som om kort Tid skulle skee, følger vistnok ikke nødven- digen, at allererede Alt maa være opfyldt; thi endnu kan Babylons Un- dergang, det tusindaarige Rige og Magogs Overfald forestaae. Men naar den prises salig, som læser eller hører denne Bogs Ord, efterdi Tiden er nær (Apok. I, 3)«4«, saa er det klart, at Begyndelsen til Opfyldelsen skal gjøres endnu i de Læseres Levetid, hvilke Bogen først blev overleveret. Thi skulde Forklaringen om »at tusinde Aar ere for den evige Gud kun som een Dag«, anvendes paa Udtrykket »»om kort Tid««, saa at Gud kalder det om kort Tid, som er snart, ikke for os Mennesker, men Mor ham selv, da siger det Udtryk: »»som snart skal skee«u« slet intet og er den overflødigste Tilsætning af Verden.« Michaelis, Indl. 3die D., S. 487. 114 den christelige Menighed i det Hele; men forsaavidt denne har sin concrete Existents i de enkelte Medlemmer. hvoraf den be- staaer, erholder ogsaa Kampen mellem Kirken og Satan først i de Forfølgelser, som gaae ud over de Christne, sin concrete historiske Realitet.”) Man vil under de apokalyptiske Visioners let gjennemskuelige Slør fra det ovennævnte Capilel af uden Vanskelighed finde Forudsigelsen udtalt om, hvorledes det he- denske antichristelige Rom skal ødelægges (XVII, 16—XVIIT, 24) ved den samme Keiser, i hvem det romerske Verdensherre- dømme — understøttet af den aandelige Magt, der symboliseres som »det andet Dyr« (XII, 11 ff.), »Psendopropheten« (XVI, 13. XIX, 20) oa: Indbegrebet af det hedenske Præstedømme med dertil hørende Magt, Videnskab, Kunst etc., som stillede sig til Afguderiets Tjeneste — repræsenteredes (XIII, 1—8. 16—18), men som for en Tid var bleven borttaget (XIII, 3. 12—15. XVII, 8. 10), for atter at vende: tilbage med dæmonisk Magt som den sidste og fuldkomneste Aabenbaring af Ugudelighed og Antichristelighed ”); hvorledes han skal forene sig med ”) »Durch diese vermittelnden Momente gelangt daher der Seher erst aus der idealen Ferne der himmlischen Visionen und dem Ruckblick, welchen er Cap. 12 in die Vergangenheit der christlichen Kirche wirft, auf den geschichtlichen Punkt, auf welchen er XII, 18 steht.« Baur, Theol. Jahrb. 1852, S. 451. — Ewald (Theol. Jahrb. 1842, S. 554 ff.) troer endogsaa, at Qvinden i Cap. 12 endnu nærmere lader sig forklare om den jødechristelige Moderkirke i Jerusalem, og at hendes Flugt til Ørke- nen tyder paa de Christnes Flugt fra Jerusalem til Pella hiinsides Jor- floden, hvorom Eusebius beretter h. e. 3, 5, medens Forfølgelsen der- imod nu især traf Hedningechristne udenfor Palæstina. (»Mit alttesta- mentlichen Vorbildern allein und mit sonstigen beqvemen Hulfmitteln der Erklårung kommt man hier nicht aus; die Bilder sind zu seltsam, die Worte zu abgemessen, obgleich ihren prosaischen Sinn nåher anzu- geben jetzt unmåglich scheint;« (a. St, $. 556 Anm.). Da Eusebius for- tæller, at hiin de Christnes Flugt var skeet efter en guddommelig Aaben- baring, som var bleven enkelte ansete Christne til Deel, endnu »før Krigen«, kunde Rygtet om denne Frelse nok være kommen til Lille- Asien paa den Tid, der ovenfor er bleven angiven for Apokalypsens Af- fattelse. ”) Den Vanskelighed, som gjøres gjældende mod Antagelsen af denne For- 115 Østens Konger (XVI, 12) og andre Forbundsfæller (de ti Konger, XVII, 12) til at tage Hævn over den forhadte Stad og derved fuldbyrde Guds besluttede Straffedom over denne”; men hvor- ledes. han og hans Medforbundne derefter -skulle fuldkommen overvindes i Kampen med Messias (XIX), der nu ved sin anden Ankomst, efterat de antimessianske Magter ere overgivne til deres Straf og Satan er bleven bunden (XIX, 2. 3.), opretter et klaring, nemlig at Nero saaledes bliver fremstillet snart som Dyret med de syv Hoveder, snart som eet af disse syv Hoveder, er, navnlig naar man tager Hensyn til apokalyptiska Værkers eiendommelige Fremstilling, ingenlunde såa betydelig, som den er bleven udgivet for. »La béte de XIlle chapitre — -siger Reuss træffende (Histoire de la theologic"chrét. au siécle apost. I, 325) — nm'est pas un individu, mais 'empire romain, consideré comme puissance. L'auteur lui-méme nous dit (ch. XVII), que les sept tétes de cette béte représentent les sept collines sur lesquellas est båtie sa capitale, et de plus sept rois qui y ont régné ou y regne- ront encore. Cela est træs-vrai, mais il nous dit aussi explicitement, que cette béte est en méme temps Tune des sept tétes, combinaison inconcevable en apparence et plus que paåradoxale, et pourtant trés- naturelle et méme nécessaire. L'idée d'une puissanee, d'une tendance surtout hostile, finit toujours par devenir concréte dans Vesprit du peuple, par se personnifier. Le monstre idéal se fait individu, le prin- cipe-s'incarne dans un homme placé en évidence, et sous cette forme personelle les idées deviennent populaires, jusqu' å ce que å leur tour les individus arrivent å étre les repréæsentants permanents d'idées ou de tendances qui leur survivent. Pour la plupart des hommes, un nom propre en dit plus qu' une définition; les sentiments et les passions s'en, nourissent plus facilement. La puissance paienne, Tidolåtrie, le blasphéme, la persécution, tout ce qui souléve les légitimes antipathies de TEglise, tout ce qui inspire de Thorreur et lui arrache des cris de malédiction, s'individualisera, se concentrera dans la personne de celui qui, quelques années avant la déstruction de Jerusalem, avait comblé la mesure de tous ces crimes. Qui, la béte est å la fois l'empire et 1'em- pereur« . . . Slg. Baurs Besvarelse af Hengstenbergs (Die Offenb. Joh. II, B. S. 8$7—111) tre Spørgsmaal: 1) »Ist das Thier die antichristl. romische Weltmacht?« 2) »Sind die sieben Håupter des Thiers die ersten sieben råmischen Kaiser?« 3) »Ist in Cap. 17, 8 und (1 an Nero zu denken?« i Theol. Jahrb 1852, $. 350—363. De samme Forventninger findes udtalte i Orac. Sibyll. IV, 114. V, 28 f. 105 f. 142 f. 361 f. etc. (meddeelte i dansk Oversættelse og med did- hørende Bemærkninger i min Afhandling om de Sibyllinske Bøger i Nyt Theologisk TDidsskrift, 2det B. S. 31 f.). 116 Rige paa Jorden, hvor de Hellige skulle som Præster og Konger dele Herredømmet med ham (XX, 6), indtil efter dette Riges Varighed i tusinde Aar en ny Epoche indtræder, da Alle, Onde og Gode, kaldes til den sidste afgjørende Dom ved den almin- delige Opstandelse, og hvorefter da det Jordiske og Timelige skal give Plads for en evig, uforgjængelig Herlighed (XXI). At her det almindelige christelige Haab om Christi Gjen- komst, de Dødes Opstandelse, Gudsrigets Seir, som er udtalt i alle det Nye Testamentes Skrifter og gjentaget i tusind og tusindfold Echo gjennem alle paafølgende ,Aarhundreder, hvor- somhelst Menneskene bekjendte Jesus Christus som Guds Søn og Verdens Frelser, er blevet sat i Forbindelsé med eiendom- melige Forestillinger og Forventninger, som ikke just saaledes findes udtalte i de øvrige nytestamentiske Skrifter, men om hvilke vi fra andre Kilder vide, at de vare udbredte blandt de ældste Christne, indtil de paa Grund af de historiske Begiven- heders Gang efterhaanden forsvandt og bleve fremmede for den christne Kirkes Bevidsthed, det kan man ikke vægre sig ved sat anerkjende, om man endog derved skulde finde sig foranlediget til at benægte Foreneligheden af disse Forudsigelser med Anta- gelsen af Apokalypsens Authentie og kanoniske Værdighed. Virkelig have ogsaa flere af de Theologer, som forsvarede den-sidstommeldte Udlægning af Apokalypsen, tildeels af. dog- matiske Betænkeligheder, med Hensyn til de Conseqventser, som syntes dem at staae i umiddelbar Forbindelse med Resultatet om, at Apokalypsen indeholdt uopfyldte Spaadomme, tildeels og navnlig paa Grund af Forskjelligheden saavel i Henseende. til Indhold som Form mellem Apokalypsen paa den ene Side og Johannis-Evangeliet tilligemed det første Johannisbrev påa den anden Side, paastaaet Nødvendigheden af at henføre Apokalyp- sen til en anden Johannes end til den apostoliske Forfatter af Evangeliet og Brevet, med hvilken Apokalyptikeren skal være bleven forvexlet, - 117 Det vil imidlertid indsees, at hverken de ovennævnte dog- matiske Betænkeligheder eller Hensynet til de øvrige johanneiske Skrifter i det N. T. ubetinget kunne gjøre Fordring påa nogen afgjørende Betydning ved Spørgsmaalet om Apokalypsens Au- thentie. Man tør nemlig ikke ved Undersøgelsen om, hvorvidt en Bog har en Apostel til Forfatter, gaae ud fra Forudsætningen om apostoliske Skrifters absolute Ufeilbarhed, da jo en saadan allerede finder sin Gjendrivelse i den Omstændighed, at Skrifter, som -ansees for utvivlsomt ægte apostoliske, indeholde saadanne Modsigelser, som alene kunne forklares ved Antagelsen af, at Forfatteren til det ene Skrift har besiddet en ufuldkomnere Ind- sigt om visse Anliggender og Begivenheder, end Forfatteren til det andet. Hvorvidt derimod visse Forestillinger i et Skrift indeholde Vildfarelser af den Beskaffenhed, åt de ere uforene- lige med Antagelsen: af dets apostoliske Authentie, det vil først kunne afgjøres efter nærmere Undersøgelse deels om Apostlenes Stilling til Christendommen, deels om Christendommens Betyd- ning som guddommelig Aabenbaring og om Inspirationsbegrebet. ”) — Hvad derimod angaaer Sammenligningen mellem Apokalypsen og de andre Skrifter i det N. T., hvilke henføres til Apostlen Johannes, da kommer det her først i Betragtning, hvorvidt den Forskjellighed, der paaberaabes mellem de ovennævnte Skrifter, virkelig er saa stor, at den udelukker Muligheden af deres Op- rindelse fra een og samme Forfatter; dernæst vilde selv Aner- ”) Derfor kunde det skee, at f. Ex. Theologer af den Baurske Skole, der dømte nok saa ugunstigen om Apokaålypsens religiøse Aand og Indhold som nogen af de. ældre Rationalister, kappedes med Fortidens orthodoxe Theologer i at hævde Apokalypsens apostoliske Oprindelse; medens paa den anden Side flere Theologer, der vægrede sig ved at anerkjende Apo- kalypsen som Apostlen Johannis Værk, alligevel ikke nægtede at aner- kjende Skriftets Kanonicitet. Saaledes Liicke: »Gewiss ist nach meiner Ansicht nur dies, dass der Johannes der Apokalypse nicht der Zwolf- apostel Johannes ist, auch nicht der Johannes des Evangeliums und des ersten Briefs«; Pinl. in die Offenb. 11, S. 802; slg. S. 922: »Es ist kein Grund dem Inhalte der Apokalypse den kanonischen Charakter abzu- sprechen., « 118 kjendelsen af dette Forholds Rigtighed ikkun da berettige til at frakjende Apokalypsen dens Affattelse ved Apostlen Johannes, dersom Evangeliets og det iste Johaunesbrevs apostoliske Au- thentie var fuldkomment afgjort. I andet Tilfælde turde jo Sammenligningens Resultat: Umuligheden af, at de saakaldte Johanneiske Skrifter alle tilsammen kunne hidrøre fra Apostlen Johannes, ligesaavel blive til Gunst for Apokalypsen som til Ugunst for de andre johanneiske Skrifter. Nu er det sandt, at Uovereensstemmelsen i den kirkelige Overlevering om Apokalypsens Oprindelse kan synes at under- støtte den ovennævnte Formodning om Bogens Affattelse ved en anden Johannes end Apostlen og om en paa Grund af Mis- forstaaelse opstaaet Forvexling af to Personer med det samme Navn. Men den paaberaabte Uovereensstemmelse hidrører dog først fra en Tid, hvor Tvivl om Apokalypsens apostoliske Au- thentie var bleven fremkaldt ved Betænkelighedér påa Grund af Bogens Indhold, uden at der kunde paåaaberaabes nogen historisk Autoritet imod Rigtigheden af den almindelige Overlevering om Apokalypsens Affattelse ved Apostlen Johannes. - For Bogens sidstnævnte Oprindelse haves der Vidnesbyrd fra en saa tidlig Alder og af en saadan Klarhed og Bestemthed, at med Undta- gelse af nogle faa paulinske Breve kan intet Skrift i det N. T,s Samling i denne Henseende sammenlignes med Apokalypsen.”) Neppe vilde man derfor, hverken i ældre eller nyere Tider, være falden paa at drage Apokalypsens apostoliske Ægthed i Tvivl, dersom ikke Hensynet til dens Indhold og navnlig dens For- + ) Man see de sædvanlige Indledningsskrifter til Johannis Apokalypse og navnlig den udførlige Udvikling af alle didhørende Momenter hos Lzicke, Finleit. m die Offenb. Joh. 2 31 fl., der kan ansees saameget mere upar- tisk, som denne Theolog selv har uddraget 'et andet Resultat end det, hvortil man ved hans egen grundige historiske Fremstilling nødvendigen synes at maatte fores. Licke antager nemlig ikke Apokalypsen for Apost- len Johannis Værk; men hans Hovedgrund for denne Benægtelse er dog Hensynet til Forskjelligheden mellem Apokalypsen og Johannisevangeliet i Form og Indhold, 119 skjellighed fra det johanneiske Evangelium og iste Johannisbrev havde fremkaldt Tanken om Muligheden af en Misforstaaelse eller Forvexling med Hensyn til Forfatteren. Dersom vi imidlertid for det Første see ganske bort fra det fjerde Evangelium og Iiste Johannisbrev — vi skulle senere tage Forholdet mellem disse Skrifter og Apokalypsen i Betragtning — da er saameget vist, at Forfatteren til Apokalypsen kalder sig selv Johannes (I, ff. 9. XXII, 8), at han optræder med For- dring paa en Åutoritet, om hvilken man vel ikke bestemt tør paastaae, at kun en Apostel havde kunnet fordre den for sig, men som i det Mindste ikke staaer tilbage for den apostoliske, og at endelig ingen Yttring af Forfatteren berettiger til den Antagelse, at han ikke vil ansees for Apostlen Johannes. Tvert- imod, da der i den ældste Christenhed fandtes flere christelige Lærere af Navnet Johannes (f. Ex. Johannes Markus”), Johannes Presbyteren), kan Undladelsen af al nøiere Bestemmelse af, hvo den Johannes er, der i Bogen selv angiver sig som den, hvem dens Indhold er blevet aabenbaret, kun forklares deraf, enten at Forfatteren virkelig var Apostlen af dette Navn, eller at han vilde have sit Skrift anseet for at være Apostlen Johannis Værk. Men hvorledes kunde i sidste Tilfælde en saadan Fiction have fundet Tiltro netop i de Egne, til hvis Menigheder Apokalypsens syv Indledningsbreve ere skrevne, påa en Tid, da Apostlen Johannes endnu levede og i denne Periode af sit Liv her havde sin egentlige Virkekreds? Hvorledes forklare vi os, at netop fra Lille-Asien, fra Ephesus og sammes Omegn, hvor Traditio- nen sætter Apostlen Johannes” Opholdssted i den sidste Deel af hans Levetid, lyde de kirkelige Skribenters eenstemmige Vid- ”) Formodningen om, at denne Johannes 9: Evangelisten Markus, var Apo- kalypsens Forfatter, er i vore Dage bleven forsvaret af Hitzig: ,,Ueber Joh. Markus und seime Schriften, oder welcher Johannes hat die OFen- barung verfasst, 1843”, men gjendrevet af Ebrard (Das Ev. Johannis und die neueste Hypoth. iber seine Entstehung 1845, S. 180 f. & 12), Liicke (Einl. S. 778—96) etc. 9 nesbyrd for Apokalypsen som denne ÅApostels Værk, medens det først er Aarhundreder senere, til en Tid, hvor Chiliasterne til de besindigere Christnes Fortrydelse søgte i Apokalypsen en Støtte for deres Sværmeri, at der i Ægypten fremsættes For- modning om, at en anden Johannes, som var samtidig med Apostlen, nemlig Johannes Presbyteren, kunde muligen være Apokalypsens Forfatter —? Til Antagelsen af Apokalypsen som Apostlen Johannes” Værk svarer fremdeles den hele gamle, navnlig den lille-asiatiske Kir- kes Historie. Netop i Lille-Asien vise sig tidligst de chialistiske og eschatologiske Sværmerier, som culminerede i Montanismen, og for hvilke Apokalypsen, om ogsåa kun ved Misforstaaelse og Misbrug, blev paaberaabt som Autoritet. Med Undtagelse af det Montanisterne og disses hele Retning diametralt modsatte Parti af de saakaldte A/oger (Epiph. Hær. 51), hvis ukritiske Fremfærd Modstanderne af Apokalypsens apostoliske Ægthed i vor Tid anerkjende, vovede i det det Aarhundrede ingen af de christelige Skribenter, som bestrede Montanismen, at gjendrive denne ved Henviisning til Apokalypsens ubekjendte- eller tvivl- somme Oprindelse; men tvertimod hentede de fra selve Apo- kalypsen Argumenter til at bestride Montanisternes Sværmerier.”) Først i det tredie Aarhundrede optræder Dzonystus Alexandrinus med sin skeptiske Kritik over Apokalypsens Affattelse ved Apost- len Johannes. Uagtet denne Kritik væsenligen er støttet paa indre Grunde, navnlig paa Forskjelligheden mellem Apokalypsen og de andre johanneiske Skrifter i det Nye Testamentes Sam- ling, henviser Dionysius dog ogsaa til nogle Ældre (zuvse 796 nuv), som skulde have draget Apokalypsens Apostolicitet i Tvivl; men nogen betydelig Autoritet kan der ikke have været blandt disse Tvivlere, efterdi den lærde alexandrinske Kirke- ”) Saaledes beretter Eusebius h.e, V, 18 om Montanisternes ivrige Bekjæm- per, Apollonius: xéypnter JE xai uagTvgiæs mo Tis ”Iwdvvov &moxuhu- wswvs; Isg. h. e. IV, 24 om Theophilus fra Antiochien., 2 fader vel ellers ikke vilde have undladt udtrykkeligen at nåavn- give dem. Tilsidst er det formodentlig dog de ovennævnte Aloger med deres. paa dogmatiske Anskuelser støttede Uvillie mod det N. T.s johanneiske Skrifter overhovedet, som svævede for hans Tanke (hvorved det forresten endnu er at bemærke, at Ålogerne, skjøndt de forkastede Apokalypsen, dog synes at have antaget dens Forfatter identisk med Forfatteren tll det fjerde Evangelium). Endelig er den Maade, hvorpaa Husebrus i åde Aarh. yttrer sig om Apokalypsen i den bekjendte Opgjørelse (h. e. ME, 25) af, hvilke blandt det N. T.s Skrifter høre til de almindeligen antagne (0uoAoyovusve«), hvilke til de omtvistede (ævmdeyousve), høist mærkelig. Hvor megen Opmærksomhed Eusebius end skjænker Dionysius' Tvivl (h. e. VII, 25), hvor til- bøjelig han end efter sin hele theologiske Retning maatte være til at forkaste Apokalypsens apostoliske Ægthed, hvor sandsyn- ligt det end er, at han med Hensyn til ældre Vidnesbyrd om samme har undladt at berette Meget, som han kunde have be- rettet”), stod dog Fastheden og Stadigheden af Traditionen" om Apokalypsens apostoliske Forfatter som en saa imposant Magt for ham, at han i Bevidsthed derom begaaer den Paåralogisme, at opføre Apokalypsen først under Klassen af Homologumena, men med ”ilføielse af: »dersom man saa synes« (sys wpævsin a: dersom indre Grunde ikke synes at forhindre denne Anta- gelse), og derpaa atter under Antilegomena, med det samme Tillæg: &ys gpovsin. Ikkun den Forlegenhed, hvori Striden mellem IKirkehistorikerens Upartiskhed og hans theologiske An- skuelse stillede ham, kan forklare denne besynderlige Fremstil- lingsmaade. ””) , ”) Eusebius, der blandt Andet angiver som sin Opgave, at ville meddele, hvilke Kirkeskribenter til de forskjellige Tider have betjent sig af de omstridte Bøger i det N. T., nævner end ikke Papiæ Vidnesbyrd om Apokalypsen, skjøndt denne apostoliske Kirkefader kjendte Apokalypsen og udtrykkeligen erklærede den for en inspireret Bog. ”Y Sig. Sclmitzers Beitrige zur johanneisæhen Kritik, i Theol. Jahrb. 1842, 9 122 Spørges der fremdeles om, hvorvidt det, der er bekjendt om Apostlen Johannes' Individualitet, understøtter Antagelsen af Apokalypsen som et Værk af denne Apostel, da synes det, at man i Betragtning af de faa Oplysninger, som her staae os til Tjeneste, måa indskrænke sig til det negative Beviis, at der ikke findes nogen saadan Modsigelse mellem de Efterretninger, som indeholdes i det Nye Testament om Apostlen Johannes, og Apokalypsens Indhold og Form, at der skulde være nogen gyldig Grund til at forkaste Trationen om dette Skrifts Affattelse ved hiin Apostel; — men dette Beviis maa ogsaa ved denne Leilighed, hvor de udvortes Vidnesbyrd have den ovennævnte Beskaffenhed, ansees fuldkommen tilfredsstillende. Rigtignok finde vi den Paastand i nyeste Tid fremsat og forsvaret endog- saa fra meget forskjellige og modsatte Sider: at Apokalypsen ikke blot kan, men maa ansees for at hidrøre fra Apostlen Johannes. Dog ville de Argumenter, . hvilke her gjøres gjæl- dende og hvilke naturligviis ere ligesaa afvigende, som de Ret- ninger ere forskjellige, i hvis Interesse Beviset er blevet ført, neppe billiges af den uhildede Betragter. I Dr. J. P. Langes »Vermischte Schriften« Zdet B. 1841, S. 173-231, findes saa- ledes en Afhandling under følgende Overskrift: » Ueber den unauflåslichen Zusammenhang zwischen der Individualitåt des Apostels Johannes und der Individualitåt der Apokalypse.« Under den Forudsætning — fra hvilken vi forresten efter det forhen (S. 000) Sagte indtil videre her see bort —, åt det fjerde Evangelium har Apostlen Johannes til Forfatter, erklærer Lange, at netop denne Evangelist maatte skrive en Apokalypse, fordi han ved sin Inderlighed, sit Dybsind, sin rige Anskuelseskraft blandt alle Apostlene var fortrinsviis skikket dertil, og fordi, hvis Apokalypsen ikke var hans Værk, maatte han jo i sine Skrifter ganske have forbigaaet Christi prophetiske Ord om sin Gjenkomst. Men foruden Misligheden i den dristige Slutning a posse ad esse, som her er anvendt i det første Argument, vilde det andet Argument ikke med Urette kunne omskrives -— 123 saaledes som Zeller i sin Kritik derover /Theol. Jahrb. 1842, S. 659) har gjort: »Fordi Apokalypsens Eschatologie er fremmed for Evangelisten, derfor maa denne have forfattet Apokalypsen.« — Anderledes søger Schnztzer i den forhen citerede Afhandling (Theol. Jahrb. 1842, S. 633 f.) at bevise den ovennævnte Paa- stand. For ham ere de synoptiske Evangeliers Beretninger — thi at udkaste Apostlen Johannes” Charakteristik efter det f7erde Evangelium anseer Schnitzer for en petitio principwi — om , Johannes, der begjerer, at Jesus skal lade regne Ild ned paa den samaritanske By, som havde nægtet at ville modtage Frel- seren, da denne reiste op til Jerusalem (Luc. IX, 54); der for- langer for sig og sin Broder at sidde paa høire og venstre Side af Messias i hans Herlighed (Marc. X, 35); der kun vil tilstaae den afsluttede Kreds af de Tolv Ret til at uddrive Djævle i Jesu Navn (Marc. IX, 38); der tilligemed sin Broder Jakobus tillagdes af Jesus Navnet »Tordensønnen« (Marc. III, 17) — afgjørende Vidnesbyrd om, at »vi netop i hiin fyrige Apostel gjenfinde den heftige Ivrer, den vrede Aand, hvis Hævnfølelse mod Foragterne | af Jehovah og dennes” Salvede indgav ham hine krasse ÅAn- skuelser om Drager, Mord, Blod og Ild, hvorpaa Apokalypsen er saa rig.«”) Ved et saadant Beviis synes imidlertid Apoka- lypsens apostoliske Authentie at være for dyrt kjøbt. Kan man virkelig troe, at den Aand, der her siges at gjennemtrænge det omhandlede Skrift, lader sig forene med det Kald og den Virk- somhed, som Historien vidner om at have været Jesu Apostels? Langt mere end saadanne Apologeter for Apokalypsens Ægthed "synes da de Theologer at være i deres Ret, som, idet de déle den samme Anskuelse om Apokalypsens Aand og Charakteer, vægre sig for at anerkjende dens apostoliske Oprindelse. Men hvad nu for det Første angaaer de af Schnitzer, Hilgenfeld o.Å. sammenstillede Træk fra Johannis tidligere Livsperiode, da ere vi ikke berettigede til derefter at udkaste os et Billede om ham ”) Sig, Hilgenfeld, Die Evangelien nach ihrer Entstehung etc. 1854, S, 339, 124 til den Tid, da han efter Herrens Bortgang optraadte og virkede som Apostel og Lærer. Vel vide vi, at endeel af de Træk, der ere os meddeelte om Apostlen Johannes fra hans senere Dage, og som ved den elskværdige Mildhed og Sagtmodighed”), danne et charakteristisk Modbillede til hine ovenfor anførte Yttringer af Heftighed og Ærgjerrighed fra Apostlens Ungdomsliv, inden han endnu vidste, »af hvad Aand han var« (Luc. IX, 55), ikke her med nogen Nytte kunde paaberaabes, da de af de oven- nævnte Baurske Theologer betragtes som Sagn og Myther, hvis Tilblivelse knytter sig til det (formeentligen uhistoriske) Billede, som,det fjerde Evangelium afgiver om ham. Imidlertid ansee jo selv disse Theologer f. Ex. den ephesinske Biskop Polycratis Brev (skrevet omtrent 191 efter Chr.), der er opbevaret hos Euseb. h. e. V, 24, for et authentisk Aktstykke og erkjende den deri givne Skildring af Apostlen Johannes for støttet til en af Johannesevangeliet uafhængig Tradition. ”) I dette Brev betegnes nu blandt Andet Johannes som 0 &rxi cd c7ndog Tod xvgiov avatsowv. Skulde den, der hædres ved et saa betydningsfuldt Tegn paa Jesu Venskab, ikke allerede derved maatte ansees for at have besiddet endeel andre og elskværdigere Egenskaber, end dem, der fremlyse af de ovenfor paaberaabte Træk? = Dersom dernæst hiint Prædicat — efter Baurs Anskuelse, Theol. Jahrb. 1844 anf. St. — ikke er laant fra Joh. Ev. XIII, 25, XXI, 20, men øst af Traditionen, og dersom Johannesevangeliet ikke er Apostlens Skrift, men kun af sin Forfatter er givet Udseende af at hidrøre fra Apostlen Johannes, da har jo den kirkelige Fore- stilling om denne Apostels Personlighed i det Mindste indirecte en Støtte for sig i det Evangelium, hvis apologetiske Betydning ”) Saaledes den rørende Fortælling om Røverhøvdingen, som Clemens Alex. har opbevaret (Quis dives serv. c. 42), Beretningen om, hvorledes Jo- hannes i sin høie Oldingsalder indskrænkede sine Formaninger i Kirken til Gjentagelsen af: »Mine Børn! elsker hverandre!« (Hæeron. Comm. in Gal. 6) etc. ”) S. Theol. Jahrb. 1844, S. 638 f. 125 man rigtignok directe ikke vil anerkjende. Berettigelsen til at benytte de faa adspredte Notizer i de synoptiske Evangelier om Apostlen Johannes, for åt prøve, hvorvidt noget Beslægtet kan eftervises i hine af de synoptiske Evangelister opbevarede Træk og i den Aand, som udtaler sig hos Apokalypsens Forfatter, skal derfor ikke bestrides; men "den anstillede Sammenligning maa ikke føres ud over de retmæssige Grændser, saaledes som Til- fældet er med den af Schnitzer 0. Å. udførte Parallel; og andre Momenter, som her bør komme med i Betragtning, bør ikke med Partiskhed udelukkes. Dog ligesaa eensidigen Apostlen Johannis Charakteristik er paa ovenanførte Maade bleven udført, ligesaa uretfærdig er den Dom, som fra samme. Side er fældet over Apokalyptikeren. Hvor almindeligen udbredt end den An- skuélse er, som i Apokalypsens Skildringer af Guds Straffe- domme ikkun seer Udtryk af dens Forfatters »krasse Anskuelser og jødiske Fanatisme«, saa uberettiget er den og kun støttet til en Opfattelse, der ellers vilde i lignende Tilfælde -—— og med Rette — erklæres for Vidnesbyrd om Mangel paa historisk og poetisk Sands. Man har ofte med fornyet Uvillie forundret sig over den naive Uvidenhed, hvormed en Voltaire og hans Åands- frænder udlagde de gamle israelitiske Propheters symbolske Straffetaler i bogstavelig Forstand, saa at Israeliterne paa Grund af Ezech.. XXXIX, 18 etc. endog kom til at figurere som Men- neskeædere”). Det synes imidlertid, som om der altid ligefra Christendommens Oldtid indtil vore Dage har været dem, der udlagde Apokalypsen paa en ikke mindre uforstandig og uret- færdig Maade. Hvorledes kunde man ellers henpege paa »de krasse Anskuelser om Drager, Mord og Blod og Ild« (s. ovenf.)? Med hvilken Ret kan dog Apokalyptikerens Fremstilling af de frygtelige Uhyrer, de gruelige Plager, de overnaturlige Tegn og Undere, som han udmaler i stærke Farver, forklares paa bog- stavelig og udvortes Maade, naar deels det hele Skrifts poetiske ”) Slg. Dictionnaire philos. article Anthropophages. 126 Charakteer, de meddeelte Skildringers phantastiske Beskaffenhed, deels Forfatterens egne, paa flere Steder adspredte, Udlægninger af sine Billeders symbolske Betydning (VII, 4. XIX, 8. XVII, 9 etc.) nedlægge den bestemteste og udtrykkeligste Modsigelse mod en saadan Opfattelse! Dog, selv hvor den symbolske Betydning af de paaberaabte Skildringer indrømmes, hører man hyppigen den Bebreidelse gjøres Apokalyptikeren, at i hiin Symbolik, selv som saadan, røber sig en Hævn- og Vredesfølelse, som staaer i Strid med den Kjærlighedens og Sagtmodighedens Aand, der er Jesu Evangelium ejendommelig, og hvis Mangel paaberaabes som Grund til at nægte Apokalypsens Affattelse ved en umid- delbar Jesu Discipel, end sige ved »den Discipel, som Herren elskede«. Denne Anklage, som i sin Tid hørtes af Semler, Oeder 0. Å., men allerede gjendreves af Eichhorn og Hartwig, gjenlyder i vore Dage"), stundom med en rhetorisk Polemiks urimeligste Overdrivelser”). Men selv i sin mildere Form turde den snarere være et Vidnesbyrd om en nyere Tids falske Sen- timentalitet, der ophøjer Guds Kjærlighed og Langmodighed paa hans Retfærdigheds og Helligheds Bekostning; eller man maåa zormode, at den nærmest er fremkaldt ved Hensyn til den An- vendelse, som theologisk Intolerance og Lidenskabelighed end ikke i vore Dage har undseet sig for at gjøre af Apokalypsens ”) de Wette, Erkl. der Offenb. Joh. 2 2, S. 5; slg. Einl. 2 189: »Die Apo- kalypse gliht von einem Messianischen Rachegeiste (VI, 10. 16. VIIK, 6 fr. TX, 200X1, 4 XIX, 131715. 17), der dem sanften ”Johannes””gewiss fremd war«. j ”) »Rache ist der Grundton, welcher durch die ganze Apokalypse hindurch- geht, auf jedem Hauptpunkt der Entwickelung erschallt immer wieder derselbe Ruf nach Rache; die Einen sind nur (?) dazu bestimmt, der vernichtenden Rache anheimfallen, die Andern kennen kein seligeres Gefuhl als die Befriedigung ihres Verlangens nach Raehe (?), sie ist das festeste Band, das sie mit Gott und Christus verknupft (?). Nnr durch die Gewissheit der Rache (?) an der Welt hålt Gott den Glauben der Seinen aufrecht ...... Dies ist der grosse Anstoss, welchen von jeher im Frieden des Evangeliums lebende Gemither an der Apokalypse ge- nommen haben.« Baur, Theol. Jahrb. 1852, $, 467 ff. em. som overhovedet af den bibelske Propheties kraftige Billedsprog, men der, som al Misbrug af den Hellige Skrift, ikke kommer denne til Last. Ja vistnok er det een af Hovedhensigterne med denne Bog, påa den meest levende og stærkeste Maade at ind- skjærpe Guds Ord: »Mig tilhører Hævnen, jeg vil gjengjælde !« Men er dette da i sig selv urigtigt? — spørger en af vor Bogs ældre Forsvarere. — Er det en uværdig Gjenstand for en gud- begeistret Digter eller Prophet? Eller staaer det i Strid med noget andet bibelsk Skrift ...? Eller kan det være ligegyldigt for Verden at vide dette? Naar der i umiddelbar Forbindelse med Beskrivelsen af de antichristelige Magter, der grusomt for- følge de Christne (Cap. XIII), tilføjes: »Dersom Nogen har Øren, han høre: Dersom Nogen samler lil Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taal- modighed og Tro!« (XIII, 10, slg. XIV, 12), er det da ikke den samme Aand og det samme Sprog, som hersker i Jesu Taler og Apostlenes Skrifter? — Man henviser til Apok. VI, 9. 10, hvor Johannes hører Martyrernes Sjæle raabe med høi Røst til Gud: »Herre, Du Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver Du at dømme og hævne vort Blod paa dem, der boe paa Jor- den! (Sxdrzstv To aiua nudv &rmd tøv xætorxovvtæv énl 115 vøjc)«. Hvo vare disse Sjæle? Saadanne, som aldrig selv havde hævnet sig, som havde beseglet deres Uskyldighed med deres Blod, og havde overladt Straffen til Gud. Der bliver sagt dem (V. 11), at »de skulle være taalmodige og vente endnu en liden Stund, indtil Tallet af deres Medtjenere og Brødre bliver fuldt, hvilke herefter skulde ihjelslaaes ligesom de«. Altsaa heller ikke disse skulle hævne sig, men skulle lide og bløde eg over- lade Gud Straffen.”; Kan da ikke, naar den Fromme endnu ”) I det nys udkomne 6te Bind af Ewalds Geschichte des Volkes Israels, Pte Ausg. 1858, S. 464, findes følgende Notize i Anledning af Christen- hedens Forhold til Jéderne i den sidste Krig med Romerne: »Von kei- 128 stedse seer Ondskaben herske, Grusomheden rase, Uskyldigheden bløde, og Gud synes at tie til alt dette, Tiden synes ham for lang? Skulde det være en Synd, naar det Suk undslipper hans Bryst: »Herre, Du Hellige og Sanddrue, hvorlænge tøver Du at " dømme og hævner ikke det udgydte Blod?« Dersom dette er Synd, hvad skulle vi da gjøre med saa utallige Steder i Psal- merne og Propheterne? — »Men den Christne skal dog bede for sine Forfølgere: Fader, tilgiv dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre! Han skal ønske deres Omvendelse og Frelse langt hjerteligere end deres Undergang.« — Ja, det skal han. - Men naar han nu har gjort alt dette, og ingen Omvendelse er paa- fulgt, og intet Haab dertil er ladt tilbage, hvad saa? »Saa skal han beklage disse Elendiges Undergang, men ikke ønske den!« Han kan i een Henseende ønske den, i en anden beklage den; det Ene ophæver ikke det Andet. Menneskevennen ønsker alle Morderes og Røveres Udryddelse, og han beklager dem til samme Tid. Skulde Apokalypsens Forfatter først opregne paa Fingrene for os, hvad disse Sjæle forhen have gjort for deres Fjender, have ønsket, bedet, førend de bragtes til hiint Skrig; fortælle os, ved hvilke Erfaringer, Betragtninger, Følelser de vare foranledigede dertil, eller hvilke Tanker og Sindsstemnin- ger de desuden og til senere Tid nærede, hvad de endnu bel- lere havde ønsket o.s. v. —? Eller, fordi han ikke- gjør det, kunne vi derfor nægte det? Skål den begeistrede affektfulde Digter som den koldblodige Moralist først holde os en lang Prædiken over de Forudsætninger, Indskrænkninger og Betin- gelser, ved hvilke dette Ønske bliver retmæssigt?”). nem einzigen Christen wissen wir, er hatte in den Romischen Reihen gegen die Judåer gekåmpft; und Selbstrache fir das Blut Christus und der Heiligen, zu nehmen, lag dem christlichen Geiste, wie er damals noch war, ganz fern.« , ”) Saaledes forsvarede for 70 Aar siden Hartwig (Apologie der Apokal, wider falschen Tadel und falsches Lob, 1r Th. S. 905 ft.) Apokalypsen imod den Beskyldning, at dens Forfatter røber »én Hævnfølelse, som er frem- 129 Dog endnu er der een historisk Oplysning fra selve det N.T.s Skrifter, hvorpaa man har støttet Paastanden om, at Apo- kalypsen ikke kunde være Apostlen Johannes' Værk. I Ap. G. IV, 13 betegnes denne Apostel tilligemed hans Medapostel Petrus som &gygquuatos zl torørnc, Uforeneligt med denne Angivelse skal det være »at henføre et Skrift, hvori der forråader sig saamegen Kunst og Lærdom som i Apokalypsen«, til den oven- … nævnte Apostel. Imidlertid have de Theologer, som vare util- bøjelige til at anerkjende Apokalypsens johanneiske Oprin- delse, været ligesaa rundhaandede i deres almindelige Yttringer ” om den Fortrolighed med jødisk Lærdom, med Rabbinisme og Kabbalisme, hvilken Apokalyptikeren skal røbe, som spar- somme paa Efterviisninger deraf i det Enkelte. Ligefrem sva- rende Paralleler til de paaberaabte Steder i Apokalypsen har man ikke kunnet opbringe fra rabbinske og kabbalistiske Skrif- ter. Endeel af de Anskuelser, Billeder og Udtryk i Apokalypsen (f. Ex. om Engle, onde Aander, ,det himmelske Jerusalem etc.), hvilke man haår villet udlede fra de ovenanførte Kilder, have desuden ligefrem og umiddelbart deres Rod og Udspring fra det Gamle Testament. Den Mangel af Dannelse, der omtales påa det ovennævnte Sted i Ap. Gjern. — hvilket er at forstaaae ganske paa samme Maade, som naar det Joh. Ev. VII, 15 hedder om Frelseren: møg ovtog ygduuate oide, un usmndnxzøs; — angik den Art Lærdom og Dannelse, som meddeeltes i Datidens jødiske Skoler, men udelukker ikke et dybtindtrængende og for- troligt Bekjendtskab med den hellige Skrift, hvilket vel i Almin- "delighed tør forudsættes hos alle Jesu Apostle overhovedet, men da især hos een af dem, hvilke Paulus betegner som »Kirkens med for Christendommens Aand«, og jeg har saameget hellere benyttet hans Ord, som jeg deels ikke veed, om man med større Eftertryk og Sandhed kunde afvise hiin Beskyldning, end her er skeet i en trohjertig og naiv Form, deels med det Samme fik Leilighed til med et Exempel at retfærdiggjøre den ovenfor (S. 92 Anm.) fremsatte gunstige Dom over Hartwigs Skrift, 130 Piller« (ocvdor Gal. 2, 9). Naar der endelig til alle Tider hos fromme og dybsindige Christne fandtes en Kundskab og Dan- nelse, der i samme Grad forbausede Samtidens Lærde og Vise, som disse selv vare blevne bortledede fra Skriften til alskens afledede Kilder, hvormeget mere maa dette da have været Tilfældet med Apostlene!”) — Om den Kunst, hvorved Apokalypsen ud- mærker sig i formel Henseende, have vi ovenfor (S. 95) med- deelt de fornødne Oplysninger, hvoraf Resultatet var, at ligesaa- lidet som Apokalypsens Indhold forudsætter en Lærdom og Vi- denskabelighed, der skulde være fremmed for en Apostel, lige- saalidt udkræver dens poetiske Form og Fremstilling andre For- udsætninger end dens Forfatters prophetisk-digteriske Begavelse i Forening med et fortroligt Bekjendtskab til det G. T.s Skrifter. Dog, vi skulle endnu engång komme tilbage til dette Punkt ved Sammenligningen mellem Apokalypsen og det johanneiske Evangelium. Medens vi nemlig hidtil ikke have havt Anledning til at finde Traditionen om Apokalypsens johanneiske Authentie ufor- enelig med Skriftets eget Indhold, er det især Forskjelligheden fra det johanneiske Evangelium og det iste Johannis Brev, hvorpaa Paastanden støttes om, at Apokalypsen ikke kan være Apostlen Johannes's Værk. I Anerkjendelsen af det Alternativ, at »dersom Apostlen Johannes er Forfatter til Evangeliet og Bre- vene, kan han ikke have skrevet Apokalypsen — eller — der- som Apokalypsen er hans Værk, kan han ikke være Forfatter til de andre Skrifter« (de Wette, Einl. 2 180), sluttede den Baurske Skole sig til de nærmestforegaaende Kritikere (Ewald, Credener, Liicke, de Wette, Beuss etc.), men istedetfor at disse med Forudsætningen af Evangeliets Authentie uddrog Slutningen, at Apokalypsen ikke var Apostlens Værk, erklærede Båur og hans Disciple Apokalypsen for at være forfattet af Apostlen ") Slg. Hengstenberg i Bilaget til hans Commentar: »Der BRabbinismus der Apokalypse» S. 17 fl. ff. (imod Bleek, Ewald, Licke). 131 Johannes, Evangeliet derimod at hidrøre fra en anden og sil- digere Forfatter i den efterapostoliske Tid. Skulde det nu vir- kelig forholde sig saaledes med den ommeldte Forskjellighed, som det ovenfor er angivet, vilde den Båurske Anskuelse unæg- telig have en betydelig Autoritet for sig i de udvortes kirkelige Vidnesbyrd for Apokalypsen, som i Alder og Bestemthed over- gaae dem, hvilke vi besidde for det fjerde Evangelium indtil Slutningen af det det christelige Aarhundrede. Man maa imid- lertid tilstaae — hvad vi senere ville faae Leilighed til nærmere at begrunde —- at, hvilke Tvivlsgrunde der end kunne gjøres gjældende mod Ægtheden af Johannesevangeliet, ville Vanske- lighederne ved at forkaste dette Evangeliums johanneiske Op- 'rindelse være endnu større; hvorimod den Lighed, der trods de paaberaabte Forskjelligheder mellem Apokalypsen og Evan- geliet alligevel anerkjendes at finde Sted mellem begge, forøger Sandsynligheden af, at hine Forskjelligheder beroe pååa' andre Aarsager end paa Manglen af Forfattérens Identitet. Netop den Baurske Skole har forresten —- efter de utallige Forhandlinger og Udviklinger af Forholdet mellem de omtalte Skrifter — selv vakt fornyet Opmærksomhed paa hiin Lighed ved Siden af For- skjelligheden. — I Hovedsagen er Forholdet mellem Evangeliet og Apokalypsen bestemt af Baur og hans Disciple paa samme Maade som hos de Kritikere, der med Fastholdelsen af Evåange- liets johanneiske Authentie frakjende Apokalypsen denne: at der nemlig i det sidstnævnte Skrift hersker en lavere, i det først- nævnte en høiere, renere Opfattelse af Christendommen. Me- dens det imidlertid ikke var »de negative og skeptiske« Kritikere magtpaaliggende at udvikle denne Afstand videre, end at Apo- kalypsen fra Indholdets Side, skjøndt det i og for sig ikke gjorde Bogen uværdig til kanonisk Anseelse, viste sig at staae påa et mere-uudviklet christeligt Standpunkt end Evangeliet med det dertil hørende Brev, laae det derimod i de Baurske Theo- logers Interesse, der selv tillagde deres Kritik Navn af »positiv«, at fremstille Forskjelligheden i det Lys, hvorved deres Total- 132 anskuelse om Christendommens Udviklingsgang vandt en ny Bekræftelse. Først gjennem mange og langvarige Omskiftelser skal nemlig Christendommen efter Baurs og hans Disciples Mening have hævet sig fra et høist ufuldkomment, ebionitisk- particularistisk Standpunkt til den Frihed og aandelige Høide, hvori den christelige Religion fremstiller sig i det fjerde Evan- gelium.”) Jo mere sandselig og concret, jo mere hildet i par- ticularistisk-jødiske Fordomme Apokalyptikerens ejendommelige Anskuelse fremstilles, jo højere og mere abstract derimod den Speculation, hvorved Evangeliet udmærker sig blandt det N. T.s Skrifter, desto sandsynligere vil den hele mangeleddede og lang- varige Proces vise sig, hvorved Baur først lader den johanneiske Theologie indtage sin Plads i Kirkens Udviklingshistorie. Men nu er det netop et Spørgsmaal, om der er nogen Berettigelse til at stille Apokalyptikeren paa et saa underordnet Trin og at tillægge ham en saa lidet uddannet christelig Anskuelse og Tænkemaade, som Baur og hans Disciple have gjort. Vi komme her tilbage til Betragtninger, som vi deels oven- for i nærværende Afhandling allerede have berørt, deels udfør- ligere fremstillet i Theol. Tidssk. 10de B. S. 374 ff., hvorledes det ved en poetisk-prophetisk Bog som Apokalypsen ikke kan være vanskeligt at paapege en Mængde. sandselige Beskrivelser af oversandselige Gjenstande, men hvorledes deraf dog ikke føl- ger, at Forf. skulde virkelig have tillagt disse Skildringer meer end idealsk-symbolsk Betydning”); hvorledes de Beskyldninger ”) See denne Afhandlings første Afsnit. ”) Foruden Hengstenbderg, hvis fortrolige Bekjendtskab med det G.T. skyldes en Mængde Efterviisninger af Steder i dette, hvilke udbrede Lys over Beskaffenheden og den rette Betydning af mange apokalyptiske Billeder og Symboler, har i nyere Tid- blandt Andre de Wette, uagtet han i Apo- kalyptikerens Afhængighed af det Gl Test.s prophetiske Former troer at finde Tegn paa, hvorledes Apokalyptikeren manglede en Paulus's og Evangelisten Johannes's Aandsfrihed, og uagtet han finder det vanskeligt ved nogle af disse Symboler at adskille det Aandelige og Sandselige (Comm. S. 13), indrømmet Sandsynligheden selv af saadanne Steders 133 for en fanatisk Hævnfølelse og overhovedet en Tænkemaade, som ligefrem maatte erklæres modstridende Evangeliet, kun ved urigtig Fortolkning, ved forsætlig eller uforsætlig Misforstaaelse paabyrdes Apokalypsens Forfatter, medens der oversees alle de Yttringer af den renest begeistrede Fromhed og Kjærlighed, som udtale sig paa saamange Steder (s. II, 4 II, 20, 21. IV, 8 ff. V, 8 ff. XIV, 1 ff. XV, 1. etc.) i hans Værk, og som maae veilede til en rigtig Opfattelse og Bedømmelse af dets Aand. Vi tør fremdeles efter de atter i vor Tid gjenoptagne Forhand- linger om Apokalypsens antzipaulinske og jødisk - particularwre Charakteer ansee det for tilstrækkeligen godtgjort, at de i denne Anledning paaberaabte Steder med Urette ere blevne udlagte, som om de indeholdt en Polemik mod Paulus og hans Lære eller en uretmæssig Begunstigelse af de Christne af Jødedom- men fremfor dem, der vare omvendte fra Hedenskabet uden Forbindtlighed mod Moselovens Institutioner. ”) Overhovedet vil det vel nutildags kunne ansees overflødigt at bévise, hvorledes Apokalypsen ved sit religiøse og theologiske Læreindhold, langt- fra at staae i Strid med de øvrige zkke-johanneriske Skrifter i det Nye Testament i alt Væsentligt stemmer overeens med disse; medens dog det eschatologiske Lærebegreb hist findes i en større Udførlighed, og den egentlige Christologie er hævet til et Punkt, hvorved Apokalypsen staaer' det 7ohannerske Evan- gelzum nærmere end noget andet nytestamentisk Skrift. I sidstnævnte Henseende fortjener Følgende at bemærkes. Ved den nøie Sammenhæng, der finder Sted mellem Læren om Christi Person og Christt Virksomhed, ville vi, naar allerede med Hensyn til førstnævnte Moment det judaistiske Standpunkt er langt overskredet, derved ogsaa føres til Antagelsen af, at i symbolske Betydning, hvilke ofte af de saakaldte historiske Fortolkere ere blevne opfattede i den udvortes Forstand, hvori de paagjældende Forestillinger kunne være at forstaae hos jødiske Skribenter (f.Ex. Seiren over de antimessianske Magter XIX, 17 etc.). ") See Theol. Tidssk. 1Ode B. S. 374-79. 134 Læren om Christi Virksomhed er det Samme Tilfældet. Jo højere en Anskuelse om de Troendes Herlighed og Salighed vi finde i Apokalypsen, desto højere maa ogsaa Forfatterens An- skuelse om Christus have været, og såa meget mindre kan han have miskjendt Forskjellen mellem den gamle og den nye Pagt. Naar man i nyere Tid overalt i Apokalypsen, med Undtagelse af Christologien, har villet finde en stærk judaistisk Charakteer, saa vil det altid blive uforklarligt, hvorledes den højere Opfat- telse af Christi Person og Virksomhed skulde være forbleven uden al Indflydelse paa Forfatterens øvrige Anskuelser. Derfor har man ogsåa forsøgt såa meget som muligt at svække Betyd- ningen af de Udtryk, som i dette Skrift refererer sig til Christi Person. Man har ikke kunnet nægte, at den ophøjede Christus i Åpokalypsen fremstilles i uindskrænket Besiddelse af den gud- dommelige Magt og Herlighed, og at han, stillet langt over selv de højeste Åander, fremstilles som Gjenstand for alle Skab- ningers Ærefrygt og Tilbedelse. Omendøgsaa i sidste Instants Verdens og Kirkens Skjæbne udgaaer fra Gud, blive dog de guddommelige Domme og Raadslutninger fuldførte ved Christus, af hvem ikke blot Kirken, men Verden er afhængig. Ifølge sin guddommelige Alvidenhed formaaer han at afsløre Kirkens Fremtid, ifølge sin Almagt at hidføre denne Fremtid. Men alt dette har man dog kun villet finde grundet i Apokalypsens For- anledning og Hensigt og mere anseet for digterisk Hyperbolik end som grundet i Apokalyptikerens dogmatiske Anskuelse om Christi højere Natur. Men kunde Apokalypsens Forfatter med sin gjennem hele Skriftet gaaende Polemik mod det Creaturliges Forgudelse, såaledes som samme var Hedenskabet eiendomme- lig, have fremstillet Christus som Gjenstand for guddommelig Tilbedelse, naar han kun havde betragtet ham som en Skab- ning? Tvertimod gaaer Apokalyptikeren ligesom Evangelisten Johannes fra den forklarede Christi Tilstand tilbage til Tilstan- den før hans Aabenbarelse i Kjødet. Naar han da kalder Chri- stus » doyn Tic xticsmg Tov sov (III, 14), kan dette ikke være at forstaae, som om Christus var en Skabning, omendogsaa den første og fortrinligste. Ved denne Opfattelse vilde Apoka- lypsens Forfatter indvikle sig i Modsigelse med hele sin øvrige Lære. Ogsaa modsiges den angivne Opfattelse derved, at Chri- stus betegnes med de i det G. T. Jehova udelukkende tillagte Prædikater: 0 zQæørog xæl 0 goyartog (I, 17. II, 8), [rd A xai to 2, 0 7rqwtog xal 0 $0x%atog] 7 &Qyn xæl To tÉ1.og (XXII, 13) slg. Iesai. XLI, 4. XLIV, 6. XLVIII, 12. Betegnelsen af Christus som &æeyn tics xticswc kan derfor kun være brugt i samme Mening som 79W7070x0G Z4OnG x1iCsæg er brugt om Christus af Paulus, at han nemlig er fremgaaet af Gud fremfor al Creatur, har brudt Livets Bane for hele Skabningen.”) — Høist mærkeligt er det ogsaa, at netop i Apokalypsen (XIX, 13) findes Betegnelsen af Christus som 0 40yoc ton $sov. Blandt det N. T.s Skrifter er det foruden i Joh. Ev. og i Iste Joh. Brev kun i Apokalyp- sen, at Navnet 4oyog findes brugt om Christus; og, om man endogsaa har henviist til den Forskjellighed mellem Apokalypsen og Evangeliet, at i det sidstnævnte Skrift forekommer 0 40yoc brugt absolut, i Apokalypsen derimod med Tilføjelse af & Adyoc tov Jsov, turde vel derpaa ikke grundes videre, end at Jesu Christi guddommelige Natur har i Evangeliet fundet et mere abstract Udtryk, medens Apokalypsen her ligesom ellers staaer det G. T.s concrete Udtryksmaade nærmere. Hvad nu Eschatologien angaåaer, da er her det Punkt, hvor man har troet at finde den største Uforenelighed af Apokalypti- kerens og Evangelistens Anskuelser. Grundideen i Evangeliet og Brevet er Guds Rige ?nden % os, dets evige Magt over Men- -neskenes Hjerter og Sjæle som Naade og straffende Retfærdig- hed; i Apokalypsen derimod Guds-Riget i dets objektive Frem- træden og Herredømme i Verden. Christi Gjenkomst er i Evangeliet det indre Fuldendelsesmoment af hans Nærværelse i ”) SIg. Messner, Die Lehre der Apostel, Leipz. 1856, S. 376 f. 10 136 de Troende; disse bære i deres Indre det evige Liv, ligesom de Vantroe og Ugudelige Straffen og Dommen. I Apokalypsen derimod skildres Christi Gjenkomst som den verdenhistoriske Rystelse, hvorved Himlens Kræfter røres, og en ny Periode i Verdens Udvikling tager sin Begyndelse, idet den Enkelte ind- drages som Led i den Dom, der udgaaer over Jordens Slægter. — Men udelukke disse Anskuelser hinanden? Dette vilde ikke engang kunne paåstaaes, om endogsaa det ikke forholdt sig, saaledes som nu er Tilfældet, at begge ere optagne og, skjøndt i forskjellig, Grad, gjenkjendes saavel i Apokalypsen som i Evan- geliet og Brevet. Een af de Theologer, der udførligst og grun- digst har stræbt at oplyse Differentsen mellem disse Skrifter, for derefter at uddrage Resultatet om Forfatternes Forskjellighed (Liicke i sin Exnl. æn dte Offenb.), udtaler sig derom paa føl- gende Maade: »Det meest Charakteristiske ligger deri, at Apo- kalyptikeren mere opfatter og fremstiller det guddommelige Riges og den guddommelige Doms udvortes Udvikling end den indre, mere den guddommelige Kraft og Styrelse i at forstyrre den antichristelige Magt end det christelige Livs stille Ud- foldelse af den guddommelige Aands og den guddommelige Naades Kraft inden i Menneskeheden, mere den udvortes histo- riske Aabenbarelse af Modsætningerne end deres indre Grund, mere Kampens og Dommens udvortes Epocher end det Ondes indre Selvtilintetgjørelse.« — Men er ikke hermed Forskjellig- heden og Modsætningen kun bestemt som relativ? Vistnok er i Apokalypsen Christi Parusie skildret som en bestemt udvortes Begivenhed, Guds Dom som en udvortes Manifestation af den guddommelige Raadslutning; men ogsåa i Johannis første Brev (1, 28. III, 2) er der Tale om Christi fremtidige Parusie, ogsaa i Evangeliet (V, 28. 29. VI, -39. 40. 44. 54) er "der Tale som Opvækkelse påa den yderste Dag. Hører ikke Læren om Guds Riges udvortes Udvikling og Fuldendelse ligesaavel som Læren om Forklarelsen af de Troendes indre Liv til Christi Evange- 137 lium?”) Og har man ikke selv fra den Side, hvor Identiteten af Forfatteren til Apokalypsen og til Evangeliet bestrides, er- kjendt det for urigtigt at betegne Fremstillingen af hiint Moment som ,/avere” i Forhold til Fremstillingen af dette som »hørere” og paa Grund deraf at fremhæve Johannis-Evangeliet paa de andres Bekostning som det høiere, gnostiske, egentlig ideale Evangelium, »da der dog fordres en ligesaa dyb Gnosis til at see Frelseren i Forhold til Slægten som til at see hans Forhold til Menneskelivets indre og individuelle Side!) Med stor Sikkerhed har endnu i sin Gesch. der herwl. Schr. des N. T. (2 161 Anm.) E. Reuss sagt: »Ethvert Forsøg paa at forbinde Apokalypsen nærmere med Evangeliet vil altid løbe ud paa en Misforstaaelse af den første, og enhver uhildet Udlæg- ning af den vil vække den Følelse, at her ikke er skeet Christi Åand og Menighedens Bestemmelse. tilfredsstillende Fyldest.« Denne Dom er holdt altfor meget i det Almindelige, til at man kan ligefrem bekræfte eller forkaste den; thi om hvilke nytesta- mentlige Skrifter kan man ikke udtale den samme, naar der betænkes, hvorledes de — foruden at de ere skrevne med For- udsætning om, at deres Læsere havde i Forveien modtaget mundtlig Underviisning i Evangeliets Sandheder — næsten alle ere fremkaldte ved særegne Anledninger, bestemte for enkelte Menigheders eller Christnes individuelle Tro, udarbeidede uden Hensigt om at ville tilfredsstille enhver Trang og enhver For- dring, som den christelige Bevidsthed kan ønske tilfredsstillet, medens dette Ønske kun kan opfyldes ved den fleersidige Be- læring og Paavirkning, som den hellige Skrift i sin samlede Heelhed kan skjænke. Men naar nu hiin Dom nærmere ud- føres ved Tilføjelse af: »Det egentlige evangeliske Element v ”) Sig. Hengstenberg Comm. Il, S. 188 fl.: »Dze ang. Innerlichkeit des Ev. und der Briefe Johannis, uud Aeusserlichkeit der Apokalypse«. Slg. J. P. Lange, Vermischte Schriften II. B., S. 185 fr. ”) Martensen, Anm. af Kolthoffs Apocalypsis Joanni vindicata, i Mdskr. for Literatur 1834 S. 13. 10 138 træder i Baggrunden (Matth. XXIV, 14: »Og dette Riges Evan- gelium skal prædikes i den ganske Verden, til et Vidnesbyrd for alle Folk, og da skal Enden komme«, slg. Rom. XI, 25-26: »Naar da Hedningenes Fylde er indgaaet, saa skal det ganske Israel frelses«), og hele Bogens Aand er imod Marc. XIII, 32. (»Men om den Dag og Time veed Ingen, liverken Englene, som ere i Himlene, ikke heller Sønnen, men alene Faderen«)«, da ligger atter her exegetisk Misforstaaelse til Grund: »Evan- geliets Forkyndelse i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk« (Matth. XXIV, 14) og »lsraels Frelse, naar Hedninge- nes Fylde er indgaaet til samme« (Rom. XI, 25)- staaer ikke i Modsigelse med Apokalypsens Forventninger, der ogsaa omfatte baade Hedningers og Jøders Optagelse i Guds Rige, saamange nemlig, som dertil ere bestemte, eller, for at tale Apokalypti- kerens -Sprog, som ere »indskrevne i Livets Bog«. Modsigelsen opstaaer kun derved, at der underlægges Jesu og Pauli Udsagn Tanken om et /angt TYdsrum, inden Evangeliet forkyndes for Hedningene i den ganske Verden, og derpaa Israel i sin Fylde indgaaer til Frelsen, medens Apokalyptikeren antages at have ventet Herrens Parusie om 31 Aar i bogstavelig Forstand”). Men i Virkelighed forholder det sig saaledes, at paa de anførte Steder i Matthæi-Evangeliet og Romerbrevet er aldeles ingen Antydning af Tidens Varighed givet, inden de Begivenheder skulle ind- træde, som skulle gaae foran Herrens Gjenkomst, og at i Apo- kalypsen ligesom i de andre nytestam. Skrifter tænkes Herrens Parusie nærforestaaende. Johannes Apokalyptikeren maa vistnok ligesom Paulus have tænkt sig Evangeliets Udbredelse frem- ") I Forklaringen af Apok. XVII, 11, siger Beuss (Hist. de la theol. chrétienne au siécle apostol. I, 326 Annot.): »Le sixiéme empereur de Rome est Galba, vieillard de 73 ans å son .avénement. La catastrophe finale qui anéantira la ville et 'empire doit arriver dans trois ans et demi, comme il a été dit plus haut. Par cette seule et simple raison la série des em- pereurs m'en donnera plus quwun aprés celui qui rægne actuellement, et celui-la me regnera que peu de temps.« 139 skyndet — rimeligviis ved overordentlige Gudsforanstaltninger — i en meget kortere Tid, end Historien har viist, at det er skeet; men det lader sig ikke godtgjøre, at nogen af dem har imod Frelserens gjentagne og udtrykkelige Formaning (Marc. XIII, 32. Ap. G. I, 7) søgt at angive Tid og Time for »hvad Gud havde forbeholdt sin egen Magt« (Ap. G. I, 7). Om de 3% Aars Be- tydning have vi ovenfor (S. 95) givet den Oplysning, at det er Gjentagelsen af Daniels »Tid, Tider og en halv Tid« (Dan. XII, 7), en Tidsbestemmelse, der tilsteder mange Udlægninger. Men naar Beuss antager, at den Anvendelse, som Apokalyptikeren har gjort af denne Danielske Prophetie, skal forstaaes bogstave- ligen om et Tidsrum af zre og et halvt Aar, da har han ikke betænkt, at, om man ogsaa kan indrømme Forbindelsen af en > levende og begeistret Christentro med mange Forestillinger, hvilke kun ere subjektive Phantasier, vil mån ikke kunne være beføiet til at antage, at Apokalypsens Forfatter, selv om det ikke var en Apostel, skulde have udlagt en gammeltestamentlig Pro- phetie lige imod Herrens udtrykkelige Formaning, saåameget mindre som der ingen Grund viser sig til at sætte hiint Tal i nogen arithmetisk Forbindelse med Historien. Endnu vanskeligere bliver det for de Theologer, som med Benægtelse af Apokalypsens johanneiske Authentie dog ville fastholde Skriftets kanoniske Værd og Anseelse, at bringe deres Paastand til fuldkommen Klarhed. Saaledes indrømmer Liicke, efter en udførlig Udvikling af det Charakteristiske i Apokalypseris og i Evangeliets Læreindhold, at de paapegede Forskjelligheder ere saadanne, som rigtignok findes sammenfattede i den apo- stoliske Urchristendoms vide Ramme; men paastaaer, at, om de endogsaa, bestaaende ved Siden af hinanden i Kirken, have gjensidigen indvirket og modificeret hinanden, kunne de dog ikke have været udjævnede hos eet og det samme Subjekt.”) ”) »Sie sind nicht wie ein Instrument von einem und demselben Ton- system, in verschiedenen Octaven und mit verschiedenen Modificationen 140 Man indseer imidlertid ikke, hvorfor denne Antagelse skulde være såa umulig, især nåar man tager det Moment med i Be- tragtning, der tør ansees for Resultatet af de kritiske Under- søgelser om Affattelsestiden for Apokalypsen for Johannes-Evan- geliet, at der nemlig ligger et Tidsrum af flere Decennier mellem de navngivne Skrifters Tilblivelse. Hvilke Forandringer, udvortes og indvortes, kunne i denne Tid være indtraadte, som vilde forklare os Overgangen fra Apokalyptikerens Standpunkt til Evangelistens, dersom vor Kundskab derom var fuldstændi- gere og ikke saa indskrænket, som nu er Tilfældet ved det ringe Antal af Omfang af skriftlige Monumenter fra hiin Tid. Naar man til at afkræfte denne Bemærkning beraaber sig paa, at Johannes, som ifølge hiint Resultat skal have skrevet Apo- kalypsen henved 69 efter Chr., maa have befundet sig i en Alder, hvori den hele aandelige Retning pleier at have antaget et bestemt Præg: — da har denne Indvending kun Betydning under Forudsætningen af, at Grundideen i Apokalypsen var såa forskjellig og saa afvigende fra den i Evangeliet, at der maatte antages et absolut Spring fra det apokalyptiske Standpunkt til Evangeliets, et Spring, som vilde være psychologisk umuligt, og som alene kunde forklares ved en Inspirationstheorie, der lod »Skribenten forbigaaende være Aandens Organ i en Retning, der ikke stemmede med hans religiøse Naturel.« Men netop hiin Forskjellighed har man vilkaarlig udvidet. Det maa indrømmes, at det umiddelbare Indtryk, Læsningen af Apokalypsen og Evangeliet fremkalder, kan synes at under- støtte Paastanden om en saa stor Forskjellighed mellem disse Skrifter, at man føler sig utilbøielig til at antage Identiteten af deres Forfatter. Men uagtet det umiddelbare Indtryk i mange Tilfælde ikke tør anslaaes ringe, ere der dog Spørgsmaal, ved von Piano und Forte, auf welchem derselbe Kinstler nach Belieben ver- schiedene Tonsticke spielt, bald eine Apokalypse, bald ein Evangelium«. Fiml. in die Offenb. II, S. 744. 141 hvis Besvarelse vi maae vogte os for at give det den afgjørende Stemme. Ved Bedømmelsen af Oldtidsskrifters, end sige bi- belske Skrifters, Authentie, kunne vi af flere Grunde ikkun ad lange Omveie vinde det rigtige Standpunkt. Adskilte næsten ved to Åartusinder fra den Tid, da Apokalypsen og Evangeliet bleve nedskrevne; opdragne under og paavirkede af Indtryk, som i såa mange Henseender og paa saa mange Maader have fjernet os fra det umiddelbare friske og begeistrede Troesliv, der besjælede den apostoliske Tids christelige Repræsentanter; langt mere fortrolige med den Fremstilling og Form, som ud- mærker Evangeliet fremfor Apokalypsen og derfor allerede for- udindtagne for Spørgsmaalets Afgjørelse i vis Retning ;— hvor- ledes tør vi, paa Grund af det umiddelbare Følelsesindtryk, gjøre vor afvigende Dom gjældende ligeoverfor den ældste Christen- heds Tradition, dersom vi ikke ad den videnskabelige Demon- strations Vei kunne stille dennes Urigtighed i det klareste Lys? — Men hvad har da nu den videnskabelige IXritik bragt som det sidste Resultat af sine Undersøgelser over de omhandlede Skrifter? - Intet mindre end Stadfæstelse påa den ældre Apolo- getiks Synsmaade, forsaavidt der indrømmes, ,,at der trods alle Forskjelligheder findes en Overeensstemmelse ' mellem Apokalyp- sens og Johannesevangeliets Indhold og Fremstilling, som ikke kan ansees for tilfældig”. Vi vide det vel, at Baur og hans Disciple gjøre en Anvendelse af deres gjentagne Paastand: ,,af Evangeliet er den spwritualtserede Apokalypse” , som Apologeti- ken ikke skal ile med at føre sig til Indtægt. Men for Øie- blikket ville vi see bort derfra og først skjænke Iagttagelserne i og for sig vor Opmærksomhed. »Man kan med Rette sige« — erklærer Baur”) — »at Evangeliet ogsåa er en Apokalypse, i hvilken Aanden ikke er discursiv virksom, men lever i Anskuel- sen, er hensjunken i den meest storartede og indholdsrigeste Anskuelse. Dersom det meest Charakteristiske i Evangeliet er ”) Ueber die Composition des Joh. Ev. Theol. Jahrb. 1844, S. 691 f, den christelige Bevidstheds absolute Højde, hvorpaa Forfatteren staaer, da er jo ogsaa Apokalyptikerens Seerblik ganske rettet paa det christelige Livs Fuldendelse, kun med den store For- skjel, at hvad Apokalyptikeren fra Tilværelsens sande Virkelighed viser hen til en transcendent Fremtid og først lader komme istand under en vordende Verdens mægtige Fødselssmerter, det er for Evangelisten den i sig selv klare og rolige christelige Selvbevidstheds immanente Nærværenhed. Her som hist er det en stor Kamps Udvikling, i hvilken Christendommens Idee rea- liserer sig; hist er det Kampen mod det antichristelige Heden- skab, hvori de Helliges Menighed maa tilkjæmpe sig sine Trium- pher, her er det Kampen mod det vantroe Jødedom, hvilkeu Jesus selv maa bestaae. I Ideen om Antichristen hår Apoka- lypsens Kamp som fjendtligen mod hinanden staaende Magters Kamp sit bevægende Princip; men ogsaa Evangelisten opfatter Jesu Kamp med Jødedommen som Kampen mod Satan, denne Verdens Fyrste, Joh. XIII, 27. XIV, 30. Med al Forskjellighed i Standpunktet er det dog den samme Anskuelsesmaade«. Og- saa hvorledes Apokalypsens Christologie med sin Benævnelse af Christus som &gyen Tic xticswg Tod Jod, som 0 1oyog tov Fod etc. slutter sig til det johanneiske Evangelium fremfor til noget andet Skrift i det N. T., fremhæver Baur, ligesom han i Ålmin- delighed henviser til en Mængde andre Berøringspunkter mellem Apokalypsen og Evangeliet. Disse Berøringspunkter have frem- deles Baurs Disciple, Zeller (Theol. Jahrb. 1842, S. 700 .), Kistlin (Der Lehrbegr. des Ev. Joh. etc.) skjænket deres Op- mærksomhed, og de mene endog, at i de tidligere Undersøgel- ser er denne Lighed ikke bleven tilstrækkeligen belyst. , Vi finde da saaledes optaget paany den allerede tidligere med stor Lærdom og Skarpsindighed førte Undersøgelse om Forskjellig- heden i Sprog og Fremstilling mellem Apokålypsen og Evange- liet. Medens hiin Forskjellighed allerede vakte den alexandrinske Dionysit Opmærksomhed, blev den i nyere Tid udførligen belyst af Liicke, Credner, de Wette 0. A.; derimod have Kolthoft, Dan- 143 nemann, senere Guerike, Hengstenberg etc., deels efterviist, at man har forstørret Tal og Betydning af disse Forskjelligheder over den rette Grændse, deels paapeget deres Grund i Skrifter- nes Indhold, Art og Beskaffenhed, Hensigt etc. Med Tilbage- viisning af endeel Ligheder, hvilke af de sidstnævnte Theologer vare paaberaabte uden dog at have Betydning for det egentlige Spørgsmaals Afgjørelse, har blandt Andre Zeller (a. St.) af paa- pegede Overeensstemmelser i Apokalyptikerens og Evangelistens Sprogbrug uddraget den Slutning, at Evangelisten har villet an- give sig som den samme Apostel, der har skrevet Apokalypsen. Mange rigtige, skjøndt nærmest almindelige, Bemærkninger over denne Gjenstand har Hengstenberg meddeelt i et af Bilagene til sin Commentar: ,,Dæe ang. Verschiedenheit der Sprache in der Apokalypse von der in dem Ev. und den Briefen des Johannes” (II, S. 158-174); slg. Lange, Vermischte Schr. I, S. 185.) Naar det i Almindelighed maa anerkjendes for Regel, at ikke Differentserne, men kun Manglen af Overeensstemmelser bør betragtes som afgjørende imod Identiteten af Forfatteren til forskjellige Skrifter, da har en nøiere Undersøgelse af de johan- neiske Skrifters Charakteer, navnlig af Evangeliets, ført i en anden Henseende til et endnu mere overraskende Resultat. Vi have ovenfor nærmere oplyst, hvorledes det forholdt sig med den Kunst og Sindrighed, hvorom Apokalypsens Composition unægteligen bærer Vidnesbyrd, men hvis Grund og egentlige Betydning man ikke sjelden havde misforstaaet deels ved at udlede den fra en Lærdom og Fortrolighed med jødisk Mystik og Kabbalisme, som maatte være Apostlene fremmed, deels ved at opstille den som Modstykke til den $%mpelhed og Kunstløshed, ”) Exempler i Litteraturhistorien paa Værker, hvor en lignende Forskjellig- hed viser sig som den, der finder Sted mellem de omhandlede nytest. Skrifter, uden at man dog derfor tør slutte til Forskjellighed af Forfat- tere, vil man finde hos Tholuck, Glaubwiird, der ev. Gesch. S. 283 fl., Schaff K.. G. I, 357, E. Båhmer, Ueber Verfasser und Abfassungszeit der Joh. Apokal. und zur bibl. Typik, Halle 1855, S. 18 f. 144 hvorved Evangeltet skulde i lige Grad vidne om sin egen ÅAu- thentie og imod Apokalypsens johanneiske Oprindelse. Baurs og hans Disciples Undersøgelser om Evangeliet have imidlertid — hvor Meget der end kan indvendes mod det endelige Resul- tålt, som de deraf have udledet — unægteligen udbredt et nyt Lys over den Sindrighed og Kunst, hvormed netop det sidst- nævnte Skrift er ordnet og udført saavel i sin Heelhed som i det Enkelte, saa at ikke alene de ældre Theologers Dom, blandt hvilke Nogle allerede erkjendte, at »der i intet af Evangelierne fandtes saamegen Plan og Regelmæssighed som i Johannes- evangeliet« (s. Hartwig a. St. IV), er bleven stadfæstet; men det er-blevet klart, hvorledes Forf. til Johannesevangeliet har ud- foldet det samme Talent, som man beundrer hos Apokalyptike- ren”), til at indeslutte og ordne sit rige Stof i et Schema, der med samme Ret kan fra een Side roses for sin Naturlighed og Simpelhed som fra en anden for sin Kunst og Sindrighed. Medens det ved enhver Inddeling af Johannesevangeliet, som de forskjellige nyere Commentatorer have givet, viser sig, hvor- ledes Modsætningen mellem Aabenbarelsen af Jesu guddomme- lige Herlighed og Verdens Vantro og Had i stedse stigende Forhold drager sig som Traaden gjennem den hele Fremstilling, har Kåstlin (Theol. Jahrb. 1851, slg. Luthardt, Das johannische Ev. nach seiner Eigenth. 1852 og 1853, S. 255 ff.) efterviist, hvorledes den historiske Fortælling i sine Hovedepocher overalt ”) Naar den johanneiske Apokalypse roses for den sjeldne Klarhed, Sam- menhæng og Conseqvenz, hvormed den udmærker sig fremfor andre apokalyptiske Værker, da udelukker ikke dette Fortrin Savnet af hine Egenskaber paa enkelte Punkter (s. de Wette, Erklår. der Offenb. S 14, hvor "der henvises til VII, 1.9. VHI. 13: XI, 14.7%X1, 147 XH 176 Feted: Men det johanneiske Evangelium frembyder ganske det samme Phæno- men af en særdeles klart fremtrædende Disposition ved Siden af Uregel- mæssigheder i det Enkelte. Charakteristisk er saaledes baade for Apo- kalyptikeren og Evangelisten, at de foregribe Angivelsen af Begivenheder og Personer, som først optræde i et senere Stadium af den historiske Udvikling (s. Apok. XI, 7. 70 Ingiov 70 avafBaivov, slg. XIII, 1. XVI, 1%3.slg SIX, 19 JOHSEVSTI, 124. XX; 27 sig XI LMS: 145 er behersket af en Trehedsdeling. Af en lignende Talsymbolik synes der ogsaa paa flere Steder i det fjerde Evangelium at vise sig Spor. Skjøndt man bliver mistænksom ved den Enig- hed, hvormed Theologer af saa totalt modstridende Anskuelser som Baur og Hengstenberg her mødes i deres Anskuelser, kan man ikke nægte, at Talangivelserne IV, 18. XXI, 2. 11 etc. muligen have en anden end blot arithmetisk Betydning. ”) Over- hovedet gjenkjendes der i alle de Skrifter, som i det N. Test.s Samling bære Johannes's Navn, hiin typologiske, allegoriserende, etymologiserende Interesse, som veed at finde Antydninger, Mysterier, Spaadomme ogsaa i det tilsyneladende Ubetydelige og Tilfældige. Naar Apokalypsens Modstandere have fundet det besynderligt eller endog utænkeligt, at Apostlen og Evangelisten Johannes skulde være Forfatter til et Skrift, hvor Antichristens Navn er fremsat i en Talgaade ete., da frembyder det Evange- lium, der forresten med fuld Ret fortjener Navnet af det pneu- matiske (»omendskjøndt de andre ikke ere cægzizg«), en Mængde Træk, der røbe 'den samme Tendents til i lignende Tilfældigheder at finde en dybere skjult Betydning. Naar der i Joh. IX, 7 fortælles, hvorledes Jesus sendte den Blindfødte til Dammen Sil/oam, tilføjer Evangelisten: (IrAocdu) å& éounvevstær aT ECT ÉvoG mbri), hvåd der efter Stedets Sammenhæng maa antages at indeholde en Henviisning til, at Dammen ved sit Navn antydede, at en saadan Begivenhed skulde engang ind- træffe. At Forandringen af Navnet »paa Staden Sichem (Tvyéu Ap. G. VIII, 16, Toxrua Joseph.) til Twygo Joh. IV, 5. ikke skyl- en tilfældig Unøiagtighed, derom s. Wzeseler, Chron. Synopse S. 256 fl. slg. Clausens Comm. S. 115. Af. Christi Ord Joh. XVIE, 12: oig dsdørac uor åpviata, zal ovdelc && avrøv &mw- Xæto, finder Evangelisten en Opfyldelse XVII, 9. Forbudet i Exodus XII, 46, at »intet Been maatte brydes paa Paaskelam- ”) 5. Hengstenberg a. St. Ii, 176 mf. Baur, Theol. Jahrb. 1844. Kostlin ssteds. 1854 etc. 146 met, som skulde steges og spises heelt«, har ifølge Joh. XIX, 36. typisk Betydning paa Christus, hvis Been ikke bleve knuste ; og i Anvendelsen af Zach. XII, 10 (0wovtar sig dv å£sxértncæv) stode Evangelisten (XIX, 37) og Apokalyptikeren (1, 7) paa en mærkelig Maade sammen, med lige Afvigelse fra LXX (871848- Wovtar 77905 ME, åre øv zatøgyncavto) og fra Grundtexten”). — Man dømme om disse typiske og allegoriske Udlægninger, hvorledes man vil, hvad enten man i flere af dem kun troer at finde Vidnesbyrd om, at Evangelisten, hvor høi en Plads han end indtog ved sine religiøse Anskuelsers Reenhed, Inderlighed og Liv, dog i mange Henseende ligesaavel som de andre ny- testamentlige Skribenter deelte sin Tids Dannelse og Anskuel- sesmaade og benyttede samme i Christi Tjeneste”), eller man med Hengstenberg (Comment. II, 174-187) vil henføre ogsaa hiin Slags Udtydninger-til »den Indsigt i det G. Test.s Dybder, hvortil Herren i sin personlige Overgang havde ført den Disci- pel, han elskede« (?). — Ligheden i den omtalte Retning mellem Evangelisten og Apokalypsens Forfatter vil man ikke kunne nægte. Dog, skjøndt disse Overeensstemmelser altid fortjene Op- mærksomhed, henhøre de dog til de mere underordnede Mo- ”) Om Tilskriften 2 Joh. I. åxkeztyj zveig see N. Theol. Tidsskr. 8 B. S. 284 f. ”) Hvad 4. Schweitzer for nylig i en Artikel (Die Lehre des Ap. Paulus vom erlåsenden Tod Christi) i Theol Stud. und Krit. 1858, 35 H., har yttret nærmest i Anledning af Paulus's Læremaade, kan ogsaa finde Anven- delse paa Johannes: »Erkenne man also immerhin des Paulus Manier, Stil und besondere Dialektik im vollsten Umfang an, wir werden darum den erleuchteten Apostel nicht verlieren, sondern bloss bestimmter gel- ten lassen, dass er als Apostel nicht aufgehårt hat ein individueller Mensch zu sein mit Antheil an dem Geschmack, der Manier seines Zeit- alters, wie an den in damaliger Schule erworbenen Fertigkeiten. Dieses Alles stellt und verwendet er in den heiligen Dienst fir Christus, wie er denn geistvoll ohnehin es handhabt. Bedenklich fir die apostolische Wirde ist hier gar nichts, wohl aber giebt es die Gefahr fir den Aus- leger, dass er in der blossen paulinischen Manier wichtige Dinge suchen kann. « 147 menter, som først erholde deres fulde Betydning, hvor Lighe- den og Overeensstemmelsen er bleven efterviist i det Væsent- lige, og vi vende saaledes tilbage til Betragtningen af hiint individuelle Grundpræg i begge de omhandlede Skrifter, som det gjældte om at conciliere paa en organisk, ikke blot paa en ydre formel Maade. Baur (s. ovenfor S. 141 »Evangeliet er ogsaa en Apokalypse etc.«) og hans Disciple have — som oven- for blev anført — forsøgt dette, men i en Retning, hvorved atter tages med den ene Haand, hvad der blev givet med den anden. Der var fra den Side, hvor man bestred Apokalypsens johanneisk-apostoliske Authentie, blevet fordret, at, hvis Evan- geliet skulde være Apokalyptikerens — i det Mindste til en sil- digere Tid affattede — Værk, da maatte den oprindelige Aaben- baring, hvori AÅanden havde meddeelt sig den Sidstnævnte, dog saaledes skinne igjennem, at han ikke skulde ansees for at have glemt sit Syn og tabt den Anskuelse, som først havde slaaet Rødder i hans Sjæl: de Baurske Theologer er det, som i vore Dage efter den Veiledning, hvilken Apokalypsens Forsva- rere allerede tidligere have givet, vise hen til, hvorledes — for kun at anføre nogle Exempler — Apokalyptikeren »ikke såae noget Tempel« i den nye hellige Stad (XXI, 22), medens ifølge Evangeliet (Joh. IV, 21): med Christus allerede er kommen den Timme, da al Tempeltjeneste skal ophøre; hvorledes ifølge Apok. XXI, 4 .slg. VII, 17 »Død og Sorg skal ikke være mere, Gud skal aftørre al Graad af deres Øine«, medens det i Evangeliet (Joh. V, 24) hedder: »Hvo som hører Jesu Ord og troer paa den, som sendte ham, har et evigt Liv; (Joh. XI, 25)« hvo som troer paa Jesus, om han end døer, skal dog leve«; hvorledes ifølge Apokalypsen »Christus skal give den Tørstige at drikke af Livets Vands Kilde (XXII, 17. XX, 6), den Hungrige at æde af Livets Træ (XXII, 2. 14), give ham det skjulte Manna« (II, 17. sig. VII, 16 »de skulle ikke mere hungre og tørste«), medens ifølge Evangeliet »Christus selv er det himmelske Manna« (VI, 14. 148 »hvo som drikker af det Vand, som han giver, tørster ikke mere« (IV, 14. VI, 35), og den, som troer paa ham, »af hans Liv skal udstrømme Floder af levende Vand« (VII, 37); hvor- ledes ifølge Apok. XXI, 23. XXII, 5. »Lammet skal være Sta- dens Lys, og der skal ikke være Nat«, medens ifølge Evange- liet (I, 4. VIII, 12 slg. 1 Joh. II, 8) »Christus er Verdens Lys, for hvilket Mørket forsvinder« etc. — Men af alle disse og lig- nende Steder skal der kun fremgaae, at Evangeliet er en ,,spz- ritualiseret” Apokalypse ad: at den religiøse Forestilling i denne er bleven i hiint hævet fra det Sandselige og Concrete og om- tydet til det Aandelige og Abstracte; at »hvad Apokalypsen har som det fremtidige Hønsides, det har Johannis Evangelium for det Meste (1) allerede som det nærværende Dennesides deels i Christi Person (see den eiendommelige Anvendelse af Zach. XI, 10: »de skulle see op til den, de have gjennemstukket«, Jøh. XIX, 37 og Apok. I, 7) deels i de Troendes og Menighedens Liv. Evangeliets Forfatter, forskjellig fra Apokalypsens, har omdannet dens Former og Udtryk, fordi han vilde udgive sit Værk for Apostlen Johannes's«”) — Hvorpaa støtter imidlertid en såadan Paastand sig uden paa den i altfor uindskrænket Al- mindelighed antagne Nødvendighed af, at den religiøse Fore- stilling begynder med det Sandselige og Concrete og successivt udvikles og omtydes til det mere Aandelige og Abstracte (hvad der dog allerede modsiges ved Sammenligningen f. Ex. mellem Apokalypsens Eschatologie og de senere Chiliasters), og at der til en såadan Udvikling fordres en Tid, som ligger ud over en vilkaarligen fastsat Grændse?”) Har da ikke, som vi allerede i det Foregaaende have efterviist, Apokalypsens Forfatter deels Sig. Zeller a. St., Kåstlin S. 498: »Apokalypsens Spaadomme bleve levende opbevarede i den lille-asiatiske Kirke og bleve heller ikke forkastede af Forfatteren til det fjerde Evangelium, men udtydede aandeligen og for en Deel lagde Jesus selv i Munden. ”) See Bemærkningerne i N. Theol. Tidsskr. 7'B. S. 55, Anm. mm El CDER ved udtrykkeligen tilføjede Forklaringer af sine Billeder og Sym- boler (V, 8. XIX, 8) antydet, hvorledes den sandselige Indklæd- ning kun er Indklædning, deels ved Valget og Udførelsen af sine Beskrivelser forhindret Læserne fra at dvæle ved den sandselige Anskuelse, fordi den er umulig, og ligesom nødt dem til at søge deres ideelle Indhold (f. Ex. XXI, 22. 23. XXIT, 5”? Og naar Apokalyptikeren fremstiller Christus staaende ved Døren og bånke, sigende: »Dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig (III, 20)«, refererer dette sig ikke ligesaa meget til det nærværende Dennesides, som naar det hedder -Joh. XIV, 23: »Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle kømme til ham og tage Bolig hos ham«? — De Forhold, under hvilke, og den Hensigt, for hvilken Apokalyptikeren affattede sit Værk, maatte nødvendigviis føre ham til fortrinsviis at henvende Blikket paa Kirkens og Verdens store Kampe og Udviklinger og dens ende- lige Afgjørelse i Fremtiden; men Den, der allerede under dette Livs trængselsfulde Vilkaar erklærede de Christne (af alle Stam- mer og Tungemaal, Folk og Slægter Apok. V, 9) for Præster og Konger (I, 5. 6. 9. V, 10), maatte tillige have Bevidsthed om en Højhed, der under al Kamp og Lidelse seirer og triumphe- rer, i Følelsen og derved allerede i Besiddelsen af det evige Liv, som Visheden om Guds Kjærlighed og Forløsningen ved Christus giver. Med Indrømmelsen af, at der findes en Forskjellighed mel- lem Apokalypsen og Evangeliet, men tillige med Efterviisningen af, hvorledes den paaberaabte Forskjellighed dog altid er rela- liv, er da ogsaa Svaret givet paa den Bemærkning, at, »dersom Apokalyptikeren skulde have skrevet et Evangelium, da maatte vi vente.det i Retning med de synoptiske Evangelier, vente, at Forfatteren havde fremhævet og dvælet ved Herrens eschatolo- giske Taler om Jerusalems Undergang, om hans Gjenkomst i Skyerne og om Dommen«. Nei, dette vare vi ikke berettigede 150 til at vente; netop fordi disse Talers prophetiske Indhold alle- rede var gjengivet og udført i Apokalypsen, derfor kunde For- fatteren til dette Skrift ikke ville skrive et Evangelium, som kun gjentog, hvad der allerede var Gjenstand for Indholdet af de synoptiske Evangelier i historisk Form. Saavist det derimod er, at vi i Johannisevangeliet besidde en Fremstilling, der føier et væsentligt Grundmoment til Frelserens Billede, saaledes som de synoptiske. Evangelier give os det, saa tilladeligt er det at slutte — ikke som Lange, der mener, at Evangelisten Johannes nødvendigen maa have skrevet Apokalypsen, men — at netop Apokalypsens Forfatter, der efter udvortes og indvortes Vidnes- byrd har været Apostlen Johannes; maa have havt Opfordring til at skrive det fjerde Evangelium, fordi uden dette vilde vi savne et væsentligt Supplement til Jesu Billede fra den Kreds, som efter sit Forhold til Frelseren og til den christelige Menig- hed var bestemt til at fremstille os hiint i dets hele og fuld- stændige Sandhed, og fordi vi i hiin Kreds ingen Personlighed kjende, af hvem vi med større Ret kunne vente det, end Jo- hannes. De kritiske Forhandlinger om Apokalypsens og Evangeliets Forhold synes saaledes meer og meer at føre tilbage til Be- kræftelse af Traditionen um Identiteten af begge Skrifters For- fatter. — Allerede 7%0oluck (Glaubw. der evang. Gesch. 1837, S, 283 ff.) fremsatte gyldige Betænkeligheder mod Tvivlene om Apokalypsens ÅAuthentie, og for nylig afgav Hase (Die Tibinger Schule, Sendschr. an Herrn Dr. von Baur, 1855, S. 26) den Er- klæring: »Das neuerer Zeit in freier wissenschaftlicher Schrift- forschung ublich gewordene Urtheil, der Apostel Johannes hat entweder nicht die Apokalypse oder nicht das Evangelium ver- fasst — — scheint doch einer weitern Erwégung noch bediirftig«. Men, hvorledes nu end denne Undersøgelse videre vil blive ført, Apokalypsens johanneiske Authentie er, som vi have seet, ikke afhængig af Anerkjendelsen af Evangeliets; derimod er der unægteligen ad den Vei, ad hvilken vi ovenfor have søgt at 151 godtgjøre Identiteten af begge Skrifters Forfatter, aabnet en Udsigt til en mere historisk Betragtning og en rigtigere Vur- dering af begge de omhandlede Skrifter, end det blev muligt ved den eensidig idealistiske Overvurdering af det fjerde Evan- gelium og den ubillige Nedsættelse af. Apokalypsen, hvori Kriti- ken tidligere har gjort sig skyldig.”) idet vi nu vende tilbage til det Punkt, som gav Mange et saa stort Anstød, nemlig at Apokalyptikeren i Skildringen af de antimessianske Magters Kamp mod Christus har tænkt sig den med dæmonisk Magt tilbagevendende Nero som Antichristus, har tænkt sig Christ Parusie i nærforestaaende Fremtid og " overhovedet næret og udtalt Forventninger, som Historien ikke i denne Form har bekræftet, da lader det sig vente, at dette Anstød bliver endnu større, dersom Apokalypsens Forfatter — efter det ovenfor Udviklede — skal antages for at være Apost- len og Evangelisten Johannes; i hvem man altfor ofte vilkaar- ligen har seet snarere et idealsk Væsen end en historisk Per- son, og om hvis Anskuelser og Synsmaade man derfor har dannet sig Forestillinger efter subjektive Indbildninger, istedet- for efter den Veiledning, som hans egne og hans Medapostles Skrifter vare istand til at skjænke. Men hvorfor skulde Apost- ”) Den Remonstration, som den Baurske Skole ved denne Leilighed gjør, idet den klager over, at man saaledes »afstumper Spidserne« 9: ud- jævner Forskjelligheder, med Miskjendelse af deres Betydning, er den samme, som anvendes mod de Bestræbelser, som gaae ud paa at ind- skrænke den Kløft, hvilken af hine Theologer er bleven opstillet mellem Paulus paa den ene Side og de ældre Apostle paa den anden Side. I begge Tilfælde har imidlertid Paastanden om en principiel Differents mellem Urchristendommens Repræsentanter sin sidste Grund i en Forestilling om disses Tænkemaade og Forhold, som man har dannet sig i Lighed med Theologers fra en Tid, hvor Religionen mindre var Livets og Hjer- tets Anliggende end Tankens og Erkjendelsens Sag, og hvor derfor For- skjelligheder i Lære og Anskuelser tillagdes en Vigtighed, som de ikke kunde have, saalænge Troens og Kjærlighedens Begeistring gjorde Een- heden med Gud og Frelseren til Alles højeste og nærmeste Maal, og Christenhedens samlede Styrke var rettet paa den jødiske og hedenske Van- troes Overvindelse. 11 152 len Johannes ikke have deelt den samme Forventning, som alle , Apostle og hele den ældste Christenhed, at Christi Parusie og den dermed forbundne Forvandling af Tingenes bestaaende Orden forestod i nærmeste Fremtid, især da han med tydelige Ord har udtalt den 1 Joh. 2. 18 —? Forestillingen om, at det Onde,. der stedse sætter flere kræfter i Bevægelse, jo mægtigere det Gode er i Begreb med at frembryde, tilsidst vil aabenbare sig i sin frygteligste Skikkelse i et personligt Individuum, gjen- finde vi hos Apostlen Paulus (2 Thess. 2, 3. 4 & åvdgæroc ty duaetiac, 0 viog Tis &mælsac, 0 Ævrxeiuevog xæl vrærsQærgome- voc åmi mavta Åéyouevov d&v n céBacua, wote avTtdv sig Ttåv vadv Tod Fsov xadicar, &7mrodsixvvvæa £avtov, oTtr &oti $50c). Naar Apokalyptikeren i den hedenske romerske Verdensmagt saae Repræsentanten for alt Hedenskab og al Ugudelighed, var det ikke såa besynderligt, at han skildrede Antichristen under Billedet af en romersk Keiser og navnlig under Billedet af Nero, dette Uhyre, hvis Ryggesløshed og dæmoniske Ondskab havde gjort et såa uudsletteligt Indtryk, at Samtiden ikke engang troede sig befriet ved hans Død, men ventede hans Tilbage- komst. I denne bestemte Skikkelse har nu Seerens Spaadom ikke fundet sin Opfyldelse; men det Samme gjælder jo ogsaa om den almindelige apostoliske Forkyndelse af Christi nærfore- staaende Gjenkomst til Dom; og dog forkaste vi ikke Tanken om Christi Gjenkomst, fordi den ikke umiddelbart er fulgt paa den apostoliske Tid. Heller ikke er det hedenske Kom blevet forstyrret saaledes, som Apokalyptikeren har skildret det; men Forudsigelsen om Guds Riges Seir over det antichristelige He- denskab er dog bleven opfyldt, omendogsaa denne Seir endnu ikke haår' fundet sin fuldkomne og sidste Opfyldelse. Vi maaåe da her som i andre Tilfælde skjelne mellem den blivende Sand- hed, som indeholdes i Skriftet, og dens timelige Form. Det er aabenbart, at Apokalyptikeren har i den afgudiske romerske Verdensmagt seet den christelige Kirkes Hovedfjende (Jødernes Fjendskab li, 9. IMF, 9. XI, 8 ff. betragter han som mere under- 1538 ordnet og venter, at den. største Deel af dette Folk i en haard Prøvelses Skole skal bringes til Bod og Omvendelse XI, 13). Rom er for ham Antichristens Arne og Vaabenplads, det nye Babylon, som maa styrtes, dersom den christelige Tro skal seire. Den Tanke, at det romerske Keiserdømme skal blive christeligt, og Kirken under troende "Keiseres Beskyttelse seirrig udbrede sig, have senere Fortolkere lagt ind i Bogen. Nær- mest venter dens Forfatter, at Rom skal ophøre at være Ver- densmagtens Sæde, skal gaae tilgrunde, og derimod skal det en Tid lang af Hedningerne besatte og undertrykte Jerusalem» (XL, 2. 7), efterat Antichristens Magt er bleven brudt (XIV, 20. XVI, 16 ff. XIX. 19 ff.), blive Hovedstaden i det tusindaarige Rige, hvor de fra Døden opstandne Martyrer og de Hellige skulle herske som Guds og Messiæ Præster (XX, 4-10), indtil ved en ny Katastrophe det jordiske Jerusalem giver Plads for det himmelske, og Guds Rige udfolder sig i evig og uforgjæn- gelig Herlighed (XXI-XXII). — De store og indholdsrige An- skuelser om Kirkens Fuldendelse, som indeholdes i denne Deel af Apokalyptikerens Syn, anerkjendtes af alle Christne til alle Tidér, hvor forskjellig end den theologiske Udlægning har været og vil blive af de enkelte Symboler; og navnlig har den nyeste Tids dogmatiske Theologie stillet Betydningen af den apokalyp- tiske Eschatologie i klart Lys ligeoverfor en Anskuelse, der enten ligefrem forkaster eller ved sin allegoriserende Opløsning af Skriftens Ord indirecte fornægter en anden Aabenbarelse af den guddommelige Retfærdighed og af det Godes Seir, end den, der viser sig i den altid fortsatte Kamp mellem Idealet og Vir- keligheden, saaledes som Verdenshistorien og den Enkeltes Bevidsthed lærer den at kjende.”) Men fordi disse Forudsigel- ser, som ved deres eget Indhold vidne om Apokalypsens Ret til at erkjendes for en sand guddommelig Prophetie, findes i ") S. Clausen, Christelig Troeslære 2 163, S. 480 f. Martensen, Den chri- stelige Dogmatik 2 278, S. 555 f. 12 154 Forbindelse med andre, i hvilke det apostoliske Ord stadfæstes: »Vi forstaae stykkeviis, og vi prophetere stykkeviis« (1 Kor. XIIE, 9), skal derfor Apokalypsen frakjendes sin prophetiske Cha- rakteer? Her gjentager sig jo kun det samme Phænomen, hvor- påa den mærkeligste eller, om man vil, den egentlige Prophetie i det G. T., Forkyndelsen om Messias, frembyder saamange Exempler: en Uovereensstemmelse mellem Spaadom og Opfyl- delse, som er grundet i den Begrændsning, hvorved Propheten, skjøndt hans Blik var aabnet for Sandheder, hvis Erkjendelse var tilsløret for hans Samtidige, og hvis Virkeliggjørelse først skulde indtræde i Fremtiden, dog vedblev at være et menneske- ligt Individuum, underkastet Endelighedens Vilkaar og Ind- skrænkninger. Paa Grund. af denne uopløselige Sammenhæng mellem Prophetie og Historie finde vi i det Billede, som det G. T.s Skribenter have udkastet om den kommende Frelser, saa- mange politiske og nationale Træk optagne, hvilke vi — i det Mindste umiddelbart og i egentlig Forstand — forgjæves søge i den Virkeliggjørelse af Messiasideen, som Jesus Christus frem- stillede. Dersom vi derimod ved en allegorisk Fortolkning ville overføre paa hine Propheter den samme Bevidsthed, den samme fuldkomne Aandsklarhed om Messias og hans Virksomhed, som tilkommer Jesus Christus, da overtræde vi ikke blot ved Ud- lægningen af deres Skrifter vilkaarligen Reglerne for en sund Fortolkning, men vi miskjende Afstanden mellem Bærerne af den gamle og Stifteren af den nye Pagt. Naar Apostlene, der tidligere havde ventet det G. T.s Prophetier om Messias opfyldte efter disses Bogstav, bragtes ved Jesu Christi Lære og Virk- somhed, Lidelse og Død, Opstandelse og paafølgende Herlighed til at anerkjende en Opfyldelse af hine Prophetier i hans Per- son, hvorved deres Forventninger, istedetfor at nedslaaes og skuffes, kun bleve tilfredsstillede paa en høiere og fuldkomnere Maade, da maae vi antage, at ogsaa deres Forestillinger om Herrens Gjenkomst undergik ved de historiske Begivenheder, som indtraadte i Tidernes Løb, en Forandring, hvorved det 155 particularistisk Jødiske, det sandselig Concrete meer og meer traadte i Baggrunden for renere og høiere Anskuelser, i hvilke da den ideelle Sandhed, som forresten allerede var tilstede 1 de ufuldkomnere Former, viste sig i et endnu klarere Lys. Stadfæstelse paa en saadan Forandring frembyder Sammenlig- ningen mellem Johannis Apokalypse og Johannis Evangelium. Imidlertid, medens Anerkjendelsen af hiin Begrændsning er den nødvendige Følge af de bibelske Prophetiers historiske Fortolkning eller af den Bestræbelse,- at udlægge de prophetiske Skrifter saaledes, som det efter de almindelige Regler for Skriftfortolkning maa antages at have været Forfatternes Hen- sigt, at deres Ord skulde forstaaes af de nærmeste Læsere, er dermed ikke udelukket en Betragtning, hvorved ogsaa de For- udsigelser, som nærmest synes at røbe Seerens menneskelige Indskrænkning, dog atter fra en ånden Side godtgjøre deres Andeel i den egentlige Propheties høiere Udspring og Charak- teer. En saadan vil nemlig kunne tilkomme dem, forsaavidt de, uden Hensyn til deres nærmeste Indhold, have en Betyd- ning, der strækker sig udover denne Grændse, idet de kunne betragtes som typiske Fremstillinger af Guds Riges Udviklings- gang. Meer og meer stadfæster det sig ved dybere Skriftforsk- ning, at netop i denne Egenskab have vi at søge det sande Prophetiske i saamange Forudsigelser, hvis Opfyldelse ældre Theologer kun ved Anvendelse af de unaturligste Fortolknings- kunster søgte at eftervise i visse bestemte historiske Kjends- gjerninger. Under hiint Synspunkt maa ogsaa en stor Deel af Apokalypsens Indhold betragtes. Først saaledes kommer den historiske og den theologiske Udlægning hver til sin Ret, uden at den ene opoffres paa den andens Bekostning. Johannes' Apokalypse har som al sand Prophetie”) sin ejendommelige Be- ”)-S. Nitzsch, Theologische Beantwortung der -philosophischen Dogmatik des Dr. Strauss, i Theol. St u. Kr. 1843, 1r B. S. 46 fl.: Die Weissagung. SIg. denne Forf,s nyeste Skrift: Akademische Vortråge uber die christl. Glaubenslehre. Berlin 1858, S. 36 fr. 156 tydning ikke i Forudsigelsen af nogle timelige og locale En- keltheder, hvis Forudforkyndelse endog i de meest paafaldende "Tilfælde kun vilde forudsætte en vis Naturbegavethed, som ikke nødvendigen behøvede at staae i nogen nærmere Forbindelse med det religiøse Liv og Samfundet med Gud; men den bærer Vidnesbyrdet om sit højere Udspring i den Klarhed, hvormed den kundgjør og indskjærper de evige Love, hvorefter Gud styrer den sædelige Verden, i den Aandens Kraft, hvormed den, uden Hensyn til alle Endelighedens Modsigelser fastholder og fremstiller Udviklingens seirrige Endemaal, i den Begeistringens Magt, hvormed den vækker, styrker og levendegjør Troen, Haabet og Kjærligheden. I sine enkelte Skildringer indeholder den derimod en storartet 7ypus paa alle de Omskiftelser, som Kirken har at undergaae i sin Kamp med Verden. Til enhver Tid, hvor denne Kamp befandt sig i et meer eller mindre af- gjørende Standpunkt, have derfor Christne troet at kunne see de apokalyptiske Visioner opfyldte, medens det snart viste sig, at denne Opfyldelse kun havde været relativ, og at Visionernes Belydning endnu fuldkomnere og fuldstændigere kjendtes i nye og uventede Phænomener, der atter ville afløses af andre paa samme Maade — indtil Dagenes Ende kommer. Den store Kamp mellem Sandhed og Løgn, mellem Christus og Antichri- stus, der for Apokalypsens Forfatter og hans samtidige Med- christne fremstillede sig under Skikkelse af de Forfølgelser, som det hedenske Bom med den grusomme Hersker Nero med alle Afguderiets Tjenere og Tilhængere beredte de Christne, gjentog sig i den verdsliggjorte fordærvede Kirke, der indtog det samme »Forhold til det sande Evangeliums fromme og trofaste Tilhæn- gere, som det hedenske Babel, Skjøgen og Dyret med de syv Hoveder etc. indtog til den ældste Christenhed, — ikke blot i Skikkelse af Pavedom, Munkevæsen, Inqyvisition, men ogsåa som Statskirkevæsen, Cæsareopapie, orthodox eller rationalistisk Fa- natisme. Det Onde antager stedse ny Skikkelse og Form, til- tager i Rænke og List, skjuler sig og driver sit Væsen under 137 stedse mere kunstig» og compliceret Form og mere blandede Skikkelser; men dets Afmagt kommer dog ogsaa tydeligere for Dagen, indtil dets Undergang, forud bestemt i Guds Raad og hidledet ved hans mangfoldige Førelser, staaer for Døren, denne Tingenes Orden ophører, og Gudsrigets Herlighed oprinder i evig og uforgjængelig Glands. Det er saadanne Tanker og Forhaabninger, som Apokalypsen skulde vække og levendegjøre saavel for høne Tider som for a//e Tiders Christne.”) At op- lyse, hvorledes dette er skeet, og hvorfor netop den Form, hvori den religiøse Anskuelse og Begeistring ber har søgt sit Udtryk, var ligesom den naturlige saaledes den hensigtsmæs- sigste i det ovennævnte Øiemed, dette er Maalet for de viden- skabelige Undersøgelser, hvoraf vi her have givet et almindeligt Omrids. Endnu er der imidlertid en vid Mark for Overveielser og Betragtninger, som vi ere nødte til at udsætte til en anden Leilighed. Kun hvad det Spørgsmaal angaaer, som vi ovenfor (S. 109) have hørt at blive fremsat, om hvorledes Apokalypsens Forfatter forholdt sig til sit Skrift, efterat de historiske Begiven- hedar ikke længe efter dets Affattelse maatte synes at gjendrive dets Forudsigelser, ville vi bemærke, åt ogsaa dette Spørgsmaal finder sin Besvarelse i Anerkjendelsen af de apokalyptiske Vi- sioners typiske Charakteer. - Saafremt den samme Apostel, der var Apokalypsens Forfatter, til en senere Tid har skrevet det fjerde Evangelium, hår han selv besvaret det: han har »ikke lagt Noget til og ikke taget Noget bort fra sin Propheties Bogs Ord« (Apok. XXII, 18. 19), men han har givet den christelige Menighed en Commentar til dens rette Forstaaelse, hvilken kun altfor ofte ikke er bleven benyttet eller ikke paa den rigtige Maade. ”) »Bei ruhigen sicheren Zeiten hat man dies Buch fåst wenig geachtet aber unter den Verfolgungen, die die heidnischen Kaiser anstellten, und hernach die Waldenser, die båhmischen Bruder u. s. w. erduldeten, hat man dasselbe sich wohl zu nutze gemacht. Mancher durfte des Buches auch bald froh werden, der es jetzt noch. nicht glauben will.« — Bengel. 158 I Mødet var fremlagt: Fra det Kongelige Bibliothek i Hannover. Mittheilungen des Gewerbe-Vereins fir das Kønigreich Hannover. Neue Folge, 1855 Heft 3-6. 1856 Heft 1-6. 1857 Heft 1-3. Fra the Catholic University of Ireland. The Atlantis, a Register of Literature and Science Nr. 1. Januar 1858. London 1858. Fra Corps des Ingenteurs des mines de Bussie. Dr. Pander. Monographie der fossilen Fische des Silurischen Systems der Russisch-Baltischen Gouvernements. St. Peters- burg 1856. — Ueber die Placoderme des Devonischen Systems. St. Peters- burg 1857. Fra Mr. Le Canu. Souvenirs de M. Thénard par L. R. le Canu, Tun de ses anciens préparateurs au Collége de France. Paris 1857. Fra Mr. Flourens. Éloge Historique du Baron Leopold de Buch. Paris 1856. Fra Physicalisch-medicinische Gesellschaft t Wiirzburg. Verhandlungen, Band VIII, Heft NIL Wirzburg 1858. Fra Instituto Veneto. Atti; Tome Il, Serie 3, Dispensa 8-10. Venezia 1856-57. Memorie;. Vol. VI, P. 2. Quesiti. Fra Professor Lassen + Bonn. Indische Alterthumskunde, Band Ill, Heft 2, Abth. 1. Leipzig 1857. Fra Observatorio de Marina de S. Fernando. Almanaque Nautice para el anno 1859 calculado. Cadix 1857. 159 Fra Academie der Wissenschaften t Miinchen. Gelehrte Anzeigen Nr. 42, 43, 44 & 45... Minchen. Abhandlungen der philosoph-philologischen Classe, Band VIII, 2 Abth. Minchen 1857. — Mathemat. physisch. Classe, Band VIII, 1 Abth. Minchen 1857. Dr. Franz Låher. Die deutsche Politik Konig Heinrich I. Munchen 1857. Fra Schlesw. Holstewn-Lauenburgische Gesellschaft fiir vaterlån- dische Geschichte. Urkundensammlung Bd. II, Abth. 3. K. W. Nitsch. Das Taufbecken der Kieler Nicolaikirche. Kiel 1857. Mødet den 21” Mai. Professor Rewmhardt meddeelte nogle Bemærkninger om en lille til Mallefamilien hørende Fisk fra Rio das Velhås i Brasilien, som han havde medbragt fra sine Reiser i dette Land og hvoraf han forelagde nogle Exemplarer. " Trods sin ubetydelige Størrelse af omtrent 50"m fortjener denne Fisk endeel Opmærksomhed ikke blot fordi den er Typ for en ny Slægt, som formeentlig bliver at stille ved Siden af Trichomycterus og Parciodon og som knytter disse Slægter nærmere til Vandela, men fremdeles og navnlig påa Grund af sin særegne og mærkelige Levemaade, idet den regelmæssig synes at opholde sig inde i Gjællehulen af en anden stor Silu- roid, en hidtil ubeskreven Platystomus-Årt. Da imidlertid en udførlig, af en Afbildning ledsaget Med- delelse om denne ny Mallefisk, for hvilken Forf. foreslaaer Navnet Stegophilus insidiosus, allerede er optaget i den herværende naturhistoriske Forenings »videnskabelige Meddelelser« for inde- 160 værende Aar, skal man her lade det beroe ved denne korte Angivelse af hvad der var Gjenstand for Foredraget og forøvrigt henvise til det nævnte Tidsskrift. I Mødet var fremlagt: Fra Linnean Society t London. Transactions, Vol. XXII, Part II. London 1857. Journal of the Proceedings. Botany Vol. I, Nr. 4, Vol. II, Nr. 5 & 6. Zoology Vol. I, Nr. 4, Vol. II, Nr. 5 & 6: Address of Thomas. Bell. Esq. the President, together with obi- tuary notices of deceased Members. London 1857. List of the Linnean Society of London 1857. Fra den engelske BRegjering. Carrington; ÅA Catalogue of 3735 circumpolar stars observed at Redhill in the years 1854, 1855 and 1856 and reduced to mean positions for 1855. London 1857. Fra Royal Soctety 7 London. Proceedings, Vol. VIII Nr. 27, Vol. IX Nr. 28 & 29. Philosophical Transactions, Vol. 147 Part.I & Ik. London 1857 & 58. The Royal Society 1857. J. Hudson. Report on the adjudication of the hele Rumford and Royal Medals. London 1834. Sir Humphry Davy. Six discourses delivered before the Royal Society. London 1827. Fra Accademia Pontifica dt Nuovi Lincer. Alti; Anno X. Sessione VI & VII. Roma 1857. — Xl. — KI. Roma 1858. Fra naturforschende Gesellschaft & Danzig. Neueste Schriften, Bd. VI, Heft I. Danzig 1858. Fra Prof. Zantedescht. Observatione ac nuovi sforzi, Nota 2. Wien 1858. Mødet den 4% Juni. Herr Conferentsraad David gav følgende Meddelelse om Selv- mords Hyppighed i Danmark.”) Hvad enten mån antager, at Selvmord er en tilregnelig Handling eller en ufrivillig Gjerning, er det et saa betydnings- fuldt, om den aandelige Tilstand vidnende Phænomen, at dets større eller mindre Hyppighed blandt et Folk eller til en vis Tid fortjener den største Paaagtning. At undersøge Hyppig- heden af Selvmord og at opklare de dermed i Forbindelse staaende Forhold hører derfor til de Opgaver, som Statistiken, der er sig sit Kald bevidst, overalt har stillet sig. Vel have de herhen hørende Undersøgelser særegne Vanskeligheder at kæmpe med, fordi man i de fleste Tilfælde søger at holde et begaaet Selvmord skjult; men paa den anden Side lettes Un- dersøgelserne derved, at det Offentlige i en anden Henseende er interesseret i at constatere de med ethvert pludseligt Døds- fald forbundne Omstændigheder, for at forvisse sig om at ingen Forbrydelse har forskyldt det. Ogsaa hos os har man erkjendt Vigtigheden af denne Un- dersøgelse, og Commissionen for Tabelværket maatte finde sig saa meget mere foranlediget til at rette de statistiske Forsknin- ger paa dette Punkt, som det allerede i Aarhundredets Begyn- delse navnligen af Callisen var paastaaet, at Selvmord skete langt hyppigere i Danmark end i de fleste andre Lande, og at Talrigheden af Selvaflivelser her i Landet var et sørgeligt Tegn ”) Da denne Afhandling, hvoraf enkelte Dele foredroges i dette Møde, i sin Heelhed er blevet trykt som Indledning til Statistisk Tabelværk ny Række Bd. XV, meddeles her kun nogle af Undersøgelsens Hovedresultater. 162 paa en moralsk Slappelse hos Folket. Commissionen for Tabel- værket havde derfor ogsaa i denne Henseende ladet Decenniet 1835—1844 bearbeide af Professor Kayser”), der vel fandt, at Selvmord constateredes hyppigere i Danmark end i de fleste andre Lande, men der synes at antage, at Grunden hertil for en stor Deel ligger deri, at i andre Lande de begaaede Selv- mord hyppigere blive fordulgte end hos os, og at Angivelserne fra andre Lande derfor ikke ere at stole paa, hvorfor der heller ikke kan lægges nogen sær Vægt paa, at Sammenligningen falder ud til vor Skade. Der var derfor megen Opfordring deels til at fortsætte den af Prof. Kayser begyndte Undersøgelse, deels til nærmere at drøfte det Spørgsmaal: hvorvidt man virkelig er beføiet til at antage, at Angivelserne fra andre Lande ikke ere at stole paa, og maaåe betragtes som saa mangelfulde, at det af en Sammen- ligning mellem disse og vore fremgaaede Resultat taber sin Betydning. Forfatteren, som ved sin Embedsstilling har havt megen Anledning til herom at indhente tilforladelige Oplysninger, er derimod kommet til det Resultat, at om det end kan være Til- fældet i enkelte Lande, navnlig i England, hvor Selvmord endnu betragtes som en Forbrydelse (felony), der har retslig Tilbage- virkning påa Selvmorderens Familie, at Indberetningerne om de begaaede Selvaflivelser ere upaalidelige, saa er dette dog langt- fra Tilfældet i alle Lande, navnlig kan det ikke gjelde om Frankrig, Belgien, Norge og Sverrig, hvor Angivelserne maåae ansees for at være såa paalidelige som man overhovedet kan vente at erholde dem i nogetsomhelst Land. Thi. om det end er utvivlsomt, at det hører til Sjeldenhederne hos os, at et Selvmord ikke kommer til Øvrighedens Kundskab og bliver con- stateret som saadant, saa tør det dog påa den anden Side heller ikke paastaaes, at dette hører til Umulighederne eller at ”) Statistisk Tabelværk Hefte XI. 163 det aldrig skulde være Tilfældet — og netop saaledes maa det antages at det ogsaa forholder sig i de nævnte Lande. Hvad nu Hyppigheden af Selvmord i Danmark angaaer, da forekom der: i Gjennemsnit af 1835—39 261,6 Selvmord aarligen. 1840—44 300,2 ” » 1845—49 330,6 ”» » 1850—54 389,8 ” » 1855—56 414,0 » ” Det kan derfor ikke betvivles, at dette i saa mange Hen- seender sørgelige, i Folkets hele aandelige Tilstand dybt be- grundede Phænomen, viser sig hyppigere og hyppigere hos OS; thi vel er Folkemængden stegen i det Tidsrum af 22 Aar, som vi her have for Øie, men Selvmordernes Antal er aabenbart ilet Folkemængdens Tilvæxt /angt forbt. Sammenlignet med 'Gjen- . nemsnitsbefolkningen fra 1835 til 1844 kom der eet Selvmord paa 4,668 Individer; i Perioden fra 1845 til 1856 kommer der efter den samme Sammenligning derimod eet Selvmord paa 3,911 Individer. I Norge kom der i samme Periode eet Selv- mord paa 9,290 Individer, i Frankrig eet paa 9,956, i Sverrig eet paa 14,852, i Belgien eet paa 17,863 Individer. Kun i meget faa Lande kommer Forholdet det hos os stedfindende nært, som i Sachsen, hvor eet Selvmord kommer paa 4,946 Mennesker, eller er Forholdet endog uheldigere end hos os, som i Canton Genf, hvor i Gjennemsnit af 1853—55 eet Selv- mord constateredes paa 3,750 Mennesker. Medens det saaledes synes hævet over al Tvivl, at Selv- aflivelse finder hyppigere Sted i Danmark end i de fleste andre Lande, finder der dog en stor Forskjel i saa Henseende Sted imellem Kongerigets forskjellige Amter. Naar man saaledes tager Perioden 1845—1856, kommer der i Skanderborg Amt kun 14,8 Selvmord paa 100,000 Mennesker, medens der i Kjø- benhavns Amt forekom 42,3 paa 100,000 Mennesker. Selvmord er altsaa næsten 3 Gange saa hyppigt i det sidste som i det første Amt, hist kom eet Selvmord paa 6,758 Mennesker, her paa 2,364 Mennesker. Det er en Erfåring, som er constateret ved alle Undersø- gelser af denne Årt i forskjellige Lande, at Hanget til Selvmord er mere aimindeligt blandt Stædernes Befolkning end blandt Landalmuen. Denne Erfaring har ogsaa fundet sin Bekræftelse hos os; men det maa derved bemærkes, at den relative Hyp- pighed af Selvmord i de sidste 12 Aar, navnlig er aftaget i Kjøbenhavn, nåar man sammenligner Tilvæxten af Selvmord i Byerne og påa Landet. En anden Erfaring, som i forskjellige Lande er gjort, at Maanederne og Aarstiderne have en stor Ind- flydelse paa Hyppigheden af Selvmord, finder ligeledes sin Bekræftelse ved de hos os foretagne Undersøgelser. Af 100 i Perioden fra 1845—1856 begaaede Selvmord kom paa Vinteren 78: » Foraaret . .. 22,0. » Sommeren . . 836,7. » Efteraaret. . . 23,5. Det overveiende større Antal Selvmord falder saaledes paa Sommermaanederne, Mai, Juni og Juli. Efteraaret, det vil sige August, September og October, gav et mindre Antal, der sank endnu dybere i Vintermaanederne, November, December o& Januar, hvorimod Antallet igjen tiltog noget i Februar, Marts og April, der betegnes som Foraaret; og netop den samme Stigen og Falden har viist sig i Frankrig i Tidsrummet for 1836—1852, i hvilket der fandt 52,926 Selvmord Sted. Ogsaa i Belgien og Sverrig, i hvis Selvmorderstatistik Maanederne ere angivne, af- og tiltager Hyppigheden af Selvmord i de samme Maaneder som hos os, såa at Falrets Paastand, at Selvmord forefalder hyppigst om Efteraaret, »fordi Tungsindets Magt voxer, og den sørgmodige Grublen har Overhaand, naar Naturen frembyder et sørgmodigt og fortvivlet Skug4«, maa ansees paa det Evidenteste at være afkræftet. z ls En anden Paastand, hvis Grundløshed måa ansees ikke mindre klart at være godtgjort ved den nærværende Under- søgelse, i Forbindelse med den af L4s/e i Frankrig anstillede, er den af Esquwrol fremsatte Hypothese, åt Hanget til Selvmord aftager med Alderen, »fordi den, som Naturen snart vil kalde fra Livet, hænger ved dette med sin hele Kjærlighed«. Sam- menligner man Selvaflivelsernes Antal med Befolkningen af hver Aldersklasse faaer man for 1845—1856 følgende Tabel: Paa 100,000 Mennesker kom Imellem 11 og 20 Aar .... 11,3. 2 5, 30) ser 27 2 BÅS AO need sr BO ål — 50 » .... 43,6. RESET EET SE ONE TOD Shrek DOSAE 80 DE ter Ja 83 Ds OVE SO EN SER 048: Og tager man større Aldersklasser imellem 11.028,20: Aars. 4113. 2-60 RE 536,6: Omen SO SR Sr SET ØSAE For Frankrigs Vedkommende fandt Lzs/e ligeledes en rege/- mæssig voæende Hyppighed indtil 80 Aars Alderen, og en lille Synkning efter denne, som dog muligviis tør tilskrives Tilfæl- digheder, da vi her kun have med smaae Tal at bestille. Som vi tidligere have seet, at tvertimod en længe antaget Mening, Hyppigheden af Selvmord er størst i Sommermaane- derne og mindst i Vintermaanederne, saaledes see vi ligeledes her, tvertimod en længe antåget Mening, at det ikke er i de lidligere men i sildigere Aldere, at Selvaflivelse hyppigst finder Sted. Denne Iagttagelse gjælder vistnok begge Kjøn, men dog med den Forskjel, at medens Stigningen fra Aldersklasse til Aldersklasse indtil det 80de Aar er regelmæssig for Mandkjøn- 166 net, finder der en Afvigelse Sted med Hensyn til Qvindekjønnet, idet Selvmord i Aldersklassen fra 21—30 Aar forekommer ikke lidet hyppigere end i de to næstfølgende Aldersklasser. Denne Iagttagelse hos os, som ogsaa gjælder det foregaaende Decen- nium 1835—1844, stemmer ikke overeens med den i Frankrig gjorte Erfaring, hvor man dog har observeret et langt større Antal Selvmord end hos. os, og det maa derfor ansees, i det mindste indtil videre, for noget ganske Eiendommeligt hos os. Foruden at betragte den Indflydelse, som Kjønsforskjellig- hed, By- og Landlivet, Alderen og ÅAarstiden udøver paa Hyp- pigheden af Selvmord, har Forfatteren undersøgt Livsstillingernes Indflydelse påa Hanget til Selvaflivelse og paa Selvaflivelsesmaaden. Men med Hensyn til disse vigtige Punkter maa man henvise til det større Arbeide, som nu foreligger Offentligheden, og her indskrænke sig til den Bemærkning, at ogsaa her viser sig en saadan Begelmæssighed og Stadighed, at det maa bestyrke os i den Anskuelse, at Tilfældet ikke her har spillet nogen større Rolle, end ved såa mange andre moralske Phænomener, der have deres dybere liggende Grunde i Folkenes eiendommelige Natur og Udvikling, og derfor kuune siges at fremgaae af bestemte Natur- love. Den til Bedømmelse af Justeermester Thomsens Afhandling »om den electromotoriske Kraft bestemt i Arbeidsmængder« ud- nævnte Comitee afgav følgende Betænkning, som Selskabet bifaldt: Efter at det ved forskjellige Experimentatorers fortsatte Be- stræbelser og deriblandt ved nærværende Forfatters Undersøgelser er bleven paaviist, at Principet for Kræfternes Uforgjængelighed ogsaa gjør sig gjældende ved de forskjeliige chemiske Forbin- delser og Adskillelser, og efter at det navnlig ved de af ham 167 udførte Arbeider er bragt ud over al Tvivl, at man, følgende dette Princip, i Tiden vil kunne blive istand til at underkaste de chemiske Problemer en maåthemathisk Behandling, naar de forskjellige Stoffers chemiske Kraft er bleven nøiagtig udmaalt, saa er en saadan Udmaaling af disse Kræfter, bleven af særdeles Interesse for Naturvidenskaben i Almindelighed og for Che- mien i Særdeleshed. For flere af de chemiske Stoffer er den iboende Kraft — som man maaskee passende kunde kalde Kraft- fylden eller Virksomhedsmængden pr. Æqvivalent — allerede temmelig nøiagtig bestemt, men for de fleste mangle vi endnu de afgjørende Bestemmelser, og ethvert Bidrag frem i denne Retning maa derfor modtages med Glæde. De tidligere af Forfatteren udførte Grundforsøg til Bestem- melsen af Stoffernes Kraftfylde ere som bekjendt, ligesom flere andre Experimentatorers Arbeider i samme Retning, udførte ved en directe Bestemmelse af den Varmemængde, som udvikles eller absorberes under Dannelsen af en bestemt chemisk For- bindelse; men da denne Methode medfører flere Vanskeligheder, blev Forfatteren ledet til den Tanke, at bestemme de søgte Kræfters Størrelse ved at benytte galvaniske Strømme til De- compositionen af de chemiske Forbindelser, hvis Forbindelses- varme man søger. For at komme til et Resultat ad denne Vei, blev det nødvendigt at kjende Størrelsen af den Virksomhed, som i Form af electrisk Strøm udgaaer fra det galvaniske Ap- parat, hvormed man arbeider, og at kunne udtrykke denne Virk- somhedsmængde i Eenheder af en given Størrelse, for derefter at kunne angive, hvor stor en Deel af denne, der absorberes under Adskillelsen af den bestemte chemiske Forbindelse, man undersøger. For at komme til Indsigt i dette Punct, gaaer For- fatteren ud fra den Forudsætning, at Kilden, hvorfra den gal- vaniske Strøm udspringer, er den chemiske Virksomhed, som -foregaaer i det galvaniske Apparat; men han gjør derved op- mærksom paa, at man ikke uden videre kan antage, at den af Apparatet udviklede Electricitetsmængde i qvantitativ Henseende 12 168 er æqvivalent med den Kraft,” som den chemiske Proces i Ap- paratet har frigjort, idet det viser sig, at Electricitetsmængden, som gjennemstrømmer den galvaniske Leder, kan være meget forskjellig i tvende Apparater, hvori den samme chemiske Proces foregaaer. == Forfatteren forudskikker i den Henseende nogle Bemærkninger om de bekjendte Phænomener, at naar man lader Zink indvirke paa fortyndet Svovlsyre, opløses Zinken under en Varmeudvikling i Vædsken, der er proportional med den opløste Zinkmængde; at naar man indeni Vædsken bringer Kobber og Zink i Berøring, såa fremkommer der en electrisk Strøm i Vædsken, men desuagtet er Varmeudviklingen endnu den samme som i første Tilfælde, og endelig, at naar man bringer Kobber og Zink ned i Syren, men forbinder begge Metaller ved en Metaltraad udenfor Syren, saa er Summen af Varmeudviklingerne i Traaden og i Vædsken proportional med den opløste Zink- mængde, hvad enten Varmeudviklingen, som stedse staaer i Forhold til Ledningsmodstanden, er størst i Ledningstraaden eller i Vædsken. Efterat Forfatteren saaledes har paaviist, at den udviklede Varmemængde i alle disse Tilfælde er proportional med den opløste Zinkmængde i det galvaniske Apparat, gjør han opmærk- som paa, at den hele udviklede Kraftmængde, som fremtræder i Slutningstraaden, maa nødvendig have antaget Characteer af Electricitet før den antog Characteer af Varme; thi i modsat Tilfælde var den ei trængt udenfor Vædskens Omraade. Det er imidlertid klart, at det ikke alene er den metalliske Leder, der gjennemløbes af den galvaniske eller electriske Strøm, som ud- gaaer fra Kilden for Virksomheden — Dannelsen af det svovl- sure Zinkilte, men at denne Strøm ligeledes måa gjennemløbe selve det galvaniske Apparat før den kommer ud i Metallederen. Han gjør derved opmærksom paa, at der ved denne galvaniske Strøm ogsaa i selve Apparatet udvikles en Varmemængde, som staaer Forhold til Ledningsmodstanden i Apparatet, og stiller sig da den Opgave, deels ved directe Forsøg at bestemme, hvor stor en Varmemængde den galvaniske Strøm, under nøi- agtig bestemt Strømstyrke og Ledningsmodstand, i det Hele taget udvikler, saavel i Ledningstraaden som i selve Apparatet, alt ifølge de bekjendte Love for Varmeudviklingen ved galva- niske Strømme, dee/s at sammenligne denne Varmemængde med den, som den chemiske Dannelse af svovlsuurt Zinkilte i det Hele er istand til at udvikle. Disse Forsøg, som tilsyneladende vare ganske simple, medførte i Virkeligheden ikke faa practiske Vanskeligheder, som maatte overvindes, naar man skulde erholde afgjørende Resultater. Der udfordredes saaledes hertil først og fremmest nogle nye og nøiagtige Maaleapparater, til hvis For- færdigelse Selskabet alt tidligere har bevilget Forfatteren de for- nødne Pengemidler, men der udfordredes tillige en heldig Com- bination af forskjellige Instrumenter og Apparater, og vi maae give Forfatteren den Roes, at han har vidst at overkomme Vanskelighederne paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Igjen- nem trende Rækker af Forsøg, tilsammen indbefattende 104 Forsøg, som alle stemme meget godt overeens,-finder Forfatte- ren, at den Varmeudvikling, som hidrører fra den af det Danielske Apparat udviklede galvaniske Strøm, udgjør, for hvert Æqviva- lent Zink, som opløses, i Middeltal 3329 Varme-Eenheder, hvil- ket Tal falder nær den Varmemængde (3437), som Andrews ved Forsøg har fundet at fremgaae, naar 1 Æqvivalent Kobber fældes af 1 Ægvivalent Zink, hvorimod det er en god Deel over Fevre & Silbermanns Tal (2700), som han ikke tillægger saa stor Vægt. Af denne Overeensstemmelse med Andrews Forsøg, som han troer vil ligge Sandheden meget nær, drager han den Slutning, at den hele Kraftmængde, som under almin- delige Forhold udvikles som Varme i det Danielske Apparat, først gjennemløber Tilstanden Electricitet. Rigtigheden af denne Sætning finder Forfatteren yderligere stadfæstet ved en Række af Betragtninger og Forsøg, hvis Hoved- træk ere følgende: Naar man ved et galvanisk Batteri adskiller en chemisk Forbindelse, da bindes en Deel af Kraften. Tager man et Antal Danielske Elementer med ligestor electromotorisk Kraft og deraf danner to galvaniske Batterier, saa vise Forsø- gene, som Forfatteren har anstillet, at naar disse Batterier bringes til at virke imod hinanden, saa er den resulterende electromotoriske Kraft af hele det samlede Batteri lig Different- sen imellem de to enkelte Batteriers electromotoriske Kraft. Men dette Resultat, som vistnok er i Overeensstemmelse med hvad man ifølge en ganske almindelig Betragtning strax vilde antage, kan, som Forfatteren viser, ikke finde Sted uden at tillige den Sætning maa være rigtig, at den hele Virksom- hedsmængde, som udvikles ved den chemiske Proces i ,det Danielske Apparat, først maa antage Characteer af Electricitet før den antager Characteer af Varme. Bestaae de to sammen- sættende Batterier af ligemange Elementer, da kan der natur- ligviis ingen Virkning finde Sted; men er der derimod flere Elementer i det ene Batteri end i det andet, saa fremkommer der en galvanisk Strøm, og man finder da, at medens der i det stærkeste Batteri fældes 1 Ægqvivalent Kobber og opløses 1 Æqvivalent Zink i ethvert af Elementerne, såa fældes der i det svageste 1 Ægqvivalent Zink og opløses 1 Ægqvivalent Kobber i hvert Element. Men for hvert Ægqvivalent Kob- ber, som fældes ved Zink, udvikles en bestemt Virksom- hedsmængde V, og den Electricitetrxmængde, som udvikles af det kraftigste Batteri pr. Æqvivalent Zink, kan altsaa under ingen Omstændigheder overskride denne Grændse Y”, hvorimod det vel kunde tænkes, at den electromotoriske Kraft var mindre end VW. Paa den anden Side vil der udfordres en electromoto- risk Kraft af Størrelsen V til at opløse et Æqvivalent Kobber og udfælde 1 Æqvivalent Zink. Bestaaer nu det kraftigste Bat- teri af m Elementer og det svagere af m Elementer, idet m» paa Lucerias Mynter findes oftere et T, som synes at være et Værdi-Mærke, og som af Mommsen antages at have denne Betydning.79%9) Teruncius var desuden Navnet for en lille Sølvmynt, som udgiorde 4 af en Li- bella, der blev udpræget for at giælde lige med en Ås af Libral- vægt. Mommsen mener, at Libella havde Vægten af en Skru- X, 11); paa Mynter fra Gergithus i Mysien findes den. hellespontiske eller gergithiske Sibyllas Hoved ligeledes afbildet med Laurbærkrands og Hals- baand (Steph.Byz., Sestini Lett. di cont. I, lett. 13). 98) Monete di citta greche, p. 16. ? 99) Da der finder en saa stor Forskiellighed Sted i disse smaa Mynters Vægt, som overhovedet i Vægten af de tarentinske Mynter af eens Sort, og da det ikke engang er afgiort om Tarents største Mynter, der variere fra 8 til 6 Grammer, ere svære Drachmer eller lette Didrachmer, er det ogsaa muligt, at vi her have Trihemitartemoria, jvfr Anm. 50 og 51. I dette Tilfælde kunde de 3 Kugler, som stedse ere tilføjede, betegne 3 Hemi- tartemoria (eller 3 Chalkus, 1 Obol). Avellino antager, at Kuglerne paa Tarents Mynter ere Værdi-Mærker (Bull. Napol. II, 1844, p. 42). Paa en Sølvmynt, der paa FB. istedetfor en Typ har 5 Kugler, er det rimeligt, at Kuglerne have denne Betydning (Fiorelli Mon. di citta gr. tav. I, 13, p. 15 not. 21). Men om' de fleste af de Mynter, der indeholde Kugler, nemlig om dem med en Kantharus eller med to Halvmaaner til Typ, lader det sig ikke antage; thi hine indeholde snart 5, snart 3, snart 2 Kugler, disse snart 2, snart-4 Kugler, skiøndt Vægten omtrent er eens, og man træffer ofte et andet Antal Kugler paa den ene end paa den anden Side af Mynten. 100) Rømisches Minzwesen S. 405-6. 204 pel (scripulum) Sølv, som var liig 1,12 Grammer, og at Sølv- mynterne fra Alba og Signia i Latium ere Libellæ og halve Libellæ. (Sembellæ), da deres Vægt passer dertil?9”); en Terun- cius maa da omtrent have havt samme Vægt som disse smaa tarentinske Mynter. Hertil kommer endnu den Overeensstem- melse, som finder Sted med de smaa Sølvmynter fra forskiellige Stæder i Storgrækenland, der have et H til Typ, rimelig som Hemioboltegn, see S. 184. Spørges endelig, om der er nogen Grund til at opfatté T paa disse Mynter som et Symbol, maa det bemærkes, at en anden af Tarents smaa Sølvmynter har et liggende Kors til Typ?%), hvilket maa ansees for et helligt Symbol, ligesom de andre- korsformede Tegn og Pentagonen, der ere anbragte som Typer paa Nedreitaliens Mynter; men der lader sig anføre imod denne Opfattelse, at alle de andre Mynter, påa hvilke T kan betragtes som et Symbol, ere fra det egentlige Grækenland. Secretairen anmeldte, at en Afhandling til Besvarelse af den philosophiske Priisopgave, med Motto: »Sanguis Martyrum est semen ecclesiae«, var afgivet til den philosophiske Klasses Bedømmelse. En Afhandling til Besvarelse af Priisopgaven for det Clas- senske Legat om Tørven, med Motto: «Stilstaaen is: achter- uitgaaen«, og en Besvarelse af den anden Priisopgave for det Classenske Legat, om Midlerne til at give Træet en større Varighed, med Motto: »Et suspensa focis explorat robora fumus«, ere begge indleverede efter Udløbet af den fastsatte Frist. Da imidlertid ingen andre Concurrenter havde meldt sig, besluttede 101) Anf. St. S. 316 og 388. 102) Garelli Tab. GXVIII, 371. 205 Selskabet at modtage dem, og udnævnte en Comitee til deres Bedømmelse, bestaaende af Conferentsraad Forchhammer, Pro- fessor i Chemien EÆ. Scharling og Professor Steenstrup. I Mødet var fremlagt: Fra Observatoire physique central de Russie. Compte-rendu annuel addressé å S. Exc. M. de Brock, Ministre des Finances. Année 1856. St. Petersbourg 1857. Fra Videnskabernes Selskab t St. Petersborg. Compte-rendu de I'Académie Impériale des Sciences de St. Pe- tersbourg 1856. St. Petersbourg 1857. Fra Académie Royale t Bruwelles. Bulletins 26 Année II Série, Tome I, II & IM Bruxelles 1857. Annuaire de I'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-arts de Belgique. Bruxelles 1858. Mémoires couronnés et autres Mémoires ;» Collection in 8. T. VII. Bruxelles 1858. : Rymbybel van Jacob van Maerlant. Der Naturen Blome van Jacob van Maerlant. Bruxelles 1857. Fra Observatotwre Boyal de Bruæelles. Annuaire 1858. Annales. Tome XII, 1857. Fra Istituto Veneto. Atti; Serie III, Tome III, despensa 1-8. Venezia 1857-58. Memorie, Vol. VII, Part I. Venezia 1857. Fra Société Vaudoise i Lausanne. Bulletin Tome V; Bulletin Nr. 42. Lausanne 1858. Fra Udgiverne. Bibliografia Italiena della Science mediche, compilata dal Prof. G. Brugnoli Serie I, Volume I, Disp. 1-2. Bologna 1858. Fra Dr. Strtemer + Kønigsberg. Die Cholera, ihre Aetiologie nnd Pathogenese, ihre Prophylaxe und Therapie, von Dr. G.F. Stiemer. Kånigsberg 1858. Fra Professor Peters t Altona. Astronomische Nachrichten 1153-65. 206 Mødet den 19% November. Herr Professor Æ. d' Arrest forelagde Nogle lagttagelser over den Donatiske Komet, anstillede i August, September og October 1858 paa Kjøbenhavns Observatorium. (Med to litbographerede Tavler.) Den store og glandsfulde Komet, som i Efteraaret 1858 viste sig paa Aften- og Morgen-Himmelen, og som ved sin usædvanlige Lysstyrke og den langstrakte Hale saavelsom ved de særegne og mangfoldige Phænomener, der efterhaanden ud- viklede sig i Hovedet, har ydet nogle Bidrag til Besvarelsen af Spørgsmaalet om Kometernes physiske Beskaffenhed, blev op- daget paa Florentiner Observatoriet den 2 Juni ved Dr. Donati. Samme Åstronom skyldes den første Opdagelse af flere i de senere Aar iagttagne telescopiske Kometer. Medens Opdagerens første Formodning om, at dette Legeme rimeligviis var identisk med -en anden, omtrent i samme Egn af Himmelen ved en amerikansk Astronom opdaget Komet, ikke bekræftede sig, viste det sig senere alligevel, at heller ikke denne Komet vår und- gaaet de amerikanske Astronomers Opmærksomhed, men snart efter Fuldmaane i Juni Maaned selvstændig og næsten samtidig var bleven funden ved Tutt/e i Cambridge, Masschts., Parkhurst i Perth-Amboy, New Jersey, og Miss Mætchewl i Nantucket. Her i Kjøbenhavn var det paa Grund af de lyse Nætter og endnu mere af Mangel paa noget fastopstillet, parallaktisk In- strument påa Observatoriet”) i helz to Maaneder umulig blot ") Astronomerne vil det vistnok interessere, ved denne Leilighed at erfare, at det levende Ønske, Kjøbenhavns Universitet har næret i mange Aar om at see det ældgamle Kjøbenhavnske Observatorium paa Rundetaarn 207 at faåae Øie paa Kometen, der i hele den Tid stod meget dybt, og tidligt om Aftenen skjulte sig i Dunsterne ved Horizonten. Først den 7de August skimtede jeg Kometen som en temmelig svag, liden Taage, fuldkommen, rund og aldeles uden Spor af Hale. Fra den Tid af blev Kometen, der kort efter begyndte at udvikle en lang Række af meget usædvanlige og særdeles paafaldende Phænomener, hver Aften observeret med en fem- fods Fraunhofersk Kikkert (Aabning 42" Par. Linier). Foruden Stedernes ringmikrometriske Bestemmelse, der især i Begyn- delsen kun sjeldent lykkedes af Mangel paa tilstrækkelig lyse Sammenligningsstjerner i Nærheden af Kometen, har jeg søgt at forfølge og paa de medgivne Tegninger at gjengive dette Legemes physiske, under Observationerne saa iøinefaldende For- andringer, for ogsaa at bidrage Mit til for Éftertiden at fast- holde de Phænomener, der frembødes af en Komet, som efter Alles Formening vel kan kappes med de meest glimrende Ko- meter, som i vort Aarhundrede hidtil ere blevne iagttagne. Jeg skal her tillade mig chronologisk at meddele disse Iagttagelser med den Fuldstændighed, et saa sjeldent Phænomen kan gjøre Krav paa; at offentliggjøre dem i en noget større Detail, dertil giver iøvrigt den Omstændighed særegen Anledning, at det ved de hidtil bekjendtgjorte Beskrivelser allerede er bleven upaatvivlelig oplyst, at endog Phænomener, som syntes meget tydelige og umiskjendelige, paa forskjellige Steder, med andre Hjælpemidler og under forandrede atmosphæriske Tilstande, ere blevne opfattede paa meget forskjellige Maader. Ifølge heraf vil rimeligviis ogsaa et Bidrag, som rigtignok kun støtter sig påa saare ringe Observationsmidler, om end ikke til Phænome- ombyttet med et nyt og hensigtssvarende, nu snart vil saae i Opfyl- delse. Ikke alene ere de forberedende Skridt til Oprettelse af et stort og vel udrustet Observatorium gjorte, men tillige er en stor Meridian- kreds til det paatænkte Observatorium under Arbeide hos Pistor & Martins i Berlin, og en fjortenfods Refractor paa 10% Par. Tommers Aabning er BhrebreL og fra Munchen allerede ankommen hertil i October 1858. lg 208 nets rigtige Opfattelse, dog idetmindste til Fuldstændiggjørelse af Observationsrækkerne, kunne vise sig af nogen Betydning. August 14, Kometen viste sig i henved 14 Graders Høide som en Stjerne af 5-6te Størrelse, en rund Taageplet, 35” i Diameter, med et skarpt lysende Midtpunkt; Spor af en Hale påa 3 til 4 Bueminuters Længde i Kometsøgeren. Stedet bestemtes ved Sammenligning med en Stjerne af Tde Størrelse, som findes hos Bessel, Zone 501. Stjernens Middelplads for Aarets Begyndelse er, efter Briinnow's nye Be- stemmelse (Astr. Nachr. Nr. 1164): 15321185 FEST 999846: Derefter var Kometens Plads følgende: 91 39m 1059 Middelt. A. R. 1529 16' 55”3 Decl. + 31? 23' 15”0. Rectascensionen skjønnes at være god, Declinationen er derimod vel noget mindre tilforladelig. August 16. I Aften observerede i min Fraværelse Hr. Nzc. Thiele; Kometens Sted ifølge disse Iagttagelser see nedenfor. August 17. Paa den endnu særdeles lyse Himmelgrund lykkedes i Aften ikkun fire fuldstændige Sammenligninger med en Stjerne af samme Zone som Aug. 14. Stjernens Middelplads antages foreløbigen at være ved: Aarets Begyndelse: x 8 Størr. A. R. 155? 54' 1878 Decl. + 31? 46' 1079 Zone 501, hvorefter Kometens Sted bliver: Kjøbenhavns Middeltid. Kometens Å. R. Kometeus Decl. SEA DE ST ER FSU SIES IDE OEEBY ONS SDS Siden de forrige Observationer er der forresten ingen syn- derlig Forandring indtraadt. s»… August 19. Paa Grund af, at der i Aften ingen tilstræk- kelig lys Stjerne var synlig i en passende Afstand fra Kometen, bestemtes dens Sted kun tilnærmelsesviis ved gjentagne Indstil- linger. Af de observerede Azimuther og Høider (Instrumentet er kun grovt inddeelt) udlededes for i Aften: Stjernetid, Kom. Å, k. Kom. Decl. 195 35941329 472 Es 209 men denne Position fortjener, paa Grund af de anførte Om- stændigheder, ikke megen Tiltro. August 23... Sammenlignet Kometen med en nordlig føl- gende Stjerne af femte eller sjette Størrelse, 33 Leonis minoris (Brit. Ass. Cat. Nr. 3602), hvis tilsyneladende Sted fandtes til Observationstiden 33 Leon. min. A.R. app. 155? 57 1173. Decl. app. + 339 6' 22”2, Ved ikkun tre Sammenligninger faaes Kometens Sted Middeltid. Kom. Å.R. Kom. Decl. 97 207.236, 1559 34' 36"7 + 329 44" 1771. Kometen var betydeligen tiltagen i Glands; Kjernen lignede i Aften i Lysstyrke en Stjerne paa fjerde Størrelse. August 24. For Stedsbestemmelsen haves fire gode Sam- menligninger med samme Stjerne som forrige Aften, hvoraf der følger: , Middeltid. Kom. Å.R. Kom. Dec. 8h 41m 152, 155? 592073 + 33? 54' 1571. Kjærnen syntes i Aften særdeles skarpt fremtrædende. Halens Længde henved 6 Bueminuter; dens høire (østlige) Kand var noget skarpere begrændset end den venstre forangaaende; over- hovedet var der af Halen, formedelst den endnu meget lyse Baggrund, kun Randene synlige (jvfr. Fig. I). August 31. Kometen følger en Stjerne af 8-9de Størrelse og staaer under selve Observationen kun nogle faa Buesecunder nordligere; der foreligger imidlertid ikkun tre Sammenligninger, hvoraf Stedet følger saaledes: Middeltid. Kom. Å. R. Kom. Decl. 83 47m 2850. 159? 17' 56"70 + 34? 6' 21”4. Sammenligningsstjernens apparente Sted findes efter Bessels 495de Zone. x Å.R. app. 158? 48' 1679. Decl. app. + 34? 6' 15”7. Halen har siden August 24 faaet en meget betydelig Udvikling (Fig. II); dens højre Rand (i Kikkerten) viser sig skarpt be- grændset, hvorimod den venstre udvaskede Kand ikke frembyder - 10 nogen bestemt Contour. Kometen var paa hiin Aften godt af tredie eller fjerde Størrelse, men paa den lyse Himmelgrund begyndte den først nu at vise sig for det blotte Øie. Steds- bestemmelsen for i Aften skjønnes forresten at være meget til- forladelig. September 2. Jeg sammenlignede i Aften Kometen med en Stjerne af 8-Øde Størrelse, henved 9 Bueminuter sydlig for- angaaende. For Aarets Begyndelse findes Stjernens Middelplads efter den 357de Besselske Zone: x Å. R. med. 159? 42'36”3. Decl. med. + 34? 18' 20”0. Derved faåaes. Kometens tilsyneladende Sted for i Aften, endog temmelig tilforladelig i begge Coordinaterne, at være følgende: Middeltid. Kom. 4. R. Kom. Decl. 8h 46m 335.. 160? 24'14"79 + 34? 27'45"6. Paa Fig. IM har jeg forsøgt at-fremstille Kometens Skikkelse Kl. henimod 8" 50m, Indeni Kjærnen, hvis Diameter skjønnedes =10”, skimtede jeg med den stærkeste Forstørrelse Noget som lignende en Stjerne af 3-4de Størrelse paa neppe mere' end 1 eller 2 Buesecunders' Diameter. Halen, der nu begyndte at vise en betydelig Bøjning, saaes i den Fraunhoferske Kikkert omtrent 20 Minuter lang; i Kometsøgeren derimod kunde den allerede nu følges over halvanden eller måaskee to Grader. September 6. Fem nogenlunde tilfredsstillende Sammenlig- ninger med en under de forhaandenværende Omstændigheder meget svag Stjerne af niende Størrelse, hvis Middelplads atter udledes af Bessels Zone 491 saaledes: 1858,0 x A. R. med. 163? 8' 5973. Decl. med. + 35? 1% 4"9, hvorefter Kometens Sted for i Aften bliver: Middeltid. Kom. å.R. Kom. Decl. EUGEN SR De ER EKS at dn F. Kometen såaes meget glimrende; Kjærnen lignede nu en Stjerne af tredie Størrelse, og om end den stod meget lavt, var den særdeles godt og skarpt synlig. 211 September 11. Slet ingen Forandring i Kometens Udseende i det Hele. Dens Plads søgte jeg at faae bestemt ved Sam- menligninger med en ved Lalande og Bessel observeret Stjerne af syvende Størrelse, hvis tilsyneladende Sted paa Observations- aftenen findes: A.R. app. 16694'41”9. Decl. app. + 352 46'35”0 eft. Lal. Nr. 21400. BEG GÆS B Se 35 46 30 1 eft.Bess. Zone 358. Anlages… oe bore oe E RT TYWØTT VO ST 4 Stjernepladsen 166" 4'36”"3 + 35246'32"0, kJ findes af Iagttagelserne Kometens Sted at være: Middeltid. Kom. Å. R. Kom. Decl. 85 24m 1959, . 166? 43'9"”8 + 35? 577 9”8 (4 Sammenlign,), en efter Omstændighederne og den ellers særdeles ugunstige Declinationsforskjel vel ikke meget sikker Bestemmelse. Halens Længde i Aften omtrent 3 eller 4 Grader. September 17. Fire Gange sammenlignet Kometen med to Stjerner, hvis Middelpladser foreløbigen antages for 1858,0 saa- ledes: xa. ÅA.R. 172228'18”1. Decl. + 367 23'27"7 eft. Lalande. xb. 172:%640ES: 36 22 57 8 eft.Bessel (2.359). Den sidste af disse Stjerner forekommer rigtignok ogsaa i Histoire Céleste med en noget større Rectascension, medens Stjernernes Rectascensionsforskjel i Aften udlededes af Obser- vationerne 18' 21787, altsaa i særdeles god Overeensstemmelse med de ovenfor antagne Værdier. Kometens Plads bliver der- ved med nogenlunde Sikkerhed: Middeltid. Kom. A.R. Kom. Decl. 819193; "172953. 871 "309 277 2870. Der findes iøvrigt i Aften under Observationerne ingen Notits om 'Kometens Udseende. September 18, Omtrent 14 Minuter nordligere følger der en Stjerne af syvende Størrelse, af hvilken der, foruden en lagttagelse hos Bessel, iøvrigt findes to Observationer. Denne Stjernes tilsyneladende Plads antoges efter Middeltal af alle tre Observationer: 22 x Å.R. app. 174? 32' 23"72, Decl.app. + 36? 40' 43”73. Ifølge fem Sammenligninger præcederede Kometen 1” 30:80 og stod tillige 14' 13”7 sydligere, altsaa: 83 17m 4656. 1742 9'41"8 + 36? 26' 30”0. Til Kefractionens og Kometens paa den Tid allerede betyde- lige Egenbevægelse i Rectascension er her, som i alle Tilfælde, taget tilbørligt Hensyn. Foruden &n almindelig, temmelig jevn fremskridende Til- tagen i Kometens Glands og synlige Størrelse, iagttoges der hel- ler ikke påa denne Aften nogen synderlig Forandring, og denne Paastand strider ikke mod de af Andre derom fremsatte Be- mærkninger, hvorefter det vel bør ansees for afgjort, at der før den 21 September aldeles Intet tydede paa den særegne Udvik- ling, som Kometen senere undergik. Først fra den Tid af daterer sig den vigtige Epoche i denne Komets eiendommelige Omdannelsesrække. (Cfr. G'. P. Bond, Account of Donati's Comet, Cambridge 1858, pag. 10; Peters og Pape i Astron. Nachr. Nr. 1160;-p:H27-0gafl. av St) September 21. Til Stedets Bestemmelse hører i Aften fem fuldstændige Gjennemgange, hvorved Kometen sammenlignedes med en Stjerne af ottende Størrelse, hvis tilsyneladende Plads til Observationstiden udledes i Midlet af to Observationer af Lalande (Baily's Catal. Nr. 22635, 22637) og en Observation af Bessel (Zone 359) saaledes: x A.R. app. 1782 51' 14”7. Decl: app. + 36? 30" 53”7. Med Hensyn til Kometen bliver herefter Resultatet som følger: Middeltid. Kom. å. R. Kom. Dec]. 8490 31555001 782 300023 ESS SEE Lysudstrømningen fra Kjærnen var rimeligviis allerede samme Åften begyndt; da jeg imidlertid ikke blev opmærksom derpaa, og saaledes ikke heller fandt Anledning til efter endt Observation med stærkere Oculåre åt undersøge Kjærnen, kan den vel neppe have været meget kraftig og levende. 23 September 23. En Stjerne af syvende eller ottende Stør- relse følger bagved Kometen, omtrent 8 Minuter sydligere. For Stjernepladsen findes, efter Bessels Iagttagelse i den 359de Zone, det apparente Sted svarende til Observationstiden saaledes: x Å.R. app. 183? 31' 3678. Decl. app. + 35? 28' 23"0, hvorved tillige Kometens Sted ved kun to Sammenligninger fin- des at være: Th 48m 1658. 181? 48'28"0 + 35? 35' 36”2. Ved Sammenligninger med en anden Stjerne, hvis Sted imidlertid ikke synes bestemt endnu, haves for samme Tids- momentet: Komet i Rectasc. =— Stjerne — 21' 5073. Komet i Declin. — Stjerne — 26 23 0. Paa Grund af det usædvanlig store Tidsinterval imellem Kometens og den første Stjernes Gjennemgange, vil ovenanførte Position neppe kunne ansees for åt være meget nøiagtig bestemt. — Kometens Udseende fandtes siden iforgaars betydeligt for- andret. Der har, rimeligviis den 21 eller 22 September (i den nylig udkomne »Report of the 39. Annual General Meeting of the Roy. Astr. Soc.«, som indeholder en særdeles interessant, sammenlignende Fremstilling af de her omhandlede Phænomener, sættes derimod Begyndelsen nogle Dage tidligere) paa den mod Solen vendte Side dannet sig en lys Sektor paa henved 180 Grader, med Kjærnen omtrent i Centrummet, medens der paa højre Side udstrømmer en lysende Materie, som længere hen gaaer over og omsider taber sig i Halen (cfr. Fig. IV). Som det vil sees af den vedføjiede Tegning, stod den Dia- meter, som i Aften dannede Segmentets Basis, ingenlunde lod- ret paa Halens Axe, eller rettere sagt paa en Linie, dragen fra Kjærnen til Halens Toppunkt, men dannede med samme snarere en Vinkel paa 60 til 65 Grader. Halens Østrand, som sædvan- lig ganske iøinefaldende skarp, i stik Modsætning til det svage, blide og udvaskede Omrids af den venstre vestlige Rand. DID — September 26. Formedelst mørke, uafladelig forbidragende Skyer lykkedes i Aften ingen tilfredsstillende Stedsbestem- melse; i lyse Intervaller gjordes kun nogle faa Bemærkninger om de siden forrige Observationsaften indtraadte physiske For- andringer. ; Det bemærkedes strax, at den lyse Sektor ved Kjærnen imidlertid havde faaet en betydelig Udvidelse, saaledes at, medens paa høire Side den forrige Radius (Septbr. 23) næsten- deels var forbleven i sin tidligere Stilling, den venstre Grændse nu derimod stod aldeles lodret paa ÅAxen. Lysmateriens Udløb paa høire Side (i Kikkerten) var forresten endnu meget tydelig og kraftig tilstede i Aften, saaledes som jeg har forsøgt at udtrykke det Fig. V. I Glands og Lysstyrke naaede Kometen nu vel til Årktur, med hvilken Stjerne den i denne Henseende godt kunde sammenlignes, da de begge to stod omtrent i samme Højde. SKometens tydelig bøjede Hale saaes forresten i en Fraunhofersk Kometsøger henved syv Grader lang. Deptember 28. Med Hensyn til Kometens Stedsbestemmelse anføres der i Aften Følgende: Kometen følger en Stjerne af syvende eller ottende Stør- relse, omtrent 24 Minuter sydlig. Ved fire Sammenligninger haves Forskjellen Komol -— Sljerne. Middeltid 7? 51" 3353. A. R. +W 5771. Decl. —23' 3076. Sammenligningsstjernens Middelposition finder jeg for Aarets Begyndelse: af Bessels Zone 408 A.R.192914' 4746 Decl. + 327 46' 20”49. af Bessels Zone 409 ... 13 56 01 46 18 28. af Rimkers Kat. Nr. 4189 13 56 87 46 19 89. Antages altsaa for 1858,0 A. R. 192 13 59 1 +32 46 19 5, faaes Stjernens apparente Sted 192 14 20 1 +31 46 87, og derved bliver ifølge Ovenstaaende IKometens Sted saaledes: Middeltid. Kom. Å. R. Kom. Dec]. mk 5 338 19929497 1779 8443999 988 RE 215 Der er siden den forrige .Observationsaften en særdeles hetydelig Forandring foregaaet i Kometens Hoved. Den venstre Radius har nemlig atter dreiet sig opad, og det er ved første Øiekast allerede iøjnefaldende, at Kjærnen i Aften ligger bety- delig eæcentrisk iv Lyssektoren, saaledes som den medgivne Tegning (Fig. VI) viser det. Efter en kort Meddelelse i Monthly Notices, XIX p. 145, har Hr. Rosa i Rom allerede tidligere, den 11 Septbr., iagttaget en lignende excentrisk Stilling. Men des- foruden har der nu et nyt Hylster indfundet sig, der, om end langt svagere end Kometens egentlige, sædvanlige Hale, allige- vel tydeligt nok indhyller Kjærnen og Hovedet. "Halen viste sig nu for det blotte Øie henved tretten Grader lang. September 29. "Siden 28 .Septbr. har jeg, fornemmeligen påa Grund af at Kikkerten, ifølge Kometens forandrede Stilling, maatte henflyttes paa et andet Sted, tildeels ogsaa paa Grund af ustadigt eller uroligt Veirlig, ikke videre foretaget nogen Stedbestemmelse. Opmærksomheden blev derimod udelukkende henvendt paa lagttagelsen af de Ge EG SE Forandringer, som stadigen frembøde sig. Den 29 Septbr. var Luften om Aftenen meget disig, men man saae-alligevel nok for at forvisse sig om, at det forhen omtalte nye Hylster af 28 Septbr. nu havde udviklet sig saa- ledes, at det var bleven til en anden Hale. Halernes Axer dan- nede med hinanden, efter mit og Hr. Thiele's uafhængige Skjøn, en Vinkel påa omtrent 140 Grader. Dette uventede og, saavidt mig vitterligt, sjeldne Syn minder stærkt om en Tegning af den " Halleyske Komet ved Sir John Herschel i Capreisen”). — Den her omtalte og påa mine Tegninger (Fig. 7) anskueliggjorte For- længelse af det taageagtige Hylster er, mærkelig nok, sået zkke identisk med en anden, netop paa den Tid af andre Iagttagere ob- serverede Sidehale. Denne sidste dannede nemlig en langstrakt, svag, retlinet Lysstribe ved Søden af Hovedhalen, saaledes at ”) Results of Astronomical Observations. London 1847. Plate XV, Fig. 3. den påa en Maade tangerede Hovedhalen ved dens Udspring”). Jeg har i disse, rigtignok aldrig ret klare Aftener ikke seet Noget til Sidehalen, men om den ovenfor beskrevne, efter al Rimelighed ikkun meget kortvarige Hale, som altsaa har været den tredie, kan der aldeles ikke være nogen Tvivl. Det er forresten almindeligt bekjendt, at den store Komet af Aaret 1843 udskød endnu længere Lysstriber, medens den Komet, der kom tilsyne Aaret 1744 viste sig nogen Tid vifteagtig med ikke mindre end sex forskjellige Haler. September 30. En ugunstig Aften; kun nogle lyse. Inter- valler tillode at betragte Kometen, som påa samme Dag gik igjennem Periheliet i omtrent 0,5786 Afstand fra Solen. Det nye Hylster, tilligemed den nye igaar Aftes iagttagne Hale, var atter forsvunden. De to Grændseradier af den lysende Sektor havde: imidlertid, og mere end det nogensinde før havde været Tilfældet, nærmet sig hinanden, og det var i Aften øjensynligt, at Halen nu var ifærd med at afsondre sig i to Dele- eller nøjere i to adskilte Grene. Man see iøvrigt Fig. XI, 1. October 1. En endnu stærkere Forandring foregaaet i Lys- sektoren, hvis Grundradier nu omslutte henved 330 Grader. Saavidt det, under Savnet af et dertil passende Maaleapparat, kunde skjønnes, manglede der netop påa den Solen modsåtte Side et Udsnit paa tredive Grader. Særdeles mærkeligt var det, at der lige fra Kjærnen udgik en smal, meget snever mørk Stribe, saa paafaldende sort, og i Særdeleshed paa den høire Side (i Kikkerten) saa skarpt begrændset, at den aldeles gjorde Indtrykket af en Skygge. Denne Stribe var omtrent 30 Bue- minuter lang. løvrigt var det svage Skjær omkring Kometens Hoved, dette tredie eller maåaaskee fjerde Hylster, som efter- haanden tilsyneladende havde udsondret sig fra Kjærnen, atter ”) Jyfr. Tegningen hos Bond, Account of Donati's Comet, p. 15, Fig. 9, og blandt Andet hvad Professor Listing i Gøttingen desangaaende meddeler i Astron. Nachr. Bd. XLIX, p. 231. R..… 5Ø ligesaa godt- synligt som de foregaaende Aftener. Halen strakte sig idag indtil Stjernen % Urs. maj.; døgns Længde var idet- mindste nogle og tyve Grader, og ved Enden var den rigelig ni Grader bred. See Fig. VIII. October 5. Efter nogle mørke ÅAftener viste det sig den 5 October tydeligt, at den ovenfor omtalte mørke Stribe den 1 October ikke havde været Andet, end Begyndelsen af Halens Adskillelse i to aldeles afsondrede Grene. Arktur stod i Aften lige i Halen, ikkun henved 20 Bueminuter Nord for Kjærnen. Saalænge Stjernen stod i det mørke Mellemrum mellem begge Halens Grene, viiste der sig slet ingen Forandring i dens sæd- vanlige Glands og synlige Størrelse, og siden efter, da samme " Stjerne noget senere ud paa Aftenen kom til at staae indenfor den venstre (vestlige) Green, syntes den ikke at tabe mere, end en saa lys Baggrund nødvendigen altid vil foraarsage (Fig. IX, 2). Den sorte Plet, som Hr. W. Lassel og Rev. W. RB. Dawes den 4 og 5 October iagttoge i det andet Hylster”), har jeg, muligen påa Grund af Veiret eller fordi de brugte Forstørrelser dertil vare altfor svage, ikke seet Noget ti. — Hovedhalens Længde i Aften, efter et løst Skjøn, henved 30 Grader. October 6. Jeg saae Kometen, om end lavt, endnu tem-' melig godt den 6 Octbr. Dens Udseende påa denne Aften har jeg efter Evne gjengivet paa den anden medfølgende Tavle Fig. IX, Nr. 3... Omkring Kjærnen, men alligevel øndenfor Halen endnu, havde der atter udsondret sig et nyt, concentrisk Hyl- ster, saaledes at dengang i vor forholdsviis saa svage Kik- kert ikke mindre end fire, tydeligt fra hinanden adskilte Hylstre samtidigt lod sig tilsyne. — Efter Leverrier's »Meteorologisk Bulletin« af 12 October har Hr. Chacornac i Alt talt indtil otte forskjellige Hylstre. ") Den »lysende Sektor« i nærværende Beskrivelse er nemlig uden Tvivl identisk med Hr. Lassel's »second envelope«. Cfr. Monthly Notices of the Roy. Astr. Soc. Vol. XIX, Nr. 3, pag. 79 og 89. 218 Fra den 6 October af stod Kometen, som snart derefter kom Jorden nærmest, ved indfaldende Mørke under vore Brede- grader allerede saa lavt, og især var Hovedet tidligt paa Aftenen snart saa dybt nede i Horizontens Dunster, at der blot kunde iagttages, hvorledes påa den Tid Halens to Grene mere og mere fjernede sig fra hinanden. Nærmere Oplysninger derom indeholde Beretningerne fra sydlige Observatorier, hvor Kome- ten, f. Ex. paa Capobservatoriet, efter /Zaclear's foreløbige Med- delelse, endnu i Midten af December Maaned godt har kunnet iagttages. Jeg skal her, ifølge det ovenfor derom Meddeelte, sammen- stille de paa Kjøbenhavns Observatorium foretagne Stedsbestem- melser af den Donatiske Komet. 1858 Middeltid. | Kometens Kometens Log. Fakt. Parall.| Sam- Kbhvn Decl. TAER: i Dect. menl. Aug. 14 |9 39 10,9 152716 55,3+31 23' 15,0 0,6013 | 0,8926! 3 17 |9 20 15,4/153 18 36,0/+31 48 38,3/0,6200 | 0,8882! 4 23|9 20 2,6|155 34 36,7/+32 44 17,1|0,6006 | 0,8931| 3 24/8 41 1,2|155 59 20,3+32 54 15,1|0,6633|0,8752| 4 31/8 47 28,01159 17 56,0/+34 6 21,410,637710,8839| 4 Sept. 2/8 46 33,5/160 24 14,9/4+34 27 45,6|0,6331|0,8854| 5 619 6 10,91162 54 6,2/+35 10 1,4/0,5883!078961| 5 11/8 24 19,91166 43 9,8/+35 57 9,310,6621/0,8766| 4 1718 2 9,3|172 53 8,1|/+36 27 28,0/0,637510,8844| 4 18/8 17 4661174 9 41,8/+36 26 30,0|0,6788 |0,8706| 5 21/8 42 31,51178 30 0,91+36 7 53,510,6465/0,8818| 5 23/7 48 16,81181 48 28,0/+35 353 36,210,7228|0,8472| 2 28/7 51 33,3/192 19 17,2/4+32 22 38,110,7231/0,8325| 4 Subtraheres fra de i de to sidste Columner' ansatte Loga- rithmer Logarithmen til Kometens Afstand fra Jorden, faaes umiddelbart Parallaxerne i Rectascension og Declination i Bue- secunder. 219 Samtidig med mig og ved Hjælp af en anden Fraunhofersk Kikkert paa ganske lignende Dimensioner, har Hr. 7hzele her paa Observatoriet anstillet en Række ringmikrometriske Maalin- ger til Bestemmelsen af Kometens Steder, hvis Resultater, efter en af ham meget omhyggeligt og med Hensyn paa alle smaa Correctioner udført Beregning, det paa dette Sted ikke ansees for overflødigt at anføre. at lagttageren ved Sammenligningerne undertiden har benyttet Herved er især kun det at bemærke, andre Fixstjerner, end de ovenfor 'ved mine egne Observationer angivne; disse Stjernepladser anføres der her imidlertid ikke. | Sammenl. Antal. -— HQ + Middeltid. Kometens Kometens Kbhvn. A.R. Decl. 9 30 31 |x —14 273! x +17 56,1 941 45 1153 19 3,0 |—31 48 46,2 8 44 41 1155 59 2531 | +32 54 3,3 8 50 18 |159 18 0,4 1734 6 31,9 835.44 PI 1162 553: 30;2:|.-1-35 10. 75,5 825 4 1164-18 55,0 | +35 29 58,0 8 313 1165552- 0,2 |—+35548 30,7 836 0 1168 33 242 !|—36 12 6,0 8 19 38 |16., 32 23,8-|—+-36 18 7,6 8 20 20 1174.101251 ....…- 8 46 20 |178 30-13,9 +36 7 36,1 SEE SN FS VORES DET | DAGS este ber See 1.256221572416. 52 35,8 Oct. 6 >) Med Hensyn paa denne mindeværdige Komets sande Løbe- bane omkring Solen skal jeg for Tiden indskrænke mig til Omendskjøndt Beregningerne, eftersom de at anføre Følgende. paa sydlig beliggende Observatorier rimeligviis indtil Aarets ”) Sammenligningstjernen ved Observationen den 16 August har ikke været til at finde i Fortegnelserne. 220 Slutning fortsatte Observationsrækker ikke ere bekjendtgjorte endnu, langtfra kunne ansees for afsluttede, er saameget allige- vel hævet over al Tvivl, at Kometens Løb har røbet en afgjort Afvigelse fra den parabolske Bevægelse, og at dens Omløbstid efter al. Sandsynlighed er påa henved to Tusinde Aar. Iblandt nogle andre tidligere Forsøg tillader jeg mig her i Særdeleshed at udhæve den Bane, som en af mine flittigste Tilhørere, Hr. Hans Lind fra Lemvig, med Flid og særdeles Omhu har grun- det paa flere Florentiner Observationer fra Midten af Juni, en Observation af 26 Juli og den Kjøbenhavnske Stedsbestemmelse af 6 Octbr. Denne elliptiske Bane er, dersom alle Længderne henføres til Foraars-Jevndøgnspunctets Middelposition ved Aarets Begyndelse, følgende: | Elementer af den Donatiske Komets Bane. Perihelgjennemgang ...... 1858 Sept. 29,99414 Middelt. Berlin. Periheliets Længde ....... 36? 13' 24”4 ars Den opstigende Knudes Længde 165 19 37 7 ag Hældning VÆK: SÅ SEE 65002975; Excentricitetsvinkel ....... 85 12 14 8. logi halve" store Axe, EJE 2,218123. Log. Perihelafstand ....... 9762328. Omlobstid A.J 2124 Aar. i Bevægelsen fremadskridende. Ved en directe foretagen Sammenligning har det viist sig, at en af de, saavidt hidtil er bleven bekjendt, seneste Positions- bestemmelser, foretagne paa europæiske Observatorier, den nemlig, som Hr. Benjamin Valz har udført paa Marseiller Ob- servatoriet den 25 October, endnu indenfor Observationens sandsynlige Nøiagtighedsgrændse stemmer med foranstaaende Elementsystem. Paa den Tid havde Kometen allerede naaet en sydlig Declination paa 34 Grader. Det vil slutteligen vel neppe synes uden Interesse, med de ved nogle andre Astronomer i den Henseende vundne, rig- REE "dArrest om den Donalisk 1853 Aug. 24 8% LT ZRERE Ser DB." . 50: Komet Viudsk. Slskbs Oversigt 1555 TR5SB8B Z85E Til 'B53 ep V7Z L PY ka = Sent. 30. 221 tignok ligeledes kun foreløbige Resultater at sammenligne den her bestemte Omløbstid. = Saaledes findes f. Ex. Omløbstiden ved Newcomb . .. 1854 Aar (Bond, Account of Donati's Comet, p. 32). Bruhns .... 2101 - (Astronomische Nachr. Nr. 1161, p. 138). Watson . . . . 2415 - (Gould, Astronomical Journ.Vol. V.p.165). Brunnow ”) . . 2470 - (Astronomical Notices Nr. I, p. 7). BONES. 2495 - (Astronomische Nachr. XLIX, p. 178). Til Bedømmelse af en af Herr Justitsraad Se/mer indsendt Afhandling. »om fremmede Ord i det danske Sprog« udnævnte Selskabet en Comitee, bestaaende af Conferentsraad Madvig, Prof. Velschow, Etatsraad N. M. Petersen, Prof. Theol. Scharling og Prof. Westergaard. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften i Miinchen. Abhandlungen der Mathematisch-Physischen Classe Band VIII, Abth. I. Minchen 1857. — der Philosoph-Philologischen Classe, Band VIII, Abth. 1-2. Minchen 1856-57. å Prof. Dr. Jolly. Ueber die Physik der Molecularkråfte.. Munchen 1857. ”) For nærmere at vise den hidtil opnaaede og, som det synes, ret vel til- fredsstillende Overeensstemmelse i de øvrige Bestemmelsesstykker af Kometbanen, skal jeg her anføre det ved Briinnow beregnede Element- system: Perihelgjennemgang ....... Sept. 29,96460 Middeltid Greenwich. Periheliets Længde. ....…... 362%72- ie Middelæquin. Den opstigende Knudes Længde 165 19 4 4) 1858 Jan. 0. 1 FEDE LAT SØER SES NSSS SY TAS 63 1748 6 Excentricitetsvinkel........ 85 26 24 3 Log: halve-store Axe... 30. 2,261842 Log. Perihelafstand ....... 9,7622483. 16 222 Fra Observatoriet ved Miinchen. Annalen der kåniglichen Sternwarte bei Minchen, IX & X Bd. Minchen 1857-58. Meteorologischc Beobachtungen aufgezeichnet an der Kåonigliche Sternwarte bei Miinchen in der Jahren 1825-37. Munchen 1857. Fra Magnetisches und Meteorologisches Observatorium 1 Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. 18. Jahrg., von 1 Januar bis 31 December 1857. Prag 1858. Fra Physicalisch- medicinische Gesellschaft t Wiirzburg. Verhandlungen IX Band I Heft. Fra Professor Lassen t Bonn. Indische Alterthumskunde Ill Bd. II Heft II Abth. Leipzig 1858. Fra Gehewmerath Hausmann i Gåottingen. Studien des Gåttingischen Vereins Bergmånnischer Freunde. 7 B. 2 H. Gåttingen 1858. Fra Unmwversitetet 1 Kiel. Schriften der Universitåt zu Kiel aus dem Jahre 1857, Band IV. Kiel 1858. Fra Naturforschende Gesellschaft 7 Ziirich. Vierteljahrsschrift Band II, Heft 1-4, 1857. Band III, Heft 1-2, 1858. Zurich 1857-58. Fra Muséum d'histoire naturelle i Paris. Archives du Muséum d'histoire naturelle, Tome X, Liv. I & II, Paris 1858. Fra Dr. Gray i London. Guide to the systematic distribution of Molusca in the British Museum, Part I. London 1857. Fra Reale Accademia della sciences + Neapel. Memorie Vol. I & I. Napoli 1857. Rendiconto della societå Reale Borbonica.- Accademia delle scienze. Anno 5. della nuova serie Napoli. 1856-57. Herr Etatsraad, Professor Eschricht meddeelte, at han i afvigte -. Sommer (1858) havde gjort en Reise til Pamplona for at under- søge et derværende Hvalfiskeskelet og gav en kort Udsigt over denne Undersøgelses Betydning og Udfald. En udførligere Be- retning derom forebeholdt han sig at give i et Fællesarbeide af ham og Professor Bernhardt over de nordiske Rethvalers geo- graphiske Udbredelse i Fortid og Nutid, hvilket Arbeide var bestemt at forelægges Selskabet i Løbet af Vinteren 1859-60. Under den i det 17de og 18de Aarhundrede saa rige Hval- fangst ved Spitzbergen var det en blandt Hvalfangerne alminde- lig gjeldende Forestilling, at de i Polarvandene levende Ret- hvaler vare af en anden Årt end de i det aabne Atlanterhav, hvilke sidste særlig betegnedes af dem som Nordkapere eller Sardes. Ifølge denne Forestilling maatte det antages, at hele Rethvalfangsten forudfor Spitzbergens Opdagelse kun var gaaet ud paa disse Nordkapere, at Fangstens gradvise Aftagen i det nordlige Atlanterhav var at tilskrive denne Arts Udryddelse, og at Opdagelsen af Spitzbergen tillige havde været en Opdagelse af en ny Årt, der tilbød Hvalfangsten et langt rigere Udbytte. Men Cuvier fandt, at de Skjelnemærker, som Hvalfangerne an- førte for Nordkaperne i Modsætning til Grønlandshvalen (Balæna mysticetus), ikke havde nogen streng videnskabelig Betydning og forklarede Hvalfangstens gradvise Forflyttelse højere mod Nord ved en tilsvarende Flytning af selve de forfulgte Dyr. Andre vare mere tilbøjelige til at forklare den ved en local Udryddelse af Arten i de sydligere Farvande; men alle Zoolo- gerne synes deri at være blevne enige med Cuvier, at Nord- kaperen maatte stryges af Systemet. 16” SM I sin første Afhandling over Hvaldyrene (i dette Selskabs physisk-mathematiske Skrifter 4de Rækkes Ilte Bind): »Bemærk- ninger over Cetologiens tidligere og nærværende Skjebne« havde Etatsr. E. (1844) meddeelt en Række Oplysninger, som Capt. Holbøll, Inspecteuren i den sydlige Halvdeel af de danske Co- lonier, havde forskaffet ham om Grønlandshvalens regelmæssige Trækken efter Aarstidernes Skifte. Det syntes deraf at frem- gaae, at dette Dyr aldrig fjerner sig fra de med Driviis fyldte Farvande; de ældre Beretninger fra Spitzberger-Hvalfangerne syntes at vise, at det allerede i de foregaaende Aarhundreder havde forholdt sig paa samme Maade i Havet Østen for Grøn- land. Etatsr. Æ. kunde derfor ikke Andet end antage, at det laae i dette Dyrs Natur at leve mellem den løse lis, at det overalt maatte forholde sig og altid have forholdt sig saaledes, og at altsaa hine »Nordkapere« i det iisfrie Atlanterhav ikke kunde have været ligeartede med Grønlandshvalen. Han meente, at Hvalfangerne . under dette Navn, ligesom under Navnene »Butskop«, »Grampus« 0.s.v., havde forstaaet flere forskjellige Årter, men gjorde derhos opmærksom paa, at man idetmindste i nogle Tilfælde derunder havde forstaaet en Rethval i det iis- frie nordlige Atlanterhav, der i sit Ydre og i sin Levemaade ud- mærkede sig ved de samme Characterer som den Capske Ret- hval. At dennes geographiske Udbredelse kunde strække sig denne Side Linien endog heelt op til Nordkap, vilde ikke være mere usandsynligt, end at Sydhavets Rethval, ifølge den den- gang almindelig gjeldende Forestilling, ogsaa kunde forekomme ved Kamschatkas Kyster. Saaledes havde Etatsr. Æ, betragtet Forholdet i 1844. Kort efter var han imidlertid ved Studiet af de gamle islandske Ma- nuskripter kommen til den Overbeviisning, at denne Nordkaper hår maattet være hvad Islænderne kaldte »Sletbag«, altsaa vel et fra Grønlandshvalen forskjelligt, men dog et i det nordlige . Atlanterhav bjemmehørende Dyr. Allerede i 1847 kunde han i den skandinaviske Naturforskerforsamling i Kjøbenhavn — under 295 Skildringen af det tidligere aarlige Hvaldyrliv i de nordlige Have — udtale: »i Marts Maaned forlode Nordkaperne Biskaierbugten ; i Mai og Juni sværmede denne mindre, men vilde og med Cir- ripeder besatte Rethval — Nordkaperen, Islændernes Sletbag — i Havet mellem Island, Jan Mayens Land og Nordkap«. — Hvor usandsynligt det nu end maatte være; at den sydligere Halv- kugles Rethval tidligere endog regelmæssig skulde have været udbredt paa den nordlige Halvkugle til op ved Nordkap, såa var dog selv dette neppe mere usandsynligt end hvad hidtil endnu har været en meget almindelig Antagelse, nemlig, at ” det samme Dyr ogsåa påa den østlige Halvkugle skulde være udbredt fra Van Diemens Land indtil Japan og Kamschatka. Men ved at faae Leilighed til at undersøge et Rethvalfoster fra Kamschatkas Kyster, saavelsom ved at sammenligne Barderne af Rethvalen fra Sydhavets nordlige og sydlige Deel indbyrdes, var Etatsr. . omsider kommen til den Overbeviisning, at den saa- kaldte Balæna australis, i Modsætning til Balæna mysticetus eller Grønlandshvalen, ikke maatte betragtes som en Art men som en særlig Gruppe af Arter, der alle kun have hjemme i de iisfrie Verdenshave, — at altsaa hiin Nordkaper, saalænge man blandt Rethvalerne kun skjelnede mellem en Mysticetus og en Åustralis, rigtignok havde hørt hen under denne, men dog ganske sikkert havde udgjort en egen Art i denne Gruppe. Imidlertid erfarede Etatsr. Æ., at Prof. Bernhardt under Be- nyttelse af tildeels forskjellige Kilder var kommen til de selv- samme Resultater, navnlig ved Studiet af de ældre officielle Indberetninger fra de danske Colonier med Hensyn til Grøn- landshvalens udelukkende "Henviisning til lishavene, og ved et mere omfattende Studium af den zoologiske Literatur med Hen- syn til den anden Rethvalgruppes forskjellige Arter. Da nu ogsaa Prof. Bernhardt havde havt Leilighed at undersøge Grøn- landshvalens Ydre saavelsom dens Skeletbygning, navnlig paa et nyfødt og paa et ganske ungt Individ, vare de blevne enige 226 om, i Fællesskab at udarbeide en udførligere Afhandling over Rethvalerne. Et Spørgsmaal blev endnu tilbage, nemlig det: »om hiin Islændernes Sletbag, Hvalfangernes »Nordkaper« eller »Sarde«, der nu syntes sporløst forsvunden, og hvoraf der ikke vidstes at være opbevaret nogetsomhelst Stykke i de europæiske Mu- seer, virkelig skulde være at ansee som aldeles udryddet, og aldeles unddraget for al umiddbar Undersøgelse. Det blev da en saare vigtig Meddelelse, der ved Herr Professor Geffroy i Bordeaux bragtes Etatsr. Æ., at der den 17de Januar 1854 havde viist sig en Rethval med sin Unge i Havnen ved St. Sebastian, at Ungen var bleven dræbt og gjort til Bytte, og at Skelettet deraf henstod i Pamplona. Ifølge alle Resultaterne af Etatsr. Es og Prof. R's fælles Undersøgelser maatte det ansees for afgjort, at her atter forelaae et Exemplar af hiin fordum i det nordlige Atlanterhav saa talrige Rethvalart: Biskaierhvalen, Slet- bagen, Sarden. En umiddelbar Undersøgelse af dette Skelet maatte ansees som en afgjørende Prøve paa Rigtigheden af de Resultater, hvortil de vare komne, og idet Etatsr. Æ. i denne Henseende maa henvise til selve det større Fællesarbeide, han og Prof. BR. i Løbet af næstkommende Vinter haabe at kunne forelægge Selskabet, har han her kun villet anføre som Resultat af Undersøgelsen, at det derved er blevet godtgjort, at hiin Nordkaper som en særlig Art Rethval med største Uret er ble- ven strøget af Systemet, eftersom den ikke blot i de foregaaende Aarhundreder var det nordlige Atlanterhavs Repræsentant for KRethvalgruppen i de iisfrie Verdenshave, men enduu den Dag idag lever deri — om end i yderst ringe Mængde — som en fra alle andre Rethvaler særlig og meget let bestemmelig Art. 227 I Mødet var fremlagt: Fra United States Patent Office. Report of the Commissioners of Patents for the year 1856. — Agriculture. Washington 1857. — Arts and Manufactures Vol. I, II & II. "Washington 1857. Fra Secretairen for Krigsdepartementet 7 Washington. Reports of Explorations and Surveys to ascertain the most prac- ticable and economical Route for a Railroad from the Mis- sissippi River to the Pacific Ocean 1853-56, Vol. II— VIL. Washington 1855-57. Report of the Superintendent of the Coast Survey, showing the Progress of the Survey in the Year 1856. Washington 1856. 228 Mødet den 17% December. Kassecommissionen forelagde Budgettet for Aaret 1859, som efterat være discuteret i Selskabet blev antaget med følgende Summér: Budget for. Aaret 1859. Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter: "Renter af Selskabets Fonds"). . 5,429Rd. 46/8 å Fra det Classenske Fideicommis 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter 150— 5,829Rd. 46/3 b) Tilfældige Indtægter. ..... 250 — 6,079 Rd. 46/2 B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1858 omtr. 3,000 — » x Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd. med 5 pC. Rente 1,250 Rd. 98,562 — — 4pC. — 3.942 — 46 5 3,400 — — 3pC. — 102— » - 126,962 Rd. med Rente . . . 5,294 Rd. 46 6 2)SBankactier 300 Rn du dbykte SEERE SEES omtr. 15— » - 3) Dansk-engelske Obligationer paa 100 £Sterl. med " 5 pG. Rente og paa 200 £Sterl. med 3 pC., til- sammen med Renter 11 £Sterl. omtr: 120 å) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £St. med Rene SEES se area Lane Tilsammen . . . 5,429 Rd. 46 / Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 229 Udgivter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. Middelsam f Middelsum ak af Udgivterne af Udgivterne Udgirter sm fig | assese, | 1807. I. Embedsmændenes Gager og kd. hd. Rd. Rd. . Budets Lønning LS 900 900. » Selskabets Folium i Banken 16 16. » Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- É ketoner TT 284 | 278 2581 | 293.30 1200 II. a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 | 1645 117244 (2961. 12 EEN En 400 76 60 | 300. » HYOrdboren sig Faro 450 232 | 1521 40. » Den meteorologiske Comi- É VESESTRE REE lure EN s 600 594 | 5932 | 552.91 Regestum diplomaticum . 450 3381, 153213. 1.449 84 3900 | 2885 [28512 |4303.91 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. 1) Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pedersens Skrifter, ble Bind. Ifølge Beslutning af 17. Marts NSA SE REE SENG EET RET BEA DER ERP SEN ESRADE, omtr. 150 Ød. 2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 cen Subscription af 50 Expl. samt 100 Rd. efter første Binds og 100 efter andet Binds Udgivelse. For nl DIT UAE 0s SRE LITAS STENENE LES SE SEA SETEESE SES SE omtr. 300 — 3) Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. Juni 1853 400 Rd.; heraf udbetalt 200hd. ......- Rest 200 — 4) Til Dr. Ørsted: Understøttelse til Reentegninger af Skitser af Dyr. Bevilget 200 Rd. den 10, Marts' 1854, at betale forud i mindre Dele; heraf er udbetalt 150 Ød. (indtil Dec. 1858) Rest. 50 — 3) Til Udgivelse af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann; bevilget 1000 Rd. den 22. December 1854 ; heraf er udbetalt (indtil December 1858) 777 Rd. 178 . . . . Rest 223 — 6) Til Justeermester J. Thomsen: til Anskaffelse af elec- trodynamiske Maaleapparater. Bevilget indtil 200 Ød. den 8. Juni 1855; heraf er udbetalt 100 Rd. i 1888. ...... Rest 100 — 7). Til Dr. Ørsted: Bidrag til Centralamericas Flora, Bevilget den 15. Januar 1858 indtil 1000 Rd. fordeelt paa tre Aar. Heraf UaDefalNSs3 Rd alRestens gane Elbens rotor rr 3331 — 13561Rd. 230 Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . . . omtr. 6,079 Rd. Udgivter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede rundeligt efter Middelsum- meme tid 1 al (ere ve Fr E20ERE ISO E 2200 — Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgivter haves derfor omtrent .....- 1,879 -= Disse to Posters Middelsum for 1842-51 er 1074 Rd. . + 176Rd =1250 Rd.; for 1852-56 er 1215 Rd. + 228 Rd.—= 1443 Rd. Udgiften i 1857 var 331 Rd. 87 f. Paa Budgettdt- er opført, se tea Re eee 183506 Altsaa til Disposition omtrent 523 Ød. Herr Geheime-Etatsraad Andræ meddeelte derpaa følgende Afhandling: Om Beregningen af Brede, Længde og Azimuth paa Sphæroiden. Der gives neppe noget Problem, som i den høiere Geo- dæsie indtager en vigtigere Plads end det, der beskjæftiger sig med Overførelsen af Breden, Længden og Azimuthet fra Punkt til Punkt paa den sphæroidiske Jordoverflade. Ved den succes- sive Udførelse af de herhen hørende Beregninger fremtræde umiddelbart som Problemets Givne: den geodætiske Brede og Længde for et bestemt Udgangspunkt tilligemed Længden og Azimuthet for en bestemt fra dette Punkt udgaaende Linie paa Klodens Overflade, og det er nu den foreliggende Opgaves Gjenstand at vise, hvorledes man af disse Størrelser kan finde saavel Breden og Længden for Liniens andet Endepunkt, som det Azimuth, der bestemmer dens Retning i dette Punkt. Da Klodens Overflade tilhører et Omdreiningslegeme indsees det let, at Udgangspunktets geodætiske Længde ikke kan spille nogen Rolle ved Formlernes Dannelse. Problemets ,Givne kunne der- 231 for reduceres til trende Størrelser: Udgangspunktets Brede og den forbindende Linies Længde og Azimuth, ligesom de søgte Størrelser, foruden Åzimuthet i Liniens andet Endepunkt, natur- ligst kunne antages at være selve de geodætiske Brede- og Længde-Differentser mellem begge Liniens Endepunkter. Den levende Interesse, som fra Slutningen af forrige Aar- hundrede og indtil vore Dage er bleven skjænket den høiere Geodæsie, og som har bevæget vor Tids største Mathematikere og Astronomer til at underkaste denne Videnskabs vigtigere Problemer en omhyggelig Bearbeidelse, maa naturligviis ogsaa have fremkaldt mangfoldige Løsninger af den berørte Opgave. Blandt den Række af Forfattere, der her kunde være at anføre, skal jeg dog blot i Forbigaaende nævne tvende, Puissant og Bessel, idet jeg forøvrigt indskrænker mig til særligt at frem- hæve den Bearbeidelse af Problemet, der utvivlsomt indtager den meest fremragende Plads. Gauss, hvis Arbeider i flere Retninger maae tillægges en saa afgjørende Betydning for den højere Geodæsie, har nemlig ogsaa gjentagende, og som det synes med en vis Forkjærlighed beskjæftiget sig netop med dette Problem, som han har gjort til Gjenstand for tvende selv- stændige Afhandlinger, der først ere blevne offentliggjorte i Zdet og 3die Bind af Gåttinger - Videnskabernes - Selskabs Skrifter. Disse Afhandlinger give tvende uafhængige, med en ligesaa stor Elegants som Skarphed gjennemførte, fuldstændige Løsninger af Opgaven, og denne Dobbelthed i Behandlingen er- vistnok ikke tilfældig, men begrundet med Nødvendighed i de eiendom- melige Forhold, hvorunder det almindelige sphæroidiske Problem fremtræder i den højere Geodæsie.> Deels ere nemlig de Formlerne indtrædende Afstande mellem directe forbundne Punk- ter paa Klodens Overflade stedse i den -geodætiske Praxis af en saa ringe Størrelse, sammenlignede med Klodens Axer, at de højere Potentser af disse Afstande, som i Formlerne forekomme dividerede med + tilsvarende Potentser af Axerne, meget hurtigt gaae over til at være fuldkommen forsvindende, og deels er 232 selve Sphæroidens Afvigelse fra Kugleformen af en saa forholds- viis ringe Betydning, at Maalet for denne Afvigelse, Aplatisse- mentet eller Quadratet paa Excentriciteten, bliver en .Størrelse, der ganske maa sættes i Klasse med Punkternes indbyrdes Af- stande. Medens den første Omstændighed, for sig betragtet, medfører, at alle Rækker ordnede efter stigende Potentser af Afstandene blive rask convergerende og ved Benyttelsen kunne indskrænkes til ganske faa Led, saa bevirker den sidste og fremfor Alt begge i Forening, at Opgaven, om den end ikke ligefrem kan betragtes som sphærisk, dog bevarer et saa nær beslægtet Præg, at den paa forskjellige Maader med større eller mindre Lethed vil kunne reduceres til en saadan. Der gives derfor stedse ved Behandlingen to Veie, -paa hvilke der vil kunne slaaes ind, idet man enten kan søge en Reduction af den antydede Art, eller directe kan gaåe over til den strenge sphæ- roidiske Løsning, og det er ogsaa disse tvende Veie, som begge ere blevne fulgte af Gauss. Den første af de nævnte Afhand- linger viser saaledes Bestemmelsen af en Kugle, paa hvilken den. conforme Afbildning af den sphærvidiske Overflade, saa- længe denne Afbildning ikke fjerner sig ud over visse Afstande fra en given Parallel, er saa nøje sammenfaldende med det af- bildede Triangelsystem, at alle Vinkler og Sider uden mærkelig Afvigelse kunne betragtes som overførte med uforandret Stør- relse fra Sphæroiden til Kuglen, idet tillige de geodætiske Linier, som paa Kloden forbinde Triangelpunkterne, blive gjengivne ved Storcirkler mellem de tilsvarende Punkter paa Kuglen. Det hele Triangelsystem kan saaledes beregnes som et umiddelbart givet sphærisk, og det er då let, naar den sphæriske Beregning er tilendebragt, at føre de ved deres Brede og Længde paa Kug- len bestemte Punkter tilbage paa Sphæroiden, da Formlerne, der udtrykke Forbindelsen mellem Afbildningen og det Afbil- dede, kunne gives en for Overførelsen særdeles beqvem Form. Uagtet den saaledes erholdte Løsning af Problemet er i høieste Grad sindrig, og uagtet det maa erkjendes, at Regningen kun 233 bliver lidet besværlig, såa feiler man dog sikkert ikke ved at antage, at denne Behandling af de geodætiske Triangulationer, der hidtil saavidt mig bekjendt kun er bleven benyttet af Gauss, neppe nogensinde vil faae en udstrakt Anvendelse, og det saa meget mindre som Gauss selv i den anden af de citerede Afhandlinger har viist, at den directe Beregning påa Sphæroiden kan foretages ved Hjælp af Formler, der i det Væsentlige ere ligesaa simple som de tilsvarende sphæriske. Ved disse Form- ler, hvis Skarphed endogsaåaa gaaer ud over alle de Fordringer, den geodætiske Praxis kan opstille, kunde det nu vel synes, at Alt var bleven opnaaet, hvad der fornuftigviis lod sig opnaae, og at saaledes alle fremtidige Bearbeidelser af Opgaven maatte blive at betragte som overflødige. Det forekommer mig imid- lertid dog, at der endnu selv ved denne Løsning ere Ulemper, som det kunde være ønskeligt at søge fjernede. Først og frem- mest turde det maaskee bemærkes, at Løsningen er indirecte og fordrer en flere Gange gjentaget Regning forinden man kommer til staaende og endelige Resultater, men det bør da herved ogsaa fremhæves, at Regningen er simpel og let kan gives en for den praktiske Regner saa beqvem Form, at Ulem- pen bliver mindre følelig. Af større Betydning er derimod vist- nok den Omstændighed, at den hele Udvikling, der tjener til Formlernes Begrundelse, selv i den elegante og concise Form, som Gauss har formaaet at give den, dog er af saadan Be- skaffenhed og Omfang, at det bliver i højeste Grad vanskeligt, eller maaskee rettere umuligt, at optage den i de almindelige Fremstillinger af den højere Geodæsie, hvor Behandlingen af Videnskabens forskjellige Problemer maa holdes indenfor snev- rere Grændser. Det kan derfor neppe være uden Interesse nærmere at undersøge, hvorvidt Opgaven ikke i og for sig maatte være af en mere elementær Natur, der gjør det muligt at give Løsningen påa en simplere Maade med Bibehold af en idetmindste ligesaa let. Regning og med fuldstændig Bevarelse af samme Skarphed i Bestemmelsen af de udledede Størrelser, 234 Den saaledes betegnede Undersøgelse er Gjenstand for nær- værende Afhandling. sæl: Ved enhver mathematisk Behandling af Problemer, der an- gaae empiriske Størrelser, fordrer først og fremmest det Spørgs- maal en Besvarelse, med hvilken Nøiagtighed det overhovedet under de tilstedeværende Forhold er nødvendigt at fremstille Problemets forskjellige Størrelser, saavel de givne som de af disse udledede. Det er nemlig umiddelbart indlysende, at der stedse ved saadanne Størrelsers numeriske Angivelse kun er et begrændset, som oftest endog kun et meget indskrænket Antal af Ziffre, der kunne tillægges virkelig Betydning, og den hen- synsløse Tilføjelse af intetsigende Tal er ikke blot at betragte som overflødig, men bærer tillige Vidnesbyrd om en Mangel påa klar Opfattelse af den foreliggende Opgaves Natur. Ikke mindre urigtigt maa det da ogsaa erkjendes at være, naar man ved Regningens Udførelse anvender en Fremgangsmaade, hvis Omstændelighed kun kan søge sit Forsvar i Bestræbelsen efter at bestemme saadanne Ziffre, der selv ere uden Betydning, og det er endelig atter en Feil af lignende Beskaffenhed, naar man ved Formlernes Udledelse forsømmer at benytte de Let- telser, som stedse tilbyde sig, hvor Functioner af en mere compliceret Form kunne ombyttes med andre og simplere, fordi Problemet forudsætter en vis snevrere Begrændsning, indenfor hvilken disse Functioners Forskjel er forsvindende. Det anty- dede Spørgsmaal, hvis Besvarelse bør yttre en saa afgjørende Indflydelse paa hele Behandlingen, hører imidlertid ikke til dem, der tilstede et aldeles bestemt og uimodsigeligt Svar, som kan bygges paa et strengt mathematisk Beviis. Det er tvert- imod efter sin Beskaffenhed et saadant, der kun kan afgjøres ved et Skjøn, som stedse maa forudsætte en vis Vilkaarlighed. Hvor liden Betydning der maa tillægges den heraf flydende Usikkerhed turde imidlertid fremgaae af de nedenstaaende Bé- om mærkninger, der skulle tjene som Veiledning ved Spørgsmaalets Afgjørelse. 3 2. Lad V betegne en Størrelses sandsynligste Værdie, saaledes som den bestemmes ved en fuldkommen skarp Gjennemførelse af Regningen og en fuldkommen skarp Angivelse af dens Re- … sultat, og lad V, betegne en approximativ Værdie for den samme Størrelse, idet Differentsen mellem disse Værdier, eller då i Lig- ningen: V= V, + d, kun er forholdsviis ringe. Naar der da spørges om det Tab, som fremstaaer ved at ombytte V med V,, saa kunde man først og fremmest ledes til en nærmere Under- søgelse af Forholdet mellem Sandsynlighederne p og p, for selve Værdierne V og V,. Betegnes med r den til Udledelsen af V knyttede sandsynlige Feil, og med ge Constanten 0,4769.., saa haves som bekjendt: BME P og er nu at en lille Størrelse kan man med tilstrækkelig Nøi- DSKSK (Sy HESA rige ae piget ig go Es: p Q hvilket Udtryk i hvert Fald viser hvor hurtigt Forholdet for af- agtighed sætte: tagende Værdier " gaaer over til at falde sammen med Eenheden. Men en nærmere Overveielse bringer dog let til at indsee, at man ikke ved at følge denne Vei kan erholde nogen klar Forestilling om Betydningen af den omhandlede Approxi- mation. At Værdien V er den absolut fordeelagtigste er nemlig ikke nogen umiddelbar Følge af den større Sandsynlighed, der tilkommer den ligeoverfor alle andre Værdier af den tilsvarende Størrelse; thi vel er det saa, at Beskaffenheden af den almin- delige Feillov nødvendigviis medfører, at den sandsynligste Vær- die her tillige bliver den fordeelagtigste, men det er dog saa Be langt fra, at disse to Egenskaber kunne opfattes som identiske, at mån endog med Lethed formaaer at danne utallige Feillove, hvor de fremtræde adskilte, og det selv saaledes adskilte, at der i denne Henseende indtræder et fuldstændigt Modsætnings- forhold, idet den fordeelagtigste Værdie bliver den mindst sand- synlige af alle. Naar Værdien V bør foretrækkes for enhver anden, såa beroer dette egentlig alene paa den Omstændighed, at der til denne Værdie er knyttet den mindste Middelfeil, hvil- ket atter ved den almindelige Feillov kan udtrykkes saaledes, at den af alle Værdier medfører størst Sandsynlighed for den sande Værdies Beliggenhed indenfor hvilkesomhelst givne Grændser. Med andre Ord, naar f er en vilkaarlig Grændse, P Sandsyn- ligheden for den sande Værdigs Beliggenhed mellem V—F og V—+f, og -ligeledes P, Sandsynligheden for dens Beliggenhed mellem V, —f og V; +, såa vil Værdien V være charakteri- seret som den fordeelagtigste derved, at den gjør P til et ab- solut Maximum sammenlignet med alle Værdier af P,. Som bekjendt hår man: el) P= ficå (N) og ligeledes erholdes: e (52) Q(£d) => færd ya: 0 0 el) e(/+J) hvoraf: P— P, = ea me; ed, el?) el”) hvilket ogsaa umiddelbart viser, at denne Ditferents stedse er en positiv Størrelse. En nøiere Undersøgelse af P— P,, der almindeligt fremstiller Tabet, som fremstaaer ved Ombytningen af V med V,, viser nu let, at dette Tab stedse aftager med 237 aftagende Værdier af d. Saalænge då er større end r bliver det dog meget kjendeligt; men gaaer å ned under » formindskes (0) det hurtigt, og naar Fx kun er en lille Brøk bliver det i praktisk Henseende uden al Betydning, hvorom man maaskee bedst overfydes ved at kaste et Blik paa nedenstaaende Tavle, som for forskjellige Værdier af f og for id: = - giver saavel P som P, saaledes som de findes ved at benytte en med 3 Deci- mn | e(Z) maler udført Beregning af Værdierne for Integralet: fa pb 0 P PUlee P:; =r | 0,500 | 0,497 | 0,003 f=2r| 0,823 | 0,819 | 0,004 f= år| 0,957 | 0,955 | 0,002 f= dr! 0,993 | 0,993 10,000 f=&rt 0,999 | 0,999 | 0,000 Kun ved de lavere Grændser, hvor Sandsynligheden for en Indeslutten af den sande Værdie endnu ikke er meget stor, fremtræder en ubetydelig, men for Praxis vistnok aldeles umær- kelig Forskjel mellem P og P,, der for højere Grændser blive fuldkommen identiske. Heraf synes da at følge, at en Ombytten af V med V, ved Behandlingen af empiriske Størrelser stedse maa betragtes som fuldkommen tilladelig, naar kun d bliver lille i Forhold til r, eller i hvert Fald mindre end ir, et Resul- tat, der ogsaa bekræftes ved den directe Sammenligning af de til Y og V, svarende Middelfeil.. Betegnes disse nemlig med m og m, haves som bekjendt: m, fø 1 2 PIN REESE LEN Ra ene V 17 hvilket viser, at Forskjellen er uden Betydning, naar d& synker ned under den angivne Grændse. 38: Bestemmelsen af de forskjellige i Problemet indtrædende Størrelsers sandsynlige Feil beroer væsentligt paa Bestemmelsen af denne Feil for Vinkelmaalingen mellem terrestriske Gjen- stande og for den deraf flydende Fastlæggelse af Triangelsider- nes Åzimuther. Uden at gaae ind paa en nærmere Undersø- gelse af de mangfoldige Forhold, der komme i Betragtning ved denne Art af Iagttagelser, kunne vi her indskrænke os til den almindelige Bemærkning, at det neppe nogensinde, selv ved Benyttelsen af de bedste Instrumenter og ved Anvendelsen af den største Omhu, vil være muligt i de endelige Værdier af Trianglernes Vinkler eller af Differentserne mellem Sidernes Azi- muther åt undgaae sandsynlige Feil paa 4 til 4 Secund. I en Triangel, hvis Form er nogenlunde gunstig, vil den umiddelbart heraf flydende Feil paa de beregnede Sidelængder kunne an- slaaes til zygggg > hvilket atter for Sider paa 100000 til 200000 Fod giver lineære Feil paa 24 til 5 Decimaltommer, og en lig- nende Usikkerhed maa da ogsaa fremstaae ved Bestemmelsen af Brede og Længdedifferentserne, hvor Vinklernes Feil com- bineres med Sidernes. Skal Nøiagtigheden i den definitive An- givelse af Azimuther, Breder og Længder strengt afpasses efter disse Bestemmelser af Feilene i hver Trinangel for sig, saa ledes man til den almindelige Regel, at Azimutherne kunne afrundes i Tiendedele, Brederne og Længderne derimod i Tu- sindedele af Secundet, for at erholde den nødvendige,- men da ogsaa fuldkommen tilstrækkelige Skarphed. Erindres det nem- lig, at Tusindedele af Secundet ved geodætiske Positioner paa det nærmeste svare til Tommer, saa bliver d i det højeste 7% Secund for Azimutherne og å Tomme for Brederne og Læng- derne, altsaa i begge Tilfælde mellem 4 til 2, af ». Herved udelukkes det imidlertid ikke, at man ved Udførelsen af Bereg- 239 ningerne, for at sikkre sig mod en fortsat Ophoben af mindre Feil, kan gjøre rettest i at bevare endnu eet Ziffer, og saaledes anføre Åzimutherne med 2, Brede og Længdedifferentserne med 4 Decimaler; men det bør da aldrig tabes af Sigte, at Eenheder af sidste Orden ikke i og for sig kunne tillægges nogen virkelig Betydning. Mod Rigtigheden af den ovenfor givne Regel kunde der nu vistnok gjøres den Indvending, at hverken de virkelige i Formlerne indtrædende Azimuther, eller de relative Positioner i Triangelnettet som Hele betragtet, paa nogen Maade lade sig bestemme med den her forudsatte Skarphed. Feilen paa et absolut Azimuth vil saalades aabenbart være Productet, ikke blot af den fra Vinkelmaalingen i det enkelte Punkt hidrørende Feil, men ogsaa af alle de mangfoldige andre, der knytte sig til samtlige Vinkler, gjennem hvilke det er bleven overført fra den Side, hvis Retning mod Meridianen hår været Gjenstand for en directe Bestemmelse, som atter selv er underkastet en Feil, der ligeledes bliver at medregne. Og hvad de relative Positioner angaae, saa er det indlysende, at ogsaa en tilsvarende Ophoben af Feil maa fremståae ved deres Udledelse gjennem mange forskjellige Triangler, idet tillige Triangelsidernes Usik- kerhed uafbrudt voxer, ikke saa meget ved selve Feilen paa den maalte Grundlinie, som ved Maalets. Overførelse gjennem en ofte meget lang Række af Triangler. Men uagtet det som Følge heraf maa erkjendes, at sandsynlige Feil paa 1 å 2 Se- cunder ved Azimutherne, paa 777979 ved Sidelængderne, og paa et Par Fod ved de relative Positioner, ere langt hyppigere end de ved Regelens Udledelse betragtede, saa hviler den berørte Indvending dog kun paa en let efterviselig Misforstaaelse af Beregningernes rette Betydning. Det maa nemlig ikke over- sees, at Punkternes geodætiske Positioner ikke blot have til Formaal at angive deres absolute Plads paa Klodens Overflade, men tillige, og fremfor Alt, deres relative Beliggenhed indbyr- des, og denne sidste da ogsaa med hele den Skarphed, som å 17 240 Iagttagelserne tilstede. Ligesom nu hver Triangel for sig be- tragtet, med Hensyn til dens Form, er fuldkommen bestemt ved dens Vinkler alene, såaledes maa ogsaa den Fordring fasthol- des, at Skarpheden i Positionernes Bestemmelse bliver tilstræk- kelig for Gjengivelsen af denne Form med en Nøiagtighed, der er fuldkommen uafhængig af den fra Maalets Overførelse og fra Orienteringen af Siderne hidrørende " Usikkerhed i Trianglens Størrelse og Beliggenhed mod andre Punkter paa Klodens Over- flade... Gauss har ogsaa fremsat denne Fordring paa en anden og ret heldig Maade ved at udtale, at Beregningens Resultater stedse bør angives saaledes, at de omvendt kunne benyttes til at reproducere selve lIagttagelserne med den for disse givne Nøiagtighed. 2 4. Naar det først er blevet afgjort, hvorledes de forskjellige Størrelser skulle angives, såa vil da ogsaa derved være bestemt, med hvilken Skarphed Beregningen i det Hele bør gjennem- føres. Det Spørgsmaal, som maa tillægges størst Vægt, angaaer Valget af passende Logarithmetavler. Til Afstande paa 100000 indtil 200000 Fod svare Brededifferentser, der i det Høieste kunne stige til 2000 Secunder, men som oftest ville være langt under "denne Grændse. Uagtet Længdedifferentserne nu vel kunne omfatte et noget større Antal af Secunder, saa fremgaaer det dog allerede heraf, at Tavler med 7, Decimalziffre under alle Omstændigheder maa ansees tilstrækkelige ved Beregningens numeriske Udførelse, forudsat naturligviis, at Formlerne ere dan- nede paa en hensigtsmæssig Maade. Den simple Bemærkning, at allerede den sandsynlige Feil paa Afstanden, der, udtrykt ved sit Forhold til den paagjældende Størrelse, stedse kun er en Deel af den tilsvarende Feil paa Brede- og Længde-Differentsen, maa kunne anslaaes til 773799; medens Eenheden i Logarith- mens 7de Decimalziffer svarer til zz74øgg af den ved Logarith- men bestemte Størrelse, turde maaskee allerklarest vise de syv- ziffrede Tavlers fuldkomne Tilstrækkelighed, hvilken det saa 241 meget mere er nødvendigt stærkt at fremhæve, som der netop med Hensyn til-dette Punkt hersker en ikke ringe Usikkerhed hos Geodæterne. Det er nemlig ingenlunde sjeldent i geodæ- tiske Arbeider at finde otteziffrede, eller vel endog fleerziffrede Logarithmer anvendte, og selv Forfattere som Bessel have brugt en saadan Fremgangsmaade, som det blandt andet kan sees af det berømte Værk »Die Gradmessung in Ostpreussen«, hvor samtlige Triangler ére beregnede med otteziffrede Logarithmer, tagne ud af tiziffrede Tavler. g 5. Det staaer endnu tilbage at undersøge hvilke Størrelser der kunne bortkastes ved Problemets mathematiske Behandling, og det bliver derfor nødvendigt noget nærmere at betragte Størrel- sernes Henførelse til forskjellige Ordener og disses omtrentlige Bestemmelse. Da Triangelsidernes Længde næsten stedse vil ligge mellem 100000 og 200000 Fod, og som oftest langt nær- mere ved den første end véd den sidste af disse Grændser, såa vil en Sides Forhold til en af Klodens Axer, eller til en anden Linie af samme Klasse, gjennemsnitsviis kunne anslaaes til 47 eller 717, altsaa netop til samme Størrelse som Qvadratet af Klodens Excentricitet. Men uagtet man saaledes vel med nogen Ret kunde betragte +27 som det almindelige Maal for en Stør- relse af iste Orden, saa foretrække vi dog til ydermere Sikker- hed at sætte dette endeel større, eller = 417, hvorved da op- naaes, at Værdien kun i ganske enkelte Tilfælde, og da neppe betydeligt, vil kunne overskrides. Størrelser af 2den, S3die, eller n'e Orden blive som Følge heraf angivne ved: FE (7) eller 0) ligesom Forholdet mellem en Størrelse af n'te og en Størrelse af iste Orden almindeligt vil være udtrykt ved (7) Ligeoverfor Sidelængder, eller for Brede- og Længde- Differentser, der alle ere af iste Orden, maae. derfor Størrelser af dte Orden stedse betragtes som fuldkomment forsvindende, da Forholdet her bliver ggggggg > altsaa flere Hundrede Gange mindre end de tilsvarende sandsynlige Feil. Mere tvivlsomt stiller Sagen sig med Hensyn til Størrelser af 4de Orden, hvor Forholdet i Regelen kun er lidet mindre end selve Feilene. Gauss, der vistnok driver Skarpheden til de yderste Grændser, bortkaster i Formlerne alle Størrelser af dte og høiere Ordener, men bevarer til Gjengjæld alle Led af 4de Orden. Rigtigst turde det vel være ved Størrelser af 4de Orden, hver Gang at gjøre Spørgsmaalet afhængigt af en nærmere Undersøgelse, thi det maa jo' vel erindres, at de ovenfor fastsatte Maal kun give en almindelig Veiledning for Bedømmelsen, og at det meget ofte vil findes, at enkelte Led af en vis Orden have Coefficien- ter, der ere saa smaae, at Størrelserne selv synke dybt ned under det' almindelige Overslag. Da Azimutherne kun skulle angives med en Nøiagtighed, der er 100 Gange mindre end den, som fordres ved Brede- og Længde-Differentserne, maa naturligviis Alt, hvad der foran er sagt om Størrelser af dte og 4de Orden, ved Azimuthernes Bestemmelse finde Anvendelse påa Størrelser af respective 4de og 3ådie Orden. Besynderligt nok synes denne Forskjel slet ikke at være blevet bemærket af Gauss, som paa flere Steder angiver Åzimutherne med 4 Decimaler. g 6. Den Begrændsning, der er givet Problemet i Slutningen af foregaaende Paragraph, vil paa mangfoldige Maader kunne be- nyttes til at fjerne Vanskelighederne ved den foreliggende Op- gaves Behandling, men forinden vi gaae over til at vise nogle af de Anvendelser, der først og naturligst frembyde sig, skulle vi her samlet give en Udsigt over de vigtigste i det Følgende forekommende Betegnelser: Sphæroidens store og lille Halvaxe fremstilles ved a og 6, Excen- age [DANS tricitetens Qvadrat, eller Størrelsen: 1 — (2) …Vved e2. 243 4 er Breden for det vilkaarligt valgte Udgangspunkt: A, og.z er Azimuthet for det gjennem Å lagte verticale Snit, der tillige imdeholder Punktet B. Azimuthet forudsættes stedse regnet fra Syd gjennem Vest, Horizonten rundt. K betegner Afstanden eller Længden af den elliptiske Bue mellem Punkterne Å og B. 0 er Punkternes Længdedifferents og regnes positiv, naar B ligger Vest for A, hvorhos det tillige stedse forudsættes, naar ikke Andet udtrykkeligt siges, at Breden og Længden angives i Buelængde paa Cirkelen, hvis Radius er Een- heden. N er Udgangspunktets Normal, begrændset af Polaraxen, RB Krumningsradius for det ved Azimuthet z bestemte Ver- ticalsnit, og // Meridianens Krumningsradius, begge for Punktet Å. De samme Bogstaver med et tilføjet Mærke ved Foden skulle bruges til at betegne de samme Størrelser bestemte for Punktet B. 4, er saaledes dette Punkts Brede, og 2, er Azimuthet for et Verticalsnit gjennem B, der inde- holder Punktet ÅA, men som ikke falder sammen med det tidligere betragtede, da Normalerne i Å og B ikke almindeligt kunne skjære hinanden. 9, er = —9Q. Be- tydningen af N,, BB, og M, er ingen Tvivl underkastet. AÅ er endelig Brededifferentsen mellem Å og B, eller Stør- relsen 4Z,—4. Den er positiv, naar B ligger nordligere end Å. Alle øvrige Betegnelser. skulle forklares ved deres Indførelse i Behandlingen. Sale I en Cirkel med r til Radius udtrykkes Forbindelsen mel- lem Buen s og Chorden c, overeensstemmende med den be- kjendte Rækkeudvikling for arc.sæn, paa følgende Maade: es aner rr rigere SAGDE AO 244 men forudsættes e i Forhold til r at være af Iiste Orden, bliver 3die Led allerede en Størrelse af dte Orden, og Formlen redu- ceres saaledes i Geodæsien til: For at give en klar Forestilling om den fuldstændige Nøi- agtighed, der i praktisk Henseende kan tillægges dette Udtryk, skulle vi blot bemærke, at selv for Afstande af mere end 200000 Fod bliver det Bortkastede mindre end Tusindedelen af en Decimallinie. Til samme Chorde c svarer i Cirkelen med Radius r, en Bue s,, som bestemmes ved: 3 s=C + = = g Naar 7, kun er lidet forskjellig fra » bliver w i Udtrykket for Krumningerne: 1 1 — = — (1+a) my æ en lille Størrelse, som vi her forudsætte at være af Iste, eller af højere Orden. Man faaer da stedse: er Men 5 SETS ESKE go Æ (OSTE ASLE RER ce. "3 (2) Selv naar mø er af iste Orden bliver Differentsen saaledes kun en Størrelse af 4de Orden. Under lagttagelse af den ved nærværende Undersøgelse givne Begrændsning forsvinder den derimod fuldstændigt, og man faaer: s, =s, naar w bliver af 2den eller af højere Orden. 2 8. Vi skulle nu kaste et Blik paa den sphæroidiske Jordover- flades Krumningsforhold. Som bekjendt har man: eN 9 2-53 ; ci] 62 Sim SA 21 ske an SEAL REE (3) 1 ez 1 og tillige: == N! + TER" cos?zcos?4) . . (4) 245 Af (4) sees umiddelbart, at Krumningen i ethvert Punkt erholder et relativt Minimum for cosz = 0, det vil sige for det perpendiculært paa Meridianen førte Snit, hvor Krumningsradien falder sammen med Normalen. Naar Snittet, ved at dreies mod Nord eller mod Syd, fjerner sig mere og mere fra denne Retning, vil Krumningen uafladeligt voxe indtil den opnaaer sit relative Maximum for cos?z=1, eller i selve Meridiansnittet, , 1 1 e?cos?4 1 /1—e?sin?4 ByoK: R = x(1+ REE eE | 4 1—e? ) —e? sin? 4)? eller = — = æs G MR SERENE EEN Ai g (5) Sammenlignes de til ligestore Chorder svarende Buelængder paåa samtlige Krumningscirkler i et givet Punkt, saa vil i (2) den største Værdie for w aabenbart svare til Forskjellen mellem e? cos? Å 1—6 Saavel denne Værdie, som selve de ved (3) og (5) bestemte Krumningens Maximum og Minimum, og følgelig blive = relative Minimal- og Maximal-Værdier, opnaae deres absolute Maxima ved Æqyvator, hvor 4 =0 giver: 1 1 i 1 1 ez EET es SE DE Bevæger man sig fra Æqvator mod Polerne aftage stadigt baade mindste og største Krumning, men den sidste dog langt hur- tigere end den første, saaledes at Forskjellen, eller Maalet for samme: wø, uafbrudt bliver mindre og mindre indtil den fuld- Så , : i I 1 r— stændigt forsvinder i Polerne, hvor Fa bt ag Vi—e?. Den største Krumning, der overhovedet kan forekomme paa Jordoverfladen, findes altsaa i Æqvator, hvor Meridiansnittet, naar Led af højere Ordener forbigaaes, giver (1 + e2), Ble, md ABE og den mindste ved Polerne, hvor et hvilketsomhelst Snit har É I Krumningen: mil For alle Klodens Krumningscirkler vil saaledes Forskjellen mellem de til samme Chorde svarende (80) mrs (sm Buelængder ikkun være en Størrelse af 4de Orden, der neppe kan tillægges praktisk Betydning. Henføres nemlig samtlige Buer til Æqvator, eller til Cirkelen med Radius a, saa vil den numeriske Værdie af w, der selv bevæger sig mellem Grænd- hvilket É i il serne: — de? og +e?, aldrig kunne overstige: 750” (& I å atter, for FE TUN EEG 100? Det bør imid- (67 — 18000000" lertid bemærkes, at w gjennemløber alle Værdier fra 0 til 5 naar Snittets Azimuth i eet og samme Punkt af Æqvator be- væger sig gjennem 90?, og det er saaledes langt mere Forskjel i Åzimuth end Forskjel i Brede, der frembringer større Foran- dringer af Krumningen. Bevæger man sig i et givet Verticalsnit gjennem Åfstande af 1ste Orden vil Krumningen endogsaa variere saa langsomt, at w synker ned til en -Størrelse af Zden Orden; men for nærmere at kunne belyse dette i flere Henseender mærkelige Forhold bliver det nødvendigt at udvikle det alminde- lige Udtryk for Krumningsradien i et hvilketsomhelst Punkt af et saadant Snit. 29: Lad £? betegne Excentricitetens Qvadrat i den Ellipse, der fremstaaer ved at skjære Sphæroiden med en i Punktet A ved Azimuthet z fastlagt Verticalplan, og lad endvidere / og Z, be- tegne de Vinkler, som Snittets Normaler, respective for Udgangs- punktet og for Endepunktet af Buen &$, frembringe ved deres Skjæringer med Ellipsens store Axe. Ifølge de bekjendte Udtryk for Ellipsens Krumningsradier vil man da have: EG (158 sin?/)? FEER AE FG hvor a, betegner Ellipsens store Halvaxe. Naar B, er Krum- ningsradien for Endepunktet af Buen $£, faaes ligeledes: 1 1 ([—&? sin2/,)? TEGDER 2 I—s? i SE, "all rod (ET) ink Frisk Bree JN og beholdes af Rækkeudviklingen kun Leddet af laveste Orden: 2 i F= R('—et(intt,— sin?) = Ty (1—tetsin(l, +Osin(t,—0)) eller med lige Nøiagtighed, idet $ forudsættes at være en Stør- relse af iste Orden: lse el BER ER hvor øverste Tegn svarer til Z, >Z, nederste til 2, eller mindre end 2, af den sandsyn- lige Feil for K. 257 Det indsees let, at man i Ligning (13) kan ombytte K, og K med L, og L, naar man blot tillige sætter [M] istedetfor [2]. Man har derfor ogsaa: De =4/N—1) (7), eller naar atter ZZ sættes for [M] og Værdien af: 1— w= e? cos?4, indføres: 2 me) Fi GIGOSSA RG so (15) Om denne Differents gjælder derfor Alt, hvad der ovenfor er e? L,—I=( anført om K,—K, og man kommer saaledes til det mærkelige Resultat, at den sphæriske Beregning af 9,, 2, og 4, kan foretages med fuldkommen tilstrækkelig Nøiagtighed ved Hjælp af de umiddelbart givne Størrelser 4, 2 og K, idet man da tillige har: 0 = 0, 2, Zed B=FLS-= NAS For & kan, falze 2 10, indtil Led af ådie Orden incl. sæt- tes: — ip k- sin; men betegnes Kuglens Pol med P, vil 1 den sphæriske Triangel P,B,4A give Ligningen: ke 2) sin z, N ) coså" Indtil 3die Orden incl. har man følgelig ogsaa: o=lw.0coså =4(4—4,)c0oså ...... (16) For L haves ligeledes indtil 4de Orden incl. den bekjendte Ligning: sine, = — sin fe EET OS PA NOA "MANOR Ba SØ idet M,, betegner Meridianens Krumningsradius for Middelbreden dÅ Ååm=-4 + DJ Men (17) kan ogsaa skrives: L= My4(1+% 7 2200524), makroer ste mrsgdk (18) 258 i hvor det sidste Led ganske maa sættes i Klasse med Størrel- serne: K,—K og L,—L. Man har derfor stedse med til- strækkelig Nøiagtighed : L IN: og den definitive Løsning af Problemet gives da ved følgende Ligninger: 2, =22—4(4—4,)0c0os4 Puissant har ved Benyttelsen af den samme Kugle erholdt fuldkomment lignende Resultater, men han fælder en urigtig Dom om Formlernes Nøiagtighed, naar han antager, at denne kun gaaer indtil Leddene af 3die Orden incl. Den directe Sam- menligning mellem Kuglen og Sphæroiden er nemlig hos denne Forfatter støttet paa et svævende og utilfredsstillende Raisonne- ment, der kun gjør Formlernes Rigtighed plausibel, hvorimod det egentlige Beviis er søgt gjennem en Rækkeudvikling indtil 3ådie Ordens Leddene, som da vises at falde sammen med den tilsvarende Rækkeudvikling for den strænge sphæroidisk-trigono- metriske Løsning Den her givne Udvikling godtgjør imidlertid, at Nøiagtigheden gaaer endeel videre, idet man selv af 4de Or- dens Leddene kun bortkaster nogle ganske enkelte, der i prak- tik Henseende ere uden al Betydning, medens de væsentligere Led af denne Orden ligge skjulte i selve den sphæriske Bereg- ning af Størrelserne. Den af Gauss givne Løsning driver der- imod Nøiagtigheden endnu yderligere, ved uden Undtagelse at bevare alle Led af 4de Orden, men lægger man overhovedet Vægt paa en saadan Skarphed, der kun synes at have en vis theoretisk Interesse, saa vil den ogsaa med største Lethed kunne erholdes ved i (19) at indføre de dertil sigtende Ændringer, som vi nu gaae over til at udvikle. 2 14. -I Analogie med Betegnelserne 4, og åd, ville vi ogsaa indføre en særlig Betegnelse for Azimuthernes Differents, eller rettere for Størrelsen: 2 + 180" —2,, som vi sætte =£,, idet vi tillige i det Følgende udtrykkeligt fastholde, at 4,, 0, og C2 vedblivende skulle angive de i foregaaende 2 anvendte approxi- mative Værdier, der fremkomme ved Udførelsen af den sphæriske Beregning med Størrelserne 2, z og K som givne. For at be- stemme de Correctioner, som svare til Ombytningen af K med K,, kan man for et Øieblik tænke sig enhver af de tre Iste Ordens Størrelser: 4,, 0, og £, udviklet i Række efter stigende Potentser af K. Det er da klart, at disse Størrelsers corrigerede Værdier fremstilles ved de samme Rækker, naar man overalt sætter K, for K, men da Forskjellen mellen Ky og -K er af 4de Orden, er det endvidere klart, at man kun be- høver at foretage Ombytningen i Rækkernes iste Led, medens det er ligegyldigt om man i de paafølgende sætter K eller K,, eftersom den heraf flydende Forandring kun er af 5te eller af højere Orden. Sætter man nu i samtlige Rækker: K,, K,K, K,K? og K,K? istedetfor respective: K, K?, K3 og K?, saa er det indlysende, at de corrigerede Værdier i denne Form kunne frembringes ved en simpel Multiplication med Forholdet: fe K ; 2 eller, ifølge (14), med Størrelsen: 1—+ 1e? (3) cos? cos?z. Denne Factor kan skrives noget simplere, naar det bemærkes, at den sphæriske Triangel P, B, Å giver Ligningen: ” sin (1+4, RE) — sin Å cos 72 -— COS Å sin 2 COSZ, hvoraf, naar kun Led af Iste Orden bevares: K de = Nee, K ; ; altsaa: > =l1 + 164? cos? 4. K 260 i Indtil 4 Ordens Leddene incl. erholdes da følgende strengt nøjagtige Ligninger: 0 = 0,(I +2e? 45 cos? 4) L,= N4d,(1—+ 6? 42 cos? 4) 2 == 27 1800—6, (1 + 16? 42 cos?2)—d. Den anden af disse giver nu atter i Henhold til (15) L=NA, (1+1e? 42 cos? 2) er (32) L,cos? 4 N eller udviklet, idet man for L, med Bevarelse af samme Nøi- agtighed kan indføre Værdien N4,, ' BE NA SM, SÅ oser IO (20) Begge Rettelser compensere saaledes fuldstændigt” hinanden, og man kommer da til det høist mærkelige Resultat, at den umiddelbart paa Kuglen ved Hjælp af K beregnede Parallel- afstand er indtil Led af 4de Orden incl. nøiagtigt sammenfal- dende med den tilsvarende påa Sphæroiden. Af (20) i Forbindelse med (18) bestemmes nu endeligt 4 ved Ligningen: 4 =49 37 (I —4et 43 c0s 21) NØRRE la (21) m idet vi uden at formindske Noiagtigheden paa høire Side have ombyttet 4 med 4,. i Vil man ogsaa for Azimuthet bevare alle Leddene af åde Orden, hvad der aabenbart kun kan have en reen theoretisk Interesse, såa behøves hertil en Udvikling af d med en indtil denne Grændse gaaende Nøiagtighed. Men Ligningen (10) giver K : ved Indførelse af Værdien ——— for å: 2/R, |] o=—idwsinz læ — wcosz | 2 1 [24] 14? hvor Klammerstørrelsen kun behøver at udvikles indtil Led af 2den Orden incl. Man kan saaledes ombytte ZR med [Ry] il 1 RE, FN +e?cos?4,cos?z,), og for w indføre den tidligere 261 É K fundne Værdie: e?4cosA cos4,—e? Hp COSACOSÅ C0os2,. Åltsaa: 1 K K Kj d=—lwsing le == C0s?4, G0os?z, —e?== cosSACcCOSÅ, CcCos?z ' 2Y 1 ING N,; 1 1 N, 1 (7 men da her atter cosA kan ombyttes med cos4, erholdes: Kje.: o=— iw TALERE For at bevare Leddene af 4de Orden maa i dette Udtryk p FR bestemmes nøjagtigt indtil 3die Orden incl. og Factoren : N sing, 1 indtil Zden Orden incl. Den sphæriske Triangel P, B, A giver imidlertid: Ø re sing sing = sin (72) MES DR ) som ogsaa med en Nøiagtighed indtil Led af Zden Orden incl. kan skrives: sine = sin (y) lg 5 N) cos 4; hvoraf følger, at man ved at betragte B som Udgangspunkt og benytte Kuglen med Radius N, paa lignende Maade vil have: ; WERE smz, p sin (— 01=sin(y-) SUL eller indtil Led af 2den Orden incl.: 9 = — By ere padde INGE COSTA trykket: w=4— 4, er fuldkomment skarpt indtil Led af Sdie Orden incl., fåaer man da endelig: 0 = bw.0coså =1(4—49)0coså ....æ. (22) Men denne Værdie er identisk med den tidligere i (19) anvendte, og der fremkommer saaledes paany et meget mær- keligt Resultat med Hensyn til disse Formlers Nøiagtighed, der viser sig at være langt større end det ved deres Udvikling for- udsattes. 2 15. For at give en samlet Udsigt over den hele Regning, som fordres ved Problemets fuldstændige Løsning med Bevarelse je samtlige Led af 4de Orden, skulle vi her nedskrive alle Form- 262 lerne, idet vi medtage de bekjendte sphæriske saaledes omdan- nede, som Gauss har fremstillet dem i »Untersuchungen uber Gegenstånde der håheren Geodaesie« p. 31-32. Af de givne: AX 2 og K i Forbindelse med Udgangspunk- tets Normal N bestemmes først: == sg ÆT C0s2; Dr SS ERR: (23) og dernæst s ved: logs == log sotkerr=kCsgså sn urne rele (24) idet man her med g betegner Buclængden for eet. Secund i Cirkelen med Eenheden til Kadius, eller Størrelsen 78000 ” og med e det constante Product, der fremstaaer ved at multiplicere de briggiske Logarithmers Modulus med %'s Q0- Man søger nu 0, 08 fo ved Hjælp af Ligningerne: v ORE 0 cos(A—Ss)” og bestemmer endelig Størrelserne d,, æt, 0 08 T ved: ==? tang(1— SS) 2.244" (25) log 9, —= log 6, — 2 059 sg — 4 Cl, to logt = logtg —0rr —4ctytg kg log oc = log(d evt) —orr — 3 05980 — 3Cto to SER] log 7 = log(ggvs9) + berr— 668959 hvoraf 6, 42 08 £e erholdes udtrykte i Secunder, idet man tillige har Ligningerne: SE Sr ZA & 59 Ifølge de i sidste 2 udviklede Formler har man da endelig: N É a=4m "| — 19? e? 43 cos 24) g =0, (1 + 49? e? 43 C0S? 4) 2,727 1800—6,(1 +30" e? 4% cos? 4)—1gQ(4— 49) C0S 4 (28) hvor 4, 09 og 2, — (2 + 180?) ligeledes forudsættes angivne i Secunder. — 263 Det Eiendommelige ved den her anførte sphæriske Løsning, der giver en i høj Grad simpel Regning, fremtræder især ved Formlerne (24) og (26), hvor de søgte Logarithmer bestemmes af tidligere fundne ved en Tilføjelse af forholdsviis ubetydelige Correctioner. Skulle disse strax fremtræde som Eenheder af Logarithmernes 7de Decimal, maa man addere Tallet 7 til Lo- garithmen af c, eller sætte: log c = 4,92975 (— 10) idet Rettelserne bestemmes med mere end tilstrækkelig Nøiag- tighed ved Anvendelsen af femziffrede Logarithmer. I Formlerne (28) vil man naturligviis ved Regningens Udførelse anvende Logarithmerne af de tvende Factorer : mee cos24) og ([+ 19? e? 43 cos? 4), hvilke frem- stilles ved: log > —3ce? 43 cos24 og +2CE? A2 c0s? 4. g 16. Gauss har, til nærmere Belysning af selve den numeriske Regning, udførligt gjennemgaaet denne i et særligt valgt Til- fælde, hvor Forholdene fremtræde saa ugunstige som muligt, idet han blandt alle den hannoveranske Gradmaalings Triangel- sider har udsøgt den allerstørste, hvis Udstrækning, påa Grund af ganske ejendommelige Localiteter, langt overskrider de sæd- vanlige Grændser. Det er Fastlæggelsen af Punktet Inselsberg ved et directe Sigte fra det mere end 14 Mile bortfjernede Brocken, der gjøres til Gjenstand for Beregningen, som vi til Sammenligning. nu ogsaa skulle udføre ved Hjælp af Formlerne (23) til (28). De givne Størrelser, hvorved Længde-Eenheden er den saakaldte gaussi'ske Meter, ere følgende: 1=517948'1",9294; 2=5742'21",7699; log K=5,0251757, 1 og man har tillige: log ON — 8,5089219. 264 e Heraf findes først ved Hjælp af (23): log r = 3,5340976 log cos 2 = 9,9978427 ; log sin z = 8,9974946 log s, — 3,5319403; logu — 2,58315922 og dernæst ifølge (24): log err =1,99795; err — 99,529 loges, 59 = 1,99363; CS450— 98,544 4åerr—4Ccs989= + 4. log s= 3,5319407; s= — 3403”,6172 ; altsaa: 1. — s = 50? 51/18” 3122 log cos (1—s) = 9,8002248 ; log tang (4 — s) = 0,0893860. Ligningerne (25) give nu: log 6, = 2,7313674; log æt, = 2,6209782 og ligeledes faaer man: log(d ovs,) = 0,4480774; log (4 Qvæ,) = 9,5371153, idet man tillige har: log Ctqtq— 0,17171; ct, i, — 1,485. De logarithmiske Correctioner, der indtræde i Ligniugerne (26), findes nu at være respective: —203; —205; —400; —94. Hvoraf da endelig ifølge (26): log 6,— 2,7313471 ; log t —= 2,6209577 log oc = 9,5370733; log z= 0,4480680. Uagtet det for Bestemmelsen af de endelige Værdier er over- flødigt, skulle vi dog allerede her opslaae samtlige Størrelser og saaledes Skridt for Skridt følge den ved (27) og (28) angivne Vei, der fuldstændigt oplyser Betydningen af de successive Rettelser. Man erholder saaledes: o— + 0”,3444; gt = + 417",78971; r= —+ 2"80587. Altsaa: 6, = + 538”,7001 då g= —3403",9616 Ce = + 420",5956; 265 - men ifølge (28) blive disse Størrelser at multiplicere med Fac- torer, hvis Logarithmer ere respective: = log 7 —ice" 43 cos24 og 2ce? 43 c0os? 2, og i nærværende Tilfælde haves: — å ce? 43 cos 24 == 0,00000002 + 2 ce? 43 cos? 1 = 0,00000005. Den første Correction falder saaledes ganske bort, den sidste, der netop overstiger Halvdelen af en Eenhed i syvende Decimal, vil derimod forøge det sidste Ziffer i logø, og log? med en Eenhed, medens det aabenbart er overflødigt at foretage denne å 1 Forandring i logt. Då man endvidere har log OM, =— 8,5100716, mn altsaa : log 7 =— 0,0011497, bliver m Ni tske: log 9 = 2,7313472; log 4, z7 == 3,5331344 2 M, og den corrigerede Værdie for t= + 417”,78981 og for £, = + 420”,5957. Altsaa: 4 = — 3412" ,9850 ) 0 =—+ 538”,7002 2, == 185? 42'21” 7699 — 420”,5957 + 0”,0073 — 185?35'21”,1815 idet man tillige har: 1(4—4,) == — 475117 og log (40(4—4,) 6 cos 4) = 7,86253. Gauss finder: Å = — 341%" ,9850 . 0 = + 538”,7002 24 —= 185735721”,1815 eller identisk de samme Værdier, hvilket, hvad 4 angaaer, kun kan være et tilfældigt Sammentræf, da syvziffrede Logarithmer ikke ved denne Størrelse kunne bestemme Eenheder af sidste Orden. Bol Uagtet den ovenfor meddeelte Løsning vistnok maa erkjen- des at være simpel, saa er den dog langtfra at være den sim- 266 pleste, som Problemet efter sin Natur kan tilstede. Ligesom man nemlig i det Foregaaende, ved en skarpere Opfattelse af Spørgsmaalet, har kunnet føre Opgaven tilbage fra en sphæroi- disk til en sædvanlig sphærisk trigonometrisk, saaledes vil man ogsaa let ved en fortsat Overveielse bringes til at indsee, at selve den sphæriske Trigonometrie ingenlunde er at betragte som uundværlig, da de givne sphæroidiske Forhold, naar det rette Synspunkt fastholdes og alt Uvedkommende fjernes; ere saa elementære, at de væsentligste Forbindelser mellem Proble- mets forskjellige Størrelser lade sig behandle ved de første plan trigonometriske Sætninger, der udtrykke Relationerne mellem Hypothenusen og Catheterne i en retvinklet Triangel. Det er dette, som vi endnu til Slutning med faa Ord skulle oplyse. For at angive den relative Beliggenhed af Punktet B mod Punktet A, er det naturligst at gjøre Brug af et sædvanligt ret- vinklet Coordinatsystem. Lad Tangentplanen i .Å være Systemets Grundplan, og lad Axerne for æ og y være bestemte ved denne Plans Skjæringer med Meridianplanen og med Parallelkredsens Plan, begge for Punktet ÅA, eller med andre Ord, lad xæ-ÅAxen gaae fra Syd mod Nord og y-Åxen fra Øst mod Vest gjennem Udgangspunktet. Systemets tredie Axe er da herved tillige be- stemt som sammenfaldende med Normalen N, og da den tredie Coordinat, som vi betegne med v, for ethvert B ligger under Tangentplanen, ville vi ogsaa regne w positiv nedefter, medens æ skal regnes positiv mod Nord og y mod Vest. Indføres nu Cirkelen med Radins [2] istedetfor den ellip- tiske Bue A4,B, saa vil u, eller Perpendiculæren, der fra B nedfældes paa Tangentplanen, være umiddelbart givet ved: u— 2[R] sin? (2) FE eRA St rn SBe 1 (29) Det Stykke 7 af Buens Tangent, der ligger mellem ÅA og Fod- punktet for uw, er ligeledes bestemt ved: K T=|[R sim Fry) ERE BE SER (30) [ER] [g] 267 hvoraf atter: xx — — Tcos z y= Tsinz. Det er endvidere indlysende, at Punktet æ, y, u har samme Afstand fra den gjennem y-Åxen gaaende Parallelplan for Breden 1, som det i selve Meridianplanen beliggende Punkt æ, u. Be- tegnes denne Afstand med p og bemærkes det, at æ og uw danne respective Vinklerne 4 og 90? + 4 med Polaraxen, eller Per- pendiculæren paa den nævnte Plan, saa .haves følgelig: p= 7 Ccos å — usinå = ——(TcosAcosz+ usinå) . . (31) Men herved er allerede Problemet løst, hvad Bestemmelsen af Brede og Længde angaaer, da man aabenbart tillige har: (I — e2)(N, sin2,— Nsin 4) =p, hvorved Breden er fundet, medens Ligningen: Tsinz =N, coså, sing, eller: sin 9 = ;;———— Se ” N Ny Cc0os 44 dernæst bestemmer Længdedifferentsen 6. Ved at betragte Punktet B som Udgangspunkt vil man endelig ogsaa kunne be- nytte enhver af disse sidste Ligninger til at finde selve Azimu- thet z,. Ligningen for Længdedifferentsen giver saaledes : T, sing, : T sin z nd rr re gs me Sy SET N cos 4 N, cos 4 1 1 altsaa: sing, = STEN 1 1 1 men her synes det dog bedre at gjøre Brug af den sphæriske Triangel, som dannes af Polaraxen i Forbindelse med Linierne FÅ og FB. Denne Triangel, hvor Vinkelen 9 ligger indesluttet mellem Siderne (90— 4) og (90?—(1,—w)), medens de tvende andre Vinkler ere (180%— 2) og (2, —+ d — 1809), giver nemlig umiddelbart : i tang I (2, —2+d) =cot 20 TREE ST É som ved Indførelsen af £, bestemt ved: 2, =2+1809—6, kan omskrives til: sin 1 (1, — w— 4) cos4 (1, —Y—4) tang å ((—-d) = tang 40. ss Naar det bemærkes, at d, w og & ere Størrelser af respective ådie, Zden og iste Orden, vil Rækkeudviklingen med Bevarelse af Led indtil 4de Orden incl. give Ligningen: Lr) sin å (4, +24) lycositangd 4 Be DE 55 === ER EU re SEE ES ERE PE reen 0 cos? (2 €) ing så coså(4,—4) cos?(14, —22)” som atter, da £ og 4, —4 ere Størrelser af iste Orden, kan omskrives til: sin 1(4,— 1) hi cos 2 (1,— 4) eller, da d ifølge (22) indtil Led af 4de Orden incl. er ligestor med: dwdcos 2, tangiC — Id = tang 19 1w.0cos4, sin] (42,— 4) se SSR ATT EAN) S hvilken Ligning, der ganske stemmer med det såakaldte Dalby'ske Theorem, ogsaa er bleven udviklet af Puissant, men af ham kun viist at gjælde indtil Led af 3die Orden incl. Den fuldstændige Løsning af Problemet er saaledes givet ved følgende Formler: (1—e2)(N, små, —Nsin4)=p= —(T coså cosz+usin2).. (32) T sin z sin 4(4,—+4) FN eos cs (54) 2, =2 + 1809—£ af hvilke (32) dog ikke umiddelbart kan anvendes til beqvem Beregning af 4, eller af 4. Derimod er det indlysende, at en overordentlig simpel Løsning af Bredeproblemet vilde fremstaae ved at gjøre Brug af en særegen Tavle, der for Argumentet 4 gav Værdierne af Functionen: P—= (1—e?)(N' sin 2—N, sin 4,), hvor 4, er en vilkaarlig Tavlen begrændsende Udgangsbrede, hvis Normal er N,. Man vilde nemlig stedse kjende den Værdie af P, der svarede til Breden for Punktet ÅA, og naar hertil adderedes p, bestemt ved (31), vilde man da ogsaa umiddelbart og med al ønskelig Skarphed kunne opslaae den tilsvarende Værdie 4,. Skulle Interpolationerne gaae let fra 269 » Haanden, maa denne Hjælpetavle imidlertid give P fra 10 til 10 Secunder, og den bliver saaledes af et ikke ganske ubety- deligt Omfang. I Regelen vil man derfor vistnok ogsaa fore- trække at omdanne (32) ved en Udvikling i Række, ordnet efter stigende Potentser af K, ligesom det overhovedet vel stedse er ved Rækkeudviklingen, at saavel de tidligere, som de i nærvæ- rende Paragraph udledede Formler omdannes til de for Reg- ningen beqvemmeste Former. Men Behandlingen af denne sidste, for den praktiske Anvendelse ingenlunde uvæsentlige Deel af Problemet, hvorved samtlige Størrelsers Logarithmer søges udtrykte paa den simpleste Maade, skulle vi imidlertid forbeholde til en senere Meddelelse, ved hvilken det da ogsaa skal vises, at [Ø] stedse er bestemt ved Ligningen: 7 F (+ jer T sin ZA cos 2). I Mødet var fremlagt: Fra Academte der Wissenschaft i Wren. Sitzungsberichte math. naturw. Classe, Band XXIII, Heft 2, Band XXIV, Heft 1-3, Band XXV, Heft 1-2, Band XXVI, Heft 1, Band XXVII, Heft 1, Band XXVIII, Nr. 1-5. "Wien 1857-58. — phil. histor. Classe, Band XXIII, Heft 1-5, Band XXIV, Heft 1-2, Band XXV, Heft 1-3. Wien 1857-58. Denkschriften mathem. naturw. Classe XII & XIII Band. Wien 1856-57. — phil. bistor. Classe, Band VIIL Wien 1857. Archiv fur Kunde åsterreichischer Geschichts Quellen, Band XVIII, Heft 2. Wien 1857. Fontes Rerum Austriacarum; åsterreichische Geschichts Quellen Band XIV, III Theil, Band XV. 1 Theil. Wien 1857. (3) mu oOo Til hele Åaret henhørende. I Aaret 1858 har Selskabet tabt sit ældste indenlandske Med- lem, Dr. med. Conferentsraad L. S. Vedel-Swmonsen til Elvedgaard i Fyen, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand, en Lærd, som med Hensyn til dansk Historie, især Personalhistorien, har erhvervet sig blivende Fortjenester, og med stor Liberalitet har overgivet sine rige antiqvariske Samlinger til Statens Museer. Af udenlandske Medlemmer have vi at beklage Tabet af Robert Brown Esq. i London, Medlem af Royal Society, og en af de ved det Britiske Museum ansatte Lærde. Han var en af det 19de Aarhundredes største Botanikere, som denne Viden- skab for en stor Deel skylder sin nuværende Udvikling. Sel- skabets Medlem siden 18253. Geheimeraad Johannes Miiller, Professor ved Universitetet i Berlin, hvis anatomisk-physiologiske Arbeider i sin Tid gav hele Physiologien sit-daværende Præg, og hvis Undersøgelser over talrige Dyrformers indre Bygning og Udvikling senere have havt en stor Betydning for Zoologien. Selskabets Medlem siden 1839. Som ændenlandske Medlemmer i den mathematiske Klasse har Selskabet optaget: Professor Dr. phil. C. 4. F. Peters, Directeur for det astro- nomiske Observatorium i Altona, og Dr. phil. H. L. d' Arrest, Professor i Astronomien ved Kjø- benhavns Universitet. ond Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 15 Møder, i hvilket der er holdt 9 Foredrag henhørende til den physiske Afdeling, 4 til den historiske og 3 til den mathematiske Afde- ling. Een Afhandling af en Lærd, der ikke er Medlem af Sel- skabet (/. Thomsen), blev antagen til Indrykkelse i Skrifterne. Selskabet har i Aarets Løb udgivet af sine Skrifter: Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling dte Række 4de Binds 2det Hefte, og Saxonis grammatici Historia Danica recensuit P.E. Miller, absolvit J. M. Velschow, P. I. Det har understøttet Udgivelsen af C. Molbech og N. M. Petersen: Udvalg af hidtil utrykte danske Diplomer og Breve fra det 1l4de, 1låde og 16de Aarhun- drede, Iste Binds 3die Hefte, og Jens Baggesen: Philosophischer Nachlass. Istedetfor Herr Etatsraad F. C. Petersen, der ønskede at udtræde af Kassecommissionen, blev Herr Prof. L. Miller valgt til Medlem af denne Commission. I Aarets Løb er Selskabet traadt i Forbindelse med følgende videnskabelige Instituter: Det astronomiske Observatorium i Altona. Videnskabernes Selskab i Christiania. Die Kaiserl. Konigliche Geographische Gesellschaft i Wien. The Catholic University of Ireland. The Astronomical Society i London. (40) =2 (97 Ordbogs-Commissionen. Commissionen har holdt 25 Møder, hvori Revisionen af Bogstavet U er fremmet til Ordet uvant. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatorium og danske Regester. Af sidstnævnte Værks anden Deels tredie Afdeling, Kong Christian den Fjerdes Begjeringstid, ere 19 Ark (74-92) i Aarets Løb trykte, og i Forening med de i forrige Aar trykte 16 Ark (58-73) i Begyndelsen af 1859 udgivne som tredie Hefte af denne Deel. Den meteorologiske Comitee. I'det magnetisk-meteorologiske Observatorium, der staaer under Comiteens Tilsyn, ere de regelmæssige Iagttagelser fort- satte paa samme Maade som i de tidligere Aar med Unifilar- og Bifilar-Magnetometret, Psychrometret og Indexthermometret. Middeltallet af de Iagttagelser, som ere anstillede med Uni- filarmagnetometret i December, giver Declinationen 159 34/8 Vest. lagttagelserne i botanisk Have ere fortsatte som tidligere, og ilesultaterne af dem meddeelte i de maanedlige Oversigter af Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af de Iagt- tagelser over Vindens Retning og Styrke og over Nedslagets Varighed, som anstilles paa Nyholms Hovedvagt, og Vandets Temperatur paa Trekroners Batteri. Ligeledes ere de timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa Nyholms Hovedvagt. Fra følgende Steder har Comiteen i Aarets Løb modtaget lagttagelser: Frederikshaab, Missionær Barfoed, 1857 Juli 1—1858 Juni 30, Barometret eengang daglig, Thermometret Morgen, Middag og Aften, Vindens Retning, Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. 273 kagen, Fyrmester Meyer, 1857 Decbr. 1—1858 Novbr. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand Kl. 6, 9, 3, 12, 6, 9; Nedslagets Mængde. Snedsted, Præsten N. Hansen, 1857 Januar 1— Decbr. 31, Barometret og Psychrometret Formiddag Kl. 10 og Eftermiddag Kl. 2, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Vedersø, Præsten Plesner, 1858 Jan. 1—Decbr. 31, Baro- meter og Thermometer Kl. 6, 12, 6, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Sylt, Fyrmester Lynge, 1857 Decbr. 1— 1858 Novbr. 307 Barometret, Psychrom., Vindens Retning og Styrke og Luftens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9 og Nedslagets Mængde. Rødding Høiskole, Forstander Høgsbro, 1857 Jan. 1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 7, 12, 2, 10, Nedslagets Mængde. Qvern, Apotheker G. Jensen, 1857 Jan. 1—Debr. 31, Baro- metret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Til- stand Kl. 7, 10, 12792774" 117"Nedslågets' Mængde. Aalborg, Bogbinder Asmussen, 1857 Decbr. 1— 1858 Novbr. 30, Barometret om Middagen, Thermometret Kl. 10, 12, 10; Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. Bandholmsgaard, Skovrider Holten, 1857 Jan. 1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Morgen Middag og Aften; Nedslagets Mængde. Hammershuus, Fyrmester Basch, 1857 Dec. 1—1858 Nov. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9; Nedslagets Mængde. Desuden har Comiteen modtaget Iagttagelser over Træk- fuglenes Ankomst og Løvspringet fra Regimentschirurg Casten- skjold i Nestved, Præsten Plesner i Vedersø, Præsten Hansen i Snedsted, Skovrider Holten paa Bandholmsgaard. 274 Priisafhandlinger. Den philosophiske Klasse. Som Besvarelse af det for Aarene 1857-58 udsatte Priis- spørgsmaal angaaende Forholdet imellem Theosophie og Theo- logie samt Philosophie er der indkommen en i det danske Sprog affattet Afhandling med Motto: »sangvis Martyrum est semen ecclesiæw. Forfatteren synes aldeles at have misforstaaet Spørgsmaalet, idet han hverken har forsøgt en dybere gaaende Udvikling af Begrebet Theosophie, heller ikke har taget Hensyn til Theosophiens vigtigste Repræsentanter, f. Ex. Jacob Bøhme, men kun har dvælet ved nogle nyere Forfattere, som henhøre til en heelt anden Kreds, end Theosophiens, Afhandlingen har derfor ikke kunnet ansees qyvalificeret til at erholde Prisen. Kjøbenhavn, den 8 Januar 1859. Fr. Chr. Sibbern... Orstedt… H. Martensen. Det Classenske Legat. Forfatteren til den vedlagte Besvarelse af den Classenske, i 1856 udsatte, Priisopgave, angaaende Tørvens Fremstilling i en for Forbrug og Transport anvendelig Form, med Motto »still- staaen is achteruitgaaen«, begynder sin Afhandling med en temmelig kort historisk Fremstilling af Tørvens Benyttelse som Brændmaåterial, der ikke indeholder noget væsentligt Nyt. I den derpaa følgende første Afdeling fremstiller Forfatte- ren Tørvens Egenskaber og dens almindelige Behandling. I den anden Afdeling meddeler han de vigtigste Forslag og Patenter, der i det 19de Aarhundrede ere fremkomne i det Øiemed at bringe Tørven i en for Forbrug og Transport mere anvendelig Form. Den tredie Afdeling indeholder de i det 19de Aarhundrede anstillede Forsøg med de rationelle eller forbedrede Behandlings- maader af Tørven og de derved vundne Resultater. 275 Den fjerde Afdeling giver en Sammenstilling af de Resul- tater, til hvilke man er kommen med Hensyn til Tørvens for- bedrede Behandling, hvortil er knyttet en Besvarelse af det Spørgsmaal, hvilken Methode man skulde vælge for at behandle sin Tørv, og i et Tillæg er endnu givet en Beskrivelse af en Tørreovn for Tørv ved Lesjøfors i Sverrig. Med den første Afdeling, Tørvens Egenskaber og dens al- mindelige Behandling, har Comiteen fundet sig mindst tilfreds- stillet, idet Forfatteren deri har taget Hensyn til en Mængde udenlandske Undersøgelser om Tørvens Egenskaber, uden at omtale hvad der er skrevet her i Landet om vore Tørvemoser og den deraf tilvejebragte Tørvs Egenskaber. Forfatteren omtaler kun Holmegaardsmose, som han selv synes at kjende nøiagtigt. Denne Mangel finder sin Forklaring deri, at Forfatteren snart efter at være kommen tilbage fra en Reise i Udlandet, hvor han har samlet den allerstørste Deel af sit Materiale, er indtraadt i en Embedsstilling, som i længere Tid har fordret hans udelte Opmærksomhed. Den anden Afdeling indbefatter en meget fuldstændig Sam- ling af de Forslag, man har gjort til Tørvens Forbedring, og slutter sig saaledes til den tredie, som indeholder den væsent- ligste Deel af Forfatterens Arbeide, nemlig en kritisk Fremstil- ling af de i det 19de Aarhundrede anstillede Forsøg med de forbedrede Behandlingsmaader af Tørven. I denne Deel af Afhandlingen har Forfatteren nedlagt sine omfattende Erfaringer, samlede paa en større Reise i Tydskland, Frankrig og Storbritanien, hvortil han har knyttet hvad han ved et omhyggeligt Studium af udenlandske Skrifter har kunnet til- veiebringe. Efter et aldeles rigtigt Princip behandler han de Metho- der, der fortrinsviis have tiltrukket sig Opmærksomhed, med Udførlighed, navnlig Challetons Slemningsmethode med de af Andre indførte Forbedringer, og de Methoder, ifølge hvilke man presser det allerede i Luften eller ved kunstig Varme tørrede 276 Tørvepulver, hvorved han især fremhæver den Kingsfordske, Ex- terske og Nehseske Methode. Denne Sammenligning er udførlig og bærer Præg af at være gjennemført med Omhyggelighed. Comiteen maa forresten her stole paa Forfatterens Angivelser, da de for en meget stor Deel beroer paa egne, hidtil utrykte Erfarin- ger; men netop dette, at Forfatteren har seet Anvendelsen af de . vigtigste af de i Afhandlingen beskrevne Methoder, giver hans Arbeide et stort Værd, og Comiteen maa desaarsag ubetinget stemme for, at der tilkjendes ham Prisen. Den 8 Januar 1859. G. Forchhammer. E. Scharling. JT. Steenstrup. Ved Sedlens Aabning fandtes Forfatteren at være Polyt. Can- didat Fr. E. Holm, fungerende Bestyrer af den Kongelige Por- cellainfabrik. Forfatteren til Besvarelsen af den anden for det Classenske Legat udsatte Priisopgave, om Midlerne til at give Træet en større Varighed, har saavel med Flid samlet Efterretningerne om de med Hensyn til denne Forøgelse af Træets Varighed af An- dre anstillede Forsøg og disses Resultater, som ogsaa selv fore- taget nogle vel udtænkte Forsøg. Vi finde imidlertid ikke at det samlede Materiale er saa godt gjennemarbeidet og saa kritisk behandlet, som man kunde ønske med Hensyn til Gjen- standens Vanskelighed og Vigtighed, og kunne derfor ikke fore- slaae Afhandlingen til Priisbelønning, men da den røber For- fatterens Flid og Kundskaber tillade vi os at indstille, at der tilkjendes ham en Sum af 100 Kd. som en Opmuntring til en videre Bearbeidelse af denne Gjenstand, hvortil vi antage at han er vel skikket naar der gives ham længere Tid til Gjennemar- beidelse af Stoffet. - Den 20 Januar 1859. G. Forchhammer. E. Scharling. IJ. Steenstrup Efterat Forfatterens Samtykke til Sedlens Aabning var erhvervet, fandtes at Forfatteren er Forstcandidat og Cand. phil. Chr. Liitken. Priisopgzaver. Den mathematiske Klasse. Efterat Argelanders Zoneobservationer af sydlige Stjerner nylig ved Oeltzen ere blevne saaledes reducerede (Wiener- Academiets Skrifter), at en tilnærmet Sammenligning med La- landes Stjernepladser efter Barw/y's Reduction lader sig gjennem- føre uden altfor stor Vidtløftighed, opdager man let en ikke ubetydelig Mængde Forskjelligheder. Disse antages, for en om end ringe Deel, at kunne levere værdifulde Bidrag til vor Kundskab om Stjernernes Egenbevægelser. Selskabet ønsker, at alle disse Tilfælde, forsaavidt Forskjellen overskrider visse i Forveien fastsatte Grændser, underkastes en kritisk Revision og, om fornødent, opklares ved Gjenobservation, det være sig ved mikrometrisk Sammenligning med velbestemte Stjerner i Nær- heden, eller ved direkte Meridianobservationer. Om hine Grændser skal der her ikke Noget bestemmes, men kun exem- pelviis bemærkes, at det vilde synes passende at vælge halv- andet Tidssecund for Rectascensionen og 30 Buesecunder for Declinationen. Den physiske Klasse. Flere nyere Forsøg synes at tale for, at Blodlegemer og andre Smaadele kunne gjennem Sliimhindernes Vægge optages i Karrene, og Selskabet ønsker derfor Oplysning om, hvorvidt og paa hvilken Maade de forskjellige Sliimhinders Bygning til- lader en saadan Gjennemgang og Optagelse i Karrene. Den philosophiske Klasse. Selskabet finder sig foranlediget til paany at udsætte det Spørgsmaal : 278 Der ønskes en Bestemmelse og Udvikling af Begrebet Theosophie og dens Forhold til Theologie og til Philosophie. Den historiske Klasse. Endskjøndt et nøjere Kjendskab til en Stats Finantsforfat- ning er uundværligt ved Bedømmelsen af denne Stats Kræfter og Hjælpemidler og dens hele indre Tilstand overhovedet, saa viste dog vore ældre Historieforskere denne Side af vor Fædre- nestats Forfatning i Middelalderen kun liden Opmærksomhed, og deres Forestillinger derom ere som oftest vildfarende. Dette er vel nu almindeligen erkjendt, og de Forestillinger, man nu danner sig om den danske Stats finantielle Forhold i biin Tids- alder turde vel i Hovedsagen være rigtige, men en nøiagtig Undersøgelse om disse Forhold, grundet paa et kritisk Studium af Kildeskrifterne, savnes endnu. De undergik naturligviis i Tidernes Løb mange Forandringer, der stode i Forbindelse med Forandringerne i den hele Statsstyrelses Form. Videnskabernes Selskab ønsker at henlede Historieforsker- nes Opmærksomhed paa denne Gjenstand, og fremsætter derfor som Priisopgave: En paa nøiagtigt og kritisk Studium af Kildeskrifterne grundet Undersøgelse om den danske Krones Indtægter i Middelalderen, og de Kilder, hvoraf de fløde, samt om de Udgifter, som skulde dækkes ved disse Indtægter, med An- givelse af de Forandringer, der foregik i Tidernes Løb i disse Henseender, tildeels som Følge af Forandringer i Statsstyrelsens Form. Det Thottske Legat. Selskabet udsætter igjen følgende Priisopgave, som blev udsat i Aaret 1853, men hidtil er forbleven ubesvaret : »Iblandt vore vildtvoxende Planter fortjener sikkert Porsen, Myrica Gale, særlig Opmærksomhed, deels ved det stærke Aroma, den indeholder, deels ved den Anvendelse til Ølbryg- 279 ningen, man tidligere har gjort og maaskee endnu gjør deraf, deels ved det voxagtige Stof, som findes deri. Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Ødilr. for en omfattende Undersøgelse af Porsens nærmere Bestanddele, hvor- ved man især ønsker følgende Spørgsmaal afgjort: a) Hvilket Stof eller hvilke Stoffer er det især, der have foranlediget Benyttelsen af Porsen til Ølbrygningen, og hvorvidt maa dens Anvendelse betragtes som farlig? b) I hvilket Forhold staaer denne Plantes Vox til de andre bekjendte Voxarter ? Det Classenske Legat. 1. Erfaringen har allerede godtgjort det videnskabeligt vigtige og practisk nyttige Resultat, som er uddraget af Analy- sen af de forskjellige især dyrkede Planters Aske, og ved mange Chemikeres forenede Arbeider er en Mængde Planter analyseret. Imidlertid er det af stor Interesse at kjende de vigtigste Plan- ters Mineralbestanddele ikke blot i Almindelighed, men ogsaa i deres forskjellige Væxtperioder og i deres Udvikling under for- skjellige climatiske Forhold og forskjellig Beskaffenhed af Jord- bunden. Selskabet. ønsker derfor at fremkalde en Undersøgelse over Hveden med Hensyn til dens uorganiske Bestanddele i for- skjellige Udviklingstider. Opgaven er altsaa at give nøiagtige chemiske Analyser af Hvedeplantens Aske om Foraaret; naar de første nye Blade udvikle sig, dernæst naar Stengelen er skudt, siden i Befrugtningstiden, hvor der ønskes saavel en Analyse af Axet som en af Stengelen og Bladene; naar Sædkornet er udviklet, ligeledes af Axet og af den øvrige Deel af Planten, og naar Hveden er moden. I det sidste Tilfælde maa der leveres en Analyse af Bladene og Straaet, en af Kornet og en af Axet efter at Kornene ere fratagne. Alle disse Hvedeplanter maae være tagne i Danmark af samme Mark og saaledes, at man er sikker paa samme Gjødningstilstand og samme Beskaffenhed af Jordbunden, af 280 hvilken en Prøve (c. 1 Pund) maa indsendes. Vægten af den tørre Plante eller Plantedeel maa angives, og den deraf erholdte hele Askemængde, samt Askens enkelte Bestanddele i Procent af den hele Askemængde. Foruden af Jordbunden maa der indsendes saa rigelige Prøver af de tørrede Plantédele, hvis Aske har været Gjenstand for Analysen, at den kan gjentages, hvis man finder det fornødent. Priisbelønningen for en tilfredsstillende Besvarelse af denne Opgave er 200 Rdlr. 2. Da man endnu kun har gjenfundet enkelte af Alkohol- basernes Forbindelser i Naturen, saasom Propylamin eller det dermed isomere Trimethylamin i Chenopodium vulvaria, i Silde- lage etc., medens der neppe kan være Tvivl om, at flere af disse Forbindelser forekomme i Planter eller Dyr, og Kund- skaben herom i theoretisk og practisk Henseende kan blive af stor Vigtighed, saa udsætter Selskabet en Præmie af 200 Rdlr. for en Afhandling, hvori der tilfredsstillende paavises hidtil ubekjendte Forbindelser af Alkoholbaser i Plante- eller Dyre- riget. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August Maaned 1860 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Prof. G. Forch- hammer. 281 Sag- og Navnefortegnelse. Ålcoholbasers Forbindelser i Naturen, Prisopgave herom, S. 280. Aluminiums Udskillelse af Kryolith paa en hemmeligholdt Maade. S. 83. Andræ, Geheime-Etatsraad, meddeler sin Afhandling: »Om Beregningen af Brede, Længde og Azimuth paa Sphæroiden«, S. 230—269; omta- ler særlig Gauss's Afhandlinger i samme Retning, S. 231—234. Apostolisk Tidsalder, Oversigt over dens christelige Literatur fortsat af Prof. C. E. Scharling. S. 87—157. Archivarius; Valg af denne Embedsmand; Conf. Madvig gjenvælges. S. 85. Asken af Hvedeplanten undersøgt til forskjellig Tid i dennes Udvikling og i forskjellige Dele af Planten, et Prisspørgsmaal. S. 279—80. Asmussen, Bogbinder (Aalborg), indsender meteorologiske Iagttagelser. S. 273. Barfoed, Missionær (Frederikshaab), indsender meteorologiske Iagttagelser. S3272: Budget for Aaret 1859. S. 228—30. Bøger, ankomne til Selskabet, fremlagte i Møderne. S. 5; 48; 59—61; 7O0—72; 73; 76; 83—84; 85—86; 158—59; 160; 171—72; 205; 221:=22;V227: 269! Castenschjold, Regimentschirurg (Nestved), indsender Iagttagelser over Træk- fugle og Løvspring. S. 273. Classenske Legat: Prisopgaver udsatte for dette, S. 279—280; Prisafhand- linger indleverede for dette og tilkjendte Prisen, S. 274—76. Colding, Stadsingenieur, Medlem af Comiteer til Afhandlingers Bedømmelse, S. 1; S. 166—171; meddeler sine »Undersøgelser over de uund- gaaelige Observationsfeils sandsynlige Størrelse og Natur, S. 6—47. D' Arrest, Prof. Dr., Directeur for det astronomiske Observatorium i Kjøben- havn, optages som indenlandsk Medlem, S. 83; forelægger »Iagt- tagelser over den donatiske Komet«, SS. 206. David, Conf., meddeler »om Selvmords Hyppighed i Danmark«. S.161—66. Diplomer, Udvalg af danske, udgivne af Etatsraaderne Molbech og Petersen, » understøttes ved Subscription af Selskabet. S. 85. Donatiske Komet, Iagttagelser over den, fremlagte af Professor D"Arrest. S. 206—221. Electromotorisk Kraft bestemt i Arbeidsmængder af Justeermester Thomsen. S. 166—171. Eschricht, Etatsraad, meddeler nye Bidrag til Delphinfostrenes Udviklings- historie, S. 72, samt Udbyttet af sin Reise til Pamplona forat undersøge et Skelet af en Hvalfisk, 223—226; — hans Fælleds- arbeide med Prof. Reinhardt om denne Hvalart omtalt S. 223, 225—26. i Forchhammer, Conf., Medlem af Comiteer a) til at conferere med Dr. Ørsted ang. Understøttelse til Udgivelse af det naturhistoriske Udbytte af hans Reise. S.4—5. b) til Bedømmelse af Justeermester Thom- sens Afhandling om electromotorisk Kraft bestemt i Arbeidsmæng- der, 'S.. 166—171.;. e) til Bedømmelse af Cand. polyt. Holms Pris- afhandling om Tørvens bedste Tilberedning med Hensyn til Brug og Transport, S. 274—76; d) til Bedømmelse af Forstcandidat Liitkens Afhandling om Forøgelse af Træets Varighed, S. 205 og 276; —- fremstiller Resultaterne af flere Rækker Iagttagelser over Saltholdigheden af Vandet i Sundet, over Tilstedeværelsen af en tungere og varmere Understrøm ved Helsingøer, over Forekomsten af en lignende Strøm i Kjøbenhavns Havnstrøm, over Isens Smelt- ning i Sundet, og endelig over Beskaffenheden af det Søvand, der i Tunnelen, som forener Kjøbenhavn med Christianshavn, siver igjennem Kalksteenslaget, S. 61—70; — fremstiller Forholdene imellem de saakaldte grønne Skifere paa Bornholm, de Trapgange, som gjennembryde den skandinaviske Overgangsformation, og de metamorphiske Dannelser, som findes flere Steder i det sydlige Norge, S. 85.- See Secretæren. Hansen, N., Præst (Snedsted), indsender meteorologiske Iagttagelser og Iagt- tagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 273. Himly, C., Dr. Professor i Kiel, indsender et forseglet Brev ang. den hemme- ligholdte Methode, hvorpaa han udskiller Aluminium af Kryo- 1itk ST 83" Hofmann, Oberstlieut., Medlem af Comiteer til Afhandlingers Bedømmelse. S31;0166€171; Holm, Cand. polyt. og constitueret Bestyrer af det Kongl. Porcelænsfabrik, tilkjendes det Classenske Legats Pris af 200 Rd. for hans Afhand- ling om Tørvens Fremstilling i den for Brug og Transport bedste Form. S. 274—76. Holten, Skovrider (Bandholmsgaard), indsender meteorologiske Iagttagelser og lagttagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 273. Hvedeaskens Mængde og Sammensætning i de forskjellige Dele af Planten og til forskjellig Tid i Plantens Udvikling, - Gjenstand for Prisopgaver. S. 279—80. Høgsbro, Høiskole-Forstander (Rødding), indsender meteorologiske Iagttagel- ser. NS:1273: Jensen, Apotheker (Qvern), indsender meteorologiske Iagttagelser. S. 273. Isens pludselige Smeltning i Sundet; en ny Forklaring deraf. S. 61—62. Indtægter, den danske Krones i Middelalderen, hvoraf de fløde, et Pris- spørgsmaal. S. 278. ' Jiirgensen, Prof., Medlem af Comiteer til Afhandlingers Bedømmelse, S. 1; - 283 meddeler: et Blik paa forskjellige tidligere. Forklaringer af Lovene for Lysets Brydning og Forsøg paa at bringe dem i indbyrdes Overeensstemmelse, S. 77—83. Kassecommissionen fremlægger Regnskabsoversigten over Indtægter og Udgif- ter i Aaret 1857, S. 73—75, og Budgettet for 1859, S. 228—230; ældre Medlemmer udtræde, og nye indtræde eller gjenvælges, S. 85. Komet, den donatiske, iagttaget af Professor D'Arrest i August, September og October 1858 paa Kjøbenhavns Observatorium, og lagttagelserne meddeelte, S. 206—221. Lind, Hr. Hans, studios. astronomiæ (fra Lemvig), beregner den Donatiske Komets Bane. S. 220. Lorenz, Cand. polyt., indsender en Afhandling, som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter. S. 1. Liitken, C., Forstcandidat, tilkjendes en Sum af 100 Rd. som Opmuntring til at fortsætte hans Undersøgelser over Fremgangsmaaderne med at gjøre Træ varigere. S. 276—77. Længe, Fyrmester (Sylt), indsender meteorologiske lagttagelser. S. 273. Lysbrydminger; tidligere Forklaringer af Lovene for disse. S. 77—83. Madvig, Conferentsraad, gjenvælges til Archivarius, S. 85; Medlem af en Comitee til Bedømmelse af en Afhandling »om fremmede Ord i det danske Sprog«, S. 221. Magnesia, Forholdet mellem dette og Kalk i det i Tunnelen indsivede Vand. S. 63 og følg. Mallefisk levende i Gjællehulen af andre Fisk af Mallefamilien. S. 159. Martensen, Biskop, deeltager i Bedømmelsen af en philosophisk Prisafhand- ling. S. 274. Medlemmer, nye indenlandske optages, S. 83; ældre, tabte i Aarets Løb, S. 270. Meteorologiske Comitee. Oversigt over de under denne i Aarets Løb anstillede meteorologiske Iagttagelser paa forskjellige Steder i Kongeriget og Bilandene S. 272—73. Meyer, Fyrmester (Skagen), indsender meteorologiske Iagttagelser. S. 273. Molbechs og Petersens »Udvalg af danske Diplomer« understøttes ved en Sub- scription af 40 Rd. paa tredie og Slutningsheftet. S. 85. Miller, L. C., Prof. Dr., vælges som Medlem af Kassecommissionen, S. 85; meddeler Undersøgelser af græske Mynter, der have T til Typ, S. 173—204. Myter, græske, med T' til Typ, gjennemgaaes af Prof. Dr. £. C. Miller. S. 173—204. Negeragtigt Hoved, præget paa Delphøs Mynter; den sandsynlige Forklaring ; deraf. S. 177—78. Nordkaperen, en Art af »Rethvalerne«, er ikke forjaget fra Atlanterhavet til Ishavet, men snarere udryddet. S. 223—226. Øbservationsfeils, de uundgaaelige, sandsynlige Størrelse og Natur. S. 6—47. ØOrdbogscommissionen. S. 272. 284 Pedersen, P., Prof., meddeler »Skildring af Veirliget i 1857 i Danmark, Norge og Sverrig«. S. 49, Peters, C. A. F., Dr. Professor, Directeur for det astronomiske- Observatorium i Altona, optages som indenlandsk Medlem. S. 83. Petersen, F. C., Etatsraad, udtræder af Kassecommissionen. ” S. 85. Petersen, N. M., Etatsraad, Medlem af en Comitee til Bedømmelse af en Af- handling »om fremmede Ord i det danske Sprog«. S. 221. Plesner, Præst (Vedersøe), indsender meteorologiske Iagttagelser og Iagttagel- ser over Løvspring og Trækfugle. S. 273. Porsen, Myrica gale, Prisspørgsmaal angaaende denne Plantes chemiske Be- standdele. S. 279. Prisafhandlinger, indkomne, S. 204—5; bedømte S. 274—77 (philosophiske S. 274, Cand. polyt. Holms om Tørvtilberedelsen, S. 274—76; Forstcandidat C. Lzitkens om åt gjøre Træ varigere S. 276—-77.) Prisopgaver, nye udsatte, S. 277—80. Rasch, Fyrmester (Hammershuus), indsender meteorologiske Iagttagelser. S. 273. Reinhardt, J. Prof., Medlem af en Comitee til at conferere med Dr. Ørsted angaaende dennes Andragende om Understøttelse til Udgivelsen af det naturhistoriske Udbytte af hans Reise, S. 4—5; meddeler Be- mærkninger om Stegophilus insidiosus, en ny Fisk af Mallefamilien, der lever i Gjællehulen af en anden, men stor Mallefisk, en ube- skreven Art af Platystomus, S. 159; agter at deeltage med Etatsr. Eschricht i et Fælledsarbeide over en Hvalart, S. 223, 225 —26. Saltholdighed -af Vandet i Sundet. S. 61—62. Sarde, en Hvalart = Sletbag eller Nordkaper. S. 223—26 Scharling, C. E., Dr. Prof. theol., fortsætter sin Udsigt over de nyeste viden- skabelige Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders christelige Literatur, S. 87—157; Medlem af en Gomitee til Bedømmelse af en Afhandling »om de fremmede Ord i det danske Sprog«, S. 221. Scharling, E., Prof. chemiæ, Medlem af en Comitee til Bedømmelse af en Prisafhandling, om Tørven S. 205, 274—76, samt om Forsøg over at gjøre Træet varigere. S. 276. Secretæren anmelder, at Besvarelser paa tvende Prisopgaver ere indkomne. S. 204. See iøvrigt Gonf. Forchhammer. Selmer, Justitsraad, indsender en Afhandling »om fremmede Ofd i det danske Sprog«. 'S. 221. Selvmords Hyppighed i Danmark. S. 161—66. Sibbern, Conf., deeltager i Bedømmelsen af en philosophisk Priisafhandling. S. 274. Skifere, grønne, paa Bornholm. S. 85. Sletbag (Islændernes) = Hvalfangernes Nordkaper og Sarde. S. 223—26. Slimhindernes Gjennemtrængelighed for Blodlegemer og andre Smaadele, Pris- spørgsmaal herom. S. 277. Sphæroiden ; Beregning af Brede, Længde og Azimuth paa denne. S.230—269. Steenstrup, J., Prof., meddeler et Par Bidrag til Landets forhistoriske Fauna og Flora, S. 1; Medlem af Comiteen til Bedømmelse af Afhand- linger om Tørvens hensigtsmæssigste Tilberedning, $. 205, 274—76, 285 og om Forsøg paa at gjøre Træ varigere, S. 276; Medlem af Comiteen til at underhandle med Dr. Ørsted om Publicationen af Udbyttet af hans Reise, S. 2—5. Stegophilus insidiosus, en Art og Slægt af Mallernes Familie, beskreven af Prof. Beinhardt. S. 159. Stjernernes Egenbevægelse, Prisspørgsmaal med Hensyn til denne. S. 277. Strømme, kolde og varmere, lettere og tungere i Øresundet ved Helsingøer og ved Kjøbenhavn. S. 61—62. T — som Typ paa græske Mynter — kan gives forskjellig Betydning, som Begyndelsesbogstavet af et Stadnavn, S. 180—82, et Personnarn, S. 182—83, en Myntsort, S, 183—190, eller som et Symbol (= et [ Hankekors), S. 191—200. Theosophiens Begreb og Forhold til Theologie og Philosophie, et Prisspørgs- maal. S. 278. Thiele, Hr., anstiller ringmikrometriske Maalninger til Bestemmelse af den Donaåtiske Komets Steder. S. 219. Thomsen, Justeermester; hans Afhandling »om den electromotoriske Kraft bestemt i Arbeidsmængder« bedømt af en Comitee og erklæret særdeles værdig til at optages i Selskabets Skrifter. S. 166—171. Thottske Legat, Prisopgaver udsatte for dette. S. 278—79. Trapgange i den skandinaviske Overgangsformation. S. 85. Trittyia, en Treaars-Offring af tre Tyre. S. 177. Træernes Løvspring i 1857... S. 51. Træets Varighed, Forsøg med at gjøre denne større. S. 276. Tunnelen imellem Kjøbenhavn og Christianshavn, Beskaffenheden af det i denne indsivede Vand. S. 63 og følg. Tørvens Fremstilling i bedste Form for Brugen og Transporten. S.274—76. ; Udgifter, den danske Krones i Middelalderen, hvoraf de dækkedes 0. s.v., et Prisspørgsmaal. S. 278. Understrøm, varmere, i Sundet. S. 61—62. Vaarplanternes Blomstring i 1857. S. 51. Veirliget i Danmark i 1857, S.49—56; Norge, S. 57—58; Sverrig, S. 58—59. Velschou, Prof., Medlem af en Comitee til Bedømmelse af en Afhandling »om fremmede Ord i det danske Sprog«. S. 229. Videnskabernes Selskab, dets valgte nye Medlemmer (Peters, D'Arrest), S.83; dets i Aarets Løb ved Døden tabte ældre Medlemmer (Vedel Stmon- sen, Joh. Miiller, Rob. Brown), S. 270; Oversigt over dets i Aaret holdte Møder, S. 271; Skrifter udgivne eller understøttede til Ud- givelse, S. 271; dets faste Commissioner eller Comiteer: Ord- bogscommissionen, S. 272; (Commissionen for,Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og Regesta diplomatica Daniæ, S.272; den meteorologiske Comitee. S. 272—73; Kassecommissionen, S.73—75, 85, 228—30; Comiteer til indsendte Afhandlingers Bedømmelse, S,1; 166—171; 205; 274—76; 221; udsatte Priisopgaver, 277—80; besvarede Priisopgaver, 274—76; træder i Forbindelse med andre lærde Selskaber eller Stiftelser, S. 271; de i Aarets Løb modtagne Skrifter eller Bøger, see: Bøger. 286 Vox, Porsens; Forholdet af denne Vox til 'andre; Voxarter optaget som Led bet udsat. Priisspørgsmåaal. S. 279. Westergaard, ”Prof., gjenvælges som. Medlem af Kassecommissionen, S. 85; Medlem af en GComitee til Bedømmelse af en Afhandling »om de fremmede Ord i det danske Sprog«, S. 221. Worsaae, J., Prof., meddeler Bemærkninger om Runeløven i Venedig og om den ved Danevirke nylig fundne Runesteen 0.s.v. S. 75. Ørsted, ÅA. S., Geheimeraad, Selskabets Præsident, deeltager i Bedømmelsen af en philosophisk Prisafhandling. S. 274. . Ørsted, A. S., Dr., andrager om en Afhandling om Centralamericas Gesnera- ceer maa optages i Selskabets Skrifter, og ham gives Udsigt til at en større Række af saadanne Afhandlinger maatte optåges under en fælleds Titel, m. m , samt senere om, åt Selskabet vil med en Sum understøtte Udgivelsen af det naturhistoriske Udbytte af "hans Reise. S. 1—5. ! BRSENE Es - øn Å t — ég (æds 1858. sø Se rene, Åsa Thermometer i Skygge mod Nord. = => E | 21 Fod over Jorden. | eee | Er | 2 Fod un- 9 Formiddag. Middag erne rn | moren | Jorden. | Jorden, DE | | Corr.-0903 | Cels. | Cels. | MiaBEl. Es Middel. | | | | | 1 1342,"359 | 342,11 134 OD ME ASS 501 | 4605] 495 491 292 LAN FRE CSR) BRS LÆRTE CARE TU HESEER 7 Å KORT FASE TR ES] | 31g 5540 3146, 36 | 146595 [5474 751-—0;33 14 5048 0025 5.8. må Æ 48,27 (48 A0)| HASAN 9060 SE Egg 34/0 855 5 | 47,32 467-031 046, BAT 54.660] - EH i £ . . ny Å J sed. Få = - x - km j Å us, — ae Er | 5 z= ls F « ; » > = Ø > så ; | 5 — > t ft Sig = n sj i -= > pg i' ”— i — ' H g å <= ra ' ' = HE me "" kw ” 5 <= É - — i rr = ” i gf 7 cRTÆNR-S- : mer. — É É — 4 . ne i LS SLEN > — = ! 2 å en BE eee ev … Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. = smeg E Jord = L Fod orden. = 21 Fod over Jor Ene iddag.| Middag. | 4 Eftermidd. É YFormiddag.| Middag. | 4 Middet | Lavest. | Håiest. sang Corr.-0703 Cels. Cels. Sags eN 0 — 1 (330,51 | 329,28 | 327,16 | —0933 2 | 28,60! 29, 34! 30, 61| —2,10 53105633 8605 aner 86 A| 37, 06) 36, 35| 35, TA! — 0,24 5 | 36, 48| 37, 32 38, 141 2,00 6 | 41, 94| 42, 45) 42, 84| 0,34 TE SEE Eee ØV ESSE bæ 8 AA 179 AA 63 || 44 33 1,40 DU ED re Rv LG] FRE re 10 | 45, 20| 45, 07| 44, 69) 0,14 11 | 42, 37| 42, 32! 42, 14 | — 0,26 12 | 42, 06| 41, 72| 41, 24 f — 0,90 13 | 40, 12) 39, 89| 39, 41| —0,16 14 | 36, 52) 35, 74| 34, 30) — 0,97 1511853792 (53:35 3281] 0,55 16134 47 | 5595 36 517 | 546 17) 39, 85| 40, 77| 41, 221 — 5,06 18 41, 94| 41, 63| 41, 371 — 2,53 19 | 40, 78! 40, 67| 40, 64) — 0,70 90 | 40, 94| 40, 96| 41, 19) — 2,20 21 | 43, 08! 43, 52) 43, 75| — 1,23 99 | 44, 34| 44, 41| 44, 18) — 3,80 93 | 43, 41) 43, 42) 43, 40| — 3,50 24 Å 45, 02| 45, 46| 45, 58| — 3,00 95 | 46, 01) 45, 94| 45, 36| — 3,63 26 | 44, 31| 43, 62| 42, 62| — 3,50 97 | 39, 02| 38, 57| 38, 01| —1,40 98 | 36, 85| 37, 54| 37, 30) —0,70 1858. Middeltemperatur. —192 | 09% | 099 EET SNE EEN EO ES SED EN NEM 0E0.9 BE Er RENO EN BENE 0 SEE NE END 8 ge HE 00 DENE HG 72 Aar. 1-9 —0,70. — 0,86 10199595; -—0:63 20-28 — 2,56. — 0,34 1=981251,49:5="0,62 2 Fodi Jorden. Kl, 2 Eftm. Maanedlig Vandmængde. 1358, 3,93 Par. Lin. 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. 490 Sne 0,0 Ta 0,0 Sn 0,0 Sn s => mn um 34 Aar, 18,08 Par. 72. iz. 0,56 Fr 0,07 L Taage 16—4. 2,50 123—11. 0,25 É i: » Sne og Regn 1—51. 8 0,07 941, 0,26 | 1-15), Sne H—6. D33—7. , 0,10 | ' | | 1858. SE. 0/05 NØ 0.05 5. 019 S0. …. 0,25 Yindens Retning 4 Gange i Dågnet. Syv SSG VSV. SV. NNV. NV.| 3. NNYlEVv væ SV S. S. s. se: SES e 2 rv PEVSV NE 3e YSV. VSV. SV. SSvV.| 1. SRERR EEES SES ET OST OA SO 0] 55 O: SOS S OT LOVES OS0. OS0. SSO. S0.| 53. SOS ASE ROSOR VOR 5 SO: S90L SO VS] 1) STENNVEVSVE EVE] ET YSV. VSV. VSV. VSV.| 1. NVE NVE BSV VE NY NV SONS SN 1435: NNO. N. NO. NV.| 3. VSV. V. VSV. VSsv.| 1. NE RES ES Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. SV. YSV. YSV.: SO: OS0. SO. OSO. SSO. V NNVONVÆENNO: OSO. S0: .S0:.-S0:; S0.,780:..S0£. TOSO: OS0. OS0. SSO. SO. so 0: KSOME SSO: NY. Stille. Stille. NO. NO NO, 008020! Vindforhold. 76 Aar, 1858 0,09 Sne 0,10 sv. 0,12 v. 0,10 NV... Stille . ammer er Tem = 1% 1% SME RET 1554: 1595: 3,5. Å. NESA & ERR ra AES NPD ci Sr SEE AREA (SA HET RTL RSS ALS EA ET LSD (51 Pan ræppeeere ALDRE Im i i å ure ryn ' > All eN NTØL Hads ' uw i Es NER É id Fy md er A å s - - . 6 -— mm. — ge EEE EEEEEEE i BR me i . i . Å E s i ystampdek Hi. i £4) hrok bom syevde HRG UYGTT SYTTEN VI i 33899 Å |å s Å it e AD i Ha ON AR | AJ ' Cone Å 4) oe mM Br Fe & mar Er lå få Hebe, DE ' LER sobt $ aouk / i | bide I el i" M såe Menon [OM ST ke i (8 | (: ' LIST, | me i ord i Eg ave ” re rn ng: W Er NE gkntddske oem i FYN i ( RL R dva Sd) | 14 Ø NÅ + " nu po vUOR Far en Dee OT. MA E: i ig NEL Vi ! 1 at; 35, gt VG (ig H % Un! ! Ib OM ! 06. j [2 om I RE | (| 154 (f "RE nm ft TA [TI Ul i. | For | 100 1,0 50 IØ Øi bin 103 el ÅR St BÆR Ha st. 0,9 vo Ted læ ” DENN & 2 TRA -TØR V/S OT sr OK ATARER 09. 0,0 '" i Å ie er URO OS He 190; fb ÆRE [br i 10 sne IA LA, HAD Er HÆR TES .(R . Tør fø 16 le MG . ] FE; bd ” vs Ka 4-5 361 SE Br hit BR ÆDE HE i 1-00 (Så I 3 > Ur al 170 1-5 BEHIND! Di, BO) BAN. DRE 09 ho -» nå VÆ. hor | 01 02. | DR. BM [AL Aj å nå tå4 Å pe MYR, SYRE 5. There 2 RTEV 0 Var ,. KHL 3098608) "AK. bar" OGRE (Xr KELD av og igå 0: | au 4 AR iv tære b es. 31400) MALKE. BÆSS ster UBÆD 1550 rr 8 ag. å 1,0; HULE 8 ØS. oMd 183.0328] dir BER HER dr HE R0: me £ ok BYS høg: Stv.tø AL ÆLER: ØR LÆ bp 14. H! tå v "EAR? 4) UDAG Febr En: FR GR i fl, DØRE BÆNKE. "HEN ol dal sær Es ask, de DRE re. an dend] fatal ken £0 rå ” Ki. ur. KS Eg TORS TEE SAN z,0 HE SE, e? be 20.04) HR2 30 PFA TOR» CR KO VERNE SEN ger, |IBKE JR ET HAGAR CAREY ÆRE SI TURER DE DÆNT SLOT DERNE" NU KO | FRNNV LÆ BREST S ONARED NRU REN SN ADR | | i 0 EL så | ve K BE så LBE 480 n . kj bet; RA as? KØRTE HERRER PTE OBETET i XI EVEN SEE RR 1] kran belt kå 02) KR SR eN TE COM HV en ed ny re "> NA 3 É. 5 ae; i i EG INDRET N EL EME. 160 WE | || j i "i ae tersgsl shit TIN kt ege 3Y SERVE BESES? SENELK DO Sav vr” APR 5 104 150 ker MB ENT Are RR 0 NKT I y 150. MV MAL GER | NES (SES BR er 20 i HL SNERRE SO RE tr, cMR2 uk, Å se REE Thermometer i Skygge mod Nord. = St tea E | 2, Fod oyer Jorden. | EGE SEEST SKE 9 Formiddag. Middag Bernd Tex | mee borlen RR RØR | Corr.-0901 Cels: "| Cells: | SERDG 12 Middel EDEN re ENE US Ed RE Es Eee TS 1 1338,/"38 | 338,68 | 339,00 | — 3238 | — 495 | — 295 | —091 | 092 | 020 ENDE TE BE NORET ESS EEG REE 9, 25 HEESEE 140) 0,2 0,0 58 155305835 50 BAN | FROST 5 og fol REE Eg 5 EK GM 0,0 4713820 1536098 | EØS STONES 1 og EEN Bog 0,0 5310835 08 | 32 FDA BISSEN EA SEER] ES 4 LEDE] Kglg 0,0 GE 22-72 OT 50 BØD KODES DUE ER ER RE ER gr Egg 0,0 | sncÉ TÅ EGE BEES ED RES SDN EDN TESTES) FEED ETS SEE 7 38 REE Er AS BEEN an mp 0,0 BENE DA 738 SO EST] SÆR SAR EGERN | SE Kor se gys BE go gr 0,0 OR Ø5 62 KØRE O BOT RAS KE ET EET RE ED 9 0,0 | Sne 10127, 3585 190 40 |S90 SAD EBA Er | BAM E KEE HE Hg 0,0 1481 833303 538 S | SES EET] Tor RS GE SE ONS ET org 0,0 12 | 35, 90| 36, 41| 36, 50| 029/—18| 2,8 O0T FRE0,0 0,0 TES ERE EEN SEE TE Er Er SD 0,0 | 0,0 0,0 FU EO EEN IO Sr TE ES ETA ELERS oe 0 SR KE DS En 0,9 | Sne ED EEN SSD ED EG 0/0) 75/6 0,0 | 0,0 1,8 | Taa URNE SEND RESET ERE] ED ER HE re MED En 3,8 | Taa 17 (855 557 55559 55570] 559 ER (Dee Ene) 1,9 | Reg 18 | 56, 91| 36, 93)! 36, 59)! 2,96 VAR ERGO 00 EK 0N 1,3 | Reg 19 | 37, 47| 38, 16| 39, sol — 1,22 Q,2 | 4,4 PAR 1,5 DEAD FAT | AD: 95 AD FIG o D9 SE --ET |R68 0,1 0,2 1,7 21 | 40, 28| 40, 25! 40, 05| — 3,26 BO RES 0, 9/5 1,9 | Taa 22 | 40, 74| 40, 34| 40, 12 3,46 0,4 6,9 0,1 0,3 2,7 | Taa 23 | 39, 60! 39, 14| 38, 70! — 5,19 10 ae OT To 2,9 2481435, 107' 34 00] 135599 1572 30) SS 2 0 3,1 I 153488; 35,0 83) 135,88 1E4or ges 4,9 | 0,2 0,5 3,2 26355 (8553555 57 RE 955 65 FE Kors RES IS 053 Roe 3,5 | Reglk 27. | 36, 41) 37, 66) 38, 27) 0591—15| 30! 05! 05 3,1 281 38,"84 | 38, 55) 38,05 15272 19,90 64 | 10,83 806 3,4 29") 36, 421 35, 771 35, 421" 5,36 US EUD EEN ye 3,6 30810835 16 55417933; 80n BØGE 7 HESS e SI RBOSEE GER 3,6 313233) 325102 BONES TT 6,56 2,91 131 | 5,0 2,0 3,7 | Reg (| I | Middeltemperatur. 1858. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 —2,34. — 0,26 1858. 36 Aar. 11-21. 3,58, 70,64 8,24 Par. Lin. 17,11 Par. L| 22-31 3,69. 1,37 USE 11000 OMA Marts. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. (0,12) | O. OF FONOS NOS AMEN NO. NO: 7ONOS 10, 1 533 32 1 Bl: FRESKER SUE NS ENNIO OSSE, SEM 00 V0E kl 0. Stille. SV. SENSE ES kl "DI mm | SSU SSO FOSOFSNOM RENSEDE Om RISE] i— NNVY. SV. S. SR ÆRES SD , 23—51. (1,30) | SV. Sv. SSU NS ØS DE DSE (1,32) | SV. S. SV. 18) Ba Sa Se) Egen | bl: DE Ta. bl H01709207-932. — (0,33) | SV. "sv. v. V.J| 35. 3.1. 3,5. | bl bl bl. bi ' (GIMSE SVENS VINE LÆRES SEM DIS KS EK] | VØ V V. Vel 3,5. 3.3: 4. |. kl bl. "bl Kl NS SNS SNE ØS DS SØE bom Em 5 mn (O;6GS) I -SV:; SV. "SSV. SSO: 1,5 3,15 8 rn. bl KS 233, Regn 4—6. 0,32 | SSO. SSO. S. SV.) 3,5. 3,5. 2, 1. | m. m. m. m —23. BOSS Stille SS SS 14570 124 Km. ms KE 0%, Regn 24. 6, Sne 0,08 | S. SV. V. SVENS ME SMS MASS mm 232. OGÆN VSV.-ONSV. VNV NV: 13. 74 OGSA blink Ek —10-2. NV. NV. VET EVEN SAS PAT Ms MISKISEDE am ZAM BSU DYNV-- N-NV. VNV 145505. 3 AKS SE SELER NV. Vi: NY UAVS MERÆ AS MEK OKI DE ra 211, NSVOVSV. UVSVSUNVS STE ME SÆL 5 m. m. bl. bl 4 V. VNV. VNV. VNV.| 1. 1. 3. 1. | bl. m. m. bli YNV-SYNVOVNYV-NV4041 173: 1; m. bl. kl. m NV. NV. VS ONE 35 75; 5555 bl Em RD ] VNV. NNV. NNV. NNV. | 3. 1. 4. 1. bl. bl. kl. bl 7, Hagl. NV. SVN. NV ONY KK 12 35 44) bl. m. m. bl 0,86 | NNV. N. N. NNV.| | 4. 4. å: 3. kl. kl. kl. bl NV. V VNV. MES AS 3 DISK mm mp] VV. VSV. Sv. YSV.L 37 3. 33.7 ns BE BM NSV. VS SV. SV. 13.920157 bl. bl. kl. m SV. SV. SYV. SVENS sr2: bl. bl. m. m Vindforhold. 1858. 76 Aar. 1858. 76 Aar, N006E 010 SAD AVA 0,09 — 0,15 NO....0,05 0,10 SVN. 10 07 1045 0.....0,05 0,14 VeRsAEss 0,25 0,16 SO. ...0,02 0,10 NV....0,19 0,12 Stille . . 0,02 [4 Er øser dok Ios fave BUST ETTSET NJ i [i EFHGNDE … en dt ud 139 i ; " la 2 oil fy gl BR pe, han ( : : yo kr bæ åg i É] NYSSTER Mob ant E | ud) i bly i | me nen | Øen mm mm - Al see 5 UR 0 TO ss ——— — | ) ti jan Byg eg i FN i | ø T FRR SÆNE J i ist 14 LAN | i on . å EF ves ” i Hr it ul 4 Au j . ' NR: ut j kst.” nad i Å f Kom Å TAN "LS ges . i kol, Miniks | reg i Ree» kagen, d R (LAG ERE HS VARE ÆDE Bb. (VO, BELL KE AS uk É j IN ET Nær 10. LAT KER U ii ' É pA! å yW i så i øf | UR SEA urt ri | til &r ke b; "165 'g 685 18 105 FO, DK SELEN "ANES ly og 73, AR SR RISTET ÆRE TE HET AED. X Fr. SÆ ver Kr Ge nn 38 me: ' É. FR [240 1ø (at (> Tå SR SØE VRE ET E: ne gt: €l ik) SE TRT NER NR SEES VE ET BE i Bælt udst Dad OS VE. MR Pl | Gå £o LY: Ao: då RJ dr 1071] ad AR 120 Hm EG int det 3) J NEN kir. 08 CØ ÆRrT« 1040 ør Bl ST RR SER Es KOTE SET SR ESS HP "ål 4%; 3 ROERE 18:38 BY,BR al BEN JE i vi 3 i i (R Ti 2 at kg: RE ag | 087 Bas ra br he TR VRD bv Bø ; Or (gad 10 Bal Ds tale Hz €3 I ås vand i me: 0 EB. ÆR væ bg fz CR BR AN fag t N. Xl 8 TEN EE es RS. fl f; hd I re 198. ON HIDS fy Ed bå Ret de ene] 144 1. 0å0 | 38.50831 Mr Farten me Zå JS ARM YE SAR SN TY: HERE FTÆRAE Br ERR ETT KEE: AE TB Av, 08 GES SHA RER, 0, sa HE aar BER ke Nær Vær Få BW Hm mur: DE Je LEN at i RAN ER N” SER FRUE rr Re 1 JES LO 08 jaa] 1802, 829 "N=Sl & dl , | i Es = mHHe4E | P A z KE | "> Valen sites i U sank 87 ÅGEt ix date at Er ANG: …. bt Gin AD MEANS yt ger Bek le ves sul br KLIN LL s M- SM Barometer , reduceret til 0? Reaumur. 9 Formiddag.| Middag. CA. GI CI CI CI OT bS D ca 1 CI CT RO SS 1 CO KE GES SEER ss HI CO CO må CD Gt sø DSO GI RD me 1 GIGI CI CI CIC - 1 v — ig mm 1 == N = - 1 ” b 1 fre Gl GI CI CI CI CI w cm Ø I OD RO CO ” En 7 sø EN > sø 21: Fod over Jorden. 4 Bftermidd. dliddel Corr.-0703 328,50 | — 4250 | 352, 86| 1,14 34, 98| — 2,74 32, 44| — 3,00 SED ENT ON 36, 89| 1,14 38, 06| — 0,57 SE SRA | 010 37053 | 007 36, 48| — 2,47 .31, 89 1,27 32, 15| 1,67 35, 36| — 2,20 4040 (1287 AO 14 0377 37, 90| — 6,80 37, 16| 4,54 39, 66| 6,47 39, 25! — 8,07 ES eN 38, 39| — 8,27 36, 64| — 3,70 40, 22! — 6,30 37, 54| — 6,87 38, 68| — 6,87 35, 14| 9,07 355855) | 6.14 | 35, 85| — 8,70 | 33 6,17 | 1858, ion reR 11-20 4,66. 21-30 7,05. 1-30 4,51. Middeltemperatur. 2 Fodi Jorden. Kl, 2 Efim. 296 2,8 2,7 27 28 2,6 2,3 2,2 1858. 7,40 Par. Lin. 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. | 308 | 3,6 1 929 2,9 2,9 3,0 3,5 PÅ 2,5 25 Maanedlig Vandmængde 34 Aar, 16,76 Par, April. Regn, Sne &e. £931 5—11, 13, 23—3, — 4, 2135-23, 245-7 Sne Ga c1 id [=Tad SEE FREJ 1 =, —10. 1,13 0,77 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. SV. Se SV. SY. ik NV. NV. VSV. VSV. | 3,5. SV. VSV.…. VSV. "S: Å. S. Sy VSV. N. Å. NNY. N. N. NV. 3: NV. N. N. NNV. |' 1. NV. VÆ VYNV: N. dk NO. NO. NNO. NNO. 1. NNV. NNV. ONO. NV. i: Slillej SVSVACSN. VSV 0. Vi VS NV. NV. Fk Vi Vi: NY. VNY. di: V. SV. VNV. NV. 3. NYE SNSVEV NNU ING så NSVEESSV Svær S: 2. S: S; SSV. SV. År S: NO. N. Stille. i; Stille. Stille, SS. SV. 0. VSV. V.. VNV. NY: i. NYNVERSVE SOM VSV: i: V. NV. NV. NV. 2: NY. N. NO. N. 2 NNNS USVETSVE VIN lg ve NV. NNO. N. Å. S. SSV. SSVY. SV. 1. Va SV VINNY. SVIN VE flg NV. N. NY. V ie NV. NNV. VNV. VSV. 2. SV; SV. væ SV: ir SSV. NO. SV. SV. 1. Vindforhold. 76 Aar, 1858. 0,11 Ses 0,10 0,17 SV. 0,25 0,15 SERGE 2 0,20 0,13 NV... . 0,23 Stille Vindens Styrke Luftens Udseende 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. . + 0,03 n mmm me CI SI GIGI mm Rym rd SU LEE SEEN pPrerrræmm — H= mm NES AR ESTESKO Renere ET SE Om eee TGI GUDS 01 76 Aar, 0,15 0,12 0,13 0,12 N N SÅ (g2| > Si - c1 SEERE BE ENE SOE: sr gt 19 aar Ci R mm: om... bl Fi: KE om OBE "kk bl bl Fr m. m. m. kl. 9 FR, 2] Rn 7) 8 ki, "bl "bl KE LO) RE 1 Re) 7) FRR 6 BESKR ESØRE bis Sk. ”bISOKE KLEE SKEEL m. m. bl. bl. kl." DARI bET bl bIESKE kl bl bl kl: Skl. bl bb ms mr ms Msn SK bl SIR SEE KEE SKE bis KE: SkLETDE bils KL DE JKE KE KI AKISÆRE be msæm kl: mk. KEY FA Fa Fl hr 19 SE KS SKER EST kl bE. NV bIÆSKI KIDS DE m m.m bl: re RE Er ar lle Ar Ad teens here NG Eade = ad ks NÅENTV Ce , ”J ” SE Ge v å ”" ES SEE SEEREN & i br P i Pr Fey É ' tar pt Aal hol hbn sæde smsen i i SÅN "| då så allt ! hal i ' (Ng i må i rese ass ' i «i | ( (i j AN 7 d i Ar ” ig Sør) 2,4 4 ra! . "| gå ÅL i i ) ' ' 1" , $ LY ! UN ) ir «7 i i h Es / n : i bs A p i KL ) Å 8 i y i FA | £s n i U Rå i 11% - Fa J i £ å he " ni - LAN & i i rn wo in ri R Hr Å kg TR" TER < i %$ 2 LD id AE ARE ERE I ener nr Sa å o= £ U is Få Ca || k ER Ø 1 NEED, sridarsginslob ble | Joni ie LY ad "FT RR sr, pk j å Ar i AR i ti N v UNS AKER Burr SÅ LUE: f kt av ANE" 04 SE ET < ft (V; ERE GE 0 SER SE red En sr > så LN RER 7. GEN fr 53 sg HE 405... f8 7053 RER sy i z fg re, gig: te Gå wing HIM MOE [e ø] GI Ro KØ RO KO BO LØ ==" do Sd KS BO 29 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. 799 8,1 TT 8,2 6,4 6,1 6,5 6,8 TS 7,3 fe ør BRRLER REN: Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. | SEES 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. mn EN EEN DRE Jorden, | Corr.-0707 Cels. Cels. | Mie KIER ES SEIOOGOG GEDE - 330,80 | [530217 (555210 156043 SE 620 1093 K6S9 EN ER GER 3991 3% 875) 8552073) 16/85 BONE GS 6,2 88,030 (1355097 1357895) 87,05 SOE NELSON RES 6,2 27, 69| 27, 88! 28, 66| 5,35 5,1 86 6.6 6,2 336 5 el 1055878 6,75 ES DNA ES 6,1 STE SA 1358012 3869 1506 EB GS] HERNBTD 6,2 39, 95| 40, 07| 40, 32) 5,46 0,5 | 10,6 6,3 6,2 41, 07| 40, 50| 40, 04| 6,75 DID) 1557863 6,1 39, 88| 39, 37| 39, 853| 8,56 BE 1650 6.6 6,2 40, ;26'| 39, 641738, 8111016 | 6,4 | 19,0 TÅ 6,6 36, 38| 55, 67| 35, 36] 7,46 60 575.00 BE TE8E HK 6N0 33, 50; 34, 99| 34,78) 6,23 EN Er red aner 6,9 3509 | 1355 171750) DD 8/80 60 HEE AG 7,0 35, 55| 35, 74| 35, 651 9,93 5,3——| 18,8 8,2 73 355 NBA | 135042 ES DELE 14050 De | 7.9 185 7,6 BA 691135, 02135734 8,66 7 HELG. 0 8,6 7,1 37, 63| 38, 04| 38, 261. 11,03 0] 184 8,8 7,9 57096 | 56.99] 536,65 KOGT] HX0.0EE 315365 58,9 8,0 35, 40'| 35, 58) 34,911 19,83. 11070. | 16,8 |5-"9,2 8,2 33, 81| 34, 09! 34, 62| 6,86 TEE OD 9,0 8,2 38, 39/38, 67) 38, 65) 9,93 SO 5 8,5 8,1 35, 50| 35, 05| 35, 4114 10,86 mo 1010/6838 8,2 36, 28| 36, 19| 35, 74 11,16 6,8 19:01 FO EABEE 35,95 | 735, 23/35, 021 -10;66 83715175 9,5 8,6 35, 05| 35, 58) 36,.16| 9,53 80 | 13,8 9,7 8,8 38, 52| 38, 78| 359, 00! 7,40 6,0 | 13,0 9,3 8,8 40, 12| 39, 96, 39, 38| 8,06 35045 8,9 8,6 36, 46| 36, 44| 36, 55| 8,33 6,88 1735 9,0 8,5 37, 92| 37, 96| 38, 161 9,33 6,0 16,6 9,3 8,7 39, 22| 59, 23| 39, 541 10,36 6,1 18,1 | 9,5 8,8 40, 09| 40, 07| 39, 984 11,63 6,6 | 19,4 9,8 9,0 Middeltemperatur. 1858 72 Aar. 10 6/92. 17328 SEER 21 9,02. 8,65 41,15 Par. Lin. 31 9,735. 10,43 31 Sole EB Maanedlig Vandmængde. 34 Aar. 17,84 Par Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &c. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange 1 Dågnet. 271, 93—113. 0,44 fS. SV. S. SSU KASSETTE Sms Km fm sn 2959>, OM ES SV SSO SSO 1 RE 5 MEDER TkI =53, 82— 0,69 | SO. SO Stilles KOFI es O bl. m. m. m. 'Byger 85— 20,08 |INO. N NEN AS 5 SM UT Em Em SE » Rusk”, 35 UINVV DO VNV OVSVE SEE 55 43 38 SE ms mm: DOS URNE EN NENS OREEEE SEES ASE US DIS E SND ESEKE VINNIE AVE ENO ENE SES SSR KEE DEERE RE NU SEN ENNO SINE 331303 ARE KER NNU ENNOS EN LENS IGEN O SSD AL RER ER N NNG EN. NNVS 1182 1584592 HDD ESØRE —1, 33—43 NNO ENO ONS UNO] RON 3 SDS UND Nm Am DE =90=. 0,92 | NO. SSO. SSO. SSO.| 4. 3. 1. 3. | m. bl. bl. m. 0,151 'ss0:, .O0SO; "SSO. -S:( 3,5. 2 2,1. fbl.…… bl blSKI: Sus OSS VE DE SOS DEA SSD ISAR ISS RØD 52, SV ss ESS ONES OS 115293 bl SDS orn 52, 03—77 0,16. s0.. S0. S. SSV.| 2. 2.72. 2% | m.m. bl. kl. 8172, 284 | S. SV. V. SV SS SED AI DI DES INN — VD ESVL SSVSG SV. VS 15113875 JE SO MU VIRG E 11— 1,67 | sv. .SSV. VSV.. SSV.| 2. 2. 3,5. 4. | bl. bl. bl. kl. st) NEUES ES VEN ENNE EET LE MADE ant 039 TENV. SVN: NV. S. fÆ, 3,5, 2. 22 ÅL DDR BLØDE 59. SEN REESE FISSE EVE KO ES SE ESS NDS DES DESEARIS Al, 61—9. 006 JESVE SV SNS 7 SV 29. 1, 1. JEKL Eb San: -— LIL sy: SV. SV. 20SV-K 151. 53,5. 3: 1 bl bl bom: — 03—2, Byger. OT |ESVE. KVSVE ENO ENE 131 1 4 EDR DISED ARE FNV ON SENVSEENE PA 3-3 ØDIS SED EEKE ' NU NVE LISE ENS VU 9 35 1 SMED KEDEDE » 23—35, Byger. 2,201 s. S. SV. SSU TS SAT KT HINDE SERSAD ; 1,09 | s. SSO. SSO. S.| 1. 1. 1. 1. hbl. bl.” bl.… kl. 202—231. FOONOENNOSS NO3 11551535) 27 For BLADE gl NO. NOE Sille SV 13015102 1 EM SED SEDLER 17, 20—202, 22—31”, Vindforhold. 1858, %6 Aar, 1858, 76 Aar, Ne0413 010 ØRNE SR 0,19 0,13 NO. . .. 0,10 0,09 Sv. 0,26 0,13 0.....0,01 0,14 en 0,09 0,14 | SO. ...0,08 0,13 NV....0,12 0,14 | Stille . . 0,02 Un AU i FI" Aa | H Fre RENEE" MU pE fø SÅN TAKE ARN y p) RUN AN INVY y i a SE S hvo 4 i ” f haj i j | ' i ØE « (| ' i y å " AM L L. å ( i e 2 i ! ø i LL: BR VI i reg = i "DN 11 | on i i bær TA ' | i | i | RT j i Al: Hm" by EN E £.£1 Aa 1.3 KASSE IN | FR: zi Mu t i É ' W BLE W' Æg i Å Ea Ked BT. Æl Bl TAS å i É… i N GÆT (Al er: Mr i Ø i mg | i ff å å (W - i RUN: i b) Au Uj el, | pun w i t U Ny mø å - - « KE I L 7: ad l | ' 4 ti " ' i HEOzt. tv AfAvan 12] BRET ERIE S 2. Sun dl i i | " i i i | . p mL f€ 30 N NG 41 2) re Ul VÆ: HS n | Fr. it ha RT FAT: oe" HED UT NETTE ber] Of. GENE KE BA tt 7 | LT IN 61 ig ENDER IDE, RER TEN SNE TRE OT ER i Å 4 å j E: TES OAN (SN SØ Z æt! ig Ør erne et Sd SAR SSD] SRI KR ER EET æg ål Doe 0 sepbe> es] ' (læ 2 T: CE ne" ks! i Få (Å kf Ny GOI j 5 "I Hi i. Rn (rot out he 20 or. AMDI 47 KrF 8 GØRE V. Eem HD føl su 2, Ebba | Fr || ' EEN ETS sr URE sul g Hus n sd ur an: å é LON FA MKT JAN Us " Gå i RET 1.5 BAR OEM "KRAN: É BrRJ psi RU & 4 EUbe BRRDR re. 6 FERRT 7 2 1 3 WA», (ty fé RET REE. De: is lm" Mini i å MNL SN 4 A ” é EET SEES 185 Barometer ; | re AE SELEN SEE ASGER Thermometer i Skygge mod Nord. = SErg E 21 Fod over Jorden. ED GYDER REE Ba 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. mee 0200 Torden SEER Corr.-0?704 Cels. Cels. Hiddel:S AM KLEE Middel. 1 [340,52 | 340,39 |339,”92 | 12919 | 698 | 2098 | 1092 995 1390 2 | 38, 40| 38, 15! 38, 09| 13,63 8,0: | 22,9 10,7 9,6 13,1 3) 39, 13| 39, 26| 39, 66) 14,66 9,9 | 25,3 11,4 10,2 13,8 A | 39, 93! 39, 78| 39, 94! 15,69 | 10,3 | 26,9 | 12,0 10,5 14,0 5 | 40, 99| 40, 99| 40, 79f 15,53 | 11,9 24,6 | 12,4 10,9 14,0 6 ES ONAD ES OS IS RS 16298 1530 1262 257 11,3 14,0 1057090 | 557094 15810 11157660 155 RD gro 1570 UGE 56 8 | 38, 14! 38, 06! 37, 85! 13,69 | 10,1 21,3 | 12,8 11,5 13,8 OMESS RAD SEEST 37 SD 153750 SE 2S SEE RE 22/0 MT, S 11,6 14,0 | Re 10 | 38, 56) 38, 44| 38, 42) 15,26 | 13,4 | 25,9 | 31,1 11,8 14,3 11 | 39, 10| 39, 08! 38, 89f 16,96 | 14,4 29,1 13,5 12,1 14,6 192 | 39,.05| 38, 72! 38, 031 17,49 | 14,8 29,4 14,0 12,5 14,8 13 | 37, 29) 37, 26| 36, 76| 15,46 | 15,6 | 25,0 | 14,3 12,8 15,7 | Re 14 | 38, 18| 38, 43|. 38, 48) 13,39 | 14,5 22,9 14,2 12,8 15,4 15 18390040 395055 5312 858 12,9 28,0 | 14,1 12,9 16,3 16 1559197 15879) 53826 19358 HE 616] Lg HS HET S DER HRG 17157577 58338 38 74 016597 75 29,4 | 15,2 13,5 16,3 18) 39, 68| 39, 37| 38, 631 13,63 | 10,9 22,5 14,9 13,6 15,5 10 (156.71556; 167 156247] 113,33 1417 70953 14 AN SDR SER ER 90 | 36, 49| 36, 56| 36, 41) 12,63 | 11,5 SS 1359 13,2 16,0 Is 91 | 37, 47| 37, 71! 37, 801 14,23 | 10,9 21,1 13,9 13,2 14,8 92 | 39, 58|. 39, 69| 39, 651 13,86 | 13,4 | 23,0 | 14,1 13,2 14,0 93 | 39, 551 39, Q4| 38, 67) 15,93 | 11,0 | 26,9 14,3 13,3 14,3 SÅ 1057, CAT (136, 791235, 01 15,395) 11,87 2579 14,7 15% 13,8 IR 25 | 34, 89! 35, 79| 36, 38| 11,83 8,8 18,3 14,0 13,3 13,2 IR 961137) 371037, 10) 367351 1111,86 | 10,0 18,5 13,2 13,0 13,0 1 R 97 1035, 41 35 41 5355108 111961 113 20,6 13,0 12,8 13,2 IR 98 136, 151 37,708 | 37, 1410 710,53 | 646 19,30 149757 4 DRE 9091-35 40.35, 22) 34, 971 10,03 | 10;0, | 188 | 1231 12,90 SDN ER 30 | 35, 64|.35, 88/35, 62) 11,06| 86-| 19,4 | 12,1 | 12,0 | 12,0 Middeltemperatur. 1855; 12 Aar: Maanedlig Vandmængde!£ - 1-10. 14,41. 11,64 FÆS 24 AR AE, Bar ln 11,99 Par. Lin. 23,73 Parfid 1-30 14,18. 12,34 Yindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. Regn, Sne &c. Stille. Stille, SYV. SV, ORE 4, KEB bp] SSV. SO. S0,. SV; "Beg 4 VÆ 9 kl SKE KER Stille Stille. Ss S (Okt h fede) FSR; | kl. Kl: KISS] S. Så S: Ss 1137860 aa adel | kl: Kl TSSARI S. S. S. ss ES ES TE FAT] Ca RE: Bor AT] S. S. S. S. 580 ØR seer bl. bl kl. bl Sp SSV NNO. N MEAL FSEAEDIS IDE UDESSER NV. NV. S. N. Nar SIE VISDIS-OBI bl. kl fr 81— NNO. SO. ONO. Stille. RR 33 0 Hr, 2 DIE » Torden. 3,50 | SO. O. So. SU. SES RE OSS SIDE AKER So (0) SSO. OS0O ede eger uk SKIRTS SRI | SO. OS0. S. So. PET USABE 2-32] 165" løs) FSR KEE :—90, 23—67, BAS US: SE NNO SY TMM BE EDR BOR HENNOSENN VE NVE INN SBS MEG Fm ODER] NNO. Stille. SO. SV. I ERR! 1 See VESLØS) Pe ef BE ILT TT] Stille. YSY. Va "NS "frøer rss FARS SSG FSR (55 PTA) 27] ate TO Es VT] Stille. NNY. SO. OSO. OFTERE Sp DES] so” S0;——S0:— 0S0O:; re FRE: 180: (SSR HE) 7) RES ISS TREE mn 171—902, 31—75 +, SOE SSO SOUND 171—19. VYNVENYVSSVNVS NV: ae Ge SE En) BE VNV. NV. NV. NNV. 5 as FØR; Re 25 TØR GI] RR TR SE N. NO. NNO. NO 2: 3,00 TÅ bb EDER] N. VNV. NNV. OSO. I kst USD SER | bb EDI ÆRk 82. Ve , 0,25 | S. SSO. Ss, SVEDER SÆR m. m. m. m 352 WSSY- IVSVD VSSE OVSYS 438 BER mom m. bl —22. 1,01 | v. V. Ye MEN Ve 542. ÅD OBE SN BE DES DIE KbISSKI No SES SVIN MS SVENN "DO TERRE SR DLBR] -Å3, V. Vi VIN ESME 110 EDGE m. m. m. m —1,4— UTSIESTÆ SUE ENNVEENN NE 1 21810 eo ERIE m GI ENSFÆEN OD! N NNVeL 1/15 05KE5R4 MINS RS Yindforhold. 1858, 76 Aar. 1858, 76 Aar. NE 35007 0,09 ARE 0,15 0,12 N0o:555010 0,05 SY 0 0,16 0355750109 0,07 Vadlahede 0,21 0,25 BO, 008 0,07 NV . 0,12 0,19 w neg — Barometer, reduceret til 0? Reauwmur, Thermometer i Skygge mod Nord. v 9 Formiddag. — Middag. | 336,55 | 336,36 30703030, 101 STR 376 AS 5721 37,59 573465 18576530 30465737 8 39, 79| 40, 03 415458 415545 41, 68| 41, 22 40, 09| 40, 00 39, 81 | 40, 05 39, 79| 59, 64 39, 05! 38, 89 38,138 138; "26 SET STED] 37, 32. "37,43 BREST 5 38, -00 | 37, 98 58685752 363543 56,22 56, 07| 36, 31 37, 96| /37, 93 38, 40| 38, 38 38,, 41 | 37, 96 35, 43 |" 35,03 387020) 155,14 32, 97! 32, 82 SMÅ AR 552) 875) 32, 69| 32, 7Å4 33, 17| 33, 44 34, 01| 34, 21 4 Eftermidd. I GIGI CI CI CI C1 ss GQ CI CI CI >= CI BO GIRO CI oo Hd » ” ” »” » ” K- ” sø 21 Fod over Jorden. Middel Corr.-0708 Cels. '37 | 13922 69| 14,12 35| 14,09 56| 12,92 82| 15,45 85) 12,52 22| 12,62 41| 14,59 62 15,15 83| 15,85 77| 16,49 37| 16,55 42) 16,85 88| 17,95 40 15417,79 40| 13,12 61| 15,49 92! 15,25 07| 15,89 93| 15,99 40! 15,69 88| 15,32 08| 14,59 45| 15,79 49! 153,69 06| 13,22 49 12,29 08! 11,22 651 11,75 58| 12,59 371 ts2 12 1459 Lavcst. | Cels. 2190 22,4 22,6 21,0 24,6 20,5 20,9 24,9 Hoiest. | 1 Fodi 2 Fod i Jorden. Jorden. Middel. Kl. 2 Eftm. 1393 1520 1355750 13,4 |=13.0 15511180 13: 13,2 1384430 15,4 10 330750 15,6 13,0 1415155 HELE > 1471957 14/80 HED 15,244 155185 153 14,3 14,6 | 14,0 14,5" 13,9 147 | 14,0 148 | 14,0 147 | 14,0 1Æ8 KN 14,6 | 14,0 145 | 14,0 14,4 | 13,8 14:05 0157 13,8 9136 135,3 13,3 130 450 12,9 12,9 129 | 12,8 2 Fod un- der dagl, Vande. Middel. 1385 14,0 141 | Re 148 | Re 15,0 | Re 14,5 ' 14,5 15,2 15,6 15,8 16,8 17,2 177 17,5 17,4 152 (RR 15,4 (| R 15,9 16,1 16,1 15,8 16,5 16,6 16,8 16,0 144 ÅR 14,2 13,3 157 14,0 14,1 Middeltemperatur. 1858. 72 Aar. 1-10 . 14,05. 14,09 11217459 72556 22-31 13,23. 12,76 1-31 - 14,45... 13,47 Maanedlig 1858. 24,35 Par. Lin. Vandmængd 34 Aa 28,98 Pa Regn, Sne Kc. 0,16 0,12 1858. Ne0,07 NO... . 0,08 22.57019 SO... . 0,21 Vindens Retning 4 Gange i Doonet. NV EN UNNVL ON NNO. NO. NNO. NO. NO. OSO. SO. SSO. OS0. SU. SO. SSO. SEE HS Ssso,s ve SV. .V. NV. NNV. Ves ONVE NYE PSONVE NV. NNO. NNO. NO. ONO. ONO. ONO. ONO. 0. O: 1 SS0 S. or OM "0S0 OS0 0: ONO S0: SSO 0:50) S0. SO. SQ. SO. S0. SSO. SO: SOL 1850 SO Sa VS VV US SNE Stille. NV. NO. NNV. NY ONV, 000 SN SSO 158050 S0. 0. 0. 0. SO: 70.0; 7 0S0 13 OS: TO: TO MO Stille. SO. NNO. O. 0. NNV. SO. Stille. NNU OVS. AVSVEL ON NV. VNV.… NV. NV. VNV. NV. VNV. VNV. V. VNV.: OV. OVNVE N. YNV. NV. VNV. V-VNV: NVE NVE FSV BVNVS-ODNVE NIVS Vindforhold. 76 Aar, 1858. 0,06 (SERENE. 0,07 0,05 SV. . 0,03 0,08 V, 2012 0,10 NY... . 0,21 Stille . . 0,02 RER NE ESATA GA GT me må CD me te ke 9 NS are ØU ERE ROEN ss st - . BER RRERR EN USERS ALS. gs Bale IS 30 1535: Er EO le LES) SA bv SØS 13123. SE VSETEE dr 121. ste GE OM TABE ir SR lg Hee na 2 IEEE BE, RY 97 15152 het ÆDE ÅNDER AE Både Øde LE SYGE ER MES R 11: ER EN 1) 2 2072. 19: PEER |s LATER NEN KE Is 2. 3,5., 1. BADLLD se m. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 1858. Mumneg rs Doo SIS SM GIR mm må må KO mm reduceret tl 09 Reaumur. Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 9 Formiddag. 335, 117 | 21 Fod over Jorden. Middag | Eem gg ave | Mate. Curr.-0707 Cels. | Cels, 335,97 | 335,26 | 11960 | 89%6 | 2191 SEES 77 112,00 9,9 | 20,5 36, 65| 35, 92f 14,56 90 | 21,4 35, 98| 35, 621 13,80 | 14,4 |. 20,3 | 85 -05| 34, 33| 14,66 | 12,6 | 22,8 34, 14 34, 53| 11,86 | 125 | 18,8 | 36, 61| 36, 481 11,43 881 18;5 36, 38| 36, 32) 12,60- | 11,0 | 20,0 3762 || 37,0 86411250 10 20,00) 39, 25! 39, 24 PR SER HS (UCR RD 186) | | | | || | 40, 55) 40, 57| 13,60 | 13,9 | 21,8 42, 19| 41, 78| 13,13 | 11,5 | 22,9 40, 59| 39, 761 13,66 | 10,6 | 22,8 37, 96| 38, 07| 12,90 | 12,1. | 22,0 39, 08| 38, 62| 10,23 6,6 | 16,8 38, 90| 38, 99| 12,36 | 10,0 | 19,9 40, 48| 40, 201 12,20 | 11,0 | 20,0 40, 95| 40, 64| 11,23 | 10,8 | 17,5 SOE 96 30550 | 11250 1015 21734 38, 40| 38, 30| 11,30 | 10,9 | 17,8 38, 99| 38, 70| 10,93 | 103 | 17,5 39, 07/ 38, 751 11,30 | 10,6 | 18,4 3 S2 37, 3410 12,13 85 |. 19,6 BØR Ol IST SA] I 13,800) 1157 152276 41, 28) 40, 714 10,63 8,6 | 17,0 39, 96! 39, 83| 11,40 | 12,1 | 17,6 39, 57| 39, 05| 11,80 8,5 | 18,9 | 37, 73| 38,16]; 10,90' | 13,4, |. 17,5 40, 54| 40, 114 8,86 4.738 1631 35, 42| 34, 14 | 12,63 840 117,8 i Middeltemperatur. 1858 72 Aur. 1210012-70 MET 82 112905 12240. 10,73 21-30 11,44. — 9,74 12501192457 11076 1 Fod i Jorden. Middel. 1297 12,7 12,6 13,0 13,1 13,1 12,6 12,4 12,4 12,4 12,5 12,6 12,6 12,7 12,4 12,0 12,0 1858. 2 Fod i yrder Jorden. SER: Ea) siddet. 1590 841590 13,5 | 13,5 13,2 132 13,47 | 13,4 13,61 13,6 125 | 12,5 12,6 | 12,6 127 | 12,7 128 | 12,8 128 | 12,8 12,3 | 12,8 122 | 13,1 12,3 | 12,9 12,2 | 12,7 122 | 12,3 12,0 | 11,7 11,9 | 12,3 118 | 12,5 11,6) 11,2 11,5 | 10,8 11,5 | 110,7 11,5 | 10,3 11,5 | 10,6 11,4 10,9 11,3 |. 10,7 114 | 10,6 11,3 | 10,2 11,2 | 10,3 11515 510,2 10,9 | 10,6 Reg Taa Reg | Maanedlig Vandmængde« | 34 Aar, | 6,36 Par. Lin. 23,49 Par. ' I tember. N Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende tegn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 (ange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 31 VDDVINNE SISSE VR ESS SOLE kl po bb] 231. 0,14 | VSV. SSV. SSV. VNV. | 2. 3. 3,5. 1 m. bl. bl. kl k VINESSVELISSV ESN 4 ENS DÅ bl. bl. m. m 1;—6. ABE SSV.: VS VU SS: USSV 1 330 452 bl: m. m.m OASE SMUNNSST: SN DSN RD DIT 3. 74 kl—:bl mm /Ø5l 115. GTI ES le SV HSSVET RV RONS LÆS bl BES bl SV NS SVIUSSVE DSE SEA bl. bk ble." kl S. SV. SV. SAs de 2 4 bl. bl DIES KE 182. 0,56 | sv. Stille. Stille. sv.| 1. 0. 0. 1 mM. "BB Mm SV: Stille. SSL SSOT TMS OL RD HERE ODS SRE | SO. S. S. SED MD 3 48 KEN KS DBPEAKE 6 sg USE 1 SS SS TR ORE HE SLK KT SRKR —211. SSV 1550; FSSO SME 118 14 ms RE KIOSK 213. 019 SSO: "SSO NYRENNE ER 1.790 7320 m S KLUDE SKT NS NO: KVAJSNNVUÆGE 11: 32.8." 1-bl. YbK. BIS SBI NONNE NNE ST BE 40 MESSE ms IE VEI NY. LUSSO" SSO SON: 3. 3.350 [Kl Ab DIS OKI S0: 1080; SSO FSOMIASSDE 55 SHE KN DDA DESSb] OOS OS SO SE, FSR Blom ml OGTRESSTENSYET NS NVE ETS Fm DESEBI SE ENV NV ONVS CVNVE [3335 737 0 UDE msg BED] VNV. NNV. SV. Stille. | 1. 1. 2. 0. | m. bl. bl. kl SSVE SOS SO SOM 955 585 5 UKE KRAER SER S. Ss. S. VV 35835 1 ER ISEBES ER SØBI 0,03 | NV. NU EVE ES 1354 1 KISS RISE ms REB SY ENNS UN ONVE | 4. (3,5 5. BRUK KI BREDT NVE VE OVNE SNE 4001 35 30 SD SDR BER Va VS ONVSSONVE 1. 1; 7551030 oms bl ENKE 0,06 | VNV. V. NNV. SSV.| 1. 1. 1. 1 kl KR D SSV. SO. SSO. SSO.| 1. 3. 4. 5 bl. m. bl. m | | Vindførhold. | | i 1858, 16 Aar, 1858, 76 Aar. | N..... 0,02 0,08 SEREr 0,23 0,14 | NO....0,01 — 0,07 sv 0,21 0,17 (9) 0,02 0,12 NE Olule 0,18 0,17 80555019 0,12 NY Gu m0Mg 0.15 | Stille . . 0,04 » , N ' af a z 4 på . nn . Ny . £. " . r sr æar W ”” - " . ' ig i ”, i "| Dk i ' ' ' g Barometer, reduceret til 0? Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. neg 21 Fod over Jorden. | 2 3 | 1 Fodi | 2 Fod i (Ras 9 Formiddar.| Middag. | 4 Eftermidd. ener eu ES Middel Lavest. Håiest. aen | Jorden: Vande. | Corr.-0709 | Cels. EO AO OS REE EEN BE OT 1 1334/72 | 335,41 | 335,49 | 10904 DS SGT | 33785 36 7301 7,74 3 | 34, 30| 34, 01| 34, 614 10,74 4 | 37, 97| 38, 29| 38, 02f 11,21 5 | 35, 35] 35,'83/ 34, 391 10,51 6 | 32, 92| 33, 34| 34, 584 6,81 T | 36,.00|: 35, 05| 32, 99) 8,34 | 8 | 30, 29! 30, 45| 31, 18) 7,24 91:56.551| 37,003| 37,120) 76,11 10 | 38, 06) 37, 82| 37,.32| 6,11 11 å 36, 47| 36, 18! 35, 97) 821 12 | 36,:31| 36, 02|-35, 97) " 7,91 13 | 38, 33! 38, 29| 38, 21) 8,18 14 | 40, 31/ 40, 42| 40, 38) 8,11 15 | 59, 09| 38, 95 | 38, 62) 10,28 161 37, 55| 37,15) 36, 82) 9,64 17Å 56, 13| 35, 84| 36, 154 9,71 18 | 34, 86| 35, 30| 35, 54) 8,01 19| 38, 66| 38, 66) 38, 80! 4,31 20 | 58, 21 | 37, 77| 37, 03| 7,04 91 1-56, 15| 36, 27) 36, 66) 7,48 92 f 39, 31| 39, 70| 39, 76| 6,08 0 93 f 41, 00| 40, 92| 40, 70f 4,58 94 1.40, 07| 39, 87| 39, 71|- 6,61 95 | 40, 20/ 40, 38! 40, 46| 5,34 "9% | 42, 35| 42, 44 42, 40) 5,91 A7| 59, 65| 38, 35) — 5,44 98 | 35, 64| 35, 54/35, 07) 5,04 35 | 36, -14| 37,294 — 2,94 30 | 42, 69| 43, 16| 43, 37| + 1,54 86 [5 c 1858 110840. 119%17778:08: FBI ATT: 0 7714 4,38 Middeltemperafur. Middel. | K1.2 Eftm. | || | Cels. | Middel. | || 1095 11593 (1191 110990 540092 ERE 50 1140 4107 10,8 9,6 | Re 1.051 15.0 10403 10,5 9,7 | Re 128 | 174 | 10,9 10,6 9,8 9,05 16,9 "| 11,0 "TRE 9,9 | Re 85417126 11405 10,5 9,1 | Re 358 002,6 9,8 10,2 9,0 i 9,9 | 11,8 9,8 9,9 9,0 | Re Bot. 1955 9,1 9,8 8,4 171128 8,7 9,4 8,5 | Re ) => = == Kg.) oe op == Ko | PRS: Maanedlig Vandmængd oe É 1858. 34 Aa DE 13,83 Par. Lin. 25,16 På 6,15 7,31 Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &c. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 23—920. NOGIKSSVÆRVNY EEN VS Sar, RAS mm. BDlE ER] 0559510. 145 | SSV. V. VNV. Vv.| 4. 3, 5. 4. fm. bl. kl. "Bi ØR ESS VÆSVEESSVEE INS 5 DERI DSE DE SS DOME DRE 0,49 | SV. VSV. SVELKSVE GET FR bl. m. bl. kl 1, S… VSSV: SSV. SV: RG Fr EN BE BE SER) SE NS 50; 238—01= . 158| SV. sv.” vsv. VNV.| 3. 3,5.5. 4. |m. bl. bl. kl OP5 KS SVET SV: SNE RSV ES ÆRE Re De] 81] BE SED) 1003] 53" 0,05 | S. SV. NSV: VW. BETTS mene kl å 0,82 | V. Va NVSY: SV. de MR RR KE SEES] 3 0,04 | SSV. SV (8) S0 KA FBE SET SERI So S0 ssone so Be DÅ Å bl: bl RER FæB5%, OSO OS "OSSE RAM ST 1 ms mms EM OS HEVSYV. ISSVST "S: SV. RD aA bl mm: 1,89 | V. NV ve SV. SR un 5770 BEDE bl. bl. bl. bl. USTRES NERE SVEA SVERRE SY: 5 153 m. m. m. m. Stovregn. SV: SV. SY. SV. fast HS PORR | DE BIKE 0,20 | SV. SS: S. S. 1 et (ste FØRER, | bl: kl. bl ; UNS TT NSY,- NSV. NV. "NV, RRS AES 2 MES >) mm Mm —2. ONGKKONO KOFOD 330510 5 En En SAR SEE 9:— 5300: O. SO; FOSOM KK ÆRES TA 5 mn SN UDEN ESOSTEOSFFONO ENO FAGET m.m mme N. N. NNV. Sv: ; FØDE FR) FR, PD KT SR) 1] RYE 3 OM | Stille. Stille: NS 5048: (SR 1/5 BE SE FR) SED ERE fy Stilles BØVNNVE NOS OVE 024 1, SEE RER NÆ Wi VE VNV. ASA RE SDS KEE Kl —231, 73— 0,19 f Stille. Stille. SV. Stille. 05507 1.10 nm SÆDER BOG KS. "Stille. VSV3, "SSNSÅ 150.048 12 UN DEER] —163, 3:—7. DELRESSV SVIN VER SVN V.A VE 2 5-2 IDI DRE DEESBI 171. VSV. NO. NNO.' NNO. Bed Ea SA 4) mb SAKI NOS UNO: SENOSAENNV: ED Ed klÆRkL Eps VSVEN AVS VET PAV. Vi [ ÆRE) Pont Fr BR ET BRED SE STN | |» Vindforhold. | 1858. 76 Aar. 1858. 76 Aar. | NEGE 0,04 0,06 SURE 0,10 0,13 | NOE 0.070 0:07 Sy OS 09 (i 055008 20/12 We HOOD SGT SEES NER TEE: NV 11005 NR 0510 | Stille .. 0,06 0,01 mmuimegq r GIR — DSO — Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. 9 Formiddag.| — Middag. | 4 Bftermidd. FF. 344149 | 344,65 | 44, 05! 43, 69 42, 29| 41, 97| AES he 595] 38, 18:37, 36 5764 403815] 40, 74 | 40, 52 | 39, 32 39, 37 | 42, 51| 42, 36 | 38, 05| 37, 83 39, 89| 40, 08 30, 31! 38, /98 36, 30| 35, 64 35,36 |: 35, 59 38:15 1037, 109 345805 |. 36358 33 7Oll 353. 43 34, 55| 34, 56 34, 79| 34, 30 88,180; 34. 70 38, 47| 39, Så 40, 77| 40, 43 | 34, 77| 34,.,85 350 AT. 35, 57 37037 157 267 36, 62| 35, 76 318134 1530. 185; 29, 36| 29, 17.| 30, 72| 30, 86| | | | | | BAA | 49, 41, | 40, | 36, 38, 40, 40, Ad, 38, 62 28 21 Fod over Jorden. Corr.-0?710 | 4993 Middel | 2,07 | 3,05 3,00 3730] 0,57 493 1:05 — 1,07 1,90 1,47 SME 277 OT — 2,30 | eg TT EOS — 0,83 — 2,20 BE IN 87 — 0,50 EG SAT 1,40 2,50 | 2,83 3,83 4,00 Lavest. Cels. Middeltemperatur. 1858. 72 Aar. 1-10 1,52. 4,52 11-20 —0,58. 2,85 21-50 0,74. 2,09 1-50 0,56. 3,15 Hoiest. Cels. 891 5,9 4,9 5,1 6,8 | 2,1 0,1 0,5 0,3 6,9 BR 2 Fod i | roi] 204] sen | | der dagl. Jorden. | Jorden. "Middel. | KI. 2Eft Vaude. SE mM. | piddel. 620 599 498 5,Å 6,2 3,8 5,2 6,0 | 4,6 5,3 HR LN) 537 185,8 RE 68 OR 0 4.0) 4,5 5,4 4,1 3,9 5,0 2,8 3,6 AE NSA EN hø LE 3,0 3,3 ER RD 34 | 42 2,9 3,6 4,2 2,8 3,5 on 29 3,0 3,8 DÅ 27 3,6 1,6 RE 1,8 23 3,2 1,5 2,2 3,1 1,4 "æog 2,9 1,6 ops] ogs És 27 17 8 ÆG ig 18/5 1,5 kr 2,5 1,6 1,6 PAT) ED 1,4 23 2,0 1,5 2,3 PÅ 1,8 BEN 18 Maanedlig Vandmængde. 1858, 9,98 Par. Lin. 25,2 Taag Sne Taa/ Reg Reg Stå 34 Aar, 5 Par, legn, Sné &c. i=201, Regn og Sne 91- 21. 1,14 0,353 0,31 0,03 0,40 0,74 1,05 2,86 0,24 2,28 0,19 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. SSV. S. SV. VÆ NNO. V. NO. SSY. Stille. VSV. v. V VSV. SSV. VSV. SV. SV. VE NO. S S0: SV. ONO. Stille. Stille. NSV: Stille. Yindens Styrke 4 Gange i Døgnet. OM HOSOS Be SE Wi VV Sys Eg Keser |SS) ste |& Sy ES VE SOVE ERIE BE 9) SV SVIE SVANES SØN SV. OVSV:. SV./1 35.4. 2. 9 NO. NO UNNOL || 30 6:68 6: NOS SNO ODD ERE: VEND FOND | 11 3105: OL BUN SS VE IS Ro ME 8 ON NOU 5 El 151 Se VNV VS EO TE 10 VS VINN MATE SALE VORE oONNVSAV SEER 1. ET: NO: NO£ ' kb: x/ Køl.danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider ; Selskabets Secretair G&G. Forchhammer, Confereulsraad og Professor. Med fire Tavler. Kjobenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S, Muhle. EN Mødet den 21% Januar. I dette Møde blev Censuren over de indkomne samt Forslag til nye Priisopgaver forelagt og afgjort. "Resultatet af disse For- handlinger, som henhøre til det forløbne Aar, er optaget i Oversigternes Decemberhefte for Aaret 1858. Derpaa meddeelte Herr Professor Ussing følgende Bemærk- ninger over nogle endnu ikke udgivne Grave ved det gamle Cære: De etruskiske Grave frembyde en stor Mangfoldighed. Man seer, det er det samme Folk, hvem alle disse Minder mellem Arno og Tiberen tilhøre; men dog ere de næsten forskjellige paa ethvert Sted. Tidsforskjellen er ofte stor; men Steds- forskjellen er ikke mindre. De etruskiske Grave bestaae af et underjordisk Kammer eller flere sammenstødende Kamre. Jord- bunden bestaaer næsten-allevegne af en blød Steenart, der egner sig fortræffelig til Indskjæring af saadanne Gravhuler, i den sydlige Deel af den vulcanske Tufsteen, i den nordlige oftere af Kalksteen, og, hvor en saadan Masse manglede, som- tildeels i Englandet ved Vulci, hjalp man efter med Muurværk, saa at der fremkom en ganske lignende Skikkelse. Hensigten med disse underjordiske Grave er ikke at skjule Graven, saa at Ingen yeed, hvor den er. Man ønsker netop, at Alle skulle vide, ber 1 »9 er en Plads, som man bør ære, et Hvilested for en Afdød, hvis Ro ingen fræk Haand maa forstyrre, og selv naar Dørren til det dybe Kammer og Trappen, der førte ned dertil, blev tilkastet, sørgede man dog for at Graven i det Mindste hævede sin Top over Jorden. I fladere Egne opkaster man en kegleformig Grav- høi (Tumulus) over den, i Regelen paa et cylindrisk Fodstykke, undertiden af kolossal Størrelse, som Cucumella ved Vulci og Poggio Gaiella ved Chiusi, der ikke dække en enkelt Grav, men en heel Kreds af Grave. I mere klippefulde Egne derimod, hvor Gravene ere indskaarne i den steile Fjeldvæg paa Siden af en Dal, udhugger man Monumentet i Stenens Masse over Graven, ligesom paa flere Steder i Asien, Vi finde ikke her såa nøi- agtige Efterligninger af Huse, som i de bekjendte lyciske Grave, men vi finde for det Meste en mere eller mindre bestemt An- tydning af et Huus. Ofte er det kun en Dør, der er indhugget, med den svære etruskiske Dørkarm. Ofte staaer Dørren paa en fijrskaaren Steenbløk, der er tilhugget i Lighed med et lille Huus. Paa flere Steder, som ved Bieda og Castel d'Asso, ligge disse Dørre og Huse i lange Rækker ved Siden af hinanden, eller, naar Klippen er høi nok, ovenover hinanden; smaa Trapper adskille dem og føre op til de højere liggende Grave eller Huse; man synes, man gaaer i en Gade mellem de Dødes Boliger, og modtager et lignende Indtryk, som det, man faaer i Pompeji. Ved Norchia og Sovana finde vi endog, at man har efterlignet Tempelfacader med Søilegange og Gavlfigurer. Gravkamrene selv ere endnu bestemtere dannede efter Væ- relserne i de Levendes Boliger. De have næsten alle en fiir- kantet (qvadratisk eller aflang) Form; runde Former forekomme baade ved Castel d'Asso og ved Cære, men ere altid Und- tagelser. Ofte bestaaer Graven kun af eet Kammer; men er den nogenlunde anselig, beståaer den af flere. En meget al- mindelig Form, især i Bieda og Cære, er det, naar Graven be- staaer af 2 Kamre, det ene indenfor det andet, forbundne ved en Dør, og undertiden med et lille Vindue ved Siden af Dørren. Det inderste er det egentlige og først benyttede Gravkammer, men ogsaa Forstuen har ofte gjort Tjeneste. Undertiden, og vel især i den ældste Tid, finde vi disse Gravkamre af en saadan Dybde, at de snarere ligne Gange eller Gallerier end Værelser, som den saakaldte Regulini Galassi Grav ved Cære”), eller bestaaende af 3, 4 Kamre, det ene indenfor det andet, som den store Grav ved Cære (Monumenti dell' Instituto di Corrispondenza archeo- logica Vol. II, Tav. XIX, C. E.). Men den almindeligste Ud- videlse af Gravplanen er den, at der fra det forreste Kammer aabne sig flere Dørre til forskjellige Kamre. Denne Forstue, som man ikke uden Grund har sammenlignet med de Gamles Atrium, bliver en rummelig, ofte smukt decoreret Sal. Under- tiden er der en Dør paa hver af dens 4 Vægge, saaledes at der er et Gravkammer lige for Indgangsdørren, og et paa hver Side, saaledes i Chiusi (Mon. d. Inst. V, Tav. XIV og XXXI), Vulci (Mon. d. Inst. I, Tav. XLI og XL, a. 12, a. 16.) og Toscanella (smstds. d.). Men hvor flere Grave laae tæt ved hinanden — og dette var det Almindeligste — kunde en såadan Udvidelse fil Siderne ikke let finde Sted uden at berøre Nabogravene, og det blev Skik at lægge de indre Gravkamre ved Siden af hin- anden indenfor Forstuens Bagvæg. "Som oftest finde vi 3 saadanne Kamre ved Siden af hinanden, og naar man kommer ind i Forstuen, seer man 3 Dørre aabne sig paa den modstaaende Væg”). Man har sammenlignet denne Anordning med det etruskiske Tempels, hvor der, som bekjendt, ofte vare 3 Celler indenfor den samme Forhalle. Man kan heller ikke negte, at der er en vis Lighed, og at en såadan Grav kan tjene til at anskueliggjøre Billedet af et trecellet Tempel; men man feiler, hvis man troer, at der ligger en reli- giøs Tanke til Grund for en saadan Gravplan. Toscanella frem- byder Exempler paa Grave med kun to Kamre ved Siden af ”) S. Canina, Cære antica, 0. A. Dennis, Cities and Cemeteries of Etruria II, Pag. 46, Not. 5 anfører andre Exempler. ”) Exempler fra Vulci i Monum. d. Inst. I, Tav. XL, a, a. 12, a. 14, og fra Cære smstds. Vol. II, Tav. XIX (Dennis II, p. 32) og hr ndf Pl. 2 1 x 4 hinanden indenfor Forstuen (s. Mon. d. Inst. I, XL, d. 1. 2. 3). Et lignende Exempel findes i Poggio Gaiella ved Chiusi, og en ganske mærkelig Tvedeling findes i Grotta Sergardi nedenfor Cortona, hvor to Gange ved Siden af hinanden føre ind til Gravkamrene.. Fra Vulci anføres et Exempel paa 4 Kamre ved Siden af hinanden (smstds. a. 13). Gravkamrenes Størrelse gjør det oftere nødvendigt at støtte Loftet ved Piller, hvad enten det nu er” den naturlige Steen, man lader staae og giver Skikkelse af en Pille, eller det er en frit opmuret Støtte. Vi finde Grave med een saadan Pille, som i Bomarzo (Mon. d. Inst. I, XL, c. 2. 3) og Pompeiernes Grav ved Tarqvinii (Mon. d. Inst. IF, Tav. IIL). Ogsaa ved Chiusi findes en saadan, som jeg ikke erindrer at have seet omtalt andensteds. Den ligger S. O. for Byen, næsten lige under Casuccinis Forpagtergaard. Den er indrettet til 3 Lig. Pillen er cylinderformig, men har en fiirkantet Plade for oven og for neden. I Cære finde vi oftere Grave med 2 Piller, og den store Grotta del Cardinale ved Tarqvinii har 4. Den Skik åt brænde Ligene blev efterhaanden almindelig i Etrurien ligesom i hele det' gamle Italien, men den ældre Skik var at jorde dem ubrændte. Etruskerne bevarede bestandig en Erindring herom, idet de ikke gjemte Asken i Krukker, men i smaa Sarkophager, de saakaldte Askekister.. Den ældre Skik har ogsaa i lang Tid holdt sig ved Siden af den senere. I flere Grave har man fundet baade virkelige Sarkophager og Askekister. Andre Steder, som ved Cære, finder man langt flere Spor af egentlig Begravelse end af Brænding. Derfor ere de etruskiske Gravkamre saa ofte omgivne med Steenbænke. Idet man udhuggede Graven i Klippen, lod man et bredt Trin eller Bænk, af en Ålens Højde omtrent, staae langs med Siderne. Paa denne Bænk skulde Ligene lægges. Var man ret omhyggelig for' den Afdøde, tilhuggede man Steenbænken i Lighed med en Seng eller Løibænk. Benene, Sagningen, Puderne, især de to Hovedpuder, udførtes i Relief, og bragtes ved Stuk og ved Maling saa nær Virkeligheden som muligt. Undertiden har man indskrænket sig til at antyde Ligets Plads ved en svag Fordyb- ning i Steenbænken med en retliniet Afslutning ved Fødderne og en halvrund ved Hovedet. Om man har lagt Ligene umiddel- bart paa disse Leier, eller om man først har bredt Puder og Bolstre derover, kunne vi ikke afgjøre; jeg vilde ansee det Sidste for det Sandsynligste. Vist er det, den Døde laae her som i sin Seng, og han laae vel i de fleste Tilfælde ubedækket. Dog er dette ikke altid Tilfældet; undertiden finde vi en opretstaaende Gavl ved begge Ender af Bænken, saa at man har kunnet dække den med et Tag af Træ eller Bly; og hvor vi i smaa Gravkamre kun finde 2 Lig- senge, er den ene ofte forsynet med saadanne Gavle, den anden ikke; saaledes som i den ndf. afbildede Grav. Nogle have meent, at i saa Fald kun den første skulde være en egentlig Sarkopbag, den sidste derimod en Lit de parade; men en saadan har Intet i Graven at bestille. Graven er ikke for de Efterlevende, men kun for de Døde selv, og al den Udsmykning, alt det Bohave og Huusgeraad, vi finde deri, har ikke anden Bestemmelse end at gjøre Menneskets sidste Værelse hyggeligt og lignende dem, han før var vant til. Man tænker sig en fortsat Tilværelse i Lighed med den, der fandt Sted paa denne Side Graven. Dertil sigte de talrige Leerkar og Broncekar, man hensatte i Gravene; dertil Malerierne og Reliefferne paa Væggene. Cære frembyder i denne Henseende højst mærkværdige Exempler i de mægtige Steenlænestole, hvoraf 2 sees i een Grav og een i en anden, i Skjoldene paa Væggene i den største af disse, og i de talrige Stukrelieffer i den Grav, vi nedenfor skulle omtale. I Gravenes Decoration viser der sig store Forskjelle imellem de forskjellige Steder. I Tarqvinii har man smykket Væggene med livlige Malerier. I Gravene ved Clusium nåaae Vægmale- rierne ikke hines Størrelse og Pragt, men vi finde, hvad vi hist savnede, Loftet udskaaret og malet paa det Pynteligste. Ved Cære har man ogsaa fundet enkelte malede Grave, som den gamle, der omtales hos Dennis II, Pag, 38, og den saakaldte 6 Grotta del Triclinio (Dennis Pag. 35) fra Konstens bedste Tid: men disse ere Undtagelser, ligesom Stukreliefferne i den Grav, vi ndf. omtale. I det Hele taget træder her Billedkonsten i Baggrunden, hvorimod der er anvendt særegen Flid paa Ud- førelsen af de architektoniske Former. I denne Henseende kan ingen Stad i Etrurien stilles ved Siden af Cære. Etruskisk Architektur — dette er et Navn, der oftere møder os, men for det Meste i en uklar og taaget Skikkelse. Vitruv giver" os i 4de Bogs 7de Cap. en Beskrivelse af det etruskiske System, og vi kjende af Omtale nogle romerske Templer, der vare opførte derefter. Vi høre, at Søilen var en Afart af den doriske, Søilevidden stor, Bjælkeværket af Træ, og Taget svært og langt fremspringende. Man kommer til at tænke påa Træ- husene i Schweiz og Tyrol, eller”i alt Fald paa de langt frem- springende Tage,' som endnu findes i Nord-Italien og Toscana. Men det er ikke muligt, ,alene ved Phantasiens Hjælp at danne sig et paalideligt Billede af en forsvunden Bygningsstiil, og man kjendte ikke en eneste Levning af Etruskernes Årckitektur, før man, i den nyeste Tid, har undersøgt disse Grave. Der fandt man vel ikke egentlige Bygninger, men de Huler, man fandt, vare dannede i Lighed med disse, og der faldt et uventet Lys over mange hidtil gaadefulde Puncter. i Dette er først Tilfældet med Loftsconstructionen; thi paa Udførelsen af Loftet har man paa mange Steder anvendt særegen Flid. Vi finde mange Gravkamre, hvor Loftet er høiest i Midten, og skraaner ned til begge Sider, som var det Indersiden af et skraat Tag. Det synes heraf, som om Rygaasstuer ikke have været ualmindelige hos Etruskerne. Dette bliver til Vished, naar vi i mere omhyggelig udførte Grave finde en nøiagtig Gjen- givelse af Bjælkerne, som i Vulci (Mon. d. Inst. II, Tav. XX). I Grotta Casuccini ved Clusium (Mon. d. Inst. V, Tav. XX XII) see vi Hanebjælken i Midten, hvorfra brede Lægter gaåe ned til begge Sider. I de clusinske Grave laante man for det Meste kun Motivet af Træconstructionen, men behandlede dette med RE stor Frihed, og -ved Overførelsen i Stenen indførte man den for Steenloftet ejendommelige Casettering, hvorved der undertiden fremkom meget sammensatte Former, hvor de forskjellige Flader og Profiler, der ligge den ene indenfor den anden, ogsaa ud- mærkedes, hver ved sin Fårve, som i det indre Kammer i den nysnævnte Grav, og i den af Francois opdagede (smstds. Tav. XIV). I Gravene ved Cære og Vulci finde vi derimod en aldeles tro Gjengivelse af Træloftet med dets Bjælker, Lægter og de firkantede påa skraas afstregede Brætter, som have fuldendt Beklædningen, s. Gravene fra Vulci i Mon. d. Inst. I, Tav. XLI, og den ndf. afbildede Grav. Ved Cære og Vulci findes ogsaa undertiden, i Forværelser, den bekjendte sol- eller vifte-formede Loftsdecoration, idet Loftet er en lav Hvælving, hvis øverste Deel dannes af en rund eller halvrund Plade, hvorfra Lægterne sprede sig straaleformig til Siderne, en Construction, der sikkert først er opfundet til en rund eller halvrund Sal, men her ogsaa over- ført paa fiirkantede (s. Mon. d. Inst. I, XLI og II, XIX). Endelig har man ved Tarqvinii, hvor Lofterne i Regelen ikke ere saaledes udskaarne, i den saakaldte Grotta intagliata eller Mercareccia (s. Gailhabaud, Monumens de VArchitecture Vol. I) fundet en nøiagtig Afbildning af Bjælkelagene i et Atrium dis- pluriatum med dets 4 udadtil nedskraanende Sider og Aabningen i Midten, hvorfra der gaaer en Schacht op til Jorden ovenover. Hvad dernæst Søilerne angaaer, har man vel intet Sted gjenfundet nøiagtig det af Vitruv beskrevne Mønster; men man har dog, navnlig paa Cucumella ved Vulci, fundet Kapitæler, der danne en Afart af det doriske, og Baser, bestaaende af en Pude og en rund Plinth (s. Mon. d. Inst. I, Tav. XLI, Kugler Gesch. d. Baukunst I, S. 159). Allerede Forskjellen imellem de fundne Exempler forbyder os imidlertid at betragte noget af af dem som Normalform. Den etruskiske Bygningskonst var vistnok aldrig saa regelbunden som Grækernes. Betragte vi en græsk Bygning fra Konstens bedste Tid, forekommer det os, som om Ålt er fremgaaet af en indre Nødvendighed. Den ligner Naturens egne Værker; intet Led er overflødigt; intet kan sættes til. Konstneren stræber ikke efter at overbyde sine For- gængere ved at opfinde nye Former, men efter at passe de givne Former til den foreliggende Gjenstand. Den ene Bygning er i Størrelse og Bestemmelse aldrig som den anden; der hører derfor Smag og Forstand til at skabe et harmonisk Konstværk deraf. Det er dette, Konstneren vil: ikke en ny Årt, men et fortrinligt Exemplar af den allerede bekjendte Art. Men i Etrurien er det anderledes. Dette Folk hår havt en stor Modtagelighed for fremmede Indtryk, og med Glæde benyttet Alt, hvad Nyt det kunde faae. Derfra denne Mangfoldighed af Former i de architektoniske Led. Vi finde runde Søijiler, fiir- kantede og mangekantede Piller. Vi finde Pillerne riflede som ioniske Pilastre (s. ndf.), eller smykkede med en Række Rund- stave, den ene indenfor den anden (s. Mon. d. Inst. I, Tav. XLI). Vi finde Kapitæler, der ligne de doriske (s. ovfr.), medens andre nærme sig mere til de korinthiske (s. ndfr.), eller endnu mere sammensatte Former med Hoveder imellem Snirklerne (s. Mon. d. Inst. II, Tav. XX). Og betragte vi Profileringerne af Ge- simser og Baser, f. Ex. ved Bieda og Castel d'Asso (Dennis I, P. 241), ved Sovana, (Dennis I, P. 498) eller ved'Vulci (Mon. d. Inst. I, Tav. XLI; II, Tav. XX), see vi en Mængde af Huulsnit, Rundstave 0. s. v:, omtrent som hos vore Snedkere, uden be- stemt Regel for Anvendelsen. Det almindelige Indtryk bliver " derfor kun en vis Plumphed, og under al denne Mangfoldighed en vis Eensformighed. Man seer et saare dygtigt Haandværk ; men man savner den Fiinhed i Følelsen, som udmærkede den græske Konst. I Februar 1858 besøgte jeg det gamle Cære i Selskab med nogle gode Venner, hvoriblandt en ung Årchitekt, C. F. Rasmussen, hvem de medfølgende Tegninger skyldes. Reisen til Cære er en af de meest lønnende Udflugter fra Kom, man kan foretage sig. Den nuværende By, Cervetri, et usselt Hul, der beboes af næppe 200 Sjæle, ligger paa den yderste Spids af den udstrakte Høi, hvorpaa den gamle By laae. Det er kun faa Spor, der ere tilbage af dénne, men de ere tilstrækkelige til at vise, at den har omfattet hele Højen, eller havt en Omkreds af næsten en Miil. Grave findes der rundtomkring Byen, saavel i det lavere Land imod Vest, som paa Monte Abetone S. f. Byen; men de fleste findes paa en Høi N. f. Cære, der kaldes Banditaccia, d. e. den grimme Fælled (s. Dennis II, Pag. 31). Nu er den rigtignok ikke Fælled mere, men grim er den alligevel, en nøgen Steenhøi, hvor Faar og Geder vel kunne finde, hvad de behøve, men hvor Ploven vilde knækkes uden Nytte, hvis man vilde prøve paa at trække den derover, én Hob af Ruiner, men Ruiner af Grave og ikke af Bygninger. Disse ligge ikke som ved Castel d'Asso, Norchia og Bieda paa Skrænten af en Høi, hvorfra de see ud over en malerisk Floddal; de ligge ovenpaa Højen selv, og opfylde denne næsten ganske. Høien gjennem- skjæres hist og her af Fordybninger, der vel fra først af skyldes Naturen, men siden ved det stadige Arbeide ere udvidede og omdannede. Disse, der sjelden ere mere end 15 Fod dybe, danne ligesom Gader, Sidegader og. Pladse imellem Gravene, som ligge tæt ved Siden af hinanden. Man synes virkelig, man gaaer i en By af Grave, men desværre, de ere ynkelig ruinerede. Da den Slægt forsvandt, som her ærede sine Forfædres Minder, bleve de plyndrede, og siden have de i Aarhundreder været ud- satte for Tidens Ødelæggelse, en Fjende, som den løse Tufsteen let bøjer sig for. Et Blik påa Afbildningen i Monum. d. Instit. II, Tav. XIX, vil vise, hvorledes hele Forsiden af Gravene er reven bort. De see ud som en Række naturlige Huler; men kommer man ind i dem, overraskes man over de glat tilhugne Vægge og Lofter, Gravbænkene og de pyntelige Dørre og Vin- duer. Dog er Ødelæggelsen ikke lige stor allevegne, og der findes Steder, hvor man strax ved første Øiekast seer Gravhøienes runde eller en enkelt Gang fiirkantede Form, og ahner Profileringen 10 paa deres Baser. Ogsaa ned i Gravkamrene har Ødelæggelsen trængt sig. Man lod dem staae aabne for Vind og Veir. Stærke Regnskyl fyldte dem med Vand og Jord. Tamme og vilde Dyr toge dem i Besiddelse hver efter sin Tour. Saaledes ere flere af de tidligere bekjendte Grave ikke til at finde; til andre, som den berømte Grav med de 2 Stole, maa man bane sig Veien ved at krybe ned igjennem et lille Hul. Men i den senere Tid har man værnet bedre om de Grave, man har fundet. Naar de syntes at fortjene det, har man sat en Dør med Laas for dem, og Ingen har Nøglen, uden Tobakshandleren i Cervetri, Stedets reglementerede Cicerone. Dette gjælder først om de 4 Grave, Campana aabnede i 1846, og som Dennis beskriver Pag. 35 fø, Grotta de' Tarquinj, Gr. del Triclinio, Gr. de” Sarcofagi og Gr. dell” Alcova. Om den sidste bemærker den engelske Forfatter med Rette, at den er særdeles interessant i architektonisk Hen- seende, men da han ingen Tegninger giver af den, ville vi her paa Pl. 1 meddele en Skidse af Planen. Det er en rum- melig fiirkantet Sal, hvis Loft støttes af 2 fiirkantede Piller, riflede som ioniske Pilastre, med en høi Basis og et eiendom- meligt indhulet Kapitæl. Paa Pl. 1 findes en nøiagtig Aftegning af en saadan Pille. Fra Midten af Graven, der ligger dybest, føre 2 Trin op til de brede Steenbænke paa høire og venstre Side, hvor Ligene have ligget, ikke som i de fleste Tilfælde langs med Gravkammerets Væg, men lodret for Væggen med Benene ind imod den. Svage Fordybninger i Stenen vise Leierne; hvert Leie er bestemt til to Personer. Langs med Bagvæggen antager Steenbænken en anden Charakteer. Her var den for- nemste Plads; her skulde man ikke spare påa Rummet, men frembringe en rig architektonisk ÅAnordning. Her findes 3 dob- belte Leier langs med Væggen. Det midterste er en pragtfuld udskaaret Seng med Puder i. Denne adskilles fra de 2 andre ved 2 fremspringende Mure, der afsluttes af en Ante, hvis Ka- pitæl minder om dorisk, ligesom Riflingen om ionisk Architektur. Fra disse Anter udgaae atter Mure imod hinanden, saaledes at vi " der dannes en egen Celle eller ligesom en Alcove omkring den fornemste Ligseng, hvoraf man har taget Anledning til at kalde Graven Grotta dell' Alcova. Men foruden disse 4 Grave var jeg ogsaa saa heldig paa samme Sted at see tvende høist interessante Grave, over hvilke man ligeledes havde holdt Hævd. Efter Førerens Sigende vare de aabnede det foregaaende Aar, altsaa 1857 eller i alt Fald 1856, og hvis jeg ikke feiler, af den eneste velhavénde Mand der paa Stedet, en Landhandler ved Navn Calabrese. Den første af dem, som jeg vil kalde Graven med de elleve- kantede Piller, og hvoraf Pl. 2 giver en Grundtegning og et Gjennemsnit, har i sin Anordning en vis Lighed med den nys- omtalte Grav; men den er ikke saa stor og anselig. Forhallen, hvis Loft rigtignok ogsaa støttes af 2 Piller, er meget mindre, og hår kun en almindelig Steenbænk langs med Væggen, hvor- påa enkelte Lig kunne ligge; ingen indskaarne Fordybninger angive Ligenes Pladser. I Baggrunden have vi ikke som hist en prægtig AÅlcove med Rum ved Siderne, men 3 almindelige Gravkammere, såa at man ved Indtrædelsen i Graven seer 3 Dørre, af hvilke den midterste er den højeste og bredeste, og 2 smaa Vinduer imellem dem. Om det midterste Gravkammer kan jeg Intet melde, da det var aldeles fuldt af Jord. De to yderste vare eens. I hver af dem var der 2 Ligbænke, den ene med en halvrund Udskjæring ved Hovedet, den anden med opret- staaende Gavle for Enderne, som ovfr. omtalt. Imellem disse, inderst, 2 Trin, hvor der formodentlig har staaet Leer- og Broncekar af forskjellig Art. Men det Mærkeligste ved Graven er Pillerne i Forhallen, som ogsaa ere aftegnede paa Pl. 2. Disse ere nemlig mangekantede, og have 11 ligestore Sider, et - Åntal, som unægtelig opvækker Forbavselse, men som naturlig- viis ikke har nogen særlig Betydning. Det er udsprunget af et eiendommeligt Lune, en egen Lyst til det Nye og Usædvanlige. Kapitælerne ere fiirkantede, men ogsaa ejendommelig dannede. Det synes som om Konstneren er gaaet ud fra det korinthiske 12 ES Kapitæl, men, han har hjulpet sig med runde Snirkler i Stedet for den rige takkede Bladvæxt. I Loftet er udskaaret baade Hovedbjælken og de mindre Bjælker og de aflange paa skraaes afstregede Dækbrætter. Den anden Grav kunne vi kalde Graven med Stukreliefferne. Den er meget større end de foregaaende, og kan i Omfang sammenlignes med Tarqviniernes Grav, hvormed den -ogsaa har flere væsentlige Træk tilfælles; s. Dennis Pag. 43 og Afbild- ningen Pag. 17. Ogsaa her understøttes Loftet af 2 svære fiir- kantede Piller, og i Væggene findes der over den omløbende Steenbænk lignende fiirkantede Fordybninger, som ogsaa ere bestemte til Begravelser. Der ere 4 saadanne paa hver af Siderne, 3 paa Bagvæggen, og 1 paa hver Side af Indgangs- dørren. I dem alle er Ligsengen bestemt angivet, og den dob- belte Hovedpude ikke blot udhugget i Stenen, men derefter over- trukket med et tykt Lag Stuk, og malet med Sort, Rødt og Guult. De samme Farver findes paa Sengestedets Ornamenter; den blaa Farve mangler ligesom i de ældste Grave, hvortil vi dog ikke ere visse paa at vi tør regne denne. Hæderspladsen er ogsaa her i den midterste Fordybning paa Bagsiden. Der seer man Sengens Been paa det Pynteligste udførte i Relief, meget rigere, men maaskee ikke såa smagfuldt som i Grotta dell Alcova. Den heelt omløbende Steenbænk nedenfor disse For- dybninger er lige saa bred som i Gr. del' Alcova. Ogsaa her have Ligene ligget Side om Side med Benene indad mod Væggen; men de have ikke været grupperede parviis; der er afsat Plads til 3d enkelte Lig. Graven er paa det Rigeste udsmykket med Relieffer, der for det Meste ere udførte i en tyk Stuk, men ikke altid; thi hvor den afbildede Gjenstand skulde springe stærkt frem, f. Ex. hvor der skulde fremstilles en ophængt Hjelm, er denne allerede udskaaret af Stenens Masse, såa at det er klart, at man lige fra først af har tænkt paa en saadan Decoration. Disse Relieffer danne ikke, som i andre Grave, en Frise omkring Værelset, men forestille Vaaben 13 og Redskaber af forskjellig Art, ophængte paa Væggene. Vi have ovfr. omtalt den Skik, at Leerkar, Broncekar, Vaaben 0. m. a. bleve hensatte paa Gulvet eller Bænkene, eller ophængte paa Væggene i Gravkammeret for at det skulde være tilbørlig mø- bleret. Her har Mesteren, der udskar Graven, allerede fra første Færd af villet have den forsynet paa en saadan Maade. Over alle Fordybningerne i Væggene seer man saaledes Hjelme, Skjolde, Sværde, Slynger, Skaale, Truge (disse sidste med en underlig Udtungning paa Enderne) 0. a. I. Over Indgangsdørren hænger en Vase imellem to Oxehoveder, og påa hver af Pillerne ved Siden af Dørren en stor skjoldformet Pande med 2 Hanke. Ogsaa de fiirkantede Piller midt i Graven ere paa de 2 Sider, der kunne modtage Lys fra Indgangsdørren, fulde af lignende Relieffer, nederst en Kat med en Muus i Munden, en Gaas og en Skildpadde; over disse hænge alle Slags Kjøkkenredskaber, Øxer, lange Spid trukne paa en Ring, store fiirkantede Stege- pander, Kander, Tænger, Kjødkroge (thi saaledes maa man vel kalde de bekjendte Redskaber med de 6 imod hinanden bøiede Kroge, som Antiqvarerne i lang Tid antoge for Marter-Instru- menter). Man seer, Kjøkkenet er vel forsynet. Gravens Bagvæg er naturligviis heller ikke forsømt. Under den midterste Ligseng imellem de pyntelig udskaarne Been sees en Triton, en Chimæra og andre lignende Uhyrer. De to Pilastre, der adskille den midterste Gravfordybning fra de 2 andre, ere foroven i Stedet for Kapitæler smykkede med Menneskehoveder; påa den ene er der et mandligt Hoved, og derunder hænge forskjellige Vaa- ben; påa den anden et kvindeligt, og derunder hænge kvinde- lige Smykker, en Halskjæde og en Vifte. — Efter al Sand- synlighed have disse Stukrelieffer ogsaa været malede; nu er Farven forsvunden. DØ Samme Forfatter meddeelte: Yderligere Bemærkninger om Tractaten imellem de lokriske Stæder Chalion og Oeanthea. Denne høist interessante Indskrift, som jeg i Selskabets Møde 20de Febr. 1857 gjorde et Forsøg paa at fortolke, er senere af A. Kirchhoff i Berlin bleven underkastet en ny Be- handling i Philologus 13te Jaåhrgang i1stes Heft. S. 1 ff (1858). Forfatteren bemærker strax, at min Afhandling ikke er kommen ham for Øie, og at han derfor ikke kan vide, hvorvidt jeg alle- rede havde klaret Sagen: en Bemærkning, som unægtelig un- drede mig, da et Udtog af min Afhandling allerede i Marts 1857 var trykt i Gerhards Archåologischer Anzeiger. Hr. Kirchhoff har imidlertid leveret et såa værdifuldt Bidrag til Forklaringen af dette Document, at jeg har anseet det for min Pligt at med- dele Udbyttet af hans Forskninger, som jeg ogsaa selv i flere Punkter troer at kunne tiltræde. I et Hovedpunkt, Læsningen og Forklaringen af de 2 sidste Linier paa første Side, ere vi komne til det samme Resultat. Det er mig i denne Henseende en stor Glæde, og en Borgen for Resultatets Rigtighed, at vi have arbeidet hver for sig. Der er derimod eet Phænomen i denne Indskrifts Orthographie, hvis fulde Betydning først er bleven indseet af Kirchhoff, hvorved en Deel sproglige Gaader pludselig løses. I min Afhandling er der gjort opmærksom paa, at her, ligesom overhovedet i de ældste græske Indskrifter, Consonanterne ikke fordobbles (undtagen o foran 7 i Facotoc). K. har indseet, at dette i det foreliggende Document ogsaa er udvidet til det Tilfælde, hvor det ene Ord ender og det næste begynder med den samme Consonant, for- udsat naturligviis, at Ordene høre sammen, og ikke adskilles ved Interpunction. Der bør saaledes S. 1, L. 2 læses ikke ar Ti Ovid, men æt 7tc ovid, og L. 4 ikke drxoovdø, men &di- zæc Cviw, hvorved vi slippe for hiint højst besynderlig sammen- satte Ord. Formen & i Stedet for &x har uden Tvivl heller ikke existeret, men Slutningsconsonanten har i det ældste Sprog 15 assimileret sig med det følgende Ords Begyndelsesconsonant, og er, efter den da gjældende Skrivebrug, ikke bleven skrevet. Efter den senere Skrivebrug, som jeg ogsaa S. 2, L. 6 har an- vendt i xæctæg, burde der S. 1, L. i og 2 skrives ér tåc for &x tå, ligeledes L. 3 & Jalaocuc og L. 4 &A Xuéroc. — Jeg troer ogsaa, det er en rigtig Conjectur af Kirchhoff, i S. 1, L.4 at skrive æt d” for at x, der ikke forliges gødt med den føl- gende Optativ, og S. 1, sidste Linie i Stedet for drrcAg ot, at skrive d7z47 For: en Rettelse, han imidlertid ikke selv har op- taget, og hvoraf han ikke har draget de nødvendige Conse- qventser. Rettelsen af | til F er saare lempelig, og, da Di- gamma ellers findes i denne Indskrift, savner man det ugjerne her. Dertil kommer, at den adverbiale Dativform dsæ2g kun ved en meget voldsom Fortolkning (æn duplum, »um das dop- pelte«) kunde bringes ind i Saymmenhængen. Om man i samme Linie skal skrive $wn ”ctw eller 4%” éotæ, er egentlig et ørkes- løst Spørgsmaal; i Sagen selv er der hverken Tale om Apokope eller Aphæresis; men, hvor det ene Ord endte og det næste begyndte med samme Vocal, smeltede Ordene sammen, og man hørte kun een, ligsom i det ovfr. omtalte Tilfælde med Conso- nanterne, og derfor skrev man ogsaa kun een. Men Kirchhoff opfatter det som en Apokope af 444, Noget, hvorpaa der ingen Exempler findes i vor Indskrift, med Undtagelse af de almindelige då og za, hvorimod vi have en Aphæresis i S. 2, L. 2 0 ”rræyæv for 0 &æcywv, efter hvilken Analogie her altsaa nødvendig maatte staae For ct. Formen Jøra skal efter K. henhøre til et ellers ikke bekjendt Adjectiv $wroc, og i Oversættelsen gjør han endog Adjectivet til et Participium, »so soll ihm um das doppelte gebusst werden«. Det er ganske simpelt at forstaae som ds749 dn, dobbelt Bøde (eller Skadeserstatning), ligesom Od. 2, 192: Got d&, yégov, FJonv émvdnycopmev, fv x åvi Jvud tivæv d0y0AANG. Med Hensyn til Tractatens Indhold har K. med Rette be- mærket, at Ordet cvlæv ikke er at forstaae om Røverie i Al- mindelighed, men om Beslaglæggelse af Person eller Eiendom, 16 hvortil man mener at have en retfærdig Grund. Hos Demosthenes omtales saaledes oftere, at en Stat, for at tage Repressalier imod en anden, udsteder Kaperbreve imod den (cvApr drdøvar xata tivoc). Her er der ikke Tale om et saadant offentligt For- hold, men om Forholdsregler, som tages imod Fallenter, uveder- hæftige Kjøbere, Skippere f. Ex., der have indtaget en Ladning, og seile bort med den uden at betale. I saadanne Tilfælde tager Creditor Repressalier ved at lægge Beslag paa den Andens Eiendom, eller kapre den, hvor han kan finde den, såafremt han hører til et andet Folk, og ikke ved en særlig Bevilling er fritaget for en saadan Behandling, eller har faaet Asylie. Det er naturligt, at den, hvis Eiendom saaledes er kapret, om muligt bemægtiger sig Kaperens Person, for at kræve ham til Regn- skab. Dette er &évov &yev. Men en saadan Xenagie bliver ved nærværende Tractat forbudt imellem de to contraherende Parter; man skal søge sin Opreisning ved Domstolene i det Land, hvor Kaperen har hjemme. Men paa den anden Side forbydes alt Kaperie eller Beslaglæggelse paa Staternes egne Territorier; det maa kun finde Sted i aaben Sø. Finder Dom- stolen, at Kaperen uden Grund har taget sig selv til Rette, skal han bøde 4 Drachmer, og hvis han ikke inden 10 Dage ud- leverer, hvad han har taget, skal han bøde Halvdelen af det Tagnes Værdie. Domstolen, for hvilken Sagen skal føres, er forskjellig, eftersom Klageren betragtes som bosiddende i den anden (den Indstævntes) By (som Metøk) eller ikke. Det Første finder Sted, hvis han har boet der over 30 Dage. Han maa da underkaste sig Stedets Jurisdiction, ikke den, der gjælder for Byens egne Borgere, thi Borger er han jo ikke der; men den, der gjælder for Processer imellem Borgere og Fremmede eller Metøker. Fremmeddommere eller Xenodiker kaldes de, som dømme i saadanne Sager. Den Fremmede, der anlægger Sagen, kan kun føre den igjennem sin Proxenos; men røgter denne sit Hverv paa en uredelig Maade, skal han bøde det Doppelte af Sagens Værdie. Er Klageren derimod ikke Metøk, men kun 17 ligefrem "Borger i den anden Stat, føres Sagen for den ved Tractaterne bestemte Domstol, hvis Medlemmer udvælges af Statens øverste Embedsmænd. Det forekommer mig, at der er god Sammenhæng i dette. Jez maa antage det for en Misforstaaelse af K., naar han mener, at Beboerne af Chalion ikke kunne kaldes &£éror i Oeanthea og om- vendt, men det maatte være Folk, der ikke havde hjemme i nogen af Stæderne. Tractaten sluttes jo imellem disse to Stæder alene, og der er ingen Grund til at omtale uvedkommende Folk. Jeg seer heller ingen Grund til at antage, at der skulde mangle Noget imellem Pladens første og anden Side. Det er sandt, at £srodixar og ovufolai paa 2de Side forudsættes som bekjendte; men deraf følger ikke, at' deres Indstiftelse og Indretning skulde være om- talt umiddelbart foran, ja ikke engang, at den skulde være om- talt i denne Tractat. Jeg vilde overhovedet ønske, at Hr. Kirchhoff, inden han skrev, hvad han til Slutningen bemærker om Documentets op- rindelige Omfang og Form, havde kjendt Udtoget af min Af- handling. Jeg gad vidst, om han ikke havde givet mig Ret i at vor Indskriftsplade omtrent var at betragte som et Blad i en Bog. Den Formodning, han fremsætter, forekommer mig i det Mindste næppe engang at burde fremsættes »i Mangel af en . bedre«. Han mener, at. Documentet skulde have bestaaet af 4 ligedannede Plader, af hvilke vor Plade skulde være den den. Disse skulde være sammenholdte ved Metalklammer i Randen. Han overseer, at der ikke er Spor af saadanne Metalklammer "paa Pladen, og at Sammenføiningen endda vilde være uhyre løs, med mindre der tilføjedes endnu en Forbindelsesplade i Midten (s. hans Tegning S. 14), samt, hvad der er det Vigtigste, at det ikke kunde falde Nogen ind at smedde 4 saadanne mindre Plader, naar man skulde bruge een større. Det kunde ikke være forbunden med nogen Vanskelighed at udhamre en Plade af lidt over 3 Kvarteers Længde og 12 Kvarteers Bredde. Ved 5) 18 at dele den i 4 vilde man med den fiirdobbelte Uleilighed kun saare ufuldstændig opnaae, hvad man ønskede. Videnskabernes Selskab i Minchen indbyder det danske Videnskabernes Selskab til at ville deeltage i Høitideligholdelsen af Academiets 100aarige Jubilæum. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften 7 Wien. Monumenta Habsburgica. Band III, Abth. I Wien 1858. Notizenblatt Nr. 1-24. Wien 1857. Almanach. VIII Jabrgang. Wien 1858. Festrede bei der feierlichen Ubernahme des ehemaligen Uni- versitetsgebåudes. Wien. Die Principien der heutigen Physik, Rede bei der Feier der Uber- naåhme des ehemaligen Universitåtsgebåudes. Wien. Fra Geologische Beichsanstalt + Wren. Jahrbuch. VIII Jabrgang, Nr. 2, 3 & 4. Wien. Fra Visconde de Santarem + Lisboa. Noticia dos Manuscriptos pertencentes a direito publico externo diplomatico de Portugal. Lisboa 1827. AÅlguns documentos para servirem de provas a parte 12 das me- morias para a historia, e theoria das Cortes Geraes. Lisboa 1828. Fra Plysikalische Gesellschaft + Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1855. XI Jahrgang, I & il Abth. Berlin 1858. i Fra Naturforschende Gesellschaft + Halle, Abhandlungen. Band IV, Heft 2, 3 & 4. Halle 1858. Fra Bociété Impérrtale des Naturalistes 1 Moscow. Bulletin Nr. II, HI & 1V, 1857 & Nr. I, 1858. Moscow. NØ Fra Madame Marianne Aguglta Desmouceaux i Neapel. Notice biographique sur Balthasar Romano par Marianne Aguglia Desmouceaux. Naples 1858. Fra Koninklijke Akademie van Wetenschappen i Amsterdam. Verhandlingen. Deel IV, V & VI. Amsterdam. Verslagen en Mededelingen. Deel Ili, Stik 1-3, Afdeeling Letterkunde. Amsterdam 1858. Deel VII,. Stik 1-5, Af- deeling Naturkunde. Amsterdam 1857. Catalogus van de Boekery. Deel I, Stuk I. Amsterdam 1857. Jaarboek. April 1857 - April 1858. Amsterdam. | Fra Frøken Rose Warrens. S. Grundtvig, Dånische Volkslieder der Vorzeit, ibersetzt von R. Warrens. Mødet den 4% Februar. Herr Prof. Dr. theot. Scharling meddeelte Bemærkninger om Evangeliekritikens nuværende Standpunct, som senere skulle op- tages i Oversigterne. I Mødet var fremlagt: Fra The Catholic University i Dublin. The Atlantis. Å Register of Literature and Science. Nr. 2, Juli 1858. London. Fra Boyal. Society t London. i Philosophical Transactions of the Royal Society of London. Vol. 147, Part. TIL London 1858. Proceedings of the Royal Society. Vol. XI, Nr. 30 & 3L. Monthly Tables of daily Means of Meteorological Elements. 1858. >» ” 20 Fra Geological Society i London. The Quarterly Journal of the Geological Society. Vol. XIV, Pårt:Y1ÆNr:555: Fra British Association. Report of the Twenty Sixth and twenty Seventh Meeting of the British Assosiation for the Advancement of Science. 1857 & 58. London. z Fra Radcliffe Observatory t Owæford. Astronomical and Meteorological Observations made at the Rad- cliffe Observatory in the Year 1855. Vol. XVI. Oxford 1856. , Fra Geological BSoctety i Dublin. Journal of the Geological Society of Dublin. Vol. II Part. 1-3, Vol: Jil -Part:1=4, Vol; AV. Part: 1-22: VORSVOPBarkels3g Vol: VIPart:r1=2.: Catalogue of the Antiquities of stone, earthen and vegetable materials in the Museum of the Royal Irish Academy. Fra Selskabet Natura Årtis Magistra t Amsterdam. Bydragen tot de Dierkunde. Zevende Aflevering. 1858. Fra Meteorologisch Institut + Utrecht. Meteorologische Waarnemingen in Nederland en zyne Besittungen 1857. Utrecht 1858. Fra Mr. Palmer. Documents and facts illustrating the Origin of the Mission to Japan, authorized by Governement of the United States. Washington 1857. Fra Gesellschaft der Wwssenschaften + Leipzig. Berichte; Mathematisch-Physische Classe. 1857, II & I, 1858, I. — Philologisch-Historische Classe. 1856, HE & IV, 1857, I & II, 1858, 1. ” H. G. Hankel. Elektrische Untersuchungen. Dritte Abhandlung uber Elektricitetserregung zwischen Metallen und erhitzten Salzen. Leipzig 1858. j P. A. Hansen. Theorie der Sonnenfiusternisse und verwandter Erscheinungen. Leipzig 1858. 21 Fra Accademia Pontifica de Nuovw Lincei. Atti. Anno X, Sess. Ill, Sess. IV, Sess. V. Roma. Prof. P. Volpicelli sugli Spezzamenti diversi che puo subire un dato numero. Roma 1857. Prof. P. Volpicelli sulla Elektrostatica induzione quarta commu- nicazione. Koma 1857. Fra Docteur Delcoux de Savignac. Recueil de Mémoires sur la Pharmacologie, la Pathologie et la Thérapeutique Médicales. Mødet den 18%? Februar. ' Herr Conferentsraad Madvig foredrog Bemærkninger om to Huller og nogle Forvanskninger si Texten af Livius” romerske Historie. Textkritiken af de gamle græske og romerske Forfattere hører ikke til de Æmner, der pleie at behandles eller i synder- ligt Omfang egne sig til at behandles i vort eller lignende Sel- skabers Sammenkomster. Det synes dog ikke upassende, at en Art af Undersøgelse, der optager saameget af mange Phi- lologers Flid og Virksomhed og indenfor visse Grændser har saamegen Betydning for dem alle, ogsåa stundom fremtræder i en almindeligere Kreds og der søger at vække rigtig Forestilling om dens Formaal, Fremgangsmaade og Sikkerheden af dens ved rigtig Fremgangsmaade vundne Resultater. Conferentsraad Madvig, der er beskæftiget med at redigere en talrig Række af Textforbedringer til Livius, opstaaede under gjentagen Syssel- sættelse med denne for Kundskab om romersk Historie, romerske Indretninger og romersk Sprog saa vigtige Skribent, fremlagde 22 som Prøve heraf Bemærkninger om nogle faa Steder i 8de og Øde Bog, og det saadanne, i hvilke deels Textkritiken kommer i umiddelbar Berørelse med Historien, idet hine to Bøger indeholde et Afsnit af Begivenheder (den saakaldte store latinske Krig, de campaniske og en Deel af de samnitiske Krige, Aar 341-303 før Christus), for hvilket Livius er den eneste sammenhængende og lidt fyldige Kilde, saa at enkelte Textfeil, og da især Huller, hos ham faae større Betydning, deels Forhold træde frem, der ere af Vigtighed for Bedømmelsen af Livius' Text i det Hele. Fore- løbig angaves kort, hvorledes hver Dekade (hvert Afsnit af 10: Bøger) af Livius har sin særskilte Overlevering gjennem Haand- skrifter, hvorledes den første Dekades nu existerende Haand- skrifter alle ere udgaaede fra et Stammehaandskrift fra omtrent A. 400 efter Christus, men muligviis igjennem en endnu sildi- gere fælles Kilde, og hvorledes de heraf afledede Haandskrifter indbyrdes forholde sig til hverandre, idet et Florentiner- og et Pariserhaandskrift staae i første Række med Hensyn til Ælde og Paalidelighed trods alle Feiltagelser, og dernæst følge et Par andre, der, skjøndt mindre paalidelige, dog ere frie for de grove vilkaarlige Forvanskninger og uheldige Rettelser, der, udgaaede fra et fælles Udspring, ere udbredte over alle de øvrige, derved i det Enkelte saagodtsom aldeles betydningsløse Haandskrifter. Åt imidlertid af de to førstnævnte Haandskrifter det florentinske endnu staaer en Grad over det parisiske, og i hvilken Retning, oplystes ved et hidtil urigtig læst Sted i Bog IX Cap. 30 8 3, hvor der nemlig i Udgaverne, ligesom i Pariserhaandskriftet og i alle de derefter i Rækken følgende, staaer duo zmperia som Betegnelse for to offentlige Hverv, der ikke efter romersk Fore- stilling og Sprogbrug paa nogen Maade kunne betegnes med dette Navn; men dette findes i Florentinerhaandskriftet kun som en lilskreven Rettelse af anden Haand, medens der oprindelig staaer duosferia, hvorefter skal læses duo ministerta. Derefter behandledes. først et Sted i Bog VII Cap. 23 2 10, hvor det bevistes, at der i den her givne Beretning om Begivenhederne 23 i Aaret 327 før Christus (Forhandlinger med Samniterne, Krigs- erklæring, Romernes Beleiring af Palæpolis) er et ved Tabet af et Blad af Grundhaandskriftet opstaaet Hul, som i den sæd- vanlige Text (/egati Bomant cum se, non guo hostis vocasset, sed quo imperatores sut duæissent, ituros esse respondissent, tam Publilius inter Palæpolim Neapolimque loco opportune capto diremerat hostibus societatem auæiliv mutui) røber sig i en al- deles urimelig Sammenknytning af en Forsætning om et Svar af romerske Gesandter i en Conferents med en Eftersætning om Standpunktet af en Beleiring langt derfra, men som bliver haandgribelig i det florentinske Haandskrift, idet der de tre Ord, ved hvilke Forsætningen fuldendes og en grammatikalsk Sammen- hæng er tilvejebragt (uros se respondissent), kun ere tilføjede i Randen af en senere Haand. (Der maa altsaa udgives: — — sed guo imperatores sui duwissent "4% ram Publilitus —). Dernæst eftervistes et ganske lignende Forhold i Bog IX Cap. 392 4 i Fortællingen om Aaret 310, hvilken Fortælling påa en høist paafaldende Maade springer over fra Begivenhederne i Samnium til dem i Etrurien. Her findes de Ord, hvorved en Slags Over- gang og Forbindelse tilveiebringes og Mangelen af et større Stykke (et Blad) dækkes (interea res win Etruria gestæ), slet ikke i Florentinerhaandskriftet, men først tilsatte i Randen af Pariser- haandskriftet og derefter indskudte i de andre Haandskrifter, ovenikjøbet paa et galt Sted, saa at de have maattet fiyttes. I begge disse Steder fremtræder ogsaa Florentinerhaandskriftet som det, der renest har bevaret det Oprindelige, dernæst Pa- riserhaandskriftet. Efter Behandlingen af disse Steder fremsattes en Tvivl og Formodning om Bog VIII Cap. 8 2 19. Det Slag mod Latinerne og Campanerne, hvori P. Decius Mus devoverede sig, siges (— men vi have med Undtagelse af Livius kun al- deles fragmentariske eller meget sildige- Angivelser —) at være leveret ved Veseris; men hvor Veseris, der er saa ubekjendt, at man ikke veed, om det er en Flod (Bæk) eller en By, har ligget, derom indeholdes kun en Angivelse i Livius' Ord: %aud 24 procul radicibus Vesuv montis. Conferentsraad M. søgte nu at eftervise, at Slaget efter alle daværende Forhold og efter de bestemteste Antydninger hos Livius selv (Cap. 6, Cap. 10 Mn- turnæ, Cap. 11 Vescra) ikke kan være forefaldet saa sydligt, men maa have staaet omtrent 9 geographiske Mile nordvestligere i Nærheden af Floden Liris (Garigliano), maaskee ved Bjerg- og ” Høilandet omkring Vescia (Vescinz montis)... Om Vesuvius er kommet ind ved en Skrivfeil i Afskrifterne af Livius eller ved en Feiltagelse af Livius selv og Misforstaaelse (Feillæsning) af hans Kilde, kan ikke afgjøres. , Til Slutning omtalte Cfrd. M. som Prøve paa de stundom uventet og langveis fra tiltrædende Bekræftelser paa, hvad der af sig selv kunde formodes, en besynderlig Feil i Texten af Bog IX Cap. 16, 13, ved hvilken Livius kommer til i forkeerte Udtryk at sige den Latterlighed, at den berømte Feltherre L. Papirius Cursor »enten ved Øvelse eller sine Kræfters Kraft (værzum vr) havde erhvervet sig Evne til at taale saare megen Mad og Viin (vzctoremque cursu omntum ætatis suæ fuisse fe- runt et seu virtum vi seu eæxercitatione multa cibr vintgue eun- dem capacissitmum etc.). Ved Sammenligning med et Sted hos den byzantinske Annalist Zonaras (fra det 12te Aarhundrede), der har excerpøret Dion Kassios, som atter benyttede Livius, bliver det aldeles sikkert, at Livius vel, idet han i det Hele fremhæver Papirius Cursors kraftige physiske Personlighed, ogsaa har nævnt hans gode Appetit og Kraft til at taale Viin, men at han har henført Øvelsen til det, der antoges at have givet Papirius hans Tilnavn (»Løberen«) og slet ikke brugt det for- keerte Udtryk. Der skal nemlig læses, med Udeladelse af er: victoremgue cursu omntum ætatis suæ ferunt seu Crurum vr seu exercitatione multa, cibt vinigue eundem capacisstmum. 25 I Mødet var fremlagt: - Fra Academie der Wissenschaften i Berlin. Abhandlungen 1857. Berlin 1858. Monatsberichte. September 1857 - Juni 1858. Preisfrage der physikalisch -mathematische Klasse fur das Jabr 1861. Fra Accademia Pontifica de Nuovt Lincei. Atti del? Accademia Pontifica de Nuovi Lincei, Anno XI, Sess. 2-5. 1858. Roma. "Fra Protessor Erdmann i Stockholm. Beskrifning ofver Dalkarlsbergs Jernmalms fålt uti Nora Socken och Ørebrø Lån. Stockholm 1858. Fra Åcademie Impériale des Sctences x St. Petersbourg. Compte rendu 1857. St. Petersbourg 1858. Fra Société Géologique de France. Bulletin. Série II, Tome XIV. 39-57. 1857. — XV. 1-23. 1858. Fra Société Impériale d' Agriculture, Histotre naturelle et Arts t Lyon. Annales. Il Série, Tome VI, 1854. Tom. VII, P, I, 1855, Tome VII, 1856. III Série, Tome I, 1857. Fra Société Linnéenne %& Lyon. Annales. Année 1854, 55, 56 & 57. (Nouvelle série, Tom. 2-4). Fra Academie Impértale des Sciences, Belles lettres et Arts i Lyon. Mémoires. Classe des lettres. Tome II & IV. 1853-55. —… == sciences. Tome Ill, IV,-V.& VI. 1853-56, Fra M. Alexis Jordan. Mémoire sur VAigilops triticeides et sur les questions d'Hybri- dité, de Variabilité specifique. Paris 1856. De Vorigine des diverses variétés ou espéces d'arbres fruitiers. Paris 1853. Fra M. B. Lewy. Recherches sur la Formation et la Composition des Emeraudes. Paris 1859. Kom Palner. Fag AT 4 (rd Øtltøob Tide: Bast. Er Fan ed ent 5 EN" PLU 1 UND SØGE ER dY/e CAR BE J vd kk | (| GG AED | | | | | | i | f — lm É == EF FE BA z | så Eee LÅ FBI 69 | ES | == == 27 Mødet den 4%" Marts. Herr Geheime-Etatsraad Andræ meddeelte følgende Afhandling: Om Rækkeudviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade. Da nærværende Meddelelse er en umiddelbar Fortsættelse . og Afslutning af den tidligere, som beskjæftigede sig med Ud- ledelsen af de forskjellige Formler, der ligge til Grund for de behandlede Rækkeudviklinger, saa ville ogsaa alle tidligere ved- tagne Betegnelser uden videre Forklaring blive anvendte i det Følgende, hvor man tillige, for at lette Henviisningerne, har numereret samtlige Paragrapher og Formler i fortsat Række med de foregaaende. gx 1S: Idet vi først skulle betragte Rækkeudviklingerne, som svare til det sphæroidiske Problems Løsning ved en Reduction til Kuglen, saa ville vi dog ikke her ligefrem anvende Formlerne i2 15, der ere byggede paa en forudgaaende Rækkeudvikling af det tilsvarende sphæriske Problem, men derimod foretrække at gaae tilbage til selve Grundformlerue, hvorved vi tillige gjøre Brug af de Lettelser, som frembyde sig ved at fastsætte en bestemt Følgeorden for den successive Beregning af de søgte Størrelser. Forudsætter man saaledes, at det stedse er Breden, som bestemmes først» dernæst Længden og sidst Azimuthet, saa vil man allerede i Formlen for Længdedifferentsen kunne — indføre den fundne Brede, ligesom man atter ved Azimuthets Beregning kan anvende saavel denne Brede som selve Længde- differentsen, og det bliver da overmaade let at ombytte de tid- 3 28 ligere Formler med andre, der umiddelbart lade sig fremstille i Række. Det er ganske den samme Vei, som er bleven fulgt af Puissant, der dog heelt igjennem standser Udviklingen med Leddene af 3die Orden, hvorimod vi her overalt skulle medtage samtlige Led af 4de Orden og saaledes give Formlerne fuld- stændigt samme Skarphed som de gauss'iske. I den sphæriske Triangel, som fremstaaer ved at forbinde Polen med Endepunkterne af den under ÅAzimuthet z fastlagte Storcirkelbue Æ, og som altsaa ikke ganske falder sammen med Trianglen AB,P,, hvor Siden AB,= K,, har man umid- delbart: > sin(4 + 4) = sin cos (F) — C0S4 sin (37) C0os2:0 41210033) > K Sættes,—z= = Å£ og betragtes 4 og 2 som Constanter, Æ som N uafhængig og 4, som afhængig Variabel, såa har man ifølge den maclaurinske Række: » »2 3 sd TEE Fa Eger te 5 re sn ler (20) (ASAA ASAS d24 5 dk? de? dk "8. gja ere betegnede med (1), (2), (3) og (4), idet tillige Rækkens første Led (4,), er udeladt, da 4, aabenbart forsvinder samti- digt med X. hvor Differentialcoefficienterne: Ved successiv Differentiation erholdes af (35): cos(2+4,).(1))=—sinå sink —cosAcoskcosz cos (4-4). (2) —sin(1+4,). (1)? = — sinå cosk+-cos åsinå cosz cos (1+-4,).(3)—3 sin(2+ 4). (2). (1) —cos(2 + 45). (1)? —sin/sink + cos 2coskcosz cos(24+4,).(4)— 4 sin(2 + 4). (3). (1)—6 cos(A+-42) (21. (1)? ES SEN EEEGENE (DJErLS Sin (ELAD RARE =—sinacosk—cosåsinkcosz og ved Indførelsen af Værdien: 6£=0, faaes nu af disse Lig- ninger: OT 7 17 ØVE rFØN1S 2 — C0sz. (9) Hang 2sin? 2( 3) +1(1+-3tang” 2) coszsin? z ) Bo Uj==cose 7; (2) -=— tang 4 sin; (3), =(1 +3 tang? 4) coszsin? 2 ; (1) = tang Asin? 2/1 +3lang?4—3cos? z(3+5 tang? 2)| hvilke Værdier substituerede i (36), idet man atter for & sætter es " N> Biver Rækken: + tang å sin? 221143 tang? 2—3 cos? 2(34+5 tang] (y names man endelig ifølge AR erholder: i 24 2 = 9 K ) me. AM aen fern tang ?å) ab SAR: la KØN? + cos cos3z.e? M al ASIDE Den sphæriske Triangel AB,P; giver nu: KR sin z É smnøo— sin (32) . COS Å2 SL 3 = jer rer mare DEER ma (39) — KS i hvor kem +R 4, maa betragtes som bekjendt. Da man imidlertid ved (38) bestemmer ÆX -directe uden først at kjende 45 bør man foretrække her at bortskaffe 4, ved Hjælp af 1,=4+ 4, hvilket ogsaa let lader sig opnaåae ved følgende Betragtning. Ligesom Perpendiculæren, der nedfældes paa Polaraxen fra Punktet B,, er udtrykt ved Ncos 4,, saaledes er ogsaa den tilsvarende Perpendiculær, der nedfældes fra B, udtrykt ved N, cos4,. Men disse to Perpendiculærer forholde sig aaben- bart til hinanden som FB, til FB, og man har derfor Lig- ningen: Ng CO0S-Å4g dild age COS År 30 Den allerede tidligere i 2 13 betragtede Triangel FGB giver imidlertid: FB sin ba )= [PR]. sin (fm): og man har altsaa: EOS: N 0084; sin (yt) SÅREDE RE EDER NENS [R] sin (23) som indsat i (39) giver: sin 9 = [ØR] sin (i) ; NED. hvilket er den tidligere Formel (33), hvor Værdien for 7' er indsat ifølge (30). Efter at man saaledes paa en heelt forskjel- lig Vei er bleven ført tilbage paa den directe sphæroidiske Bestemmelse af Længdedifferentsen, hår nu selve Rækkeudvik- lingen ikke længere nogensomhelst Vanskelighed. Indtil Led af 4de Orden incl. kan man aabenbart skrive: SEE ENES ka EF) 7! sin?z (7) le) 6 C0os 4, (W,/ UR] os sA VAG idet man endogsaa uden videre kan ombytte [R] med R, da denne Forandring kun "medfører Tilføjelsen af et Led af dte Orden. Men ifølge (4) haves med den her fordrede Nøiag- AA - i 2 So (<) (7 (7) == (7) (1 + 2e cosø2 Cos"4) og man faaer saaledes: . using KE Ad sing '< ENELA sing W) HL Gas 43 m) Sie oS 4, VAR FF SCoseAg AW; sing K KY? 1 ng? 2 92 — 1 cos?4 cos”z re ( A COSÅ4 m) i hvor man endnu i alle Led af 3die og 4de Orden efter Behag kan ombytte N og N,, da Differentsen mellem disse Størrelser tighed: (40) er af 2den Orden. 2 20. Den samme sphæriske Triangel ÅB,P, giver endvidere : cos1(1,—Å tang 1 (2, — 2) —= cotang % 6 Aben 2 32 "sin (1,4) > 31 men da her 2Z,—2, + 0 og 2,=1;—-W, såa falder ogsaå' denne Formel fuldstændigt sammen med den tidligere i 2 17 behand- lede, og man ledes da atter tilbage paa Azimuthets Bestem- melse ved Formel (34), ifølge hvilken: 2; —=2 + 180? — £ ml og tangi gf =—tang1g. de hvor man indtil Led af 4de Orden incl. kan sætte: E=—- RK REN ln: sind (214) 63 3 ( sind (2, FN Ak cos1(4,—A4) ? cos1(1;,— 4) ”Åcosi(1; — 4) Da man imidlertid i sidste Leds Nævner kan ombytte (cos1(2,—4))? med cos1(1,—A4), hvilket kun frembringer For- andring i Leddene af Ste Orden, saa haves endnu simplere: … sinl(4, + 2) Se (EA) SMAGE AN 2 TEE meeen VE Se s me oo] 2 as dle OR 2 21. Gaae vi nu over til at betragte den directe sphæroidiske Løsning, saa staae af de hertil svarende Formler kun (32) til- bage. I denne vil det først og fremmest være hensigtsmæssigt at give venstre Side en noget forskjellig og for Rækkeudviklin- gen beqvemmere Form. Indfører man saaledes istedetfor Meri- dianhuen Z = CB den i Udgangspunktet C tangerende Cirkel, hvis Radius er [MM], saa vil denne Cirkel, der indeholder selve Punktet B, umiddelbart give Ligningen: 1: A UL RD Ma BYDE 42 [2 Å sin (+ 3) — sin n= P> (42) der kan ansees som en Omskrivning af (32). For Udviklingen af L i Række efter stigende Potentser af p har man ifølge Maclaurin : p" L = (1), p + (2), i" 4-43) 7 sabler 1. SE (AN, . (43) idet man atter her har udeladt første Led, da L,= 0, og be- tegnet Differentialcoefficienterne af L med Hensyn til p paa den tidligere i.2 18 benyttede Maade. Ka: SS Ved successiv Differentiation af (42), hvor L betragtes som afhængig og p som uafhængig Variabel medens 4 og [M]| ere | constante, erholdes Ligningerne: | , | eos (+): (æn | V i / | LEN L ng "Evil 6) er cos (2 in) . (2) — Wi mdr (2+ 5) (05-00 MT HNG 3 1 KT fa 37 SPAR eos (2 Wi . (3) — mn tr (2+ 5). Y (1) — gg eos (24 gg) (0) —=0 ry ft Ib, ø em HED UNGES E: 6 L É o å eos (2) am sin (2+ ag) - (8) (1) — rage: c0s (+). ()=(1) les NES 4 TES 2335/ an (+ fj) + pg sin (2+ pg) 1 =0, som for p =0 give: | UR RE Me De LT RTE | MERKELS 107 cos 4 PARRE ISEN rese Jtanga + låtang? 4 [I P. c0s72 Og indsættes disse Værdier i (43) erholdes: Er: (727) + ge (inn GOSS PPM]: VOSS A ( (4), — -—— 6 [2]? 108 4 2 årg: : . . (4i) | É dan, BIDE. 2 ( PIN ; &e 8IMP COS i) | Men ifølge (31) haves: P oc — PP c0os2z —utang 4, cos 4 KER og indføres heri atter Værdierne for T og uw efter (30) og (291, idet man tillige udvikler Sinusserne i Række indtil Leddene af åde Orden incl., såa faaes: Ps HM GE. Fe2 Rana Ft EAN ye SEE cosz.K tang 4. KE +1cosz. K| mr) + 4 tang 4. ka) som substitueret i (44) giver for Rækkeudviklingen af L føl- gende Led af de forskjellige Ordener, nemlig: af Iste Orden: — cosz. K; af 2den Orden: es K le) + Itang2 cos? 2. KM) af 3die Orden: res (EY +junetzeosex(Æ) (8) RE USE Fr REE SNG SØN EN — "STRØ ER INTER cCos"Z. K mm) ; af 4de Orden: + tang2.K (ea) — 1 tang» cos%z.K (ma) (an) EN (+3tang"2 mi) KY? al »3 ES Sp (6 AE + 1 tang 20 )) fa 7 ang 1cos%z. DE Tin) 3tang 2 + 5 tang? BEG] NES 8 cos'z.K (mn Men da man i Leddene af 4de Orden, uden at formindske Nøiagtigheden, ikke blot kan ombytte [2] og [M] med R og M, men endogsaa med N, saa skrives disse Led simplere: tang. KS — artang 4 f1 — 4 cos?z + 3 tang?”4 — 6 (1 + 3 tang? 4) cos?z E 3 TEN E —- 3 (3 + Stang? 4) cost ef mn) eller endnu simplere: 9 f 5; o Do ye - (u K 3 + 4 tang 4 sin?z 4 1 + 3 tang?”2 — 3 cos?2(3 + Stang? 4) IK ] i I Leddene af ådie Orden vil det ligeledes være tilladt at ombytte [2] med BR og [M] med M, da herved kun fremstaaer Forandring i Leddene af dte Orden. Man har endvidere: I 2 na råt ed UeREG cos?z.cos? 4) 0 Se =xy Den fortsatte Ombytning af BR og M med N vil saaledes med- føre Tilføjelsen af følgende Led af 4de Orden: (1 +6cos? 4). , 27 o gg ,… 1+8tang?2 REST SØNE-: åcos?z cos%4 +ltans?7 cosz (cos?z 008724 c0s?a]— TE" cos?z cos?A kl) som kan sammendrages i dette ene: + Isin”Xcoszsin%z . eR(3) Å 34 og selve Leddene af 3die Orden kunne nu skrives: 1 + 3 tang? 4 ub; ÆRE RÅ REPT (0. VR coszsin?z. KON) 5 Sætter man endelig i Leddene af 2den Orden: 1 1 yet +o;) og mm (1 + wel, hvor m, 0g w, vides at være Størrelser af Zden Orden, saa vil Ombytningen af [BR] med EB og [M] med M fordre Tilføjelsen af 4de Ordens Leddene: 177 K —1tangÅ. 4 K(2) + itang aA cos?z.,w, K K M? som simplere skrives: — Itangå (ø,—cos?z. 0») K(X): N Da man ifølge (4) med fuldstændig Bi re har: fenglk keg (1 esaeee, cost 02.) og ended SÅ LEE re disen =g6ost), > AN; 1—e Sr RIFEN: altsaa: ord Er se: EE= E ey FEM N 2 saa reduceres nu ogsaa Leddene af 2den Orden til: ke — Itangå sin? 2; x(3) 3 og efter Alt, hvad der ovenfor er bleven udviklet, faaer man da for L Rækken: +13 d 227, CY 2 L= —cosz.K—Itang 4sin%z. x(5)+ == coszsin?e, R(3;) Ø ++ ;tangå sin? 2) 1+3 tang?2—3cos?2(3+5tang Ak) (45) +1isin?2 coszsin%z. 2R(5) j —Htang 2 (mg —00s2.02) (3) hvor det endnu staaer tilbage at bestemme de ubekjendte Stør- relser ø; 0g W2- SE 22: Efterat vi saaledes have seet, at det til Bestemmelsen af samtlige åde Ordens Led i Rækken for L er nødvendigt at 35 kjende selve Udtrykket for [BR], hvori naturligviis ogsaa [MM] er indbefattet, skulle vi paany gjenoptage den i 2 9 begyndte Ud- vikling af denne Størrelse. I dette Øiemed wille vi da først søge Ligningen for den ved Verticalsnittet gjennem AA frem- bragte Ellipse, idet Curven henføres til et polart Coordinat- system, hvis Pol er selve Punktet 4, medens Tangenten i A er den faste Åxe, med hvilken Polarordinaten r danner Vink- len v. For at fremkalde et tydeligt Billede ville vi endnu for- udsætte, at Snittets Azimuth z er beliggende i den Qvadrant, altsaa 7, >Z, hvilket medfører, at man i Ligning (6) maa gjøre Brug af det øverste Tegn”) og sætte: 1 ge S EEN (få JES JESSE 90/0) URE E LEE SENE ERE SEEGER, j BET RR (| 38" > Sin 21) Sen: (46) Transformeres den almindelige Ligning for Ellipsen: y? x? FRE mel b? GR å idet Begyndelsespunktet henlægges i Å, hvis Coordinater ere i, 08 +99, Såa faaes: (y+%0) tk rs ser 1 b? d7 eller: (+2%90) + (1 — 8?) (æe?— 2xæ,) =0 og indføres heri Værdierne: y=rcos(/+ v); x —r sin (0+- v) VE Nil — 2) sind; x4= Ncos/ erholdes Ligningen : r (1—2sin? (+2)|--2N(1—8) fsin ((+v)cosZ7— cos (/+v) sin l) =0 eller: ; LØN I—e)sinv —1— sin? (/+v) i Den Cirkel, der tangerer Ellipsen i Å og tillige indeholder det ”) I den citerede Formel er ved en Trykfeil sat + istedetfor F. 36 ved Polarcoordinaterne » og v bestemte Endepunkt af Buen $, Man har altsaa: har aabenbart Radien: 2sinv vans 2sinv BE og ifølge (47): rer Er (7 ORE HS EST BOD BB EN PESTEN ER ( 1—s? sin? / ) eller naar man af Rækkeudviklingen kun bevarer Led af 2den Orden: 1 1 i Fe —— —(1—$v. sm2/) =7(1—1- sim27) [k] RE R SED ) og med samme Nøiagtighed: 1 rd S =5 || 5 2 Si 2 ) i rer WIENS SENE å Bj R( z8" p Sin É (48) hvilket, sammenholdt med (46), giver det mærkelige Resultat, at [R] er selve Krumningsradien i Endepunktet af Buen 2 $. 2 93. For i (48) at kunne udtrykke $& og / ved Problemets op- rindelige Givne: e?, 4 og z, ville vi betragte den retvinklede sphæriske Triangel, der dannes af Sphæroidens Æquatorplan i Forbindelse med Meridianplanen for Punktet ÅA og den i samme Punkt under Azimuthet z fastlagte Verticalplan. Den i Meri- dianplanen liggende Cathete er aabenbart 2, Hypothenusen /, og den mellem disse Sider liggende Vinkel (180%—2), ligesom den ligeoverfor Catheten 4 liggende Vinkel, som vi betegne med t, er selve Skjæringsvinklen mellem Verticalplanen og Ægquatorplanen. Man har derfor umiddelbart Ligningerne: tang 4 cost = co0s 4 sinz Af den første følger atter: 37 tang / zepen tang 4 cosz sinÅ Cos 4 Cosz ENE] =D E == SEG FEE EDER 1 + tang? / cos?z + tang?” 4 I — cos?4 sin? z eller: j sin24 cosz sin 2/7 = — 1—cos? 4 sin” z og erindres det, at & er bestemt ved den Ellipse, der frem- staaer, naar Sphæroiden skjæres med en Plan gjennem Centret, parallel med Verticalplanen og altsaa dannende Vinklen & med Æquatorplanen, såa vil det ogsåa være let at finde et Udtryk for denne Størrelse. I den nævnte Ellipse, hvis store Halvaxe er a, bestemmes nemlig den lille Halvaxe » ved i den almin- delige Ligning for de elliptiske Meridianer: y x? gets at sætte y=rsint og æ=rcost. Altsaa: ses GR rs El 1—ecosøt 2 Erin a 1 z e sin” 5 — Fi "VED o oa a 1 —e" cost eller ifølge (49): df » 1—cos? 2 sinz SEE rn 1—ecos"4 sin'z Ved at multiplicere dette Udtryk for s&? med det ovenfor fundne for sin 2/7 erholdes: a sin24 cosz or ES SOE ar eee I —écos? 1 sin?z eller med den her fordrede Nøiagtighed: &sin2/=—esin24 cosz, g indsættes denne Værdie i (46) og (48) fremstaae Formlerne: i) 9, DEMSK FRU! + Ze sin 27 eos 2) É ERE] Å f m= rl + 167 sin 27 c0s 2) At disse Formler ere gjældende i alle Tilfælde og ikke bundne til den specielle ovenfor gjorte Forudsætuing om Vær- 38 : dien af 2, kan man let eftervise. Var saaledes 2 beliggende 1 Ade Qvadrant, følgelig /, ) Man undgaaer herved Bestemmelsen af sec idet der kun til- føjes et nyt Led: 2 cK,K,, af hvilket Størrelsen cK,K, alt findes beregnet ved Længdecorrectionen. I det anførte specielle Exempel vilde denne Forandring give: log == 2,6238423 og log £ = 2,6238572, der kun i 7de Decimalziffer er een Eenhed forskjellig fra den tidligere fundne Værdie. Ved den virkelige Benyttelse af Formlerne (51) og (53) vil der i de fleste Tilfælde, hvor Afstandene ikke- ere altfor store og hvor den yderste Skarphed maa ansees som overflødig, endogsaa kunne indtræde en langt videre gaaende Simplification, idet man da 48 ved oc og £ bortkaster alle Correctioner og tillige ved log & ude- lader Leddet med Factoren [8]. For Beregningen af sædvanlige Triangulationer af 3die Orden kan selv Udeladelsen af samtlige Rettelser give en tilfredsstillende Løsning, der fremstilles ved Formlerne: ÅA = — [I]n Kcos 2 — [3] K? sin?z BE [2] KS A er BØSSE AH DSALEESE. (55) 2;— 180 + z2— 8 sin 2m Men hvor meget det end maa erkjendes, at den givne Løsning i praktisk Henseende neppe lader synderligt tilbage at ønske, saa maa det dog stedse fra et mere almindeligt Synspunkt be- tragtes som en Mangel ved Formlerne (51), (52) og (53), at deres Anvendelse fordrer en forudgaaende Beregning af et ikke ringe Antal Hjelpestørrelser: [1] til [8], hvoraf vistnok enkelte, som [1] og [2], der charakterisere Sphæroidens Krumningsfor- hold, efter Problemets Natur måaåae ansees som uundværlige, men hvoraf dog de fleste ingenlunde kunne være absolut for- nødne. Denne Mangel, som forøvrigt ogsaa er eiendommelig for den gauss'iske Løsning, kan søges hævet ved en Forandring af Argumenterne for de forskjellige Functioner af Breden, og det er de hertil sigtende Omdannelser af Grundformlerne, som vi nu gaåae over til at udvikle. 21-99) Naar man i (38) for tang?4 indfører sec?2—1 i Leddet af 3die Orden og tillige i Leddene af 4de Orden omskriver Klam- merstørrelsen : Ut +3tang?4 —3 cos?z (3 + 5 tang? 2)! paa følgende Maade: fi + 3 tang? 7 sin?z — 3 cos? 2 (3 k 4 tang? 2)| =l1 + 3 tang” 2 sin”z + 3 cos?z| —12c0s'zsec?4, 49 saa vil man for 4 have Rækken: K KI dag 2 SS hel Es um (+32 () sneg — 62005223) cost el K?sin?”z GIS K be or sk er De he ace tano 2 TIN ltang2 (R) coszsec4- (5) cos?z.tangÅsec | KP sin? 2 1 2 "2 bp 9 ke S TIN tang Af1 +- 3 tang 1sin?z+3c0s? 2). (9) i Sættes nu til Forkortning og i Analogie med tidligere Beteg- nelser: sm yes +13) sine — fe 00s 22 (7) costs! … (56) og/erindres det, at man har: tang(A—s)=tang2—5.sec?4 + s?. tang sec? + … saa vil denne Ligning udviklet indtil Led af Zden Orden incl. give: tang (A—s)— tang 4 —() coszsec? 4 + (5) i cos”ztang å sec? N N eller nøiagtigt den ene af de ovenstaaende Klammerstørrelser. Da Ombytningen af tang 4 med tang(4—s) i Led af åde Orden kun kan frembringe Ændringer af dte Orden, saa vil man nu endelig for Brededifferentsen indtil Led af 4de Orden incl. have Ligningen: idet man sætter: 2 2 CØNG2 2 =(y) sintstang (2—9) (1 —2 (9) — (3) c0sr—] (y) sine tang”(2—3) 58) Indfører man nøiagtigt samme Betegnelser som i 2 15, nemlig: K . on” idet man tillige uforandret her som i det Følgende angiver rrÆ— s;ærcosz; v=rsinz; ty =vtang(1—S5) Værdien +suee med c, saa faaer man for logs og logo Lig- ningerne : log s = log sy + 4err—40898, + [5] s459 log co = log fa evt, | —crr—3c8ys0—3åctot9, 50 hvor s og o ere udtrykte i Secunder. Man seer da, at s med Undtagelse af et Led af 4de Orden har samme Betydning som i den anførte Påragraph. Med Iagttagelse af den anvendte Nøi- agtighed, det vil sige indtil Led af 4de Orden incl., bliver Overeensstemmelsen derimod for æ, og for oc at betragte som fuldstændig. For Længdedifferentsen giver Udviklingen af (39) g ag Aar sin 2 4 ke neg KE SUR, E IN C0S AS N NS y—COs24s Men indtil Led af 3Sdie Orden incl. har man: og cos 1,— cos (2—5) + øsin (2—5) =cos(2—5)| 1+ctang 2(2—8)4 Ifølge 2 14 har man tillige: K,=Kl+184: cos?a). Indsættes disse Udtryk for cos2, og K, i Rækken for Ø, såa erholdes ved Udviklingen af Leddene indtil 4de Orden incl. 5 Fsinge, f (RA .4 253 ar SSD Årg) ir eg N). 2 6 SØE BED in +10) sin £( Feer) )+ie COS ie cosøz AS sin zsec(4—s))1— É Vore 2 K indse LSE ROSA — Fm (59 NV SUN 3 N sg 3 6 DTÅ N eller med Benyttelse af de indførte Betegnelser: logo = logfv sec(2—58)1— 208080 —4Ctyt, + [8] 545, Endvidere kan Ligningen (41) indtil Led af 3die Orden incl. skrives: ' sin(2+2) og C=0 —21—+ =m( ) sin? z cos4 ) BENIN hvor det, for at bevare samme Nøiagtighed, er tilstrækkeligt sin(2+9) coså Man har følgelig: at udvikle Factoren indtil Leddene af anden Orden incl. 1+3-— (1—3)+(3+3)=(1—9) + 3 (s—5600s"2—0) og faaer da: 51 sin ( + g) =sin(4—s) + == (s—secos%4—0) cos (4 altsaa: al =sin (2—s) FEDE AG 8 e cos?2—0) CoS (2—s), som med Benyttelse af, Udtrykket (59) for 0 giver: ; Ky Rye ere = sinz tang (—))1— RR cost — (i) sin? z— () sin%z tang” 1—3)| 12 < i Hn) sinz coszÅ1—e? cos?4 | (60) Problemets Løsning vil saaledes finde sit samlede Udtryk i Formlerne: eg eres mg Bremser (61) 2,— 180+ 2 — ( — 7) r =[P2].K; v=rsinz; s,=rcosz; (62) ty=vtang(2—s); 8, =vsec(1—3)) 4 logs=logs, + 4err—40898,—[5] 545, logå = log 8, — 205,5,— 4 ct, ty, + [8] 545, logt=logt, —206rr —4ctyt, 03) logo= log (5 vt, )—err—Betyt—30s, 8 Eee bs log 7 = log ($5,) ell hvorved vi paa en mærkelig Maade føres tilbage paa de i g 15 givne Formler, da det let erkjendes, at (61) og (63) kun ere en Sammensmeltning af (24), (26), (27) og (28) med Be- nyttelse af de Simplificationer, der fremkomme ved Bortkastelsen af 4de Ordens Leddene for Azimuthet. Beregningen af det specielle Exempel vil saaledes ogsaa for Breden og Længden give uforandret de i 2 16 fundne Værdier. For Azimuthet vil man derimod vel atter have: 32 t= +4- 417",78971 men nu faae: log 7 = 0,44808 — 0,00112 — 0,44696 Altsaa: T— + 2",79872 ; og 2;— 185942'21” 7699 — 420” 5884 = 1859235'21”,1815 , hvilket stemmer fuldstændigt med det tidligere Resultat. 2 30. Uagtet Hensigten med den foretagne Omdannelse er naåaet paa en tilfredsstillende Maade, idet Factorerne [3], [4], [6] og [7] ganske ere forsvundne af Formlerne, såa klæber der dog endnu ved disse den Ufuldkommenhed, at det benyttede Argu- ment er (A—s) istedetfor lg eller et andet lignende, der uforandret kunde indtræde i den søgte Brededifferents, hvilket ikke blot i og for sig maatte synes naturligere, men tillige yderligere vilde forkorte Regningen. Ogsaa denne Ulempe lader sig imidlertid hæve uden store Vanskeligheder ved at under- kaste Bredefunctionerne en fortsat. Transformation. Sætter man nemlig: N N hed mg 8 (1—5) —8 (gr — 1) og betegner med M, og N, de til 4, svarende Værdier af M og N, samt med M, Meridianens Krumningsradius for Middel- breden: 2+ 1, N == Er: =Ååm + gg 9% saa give de almindelige Udtryk for Sphæroidens Normaler og Krumningsradier indtil Led af respective 3die og Zden Orden incl. (7 — 1 ) He GOSSÅA Hi e'cos?, + 2 es sin 24 N El! —16%s FE (sm24 —Qscos24 +e"sin?2 sin 2 Wi! —$0'95(sin21—980052 1+ sin 2) 0 53 ne 3 e ger Kr REDE UL (5) sin%z sin if 1 1 ø == ig 5172 in2 LN ES) De (3) cosz sin (d og man faaer tillige: TK tang (A—s)=tang 1, + & (3 7) os sec (A——s)=sec ål + 16%s(sin24 + 39s sin?4+-e? sin 22—208)] sec(Z—s) secA i & MRS 2 altsaa: (50) 4 ” | ie) cos?z cos? i É N ING Ved Hjælp af disse Ligninger forvandles Formlerne (56), (57), (58), (59) og (60) til følgende: one mn) sints—46 00522) castet jeres.) ie 0 Q en gÅg bre IE N hu cos?g—1 £. en gtann FA 2 N, N SN W, RL: KK K - o K z RK] o a oa K 2 o lad ; N sinzsec Av 3 (4) cCos?z—1 (im) sin”z tange, —jecos PA gy-) costs (63) 0 K JANE EGN ASE 5 my tang 4 Ati en i) cost) sinz—4 (y-) sinfstangt 29 —x le) me + ée? cos? "nl Og anvendes nu atter de tidligere Betegnelser med en analog, 2 (66) men forandret Betydning, idet man tillige sætter: [9], — DD sr saa fremstaaer Problemets nedenstaaende frede Løsning, der har samme Skarphed, som den næstforegaaende anden: 4 = — (s+0) BE NE EEK 1o=4—s; 1,=1— 2 3 v=[210 Ksinz Sun UNE RENSE ES (68) Og = v sec%, to = vtang 4, oo = [I], vi, log s= log s, + 4Cvv + [5] 545, + 3 [8] vv log 9 = log 9, — Z2CSsys,— 4 ct pt, . (69) log ? = log t, — 265,85,— 4 ct, lt, — Zevv log co == log 6, — 408480 — 3 ct tg — Cvv Åt man ogsaa ved (68) giver 4, en noget modificeret Be- tydning er aabenbart ganske ligegyldigt, da Forskjellen mellem det nye s og det tidligere Elg er et meget lille "Led af 4de Orden, hvis Indflydelse paa Bestemmelsen af de følgende Stør relser kun kan fremtræde i Led af dte Orden. 2 31. Ved Formlerne (67), (68) og (69), som ere afgjort simplere end alle tidligere, synes det hensigtsmæssigste Valg af ÅArgu- menterne for Bredefunctionerne saa fuldstændigt naaet, at der neppe er nogensomhelst Anledning til i denne Retning at for- søge yderligere Omdannelser. Men dermed er ingenlunde sagt, at den simpleste Løsning alt skulde være fundet, thi det staaer i hvert Fald tilbage at undersøge, om ikke lignende fordeelag- tige Reductioner kunne frembringes ved Forandringen af Azi- muthalfunctionerne, der hidtil ere forblevne urørte. Og at dette virkeligt er Tilfældet lader sig endogsaa let eftervise. Betegner man nemlig med &£ en i Secunder angivet Størrelse af den, eller højere Orden, saa er det indlysende, at man indtil Led af åde Orden incl. vil have: K sin (2— 5) = K sinz/1 — os cotz| Kcos(2— 22) = K cos2/1 + os tang af : . grov, ville disse Ligninger med samme og sæltes nu her s = Nøiagtighed give: K sin (2—s) = Ksinz/l re BSA —é cos22)| K cos(z— 2£) = K cos all +109%(1 + 2 c0s%4)| eller ogsaa: log |K sin (2— 2) = log (Ksinz) —2 8,8, + [8] 545, log [K cos(2— 22) = log (Kcosz) + åcvv+2[8] vv, hvorved man da ledes til følgende f7erde Løsning af Problemet: EEN ar bur vol seod rene (70) 2, 1809+ 2—38—t s=+f sv; v= [2], Ksin(2— 8) 6 Sus SER (lå) so = [|] Kcos(2—25) 5 GE Re EN ae EDEN (71) ty =vtang 4, oo =|[I]o vi, log s= log s, + [5]s,5, + [8]vv log = log å, — 4 ct, ty —[8]5,54 (79) log t = log fg, — 4 ct, tg —2 vv logo = logo, — då ct, ty —Evv Disse- Formlers overraskende Simpelhed forøges endnu yder- ligere ved deres virkelige Anvendelse, idet der med Hensyn til Leddene +[8]vv og —[8]| 545, gjælder ganske det samme, som alt tidligere i 2 26 er bleven bemærket om Leddet med Fac- toren [5]. Bortkastelsen af samtlige disse Led kan følgelig, selv indtil Afstande paa 200000 Fod, betragtes som fuldkommen tilladelig, og man faaer saaledes istedetfor (71) og (72) de nedenstaaende : 56 sf sv; s=—[1]nKcos(2—24); v= [2], Ksin(2—s) 6 BR msecres EB) gut o,—= []ovi, log 9 = log 8, —4CcÉy lt, log i =, log fy —4 Ci, it, — 2 CvV Br I) log o= log 6, —3 CL, 1, — cCvv i hvilke nu, foruden de to uundværlige Factorer [1] og [2], kun indeholde Factoren [9], der strengt taget maa betragtes som overflødig, da man let erkjender, at den udtrykkes ved Produc- tet af en Constant med Quadratet af [2]. Imidlertid vil man dog sikkert stedse foretrække i den Tavle, der med 7 Decima- ler bør give Logarithmerne af [1] og [2], ogsaa at indrømme en tredie Colonne for Factoren [9]. Da denne Factor, ligesom hele Beregningen af oc, kun fordrer 5 Decimaler, vil al Inter- polation bortfalde ved dens Bestemmelse, hvorom man lettest overbeviser sig ved at kaste et Blik paa Tavlen II, der samlet giver Logarithmerne af de 3 nævnte Factorer, som vi dog til Benyttelse ved den skarpeste Regning have opført med respec- tive 8 og 6 Decimalziffre. At Størrelsen s= maa bestemmes forinden man endnu kjender s og v, vil aabenbart ikke foraar- sage nogensomhelst Vanskelighed, da denne Regning føres til- strækkeligt nøje med 4 Decimaler og saaledes kun benytter de første Ziffre af de forskjellige Logarithmer, der forinden Inter- polationen kunne udskrives af Tavlerne. Derimod er Løsningen ved Beregningen af s forsaavidt en zndwrecte, som man først efter en foreløbig Bestemmelse kan finde den endelige Værdie af [I]n og af selve s, men denne lille Ulempe er næsten umær- kelig, da log[1], varierer meget langsomt. 2 132. 6 Anvendes Formlerne (70), (73) og (74) paa Beregningen af det specielle Exempel, saa faaer man først: log s= 3,5331; log v — 2,5316 og med ÅAddition af log-e-— 3,9074 erholdes' da: log s = 9,9721; & == + 07,9378. Man har nu: log cos ((—2£) = 9,9978431; log sin (z— s) = 8,9974748 og ved foreløbigt for log[1], at benytte den tidligere Værdie af log [1] = 8,5100716 bliver: log s= 3,5330904; s = + 3412” ,6394. En Interpolation med Anvendelse af denne Værdie frem- bringer ingen Forandring i log[1],. Bestemmelsen af s er saa- ledes definitiv og giver nu: 49 — 50? 51'9"2900, med hvilket Årgument man dernæst faaer: log [2], = 8,5089454; log [9], == 4,38571 log sec 2, = 0,1997520; log tang 2, — 0,0893472; følgelig ogsaa: log v = 2,5315959 og derefter: log 9, = 2,7313479 log æ, = 2,6209431 log oc, — 9,53825. For at finde de logarithmiske Correctioner bestemmes end- videre: log ci, ty, = 0,1717; log euv = 9,9930 og man har saaledes i Eenheder af Yde Decimal: ctytg == 1,48; evuv— 0,98 som respective for log fg,. logæ, og log 6, give, udtrykte i samme Eenheder, Correctionerne: —6, —8 og —5, altsaa: log 6 = 2,7313473 log t = 2,6209423;. = + 417” 7749 logo = 9,538285; 0o= + 0”,3458. —= — (3412”,6394 4 0”,3453) = — 3412” ,9847 2,— 185942'21”,7699 — 2,8134 — 6'57",7749 =— 1859 35'2171816, 58 hvor Overeensstemmelsen med de tidligere Resultater er saa fuldstændig, som den kan erholdes ved en Regning med 7 Decimaler. Vi have i det Foregaaende bestræbt os for at underkaste det behandlede Problem en saavidt muligt udtømmende Analyse. Saavel den indirecte sphæriske som den directe sphæroidiske Løsning ere først blevne udtrykte i de Former, hvori de natur- ligst frembøde sig, og disse Løsninger ere dernæst udviklede i Rækker med den Nøiagtighed, som Øpgaven efter sin Eien- dommelighed kunde fordre og tilstede. Det var en Selvfølge, al begge Løsninger maatte frembringe de samme Rækker, og disses Identitet kunde derfor tjene til Bekræftelse paa Løsnin- gernes' Paalidelighed. Ved Rækkerne sondredes og bragtes til Evidents ethvert af de Elementer, der nødvendigt maatte ind- træde i et hvilketsomhelst System af Formler, som med den fastsatte Nøiagtighed skulde løse det givne Problem, og for at finde den heldigste Løsning stod det saaledes kun tilbage paa den hensigtsmæssigste Maade at samle og omforme de mang- foldige Led, hvori Rækkerne vare søndersplittede. Vi have derfor udførligt gjennemgaaet alle de Transformationer, som i denne Henseende syntes med Fordeel at kunne anvendes, og det er ogsaa lykkedes efter en Række af Omdannelser at frem- bringe en Løsning, der er saa simpel, at den neppe lader stort Haab tilbage om at finde en endnu simplere. Men er den ind- slaaede Vei endogsaa den naturligste, -og er den maaskee den eneste, der med Sikkerhed aabner Udsigten til at nåae det op- stillede Maal, saa er det dog vist, at den kun sjeldent vil være den korteste, thi netop i samme Grad som Resultatet bliver elegant og simpelt, i samme Grad voxer ogsaa Sandsynligheden for at det let og hurtigt vil kunne erholdes, idet en nøiere Under- søgelse næsten uden Undtagelse viser, at de heldige analytiske Omdannelser ere knyttede til simple geometriske Construetioner. Opdagelsen af disse umiddelbart og uden Hjælp af Analysen vil imidlertid som oftest være vanskelig og beroe paa et eget Held, eller et eiendommeligt Blik paa Opgaven, som ikke kan frem- tvinges, hvorimod det i Regelen er let åt paapege det rette Standpunkt for Betragtningen, naar Resultatet først er givet og Transformationerne fuldkommen bekjendte. At disse almindelige Bemærkninger ogsaa finde Anvendelse paa den her behandlede Opgave, vil det Efterfølgende kunne tjene til at vise. Der gives nemlig tvende Tilfælde, hvor Problemet umiddel- bart fremtræder som højst simpelt. Det første er det, hvor Triangelsiden falder sammen med Meridianen. Betegner man her den givne Triangelsides Størrelse med Q, regnet positiv mod Syd og negativ mod Nord, med 4 og 4, Brederne for Udgangspunktet ÅA og Sidens andet Endepunkt C, samt med M, Meridianens Krumningsradius for Middelbreden: == saa giver Meridianbuens bekjendte Rectification: Kang ezcos (ONE En == — z (i) | ET NET (75) og denne Ligning bestemmer da Brededifferentsen indtil Led af åde Orden incl. Længdedifferentsen mellem Punkterne A og C er Nul, og man erholder Azimuthet for Siden AC i Punktet C ved at addere 180? til det givne Azimuth (0? eller 180?) for Punktet Å. Det andet ovenfor antydede Tilfælde vil indtræde, hvor Azimuthet er 90? eller 270%, det vil sige, hvor den givne Tri- angelside falder sammen med Meridianens Perpendiculær. Af Formlerne (11), (14) og (15) fremgaaer det, at man'da indtil Led af 3die Orden incl. har 2—=0, og indtil Led af 4de Orden incl. saavel K,=—= K som L,=L, idet L, aabenbart er en Størrelse af 2den Orden. I Henhold til 2 12 vil man følgelig ogsaa med den fordrede Nøiagtighed kunne betragte Triangel- siden som umiddelbart liggende paa selve den Kugle, der, naar Udgangspunktets Brede er 4,, har Normalen N, til Radius, og hele Beregningen lader sig saaledes gjennemføre som en reen 5 60 sphærisk, naar det kun iagttages at multiplicere den fundne sphæriske Brededifferents med Størrelsen TP, Betegnes Tri- 40 angelsiden CB med P=pN,, og regnes den positiv mod Vest, negativ mod Øst, saa danner Udgangspunktet C og Sidens Endepunkt B i Forbindelse med Kuglens Pol en retvinklet sphærisk Triangel, der til Bestemmelse af Længdedifferentsen 0, Azimuthaldifferentsen & og den sphæriske Brededifferents / giver Ligningerne: sin (1,—/) = cosp sinå, lang 9 = tangp sec 4, tang ? = sinp tang 4, eller udviklede i Række: (= 17 tang VRE — pp? — 1 p" tang? | 0—psec 1,41 — 17?tang? 4, | SL) t=ptang 4,41 —1p?— 1 p?tang?4, | Men herved er nu tillige Alt fuldstændigt forberedet for Løsningen af den almindelige Opgave, hvor Retningen af den givne Triangelside AB = X er vilkaarlig bestemt ved Azimu- thet z, som vi indtil videre, for at fremkalde et klart Billede, ville forestille os liggende i iste Quadrant. Tænker man sig nemlig fra Punktet B nedfældet en Perpendiculær paa Udgangs- punktets Meridian, som den gjennemskjærer i Punktet C, saa kjender man aåabenbart i den derved dannede retvinklede sphæ- roidiske Triangel ikke blot den rette Vinkel i C, men ogsaa begge de andre Vinkler i A og B, som bestemmes ved det givne Azimuth og Vinkelsummens Exces. Ved Hjælp af det Legendre'ske Theorem, der netop med den fordrede Nøiagtig- hed (for Vinkler og Sider indtil Led af respective 3die og åde Orden incl.) er gjældende for sphæroidiske Triangler med Sider af 1ste Orden, kan man da beregne saavel AO =Q, som BC=P, og den søgte Løsning fremstaaer saaledes ved en successiv Anvendelse af Formlerne (75) og (76), idet Azimuthet 61 2; for Siden BÅ i Punktet B bestemmes ved Azimuthet for BC i Forbindelse med Vinklen B. Da man nu let kan vise, at den sphæroidiske Exces for Trianglen ABO, indtil Led af 3die Orden incl., udtrykkes nøiagtigt ved den numeriske Værdie af Størrelsen 5207; saa har man i nærværende Tilfælde: Altsaa: IR og: man har: AÅA=2; B=900—24+ 35; C=90. £ BES) — K cos (2 — 2£) Cos& i sidde) = K sin (2 — :) COS & P. såe) the lg] SÅ ES KE SEES ME (2) og 0 he Sega ne rer sk saa fremtræder Løsningen under følgende Form: URE | frrz0bidsblk (77) 2; = 180? + z — 35 — ét F- = 899; v=[2], K sin (2—8) s,— [I] Kcos (2—2s) SE SSG (TS) 0g=vsec dg ty = vtang 4, o,= [9], vi, log s = log 5, + [5] 5454 log 0 = log 0, — 4 ct, ty BB Æg) log i = log &, — 4cty ty — Ievv logo = log 6, — 3 city ty — Cvv og" det er vistnok indlysende, at disse Formler uden nogen x 5 62 Modification ere gjældende for alle 4 Quadranter, idet Foran- dringerne i Udtrykkene for Vinklerne A og B fuldstændigt com- penseres ved Tegnskifterne for &, der i I1ste og 3die Quadrant er positiv, i 2den og 4de derimod negativ. 2 34. Formlerne (77) og (78) ere identiske med de tidligere (70) og (71). Derimod kan det, ved Sammenligningen af (79) med (72), vække Forundring, at de to forhen omhandlede Led, der indeholde Factoren [8], nu ganske ere forsvundne af (79). En nærmere Undersøgelse vil imidlertid uden Vanskelighed oplyse Grunden til denne Uovereensstemmelse. Anvendelsen af Legen- dre's Theorem paa Beregningen af sphæroidiske Triangler for- udsætter nemlig med Nødvendighed, at Triangelsiderne, naar Skarpheden skal fyldestgjøre de opstillede Fordringer, bestem- mes som korteste Linier paa Overfladen, hvorimod vi stedse i alle foregaaende Løsninger have fastlagt Triangelpunkterne ved verticale Snit gjennem de forskjellige Triangelbjørner. Da selve Meridianen er en geodætisk Linie, ogda de reciproque Verticalsnit i Cog B, under Iagttagelse af den anvendte Nøiagtighed, ere sam- menfaldende og mellem sig indeslutte den tilsvarende geodætiske Linie CB, saa bortfalder vel Forskjellen ganske for de to Sider af Trianglen ABC, men for den tredie Side AB fremtræder den derimod med sin fulde Betydning. Medens det saaledes med Hen- syn til Azimuthet saavel i (75) som i (76) er fuldkommen lige- gyldigt, om det givne z betragtes som bestemmende den geo- dætiske Linie, eller det tilsvarende verticale Snit gjennem det aflagte Punkt, saa er Forholdet et ganske andet for de sidst anførte Formler (77) til (79), der hvile paa den ved det Legen- dre'ske Theorem tilveiebragte Overgang fra Siden AB til Siderne AC og CB, og det er indlysende, at Azimuthet her udelukkende maa henføres til den geodætiske Linie mellem A og B. Be- tegnes dette Azimuth til Adskillelse fra alle tidligere benyttede med Z, saa vil man, som bekjendt, have Ligningen: KØNG, SU MÆN SA ; Z=2— ze (5 cos? 4 sin2z — 7 e? E: sin24 sing eller indtil Led af 3die Orden incl. Z=2æ10?ec0s%4 . sv; følgelig ogsaa: log sin (Z— 8) —= log sin (2— &) —[8] 5, s, log cos(Z— 22) — log cos (2— 25) + [8] vv og Overeensstemmelsen vil saaledes paany være fuldstændigt tilveiebragt. At det kun ere Ligningerne for Breden og Læng- den, der lide en Forandring ved Ombytningen af Z med z, følger aabenbart deraf, at man indtil Led af 3die Orden incl. har Z, —2, = Z—2z, eller Z,— 2 =2,—2.. Det sees tillige, at den geodætiske Linie ligeoverfor Verticalsnittene besidder et virkeligt Fortrin, idet den medfører en noget simplere Løsning, eller, hvad der er det samme, giver Formlerne (73) og (74) en noget forøget Skarphed; og naar det for et Øieblik kan fore- komme højst besynderligt, at man, uden at kjende selve Lig- ningen for Linien,, er istand til nøjagtigt at bestemme Beliggen- heden af de ved den aflagte Punkter påa Klodens Overflade, saa vil ogsaa dette Paradox have fundet sin fuldstændige For- klaring i det ovenfor Udviklede. g 35. En Fremgangsmaade, der har meget tilfælleds med den i 2 33 anvendte, er benyttet mangfoldige Gange, især ved Be- stemmelsen af geodætiske Positioner gjennem retvinklede sphæ- riske, eller sphæroidiske Coordinater. Det er derfor saa meget desto mærkeligere, at man hidtil, saavidt mig bekjendt, stedse har overseet, at de tilsvarende Formler kunne gives saa stor Skarphed ved en simpel Forandring af de anvendte Kuglers Kadier. Bortkastes det i hvert Fald høist ubetydelige Led, der indeholder Factoren [5], vil Løsningen nemlig i alle dens En- keltheder kunne betragtes som reen sphærisk, og dens Eien- dømmelighed bestaaer da netop deri, at den fordrede Nøiag- lighed erholdes ved et successivt Brug af fire forskjellige Kug- ler. Den første, med Radius VN, M,, tjener til Beregningen af Q og P, den anden, med Radius M,, til Bestemmelsen af Amplituden for Q, den tredie, hvis Radius er N,, giver 6, é& og I, den fjerde og sidste endelig, der har Radien M,, selve den til Parallelafstanden /W, svarende sphæroidiske Bredediffe- rents 0. Ved dénne directe Udledelse af (70), (73) og (74) op- naaes tillige, at det bliver muligt for større Afstande endnu yderligere at forøge Formlernes Skarphed, forsaavidt dette iøv- rigt nogensinde skulde ansees nødvendigt. Det erkjendes nem- lig let, at man for meget store Værdier af Æ maa søge den væsenligste Kilde til Feil i selve Rækkeudviklingen, der især ved Bestemmelsen af 9 bortkaster ikke ubetydelige Led af højere end åde Orden. Men disse Feil undgaaes naturligviis fuldstændigt, naar Beregningen føres ved Hjælp af de endelige Formler, af hvilke den første, der giver sim(4,—/), kan omskrives paa føl- gende Maade: sin/=sinptangi Qsin2,. Forlanges ogsaa Azimuthet med stor Nøiagtighed vil det være hensigtsmæssigt at læenytte det tidligere Udtryk for £, og hele Løsningen fremstilles da ved Formlerne : 4 = — (s+0) = — s — [9], 2 2; = 1809+ 2—6 2 & — S 6 v; s= [I] Kcos(2—25); v= [2], Ksin(2—s) (80) tang 9 = tang v sec Å, sin/ = sinvtang I Øsinå, tang $C = tang40 sin (4 + 2) sec (4) hvor 2 atter bør betragtes som Azimuth for den geodætiske Linie gjennem det aflagte Punkt. Det fortjener maaskee at fremhæves, at den samme Vei, der paa Sphæroiden fører til Formlerne (77), (78) og (79), vil, anvendt påa Kuglen, lede directe og paa den naturligste Maade til den i 65 2 15 benyttede, elegante sphæriske Løsning, der skyldes Gauss. I denne Løsning ere nemlig de to Sider af Trianglen ABC an- givne i Secunder ved r og s, den tredie Side ved (14050); medens 7 er Trianglens sphæriske Exces, som indtil Led af åde Orden incl. bestemmes ved: SN gzeT |— eg 0] ger —30? 2] 2 36. For at give en Forestilling om den Nøiagtighed, der kan opnaacs ved Formlerne (80), skulle vi endnu til Slutning vise deres Anvendelse paa Beregningen af et specielt Exempel, som vi laane fra den i foregaaende Aar under Titelen »Ordnance Survey. Account of the Principal Triangulation« offentliggjorte Be- retning om de større geodætiske Arbeider, der ere udførte i Eng- land. I det nævnte, for den nyere Geodæsie i flere Henseender vigtige Værk, findes nemlig tvende forskjellige Løsninger af det behandlede Problem, hvoraf den ene vel har megen Lighed med den ovenfor udviklede, men dog langtfra besidder samme Skarphed, da den saavel ved Breden som ved Længden bort- kaster Leddene af 4de Orden, medens den anden derimod, under Forudsætning af en Beregning med zwzrffrede Logarithmer, ganske svarer til (80), hvad Nøiagtigheden angaaer. Det er for at belyse denne, at man har gjort Brug af det eiendomme- lige Esempel, som ogsaa vi til Sammenligning ville benytte, idet vi dog overalt omskrive Størrelserne ved Hjælp af de tid- ligere vedtagne Betegnelser. Efter vilkaarligt at have fastlagt Punkterne ÅA og B ved deres Breder. og indbyrdes Længdedifferents, der ere valgte saaledes : ræs 00E 1,= 53? 30/0”; g= — 42 30' 0”, har man først gjennem en directe sphæroidisk Beregning fundet følgende Værdier for Afstanden AB =K, udtrykt i engelske Fod, og for Azimutherne z og 2, af de tilsvarende Verticalsnit: 66 log K—= 6,0557700907 == 2300 GRP DNS TIE TEE EPE rA le hvor vi dog for 2, have tilføjet et udeladt 4de Decimal. (d Ved nu at indsætte K, 2 og 4 i de omhandlede engelske Formler, bestemme disse med tiziffrede Logarithmer 4,, 0 og 2, paa følgende Maade: åg; == 53929" 59” 9994 0 =— 42 30'0”,0002 SSG SIE TESS en Overeensstemmelse, som for en Afstand paa 214 engelske miles, eller mere end 1137000 engl. Fod, vistnok maa findes yderst tilfredsstillende. For at kunne anvende Formlerne (80) maa man først hen- føre Azimuthet til den geodætiske Linie gjennem Å og B. Den i 2 34 anførte Ligning giver imidlertid med største Lethed den tilsvarende Azimuthdifferents = — 0”,11206 + 0”,00383 = — 0”,1082, og man har altsaa her: log K —= 6,05577009 Bl 2308 2GL22E YO MESS ON idet log K angives med 8 Decimalziffre, da en Regning med færre Decimaler vilde gjøre Sammenligningen illusorisk. Efter en foreløbig Bestemmelse finder man nu: log s = 3,756262,; log v = 3,983612, , EM 0 i som med Addition af lg 3,907424 giver: log & = 1,647298; s = + 44”,3913 og dernæst: log cos (2—2£) = 9,70656109,; log sin (2—£) == 0,93499536, . Med Benyttelse af de engelske Tavler (pag. 675) for Sphæroi- dens Normaler og Krumningsradier har man endvidere: log [1], = 7,99393075; altsaa: log s = 3,75626193,; s = — 5705”,0825; 1, = 532 35" 05”0825 ——E——m—mrl EET —- 67 og dernæst ved Hjælp af Argumentet 4, "log [2], = 7,99284631; logsec 4,—= 0,22648184; log sin 4, = 9,9056533. Man faaer da successive: logv = 3,98361176,; log tang v = 8,66950231,; log sinv = 8,6690289, ; log tang 9 = 8,89598415,; 9 =—4 30'07,0000 ; log tang 1 9 = 8,59428321,; log sin? = 7,1689654; log / = 7,1689656, hvilket atter med Addition af log [9], = 5,3154517 giver: log [9],/= 2,4844173; [9],/=—+ 3057,0825. Åltsaa: : 4 = + 5705”,0825 — 305”,0825 = + 54007,0000 1, —= 53? 30' 07,0000. Til Bestemmelse af & opslaaes endnu: log sin (A+ 4) = 9,90091416; logsec 4 = 0,00003721 , og man har da: logtang 1 ;— 8,49523458,; 15 —— 1747/29" ,38274; C=— 3? 34'58"7655. For at gjenfinde 2, maa denne Værdie af & combineres med det oprindeligt givne Azimuth for Verticalsnittet, altsaa: z,= 597 26'22" 8116 +37 34'58' 7655 = 6391 217,57. At Overeensstemmelsen overalt bliver fuldstandig kan aabenbart kun beroe paa en tilfældig Compensation af de forskjellige Feil. I 1 vr T 1 | log[1] |e| log[2] | E | 1og[3] =| &.leleltele |] E | = |sS|Ss|5]S 589 0" |8,7994018 | |8,7985854 | |2,18674 | ,, |3,7656 |2,6 2,20 2,12 2,30 57950 | 41321,,| 58921. | 8395|,,,| 7606| 6) 20) 11) 51 de EEN BEER] 18117 | 1755676 SIS ET ES 50| 43611] — 596915 | 78391,| 7507| 6|19| 10| 51 | — 44761,.| 60071] 7562/,,| 74581 5/18| 10) 52 10] 4591! ,| — 6046|,,| 7286|,,,| 7409! 5| 18! 09) 52 579 | 4707 6084 7011| | 7361| 5| 18| 09| 53 116 39 275 | 56950 | 74825 ,| — 6123), | 6736|%74| 7312! 5| 17| 08! 55 40| — 4939! | — 61621, | 6462|%| 17264/75| 17! 08! 53 30 | 50561, — 6200|,,| 6189|273| 7216| 5| 16|. 08) 54 %0| 5172/10| — 6239/,,| 59161,,| 7168| 5| 16| 07| 54 10! 5290/10 | — 6278|,,/ 5644, | 7121) 5| 15107) 55 5600] 54071" | — 6317) | 5373), | 7075) 5/.45),06) 55 55950 | 5524 | 63574, | 5102 || 7026' 5| 15) 06| 55 40! 5642/15) — 65961,,] 4832! | 6979! 5| 14) 06! 56 30! — 5760/10) — 6435|,,| 4563|,,,| 6952! 5| 14! 05) 56 | 5879/10! — 6475|,,| 4294/,,| 6886) 5/.13| 05! 56 10| — 5998 6514|,,| 4026|;…| 6839| 5! 13| 04| 57 559 0' 6116 | "8 6554| | 3759! | 6793| 5! 12! 04! 57 54950 | 762361] 6594/,, | 3492/,,,| 6747| 5! 12! 05! 57 40 | 6355/10) 6633), | 3225|,,,| 6701! 4! 12|,03). 58 30 6475/10) — 66731,| 29591, | 6655) 4| 11/ 05! 58 2%! — 6595119) — 6713179) 26941,,,| 6609 4! 11/02) 59 10| 6715/10! — 6753/%,| 2420!,,| 6564| 4| 10) 02! 59 sa 0| 683511) 6793 | 2165), |.6519| 4| 10! 01! 59 53950" | 6956 | 3, 6854! | 1901|,,,|, 6473! 4| 10! 01! 60 BD ERE ESME DER ERR 01| 60 30! 7198/!"! — 691410) 13751,,,| 6384) 4! 09! 00! 60 NE Er ES 6955 1112|,,,| 6339| 4| 08| 00! 61 10) 7440/71) 6995), | 0850|,,,| 6295! 4! 08| 00| 61 539 0' /8,7997562 |” |8,7987036 | ” |2,10589 |" (3,6250 | 4 |2,08 (1,99 (2,61 logc—4,9298; loge — 4,3845449; ile LEDT: log £— 3,9074 ore 1) 2% tangå ,,…… f1—+3tang?2 u z … . I —: [31] — = ; == É= —3e?sin?A4-—, 107; ! ol ØN 81 == MN kær: OS es: For e>cos 24 »… 3+5tang?”4 u fol Qg-10"; [6]= = É: in”? REEDUS SAT 4 seler Er ve COSEA E == gr MO BIS FF meee 10 II, Ex TT ll Å! log [1] Dif. log [2] Dif. log [9] 589 0' | 8,79940180 8,79858545 4,385361 1141 FERIE VISE 38 579 50" Sa nr 58925 i 369 veg z 381 É 40 42465 | ig 59506 | El 376 30 43612 59688 384 1150 384 ig Hule 1153 AnOr? 384 Øre ud 5 I: Le 60456 SE 399 579 9 nus lebe 60841 | 407 = 387 "FE o ! o= oc —= 56 i 18250 ni 61228 | 415 4 40500 Slig =D 61615 | 7 423 50 50557 62003 430 1168 = 20 AT sender > RENE ges 458 c over 390 å 0) DE mg 62785 | 5 446 560 9 54069 1 65174 | A54 i 2 559 50" SO ANN 462 40 ES MM 63959 |, A70 50 57605 | 64553 | ATT |; 5] 20 58780 64748) 395 485 judo 59976 | 1189 Gine ET 493 559 0 Be 65539 | 501 54) 50" 5 era, 659370 | 509 40 er here 66335 | 1%, 517 50 BE her i 66734 595 j| 399 20 65946 | "rok MG 533 i. øm GHjAs. 67554 | fl 541 68351 N 67935 549 12 402 539 50" 69557 68337 557 1208 i 403 40 Tork 338 68740 | 565 50 71975 69143 573 1213 404 20 73188 69547 581 214 s 10 74402 ks 69952 ig 589 539 0' | 8,79975619 8,79870357 4385597 7 77 RL REentn se Dael Knee ft SEE Reed ale he Str rca 1 i 1 N [ ret ME. 9! — mer == [1] — om” L ] on” [9] == 2 . MM" 70 Herr Etatsraad Eschricht meddeelte en af Herr Professor Panum i Kiel indsendt Beskrivelse af en Duplzertas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo. Herr Professor Séeenstrup gav en lille Meddelelse om en Ikte's (Distoma Coryphænæ Bosc) active Indvandring i sin Vært, den saakaldte Dolphin eller Coryphæna Hippuris. Den til Bedømmelse af Dr. Liitkens »Additamenta ad histo- riam Ophiuridarum« udnævnte Comitee foreslog at optage som et åde Afsnit af denne Afhandling et af Forfatteren indsendt Tillæg, indeholdende Beskrivelse af de paa Galathea-Expeditionen samlede Ophiurer. I Mødet var fremlagt: Fra Universitetet 1 Lund, Lunds Kongl. Universitets-Bibliotheks Accessions-Katalog 1857. Lund 1858. Lunds Kongl. Universitets-Katalog for Host-Terminen 1857 og Vår-Terminen 1858. 15 Disputatser. Fra Gesellschaft der Wissenschaften + Gøttingen. W. Wattenbach. Deutschlands Geschichtsquellen im Mittelalter bis zur Mitte des dreizehnten Jahrhunderts. Berlin 1858. Fra Bigsantiquar Hildebrand T Stockholm. Svenskt Diplomatarium, 5. Band, 1. Heft. Stockholm 1858. Fra den engelske Begjering. Ordnance Trigonometrical Survey of Great Britain and Ireland. Account of the observations and calculations of the prin- cipal triangulation and of the figure, dimensions and mean specific gravity of the Earth as derived therefrom. London 1858. With plates. Fra Obseérvatotre physique central de Russte + St. Petersborg. Annales de VObservatoire physique central de Russie Année 1854 Nr.16&2. 1855 Nr.1&2. St. Petersborg 1856 & 57. Mødet den 18%" Marts. Herr Professor Worsaae meddeelte nogle Iagttagelser til en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen, som senere ville blive meddelte. I Mødet var fremlagt: Fra Udgiverne af American Journal. The American Journal of Science and Arts Vol. XXIV Nr. 70, 71 & 72, Vol. XXV Nr. 73, 74 & 75. New Haven 1857-58. Fra Academy of Bcrence of Bit. Louis. Transactions Vol. I, Nr. 2. St. Louis 1858. Fra Olio State Agricultural Society. Eleventh annual Report of the Board of Agriculture of the State of Ohio for the Year 1856. Columbus 1857. Fra Michigan State Agricultural Society. Transactions for 1856, Vol. VII Langsing 1857. Fra American Academy of Arts and Sciences, Boston. Proceedings Vol. Ill. Boston and Cambridge 1857. Fra Academy of Natural Scrences of Philadelphia. Journal. New Series Vol. III, Part IV, Philadelphia 1858. Proceedings 8—16. 1858 fra 1—9. Register til Vol. VIII for 1856. Fra Mr. Hugh Miller. Notice of some Remarks by the late Hugh Miller. Philadelphia 1857. | Fra Joseph Leidy. Notice of extinct Vertebrata from the Valley of the Niobrara River. Philadelphia 1858. Fra Smithsontan Institution. Catalogue of North American Mammals chiefly in the Museum of the Smithsonian Institution. Washington 1857, 12 Catalogue of the described Diptera of North Amerika. Washing- ton 1857. Catalogue of the described Diptera of North Amerika. Washing- ton 1858. Annual Report of the Board of Regents of the Smithsonian Institution. Washington 1857. Fra American Philosophical Society. Proceedings Vol. VI, Nr. 57 & 58. Fra American Association for the Advancement of Science. Proceedings 1856 & 1857... Gambridge 1857—58. Register of the Thermometer for 36 Years, from 1821 to 1856. By Jonathan. P. Hall. Memoirs. By Joseph Lovering. Fra Smithsontan Institution. Fossil Fishes from the Devonian Rocks of Ohio. By J. S. Newberry. Meteorology in its connection with Agriculture. By Prof. Joseph Henry. Washington 1858. The Rocks of Kansas. By G. C. Swallow and F, Hawn, with De- scriptions of new Permian Fossils. Description of new Fossils from the Coal Measures of Missouri and Kansas. By B. F. Shumard and G.C. Swallow. St. Louis 1858. On the Newer pliocene and post pliocene deposits of the vici- nity of Montreal with notices of Fossils recently discovered in them. By J. W. Dawson. Montreal 1858. Remains of Domestic Animals discovered among post-pleiocene Fossils in South-Carolina. By Frances S. Holmes. Charles- ton 1858. The Crustacea and Echinodermata of the Pacific shores of North America. By William Stimpson. (Cambridge 1857. Prodomus descriptionis animalium evertebratorum quæ in expe- ditione ad oceanum pacificum septentrionalem a republica federata missa Cadwaladaro Ringgold et Johanne Rodgers ducibus. W. Stimpson. Pars III—V. y me RR FNS > SIR Mødet den 1%” April. Den i Mødet den 18de Marts forelagde Regnskabs- Oversigt for 1858 lyder saaledes: Indtægt. Rd. |) Rd. | PB I. Kassebeholdning fra 1857.........….. 1859! 44 Il. Aarets Indtægter. 1) Renter af Selskabets Activer: 4 pCt. af 70,112 Ød. i Statskassen ifølge Ind- skrivningsbevis....... 2804 Rd.46 $. 5 pCt. af 25,000Rd. efter en kgl. Forskrivnns LER 2Es 1250— » - 4 pCt. af 4000 Rd. i kgl. Obli- EN NKUIDGS rå UNR FHREGEEE SE KE 160 — » - 3 pCt. af 3400 Rd. i kgl. Obli- maticner.< … jen 102 — » - 4 pCt. af 14,250 Rd. i den alm. Enkekasses Obligationer . . 570— » - 4 pCt. af 6000 Rd. i Huuseier- Creditkasse-Obligationer . . 240 — » - 4 pCt. af 3200 Rd. i National- bank-Obligationer...... 128— » - 4 pCt. af 1000 Rd. i Østifternes Creditforenings Obligationer 40— » - gg 5294/46 Udbyttet af 300 Rd. Bankactier åd ØRd.....-. 15| » 3 pCt. af 200 £St. i Dansk-Engl. ODlisationer As + 108 anne 53 Rd. » f. 5 pCt. af 100 £St. i Dansk-Engl. BB hrataner les BE ser: 44 — 67 - 4 pCt. af 80 £St. i Sjæll. Jernbane- NE NOE EEEE erE 28 — 35 - 26! 6 : — 15435152 2) Bidrag fra det Classenske Fideicommis . . . 200! » 3) Etatsraad Schous og Frues Legat....... 50! » 4) For Salget af Selskabets Skrifter: a) Fra Bogh. Høst for Skrifterne 169Rd. 64 f/. b) Fra Samme for Ordbogen. . ) 6 91 1768/59 c) Fra Bogh. Lorck savnes Afregningen. Samlet Indtægt . . 7721/19% Udgivt. Ras ØRER A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets Løn- HD VE SE Aare EN ERSLEV SE ENEDES 900 | » Selskabets Folium i Banken ...... 16!» Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto! | m. v., samt Gratificationer...... 261 182 —|| 1177 182 IF AVSelSKADE ES SK ber 1 RENEE 1461 |32 Præmie (jfr. Oversigt 1857, S. 402-3)| 250!» BO r db OS RAE 3L|» Den meteorologiske Comitee ....f 459 |54 Regestum Diplomaticum. ...... 482 |72 —| 2684 |82 B. Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: Dr. Ørsted: Understøttelse til Reenteg- ninger atfsSkitser ai dDyr KEE 50 | » Liebmanns Værk over de amerikanske Egef 80)» Dr. Ørsted: Bidrag tir Centralamerikas Flora (ifølge Bevilling af 15de Jan. 1858) | 330!» J. Baggesens Philosophischer Nachlass .f| 200!» | —|— | 660 hal Åarets Udgivt. .... BBR 650) 77570 IN 5) Den samlede Indtægt) . . |. 177211191 Overskud VVS 3398 ÆT E Indkjøbt 2000 Kd. Obligationer i Østif- ternes Creditforening og den jydske for Landeiendommedet se JE .… |. 11840176 Kassebeholdning den Iiste Januar 1859. .| .. 1. 113571671 Herr Professor d'Arrest meddelte følgende Notits om den magnetiske Declinations seculaire Variation i Kjøbenhavn: I en i Videnskabernes Selskabs Skrifter (Femte Række, IV. Bind) indrykket Afhandling har Hr. Prof. Hansteen for nogen Tid siden blandt Andet samlet og undersøgt alle forhaanden- værende Observationer paa Magnetnaalens Inklination her i HQ Gr Kjøbenhavn, og deraf udledet, at Inklinationen, hvis tidligere Maximum, af Mangel paa tilstrækkeligt langt tilbagegaaende Ob- servationer, ikke lader sig bestemme, hverken hvad den abso- lute Størrelse angaåaaer, eller den Tid, til hvilken Maximummet indtraadte, — vil blive ved at aftage, indtil den omtrent Aaret 1888 vil naae sil Minimum. En lignende Discussion med Hen- syn paa den magnetiske Deklinations Sækularforandring syntes derfor saa meget mere at være paa Tide, efterat Prof. Lamont af Minchen, under sit korte Ophold her i Staden, i Sommeren 1858, paany havde bestemt den absolute Deklination, et For- arbeide til Udførelsen af den af ham paatænkte større Plan, hvorved ogsaa de nordiske Riger om kort Tid agtes optagne i detaillerede magnetiske Kort, for at fuldstændiggjøre Fremstillin- gen af de magnetiske Kurvers Form og. Beliggenhed i Europa, for Midten af indeværende Aarhundrede”). Min Hensigt gaaer nu dennegang ikke videre, end at under- søge de Forandringer, Deklinationsnaalen er undergaaet siden de ældste Observationer, om hvilke Efterretning haves, indtil den nuværende Tid, for af denne lange og talrige Observationsrække at faae Hovedpunkterne bestemt, nemlig den Tid, til hvilken Magnetnaalens Misviisning, mod Slutningen af syttende Aar- hundrede, her i Byen har været Nul; fremdeles den Tid, til hvilken den vestlige Afvigelse, i Begyndelsen af nittende Aar- hundrede, naaede sit Maximum, og omsider den Epoche, til hvilken, efter samtlige Observationers Udsagn, Magnetnaalen hos os atter vil komme til at passere Meridianen, for derefter at ”) De ovenfor berørte Observationer findes meddelte i Dr. 1. Lamont, Magnetische Untersuchungeu in Norddeutschland, Belgien, Holland, Dåne- mark. Minchen 1859. Det være mig tilladt her specielt at henlede Opmærksomheden paa det for Sjællands Vedkommende interessante, og, saavidt vides, hidtil ubemærkede Faktum, at Prof. Lamonts Iagttagelse synes at tyde paa en betydelig lokal Anomali ved den jordmagnetiske Kraft i Egnen omkring Korsør, en Omstændighed, der vistnok vilde være en nærmere Undersøgelse værd, 6" 76 begynde paa den store østlige Svingning. Endog afseet fra langt almindeligere Betragtninger, angaaende den frem og til- bagegaaende Bevægelse af hele Systemet af de jordmagnetiske Curver, ere ogsaa nærliggende Fordele knyttede til en saadan foreløbig Undersøgelse. Saafremt det nemlig viser sig muligt, at sammenfatte den hele foreliggende Række af de i Kjøbenhavn tagne Observationer over Deklinationen under een Interpolations- formel, faaer man derved, som bekjendt, tillige en langt nøi- agtigere Kjendskab til den aar/zge Forandring, end samme kan udledes ved blot mellem hverandre at sammenligne enkelte Aaringer, og denne Kjendskab er jo endog en væsenlig Betin- gelse for Reduktionen af selve Observationerne. Jeg skal her først korteligen omtale Observationernes Be- skaffenhed, idet jeg bemærker at hele Materialet, saavidt det er bleven mig bekjendt, findes i de forskjellige Rækker af Viden- skabernes Selskabs Skrifter, som ere forholdsviis rige paa Af- handlinger og Meddelelser om Magnetnaalens Misviisning; med det Samme faaer jeg Leilighed til i' Korthed at samle Indholdet af alle tidligere, i Selskabets Skrifter opbevarede, Gjenstanden vedkommende Undersøgelser. En kort Oversigt over Materialet findes vel allerede i Hansteens berømte Værk om Jordmagne- tismen, men ved at sætte mig ind i Enkelthederne fandt jeg Anledning til ved disse Observationer at anbringe adskillige Forandringer, for at bringe Normalpladserne Sandheden såa nær som muligt. 1649. Den allertidligste Underretning, man har om Magnetnaalens Misviisning her i Kjøbenhavn, er fra Aaret 1649. I en paa den Tid udkommen Lærebog i Navigationen ved Bagge Wandel an- føres der nemlig, at Jernet her i Byen efter Compasmager Herman Luchtemager viste halvanden Grad fra det rette Nord til Øster hen. Dette kan nu vel ikke ansees for nogen meget paalidelig Angivelse, men saameget er dog alligevel vist, at Mis- TATE viisningen paa den Tid har været lille, og at Naalen endnu ikke havde overskredet Meridianen. 1672. Den nærmest følgende Observation findes i 7hom. Bartholins Acta Medica (i I Bind), hvor der anføres, at Erasm. Bartholin og den berømte franske Astronom Prcard (som dengang var påa Reisen til Øen Hveen) i en Have her ved Byen ved et af Picard medbragt Instrument befandt Naalen at vise 3? 35' Vest. Mærkeligt nok er det imidlertid, at Picard selv, da han nogen Tid efter med samme Instrument bestemte Misviisningen paa Hveen, fandt Deklinationen rigtignok ligeledes vestlig, men netop een Grad mindre, end den ovenfor er ansat. Denne uheldige Omstændighed gjør baade den Kjøbenhavnske og den kort efter påa Hveen tagne Observation noget mistænkelige. Fra nu af blive Observationerne talrigere og falde paa den naturligste Maade i fire forskjellige Perioder. Lous? Tid, 1765—1784. Af daværende Professor i Mathematiken og Navigations- direkteur Lous, Selskabets Medlem, findes der i Skrifterne, Nye Samling, tredie Deel, en Afhandling fra 1788 »om Misviisningens her i Kjøbenhavn befundne Forandring i de sidst forløbne halv- tredssindstyve Aar». Deri meddeler Forfatteren ikke blot hans egne tyveaarige Observationer, men ogsaa nogle herhenhørende Optegnelser, som hans Fader i Aaret 1730 havde foretaget paa Søakademiet. Lous” Observationer ere for det Meste anstillede i Marken og de maae, hvad ogsaa Bearbeidelsen bekræfter, vist- nok ansees for nogenlunde paalidelige. Thomas Bugges Tid, 1784—1805. Umiddelbart til Lous” Observationsrække slutte sig de mange- aarige Deklinations - Iagttagelser, som Selskabets forhenværende Sekretær, Thomas Bugge, med flere forskjelligartede Instru- 78 menter har foretaget paa Rundetaarn. De ere for Størstedelen, i Forbindelse med de daglige meteorologiske Observationer, helt fuldstændigt meddelte i Ephemerides Soc. Meteorol. Palatinae, og findes udtogsviis ogsaa i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Denne lange, sammenhængende Observationsrække fra en nu saa fjerntliggende Periode vilde ikke blot med Hensyn paa det her omhandlede Emne, men ogsaa i andre Henseender”) være af uskatteerligt Værd, hvis ikke en lignende Skjæbne som den, der har gjort al den Flid og redelige Iver frugtesløs, som Bugge vedholdende anvendte paa sine astronomiske Iagttagelser, ogsaa havde gjort hans magnetiske Observationer næstendeels værdi- løse. Der hersker nemlig en beklagelig Uvished med Hensyn til disse Observationer, hvoraf den overveiende største Deel er anstillet i et Værelse paa Rundetaarn, hvor de i Murene skjulte Ånkere og andre Jernmasser nødvendigviis maatte komme til at udøve en forstyrrende Indflydelse paa lagttagelserne. Denne er Bugge vel ogsaa bleven opmærksom paa, og har senere, for at raade Bod derpaa, forsøgt at bestemme den constante Deel af Deklinationsfeilen, idet han samtidig med Observationerne paa Taarnet anstillede andre i sin Have; men selve Reduktionen til den absolute Deklination angiver han paa to aldeles forskjellige Maader, nemlig i Videnskabernes Selskabs Skrifter, fjerde Deel, ") Herved tænker jeg nærmest paa Deklinationsnaalens aarlige og daglige Periode, som det netop nu, efter de sidste Aars Opdagelser, vilde være af største Interesse at faae bestemt for en saa tidlig Periode. Men disse med saa megen Flid og Udholdenhed tre Gange i Døgnet, Kl. 7 om Morgenen, om Middagen og Kl. 9 om Aftenen paa Rundetaarn tagne Ob- servationer ere desværre, som man ved at kaste Øiet paa Talrækkerne i de Manheimske Ephemerider let kan overbevise sig om, ogsaa til dette Øiemed aldeles ubrugelige. Ihvorvel nemlig Aflæsningerne tilsyneladende ere ret nøiagtige, opdages ikke engang tydeligt Spor af den daglige Periode, endsige af dens Variation i Aarets Løb. Som oftest viser Naalen kun højst ubetydelig Bevægelighed og staaer sommetider aldeles fast. 1786 til Ex. give alle Observationer fra Febr. 20 Kl. 7 Morgen indtil Febr. 27 Kl. 12 uforanderlig den samme Bueminut, uden en eneste Undtagelse, (Jvfr. Ephem. Soc. Met. Palat. Obs. anni 1786 pag. 371). 9 til 23 Minuter, og i femte Deel derimod til hele 45 Bueminuter. Imidlertid tør det her ikke lades uomtalt, at Bugge allerførst er bleven opmærksom paa, at Misviisningen hertillands, henimod det attende ÅAarhundredes Slutning, nærmede sig sit vestlige Maximum. Der findes nemlig blandt Afhandlingerne een, hvori han fører Beviis påa, åt Naalen 1792 havde naaet den største Afvigelse fra Meridianen, og 1793 allerede, efter hans Mening, begyndte påa den tilbagegaaende Bevægelse. Dette var nu rigtignok ikke Tilfældet, men Maximummet indtraadte dog tretten Aar senere. Wleugels Tid, 1805—1820. Tidsrummet fra 1805 til 1820 udfyldes ved daværende Navi- gationsdirekteur W/eugels Observationer. Disse ere baade tal- rige og, efter al Sandsynlighed, temmelig nøiagtige; tillige maa denne lagttagelsesrække ansees for at være af særdeles Vigtig- hed, idet den, som ovenfor anført, indeslulter Vendepunktets Indtrædelse. Ogsaa disse Observationer findes i Selskabets Skrifter, Aaret 1821, i Wleugels Afhandling: »Formodning at Magnetnaalen her i Kjøbenhavn har naaet sit Maximum af vest- lig Afvigning». Afhandlingen fører altsaa omtrent samme Titel, under hvilken alt Bugge, tredive Aar tidligere, havde forkyndt Phænomenet. Desværre støde vi ogsaa her paa en, omend for- holdsviis mindre, Uvished, idet Forfatteren i en Anmærkning forklarer, at han mod Slutningen har faaet Leilighed til at be- stemme den absolute Deklination ved et Dollondsk Deklina- torium, og at han saaledes har fundet den hele 14 Bueminutter større. Jeg har derfor troet at komme Sandheden noget nær- mere ved at forøge alle hans Deklinationer med fem Minutter, da det i alt Fald maa ansees for meget usandsynligt, at hele Forskjellen maatte lægges den mangeaarige, under forskjellige Omstændigheder med saa megen Omhu og Interesse tagne Ob- servationsrække tillast. 80 Fra 1820 til 1858. Der følger et ikke ganske kort Tidsrum, fra hvilket der, saavidt vides, ingen Deklinationsbestemmelser, idetmindste ingen i Trykken udkomne, foreligge, indtil Ørsted, som dengang rig- tignok allerede i mange Aar havde anstillet Observationer paa Magnetnaalens daglige Forandringer, dog uden at bestemme den absolute Deklination, fik Selskabets magnetiske Observatorium paa en af Voldbastionerne ved Vesterport oprettet. Fra dette Aar af haves der en uafbrudt Række af Iagttagelser; Resultaterne findes for hvert Aars Decembermaaned meddelte i Oversigterne over Selskabets Forhandlinger. Den nyeste Observation paa Misviisningen, saavelsom paa de to andre Componenter af den jordmagnetiske Kraft, foretog Professor Lamont påa den ovenfor omtalte magnetiske Rekognosceringsreise i Norden. Saaledes ere de i dette Øieblik foreliggende Observations- data beskafne. Jeg har nu ifølge en nærmere Undersøgelse af de enkelte Rækker anbragt ved dem de smååe Correctioner, hvortil der, ofte rigtignok efter et løst Skjøn, syntes at kunne være Anledning, og derpaa forenet dem gruppeviis ved paa den sædvanlige astronomiske Maade at danne et Antal Normalpladser. Det er paa dette Grundlag at den Fremgangsmaade bliver at anvende, man altid tager Tilflugt til, naar et Phænomens sande Love ere aldeles ubekjendte. Man vil neppe kunde gjøre Andet, end under en eller anden Form at opstille en Interpolations- formel, hvilken, efterat Constanterne ere blevne bestemte, ikke blot træder istedetfor den sande Lovs Udtryk, men tillige tjener til deraf at udlede, alle de Slutninger med Hensyn til Fortiden og Eftertiden, hvortil det egenlige Udtryk, ifald det var bekjendt, vilde kunne benyttes. Valget af Interpolationsformelen er i Grunden vilkaarligt, dersom Formelen blot slutter sig til Pro- blemets Natur og tillige indeholder et tilstrækkeligt Antal Con- stanter. De saaledes vundne Normalpositioner for den magnetiske Deklination i Kjøbenhavn ere følgende, hvorved, uden at gaae 81 ind i altfor megen Detail, kun det er at bemærke, at de til- føiede Tal for Vægten ere valgte fra 1 til 10, rigtignok efter omtrentligt Skjøn, men dog nogenlunde svarende til de virke- lige Forhold. Definitive Normalpladser. Nr.| Aar. | Deklination. |Vægt.| Iagttager. le 1| 1649 | 19 30” 0. | 1 | Bagge Wandel 2 | 1672 | f 5 R ig | 1 | Er. Bartholin 3 | 1730,5-' 10 37 - | 2 | Lous'sen. 4941 517684515 15.246; 3 | Lous jun. De rr 2 RG) 0-29 - 4 | Lous Da DN her RES pE RE TEE 7 | 1786,5 | 18 10 - | 2 | Bugge 84). 179277. 1518 93735 5 | Bugge 9 | 17938! 18 154- | 5 | Bugge 10 | 1807,7 | 18 25,6- | 6 | Wleugel 11 | 18142 | 18 122- | 6 | Wleugel 12 | 181891 18. 6,2 - 6 | Wleugel 13 | 1845,4 | 16 46,4 - | 9 | Pedersen 14 | 1847,9 | 16 23,4- | 10 | Pedersen 15 | 18516 | 16 2,0- | 10 | Pedersen 16 | .1858,0' | 15 125- | 8"| Lamont Professor Lamonts Bestemmelse, hvormed Tableauet for Tiden afslutter, maa uden Tvivl ansees for meget tilforladelig, saameget mere som den her er ansat med Hensyn baade til den daglige og den aarlige Periode; men paa Grund af at den er tagen paa Reisen, med et lille transportabelt magnetisk Uni- versalinstrument, tør den dog ikke tildeles lige Vægt med Re- sultaterne af de i de ézdligere Aar her paa det magnetiske Observatorium anstillede Observationer. Blandt andre Formler, som jeg efterhaanden har anvendt paa den foranstaaende Række, har jeg fundet den følgende sin d — sin & cos [8 (—2,)] temmelig hensigtssvarende. I denne Formel er å& den med Tiden foranderlige Deklination, & Deklinationens Maximumsværdi, hørende til Epochen é,, Ø et constant Tal, og endelig & den 82 fortløbende Tid. Bestemmes heri Constanterne efler de mindste Quadraters Methode først tillige med Hensyn til de to ældste, ikke lidet tvivlsomme Observationer, og derpaa fremdeles uden Hensyn til samme, saa fremkommer følgende to Formler: IL. sind — sin18? 57,07 . cos[37",026(6—1808,162)], Il. sind — sin18919",45 . cos [417,681 (e— 1810,603)]. At anføre Vægtene for de enkelte Ubekjendte, eftersom man holder sig til samtlige Data uden Undtagelse, eller foretrækker at indskrænke Undersøgelsen til de fra attende og nittende Aar- hundrede foreliggende Resultater, kan neppe frembyde synderlig Interesse. Ifølge det første af disse to Systemer har Naalen hos os allerede Aaret 1662 i sin vestlige Bevægelse passeret Meri- dianen, og vil først 1954 atter naae Meridianstillingen; i det andet System faaes derimod Aarene 1681 og 1940. En saa sildig Nulstilling i syttende Aarhundrede modsiges altfor bestemt baade af Er. Bartholins og Picards Iagttagelser, for at man i saa Henseende ikke maatte fristes til at give den første Formel For- trinet. Her følger forresten Sammenligningen imellem Formlerne og Normalpositionerne. Beregnet Deklination Regning. — Observation. Nr. || Aar efter Form. I. | efter Form. 11, Is 1. 1 | 1649 VAD PL DS ht høre Nes == 620" UT RE EEER 2 || 1672 LØN d HAST NI CRS at AS TESS VAAL 380) SSR 311730. || 12, 105 - 1091342 + 83,5 — 23',8 Å .11-1768- 1.46. 24,2 - 15.75457 + 68,2 + 38,7 SN T7ÆN 16752 16 32,8 + 52 4 + 12,8 6. 11782. 1 17 20,9 - 1774449 — 2,1 — 11,1 7.117861117347 - 17.31.54 — 35,3 — 38,6 8 || 1793.1417 49,5 - KMS FI2ÆT — 33,8 — 30,6 YE) 1704 7057 17. 5640 — 23,7 — 19,4 10 | 1808 | 18 5,1 - 18 18,8 — 20,5 — 6,8 11 UNS STS ØST 18 18,4 — 9,5 + 6,2 12 H-1819 1570 18" 3554 — 8,6 + 7,5 13 || 1845 | 16 356,4 - 16 40,1 — 10,0 — 6,3 14 || 1848.1.16 244. - 155257 + 1,0 + 2,3 1511892 16” 59 16 5270 + 3,2 + 0,6 16 I 1858 I 15 28,4 - 15Vv1831 + 15,9 + 5,6 BB. Sagen stiller sig efter foranstaaende Feiltabeller saaledes, at man paa Grund af den ligeligere Fordeling af Feilene, som Systemet II frembyder, vel kan være tilbøielig til at opgive de fra syttende Aarhundrede overleverede Optegnelser, saameget mere, som dette Elementsystem, naar der sees ganske bort fra Bugges noget mistænkelige Observationer, neppe lader nogen Feil af urimelig Størrelse tilbage. For indeværende Aarhundrede slutter det sig endog saa godt til Grundbestemmelserne, at ingen Feil overskrider otte Bueminuter, og der er herefter vel megen Sandsynlighed for, at den magnetiske Deklination i Kjøbenhavn, der nu for Tiden (1859) efter Formelen aarligen aftager med omtrent otte Minuter, først mellem 1940 og 1950 atter vil blive Nul. Il de nærmest følgende Aar vil Middel-Deklinationen, ifølge samme Formel, ved Aarets Begyndelse være følgende: Aar. Vestlig Deklination. 1860 1583590 1861 14 55,3 1862 JA4E5 1863 14 359,5 1864 14 31,4 1865 14 23,2 Der kan imidlertid endnu være Opfordring til at udvikle den magnetiske Deklination paa sædvanlig Maade simpelthen efter Potenserne af Tiden. Et saadant Udtryk, som rigtignok ikke strengt er grundet paa den fuldstændige Observationsrække med tilbørligt Hensyn påa den de enkelte Data tilkommende Vægt, men i hvilket Coefficienterne alligevel maåaae komme de sande Værdier betydeligt nær, er følgende: Dekl. = 18? 13',13 + 2' 3015 (€ — 1800) — 8,0202 . 10—2(6 — 1800)? ILL. — 2,9026 . 10—4(0— 1800) 84 Ved Sammenligningen stiller sig Tallene i dette Tilfælde saaledes: Nr Aar. Beregnet Deklinat. | Feil. I 1 1649 1%2524'Ø: + 6,6 2 1672 1 33,1 V. — 61,9 3 | 1750 10 41,3 - + 4,3 Å | 1768 15 49,5 - + 33,5 5 1774 16 27,0 - rdl 6 1782 lø = RES 57 9 rå 1786 17983 - —41,9 8 1793 17152506 =—,31:,2 9 1794 17:855;,8Æ | —19,8 10 1808 18 26,0 - + 0,4 11 1814 18 29,0 - + 16,8 12 1819 18 26,1 - —+ 19,9 13 1845 16545%35-- — 1,1 14 1848 16 27,4 - + 4,0 15 1852 15 58,4 - — 3,5 16 1858 i OS RES oES Ogsaa her, omendskjøndt Feilene for en liden Deel vel nok kunde tænkes formindskede og bedre fordeelte, fremtræder atter den constante Afvigelse i Perioden mellem 1786 og 1793 saa stærkt udpræget, med samme Tegn og næsten i samme Stør- relse som ovenfor, at det neppe længer kan være nogen Tvivl underkastet, at hiin Tids talrige Iagttagelser lide af ualmindelig store constante Feil. Da forresten Overeensstemmelsen mellem de beregnede og af Observationerne udledte Værdier, især hvad de senere Aar angaaer, herefter aabenbart er mindre tilfredsstillende end Til- fældet var med Formlen Il, kan man med Hensyn paa den magnetiske Deklinations Forandringer her i Staden z de sædst- forløbne 150 Aar, uden. Frygt for at tage væsenligt feil, holde sig til Elementsystemet II, som paa den anden Side rimeligviis ogsaa flere Aartier endnu vil repræsentere Deklinationens nu for Tiden Aar for Åar langsomt men stadigt voxende Aftagen nogen- lunde nøjagtigt. 85 I en Skrivelse af 30te Novbr. 1858 henledte det Kongelige Landhuusholdnings - Selskab Videnskabernes Selskabs Opmærk- somhed paa den store Interesse det har, navnligen for Land- bruget, at meteorologiske Optegnelser fra forskjellige Steder i Landet give en saa nøiagtig og fuldstændig Oversigt som muligt over Landets Temperaturforhold, Lufttryk, Regnmængde 0. s. v., og at lagttagelser i denne Henseende anstilles i et større Om- fang end hidtil, samt at Resultaterne af disse Iagttagelser jevn- ligen og snarest muligt bringes til offentlig Kundskab. Land- huusholdnings-Selskabet foreslog, for at opnaåae dette Øiemed, at begge Selskaber skulde virke i Forening, og at der skulde udnævnes en eller flere Delegerede fra de vedkommende Sel- skaber for at tage denne Sag under nærmere Overveielse. Det Kgl. Videnskabernes Selskab, som med Fornøielse greb denne Leilighed for at bidrage sit til, at videnskabelige Under- søgelser ogsaa kunde komme til praktisk Nytte, anmodede sin meteorologiske Comitee om at træde sammen med de af Land- huusholdnings-Selskabet under 8de Februar d. A. til denne Co- mitee udnævnte Mænd, de Herrer Professor B. Jørgensen, Docent J. Thomsen og Docent ved Landbohøjskolen N.J. Fjord. Den saaledes dannede Comitee foreslog, at der skulde ind- rettes tvende fuldstændige mye Stationer paa Næsgaard paa Falster og Skaarupgaard i Jylland, og at man vilde søge at faae mindre Stationer fordeelte over Landet, hvor kun Thermometret og Regnmængden skulde iagttages. Landhuusholdnings - Selskabet bevilgede i denne Anledning under 25de Marts d. A. en Sum af 440 RØdlr. deels til Anskaf- felse af tvende Sæt Instrumenter, hvoraf det ene var bestemt til Brug for den fuldstændige Station paa Skaarupgaard ved Aarhuus, det andet derimod til Reserve for denne og andre paåalænkte fuldstændige Stationer, deels til Indkjøb af Thermo- metre og Regnmaalere til dé mindre Stationer. Disse Instru- menter ville nu snarest muligt blive anskaffede. 1 Mødet var fremlagt: Fra Videnskabernes Academte + Helsingfors. Acta Societatis scientiarum fennicae, T. V. F. 2. Helsingfors 1858. Notiser ur Sållskapets pro Fauna & Flora Fennica Forhandlingar. 3 H. Helsingfors 1857. Ofversigt af Finska Vetenskaps Societetens Fårhandlingar, IV. 1856— 537. Bidrag till Finlands Naturkånnedom, Etnografi och Statistik, I, IF & IV. Håftet. Helsingfors 1857—58. A. von Nordmann, Palaeontologie Sidrusslands, Taf. I—XII. Helsingfors 1858. Fra Videnskabernes Academze + Stockholm. Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Fårhandlingar; 14 År- gang 1857. Stockholm 1858. Kongliga Svenska Fregatten Eugenias Resa omkring Jorden under Befål af C. A. Virgin Åren 1851-—53. Fysik I. Botanik I. Zoologie I—II. Stockholm 1858. Voyage autour du Monde sur la Fregatte Suédoise L'Eugénie, Exécuté pendant les Années 1851—53. Sous le Commande- ment de C. A. Virgin. Physique I. Stockholm 1858. Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Ny Fåljd. Båsk. Hefti: 1856: E. Edlund. Beråttelse om Framstegen i Fysik under År 1852. Stockholm 1857. Fra Rector Dr. Lucht 7 Altona. Dr. J.F. Lucht. Das Kieler Stadtbuch von dem Jabre 1264 bis zum Jahre 1289. Kiel 1842. — Bericht uber den Lehrgang der Kieler gelehrten Schule in den beiden Schuljahren von Ostern 1851 bis Ostern 1853. Kiel 1853. Fra Firstlich Jablonowskische Gesellschaft t Leipzig. Dr. Theoder Hirsch. Handels- und Gewerbsgeschichte Danzigs unter der Herrschaft des Deutschen Ordens. Leipzig 1858. Fra Bataviaasch Genootschap i Batavia. Verhandelingen Deel XXVI. Batavia 1854—57, 87 Tydschrift voor Indische Taal-Land en Volkenkunde Deel VI, Nieuve Serie Deel ll, "Aflevering I, Il, HE, IV, V & VI. Batavia 1856—57. Fra Boyal Geographical Bociety i London. Proceedings Vol. I, 9. 10. j Proceedings Vol. II Nr. 1—6, Vol. I Nr. 1, 2. Mødet den 15” April. Herr Professor Steenstrup meddeelte »nogle Iagttagelser om Urindvaanernes Steenknive», som senere ville blive optagne. Selskabet valgte Professor Dr. Panum i Kiel til ændenlandsk Medlem i den physiske Klasse, og Professorerne Dr. C. F. Allen og Dr. F.C. Schiern til ændenlandske Medlemmer i den historiske Klasse. Til udenlandske Medlemmer i den physiske Klasse valgtes: Prof. Bunsen i Heidelberg. — Regnault, Medlem af Institutet og Directeur for Sevres Porcellainsfabrik. — Owen i London. — ÅAgassiz i Newhaven i Nordamerika. I Mødet var fremlagt: Fra the Royal Astronomical Bociety i London. Memoirs, Vol. I—XXVI. London 1822—58. 88 Modet den 29" April. Herr Professor Dr. Ussing meddelte nogle Bemærkninger over de senest udgravne Thermer i Pompeji, som ere trykte i Tids- skrift for Philologie og Pædagogik, iste Hefte. I Mødet var fremlagt: Fra Royal Astronomical Society i London. Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, Vol. VII— XVII. London 1847—57. Fra Geological Soctety 7 London. The Quarterly Journal, Vol. XIV, Part. 3 & 4 (Nr. 55 & 56). Fra Sir Boderich Murchison. Siluria, the history of the oldest fossiliferous rocks and their foundations. London 1859. Fra Literary and Philosophical Society i Manchester. Memoirs, Vol. XV, Part: 1. Proceedings Nr. 1—14. 1857. Fra Dr. K. Å. Erb x Schwetzingen. Versåumte Schulung fir aångehende Forscher auf jeglichem Felde der Alterthumserforschung von Karl Augustus Erb. Anh. 1—3. Fra Kånigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte; Mathematisch-Physische Classe, Sitzungen vom 5 Juni 7 Aug. 1858. Fra Sclhlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Funf und dreissigster Jahres-Bericht. Breslau. Die entomologische Sektion der schlesischen Gesellschaft fir vaterlåndische Kultur in ihrem funfzigjahrigen Bestehen. Breslau 1858. Fra Protomedicus Dr. Grev de Cigalla. Avatoipn 7reg1 Eleg avtacsocs. Zvgor. ” 89 9 Fra Istituto Veneto. Atti dell' Imp. Reg. Istituto Veneto di science lettere ea arti, Tome III, Serie III, Dispensa 9—10. Venezia 1857—58. Fra Sodktté Vaudoise. Bulletin, Tome V Nr. 43. Lausanne 1858. Catalogue de la Bibliothéque. Lausanne 1858. Fra Natuurkundige Vereniging i Batavia. Acta Societatis Scientiarum Indo-Neerlandicae, Vol. I & I. Ba- tavia 1856—57. Natuurkundig Tydschrift voor Nederlandsch Indie, Deel XIIE, Derde Serie Deel III, Aflevering åd en 6. Batavia 1867. Fra den hollandske BRegjering. Flora Batava, 183 & 184 Aflevering. Amsterdam. Fra Dr. Matthiesen + Krel. Ueber die Gleichgewichtsfiguren freier rotirender Flissigkeiten. Mødet den 13% Mar. Herr Professor Westergaard meddelte Bemærkninger over de nyeste Undersøgelser 1 Babylonien, som senere skulle meddeles. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften + Miinchen. Abhandlungen der philos. philolog. Classe, Bd« VIII, Abth. 3. 1858. — — måth. physikal. — — VII, — 2. 1858. — — historischen —… "— VII,” — 2: 1857. Gelebrte Anzeigen, Band 46 & 47. Dr. J. Lamont. Untersuchungen uber die Richtung und Stårke des Erdmagnetismus an verschiedenen Puncten des siid- westlichen Europa. Minchen 1858. 90 Prof. Dr. Carl Prantl. Ueber die geschichtlichen Vorstufen der neueren Rechtsphilosophie. Minchen 1858. Prof. Dr. G. M. Thomas. Ueber neu aufgefundene Dichtungen Francesco Petrarca's.. Minchen 1858. Dr. Th. L. W. Bischoff. Ueber ml iniå Miller und sein Ver- håltniss zum jetzigen Standpunkt der Physiologie. Munchen 1858. Catalogus codicum manu scriptorum Bibliothecae regiae mona- censis, Vol. VIL. Monachi 1858. Fra Physikalische Gesellschaft t Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jabre 1856. XII Jabrgang Nr. 1. Berlin 1858. Fra Bociété de physique et d'histoire naturelle 7 Généve. Mémoires, Tome XIV. 2 Partie. Généve 1858. Fra Société Géologique de France. Bulletin, II Série, Tome XV. 24—42. Paris 1858. — = — XVI. 1—14. Paris 1859. Fra Geologische Beichsanstalt 7 Wren. Jahrbuch 1858, IX Jahrgang Nr. 3. Wien. Fra Geographische Gesellschaft 7 Wren. Mittheilungen, I Jabrgang, 1857. Heft IL Wien. — II — 1858 —". JR Men Fra Geological Society 7 London. Quarterly Journal, Vol. XV, Part. 1 Nr. 57. London. Address delivered at the anniversary meeting. London 1858. Fra the Lyceum of Natural History + New York. Annals, Vol. I 1824, Vol. II 1828, Vol. II 1828—36, Vol. IV Nr. 1—4 1837, Vol. VI Nr. 6—13 1856— 58. Fra Obsérvatorio de Marina de San Fernando. Almanaque Nautica para 1860. Cadix 1858. Fra Société Impériale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Mémoires, Tome V, 1857. Paris 1858. eet. ER eng 91 Mødet den 27% Mai. Herr Professor Dr. theol. Scharling meddeelte »Bemærkninger om et Sted hos Eusebius h. e. III. 37», som senere ville blive meddelte i Forbindelse med et "andet Foredrag. I Mødet var fremlagt: En i Anledning af det Baierske Videnskabernes Selskabs Jubi- læum slaaet, og af samme sendt Skuemønt. Fra Academie der Wissenschaften t Wren. Sitzungsberichte philos.-histor. Classe, Band XXVI, Heft 1—2. Band XXVII, Heft 1—3. Band XXVIlil, Heft 1—8. Sitzungsberichte math.-naturw. Classe, Band XXVII, Heft 2. — — — Jahrgang 1858, Nr. 6—29. Denkschriften philos.-histor. Classe, IX Band. — math.-naturw. — Band XIV, XV & XVI. Archiv fur Kunde dåsterreichischer Geschichts Quellen, Band XIX, Heft 1—2. Band XX, Heft 1. Fontes Rerum Austriacarum, åsterreichische Geschichts-Quellen, Band XVII Notizenblatt 1858, Nr. 1—24. Jahrbicher der Centralanstalt fair Meteorologie, Band V. Kreils Anleitung zu den Magnetischen Beobachtungen. Wien 1858. Fra Koønigl. Gesellschaft der Wissenschaften i Gottingen. Nachrichten von der Georg-August-Universitåt, 1858 Nr. 1—28. Gåttingen. Fra Gehewtmeraad Hausmann + (gøttingen. Ueber die Krystallformen des Cordierits von Bodenmais in Baiern. Gåttingen 18359. Fra Physicalisch-medicwnische Gesellschaft 7 Wiirzburg. Verhandlungen, IX Band, 2 und 3 Heft. Wirzburg 1859. er? Fra Naturforschende Gesellschaft + Halle. Abhandlungen, V Band, I Heft. Halle 1859. Fra Videnskabernes Selskab + Bruwelles. Situation de TEnseignement Superieur donné aux frais de VEtat. Années 1853, 54 et 55. Bruxelles 1858. Fra Bociété des Sciences Naturelles de Strasbourg. Memoires, Tome V, 1 Liv. 1858. Fra Istituto Veneto. Atti dell! Imp. Reg. Istituto Veneto, Serie III, Tom. IV, Dis- . pensa 1—83. Memorie del” Imp. Reg. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arie" Vol VIP 2: Fra Dr. Edward Smith. Researches: into the Phenomena of RKespiration. Fra Prof. M. Faradag. The Bakerian Lecture. Experimental Relations of Gold (and other Metals) to Light. Fra Prof. Dr. F. G. Faye + Christtanta. Om Puerperalfebers Diagnose og Behandling. Christiania 1859. Fra Grev Linati og Dr. Caggrati. Recherches expérimentales sur les effets du courant électrique appliqué au nerf grand-sympatique. Parme 1859. Fra Academie der Wissenschaften + Berlin. Monatsbericht, Juli — December 1858. Uebersicht der Witterung im nårdlichen Deutschland nach den Beobachtungen des meteorologischen Instituts zu Berlin, Jahrgang 1855, 56, 57 & 58. == mm 93 Mødet den 4%? November. D: i Selskabets Møde den 18de Marts af Hr. Prof. J. J. A. Worsaae meddeelte Bemærkninger om en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen ere følgende: Efterat de nordiske Landes fædrelandske Oldsager og Min- desmærker gjennem Aarhundreder havde været deels ukjendte deels sammenblandede i den meest chaotiske Forvirring, skete det første Skridt til en klarere, videnskabelig Ordning af Mas- serne derved, at der for de mindre, jordfundne, fra den heden- ske Tid stammende Oldsagers Vedkommende opstilledes af C. J. Thomsen i Kjøbenhavn en Inddeling i Steen-, Bronce- og Jernalderen... Omtrent samtidig havde ogsaa Lisch i Schwerin og S. Nilsson i Lund, hver ad sin Vei, i Hovedsagen grundlagt et lignende System. Det næste Skridt var nu at paavise, hvilke større Mindesmærker der ere eiendommelige for hvert af disse Tidsrum og tillige særegne for hvert af de tre nordiske Riger. Ved nærmere Betragtning blev det nemlig indlysende, at den tidligere Forudsætning, ifølge hvilken de skandinaviske Landes Oldsager og Mindesmærker skulde være fuldkommen eensartede, var ganske urigtig. I Forbindelse hermed blev der ogsaa gjort det første Forsøg paa at bestemme, hvorvidt den nævnte Indde- ling i Steen-, Bronce- og Jernalderen tillige kunde være gyldig for andre Lande udenfor Norden.) Men saaledes havde man dog endnu kun større Hovedom- rids angivne. Mangfoldige Iagttagelser tjente til at oplyse, at hver af de ovennævnte tre Aldere havde, ikke mindst i Danmark, havt en overordentlig betydelig Udstrækning, måaskee endogsaa ”) See navnlig mit Skrift: Blekingske Mindesmærker fra Hedenold, betragtede i deres Forhold til de øvrige skandinaviske og europæiske Oldtidsminder. Kbhvn, 1846. 4to. i 94 af meer end eet Aartusinde. Det maatte derfor nu væsentlig gjelde om at paapege Begyndelsen, Udviklingen og Slutningen af hver Alder, ikke at tale om Overgangene fra det ene Tidsrum til det andet, da en aldeles skarp begrændset Afslutning af hver Tidsalder for sig naturligviis ingenlunde lod sig tænke. Allerede for to Aar siden (ved Selskabets Møde den 3die April 1859) gav jeg en kort Meddelelse om, hvorledes jeg første Gang i Aarene 1852—1853 kom til den Erkjendelse, at en heel Deel i Allesø-Mose ved Odense fundne Oldsager, hvis Alder og Oprindelse hidtil havde været ganske ubekjendt, maatte hidrøre fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel og følgelig fra en ældre Periode af Jernalderen, end den, jeg forhen havde troet at kunne paavise som Jernalderens Begyndelse i Danmark. Ef- ter nøjere Overveielse erklærede de Kyndigste af vore Oldforskere sig ubetinget for, at disse Jernsager, der indtil da meest vare blevne henførte til Middelalderen, maatte ganske rigtig være Lev- ninger fra et ældgammelt Tidsrum af Jernalderen, ja Enkelte vilde endogsaa nu gjøre dem ældre, end Christi Fødsels Tid, og hen- føre dem til en oldgræsk Indflydelse, i hvilken Henseende det. blev sagt, at Allesø-Sagerne ved deres ziirlige Forarbeidning og Former vare forskjellige fra Alt, hvad der ellers var opbevaret os. fra Jernalderen. Min Formodning, at Allesø-Sagerne ligefrem røbede Spør af en romersk Paavirkning, bestyrkedes yderligere ved nøgle Undersøgelser af ældre, i det kongelige Museum for nordiske Oldsager opbevarede Fund fra Jernalderen, hvorved der bl. A. fremkom Stykker, som havde umiskjendelig Lighed med flere af Allesø-Sagerne, og som netop vare opgravede i Forbindelse med heel- eller halvromerske Sager. Kammerraad Herbst, der efter min Opfordring velvillig havde hjulpet mig ved denne sammenlignende Undersøgelse, opdagede vel ogsaa påa eet af Allesø-Stykkerne nogle af de saakaldte angelsaxiske Runer af den formentlig ældre Art, hvilket altid var et nyt Beviis paa Rigtigheden af min Anskuelse, at Allesø-Sagerne virkelig maatte være fra Jernalderen og ikke fra Middelalderen. Men 95 alene ved disse Iagttagelser vilde jeg naturligviis ikke være ble- ven berettiget til at gjøre nogen Udsondring af Jernalderens for- skjellige Perioder. De saakaldte angelsaxiske Runer, hvis rette Alder og Oprindelse endnu er uvis, træffes, som bekjendt, langt ned E Jernalderen (paa Guldbracteater, Ringe og andre Sager), saa deres Forekomst i ingen Henseende vilde kunne benyttes som Grundlag for en ny Deling af Jernalderen. Heller ikke vilde det i denne Retning være tilstrækkeligt at vide, at Jernalderen var begyndt tidligere, end man forhen havde turdet antage. Tan- ken om, at der i Jernalderen i Danmark maatte være bestemt for- skjellige Tidsrum, var derimod opstaaet hos mig ved en længere fortsat sammenlignende Betragtning af de mange i Danmark efterhaanden opdagede reent romerske Oldsager fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel og navnlig af Jernalderens Grave, hvorved jeg kom til det Resultat, at disse Grave, der forhen af Alle have været ganske sammenblandede, aabenbart dele sig i mindst to bestemte Klasser: den ene de saakaldte almindelige Begravelsespladser i naturlige Sandbanker, der indeholde flere Skeletter, ældgamle heel- og halvromerske Sager og blandt dem Ting, der i høj Grad minde om Allesø-Sagerne, og den anden Klasse: opkastede, gjerne større Jordhøie, deels med Skeletter og deels med brændte Liig samt endelig med Vaaben og Smyk- ker, der aabenbart pege hen paa Jernalderens Slutning. Veiledet af et saadant ganske nyt, fast Udgangspunkt saa- velsom ogsaa deraf, at man i flere andre af Europas Lande forefin- der almindelige Begravelsespladser, som vore, med lignende ældgammelt Indhold, kunde jeg for første Gang ikke alene op- stille, men ogsaa prøve paa, i mine Afbildninger fra det konge- lige Museum for nordiske Oldsager (Kbhvn. 1854, 8vo) ved Old- sagerne selv nærmere at paavise en Deling af Jernalderen i et ældre og et yngre Tidsrum, det ældre omtrent vel fra Christi Fødsels Tid til Aar 500, og det yngre fra Aar 500 til Christen- dommens fuldstændige Indførelse ved. Aar 1030. Denne nye Inddeling, som aabenbart ogsaa betegner to kjen- 7 96 delig og i en mærkelig Grad forskjellige Culturstadier, er senere bleven bekræftet saavel ved flere Fund i almindelige Begravel- sespladser, som navnlig ogsaa ved en Række Fund i Moser, i Særdeleshed ved Brarup i Angel, hvor man ved Sager liig de Allesøske har truffet flere reent romerske Ting og desuden ro- merske Mynter fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel. Forskjellen imellem den ældre og den yngre Jernalders Smag og Cultur i det Hele er derved bleven mere og mere iøinefal- dende. Adskillige Omstændigheder trænge imidlertid endnu til næmere Oplysning. Det er såaledes meget mærkeligt, maaskee dog kun tilfældigt, at de saakaldte almindelige Begravelsesplad- ser hidtil fornemmelig ere fundne paa Øerne, men langt sjeld- nere paa den jydske Halvø, og at omvendt de charakteristiske Mosefund med ældre Jernsager og med bestemte Spor af en hef- tig Kamp hidtil kun ere komne for Dagen i temmelig stor Mængde paa den jydske Halvø og i Fyen, men ingensinde, saavidt vides, i Sjælland eller Skaane. Fra den yngre Jernalder synes ogsaa Gravene paa lignende Maade at være noget forskjellige i de for- skjellige Egne af Danmark, muligen som Følge af Indvirknin- ger fra de omboende Folk Vender, Friser, Nordmænd og Sven- ske. Det er heller ikke utroligt, at man med Tiden vil kunne komme til at paapege flere Underafdelinger af Jernalderen, i Særdeleshed efterhaanden som det vil lykkes at forfølge de den- gang foregaaede, vistnok stærke Bevægelser i den danske Be- folkning. Men indtil Kjendskaben om Jernalderens Mindesmær- ker og Oldsager baade i de nordiske Riger og i andre Lande naaer en større Udvidelse og bestemtere Omrids, maae vi for det Første ved Jernalderen lade os nøie med den i og for sig mærkelige og lærerige Tvedeling. Opmuntret ved den Bekræftelse, som Udsondringen af den ældre og den yngre Jernalder, i Særdeleshed for Danmarks Ved- kommende, senere har fundet, henvendte jeg i længere Tid sta- dig min Opmærksomhed paa samtlige mig bekjendte Gravfund og Mindesmærker i det Hele fra Bronce- og Steenalderen, for 97 om muligt ad. Sammenligningens Vei ogsaa her at udsondre de ældre og de yngre Tidsrum. Jeg maatte saameget mere føle mig opfordret til en slig Undersøgelse, som det vistnok vil være indlysende, at der, hvis det maatte lykkes at finde den søgte, gradevise Udvikling af Culturen, vilde være vundet et ikke ringe Fremskridt for den fædrelandske Oldkyndighed baade i Norden og i det øvrige Europa. Det er vel sandt, at man kun med den største Varsomhed tør overføre de archæologiske Forhold i eet Land til et andet, idet Landenes Beliggenhed, Natur, Han- delsforbindelser og forskjellige andre Omstændigheder paa hvert Sted for sig maae tages i den nøieste Betragtning. Men det er paa den anden Side ligesaa vist, at jo mere Kundskaben til .de europæiske Oldtidsminder er bleven udvidet, desto mere er man kommen til Klarhed om, at der, tiltrods for de mange Sær- egenheder og navnlig den Tidsforskjel i Culturen, som de for- skjellige Egne frembyde, dog gjennem Udviklingen i det Hele taget gaaer en større Eensartethed og selv Samtidighed, end man ved Undersøgelsernes Begyndelse kunde tænke sig mulig. Un- der alle Omstændigheder vilde det jo være nyttigt for den euro- pæiske Oldforskning, at der kunde blive kastet et klarere Lys over Oldtidsminderne i de nordiske Lande, der ikke”alene ved deres Beliggenhed, men ogsaa ved deres længe bevarede gammeleuro- pæiske Cultur i flere Retninger danne en højst mærkelig Mod- sætning til Sydeuropas, af den græske og romerske Cultur tid- lig paavirkede Lande. I nogle Universitetsforelæsninger, jeg i Efteraaret 1857 holdt i det kongelige Museum for nordiske Oldsager, troede jeg alle- rede at kunne antyde de første Omrids til en Deling af Steen- og Broncealderen. Fortsatte Jagttagelser og Sammenligninger have siden den Tid styrket mine tidligere Formodninger og i hvert Fald fremkaldt den faste Overbeviisning, at der baade i Stéen og Broncealderen foreligge Kjendsgjerninger, som hidtil ikke have været tilstrækkelig paaagtede, og som dog ere af en saadan Vigtighed og Betydning, at de tilvisse fortjene en nøiag- 98 tig og omfattende Drøftelse af Oldforskerne i de forskjellige Lande. I. Med Hensyn til Steenalderen maa det først erindres, at Oldsagerne af Steen, navnlig en Deel af Steenhamrene, Flintdol- kene eller Knivene og Pilespidserne, ofte frembyde saa ziirlige Former og en såa mærkværdig kunstig Forarbeidning, at man næsten skulde ansee det for umuligt at de kunde være tildannede alene ved Hjelp af andre Stene. Jeg har derfor ogsaa for flere Aar siden udtalt den Formodning, at de almindelige Steensager i Reglen hidrøre fra en Tid, da man alene havde Stene at ar- beide med, hvorimod de ovenmeldte smukkere Sager skrive sig. fra en Overgangstid, da man vel havde Metal, men da dette ikke var i Alles Hænder. I det kongelige Museum for nordiske Oldsager har man, ifølge samme Anskuelse, henført adskillige af de smukkest formede Steenhamre til Broncealderen eller i al Fald til en Overgangstid fra Steen- til Broncealderen, ligesom jeg ogsaa selv i de af mig udgivne Afbildninger fra Museet har troet at burde hensætte nogle af disse Hamre til Broncealde- rens Begyndelse. Alligevel vil det ikke kunne nægtes, at et saadant Skjøn altid maa blive noget vilkaarligt, naar ikke andre Kjendsgjernin- ger give bestemte eller dog høist sandsynlige Oplysninger om Tidsforholdene. Betragtningen og Sammenligningen af de større samlede Fund, især fra Østersdyngerne (eller de saakaldte »Kjøk- kenmøddinger«) og fra Gravene (»Steendysserne« og »Jætte- stuerne«), ere i denne Henseende af fremragende Vigtighed. Heldigviis ere vi nu i Besiddelse af en stor Mængde lagttagel- ser fra de forskjelligste Dele af Landet. Der er saaledes allerede formeentlig Stof nok tilstede til at foretage endog vidtstrakte Sam- menligninger. Saalænge man ikkun kjendte faa Østersdynger her i Lan- det, var der ikke nogen Grund til at troe, at de skulde hidrøre 3/7 OTTER an 99 fra en anden Tid, eud Steenalderens sædvanlige Mindesmærker, de store Steengrave: Dysser og Jættestuer. Der var rigtignok den Forskjel imellem deres Indhold, at Steensagerne i Østers- -dyngerne gjerne vare ulige raaere og ufuldkomnere, end i Gra- vene. Men dette kunde jo ogsaa nok tænkes at være en Følge af tilfældige Omstændigheder, saameget mere som der i Steen- gravene selv stundom forekomme utilslebne Steensager, om nu endog kun enkeltviis, spredte mellem de andre. i ' Imidlertid opdagedes efterhaanden i forholdsviis kort Tid over halvtredsindstyve Østersdynger påa Kysterne af Jylland og Øerne, og, som det synes, derhos nogenlunde tilsvarende Skaldyn- ger paa Kysten af Skaane. Det Overraskende ved disse Fund er det Eensartede i deres Bestanddele. Det er ikke alene Skaller af de selvsamme spiselige Dyr, men det er ogsaa de selvsamme raat tilhuggede Flintsager, navnlig en Slags Kiler eller Meisler, som paa en mærkelig overeensstemmende Maade ere tildannede saaledes, at der ved Spaltningen er fremkommen en smal Eg paa den ene og en bredere Eg paa den anden Side. Disse Kiler, som før Østersdyngernes Opdagelse næsten slet ikke vare blevne ændsede, og som tilmed vare meget sjeldne, ere af Nogle benævnte »Ismeisler«.”) Foruden dem er der mange andre raat tilbuggede Flintøxer, Meisler, Pile, Flintkjærner, Knuder og Flint- flækker, Øxer af Hjortetak og en heel DeelPrene og Redskaber af Been, kort sagt Sager, som, ikke bære Spor af Metal eller Forarbeidning dermed, men som alle baade ved deres Form og ved den hyppige Anvendelse af det lettere Materiale Hjortetak og Been, istedetfor Steen, røbe den høieste Ælde.”) De aller- ”) See Afbildningen i mit Skrift: »Nordiske Oldsager i det kongelige Mu- seum i Kjøbenhavn« 1859. Nr. 2. Jævnfør Nilsson: »Skandinaviska Nordens Urinvånare« Lund 1838—1843. iste-Cap. S. 41. Tavle VI Nr: 79. »Nordiske Oldsager i det kongelige Museum.« 1859 Nr. 2, 3, 20, 29, 30, 46, 47, 48, 49, 60, 61, 62, 78, 79, 82, 83 ere enten fundne i Østersdyn- ger eller fremstille Typer for de i disse sædvanlig forekommende Steen- og Beensager. 3 100 fleste Flintsager ere fuldkommen uslebne og have dog aabenbart, efter deres store Mængde at dømme, været brugte som de ere. Det er en reen Undtagelse at finde slebne og smukt polerede Steensager i Østersdyngerne selv. Høist sjeldent er det ogsaa, i disse at træffe Steenhamre og andre mere udviklede Steen— sager. Navnlig hverken de ziirligt formede Hamre, der sædvan— lig henføres til Broncealderens Begyndelse, eller Flintdoølkene med indhuggede Ornamenter paa Haandtagene, som betegne: Flintfabrikationens Høidepunkt, vides hidtil at være opdagede i Østersdyngerne.”) Omvendt derimod i Steendysserne og Jættestuerne træffes. gjennemgaaende meget smukt formede, forarbeidede og slebne Flintsager, desuden ziirlige Steenhamre, BRavsmykker og Leer-— kar, af hvilke flere have ret smagfulde Former og Ornamenter.”). Det er mig fuldkommen ubekjendt, at der nogensinde i en Steen— dysse eller, Jættestue i det nuværende Danmark er opdaget saa danne eiendommelige raae Flintkiler, som de, der i saa stort, ja i fuldkommen overveiende Antal forekomme i Østersdyngerne… En ganske sjelden Gang ere overordentlig raae Kiler og andre Flintstykker i Steenalderens Gravhøje trufne løst liggende i Jord- fylden uden at henhøre til nogen Grav, hvilket med Grund lader formode, at de oprindelig have ligget i den Jordmasse, hvoraf Højene ere blevne sammenkastede. Ikkun i Skaane, i Nærheden af Christianstad, er der i formeentlige Rester af en Jættestue eller Steendysse ved Menneske- og Dyrebeen og ved Kogekar af Leer fundet et Par af de nysnævnte charakteristiske Kiler eller Øxer.””) Men deels er dette Fund af noget uvis Beskaffenhed,” og deels,. selv om der paa Stedet virkelig havde været en Steenalders Grav, vilde det, som noget ganske Enestaaende i sin Art, ikke be- ”) »Nordiske Oldsager« Nr. 103—108 og 52. ") »Nordiske Oldsager« Nr. 94—102. ”””) N. G. Bruzelius: Svenska Fornlemningar, Førsta Håftet, Skåne. Lund. 1853. 8. Sid. 29—30. 101 tyde Synderligt. Der har naturligviis været Overgange. mellem de forkjellige Culturtrin, og man tør følgelig ingensinde vente at finde hvert Tidsrum fuldkommen skarpt begrændset. Det kan saaledes heller ikke overraske, at man i Østersdyngerne enkelt- viis finder Spor af slebne Flintsager og af bedre forarbeidede Steensager i det Hele. Ved Sammenligninger af en saadan Årt er det aabenbart de større almindelige Resultater, hvorpaa det fornemmelig kommer an, og et sligt almindeligt Resultat tør det visselig, efter de forhaandenværende Erfaringer at dømme, nok siges at være: at Østersdyngerne 7 Beglen indeholde en egen Klasse Flintredskaber af den allerraaeste, simpleste Art lige- som ogsaa meget raae Leerkar og en egen Blags, forholdsvis talrige Beensager; men at Steendysserne og Jættestuerne gjemme ganske anderledes forarbeidede, ulige mere udviklede Flintred- skaber, Steensager, Leerkar, Ravsmykker m. m. Ogsaa udenfor Østersdyngerne, Steendysserne og Jætte- stuerne er en tilsvarende Forskjel iagttaget ved Fund af Steen- sager. De mangfoldige Flintstykker: Flækker, Kjærner, Knuder og Øxer eller Kiler, som. for en Deel Aar siden. opsamledes paa de fordums Kyster af den nu landfaste Egø eller Eiø ved Korsøer Noer, fremvise den meest paafaldende Overeensstemmelse med de for Østersdyngerne charakteristiske raae Flintsager, ja i den Grad, at kun ganske enkelte Stykker bære Spor af Slibning eller i det Hele af en ziirligere Forarbeidning. En anden større Samling af raae Steenredskaber fra Øen Anholt frembyder i det Hele taget vel en lignende Kjendsgjerning, men maaskee dog ligesom noget mere Cultur, idet de raaeste og simpleste Former begynde at træde tilbage for en i visse Retninger mere afvex- lende Forarbeidning. Efter alle tidligere Erfaringer træffer man. i større samlede Fund af Steensager saagodtsom ingensinde de raaeste og de smukkeste Steensager blandede mellem hinanden. De danne aabenbart to indbyrdes meget forskjellige Grupper. Allerede heraf er der Grund til at slutte, at Østersdyngerne og Kystfundene med deres væsentlig raae, charakteristiske Flint-- 102 sager og Redskaber af Been betegne et særeget Tidsrum af Steenalderen, medens-Steendysserne og Jættestuerne med deres ziirlige Flintsager, med deres som oftest smukt slebne Flintkiler og Meisler og med deres øvrige nette Sager af Been, Rav og brændt Leer antyde et andet, mere udviklet og rimeligviis til- lige sildigere Tidsrum indenfor den samme Steenalders Om- raade. Denne Formodning maa vistnok siges at vinde anseelig Bestyrkelse derved, at man i andre Lande, navnlig i England og Frankrige har fundet meget raae Flintredskaber og andre Old- sager af Steen og Been, som i paafaldende Grad ligne vore Fund fra Østersdyngerne, og som ligeledes føre Tanken tilbage til en særegen Tidsalder langt ældre, end dem, man forhen gjennem Oldsagerne har kunnet paapege. Jeg vil ikke videre berøre, at der i et Sandlag ved Plau i Meklenborg for nogle Aar er fundet et menneskeligt Skelet i bøjet, næsten knælende Stilling tilligemed en Øxe af Hjortetak, et Par Redskaber af Vildsvinetænder og nogle tildeels gjennem- borede Hjortetænder, da man formeenllig neppe med nogen Sikkerhed, som dog Lisch har gjort, fra Begrave'sesmaadens og Kedskabernes store Simpelhed kan slutte til, »at denne Grav tilhører et Autochton-Folk og gaaer tilbage til en Tid, der lig- ger forud for Steenperioden.»”) Men jeg maa i Særdeleshed fremhæve, at der i det vestlige Europa ikke sjelden baade i Huler, især Drypsteenshuler, og Klipperevner er fundet over- maade raae Redskaber af Flint og Been i Forening med Knokler af store, forlængst uddøde Dyrearter, og at der endvidere i Egnen af Amiens og Abbeville i Frankrige gjentagne Gange, og- saa med Been af de store uddøde Dyr: Øhinoceroser, Elephanter, Oxer, Heste 0o.s.v. er truffet meget lignende råae Flintredskaber under svære, fuldkommen uforstyrrede Gruus- eller Rullesteens- ”) Jahrbucher und Jahresber. des Vereins fir meklenburg. Geschichte und Alterthumskunde. Schwerin 1847. XII pag. 400—401. sad mu 103 lag, hvis Dannelse sikkert ligger mange Aartusinder tilbage i Tiden. Mr. Boucher de Perthes i Abbeville og Dr. Rigollot i Amiens, hvem de sidstnævnte mærkelige Opdagelser skyldes, ere enige i, at de paagjeldende raae Steenredskaber, som i Lighed med vore Steensager fra Østersdyngerne altid fremvise de simpleste Former og som såa at sige ingensinde frembyde Spor af Slibning, maae henhøre til en egen ældgammel Periode, som endog af Nogle har faaet Navnet »antidiluviansk» eller i al Fald »antikeltisk». Den keltiske Tidsalder indbefatter nemlig, efter de franske Oldforskeres Mening, den egentlige Steenalder, der i Frankrige som hos os udmærker sig ved smukke, ofte ziirligt slebne Steensager og ved store, omhyggelig byggede Steengrave. Hvad enten man nu vil hidlede disse Steenalderens ansee- ligere Mindesmærker fra Kelterne, eller, som jeg troer, langt snarere fra en forkeltisk og i det Hele forhistorisk Befolkning, saa bliver dog Overeensstemmelsen mellem de i Frankrige og hos os gjorte Iagttagelser om forskjellige Arter af Steensager ikke mindre paafaldende. I og for sig er det unægtelig høist sandsynligt, at de raae, med Metallers Brug ubekjendte Urbeboere hverken her i Norden eller i det nordvestlige Europas Kyst- lande strax ved deres første Fremtræden ere begyndte med at opføre saa storartede Mindesmærker, som Steendysserne og Jætte- stuerne virkelig ofte ere. De svære, sammenstillede Steenmas- ser, de såa, omhyggeligt byggede Steenkamre, hvor Sidestenenes fladeste, stundom tydelig udspaltede Side bestandig vender indad, de umaadelige Overliggere, hvis fladeste Side ligeledes er vendt indad mod Kamret, hvor de danne et ordentligt Loft, de flade Steenfliser endelig, i Form næsten af Muurfliser, hvormed Mel- lemrummene mellem Sidestenene ere opfyldte, ikke at tale om de net forarbeidede Sager af Steen, Been, Leer og Rav, som Kamrene gjerne indeholde — Alt tyder hen paa, at disse ere op- førte af et Folk, som i længere Tid har været fast bosiddende i Landet, som maa have udviklet en vis Cultur, og som sikkert 104 endog maa have staaet paa Overgang til Kundskab om Metallet: og dets Brug. Der gives ikke faa Efterretninger om Fund baade af Bronce- og Jernsager i Forbindelse med Steen- og Beensager i de nysnævnte Steengrave, og jeg har selv i enkelte Kamre truffet Spor af Metal. Men ligesom nogle af disse Metalsager gjerne i en langt sildigere Tid kunne være nedfaldne i Gravene, saaledes maa det ogsaa erindres, at der hyppig kan være skeet. en Sammenblanding mellem de Ting, der ere fundne i de op— oprindelige Gravkamre, og dem, der ere opdagede i Jorden uden- for Gravkamrene selv. Det er en Kjendsgjerning, at man me- get ofte lige udenfor de almindelige Steenkamre, som kun inde- holde Skeletter og Oldsager af Steen og Been, kan træffe en— ten Skeletter eller brændte Been med Broncesager, hvilket natur- ligen maa henlede Opmærksomheden påa en Overgangstid fra Steen- til Broncealderen. Ved Steendyssernes og Jættestuernes Forekomst er der endnu den saare mærkelige Omstændighed, at de aldrig ere trufne i Norge eller det øvre Sverige nordenfor de store Søer, i hvilke Egne dog adspredte Steensager komme tilsyne lige op i Lap- marken. Saavidt man kan skjønne, ere tilmed de i Dysserne og Jættestuerne opgravede Cranier af temmelig forskjellig Art, idet nogle ere mere runde, andre mere aflange, hvoraf man med Grund synes at kunne slutte, at Folkeracen paa den Tid ikke har været saa fuldkommen reen og ublandet, som Urfolk sædvanlig ere… Naar man nu hertil lægger, at Folkefærd paa det laveste Trin af Cul- tur, som Eskimoerne og mange vilde Stammer paa Sydhavsøerne og i Amerika, gjennem Åartusinder vedblive at staae paa samme Trin, at de i al Fald ikke udvikle sig uden gjennem en længe fortsat betydelig fremmed Paavirkning og vel endog Folkeblan- ding, og naar man fremdeles veed, hvorledes i en sildig Tid i Amerika vilde' Indianerstammer have søgt at fortrænge de lavere staaende Eskimoer, tør det formeentlig neppe længere ansees som. en dristig Formodning, at i den fjerneste Oldtid vare muligen. endog flere vilde, raae Urstammer spredte over en stor Deel af det. 105 skandinaviske Norden, -hvor de vankede om paa Kysterne, Sø- bredderne og i de uhyre Skove, og at der da i en sildigere Tid i det sydligste Skandinavien er indvandret en mere udviklet Stamme, som undertvang og blandede sig med den ældre Race, og som har efterladt sig de store Steenmindesmærker, der endnu vække vor Forbauselse. I hvert Tilfælde maa jeg ansee det for høist sandsynligt, at vi nu for Danmarks Vedkommende kunne paavise Steenalderens Begyndelse og Slutning gjennem: 1. den ældre Steenalder, der omfatter Østersdyngerne og flere af vore Kystfund med deres raae Redskaber af Flint og Been, samt 2. den yngre Steenalder, der omfatter de store Steen- mindesmærker, Dysser og Jættestuer, med deres ziir- ligere Sager af Steen, Been, Rav og brændt Leer. Nærmere Undersøgelser ville sikkert lidt efter lidt oplyse, at denne nye Deling af Steenalderen kan antages at gjelde for mange andre Lande, især Kystlande, i Europa. II. Man er forhen bestandig gaaet ud fra den Anskuelse,» at der mellem Steen- og Broncealderen var en overordentlig skarp Grændse, som bestemt tydede hen paa, at der maatte være ind- vandret et nyt Folk, der strax aldeles underkuede Steenalderens Be- folkning og indførte ganske nye Gravskikke og i det Hele en heel ny Cultur i Landet. Istedetfor at de Døde i Steenalderen almindelig bleve begravede ubrændte i store Steenkamre med Redskaber, Vaaben og Smykker af Steen, Been og Kav, bleve de nu i Broncealderen, meente man, i Reglen. brændte og de tiloversblevne Been tilligemed Asken nedlagte enten i smaae Steenkister eller i Askeurner. Ganske undtagelsesviis vare Li- gene nedlagte ubrændte, men i alle Tilfælde forekom de i For- bindelse med smukt formede og udarbeidede Vaaben, Redska- ber og Smykker m. m. af Bronce og Guld. Meget sjeldent var 106 det, som man troede, i Broncealderens Grave at træffe Red- skaber eller Vaaben af Steen blandede med Broncealderens eiendommelige Sager, og endnu sjeldnere, næsten aldrig, var der Spor til en gradeviis Udvikling fra Steenalderens ældre og simplere til Broncealderens nyere og høiere Cultur. Alt skulde saaledes pege hen paa et mærkværdig pludseligt Omsving i hele det sydlige Skandinaviens Bebyggelses- og Culturforholde. Som bekjendt, indskrænke nemlig Broncealderens Grave her i Nor- den sig omtrent til de samme sydlige Egne, som Steenalderens Dysser og Jættestuer, idet de hidtil ikkun enkeltviis ere opda- gede i Norge og det nordlige Sverige. Men ligesaa naturligt som det er, at den kraftige og vidt- udbredte Folkestamme, der har opført de forhen talløse Dysser og Jættestuer, ikke paa eengang har ladet sig aldeles fortrænge eller tilintetgjøre, ligesaa klart synes det ogsaa at fremgaae af forskjellige Kjendsgjerninger, at en mere gradeviis Overgang, end den man før har kunnet paavise, virkelig har fundet Sted. Det kan ikke nægtes, at de allerfleste Sager fra Bronceal- dereri ere af Bronce — en kunstig Sammensmeltning af Kob- ber og Tin — medens Sager af reent Kobber henhøre til de største Sjeldenheder. Imidlertid er der efterhaanden, saavel hos os, som i andre Lande, navnlig i Irland, opdaget adskillige Paal- stave, Meisler og Knive eller Spydspidser af reent Kobber, hvoraf Nogle synes at ville slutte, at der forud for den egentlige Bronce- periode er gaaet en Kobberalder, i hvilken man endnu ikke havde lært at blande Kobberet med Tin. Man har henviist til Fund baade fra Asien og navnlig fra Amerika, hvor der før Europæ- ernes Ankomst maa. have hersket en Kobberalder, som i Tider- nes Løb kun i visse, mere begunstigede og mere civiliserede Egne var veget for en Broncea/lder. Hertil maa det dog bemærkes, at Kobberalderen i Amerika ligefrem har sin Oprindelse deraf, at Kobberet i nogle nordlige Egne forekommer saa reent og saa let tilgængeligt, at de Indfødte uden synderlig Vanskelighed hugge Metallet ud med Steenredskaber 107 og derefter ligeledes ved Hjelp af Steenredskaber tilhamre det i kold Tilstand uden nogen Smeltning. Fra disse overordentlig kobberrige Egne ere deels Klumper af uforarbeidet Metal, deels raat tilhamrede Vaaben, Redskaber og Smykker udbredte over store Strækninger af det amerikanske Fastland, hvor ogsaa Kob- bersagerne stadig findes i Forening med Steensager. Der maa i det Hele kun have været saare ringe Forskjel paa Nytten og Brugbarheden af Redskaber og Vaaben af Steen og af hamret Kobber; i en stor Deel af Amerika kan derfor ogsaa Steen- og Kobberalderen siges at falde ganske sammen. Saavidt bekjendt har man i Europa endnu, ingensinde, som i Amerika, fundet Sager af reent Kobber i Forbindelse med Steensager eller i Grave fra Steenalderen, hvorimod Kobbersa- gerne ere trufne enkeltviis eller ved Sager fra Broncealderen. I de Steenkamre og Jættestuer, som skulle have indeholdt Spor af Metal, har man hidtil kun fundet Jern eller, som f. E. i Jætte - stuen ved Øhm,”) Sager af Bronce. Havde man i Europa havt en egen Kobberalder umiddelbart efter Steenalderen eller sam- tidig med dennes Slutning maatte man naturligst vente at finde Levninger af den i de seneste Grave fra Steenalderen. Der er desuden den store og væsentlige Forskjel paa de amerikanske og europæiske Kobbersager, at de amerikanske kun ere hamrede uden nogensomhelst Smeltning, men at de europæiske, idet- mindste de hidtil kjendte, ere støbte, hvilket, da Støbningen af reent Kobber er forbunden med ikke faa Vanskeligheder, altid røber en høiere Cultur, et større Fremskridt i Metallets Bear- beidning. De europæiske Kobbersager kunne i denne Henseende meget gjerne hidrøre fra den virkelige Broncealder, i Særdeles- hed, hvis man vil antage, at mere tilfældige Omstændigheder, t. E. øjeblikkelig Mangel paa Tin, have samvirket til, at Kobberet blev benyttet som det var uden nogen Tilsætning af andet Metal. ”) Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed II. 178—179. 108 Men om man end følgelig ikke ved Kobbersagerne tør an- see sig berettiget til at indføre en egen Kobberalder i Europas nationale Archæologie som en Overgangstid fra Steen- til Bronce- alderen, og om end Forskjellen mellem de simple Steensager og de ziirlige Broncesager er ligesaa brat og iøinefaldende, som tilforn, saa gives der dog en anden Vei, ad hvilken en Over- gangsperiode nu synes kjendelig at kunne spores. Det er før bleven stadig sagt, at den almindelige Gravskik i Broncealderen vår at brænde Ligene, og at disse ikkun und- tagelsesviris bleve begravede ubrændte. Men efterhaanden ere dog de formeentlige »Undtagelser« voxede op til en saadan Mængde baade her i Landet og andetsteds, at man uvilkaarlig maa komme til den Erkjendelse, at den Skik i Broncealderen at begrave Li- gene ubrændte betegner et eget Tidsrum, i al Fald en Mellem- tilstand mellem to grundforskjellige Gravskikkes Herredømme. Den sædvanlige Form, hvorunder de ubrændte Liig fore- komme i Broncealderens Grave, er i Kister, satte af flade Stene og dækkede med større Overliggere. Disse Kister ere i Hovedsagen af samme Årt, som de kisteformige Gravkamre fra Steenalderen; kun ere de i Reglen noget mindre. Desuden ere de ogsaa meest kun bestemte til at optage et enkelt Liig. Deres Forekomst er ikke indskrænket til enkelte Egne. For at nævne nogle Exempler, ere de trufne flere Steder paa Born- holm t. E. i Tillehøjen ved Rønne, i Sjælland ved Huldby i Nær- heden af Skjelskør, ved Gjerlev, Antvorskov Birk, ved Skjelby mellem Sorø og Nestved, ved Udby paa Tudsenæs, ved Ishøi, ved Lille Lyngby, Frederiksborg Amt, og paa Seierø. Ved An- nise i Nærheden af Frederiksborg fandtes først i en stor Høi en smuk Kiste med Skelet og Broncesager, og senere i en anden Høi idetmindste 7 til 8 Steenkister, der alle indeholdt ubrændte Liig ved Broncevaaben og Smykker. Ogsaa i Fyen, Jylland og Slesvig er der gjentagne Gange gjort lignende Fund, især dog i det nordlige Jylland, nord for Liimfjorden. Mærkeligt nok er det i denne Henseende, at de faa Opdagelser af Broncealders — 109 Grave i Norge paa Karmøen og ved Hafursfjorden ligeledes have frembudt ubrændte Liig i Steenkister med Broncevaaben. Det Samme er for en Deel ogsaa Tilfældet med Broncealderens Grave i Bahuslehn og påa Gotland. Ligeledes Skaane har flere Fund af ubrændte Liig og Broncesager at opvise. Men Spørgsmaalet er nu, om man maa ansee den Skik i Broncealderen at begrave Ligene ubrændte for ældre, end den at brænde dem. Allerede for flere Aar siden i Forelæsnin- ger ved Universitetet (Efteraaret 1857) udtalte jeg den An- skuelse, at de ubrændte Liig antydede en Overgang fra Steen- til Broncealderen, og at følgelig Liigbrændingen først var bleven almindelig udbredt eller vel endog eneherskende i Slutningen af Broncealderen. Dette fremgik, som jeg troede, ikke alene deraf, at man navnlig ved de ubrændte Liig hyppigst havde truffet Steensager blandede med Broncesager, men ogsaa fornem- melig af den Omstændighed, at man, saavidt bekjendt, aldrig paa Bunden af en Gravhøi havde opdaget brændte Liig med Broncesager og ovenover dem ubrændte Liig fra samme Alder, hvorimod man havde en Mængde Erfaringer, baade fra Norden og andre Lande, om Fund af ubrændte Liig paa Bunden og af brændte Liig ovenover dem i de samme Høje fra Broncealderen. Hertil kommer, at de aflange Steenkister med Skeletter og Bron- cesager ofte ved deres Beliggenhed og Beskaffenhed røbe nøie Forbindelse med Steenalderen. I den saakaldte Baunhøi ved Vester-Agger fandtes saaledes paa Bunden en Steenkiste af Rullestene med svære Overliggere, hvori laa et Skelet med en Landse- eller Spydspids af Flint, og tvers over denne Kiste var sat en anden, hvori et ubrændt Liig var nedlagt med en Klinge af en Broncedolk. En Steenkiste i en Høj ved Hørdum, Has- sing Herred, Thisted Amt havde, ligesom Dyssernes og Jætte- stuernes Steenkamre, paa Bunden et Lag brændte Flintestene, og i en anden Steenkiste, der ogsaa havde en Belægning af brændte Flintestene paa Bunden, ved Vang, Thisted Amt, fand- tes Levninger af et Liig, der havde været begravet siddende, 8 io hvilket ganske minder om Gravskikkene i Steenalderen. Ved Liget saaes Spor af Broncevaaben og tæt ved Kisten laa et no- genlunde bevaret Broncesværd. Udenfor Norden var det i Sær- deleshed i Meklenborg og England, at tilsvarende Iagttagelser vare gjorte. — Overhovedet har England afgivet mange, næsten de fleste Vidnesbyrd om en stadig forekommende Blanding af Steen- og Broncesager netop ved ubrændte Liig. Men de seneste Aar have i en mærkelig Grad bekræftet Rigtigheden af min Formodning om Brydningen af de forskjel- lige Gravskikke i Broncealderens første Tid. Umiddelbart efter mine Forelæsningers Slutning indtraf Efterretninger fra Meklen- borg om interessante Fund af Skeletter med Steen- og Bronce- sager, hvoraf ogsaa Lisch selvstændig havde sluttet, at den Skik i Broncealderen, at begrave Ligene ubrændte, maatte være den ældste”). Senere ere saamange tilsvarende Iagttagelser gjorte i Skaane og de øvrige Dele af det gamle Danmark, at man vist- nok med temmelig Sikkerhed kan begynde paa, efter Tidsfølgen at ordne de forskjellige, til Broncealderen henhørende Gravhøje, i bestemte Grupper. Som to store Hovedafdelinger af Gravene fra Broncealderen og som' Grundlag for en Deling af Bronceal- deren i et ældre og yngre Tidsrum, tør man formeentlig opstille 1) de Grave, som indeholde ubrændte og 2) de Grave, som gjemme brændte Liig. Som de allerældste Grave og som Overgangsled fra Steenalde- rens Cultur og Gravskikke maåaae nævnes de større Steenkister, dækkede med anseelige Overliggere. Af disse har navnlig Hs. Maje- stæt Kongen udgravet flere i den seneste Tid, deels ved Jægers- priis og deels ved Skodsborg i den saakaldte Jægersborg Dyre- have. I Højene ved Jægerspriis fandtes i ikke mindre, end tre Kister, Bronce- og Steensager blandede sammen. I Jægers- borg Dyrehave laae 5 Gravhøje i en Klynge, af hvilke adskillige ”) Meklenburg. Jahrbucher XXII 279—287. rører 111 indeholdt endog flere Steenkister med ubrændte Liig. Nogle af disse Liig havde aabenbart, efter Benenes Beliggenhed at dømme, været begravede i siddende Stilling. Ved alle Højene gjordes den Erfaring, at de største og sværeste Steenkister vare paa Bun- den af Gravene, men at de lettere og mindre Kister, der øien- synlig vare fra en senere Tid, laae højere oppe. Endelig i Ud- kanten af alle Højene fandtes Leerkar eller smaåaae Steenkister med brændte Been og Aske som Modsætning til de ældre Be- gravelser med ubrændte Liig paa Høienes Bund. Jo mere Gravenes eller Steenkisternes Indretning og Form fjerner sig fra Dyssernes og Jættestuernes kisteformige Kamre, desto yngre maa man vistnok ansee dem for at være. Nærmest ved Steenkisterne med Overliggere komme derfor ogsaa de af- lange Steenkister med Bkeletter og Broncesager, som ikke ere dækkede med store Stene, men som upaatvivlelig have været dækkede med Træplanker. Af denne Art maåae isærdeleshed fremhæves Grave paa Morsø og ved Hørning i Nærheden af Skanderborg. Som en tredie Hovedklasse af den ældre Broncealders Grave maae vistnok de ansees, z hvilke de ubrændte Liig slet ikke ere omgivne af ordentlige Dteenkister, men alene af smaae Steenind- fatninger eller ogsaa ligefrem dækkede af en Steendynge. Saa- danne Fund ere gjorte ved Kjeldby paa Møen, hvor henimod ti ubrændte Liig havde været begravede paa Bunden af Høien, medens en Deel brændte Liig vare nedsatte i Udkanten, fremdeles mellem Lund og Malmø i Skaane, hvor der ved Ske- letter fandtes baade Bronce- og Flintsager, desuden ogsåa ved Dabel i Meklenborg, hvor ligeledes Flint- og Broncesager vare blandede. Det er dog lidet sandsynligt, at man i et såa udviklet Tidsrum, som Broncealderen i mange Henseender var, skulde oprindelig have dynget løse Haandstene umiddelbart ovenpaa Ligene, især da man seer, med hvor stor Omhu t. E. Bronce- sværdene stundom ere nedlagte i Gravene. I en Steenkiste i en Høi i Jægersborg Dyrehave opgravede Hs. Majestæt Kongen g 112 saaledes (i Sommeren 1858) et med smaae indlagte Ravstykker prydet Broncesværd, som var omhyggelig indesluttet i en spaltet Træstok, der dannede ligesom en Kasse om Sværdet. Flere Forskere have ogsaa paastaaet, og vistnok med Rette, at Li- gene oprindelig maae have været begravede z en Indfatning eller formelig Køste af Træ, men at disse Kister da i Tidernes Løb ere blevne fortærede af Ælde. Idetmindste er det sikkert, at Levninger af Træplanker eller Trækister flere Gange ere trufne i Broncealderens Høje baade her og i andre Lande. Endogsaa paa et Høidedrag ved Tygelsjå i Skaane, hvor ingen Gravhøie vare synlige, har man opdaget flere Rækker af mangfoldige Ske- letter, der øjensynlig havde været nedlagte i Kammer eller Ki- ster af Træ, og ved dem en Spiralarmring af Bronce og Spyd- spidser af Flint og Been. En egen Afart af de Grave, som antages at have indeholdt Træindfatninger eller Kister af Træplanker til Ligene, danne de Høje, der gjemme Gravkister af store spaltede og udhulede Ege- stammer. I Udlandet, saavel i Meklenborg og Bøhmen som og- saa i England, ere gjentagne Gange slige Egestammer fundne og i dem ubrændte Liig med Vaaben og Smykker af Bronce, Steen og Guld samt Træskaaler, Spor af Dyrehuder og vævede Tøier m. m. Med Undtagelse af et enkelt saadant Fund i Dit- marsken ere her i Landet alle de øvrige hidtil gjorte i Sønder- jylland eller i al Fald lige op paa Nørrejyllands Grændse, nem- lig ved Bollerslev og Uk, ved Emmerlef, Maugstrup, Skjærbæk og Skodborg. Mærkeligt. nok skal man næsten i alle disse Ege- kister forgjæves have søgt efter ubrændte eller brændte Been, men da der i nogle af dem er truffet Haarlokker, der ikke tyde paa Liigbrænding, og da iøvrigt ubrændte Liig stadig ere fundne i de fuldkommen tilsvarende Egekister i andre Lande, er det meget troligt, at ogsaa vore Egekister væsentlig maae have gjemt ubrændte Liig. I hvert Tilfælde synes det dog som om de Gravhøje, der gjemme Trækister, hvad enten nu disse ere af Træplanker eller af ———g Lr RR hele Egestammer, hidrøre fra Slutningen af den ældre Bronce- alder, fra en Tid, hvor en Blanding af de ældre og yngre Grav- skikke begyndte at fremtræde stærkere, end før, og hvor aaben- bart den gamle Skik at begrave Ligene ubrændte var i Begreb med at forsvinde. I den før omtalte Gravhøi ved Dabel i Mek- lenborg saaes der tæt ved ét ubrændt Liig Spor til Liigbræn- ding, og i en stor Gravhøi ved Ruchow, ogsaa i Meklenborg, var vel det i den spaltede Egestamme nedlagte Liig ubrændt, hvorimod to andre Liig tæt ved Siden af vare brændte. Ogsaa i Skaane har man uafhængig af disse Iagttagelser sluttet, at Hovedligene paa samme Maade stundom ere blevne begravede ubrændte, medens Ligene af Qvinder eller mindre betydelige Folk bleve brændte. Nogle have endogsaa troet, at det i den ældre Broncealder muligen fortrinsviis var Krigere — maaskee endog Rester af en gammel, kraftig Befolkning — som ikke have villet bøje sig for den nye Cultur og som derfor ogsaa påa gammel Viis ere blevne begravede ubrændte. Saameget er unægtelig vist, at man ved de ubrændte Liig i Broncealderens Grave, i Kister af Steen og Træ, gjerne finder Broncesværd eller andre Broncevaaben, som tyde hen paa, at de Gravlagte have været Mænd og Krigere. Eiendommelige for den yngre eller senere Periode af Bronce- alderen ere upaatvivlelig de Grave, som alene indeholde brændte Liig. Men selv blandt dem turde man muligen kunne udson- dre Overgangene fra de ældre til de nyere Gravskikke. Det er nemlig meget paafaldende, at man ofte, t. E. ved Skaaninggaardene paa Jægerspriis, ved Guldsted nær Fredriks- sund og ved Hvidegaarden, ikke langt fra Lyngby, har truffet Steenkister af en Mands Længde, som ikke have gjemt Skeletter, men brændte Been indsvøbte i vævet Tør og henlagte paa Dyre- huder ved Sager af Bronce, hvoriblandt, som ved Hvidegaarden, endog er fundet en Piil af Flint. Ogsaa i et stort Steenkam- mer ved Korsøer henlaae Steen- og Broncesager i Forening ved brændte Been. Det er ligesom en Erindring fra den ældre Grav- 114 skik, da Ligene bleve begravede ubrændte, at Steenkisterne og Kamrene endnu skulde have en anseelig Størrelse, en Mands fulde Længde. Men denne Skik kan heller neppe have holdt sig længe. Efterhaanden som Liigbrændingen blev mere udbredt og grund- fæstet, blev ogsaa Størrelsen af Steenkisterne mere og mere ind- skrænket. Steenkisten behøvede nu ikke at være større, end at den kunde rumme de brændte Been, enten løst henlagte eller samlede i en Askekrukke, og derhos i det Højeste den Afdødes Vaaben og Smykker. Meget ofte findes flere saadanne Steen- kister i een og samme Høi, og endnu oftere træffes en slig Steenkiste som den egentlige Hovedgrav paa Bunden af Høiens Midte; rundt om i Udkanterne ligge de mindre Grave, bestaaende af Askekrukker, fyldte med brændte Been og Aske og omsatte med smaae Haandstene. I enkelte af disse Askekrukker findes af og til Bronce- og Jernsager samlede, hvorimod Gravene læn- gere nede i Højene ikke sjeldent fremvise Sager baade af Bronce og Steen. Dette gjelder ikke alene om de Høje, som i deres Indre have smaae Steenkister, men ogsaa om dem, som i Midten kun have Steendynger, hvorunder Askekrukkerne eller de brændte Been ere henlagte. I en anden Gravhøi ved Dabel i Meklen- borg, end den før berørte, laae der Sager af Flint og Bronce ved brændte Liig under en Steendynge, og noget Lignende iagt- toges i en Gravhøi ved Hadeby i Nærheden af Slesvig. Paa det sidste Sted syntes man at kunne spore en (lle Kiste af Træ, og det er overhovedet et Spørgsmaal, som vil fortjene nærmere Undersøgelse, om der ikke idetmindste i nogle af de mangfol- dige Gravhøje, som under Dynger af Smaastene gjemme brændte Menneskebeen, oprindelig har været smaae Trækister, hvori de brændte Menneskebeen fra først af vare samlede. I ikke faa Broncealders Høje sees paa Bunden tydelige Spor af at Liget eller Ligene ere brændte paa samme Bted, hvor Høren senere er bleven opført. Men der er da stundom den 115 Synderlighed, at de fra Brændingen tiloversblevne Been ikke ere blevne nedsatte paa Brandstedet, paa hvilket man kun har hen- lagt Broncesværdet eller overhovedet Vaabnene og Smykkerne, tildeels dækkede af og omgivne med Stene. De brændte Been derimod ere blevne indlagte i Askekrukker, som da igjen ere hensatte foroven eller i Udkanterne af Højen. Ligesom man endelig finder, at Gravhøiene fra Broncealderen gjerne i Mod- sætning til Steenalderens, ere opførte paa de høiest mulige Ste- der, navnlig hvor der var fri Udsigt til Havet, saaledes træffer man ogsaa påa meget høie Banker t. E. Skamlingsbanken i Slesvig og Bovbjerg i Nørrejylland hele Rækker af Askekrukker med brændte Menneskebeen, uden at Spor til Gravhøie ellers der ere synlige. Det er den samme Trang til at have et høit- og fritliggende Hvilested som ogsaa kjendelig aabenbarer sig i Jernalderen, isærdeleshed i den egentlige Vikingetid. En yderligere Bekræftelse paa Rigtigheden af den her for- søgte nye Inddeling af Broncealderen efter Beskaffenheden og Indholdet af dens efterladte Grave, vilde det unægtelig være, hvis man kunde paavise, at der i de forskjellige Arter af Grave stadig fandtes Oldsager, som ogsaa røbede kjendelig Forskjel i Tiden. Det ligger i denne Henseende meget nær at antage, at de Grave, hvor Oldsager baade af Steen og Bronce blive opdagede, maatte være af de ældre, siden Brugen af Steen paa gammel Viis altsaa endnu ikke var forsvunden. Men Steensager fore- komme i alle Slags Grave fra Broncealderen saavel i Forening med ubrændte, som med brændte Been. Det maa desuden vel erindres, at de enkelte Steensager, som træffes spredte mellem Broncesager, gjerne i flere Tilfælde kunne have været Amuletter eller ifølge en eller anden overtroisk Mening være blevne ned- lagte i Gravene. Længe efter at Metallet var almindelig kjendt og benyttet hos Jøderne ere de jødiske Præster vedblevne at benytte Steenknive til Omskjærelsen. Hos Ægypterne brugtes ogsaa langt ned i Tiden Knive af Steen til dermed i Ligenes 116 Sider at foretage de hellige Indsnit, som vare nødvendige for at rense Indvoldene og som saaledes gik forud for Balsameringen. Af denne Grund findes ikke sjelden slige Steenknive endnu liggende ved Mumierne i de ægyptiske Grave. Til lignende religiøst Brug, især til Offringer, vides Steen - knive at have været anvendte saavel i China og Mexico indtil for faa Aarhundreder siden, som ogsaa i Oldtiden hos Phoeni- cierne og Romerne. Smaae Flintpile indfattede i Guld og Sølv, der ere fundne baade i olditaliske Grave og højere mod Norden i Irland og Skotland, bære tilstrækkelig Vidne om, at man i Syden som i Norden har tillagt de ældgamle Flintsager en sær- egen magisk Kraft. Om en tilsvarende Overtro i det gamle Norden haves Efterretninger i Ørvar-Odds-Saga, og det er ikke usandsvnligt, at den ved Hvidegaarden fundne, omhyggelig ind- syede Flintpiil er et oplysende Exempel paa denne Overtro. I al Fald er det bekjendt, at AÅlmuen i de fleste Lande den Dag i Dag nærer overtroiske Forestillinger med Hensyn til de af Jorden opgravede Steensager. Forekomsten af enkelte Steen- sager i Broncealderens Grave tør følgelig neppe i og for sig anføres som Beviis påa saadanne Graves høie Ælde. Alligevel fortjener det Opmærksomhed, om det ikke skulde bekræfte sig, hvad man allerede nu synes at kunne skjønne, at Blandingen af Steen- og Broncesager hyppigst kommer tilsyne i de formeent- lig ældste Grave med ubrændte Liig, hvilke jo ogsaa netop skulde ligge Steenalderen nærmest. Sammenligner man iøvrigt de Broncesager, som opgraves i de sandsynligviis ældste Grave, med dem, der stadig findes i de yngre, vil man neppe være istand til at paavise nogen iøine- faldende Forskjel. Oldsagerne ere rigtignok endnu heller ikke tilbørlig sondrede. Men selv om det senere skulde lykkes at skjelne mellem den ældste og yngste Broncealders Sager, maa man dog vist være belavet paa at træffe en anden Udviklingsgang, end den, der er foregaaet i Steenalderen. Istedetfor nemlig at Udviklingen her naturligen er skredet frem fra et meget raat, 117 lavt Standpunkt til et højere, mere udviklet, har snarere en Til- bagegang fundet Sted fra Broncealderens Begyndelse til dens Slut- ning. Sagerne fra de ældste Grave turde i al Fald være lige- saa smukt formede og forarbeidede, som Sagerne fra Overgangs- tiden mellem Bronce- og Jernalderen, maaskee endogsaa for en Deel i en renere, mere oprindelig Stiil.. De simple og smag- fulde Former og Ornamenter, som aabenbart fra først af ere indkomne med Metallet, have neppe kunnet holde sig i Tidernes Løb fra en gradeviis Udartning, hvorom ogsaa Fund i andre Lande fra Overgangstiden mellem Bronce- og Jernalderen synes at af- give Vidnesbyrd. Et klarere Lys i denne Retning vil først blive vundet naar vi erholde den fornødne omfattende Kjendskab til de første Berøringspunkter mellem den yngste Broncealder og den ældste Jernalder, der for Øieblikket navnlig for vort Nor- dens Vedkommende endnu savnes. Men selv om følgelig Betragtningen af Broncealderens Oldsager ikke giver bestemte Beviser af Rigtigheden af en Deling af Broncealderen i et ældre og et yngre Tidsrum, af- giver den dog heller ikke nogetsomhelst Beviis derimod. Fore- løbig kan man vistnok ogsaa rolig blive staaende ved det Re- sultat, som såa mange Undersøgelser af Grave baade i og uden- for Norden berettige til at opstille, at de Grave, der indeholde ubrændte Liig og Broncesager t Beglen ere ældre end dem, der gjemme brændte Læig og Broncesager. Dette er allerede et ikke ringe Fremskridt, som strax oplyser os om en hidtil ukjendt, mærkelig Overgang fra Steen- til Broncealderen, og som upaa- tvivlelig efterhaanden vil drage mange flere vigtige Oplysninger efter sig til Fremme for den nationale Archæologi i Almindelighed. I Selskabets Møde den 4de November gav Herr Professor Worsaae derefter følgende Meddelelse om nogle i Maribo .Sø, "8 fornemmelig i Egnen af Engestofte, nylig opdagede Spor af Pæle, og om talrige ved disse fundne Flintsager fra den ældre Steen- alder: Siden jeg i Foraaret havde den Ære at forelægge Selska- bet mine Formodninger om en ny Inddeling af Steen- og Bronce- alderen, er der paa forskjellige Steder baade her og i Udlandet gjort Iagttagelser, som vistnok, idetmindste for Steenalderens Vedkommende, med Rette kunne siges at styrke nogle af de af mig fremsatte Anskuelser. Det er netop for Sammenligningens Skyld meget heldigt, at det er større, samlede Fund, som saa- ledes ére komne for Dagen. I Sommerens Løb indberettede Hr. Kammerherre J. Wich- feld til Stamhuset Engestofte paa Laaland, at der ved den ual- mindelig lave Vandstand i Maribo Sø var" fremkommen flere hid- til ukjendte Smaaøer eller Grunde i Søen, og at der navnlig paa een af disse Smaaøer var fundet nogle raae Flintredska- ber og Spor af Pæle. Hr. Kammerherren, som ved flere Lei- heder har viist en levende Interesse for Undersøgelsen og Be- varingen af Mindesmærker fra Fortiden, yttrede den Formodning, at man maaskee her vilde kunne finde Levninger af lignende Pælebygninger, som de, der i de senere Aar såa hyppig ere opdagede i Søer, i Særdeleshed i Schweitz, og han fremsatte der- for det Ønske, at de ommeldte Grunde i Maribo Sø snarest muligt maatte blive Gjenstand for en antiqvarisk Undersøgelse. Først i September Maaned saa jeg mig istand til at efterkomme dette Ønske, og jeg kan ikke noksom fremhæve den særdeles Velvillie og den sande Interesse for Sagen, hvormed Kammer- herren veiledede og understøttede mig i mine Forskninger un- der mit Ophold paa Engestofte. Maribo Sø, baade dens nordre og søndre Deel, ved hvilken sidste Engestofte ligger, har tidligere, endogsaa i Mands Minde, havt en betydelig højere Vandstand. Vandmængden er stadig lidt, efter lidt aftagen indtil den i de sidste Aar, som Følge af den lange vedholdende Tørke, forholdsviis pludselig var sunken 119 tre til fire Alen.. Foruden en heel Mængde Grunde og Skjær blottedes herved, omtrent ligeoverfor Engestofte i den modsatte Side af Søen, et betydeligt Antal, tildeels meget store Stød af en sunken eller overskyllet Fyrreskov (af den saakaldte vredne Fyr), medens Tilstedeværelsen af endnu flere Fyrrestød umiddel- bart under Vandfladen iagttoges derved, at Baade næsten ikke kunde bevæge sig mellem de synlige Stød, uden hvert Øieblik at blive indviklet i de under Vandet liggende Rødder og Grene. Allerede tidligere var der paa adskillige Steder ved Bredderne af Maribo Sø opsamlet ikke faa Steenredskaber, enkelte smukt formede og slebne, men i det Hele taget dog temmelig raae i Formen og meest uslebne. I Særdeleshed paa den til Engestofte hørende Borgø var der Tid efter anden fundet saa mange Flintflækker eller Kjærner og andre tildeels meget raåaae og tilsyneladende halvfuldendte Steenredskaber, at man havde sluttet, at der i den fjerne Oldtid paa Borgø maatte have været et Slags Værksted for Tildannelsen af Flintredskaber. Dette havde givet nærmere An- ledning til at Kammerherre Wichfeld og hans Børn havde be- gyndt at eftersøge forskjellige af de nylig blottede Grunde, hvor- ved de, som ovenmeldt, havde fundet baade Flintredskaber og Spor af Pæle. Strax nedenfor Engestofte Have paa Søbredden forefandt jeg selv senere en ikke ringe Deel ganske raae Flintredskaber, Kiler, Knuder eller Kjærner, Blokke og Flækker, ligesom jeg ogsaa paa den saakaldte »Avlegrund« tydelig kunde skjelne de rigtignok ikke stærke Omrids af et anseeligt Antal temmelig smaae og meget stærkt fortærede Pæle. Spredte omkring paa Grunden laae enkelte raae Redskaber og Knuder af Flint. Da jeg imidlertid ikke kunde opdage nogen bestemt Orden for de nævnte Pæle, og da disse forekom mig at være af en noget tvivlsom Art (maaskee endog kun Levninger af Garn- eller Baadpæle), fortsatte jeg mine Eftersøgninger langs Søbred- den nedad mod Heirede Sø mod den Landtunge, den saakaldte Sømode, som adskiller Maribo og Heirede Søer. Paa flere 120 Punkter her, især ved Sandvigshuset, opsamlede vi ganske raae Flintredskaber, der dog meest forekom pletviis. Imidlertid tillod Tiden heller ikke en saa omhyggelig og udbredt Søgen, som man kunde ønske. Den egentlige Undersøgelse dreiede sig væsentlig om en Øe eller lille Holm, som var beliggende nær ved Engestofte Fiskerhuus paa den nordostlige Side af Maribo Søndersø henimod Sømode. Den laa omtrent 300 Alen ude i Søen, adskilt fra Land ved en tiltrods for den lave Vandstand allevegne mindst tre Alen dyb Rende. Endnu for fåa Aar siden var denne fuld- kommen isolerede Holm slet ikke tilsyne over Vandfladen, ja tidligere kunde man endogsaa med større Seilbaade gaae hen over den uden at støde påa Grund. Efterhaanden havde den, fornemmelig i den sidste Tørke, skudt sig saa langt frem op over Vandfladen, at den nu frembød en Længde af henved. 100 Alen. Paa den iøvrigt flade, steenbedækkede Holms Østside saaes to rundagtige Forhøininger (den ene omtrent 80 og den anden omtrent 60 Alen i Omfang) tydelig sammenkastede af nogle større Stene. I Særdeleshed ved disse Stene og ved Forhøinin- gerne sporedes Omridsene af en heel Mængde mindre Pæle. Ved forskjellige Eftergravninger viste det sig, at Pælene ikke stode synderligt dybt (1 til 2 Fod) i Blaaleret under Stenene, og det syntes som om de ikke alle vare fra samme Tid. Idetmind- ste den første, som optoges, var ikke alene temmelig frisk, men ogsaa tilspidset med skarpe, bestemte Hug, der tydede paa en forholdsviis ny Tid og paa Anvendelsen af Metalredskaber. Alle de andre Pæle derimod, som undersøgtes, vare baade meget ufuldkomment tilspidsede med daarlige Redskaber, maaskee af Steen, og desuden saa fortærede, at de næsten smuldrede bort ved Berørelsen. Det lykkedes kun at optage Resterne af een nogenlunde bevaret Pæl, som saaledes ved sin Tilspidsning og Beskaffenhed røber høi Ælde; den er senere bleven indkogt med en chemisk Sammensætning og derved bevaret for Eftertiden. Over hele Holmen, men fornemmelig påa og omkring de re] to nævnte Forhøininger opsamledes i faa Timer en overordentlig stor Mængde, langt over hundrede, af de raaeste og simpleste Flintredskaber, saasom Kiler, Meisler, Spidsen af et veltilhugget Spyd, flere smukke, baade store og smaa Blokke, hvoraf Flint- flækker vare udslaaede, en stor Mængde lange Flintflækker og Flintknuder m. m. De vare alle, efter saa længe at have hen- ligget i det kalkholdige Vand, overtrukne med en Kalkskorpe, hvilket i høi Grad vanskeliggjorde Eftersøgningen. De kjende- lig, om endogsaa raat, tilhuggede Flintstykker fandtes imidlertid ikke alene paa den over Vandet nu hævede Holm, men ogsaa rundtom i Vandkanten og i Vandet omkring Holmen. Vor Baadfører, en Fisker, hvis Øie var meest øvet i at see gjennem Vandet, vedblev længe at vade rundtom Holmen og optage det ene forarbeidede Flintstykke efter det andet. Det lykkedes og- saa ham at finde det eneste Flintstykke af dem alle, som bar Spor af Slibning. Det var nemlig en temmelig raat tilhuggen Kile med fiirsidet Bane, men med en Smule Slibning paa Eggen. Forresten havde de øvrige Flintredskaber fuldstændig samme Former og i det Hele samme raa Charakteer som de for Østers- dyngerne eiendommelige simple Flintsager. Med Undtagelse af Flintredskaberne opdagedes, trods omhyggelig Undersøgelse, intet Mærkeligt, hverken Spor af Leerkar, Kul eller Dyreknokler. Under et senere Ophold i Maribo eftersøgte jeg ligeledes Søens Bredder tæt nedenfor Byen og blev ikke lidet overrasket ved i kort Tid (et Par Timer) at indsamle henimod hundrede ganske raae, fuldkommen uslebne Flintredskaber af selvsamme Årt, som de ovennævnte fra Søbredden og Holmen”) ved Enges- ”) I Betragtning af det paa denne Holm ved min Nærværelse gjorte Fund besluttede Kammerherre Wichfeld for Fremtiden at benævne den » Worsaaes Øe« og at henlægge den som et fredet Mindesmærke under det Offentliges Tilsyn. Ikke usandsynligt er det, at Holmen, ved tilta- gende fugtigt Veirlig og ved em som Følge deraf forøget Vandmængde, atter ganske kan blive overskyllet. Men selv om dette skulde skee, er det dog rimeligt, at Holmen senere, påa Grund af Søens regel- mæssig aftagende Vandstand, igjen vil komme mere og stadig tilsyne. 122 tofte.. Jo nærmere jeg kom Vandet, desto flere tilhuggede Flint- stykker kunde jeg i Almindelighed forefinde.. Kammerherre Wichfeld har ogsaa senere skriftlig meddeelt mig, at han paa flere andre af de nylig blottede Holme i Maribo Sø har truffet Spor af Pæle og raaåe Flintredskaber, ligesom han ogsaa ved Bredden af Maribo- og den nærliggende Heirede-Sø har opsam- let saamange Flintredskaber — næsten alle fuldkommen raae —, at deres Antal i Forening med de under mit Ophold fundne Sager beløber sig til over eet tusinde Stykker. Samtlige fundne Sager have været af Flint, med Undtagelse af en gjennemboret Spids af en Hjortetak, og af en Broncering, aabenbart fra en langt senere Tid, som fandtes tæt nedenfor Engestofte. Foruden de af mig ved Maribo opsamlede Stykker, ere de fleste af de under mit Ophold paa Engestofte fundne Flintoldsager nu ved Kammer- herre Wichfelds forekommende Velvillie indlemmede i Museet for de nordiske Oldsager. De øvrige Bestanddele af Fundet op- bevares væsentligst påa Engestofte. Overseer man nu dette betydelige Fund i sin Heelhed, kan man neppe nægte, at Sandsynligheden for, at vi i Maribo Sø skulde være stødt paa Pælebygninger aldeles liig dem i Søerne i Schweitz, idetmindste endnu, ikke er meget stor. Der er i al Fald den kjendelige Forskjel, åt man i Schweitz har fundet baade større og flere Pæle samlede og at man desuden der har op- taget mangfoldige Dyreknokler, Levninger af Huusgeraad, Kul — kort sagt Gjenstande, som tydelig vidne om at Folk i læn- gere Tid have boet og stadig levet der paa Stedet, medens vi i Maribo Sø ikke have kunnet paavise saadanne Spor. Det Eneste, som i denne Retning vistnok i høi Grad maa tildrage sig Opmærksomheden, er, at man paa Holmen ved Sømode blandt de mange Flintredskaber fandt en Deel Flintblokke, hvoraf Flint- flækker vare udslaaede, desuden en stor Mængde lange Flint- flækker samt endelig smaåae rundagtige eller ovale, paa Enderne slidte Steen, der see ud, som om de havde været benyttede ved Tildannelsen af Flintredskaber. Thi selv om man vilde an- 123 tage, at de egentlige Flintredskaber tilfældig vare tabte paa Grun- den, medens Urbeboerne maaskee have ligget og fisket i Søen, er der dog ikke dermed givet nogen Forklaring over, hvorledes de mange Flintblokke, som bestemt synes at henpege til en påa Stedet foregaaet Forarbeidning af Flintsager, ere komme til at ligge paa en isoleret Holm saa langt ude fra Søbredden. Tør man antage, at der paa Holmen har været reist nogle min- dre og svagere Pælebygninger, som for Fiskeriets Skyld til visse Tider ere blevne benyttede af Urbeboerne? Eller tør man maa- skee antage, at ogsaa Flintblokkene, efter at være bleven tilstræk- kelig afbenyttede til Udspaltning af Flækker, ere anvendte paa samme Maade, som Flintknuderne, til at slynge efter Fuglevildt? Og tør man i såa Fald troe,. hvad de forskjellige Fund næsten kunne lade formode, åt hele Søbunden er ligesom oversaaet méd raae Flintredskaber? - Det er Spørgsmaal, som det maa være forbeholdt kommende Undersøgelser nærmere at afgjøre. Forhaabentlig vil det ogsaa ved en dybere gaaende geologisk- antiqvarisk Betragtning blive bragt til Klarhed, i hvilken Grad Maribo Sø og flere andre Egne paa Lolland og Falster have været underkastede de Sænkninger, hvorpaa bl. A. Fyrrestødene i Maribo Sø og flere nu af Vandet bedækkede Steendysser un- der Kysten af Rødby Fæland saa klart synes at hentyde. Efter hvad der dog allerede nu foreligger, frembyde Fun- dene i og ved Maribo Sø en særegen Interesse derved, at dei en saa paafaldende Grad ligne de ejendommelige Flintsager deels fra Østersdyngerne, deels fra Kysterne af Korsøer Noer, hvilke jeg forhen har troet at burde henføre til en egen, ældre Periode af Steenalderen. Ligheden er saa overraskende at man allerede nu ved den indbyrdes Sammenligning begynder med større Sik- kerhed, end før, at kunne udsondre hele Rækker af tidligere næsten upaaagtede Former, som, saalænge de bleve trufne en- keltviis, let kunde ansees for tilfældige, men som ved stadig at gjentage sig paa de forskjelligste Findesteder afgive nye Vidnes- byrd om, at visse bestemte Former sikkert maae have været 124 fremherskende i de forskjellige Perioder af Steenalderen. Netop med Hensyn til Bedømmelsen af Rigtigheden af den foreslaaede Deling af Steenalderen er det af Vigtighed at see, at den for- meentlig ældre Steenalders ejendommelige Fund, som hidtil meest have været indskrænkede til Østersdyngerne og til de enkelte Kystfund (navnlig det ved Korsøer Noer), ogsaa virkelig lidt efter lidt faae en større, almindeligere Udstrækning. ”Efter de i Maribo Sø gjorte Erfaringer ”er jeg endogsaa temmelig overbeviist om, at de første Spor af en stor Mængde lignende Fund allerede ere opdagede og at flere fremtidig ville kunne opdages véd vore øvrige Indsøer, paa Kysterne af Landet og paa endeel af de mindre Øer. Saavel fra vort eget Fædreland, som ogsaa fra Skaane og Nordtydskland har jeg nemlig baade seet og læst om Fund fra Øer og fra Bredder af Indsøer af talrige, fuldkommen raae Flintredskaber — liig dem fra Østersdyngerne, fra Korsøer Noer og Maribo Sø — Fund, der have faaet Navn af Rester af Værk- steder, hvor Flintredskaber i sin Tid ere blevne tildannede. Det er vistnok ulige sandsynligere, at man efterhaanden vil komme til Erkjendelse af, at de talrige adspredte raae Flintredskaber ikke såa meget ere Levninger af enkelte Værksteder, som sna- rere af et i den fjerneste Fortid længe fortsat Ophold af de egentlige Urbeboere, der for Fiskeriets Skyld væsentlig have levet påa Øerne og paa Bredderne af Havet og de større Indsøer. Fundene i Maribo Sø kunne endnu fremdeles og netop i denne Tid siges at have en særegen Betydning baade ved de opdagede Flintredskabers simple Tildannelse og Former og ved deres overordentlig store Talrighed. I min forrige Meddelelse (i Marts Maaned) til Selskabet henledede jeg Opmærksomheden paa tilsvarende Fund af lignende Flintsager, som især i Frank- rige og England vare opdagede tildeels ved Knokler af store ud- døde Dyr i Klippehuler og under svære Gruus- og Rullesteens- lag, og som ligeledes hos enkelte Forfattere havde fremkaldt den Formodning, at der forud for den egentlige Steenalder maatte være gaaet en endnu ældre, saakaldet »antidiluviansk« 125 Periode. Men ligesom denne Formodning var fremsat påa en meget phantastisk Maade uden tilstrækkeligt Overblik over For- holdene i andre Lande, og under Paavirkning af ældre Fordomme (t. E. at Steenalderens Mindesmærker skulde være eiendommelige for Kelterne), saaledes vare ogsaa aabenbare Naturgjenstande sammenblandede med de forarbeidede Flintredskaber, hvorved Tilliden til de nye Anskuelser og til de nye Opdagelser i det Hele var bleven overordentlig svækket. Tvivlen gik endog såa vidt, at den bortforklarede eller forkastede utvivisomme Kjends- gjerninger. Først i Aar have de virkelige nye Opdagelser faaet den Anerkjendelse og Betydning, som de tilvisse fortjene. Efterat man nemlig allerede i Aaret 1858 i en Drypsteens- Hule ved Brisxham i Devonshire i England vår stødt paa en Mængde Knokler af de store uddøde Dyr Øhinocerosen, Ele- phanten, Hyænen, Hulebjørnen, Rensdyret, Uroxen, Hesten 0. s. v. tilligemed forarbeidede Flintredskaber, gave flere engelske Natur- forskere sig ifærd med nærmere at undersøge ikke alene denne Hule, men ogsaa andre Steder, hvor Flintredskaber tidligere skulde være fundne ved Knokler af "tilsvarende uddøde Dyr, for om muligt at oplyse det høist interessante, hidtil saa meget be- stridte Spørgsmaal om Samtidigheden mellem disse Dyr og Europas Urbeboere eller Menneskeslægten i det Hele. El mæg- tigt Stød fremad fik Sagen, da man i Brixham Hulen forvissede sig; om, at forarbeidede Flintredskaber forefandtes i Hulejorden og Gruset nedenunder de ovennævnte Knokler. Eet tildannet Flintstykke i Særdeleshed optoges, som var formelig incruste- ret i Drypstenen under et Stykke af Opsatsen af et Rensdyr og en Knokkel af en Hulebjørn. Adskillige af Naturforskerne for- enede sig nu med nogle engelske Oldforskere og tog over til Frankrige til Amiens og Abbeville, for selv at prøve Rigtigheden af Mr. Boucher de Perthes” og' Dr. Rigollots tidligere Fund og Paastande. Paa Stedet lykkedes det ikke alene dem, men ogsaa flere franske Naturforskere, som efterhaanden kom til, selv at optage under de fuldkommen uforstyrrede Gruus- og Rullesteens- 9 er. Aa lag flere forarbeidede Flintredskaber, der i høi Grad stemmede overeens baade med Flintredskaberne fra Brixham Hulen og med nogle Flintsager, som i Slutningen af forrige Aarhundrede vare fundne ved Knokler af de uddøde store Dyr under svære Gruus- lag ved Peterborough i Suffolk i England. Ogsaa disse Gruus- lag saavelsom flere Huler i England og paa Sicilien bleve nu påany undersøgte, og tildeels med lignende Held. De første offentlige Beretninger herom fremkom ved Møder i London af »the Royal Society« (d. 26de Mai d. A.) ved Geo- logen Mr. I. Prestwich, og af «Society of Antiqvaries« (d. 2den Juni) ved Oldforskeren Mr. Evans. Begge vare med deres Reise- fæller af den Anskuelse, at Dyreknoklerne og Flintredskaberne vare samtidige. Navnlig gjorde ogsaa Mr. Evans opmærksom paa, at alle de % de nederste og ældste Lag fundne Flintredskaber vare forskjellige fra de sædvanlige Flintsager, idet de aldrig vare slebne eller polerede, men kun fremviste de raaeste, simpleste Former. Da nu derimod slebne Flintredskaber af smukkere For- mer kun forekom i de øverste og nyeste Lag, sluttede Mr. Ewans i fuld Samklang med Mr. Boucher de Perthes” tidligere Anta- gelse, at de raae, uslebne Flintredskaber hidrørte fra en egen, overordentlig gammel Periode af Steenalderen, der muligen endog, som han troede efter de geologiske Forhold at dømme, ligger forud for Gjennembruddet af Canalen mellem England og Frankrige. Hvorledes nu end dette Sidste i Enkelthederne for- holder sig, såa er det dog højst mærkeligt, at der, ikkun faa Maaneder efter min her i Selskabet yderligere udviklede nye Deling af Steenalderen, fra England og Frankrige af er fremkom- met aldeles selvstændige Iagttagelser, som næsten Ord til andet stemme med de Grunde, hvorpaa jeg her har søgt at skjelne mellem en ældre og en yngre Steenalder. Det var dog en Selvfølge, at nye Paastande om Menneske- slægtens høje Ælde og om dens Samtidighed med de store ud- døde Dyr maatte vække stærke Tvivl og stor Modstand, navnlig i England, hvor den mationale Archæologi endnu er altfor stærkt 127 paavirket åf historiske Fordomme. og hvor desuden den bibelske Tidsregning og hele den bibelske Fremstilling af Menneskets Skabelse tæller saa mange strengt orthodoxe Forsvarere. Ved et Møde for et Par Maaneder siden (i September) i Aberdeen af »the British Association« gav vel den berømte Geolog Sir Charles Lyell en høist interessant Fremstilling af. hele Spørgs- maalet, hvori han meddeelte, at han selv ved Amiens og Abbe- ville havde havt Leilighed til at overbevise sig om Flintredska- bers Forekomst under de svære, uforstyrrede Gruuslag, og at han i det Hele, efter de for Dagen bragte Fund baade der og andre Steder, ikke kunde andet, end erkjende, at Sandsynligheden talte meget stærkt for, at Menneskeslægten maatte have en over- ordentlig høj Ælde. Men ikke destomindre have flere Old- og Naturforskere i England saavel før som efter Mødet i Aberdeen fremsat mange Tvivl deels, skjøndt mindre, hentede fra Hulernes og Gruuslagenes Beskaffenhed, deels, og fornemmelig, hentede fra de formeentlige Flintredskabers særegne raae, uslebne For- mer. Netop af Forskjellen mellem disse og de ellers bekjendte Sager fra Steenalderen have nemlig Th. Wright, Richard Cull og Dr. Ogden uddraget den Slutning, at de saakaldte Flintredskaber fra Hulerne og Gruuslagene maatte simpelthen være Naturfrem- bringelser, dannede enten ved Gnidninger i stærke Bølgestrøm- ninger under Gruuslagenes Sammenskylning eller ogsaa ved ukjendte chemiske Virkninger. For denne Anskuelse om Flint- sagernes naturlige Oprindelse have de. endvidere troet at finde en Bestyrkelse deri, at de formeentlige Flintredskaber ere fundne i saa stor Mængde, over tusinde Stykker i de sidste ti Aar alene i Sommeflodens Dalstrøg i Frankrige; thi hvorledes vilde man ellers kunne forklare, åt såa mange Flintredskaber skulde forekomme påa saa kort en Strækning? Jeg vil ikke videre berøre, at de omtvistede Flintsager fra Gruuslagene i Frankrige, hvoraf nogle opbevares i vort Museum og hvoraf jeg har seet en stor Mængde hos Boucher 'de Perthes 9 128 selv i Abbeville”), aldeles ikke frembyde Spor af Gnidninger i Havstrømme og Gruuslag, hvorved de skarpe Kanter vilde være blevne afslebne, men tvertimod vise en bestemt kunstig Tilhug- ning med fuldkommen skarpe Contourer uden Tegn til Slibning. Jeg skal kun indskrænke mig til den Bemærkning, at de oven- nævnte Tvivlere neppe vilde have fremsat deres grundløse Paa- stande om Flintsagernes naturlige Oprindelse, naar de havde kjendt vore anseelige Fund af tilsvarende og meget lignende raae Flintredskaber fra Østersdyngerne, Havkysterne og Søbred- derne, hvor Gnidninger, idetmindste af Gruuslag, ikke kunne have været virksomme, og hvor tillige saa mange andre, af Menneskehaand tildannede Sager ere fundne. Navnlig vilde de heller ikke have kunnet paaberaabe sig Talrigheden af Flintsa- gerne i Sommedalen, naar de havde vidst, at der i Maribo Sø og ved dens Bredder i faa Uger er fundet fuldt saa mange Flint- redskaber, som i hele ti Aar i den store Sommedal. Paa hvilken Maade man nu endogsaa i de enkelte Tilfælde vil forklare de virkelige Flintredskabers Forekomst i BDrypsteens- huler og under mægtige, vidtstrakte Gruuslag ved Knokler af de forlængst uddøde store Dyr, saa forekommer det mig dog med Sir Ch. Lyell, at man maa være fuldt forberedt paa at sætte Menneskehedens Ælde og Europas Bebyggelse langt længere tilbage i Tiden, end man nogensinde før har kunnet troe. Det gjelder mere og mere om, at Natur- og Oldforskere for Alvor slutte sig sammen, og at man nu ikke ene bliver staaende ved Oldsagernes tidligere, sædvanlige Findesteder, ved Gravhøie, Østersdynger 0. s. v., men at man desuden udvider Blikket til de forskjellige Jordlag, i Særdeleshed til de mærkelige Punk- ter, hvor Spor af Hævninger eller Sænkninger forekomme. Allerede for flere Aar siden har Nilsson meddeelt, at han i en fordums ” ) Jeg undtager naturligviis her de af Mr. Boucher de Perthes tidligere be- skrevne naturlige Flintestene, som heller ikke af de engelske Old- og Naturforskere ere blevne anerkjendte eller medtagne i deres Undersøgelser. 129 Tørvemose under den anseelige, af Sand, Gruus og Steen be- staaende Aas Jårabacken mellem Ystad, Trelleborg og Falsterbo har fundet flere Redskaber af Flint.”) Senere ere endeel saa- danne opgravede i denne af Aasen stærkt sammenpressede Mose, og det er ganske interessant, at disse Flintredskaber, hvoraf flere for Tiden bevares i Oldsag-Museet i Lund, væsentlig' synes at bestaae af de saakaldte skeeformige Stykker og saaledes at være af selvsamme Årt som de skeeformige Flintredskaber, der gjentagne Gange ere fundne baade i Østersdyngerne og i Maribo Sø. Det er i det Hele ingenlunde usandsynligt, at man med Tiden vil kunne komme til klart at bevise, hvad vi endnu kun svagt synes at kunne antyde, at vort Fædreland ligesaa fuldt som England, Frankrige og flere andre Lande maa have været bebygget forinden mange af Nutidens store Aaser, Gruuslag, Dalstrøg, Sunde og Søer ere blevne dannede. Dermed er det ingenlunde sagt, at disse Dannelser i Reglen ere foregaaede ved pludselige og voldsomme Naturrevolutioner. Snarere maae de vistnok antages at være foregaaede lidt efter lidt. Men desto længere Tid er der ogsaa medgaaet inden de have faaet deres nuværende Skikkelse og desto større bliver følgelig Europas Urbeboeres, ja hele Menneskeslægtens Ælde. Det nylig oprettede ,,Soczeté des naturalistes de la Nouvelle Grenade i Bogota, Sociéte d' Agriculture de Moscou og die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde ønske at træde i Forbindelse med Videnskabernes Selskab, som beslut- tede, at sende Oversigterne til vedkommende Selskaber. Republiken Mexico's Minister i Paris Mr. Lafragua under- retter Selskabet om, at den mexicanske Regjering har. besluttet ' ”) Skandinaviska Nord. Urinvånare Cap. 1 Sid. 89 fr. 130 i Ecole des mines i Mexico, at opstille en Marmorstastue af A. v. Humboldt, som Øepubliken har erklæret »meget fortjent af Fædrelandet«. Cand. theol. Meinert sendte ,,Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie” som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter. Comitee, de Herrer Etatsraad Eschricht, Professorerne Schiødte og Reinhardt. I Mødet var fremlagt: Fra Geologische Eerchsanstalt t Wren. Jahrbuch 1858. IX. Jabhrgang Nr. 4 Wien. Fra Geographische Gesellschaft i Wien. Mittheilungen IE Jahrgang 1859 Heft. I Wien 1859. Fra de Herrer Nitsch & Grosse. Die Landtafel des Markgrafthumes Måhren XH.—XIV. Lieferung. Fra Gesellschaft fiir vaterlåndische Geschichte 7 Kiel. Urkundensammlung Il. Band, 4te Abtheilung, Register; Kiel 1858. Jåhrbicher, Band I. Heft 1—3; Band II. Heft 1. Kiel 1858-—59. Fra Geographical Society i London. Proceedings Nr. X. London 1857. Fra Royal Bociety of Edinburgh. Proceedings Vol. IV. Nr. 48. Fra Dr. Lawson. Edinburgh. Papers read to the Botanical Society of Edinburgh. Edinburgh. 1858. Fra Mr. Dregerick 7 Bruwelles. Inventaire analytique et chronologique des Chartes et Documents. Tome quatriéme 1859. Fra Akademte der Wissenschaften x Miinchen. Monumenta Saecularia I., IL und II. Classe. Minchen 1859. 131 Almanach fir das Jabr 1859. Minchen. i Thiersch. Rede zur Vorfeier des Geburtsfestes Seiner Majeståt der Konigs Maximilian I. Minchen 1859. G. L. von Maurer. Rede bei der hundertjæhrigen Stiftungsfeier. Minchen 1859. Dr. Martius. Erinnerung an Mitglieder der Mathematisch-Phy- sikalischen Classe. Munchen 1859. Fra the Catholic Unwersity of Ireland. The Atlantis, a Register of Literature and Science N. II. Januar 1859. Fra Dr. Prof. Faye i Christiania. Bidrag til den obstetriciske Pathologie. Christiania 1859. Bemærkninger om Sindssygdommes Forhold til den criminelle Responsabilitet. Christiania 1859. Fra Universitetet 1 Lund. Index Scholarum. 1858. Lund. Universitets-Bibliothekets Accessions Katalog 1858. Lund. Universitets Katalog for Vår-Terminen 1859. Lund. N. D. Berlin. Om Sambaandet mellem de enkla kropparnes æqvivalenttal. Inbjudningsskrift till Magister Promotionen den Iste Juni 1859. C. D. Thornberg. Arabernas Låroanstalter under Meddeltiden. Inbjudningsskrift! vid Professorn i Dogmatik och Moral- Theologi Wilhelm Flensburgs och Professorn i Chirurgi och Obstetrik Carl lac. Asks instållande i sine embeten. C. D. Thornberg. Program vid Rektoratets nedlåggande. 27 Disputatser. Ragnar Bruzelius. Bidrag til Kånnedomen om Skandinaviens Amphipoda Gammaridea. 132 Mødet den 18" November. Herr Professor Allen meddeelte følgende Oplysninger om For- holdene i Danmark umiddelbart efter Kong Hanses Død og før Christiern den Anden stædtes til Thronen. Der skete strax efter Kong Hanses Død et mærkeligt For- søg paa at udelukke hans Søn Christiern fra den Throne, hvor- til han havde den lovligste Adkomst, og overdrage den til en Anden. Inden jeg om dette Punkt, der hidtil har und- gaaet Opmærksomheden, meddeler de efterfølgende Oplysninger, maa jeg forudskikke nogle Bemærkninger om de forskjellige Valg og Hyldinger, der havde fundet Sted. Det staaer i nøie Forbindelse med Sagen, og hvad der derom findes i de bekjendte Kilder, har mange Urigtigheder. Kong Hans havde ligesom flere af hans Forgjængere søgt at sikkre sin Søn Regjeringen ved i sit levende Live at faae ham valgt til sin Efterfølger. Skjøndt det egentlig var i Strid med Landets Forfatning som et frit Kaare-Rige, og i den næste Haandfæstning ogsaa udtrykkelig forbødes, opnaaede Kong Hans dog ved Rigsraadets Velvillie denne Gunst. En beqvem An- ledning gaves, da Kong Hans for første Gang drog i Orlog, nemlig Foraaret 1487, da han foretog et stort Søtog for at sætte Danmark i Besiddelse af det vigtige og med Sverrig stærkt om- tvistede Gulland. Faa Dage før han gik ombord paa den i dette Øiemed udrustede Flaadé, udstædte Rigsraadet 16de Mai (fer. quarta post domin. Cantate) 1487 et Brev, hvori det erklærer, at det for den Gunst og gode Villie, det altid havde fundet hos Kong Hans, havde samtykket og annammet Junker Christiern til Herre og Konge i Danmark efter hans Faders Død. Chri- stiern havde da endnu ikke fyldt sit sjette Aar. Da Kong Hans efter vel forrettede Sager var kommen tilbage fra sit Gullands- tog begav han sig i Juli Maaned paa en Omreise i Rigets Land- 138 skaber for at lade sin unge Søn modtage Hylding og Troskabsed af Folket. Det skete paa de sædvanlige Landsthing, først i Vi- borg 18de (eller 20de) August, sidst i Lund, 22de September 1487.) Paa sidstnævnte Dag udstædte Rigsraadet et nyt Dokument, hvori de erklærede, at de med Rigets øvrige Stænder havde valgt Christiern til Konge efter hans Fader og tilsagt ham Huldskab og Mandskab. Dette Dokument besegledes tillige af mange geist- lige og verdslige Herrer udenfor Rigsraadet. Paafaldende er det, at nogle Aar efter et Medlem af Rigs- raadet, der havde deeltaget i begge de nævnte Akter, udstæder et Brev, der paa en sær Maade udvider de tidligere indgangne Forpligtelser. Det var Niels Skave, Bisp i Roeskilde, som i et Brev af 10de August 1491, i Henhold tll Valget og sin Hyldings- Ed, yderligere forbinder sig til, at han med alle dem, som han kunde drage med sig, af al sin Magt vilde gjøre Kong Hanses Søn Christiern Hjælp, Trøst og Bistand, at han kunde blive Herre og Konge i Danmark, naar hans Fader døde. Der forud- sættes her altsaa, at Nogen kunde ville lægge Christiern Hin- dringer i Vejen, naar han engang skulde bestige Thronen, og det ansees fornødent at sikkre sig mod Sligt. Da Christiern den Gang kun var 10 Aar gammel, kan der ikke tænkes paa, at han ved sit Forhold kan have vakt nogen Ugunst mod sig hos de Mægtige i Landet. De Hindringer, som det lader til, at Kong Hans har frygtet, maae søges andensteds. Tanken ledes derved hen påa Hertug Frederiks Prætensioner og de Stridig- heder, Kong Hans netop ved denne Tid havde med denne sin yngre Broder. Aaret forud havde Kong Hans foretaget en De- ling af Slesvig og Holsteen med sin Broder, og denne havde selv tiltraadt Regjeringen. Men som bekjendt var han meget misfornøjet med Delingen og sin hele Stilling. Han fremkom med Fordringer paa Dele af Danmark og det halve Norge; ja samtidigt hermed søgte han, som man seer ikke blot af Yttringer hos en vel underrettet og nær Tiden levende svensk Forfatter ”) Arkivdokumenter. 134 (Olaus Petri), men ogsaa af samtidige Akter, at vinde Sverrigs Krone, som lovlig tilkom hans Broder.”) Hvis det forholder sig saaledes, at Kong Hans i sin unøisomme Broders Prætensioner har seet en tilkommende Fare for sin Søns Rettigheder, og af Hensyn hertil har begjæret en saadan Forsikkring af Niels Skave, bliver det imidlertid besynderligt, at vi kun besidde en Erklæ- ring fra et enkelt, vistnok indflydelsesrigt, Medlem af Rigsraadet, Bispen af Roeskilde.””) Sex Aar senere, i Mai 1497, blev ifølge Hvitfeldts Beret- ning Christiern paany valgt og stadfæstet som sin Faders Efter- følger. Skjøndt vi herom ikke besidde noget Dokument, er der dog ikke Grund til at tvivle om Efterretningens Rigtighed. Det var ved den Tid Kong Hans forberedede det store Tog, som endte med Sverrigs Underkastelse, og det var ganske naturligt, at han, før han tiltraadte dette farefulde Tog, kunde ønske at sikkre sin unge, da sextenaarige Søn, Regjeringen, og styrke hans Myndighed ved en Stadfæstelse af Rigsraadets tidligere Be- slutning. For at Intet skulde mangle, havde han ogsaa Aaret forud søgt at faae sin Søn erkjendt af Stænderne i Slesvig og Hol- steen som sin Efterfølger i den kongelige Deel; men dette mislykkedes, fordi Hertug Frederik, som man tydelig seer, brugte sin Indflydelse hos Ridderskabet til at forhindre det.”””) Efter 1497 begyndte Christiern den Anden at tage Deel i Regperingsforretningerne og udviklede snart en sjælden Dygtig- hed. Han bestyrede en Række af Aar Norge med Kraft og Klog- skab, dæmpede opkommende Uroligheder, gjorde tvende lykke- lige Felttog til Sverrig 15302—1503 og 1511. Kunde man troe ”) Ser. Rer. Suec. I. Sect. II. S. 328 Handl. rør. Skand. Hist. XVIIL S. USE ”) At Grunden til at Kong Hans ved Hyldning søgte at sikkre sin Søn Thro- nen efter sig, virkelig var Frygt for Hertug Frederiks Prætensioner, siges udtrykkelig af en. samtidig Forfatter, der stod i nært Forhold til Frederik den Første, D. Mag. 3 R. 3 B. S. 10. "”) G. AWVaitz, Schleswig-Holsteins Geschichte, 2 B, S. 72. 135 Svaning, der ellers er meget langt fra Tilbøilighed til at rose Christiern den Anden, såa havde ogsaa den unge Konge i de sidste Aar af hans Faders Levetid baade vundet dennes Bifald og hele den offentlige Mening for sig. Dette skal have lagt sig for Dagen, da Christiern 1510 kom ned fra Norge og i længre Tid opholdt sig i Danmark, og Svaning bruger ved den Lei- lighed det stærke Udtryk, at der i hele Riget ikke var en eneste Mand af nogen Anseelse eller Indflydelse, som jo ønskede Chri- stiern maatte blive sin Faders Efterfølger. Tiden kan iøvrigt, naar der, som hos Svaning, er Tale om et længere Ophold og Deeltagelse i Regjeringsforretningerne, ikke være 1510, men maa være 1512. Men nu overraskes man ved at finde, at Kongehuset ved denne Tid har anseet det for fornødent at faae en ny Forsikkring om, at Christiern skulde blive sin Faders Efterfølger i Regjeringen. En saadan udstædte Rigsraadet, næsten ligelydende med den al- lerførste af 16de Mai 1487, i Kjøbenhavn den 13de Juli 1512 (fer. tertia post festum Kanuti regis). Man kån ved at see disse gjentagne Erklæringer, og navnlig denne sidste, ikke værge sig for det Indtryk, at her maatte være Uraad paafærde. Det turde være, trods Svanings berømmende Ord, at en Deel af Rigsraa- det havde mærket despotiske Tilbøieligheder hos ham og fundet Tegn til, åt han med et ugunstigt Øie betragtede den Magt og de Rettigheder, hvoraf Raadet var i Besiddelse, saa de kun med liden Glæde kunde see ham bestige Thronen efter Kong Hans. Og Prælaterne især kunde finde Næring for Mistro og Uvillie, naar de saae hen til, at han imod deres Stands Privilegier og Kir- keretten, havde holdt en af deres Medbrødre, den norske Bisp Karl af Hammer, i et fleeraarigt Fængsel. Har en saadan Stem- ning været tilstæde hos en Deel af Rigsraaderne, saa kan man forstaae det ellers saa paafaldende Skridt af Kong Hans og Chri- stiern, at erhverve en saadan ny Forsikkring. Ikke længe efter viser sig et andet tydeligt Tegn påa, at Christiern ingenlunde følte sig tryg. Omtrent et halvt Aar efter døde Kong Hans i Aalborg, 20de 36 Febr. 1515. Af de forskjellige Omstændigheder, der staae i Forbindelse med hans Sygdom og Død, vedkommer det os kun for vort Æmne at mærke Hvitfeldts Efterretning om, at den konge- lige Kantsler Ove Bille var tilstæde, og at Kong Hans paa Døds- leiet anbefalede ham til sin Søn som en trofast og paalidelig Mand, og ønskede, at han vilde vedblive at være Kantsler. En anden Omstændighed, som kommer i Betragtning, er den, at flere Dokumenter, som udstædtes i Aalborg i de nærmeste Dage før og efter Kongens Død, vise, at en Deel af de jydske Med- lemmer af Rigsraadet ved den Tid have været samlede i denne By, iblandt disse navnlig Nzels Stygge, Biskop i Vendsyssel, og Hr. Predbrørn Podebusk og Hr. Næels Høg, begge Riddere; Rigs- raaden Peder Lykke var der ogsaa. Det første Brev af Christiern den Anden efter hans Faders Død, er skrevet tredie Dagen derefter (22de Febr.) og stilet til Esge Bille, Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot. Han paalæg- ger ham heri »troligen at forvare Slottet.« Henved fjorten Dage senere, 7de Marts, skriver han fra Odense, hvorhen uden Tvivl Forberedelser til Faderens Begravelse havde kaldt ham, atter til Esge Bille om Kjøbenhavns Slots Sikkerhed, og nu med mere indtrængende Ord: »Vi bede Dig og ville, at Du nu i vor Fra- værelse lader Slottet vel fast forvare, og haver vis Tilsyn, at der Ingen op paa Slottet stædes, uden Du kjender dem fuldt vel og veed Dig i alle Maader forvaret. Det forlader vi os visselig til.« Disse Ord lyde næsten, som om der stod en fjendtlig Hær paa Sjælland, eller som man hvert Øieblik kunde vente en Overrump- ling af Kjøbenhavns Slot. Dette er det andet Tegn, som tyder påa, at der var Uraad paa Færde. Og saaledes forholdt sig vir- kelig ogsaa. Den første Oplysning herom møder os i et Stridsskrift, som Frederik den Første lod forfatte mod Christiern den Anden. Det kaldes Defensio Frederici Daniæ regis etc. contra immode- stiam et maledicentiam Christierni regis quondam Danorum etc. Forfatteren kalder sig Pius Servilius Ligurinus, og der er god 137 Grund til at antage, at der under dette paatagne Navn skjuler sig Peter Svave, som vides at være Forfatter til et andet Strids- skrift mod Christiern den Anden. Peter Svave var Frederik den Førstes Sekretær og meget betroede Mand. Dette Stridsskrift forblev imidlertid utrykt: Frederik den Første lod det ikke trykke, uden Tvivl fordi det var affattet i en saa grov Tone og Beskyld- ningerne mod Christiern den Anden såa overdrevne, at PFrede- rik meente, det snarere vilde skade end gavne hans egen Sag. Heller ikke senere er det blevet trykt. Heri forekommer et Sted, hvori Frederik den Første, efter at have omtalt, at han ved Chri- stierns egen Flugt var kommen i Besiddelse af Riget (regnum accepimus) siger: »ceterum quod ante, viæ defuncto fratre no- stro carissimo, patre autem tuo, a regni primoribus oblatum, in arce videlicet Gotorpia nostra.« Han paastaaer altsaa, at strax efter Kong Hanses Død tilhøde de første Mænd i Riget ham Kronen, og at dette Tilbud gjordes ham paa hans Residentsslot Gottorp.”) Disse Ord ere bestemte og tydelige nok, men meget korte. Fra et andet Hold faae vi en nærmere Oplysning. Den findes i et Brev, som den bekjendte Ture Jensen skrev til den svenske Rigsforstander Steen Sture den Yngre, Ture Jensen, der var dybt indviklet i alle den foregaaende og efterfølgende Tids uro- lige Bevægelser, var den Gang Lagmand i Vestergåtland, i hvil- ket Landskab han ogsaa besad flere Godser, desuden Medlem af det svenske Rigsraad og Ridder. Han, ligesom flere Embeds- mænd i Vestergåtland, lod sig det være magtpaaliggende at ind- hente Efterretninger om Forholdene i Danmark og meddele Rigs- forstanderne dem til Veiledning ved deres Foretagender; og han havde lettere derved end de fleste Andre, da han havde mange Forbindelser baade i Danmark og Norge. Hans Brev, ”) Lignende Yttringer bruger Frederik den Første i et Brev af 1524 til Hen- rik den Ottende af England. See Forfatterens Breve og Aktstykker til Chr. IIs og Fred. Is Historie, 1 B. S. 225. 138 der findes i Original blandt Sturernes Papirer, er af 10de April (Søndag efter Quasimodog.) 1513 og skrevet fra Gålstad (Vester- gotland, Kinds Herred). Det Sted, som vedkommer os, lyder saaledes: »Haver jeg og aldeles. forfaret i Sandhed, at den Tid han (Kong Hans) døde, forespurgte den unge Herre (Christiern 2) sig med Bispen af Ribe (Iver Munck), Bispen af Vendsyssel (Niels Stygge), Hr. Niels Høg, Hr, Predbjørn (Podebusk) og Flere, som da tilstæde vare, om de vilde sige ham Huldskab og Mand- skab og være ham bestandig udi Rigens Tjeneste. Saa gave de hannem for Svar, at de havde gjort Tjeneste nok for den Forlening, de havde udaf Kronen; ikke vilde de heller hylde Ingen (nogen) eller være bestandige, før menige Danmarks Raad havde været til Orde og Tale; og dermed skiltes de ad usatte (usamdrægtige, uden at kunne blive enige), og Ingen ere faldne til ham uden Billerne, Og Talen gaaer saa, at de jydske Her- rer ere indfaldne med (have indladt sig med, slaaet sig til) Her- tug Frederik; ham ere ogsåa Stæderne (Hansestæderne) velvil- lige, fordi han altid holder godt Naboskab med dem. Og agter han (Hertug Frederik) nu at bespørge sig om Danmarks Rige, som hannem længe haver været fra Haanden (forholdet), og me- ner han at være det ligesaa nær som den unge (Christiern), fordi han haver ikke meget vel regjeret i Norge.« Som ovenfor anført, fremgaaer det af Dokumenter, at Niels Stygge, Niels Høg, Predbiørn Podebusk, som nævnes i Ture Jensens Brev, og en af Billernes Familie (Ove Bille), som han hentyder til, vare tilstæde i Aalborg ved Kong Hanses Død, og den Rolle, Ture Jensen lader Billerne spille, i Modsætning til de Andre, passer godt med det, vi af Hvitfeldt vide foregik ved Kong Hanses Dødsleie. Ogsaa et Par andre Steder forekommer der en Antydning af, at der har fundet Splid Sted i Rigsraadet, den Gang Chri- stiern den Anden skulde tiltræde Regjeringen. Den samtidige Poul Eliesen yttrer i sit Svar til Hans Mikkelsen”), at »der var ”) Poul Eliesens danske Skrifter, udg. af Secher, 1 B.S. 111. 139 nogen Tvedragt imellem Rigens Raad, der de skulde hannem samtykke og samburde,« men tilføjer, at han ikke vil indlade sig videre derpaa. Hvitfeldt siger, at Rigsraadet paa det Møde, som holdtes i Anledning af Christiern den Andens forestaaende Kroning, var »indbyrdes ueens om Kroningen«, idet man ind- vendte mod Kongen hans Løsagtighed og tyranniske Handel i Norge”)... Formodentlig har Hvitfeldt taget dette af hiint Skrift af Poul Eliesen, hvoraf han har indført et Stykke bag i sin Hi- storie af Kong Christiern. Men Hvitfeldt feiler i Tiden; det var ikke ved Kroningen, som skete den 29de Mai 1514, men om- trent et Aar tidligere, at denne Tvist fandt Sted. Endelig hen- vises der under Forhandlingerne paa Herredagen i Kjøbenhavn Iuni 1533 til noget Mærkeligt, som skal være skeet i Kjøben- havn ved Kong Christierns Kaar og Udvælgelse”). Men Spørgsmaalet bliver nu: hvorfor det ikke kom videre, hvorfor man opgav Forsøget paa at fortrænge Christiern den An- den og vælge hans Farbroder. Svaret herpaa giver det anførte Skrift af Peter Svave, hvori det et andet Sted hedder: »qvi (Rigs- raaderne) et ob mores, quos subodorati in te malos, ante nobis optionem obtulere eam, quam rex tu ab eis eligerere, sed guam recipere modestia mnostra detrectavit.« Altsaa Hertug Frederik vilde ikke modtage den tilbudte Krone, og Grunden var hans modestia, hans Beskedenhed, hans Maadehold. Men da vi vide, at Maadehold og Nøjsomhed med sit Eget ikke hørte til de Egen- skaber, der i særdeles Grad udmærkede Frederiks Natur, ledes vi til den Formodning, at der maa have været særegne Omstæn- digheder, som have fremkaldt denne usædvanlige Modestie hos Hertug Frederik. Det lader sig ogsaa påavise, at Forholdene vare saadanne, at det var aldeles utilraadeligt for Frederik at modtage Tilbudet. For det Første er det klart af Alt, at det ikke var det hele, ”) Hvitfeldt VII, 33. ”)Y.N. D. Mag. 2 B. S. 202. 140 men kun en Deel af Rigsraadet, som tænkte paa al bryde deres edelig indgangne og ganske nylig stadfæstede Forpligtelser mod Kong Christiern. Der er ikke Spor til Andet, end at det kun har været en Deel af de jydske verdslige Herrer og nogle af de jydske Prælater; til disse kan maaske En eller Anden fra de øvrige Landskaber have sluttet sig, blandt Prælaterne muligen Bispen af Fyn, Hans Andersen Beldenak. Men at modtage et Tilbud om Kronen, som kun kom fra en Deel af Rigsraadet, og rimeligviis en mindre Deel, maatte have sine store Betænkelig- heder. Desuden opstod der et stort Røre i Riget, da det ryg- tedes, at et Parti i Rigsraadet vilde udelukke den lovlig valgte Konge fra Regjeringen og sætte Hertug Frederik paa Thronen. At Stemningen i Riget hos den langt overvejende Fleerhed har været for Kong Christiern, maa man finde rimeligt; thi Borger- og Bondestanden havde ingen Grund til at vente Andet end Godt af ham, og om der end baade blandt Prælaterne og den høie Adel fandtes Adskillige, som følte sig tilbagestødte af Christiern den Anden og frygtede hans Charakteer, saa besad han dog i sin Raskhed, Driftighed, Djærvhed og Krigsdygtighed og i sit allerede tidlig bestemt fremtrædende danske Sindclag, Egenskaber, der nok kunde tiltale Landets talrige menige Adel; alle vare de des- uden bundne ved deres Ed. Bevægelsen synes at have været meget hæftig og navnlig i Kjøbenhavn truende imod Rigsraadet. Anderledes kan man ikke let forstaae nogle Yttringer, som faldt påa den ovenomtalte Herredag i Juni 1533. Et af de Spørgs- maal, der da kom under Overveielse, var, om det var raadeligt, at Rigsraadet paa egen Haand valgte en Konge. Dette frem- stilles som betænkeligt, idet der henvises til, at den sædvanlige Fremgangsmaade ved Kongevalg var, at der tilkaldtes nogle af Adelen fra hvert Landskab og en Borgemester og nogle Bor- gere fra hver Kjøbstad; hvis det ikke skete nu, hedder det der- paa, da var det at befrygte, at deraf kunde komme et stort For- dærv og Opløb i Riget af Adelen og Rigets Indbyggere; thi man vidste jo nok hvad der skete i Kjøbenhavn ved Kong Christierns 141 Kaar og Udvælgelse”). Det forudsættes altsaa som bekjendt, at al- vorlige Begivenheder ved hiin Leilighed have fundet Sted. At en almindelig Bevægelse vaktes i Landet ved de jydske Rigs- raaders Forsøg paa at forbigaae Christiern og vælge Hertug Fre- derik, siges ogsaa i hiint Brev fra Ture Jensen, idet han umid- delbart efter de tidligere anførte Ord tilføjer: »ther met er ther stor ville (Forvirring) i landiit.« Nogle Yttringer, der forekomme i et Brev fra Enkedronning Christine, Christiern den Andens Moder, skrevet i de samme Dage, som Ture Jensens, 15de April (Fredag før jubilate) 1513, synes at tyde paa det Samme. Hun melder sin Lensmand Oluf Holgersen Ulfstand paa Nykjøbing, at nogle af hendes Bønder have været hos hende for at bede om Eftergivelse af en Sum Penge, de skulde betale, og paa- lægger ham i den Anledning at eftergive dem i det Mindste Halvdelen, idet hun som Grund til ikke at lade dem gaae uhjulpne fra sig anfører: »særdeles for saadan Leiligheds Skyld, som nu for Øine er.« Dette Udtryk pleier i den Tids Sprog at betegne vanskelige og farlige Omstændigheder. Men selv om Rigsraadet havde været mindre deelt i sin Stemning, og selv om der ikke havde ladet sig spore nogen Uvillie hos Landets Indbyggere mod et Forsøg, hvis sande Navn var Oprør og Brud paa svorne Eder, saa var der dog een Omstæn- dighed, som aldeles maatte svække Haabet om et heldigt Udfald af en saadan Plan, og derfor afholde den kloge og beregnende Her- ting Frederik fra at indlade sig paa den: det var Kong Christierns Forhold til Rigets Krigsmagt. Ifølge Rigets Forfatning skulde, saasnart en Konge døde, alle Slotte og Fæstninger strax gaae ind under Rigsraadets Myndighed eller, som det hedder, holdes til dets Haand. Rigsraadet blev saaledes Herre i Riget og kun paa denne Maade kunde det med Frihed og Sikkerhed udøve sin Valgret og foreskrive den tilkommende Konge de Betingelser, det vilde. Men i hiint Valg- og Hyldingsbrev af 22de Septbr. 1487 havde Rigs- raadet selv opgivet denne Ret og indrømmet, at efter Kong Han- EEN: D:/Mag24B. 1S7 202, 10 142 ses Død alle Rigets Slotte og Fæstninger skulde gaae over til den udvalgte Konge Christierns Haand. Herved var Kong Chri- stiern Herre over alle faste Punkter og over Rigets staaende Krigsmagt, Rigsraadet var afvæbnet. Kong Christiern undlod ikke heller at benytte sig af denne Fordeel. Han sendte, som vi have seet, allerede tredie Dagen efter sin Faders Død en Paamindelse til Befalingsmanden paa Kjøbenhavns Slot- om at bevogte Slottet vel; han gjentog den 7de Marts endnu skarpere og mere indtrængende sin Befaling, og uden Tvivl har han sendt lignende Befalinger til andre vigtige Fæstninger, skjøndt de ikke ere bevarede. Kong Hanses Begravelse i Odense paaskyndedes. Han ilede, siger Hvitfeldt, flux med sin Faders Begravelse, fordi han besørgede sig ny Oprør og Krig”). Allerede den 28de Marts finde vi ham paa Fæstningen Kallundborg, og den 31te Marts var han paa Kjøbenhavns Slot, hvis Sikkerhed især laae ham paa Hjærte. — Under slige Omstændigheder maatte det hele Forsøg falde hen i Intet. Men det Forsøg, som strandede 1513, gjentoges 1523 med andre Midler, og havde da bedre Held. Sammenligner man imidlertid Forsøget 1513 med Oprøret 1523, kommer man til nogle overraskende Lighedspunkter. Blandt de 9 Mænd, som i Viborg den 21de December 1522 beseglede og underskreve det Brev, hvorved aabent Oprør forkyndtes mod Christiern den An- den, og Hertug Frederik indbødes til at tage Thronen i Besid- delse, fandtes Nzel/s Stygge, Bisp i Vendsyssel, Iver Munck, Bisp i Ribe, og Predbjørn Podedusk, Ridder og BRigsraadsmedlem, og at disse tre ikke have været de mindst virksomme i Sagen, kan sluttes deraf, at Niels Stygge og Iver Munck have under- skrevet først blandt de geistlige, og Predbjørn først blandt de verdslige Herrer, iigesom det ogsaa stemmer med hvad man fra andre Sider veed om deres Forhold under Opstanden. Af de 4 Mænd, som Ture Jensen nævner som Ledere for Forsøget 1513, ere de 3 netop de samme, der forkomme ”) Hvitfeldt VIT, 15—16. som Hovedmænd 1523. Selv den fjerde, som Ture Jen- sen navngiver, NYzels Høg, Ridder og Rigsraad, forekom- mer i hiint Brev; han er nemlig en af de 18 Mænd, som nævnes i Indgangen til Brevet; men, da han ikke har medun- derskrevet eller beseglet det, kan herpaa ikke lægges særdeles Vægt. Thi som bekjendt brugte de Ni, for at give deres Fore- tagende større Betydning, den List, at sætte en Mængde bekjendte Navne i Spidsen af Brevet, som om disse Personer vare enige med dem, skjøndt de Fleste endnu vare udenfor Sagen. Ture Jensen siger, at flere jydske Herrer sluttede sig til dem, han navngiver. Til disse »Flere« feiler man næppe ved at regne den jydske Rigsraad Peder Lykke. Han var tilstede i Aalborg ved Kong Hanses Død, og viste sig 1523 som en af de virk- somste og ivrigste for at fremme Opstanden. Ogsaa i andre Henseender er der en slaaende Overeensstemmelse mellem 1513 og 1523. Bevægelsen udgik baade hiint Aar og dette fra de jydske geistlige og verdslige Herrer; man henvendte sig begge Gange til Hertug Frederik og begge Gange gjordes gjældende, at han var »en indbaaren dansk Kongesøn«, og derfor ligesaa nær til Kronen som Christiern; og baade 1513 og 1523 gjorde man Regning paa Understøttelse fra Hansestæderne. Det er fra de svenske Forhold i Unionstiden, at det rette historiske Lys falder paa Begivenheden 1513. De Store i Sver- rig havde længe været vante til at sætte Konger paa Thronen .og af Thronen, vælge sig Rigsforstandere og fordrive dem igjen, naar de ikke længer havde deres Behag, og med den største Letfærdighed bryde statsretlige Overeenskomster og de høitide- ligste Forpligtelser. Den danske Adel havde ved Kongernes Side længe kjæmpet mod dette Uvæsen; men det lange Sam- qvem med Sverrigs Adel og den idelige Berørelse med slige op- løste Forhold, virkede omsider smittende paa dem selv. Der indtraadte ogsaa hos den danske Adel en Slappelse i Følelsen for Helligheden af Eder og offentlig indgangne Forpligtelser. En Yttring heraf finde vi i det omtalte Forsøg af en Deel af Rigets fornemste Mænd paa at bryde et offentligt Tilsagn, de 144 frivilligt og i den meest bindende Form havde givet, uden at de engang til Undskyldning for et saadant Brud paa Tro og Love kunde anføre nogen Krænkelse af indgangne Forpligtelser fra den anden Side. Den Indflydelse, som en saadan Modtagelse fra Rigsraadets Side, der mødte Christiern den Anden strax ved Tiltrædelsen af Regjeringen, maatte have paa det følgende Forhold mellem Konge og Rigsraad, er saa indlysende, at det ikke trænger til nærmere Udvikling. Den historiske Klasse underrettede Selskabet om, at den havde valgt Hr. Prof. H. C. Clausen til Formand. I Mødet var fremlagt: Fra Royal Geographical Society 1 London. Journal 1857. Vol. XXVIL Sir R. Murchison, Address at the anniversary Meeting 1859. Fra Académte Impériale des sciences, arts et belles lettres de Dijon. Mémoires 2de Série Tome VI 1857. Fra Société Impériale d'Agriculture de Moscow. … Kapport sur les Travaux; Anneé 1857 Paris 1858. Fra Konigl. Sternwarte in Miinchen. Lamont, Magnetische Untersuchungen in Nord-Deutsland, Bel- gien, Holland, Dånnemark. Minchen 1859. Fra Magnetisches und Meteorologisches Observatorium + Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen 1858. Fra Accademia de nuovi Lincei 1 Rom. Atti Anno XI Sessione VI & VII 0 | Roos I & Il Fra Prof. Schiff % Bern. Untersuchungen uber die Zuckerbildung in der Leber 1859. Fra the Lords Commissioners of the Admirality, London. Keport on the Teneriffe Astronomical Experiment of 1856, Lon- don and Edinburgh 1858. Fra Communen Bologna. Michele Medici, Compendio Storice della Scuola Anatomica di Bologna 1857. Mødet den 2%" December. H.. Professor F. Schiern meddeelte følgende: »Bemærkninger an- gaaende de af Kong Sigurd Jordsalafarer paa Sophiekirken i Kon- stantinopel opsatte Dragefigurer«. De Bemærkninger, som jeg her skal have den Ære at med- dele Selskabet, bestaae væsenlig i en Sammenstilling af nogle af Belgiens og nogle af Nordens historiske Traditioner. Det for- holder sig nemlig hermed saaledes, at medens hine Belgiens historiske Traditioner hidtil ere blevne oversete af Nordens Lærde, ere omvendt de af vore nordiske Traditioner, der her skulle berøres, indtil denne Dag blevne aldeles ubekjendte for Forskerne i Belgien. Jeg skal begynde med den belgiske Histories Traditioner, og jeg skal da først i nogle Øieblikke henlede Opmærksomheden til Byen Gent i Flandren. Gent, der, ved Siden af Jernbanenættet, har en dobbelt Forbindelse med Havet, over Ostende og Terneuzen, og såa- ledes i Aaret 1858 saa sin Havn besøgt af 336 Skibe — deriblandt 14 danske —, hører endnu ved sin Handel, som ved sin Indu- stri til Belgiens betydeligste Stæder; den sidste Folketælling an- giver et Antal af omtrent 110,000 Indbyggere. Gaaer man imid- lertid tilbage i Tiden, viser Gent sig forholdsviis langt større. Da den danske Konge, hvorom Selskabet i sit sidste Møde hørte et Foredrag, i sin Landflygtighed levede i Nederlandene, da hans Svoger, Keiser Carl V blev født i Gent, og hans Hu- stru, Dronning Isabella der blev begravet, da stod Gent saa høit, at Carl V med et bekjendt Ordspil kunde sige til sin ill 146 Modstander, Kong Frants I af Frankrige: »Je mettrai tout votre Paris dans mon gant (Gand)«. Kommer man tilbage til Middelalderen, vise sig Borgerne, eller som de kaldtes: »Her- rerne af Gent« endnu mægtigere; i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede talte Vævernes Corporation alene 40,000 Medlemmer, ved Aaret 1400 paastaaer man endog, at Gent kunde stille 80,000 vaabendygtige Mænd i Marken, og som et blivende Vidnesbyrd om denne Byens Fortids Styrke har den endnu sit kæmpemæs- sige Frihedstaarn eller det saakaldte Beffroi. Med Navnet beffror betegnede man i Middelalderens belgiske og nordfranske Stæder det Taarn, hvori man satte Stormklokken, cam- pana banalis, de banclocke, la ban-cloche, der skulde sammenkalde Communens Borgere til deres ofte stormfulde Comitier. Opreiselsen af en beffrot blev et Tegn paa, at den vedkommende Commune havde vundet politisk Selvstændighed, medens man omvendt til Ex- empel i en Forordning af Kong Philip VI, da denne i Aaret 1331 tilintetgjorde Laons Frihed, kan læse Ord som disse, »que les cloches, qui furent de la commune jadis de Laon, soient appli- quées å notre profit, et défendons que la dite tour ne soit ap- pellée beffror«. Forhen vare disse Frihedstaarne talrige nok, men den sædvanlige Maade at opføre dem af Træ, og Utaalmo- digheden ved at fuldende dem, var Aarsag til deres tidlige Fald. Genterne opreiste et varigere Monument, der stod i Forhold til deres Stads Betydning og Rigdom. Communen, der i Aaret 1178 var bleven constitueret af Grev Philip af Flandren, Elsazeren, lagde allerede i Aaret 1183 Grunden til et kolossalt Monument, der langtfra kunde angive dens Magt og overgive Erindringen derom usvækket til Efterkommerne. Snart indtraadte imidlertid de blo- dige Stridigheder mellem Greverne af Flandren og Communen, der havde til Følge, at Arbeiderne til forskjellige Tider afbrødes, for dog senere igjen at fortsættes. Først i Aaret 1324 kunde man i Taarnet opsætte den berømte, af Jan van Rosebek i Aaret 1315 støbte Klokke Roeland, der fik Indskriften: 147 » Roelandt, Roelandt, als ick kleppe, dan ist brandt, Als ick luye, dann ist storm in Vlaenderlandt"), og i Aaret 1380 blev man endelig ogsaa færdig med Bygningen af Taget. Man har endnu den i Aaret 1183 paa Pergament teg- nede, originale Plan til Frihedstaarnets Bygning, og til denne Plan med de snevre, lange Vinduer i den ældste Spidsbuestiil sva- rer endnu lige indtil Karnisen, hvor Campanilen eller Klokke- taaret begynder, den hele Skikkelse, hvori vi endnu see disse af Aarhundreder mørknede Mure. Paa Spidsen af dette Taarn seer man den Dragefigur hvoraf en Tegning gives paa den første af de medfølgende Tavler. Efter en Skrivelse til mig af 8de November 1859, fra den bekjendte belgiske Historieforsker, Baron Jules de Saint-Genois, Professor ved Universitetet i Gent, kan Stør- relsen angives saaledes, at-Dragen fra Hovedets gabende Svælg til Haleenden har en Længde af fem til sex Alen, og mellem Vingerne en Brede af halvanden Alen. Den er dannet af for- gyldte Kobberplader, som ere naglede paa et Slags Skelet af Jern. Ryggen mellem Vingerne er aaben; man benytter sig undertiden heraf for ved festlige Leiligheder at lade Beegfakler flamme eller Faner vaie i den svimlende Høide af næsten 400 Fod. Det er baade mange og faa Aar siden, at Kjempedragen be- finder sig paa sit nuværende Sted. I Aaret 1839 blev det fun- det nødvendigt at fornye den øverste Deel af Taarnet, det vil sige den hidtil kun af malet Træ bestaaende Campanile, og Dra- gen blev da ved denne Leilighed nedtaget. Udførelsen af Bygnings- arbeidet blev overdraget Architekten L. Roelandt, den samme, der ogsaa har opført det nye Raadhuus i Gent, det nye Theater og den nye St. Annakirke paa Van Arteveldepladsen. I Aaret 1856 var ”) Denne store Klokke, der endnu spillede en saa vigtig Rolle ved Gents Opstand mod Keiser Carl den Femte, er dog ikke den samme, som Taarnets nærværende. »Den store Roeland« blev ødelagt i Aaret 1659. Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1846. Gand p. 425. ill 148 han færdig med sit Værk. Gents Beffroi havde nu faaet en Spidse af Jern, støbt i gotisk Stiil, og da man i det nævnte Aar feirede Jubelfesten i Anledning af Kong Leopolds femogtyveaarige Re- gjering, forstaaer det sig af selv, at den gamle Drage ikke heller turde savnes. Endnu engang bødede man paa de oftere sam- menflikkede Levninger af Dragen, og i sin nye Forgyldning og under Befolkningens Jubel blev den atter opheiset, efter at man forinden til Fordeel for de Fattige havde ladet den besee nærved. Byen Gents Archiver vise, at Dragen paa lignende Maade har været nedtaget og igjen er bleven opheiset. i Aarene 1543 og 1445; i det sidstnævnte Aar betalte Byen saaledes Claes van der Meerch tolv livres for at forgylde Dragen, Jan Borchman ti livres for Reparationer paa Dragen (van den Draeckene te vermakene), og Jan de Bysere og Claes Butsaert to og tredive livres for at tage den ned og igjen opsætte den”). I det foregaaende Aarhundrede kommer man endelig til det Tids- punkt, da Dragen første Gang fik Plads oven paa Gents Beffroi. To Aar efter at man var bleven færdig med Bygningen af Taget, var det, at Gent feirede sin store Seir over sin Medbei- inde Brugge; Brigge blev indtaget og plyndret af Genterne den åde Mai 1382”). Da Flandrens store Kuwaert, Philip van År- lewelde, derefter holdt sit Triumfindtog i det jublende Gent, heise- des nu her første Gang paa Toppen af Frihedstaarnet det Seiers- tegn, der senere af Folket blev betragtet som Gents Palladium. Auratus Draco, hedder det hos Sanderus, capita a Balduwno Constantinopolit Brugas delatus, illine pro spolio Gaudavum vent”) ") Messager des sciences historiques de Belgique. Année. 1839. Gand. PD 247; ”) Recueil des chroniques de Flandre, publié sous la direction de la com- mission royale d' histoire par I. P. de Smet. Bruxelles. 1837—41. 40, I, 241; 340,.621. "”) Antonii Sanderi Presbyteri Gandavum sive Gandavensium rerum libri sex. Bruxellis. 1627, 49, pag. 116. Flandria illustrata. Coloniæ Agrip- pinæ (Amstelodami). 1641. fol. I, 97. 149 Til Brugge angives Dragen at være kommen som en, Følge af det fjerde Korstog. Det er bekjendt nok, hvorledes der til den Hær af Korsfarere, som havde forsamlet sig i Venedig, for efter Pave Innocents III's Opmuntringer at prøve en ny Kamp for det hellige Land, ankom Sendebud fra den landflygtige græske Prinds Alexius Angelus, der anmodede om deres Under- støttelse mod den Usurpator, som havde berøvet hans keiserlige Fader, Isaak Il Angelus, Thronen og Synet; hvorledes Korsfarerne virkeligen ogsaa begyndte deres Tog i Orienten med at beleire Constantinopel, hvor man nu gjenindsatte den styrtede, blinde Keiser, der tog sin med Korsfarerne tilbagevendte Søn til Med- keiser; hvorledes begge disse Keisere dog snart, da Kors- farerne endnu stode i deres Leir ved Pera, afløses af en ny Usurpator, som, medens den gamle Keisers Død fremskyndedes af Kummer over det nye Omslag, lod den unge hemmelig kvæles i Fængslet; hvorledes det fornyede Brud med Grækerne atter medførte Constantinopels anden Beleiring; og hvorledes Kors- farerne derpaa endelig den 12te April 1204 stormede Constan- tinopel, for nu at sætte en af deres egen Midte, Grev Balduin IX af Flandren og Hennegau, paa Constantin den Stores Throne. Keiserstaden blev da udplyndret. En af Seierherrerne, den drabelige Marschal af Champagne, Godfred (Geffroy) Ville-Hardoin siger selv i den fortræffelige, lige saa simple som tiltrækkende Krønike, hvori han har beskrevet Keiserstadens Indtagelse, at siden Verdens Skabelse er der aldrig blevet gjort saa meget Bytte i nogen Stad”). Med ham stemmer den af de Beleirede, der er bleven os Hovedkilden til Historien om Constantinopels Fald. Denne Græker, Patricieren Niketas Choniates, har i sin ”) Puis que li mons fu estorez, ne fut tant gaaigné en une ville. Ville- Hardoins Krønike i Recherches et matériaux pour servir å une histoire de la domination frangaise aux XIII e, XIVe et XVEe scécles, dans les pro- vinces démembrées de I'empire Grec. Par I. A. C. Buchon. Paris 1840. 11,97, 150 Historie opbevaret os den hele Bitterhed, hvormed han betrag- tede de »for Skjønhedsfølelse blottede Barbarer”)», hvis Raahed og Vindesyge nedreve saa mange af Fortidens Kunstværker for hensynsløst at læsse de sønderbrudte Stykker paa fiirspændte Vogne og bortføre dem til Indsmeltning. Skjøndt Niketas ud- trykkelig bemærker, at det i denne Henseende ikke er hans Hen- sigt at berette Alt””), opregner og beskriver han dog et betydeligt Antal af Oltidens Statuer, der endnu stode paa Constantins Fo- rum og paa Hippodromen, men ved denne Leilighed gik tilgrunde. Det nøgne, ynkelige Skelet af den Pyramide, som Konstantin den Purpurbaarne lod opreise paa Hippodromen, men hvis Steen- stølte nu staaer der, af Korfarerne aldeles berøvet de Bronce- Relieffer, hvormed Keiseren havde bedækket den, afgiver endnu en talende Kommentar til Niketas's Klager, og ogsaa Nordboen bliver vel skikket til at forstaae hans Smerte, naar han, efter at have gaaet over Atmeidaen og skuet Oldtidens nuværende Lev- ninger, sammenholder sit Indtryk med det, som endnu i det tolvte Aarhundrede her lod Mængden af Hippodromens klassiske Statuer minde Gjæsterne fra Norden om Hedenolds Sagn om Aserne, om Volsunger og Gjukunger””). Niketas fremhæver ogsaa, at Korsfarerne ei engang skaanede Helligdommene. Han fortæller saaledes, hvorledes de endog aabnede den keiserlige Familiebegravelse i Apostelkirken for at røve, hvad de af Guld- smykker, Perlekroner og kostbare Stene kunde finde i Keisernes Grave; da de efter saa mange mange Aars Forløb endnu fandt Keiser lustinians Liig heelt bevaret, studsede de vel et Øie- ”) Or to xalov dviguoror ovrårv [Bdep«por. Nicetæ Choniatæ Historia. Ex recensione Immanuelis Bekkeri. Bonnæ. 1835. p. 859. ”) Oude yde cvyygdypacder tå mdvru mpovdsto. Nicetæ Choniatæ Hi- storia. p 866. ””) Ero par skrifot margskonar forntidindi, Æsir, Volsungar oc Gjukungar, er bat .steypt af kopar oc målmi med svå miklom hagleik, at pat pickir allt kvikt vera. Saga af Sigurdi Jorsalafara, Eysteini oc Olafi. cap. 12, i Heimskringla. 151 blik, men fortsatte dog Plyndringen. I Særdeleshed dvæler dog Niketas ved Sophiekirkens Vanhelligelse. Korsfarerne nedreve Kirkens guldvirkede Forhæng, hvis Værdi var anslaaet til to tu- sinde Miner, fra den prægtige Prædikestol borttoge de alt det Sølv, hvormed den var prydet, de berøvede Helgenernes Billeder deres Smykker af ædle Metaller, og tilintetgjorde det kostbare, for sin kunstfulde Sammensætning almindelig beundrede Alter- bord. Muldyr og Heste bleve førte ind i den herlige Kirke, for at bortslæbe de røvede Skatte, og da de faldt paa det glatte Gulv, bleve de ved Sværdstik tvungne til igjen at reise sig, saa at de ogsaa ved deres Blod besmittede det hellige Tempel. En Deel af de røvede Skatte bragtes til Vestlandene. An- dreas Dandulo, der var Doge i Venedig fra Aaret 1343 indtil sin Død i Aaret 1354, angiver i sin Krønike de Reliqvier, der den- gang fra Konstantinopel førtes til Venedig”), og Republikens Hi- storiograf, Marino Sanuti, der levede i Overgangen fra det fem- tende til det sextende Aarhundrede, tillægger i sine Levnetsbe- skrivelser af Venedigs Doger, at med Reliqvierne kom ogsaa fra Konstantinopel til Venedig det forgyldte Fiirspand, der staaer over Iudgangen til S. Marcokirken”), der efter Republikens Fald i Aaret 1797 af Franskmændene førtes til Paris, men efter den anden Indtagelse af Paris i Aaret 1815 atter vendte tilbage til dets nuværende Plads. Skjøndt man derpaa først længere hen i det 16de Aarhundrede hos Venetianeren Paulus Ramnusius træffer en ligefrem Antydning af, at dette Fiirspand er blevet borttaget fra Hippodromen,””) gjælder det dog nu allerede siden ”) Andreæ Danduli Venetorum ducis Chronicon Venetum ap. Muratori, Seriptores Rerum Italicarum. VII, 331. ”) Marino Sanuti, Vite de duchi di Venezia, ap. Muratori, Scriptores Rerum Italicarum. XXII, 534, Tydskerne havde tidligere næret denne Mening om Hestenes Oprindelse, at de »von Frid. Barbarossa, umb des Eydes willen, auf der Kirchen einen Stul zu machen, gegeben sein worden». Ta- gebuch Christian des Jingern, Furst zu Anhalt. Herausgegeben von G. Krause. Leipzig 1858. S. 158. "”) De bello Constantinopolitano et imperatoribus Comnenis per Gallos et Vene- tos restitutis Historia Pauli Ramnusii. Editio altera. Venetiis. 1634. fol. p.129. 152 den Tid, da Petrus Gyllius optegnede sine Bemærkninger om Konstantinopels Topographie”), i den arkæologiske Verden som en Troessætning, at dette Fiirspand er eet og det samme som hiint forgyldte Fiirspand, der af Niketas og tre andre byzantinske For- fattere tidligere omtales som staaende oven påa Skranken af Hippodromen””), der ifølge de trende sidstnævnte under Theo- dosius den Yngre vare blevne bragte til Constantinopel fra Chios, og som nærmere beskrives af Niketas”””). Heyne er, som det synes, den eneste, der i den Afhandling om den gamle Kunsts Levninger i Konstantinopel, som han i sin Tid oplæste i Vi- denskabernes Selskab i Gåttingen, har yttret nogen Tvivl, om dog ikke Fiirspandet over Indgangen til St. Marcokirken i een Henseende maatte siges at afvige fra Ordene i Niketas's Skil- dring). De andre Korsfarere bleve ikke heller i denne Hen- seende tilbage for Venetianerne-;), om de endog mere end disse fortjente Niketas's ovennævnte Karakteristik af at være »for Skjønhedsfølelse blottede Barbarer.« Saaledes skikkede navnlig ”) Exstabant in Hippodromo " quum alii permulti equi lapidei et ærei, tum quattuor inaurati, mira arte elaborati, guales hodie exstant super vesti- bulum ædis Marcianæ Veneticæ. = Petri Gyllii de topographia Constant. lib. II c. 13, i Imperium Orientale. Opera et studio Anselmi Bandurii. Pårisus… 1711. fol" "377: ") Nicetæ Choniatæ Historia. p. 156. Anonymus de Antiquitatibus Con- stantinopolitanis, hos Banduri. I, 41. Incerti Auctoris Breves Enarrationes Chronographicæ, hos Banduri. I, 115. Georgii Codini Excerpta de anti- qitatibus Constantinopolitanis. Ex recensione Immanuelis Bekkeri. Bonnæ. 1843. p. 53. Avwdev Srnmov y4dzrdatov memrjyaov micvess yovod nkeruuivor, tovs dvytves vndyveor, dvæifkænmovtes dXånkors zai dgouov zaun7n90s avéovtes. Nicetæ Choniatæ Historia. p. 156. t) Nsi quod Nicetas capite reclini ferocientes et in cursum ruentes facit. Chr. Gottl. Heyne, Priscæ artis opera, quæ Constantinopoli exstitisse me- morantur. Commentationes Societatis Regiæ Scientiarum Gottingensis. Vol. XI. Gottingæ. 1793. p. 36. Jvnfr. Michaud, Histoire des croisades. Paris 1817. JIM, 345. i) Om de af tydske Korsfarere fra Konstantinopel hjembragte Klenodier hedder det i Pistorii Script. rer. Germ. ed. Struwe. I, 1097: Anno Domini MCCIV civitas Constantinopolitana capta est et spoliata a Christianis plu- rimls divitiis et rebus ac multis,sanetorum reliquiis, ut apparet in Venetia et Halberstat. Jynfr. Wilken, Gesch. der Kreuzzuge. V, 307-310. 153 den nye Keiser, Balduin af Flandren, der i et Brev til Inno- cents III selv skriver, at man af alle de Ting, der af Menne- skene henregnes til Skatte, havde faaet en saa uvurdeerlig Over- flødighed, at hele den latinske Verden tilsammen ikke syntes at besidde saa Meget, ikke blot til Innocents, men ogsaa til Kongen af Frankrig, Philip Il August, til Tempelherrerne og til andre af Vesten Mægtige en stor Mængde af forskjellige, saavel pro- fane, som hellige Kostbarheder — deriblandt til Paven en Statue af Guld og en af Sølv.”) Og ligesom man har Forordninger af Balduin udstedte fra Konstantinopel for Flandrens Vedkommende ”), saaledes glemte han heller ikke i sin nye Herlighed sine nær- meste Landsmænd. Baade fra ham og fra andre af de belgiske Korsfarere modtoge nu Kirker og Klostre i Valenciences, Na- mur, Littich og mange andre af Belgiens gamle Stæder den Række af Reliquier fra Konstantinopel, som opregnes i d'Outre- mann's »Constantinopolis Belgica«, og med dem fulgte da den gyldne Drage fra Konstantinopel til Brigge, hvor Greven af Flan- dren Askeonsdagen i Aaret 1200 havde taget Korset i Donatians- kirken, hvorfra saa mange kjække Mænd havde ledsaget ham, og som netop nu begyndte at blive et nordligt Venedig, Midt- punktet for Verdenshandlen norden for Alperne. Dragen kunde da saaledes senere i Flandren gjælde som et Tegn, der viste, hvor stor en Seir Flamingerne fordum havde vundet, eller — for her at anføre nogle Ord af et Brev til Hjemmet fra Aaret 1206 af Balduins Broder og Efterfølger som Keiser i Konstantinopel, Grev Henrik af Flandren — »quantum honorem quantamque ") Balduini studium enituit in largitione tum sacræ, tum prophanæ suppel- lectilis, quam ad Europæ varios principes transmisit. Quo cunctis testa- tum faceret, quam alte esset evectus, quamque opulenta illa foret regio, qua jam potiri quidem aggressus esset, sed aggressus tantum: et cui perdomandæ suppetias a Christiana nobilitate imploraverat. Petri d'Ou- tremanni Constantinopolis Belgica, sive de,rebus gestis a Balduino et Henrico Impp. Constantinopolitanis libri quinque. Tornaci. 1643. 42, 265. Warnkonig, Flandrische Staats- und Rechtsgeschichte. Tubingen. 1835—42. I, 162, 154 gloriam terra Flandriæ et Hainoniæ totaque progenies nostra in ælernum in captione Constantinopolitani imperii sit adepta”).« Paa nogen Undersøgelse af, fra hvilke af Konstantinopels Kirker de til Belgien kommende Reliquier stammede, og navnlig om hvorvidt det om dem kunde siges, hvad Dorotheus, den græske Metropolit af Monembasia, siger om Kunstværkerne i Marcuskir- ken i Venedig, nemlig at de overhoved hidrøre fra Plyndringen af Sophiekirken”), turde jeg iøvrigt her ikke indlade mig. Deri- mod maa her udtrykkelig fremhæves, at efter en af Belgiens gamle Traditioner stod den forgyldte Drage, der blev Flamin- gerne til Deel, netop oven paa Sophiekirken, hvorfra Balduin. lod den nedtage, for dermed at belønne de af hans Landsmænd, der havde understøttet ham bedst ved Erobringen af Konstantinopel”). At Kjæmpédragen kunde have en særdeles Interesse for mange af Seierherrerne, kan ikke forundre. Thi Korsfarerne vise sig ved Konstantinopels Indtagelse endnu til den Grad beherskede af germanske Minder, at de til Exempel, efter at have valgt Balduin af Flandren til Keiser, forinden han kronedes i Sophie- kirken, kaarede ham derved, at de paa gammel germansk Maade satte ham paa et Skjold, hvorpaa han for de jublende Tilskuere løftes i Veiret af Markgrev Bonifacius af Montferrat, Dogen Hen- rik Dandulo, Grev Ludvig af Blois og Grev Hugo af Saint Pol. Og det er bekjendt, hvilken stor Rolle netop Dragen spillede i hele den germanske Verdens gamle Minder; den kristne Opfat- telse af Dragen, hvorefter denne siden Johannes's Aabenbaring var en Personification af det onde Princip, kunde trods Kirkens ”) Keiser Henriks Brev fra Konstantinopel, i Recueil des Historiens des Gaules et de la France. XVIII, 527. ”) Kai zaddkov, &71 &yer 0 &yros M&pzxos, &lver 044 Tns &yias Zogqias. BiBlrov "votogizov, muga tov 'Isgwt&tov Mstpomolitov MovsufBaorias, Kvgiov Awgodéov. 'Evstinowv. 1574. 49. p. 398. "”) Schayes, Histoire de I'architecture en Belgique. Bruxelles. 1847. IV, 14. Steyart, Volledige beschryving van Gent. Gent 1857. p. 117. Ferrier, Guide pittoresque en Belgique. Bruxelles. 1839. p. 140. 155 Indflydelse i Middelaldren aldrig aldeles fortrænge den foregaaende hedenske Opfattelse, hvorefter den skarpsynede Drage eller Lind- orm, der i, Oldtidens Sagn rugede over de kostbare Skatte, var et Symbol paa Aarvaagenhed. Derimod kunde det vel synes mere besynderligt, at Byzantinerne, naar de overhoved havde indladt sig paa at forfærdige en Drageskikkelse for et af deres kirkelige Monumenter, skulde have givet den en saadan Form; thi Frihedstaarnets Drage synes just ikke at svare meget til de almindelige Forestillinger om den byzantiske Kunst. Saint Génois har vistnok tidligere udtrykt sig saaledes med Hensyn til Dragens Form: »Sa forme est orientale; on peut s'en assurer, en voyant les espåces de corne dont sa téte est armée. On sait qu'en Orient le port de cornes est un signe de majesté ; aussi la plupart des dieux de ces contrées sont représentés avex des cornes plus ou moins allongées”).« Men en Landsmand af ham synes dog snarere at maatte gives Medhold, naar han frem- sætter den Mening, at »cette grossiére ébauche ne repond guére å T'état des arts dans le Bas Empire”).« En tydsk Forfatter, der nyligen har beskjæftiget sig med Spørgsmaalet om den gentiske Drages Oprindelse, har derfor troet at maatte afgive sin Kjen- delse derom med disse Ord: »Der Ursprung des fabelhaften Ungethims ist noch immer in Dunkel gehiillt. - Nur daruber sind die Gelehrten einig, daz es aus dem Orient stamme. Graf Balduin IX von Flandren soll es, nach der Eroberung Constanti- nopols 1204, von der Sophien Kirche haben abnehmen lassen Ds. ve « Saa vidt den belgiske Histories Traditioner. Vi vende os nu til den nordiske Histories. Det var i Efteraaret 1107, at den syttenaarige Kong Sigurd ”) Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1840. Gand. p. 78. ”) Wauters, Les délices de la Belgique. Bruxelles. 1844. p. 156. "””) Morgenblatt fir gebildete Leser. Drei und funfzigster Jabrgang. Stutt- gart und Minchen. 1859. Nr. 40, S. 958. 156 Magnussøn forlod Norges Kyster, for at gjøre et Korstog til det hellige Land. Hans Flaade, hvis Bemanding angives til 10,000 Krigsmænd, talte 60 store Skibe. Dengang betegnedes Langski- bet almindeligen som Dragen (drekz) efter det mystiske Dyr, der allerede forekommer i den nordiske Fortids ældste Sagn og Æventyr, af hvilke Digtet om Beowulf saaledes skildrer, hvorle- des »den nøgne, ondskabsfulde Drage flyver om Natten, svøbt i Ild”)«; thi, som lacob Grimm bemærker, »die Schlange kriecht oder winzelt sich auf dem Boden, stehn ihbr Fligel zu gebot, so heiszt sie Drache”).« Hiint mystiske Dyr blev i de nordiske Farvande saa ofte fremstillet paa Stavnene af Krigsskibene, at Dragen her blev et almindeligt Navn for disse, paa den samme Maade, hvorpaa i Middelhavet Galeierne — og senere Galeaserne — oprindelig ere blevne opkaldede efter det Billede af en Kat, som disse Skibe førte foran sig””), og Bucentauren — der i Begyndel- sen ikke blot var Navnet paa det berømte venetianske Skib, men påa en heel Art af særegne Galeier — efter det tilsvarende i Forstavnen anbragte Billede af en Centaur. Den samtidige For- fatter Vilhelm af Malmesbury, der under Sigurd Jorsalafarers Overvintring i England havde Leilighed til at blive bekjendt med Forholdene paa den norske Flaade, siger udtrykkelig, at Kongen selv førte et Skib med forgyldte Dragefigurer, navem aurers rostra- tam dracontbus"). En aldeles tilsvarende Udtryksmaade findes i Helgenhistorien om Erkebiskoppen af Canterbury, S. Elphe- gus, hvor det fortælles, hvorledes Martyrens Legeme modtoges ”) Nacod nid-draca nihtes fleoged, fijre befangen. The Anglo-Saxon Poems of Beowulf, the scop or gleemans Tale. By Benjamin Thorpe. Ox- ford, 18457 "p:1153: ”) Grimm, Deutsche Mythologie. Zweite Ausgabe. Gottingen. 1844, II, 652. ””) Det var i Overeensstemmelse med denne Oprindelse, at Galeiernes Navn — af det græsk yaAéy, en Kat —, i den vestlige Decl af Middel- havet saa ofte blev gjengivet ved gatti. lal, Archéologie navale. Paris. 1840. I, 412. t) Wilhelmi monachi Malmesburiensis de gestis regum Anglorum libri V, i Henrici Savilii Rerum anglicarum scriptores post Bedam. Londini. 1596. fol. 91. aa Themsen af Knud den Store; Skibet, som Kongen selv styrede paa Floden, betegnes som regza navis, aureis rostrata draconibus +). Dersom man ikke vil forstaae dette Fleertal saa- ledes, at Dragehovedet var anbragt foran, medens Skibet bagtil havde en Dragehale””) maa det antages, at Dragefigurer baade have været anbragte paa Forstavnen og Bagstaven. Om disse Dragers Størrelse foreligger intet Vidnesbyrd; selv om de imid- lertid vistnok maae antages for i denne Henseende at have staaet tilbage for de Gallionsfigurer, der påa vor gamle Flaades Orlogs- skibe endnu i det forrige Aarhundrede havde en Længde af ind- til ti Alen, skjønnes det dog klart nok af Beskrivelsen, at de i lang Afstand bemærkelige Dragehoveder maåae have været meget anseelige. Efter at have overvintret i England, derpaa i Aarene 1108 og 1109 kjæmpet mod Maurerne paa Kysterne af den pyrenæiske Halvø, og saa at have gjæstet de nederitalienske Normanner, af hvilke Hertug Roger af Apulien nu var gift med Enkedronnin- gen af Danmark, Knud den Helliges tidligere Hustru, Adela af Flandren, landede Sigurd om Sommeren 1110 i Joppe. Kongen af Jerusalem, Balduin I kom ned til Kysten for at hilse paa ham, og i Forening droge de tilbage til den hellige Stad. Efter at have knælet og forrettet sin Andagt ved Herrens Grav i Jerusa- lem og i Overeenstemmelse med Pillegrimenes Skik badet sig i Jordanfloden, understøttede Sigurd Jordsalafarer samtidig med Kong Knud den Helliges Søn, Grev Carl den Danske af Flan- dren, der dengang ligeledes over Havet var kommen til Pala- stina, Kong Balduins fornyede Kamp mod de Vantro. Først da det haardnakkede Sidon havde overgivet sig den 19de Decem- ber 1110, forlode Nordens Sønner Palastina. Kong Sigurd sei- ”) Vita et translatio S. Elphegi, hos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. II, 456. ”) Var dreka-håfot a frammi, enn aptr hkrokr, hedder det saaledes i Saga af Haraldi hardråda cap. 61, i Heimskringla. 158 lede til Konstantinopel, hvor han biev prægtigen modtagen af Keiser Alexius Comnenus, der gav ham Bolig i det samme Pal- lads — Blachernæ med den skjønne Udsigt over Staden og Hav- nen —, hvor Danmarks Konge, Erik den Eiegode, påa sin Jor- salafart faa Aar tidligere havde boet. Da Kong Sigurd endelig forlod Konstantinopel, traadte de fleste af hans Mænd i Tjeneste hos Alexius Comnenus, hvem Kongen nu ogsaa overlod alle sine Skibe; selv steg han til Hest og reed hjemad mod Norden gjen- nem Bulgariet, Ungarn og Tydskland. Efterat have overskredet Grændsen for Skandinavien, det vil sige efter at have passeret Eiderfloden, opholdt Sigurd sig nogen Tid i Hedeby i Sønder- jylland hos den danske Kong Niels, der var bleven gift med hans Stifmoder, Magnus Barfods Enke, Margreta Fredkolla, og hvem han nu kunde fortælle saa Meget. om hine fjerne Herligheder, mellem hvilke Broderen, Erik den Eiegode, havde tilbragt sine sidste Dage. Kong Niels fulgte selv Sigurd til Nørrejylland og gav ham det Skib, hvormed han derfra, efter halvfjerde Aars Fraværelse, nu vendte tilbage til sit Rige. Alle vare her enige i, at en berømmeligere Fart end hans ikke var udgaaet fra Norge. Fortællingen, hvorefter Sigurd Jorsalafarer i Aaret 1111 overlod Keiser Alexius Comnenus sine Skibe, har et Sidestykke i Orkneyingasage, hvorefter Ragnvald Jarl og hans Ledsagere senere, da de forlode Konstantinopol i Aaret 1155, ligeledes der efler- lode deres Skibe”). Derimod var det ejendommeligt for Sigurd Jorsalafarer, at han ved sin Afreise fra Konstantinopol ogsaa til Amindelse satte de forgyldte Dragefigurer, der havde prydet hans eget Krigsskib, »som en Trophæ« oven påa Sophiekirken””). ”) Orkneyninga Saga, sive Historia Orcadensium. Ed. Jonas Jonæus. Haf- niæ. 1780. 4% p. 318. ”) Pro trophæo. Wilhelm. Malmesb. ap. Savile. p. 167. Jvynfr. Suhm, Histo- rie af Danmark. V, 189. Keyser, Bidrag til Kong Sigurd Jorsalafarers Historie, i Samlinger til det norske Folk Sprog og Historie. I, 409. Munch, Det norske Folk Historie. Il, 591. 159 Islændernes Beretninger gaae vel ud paa, at de forgyldte Dragehoveder, som vare paa Kongens Skib, bleve opsatte »paa Peterskirken”)«, men Peterskirken er her kun en Deel af Sophie- kirken, nemlig den Deel af Kirken, der stødte op til Palladset Bukoleon, og af Byzantinerne ligefrem nævnes som staaende »indenfor« den store Kirke”). Den samtidige Wilhelm af Mal- mesbury siger os udtrykkelig, at Sigurd Jorsalafarer anbragte sine forgyldte Dragefigurer fastigio Sanctæ Sophiæ, netop som det senere hos Sanderus om den i Genf opheisede Drage hed- der: In fastigto turris eminet auratus Draco. Den anonyme, under Keiser Alexius Comnenus's Regje- ring levende, senere af Georg Codinus benyttede, og nu af Ban- duri udgivne græske Munk, der har skrevet om» Konstantinopels Antiquiteter, opholder sig paa denne Tid udførligen ved at skildre Sophiekirkens Udseende, uden dog at tilføje noget Vink om Kong Sigurds Dragefigurer. Men denne Taushed har, forudsat ellers at Skriftet ei er blevet affattet førend den norske Konges An- komst til Konstantinopel, i al Fald ikke mere at betyde, end at hverken Erik den Eiegodes eller Sigurd Jorsalafarers Ophold over- hoved blot med et eneste Ord fandtes værdige til Omtale af Keiser Alexius's egen Datter, Anna Comnena i hendes berømte Skildring af Faderens Historie. Derimod vide vi med Sikkerhed af vore egne Kilder, at Figurerne paa Fortidens Skibsstavne i Almindelighed vare indrettede saaledes, at de efter Behag kunde aftages eller paasættes. I Samtalen, hvormed Beretningen om Slaget ved Svolder indledes, hedder det, at »ræd er nu Olaf Tryggveson, efterdt han ikke tør seile med opsatte Dragehoveder paa sin Ønekke.«”) Om Kong Olaf den Hellige læses: »Kong ”) Saga af Sigurdi Jorsalafara, Eysteini ok Olafi. cap. 12, i Heimskringla. Saga Sigurdar konungr Jørsalafara ok broedra hans, Eysteins ok Olafs. cap. 15, i Fornmannasogur. VII, 98. ") Karédy iv TØ val tov &yiov IIétqov, TØ ovti Evdov tis usydhys xx An oias Ducange, Constantinopolis Christiana. 1. IV, p. 79. "””) Saga of Olafi Tryggvasyni cap. 119, Heimskringla. 160 Olaf havde et Skib som hed Karlshoved (Kar/haup), i hvis Forstavn et Kongehoved var udskaaret, og selv havde han skaaret det. Dette Hoved blev derefter længe t Norge brugt paa de Skibe, som Kongerne styrede«”). Og dette var Begyndelsen af de hedenske Love paa Island, »at man ikke skulde have Skibe med Hoveder (4øfdud skip) i Havet, men at man, nåar man havde det, skulde aftage Hovedet, førend man saa Land, og ikke seile mod Landet med gabende Hoveder eller aaben Tryne, for at ikke Landvætterne skulde skræmmes.«”) Hvad der imidlertid især taler til Fordeel for Beretningen er det afgjørende Vidnesbyrd, at, som det udtrykkelig hedder, hine Kong Sigurds forgyldte Dragefigurer ogsaa i den efterfølgende Tid vare at see i Kon- stantinopel””, »føvrigt kunne vi nu ikke med Bestemthed angive, om de endnu vare paa deres Plads, da Konstantinopels Indtagelse fandt Sted i Aaret 1204, forsaavidt det nemlig netop fremgaaer af den Maade, hvorpaa Hippodromen omtales i Sigurd. Jorsalafarers Sagn, at Fortællingens Kilder maae have havt deres Udspring førend Hippodromens Forstyrrelse af Korsfarerne. Paa den .anden Side synes det dog ikke rimeligt, at hine fra Mykle- gaard hjemvendte Væringer eller Korsfarere, der ogsaa bleve Snorres Hjemmelsmænd, skulde have været meget ældre end dette Tids- punkt. Beklageligt er i hele den her ommeldte Henseende den Taushed, som iagttages af hiin anonyme Forfatter, der har be- skrevet de Danskes Korstog til det hellige Land i Aaret 1191 og 1192. Han omtaler, hvorledes nogle af dem lagde Tilbageveien over Konstantinopel, hvorledes de der bleve vel modtagne af den senere afsatte og blindede og først af Korsfarerne igjen indsatte Keiser Isaak Il Angelus, som gjerne havde beholdt ogsaa dem i sin Tjeneste, og då de dog foretrak at tiltræde den samme Tilbage- ") Saga of Olafi hinom helga cap. 54, i Heimskringla. ”) Landnåmabåk. Vidbærtir II, i Islendinga Ségur I, 334. "”) Ero par sidan til synis. Saga af Sigurdi Jårsalafara, Eysteini oc Olaf, cap. 12, i Heimskringla. 161 reise over Land; som Sigurd Jorsalafarer havde valgt, lod dem til Grændsene skortere af nogle af sine nordiske Væringer, der her gave dem Afskedskysset. Det er af Beretningens egne Ord klart, at Forfatteren havde havt Meget at fortælle om - Konstantinopel”), men han indskrænker sig dog til at berøre Reliquierne i Kei- serstaden, og forbigaåer derimod alle dens profane Mærkværdig- digheder, fordi, som han siger, »humana curiositas plus vanitale, quam religione delectatur.« Jeg har hermed fuldendt denne Sammenstilling af den nor- diske Histories Traditioner, hvorefter Kong Sigurd Jorsalafarer opsatte sine forgyldte Dragefigurer paa Sophiekirken, med den belgiske Histories, hvorefter det ligeledes var oven paa Sophie- kirken, at den forgyldte Drage stod, der nu kroner Toppen af Gents Beffroi. Jeg gaaer ikke videre end til denne Sammen- stilling. Det lader sig tænke, at: en dybere trængende Forskning kunde tillægge den større Vægt, men det er ogsaa muligt, at den kunde opløse den. Saa meget er vist, at medens det hedder om Kong Olaf den Hellige, at han selv udskjar Kongehovedet til sit Skib, faltes der ikke Vidnesbyrd, hvoraf det fremgaaer, at man i Norden ogsaa har brugt Figurer af Metal paa Skibene. Et klas- sisk Sted findes i denne Henseende i Lovtalen om Dronning Emma, der skildrer den store danske Flaade, som fulgte Kong Svend Tveskjæg paa hans sidste Tog til England, og derved anfører, hvorledes man skjelnede mellem Skibene ved de forskjellige Kobberstavne, der fremstillede forgyldte Drager eller andre lig- nende Figurer”). Det er et tilsvarende Vidnesbyrd, som Ko- ") Hujus itaque opinatissimæ civitatis scrupulosa et superstitiosa prodigia scriptis prosequi duxi superfluum. — Copia siquidem suppetit plura refe- rendi.. Anonymus de profectione Danorum in terram sanctam. cap. 25, 26, ap. Langebek, Scriptores rerum Danicarum. V, 361, 362. Turritas adscendunt puppes, æratis rostris duces singulos videntibus di- scriminantes. Hinc enim erat cernere leones awuro fusiles in puppibus, hinc autem volucres in summis malis venientes, austros suis signantes 12 « =z 162 bert Wace afgiver, idet. han siger om det Skib, hvormed Wil- helm Erobreren seilede fra Normandiet paa Toget til Eng- land: Sor li chief de la nef devant (Le marinier apelent brant) Ont de cuivre fet un enfant Saéte et arc tendu portant”). Paafaldende et det ogsaa, hvorledes den gentiske Drage ligner de Dragehoveder, som man finder gjengivne paa Frem- stillinger af Nordens gamle Skibe”) eller af de normanniske Skibe, saaledes som vi især kjende disse af Bajeux's Ta- peter”). I Overeenstemmelse med dem vilde Sigurds Skib, dog efter en forsætteligen her uforholdsviis formindsket Længde, maatte tænkes at have ført Dragen omtrent saaledes, som Tegningen påa den anden af de medfølgende Tavler fremviser. Herr Pastor Warming i Øster-Alling, hvis i Aaret 1856 som Besvarelse af den for det Schouske Legat udsatte Priisopgave »om den jydske Sprogarts grammatiske og dialectologiske Form og Forhold over hele Halvøen«, indleverede Arbeide blev belønnet med 300 Ød., indsendte allerede i Slutningen af 1858 et An- dragende om en Understøttelse til Udgivelsen af dette Skrift. I denne Anledning yttrede Comiteen sig i følgende Skrivelse: versibus. aut dracones varios minantes incendia de naribus. Enco- mium Emmæ Reginæ l. I, ap. Langebek, Scriptores Rerum Danicarum I, 476. ”) Robert Wace, Le Roman de Rou. Publié pour la premiére fois par Fré- déric Plucquet. Rouen 1827. II, 146. Goransson, Bautil, det år: Alle Svea ok Gotha rikens runstenar. Stock- holm. 1750. fol. S. 313. Ogsaa paa de skandinaviske Hållristnigar ere. Skibenes sædvanlige Stavnprydelser Dyrehoveder" med udstrakt Tung og Vinger, efter hvad der berettes hos Holmberg, Skandinaviens Hållristnin ger. Stockholm 1848, 49, S. 68. ) The tapistry of Bayeux. London, 1819—23. fol. pl. VIII og IX. Les anciennes tapisserics historiées. Paris 1838. fol. pl. XI og XIII. aA) Æex 163 Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs historiske Klasse har anmodet Undertegnede at afgive Betænkning til Klas- sen i Anledning af Pastor Warmings Ansøgning om Understøt- telse til Udgivelsen af hans Skrift om det jydske Folkesprog. Denne Afhandling blev foranlediget af Selskabets i Aaret 1853 udsatte Priisspørgsmaal om de danske Dialekter, og vandt, i Følge Selskabets Dom, der findes i Oversigten for 1856, S. 279, vel ikke Prisen, men blev belønnet med en Sum af 300 Rd. af det Schouske Legat, som Paaskjønnelse af Arbeidets Fortjenester, og til dets videre Fremme og endelige Udarbeidelse. Forfatteren har nu underkastet sit Arbeide en gjennemgaaende Revision, og afhjulpet en stor Deel af de Mangler, der hindrede ham fra at vinde den udsatte Priis, saa at vi nu maa være af den Mening, at Skriftet i sin nuværende Form høilig fortjener at udgives. Vi tillade os derfor at anbefale det til Selskabets Understøttelse; som vi formene kunde ydes ved at subskribere paa et Antal Exemplarer til et Beløb af 200 til 250 Rd. Kjøbenhavn, den 22de October 1859. Velschow, N. M. Petersen. Westergaard. Affatter. hvorpaa den historiske Klasse foreslog, at understøtte Udgivelsen af Skriftet med 250 Rd. imod at Forfatteren afgiver 50 Exem- plarer til Videnskabernes Selskab. Dette Forslag blev antaget af Selskabet. I Mødet var fremlagt: Fra Académie Royale + Bruwelles. Bulletins 27 Anneé 2 Série Tome IV & V. 1858. == SS ADD) LAT VI 1859. Mémoires Tome XXIX. 1859. Mémoires couronnés et autres Mémoires; Tome VIN Collection 8. 1859. Memoires couronnés et Memoires- des Savants Etrangers Tome XXIX… 1856—58. Annuaire. Anneé 1859. Le Chevalier au Cygne et Godefroid de Bouillon, poéme Histori- que. Publication commencée par le Baron de Reiffenberg Fome ki P2: . Tables' générales et analytiques du recueil des Bulletins 1”? Série Tome I å XXII. 1832 å 1856. Rymbibel von Jacob von Maerlant. Deel II. 1859. Royaume de Belgique. Documents statiques publiés par le De- paårtement de VIntérieur Tome II & II. Bruxelles 1858—59. Fra Observatorwet 1 Bruwelles. Annales de VPObservatoire Royal de Bruxelles Tome XIV. Bru- xelles 1859. Annuåire 26 Année 1859. Bruxelles 1858. Sur les travaux de 1'ancienne Académie de Bruxelles. Fra Professor Gray % London. Notices of Insects that are known to form the base of Fungoid Parasites 1858. 165 Mødet den 167 December. Kassecommissionen forelagde Budgettet for Aaret 1859, som efterat være discuteret i Selskabet blev antaget med følgende Summer: Budget for Aaret 1860. Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter : Renter af Selskabets Fonds”). . 5,539Rd. 46 / Fra detClassenske Fideicommis 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter 150— 5,939Rd. 46/3 b) Tilfældige Indtægter ...... 250 — 6,189Rd.46/ B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1858 omtr. 2,000 — » Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd. med 5 pC. Rente 1,250 Rd. 102,312f)— — 4pC. — 4,092 — 46 3,400 — — 3pC. — 102— » - 130,71? Rd. med Rente . . . 5,444 Rd. 46 / A)tBankactier 300Rd med bytte. KEE RE de: omtr. T5 == 3) Dansk-engelske 3 pC.Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £Sterl. ++). 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, $0 £St. mel Renke ETERN SE st EEN SEE ME TE eN x så omtr. SO — » - Tilsammen . . . 5,539 Rd. 46 2 Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). ”f) Denne Sum var ved Affatlelsen af det forrige Budzet 98,562 Rdir. Senere er indkjåbt Obligationer paa 2000 Rdir. i Østifternes Credilforening og paa 1000 Rdlr. i den jydske for Landeiendomme. Derhos bliver i Terminen indlåst 14,250 Kdlr. i den alm. Enkekasses Ubligationer, hvorgor der kjøbes Øbligationer til Beløb 15,000 Rdir, Forøgelsen er saa- ledes 3,750 ØRdir. ; fø) En dansk-engelsk 5 pCt. Obligation paa 100 £Sterl. er i Aarets Løb indløst. 166 Udgivter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. I. IL. 6) 7) Middelsaum f Middelsuum b AP af Udgivterne f af Udgifterne Udgirter At. der: 140 Aar, | 16 Aar, 5 saml HE STUE HET ULVE res Embedsmændenes Gager og | 14. kd. Rd. len Budets Lonnie es 900 900. » Selskabets Folium i Banken 16 16. » Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- iificationer << ASE 2841278 2641 | 261,82 1200 a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 | 1645 119302 (1461.52 Pr ERE REE 400 76 | 100 250. » BjOFdborenr FERSKNER 450 232 | 1334 34 55n Den meteorologiske Comi- REE ENN HYRET 600 594 | 587 459.54 Regestum diplomaticum . 450 338 | 3421 | 482.72 3900 | 2885 |30932 |2684. 82 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pedersens Skrifter, 6te Bind. Ifølge Beslutning af 17, Marts ASA Sr, i abs St, åer 3 Fare, DE ORG TÆT ge adat add omtr. I Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subscription af 50 Expl. samt 100 Rd. efter første Binds og 100 Rd. efter andet Binds Udgivelse. For 50 Rd. ande arr or des ARMA RASER omtr. 300 — Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. Juni 1853 400 Rd.; heraf udbetalt 200Rd...... . Rest 200 — Til Udgivelse af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann; bevilget 1000 Rd. den 22. December 1854; heraf er udbetalt (indtil December 1859) 777 Rd. 148 . . Rest 223 — Til Cand. polyt. J. Thomsen: til Anskaffelse af elec- trodynamiske Maaleapparater. Bevilget indtil 200 Åd. den 8. Juni 1855; heraf er udbetalt 100 Rd. 11855. ....….. Rest 100 — Til Dr. Ørsted: Bidrag til Centralamericas Flora. Bevilget den 15. Januar 1858 indtil 1000 Rd. fordelt påa tre Aar. Heraf idbetale Reesen Es SA TES DER BE 3363 — Til Pastor Warmings Afhandling om det jydske Folke- sprog Bevilget den 2 December 1859 mod 50 bypl...... 250 — 15592Rd. 167 Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . . . omtr. 6,189 Rd. Udgivter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede rundeligt efter Middelsum- BENE Ul se er RE Gt I. 1,200 Rd. II. 3,000 — 4,200— Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgivter haves derfor omtrent ...... 1,989 — Disse to Posters Middelsum for 1842-51 er 1074 Rd. —- 176 Rd = 1250 Rd. ; for 1852-57 er 1067 Rd. + 191 Rd.= 1258 Rd. Udgiften i 1858 var 660 Rd. Bam Bodeettetuersoplørt se ea et sen RE ca Ve ale Helkans 1,559 — Altsaa til Disposition omtrent 430 Rd. Til Mødet den 4åde Marts 1859, see S. 70. Den af Hr. Professor Steenstrup den 4de Marts d. Å. med- delte Bemærkning om en Ikte (Distomum), der maatte antages selv at opsøge sin Vært og indvandre i denne, lød saaledes: Maaden, hvorpaa Zkterne (Trematoderne ialmindelighed, Disto- merne isærdeleshed) komme ind i de Værter, i hvis indre Dele de tilbringe det sidste Afsnit af deres Liv, maa vistnok antages at kunne være meget forskjellig; men hidtil kjender man dog kun den passwve Indførelse, eller den yngre Iktes Indbringelse med Fødemidlet, efterat denne i saadant Øiemed har i Forveien taget Bo i dette, hvis den ikke allerede længere Tid forud havde gjort det, for nemlig deri at gjennemgaae et tidligere Afsnit af dens Liv. Boniternes og Dolfinernes Ikteformer frembyde imidlertid Forhold, der synes at maatte tydes som Vidnesbyrd om, at Ikte- larverne ikke ere indbragte, men ere selv indvandrede i disse Fisk og at altsaa en actøv Vandring har fundet Sted. I sin »histoire naturelle des vers« (1806) opstillede Bose tre forskjellige Arter af Ikter, som han påa sin Overreise over Atlanterhavet selv havde taget af Fisken Coryphæna hippuris og 168 som han kortelig betegner med Diagnoser og tillægger Navnene: Fasciola fusca, F. coryphænæ og F. caudata. De tre samme Årter traf ogsaa senere Reisende hos CGoryphæner og de store Pelamyder og vor Kapt. V. Hygom har ligeledes påa de mange Reiser over Atlanterhevet, fra hvilke han har medført saa lære- rige Rækker af Dyr til Universitetsmuseet, indsamlet i de samme Fiskeformer et ganske betydeligt Antal af disse Snyltedyr. Ved Hjælp af dette Materiale har jeg for det første troet at kunne opfatte disse tre Arter som udgjørende een eneste, idet de fore- komme mig kun at fremstille enten forskjellige Sammentræknings- grader eller forskjellige Udviklingstrin af samme Årt. Denne Anskuelse var det netop, som Budolphr i sin Entozoor. hist. II. T. p. 456 var mest tilbøielig at hylde; under sine spe- cies dubiæ opførte han dem nemlig under Fællesnavnet D. Cory- phænæ, idet han derhos ikke var utilbøielig til at antage samme Art for at være identisk med en meget stor Ikte, som var fra en atlantisk Pelamys og hvilken han (vistnok neppe med Rette) tillagde den ældre Menzieske Benævnelse D. clavatum, der op- rindelig var bleven anvendt for en Ikte af en Pelamys fra det indiske Hav. Endnu i sin Synopsis Entozoor. I. var hån af samme Me- ning, men i dens mantissæ I og II p. 394—95 og 584—85 for- andrer han den; efterat han nemlig ikke allene af Chamzsso havde faaet Exemplarer af D. clavatum, men af Natterer og Ol- fers ogsaa af D. Coryphænæ og D. caudatum, troede han at disse sidste maatte blive en egen Art, den han efter Datidens oftere regelløse Benævnelsesmaade gav det nye Navn D. tornatum, idet han dog nok vilde indrømme, at D. Coryphænæ muligen kunde blive en Varietet af D. clavatum, til hvilken han under alle Om- stændigheder mente, at D. fuscum maatte høre. Efterat have gjentagne Gange gjennemgaaet det store af Kapt. Hygom sendte Antal af Individer af meget forskjellig Stør- relse, kan jeg ikke andet end give Budolphis første Antagelse fuldkommien Bifald, og ansee de tre nævnte Boscske Arter for at 169 udgjøre een Art, navnlig saaledes, at den haålede D. caudatum (Rudolphis senere D. tornatum) udgjør det yngste Stadium af disse og er at betragte som en Slags Haleikte eller Cercaria, medens D. fuscum og D. Coryphænæ betegne langt ældre Udviklingstrin, der forlængst have tabt Halen og indbyrdes kun adskille sig fra hinanden ved en Forskjellighed i Sammentrækningsgraden eller Opbevaringstilstanden. " Man tager vistnok neppe feil i at antage, at Rudolphi for- nemlig udsondrede sin D. tornatum som egen Årt paa Grund af det halede Vedhæng, men da dette er hos de enkelte Dyr i en me- vet forskjellig Tilstand, snart tynd og længere end Kroppen (hos de alleryngste), snart noget tykkere og kortere (hos ældre), snart endelig saagodt som helt optaget i Kroppen (hos enkelte af dem), og da fremdeles den hele Haledannelse saa aldeles gjenkalder Cercariernes eller Iktelarvernes Hale og, med Undtagelse af Kropstørrelsen, er det eneste Mærke, hvorved denne Form synes at kunne adskilles fra mindre Individer af de to andre Former, maa man uimodstaaeligen ledes til at see Unger til D. cory- phænæ og D. fuscum i D. caudatum. Enten man aldeles eller kun tildels vil opfatte disse tre Ar- ter som sammenhørende, vil man dog endnu finde eet Forhold hos dem, der fortjener særlig Opmærksomhed, nemlig drsse For- mers Forekomst. Bosc siger udtrykkelig om sine Arter, at de forekomme baade i Maverne og paa Gjællerne af Fisken; Dresing har i sit System det samme, og Hygom hår gjentagne Gange sendt dem baade fra Gjællerne og fra Maven. Vare nu disse Dyr påa den sædvanlige passive Maade, ved Indbringelse med Føden, bragte ind i Fisken, kunde man ikke- let forklare sig deres Tilstedeværelse paa Gjællerne og i Gjællehulen, men vel deres Forekomst i Mave og Svælg; netop deres Forekomst paa Gjællerne og særlig just i den Tilstand, der er endnu forsynet med Bevægelsesredskabet, Halen, peger derimod efter min Me- ning bestemt hen paa, at de ere selv indvandrede udenfra. Indenfor hvilke Dyr disse halede Ikter oprindelig ere ud- 170 viklede, eller med andre Ord: i hvilke Dyr deres Ammer leve, seer jeg mig endnu ikke istand til at oplyse. I Glauker og Janthiner har jeg hidtil ikke fundet Ammer til denne Form, men det er iøvrigt klart, at de maaåe være i stort Antal der, hvor de ere, da de oftnævnte Fiskeformer fra alle Dele af Havet synes stærkt hjemsøgte af dem. Med Hensyn til denne Arts Benævnelse og Synonymi til- føjer jeg endnu, at et Par af Individerne aldeles gjengive den Form, som Rudolphi har anseet for D. furcatum Brems.") og at der neppe bør være Tvivl om, at ogsaa denne hører til samme Art”). Der- imod ere D. ventricosum (Pallas) og den dermed identiske D. c/a- vatum (Menzies) oprindelig beskrevet efter Individer af store Makrelfisk fra det Indiske Hav, og der kan altsaa være grundet Mistanke om, at denne Art i Fremtiden ikke vil vise sig at være fuldkommen den samme som den atlantiske. Af de tre Boscske Benævnelser vilde jeg helst foreslaae fusceum bibeholdt som Navn for Arten, da det passer paa alle Formerne, medens caudatum kun betegner en yngre Tilstand og Coryphænæ fører Tanken allene hen paa den ene Art af Værter; saafremt D. ventri- cosum (Pall.) imidlertid bliver aldeles identisk med de Boscske Årter, hvilket jeg betvivler, saa har dette Navn Prioriteten og maa følgelig bibeholdes”). ”) Bremsers Icones helminthum. Tab. IX. fig. 13—14. Rudolphi Entozoor. synopsis. p. 683. ") Pallas". Spicilegia zoologica. Fasc. X. f.9.10. S.22. Menzies. Transact. of the Linnean Society. I. tab. XVII. f. 2. I Anledning af at "Hr. Prof. P. J. Vanbeneden i Bullet. de VY'Académie Royale de Belgique 1858 p. 95—96 har beskrevet og afbildet en af Hr, Etatsraad Æschricht erholdt Distom fra Balænoptera rostrata (Fabr.) som Kjæmpen i Familien »veritablement le géant de sa famille«, vil jeg dog her tilføje, at vore Individer af D. fuscum (Bosc) have indtil næsten den dobbelte Størrelse og at der i Diesings Systema helminthum er i det mindste anført een Art, D. gigas, med samme Størrelse, saa at Hvalfiskens langt- fra bliver Kjæmpen i Slægten. (- sæ 171 Til Mødet den 15de April 1859 (see S. 87). De Bemærkninger, som Hr. Professor Steenstrup i Mødet d. 15. April d. A. meddelte i Anledning af Hr. Professor Wor- saaes Foredrag i næstforegaaende Møde d. 18. Marts s. Å. (see foran S. 93—117”) med Hensyn navnlig til den i dette Foredrag fremsatte Anskuelse om Steenalderens Deling i tvende, en ældre og en yngre, og forud for hvilke han skikkede nogle Betragtninger over de forskjellige Redskaber, hvilke Urindvaanerne kunde an- tages at have benyttet som skjærende Redskaber eller Knive, vare følgende: Ledet af den store Forskjel, der er imellem de Redskaber af Sten og Ben, som findes saa talrigen henkastede i de fra Danmarks Urfolk hidrørende Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger, og de Redskaber af lignende Stoffer, som sædvanlig findes om- hyggeligen nedlagte i Gravhøiene fra samme Tidsrum, Sten- alderen, har Hr. Professor Worsaae i Selskabets forrige Møde (d. 18. Marts 1859) søgt at begrunde en Tvedeling af Stenalderen, nemlig: 1) den ældre Steenalder, der omfatter Østersdyngerne (d. e. Kjøkkenmøddingernej og flere af vore Kystfund med deres raae Redskaber af Flint og Steen, og 2) den yngre Steenalder, der omfatter de store Steenmindes- mærker, Dysser og Jættestuer, med deres zirlige Sager af Been, Steen, Kav og brændt Leer,« 44) Førend disse Bemærkningers Afgivelse til Trykken var jeg vel bekjendt med Hr. Professor Worsaaes her trykte Fremstilling af Grundene for Stenalderens Tvedeling, men kjendte kun af det mundtlige Foredrag hans Fremstilling af Broncealderens Deling og var aldeles ubekjendt med min Collegas, under min Fraværelse i Udlandet men mange Maaneder efter min Meddelelse, nemlig den 4de November, givne Beretning om Fundet i Maribo-Søe, optaget foran S. 117—32, hvilket jeg beder Læseren af flere Grunde bemærke, men særlig fordi Forf. i sidste Beretning ståtter sig endnu stærkere paa de Grunde, hentede fra fremmede Lande, om hvilke jeg kun aldeles korteligen har yttret mig, da jeg ikke antog det nødvendigt paa dette Sted at gaae videre ind paa dem. hin betegnende Stenalderens Begyndelse, denne: samme Kul- turperiodes Slutning. En saadan Tvedeling af Stenalderen lyder jo vistnok, naar den simpelthen udtales, hverken unaturlig eller usandsynlig; den vil maaskee endogsaa, som den er fremstillet, ved første Øie- kast have Sandsynlighedens Præg; alligevel troer jeg dog, at dens Antagelse, saaledes som vore Kundskaber for Øjeblikket staae, ved nøiere Betragtning maa vække flere og store Be- tænkeligheder. Det har idetmindste ikke villet lykkes mig for Øieblikket at komme til at opfatte de forhaanden værende Kjendsgjerninger påa samme Maade, som min ærede Collega og Ven; jo mere jeg fra hans Synspunkt har overveiet baade disse og den Række af Betragtninger, der tillige ligger til Grund for hans Opfattelse, jo længere finder jeg, at denne fjerner sig fra min. Imidlertid maa det ved Prof. Worsaaes Meddelelse reiste Spørgsmaal, om der allerede nu kan paavises en bestemt Udviklingsgang ndenfor Sten- alderen, og dernæst om denne Kulturperiode da paa Grund heraf kan med Hensyn til Tiden kløves % en ældre, ufuldkomnere og en yngre, fuldkomnere, have en stor Interesse, og for mig endog en fuldt saa stor som for de fleste andre. Foruden den almindelige Interesse, Sagen selv frembyder som et Bidrag til Kulturudviklingen hos Nordens ældste Folkefærd, har den nemlig for mig tillige en ganske særegen; baade har jeg jo taget personligen Del i at tilveiebringe og klare den Række af Kjendsgjerninger, hvilke paa den ene Side ere brugte til Støtte for Tvedelingen, og dernæst vil den ældste Kulturperiodes Sønder- falden i to forskjellige Perioder — saavidt disse virkelig maatte kunne paavises — have en væsenlig Betydning for Studier, der i to fulde Tiaar meer eller mindre uafbrudt have beskjæftiget mig, jeg mener mine Studier af Landets forhistoriske Fauna og Flora. Landets Dyre- og Planteverdens tidligste Historie har nemlig vist sig saaledes sammenslynget med den ældste Befolk- 173 nings, at begge ikke allene gjensidigen oplyse hinanden, men blive virkelig gjensidigen nødvendige for hinandens fulde For- staaelse. For Naturforskeren, der søger at opklare hines Historie, er det derfor en Sag af stor Vigtighed at undersøge og erkjende, hvor fast og urokkelig den archæologiske Tidsramme er smedet, indenfor hvilken de af ham iagttagne større Begivenheder i Dyre- og Plante-Livet eller Omskiftelserne i dette ere foregaaede. Naar jeg derfor ikke har kunnet erkjende, at Opstillingen af disse tvende Afsnit indenfor Stenalderen er saa vel begrundet, som man maatte ønske det for at kunne benytte den, vil Sel- skabet i de anførte Forhold see en tilstrækkelig Opfordring til mig til at udbede mig dets Opmærksomhed for nogle faa Bemærk- ninger om denne Sag. Disse ville iøvrigt fornemmelig angaae enkelte Punkter, som have havt en væsenlig Indflydelse paa den af Hr. Professor Worsaae givne Opfattelse af Sagen, men som synes mig ved Spørgsmaalets Afgjørelse at maatte betones lidt anderledes, end skeet er. Man maa vistnok give Hr. Professor Worsaae fuldkommén Ret i, at det kun er »større almindelige BResultater« , der maa tages op i Sammenligningen, naar Spørgsmaalet er om hvorvidt der findes en Kulturforskjel imellem tvende Tider eller imellem tvende Steder, og ligeledes deri, at netop saadanne større og almindelige Resultater ere for den Kulturperiodes Vedkommende, der her beskjæftiger os, blevne os givne fra to forskjellige Sider, fra vore Gravhøje fra Stenalderen og fra vore talrige Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger; endelig ogsaa deri, at Forskjellen imellem de fra de to Sider vundne Resultater er selv et sligt større almindeligt Resultat, der, for dets væsenligste Del.idetmindste, om end ikke udtømmende, kan gives med Forfatterens S. 101 fremhævede Udtryk: »at Østersdyngerne i Reglen indeholde en egen Klasse af Flintredskaber af den allerraaeste, simpleste Art, ligesom og= saa meget raae Leerkar og en egen Slags, forholdsviis talrige Beensager ; men at Steendysserne og Jettestuerne gjemme ganske mi anderledes forarbeidede, ulige mere udviklede Flintredskaber, Steen- sager, Leerkar, Ravsmykker m. m.« Men man kan visselig samstemme med min ærede Collega i alt dette, uden dog derfor at ville følge ham i hans Slutninger og uden at ville i den Raahed og Ufuldkommenhed, som de i Kjøkkenmøddingerne fundne talrige Redskaber af al Art frem- byde ligeoverfor Stenkamrenes fuldendte og velbevarede Former, see noget Udtryk for en Forskjellighed i Kulturtilstand eller i Tid; ja man vil: kunne samstemme med ham selv heri, og dog ikke være villig til ubetinget at erkjende det lavere Trin i Kul- turen for at være det tidligere. I sidstnævnte Henseende skal jeg, idet jeg tilstaaer, at jeg i det Hele hverken føler mig synderlig tilbøjelig til at see nogen Kulturforskjel eller Tidsforskjel udtalt i de nævnte Forhold, saa- vidt vi hidtil kjende dem, indskrænke mig til at erindre om, at Forandringer i Kultur og Udvikling hos een og samme Folke- stamme langtfra altid vise sig som Fremgang, men meget ofte vise sig at være Tilbagegaaen eller Tilbagefalden imod et lavere Stadium, og det er en af Anthropologer oftere yttret Anskuelse, at de nuværende laveste Kulturtrin hos mange af de vilde Stam- mer ikke saameget bør tolkes som oprindelige Trin, påa hvilke disse Stammer ere blevne staaende, men som Trin, hvorpaa ugun- stige ydre og indre Forhold have bragt dem tilbage. I den Om- stændighed, at eet Kulturtrin er lavere end et andet i samme Land, ligger der altsaa ikke noget bestemt Vidnesbyrd om, at hints Bærere have levet tidligere end dettes eller ere gåaede forud for dem; den, der stedse seer den menneskelige Udvik- lingsgang i et godt Lys, haaber vel at det har været Tilfældet, men det maa indrømmes, at det Modsatte ligesaa godt kunde have fundet Sted. Vilde man som en ubetinget Regel antage, at Graden i Kulturudviklingen var en tro Angiver af Tidsfølgen, blev man da ikke nødt til, at stille den af Forfatteren skildrede ældre Jernalder med de smukt og smagfuldt arbeidede Redskaber og Vaaben som den yngre, og hans yngre Jernalder med plumpere 175 og mindre vel forarbeidede Gjenstande som den ældre? og, hvis jeg har forstaaet min Collegas i samme Møde givne Fremstilling af hans Tvedeling af Broncealderen rigtigen, vilde da ikke her ogsaa det Selvsamme blive Tilfældet? Men i de ovennævnte Forhold ligger der jo ikke engang nogen Nødvendighed at antage nogen- somhelst 7%dsforskjel knyttet til Forskjellen mellem de tvende Kulturtrin; hvorofte bestaae ikke to Kulturtrin, der ere endnu mere afvigende fra hinanden, end de to formentlige Afsnit inden- for Stenalderen, aldeles samtidigen i samme Land, det ene ved Siden af det andet, det ene f. Ex. ved Kysten, det andet lidt indenfor Kysterne, eller begge strøede imellem hinanden? Disse faa Antydninger maae, som sagt, i denne Henseende være nok, og jeg gaaer da over til det Punkt, der isærdeleshed fore- kommer mig tvivlsomt, om vi nemlig af de anførte Forskjellig- heder i de under saa ulige Forhold for Lyset bragte Redskaber 0. S. V. tør slutte til en Forskjel i Kultur i det Hele taget. Jeg har allerede indrømmet (og dette er da ogsaa en tem- melig bekjendt Sag), at naar vi i det Store sammenligne de af Kjøkkenmøddingerne udgravne Redskaber af Sten og-Ben med de i Gravhøienes Stenkamre fundne, da er Forskjellen meget stor, men det maa ogsaa igjen indrømmes mig, at Forskyellen synes langt større end den i Virkeligheden er. Bringe vi nu denne For- skjel, som vi maae, ned til dens virkelige Størrelse, saa kan denne dog endnu ikke bruges ligefrem som Maal paa Vidden af den Kløft, der muelig havde været imellem Gravbyggernes og Dyngedannernes Kultur; dertil maatte idetmindste fordres, at Kedskaberne , der sammenlignedes, hørte til samme Side af Kulturlivet og i det Hele afgave lige gode Udtryk for en Kultur; men delte er langtfra Tilfældet, og at ville udtrykke Forskjellen i Kulturen ved Forskjellen i Redskaberne bliver derfor let at regne med uensartede Størrelser. Det er en af alle Landets Oldforskere anerkjendt Sag, i hvilken fortræffelig Stand samtlige Redskaber 176 fra Gravhøiene i Reglen ere og med hvilken Omhu de have været nedlagte i disse; man har endog yttret Tvivl om, hvorvidt sønderbrudte eller mindre brugbare Redskaber nogensinde have været nedlagte hos en Død; har det været Tilfældet, har det hørt til de større Sjeldenheder. I Gravene have vi altsaa de udvalgte og de bedste — meget taler endog for: de smukkeste — Vaaben og Redskaber, takket være hin dunkle Anelse om Livets Fortsættelse i eller hinsides Graven og den derpaa hos de Efterlevende grundede Omhu for værdigen at udstyre deres Afdøde til dette nye Liv. I Kjøkkenmøddingerne er det omvendt. Det er udenfor enhver Tvivl, at de her i Mængde forefundne Vaaben og Redskaber kun ere de simple og raat forarbeidede, ialfald kun de mindre værdifulde og let erstattelige; rimeligviis have de kun tjent til en simpel Brugsanvendelse; i Reglen ere de bortkastede, aldrig gemte eller opbevarede der; kun und- tagelsesvis ere de bedre og turde da ansees for ufrivilligen tabte. Skal nu en Sammenligning anstilles med det Spørgsmaal for Øie, hvorvidt vi her have Tegn paa en større Forskjel i Ud- dannelse og Kunstfærdighed, da er det aabenbart ikke den store Mængde af de henkastede simpelt forarbeidede og til en simpel Anvendelse bestemte Redskaber og Vaaben i Affalds- dyngerne, der skal sammenlignes med den store Mængde af bedre fra Gravhøiene, men det er netop hint Mindretal af tilfældigen tabte Indblandinger, paa hvilke den største Vægt maa lægges i denne Henseende. Skal der fremdeles med samme Maal for Øie anstilles Sammenligninger imellem og drages Slut- ninger fra andre Forhold ved Redskaberne, f. Ex. deres Fordeling, om nogle kun findes paa det ene, andre kun paa det andet Sted 0. s. v., da maa ogsaa dette kun skee under den Forudsætning, at der påa begge Steder er søgt lige omhyggelig efter dem og efter Spor af dem. Saadanne Hensyn er det, som ville bringe min Omsummering af Forskjellighederne til at afvige ikke saalidet fra min Collegas, hvilket vil fremgaae af det, som nu følger. AM in Om nu ogsaa hine saavel m. H.t. Formen som i Udførelsen bedre forarbeidede Gjenstande, der maae ansees for mere tilfældigen tabte, ere at kalde meget faa i Forhold til Affaldsdyngernes store Mængde af andre Gjenstande og udgjøre kun faa Procent af disse, saa ere de dog i det Hele taget saa mange, at man vist- nok mere vilde undre sig over, om man paa slige Møddinger eller Affaldsdynger fandt flere af dem, end om man fandt færre; thi der er aabenbart anvendt en ikke ringe Møie paa deres Bearbeidelse, og de maae betragtes som Ting af saamegen Værdi, at man i Reglen passede vel paa dem. Om der frem- deles kun i fire eller fem af Kjøkkenmøddingerne er funden saadanne veltilhugne eller slebne Redskaber, saa kan man dog derfor endnu ikke sige, at slige Sager kun findes i faa Affaldsdynger; de, i hvilke de ere fundne, høre netop ikke blot til de større, men ogsaa til de i større Omfang undersøgte Dynger, og den naturligste Slutning vil derfor efter min Me- ning snarest blive den, at saadanne Redskaber ville, om end i et ringe Antal, findes i alle Dynger af større Omfang, der blive nærmere undersøgte. Dernæst måa man ikke forglemme en særdeles væsenlig Omstændighed: der kunne gives og gives virkelig i Affaldsdyngerne aldeles uforkastelige Vidnesbyrd om, at Folkene, fra hvilke Dyngerne hidrøre, have forstaaet meszer- ligen at behandle Flinten ved Tilslagning, og have været i Be- siddelse af s/ebet Værktør, selv om intet Exemplar af dette var kommet os for Øie under vore Undersøgelser af flere af Dyn- gerne, og disse utvivilsomme Vidnesbyrd bør vi ikke undlade at lægge med påa Vægtskaalen. For nu først at holde mig til de bedre tilhugne eller trl- slagne Sager, der (som vore geologisk-antiqvariske Meddelelser tildels vise det) ere fundne i Dyngerne ved Havelse, Meilgaard, Havnøe og Jægerspriis, og som dels ere Harpun- og Landse- spidser, dels Pilespidser, da staae disse i Bearbeidelse (9: Til- slagning) fuldkommen lige med den større Mængde af de i Grav- højene fundne Redskaber af samme Kategori. Det er vel sandt, 13 at vi have endnu bedre og zirligere forarbeidede Stykker fra Stenalderen, men med hvilken Rimelighed skulle vi vente saåa- danne Pragtstykker, som betegne »Flintfabricationens Høidepunkt«, i Affaldsdyngerne? Selv for vort saa rige Museum ere jo slige Styk- ker endnu velkomne Prydelser, og vidner dette ikke om, at heller ikke i Gravhøiene høre disse Sager til dem, der dagligdags fore- komme? Iøvrigt bliver det et stort Spørgsmaal, om Færdigheden i at behandle Flintens ejendommelige muslede Brud bør bedømmes mest efter saadanne Redskabers Tilslagning, og ikke snarere - efter Afslagningen af de regelmæssige og mange Tommer lange Flintflækker, der ere os saa vel bekjendte fra Gravhøiene og Affaldsdyngerne og som synes at have været anvendte til meget forskjellige Øiemed; Vist er det, at for den Urindvaaner, der forstod med sit Slag at lade Flinten give hine lange, regel- mæssige Flækker, kan Tilslagningen af en vellykket Landsespids eller Harpunspids ikke have havt nogensomhelst Vanskelighed, kun ere disse Spidser ikke, som hine, allene et Øiebliks Arbeide eller dannede med et eneste Slag; derfor have Urfolkene heller ikke regnet det saa nøie og lådet Snese af de bedste Flækker blive liggende i Dyngerne, medens disse skjule kun saa faa af de nævnte Redskaber (smlign vore Meddelelser i Oversigterne for 1851, S. 186, 189, 195 og fl. St. Herfra gaaer jeg over til de s/ebne Redskaber; de ere fundne i Dyngerne omtrent i et ligesaa stort Antal som de bedre tilhugne Sager, og i de selvsamme Dynger; de høre a//e til de saakaldte Kiler eller Mersler eller mindre Øæer, men disse Slags Redskaber ere jo ogsaa de eneste, som i Stenalderen vare med zzw/s/eben Ægg. Disse faa Stykker ere imidlertig langt fra de eneste Vidnesbyrd om, åt man ved de store og mindre Fiskelejer, af hvilke Dynge- stederne ere Levninger, kjendte og brugte sÆebet Sten-Værktøi. De der i tusindvis udgravne Knokler af spiste Dyr opvise talrige Mærker af de Redskaber, hvormed Knoklerne ere blevne knuste, overskaarne eller skrabede, og allerede af disse Mærker er der ikke 179 faa, som ved det glatte og rene Skaar røbe, at de ikke ret vel kunne være frembragte ved andre Redskaber end dem med sleben Ægg, medens andre Stykker herom ikke lade den ringeste Tvivl tilbage ; men endnu zalrigere og aldeles sikkre Vidner om saadanne Instru- menters Afbenyttelse af Datidens Folk have vi i den Mængde halvt- og heltforarbeidede Bennaale, Benspidser, der synes at have været bestemte til mange forskjellige Øiemed (Pilespidser, Fiskepilker 0. s. V.), og i de Benstykker, der bære Spor af en begyndende Tildannelse, hvilke Stykker næsten allesammen tydeligen vise, at et aldeles glatægget og slebet Redskab har været anvendt som Kniv, Stemmejern eller Høvlblad til deres Bearbeidelse. Lige- saa umiskjendelige Mærker have vi paa Hyortetaksgjenstandene, hvilke Hr. Prof. Worsaae allerede har anført som en talrig og meget betegnende Indblanding i Kjøkkenmøddingerne. Det kan ikke nægtes, at man først fra Dyngerne har lært Hjortetaks- Øxerne eller Hakkerne og de andre Hjortetakssager at kjende i noget større Antal, men det kan ligesaalidt nægtes, at saagodt- som hvert enkelt Stykke af disse tydeligen røber den sZebne Flint- omeisels eller Flintøxes Anvendelse ved dets Tildannelse, og de talrige Rodstykker af Hjortetakkerne, hvoraf de benyttede Stykker ere tagne, vise især tydeligen, at Smalmeislen fornemlig har været benyttet som Huggejern eller Stemmejern til Taåkkernes Overhugning, dog ofte i Forbindelse med Flintsaugen (see Meil- gaardfundet i Oldnord. Museum) Men naar nu dette forholder sig saa, fra hvor mange af Dyngerne mon der da vel mangler Bevis for, at disses Frem- bringere have været i Besiddelse af s/ebne Flintredskaber? Med Behændigheden i at behandle Flinten ved Slag og Slib- ning maa endnu nævnes Kyndigheden i at drile og bore regel- mæssige Huller i forskjellige Materier, Ben, Tænder og Hjorte- tak; herpaa foreligge talrige Exempler i Kjøkkenmøddingerne ; at mån ogsaa samtidigen har forstaaet at gjennembore haarde Stenmasser, viser den eneste Stenhammer af Porphyr, som hid- 13" 180 til er bleven fundet i Dyngerne, nemlig ved Krabbesholm; saa forvittret den end er, saa vise de i Borehullet fremstaaende Krystaller endnu tydeligen, hvor regelmæssig cylindrisk og glat dette har været. Førend jeg forlader Spørgsmaalet om den formentlige For- skjel 7 Forarbeidelsen af Gjenstandene i Dyngerne og Gravkam- rene, maa jeg endnu lægge særlig Vægt paa eet Punkt, som jeg har bemærket oftere bliver misforstaaet og leder Tanken paa Afveie. Med Navnet »Kiler«, »Meisler«, »Øxer« benævner man ofte Ting, der i deres Anvendelse ere himmelvidt forskjel- lige fra hinanden, men kun have Formen ialmindelighed tilfælles, saa at der ved disse Benævnelser egenlig kun menes: meisel- formede, øxeformede Redskaber. Følgen deraf er, at det Red- skab fra Dyngerne, hvilket vi anføre som »Meisel« eller »Øxe« og som synes os saa raat behandlet, ikke behøver at svare til det bedre udførte Redskab, som vi kalde »Øxe« eller »Meisel« fra Stenkam- rene, eller at have i Tidernes Løb udviklet sig til dette, alt eftersom Kultur og Konstfærdighed mentes at stige; tvertimod — man maa erklære rentud, at hint aldrig har kunnet, Øxeformen uag- tet, anvendes i samme Retning som det sidste eller fungere for det. Efter min Mening er det Redskaber, bestemte til et aldeles forskjelligt Brug fra første Færd af. Ikke mindre gjælder dette andre Gjenstande, der ved første Øiekast ligne hinanden meget, men dog aldeles ikke have noget med hinanden at gjøre: f. Ex. »Knuderne« eller »Flintknuderne« fra Dyngerne og de saakaldte »Flintkjærner« fra andre Fund fra Stenalderen. »Flintknuderne « tilslog man, for & denne bestemte Form at bruge dem til bestemte Øiemed, hvilke end disse have været”); dette viser en Mængde af dem tydelig nok baade ved den Flintmasse, hvoraf de ere ”) I tidligere Foredrag i Selskabet og i den naturhistoriske Forening har jeg paa Grund af disse Gjenstandes stadige og talrige Forekomst i Tørve- moserne og påa Søbunde, hvor de umiskjendelig findes tabte eller hen- kastede ved Menneskehaand, antydet en mulig dobbelt Anvendelse af dem, dels som Slyngestene dels som ,,Sænkestene” ved Fiskesnører og Fiskegarn. 181 tildannede, og ved de afhugne Smaastykkers Ubrugelighed til nogeisomhelst Øiemed; »Flintkjærnerne« derimod have faaet deres Form just ved den Form, som de afslagne og til Anvendelse bestemte Stykker skulde have, nemlig ved de lange og regelmæssige Flint- flækkers; de have neppe selv skullet anvendes til noget Øiemed og man finder ialfald ikke Spor af, at de have været benyttede. Overalt, hvor regelmæssige lange Flintflækker tilslaaes, maa der aldeles bestemt dannes en saakaldt »Flintkjærne«, og man kan med fuldkommen Sikkerhed slutte fra den ene af disse Formers Tilværelse til den andens. Vise Affaldsdyngerne ikkun yderst sparsomme Spor af hvad man kunde kalde »Kjærner«, saa vidne dog de smukke og lange Flintflækker i disse tydeligt nok om dem, men med de talrige Flintknuder have disse Flintflækker intet at gjøre. Deri samstemmer jeg altsaa aldeles med Professor Worsaae, at Kjøkkenmøddingernes talrige, raae og mindre bearbeidede Sten- sager egenlig udgjøre »en egen Klasse for sig«, og det ikke blot i Modsætning til Gravhøienes bedre forarbeidede Redskaber, hvis Repræsentanter i en raaere Form de erindres ikke at være, men endnu mere ifølge den særegne Anvendelse, som de maae have havt, og hvilken vistnok maa søges i Retningen af den fredelige Bedrift, som Datidens Kystbeboere ifølge Affaldsdyngernes een- stemmige Vidnesbyrd i saa høi Grad have udøvet: nemlig Fiske-, Østers-, Musling- og Snegle-Fangsten. I en slig Anvendelse vilde jeg dernæst ikke allene søge Grunden til at disse Redskaber ere saa hyppige netop i Dyngerne, der jo alle findes ved Stran- den eller den daværende Kyst, men ogsaa til at de ude i selve Stranden”) forekomme pletvis i et overraskende Antal, samt til at ”) See foreløbig Beretningen om det Oldnordiske Museums Forøgelser i Ber- lingske Tidende for 15de Marts 1859, Nr. 83, angaaende en anseelig Ind- samling af flere hundrede (338) Stykker af disse simple og raae Steen- sager, hvilken var til Museet (see dettes Nummere 17,426—17,434) at- given af Videnskabernes Selskabs geologisk-antiqvariske Comitee som 182 enkelte af dem snesevis kunne samles i den rene Tørv, i hvilken de kun ved Menneskehaand kunne være udkastede eller tabte. Medens derved Hyppigheden af disse Sager paa enkelte Steder jo nok lader sig forklare, bliver deres antagne sjeldne Fore- komst i Gravhøiene derved ikke mere forstaaelig, da det jo var at vente, at man ogsaa vilde have medgivet den Afdøde Midlerne til denne Virksomheds Fortsættelse, hvis han i levende Live havde virkelig udøvet den. Men dette fører mig naturligen til de Be- mærkninger, jeg har at gjøre om et andet Punkt, som ved den anstillede Sammenligning og dennes Resultat er af stor Be- tydning, nemlig angaaende den paastaaede Mangel af disse raae Sager i Gravhøiene. Om de i Kjøkkenmøddingerne fundne karakteristiske Kiler eller Meisler yttrer Prof. Worsaae (S. 99) ganske rigtigen, at de »førend Østers-Dyngernes Opdagelse næsten slet ikke vare blevne ændsede«, og hvor meget lettere vække disse dog ikke Opmærk- somheden, end de fleste andre Stensager, som i Mængde findes i Affaldsdyngerne, f. Ex. Flintknuderne og visse af de grovere Flintflækker, der dog bære Spor af at have været Udbytte af nogle Undersøgelser, der i Efteraaret 1858 vare anstillede af nærværende Forfatter i Forening med Antiqvaren, Hr. Kammerraad Herbst, paa flere Punkter af Korsøer Noer. Samtlige Gjenstande, der uagtet det store Antal vare samlede i Løbet af faa Timer dels i selve Vandbredden, dels lidt længere ude i Vandet, sluttede sig nøie til et lignende større Fund, som allerede i 1844 af den daværende Kronprinds gjordes paa Strandbredden af den i Noret N. for Magleøen liggende Øe, Ego eller Ejo kaldet (smlgn. Antiqvarisk Tidsskrift 1843—45, S. 98—99 og 122—23), og som i Forbindelse med andre fra samme Egn os tilkomne Vink havde henledt vor særlige Opmærksomhed paa denne Del af Sjællands Kyst (smlign. Vid. Selsk. Oversigt f. 1854, S. 194). — Af begge Indsamlinger mente vi at det tydeligen fremgik, at Urindvaanerne havde paa de Ste- der, hvor nu disse talrige Flintredskaber og Flintflækker laae, enten havt Bopæle eller, hvad der var sandsynligere, havt en egen Virksomhed og Færdsel, hvilken Anskuelse ogsaa tildels er optaget i den oven anførte Bekjendtgjørelse fra Museet. Til disse to slutte sig atter senere det tre- die, af Prof. Worsaae skildrede større Kystfund (see foran S. 117—32). 183 virkelig benyttede. Antiqvarerne maatte jo ogsaa betragte .saa- danne »Flintknuder« i temmelig lang Tid og see dem i et stort Antal komme frem og idelig i de samme Former, førend de vilde godkjende dem som Kunstprodukter og som Redskaber, det er: som Gjenstande, der havde til et bestemt Øiemed faaet deres Form, saa raa denne end maatte være. Slige Stensager kunde man altsaa endnu mindre vente ændsede end Øserne eller Meislerne, hvis man i Gravhøiene stødte paa dem, og netop 7 en saadan Uagtpaagivenhed paa disse indtil 1848 ikke erkjendte Former af Stenredskaber er jeg snarest tilbøjelig lil at søge Grunden, hvorfor man hidtil ikke, eller dog saa yderst sjelden, har kunnet paavise dem fra Gravhøiene. Herfor synes idetmindste ogsaa den Omstændighed at tale, at der kun ved en eneste af de faa Gravhøje, der ere blevne udgravede i det sidste Tiaar, er fundet Spor af de fra Kjøkkenmøddingerne saa vel bekjendte raa Øxer og Knuder 0. s. v., men netop i den eneste Gravhøi, som blev undersøgt af selve Comiteen, der havde undersøgt Kjøkken- møddingerne, og tildels i den af Højen udkastede Jordmasse, altsaa, som det synes, efterat enkelte af Stykkerne vare blevne oversete af dem, der havde udgravet den ene Halvdel af Højen og med stor Omhu havde opsøgt og gjemt Dolkene, Landse- og Harpunspidserne d. v. s. de allerede saa længe kjendte Former. Imidlertid fandtes der dog sammen med disse velbearbeidede Sager og Menneskebenene, påa Bunden af Gravkammeret og i det faste Jordlag, to karakteristiske Flintknuder, en af de skeeformede Skra- bere og tre af de tykke Flintflækker med tilhuggede Kanter, der maaskee ogsaa have tjent som et Slags Skrabere, alle tre For- mer hørende til dem, Dyngerne frembyde”). I Sverrige er det ligeledes først i de senere Aar, efterat man fra Kjøkkenmød- dingerne var bleven mere opmærksom paa disse simple Formers ”) Ogsaa ved den saa mærkværdige af Prof. Worsaae ledede Udgravning af Borrebygravkammeret i 1859 (Nr. 13,499—18,522) fremkom der af dette tvende Flintknuder og en lille naturlig Rullesteen, der kjendelig har været brugt som »Tilhuggersteen« (18,507), begge Former aldeles som Dyngernes. (Senere Anmærkning.) 184 Betydning, at man med Bestemthed har anført dem som fore- kommende sammen med de bedre bearbeidede Flintsager i Gra- vene. Foruden det af Prof. Worsaae allerede berørte Fund ved Christianstad i Skaane, maa jeg i denne Henseende bringe i Erindring det i vore geologisk-antiqvariske Meddelelser S. 145 (Vidensk. Selsk. Oversigt 1853, S. 200—1) omtalte og af samme Antiqvar, Hr. Magister N. Bruzeltus gjorte Fund af flere Flint- knuder med nogle andre Sager i en lille Stensætning ved Kullen, Et andet Forhold af lige modsat Art taler ikke mindre til Gunst for Rigtigheden af min Anskuelse, og jeg maa her saa- meget mere fremdrage dette, som Hr. Prof. Worsaae har forbigaaet det med Taushed. Af de saakaldte simple og raae Redskaber fra Kjøkkenmøddingerne er der nemlig eet Slags, der falder stærkt i Øinene som Kunstprodukt og som et mærkeligt Kunstprodukt, jeg mener de /ange og smalle Flintflækker, der oftest ansees for et Slags Knive og som ogsaa oftere ere blevne anførte som saadanne af Comiteen og af nærværende Forfatter, men som sikkertnok ikke ere det — idetmindste ikke paa den Vis, vi tidligere antoge det. Lærd og Læg forbauses ligemeget over det praktiske Kjendskab til Flintens Brud, der har vidst at af- tvinge denne saadanne Flækker og Skjærve. Disse maa Øiet uundgaaeligt opfatte som Menneskeværk, og som de høre til det almindelige Indhold af Affaldsdyngerne , saaledes ere de ogsaa i Mængde blevne almindeligen erkjendte i Gravhøiene og ind- sendte fra disse; de ere aldeles fælleds for begge Mindesmærker. Da der imidlertid er vist saamegen Tilbøielighed til at opfatte de simple Redskabers Forekomst i Gravhøiene enten som Und- tagelser eller som tilfældige med Jordfylden hidbragte Indblan- dinger, og da man vel i dette Tilfælde ikke vil vælge den første Udvei, eftersom disse Flækker saagodtsom aldrig mangle i Grav- højene, skal jeg med Hensyn til Tilfældighedsindvendingen frem- hæve en Omstændighed, hvorpaa der neppe hidtil er lagt tilbør- lig Vægt; de lange skarpe Siderande af Flækkerne findes nemlig at bære Saugtakker, der mere eller mindre regelmæssigen, men 185 altid planmæssigen, synes at være blevne anbragte paa dem. Disse Flintflækker forekomme altsaa ikke i Gravhøiene som simpelthen afhugne Flækker eller Affaldsflækker; men da her, ligesom i Kjøkkenmøddingerne, det store Flertal af dem har til Brug (under- tiden maaskee ved Brug) modtaget en bestemt Tildannelse, blive de derved saameget mere utvivlsomt at betragte som Redskaber, medgivne de Døde som Udstyr"). (Denne Tildannelse af den skarpe Rand er det iøvrigt som tydeligst røber, at Flintflækkens lange Sider ikke skulde bruges til at skjære med og at Flintflækken, uagtet dens Form, ikke var bestemt til paa denne Maade at være Kniv). Men som jeg antager at det er gaaet med disse simple Stenredskaber, saaledes er det ogsaa gaaet med Redskaberne af Ben og af Hjortetak; de »ændsedes« vistnok ikke ligeoverfor hine mærkværdigere Harpun- og Landsespidser, Dolke og Øxer fra Stenkamrene, og jeg mener at have hørt og seet Antiqvarerne beklage sig over Vanskeligheden af at faae disse opbevarede”). Alligevel har vort oldnordiske Museum flere smukke Fund, der noksom vise, at Sager af Ben og Hjortetak brugtes ved Siden af de bedste Stenredskaber””), og disse Bensager ere forarbeidede ”): Hvor regelmæssigt et Attribut Saugtænderne ere for Flintflækker, mener jeg tydeligen gaaer frem deraf, at af de circa 50 Flintflækker, der i Museet for Oldsager ere opstillede som Typer, vil neppe een af hver 10 findes at mangle dem, og dog ere de, vel at mærke, ikke valgte med Hensyn her- til, da de ere opstillede lang Tid førend man blev opmærksom paa dette Forhold; disse hidrøre sandsynligvis alle fra Gravkamrene. I de fire opstillede større Fund fra Stenalderens Gravkamre findes der ligeledes a. i Stegefundet (Nr. 4,341—62; 63—69) 29 Flintflækker, b. Udbyfundet (Nr. 8,963—78; 11,104) 39 — ce... Bildsoefundet (Nr. 6,326—47) 13 — d. Hjelmfundet (Nr. 13,154—174) 40 — af hvilke der i a. neppe vil findes nogen utandet, i b. idethøieste 2, i c. ingen, i d. maaskee 5—6, altsaa i det Hele ligeledes ikke een af hver ti være utandet. — Det samme Forhold have andre Gravfund givet. Man see f. Ex. Nilsson: Skandinaviska Urinvånare. I Kap. S. 17 og Til- læg dertil S. 65. Oldsagcomiteen: i Ann. for nord. Oldkynd. 1838—39, S. 165, smign. Worsaae: Ann. f. nord. Oldkynd. 1840—41, S. 142. ””) Man sammenligne f. Ex. de ovenfor nævnte Fund ved Bildsåe, Udby og Stege. x & 7 186 aldeles ved de samme Redskaber, som dem fra Østersdyngerne. Allerede af denne Forekomst, som er for hyppig til at den kan kaldes en Undtagelse, og af Stensagernes Bearbeidelse, der er altfor fuldkommen til at røbe nogensomhelst Overgang fra et lavere til et høiere Kulturtrin, kan man slutte, at Bensager i det Hele ikke kunne antyde en større Ælde end de gode Flintred- skaber; men hvor uberettiget i det Hele denne Antagelse er, saasnart den skal støtte sig til Kjendsgjerninger, vil sees deraf, at Flertallet af alle Affaldsdyngernes Bensager — vel at mærke endog de allersimpleste — bære utvivlsomme Spor af at have faaet deres Form ved gode og s/ebne Flintredskaber. Ben- og Hjortetakssagerne ere ikke allene ifølge Sporene eller Mærkerne paa deres Overflade aldeles utvivlsomt tildannede ved Hjælp af Stenredskaber og særligen af Flintsauge og slebne Flintmeisler, men man kan desuden tilføje, naar man, som vr, kjender Urindvaanernes øvrige Redskaber: de kunde kun tildan- nes ved disse. Efter min Mening ligger der en stor Misfor- staaelse til Grund for den almindelige Antagelse, at et Materiale lettere bearbeides end et andet, fordi det er mindre haardt end dette; Materialets Brud og Spaltelighed og den Bearbeidelses- maade, hvilken man anvender, afgive ligesaa vigtige Betingelser for hensigtsmæssig Bearbeidelse som Haardhedsgraden, ligesom Intet gjør en Bearbeidelse vanskeligere, især naar den skeer med mindre gode Redskaber, end Stoffets Seighed. Med Hen- syn til Letheden, hvormed Benmassen lader sig bearbeide, kunne Antiqvarerne gjøre Regning paa en bestemt Modstand fra Natur- forskningens Side, naar de antage, at Ben i det Hele lettere formes til Redskaber end Flint, og ligefrem gaae ud fra Forud- sætninger som den S. 99 yttrede: at »den hyppige Anvendelse af det lettere (bearbeidelige) Materiale, Hjortetak og Been, istedet- for Steen, røber den høieste Ælde«. Uagtet Professor Worsaae i selve Materialet Ben, Hjorte- tak (og Tandmasse) synes at ville see et sikkrere Tegn paa den højere Alder, end i de deraf dannede Redskabers Form, tør jeg 187 dog ikke undlade at gjøre opmærksom paa det stærke Baand imellem Gravkamrene og Affaldsdyngerne, som flere af Sagerne af. de nævnte Materialia saa umiskjendelig afgive. Jeg skal kun nævne Kjøkkenmøddingernes butslidte Hjortetaksender og de lig- nende fra Gravhøiene ved Bildsåe og Bjerre; de fra de først- nævnte (Havelse, Meilgaard) velbekjendte Prene, dannede af den øvre Ende af Albuebenet, og Bildséefundets tilsvarende (Nr. 6,337); de fra Affaldsdyngen paa Visborgholte ved Havnde først er- kjendte mærkelige Redskaber, dannede af Vildsvinets Huggetæn- der (Nr. 11,004) sammenlignede med Bjerrefundets Nr. 11,384 og med Nr. 17,878 af Gravfundet i Gjæffenbæks Høi ved Kissegrav i Fyen m. fl.; de med et rundt Hul gjennemborede Dyretænder, som vi have fra flere Kjøkkenmøddinger og som ikke forekomme sjelden i Gravhøiene (f. Ex. Udbyfundets Nr. 8,974 og Grav- kammeret ved Møens Klint Nr. 13,826). Disse og flere i begge Klasser af Mindesmærker forekommende Former ere vistnok at kalde aldeles ens. De foranstaaende Bemærkninger vare de væsenligere jeg ønskede at fremkomme med, men forat forebygge Mistydning maa jeg dog med et Par Ord berøre enkelte Tydninger, der synes givne til Gunst for Læren om Tvedelingen og den Udvik- lingsgang, hvorpaa denne menes at støtte sig, men som ikke forekomme mig at være heldige. Det synes mig saaledes me- get besynderligt, at det store Anholtsfund (S. 101; Antiqv. Tidsskr. 1849—51, S. 213) sættes nærmest i Forbindelse med Affaldsdyn- gerne og Kystfundene og antages at være en Overgang fra disse til et højere Kulturtrin; jeg troer rigtignok, at de Anti- qvarer, som deri have seet et Værksted for bestemte gode Flint- sagers, f. Ex. Pilespidsers Tilvirkning, have opfattet det langt rigtigere; vi see her ikke tabte eller henkastede eller værdiløse Gjenstande, men disse have Præget af et Forraad af henlagte, eller til et bestemt Brug gjemte, og senere efterladte Sager, og For- skjellen imellem Kystfundene (med Kjøkkenmøddingerne) og dette Fund udtaler sig allerede i den ene talrige og for Øiet over- veiende Bestanddel: F/znikjærnerne, istedetfor paa hine Steder det fornemlig er Knuderne som spille Hovedrollen. — Den anden antydede Overgang imellem Urstenalderen og den yngre eller fuldkomnere Stenalder har jeg i Forbigaaende berørt og skal her kun tilføje, at naar man i de store og bedste Grav- fund, Museet har, påa Grund af de talrige Sager af Ben, Hjorte- tak og Dyretænder, som ere blandede med Stensagerne, mener at see et Overgangsstadium , idet ligesom et helt Led af en ældre Kultur, Sagerne af de førstnævnte Stoffer, ansees bibeholdt, da modsætter sig vistnok selve Flintsagernes hele Forarbeidelse og Form denne Anskuelse påa det bestemteste. Det heri sete Tegn påa »Overgang« synes mig ligesaa lidt antageligt som det tredie, der anføres for et senere Trin i Udviklingen; fra den yngre og mere udviklede Stenalder skulle nemlig visse Flint- og Stensager, der formenes ikke at kunne forarbeides uden ved Metallets Hjælp, pege hen paa Broncealderen, saaledes Flintdolkene med Zirater påa Haandtagene, visse af Hamrene, m. fl. Skjøndt jeg vel antager, at der haves Overgange fra een Kultur til en anden som naturlige Følger af, at een Kultur hos en Folke- stamme afløser en anden, kan jeg dog ikke nægte, at de her fremhævede forekomme mig noget vilkaarlige og unaturlige; selve den Lethed, hvormed Metallet i det Hele tages tilhjælp ved Fabrica- tionen af de mest karakteristiske Gjenstande fra den udviklede Stenalder, og som ogsaa har sit Udtryk i den Maade, hvorpaa den lavere Kultur i den første eller ældre Stenalder i Modsæt- ning hertil betegnes, idet dens Redskaber karakteriseres: »kort sagt Sager, som ikke bære Spor af Metal, eller Forarbeidelse der- med« (S. 99) — er allerede i og for sig helt betænkelig. — Er der virkelig nogensomhelst Erfaring for, at man lettere kan for- klare sig de smukke Flintsagers Forarbeidelse, naar man tænker sig Forarbeideren med et Slagredskab af Metal i Haanden? Mig 189 i det mindste hjælper denne Antagelse ikke”). Det er mig vanske- ligt at forstaae de antydede Overgange anderledes, end at hvad der ikke bestemt vilde sondre sig til den ene eller den anden af de opstillede Kulturtrin, regnedes til en Overgangstid (smilgn. S. 101). For at kunne see om »Overgange« ere paa deres rig- tige Plads, gjælder det imidlertid fremfor alt at være paa det Rene med det, hvortil og hvorfra Overgangene skulle føre, ber de to Hovedkatagorier: ældre og raaere Stenalder, yngre og fuld- komnere Stenalder, men derom er det jeg for Øjeblikket aller- vanskeligst kan blive enig med min Collega"”). Det vil let skjønnes, at naar jeg nu ved en Opsummering skal bringe i passende Fradrag alle de Forhold, paa hvilke jeg i det Foregaaende har henledt Opmærksomheden, da staae hverken Forskjellighederne i den Kulturudvikling, der skulde have sit Udtryk i de ligefremme Kjendsgjerninger fra hver af de to oftnævnte Sider, saa store som de skildredes, ikke heller ere disse Forskjelligheder større end man maatte vente det inden- ”) Ligesom der vistnok i Prof. Worsaaes Yttringer om Stenalderens Kultur er peget noget mere hen paa Metal, end Kjendsgjerningerne for Tiden turde indrømme Ret til, saaledes er der ogsaa nu og da vel stærkt urgeret paa at Stengravenes Indhold væsenlig ere tilslebne Sager (f. Ex. S. 99. L. 6—8.); da det imidlertid hos os nu vel er en temmelig bekjendt Sag, at kun en vis Klasse af Redskaber, de skjærende, tilslebes, medens en anden lille Klasse, gjort af et ganske andet Stof, Hamrene, paa en egen Maade poleredes, men den langt større og hyppigere Klasse af Flintsager, Harpuner, Land- ser, Spyd, Dolke, Krumflinter, Pilespidser blot tilsloges, skulde jeg her aldeles ikke have berørt dette, naar jeg ikke hos Fremmede i det sidste Aar havde truffet paa den meget vrange Anskuelse, at Flintredskaberne fra Stenkamrene her i Norden udelukkende eller i deres større Flertal vare slebne, et Forhold, hvorpaa man i Udlandet netop havde lagt megen Vægt, og hvis Rigtighed man aabenbart vil mene bekræftet ved Udtryk som de paapegede, ifølge hvilke der i Stengravene kun »stundom« og »kun en- keltviis« forekomme »utilslebne Stensager« (smilgn. S. 100. 1. L.). ”) Som nær berørende Stenalderens Afslutning maa det være mig tilladt at bemærke, at naar Broncealderen netop skal begynde med de reneste og smagfuldeste Former og sin mest udviklede Kunstfærdighed i Metallets Behandling (smlgn. S. 117), synes mig den af Prof. Worsaae paapegede Overgang fra Stenalderen endnu mindre antagelig. (Sen. Anmærkn.,) — 190 for samme Tidsalder, naar man henter Kjendsgjerningerne for dem fra to Klasser af Mindesmærker af saa forskjellig Natur, som Affaldsdynger, Kjøkkenmøddinger, påa den ene Side, Sten- kamre og Begravelseshelligdomme paa den anden Side. Den tidligere Opfattelse, at disse to Klasser af Mindesmærker vise os væsenligen to Order af een og samme Kulturtilstand, ved- bliver for mig endnu at være den ene rigtige; under alle Om- stændigheder tilhøre de to weensartede Sider af Kulturlivet, og kunne hverken kaldes lige fuldstændige eller lige berettigede Udtryk for dette, saa at en umiddelbar Sammenligning af deres Forskjelligheder ikke kan tilfredsstillende begrunde Antagelsen af en under deres Tilblivelse herskende Kulturforskjæl. Med de foregaaende Bemærkninger har jeg ikke villet ud- tale Umuligheden eller Usandsynligheden af, at en Fremgang i Kultur, endog en større saadan, kan have fundet Sted her i Landet under den vistnok meget lange Periode, som vi kalde Stenalderen, men kun villet fremstille Grundene for min per- sonlige Overbevisning, at naar vi skulle holde os til forelig- gende Kjendsgjerninger og en ålsidig Betragtning af disse — den Grundvold netop, der hidtil har givet det archæologiske Studium i Norden en vis Fasthed fremfor i andre Lande — da er der neppe endnu hos os noget Forhold bekjendt, hvorpaa en Under- deling af Stenalderen i en ældre og en yngre, en i Kultur lavere- staaende og en mere udviklet, kunde med nogen Sikkerhed støtte sig. Saasnart virkelige Kjendsgjerninger, der have nogen sand Be- tydning, føre os til Antagelsen af en saadan Tvedeling eller af en anden Deling af Tidsrummet, da vil jeg og enhver anden Naturforsker, der beskjæftiger sig med Tidsrummets Naturforhold, med Glæde gribe Delingen, vel vidende, hvilke betydelige For- dele for Undersøgelsen og Betingelser for virkelige Fremskridt, enhver engere Afgrændsning fører med sig. Til Slutning maa jeg endnu korteligen berøre, at Hr. Professor Worsaae vel har troet at finde for sin Opstilling af den ældre Sten- 191 alder eller Urstenalderen en »væsenlig Bestyrkelse« i enkelte geologiske og antiqvariske Forhold udenfor Fædrelandet, og navnlig i Sydeuropa, Vestfrankrig og Lapmarken, men ved at bruge disse Styrkemidler for Stenalderens Tvedeling maa det være undgaaet min Collega, at disse fremmede Forhold rigtig- nok langtfra ere undersøgte og fremstillede paa en saa tilfreds- stillende Maade, at der i det Hele tør drages nogen sikker Slutning fra dem; indviklede, som de ere, egne de sig endnu ikke til at afgive Sammenligningspunkter med Forholdene i andre Lande og endnu mindre til at bestyrke eller bekræfte en vis Op- fattelse af disse. Nogen større Forvirring end den, der har hersket i Undersøgelsen af Knokkel-Hulerne kan man neppe tænke sig; hverken Dyreknoklerne fra de forskjellige Jordperioder, forbi- gangne og nuværende, eller Kunstprodukterne fra de forskjelligste Tidsaldre har man ved Udgravningen skjelnet tilbørligt imellem. Om en Samtidighed imellem de i samme Hule fundne Skabninger kan der aldeles intet sluttes fra disse Sammenblandinger, førend nye kritiske Udgravninger finde Sted, hvortil der maaskee endnu ikke ere gode Udsigter. — Ligesaalidt vil man med de hidtilværende Undersøgelser af de »diluviale« Lag med Flintsager og Knokler af Mammouth og Øhinoceros, samt de deraf dragne Følgeslut- ninger, kunne føle sig nogenlunde tilfredsstillet. Hvad endelig angaaer Fingerpeget hen paa Lapmarken og andre Egne, hvor Stenkamrene ikke skulle forekomme, men dog Stensager oftere træffes, hvilket ligesom skulde antyde, at der kunde godt gives en Stenalder uden Stenkamre, da vil jeg indskrænke mig til den vanlige Bemærkning. at jo ikke alle Stenredskaber behøve at høre Stenalderen til, og at Lapmarkens og Høiskandinaviens omvankende Beboere have, som bekjendt, benyttet Sten istedet- for Metal til mange Redskaber meget langt op imod Nutiden”). ”) Nogle Stenredskaber fra Lapmarken, der upaatvivlelig hidrøre fra en saadan senere Tid, har jeg for faa Aar siden havt den Fornøielse i den for Vi- denskaben og hans Venner altfor tidlig tabte engelske Naturforsker John Wolley's Navn at overgive til vort ethnographiske Museum til Sammen- ligning netop med de i en fjernere Oldtid hos os brugte. 192 Hr. Prof. Dr. theol. Scharling fortsatte i dette Møde sin Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apo- stoliske Tidsalders christelige Litteratur, som vil blive meddelt i et følgende Nummer af Oversigterne. Den i Anledning af Herr Cand. Mezwnerts indsendte Afhand- ling udnævnte Comitee afgav sin Betænkning, som blev tiltraadt af Selskabet. »Over Hr. Cand. theol. Fr, Mewtnerts Afhandling: Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, som Forfatteren har indsendt til Selskabet med Ønske om at faae den optaget i Skrifterne, har undertegnede Committee herved den Ære, at afgive sin Be- tænkning. Afhandlingen, henimod hundrede trykte Quartsider stor, be- staaer af to Stykker, et anatomisk og et faunistisk. I det første har Forfatteren fortrinsviis søgt at oplyse Bygningen af For- døielses- og Afsondringsredskaberne. I det andet gives en sy- stematisk Beskrivelse af de i Danmark forekommende Årter. Det anatomiske Afsnit, som omfatter Repræsentanter for Familiens tre Grupper, giver Oplysning om en Række af Byg- ningsforhold , der hidtil deels vare ubekjendte, deels opfattede påa en mere eller mindre ufuldstændig, forvirret eller feilagtig Maade, endog af meget ansete Forskere. Adskillige af disse Organer maae ogsaa ved deres ringe Størrelse, sammensatte Bygning og skjulte Leie mellem Dele af det haarde Hudskelet have frembudt betydelige Vanskeligheder for Undersøgelsen. Af det ganske Nye, dette Afsnit indeholder, turde Opdagelsen af tre Par særegne Kjertler, de to i Hovedet og det tredie i Meta- thorax, fortrinsviis gjøre Krav paa Interesse. De mange led- sagende Figurer, der tæt fylde tre Qvarttavler, vise ikke synder- lig Færdighed i Udførelsen, men bære Præget af særdeles grun- dig Tegning. Det faunistiske Afsnit er støttet til udstrakte Undersøgelser 193 i de fleste danske Egne, hvorved Antallet af de i vore Samlinger indeholdte Arter er blevet betydeligt forøget. De systematiske Inddelinger og Arternes stundom vanskelige Begrændsning sees overalt, selv hvor de stemme overeens med det forhen Givne, at beroe paa selvstændig Opfattelse. Affattelsen synes os saaledes heelt igjennem at have selv- stændig videnskabelig Værdie. Da derhos Fremstillingen, skjøndt i det Hele taget tung og ubehændig, dog ikke forekommer os at være under Antagelighedens Maal, saa troe vi med god Grund at kunne instille dette Arbeide til Optagelse i Skrifterne , led- saget af de tre Tavler. Den l14de December 1859. Eschricht. Schiødte. Reinhardt.« Affatter. 1 Mødet var fremlagt: Fra Dr. Gould i Dudley. B. A. Gould. Reply to the Statement of the Trustees. Albany 1859. — Defence of Dr. Gould by the Scientific council. ded. Albany 1858. Fra American. Academy of Arts and Scertences; Boston. Proceedings Vol. IV. Art. 1—31. Memoirs Vol. VI. Part 2. 1859. Fra Academy of Natural Setences of Philadelphia. Proceedings 1858. The Mosaic Account of the Creation. Philadelphia 1858. Journal, New Series. Vol. IV. Part 1. Fra Capitain Maury. Explanations and Sailing Directions to accompany the Wind- and Current-Charts. Vol.I &Ill. 8ed. Washington 1858 & 39. Fra Major R. Lachlan. A Paper and resolutions in advocacy of the Etablissement of a uni- form System of Meteorological Observations. Cincinnati 1859. 14 194 Til hele Aaret henhørende, År indenlandske Medlemmer har Selskabet i Aarets Løb tabt et Medlem i den historiske Klasse, Conferentsraad C. F. Petersen, Ridder af Danebrog og Daånebrogsmand, Professor i den klas- siske Philologie ved Kjøbenhavns Universitet, en Lærd der om- fattede sin Videnskab med stor Kjærlighed og Flid, og i mange Aar har været en virksom Universitetslærer. Af udenlandske Medlemmer have vi at beklage Tabet af: Baron 4. v. Humboldt, Storkors af Danebrog, hvis store Opdagelser, omfattende Lærdom og aandrige Fremstillings- evne gjør ham til en af det 1Yde Aarhundredes meest fremra- gende Mænd. Geographie, Geognosie og Botanik skylde ham nogle af de største Fremskridt, disse Videnskaber have gjort, og han benyttede den Indflydelse, som hans videnskabelige og bor- gerlige Stilling gav ham i alle civiliserede Lande, til at fremme Videnskaben over hele Verden. Han var Selkabets Medlem siden 1814. Geheimeraad C. Ritter, Ridder af Danebrog, Professor i Geo- graphien ved Universitetet i Berlin, en Lærd, som ved sin Be- arbeidelse af Geographien med Rette betragtes som Stifteren af denne Videnskabs nyere Udvikling. Selkabets Medlem siden 1832. Geheimeraad J. F. $. Hausmann, Comandeur af Danebrog, Professor i Mineralogien i Gottingen, hvis Fortjenester af Geog- nosien have sikkret ham et varigt Navn i denne Videnskabs Hi- storie. Hans Arbeider i de skandinaviske Landes Geognosie have i en tidligere Periode af vore Kundskaber om Nord-Europas 195 Bygning væsentligen bidraget til at lægge en Grundvold for de senere Bearbeidelser. Dr. C. W. Grimm, Professor i Berlin, der ved sine omfat- tende Arbeider, for en stor Deel i Forening med hans berømte Broder Jacob Grimm, har erhvervet sig store Fortjenester af Stu- diet af det tydske Sprog, dets ældre og folkelige Literatur og dets Historie. Som ændenlandske Medlemmer har Selskabet optaget : i den physiske Klasse: Dr. med. Peter Ludvig Panum, Ridder af Danebrog, Pro- fessor i Physiologien og den almindelige Pathologie ved Univer- sitetet i Kiel; i den historiske Klasse: Dr. phil. Car/ Ferdinand Allen, Ridder af Danebrog, Pro- fessor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet, og Dr. phil. Frederik Eginhardt Amadæus Schrern, Ridder af Danebrog, Professor i Historien ved Kjøbenhavns Universitet. Som udenlandske Medlemmer har Selskabet optaget: Dr. Bunsen, Professor i Chemie i Heidelberg, Professor Regnault, Directeur for Porcellainsfabriken i Sevres, Professor Owen i London, og Professor Agassiz i Newhaven, Nord-Amerika. Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 14 Møder, i hvilke der er holdt 12 Foredrag henhørende til den historiske, 4 til den physiske og 1 til den mathematiske Afdeling. To Afhandlinger af Forfattere, der ikke ere Medlemmer af Selskabet, (Dr. Léitken og Cand. Mewert) ere blevne antagne til Indrykkelse i Skrifterne. Selskabet har i Aarets Løb udgivet: Regesta diplomatica Bd. II, Afdel. 3, og understøtlet Udgivelsen af Pastor Warmings Skrift om det jydske Folkesprog. 14" 196 Istedetfor afdøde Conferentsraad F. C. Petersen er Professor Clausen valgt til Formand for den historiske Klasse. I Aarets Løb er Selskabet traadt i Forbindelse med følgende videnskabelige Instituter: La Société des Naturalistes de la Nouvelle Grénade i Bogota. La Société d'Agriculture i Moskau. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde i Giessen. Det Kongelige Belgiske medicinske Academie i Brussel. Ordbogs-Commissionen har tilendebragt Revisionen af Bogstavet U. Trykningen er fort- sat til Ordet under. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatorium og danske Regester. Trykningen af Regesta diplom. hist. Dan. Tom. posterrtor. sect. III. (Kong Christian den Fjerdes Regjeringstid) fortsattes i 1859, og i Løbet af dette Aar tryktes 13de Ark (93—1053) Den meteorologiske Comitee. I det magnetisk-meteorologiske Observatorium, der staaer under Comiteens Tilsyn, ere de regelmæssige Iagttagelser fort- satte paa samme Maade som i de tidligere Aar med Unifilar- og Bifilar-Magnetometret, Psychrometret og Indexthermometret. Middeltallet af de lagttagelser, som ere anstillede med Uni- filarmagnetometret i December 1859, giver Declinationen 15232'0-Vest. Iagttagelserne i Botanisk Have ere fortsatte som tidligere, og Resultaterne af dem meddeelte i de maanedlige Oversigter 197 af Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af de Iagt- tagelser over Vindens Retning og Styrke og sover Nedslagets Varighed, som anstilles paa Nyholms Hovedvagt, og Vandets Temperatur paa Trekroners Batteri. Ligeledes ere de timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa Nyholms Hovedvagt. Fra følgende Steder har Comiteen i Aaret Løb modtaget Iagttagelser: Frederikshaab, Missionær Barfoed, 1858 Juli 1—1859 Juni 30, Barometret eengang daglig, Thermometret Morgen, Middag og Aften, Vindens Retning, Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. Rerkjavig, Justitiarins Jonasson, 1857 Decbr. 9—1859 Juni 20, over Luftens Varme, dens Udseende, Vindens Retning og Nedslaget Mængde og Hyppighed. I samme Tid har han havt et Barometer. Skagen, Fyrmester Meyer, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30; Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand Kl. 6, 9, 3, 12, 6, 9; Nedslagets Mængde. Snedsted, Præsten N. Hansen, 1858 Jan. 1—Decbr. 31; Barometret og Psychrometret Formiddag Kl. 10 og Eftermiddag Kl. 2, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Vedersø, Præsten Plesner, 1859 Jan. 1—Decbr. 31, Barome- ter og Thermometer Kl. 6, 12, 6, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Sylt, Fyrmester Lynge, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke og Luf- tens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9 og Nedslagets Mængde. Rødding-Hørskole, Forstander Høgsbro, 1858 Jan. 1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 7, 10, 12, 2, 10; Nedslagets Mængde. Qvern, Apotheker G'. Jensen, 1856 Jan. 1—Decbr. 31, Ba- rometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand Kl. 7, 10, 12, 2, 4, 11; Nedslagets Mængde. 198 Aalborg, Bogbinder Asmussen, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret -om Middagen, Thermometret Kl. 10, 12, 10; Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. Bandholmsgaard, Skovrider Holten, 1858 Jan.1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Morgen, Middag og Aften; Nedslagets Mængde. Hammershuus, Fyrmester Rasch, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9; Nedslagets Mængde. Desuden hår Comiteen modtaget Iagttagelser over Træk- fuglenes Ankomst og Løvspringet fra Regimentschirurg Casten- skjold i Nestved, Præsten Plesner i Vedersø, Præsten Hansen i Snedsted, Skovrider Holten paa Bandholmsgaard. Priisafhandlinger. Til Besvarelse af dem physiske Klasses Spørgsmaal an- gaaende Øiets Åccommodationsevne er indkømmen en Afhandling med Motto: Nam quia visio fit per picturam, pictura turbata, turbatur visio. Forfatteren har med Omhyggelighed prøvet en Del af de Forsøg, der ere gjorte af tidligere Iagttagere, navnlig med det bekjendte Instrument af Helmholtz, som grunder sig paa en allerede 1841 af Thomas Clausen udtalt Tanke, og har underkastet flere af deres Theorier en Kritik; men hans Kund- skab i den physiologiske Litteratur som og den anatomiske Undersøgelse af de paagjeldende Dele i Øiet ere mangelfulde. De faa mathematiske Udviklinger til Maalingernes Beregning og til Bestemmelsen af Reduktionsconstanterne er der vel ikke No- get at udsætte paa, dog skjønnes de ikke at indeholde noget Nyt. Da Forfatteren i det hele kun har fulgt den Vei, der er ham anviist af hans Forgjængere, uden at fremføre Noget af Betyd- 199 ning, hvorved Spørgsmaalet kunde have fundet sin endelige Af- gjørelse, kunne vi ikke tilkjende ham Prisen. For. dog at op- muntre en, som vi antage, yngre Forfatter, og for at holde ham skadesløs for de ikke ubetydelige Udgifter, Forsøgene og Instru- mentets Anskaffelse have paaført ham, foreslaae vi, at der til- kjendes Forfatteren en Godtgjørelse af Et hundrede Rigsdaler, saafremt han efter denne Beslutnings Bekjendtgjørelse navngiver sig for Videnskabernes Selskabs Secretair. NA Kjøbenhavn, den 4 Januar 1860. Eschricht. A. Hannover, d Arrest. , Affatter. Efter at Forfatteren havde givet sit Samtykke til Navne- seddelens Aabning, fandtes han at være C/ristian Krarup, stud. mathes. et medic. Priisopgaver. Den mathematiske Klasse. Efterat Fourzers Methode for Opløsningen af numeriske Lig- ninger med en ubekjendt Størrelse af Dr. Stern i en af Selskabet kronet Priisafhandling (Crelles Journal fir die reine u. angew. Math. 22de Bd.) er anvendt paa transcendente Ligninger, er man, som bekjendt, bleven istand til for algebraiske Ligninger ved direct Regning uden foregaaende Forsøg at angive saavel disses reelle Rødder som Coefficienterne til de imaginaire, hvilket ogsaa i enkelte Tilfælde kan anvendes paa transcendente Ligninger, — Selskabet ønsker Spørgsmaalet om denne Anvendelse underkastet en mere almindelig Undersøgelse, hvoraf det kan fremgaae, hvorvidt den er begrændset, og navnlig hvorvidt den kan ud- strækkes til visse større Klasser af transcendente Ligninger, især til saadanne, som oftere fremkomme i Anvendelserne. 200 Den physiske Klasse. Da Videnskaben endnu føler Savnet af en fuldstændig og udtømmende Fremstilling af de Forhold, som finde Sted ved Planarta-Ungens Udvikling i de af de store Ferskvands Planarier (Pl. Zactea, torva, nigra) afsatte Æggekapsler, ønsker Selskabet at fremkalde en saadan. Fremstillingen maa støtte sig paa egne Iagttagelser og være ledsaget af tilfredsstillende Figurer. Be- lønningen er Selskabets Guld-Medaille og 200 Rigsdaler. Den philosophiske Klasse. Der forlanges en Vurdering af Schellings Lære om negativ og positiv Philosophie. Den historiske Klasse. Ved den Behandling, som de nordiske Rigers Unionshistorie hidtil har været underkastet, er man i det Hele blevet staaende ved Betragtningen af de ydre politiske Begivenheder, uden at tage synderligt Hensyn til de indre Forholds Paavirkning af Unionen. Da det imidlertid er vist, at de forskjellige Riger i " den Henseende have øvet en ikke ringe Indflydelse paa hver- andre, deels umiddelbart ved Folkenes hyppige gjensidige Be- røring, deels ved Forhold, som Unionen medførte, ønsker Sel- skabet at fremkalde en paa et nøiagtigt Studium af Kilderne støttet Fremstilling af den indre Forfatning i de tre nordiske Riger i Unionstiden og den Indvirkning som Rigernes Forbin- delse yttrede paa den indre Udviklingsgang, saavel i andre Hen- seender som navnlig med Hensyn til Statsforfatning, Stændernes indbyrdes Stilling og Samfundsforholdene overhoved, Kirkevæsenet, Nationalitet, Sprog og Litteratur, Handel og Næringsveie. É Det Thottske Legat. I Løbet af de sidste 25 Aar har man i Jylland opdaget en Mængde Bruunkullag og man kjender deres geognostiske og 201 techniske Forhold i Almindelighed. Det er imidlertid af stor Vigtighed for Technikere at blive nøiere bekjendt med de for- skjellige Forhold i de enkelte Localiteter, og for at bidrage til Undersøgelser, der formeentlig ville have betydelig Indflydelse paa Landets industrielle Udvikling, udsætter Selskabet en Præmie af 200 RØdlr. for en fyldestgjørende geognostisk technisk Beskri- velse af de i Jylland hidtil opdagede Bruunkullag. Det Classenske Legat. 1. Man vise hvilke af Landets raae Producter, enten nu disse hidrøre umiddelbart fra Landets Jordbund eller fra dets Dyrkning eller fra det omgivende Hav, ere bedst skikkede til derpaa at begrunde en Fabrikation. Man maa herved tage Hen- syn paa alle begunstigende Omstændigheder, som Letheden i at erholde Brændsel, Vandkraft, billigt Arbeide o.s.v. Det for- staaer sig, at Stederne, hvor Anlæggene bedst kunne skee, og Grundene til deres Valg maae angives. Udviklingen maa gaae ind i en saadan Detail, at der lader sig gjøre Beregning over Fordelene. Selskabet ønsker, at Forfatterne især henvende Op- mærksomheden påa saadanne Fabrikationer, som hidtil. enten slet ikke eller kun i en ringe Udstrækning ere indførte hos os. Da Selskabet neppe tør vente, at een Mand fyldestgjørende skal kunne behandle Spørgsmaalet i sin fulde Udstrækning, saa vil det ikke negte mindre omfattende Besvarelser Prisen, naar ikkun de valgte Gjenstande ere afhandlede paa en tilfredsstil- lende Maade. Præmien er 200 Ødilr. R. M. Man vil, dersom Omstændig- hederne dertil maatte give Anledning, ogsaa tildele mere end een Afhandling Præmie. 2. Da det i flere Henseender vil være ønskeligt at erholde Kundskab om vore her i Landet dyrkede Sædarters chemiske Sammensætning, agter Selskabet om muligt at fremkalde en Række af herhenhørende Undersøgelser. 202 Man dyrker her i Landet mange forskjellige Arter af Hvede, som efter Farven inddeles i hvid, guul, rød og bruun Hvede. Af disse antages de hvide Arter (Whittington Hvede og Hunters Hvede) for at være de givtigste, men ogsaa meest kjælne. Af denne sidste Grund dyrkes de øvrige mere haardføre Årter i større Udstrækning her i Landet og fortjene saaledes størst Op- mærksomhed i ovennævnte Henseende. Selskabet: udsætter derfor en Præmie af 200 RØdlr. for en Afhandling, som indeholder mindst 10 Analyser af forskjellige Arter indenlandsk Hvede. I Analyserne maa være angivet Mæng- den af Stivelse, Planteliim, feed Olie, Qvælstof, Aske og deri- værende Phosphorsyre. Med Afhandlingen maa af hver af de analyserede Arter indsendes eet til to Pund, med Angivelse af Voxested og Jordbundens Beskaffenhed i Almindelighed. Prø- verne maa være fra samme Åar og helst fra 1859. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af October Maaned 1861 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og, Professor G. Forchhammer. For de for Aarene 1859—60 udsatte Prisopgaver er Ind- leveringstiden udsat indtil Udgangen af October 1860. 203 Sags- og Navnefortegnelse. Åcademie, det kongelige bayerske i Miinchen, indbyder til Deeltagelse i Høiti- deligholdelsen af dets 100-aarige Jubilæum, S. 18; sender sit Jubi- læums Skuemønt til Selskabet, S. 91. Agassiz, L., Professor, (Newhaven i Nordamerika), optages til udenlandsk Med- lem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. Allen, Professor, optages til indenlandsk Medlem af Selskabets historiske Klasse, S. 87; meddeler om Forholdene i Danmark umiddelbart efter Kong Hanses Død og før Christian den Anden stædtes til Tronen, S. 132-144. Andræ, Geheime-Etatsraad, meddeler en Afhandling om: Rækkeudviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade. S. 27—69. Antediluvianske Antiquiteter, saakaldte, benyttede til Bestyrkelse af vor Steen- alders Tvedeling. S. 124 og 191. Apostoliske Tidsalders christelige Litteratur, Udsigt over de nyeste videnska- belige Forhandlinger herover meddeelt af Prof. E. Scharling. S. 192. Asmussen, Bogbinder, (Aalborg), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 198. Babylonien, de nyeste Undersøgelser anstillede der. S. 89. Barfoed, Missionær, (Frederikshaab), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Beffroi, et Taarn for Stormklokken i de belgiske og nordfranske Stæder i Middelalderen, S. 146; den gentiske beffrowi's store Dragefigur, S. 140—55. Boucher de Perthes, hans Fund af Flintoldsager i Grusbakker ved Amiens S. 125—29, 191. Broncealderen, Iagttagelser til en ny Inddeling af den, S. (71), 105—17. Bruunkullagene i Jylland, Priisspørgsmaal om disse. S. 200. Budgettet for 1859 fremlægges og antages. S. 165—67. å Bugge, Thomas, hans magnetiske Observationer fra 1784—1805, bedømte. S. 77-—79. Bunsen, Professor i Heidelberg, optages til udenlandsk Medlem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. Castenskjold, Regimentschirurg, indsendte Iagttagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 198. 204 Chalion, lokrisk Stad, Tractat imellem denne og Oeanthea, tolket af Prof. Ussing. S. 14—18. Christiern den Anden, Forsøg paa at holde ham fra Tronen efter Kong Han- ses Død, S. 132—144; modtager gjentagne Gange Hyldinger eller Valgerklæringer, S. 133, 134, 135. Classenske Legat, Priisspørgsmaal udsatte for dette angaaende Landets Raa- producter, S. 201, og de i Landet dyrkede Arter af Hvede, S. 201. Clausen, Prof., vælges til Formand for den historiske Klasse. S. 144. Cære, de etruskiske Grave der oplyses og beskrives af Prof. Ussing. S. 8—134 D'Årrest, Professor, meddeler en Fremstilling af den magnetiske Declinations seculære Variation i Kjøbenhavn, S. 74—84; deeltager i Bedømmel- sen af en Afhandling om Øiets Accommodation, S. 198—99. Distomer eller Ikter, deres frivillige Indvandring i Værterne gjøres sandsyn- lig ved Forhold, som frembydes af Arterne hos de store Makrelfisk og Beslægtede, S. 167—70; flere, som forskjællige anførte Arter udgjøre kun een eneste, smstds. Dialecter i den jydske Sprogart; Pastor Warmings Arbeide derover under- støttes af Selskabet. S. 162—63. Dragefigurer, af Kong Sigurd Jorsalafarer opsatte paa Sophiekirken i Konstantin- opel, oplyste af Prof. F. Schiern. S. 145, 155—62. Dragehoveder paa Skibe, indrettede til at aftages og paasættes. S. 159—60. Duplicitas cordis hos en enkelt Kylling-Embryo. S. 70. Engestofte, Stamhuus paa Laaland, mærkelige Oltidsfund derved. S. 118. Eschricht, Etatsraad, forelægger en af Hr. Prof. Panum i Kiel sendt lagtta- gelse og Beskrivelse af duplicitas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo, S. 70; Medlem af en Bedømmelse-Comitee over Hr. Cand. Meinerts Arbeide over de danske Myrer, S. 192—93. Eusebius, om et Sted hos denne Forfatter, h. e. III. 37, meddeelt Bemærk- ninger af Prof. Scharling. S. 91. Evangeliekritikens nuværende Standpunkt drøftet af Prof. Scharling. S. 19. Forchhammer, Conf., Selskabets Secretair, fremlægger Skrifter, see Skrifter. Fouriers Methode for Opløsningen af numeriske Ligninger med en ubekjendt Størrelse, en almindelig Undersøgelse af denne Methodes Anven- delse og Begrændsning Gjenstand for den mathematiske Priisopgave. 1859—60. S. 199. ) Gent, denne belgiske Byes Størrelse og Betydning i Middelalderen. S. 146. Geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade, Rækkeudvikling af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af disse. S. 27—69. Grave, etruskiske, ved Cære, oplyses af Prof. Ussing. S. 1—13. Grave fra Broncealderen, forskjellige, med ubrændte Lig og med brændte Eig, hine de ældste, S. 110—117; Ligene bevarede i Steenkister, eller i Steenindfatninger, eller i udhulede Egestammer 0. s. v., S. 110—113. Hannover, Å., Prof., Affatter af den afeni den physiske Klasse valgt Comitees Betænkning over en Afhandling over Øiets Accommodation. S. 198—99. Hansen, N., Præst, (Snedsted), indsendte meteorologiske Iagttagelser og Iagt- tagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 197. 205 Holten, Skovrider, (Bandholmsgaard), indsendte meteorologiske Iagttagelser og lagttagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 197 Humboldt, Al., en Marmorstatue opreises for denne Naturforsker i École des mines i Mexico. S. 130. Hvedearter, dyrkede i Danmark, Analyser af disse Gjenstand for det Clas- senske Legats Priis. S. 202. Hygom, V., Skibscaptain; hans store Indsamlinger af Havdyr paa Reiser over Atlanterhavet. S 168. Høgsbro, Høiskoleforstander, (Rødding), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Ikter, Distomer, deres frivillige eller active Indvandring i Værterne. S. 70, 167—70. Jårabakken ved Trælleborg og Falsterbo, en Aas, som ligger paa en Tørve- mose, der indeholder Flintoldsager. S. 129. Jensen, G., Apotheker, (Qvern), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197 Jernalderen, den ældre og yngre i Danmark. S. 94—96. Jonasson, Justitiarius, (Reikjavik) indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Jordmagnetiske Kraft, en local Anomalie i dennesYttringer formodes i Egnen omkring Korsøer. S. 75. Kassecommissionen fremlægger Budgettet for 1859. S. 165—67; Regnskabs- oversigten S. 73—74. Kirchhoff, Dr., hans Tolkning af Tractaten imellem de lokriske Stæder om- talt og drøftet af Prof. Ussing. S. 14—18. Kjæmpedrage paa Spidsen af Frihedstaarnet, eller befroi, i Gent, dens Be- skrivelse og Historie. S. 147—55. Knokkelhulerne i Sydeuropa brugte til Vidnesbyrd om Menneskets allerældste Optræden. S. 102, 125, 129, 191. Konstantinopels Indtagelse og Plyndring ved Korsfarerne og dens Konstskattes Spredning over en stor Deel af Europa. S. 149—54. Korsøer; i Omegnen formodes en local Anomalie i den jordmagnetiske Kraft, S. 75; særegne Kystfund ved Noret. S. 101, 182, Anmærkn. Krarup, Christian, stud. math. et med. tilkjendes en Godtgjørelse af 100 Rd. for en Afhandling om Øiets Accommodation. S. 198—99. Kystfund af Oldsager fra Steenalderen, ved Korsøer Noer. S.101, 182 Anm.; ved Maribo Søe, S. 118—124. Lamont, Dr., hans Bestemmelse af Magnetnaalens absolute Declination i Kjø- benhavn. S. 75, cfr. S. 81. Landhuusholdmingsselskab, det kgl., træder i Forbindelse med Selskabet i An- ledning af nye meteorologiske Stationers Oprettelse og Iagttagelser af Landets meteorologiske Phænomener ialmindelighed. S. 85. Livius; to Huller i hans rømerske Historie paavises og nogle Forvanskninger i ! Texten til samme oplyses af Conf. Madvig. S. 21—24. Lous, hans magnetiske Observationer 1765—1784 benyttede. S. 77. Liitken, Dr., i hans Additamenta ad historiam Ophiuridarum foreslaaes at optages et fjerde Afsnit (Galathea-Expeditionens Ophiurer). S. 70. Lynge, Fyrmester, (Sylt), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Madvig, Conferentsraad, foredrager Bemærkninger om to Huller og nogle Forvanskninger i Texten af Livius's romerske Historie. S. 21—24. 206 Magnetisk Declination, Fremstilling af dens seculære Variation i Kjøbenhavn, ved Prof. d'Ærrest. S. 74, 84. Meinert, Cand. theol., indsender »Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie«, som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter, S. 130; Comitee derover, S. 130; dennes Betænkning, S. 192—93. Meteorologiske Comitee. S. 196—98. Meteorologiske Iagttagelser forskjellige Steder i Landet aftalte i Forening med det kongelige Landhuusholdningsselskab, S. 85; nye Stationer for disse oprettede paa Næsgaard paa Falster og Skaarupgaard i Jyl- land, S. 85. Meyer, Fyrmester, (Skagen), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Myrer, danske, Bidrag til disses Naturhistorie, en Afhandling indsendt til Sel- skabet af Hr. Cand. theol. Meinert. S 130. Niels Skave, Bisp i Roeskilde, Medlem af Rigsraadet, forbinder sig i Brev til at hjælpe Prinds Christiern paa Tronen, efter Faderen Kong Han- ses Død. S. 133, 34. Oeanthea, lokrisk Stad, Tractat imellem denne og Chalion tolket af Prof. Ussing. S. 14—18. Ophiurer, tagne under Galathea-Expeditionen, beskrevne af Dr. Lzitken. S. 70. Ordbogscommissionen. S. 70. Owen, Richard, Professor i London, optages til udenlandsk Medlem af Sel- skabets physiske Klasse. S. 87. Panum, Dr., Professor physiologiæ i Kiel, hans Iagttagelse af en duplicitas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo, S. 70; optages til Medlem af Selskabets physiske Klasse, S. 87. Petersen, N. M., Etatsraad, deeltager i Betænkningen om Understøttelse af Hr. Pastor Warmings Arbeide over de jydske Dialecter. S.162—63. Planaria-Ungens Udvikling i Æggekapslerne, Priisspørgsmaal herover. S. 200. Plesner, Præst, (Vedersøe), indsendte meteorologiske Iagttagelser og Jagttagel- ser over Trækfugle og Løvspring S. 197. Pompeii, om de senest der udgravne Thermer Bemærkninger meddelte af Prof. Ussing. S. 88. Priisafhandlinger indgivne og bedømte S. 198—99; nye udsatte, S. 199—202. Priisopgaver, Forslag til saadanne for 1858, S. 1; for 1859 udsatte S. 199—202. Pæle, Spor af saadanne, formentlig fra gammel Tid, i Maribo Søe. S. 117. Raaproducter i Danmark, der egne sig til Begrundelse af en Fabrikation, Gjenstand for det classenske Legats Priis. S. 201. Rasch, Fyrmester, (Hammershuus), indsendte meteorologiske lagttagelser. S. 198. Regnault, Medlem af det franske Institut, optages til udenlandsk Medlem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. BRegnskabs-Oversigten for 1858 fremlagt, S. 73. Reinhardt, J., Professor, Medlem af en Comitee over Hr. Meineris Arbeide over de danske Myrer. S. 192—93. Roeland, en berømt Stormklokke, støbt af Jan van Rosebek 1315. S. 146. Scharling, E., Dr. theol., meddeler Bemærkninger over Evangeliekritikens nuværende Standpunkt, S. 19, og over et Sted af Eusebius, h. e. III 37., S. 91; fortsætter sin Udsigt over de nyeste videnskabelige 207 Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders christelige Litteratur, S. 192. Schellings Lære om negativ og positiv Philosophie, Priisspørgsmaal herom, S. 200. Schiern, F., Professor, optages til indenlandsk Medlem af Selskabets historiske Klasse, S. 87; meddeler Bemærkninger om de af Kong Sigurd Jor- salafarer paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer, S. 145—160. Schøidte, J. C., Professor, Medlem af en Comitee til Bedømmelsen af Hr. Cand. Meinerts Arbeide over de danske Myrer, Affatter af Bedømmelsen. S. 192—93. Selskaber, som træde i Forbindelse med Videnskabernes Selskab; i Bogota, Moscau og Giessen. S. 129, 196. Sigurd Jorsalafarers paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer, S. 155—62; hans Tog til Konstantinopel, S. 155—58. Skibsstavnsprydelser, Dragehoveder, Dyreskikkelser 0. s. v., indrettede til at af- tages og paasættes, S. 1539—60; maae ikke med gabende Svælg skræmme Landvætterne, S. 160. Skrifter, fremlagte i Selskabet, S. 18—19; 19—21; 25—26; 70; 71—72; 86—87; 87; 88—89; 89—90; 91—92; 130—31; 144; 163—64; 193. Skuemønt i Anledning af det bayerske Academies Jubilæum, sendt til Sel- skabet. S. 91. Sophiekirken i Konstantinopel, dens fra Kong Sigurd Jorsalafarer hidrørende Dragefigurer, S. 1538—161; en derfra plyndret Dragefigur ført til Brugge og senere opsat paa Gents Frihedstaarn, S. 147—49. Steenalderen, lagttagelser til en ny Inddeling af den, af Prof. Worsaae, S. (71), 98—105; Prof. Steenstrups Bemærkninger imod denne Tve- deling, S. (87), 171—91. Steenknive, brugte af Urindvaanerne, hvilke disse antoges at have været. S. 194—95. Steenredskaber fra Urimdvaanernes Tid, fundne i Korsøer Noer, S. 101, 181—82 Anm.; i Maribo Søe, S. 117—129. Steenstrup, Prof., meddeler Bemærkninger om en JIktes (Distoms) frivillige eller active Indvandring i sin Vært, S. 1 (70); 167—70; giver sine Iagttagelser over Urindvaanernes Steenknive og de tildeels derpaa støttede Bemærkninger imod den af Prof. Worsaae foreslaaede Tve- deling af Steenalderen, S. 87; S. 171—191. Thermer ved Pompeii, Bemærkninger om disse meddelte af Prof. ZL. Ussing. S. 88. Thottske Legat, Priisopgave for dette angaaende Bruunkullagene i Jylland. S. 200—1. Unionshistorie, de nordiske Rigers, Priisspørgsmaal herom. S. 200. Ussing, L., Prof., meddeler Bemærkninger over de etruskiske Grave, S. 1—8, og beskriver nærmere dem ved Cære, S. 8$—13 (smlgn. Pl. I og Il); giver yderligere Bemærkninger om Tractaten imellem de lokriske Stæder Chalion og Oeanthea, S. 14; — samt over de senest ud- gravne Thermer ved Pompeii, S. 88. 208 Velschow, Professor, affatter Betænkningen om Hr. Pastor Warmings Dialect- arbeide. S. 162—63. Videnskabernes Selskab: dets valgte nye Medlemmer, indenlandske (Panum, Allen, Schjern), S. 87, udenlandske (Bunsen, PRegnault, Owen, Agassiz), S. 87; dets i Aarets Løb tabte ældre Medlemmer (F. C. Petersen; A. v. Humholdt, C. Ritter, J. F. $. Hausmamn, C. W. Grimm), S. 194—95. Oversigt over dets i Aaret holdte Møder, S. 195; Skrifter udgivne eller understøttede til Udgivelse, S. 195, eller forberedte, S. 196. Dets faste Comiteer eller Commissioner: Ordbogscommissionen, S. 196; Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og Regesta diplomatica Daniæ, S. 196; den meteorologiske Comitee S. 196—98; Kassecommissionen, S. 165—67; Comiteer til indsendte Afhandlingers Bedømmelse, S. 130, 162—63> 192—93; udsatte Priisopgaver, S. 199—202; besvarede Priisopgaver, S. 198—99; træder i Forbindelse med fremmede videnskabelige Instituter, S. 192, 196. Warming, Præst i Øster-Alling, erholder Understøttelse af Selskabet til Udgi- velsen af hans Arbeide »om den jydske Sprogarts grammatiske og dialectologiske Form og Forhold over hele Halvøen«, hvilket var blevet belønnet af Selskabet i forrige Aar. S. 162—63. Westergaard, Professor, meddeler Bemærkninger over de myeste Undersøgelser i Babylonien, S. 89; deltager i Betænkningen om Understøttelsen af Hr. Pastor Warmings Arbeide over Dialecterne, S. 162—63. Wichfeld, Kammerherre, til Stamhuset Engestofte paa Laaland, indberetter til Prof. Worsaae om mærkelige Forhold ved Maribo Søe, Fund af simple Steenredskaber m. m., S. 118. Wleugel, Navigationsdirecteur, hans magnetiske Observationer omtalte og be- nyttede. S. 79. Worsaae, J., Professor, fremsætter lagttagelser til en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen, S. (71), 93-—105; meddeler om nogle i Ma- ribo Søe nylig opdagede Spor af Pæle og om talrige ved disse fundne Flintsager, fra Forfatterens saakaldte ældre Steenalder, S. 118—129. Øiets Accommodation, en Priisafhandling herover udgivet og bedømt. S.198—99. S. 145, L. 3: Jordsalafarer, læs: Jorsalafarer. 7. Videnskab. Selsk. Forhandl. 1559 ly gt over Å Øverst SEGS FEE ” Fe LA Fetersen VA Ørenrigt wer øl Videmekab. Selsk Morhandt t858 | ll NU NT I dt Piterten 10 Ed der >; SE rr SE "sd b 2 BJ il x k wa ner z z - " deg uakeddenennded BENTE '; = rr - ' [| HI É i ' V å KZ in | ” ig ' i i - i Ce i i se ur sp ' ' ” i - rr emner sen s KN ; ved « s ? ' i en i é . i " AR ' + U bæ j == Barometer, ; 723 ES OSSE Thermometer i Skygge mod Nord. neg | 21 Fod over Jorden. "Roan O LS BAFGE [2 Fod un- 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. 2 ED jordene | DEERE HER | | Mine || Lavest. | Hoiest. | Middel. KL. 2Eftm. | Vande. | Corr.-0 03| Cels, | Cels. | Middel. | | | | 1 1342474 | 342,65 | 342,55 | —0933 |—190 | 0% | 199 203 096 2) 40, 89| 40, 65| 40, 95 1,47 |— 1,4 DO (150 DO ERE 3) 42, 38| 41, 67| 40, 52| 1,40 |—2,3 | Å,4 18 gg AR UES OA 1595590 427 HEE 9040] 1852 SEA 4 207 MER oN 1,2 5 | 44, 49| 44, 18| 43, 84|—0,43 | — 4,4 23 | 00 | Soge Bg GE AES 6 | LAD ST SO GAS SVO FL3] 555 FSR ONDE ER 7) 35, 23| 35, 55! 36, 57). 0,50 |—0,1 BER RO ERR DG 1,1 SEA RES EBA ST ASS 39050 ESS ES 8 HNG 0,3 9 | 44, 94| 44, 60| 44, 091—0,26 | — 5,3 Bo 17 RER 0,6 ONES RAGE SS AT] 557,1 641071, 47 GÆS 5 LENE RE | | | 1101152 657 5535597 | SSÆ NAG (0 7440 AZ 1656 105 | E7s LN] ED SETE ser ES] MET r Al 20) 5,8 2112700) SS 38. , 09| 39, 111—0,26 |—3,5 | 1,6 1,9 1,9 1,0 14 | 40, 27| 40, 14| 39, 80)—0,40 |—5,2 |—1,2 Pir SR FE] 0,3 15 1-38, 7961 39,-09-)" 39,211 1,47 1—50 | 3,0 EG REST Er) 0,6 161 40, 73| 40, 72) 40, 68) 0,57 |—0;74 1,4 15410533 0,6 17| 39, 22| 38, 56| 37, 821—0,20 |— 3,0 Ni 147). HS ENG 181.35, 21| 34, 46| 33, 83| 2,60 0,4 50 | HS 6 1,17 1 7a 19 | 34, 96| 35, 54| 36, 53) 3,84 4,0 6,9 1,77 | 57.4 MEORERRE 20 | 40, 40| 40, 75| 41, 10f . 1,27 0,4 2,0 1/8: 17 one 21) 41, 55) 41, 50! 41, 40f 2,17 0,0 4,0 1,9; 577» ÆG 22 | 40, 69) 40, 07) 39, 70) - 1,27 03333 og 1,9 1,2 23 | 36, 83| 36, 67| 36, 26| 1,47 | —0,9 3,5 1590 RES 1,1 | snå- DÅ IESITEBE | SDR SAN 32 SAT HE ST FO DOS SDS ERE 1,2 95134, 72) 35, 20) 35, 09| "4,04 | 2,1 55024 1,9 17 2671:.31;59;| 31,883 | | ; Pl] ES TU Å 2811337010 "33,545 n 29 | 36, 36| 36, 39 n 30) 11528533 01 | 3181052740 535551 Middeltemperatur. 1:59 LÆS Maanedlig Vandmængde. Fe. meg FT ig 1859 34 Aar, > FORE LD 12,72 Par. Lin. 20,83 Par. fn. 22-31 2,26. — 0,81 1 400 . Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke 4 Gange i Dågnet. Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. og lidt Sne. OMEN VSSYNNE SV SVED 4 Sr m. BEN Een 152T. 0,22 (SV. SV. VSV:- V101201:11: 1,0] om. bl. KL KL NY: TCVNV: V: SNG 5 st Fess VE BES] KA ØR BEEN SET YNVAS UNG 2N.… NOS 158058 3513 5 UK KERES ART SOME SV SV EEN SILKE KR SS Regn i 264 T, OMA KE SV SN AVSV, SVENS 53 Sms msn do. i 18T. OSV. SYNVLINNVs NO SØ SES 0 KR OK KISTE ' NNOL FONOY NO: NV USAS SEERE SKT, Sk VNV-OVNVE SV. «SVT 18501503) 13) FØDEN bl meme Sne Y9T. OA US. SYSNS YNV. VNVOR 3373304. AD SOE V. VV. NV. Ve 65406307. Mm AA ODA i mm 32 E: OMG VENN VNN SNE 17087 6 SS INT NYDE ADT . m. Sne 8T. OSS ENV- |ONNYS ONNV ONS AAC AD GOSS HBL SERIER NY COM USlille SS VE ER TOM BES DL RR VON UGERNE "ARR ERE HR) RD) SE RE ARE NE RD TE SV. USV SVU SVE 73059) sd 4 mn mn. SUK PARRRE SV SVEDE SE SNE S SE ANT DDO OBL SODE nere gen | Begsnes IST 0/36 MSV. 2 FSV. OSV: SVEE 25 95 135. 75, Mm oms rn En Sne 24 T. BAS MSN SNS MYVSV.S SNE E 3 ASS 8 MS AKSER i! Tange ed 0,06 | SV. SV. v SVO EA ME Mm ms An Sen 0. GOGHEST- SM: 7 ISSV SSU 3505: 45 MSF ms mn SV. SV. SSV. ssv.| 1. 1 he hegn 2T. 0,05 | ssv. sv. ssv. ssv.| 1 3. [m.m DIED S Ny SSO. Ss 2 3. [okl. om. omsm ; Regn 83T 0711 ss VSV sv SV.| 3 3. [ms UDE, Sms rs! 317 0,43 | SSV. sv. v S 32. um. sm. be | nt Hagel T:T » Taage 6% T. | I SÅS SSV. SAL SÅS SSV. Sy Vindforhold, 76 Aar. 1859. 0,08 SKÆNKER 0,10 SV. 0,13 ENES 0,15 NV. Stille =RrU= Øm ærry =RUSDSDUSÆ DN Im PRADA ON mm 1 N> om 1 bom ci 1859. Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. 9 Formiddag. 37 03 39 62 81 30, 28, 38, 36, 35, 34, 35, 37, Middag. 336,04 1 21 Fod over Jorden. Ked Nes EEN FE areEn Corr.-0703| Cels. Cels. 336,30 BORTE 11096 490 28, 00 1371 1,3 2,5 30, 70 1,00 | —0,5 2,5 38, 66 0,64 | —1,3 1,4 35, 83 0,94 | 0,3 2,0 34, 76 0,60 | —1,2 1,5 34, 07 1,20 | —0,1 2,7 Se hy] 1,27 0,1 2 Å 37, 55 0,87 0,0 1,4 30, 71 1,87 | —0,2 2,4 36, 51 857 19 6,1 38, 60 2,10 0,5 ll 38, 72 1,74 | —0,6 3,0 37, 53 1,70 055 STERN 2,44 1,0 4 Å 32, 48 5,74 3,0 7,6 337 16 33670 886370 7,0 33035 [HR 039 ETA EDGE 37, 09| —1,56 | — 4,5 0,7 39, 99) —0,36 | —6,0 3,Å 40, 68 3,74 1,5 7,8 38, 26 3,94 2,9 6,3 39, 12 2,14 0,1 4,0 | 35, 2Åå 5,94 2,8 9,3 36, 03 470| 4,9 7,1 33, 32 ASS SEEST REGI 29, 36 3,30 | 1,7 61 | 39, 31 18249 18157 3,5 ! | | | Middeltemperatur. 1859. 72 Aar. 1-9 1,14. — 0,84 10-19 2,21. — 0,66 20-28 3,17. — 0,37 1-28 2,17. — 0,62 1 Fodi 2 Fod i Jorden. Jorden, Middel. | Kl, 2 Efim. 296 294 9,5 DÅ DÅ 2,3 22 2,2 2,0 PA) JER) 1,9 2,0 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 1,9 2,0 1,9 2,3 21 26 23 2,5 23 26 2,3 27 DÅ Så 2,6 3,8 3,0 3,3 3,0 3,0 2,7 2,2 DÅ 23 23 2,8 2,5 2,8 2,6 2,9 2,6 35 309 3,9 3,1 3,9 3,3 3 GRÆS | 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. 196 Regi" 154 1 Maanedlig Vandmængde. | 1859, 25,34 Par. Lin. 34 Aar, 18,42 Par. ebruar. Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet,. 4 Gange i Dågnet. j E5, 3— gnog Sne233-83, Regn+ 2,29 23— e 6— 2,87 0,36 0,18 1,53 7,47 0,68 (1,31) 0,15 0,81 0,17 1,13 3,06 3,30 0,03 SNE SVEMEVSVINNSSVE SV. SV. S. S. SNE SVSKENNSTENNY: NNV. NNV. V. SSV. S. S. S. S. S. S. S. So. 50. 50: "SO." "S80/ S: Sy SSO: SSO: SSO; SSO SSO: 780 SOSMESSO NE SOS" S0O: S. Ss> SSv SSV. SSV." ISSV. YSSV. ES: SSY.,8S., SS0: 50: SSO, SS. SO, Stille. Stille, S. SSV. SV. VSV.rSVvSV. TSV. SNE SV. V VNVY. væ VNV. NV. N V. NV. NY N. NNV. NV: KVSVS SV SN V. SV. SV. SV. SSV. KSSV. SV SE Sys NV. ONVe NV VV. ONNVS ONVG EVNV Vi: v NV. NV: SV. SV. VV. VNV. Mr VSV NY. N. NÆ NG NNO: UNNV: NEDE: REE AG) 5 mM SUB sg ss Me USD SNS: SENSE ÅSE RE or TE Es AMG DE NOD GKON ok 30353503 DA DE DE SNE RET RAS 1121500 DE TEE 0) SYE3 No hE.5t 50060083, 5; 5335 RD 3 BANDA 35: SEES ØGE TAGE SR TROS IE BES, VBE 61.7. 485130! 6 TRANS: SE REESE SR BE SEN ÆrrA JS ONez BAGBEN BEES: m.: bl. sm.""m: mi Ski: blik m. bl. m. bl! m. bl. m. kl bl. bl. bl. bl. m. m. m. m. m. m. m. m. mb "DER bl "kl "KERES m. m. m. m. m. m. m. m. m. m. m. m. Cr Er ms "bl DIES bl. kl. "bl: m. bl. kl. kl. kl. kl. m. m m. bl. mm. m:dkl bib ækl sm m. bl.. m. m m. m. m. m m. m. m. m mms mA m. m. bl. kl. 1859. . 0,06 . 0,02 . 0,00 . 0,13 Vindforhold. 50 Aar. 1859. 50 Aar, 0,08 Sr ÆSKER 0,24 0,lå 0,10 SV. ...0,25 0,19 0,12 VAGE sat de 0,14 0,18 0,10 NV. ..…. 0,14 0,09 Stille . . 0,02 — 0,00 Å == ger fr burger H HE 1859. Barometer ; sæ fre TE SENGE REEDREE Thermometer i Skygge mod Nord. = : LEPe Barr ED 2 E 21 Pod over Jorden. ET En ig Dig 9 Formiddag. Middag. (Emi ren SEN] rer | Jorden. | Jorden. meget | | Corr.-0703 | Cels. | Cels. | FUEL ga Middel. | | | | 1 [339,96 | 339,64 338,76 | 0979 |—490 | 496 | 320 391 2091 | Red 2) 37, 87| 37, 954 38, 24! — 2,99 OMI BLE | FOG SEN RERO 2,3 SEES OS are | SO ER EG 0 EST ST 29 20 113 1165615 156, 31 236,392810 7572) 13,6 1509/85 53,5 37 24 | stok 5 | 35, 09| 34, 61| 34, 94| — 6,29 BØ 01 Ro 33 2,8 6 | 53, 40! 34, 17| 35, 67). 4,29 så | 8,6 (ASSER SSG 24 | Red 70156881 03617 134465" 3,49) 07 15638 1405 1550336 2,1 | Taa 8 | 30, 25) 30, 19! 30, 31! 3,69 BD Aeg EU SN 3,6 DÅ . 91859092 515840) 0851071 581549 DÆ 55.9 57 3,5 1,7 | sne 10 | 36, 82| 37, 78| 38, 591 2,86 |—0,3 5,0 55 3,5 1,8 | Regi | 1101 1588568 37, 6040 36;-22 |. 4:62 2,6 7,5 35 3,3 20 | Ta 12 | 30, 90| 30, 45| 30, 144 4,92 4,3 9,4 3,9 3,4 2,5 13 | 29, 56! 29, 63| 29, 19| 4,46 | 3,4 9,0 DE AEG 23 | nedb SiD 32 Sar (3857 105) 8303665] MES 118,6 ÆT BET 24 | Re TE ES REEE KETESED BERIGE DE he 0 here 22 | Red 16| 29, 58| 30, 72| 32, 82) — 2,62 FOD SAR RS SE SR 21 | Re 171.35, 80; 35,94) 35,721 4,92 |—0,7 1.5 ERE: 24 | Ta: 18 ISS 65555) 042 355545) 15,29 45 | 10,6 41. | 35.0] OS 19 [.36,. 30] 36, 71| 37, 33) — 4,12 1,9 | 10,0 AOR EEST 2,2 90 | 40, 21| 40, 04| 39, 19f 3,79 |—0,6 | 71 | 3,9 37 2,3 21 | 34, 75| 34, 35| 33, 90) — 4,22 510 | FX60 HE ATES SES 23 | Re || 9911 3300/53, 7734 AAN — 1,92 0,5 6,8 3,9 37 1,9 95) 35, 99| 35, 63! 34, 44) 2,59 1—1,2 | 6,6 35 550 24 | Re % | 34, 03| 34, 46| 35, 17f| 0,89 Ogå | AÅ 3,6] 3 1,9 95 134, 7A4| 34, 60) 35, 121—1,71 |— 6,9 1,3 303 553,2 1,5 2% | 36, 88! 36, 56| 35, 86|—2,18 1—7,3 |—0,5 LS ES 1,1 9 | 37. 56 [157,80 | 37, 60) "0,697 "—3,0 2,6 2,23 27 DEER SSRI HSA BOT INSEE OS VEST AT EEN GS 036 8,4 3: 256 1,4 29 | 30, 79| 30, 63| 30, 01f 6,39 EA VER Vo ed FRERS se UL ES 1,5 | Re 30 | 28, 98| 28, 18| 28, 22) 3,42 540) ÅENS > Ra 31 | 32, 32| 33, 36| 33, 93) 1,26 |—0,1 4,9 So ST 1,9 (| Middeltemperatur. 1859. 71 Aor, Maanedlig Vandmængde. 15109545: 0,21 É 1859 34 Aar, 11-21 4,03. 0,65 16,97 Par. Lin. 17,11 Par.Ån DEN GTS 438 1551 3540 OSTE arts: Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. NNO. Stille. SSY. SV. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. E11:2. I FR | SS) RE TS) (ET 7] TERRY FEE SRP) FT 0:27 SV VINK ENNV NV 33,315 50 Nm SDS 1, Taage, Regn 33—5. NV. V. V. SENE POSE Ah 1 å2— VSVRVNV TEN VA OVEN VSSE ADA US MERE ENS 16—-211 Taage. USMESNENDES NNE SNE LSE DS HOR on SÅRE 8152. OP PYNVSENV. FNV NVE | 5:35:5162 (60 DIS DK KT SKE 7—251, Regn 221— Vi SV. SV. SV SE 35 SS AN mn Regn, Sne, Hagl 52-6. 0,66 | s. SSvV. sv. vSsv.| 3. 3. 4. 5. | m. bl. bl. kl. 53. 0,44 |SV. SV. Vv. NV. | 3,5. 3,5. 6. 7. fol. bl. bl. kt. jÆE31+, VÆ HENNVERVN YOVIN VE SNEEN SSO Ro nm Se 5—16%, Regn 113— 1,68 | VSV. VSV. SSV. SSV.| 3. 1. 3,5. 2. | m. bl. bl. m. i ODENSE SSV.r SSY.r VSVEN 5772) 307 Am Im DINE HR —22 223—3. 0,88 | VSV. VV. V. SV| 3. 3. 1. 3. km. —m.:"m. bl 3—18. BÆR UNVSONV USNVE NVE 32 05 DA 785 Arn: SÅ DT OS bIERRDE (Sne 2232—31, 71—11. Nye LO SO RSS OL ASE KR BD I ms EN SRBE —23:, 41—5, SAG ESS 7 USS SSNLT SINVE 138 933055 om mn ORE 8—231, 21—31, OM AF Stile SS " SSV VENN 02 4: 1, 35 (mm DX,01 Ci ål GER "ALE! BkÆ i £ ' É i U »I3X 3 ”7 i 5 BB s8 NY PS i Bil oa, sæd pg NT NÆR Lr i te i i i | oe. så DAR J Un ' EL ye tu k Barometer, reduceret til 09 Reaumur, 1859. (7) Thermometer i Skygge mod Nord. 9 Formiddag. sas Middaz. 21 Fod over Jorden. Høiest. Cels, 1 Fodi Jorden. Middel, 2 Fodi Jorden. Kl. 2 Efim. er ««—««—v—«———m—m——«————«C$QCQ—=&C$C$C$C$QqO——mqQCQ$Q TT — U DOXDSTITIS Ga GI KR mm 333,31 34, 35, 36, 37 37, 36, 36, 37; 34, 333,14 la SETE Hver Cørr.-0707 Cels. 532,98) 11963 | 1099 35, 23| 11,53 | 8,0 34, 39| 12,50 | 10,0 37, 01 11,36 10,5 38, 10 9,90 7,9 37, 66! 9,96 7,5 35, 57 11,13 8,7 36, 751 11,30 8,0 36, 44| 12,13 9,9 35, 30| 11,26 12,1 35, 69f 10,60 8,9 36, 27) 9,23 8,5 35, 87) 9,26 8,8 36, 68| 10,56 7,8 34, 794 10,70 | 10,0 34, 10) 9,03 9,9 35, 24f 8,63 7,6 37, 93) 6,60 5,3 37, 99| 8,13 2,9 37, 09! 9,26 9,5 35, 03) 9,93 6,0 32, 63) 9,56 | 10,9 36, 30! 8,76 7,7 38, 17|. 11,56 7,3 38, 15f 13,66 12,5 38, 581 12,83 | 14,4 35, 791 11,00 12,2 38, 48) 9,63 9,1 34, 31| 11,06 | 10,9 37, 154 11,06 9,0 Middeltemperatur. 1859, 72 Aar. 1-10 11,27. 11,82 11-20 9,20. 10,73 21-30 10,91. 9,74 1-30 10,46. 10,76 2091 20,2 19,2 19,6 20,0 17,5 19,2 19,9 19,6 18,4 17,0 17,7 16,8 18,4 17,8 15,0 lå,4 13,3 15,2 16,1 17,5 15,6 16,8 17,0 99 Å 21,0 17,7 17,5 16,7 16,9 1391 12,8 12,6 12,5 12,2 11,8 11,6 11,5 11,8 12,0 11,5 11,2 iii 11,1 11,1 10,9 10,6 10,1 9,6 9,7 47,33 Par. Lin. 1390 12,8 12,6 12,5 12,3 12,0 11,8 11,6 11,6 11,7 11,5 11,3 11,2 11,1 11,1 10,9 10,7 10,4 10,1 9,9 Maanedlig 1859 2 Fød un- i der dagl. Vande. Middel, 1394 | Regi, ' 13,0 12,0 | Regi 12,9 11,8 11,5 11,5 | Regi! 11,5 | Taaf(i 11,7 11,7 | Regi 11,5 | Regi! 10,8 | Regi: 10,4 | Regk// 10,2 10,0 | Reg 9,6 i 9,2 8,6 8,6 8,3 | Regi 8,6 8,4 Reg ik, 8,5 | Regi 8,6 | Res, 8,9 8,9 | Regi 8,9 | Regil 8,2 | Reg. 8,2 he 8,1 i Vandmængde. 34 Aar, 23,49 Par. ember. SS SS SE mm me ne] Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende egn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. 2, 61—71, 0,22 | ssv. s. ssSvV. vVSsv. bl. bl. bl. bl VSV. SV. SV. SV. m. bl. bl. bl É3. 426 | V. sv. s. sSsvV. bl. m. m. m NV. VNV. Vs TOVE NO. VNV. NV. NV. V. V. V. V. REESE ST bor BE SR ER MEE SR ak eg Fa Rye SLS EU KOL pa KØ tor SA VER SA GA Fa KO NED" ra KØ 82%, V: S. SSO. S. . 192, Ståvregn 01-67. 6,33 | SSV. SV. S. S. bl. bl. bl. kl 0,19 | VNV. VSV. SV. SSV. bl. m. m. m —933 , 13—71+, SSV. SV. SV. V. bl. bl. bl. kl 119:—1. 2,29 ISV. SV. VV. VNV. Å. m. bl. bl. bl -ål, 81—10. 0,14 |VNV. NV. V. VNV. bl. m. m. m -191+, 213—31, 2,19 | NV. NV. VNV. VNV. | 0. 0. 0. 0OSO. | 231,—71+, 375 10S03. 20: 40: 0; | 2,62 | 0. O. 0. O. 0. ONO. ONO. NNO. NNO. NNO. S. SSO. 221, 01—1. SSO. SSO. SV. SSV. NAS sm gg SAKSE OT ED ses GI mm GI MI SI GI må må TE RE; LENET ces vr Ta" Åke al Sad Ed RT ag 0,87 | Stille. SSO. S. SO. 0 1,25 4. KDE: KLD OR +, 231—11+, 3,54 | SSO. SS. SV. SV.| 4. 3. 4. 4. fm. bl. bl. m 21", 2,57 | SV. SV. VNV. NV. 1201. 18:52:48 BRED YBL SKI -21, 55—101. 0,56 | S. S. SV. SV. 4. 2. 33 S2L Km. om. ms om. 0,33 | sv. SV. SSV. S. 2 2141 M.D SKE TER El -193. 1,64 | s. SV. S. SSV. 28 1.1. ms UbE- 1BE bl SV. geder er USE SST ERE dl RAR, 0 FRR KE der SISEKØRGSE kl. bl. kl. m SM 3 BE HO Ons sm mn Fr Re > DRE 1 Vindforhold. 1859, 76 Aar. 1859. 76 Aar. N.....0,01 0,08 SN 0,20 0,14 NO....0,03 0,07 SV. ...0,25 0,17 RENEE 0,12 0,12 SU SER 0,20 0,17 S0....0,07 0,12 NV....0,11 0,13 Stille . . 0,01 : mneg DSO MS ek GIN mM kone 1859.|( Barometer, FE EDER, Thermometer i Skygge mod Nord. | 21 Poi over Jorden. 1'wsiadl aen Kg É- 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. E Jorden, | Jorden, | "NT "28 Middel Hoiest, Lavest. i Vande. Corr.-0709 | Cels, Cels, Middel elm: Middel. | 336,35 (336277 15377094 71 S21 1590 1122 1029 1095 820 an | 36, 19/36, 62| 37,.641. 11,09 16,9 12,5 11,1 10,6 8,1 | 39;-54 139710 |38;75118,38 16,7 9,0 11,0 10,6 8,0 Rim | 40, 60| 39, 80| 39, 80) 11,21 16,8 12,9 11,1 10,7 8,0 39, 47 (38; 13 38,735] 1601 "45,0. |.40,72 | 108 SM SES0 37,87 | 38, 16138; 381 10:08 | 517,6 | +10;6—540:95 Sa HERE 30,921 39, 151 -39,424 | 78,947 (1.159 (6,71 (11030 0 ES 3067539 74 | 23968 27.011115. 800 9,9 | 10,0 | 8,4 40, 80) 40, 64| 40, 531 851 | 13,3 | 7,9 ER FN SEN EN SE] 3077 11597166 039% AL dar 140 730 9,3 | 95. 7,77 RE 30:07 138 297158; 74 858540 11300 | 84 93 04 175 38, 87| 38, 95| 38, 83) 8,04 | 13,0 | 7,8 9,1: 10 Flg 37, 94| 37, 81| 37, 2| 848 | 11,9 | 80 91 | 00 ME 37,38 937131 57, 721 18352] 116 88 9,0 | 397157 RER 36, 59036, 57-36; 231 9,14 |. 13,8 | -8,8 9,1 | 94 27 RR 33,791 -35, 66 | 35; 361 9,08. 12,3 | 9;9 9,3 5075] RR 34, 94| 34, 96| 34, 78| 10,08 | 15,3 | 10,0 95200 6 35, 12| 35, 01| 34, 21 7,28 | 12,5 | 9,2 97 | 93 |. 33, 77| 33, 74! 33, 00) 6,18 11,5 3,0 9,0 9,2 6,1, | Føn 29, 16! 29, 20! 29, 36| 5,08 10,3 5,9 8,4 8,8 5,3 26, 63| 26, 13! 26, 08| 3,41 8,3 21 7,9 8,4 5,2 | rn 28, 75! 29, 38| 30, 34) 2,31 8,9 1—0,1 fl 8,0 3,3 33, 07| 33, 17| 33, 54) 3,48 6,5 0,7 6,5 LE 2,5 32, 30| 32, 13| 32, 54f 3,81 7,5 | —1,3 6,2 7,1 2,2 en 34, 481 34, 32| 35, 06| 3,68 8,1 2,0 6,0 6,9 2,5 35,. 76.135, 19) 34,981 6,61 10,6 0,0 6,1 6,7 2,8 35, 42| 35, 52! 35, 844 5,54 10,3 5,6 6,6 6,8 3,0 gm 36, 44! 36, 42| 36, 18f 5,14 9,8 DE 6,4 6,8 2,6 32, 88! 32, 48| 31,; 591 — 5,48 8,8 7 6,2 6,6 2,2 gen 30; 491. 30,16 | 307-504" 7461 9,4 5,0 6,4 6,6 2,2 'gn 29, 75! 29, 60! 29, 85| 2,78 8,0 1,0 6,2 6,6 Bi ! Middeltemperatur. 1859, 72 Aar, Maanedlig Vandmængd 1-10 9,82. 8,44 11-21 7,60. 6,88 21-31 å3dl. 5,73 1-31 1,25. — 71,01 1859. 34 A 20,04 Par. Lin. 27,4 Pali: October. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. 1121—90, Regn 231:— 4,54 | S. SSV. VNV. SSV. Ses Are SER, | m. m. m. m. 152, 22—331, 23—3;. 2,38 | SV. SV. NV. NU 3733 3 m. m. m. kl. 0 23—33. OMEN TEN SV. VSV 13 1710 m. m. bl. m. SV. V. SV. Mr ENE m. m. m. m. SO. SSO. SSO. SO.| 3. 3. 3. 3 m. bl. m. kl. S. Stille. N. NVE NDS 0 bl. bl. bl. kle NV. NV. V. SSI: GA. 704 bl. bl. kl. kl. NN: SSO. SO.| 1. 0. 0. 3 kl. m. kl. bl. S0. 0. 0. ONO.| 3. 3,5. 3. 3 m. m. bl. m. ibyger 12— 0. ONO. 0. ONO. |3,5. 3,5. 3,5. 3,5.f bl. m. m. m. 1m". 0,66 10. so. so. 0s0.f| 3. 3. 3,5. 3. | m. bl. m. bl. v SO. SO. SSO. SSO.f 5. 5. 5. 5. fm. bl. m. bl. k SSO. S0. OS0. O.f 4. 4. 3. 3. | m. m. m. m. £31—221, Regn å—Å41. 0. 0. 0. BEES RE REED r” 182—20. OS0. OSO0. SO. SO.| 2. 3. 1. 2. | m. bl. m. m. 02—211, 211— 0,06 | SO. SO. S0. SSO.| 3. 3. 1. 3. | m. m. m. m. 0,48 | SSO, SSO. SO. SSV.| 2. 1-18. bl. bl. m. m. 2112. : 6,31 | V. NV. N. Vi 13,0 4 325 m. m. m. bl. — 041 1 N. NV. NV. Va 3 AI el. bl. bl. bl. m. 2, Regn 13—2. 0,16 sv. sv. NV. VNV.| 1. 3. 4. 3. | bl. bl. kl. bl. 14213—23. 0,94 | V. SV: SV. NVE LL05 OS m. m. bl. kl. 0,30 | NV. NNV. NO. V.| 1. 3. 3. 1. bl. bl. kl. kl 0,13 | SSV. SSV. SSV. SV.| 3. md. bl. bl. bl. bl. n (22—31. SV. OS0. SSO. S.f 1. 1. 3. 1. | bl. m. m. bl. 1,71 | S. S. SSV. SV. | 1. 1. 2. 2. | kl. m. m. kl. SSV. SO. SO. S.f 1. 3. 3. 3. | m. m. m. m n 12x—12. 012 15. Ss. SV. SV.| 1. 1. 1. 1. | m. bl. m. m SV. SV. VSV. SSV.| 1. 1. 3. 3. bl. kl. kl. m n 73—9. S. S. S. SSO. | 3. 1. 3. 1. | bl. bl. m. m. in 18—194, 3—54. 149 | s. sv. sv. VSVv.| 1. 2. 1. 2. | m. m. bl. kl. 0,21 | SV. SV. VSV. Stille. "ate TD Se | | bl. bi. bl. kl Vindforhold. 1859. 76 Aar. 1859. 76 Aar, N.....0,05 — 0,06 SN 30) 0,18 0,13 ”— NO....0,02 0,07 SV. ...0,22 0,13 0.....0,11 0,12 VÆR re 0,10 0,21 S0....0,20 0,13 NV....0,10 0,17 Stille . . 0,02 0,09 - É ”” i 3 o == « Barometer, 9 Formiddag. 1 (325,56 2 | 26, 89 3 | 34, 58 4 | 34, 25 5 | 28, 40 6 | 30, 74 7 | 32, 71 8 | 33, 34 9 | 33, 99 o | 42, 91 11 | 46, 71 12 | 45, 18 13 | 44, 48 14 | 40, 02 15 | 39, 04 Middag. 524,'"03 28, 64 | reduceret til 0? Reaumur. 1859. lv SGmÆmE&G&zÆm—m—EE—wwww—w www — Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. REE ES PENCE | å Bltermidd. FT mave | matesn, | Jordem | Jorden. ges Corr.-0710 | Cels. | Cels. Middel 3) AN Ra: Middel. 323,90) — 4943 090 890 596 692 209 | Ref! 30, 88 4,73 4,0 9,4 6,0 6,2 2,9 1 33, 78 4,23 1,5 7,8 5,7 6,0 2,7 Rel 33, 90 BRO RE30 8,4 5,8 6,0 2,6 |ReÅ! 28, 96| 6,77 6,9 10,9 6,1 6,0 2,8 99, 42| 7,93 | 6,2 | 11,6 | 6,5 63 | 2,8 1 BEDE 80 | 7.0 6,6 | 3,0 | re! 33, 00 4,37 4,0 9,2 6,7 6,6 3,0 Rel | 35485 (2.78) (50,2 EBA RED 6.37 271 VR EVE EGE BENE ES 5,9 | 2,0 45, 951 1,13 (3,9 |. 4,3 "4,6 5å | 15 (re 44, 93| 3,23 1,0 6,5 Å,Å ul 1,5 | ste As Aa STE 305 Ea re 6 BO PÅ 3858) 20 ON HRASGR RD 48 | 1,0 |rd' ER Ea RE SE ER Er AT | 1,2 | 42, 22| 3,63 | 2,3 | 6,1 4,5 48 | 1,4 | 11861 52300 | 24 | AGE HÆS AT 1.31 RE 43, 08| 1,77 ED END) 4,6 1,1 | re 43, å2l 1,47 | 02 | 3,0 | 4,1 4,5 1,3 | Re: 1002 735 KENO BASER, 9 ABU 44 30718 | 270 06 6.0 838 4,2 ie BE ST | 1,638 | 202 858 EET 4,1 1,0 EEN EOS EN] 4,5 3,6 40 | 1,2 | Tale ME 65 8 31050 HOR EGON KRO ål LÅ AD TO | SeTE R0S] EON SAD NORD En 1055 | HO 7E Ro OR ES AS SR4 42 | 1,3 | Re 56, OD TO DE BE RAD 42 | 12 | 35, 20 2,97 BOEL 14630 4,0 4,2 1,3 j 30, 87| 1,93 1,0 | 4,0 4,1 4,2 fg ; 31,20] 63 I 080 55,0 AO 41 1,0 | Re Middeltemperatur. i Mg nen gr Maanedlig Vandmængde. 11% — 2,29. 2,58 ENE (Os 91-30 258. 2.09 ,15 Par. Lin, 25,29 Par, 1250 322 313 vember. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende "Regu, Sne &e, 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. SV. SSO. SSO. S. | BElheS FAD PERS ET i SV. YNV, VNV. NV. 58150000. 5 EM SENDES VI "kl: YSV. VSV. SV. SSY. BE se ES m. m. m. bl. SV. VSV. SV. SSO. i SR BRRRE> rs SE TT ERR SES FRE SO. S. S. VSV. AGES ÆENS KMS BE VV ”VNV. SV. .SN; 53062 162 HYDE Sr Mm UKE SV. SV. SV. SV. res Rs RR m. bl. bl. kl SV. SV. SV. SV. BEES SL GE DE. SSY. SV. Ve N. rn TD Fell Healke:s 780 |) 9 PS) VORE; VORE) 1) FS N. NV. N. N. SNS. 4 HDI JL. KL: KL ( VNV. Vi V. 59041. 3 bl. m m. bl VSV. V. V. V. ETA F.K Mm. mm. om V. SY. SSY. SSV. OASE ME RD bb SSV. -SSV. V. NV. ME NS BER. SB: NV. 0. ONO. 0. ERE 78 ca FAREN 1 1 SR) 7 FR) RR 96 0. 0. OS0o. 0. TR MD 5 SES mm N0.…—1050:; SO; 50,1.74735. 05. OS 0. om So. O. V. WS RSS ME 0 sm SM 0. SSO. SSV. SSV. 1 |FREE; |; ae; SR HE TED Se REP Sv. s. ra AS TE Hm RE S. S. SSO. So. bl) "kl. kl. kl SSO. SSO. SV. SV. SSV. SYV. SV. SSO. Stille. ONO. ONO. SO. NO. NO. 0. SSO. S0. S0. 0OS0. SO. S0. OS0. SSO. SO. SSV. V. v. SSY. SSV. SSY. NV. VNV. V: VS NS - NNO: RS mm mm CI GI OD mm em AR ES rr se DE == ICC Ære mm CI ae ele Eur sek ERE Desuden . '. Jyll r CFAR-S =D GIGI GR em re MENER RET ele RET RTE SR 3 Vindforhold. 1859. 76 Aar, 1859. 76 Aar, N.....0,05 0,07 Se 0,16 0,11 NO....0,04 — 0,09 SV. ...0,27 0,17 0.....0,10 0,11 vV.....0,16 0,14 S0....0,15 0,11 NV.... 0,06 — 0,06 Stille .. 0,01 — 0,07 Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Middeltemperatur. 1859. 72 Aar. 1-10 —0,26. 1,73 11-21 —2,90. 0,83 22-31 —0,31. — 0,34 1-31 —0,54. 0,75 Thermometer i Skygge mod Nord. 1 Fod i | Jorden. Middel. 28,3 Par. Lin. 2 Fod i Jorden. Kl, 2 Efim, > mn ER DEDE E | 21 Fod over Jorden. "Ko Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. (TT = Middel | Lavest. | Høiest. Corr.-0?07 Cels. Cels. 1 (333,11 | 333,55 | 334,783|— 1907 | — 190 | 092 2139, 17139) 21) 39,168 (=B 5 500450 3 | 41, 04| 40, 90) 40, 50! —3,10 | —6,9 | —0,2 EN SE SE EDITED REE EG 5015351 x40 | SÆR 68 ESSEN HEE 957 854 2,2 6713650 ET ES FEET 99 an ns, 7 138; 3638-8339 789 22:50 Her 0 8 | 44, 70| 45, 23| 45, 62) 1,76 90855 9 | 1,03 0,5 | 3,0 10 MERE SEE 94 1101 4516944) 79445 04 129410 183 103 12 (130823) KERN ESS EEK 90 0 Sa 955 HE ES GE ED eee EO 7 18 HB 37 at et re TA | 36740 56140) SS 6 GI AAA NV — 70 295 157 | 36,7 61 3645 36 SÅ 5 MA | 00 ES 16" | 35, 72% 8355180] 3502 434 Egg Eg klat RET DEN HRSE TERESE TDØEGT & ERESE SY DE] S4 fa BEC ED SEERE EET OKSE BET LEE SODE EET Hg 191134 102 SEE OB SAD ATT NE HE NERE VO BE DE SES EON EO Mo STE 35 SE (553525) HE ES 8) 5290 UERo TD SE KS ON EON 92128545) FOBLEAT NB ESPE DAG ÆDT BERDID 930) 310, 485 (0392716 | 33408] 1077370 445 OVE KS REG Ta RESET SS RE GE EA RER SS EEG 76 ] 1;2 25 | 30, 56| 730, 15) 29, 79 1,63 0205 261729, 071 28, 631 28, 76| " 1,36 03135 27 1:28, 66 28:93 205701 1,53 | 0.87) 13,4 9801 52, 79810 51199] 3% 46 450 0,4 | 2,8 29 | 33, 05| 33,—06|.33,27) - 1,76 5557 301 17995591 | 53075 31759] EST 15| 48 31153159] 52% 14) 1592 78 5359169 550 Maanedlig Vandmængde. 1859. 2 Fød un- der dagl. Vande. Middel, FE 34 Aar, 19,8 Par.ån ecember. Sl MERE EET Em mmm i Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende "Regn, Sne &c. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 91—20:. OTFRENO ENO. SND) NOS 355 52 1530 53 ms bl: bl m i ONO. 0. ONO. ONO. | å. 5. 5. 4. m. kl. kl. kl k OND: 270; ;ONOL-NOS 405. 74,7 2 kl-JkE kl mm 28—1 Stille. V. SV. SAKO TS; bh] 12— SSVY. S. SEERE LE MEG ds 25 de Sales FRR EEN EN USER U 142, Ståvregn ". 2,93 | s. s. SV: SVIE KA. 1 mm Om m | 9— Go ESSEN ESSVEN ES SS 18331. 1 Kom SbL mm 123, 0,12 | SSO. NO. NO. ONO.| 1. 1. 1. 1. | m. m. m. m ; BLE NO, OND: SOM 3, 7 Rs Am 16:—93. Os FOND: NV VNVE | 0 121. mm | " 1—11%. INVUNV. UVNVS SSU EROS OS mom. jog Islag 183—02. 03 sv. SSV. VSYE NVE | 1 53S Km. bl KL SK 18412, SAT IENNOS OND: SO IS | 5 ØS SETS bl…bE mn Å OVE vr NO ONO | 3:51. 4 17 UDE VBE BLK É NY. V. vV. BYGE rt LØR SMS USE bl. bl. kl. kl ' SN Es ag Se ROR 0 TAL DL md BB VI ENO 110522 ONDE (1115102 73 um Sra. mb] É OND: ME ONOSE 0 FOR | 375735 15. UEBL SDI KIB 172, 0,06 | 0. ONO. N. Stille, f 4. on tØN 0s m. bl. kl. kl Rk FNV SV SENE 11032 DL SDS KER g Ståvregn 03— S. SSvV. s. Vie 358 BIS. ms sm 18, Sne 221—Å4. 416 | S. SV. S SV. Af 3.3.5. 3 m. m. m. m. og Sne 14—91. SPØ ISV. SVT ISMN NE ALENE 3512 m. m. m. m. ig Sne 67— OPR SSV: SV SPL USSOP FA 1. 143 m.m mk 2 Regn 2— 422 |O0. SSO. S SSVZ4 3,5; 1... 7704 m. m. m. m. 12%, Regn 3—6. 111fs. s0. S0. SS0O.| 1. 1. 1. 1 m. bl. m. bl. 1—113. SSO SSO BESES NL LA ES Sam Som. mm og Sne 221—5, 0,06|S. s. SSV. SSV.| 3. 1. 1. 1. | pl. m. m. m. ogn 6:—10. 3,36 | S. S. S. SST SE SE m. m. m. m. 12-171, Taage 18-20, Regn 5% | S. S. Sv. SV | m. m. m. m 161. 1,02 | SSV. SSV. SV. SSV.| 1. 2. 1. 1 m. m. m. m n Vindforhold, i; 1859. 76 Aar. 1859. 46 Aar, É N0 001 0,08 SEE 0,30 0,12 É. NO....0,14 0,11 Sy.0010" 0719 0.5.5 700 == 7015 Nee 0,11 0,16 j SO. ...0,05 0,13 NV....0,05 0,08 Stille . . 0,01 az y É ; - < Å É By s " ' ” 4 g ye d = 5 y x É . Saly & - = ge (3 i « a [| k . ' - "ms x Cd - ? 5 a « ; ' , - « Fi Fløe £ y Fa « > - åg x ” =- i at rer & NØ KN b i FC M S - k F4 - æ "743 Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Oversigt ” over det | Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger PE dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1860. Af Selskabets Secretair G. Forchhammer, Couferenisraad og Professor, Kjåbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, S, Muhle, rer over. det Forhandlinger rå og OMØ tx dets Helse Arbeider i Aaret 1860. NE: Conferenteragd: Pr ofessor GT. Forchhammer, BOR ub ole Secretair. År. IT. ARMERET, Mødet den 138 Januar. Professor Reinhardt meddeelte følgende Bemærkninger om Redebygningen og Forplantnings- forholdene hos Crotophaga-Slægten. Det er netop hundrede Aar siden Brisson gav den første Underretning om, at der er en Fugl i Cayenne, den saa- kaldte Ani, Crotophaga Ani, hvis Reder ere flere Hunners fælles Eiendom, som i samdrægtig Enighed lægge Æg og ruge ved Siden af hinanden. Siden den Tid har baade denne Fugls og de beslægtede Arters Forplantningsforhold ofte været Gjenstand for de Reisendes Efterforskning, og der foreligger nu ikke faa, navnlig i de sidste Tiaar fremkomne Meddelelser derom. Men disse i meget forskjellige Egne indsamlede Erfaringer stemme langtfra overeens. Medens nogle Iagttagere give Bris- son Medhold, mene andre, at selv om der virkelig gives Cro- j tophaga-Arter, som bygge Rede og ruge i Fællesskab, er ialfald den, han taler om, ikke blandt deres Tal; og selv hvor Beret- omingerne stemme i Hovedsagen, modsige de undertiden hinan- uden med Hensyn til Enkelthederne. Det kan derfor maaskee have sin Nytte engang at sammen- "stille og nærmere at prøve de forskjellige Beretninger om Anier- ones Forplantning, og jeg har en særlig Opfordring til at gjøre det, fordi jeg kan føje nogle nye Oplysninger til de ældre i 1 Meddelelser. Ere de end ikke afgjørende, ville de ialfald hen— lede Opmærksomheden paa et hidtil lidet eller ikke paaagtet Forhold, som dog. nødvendigviis maa tages med i Betragtning, dersom man vil haabe at komme paa det Rene med Særegen— hederne i disses Fugles Forplantuingshistorie. Alt, hvad man finder derom hos Brisson, indskrænker sig til hvad der allerede er anført, nemlig at flere Hunner, under-— tiden hele 50, lægge Æg og ruge i Selskab i en stor fælles. Rede, som de bygge sig i Buskene”). Om Redens Størrelse, Form og Bygningsmaade, om Æggenes Antal og Udseende, om Hunnernes Forhold under Rugetiden, kort sagt, om alle nærmere Omstændigheder siges Intet, og skjøndt han beskriver baade Crotophaga Ant (le Bout-de-petun)- og Crotophaga major (le grand Bout-de-petun), er det kun den første, han tillægger dette mærkelige Instinkt. Han anfører ingen Hjemmel for sin Angi- velse; men da han kun kan have berettet paa anden Haand, og da de ældre Forfattere, saasom Hernandez, Marcgrav, Dutertre, Sloane,. Barrére og Brown ikke omtale en slig Selskabelighed hos disse Fugle, tør man vel antage, at han har faaet sin Kundskab umiddelbart fra Cayenne, og maaskee netop fra de Personer, der havde sendt Fuglen til Reanumurs Cabinet, hvorved han, som bekjendt, var ansat”). Men at den Beretning, der var bleven ham meddeelt, skulde grunde sig påa en personlig Iagttagelse er langtfra afgjort; det forekommer mig endog mindre rimeligt at det skulde være Tilfældet; den vilde da formodent- lig have været udførligere. Saaledes som den-foreligger, bærer den snarere Præg af at være et kort Referat af et i Kolonien udbredt Sagn, i hvilket der vel endog (efter de senere Be- ”) Brisson, Ornithologie (1760) Tome I1V., p. 180: »Les oiseaux de cette es- pæce font de trés-grands nids dans les buissons; ils pondent & couvent jusqu' å cinquante dans le méme nid.« ”) Crotophaga major fandtes derimod ikke i Reaumurs Cabinet; Brisson har beskrevet den efter et Exemplar i Aubrys Samling, og denne Om- stændighed forklarer maaskee, hvorfor han intet anfører om denne Årts Rugemaade. retninger at dømn.e), har indsneget sig en Misforstaaelse, idet Antallet af de rugende Hunner er blevet forvexlet med det Antal Æg, som findes i en Rede. Blandt de nærmest efter Brisson følgende Forfattere er der to, Catesby og Bajon, som man skulde ventet vilde have om- talt dette Forhold; navnlig skulde man troet, at Bajon, som i en egen Afhandling har meddeelt sine Iagttagelser over Fuglenes Levemaade i Guiana”), maatte have berørt et saa mærkværdigt Instinkt, hvorpaa Ornithologernes Opmærksomhed allerede 18 Aar tidligere var blevet henvendt. Men Anierne nævnes ikke engang i hans Afhandling, og det er først i Buffons histore des oiseaux at vi atter træffe en selvstændig Skildring af disse Fug- les Levemaade. I denne bekræftes Aniernes selskabelige Rede- bygning og Rugning, og der fortælles, at Crotophaga Ant, VAnt des savannes, bygger en Rede af tørre Quiste og Riis, som undertiden er en Fod i Gjennemsnit; der tilføjes, at man paastaaer, at Redens Størrelse afpasses efter det Antal Hunner, der ville benytte den, og at man ofte har seet 5 til 6 Hunner i en Rede”). i Der siges ikke fra hvilken Kilde disse Efterretninger ere hentede; derimod nævnes Hjemmelsmanden for en anden og meget udførligere Beretning, som findes i det næste Afsnit, der hand- ler om den anden af de paa Buffons Tid bekjendte Anier, ”.Anz des paletuviers (Crotophaga major). Efter nemlig først i al Korthed at have sagt, at /”'Anr des paletuviers har samme Leve- maade, som den første Art med Undtagelse af, at den (hvad 7) Observations générales sur les moeurs et les habitudes des oiseaur de la Guiane, i anden Deel af hans Memoires pour servir & Vhistoire de Cayenne d: de la Guiane francaise. Paris 1777—78. ”) Buffon, Histoire naturelle des oiseaux. Tome VI (1783) p. 480: »ils construisent ce nid avec des buchettes séches sans le garnir, mais ils Ie font extrémement large, souvent d'un pied de diamétre; on prétend méme qw'iils en proportionnent la capacité au nombre des camarades qu' ils veulent y admettre, les femelles couvent en société, on a souvent vu cinq ou six dans le méme nid.” lg allerede Navnet antyder) opholder sig paa andre Steder, tilføjer Montbeillard (fra hvis Haand Aniernes Historie i det paagjæl- dende Værk hidrører), at han, netop som han havde faaet dette Afsnit færdigt, modtog et Brev fra Chevalzter Lefévre-Deshayes angaaende Fuglene paa St. Domingo og deri en vidtløftig Be- retning om den, hvorom Talen er”). Efter Bogstaven skulde Skildringern altsaa egentlig gjælde 7” Ænz des paletuviers; men denne Art kan Lefévre ikke have meent; thi den findes ligesaa lidt paa den nysnævnte Øe som andetsteds i Vestindien. Rigtignok er det selv i den nyeste Tid etPar Gange leilighedsviis blevet sagt”); men disse Angivelser hidrøre fra Reisende, som vel have besøgt Sydamerika (men ikke Antillerne, og fortjene neppe Tiltro, da Fuglen ikke nævnes i et eneste af de ældre eller nyere fau- nistiske Bidrag til Vestindiens Ornithologie””). Det er altsaa klart, at Lefévre-Deshayes' Beretning er optaget paa urette Sted ") 1. c. p. 482: »Comme je venois d'écrire cet article, j'ai recu une lettre de M. le chevalier Lefévre-Deshayes, au sujet des oiseaux de Saint- Domingue, et voici 1'extrait de ce qu'il me marque sur celui-ci”. Tschudi, Fauna peruana, Ornithologie, p. 256. " Schomburgk, R., Reisen in Britisch Guiana. 3 Band. p. 712. Sloane, H., Voyage to the Islands Madera, Barbados, Nieves, St. Christo- phers and Jamaica. Vol. 2 (London 1727) p. 298. Brown, P., The civil and natural history of Jamaica. London 1756, p. 474. Gosse, P. H., The birds of Jamaica. London 1846, p. 286—287. Vigors, Sketches in Ornithologie, on some species of birds from Cuba, i Zoological Journal f. 1827. p. 423. Ramon de la Sagra, Histoire physique, politique et naturelle de Tisle de Cuba. Ornithologie par ÅA. d'Orbigny, Paris 1839, p. 136. Gundlach, J., Beitråge zur Ornithologie Cubas, i Journal f. Ornitho- logie. .B. 1I—V. Liste des oiseaux rapportés et observés dans la Republique Domini- caine par M. A. Sallé, i i Proceedings of the Zoological Society of Lon- donsPXXXV; 1857577: 5230! Newton, ÅA. &é E., Birds of St. Croix, West Indies, i The Ibis for 1859. Denny, W. A few Remarks on the Geographical Distribution of birds in the West-Indies, i Ann. Mag. N. H. Vol. XIX (1847) p. 464. Jardine, Sir W., Horae ornithologicae Nr. 1; On the History and Habits of Crotophaga, i Ann. d Mag. N. H. Vol. IV (1840) p. 160 & seqv. x ks 2 -- a hos Buffon, og at den egentlig skulde havt sin Plads i Afsnittet om /Am des savannes, Crotovhaga Ani. Ved denne Afgjø- relse kunne vi imidlertid ikke blive staaende. Man har jo nemlig i den nyere Tid tildeels meent, at flere Arter have været sammenblandede under dette Navn, og navnlig har Swarnson foruden den med fuldkommen Grund udsondrede mexicanske Ani (Cr. suletrostris Sws.), som Brisson og Gmelin mindre rig- tigt henførte til den gamle Linneiske Art, fremdeles opstillet en Or. laevwrostris og en Or.rugtrostris, der ialtfald staae Or. Ant yderst nær”). Medens nu forresten de øvrige Forfattere ikke anføre mere end en Art, og det Cr. Anw, fra Vestindien, er Sør William Jardine tilbøielig til at erkjende Swainsons Or. rugtwrostris i den paa Tabago forekommende Ani””), og da man ikke kan benægte Muligheden, at selv meget nærstaaende Arter kunne afvige i deres Redebygning, er det med Hensyn til det Æmne, der her beskjæftiger os, ikke uvigtigt at faae af- gjort om disse Swainsonske Årter virkeligt med Grund ere skilte fra den Linneiske Art, og om der virkeligt forekommer flere end en Årt påa de vestindiske Øer. Hvad det sidste Punkt angaaer, har jeg vel ikke havt Leilighed til at see Exemplarer af Anien fra andre Steder i Vestindien end vore Øer, hvorfra "Hr. Apotheker 2%se velvillig have sendt nogle til det Kongelige naturhistoriske Museum; men disse stemme efter Jaårdines Be- skrivelse og Afbildning at dømme i Et og Alt med Anien paa Tabago, og da der ikke er synderlig Sandsynlighed for, at der påa vore smaa Øer skulde findes en anden Art end paa de nærliggende store Antiller og navnlig paa St. Domingo, vover man vel heller ikke meget ved at antage, at ogsaa den der forekom- mende Åni er den samme som den paa Tobago, og at der saaledes ”) Animals in Menageries. P. III. Two Centenøries and a Quarter of Birds, p. 321, fig. 65, a. b. 7) Ann. d Mag. N. H. Vol. IV. (1840) p. 160. Ogsaa i de af Jardine og Selby udgivne Illustrations of Ornithology skal den være optaget og af- bildet (pl. 41), men dette Værk har jeg ikke selv kunnet eftersee. kun findes en Art i Vestindien, til hvilken altsaa alle de derfra hidrø- rende Beretninger om Aniernes Forplantning skulle henføres. Hvor- vidt Jardine har truffet det Rette ved at henføre sin Ani fra Tobago til Swainsons snarere antydede end begrundede Cr. rugirostris kan vel neppe med fuld Sikkerhed afgjøres uden ved umiddelbar Sammenligning med dennes Originalexemplar. Men hvis saa er, da er Swainsons Art jo ikke andet end Linnés Or. Anrz; thi det er jo netop væsentligst paa den vestindiske Ani at denne Årt blev grundet, og dette vil (troer jeg) ogsaa vise sig at være det endelige Resultat. idetmindste har jeg i Sydbrasilien, hvor Swainson jo siger, at hans Cr. rug?rostris har hjemme, under et fleeraarigt Ophold ikke truffet mere end en Ani, og denne, hvoraf jeg har kunnet undersøge mange Exemplarer indsamlede i Provindserne Rio de Janeiro og Minas geraes, har jeg efter gjen- tagne Sammenligninger endeligen ganske maattet opgive at kunne skille fra den vestindiske ved nogen constant Charakteer. Navn- lig kan der neppe hentes nogen saadan fra Næbbet, som ikke blot forandres betydeligt med Alderen, men hvis Størrelse og- saa tilfældigen vexler noget hos forskjellige Individer, og medens saaledes Swainsons Cr. rugwtrostris neppe er andet end den ret gamle,” stornæbbede Cr. Anz Lin., synes hans Cr. laevirostris kun at være grundet paa yngre Individer med mindre Næb af samme Årt. Ligesom disse 2 Swainsonske Årter for- meentligen falde sammen med Or. Anni, saaledes kunde det maaskee ogsaa vise sig, at hans Or. semisulcata”) (for strax her at sige det) maa forenes med hans Or. suletrostris; ialtfald betviv- ler jeg, at Næb-Furernes Dybde og Antal saavel paa Over- som påa Undernæbbet afgiver en paalidelig Charakteer; thi det Kongelige Museum besidder Exemplarer af Cr. su/cirostris fra Mexico og Cen- tralamerika, der i den Henseende frembyde kjendelig Forskjel ind- byrdes. Men Åfgjørelsen af dette sidste Spørgsmael har forsaa- vidt mindre Interesse her, som der ikke i det følgende vil blive Tale om denne Årt. ”) Two Centenaries and a Quarter af Birds, p. 346 n?, 194. I Vende vi nu tilbage til Lefévre-Deshayes” Skildring, da er denne den udførligste af alle dem, vi besidde, og naar jeg undtager, at der ikke siges, hvor mange Æg, der findes i hver Rede, vidste jeg næsten ikke nogen nærmere Omstændighed, som ikke omtales. Fremdeles finder Meget af den sin Bekræftigelse i senere Angivelser fra andre Sider; men uheldigviis skjelner Brevskriveren ikke mellem, hvad han selv har seet og hvad han kun beretter efter Andres Fortælling, og at dette sidste dog er Tilfældet i en ikke ubetydelig Udstrækning maa man troe, naar man læser, at han simpelthen kalder Æggene aåaquamarin-grønne ; thi denne Beskrivelse passer kun påa afgnedne og polerede Æg, og havde han nogensinde selv seet de friske Æg i Rederne, vilde han neppe undladt at omtale det hvide Overtræk, som de have, og som jo først maa skrabes af, hvis den blåaagrønne Farve skal komme tilsyne”). Det er endog ikke usandsynligt, at en Deel af hans Skildring snarere maa tydes som Raisonne- ment og Combination, end antages at grunde sig paa egne eller Andres Iagttagelser, og navnlig turde dette være Tilfældet med Hensyn til et vigtigt Punkt, som vi snart skulde omtale nærmere. Ifølge Lefévre-Deshayes falder Ani'ens Parringstid paa St. Domingo i Februar Maaned; men om Fuglen lever parviis, eller om en Han samler flere Hunner om sig, vil han ikke afgjøre”). Il den følgende Maaned bygge de Rede paa Kaffetræer eller i Buskads og Hækker; Reden forfærdiges af tørre Quiste af for- skjellige Smaatræer og Buske, indvendig lægges blot nogle bløde Blade, som dog snart visne, og paa dette Underlag lægges Æg- gene”), Men, siges der et andet Sted i Beretningen, disse ”; Buffon, Hist. d. ois. T. VI. p. 485: »ils sont de couleur d'aigue-marine uniforme, & nm'ont point de petits taches vers les bouts comme la plupart des oiseaux sauvages” ”) I. c. p. 485: »Il serait assez difficile de dire au juste si toutes les femel- les, qui pondent dans le méme nid ont chacune leur måle; il se peut faire qu' un seul måle suffise å plusieurs femelles”. ”") I. c. p. 484: »Ces oiseaux construisent leur nid trés-solidement, quoi- que grossiérement avec des petites tiges de plantes filamenteuses, des Fugle iagttage en sjelden Forsigtighed, de bedække Æggene med Blade og Græsstraae, altsom de lægges, og tildække dem ligeledes under Rugningen, naar de forlade Reden”), og denne Angivelse, for hvilken det til Grund liggende vel nærmest er, at man har seet Æggene ligge mere eller mindre lagviis dæk- kede af Blade, er baade vigtig og, som vi senere skulle høre, forsaavidt vistnok ogsaa ganske rigtig. Iøvrigt skildres Rederne som konstløse og plumpe, meget rummelige og dybe, undertiden mere end 18 Tommer i Gjennemsnit; ogsaa Lefévre-Deshayes- fortæller, at Redens Størrelse tildeels afpasses efter Antallet af de Hunner, der benytte den”). Saasnart en Hun føler Trang til at lægge Æg, begynder den dermed, selv om Reden ikke er færdig, og de øvrige Fugle i Flokken vedblive imidlertid med. at bygge Reden større. Med Hensyn til selve Rugningen fortælles der, at Hun- nerne sidde fredelig ved Siden af hinanden i Reden; men at nogle af dem dog, førend de begynde at lægge Æg, søge at indrette sig et særskildt lille med Græsstraae afdeelt Rum hver for sine Æg, blive imidlertid Æggene blandede sam- men (hedder det fremdeles), saa udruger en eneste Hun alle de andres Æg tilligemed sine egne, samler dem i en Hob og omgiver dem med Blade, hvorved, (efter Beretningen) Varmen udbreder sig gjennem og holder sig i hele Massen””). Det er branches des citronniers ou d'autres arbrissaux; le dedans est seulement tapissé et couvert de feuilles tendres & qui se fanent bientåt: c'est sur ce lit de feuilles que søont déposes les oeufs; ces nids sont fort évasés et fort élevés des bords, il y en a dont le diamétre a plus de dix-huit pouces: la grandeur du nid dépend au nombres des femelles qui doivent, y pondre”. ”) I. c. p. 484: ,,Ges femelles usent d'une précaution, qui n'est point ordi- naire aux o0iseaux, C'est de couvrir leurs oeufs avec des feuilles et des brins d'herbes å mesure qu'elles les pondent.. ... elles couvrent également leurs oeufs pendant Tincubation lorsqu' elles sont obligées. de les quitter & c.”. See Note ”. I. c. p. 484: »elles s'arrangent les unes auprés des autres; quelques- unes cependant avant de pondre, font avec des brins d'herbes une sépa— w- - ET navnlig med Hensyn til dette Punkt i Lefévre-Deshayes' Skil- dring, at man maa beklage, at hans Ord ingen Oplysning give, om han beretter som Øievidne eller paa anden Haand, thi det er ikke let at fatte, hvorledes en Hun kan forslaae til at dække og udruge alle de mange Æg, som ere lagte i den store Rede af den hele Flok, selv om den til denne Ende tager de oven-— anførte Forholdsregler. Hvad der endelig i Slutningen af Bre- vet siges om Ungernes Opfostring er heller ikke hævet over enhver Invending. Der berettes nemlig, at, naar flere Hunner have ruget i Fællesskab, bringe de alle, den ene efter den anden Føde til hele den unge Familie, og Hannerne hjælpe til med at skaffe Føden; naar de derimod ruge hver for sig, op- fostre de deres Unger særskilt dog uden Splid og Iversyge; de bringe dem vexelviis Føde, og Ungerne tage den af alle kun skal 7 Mødrene”). Selv om Udtrykket »at ruge hver for sig betegne Hunnernes tidligere omtalte Skik undertiden at dele Keden i mindre Rum, såa synes Opfostringen dog i dette Til- fælde efter Ordene paa en Gang at tillægges hver enkelt Hun for sine Unger og dem alle i Fællesskab. Den næste Forfatter, som omtaler Aniernes selskabelige Redebygning, er Åzara. Om den mindre af de to i Paraguay forekommende Arter, e/ Annd, Crotophaga Ant, siger denne om- hyggelige og sandhedskjærlige Iagttager ikke blot, at den lever i Flokke, og at Hunnerne bygge sig en stor fælles Rede for deres Æg, men han bringer fremdeles den overraskende Efter- ration dans le nid, afin de contenir en particulier leurs oeufs; et sil arrive que les oeufs se trouvent méælés ou réunis ensemble, une seule femelle fait éclore tous les oeufs des autres avec les siens; elle les rassemble, les entasse et les entoure de feuilles; par ce moyen la chaleur se répartit dans toute la masse et ne peut se dissiper. ” Il. €. p. 485: .. .« lorsque les méres ont couvé ensemble, elles donnent successivement å manger å toute la petite famille . . .. Les måles aident å fournir les alimens: mais lorsque les femelles ont couvé séparé- ment, elles élévent leurs petits å part, cependant sans jalousie et sans colére; elles leur portent la' bécquée å tour de role, et les petits la prennent de toutes les méres. 16 retning, at denne Art ofte flokker sig sammen med en anden beslægtet Fugl, den saakaldte Pérwtrigua (Cuculus guira Gm., Gutra cristata (Sws.)), og at undertiden alle Hunnerne i disse blandede Skarer enes om at bygge Rede, lægge Æg, udruge dem og opfostre Ungerne i samdrægtigt Fællesskab, og da han udtrykkelig fremhæver, at han selv oftere har truffet saadanne Reder, hvori der fandtes Æg af begge Arter”), og rigtigt beskriver disses indbyrdes aldeles forskjellige Æg”), kan han ialfald forsaavidt ikke have skuffet sig selv, Han tilføjer imidler- tid, at dette dog er et mindre hyppigt Tilfælde, og ati Reglen hver Årt bygger Rede for sig, men stedse stor nok til at rumme Æggene af alle Hunnerne i samme Flok. Om Crotophaga major, som i Paraguay bærer Navnet Anno-guazu, siger Azara, at det hedder sig, at ogsaa hos denne Årt flere Hunner lægge Æg i en fælles Rede””), men at han ikke selv har seet det. Den almindelige Anno's Rede beskriver han som bygget af bøjelige Quiste, og indvendig udfodret med forskjellige Slags Blade; den har sædvanlig sin Plads i høie og tætte Buske og skal undertiden indeholde 20 til 30 Æg. Om dens Størrelse siges Intet, men efter Antållet af Æggene at dømme, kan den neppe antages at have noget særdeles betydeligt Omfang, selv om ”) Azara, Voyages dans TAmérique méridionale. Tom. IV p. 23: »ces mémes bandes, composées d'espéces différentes, travaillent souvent en- semble å la construction d'un grand nid, o% toutes les femelles déposent leurs oeufs, les couvent jusqu'å ce qu'ils soient éclos, nourissent et élévent les petits, comme s'ils étaient de la méme espéce. Jai vu plusieurs de ces nids dans lesquels étaient des oeufs des deux espéces”. SNE Top. REN ÆRRGE ”) ]. c. p. 23 & 29. — I sin ,,System. Ubersicht d. Thiere Brasiliens” (II, p. 254) siger Burmeister rigtignok, at Azara netop forsikkrer det Mod- satte. Men, skjøndt jeg ikke kan eftersee de af ham citerede ,,Apunta- mientos para la hist. nat. de los pårdros del Paraguay y Rio de la Plata, kan jeg dog neppe betvivle, at han tager Feil heri. I Sonnimis Bear- beidelse af Azaras spanske Original siges Forholdet nemlig begge Gange, det omtales, at være som jeg ovenfor har angivet det; og det ikke rime ligt at den kyndige Oversætter paa to forskjellige Steder skulde saa alde- les have misforstaaet Originalen. 11 den maaskee nok fortjener at kaldes stor i Forhold til Fuglen. Ganske af samme Beskaffenhed er Piririguå'ens Rede”). Om selve Rugningen og Ungernes Opfostring siger Azara i Grunden kun meget lidt. Som vi have seet””) angiver han i Skildringen af Anno'ens og Piririguå'ens mærkelige Sammenhold i al Almin- delighed, at "alle Hunnerne enes om at ruge og opfostre Un- gerne i den fælles Rede; men nærmere Oplysninger mangle ganske, og, skjøndt han selv har truffet begge de nævnte Fug- les Reder, er der Intet i hans Beretning, der tyder paa, at han personligen i længere Tid skulde have iagttaget dem og deres Beboere. Ja! den Maade, hvorpaa han udtrykkelig udhæver selv at have seet Reder med Æg af begge Arter gjør det maaskee endog rimeligere at antage, at de Ord, der gaae forud ikke i samme Grad grunde sig paa egen Erfaring. Kun om Piriri- guå'en meddeler han, dog kun paa anden Haand, en noget mere detailleret Iagttagelse, men selv denne kan, hvor interessant den endog er, neppe siges at give en i alle Henseender fyldestgjø- rende Oplysning”). Væeillot, hvis Meddelelser vi nu gaae over til, har, som be- kjendt, selv været paa St. Domingo; hvis man imidlertid af denne Ske p] 25. ") Da der ikke vil blive Leilighed til i det Følgende atter at komme tilbage til denne Fugl, skal jeg her i Forbigaaende bemærke, at Azara ikke er den Eneste, der tillægger den en selskabelig Redebygning, men at en lignende dog rigtignok låselig Angivelse findes i Spix's og Martius' Reise in Brasilien I, 325: ,,0der Banden von immer beweglichen, ge- haubten Anus (Cuculus guira), dicht auf Zweigen zusammensitzend, unter lårmenden Gekråchse ihr gemeinschaftliches Nest voll griånmarmorirter Eier vertheidigen.” At den tillige undertiden deler Rede med den almin- delige Ann har derimod kun Azara iagttaget. Azara, Voyages &. c. IV. 24: ,,Un homme, trés-digne de foi, m'a assuré quw'ayant pris une nichée de piririguas, il laissa vivre les petits en toute liberté dans sa maison, od ils se plaisaient tellement, qu'ils se prome- naient et volaient dans le jardin, parcouraient la maison et entraient, partout sans la moindre crainte, comme les animaux domestiques les plus familiers. Quand ils eurent un an d'åge, ils construisirent tous en- semble un nid dans une grande caisse, ils y firent leur ponte et y élevérent une nouvelle famille.” is.) 12 Omstændighed lod sig forlede til at regne paa hos ham at træffe nye og selvstændige Iagttagelser, vilde man skuffes i sin For- ventning. Thi om han end forresten skildrer Aniernes Leve— maade som Øievidne”) er dog Alt hvad han saavel i Ency- elopedie methodigue som i Gallérie des Oiseaux meddeler om KRugeforholdene, hverken Mere eller Mindre end Uddrag af Lefévre-Deshayes' forhen omtalte vidtløftige Beretning, af hvil- ken han endog oftere ordret har aftrykt hele Sætninger ”). Det er derfor heller ikke nødvendigt at opholde os ved hans Angi- velser, kun maa jeg bemærke, at skjøndt han, som sagt, har taget hele sin Skildring af Rugeforholdene fra Buffons. Histoire des Oiseaux, har han dog, (i Modsætning til sin Kilde) i begge sine Værker knyttet den til VAni des savannes””) og ikke til V'Ani ”) Gallerie des oiseaux p. 36. ”") Man sammenligne saaledes: Buffon: »Ces oiseaux construisent leur nid trés-solidement, quoique grossiérement . . .«; Viæeillot: »Les Anis construisent leur nid trés- solidement, quoique grossiérement«. (Encycl. meth. Orn. III, p. 1356). Bujjon: »la plus pressée de pondre m'attend pas les autres, qui agrandissent le nid, pendant qu' elle couve ses oeufs«. Ordret samme Sætning findes hos Vzerllot paa det nys anførte Sted. Buffon: »une seule femelle foit éclore les oeufs étrangers avec les siens; elle les rassemble, les entasse et les entourent de feuilles, afin que la chaleur se répartisse sur toute la masse, et ne puisse se dissi- per«. Ordret det Samme gjentager Vieillot i Gallerie des oiseaux p. 34. ! Jeg vil benytte Leiligheden til at gjøre opmærksom paa en besynderlig Forvexling i Gallerie des oiseaux. Den Afbildning, som Vieillot der har givet af "An: des Savannes (pl. 43) forestiller nemlig øjensynligt ikke denne Fugl, men tvertimod Crotophaga major. Næbbets hos denne sidst- nævnte Art såa charakteristiske Form, de svage Længdefurer, hvormed det er forsynet, den stærke, i Grønt og Violet spillende Metalglands, der er udbredt over Ryggen og Vingerne, kort alle Artens fremtrædende Eien- dommeligheder ere fuldkommen tro gjengivne paa Tegningen. Det eneste, man maaskee kan bebreide den, er, at den fremstiller Fuglen noget min- dre, end den virkelig er; men tillige svarer den endnu mindre, ogsaa hvad Størrelsen angaaer, til Crotophaga Anni. Men om end Afbildningen saaledes fremstiller en anden Art end den, hvis Navn den bærer, er der paa den anden Side ingen Grund til at troe, at Forvexlingen skulde strække sig videre, og at ogsaa Vieillots korte Beskrivelse skulde være udkastet efter den større Art; thi den Størrelse, han tillægger sin Ani 3% des paletuviers, om hvilken han kun i al Korthed siger, at flere Hunner lægge Æg i samme Rede. Allerede han har altsaa erkjendt, at der var indløbet en Forvexling i Buffons Værk, og det er vel netop hans Ophold paa St. Domingo, der har lært ham, at en fra denne Øe kommende Beretning ikke kunde gjælde den større Art; men der var ingen Anledning for ham til at give nogen yderligere Forklaring i den Henseende, da han over- hovedet ikke omtaler at have laant sin Fremstilling andetsteds fra. Vi kunne imidlertid ikke forlade Vieillot uden at om- tale en Angivelse, der vel ikke findes i hans egne Værker, men dog middelbart skyldes ham, og som ganske vist vilde have sin Betydning, dersom man ubetinget kunde stole paa den. I den Udgave af Buffons Værker, som Bonninz har besørget, har denne nemlig i Capitlet om Anierne i en Note meddeelt, hvad Vieillot havde fortalt ham om den paa St. Domingo forekommende Årt, og deriblandt da ogsaa, »at Rederne skulle støde tæt op til hinanden, og at Hunnerne uden Forskjel udruge saavel deres LEJ egne Æg som deres Naboers ”).” Man feiler vel neppe, naar man antager, at Udtrykket »Rede« er brugt i en anden Betyd- ning end den sædvanlige, og at der med disse Ord menes det Samme, som Lefévre-Deshayes har villet udtrykke, naar han siger, at Anierne undertiden danne særskildte Rum inden i Reden, hver Hun for sine Æg. Men har Vieillot ogsaa virkelig selv seet, hvad han har fortalt Sonnini, eller ere ikke snarere hans Ord ligesom vel ogsaa den lignende Angivelse hos Lefévre- Deshayes, kun at betragte som begges Opfatning af et blandt Øens farvede Befolkning udbredt Sagn? Det sidste forekommer mig det Rimeligste; thi i modsat Fald vilde han dog vel neppe i sine egne Skrifter indskrænket sig til kun at afskrive Lefévre- des Savannes (134 Tomme) udelukker al Formodning om, at han kunde havt Crotophaga major for sig. ") Buffon, Ed. Sonnini, vol. LIV, p. 150, Note: »Les nids se touchent; les femelles couvent indistinetement leurs propres oeufs et ceux de leurs Voisines, « 14 Deshayes, især da Noten hos Sonnini er saa lidet klar, at den vel kande gjøre en udførligere Fremstilling ønskelig. Men, hvis han ikke selv har seet disse »hverandre berørende Reder«, er det et Spørgsmaal, om han ogsaa hår forstaaet de Fortællinger, han hørte, rigtigt, og det er ikke umuligt, at en ganske anden Fordeling af Æggene i flere Hobe i samme Rede, som jeg senere kommer til at omtale, er den egentlige Kjerne i den Fortælling, Vieillot har hørt. Med den næste Beretning, den som d'Orbigny har meddeelt i Ramon de la Sagras store Værk over Cuba, synes det næsten at forholde sig ligesom med den forrige; ogsaa den maa vist betragtes mere som et Udtog af ældre Angivelser end som en Frugt af nye og selvstændige Iagttagelser. Vi møde her atter Lefévre-Deshayes' Bemærkning, at undertiden en af Hunnerne allerede begynder at lægge Æg, inden Reden er færdig, og at de øvrige da vedblive med at bygge den større; og jevnsides hermed beskrives Rederne væsentlig ligesom i Sonninis nysom- talte Note, idet ogsaa d'Orbigny siger, at de overordentlig store og flade Reder støde tæt op til og berøre hinanden”). Vil man nu spørge, hvorfor man i disse Ord ikke ligesaa gjerne kan see en paa en selvstændig Iagttagelse begrundet Stadfæstelse af Sonninis Angivelse, som en simpel Gjentagelse, saa troer jeg at det ved nærmere Overveielse vil vise sig vanskeligt at op- fatte dem paa den første Maade. Det maa nemlig erindres, at d'Orbigny selv ikke har besøgt Cuba; forsaavidt som hans Ån- givelser om Ani'ens Levemaade skulle støtte sig til egne Iagt- tagelser, kunde det altsaa kun være til dem, som han maatte have fundet Leilighed til paa sine Reiser i Bolivien, i Moxos, Chiquitos og Chaco. I det af alle disse Provindser omgivne ”) Ramon de la Sagra, Histoire physique, politique et naturelle de Tisle de Cuba. Ornithologie par A/cide d'Orbigny. Paris 1839, p. 156: »et construisent, sans se quereller, des nids enormes, plats, disposés de maniére å se toucher«. 15 Paraguay har jo imidlertid Azara indhentet sine Efterretninger om Aniernes Redebygning, og denne saa paalidelige og nøiag- tige Forsker siger udtrykkelig, at han selv har seet flere af disse Fugles Reder. Men den Beskrivelse, han giver af dem, om- taler ikke med et Ord den særegne Bygningsmaade, som d'Orbigny og før ham Sonnini paa Vieillots Autoritet, tillægger dem, og som han dog sikkert ikke vilde have undladt at omtale, hvis de Reder, han havde seet, havde været byggede paa samme Maade; og vilde man endog antage, at Ånien byggeren ganske anden Rede paa An- tillerne end i Paraguay, maatte dog ialfald de Reder, som d'Orbigny selv kan have seet, sikkerlig være af samme Slags som den sidstnævntes. De Forfattere, med hvilke vi hidtil have beskjæftiget os, have været enige i at tilægge Anierne selskabelige Reder og Rugning. Vi træffe den modsatte Anskuelse fastholdt i en ret udfør- lig, paa langvarig Iagttagelse begrundet Skildring af den paa Tobago levende Anis Levemaade, som Sør William Jardine har modtaget fra en Correspondent paa denne Øe, Herr James Kirk, og meddeelt i en Notits: »on the History and Habits of Crotophaga« i 4åde Bind af Annals and Magazine of Nat. Hist. Kirk siger nemlig, at han vel veed, at man vil have iagttaget, at Anierne bygge en fælles Rede, i hvilken mange Hunner lægge deres Æg, men at han' ikke fæster Lid til denne Fortælling, om han end ikke har tilstrækkelig Grund til ganske at afvise den”). Thi uagtet der ere Anier i hundredeviis paa Tobago, er det dog en Sjeldenhed at finde en Rede; flere Aar søgte han forgjæves, og det var først i 1837, i Begyndelsen af October, at det ende- lig lykkedes ham at finde en. Den sad i en Greengaffel paa et es ") I. €. p. 166. »I have heard it observed that these birds make one gene- ral nest, aud that numbers of them contribute in adding to the stock of eggs; this I cannot contradict, but do not credit. On this point I am not sufficiently imformed«, & c. 16 Limatræ, der vår overgroet med Mistler og stod omtrent 15 Fod fra Døren paa en Plantage-Negers Huus. Negeren for- talte, at en Flok Anier samledes paa og omkring Træet Morgen og Aften, og Kirk bestræbte sig flere Gange for at iagttage dem uden dog at kunne opdage Noget af Betydning. Ni Dage irad tog han daglig et Æg af Reden, og den 10de Dag fandt han den liggende med 2 ituslagne Æg ved Foden af Træet. Den var kunstløs bygget af grovt Materiale, hovedsagelig smaa Quiste og Pinde og manglede ganske enhver blød Udfodring”). I Slutningen af samme Maaned' opsporede han en anden Rede, der var bygget ganske som forrige, men denne Gang i et tem- melig høit Træ, som dog ligeledes var overvoxet med Slyngplanter ; den blev ladt i Fred, og der blev lagt fem Æg i den, af hvilke -der udklækkedes 2 Unger”). Det er navnlig paa Grund af hvad han i disse 2 Tilfælde har iagttaget, at Kirk er tilbøjelig til at antage Fortællingen om Aniernes fælles Redebygning og Rug- ning for ubegrundet; for at skaffe endnu mere afgjørende Be- viser bestræbte han sig imidlertid for at finde flere Reder; det ”) 1. c. »I however fortunately fell in with one last year, in the beginning of October (1837). It was built in the fork of a lime tree, covered with a thicket of misseltoe vine, and situated within fifteen feet of the dwelling- house door of one of our labourers. His description went to say that towards evening and morning a flock of the birds used to assemble upon the tree and in its vicinity, where they kept up a considerable noise. I made it my study to watch them on several occasions, but was unable to gather anything of importance. I robbed the nest of one egg daily to the amount to nine, and on my tenth .visit found the nest with two broken eggs lying at the root of the tree. It was rudely constructed of coarse materials, chiefly small sticks, with the more pliable portions placed inside, but was totally destitute of any soft substance as a lining. ”") I. c. »Another nest was discovered towards the end of the same month, constructed in a similar manner, but placed on this occasion on a pretty high tree, also covered with a creeping vine; this being left undisturbed five eggs were laid, from which two young birds were produced. From what I have observed in these two instances I am inclined to believe that the report of their uniting in the construction of the nest and their hatching in concert is erroneous, but I shall endeavour ere long to procure more information when I shall again address you«. 17 lykkedes ham ogsaa i Marts 1840 at opdage en tredie, som kun indeholdt 7 Æg og forsaavidt bestyrkede ham i hans Anskuelse. Han tog imidlertid Reden bort uden at iagt- tage den i længere Tid, og dette Tilfælde beviser der- : for neppe såa meget, end sige mere end de tvende første”). I en Fortsættelse af den lille Afhandling, i hvilken Jardine har meddeelt Hr. Kirks Iagttagelser, hår han fremdeles som et Tillæg til disse offentliggjort nogle Oplysninger om ÅAnier- nes Forplantningsforhold, som Robert Schomburgk havde sam- let paa sin første Reise i Guiana og nedskrevet til Jardines Brug”). Schomburgk omtaler i disse Notitser 2 Arter; den ene er den store Ani, Crotophaga major; i den anden mener han at erkjende netop den samme Årt, som Jardine havde faaet fra Tobago. Med Hensyn til denne sidste deler han Kirks Mening, at den ikke bygger nogen selskabelig Rede, der- imod troer han, at Crotophaga major gjør det; i begge Tilfælde støtter han sig imidlertid ikke til egen Erfaring, men kun til hvad han har kunnet erfare af Indianerne, som paa hans Spørgs- maal derom stedse svarede, at de kun fandt 5 til 7 Æg i den mindre Årts Rede, men at der i den størres Rede findes saa- mange, »at de fylde en heel Calabaca«, hvorhos en af de Ma- cusi-Indianere, som Schomburgk havde taget med sig til Lon- don, tillige fortalte engang at have seet tre Fugle af den store Art (som i hans Sprog kaldes Woworwma) sidde i samme Rede, og paa Schomburgks Spørgsmaal om, hvormange Æg der da fandtes i denne Rede, angav Tallet ved at pege paa sine Fingre 7) 1. c. p. 167: »Since my account of the Grotophaga's manner of breeding, ås reported in my last, I have had an opportunity of further corrobora- tion by the examination of another nest with seven eggs, taken from a thicket of shrubs and vines about 6 feet from the ground. The nest, as I have already observed, is of such rude manufacture, that I could not forward it without enclosure in a parcel to prevent the falling asunder;« & c. 10. pp 318. seg; 18 » og Tæer. Ligesaa lyder den yngre Schomburgks Udsagn”) (som maaskee rigtigst omtales her i Sammenhæng med Broderens, om end den chronologiske Orden, hvori de forskjellige Iagtta- geres Meddelelser iøvrigt anføres, derved brydes), kun antager han ikke 2, men 3 Ani-Arter i Guiana, idet han foruden den store Art vil have fundet 2 mindre, baade en »C. rugtrostris« og en »C, Anz«, af hvilke han dog kun har hjembragt den sidste”). Hvad Crotophaga major angaaer, synes han ligesom Broderen kun at have Indianer-Udsagn at støtte sig til, og hvad han paa forskjellige Steder af sit Reiseværk siger om dens Redebygning er ialfald ikke tydeligt og synes næsten at tilstede en forskjeilig Forklaring”). Derimod siger han udtrykkelig, at han selv har truffet Crotophaga Anis Rede og fundet In- dianernes Paastand, at dem kun indeholder 5—7 Æg, be- kræftet ””), I den udførlige Skildring, som Gosse i sit fortræffelige Værk om Jamaicas Fugle) har givet af den der paa Øen forekom- mende Ani, Crotophaga Ant Lin., har han naturligviis ogsaa omtalt dens Redebygning. Han siger, at det er den alminde- lige Mening overalt påa Øen, at den bygger en selskabelig Rede, og at hans Medarbeider /2// har meddeelt ham, at om- ”) Richard Schomburgh, Reisen in Britisch Guiana. Berlin 1845—48. Ister Bis pN 73; r2ter Bl. pæl ster Bi pE HISE Reisen in Br. Guiana, II, 712—713. I Zdet Bind p. 159 fortælles der saaledes, at Indianerne paastaae, at kun denne Art bygger en selskabelig Rede, men at C. rugirostris og Ani ikke have denne Skik, og der tilføjes derpaa: »die grossen gemeinsamen Ne- ster der Crotophaga major enthalten oft 20—30 weisse oder gråulich- weisse Eier von 1/4—1"/2 Zoll Långe.« 1 3die Bd. p. 713 siger Forfat- teren derimod om samme Årt (idet han tillige henviser til det allerede citerede Sted): »Sie bauen ihr Nest in kleine dornige Båume und zwar auf eine gemeinsame Unterlage so dicht aneinander, dass man diese fur einen gemeinschaftlichen Brutort halten kånnte.« Hvilken af disse An- givelser skal man nu holde sig til? ”") Reisen in Brit. G. II, 73. +) The birds of Jamaica. London 1847. S. 286—287. wx 5254 19 trent et halvt Dusin forene sig til at bygge en fælles Rede, der kan rumme dem alle, samt at de med stor Omhu besørge Rug- ningen og aldrig forlade Reden uden at tildække Æggene med Blade for at de ikke skulle afkjøles”). Nogen afgjørende per- sonlig Erfaring har Gøsse ikke havt Leilighed til at gjøre; men den eneste Gang, han selv har truffet en Rede, vare Forholdene dog saaledes, at de snarere talte for end imod en selskabelig Redebygning. En Ani-Rede, som han fandt i Juli Maaned paa et Guazuma-Træ,; og som dannede en stor huul Klump af i hinanden flettede Qviste indvendig udfodret med Blade, indeholdt nemlig for- uden 8 hele Æg desuden Skallerne af mange flere, ligesom der ogsaa vare omstrøede Æggeskaller paa Jorden under Træet”). Blandt de Beretninger, som hidtil have beskjæftiget os, er der ingen fra Brasilien; en slig har man imidlertid i de seneste Aar faaet fra Burmeister, som først i Cabanis' Journal fir Or- nithologie””) og senere i sin Systematische Uebersicht der Thiere Brasiliens) har meddeelt, hvad han paa sin Reise i Provindserne Rio de Janeiro og Minas geraåes har kunnet bringe i Erfaring om Forplantningsforholdene hos den mindre af de derværende Arter, Crotophaga Anz Lin. Efter hans Erfaringer ruge disse Fugle i Brasilien ikke flere i Selskab i samme Rede, saa- ledes som de efter Azaras Sigende gjøre i Paraguay; ikke blot har han aldrig hørt Brasilianerne tillægge dem en slig Ruge- ”) 1. c. p. 287: »Some half-a-dozen of them together build but one nest, which is large and capacious enough for them to resort to in common, and to rear ther young ones together. They are extremely attentive to the business of incubation, and never quit the nest, while sitting, with- out covering the eggs with leaves, to preserve them of an equal tem- perature. « ”) 1. c.: »In July I found a Blackbirds' nest in a Bastard Cedar (Guazuma) it was a rather large mass of interwoven twigs lined with leaves. Light eggs were in the nest, and the shells of many more were also in it, and scattered beneat the tree.,« 7%) Erster Jahrgang, 1853, S. 174. T) Zweiter Theil, iste Hålfte (1856) p. 155. 20 maade”), men to Ani-Reder, som bleve ham bragte, hvoraf den ene blev funden af hans egen Søn, vare kun af middelmaadigt Omfang og indeholdt hver kun 5 Æg”). Da der efter den Be- skrivelse, som Burmeister giver af Æggene, ingen Tvivl er om, at han jo har havt Ani-Æg for sig, maatte vel allerede Fundet af disse Reder ansees for nogenlunde tilstrækkeligt Beviis, hvis man uwåetinget turde stole paa, at Æg og Reder hørte sammen. Men det er et Spørgsmaal, om man tør det;, thi efter hvad Burmeister siger, vare Rederne byggede af visne bløde Plante- dele samt indvendig udklinede med Leer””), altsaa væsentlig for- skjellige fra de af alle andre Iagttagere beskrevne Ani-Reder, og man maa derfor enten antage, at Anien uden nogen synlig Nød- vendighed bygger sin Rede af andet Stof og paa anden Maade i Brasilien end andetsteds, hvad der just ikke er meget sand- synligt, eller at der med Hensyn til Burmeisters Reder er ind- løbet en eller anden Misforstaaelse eller Forbytning, som berøver hans Angivelse dens Beviiskraft. ”) Burmeister er tilbåielig til at forklare den Forskjel, som han mener der er i ÅAniernes Redebygning og Rugemaade i Brasilien og i Paraguay der- ved, at de skulle være mere udsatte for Forstyrrelse i det første end i det sidste Land. Jeg troer ikke, at denne Forklaring er heldig. I Guiana, hvor Warrau- og Årrawak-Indianerne oplede den store Anis selskabelige Reder og borttage Æggene, har jo denne Art ikke ladet sig forstyrre i sin vante Redebygning; og i det indre Brasilien og selv i de af Bur- meister bereiste Egne er det kun høist sjeldent og aldeles tilfældigt, at Nogen bryder sig om at lede efter Fuglereder; Anien er der sikkert ikke mere end i Paraguay udsat for at foruroliges. Derimod har han Ret i, at Brasilianerne ikke synes at vide Noget om en selskabelig Redebygning hos Anien; jeg har, ligesaa lidt som Burmeister, kunnet faae nogen Oplysning i den Henseende, men jeg betvivler saameget mere, åt man deraf tør slutte, at en slig Redebygning heller ikke kan finde Sted, som de Svar, jeg fik paa mine Spørgsmaal i den Anledning, stedse viste mig, at de Adspurgte overhovedet aldrig havde bekymret sig om eller lagt Mærke til denne Fugls Reder. : Saaledes angives det i »System. Uebersicht«; i Journ. f. Ornith. siges der derimod kun at have været 4 Æg i den ene Rede. ") System. Uebers. I. p. 255: .... »Sem Nest.... war aus trocknen, wei- chen Pflanzentheilen gebaut, imwendig aber mit Lehm ausgefiittert,« … st 21 Om den paa Cuba forekommende Ani, der (som alt bemær- ket) efter al Sandsynlighed er den samme som den påa de øv- rige vestindiske Øer, altsaa den ægte Crotophaga Ami Lin., har Dr. Gundlach i de seneste Aar meddeelt nogle faa Oplysnin- ger”). Han har fundet Reder i Maanederne Mai, Juni og Sep- tember og stadfæster den Skildring, som d'Orbigny har givet af Rugeforholdene”), uden imidlertid at gaae ind paa nogen selv- stændig Fremstilling. Dog tilføjer han, at han engang har fun- det en Rede med 19 Æg, som vare fordeelte i to Lag, af hvilke det underste var fuldstændigt skjult under et Lag Urter, hvorpaa atter Resten af Æggene laa, og denne Iagttagelse har, som det senere vil vise sig, sin særegne Interesse. Den næste paa egne Iagttagelser støttede Meddelelse om en Ani-Årts Forplantnings-Forhold, der bliver at omtale, skyldes H. de SER) Saussure”), som paa en Reise i Mexico har havt Leiltghed til at see den der levende Arts Rede og mener fuldkommen at kunne stadfæste, hvad Montbeillard har berettet om disse Fugle. »Ani- erne,« siger han, »ruge selskabeligen i Mexico som paa ÅAntil- lerne,« og dette Udsagn har saamegen mere Interesse, som den mexicanske ÅAni er en fra de tidligere omtalte meget forskjel- lig Art, Crotophaga sulcirostris Sws., om hvis Rugeforhold der, saavidt mig bekjendt, tidligere aldeles Intet var oplyst. Desværre indskrænker Hr. de Saussure sig næsten til kun at angive dette Hovedresultat af sin Efterforskning. løvrigt siger han blot, at de store Reder ere byggede af tørre Qviste, Bark- stumper, Fjær og desl., samt at den, som han selv har un- ”) Beitrige zur Ornithologie Cubas, i Journal fir Ornithologie , IV. Jahrg. (1856.) S. 105. ”) Grunden til, at Dr. Gundlach anfører navnlig d'Orbigny's Fremstilling fremfor nogen anden af de tidligere Skildringer af Aniernes selskabelige Redebygning, skjøndt den ikke mere end disse støtter sig til Iagttagelser påa Cuba selv, ligger vist kun i, at han overhovedet betragter sine or- nithologiske Bidrag som Tillæg til den nævnte Forfatters Arbeide over Cubas Fugle i Ramon de la Sagras store Værk. "") Observations sur les moeurs de divers oiseaux du Mewique (Extrait de la Bibliothéque Universelle de Genéve. Archives. 1858). p. 49. (80) va dersøgt, ikke var deelt i flere Rum eller mindre Reder, saale- des som det (efter Montbeillard) undertiden skal være Tilfældet. Men hvor stor den var, hvormange Æg, der var i den, hvor- ledes disse laae, om han traf Fuglene i eller ved Reden, om han endelig havde Leilighed til at holde Øie med denne i læn- gere Tid, siges ikke. Den sidste paa selvstændig Iagttagelse grundede Oplysning, som endnu staaer tilbage at omtale, gjælder, ligesom de aller- fleste af de foregaaende, Crotophaga Ant og er meddeelt af Hr. A. Newton i den værdifulde Afhandling om Øen St. Croiz's hidtil saa lidet bekjendte Fuglefauna, som han i Forening med sin Broder, Hr. E. Newton, har offentliggjort i det ny ornitho- logiske Tidsskrift »T%e Ibis«.”)y Hr. A. Newton blev under sit Ophold paa St. Croix den 18de Juni 1857 gjort opmærksom paa en Ani-Rede, der var bygget paa nogle unge Skud, som i en Høide af 5 Fod fra Jorden skjøde frem af en stor Tamarinde- stamme, til hvilken Reden lænede sig. Det var saa at sige kun en Samling af Pinde og Qviste, men den var stor og dyb og tildeels fyldt med vissent Løv, mellem hvilket Hr. Newton -opdagede 14 Æg. Den 2Zåde s. M. besøgte han Reden paany og fandt da 9 Æg i den, af" hvilke han borttog 2; den 26de var der kun 4 Æg tilbage, formodentlig var den i Mellemtiden bleven plyn- dret af Negerdrenge; den den Juli var Antallet af Æggene atter steget til 8, men faa Dage senere fandt han Reden øde- lagt. At Æggene skulde være forsætlig dækkede med de visne Blade, var der efter Hr. Newtons Mening Intet, der tydede paa; men det var øjensynligt, at den var flere Hunners fælles Eiendom.””) ”) Vol. 1, London 1859. I dette i forrige Aar begyndte, af Hr. P. L. Sclater udgivne Tidskrift tør man hilse et Foretagende, som lover at bliver af stor Betydning for Ornithologiens Fremskridt, Der er vel neppe noget Sted, hvor et sligt Tidskrift kunde udgives med større Udsigt til i Sand- hed at blive, hvad dette lover at være: et Organ for »almindelig Orni- thologie,« end netop London, og Indholdet af de første 5 Hefter viser nolsom, hvor godt Udgiveren forstaaer at drage Fordeel af de heldige Betingelser, hvorunder han kan virke. ”) 1 c. ne 2 (April 1859) p. 148—149. 23 Ville vi nu, efter saaledes at have kastet et Blik paa de forskjellige Beretninger om Aniernes Forplantningsforhold, i Korthed fremstille det Udbytte, de give, og gjøre Rede for hvad og hvormeget, der kan siges at være blevet oplyst ved dem, saa 1. foreligger der altsaa Angivelser om Redebygningen og Rugeforholdene hos enhver af de tre Arter, som jeg troer, at der for Tiden er Grund til at antage, Or. major, Ant og sulctrostris. 2. Den første af disse ere Alle, der omtale den, enige i at tilskrive en selskabelig Redebygning, men Ingen kan med Hensyn til den tale af egen Erfaring; alle måae de indskrænke sig til at gjengive de Fortællinger, som de have hørt af Befolk- ningen i de Lande, hvor den findes. Om den anden af dem haves kun en Beretning, der imidlertid støtter sig til en per- sonlig Erfaring og tillægger ogsaa denne Art det tidtnævnte selskabelige Instinkt. Hvad den sidste Art angaaer, da staae de forskjellige Angivelser lige stik mod «hinanden, og selv om der virkelig var flere Arter sammenblandede under dette Navn (hvad jo Nogle mene), maa man dog ikke haabe at kunne hæve Modsigelsen ved at henføre alle bekræftende Beretninger til en og alle benægtende til en anden af disse forvexlede Arter. Thi der kan ialfald neppe være synderlig Tvivl om, at det jo er nøjagtigt den samme Form, som efter Azaras Iagttagelser i Paraguay bygger en selskabelig Rede, men ikke gjør det i Bra- silien efter Burmeisters Erfaringer , og det er ligeledes utvivl- somt ganske den samme Art, om hvilken Lefévre-Deshayes og Jardines Hjemmelsmand, Hr. Kirk, udtale sig i modsat Retning. 3. At der ialtfald i enkelte Tilfælde kun findes et middel- maadigt Antal Æg i Or. Anis Rede, som imidlertid ruges og udklækkes, har Hr. Kirks uforkastelige Erfaring unægtelig godtgjort, men mere beviser den heller ikke; og forresten støtter Benægtelsen af denne Arts selskabelige Redebygning sig kun til lagttagelser af tvivlsomt Værd eller til Befolkningens Udsagn i nogle af. de Lande, hvor den har bjemme. 4. Paa den anden Side ville paalidelige Iagttagere have fundet 24 såamange Æg i denne Arts Rede, at der maa have været flere end en Hun om at lægge dem, og dette viser ialtfald, at der er noget Særegent ved denne Arts Forplantning. Men det maa. vistnok indrømmes, at der for Tiden heller ikke lader sig sige meget mere, og at næsten alle nærmere Omstændigheder her- ved kun ere lidet tilfredsstillende oplyste; navnlig har endnu Ingen i længere Tid daglig og nøie iagttaget en slig med mange Æg fyldt Ani-Rede og de Hunner, der benyttede den; og dette gjælder da ikke mindre med Hensyn til de tvende andre Arter, Cr. major og sulcirostris. Til denne Fremstilling af det Væsentligste af hvad der hidtil er blevet bekjendt om disse Fugles Forplantning skal jeg nu tillade mig at føje et Par Oplysnmger om Crotophaga Ants Reder påa vore vestindiske Øer. For nogle Aar siden havde Hr. Apo- theker P77se i St. Thomas sendt det Kongelige naturhistoriske Museum en Fuglerede med Æg (hvilken jeg herved tillader mig at forevise), og ledsaget den med den Oplysning, at han havde faaet den fra St. Jan, at den tilhørte de saakaldte »sorte Pape- gøier, hvis Hunner have den Skik flere i Tallet at lægge Æg i samme Rede«, og at navnlig alle de 24 Æg, der vare i den tilsendte Rede, havde været i den, da den fandtes. Da jeg i denne Sommer tog Reden frem for at opstille den i Museet, viste et Blik paa Æggene strax, at det virkelig var Ani-Æg, og den meget flade, ukunstlede Rede, som var løst bygget af forskjellige Slags tynde Qviste, indvendig fyldt med Blade af 2 Anona-Årter og 13 til 14 Tommer i Gjennemsnit, svarede saa godt til Beskrivelserne af Aniens Rede, at der forsaavidt ingen Grund var til at frygte for, at Rede og Æg ikke skulde høre sammen. Derimod vakte Misforholdet mellem Æggenes Antal og Størrelsen af Redens indre Huulhed endeel Betænkelighed hos mig; det indre Rum har nemlig kun en Vidde af omtrent 7 Tommer, og de 24 Æg kunne kun faae Plads ved at ligge opstablede ovenpaa hinanden, saa 25 at det ikke synes muligt, at de paa denne Maade kunne ud- ruges. Paa den anden Side syntes Intet at tyde paa, at Reden oprin- delig havde været dybere, og det faldt mig derfor ind, om ikke Hr. Riise muligviis kunde være blevet skuffet med Hensyn til det sidste Punkt i hans Angivelse, og om ikke de 24 Æg kunde være samlede fra flere Reder. Jeg tilskrev ham altsaa i Efteraaret mine Betænke- ligheder, gjorde ham opmærksom paa, hvilke Omstændigheder det især kom an paa at faae opklarede, og bad ham skaffe mig den Underretning, han kunde, om Aniens Rede og Rugeforhold. Hr. Riise opfyldte med stor Velvillie min Anmodning, og samlede fra forskjellige Kilder flere Oplysninger og Iagttagelser, som han havde den Godhed at meddele mig, og som ganske vist ikke savne Interesse eller Betydning. Med Hensyn til den tidligere sendte Rede gav han mig den Forsikkring, at der ingen Tvivl kunde være om, at den jo var ægte og var fundet med alle de Æg, der vare i den; den var maaskee bleven lidt sammentrykt ved Indpakningen, men kunde derved kun være blevet ubetydelig mindre end den oprindeligt havde været. Han havde selv for nogle «Aar siden paa St. Croix fundet en Ani-Rede i et Acacietræ i lidt mere end Mands Høide, der havde ganske samme Udseende som Reden fra St. Jan; taget den ned og undersøgt den havde han imidlertid ikke; senere havde han selv ingen flere seet, og kunde derfor af personlig Erfaring ikke give yderligere Underretning. Derimod havde han forhørt sig hos en Neger, som tjener ham, og som har et særdeles aabent Øie for og paa sin Viis megen Kjendskab til Øernes Dyr. Denne havde kun undersøgt en åÅni-Rede, og den havde været henimod fre Qvarteer i Gjennemsnit med en indre Huulhed omtrent af en Hattepuls Vidde, vår bygget af tørre Qviste ganske som den her foreviste Rede, og indvendig forsynet med et Lag af visne Blade og 7Y%//andsta usneoides"). Den indeholdt 16 til ”) Eller, som han charakteristisk udtrykte sig, med den Slags Væxter, »der hænge ned, fra de store Træers Grene, ligne en gammel Mands Skjæg øg bruges til at stoppe Madratser med.« 26 18 Æg, der havde ligget ved Siden af, men ikke ovenpaa hinanden, men Negeren tilføjede, at han havde hørt af sine Kamerater, at de undertiden fandt Reder med mange flere Æg. Der var kun fløjet en Fugl bort fra Reden, da han nærmede sig til den, men påa de omkringstaaende Træer havde der sid- det en 20 til 30 Stykker, skjøndt der ingen flere Reder var at finde i Nærheden. Fremdeles adspurgte han en anden af sine Folk, der er fra St. Croix, og som påa denne Øe oftere havde fundet Reder af »the Black-Witch« (som Fuglen kaldes paa vore vest- indiske Øer), sædvanlig i Tamarinde- eller Thibet-Træer (Acacia lebbek Willd.. Denne Mands Beskrivelse af Redens Størrelse, Ma- teriule og Bygning stemmede ganske med den, som hans Kamerat havde givet af den ene Rede, han havde seet, saa at det er unødvendigt at dvæle ved den; men han tilføjede, at Æggene laae lagviis i Rederne, skilte ved mellemliggende Lag af visne Blade, sædvanlig 10 til 12 i hvert Lag, at det øverste Lag ikke var tildækket med Blade, og at Rederne sædvanlig havde inde- holdt hver omtrent 50 Æg. Heller ikke han havde seet mere end en Fugl flyve fra Rederne, men bemærkede ligesom den forrige Neger, at der stedse vare flere i Nærheden. Endelig har Hr. Riise ogsaa hos en af sine Medhjælpere påa Apotheket indhentet en Oplysning, 'der væsentligt stadfæster de foregaaende Angivelser. Denne unge Mand, som er født og opdraget paa St. Croix, fortalte, at han der havde truffet flere Ani-Reder, men kun engang tåget en ned fra et Tamarindetræ, for at besee den nærmere. Denne Rede, der blev fundet tid- ligt om Foraaret, og hvis Størrelse og Bygning var den samme som i de tidligere Tilfælde, syntes ved første Øiekast at være heelt fyldt med visne Blade, men efterat et Lag af disse var borttaget, kom et Lag Æg tilsyne, og ved nærmere Undersø- gelse viste det sig derpaa, at Reden indeholdt omtrent 60 Æg, fordeelte i 4 Lag det ene ovenpaa det andet, som vare skilte ved Mellemlag af tørre Blade, og hvoraf hver talte fra 12 til 18 ZA Æg. Finderen tog Æggene hjem med sig; de vare alle friske og bleve spiste i hans Familie. Et Par Dage efter at jeg havde modtaget Hr. Riises Brev, hvori han meddeelte mig. disse interessante Oplysninger, kom en Dansk, som netop var vendt tilbage fra et fleeraarigt Op- hold i Vestindien, til .mig i det Kongelige Museum for at til- byde forskjellige Naturalier, som han havde samlet derovre. I Løbet af Samtalen mærkede jeg, at han, skjøndt han paa ingen Maade besad zoologisk Dannelse og Kundskab, dog havde havt megen Interesse og et aabent Øie for den Dyrverden, han havde havt Leilighed til at blive bekjendt med i Vestindien, og da Ani-Reden, som Hr. Riise havde skjænket Museet, netop stod påa mit Arbeidsbord, tog jeg deraf Anledning til at spørge ham, »om han kjendte denne Rede, der var sendt fra en af vore vestindiske Øer«. Han svarede strax, at det var en Black- Witch-Rede; »men«, lagde han til, »den er ikke færdig, den vilde isaafald været højere og dybere«. Dette Svar opvakte naturligviis Lyst hos mig til at høre, om han muligviis havde Erfaringer om Rugeforholdene hos denne Fugl; og uden at nævne de Efterretninger, som jeg havde faaet i de samme Dage, bad jeg ham derfor sige, hvad han vidste om Black-Witch'ens Redebygning. Han fortalte da, at han havde fundet og under- søgt tvende af denne Fugls Reder paa St. Croix. Den første havde han for tre eller fire Aar siden fundet tidligt om For- aaret paa en Plantage i Nærheden af Christianssted; den var bygget i en lav Busk, var noget dybere men just ikke større i Omfang end Museets, og indeholdt omtrent 40 Æg. Om der havde været noget Særegent ved Maaden, hvorpaa disse havde ligget i Reden, erindrede han ikke. Den sidste Rede havde han fundet i Marts 1859 kort Tid, førend han forlod Vestindien, i »Major Longs Have«, en Fjerdingvei fra Christianssted. Den var ligesom den forrige bygget i en Busk under et Anona-Træ ikke længere end 6 til 7 Alen fra en befærdet Markvei, som fører til Plantagen Langford. Den var omtrent af samme Om- 28 fang som den første, han havde fundet, men en god Fod dyb og indeholdt et forbausende Antal Æg; han talte dem stykke- viis indtil 130, blev da kjed deraf, men troede ikke at feile, naar han anslog Resten til 40 til 50 Stykker; nogle af Æggene bleve slagne itu; der var intet Spor til Unge i dem. Om Æg- gene havde ligget lagviis fordeelte, formaaede min Hjemmels- mand ikke at sige, men ialtfald meente han at erindre, at der havde været en stor Mængde visne Blade blandede mellem dem i Reden; rundt omkring paa Buske og Træer havde siddet en Mængde Black-Witch'er, der skrege, da han kom hen til, og saalænge han var ved Reden, men der fløj ingen Fugl op fra denne. Efter disse forskjellige, af hverandre ganske uafhængige, og dog indbyrdes væsentligt overeensstemmende Beretninger, maa det for den vestindiske Anis Vedkommende ansees for af- gjort, at dens Rede regelmæssigt indeholder Æggene af et større eller mindre Antal Hunner, at den altsaa er fælles Eiendom, og at det af Hr. Kirk berettede Tilfælde, i hvilket der i en ÅAni- Rede kun lagdes 5 Æg, hvoraf atter blot de to udklækkedes, maa betragtes som en Undtagelse fra Reglen. Men jeg er frem- deles, skjøndt den iøvrigt saa competente lagttager, Hr. A, New- ton, ikke vil have bemærket noget, der kunde tyde derpaa, og skjøndt min Hjemmelsmand for de sidst anførte Iagttagelser ingen bestemt Oplysning kunde give i den Henseende, tilbøjelig til at troe, at ogsaa den særegne lagvise Fordeling af Æggene i Reden, som omtales af de tvende af Hr. Riises Hjemmels- mænd, virkelig finder Sted, og at i det Tilfælde, hvor Finderen kun fandt 16 eller 18 Æg liggende jevnsides i Reden, dette da har været en, hvori Anierne først for nylig havde begyndt at lægge. Der er, synes mig, saa megen mere Grund til ikke at forkaste de Hr. Riise meddeelte Beretninger herom, som en lignende Ordning af Æggene jo ogsaa er bemærket af en tid- ligere lagttager, Dr. Gundlach, der, som det vil erindres, allerede udtrykkelig har fremhævet at have fundet en Rede, hvori der paa Bunden laa et Lag Æg. som var tildækket af visne Urter, ovenpaa hvilke atter Resten af Æggene laa. Den synes frem- deles at finde en Støtte ogsaa i den gamle Skildring af Aniernes Levemaade hos Buffon; thi det maa sikkerlig være en slig For- deling af Æggene, som ligger til Grund for Lefévre-Deshayes' Angivelse, at Hunnerne »bedække deres Æg med Blade og Græsstraa , altsom de lægge dem«; ja jeg troer endog, at man kan gaae et Skridt videre, og tillade sig den Formodning, at endelig ogsaa hans Fortælling om en Inddeling af Reden i flere Rum ved Siden af hinanden kun har sin Oprindelse fra det samme Forhold. Lefévre - Deshayes siger jo aldeles ikke, at han selv har seet saaledes inddeelte Reder; hans Beretning bærer i det Hele Præget af at være idetmindste tildeels en Sammenstilling af mangestedsfra indhentede Oplysninger, og en Fortælling om en Inddeling af Reden i den verticale Retning eller om Æggenes lagvise Fordeling kunde vel nok være bleven, misforstaaet derhen, at Vedkommende antog, at der var Tale om Rum ved Siden af hinanden. Åt en slig Inddeling af Reden i flere Rum ved Siden af hverandre, eller (som det undertiden udtrykkes) en Forening af flere Reder til et eneste stort Hele ogsaa omtales i et Par senere Skildringer af den paagjældende Fugls Rugeforhold forekommer mig ikke al kunne være synderligt til Hinder for denne Tydning, da det netop er i saadanne, der vistnok væsentligst have deres Rod i den gamle Fremstilling, som Lefévre-Deshayes har givet. Man nødes desuden næsten til at gribe til denne Forklaring, naar man betænker Ani-Redernes Størrelse; de eneste positive Angivelser herom, som man hid- til havde, ere de tvende, der findes hos Buffon; den ene af disse giver Reden et Tvermaal af en halv, den anden af tre- fjerdedeel Alen, og de stadfæstes fuldstændigt ved den Rede, vi her have for os, og Erfaringerne fra vore vestindiske Øer. De aldeles ubestemte Angivelser hos enkelte Forfattere om Ani- Redernes »umaadelige« Størrelse kunne under disse Omstændigheder ingen synderlig Vægt have; og om end Redens 30 virkelige Størrelse endnu stedse er betydelig nok til, at den med god Grund kan kaldes stor i Forhold til Fuglen, vil man dog neppe kunne miskjende, at Gjennemsnittet af den indre Huulhed ikke er stort nok til, at det kunde afdeles i flere jevnsides liggende Rum og dog have Plads til de mange Æg; medens der derimod ikke er noget til Hinder for, at Re- derne med det Tvermaal, de have, kunne rumme selv en stor Mængde Æg lagviis liggende, naar blot de gjøres dybere i For- hold til disses Antal. Men om endog Æggenes mere eller mindre tydelige For- deling i flere Lag over hinanden indbyrdes, skildte ved tørre Blade, efter hvad der foreligger, formeentlig maa ansees for et ialtfald hyppigt stedfindende Forhold, er det imidlertid saa langt fra, at det derfor skulde være lettere at gjennemskue det Mørke, der endnu hviler over saa mange Punkter i Aniens Forplantnings- historie, at dette endog snarere synes at forøges derved. Min Hjemmelsmand for de tvende sidst anførte lagttagelser sagde mig, at den farvede Befolkning paa vore Øer i Vestindien staaer i den Formening, at Anien slet ikke ruger sine Æg, men at disse udklækkes ved Solvarmen uden Fuglens Hjælp”); den samme Tro har ogsaa Hr. Riise omtalt i sit Brev. Denne Forklaring, til Støtte for hvilken der imidlertid ikke anføres nogen positiv Kjendsgjerning, synes dog neppe antagelig; blandt andre væsentlige Grunde, som kunne gjøres gjældende mod den, skal jeg her kun fremhæve en, nemlig det lidet sand- ”) Han tilføjede fremdeles, at det var blevet sagt ham, at man aldrig traf Reder med Unger i; at Almuen derfor antog, at Ungerne forlode Reden, saasnart de vare udklækkede, og at man undertiden havde truffet Reder, hvori der faa Dage tidligere havde været Æg, tomme eller høist fyldte med Æggeskaller og raadne Æg. Disse Angivelser bevise imidlertid intet; det er klart, at Aniernes skaldede, hjælpeløse Unger ikke strax efter at være udklækkede kunne forlade Reden; og den sidste Deel af Fortællingen forklares tilstrækkeligt ved at antage, alt Rederne vare plyn- drede af Rotter eller Slanger, som allerede af Lefévre- Deshayes siges jevnligen at fortære disse Fugles Æg og Unger. 31 synlige ved en slig Udklækning af Æggene hos Fugle, hvis spæde Unger ere nøgne og aldeles hjælpeløse og ikke i nogen Henseende kunne undvære de Gamles Hjælp og Beskyttelse; saa at altsaa disse dog maatte træde til, saasnart selv det første Æg var udruget. Paa den anden Side er det af Redens Stør- relse og Rummelighed klart, at samtlige Hunner, der have lagt Æg i samme Rede, ikke kunne ruge samtidig; og endnu langt mindre hver ruge sine Æg; der er neppe paa engang Plads . til mere end et Par Fugle i Reden, og der bliver altsaa, hvis alle Æggene overhovedet udruges, kun tilbage at antage enten at Mødrene skiftes under Rugningen, eller at nogle af dem slet ikke ruge. Men selv isaafald er det ikke let at indsee, hvor- ledes Æggene heelt nede i Bunden af den henved foddybe Rede kunne blive udrugede, og hvorledes de talrige skaldede Unger kunne finde Plads uden at trykke hinanden fordærvet; og disse Vanskeligheder forekomme mig endog saa store, at jeg ikke har kunnet undlade at opkaste mig selv det Spørgsmaal, om ikke overhovedet maaskee blot de i det øverste Lag liggende Æg udruges; men jeg tilstaaer, at denne Gisning forudsætter en Ødslen med Æg, der ikke vil frembyde synderlig mindre Vanske- ligheder. Det er imidlertid neppe ved Grublen over de mere eller mindre ufuldstændige Beretninger, som hidtil foreligge, at disse Tvivl kunne løses; kun nye, planmæssigt anstillede lagt- tagelser kunne give det nødvendige Lys. Åt saadanne ret snart maatte blive anstillede er meget at ønske; der er maaskee neppe noget Sted lettere Leilighed dertil end netop paa vore Øer i Vestindien, og hvis min Fremstilling kunde bidrage til at det skeete vilde Hensigten med den være fuldkommen opnaaet. 32 Den magnetiske Inclinations og Intensitets Foran- dringer i Kjøbenhavn. Af Hr. Prof. Hansteen i Christiania. I Videnskabernes Selskabs Skrifter dte Række, naturviden- skabelige og mathematiske Afdeling 4de Bind har jeg meddelt en Undersøgelse over den magnetiske Inclinations Forandring i den nordlige tempererte Zone, hvori blandt andre Puncter fore- kommer Kjøbenhavn under Nr. VI. Formelen for Inclinationens Seculairforandring er der grundet paa 7 Iagttagelser imellem 1820 og 1854. Senere har Prof. Lamont fra Minchen besøgt Kjø- benhavn i August 1858 og bestemt saavel Inclinationen som den horizontale Komponent, af den magnetiske Intensitet, den sidste er udtrykt i absolute Eenheder efter det af Gauss fore- slaaede System, hvilke begge han har reduceret til Iste Januar 1858”). Da jeg ogsaa er i Besiddelse af en Række af Bestem- melser af den horizontale Intensitet imellem 1827 og 1854, saa vil denne ved denne nye Bestemmelse af Hr. Lamont ind- befatte et Tidsrum af 31 Aar. Jeg Skal derfor tillade mig at meddele Resultatet af Inclinationens Forandring fra 1820 til 1858 og af den horizontale Intensitets fra 1827 til 1858. Inclination i Kjøbenhavn. Nes 9) ti: Observat. | Regning. Ad. | | 1 H (1820/04 1570%36370) 10139146 HOLTE PÆRE ER & | 22,59 35,00 32,78 | + 2,22 SURE: 39,73 69 56,15 69 55,53 50 62 DR 1 BE BET OGS FE] 52 LOS 54,09 | —1,99 5 P. 45,46 4T ,75 46,00 | +1,75 6 VE 747 61) 45 80 | 42 84 | +2,96 TEEN SÆBE 33,13 33,81 | —0,68 ge) fe 58,00 98 ,50 STED NE BE Ar] ”) Det havde været at ønske, at Hr. L. havde meddeelt' det umiddelbare Resultat for Observationsøjeblikket uforandret; deels fordi denne Reduc- tion grunder sig paa en ikke ganske sikker Forudsætning, men fornem- melig fordi uregelmæssige Perturbationer ikke sjelden indtræffe, hvilke derved blive overførte til et urigtigt Tidspunct. ”) H. Hansteen, P. Pedersen, L. Lamont. De beregnede Værdier af Inclinationen (i) ere udledede af følgende Formel: i— 70? 397,56—2",6768 ((—1820,0) + 07,022545 ( —1820,0)? hvilken man af Differentserne 4 (Observation —Regning) seer, slutter sig saa nøje til lagttagelserne, som man kan forlange. Efter denne Formel bliver den aarlige Forandring af Incli- nationen følgende: i: Aarlig Forandring. 1820 — 2,677 25 — 2,452 30 — 2,227 åd | — 2,002 40 | 248777 Ab | — 1,552 50 — 1,327 55 — 1,101 60 | — 0,877 og et Minimum — 69? 20',L for t — 1879,37. For Christiania har jeg af en Række lagttagelser imellem 1820 og 1858 fundet Minimum for t — 1874,96; og for Stokholm af en Række imel- lem 1767 og 1859 Minimum for t — 1863,7. Disse tre Be- stemmelser af Epochen for Minimum stemme altsaa taalelig overeens, og forsaavidt man kan stole paa dem, synes Minimum i samme Parallel at indtræffe tidligere paa de østlige end paa de vestlige Puncter, hvilket ogsaa stemmer med Resultaterne fra Siberien, hvor Inclinationen voxer; i samme Meridian derimod sildigere paa de sydligere end paa de nordligere Puncter. Den horizontale Intensitet i Kjøbenhavn. Den horizontale Intensitet har jeg bestemt paa følgende Maade. Jeg har iagttaget Tiden af 300 Svingninger af den magnetiserede Staalcylinder, som jeg benyttede til samme Hen- sigt paa den Siberiske Reise i 1828—1830, hvilken var mag- netiseret i London i 1819. Daglige Iagttagelser med denne i Christiania indtil 1827 viste, at dens magnetiske Moment var 3 34 næsten uforandret. Fra 1834 blev samtidig med saadanne lagt- tagelser den absolute Intensitet bestemt efter den af Gauss foreslaaede Methode. Er T den til en normal Temperatur, til forsvindende Buer og til Middeltid reducerede Tid af 300 Sving- ninger, H. den horizontale Intensitet, saa er, ifald Cylinderens magnetiske Moment er uforanderligt, Productet HT? for ethvert Tidspunct og ethvert Observationssted en uforanderlig Størrelse, hvilken jeg vil betegne med C. Er derimod Cylinderens mag- netiske Moment aftagende, hvilket sædvanligt er Tilfældet med nystrøgne Magnetnaale, saa vil C efterhaanden findes voxende. Imellem 1834 og 1855 er til forskjellige Tider og paa forskjel- lige Steder Værdien af C bleven bestemt, to Gange i Gøttingen (1834 og 1839), een Gang i Kjøbenhavn (1845), og 8 Gange i "Christiania imellem 1840 og 1855... Hermed er Værdien af C fundet næsten constant, dog ganske lidet tiltagende, skjønt saa temmelig regelmæssigt, at dens Værdi for ethvert mellemlig- gende Tidspunct med Sikkerhed kan interpoleres efter en Formel, som jeg endog har troet at kunne anvende paa tidli- gere Observationer imellem 1827 og 1834. Man finder altsaa log H = log C — 2 log T. . Følgende Tabel indeholder de paa denne Maade bestemte Værdier af H for Kjøbenhavn, samt de efter den deraf udla- dede Formel beregnede Værdier og Forskjellen 4 imellem begge. Intensitet HH. Nr. t. Observ. | Regning. Å. 14187530 1,8654) På om DRE 2 34/65: 1,6369. | 1,6399 +10) 3 39,59 | 1,6519 | — 1,6489 2850 FA 40,60 1,6541 1,6506 | +35 5 45,96 1466000] 11405845 | 16 671 847.90 16618 0 FG LEE ER To ;5Æ 51 1,6658 | 1,6690 =35) 87) | 58,00 1;675871| 08446721 + 37 ”) Bestemmelse af Lamont; de øvrige af mig. 35 Disse Intensiteter fyldestgjøres, som man seer, temmelig nøje ved følgende Formel: H— 1,6235,1 + 23,256 (t — 1827,0) — 0,24479 (t — 1827,0)” i hvilken de constante Factorer i de to sidste Led ere Een- heder af 4de Decimal. Denne Formel giver et Maximum — 1,6788 fort — 1874,5, paa samme Maade fandtes Maximum for Christiania — 1,5801 for t — 1880,2 Stockholm — 1,5840 for t — 1884,8 Kjøbenhavn — 1,6788 for t —= 1874,5 Resultaterne af disse paa tre forskjellige Steder af Iagttagelser til forskjellige Tider fundne Epocher for et Maximum stemme . saaledes uventet vel overens, saa at det synes vist, at den hori- zontale Intensitet nærmer sig til et Maximum inden de to sidste Decennier af indeværende Aarhundrede. Betegner ØR den totale Intensitet, V dens verticale, H dens horizontale Componente, i Inclinationen, saa er V— Htang i, R—Hsec.i, nedenstaaende Tabel indeholder Værdierne af i, H, V og R for de i ovenstaaende Tabel forekommende Vær- dier af t. === t i H V R —m—m—«—«—w«———— ——— 1827,52 | 709 20',70 | 1,6263 | 4,5532 | 4,8350 34,65 5,20 | 1,6369 | 4,5186 | 4,8170 39,59 | 69 56,15 | 1,6519 | 4,53227 | 4,8149 40,60 52,10 | 1,6541 | 4,5123 | 4,8058 45,56 47 ,57 | 1,6600 | 4,5108 | 4,8065 47,90 45 ,80 | 1,6618 | 4,5080 | 4,8045 54,51 33,13 | 1,6658 | 4,4678 | 4,7679 58,00 28,50 | 1,6758 | 4,4765 | 4,7799 Heraf sees, at saavel den verticale som totale Intensitet aftage. Disse Værdier af V og R kunne repræsenteres ved følgende Formel: V — 4,5359,4 -+ 1,4730 (t — 1827,0) — 0, 81737 (t — 1827,0)”%, R— 4,8338,1 — 74,024 (t — 1827,0) — 0, 17356 (t — 1827,0)”, hvilke give følgende beregnede Værdier og Afvigelser 4 fra ovenstaaende. t V A R aA 1827,52 | 4,5360 | + 172 | 4,8329 | + 21 34,65 | 4,5325 | — 139 | 4,8216 | — 46 39,59 | 4,5248 | — 21 | 4,8129 | + 20 40,60 | 4,5228 | — 105 | 4,8110 | — 52 45,56 | 4,5105 | + 3 | 4,8013 | + 52 47,90 | 4,5003 | + 47 | 4,7965 | + 80 54,51 | 4,4781 | — 103 | 4,7816 | — 137 58,00 | 4,4620 | + 135 ! 4,7732 ' + 57 Åt Differentserne ved disse ere større end ved den horizon- tale Intensitet er naturligt, da de uundgaaelige smaa Feil "ved Inclinationen her forene sig med Feilene ved Bestemmel- sen af H, og disse ved Multiplication med tang i og sec. i forøges til det tredobbelte. Den aarlige Forandring af H, V og ØR efter ovenstaaende Formler indeholdes i følgende Tabel: ERE 1830 | + 21,78 | — 3,43-| — 15,06 35 | + 19,33 | — 11,00 | — 16,380 40 | + 16,88 | — 19,18 | — 18,54 ABs | b=E4A3 | 297 35 | LS ONDG 50 | + 11,98 | — 25,52 | — 22,00 Boat 951 | 33,69 |. — 9374 60 | +. 7,08 | ;— 41,87 | — 25,45 Herr Dr. Vaupell indsendte »Bidrag til Odogoniernes Mor- phologie«, som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter. Comitee: Conferentsraad Forchhammer og de Herrer Profes- sører Stenstrup og Reinhardt. I Mødet var fremlagt: Fra Dociété Impériale d' Agriculture de Moscou. Rapport sur les Travaux; Anneé 1858. 37 Fra Société Géologique de France. Bulletin II. Série Tome XV. 43—51. 1858. NEED. OM SRÆSTESE) BRN HS) Liste des Membres. Fra physikalische Gesellschaft i Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1856. XII Jahrgang, Zweite Abtheilung. Berlin 1859. Fra War department t Washington. Reports of explorations and surveys to ascertain the most practicable and economical route for å iåailroad from the Mississippi River to he Pacific Ocean; Vol IX. Birds by Spencer F. Baird. Washington 1858. Fra Mr. Spencer Baird. Spencer F. Baird. Mammals of North America; the descrip- tions of species based chiefly on the collections in the Museum of the Smithsonian Institution. Philadelphia 1859. — Catalogue of North American Birds. Washington. Fra Smithsonian Institution. Washington. Annual Report of the Board of Regents. Washington 1858. Smithsonian Contributions to Knowledge Vol X. Mødet den 27% Januar. H.. Etatsraad Eschricht meddeelte en Afhandling: »Forsøg til en Inddeling af Hvaldyrene i naturlige Familier og Grupper, samt til en Bestemmelse af hver af disses geographiske Udbredelse. « Denne Afhandling vil udkomme i næste Bind af Selskabets naturvidenskabelige Skrifter. 38 Istedet for Herr Prof. i Chemien E. ÅA. Scharling, som paa længere Tid er fraværende, blev Herr Prof. Reinhardt valgt til Revisor. I Mødet var fremlagt: Fra Kønigliche Sternwarte ber Miinchen. Monatliche und jåhrliche Resultate der an der kåniglichen Sternwarte bei Minchen von 1825 bis 1856 angestellten metorologischen Beobachtungen. Minchen 1859. Jahres-Bericht fir 1858. Munchen 1859. Fra Prof. Sedgwick; Cambridge. A Synopsis of the Classification of the British Palæozoic Rocks Fasc III. ra the Catholic Umwersity of Treland. The Atlantis, a Register of Literature and Science Nr. IV Juli 1859. London. Fra Geological Society i London. The Quarterly Journal Vol XV. Part 3 Nr. 59. Fra Royal Society t London. Philosophical Transaction Vol 148 Part 1 & 2 London 1858—59. The Royal Society 30te Novbr. 1858. Proceedings Vol IX Nr. 32, 33 & 34. Report of tbe joint Committee of the Roy. Soc. and the Br. Ass. on procuring magn. and meteor. observations. Adress of the right Honorable the Lord Wrottesley. London 1858. Fra Zoological Soctety i London. Transactions Vol IV Part 5 & 6. London 1858—59. : Proceedings 1857 Part XXV fra pag. 193, 1858 Part XXVI. 1859 Jan-March. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Oversigt over det Å Kongelige danske Videnskabernes Selskabs | Forhandlinger 08 dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1860. Af Conferentsraad, Professor &. F' orchhammer, - Selskabets Secretair. i | "den 10%” Februar. >= ÅL) SHjdsany Ry År Hr. Professor Dr. Theol Scharlings i forskjellige Foredrag i Aaret 1859 givne Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhand- linger om den apostoliske Tidsalders christelige Literatur med- deles her Følgende, (som for Sammenhængens Skyld forbindes med det i April 1860 holdte Foredrag over Anvendelsen af den saakaldte Tendentskritik paa Evangelieskrifterne): Det nye Testaments Kritik synes ikke at have nogen større og vigtigere Opgave end at oplyse vore kanoniske Evangeliers Oprindelse og Betydning. Thi disse Skrifter indeholde- en Frem- stilling af Begivenheder, hvortil ikke blot den christelige Litera- tur, men den hele Christendom viser tilbage som til sit Udgangs- punkt. Påa de didhørende Undersøgelser er der navnlig i de sidste Decennier anvendt en Anstrængelse, der vanskelig finder sin Lige ved Behandlingen af nogen anden Deel af den viden- skabelige Theologie i det samme Tidsrum. Om man endogsaa ikke uden nedslaaende Følelse maa erkjende, at den indtil For- bauselse her anvendte Flid, Lærdom og Skarpsindighed altfor ofte ikke har leveret andet Udbytte end at give Anledning og Opfordring til ny og grundigere Forskning, tør man "dog ogsaa glæde sig over, at der ved disse Bestræbelser er vundet man- gen Erkjendelse, som vil have et blivende Værd, og som har ikke mindre theoretisk Interesse for Theologen og den viden- skabelige Verden overhovedet end praktisk Betydning for den Christne og den christelige Kirke. Alligevel har det større Van- skeligheder paa dette end påa nogetsomhelst andet Omraade at vinde den fornødne Opmærksomhed for de didhørende Overvei- elser. Ikke at jo Fleerheden af vor Tids dannede Mennesker føle sig hendragne til at gjøre Bekjendtskab med disse Under- søgelser, men den religiøse og dogmatiske Interesse, som knyt- 4 40 ter sig til Resultatet af den videnskabelige Forskning over de ovennævnte Skrifter, lægger en stor Hindring i Veien for den Rolighed og Besindighed, der almindeligen ellers ikke blot er- kjendes som nødvendig, men ogsaa villigt skjænkes, hvor .der handles om at følge en videnskabelig Udvikling. Ved en overfladisk Kundskab om de kritiske Undersøgelser af det Nye Testamentes Skrifter overhovedet, men især af Evan- gelieskrifterne har der i vid Kreds udbredt sig Forestillinger, som mere have bidraget til at berøve end til.at tilvende. Evan- geliekritiken den Opmærksomhed, hvorved Resultaterne af den videnskabelige Forskning først kunne ventes at finde en almin- deligere Udbredelse og praktisk Anvendelse. Rygtet om Uover- eensstemmelsen mellem den nyere Kritiks Anskuelser og den herskende kirkelige Tradition om Evangeliernes Oprindelse og Beskaffenhed har været kjærkomment for Alle, som i Tillid til Rigtigheden af deres philosophiske Anskuelser om Umuligheden af en guddommelig Aabenbaring nu ansaae sig saåaameget mere beføiede til at spåre sig Umagen med Undersøgelsen af Chri- stendommens historiske Kildeskrifter, medens det har opfyldt mange forstandige og fromme Christne snart med'Ængstelse og Bekymring, fordi de forestille sig hiin Uovereensstemmelse af en saadan Omfang og Betydning, hvorover kun de kunne glæde sig, som antage en uforenelig Modsætning af Tro og Viden, snart med Uvillie og Harme, fordi de tænke sig Bestridelsen af de almindelige traditionelle Anskuelser om de bibelske Skrif- ter udsprungen fra den samme udelukkende negative Skepsis, hvorfra vistnok mange enkelte Phænomener i den kritiske Lite- ratur havde deres egentlige Kilde, men som med Urette over- føres påa Bibelkritiken og dens Repræsentanter i Almindelighed. Maaskee turde en Oversigt som den følgende bidrage til en rig- tigere Indsigt i disse Anliggender. Man vil deraf paa den ene Side lære, hvorfor det har været nødvendigt at opgive mange traditionelle Forestillinger, som i Tidernes Løb vare blevne al- mindelige, medens de dog kun grundede sig paa Uvidenhed og 41 Misforstaaelse, paa den anden Side, hvorledes de kritiske Forsk- ninger, betragtede ikke isolerede, men i deres Heelhed, netop i vor Tid, hvor de kunne anstilles og ere blevne anstillede ikke blot med en. Understøttelse af lærde Hjælpemidler, som forhen have været ubekjendte, og med en Skarpsindighed, som neppe nogensinde er blevet overgaaet, men tillige med en Frihed og Offenlighed, ja med en Dristighed, hvortil der ingensinde tidligere har været givet en saadan Leilighed, — rigtignok ofte ad lange Omveie og efter frugtesløse Forsøg, hvis Uholdbarhed først en consegvent Gjennemførelse lod erkjende — have ført til fornyet Stadfæstelse netop af de Traditioner, hvorpaa den christélige Tro hviler. Retfærdiggjørelsen af denne Paastand vil naturlig- viis betragtes med Ligegyldighed saavel af dem, for hvilke den chri- stelige Tro ikke meer har nogen Betydning, men kun er »et over- vundet Standpunkt«, som ogsaa af dem, hvilke Christendommen i Form af en vis bestemt Confession eller et bestemt dogmatisk System, skaffer en fuldkommen Tilfredsstillelse; men den vil følges med Deeltagelse af Saamange, som i Christendommen have fundet Kilden til et aandeligt Liv og Velsignelse, der forgjeves søges udenfor hiin, men som, om endog med ÅAnerkjendelse af den Forms relative Fortrin, hvorunder de selv have lært Evangeliet at kjende, dog ikke kunne overbevise sig om, at denne skulde være i alle Henseender den fuldkomneste og ene rigtige. Skjøndt det ikke er Hensigten ved nærværende Leilighed at gaae ind paa nogen dybere dogmatisk Behandling af Spørgsmaal, hvis Besvarelse forresten staaer i nøieste Forbindelse med de Undersøgelser, af hvilke der i det Følgende skal gives en Over- sigt, vil det dog ikke være overflødigt med et Par Ord at angive det almindelige Synspunkt, hvorfra hine Undersøgelser maae be- tragtes og bedømmes. Der er som bekjendt oftere gjørt den Paastand, at den rig- fige og heldige Løsning af de videnskabelige Undersøgelser om den evangeliske Historie og dens Kilder er betinget af den »For- udsætningsløshed«, hvormed de anstilles. Da nu imidlertid ingen 4" 42 videnskabelig, navnlig historisk Undersøgelse kan anstilles uden visse Forudsætninger, kan der kun blive Spørgsmaal om, hvilke de nødvendige Forudsætninger ere for Betragtningen af den evan- geliske Historie og dens Kildeskrifter. En vigtig Forudsætning, som støttede sig til den almindelige kirkelige Tradition fra sidste Halvdeel af det første christelige Aarhundrede: at der i de fire kanoniske Evangelier foreligge Skrifter, forfattede af to Apostle, Iohannes og Matthæus, og af to Aposteldisciple, Marcus og Lucas, har ikke i vore Dage no- gen ubetinget Gyldighed. De udvortes Vidnesbyrd for Evange- liernes Authentie ere nemlig ikke af den Beskaffenhed, at de i og for sig ere tilstrækkelige til at nedslaae de Tvivl, hvilke ere blevne reiste derimod fra disse Skrifters Indhold. Thi den Tid, der ligger imellem de kanoniske Evangeliers formeentlige Affat- telse ved de angivne Mænd og de fuldkommen afgjørende, ud- trykkelige Vidnesbyrd for hine Skrifters Tilværelse i den Skik- kelse, hvori de nu findes, beløber sig til 50—80 Aar, i hvilke vi savne nøiere Kundskab om deres Tilværelse og Skjæbne. Nu er det vel sandt, at flere Omstændigheder kunne forklare, hvor- for "Evangelierne, om de ogsaa til hiin Tid existerede, ikke have fundet nogen hyppigere Omtale eller stærkere Bevidnelse. Navn- lig maae her fremhæves den ringere Interesse for skriftlige Be- retninger om den evangeliske Historie, som herskede til den Tid, hvor Apostlenes og deres umiddelbare Disciples mundt- lige Qverbeviisning og Underviisning var den naturlige og meest tilfredsstillende Kundskabskilde. Men for at de mange og over- eensstemmende Vidnesbyrd, der fra Slutningen af det Aarh. haves om de fire kanoniske Evangeliérs Authentie, skulde er- kjendes gyldige til at udfylde og erstatte Mangelfuldheden af de tidligere Vidnesbyrd, maatte man være vis påa, at den ringere Opmærksomhed, som er bleven skjænket skriftlige Evangeliebe- retninger til den Tid, da der kunde meddeles sande og bestemte Efterretninger om de apostoliske Evangeliers Oprindelse, ikke havde lagt Hindringer i Veien for, at der om denne Gjenstand kunde tilveiebringes de fornødne Oplysninger til en Tid, hvor det formedelst forandrede Forhold var blevet af høieste Vigtig- hed at vindicere. de kanoniske Evangelier apostolisk Oprindelse, men hvor der tillige netop af denne Grund var saavel Foranled- ning som Fristelse tilat føre de Vidnesbyrd, der i det Høieste gjaldt om hine Evangelier % deres oprindelige Skikkelse, over paa de Evangelier, hvis Indhold fandtes meest overeensstemmende med Datidens historiske og dogmatiske Traditioner. Mulighe- den af en saadan Forvexling kan ikke nægtes, naar man tager Hensyn til, hvor almindeligt det var i Christenhedens ældste Ti- der at foretage Bearbeidelser af ældre Evangelieskrifter, hvor sorgløs man endnu langt ned i Tiden betragtede saadanne Skrif- ters Udbredelse, saasnart de i Hovedsagen stemte med den kir- kelige Tradition, hvor tarvelige de Efterretuinger vare, som Tra- ditionen i Zdet Aarhundrede havde opbevaret om Evangelierne og deres Forfattere, hvorledes disse Efterretninger voxte i Omfang og Bestemthed, altsom Trangen til at forvisse sig om de kanoniske Evangeliers apostoliske Opfattelse tiltog, etc”). Uden at oversee eller nægte Betydningen af, hvad der i modsat Retning er blevet anført til at svække disse Tvivlsgrunde og bestyrke Paalideligheden af de kirkelige Vidnesbyrd om Evan- geliernes Authentie, vil dog ved denne Leilighed, hvor Forhol- denes Natur i ethvert Tilfælde ikke tilstede at vinde nogen større Sikkerhed, end den, der overhovedet kan haves for Authentien af Værker fra Oldtidens Literatur, Tvivlen om eiler Tilliden til de udvortes Vidnesbyrd væsenligen afhænge af Dommen over Beskaffenheden af hine Skrifters eget Indhold. Saaledes nødes vi da til for det Første udenfor Evangelierne at søge Vidnesbyrd for den evangeliske Historie. Paa saadanne mangler det heller ikke. Om Jesu Christi historiske Tilværelse ”) S. min Afhandling: Hvilken Betydning tilkommer den gamle Kirkes Vid- nesbyrd om de fire kanoniske Evangeliers Oprindelse? Theol. Tidssk. (1838) 2det- B.S. 64—173. 44 og Virksomhed besidde vi Efterretninger ikke blot hos christelige, men hos jødiske og hedenske Skribenter, hvis Vidnesbyrd een- stemmigt gaaer ud paa, at det christelige Religionssamfunds Stif- ter har levet under Keiser Tiberius og er af den romerske Stat- holder i Jødeland, Pontius Pilatus, bleven dømt til Døden og korsfæstet”). Allerede fra Midten af det første Aarhundrede af, nogle og tyve Aar efter Christi Borttagelse fra Jorden, have vi i de paulinske Breve sikkre historiske Vidnesbyrd om, at der rundtomkring i Palæstina, Syrien, Lilleasien, Grækenland, Italien var udbredt talrige Samfund, der bekjendte sig til Troen paa Jesus Christus som Guds Søn og Menneskenes Frelser d. e. bekjendte sig til Overbeviisningen om, at i Jesus Christus havde Gud aabenbaret sig som i intet andet Menneske og forskaffet Menneskene Adgang til de højeste Goder, hvori de ikke ved nogen Ånden kunne blive deelagtige.”) Om de overordentlige, og mangfoldige Virkninger af denne Troes Udbredelse i Verden indeholder Menneskeslægtens almindelige Historie uforkastelige Vidnesbyrd. Hvorledes en saadan Tro med saadanne Virknin- ger kunde være opstaaet, er uforklarligt, dersom ikke Jesu Christi Person og Historie har været af overordentlig Betydning. Der- som man for et Øieblik vilde antage, at Alt, hvad den ældste Christenhed har meddeelt om Jesu Liv, Lære og Skjæbne, ikke havde noget historisk, men kun et ideelt Indhold — hvilke Kjends- gjerninger maatte da være gaaede iforveien, for at vække og fremkalde en såa ideal Stemning, et saadant Aandens Opsving som kunde muliggjøre Digtninge (Myther) af et saadant Indhold?””) ”) Autor nominis (Christianorum) Christus Tiberio 'imperitante per Procura- torem Pontium Pilatum supplicio adfectus erat. Tacit. Annal. XV, 44. ”) Otz Fornv åv &)lw ovdevi % cwTnQIU ovTe yde Ovoun åotv &rsgov vm0 Tov ovgavov, To dædouévov åv åvdgwnors, & må de cmdmver nuds. Act. App. IV. 12. ””) En sindrig Udførelse af, »hvad den christelige Kirkes Stiftelse ved en korsfæstet Jøde forudsætter, har Ullmann leveret i sin bekjendte Afhand- 45 Men den Tro, der til enhver Tid har været Christenhedens Særkjende, tillægger den christelige Religionsstifter en saa ezen- dommelig Højhed og Værdighed,. at det bliver en Nødvendighed, derfra at tage Udgangspunktet for en rigtig Opfattelse af hans Historie. Thi dersom Jesus Christus virkelig har været det, for hvilket hans Tilhængere have antaget ham, vil enhver anden For- udsætning forvirre og forstyrre Betragtningen. Dersom Jesus Christus virkelig har staaet det i Forhold til Gud og Menneskeslæg- ten, som den christne Menighed antager, vilde man ved at be- tragte ham aldeles under samme Synspunkt som andre store og udmærkede Personligheder, hvilke Historien kan synes at frem- byde til Sammenligning med ham, kunne foranlediges til enten urigtigen at vurdere eller til med Urette at benægte mange af de Ord og Gjerninger som ere overleverede om ham, og som under den givne Forudsætning ville findes ligesaa fuldkommen berettigede og troværdige, som de uden den maatte kunne vække Forargelse eller Tvivl. Det relativt Fuldkomne kan sammenlig- nes og bedømmes indbyrdes; men hvor Talen er om det Høie- ste, det Eneste i sin Art, der ligger Maalestokken for Bedøm- melsen i dets eget Idee, der kan Dommen over Sandheden af Ideens Fremstilling ålene beroe paa, hvorvidt dennes enkelte -…. Momenter staae i fuldkommen indre Overeensstemmelse, danne et sammenhængende Totalbillede. Vistnok indeholder denne Fremstillingens indre Overeensstemmelse endnu ingen Sikkerhed for Objektets reale Virkelighed; men ligesaa vist er det, at Idea- lets hisoriske Aabenbarelse ikke tør bestrides paa Grund af Ulighed og Uovereensstemmelse med de ufuldkomne Fremstillin- ger deraf, som Virkeligheden frembyder til -Sammenligning. Ligesaa væsenlig imidlertid som Forestiltingen om Jesus Christus som. Guds Søn (i en højere Forstand end den, hvori ling under denne Titel (i Theol. Stud. u. Kr. 1832, tes H, senere opta- get i Forfatterens Skrift: Historisch oder Mythisch? Beitråge zur Beant- wortung der gegenwårtigen Lebensfrage der Theologie 1838.) 46 dette Udtryk kan bruges om noget andet Subjekt) er for de Christnes Tro, ligesaa væsenlig er den Forestilling, der er ikke mindre klart udtalt i det nye Testamentes Skrifter end med Be- stemthed fastholdt i Kirken: at Jesus Christus var et virkeligt Menneske. Som saadan maa han i Lighed med ethvert menne- skeligt Individ have været Endelighedens Skranker underkastet. Derved maae da udelukkes hine phantatiske og monstrøse Fore- stillinger om en Alvidenhed og Almagt hos den historiske Chri- stus, som vilde ophæve hans sande Menneskelighed, og for hvilke den kirkelige og formeenlige orthodoxe Christologie ikke altid har holdt sig fri. Dog maae vi agte paa, at det først er ved Erfaring, at vi lære de Kræfter al kjende, som ere nedlagte i Menneskenaturen. Følgelig kunne vi ikke forud vide, hvorvidt Grændserne for menneskelig Viden og Kunnen vare udstrakte videre for Jesus end for noget andet Individ. Efter den Virk- ning, som Jesus har udøvet paa Menneskeslægtens Historie, maae vi vente, at dette har været Tilfældet. Bekræftelse derpaa finde vi ogsaa i det Nye Testamentes, navnlig Evangeliernes, og den christelige Traditions Beretninger om Jesus Gjerninger. At vi ikke saaledes maae indskrænke Forestillingen om Naturens og Menneskenes Kræfter til den sædvanlige og hverdagslige Erfa- ring, at vi derved tillukke os for Anerkjendelse af det Nye og Overordentlige, som Historie og Erfaring frembyder til Udvidelse af vor Kundskab og Synskreds, er en Fordring, som har forøget Betydning, hvor der handles om en guddommelig Aabenbaring og om en Person, som er Organ for samme. Hvorvidt en ÅAa- benbaring er mulig og nødvendig, det har Philosophien endnu ikke formaaet at bringe til nogen almeengyldig Afgjørelse; det historiske Beviis for dens Vørkelzghed vil man afskjære sig selv, hvis man forud afviser det Uforklarlige som Uskeet. Deraf, at Noget er underfuldt kan man ikke slutte, at det ikke er skeet; Alt kommer her an paa Vidnesbyrdets Troværdighed. Hvor denne mangler enten i Almindelighed eller i enkelte Dele, viser der sig Formodning om det Underfuldes totale eller partielle Uvirke- 4T lighed — ikke fordi det er underfuldt, men fordi Fiction af det Underfulde af forskjellige Aarsager og paa forskjellige Maader er noget almindeligt Menneskeligt, Noget, som overalt forekom- mer i Beretninger af historisk Form fra ældre Tider, men især i Beretninger om Personer, fra hvilket store religiøse Bevægelser ere udgaaede. Men en væsenlig Betingelse for Anerkjendelse af Vidnes- byrdets Troværdighed bliver altid den Sammenhæng og Overeens- stemmelse, hvori dets Indhold viser sig med den Persons Hen- sigt og Betydning, om hvem Vidnesbyrdet aflægges.”) Saaledes ”) »Christi Højhed er uafhængig af de mange enkelte miraculøse Fortæl- linger i den evangeliske Tradition: den bliver ikke først begrundet ved dem, men gaaer forud for dem; ikke de ere nødvendige for at erkjende Christi Højhed, men omvendt, Christi Højhed er nødvendig for at begribe disse Fortællinger og Evangelierne«. Schelling, Aabenb. Phi- los. — Af de underfulde Begivenheder, hvorom Evangelierne indeholde Beretninger, fremhæves i de apostoliske Breve nærmest kun Jesu Opstan- delse. Selv de, der ikke kunne overbevise sig om denne Begivenheds Factici- tet, indrømme dog, at, »dersom den ikke for Jesu Disciples Bevidsthed havde havt en Kjendsgjernings Realitet, vilde den christelige Kirkes Stiftelse være uforklarlig« (Rohr, Baur, Ruckert, Volkmar, etc.) Vi agte ikke her i apologetisk Retning at forfølge Conseqventsen af denne Indrømmelse, men ville kun opkaste den Bemærkning, hvortil en nylig fremsat meget uheldig Parallel giver Anledning. Man har nemlig som Parallel med de evangeliske Beretninger om Jesu Opstandelse henviist til Fortællingen hos Plutarch om, hvorledes Socrates efter sin Død skal have viist sig for een af sine Disciple. Dersom denne Fortælling endog havde en langt stærkere Bevidnelse, hvor ringe Værd vilde den dog have for den græske Philosophs Betydning! — Paa.den anden Side betænke man, at, dersom Jesus har været den, for hvilken den christelige Menighed antager ham, hvorledes kunde det da være anderledes, end at der, i Lighed med hvad Historien lærer om alle Personer af verdenshistorisk Betydning maatte til de sande Beretninger om hans Liv og Virksomhéd, knytte sig en Mængde andre, hvis historiske Værd kun bestaaer i 'at kjende en vis Tids, visse Personers Foressillinger om hans Person og Liv, medens de ere ufor- enelige med det, han var og vilde. Tilværelsen af slige apocryphiske (mythiske) Beretninger om Jesus Christus nægter Ingen. Spørgsmaalet bliver kun, om der i de ellers som authentiske ansete Kilder for hans Hi- støorie findes optagne saadanne, og om dette lader sig forene med hine Kilders Anseelse. i 48 komme vi ved Dommen om de evangeliske Beretningers Tro- værdighed atter tilbage til Nødvendlgheden af at gjøre den chri- stelige Menigheds Tro påa Jesus som Guds Søn og Verdens Frelser til Udgangspunktet for Betragtningen. Vistnok er denne Tro kun en Forudsætning, der først ved nøiere Undersøgelse og Prøvelse kan hæves til en klar begrundet Erkjendelse, men en Forudsætning, der ikke kan undværes. Om nu endogsaa denne Tro lader sig retfærdiggjøre ved de Vidnesbyrd, som kunne vindes fra andre Kilder end fra vore ka- noniske Evangelier, indeholder dog disse Skrifter saadanne Op- lysninger om Jesu Christi Virksomhed og Skjæbne, at vore Fore- stillinger om samme ville væsentligen modificeres efter Dommen over Beskaffenheden af Evangeliernes Oprindelse og Indhold. Ikke blot ere de kanoniske Evangelier de ældste sammenhæn- gende og udførligere Fremstillinger af den evangeliske Historie, hvilke ere os opbevarede, men de indeholde foruden Beretnin- ger om Jesu Liv og Gjerninger ogsaa umiddelbare Meddelelser af hans Udsagn, med hvilken ingen andre kunne sammenlignes i Henseende til Betydning af deres ideelle Indhold. Med Aner- kjendelsen heraf er imidlertid ikke vunden nogen positiv Kund- skab om, % hvilken Grad og + hvilket Omfang Evangelierne for- tjene Tiltro som Arstorzske Vidnesbyrd om det, der ligger uden- for Kredsen af, hvad vi ogsaa fra andre Kilder, omendskjøndt mere middelbart, kunne vide om Jesu Person, Liv og Virksom- hed. Men netop for at erholde Vished derom, have de Under- søgelser været anstillede, af hvilke der i det Følgende skal med- deles en Oversigt. Der handles saaledes her om et Problem, hvis Betydning man vilde overvurdére, dersom man ansaae dets tilfredsstillende Løsning for nødvendig til Troen paa Ohristendommens Sandhed og Gudommelighed, men som man vilde miskjende og undervur- dere, dersom man vilde betragte Bestræbelserne til dets Løsning som lzægegyldige og unyttige. Unægteligen indeholder Troen paa, at Christus er Organet for Guds fuldkomneste Aabenbaring til 49 Menneskene, Forvisningen om, at der er givet disse Mulighed til at erhverve den Kundskab om Jesus Christus, uden hvilken Guds Hensigt med hans Sendelse ikke kunde opfyldes. Men paa hvilken Maade og ved hvilke Foranstaltninger dette er skeet, kunne vi ikke forud bestemme, men vi maae lære det efter den Anviisning, Gud har givet i Historien. Efter dennes Vei- ledning have vi Protestanter erkjendt det Nye Testaments kano- niske Skrifter for den sikkreste og paalideligste Kilde til Kund- skab om den christelige Aabenbaring, og vi antage derfor, at den Kundskab om Jesu Christi eiendommelige Væsen og Virk- somhed, hvoraf Deelagtigheden i det religiøse Liv, hvortil Chri- stus er Ophav, var betinget for dem, hvilke det forundtes at være umiddelbare Vidner til hans Ord, Gjerninger og Skjæbne, maa ved hine Skrifter kunne blive ogsaa os til Deel. Ligesaa- lidt som deraf imidlertid følger, at der skulde tilkomme ethvert af det Nye Testamentes Skrifter den samme Betydning i oven- nævnte Henseende, ligesaalidt vil det være en Hindring for Op- fyldelsen af deres eiendommelige Bestemmelse, om de endogsaa alle tilsammen kun give en ufuldstændig, ja endog i flere Hen- seender usikker og utydelig Fremstilling af den evangeliske Hi- storie, naar vi dog ved dem ere istand til at kjende det, der er nødvendigt at vide om Jesu Christi Ord, Gjerninger og Skjæbne, for at blive dee/agtige i den deraf betingede Frelse og Velsig- melse. Sikkerheden derom kan forsaavidt hverken erhverves eller kuldkastes ved historiske eller overhovedet ved videnskabelige Grunde og Beviser, som den dog tilsidst beroer paa, om vi ved at optage Evangeliet i vort Hjerte og Villie selv erfare dets Kraft til at udbrede et Lys over Verdens Tilværelse og Menneskets Be- stemmelse, som ikke udgaaer fra selv den høieste Dannelse uden- for Christenkommen, til at vække en Begeistring og Kjærlighed, en Fred og Salighed, »som overgaaer al Forstand«, og uden hvilken ingen Tilfredsstillelse er at finde for Menneskehedens højeste aandelige Trang. Men den Oplysning, som Videnska- ben kan give om det Nye Testamentes Skrifter, deres Oprindelse, Hensigt, Anledning, Beskaffenhed, er derfor dog ikke uden Be- tydning. Det er ikke ganske rigtigt at sige (som f. Ex. Ebrard, Herzogs Realencyclopådie B. VIII S. 91, Art. Biblische Kritik) at, »hvo der ad den indre Frfaringsvei har grebet Christus i Troen, ham kan den historisk-kritiske Prøvelse ikke give Noget, som han ikke allerede havde«. Thi om end ikke større Troes- sikkerhed, kan Videnskaben dog skjænke ham større Indsigt i Sammenhængen og Omfanget af den guddommelige Naades Aa- benbarelse i Christus, hvorved han vil føle en stedse ny og for- øget Tilfredsstillelse. Videnskabens Oplysninger kunne bidrage til at fjerne de Tvivl og Indvendinger mod Christendommen, hvilke hidrøre fra den christelige Menigheds altid meer eller mindre ufuldkomne Opfattelse, Fremstilling og Tilegnelse af den christelige Sandhed, og derved hos de mindre Befæstede i Troen vække Opmærksomhed for Evangeliet i dets renere og fuldkom- nere Form, hos de Vantroe Lysten og Beslutningen til at troe. Idet vi i denne Henseende henvise til de allerede tidligere i disse Foredrag fremsatte Bemærkninger, ville vi med Hen- syn til den nærmest foreliggende Gjenstand tilføje Følgende: Nærmest ere det Nye Testamentes Skrifter umrddelbare Kilder til Kundskab om den apostolzske Christendom, men, me- dens de saaledes alle tillige ere middelbare Kylder til Kundskab om selve Aabenbaringen t Christus, af hvilken de ere en Tileg- nelse og Gjenfrembringelse, udmærke Ævangelterne sig, som oven- for blev bemærket, derved fremfor de andre, at deres Indhold er et saadant, hvorved de antyde sig. tillige at give en mere umiddelbar Fremstilling af hiin. Undersøgelserne derom have bevæget sig mellem de yderste Modsætninger: paa den ene Side Bestræbelsen for at eftervise hvorledes Evangelierne indeholde et i alle Henseender daguerreotypisk Billede af Jesu Liv og Lære; paa den anden Side Bestræbelsen for at frakjende Evangelierne al anden historisk Betydning end som Vidnesbyrd om de dog- matiske Forestillinger, hvllke deres Forfattere have vilkaarligen søgt at gjøre gjældende om Jesu Person, Virksomhed og Skjæbne. 51 Resultatet af Kampen mellem disse to Retninger har været en Bekræftelse af det Fortrin, hvilket Kirken altid har tillagt Evan- gelterne æ ovennævnte Henseende. Men man danne sig ikke Fore- stillingen om hiin Bekræftese, som om den skulde være en fuldkom- men Stadfæstelse af en allerede tidligere vunden Anskuelse om disse Skrifters i det Enkelte bestemte Forhold til den christelige Aa- benbaring, ligesaalidt som man smigre sig med det Haab, at det allerede nu skulde være lykkedes Videnskaben at kunne give en tilfredsstillende Løsning af et Problem, der endnu vil i en ubestemt Fremtid gjøre Fordring paa den fortsatte og uafbrudte Anstrængelse af alle de Kræfter, som Lærdom og Skarpsindig- hed kan opbyde, for at udbrede Lys over saamange Punkter, der ere indhyllede i Mørke og Dunkelhed for den nærværende Slægt. Det maa erindres, at Kritiken arbeider med et høist ufuldstændigt Materiale, at derfor dens Resultater, ikke blot de positive, men ikke mindre de negative, stedse have Charakteer af det Problematiske og Ufuldendte. Men med desto større Ro betragter derfor ogsaa den troende Christen Gangen af hine Un- dersøgelser. »ÅAt de positive Resultater hyppigen vise sig som manglende apodiktisk Vished, foruroliger ham ikke; de negative Resultaters problematiske Natur beroliger ham.»”) Han trøster sig ved nærværende Leilighed med Henblikket paa en anden Række kritiske Undersøgelser, hvori Kritiken over Evangelierne som overhovedet over den hele Samling. af det Nye Testamen- tes Skrifter har sit Forbillede, og hvortil vi derfor allerede tid- ligere have henviist. Den samme Uro, Frygt og Uvillie, som Kanonskritiken i nyere Tid vakte, yttrede sig ogsaa, da man be- gyndte at underkaste det Nye Testamentes Textord en nøiere Prøvelse. De tusende og atter tusende Varianter, som droges for Lyset ved Sammenligningen af de kritiske Vidner, som ere opbevarede i gamle Haandskrifter og Oversættelser af det N. T., ”) Ebrard, a. St. S. 93. 52 Citater af Kirkefædre etc., truede med at omstyrte Tilliden til det hele nye Testamentes Integritet. Men jo grundigere og i jo større Omfang disse Vidner bleve prøvede, desto sikkrere Borgen afgave de for, at de Forvanskninger, som det Nye Testa- mentes Text i 16 Aarhundreder have undergaaet, ere saadanne, at de ikke berøre Skrifternes væsenlige Indhold, og som det ved Videnskabens Hjælp stedse heldigere vil lykkes at fjerne. Alligevel ere disse Undersøgelser dog endnu ikke førte til Af- slutning. De skarpsindigste og lærdeste Combinationer have ikke kunnet føre til en fuldstændig Oplysning om det Nye Te- stamentes Texthistorie; det ene System har afløst det andet for at bringe de mangfoldige her mødende Phænomener under Over- sigt og Eenhed og at angive Reglen for Bestemmelsen af den rigtige Læsemaade paa de omtvistede Steder. Dette Maal er endnu ikke opnaaet. Men hvilken Uvidenhed vilde, det røbe, dersom Nogen vilde paastaae, at de didhørende Undersøgelser havde været uden Nytte og Frugt? — Ligesaalidt som den An- tagelse stadfæstede sig, hvilken til en Tid var den herskende i Kirken og blandt Theologerne, åt Gud nemlig ved en særegen Virksomhed skulde have bevaret det N. Ts. Text fra de For- vanskninger, hvilke andre Oldtidsskrifter i Tidernes Løb have undergaaet, ligesaalidt tør det antaget for afgjort, at den kritiske Undersøgelse om Evangelierne vil føre til Stadfæstelse af den Antagelse, at disse Skrifter i den Skikkelse, hvori de foreligge, ere umiddelbare Værker af de Apostle og apostoliske Mænd, der almindeligen nævnes som deres Forfattere.) Men med samme Vished, som vi nutildags factisk kunne begrunde, at der ad den Vei, hvorved der er blevet sørget for Bevarelsen af det N. Ts. Text, er opnaaet den Sikkerhed, som var nødvendig for et ÅAa- 7”) Vistnok vilde det derimod være »uforeneligt med den christelige Aaben- baringstro, åt antage Muligheden af, at Kirken i vor Tid ikke skulde have en skriftlig Overlevering, som knyttede den gjennem umiddelbare Vidner til Christus. « (Clausen, Christelig Troeslære S. 76). "4 53 benbaringsdocument, paa en Maade, der fylder den tænkende Aand med Ærefrygt og Tilbedelse af Guds Viisdom og Naade, som langt overgaaer den Forbauselse, hvilken de gamle Theo- logers Inspirationstheorie var beregnet paa at fremkalde, med den samme Vished venter ogsaa den troende Theolog, at ved den fortsatte Forskning af det Nye Testamentes, navnlig Evange- liernes, Oprindelse, Indhold og Beskaffenhed vil det stedse tyde- ligere erkjendes, hvorledes Guds Viisdom har valgt den Form og de Midler til Bevarelse af den evangeliske Historie, hvorved Aabenbaringen i Christus vil fremtræde i stedse klarere og fuld- stændigere Herlighed, Gud til Ære og Menneskene til Velsignelse. Ved at fastholde det her angivne Synspunkt vil man befries for den ængstelige Bekymring, som de kritiske Undersøgelser ofte have fremkaldt, naar disses Resultat kom i Strid med de kirkelige Taditioner,. og derimod vil man glæde sig over, hvor- ledes disses sande Indhold befæstes, naar det ved Videnskabens Hjælp lykkes at udløse dem fra den Uklarhed og Modsigelse, som lagde Hindringer i Veien for deres frie Anerkjendelse og in- derlige Tilegnelse”). Forsaavidt man derimod vil paastaae, at disse Undersøgelser kun have en videnskabelig, ikke en religiøs Interesse, da have vi ovenfor anført Grunden til at være af en anden Mening, men forresten finde vi dermed Adkomsten ind- rømmet til Meddelelsen af de følgende Oplysninger paa dette Sted. For at kunne forstaae og rigtigen vurdere de Forsøg, som i de sidste Decennier ere blevne gjorte til at oplyse de kanoniske ”) »Das Christenthum als Sache des Lebens kann nicht untergehen, die Geschichte und der Lehrbegriff desselben — eine von Gott selbst ge- schriebene Hieroglyphe — wird immer neue und immer freiere Deutun- gen erfahren, und zwar hoffentlich nicht bloss vom Verstande, der sie so oft entweiht hat, sondern von einem ahnungsvollen, schåpferisch begei- sterten heiligen Sinne«. De Wette, Kurze Erklårung des Evangel. Mat- thåi, Vorwort p. VIIT, — 54 Evangeliers Oprindelse, Beskaffenhed og indbyrdes Forhold, maa man tydeliggjøre sig, hvilket Problem det her gjælder om at løse, og hvilket det Standpunkt var, hvorpaa Evangeliekritiken befandt sig dengang, da den Udvikling tog sin Begyndelse, af hvilken der i det Følgende skal gives en sammentrængt Skildring. Fra det 2det christelige Aarhundredes Slutning bleve fire Skrifter almindeligen erkjendte i Kirken som de authentiske Fremstillinger af Jesu Liv og Lære og antagne for at være for- fattede af to Apostle, Johannes og Matthæus, og af to Apostel- disciple, Marcus og Lucas. Mellem de to sidstnævnte Evange- listers Skrifter finder det eiendommelige Forhold Sted, at der ved Siden af en saa stor Lighed i Stof og Ordning af Beret- ningerne, som tyder paa et indre Slægtskab, atter findes en ligesaa paafaldende Forskjellighed, saa at, naar Ligheden stundom synes at stige til umiddelbar efterskrivende Afhængighed, bliver Forskjelligheden stundom en uforenelig Modsigelse. Endelig kommer foruden disse Skrifters indbyrdes Forhold ogsaa deres Stilling til det fjerde Evaugelium, som hvis Forfatter den kirke- lige Tradition fra de sidste Decennier af Zdet Aarhundrede een- stemmigen har nævnt Apostlen Johannes, i Betragtning. De tre første Evangelier have ikke blot det samme historiske Anlæg og for største Delen det samme Udvalg af Begivenheder og Taler tilfælleds, men Beretningerne om de samme Begivenheder med- deles ofte med en Overeensstemmelse, der udstrækker sig til ganske underordnede Dele af Fremstillingen, til Overgangene fra den ene Beretning til den anden, Sætningernes Følge og For- bindelse, Ordenes Stilling og Sammensætning etc. Mærkelig er blandt Andet Overeensstemmelsen i de fra Septuag. afvigende Citater af det G. T. Alle tre Evangelier indskrænke, Jesu Lære- virksomhed til eet Aar og næsten udelukkende til Galilæa. Ifølge Johannes-Evangeliet har derimod Indholdet af de tre saakaldte synoptiske Evangeliers Fortællinger og Taler kun udgjort en Deel af' det, som Jesus har gjort og talt; Jesu Virksomhed har efter Johannes været udstrakt over to eller tre Aar, og Skuepladsen 55 for samme været, allerede inden hans sidste Ophold i Jerusalem, saavel Galilæa som Judæa. Ved Siden af den ovennævnte Over- eensstemmelse mellem Synoptikerne, der tyder påa et indbyrdes Afhængighedsforhold, har dog enhver af de tre Evangelister be- varet sin Uafhængighed og Selvstændighed: enhver af dem har opfattet og fremstillet den evangeliske Historie fra et eiendomme- ligt Standpunkt; enhver har paatrykt sin Fremstilling det Eien- dommelige af sit Sprog og sin Udtryksmaade. Ved Fremstillingen af de samme Begivenheder gaae de ofte vidt fra hinanden i An- ordningen af Begivenhedernes Rækkefølge, afvige ikke sjelden fra hinanden ved meer eller mindre væsenlige Træk. I Gjen- givelsen af Jesu Ord findes stundom Forskjelligheder, som tyde paa en forskjellig Opfattelse af hines Betydning. Flere Beret- ninger findes kun hos to af de tre Evangelister, og enhver af disse har nogle eiendommelige Beretninger. Endelig viser sig Differentsen i tilsyneladende ganske uvigtige Ting”). At forklare disse Phænomener, påa den ene Side de tre synoptiske Evangeliers indbyrdes Overeensstemmelse og Uover- eensstemmelse og påa den anden Side deres fælles Overeens- stemmelse og Uovereensstemmelse med Johannes-Evangeliet, er den egentlige Opgave for Evangeliekritiken. Skjøndt det ejendommelige Forhold mellem de tre første Evangelier allerede tidlig maatte tiltrække sig tænkende Læseres Opmærksomhed, var det dog mere Harmonien og Overeensstem- melsen end det Disharmoniske og Afvigende, hvorpaa man fæstede Blikket, og man saae deri en Virkning af den hellige Aands ”) Sig. Matth. XIV, 2: mygg9n &no tøv vexpøv Marc. VI, 14: åx vexpøv nyæedn. Luc. IX, 7: &ynysgtær éx vezgwøv. — Matth. IX, 12, Marc. Il, 17: ov 'ygsiav &yovorv oi 1oyvovtes iartgov GAVN oi xaxzøs Eyovrtes. Luc. V, Bi: ov yposiav yovowv oi vyvraivovrtes fatgov, &XA xtk. — Matth. IX, 14: Avari musis [of uadnytæi Twavvov] zui oi pagioaior vnctevouev Tokke, of då uadntai cov ov vnctevovor, Marc. II, 18: Ararti oi uadytai Iædvvov x«i oi Tiv gugrowiwv vncTEvovor, oi ds Col uAANTAI ov vnOTÉvovor ; Luc. V, 33: AMvati of uddntal Iwdvvov vnCTEVovor mMvxzvå xui dencers THOvovdvTar, Ouoiws xai of Tiv gagicwiwv, oi ds Coi åcdiovor zai mivovov; 5 56 Indflydelse, som havde vidst at fremstille Eet og det Samme paa forskjellig Maade og derved imødekomme en forskjellig Trang. Jo mere den strænge Inspirationstheorie efterhaanden blev gjort gjældende i den protestantiske Kirke, desto besynderligere Kunst- greb forsøgte man for at fremtvinge en Harmonie mellem Evan gelierne, der dog kun tjente til at fremkalde nye Vanskeligheder og maatte gjøre sig selv mistænkelig, medens den evangeliske Fremstilling kun viste sig stedse meré unaturlig og uhistorisk. Saaledes troede man f. Ex. at burde henføre Fortællinger, der i Hovedsagen lignede hinanden, men dog i enkelte Træk afvege fra hinanden, til forskjellige Tildragelser. Man lod Petrus for- nægte Herren syv Gange, paa Grund af Uovereensstemmelserne i de vedkommende evangeliske Beretninger, (skjøndt dette dog atter stred mod Christi Ord Matth. XXVI, 75. Luc. XXII, 61: »Inden Hanegal skal Du fornægte mig tre Gange«) etc. Først efterat den strænge Inspirationstheorie var bleven mildnet navn- lig ved ÅArminianernes Indflydelse, begyndte man at søge en mere videnskabelig, historisk begrundet Forklaring af de omhandlede Phænomener, og der frembød sig da nærmest-tre Muligheder til en Forklaring. Enten kunde 1) den ene Evangelist have benyttet den anden, eller 2) de kunde alle tre have benyttet en fælles skriftlig Kilde, forskjellig fra vore Evangelier, eller 3) Evange- listerne kunde have erholdt deres Efterretninger ad den mundt- lige Overleverings Vei. Ved den førstnævnte Forklaring udledede man de tre Evan- geliers Forhold af deres indbyrdes Afhængighed. Enhver mathe- matisk Combination har i denne Henseende fundet sine Forsvarere: Matthæus skrev først, Marcus efter ham, Lucas tilsidst — eller: først Matthæus, Lucas skrev med Benyttelse af ham, Marcus be- nyttede dem begge — eller: Marcus er den ældste , Matthæus (den græske) den yngste — eller: Lucas skrev først, saa Mat- thæus, endelig Marcus. Men foruden den fuldkomne Mangel paa alle historiske Vidnesbyrd og Hypothesens Opførelse ude- lukkende paa indre Kriterier, er den utilstrækkelig til at forklare, ME FE hvorfra enhver Evangelist har de Efterretninger, som savnes hos de andre, eg hvorledes det er skeet — hvad man dog maa ind- rømme, hvorledes man end ordner Rækken —, at den sildigere Evangelist ofte. har forandret sine Forgjængeres Beretninger til det mindre Rigtige og Tydelige. Ved Antagelsen af, at alle tre Evangelister. havde benyttet en fælles skriftlig Kilde, som ikke længer var os tilgjængelig, kunde man forklare sig den store, stundom ordrette Overeens- stemmelse, som findes mellem deres Beretninger. Uovereens- stemmelserne skulde derimod hidrøre fra forskjellige Bearbeidelser af biint Urevangelium, hvilket enhver Evangelist havde benyttet, uden at have kjendt eller benyttet de andres Skrifter"). Men den fuldkomne Taushed om et saadant skriftligt Evangelium, der skulde være affattet til at bevare Eensformigheden af den histo- riske Overlevering, og som dog saa snart havde undergaaet en Mængde Forandringer; dets indskrænkede og tarvelige Indhold — thi ingenlunde de vigtigste Beretninger bleve Udbyttet af at samle de Beretninger, som alle Evangelister have tilfælles —; den mechaniske og aandløse Maade, hvorved Evangelisterne efter denne Hypothese havde sammenskrevet deres Bøger, og Manglen af Besvarelse paa Spørgsmaalet om Oprindelsen til de ved Ur- evangeliet i dets Bearbeidelser foretagne Forandringer berøvede hiin Hypothese det Bifald, som det eengang vandt, og hvorover man nu kun kan forundre sig. Endelig troede man at finde en tilstrækkelig Forklaring for det givne Problem i Antagelsen af vore synoptiske Evangeliers Udspring fra den mundtlige Overleverings Magt og Indflydelse. Hvorledes der kunde danne sig en i mange Henseender eens- formig Overlevering af den evangeliske Historie ved den hyppige Gjentagelse af de samme Beretninger, oplystes fra flere Sider”). ”) S. Eichhorn, Einl. in das N. T. 1804. (2den Udg. 1820). ”) Navnlig i Gteseler's Hist.-kritischer Versuch uber die Entstehung und die frihesten Schicksale der schriftl. Evangelien 1818. 5? 58 Endnu lettere og naturligere fandt Afvigelserne og Uovereens- stemmelserne i Evangelieskrifternes Beretninger deres Forklaring fra det mundtlige Sagns Indflydelse. En betydelig Støtte fandt denne Hypothese i den Omstændighed, at Overeensstemmelsen er langt større i Jesu Ord end i Beretningen om Begivenhederne, og at ogsaa i de sidste Forskjellighederne mere angaae Biom- stændighederne end Historiens Kjerne. Men til at forklare, hvorledes hele Rækker af Fortællinger kunne følge efter hinanden i den samme Orden, uden at nogen indre Saemmenhæng danner et naturligt Baand mellem dem, eller hvorledes Eensformigheden og Stereotyperingen i Udtrykket skulde have strakt sig indtil ganske særegne syntaktiske Vendinger (f. Ex. Matth. IX, 6. Marc. II, 10. Luc. V, 24), dertil rækker dog ikke den udelukkende Antagelse af mundtlig Overlevering. Man kan ikke nægte, at enhver af disse Forklaringer har Støttepunkter og Anbefalinger i Evangelieskrifterne selv og i Analogier, som andre historiske Mindesmærker frembyde. Dog kunde ingen af dem i deres færdige' og af deres Opfindere af- sluttede Form skaffe nogen fuld Tilfredsstillelse. Deres Mangel- fuldhed opfordrede til nye Forsøg og nye Combinationer, som dog ikke førte til nogen meer tilfredsstillende Løsning af det omhandlede Problem og ved deres afvigende og hinanden mod- sigende Resultater bidroge til at svække Interessen for de viden- skabelige Bestræbelser i det angivne Øijemed. Da var det, at et Skrift tildrog sig den almindelige Op- mærksomhed, som syntes bestemt til for Fremtiden at skulle unddrage de kritiske Undersøgelser om Evangeliernes Oprindelse og indbyrdes Forhold al Interesse, men som ikke desto mindre netop blev Anledning til, at disse Undersøgelser bleve optagne med fornyet Iver, og hvis Navn derfor betegner Overgangen til en ny Epoche i Evangeliekritikens Historie. D. F. Strauss's »Das Leben Jesu, kritisch bearbeitet” (Tiibingen 1835—36) var saa langt fra at gaae ind paa en nøiere Undersøgelse om Evan- gelieskrifterne, at Forfatteren nærmest fra Evangeliernes Indhold — »Beretninger om Begivenheder, som ikke kunne haves til- draget sig« — sluttede til, at Evangelierne ikke vare historiske Skrifter. Han indskrænker sig i Værkets Indledning til at vise, hvorledes de udvortes Vidnesbyrd om deres Oprindelse ikke lægge nogen Hindring i Veien for den Betragtning af deres Indhold, hvilken han selv søgte at gjøre gjældende. Som bekjendt benyttede Sérauss til at vise det Modsigende og Uholdbare i den tradztionel-kirkelige, supranaturalistiske. Op- fattelse og Udlægning af Evangelierne den Kritik, der allerede før ham var øvet af de rationalistiske Theologer, og medens han nu påa den anden Side efterviste, hvor vilkaarlig og med Kilde- skrifternes Text uforenelig den ratronalistiske Udlægning var, for- saavidt denne gik ud paa at føre Evangeliernes Indhold tilbage til en naturlig Historie; søgte han saaledes at bane Veien for Betragtningen af Evangeliernes Indhold som en Samling af Myther og Digtninge, opstaaede successivt i den christelige Menighed ved den Impuls, der var udgaaet fra Troen paa Jesus af Naza- reth som Messias. Den mythiske Forklaring var allerede før Strauss af Andre bleven anvendt paa enkelte Partier af den evangeliske Historie, men eiendommelig for ham var den Ån- vendelse af Kritiken, hvorved han Stykke for Stykke frakjendte de evangeliske Beretninger saameget af deres historiske Indhold, at dette i sit Totalresultat indskrænkedes til Beretningen om »en viis og høitbegavet jødisk Rabbi, Jesus af Nazareth, der, efterat han var bleven døbt af Johannes den Døber, havde reist om i Palæstina, lært og prædiket, overalt bekjæmpet Pharisæismen og indbudt til Messiasriget, var af sine Tilhængere bleven anseet for Messias, men tilsidst falden som et Offer for det pharisæiske Parties Had og død paa Korset« (s. Leben Jesu I., Exnl. S. 72, lste Udg.). Dette var det egentlige Indhold af den evangeliske Historie, der efterhaanden var blevet indhyllet i en Mangfoldig- hed af tildeels sindrige Indklædninger, som i Tidens Løb bleve antagne — ogsaa af Evangelisterne — for historiske Kjends- gjerninger, medens de i sig selv kun vare fromme Reflectioner aoear og Phantasier, hvori de ældste Christnes Forestillinger, Ønsker og Forventninger havde fundet deres Udtryk. Ikkun af Jesu Taler lader sig med nogen Sikkerhed en fast Kjærne udsondre. Der- til hører den saakaldte Bjergtale. Oprindelsen til de evangeliske Myther udleder Strauss deels fra Indtrykket af Jesu ophøiede Personlighed, deels fra den jødiske Messiasforestilling. Da Je- sus nemlig havde gjort det Indtryk paa sine Tilhængere, at de i ham saae den forventede Messias, havde de overført paa ham alle de enkelte Træk, som indeholdtes i Forestillingen om den forventede Frelser. Muligheden for en saadan Anvendelse af det Mythiske paa den evangeliske Historie fandt Strauss i, at intet af Evangelierne med Sikkerhed kunde godtgjøres at være forfattet af et Øienvidne. »De udvortes Vidnesbyrd for vore Evangeliers Tilværelse hidrøre først fra de sidste Decennier i det andet christelige Aarhundrede. Hiin Mulighed bliver til Sand- synlighed ved de mange Uovereensstemmelser og Modsigelser mellem de enkelte Evangelister, ved de mange Slags chronolo- giske Vanskeligheder og de historiske Unøiagtigheder, som findes i deres Skrifler og som ikke kunne bringes i Samklang med Angivelsen af Profanskribenter fra hiin Tid. Endelig bliver Sandsynligheden til Vished ved de miraculøse Begivenheder, som udgjøre saa væsentlig en Gjenstand for de evangeliske Beret- ninger. Hvad der er uforeneligt med de bekjendte, ellers over- alt gyldige Love for hvad der skeer, er uhistorisk. Alle Beret- ninger af denne Årt, naar de ikke ere opdigtede i forsætlig be- dragerisk Hensigt, maae hidrøre fra en Tid, der ligger saa langt fra Begivenhederne, at man ikke kunde kjende disse i deres sande Beskaffenhed«. Strauss's »Leben Jesu« vakte en Opmærksomhed, som neppe noget andet Skrift siden Reformationens Tid”). Ikkedestomindre ”) I Theiles »Zur Biographie Jesu« vil man finde Angivelse og Udtog af henved 40 Skrifter, fremkaldte ved Strauss's Værk, og dog er Theiles Bog udkommen allerede 1837. 61 tabte denne Interesse sig inden kort Tid, saa at hverken den Frygt eller de Forhaabninger, som knyttedes til den, gik i Op- fyldelse.. Hvad kunde Grunden være til dette Phænomen? Det er allerede en oftere fremsat Bemærkning, at Strauss i sit ovenmeldte Værk nærmest kun havde sammenfattet, fuldstæn- diggjort, tilspidset Resultaterne af de hidtil førte kritiske Under- søgelse om den evangeliske Historie og ført dem tilbage til een Grundtanke. Unægteligen var dette udført med et Mesterskab lg Form og Fremstilling, som maatte anerkjendes baade af Venner og Modstandere. Men dette forklarer dog ikke, hvorledes det var muligt, at hiint Værk kunde fremkalde saa store Bevægelser, som derved. foranledigedes. Det bedst udførte Parti af Bogen var Efterviisningen af de virkelige eller tilsyneladende Afvigelser og Modsigelser, som de evangeliske Beretninger frembyde. Allige- vel erkjendte man almindetigen, at Kritikerens Skarpsindighed var i mange Tilfælde her udartet til en. Spidsfindighed, som, anvendt paa andre historiske Mindesmærker, vilde have aldeles forfeilet sin Hensigt. Ogsaa tidligere vare de vigtigste af disse Differentser blevne paapegede, men havde ikke ført videre end til Indrømmelsen af, at de evangeliske Referenter ikke havde alle staaet i samme Forhold til de Begivenheder, hvorom de meddeelte Beretning, eller ikke alle været lige godt underrettede, ja, at muligen enkelte Dele af det evangeliske Stof virkelig fandt sin naturligste Forklaring under Synspunktet af det Mythiske. Hvorledes kunde da den dristige Anvendelse, som Strauss gjorde af disse Phænomener, finde saa stort Bifald hos mange af hans Samtidige? I hans Skrift lod der sig paavise mange Ufuldkom- menheder, Overdrivelser, Feilslutninger, urigtig Exegese, tynde Argumenter etc. Uagtet Forfatteren afholder sig fra frivol Spot, føler man sig dog frastødt ved den Lyst, der forraader sig i hele Værket, til at afklæde Christendommen al dens Idealitet. Hvori kunde da den Tilfredsstillelse søges, som saa Mange fandt i dette Værk? Vi feile neppe ved at henpege til den Stad- fæstelse, hvilken Alle, som deelte de Straussiske Forudsætninger, 62 deri fandt for Rigtigheden af disse. Endskjøndt Forfatteren netop angav sin Forudsætningsløshed som Grund, hvorfra han bedre end mange Andre, der overgik ham i Lærdom og Skarpsindig- hed, troede sig kaldet til at løse den Opgave, som her forelaa, var det dog aabenbart, at istedetfor den christelige Forudsæt- ning var hos ham traadt en anden, der nødvendigen maatte ud- øve en afgjørende Indflydelse paa Retningen af hans Kritik. Strauss's speculative Udgangspunkt var Guds og Verdens Imma- nents. Men hvor man istedetfor Troen paa en personlig selv- bevidst Gud, der har skabt og styrer Verden, antager en Gud, der vel er alvirkende, men ikke almægtig, hvis Kunnen ikke ad- skiller sig fra hans Virken, hvis Væsensindhold falder sammen og gaaer op i Verden, hvor Ålt antages at udvikle sig efter en uforanderlig Naturs Lov — hvor det Onde kun betragtes som nødvendig Factor til det vordende -Gode — hvor Forløsningen bestaaer i Meddelelsen af den Erkjendelse, at hiint kun har Be- tydning af et relativt Gode —: der kan den evangeliske Historie, som indeholder Beretning om Kjendsgjerninger, ved hvilke de aldeles modsatte Ideer finde deres Stadfæstelse, ikke betragtes anderledes end beroende paa forsætlig eller uforsætlig Misfor- staaelse. Netop fordi den pantheistiske Verdensanskuelse med alle dens Conseqventser og Afskygninger (den vulgaire Rationa- lisme), havde bemægtiget sig hiin Tids fleste Dannede og om ogsaa med ringere Grad af Bevidsthed var trængt ind hos den store Mængde, som uden at kunne selvstændig danne sin Over- beviisning dog tilegner sig Resultaterne af det philosophiske System, der til en given Tid er det herskende, derfor kunde Strauss's Værk gjøre et Indtryk, hvorover man forundrede sig, da dets mange Ufuldkommenheder saaes under en anden Belys- ning og under Indflydelsen af andre Stemninger. Naar Strauss fremstillede Evangelierne som Skrifter, hvoraf man kun lærte at kjende en Mængde forskjellige og hinanden modsigende Fore- stillinger, som vare udbredte iblandt de Christne om deres Re- ligions Udspring og Stiftelse maaskee et Aarhundrede efter Jesu 63 historiske Optræden i Verden, men hvorved det maatte lades ubestemt, hvad der virkelig havde tildraget sig og hvad der var legendeagtig Udsmykkelse, og om ikke Christendøommen snarere havde været et Værk af en heel Tidsaldereller af en Sect end af en enkelt Mand; naar Christi Undere, hans Opstandelse og Himmel- fart blev frakjendt historisk Virkelighed, men anerkjendtes som ideale Sandheder, forsaavidt derved anskueliggjortes Menneske- hedens fortsatte Seir over Naturen, dens Udvikling fra Naturlig- hedens Negation til et stedse højere aandeligt Liv, — da var dette som skrevet ud af en Tidsalders Bevidsthed, for hvilken Christendommens historiske Side efterhaanden var bleven lige- gyldig, og for hvilken dens ideale Betydning indskrænkede sig til den almindelige Religionslære og de sædelige Forskrifter, som Evangelierne indeholdt. Dog, da nu den mythiske Anskuelse af den evangeliske Hi- storie var gjennemført i hidtil ukjendt Fuldstændighed, da blev ogsaa dens Betydning seet i en Klarhed, som forhen havde und- draget sig de Flestes Blik. Var den evangeliske Historie opløst i Myther, Christus reduceret til en Personlighed, der kun havde givet Stødet til en verdenshistorisk Revolution — da kunde, man, for at bruge Strauss's eget Ord, maaskee endnu have Grunde til at kalde sig en Christen, men Grund dertil havde man ikke. Thi hvad Eiendommeligt blev der tilbage for Christendommen? Naar man seer bort fra Alt, hvad der angaaer og beroer paa Jesu Person, hvad findes der da i Christendommen, »som ikke enten før eller udenfor den har gjort sig gjældende enten som Resultat af den fornuftige Tænkning eller som det menneskelige Hjertes Trang eller som Fordring af den sædelige Bevidsthed?« ”) Derimod har Religion i sin ezendommelige christelige Skikkelse altid været knyttet til Erkjendelsen af Jesu Christt historiske Exi- stents og aandelige Betydning som Guds Søn og Menneskenes ”) Om »det Christelige« hos Plato, Socrates, Seneca talte allerede Kirke- fædrene. 64 Frelser. Ligesaalidt som en christelig Kirke nogensinde vilde være opstaaet uden denne Erkjendelse, saaledes har den været og vil være nødvendig til dens fortsatte Bestaaen. Hvorsomhelst det christelige Princip udførte sine største Gjerninger i Folkenes eller Individuernes Historie — Omstyrtelse af Hedenskab og Jødedom, de meest heroiske Dyder, de beundringsværdigste Op- offrelser — altid var det i Troen paa Christus, i Høiagtelsen, Hengivenheden, Begeistringen, Tilbedelsen af ham som Guds Eenbaarne, som Sandhedens og Fromhedens Ideal, at de ud- førtes. Og nu skulde denne Tro omskiftes med Erkjendelsen af, at hvad der var blevet antaget om Jesus som den Enkelte, skulde gjælde om Menneskeheden som Slægtsbegreb! Ingen- sinde havde dette været udtalt skarpere og tydeligere”). Men naar saaledes den christelige Menighedé Tro ved den Straussiske Kritik af den evangeliske Historie blev tilintetgjort, hvilket var da det Udbytte, som Videnskaben vandt? Nærmest ligeledes et negativt. Dersom den evangeliske Historie ingen Troværdighed har, fordi den indeholder Beretninger om Under, og disse ere utænke- ”) »Das ist der Schlussel der ganzen Christologie, dass als Subjekt der Prå- dicate, welche die Kirche Christo beilegt, statt eines Individuums eine Idee, aber eine reale, nicht Kantisch unwirkliche, gesetzt wird... Die Menschheit ist die Vereinigung der beiden Naturen, der menschgewordene Gott, der zur Endliehkeit entåusserte unendliche, und der seiner Unend- lichkeit sich erinnernde endliche Geist; sie ist das Kind der sichtbaren Mutter und des unsichtbaren Vaters; des Geistes und der Natur; sie ist der Wunderthåter: sofern im Verlauf der Menschengeschichte der Geist sich immer vollståndiger der Natur bemåchtigt, diese ihm gegeniber zum machtlosen Material seiner Thåtigkeit heruntergesetzt wird; sie ist der Unsundliche: sofern der Gang ihrer Entwickelung ein tadelloser ist, die Verunreinigung immer nur am Individuum klebt, in der Gattung aber und ibre Geschichte aufgehoben ist; sie ist der Sterbende, Auferstehende und gen Himmel Fahrende: sofern ihr aus der Negation ihrer Natur- lichkeit immer håheres geistiges Leben — — hervorgeht. Durch den Glauben an diesen Christus, namentlich an seinen Tod und Auferstehung, wird der Mensch gerecht vor Gott, d. h. wird auch der Einzelne des gottmenschlichen Lebens der Gattung theilhaftig.« Strauss, Leben Jesu II, 735. 65 lige, er det da mindre underfuldt og mere tænkeligt, at de Virk- ninger, hvorom Verdenshistorien afgiver uafviselige Vidnesbyrd, Menneskehedens Gjenfødelse til en ny religiøs-sædelig Tilværelse med den deri begrundede Omdannelse af Videnskab, Kunst, de sociale og politiske Forhold, skulde være udgaaede fra Jesus, naar denne ikke havde været og virket anderledes, end hvad den Straussiske Kritik lod tilbage? Hvorledes forene de Vidnes- byrd om Jesu Persons eiendommelige Høihed og Betydningen af hans Sendelse, som indeholdes i de selv af Strauss for utvivl- somt ægte ansete paulinske Breve, med en Kritik, hvorved ikke blot det Miraculøse, men selv det menneskeligt Store og Op- høiede, som Evangelierne fortælle om Jesus Christus, betvivles og benægtes? Hvad kunde bevæge Jesu Omgivelser til at an- taget en Mand for Messias, der ikke gjorde noget Overordentligt, ikke var noget Overordentligt, en viis Mand, der dog deelte mange af sin Tids Fordomme, en ædel Mand, der dog ingen- lunde var undiagen fra den almindelige Syndigheds Lov, en Mand, hvis Skjæbne og Virksomhed stod i den meest paafaldende Mod- sætning til de herskende Forestillinger om en politisk Konge og Befrier, for ikke at tale om den Besynderlighed, at den alminde- lige Tradition i den christelige Kirke kunde med Eenstemmighed berette saamange enkelte Træk, om hvis Opfyldelse ved Messias der ingen Eenstemmighed herskede hos Jøderne —? Man be- tænke den Modsigelse, hvori Strauss's mythiske Anskuelse ind- vikler sig f. Ex. ved Forklaringen af Jesu Opstandelse. Paa den ene Side blev Christi Personlighed efter den Straussiske Kritik reduceret til et Maal, »som den meest corrosive Skepsis altid måa lade staae«, paa den anden Side blev Jesu Opstandelse for- klaret ved en Hypothese, der forudsætter en uhyre, overmægtig Indflydelse af hiin Personlighed. Opstandelsen skal nemlig være det ideale Product af den. første Menigheds mythedannende Phantasie!”) ”) Hvilket Kogepunkt af fromtdigtende Phantasie maatte dog udfordres hos de forste Christne, til at antage en Mand, om hvem de vidste, åt han var 66 Vægten' af denne Modsigelse mellem de hisoriske Kjends- gjerninger, som skulle forklares, og deres angivne uforholds- mæssige Causalitet paatrængte sig ogsaa selve Ophavsmanden tfl Forsøget af at gjennemføre den mythiske Forklaring af den evangeliske Historie. »Har Christus stiftet Kirken, eller har Kørken digtet Christus?« Paa dette Dilemma, erklærede een af Strauss's vigtigste Modstandere (Ullmann), kommer Alt an: + »for den første Antagelse taler al Historiens Analogie; den sidste er abnorm og ubegribelig.« Strauss svarede, at begge Dele havde fundet Sted, det Ene udelukkede ikke det Andet: heller ikke han bestred Kirkens Stiftelse ved Christus, men tillige havde den christelige Menighed af sine Messiasforestillinger og For- haabninger udsmykket Christusbilledet. I nogle senere Skrifter bestræbte Strauss sig ogsaa for at fremhæve Jesu aandeligefBe- tydning og skaberiske Kraft med en større Energie end i sit Hovedværk: Christus erkjendes for en relzgtøs Genus, men vistnok kun en saadan,.der er omgiven af en Krands af Helgene i moderne Forstand. Dog indrømmer han, at i de forskjellige Sphærer, hvori Geniuskraften aabenbarer sig, staaer Religionens øverst, ja forholder sig til de øvrige som Middelpunktet til Peri- pherien; at fremdeles Christus som Stifter af den absolute Re- ligion staaer saa høit over alle Religionsstiftere , at det vil for al Fremtid være umuligt at gaae ud over ham. Thi i ham er Eenheden af det Guddommelige og Menneskelige først traadt ind i Selvbevidstheden, og det med en saadan skaberisk Urkraft, at enhver Efterfølgende kun kan øse af denne Livskilde. Disse Tilstaaelser ere af Vigtighed: de gik endog videre, end Strauss's Aandsfrænder troede, at han kunde forsvare for sin videnskabelige død og begraven, for gjenopstanden fra de Døde, alene efter det Indtryk, han havde bevirket ved en Folkelærers indholdsrige Læresætninger og nogle paafaldende Sygehelbredelser, med Efterhjælp af nogle gammel- testamentlige Steder, hvilke uden Anledning af Jesu Christi Historie neppe vilde nogensinde være blevne henførte til Messias" Død og Opstandelse. Ullmann, Historisch oder Mythisch? S. 161. 67 Samvittighed, — med Rette, dersom hans Kritik af den evan- geliske Historie iøvrigt skulde beholde sin Gyldighed. Men denne Kritik — i dette Punkt var Strauss's videnska- belige Venner og Modstandere enige — var fuldført uden grun- digere Undersøgelser af de Skrifter, der ere de egenlige Kilder for den evangeliske Historie. Unægteligen har man stundom tillagt den fuldstændige og tilfredsstillende Besvarelse af Spørgs- maalet om Evangelieskrifternes Oprindelse og indbyrdes Forhold en Vigtighed for Troværdigheden af den evangeliske Historie og for hele Christendommens Sandhed og Guddommelighed , som overskrider den rette Grændse; men det er dog vist, at ligesom den historiske Videnskab ikke kan opgive Forsøgene paa at finde en tilfredsstillende Løsning af hiint Problem, saaledes kan den religiøse Tro ikke berolige sig ved et saa negativt og svævende Resultat som det, hvortil den Straussiske Kritik og de kritiske Undersøgelser,; der vare gaaede forud for samme, havde ført. Alligevel varede det endnu en Stund, inden man tydeligen kunde klare sig, hvad det var, man søgte, og hvorvidt man kunde trænge frem til at vinde det Lys og den Sikkerhed, som man ønskede, navnlig om alle Evangelierne ganske paa samme Maade vare hinanden gjensidigen udfyldende Kilder for den evangeliske Historie, eller om det ene eller det andet af dem stod samme nærmere end de øvrige, om de alle eller enkelte af dem gave det umiddelbare Udtryk for den ældste.Overlevering om Christen- dommens Stiftelse, eller om der mellem dem og det Historiske, de berette, skal indskydes en Række Mellemled, fra hvilke først senere de os foreliggende Fremstillinger ere fremgaaede. Medens Strauss ikke havde gjort noget Skridt til en mere positiv Udførelse af den egentlige Evangeliekritik, var dette lige- ledes Tilfældet med et af de betydeligste Værker, som var be- stemt til at gjendrive hans Kritik af den evangeliske Historie, og som derfor, uagtet sine mange skarpsindige, fine og for hi- storisk Kritik, Exegese og bibelsk Theologie vigtige Bemærk- ninger, netop af hiin Grund kun meget ufuldkomment tilfreds- 68 stillede de Forventninger , som dets Forfatters berømte Navn havde vakt. I den historiske Fremstilling og Udvikling af Jesu Liv, som Neander udgav Aaret efterat Strauss's Værk var sluttet”), gav Forfatteren kun leilighedsviis Antydninger om Beskaffenheden af den evangeliske Htstories Kilder. Han antog, at de evange- liske Fortællinger, som først forplantedes mundtlig, dog meget tidlig vare blevne optagne i skriftlige Bearbeidelser. Selv Pau- lus har uden Tvivl benyttet saadanne. Ved en Sammenstilling af disse enkelte deels mundtlige deels skriftlige Overleveringer vare vore to første Evangelier fremstaaede. Matthæusevangeliet i sim nuværende Form hidrører imidlertid ikke fra Apostlen af dette Navn, men hviler paa et af Matthæus paa Hebraisk affattet Grundskrift. Som den egentlige Klippegrund for den evangeliske Historie staaer, ifølge Neander, Johannesevangeliet. Men denne Evangelists Forhold til Synoptikerne underkastes ikke nogen nøiere Prøvelse. En ubetinget Autoritet, saaledes som de ældre Theo- loger fordrede paa Grund af Inspirationsbegrebet, tilstaaer Ne- ander ikke Evangelisterne: der indrømmes mulige Vildfarelser, Misforstaaelser, urigtige Anvendelser af det G. T.'s Skriftsteder om ogsaa kun i mindre vigtige Anliggender; Lucas faaer stundom Ret mod Matthæus, stundom Matthæus mod Lucas; selv Nean- ders Yndlingsevangelist, Johannes, frikjendes ikke for al subjektiv Indvirkning paa det objektivt givne "Forhold. Rationaliserende Forklaringer af Mirakler blive stundom, om ogsaa kun med be- skeden Tvivl og problematisk, bragte i Forslag. I Fortællingerne om, hvorledes Christus stillede Stormen påa Søen, sættes hans Indvirkning nærmest i Beroligelse af Disciplenes Sind, under- støttet af Guds Førelser i Naturens Rige. Forvandlingen af Vand til Viin ved Brylluppet i Kana, var ikke nogen Forvandling i egenlig Forstand, men en Meddelelse af Vinens Kraft til Vandet, i Lighed med visse Mirakelkilders berusende, viinlignende Vand etc. ”) Das Leben Jesu Christi in seinem geschichtlichen Zusammenhange und seiner geschichtlichen Entwickelung dargestellt von A. Neander, Ham- burg 1837. 69 Forklarelsen paa Bjerget og den hellige Aands Aabenbaring i en Dues Skikkelse, ligesom Stemmen fra Himlen omdannes i det Visionære. Fristelseshistorien indeholder vel en historisk Sand- hed, men indklædt i symbolsk Form, det er en sand, men ikke virkelig Historie. Ved det eensidige Fortrin, som Neander skjæn- ker Johannesevangeliet, opstaaer der Mistro mod de synoptiske Evangeliers Troværdighed, som ikke hæves ved Forsikkringen om, at deres Forfattere vistnok have været fjerne fra al forsæt- lig Forfalskning og Opdigtelse. Paa Spørgsmaalet om, hvorledes det, uagtet Synoptikernes ellers saa saameget roste Troskab og indtil Enkeltheder sig strækkende Sagkundskab, dog kunde komme til saa stor Differents mellem" dem og Johannes, søger man for- gjæves hos Neander en Besvarelse. Ikke sjeldent bliver i Evan- gelieskrifternes Beretninger Omstændelighed, Livlighed, Anskuelig- hed gjort til Hovedkriterium for disses Rigtighed. Alligevel gjælde hine Egenskaber, hvorved Marcus skal udmærke sig, ikke altid saameget, at jo Neander stundom tilkjender f. Ex. Lucas' Frem- stilling Fortrin for Marcus'. Det Vaklende og Usikkre i Nean- ders Anskuelse af den evangeliske Historie er blevet med stræng Dadel draget for Lyset ligesaavel af den traditionelle Orthodoxies som af den negative Kritiks Tilhængere. I Erkjendelsen af, at »der til Fremstillingen af Jesu Liv behøvedes en ny Begyn- delse i Forhold til det nuværende Standpunkt af den nytestament- lige Exegese, bibelske Kritik og Undersøgelserne af Kanon«, er- klærede den fromme og lærde Mand beskedent, »at hans Værk kun var et ringe Forarbeide for en ny Epoche af denne Deel af Historieskrivning». -— Alligevel var dette Værk ikke af ringe Betydning. Med alle Indrømmelser til en nyere Kritik i Betragt- ningen af mange Enkeltheder i de evangeliske Beretninger, mod- toges dog et Indtryk af Neanders Fremstilling af Jesu Liv, hvor- ved den Overbeviisning blev styrket og næret, at i Jesus Chri- stus var i Historien fremtraadt en Personlighed af en ganske eiendommelig Højhed og Værdighed, fra hvem et guddommeligt Livs oplysende, styrkende, helliggjørende Kræfter i den Grad 70 havde meddeelt sig til Menneskeheden, at ingen anden lod sig sammenligne med ham, og at derfor ogsaa ved Dommen over de underfulde Tildragelser, som ledsagede hans Optræden, kunde den Maalestok ikke altid række til, som pleier at anlægges ved Bedømmelsen af, hvad der fortælles om andre Menneskehedens Heroer. At der kunde ligge en real historisk Grund for Beret- ninger, hvis Indhold gaaer ud over den Erfaring, hvorved Menne- skenes Kundskab til en vis Tid begrændses, at der »kan gives Ting mellem Himmel og Jord, hvorom vor Philosophie ikke drømmer«, denne Erkjendelse, som ved den vulgaire Rationalisme var bleven ganske tilbagetrængt, vaagnede atter op; maaskee netop ved en Fremstilling af den evangeliske Historie, hvis For- fatter ved flere af de evangeliske Beretninger ingenlunde viste sig utilbøielig til at indrømme en naturlig Tingenes Sammen- hæng, hvor en saadan ikke kom i Strid med Antagelsen af Evan- gelisternes Paalidelighed og Troværdighed, i det Store og Væ- senlige”). Det kunde imidlertid ikke nægtes, at Neanders Ud- førelse af det Enkelte var i flere Henseender meget ufuldkom- men, at mange Vanskeligheder vare kun utilfredsstillende blevne løste, andre forbigaaede med Taushed. Neander havde ved sin Forbigaaelse af nøiere Oplysning om Evangelieskrifternes Oprindelse og indbyrdes Forhold unægteligen forsømt et meget vigtigt Punkt til at give sin Fremstilling af den evangeliske Historie Holdning og Conseqvents ligeoverfor en Kritik som Strauss's. Denne havde væsenligen støttet sin my- thiske Anskuelse til den saakaldte Traditionshypothese eller til den Theorie — der forresten maa adskilles fra den simple An- 7) Den strænge Dom, at Neander, ved Forklaring af Miraklerne i den evan- geliske Historie vakler holdningsløs frem og tilbage mellem den rationa- listiske, mythiske og supranaturalistiske Opfattelse (s. K. Schwarz, Zur Geschichte der neuesten Theologie S. 136), turde dog lide en Modification ved Betragtningen af, at enhver af hine Opfattelser har sin relative Beretti- gelse ved Evangeliefortolkningen, forsaavidt de evangeliske Beretninger ikke alle have samme Charakteer. ra. tagelse af eller Forudsætning om, at-de evangeliske Fortællinger have, inden de bleve skriftligen optegnede ligesom ogsaa efter deres Optegnelse, i længere Tid været Gjenstand for mundt- lig Forkyndelse — ifølge hvilken de synoptiske Evangeliers ind- byrdes Slægtskabsforhold udelukkende eller dog fornemmeligen skulde hidrøre fra en efterhaanden til en fast Form stereotyperet mundtlig Overlevering, der forresten havde efter denne Slags Meddelelses Natur tilladt Rum for en Mængde Afvigelser og Uoveréensstemmelser i det Enkelte af Beretningerne. Netop denne sidste Side fastholdt Strauss til at bane Veien for sin »mythiske Anskuelse« af den evangeliske Historie. Vel havde endnu Traditionshypothesens Forsvarer, Gzeseler (Entstehung und friheste Schicksale der Evangelien, Lpz. 1818), troet at kunne forene den ovennævnte Anskuelse med den sædvan- lige Antagelse af Evangeliernes Affattelse ved Apostlene Matthæus og Johannes og ÅAposteldisciplene Marcus og Lucas og derved sikkret Evangeliernes historiske Troværdighed, om der endogsaa maatte indrømmes Urigtigheder i Henseende til mindre væsen- lige Enkeltheder, som vare berettede med Afvigelser hos de for- skjellige Evangelister.. Men senere Undersøger havde ført de fleste Theologer (saaledes foruden, som ovenfor er omtalt, Weander, des- uden Schulz, Sreffert, Schneckenburger, Schleiermacher, de Wette, Liicke etc.) til Antagelsen af, at Matthæus- Evangeliet i sin nuvæ- rende Form ikke kunde hidrøre fra Apostlen Matthæus, men der- imod maatte betragtes som en Bearbeidelse af dennes Urskrift paa anden eller tredie Haand: ligeledes havde den Grzesbachske Efter- viisning, at Marcusevangeliet var opstaaet ved en Compilation af Mat- thæus” og Lucas” Evangelier, almindeligen fundet Indgang og Bifald. Naar da nu desuden Lucas-Evangeliet ifølge sit Prooemium (Luc. 1, 1 ff.) og den nærmere Prøvelse af dets Indhold maatte antages. at været opstaaet nærmest som en Sammenstilling af flere mindre skriftlige Optegnelser af Begivenheder, henhørende til Jesu Historie, uden at man videre kjendte disse Optegnelsers Autoritet, da syntes man jo ikke i nogen af de synoptiske Evan- 6 72 gelier at have Sikkerhed for, at disse Skrifters Indhold hidrørte fra en saadan Tid og saadanne Personer, hvorved den Mistanke maatte afvises, at sagnmæssige, legendeagtige, mythiske Beret- ninger kunde have blandet sig med og forstyrret den virkelige og oprindelige Historie om Jesu Liv og Gjerninger. Ikke ringe Opmærksomhed maatte derfor den nye kritisk- philosophiske Bearbeidelse af den evangeliske Historie hvormed Philosophen Chr. Wersse") optraadte, allerede vække ved sin Polemik imod Forklaringen af de kanoniske Evangeliers Oprindelse og indbyrdes Forhold ved Hjælp af Traditionshypothesen. Dersom det var interessant at høre en Mand udenfor de egentlige Theolo- gers Classe og derfor uafhængig af mange Indflydelser, som sæd- vanligen gjorde sig gjældende hos disse, udtale sin Anskuelse om den evangeliske Historie og dens Kildekrifter, maatte denne Interesse forøges ved Wersses Erklæring, at »saa berettiget og glædeligt Strauss's Værk havde forekommet ham til Bestridelse af den hidtil brugelige Harmonfstik, saaliden Tilfredsstilelse havde han fundet i den Straussiske Kritiks udelukkende negative Resul-" tat, og at hans egen Bestræbelse derimod var væsenligen rettet paa at føje til det negative Arbeide et andet af positiv Art, nemlig Efterviisning af, hvorledes der ved den kritiske Prøvelse af de evanseliske Beretninger forblev en fast historisk Kjærne af ganske anden og høiere Betydning, end den Straussiske Kritik havde ladet blive tilbage«. En sikker Basis søgte Weisse i denne Henseende at vinde ved Godtgjørelsen af, at i det Mindste eet af Evangelierne havde Fordring paa at gjælde for en authentisk skriftlig Optegnelse af den umiddelbart apostoliske Tradition. Dette Evangelium var Marcus', der havde ledsaget Petrus og efter Vidnesbyrdet af Presbyteren Johannes (Euseb. III, 39) havde forfattet sit Skrift paa Grundvold af Apostlen Peters evangeliske Foredrag. Her var altsaa intet Spillerum for mythisk Omdannelse. ”) Leipzig 1838, II Båd. 73 Efter dette Evangelieskrift skulde de andre prøves og berigtiges. Af dette, i Forbindelse med de af Matthæus samlede Udsagn af Jesu Taler (cæ 4oyra), skal det første kanoniske Evangelium i vor Samling, ved Benyttelsen af disse og af andre Meddelelser, Lucas' Evangelium være fremgaaet. Johannes-Evangeliet ansaae deri- mod Weisse for at være opstaaet af enkelte ved Apostlen Jo- hannes til subjektiv dogmatiske Reflectioner (»Studier«) udarbei- dede Jesu Udsagn, hvortil en senere Udgiver for det Meste i fri Digtning eller vilkaarlig Combination havde føjet de fortællende Stykker. Weisses Polemik mod Traditionshypothesen var træffende, forsaavidt denne tages i den ovenfor (S. 71) angivne Forstand, men gjælder ikke mod dens mindre eensidige Opfattelse, hvor- ved ogsaa skriftlige. Documenter antages som Grundlag for vore Evangelier. Hans egne Anskuelser og Forklaringer af mange enkelte evangeliske Fortællinger kunne alene bestaae under For- udsætning af, at disse Fortællinger have gjennemgaaet forskjel- lige traditionelle Mediationer. Den Garantie, som Marcusevan- geliets Authentie og dets Forfatters nøie Forhold til Petrus skulde skjænke den evangeliske Histories Troværdighed, formindskes betydeligen ved de »Misforstaaelser og Omdannelser«, hvilket Petri mundtlige Forkyndelse antages at have undergaaet ved Mar- cus' skriftlige Bearbeidelse. Weisse bestrider »den mechaniske, udvortes Maade«, hvorpaa Strauss vil forklare de evangeliske Fortællinger som Myther; men, med Undtagelse af de underfulde Helbredelser — hvilke Weisse udleder fra en Jesus eiendomme- lig skjænket "legemlig Begavelse, en magnetisk Kraft, hvorved han kunde virke, endogsaa ufrivillig, ved den blotte Berørelse (Marc. 5, 30) — blive de fleste miraculøse Beretninger i Evan- gelierne deels forklarede som misforstaaede Jesu Parabler (f. Ex. Figentræets Henvisnen, Vandets Forvandling til Viin, den cana- næiske Piges Helbredelse etc.), deels opløste i »positive« My- ther d.v.s. i Allegorier, som dog ofte ikke ere andet end reent subjective, moderne Reflectioner, f. Ex. naar Jødedommen sym- 6" T4 boliseres i Josephs Person, der »gammel og udlevet« alene for- maaede at være den guddommelige Søns Prlezefader«, (medens de kanoniske Evangelier ikke indeholder den ringeste Antydning af Joseph som en Olding) etc. Weisse har, afvigende fra hans nærmeste theologiske Forgjængeres sædvanlige Anskuelse, frem- hævet de synoptiske Evangeliers historiske Betydning, men paa Johannes-Evangeliets Bekostning, hvis Forfatter forekastes, »at have mere leveret et Christusbegreb end et Christusbillede«. — Eiendommelig er Weises Anskuelse af Jesu Opstandelse, hvis Realitet han antager, men ikke saaledes som Evangelisterne skil- dre den: Jesus har som forklaret Aand fra den usynlige Ver- den viist sig for sine Disciple i Visioner; de evangeliske Beret- ninger om at den Opstandne er bleven berørt af sine Disciple, har spiist med dem, etc. skulle derimod først være senere til- digtede Sagn, efterat den egentlige Kjendsgjerning var fra den reent spirituelle Livssphære bleven neddraget i det Ma- terielle. Af disse adspredte Træk vil man kunne forstaae, hvorfor Weisses philosophisk-kritiske Fremstilling .af den evangeliske Historie ikke var istand til at vinde noget almindeligt Bifald. Alligevel kunde den Aand, der levede og rørte sig i dette høist originale Værk, ikke andet end i flere Henseender gjøre et vel- gjørende Indtryk. Man sammenligne Weisses Behandling af den evangeliske Historie med Strauss's, og man vil blive den store Forskjel vaer, der ofte er bleven overseet af dem, der kun havde Øie for den Afvigelse, hvori begges Opfattelse stod til den tra- ditionelt kirkelige Anskuelse. For Strauss er Troen paa Chri- stendommen gaaet tabt; hans Interesse er at eftervise, hvorledes denne Tro er en Indbildning, for hvilken en Persons Virksom- hed og Skjæbne ligger til Grund, der i sig selv var lig andre Mennesker, som have havt en indgribende Indflydelse paa Menne- skehedens religiøse sædelige Udvikling, men hvis Historie er bleven udsmykket indtil Ukjendelighed tildeels ved Anvendelse og Overførelse af jødiske Messiasforestillinger.. For Weisse er Christendommen en virkelig guddommelig Aabenbaring, Christus virkelig Bæreren af et reelt guddommeligt Liv, Guds- og Men- neskesønnen, en anden Adam, fra hvem en ny Gjenfødelse af Menneslægten udgik. Weisses Bestræbelse gaaer ud paa at vise, hvorledes i Christus er realzseret det højeste Ideal, som den phi- losophiske Speculation theoretisk kan udtænke; han er opfyldt af Ærefrygt og Begeistring for den historiske Christus, og han finder i det Totalbillede, som Evangelierne fremstille af denne, et Beviis for Christi Højhed og deres egen Troværdighed. Naar han alligevel forkaster mange enkelte evangeliske Beretningers historiske Charakteer, da er det deels paa Grund af den Uover- eensstemmelse, hvori disse efter hans Anskuelse staae med den historiske Christus's virkelige Højhed, deels fordi han deri finder »en Gjennembrydning af Naturlovene, som er uforenelig med Begrebet af en sand Aabenbaring». I første Henseende har han ikke sjelden forfeilet Sandheden, fordi det »Christusideal«, hvor- med han ikke kan bringe de evangeliske Beretninger i Overeens- stemmelse, er dannet efter en philosophisk Speculations »æsthe- tiske Anskuelse«, uafhængigt af Historien. I sidstnævnte Hen- seende indvikler Weisse sig i Modsigelse, da han dog selv har bestemt Begrebet af det Mulige som flydende og underkastet Erfaringens Berigtigelser; den »utilladelige« Gjennembrydning af Naturlovene, bestemmer han ofte fra et Synspunkt, som ikke har nogen objektiv Gyldighed. Men ikke destomindre har Weisse allerede ved dette ligesom ved senere theologiske Arbeider saa- vel i philosophisk som i historisk-kritisk Retning”) Fortjeneste af at have forsøgt en Fremstilling, som skulde forene de Sand- hedselementer, der ligge uforsonede og uopløste i den sædvan- lig rationalistiske og supranaturalistiske Opfattelse af Jesu Hi- storie. En saadan Bestræbelse fortjener altid Anerkjendelse, for- ”) Slg. i sidste Henseende: Die Evangelienfrage in ihrem gegenwårtigen Stadium von Dr. Chr. H. Weisse, Leipzig 1856. T6 saavidt det overhovedet er den theologiske Videnskabs Opgave »at fremstille det Christelige som fornuftigt og det sande For- nuftige som christeligt« og derved arbeide for en stedse friere og inderligere Tilegnelse af den givne Aabenbaring. Den Hypothese, at Marcusevangeliet havde været det egent- lige Urevangelium, som laa til Grund for de andre synoptiske Evangelier — hvad Weisse nærmest fremstillede efter et »apercu«— havde næsten samtidigen med Udgivelsen af Weisses Skrift Chr. G. Wilke med Anvendelsen af utrættelig Flid søgt at gjennem- føre i sit Værk: »Der Urevangelist oder eæxegetisch-kritische Unter- suchung iiber das Verwandtschaftsverhåltniss der drei ersten Evan- gelien (1838)«. Men at Wilke tillige antog Matthæusevangeliet af- hængigt af Lucas, anseer Weisse (Die Evangelienfrage S. 83) for »et Misgreb, der ikke lod sig gjennemføre uden kritiske Voldsomheder og som derfor kastede et ugunstigt Lys paa Udførelsen ogsaa af Skriftets Hovedthema«. I Begyndelsen stærkt modsagt og tem- melig haanligen affærdiget af de fleste Theologer, har Meningen om Marcusevangeliets Prioritet og Oprindelighed dog senere, som i det Følgende vil oplyses, fundet ansete Forsvarere og en stedse almindeligere Indgang. Det ligger i Sagens Natur, at med Troen paa Christendom- mens Sandhed og Guddommelighed vil den harmonistiske Interesse, med den modsatte Overbeviisning vil Bestræbelsen for at efter- vise Modsigelser og Uovereensstemmelser i de evangeliske Be- retninger være det overveiende Synspunkt for Kritikeren. Men Videnskaben, der som saadan alene søger efter Sand- heden og derfor paakaldes fra begge Sider som Voldgiftsmand, kan ligesaalidt give Apologeten Medhold, hvor denne, med Een- heden og Overeensstemmelsen for Øie, lader uopløste Modsigel- ser henstaae upaaagtede, som den kan erkjende Gyldigheden af de Tvivl og de Indvendinger, hvilke den negative Kritik selv skaber og giver en ufortjent Vigtighed. Beskyldningen for »uvidenskabelig« Fremstilling af den evan- geliske Historie og Behandling af dens Kilder blev saaledes 77 med stor Lidenskabelighed vexlet mellem 7. H. 4. Ebrard, For- fatteren til et af de betydeligere apologetiske Bidrag, der fremkaldtes ved Strauss's og flere andre Lærdes fra den kirkelige Opfattelse afvigende Anskuelser, og disses Repræsentanter. I sit i Aaret 18427) udgivne Værk: » WYwssenschaftliche Kritik der evangeli- schen Geschichte, ein Compendium der gesammten Evangelien- kritik mit Beriicksichtigung der neuesten Erschewnungen«, bekjæm- pede Ebrard de forskjellige Hypotheser, som Strauss, Weisse, Gfrører, Bruno Bauer havde villet gjøre gjældende om den evangeliske Historie, — ikke uden Aand og Vid, men ogsaa med en Bitterhed og Ironie, der i en videnskabelig Forhandling saa- meget mindre kunde billiges, som Satiren ikke altid var træffende i sin Anvendelse. Ikke tilfreds med at forsvare Troværdig- heden af den evangeliske Historie som den christelige 'Troes Grund og med Held at fremhæve og belyse vigtige Data til Stad- fæstelse af Evangelisternes Fremstilling, — havde Forfatteren sat sig til Opgave at ville bevise intet Mindre, end at den evan- geliske Historie, saaledes som den er fortalt af de fire Evange- lister, var for dem, som ikke toge Anstød af dens overnaturlige Charakteer, fuld af Eenhed og Harmonie, og at der i vore Evan- gelieskrifter, forudsat det ene Punkt om det Overnaturliges Mu- lighed, hverken fandtes Modsigelser eller overhovedet Vanskelig- heder. Han bebreidede de ældre Apologeter deres dogmatiske Forudsætninger, hvorved de vare blevne bevægede til at løse forekommende Modsigelser og Vanskeligheder i de evangeliske Beretninger paa en Maade, der maatte bestyrke Meningen om, at de historiske Modsigelser kun vare blevne tilhyllede, medens den negative Kritik syntes at have større Ret i at afsløre disse. Ebrard gjorde ikke dogmatiske Grunde gjældende og bekjendte sig ingenlunde til noget strængt kirkeligt Inspirationsbegreb: Evangelisterne have — ifølge ham — ikke været »Protokollister«, ” En nyere Bearbeidelse af dette Værk udkom 1850. 78 men frie Bearbeidere efter visse ledende Grundsætninger. Man vilde imidlertid feile, dersom man ifølge dette skulde mene, at det vil lade sig forene med Forfatterens Dogmatik at indrømme hos Evangelisterne enkelte Modsigelser og Unøiagtigheder i chro- nologiske Angivelser, i Ordningen og Forbindelsen af Begiven- hederne etc.; han syntes tvertimod ikke at ville indrømme nogen- somhelst af Uvidenhed og Forseelse begaaet historisk Urigtighed eller virkelig Modsigelse. »Men, hvis man seer møiere til, hvorledes han ofte løser de tilsyneladende Modsigelser og de tilsyneladende Vanskeligheder i Evångelisternes historiske Angi- velser, da er det paa en Maade, hvorved den skarpsindige For- fatter selv mindst vilde finde sig tilfredsstillet, dersom der hand- ledes om Skrifter af anden Art end de bibelsk-kanoniske, og dersom han ikke iforveien havde den dogmatiske Forudsætning, at der i de sidstnævnte Skrifter umuligen kunde gives virkelige Modsigelser og uforsætlige historiske Unøiagtigheder». Saaledes dømte den besindige og Ebrards Værk i mange Henseender med Anerkjendelse recenserende Bleek (s. Bertråge zur Evangelien Kritik, Berlin 1846) medens K. Schwarz, gjengjældende Ebrards voldsomme Anklager mod hans Modstander med samme Mønt, bebreidede ham »eine auf Alles gefasste Verhårtung des wissen- schaftlichen Gewissens». (Zur Geschichte der neuesten Theologte, Leipzig 1856, S. 162). Ebrard antog, at alle Evangelisterne havde havt en ligesaa fuldkommen som nøiagtig Kundskab om den hele evangeliske Historie og alle dens enkelte Tildragelser, saa at disse kun i særegen Hensigt havde fortalt ufuldstændigt elier unøiagtigt. Saaledes finder han i Matth. XXIIE, 37. Luc. XTIE, 34. Matth. XXVII, 57. Luc. X, 38. Matth. IV, 25. Marc. TIL, 7. Beviser for, at ogsaa for Synoptikerne havde Jesu tidligere Fest- reiser til Jerusalem ikke været ubekjendte (Wissensch. Kr. S. 161 f.). Men naar Indholdet af disse Steder ikke tillader at tvivle om, at Jesus ogsaa før den .sidste Paaske oftere er fremtraadt offentlig i Jerusalem, og at de altsaa bekræfte den Johanneiske Fremstil- ling, da er det dog et ganske andet Spørgsmaal, om de synop- mg tiske Evangelister have været sig dette Forhold bevidste, hvad der dog ligesaalidt lader sig bevise af hine Steder, som der af Veeraabet over Ghorazin og Bethsaida, Matth. XI, 21. Luc. X, 13, lader sig godtgjøre, at disse Evangelister have kjendt Mere om Jesu gjentagne underfulde Virksomhed i de nævnte Byer, end hvad de berette. — Ebrard har med Rette lagt Vægt paa, at man bør agte paa de enkelte Evangeliers Eiendommelighed og derved lære at indsee, hvorledes deres Forfattere have havt en forskjellig Plan for deres Fremstilling. - Men dette Synspunkt indskrænkes nærmest til Spørgsmaalet, om hvorvidt enhver af dem har ville fortællet Begivenhederne i deres strænge Tidsfølge eller ikke. En stor Deel Vanskeligheder, som den forskjellige Ordning af Begivenhederne i Evangelierne frembyder, fjerner Ebrard ved Paastanden om, at Evangelisterne ingenlunde overalt have villet skrive akoluthistisk; men ikke destomindre skal der dog af Evangelisternes reent uvilkaarlige, adspredte Angivelser lade sig kunne construere en Akoluthie, som netop, jo mindre den er tilsigtet, skal bevise deres Beretningers historiske Paali- delighed. En saadan Akoluthie har nu ogsaa Ebrard bragt istand ved med megen Vilkaarlighed at antage snart umiddelbare, snart middelbare, snart ubestemte og ganske løse Forbindelser. Saa- ledes betegnes Matth. VIII, 5. 14. 23. 28. IX, 1 blot som mid- delbare Forbindelser. Med cørs skal den umiddelbare Forbin- delse være tilkjendegivet Matth. XII, 38. XIII, 36; derimod en ubestemt Forbindelse Matth. XIX, 13. XX, 20; en ganske løs Forbindelse IX. 14. etc.”). Med stor Fripostighed udæsker Ebrard de kritiske Tvivlere til at eftervise blot et eneste Punkt, hvor hans Harmonistik ikke skarpt har holdt sig til de i Texten givne Data, — og dog viser allerede den Maade, hvorpaa han vil forene de synoptiske Angivelser om Begyndelsen til Jesu Lærevirksomhed ”) En udførligere Efterviisning og Kritik af Ebrards Akoluthistik vil man finde hos Hilgenfeld, Die Evangelien nach ihrer Entstehung und ge- schichtl. Bedeutung, Leipzig 1854 S. 12—18. 80 med den johanneiske Beretning, hvor løst og let han rydder Vanskelighederne af Veien. Ifølge Mathæus IV, 12 slg. Marc. 1, 14. har Jesus først begyndt sin offentlige Virksomhed efter Johannes” Fangenskab (20 707 fjogaro 0 ”Incovs xnovoosuv Mafth. IV. 17), ifølge Johannes falde de Begivenheder, der fortælles Joh. II. III. (IV), før Døberens Fangenskab. Men disse Fortæl- linger reducerer Ebrard »til Beretninger om, hvor Jesus har væ- ret, hvorhen han er gaaet, og hvad han har virket i Familie- kredsen; kun den Notits, at Jesus har samlet Tilhængere i Ju- dæa, Joh. 3, 22, hører til den offentlige Virksomhed, men, da der ikke synes at være forefaldet noget Mærkværdigt derved, har Matthæus forbigaaet det!« (S. Wissensch. Krit. S. 159). Det skal da ikke have hørt til Jesu offenlige Virksomhed og ikke have været noget Mærkværdigt, at Jesus samlede flere Tilhæn- gere end selve Johannes den Døber, til hvem hele Judæa strøm- mede ud (Joh. III, 26), at Jesus foretog sig en saa paafaldende offenlig Handling som Tempelrenselsen (IE, 13 ff.), at »Mange troede paa hans Navn, fordi de saae de Tegn, som han gjorde« (II, 23), at selv en Øverste af løderne kommer til ham, som bekjender: »Vi vide, at Du er en Lærer kommen fra Gud, thi Ingen kan gjøre de Tegn, som Du gjør, uden at,Gud er med ham (II, 2) etc.!« Hvad er dette Andet end den gamle Harmo- nistiks letsindige og selvbedragerske Combinationer! — I Hen- seende til Forholdet mellem de tre synoptiske Evangelier slut- tede Ebrard sig til Gieselers Traditionshypothese, bekjæmpede Urevangelie- og Benyttelseshypothesen; men baade den positive og den polemiske Beviisførelse var saa svag, at man i Forfatte- rens Slutningserklæring; »Unsere Erklårung des Verwandtschaftver- håltnisses aus der sogenannten Traditionshypothese steht also unangefochten», dog atter ikke saae andet end en af de mange kjække Forsikkringer, hvormed. han søgte at erstatte, hvad der manglede i grundig Udvikling. En vigtig Antydning af Ebrard, at man ved Differentserne i de evangeliske Beretninger maa tage Hensyn til den særegne 81 Hensigt og Plan, som enhver af Evangelisterne har fulgt i Frem- stillingen af Jesu Liv, var allerede tidligere fremhævet af den katholske Theolog Hug (Einl. in die Schriften des N. T, 2. S. 1 ff.), der havde belyst Evangelisternes indbyrdes Forhold ved Exempler fra andre historiske Skribenter, som havde kjendt: og benyttet hinandens Fremstillinger af de samme Begivenheder og indbyrdes vare i mange Beretninger afvegne fra hinanden, fordi de ikke havde opfattet, hvad der havde tildraget sig, paa samme Maade, havde kunnet benytte særegne Oplysninger, endelig fordi de havde anlagt og udført deres Fremstilling efter en eiendom- melig Methode. Men baade Hug, Ebrard 0. A. havde kun gjor en indskrænket og nærmest formel Anvendelse deraf. Derimod blev dette Moment grebet og anvendt i en ganske anden Ud- strækning af Ferd. Chr. Baur, der, efter at have gjort den apo- stoliske og nærmest efterapostoliske Tid til Gjenstand for en Række Undersøgelser, hvorom der i de foregaaende Afsnit i nærværende Afhandling er bleven meddeelt Oplysning, nu ogsaa rettede sin Kritik paa Evangelieskrifterne, støttede denne paa Resultaterne af de ovennævnte Forskninger og atter i hiin søgte en Stadfæ- stelse for disse. Ved det store Omfang af sine literaire Arbei- der, ved sin rige Lærdom i Forbindelse med en overordentlig dialektisk Færdighed udøvede Baur en stor Indflydelse paa en Deel yngre talentfulde Mænd, af hvilke flere (Strauss, Schwegler, Zel- ler 0. Å.) allerede tidligere end deres Lærer gjorde hans Ansku- elser gjældende i Skrifter, som tildroge sig den almindelige Op- mærksomhed, og han er bleven Hovedet for den saakaldte » 7%- bingske Skole«, der er kommen til at indtage en saa stor Be- tydning i den hele nyere Theologies Udviklingsgang. Istedetfor den Subjektivisme, hvilken Baur bebreider sine Forgjængere i Behandlingen af Evangeliekritiken, vilde han stille denne påa et historisk Underlag af objektive Instanser og i Modsætning til »den dogmatiske, den abstract-kritiske, den negativ kritiske eller dialektiske« Opfattelse af de fire Evangeliers Forhold, kaldte han sin egen den »Årøstoriskew, medens den i den derom opstaaede 32 theologiske Debat almindeligen benævnes som Tendenskritiken, fordi den ligeoverfor de tidligere Methoder fremhævede de en- kelte Evangelisters forudsatte eiendommelige theologiske Retning som Hovedkilde og Forklaringsmiddel. Ingen har stærkere end F. OC. Baur udhævet den Feil, at i det Straussiske Værk var den evangeliske Historie bleven gjort til Gjenstand for Kritik, inden man var kommen til et fastere Resultat om Ævangeliernes Kritik.) Strauss's Fortjeneste var — ifølge Baur 0. St. S. 72 f. —, at have efterviist, hvorledes det ingenlunde forholdt sig med den evangeliske Histories Tro- værdighed i dens hele Omfang, saaledes som man havde hidtil forudsat det. Men for nu at komme ud over Negativiteten af dette Resultat, maatte man nødvendigen gaae tilbage til de Skrif- ters Kritik, som vare Kilden for den evangeliske Historie. »Den Straussiske Kritik erklærer Indholdet af denne væsentligen for mythisk.. Man skulde da vente, at, naar nu det Mythiske var blevet udskillet, vilde det historiske Element i den evangeliske Fremstilling træde desto renere og tydeligere frem. Dette bliver imidlertid ingenlunde Tilfældet, tvertimod tjene de angive Kriterier for det Mythiske kun til at mistænkeliggjøre det hele Indhold af den evangeliske Historie. Er ogsaa kun Noget afgjort My- thisk, hvo kan da i en Historie, hvor Alt hænger saa nøie sam- men og griber ind i hinanden, vide, om ikke Eet og Alt er uhi- storisk? og med hvilken Ret holdes den Deel af Evangeliernes Indhold for historisk, som bliver tilbage efter Udskillelsen af det Mythiske? Da Mythen har sit egentlige Element i Underet, saa er Underet i sin Utænkelighed den metaphysiske Grund, hvor- paa den Straussiske Kritik i sidste Instans beroer, og dens øver- ste Kanon kan derfor kun lyde saaledes: en Historie, som inde- holder Underfortællinger, kan ingen Tiltro fortjene, ikke blot i det, der umiddelbart angaaet Underet, men ogsaa i alt Andet, ”) 8. Baurs Indledning til Kritische Untersuchungen tiber die kanonischen Evangelien, Tiubingen 1847. æ) vs som staaer i nærmere eller fjernere Forhold dertil. Men man maa her spørge: Er denne Slutning ikke for rask? er Underets metaphysiske Begreb ikke for abstract en Kategorie, til derefter at bedømme det hele Indhold af den evangeliske Historie, saale- des som den foreligger i fire fra hinanden forskjellige Evange- lier? behøves ikke her ganske andre Undersøgelser end blot med Hensyn til de udvortes Vidnesbyrd om Tiden, hvornaar Evangelierne skulle være forfattede?«") — Paa den anden Side, »for at vide, om ikke her er gjort for udstrakt Anvendelse af det Mythiske paa den evangeliske Historie, maa man fremfor Alt spørge, om det som mythisk angivne Indhold for Evangeli- sterne selv var saa bevidstløs og uforsætligen opstaaet, som der forudsættes ved den mythiske Anskuelse. Alt Mythisk er uhisto- risk, men ikke alt Uhistorisk er mythisk, Meget, hvad der synes at være mythisk, har faaet sin mythisklignende Skikkelse kun ved den fortællende Skribents frie Produktivitet. — — Da nu overhovedet for os alt Historisk først gaaer igjennem Mediet af den fortællende Skribent, saa er ogsaa ved denne eller hiin For- tælliug dét første Spørgsmaal ikke, hvilken objektiv Realitet det Fortalte har i og for sig, men meget mere, hvorledes det for- holder sig til den fortællende Skribents Bevidsthed, ved hvis Mediation det er for os blevet et Objekt for historisk Viden, — om vedkommende Skribent ogsaa selv kun havde den Hen- sigt, i denne og hiin Deel af sit Værk at give sig som historisk Referent? Viser - det sig nu ved nærmere Betragtning, at han selv ikke har fortalt strængt historisk, at han havde en særegen Interesse i at opfatte Gjenstanden for sin Fortælling fra dette bestemte Synspunkt af, hvilken stor Indskrænkning lider da alle- rede derved hiint Spørgsmaal om Grændselinien mellem det Hi- storiske og Uhistoriske? Men for nu i ethvert enkelt Tilfælde af denne Art at kunne dømme med saåaameget større Sandsynlig- NAK SEAS: 45, IN hed, maa man overhovedet vide, hvad en Skribent vilde og havde til Hensigt, af hvilken Interesse hans historiske Fremstilling er fremgaaet, hvilken Tendens han derved forfølger, hvilken Cha- rakteer den derved har erholdt. Og påa hvilken anden Maade lader dette sig besvare end ved en saåameget som mulig nøiag- tig Udforskning af de historiske Forhold, under hvis Indflydelse Skribenten har skrevet? Enhver Skribent tilhører den Tid, hvori han skriver, og i jo højere Grad Gjenstanden dor hans Fremstil- ling bevæger Tiden og griber saaledes ind i dens aandelige Liv, at derved forskjellige Modsætninger af Meninger, Interesser og Partier blive fremkaldte, med desto større Vished maa man an- tage, at Enhver, der foretager en historisk Fremstilling af denne Art, bærer Tidens Farve paa sig, og at Motiverne til hans Frem- stilling ligge i Tidens Forhold. Hvorfor skulde nu det, som Ingen i Almindelighed kan bestride, ikke ogsaa finde sin Anven- delse påa vore kanoniske Evangelier?«”) Det gjælder altsaa ikke om straåx at spørge efter, hvilken objektiv Realitet den evangeliske Historie har i og for sig, men man spørge først, hvorledes den har stillet sig for hver enkelt Evangelists Bevidsthed, og om nu ogsaa enhver af de fire Evan- gelister virkelig kun er en simpel Referent af den evangeliske Historie, om ikke her og der fremskinner Noget, som lader os see dybere i hans Sjæl og de den bevægende Interesser og Motiver. Ved nu at agte paa enhver af Evangeliernes særegne Charakteer, ved at opfatte det fra det Punkt- af, hvor Skriftet tydeligere lader sig kjende i sin Eiendommelighed, og ved der- påa at sammenholde det med de historiske Forhold, med de forskjellige Modsætninger af Meninger, Interesser og Partier, som ere os bekjendte i det Tidsrum, inden hvis Grændser de fire ka- noniske Evangeliers Affattelse maa falde — det vil altsaae sige: fra Christi Død indtil mod Slutningen af det det Aarh. efter VASE SS: 72. 85 Christus — vil det være muligt at finde saavel Motivet til den enkelte Evangelists Fremstilling som det nærmere Tidspunkt for sammes Tilblivelse. Beviset for, at Evangelierne hver for sig ere blevne udar- beidede efter visse særegne dogmatiske Anskuelser, som have havt Indflydelse paa deres Forfatteres Fremstilling af den evan- geliske Historie, begyndte Baur at føre med det fjerde, det saakaldte 7ohanneiske Evangeliums Kritik. Ved intet af Evange- lierne fremtræder nemlig den specielle Eiendommelighed saa ty- deligt som ved dette. Af Alt, hvad der adskiller det johanneiske Evangelium fra de andre, skal det sees, hvorledes det hele hi- storiske Indhold er henført til og underordnet en bestemt Idee, som gaaer igjennem det hele Skrift. Denne Idee er Fremstil- lingen af Jesu guddommelige Storhed og Herlighed i Kamp med Jødernes Vantro. »Det johanneiske Evangeliums Prolog indehol- der'det hele Evangeliums dogmatiske Program: Logosideen som Princip for et guddommeligt Væsen og Liv er stillet i Spidsen. Allerede med Logos” Indtrædelse i Kødet danne sig de store Modsætninger af Lyset og Mørket, Livet og Døden, Aanden og Kjødet. Disse Modsætninger, i hvilke Jesu Liv bevæger sig, Lyset med sine stærke Skygger, Christus med sine Troende paa den ene, hans Fjender, Mørkets og Djævelens Børn, oct Iovdaior, påa den anden Side hæve sig til et dramatisk Høidepunkt ved Christi sidste Ophold i Jerusalem og komme til deres Af- slutning i hans Død og Opstandelse». Det hele Evangelium er saaledes en reen ideal Composition, hvori det historiske Stof ikke har andet Værd end det, at være Ideens gjennemsigtige Reflex; de handlende Personer (f. Ex. N7codemus, Typus paa det troende, men dog væsentlig vantroe Jødedom, den samaritanske Qvinde, Typus påa det troende Hedenskab etc.) have kun Be- tydning som Bærere af Ideer, Partistillinger, Principer. Forfat- teren har ikke havt til Hensigt at levere en hustorisk Fremstil- ling, men et dogmatisk Tendensskrift, det har tkke været ham om den historiske Fortælling at gjøre, men om det der indeholdte 86 religiøs dogmatiske Moment. Af dette Forhold følger da, at i alle Tilfælde, hvor der handles om reent historiske Spørgsmaal, og hvor den historiske Forskjel mellem Fremstillingen af den evangeliske Historie hos Johannes og hos Synoptikerne ikke lader sig udjævne, maa Synoptikerens Beretning have større. Fordring paa Tiltro. Nærmere efterviser nu Baur det fjerde Evangeliums Stilling til den apostoliske og nærmest efterapostoliske Tid, hvis charakteristiske Mærke, Striden om Moselovens Gyldighed for de Christne, her er aldeles forsvunden, medens Evangeliet indtager en saadan Relation til de betydeligste Tidsbevægelser i det det Aarh., til Gnosis, Logoslæren, Montanismen, Paaskestridighederne, at det kun kan betragtes som et Product fra denne Tid. . »Have vi nu« — -saaledes sluttede Baur — »om ogsaa kun ved eet Evangelium Beviset for, at Evangeliet ikke er en sim- pel historisk Relation, men ogsaa kan være et Tendentsskrift, da er dette overhovedet Synspunktet, hvorfra Kritiken har at be- tragte Evangelierne, og da danner sig herved af sig selv den Kanon, at 7 samme Forhold, som der i en historisk Fremstilling af denne Art udtaler sig en bestemt Tendens, saameget mindre kan hiin være det, for hvilket den almindeligen antages, en authentisk historisk Beretning.) Nærmest søgte nu Baur at aftervise, hvorledes ogsaa Lucas- Evangeliet havde været et saadant Tendensskrift i Interesse for den paulinske Opfattelse af Evangeliet, og satte dette i Forbin- delse med sin Anskuelse om den Modsætning af den paulinske og den petrinske Retning til hvilken Kirkens og den christelige Theologies hele Udvikling i Løbet af de første christelige Aarhun- dreder skal have knytttet sig.) Dog var det ikke fra selve Lucas- evangeliet, saaledes som det foreligger, at hiin skarpe Eiendom- melighed som Paulinismens Evangelium lod sig godtgjøre. Unæg- teligen viser der sig i dette Adskilligt, som modstrider hiin ude- ") Krit. Unters. S. 76. ”) S. Nyt Theol. Tidssk, 7Tde B. S. 32 fr. 87 ; lukkende paulinske Charakteer; men dette skulde finde sin For- klaring i, at det nuværende Lucasevangelium kun var en i mere katholiserende og derfor med flere jødechristelige Elementer for- øget og omdannet Bearbeidelse af et kortere, i stræng paulinsk Retning affattet Evangelium, som den ultrapaulinske Gnostiker Marcion havde benyttet, medens Kirkefædrene nærede den urig- tige Mening, at Marcions Evangelium var en vilkaarlig efter hæ- retisk-dogmatiske Hensyn ved ham selv foretaget kortere Re- cension af Lucas” Evangelium. Mindst Eiendommelighed frem- bød efter Baurs' Anskuelse Marcus' Evangelium. Han antog derfor om dette Evangeliums Oprindelse den Griesbachske Hy- pothese, at det kun var et Udtog af Matthæus' og Lucas” Evan- gelier, hvis Tendents derfor maatte sættes i en vis Neutralitet, medens vi i Matthæus' Evangelium vel besad det substantielle Indhold af den evangeliske Historie i en /angt oprindeligere og troere historisk Skikkelse end i noget af de andre Evangelier, men hvori vi dog ogsaa kun besad en secundair Beretning, hvis historiske Gyldighed kun var relativ.) Thi ogsaa det kanoniske Matthæusevangelium er en sildigere Bearbeidelse af det ved Apost- len Matthæus forfattede hebraiske Evangelieskrift. Paa Grund af Matth.. XXIV, (8déZvyua tics éonuwcsøg som Baur — Krit. Unters. p. 607 Anm. — forklårer om den Jupiters Støtte, hvil- ken Hadrian lod opsætte paa det ødelagte Tempels Sted) skal den nuværende Redaction af Matthæusevangeliet først falde i A. 130—134.”) Da Lucasevangeliet først skal have erholdt sin ") »Die Tubinger Kritik bevorzugt dieses Evangelium, nicht als gedåchte sie demselben einen rein unmittelbar geschichtlichen Inhalt zu vindiciren, sondern wiel es vor den ubrigen ihr der Voraussetzung am besten zu entsprechen scheint, als misse die ålteste Auffassung der Persénlichkeit und Lehre des Heilandes und der Begebenheiten seines Lebens einem derartigen Standpunkte angehårt haben, wie die Schule sich den Stand- punkt zu construiren liebt, den sie mit dem Nahmen des Judenchristen- thums bezeichent.« Weisse, Die Evangelienfrage, Leip. 1856. S. 74. Foruden andre Vanskeligheder ved Baurs Forklaring af Matth. XXIV, 15 er den Indvending ugjendrivelig, at en saadan Begivenhed som Jerusa- 7 « + == ” 88 nuværende Skikkelse efter Marcions Tid (150 eft. Chr.), Marcus være redigeret efter Matthæus og Lucas, Johannesevangeliet en- delig være endnu sildigere forfattet, saa bliver kun Tidsrummet fra 130—170 tilbage for Affattelsen af de kanoniske Evangelier. Saaledes skulde der være vundet, at istedetfor den meer eller mindre udvortes Opfattelse af Evangeliernes Forhold og deres Oprindelse, indtoge nu Evangelierne deres Plads paa naturlig og hensigtsmæssig Maade i Kirkens levende Udviklingsgang, det vil da nærmest sige, i den af Baur og "hans Disciple ved andre Combinationer forsøgte Efterviisning af Christendommens Udvik- ling: at denne nemlig oprindeligen havde været en ved Christus” Optræden reformeret Jødedom, ved Paulus, der optog Hednin- ger og erklærede Moselærens Forbindlighed ophævet, var bleven udviklet til Verdensreligion, og endelig efter en langvarig Kamp mellem petrinske Jødechristne og paulinske Hedningechristne er fremstaaet i Skikkelse af den katholske Kirkes Theologie mod Slutningen af 2det Aarhundrede, under væsenlig Indflydelse af den pseudojohanneiske Logoslære). Til Kirkens Udviklings- gang havde da ogsaa den evangeliske Literatur svaret: (den op- rindelige) Matthæus — (den oprindelige) Lucas — Marcus — Johannes. Spørgsmaalet er nu, om virkelig her er vundet saa stort et Fremskridt, som Baur og hans Venner ansee det for, og om den Modstand, som Baurs Anskuelser mødte, — saaledes som oftere er blevet paastaaet — udelukkende skyldes »den sædvan- lige theologiske Seighed, der forud er bestemt paa at nægte alle Kritikens Retultater, som staae i Strid med de eengang antagne dogmatiske Fordomme«. Den sidstnævnte Beskyldning er saa- meget besynderligere at læse i et Værk, (K. Schwarz, Zur Gsch. der neuesten Theol. S. 191), hvis Forfatter erklærer (a. St. S. 167), at der trods den grundige Lærdom, hvorved Baur udmærker sig lems Forstyrrelse ved Titus dog ikke kunde forbigaaes i Taushed, med Fremhævelse af Krigen under Hadrian. BØ fremfor andre Medlemmer af den Hegelske Skole, spores hos denne Skribent en Mangel påa Sammensmeltning af det Almin- delige og det Særegne, at det Almindelige ofte er en færdig lo- gisk Kategorie, hvori det Enkelte bliver fanget ligesom i en Slynge, der kun som en Etikette er klæbet udvortes paå. »En abstract logisk Kategorie er ofte anvendt der, hvor man ønskede og ventede en concret-historisk; der er arbeidet altformeget med Kategorierne Objektivetet og Subjektivetet, Identitet og Dif- ferents etc. og derved en trættende, Rigdommen af Kjendsgjer- ninger ikke udtømmende Formalisme bragt til Herredømmet. Den dogmehistoriske Proces viser sig altformeget som en for sig bestaaende, ved egen indre Dialectik fremaddreven reent logisk Bevægelse, der ikke staaer i nogen nødvendig Forbindelse med det christlige Livs Historie etc.« Medens nu denne ab- strakte Behandling af Historien er ejendommelig for Baurs Kritik i Almindelighed, finder den ogsaa sin Anvendelse paa hans Be- handling af Evangelierne og deres Indhold. Først maa man nu vistnok finde det besynderligt, med hvil- ken Ret den Baurske Kritik ligeoverfor Strauss's »negative« kan stille sig som den »positive«. Istedetfor at Strauss nægtede, at den evangeliske Fremstilling var historisk sand, har Baur ved at fremstille et bestemt og sikkert Billede af den apostoliske Tid søgt at eftervise, hvorledes hiin Tids theologiske Partistridighe- der have indvirket ikke blot paa det - Formelle, men ogsaa paa det Materielle i Evangelisternes Fremstilling af Jesu Historie — altsaa, at den er historisk usand. Men da dog selv ifølge Baur den dogmatiske Tendens ikke har været absolut skabende, men bemægtiget sig et givet Stof, opstaaer Spørgsmaalet: hvor langt rækkede det historiske Stof, og hvorlangt Tendensens Indflydelse? Dette Spørgsmaal har imidlertid Baur ikke indladt sig paa at besvare. Han tager kun Hensyn til den dogmatiske Tendens og ikke, hvad der dog her altid maa blive Hovedsagen, til hvad der som factisk maa have ligget til Grund for Evangelisternes Frem- stilling. Kun forsaavidt er den Baurske Kritik mere positiv end T fj 90 Strauss”, som den indlader sig paa en bestemtere Afgjørelse om Forholdet mellem de enkelte kanoniske Evangelier. Men hvor- vidt er dette Forhold rigtigen hestemt? At der til Grund for hvert enkelt Evangeliums Udvalg af Beretninger og ejendommelige Fremstilling ligger i Forbindelse med det for alle Evangeliers Affattelse fælles Øiemed: Godt- gjørelsen af Jesu Messianitet og Guddommelighed, et særegent Hensyn, beroende deels paa den Læserkreds, for hvilken hvert Evangelium nærmest var bestemt, deels paa Evangelistens indi- viduelle Opfattelse af Jesu Historie — derom kan der ikke tviv- les, og det er bleven anerkjendt og efterviist allerede af ældre Theologer. Men den særegne Tendens, hvilken Baur tillægger Evangelisterne, støtter sig paa en høist eensidig og ufuldstæn- dig Opfattelse af deres Skrifters Eiendommelighed. At det jo- hanneiske Evangelium fremfor noget af de andre frembyder et Udvalg af Jesu Taler og Gjerninger, ledet efter et bestemt chri- stologisk Synspunkt, dette maa anerkjendes; men at det skulde være en blot historiserende Indklædning af en dogmatisk Idee, dette finder betydelig Modsigelse saavel i dets Indhold som i Antagelsen af dets Affattelse ved en Forfatter, staaende paa den christelige Troes Grund. Men, indrømmet endog at den Baurske Anskuelse af Johannes-Evangeliet (— vi skulle senere gaae ind påa »det johanneiske Spørgsmaal«, til hvis Besvarelse Baur fornylig i sit Skrift: »Die Tibinger Schule und ihre Stellung zur Gegenwart« Leipz. 1859« atter har leveret et Bidrag —) var den rigtige, saa fulgte dog ikke af et enkelt Evangelieskrifts Beskaf- fenhed som dogmatisk Tendensskrift, at alle de andre falde under samme Kategorie.”) Lucas-Evangeliets oprindelige exclu- ”) I sit nyeste Skrift: »Die Tibinger Schule und ihre Stellung zur Gegen- wart«, udtaler Baur sig Side 81, som om det" hørte til den saakaldte Tubingske Kritiks Eiendommelighed, at stille Johannes-Evangeliet i en ganske anden Række af Fremstillinger end de synoptiske Evangelier. Unægtelig er derved »en Mængde Vanskeligheder« hævet. Men alligevel synes dermed ikke vundet Stort, naar der i de synoptiske Evangelier fin- 91 siv-paulinske Tendents kan dog kun godtgjøres ved Hypothesen om det Marcionitiske Evangeliums Omdannelse ved Tilsætning og Sammensmeltning med jødechristelige Elementer. Paa lignende Maade beroer Forestillingen om det oprindelige Matthæus-Evan- geliums udelukkende particularistisk jødechristlige Characteer paa en Hypothese, som kun lader sig begrunde ved i det nu- værende Matthæusevangelium at udsondre Udsagn og Yttringer af Jesus, hvilke stilles i en saadan Modsætning til andre i det samme Evangelieskrift, at de alene skulle kunne tænkes hidrø- rende fra forskjellige Referenter, medens de ved en sund Exe- gese meget vel kunne forenes som authentiske Udsagn af Frel- seren til forskjellig Tid og i forskjellig Relation.) Marcus-Evan- geliets Charakteristik angives som farveløs Neutralitet og paa Grund deraf paastaaes dets sildigere Udspring. Men ved nøiere Prøvelse vil det dog vise sig, at baade den ene og den anden Paastand, hvad enten man adskiller dem eller forbinder dem, er urigtig. des -Saameget af en bestemt Tendenscharacteer, at disse Evangelier atter falde under samme Kategorie som Johannes-Evangeliet. Den sædvanlige Anskuelse betragter alle fire Evangelier ligesom i lige Linie som historiske Skrifter, den Baurske Kritik betragter dem ligeledes i een Linie som dog- matiske Tendenskrifter, kun at den historiske Charakteer tillægges Sy- noptikerne i samme Forhold, som de have mindre dogmatisk Tendens. ”) Til Exempel paa, hvorledes slige tilsyneladende Modsigelser ikke nødven- digen behøve at forudsætte forskjellige Referenter, kunne flere Udsagn af Jesus i Johannesevangeliet tjene. Ingen har dog af den Grund villet antage dette Evangelium for at være fremstaaet ved Forbindelsen af for- skjellige Referenters Arbeide, fordi Jesus Joh. XII, 48 siger, at »han ikke er kommen for at dømme Verden, (men for at frelse den)« og dog V, 27 erklærer »at netop han er af Gud bestemt til Dommer, at Dommen er alene ham overgiven Joh. V, 22.27; eller fordi Jesus Joh. V, 31 siger: »Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt,« og dog VIII, 14 erklærer: »Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt«. Slg. Joh. XV, 15: »Alt, hvad jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder« med Joh. XVI, 12 «Endnu hår jeg mange Ting at sige Eder, men I kunne ikke bære dem etc.« Seer man disse Yttringer i deres forskjellige Sammenhæng og Relation, hæver Modsigelsen sig af sig selv i en højere Eenhed, 92 Det synes ikke overflødigt her at dvæle noget længere ved Sammenligningen af de tre synoptiske Evangeliers Eiendomme- lighed, for paa den ene Side at anskueliggjøre den Sandhed, som ligger til Grund for den Baurske Anskuelse, og paa den anden Side at eftervise dens urigtige Anvendelse. At der for det Første viser sig mellem Matthæus” og Lucas” Evangelier en paafaldende Forskjellighed i deres Opfattelse og Behandling af den evangeliske Historie, er en Iagttagelse, som allerede blev bemærket af Kirkefædrene; og den traditionelle Me- ning, at Matthæus fremstiller den jøde-christelige Typus, ligesom Lucas Apostlen Paulus' Principer, har blandt Andet faaet sit Ud- tryk i den forresten uhjemlede Forestilling om, at Lucas' Evan- gelium skyldtes umiddelbart Paulus” Underviisning og var specielt sanctioneret af denne Apostel. Af de meest fremspringende Træk udhæve vi følgende. Matthæus begynder Jesu Genealogie med Abraham, Israels Patriarch, medens Lucas fører den op til Adam, alle Menneskers fælles Stamfader. (Matth. 1, 1.2. Luc. III, 38). Ikke med Urette søger man Grunden til denne For- skjellighed i Lucas” Hensigt derved at vise, hvorledes Jesus Chri- stus tilhørte hele Menneskeheden, ikke exclusivt det jødiske Folk. — Åntallet af de tolv Apostle svarer til de tolv israelitiske Stam- mer, er ligesom Symbolet for den jødiske Nation, betragtet i sin Totalitet (Matth. XIX, 28 Iakob. 1, 1. Ap. G. XXVI, 7) og betegner saaledes en Mission inden Judaismens Grændser. Lu- cas, og alene han, beretter os om, at Jesus endnu valgte andre Disciple, nemlig 70, og de udførlige Forskrifter, som begge Evan- gelister lade Jesus give dem, der udsendes til at prædike Evan- geliet, ere hos Matthæus (X) henvendt til de Tolv, hos Lucas til de Halvfjerdssindstyve (X), medens han ved Udsendelsen af de Tolv (Luc. IX) kun indskrænker sig til nogle faa Ord. Ogsaa Tallet 70 havde som bekjendt sin symbolske Betydning: det be- tegnede hos Jøderne Totaliteten af de hedenske Folkeslag. Atter her kjendes Bestræbelsen efter at indskjærpe Christendommens Universalisme, der forfægtes af Paulus med saamegen Iver fremfor 93 af nogen anden Apostel.”) — Matthæus omtaler kun en eneste Gang Samaritanernes Navn, og det ved den Leilighed, hvor Je- sus forbyder Apostlene ved deres første Udsendelse at prædike Evangeliet for Andre end for »de fortabte Faar af Israels Huus« (Matth. X, 5. 6). Paa det tilsvarende Sted forbigaaer Lucas dette Forbud, medens han paa tre andre Steder taler om Samarita- nerne, to Gange, hvor disse efter Herrens Dom hæves over Jø- derne (Luc. X, 33 ff. XVII, 16) tredie Gang (Luc. IX, 52 fl.) i Be- retningen om Jesu Dadel over Apostlenes jødiske Intolerance. Det er hos Matthæus (XV, 24) at vi læse Jesu Ord til den ca- nanæiske Qvinde, »at han kun var sendt til de fortabte Faar af Israels Huus.« Disse Ord ere forbigaaede hos Marcus, og Lucas har slet ikke den hele Fortælling, medens Beretningen om Tol- deren (Hedningen?) Zacchæus, hvem Jesus erklærer for ogsaa at være en Abrahams Søn (Luc. XIX, 10), er eiendommelig for denne Evangelist. Matthæus” jøde-christelige og Lucas' paulinske Characteer viser sig fremdeles i den Stilling som Jesus efter deres Beret- ninger intager til Moseloven. Den første højtidelige Tale i det første Evangelium indeholder Erklæringen om, at Jesus ikke er kommen for at ophæve, men fuldkomme Loven, hvoraf ikke et Bogstav skal forgaae (Matth. V, 17). Jesu første Tale i det tre- die Evangelium (IV, 11 ff.) ender med at vise, hvorledes Pro- pheternes Velgjerninger vare blevne Hedninger, ikke Israeliter til Deel. « Parablerne om den fortabte Søn, (Luc. XV, 11 ff.), om ”) Om endogsaa de tolv Apostle skulde have hørt med til de 70 Di- sciple, saa at de kun udgjorde den fornemste Klasse af disse (s. Agardh, Samlede Skrifter 1856, det H. S, 86. Galskjøt, Ev. Ugeskr. 1860, Nr. 1—3), bliver Resultatet i ovennævnte Henseende det samme. Betydeligere er den Indvending, at der i Lucas' Evangelium aldeles ikke findes nogen Antydning af, at Jesu Valg af 70 Disciple har havt Hensyn til Hedningefolkene, men at han, ligesom han ved Apostlernes Tal har taget Hensyn til Israels tolv Stammer, saaledes ved Tallet 70 har taget Hensyn til de 70 Ældste for det israelitiske Folk (s. Commentt. til Luc. SK 1) 94 Tolderen og Synderen (Luc. XVIII, 9. ff.), hvilke ere bestemte til at anskueliggjøre Ideen om Frelsen ved guddommelig Naade, i Modsætning til Frelsen ved Gjerningers Fortjeneste, findes alene i det tredie Evangelium. I Parablen om Kongen, der holdt sin Søns Bryllup, fælles for Matth. (XXII) og Luc. (XIV), hvis Bestemmelse er at oplyse Principet om Hedningenes Kaldelse, findes hos Matthæus (XXII, 11. 12) tilføjet det Træk om Bryl- lupsgjæsten, der ikke havde iført sig Bryllupsklædning, hvorved symboliseres Fordringen om en speciel Betingelse for Hednin- gene”); men hos Lucas er dette Træk forbigaaet. Den fuldkomne Utilstrækkelighed af al menneskelig Fortjeneste er ingensteds udtrykt saa stærkt som i Jesu Ord hos Luc. XVII, 10 (»Naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, da siger: vi ere unyttige Tjenere, thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre). — Hos Matthæus, og alene hos ham, er det Ord opbevaret, at Petrus er Klippen, hvorpaa Kirken skal opbygges (Matth. XVI, 18). Lucas taler ikke om den Anklage, som blev ført mod Jesus for Synedriet, og ifølge hvilken han skulde have talt om at ville nedrive Templet. Vi vide, at denne Anklage ikke var uden Ån- ledning, men grundede sig paa en urigtig Fortolkning af Jesu Ord. Matthæus (XXVI, 61 slg. Marc. XIV, 58) omtaler den lige- frem som Wesvdouaxetveia. Med Hensyn til de eschatologiske Forbaabninger behøver man kun at sammenligne Matth. XVI, 28 med Luc. IX, 27, Matth. 24de Cap. med Lucas' 21de Cap. (mærk Udeladelsen af swv4£æc, (Matth. XXIV, 29, hos Lucas) for at blive en Tendens vaer hos den sidste Evangelist til at opfatte de Forudsigelser i en aandeligere og mere udviklet Forstand, hvilke den første synes at have taget efter Bogstaven. Vi forbigaae en Mængde andre Træk, hvoraf man med mere eller mindre Grund har villet slutte til en forskjellig Tendents hos disse tvende Evangelister. De anførte synes tilstrækkelige ”) Ikke Omskjærelsen, men de Gjerninger, som Troen fordrer. 95 . til at bekræfte den omtalte Tradition, som henfører Matthæus- Evangeliet til en Apostel, der udelukkende havde helliget Jøderne sin Missionsvirksomhed, og Lucas-Evangeliet til en Ven og Med- arbeider af Apostlen Paulus. Alligevel er den Sag, hvorom der her handles, ikke udtømt ved disse Iagttagelser. For at gjøre den Mening gjældende, at Evangelisterne Matthæus og Lucas have udkastet deres Skrifter i den bestemte Hensigt, at give en saadan Fremstilling af den evangeliske Historie, hvorved paa den ene Side den jødechriste- lige, paa den anden Side den paulinske Anskuelse og Opfattelse af Christendommen skulde retfærdiggjøre sig som den ene rig- tige, har man maattet see bort fra endeel andre Punkter, som ikke mindre bør tages med i Betragtningen. I Matthæus” Evangelium findes en Mængde Steder, som lige- frem bestride den judaiserende, pharisæiske Aand, der forlangte Hedningenes Omskjærelse og Guds Rige forbeholdt alene Israels Folk. Der findes en Mængde andre, der indirecte kuldkaste Mose- lovens obligatoriske Charakteer og som modsige Jødechristen- dommens almindelige Forventninger. Christendommens univer- salistiske Idee er tydeligen udtalt Matth. XXIV, 14 (»Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vid- nesbyrd for alle Folk (wor toic &9vs01) og XXVIII, 19 (Gaaer hen og gjører alle Folk (æavra tå $9rn) til mine Disciple), uden Tilføjelse af nogen judaiserende Betingelse. — Israels Udeluk- kelse til Gunst for Hedningerne viser sig i Beretningen om Cen- turionens Tjener, Matth. VIII, 12 (»Manse skulle komme fra Østen og Vesten og sidde tilbords med Abraham, Isaak og Ja- kob i Himmeriges Rige. Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke, hvor der skal være Graad og Tænders Gnidsel«), slg. Parablen XX 1—16, er udtalt XXI, 43 (»derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder, og gives et Folk, som skal bære dets Frugter«), allerede af Johannes den Døber, III, 9 (»Mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn 96 af disse Stene).« Lovens Værd bliver endnu udtrykkeligere end hos Lucas lagt i det religiøse og moralske Element Matth. XXII, 40 (»I disse to Bud — Kjærlighed til Gud og Kjerlighed til Næsten — hænger Loven og Propheterne slg, Luc. X, 26), XXIII, 25 slg. Luc. XI, 41. Heller ikke mangle hos Matthæus Grundanskuelserne for den saakaldte paulinske Retning i Jesu Taler IX, 16 (»Ingen lægger en ny Lap paa et gammelt Klædebon etc.« XII, 8 (»Men- neskens Søn er Sabbathens Herre).« XIII, 31 (Himmeriges Rige er ligt et Senepskorn etc.) De første Mennesker, som hylde Messias, ere Hedninger (II, 1), ikke Jøder som hos Lucas (IE, 11 f.) Paa den anden Side finde vi hos Lucas ikke blot udtalt XVI, 17 Lovens Gyldighed (»Det er lettere, at Himlen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder»), men vi finde Forjættelsen til Disciplene formuleret Luc. XXII, 30 (»I skulle æde og drikke ved mit Bord og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer«) ganske paa samme jødiske Maade som Matth. XIX, 28. Jødechristelige Forventninger gjen- klinge i Jesu Barndomshistorie Caq. I, II. Redactionen af Bjerg- prædikenen lyder mere ebionitisk hos Lucas VI, 20 (»Salige ere I Fattige, thi Guds Rige er Eders«) end hos Matth. V, 3 (»Salige ere de Fattige i Åanden, thi Himmeriges Rige er deres«). Det Samme gjælder om Parablen Luc. XVI, 19 (den rige og den fattige Mand, hvor navnlig V. 25 synes at udtale, at Nydelsen af denne Verdens Glæder, og omvendt Savnet af hine her paa Jorden gjengjældes hisset.) Ogsaa hos Lucas er Israels Forrettighed an- erkjendt XVI, 31 (»Dersom de ikke høre Moses og Propheterne, ville de heller ikke tro, om Nogen opstod fra de Døde.«) etc. Det vilde dog nu i højeste Grad have været besynderligt, om Evangelisterne i deres Fremstilling af Jesu Historie skulde have ladet henstaae en saa stor Mængde Beretninger, enkelte Udsagn og hele Fortællinger, som ere i Modsigelse med deres formeentlige particularistisk-dogmatiske Tendents, nåar denne sa og ikke den simple og tro historiske Meddelelse af det givne historiske Stof havde været det, som de egentligen tilsigtede. Endelig, dersom vi rette vor Opmærksomhed paa det andet kanoniske, Marcus', Evangelium, da bestemmer, som ovenfor blev bemærket, Baur dets Charakteer som farveløs Neutralitet og slutter derfra til dets senere Udspring: »alle den ebionitiske Tænkemaades Eiendommeligheder ere her ligesaa fuldstændigen udeladte som de modstaaende paulinske: det laae i Forfatterens Plan at holde al Controvers borte, at betage Modsætningerne af de dengang bestaaende Hovedretninger dercs Spidse (Baur, Krit. Unters. S. 563). Baur henviser i denne Henseende til Forbigaael- sen af Jesu Fødsels- og Barndomshistorie. Paa Grund af Marc. VI, 3 (»ovy odtocg &ctv 0 téxtæv, 0 viog Magiag«), sammenlig- net med Matth. XIII, 55 (»ovy ovrog åctiv 0 Tod téxtovoc viog; ovyi n4unTtne avzot Aéyster Mægiau); sluttes der, at Evangelisten Marcus ikke har været ubekjendt med Beretningen om Jesu Fød- sel af en Jomfru. Naar han nu alligevel har forbigaaet alle did- hørende Fortællinger, hvilke findes opbevarede hos Matthæus og Lucas, da skal dette være grundet i, at »Marcus ikke formeget vilde fremhæve hverken det Naturlige eller det Overnaturlige ved Jesu Fødsel« (Baur, St. S. 564). Men dersom nu Marcus ikke har kjendt hverken Matthæus eller Lucas, dersom hans Evange- lium, hvad der senere skal nærmere belyses, har været det æld- ste af alle de synoptiske Evangelier, hvorledes vil man da fra Sammenligningen mellem Marc. VI, 3 og Matth. XIII, 55 kunne uddrage Slutninger om Marcus” Bekjendtskab med den evange- liske Forhistorie? — Vi have ovenfor oplyst, hvorledes det oprindelige apostoliske Vidnesbyrd indskrænkede sig til Tildra- gelserne mellem Johannes den Døbers Optrædelse og Jesu Bort- tagelse fra Jorden (Ap. G. II, 22, X, 37 ff.) Her er da den simple Forklaring til, at Jesu Fødsels- og Barmdomshistorie kunde være bleven forbigaaet i et Evangelieskrift, for hvis høie Alder maaskee netop denne Forbigaaelse afgiver Vidnesbyrd. Som et andet Kjendetegn ved Marcus-Evangeliets neutrale Tendens 98 paaberaabes Udeladelsen af Bjergprædikenen. »Forfatteren til Marcus-Evangeliet foretrak at forbigaae den hele Bjergtale, for ikke at bringe Steder i Erindring, hvor den mosaiske Lovs fort- satte Gyldighed var saa stærkt udtalt som Matth. V, 17, til en Tid, da netop dette Spørgsmaal var Gjenstand for saamange Con- troverser.« (Baur, a. St. S. 565). — Unægteligt er det paa- faldende, at en saa vigtig Tale som Jesu Bjergprædiken er forbigaaet i et Evangelieskrift, som ellers slutter sig til den almindelige apostoliske Tradition i Lighed med det første og tredie kanoniske Evangelium; og Ewalds Paastand (Die drei ersten Evaiengeln. S. 208), at Bjergprædikenen oprindeligen har havt sin Plads efter Marc. III, 19, men senere er ble- ven skudt ud, er kun et Indfald (som dog har fundet Billigelse f. Ex. hos den anonyme Forfatter til »Die Evangelienfrage, Zurich 18584, og Andre). Men istedetfor en saa usandsynlig Hypo- these som den af Baur ovenforanførte, er det dog langt natur- ligere at udlede Forbigaaelsen saavel af Bjergprædikenen som af andre længere Taler i Marcus-Evangeliet fra dets Forfatters For- kjærlighed for at samle og meddele Tildragelser og Begivenheder med de kortere Udsagn og Belæringer, som af Frelseren knyttedes dertil, ligesom der hos andre evangeliske Skribenter, f. Ex. Mat- thæus og Johannes, fandtes en større Interesse netop for Med- delelsen af Jesu større og sammenhængende Taler. At Marcus af Antipathie mod Jødechristendommen skulde have undladt at citere det G. T., modbevises af de mange Steder, hvor Jesus i dette Evangelium henviser til det G. T., VII, 6. IX, 12. 13. XI 17. XIV, 21. 27. 49. I IX, 1—13, (Forklarelsen paa Bjerget), i Jesu eschatologiske Tale XIM findes megen Jødechristendom. I intet Evangelium lægges større Vægt paa Djævleuddrivelser I, 26 271132: "34 39 NE 41 SPS IEVD LØR eter Sr amnavneee 39 (xal mv xnQvVo0wv &ic TåG Cvvaywyag avTøv, sig 0Xnv Tyv Talidaiav, xæi ta daumovra 8&xfBoakdmv) med Luc. IV, 44 (zæt 7v xNQVGCWV &év taic Cvvaymyaig tis Talidoiuc). Paa den anden Side mangler det ikke paa universalistiske Grundsætninger Il, 99 18 ff. (»ny Viin paa nye Flasker«), IV, 31 (Parablen om Seneps- kornet), VII, 14 ff. (»Ikke det Udvortes besmitter Mennesket« VIII, 15 (Advarsel med Pharisæernes Surdeig); nogle af disse har endog denne Evangelist alene, f. Ex. II 27: »Sabbaten er til for Men- neskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld«, XI 17: »Mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk» (wo, Ttoic &dvso); eller han anfører dem med særegent Eftertryk (XII, 10. XII, 33). Hos Marcus, og hos ham alene, findes Jesu Ord, vat Guds Søn selv ikke veed Dag eller Time for Parusien« (Marc. (Marc. XIII, 32), et Udsagn, der er forekommen mange Kirkens Lærere uforenelig med en Christologie, som hævede sig over Jødechristendommen. Disse Exempler, som let kunne forøges med flere andre, synes tilstrækkelige til at gjendrive den Baurske Hypothese om Evangelierne som dogmatiske Tendensskrifter. Istedetfor at være anlagte og udførte efter en vis afsluttet dogmatisk Theorie, vise alle de tre synoptiske Evangelier sig langt snarere som opstaaede ved tro og omhyggelig Samling af det historiske Material fra forskjellige Kilder. — Netop det, der udgjør Kjernen i disse Bøger, Jesu Udsagn og Taler, vidner om, at de evangeliske Skri- benter kunne ikke engang have truffet Valget af deres Medde- lelser efter et saa eensidigt subjektivt Synspunkt, thi hine Ud- sagn gjennembryde og overvinde dette paa hundrede Steder. Vi ville ikke tåle om, hvormange guz pro guo den kritiske Skarp- sindighed har gjort sig skyldig i ved at finde Tendenser der, hvor saadanne alene kunne udbringes af Texterne ved en tvun- gen og unaturlig Udlægning.”) Hvorledes man ved den forud- fattede Mening om en slig antagen Hensigt kan af de umistæn- keligste Yttringer hos en Forfatter finde Understøttelsespunkter til Stadfæstelse paa Tilstedeværelsen af en saadan, derpaa afgi- ver et af de mange Skrifter, som ere blevne foranledigede ved ”) Med Rette bemærker S. Lutz (Bibl. Hermeneutik 2, 3 31) »Mit hineinge- tragener Absichtlichkeit låsst sich alle Geschichte verderben «. 100 den nyere Tids Evangeliekritik, de meest slaaende og interes- santeste Exempler, nemlig »Dze Evangelien, thr Geist, ihre Ver- fasser und ihr Verhåltniss zu etnander, Leipzig 1845. Jeg har ved anden Leilighed”) udførligen meddeelt Oplysninger om dette Skrift af den »Sachsiske AÅnonymus« (der dog snarere stam- mer fra Schweitz end Sachsen), der ligesom Baur har taget Ud- gangspunktet for sin Evangeliekritik fra det spændte og fjendt- lige Forhold, som skal have fundet. Sted mellem Paulus og de ældre Apostle, og som derfor ligeledes finder Grunden til Evan- geliernes Oprindelse og særegne Eiendommelighed i »den i alle den urchristelige Tids Forhold såa dybtindgribende Modsætning af Iudaisme og Paulinisme,« men der tillige ligesom et drillende Skyggebillede og Carikatur af Tendenskritiken har ført denne til en saadan Spidse, »at man« — efter Baurs egne Yttringer — »skulde fristes til den Mening, at den angivne Forfatter kun havde villet skrive en Satire paa den nyeste Kritik”). Den Unavn- givne bestræber sig for at vise, hvorledes »Evangelisterne — langtfra at være de eenfoldige, simple Fiskersjæle, for hvilke man har udgivet dem — ikke have valgt et eneste Ord, ikke det tilsyneladende ubetydeligste, uden fuldkommen bevidst Hen- sigt og med speciel Betydning. De ere ikke uhildede og upar- tiske Historieskrivere, der have havt til Hensigt at levere Efter- verdenen en muligst fuldstændig og aldeles sandhedstro Frem- stilling af Jesu Liv; de tilhøre et urchristeligt Parti og i sammes eensidige Interesse have de anlagt og gjennemført Jesu Liv med hensigtsfuld Beregning ..... Historisk Troskab er paa ingen Maade saaledes, som man hidtil troede, at søge hos Evan- gelieforfatterne. Deres Hensigt var ingenlunde at levere rene ob- jective Biographier. Ligefrem sagt, Evangelierne ere Parézskrif- ter, ikke Historieværker. Og. alle saakaldte Evangelieharmo- ”) N. Theol. Tidsskrift 3die B. 1852, S. 127 f. ”) Baur, Der Ursprung und Charakter des Lucæ Ev. Theol. Jahrb. 1846 S. 598. 101 nier ere derfor ligefra Begyndelsen af forfeilede Foretagender, da Forfatterne ingenlunde vilde skrive i een og samme Åand som deres Medevangelister, heller ikke fortælle det Samme, som de, men de stillede sig i fuldkommen bevidst og hensigtsfuld Modsætning til hinanden.« Hvorledes saaledes Lucas ved Mat- thæus partiske Fremhævelse af de ældre Apostle med deres Mes- siaslære er bleven henreven til en ligesaa partisk og ofte meget bitter Forhaanelse og Forfølgelse af disse, derpaa finder Anony- men nu Exempler i Mængde, af hvilke vi blot ville udhæve nogle ganske faa. Naar Jesus hos Luc. XXII, 34 siger: AÉym 001, Ilétpe, ov un gpævncer cyuegov aldértog x71, da er Brugen af Navnet Petrus (Klippemanden) ved denne Leilighed et ironisk Spotte- navn, som kjendes deraf, at denne Apostel ellers overalt af Chri- stus bliver tiltalt med Navnet Tiuwov”). For Fortællingen om Rangstridsspørgsmaalet har Lucas netop valgt den for de tolv Apostle ugunstigste Plads, nemlig lige efter Nadverens Indstiftelse — Luc. XXII, 24. Naar Jesus siger Luc. XII, 52: »Fra nu af skulle Fem i eet Huus være splidagtige, Tre imod To, og To imod Tre«, da skulle derved tydeligen nok være udpegede de tre ctvior tijg mspitoung (slg. Gal. I, 9) Jakobus, Petrus og Johan- nes, medens de to Andre ere Paulus og Lucas. Thi »en Strøm af Grunde« har overbeviist den anonyme Forfatter om, at Lucas- Evangeliet egentlig er et Product af begge disse Mænd tilsam- men. Hvo skulde ogsaa tvivle om, at den Apostel, der i sine Breve — ifølge den Unavngivnes Oplysninger — har betegnet sin Modstander Petrus som cx040w 7 cagxi, som Æyysdos Catåv etc., har i samme bittre Tone rettet sit Evangelium mod ham. Den hele kunstige Geneaologie i Luc. III, 23—38 er — ifølge Anonymen — kun en Persiflering af Matthæus Genealogie og af alle saadanne Myther og Undersøgelser, som alene bevirke Tve= dragt og ingen Opbyggelse. Naar Matthæus saa ofte omtaler ”) Dette »overalt« indskrænker. sig forresten hos Lucas til et eneste Sted, nemlig XXII, 31, 102 to Dæmoniske to Blinde etc., da er det klart, at han dermed mener Paulus og Lucas, ligesom paa den anden Side den Blinde, der kun venter sin Frelse af Herrens Barmhjertighed (Luc. XVIII, 35 f.) er Paulus, der i Parablen fremstilles (Luc. XII, 42), som Tt4OTOG oLxovouoc ligeoverfor den Tjener, der mishandler de øvrige Husfolk, som den bagtalede, men af Herren roste oixovouos tijc &Øixziac (Luc. XV1, 8), som den fortabte Søn, hvis ældre Broder (Luc. XV, 25) er Petrus, etc. etc. Uagtet Baur udtaler sig med stor Anerkjendelse og Roes over den Skarpsindighed og Com- binationsgave, som den ovenanførte Forfatter har lagt for Dagen, finder han dog, at Alt her stiller sig meget for individuelt, me- get for personligt og subjektivt, og mener, at »dersom man med den anonyme Forfatter, der paastaaer, at i det Mindste de tre Evangelier ere Værker af Apostle, vil føre Evangeliernes Affat- telse saa høit op i Tiden og dog lade deres Forfattere fjerne sig saameget fra den objectiv historiske Sandhed, som der maa for- udsættes efter den anonyme Forfatters (og efter Baurs egne) Resultater, bliver man nødt til at ansee Evangelisterne lige- frem for Løgnere og Bedragere«. Det Anstødelige ved at tillægge de kanoniske Beretninger saameget Uhistorisk, saameget Partisk og Tendensmæssigt, tildeels menneskeligt Lidenskabeligt, som efter hiins Anskuelse om Evangeliernes Oprindelse og Beskaf- fenhed foreliggeri disse, fjernes, efter Baurs Mening, naar man hen- fører deres Affattelse til en senere Tids os ubekjendte og med Urchristendommens Historie kun højst ufuldkomment fortrolige Mænd”). »Men hvad er dermed vundet?« — kan man spørge ”) »Es sind nicht mehr .die beiden Apostel Paulus und Petrus, welche einan- der in's Angesicht widersprechen und sich gleichsam in den Haaren liegen, es sind nur die auf der Grundlage dieser beiden Formen des Christenthums entstandenen christlichen Parteien, in deren Interesse die beiden Evange- lien mehr oder minder geschrieben sind, ohne dass man desswegen bei allem und jedem eine so bestimmt polemische Bezeihung anzunehmen genåthigt ist, und der Schriftsteller selbst erscheint nun erst in einer solchen Stellung zu seinem Objekt, welche es leicht begreiflich macht, 103 med den sachsiske Anonymus. »Istedetfor troe Historieskrivere blive dog Evangelisterne Partiskribenter, som have fremstillet Jesu Liv efter bestemte Hensigter og Ideer og med Bevidsthed omdannet det givne Stof, hvis sande Skikkelse det bliver endnu vanskeligere at opdage, gjennem jo længere Tid og jo flere Mel- lemled det er blevet overleveret«. — Man formindske saameget man kan og vil Evangelisternes moralske Skyld ved at lade en- hver af dem forfatte sit Værk i Overbeviisningen om, at ved hans Fremstilling kom Christendommen til at staae i sit sande og rette saliggjørende Lys, — tilsidst kommer dog en uhyre mo- ralsk Skyld til at hvile paa selve Apostlene, fra hvis Uenighed og indbyrdes Forhold en saadan Eensidighed i Fremstillingen af Jesu Historie og dennes vilkaarlige Behandling dog har sit egent- lige Udspring. Dersom virkelig den Kløft, der adskilte Paulus fra de ældre Apostie i Henseende til Opfattelsen af Jesu Lære og Virksomhed har været saa stor, som Baur og hans nærmeste Disciple have fremstillet den; dersom de tre »Kirkens Hoved- piller« have staaet i Opposition til »Hedningenes Apostel« med Hensyn til det Punkt, hvorpaa Christendommens absolute Selv- stændighed og Betydning beroede; dersom de ved Bestemmel- sen af de Christnes Forhold til Moseloven kun have givet efter for den øieblikkelige Indflydelse, som Pauli Overlegenhed udøvede (Gal. IL Ap. G. XV), men strax efter ere vendte tilbage til deres gamle Anskuelse om Nødvendigheden af Moselovens fortsatte Gyldighed (Gal. II, 11 ff.) og have stillet sig paa hans Modstan- deres Side (2 Kor. Ill, 1): da bliver den Opførsel, som Paulus påa den ene, de andre Apostle påa den anden Side — ikke blot efter Apostelhistoriens mistænkeliggjorte Fremstilling, men efter Paulus' og Johannes” for authentisk erklærede Skrifter — have wie die fir ihn schon durch eine so bedeutende und inhaltsreiche Zwi- schenzeit vermittelte evangelische Geschichte seinem in den Gegensåtzen der Gegenwart stehenden Bewusstsein gerade in dieser Form sich dar- stellen konnte.« (Baur, Kritische Unters. S. 531). 8 104 viist, i den Grad tvetydig og forkastelig, at den ikke lader sig forene med de Personers Kald og Værdighed, ved hvilke — for at bruge Baurs egne Ord — »det Princip skulde indføres i Ver- den, hvorpaa alle Livets sædelige Grundlag skulle hvile«. Thi da veed man ikke, om man skal undre sig meest over, enten at Paulus har ladet det blive ved »at kaste bittre Sideblik til de meget høie Apostle« (2 Kor. 11, 5), og at Apostlen Iohannes, der ifølge den Tubingske Skoles Anskuelse, er Apokalypsens Forfat- ter, har indskrænket sig til uden Navns Nævnelse at pege hen paa den farlige Modstander ved at advare mod »dem, der kalde sig Apostle og ikke ere det» (Apk. II, 2), der »faae Herrens Tjenere til at fare vild ved at lære dem at æde Afgudsoffre» (Apk. IL 14. 20); eller at Apostlene — ifølge Pauli Erklæring Gal. II, 9 — have rakt hinanden Samfundshaand og gjensidigen indrømmet hinanden Magt til at virke for Udbredelsen af en Lære, hvilken de ansaae det for Uret at bekjende og at leve efter. Saaledes førte den Baurske Kritik ingenlunde til et Resul- tat, hvorved man kunde finde Tilfredsstillelse. Den Bebreidelse, som Baur gjorde Strauss (Krit. Unters. S. 15), at »man ikke veed, hvad der er skeet og derfor ikke engang veed, om der er skeet Noget«, vender tilbage mod ham selv med forøget Kraft. Den Baurske Kritik stillede sig i et Forhold til det kirkelige Standpunkt, der var ligesaa negativt som det Straussiske; den støttede sig til Paastanden om en principiel Differents mellem Paulus og de ældre Apostle, hvis Ugyldighed Baur selv i senere Skrifter indirecte har indrømmet ved meget væsenlige Modifi- cationer af dens Omfang og Betydning. Endelig viste det sig ved de videnskabelige Undersøgelsers fortsatte Gang, hvorledes den sildige Affattelsestid, som Baur tillagde de synoptiske Evan- gelier, håvde langt overskredet de berettigede Grændser. Blandt de mange deels almindeligere deels speciellere Un- dersøgelser, hvilke Baurs Evangeliekritik fremkaldte, var navnlig Forhandlingen om Forholdet mellem Marcions og Lucas” Evan- gelium af en afgjørende Betydning. Istedetfor den af Baur og 105 hans Disciple tidligere forsvarede Paastand, at Lucasevangeliet var en udvidet Omarbeidelse af et oprindeligt kortere paulinsk Evangelium, som Marcion havde besiddet, blev det navnlig ved Volkmars") og Hilgenfelds”) kritiske Undersøgelse bragt til Evidents, hvad ogsaa Zeller (Theol. Jahrb. 1851 S. 330. fl.) Ritschl, (Theol. Jahrb. 1851 S. 530 ff.) og Baur selv (Das Chri- stenthum und die chr. Kirche, 1853, S. 69 f.) anerkjendte, at Marcion havde, saaledes som Kirkefædrene almindeligen antage, havt Lucasevangeliet for sig, hvilket Marcion havde omdannet og forkortet efter sit gnostiske System, om man endogsaa kan ind- rømme, at i nogle ganske enkelte Afvigelser mellem vort nuvæ- rende Lucasevangeliums Text og det Marcionitiske Evangeliums Text turde den rigtigere og oprindelige Læsemaade findes be- varet hos Marcion. Dersom da Lucasevangeliet maa rykkes op over Marcions Tid (omtr. 150 eft. Chr.), maae ogsåa de synop- tiske Evangelier overhovedet tilkjendes en høiere Alder, især naar Lucas som den Yngste skal have benyttet Marcus og Matthæus. Ikke mindre betydningsfuld var den atter tilbagevundne og bedre end forhen begrundede Anerkjendelse af Justinus Mar- tyrs (140 eft. Chr.) Brug af vore tre synoptiske Evangelier, om- endogsaa ved Siden af et ukanonisk (Petri) Evangeliums Benyt- telse”), Overdrivelsen af den skarpe Modsætning mellem Jødechri- stendom — af Baur, Schwegler +) 0. AÅ. med Urette identificeret ”) Theol. Jahrb. 1850 S. 110 ff 185 ff. Das Ev. Marcions, 1852. ”) Theol. Jahrb. 1853 S. 192—244. ””) Semisch, Die apostol. Denkwurdigkeiten des Martyrers Justinus, zur Gesch und Aechtheit der kanonischen Evangelien, 1848. Slg. Zeller, Theol. Jarb. 1848, S. 528 ff. Hilgenfeld, Kritische Untersuchungen tuber die Evangelien Justins, der Clementin. Homilien und Marcions, 1850. (F Schwegler's Nachapostolisches Zeitalter (2 Bind, 1846) har nærmest ved sin formelle Virtuositet, hvormed det stillede den Baurske Kritik i dens hele Omfang for Lyset, vundet den Anseelse at kunne gjælde — for at tale med K. Schwarz — som et af den Tibingske Skoles ”Standard- works. 8" 106 med Ebionitisme — og Paulinisme har viist sig ved grundigere Undersøgelse af en Mængde literaire Producter fra den ældste christelige Tid, blandt hvilke flere, som urigtigen udelukkende angaves at høre til den ebionitike Retning, atter ere blevne førte over paa den paulinske Side”). I tidligere Afhandlinger og Skrifter, har jeg udførligen op- lyst flere af de Momenter, som jeg i nærværende Udsigt kortere har berørt. Idet jeg henviser til disse, vil jeg — forinden jeg skrider til Skildringen af Evangeliekritikens fortsatte Udviklings- gang — meddele en Oplysning, som turde have Interesse for mangen Læser, der kunde ønske at vide, hvilken Forestilling Baur dog egentlig danner sig om Christendommen og Jesu Per- son, da man — hvad ikke blot hans Modstandere og Fjender, men ogsaa hans Beundrere have bebreidet ham — forgjæves sø- ger at vinde Klarhed derover i hans mange vidtløftige kritiske Arbeider. Vi ville høre ham selv udtale sig derom i hans nye- ste Skrift”), hvor han i Anledning af den Indvending, »at det bliver aldeles ubegribeligt, hvorledes de to Retninger, i hvilke Urchristendommen historisk har udviklet sig, kunde fremgaae fra den af Baur i Spidsen stillede Christus«, forsvarer sin Frem- stilling om Christendommens Oprindelse og Jesu Person. Han beklager sig ved denne Leilighed over, hvorledes man for lidet pleier at tage i Betragtning, at man ved disse Forhandlinger har med et historisk Spørgsmaal at gjøre, der efter sin Natur, efter de Kilders Beskaffenhed, til hvilke man er henviist, ikke gjør det muligt at bringe Alt saaledes paa det Rene, som man ønsker det. »Man skriver det formeentlig Mangelfulde og Utilfredsstil- lende alene paa deres Regning, som ville betragte Sagen reent historisk, uden at betænke, gjennem hvilke Vanskeligheder Un- 7) S. Georgii, Deutsche Jahrb. 1842. Rithschl, Die altkatholische Kirche 1850. ”) Die Tiibinger Schule und ihre Stellung zur Gegenwart. Tibing 1859, Ses 107 dersøgelsen først maa gaae for at kunne komme ogsaa kun paa et eneste fast Punkt, hvorledes saa ofte ikkun Formodning og Combination maa træde istedetfor Beviis, og den sidste Afgjø- relse kun kan gives påa den almindelige Anskuelses Grund, hvorfra man gaaer ud. Men deri har man Ret, at, hvorledes man end tænker sig Christendommens Begyndelse og Jesu Per- son, maa Forestillingen være vel motiveret og have indre Sam- menhæng«. Dette mener nu Baur ogsaa om søn Anskuelse, kun at man ikke sammenblander hans;Fremstilling med andre (f. Ex. in casu med Schweglers) »Jeg har tydeligen nok adskilt de to Elementer, hvilke jeg betragter som de Factorer, der constitu- ere Christi Person. Alt, hvad der hører til Jesu Læres ægte sædelige Indhold, saaledes som det indeholdes i Bjergprædikenen, i Parablerne og Jesu øvrige Læreforedrag”), hans Lære om Guds Rige, om Betingelserne for Deeltagelsen deri, for at sætte Men- nesket i et ægte Sædeligt Forhold til Gud, udgjør Christen- dommens egenlige Væsen, dens substantielle Midtpunkt, dette er dens over alt Enkelt overgribende Princip, det almindfligen Menneskelige, det sande Guddommelige deri, det Universelle, Evige, Absolute i dens Indhold, det, der giver Christendommen og netop derved Jesu Person som den, i hvem denne frie, fra "alt Ureent rensede, enhver falsk Mediation sig unddragende Op- fattelse af Forholdet mellem Gud og Mennesket allerførst kom til Bevidsthed, den højeste absolute Betydning. Hvad der hæver Christendommen ligeoverfor alle andre Religioner til den abso- lute Religion, er i sidste Henseende ikke andet end dens Kjends- gjerningers, Lærdommes og Fordringers reent sædelige Charak- teer. Tænke vi os alt dette som det væsentlige Indhold af Jesu ") Men hvorledes kan man, naar man tager Hensyn til den høist relativt historiske Paalidelighed, som Baur antager selv hos den Evangelist, hvilken han tilkjender størst historisk Troværdighed, Matthæus (S. Krit. Unters. S. 620 (f.), vide, om det virkelig er Jesu Lære, som indeholdes i hine Partier af den evangeliske Fremstilling? 108 Selvbevidsthed, saa er det den ene af de to hans Person con- stituerende Factorer; men hvad der nærmest er %ans Bevidsthed, skal ogsaa blive Menneskehedens Bevidsthed. Det er kun Ind- holdet, som ogsaa maa have en tilsvarende Form, for ad den historiske Udviklings Vei at kunne gaae ind i Menneskehedens Bevidsthed. Denne Form er det jødiske Messiasbegreb. Alene i dette havde Christendommen sit historiske Tilknytningspunkt — det Grundlag, paa hvilket alene et til Kirke sig udvidende religiøst Samfund kunde opstaae. Hvo havde vel troet påa Jesus, naar ikke en Kreds af troende Tilhængere havde samlet sig om ham som Messias? Men med dette Begreb indtraadte ogsaa det ideelt aandelige Indhold i den nationale Tilværelses endelige Former, ved Ideens Universalitet hængte sig ogsaa Jødedommens Particularisme. Man kan derfor ikke gjøre sig nogen klar og anskuelig Forestilling om Jesu Person, saaledes som den viser sig i den evangeliske Historie, naar man ikke adskiller disse to É Sider af hans Personlighed og betragter dem saa at sige fra Synspunktet af en Antinomie, af en sig udviklende Proces, hvori begge Factorer af hans Selvbevidsthed ere saaledes indflettede i hinanden, at, eftersom de betragtes, snart den ene, snart den anden er den overvejende og overgribende. = Derfor gives der for den dybere Opfattelse af den evangeliske Historie intet Vig- tigere end det Spørgsmaal, hvorledes vi skulle tænke os hans mes- sianske Bevidstheds Genesis, hvorledes de to Elementer, paa den ene Side det Universelle, almindeligt Menneskelige, guddomme- ligt Ophøiede, som giver hans Person absolut Betydning, og paa den anden Side, det Indskrænkende og Begrændsende ved den na- tionale Messiasidee, som han maatte gaae ind paa, sluttede sig sammen til Eenhed i hans Selvbevidsthed og i denne Eenhed bleve det bevægende Princip for hans offenlige Liv. Vidste vi derfor kun nøiere, i hvilken Forstand han betegnede sig som vidg avdpørov, hvilken Betydning de Momenter have, hvilke den evangeliske Historie selv betragter som epochegjørende Vende- punkter i hans messianske Fremtræden, navnlig Peters Bekjen- 109 delse med den paafølgende eftertrykkelige Bekræftelse, Forkla- relsen paa Bjerget og Indtoget i Jerusalem, hvorved Jesus synes at gjøre saa store Concessioner til den nationale Messiasbevidst- hed, kunde vi paa disse og andre Spørgsmaal give et be- stemtere Svar, saa vilde dette vistnok være det sikkreste histo- riske Holdningspunkt. Men om det ogsaa kun skeer saavidt, som det er muligt efter Beskaffenheden af de forhaandenværende Kilder, saa kan man ikke paastaae, at den reent historiske Be- tragtning er fuldkommen uberettiget og forfeilet, åt den la- der sin Opgave fuldkommen uopløst, opfatter Christi Person saa eensidigt, at man ikke begriber, hvorledes saa forskjellige Retninger kunne være fremgaaede fra ham. Saasnart det kun staaer fast, at i hans Person, saaledes som den viser sig for os i den evangeliske Historie, maae hine to Sider adskilles, hvilke forholde sig til hinanden som Indhold og Form, Idee og Virke- lighed, almindeligt Menneskeligt og jødisk Nationalt, guddomme- ligt Ophøiet og menneskeligt Indskrænket, kan der heller ingen Tvivl være derom, at den samme Modsætning af begge de to Elementer, hvilke vi i vor Anskuelse om Jesu Person maae tænke os sammenknyttede til hans Selvbevidstheds personlige Eenhed, ogsaa er det bevægende Princip for den historiske Udvikling, som slutter sig til håm.« Til den Indvending: »Har Christus virkelig været den, som Baur fremstiller bam, har han lært saaledes, har han udtalt det specifisk christelige Princip saaledes, da kunne hans umiddel- bare Disciple ikke have været de stive Judaister, som Baur frem- stiller dem, og omvendt, have Urapostlerne tænkt og virket saa udelukkende judaistisk, saa kan Christus ikke have lært og vir- ket, som der siges”)», svarer Baur (a. St. S. 33): »Hvorfor skal det være saa utænkeligt, at, naar dog begge Dele hørte paa lige Maade til Jesu Personlighed, det Universelle og almindeligt Men- ") Ullhorn, Jahrb. fir deutsche Theologie, her. von Lziebner etc. 1858, 3te BESS BYL 110 neskelige paa den ene Side og det nationale Indskrænkede paa den anden Side, hos nogle det Ene, hos Andre det Andet var det, som fortrinsviis bestemte deres Anskuelse og Retning? Og hvad var naturligere, end at hans første Disciple holdt sig til den Side af hans Væsen, hvor han selv viste sig som den na- tionale Messias og var gaaet ind paa den populære Messiasbe- vidsthed. Men som nu i ham selv det ene af begge Elemen- ter ikke var uden det andet, saaledes kan ogsaa i dem, hos hvilke det jødike Nationale var det Fremherskende, det christe- lig universelle Princip ikke have været ganske uvirksomt. Naar de i ham, ogsaa som den Døde og af hans Folk Forkastede, troede paa den aabenbarede Messias, saa var jo allerede der- ved en Krisis indtraadt i deres jødiske Bevidsthed, der kunde blive til en større Rift. Hvor langsomt og seigt dette ogsaa maatte skee, Muligheden i det Mindste og Principet til en videre Udvikling var der allerede.« Baur afviser derfor den Beskyldning, at han skulde have gjort Paulus til Christus (o: Christendommens Stifter) »thi det egentlig Charakteristiske ved Paulinismen, Universalismen, er jo + for mig» — siger han (a. St. S. 34) — »ogsaåa Christendommens Grundidee overhovedet, den frie, over alt Udvortes, Tilfældigt, Particulairt ophøjede Sædelighed. Den paulinske Universalisme indeholder derfor ikke Noget, som jo ogsaa allerede oprindeligen maa tænkes som et væsenligt Moment i Jesu Selvbevidsthed og som jo allerede ligger i Jesu Læres reent sædelige Tendens. Man kan derfor kun spørge, hvorfor ikke Jesus selv har udtalt den directe Modsætning til den jødiske Particularisme, saaledes som Paulus. Men hvorledes skulde dette have været muligt, uden at de vare blevne stødte tilbage, som fremfor Alt maatte vindes, for overhovedet først at have en Grund 'for den af sin Spire sig udviklende Christendom? sHan kunde overlade dette til Udviklingen af hans Læres Aand, saaledes som han selv ud- taler det i billedlig Tale Matth. IX, 16. 17.... Saameget det endogsaa derfor kan overraske, hvorledes det i Apostlen Paulus 111 påa eengang kom til et saa afgjort og energisk Brud med Lov og Jødedom, der fremtraadte dog derved kun det samme Prin- cip, uden hvilket Jesus fra Begyndelsen af ikke kunde have havt den høie Betydning, som vi maa tillægge ham. Jo større hos de første Apostle Overvægten endnu var paa Jødedommens Side, destomere laae det i Sagens Natur, at ogsaa den anden af de tvende Factorer kom til sin Ret og gjorde sig gjældende med den Energie, som af sig selv ligger i en saadan Modsætning. Saaledes staae da Jødechristendom og Paulinisme ligeoverfor hinanden med lige Fordring paa at være Urchristendom, og denne Modsætning kan saalidet forundre os, som vi meget mere, naar det forholdt sig anderledes, maatte savne den naturlige Udvik- ling. « ' Ved denne Leilighed henviser Baur ogsaa til, hvad Brtschl (Dre altkatolische Kirche, iste Udg. 1850, S. 53 f.) har betegnet som »den neutrale Basis«, der var fælles for Paulinismen og og Jødechristendommen (det gammeltest. Gudsbegreb, Modsætnin- gen af den nærværende og tilkommende Verden, Læren om Engle og Dæmoner, Parusien og Eschatologien) ja han mener, at Judais- men endog griber endnu dybere ind i den paulinske Christen- dom. »Apostlens Lære om Loven« — siger Baur o. St. S. 37 — »er det meest afgjorte Brud med Jødedommen, men hvad han sætter istedetfor den ophævede Lov, er atter en fra Jødedom- mens Religionsanskuelse tagen Idee. Tilgiver Gud Menneskenes Synder kun under Forudsætning af det i Jesu Død frembaarne forsonende og vicarierende Offer, saa gjør atter her Loven sin Ret gjældende, og saa overordentlig stor og vid Guds Naade end er, såa har den dog sin Skranke i en Retfærdighed, hvis Begreb ganske hviler paa den gammeltestamentlige Gudsbevidst- hed. Den samme Opfattelse af Jesu Død findes derfor uafhæn- gig af den paulinske Lære ogsaa hos saadanne nytst. Skriben- ter, som paa deres jødechristelige Standpunkt ingenlunde deelte den paulinske Anskuelse om Christendommen.»... »Selv Skarp- heden af sin Retfærdiggjørelseslære vender Paulinismen kun ig frem, naår den måa kjæmpe med Jødechristendommen om Grund- volden for sin Existents og sin principielle Berettigelse. Saa- snart dette Maal er naaet, tilstaaer den jo, som vi see af Pauli Breve, Gjerningerne deres Berettigelse ved Siden af Troen (S. 40).« Af disse Yttringer fremgaaer, hvorledes Baur, under Dehat- tens Fortsættelse og under Indflydelse af andre Theologers Be- mærkninger, selv har modificeret Forestillingen om Kløften mel- lem Paulus og de ældre Apostle. Mellem hans Fremtilling deraf 1847 og tidligere tilbage, (allerede 1831 udkom Baurs Afhandling: » Ueber dre Christuspartew in Korinth, hvor Modsætningen mellem det jødechristelige og det hedenskchristlige Parti først blev ret fremhævet) og den i 1859 i det ovenanførte Skrift givne Frem- stilling vil man finde en betydelig Forskjel. Meget af hvad der påa ovennævnte Sted er bemærket, fortjener Anerkjendelse; men i sidste Instans, i det Punkt, hvorom man først for Alt maatte ønske Klarhed og Lys, der staaer Sagen endnu i samme Uklar- hed som tidligere. Vi have gjengivet Baurs egne Yttringer, fordi de lyde saaledes, at man vanskeligen vil kunne undgaae Beskyldningen for forsætlig eller uforsætlig Misforstaaelse ved deres Udlægning. Naar Baur sætter »Christendommens egenlige Væsen i Alt, hvad der hører til Jesu Læres ægte sædelige Indhold, som det kjendes af Bjergprædikenen, Parablerne etc.« (s. S. 107), da gjenfinder man jo her den gamle Kationalismes Schibboleth: »Christendommen er væsentligen Sædelære«. Hos en med den nyere Philosophie og Theologie saa fortrolig Skribent som Baur kan dette dog vel ikke være ganske at forstaae i Semlers, Eber- hards og andre ældre Rationalisters Mening. Ogsaa tages der i de anførte Yttringer af Baurs sidste Skrift et Hensyn til Jesu »Person«, til Christendommens »Kjendsgjerninger« som kunde føre Tanken udover det ældre rationalistiske Standpunkt. Men naar nu »de to Factorer« beiyses, som skulle have constitueret Jesu Person, da skeer deite paa en Maade, hvorved vi ikke komme ud over Jesus som den, hvis højere, guddommelige Selv- bevidsthed holdtes meer eller mindre undertrykt ved en indskræn- 113 kende (og indskrænket) Messiasbevidsthed. Baur synes ikke at an- tage, som mange ældre Rationalister, at Jesus kun ved ÅAccommoda- tion har erklæret sig for Messias; han betragter de to Sider af Jesu Personlighed »under Synspunktet af en Antinomie, af en sig udviklende Proøces«. Denne Betingelse kan være meget passende med en Grundanskuelse, ifølge hvilken »Christendommen ikke er et forfra færdigt, et fuldkomment og himmelsk Product, men meget mere et saadant, der efterhaanden udvikler sig)»; men med det Billede af Jesus Christus selv, som det Nye Te- stament giver, stemmer den ikke, idet vi enten maae antage, at Jesu Selvbevidsthed har været meget høiere end Messiasideen, eller at denne er bleven opfattet af Jesus fra den religiøse An- skuelses højeste Standpunkt. Den Formodning, at Jesus først midt i sin Virksomhed eller mod Slutningen af samme, belært af nedslaaende Erfaringer, skulde have opgivet det jødiske Messiashaab og omskiftet det med Planen om en udelukkende sædelig Reformation og et aandeligt Rige, har som bekjendt fundet flere Forsvarere; men en saadan Forandring lader sig ikke historisk bevise, og Antagelsen deraf lader sig ligesaalidt forene med hiin fuldkomne Klarhed og Højhed i Jesu Væsen, hvorom den evangeliske Fremstilling giver Vidnesbyrd som med Baurs Anvendelse af Ordene »det Guddommelige«, »det Evige«, »det Absolute«, naar disse Udtryk ikke skulle være blotte Phraser og rhetoriske Hyperboler.”) Baur og hans Disciple have staådigen protesteret mod, at dere Kritik af den evangeliske Historie og dens Kildekrifter skulde ”) »Die historische Grundanschauung, auf welcher die Kritik der Tubinger Schule basirt, ist: das Christenthum ist nicht ein von vornherein fertiges, ein vollkommens und himmlisches Product, es ist vielmehr ein sich almåhlig entwickelndes.… Schwarz, Zur Gesch. der meuesten Theol. S. 175. ”) Slg. Hase, Das Leben Jesu, 2 42: »Tribte jener Irrthum auch nicht die sittliche Herrlichkeit Jesu, so ist doch schwer zu denken, dass die Klarheit und Erhabenheit seines Wesens. jenes Unfehlbare und Goåttliche, das wir in seinen Reden håren, unverletzt blieb, wenn er selbst erst aus solchen Irrthimern und innern Kåmpfen sich zur Idee seines Lebens emporrang.« 114 grunde sig i deres philosophiske System, medens de tvertimod »ad historisk Vei ville retfærdiggjøre Sandheden af deres Reli- gionsphilosophie«. Det er en af de sædvanlige Selvforblindelser, der kun bliver saameget mere paafaldende, som den Tiibingske Skoles »historiske Kritik« over Evangelierne har sin væsenlige Støtte i den Energi, hvorved den søger at eftervise al historisk Fremstillings Afhængighed af Referenternes dogmatiske, ideelle Interesse. Man har ofte sammenstillet Semlers og Baurs Virksomhed påa den nytestamentlige Kritiks Omraåde, og der synes ingen Grund for den Sidstnævnte til at afvise hiin Sammenligning, naar det skeer med Anerkjendelsen af, at Baur langt overgaaer sin Forgjænger saavel i philologisk og philosophisk Dannelse som ved et ulige større Talent i historisk Fremstilling og Behand- lingen af kritiske Problemer. Begge have med utrættelig Flid stedse paany opgravet og gjennempløiet den ældste Kirkehisto- ries Mark. Mange af de ved Semler kun let henkastede Tanker have først ved Baur og hans Disciple fundet deres Betydning; Tvivl, som Semler havde hensat uden Begrundelse, Paastande, som Semlers urolige Aand vovede, uden videre at forfølge dem, ere her blevne begrundede. Foruden mange enkelte Punkter er Semler Baurs Forgjænger i at fremhæve Differentsen mellem de Hovedretninger i den ældste Christenhed (hos Semler: de wd- vortes (Petriner) og de ændvortes (Paulus' og Johannes's Disciple) Christne, af hvilke efterhaanden den katholske Kirke med sit Dogma skal have dannet sig. Vistnok erkjendte Semler i Chri- stendommen en guddommelig »Åabenbaring«; men det Menne- skelige, det Locale, Temporaire, som han udskillede fra det Gud- dommelige (3: Alt hvad der gaaer ud paa »die moralische Aus- besserung und Herstellung des Menschen«), voxte op for ham til en Højde, hvorved dette truedes med at gaae ganske op i hiint. Ligefrem erklærede Tilhængerne af den Tubingske Skole, at deres Maal gik ud paa at begribe og fremstille Christendom- men som Product af historisk-menneskelig Udvikling. Unægte- 115 ligen kan Christendommen ikke forstaaes, uden at den menne- skelige, historiske Side tages med i Betragtning, og dette er den Baurske Kritiks Fortjeneste, atter at have fremhævet denne Side og derved forhindret en umoden og falsk Afslutning af Christendommens ældste Historie, at have opkastet vigtige Spørgs- maal, som ikke endnu have fundet deres tilfredstillende Løsning og selv givet vigtige Bidrag til denne”). Men den har bekræf- tet, hvad allerede tidligere Forsøg i samme Retning viste, at Christendommens supranaturale Charakteer ikke kan opgives, uden at saavel det N. T's. Forfattere som selve Jesu Apostle (forsaavidt de ikke ere identiske) synke ned under det Stand- punkt af sædelig Værdighed, som dog er en ueftergivelig Betin- gelse for at forstaae deres Virksomhed og den Sag, hvilken denne var helliget. Alligevel ligger der i den Baurske Kritik en Sandhed, som det er af største Vigtighed ikke at oversee eller afvise, om den endogsaa her findes i Forbindelse med en Mængde aldeles urig- tige og misledende Combinationer. Det gjælder kun om at frem-, hæve den i dens rette Begrændsning. Dertil vil der kunne vindes et Bidrag ved at sammenligne Baurs Evangeliekritik med en anden berømt Lærds Anskuelser og Hypotheser om Evangeliernes Oprindelse og Væsen, hvilke i flere Henseender danner en fuldkommen Modsætning til hine. — — — Her Prof. d'Arrest gav en Beskrivelse over de nye Jndret- ninger og Forbedringer ved den til Brugen ved det nye Obser- vatorium bestemt Meridiankreds. Denne Beretning vil senere blive trykt, i Forbindelse med Beskrivelsen af de øvrige Indretninger ved det nye astronomiske Observatorium. ”) SIg. Uhlhorn a. St. S, 347 f. 116 Mødet den 24" Februar. H.. Prof. Steenstrup meddeelte nogle af de vigtigste Resultater, som ere vundne ved de nyeste Iagttagelser og Undersøgelser over Infusionsdyrene, navnlig ved Prof. Dr, Fr. Steins sidste Værk over disse: der Organismus der Infusorien 1 Abtheil. 1859. Dette Foredrag vil blive meddeelt i Forbindslse med et andet af samme Medlem den 9de Marts holdt Foredrag. Secretairen meddeelte fålgende af Geheimeraad Goppert i Breslau indsendte lille Afhandling: Om den Flora, som forekommer i den siluriske, devoniske og nedre Kulformation; eller de saakaldte Overgangsbjerge. Allerede i Aaret 1847 gav jeg en Sammenstilling af de Planter, som jeg havde iagttaget i de dengang temmelig almin- deligt, som Overgangsbjerge eller Graavakke betegnede Lag”), og 4 Aar sildigere i et særskilt, som Supplementbind til det Leopoldinske Akademies Nova Acta udgivet Værk”) udførligere Beskrivelser og Afbildninger af disse Planter. I et særskilt Af- snit omhandlede jeg deri deres Forekomst i de forskjellige, hidtil paa Jorden opdagede Lag, ligesom jeg omtalte disse Plan- ters Vedligeholdelsesmaade i Lagene. Jeg gav dernæst en Sammenstilling, som svarede til vor daværende Kundskab om Findestedernes geologiske Alder, for at vise ihvorvidt ogsaa Planterne ligesom de fossile Dyr kunde tjene til at charakterisere 7”) Uber die fossile Flora der Grauwakke oder das Ubergangsgebirge, beson- ders in Schlesien. In Bronn und v. Leonhardis neues Jahrbuch 1847, Seite 675—786. ”) Fossile Flora des Ubergangsgebirges. Gr. Qvart 290 Seiten und 44 illu- minirte und schwarze Steintafeln in Folio und Qyvart. 117 den vedkommende Formations geologiske Alder. Siden den Tid have vore Anskuelser om Overgangsformationen ved Murchisons store Arbeider (Siluria; 1854 og 1859) som førte til en nøiagti- gere Bedømmelse af de med dette Navn betegnede Lag, saa- ledes forandret sig, at selv hiin Betegnelse er forældet. Under disse Omstændigheder turde jeg vel være berettiget, ja selv i mine egne, først efter flere Aars Iagttagelser offentliggjorte Ar- beiders Interesse forpligtet til, ikke blot at underkaste dem et nyt kritisk Gjennemsyn, men ogsaa at sammenstille dem med den siden hiin Tid ved Andres og mine egne Forskninger vundne Kjendsgjerninger og at bringe det Hele, saavidt som muligt i Overeensstemmelse med de nu herskende geologiske Anskuelser. Her er nemlig ikke blot Tale om en Fremstilling af Plante- verdnens første Begyndelse, saaledes som den fremtræder i den siluriske og devoniske Formation, men ogsaa om en skarpere Adskillelse af den egentlige Kulformations Flora; som ifålge Resultaterne af mine tidligere og for nærværende Tid endnu mere stadfæstede Forskninger maa deles i en ældre, eller nedre, og i en yngre, eller øvre Afdeling. Den ældre indbefatter saavel Bjergkalkens eller Kulkalkens, som den saakaldte Graavakkes Planter, eller efter Geologernes nyere Undersøgelser, de Planter, som forekomme i Posidonomyeskiferne og Murchisons yngste Graavakke, der igjen svarer til Englændernes Millstonegritt eller Sandstenen uden underordnede Lag. For at komme til dette Resultat har jeg anvendt den største Omhu paa Bestemmelsen af de enkelte Planters Findesteder, og forsøgt ved Sammenlig- ning med dem, der findes i den sædvanlige Steenkulperiode, endydermere at begrunde de herved vundne Resultater. Naar jeg betænker, at man siden Bekjendtgjørelsen af mine første, kun paa schlesiske Forhold byggede, men i over 20 Aar fort- satte Arbeider, ogsaa i andre Egne af Tydskland har funden de af mig som sikkre Førere opdagede Planter (Calamites tronsitio- nes, C. Rømerianus, Sagenaria Veltheimiana og den dertil hørende Knorria imbricata), tør jeg vel nære det Haab, at disse Bestræ- 118 belser ogsaa udenfor Tydskland turde finde tilsvarende Aner- kjendelse. Den hele Afhandling deles nu med Hensyn til dens allerede antydede Indhold i følgende 6 Afsnit. 1) Litterære Forhold. 2) Oversigt over de omtalte Arter. 3) Systematisk kritisk Oversigt over de virkelig optagne Årter. 4) Geologisk Oversigt over disse Planter efter den saakaldte Overgangsformations enkelte Afdelinger, og de Lande, hvori de forekomme. 5) Slutninger af samtlige Iagttagelser. 6) Forklaring over 12 Tavler. Geheimehofraad Dr. v. Kieser, for nærværende Tid Præsident for det K.K. Leopold-Carolinske Akademi foranledigede Bekjendtgjørel- sen af dette Arbeide, hvis væsenligste Resultater ere følgende: Antallet af samtlige, hidtil bekjendte Arter i den nævnte Floras Omraade, udgjør 184, som ere fordeelte saaledes: A. efter de forskjellige Ordener og større Familier. TSG SER YES NS EESTI TRONTET 30 Arter. Gala rer Skr ne 20 — Asterop hyle er re Æ — Files SS BEN Bob [SSR EG 64. — Sea Klass reeNee ver Sats 39 — Gladonyle et US 4 — Nøggerathleæ ma IE I 03E 8. — SIDA 3 MEE RUS 6. — CGonkere rev rele pE RRS: 6. — hricertaesse dis er Fr abe ske 3. — 184 Arter. B. efter de forskjellige Formationer. 1) Siluriske Formation, 20 Arter: a. nedre siluriske Formation, 17 Arter”) b. øvre silurisk Formation, 3 Arter. Alle hører til Fucoidernes Afdeling" ") 5 tilbører ogsaa den danske fsosile Flora, nemlig Chondrites antiquus, Dictyonema Hissingeri, Caulerpites Cactoides, Forchhammera Silurica og Palæophycus tubularis. ig: 2) devoniske Formation. a. nedre devoniske Formation, 5 Ar- ter: 4 Fucoider og 1 Landplante, (Sigellaria”) Hausmanniana Landplanternes første Forekomst, b. mellemste devoniske Formation. 1 Landplante (Sagenaria Veltheimiana) c. øvre devoniske Formation, 57 Arter, iblandt hvilke 4 Fucoides. De øvrige ere Landplanter af Bregnernes, Calamiternes Eqvisetaceernes, Lepidodendronernes, Lycopodiaceernes, Sigillariernes og Coniferernes Familie. Kulformation; nedre Kulformation; a. Kulkalk, 46 Arter, SE Se, iblandt hvilke kun en eneste Havplante, de øvrige Land- planter af de samme Familier, som i den øverste devoniske Formation. Kun Nøggerathiernes Familie kommer til. b. Kulmgraavakke med Posidonomyenskifer, 23 Arter; kun 1 Havplante, de øvrige ere Landplanter af de samme Familier som de forrige. c. yngste Graavakke 51 Arter, kun Land- planter af de samme Familier, som ved de forrige Afdelin- ger af den nedre Kulformation. Havplanter eller Focoider mangle her aldeles. Den øvre eller yngre Kulformation, indbefatter 816 Arter. Den permiske Formation, hvis Monographi snart vil blive trykket, indeholder, ligeledes efter mine Beregninger, 183 Arter, saaledes, at altsaa Antallet af de hidtil bekjendte fossile Planter af den hele pælæozoiske Formation udgjør 1183 Arter. Paa et Andragende af Hr. Prof. Steenstrup bifaldt Selskabet at indtræde i Forbindelse med Académie des sciences et lettres i Montpellier. ”) Denne Plantes Forekomst i den devoniske Formation turde dog endnu være nogen Tvivl underkastet. Hausmann fandt den nemlig påa Grænd- sen imellem Dalerne og Norge i et Værtshuus i Idre, i en løs Plade som dannede Underlaget for Kaminen, og man tør derfor neppe ubetin- get antage, at den henhører til den i Nærheden faststaaende Sandsteen- og Porphyrdannelse, i hvilken man ikke hidtil har funden nogen anden Forstening. G. Forchhammer. i) 120 I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften i Wien. Sitzungsberichte math. naturw. Classe Bd. 34 Nr. 1—6. Band 35 Nr. 7—9, Wien 1859. Sitzungsberichte sphilosoph. hist. Classe Bd. 29 Heft 1—11. Bd. 30 Heft. 1. Wien 1859. Archiv fir Kunde dsterreichischer Gechichts-Quellen Bd. 20 Heft 2-Band 21 Heft' 1. Fra Geologische Reichsanstalt 7 Wren. Jahrbuch. X Jahrgang Nr. 1 & 2. 2 Haidinger. ÅAusprache gehalten am Schlusse des ersten Decen- niums der geol. Reichsanstalt. Wien 1859. Dr. Moriz Hornes. Die fossilen Mollusken des Tertiær-Beckens von Wien. 2ter Bd. Bivalven. Fra Geographische Gesellschaft + Wien. Mittheilungen Il Jahrgang 1859 Heft 2. Wien 1859. Fra Phystkalische Gesellschaft t Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1857. XIII Jabrgang, 1 &2 Abth. Berlin 1869. Fra Observatoire physique Central de Busste + Dt. Petersbourg. Annales. Anné 1856 Nr. 1 & 2 St. Petersbourg 1858. Compte-Rendu Annuel. Année 1857 St. Petersbourg 1859. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. —— Oversigt over det | | "Kongelige danske Videnskabernes Selskabs: | | EB " Forhandlinger (al E i dets Medlemmers Årbeider "1 Aaret 1860. åt Af t ir i ; Conferentsraad, Professor &. Forchhammer, Sl ; ; Selskabets Secretair, ' j LUT SØR | i 2 Nr. Bog 4. Marts SR SAD RER ; ETS FEED SEE EEG ed el OEM H,. Professor Øteenstrup gav Beskrivelsen af en ny Koralslægt af Octactiniernes Orden, og meddelte Iagttagelser over Gangen i Knopskydningen hos denne og flere andre lavere Dyr. Den nye Koralform /Herophile) udmærker sig ved en med Kalkdele gjennemtrængt fast, trind Hornaxe og ved en særdeles regelmæssig Bygning og Forgrening af denne, men allermest dog ved dens smaa, skjævt pæreformede Polyper, der paameget tynde Stilke ere stillede afvexlende til to Sider langs ud med Korallens tynde letbuede Smaagrene, medens desuden en saa- dan Polyp bæres i selve disses Spidse. Smaagrenene ere igjen stillede afvexlende til de to Sider af noget større Grene, og disse atter paa samme Maade, paa andre Grene, o. s. fr., indtil vi til- sidst see Hovedgrenene i lignende Orden udgaae fra selve Stam- men. Der bliver følgelig en stor Lighed imellem Dyrenes Ord- ning påa en saadan Koralbusk og de saakaldte Finners Stilling paa det Blad, som Botaniken kalder et fleregange-finnet Blad med afvexlende Smaafinner og med Endeblad. Den genetiske Sammen- hæng imellem Dyrene påa een og samme Ydregren viser sig ved nøiere Betragtning at være denne, at Endedyret er Moderen (Ammen) til alle de øvrige, stillede i den dobbelte Linie, og at det ved Knopskydning har efterhaanden afsat det ene af disse efter det andet, medens det samtidigen har forlænget sin egen Stilk, der da lidt efter lidt er blevet til Grenen; enhver ny tilkommen Knop har stedse udviklet sig imellem den sidst udviklede og Ammen, og der- for vil man nærmest ved Endedyret træffe eet eller et Par mindre udviklede Polypdyr, der enten slet ikke have nogen Stilk eller endnu kun have en meget kort Stilk. Saaledes ere ogsaa de forud- gaaende større Grene i sin Tid blevne dannede. I samme For- hold nemlig som Endepolypen .staaer til de yderste Forgreninger, 9 122 eller Smaagrenene, stod Endepolypen af en tidligere Gren til dennes Sidepolyper, de nuværende Endedyr, og saaledes kan en- hver Sidepolyp paa Smaagrenen uddanne sig selv til en Smaa- gren ved at udskyde Knopper indenfor sig og forlænge sin Stilk. — Denne Herophil-Koloniens Ordning under dens genetiske Ud- vikling sammenstilledes med Dendrophylliernes og Heteroporernes iblandt Stjernekorallerne, med Døphyridernes iblandt Goplerne, med Naide- og Salpe-Kjædernes samt Bændelormenes i andre Dyrklasser, og modsattes den Udfoldningsgang, der viste sig i Knopskyd- ningen hos Søfjærene (Pennatulinerne), Strobilaerne med flere. Over disse og flere andre Former for Knoppernes Fremtræden anstilledes desuden en Række Betragtninger. Arten er fra Vestin- dien og kaldtes H. regra. Det beskrevne smukke Exemplar, der er 3 Fod høit og bærer Hundreder af Grene paa alle Udviklings- trin, er for mange Åar siden givet Hs. Majestæt Kong Vhri- stitan VIII af en Søofficeer og kom med H. Ms. particulaire Sam- linger over til Statens Museer. — Under det ovenanførte Slægts- og Artsnavn har den i længere Tid været opstillet i Universitets- museet. Den udførligere Meddelelse vil i Forbindelse med samme Medlems Foredrag af 24de Februar senere blive givet. Conferentsraad Forchhammer meddeelte Selskabet som en Fort- sættelse af en af ham given Notits, om Meteorjernet fra Niakornak i Grønland (Oversigten for 1854 Pag. 1—4), at Universitetets Molt- kiske mineralogiske Museum havde erholdt et nyt Stykke Meteorjern fra Grønland, som var indsendt af Hr. Rudolph, Læge i Jacobshavn i Grønland. Denne Meteorit er funden ved Fortunbay paa Disco i en Afsland af omtrent 15 Mile fra Niarkornak, og stemmer i sine pby- siske og chemiske Egenskaber meget nøie overens med Niakor- nakjernet, saaledes at man neppe kan tvivle om at de jo begge hidrøre fra samme Fald. Forfalteren henledte dernæst Op- mærksomheden paa det af Poul Egede omtalte Meteorfald i Vinteren 1740—41, som angives at have fundet Sted ved Jacobs- havn, i hvis Nærhed Niakornak ligger, og som muligviis kunde 123 være det Phænomen hvorved de undersøgte Meteoriter ere nedfaldne. Den udførligere Afhandling om begge disse Styk- ker Meteorjern vil snart blive meddeelt i Skrifterne. I Mødet var fremlagt: Fra physicalisch-medicinische Gesellschaft i Wiirtzburg. Verhandlungen Band X. Hefte 1. Wirtzburg 1859. Fra Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft i Leipzig. . Wiskemann. Die antike Landwirthschaft und das von Thinen-= sche Gesetz. Leipzig 1859. Fra Hr. Moses Paic. Pasigraphie mittelst Arabischer Zahlzeichen. Semlin 1859. Fra Unwersitetet 1 Christiania. Beretning om Kongerigets Norges økonomiske Tilstand i Åarene 1851—55. Christiania 1858. Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge 17—18 Række. Christia- nia. 1857—58. Fortegnelse over de Forelæsninger der skulle holdes ved det Kongelige Frederiks Universitet i dets 92—93de Halvaar. Christiania 1859. Det Kongelige Norske Frederiks Universitets Aarsberetning for 1854, 1855, 1856, 1857—58. Christiania 1857—59. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1858. Christiania 1859. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 10. Bd. 2, 3 og 4 Hefte. 11. Bd. 1 Hefte, Christiania 1848—59. C. C. A. Lange. Om de Staten tilhørende Præstegaarde. Chri- stiania 1859. D. C. Danielsen. Beretning om en zoologisk Reise i Somme- ren 1858. I. P. Broch. Al-Mufassal opus de re grammatica arabicum. Dr. C. Hansteen. Physikalske Meddelelser. Christiania 1858 Dr. O. D. Broch. Uber die Geometrische Repråsentation der Gleichungen zwischen zwei verånderlichen, reellen oder komplexen Gråssen. Christiania 1859. 9 124 C. R. Unger. Forelæsninger om Keiser Carl Magnus og hans Jævninger i Norsk Bearbeidelse fra det 13de Aarhundrede. I. Christiania 1859. Almindelig Norsk Huus-Kalender med Primstav og Mærkedage. Christiania 1859. Fortegnelse over Modeller af Landhuusholdnings - Redskaber fra Ladegaardsøens Hovedgaard ved Christiania. Christiania 1859. Personalier oplæste ved Hans Majestæt Kong Oscar den Istes Begravelse i Ridderholmskirken den 8de August 1859. Christiania 1859. Tale og Cantate ved det Norske Universitets Mindefest for Kong Oscar, den Zden September 1859. P. C. Asbjørnsen. Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn Zden Udgave I. Christiania 1859. Grev Herman Wedel-Jarlsbergs Portrait. Fra Videnskabernes Selskab + Utrecht. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen van het Provincial Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen 1855—59. i Chronologische Register op het vervolg van het Groot-Charter- boek van Van Mieris. Utrecht 1859. Verslag van het Verhandelde in de Algemeene Vergadering van het Provincial Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen 1856, 57, 58, 59. Naamlyst der leden van het Provinciaal Utrechtsche Genoot- schap van Kunsten en Wetenschappen 1859. Catalogus der tentowonstelling van voor Nederland belangryke Qudheden en Merkwaardigheden in de Stad en Provincie Utrecht voorhandel. Questions Nouvelles mises au concours 1859. Dr. Bisschop. Justus van Effen geschetst in ziien Leven en Werken. Utrecht 1859 125 Mødet den 23% Marts. H.. Prof. Dr. H. Bendz meddeelte følgende Bidrag til Oplys- ning om de anatomiske Forhold ved Synsredskabet, der begun- stige Synsfeltets Omfang og Forandring hos Pattedyrene. Naar man betragter Synsredskabernes Leie, Stilling, Bevæ- gelighed, Form og Bygning igjennem Pattedyrene, vil man snart overbevise sig om, at den Udstrækning som kan overskues med begge Øine er meget forskjellig hos de enkelte Dyr. Denne Udstrækning af Omverdenen eller Synsfeltet kan enten være særskilt og aldeles adskilt for hvert Øie, eller særskilt for hvert Øie, men indbyrdes forenede. til et samlet Synsfelt, eller endelig begge Øines Synsfelt mere eller mindre sammensmeltede, såa at en større eller mindre Udstrækning af Omverdenen paa een- gang sees med begge Øine. Det er en Selvfølge, at den abso- lute Udstrækning, som kan overskues med hvert Øie for sig eller med begge Øine samlede, er meget forskjellig efter Gjen- standenes Afstand, men det Maal af Grader, som af Synskred- sen kan omfattes beroer paa de ovennævnte Forhold ved Syns- redskaberne. Naar jeg tillader mig at henvende Selskabets Opmærksomhed paa dette Emne, maa jeg tilføje, at de Bidrag, som jeg her seer mig istand til at give, i det Væsentlige -støtte sig paa Iagttagelser over vore almindelige Huusdyrs Synsredska- ber, der dog indbefatte saa betydelige Forskjelligheder, at deres Sammenligning afgive et ret passende Grundlag som Udgangs- punkt for denne Undersøgelse. De anatomiske Forhold, som her nærmest komme i Be- tragtning, maae deels søges i Synsredskabets nærmeste Omgi- velse, der have Indflydelse paa dettes Leie, Stilling og Bevæ- gelighed, deels i selve Øieæblets Form og Bygning, der staae i 126 Forhold til Modtagelsen og Samlingen af Lyset til en regelbun=— den Indvirkning paa Nethinden. Henvende vi først Opmærksom- heden paa Synsredskabets Omgivelser, då træffe vi flere ana- tomiske Forhold, nemlig Øienhulernes Form og Stilling samt Bygning, hvilke i det Væsentlige bestemme Øieæblernes Leie og have for en Deel Indflydelse paa deres Bevægelighed. Øienhulerne ere et Par tragtformede Huler, der ligge cen paa hver Side af Hovedskallen paa Grændsen imellem Hjerneskallen og Ansigtet, indbyrdes adskilte ved den øverste Deel af Næsehulen. Spidsen af hver Øienhule falder sammen med Synsnerveaabningen, vender bagtil, indåd og opad, hvori- mod den vide, rundagtige Aabning, der danner Basis for Trag- ten, og hvoraf Øieæblet rager mere eller mindre frem, vender udad, fortil og nedad. Denne Hule begrændses for en Deel af Pandebenet, Kindbenet, Taarebenet og Overkjævebenet, stundom mere eller mindre Sigtebenet, men fuldstændiggjøres iøvrigt af en særegen bygget Hinde, Øienhulehinden, der altsaa bidrager til at omslutte en større eller mindre Deel af Øieæblet og det bagfor liggende Apparat af Muskler, som er bestemt til dets Bevægelser. Hos ikke faa Pattedyr er Hovedets Form og Øien- hulernes Beliggenhed saaledes, at Øinenes Synsfelt ere aldeles adskilte, saasom hos Hvalerne. Hos en stor Mængde Pattedyr er Retningen af Øienhulerne derimod saaledes, at begge Øines Synsfelt enten berøre hinanden eller endog mere eller mindre dække hinanden. Huuspattedyrene afgive Exempler paa begge sidstnævnte Forhold og Mennesket og de nærstaaende Aber paa det sidste. Denne forskjellige Retning af Øienhulerne sees tydeligst af den Vinkel, som deres Axer indbyrdes danne med hinanden. En saadan Axe er den rette Linie, der tænkes truk- ken fra Midtpunktet af Øienhuleaabningen til Synsaabningen i Spidsen af den tragtformede Øienhule. Forlænges begge Øien- hulernes AÅxer ind i Hjerneskallens Hule, støde de sammen under en Vinkel paa den tyrkiske Saddel noget bagfor Syns- nervernes Krydsning, og denne Vinkel bliver Maalet for disse 127 Hulers Divergens og derved indirecte for Øinenes Stilling. Hos Svinet udgjør denne Vinkel 1162, hos Flesten og Faaret 1109, hos Oxen 98?, hos Hunden 822, hos Katten 72? og hos Men- nesket 427, Dette er imidlertid dog ikke det eneste Forhold, der kommer i Betragtning ved Divergensen af Synsredskaberne ; thi den Heldning, som Øienhulens Aabning danner med dens Åxe har nogen, om end mere underordnet, Indflydelse- herpaa, i det Øiets Retning og Bevægelse kan begunstiges henimod den Side, hvortil Planet helder. Forskjellen ved dette Forhold hos vore Huuspattedyr angives ved den ydre Vinkel, Øienhulens Axe danner med den transverselle Diameter af Øienhuleaabnin- gen. Den er hos Oxen 752, Hesten 76?, Svinet 82?, Faaret 87?, Hunden og Katten 90? og Mennesket 100%, Hos de fire førstnævnte Dyr begunstiges altsaa derved Synsfeltets ydre Om- fang, hos Mennesket Synsfeltenes Dækning ved en ringe ÅAf- stand af Gjenstandene. Øienhulehinden bidrager som ovenfor angivet til at fuldstændiggjøre Øienhulen og danner fornemmelig dennes ydre Væg og mere eller mindre af dens øverste og nederste. Den er fortil heftet til den Beenring, som hos flere Pattedyr danner det Ydre af Øienhulaabningen, og hos de Dyr, hvor denne mangler eller er ufuldstændig udviklet, til det Senebaand, Øien- hulebaandet, der forener Pandebenets og Kindbenets Øienhule- udvæxt. Herfra strækker den sig som en tragtformet Hinde bagtil, omsluttende Øieæblets Muskler, og er bagtil befæstet i Omfanget af Synsnerveaabningen. Ved sin Tilheftning langs den indre benede Væg af Øienhulen har den en fast Under- støttelse efter hele sin Strækning, der er af en væsentlig Be- tydning for det fastere Leie af Øieæblet og dens Indflydelse paa at forandre dette. Bygningen af denne Hinde er meget sam- mensat, da den bestaaer af tre forskjellige Væv, nemlig Sene- ; væv, elastisk Væv og Muskelvæv. Disse anatomiske Elementer har Naturen imidlertid benyttet paa en meget forskjellig Maade, i det Senevævet er det langt overveiende hos nogle Dyr, Mu- 198 skelvævet derimod hos andre; det elastiske Væv frembyder lige- ledes flere Forskjellighed med Hensyn til Udstrækning og An- vendelse. Hos Hesten og Svinet er Øienhulehinden for største Delen dannet af Senevæv; kun en forholdsviis lille Deel be- staaer af elastisk Væv og Muskelvævet er kun i meget ringe Grad udviklet. Da Øienhulehinden hos disse Dyr kun tjener som en Understøttelse fra Øieæblet og ved sit elastiske Væv påa en mechanisk Maade bidrager til at skyde Øieæblet frem i dets Leie, naar det af dets Muskler har været trukket lidet tilbage i Øienhulen, skal jeg ikke videre omtale denne Hinde her, da den ikke kan have nogen, i det mindste kun en høist ubetydelig Indflydelse paa Synsfeltets Omfang og Forandring og da jeg paa andetsted har omhandlet denne Hindes Forhold ved Bevægelsen af Blinkehinden”). Hos Faaret og Oxen fremtræder derimod Muskelvævet med en betydelig Overvægt over de to andre anatomiske Elementer, i det det udgjør største Delen af den fritliggende og altsaa virksomme Deel af Hinden. Senevæ- vet er sammensmeltet med Beenhinden. som en Beklædning af Øienhulens indre og nedre Væg, samt af Øienhulens benede Ring, men strækker sig kun som et Par afrundede Lapper bag- for den øverste og ydre Deel af Øienhuleringen, hvor den tje- ner til Anlæg og Understøttelse for Bunden af Øieæblet. Til- heftningen af Øienhulehinden skeer langs den ydre Grændse af Øienhulens nederste Væg ved et smalt elastisk Baand og et lig- nende Baand af samme Væv strækker sig efter Længden af Øien- hulehindens øverste Væg. Hele den ydre frie Væg af Øienhu- len dannes af en tynd Muskehinde, der er smallest bagtil ved Synsaabningen, tiltager i Brede fortil og ender imellem Senehin- dens to ovenfor omtalte Lapper. Den er heftet forneden til den hvælvede Deel af Taarcbenet, som bidrager til at danne den nederste Væg af Øienhulen. Langs Øienhulehindens indre ”) Ueber die Orbitalhaut der Haussåugethiere, Millers Archiv. 1841. S. 196. BØ Tilheftniug ved den øverste Grændse af Øiehulens indre Væg findes et særskilt mindre Partie af Muskelhinden. Den er sammensat af glatte Kjødbundter, der give "den en bleg rødlig Farve og Bundterne stige ovenfra nedad, saaledes at de danne temmelig regelmæssigt jevnløbende Tværbuer paa den ydre Væg af Øienhulen. Hos Oxen afviger forsaavidt Bygnin- gen af Øienhulehinden fra Faarets, som Muskelhinden hos hiint Dyr udvendig er beklædt af og nøie forenet med en tynd ela- stisk Hinde. Hos Hunden danner Øienhulehinden næsten en fuldstændig Tragt, da den kun beklæder en ringe Deel af Øien- hulens indre benede Væg. Den forreste seneagtige Deel er fastheftet udvendig til Øienhulebaandet samt til Kindbenet og Pandebenet, der danne Øienhuleranden, og fortsætter sig fortil ind i begge Øienlaagene. Herfra strækker Øienhulehinden sig tilbage hentil Synsaabningen, heftet langs Øienhulens indre Væg til en ru Linie paa Benet, og dannes for største Delen af en tynd Muskelhinde, sammensat af glatte kredsløbende Kjødbundter, som kun ere afbrudte ved to smalle baandformede elastiske Hinder, der strække sig langs den nederste og yderste Væg af Øien- hulen. — Ved Sammentrækningen af Muskelhinden forsnevres Tragten og udøver et Tryk paa de omsluttede bløde Dele, nem- lig Øieæblets Muskler og det imellem disse liggende Fedtræv, hvorved Øieæblet presses noget frem af Øienhulen. Dette forandrede Leie begunstiger en friere Modtagelse af Lyset fra hele Synsfeltet og letter dets Forandring ved en større Bevæge- lighed af Øieæblet. H. Miller har i en foreløbig Meddelelse”) om den muskuløse Bygning af Øienhulehinden hos Mennesket og Pattedyrene angivet, at denne er forsynet med sympathiske Nervegrene, der for største Delen udgaae fra Ganglion spheno- palatinum, og at den vækkes til Sammentrækning ved en Irrita- ") Sieboldts und Kållikers Zeitschrift får wissenschaftliche Zoologie. Leip- zig 1858. 9. Bd. S. 541. Ueber einen glatten Muskel in der Augenhåhle des Menschen und der Såugethiere. 130 tion af Nervus sympathicus paa Halsen, hvorved Øieæblet sky- des frem af Øienhulen. Bevægeligheden af Øieæblet udad og bagtil, hvorved Syns- feltet betydelig kan forandres, begunstiges hos flere af Huus- dyrene ved Synsredskabernes store Divergens og ved den stærkere Heldning af Øienhuleaabningens Plan paa Øienhulens Axe; men desuden har Naturen lettet denne Bevægelighed ved Muskler, der ere istand til at forlænge Øielaagsspalten og fjerne Øielaa- gene stærkere fra hinanden ved den ydre Øienkrog. Disse Muskler ere forholdsviis stærkere udviklede hos Hunden, som er forsynet med to til at fuldbyrde disse Bevægelser. Den udvendige Øienkrogs Muskel, Musculus canthi oculi externi mihi, er en lille, smal, tynd Muskel, der ligger overfladelig under Huden udenpaa Tindingemusklen og Øielaagenes Kreds- muskel bagved den ydre Øienkrog. Denne Muskel udspringer fra den øverste Rand af Tindingebuens forreste Ende samt fra det Nærmeste af det Seneblad, som udvendig beklæder Tindin- gemusklen, og optager enkelte af de spredte Kjødbundter, der ligge uden paa Pandemusklen og som for største Delen fort- sætte sig under Øienkrogens Muskel over i Kredsmusklen i det nederste Øielaag. Selve Øienkrogens -Muskel gaaer fortil, be- dækker den ydre Deel af Øielaagenes Kredsmuskel og hefter sig i Huden i den ydre Øienkrog. Den er ved sin Sammen- trækning istand til at forlænge Øienspalten og derved begun- stige Øieæblets Dreining udad. Desuden findes en anden dy- bere liggende Muskel, der bedækkes af Øielaagenes Kredsmuskel, nemlig Øzenspaltens Muskel, Musculus rimæ palpebrarum mihi; det er en lille flad Muskel, der udspringer indvendig paa Øien- hulebaandet ved dettes Fastheftning paa Kindbenet, gaaer fortil og noget indad og deler sig udenfor den ydre Øienkrog i to Portioner, hvoraf den øverste, noget større, strækker sig ind i det øverste Øielaag og hefter sig langs den ydre Halvdeel af dets Rand, den nederste forholder sig paa en lignende Maade i det nederste Øielaag. Den er istand til at forlænge og aabne Øielaagsspalten og derved tillade en større Bevægelighed af Øieæblet. — Hos Mennesket findes en lignende lille Muskel ved den indre Øienkrog, nemlig den Hornerske Muskel, Musculus lacrymo-palpebralis Horneri, der udspringer fra Taarebenet, gaaer udad bagved Taaresækken og hefter sig i det Indre af Øienlaagenes Rande. Foruden dens Indflydelse paa Taarerørene og Taaresækken kan den bidrage til at begunstige Øieæblets Indaddreining ved at virke paa Øielaagsspalten, og kom- mer derved indirecte til at staae i Forhold tii Synsfeltenes Dækning. De hidtil beskrevne anatomiske Eiendommeligheder ved Synsredskabet vare mere bestemmende. for det gjensidige For- hold af begge Øines Synsfelt og for deres Foranderlighed ved Øieæblernes Bevægelser. Udstrækningen af hvert Øies Synsfelt er derimod. nærmest bestemt af Øieæblets anatomiske Bygning og dets physiske Forhold til Lyset. Ved at henlede Selskabets Opmærksomhed paa de anatomiske Forhold ved Øieæblets Byg- ning, som her særdeles maatte komme i Betragtning, skal jeg bemærke, at jeg iblandt Huusdyrene har valgt Hestens og Kat- tens Synsredskaber som Typer, da de danne skarpt udprægede Modsætninger i deres Bygning og ligesom udgjøre Endepunk- terne i den Række af Former, man kan opstille af disse Dyrs Øine. Til Hestens Øie slutter sig nærmest Faarets og Oxens, hvorfra man føres igjennem Svinets og Hundens til Kattens Øie. Ved Øieæblets Bygning komme dets gjennemsigtige, lys- samlende Dele, samt Regnbuehindens og Nethindens Forhold til disse væsentligst i Betragtning med Hensyn til Synsfeltets Om- fang. Hornhinden, 'Tunica cornea, danner den Deel af Øieæblets Be- grændsning, hvorigjennem Lyset trænger ind i Øiet.. Med Hensyn til Synsfeltet komme flere anatomiske Forhold i Betragtning, nemlig Hornhindens Udstrækning i Sammenligning med hele Øieæblets Omfang, dens Omrids, dens større eller mindre Hvæl- ving og Formen af Hvælvingen. Endskjøndt den Lysmængde, LÆR som falder ind i Øieæblet igjennem Hornhinden i Almindelighed ikke i sin hele Udstrækning kommer til Virksomhed ved Synet, da Regnbuehindens Synsaabning ligesom tilmaaler det Lys, der paavirker Nervehinden, saa er der dog visse Forhold, nemlig ved en betydelig Udvidning af Synsaabningen, hvor hele Horn- hinden eller dog i det mindste dens største Udstrækning kan faae Betydning for Synet og navnlig for Synsfeltet. Man kan overbevise sig herom ved at betragte Billedet i Bunden af et friskt udtaget Øie, hvis Senehinde er saa tynd, at dette med Lethed kan iagttages. Tildækkes Hornhbinden saaledes, at Lyset kun kan trænge ind igjennem dens yderste Omfang, sees Bille- det, naar Synsaabningen er tilstrækkelig udvidet. Sammenligner man nu det Areal, som Hornhinden indtager af hele Øieæblets Omfang hos forskjellige Pattedyr, da vil man finde, at den i denne Henseende frembyder store Forskjelligheder. Det er imidlertid forbunden med ikke ubetydelige Vanskeligheder med Nøiagtighed at bestemme dette Forhold, da hverken Øieæblets Skikkelse eller Omridset af Hornhinden frembyde regelmæssige mathematiske Former. Jeg har derfor kun kunnet opnaae en til- nærmelsesviis Nøiagtighed ved al bestemme Årealet ved Qva- dratlinier, hvorved imidlertid Forholdet imellem de maalte Ud- strækninger ikke kan fjernes i nogen mærkelig Grad fra Virke- ligheden, i det mindste har det den tilstrækkelige Nøiagtighed med Hensyn til det Øiemed, der tilsigtes opnaaet ved Bestem- melsen af Synsfeltets Størrelse. Ved at anvende denne Maaling paa Hestens Øie fandt jeg, at Arealet af Hornhinden var 182 [D"" og hele Øieæblets Overflade 1379 Q"”, hvorved Hornhbin- dens Areal til hele Øieæblets forholder sig som 1:7,6. Hos Katten fandt jeg Hornhindens Areal =— 47 Q'”, hele Øieæblets — 25384 0”, hvorved Forholdet hos dette Dyr bliver som 1: 5,4. Lysmængdens Indtrængning igjennem Hornhinden er altsaa be- gunstiget hos sidstnævnte Dyr. Men Anvendelsen af Hornhin- dens Åreal har en betydelig Indflydelse paa Synsfeltets Udstræk- ning -i transversel og perpendiculair Retning. Dette bestemmes 133 ved Formen af dens Omrids, hvilket imidlertid heller ikke er nogen regelmæssig mathematisk Figur. Hos alle de Pattedyr, hvis Øine jeg har undersøgt, har jeg fundet Hornhindens transver- selle Udmaaling mere eller mindre overvejende over den per- pendiculaire. Hestens Hornhinde nærmer sig en ægformet Oval, hvis bredere Ende vender indad og fortil, smallere derimod udad og bagtil. Dens længste Udmaaling er 14'"", den per- pendiculaire igjennem dens Centrum 12". Hos Kalten nærmer denne Hindes Omrids sig mere til en Cirkel, men det bemær- kes dog at dens indre Begrændsning er ligesom noget afstum- pet og bredere end den ydre; den transverselle Udmaaling er 8”, hvorimod den perpendiculaire er 7,5”. Forholdet imellem disse to Udmaalinger er altsaa hos Hesten som 29:24, hos Katten som 16:15. Denne forskjellige Form af Hornhinden hos de nævnte Dyr og den deraf følgende forskjellige Udstræk- ning af Synsfeltet ståaer i nøie Samklang med deres afvigende Levemaade; der er tilsigtet hos Hesten et større Synsfelt i trans- versel Retning, altsaa en videre Omskuen, hos Katten et forholdsviis større Omraade i perpendiculair Retning, der i Forbindelse med dette Dyrs bevægeligere Hoved giver det en større Lethed i at skue sit Bytte og forfølge det paa saadanne Steder, hvor andre Forhold ved dets Synsredskab vilde gjøre det besværligt, endog umueligt. Hertil kommer det særegne Leie af Hornhinden paa Hestens Øieæble, da den er rykket betydelig nedad, og altsaa Synsfeltet rettet mere nedad, end hos Katten, hvis Hornhinde indtager mere Midten af Øiets forreste Halvkugle. Hiint Forhold begunstiger hos Hesten en lettere Overskuen af den Jordbund, hvorpaa den færdes. Endelig kommer endnu Hornhindens større eller mindre Hvælving og dennes Form særdeles i Be- tragtning ved Bestemmelsen af Synsfeltets Størrelse. Dersom man foreløbig antager, at de Curver, som fremkomme ved et transverselt og perpendiculairt Gjennemsnit af Hornhinden, ere Cirkelbuer, da tydeliggjøres lettest Hvælvingen af Hinden i begge Retninger ved at angive de respective Curvers Radier og det 134 Antal Grader, de indtage af de tilsvarende Cirkler. Hos Hesten fandt jeg, at den transverselle Curve af Hornhinden med en Radius af 8”” omfattede 125”. hvorimod den perpendiculaire med en Radius af 7,75'" udgjorde 100%. Hos Katten ere disse Curver med en Radius af 47” respectiv 152? og 137% Ved disse Forhold er altsaa Synsfeltets Omfang særdeles begunstiget hos Katten fremfor hos Hesten. Men den Antagelse, at de nævnte Curver ere Cirkelbuer, kan kun benyttes uden mærkelig Feil for de perpendiculaire, hvorimod de transverselle Curver nærme sig mere eller mindre elliptiske Buer, hvis indre Halv- deel er mere hvælvet end den ydre. Derefter vil Overfliden af Hornhinden nærmest kunne sammenlignes med et Afsnit af en ægformet Ellipsoide, hvis bredere Ende vender indad, smallere udad. For tilnærmelsesviis at angive Forskjellen imellem den indre og ydre Halvdeel af den transverselle Curve, har jeg efter Udmaalinger beregnet Radier til enhver af disse og fundet, at hos Hesten var Radius af den indre Halvdeel — 7,47”, af den ydre = 8,6”; hos Katten vare de respectiv 4,6 og 5””, Dette Forhold begunstiger Udstrækningen af Synsfeltenes indre Grænd- ser for begge Øine og efter Omstændighederne deres Sammen- slutning eller større eller mindre Dækning. Saa stor Indflydelse Hornhinden end maa have paa Syns- feltets Omfang, bestemmes dette dog meget væsentlig ved Syns- aabningen, hvorigjennem alle de Lysstraaler, der kunne komme til at indvirke paa Nethinden, maae passere. Derved komme denne Aabnings Form, Leie og foranderlige Størrelse fortrinlig i Betragtning. Med Hensyn til Formen danner Hestens og Kat- tens Øie en skarp Modsætning. Hos det førstnævnte Dyr er det en tværliggende Spalte med afrundede Ender og er afpasset i sit Leie efter den skraa Retning af Øielaagsspalten. Denne Form begunstiger den horizontelle Udstrækning af Synsfeltet, men indskrænker den perpendiculaire. Hos Katten er derimod Syns- aabningen en næsten perpendiculair Spalte, hvis øverste Vinkel vender lidet udad, nederste lidet indad, en Form, der yttrer en 135 Indflydelse paa Synsfeltet, som er modsat den hos Hesten. Men Regnbuehindens Bevægelser, der deels retter sig efter Lysets Styrke, deels efter Gjenstandenes Afstand, have en særdeles væ- sentlig Indflydelse påa Synsfeltets Omfang, da ved disse Bevæ- gelser Synsaabningens Størrelse og Form betydelig forandres. Forat komme til en bestemt Kundskab herom, har jeg anvendt en Opløsning af Belladonna-Extract paa det ene Øie af flere Huusdyr, for åt sammenligne Synsaabningens største Udvidning med den største Formindskelse i det andet Øie, naar det udsat- tes for stærkt Lys. Hos Hesten var Aabningen under dens største Formindskelse en smal Spalte af 67” Længde og 1'” Brede, hvilken for største Delen tildækkedes af det sorte Drue- legeme, der hænger ned i det forreste Øienkammer fra Syns- aabningens øverste Rand; kun et Par smaa Aabninger ved Spal- tens Ender tillod Lyset Adgang til det Indre af Øiet. Paa det Øie, der var paavirket af Belladonna, fandtes Synsaabningen saa ud- videt, at dens Tværdiameter udgjorde 11” og dens perpendicu- laire 8””; dens Form havde antaget en oval Skikkelse, hvor- igjennem en stor Deel af Øiets Bund kunde overskues og ka- stede fra Tapetet et blaagrønt Lys ud af Øiet. Hos Hunden, hvor Synsaabningen er kredsrund, fandt jeg dens Gjennemsnit ved almindeligt Dagslys1'”, men-det formindskedes over det Halve ved en stærkere Belysning; derimod havde Synsaabningen, der var paavirket af Belladonna, 5” i Gjennemsnit. Hos Katten var den spaltformede Synsaabning, ved almindelig Dagslys omtrent 1" bred paa Midten, men blev en meget smal Ridse ved stærk Belysning. Ved Belladonna udvidedes den til en over- ordentlig stor rund Aabning, af 5/7" Gjennemsnit, der omgaves af en meget smal Ring af Regnbuehinden. Tapetet kastede sit lyse guulgrønne Skjær ud igjennem denne betydelige Aabning. Sammenligner man ovenstaaende Angivelser, vil man finde, at Rovdyrenes, fortrinsviis Kattens, Bevægelighed af Regnbuehinden er meget overveiende over Hestens, da Tværdiametren af Syns- aabningens mindste og største Vidde hos Kalten forholder sig 136 som 1:11, hos Hunden som 1:10 og hos Hesten som 1 : 15%. Hos sidstnævnte Dyr nærmer den perpendiculaire Udvidning sig derimod til Rovdyrenes, da den forholder sig som 1:8. Hertil kommer endnu Synsaabningens Excentricitet, som synes at hænge sammen med den stærkere Hvælving af Hornhindens indre Halv- deel. Den fremtræder tydeligst hos Hunden, da den indre Brede af Regnbuehinden er kun halv saa stor som den ydre. Hos Hesten bliver den først ret mærkelig ved Synsaabningens stær- kere Udvidning og hos Katten fremtræder den paa en eien- dommelig Maade, idet den indre Bue, der begrændser den lod- rette Synsspalte, under dennes Udvidning bliver stærkere udhulet, saa at Aabningen paa et vist Standpunct faaer en næsten trian gulair Form, der igjen forsvinder ved en større Udviduing og antager en mere rundagtig Skikkelse. Ved denne Excentricitet begunstiges den horizontale Udstrækning af Synsfeltet. Endelig kommer Regnbuehindens Leie i Forhold til det ydre synlige Omrids af Hornhinden og dens Afstand fra denne Hindes største Hvælving i Betragtning, da derved Benyttelse af hele Hornhin- dens Omfang for en Deel afhænger. I denne Henseende er Rovdyrenes, navnlig Kattens Øie bygget til Gunst for et større Synsfelt i Modsætning til Hestens og Drøvtyggernes. Krystallindsen staaer forsaavidt i Forhold til Synsfeltet, som den udgjør det væsentligste Led i den Række af Medier, der ere bestemte til at samle Lyskeglernes Straaler til ct regelbun- det Indtryk paa Nervehinden. Lindsen bestaaer af to Segmen- ter, hvoraf det bageste ved sin Form tilligemed Forholdet imel- lem Lindsens og Glaslegemets Brydningsevne danner et Comple- ment til de foranliggende Medier og virker bestemmende for Middelafstanden af Øieæblets Bund, hvorved Formen af Øieæblets bageste Hemisphære betinges. Naar man derfor lægger et Plan transverselt igjennem Øiet, hvorved Lindsens Segmenter adskil- les, danne disse to Afsnit af Øieæblet indbyrdes Complementer. Vi finde atter her en Modsætning imellem Hestens og Kattens Øine. Lindsen hos Hesten frembyder en betydelig Forskjel pe... al imellem dens Segmenter, imedens den er næsten umærkelig hos Katten. Antages disse Segmenter for Afsnit af Sphæroider, hvor- til de meget nærme sig, da har det forreste Segment hos Hesten en Radius —= 5,75”, det bageste =— 4,57”, hos Katten respectiv 3” og 2,8””,") "Dette er imidlertid kun tilnærmelsesviis- rigtigt, thi den forreste Flade af Lindsen gjentager i det mindre Horn- hindens ellipsoidiske Form, imedens den bageste nærmer sig en Paraboloide, og er lidet mere hvælvet paa den indre Halv- deel; denne danner saaledes en Modsætning til den mindre Hvælving af Hornhindens ydre Halvdeel. Dette Forhold er tyde- ligst ved Hestens Lindse og forøger Brydningen af Lysstraalerne og deres Samling fra de ydre Grændser af Synsfeltet. Endnu maa Nervehindens Udstrækning omtales som et be- gunstigende Forhold for Synsfeltet.. Den danner fra Synsnervens Indtrædelse i Øjet en skaalformet Udbredning, der støtter sig paa hele den bageste hvælvede Flade af Glaslegemet. Den strækker sig fortil til den bageste Grændse af Straalelegemet, hvor den ender med en fremstaaende, afrundet, kirret Kant, den saakaldte Ora serrata. Men da Straalelegemet ved Øiets indre Side kun er omtrent halv saa bred som ved den ydre, faaer Nervehindens skaalformede Udbredning et skraat Leie, saa at dens indre Grændse hos Hesten strækker sig 427" frem foran Øieæblets Æqvator, dens ydre derimod kun 2197”, Hos Katten er denne Hindes Udstrækning mindre, da Lindsen ligger læn- gere rykket tilbage i Øjet, men den har ligeledes et skraat Leie, saa at dens indre Grændse falder ved Øiets Æqvator, den ydre ”) D. W, Soemmering (De oculorum hominis animaliumque sectione hori- zontali commentatio. Goettingæ. 1818. Fol. p. 32 Tab. II.) angiver, at Kattens, Løvens og Lossens Lindse er mere hvælvet fortil end bagtil Da jeg ved mine Maalninger af Kattens Lindse hos et Individ ogsaa fandt den forreste Flade mere hvælvet end den bageste, synes det indbyrdes Forhold af Segmenternes Hvælving at kunne være variabelt og rette sig efter de andre Mediers Form og Brydningsevne. Lignende Spillerum for Indviderne har jeg fundet hos alle de Dyr, jeg har undersøgt. 10 dl 1'” bagfor samme. Herved begunstiges det ydre Omfang af Synsfeltet og et Solbillede kan forfølges lige hen til den indre Grændse ved at dreie et frisk udtaget Øie saaledes at den ydre Deel af Hornhinden belyses. Endelig maa jeg omtale det Sted, hvor Synsnerven træder ind i Øiet, da det staaer i Forhold til dets Bevægelighed og derved indirekte til Synsfeltets Foranderlighed. Denne Nerve træder nemlig i større eller mindre Afstand fra Øiets Axe ind i samme. Jo nærmere det finder Sted ved Axen desto lettere kan Øiet bevæges i alle Retninger, jo fjernere derimod desto mere begrændset bliver Bevægelsen i den modsatte Retning. Hestens og Kattens Øine danne atter her en skarp Modsætning, idet Synsnerven træder hos Hesten ind i Øiet i en betydelig Afstand nedenfor Axen, nemlig omtrent ved Sammenstødet af den ne- derste og mellemste Trediedeel af et perpendiculairt Snit igjen- nem Øiets Senehinde. Dette Forhold begrændser Øieæblets op- addreiende Bevægelse, binder altsaa Synsfeltet mere til Jord- bunden, hvorpaa Dyret færdes, og staaer derved i Samklang med Hornhindens nedsænkede Leie paa Øiets forreste Hemisphære samt med den stærkere Hvælving af den øverste Deel af Øie- æblet. Hos Katten træder derimod Nerven ind i ringe Afstand nedenfor Axen, hvilket begunstiger Øiets Bevægelser i alle Ret- ninger og staåaer i Samklang med Hornhindens Leie omtrent paa Midten af Øiets forreste Hemisphære. For lettere at overskue de anatomiske Forhold ved Øieæblets Bygning, der virke bestemmende for Synet og dets Felt, vil jeg lægge to Planer igjennem Øieæblet, hvoraf det ene, allerede ovenfor omtalt, tænkes at skjære det paatværs og dele Lindsen i dens forreste og bageste Segment, det andet Plan tænkes at skjære Øieæblet perpendiculairt igjennem dets Axe og dele det i en indre og ydre Halvdeel. Imedens det transverselle Plan adskiller de lysbrydende Medier i to Complementer, der tilsam- men have den Opgave at forene Brydningskeglens Straaler i Nethinden og forsaavidt danne en Modsætning, som det ene 139 Complement maa udføre hvad det andet ikke formaaer, saa ad- skiller derimod det perpendiculaire Plan Øieæblet i to hinanden modsatte Halvdele, hvoraf den indre udmærker sig i Modsætning til den ydre ved en stærkere Hvælving og et større Omfang af Hornhinden, ved en større Andeel af Synsaabningen, der ligger mere eller mindre rykket indad, ved Lindsens stærkere Hvælving, især paa det bageste Segment og ved en længere Fremrykning af Nethinden. Den indvendig- bageste Qvadrant af Øieæblet kommer til at danne Complementet til den ydre-forreste Qva- drant for Samlingen af Lyset fra det ydre Omraade af Synsfeltet, og for det indre Omraade af dette træde de bagest- udvendige og forrest-indvendige Qvadranter i et lignende Forhold. I Mødet var fremlagt: Fra Dr. Gabriele Minervint t Neapel. Dell epilessia per Gabriele Minervini. Napoli 1857. Monographia della clorosi per Gabriele Minervini. Napoli 1853. Lezione d'idroterapia dal dott. Macario. Napoli 1858. Tratlato della sifilide. Napoli 1856. Trattato della eclampsie de fauciulli extra cerebrali. Napoli 1857. L'Albuminuria in Rapporto all' eclampsia. Reassunto di un lavoro sulla rabbia canina. Napoli 1857. Sulla cura de colera. Notizia di due casi di perniciose intermittenti. Napoli 1852, Intorno la Collectio Salernitana. Napoli 1855. Comunicazioni date all' Accademia Pontaniana. Napoli 1855. Caso di ematuria grave. Napoli 1852. Fra Hr. Grulio Minervint + Neapel. Saggio di Osservationi Numismatiche. Napoli 1856. 10” we. Fra Accademia Pontifica di Nuovi Lincer. Atti... Anno VI. Séssione 1. 2. 3. 4 & 5. Fra Prof. Vulpicellt + Rom. Sull' elettrostatica Tensione Memoria. Rom 1855. Alcune Ricerche relative alla Teorica dei Numeri. Rom 1855. Fra Vetenskaps Akademien + Stockholm. Kongeliga Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Ny Fåljd. BASIE Herrn Ofversigt af Kongl. Vetenskaps - Akademiens Forhandlingar 15 Årgången 1858. Beråttelse af framstegen i Insektarnas, Myriapodernas, och Arach- nidernas Naturalhistoria for 1855 och 1856. Beråttelse om framstegen i Fysik under År 1853. ICongeliga svenska Fregatten Eugenies Resa omkring Jorden. Zoologi IL. Fra den franske Regjering. Annales des Mines ou Recueil de Memoires sur T'exploitation des Mines 5 Série Tome XV. 1 Livraison de 1859. Paris 1859. Fra Professor M. J. Desnoyers. Sur les Cavernes et les Breches å ossements des environs de Paris. Note sur des empreintes de pas d'animaux dans le gypse des environs de Paris, particuliérement .de la vallée de Mont- morency. Åto. Sur des empreintes de pas d'animaux et cet. 8vo. Fra Professor Dr. A. Duméril. Monographie de la tribu des Scylliens ou Roussettes. De la texture intime des Glandes et des produits de Secrétion en general. Paris 1844. Rapport sur plusieurs Memoires de Mr. A. Duméril. Des Odeurs, de leur nature et de leur action physiologique. Note sur les Reptiies du Gabon. Monographie de la tribu des Torpédiniens ou Rais electriques. Note sur une Truite d'Algérie. 141 Description des reptiles nouveaux ou imparfaitement connus de la collection du Muséum d'histoire naturelle, et remarqucs sur la classification et les caractéres des reptiles.. Mémoire 1652: Recherches experimentales sur les modifications imprimées å la Temperature animale par T'ether et par le chloroforme, et sur le Mode d'action de ces deux agents. Note sur un travail inédit de Bibron relatif aux Poissons Plec- toynathes Gymnodontes (Diodons et Trétrodons). Mødet den 30” Marts. H.. Etatsraad Eschricht meddelte i eget og Hr. Prof. Reinhardts Navn en Beskrivelse af Rethvalernes og navnligen Grønlands- hvalens anatomiske Bygning. Denne Afhandling vil snart ud- komme i Selskabets Skrifter. I Mødet var fremlagt: Fra Société Vaudoise i Lausanne. Bulletin Tome VI. No. 44. Réglements. Fra Academie der Wissenschaften + Miinchen. Gelehrte Anzeigen Bd. 48. Januar—Juni 1859. Dr. Georg Thomas von Rudhardt. Erinnerungen an Johan Georg von Lori. Minchen 1859. Fra de Hrr., Vriese, Suringar og Knuttel. Nederlandsch Kruidkundig Archief. IV Deel. 4 Stik. 1859. Fra Royal Irish Academy. Transactions Vol. XXIM, Part. 2. Dublin 1859. Procéedings Vol VII. Part. 1—8. Dublin 1858—59. ran Fra Dr. Gaetano Caporale t Neapel. Caporale ricerche fisische, statistische, topografische, storiche dell" Ågro Acerrano. Fra Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. Mémoires Tome XV. Part. I. Genéve 1859. Fra Académie des sciences et lettres de Montpellier. Extraits des Proces-verbaux des séances Année 1847, 48, 49, 50, 50—51, 52—53, 53—54. Mémoires Tome I—III, 1851—1857, Tome IV, 1 & 2 Fascicule. 1858 & 59. Fra Naturkundige Vereniging + Batavia. Verhandlingen Deel Ill, IV. Batavia 1857—1858. Natuurkundig Tijdschrift Deel XIV Afl. 4—6. "Deel XV. Deel XVI. Deel XVII. Batavia 1857—58. Fra Professor Dr. Panum wt Kyæel. Physiologische Untersuchungen iiber das Sehen mit zwei Augen. Kiel 1858. Om Gjenstandenes tilsyneladende Størrelse. Hvad man kan see med to Øine. Fra Dr: Ludwig Matthiesson + Kvel. Neue Untersuchungen iber frei rotirende Fussigkeiten im Zu- stande des Gleichgewichts. Kiel 1860. 143 Mødet den 13%" April. KCassecommissionen forelagde Regnskabsoversigten for Aaret 1859, som herved meddeles: Indtægt. ÅA. Aarets Indtægter: d pCt. af en kongl. Forskrivning paa SSO DS FIE FREE se HE ES ar Søg 4 pCt. af Inscriptionssummen . 70,112 Rd. |? 4 pCt. af kgl. Obligationer . . 4,000 — 4 pCt. af alm. Enkekasses Ob- Hal Oner GES As, 5 on 14,250 — 4 pCt. af Huseier-Creditkasse- Ubisabionertes ren REE 6,000 — 4 pCt. af Nationalbankens Obli- EU ET SEERE See NR De 3,200 — 4 pCt af Østifternes Creditfor- enings Obligationer ..... 2,000 —") 2pCt. (1 Aars Rente) af do. 1,000 —7”) 4 pCt. af jydske Landeiendoms Creditf. Obligationer ..... 1000 —) 101,562 Rd. 3 pCt. af kgl. Obligationer . .. 3,400 Rd. Udbytte af Bankactier 300 Rd. ...... 3 pCt. af Dansk-engelske Obligationer paa LED DE 5 ERE 4 PLA DRESS SEES DYRET VER, Se ar do paa] 200 ÆDE ren 4 pCt. af Actier i sjællandske Jernbanesel- SAD DSE SEA SR REE ed STS te TE Bidrag fra det Classenske Fideicommis . . Etatsraad Schou og Frues Legat...... For Salget af Selskabets Skrifter: a) fra Bogh. Høst for Skrifterne ...... b) fra samme for Ordbogen ........ B. Kassebeholdning fra Aaret 1858 ...... Samlet Indtægt . . . x SB. Rd. 128 80 20 27 60 20 . 17233|191 Rd. | 1250 » 4042/46 102! » 15 » 124/60 200! » 91/38 5875/48. 1357|671 Østifternes Creditf. Obl. 1000 Rd. og jydske Landeiendoms Cred. Obl. 1000 Rd. ere kjøbte efter Budgettets Vedtagelse i 1858, og Østifternes Creditf. Oblig. 1000 i Løbet af 1859. 144 Udgift. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets LON i RRS SA ET EERDE GE Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto m. v. samt Gratificationer . Ka RSels kadet Sker 35 37 ERR Præmier (jfr. Oversigt 1858 S. DN EETE SY ERE ÆDE ERR ERE DODGE RE SØE Rd AASE Den meteorologiske Comite. .. Regestum Diplomaticum. .... B. Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: Prof. Ørsted: Understøttelse til Reen- tegninger af Skitser af Dyr, Rest. . Prof. Ørsted: Bidrag til Centralame- rikas BIO ASE SS ESS SEN ran og en EEN: Aarets Udgift . .. samlet Indtægt . . . Overskud . .. I Aarets Løb ere indløste: 5 pCt. Dansk-Engelske Obligationer påa100 stik ær di ES KEE; Den alm. Enkekasses Obligationer . Indkjøbt: Østifternes Creditforenings Obligatio- ner -1000 Rd. til Værdi ...... Rd. 917 Staden Kjøbenhavns Laan 15,000 Rd. |14,383 Kassebeholdning d. iste Januar 1860 70 51 Rd. 1,145 3,285 383 4,814 7,233 2,419 884 14,250 17,553 15,301 2,252 144 Hr. Professor Ussing forelagde en Afhandling om de Keiser Trajan tillagte Breve til Plinius. som i sin Heelhed er trykt og vil blive udgivet i 3die Bind af Selskabets Skrifter. Dens Hovedindhold er følgende. Efter at have givet en Udsigt over disse Breves kritiske Historie søgte han at vise, at Alt, hvad der fandtes paafaldende 145 og stødende i den 10de Bog af Plinius' Breve, og hvad der med hette kunde vække Tvivl om dens Ægthed, ikke laae i Plinius" Breve, men i de Keiseren tillagte Svar. Hine ere baade i Ind- hold og Form såadanne, at de vel kunne tilhøre Plinius, disse vise sig, hvad enten man tager Hensyn til Indholdet eller til Formen, som et daarligt Makværk, der tilhører en langt senere Tid, formodentlig det 15de Aarhundrede. Medens nogle af Re- cripterne besvare Breve, der, som simple Indberetninger, intet Svar skulde have, forbavse alle de andre ved det aldeles Util- fredsstillende i Svaret. Man faaer heelt igjennem Indtrykket af en Mand, der ikke vidste, hvad han skulde svare, og derfor søger at hjælpe sig påa bedste Maade, for det Meste ved at gjentage Ordene i Plinius' Brev, saa at Svaret ikke indeholder Andet end hvad der staaer i dette, Begjærer Plinius en almin- delig Bestemmelse for et eller andet Retstilfælde, hvor der tid- ligere kun fandtes en svævende Praxis, faaer han altid et vidt- løftigt og undvigende Svar; han skal handle efter Omstændig- hederne, eller efter Lovene, som jo netop ikke existere. Ofte misforstaaer Forfatteren Plinius' Brev, eller svarer paa noget ganske Andet, end der er spurgt om; undertiden omskriver og forklarer han Plinius' Udtryk, saa at det er klart, han skriver ikke for denne, men for en fremmed Læserkreds. Tonen i Sva- rene er snart overdreven beskeden og nedladende, snart uri- melig gnaven og hovmodig; aldrig finde vi en naturlig og vær- dig Holdning. Sproget er i høi Grad barbarisk, — Ogsaa i reent kritisk Henseende er der en saadan Forskjel imellem Bre- vene og Svarene, at de ikke kunne antages fra først af at være opbevarede sammen. Forvanskningerne i Plinius” Text -beroe for største Delen paa Lacuner eller paa Tilsætninger; i Svarene synes ingen saadanne at findes: ja i Ep. 17 see vi 2 Breve, som feil- agtig ere slaaede sammen til eet, allerede inden Svaret til dem blev componeret, thi deri behandles de som eet. — Hvad ende- lig de ydre Vidnesbyrd angaaer, indeholder Sidonius Apollinaris Ep. IX, 1 intet Beviis for at Plinius kun har efterladt sig 9 Bø- ger Breve, men kun for at Hovedsamlingen af hans Breve bestod 146 af 9 Bøger; Tillægget, som indeholdt Brevene til Keiseren, havde den christelige Biskop, ”der ikke stod i noget saadant Forhold til nogen Keiser, ingen Anledning til at efterligne. Derimod synes Symmachus, hvis Brevsamling foruden de første 9 Bøger indeholder en 10de med Breve til Keiseren,. ligefrem at have fulgt Plinius” Exempel. Endelig afgiver Tertullian (Apo- loget. Cap. 1) et bestemt Vidnesbyrd for at Plinius har skrevet til Keiser Trajan for at udbede sig en Instrux om, hvordan han skulde forholde sig med Hensyn til de Christne, og at Keiseren har meddeelt ham en saadan. Sammenligne vi nu Tertullians Referat med Plinius” Ep. 96, finde vi tilstrækkelig Overeensstem- melse imellem begge, hvorimod Svaret (97) er saa afvigende fra Tertullians Beretning, at det ikke kan antages at have fore- ligget ham saaledes, men maa hidrøre fra en nyere Lærd, der har componeret det efter Tertullian ligesaa taabeligt og smag- løst, som han har componeret de andre Svar efter Plinius” egneBreve. Directionen og Redactionscomiteen for den naturhistoriske Forening sender Aargangene 1857—58 af sine Meddelelser og andrager paa at Selskabet vil understøtte Foreningen til Udgi- velsen af sine »videnskabelige Meddelelser« og især til Tavler lil samme med en Sum af 100—1350 Rd. aarligen i 3 Aar. Efterat IKassecommissionen havde anbefalet Andragendet bevilgede Selskabet en aarlig Understøttelse af 150 Rd. i 3 Aar. I Mødet var fremlagt: Fra Smithsonian Institution 7 Washington. Annual Report of the Board of Regents 1858. Washington 1859. Fra the Superintendent of the Coast Survey 7 Washington. Report of the Superintendent of the Coast Survey, showing the Progrees of the Survey for the Year 1857. Washing- ton 1858. Fra Secretary of War i Washington, Report of Explorations and Surveys to ascertain the most prac- ticable and economical route for a railroad from the. Mis- EU ar sissippi River to the Pacific Ocean Vol. X. Washington 1859. Fra the Editors of the American Journal of Science. American Journal Vol XXVI Nr. 76, 77, 78 Vol XXVII Nr. 79, 80, 81 Vol, XXVIII Nr. 82, 83 & 84. Fra Olvo State Agricultural Society. Zwolfter Jahresbericht des Ohio Staats-Ackerbaurathes mit einem Auszug der Verhandlungen der County Ackerbau-Gesell- schaften an die General-Versammlung von Ohio fir das Jahr 1857. Columbus, Ohio 1858. Fra American Association for the Advancement of Science. Proceedings Vol. XII 1858. (Cambridge 1859. Fra American Philosophical Society + Philadelphia. Proceedings Vol. VI Nr. 59 & 60, Vol. VII Nr. 61. Transactions Vol. XII Part 2. Philadelphia 1859. Fra Academy of Natural Sciences 7 Philadelphia. Proceedings 1859. Arb. 1—19. Journal, New Series Vol. IV Part 2. Philadelphia 1859. Fra Royal Geographical Society i London. Journal Vol. XXIII. London 1858. Proceedings Vol. II. Nr. 3, 4 & 5. London. Fra Geological Society 1 London. The Quarterly Journal Vol. XV Part 5 Nr. 60. — — — — XVI — 1 — 61. Fra Istituto Veneto. Atti, Tome V, Serie III, Dispensa Zda. Venezia. Fra Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Sechs und dreissigster Jahres Bericht. Breslau 1858. Fra Magnetisches und Meteorologisches Observatortum i Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen, Jahrgang 1859. Prag 1860. Fra Forfatteren. Magliozzt. Notizie storiche intorno Tinvenzione eV'uso della Bussola. Fra Prof. Lucht + Altona. Dr. Seifert die Sclavenkriege. Beitrag zur Geschichte Siciliens. Altona. 1860. 148 Mødet den 27% April. H.. Prof. Dr. theol. Scharling meddeelte »Bemærkninger over Anvendelsen af den saakaldte Tendentskritik paa Evangelieskrif- terne», som allerede i Forbindelse med ældre Foredrag ere op- tagne i Oversigternes Februar Hefte I Mødet var fremlagt: Fra Mr. Wm.. Sharswood. Bibliographia librorum entomologicorum in America boreali edi- torum I. Pag. 337—353. Fra Akademie der Wissenschaften + Berlin. Abhandlungen 1854 Suppl. Il. Berlin 1859. — 1858. Berlin 1859. Monatsberichte 1859. Berlin 1859. Fra Société Géologigue de France. Bulletin II, Série Tom. XVI. f. 60—64. 1859, samt Register til Tom. XV. Bulletin II. Série Tom. XVII f. 1—6. 1860. Fra Geological Soctety x lee Journal Vol. I Part 3 & 4. FESTEN MEESGE AS orig REE EU MER BEES EN "SERGE SER ms Heal ter: ES HEE SOE ENN ÆRES. ASE BELHE R ved Fra Prof. v. d. Hoeven Ontleedkundig onderzoek van den Potto van Bosman door F. A. W. van Campen. Amsterdam 1859. > vw hk G y ” [U - z sr, ry era as Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle Oversigt over det "Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 08 dets. Medlemmers Arbeider i Aaret 1860. Ane Conferentsraad, Professor G&G. F' orchhammer, ; Selskabets Secretair. Nr. 5 og 6. ME OR KT un EVE TE NEN nt Pe RE SAS MEN SN SV ØRE Rs SON 25; RS ag —" : ”£ GE 5 NE ben r » Xa ØD wg mi Red Mødet den 180% Maj, Hr. Prof. Westergaard meddelte følgende Bemærkninger om Buddhas Dødsaar og nogle andre Tidspunkter i In- diens ældre Historie. Hvorvel Buddhismen, der er udgaaet fra Indien, har vundet en meget stor Udbredelse hos Østasiens talrige Folkefærd og har fremkaldt en meget omfangsrig Literatur, hersker der dog den største Uvished med Hensyn til Religionstifterens Levetid og Dødsaar, da vi træffe de mest forskjellige Angivelser i de forskjellige Kilder. Fra det brahmanske Indien kan ingen Op- lysning ventes, da det ikke besidder nogen Historie, og udenfor Mythe- og Sagnkredsen kun har bevaret om store Begivenheder og mærkelige Mænd enkelte Minder, som dog ogsaa tit have antaget Sagnets og Eventyrets Karakter. Buddhismen havde vel en stor Betydning for Brahmankasten, da den, uden at bestride Kastens Ret til at indtage den første Plads i Samfundet, dog truede med at tilintetgjøre netop denne dens Overvægt, ved at hæve dens Eneret til at være Troens Bevarer og de øvrige Ka- sters Lærer, eftersom Buddha havde dannet en egen Lærer- vg Præstestand, der "stod aaben for alle og hvori enhver, selv af den laveste Kaste, kunde opnaae den højeste Stilling ved sin Fromhed og ved sine personlige Fortjenester og Dygtighed. Men Buddhismen blev først farlig for Brahmankasten længe efter Buddhas Død, da den vandt en stor Fremgang, da mægtige Kon- ger optraadte som dens Bekjendere og fremmede dens Udbre- delse. Den brahmanske Literatur har derfor vel bevaret enkelte Minder om saadanne Fyrster og om Buddhas Samtid, som ogsaa” om den langvarige Kamp mod Buddhismen, der endte med dens fuldstændige Udryddelse paa hele Forindiens Fastland; men om det bestemte Tidspunkt for Buddhismens Begyndelse haves ingen Vished. Det er en rent vilkaarlig Antagelse af Brahmanerne, 11 ak 72 naar de efter det chronologiske System, som i en sen Tid har udviklet sig hos dem, ifølge hvilket deres hellige Sagnhistorie afsluttedes med den foregaaende, den tredie Verdensalder eller med Aar 3101 f. Chr.,.hvormed den nuværende eller fjerde an- toges at begynde, satte Buddhas Dødsaar til 2100 Aar derefter. Denne Uvished er gammel i Indien; thi da den chinesiske Pile- grim Hjung-thsan omkring Aaret 630 e. Chr, besøgte Buddhis- mens hellige Steder i Indien, søgte han forgæves Oplysning om Buddhas Dødsaar; idet nogle angave for ham, at der siden det Tidspunkt indtil da var henrundet 1500 Aar, andre troede 1200, og atter andre mente kun imellem 900 og 1000 Aar; saa åt der altsaa dér var en Forskjel i Tidsangivelsen af en 600 Aar. Udenfor Indien have vi i Tibet et aldeles buddhistisk Land, opfyldt med buddhistiske Klostre og Præster, hvor det anerkjendte Overhoved for den nordlige Kirke nu har sit Opholdssted. Ti- bet er-fuld af buddhistisk Lærdom og har en særdeles omfangs- rig Literatur; og om end Buddhismen er der indført fra Indien i en senere Tid, saa er dog denne Literatur af større Betydning, da den for største Delen bestaaer af Oversættelser af ældre i Indien forfattede Værker, hvoraf nogle ere gjenfundne i Nepal. Fra den Kant have vi derimod ikke nogen almindelig Angivelse af Buddhas Dødsaar, men derimod 14 forskjellige, der gaae fra 24922 til 546 (eller 544) f. Chr. Denne store Mangfoldighed røber klart Manglen paa Vished, og viser, at man i Tibet under Forsøgene paa at finde Sandheden i denne Henseende har, lige- som i Indien i den senere Tid, manglet virkelige historiske Kil- der eller ikke forstaaet at benytte dem, og derfor været henvist til paa Sagn og Legender at bygge vilkaarlige Antagelser, hvortil man da har føjet en enkelt Angivelse (546 eller 544), der anden- steds fra er kommen dertil. Af større Betydning synes Ghinesernes Angivelse at være; da de antages at have en virkelig Historie, som tillægges en meget høj Grad af Troværdighed og Nøjagtighed, og som der- hos gaaer meget langt tilbage i Tiden og i hver Fald meget Dane. = sd!” A. AEL aL URE tidlig er bragt i System. Imidlertid er her ogsaa om Buddhas Dødsaar flere Angivelser, som dog dreje sig omkring 950 f. Chr., der er den almindeligste, hvorhos der nævnes den samtidige chinesiske Kejsers Regjeringsaar, i hvilket det indtraf. Frem- deles haves fra China en Fortegnelse over 33 buddhistiske Pa- triarker eller Kirkeoverhoveder fra Buddhas Død 950 f. Chr. og indtil 713 efter Chr., hvoraf de første 27 opholdt sig udenfor China, og den 28de drog fra Indien til China, hvor han døde ligesom hans fem Efterfølgere; og til denne Fortegnelse er der hyppig ligeledes tilføjet Angivelse af de samtidige chinesiske Kejseres Regjeringsaar. Denne Fortegnelse savner imidlertid al historisk Troværdighed '); den er rimeligvis først forfattet længe efter 713, og hører til de mange Forsøg, der ere gjorte paa at danne en virkelig Historie med nøjagtige Tidsangivelser ud af Myther og Sagn, Legender og Eventyr. Hin Angivelse af 950 som Buddhas Dødsaar grunder sig øjensynlig paa en i China bevaret og naturligvis ogsaa der opstaaet Forudsigelse af Buddha selv, at hans Lære vilde blive indført i China 1000 Aar efter hans Død. Da nu efter chinesiske Beretninger de første Mis- sionærer kom til China Aar 39 e. Chr., og en Snes Aar derefter Kejseren sluttede sig til denne Lære, maatte som Følge deraf Buddhas Dødsaar være indtruffet 100) Aar forinden, og det var da let at finde den da herskende Kejsers tilsvarende Regje- ringsaar efter det chronologiske System. i Medens der saaledes i den nordlige Kirke hersker en al- mindelig Udverensstemmelse i Angivelsen af Buddhas Dødsaar, findes der en fuldstændig Enighed i den sydlige Kirke, i Bag- indien og Ceylon, hvor dette Tidspunkt sættes til Mai 543 f. Chr. Enigheden her har imidlertid ikke saa meget at betyde; thi i Bagindien har man modtaget dette Aar, som overhovedet alt, hvad man veed om Indiens”'gamle Historie, tilligemed Buddhismen ”) Hvad Chr. Lassen tilstrækkelig har godtgjort i sin Indische Alterthums- kunde II. S. 87 flg. 11" see fra Geylon, hvor Buddhas Lære har været den herskende Reli- gion fra dens Indførelse der indtil vore Dage, og det er der, at vi maåae søge Oplysning om de Grunde, hvorpaa denne Ån- givelse kan antages at hvile. Da man meget tidlig kom bort fra at ville tillægge Indiens Historie en chinesisk eller ægyptisk Al- der, og da det stillede sig klart, at Buddhas Dødsaar, om end ungt i Indiens Historie, dog var det ældste Tidspunkt, der i det mindste omtrentlig kunde bestemmes, har man almindelig slut- tet sig til den singalesiske Angivelse med større Beredvillighed, end man under andre Omstændigheder vilde have gjort, og man har søgt en Støtte for denne Angivelses Rigtighed i den Om- stændighed, at hint Aar 543 f. Chr. har fundet en praktisk An- vendelse, da det er Udgangspunktet for den singalesiske, endnu brugelige Tidsregning. Denne Omstændighed vilde unægtelig afgive et afgjørende Bevis for Udgangspunktets Rigtighed, hvis man i Virkeligheden havde begyndt lige fra Buddhas Død" at tælle Aarene derfra og var vedblevet uafbrudt dermed. Men dersom dette ikke er Tilfældet, dersom Tidsregningen først se- nere er indrettet, saaledes at man altsaa ene ved historiske Undersøgelser og chronologiske Beregninger har kunnet naae op til Udgangspunktet, afgiver selve Tidsregningens Brug intet Be- vis for dettes ubetingede Rigtighed, men viser blot, at man paa den Tid, da Tidsregningen indrettedes, antog det for at være det rigtige eller i al Fald det sandsynligste. Vi behøve blot i denne Henseende at see hen til vor Tidsregning, hvis Begyndelsesaar ikke falder sammen med Frelserens Fødselsaar, hvorfra den dog skulde udgaae.”) Om nu end, som det synes, Buddhisterne virkelig have begyndt at tælle Aarene fra Buddhas Bortgang, saa have de dog snart ophørt dermed, og den singalesiske Tids- regning lider af saadanne Mangler, at det ikke kan være andet, end at den maa grunde sig paa senere Beregninger, og vi kunne tildels ogsaa paavise enkelte Størrelser, ved hvis Sammenlæg- ”) Som alt udhævet af M. Muller i Ancient Sanscrit literature, S. 264. eN Re 153 ning man er kommet til det Resultat, at Buddhas Dødsaar var 543 f. Chr. (eller nu for 2403 Aar siden). Buddhismen vandt strax efter sin første Forkyndelse paa Ceylon en stor Udbredelse der, og dens nye Bekjenderes From- hed byggede der mange Klostre (vihåra), hvis Munke, nåvnlig i to Klostre ved Anurådhapura, Øens gamle Hovedstad, synes "alt fra tidlig Tid af ogsaa at have syslet med Øens Historie, især for- saavidt den angik Kirken, og vi have derfra i denne Retning enkelte Værker, der dog nu ere yderst sjældne paa Ceylon. Det ældste er Dipavansa, der slutter med Mahåsenas Død (ansat til 844 Aar efter Buddha), hvoraf kun enkelte Uddrag ere offent- liggjorte. Det er skrevet paa Påli i bunden Stil, og er ældre end den udgivne Mahåvansa, men dets Affattelsestid er ubekjendt, ligesom dets Forfatter; dog er det højst sandsynligt.det samme som eller nærbeslægtet med den ogsaa paa Påli affattede Mahå- vansa fra Uttara-vihåra ved Anurådhapura, som Forf. af den udgivne Mahåvansa kjendte og benyttede tilligemed en Singalesisk For- tolkning.”) Denne Forf. hed Mahånåma og var efter sin egen Angivelse en Geistlig, Klosterbroder i Mahåvihåra ligeledes ved Anurådhapura, og han var en Morbroder til Kong Dhåtusena, som efterat have forjaget de fremmede tamulske Erobrere re- gjerede over Øen i 18 Aar, der beregnes til 1002—1020 efter Buddha (= 459—477 eft. Chr.). Mahånåmas Kilder vare, for- uden de nævnte, fornemmelig en af Klosterbrødrene i Mahå- vihåra påa Singalesisk, tilligemed en dertil hørende Forklaring, forfattet Historie, som ogsaa bar Navn af Mahåvansa, hvilken Mahånåma oversatte paa det hellige Påli Sprog, idet han dog rettede det urigtige og forbedrede det mangelfulde; og tillige forfattede han, ligeledes paa Påli, en udførligere prosaisk Com- mentar til sit paa Vers affattede Hovedværk. Dettes Indretning stemmer med det ældre ovenfor nævnte Dipavansa; begge ende med Mahåsenas Død og fortælle Ceylons Historie fra dens ”) G. Turnour, Examination of the Påli buddhistical annals, Nr. 4. S. 3. dkr kl første Bebyggelse af en Koloni fra det ariske Indien, og begge forudskikke som Indledning Magadhas og Kirkens Historie fra Buddha og indtil den Tid, da Buddhismen bragtes til Ceylon. Af Mahånåmas Forklaring, der er yderst sjælden, er kun enkelte Uddrag bekjendte; derimod er . Værket selv udgivet 1837 paa Ceylon efter et derværende Haandskrift af G. Turnour, der har gjort sig højlig fortjent ved sine Bestræbelser for at oplyse den sydlige Buddhismes Historie; paa det kgl. Bibliothek haves et andet af Rask hjembragt Haandskrift, der er bedre end det af Turnour benyttede og uafhængigt deraf; et tredie Haandskrift ligger til Grund for den skjødesløst udførte Bearbejdelse af Vær- ket, som Sir A. Johnston lod forfatte paa Singalesisk, medens han var Overdommer paa Ceylon, og som senere er oversat paa engelsk af E. Upham”). Omtrent 50 Aar ældre end Mahånåma er Buddhaghosa, en af de berømteste Præster i den sydlige Kirke saavel paa Ceylon som i Bagindien. Han kom fra det indre af Indien og opholdt sig i Mahåvihåra, hvor han oversatte paa det hellige Påli den singalesiske Forklaring, som Øens første Apostel Mahendra havde forfattet til de paa Påli affattede hel- lige Bøger”), og i denne Forklaring findes af og til ogsaa en- kelte Angivelser saavel af Ceylons som af Magadhas Historie. De ældste Kilder stamme saaledes alle fra samme Sted, AÅnurå- dhapura, og om de end undertiden kunne afvige noget i Enkelt- heder, saa følge de dog i det hele et og samme chronologiske System, der altsaa dengang maa have været det der almindelig antagne, og som aabenbart alt da gik ud fra den Forudsætning, at Buddha havde fundet sin endelige Opløsning i éller ved 543 f. Chr., eller at der da var forløbet en saa lang Tid, at Buddhas Død maatte være indtruffet i eller ikke langt fra det anførte Aar. Derimod synes det ikke, at den singalesiske Tidsregning til den Tid endnu havde fundet en praktisk Anvendelse, i det mindste ”) Sacred and historical books of Ceylon, 3 vols. London. 1833. ”) Mahåvansa 37, 227. er den ikke benyttet i disse Kilder, der kun angive de enkelte Kongers Regjeringstid tilligemed Udstrækningen af enkelte Tids- rum, og jeg mangler ganske singalesiske Indskrifter, hvis be- stemte Tidsangivelse vilde have vist Tiden for dens Anvendelse. Tiden fra Buddhas Død, der sættes samtidig med Øens første Bebyggelse af en Arisk Indvandring, og indtil Mahåsenas Død er saaledes fordelt: 1) fra Buddhas Død og til Buddhismens Indførelse kort efter Mutasivas Død er angivet......... 236 Aar » M. » D. 2) fra Buddhismens Indførelse indtil Varta- gåmanis Gjenindsættelse paa Tronen, 18 Regjeringer! sammenlagte, 32.38.3000 218 -— 9 — 10 — 3) fra Vartagåmini indtil Sirinågas Død, 30 Regjeringer sammenlagte. ..... 291 — 6 — » — 4) fra Vyavahåratissa indtil Mahåsenas Død, 9 Regjeringer sammenlagte. ...... B89 — » — » — 835 Aar 3 M. 10 D. Turnour har udtalt den Formening, at der fra Kong Dush- tagåmanis Tid 382—406 B. (= 161—137 f. Chr.) ikke var no- gen Grund til at tvivle, omsigtigheden af den singalesiske Tids- regning”). Dette tør dog ikke antages for saa afgjort. De oven- for anførte fire Tidsrum angives sammenlagte af to senere singalesiske Historier, nemlig af Råja-ratnakari til 844 Aar 9 MM 20 Dage, og af Råjåvali til 844 Aar 9 M. 25 Dage””), altsaa med en Forskjel af henimod 10 Aar; men det er dog denne Be- regning, der ligger til Grund for den følgende Tidsregning, saa- ledes åt der antages siden åen Tid indtil nu at være forløbet 1559 Aar. Det forekommer mig imidlertid sandsynligt, at ogsaa denne Tid har modtaget en noget for stor Udstrækning”) og ”) Mahåvansa. Indl. S. 51, ”) Upham, Sacred books. II. S. 67 og 238, 239. "") Saaledes tillægges der Kirtisena (hos Turnour Indl. S. 63) 9 Aar; fra A. B. 1065—1074; men saavel vort Haandskrift af Mahåvansa (40, 4) som Upham (I. S., 242) har kun ni Maaneder. rr at Mahåsenas Død følgelig er skudt nogle Aar for langt tilbage. Af den omtalte Forskjel af 10 Aar, falde de fire indenfor det ovenfor anførte fjerde Tidsafsnit; thi vi have en ældre Sammen- lægning, som dog heller ikke findes i Mahåvansa, ifølge hvilken der fra Buddhas Død var forløbet 752. Aar 4 M. 10 Dage indtil Vaitulya-Kjætteriet opstod i Vyavahåra-tissas første Regjerings- aar”). Sammenlægges Mahåvansas enkelte Angivelser for de foregaaende Tidsafsnit udkommer kun 746 Aar 3 M. 10 Dage, indtil Vyavahåra-tissas Regjeringstiltrædelse, som vel stemmer med Hensyn til Maaneder og Dage, da Kjætteriet i hans første Aar er antaget saaledes at være opstaaet ved Udløbet af den første Maaned, derimod er der med Hensyn til Aarenes Antal en Forskjel af 6 Aar. Men af de 30 Regjeringer, som udfylde det tredie Tidsafsnit angives ikke Dagetallet ved nogen, (de 10 Dage hidrøre fra det andet Tidsafsnit), kun ved 9 angives Maaneder, for de øvrige 21 kun hele Aar, saa at Sammenlæg- ningen ikke kan være ganske nøjagtig. ””) Med Hensyn til det andet Tidsafsnit findes i Mahåvansa, foruden ”) Mahåvansa S. 226; Upham Il. S. 60. ”) De enkelte Regjeringer ere anførte af Turnour (Indl. S. 61—62) med Rækkenummere 21—45.. De Unøjagtigheder, som der findes, ere tillige- med en anden Afvigelse: Nr. 21. Vartagåmani regjerede ikke 12 Aar 5 M., men kun 12 Aar (Mah. 33, 104). Nr. 25. Anulå og hendes fire Bolere have tilsammen ikke 5 Aar 4 M., men kun 4 Aar 3 M. (Mah. 34, 17 flg.). Nr. 43. Chuddanåga har ikke 10, men kun 2 Aar (Mah. 36, 18). Nr. 39. Gajabåhu tillægges (Mah. 35, 115) 12 Aar (dvådasa-vassåni) i hans Text; men vort Haandskrift har 22 Aar (dvavisa - vassåni), og da det samme Tal findes hos Upham (I. S. 228), har jeg fulgt denne Angivelse ved den ovenfor anførte Sammenlægning. Den hele Forskjel fra Turnour er ikke betydelig; han har angivet for meget: Nr. 21 5 M. + Nr. 25 1 Aar 1 M. + Nr. 43 8 Aar = 9 Aar 6 M., derimod for lidt Nr. 39 10 Aar, i Alt 6 Maaneder for lidt. 157 Udstrækningen af de nedenfor anførte 18 Regjeringer"), endvi- dere to bestemte Tidsangivelser. Buddhismen blev først for- kyndt paa Geylon kort efter, at den første af dette Tidsafsnits Konger, Devånam - priya- Tissa havde tiltraadt Regjeringen, og han lod strax derefter opføre det store Kloster Mabåvihåra (Mah. 15, 225 flg.). Senere hen, da Vartagåmani, efter at have fældet den sidste af dette Tidsafsnits Konger, havde gjenvundet Tronen, lod han bygge Abhayagiri-Klostret, og der siges (Mah. 33, 80), at der mellem de to Klostres Opførelse var forløbet 217 Aar 10 Maaneder og 10 Dage. Da de angivne Regjeringstider i dette 'Tidsafsnit sammenlagte udgjøre 218 Aar 9 M. 10 Dage, og der ifølge dette fra Slutningen af Devånam- priya- Tissas første Aar var forløbet 217 Aar 9 M. 10 D., vil Opførelsen af Abhayagiri- IKlostret være foregaaet ved Udløbet af den første Maaned af Vartagåmanis Regjering, eller saa meget senere, som Mahåvi- håras Opbyggelse havde trukket sig ind i hins andet Aar. Dette ”) Dette Tidsafsnits Regjeringer ere Devånam-priya-Tissa 40 Aar » M. » D. ULEHVASKS HS ae. sanse 10 — » — » — foregaaendes Broder. Mahåsivad lee 10 — » — » — lIigesaa. Sea ERROR 10 — » — » — ligesaa. Sena og Guttika. . . 12 — ».— » — to tamulske Erobrere ASIA SAS SEK aEn 10 — » — » — yngre Broder til de fire første, den niende af deres Faders 10 Sønner. Blak Shore å4 — » — » — tamulsk Erobrer. Dushtagåmani . ...24 — » — » — Sønnesøns Sønnesøn af en Bro- der til Asela og hans Brødre. Saddhåtissa ..... 18 — » — » — Broder til den foregaaende. Thulathanaka .... » — 1 —10 — hans yngre Søn. Lajjitissa....... 9 — 8 — » — dennes ældre Broder. Khallåtanåga .... 6 — » — » — en anden Broder. Vartagåmani :.... » — 5 — » — en tredie Broder; fordrevet af de fem følgende tamulske Erobrere. Pulahattbas TS, 3 — » — » — Baal ISA: 2 — » — » — | enhver af disse fire var den Panayamåra..... T — » — » — V foregaaendes Minister og Mor- Piliyamåra 2.7. » — 7 — » — Å der; den sidste blev dræbt af i Nr NE Ce ale er AE 2 — » — » — " Vartagåmani. ed synes nu at være en meget stor Nøjagtighed i Tidsangivelser. Men seer man hen til den Regjeringstid, der tillægges enhver af dette Tidsafsnits 18 Konger, findes kun ved en eneste en An- givelse i Dage, nemlig ved Thulathanaka, der efter en Regje- ring af I Maaned og 10 Dage blev dræbt af sin ældre Broder Lajji-tissa, der saa regjerede 9 Aar 8 M. (Mah. 33, 19. 28). Foruden ved disse to findes derhos en Angivelse i Maaneder kun ved to andre, ved Vartagåmani 5 M., og Piliyamåra 7 M.; ved de øvrige 14 Fyrster er Regjeringstiden ikkun angivet i hele Aar. Den bestemte Angivelse af 217 Aar 10 M. 10 D. kan der- for ikke være fuldkommen nøjagtig, forsaavidt den er fremkom- men som Resultat af ufuldstændige Angivelser af Enkeltheder. Den Antagelse ligger imidlertid nær, at man i Mahåvihåra, hvor- fra vore Kilder for største Delen stamme, har kunnet holde nøjagtig Regnskab med Tidens Forløb uden at være synderlig omhyggelig for at bevare de verdslige om end i samme By herskende Fyrsters nøjagtige Regjeringstid, saaledes at man der har kunnet vide bestemt, at der i det angivne Tidsrum virkelig var forløbet 217 Aar 10 M. 10 D., hvorefter man da har rettet, eller hvormed man har bragt i Overensstemmelse de omtrent- lige Angivelser af Regjeringstiden for dette Tidsafsnits Konger. Men dette kan dog ikke have været Tilfældet. Da den første af de nævnte Konger var samtidig med Indiens Konge Acoka, hvis Regjeringstid vi kjende med Sikkerhed, er det aabenbart, at hans Tid er skudt en 60 Aar for langt tilbage; derfor, for at hin Antagelse kunde have Gyldighed, og Tidsangivelsen af 217—218 Aar være riglig, maatte Feilen være begaaet efter Vartagåmani, og der altsaa et Tidsløb af en 60 Aar være blevet fordoblet. Men skjøndt det er sandsynligt, at ogsaa Vartagåmani er skudt noget for langt tilbage op i Tiden, er det aldeles ikke rimeligt, at Fejlen her skulde omfatte alle de 60 Aar; de Angivelser, vi have fra det andet Tidsafsnit pege tydelig hen til, at en Del, og det vel den største Del af Fejlen træffer netop dette og navnlig dets Begyndelse. Vi have der nemlig først Devånam-priya-Tissa med 40 Aar, derefter hans tre yngre Brødre (Ulttiya, Mahåsiva og Suratissa) hver med 10 Aar, og endelig efter 22 Aars Forløb den fjerde Broder (Asela) ligeledes med 10 Aar. At af fem Brødre, den ene regjerer 40 Aar, og hver af de fire andre netop skulde have hersket just 10 Aar, alle tilsammen ligesaa mange som den ældste Broder, er lidet sandsynligt; men aldeles usand- synligt er det, naar den yngste af Brødrene (Asela) efter disse Ångivelser først døer 102 Aar efter Faderens (Mutasiva) Død, og i Mahåvansa siges der udtrykkelig, at han var den niende af ) Mutasivas ti Sønner med samme Kone (Mah. 21, 12); saa at her ikke synes at kunne være nogen Misforstaaelse fra Mahånåmas Side, hvorvel der (22, 2 flg.) angives fire Slægtled (Mahånåga, Yatthålatissa, Gozhåbhaya og Kåkavarnatissa) imellem samme Mutasiva og Dushtagåmani, der vandt Tronen 44 Aar efter Åse- las Død. En anden Beregning af Devånam-priya-Tissas Regjeringsaåar kommer maaskee tilsyne i Angivelsen af den Levealder, der til- lægges Mahendra og hans Søster Sanghåmitrå. Da de vare de første Forkyndere af Buddhismen paa Ceylon, og da den hurtig fæstede Rod der og udbredte sig navnlig ved deres Iver og Be- stræbelser, vilde det være ganske naturligt, om man særligt havde mærket sig de enkelte Tidsafsnit i deres Liv og med Trofasthed bevaret dem i Erindringen. Ifølge den singalesiske Fortælling vare de Børn af Dharmåcoka med en Datter af en anseet Bor- ger, og fødte i Ujjayini,: medens han i sin Faders Levetid var Underkonge i Landskabet Avanti (Mah. 13, 10). Da deres Fader havde besteget Tronen og var optraadt som Beskytter af Bud- dhismen, indtraadte de begge i hans sjette Salvingsaar i den gejstlige Stand, og da angives hans Alder til 20 Aar og Søste- rens til 18 Aar (Mah. 5, 206. 211). Tolv Aar derefter i Fade- rens 18de Salvingsaar kom de til Geylon, han altsaa 32 og hun 30 Aar gammel, og der opholdt de sig siden indtil deres Død. Denne traf Mahendra den ottende Dag efter Ny i Maaneden ÅAcvayuj (Sept.—OQOctbr.) i Kong Ulttiyas ottende Regjeringsaar, og 160 hans Dødsdag fejredes siden aarlig ved en Mindefest; hun døde det følgende Aar, og begge bleve paa Kongens Foranstaltning, med stor Pragt og Højtidelighed førte til Ligbaalet i Nærheden af Anurådhapura, hvor Dagober rejstes over deres Levninger (Mahb. 20, 32 fig.). Han siges da at have været 60 Aar, og hun 59 Aar gammel (satthivasso 20, 32 og ekuna-satthivasså 20, 49), og det var altsaa 28 og 29 Aar efter deres Ankomst til Øen, og følgelig kunde derefter Devånam-priya-Tissa kun have regje- ret-i 20 Aar, da Angivelsen af Uttiyas ottende og niende Re- gjeringsaar er for omstændelig til at man kan forkaste den. Da den almindelige Angivelse imidlertid tillagde D. p. Tissa 40 Aar, og hine følgelig derefter maatte have været en tyve Aar ældre end der angives, saa har man alt fra tidlig Tid forklaret de ved dem angivne Aar, ikke som deres hele Levealder, men kun som deres Levetid efter deres Indtrædelse i den geistlige Stand, en Forklaring som selve Forf. af Mahåvansa har havt for Øie i sin Commentar, at slutte fra Udgiverens Oversættelse (while observ- ing his sixtieth vasso since his ordination). Og denne Forkla- ring kan passe til Angivelsen saavel af Mahendras som af hans Søsters Alder, under den Forudsætning, at den regnes fra den geistlige Indvielse, der for Sanghåmitrå først fandt Sted to Aar efter Broderens”).. Men de singalesiske Fortolkere synes snarere at have regnet fra den første Indtrædelse i den geistlige Stand eller Forsagelse af Verden; thi da hun, der var to Aar yngre, indtraadte i den geistlige Stand. samme Dag som Broderen og levede et Aar længere end han, maatte hendes Levetid efter Ind- trædelse i geistlig Stand ikke have været 59, men 61 Aar; og det er netop dette Tal af Aar, som angives i det sing. Udtog af Mahåvansa, der ligger til Grund for Uphams engl. Oversættelse (L. S. 106), og Turnour har sagtens ogsaa fundet det i Mahå- nåmas Fortolkning, da han ved en Unøjagtighed er i sin Over- sættelse (S. 126) kommen til at sige: in the sixty ninth year of ”) Turnour, Analysis of Dipavansa, S. 13. 61 her ordination. Men Texten har, som før bemærket, baade i Udgaven og i vort Haandskrift kun sazthi-vassa og ekuna-satthi- vassa 60 og 59 Aar gammel; og da Devånam - priya- Tissa er skudt en 60 Aar for langt tilbage i Tiden, ligger det nær at an- tage den Angivelse af 20 Aar for hans Regjeringstid, der frem- gaaer af Fortællingen om disse to Apostle, for den ældre og rigtigere Overlevering. Forf. af Mahåvansa har- imidlertid be- stemt havt den anden Angivelse af 40 Aar for Øje, som det ogsaa fremgaaer af den anden Tidsangivelse, han har i det andet Tidsafsnit, idet der omtales (27,6) en Forudsigelse af Mahendra, at Dushtagåmani vilde efter 146 Aars”) Forløb opføre en vis Bygning; thi det hele Afsnit fra D. p.-Tissa indtil denne Fyrste omfatter netop efter de enkelte Angivelser 146 Aar, og denne Tidsangivelse er aabenbart fremkommen netop ved en Sammen- lægning af disse Enkeltheder. Da nu Vartagåmanis Regjerings- tid ikke kan rykkes saa langt ned i Tiden, som D. p. Tissas er skudt tilbage, saa kan der i det tit omtalte Tidsafsnit ikke være forløbet, som angivet, 217—218 Aar, men dette Tal kan ene være Resultatet af en Sammenlægning af de ovenfor anførte, usikkre (formodede og gjættede) Talstørrelser.. Man kan derfor ikke af de singalesiske Angivelser, hvor bestemte de end see ud, komme til noget sikkert Resultat hverken om den Tid, da Buddhismen først bragtes til Øen, eller om den nærmest føl- gende, og derfor heller ikke derved finde noget sikkert Udgangs- punkt til Bestemmelsen af Buddhas Dødsaar. Dette er ogsaa i det hele taget af mindre Vigtighed, da Øen aldrig har spillet nogen Kolle i Verdenshistorien, og da netop D. p. Tissa var samtidig med den indiske Konge Acoka, hvis Tidsalder med stor Nøjag- tighed kan bestemmes af andre Kilder, og som derfor frembyder et sikkrere Udgangspunkt. ”) Saaledes Udgaven: chha-chattålisa-satam; vort Haandskrift udelader vist- nok mindre rigtigt, chha 9: sex, og har saaledes kun 140 Aar; Forskjel- len er betydningsløs, da Udgangspunktet i D. p. Tissas Regjeringstid ikke er angivet. LAGE Er Tidsregningen usikker i det andet Afsnit af den singa- lesiske Historie, er det endnu mere Tilfældet med det første, som skulde omfatte 236 Aar fra Buddhas Død og Øens første Bebyggelse ved en arisk Koloni eller Indvandring; og den hele Fortælling om dette Afsnit bærer tydelig Sagnets og Even- tyrets Præg, saaledes som den findes i Mahåvansa Kap. 6—11. Der fortælles nemlig, at Kongen i Vanga (det sydlige Bengalen) var gift: med en Kongedatter fra Nabolandet Kalinga. Deres Datter voldte Forældrene stor Sorg ved sin Letfærdighed, og til- sidst flygtede hun hemmelig med en Karavane, som drog til Magadha, men paa Vejen dertil i Låla- Riget blev overfaldet af en Løve (siha). Da denne blev indtaget af Kongedatlerens Skjøn- hed, fulgte hun" villig til hans Hule og fødte ham der en Søn (Sihabåhu, Løvearm) og en Datter (Siha-sivali, Løveblomst), der begge paa Hænder og Fødder lignede Løven.”) Da Sønnen var sexten Aar, flygtede han med sin Moder og Søster, og de mod- toges med Glæde af Moderens Frænder. Efter derpaa at have dræbt sin Fader, der af Forbittrelse over deres Flugt hærgede Landet, ægtede Sihabåhu sin Søster og byggede i sit Fødeland Låla””) Byen Sihapura (Løveby), hvor hun fødte ham sexten Gange '[villinger, 32 Sønner, af hvilke den ældste Vijaya, da han voxede til, blev udnævnt til Underkonge. Men han var af en meget voldsom Karakter og viste en saa lovløs Opførsel, at Faderen tilsidst maatte forjage ham. Han satte da Sønnen med hans 700 Fæller ombord paa et Skib, deres Koner paa et andet og ") Herefter skal Ceylon have faaet sit indiske Navn Sihalå; det ældre og- saa i den brahmanske Literatur bekjendte Navn var Lankå. Det Sted, hvor Vijaya landede, kaldtes Tambapanni, Tåmraparni, hvorefter hele Øen fik Navnet Tangopern- ”) Sagnet sammenblander den østlige og vestlige Kyst af Indien. Vanga ligger paa Østsiden, grændsende op til Magadha, hvorimod Låla, der aaben- bart er det sanskrit Låtika, det græske AwQizy, laae paa den vestlige Kyst, og kan derfor ikke have ligget paa Vejen fra Vanga til Magadha, Et Curpåraka fandtes baade paa Øst- og Vestkysten. Jfr. Lassen Ind, Alterth. II. S. 97. 163 Børnene paa et tredie. Skibene kom til forskjellige Steder; Børnene landede og bosatte sig i det ubekjendte Naggadipa, Konerne i det ligeledes ubekjendte Mahinda; hvorimod Mændene efter at have anløbet Suppåraka (Gurpåraka), endelig udmattede af Rejsen landede ved Tambapanni den samme Dag, som Buddha indgik i Nirvåna. Buddha saae paa sit Opløsnings Leje omrin- get af Guderne, hvad der foregik og hvad Fremtiden vilde føre med sig, han paalagde derfor Guden Cakra eller Indra at be- skytte Vijaya og Lankå. Paa Cakras Bud begav Guden Uppala- vanna (Utpalavarna, den lotusfarvede) sig til Øen, hvor han i en Tiggermunks Lignelse modtog de kommende og sikkrede dem mod Øens Kogleri ved at binde en Snor om enhvers Arm. Øen var da beboet af Jætter (Yaxa); en Jættekvinde opholdt sig i Nærheden af Landingsstedet, og hendes Terne nærmede. sig i Hundeskikkelse til Vijayas Mænd. En af dem fulgte efter hende i den Tanke, at hvor der var Hunde, der maatte der ogsaa være Mennesker, og kom til en Sø, hvor Jættekvinden sad og spandt i en Bodsøverskes Lignelse. Manden badede sig i Søen og "drak af Vandet og kom derved tildels i Kogleriets Vold; thi paa Grund af den Snor, Guden havde bundet om hans Årm og som han ikke vilde tage af, var hun ude af-Stand til at æde ham, men hun kastede ham ned i en underjordisk Hule. Paa samme Maade gik det Vijayas øvrige Mænd. Denne anede tilsidst Uraad, fulgte sine Mænds Spor og fik Øje paa Jættekvinden ved Søen; men uden at lade sig friste til at bade sig og drikke, greb han hende og nødte hende til at tilbagegive alle hans Mænd. Hun voldgav sig derpaa ganske til Vijaya i en ung og yndig Pi- ges Lignelse, fødte ham en Søn og en Datter, og understøttede ham i en Ødelæggelseskrig mod sine egne Stamfrænder. Vijayas Mænd bosatte sig rundt omkring paa Øen, og da de efter no- gen Tids Forløb ønskede saavel en jævnbyrdig Dronning, som ogsaa Koner for dem selv, sendtes Bud til det lige overfor lig- gende Madhurå, hvis Konge Påndava eller Pånduråja opfyldte deres Ønske og sendte sin egen Datter med 700 andre Piger 164 som Hustruer for Vijaya og hans Mænd. Da Vijaya ved deres Komme indsaae, at Kongedatteren ikke kunde leve sammen med hans Jættekone, bortsendte han hende tilligemed hendes to Børn. Hun drog til en Jætteby, hvor hun blev dræbt af Jætterne, som hun havde forraadt; men Børnene flygtede derfra dybere ind i Landet, og, da de bleve voxne, ægtede de hinanden; fra dem nedstammede en talrig Halvjætteslægt. Vijaya havde ingen Børn med sin Dronning, og da han derfor efter en Regjering af 38 Aar følte Døden nærme sig, opfordrede han sin Tvillingbroder lil at komme og modtage Herredømmet. Denne, der efter Fa- deren var blevet Konge i Sihapura (Løvebyen), følte sig for gam- mel dertil, men paa hans Opfordring drog hans yngste Søn Pånduvåsadeva afsted med et Følge af 32 jævnaldrende, Sønner af Faderens KRaadgivere, og landede Aaret efter Vijayas Død paa Lankå, hvor han modtog Riget, som saa længe var blevet bestyret af den afdødes Ministre. Pånduvåsadeva bringes nu i Forbin- delse med Buddhas Fædreneslægt. Dennes Farbroder Amitodana havde en Søn Pånducåkya, som påa Grund af Kampen med Vidudabha (der i Buddhas Levetid indtog og ødelagde dennes" Fædreneby Kapilåvastu) var flygtet hinsides (sønden for) Ganges. Han havde syv Sønner og en dejlig Datter, om hende bejlede syv Konger; men Faderen, der frygtede Afgjørelsens Følger, satte hende påa et Skib tilligemed 32 Piger, og med den Bestemmelse, at hvo som kunde maatte tage hende, overlod han hende til hendes Skjæbne. Men Bejlerne kunde ikke indhente hende, da Skibet sejlede hurtig ned ad Ganges, og det naaede alt den næste Dag Ceylon, hvor Pigerne toges til Ægte af Pånduvåsadeva og hans 32 Mænd. Hans Dronning fødte ham ti Sønner og en Datter; om hende blev det Spaaet, at hendes Søn vilde tilrane sig Riget efter at have dræbt sine Morbrødre. Disse raadsloge om hendes Død, men den ældste af dem, Abhaya, bragte sine Brødre derfra. Da hun voxede op, blev hun saa overordentlig dejlig, at hun indtog enhver, som saae hende. Hun blev inde- sluttet i et Værelse bygget paa en eneste Støtte, hvortil Ind- 165 gangen var gjennem Faderens Sovekammer; hun havde hos sig en Tærne og udenfor vogtede hundrede Mænd. Imidlertid kom sex af Dronningens Brødre til Ceylon og nedsatte sig rundt om paa Øen. En Søn af en af dem forelskede sig i Kongedatteren, og det lykkedes ham ogsaa at knytte en Kjærlighedsforbindelse med hende. DåFølgerne bleve synlige, blev hun gift med Fæt- teren, og Faderen beroligede hendes Brødre ved at give dem Ånvisuing paa at dræbe Barnet, hvis det blev en Dreng. Men Søsteren vidste at skuffe dem og at bringe i Sikkerhed den ny- fødte Søn, hvem hun gav Navnet Påndukåbhaya efter sin Fader og sin ældste Broder. Faderen døde samtidig dermed efter en Regjering af 30 Aar og fulgtes af Abhaya, der regjerede roligt i 20 Aar, indtil Søstersønnen Påndukåbhaya, som ved List og overnaturlig Bistand havde undgaaet alle Morbrødrenes Efter- stræbelser, begyndte Kampen om Tronen, som han ogsaa med Understøttelse af Jætter vandt efter 17 Aars Forløb, da han var 37 Aar gammel, og derefter regjerede hån 70 Aar, saa at han paa denne Maade maa have naaet en Alder af 107 Aar. I Be- gyndelsen af Kampen bortførte han og ægtede en Datter af en af Morbrødrene, med hvem han havde en Søn Mugasiva, der regjerede efter ham 60 Aar.”) Faderen havde opbygget Hoved- staden Anurådhapura, der tidligere blot havde været en Landsby opkaldt efter Anurådha, en af Vijayas Fæller; han havde derhos ordnet dens Forhold. Om Sønnens lange Regjering fortælles kun den ene Bedrift, at han ved Byen anlagde Haven Mahåmegha, ”) Geylons Konger i det første Tidsafsnit vare saaledes: Vijaya efter Ankomsten . . 38 Aar SB) LSE ABA CT TS RE Seere RE TESE DEER 1 — Pånduvåsadeva .....….… 30 — Brodersøn af foreg. AD HAN AS rs Ea teret 20 — hans Søn. Kampen om Tronen ....17 — Påndukåbhaya. ......… 70 — Søstersøn af Abhaya. MadaBivae se ser spe ener e nr 60 — Søn af forrige. 236 Aar. 12 166 hvortil flere Minder knytte sig i den buddhistiske Kirkehistorie ; thi der opholdt Mahendra sig ved sin Ankomst til Øen, og Klo- steret. Mahåvihåra byggedes der, ligesom deri plantedes den fra Indien bragte Gren af det Bodhi-Træ, hvorunder Buddha var kommen til Sandheds Erkjendelsen, som voxede op til et mæg- tigt Træ, der stedse har været Gjenstand for hellig Omhu. Muzasiva var Fader til ti Sønner, hvoraf den næstældste var Devånam-priya-Tissa, som blev hans Efterfølger og i hvis første Aar Buddhismen kom til Øen. Ikke blot Slutningen af det forste Tidsafsnit var saaledes bestemt, men det var ogsaa Tilfældet med Begyndelsen; thi Vijayas Ankomst fandt Sted samme Dag, som Buddha indgik i Nirvåna, derfor borgede Buddhas eget hellige Ord til Guderne, der stode i Kreds om ham i hans Opløsningsstund, efterat han havde forladt det jordiske. Skjøndt dette Udsagn først kan være opstaaet paa Ceylon efter Buddhismens Indførelse der, var der dog for en Buddhist ingen Grund til at tvivle om dets Ægthed, da enhver Arhat jo kunde, ved at sætte sig tilbage i Tiden, op- træde som Vidne derfor. Men den Udstrækning, som dette Tids- afsnit fik af 236 Aar, kan ikke grunde sig paa de Data, som Øens egen Historie eller Sagnhistorie frembød; thi man havde åabenbart her ikke tilstrækkeligt Stof; kun fem Slægtled kunde man paavise. Da nu Endepunkterne vare bestemte, har man valgt den almindelige Udvej, at lempe de enkelte Led efter den for det hele givne Udstrækning; og det har man kunnet gjøre saa meget trøstigere, som de Talstørrelser, der tillagdes de to” sidste Regjeringer, aldeles ikke indeholdt noget forunderligt for de buddhistiske Begreber om Tal og Talforhold. Fastsættelsen af Buddhas Død til 236 Aar før Buddhismens Forkyndelse paa Ceylon grunder sig aabenbart paa de Data, som man der havde af Indiens eller Magadhas Historie. Derfra havdes en meget fuldstændig Kongerække med Angivelse af de enkelte Kongers Regjeringstid. Buddha var samtidig med Bimbisåra; han døde i Sønnens, Åjåtacatrus ottende Aar, 167 1) og denne regjerede derefter FEE VTS SETE SLEMT 24 Aar, 2) hans Efterkommere, Udåyibhadraka (16), Anuruddha og Munda (tilsammen 8), Någadåsaka (24 Aar), til- Saren HE Neue irak dre Hr nr 48 — 3) Ny Kongeslægt: Susunåga (18), hans Søn Kålåcoka (28)kdermnesiti "Sønners(22 Aal) rr Enns 68 — 4) En Slægt af 9 Konger med Slægtnavn Nanda ...22 — 5) Chandragupta (24), hans Søn Bindusåra (28)- og dennes Søn ÅAcoka 4 Aar indtil Salvingen ..... 56 — 218 Aar. Sytten Aar derefter holdtes det store Kirkemøde i Påtaliputra, og det følgende Aar bragtes Buddhismen til Ceylon, hvorved altsaa Magadhas Historie blev knyttet til denne Øes. Men idet man efter singalesiske Kilder var kommet til at give Øens Historie en for stor Udstrækning tilbage i Tiden, blev det en Følge deraf, at ogsaa det tilsvarende Tidsrum i Magadhas Historie blev skudt for langt tilbage, hvad der klart fremgaaer af de Jævnførelser med Vestens Historie, som vi heldigvis have for de sidst anførte Kongers Vedkommende. Disse nævnes nemlig saavel i buddhi- stiske Kilder, som i brahmanske, og deres Virken var ogsaa af altfor indgribende Betydning i Indiens Historie, til at de lettelig kunde forglemmes; de stode derhos i Forbindelse med Alexan- der den store”og hans nærmeste Efterfølgere, saa at deres Tids- alder i det hele taget kan bestemmes med en saadan Sikkerhed, at alle indiske Beregninger og Angivelser derfor ganske maae vige. Da Alexander i Efteraaret 326 havde naaet til Hyphasis (Vipåc), hørte han, at Prasiernes (de åstliges) Konge raadede over en Hær paa 200,000 Fodfolk, 20,000 Ryttere, 2000 Vogne og 4000 eller 3000 Elefanter. Dette bekræftede Porus med Til- føjende, at den regjerende Konge var af lav Byrd, en Søn af en Barber med den forrige Konges Hustru; denne Konge var blevet myrdet, enten af sin Kone eller af hendes Boler”), men 7") Diodor XVII, 93. Gurtius IX, 7. 12” 168 efter begge Beretninger havde den da regjerende Konge be- steget Tronen efter sin Forgængers Mord. Plutarch”) omtaler et Udsagn af Chandragupta, at det ikke vilde have været vanskeligt for Alexander at overvinde denne Konge, da han var forhadt og foragtet paa Grund af sin Slethed og ringe Byrd. De klassiske Skribenter kalde ham Xandrames eller med et lignende Navn; men uagtet Navnets Forskjellighed kan der ikke være Tvivl om, at det er den samme, som i de indiske Fortællinger kaldes Nanda (Dhanananda eller Mahåpadma), Fyrsten i Østlandet, hvis Hovedstad, Påtaliputra, netop nævnes i de græske Efterretninger under Navn af Palibothra som Hovedstaden i Prasiernes Rige. Om end de indiske Kilder ikke gjengive de græske Fortællinger om hans Byrd, stemme de dog deri overens med dem, at den var lav og vanærende; idet de vel gjøre hans Fader (Mahånanda) til Konge, men lade ham selv være en Søn af en Gudrapige, hvor- ved han ifølge de strænge brahmanske Anskuelser hørte til den foragtelige Ugrakaste, hvis Syssel burde være at fange og dræbe Slanger og andet Kryb. Baade buddhistiske og brahmanske Kil- der skildre ham som havesyg i høj Grad, og de brahmanske tilføje (i den prophetiske Stil, hvori Puranerne omtale Fortidens Tildragelser), at hån vil blive en Ødelægger af Krigerkasten, da efter ham Gudraer ville blive Jordens Konger. ”) Ved Nandas Drab blev Chandragupta Konge, og han om- tales med dette Navn baade i indiske og i klassiske Beretninger. Hans Fædreneslægt eller Stamme kaldes Maurya; dens Navn er af uvis Oprindelse”), men den kan næppe have været af syn- derlig Betydning. Justin fortæller (XV, 4), at Chandragupta var af ringe Byrd (humili genere natus), og Brahmanerne gjøre ham ogsaa til en Gudra. For Buddhisterne stod han som Bedste- fader til deres. mægtige Beskytter, og det er derfor ikke under- ”) Alexander, 62. ”) Vishnu-Puråna. S. 467. ") Indiske Fortolkere udlede det af Murå, en CGudrapige, der ved Nanda skal have været hans Moder, (Vishnu Pur. 469). 169. ligt, at de have søgt at knytte ham til Buddhas egen Slægt, lige- som de have gjort ved den fromme Kongeæt paa Ceylon. De lade nemlig en Gren af Buddhas Slægt efter Ødelæggelsen af Kapilåvastu ved Viduddabha flygte op til Himålayabjærgene og der grunde et lille Rige i en Dal, rig paa Paafugle (mayura, Påli mora), hvorfra den fik Slægtnavnet Maurya eller (paa Pali) Moriya; og over dette Rige herskede ogsaa Chandraguptas Fader. Men desuagtet indrømme de, at hans Barndoms Kaar vare yderst ringe. De fortælle nemlig, at Faderen blev dræbt ved et fjendt- ligt Overfald, at Moderen da frugtsommelig flygtede til Påtali- putra; her udsatte hun Barnet, saasnart det blev født, ved Døren til en -Kvægstald, men en Tyr, der efter en hvid Plet paa Pan- den hed Chandra (Maane), vaagede over Barnet, indtil det blev fundet af Røgteren. Denne kaldte ham efter Tyren Chandra- gupta (den af Ch. bevogtede) og antog sig ham, men overlod ham siden til en Jæger, der førte ham til sit eget Hjem. Her legede han Konge med sine jævnaldrende, omtrent saaledes som der fortælles om Cyrus som Dreng; og derved blev en Brahman Chånakya, der var bleven fornærmet af Kong Nanda, opmærksom paa Drengen og kjøbte ham af Jægeren, for at benytte ham til Udførelsen af sin Hævn paa Nanda. Da derfor Chandragupta var voxen, satte Brahmanen ham i Stand til at samle en Flok Røvere, hvormed han angreb Nanda midt i hans Rige; men blev aldeles slaaet. En anden Fremgangsmaade havde et heldigere Udfald; thi han begyndte nu sit Angreb fra Grændsen af, vandt den ene By efter den anden og tilsidst selve Hovedstaden Påtali- putra, hvor Nanda faldt; Chandragupta blev da hans Efterfølger og bemægtigede sig derefter hele Indien. Noget lignende frem- gaaer af Justins Fortælling (XV, 4) om Sandrocottus”), hvortil er føjet nogle Træk, som maae være hentede fra indiske Kilder, da de bære et aldeles indisk Præg. Han fortæller nemlig, at ”) Dette stemmer mere med Påliformen Chandagutta, medens en anden Form af Navnet Zavdeoxvntos mere stemmer med Sanskrit. 170 Sandrocottus, der var af ringe Byrd, havde fornærmet Alexander ved sin Uforskammenhed, og at denne da havde befalet hans Drab; men han undslap ved sine Fødders Hurtighed, og da han træt og mødig havde lagt sig til at sove, kom en stor Løve hen til ham, afslikkede med Tungen den frembrydende Sved og for- lod ham venlig, da han vaagnede. Herved vaktes hos ham Haa- bet om Magten, han samlede en Skare Røvere og æggede In- derne til Oprør. Da han siden pønsede paa Kampen mod Alex- anders Statholdere, kom der af sig selv til ham en vild Elefant af uhyre Størrelse, der villig som en tam optog ham paa sin Ryg og blev en Leder i Kampen. Dette tildrog sig, ifølge Ju- stins Beretning, efter Alexanders Død, da Inderne afrystede Aaget og dræbte hans Statholdere; Ophavsmanden dertil var Chandra- gupta, som imidlertid selv bemægtigede sig Herredømmet over de Lande, han havde befriet. Alexander overskred Indus i Be- gyndelsen af 326 og naaede om Efteraaret til Hyphasis, hvorfra han vendte sig i sydvestlig Retning og erobrede Landene langs med Indus indtil dens Udløb, og han forlod Indien i August 325. Dersom man kan antage det Sammenstød med Alexander, hvorom Justin fortæller, for en virkelig Tildragelse, ligger den Formod- ning nær, at det har fundet Sted ved Hyphasis, da Alexander havde standset sin sejrrige Fremtrængen mod Øst; thi Chandra- gupta kan da have gjort sit første mislykkede Forsøg mod Kong Nanda, hvorom Buddhisterne fortælle, og som Flygtning, men dog som en Mand af Betydenhed, have knyttet til Alexanders Sejre et Haab om egen Fordel, som nu 'blev skuffet, og hans For- nærmelse mod Alexander kan netop have været et skuffet Haabs ubesindige Yttringer, da han saae, hvor langt hans egne Ønsker og Forhaabninger vare fra Alexanders endelige Beslutning. Be- stemtere er Chandragupta knyttet til den” anden af Justin om- talte Begivenhed, Indiens Befrielse fra det måcedonske Herre- dømme. Satrapiet Nedre-Indien, eller Landene ved Indus-Mun- dingerne synes at have rejst sig, saasnart Alexander vel havde vendt dem Ryggen, da Nearch forlod Indus åd den vestlige Arm f71 påa en ugunstig Tid to Maaneder før Bestemmelsen. Dette Sa- trapi nævnes ikke ved Fordelingen 323, men blev 321 over- draget til Kong Porus. Denne blev myrdet senest i Foraaret 317 af den macedonske Statholder Eudames, der førte hans Elefan- ter til Eumenes, som da havde kastet sig ind i Medien. Umid- delbarf derefter maa Øvre-Indien have rejst sig, og da Antigo- nus efter Eumenes' Fald ordnede i Persepolis i Foraaret 316 de østlige Landes Bestyrelse, synes-han at have anseet de indiske for tabte; thi skjøndt han i de til Indien grændsende Lande gjenindsatte Sibyrtius som Satrap over Årachosien og stad- fæstede Oxyarthes over Paropanisaderne, sendte han ingen til det øvre Indien, hvis hidtidige Satrap Pithon fulgte med Antigonus og overtog Bestyrelsen af Babylon, da Seleucus blev fortrængt derfra. Justin fortæller endvidere, at Chandragupta alt havde vundet sit Rige og besad Indien paa den Tid, da Seleucus lagde Grunden til sin tilkommende Storhed. Da Seleucus i October 312 igjen bemægtigede sig Babylon, hvoraf han derefter forblev i uafbrudt Besiddelse, saaledes at han derfra ogsaa kunde vinde de østlige Lande, har man forlængst troet at kunne antage 315, der omtrent laa midt imellem Drabet paa Porus og Baåby- lons nysnævnte Indtagelse, som Chandraguptas første Regjerings- aar, og Lassen har søgt at bestyrke denne Antagelse ved en Hypothes om Oprindelsen til den fejlagtige Beregning i den singalesiske Historie, hvorved Devånam-priya-Tissas Tidsalder er- skudt for langt tilbage.”) Men baade de brahmanske og buddhi- stiske Kilder beregne Chandraguptas Regjeringstid fra hans For- gænger Nandas Død, hvorved han besteg Magadhas Trone, og dette maa have tildraget sig efter 326. Spørgsmaalet er derfor, hvorfra han vandt Magadha. Hvis nemlig det heldige Angreb, ") Indische Alterthumskunde II. 276. Han antager, at de to (ovenfor S. 157 Note anførte) Regjeringer, Sena med 22 og Elåra med 44 Aar, ikke have fulgt efter, men været samtidige med Tissas og hans Brødres. Da derfor Singaleserne sætte GChandraguptas Regjeringstiltrædelse til 162 A. B. = 381 f. Chr., bliver dette Aar — 66 = 315. som Singaleserne sige, at han foretog fra Grændsen af Landet, er udgaaet fra Induslandene, saa at han følgelig først havde be- mægtiget sig disse (der imidlertid ligge langt fra Magadha, ad- skilte derfra ved flere mellemliggende Lande), såa maatte Erob- ringen af Magadha være foregaaet efter 317. Men dersom han omvendt først har vundet Magadha og derfra paa et Erobrings- tog mod Vest, efter åt have taget de mellemliggende Lande, har benyttet den gunstige Lejlighed, som Mordet paa Porus og den macedonske Statholders Fraværelse tilbød ham til at føje disse Lande til sit Rige, saa kan Nandas Død være indtruffet nogle Aar før 317. Og Justins Yttring, at Chandragupta havde vundet sit Rige og besad Indien paa den Tid, da Seleucus lagde Grunden til sin tilkommende Storhed, indeholder vel ikke saa meget en Hentydning til 312 og de fire foregaaende Aar, da Seleucus som Flygtning opholdt sig i Ægypten, som snarere til de tidligere 321—316, da han som Babylons Satrap vandt saa- ledes Folkets Kjærlighed og Hengivenhed, at han, endog efter fire Aars Fraværelse, med en lille Skare kunde frarive Antigonus dette Land og deri kort Tid samle en tilstrækkelig Styrke til at hævde dets Besiddelse og til at overvælde de østlige Nabosatraper. Den Tid da Chandragupta i Magadha vandt Kongenavnet kan med ligesaåa stor Sandsynlighed antages at være ved 320 og endog noget før dette Aar; og dette vilde derhos bedre passe til Udstrækningen af det Tidsløb, som de indiske Kilder sætte imellem Chandraguptas Regjeringstiltrædelse og hans Sønnesøns Salving. Seleucus Nicator kjæmpede paa sit østlige Hærtog ogsaa med Chandragupta; men vi vide ikke med hvilket Held, og det fremgaaer heller ikke klart af Fredsbetingelserne. Seleucus af- stod saavel alt hinsides Indus som de paa den vestlige Bred liggende indiske Landskaber; men dette var maaskee dog ikke andet end en formel Opgivelse af hvad der alt tidligere var tabt. Han fik derimod 500 Elefanter; men hvor betydeligt dette Antal end var for Seleucus, saa var det dog kun en ringe Del af MUR Chandraguptas Styrke, da han besad 9000”). Heller ikke Kam- pens Tid kjendes; den maa være foregaaet efter 312 og sand- synligvis efter 310, eftersom Seleucus endnu i dette Aar, som i det foregaaende synes at have kæmpet med Antigonus i og ved Babylonien”). Paa den anden Side maa Toget være foretaget før 302, thi ved dette Aars Slutning tog Seleucus sit Vinter- ophold i Kappadocien tilligemed sine indiske Elefanter, der i det følgende Aar væsentlig bidrog til Sejren ved Ipsos. Seleucus ægtede Chandraguptas Datter og sendte til ham som Gesandt Megasthenes, der havde opholdt sig i Indiens Grændseland Ara- chosien hos dets Satrap Sibyrtius. Megasthenes kom til Påtali- putra og synes endog flere Gange at have besågt Indiens Konge; men ogsaa her er Tiden uvis, da der kun er Brudstykker tilbage af det Værk, som han forfattede over Indien. (GChandragupta re- gjerede 24 Aar, efter saavel brahmanske som buddhistiske heri aldeles overensstemmende Kilder.””) Han efterfulgtes af sin Søn Bindusåra, hvis Regjeringstid ogsaa nogenlunde overensstem- mende angives i buddhistiske Kilder til 28 Aar og i brahmanske til 25. Han vedligeholdt den venskabelige Forbindelse med Se- leuciderne; men han nævnes ikke af Klassikerne med sit indiske Navn; han kaldes Amitrochades i Palibothra, hvad der dog, som forlængst er paavist, ikke er andet end et Hædersnavn, amitra- ghåta, Fjendedræberen. Bindusåras Søn Acoka bekjendte sig efter nogen Tids For- løb aabent til Buddhismen, fremmede med Iver dens Udbredelse og tillod nogle af sine nærmeste at indtræde i den gejstlige ”) Efter et Vidnesbyrd af Plinius (Hist. nat. 6, 68). ””) Jfr. Droysen Gesch. d. Hell. I. 399. 7”) Vel angives det til 34 Aar i Mahåvansa (saavel Udg., som vort Haand- skrift og hos Upham 1. 45!'; men det kan kun beroe påa en, om end gammel Skrivfejl, da den Sum som ligeledes angives der for det hele Tidsrum 218 Aar forudsætter en Tid af 24 Aar, saaledes som det, findes i Buddhaghosas Fortolkning af Vinaya (Turnour. Indl. 52) og. i Dipavansa (Turnour, Analysis of the Dipav. S. 12). — De brahmanske Angivelser i Vishnu-Puråna S. 469. 174 Stand. Han omtales ikke af klassiske Skribenter; derimod næv- ner han selv sine vestlige Samtidige. Han har nemlig efterladt sig Indskrifter, dels paa oprejste Søjler, hvoraf man har fundet nogle paa forskjellige Steder i Midtindien, dels indhuggede paa Klipper eller Klippeblokke, hvilke ved deres Forekomst angive Udstrækningen af hans Rige; da vi kjende tre Kiippeindskrifter, hvoraf den ene findes ved Landsbyen Dhauli i Orissa -ved den bengalske Bugt, den anden ved Girnar (Girinagara) påa Halvøen Gujerat og den tredie i det nordligste af Indien, påa den vest- lige Indusbred i Nærheden af det nuv. Peshaver ved Kapur di giri. I sine Indskrifter nævner han sig stedse med sit buddhi- stiske Hædersnavn Priyadarcin, der ogsaa tillægges ham i sin- galesiske Kilder.”) Indskrifterne indeholde hans Bekjendtgjørel- ser om Foranstaltninger, han har truffet til Gavn for Menneskene, saavelsom Opfordringer og Opmuntringer til from og dydig Van- del. De tre Klippeindskrifter fremvise i det hele den samme Række af Bekjendtgjørélser i samme Orden, og såa enslydende, som de forskjellige skjøndt nærbeslægtede Sprogarters indbyrdes Afvigelse har tilladt. I den anden af disse Bekjendtgjørelser omtaler Priyadarcin, at der paa hans Foranstaltning er indrettet to Arter af Helbredelsesanstalter, den ene for Mennesker og den anden for Dyr, at Urter ere plantede, hvor de ej fandtes før, og at ligeledes langs med Vejene Brønde ere gravede og Træer plantede til Nydelse for Mennesker og Dyr; dette er skeet overalt i hans Rige, som ogsaa hos Naboerne (pratyanta); der nævnes da først de sydlige: Chodå, Pidå, Satiyaputa og Ketalaputå lige indtil Tambapannri (Ceylon), derefter de vestlige: Antiochus, Græ- ker-Kongen og de Konger, der ere i Nærheden af. Antiochus ”). ") Men som det synes i en noget forvansket Form; Piyadassana (priyadar- cana) i Dipavansa (Turn. Analysis S. 12). ”) sarvatra vijitamhi devånam piyasa piyadasino ranno, evam api pracan- tesu, yathå: Chodå, Pidå, Satiyaputo, Ketalaputå å Tambapanni, Antiyako Yona råjå, ye cåpi tasa Antiyakasa samipam råjåno. Jfr. Lassen Ind. &—Alterthdl "SN240 No STE: 175 De vestlige Fyrster nævnes ved Navn i den trettende Bekjendt- gjørelse, der uheldigvis ikke er bleven indhugget i den østlige Indskrift ved Dhauli; ved Girnar er der sprængt et stort Stykke af Stenen, hvorved over Halvdelen af hver Linie i denne Be- kjendtgjørelse er tilintetgjort; endelig er ved Kapur di giri dette Stykke indhugget paa Bagsiden af Klippeblokken, hvor Ch. Masson (hvem vort Bekjendtskab med denne Indskrift skyldes) ikke kunde, saaledes som han havde gjort ved Forsiden, tage et Aftryk, men maatte indskrænke sig til en Afskrift. Ved Girnar er der blot tilbage: Grækerkongen og foruden denne fire Kon- ger, Turamåya og Antikona og Magå, hvormed Linien ender.”) Indskriften ved Kapur di giri har: Antiyoka Grækerkongen og foruden denne Antiyoka fire Konger, nemlig Turamara, Antikona, Maka, Aliksandri.”) Man har forlængst gjenfundet de fire første Navne i Seleuciden Antiochus Theos 262—247, Ptolemæus Philadelphus 285—246, Antigonus Gonnatus i Macedonien 2785—239 og Magas, Statholder og siden Konge i Cyrene 308—258. Ved det sidste Navn, der nu kun findes i Kapur di giri Indskriften, har Lassen tænkt paa Alexander den store”); men hvor mangel- fuldt og derved uforstaaeligt dette Edikt end er, vise dog de tydelige Ord param ca tena catpåro, eller ved,Kapur di giri caturo med Tilføjelse af Taltegnet 4, at der tales om fire Kon- ger ved Siden af Antiochus, og til hvert af de fire følgende Navne, er der ogsåa i den sidstnævnte Indskrift føjet et nama (ved Navn), af hvis to Tegn det sidste ma er et af de kjende- ligste i den hele Bogstavrække, saa at de nævnes alle fire paa samme Maade og maae have tilhørt samtidige Fyrster. Jeg troer ogsaa at gjenfinde det sidste Navn i Alexander, Søn af ”) Hvad der er tilovers (9: den sidste Del) af Lin. 8 er: Yonaråjå, param ca tena catpåro råjåno, Turamåyo ca Ant-kona ca Magå ca. ”) ,.. Antiyoko nama yona-raja param ca tena Antiyokena caturo å rajano Turamara nama Antikona nama Mako nama AÅAliksandri nama . .. Tura- mara er vist nok en Fejltagelse af Indhuggeren. 7”) Indische Alterh. II. S. 241 og XL. 176 den berømte Pyrrhus, Konge i Epirus. Om end Epirus kunde synes at ligge noget langt borte fra den indiske Konge til at bemærkes af ham, saa maa det dog ikke oversees, at Forbin- delsen imellem de i de fremmede Lande nu vidt spredte Hel- lener ikke var ubetydelig; selv i Indien havde Alexander efter- ladt sig helleniske Kolonier, der næppe endnu våre forsvundne paa Acokas Tid, da han sendte en Græker med et indisk - bud- dhistisk Navn, en Yavana Dharmaraxita som Missionær til Vest- landene.”) Det kan derfor ikke være forunderligt, om Rygtet havde naaet til Acoka om den fremragende Rolle, som Epirus kort forinden havde spillet baade under Pyrrhus (272) eder ogsaa var besvogret med Ptolemæerne, og endnu under hans Søn Alexander, der i Begyndelsen af sin Regjering havde erobret selve Macedonien. Herfra blev han fordrevet 266 saa vel som fra en Del af Epirus, hvilken han dog senere gjenvandt, hvor- efter han levede saa stille,- at- hans Dødsaar er ubekjendt; det synes at være faldet ved 258, maaskee endog før.”) I hvad Forbindelse de have staaet til Acoka, kan hverken sees af Ind- skriften ved Girnar, der er mangelfuld, eller af den ved Kapur di giri, da den arianske Skrift, der er anvendt her, hører til de allersletteste Skriftarter, som det altid er vanskeligt at læse, selv naar den er tydelig og omhyggelig indhugget; og Vanskelig- heden stiger, jo mindre dette er Tilfældet, og kommer hertil endnu mangelfulde Afskrifter, er det som oftest en Umulighed at bringe noget ud deraf, som ikke i det mindste tildels er kjendt i Forvejen. Af de enkelte læselige Ord synes det imidlertid at fremgaae, at det er angaaende den buddhistiske Lære, at Acoka har henvendt sig til dem, eller troet i dem at have ligesindede Venner; saaledes at Forbindelsen blev knyttet, eller åt Omtalen af den har Hensyn til Tiden, efter at han havde bekjendt sig til denne Tro. Aaret 258 maa herefter have ligget indenfor Acokas ”) Mahåvansa 12, 35. ”") Droysen Gesch. der Hellenen II. S. 295. 177 Regjering. Men hvor langt efter dens Begyndelse kan ikke af- gjøres med Sikkerhed. Den hele Række af Bekjendtgjørelser er vel indhugget paa engang paa de forskjellige Steder efter en fælles Ordre, der har samlet og ordnet dem; men de selv ere fra forskjellig Tid eller omtåle Foranstaltninger, der ere trufne til forskjellige Tider; saaledes nævnes i den tredie og fjerde Bekjendtgjørelse hans tolvte Salvingsaar, og i den femte det trettende”); hvorhos der i den ottende siges, at han i sit tiende ””) Salvingsaar kom til fuldstændig Erkjendelse af Sandheden. Ifølge de singalesiske Fortællinger havde han, efter alt i sit fjerde Sal- vingsaar at have begyndt at vise sig velvillig mod Buddhisterne, i det sjette tilladt sine Børn at indtræde i deres gejstlige Stand, og de samme Kilder berette, at hans Salving, hvorfra altid hans Regjeringsaar ere talte saavel hos Singaleserne, som i hans egne Indskrifter, først fandt Sted fire Aar efter Faderens Død. Gaae vi ud fra disse Angivelser, har hans Salving fundet Sted maaskee nok tidligere, men ikke senere end enten 264 eller 268 f. Chr., det sjette eller tiende Aar før 258. Det første af disse Aar passer bedst til de singalesiske Kilder, der angive et Tids- rum af 56 Aar imellem Chandraguptas Tronbestigelse og Acokas Salving (320—264). Men hverken er "Aaret 320 for Chandra- guptas Regjeringstiltrædelse saa sikkert, at det kan danne Ud- gangspunktet for en aldeles nøjagtig Beregning; ej heller tør den singalesiske Angivelse af Udstrækningen af Tidsrummet mellem Chandraguptas Død og Acokas Salving tillægges en storre Gyldighed, end den omtrentlige Overensstemmelse med ”) I III, Lin. 1: dvådasa- våsåbhisitena mayå idam åfiapitam, i mit tolvte Salvingsaar er dette befalet af mig, I IV. Lin. 12: dvådasa-våsåbhisitena devånam priyena Priyadasinå raninå idam lekhåpitam, Kong P. har ladet dette indriste ; hans Befaling kan først være blevet udført i det følgende Aar, med mindre denne Bekjendtgjørelse oprindelig har været anbragt andetsteds f. Ex. paa en eller anden Søjle. I V. Lin. 4: mayå trodasa- våsåbhisitena dhamma-mahåmåtå katå, i mit trettende Salvingsaar ind- sattes af mig gejstlige Tilsynsmænd. ") Råjå dasa-vasåbhisito santo ayåya sambodhim. 178 brahmanske Kilder medfører.”) Singaleserne have derhos mere fæstet Blikket paa Acokas Børn, Øens Apostle, end påa ham selv; de have heller ikke bevaret det af ham selv angivne tiende Aar for hans Omvendelse, eller i al Fald have de henført det til et urigtigt Sted. Det forekommer mig derfor sandsynligere, at ogsaa den trettende Bekjendtgjørelse har Hensyn til Tiden efter hans fuldstændige Omvendelse, og at saaledes hans Salving maa an- tages at have fundet Sted ved eller noget før Aar 268, uagtet det ikke ganske stemmer med de singalesiske Angivelser. Det er ovenfor bemærket, at Acoka som samtidig med De- vånam-priya-Tissa ved en fejlagtig Beregning i den singalesiske Historie er skudt for langt tilbage i Tiden, saaledes at håns Salving sættes til 325. Før denne angives en Tid af 218 Aar indtil Buddhas Død; og dette Tidsrum af 218 Aar angives ud- trykkelig i Mahåvansa (5, 21) og er det almindeligt antagne i den sydlige Kirke.”) Derefter vilde Buddhas Død være indtruf- fet 543 f. Chr., og dette er Udgangspunktet for den singalesiske Tidsregning. Gaae vi derimod, hvad der er det naturligste, ud fra Acokas virkelige Tidsalder (268) eller fra Chandraguptas (320), komme vi, byggende paa de singalesiske Angivelser, til et sil- digere Tidspunkt for Buddhas Dødsaar, nemlig 486 eller 482. Vi kunne imidlertid ikke blive staaende herved. Angivelsen af dette Tidsrums Udstrækning grunder sig nemlig paa de Fortæl- linger af Magadhas Historie, man havde paa Ceylon; og om disse end sikkerlig ere bragte did af Øens Apostel Mahendra, ") Begge stemme, som før bemærket, overens i at tillægge Chandragupta 24 Aar; derefter Tade Singaleserne Sønnen Bindusåra regjere 28 Aar og Sønnesønnen Acoka 4 Aar før og 37 Aar efter hans Salving; de brah- manske Kilder give derimod Bindusåra kun 25 Aar, og Acoka kun 36; der er saaledes i Tidsrummet fra Ghandraguptas Død og indtil det Tids- punkt, hvorfra Acokas Regjeringsaar tælles, en Forskiel af 7 Aar. Om — Acokas Regjeringstid jfr. Mahåvansa, 20, 1—6; samt Turnours Indled- ning S. 47. Vishnu-Puråna S. 469. ”) Det er derfra gaaet over til Bagindien, og angives ogsaa i den barmanske Indskrift ved Buddhagåya; Asiatic Researches XX, S. 160 flig. saa bleve de længe bevarede ene ved mundtlig Overlevering, og først, efter Singalesernes egne Beretninger, nedskrevne under Kong Vartagåmani omitrent 200 Aar efter Mahendras Ankomst, i hvilken Tid de følgelig have været udsatte for al den Usikker- hed og Foranderlighed, som den mundtlige Overlevering, og det af inspirerede Præster, fører med sig. Der kan derfor ikke tillægges disse Fortællinger i sig selv nogen ubetinget Gyldig- hed; de kunne kun have den Vægt, som deres egen indre Sand- synlighed frembyder, saa meget mere, som de ikke støttes ved andre uafhængige Kilder, men tværtimod ere i Uoverensstemmelse med saadanne, og endog i et meget vigtigt Punkt stride imod hvad der berettes fra den nordlige buddhistiske Kirke. Buddha var samtidig med Magadhas Konge. Bimbisåra. Ifølge de singalesiske Kilder blev denne efter en Regjering af 52 Aar myrdet af sin Søn Ajåtacatru, i hvis ottende Aar Buddha døde; han regjerede derefter 24 Aar og blev da myrdet af sin Sén Udåyibhadraka, der efter 16 Aars Forløb ligeledes myr- dedes af Sønnen Anuruddhaka, der atter blev dræbt af sin Søn Munda; hvor lang Tid hver af de to sidste regjerede, siges ikke; der angives kun, at de tilsammen herskede 8 Aar. Munda havde samme Skjæbne, han blev myrdet af sin Søn Någadåsaka, der saa regjerede 24 Aar. Denne Slægt af fem Fadermordere herskede følgelig efter Buddhas Død i 72 Aar, der ere saaledes fordelte, at den første og den sidste regjerede 24 Aar hver, og de tre mellemste ligesaåa mange tilsammen. = Derefter fulgte en ny Slægt; Folket i Landet blev forbittret paa hin fadermor- derske Slægt, afsatte Någadåsaka og hævede op paa Tronen hans Minister. Susunåga. Han herskede .18 Aar og fulgtes af sin Søn Kålåcoka, med hvis tiende Aar der var forløbet 100 Aar efter Buddhas Død (Mahåv. 4, 9); derefter regjerede han endnu 18 Aar, og fulgtes af sine ti Sønner med tilsammen 22 Aar. Disse fulgtes igjen af en fremmed Slægt af ni Nanda, hvori vi have at såge Alexander den stores samtidige Xandrames. Denne Slægt tillægges ligesom det foregaaende Led 22 Aar, og paa 180 denne Maade udkommer da 162 Aar fra Buddhas Død og indtil Chandraguptas Regjeringstiltrædelse (omtr. 320 f. Chr.). Susu- någa og hans Æt omtales ogsaa i brahmanske Kilder; han kal- des der Gicunåga og begynder vel ogsaa der en ny Slægt, men han stilles med tre Ætlinger foran Bimbisåra, der gjøres til en Sønnesønssøn af hans Søn Kåkavarna, den kragefarvede, et Navn der maaskee gjenfindes i det singalesiske Kålåcoka (den sorte Acoka eller Døds-Acoka). Der siges ikke, i hvad Forhold Cicu- någa stod til det foregaaende Kongehus, men dettes Stifter var Gunika eller Gunaka, den foregaaende Konges Minister og Bane- mand. Bimbisåra følges ogsaa i brahmanske Kilder af Ajåta- catru, og derefter er der ligeledes fire Led, men Navnene ere forskjellige, Dharbaka, Udayåcva, Nandivardhana og Mahånanda, hvoraf den sidste med en GCudrapige er Fader til Nanda. Saa løs er Grunden; ved at følge den brahmanske Fremstilling, vilde Tidsrummet fra Buddhas Død til Chandragupta efter singalesiske Angivelser formindskes med 68 Aar. For den sing. Fremstil- lings større Troværdighed synes imidlertid at tale den Omstæn- dighed, at der til Susunågas Søn Kålåcoka er knyttet en for den buddhistiske Kirke vigtig Begivenhed, der skal have fundet Sted 100 Aar efter Buddhas Død, nemlig det store Kirkemøde i Vaicåli. Begge Buddhismens Grene ere enige i, at der kort efter Buddhas Død afholdtes et Møde af hans nærmeste og vig- tigste Disciple i Råjagrha, forat træffe de Foranstaltninger, som Lærerens Bortgang gjorde nødvendige. Singaleserne alene for- tælle nu, at 100 Aar derefter i Kålåcokas tiende Aar blev en Præst Yasa opmærksom paa de kjætterske Meninger, som Kloster- menigheden i Vaicåli nærede. Da han søgte at fjærne dem, blev han fordrevet fra Klostret og Byen; men han fandt Med- hold hos andre Præster, navnlig hos den for sin Kundskab og Fromhed højt ansete Revata, der ligeledes fordømte disse Me- ninger. Klostermenigheden søgte og fandt Kålågcokas Beskyttelse ; men skræmmet af en Drøm, indsaae Kongen ved sin buddhistiske Søsters Vejledning sin Uret, unddrog den sin Gunst og ud- 181 sonede sig med de rettroende Præster, til hvilke han nu ganske sluttede sig. Den nys nævnte Revata valgte nu Yasa og sex andre Præster, der i Forening udtalte Fordømmelsesdommen over de kjæt- terske Anskuelser. Derefter skal Revata have udvalgt af de for- samlede (1,200,000) Gejstlige 700 heliige Præster, hvormed han holdt et Kirkemøde, der varede i otte Maaneder, for at sikkre Troens Bevaring for lang Tid. Paa dette Møde, fortsætte Singa- leserne, blev der forudseet, at der 118 Aar derefter vilde ind- træffe en ny Ulykke for Troen (Mah. 5,"102). Denne Angivelse staaer aldeles ene, uden Forbindelse med de meddelte Tildra- gelser, saa at det synes at være en gammel Tradition, der er bevaret, uagtet den ikke ganske passede til det øvrige; thi efter den maatie den kirkelige Ulykke være indtruffet i det samme Aar, hvori Acoka blev salvet; men paa den Tid omtales ingen såadan. Ulykken indtraf først ved hans tiende Aar, og ifølge den blev der i hans 17de Aar holdt et nyt Kirkemøde i hans Hovedstad Påtali- putra af 1000 hellige Præster under Moggaliputtatissas Forsæde. De nordlige Buddhister kjende vel Kjætteriet i Vaicåli, men der- imod kjende de kun en Åcoka, Bindusåras Søn, og kun et un- der denne Acoka, 110 Aar efter Buddhas Død afholdt Kirke- møde, som siges at være holdt af 700 Præster efter Kjætteriet i Vaicåli,") og som derfor mest ligner Kålåcokas Møde. Man har været mest tilbøjelig til at antage, at de nordlige Buddhister have sammenblandet de sydliges to Acokaer til en; men da det, vi desangaaende vide, påa begge Steder har gjennemgaaet en lang Tids mundtlige Overlevering, er det ligesåa sandsynligt, at Singaleserne omvendt have dannet to Acokaer af den ene. De nordliges Acoka skildres som et vildt, blodtørstigt Uhyre, før han ved et Vidunder omvendtes. Hos de sydlige siges om Kålåcoka kun, åt han oprindelig bekjendte sig til den brahmanske Lære, beskyttede kjætterske Buddhister og derefter antog den sande Tro; men hans Navn betyder den sorte eller Døds-Acoka. Den ”) Asiatic Res. XX. S. 92. 182 anden, der ogsaa først hyldede den brahmanske Tro, yandt Tro- nen ved at dræbe sine 99 Brødre, 7) han kaldtes derfor først Chandåcoka””), den voldsomme, vilde Acoka; senere fik han Navn af Dharmåcoka, Pligtens, Dydens Acoka. Kålåcoka blev omvendt efter 10 Aars Regjering; samme Tid angiver den an- den Acoka selv for sin Omvendelse i sine Klippeindskrifter, hvorimod Singaleserne ikke omtale dette Tidspunkt i hans Liv. Ved det samme Aar indtraf en kirkelig Forstyrrelse i Kålågcokas Regjering, som ogsaa, uagtet Aaret ikke bestemt nævnes, i Dharmåcokas. Efterat nemlig Mahåvansa har omtalt Mahendras Indvielse i hans sjette Aar og to hellige Præsters Død i hans ottende, siges der, at fra den Tid af vandt Præsteskabet store Fordele og Velvillie hos Folket, og for at nyde Gi vn deraf an- tog de brahmanske Tirthyaer de buddhistiske Gejstliges Dragt, og bragte en saadan Forstyrrelse ind i disses Levevis, at de rettroende Præster ikke vilde iagttage deres vanlige og nødven- dige Skikke, fordi de ikke tilbørligen kunde iagttages. Denne Tilstand varede i 7 Aar, og efterat et Forsøg, som en af Åcokas Ministre gjorde paa ved Vold at bringe Enighed tilveje, mis- lykkedes, vandt Kongen en anseet Præst Moggali-putlta-Tissa, under hvis Forsæde Kirkemødet i Påtaliputra blev holdt i Acokas syttende Aar. See vi hen til de nordliges Angivelse af 110 Aar og Singalesernes 118 Aar, paatrænger sig den Formodning, at disse to Angivelser oprindelig sigtede til den samme Tid, saa- ledes at den kirkelige Forstyrrelse, Singaleserne omtale ved Dharmåcokas tiende Aar, er den samme Begivenhed, som det af begge Buddhismens Grene omtalte Kjætteri i Vaicåli, der efter de nordliges Angivelse indtraf 110 Aar efter Buddha, og som efter Singalesernes Angivelse ved Kålåcokas tiende Aar blev ”) Han omtaler imidlertid selv baade Søstre og Brødre i den femte Be- kjendtgjørelse ved Dhauli og Kapur di giri; ved Girnår er ogsaa her det tilsvarende Stykke sprængt af Klippeblokken. ") Saaledes vort Haandskrift af Mahåvansa 5, 91 i Stedet for Udgavens Esåsoko-ti. 183 fordømt af et lille Udvalg af 8 Præster, der ganske svarede til en brahmansk Parishad; medens det andet Tal 118 Aar da ikke vilde betegne Tiden imellem dette Kjætteri og Kirkemødet i Påtaliputra, men den hele Tid fra Buddhas Død indtil dettes Afholdelse, der efter Singalesernes Angivelse fandt Sted 7—8 Aar efter den kirkelige Forstyrrelse. Fejlen vil da være opstaaet påa Ceylon, da man der søgte at bringe de overleverede For- tællinger ind under et chronologisk System, derved at man sam- menlagde begge Angivelser, uden at see, at de gik jævnsides med hinanden, hvorved man af sig selv kom til at antage to Kjætte- rier og to Kirkemøder, der vare knyttede til Acoka, og derved ogsaa to Acokaer, den ene omtr. 100 Aar efter Buddha og den anden 118 Aar senere. Det er derhos ikke usandsynligt, at man ide til Ceylon bragte Fortællinger om Magadhas to Konger, Cicunåga og hans Søn Kåkavarna har troet at finde tilstrækkelig Hjemmel til at kunne identificere med den sidstnævnte den første af de to Acokaer, man var nødt til at antage. Ifølge denne Betragtning maa Buddhas Død antages at være indtruffet omtr. 118 Aar før Kirkemødet i Påtaliputra, eller 110 før Acokas tiende Aar, altsaa omtrent 368—370 f. Chr., omtrent 40 Aar før Alexander den stores samtidige i Påtaliputra. Det maa imidlertid ikke oversees, at meget heraf beroer paa Formodning. Hvad der synes mig med størst Sikkerhed at kunne antages, er at Tidsrummet mellem Buddhas Død og Dharmåcoka langtfra er saa stort, som Singaleserne angive; at Buddha var samtidig med de to Konger Bimbisåra og Åjåtacatru; at der efter et Mellemrum herskede Alexander den stores samtidige; men hvor langt dette Mellemrum har været, lader sig ikke afgjøre. Der maa være indtruffet en betydelig Forstyrrelse i de borgerlige Forhold, siden Folk af saa lav Byrd, som Nanda (Xandrames) og Chandragupta have kunnet hæve sig op og hævde sin Stil- ling over de højere Kaster. En Udviklings Hurtighed kan være højst forskjellig; en enkelt Menneskealder kan være tilstrækkelig til at fremkalde en fuldstændig Omvæltning, navnlig da, som 13" 184 her var Tilfældet, en ny Religion fremkom, som ved at aabne den gejstlige Stand for alle og derved at skabe en af Fødsel uafhængig Lighed, saavel maatte svække og nedbryde de Skran- ker, som Kastefordomme lagde i Vejen for den fri Bevægelse, som ogsaa fremskynde denne. I Mødet var fremlagt: Fra Deutsche Naturforscher Versammlung. Amtlicher Bericht uber die 34ste Versammlung Deutscher Na- turforscher und Årzte in Carlsruhe im September 1858. Carlsruhe 1859. Fra Académie Royale des Sciences i Amsterdam. Verslagen en Mededeelingen, Afdeling Letterkunde, Deel IV Stuk 1, 2 & 3. Amsterdam 1858—359. Verslagen en Mededeelingen, Afdeling Naturkunde, Deel VIII Stuk 1, 2 & 3. Deel IX Stuk 1, 2 & 3. Amsterdam 1858—59. Verhandelingen, Letterkunde, Deel 1. Amsterdam 1858. — Naturkunde — VIL. — 1859 Jaarboek 1858. Amsterdam. Hippocratis et aliorum medicorum veterum reliquiae ed. Erme-" rins:. Vold 1859: Fra Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Institut. Meteorologische Waarnemingen 1858. Utrecht 1859. Fra Dr. M. de Vries. Bende Bendtsen. Die Nordfriesische Sprache nach der Moringer Mundart, zur Vergleichung mit den verwandten Sprachen und Mundarten. Leiden 1860. , Fra Physicalisch-medicinische Gesellschaft i Wiirzburg. Verhandlungen, Band X. Heft 2 und 3. 1860. Wurzburger Naturwissenschaftliche Zeitschrift, Band I. Heft 1. 1860. Wirzburger Medicinische Zeitschrift, Bd. I. Heft 1. 1860. Fra Unwversitetet 1 Christiania. Sars og Kjerulf. lagttagelser over den postpliocene eller gla- ciale Formation i en Deel af det sydlige Norge. P. A. Munch. Chronica regum Manniæ et Insularum. 185 Theodor Kjerulf & Tellef Dahll.. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. Tellef Dahl. Om Telemarkens Geologie. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XI Bind 2. Heft. Mødet den 1" Juni. I Mødet den iste Juni fremlagde Prof. Steenstrup en af ham og Dr. C. F. Liitken udarbeidet Afhandling: »Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasitiske Co- pepoder«, ledsaget af talrige Figurer og Analyser. Af Afhand- lingen, som Forfatterne ønskede optaget i Selskabets Skrifter og hvortil dette tilstod et Antal af 15 Tavler til Fremstilling af de forelagte Figurer og Analyser, meddeles her et af Forfatterne givet Uddrag. Med Hensyn til Snyltekrebsenes (Szphonostomernes) og Lernæernes Systematik ere vi komne til det Resultat, at disse Grupper ikke lade sig adskille paa den hidtil almindelig antagne . Maade, og at hverken M%/ne Edwards eller Danas Sammen- stilling af de herhenhørende Former kan gjøre Fordring paa Naturlighed. Desuden maae vi ganske tiltræde den Anskuelse, at Snyltekrebsene og Lernæerne — fra hvilke vi dog udelukke Argulinerne og Peltogastrinerne — ikke lade sig sondre fra de fritlevende, typiske Copepoder, men at alle fritlevende og meer eller mindre snyltende Copepoder danne et naturligt sam- menhørende, fra de andre Entomostraca (Ostracoda, Cladocera, Phyllopoda, Cirripedia, Xiphosura 0. s. v.) vel afgrændset Hele, der dog, ikke mindre naturligt, sondrer sig i tre parallele Ræk- ker, hvilke man, i Mangel af bedre Kjendemærker, kan ad- skille indbyrdes ved de for dem alle saa charakteristiske ydre Æggesækkes forskjellige Beskaffenhed. — Copepodernes første LN Række, udmærket ved at besidde een enkelt eller uparret Æggesæk med kugleformige Æg i flere Rader, omfatter flere Undergrupper, for hvilke Ca/anus, Pontella, Harpacticus og Setella kunne betragtes som Repræsentanter; denne Række ind- befatter hidtil kun frie Former, Den anden Række, som ud- mærker sig ved at besidde to saadanne Æggesække med kugle- formige Æg, omfatter de ægte Cyclops- Arter, Saphirinerne, Ergasiltnerne, Lernæopodernes, Chondracanthernes og Lernæoce- rernes Familier, derunder ogsaa indbefattet de til urigtige Slæg- ter henførte »C/avella scari« Krøyer, »Lernæa gobina« Fabr. og »Lernæonema Musteli« van Beneden. Denne Række tæller altsaa baade fritlevende og snyltende Former og omfatter den hele Formrække fra de typiske Cykloper til Lernæocererne. Til den tredie Række, som udmærker sig ved at besidde 2 Æggetraade, som hver kun indeholde en enkelt Række af flade skiveformige Æg, høre kun parasitiske Former, nemlig Caliginerne, Panda- rinerne, Dichelestinerne (derunder indbefattet Lernanthropus- Slægten) samt C/avella- og Pennella-Familien, hvilke tilsammen danne en ikke mindre naturlig sammenhængende Formrække end den foregaaende.”) — Til denne sidste Række høre de fleste af de Former, hvormed vor Afhandling beskjæftiger sig. ”) Hos alle virkelige Æntomostraca Copepoda, hvad enten de ere fritlevende eller Snyltere, findes en fælles Grundplan for Legemets Bygning; typisk bestaaer dette nemlig af en uleddet Forkrop (cephalothorax) med et Par enkelte Oine, 2 Par Antenner, et Par Mandibler og et Par Maxiller samt 2 Par Kjæbefødder, en femleddet Bagkrop (abdomen) med 5 Par togrenede Svømmefødder med treleddede Grene, og en femleddet Hale (cauda, post- abdomen), i Reglen uden Lemmer, naar undtages Halebladene påa den sidste eller Analringen. Kjønsringen (»Genitalringen«) dannes af det første Haleled, hos mange snyltende Former maaskee i Forbindelse med den femte rudimentære, lemmeløse Bagkropsring. — Hos alle snyltende For- mer er ogsaa, synes det, den første Bagkropsring, som bærer eller skulde bære det første Par Svømmefødder, sammenvoxen med eller optagen i Forkroppen, og Bagkroppen kommer saaledes kun tilat bestaae af 3 Ringe, svarende til det, 3die og 4de Fodpar. I de i det følgende meddelte Diagnoser betegnes disse derfor respektive som iste, 2den og 3die Abdo- minalring, og hvor Talen er om Abdominalringe, tænkes alene paa dem, ligesom der ved »Halen« (cauda) udelukkende er forstaaet den Deel af samme, som ligger bagved »Kjønsringen». 187 Vort Hovedmateriale bestaaer af pelagiske Snyltekrebs fra At- lanterhavet og skyldes hovedsagelig Skibscapitain og Dannebrogs- mand V. Hygoms nu altien lang Aarrække fortsatte rige Indsam- linger til Universitetets zovlogiske Museum, men vi have tillige optaget i vore Undersøgelser enkelte andre nye eller kun ufuld- stændigt kjendte Former, som kunde kaste Lys over det af os behandlede Æmne. Caliginerne og Pandarinerne ere hidtil ikke blevne sondrede fra hinanden påa den rette Maade. Den førstnævnte af disse Familier omfatter foruden de ældre Slægter: Ca/zgus Mill. (hvor- fra hverken Chalzmus eller Lepeophthetrus, maaskee heller ikke Sciænophilus van Beneden bør sondres), Calistes Dana, Trebius Krøyer, Caligeria Dana, Elytrophora Gerståcker og Euryphorus Nordmann — endnu fire nye Slægter, hvoraf vi nedenfor meddele Diagnoser, nemlig Synestius, Parapetalus, Dysgamus og Gloro- potes, hver dog kun kjendt i en enkelt Art. De to førstnævnte af disse Slægter udmærke sig ved ejendommelige Udviklinger af Halepartiet og Kjønsringen, den sidstnævnte tillige ved Tilstede- værelsen af 2 store Rygblade og ved sin Størrelse; af Dysgamus kjendes kun Hanformen, af de andre kun Hunnerne. Vi med- dele desuden en nøiagtigere Charakteristik af Slægten Eurypho- rus, end der hidtil er bleven denne til Pandarinerne urigtigen henførte Slægt tildeel. Af Slægten Ca/lrgus beskrive vi 4 for- meentligen nye Arter, hvoraf een lever i vore Søer paa forskjellige Ferskvandsfiske; denne derved ret mærkelige Art skylder Museet Hr. Conservaior Conradsens Interesse for dets Samlinger. De pelagiske Caliginer synes især at vælge Makrelfiskene (Dolfner, Albicorer, Boniter 0. s. v.) til Opholdssted, hvorimod Pandari- nerne — med Undtagelse af Læmargus og Cecrops — alle sy- nes at leve paa Haifiske. Til Pandarinerne høre foruden de nysnævnte Cecropider Slægterne Pandarus Leach, (hvis 2 Afdelinger dog bør sondres generisk), Dinematura Latr., fra hvilken de fleste af senere For- faltere (Milne Edwards, Guerin, Dana) opstillede Arter ligeledes 188 bør udsondres generisk, (vi foreslaae Navnet Æchthrogaleus for disse uægte Dinematurer), Phyllophorus Edw., Gangliopus Gerst., Lepidopus Dana og Nogagus Leach (fra hvilken Specilligus Dana neppe kan sondres). Af alle disse Slægter, med Undtagelse af Nogagus, kjendes, efter vor Formening, kun Hunnerne, uag- tet enkelte Forfattere ogsaa, men som vi antage med Uret, mene at have havt Hanner for sig; og de tilsvarende Hanner maae rimeligvis søges i Slægten Nogagus, hvis talrige Arter alle ere Hanner, naar undtages Nogagus paradoxus (Otto), hvoraf begge Kjøn kjendes, men hvis Hun ikke passer ind i nogen af de ovenfor nævnte Slægter. Vi meddele i vor Afhandling Be- skrivelse af 5 Arter (hvoraf 4 nye) af saadanne mandlige Noga- gus-Former, hvis Henførelse til bestemte tilsvarende Hunformer af Slægterne Pandarus, Dinematura, Echthrogaleus 0. s.v. imid- lertid endnu er meget usikker. Slægten Dønematura omfatter hos os 3 Arter, nemlig D. producta (Caligus productus Mill., Slægtens Typus), D. ferox Kr., der lever paa den grønlandske Havkal (Scymnus microcephalus), og en ny Årt, som er tagen paa Oæyrrhina glauca i det tropiske Atlanterhav. DD. producta (Mill-) er nedsendt af Hr. Sysselmand H, Miller fra Færøerne og lever paa Lamna cornubica; det er Herbstes »Seelaus vom Hemorfische«, Johnstons Pandarus Lamnæ, Bairds Dinematura Lamnæ og van Benedens Dinematura elon- gata, om hvilken sidste det urigtigen er angivet, at den er ta- get af Havkalen. Den er saaledes oftere bleven beskrevet, om end ufuldstændigt og unøiagtigt, men er ikke bleven erkjendt forat være, hvad den er, nemlig Millers Caligus productus, og Gerståcker har aldeles Uret i til denne Mullerske Art at henføre ” Ottos Caligus paradoxus (Nogagus paradoxus). — Da Slægts- navnet Lepidopus er tidligere bortgivet til en Makrelfisk, fore- slaae vi i dets Sted Navnet Perzssopus for den af Dana under hint Navn opstillede Slægt, af hvilken vi beskrive en ny Årt. Pandartnernes Familie udmærker sig ved det lange, spidse Næb og derved, at det første Fodpars Grene ere ligeligt udvik— 189 lede, hvorimod hos Ca/igønerne den indre Green af dette Fodpar altid er mindre udviklet end den ydre eller mangler ganske, og Snabelen altid er kort og afstumpet; hos alle Pandarwner ere de to Bagkropsringe, som bære andet og tredie Fodpar, adskilte fra Skjoldet, med hvilket de derimod ere sammenvoxne hos alle Caliginer med Undtagelse af Slægten Trebrus. Derimod kunne Rygbladene ikke afgive noget Skjelnemærke mellem disse 2 Fa- milier, thi vel findes de hos alle Hunner af Pandarinernes Fa- milie, men de mangle hos adskillige Hanformer (Nogagus) og gjenfindes paa den anden Side hos ikke mindre end 4 Slæg- ter af Caliginernes Familie. Begge Familier tilsammen danne Peltocephalernes Gruppe, udmærket ved Skjoldets Halvmaaneform, og ved at de øvre Antenner ere korte og toleddede (dog undtages herfra som bekjendt Læmargus), de nedre altid krogformige, i Modsætning til Pachycephalernes eller Dichelestinernes Gruppe, som altid har flereleddede (5—10leddede) øvre Antenner og hvis Forkropskjold aldrig er halvmaanedannet og aldrig udstyret med Pandeplader eller Randbræmme som hos de fleste Peltocephaler. Af Pachycephalernes Gruppe beskrive vi den hidtil ukjendte Han af Anthosoma crassum (Abildgd.) (A. Smithit Leach) og begge Kjøn af en ny indisk Lernanthropus-Art, som vi have fundet paa Gjællerne af visse Makrelfiske. Denne Gruppe synes iøvrigt kun at tælle faa pelagiske Former, uagtet den i Forbindelse med Clavella-Gruppen er det naturlige Bindeled mellem Peltocepha- lernes og Pennellinernes paa pelagiske Former saa rige Grupper. Af Slægten Lernæonema, saaledes som den forefindes hos Milne Edwards, udgaaer den første Art, ZL. Lesueurw, der kun er den unge Pennella Blaiwnvillet, og de 3 andre bør efter vor Formening fordeles i 2 Slægter, saaledes at L. abdomrnalis M. Edw. og L. Suriræi Bl. ifølge Slægtscharakteren for Ler- næonema vedblive at repræsentere denne Slægt; for L. montlla- ris Cuv-, til hvilken Art endnu slutte sig L. ocularis Cuwr., L. encrassicholi Baird og L. radiata Lesueur, alle hidrørende fra Fiske af Sildefamilien, maa der opstilles en egen Slægt, for hvilken 190 man kan beholde Navnet Lernæonicus (Lesueur), og til hvilken der endnu vil blive at henføre 2 nye pelagiske Arter. Til at cha- rakterisere Pennella-Årterne have vi maattet opgive at benytte Hornenes Antal, da vi idetmindste hos een Art have fundet snart to, snart tre, snart alle Overgangsformer derimellem. En stor Art, der lever paa Døglingen og er nedsendt af Hr. Syssel- mand H. Miller paa Færøerne, er maaskee den interessanteste af Museets Penneller, da den i det højeste er det andet Exempel paa en påa et varmblodigt Havdyr snyltende Copepod. Vi skulle endnu anføre, at vi have havt Leilighed til at undersøge de ganske unge, endnu Lonchidium-agtige, leddede Penneller, som ere udstyrede med 2 Antennepar, i det mindste eet Par Kjæbe- fødder og fire Par Svømmefødder, og til at overbevise os om, at de fleste af disse Dele og navnlig det andet, aldeles Dichelestrum- agtige Antennepar endnu kunne erkjendes selv hos de meget gamle Lernæonicer, Lernæer og Penneller, samt at disses grenede eller udelte Horn, som ganske mangle hos de ovenfor omtalte Unger, kunne betragtes som videre Udviklinger af de paa Under- siden af Pandarinernes Skjold saa hyppige Puder eller Knuder. Af denne hele Gruppe har man hidtil ikke kjendt Hannerne, thi Lernæonema Mustelt van Eeneden hører ikke herhen, og Mine Edwards Bemærkning om Pennellernes Hanner beroer rimeligviis paa en Misforstaaelse, maaskee foranlediget ved at han har antaget den paa sidste Tavle af Nordmanns Værk sammen med Pennella sagitta afbildede Han af Anchorella uncrnata forat skulle forestille Hannen af den omtalte Pennel/a-Art. Vi ville derfor her anføre, at vi for nylig paa enkelte Penneller og navn- lig paa Pennella Exocoeti (Holten) have fundet nogle Smaavæsener, som vi ansee for deres Hanformer, og hvorom vi i vor Afhand- ling skulle meddele nærmere Oplysning. Af den anden Hovedrække af parasitiske Copepoder beskrive vi en ny indisk Brac/zella og en lille, næsten kugleformig Snylte- krebs med 2 Æggesække, som vi have fundet paa forskjellige grønlandske Annelider og som vil danne en ny Slægt i Lernæo- 191 cera-Giluppen. Vort hele Arbeide omfatter c. 40 Arter hørende til 20 Slægter. Vi slutte denne foreløbige Meddelelse med nogle Bemærk- ninger om enkelte af disse Dyreformers Levemaade. Eurypho- rus sidder ifålge vore Iagttagelser altid i stor Mængde paa Gjællehulens Bagvæg hos de saakaldte Dolfiner (Coryphæna); Bra- chiella Thynnt Cuv. aitid eenligt eller 2—3 sammen i Axelhulen under Brystfinnen paa de store pelagiske Thunfiskeformer"); Pen- nellerne have som bekjendt største Delen af Kroppen skjult dybt i Fiskenes Kjød, ja vi have endog fundet dem dybt indsænkede i Leveren; de hente formodenlig deres Føde, ligesom Lernæerne overhoved, af Blodkarrene ; Lernæa cyclopterina øser sin næsten direkte af Hjertet, uagtet den tilsyneladende sidder paa Gjællebuerne, igjennem hvilke dens lange, tynde Forkrop forlænger sig lige hen til og ind i 6u/bus arteriosus. . Endelig meddele vi nedenstaaende Diagnoser af de nye eller anderledes end tidligere opfattede Slægter af Peltocephalernes Gruppe: A. Caligini. Gloiopotes n06. dignoscitur (fæmina) a genere Calzgo, quo- cum forma cephalothoracis, annulos abdominis duos primos am- plexi, et forma pedum maxillarium abdominaliumque convenit, foliis dorsualibus (elytris) duobus maximis, fere rectangularibus, annulum genitalem usque ad originem caudæ obtegentibus, an- nulo genitali postice in processus duos graciles, caudam longitu- dine æquantes, excurrente, foliolisque caudalibus cylindricis, stylo uno håud plumoso instructis. Sp. typica: G. Hygomianus nob. Hab. mare atlanticum ægqui- noctiale. Synestius n06. differt (feæmina) a CaZlzgis, quibuscum eisdem notis convenit ac G/ozopotes, annulo genitali postice in processus quatuor subclavatos, caudam elongatam longitudine fere æquantes, producto. ”) cfr. Aristoteles hist. anim. V. 35. 3 og VIII. 20, 8; Plinius 9. 21. 192 Sp. typica: 5. calzginus mob. Hab. in branchiis Stromater paru Bl., piscis indici. Parapetalus 05. differt (fæmina) a Caligzs, quibuscum iisdem notis ac genera præcedentia convenit, annulo genitali ala mem- branacea cincto et cauda alis duabus elongatis retroversis lunam fere simulantibus, instructa. Sp. typica: PP. ortentalis nob. Hab. in branchiis Menes ma- culatæ, piscis indici. Euryphorus Nordm. differt a genere Caligo foliolis dorsualibus (elytris) duobus minutis in annulo abdominali tertio, pedumque abdominalium primo pari biramoso, ramis biarticulatis, secundo ac tertio ramis triarticulatis, quarto biramoso nåtatorio, setis plu- mosis instructo, ramo interno biarticulato, externo triarticulato. Fæmina dignoscitur annulo genitali disciformi, ala mem- branaåcea cincto, posticeque foliola duo minuta emittente, cauda longissima, maximam partem ala latissima membranacea instructa. Mas annulo genitali fere rectangulari, nec alam nec foliola emittente, cauda brevi, lata, annuloque ejusdem primo ala brevi, lata, lunæ formam fere simulante, instructo. Species a nobis observata habitat in cavitate branchiali Lam- pugi punctulati in mari atlantico æquinoctiali. Dysgamus »06, differt (mas) a genere Ca/igo modo pedibus abdominalibus omnæbus biramosis, ramis biarticulatis, natatoriis, setis. plumosis instructis. Sp. typica: DD. atlanticus nob. hab. mare atlanticum ægqui- noctiale. B. Pandarini. Pandarus Leach (P. bicolore et speciebus affinibus exclu- sis) dignoscitur (fæmina) cephalothorace indiviso; annulis abdo- minalibus omnibus liberis, foliolis dorsualibus, in primo sejunctis, in sequentibus medio coalitis, instructis; annulo genitali mediocri ; cauda brevissima, haud articulata, folio dorsuali tecta, appendicibus duobus styliformibus divergentibus instructa; pedibus abdomina- libus omnibus setis plumosis destitutis, qvarto pari ramis haud 193 articulatis, ceteris ramis biarticulatis. (Fila ovigera mediocria). (Mas ignotus, anne Nogagus?) .Perissopus n0ob. (Lepidopus Dana) dignoscitur (fæmina) ce- phalothorace indiviso; annulis abdominalibus liberis, foliola dor- sualia 4 vel 6 gerentibus; annulo genitali sat magno, latiusculo, caudam brevissimam et foliola caudalia tegente; pedibus abdo= minalibus setis plumosis destitutis, primi et secundi paris ramis biarticulatis, ceteris ramis haud articulatis, omnino rudimentariis. (Mas ignotus). Dinematura Latr. (& Kroyer, non M. Edwards, nec Dana) digno- scitur (fæmina) cephalothorace diviso ; annulis abdominalibus liberis, elytris in duobus primis nullis, foliis dorsualibus annuli abdomi- nalis tertii duobus mediocribus; annulo genitali elongato, postice inciso; cauda brevi, biarticulata, articulis alatis, folia dorsualia tria gerente; foliolis caudalibus haud tectis, mollibus, setis bre- vissimis; pedibus abdominalibus primi paris ramis biarticulatis, secundi tertiique ramis triarticulatis , setis plumosis copiose in- structis, quarti maximis, mollibus, foliaceis, haud articulatis, setis plumosis nullis. (Fila ovigera longa vel longissima). (Mas ignotus, anne Nogagus?) Habitant in cute Squalorum generum Scymni, Lamnæ et Oxyrhinæ. Huc pertinent D. producta (Mill.), D. ferox Kr. et species nostra nova. Echthrogaleus mob. (Dinematura M. Edw., Dana, non Latr. nec Krøyer) dignoscitur (fæmina) cephalothorace diviso; annulis abdominalibus duobus primis inter se coaZlztis, elytris veris nullis, foliis dorsualibus (elytris) annuli abdominalis tertii duobus maær- mis, annuli genitalis latissimi, postice profunde incisi, dimidiam partem tegentibus; cauda brevissima obtecta, haud articulata, folium dorsuale obtectum gerente ; foliolis caudalibus mollibusy selis brevissimis; pedibus abdominalibus trium parium anteriorum ra- mis bi-triarticulatis, setis plumosis rudimentarris instructis, quarti mollibus, foliaceis, haud articulatis, setis plumosis destitutis. (Fila ovigera longissima). (Mas ignotus, anne Nogaqgus?)... Huc perti- nent D. coleoptrata Guerin, D. alata M. Edw., D. affinis M. Edv. et D. braccata Dana. 194 I Mødet var fremlagt: Fra Unztversitetet + Krel. Schriften aus dem Jahre 1858, Band V. Kiel 1859. Fra Académie Impériale des Sciences de St. Petersbourg. Mémoires, Tome I Nr. 1—15. St. Petersbourg 1859. Bulletin Nr. 1 Feuilles 1—9. Fra Videnskabernes Academie i Miinchen. J. F. v. Liebig. Rede in der åffentlichen Sitzung der k. Academie der Wissenschaften am 28. Marz 1860 zur Feier ihres ein hundert und ersten Stiftungstages.. Munchen 1860. Dr. W. Christ. Von der Bedeutung der Sanskritstudien fir die griechische Philologie, Munchen 1860. Fra Istituto Veneto. Memorie, Vol. 7 Part 3 og Vol..8 P. I. Venezia 1859. Atti, Tom. IV serie 3 dispensa 7—10 og Tom. V disp. 1. Fra Naturw. Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle. Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften 12, 13 & 14 Band. Berlin 1858 & 59. Fra Observatorio de Santjago de Chile. Observationes Astronom. Tome Il. Santjago de Chile 18539. Fra Astronomical Dociety 7 London. Memoirs, Vol. XXVII. London 1859. Monthly Notices, Vol. XVIII. London 1858. Fra Linnean Society. Transactions, Vol. XXII Part 3 & 4. London 1858—59. Journal of the Proceedings; Zoology Vol. II Nr. 7—8. Vol. III Nr. 9—12, Vol. IV Nr. 13—15. London 1858— 59. Journal of the Proceedings; Botany Vol. II Nr. 7—8. Vol. Ill Nr. 9—12. Vol. IV Nr. 13—15. London 1858—59. Journal of the Proceedings; Supplement to" Botany Nr. 1 & 2. London 1869. List of the Linnean Society 1858—59. Thomas Bill. Address 1858 & 59. Fra Geologische Beichsanstalt 1 Wien. Jahrbuch 1859. X Jabrgang Nr. 3. Fra Gesellschaft der Wissenschaften + Gåttingen. Abhandlungen, Bd. VIII. Gottingen 1860. Nachrichten 1859 Nr. 1—20. Gåttingen. Fra den naturhistoriske Forening. Meddelelser 1859. gane er gene ener adr men £ id VÅ” £- 4 + sg 7dde sagte ne Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs a Forhandlinger o5 dets Medlemmers" Arlelder i Åaret 1860. Af 5 å Conferentsraad, Professor G. Forchhammer, Selskabets Secretair. Nr. 7. Novem bier. rr Mødet. den November. H.. Professor d Arrest forelagde en Beretning over Jagttagelsen af den totale Solformørkelse, der indtraf i Spanien den 18de Juli 1860. Da Afhandlingen, forsynet med Afbildninger, er be- stemt til at trykkes i dette Selskabs Skrifter, meddeles her ud- togsviis kun Følgende: Observationen anstilledes paa Bakken S!: Lucia, noget Øst for Byen Vitoria, Hovedstaden i Provindsen ÅAlava. I god Over- eensstemmelse med tidligere Bestemmelser fandtes Observations- stedets Polhøide ved en Række Prismencirkel-Observationer 42? 50" 44", medens man, hvad Længden angaaer, foreløbigen kan holde sig til en Meddelelse fra Hr. Aguilar, Directeur for Madrider Observatoriet, hvorefter Vitoria kommer til at ligge 10 Min. 45 Sek. Vest for Greenwich. Under særdeles heldige Omstændigheder lykkedes det at iagttage Totalitetens begge Hovedmomenter, med 2 Min. 53 Sek. Varighed af Hovedphænomenet. I den det Kjøbenhavnske Op- servatorium tilhørende, udmærkede Dialyt af Pløssl viste sig de røde Protuberantser ved Randen af den total formørkede Sol i betydeligt Antal; kun fem af dem kunde nogenlunde bestemmes med Hensyn til Position, Størrelse, Figur og Farve. Som Hovedresultat af lagttagelsen i Aaret 1860 fortjener det nye og aldeles uventede Faktum at fremhæves, at een af Proeminentserne forblev synlig i henved fire Minuter efter endt Totalformørkelse, og indtil den fremrykkende, lyse Solrand næsten naaede dens Basis. Der er iøvrigt, efter hvad der har viist sig i det her omhandlede Tilfælde, megen Rimelighed for, at de 14 196 alt ved tidligere Leiligheder iagttagne Forandringer med Hensyn til Protuberantsernes Højde, idet samme nemlig, som bekjendt, tage af paa den østlige og voxe paa den vestlige Side af Ran- den, ikke ganske svare til Maanens relative Bevægelse, men foregaae med en betydeligere Hastighed. Slutteligen bemærkes det, at Protuberantserne dennegang langtfra ikke viste den saa bestemt udprægede, mørkrøde Farve, hvori Forfatteren saae dem den 28de Juli 1851 paa Kønigsberger Observatoriet; iaar vare de tvertimod lysrøde, rosafarvede og paa sine Steder endog hvidagtige. Paa Hr. Etatsraad Æschrichts Forslag bifaldt Selskabet at træde i Forbindelse med Soczeté Linnéenne i Bordeaux, der allerede havde tilstillet Selskabet sine Skrifter og nogle andre Værker, og at sende sine mathematisk - naturvidenskabelige Skrifter og Oversigterne. I Mødet var fremlagt: Fra Observatorio de Marina æt San Fernando. Almanaque Nautica para 1861. Cadix 1859. Fra Litterary and philosophical Bociety i Manchester. Memoirs Vol. XV Part. 2. 1860. Proceedings 1858—59. N. 1 Pag. 60—252. Dalton: On the phosphates & arseniates, microcosmic salt, acids, bases, and water, and a new and easy method of analysing sugar. 1840—42 Manchester. Joberts Philosophy of Geology. 1847. — Ideas or outlines of a new system of Philosophy 1—2. 1848. Fra Geological Survey of India t Calcutta. Memoirs Vol. I Part 3. Calcutta 1859. Annual Report. Calcutta 1858—59. 197 Fra Geographical Society i London. Proceedings Vol. IV Nr. 1. 1360. Fra Royal Society i Edinburgh. Transactions Vol. XXII Part 1, Séssion 1857—58 and 1858—59, Proceedings. Session 1858—59. Vol. IV N. 49. Fra Istituto Veneto. Atti, Serie III Tome 5. Dispensa 3 & 4. Fra Sociedad de Naturalistas i Bogota. Boletin 1860. 2 Ark. | Fra Geographische Gesellschaft i Wien. Mittheilungen III Jabrgang 1859. 3. Heft. Wien 1859. Fra Geologische Reichsanstalt i Wien. Jabrbuch 1859. X. Jahrgang Nr. 4. Fra Dociété Vaudoise i Lausanne. Bulletin Tome VI Nr. 45 & 46. Lausanne 1859—60. Fra Académie Impériale des Sciences + St. Petersbourg. Mémoires des Sciences Mathématiques, Physiques et Naturelles Tome X. Sciences Naturelles Tome VIN. 1859. Mémoires des Savants étrangers Tome VIII. 1859. Bulletin Tome 1 (Feuilles 10—36). Mémoires Tome II Nr. 1, 2 & 3. 1859. Fra Natuurkundige Vereenigung æ Batavia. Natuurkundig Tijdschrift, Vierde Serie, Deel VI. Aflevering I, II & II Batavia 1859. Fra Professor C. G. Brundus i Lund. Konstanteckningar under en Resa till Bornholm År 1857. Lund 1860. as Are 178 Mødet den 23"? November. H,. Geneime-Etatsraad Andræ meddeelte følgende: ,,Udvidelse af en af Laplace + Mécanique céleste angivet Methode for Be- stemmelsen af en ubekjendt Størrelse ved givne umiddelbare Iagttagelser.” Af alle de Problemer, der fremstaae, hvor ubekjendte Stør- relser skulle bestemmes ved givne lagttagelser, er det simpleste upaatvivleligt det, hvor een og samme Ubekjendte umiddelbart er Gjenstand for samtlige Iagttagelser, og hvor disse alle ere foretagne med samme Nøiagtighed. I dette Tilfælde afgiver lagttagelsernes arithmetiske Middeltal en naturlig Løsning, hvis Rigtighed endogsaa er forekommet Mange saa indlysende, at man ikke sjeldent har troet at kunne opstille den som Åxiom. Ved det første Forsøg paa at give de mindste Quadraters Me- thode en videnskabelig Begrundelse har Gauss saaledes, i 2den Bog af »Theoria motus corporum coelestium», netop støttet Ud- viklingen paa dette Åxiom, og det er først langt senere, at han i »Theoria combinationis observationum minimis erroribus" ob- noxiae» slog ind påa en fuldkommen forskjellig Vei, hvorved han ganske opgav den tidligere Betragtningsmaade. Naar man alene fastholder den sædvanlige Forudsætning for Behandlingen af Problemer af denne Art, den nemlig, at positive og negative Feil af samme Størrelse have samme Sandsynlighed, saa maa det ved en nærmere Overveielse vistnok ogsaa erkjendes, at Alt, hvad der tør paastaaes umiddelbart at være indlysende, ind- skrænker sig til, at det arithmetiske Middeltal afgiver en Ap- proximation, hvis Nøiagtighed ubegrændset stiger med Antallet v ! 199 af Iagttagelser. Men utallige Functioner af lagttagelserne kunne være i Besiddelse af denne Egenskab, og det er først en dybere gaaende, paa en Fastsættelse af selve Feilloven støttet, Under- søgelse, der gjør det muligt at fælde en afgjørende Dom om deres gjensidige Nøiagtighed. Uagtet det nu herved viser sig, at det kun er Antagelsen af den almindelige, exponentielle Feil- lov, der blandt alle mulige Bestemmelsesmaader gjør det arith- metiske Middeltal til den relativ skarpeste, saa maa det dog indrømmes, at Middeltallet under alle Omstændigheder har, i reen praktisk Henseende, et afgjort Fortrin fremfor alle andre Functionsformer, der, som mere sammensatte, let ved Anven- delsen lede til besværlige, og ved et betydeligere Antal af lagt- tagelser neppe udførlige Regninger. Dette Fortrin tabes imid- lertid, naar man søger Løsningen paa en anden Vei, hvorved man ganske opgiver at bestemme den Ubekjendte som Function af samtlige foreliggende Iagttagelser. Og at dette er muligt indsees overmaade let. Forestiller man sig nemlig alle lagt- tagelser ordnede efter deres Størrelse i en fortløbende Række fra de mindste til de største, saa er det klart, at den sande Værdi maa søges i Rækkens Midte, og at selve den Størrelse, der netop halverer Rækken, altsaa det midterste Led, hvor An- tallet af Led er ulige, eller et Medium af de to midterste, hvor Antallet er lige, maa afgive en Approximation, hvis Nøiagtighed ogsaa her maa uafbrudt voxe med Antallet af Leddene. Der fremstaaer da saaledes en Bestemmelsesmaade, som giver den Ubekjendte med en høist mærkelig Lethed, der især bliver føle- lig, hvor Mængden af de foreliggende Iagttagelser er overmaade stor, og hvor selve lagttagelserne fremtræde ordnede i Grupper efter deres forskjellige Størrelse. Men hvad der dog fremfor Alt fortjener at fremhæves er den Omstændighed, at man her slet ikke benytter Værdierne af alle de enkelte Iagttagelser, idet man kun behøver at vide, hvormange af disse, der ligge over eller under givne Grændser. Der vil derfor ogsaa kunne fore- komme Forhold, hvor man ved en Anvendelse af den antydede 200 Fremgangsmaade ikke blot erholder den simpleste, men tillige den eneste mulige Bestemmelse af den Ubekjendte, og det er netop et Tilfælde af denne Art, der for en Række af Aar tilbage først ledede mig ind påa nærværende Undersøgelse"), og som nu atter bringer mig til paany at beskjæftige mig med den. Uagtet den omhandlede Methode vistnok maa synes at have et ikke ganske ringe Krav paa Opmærksomhed, såa kan en saadan dog hidtil neppe siges i nogen synderlig Grad at være blevet den til Deel. Den er imidlertid saa langt fra at være ny, at den snarere, skjøndt støttet paa en væsentlig forskjellig Op- fattelse, maa henregnes til de ældste, og i hvert Fald er be- tydeligt ældre end de mindste Quadraters Methode. Det var allerede en af Boscovich fremsat Idee, at man ved Udledelsen af Værdierne for et System af Elementer skulde søge en Løs- ning for Opgaven ved at fastsætte som Betingelse, at Summen af de resterende Feils numeriske Værdier blev et Minimum. Denne Idee optoges og udvikledes af Laplace i 3ådie Bog af Mécanique céleste, som alt udkom i 1799, eller fulde 7 Aar forinden Legendre for første Gang i »Nouvelles méthodes pour la détermination des orbites des cométes» bragte de mindste Quadraters Methode i Forslag. Laplace viser udførligt hvorledes den stillede Betingelse for Systemer med eet Element fører hen til at ordne samtlige Betingelsesligninger i en fortløbende Række efter den Størrelse, de hver for sig tillægge Elementet, hvor- næst man da i denne Række let finder Pladsen for den Ligning, som udelukkende maa tjene til Bestemmelse af den Ubekjendte. Forudsætter man i samtlige Ligninger Elementets Coefficienter reducerede til Eenheden, eller, hvad der er det samme, forud- sætter man den Ubekjendte umiddelbart iagttaget, saa bliver Pladsen, der skal vælges, netop den midterste, og Methoden falder da fuldstændigt sammen med den ovenfor antydede, lige- som det omvendt er let at indsee, at Bestemmelsen ved denne ”) See 1. Bind af det Medicinske Selskabs Skrifter pag. 256 ff. Kbhvn 1848. 201 nødvendigviis medfører, at Feilenes numeriske Sum bliver et Minimum. Langt senere har Laplace atter i en særskilt Af- handling, der er trykt som Supplement til »Théorie analytique des probabilités», gjenoptaget den tidligere Undersøgelse og efterviist, hvorledes man kan bestemme Nøiagtigheden for det fundne Element. Uagtet han klart har betegnet Methodens charakteristiske Eiendommelighed ved at tillægge den Benæv- nelsen »Méthode de situation», saa fastholder han dog endnu stedse den, som det synes uvæsentlige, Egenskab, der i det af ham betragtede specielle Tilfælde medfører en Opfyldelse af Betingelsen for Feilsummens Minimum. I denne Omstændighed tør man maaskee søge Grunden til, at han ikke har givet Me- thoden den Udvidelse, som den med Lethed vil kunne modtage, nåar man, med Tilsidesættelse af den nævnte Betingelse, kun bevarer den charakteristiske Bestemmelse af den Ubekjendte ved en Deling af den ordnede lagttagelsesrække. Det er en saadan Udvidelse af Laplaces »Méthode de situation», som nærværende Meddelelse tilsigter at give. ill, Lad H betegne den Ubekjendte, af hvilken der foreligger et Antal af n lige nøjagtige Iagttagelser, som vi ville forudsætte ordnede efter deres Størrelse i en fortløbende Række fra de mindste til de største. Med % skal endvidere være betegnet en Værdi, der deler Rækken saaledes i tvende Dele, at den første omfatter de m mindste lagttagelser, der alle ere mindre end åX, medens den anden Deel indeholder Resten, eller de »—m Iagt- tagelser, der ere større end %. Naar nu7 er Feilen, der svarer til 4, saa vil selve H være bestemt ved Ligningen: FEST == gf oral Eee DÅ (1) og kan saaledes betragtes som bekjendt, naar f er bekjendt. Men til Bestemmelsen af f maa det tjene, at der ifølge de nys gjorte Forudsætninger af » indtrufne Feil ere m, som ere mindre, og »—m, som ere større end f. Udtrykkes Feilloven for de 202 betragtede Iagttagelser ved p(f), saa vil Sandsynligheden p for Feil mindre end f være given ved Ligningen: der omvendt medfører: JE 0) FRR RT USE ENPTSEN A / e TE: (3) hvor den med w betegnede Functionsform maa udledes af mp (f/, og hvor man tillige ved Bestemmelsen af f maa for p anvende den umiddelbart af Iagttagelserne uddragné Sandsynlighed = som giver: f=vi) | Da man for alle Feillove, der tilfredsstille Betingélsen: mp /f) —gp(—f), stedse vil have: å ; | PU a og følgelig: y (1) —0, saa vil man ogsaa stedse, naar % deler Rækken i dens Midte, eller, hvad der er det samme, naar m—I mn, have H—k. Det kan ligeledes bemærkes, at man stedse har: f —f RUN Fo +o rod + Vend — Vend + følnar — Vona— 1 Ere derfor m, og m, tvende Værdier af m, der opfylde Be- tingelsen mm, +- m, —n, eller ma + — =< 1, saa ville de til- svarende Værdier 7, og f, for f være saaledes bestemte, at man bar sf == — Fy Ligningerne:;… 1-3 —f og HR fo give da ved Addition: HE. 282: Forinden der gjøres nogen videre gaaende Anvendelse af den ved (4) givne almindelige Bestemmelse af HM, vil det være hensigtsmæssigt først åt undersøge denne Løsnings Nøiagtighed. For det specielle Tilfælde, hvor man har m= In og H=hk, 203 er Undersøgelsen fuldstændigt gjennemført af Laplace i den oven- for berørte Afhandling (Deuxiéme supplément å la théorie ana- lytique des probabilités), og det vil heller ikke være vanskeligt at give den der benyttede Analyse en saadan Modification, at den ogsaa bliver anvendelig for en hvilkensomhelst anden Værdi af m. Det er dette vi nu skulle vise: Sandsynligheden for Feilen æ ved Bestemmelsen af H er aabenbart den sarnme som Sandsynligheden for Feilen — æ ved Udledelsen af den til %& svarende Værdi af f. Men den fore- liggende Iagttagelsesrække viser umiddelbart, at der af m Feil ere m, som ere mindre, og »—m, som ere større end den Feil, der svarer til.%. Den omhandlede Sandsynlighed bliver følgelig proportional med den sammensatte Sandsynlighed for et Feil- system af m Feil, hvoraf de m ere mindre og de »—m større end f + æ. At en enkelt Feil er mindre end f + æ har Sand- synligheden: Ferber "fb m fra — Vend + eh —T + 9().x + 19'().7 idet vi her standse Rækkeudviklingen med Leddene af 2den Orden. Paa lignende Maade erholdes Sandsynligheden for en Feil større end f+ æ ved: 1 bong = ET — g(x — 400). og den søgte sammensatte Sandsynlighed bliver saaledes: (1) (2) 8. 1+ 2 p(f).x HE pt (f) ae i n—m n n n rige em eee] Denne Størrelse fremstilles langt simplere ved dens naturlige Logarithme. Standser man ogsaa her Rækkeudviklingen med Leddene af 2den Orden vil nemlig Logarithmen af den fårste variable Factor reduceres til: se Ar Hee RD 2 m 204 og ligeledes Logarithmen af den anden Factor til: (n plf) . æP 2 (n—m) Den hele Logarithme bliver såaledes en Sum af en Constant og — nn p(f).c — 1 np (f).xæ? — af den variable Størrelse: ME MADE 5 Kr Fre fe RES OGRE, og selve Sandsynligheden proportional med: &e Pr (r»—m) Det sees heraf, at den almindelige exponentielle Feillov er gjældende for de Feil, der fremstaae ved Anvendelsen af (4), og at man tillige, naar den sandsynlige Feil for H betegnes med BR, til Bestemmelsen af BR erholder Ligningen: 3; rno 2 DAD E 2m (n—m) Tis der giver: ss Tse er te 2m an "nm nad) vi ig hvor e er den bekjendte Constante: RE 7 Naar m i Udtrykket for B bevæger sig voxende fra 0 til 1 vil Factoren: /2m (n—m) bestandigt blive større og større, idet den ved sidstnævnte Værdi opnaaer sit Maximum 7. I Regelen væ vil imidlertid den i Brøkens Nævner forekommende Factor mp (f/ voxe endnu stærkere og ligeledes opnaae et Maximum ved m—&%n, der giver f—0, saaledes at man ved alle sædvanlige Feillove erholder et Minimum for BR ved f—0, der giver: RER gavn Hvorvidt denne Feil er mindre eller større end den sand- synlige Feil, der knytter sig til Bestemmelsen af H ved lagt- tagelsernes arithmetiske Middeltal, lader sig kun afgjøre, naar p(f) er bekjendt. Det vil saaledes ene og alene afhænge af Feillovens Beskaffenhed om den her behandlede »Situations- methode» giver skarpere, eller mindre skarpe Resultater end den sædvanlige. Er den almindelige Feillov gjældende for selve Q2 f? lagttagelserne, altsaa p/f/ — dele 3 Re og (gp(0) = aug rVa VLÆL: bliver PB — EVE Da den sandsynlige Feil paa Middeltallet n af » lagttagelser kun er TT saa vil i dette Tilfælde Situations- nm methoden staae noget tilbage med Hensyn til Resultatets Nøi- agtighed, Ved Udviklingen af Ligning (5) kan man iøvrigt støtte sig paa heelt forskjellige Betragtninger og med megen Fordeel be- nytte en bekjendt Sætning af Probabilitetsregningen. Der frem- staaer herved en Udledelsesømaade, som ikke blot i og for sig er langt simplere end den ovenfor anvendte, men som ogsaa ganske særligt fortjener at fremhæves, fordi den i en væsentlig Grad letter alle paafølgende Undersøgelser. Naar H bestemmes ved (4) er det nemlig aabenbart, at Feilen paåa H alene fremkommer derved, åt man istedetfor den ubekjendte Sandsyulighed p anvender den ved lIagttagelserne givne approximative Værdi Ree is Ble den sande Værdi af p, Såa vil: h—i É u)=h— — (2). =—2— Hirrers være den sande Værdi af H, og > er da saaledes Feilen paa H. Men nu er det en bekjendt Sætning, at naar p betegner den ubekjendte Chance for en Indtræden af Begivenheden AA, og naar Å i et Antal af m Tilfælde virkeligt er indtraadt m Gange, saa Vil = være en approximativ Værdi for p, og Sandsynligheden for den dertil knyttede Feil %& vil da, med Udeladelse af Led, 1 der ere af Ordenen vr være proportional med Størrelsen: n2 u? ge 2m (n—m) 206 hvilket medfører, at selve den sandsynlige Feil for p bliver: 2: [2m (nm) 70-1/.(m [Fa VE EVE) 0 Betragtes en Indtræden af Feil, som ere mindre end Feilen, der svarer til £, som en Indtræden af Begivenheden Å, saa vil en Anvendelse af denne Sætning umiddelbart give Ligningen: pære 27 VÆmM bomnL, n n gl) V idet Forholdet ØL Feilen paa H og Feilen paa p er bestemt ved Factoren — 7 2 4. Anvendelsen af (4) forudsætter stedse, med Undtagelse af det specielle Tilfælde, hvor man har m= In og H=hk, at Feilloven p/f/ er fuldstændigt bekjendt. Man maa saaledes ikke blot have givet Formen for p/f/, men tillige den i samme ind- trædende Constante, thi det er indlysende, at en hvilkensomhelst Feillov maa henføre de forskjellige Feil til en eller anden af den givne Iagttagelsesmaade afhængig Størrelse, der ogsåa maa indtræde i (3) og (4). Denne Constant kan vel tænkes udtrykt påa mange Maader, men simplest og naturligst vil den dog fremstilles ved Værdien af en charakteristisk Feil, og i det Føl- gende ville vi derfor stedse antage den at være de givne Iagt- tagelsers sandsynlige Feil, som vi betegne med r. Danuri de hyppigst forekommende Tilfælde ikke forud kan være given, vil man i Almindelighed have 2 Ubekjendte H og r, til hvis Bestemmelse der fordres mindst 2 Ligninger, svarende til 2 for- skjellige Delinger af lagttagelsesrækken. Men det er aabenbårt, at de søgte Størrelsers Nøiagtighed uafbrudt voxer med Antallet af de anvendte Ligninger, og det almindelige Problem, der bliver at behandle, maa saaledes angaae Bestemmelsen af H og r ved et hvilketsomhelst Antal Delinger af Rækken. Ombytter man i (4) Værdien = for p med — 4 u, saa vil — 207 denne Ligning modtage Formen: m m m » U — hm + u) == TER — Ww (2) u—h—f SST eller bedre: u— g(f) th — H—f) og betegnes nu, ved et hvilketsomhelst Antal Delinger, de for- skjellige Værdier af & med &,, 49, h3, h4-... og de tilsvarende Værdier af m, f og u med tilsvarende Mærker, saa fremstaae til Bestemmelsen af H og r de efterfølgende Ligninger: um — opl) hk, —H—f;I 10 — p(Fa) hg — H— fol us = p(f3) (hs — H—f8) REE hvor: f,—v(7); RAR ve w(m) AR Indføres i disse paa sædvanlig Maade for H og r Værdierne: EET REE NT SEE Dry) idet H, og r, antages saa nær ved H og r, at højere Potentser af de ubekjendte Elementer æ og y kunne bortkastes, saa giver Udviklingen af Ligningerne (7) Systemet: uw—k, +a,x7+ 06,7 Urk— ie +a,x—+ 6,9 Uug—k, + a3x7 + 6,9 Kunde man her betragte Feilene %,, %,, %z-... som fuld- komment uafhængige af hverandre, saaledes som de t. Ex. utvivlsomt vilde være det, dersom de forskjellige Ligninger hid- rørte fra forskjellige lIagttagelsesrækker, såa maatte Opgaven ogsaa nu kunne ansees som fuldstændigt løst. Da Feilene ere underkastede den almindelige Feillov vilde man nemlig under alle Omstændigheder, og hvordan man end stiller sig med Hen- syn til Begrundelsen af de mindste Quadraters Methode, kunne 208 anvende den ved Udjevningen af Systemet (8), idet Ligningernes forskjellige Vægte, der ere omvendt proportionale med Quadra- terne af de tilsvarende sandsynlige Feil, med Lethed findes ved Hjælp af Formel (6). Men ganske anderledes forholder Sagen sig, naar samtlige Ligninger hidrøre fra een og samme lagt- tagelsesrække, hvilket netop i nærværende Tilfælde maa forud- sættes, thi man vil da ved en nøiere Overveielse let bringes til at erkjende, at %,, 9; Yg::.. alle ere saaledes forbundne med hverandre, at den ene af disse Størrelser nødvendigviis maa indvirke påa Bestemmelsen af den anden. Forestiller man sig t. Ex. den første Deling af Rækken som svarende til m,, den anden til m,, såa maa denne anden Deling ogsaa opfattes som frembragt derved, at man til de første m, Iagttagelser endnu har føjet my—m, nye. Feilen w, vil derfor hidrøre, deels fra u,, deels fra en. ny ved Tilføjelsen af de m,—m, nye Iagt- tagelser foranlediget Feil, og ganske paa lignende Maade ville ogsaa Feilene %,, %4.... deels hidrøre fra alle de foregaaende Feil, deels fra en sidste ny Feil, der fremstaaer ved Tilføjelsen af den sidste Gruppe Iagttagelser, hvis Antal successive bliver m,—M9; My Mg 0.S.Vv. Til fuldstændig Tydeliggjørelse af de herved frembragte Vanskeligheder og af den Fremgangsmaade, som maa anvendes for at fjerne dem, ville vi, forinden der skrides til Løsningen af Problemet i dets hele Almindelighed, først udførligt gjennemgaae et specielt og meget simpelt Tilfælde. EAGYS Lad den forelagte Række være deelt i 4 ligestore Dele ved Værdierne: zl . == vå . æt my —=ån; mm, 3%; m,—ån Da man for alle Feillove vil have: V(1)= rr; YN) =05" VD Er saa blive her Ligningerne (7), idet p(—7) =p(7): u — p(r) fh, — H+ rå ue —= p(0) th, Uug — p(7) th; — H—'rI 209 hs—h; Sættes nu H, =%,, 7,—= 25, og indføres til Forkortelse endvidere følgende Betegnelser: h,+%, p(r)=a; p(0)=b; SEERSEST HEUEG saa erholdes Systemet (8) udtrykt ved: £ u3 — ad — ax — ay hvor det nu først og fremmest kommer an paa, istedetfor %,, Ug Og 3 at indføre andre indbyrdes uafhængige Feil, som skulle betegnes med v,, v, og v,. Da Ordensfølgen for de forskjellige Delinger af Rækken er vilkaarlig, ville vi saavel her som senere stedse forudsætte, at man først begynder med at afsondre de m4 mindste Iagttagelser, og at man dernæst, ved successive at tilføje de næstpaafølgende m,—m,, m,—Mmy, m,— Mm, 0.S.V., gaaer over til m,, m,, m4 0.s.v. Man faaer da stedse u, =v,, og i nærværende Tilfælde tillige 1+v, for den totale Chance af de mindste Feil, der alle ere mindre end den til &, svarende. Ved Overgangen til den næste Deling til- føles m,—m; = 4n af de paafølgende mindste Iagttagelser, eller, med andre Ord, man tilføjer ets — 2 af hele Resten. For- holdet er da ganske SEE MAN Ende med det, hvor der fore- ligger en heel ny Række af »—m, Iagttagelser, hvis tilsvarende Feil udelukkende henhøre til den sidste Deel af Feilrækken og tilsammen have Chancen: $Z-—v,. Naar der nu af de »—m, Iagttagelser tages alle de mindste indtil Tredieparten, saa er det sandsynligt, at denne Trediepart ogsaa omfatter de næst- paafølgende Feil, hvis Chancer tilsammen udgjøre Tredieparten af å—v,, men da der nødvendigviis ved denne Deling af den totale Chance maa indtræde en ny Afvigelse v, fra den approxi- mative Værdi 1, saa bliver det nøjagtige Udtryk for de tilføjede Chancer ikke (Z—v,).4, men (Z—v,)(1+v,), eller, idet Leddet af højere Orden bortkastes: 4 — 1v, + 3v,, og den totale 210 Chance for alle de Feil, der ere mindre end den til %, sva rende vil saaledes være: (1+ 2) + (440, + 492) = 4 +30, + år, Gaaes der nu videre ved paany af de resterende »—m, Iagt- tagelser at tilføje de paafølgende m,—m,, eller Halvparten af hele Resten, idet regelen — 4, såa er den totale Chance, der herved deles: i IE SEE 329) SE 0] RO og de tilføjede Chancer: blive da: (8— 30; — å Ve) (8 +V3) —= 3—3V; —å Vo +33 som adderet til det ovenfor fundne Udtryk giver den totale Chance for alle Feil, der ere mindre end den til %, svarende, nemlig: (+ 3v, + 3v,)+ (3— 340, —3Vv4 + 593) =— 34 304 Få Ve + 323 Af denne Udvikling følger: Ur 24 Ug 30; + å Va Ug— 30; + åve + $V3 som indsat i (9) giver Ligningerne: v; == ad — ax + ay 3v, tiv, = —bæ 104 3 Dot 20 01 — ar —ay hvilke nu med Lethed føres tilbage paa den Form, der forud- sættes ved Anvendelsen af de mindste Quadraters Methode. Ved Eliminationen af v, mellem den første og den anden Ligning, og af v, og v, mellem den anden og den tredie, erholdes nemlig: v— GÅS TERRE Ed] 3vg — —2a4 —(b— 3a)r— Zap) ...... (10) iv, = ad —(a—106)æ — ay hvor det kun endnu staaer tilbage at bestemme Vægtene. Men af (6) findes de sandsynlige Feil for v,, v, og vz; ved successive m n É at sætte for es Værdierne 1, 4 og 4, samt for nm de tilsvarende n, ån og In, hvorved de omhandlede Feil blive: 211 Vait3s & 1/16 == WØ UPU Rare Va 97 mr ren v 3 ae Ny MAT SEE MRS ERR] Vn Naar Vægteenheden antages at skulle svare til den sidst anførte Feil, såa blive Ligningernes Vægte respective 8, 3 og 4. Af (10) udledes da påa sædvanlig Maade Normalligningerne: 0 — 4adf(b—2a) + 4 (62— 2ab + 2a?) x 0 — 8d”y der give: Se EB RR ERE da med de tilsvarende sandsynlige Feil: Xx Q å Q 2VYn (0? — 2ab + 2a") 2aV2n Coefficienterne a og & kunne først bestemmes naar Feil- loven er given. Antages til Ex. at denne er den sædvanlige exponentielle, såa haves: (9) syge Q ag——=—g (RES ER rv ma Å ry nm Man faaer da: 2 EPS S eds =——0 med de sandsynlige Feil: SOM EM DDD rs ed Vn: 2 Dal Soy epe Va ss2m 79 idet man tillige har: 2 ET SATSER o / =0,6983; S V 2—80 2—260'-L e?e" 2 — 260" + e?0 I nærværende Tilfælde, hvor den almindelige Feillov antages gjældende, vilde man, som bekjendt, erholde de absolut skarpeste 15 - fas Bestemmelser af H og r ved for H al tage det arithmetiske Middeltal af samtlige Iagttagelser, og ved indirecte at udlede Værdien for r af Iagttagelsernes Middelfeil, der selv bestemmes ved Udtrykket V BET De sandsynlige Feil for H og r bleve da: n — er kel REE Vn Kræ ln hvor den første sees kun at være lidet mindre end den ovenfor fundne. Det vil maaskee ikke være ganske overflødigt til den i nær- værende Paragraph givne Udvikling at føje den Bemærkning, at de sandsynlige Feil for %,, 4%, %4 0. S. v. nødvendigviis maae blive uforandret de samme, hvad enten man bestemmer dem directe ved for m i Formel (6) at sætte de tilsvarende Værdier Mo, My y. My 0. SE V., ”eller”indirecte' ved-Hjælp "af "deres "Udtryk iv, Ve) V3, V4 0.8. v. og de for disse Størrelser fundne sand- synlige Feil. For %, erholder man her til Ex. directe den sand- synlige Feil ved m, — Zm, som giver Værdien: le men man har ogsaa, idet v, =I1v, Fiv, tiv: 2 6. Ved nu at gaae over til Behandlingen af den almindelige Opgave, hvor Rækken er deelt i et hvilketsomhelst Antal vil- kaarlige Dele, bestemte ved Værdierne m,, my, mz, M4..--, ville vi først foretage Udviklingen af de forskjellige tilsvarende" Chancer og derved benytte Betegnelserne: Ms — MY mM, —Mm rer fy met ERE ker RRS LYØ nr n d15 Nn m| VÆR n Mo 935 LL NEELE SEER REE SEA GE gr: 3 der medføre: N n—m3. ERE LEN n—m3, n— m4 GE 3 SE MEV ABER 10 7 re VE (803. PI SIS Nn n—m; n— My n— mg og tillige: — 4 n— Mm, n—M2. AGE REE SEE NAIVITET EG n n n == TY DSU 3 TEE 2 vsere n hvilke Betegnelser i høi Grad bidrage til at lette Undersøgelsen. Den første totale Chance for de Feil, der svare til de m, mindste Iagttagelser, bliver aabenbart: LEGE De Chancer, der tilføjes ved at gaae til m, blive da: ENS ES) SPV GE) gen og den til m, svarende totale Chance følgelig: FREE DE DE fa Ve 7 TOGENE Pe Paa lignende Maade maa man ved at gaae til m, tilføje Chancerne: (7470 —I2Y1 —94 Ye) (| — 93 + 3) = (9192 +92; +92; Ve) (73—1) + 9192 Y; hvorved den til m3 svarende totale Chance bliver: 1 + (—9190+90Y: +91 Y2) 93 + 9192 Y's = 1 —919293+9293Y1 +9193Ye + 9192Y3 Loven for Dannelsen af disse Udtryk vil allerede være iøine- faldende, og man kan derfor uden mindste Vanskelighed fort- sætte de nedenstaaende Ligninger saa langt, som det i hvert forekommende Tilfælde maatte ønskes. Hu, =1—9, +v; m nn FVe=— | —9140 + do v; +91 Ye n. m mn Fu, —1—919293+ 9293: + 91932 +9;92 vs m mn F Ua — I — 91929394 + 929294 1 + 919394 Yo + 919294 V3 4919293 Vs 214 Ved at indsætte de herved bestemte Værdier for %4, Ye, Us, 44". 1 Ligningerne (8). erholdes: v,=k,+4,7+6, 9 J2V3 FI Ve ko + ax + boy 92931 +9193ve + 9192Y3 = kh, + ax + by 9729374? 919394 ve +919294V3 + 919293V4 — ka + 447 +56, 9 Og subtraheres nu den første Ligning multipliceret med g, fra den anden, den anden multipliceret med g, fra den tredie, den tredie multipliceret med. g, fra den fjerde 0. s. v., saa vil man ogsaa have udført Eliminationen af alle i Ligningerne ind- trædende Ubekjendte v4, Vo); V3;, V4--.-, med Undtagelse af den sidst i hver Ligning forekommende. Indføres almindeligt Betegnelserne: KK, =k1; K,=—ke— 9984; FK, =k3— 9309; Kg =—k4— 94k... Åj—94; Åg 42 — 9944; dg —43— 9309; 4 04 — 9403... B,—b51; B,=b9—94964; B,=63—9309; B,—=b4—g 403: vil man saaledes til den endelige Bestemmelse af æ og y er- holde Systemet : Eg FA Byg Five Fog DA te Fr BY EDSEN OA (13) J;Jovg = K, + A3x + By y 919293vY4 = K, + 44x + By hvor det kun endnu kommer an paa at bestemme Ligningernes Vægte: P,, P,, P,, P,... Men ved Anvendelsen af (6) til Bestemmelsen af de sandsynlige Feil for v,, ve, V3, V4-- bliver for nm successive at indføre Værdierne: FE EELE S ORNE OA SEER og for m de tilsvarende: 3 93. 190 5 D19293V .-.... n DIRT Saaledes erholder man da for Feilene det fælleds Udtryk: 9 V S Q, hvor Q successive modtager Værdierne: VED LÆ 7 ga (LE 9å) |kæS . . bg kd nm! ni I1 2 9192 å 919293 og fastsættes Vægteenheden at skulle svare til Feilen 9 V 291, n blive Vægtene følgelig: 1 i 1 == 3 PP, == PP, År 57 in ENE EVA 1 - 40939 (1—973) Man kan nu af (13) udlede Normalligningerne: 0 — [PAK] + [PAA] æ + [PAB]y VE NPEK 1 [PAD læ. + [PEB]y 4 hvis Opløsning giver: — [PBK][PAB]—[PAK][PBB], [PAK][PAB]—[PBK][PAA] [PAA] [PBB]— [243 9 [PAA] [PBB]—[PABP (15) med de tilsvarende sandsynlige Feil PB og RB, for H og r: =£17/ EDER ENE RE re (16) Yn Y [PAA][PBB]-[PAB]" " VYnY [PAAJ[PBB]-|[PABTP Problemet er saaledes fuldstændigt løst ved Ligningerne (7), (8) og (13) i Forbindelse med Formlerne (14), (15) og (16). Se Der gives et meget almindeligt Tilfælde, i hvilket de oven- for udviklede Formler reduceres paa en mærkelig Maade og frembringe en høist elegant Løsning. Dette Tilfælde indtræder 3: naar den foreliggende. Række deles i et vilkaarligt Antal s + 1 ligestore Dele ved nedenstaaende s Værdier af m. 1 2 3 S Fe SETE EET Fee FÆLDER mM; 216 Man faaåer da: urene nette s+1 AG see ? NE SET. P,=s øn I s—1 s ge ENE SE ESS OAKS Kan Neri een re s—2 AES EGaE DS rr Farre SHE BESS 1 s—3 s—2 FASE 9) Ja == zr9? P,=s FED 1 2 EN ENS Så SES EG NENS eg Den almindelige Udvikling af [PAK] giver: k D PA KER SÅ TS SN VE er DRM ES er gå aL DE E ak S j —1 ERE EN Er] Fe Eee EU i: KR Så PRAG KEE EH i —a kg may log dyk, )=9(5=3as ked gks aks SE jask 5 i ES æ akz i s—2 > s—3 A dy kymas ket g4 ask )>S (13 okser kom agk st æg ask, 4 PAR =P gt magkyr—ar.tketdsas-rks-1) 8 . (Fastsmaske.1—ds (kt 2s-1kå og ved Summationen af samtlige Addender erholdes saaledes: [PAK] — 2s [ak] — s [2i448;+ as ki41] hvor den første Sum bestaaer af s Led, den sidste derimod af s—1 Binomer, svarende til Værdierne 7— 1, 7=2, 7=3.1.…. i=s—1. Ombyttes a med & i Udtrykket for [PAK] faaes paa lignende Maade: [PBK] == 2s[b4] Fa s [6144 k; + biki4s] og en Ombytning af £ med 5 vil ligeledes give: s [PAB] == 2s[ab] SEP sfa;41 b; + abs] mM Ved i dette sidste Udtryk at sætte enten a for 6, eller & for a erholdes endelig: PRAG EOS ad 9 [4:44] [PBB] — 2s[65] — 25[6,641] idet Binomerne i de sidste Summer nu ere reducerede til s—I1 Monomer. Bemærkes det endvidere, at man ved Dannelsen af Lig- ningerne (7) og (8) har: s+I—i z (i Hr) 2 —5k) == (5) altsaa: DE HU EN SER SE eller almindeligt : FLE nel og erindres det tillige, at man stedse har p(—f) =— mp (f), saa sees det, at man ogsaa i Systemet (8) vil faae: Qg41—1— GG; 08 Dsp1—1— — 6; Men uagtet det er indlysende, at denne eiendommelige Beskaf- fenhed af Coefficienterne i de forskjellige Ligninger endnu yder- ligere maa reducere alle de ovenfor udviklede, i og for sig meget simple Udtryk, saa skulle vi dog her indskrænke os til den nærmere Betragtning af [PAB], da det fremfor Alt er ved denne Størrelse, at Reductionen fører til et mærkeligt Resultat: I Summen [46] vil man nemlig have a,6, —= — a,6,; dyb == 0409 Og almindeligt 09414084 —7 og Gad. Er s derfor lige, vil hele Summen aabenbart reduceres til Nul, idet to og to af de ligelangt fra Rækkens Yderender staaende Led ere numerisk ligestore og have modsatte Tegn. Men det samme vil ogsaa finde Sted naar s er ulige, thi vel er der da et midterste Led, der ikke har noget tilsvarende, men til Gjen- gjæld indtræder ogsaa i dette Led en Værdie af 6, der selv er Nul, idet den svarer til Rækkens Midte, hvor man har /— 0. "I Summen: [a;416;+ 4;5;41] har man paa lignende Maade: (da, bi Ha; be) =—= — (a,bs—1 + 28—15s) > (abo dyb) "(dg 4 bys Fag D OY] IDE ? 218 og almindeligt: (d;41 64 + di b;44) == — (dg 11 bor 4 540341 —)) Er s—1 lige vil saaledes ogsaa her den hele Sum forsvinde, idet to og to af Binomerne ophæve hinanden, og er s—1 ulige vil det midterste Led, der ikke har noget tilsvarende, atter selv være reduceret til Nul. Man faaer derfor under alle Omstæn- digheder [PAB]—0, som indsat i (15) og (16) giver den søgte nes [PAK] 2 [2741k; + ail44] — [ak] 4 [PAA] [aa] cv ÆT (17) [PBK] 4[5i41k; + bi kir] — [54] SEERNE DN med de tilsvarende sandsynlige Feil: BSZ >= MOR DAEEA bra : 2 É EY GÆDIPAA ” Vasbnflaal laa] | my RE DRE 54 DS ( == " VnY (+1)[PBB] Vn(s+1) [557 — [5,541] Da det tidligere i 2 5 behandlede Problem er et meget specielt Tilfælde af det her løste, saa ville ogsaa (11) og (12) være ind- befattede i (17) og (18) og fremstaae af disse, naar man indfører de tilsvarende specielle Værdier, nemlig: ES Eee ENN er REISE UE der give: [ak]=—2424; [2741k;+ ak] =—2ab4; [54 ]0; [641474 bh] =0; [aa]=242 +82; [43441] 2ab ; [55]=24?; [5,64] =0. Å 2n 8: For bestandigt voxende Værdier af s ville i (18) saavel BR som BP, bestandigt blive mindre og mindre, idet de uafbrudt convergere mod visse bestemte Grændser, som de først naae ved s=æ. Da det i flere Henseender kan være af Interesse at lære disse Grændseværdier nærmere at kjende, skulle vi nu vise, hvorledes det er muligt at finde dem. 219 I Udtrykket for B vil det være let at bringe den i Nævneren forekommende Function af Coefficienterne paa følgende Form: [2a]—[a;a;41]=4a7+ (a,—a,)?4+(a,—a, + … (a,—a,. ;)+a2] Men man har tillige a——g(F]); dg —= — p(fa) og almindeligt: a;— — p(f;) For meget store Værdier af s vil man derfor ganske alminde- ligt have: (d;41 — ;) sæ 5 Ud (fi+1) + ep (fj) ENESTE (70 (fi) (fa —fi) Følgelig: per [aa] — [2 4:41] =— Hg (72 FF, i fF—F1 + PØJ Fs—FPF' +. … fer)? (fr— FE + 972 Da Rækken forudsættes deelt i s + 1 ligestore Dele ved de til F15F25F$3:.-fs svarende Snit, maaxman endvidere have: LER i 1 bla if == w£ (F3 (fir —F) — sy] som indført i ovenstaaende Udtryk giver: [aa] — [24741] = SR pl mye plfr 707, + EET (2) +$ js —f2) +... SEE MR) eller før s == 0 J ør, 1 [ea ]—[aa+11— sags dø HT; her ap. (19) 1 Ved paa lignende Maade at bestemme [66] — [6;6;41] vilde man ganske almindeligt have: 6 — — Lat), og satte man nu I gf) — F(f), saa vilde den ovenfor givne Udvikling kunne følges Skridt for Skridt, og man erholdt da: Fi Vel) 0 Is, AD HR ØRENE HESN ST UIRSE. lur LSE BEEN For hvilkesomhelst Feillove vil man uden Vanskelighed kunne bestemme de i (19) og (20) indtrædende Integraler og derved 220 tillige de søgte Grændseværdier. Naar den almindelige Feillov er gjældende har man. saaledes: Ohe PE, ; gs fg per en; gu) — iel ere TE . SS LoR é BY 70 FRE rer er, SE DT rVæ r? ul FVT (SR altsaa, idet f,— wo og saavel pg (f,) som F(f,)—= 0: = 40? 2 —£? Gal— 1004 | -= == ENES dt [ea] — [aa] — 4 N e 1 æ bab ABe Rd > SE SÅ NES gt 1pr AAR SAERE TE 401) Ym æ Men ved Hjælp af den bekjendte Reductionsformel: % p ej] |ertterrar — — == (er le dø oo 0 bliver her: FR: Fe 1 TA Vær t" efdt = 5 Ve—Pdt 0 og 0 (4 E.o) "ra | ARK HM = n brede Se oo &o følgelig: aa| — [4:04] —= — bb] — 16;6; [ ] [4,441] BR Ab: ] [ all == FESTE som indsat i (18) giver: Br HS ER gr RSD (21) Afseet fra en mindre Afvigelse i Udtrykket for BP,, som vi ikke her nærmere skulle søge at forklare, ere disse Værdier ganske overeensstemmende med de tidligere, der i 2 5 angaves at svare til de absolut skarpeste Bestemmelser. Den Maade, paa hvilken Nærmelsen til Grændserne finder Sted, fortjener imidlertid sær- ligt at fremhæves, fordi den har en afgjørende Betydning med Hensyn til Methodens practiske Brugbarhed. Dersom man nemlig ved smaa Værdier af s erholdt Resultater, hvis Skarphed fjernede 221 sig langt fra Grændserne, og den stærkere Tilnærmelse først blev kjendelig, naar s selv blev et stort Tal, saa vilde nogen- lunde skarpe Bestemmelser af H og r ogsaa først kunne naaes ved et større Antal Delinger af Iagttagelsesrækken, og Methoden tabte da et af dens væsentligste Fortrin, den store Lethed i Udledelsen af de søgte Værdier. Men nu er Forholdet aldeles forskjelligt. Allerede ved s— 1 erholdes for R en”Værdie, der ligger temmeligt nær ved den absolut mindste, og det er tid- ligere viist i 2 5, at en Anvendelse af 3 Snit gav en saa stærk Tilnærmelse, at Grændsen næsten var naaet. Selv ved et ganske ringe Antal Snit, maaskee aldrig flere end 3, vil man derfor erholde en saa tilfredsstillende Bestemmelse af H, at den større Skarphed, som en vidtløftig og møisommelig Fortsættelse af De- lingen kunde give, neppe i practisk Henseende fortjener at til- lægges nogen virkelig Betydning. Ved Bestemmelsen af r vil — Forholdet vel stille sig noget mindre gunstigt, idet Tilnærmelsen ved BR, gaaer noget langsommere, men til Gjengjæld maa det da ogsaa bemærkes, at man sjelden ved denne Størrelse lægger Vægt paa den største Skarphed. For Praxis vil den overveiende Interesse derfor stedse være knyttet til Udviklingen af de Formler, der svåre til de mindste Værdier af s, naar s her ganske almin- deligt betegner Antallet af Snit, selv hvor de enkelte Dele ere af forskjellig Størrelse. Da der alt i det Foregaaende er givet en udførlig Fremstilling af Tilfældet s—=1, saa skulle vi endnu kun noget nærmere gjennemgaae de til s—2 og s—3 svarende Delinger af Rækken. 219. Ved Anvendelsen af 3 Snit vil den simpleste og naturligste Deling være den, hvor det midterste Snit føres gjennem selve Rækkens Midte, medens det første og det tredie lægges sym- metrisk, hvert paa sin Side af Midten. Man vil da stedse have 2 —0 og ff, =—$F3, idet tillige 9, , 98 og 9, indbyrdes ere forbundne ved Ligningerne: - 1 GE 900075 GE 222 der give hvilkesomhelst to af disse Størrelser ved Hjælp af den tredie alene. I det Følgende ville vi imidlertid foretrække, at udtrykke dem alle tre ved en fjerde g, der bestemmes ved: 9f3 f3 9= (uma — 2 |) df - fi 0 Herved bliver: æn 1 USE mk EEG FE gror SE LE som indført i (14) giver: ge lle kikns SE Er SNS TRYG ÆT Pegg =- gud Ps FE røn Den i 2 7 foretagne almindelige Udvikling af [PAK] vil saa- ledes i nærværende Tilfælde reduceres til: TPAKIE FE fer enks +2aykg—(agk;+ay ke +a3 ks +-ag key] hvoraf atter ved en simpel Ombytten af Bogstaver erholdes: [PBK]— tg fåst. ra +2b0.k,—(b,k, +46, + bylty+bøka) [PAB] 149 (adr taals 4 2 ab (dyb; +44 ba + a3b,+ag bs] FNV NR 0 (rerdeedn 45 ass Uld gag +a2a,)| [PBB] — ed ads tet, FEER (Dybe + by bg)| For end yderligere at reducere disse Udtryk maa man nærmere betragte Ligningerne (7) og (8). Sættes f, = er blive de først- nævnte her: UN==- (Cr) HR == ØS er) uge == PO fh — H) ug =— p(er) (4, — H— er) og indføres nu i Overeensstemmelse med 2 5 Værdierne: RE, ha—h, LSE NS NES og sal … 293 idet man tillige benytter Betegnelserne: EN Hs op (cr) = a; pi, = 6 saa fremtræde Ligningerne (8) i følgende Form: u; == 04 — ax + acy Uug= —dbæ u; = 44 -— ax — acy og man har saaledes: 03043. =0 0 rage sr ÅD: b;— + ac; 6, =0; 5, —ac som indsat i de ovenfor udviklede Udtryk give: 1+9 [ a | PARK == HD GA [PAK] je 2 Kæy [PBK] — 0 [PAB] = ve 2 HØ] Ta? [PAA] . +32 — 2abl 2(1+9) ac? PBB [PBB] — FEE Herved erholdes da ifølge (15) og (16) nedenstaaende Løsning af den behandlede Opgave: ad (a— (1—9) 6) SSR a? + (1—qg) (62 — 2 ab) FE pede Ci 9-9 g(l—g) V2n Y a?+(1—gq) (Ha = DØBE. ar eV a? c? og da Problemet i 2 5 atter fremtræder som et specielt Tilfælde, svarende til Værdierne g=4 og c=1, saa ville ogsaa disse Formler ved de nævnte Værdier reduceres til (11) og (12). For den almindelige Feillov erholder man, naar Q72 be- tegnes med z, FED GE= SA ferrde VÆr: o (40) (40. rr altsaa: Aaker seg GEN DN od, c— Fe Tone se ERE Fe USM on FRE SEERE DRE (22) Y- Era fir r je ) Be gl gg) ME Fy MERE KALA 0) (23) ENE e?reL GEDE SÆL £ VÆ ÆG f2e2r Den skarpeste Bestemmelse af HM, eller den mindste Værdie af RR: vil saaledes svare til Maximalværdien af Størrelsen: eee (27 == — + gUE59) q Men en nærmere Undersøgelse af denne Størrelse viser nu let, at den opnaaer sine mindste Værdier ved z—0 og —=&o, som begge give Q—=1, og at den mellem disse Grændser stadigt voxer henimod dens Maximum, der indtræder meget nær ved it—=0,70, eller ved den saakaldte Middelfeil, hvor man faaer qg = 0,68 og Q =— 1,386. Naar de to Snit, der ligge symmetrisk mod Midten af Rækken, indtage de tilsvarende Stillinger, eller påa det nærmeste afskjære Sjetteparten af samtlige Iagttagelser fra hver af Rækkens Yderender, saa vil som Følge heraf RB re- duceres til .1,065, altsaa nærme sig stærkt til den absolut n mindste Værdie DD Fjerne Snittene sig derimod fra de be- n tegnede Stillinger, idet de enten bevæge sig henimod Midten, eller henimod Yderenderne, saa vil i begge Tilfælde Nøiagtig- heden aftage og RBR uafbrudt voxe. De ugunstigste Stillinger fremstaae endelig, naar Snittene enten falde sammen med det midterste, eller fjerne sig i det Uendelige. Saavel i det ene som i det andet af disse Tilfælde faaer man kr MER det N vil sige netop den Nøiagtighed, der svarer til det midterste Snit alene, idet de tvende andre Snit slet ikke bidrage til Bestem- melsen af den søgte Størrelse. Indsættes Værdien ? = 0,70 i Udtrykket for , erholdes: BEDE Obs SE aen 1 Yn ”) Vn 7 225 hvilket giver en Bestemmelse af », som er ikke lidet skarpere end den tidligere i 2 5. Det er imidlertid muligt at lægge Snittene saaledes, at denne Skarphed endnu yderligere forøges, idet Minimummet for BR, indtræder ved en betydeligt større Værdie af é end den, der giver Minimummet for BR. Det først- nævnte svarer nemlig til 2 — 1,05 (nøiagtigere mellem 1,04 og 1,05), som giver g — 0,862 og BR, = —.0,5903 — 2, 1,238 n Vn Naar z fjerner sig fra denne Værdie og bevæger sig enten voxende mod : =%, eller aftagende mod 2—0, saa vil ogsaa R, be- standigt tiltage indtil den ved 2 —0 eller — x opnaaer sine Maximalværdier. Forsaavidt er Forholdet altsaa ganske stem- mende med hvad der ovenfor er viist at finde Sted med Hensyn til RB, men der indtræder dog her den væsentlige Forskjel, at selve Maximalværdierne for B, ere uendelige, hvilket medfører, at r slet ikke lader sig bestemme ved de tilsvarende Stillinger af .Snittene. 3 10. Indskrænker man sig til s—2, eller til Anvendelsen af 2 Snit alene, saa vil der heller ikke her være nogen Grund til at afvige fra Snittenes symmetriske Stilling mod Midten, som medfører, at man stedse faaer f, —= —F, og 1—9190=94- Sættes f, —=er erholdes saaledes til Bestemmelsen af H og r de to fuldstændige Ligninger: Be») NNE H+ er) F2V, + 94 Ye = p(er) (t,—H— er/ og da Antallet af Ligninger i nærværende Tilfælde netop er lige- stort med Antallet af de Ubekjendte, saa falder Udjevningen naturligviis bort, idet Løsningen umiddelbart fremstilles ved: ka 0 TERRE 2 reeker 2 2 360 med de tilsvarende Feil: Teder MØRE, ajEkEe lag Indføres paany den analoge Betegnelse: fa fa s— Mone lene, fa 0 re (71 Ye — (1 — 942) 97) der giver: ere æ | == FSEREE 1= 41 — ==; GE BSN I—92 TEE F= sr Es og benyttes de i 2 6 fremstillede Udtryk for de sandsynlige Feil påa v; Og VG, Såa. findes ogsaa: urin Q u=i9r: QL: D: ere ig [ BR, = : EL BEES Sen In som atter for den almindelige Feillov og ved Indførelsen af t å — — € reduceres til: (4 £-2 VS T lægy er ; va TT Sk ike S RENO Som det var at forudsee bliver Udtrykket for 2, identisk med det tidligere i (23), og man vil saaledes, hvad Bestemmelsen af » angaaer, ganske kunne henvise til den foregaaende Para- graph. For R bliver Forholdet derimod væsentligt forandret. Denne Størrelse opnaåaer nu sit Minimum ved en Værdie af 2, der ligger meget nær ved 0,43, og naar + fjerner sig fra denne Værdie ved enten at bevæge sig aftagende mod 0, eller tiltagende mod &, vil ogsaa BP bestandigt voxe mere og mere henimod sine Maxima,, der indtræde ved =0 og tt =o. Den første af disse Maximalværdier er atter den samme som tidligere, SS ET 7 nemlig mR VER men den anden er nu selv uendelig, og den n tilsvarende Stilling af Snittene giver følgelig ingen Bestemmelse af H. Den største Skarphed opnaaes saaledes ved ? —0,43, der giver g— 0,457 og R == .1,111. Omendskjøndt Nøiagtig- n 227 heden nødvendigviis maa blive mindre end den tidligere, der erholdtes ved Anvendelsen af 3 Snit, saa sees det dog, at For- skjellen kun er forholdsviis meget lille. Man vil derfor vistnok ogsaa kunne opstille som almindelig Regel, at det i Praxis saa godt som stedse maa være tilstrækkeligt kun at benytte 2 Snit, hvis Stilling ikke engang strengt behøver at svare til —0,43, eller g = 0,46, idet en ringe Forandring af disse Størrelser næsten slet ikke udøver nogen Indflydelse paa Værdien af R. Det simpleste og naturligste vil da være at tage 9 = 4%, hvorved Snittene komme til at afskjære Fjerdeparten af samtlige Iagt- tagelser fra hver af Rækkens Yderender. Man faaer da c=1, og hele Løsningen fremstilles, ved Formlerne: BEES LN BES RL, ; R 771113; 3 iå (25) RUN TET EEN EE 659 1 Vn 7 Vn ) For samlet at give en Udsigt over Resultaterne af de i denne og foregaaende Paragraph anstillede Undersøgelser, hvorved det hele Forhold lader sig overskue med eet Blik, vedføjies nedenstaaende lille Tavle, som for Argumentet g 6 J (ener 29 — 1 = 12) varierende fra 2 til it (ansaa "tr fra 72 til 2) giver Værdierne, saavel af & og ce som af de forskjellige i (22), (23) og. (24) indtrædende Coefficienter, idet Låsningerne af Opgaven omskrives paa følgende forkortede Maade : KEE 4004 14 mande dn, R2Æ= (10 sl) 2 2 Æ bl DP ) "Yn” 1 "Yn 2) TS —= … hy+ hk, hy hr LØN "6 fr: er HH; 7, 7"; Bl. ; By — (it. 7 16 228 Ved de i Colonnerne for (IN), (III) og (IV) anbragte Streger har man fremhævet Pladserne for de nedenunder vedføiede Minimal- værdier af disse Størrelser: re er re ager 0 | 0,000000 | 0,0000 | 1,000 | 1,253 & | 1,253 1 | 0,148795 | 0,3120 | 0,886 | 1,168 | 3,209 | 1,170 2 | 0,304560 | 0,6386 | 0,791 | 1,112 | 2,198 | 1,123 0,476936 | 1,0000 | 0,698 | 1,078 | 1,650 | 1,113 0,684078 | 1,4343 | 0,596 | 1,065 | .1,379 | 1,155 0,977919 | 2,0504 | 0,449 | 1,082 | 1,245 | 1,331 oD Q= == co aa (73) co (53) = (om Få =>) He (2=) (TT: sS klarere Lys, skal jeg laane et Exempel fra den tidligere berørte Artikel i Iste Bind af det Medicinske Selskabs Skrifter. Jeg skal da hertil vælge den pag. 257—58 foretagne Bestemmelse af den 21- og 22-aarige værnepligtige Befolkuings sande Middel- højde ved Hjælp af de paa Sessionerne i del første sjællandske Landmilice- District i Aaret 1845 udførte Høidemaalinger, der omfatte et Antal af 3089 Individer. Resultaterne af disse Maa- linger foreligge i nedenstaaende Liste: - h | Antallet. ze (/ c n 60 85,8 | 0,0858 | 0,8284 | 2,027 61 848 | 0,1706 | 0,6588 | 1,412 62 | 121,1 | 0,2917 | 0,4166 | 0,812 63 | 1528 | 0,4445 | 0,1110 | "0,208 64 | 161,9 | 0,6064 | 0,2128 | 0,400 65 | 143,7 | 0,7501 | 0,5002 | 1,000 66 | 106,8 | 0,8569 | 0,7138 | 1,581 67 725 | 0,9294 | 0,8588 | 2,183 68 42A | 0,9718 | 0,9436 | 2,829 69 16,5. | 0,9883 | 0,9766 70 6,5 | 0,9948 | 0,9896 71 2,9 | 0,9977 | 0,9954 72 1,6 | 0,9993 | 0,9986 73 0,7 | 1,0000 | 1,0000 23? Den første Colonne angiver i danske Tommer de forskjel- lige Værdier af %, der tjene til Bestemmelsen af samtlige indi- viduelle Høider, idet man i den anden Colonne har anført i Tusindedele hvormange der af det samlede Antal have opnaaet Høider, som ligge mellem den paa samme Linie staaende og den næstforegaaende Værdie af %. Naar der saaledes til Exempel i 3die Linie findes Tallet 121,1, saa vil dette sige, at der af de 3089 1000? Høider faldt mellem 61 og 62 Tommer. I den paafølgende 3die Colonne, som fremkommer ved en successiv Opsummering af den anden, har jeg vedføiet den til hvert & svarende Værdie af 2 og i den fjerde ligeledes Værdien af g. Den sidste Colonne maalte 3089 Individer vare 121,1. eller ialt 374, hvis indeholder endelig den tilsvarende, ved Hjælp af den ovenfor givne Tavle udledede, Værdie af c, forsaavidt denne kan have nogen Interesse, thi det vil let indsees, at Værdierne ved Ræk- kens Yderende neppe kunne fortjene synderlig Tillid. Med Hensyn til Berettigelsen af her at anvende den almindelige Feil- lov, maa jeg henvise til den citerede Artikel. I nærværende Tilfælde vil man nu vistnok være villig til at indrømme, at det vilde være et vidtløftigt og møisommeligt År- beide, selv om alle individuelle Høider vare fuldstændigt be- kjendte, at udlede den sande Middelhøide ved en Summation af 3089 enkelte Høider. - Men hertil kommer endnu, hvad der stærkt bør fremhæves, at dette Arbeide ikke engang lader sig udføre, idet man slet ikke kjender de virkelige individuelle Høider, som paa denne Maade skulde opsummeres. Åt hjelpe sig ud over Vanskeligheden ved at tillægge hver enkelt Gruppe en vis Middelhøide, vilde aabenbart være høist vilkaarligt og lede til et Resultat, om hvis Paalidelighed man ikke kunde fælde nogen sikker Dom. Og denne Udvei er endogsaa ganske af- skaaret, idet der ved den første Gruppe kun simpelthen angives, at de til denne hørende Individer have Høider, der falde under 60 Tommer, medens det er fuldkommen ubekjendt hvilken 233 Middelhøide, der kunde være at tillægge dem. For den sæd- vanlige Fremgangsmaade vil Opgaven derfor være uløselig. Men Intet er nu simplere end med største Nøiagtighed og næsten uden al Regning at udlede Værdien ved Hjælp af den her udviklede Methode. Den gunstigste Beliggenhed af de 2 Snit vil fremkomme ved at sætte: == (02 REE BEE da de tilsvarende Værdier af ec ligge nærmest ved Eenheden. Man faaer da: 0006127. 0. ==, 1,000 følgelig: ce; + c, — 1,812; % = hevet rr pa” Or gg4 34 MEN altsaa : be— TET EJ 771636 HH — 63" 5 — 0,094 .7 — 63" 345 Og da ZL her er — so Ø — 0”,0298 vil det, naar man kun Vn — V3089 ønsker de sandsynlige Feil bestemte indtil Quinter nøie, og videre vil man dog neppe være fristet til at gaae, være mere end tilstrækkeligt i den meddeelte Tavle at søge de Værdier af (ili) og (IV), der omtrent kunne svare til c— 0,906. Man faaer saaledes: Tir 00298 ME 0 933 == 002 DEERE 02) Til Sammenligning skal jeg endnu anføre et Par andre Bestem- melser af / og r, som erholdes ved andre Valg af 4, og hg. AED ERE SEE DE SS / DN SELE HFA LS Fl == 61 SYRER 6615-33 GO GR 2167 1 fe 00 ER NES GTA 033 TO re 1663 Den sidste Bestemmelse af r vil ifølge 2 10 være den skarpeste. Den giver RB, — 0",018. BED Til Slutning skal jeg endnu ganske kort berøre en Opgave, der staaer i saa nær Forbindelse med Gjenstanden for nær 234 værende Undersøgelse, at den neppe passende vil kunne forbi- gaaes. I en bekjendt Afhandling, der findes i Zøndenav's »Zeit- schrift fir Astronomie und verwandte Wissenschaften», Band I, 1816, pag. 185 ff, har Gauss ganske almindeligt viist, hvorledes man paa forskjellige Maader kan bestemme Størrelsen », naar der foreligger et System af m Feil, der antages at følge den almindelige Feillov. Det er da ogsaa herved bemærket, at naar samtlige Feil uden Hensyn til Tegn ordnes i en fortløbende Række efter deres numeriske Størrelse, saa maa selve Snittet gjennem Rækkens Midte umiddelbart bestemme 7, og Gauss har tillige angivet den sandsynlige Feil ved denne Bestemmelse al z 21 /7 É z lee å være : ==. ey V E Denne sidste Sætning er imidlertid an- n ført uden noget Beviis, idet der blot tilføjes, at et saadant ikke paa det citerede Sted vil blive givet, hvilket er saa meget mere paafaldende som alle andre meddeelte Værdier af sandsynlige Eeil ere ledsagede af udførlige Beviser for. deres Rigtighed. Man turde maaskee herved ledes paa den Formodning, at den Udledelsesmaade, som er bleven benyttet af Gauss, neppe har egnet sig for en ganske kort Meddelelse. Langt senere har Encke, i den af ham forfattede Udsigt over de mindste Quadra- ters Methode, paany anført Sætningen (Berliner Astronomisches Jahrbuch fir 1834, pag. 294 ff), og nu tillige meddeelt et Be- viis, der skyldes Lejeune-Drrichlet, men som uagtet dets Ele- gants dog neppe heller kan siges at være ganske kort. Det fortjener derfor at fremhæves, at den omhandlede Bestemmelse af r kun er en speciel Anvendelse af Udtrykket f— y (2) og den dermed i Forbindelse staaende Formel (5), der selv i 2 3 er bleven viist at være en simpel Følge af en bekjendt Sætning af Probabilitetsregningen. Kun maa det erindres, at da samt- lige Feil ere behandlede som positive, maa g/f) i Formel (5) ombyttes med 2p(f), hvor da tillige f kun betragtes som varierende fra 0 til + wo. Man faaer da, idet R og B, her be- tyde det samme: i som atter for DE Og == pr eller se =HEøjver: R, == æt VE: 0,7867 Men mærkeligt nok er det stedse blevet overseet, at denne Løsning kun er et meget specielt Tilfælde af den almindelige, der gives ved: REE er ssaltsaasr== — og za) og at det saaledes er es ved en simpel Flytning af Snittet kirkeret Van at erholde en langt skarpere Bestemmelse af r. Da — her er ec selve Integralet : AX ="dt.) altsaa SEN vil man nemlig Va n kunne skrive: or 7E q(1—9) BERNER" mere og Udtrykket bliver saaledes identisk med det tidligere, som i 2 9 har været underkastet en udtømmende Drøftelse. Ifølge denne vil den gunstigste Stilling af Snittet svare til 9= 7 = 0,862, der giver: c=2%; r=2f; RBR, = —.0,5905 11 Vn og det er tillige viist, at en lille Afvigelse fra denne Stilling ikke vil udøve nogen kjendelig Indflydelse paa Nøiagtigheden. Fastsatte man til Exempel, at f skulde afskjære de største Feil indtil Sjetteparten af det hele Antal, altsaa — Era saa er- Ææ holdt man: 20 r CE=2105E TÆER; RBR, Fe LEG hvor Forskjellen i Skarphed neppe kan tillægges nogen practisk Betydning. 236 I Mødet var fremlagt: Fra den engelske BRegjering. Observations made at the Magnetical and Meteorological Obser- vatory at St. Helena, Vol. II, 1844 to 1849. Fra Boyal Observatory i Greenwich. Astronomical, Magnetical and Meteorological Observations made at the Royal Observatory, Greenwich, in the Year 1858. London 1860. Fra Boyal Society 7 London. Philosophical Transactions Vol, 149 Part. 1 & 2. London 1860. Proceedings Vol. X, Nr. 37 & 38. The Council of the Royal Society. Fra Colonel Everest. Rectification of Logarithmic errors in the measurement of two sections of the Meridional arc of India. Fra Geological Society i London. The Quarterly Journal, Vol. XVI Part. 2, Nr. 62. Fra Académie Impériale des sciences, arts et belles lettres de Dijon. Mémoires 2% Série Tome VII, 1858—59. Fra Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. Berichte, Mathematisch-Physische Classe 1859, I, II, IM, IV. — Philologisch - Historische Classe 1859, I, II, TE, IV. 1860;-ÆFE G. Fligel. Die Classen der Hanefitischen Rechtsgelehrten, Leipzig 1860. P. A. Hansen. Berechnung der Storungen der kleinen Planeten, IIL Abth. Leipzig 1860. G. Th. Fechner. Verhåltn'sse des binocularen Sehens. Leipzig 1860. G. Mattenius. Beitråge zur Anatomie der Cycadeen. Leipzig 1860. — Uber die Seitenknospen der Farren. Leipzig 1860. H. G. Gabelnitz. Die Milanesischen Språchen. Leipzig 1860. Fra Fiirstlich Jablonowsehischen Gesellschaft. Jahresbericht. Leipzig 1860. Fra Universitetet: + Leiden. Annales Academici 1856—57. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. 1. RE É . 5 (i v ( - , æ f; == dr, | E-: pe ” bb. "JE ER …. SA | É. ed i + SO i; CS; VR ng FO. … ER ø å RR y Eu" = 3 HR br > ' i < i TA || ve | i ] » LN A å ” || dg vi i ng Sj ” 3 | SB 3 ) RR a | i i | Oversigt over det Forhandlinger og dets Medlemmers AÅrbeider i Aaret 1860. Af Conferentsraad, - Professor G&G. Forchhammer, Selskabets Secretair. Nr. &. December. ' Kongelige danske Videnskabernes: Selskabs | i Mødet den 7% December. H.. Etatsraad Æschricht meddeelte nogle Undersøgelser over Raceforskjellighedernes Optræden i Fosterlivet. Undersøgelserne vare gjorte deels paa en Række Negerfostre, af hvilke de yngste. vare fra 3die og åde Svangerskabsmaaned, deels påa to Grøn- lænderfostre, hvoraf det ene var fra Svangerskabets Midte, det andet næsten fuldtbaarent. Hine havde især tjent til at bevise, at den for hver Hovedrace eiendommelige Physionomie allerede kan være kjendelig ved Slutningen af den tredie og meget tydelig i den fjerde Maaned, Grønlænderfostrene især til at efter- spore Oprindelsen af deres eiendommelige Hudfarve. Det Nær- mere om disse Undersøgelser vil blive givet i en særlig Af- handling i Skrifterne. ; Selskabet valgte Professor i Physik ved Kjøbenhavns Uni- versitet C. Holten,, og Docent i Physik ved den Kongl. militaire Høiskole J. Thomsen til indenlandske Medlemmer i den. phy- siske Klasse. I Mødet var fremlagt: Fra Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala. Årsskrift, I. Årgången. Upsala 1860. Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis,” Serie Ter- tiae Vol. Il. SANS Elias Fries. Monographia Hymenomycetum Sueciae, Vol. I. Upsala 1857. 17 238 Fra Académie Royale % Bruwelles. Bulletins Série 2, Tome VIl & VII. 1859. Annuaire de I'Académie Royale de Belgique 1860. Rymbybel van Jacob van Maerlant. III. Deel. Fra Prof. Quetelet. Annuaire de 1'Observatoire Royal de Bruxelles 1860. 27. Année 1859. Mémoires Couronnés et autres Mémoires, Tome IX, Collection m=8"8716859: Observations des Phénoménes Périodiques. De la Statistique considérée sous le rapport du physique du Moral, 1&e Mémoire. Bruxelles 1860. Table de Mortalité d'aprés le recensement de 1856. Sur la difference de longitude des Observatoires de Bruxelles et de Berlin. Fra Academzte der Wissenschaften + Miinchen. Sitzungsberichte 1860, Heft I. Minchen 1860. Fra Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Jahres-Bericht. 1859 Breslau. Fra Accademia de nuovi Lincet + Bom. Atti… "Anno XII, Sessione 3, 4, 5, 6 & 7. 1859. — — XII, — 157860: Fra Istituto Veneto. Atti, Serie III Tome V. 1859—60. Dispensa 5—8. Fra Royal Soctety t London. Proceedings Vol. X, Nr. 40. Fra Royal Astronomical Society + London. Memoirs Vol. XXVIII. London 1860. Fra Geological Society 7 London. Quarterly Journal Vol. XVI, Part 3, Nr. 63. Fra Zoological Soctety 7 London. Proceedings 1859, Part 2 & 3. 1860 Part 1 & 2. … Fra Geographical Soctety 7 London. Proceedings Vol. IV, Nr. 2 & 3. Journal for 1859. Fra Philosophical Institution 7 Melbourne. Transactions Vol. IV, Part I. el MELSE SE 239 Mødet den 217? December. Kassecommissionen forelagde følgende Budget for Aaret 1861, som blev antaget af Selskabet. Budget for Aaret 1861. L Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter: Renter af Selskabets Fonds”). . 5,539Rd.46/ Fra det Classenske Fideicommis 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter 150 — 5,939Rd.46/ b) Tilfældige Indtægter... ... 250'— 6,189Rd.46/ B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1860 omtr. 2,000 — » - ”) Selskabets rentebærende Capitaler ere: lt) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd. med 5 pC. Rente 1,250 Rd. 102,312 — — 4pG. — 4,092— 46f BROER EA oe 5,444 Rd. 46 8 2) Bankactier, 300 Rd. med Udbytte .......... omtr. BE 3) Dansk-engelske 3 pC.Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £Sterl. 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £St. BUD Fe De med Rentersr ES. ARTE Tap ARE: CE Tilsammen . . . 5,539 Rd. 46 / , Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). ilrga 240 Udgivter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. Middelsum | Middelsum Den | afUdgivterne | af Udgifterne | ØSNter viger E mes re Er > 1842-51. | 1852-58. Se I. Embedsmændenes Gager og | id; LE H:S Budets' LønnmneSEES 850 900. » Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- tificationer. st MIRA 315 278 264 | 245.24 1165 II. a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 18631 11859. 42 Brænher SE Eee 400 12111 300. » bVOrdborenss er krise 450 232 117 98. 64 Den meteorologiske Comi- toer sr rar BEDER 600 594 5369 | 538.46 Regestum diplomaåaticum . 450 338 363 | 489. » 3900 | 2885 | 3034 [3285. 56 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. 1) Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pedersens Skrifter, 6te Bind. Ifølge Beslutning af 17. Marts SAN roer REE GE søen ae he song omtr. 150 Rd. 2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subscription af 30 Kxpl. samt 100Rd. efter første Binds og 100 Rd. efter andet Binds Udgivelse. For ETA IP USE RSe ER ER teen EET SSD ES IEEE omtr. 300 — 3) Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. duni 1853 400 Ød.; heraf udbetalt 200Rd. ...... Rest 200 — 4) Til Udgivelse af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann; bevilget 1000 Rd. den 22. December 1854; heraf er udbetalt (indtil December 1860) 777 Rd. 178 . . . . Rest 223 — 5) Til Docent J. Thomsen: til Anskaffelse af electro- dynamiske Maaleapparater. — Bevilget indtil 200 Ød. den 8. Juni 1855; heraf er udbetalt 100 Rd. i 1838 ..... Rest 100 — 6) Til den naturhistoriske Forening til dens viden- skabelige Meddelelser. Bevilget den 13. April 1860 aarlig Understøttelse i 3 Aar (1860-62). Heraf for 1861........ 150 -— MIR SERd: 241 Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . . . omtr. 6,189 Rd. Udgivter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede efter Middelsummerne DERE AE ala ØVE ER EMEA 15411654: II. 3,035 — Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgivter haves derfor omtrent ...... 1,989 — Disse to Posters Middelsum for 1842-51 er 1074 Rd. —+- 176 Rd.= 1250 Rd.; for 1852-58 er 1009 Rd. + 163 Rd.= 1172 Rd. Udgiften i 1859 var 3833 Rd. Paa Budsettetser opført. om SE sa Jan sneen 1,123 — Altsaa til Disposition omtrent 866 Rd. Herr Professor Steenstrup meddeelte første Afdeling af Iagt- tagelser over flere Forhold, der tjene til at oplyse de sydeuro- pæiske Knokkelhule- og Knokkelbrecie-Dannelser, som vil blive meddeelt, naar hele Foredraget er afsluttet. Herr Stadsingenieur Colding afgav en mundtlig Beretning over en til Selskabet, som Besvarelse af dets Classenske Priis- opgave »om Landets Raaprodukter», indsendt Beskrivelse af en Saugmølle. Selskabet kan ikke tage videre Hensyn til dette Arbeide. i I Mødet var fremlagt: Fra American Academy of ÅAris and Bcrtences + Boston. Memoirs New Series Vol. VII. Gambridge and Boston 1860. Fra Ohio State Agriculturel Society. Dreizehnter Jahresbericht der Ohio Staats-Landbaubehårde, mit einen Auszug der Verhandlungen der County Ackerbau Ge- sellschaften an die General-Versammlung von Ohio 1858. Fra American Association for Advancément of Berence. Cambridge, Procéedings Vol. XIII. 1859. 242 Fra Lyceum of Natural History New York. Annals Vol. VII, Nr. 1—3. New York 1859. Fra Academy of Sciences St. Louis. Geological Réport of the country along the line of the South- Western Branch of the Pacific Railroad, State of Missouri. St. Louis 1859. Transactions Vol. I, Nr. 3. St. Louis 1859. Fra Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Proceedings for 1859, Pag. 271—3355. — — 1860. — 1— 96. Journal, New Series Vol. IV, Part 3. Fra Secretary of War 7 Washington. Reports of Explorations and Surveys, Vol. XI. Fra Udgiverne af American Journal of Betence New Haven. American Journal Vol. XXIX, Nr. 85, 86 & 87. New Haven 1860. Fra American Philosophical Society, Philadelphia. Transactions Vol. XI, New Series Part. 3. Philadelphia 1860. Proceedings Vol. VII, Nr. 63. Laws and regulations of the American philosophical society held at Philadelphia. Philadelphia 1860. Til hele Aaret henhørende, då Aarets Løb har Selskabet tabt sin berømte Præsident, den store Retslærde Anders Sandøe Ørsted, Dr. juris, Geheime- Conferentsraad, Ridder af Elephantordenen, Storkors af Danne- brog og Dannebrogsmand. I en tidligere Periode var han Gjenstand for en almindelig og udeelt Beundring og Kjærlighed, senere kunde og vilde han, ifølge sin Overbeviisning, ikke i sin offentlige Virksomhed til- fredsstille de Fordringer, som en nyere Tid gjorde og kom derved i en Modsætning til Mange, under hvilken ubillige og uskjøn- somme Domme ikke kunde udeblive. Efterverdenen vil lade hans store aandige Kræfter, hans rene Villie og hans menneske- kjærlige Sind vederfares Retfærdighed. Selskabets Medlem siden 21. December 1810, dets Præses siden 11. Febr. 1848. Vi maae endvidere beklage Tabet af et Medlem i den phy- siske Klasse, Dr. philos. C/rzstian Jiirgensen, Professor i Mathe- mathik ved Kjøbenhavns Universitet og Meddirecteur for Livrente- og Forsørgelses-Anstalten, Ridder af Dannebrog, en Lærd med udbredte Kundskaber, Forskeraand og Sandhedskjærlighed, der navnlig i de senere Aar havde stillet sig den Opgave, at klare physiske Problemer ved en måthematisk Behandling. Som ændenlandske Medlemmer i den physiske Klasse har Selskabet optaget: Herr Carl Valentin Holten, Ridder af Dannebrog, Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet, og Herr Hans Peter Jørgen Julius Thomsen, Docent i Physik ved den Kongelige militaire Høiskole. 244 Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 14 Møder, hvori der er holdt 15 Foredrag, henhørende til de physisk-— mathematiske Klasser, og 3 Foredrag henhørende til den hi- storiske Klasse. En Afhandling af et udenlandsk Medlem (Han-- steen) er meddeelt og trykt, ligesom en lille Afhandling af en anden udenlandsk Lærd (Gåppert i Breslau). Selskabet har i Aarets Løb understøttet Udgivelsen af »den. naturhistoriske Forenings videnskabelige Meddelelser». Istedetfor Herr Prof. Chem. Scharling, der var fraværende påa en længere Reise, er Herr Prof. Bernhardt valgt til Revisor. I Aarets Løb er Selskabet traadt i Forbindelse med følgende videnskabelige Instituter: Académie des sciences et leltres i Montpellier. Geological Society i Dublin. Société Linnéenne i Bordeaux. Ordbogscommissionen. Trykningen af Bogstavet U er fortsat til Ordet uop- mærksom. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og danske Regester, Trykningen af Begesta diplomat. hist. Dan. Tom. poster… sect. III (Kong Christian den IV's Regjeringstid) fortsattes i 1860 og i Løbet af Aaret tryktes 17 Ark (106—122). Den meteorologiske Comitee. Comiteen har i Aaret 1860 fortsat sine Iagttagelser paa de: bekjendte Steder og med de sædvanlige Instrumenter. 245 Priisafhandlinger. Den physiske Klasse. Til Besvarelse af det af den physiske Klasse stillede Spørgs-— maal, hvorvidt og paa hvilken Maade de forskjellige Slim— hinders Bygning tillader fremmede Smaalegemers Gjennemgang og Optagelse i Karrene, ere indkomne tvende i det tydske Sprog skrevne Afhandlinger, hvoraf den første har til Motto: »verum de rebus extra sensuum potestatem positis nolim multa aut po- nere aut refutare«. Forfatteren har udelukkende henvendt sin Opmærksomhed paa Lymphekarrene, nærmest Tarmkanalens- Chyluskar, som han hos Mennesket og flere Pattedyr har ind- sprøitet med forskjellige stivnende Masser. Den anatomisk- mikroskopiske Undersøgelse af disse Kar vidner om særdeles. Dygtighed i den techniske Anatomie, og bærer Præg af Udhol- denhed og Nøiagtighed i Behandlingen af den Opgave han har stillet sig. Forfatteren nægter ethvert Sammenhæng mellem Chyluskarrene og de Peyerske og solitaire Kjertler, og da han fandt, at Chyluskarrene lige fra deres Begyndelse af have egne Vægge uden Porer, slutter han, at de ere uigjennemtrængelige for faste Legemer af enhver Art, og at derfor Dannelsen af Chylusmolekulerne ikke gaaer for sig paa andre Steder end i selve Chyluskarrene, og at heller ikke faste Smaadele fra Tarm- kanalen kunne trænge ind i Blodet, med mindre der skeer en Sønderrivning af Slimhinden og af Blod- og Chyluskarrene. "For- fatteren, som antager, at Spørgsmaaålet om faste Legemers- Gjennemgang tilstrækkeligt løses ved Chyluskarrenes Forhold i Tarmkanalen, har ikke givet nogen nøiere Fremstilling af Lymphe- karrene i de øvrige Slimhinder, ligesom man ogsaa savner Undersøgelse af Slimhindernes øvrige anatomiske Forhold, navnlig af Epithelialcellerne og Bindevævslegemerne, hvis Functioner af andre Iagttagere ere dragne ind i det paagjeldende Spørgsmaal. Ogsaa savnes Forsøg paa levende Dyr samt Tydning af de For- søg, der ere anstillede af Andre. 246 Medens saaledes denne Forfatter kun hår holdt sig til Lymphe- og Chyluskarrene, ere disse næsten aldeles forbigaaede af Forfatteren til den anden Afhandling, der har til Motto: »Mebr Licht«. Han har derimod undersøgt Slimhindernes øv- rige Bestanddele og med smukke Tegninger oplyst det Lag, som findes mellem Slimbindens Epithelium og de underliggende Blod- og Lymphekar for deri at finde de af nogle Iagttagere formodede aabne Veie og Forbindelser mellem Epithelialcellerne og Bindevævslegemerne. Forfatteren har næsten udelukkende holdt sig til Frøer, af hvis Tarmslimhinde han nøiagtigt be- skriver de mellem de centrale Chyluskar og Epithelium værende Bindevævslegemer, der ved Forlængelser ere forbundne med Chyluskarret og udad staae i Forbindelse indbyrdes ved lignende Forlængelser, uden at disse naae Epithelialcellernes tilspidsede Ende, fra hvilke de i Almindelighed tillige ere adskilte ved en gjennemsigtig Søm. Lignende Forhold fandt han i andre Slim- hinder hos Frøen. Forfatteren nægter vel, at der findes Gange i Bindevævslaget eller Forbindelser med Epithelialcellerne, hvor- igjennem Blodlegemer -eller andre Smaadele kunde komme ind i Circulationen, men anseer ikke en saadan Gjennemgang for umulig. Imidlertid antager han dog ligesom den foregaåaende Forfatter, at Gjennemgangen kun kan finde Sted som Følge af Vold og Karvæggenes Sønderrivning, og at ikke blot Slim- hindernes Bygning, men ogsaa den Slim, som bedækker dem, hindrer en saadan Gjennemgang. Begge Forfattere have væsenligst stillet sig paa et anato- misk Standpunkt, og uagtet Manglerne i denne Henseende hos den Ene kunde tænkes udfyldte ved den Andens Undersøgelser, viser dog netop denne Omstændighed, at Ingen af Forfatterne have omfattet Spørgsmaalets anatomiske Side i den fulde Ud- strækning. Luftveienes Slimhbinde er aldeles forbigaaet af Begge. Heller ikke have de tilstrækkeligt tydet de physiologiske eller påthologiske Resultater af tidligere Forsøg, eller beriget disses Antal med virkeligt nye, eller foretaget dem i en anden Retning, 247 end der er skeet af deres Forgjængere; navnlig kunde der have været Anledning til at anstille Forsøg med Luftveienes Slimhinde, og til at prøve, om ikke overhovedet Slimhinderne i sygelig Tilstand eller ved åt være berøvede deres Epithelium tilstedede Gjennemgang af faste Legemer. Imidlertid have begge For- fattere med saa kjendelig Flid og Omhyggelighed behandlet Spørgsmåalet og givet saa værdifulde Bidrag til at klare det, at Comiteen ikke tager i Betænkning at foreslaae, at der som Anerkjendelse heraf tilstaaes hver af Forfalterne en Sum af 100 Ødlr., naar de maatte ønske det og efter Bekjendtgjørelsen af nærværende Bedømmelse navngive sig for Selskabets Secretair. Kjøbenhavn', d. 10 Jannar 1861. Eschricht. Japetus Steenstrup. A. Hannover. Beretningens Forfatter. Efter at denne Bedømmelse var vedtaget i Klassen og se- nere i Selskabet, meddelte Secretairen vedkommende ubekjendte Forfattere igjennem de af dem opgivne Adresser Selskabets Be- slutning. Begge Forfattere modtog den tilbudte Anerkjendelse og samtykkede i at Navnesedlerne bleve aabnede. Forfatteren til Afhandlingen med Motto »Verum de rebus extra sensuum potestatem positis nolim multa aut ponere aut refutare, Haller« er Dr. med. Ludvig Teichmann, Privatdocent og Prosector i Gottingen; og Forfatteren til Afhandlingen med Motto »Mehr Licht« Br. med. Eduard Rindfleisch, nu Assistent ved det physiologiske Institut i Breslau. Den philosophiske Klasse. I Anledning af det engang tidligere udsatte og for 1859-60 fornyede Priisspørgsmaal, angaaende Theosophiens Begreb og dens Forhold til Theologie og Philosophie have vi modtaget to Skrifter. Det første med det Motto: »Cæsarianisme eller Socia- lisme, tertium non datur«, kalder sig en Antikritik og er stilet — 248 imod en Forkastelse af en tidligere indkommen Afhandling, og vil da allerede som såadan ikke kunne tages i Betragtning. Som et Forsøg til en Besvarelse af det fremsatte Spørgsmaal kunne vi da kun betragte det andet af de to indsendte Skrifter, men kunne ikke finde det egnet til at antages. De første %5 deraf ere kun et reent /zterariskt Product, der endda ikke har selve de egentlige Theosopher (Jacob Båhme m. Fl.) til Gjen- stand, men kun hvad nogle nyere tydske Forfattere have yttret om Theosophien, og endda er her Franz Baader ikke medtaget, hvorimod næsten det halve af de %5 af Afhandlingen bestaaer i Uddrag af et Skrift af en af Nutidens tydske Theologer (Rothe), hvis Navn og Værker ere bekjendte for Enhver, der kjender den tydske theologiske Literatur, Afhandlingens sidste Femte- deel er kun en kort Gjengivelse af Noget, man i det foregaaende Uddrag har læst, med Undtagelse af den eiendommelige Tanke, at Speculativ Theologie skal være det Modsatte af Philosophie. Kjøbenhavn, d. 18 Januar 1861. Fred. Chr. Sibbern. Martensen. Affatter. Priisopgaver. Den mathematiske Klasse. Afseet fra enkelte særlige Tilfælde, der kun undtagelsesviis forekomme ved Anvendelserne, synes det neppe underkastet. nogen Tvivl, at de mindste Quadraters Methode stedse vil give de nøiagtigste Værdier for alle de Størrelser, der lade sig ud- lede af et foreliggende System af overtallige Iagttagelser. + Det er imidlertid bekjendt, at Mathematikerne i deres Bestræbelser for videnskabeligt at begrunde denne Methode, ikke blot ere slaaede ind paa høist forskjellige Veie, blandt hvilke det turde 249 være tilstrækkeligt at fremhæve de af Laplace, Gauss og Bessel benyttede, men at de tillige ved Problemets Behandling ere gaaede ud fra afvigende Forudsætninger om Iagttagelsesfeilenes indbyrdes Afhængighed og om den Maade, hvorpaa de udledede Størrelsers Nøiagtighed bør bedømmes. Selskabet ønsker derfor paany at henlede Opmærksomheden paa denne Gjenstand, og forlanger saaledes, deels en kritisk Belysning af de tidligere forsøgte Løsninger af det omhandlede Problem, deels en nær- mere Ångivelse af den Vei, hvorpaa Methodens Nødvendighed lettest lader sig eftervise, naar de af det foreliggende Systems Natur flydende Forbindelser mellem de givne Iagttagelsers Feil strengt blive fastholdte. Den physiske Klasse. De sammensatte Radikaler, som kunne henføres til Grund- typus »Ammonium«, idet deels Brinten er subsitueret ved for- skjellige Kulbrintearter, deels Qvælstoffet ved Phosphor, ÅArsenik, Antimon eller Vismuth, have i deres Forbindelser en saa stor Lighed med de lette Metallers tilsvarende Forbindelser, at man kunde være tilbøielig til at antage, at de nævnte Radikaler i den isolerede Tilstand have metalliske Egenskaber. De mang- foldige herhenhørende Stoffer kjendes endnu kun i Forbindelser, og Selskabet udsætter derfor som Priisopgave: At udfinde en Methode, efter hvilken Radikaler af Ammo- mæumgruppen kunne fremstilles + tsoleret Tistand. Besvarelsen maa være ledsaget af en Prøve af et efter den an- givne Meéthode fremstillet Stof og af en Beskrivelse af dettes vigtigste Egenskaber. Den philosophiske Klasse. Der ønskes en historisk-philosophisk Undersøgelse og Ud- vikling af hvad det er der sammenknytter et vist Indbegreb af Mennesker såaledes at de danne en egen Nation. 250 Den historiske Klasse. At undersøge og fremstille de Forandringer, der ere fore- gaaede med Bondestandens Stilling i Danmark fra den første Tid, da Landbefolkningen fremtræder adskilt fra de andre Stænder, og indtil Christiern den Andens Regjeringstiltrædelse; samt at oplyse, hvilke Omstændigheder, begrundede deels i de alminde- lige Samfundsforhold deels i Agerdyrkningsvæsenets Tilstand, der have virket til at fremkalde hine Forandringer, saaledes at Betragtningen ikke indskrænker sig til de blot danske Forhold, men tillige tager Hensyn til beslægtede Fænomener, der have viist sig i andre Europas Lande, og som i denne Henseende have kunnet yttre Indflydelse paa Udviklingen i Danmark. Det Thottske Legat. Iblandt vore Leermergelarter ere ikke faa saa rige paa Kalk, at man maa formode, at de, med eller uden Tilsætning af andre her i Landet forekommende Substantser efter Brændning vilde danne en god Vandbygningskalk. Selskabet ønsker at fremkalde en Undersøgelse i denne Retning, og udsætter derfor en Præmie af 200 Ødlr. for den bedste Afhandling, som efterviser et Mergellag, der som Hoved- material kan benyttes til Fåbrikationen af god og varig Vand- bygningskalk. Denne maa kunne leveres til Priser, der ere billigere end den Priis, hvortil de gode udenlandske Arter sælges hos os. Afhandlingen maa angive Stedet hvor Raamaterialet findes, Lagets sandsynlige Udstrækning, Analyserne af dette Raa- materiale og af den færdige Cement, samt Fabrikationsmfthoden. Den maa være ledsaget af Prøver saavel af Materialierne, som af det færdige Product og de dermed i det Mindre anstillede Forsøg. Det Classenske Legat. 1. Selskabet ønsker efterhaanden at fremkalde en Række af chemiske Undersøgelser over de vigtigere af vore vildtvoxende 251 Planter. Da der imidlertid ved forud at angive en be- stemt enkelt Art -af Planter til saadanne Undersøgelser, let op- staaer forskjellige praktiske Vanskeligheder f. Ex. at vedkommende Planteart ikke træffes i de Egne, hvor en eller anden af de yngre Mænd, som kunne foretage saadanne Undersøgelser, op- holde sig, saa udsætter Selskabet i Almindelighed en Præmie af 200 Ødir. for en efter Videnskabernes nærværende Stand- punkt foretagen Undersøgelse over en eller anden af vore vig- tigere vildtvoxende Planter, hvis chemiske Bestanddele endnu ikke ere tilstrækkeligt oplyste. 2. Selskabet udsætter en Præmie af 200 RØRdlr. for en omfattende Undersøgelse af de physiske Egenskaber ved en hidtil ikke undersøgt Række af Legeringer af to selvvalgte Metaller. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med For- fatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en for- seglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende- Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Be- lønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de frem- satte Spørgsmaal, for hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Prizsskrifterne indsendes inden Udgangen af October Maa- ned 1862 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor G. Forchhammer. ; — 253 Sags- og Navnefortegnelse. Åcadémie-des sciences et lettres de Montpellier træder i Forhindelse med Selskabet. S. 119. Andræ, Geheime-Etatsraad, meddeler et Foredrag: ,,Udvidelse af en af Laplace i Mécanique céleste angivet Methode for Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse ved givne umiddelbare Iagttagelser.” S. 198—235. Aniernes Redebygning oplyses ved Prof. Beinhardt. S. 1—31. Apostolisk Tidsalder; Oversigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om dens christelige Literatur. S. 39 flø. Bendz, Prof. Dr. H., meddeler Bidrag til Oplysnirig om de anatomiske For- hold ved Synsredskabet, der begunstige Synsfeltets Omfang og "Forandring hos Pattedyrene. S. 125—139. Bondestandens Stilling 1 Danmark, Forandringerne i denne; Gjenstand for den historiske Klasses udsatte Prisspørgsmaal. S. 250. Buddhas Dødsaar, nøiere bestemt af Prof. Westergaard. S. 149—184. - Chemiske Undersøgelser af en af de vigtigere vildtvoxende Planter i Danmark, Gjenstand for et af Selskabet udsat Prisspørgsmaal (det Classenske Legat). S. 250—51. Classenske Legat, Prisspørgsmaal udsatte for dette. S. 250—51. Colding, Stadsingenieur, afgiver mundtlig Beretning om en til Selskabet ind- sendt Besvarelse af en af dettes Classenske Prisopgaver. S. 241. Crotophaga-Slægtens Redebygning og Forplantningsforhold oplyses af Prof. Reinhardt. S. 1—31. Danske vildtvoxende Planters chemiske Undersøgelse, Gjenstand for en udsat Prisopgave (det Classenske Legat). S. 250—51. D' Arrest, Prof., forelægger Beretning over Iagttagelsen af den totale Solfor- mørkelse, der indtraf i Spanien den 18de Juli 1860, S. 195—96; giver en Beretning om den for det nye Observatorium bestemte Meridiankreds, S. 115. Diplomatarium Danicum. S. 244. Dysgamus, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 192. Eechthroguleus, ny Snyltekrebsslægt. S. 193. Eschricht, Etatsraad, meddeler en Afhandling til Optagelse i Selskabets Skrifter: ,,Forsøg til en Inddeling af Hvaldyrene i naturlige Familier og Grupper, samt til en Bestemmelse af hver af disses 254 geographiske Udbredelse”, S. 37; meddeler i eget og Professor Reinhardts Navn ,,en Beskrivelse af Rethvalernes og navnlig Grøn- landshvalens anatomiske Bygning”, S. 141; foreslaaer Forbindelse med Selskabet: Société Linéenne de Bordeaux, S. 196; meddeler Un- dersøgelser over Raceforskjelligheders Optræden i Fosterlivet, især Negerracens, S. 237; deltager i Bedømmelsen af Prisafhandlin- gerne angaaende Smaalegemers Indtrængen igjennem Slimhinderne, S. 245—47. Eskimoernes Raceforskjellighed allerede udtrykt i Fosterlivet. S. 237. Geological Society of Dublin træder i Forbindelse med Selskabet. S. 244. Euryphorus, ny Slægtscharakter given af denne Slægt. S. 192. Forchhammer, G., Conferentsraad, Selskabets Secretær, Medlem af en Comite til Bedømmelse af Dr. Vawpells: ,,Bidrag til Oedogoniernes Mor- phologie, S. 36; meddeler en af Geheimeraad Goppert i Breslau indsendt lille Afhandling om den fossile Flora i de saakaldte Over- gangsbjerge, S. 116; og en Anmærkning til samme om Sigillaria Hausmaniana, S. 119; en Notits om et nyt Stykke Meteorjern fra Fortunbay paa Disco i Grønland, indsendt af Hr. Rudolph, Læge i Jacobshavn, S. 122—23; see Secretæren. Gloiopotes, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 191. Grønlandshvalen, dens anatomiske Bygning, Gjenstand for et Foredrag af Etatsr. Eschricht og Prof. Rewmhardt. S. 141. Gioppert, Geheimeraad, Prof. i Breslau, indsender en Meddelelse om den fossille Flora i de saakaldte Overgangsbjerge. S. 116—119. Hannover, deltager i Bedømmelsen af de to for den physiske Klasses' Op- gave indkomne. Prisafhandlinger, S. 245—47, og affatter samme. Hansteen, Prof. i Christiania, meddeler en Afhandling om ,,den magnetiske Inclinations og Intensitets Forandringer i Kjøbenhavn”. S. 32—36. Holten, C. V., Professor physices ved Kbhvns. Universitet, optaget som in- denlandsk Medlem af den physiske Klasse. S. 237. Hygom, V., Skibscapitain, hans rige Indsamlinger af Sødyr til Museerne, S. 187. Indiens ældre Historie, flere Tidspunkter i samme drøftede af Prof. Wester- gaard. S. 149—184. Infusionsdyrenes Bygning, efter de nyeste Undersøgelser, navnlig af Prof. F. Stein, Gjenstand for et Foredrag af Prof. J. Steenstrup. S. 116. Kassecommissionen forelægger Regnskabsoversigten for Aaret 1859, S. 143— 44, og Budget for Aaret 1861, S. 239. Knokkelbreccie-Dannelser, Iagttagelser over disse, og over Knokkelhule-Dannelser, meddelte af Prof. J. Steenstrup. S. 241. .- Laplace, en af ham i Mécanique céleste angiven Methode for Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse ved umiddelbare Iagttagelser, udvidet ved Geheime-Etatsraad Andræ. S. 198—235. Legeringers physiske Egenskaber, Gjenstand for en af Selskabet udsat Prisop- gave (det Classenske Legat). S. 251. Lernæer m. fl. parasitiske Krebsdyr beskrevne af Professor Steenstrup og Dr. Liitken. S. 185—93. 255 Liitken, Dr. C. F,, hans i Forening med Prof. Steenstrup udarbeidede Af- handling om det aabne Atlanterhavs Snyltekrebs og Lernæer frem- lagt i Selskabet og Udtog deraf. S. 185—193. Magnetisk Inclination, dens Forandringer i Kjøbenhavn, fremstillet af Prof. Hansteen. S. 32—33. Magnetisk Intensitet, dens Forandringer i Kjøbenhavn, fremstillet af Prof. Hansteen SS. 33—36. Martensen, Biskop, Dr. theol, deltager i Bedømmelsen af en til Besvarelse af den philøsophiske Prisopgave indsendt Afhandling. S. 247—248, Medlemmer, mye, indvalgte i Selskabet (Professor physices C. Holten og Docent ved d. Kgl. Militære Høiskole J. Thomsen), S. 237; som ere døde i Aarets Løb (Geheimeraad Dr. jur. 4. S. Ørsted og Prof. Dr. philos Chr. Jiirgensen), S. 243. Meridiankredsen for det nye Observatorium, de nye Indretninger og Forbe- - dringer ved denne. $. 115. Meteorologisk Comitee. S. 244. Mindste Qvadraters Methode, et Prisspørgsmaal om denne Methodes Begrun- delse udsat af den mathematiske Klasse. S. 248—49. Nation, en historisk philosophisk Undersøgelse om hvad det er, der sammen- må knytter et vist Indbegreb af Mennesker, saaledes at de danne en ezen Nation, Gjenstand for den philosophiske Klasses Prisspørgs- maal. S. 249, Naturhistorisk Forening andrager igjennem sin Bestyrelse og Redactions- comitee om en Understøttelse til Udgivelsen og især til Udstyret af dens ,, videnskabelige Meddelelser” og erholder en aarlig Under- støttelse af 150 Rd. i tre Aar. S. 146. Negerrucens Forskjellighed udtrykt allerede i Fosterlivet. S. 237. Ordbogscommissionen, Fremgangen af dens Arbeider. S. 244. Parapetalus, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 192. Perissopus, ny Snyltekrehsslægt. S. 193. Prisaf handlinger indsendte i Aaret 1860, til Besvarelse af den physiske Klas- ses Opgave, S. 245—47, og af den philosophiske Klasses, S. 247—48. Prisopgaver, udsatte i forrige Aar, besvarede, S. 245—48; udsatte for det det følgende Aar": i den mathematiske Klasse, S. 248—49, i den phy- siske Klasse, S. 249, i den philosophiske Klasse, S. 249, og i den historiske Klasse, S. 250; for det Thottske Legat, S. 250; for det Classenske Legat S. 250—51. Protuberantser, de røde, iagttagne under den totale Solformørkelse i Spanien d. 18 Juli 1860. S. 195—96. Raceforskjellighederne hos Mennesket udtrykte i Fosterlivet ifølge Etatsraad Eschrichts Iagttagelser. S. 237. Regesta diplomatica Hist. Daniæ, Fremgangen i tredie Tomes Trykning. S. 244. Reinhardt, Prof., meddeler Bemærkninger om Redebygningen og Forplant- ningsforholdene hos Orotophaga-Slægten, S. 1—31; Medlem af en Comitee til Bedømmelse af Dr. Vaupells indsendte ,,Bidrag til 256 Oedogoniernes Morphologie”, S. 36; vælges til Revisor, $. 38; be- skriver i Forbindelse med Etatsraad Æschricht Rethvalernes og navnlig Grønlandshvalens anatomiske Bygning, $. 141, Riise, A. H., Apotheker paa St. Thomas, har sendt Ani-Fugle til det Kgl. Museum, S. 5, og en Ani-Rede, S. 24, og meddeler Prof. Rein- hardt skriftlige Oplysninger med Hensyn til disse Fugles Forplant- ningsforhold i Vestindien, S, 24—27. Rindfleisch, (Dr. med. Eduard), modtager en Anerkjendelse af Selskabet for hans indsendte Forsøg til Besvarelse af den physiske Klasses Prisspørgsmaal. 8. 245—47. Rudolph, Læge i Jacobshavn, det af ham indsendte nye Stykke Meteorjern fra Grønland, fra Fortunbay paa Disco, undersøgt af Cfr. Forch- hammer, S$. ;122—23. Scharling, Prof., Dr. theol, meddeler ,,Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders christelige Literatur” og foredrager over ,,Anvendelsen af den saakaldte Tendentskritik paa Evangelieskrifterne”. $. 39—116 (efr. S. 148). Secretæren, (Conf. Forchhammer) fremlægger Skrifter i Selskabets Møder: see Skrifter. Selskaber fremmede, med hvilke Videnskabernes Selskab er traadt i For- bindelse i Aarets Løb. S. 244, Sibbern, Conferentsraad, Dr., deltager i Bedømmelsen af en indsendt philoso- phisk Prisafhandling. S. 247—48. Skrifter, fremlagte i Selskabets Møder: $. 36—37; 38; 120; 123—24; 139 — 41; 141—42; 146 —47; 148; 184—85; 194; 196—97; 236; 237— 38; 241—42, Snyltekrebs og Lernæer m. fl. parasitiske Copepoder beskrevne af Prof. Steenstrup og Dr. Lzitken. S. 185—93. Société Linéenne i Bordeaux kommer i Forbindelse med Selskabet. $S. 196. Solformorkelsen, den totale i Spanien 1860 den 18 Juli, Iagttagelser herover meddelte af Prof, D”Arrest. S. 195—96. Steenstrup, Prof. J. J. S., Medlem af en Comitee til Bedømmelse af Dr. Vaupells indsendte ,,Bidrag til Oedogoniernes Morphølogie”, S. 36; meddeler ,,nogle af de vigtigste Resultater, som ere vundne ved de nyeste Iagttagelser og Undersøgelser over Infusionsdyrene, navn- lig ved Prof. Dr. F. Steins sidste Værk over disse: der Organis- mus der Infusorien 1. Abth. 1859, S. 116; andrager paa at Sel- skabet vil træde i Forbindelse med Académie des sciences et let- tres i Montpellier, S. 119; giver Beskrivelse af en ny ottearmet Koralslægt (Herophile regia) og om Udviklingsgangen i flere lavere Dyrs Knopskydning. S$. 121—22; fremlægger en af ham og Dr. C. F. Liitken udarbeidet Afhandling om det aabne Atlanterhavs Snyltekrebs og Lernæer, samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasitiske Copepoder, S. 185—93; meddeler første Afdeling af sine Iagttagelser over flere Forhold, der tjene til at oplyse Knokkelhule- og Knokkelbreccie-Dannelsen, S.-241; 257 - deltager i Bedømmelsen af Prisafhandlingerne ang. Smaalegemers + Indtrængen igjennem Slimhinderne. S. 245—47. Synestius, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 191. Synsfeltet, de anatomiske Forhold, som begunstige dets Omfang og Foran- dring hos Pattedyrene, oplyste af Prof. Dr. Bendz. S. 125—139. Teichmann, Dr. Ludvig, modtager en Anerkjendelse af Selskabet for den til samme indsendte Prisafhandling. S. 245—47. Tendentskritikens Anvendelse paa Evangelieskrifterne, et Foredrag herover af Prof. Dr. theol. $-harling. S. 39 flig. Thomsen, H. P. Jul., Docent ved den Kgl. mlt. Højskole, optaget som inden- landsk Medlem af den physiske Klasse. S. 237. Thottske Legat, Prisspørgsmaal udsat for dette. S. 250. Trajans Breve til Plinius, en Afhandling om disse forelagt af Prof. L. Ussing. ; S. 141—46. Ussing, Prof. Dr. L., forelægger en Afhandling om de Keiser Trajan tillagte Breve til Plinius. 144—46, Vandbygningskalk, Prisspørgsmaal herom (for det Thottske Legat). S. 250. Vaupell, Chr., Dr., indsender til Selskabet ,,Bidrag til Oedogoniernes Morpho- logie”. S. 36. Videnskabernes Selskab, dets valgte nye Medlemmer (Holten, Thomsen), S. 237; dets i Aarets Løb tabte ældre Medlemmer (4. $. Ørsted, Chr. Jiirgensen) S. 243; Oversigt over dets i Aaret holdte Møder, S. 244; understøtter ,,Naturhistorisk Forenings” videnskabelige Meddelelser, S. 146; dets faste Commissioner eller Comiteer: Ordbogscommis- sionen, $. 244, Commissionen for et Dansk Diplomatorium og Regesta Diplomatica Daniæ, S. 244: den meteorologiske Comitee, S. 244; Kassecommissionen, S. 239; Comiteer til Afhandlingers Bedømmelse, S. 36 (efr. S. 231); besvarede Prisopgaver, 245 —47, 247—48; nye udsatte Prisopgaver, S. 248—51; træder i Forbin- delse med andre Selskaber eller Stiftelser, S. 244; de i Aarets Løb fremlagde Skrifter, see: Skrifter. Westergaard, Prof., meddeler et Foredrag over Buddhas Dødsaar og nogle andre Tidspunkter i Indiens ældre Historie, S, 149—184. - Rettelser og Tillæg. S. 189. 5 L. f. n. udgaaer: ,,L. Suriræi Bl.” S. 190. 1 L. f. 0. ,,Lernæonicus” læs: Lernewænicus; og saaledes ogsaa flere Steder. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle, Barometer, ; » i SEE DS BARE Thermometer i Skygge mod Nord. => rr iz bx ES 2 Ex 2 SER E 21 Fod over Jorden. d un- = 2 $ 1 Fodi | 2 Fod i Prelar 9 Formiddag | Middag. | 4 Eftermidd. : K Jorden, > | Jorden 4 sene | Middel Lavest. Høiest, Middel KI. 2 Efim | Vande. | Corr.-0707| Cels. Cels, md Er "| Middel. || 1-1335,/950: 4335/7735) 1334 FOT F904Æ 1.09 | 4694] pege eo 193 2132 557 ESS IVES BRAT HESS, 07 0 0 152717 5 5 3 1934,441:755 051133, "50" 3;44 ) 65055] 290 LA REG 1% 4 127,97 10961731 525878 158370 12901055 05 184045 5718257417 | 824;575 821878 ILSE 2 50 20 185,31" FB ER ERDE EERSTES 65395; 7441 9577451 796,57 2,67 17 527) 22675 HERE 1,1 71150; 104152 709 | 733769 627 0417750. | 795 Edo i 8: 11459,351 05060 39; 48 50160 KS TS RK SO 50 ER lede Eslslolg 9 |.40, 35! 40, 81| 41, 22 1,84 130 59 1,9 2,0 0,9 10 | 41, 31/ 41, 46! 41, 74) 2,40 | —03| 3,5 DE PIVER HDEE Fer | | | | 14815450 1 4435506; 104407 UL 15 KE FSR MED ES ARD. 1,0 14 62 VA 469 MA STÅ Fr AG 56] LTR KOM SE RO ED ERSD 13 | 44, 54 | RAS ANSAT AS 0100] 3597] 1,9 SAV SE HERRE) 1480-45, 16 0 45 SED SAS) 145 251 16 93 MO 1,818 Egg 15 1242360) AD TED SAT KSO SE Dig 6 KE ÆT tg 1,6 18519 161558; 04 | 38171258, 33010100 —283 08 1% 0,4 IR 17140;548 40157539 880 =9 53 19:91 4599 15: 1 3377 1-0 Test 18155834 58 ES SS OS 000 ESESE 00 RR ES LED KSF 0 1911/58; 4 SEES TABERE DE ET 5] SS te 15 RE TER RESEN 2011-56, 064835) "66 35,5 INS 95 95 KOGE KGS REE 1,2 MI SS 451785, SAT 1550 483 0,54 | —1,6 1,81 USER ER SOE) 250 00 TEDE SA | REÆS AO TÆER 06 KR 90 12 1,6 2,2 253 | 28, 46| 28, 57| 28, 75 10412509 11.8-95 1,3 1,5 3,2 | SAD 8S 17797 1965299 byd END, 3, 1,4 TA | SO SAR 95 | 27, 85| 28, 55| 29, 17 1,40 | —0,5 3,4 14 1,4 2,6 DGA CSE M6 JS STE FREE ED SES RSD RES 1,5 KEE 5 UD DA 59, 788 | 3 AGES SOSI RE 0005 6 1507 44 1,5 1,0 SMK D0 65) 7808095 BESS 065] 8] GS ES LÅ 1,1 29 | 55, 79| 35, 51! 32, 594 — 0,45 | — 4,5 1,5 1,3 1471 30 50 | 29, 49; 29, 70 30, 08| —0,30 —1,0| 1,2 1,5 1,400 SE EU ES Er REDE (3 SE ry BEES TS HE (5) 1,3 DÅ Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1105559%5153100 ER as ÆR 027. 1,10 14,93 Par. Lin. 20,83 Par. I. og 105 24081 1-51 0,76. — 1,06 Vindens Retning - | Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. >»gn 15 — Sv SVENS SSO RELSE NES ns mm 3. SA RUSS ERE SY, SSI MISES VS EM SEN EAR] egn 20—32, Regn 1—11. SY. sv. SV. VR 5 TES FRR tel ET ENESTE rn 19—23. DDS VI SBS LAOS SEES mb mm 63— I 0,39 | S. S. S; KS TS NR, Hø Læs FARRRE>> AR DRRNEN 95 77 FEST 9 RR 1) Er 191, 232-— 0,20 | S. S SÅR VSM HDR E SD: ADD: DIS AbE Es Em 18. USSSRVS NNE NV. 1 FØR ad TA 65 ES Be BRS FØR JE LER SET 4 SN 53— NNVSCONNVSA SE SUSE ME OT SE ERE SD SR 17%, Ståvregn 12— OSS ISSN SVENN SVAR OVE 1535550 MS ENS SIN 212, Ståvregn 22— 0,34 | v. SAMS SEN SI MERE SAMER Mons Sam 15. 0,14 | v. SV. SO. SOME m. m. m. m SO SO S0: 78051343 BEDE RESET mn so S0. S0 SID Ale SAS Fevr es mm. Om so so so So lod: 83:35 m. m. m. m 0,10 | so. So. SSØ. ål les meet VE fas 2 bib mk 25—3. S. S. s. SEN 157, FOF 7 tø: SEE; DYRE 13) TORE 0 RE 0] FRA] an 232—112. 1,08 | v. V. SV S JE; FRE: eet 1 m. m. m. m BOSSE RES SENE MSV IT RER m. m. m. m VOSS VS Sule KSSVER 1 302 ME ms sm SÆR == S. S5'—S0L.0—SS05 13305230 forms mn EM 0,15 | so. SO. So. SUSE KS AA A om om an OTIS SSO ES OT SSO SEA ER ESS mm Mn AM læ, Regn og Sne 53—11. SOVS NER SN] SOREN YO RDS SSD ISENS Am En 15—17, Regn og Sue 2;— Sv. SSV. S. SE RØDE ES 3 SEES] 3%. FALDE See ER SERRA te) har FEET RENEE ED ERE TE TIN 19—45. VO se rese SES ES VE | SEE 15858 se mA SEM RK] 43, Regn 83— DDD FS ØRNEN see SØREN | B6 OD SOVE ES SE ERE 0%, Regn og Sne. 081) s sv NNU YNV SSL E ØE ons Ske nel E (ODER SE Sysy: SN so VS VE AE DRS 3 BE DIS IS reED 165, Regn og Sne. (1,09) | sv Sv NONE EEN DR SR N N O. NO INIS AN: Mm bl—mS SBI -161, Ståvregn 19:—2, Sne 7—9. 2) 201, Regn og Sne 13—31, Regn 9— Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860. 50 Aar. N 2: 004 0,09 SR RED 0,28 0,12 NO 10:02 0 70,11 SV. ..:0,29 0,17 UNE aa 046 SOE 020 013 NV....0,04 0,10 Stille . . 0,01 1S6) | mme DSO GIR mm —- 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 25 2Å 25 26 2 28 29 9 Formiddag." 332,76 3å, STÅ 37, 25 Barometer, reduceret til 0? Reaumur, | | Middag. 332,92 3Åå, 19 85 93 39 05 23 12 10 06 4 Eftermidd. Corr.-0903 Cels, 333,'99 |— 2963 |— 598 BA EST 180 ED] FS rn Een BEG ÆSER Er EEN BO 50 74 01 26, 32|—0,60 | — 2,2 HET EN HERE SOUND D EGER 99 3372974 760 | 65 15588 440 T; K= 37400 | 2330 | 40 42, 55|—8,83 |— 12,1 EL EDEN TO 515143 14,935 2490 35, 44 — 1770 | — (6,6 3802 | 1760 46 BEST ENGE 102 BES | ten 66 26, 67| 0,20 |— 2,8 GES DERE 0 fre] SER 33, 001—2,60. |— 6,1 38, 861 — 4,00 | — 6,2 SEE SD Middeltemperatur. 1860 72 Aar. OT BA D8Å 11:19: 53800240: 66 20-29 — 1,50. — 0,37 1-29 — 2,08. — 0,62 RR | Middel | Lavest. | 41) 8315967 |— 899 42, 841—2,53 |— 6,1 | 44, 24|1—2,86 |— 5,9 ES DSE ESS 29, 54) 0,54 (— 1,5 367 0300 | 35] Cels. for 0,1 0,8 2,3 Høiest, | 2 Fod un der dagl AN Vande. Middel, 099 1 Fodi | 2 Fod i Jørden. | Jorden Middel. | K1.2 Eftm i > 192 | 193 | 1,1 gs IM 1,3 1,1 Ton KODEDE BD FRE G) 1,0 1,2 | ne EEN BORET FODRES RE TS] Lots 180 oe NOE En 0,7 1,0 0,6 0,9 0,4 | 0,8 OBE GERT 05707 0,3 07 0,3 0,7 0,3 0,7 0,3 0,7 0,5 0,7 0,3 0,7 0,2 0,6 0,2 0,6 0,2 0,6 0,2 0,6 0,2 0,6 | Maanedlig 1860 16,15 Par. Lin. (ER) Vandmænt, 34 fr, 18,42 hr Februar. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 0. N. NNO. NV. 3. 2, 1. 1. | bl. RMMBINNb] tegn 233— NVE SVNV. NV. NV.| 1. 2..-3. 3. | bl. ÆRE 16. OSSE NV NV N-—"NNV: AA. AA. 1. | m. REN DI tegn 25—51. NVE UNSNGE SV "SN. 1. 1.4. 4. |om. RR ) INSBESVET KSVEAREVEN V. Å, 3. 3,9...5,0.] m. HEER m ne 13151, 19-192, 64-112, 2,64 | VSV. VSV. V. V.13,5. 3. 3. 5. | bl. bløm. m 0,89 | NNV. NV. NNY. NV. 6: 3. 1. 1. 1 bl. RKI DI] ne 201—71. SVe= SV SESNENNV 15%. 2. 2. | m. ØRER b] 1:03 | Stille, Nor For 0 | 0:73. 2.3. |. REE ne 7—91. OSTENE FNV MO VERESNO ER ROSET. 2. kl, HERRE BI NV. S. SV: NV. 254. 1. 1. | bl. ØRRBESSk] ne 23—3. MONO 0:07 N03] 1150 3. | kt. RER NO. NNO. NO. NO. 3. 2. 3. 4. | kl. RAMK)SNk! ONO: NO. NV. VJ 3. 1.1. 1. | dis. RR. V. V. NNV. N. 1... 12 3: 3. | bl. ARERIESkI ne 181:—22. 0,19 IN. NNO. NO. NO. |3,5. 5,5. 3,5. 5,5.) m. m. m. bi NO/ NO: VV. -VNV. | 3,041. 1. 3. L.bl. RÆRmæem . SV. Stille, NNV. SV. 1550570. 1. kol. ÆREN ne og Regn 15— KMS RVSVNSSVER FSV SSG 0: 17 3.. 3. | m. mm 152. 0,99: | ssv. SSV. VSV. v.| 4. 3. 1. 1. | m. blflbi m tovregn 6—11. NO RON 12751. 1. fb, RR ne 15—22$, 0,21 | NO. 0. 0. 0. 1,717. 1. 1. |-m. ÆRemsNpL g (8) O. SV. S. 1. 1: 1. 1. Im. BÆRER]: SSsy ussv Sy sv. | 1. 1 1. 3. |. Mn S. N S. SS0:1.3. 1.1. 1. Pm. øAmæÆm So. S S Ss01 1.1. 1.1. fm. REM ne 131—33. 1,12 |s. sso SSO. SV.| 3. 4. 3. 1. 1m. RENE ne 151—162. 20L HSV. "SV. "SSV.| 1. 3. 3. 3. | m. WÆbESMm tåvregn og Sne 222—173, 2,69 | NO N. NV NV... 3.3. 2%: 3. |.m. REB 1) Regn 20—211, Regn og Sne 1—4, Sne 83—10. ' Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860. 50 Aar. NES 0,08 0,08 SS: 0,12 0,14 Ek i NO....0,15 0,10 SV. sr 022 019 02.009 0,12 Ene NED 159 0,18 SOF SS 002 0,10 NY. å. . 0,17 0,09 Stille . . 0,02 meg | DONE GIR mm Barometer v | reduceret til 0? Renee Thermometer i Skygge mod Nord. SR ESARE ea ks TV SGL DON eh er AND mn re RR = 21 Fod over Jorden. FE. |CRMRETE 2 Fød un- 9 Formiddag! Middag. | 4 Eftermidd. 1 men LES: der dagl. Middel Lavest, Høiest. iddel Kl. 2 Ef! Vande, Corr.-0?01 | Reaum. Reaum ES SELE: Middel. 1 1337,/40 | 337,85 | 338,58 | — 1918 | — 499 | 098 | 092 096 |—091 ZR AD SAG SAD OT ASO KE DDT KEE ER RS 0,2 0,6 | —0,1 3 | 39, 80| 39, 64| 39, 46 OD ryg PÅ 0,2 vo 9 HER ST SAS 56 EN SÅ ANE Hor SE og oOo 0367 1-04 531533, 1035 EO ESS EROS FE gt NE ORDE 0,699 611435,586 HS SO SAD IKE digg HE gt Egg Eg n 0,6 | —0,1 TØ EUT ERE ES REEET Ete EEE ES a Sr UGE REE 8 VTS 8 GA 59 DO SODS Er Te] SEEt 2 SE] Es OS SER og 0;6.- "0 MR 91738, 90) 38,163 38,200" AOA RET ET ss EEK AE 0;6- == oak 10 | 36, 40| 36, 04| 35, 90| —5,78 |[—10,2 |—5,0 | 0,4 076-102 ER TE ESS OS ESS FEET ES SE ES EO go 0,6 | —0,1 12.) 34, 74 |" 34, 80/34, 7821 — 488 | —85 (—90] 0,3 06 -— 04 RE Middeltemperatur. 1860. 71 Aar. 1-10 —2,02. 0,21 11-21 —0,35. 0,65 22-31 —+1,80. 1,38 1-31 —0,20. 0,74 Maanedlig Vandmæng 1860. 34 14,38 Par. Lin. 17,11 PÅLi Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 (sange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. ' YNV. VNV. VNV. NV.| 2. 3. 3. 1 m. m. m. m vregn 14—15%. OOS EVNE ENNS NV] SE EA TÅ m. m. m. m n S. SSO. SN. SSO,| 1. 3. 3. 3 mM. 7BblsbE=m 2» 201—61. SSOÆFSSO: SSO; FSSOL I Kridt I m. m. m. m > 6å— (6,00) | so O. NNO ON M13 550 mm SM OM 4. (0,70) | NO. NO. N. NL 4 -75.455 5 m. m. m. m NO'ENNOSNNY SONNY 14755 2 14 m. m. m. kl bal 15—22 (0,12) | NV. YNV., NENO 15555 45 74 bl. bl. bl. m NO. NO. NO. N. ASA S RAS SÅ bl bISSBbE FSB] st ha — (0,03) NO; NOS ON. NV: 1-3. 3.3. 3. | bl. -bl2 bl. —.m Ro (COSTS VNVS NY ONNV (30354 mms pk Sk] adsåe.174—1 SE (DO) ENNVE ANSE NONNE MEE BEDE BIKE £ NÆ 05— 050: 0507 1 10 25509 bl "KA BE "bl e Y—42 SO. So. So. IR] ts fr az SER, mm ÆNm:" m fer ME (029) (SE SSO SSO SOS] EN TERN EDER Ibm 33. SO KS OBO HOS ENE SEE ms. mt gn ag Ståvregn 44— OP KONDG KRONOS EST KE ML MM. SØS Hmmm m 15$Regn og Ståvregn 16%- 0,60 | SSV. SSV. SSV. SSV.j 2. 2. 3. 2. | m. m. m. bl 3; 0,06 | Sv. SV. SV. SV DEDE 14; bl BE KLÆ pl gn, Sne og Hagl 2—44 SV. SV. sv. SSR SER, m. m. m. m . å 0,76 I sv. Sw, 5: SEA 10 Mm Mm SM gn wg Sne. 467 1 S. Sv. VNV. SK es RR TAN 7, HERRE 2 m. bl. bl. m i 0,2 | VSV. Sv. SV. SANSER SEE bl. bl. bl. m gn 1—93. S: "SSO... SSV.. SSO. | 3. 3,5. 5. 3. | m. m. m. m gn=1—4. EROS SET SO 7300 15 14 EDR ms am sk e X4—21 (0;52) (SO: 0. --OSQg ONO. | 1. 3. 1. 1. | m.-m. m. m gn4g Sne 15—194% 7) 0,81 fS. S5) YSV. VE EAN 1, el om arb SKE då ve V. SV. VSV. 1 196 SR] SENE fans | bl. bl. bl. kl VSVsSVSNEEENVS S, 1-3 1 3 4 kl. bl. m.… bl g 0,08 | s. So So. Stilles 7 4 1 30) bl KE RISE gn 2— Sille S ES: SOF OSS 29 ms rem SE 8 SEE ) Røn 233—3. 4 Vindforhold. Å 1860, 50 Aar. 1860. 50 Aar. | N.....0,09 0,10 SEERE 0,21 0,13 sal NO....0,08 0,10 Sy 300] 7 SD ; 0.....0,06 0,14 me nkss 0,09 0,16 ; S0....0,16 0,10 NV....0,12 0,12 Æ Stille . . 0,02 rv 2 : ; , åg se É ' å É 2 k ' i E i ' bp 4 1860 | Barometer, Th : ermometer i Skygge mod reduceret til 09 Reaumur. Y83 Nord. pE SE SEER | = | i 7 | E 21 Fod over Jorden. me ne. SETE reg: 9 Pormiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. eee Eee rer in DE FE i | Corr.-0703 | Reaum. | Reaum. Min lei ss! KU Rn: Middel i | 1 (327,76 | 327,50 |327,”74 | 4980 296 | 998 193 1% | 391 | red 2 | 29, 56| 29, 53! 29, 80! 4,63 4,0 | 10,0 2,6; 55436 ER hlR0 j 3 | 28, 38| 28, 78| 29, 99| 3,40 2,3 7,3 3,0 BE 0 | Ar 1335, MØG EST SST TE NEED BT 270 SES 3,0 PÅ 3,1 i; 5 | 30, 991538 198 SEE 68 2030 0 80 DUER BER. 3,0 6 [39,63 439, 68 38,121] 3710 2,9 2 Å 3,2 7 8 9 0 | > r=g se gt 38; 1931437 74 (37,034 55525 0,5 | 10,8 SER ERE røg HE 550) 35, 20| 35,12) 134, 28| 5,70 111" 14,8 | 3,6. |: 7900 NE AE EREdE 30. 272 -30,:793:| 431; 137] 24,07 3,91 108 14 331 35 35103533 115 53 SU 3.50 SE 0/30 5185 HR 9 320 | 39 1191636,279(8575057857,326 15347 03. 30/6 580 330 | 1336 1271550305 50 30 ST SE 050 NET 07 83.0 3Æ re 350 13 (39, 85 | 439,74 | 39,55 450. |—1076 | 1076 (554,0 3,5 | 4,2 14 | 41, 99) 42, 31|/ 42, 40| 4,00 10 750 0 3,5 | 4,2 | Regi 15 (SAA KOG | SAA 17] SAS SO] 430 6:07 559008 sa ER = i 16 | 45; 05| 44, 90| 44, 43| 4,57 04 aa 5541 58 JAA 1714310 | 442: 60 | 41,571 85,27 FOR DE 3 3387 SG 18: 37.39, 136,62 34,771 5;07 63 | 450045 AO es 19 | 32, 55] 33, 42| 33, 63| 4,27 BORT 4,6 4,1 4,0 | Reje SON ES 0 39 0) 525 | ESS OS 90) BR 7 4,0 3,9 | 4,0 21 | 33, 81) 34, 16| 34, 31 2,33 | — 0,1 6,8 3,8 3,7 4,2 IB ASA 83; | 30000 3549 1,77 1,0 5,9 3,9 3,6 4,0 93.1:36,506:|- 36, 21415 36,20 3,97 | — 1,5 få S (=r| (w2 | N- Ce &$& AI == N- -= 26 | 56, 69| 36, 39| 36, 31! 5,33 0,9 |: 12,0 | . 5,0 SE 971 137, 341437, "69838, 28) 5;37 Ba ore ED 4,5 | 5,6 i 5,6 48 | 6,4 | Ref! i | Middeltemperatur. 1860. 72 Aar.” 12405400 19/94 11-20 4,05. — 4,49 21-30 5,10. — 5,92 1-30 74/58. 45 Maanedlig Vandmængde. | 1860. 34 Aar, 22,73 Par. Lin. 17,02 Par. Regn, Sne &c. Yindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 1— ADA SSO. 880. —S… SV ES NE ro na SE 11— DT FENG. RE SÆRRES 7) HE 80 Ra EN BE ENS RD 0) 41, 20— TAS ESY, 1850: SV, FSV. FETLEASSÆ RB nr I, 8,25. VSV NVE N. N. er ate] (rs Forlan I, LE 0 Be 7) 9 05 SSO. SO. SSO. NO. SER 2 ED KE SIDSE Stille, NV. SV. SSO. (2 ete) (res beer: KEE BRS S. S SSO. So. y ter Fe Rs SR 1] EN EET YE Tr. og Hagl 211—12, re Sen Sr RE SEE RE rA 0,49 F.SSV- 25: —"SSV." YSN MSN 4521. som. mm AAR SSV S. S Ssy Eben af Fade Be TES bl. | blsObkEsk SMS SSO FSR AN 42 DE DL RER SV. SSVY. SV. JES 10091801. bl.SBL ESKE SV UNV—NNØS NO: Ls ge) 14072 kl. bl DES KE > — ONO. 0. O. ORE SE BSD KI nn i. 0,410, 0. 0. O| 35353252 ALIS SKK SERR DE FO OSO SO DEA. MEE KLSKE SKARE o; 0 OFROSOT SEES SEE ERE ED DEDE sormrkor mø SOL | 22531. SI ÅG KL KIØSKE g "Sne 1$— S 0. 0. 0. 19555 54 Jr mr 3. 4,27 | OS0. 0 Vv. ONO ER BES IS BEEN IS es NT 5— V. VNV. OSO. NO. i 8; Fa) BØR PE) BETTER RR 23, FOSU ENO SNE ENS SS OT 1353. 3 AN ms rn Sr SARTE a Se SSV. So. S. I oe 18802, DM bl. bl bl "kl S; O. SSO. S. 1 1Ees Ste fS) Bl bl:—bL2 DIS KK 0. 0. NNO. NNO 11787 2.7 TA pE SE SEERE Stille. VSV. Vi: N. OF FS TEIDE ESKE N. NNO. NO. (0 1886143 SES RR SNS HR ER AE 1:—112. 1,27 | 0. NO. NO. N. 128395 154; KID Sklss bis Stille. NNO. Stille, S. OM FO ESE bl BIKE Stille. NO. NNO. SSV. OF LSE kk KÆRESTER Vindforhold. 1860. 50 Aar, 1860. 50 Aar. N . 0,08 0,11 Sr rs 0,21 0,13 i NO . 0,10 0,11 SV. 0,15 0,12 (OSSE SNE 0,22 0,15 W.G 0,04 0,15 sm . 0,13 0,11 NY 5..9003 0,13 Stille . . 0,04 ET TE] nskmgpemså 2 Fe, 2 -« " reduceret til 09 Reaumur. Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. == 2 Å x E | 21 Fod over Jorden. NE 9 Formiddag.| Middag. 4 Eftermidd. i | ig: Jorden. Jorden. der Sigel Biale: Lavest. Høiest, Middel. | KI. 2 Efim. Vans. Corr.-0707 | Reaum. Reaum. Middel. 1 1344,/705 | 343,08 | 342,44 89206|:—120 16928695 Bed 691 23-99, 31 58, 651 37, 1] 3865) 50 19637] 68 5,9 | 6,2 315097 | 59,417 | 58; 78816057 50 | 19560 60 | 00 An 56 97556520] 1357017 (087550 1.00 4600 60 671 6,5 5 | 35, 19! 35, 06| 34, 38) 4,63 | 3,0 90 67 6,1 5,9 6215502 5 | 35, 47 (8535 50]. 100 6 A 50 SERGE 701.35, 75 "35,60 35, 167 6,50 0,9 134 76,1 5,8 6,6 81 -35, 70) 35, 33| -34,. 763 6,93 3,0 13,0 6,4 5,8 6,6 9 | 35, 56| 35, 34| 35, 05 9,46 6,0 15,9 TØL 6,2 6,8 10 | 36, 18| 36, 73| 36, 761 883) 87 | 146 | 7,7 6,5 | 6,9 11 | 36, 23) 37, 32| 35, 821 10,66 | 7,6 | 145 | 79 6.71 "ere 12 | 34, 88)! 34, 89') 735, 104 10,83 | 11,1 19,8 8,5 7,2 8,9 131135, 704) 734, 95) 534, 530 9,53 7,3 16,0 8,8 7,Å 8,6 | Re/2 14 | 34, 63| 34, 18| 35, 08| 8,76) 9,1 | 144 | 87 75] 87 RE 151 37,46 137, 76 37, 65 6,83 5,9 1451 8,3 7,5 8,4 | Refe 1615387 22138, 09/1 737,79 7,03 6,2 11,4 8,2 T 8,3 il 17 | 36, 58| 36, 55! 36, 25 8,93 6,5 16,6 8,1 T,Å 8,7 | 1811-36; 118 136, 1171735,575 10,40 8,0 20,0 8,6 7,6 8,7 191736, 731736, 53) 36, 70 12,06 9,8 21:14 | 9,3 8,0 9,3 90 | 38, 14| 38, 21| 38, 35| 12,66 | 8,9 | 22,2 | 9,7 sa 5597 DE EET ER BEDER BE EEN 87; | 1070 227130. 33 | 39,725) 30912 9,76 6,9 17,9 9,8 8,8 10,0 25 1,37, 88137, 47]. 36, 90 11,83 7,3 20,6 9,8 8,8 10,0 | Rej/ DÅ 1' 34,3 76 |-'34, 851347 72 11,70 | 10,9 21,3 10,0 8,9 9,9 (I; 25 1 36,941 3757118 237102 9,30 7,8 21,4 9,9 9,0 9,6 204 34,7 19 ,33,/15] 325792 10,80 8,0 19,3 9,9 9,0 10,4 | Rejf 27 | 28, 87| 28, 86| 30, 771 11,30 | 9,9 | 20,1 | 10,1 9,2 | 10,4 | Ref 281.32, 44 32, 149) 781; 755 8,16 6,3 16,3 9,9 9,1 11541 Rej'| 29 495, 11.133," 641733,-099 9,53 6,9 16,9 9,8 9,1 9,9 i 30 | 34, 90| 34, 94)! 34, 99 9,20 DT 17,0 9,9 9,1 10,0 ; 9,80 : ' Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. 1-10 18195/15728 11-21 980. 8,63 22-31 10,12. 10,43 1-31 9,06. 877 17,66 Par. Lin. Maanedlig Vandmængde. 1860. 34 Aar. 17,84 Par. Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Yindens Styrke | Luftens Udseende j SNG 4 Gange i Dågnet,. 4 Gange i Dågnet. SV. NO. V. NY SR. TA SME kl: BUE SKI VNVSBEN EON ONNV 11822 bl: sb -ABISÆER NO. SO. Stille. SSO. [LE tøk Hot er bl. bl. bl. kl. NNV.0V; VNV...- NV: 18745858: BE bl DEA NNVINV. NV NV 1038 3.35. 5; LL ERE (PER 5) let) HI NANA NNU NV 455501 6..73: BE BLE KIRKE V. NV. VE VINVE | 25873; 73230 BE mp VSV: TI Stille, 180 SOF 11570. 5. 3 bl "BESS 215—23, 41—61, 88—113. SO. SET SSOT "SSO 1 31 12 Ea DB Aa 157—181, 23—41. SD MS V. V. VET EU 17 0 bb BE 55977992 05" 171 1'SSO.… SSV. 8: SV. 1.1.1, 42 om nm. bE-m: PSR NUSVÆNSVLSSVE SVNVE SS 3SEB: VRE] 1) 8) 2] Fag 73 ]E 93 —61, 0,6 | Stile. s0. s0. s0.| 0. 1. 1. 3. | p. m. m. m. 203—111+, 330 [FSV SNS OS SSO SHS TS Em sm ne me og Ståvregn 11— 1,29 | O. O. OS0. så Far Es Ta fe SS) UR PR SR RR I 18%, 7— ONS HESO: SO, SO SSO IS 3 SS -M m om ms 18, 45—53. 0:89 KSO FSOS TT SSV. SSO SE SEN AS om. "ms OBE 0,08 | SSO. SO. SO. SO.| 3. 1. 3. 3,5. | m. kl. bl. bl SOL SOS SOS TT OSOL 1357835 3530 BE BE SKIGO KE OSOL LOSE SOL SS HT ISLE SE bl. bl. kl. kl. SUUNNVEONV NV: | 1 553-319 oms mi DI SER NV NI ENN ONNVS 13. 7 3802 kl "KL TDL SKE 44—5, 211— NY KASVER SVENN SSNÅ ESTERE nn 01, 161—17, 41—5. OM ESSVE ES SVENS EYNVS 1, 12, 25 DRED DEDE N OP KEVNV. SYNS NVE UNIV 133,0 3,0 1 Bb "BE DUKE 162:—182, 4—6. 0,52 | sv. S. SOE SOME TET 53 Fm BEES 41—5. VO IESO — CI . - HARD am SENE ek ea re ES IRI IOUE= Roe EDEN NER EEN SÅ ES UA I GI mn ork SÅ sø mmm SU Im Im GI glem me SE SARA JE se DM må må mm mm BSA RENE IE Ham Nm ne am n PAS = I GI me KO 40 mm ea SAKSE TRT ST ST me ST KO RO KO må SEES NV oe e 186 og Ar ker TEE D Thermometer i Skygge mod Nord. = E 21 Fod over Jorden. ES El sie 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. . | = Dy Jorden. Jorden. pendel Middel 0) Cavest: blegt 1 Sri FE RRER TE FN ES Corr.-0707 | Reaum. Reaum ; Middel. USS TIN SIST ON TDSTTOZ KAISER 027 897 119812 1397 2.138,74 738, $92 1788 12 11509 30) 22,0 "LES 11,2 13,7 3) 15377 792) 57 STE STENO REY DD 12531 19,1 12,0 11,3 13,2 ASS SET 53 STS I REID 10,70 10,0 | 18,0 11,9 11,3 13,2 EEN DRE DT aser] 11,20 9,4 | 18,0 11,6 11,2 14,0 671535, 562 33; S79) FSA 38 ES 0 5,8;1.18,5 11,8 10,9 14,0 F -36, 7925; -56,-26)36;/4615 42:56 i (USS Ha KR 1355 10,9 13,9 87197,049 1 7575 16171137, 7711 15346 103 1=22,0 11,9 11,2 13,9 91.387492) 758.33 |KIS AS 13,40 10,0 | 21,6 12,2 11,3 14,7 10 | 38, 78| 38, 611.38, 381 13,16 917-223 12,3 11,5 14,8 1131-38; 60383565 73824375 3 11,0.|- 23,2 12,6 11.7 14,4 12 | 38, 17 | 38,.+00 "737,69 1483 10,2 | 26,0 12,9 12,0 14,5 ISU STE T SE 573063] EST 02 RET SOS 12,8 9225 13,2 12,1 14,7 140137,” EST SENSE 14,86 11,8 | 25,6 13,3 12,3 14,8 US sr ra er ØRE ESS ye S/E 58459 14513256 13,7 12,5 14,9 16 | 38, 72! 88, "53! 38,.201- 16,10 13,9 | 27,8 14,0 12,8 15,5 174 37,:341-37,304 55677 7511.17,53 14,5 | 29,4 14,4 13,0 15,3 18 | 36, 89| 36, 87| 36, 39 17,63 17,0 | 26,8 14,8 13,3 15,1 191155; 553135, 00 00, 57 15,40 1627244 14,8 13,3 14955 20 | 35, 44! 35, 55| 35, 68) 14,80 142 SD ÆR 14,5 13,4 15,4 21 | 36, 61! 36, 73| 36, 62) 13,53 [NIKE SSO PAS 14,2 13,3 15,3 IR 22 | 36, 76! 36, 59| 36, 09) 15,36 119308—98,7 14,0 13,2 15,0 IR 23 | 35, 97! 35, 44| 35, 60) 13,46 i PAGE / Ry' 14,1 13,2 14,7 24 30, 292 435, 70 35, sa 74260 9,8 | -23,6 13,9 13,2 15,2 25 1. 34, 62| 34, 43 1 34, 961 15,30 15,3 | 24,8 14,2 13,3 149 IR 26 | 34, 32| 34, 28| 34, 05) 13,53 10,8 | 23,0 14,3 13,4 14,7 É 27 (34, 51) 34, 56) 34, 581 12,43 H,87 19,4 13,9 13,2 148 IR 285 19.94,-63: | 23537010 585870) 5811353 10,1 20,5 13,4 12,9 14,2 29 1-536,-28)" 369 35 OA EL STG 8,0) 215 1372 12,8 13,9 | 30156, 20 130109 55 ES EEG 12,7375792376 13,5 12,8 MAS UR 3174 35,481 7357. DONETS 198 1506 1429246 13,8 12,9 14,4 Middeltemperatur. 1860. 1-10 11-21 22-31 1-31 12,98. 15,27. 13,93. 13,87. 73 Aar. 13,44 13,81 14.36 13,87 12,07 Par. Lin. Maanedlig Vandmængde. £ 34 Aar. 26,67 Par. fj 1860 St 1) Reffli Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet,. 4 Gange i Dågnet. HNNSSUNN SNEEN NE SKG ABI BESS NNY. NVE SOK SNE ETT 9: kl ABK bem Ø5— ve NV: VANERNE EPS SE FS 5 100 MS ns NS 141, 01:—1 FIDE EVE SAN VENN TENNOS | 3855 15 3 Mm bis BIDER le Fy er, PE NE sal "ol 1 vante Mez SØ: FRE, Ba RE RR] SES DE VYNV: NM: NV. 1 KØ si tek Øl: HØRES 7 0 Fa 0" Mas" KR TER DE NV. NV. NYEPENV 1 503: Kl. bl FbKEBE GS væ NV. NV NE 32. Øl [9 FRR, 7 SR) 1) RR) Hp ANVEN NNOG FONOSN R3 4 vt 1] RE NO ENO: SV, NOS SEE 1.4 bl bi Eb ABE N. 0] SV. rs Ba EG ERR (Sas PE, | aa) 1) ae FR "4 P yger 44—6%. Ve FINOT ONORNOS LEE 735 ER Kl DIS SDE ONO. O. 0. ONE SEDS 2 Kl SÆLER KE OS0. 0. S0. OS0 BSD TE Ar Kl Kl kb OKE (DE OS0. So. SE REESE EG BES KE SKE gn 131—212 S. So. SSO. SENERE EA ne SKR SIK], S: S: S. SOF NÆAGE FE 1 bl KESKSKI SSO SOFOKLES DE bb SBE UTSRKSOT KOSOSNSSNT SINE PBR Om 15, Regn 31—31, KOR SYS VE VE ES SV SNE ES SE 4 mob "DS å—7. SV HENSEENDE mm ger 231—20. — 3,58 | Stille. SV. SSO. "SO. | 0. 1. 3. 3. | bl. bl. bl. bl. 0,29 | SO. S. SY. SAVES EY: Bees EBBE» SE | MD sk OPRSERES VE RSN TESS OT SE ET. SDS SEERE BI Sp Sne 7—73, Regnbyger 9—11. So. SSO. S. 83 119735. 10 MSSD DE DENDE | VSY, V. S: ry re] HAG NER; tere; beste, FÅ bl. "BL BESSEI: wger 21—81, SUL] BSN ØRSÆTS ERE SERBERE ge 85 VRED URE SSR; SU (EYE TEE SV. vå SV. SS oe 1 HE bl Fm ÆDE KE S. NO. O. OSSE HK kl: KEDE ger 7—71, BO KO, NNO? FNOS -NNV 115 3. 1,732 FBI SbIsb ER SDR | NO. NO. NEÆÆNNVE SA 533078 98 bl. 15,46 |.SV. N. NNV NV 333.77338. mm. Sms PBS ØRE OP V. Stille. SO. SO. RR DSR: (Se SEN 1 79 USE TR Es —. Torden SO FOSS O SO SON SFI EEN BLAD I re Eno 1, 31—6 SGkO GE ES NERVE VS SN [157 15733 Im SEE DRE 1—9211, Lr RSNVTSSEK S (SSD RR (> SAR Saar SEG ER BE ET ED er 171—6% BSAS HSV EVS VE VSVS SS NDS ISS EMNE DE SE SS] 1—197 064 |S Ss0o S. S REE ERE ERE Kr ge] 1 581115 Hr EN tg SS ERS NE VS VSM 25 90 FS ns BEDES er 171— 0,43 1 S So. SSV. SV. 13.533735 om ED ES ne i, Regn 03—23, SONS VSN SV SNS 153150 4 850 0 SER OD ESVE OVS VNV.: EVNV: Fa. yde 0 JERES SEA 1—33. SV." SV SSV. Sl 157 AS 1535 An An SED er 33—7. BUDSIS VS SÆSV, SV: NRA RRS SE (RR) RR SES STEDE 358 1123— 00 VS Ey SV USSV 15715012 JE KISRD LE REE 1, Regn 10—113. 1,57 | SSV SV SY. SST 17735 28 SMEDE DIA RE 1—903, 25—43. VALS: S. S. SSVo 38 1547 2 B5-HEm SØD LER ERE GE SSNE SV ASE SM] 29) 59 BM SVED TE Ken Sem EDR EEK SS LS ESS SIDSE Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860 50 Aar. NE 2002 0,08 SEEK: 0,25 0,14 NO....0,00 0,10 SV. 0,40 0,19 OS 0,00 0,12 Ve 0,17 0,18 s02::330101 0,10 NV. 0,04 0,09 Stille . . 0,01 WHEN 2 esse sneen SEES SS NESS ES RED me GEDSER ne gs i: i Kj" A id | 5 e ni rad kode Sagnet bunkere Å er d ' | kel | 1.56 hl [| i i 4% « (Vz i £ [4 p x j - agens mr es mr — - ave EB - ar FA | 7 i Us , i El tå 1371 RE 2. i i r r «1 mil Bi CA AR U | Øv WM £ Æ ig '=1 i et 113 p RE | Å i GTI il id 3.04 Bur 0 få , ( 20 H BST. Træ AU KERÆL Frø i Fi ul fil mm bet mol 6619 i sty 68,13 ål i i | | My Ng: trav eet ng ri leg i FA! LH bet i. 0 He) ga L É ey [01 kr eje; ra É ” tat 4,8 Hf is er ål kr 3 ro bl 14 « no r i ; & UR 0.41 i it gr $ [| 4 0 (4 £ j vb ue.0 BE. Al ke" i H i æt: LAM EHF! 655 BAL TT SAT KR TET 2 Cd 45 bel ' ud I 107.00 Cat tæt (7. LAT VA KU FEE SOREN TRE ØRER | ABEL SE hul LØ Al e2£ SOM MIE TE 4 ZF Hø FE PÆL bol Ny SÆDE? TÆRET 9 URE ARN K ANER SEE PSO "| RØR 067. Øl OR Ha Ada Su GE 78000 HE 0 Wu EN BM Bål RENT ty £0! ARN | wæxi ØR UGE "al RER) ÆRE TI HARE" AE HER æ ILO ASE DENY 0 LÅ i Ea MALE ZAREN FÆRRE (37 0 CD 08154 US Kl: VÆR nm a2 FR HI TRUES 9 ARR OF ER PE VA aa TE Br 108 0 ER Kor "0DK FE ADT ARLA SEE BR 108 1,327 SER få ORE [SETT nd EL En TT Få 0640 BG 80. RT ERE BAHN OT (ar SR SE JR 00,4 RE Ve ae DER DDR Maal sLURUN Ege! 078 ked "log Hg rd aa RER BET EDT sat 12 rd 2" Vap BE Vøg ag 7 pe Rag RT SE Kes ST ØRE 27 RE 7 RE DYRE FRYS TER RE ENTRE salavogantsbbi Funk - ; ADR SES” "DE W Rs rr” REDE "or 'SX ; ETT ØL ÆDE OSSE « q ; t : TES EST, Nee ne —RNDAR mø SES Wt ADR 0: Barometer, ERE SØE PE SSASEEESR, Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. ig 2 1-FoH 0, VE OR AE KORN der dagl. 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. Jorden. Jorden, sg as: FØR SE SR UAE, Sane 1 1 335,/704 | 335,"12 | 335,03 | 11986 99512999 1198 1193 4207 21:56, 51 | 756, 37 | 35, 95154120 > 9, t (18,0 1218] SEE EOS 3;| 36, 78| 736; 99/37, 15) 10,96 88] 180 | 11,7771111,3 0 1 4 37, 86/38; 030.37, 77 0- 40557 589] 47,7 413] 19 1794 5 | 35, 80| 35,'96| 36, Sol 10,56| 9,61 165 | 11,27| 11,00) 12,3 6 | 40, 62| 40, 91) 40, 91| 10,86| 97| 178 | 11,11 10,9 | 124 Til "40, 14539 791. 39,46 1 41,90. 40,8 | 475. (1092 1005 8 | 35, 98| 35, 19| 34, 47) 10,73| 10,5| 18,3 | 11,4 | 10,9 | 10,3 9 | 33, 85) 34, 47| 34, 54) 850| 64) 154 | 10,0 | 10,8 | 11,0 10 | 35, 97| 36, 36|-36, 581 6,300) 3,5 | 13,8 | 10,11 110,4 |. 10,6 1191 38 44.583 59) 58,76) | ØGE 20) HE45) 8 96) 10115405 12 | 40, 91) 40, 92) 40, 77| 8,90! 5,9) 14,5 94) NOT EOS 13939,35 168.73 3773 | 10,20 7-38 145,9 96. VETO 7 RENE 14 | 36, 65! 36, 59| 36, 291 9,56! 80)| 17,9 9,9 | 9,8 | 10,7 1511535, 63 (35,153 | 35,004 111765. | 8,2 019,9 55107108 ET 05 16 | 32, 21! 32, 34| 32, 99| 10,03| 12,0| 16,9 | 10,6 |. 10,1 | 10,5 174 33, 86 33,490 33,841 14,051 92] 169. | 10731540 EOS 1841 33,51. | 58,7 22 32,77 174946 9494-1718; |.1,15) 010 AEV SGA 19 | 30, 31| 30, 56| 30, 56| 10,80| 11,9| 16,6 | 11,2 | 10,4 | 10,4 20 | 34, 02| 34, 56| 35, 18| 9,03|- 7,0| 16,8 | 10,8 | 10,4 | 10,4 21 | 36, 24| 36, 04) 35, 931 9,50| 54) 17,0 | 10,3 | 10,2 | 10,2 22 | 37, 90| 37, 51| 36, 88| 9,56| 58) 152 | 10,1 | 10,11 | 10,5 93 | 35, 37) 35, 33| 35, 391.1250] 1171 19,0 | 10,5 |.10,1.1. 10,5 94 | 35, 39| 35, 27| 35, os| 11,60) 11,0 | 19,0 | 11,3 | 10,3 | 10,4 251.35, 140] 736, 3671 35,37] 11,90 1014852 0 40,7 KR RE 26 | 38, 08| 38, 04| 36, 81| 9,60! 7,2| 13,9 | 10,6 | 10,2 | 10,1 27 | 35, 48| 36, 23| 36, 88| 8,66! 9,3) 15,0 | 10,3 | 10,1 | 10,0 98 | 37, 09| 36, 80| 36, 532| 9,56) 5,0) 16,2 | 10,1 | 10,0 | 10,2 29 | 38, 26| 38, 65) 39, 16| - 9,70) 95) 164 | 10,1 | 9,9 | 10,1 ; 9,56 9,8 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 10,27. 11,82 rn SOE 11-20 10,09. 10,73 24,07 Par.Lin. 23,49 Par. Lir 21-30 10,14. 9,74 1-30 10,17. 10,76 Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. Regn, Sne &c. SN EVE OPSSV,- ESME IHT bl. bl. bl. bli SSV. væ O. SKIL 2241 bl. bl. bl. m 1—21, 23—61", 3,86 | V. v. SV. NIN RED. Sar ø Dage) 1 BR rt ØRET OSS ENS ESS NV SV HOS 9 ERE 0 BLD :—2321. 3,1 | SV. SY. N. NTR 65: 32-00 BK bl BOB KNOS AND ENO AVE SE 240 OKI BRL dg 5—81. VÆR SV> SYNE, V. AP > JBS JERES SAS; TR RR Sne VNYV.ÆVSVEOVNN. VNV 171,18. 350 1. pl bl kl —91". VNV-SNV.. NV. NM DIR fS kl. KkE Im "kl 1—1623, 03—14, 1,15 | VNV. VNV. NV. NV.| 1. 1. 3. 1. [kl bl. bl. kl Wi V N VNY EN SENE kl. kl. kl. kl 21—21>, NV. AVINV. AVE VSM i ae Se ae | bl. m. m. kl SV SV. Ss Ss 5 Ræde (AE; Sl) |å m. m. m. bl É S. SSV SSV S BRS. 725-146 bl KIEV KIE kl £7, 113— SSO ØS OVERSE SET I BÆR IK SBR, BE mm VET KS SR VMS EO TES 5 RR BE BL: Kl :—13, 41—10. 0,76 | s. SV. SY. SAKSE! | FEJRE 000) Yale "TAN Fan TRES vaser EET i—211, 33—61", OGSIESK FSV SSV. OSTE 30 13 RE ES Hm DE ms mt —91, OA bissy- Sy SV SVN 33133 4 Bo. oms me bi SV SV. V. V. GERE ME GE kl. bli bk kl 06". V. S. SV. SES SER ØS bl. bl. m. kl 1,08 | VNV. V. SV. Sigt "FR ME 4 bl. bl. m. m S. S. SSV. SÅ: 33 re] m. bl. m. m 0,46 | SO. SSO. S. Ss0.| 1. 1. 1. 1. | kl. kl. kl. kl S. SSO. S. SEN LÆGE VA kl. bl. kl. kl —233, 16— SV. ANSV: SNO: NOS: 3.517 GE 7380 OS nm Regnbyger. BRNO NV. SV ONE 3 År 2 SOE El Stille SSO) 480; CS 04 4. 451 bl. bl. m. bl S0:—"O0S0S OF. FOSOST LAS ET m. bl. kl. kl So. 0. SSO. SOM 1.3: 4: 5; bl. m. bl. bl Vindforhold. 1860, 50 Aar. 1860. 50 Aar. N.—— 2010/02 0,08 Sd ss 0,23 0,14 NO... :.0,05 0,07 SV. ...0,23 0,17 0.....0,03 0,12 Myra 0,24 0,17 SO. ... 0,08 0,12 NV....0,11 0,13 Stille .. 0,01 ( n L 2 a , i i i i i | i Al ul "UL af let lavet g = | N Barometer, reduceret til 0? Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. mn 9 Formiddag. TEEN 341,69 39, 36, 32, 35, 37, 38: > OG CSI GG Ot GI RD mM Middag. 341, 53 'g50r 4 Bflermidd. 341,07 39, 33, 3Å, 3 36, 33, 21 Fod over Jorden. Middel Corr.-0?209 89218 8,14 8,28 7,04 6,04 4,54 7,58 5,18 3,91 1,74 1,94 1,51 3,68 5,64 6,04 7,14 6,18 7,04 8,34 7,54 5,88 4,64 6,71 T,l4 T,2å 7,24 6,58 6,11 5,01 4,41 3,84 Lavest. Reaum. 790 5,9 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. 1-10 6,06. 8,44 11=2%4 DÅ, 6,88 22-31 5,89. 5,73 1-31 5,82. 7,01 Høoiest. Reaum. 1592 13,7 13,5 lå 10,9 10,5 12,7 11,1 9,9 9,0 1 Fod i Jørden. Middel. 998 23,14 Par. Lin. Jorden. Kl. 2 Eftm. 996 9,4 Maanedlig Vandmængde. 1860. 2 Fød un der dagl Vande. Middel. 994 8,2 84 | Reg 82 | Reg 8,1 T,Å Reg 8,0 Reg 7,8 | Reg 7,6 Reg T,å | Reg 7,3 | Reg 7,3 Reg 6,8 | Regi 6,6 | Reg 6,4 64 | Reg 6;50 Reg 6,4 Reg 6,7 6,5. | Reg 6,3 6,4 6,6 6,4 6,5 6,3 6,2 6,2 6,1 6,2 | Reg 34 Aar, 15,0 Par. L ctober. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. SOFESPT SO: SSO. DSSAR HENTE ABS IDE SbESSKR OS0. S. OS0O. SSV. res UNEES DTS i 5] SKT 1] BRS 1) SR rs —71=, OLKIFSNRSVSNE SY: SV. 23725, bl. m. m. m. er 19— ASS NSY SV SERVN VS, VNV. 1 72505. m. bl. bl. kl. L 93—ÅAl, 0,61 | VNV. VNV. SV. sv.| 3. 1. 2. 1. | bl. m. m. kl. —182=, BIS NV INN -NNV: |; NV: ARENSE: FI: BEL DIESSKE —207, 223—83. 039. VSY. SV... "SV. SV: EO MED ED ER ER Eg | I 1—1, 10—11=, 0,85 | SV. VYSV. vø V- ge PRES TER 55 SER SE 1] BRAST 1] BE rå 5—31. 0,89 | V., V. Vi YSV. ED ED BASER BEDER 52, OS KYS SEVSV-SONV NV | 12132 42 Ob Om BES KE er 181—11. BMAENSV ESKE HOL ENO NEED FS BES AMS mm —91, 2,62 | NO NNO. Vs NY. 14 bane Pres; Fk] VRE 139 17] Fee] 1] Se) 1] RS 1] er 01—41, 020 VNV: SVSYS SV SE SVN 1 31 SM BIS SEERE Ti, 91— 1,30 | SV. S. SO. SØ | SSAS Ain, SAs sø ; 1,19 [| sS0. -0S0. SO. SSO;| 4. 4. 2. 2. | m. m. m. bl. —111-, 1,29 ls. "SSO: SØDESTE ør Mes rs > 5390) 0 SEE Fr TED 1: er 12—5. 0,85 | Y. SV. SV. Sv. " VERA MEG Sega BEM SEEK er 3— OR KSVESESVE SY ESSEN BESES IRELAND 7 ME ne , 21—211, 2—5. 2,23 | SSY. SV. VSV. SSV. | ns rs ED ER SES 9] er EET rå 5213, 4—5, 9— 2,83 | SV. S. We se ES ES 6 as RS TEN Må ad BE eet :" , 3—31, OSV NE VNV.T VNVS 13707 2304 73, SNOEDE DE UN SEUNUSSNNS ONE DNS OL 45; <<. bl: Al: Stille. S. S. S. [DASE HESSYD BEDA m. bl. bl. m. SSYV. NV. NV. VNV. ESS Han ns nm SSO. SSO. SSO. SO. TESS Sam ms Im on S. S. S. S. VEL ba SSO. SSO. SSO. SSO. 133 VISE bE DE Ske S0: S0. ;S8S0=-S50. i ARR Ta] Saar RR ATT DSE ST TUR Ea Et S0. SO. SSO. SO. 1 et 50 ÆRES; ER AT ER el IS NI -31, 0,06 | SSO. S0. S. SSO0.f 2. 3. 3,5. 3. |'bl. bl. m. m: SSO. SSO. S. SO.| 3. 3. 2. 3. | m. m. m. m. Viudforhold,. 1360. 50 Aar. 1360 50 Aar. NEJ SE 0,01 0,06 SE 0,20 0,13 NO. 0,02 0,07 Sv; 0,23 0,13 0 0,03 0,12 Vs et 0,21 So. 0,20 0,13 NY 52727012 0,17 Stille . . 0,02 Barometer, ; i Skvov | reduceret til OP Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. meg 21 Fod ove É |» = | | 2 r Jorden 1-Foasi 112 Road t Are Q . (| . -— — ———— — = SEA || n ael. 9 Formiddag | Middag. | 4 Eflermidd. Eee Jorden. Jorden. SE | | Middel. |K1.2En ' | Corr.-0210-| Cels - |. cetz. | ERE ED Tu | | ' | | | | | | 342,84 | 349,72 | 342,46 | — 39253 | 391. | 699 6% | 692 | 496 1 2 | 41, 59! 41, 88) 41, 551% 2,901 —0,6| 69) 5,8) 61 1" 5,8 3>| 40, 92154067] 4040 RDS 44 55 ER SAT 58 3,6 | Sma Het 415 90:74 169 SAT GE) ER Sage PE 9 BK TEE OR MRS I GER REESE 55149584 578 SATS NES SOK | 0 EØS NERO BE EEN 67144, 1091 14555070 AS 86 | SE ON 60 541] SM EHRES ES T:l: 48; 98 SAS DA 4953] 1,87 | 11549 450-155 ERE RS 831-741; 86) 4176 | 5580 272553] SE yt Cs. 0 4,3 5,004 1188 gl” 49785 493057 49 50 ISO TO NE 0 gs RE SÆs Er ER9 ABs FS 0: | "42; 1041597] -Æ1; 82 STE] | 397 16553 ABE SAGER 114 41, 46| 41, 20| 40, 85 | 3,53 | Sma 121: 39,- 621 39; -24:|" 38,189 185 47 4,0 4,3 4,7 3,3 18 1.37, 141 36,776 | 36,142 1:70::—05 Be RAN 4,5 3,4 14 | 34, 75! 34, 38| 33, 96 3,17 1% SR SEN 44 1557830 1550 15313200 5249 ol 5,80 |" 163,8 7,9 4,5 4,5 3,3 ERB SR NE DSR Sr 4 508) LO Rs 2 7,0. 750 4,8 4,2 1711-35; 10455 6252709 3,70 215 5 0 5,0 3,8 | Regnø- 18 | 25, 51| 25, 04| 26, 75 2,93 0,9 56% 549 5,0 3,8 | Regnåj 197 15249) SENGE SE 0 DD ESEt 5) 371535 47 | 3,6 | Regn 20 | 36, 58! 37, 04| 37, 64 037 VS 134 0 A,Å 540) ME 739529] 55066 SST | EEN EBA ENO 3,6 4,0 3,1 991 38,46 | 57, 74157, 351. 0451 40 | 15 752 ae REE 2311735, 79195570 70115530 OST ænlo 190 3,1 Ba 2,8 | Regni- 24 | 37, 31| 37, 23! 36 99| 0,631—30)! 2,0 | 3,0 3,5 2,7 25713550 MS SAS 7 3 00 Og 1,9 2,7 3,3 2,6 | Sne 261103557095| 33307 ASE 0,97 0,0 DU] NES SSØT 3,2 2,6 | Regn 2713400] 33080 SS EN ES 45 1,3 2,7 3,1 PÅ 28 | 34, 90| 35, 29| 35, 99 — 0,67 29 | 40, 31| 40, 88| "40, 08| — 0,87 2,70 | | le an Re (2 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 2,178. 4,52 1860 34 Aar. 11-05 SES ER 17,19 Par. Lin. 23,25 Par. Li. 21-30 0,45. — 2,09 1:50 2005515 Regn, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Yindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. SO. SS0. SSO. SSV. se de ter [is ms". +blS Sl Sule stille SON SSO 070: 1 3 ms ms am. kl 0:77 Stille stile: VNV. SSV; | 05705 1, 1; m.m: ra 0,25 | SSO. OS0. O. O. IS 3 ban ANSER NO. ONO. NO. NO. 5 krav: FSR O, BSL EL bl.——kl. obl mn NOSENO FOND. NO: SR 5% 3:55 "Ø: bs. NONO; 10 OND RSD SEA msn ms kl NO. NO. 0. DE KSASSSOS ÆSSAE bl. m.m ”m NOFKNOSS NOA NOS 535 73088 m. m. m. m OND? ENO; FONOV 305559. 1 45 mr. bl) om 18592059153) 73-85 01070. "OSO: "SO. SOL 1201174: me Ob mk SO. S0. SO. SOS Bras Ar IØ: m. m. m. m SSO: SSO: SSO SOME SGT KR m. m. m. m egn 20—02, Regn 74 — SO. SSO SSO. SNE ASS m. m. m. m "Regn 6— 0,33 | S. SSO. S: SENSE FERIE Om mn "Regn 52—8 2,09 IS. S. Sye SVANE Øg m. bl. bl. bl =43, DAD JEVSPS SN. TSBOLSSØS I. 2553525 95 bl 503 mm k- 94, 31 — 51, RES So. SV. NU 53 GAS SEN 50 forn Crna bl 213. OMA w SV. Sys) "Fo 32 KE HE ms kl VEND AN | OLSEN SS apr. "He ge kl 0,11 | NO. N. N. NOS KOR 5 kl. m. m. m ONO; SONOFNO NNOSSETS DA 13 m. m. m. m 2031: ONDE ONO LO. FORRETTE DE on NABE Sms Bk] ONGSKONOSFOSFON OSSE RESENS ED SDK GBI ;, Regn 4-81, Smaaregn”, 0. ONO. ONO. ONO. ASS Dnr KOS "DS m. m. m. m E 1,70 | 0. OSO. O. OF SED PD. m. m. m. m af og tilSne, Sne22— 2,02 | ONO. 0... ONO. OKSER SS 75: ms" "mm sy 4,78 | O. 0. NO. NOS 173083 4073 Km. ma an DID USSAFONO: ONO 7080” Of. 3. 3. 25" 3: mm "mom mM O. OSKESOM MK OSOSM 3535: FE SS TER md mm Vindforbold. 1860, 70 Aar. 1860, 70 Aar, NE 2 0503 0,07 SEIN 0,12 0,13 NO. 0726 0,09 SV. 0,06 0,23 ØD. --028 0,11 Not 0,04 0,17 50... 0/17 0,11 NV. 0,01 0,09 Stille 0,03 i j Eee Er DANIELLE || roterer ” i 4 ; såe É ' aleal, du MAYA tm ; i Er "æ "kr 2 oR 6 5 4 WLAN ze SAA | ' , ” . LLR …— — - - r—- tr - Bias 3 Fa ae: n ! 17, LE: k rn ' En ll 45: i vi i ! 11 1é ' Lu , g så : å træ rå É 3 É i Ik (5 bg Æ rø vw: fg sk $ & kt. 4 » i f iz « å ør '< ø KT ke mv & 28. 28 ISK " Dvd 11,6 at fir Ea ae " Gl. 70 y en - C RER Ex 0..DE TR RET B ”. el i åd ET Bg tt . Ac ST (,2 c Na i LE Ba (Nr: sy HEL CSE" Er "OM BA i ; & de 3 o é MER PR des rs sys > ”» SERENE F- HRG SR ge. Rn AA KE SAR RE EEK É 04 É æ rn | Fm SR Nør EREVr: VAR DØRE: 13553 i HE: i Q in GREEK SER Eb Bl HA 77. % j Sr Sy ES, Er ole SSR k 5 Seer Et MÅ SR Em É E" = "skt GØRE Pal ERE 1 rss" ARR, 1860. mM KULT oo mo SIG MG kk GID mm -—- —- > — —- ma Do bi Barometer s EX É reduceret til 0? Benbae Thermometer i Skygge mod Nord, Zur | 21 Fod over Jorden. | |x Fodi |forora eee 9 Formiddag. Middag. | 4 Bftermidd. re SV SEET EG jet 73 | Soren: gr Corr.-0207 | Cels. | Cels | Middel, |! K1.2 Efim Middel | ! | | Små | | 341,33 [341,31 |341,"3A) 0983 | 098 | 398 | 3% | 391 | 1091 Al, 41| 41, 49| 41, 67|—0,24 |—1,8 1,1 2,7 3,0 0,3 41, 54| 41, 14/40, 76|— 1,10 |— 2,9 0,7 DÅ 2,8 0,2 38, 31| 37, 25| 36, 63|— 1,80 |—4,3 |—0,2 92 2,7 0,2 33,84 | 33, AM VESA ROOS 2230 0,6 pa] 2,6 0,0 33, 66| 33, 68! 33, 790 1,30 | —1,0 3,2 3/0) LDS 0,2 | smage 33, A3 (5300 TÅ Sa ST EG S0E ER 2 8536 2,1 25 | 0,3 | Taagii 30,235 ØE 07 3 FOR ELI SE OSS REST RE ENE 99, 32| 29, 69| 29, 91! — 2,43 | 05 | 40 2,7 27 | 0,3 | Regn 39:97 lo 05; 139% SN 200 SET | 4,9 3,0 | 28 | 0,3- 1 Regn 31, 60! 31, 60| 31, 89! 1,26 |—1,0 | 24 | 29 | 53,0 | 0,2 | regne 35, 09| 35, 63| 36, 161! 2,30 VO SAT 2,9 29 0,2 39, 32! 39, 54| 39, 95| — 0,26 0021553 3,0 2,9 0,3 40, 71| 40, 53| 40, 44/1—2,37 | —4,0 | 0,0 2,6 2,7 0,0 40, 04 | 39, 59| 39, 13|—1,80 |—6,5 0,0 2,3 2,6 0,0 | neg | 35, 071.34, 05/33, 68f 0,76. |—1,7 19 tin BE DØ 31536 51 3830 SE 0 AOR 950 1:87) bar Kon 0,2 | Reg 31, 27| 31, 54| 32, 431 —0,20 | —2,3 14 |. -2%0,4 1" 3 HEDE syre 35, 32| 35, 48| 35, 701—2,37 | —24 0,5 1,9 292 | 0,0 36, 41 | 36, 37| 36, 44)—5,50 |—9,9 | —4,4 1,80 ENS ES 36, 35 | 36, 19| 35, 98|—2,07 |— 6,8 | | fr So RE | | 34, 58| 33, 85| 33, 69|—1,80 |—3,9 |—1,0 1,610 7 32, 02| 31, 71| 30, 901—1,57 |—4,70 |—0,8 (346 1,9 | 0,0 | sne 30, 68! 30, 85| 31, 32/—2,00 |—6,9 |—1,1 | 1,5 | 1,8 |. 0,0 sne 32 79| 32, 90| 32, 93|—3,14 |—45 |—0,5 | 1,4 | 18 | 00 |'snefl 33-47 |-35, 241 (85 24 [580] 26 28 RR 17 |.0,0 34, 72| 34, 85| 35, 08/—4,20 | —7,1 |—37 | 1,3 1,7 | 0,0 | snefi- 36, 20| 36, 32| 36, 78/—5,00 |—10,3 |— 5,2 1,2 1,6 | 0,0 | sne 40, 29| 40, 89| 41, 54/—3,10 |—10,1 |—1,1 1,1 1,6 | 0,0 | Regti Al, 26+ 40, 85| 40, 541—1,30 |—4,8 |—0,3 | 1,0 15 | 0,0 | snef 39, 75| 39, 72| 39, 66) — 4,94 HRSE 75 DE ES Hr ØE Se HD 15 0,0 | | | | Middeltemperatur. 1860, zer her: Maanedlig Vandmængde. | 10 5: 119 1860. 34 Aar. 11-21 — 0,83. 0,85 Par. Lin. Par. LåÉ DOES SIDA 1 (SÅ SEER cember. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. å - So. SO. OS0. 0. 88 7785787 ms JE SEES BI O. OM OS0,… SSO: 8576,5764" 6,1 BI Sons SSO, ES SO ”OSO3 GE Fr 0 DS MRS OS ENDE SO. SO. SSO. SO. De DD. Ds DLO BE ERR SSO. SO. OS0. OSO. aar FR RRS SR BET RE KE 1 11—42, 0,32 | 0. O. 0. SUE EM MS On SSR SAR 33—Å4, Regn 42—7 0,56 | S. SSO. SSO. SE MESSE ME an SR SSO. SSO. SSO. SO. VRED DE Sms ON RNERER —4. HASS SOLER O SO OSDS ET IERARS AL Ahm: ms 0,14 | OSO. 0: O. [6 Fa) HE SR RT ER ER ERE BR 53", 3,05 0. 0. 0. Få DR ss 7 Sale! PRS BR > FØR) JENS SR DE Gr (8) 0. 0. (8) E le: SED SSRE> DS) ST TERE ERE rt: OVFONO NO. NO, 5 FRR LS Fe EN ER ERE ENT NNO. N. N. N. EO FS SR ER NUR EGE Ul] — NOSMREN VEN SSR SNE AN 38 AS SLÆDE Eros , Sne 10 IFSSV.VSY; USVE SSSVE 1 357122. Jr «mme 21—9, Rusk”. 0,82 | SO. SV. Q: SS 3333732 VS Mm Sms ms 'Regn 6;3— 0,40 | sS. s. S, 079.438 3,0, 72. 4 bl "mm 2 Regn" OR IS: . SSO: SOM SSO 2513. 73 Mm. mV DE El — 02810 ONO. 0. OSKARS 5 DN Ehe 0,39 | 0 0. ONO. ONO. RR ER SENE | 0,79 | ONO. ONO ONO. ONO. | 6. 6. 3,5. 3,5.) m. m. m. kl —73, Regn 3,13 | ONO. ONO. NØ. SsSV.| 1. 1. 1. 1. | m. m. m. m —21, Regn 0,46 | vSV. SV. VSV. SSV- MAS LL nn Regn. 0,27 | s. S: S. V. ge 22, LÅS DEDE RE NV: —ONOS "ONO:7 0: KA "FE 3: SK mn RR 3223. OM KONOS ENO 050: 15355531. 1.45 Ab Em AAB —21, Regn. 0,04 | SO. 0. NNY. NNV. 12 83 Em rn en : VSY: NO. NVÆRV: ARE, FE MEAD AR HR TEE TBA 1 TT —192. OMORESV- SYS SES SNE 223 FOR SSO T0S0, MSN SYS 37 4 1 AD SKS EERRl en TE ERR RRNRERER] UREN RR REE EET eN REE eee I DIV B Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860. 50 Aar. Nu DE 0,09 Sa ne 0,18 0,12 NO: 70410 0,12 ENERET DE 0,17 O :—. 092 0,14 NERE | 5 0,16 SO: 018 0,153 NY: 1005 0,07 Stille . . 0,01 LAN: i FS. le rel kk > Er Å br re 1 g sø ” = = ' y aNf & I > 4 é . i t lø || i på i ø z - i ' "mf y . ska så i , - 1 z |" . i . d j i i " i 5 ” : p r= « tå . te £ H z y 3 y HE $ , - å é då. i i NE | H > ar d - ' SÅ 1 ”- 4 sit RS yN É SELEN må Vyr are rs lage; vd, hed