Lettere) et øm Er RO NEN Pet p $a Ayr ar) ea k ae 0 . 4 . 8 3 ap f > Må gr ni Farger a i Fn and ; E ; : +81 91018 Hø i k væ 3 k . Å : 208 aa ; . tala. det. Mn ai ev pleteta KA or san) Då id tatete ae ea HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY OF THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. 5230 = U Pt so Få ard 29 19 05 - al Frvemn le AG på. SP : 9 p Ne Ja dt Ua / Eg vif, er fm * å ; , ped oe SD ! AARSBERETNING VEDKOMMENDE bES FISKER LER FOR UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE Tes BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1906 ne 101; LITE. IV. le 3) par Indhold. Norges fiskeristyrelse: Beretning om styrelsens virksomhed i budgetterminen 1/4 1904—31/3 1905. | Fiskeriselskaber og fiskeriforeninger: Beretninger om deres virksomhed og regnskaber for terminen 1904—19065. Udvalgsformand Richard Hansen: Beretning om Lofotfisket 1905. Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger: pp ee pg penn SD 22 IL £a Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1904—1905. Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsilde- fisket og vaarsildefisket) vinteren 1904—1905. Vaartorskefisket i 1905 i vaarsildedistrikterne. Baade silde- og torskefisket vedkommende. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. Fiskeforsøg i Finmarkshavet sommeren 1905. Af Thor Iversen. Undersøgelser over sild og sildefiskerier. Meddelelser fra fiskeristyrelsens viden- skabelige afdeling. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1905. Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1905. Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1905. Do. om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens opsynsdistrikt i opsynstiden 1905. Do. om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1905. Veng ee Do. om skreifisket i Søndre Trondhjems amt 1905. | HONDA Do. om skreifisket i Nordmøre 1905. ERE NER Do. om skreifisket i Romsdals fogderi 1905. Askorstysglsen: Do. om skreifisket i Søndmøre 1905. Do. om makrelfisket 1905. Pr g- er | NN VEDKOMMENDE - NikbkS FIKER FOR 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE ISTE HEFTE 1905 I. Beretning afgiven af Norges tiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i budgetterminen '/4 1904—%/ 1905. A. Styrelsens praktiske afdeling. JR 1. Afdelingens beretning. 2. Fiskeriinspektør Wallems beretning. Brøt Johnsens beretning. ; 4. Fiskeriagent Dundas" beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1904. E 5. == Johnsens beretning om Norges handel med sild- og fiskevarer til Storbrittanien i 19083. .B. Styrelsens videnskabelige afdeling. ll. Aarsberetninger fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1904—1905. BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 Fel ai V Å å ut 5 FESBERE TNNG VEDKOMMENDE NORGES FISKEREN FOR 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE [STE HEFTE 1905 Beretning afgiven af Norges fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i budgetterminen '/1 1904—%1/3 1903. Å. Styrelsens praktiske afdeling. 1. Afdelingens beretning. 2. Fiskeriinspektør Wallems beretning. d. — Johnsens beretning. 4. Fiskeriagent Dundas" beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1904. B. == Johnsens beretning om Norges handel med sild- og fiskevarer til Storbrittanien i 19083. B. Styrelsens videnskabelige afdeling. Aarsberetninger fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1904—1905. GR or BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 VANER se NG I. Beretning afgiven af Norges fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i budgetterminen Iste april 1904 til 3lte mars 1905. A. Styrelsens praktiske afdeling. 1. Afdelingens beretning. Fiskeriselskaber og foreninger. For budgetterminen 1904—1905 bevilgedes som statsbidrag til fiskeriselskaber og fiskeriforeninger kr. 33 060.00, hvoraf kr. 7 600.00 uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 25 460.00 paa betingelse af et distriktsbidrag svarende til '/, af statsbidraget. Fiskeristyrelsen havde efter sagens behandling 1 fiskeriraadet for terminen 1904—1905 foreslaaet kr. 39040.00, hvoraf kr. 8 600.00 uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 30440.00 paa betingelse af sedvan- ligt distriktsbidrag. Der bevilgedes saaledes noget mindre end af sty- relsen foreslaaet. For terminen 1905—1906 foreslog styrelsen, efterat sagen havde været behandlet i fiskeriraadet, en bevilgning af kr. 35 380.00, hvoraf kr. 8500.00 uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 26 880.00 paa be- tingelse af sedvanligt distriktsbidrag. Ialt bevilgedes af stortinget kr. 31 960.00 eller henholdsvis kr. 7 500.00 og kr. 24460.00. Stipendier for fiskere m. v. For budgetterminen 1904—1905 var der til dette øiemed bevilget kr. 3 000.00, der fordeltes saaledes: 'oySy[mu] 2J0Pn]S 98 10J PUR[SUG [1 OSNY 'Opeeq.0JOU JV uo8naq oxopn)s J8 10J OS19AQ JN 80 uayrasposun [1 SPY 'op 80 'op axapuys 98 10J punsopgy [1 OSTOY 9prapa0jour 50 aysyyueq oJ0PN)Ss 48 JOJ JØMPUØS [1 OSPY 'Suypuvyaq SsUuaysy 2JOPN)S 80 oysyyueq yYsaOUu dop[a YsppPud I OSpSrypp [1 9SPY 'BYSIST I 'BESOSTT "BESJSUJ "VESOSTJ "BVSISTT "BUSOSTT "evSODr] 'BESISTT "BESOST] "BVSISIT "BLSJSTJ "BBSOSUT 'BBSOSIT "BBSOST 'BESISTT *SPOJSIULUILS JIPØULIOYSY I o8ejpap pus PULIJSIRJN[ I UISUNNSPNLIDYSY [1 OSEY as[apuosur SJOIPUIALG — 00 OL I 00008 00*00T 00'0G I 00'091 00001 00'0G I 00'0G I 00'0G I 00'0G I 00'0G I 00'0ET 00'0FT 00'0G I 00*03 I 00'NET 00'OGT 00'0E I 00'0GT 00'006 00006 Dy qØø[PG punsosnt øpog sneYRISJV UD[LTIDISIA I ØY Ose TE JOSUBN SQUSUIDIG SAUJSIA puns1og ØP[o| "td øpurg UILLA 'og UI510JQ ØPpå4 pue[as[a I ø10H OG P*IS9YI pur[pp109 S10qa9AI UISULJLI punsoa[LV payswal Prrt tt UOSPUNUIS( UlTIARS' "IG trererer nt Foyg 1919g * ØYSDIJ UOSU[DY[LAN [NET dalsøg *uassung ' UI4ØS rayner] fsæupuer] paryaox) "tt soUneN "WASPIN "PP tt SBBAØGSJONPN NW 910 rrttt JOMURYY[EG UDISLIY vrdenenvereerenver øa9p -J8A 'SuvyoeppeRa "4 nuy Ge SESN USE ME pejsarr srasyo 'Q "094 ertet uossony 9 ENN **uosqoyef 19urog UvYof ** Uoyip[ 'uossenn uvyop "tt BØBYS *uospnuy puuy "*+* 08 UuesIO PERTH **ytA *uosnonad *0Q sutY 0 Gosrepeg uoguv ANE UISSNI[PULTOVY "( Ueypo[* Ge Jed uod[L I UVSUt H UD.JØQ UISYLUD 'J UAVN 0g GI 'SI LT KON EN TI Kl må el Der uddeltes saaledes ialt 21 stipendier. Man har fra de fleste af stipendiaterne modtaget indberetninger, hvoraf fremgaar, at stipendiaterne synes at have havt meget godt udbytte af sine reiser. Fiskeriraadet. Møde af fiskeriraadet afholdtes paa styrelsens kontor i tiden fra Iste—6te juli 1904. Herunder behandledes det af styrelsen fremlagte budgetforslag for terminen 1905—-1906. Desuden behandledes en fore- stilling angaaende omorganisation af fiskeristyrelsen. Denne sag blev imidlertid besluttet udsat til næste fiskeriraads møde, og vil blive be- handlet paa raadets møde i 1905. Ved raadets forhandlinger benyttedes samme forretningsorden som tidligere. Til opmand valgtes Å. Lothe. Fiskeriraadets møde i 1905 er berammet til sammentræde paa styrelsens kontor fredag den 7de juli d. a. Fiskeristyrelsen. Spørgsmaalet om en omorganisation af fiskeristyrelsen blev forelagt fiskeriraadet i 1904 til behandling. Efter at have behandlet sagen i møde, hvor styrelsens medlemmer ikke var tilstede, vedtog fiskeriraadet med 8 mod 7 stemmer følgende udtalelse: , Fiskeriraadet formener, at den nuværende fiskeristyrelse er altfor ny til allerede nu at omordnes, og da raadets medlemmer paa grund af den knappe tid, i hvilken raadet har havt spørgsmaalet til be- tænkning, ikke har kunnet vinde fuld oversigt over det, ønsker man for øieblikket ikke at udtale sig, men foreslaar spørgsmaalet om en omord- ning af fiskeristyrelsen udsat til næste sammentræde af fiskeriraadet. Man venter herunder at se spørgsmaalet saavel om en enedirektør som om en udskillen af den videnskabelige afdeling fra den øvrige fiskeristy- relse udredet.* Minoriteten tiltraadte departementets og fiskeristyrelsens opfatning, at den hensigtsmæssigste ordning vil være en enedirektør med fornøden assistance. Sagen har derefter været under behandling inden styrelsen, idet hvert af styrelsens medlemmer efter departementets anmodning 1 skrivel- ser af 30te november og 20de december 1904 har udarbeidet og indsendt til departementet et motiveret og detaljeret forslag til ordning af fiskeri- styrelsen med omkostningsoverslag saavel under forudsætning af opret- ud ne telse af en enedirektørstilling som under forudsætning af den videnskabe- lige atdelings udskillen fra den øvrige fiskeristyrelse. Sagen vil blive behandlet af fiskeriraadet i 1905. Vragervæsenet. Paa grund af de forhaandenværende lagere af gamle lovs sildetøn- der er heller ikke i kalenderaaret 1904 større partier sild stemplet for eksport. Paa grund af det helt mislykkede fedsildfiske viste det sig, at der 1 oktober maaned endnu i landet var ca. 50000 gamle lovs tønder. Fiskeristyrelsen foreslog derfor udsættelsen af fristen for de gamle tør- ders benyttelse til Iste januar 1906, hvilket blev anbefalet af departe- mentet og vedtaget af tinget. Imidlertid vil nedenstaaende statistik vise, at benyttelsen af vra- gerne har været 1 tiltagende. Paa grund af de gamle tønder, har vra- gerne under privat attest bevidnet sildens pakning, sortement etc., og mange handeler er afsluttet mod vragerattest, der er anerkjendt baade hjemme og af de udenlandske kjøbere, der udbetalte salgsbeløbet mod vragerens attest for, at det var friske, sunde varer og pakning, sortement overensstemmende med slutseddelen. Fra styrelsen foreligger der ogsaa forslag om en forandring af tøndeloven, idet det har vist sig, at det var nødvendigt, at tønderne allerede fra bødkerne af burde være fuldbaandede; naar dette først skulde ske ved eksporten, da var det baade tidsspildende og betydeligt kost- barere. Samtidig foresloges etpar mindre væsentlige forandringer. Sty- relsen har det haab, at tinget iaar faar tid til at behandle dette lov- forslag. I kalenderaaret 1904 er følgende partier vraget i eksportpakning: Fedsild. Tromsø distrikt tdr. 100 kg. pakn.tdr. 105 kg.pakn.24tdr. 110 kg.p. Harstad ; eDLNEE Svolvær » pA ek AN 2: Bodø 39 847 9 9 9 9 Sannesjøen —=,, DD HE steig Bergen FL GADE på des å 3 626 tdr. 100 kgr. pakn. 24 tdr. 110 kg. pakn. be Vaarsøild: Bergens distrikt tør. 100 ke. påkn. > 259 tdr. 115 kg. påkn. Haugesund ” 833» ” 9 » 29692 , pr ” ” Kopervik - be Stavanger G GU GR EN 833 tdr. 100 kg. pakn.50 596 tdr. 115 kg. pakn. Skotsk behandlet vaarsild. Bergens distrikt 475 =tdr. 115 kg. pakn. Haugesund US | JE Ve Kopervik Å Su p: Er 5160!/2 tdr. 115 kg. pakn. Nordsjøsild. Bergens distrikt 114 tdr. 100 kg. pakn. Slosild. Bergens distrikt 154 tdr. rund 110 kg. pakn. 9275 tdr. 100 kg. pakn. Haugesund 2 620 ” av 9 9 9 1 296 pp 29 9 b 774 tdr. rund .110 kg. pakn.1 571 tdr. 100 kg. pakn. Fiskepakket. Vaarsild. Slo- og islandssild. Florø distrikt 2 000 tdr. Bad dr. Bergens . 2524 Haugesund ae OG 12:495% så 0, Kopervik % Sendo far Stavanger Å ESTE 3170 tdr. 26 2341/ tdr. Det samlede kvantum eksportpakket vraget sild. eds Te ESTE MG EGG 3 6500 Vidr: Versto 3 OG DST 833 tdr. TE NET SE per bred 50.596 egg MN Ps kolskjenandlek. 4. +-. roer no Mae DH IG0 NE Nerisjøsildn er eu. 0 Meeede» ++ is 114 E Søsiderund MOUSE eu Sov 774 tår. Å TO en ERE IE Tegne 99 62 6981/, tdr. Fiskepakket: Vagrsld Fe ST RETTE SE 8 7 0nsrstdr. gr å eg 26234 » 994041 tår. Ialt 92103" tår. imod ialt 1903 44365 tdr. Ved udarbeidelsen af vragerinstruksen var man forberedt paa, at man ikke med engang traf det rigtige. Eksporten til Rusland af vaarsild via Archangel har taget et glædeligt opsving, men erfaringen har ogsaa vist, at en pakning af indveiet 115 kilo er for let pakning, ligesaa fordrer dette marked mere og mere rundsaltet vaarsild. Resultatet er, at vrager- instruksen maa gjennemgaa endel forandringer, og formanden har i den anledning konfereret med inden og udenlandske eksportører og importører samt vragerne. Et forslag til forandring af vragerinstruksen vil i løbet af sommeren blive forelagt departementet. Det er endnu fortidligt at bedømme vragerinstitutionens betydning, særlig da fedsildfisket i 1904 var aldeles mislykket. Imidlertid viser om- staaende tal en betydelig fremgang i benyttelsen af vragerne; det vragede kvantum er over det dobbelte af i 1903. Angaaende benyttelsen af det til tilfældige udgifter bevilgede beløb. For budgetaaret 1903—1904 foreslog styrelsen kr. 2000.00 til denne post. Styrelsen udarbeider sit budgetforslag saa lang tid før de opførte beløb skal komme til anvendelse, at det er en umulighed nøiagtigt at sige og paapege bestemt alt, hvad der i den kommende termin kunde være nødvendigt at have bevilgning til. Som saadanne foranstaltninger, hvortil det kan være nødvendigt at have midler til sin raadighed, skal man eksempelvis nævne anskaffelser af konkurrerende landes produkter, forat publikum kan gjøre sig bekjendt med disse. Forsendelser af prøver af fiskeprodukter til nye markeder. Forsøg med nye behandlingsmaader af fisk og sild etc. for bestemte mar- keder. Anskaffelser af forskjellige modeller og redskaber samt under- visning 1 nyere tilvirkningsmaader. Den nye post paa budgettet fik ikke departementets og nærings- komiteens tilslutning. For budgetaaret 1904—1905 optoges denne post paany, men de- partementet fandt ikke at kunne anbefale posten. Næringskomiteen op- tog imidlertid kr. 1000.00 til denne post, der ogsaa blev bevilget. å MG] Fiskeristyrelsen er den ærede næringskomite meget taknemmelig herfor; derved er man om end i det smaa blevet sat istand til at virke paa felter, hvor styrelsen ubetinget bør kunne gribe ind til fremme at landets fiskerinteresser. Af det bevilgede beløb kr. 1000.00 er i budgetaaret medgaaet kr. 976.60. Under fiskeriagent Nielsens ophold i Haugesund under vaarsildfisket fik han kr. 300.00 til prøvesaltning af vaarsild for de russiske røgerier og saltning paa samme maade som russerne salter silden 1 Astrakan. Vi salter silden gjennemgaaende for haardt for det russiske marked. Resultaterne kan først fremlægges i en senere beretning. Efter forudgaaende korrespondance med ,Norges Oplysningskontor for Næringsveiene* og generalkonsul Christoffersen i Buenos Ayres blev der sendt prøver af saltet og røget sild i '/» tdr. og blikemballage til Argentina til et beløb af kr. 360.40. Resultatet kan heller ikke her ven- tes før senere. Fra konsul Ravn, New Vork, fiskeriagent Hans Johnsen, Hull og stipendiat Michelsen, Kape Town har styrelsen efter anmodning faaet en- del prøver paa de hermetiksorter, der konkurrerer med vor eksport. Prøverne er udleveret til hermetiske fabriker og modtaget med stor in- teresse. Ulykkerne blandt vore fiskere tiltager, idet statistiken viser et større antal bortkomne fiskere end tidligere. Fiskerne er nu betydeligt dristi- gere, idet fisket ofte foregaar længere fra land, og man er aldrig sikker for, naar ulykken kan ramme. Fiskerne er selv gjennemgaaende meget ligegyldige ligeoverfor et fiskefartøis eller en baads udrustning med hensyn til redningsredskaber. Mangt et liv kunde sikkert været sparet, dersom fiskerne blandt sit ud- styr havde redningsredskaber ombord. Med disse betragtninger for øie og for at vække fiskernes interesse for denne sag anskaffede styrelsen for kr. 216.735 redningsveste og ganske enkle oljeposer, der blev fordelt som modeller til fiskeriselskaber og inspektørerne, for at disse skulde vække interesse for sagen blandt fiskerne. Dette er ogsaa af de ting, som man ikke kan vente at se resul- tatet af hurtigt, men firmaet H. E. Schjøtt & Co., Bergen, der leverede prøverne, har faaet enkelte ordre fra distrikter, hvortil disse var uddelt. Gjennem fiskeriagent B. Dundas, Hamburg, har man faaet nogle prøver paa billige fiskebarometre, hvilke uddeles til en underpris af » Deutsche Seefischereiverein*, og som stod meget rosende omtalt. Barometerne skal prøves først ved kontrolanstalten her, og det er da meningen, dersom de tilfredsstiller de fordringer, der bør stilles til fiskerbarometre, at faa dem indført i handelen her. Nogle prøvyebarometre 00) ve vil blive tilstillet inspektørerne og etpar fiskerimuseer eller fiskerifore- ninger. Styrelsen har den tro og det haab, at denne lille bevilgning af kr. 1000.00 skal bære sine frugter. Fiskeriinspektørerne. I terminen 1904—1905 har der ingen forandring foregaaet med disse stillinger. Imidlertid blev spørgsmaalet om en inddragning af stil- lingen som inspektør i de trondhjemske og Romsdals amter optaget til behandling, idet handels- og industridepartementet under 27de mai 1904 tilskrev tiskeristyrelsen saaledes: sI anledning af afdelingens skrivelse af llte d. m. angaaende spørgsmaalet om forandring af fiskeriinspektørinstitutionen skal man med- dele følgende: Departementet er fremdeles i det væsentlige af den opfatning, som departementets chef fremholdt ved sagens behandling paa sidste storting (debatten side 1250—12352). Man antager saaledes, at der intet afgjø- rende kan være til hinder for, at de nuværende fiskeriinspektørstillinger ophæves. Til at overtage den side af deres funktion, som vedkommer kontrollen med benyttelsen af de af havtiskefondene tilstaaede laan, bør der ansættes en reisende inspektør. Dog antager departementet, at man, hvis et særskilt laan for Finmarken oprettes, bør tillige have en egen kontrollerende inspektør for Tromsø stift eller en del deraf, iethvertfald saalænge fondet endnu er nyt. Den reisende inspektørs distrikt skulde altsaa foreløbig omfatte den øvrige del af kysten. Det er derfor departementets hensigt i kommende budgetforslag at foreslaa bevilgning alene til 2 inspektører. Saafremt den paatænkte ordning bliver gjennemført, er det departementets mening, at inspektøren 1 nordre distrikt bør paalægges at tage bopæl i Tromsø og Hammerfest. Den anden inspektørs bopæl bør være inden det distrikt, hvor de fleste af de til fondene pantsatte fiskefartøier er hjemmehørende, antagelig i Aalesund. Det er departementets forudsætning ved den heromhandlede ordning, at fiskeriinspektør Buvig kommer til at overgaa til stillingen som rei- sende inspektør, samt at fiskeriinspektør Johnsen overtager den midler- tidige stilling i Tromsø stift. Fiskeriinspektørstillingen for de trondhjemske og Romsdals amter vil efter departementets forslag bortfalde ved indeværende termins ud- gang. For dens indehaver, hr. Wallem, er det departementets mening at foreslaa bevilget pension. 25 Set Om ovenstaaende bedes fiskeriinspektørerne meddelt underretning, hvorhos man i skrivelsen til hr. Wallem skal bede tilføiet, at meddelel- sen er at opfatte som opsigelse til stillingens fratrædelse fra indeværende budgettermins udgang.* I henhold til denne skrivelse foreslog styrelsen for terminen 1905— 1906 løn m.v. kun til 2 fiskeriinspektører. Dette tiltraadtes af departe- mentet og stortinget. Som følge heraf fratraadte fiskeriinspektør Wallem sin stilling den 31te mars 1905. Spørgsmaalet om bopælforandring for de to andre inspektører er under behandling, men endnu ikke afgjort. Indberetning fra fiskeriinspektør Wallem og inspektør Johnsen om deres virksomhed findes indtaget længere ude i nærværende hefte af aars- beretningen. Fiskeriagenterne. I terminen 1904—1905 har der ingen anden forandring foregaaet med disse stillinger, end at fiskeriagenten i Rusland, der tidligere boede i Riga, 1 løbet af aaret er tiltlyttet St. Petersburg. Foranlediget ved endel bemerkninger, der fremkom i næringskomiteen ved fiskeribudgettets behandling, anmodede handels- og industrideparte- mentet i skrivelse af l1te mars 1904 styrelsen om i næste budgetforslag at tage under overveielse spørgsmaalet om inddragning af fiskeriagent- posten i England fra Iste april 1905. I den anledning indhentede fiskeristyrelsen udtalelser fra tiskeri- selskaber og foreninger samt børskomiteer og handelsforeninger i de interesserede distrikter. Af de indkomne udtalelser gik 6 ud paa, at posten burde ophæves fra Iste april 1905, 2 udtalelser gik ud paa, at spørgsmaalet ingen inter- esse havde for vedkommende sted, og endelig 32 udtalelser gik ud paa, at posten burde bibeholdes, ialfald indtil der ved gjennemførelsen af eget norsk konsulatvæsen etableres en ordning, hvorved de specielle norske fiskeriinteresser i England kan varetages paa en tilfredsstillende maade gjennem de norske konsuler. Overensstemmende med dette sidste standpunkt, der ogsaa faldt sammen med styrelsens egen, foreslog man stillingen bibeholdt og be- vilgning givet som før til 3 fiskeriagenter. Ved sagens behandling i fiskeriraadet blev der fremsat forslag om inddragning af fiskeriagentposten i Hull fra lste april 1905. Forslaget blev imidlertid ikke vedtaget. Ogsaa for fiskeriagentposten i Ruslands vedkommende blev der i fiskeriraadet fremsat forslag om inddragning, men ogsaa dette forslag blev forkastet. Stortinget bevilgede derefter for terminen 1905—1906 det 1 de senere aar sedvanlige beløb til 3 fiskeriagenter. Beretninger fra fiskeriagenterne Johnsen og Dundas findes indtaget længere ude 1 nærværende hefte af aarsberetningen. Markedsberetninger forøvrigt fra alle tre agenter tilstilles, efterhvert som de afgives, aviserne direkte. Vandrelærer i baadbyggeri. For terminen 1904—1905 var hertil bevilget kr. 3 000.00, og som vandrelærer fungerer fremdeles baadbygger Johannes Selsvik. Der afholdtes først et kortere teoretisk kursusi Saltdalen. Kurset var paabegyndt i forrige termin, nemlig 9de mars 1904, og afsluttedes 4de april. Umiddelbart efter afslutningen af dette kursus paabegyndtes et nyt kursus i Saltdalen, hvor 4 baadlag, med ialt 12 elever, som byggede samtidig, ordnedes. Kurset tog sin begyndelse den 5te april. Foruden at undervise disse 4 baadlag foretog vandrelæreren, naar leilighed gaves, inspektionsreiser opover og nedover dalen, hvor ialt 17 kravelbyggede baade var under arbeide. Undervisningen afsluttedes af hensyn til slaatten foreløbig den 3lte juli, men gjenoptoges 4de september, hvorefter kurset i Saltdalen endelig afsluttedes 29de september. De fire ovennævnte baadlag byggede hver sin baad af størrelse fra 40 til 47 fods længde, 14 til 15%, fods bredde, 7 til 71» fods dybgaaende ballastet. Eleverne eiede selv sine baade. Tiden mellem 31te juli og 4de septbr. benyttedes af vandrelæreren til reise til Jondal i Hardanger for at træffe nødvendige forberedelser til kurset der; efter afslutning af kurset i Saltdalen foretoges reise i lignende øiemed til Bindalen. Næste kursus begyndtes den 25de oktober 1904 i Herand i Jondals herred, Hardanger, og afsluttedes den l4de februar 1905. Der deltog 8 elever. Der byggedes en tomastet kravelbygget dæksbaad af følgende dimen- sioner: Største længde 42 fod, bredde 14 fod 4 tommer og dybgaaende ballastet 7 fod. Drægtighed ca. 23 tons under maalingsdækket. Eleverne eiede selv baaden sammen. Der herskede stor tilfredshed med kurset saavel fra elevernes side som fra formandskabets. Sl= Ordføreren i Jondal skriver til fiskeristyrelsen under 14de mars Å. a.: pBaadlaget i Herand i Jondals herred har ved hr. L. L. Haugen sendt herredsstyret en skrivelse af 6te mars, hvori meddeles, at det af fiskeristyret foranstaltede baadbyggerkursus under ledelse af vandrelærer hr. Johs. Selsvig nu er tilendebragt og udtaler sin tilfredshed med det under kurset indvundne resultat, saavelsom tilfredshed med vandrelæreren hr. Johs. Selsvig, der udviste stor dygtighed og interesse for sin gjerning. Anmoder herredsstyret om at bringe fiskeristyret baadlagets tak for det afholdte kursus. Idet herredstyret tiltræder baadiagets udtalelser, skal man tilføie, at det afholdte kursus utvilsomt vil have sin store betydning først for baadbyggerindustrien her, og dernæst til et uvurderligt gode for fiskerne, der i den anviste baadtype sikkert vil finde en farkost, der sandsynlig vil trodse alle storme til sikkerhed og hygge for liv og velfærd. Modtag derfor baadlagets saavel som herredstyrets bedste tak.* Efter afslutningen af kurset i Jondal paabegyndtes et kursus i Bin- dalen, der antagelig vil afsluttes omkring 30te juni 1905. Beretning om dette kursus vil komme i næste aarsberetning. Havfiskefondenes - forvaltning i tiden fra Iste april 1904 til 3lte mars 1905. a) Det ældre havfiskefonds midler er — som i tidligere terminer — væsentlig kommet de nordlige landsdele tilgode — særlig Tromsø amt. Der har i den forløbne termin dog været voksende efterspørgsel om laan fra syd- og østkysten, hvilken kystdel i terminen er bleven bevilget 9 havfiskelaan, særlig til anskaffelse af noget større fartøier med eller uden hjælpemaskine. . Det er et glæde- ligt tegn paa havfiskets fremgang paa disse kanter af landet. Som i terminen forud er der ogsaa i denne termin indkommet langt flere andragender end man har kunnet imødekomme. 53 andragender paa tilsammen ca. kr. 173 000.00 ventede ved terminens slut paa bevilgning. I anledning af den i forrige aarsberetning omtalte assurancenød for fiskefartøier i de nordlige landsdele forelagde fiskeridirektør Dahl for fiskeriraadet sommeren 1904 en forestilling om oprettelse af en stats- kontrolleret og statsunderstøttet forsikring af fiskefartøier, hvori fartøier med havfiskelaan skulde optages. Raadet anbefalede for departementet at lade sagen yderligere udrede. Sagen er foreløbig stillet i bero i paavente af, at stortinget, ved at bevilge forsikringsforeningen ,Samhold* understøttelse eller garanti, igjen kan bringe denne forening 1 virk- somhed. = EE Ved inddrivelsen af to misligholdte laan vil fondet lide tab særlig paa grund af fartøiernes slette vedligehold. Endeligt opgjør foreligger ikke endnu. Af det ældre fond er der i terminen ikke bevilget laan til damp- skibe og fabrikanlæg. Angaaende laanemidlernes disposition forøvrigt henvises til neden- staaende tabeller. Fortegnelse over anviste laan 1 terminen 1904—1905. Den stillede - Deraf sikkerhed E g = 5 EE - Laanesummenes Amt E Jå a E | NE 23 | É: å E samlede beløb vr br | = | MR Finmarken 0 2 2|=—-|—|[f— 1 d 2 000.00 Tromsø Jer SP 94 | 21 200 PENNE 53 500.00 Nordland ET 8 Lol 11 7 1 9 400.060 N. Trondhjem..... FP | 1 000.00 Sp EE TL JE Se 2 900.00 Bos) 2 je 1 ytt == 1 8 000.00 N. Bergenhus..... 1|—| 1|— 1|— | — 3 000.00 SEAVANSETr uland sg PE 1 | — | — 5 000.00 Nedenes erre == lues 1 |— | — 1 200.00 Talt| 41 | 33 5 3 HÅ Sill 4 86 000.00 15 = Den 31te mars 1905 var følgende laan bevilgede, men endnu ikke anviste: på Den Erleie k Deraf sikkerhed E å brt. = ev E De tilsagte laans Amt å Sed Se Rule samlede beløb - [av Pr — = ee ER] me d =o ES NEVE SE SSE ENE Ses kN TE kr. PE ER BE tk 0. Finmarken ....... EE Ge VEE 4 850.00 | Mromsø. ... hdd Sn | 31 —1 31 5 NG 15 300.00 Nordland... ..<-.>. 7 5 1 | EEG 1 12 100.00 | | | N. Trondhjem..... I1| 1|—-|—[|—| 17 — 2 500.00 | S. == SNE ENE 3 000.00 | | | | Romsdal 1.3415, ET 1 | LENER 3 000.00 Ses nm SN GN EDEN 7 000.00 Nedenes ......0.. EE Ge å 6 600.00 Bratsberg ........ 3|—| 2| 11 3| — | — 19 000.00 Jarlsberg & L.....] 1 | — | — ÆR | — 4000.00 faens? | 151988 Eg MØT 16 1009 77 350.00 Opgave fra finansdepsrtementet over den pr. 31te mars 1905 udestaaende, ikke forfaldne kapital af det ældre havfiskefonds midler. Smaalenenes des. Joan) STP HOL ET kr Fesserfosr karuss NISS 3 Bratsberg BØ Nedenes KPkisør 4 STARS NSM i Lister og Mandals EE Sn SØR å Stavanger Pr. » KE: kr. 21 400.00 Heueesmdr Ek r 2800.00 Spndres Bersenhussambe. est de å 8 000.00 1 800.00 1 714.29 1 200.00 15 700.00 24 200.00 23 992.86 Transport kr. 76 607.15 fr Transport kr. 76 607.15 Bergen sake Mika ke FT EE » H21611 Nordre . Bergenhus amts i 209 Romsdals amt Å. JEGER kr. 415292,25 ASlesund: Ludt see FUENTE RE » 229920.01 RSLANSSUDdL kjede vs » 24 766.67 Kristianssund Byg 89 208 93 Søndre Trondhjemsamb LS ps se kr. 2960.00 | Tr em JEG BE 2 149.99 Trondhjem * . 5109.99 Nordre Trondhjems -amt + sa enes ;-—-H-54008 Nordlands amt EI SJØ NESTEN SE » 19126748 Tromsø-amt. 4 kouretekke viere sek mhiaa sjøs » 154563.28 Finnmarkens amt. 30. JE NE kr. 9455.00 Hammertest ;+ LG hot SE Å 714.28 , 10169.28 kr. 582 012.20 b) Det nye havfiskefond. Af dette fond er der i terminen anvist et laan stort kr. 20 000.00 til anskaffelse af en i Tønsberg hjemmehørende fiskedamper. Den 31te mars 1904 var følgende 4 laan tilstaaede, men ikke anviste: PileKristånssmdes EE Fu EE EEE kr. 20000.00 ===" EE SET AEE » 20000.00 Aalesunds. Får: VER Ge EEE JR » 25 000.00 Moldes er bes Aid Oval Jo øke br » 9000.00 Tilsammen kr. 74 000.00 Fondet har i terminen lidt betydelige tab derved, at tre dampskibe, hvis laan var misligholdt, ved realisationen viste sig saa overbeheftede med sjøpanterettigheder, at pantet ved salg ikke kunde dække baade disse og fondets fordring. Endelige opgjør foreligger endnu ikke. Ved samt- lige salg vilde fondet kunne have været fuldt dækket, hvis der ikke havde været paaheftet fartøierne sjøpanterettigheder. Ved fremtidige laan tages al mulig reservation mod saadanne rettigheder, hvorved disses stiftelse i større udstrækning, uden at fiskeristyrelsen derom faar kundskab, vil vanskeliggjøres. Forøvrigt henvises til nedenstaaende tabel. Opgave fra finantsdepartementet over den pr. 31te mars 1905 udestaaende, ikke forfaldne kapital af Det nye havfiskefonds midler. Smaalenenes amt 0 ØRS JJ NE kr. 20000.00 Stavanger Amt, Stavanger». . JE » 48000.00 Transport kr. 68 000.00 RE Å Ve Transport kr. 68 000.00 BandrenBersenhuss amt Fj AE des sjenanse » 16000.00 NerdrenBersenhus amt kva ee rekene ed » 147 000.00 Pensen un ae ere abre Eieren å kr. 69500.00 Forskud af statskassen til sjøpanterettigheder å - 43 al pe OR = vedk. ,Bergenseren" og ,Herlø*........ m 132 254.77 101 754.77 FRomsdalseamtser 29. JG GSNSI IE KANN kr. 34000.00 AE JE SENG BEE ++» 150500.00 . 184 500.00 ode oder FE » 16000.00 Nordlands amt :...i..+: Sr ee s 68000.00 ermsøp amt... vers Mus varer kr. 20000 00 Tomdeaeee SE SRNNE 2» 81000.00 —51000.00 Hiamsrkensrambt. 080. ESN Ak 4 JOSØRES 2 3 17000.00 kr. 669 254.77 Underretningsvæsenet vedkommende fiskerierne. / Dette er i den forløbne budgettermin ordnet aldeles som i den fore- /gaaende, hvorfor man henviser til beretningen for 1903—1904, indtaget i Iste hefte af ,Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier*, hvor man vil finde fuldstændig specifikation over de cirkulærtelegrammer, der ud- sendes. Rapporter om skreifiskets udbytte er i terminen udgivet ugentlig for de enkelte distrikter og i sin helhed sammenlignet med de nærmest- liggende tidligere aars. Fiskeristatistiken. I terminen er udkommet heftet for 1903 med samme opgaver og tabeller som heftet for 1902. Statistiken for 1904 er under arbeide og vil foreligge færdig i løbet af høsten. De af fiskeristyrelsen udgivne publikationer vedkommende Norges fiskerier. | I budgetterminen er udkommet af ,Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier* følgende hefter: 5te hette 1903 indeholdende beretninger om samtlige skreitiskerier udenom lofotfisket og torskefisket søndenom Stat, samt om makrel- fisket i 1903. =v8:—= Iste hefte 1904 indeholdende beretning om fiskeristyrelsens virksomhed i budgetterminen '/4 1903—%/3 1904 med tfiskeriinspektørernes og fiskeriagenternes beretninger, samt aarsberetninger fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for samme termin. 2det hefte 1904. Lofotfiskeriet 1904 ved udvalgsformand Rich. Hansen. 3die hefte 1904 indeholdende beretning om storsildefisket og østlands- fisket vinteren 1903—1904, om vaarsildefisket og vaartorsketisket i vaarsildedistrikterne ved fiskeriinspektør Buvig. Særaftryk er uddelt af endel af beretningerne. Røvær—Titranfondet. Status for den af fiskeristyrelsen forvaltede del af Røvær- og Titran- fondet pr. 3lte december 1904. I. Indestaaende i Bergens privatbank paa kontrabog no. 31 576 pr. Iste jan 1904-15 OE kr. 62605.97 2. Indestaaende i Bergens kreditbank paa kontrabog no. 64 Gb9Nprftste januar 1904). TRES. å 49 916.77 Indtægt 1 aaret 1904: 1. Renter i Bergens privatbank ....... kr. 2396.31 2. Do. i Bergens kredøihank .: <> jeg kr. 4312.52 Udgift i aaret 1904: Udtaget af Bergens privatbank 1 hen- hold til departementets skrivelse af 21de oktbr. 1904 og tilstillet sognepresten i Berg ve Tøskensr PJ » 1000.00 3 319.52 Fondet udgjør pr. lste januar 1905 kr. 115 835.26 hvoraf indestaaende i: Bergens. privatbank HEN. KES S. kr. 64002.28 2. hBergens kreditbapk.L 4.292 000s ++ 51832098 p,. 115 835.206 Fra fiskeriinspektøren i Romsdals- og Trøndelagens amter. Aarsberetning. I henhold til instruksens $ 8 har jeg herved den ære at afgive indberetning om min virksomhed og mine reiser som fiskeriinspektør i 1904 og i de tre første maaneder af 1905 9: til jeg fratraadte stillingen. Motorbaade. Som i min foregaaende aarsindberetning bemerket var brugen af petroleumsmotorer som drivkraft 1 fiskerfartøier begyndt at indføres i mit distrikt. I løbet af 1904 er anskaftelsen af de mest moderne motor- baade tiltaget i enkelte dele af distriktet meget sterkt, mens der i andre dele neppe er gjort mere end en begyndelse. Der er meget, som tyder hen paa, at denne reform — anskaffelse af motorkraft i fiskerbaade — vil udvikle sig hurtigere og faa større og mere vidtrækkende betydning end nogen anden paa fiskeribedriftens omraade nordenfjelds. Og det fortjener at bemerkes, at reformen vinder størst fremgang i netop de samme dele af distriktet, hvori farkosternes forbedring og tidsmæssige udrustning hidtil havde naaet længst frem. Dette hænger utvilsomt sammen med den omstændighed, at naar vor fiskerbefolkning først er begyndt at prøve noget nyt og godt, vil erfaringen hurtig overbevise befolkningen om, at der paa flere felter efterhaanden kan gjøres forskjellige andre forbedringer, som vil gjøre den hele bedrift baade desto mere lønnende og tillige desto mere livsikker og bekvem for hver enkelt mand. Medens det en menneskealder tilbage i tiden var et særsyn, at der blev gjort nogen ændring i det tilvante baadstel og fangststel, fordi man fandt alt det traditionelle og gamle godt nok, synes man nu omtrent overalt og paa alle felter at være kommet til den overbevisning, at fremskridt og forbedringer er paakrævet; — det gjælder bare at skaffe sig midler til LE at sætte reformerne igang, og til at finde dem, som koster mindst og gjør største nytten straks, under førstkommende fiskesæson. I saa henseende stilles anskaffelsen af motorbaade i første række, og det vistnok med rette, saavidt man kan dømme af opnaaede resultater for fiskerne selv. Denne reform synes at skulle blive gjennemført med usedvanlig hurtighed. Talrige forespørgsler angaaende de hensigtsmæssigste maskin- typer, passende fartøisstørrelse, priser og driftsomkostninger er sendt mig fra alle dele af distriktet. Men anskaffelse af maskiner er vistnok gaat hurtigst for sig paa Nordøerne i Søndmøre og 1 en større del af Roms- dals fogderi. TI Aalesund og paa Søndre Søndmøre var der allerede i de nærmest foregaaende aar blevet anskaffet saa mange smaa dam p- baade, at behovet for tidsmæssige farkoster er blevet tilfredsstillet — i alle fald foreløbig, og anskaffelse af motor baade har derfor været mindre paakrævet. Samtidig har det vist sig, at de smaa damp- baade ikke er saa fordelagtige endda, og at der til fiskerierne paa de fjernere liggende fangstpladse bør haves større farkoster af billigere drift. Det er troligt, at efterhaanden som fiskerne faar fastere greb paa udnyttelse af petroleumsmotorer som en billig hjælpemaskine, vil det blive større motorbaade, som vil kunne blive de andre farkoster overlegne I flere henseender. For en større del af Nordmøre og hele Trøndelagen er anskaffelse af motorbaade først nylig begyndt ganske smaat; og driften af dampbaadene som fiskerfartøier er i disse kyststrøg blevet end mindre lønnende i de sidste aar end længere sydpaa i mit distrikt. Reformen er, som ovenfor bemerket, gjennemført usedvanlig hurtigt. Det er i saa henseende betegnende, at allerede nu, under vinterfisket i 1905, var motorbaadene talrigere end dampbaadene i mit distrikt. Nogen ganske nølagtig opgave er endnu ikke kommet mig ihænde; af de med- delelser, som nu foreligger, sees dog følgende antal dampbaade og motor- baade at have været ibrug iaar, sammenlignet med 1902 og 1903 inden mit distrikt: Antal dampbaade. Antal motorbaade. Vinteriskotd 90200. 39 (ingen?) Vinterfisket 1998 14010080. 64 14 Vinterfisket 1905-..:...- ca. 68 80 Nogen opgave for 1904 under vinterfisket blev ikke afgivet; men da antallet paa alle i Romsdals amt anskaffede motorbaade udgjorde ca. 70, var formentlig nogle og 60 i brug allerede under vinterfisket. Pro- gressen er altsaa meget stor. Som bidrag til ,motorbaadens historie* kan her tilføies, at under vinterfisket allerede 1894 deltog 3 motorbaade i Romsdals amt, 2 af dem fra Søndmøre og 1 fra Romsdals fogderi. Ingen af dem fandtes tjenlige de ee pr under sjøgang, end mindre ude paa havet; og inden kort tid blev maski- nerne udtagne, ifølge meddelelser som jeg senere lod indhente. Selv under almindelige forhold paa sjøen viste disse motorbaade sig at være upaalidelige, idet kammeret, hvori oljen forbrændtes, tildels kunde blive saa tilsodet, at maskinen stansede. Eller det kunde hænde, at overskud af olje flød udover maskinen, saa at der gik ild i det hele. Under en prøvetur med en slig motorbaad, anskaffet af havnevæsenet, var jeg ombord vidne til en saadan brand inde i maskinkassen; det syntes os noksaa betænkeligt, men nogen videre skade voldte det ikke; vi kom iland i god behold, mens ilden blev slukket under farten. Det var i henhold til disse forhold og min personlige erfaring, at jeg under 10de september 1894 som svarskrivelse til det kgl. indrede- partement udtalte (1 anledning af en laaneansøgning fra Nordlands amt, hvyorom min mening ønskedes) at petroleumsmotorer paa deres dav æ- rende udviklingstrin kun var skikket til drivkraft for smaa baade og kun i stille vande og kanaler, og at jeg havde fraraadet anskaffelse af disse slags motorer til fiskerbaade, hvilket jeg fremdeles fandt at burde gjøre. En anden ulempe, som var den væsentligste for havgaaende fikerbaade ligesom for enhver fart 1 vor skjærgaard, var den, at maskinen bare kunde drive farkosten fremover eller forover, men ikke stoppe farkostens fart eller arbeide agterover! Stævned man lige paa en grund eller lige paa fjeldvæggen med en motorbaad i fuld fart, saa kunde ikke fartøiet hindres 1 at støde paa og maaske totalt forlise; thi stoppe farten kunde man ikke ved maskinens hjælp; man kunde stanse maskinens gang, ikke fartøiets gang, dette maatte fortsætte, til det stansede af sig selv eller bare gives en anden kurs, om deri var nogen hjælp. Ved en ny ordning af propelvingerne blev for nogle faa aar siden opnaaet, at maskinen kunde arbeide agterover, idet vingerne, ved en mekanisme inde i selve propelakslen, kunde stilles om og drive far- tøiet agterover. Dermed var den væsentligste mangel ved motoren afhjulpet. Senere er andre meget vigtige forbedringer indførte, og man har nu en meget brugbar maskine i flere af de nye typer. At der endnu er plads for flere forbedringer, kan der neppe reises tvil om. Særlig maa det ventes, at der kunde konstrueres en maskine, som var kraftig nok til at kunne skaffe større fart paa et 40 å 50 tons drægtigt fartøi, uden at omkostningerne blev forholdsvis større end nu. Med hensyn til motorbaadens økonomiske fordele fremfor damp- baaden har jeg i en tidligere aarsberetning omhandlet disse og skal her kun tilføie, at ved flere af de nye maskintyper er opnaaet saa megen enkelthed forenet med soliditet, at pasningen eller den hele maskinbetje- ning kan overlades til hvilkensomhelst tænksom og paalidelig fisker, hvorved opnaaes en ikke ringe besparelse i sammenligning med en damp- baads driftsomkostninger med dens fagmæssig uddannede og høiere løn- nede separate betjening. Paa Marstrandsudstillingen, som jeg fik anledning til at besøge nogle dage isommer, var netop motorerne for fartøier den allervigtigste gjenstand. Besøget var derfor meget instruktivt for enhver, hvem motorens yderligere forbedring og udnyttelse 1 fiskeribedriften interesserte. Som resultat af studiet af de udstillede typer fremgik, at to af de her i landet mest benyttede typer ogsaa af bedømmelseskomiteen ved udstillingen blev stillet i første række, samtidig som en forholdsvis ny type vandt sterk anerkjendelse. Kort sagt: de danske typer ,Dan* og ,Alpha* hævded i konkurrencen sin overlegenhed, mens den nye, svenske type ,Avance* stilledes i samme række. Med hensyn til konstruktionen kan bemerkes, at mens ,Dan*s og ,Alphas* propelvinger er stilbare og stilles efter behovet enten ,for- over* eller ,agterover*, har ,Avance" faste vinger, og forandringen fra sforover* til ,agterover* sker ved selve akslens kobling. Om etpar andre hos os kjendte og mere almindelig brugte typer, ,Paragon* og ,,Rap*, gik den sagkyndige bedømmelse ud paa, at ,Rap* er god, men lidt for kompliceret, og at ,Paragon" baade er for kompliceret og for tungvindt 1 arbeidet; maskinerne har hos os tildels medført den ulempe, at de larmer sterkt under gangen; fordi de er for lidet lyddæmpede, tildels ryster de skroget sterkere end behageligt er og meget mere end synes nødvendigt. En ny norsk type, kaldet ,Eva*, vakte en ikke ringe op- merksomhed ved sin soliditet; omstyringen fra forover til agterover sker ved kobling og udveksling ved et konisk tandhjul paa selve akslen; propelvingerne er faste. Om de øvrige udstillede typer finder jeg ingen særlig opfordring til at udtale mig, ligesom jeg ikke her skal indlade mig paa nogen nærmere beskrivelse af de forskjellige maskiners kon- struktion og detaljer. Jeg har kun villet fremholde, at de typer, som har været indført hos os, viste sig ogsaa under bedømmelsen paa Mar- strandsudstillingen at hævde en høi plads, samtidig som en ny norsk og en lidet kjendt svensk type vandt stor anerkjendelse. Om brugen af petroleumsmotorer vil jeg dernæst fremhæve som resultat af mine undersøgelser og erfaringer, dels under fiskerierne her nordpaa, og dels under mine reiser langs Østlandets saavelsom Sørlandets kyster, at det bestemt maa anbefales at have motoren som en hjælpe- maskine i en fuldrigget seilskude. Dette er baade det mest økonomiske og tillige det mest betryggende. Thi naarsomhelst seilene kan bruges — og det hænder jo saa at sige omtrent daglig -— spares udgifterne ved Q maskinens brug; og 1 tilfælde, at vinden er for sterk for skudens frem- drift ved maskinen alene, i modvind stik i stævnen eller nogle streger ind, vil en krydsning eller bidevindsseilads med maskinen tilhjælp være en meget hensigtsmæssig manøvre og bringe et udmerket resultat, idet farkosten vil kunne lægges maaske indtil 2 streger nærmere vinden, faa mindre afdrift og krydse op hurtigere end uden maskine, ligesom maskinen i dette tilfælde vilde være uden synderlig nytte uden hjælp af seilkraften. I henhold til disse betragtninger har jeg aldrig anbefalet laaneansøg- ninger til havfiskerifondene til anskaftelse af motorer i andre skuder end seilskuder; og under konferencer angaaende motorers anskaffelse har jeg altid bestemt fraraadet at indsætte maskine 1 farkoster uden seilrig. Med hensyn til maskinkraften har jeg fundet, at der i det hele taget ikke vindes saa meget endda med en maskine, som skaffer f. eks. 7 miles fart fremfor en med 5 miles fart, og at en maskine til 8 miles fart vilde, under vore fiskeriforhold, vise sig at være for kostbar at bruge og med- føre andre ulemper, som vilde gjøre den mindre formaalstjenlig. Dette være sagt med motorens nuværende effektivitet som udgangspunkt. Det er jo forresten sandsynligt, at nye konstruktioner, eller forbedringer ved de gamle, vil kunne bringe resultater, som kan afsvække eller helt omstøde min paastand. Men indtil videre tror jeg, at den er rigtig og bør befølges. Svenske fiskeriforhold. I forbindelse med mit besøg af udstillingen maa jeg nævne lidt om forholdene i den tilstødende svenske skjærgaard, saameget mere som denne skjærgaard er hjemstedet for de fiskere, som 1 sin tid besøgte Storeggen og gav anledning, ved sit eksempel, til at vække søndmørin- gernes sterke interesse for større fiskerfarkoster og udviklingen af bank- fiskeriet. Under mit ophold paa Klædesholmen, vestenfor Marstrand, kom jeg i tale med fiskere, som havde drevet fiske fra Aalesund, og som fremdeles bare drev banktiske med line, aldrig befattede sig med silde- fisket, og bare om sommeren med makrelfisket — paa dorging. Deres fartøier var tildels indkjøbte engelske kuttere, dampbaade, mentes der, passede slet ikke for deres fiskerier, som hovedsagelig var efter lange, torsk, brosme og makrel, i regelen med saltning ombord, paa de fjernt- liggende fangstpladse, under Island, Shetland, paa Nordsjøbankerne og 1 Skagerak. Dette mindede adskilligt om de amerikanske fiskeriforhold: seilskuder paa fjerne fangstpladse, og fisketure paa flere ugers fart. Fartøier af egte svensk type — noget lig Hvalerbaadens linjer — ud- gjorde dog hovedmassen; de indkjøbte engelske kuttere tiltog i antal aar efter aar. Anskaffelsen lettes ved laan af et offentlig fiskerifond mod 3 % vente; ogsaa til redskaber ydes laan. Assurance kan her faaes saavel af fartøiet som af udrustning og redskaber — en ikke ringe fordel. I det hele taget var der meget, som røbede god økonomisk omtanke hos denne fiskerbefolkning, hvorom andre svenske fiskere sagde, at de var paapasselige, drev et og samme fiske omtrent aaret rundt, tjente godt derved og stelte godt med sine indkomster. Alt hvad jeg saa og hørte, bekræftede disse udsagn. Som en eiendommelighed kan anføres, at befolkningen deromkring ikke kaldte sig svensker, men bohusleninger; om de ogsaa bevarede traditionen om at tilhøre det gamle Norge, hørte jeg ikke. De er ligesom befolkningen paa den yderste norske skjærgaards øer og holmer hovedsageligen henviste til at leve af fiskeri og skibsfart; men i Bohuslens skjærgaard bor de mere samlede end hos os: paa Klædesholmen boede saaledes, sagdes mig, ca. 800 mennesker, og paa Fladholmen straks nordenfor ca. 100 mennesker. Fangsten, som bragtes ind fra bankerne, førtes dels flekket, dels bare aabnet i bugen og med hovedet paa; alt godt saltet. Inden flek- ningen af den runde fisk foretages, kastes den 1 sjøen for at blødgjøres. saa den falder bekvemmere under kniven. Fiskens almindelige størrelse var 4—6 kg. i raa vegt. Langen saltedes i store med jernbaand for- synede kar, hvor den forlagede sig. Den sælges som oftest ,,halvtørret*; en halv dags tørring eller 4—6 timer paa fiskeberget ansees for tilstræk- kelig tørrmg. Den ikke-saltede lange, som er bestemt for spil- lange, beholder hovedet efter flekningen og tørres altsaa hel, fuldstændig udflekket, og udspiles med træpinder, 6—8 stykker, før den hænges paa hjellen. Den færdige vare er lys, blank og næsten gjennemsigtig. Salt- langen var ogsaa pent behandlet, men sterkere saltet end almindelig hos os: til 300 fisk å 6 kg. brugtes ca. 20 hektoliter salt i saltekarret; fisken var før saltstrøet ombord. Denne lange ligger 8 til 14 dage i karret og tages op efterhaanden, som den kan blive solgt; tørringen foregaar paa den maade først, naar fisken er solgt. Den sterke saltning, siger bohusleningerne, gjør ikke fisken for salt. Sjøboderne, salteboderne saavelsom fartøi og redskaber eies af fiskerne; de er selveiere baade paa sjøen og paa landet. I ,gamle* dage var forholdet mere ligt de norske fiskeværeier-forhold. Det var sea. 100 aar", siden forholdet ændredes; 60 aar gamle karer kunde ikke erindre nærmere desangaaende. Nu sælger fiskerne sin egen fangst efter- haanden, som dens markedspris synes passende, det meste i Gøteborg; dog findes i selve Klædesholmen etpar større fiskekjøbere, som under- tiden kan overtage fisken fra 8—10 kuttere, en handel paa 50 å 60000 kroner for hver af kjøberne. Disse og andre fiskekjøbere er ikke for- handlere af andre varer; landhandlere eller andre handlende paa kysten er 1 regelen ikke fiske kjøbere. Forholdene er ogsaa i denne henseende bedre end hos os; den bedrøveligt store og besnærende kredit til fiskerne er omtrent ukjendt i Bohuslens skjærgaard, sagde man mig. Overalt var derfor jevnere velvære. Et godt indtryk fik jeg i saa henseende under mit ophold dersteds. Foruden at se hvor rent, pent og velstelt husene og folkene i det hele var, lagde jeg særlig merke til det imdbyrdes gode forhold mellem bebo- erne. Praktisk fik jeg ogsaa et eksempel paa arbeidsforholdet med en fiskelast: Da jeg kom iland, saa jeg et fiskeberg fuldt belagt med lange til tørring, og endel folk, store og smaa, sysselsatte med arbeidet. Nogle timer efter var de alle optagne med at bringe den færdige vare ombord i en skude, en fiskerskøite. Den hele arbeidsstok bestod af mandskabet ombord med hustruer og store og smaa børn — ingen andre. Da skøiten var færdig, heiste etpar kvinder og en mand storseilet og klyveren, mens de andre tog ind landgangen og bragte børnene i baaden for at ro hjem, idet skøiten strøg ,tilfolds* med sin ladning, bestemt for Gøteborg. Det hele arbeide udførtes af ,familien* ligesom andet husflidsarbeide, visselig til stor økonomisk vinding for alle deltagerne. — Jeg vender nu tilbage til de norske fiskeriforhold. Reglerne for laanefondene. Uden her at ville gaa til nogen udtalelse om, hvad efter min mening reglerne burde indeholde og hvorledes kontrollen med vedkommende far- koster burde udføres, finder jeg, at nogle korte bemerkninger desan- gaaende ikke vilde være ganske overflødige. Ffterhaanden som jeg samlede erfaring om forholdene, dannede jeg mig den opfatning, at en mere detaljeret kontrol ikke alene med far- kostens vedligeholdelse og brug, men ogsaa med dens lønsomhed var paakrævet. Det er efter min mening ikke tilstrækkeligt, at skøiten eller dampbaaden, som pant for en del af et laan, holdes i en upaaklagelig stand og benyttes til fiskeri endel af aaret. Hensigten med laanefondet er ikke dermed skeet fyldest. Det væsentligste er, at brugen netop af den med offentlig bistand anskaffede farkost bliver en lønnende forret- ning, og derigjennem kan tjene som følgeværdigt eksempel som ,redskab* til et lønnende fiskeri, et fremskridt paa havfiskeriernes omraade. Nogen kontrol i saa henseende er ikke paabudt. Det har ved flere anledninger vist sig, at en godt vedligeholdt skøite eller dampbaad er blevet drevet med tab og tilslut blevet solgt ved tvangsauktion samtidig med at lig- nende farkoster, anbragte i samme fiskeribrug uden at være anderledes vedligeholdte eller anderledes benyttede, har gjort gode forretninger. Og dog har føreren paa førstnævnte farkost været en ligesaa dygtig eller eg endog dygtigere fisker og sjømand end de fleste andre. Aarsagen til tabet og til laanets inddrivelse ved tvang har, efter hvad jeg kan skjønne. hovedsagelig været den, at vedkommende har manglet fornødent forret- ningsskjøn og forretningsdygtighed, tildels endog ikke ført eller forstaaet at føre ordentligt regnskab, hvoraf itide kunde sees, hvad vei det bar med forretningen. OQg dog er jeg overbevist om, at saafremt man itide var blevet opmerksom paa denne mangel, vilde baade laantageren og det offentlige kunne været forskaanet for tab. I sin tid henstillede jeg der- for, at man skulde underrette fiskeriinspektøren (som kontrollør af pant- satte farkoster), saasnart laantageren viste sig at have vanskeligt for at betale renter og afdrag til rette tid eller gjentagende gange maatte faa udsættelse med den ene eller begge dele. Det lykkedes mig dog ikke at vinde bifald for denne kontrolhjælp; jeg tror bestemt, at flere tab vilde være undgaaet, eller en væsentlig hjælp være ydet, om der var blevet anledning til at faa forretningen bedre bestyret, alene som regn- skabsopgjør betragtet. Det er Jo ikke noget usedvanligt, at større gaards- brug, verksteder og lignende affærer drives uden ordentlig regnskabs- førsel; det er derfor hverken noget paafaldende eller nogen klander over- for en fisker, som driver fiske med en større skøite eller dampbaad under vanskelige forhold og skiftende udbytte, naar her gjøres opmerk- som paa det gode det vilde være for alle parter, at der 1 reglerne for havfiskefondene blev tilføret den, at laantageren skulde føre ordentlig regnskab over brugen og forretningen med hans farkost, og at et uddrag af regnskabet skulde følge med de andre i reglerne paabudte aarspapirer. At det offentlige skulde holde kontrolløren (fiskeriinspektøren) å jour med, hvorledes laantageren opfylder sine forpligtelser med hensyn til renter og afdrag, synes mig saa anbefalelsesværdigt, at jeg ikke finder at gaa nærmere ind derpaa. Man kan indvende, at kontrollen godt kunde udvides i nævnte ret- ning uden nogen speciel regel derom. Dertil vil jeg for det første svare, at jeg paa henvendelse til mange af laantagerne derom har modtaget opgaver, hvoraf saa nogenlunde kunde sees, hvorledes forretningen gik. Men der har ogsaa været endel og ikke saa ganske smaa laantagere, som aldrig har villet give mig oplysninger; andre har svaret, at de slet ikke var forpligtede til at give mig oplysninger om fiskeriudbyttet. At et par af disse laantagere tilslut maatte gaa fra det hele (og paaførte det offentlige tab, saavidt vides), kan tilføies for øiemedets skyld, ligesaa kan tilføies, at flere af dem, som gav de udførligste og tidligste aarspapirer med oplysninger om forretningen, har gjort gode forretninger og blevet meget velstaaende fiskere og dampbaadseiere. I tidligere aarsberetninger, hvori jeg har nævnt endel om laanene, har jeg ogsaa berørt, at der burde kræves visse kvalifikationer hos førere En == af dampbaade og større farkoster, som laanefondene har pant 1; førerne burde være navigationskyndige og fuldt uddannede sjømænd. Hertil skal jeg ved denne anledning føie, at en pøiere kontrol med farkosternes kom- passer og signal-lanterner finder jeg meget paakrævet. Efter kollision har det oftere vist sig, at skylden har ligget i daarlige lanterneglas, som ved en smule kontrol vilde være kasseret af enhver, som havde faat undersøge lanternerne. Og at der noksaa hyppigt benyttes for smaa og feilagtig placerede kompasser, har jeg paatalt og faat rettet; men nogen adgang til ordre om, at kompasserne skulde blive underkastet et kontrol- kontors undersøgelse, har jeg savnet. De vidnesbyrd om vedligehold og god stand, som alle laantagerne fremsender i sine aarspapirer, synes mig ikke at være tilstrækkelig be- tryggende for et helt aar ad gangen. Det er kun leilighedsvis, at jeg har kunnet personlig faa farkosterne undersøgte. Uden at en rundreise til denne kontrol paabydes, bliver ordningen utilfredsstillende. Foredrag og fiskerimuseerne. Paa den foredragstourné, som jeg efter anmodning foretog 1 sidste kvartal af min funktionstid, besøgte jeg byerne Kragerø, Langesund, Brevik, Fredrikshald (med Hvaler og Sponviken), Stavanger og Hauge- sund. Emnerne var havfiskerierne og midlerne til deres ophjælp; jeg holdt ialt 13 foredrag, alle ledsagede af fremvisning af lysbilleder med behørig forklaring. Møderne medtog i regelen omtrent 3 timer og var meget sterkt besøgte, tildels var lokalet overfyldt. Desuden havde jeg mange besøg af fiskere, forretningsmænd og andre, som ønskede yder- ligere oplysninger. I det hele taget fik jeg et bestemt indtryk af, at disse slags foredrag omfattedes med stor interesse, og at de — forhaa- bentlig — var af nytte for befolkningen. Men paa den anden side fik jeg en levende forestilling om, hvormeget det offentlige ad denne vei maatte kunne udrette til fiskeribedriftens udvikling. Efter bedste evne har jeg jo oftere været optaget med lignende foredrag inden mit eget distrikt, men tiden har ikke altid tilladt mig at holde saa hyppigt møder som ønskeligt havde været. For de mere interesserede har der været bødet paa denne mangel gjennem personlig konference, leilighedsvis, og korrespondence. Imidlertid burde meget mere været udrettet, om ikke udelukkende ved foredrag saa dog ved diskussionsmøder og lignende sammenkomster. Som oftest har anledningen til slige møder kun været tilstede, naar der forelaa bestemte sager til forhandling, som f. eks. spørgsmaal om bedre fyrbelysning, nye havneanlæg, undersøgelse af nye fangstfelt m. v. Men jeg har oftere følt savnet af mere instruktive midler end billeder, korter o.s.v., og ligesaa hyppigt har jeg savnet bistand OR HE af mere sagkyndige mænd under drøftelse af fagspørgsmaal ved siden af mere almindelige fiskerianliggender. Om hvorledes en hensigtsmæssigere ordning skulde kunne træffes 1 nævnte henseender, skal jeg ikke her gaa nærmere ind paa. Det fore- kommer mig dog, at det ligger nært at tænke sig, at vore talrige fiskeri- selskaber baade 1 byerne og ude paa kysten maatte kunne sætte system i deslige møders ordning og regelmæssige afholdelse. Baade blandt gaardbrugerne, haandverkerne og andre næringsdrivende er lignende møder af fagmænd for vedkommende næringsvei noksaa almindelig. Men for fiskerne, hvis næringsvei 1 langt mindre grad end andres gjøres til gjenstand eller rettere sagt kan gjøres til gjenstand for literær behand- ling og skriftlig drøftelse, maatte fagmændsmøder være af langt større betydning, saa meget mere som deres anliggender i det hele taget søges pleiet af andres hænder end deres egne, og derfor ikke saa sjeldent kommer 1 feilagtigt spor. Hvorledes man end tænker sig denne tanke realiseret, synes mig det i alle fald klart, at de store og tildels kostbare samlinger, som findes i ,fiskerimuseerne* i Bergen, Trondhjem og Bodø, maatte kunne afgive et fyldigt stof til nærmere instruktion og videregaaende drøftelse af fagmænd, blandt fagmænd og for fagmænd. Jeg kan ikke i øieblikket erindre, om jeg nogensinde har seet nogen opgave over, hvormange der aarlig besøger disse tre fiskerimuseers store samlinger; men saavidt jeg skjønner, er tallet paa besøgende ikke betydeligt. Jeg har indtryk af, at disse store, gode og værdifulde samlinger slet ikke kommer til sin ret og paa langt nær ikke gjør den nytte eller skaffer den belæring, som de ellers vilde og burde gjøre. I det hele taget tør det neppe være nogen overdrivelse at sige, at store dele af samlingerne henligger som døde skatte. Allerede for aar tilbage har jeg været inde paa denne tanke, at dele af samlingerne burde gjøres til gjenstand for foredrag og forevis- ninger 1 fiskevær og andre steder paa kysten. Jeg har endog selv reist nogle gange med modelsamlinger fra Bergens fiskerimuseum til vestlandske byer og ordnet udstillinger med foredrag, navnlig angaaende de redskaber og fartøismodeller, som jeg 1 sin tid indkjøbte paa fiskeriudstillingerne i udlandet (i tiden 1878 til 1883) og som dannede grundstammen i Bergens fiskerimuseum. Senere har jeg ikke havt anledning til nogen fortsættelse for min persons vedkommende, men foranlediget samlinger udstillet uden specielle foredrag, naar undtages enkelte gange ved mindre lokale udstil- linger i byerne. Om andre har faat lignende istand, kjender jeg intet til. Under min ovennævnte foredragstourné nu ivinter var det mig et savn, at der ikke fandtes nogen let tilgjængelig og let transportabel sam- ling fra et fiskerimuseum at faa med paa reiserne. Idet jeg her paany EA fremholder denne side ved nytten af vore fiskerimuseer, kan jeg ikke tilbageholde et ønske om, at en forbedring i saa henseende snart maatte ske, saa meget mere som jeg er overbevist om, at mange deler dette ønske med mig, ikke mindst fiskerbefolkningen, som nu og da, en ledig stund under opholdet i byen, kan faa et kort glimt af herligheden, men aldrig en omhyggelig, instruktiv forklaring af alle nyttige sager 1 den. Slutning. I dobbelt henseende er de følgende linjer slutning. Nogen flere sager af større interesse, som jeg ikke tidligere har berørt i mine aars- beretninger eller offentlige udtalelser, ligger mig for nærværende ikke naa hjerte. Jeg har forsaavidt intet mere at fremføre i denne aars- beretning. Men da denne aarsberetning ikke alene er min sidste, men ogsaa den sidste offentlige fremstilling, jeg afgiver som fiskeriinspektør 1 Trønde- lagen og Romsdals amt, være det mig tilladt at ytre som slutningsord ved fratrædelsen af min stilling (idet posten inddrages), at om jeg end ikke har faat udrette alt det, Jeg i disse 14 aar har havt til hensigt at faa udført til fiskeribedriftens fremme i mit distrikt, saa har det dog stadig glædet mig at kunne faa arbeide i en stilling, som i høi grad passed for mig, og hvor jeg følte mig hjemme. Men allermest har det glædet mig, at det er netop inden mit eget distrikt, at de største frem- skridt er blevet gjort af fiskerbefolkningen, og at de nye store fiskerier af epokegjørende betydning er opkommet i det korte tidsrum, hvori jeg fungerede. At have været, saa at sige, daglig vidne til en saadan lands- vigtig udvikling af en betydelig næringsvei, vil jeg bevare som det kjæreste minde fra denne min livsgjerning som fiskeriinspektør. Trondhjem, 30te april 1903. Fredrik M. Wallem. Fra fiskeriinspektøren i nordre distrikt. Beretning om hans virksomhed 1 aaret 1904. Qgsaa i 1904 lagde kontorarbeide en lang tid beslag paa min virk- somhed. Jeg blev saaledes ikke færdig til at reise ud før den 7de mars. Kontorarbeidet tiltager stadig, ligesom ogsaa de mundtlige konferencer med fiskerne optager mig noksaa meget, specielt i den tid, da de drager ud til sine respektive fiskepladse i Lofoten og Senjen. Bortseet fra den megen tid, saadanne mundtlige konferencer opta- ger, har de dog sin store betydning, idet man derved kommer til bedre at sætte sig ind i fiskernes meninger og opfatninger paa de forskjellige felter, og nu specielt med hensyn til anskaffelse af dækkede fiskebaade med eller uden mekanisk drivkraft, der for tiden er dagens brændende spørgsmaal. Som ovenfor nævnt, tog mine reiser sin begyndelse den 7de mars, og fra den tid indtil 3die april havde jeg besøgt følgende steder i Lofoten og Vesteraalen, nemlig Henningsvær, Stamsund, Balstad, Kabelvaag, Svol- vær, Kabelvaag paany, Strømsjø og Langenæs. Foruden de sedvanlige mundtlige konferencer om fiskerianliggender i sin almindelighed, specielt angaaende laan af havfiskefondene samt til- virkningsspørgsmaalet, hvilket sidste er af overordentlig stor betydning for vor fiskerinærings fremdrift —, afholdtes der ogsaa paa ovennævnte steder fiskerimøder, hvor et meget interessant spørgsmaal blev diskuteret, nemlig: Hvilken er den bedste og mest tjenlige fiskebaad at anvende i vor bedrift saavel økonomisk som praktisk seet? Diskussionen desangaaende var meget livlig og havde paa de fleste steder samlet fuldt hus. Det viste sig af udtalelserne under diskussionen paa disse møder, at interessen med hensyn til baadens størrelse og art var høist afvigende — Gilli== i de forskjellige distrikter. Saaledes fandt enkelte distrikter at kunne hjælpe sig med den mindre dæksbaad som baade i økonomisk henseende og i praktisk anvendelse den mest hensigtsmæssige. En saadan baad kan jo, som tidligere udtalt, anskaffes for en pris af ca. 1000 kroner og koster altsaa kun en brøkdel af, hvad de større dæksbaade andrager til. Andre distrikter, særlig de, hvis fiskere til stadighed besøger Fin- marken, fandt, at den mindre dæksbaad ikke var fuldt saa tjenlig. Af de i denne retning gaaende udtalelser fik jeg den opfatning, at den ikke fandtes mindre tjenlig for den lange færds skyld eller fordi der ikke lige saa godt kunde fiskes fra den mindre som fra den større baad, men spe- cielt paa grund af, at man ved anvendelse af den større farkost kan for en længere tur føre med sig den fornødne udrustning i enhver henseende og endvidere ikke er afhængig af, hvorvidt de fiskepladse, man agter eller ønsker at besøge, er saapas bebygget, at der for mandskabet kan erhol- des husrum paa land, ligesom ogsaa udgifterne til saadant husrum ind- spares. Heller ikke er man, om man under sit udvær paa sjøen faar efterretninger, der gjør det ønskeligt eller man ved uveir tvinges til at skifte plads eller fiskested, nødsaget til forinden atter at vende tilbage til udseilingsstedet for at afhente sine redskaber m. m., men kan afseile direkte til en ny plads. Der fremhævedes ogsaa, at de større baade vilde være mere anven- delige ved det egentlige havfiske som ogsaa under deltagelse i skreifisket specielt paa Svensgrunden og Malangsgrunden for at kunne anvende doryer, og især under sidstnævnte fiske ansees det vanskeligere at kunne trække sine redskaber direkte fra dæksbaaden, ligesom mindre saadanne heller ikke ansaaes at være saa udholdelig for haardt veir i længere tid. Saadan omtrent faldt udtalelserne 1 sin almindelighed. Jeg finder dog specielt med hensyn til det sidst anførte at burde bemerke, at der ogsaa drives fiske paa Svendsgrunden med noksaa smaa dæksbaade og direkte trækning af redskaberne. Det her opstillede og diskuterede spørgsmaal er af noksaa stor be- tydning, og det maa forudsees, at der skal baade tid og erfaring til for at bringe endog en tilnærmelsesvis praktisk løsning paa samme. Thi hvad der passer for det ene sted, findes ikke anvendeligt for det andet. Hovedsagen er, at enhver forstaar at indrette sig saa praktisk som mu- ligt i hensigt at opnaa størst mulig fordel. Det hænder jo, at man an- skaffer sig fiskebaade til noksaa høie priser, fordi naboen har gjort lige- saa, men uden nærmere at overtænke, hvorvidt en saa kostbar farkost passer til det fiske, man agter at drive, eller om dettes endelige udbytte vil kunne dække anskaffelses- og driftsomkostningerne. Det har i enkelte tilfælder vist sig, at man ved anskaffelse af fiskebaade har slaaet for stort paa og overvurderet sin egen evne til at drive baaden, hvilket selvfølgelig har ledet til ruin. Ved en fiskebaads anskaffelse gjælder det ikke blot evnen til at betale baaden, men der maa særlig tages hensyn til de fiskerier, hvor- under den skal benyttes, og at disse drives rationelt. Da først vil en kostbar anskaffelse komme til at vise sig lønnende. Det maa imidlertid ansees anbefalelsesværdigt at begynde smaat og saa gradevis avancere. Naar evnen tillader og forholdene kræver det, er der altid anledning til at anskaffe sig større baade og dertil svarende udrustning. Den 24de april samt forøvrigt 2 gange senere paa sommeren be- søgte jeg vort vigtige fiskested — Røst. Under disse mine besøg blev der afholdt 2 fiskerimøder, navnligt angaaende en forbedret ordning af kommunikationerne for transport af fersk fisk til sydbyerne. Paa et af møderne vedtoges ogsaa enstemmig en resolution, indeholdende anbefaling af en udvidet lokalfart ordnet saaledes, at den kom i mere hensigtsmæssig forbindelse med sydgaaende hurtigruter, — samt at Vesteraalskes syd- gaaende godsrutes anløb af Røst maatte udstrækkes til at omfatte det hele aar. Det er vel faa krav med hensyn til lokalfart 1 fiskeridistrikterne, som har mere berettigelse end kravet om en ordning af lokalfarten paa Røst saaledes, at dennes forbindelse med og omladning 1 sydgaaende hurtigruter kan ske snarest muligt og efter afgang fra fiskepladsen og paa et sted, der ikke udfordrer lange og tabbringende omveie. Her gjælder det især i sommervarmen hurtighed, og for Røsts vedkommende kan kun være tale om saadan ved direkte lokalfart mellem Bodø og Røst. Den vil bidrage til en udvikling, hvorved store værdier kan ophentes af havdybet og nyttiggjøres for samfundet. Den 28de mai foretog jeg en inspektionsreise til Vesteraalen og Harstad ianledning kveitetisket og laan af havfiskefondene, hvorhos jeg under samme reise deltog som deputeret for redningssagen 1 distrikts- mødet i Svolvær den 2den juni. Den 9de samme maaned reiste jeg til Narvik for at undersøge for- holdene med hensyn til fremme af ferskfiskeksporten. Om denne reise er styrelsen tidligere givet udførlig beretning. Den 15de næstefter afreiste jeg efter speciel ordre fra fiskeristyrel- sen til Røst for at lede et større fiskerimøde, som afholdtes til diskus- sion og udtalelse angaaende bedre lokalforbindelser for dette sted. Af den af flere hundrede mand store forsamling fremkom der en- stemmig wudtalelse, gaaende i samme retning som udtalelserne paa det foran omhandlede, tidligere afholdte møde, nemlig ønsket om en direkte forbindelse over Bodø med sydgaaende hurtigrute, — kun med den for- skjel, at man paa det første møde udtalte ønsket om tur mellem Bodø og Røst 2 gange ugentlig, medens man nu troede at kunne indskrænke sig til blot én tur ugentlig. Ligesaa fastholdtes ønsket om Vesteraalske godsrutes trafikering af stedet det hele aar. Med det offentliges tilladelse foretog jeg 3die juli en reise til fiskeri- udstillingen i Marstrand. Denne reise medtog 25 dage. Beretning om samme fremkommer bagenfor. Den 3die september foretog jeg en kort tur til Saltdalen til konfe- rence med baadbyggerne derinde. Den 11te september tiltraadtes en inspektionsreise i anledning af de der for offentlig regning anskaffede ishuse, samt sildefisket. Herunder besøgte jeg Kvarø, Lurø, Sandnæssjøen, Herø, Vega og Brønnø. Jeg kom tilbage fra denne reise den 24de. Den lste oktober tog jeg til Lødingen for paa turen at faa anled- ning til at konferere med hr. direktør Westergaard, der var paa reise nordover. Da sildetisket fremdeles foregik paa Helgeland, og det ifølge for- skjellige private meddelelser maatte antages at være ganske betyde- ligt, reiste jeg den 5te november paany til Helgelandsværene. Men det viste sig desværre, at de private efterretninger havde været noget overdrevne, og at der ikke paagik fiske af nogen betydning. Den 12te november var jeg atter paa reise og da til Havnvik i Ibbestad, nærmest for at faa rede paa forholdet med motorkutter ,Sirius*, hvorfor der ikke var betalt assurancepræmie, og som det offentlige lige- overfor forsikringsselskabet maatte sige sig god for. Jeg besøgte ogsaa Tromsø og Harstad. Da reisen var iforveien tilstrækkelig bekjendtgjort, havde jeg paa samtlige steder stadig besøg af fiskere og andre i fiskeribedriften interesserede, saa min tid var særdeles optaget. ; Under denne reise blev jeg end mere bestyrket i min opfatning af, at fiskeriinspektøren mest mulig bør færdes blandt den fiskende befolk- ning. Derved kommer begge parter til nærmere og sandere forstaaelse, Thi ved møder og mundtlige konferencer kommer man mere og mere ind paa, hvad der egentlig kræves, og derunder er det langt lettere at med- dele den fornødne veiledning end gjennem skriftlig korrespondence. Derfor bør en fiskeriinspektør netop reise mest muligt. Efter min formening vil dette ikke alene give de rette, men ogsaa de største eller fleste impulser for videre arbeide til vore fiskeriers fremme. Paa heromhandlede tur medhavde jeg til forevisning en praktisk og billig bølgedæmper og redningsvest, gjenstande, som 1 vor fiskeribedrift og for fiskere er af uvurderlig betydning. 2 pe Ved de mundtlige oplysninger, som jeg havde anledning til at med- dele angaaende disse apparater, som jeg samtidig foreviste, fik jeg dem indført hos forskjellige i fiskeribedriften interesserede, og jeg har grundet haab om en fremtidig, mere almen benyttelse af apparaterne. I tiden mellem reiserne har jeg været fuldstændig optaget med saa- vel skriftligt kontorarbeide som med mundtlige konferencer med fiskeri- interesserede mænd. Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at min journal viser for 1904 et antal indgaaende ekspeditioner af 1298, og at der i min kopibog for samme aar forefindes 935 udgaaende breve, erklæringer og udtalelser m. m. Hertil kommer det utal af schemaer til bevidnelser, besvarelser paa forskjellige opstillede spørgsmaal angaaende fiskerierne og andet lignende. Der findes inden mit distrikt 64 lensmænd og 81 herreder, og har jeg til besvarelse af de rettede spørgsmaal maattet hen- vende mig gjentagende til lensmændene. Da flere af disse herrer tildels har vist sig mindre tilbøielig til at besvare spørgsmaalene inden nogen- lunde rimelig tid, har dette atter medført purringsskrivelser. Alle saa- danne ekspeditioner er holdt udenfor kopibøgerne. Af større arbeider kan nævnes en femaars statistik for Tromsø stift, vedrørende kveitefisket, dets udviklingsmuligheder. fangststeder og fangsttider. Om samme henvises til bagenfor i beretningen. Blandt de mange udtalelser, jeg har havt at afgive vedkommende offentlige sager, kan især nævnes udtalelse om landslodden, hvilken for- uden forarbeider optog ikke mindre end 14 arksider. Af andragender om laan af havfiskefondene har jeg 1 aarets løb indsendt 68. Dette i forbindelse med den kontrol, der paahviler mig at have med de allerede givne laan, samt assuranceforholdene med de far- tøler, der er stillet i pant for saadanne laan, — medfører et ikke ube- tydeligt arbeide. Som foran berørt har min tid mellem reiserne været fuldt optaget med kontorarbeide; men til at overkomme dette alene har dog denne tid været for knap. Jeg har saaledes i lighed med tidligere aar maattet benytte leiet hjælp, og da kontorarbeidet stadig tiltager, er det en selvfølge, at ogsaa mere kontorhjælp tiltrænges. I tilslutning til ovenstaaende finder jeg at burde hidsætte endel bemerkninger angaaende de væsentlige grene af vor fiskeribedrift, nemlig: Lofotfisket. Om dette har jeg for aarets vedkommende intet væ- sentlig at bemerke udover de almindelige Lofotberetninger, som er udgivne af opsynet, naar undtages, at jeg med nogle ord vil berøre Agnspørgsmaalet, en for vore skreifiskerier særdeles vigtig sag. Som bekjendt bestaar hovedtilførselen eller hovedforbruget af agn saavel i Lofoten som under de øvrige skreifiskerier paa Tromsø stifts kyst af fersk sild. Den gamle skik, at man bragte det væsentligste af me agn med sig til Lofoten, er forlængst ophørt, ialfald for de flestes ved- kommende. Nu spiller som ovenfor nævnt fersksilden hovedrollen. En bedre ordning af agnforholdene har i længere tid været et al- mindeligt samtaleemne mand og mand imellem blandt fiskerne, og har endog i den senere tid været behandlet paa fiskerimøder. Hvad der mest har bragt agnspørgsmaalet til at blive af saa aktuel betydning, er de tildels overdrevne priser, der forlanges og betales for fersk agnsild eller lodde. Det har saaledes ikke været usedvanlig, at der for en kasse paa ca. 75 liter — altsaa en halv tønde — fersk agnsild har været betalt optil 15 kroner og for en lignende kasse lodde optil 25 kroner. Dette bliver henholdsvis 30 og 50 kroner maalet. Det er derfor ikke at undres over, at fiskerne finder sin næring altfor høit skattelagt paa denne konto. Og at der nu hæver sig røster for at faa istand en bedre ordning, er ikke urimeligt. Dette er en sag af stor rækkevidde ligeoverfor fiskernes omkost- ningsspørgsmaal; thi det har vistnok flere gange vist sig, at det neppe har lønnet sig at fiske, trods at der var fisk tilstede, blot fordi agnet var for dyrt. Imidlertid er ferskt agn en nødvendighed og maa anskaffes. En bedre ordning af dette spørgsmaal er selvfølgelig forbunden med store vanskeligheder, men alle agnforbrugere er dog af den formening, at noget maa kunne gjøres for at faa istand en hensigtsmæssigere ordning. Der er f. eks. fra Finmarken foreslaaet dannelse af kooperative foreninger, og at staten burde træde støttende til. En saadan ordning formener jeg dog det vil falde særdeles vanskeligt at faa gjennemført. Uden her netop at ville foreslaa nogen anden bestemt ordning, vil jeg dog tillade mig at udtale som min formening, at dannelse af agn- foreninger inden hvert fiskevær maaske kunde vise sig heldigere. I den- nes hænder maatte altsaa fiskeværets agnforsyning lægges. Denne agn- forenings bestyrelse, der selvfølgelig maatte bestaa af blandt fiskerne valgte medlemmer, maatte da oprette kontrakt med et eller flere bestemte, agnførende dampskibe, saaledes at værets fiskere eller iallefald de i for- eningen indtegnede medlemmer forpligtede sig til først og fremst at kjøbe af dette eller disse skibe. Foreningens formand maa være den, der fører den fornødne korre- spondence med agndampskibene. De dermed forbundne udgifter bliver at udligne paa medlemmerne. En saadan ordning vil medføre mere sikkerhed saavel for agnfor- brugere som for agnsælgerne. At gaa nærmere ind paa detaljerne ved dette spørgsmaals løsning kan ikke her lade sig gjøre. Jeg vil blot faa lov til at oplyse, at en ordning, som foran antydet, ogsaa har været fremholdt i Nordlands fiskeri- Do selskab. Forøvrigt vil spørgsmaalet blive optaget til diskussion under fiskerimøderne i Lofoten og andre steder udover vinteren. | Sildefisket. Om dette for Nordland saa vigtige fiske er iaar ikke meget at sige; thi som bekjendt var det omtrent mislykket. De forhaabninger, man havde til et godt fiske paa grund af den store mængde sild, der stod i næsten hver fjord 1903, slog saaledes aldeles feil. Qgsaa med hensyn til fangst af sild til agnforbrug for indeværende vinter synes at være smaa udsigter. I endel af mine tidligere beretninger har jeg fremholdt nødvendig- heden af et mere effektivt underretningsvæsen ved vore fedsildfiskerier, og jeg er fremdeles af den opfatning, at her maa ske en forandring. Ulønnet mand gjør sjelden godt arbeide. Dette er en gammel sats. Dermed er dog ikke ment, at de, som har med underretningsvæsenet, ikke gjør sin pligt; men saaledes som det nu er ordnet, kan simpelthen de funktionærer, som har med denne sag at bestille, nemlig lensmændene, aldeles ikke tilfredsstille de forekommende krav til en bedre ordning. Og dette er heller ikke at vente. Disse funktionærers tid er vistnok noksaa meget optaget forøvrigt, og yderligere krav til dem paa under- retningsvæsenets omraade vilde medføre ikke ubetydelige personlige udlæg. Ved den nuværende ordning kan man sige, at man heller ikke har den tilbørlige nytte af den udvidede telegraf- og telefonforbindelse. Endvidere vil et mere velordnet og udvidet underretningsvæsen o0g- saa være paakrævet ligeoverfor den tildels overhaandstagende private kor- respondence til bladene sydpaa om sildefisket. Et privat overdrevet tele- gram kan i mange tilfælde bevirke flere tusinde kroners tab for vort land. Denne private telegrafering vilde 1 betydelig grad afsvækkes, naar man havde paalidelige ofticielle underretninger at holde sig til, og da ikke netop paa bestemte dage 1 ugen, men derimod saasnart der forelaa noget at berette. Som en paatagelig feil i den nuværende ordning af underretnings- væsenet maa det erkjendes, at telegrafisk offentlig meddelelse skal ske kun to gange om ugen. Kort sagt: mangelfuld underretning om sildens forekomst og begyn- dende fiske kan medføre uberegnelige tab, særlig derved, at der kan gaaes glip af store fangster. Saadanne tilfælder synes ogsaa at gjentage mere og mindre for hvert aar. Kveitefisket og kveiteeksporten. I kveitefiske forekommer fremdeles svingninger, der ytrer sig i, at det viser sig aftagende paa enkelte steder, medens det for andre steder tiltager. Men dette er vel noget, som baade har forekommet og vil forekomme. DE fm Saaledes viser det sig, at gode og gamle bekjendte kveitesteder i de senere aar er kommet tildels næsten ud af betragtning. Foruden den i min forrige aarsberetning anførte statistik for aarene 1896, 1897 og 1898 angaaende eksport og fiske i Nordlands og Tromsø amter har jeg iaar samlet en femaarsstatistik, omfattende aarene 1899 —1903, for hele Tromsø stift, der viser, saavidt muligt, det omtrentlig opfiskede kvantum, og hvad der er eksporteret i is samt solgt til rus- serne. Ligesaa findes i samme angivet de forskjellige fangsttider og fangststeder samt udviklingsmuligheder. Bemeldte statistik indtages nedenfor in extenso. Opgave over kveitefisket i Troms Opfisket kvantum i kor. Solgt til russerne | Kvantum - Herreder | j Pris 1899 1900 1901 1902 1903 i pr. kor. kor. Nordlands amt | | | | ; pe Bindaleny. +18 Ca. 20000 20000 25 000 30 000 40 000 Intet | | | Valon see gets Antagelig ikke over 5000 kg pr. aar — Brønnøssepr. 29 500 32 200 20 972 39 958 82 805 Intet Neper Antagelig 20 000—30000 pr. aar Intet Velfjorden «9: = on HE =3 5 ne Pyøttas: 15: surt. Ca. 5000 kg. pr. aar — Versene = rd Ga OE Er EE pa Alstadhaug ....... Antagelig optil 25000 kg. pr. aar Intet 15 FA EEE SE Fra 40000 til 50000 kg. pr. aar Intet NEDE ad ur == | se == == = =— Hemnes SJI.JA2 | == = — = 5 000 Intet Mo — — — KES å — w (006100 5 Ølets øls0 Kvantum ; Pris Fangststeder og Fangsttid Udviklingsmuligheder og anmerkninger 3 pr. kgr. ker. Alt 0.25—0.35 Setta og forøvrigt Bindals- Fisket har for dette distrikt væsentlig været fjorden. Tid: Oktober drevet med mindre, aabne baade, men vil —december. | antagelig kunne tage et betydeligt opsving | ved anskaffelse af mere tidsmæssige og liv- | sikre baade, saaledes at fisket kunde blive drevet mere rationelt og længere tilhavs. — — Væsentlig i Ursfjorden. Det samme. September—december. Ikke |Varholmen, Velfjordensydre | Ligesaa. opgivet del samt havet vest for Kvarstein. Ikke |Rundt hele Vega, særlig Ligesaa. Desuden forbedring af havneforhol- opgivet Bremstenen, Skjærvær,| dene i Bremstenen og Skjærvær eventuelt Mudvær og Ulvingen, fra) Nordvær. begyndelsen af juni til udgangen af oktober. == = == Mangler opgave. = = = Maaske kveitefiske kan faa nogen betydning som havfiske, om udrustning til saadant blev overkommeligt for almuen. == = == Fiske efter kveite drives ikke i distriktet. Ikke |Fangststed eller tid ikke op- Intet oplyst om udviklingsmuligheder, men kan opgivet givet. forholdene ansees at være de samme som for Tjøtta herred anmerket. Ikke —|Strækningen Gaasvær—ln- Til fisket har været benyttet almindelige Ran- opgivet derholmen samt Inder-| væringsbaade, men utvilsom vil et mere odden og Skibbaadsværi | effektivt fiske kunne drives, hvis almuen juni, juli, august og del-| kunde se sig istand til at anskaffe sig mere vis september. tidsmæssige farkoster, særlig mindre dæks- baade med og nden petroleumsmotor som drivkraft. ER = Som ad Herø. Lensmanden ser sig ikke istand | til at kunne meddele nogenlunde paalidelige | oplysninger, da kveitefisket foregaar nær- sagt gjennem det hele aar og paa mange | forskjellige steder. 0.27 Mellem Strømholmen og Ingen muligheder for videre udvikling. Bustnæs i Ranenfjorden. I distriktet foregaar intet kveitefiske. == iD) == Opfisket kvantum i kgr. Herreder Gildeskaal A- 14 Bodin... sa vedde Skjærstad Saltdalen Aarprr Beicrfjord FEEL: Solgt til russerne 1899 1900 1901 1902 1903 Gjennemsnitlig 50000 kg. pr. aar Kan ansættes til 40 000—350 000 kg. pr. aar 1000 500 2 000 10 000 I de sidste 3 aar ca. 30 000—40000 kg. pr. aar Kvantum % Pris il r. ker, ker. g e Intet Intet Intet - Intet xporteret iiset stand Udviklingsmuligheder og anmerkninger um Pris Faugststeder og fangsttid ; pr. ker. ker. Alt Ikke |Lurø og Trænen, hoved- opgivet sagelig Trænen i april, mai, juni, juli og august. Alt Ikke — opgivet Alt 0.25 Kveite fiskes paa mange steder inden distriktet, men mest paa den saa- kaldte indre eggen ud og vest for Grønna — 4 å 5 mil udfor Støt, i juni, juli, august og september. Alt Ca. 0.25 |Havstrækningen udenfor 3 —0.30 Fleinvær, Givær og Lande- god samt havet fra Røst mod Trænen, fra mai til august. Fisket foregaar mest med aabne smaabaade, men det kan ikke være tvil underkastet, at fisket her vilde tage et betydeligt op- sving, især for Trænen, naar befolkningen kunde have anledning til at forsyne sig med mere tidsmæssige farkoster, hvorhos en forøget lokal dampskibsfart i forbindelse med hurtigruterne ogsaa vil være til betyde- lig fremhjælp. Lensmanden ser sig ikke istand til at indsamle oplysninger uden mod godtgjørelse. Som udviklingsmuligheder gjælder specielt an- Ingen opgave modtaget. skaffelse af flere tidsmæssige fiskerbaade. vil der Myken kunne udvikles et rationelt havfiske, men det blir da en nødvendighed ogsaa der at opføre ishuse af hensyn til agnets op- fiskens konservering under Især formentlig, for Valvær og bevaring og fangsttiden. Her gjælder ogsaa anskaffelse af flere og tidsmæssige fiskebaade. Ingen opgave modtaget. Forresten foregaar der iniet væsentlig kveitefiske i distriktet udenfor hvad der medgaar til hjemmefor- brug. Som udviklingsmuligheder kan næv- nes anskaffelse af tidsmæssige farkoster for at kunne søge længere tilhavs. Ogsaa her gjælder den videre udvikling an- I skaffelse af tidsmæssige farkoster. Forøvrigt synes interessen for havfisket endnu ikke at være tilstede i forønskelig grad. Byen egner sig som station for fiskedampskibe, der agter at drive fiske paa forannævnte havstrækning. distriktet foregaar intet kveitefiske. Ligesaa. Ligesaa. Opfisket kvantum i ker. Solgt til russerne Herreder kvantum Pris 1899 1900 1901 1902 1903 i , pr. kor. kor. = === Sørfolden samt Nordfolden— Kjerrnge ...:.- 50 000 21 000 25 400 41 100 24 000 Intet Breien mer == == = = 2 000 Intet Hammerøs-sogu-l — 51 302 10 780 | — 6540 | Intet Dysfjerden pr Antagelig ca. 10000 kg. pr. aar Intet | Ofoten HL == Bt == = == on Lødingen 00000 == — j = == Ka Vaatan-sserkr 15 000 29 000 28 000 18 000 25 000 Intet Gimsø og Valberg. Ingen kvantumsopgave = | Buksnes og Hol... — = = == re S= Borger — == === = == = Plakstaddak: 56 | — — = — = = Værø—Røstsrpr | 4000 37 000 45 000 58000 | 163000 Intet xporteret i iset stand Fangststeder og fangsttid | Udviklingsmuligheder og anmerkninger gfentum Pris i or kor, on I 2 Alt 0.20 Alt 0.15—0.20 Alt 0.20 Alt 0.15—0.20 Alt 0.25 Alt 0.10—0.20 Langs Kjerringøstranden og i mundingen af Folden- november fjorden i og december. Udenfor Husø, Valsvær og Øksnæs i september—no- vember. Vestfjorden mellem Nord- økssund og Tranø fra august til december. Drag, Helland, Rørvik,Hund- Skarberg september—november. holmen og i I Vestfjorden juni—oktober. Ved eggen og forøvrigt paa de almindelige sættepladse nær land, men dog høist! ubetydeligt. Paa bankerre udenfor Røst | i maanederne mai, juni, juli og august. Fisket drives med aabne nordlandsbaade. Lens- manden formener, at fisket i denne fjord neppe vil naa nogen væsentlig større ud- vikling end allerede skeet. Fisket drives med 3—4/rums nordlandsbaade. Men da det foregaar i den stormfuldeste tid af aaret, er en væsentlig betingelse for videre udvikling af dette fiske mere sjø- dygtige baade, opførelse af ishuse paa be- kvemme steder samt bedre kommunikationer. Fisket Her synes ogsaa mere tidsmæssige og liv- drives med 4/rums nordlandsbaade. bjergelige baade nødvendige. Der er liden sandsynlighed for videre udvik- ling af dette fiske. I dette distrikt foregaar intet kveitefiske. Ligesaa, men der er dog udviklingsmuligheder tilstede for dette fiske, saavel i Vestfjord- bunden som den ydre del af Ofotenfjord. Her vil tidsmæssige farkoster ubetinget bringe fisket frem til større udvikling, da fisket nu foregaar med aabne baade. Ogsaa her vil tidsmæssige farkoster forment- lig bringe dette fiske frem til større be- tydning. For tiden foregaar intet kveitefiske i distriktet, væsentlig kun til husbrug. Herfra mangler opgave, men utvilsom vil et lønnende kveitefiske her kunne drives, naar der anskaffedes tidsmæssige farkoster, helst med mekanisk drivkraft, saaledes at man havde letvindt adgang til at søge laugt til havs. Herfra mangler ogsaa opgave, men de samme udviklingsmuligheder er ogsaa tilstede for dette distrikt som for Borge. Hvad der endvidere kan bringe dette distrikt frem med hensyn til videre udvikling paa kveitefiskets omraade, er bedre kommunika- Opfisket kvantum i ker. Solgt til russerne Kvantum - Herreder Pris 1899 1900 1901 1902 1903 i pr. kgr. kgr. | Hadsel. aske — — — — — — SE AS Antagelig 40 000 å 50000 kg. pr. aar Intet Sortland .. «0000 —- —- — — 100 000 80000 | 0.20—0.25 Øksnessvisdgd AE 90 260 91 100 69 000 64 400 57 600 Ikke opgivet Dyerbergan.s. ofre 350 000 | 395450 | 840000 | 471700 | 840700 | 29287 850! 0.14—0.22 Tromsø amt. Kvædfjord Her LNE = — == = = == Trondenes—Harstad — — —- — — — Ibbestad . KP.HL: 20 000 18 000 10 000 4 000 — Intet PSalapgener.e. LE = —= = — — = Pranpesd fi. så 3 500 2700 2200 2 000 3 500 Intet Ixporteret i iset stand 20 000 Ikke opgivet Ikke opgivet 0.25—0.30 250 000 | 0.20—0.25 Alt Ikke opgivet 0.20—0.40 Fangststeder og fangsttid Fisket foregaar ved Skaar- vaag, Strømsjø, Nykvaag, og Hovden paa bankerne derudenfor. Dette fiske er foregaaet med dampskibe paa stræknin- gen Lofotodden—Malan- gen. Foregaar paa bankerneuden- for kysten, vaar, sommer og høst. — Paa bankerne udenfor Ande- næs, Bleik og Børvaag. Væsentlig Vaagsfjorden i oktober og februar. Fisket foregaar paa Vaags- fjorden i oktober, novem- ber og december. 45 — Udviklingsmuligheder og anmerkninger tioner, specielt udvidet lokalfart i korre- spondance med hurtigruterne sydover og saaledes at denue ogsaa omfatter høsttiden. Derved vil man utvilsomt komme til at nyttiggjøre kveitemængde end nu. sig en ganske anden større Det vil da maaske vise sig, at høsttiden er den bedste fisketid. I dette distrikt foregaar intet nævneværdigt kveitefiske. Kveitefisket for dette distrikt har tidligere i det væsentligste været drevet med den aabne nordlandsbaad, men delvis ogsaa 1 de senere aar flere mil fra land med dæksbaade. Den næste udviklingsmulighed her er petro- leumsmotor i de mindre dækskuttere. Her lette afsætningen. at I selve Sortland drives kræves bedre kommunikationer for ellers intet kveitefiske af betydning, hoved- sagelig kun til husbrug. De samme udviklingsmuligheder som for Bø. Fisket drives her hovedsagelig med smaa dæks- Anbrin- gelse af petroleumsmotor i de mindre dæks- baade vilde give kveitefisket et sterkt stød fremover. baade og aabne nordlandsbaade. Her foregaar intet kveitefiske. I distriktet foregaar intet nævneværdigt fiske; men vil Harstad egne sig som station for fiskedampskibe, der driver havfiske. Her nævnes ikke om videre udviklingsmulig- heder. I dette distrikt foregaar intet væsentlig kveite- fiske. Fisket drives hovedsagelig med aabne nord- landsbaade. Hvis almuen havde raad til at anskaffe sig bedre farkoster, vilde ogsaa dette fiske give et bedre udbytte. Der klages ogsaa over, at der er mangel paa godt agn i den tid fisket foregaar. Opfisket kvantum i kar. i Solgt til russerne Herreder | | | vange Pris | 1899 | 1900 1901 1902 | 1903 i | | pr. kg. | | | ker. | Bjarkø 2 Nb Sis| Ca. 20000 kg. pr. aar Intet | Ero apdag0PS oe | == = -- — —= — 2 | IlyiRiigostovadobodae -— — — ES == Me: Jr | Sør-Reisen ....... | —- — == = == ER = renvikenmrrek | — — —= — = == = Maalselven FAN. — —- Æ => 5 Zei pl Hillesø og Malan- Helin 00000000 prate — — — — — or Balsfjorden ..:..-: — -- | = — = Mee et Tromsøsundet ..... — — — — — av å GBromSpee et == — | == = == 1 Katlsødknde dyd 4) 100000 | 90000 | 90000 | 170000 | 110000 | Alt naar undtages sidste HelboLr RE — -— — = — — ==N Trysgen, «HØLALNt Å] — — — — — rn ME xporteretiiset stand ntum : , SR ; ; ent Pris Fangstfelter og fangsttid Udviklingsmuligheder og anmerkninger i pr. kg kor. Alt Ikke == Fisket drives her hovedsagelig som hjemme- opgivet fiske med smaabaade, men vilde som hav- Havkanten. særlig udenfor Torsvaag, Helgø og Burø- sund. Sommer og høst. | fiske med tidsmæssige farkoster bringes frem til end større udvikling. Lensmandeu ser sig ikke istand til at med- dele nærmere oplysninger om kveitefisket. Med hensyn til udviklingsmuligheder kan udtales det samme som for Bjarkø. Mangler opgave, men i dette distrikt drives intet nævneværdigt kveitefiske. Mangler opgave, men i dette distrikt drives intet nævneværdigt kveitefiske. Ligesaa. Lensmanden ser sig ikke istand til at give fornødne oplysninger. I dette distrikt foregaar intet kveitefiske. Herfra mangler opgave over kvantumet. Men for disse distrikter er der store udviklings- muligheder for kveitefisket, især for Hillesø. Man har lige for sig Malangsdybet og det bekjendte Vensødybet, hvor der er rig til- gang paa kveite, samt Malangs- og Svens- grunden paa begge sider paa Malangsdybet. Her vilde tidsmæssige fiskebaade med og uden mekanisk drivkraft være til stor nytte for videre udvikling af kveitefisket. I dette distrikt foregaar intet kveitefiske. Lensmanden kan ingen opgave meddele. Som havfiske er der ogsaa for dette distrikt ud- viklingsmuligheder for kveitetiske. Ingen opgave. Stedet vil egne sig som station for fiskedampskibe, der driver havfiske. Her nævnes intet om, hvilke muligheder til videre udvikling; men her vil ogsaa an- skaffelse af tidsmæssige fiskebaade, anlæg af ishuse og forbedrede kommunikationer saaledes, at eksport af iset fisk kan forezaa, samt. bedre belysning for indseiling til hav- nene, bringe kveitefisket frem til større ud- vikling; tli her er baade store og rige fangstfelter. Herfra mangler opgave. Kan forøvrigt siges det samme som for Karlsø. I dette distrikt foregaar intet kveitefiske. | Opfisket kvantum i ker. Solgt til russerne - | Herreder | Kvantum Pris 1899 1900 1901 1902 1903 i | pr. kg. | kor. Se ereø sevs svikt. 50 000 | 12 000 22 000 36000. 60000 Hovedsagelig Finmarkens amt. | | Loppen og Øksfjord 30000 40000 25 000 40 000 40000 | 155000 0.10—0.2 | Meg | | Hasvik: . Yukaaer 10 000 12000 | 8 000 10 000 4 000 Det — Vg meste Bealvikserekude ere) Ca. 129000 kgr. pr. aar 1/3 Ikke opgivet Alten nerd fs: | SF == == = ET = 25 Hammerfest ogKval- | | SEG RR 12000 | 12000 | 16000 16000 12000 18 000 0.10 Maasø Løedep snr: 160000 | 140000 | 120000 | 28200000 580000 Alt 0.20 | en | Kelvik. +per ål 20000 | 80000 | 50000 50000 50000 | 150000 0.20 | | | | | | | xporteret i iset stand Pris Fangstfelter og fangsttid | Udviklingsmuligheder og anmerkninger pr. kg. 0.20 Ved Gjæsbaaerne aa Lyn- Naar ishuse anlægees og kommunikationerne J 7 p DE 55 =5 en- og Kvænangfjord. ordnes sli at eksport af iset fisk kan fore- gaa, er der al sandsynlighed for, at dette fiske vil komme til at udvikles videre og give et ganske andet udbytte end hidtil. 0.20 Strækningen Silden til Gjæs- Her kræves ogsaa, forat kveitefisket kan komme baaen fra mars til august! til fuld udvikling, anskaffelse af tidsmæssige, maaneds udgang. dækkede farkoster, især da der nu er spørgs- maal om at forsøge en større fiskebank ca. 12 mil ud af Loppen, hvor man har for- merket sig fiskebestand, specielt kveite. Endel 0.20 Galten, Bøle, Darup, Sør-|Man paastaar, at der rundt den vestlige del vær, Bredvik, Vaagan, al Sørøen (altsaa udenfor de 5 førstnævnte Hasvik og stederne mel-| fangststeder) skal være meget godt felt for lem Hasvik og Gaashopen| kveitefiske, specielt om høsten. Ifjorhøst samt. Stjernøens Ytterside| i september og oktober fiskedes saaledes fra mai til oktober. rigtig godt kveite udenfor Vaagan. For videre udvikling af dette fiske gjælder det, at fiskeren faar tidsmæssige og livssikre | fiskebaade paa denne sjøbaarde strækning. —= — Altenfjord, vaar, sommer|Lensmanden udtaler, hvis øvede kveitefiskere og høst, og foregaar fisket fra andre steder vilde gjøre forsøgsfiske paa indtil 300 favne dybt! antages det, at dette fiske vil have fremtid vand. | for sig. — — Ifølge lensmandens opgave drivet ikks kveite- | fiske af dette distrikts befolkning. 46000 |0.20—0.25 |Vargesund, Sørøsund og Havfisket, hvori kun deltages fra baade, maa for en mindre del havet kunne udvikles adskillig. Deltagelsen i udfor Sørøen, — hoved-| fisket i sundene er jo større, men pladsen sagelig oktober—januar, der er mere indskrænket. samt sidst i juni—juli. | 40000 | 0.20—0.28 Gjæsvær, Hjelmesø, Ingø,Da 2 ishuse er opførtei distriktet, et i Havø- Rolfsø, Renø, Maasø og sund og et i Akkerfjord paa Hjelmesø, vil Havøsund i maanederne| formentlig eksport af iset kveite om høsten juni, juliog august, delvis og vinteren faa nogen fremgang, og vil an- ogsaa i september de-| tagelig fiskemængden af den grund ogsaa cember. | forøges. 50 000 0,20 |Ved Repvaag og omegn Fisket her drives hovedsagelig nær land og i | samt Honningsvaag og fjordene; men antages der at være gode | omegn fra juni til og med udsigter for havfiske, naar dertil egnede december. redskaber og farkoster anskaffes, og at kom- munikationsforholdene forbedres. + i Opfisket kvantum i ker. Solgt til russerne i Kvantum Herreder Å Pris 1899 1900 1901 1902 1903 i pr. ker. kor. Kistrand.......... | 7000| 3800| 4800 300 400 | Alt 0.20 Lebesby & Kjølle- BOT de oe == = —= = = == — TManenmeseu 50 000 48 000 54 000 70 000 85 000 Alt 0.15—0.20 VardøsseLkeeld) 79040 42 060 31514 | 102000 27 200 Alt 0.15 —0.20 Næsseby. > T9PE 500 600 400 500 300 Alt Ikke opgivet Sydvaranger ...... 4 800 5 400 6 000 4500 3 400 Alt 0.25 —0.30 Nordvaranger ..... = == == — — — — ———=—========== "mm ——=—=— me —— == I ———————— tene 8 2 EE nn MS EE Ä— == — === EEE EEE SEE En ——— ———— > —=—— 2200 —DZ——-- ==v-——==- Exporteretiiset stand Kvantum Pris Fangstfelter og fangsttid Udvi klingsmuligheder og anmerkninger å pr. kgr. kor. — — Fra mai til udgangen af Her anføres intet om udviklingsmuligheder. november. Lå = —= Lensmanden meddeler, at der i distriktet i b femaaret intet kveitefiske er foregaaet. — — Paa havet udfor Gamvik og Mehavn i april, mai, juni, juli og delvis august. Strækningen Baadsfjord— Vardø (det almindelige fiskehav) fra medio mai til udgangen af august. Juni, juli, august. Langs sydkysten af Var- angerfjorden fra Kjo- fjordmundingen og øst- over forbi Kurvholmen, Pasvik og Smaastrømmen samt udenfor Hansøerne øst mod Rusland, hvor fangsten er bedst, — fra St. Hans til ultimo no- vember. Her drives ikke noget egentlig særskilt kveite- fiske, men foregaar fangsten af kveite sam- tidig med det andet fiskeri. Drevet med dæksbaade og som havfiske an- tages kveitefisket at kunne give et betydelig større udbytte. Foruden forannævnte opgave over almin- delig kveite er i 1900—1903 opfisket og solgt til russerne 429000 kg. der er betalt med torskepris. Forekomsten af kveite er liden og formenes derfor, at dette fiske ikke er gjenstand for videre udvikling. Der klages over, at der er lidet af den slags fisk, men drevet som havfiske med dæks- baade vil det antagelig faa større betydning. blaakveite, Opgave mangler. Som det af foran indtagne statistik viser sig, foregaar kveitefisket i Tromsø stift hovedsagelig med mindre, tildels aabne baade, og det er kun en brøkdel af fangsten, der er ilandbragt med dampskib; dette kvan- tum kan for Tromsø stift i 1903 antagelig ikke ansættes høiere end til ca. 250000 kg., og de foregaaende aar meget mindre. Som udviklingsmuligheder fremholdes for de fleste steder anskaffelse af mere tidsmæssige farkoster. Formentlig vil petroleumsmotoren som drivkraft i vore fiskebaade komme til at spille en vigtig rolle til videre udvikling af kveitefisket i Tromsø stift. Naar der angaaende eksporten af fersk torsk er fra enkelte hold krævet direkte transportrute, kan jeg for tiden ikke give et saadant krav min tilslutning og det af følgende grunde, som jeg nedenfor tillader mig at fremholde i al korthed. For det første maa wudgangspunktet for den eller de foreslaaede ekstra transportruter for fersk fisk lægges længere nord end til Vester- aalen. Der er jo ikke saa faa pladse nordenfor, der vil føle sig lige berettiget til subvention, og hvor der drives et ikke ubetydeligt kveitefiske. Dernæst vil en saadan rute ikke virke tilfredsstillende ligeoverfor den lange kyststrækning, der maa befares, og hvis forskjellige steder synes at have lige berettigelse til fordring paa anløb. Og to ruter vil blive saa altfor kostbart. Endvidere maa opsamling af ugens hele fangst til én gangs afskib- ning ogsaa ansees mindre heldig, ikke alene ligeoverfor selve varen, men ogsaa af hensyn til priserne paa salgsstedet. En mere jevn forsyning til dette vil betinge jevnere priser, imod naar markedet ved større til- førsel paa én gang bliver overfyldt. Til en statsunderstøttet ferskfiskrute vil der stilles uoverkommelige fordringer fra de mange forskjellige fiskesteder. Hvis alle disse krav skulde imødekommes, bliver der efter min formening ikke tale om at be- nævne en saadan fart for hurtigrute. Den maa nærmest installeres under benævnelsen godsrute. Vi har nu 3, ja man kan vel sige 4 ugentlige ruter, som er virkelige hurtigruter, og det ikke alene for post og passa- gerers skyld. Derfor maa det særlig anbefales, at lokalfarten kan blive ordnet saaledes, at den paa bedst mulig maade kommer 1 forbindelse med de sydgaaende hurtigruteskibe. Derved vil frisk vare stadig kunne være paa markedet, bedre tilfredsstille behovet og betinge jevnere priser, hvilket alt tilsammenlagt vil komme fiskerne og derved det hele land tilgode. Jeg har i længere tid fulgt denne forretnings udvikling, og resul- tatet heraf er, hvad jeg foran har fremholdt: Anbefaling af udvidet lokal- fart i tilknytning til sydgaaende hurtigruter. Der har i anledning oprettelse af direkte transportruter været ud- talt, at omladning af ferskfisk er mindre heldig, ja endog skadelig. Hertil kan jeg som fagmand bemerke, at jeg vistnok maa indrømme, at der med saadan vare maa ansees heldigst at foretage saa faa omladninger som muligt, men en eneste omladning formener jeg dog paa langt nær vil virke saa uheldigt som et flere dages forlænget ophold ombord. En af hovedbetingelserne ved al ferskfiskeksport er imidlertid hurtig afkjøling af fisken, saasnart den er kommet op af sjøen og tilgjort. Der- for: god forsyning af is i fiskebaadene og praktisk anvendelse af isen. Uden iagttagelse af dette vil selv ikke den hurtigste befordring bave noget at sige. Jeg har fundet mig beføiet til at hidsætte ovenstaaende, maaske overflødige bemerkninger; men da de staar i saa nøie forbindelse med vor ferskfiskeksport, vil jeg kun tilføie, at de kan aldrig ofte nok gjen- tages. Havfiskefondet. Var forespørgslerne i 1903 livlige om laan af dette fond, saa var de ikke mindre i 1904. Antallet af skriftlige andragender dette aar be- løber sig til 68, omfattende et beløb af kr. 151000. Min journal viser, at der er indkommet ca. 200 forespørgsler. Dertil kommer en mangfoldighed af mundtlige konferencer i samme retning. Specielt begynder nu opmerksomheden mere og mere at dreie sig om mekanisk drivkraft i form af petroleumsmotorer, og er der allerede indkommet flere andragender om laan til anskaffelse af farkoster med saadan drivkraft. Desværre er det kun en mindre del af disse andragender, der har ladet sig imødekomme. Fondets nuværende midler er altfor utilstrække- lige til endog nogenlunde nær at imødekomme kravene. Man har jo kun til raadighed de efterhaanden indkommende afdrag. En forøgelse af det ældre havfiskefonds laanemidler maa derfor ansees at være høist paakrærvet. Interessen for havfiske synes at være i glædeligt stigende, idet mange distrikter, der ikke før har søgt laan, nu kommer efter. Særlig kan her fremhæves Trænen, et distrikt, der ligger midt ude i fiskehavet, og som maa ansees at have alle betingelser for et indbringende havfiske, men som indtil fornylig ikke har ladet høre fra sig om laan af havfiske- fondet. Nu kommer derfra ikke mindre end 4 andragender om laan til anskaffelse af motorkuttere. Stedet har hidtil været noksaa uheldig stillet med hensyn til kommunikationsforholdene, da det ligger et godt stykke udenfor leden; men anskaffelse af motorkuttere antages at give stedet et godt stød fremover til mere hensigtsmæssigt stel i enhver henseende. Her vil laan af havtiskefondet medvirke til at kunne bringe fornyet impuls til det hele distrikt. Og ikke nok hermed. Eksemplet vil øve sin indflydelse ogsaa lige- overfor de andre Helgelandsvær, saa der er at forudse, at denne del af stiftet, der hidtil har holdt sig tilbage, nu vil komme med sine lige fuldt berettigede krav. Til ophjælp af fiskerierne i Tromsø stift bør staten træde støttende til, og det først og fremst ved en forøgelse af det ældre havfiskefonds laanemidler. Petroleumsmotorer og Marstrandsudstillingen. Qm selve udstillingen som saadan betragtet vil jeg ikke udtale mig videre, ihvorvel der maaske kunde være et og andet at bemerke ved dens anordning, men hvad specielt motorafdelingen betræfter, saa var den efter min formening noksaa fyldig repræsenteret. Imidlertid kan jeg ikke und- lade at berøre nogle punkter, hvorom en nærmere udredning kunde være paaregnet, nemlig med hensyn til bedømmelsen af motorerne, den jeg fandt var for summarisk. De spørgsmaal, jeg bl. a. havde ventet taget under behandling og besvaret paa udstillingen ved den af juryen afsagte kjendelse, var føl- gende: 1. Hvilken motor kan ansees tjenligst til anvendelse i fiskebaade? 2. Hvorledes stiller 2-takts og 4-takts systemerne sig til hverandre, og hvilke af disse systemer kan helst anbefales for fiskebaade? 3. Hvad er at foretrække til brug 1 fiskebaadene, enten benzin- og gasolinmotoren eller petroleumsmotoren, og hvorledes stiller forholdet sig egentlig mellem disse indbyrdes? 4. Hvilke fordele bringer brugen af texas- eller solarolje til motorer i forhold til almindelig renset petroleum? Men juryen sees at have forbigaaet dem, maaske paa grund af, at de ikke var specielt fremsatte. Man faar nærmest indtrykket af, at der ved bedømmelsen af motorerne aldeles intet hensyn er taget til disse vigtige spørgsmaal. Og det er nok denne forbigaaelse, der delvis har vakt motorfabrikanternes misnøie og bidraget til dannelse af ,Nordisk motorunion”, som har til formaal ved enhver saadan leilighed at varetage dens medlemmers interesser og specielt at søge opnaaet en sagkyndig bedømmelse, hvorunder kunde forventes en detaljeret udredning til vei- ledning for det kjøbende publikum, saaledes at dette kan danne sig en mening om, hvilken type er mest formaalstjenlig for de forskjellige øiemed. Jeg vil imidlertid efter bedste evne søge at udtale mig angaaende ovenanførte spørgsmaal, som jeg anser for at være af saa vidtrækkende betydning, at de bør underkastes offentlig diskussion. Anskaffelse af en petroleumsmotor er for fiskeren en velfærdssag, og netop derfor er det i høi grad paakrævet at faa en fagmæssig udred- ning af fordelene og manglerne ved de forskjellige motorer. Ad spørgsmaal I kan der maaske blive gjort den bemerkning, at det allerede har faaet sin besvarelse ved bedømmelsesjuryens kjendelse. Men heri er jeg ikke saa ganske enig. dJeg anser nemlig dette spørgs- maal for en stor del ubesvaret, al den stund at totakts og firetakts petroleumsmotorer og benzinmotorer bedømtes som henhørende under én klasse. Qg dette er skeet med benzinmotorer for luksus- eller lystbaade og petroleumsmotorer, absolut konstruerede for brug i fiskebaade. Her kan med god grund spørges: , Hvilket er hvilket?* Efter min formening var det en væsentlig feil, at motorerne ikke var klassificerede. Ved bedømmelsen af motorer til fiskebrug maa der først og fremst hensees paa driftssikkerhed og de forholde, hvorunder der skal arbeides, og dernæst maa der tages rimeligt hensyn til anskaffelsessum og drifts- omkostninger. Hvorvidt der er taget hensyn til disse faktorer ved bedømmelsen af den motor, som ved udstillingen fik høieste udmerkelse, er mig selv- følgelig ubekjendt. Man har ialfald ikke seet noget offentliggjort derom. Men saavidt mig bekjendt, var bemeldte motor indtil da lidet benyttet i fiskebaade, og havde saaledes efter min formening endnu paa langt nær bestaaet den rette praktiske prøve. Trods den omhandlede maskine fik baade guldmedalje og hæders- prisen, har jeg endnu ikke vovet at anbefale den til brug i fiskebaade og det specielt af den grund, at jeg anser den for lidet praktisk prøvet. Og jeg finder i denne retning at burde være yderst forsigtig ligeoverfor de mange 1 mit udstrakte distrikt, der søger raad og veiledning hos mig ved anskaffelse af motorer. Ad spørgsmaal 2. Dette synes heller ikke at have faaet nogen tilfredsstillende løsning. Spørgsmaalet blev kun diskuteret mand og mand imellem. Efter min formening yder de 4-takts petroleumsmotorer med gløde- hoved og selvantænding samt med pumpe og regulator, hvormed det be- stemte kvantum olje kan indsprøites, den største driftssikkerhed, og for fiskebaade og større brugsbaade spiller en saadan motors forhøiede vegt ingen synderlig rolle. En 4-takts motor kan arbeide i maaneder, selv om den er en del ER slidt, medens arbeidsevnen ved 2-takts motoren efter min opfatning for- ringes, saasnart lagerne begynder at blive slidt, idet den i krumtaprum- met komprimerede luft derved faar anledning til at undvige. Og naar saadanne motorer skal benyttesi baade, der færdes paa saltvand, og disse arbeider med vandindsprøitning, er der sandsynlighed for, at der i cylin- deren vil danne sig saltsten af det vand, som skal indsprøites i denne, hvilket selvfølgelig foraarsager, at disse motorer meget hyppigt maa under- kastes grundig rensning. Ligesaa er det en selvfølge, at slitagen bliver større i en huvtig- gaaende totakts end i en langsommere gaaende firetakts motor. Jeg kan imidlertid ikke undlade at bemerke, at totakts-motoren gaar lydløsere og er billigere end den firetakts, men skal, efter hvad der er mig meddelt, være kostbarere at reparere, specielt hvad angaar slitage paa krumtap, aksling og lagere. Ad spørgsmaal 3. Dette kunde ogsaa synes at være besvaret ved bedømmelsen i Marstrand. Men saa er dog ikke tilfældet, ialfald efter min opfatning. Uden i mindste maade at ville frakjende den omhandlede benzin- motor den belønning, som den fik, nemlig guldmedalje — den fortjente absolut lste præmie —, er dog at bemerke, at den ikke burde være be- dømt i klasse med motorer for fiskebrug. Motoren vilde nok i ethvert tilfælde have hævdet sin plads; men jeg maa gjentage, at det forekommer mig kun at være et feilgreb af komiteen at lade motorer for lyst- og luksusbaade bedømme sammen med motorer for fiskebaade. Det er denne overhovedsbedømmelse, som for mig stiller sig saa høist urigtig, og som jeg ikke finder tjenlig til veiledning for interesse- rede, som vil komme til at lægge den som grund for sit syn paa motoren, naar det gjælder indkjøb. Ad spørgsmaal 4. De fordele, der har været fremholdt ved bru- gen af raaolje istedetfor renset petroleum, skal nok være høist ubetyde- lige. Det er kun paa steder, hvor raaolje kan kjøbes direkte fra tanks, at den stiller sig betydelig billigere pr. kg. end renset olje. For tiden kan solarolje kjøbes i Kristiania for 9.5 øre pr. kg. inclu- sive fad, men da der maa regnes med en adskillig høi fragt, er det tvil- somt, at denne olje vil i Nordland blive stort billigere end almindelig petroleum. Saavidt jeg har bragt i erfaring, kan raaolje benyttes til enhver af de almindelige petroleumsmotorer, men disse har ved brugen af denne olje lettere for at blive uren end ved anvendelse af renset petroleum, og maa som følge deraf hyppigere rengjøres. Under saadanne forholde bli- ver ogsaa oljeforbruget større. Tr Jeg mener derfor, at der ingen væsentlig fordel er ved at bruge raaolje istedetfor renset petroleum. Som slutningsbemerkning til disse mine udtalelser om motorer skal jeg tilføie, at jeg er af den opfatning, at den almindelige 4-takts petro- leumsmotor for tiden er den mest driftssikre motor til brug i fiskebaade, og at benzinmotoren ikke passer for dette brug, ialfald ikke heroppe i det nordlige Norge. Men jeg forudsætter, at der fra andre mere sag- kyndige hold vil fremkomme en nærmere og fyldigere udredning af dette vigtige spørgsmaal. Assurance for fiskebaade. Angaaende denne sag har det saa at sige været nødstilstand her- oppe, efter at selskabet ,Samhold* meddelte, at det ikke længere tegnede forsikringer. Dette foranledigede en hel del til mig rettede spørgsmaal og da specielt fra fiskere, der har erbholdt eller søger laan af havfiske- fondet. Endelig lykkedes det efter endel forudgaaende korrespondence at formaa Arendals søforsikringsselskab til at overtage kasko-resikoer for fiskebaade ved den norske kyst, rigtignok til høi præmie, nemlig 6 % aarlig, 4 % halvaarlig, 3 % firemaanedlig og 272 % tremaanedlig. Ihvorvel disse præmiesatser synes noksaa høie, bliver dog aarspræ- mien billigere end efter ,Samhold*s tarif, hvorefter man maatte bære en femtepart af resikoen selv, men betalte præmie efter den fulde takst- værdi. Arendals søforsikringsselskab beregner kun præmie for det beløb, de er ansvarlige. Uanseet at ovennævnte selskab nu tegner forsikringer paa fiskebaade, og nøden saaledes i den retning kan synes afhjulpet, maa dog en sær- skilt assuranceforening for saadanne farkoster synes paakrævet, specielt af hensyn til, at lavere præmiesatser er nødvendige. Fiskeribedriften taaler ikke at sportelleres formeget; thi nettoen af denne er ikke altid saa glimrende. Da sagen imidlertid er under behandling i fiskeristyrelsen, kan det synes upaakrævet for mig for tiden at udtale mig videre derom, men kun som slutningsbemerkning fremholde, at jeg ikke tror, at en ,eneste* assu- ranceforening for det hele land vil være heldig som gjensidig forening. Vandrelærer-kurserne i baadbygning. Om disse har jeg for tiden liden anledning til at udtale mig nær- mere, da jeg endnu ikke har havt anledning til at gjøre mig bekjendt med lærerens indberetning. så Imidlertid kan jeg dog med nogle ord udtale mig om det distrikt, som ligger mig nærmest, nemlig Saltdalen, hvor vandrelærerens videre virksomhed nu ikke længere maa antages at være paakrævet i henhold til de af ordføreren faldne udtalelser, specielt da undervisningen i dette aar syntes at have gaaet efter ønske, ved at eleverne fik anledning til at lære den fornødne theori. Og allerede har disse kurser for Saltdalens vedkommende baaret gode frugter, og maa baadbyggerindustrien der synes at være i en sær- deles god gjænge. Tidligere leveredes fra dette distrikt hovedsagelig, ja udelukkende klinkbyggede baade; men iaar er allerede ikke mindre end 20 kravelbyggede, prægtige dæksbaade af ca. 20 tons drægtighed færdig- byggede og solgte. Og disses værdi kan med en rund sum anslaaes til kr. 90000. Og herefter vil det ikke vare længe, forinden mesteparten af de dæksbaade, der bygges i Saltdalen, leveres som kravelbyggede. I Hemnæs er kun et kursus afholdt med kun to elever. Ogsaa derfra leveres nu kravelbyggede fiskebaade, om ikke netop i den udstræk- ning, som fra Saltdalen. I Mosjøen eller i Vefsen er saavidt vides endnu intet kursus afholdt og i Bindalen kun ét. Bodø den 18de februar 1905. Ærbødigst J. A. Johnsen. Indberetning fra Norges fiskeriagent i Tyskland B. Dundas til Norges fiskeristyrelse, dateret 10de februar 1905, indeholdende Aarsberetning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1904. Sildehandelen 1904. Tysklands import af saltet sild til hovedmarkederne Memel, Kønigs- berg, Danzig, Stettin, Rostock og Hamburg var i 1904 sammenlignet med 1903 og 1902. Indførsel Norsk fedsild og vaarsild.. Skotsk og engelsk sild .... Lagerne lste januar Norsk fedsild og vaarsild.. Skotsk og engelsk sild.... Indførsel Norsk og svensk sild ..... Memel. 1904 1903 1902 7230 tdr. 10 114 tdr. 7 940 tdr. å Sr 13576 , 21653 , 99 334 tdr. 23 690 tdr. 29593 tdr. 1905 1904 1903 — 9236 tdr; 463 tdr. 4842 tdr. 2 DEN, 8662 , 4 842 tdr. 6 353 tdr. 91925 tdr. Kønigsberg. 1904 1903 1902 29 378 tdr. 33 984 tdr. 44998 tdr. 489788 , 386733 , 429280 , Skotsk, engelsk og hol. sild 519166 tdr. 420 717 tdr. 474 278 tdr. — 60 -— Lagerne lste januar 1905 1904 1903 Norsk Silke in 2085 tdr. 13 282 tdr. 6 779 tdr. Hollandsk sild SVERRE. JOUL gr både 98340 Skotsk og engelsk sild.... 132941 ,, 880609. 176 424 136 238 tdr. 133 663 tdr. 184186 tdr. Markedsnoteringer lste Januar 1905. I de par første maaneder af fjorsaaret tilførtes til Kønigsberg ad- skillig fedsild af 1903 fangst, som fandt jevn afsætning udover vaaren og sommeren til priser af mk. 17/20 for KKK og KK, mk. 15/17 for K, mk. 12/14 for MK og mk. 10/11 for M efter kvalitet og pakning. Som Følge af den elendige fangst i løbet af sommeren og høsten, ankom kun bagateller af ny fedsild, og blev derfor kjøberne nødsaget at dække sit behov med andre landes sildesorter, hvoraf tilførselen var rigelig ja større end tidligere aar, men med god consum holdt priserne sig høie. Noteringerne ved nytaar mk. 281/./29 for crownlargefulls, mk. 27/28 for erownfulls, mk. 27 for crownmattfulls, mk. 21/22 for crownmatties, mk. 17/172/, for crownspents transito, hollandsk smaa fulls mk. 23/231/ transito, medens tysk sild i samme størrelse opnaaede 26/267/, mk. toldfri. Yarmonth fulls noteres i mk. 26/27, mattfulls mk. 231/./241/3 og matties mk. 2921/5/231/,. Danzig. Indførsel 1904 1903 1902 Norskegsilds. is (ATEN 638 tdr. — 1200: tdr. Skotsk, engelsk, tysk og hollandsk sild .: Aes. 268674 , 198020 tdr. 19459706 269 312 tdr. * 198020; tdr! «19597 Lager lste januar 1905 1904 1903 Skotsk og engelsk sild ... 68457 tdr. 69 842 tdr. 83 649 tdr. Hollandsk og tysk sild... bud 3.g960 1595 > 74 234 tdr. 73 238 tdr. 85 244 tdr. De faa hundrede tønder norsk sild er ogsaa fangst fra 1903 an- kommet paa foraaret 1904, og fandt den god afsætning til mk. 18/19 for KKK og KK, mk. 14 for K og mk. 12/13 for MK, der noteredes ved nytaar mk. 9281, for crownfulls, mk. 17 for crownspents, mk. 26/27 for yarmonth fulls, mk. 24/241/» for mattfulls og mk. 23 for matties. Stettin. Indførsel 1904 1903 1902 Gammel fedsild.......+.... 15 312 tdr. 2790 tdr. 4159 tdr. Ny da at KE NER 10282 , 67 GA eRR 2) Skaaren sild ......-«evrr. Pest 11 2463 I AEG 303 000, Sørasiyaarsid 2; 005: 28 965 , 18650. % 34588 , Norsk sild «70030 tår, 113919 tdr. 118879 tdr. Skotsk og engelsk sild..... 383 226- ,, 252190. % :467%544. , Hollandsk sild.........ss. 159094 , 152499 , 107684 , Free 29689 , 16 436 , 8053 , Srenskesild dugde RO OP 160805 LABOR 644039 , 535940 tdr. 703491 , Lagerne lste januar 1905 1904 1903 Jeu 1 485 tdr. 31 342 tdr. 22 944 tdr. Sao nesn ee 4 stod Mi I Siøgoravasrsindt. - svmteviri. 6447 , SELOU 1. 1469 Norsk sild 8199 tdr. 36 990 tdr.. 25199 tdr. Skotsk og engelsk sild..... 34444 , Su lod, Jodbo, Follandsk sild. .7.....5..: KOMM. 14754 , 151461 Tree slisse an 7796. . 5142 3459 renske su atstoe ine 4 1329; 1400 -- 67 341 tdr.. 94160 tdr. 140750 tdr- Da fedsildfisket i Norge slog saa fuldstændig feil, har tilførselen indskrænket sig til mindre partier med de ugentlige rutebaade. At man gjerne vil have fedsild, og at den fremdeles vil finde et godt marked her, beviser de ukjendte høie priser, som betaltes 1 forhold til anden sild, og som holdt sig hele høsten fremgjennem, men kan der jo til saadanne priser aldrig være tale om nogen større omsætning, det gaar kun saa at sige i tøndevis til liebhabere. Der noteredes ved aarets slutning mk. 45/47 for KKK, KK og K, mk. 40/41 for MK og mk. 30/39 for M. Forretningen i slosild har været liden, da silden ikke har faldt stor nok for røgerne. For størrelsen 400 til 450 st. i tønden opnaaedes mk. 30/34, medens de mindre sorter ikke vil finde nogen anklang. Skotskbehandlet vaarsild har fundet nogen afsætning til mk. 12 cif., men har denne forretning saavel her som i de andre østersøbyer aftaget betydelig, siden den toldfrie indførsel til Archangel kom igænge. For skotsk, hollandsk og tysk sild har afsætningen været jevn L=P9 god, og priserne holdt sig nogenlunde moderate. Ved udgangen af aaret noteredes for crownlargefulls og crownfulls mk. 271/2, crownmattfulls mk. 26, crownmatties mk. 21". og crownspents mk. 17. For yarmonth fulls mk. 251/./26, mattfulls mk. 9231/2/24"/2, matties mk. 221.. Hollandsk fulls mk. 262, prima mk. 247/,, kleine mk. 221/,/23 alt transito. Tysk prima mk. 271/,, kleine mk. 244, toldfrit. Rostock. Indførsel 1904 1903 1902 Alle sorter sild 1. 150905 23 000 tdr. 24000 tdr. 27 000 tdr. Lagerne lste januar 1905 1904 1903 Atlevsorter sildt 5 Ara: 3 000 tdr. 4000 tdr. 2500 tdr. Hamburg. Indførsel 1904 1903 - 1902 Gammel norsk sild ....... 14 593 tdr. 11 763 tdr. 3119 de Ny RE øve 170055 5 391539 10% 43 864 , Norsk sild?) 31648 tdr. 511302 før: 75.055 tdr. Svensk, sild 4.90. 606: HOGNE SJ per Gammel hollandsk sild .... 8601 , Hd E 12.65908 Ny * 20944 , es 86 583 , eske sld se (lena: 51568 , 36878 , Gammel skotsk sild....... 4634 » 9696. 509800 Ny een: 171 848 178404 , 208428 105 Lagerne lste januar 1905 1904 1903 Sløsldear ae se Je Be tdr. 426 tdr. 739 tdr; Hedeld.usr hc EG 26 le98d* 796 GE Skaaren- sild . 4... steler. de 746 645 , Vaarsud..! kegis sn eg SON Jil6ne, 601, Breinseps seere Loe eg TR 280 Norsk sild 456 tdr. 2679 tdr. 2 301 tdr: Skotsk og engelsk sild .... 2960 , 4-92 3.627 7 Hollandsk sild 20002000 458 » 161905 3 Sjå Tyske sild vn. D 5160 1294 3069 , 6190 tdr. 9 604 tdr. 12 881 tdr. 254 896 tdr. 361 304 tdr. 1) Heri ogsaa indbefattet importen af skaaren sild. 425 258 tdr. GE. Markedsnoteringer den Iste januar. 1905 1904 Oran eee Frere mk. 29—291/2 mk. 29 SI Ke » 20-—292 p 24—925 EE rmattles 011 Ka 980, Å — f; — —= AlefsrrFEE dg Ge p — Narmontn Tulls... 44442. et: br — pa — TAES å tn å ås — » 16—18 Hollænder superior ........ ASA HegeS — SØPLIETT . ha vea 2 » 26—27 — PENN es ke ve Aa » 20—91 — smau fullst Ae JD) » 19—20 -— Ten se TEN: TO) » 16—20 Tysk superior toldfri....... PES GT 00 — prima De Meg 5 27» » 24—26 — ihlen na MAS Mee seo » 16—20 Norskssiosnde.. LAT » 25—37 » 26—32 == SG Od 2 — p 24—25 ee ad GBE ØRE el PENE: Eg SE AU ONE 2000 | APL 998299 => ie ee Å — » 14—15 Skagkenssild keen» ml 135—36 » 18—23 So redasrere sr : — , 8—12 Den samlede import. 1904 1903 Memel aåt 01698 låten 22 334 tdr. 23 690 tdr. Kømesbers ord. sosvess HIGNGG 4, A90TLPS å Dr EA TN 26903L25N, POS:0LDIE See SAR. TREN 50 644039 , 535940 , Restockets Jane pa SIG: 230000: 24000 , Fanburev58das Res» 254896 , 361 304 Pu32 TE7stdre 15630671 tdr: Det samlede lager den lste januar. 1905 1904 Memel . Tao ken. 4842 tdr. 6353 dr! Komosbere Ffuratabssspak 13623806 18306630. Manzløskjun ga Gotti 42340108 732380. 1903 mk. 41—42 gg 38 Va SETT Mo BERE rv) tog gg logi > 45—46 ME NO) ge gg ego 079 ar9G 07 rie 299 1 90 159 pqg 1902 29593 tdr 474278, 19579744, 703 491 24000, 425257 , 1 855 416 tår. 1903 9125 tår. 184187 .. 85 244 Lateris 215 314 tdr. 213 254 tdr. 278 556 tdr. — 64 — Transport 215 314 tdr. . 213254 tdr. 278556 tdr, Stein LE SER Ge 94160, 74075008 Rostook SITTER 31000117. S 500 1. 4000 , Habburg | Kite. 62190 9604 , 12:88 291 845 tdr. 320518 tdr. 436187 tår. I januar maaned naar sildemarkedet igjen begyndte at belives efter festen viste det sig, at priserne for de fleste sorter kunne holde sig nogenlunde som i høstsæsonen, der kom ikke som aaret før saa pludselige billigere tilbud fra Holland og fra de tyske fiskerier, saa indehaverne fik tid at sælge lidt efter hvert fra lagrene uden nævneværdigt prisfald, dog viste det sig at consumen ikke var saa stor, som man havde ventet, thi endskjønt der i februar blev meldt fra Holland, at beholdningerne forringedes betydelig grundet den tidlige faste, saa begyndte dog forret- ningen at flaue af i løbet af marts. Priserne begyndte at give efter næsten for alle sorter, hvilket især er uheldigt paa foraaret, thi det foranlediger mange, som sidder med større beholdninger og bliver bange for at blive siddende dermed, til at sætte priserne end yderligere ned, og gjør at stemningen bliver endnu flauere og man begynder at under- byde :hverandre. Saaledes gik holiansk superior ned fra mk. 32 til 23, tysk superior fra mk. 38 til 30, prima, skjønt liden beholdning, fra mk. 26 til 23, crownlargefulls fra mk. 35 til 26, crownfulls fra mk. 29 til 24, fedsild fra mk. 20/25 til 13/20, skjæresild fra mk. 19/24 til 17/20, sidste var fuldstændig udsolgt før den nye sæson begyndte. Af slosild kom der adskillig paa foraaret, men da vaarsildfisket begyndte, maatte priserne noget ned, og blev den solgt til 20/24 mk. Lidet tiltalende for spekulanterne stillede forretningen sig for ishus matjes, istedenfor fortjeneste maatte middel og smaa vare sælges med tab, og selv den fineste vare uden nævneværdig fordel, saa udsig- terne ved den nye sæsons begyndelse 1 slutten af mai ikke var meget gunstige, og priserne var derfor i begyndelsen ogsaa meget lave, ikke alene for den tidlig fangede ringere vare, men ogsaa for den bedre kvalitet. I begyndelsen af juni da den modnere vare ankom, kunde dog den bedste store vare opnaa fra mk. 70 til 95 pr. tønde, medens storno- way matjes først senere gik op fra mk. 25 til 35. Fangsten af matjes var circa 69 000 cran imod 79000 ceran i 1908. Den første skotske large fulls og fulls betaltes med mk. 45 resp. mk. 36. I Shetland saa det først ud til mindre fangst, men senere viste den sig at blive ualmindelige stor, og fangedes til udi oktober. Fangsten paa hele kysten anslaaes til I 260 000 cran, den største man nogensinde har havt. Priserne maatte selvfølgelig ned for alle sorter, og kunde man kjøbe large fulls til mk. 30 og endnu billigere og fulls til mk. 19/20. Qgsaa i Yarmonth og Lowestoft var fangsten ret stor, men hvor- meget saltet er vanskeligt at konstatere. Mesteparten eksporteres 1 fersk tilstand, og tiltager denne forretning fra aar til aar, og gjør selvfølgelig ikke saa liden afbræk i consumen af saltet sild. Tilførselen af fersk sild hertil fra England, Skotland, Norge og Sverige beløber sig til circa 462 000 colli imod circa 376 550 colli i 1903. I Holland var fangsten fra begyndelsen middelmaadig, og da fisken var storfaldende, var der ogsaa liden forskjel i priserne. Superior mk. 37, prima mk. 35 og matjes mk. 26. Senere tiltog fangsten og maatte hollænderne konkurere med skotlænderne, saa priserne gik suc- cesive ned i mk. 24 for superior, mk. 18/19 for prima og mk. 12 for matjes, imidlertid gik prisen for matjes snart igjen op, da denne fandt god afsætning som erstatning for fedsild som udeblev. Ffterat fangsten var slut holdtes de andre sorter ogsaa igjen høiere og noteredes ved anarets slutning for superior mk. 29/30, prima mk. 21/22 og ihlen mk. 20/23 fob. Rotterdam. Ligesaa stillede det sig med forretningen i tysk sild. Priserne faldt og steg og var lagerne paa fangststederne ved aarets slutning temmelig rømmet. Matjes steg fra mk. 16/17 til mk. 25 grundet mangel paa fedsild. - En meget skral forretning blev det hele aaret gjennem i norsk sild. I begyndelsen af aaret havde man møie med at blive af med de her lagrede og senere ankomne fedsild, ogsaa slo og vaarsild gik daarligt, da røgerne og fabrikkerne havde nok op at gjøre med fersk sild. Skotsk- behandlet vaarsild gik nok bedst, men kun til lave priser. I sommer ventede man ny fedsild men desværre forgjæves. Hertil kom kun nogle faa tønder, som rimelig kunne være, da saavel Danmark som Stettin betalte ganske andre høiere priser. Ligesaa gik det med skjæresild, de gamle lager rømmedes snart til mk. 18/25 efter størrelse, men da sommeren intet bragte, og fabrikkerne blev sat i stor forlegenhed, dreves prisen for smaa poster op til mk. 50 pr. tønde især for de mindre sorter. Saadanne priser har vel neppe før været betalt og vil heller ikke blive betalt, saasnart der tilføres nogle større partier, men det viser ialfald, at artikkelen endnu er søgt. Den store islandssild falder ikke i røgernes smag. Den taber saa let fedtet, og egner sig derfor daarlig til røgning, Slosilden ihøst faldt ikke efter ønske, var for smaa og for meget blandet med mager sild. Den udsøgte store, optil 400 st. i strampakket tønde blev betalt med optil 38 mk. uganet, men mindre og blandet sild maatte ned i 30/38: ja til 25. mk. Brisling og ansjos kom der god forsyning af, og betaltes for bris- ling fra 10 til 16 mk. og for ansjos fra 8 til 11 mk. sidste pr. halvtønde. 5 s8n. BG Udsigterne for foraarsforretningen er ret gunstig, men tør man dog ikke gjøre sig altfor store forhaabninger, det kommer an paa, hvordan consumen vil stille sig ved nuværende potetespriser og kvalitet. Ferskfiskhandelen 1904. Importen af fersk fisk hertil tiltager for hvert aar. Rigtignok er der ifjor fra Norge circa 2000 centner mindre end i 1903, men de andre lande og især Danmark har vokset betydelig. Det er især de alminde- lige fiskesorter, som har aftaget fra Norge, og har vel for en stor del det mislykkede seifiske skyld heri. Priserne har været meget variabel især for den meget eftertragtede hyse, og er det især i denne sort danskerne konkurerer mest. Kveiten har saa at sige hele aaret op- naaet gode priser især middelstørrelsen, og er denne artikkel mere og mere søgt. De finere fiskesorter som laks, ørret har hele sæsonen kunnet opretholde gode og nogenlunde stabile priser, skjønt tilførselen heraf var større end foregaaende aar, det viser sig at consumen tiltager, og afskiberne har endelig faaet øineneop for at behandle denne vare bedre saa den fremkommer i bedre stand end tidligere. Det var at ønske, at det kunne siges det samme om den simplere fisk, men skjønt mange afskibere gjør sig flid, er der dog mange, som endnu ikke har lært at sortere fisken, og mange som endnu bruger de forkastelige store kasser for hyse, hvorunder fisken lider meget. Ligeledes synes fisken endnu tildels at have været for gammel ved afsendelsen. Fersk god vare kan næsten altid gjøre regning paa lønnende pris, dog viser det sig, at de simplere - fiskesorter helst kun bør sendes i den kolde aarstid og helst fra nytaar til paaske. I dette aar, da paasken kommer saa sent, er der gode chanser. Levende aal er en stor artikkel for Hamburg, og skulde man tro, der kunne skaffes mere deraf fra Norge, naar nogen vil lægge sig efter denne fangst. Den ganske smaa aal vil man ikke gjerne have, men middels og stor opnaar altid gode priser, selv om den er død ved ankomsten, naar den kun er ret fersk. Tørfiskhandelen 1904. I min sidste aarsberetning fremhævede jeg, at beholdningerne af tørfisk var ringe i Tyskland, samt at resten vilde være consumeret inden ny fisks ankomst. For selve den tyske consums vedkommende slog ikke dette ganske til. Priserne var Jo meget høie, ogjeg har grund til at tro, at enkelte af de større kjøbere i indlandet beholdt lidt tilovers, og man var ved begyndelsen af den nye sæson ikke særdeles villig at gjøre og større leveranceforretninger til dækning af behovet, skjønt priserne i begyndelsen forholdsvis var temmelig moderate. Da det fremover sæsonen viste sig at alle smaafiske og rodskjærsorter var ualmindelig knap, ud- viklede forretningen sig til stigende priser, og der blev sluttelig bevilliget indtil mk. 93 cif. for prima rundfisk, ligesom alle undersorter ogsaa opnaaede særdeles gode priser selv for secunda vare, som i regulære aar er vanskelig at faa anbragt. Da man kun har kjøbt fra haand til mund, saa er det vel uden tvivl at markederne vil være ganske tomme, naar den nye fisk kommer, saa meget mere som fasten laar falder saa sent som den nogensinde kan, hvilket selvfølgelig er til fordel for consumen i alle katolske lande. Det tør vel siges at consumen i Tyskland havde været væsentlig større ved billigere priser. Som bekjendt bruges der jo ogsaa ikke lidet rundfisk i Sydamerika, men afskibningerne herfra har vistnok været høist ubetydelige, da man har veget tilbage for de høie priser. Det er vel udenfor al tvivl, at priserne i Lofoten vil sætte ind meget høie. Det turde imidlertid være tilraadeligt ikke at gaa for høit, ifald fisket i kvalitet og kvantitet skulde blive nogenlunde rigeligt, thi man var allerede ifjor naaet til den yderste prisgrændse, og et større opfisket totalkvantum vil visselig vise, at kjøberne overalt vil være ængstelig og tibageholdne. Tranhandelen 1904. Hamburgs tranimport 1904: SG Nope ee 10 769 fade FE Sorbritanten....ete<.ssneest sere TOOL, merka ess ae se sele å 4 Sr Sjøl isje KSpinien og-Portusal 480 900. Aa de å Da eo ee ea RD GO SOE NG foer NE ONE perdmersedande LINE SEE. 1948 , 27 662 fade —= 41493 tdr. Ore en eee Did SU. Madness kaste Meyers ve å ar 99 894kasser= 33 298 , 80 578 tdr. imod 88 861 tdr. i 1903 og 121 412 tdr. 1 1902. Heraf var: Eruntrane sto ukes ok så se it 7 800 tdr. imod 3950 tår. Te 66 SE Ne oe KRarimedien os Jaer ur ar 580000 9 —= 412008 Dem ør OK ORO 3400 , —= Soov: 80578 tdr. imod 88861 tår. —= (AG = Lagerne lste januar. 1905 1904 Brunlran.dt 4 SINSEN SSO0 EE imod SOON Blankop bebe 06 Å viv JDS5002 Na KIOBIONE Raa medicin..... Hd GENE Solli, > HE MNTIG OE 280.118 Pamptrancs sd KE Å EE 210 ME Jo 16360 tår mod ØRET Næsten hele Aaret gjennem viste der sig en stadig nedadgaaende tendens i tranpriserne saa at sige for alle sorter. At ikke de overdrevne høie priser for damptran kunne holde sig ved nogenlunde rimelig fangst er ganske naturligt. Prisen for ny vare begyndte i slutten af januar med circa mk. 300, men ifølge bedre fangstefterretninger maatte den i februar indtil mitten af marts vige til mk. 240, gik dog pludselig op 1 mk. 350 igjen. I april kom imidlertid den bedre fangst, og gik damptran- prisen stadig nedad, og naaede det laveste mk. 145 i august. Ffterat prisen var kommen saa langt ned, kom mere efterspørgsel, og kunde ved aarets slutning noteres mk. 160. Raa medicintran gik hele aaret meget trægt, og bevægede priserne sig mellem 100 og 155 mk., først ved slutten af aaret kom der lidt mere efterspørgsel og lidt fastere stemning. Blank, brunblank og brun tran har hele aaret gaaet daarlig og med stadig faldende priser. De blanke sorter har faaet stor kon- kurrence 1 forskjellige oliesorter, hvoraf der uden tvivl er stor overpro- duktion, og hvori der har været stor spekulation, uden at det i længden kunne holdes, saa priserne faldt rapide, og tranpriserne maatte med. I bruntran er consumen gaaet betydelig tilbage, tildels bruges surogater, men hovedskylden maa vel søges 1, at der nu hovedsagelig bruges lædersorter, hvortil der ikke benyttes tran. Tranpriserne for de industrielle sorter er saa lave, som de vel aldrig har været før, og kan vel neppe gaa lavere. Indberetning fra Norges fiskeriagent i Storbrittanien og Irland, Hans Johnsen, om Norges handel med sild og fiskevarer dertil i 1903. I handelen med norske fiskeprodukter under aaret viser import- værdien at andrage til £ 712746 = kr. 19829428 imod £ 703 593 = kr. 12664674 i 1902, en forøgelse af kr. 164764. Af de store artikler viser fersk sild og fisk en glædelig opgang af kr. 848 296, fiskepreserver kr. 140958, hvorimod fiskeoljer og tilberedte fiskevarer en nedgang af kr. 778752; fiskeoljer alene en nedgang af kr. 579816, hvilket hovedsagelig skyldes den abnormt lille produktion af medicintran. For ferske fiskevarer vil sees af tabel A, at priserne paa laks var gjennemgaaende lave. Importen til Hull under aaret udgjør 5 198 kasser imod 5883 kasser i 1902, hvilket er en formindskelse af 685 kasser. Nogen nedgang i eksporten antages derimod ikke at have fundet sted, idet skibningerne via Newcastle til de store indlandsmarkeder og London benyttes mere og mere gjennem de hyppigere kommunikationer fra Bergen; selv fra Trondhjem anvendes nu den subvenerede rute, idet varen frem- kommer i prima frisk tilstand til de forskjeHige markeder, takket være den omhyggelige behandling af det Nordenfjeldske og det Bergenske dampskibsselskaber. Det glæder mig, at afskiberne har adopteret mit i sin tid givne raad om at benytte Newcastleruten for de mere kostbare fiskesorter, som ikke alene formindsker partiernes ophoben paa en dag i Hull som tidligere, men ogsaa bringer priserne til at holde sig paa et større niveau. Med hensyn til kveiteeksporten fra Aalesund gik Wilsons ind paa at forandre afgangstiden fra torsdag til lørdag aften for at give fiskerne anledning til at kunne eksportere ugens fangst, i modsætning til, at fisken i tidligere aar maatte overligge til den følgende uge. Denne forandring i afgangstiden var visselig en kjærkommen anordning for alle interesserede = 40 paa stedet, og man merkede straks, at en hel del fisk leveredes i bedre skik; men paa den anden side blev ankomsten hertil flere gange for- sinket, idet varen ikke kom paa herværende marked før torsdag morgen og paa indlandsmarkederne fredag morgen, hvilket i forbindelse med alt- for stor tilgang paa en dag havde til følge, at priserne ikke kunde op- retholdes. D'herrer Wilsons, som ved forandringen i afgangstiden vistnok generedes i sin øvrige varetrafik og paaførtes mange ulemper og tab, siger forøvrigt ikke at have havt ,fair play* ved, at Aalesundenserne samtidig befragtede egne skibe for transporten, som under de forandrede forholde ikke var paakrævet. Den forandrede afgangstid har neppe skaffet den fordel, man ven- tede sig; thi alene den ting, at der væltes paa markedet overmaade store partier paa en dag i slutten af ugen, er nok til at bringe priserne ned paa et niveau, som ikke vilde forekomme, om man havde hyppigere damp- skibskommunikationer, og fiskerne vilde tage raad af hr. fiskeridirektør Westergaard i hans vel affattede brochure om kveiteeksporten og fiskeriet i dets almindelighed. Skulde andre nationers fiskere i lighed med norske indrette an- komsten fra havet paa fredage og lørdage, vilde det være umuligt at gjøre bedriften levedygtig, og som hos os maa forandres derhen, hvad skik og brug er hos andre fiskende nationer, at komme ind paa dage i ugen, som afsætningen og andre forholde kræver; derhos maa der tages ordentlig fat paa at prekevere produktet slig, at det kan staa paa høide med andre nationer, hvor man søger sin afsætning. Dette gjælder ikke alene fersk fisk og sild, men ogsaa en stor del af landets andre eksportprodukter. Med hensyn til priserne af fersk kveite og flyndre henvises til tabel B. Sild. Omsætningens samlede værdi er beregnet til kr. 3450 114.00 og et kasseantal af 248311 imod henholdvis aaret før kr. 2671002.00 og 203 938 kasser. Hull alene representerer i værdi kr. 3349 008.00 og 239 056 kasser af denne handel. Jeg beder at referere til importen og priserne i tabel C, hvoraf vil bemerkes, at gjennemsnitsprisen for sæsonen er 13/8 pr. kasse imod 12/7 i 1902 og 10/1 i 1901. Forøvrigt henvises til seperatrapporten om sildehandelen paa Eng- land for indeværende aar. 2 Te Hermetiske fiskevarer. Importen vil sees at udgjøre iaar i værdi kr. 1518012.00 imod kr. 1377 050.00 ifjor, en forøgelse af kr. 140 962.00. Norske røgede sardiner figurerer i statistiken i værdi af £ 16588 imod £ 41667 i aaret 1902 og skulde saaledes vise en betydelig ned- gang i dette aar. Der er ingen tvil om, at det modsatte er tilfældet, og at differencen i importværdien fra det ene aar til det andet fremkommer ved urigtig indklarering gjennem toldboden. Som nævnt i min sidste aarsrapport skulde der være føie til at an- tage, at den norske sardinnedlægning fandt større indpas hos den brittiske befolkning, omend saadan endnu ikke er iøinefaldende, noget som nær- mest maa tilskrives, at den falder for kostbar i detailhandelen. Der er visselig hos endel af befolkningen, i særdeleshed i Nordengland, hvor den har vundet indpas, hvorimod hos det brede lag i Mellemengland og i London er den lidet søgt antagelig paa grund af, at den er lidet rekla- meret og holdes for høit i pris for den almene mand. Hermetisk kveite har ikke været tilbudt i tilstrækkelige kvanta for at dække behovet. Der klages forøvrigt over, at nedlægningen 1 visse tilfælder ikke er faldt tilfredsstillende ud. Blandt de hertillands gangbare sorter, som røget sild, afkogt sild og flækket, røget hyse sees norske fabriker ikke at være sterkt representeret. Sardiner. Bemerkelsesværdig som aaret 1902 var ved det mislykkede franske sardinfiske, har 1903 i end sterkere grad forværret forholdet baade for fiskerne og nedlæggerne af sardiner. Det er sikkert, at en saa betydelig nedgang i produktion, som har fundet sted 1 de sidste 2 aar, vil bringe adskillig forstyrrelse etsteds; thi hvis der ikke allerede i den indeværende sæson skulde blive en større tilgang af raaproduktet, vil denne store industri gaa sin undergang imøde. Til denne tid har man ikke følt savnet af tilførselen hertillands; man antager, hvad end den franske pakning angaar, selv om den ikke igjen kommer i normale forholde, at behovet kan dækkes fra andre kilder uden videre konsekvenser for handelen. Selv da meddelelsen ankom om det mislykkede fiske paa kysten af Bretagne og andre steder, havde dette ingen øieblikkelig indflydelse paa noteringerne i London; thi kjøberne kunde lettelig skaffe sig forsyning af portugisiske sardiner for længere tid ved at trække paa reservelagrene til priser uforholdsmæssige lave. Selv efter flere maaneder og til begyndelsen af dette aar skeede der ingen overraskende stigning i priserne, og forretningen har gaaet sin x> HOEN jevne gang til priser, som ikke kan kaldes ekstravagante, holdende sig paa det gamle niveau fra 2/ til 7/ pr. dusin, alt efter merke, størrelse og æskens model. Hummer. For mange aar tilbage har tilførselen gaaet ned 1 den grad, at det saa ud til, at den skulde ganske forsvinde; men om det ikke ganske gik saaledes til, var det paa tide, at en reaktion fandt sted for at balancere tilgang og efterspørgsel. I 1903 var der udsigt til noget saadant, da importen hertillands oversteg med 26000 kasser mod det foregaaende aar; men tilgangen var ikke tilstrækkelig stor nok til at kunne stoppe den opgaaende tendens; thi hellere end at falde i pris, er den gaaet op til en saadan høide som aldrig før, nemlig til 64/ å 68/ pr. kasse for 1 og '/» lb. flade daaser. Denne fiskehermetik er en stor favorit overalt af alle klasser; thi medens den er overalt yndet og dens preservation eller produktion ikke er hensigtsmæssig ophjulpet eller forøget, maa denne artikel eventuelt blive en ren luksus. å Laks. I begyndelsen af aaret, uden at man havde merket den store dit- fieit i afskibningerne, var der intet liv i forretningen, og noteringerne var til sine tider delvis nominelle. Efter gjentagende alarmerende rapporter i august og september, om at sæsonens kvanta var liden, blev der øie- blikkelig liv i forretningen, og gjennem udenforstaaende spekulanter gik prisen hurtig op med 3/ pr. kasse, idet Alaska høie daaser opnaaede 19/6 å 21/6, fade ditto 26/ å 27/ og Fraser river til 24/6 å 26/6 til 28/ å 29/ for henholdsvis høie og flade daaser. Den mindre tilgang og de høiere noteringer har naturligvis indvirket paa detailsalget, og den forventning, som afskibere og engroshandlere en tid nærede om en god sæson, blev ikke realiseret. Sælskind importeredes i et antal af 88350 stykker til en anslaaet værdi a £ 16 869 imod 92200 stykker og £ 17499 aaret før. Forretningen undergik ingen nævneværdig fluktuation. Man bemerkede, at en hel del skind fra kysten, hovedsagelig fra det nordligste Finmarken, var behandlet af folk, som ikke forstod sig paa denne slags vare, med den følge, at mesteparten bestod af daarlig kvalitet og dertil slet prekeveret. å Re Priser fra 2/ å 7/6, alt efter kvalitet og størrelse. Af hvalroshuder var praktisk talt ingen tilførsel. Noteringerne stod i 1/2 pr. pund for store skind. Hvalbarder betaltes op til £ 2800 å £ 3000 pr. ton, en pris, som forklares gjennem den mislykkede amerikanske fangst. Fiskeoljer. Heraf indførtes under aaret 39284 tons til en anslaaet værdi af £ 66919 imod 4880 tons og £ 99131 i 1902. Den officielle statistik hertillands anfører ikke særskilt de forskjellige fiskeoljer, hvilket er be- klageligt. I forbindelse hermed tillader jeg mig at henstille til den ærede fiskeristyrelse om at foranledige, at det brittiske statistiske kontor bliver gjort opmerksom om ønskeligheden af at give mere detailerede opgaver, da krav herpaa høres saavel fra engelske som norske interesserede i denne branche. De forskjellige sorter frø-, bom- og kokusnødoljer har under aaret været livløs med nedgaaende tendens i priserne. For fiskeoljer kan aaret ikke siges at have været tilfredsstillende paa grund af utilstrækkelige til- førsler for behovet. Modicintran fiuktuerede voldsomt i priserne paa grund af ualminde- lig liden tilvirkning i Norge, og prima kvalitet gik op til £ 24 pr. tønde. Af de forskjellige simplere kvaliteter, som udbødes til £ 10 å £ 12 pr. tønde har der verseret megen tvist, da den ikke holdt den brittiske pharmacopanalyse og som i flere tilfælder refuseredes. I pressen benyttede New Foundland tranfabrikanter sig af at re- klamere sin vare, samtidig fortaltes mand og mand imellem i London, at nordmændene importerede New Foundland tran og senere eksporterede den som norsk. En hel del detailforretninger ophørte at føre varen paa grund af de abnorme høie priser. Almindelig torsketran og andre simplere fiskeoljer undergik ingen synderlig prisforandring, men spermolje gik stadig ned, til £ 34 pr. ton. Sæltran stod i £ 20 å £ 22 pr. ton og hvaltran i £ 22 å £ 24. st EE Opgave over de registrerede værdier og kvanta af norske fiskeprodukter etc. im- porterede til Storbrittanien i 1903. | | Artikel Sted, hvor sendt Kvantum | pe: Sild, fersk UTonden Gp 828 cewts. 224 NGrimsbr acre N | AO. vor 10 RR EF ee JR 781130 186 056 Newcastle ...... KG dan 5 066 South Shields... 943 284 | Grangemouth ...! 188: 33 Perrg 496 622 cwts. 191 673 Fisk, fersk Londonise Hau 300 928 cwts. | Diack Huller duk 25771 , 47 840 | Newcastle ...... 138407 42 977 | South Shields .. ON 159 | 40148 ewts. | 94357 Skalfisk ondon.- sr gr 1 ewt. 10 Te ge Fe 7 Newcastle ...... DO 21 EE Db4 cwts. |" 38 Fiskepreserver, Tondonisgr 26 383 cwts. | 104 sardiner Halles dirsdg 2306-04 5 864 Newcastle ...... SI7d8a05 9245 Tett add va | 140 , 378 6627 ewts. | 16588 Hermetisk laks MLondon...... å 21 ewts. 105 | Newcastle ...... GEN 8 | South Shields...! US 76 40 cwts. | 189 Fiskepreserver, andre London». ++ pe 24 cwts. 120 slags Ord» er. 17 Bliss Sele. 62 896 | Newcastle ...... 1699 4 077 Transport SO 67 110 | Artikel Sted, hvor sendt Kvantum er | | en Me | Transport 32913 cwts. | 67 110 | Grangemouth ... P50*) SL 403 erat AL KHAT, 4 42 Terwiekv urt Ag: GET 2 | | 33087 owts. | 67557 Tilberedte fiskevarer | London .....ss 833 ewts. | 754 KObrdikis5i. in) Ag 4 | Grimsby å sååå 900, 218 Vag UV, Sr 176540 -, 227 505 Newcastle ...... | 9176, 2265 Aberdeen ....o.! 200: 200 | Grangemouth ... SJEL er 10 282 | GrantonØØ 2. | 1542 1 724 Teit Bad 6 071 Lerwickuasis.s ee 58 196370 cewts. 249 081 Fiskeguano Full 45 Jaren | 2 ewts. 16 Grangemouth ...! 294 ee hete se. | 2080. 1 140 | | 454 ewts. 2 277 Preserveret kjød, | London........ | 5 ewts. 15 oksekjød | Liverpool ...... SEE 10 EEE EE HØLE. 71 | Newcastle ...... JA 53 Tervmesar: 44 | 24 5 61 106 cwts. 210 eu øde ketb:. 4500.5: 4 ewts. 7 aarekjød Preserveret kjød, | London........ 25 ewts. 72 andre slags Tek 104 L8: hs 34 Newcastle ...... ERE 239 South Shields... 47 » 131 Beis ude 328 herwiek 1 034: DR 15 353 ewts. 819 | Artikel Sted, hvor sendt Kvantum | Hø: Fiskeoljer Bbondonsaln: >" 94 ton 2030 Hull. 4 Kø. 949 19 542 South Shields en 176 Grangemouth .. 2.231 45 166 Beith JG — 5 3 284 ton 66 919 Fjærkræ & vildt London 1 492 Høl.ctestest: 1 350 Newcastle ...... 375 2217 Sælskind Tondon ua: sr 26789 stkr. 5411 RE TT ar 18133 , 3 066 Newcastle ...... 208725. 4790 | South Shields... og JÅ 1679 | Grangemouth ... 0290. 1 1 542 LU BethJee 8. 2 381 88 350 stkr. 16 869 Hvalbarder Pondon: AP 1411 ewts. 3 945 Totalværdi af foranstaaende produkter. Artikel Værdi i £ Værdi i kroner ud fer SE SE DN) 191 673 3 450 114.00 Fisk, ferskvare ses: svå 94 357 1 698 426.00 Skaltisk ....« 8 SE SR 38 684.00 Fiskepreserver, sardiner .......s-e odde 16588 | 298 584.00 Hermetisk laks... Feel GE 189 3 402.00 Fiskepreserver, andre slags ....-«.«s=x 67 557 1 216 026.00 Tilberedte fiskevarer Nu ss 249 081 4 483 458.00 Fiskeguano..25> 5 0 JØESN GERE 9277 40 986.00 Transport 621 760 11 191 680.00 Artikel ærdi i £ Værdi i kroner Transport 621 760 11 191 680.00 Preserveret kjød, oksekjød......+»+.vss 210 3 780.00 — = MHfaarekjød Lu0A:4. 44 7 126.00 — — * andre slags «...oovve| SIG | 14 742.00 PE 66919 | 1204542.00 Herse 6 vilde JA ik) | Dre 39 906.00 Frode Sk RNA 16869 | 303 642.00 Eralbasdersk JVe NEAS LØR NS 3945 | 71 010.00 Tilsammen 712746 | 12829498.00 Priser paa laks, ørret og hummer i Hull for 1908. Laks Smaalaks Ørret Hummer DE prp: | pr. lb. pr. lb. Pulp tedes mai... 1/5 1/3 å 1/4 desse der d Syd 25de — 1/2 VEGETA 4d å 11d 11 d Iste juni. 1/1/» bd. lit Bidaas ide klO:duå 1 Sde — 11 d 10 d 4d å 9d 11 da 15de — 11 d 10 d bad 3 S9AL LL d å 1 22de — av. Heide £då $9d 1 Hed ål 29de — 1/3 1/. å 1/2 9d | 10d å 1/. 6te juli 1/41/3 dan bd ad rd å 1/. 13de — 1/91/» Gid å d/4 sd åa 100d 1 10d å 1 20de — Je 9då11d 5d å 9d 9da1ld de: 1/2/p joda 64 as no ET 3die aug. ... 1/3 ie 0 OG IK or 0 VJ 10de — SØ 10 dr, 6d å 10d få, 17de — 1/1 9 deer. bd add paa 18 == Priser laks og hummer i Grimsby for 1903. Laks Hummer DER pr. lb pr. lb. 18d8 mate 5 1/5 å 1/7 midd 25de. ørn 1/1/2 å Ise Orda 1 Lste junta. PS 4 10:d2å 1 Sde — ours tilsdssel 2 Oda ldde == pi HOrdeanl. Ord EN 29de == 08 1/. å 1/38/, I Jade -==-prleg Por orda øled btesjuli 2:50 188 16 iPda 2 13der ==» drag 1/1'% å 14 Ed*arl. 20de << 19 ee SNE. ord SI 1. PG PENIS 9då ild Sdievanga...:; . L/- å Seed å Wde 1.1) ida 12 Od AT: 1706 m..sk VEGG 2 Medea 1/1 Priser paa kveite og flyndre i Hull for 1903. Bergenskveite | Aalesundskveite Flyndre I ugen pr. stone pr. stone pr. stone 4de januar til 10de januar. — — 6/8 llte — » l17de — — — 4/6 å 5/9 væ Er — SMED NG 3/6 å 5/4 26de: 0 Ble 60 TG — 3/10 lste februar ,, 7de februar. — — 3/6 å 4/6 Sde: — , 14de: — — — 4/1 å 4/5 Sde mars , 14de mars .| 6/9 å 8/10 — 4/6 ON 5/. å 5/9 == == 22de. — , 28de — 4/11 å 6/. —= == 29de => på de ape br. 0506 = == dte april ,, llte — 4/10 å 8/3 4/. å 6/10 | 92/11 å 4/1 Bergenskveite | Aalesundskveite | Flyndre Legen pr. stone pr. stone pr. stone 19te april til 18de april .| 5/8 å 6/6 — — Øbdede == 4 2den. måi 493/77 å.6/900 -- 215 å 2/6 Skei. Gde SVS 20408 2/9 å 3/9 PM 10de — p» 16de — 00 32 93. — 17de — , 23de — 2/3 å 4/6 2/. å 4/2 — 24de — » 30te — — 2/3 å 4/5 — dlte — » 5te juni DAR — — 6te juni , 12te — — Ed -- Per ode 2 23 pe —- de PES EA ee == me setja kva 4 1/9 å 3/10 Pa 4de juli , 10de — -— GE — lite — , 18de — | — ERE 1 — 19de — , 25de — .| 3/7 å 4/4 hå 3/8 —å D6ded= — isteaugust.) 280 4/7 -— — 2den august ,, 8de — 2/3 å 4/2 — — denn, I5de+— ,| 49074 41. > -— —- ode > 99de1=. 136 5). 12010448 5= 23de — p 29de — .| 2/9 å 4/7 2/3 å 4/6 — 30te — p» Ste septbr..| 2/6 å 4/6 2/. å 4/3 -- Gte septbr. , l2te — | = goe —- 13de — , 19de — — PASSE AE — Dole 26det! 9996 2/6 å 4/9 | Deg Mde— >, 3die oktbr..| 9: å 4/5 1/9 å 4/4 | — 4de oktbr. , 10de — — 1/6 å 4/5 | — llte — pp» 17de -— 1/9 å 4/6 1/6 å 4/. — 18de — , 24de — — 1/10 å 3/6 — 25de — » 3dlte — — 2/3 å 5/9 — Iste novbr. ,, 7de novbr..| 92/. å 3/6 2/. å 4/6 — Be ETE 9/. å 3/8 | 1/10 å 4/. ae l5de — , 2lde — — 3/3. å 6/2 | 2/5 22de — , 28de — — 2/6. å 6/. — gode. ==. bte decbr... —- | 4/10 å 6/9 4/. 6te decbr. , l12te — -— 2/6 å 5/8 1/4 å 5/2 13de — , 19de — | — 3/6 å 1/9 — pode == ode | — 2/. å 3/9 — 27de — jekter: — 1/60403/3 —— — BD) — Specificeret opgave over de ugentlige gjennemsnitspriser og sildeimporten fra Norge til Hull for sæsonen 1902—19083. —==== ">" = =—======—== ——================= =——================ == ===—==—==2=<==<<<= ris JØRN 1 384 16 | — l4de — ESP SE å: 2 428 18/9 | = de se 2 531 19/9 | — 28de — EN re OD SER PN 770 21/. — 4de januar 1903.£0%.-0--- 1 850 19/4 — Plije* — VP er | 6 233 25/2 20/4 18de = ==" 99 mg ban å VHA TG 20/6 16/. 25de — Sn OE 4 891 13/3 14/6 Iste februar STK EE 14 862 13/3 11/2 Sde — EE. 798 20/. 16/3 löde — GL sf NESE 5 067 18/10 14/6 22de == == Hag da SG 6 624 19/6 14/2 ute=mars > — SRG: 13 922 16/6 10/6 Bd ØKE 36 905 12/10 — l5de — PAN å 30 629 8/6 > 22de == å SØ 260080 14523 11/8 —= 29de — — —="" ds 15 640 14/3 | — bie april —gs Se, 21 106 15/. — 12te — GA JA 10 756 11/4 — 19de — ret LA ME 11 064 16/. — 26de — TT re 8 278 22/8 — die mail + =g0 FEN: 7 905 18/8 — 10de — GE EE 2 294 18/9 == Gjennemsnitspriser for sild pr. maaned i Hull for 1902—1903. T | Bt "sild & vaar sild Tomsild an | Pris pr. kasse | Pris pr. kasse | | 1902: December ss svi sset, | 19/. — 1903: Manuarv at: 0 19/2 15/6 Februar FJAS L: 18/3 | 13/10 Marsala diss: 1l/2 — Ameler 00 Vet 15/6 | —- Mer de 20/6 — Gjennemsnitsprisen for den hele sæson er 13/8 pr. kasse. Import af preserverede fiskevarer til Storbrittanien for aarene 1903, 1902, 1901. 1903 1902 1901 Kasser | Kasser | Kasser Kors 135 069 102825 | 103156 ster Fr 1 618 14 048 | 13 608 Tole EE AN 907 076 | BI345607- 4 d003:511 Sandmerss Ved) 413 530 492 989 484 348 Opgave over norsk sild og kveite kondemneret paa Billingsgate, Hull i 1902 og 1903. Aar | Sild | Kveite MIO TE NK 493 262 lbs. 11 228 lbs. TE EM- 529004 , | 14994 , ———=Z== —— me — Ene EEE ÄÄ————— 22020002 22002 > 6 696 PSL OT OL JOSSBY BIUBTJSLUY 106 9 96 GE LEG JØSSEY PUBSSULIJSLIY 666 I JØSSLY uwolypuorp, 9L4 I 9L89 PELE 96 6 na —= G — OF GG å — C — G 661 2 968 LT RE, JOSSEY JOSSt JOSSUY PunssuRLISLIY | punse[R y punsasneg "6061 I QnS SUoSp MA «Å up [9 9900N YSY JE OUIOSULUQIYS 19A0 aarfidg OGP JOSSE MY 669 OG 9EL I JOSSEY Uua.0J19 ed 13 ot 4819) PLIS Root YSY SØLJS OSINALJ I ØOG Ti * JoUuUtuInh H å [PORN Ke å esel e eee APUÅ 80 21 1PAY +++ **n911g å ere eesreng Det engelske sildefiske. Opgave over den landede sild i Yarmouth i aarene 1901—1902—1903. 1901 1902 | 1903 Antal cran Antal cran | Antal cran PENANG Fer efeå le 3 730 6 490 7 650 30te EE ETE 8 930 710 11 590 6te septbr. OE JO 15,150 (| 16 580 14910 13de AS Nå MG 19 280 20 790 19 300 20de ET ET. VE ME 22 760 25 690 24 470 27de SOE MOE 25 270 34 260 33 640 Ade okthrye Gan S0bduus: 30100 | 40 030 50 430 Mee Ne VL PNG 39900 63 890 79570 18de Da SE røk 73450 | 114060 02:030 25 de SENER VG 111 700 176 790 125 930 Hsreinovbrs at JANI 4. 9301 234 190 163 060 Sde Å EG at 208 360 270 260 257 000 15de NE AE OT 367 140 307 360 292de md AE 228580 | 396 920 343 336 29de == VEE ON ok EE 265 880 | 418 270 355 820 ptedeebrrn > Ja Ser svi 280370 | 420590 374 850 13de EE 5 285 840 428 870 389 420 and ET 286900 | 440050 393 330 For Lowestoft, Grimsby og Scarborough gives fortiden ingen de- taljerede opgaver. Jeg tillader mig at henvise til følgende tabeller: 1) Import af preserverede fiskevarer. 2) Kondemneret norsk sild og kveite. 3) Skibningerne pr. Wilsons linje. 4) Sildefisket ved Yarmouth. gr, 194 å Virksomheden. Under aaret har min tid været fuldt ud optaget med at varetage de forskjellige næringsgrene, som sorterer under min stilling. Derhos har det som hidtil været mig kjært at assistere med raad og veiledning i alle andre merkantile og private henvendelser, som stadig forekommer og som forhaabentlig har været til nytte. Tilreisende landsmænd i de mest forskjellige brancher har jeg søgt at assistere paa bedste maade. Telegrammer sendtes daglig til Norge under sildeeksporten og til forskjellige markeder hertillands, interesseret i handelen med norsk sild; samtidig afgaves ugentlige rapporter i et antal af 120 eksemplarer til de i bedriften interesserede norske distrikter, ligesom jeg foretog hyppige reiser til Englands og Skotlands byer, dels i stillings medfør, dels for at assistere med oplysninger om andre grene vedrørende handelen med Norge og Storbrittanien. Under de forskjellige sild- og makrelfiskerier i Skotland, England Irland har administration som private været holdt å jour. [-) 2 ke) Hull i december 1904. Ærbødigst Hans Johnsen. B. Styrelsens videnskabelige afdeling. I. Fiskeforsøg og studier over fiskerierne. De i forrige aarsberetning omtalte undersøgelser vedrørende Nord- havets hydrografi, plankton og bundfauna er ogsaa fortsat i 1904, lige- ledes studierne over fiskenes liv og vandringer, dels under ,, Michael Sars*s togter, dels under forsøgsfiske med andre fartøier. I de netop udkomne publikationer ,Norges Fiskerier. I. Norsk Havfiske", lste og 2den del,') vil der findes afhandlinger vedrørende hydrografi, plankton, bundens dyre- liv, fiskenes biologi, vandringer etc., og om havfisket (redskaber, fangst- maader, farkoster, havfiskets udvikling i vort land etc.), og ,Report on Norwegian Fishery and Marine Investigations* vol. II, hvoraf hidtil 3 afhandlinger er færdigtrykt, vil ligeledes indeholde resultater fra de sidste aars togter og undersøgelser. Vol. II af Reporten vil foreligge færdig i løbet af kort tid. Da der saaledes iaar foreligger udførlige beretninger, finder man her at burde begrænse sig til i korthed at give en oversigt over ,Michael Sars*s og de andre gjennem afdelingen administrerede fiskeforsøg. A. ,Michael Sars''s togter. Efter at have slæbt et logiskib til Aalesund og der deltaget 1 arbeidet for de brandlidtes forsyning med livsfornødenheder, paabegyndte ,. Michael Sars* i februar fiskeforsøg og undersøgelser i Nordsjøen i tilknytning til foregaaende aars togter. Undersøgelserne paagik uden afbrydelse i maa- nederne februar, mars, april til medio mai, i hvilken tid der foretoges fiskeforsøg dels med liner, dels med andre redskaber paa 159 forskjellige stationer. Ved siden af fiskeforsøgene blev der lagt speciel vegt paa at samle observationer over de madnyttige fiskes yngel, deres mængdefore- komst og udbredning. Efter disse undersøgelser i Nordsjøen gik ,,Michael Sars* med post og lægehjælp til bottlenosefelterne nord for Færøerne og 1) Udgivet af ,Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme* i Bergen. Es nordøst for Island. Herunder anstilledes samtidig observationer overens- stemmende med de internationale havundersøgelsers program. Fiskeforsø- gene og observationerne over gydningsforholde og yngelforekomst i Nord- sjøen og Skagerak fortsattes umiddelbart efter togtet til bottlenosefelterne og paagik ved siden af talrige fiskeforsøg med liner og andre redskaber til medio august. I august—september foretoges drivgarnsforsøg efter sild i Nordsjøens nordlige del paa 10 forskjellige pladse (se Norsk Havfiske*, 2den del, side 320, kart IX). B. Skreiforsøg mellem Kristianssund—Trænen. Som allerede i forrige aarsberetning kortelig berørt foretoges i 1904 fiskeforsøg paa denne strækning af 2 dampere, — den ene mellem Kri- stianssund— Vikten, den anden fra Vikten og nordover indbefattet Sklinna- banken. a. Kristianssund—Vikten. Fiskeforsøgene paa denne strækning blev udført fra 15de februar-— Iste mai af Aalesundsdamperen ,Koral* (fører hr. Solbjørg, observatør hr. Jangaard). I den nævnte bog ,Norsk Havfiske*, 2den del, findes be- retning om forsøgenes resultater, — karter over de forsøgte felter og opgaver over udbyttet paa hver enkelt station (side 176—183, kart IV og V). Heraf vil sees, at det bedste fangstudbytte omkring Griptarene var 868 skrei, 600 brosmer og 30 langer paa 6000 kroger; rundt Fro- øen, vest og nord af Halten og paa det indre Frohav gjordes almindeligvis fangster af 1 å 2 tusen fisk paa 8—10000 angler. Vest for Halten og sydover fandtes ligeledes ganske gode felter for linefiske. Der henvises for- øvrigt til nævnte bog, hvori ligeledes vil findes indtaget observatørens antydningsvise forslag om, hvad der bør gjøres til forbedring af for- holdene, ledsaget af meddelelser angaaende dampskibsforbindelserne, havne- og fyrvæsenet, oplodninger ete. b. Strækningen fra Vikten og nordover, indbefattet Sklinnabanken undersøgtes af Aalesundsdamperen ,,Kri* (fører hr. Berntsen, observatør hr. Garshol) fra 15de februar—lste mai. Fartøiets samlede fangstudbytte i denne tid var ca. 21000 skrei, ca. 8500 brosmer og 350 langer. De jevneste og bedste fangster af skrei gjordes i april syd for Høibraken. Her antager man, at der er et drivværdigt, ikke ubetydeligt linehav. Paa enkelte lokaliteter paavistes ikke ringe forekomst af sild. Ligesom for ,Koral*s forsøg findes der i ,Norsk Havfiske*s 2den del karter og journal over ,Fri*s fangstfelter og fangster samt endel bemerkninger vedrørende fiskeriforholdene i sin almindelighed paa denne del af kysten (side 162—170). 9 å C. Forsøg fra skøiter eller kuttere med liner langs eggen i den norske rende og Nordsjøen samt D. Prøvedrift med kuttere, r:dskaber og saltning af sild paa hollandsk maner, hvortil der for begge posters vedkommende forelaa bevilgning i forrige termin, udsattes med departementets samtykke til indeværende aar. E. Drivgarnsforsøg med kuttere eller dæksbaade efter sommersild paa strækningen Vikten —Trænen, hvortil der efter forslag paa fiskeriraadet gaves bevilgning, udførtes af 2 fartøier i juli og august f. a. Begge fartøiler var under forsøgene noget hindrede af stormfuldt veir, og fangstudbyttet var kun lidet. Man antager, at denne plan senere bør optages paany i større maalestok, idet et saa lidet forsøg har liden udsigt til at udrette noget. F. Revfiske paa sydkysten. Til dette af Kristianssands fiskeriselskab foreslaaede forsøg forelaa allerede bevilgning for terminen 1903 —1904. Forsøget udsattes med departementets samtykke til forløbne termin og blev da udført af Kri- stianssands fiskeriselskab. Fra 30te april til 6te juni udførtes linefiske med motorskøiten ,Olga Elisabet*. Det bedste udbytte var 68 torsk, I kveite, 35 langer og 2 snes hyse paa 2000 krog. Forøvrigt gjordes kun ringe fangster. Maskinskade og uheldige veirforholde bidrog hertil. G. Undersøgelser om forekomsten af torskeyngel i søndenfjeldske fjorde. Hr. kand. Knut Dahl har ogsaa i forløbne termin delvis sammen med hr. Dannevig fortsat undersøgelserne over torskeyngelens forekomst etc. i Søndeledfjorden med flere andre steder i anledning af udklæknings- sagen. Der vil i indeværende aar blive afgivet beretning om de i 1903 til 1905 indvundne resultater, hvoraf formentlig vil fremgaa, hvorvidt undersøgelserne bør fortsættes. il. Virksomheden ved forsøgsstationen i Bergen og fiskeriskolen i Bodø. A. Bestyreren af forsøgsstationen i Bergen har under 26de mai sidstl. indsendt følgende oversigt over de ved fiskeri- forsøgsstationen i 1904—1905 udførte arbeider: I tilslutning til tidligere udførte arbeider over bestemmelse af mæng- den af uforsæbelige bestanddele i fedte har man udarbeidet en nøiagtig 9 forskrift for disse bestemmelser, der har adskillig betydning for analyse af traner. Paa foranledning af sjøfartskontoret og i anledning af, at den i England for nogle aar siden nedsatte ,Royal commission on arsenical poisoning* havde paavist smaa arsenikmængder i tørfisk, foretog man en omfattende undersøgelse i omhandlede retning, en undersøgelse over hvil- ken man allerede har afgivet beretning. Arseniken viste sig at være en normalbestanddel af al fisk. Forøvrigt har bestyrerens tid været meget optaget af arbeide i praktisk retning. Saaledes har han afgivet en fuldstændig plan for et koldklarings- anlæg for dampmedicintran og været behjælpelig ved den praktiske ud- førelse af samme; vedkommende firma fandt anlægget i enhver henseende tilfredsstillende. Man finder det ikke formaalstjenligt her at give en nær- mere beskrivelse af anlægget. Fremdeles har man havt meget arbeide med at sætte i drivværdig stand det tørreapparat for fisk, til hvis anskaffelse stortinget for nogle aar siden bevilgede kr. 2500.00. Der var store tekniske vanskeligheder, som først for kort tid siden helt er bleven overvundne, saa at man an- tagelig om ca. en uge vil kunne paabegynde tørringsforsøgene. Fremdeles har man planlagt indredningen af en jodfabrik; ved denne kommer flere nye principer til anvendelse; fabriken vil være igang inden kort tid. Fremdeles har man gjort forsøg over tørring af klipfisk ved hjælp af en tør luftstrøm. Til tørring af luften anvendtes klorkalcium. Til forsøget anvendtes et skab med tætsluttende dør; 1 skabets øverste del var anbragt en elektrisk dreven vifte, der ved hjælp af et lodret til skabets bund gaaende blikrør blæste luft gjennem det paa en rist i skabets bund liggende klorkalcium. Fisken var ophængt i kroger, fæstet til skabets tag; da skabet under forsøget var tæt lukket til, vil man forstaa, at det var den samme luft, der blev benyttet om og om igjen. Derved at klor- kalcium optog fugtighed, blev dette efterhvert flydende. Ved at opsamle den dannede vædske og inddampe den til tørhed vinder man saltet til- bage i den oprindelige form, saa det kan benyttes op igjen. Tørringen gik meget pent for sig, dog maa det bemerkes, at fisken ikke blev fuldt saa hvid, som naar den blir tørret i sollyset. Denne tørring turde have sin interesse, idet man blir fuldstændig uafhængig af vind og veir; man kan meget godt udføre tørringen i et murhus, og dette kunde maaske faa betydning for en by som Aalesund. Fremdeles kan anføres, at man er beskjæftiget med at fremstille en masse, der kunde gjøre seildugsbøier tætte; hertillands bruges ved driygarnsfisket næsten udelukkende kagger, hvorimod man i England EN ge næsten blot bruger seildugsbøier, der er gjort tætte ved, at den indven- dige side er paasmurt en eiendommelig seig masse. Vore forsøg er om- trent afsluttede, idet det er lykkedes os at fremstille et med det engelske jevnbyrdigt produkt; en nærmere omtale vil først komme, naar man har gjort praktiske forsøg med bøier forsynet med denne masse. B. Fiskeriskolen i Bodø. (Af bestyrerens beretning). Skolen har i 1904 havt to 3-maanedlige kurser efter samme under- visningsplan som tidligere. Det første kursus, fra l4de april til 14de juli, var besøgt af 8 elever; de 6 underkastede sig eksamen, alle med hovedkarakter ,meget godt*. Det andet kursus (skolens sidste) varede fra lste september. til lste december og var besøgt af ialt 18 elever, hvoraf de 10 tog eksamen, 1 med hovedkarakter ,udmerket godt*, 8 med meget godt* og I med ,godt*. Hermed har der i den tid, skolen har virket, været afholdt 35 kurser med tilsammen 186 elever, der har under- kastet sig eksamen, og 71 hospiterende elever, ialt 247 elever. Prøver af skolens nedlægning er sendt til forskjellige steder; saa- ledes er kveite nedlagt efter skolens metode sendt til England med godt resultat. Ligeledes har et parti af ,Backers leverpåté* vundet anerkjen- delse 1 Tyskland og Frankrig. Forskjellige hermetikprøver er ogsaa sendt til Archangel. Ill. indberetning fra læreren ved den offentlige navigationsskole for fiskere fra Iste juni 1904 til 3Ite mars 1905. Juni maaned blev anvendt til konferance med dhrr. direktør dr. Hjort og kaptein Bergersen angaaende min fremtidige virksomhed som lærer samt til anskaffelse af nyt undervisningsmateriel, efter at det gamle var brændt under Aalesundsbranden. I slutten af juni reiste jeg til Sortland, hvor det første kursus var bestemt afholdt fra Ilste juli til slutten af august. Til dette kursus havde der meldt sig 16 elever, hvoraf 11 fremmødte. Eksamen afhold- tes den 29de og 30te august med det udfald, at 5 fik ,bestaaet med ud- merkelse* og 5 ,bestaaet*. Den 1lte havde sluttet 14 dage før for at reise ud paa sildefiske. Som censorer fungerede d'hrr. direktør With, Stokmarknes og kaptein Gjedebo, Sigerfjord. Søndag den l4de august foretoges en øvelsestur med fiskedampskibet Sigerfjord. Det næste kursus begyndte i Havnvik den lste september og varede til sidst i oktober. Til dette kursus var indmeldt 13 elever, hvoraf 11 fremmødte. Eksamen afholdtes den 26de og 27de oktober med det ud- fald, at 5 tik ,bestaaet med udmerkelse* og 4 ,bestaaet*. De to øvrige sluttede skolen allerede efter 1 og 2 dages forløb, idet den ene viste sig at være omtrent blind og den anden fandt, at det var for anstrengende. Som censorer fungerede forhenværende styrmand Å. Lind og Chr. Strøm, Harstad. Søndag den 23de oktober foretoges en øvelsestur med d/s Hans Egede* af Harstad. Det tredie kursus begyndte i Gibostad den lste november og varede til jul. For at blive færdig til jul forlængedes skoletiden i de sidste 3 uger fra 6 til 8 timer daglig. Til kurset havde meldt sig 19 elever, hvoraf 15 fremmødte. Af disse viste 2 sig at sidde inde med saa smaa forkundskaber, at de blev opfordret til at trække sig tilbage. 2 andre fandt efter et par dages forløb, at de havde vanskelig for at følge med og sluttede. Senere blev ? andre, som anmodede om plads, antaget, men allerede efter nogle dages forløb reiste den ene hjem paa grund af dødsfald 1 familien og kom ikke igjen. Længere ude i kurset sluttede atter 2, den ene, fordi han fik amerikabillet, den anden fik pludselig det imdfald, at han vilde slutte. Til eksamen, som afholdtes 19de og 20de december, var der da igjen 11, som alle bestod og 7 ,med udmerkelse*. Som censorer fungerede d'hrr. kontorchef Fougner og ekspeditør Aagaard, Tromsø. Den 14de december foretoges en øvelsestur med fiskedampski- bet ,Kjølva* af Laukvik. Det fjerde kursus afholdtes i Honningsvaag. Det var bekjendtgjort at skulle begynde den Ilte januar, men blev udsat til den I6de, da kun 2 elever mødte. Til kurset havde meldt sig 8 elever, hvoraf 7 lidt efter lidt fremmødte. Eksamen afholdtes den l4de og 15de mars med det resultat, at 5 fik ,bestaaet med udmerkelse* og 1 ,bestaaet*. Den 7de sluttede efter 14 dages forløb for at reise paa fiske til Østfinmarken. Som -censorer fungerede d'hrr. forhenværende navigatør lensmand Fre- driksen og faktor Økland fra Honningsvaag. For dette kursus var der ikke anledning at foretage nogen øvelsestur, da jeg ikke kunde faa leie dampskib for en rimelig betaling. Det pensum, der har været sat som maal og bleven lagt frem til eksamen, er det af navigationskomiteen af 1902 opsatte for erholdelse af ,kystskippereksamen* med undtagelse af bestikregningen, da den korte tid af 2 maaneder er for knap, om denne skulde tages med og alt skulde læres grundig. Som jeg allerede har anført under en mundtlig konferance med hr. direktør dr. Hjort, skal jeg ogsaa her henlede opmerksomheden paa, at det vilde være ønskeligt, om disse kursers varighed i en nær fremtid kunde blive udstrakt til 3 maaneder. For det første kan da bestikreg- ningen, som maa ansees for at være en meget vigtig og i mange tilfælder nødvendig kundskab at sidde inde med for en navigerende, tages med, — 9Y — og dernæst vilde eleverne forlade skolen med grundigere kundskaber i det hele taget end nu, da jeg tror en hel del af det læste for enkeltes vedkommende sidder noksaa løst og derfor, hvis de ikke straks faar an- ledning til at praktisere det lærte, snart vil glemme de kundskaber, som de har spenderet tid og penge for at faa, og hvortil de har lagt for dagen en flid og interesse, som er enestaaende. Dog mener jeg, at man først, hvis det ikke viser sig at blive altfor længe, bør oppebie stortingets beslutninger angaaende den nye naviga- tiouslov, før man gaar til ændringer af disse kursers til dato fulgte plan. I mit forslag om at forlænge tiden til 3 maaneder, vil jeg støttes af mænd, der er bestyrere ved vore største sjømandsskoler. Paa de øvelsesture, der er foretaget, har jeg først og fremst ladet eleverne faa et grundigere kjendskab til den praktiske brug af de for- skjellige instrumenter og dernæst omtalt og saavidt det har ladet sig gjøre vist, hvordan de skal bruge sine teoretiske kundskaber i den prak- tiske navigations tjeneste. Videre har jeg holdt foredrag for dem om propellens virkning til dreining af fartøiet, om propellernes og rorets an- vendelse under et skrueskibs vending i et trangt farvand og for at be- lyse dette ladet dem foretage saadan manøvre. IV. Norges deltagelse i de internationale havundersøgelser. A. Videnskabelige afdelings deltagelse i de internationa!e havundersøgelser. I første del af ,Norges Fiskerier. I. Norsk Havfiske" vil findes en Kort oversigt over de internationale fiskeriundersøgelsers resultater* publiceret af Johan Hjort og C. G. Joh. Petersen. Der gives i denne bog oversigt over fiskenes geografiske udbredelse 1 det norske Nordhav og Atlanterhavet baade for bundformerne og de pelagisk levende fiske. Dernæst følger et længere afsnit om arbeidsmetoderne og de almindelige resultater og tilslut et specielt kapitel om torskens naturhistorie. Be- tydelige indsamlinger af temperaturobservationer, vandprøver og plankton er til stadighed foretaget under , Michael Sars*s togter saavel i Nord- havet som i Nordsjøen. Et større hydrografisk arbeide af professor Nansen og Helland-Hansen vil udkomme i nærmeste fremtid. Plankton, iberegnet fiskeeg og -larver, er for tiden under bearbeidelse. B. GCentrallaboratoriet i Kristiania. Fra hr. professor Nansen, der leder det i Kristiania oprettede inter- nationale laboratorium, har man erholdt følgende beretning: Centrallaboratoriet har i det sidst forløbne aar i uformindsket grad været benyttet af de i de internationale arbeider deltagende lande, saa- == Gøye par velsom af andre lande, til anskaffelse af instrumenter for havforskning. Størsteparten af disse instrumenter, som for en stor del er konstrueret ved laboratoriet, gjøres 1 Kristiania under laboratoriets kontrol. I overensstemmelse med sin opgave har laboratoriet udført kontrol- analyser indsendt af de deltagende stater, samt forsynet de forskjellige lande med normalvand. De ved laboratoriet begyndte arbeider for bestemmelse af havvandets sammentrykkelighed og dets evne til at opløse de i atmosfæren værende gasarter, er blit fortsat i det forløbne aar. Udarbeidelsen af en fuldt praktisk og paalidelig metode for direkte bestemmelse af havstrømmenes styrke og retning nærmer sig sin afslut- ning. Ved laboratoriet er nylig konstrueret en automatisk virkende vand- henter med særligt hensyn til at kunne bruges under fart. Derved muliggjøres udførelsen af en del af de hydrografiske arbeider paa veien mellem de forskjellige stationer, saavelsom fra koffardifartøier. Dette instrument er allerede taget 1 brug. Det samme er tilfældet med de ved laboratoriet konstruerede appa- rater for bestemmelse at havvandets gasgehalt, efterat eksperimenterne med disse nu er afsluttet. Forbedrede apparater og metoder til indsamling af havbundprøver er udarbeidet. Med hensyn til de ved laboratoriet ansatte funktionærer er ingen forandring indtraadt. De fra laboratoriet udsendte publikationer udgives som en særskilt serie af , Publications de Circonstances* (udgivet af Centralbureauet i Kjøbenhavn). Af disse publikationer er trykt: 1) ,On the determination of the atmospheric gases dissolved in sea- water* by Charles J. J. Fox. II) ,On the use of insulated water-bottles and reversing thermometers* by V. Walfrid Ekman. C. Kursus i havforskning. Disse er nu overtaget af Bergens Museum og underlagt en af denne institution opnævnt bestyrelse. Af afdelingens funktionærer har dr. Hjort, dr. Gran og kandidat Helland-Hansen deltaget i undervisningsarbeidet ved det kursus, som afholdtes i maanederne l5de august til 15de oktbr. 1904. I. Aarsberetninger og regnskaber fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1904—1/905. I. Vadsø fisker- og arbeiderforening. Vadsø fisker- og arbeiderforening giver sig herved den ære at afgive indberetning om sin virksomhed i 1904. I aarets løb er afholdt 19 forenings- og bestyrelsesmøder. De sager, der væsentlig har været behandlet er: Agnspørgsmaalet, fiskeriforholde i sin almindelighed, baadbygningsspørgsmaalet og merkning af baade m. v. Der har været pleiet underhandling med Vardø fiskerforening om samarbeide til anskaffelse af billig agn for fiskerne. I den anledning blev fiskerforeningen i Vardø herfra under 28de februar d. a. tilskrevet saaledes: sI anledning af den ærede forenings henvendelse angaaende lodde- forsyning til Vardø herfra meddeles, at sagen har været gjenstand for diskussion og forhandling, der hidtil kun har ledet til, at herværende fisker- og arbeiderforening som en foreløbig ordning i møde den 26de dennes vedtog saadan udtalelse 1 sagen: s Vadsø fisker- og arbeiderforening stiller til disposition en dertil skikket og paalidelig mand, som for en passende godtgjørelse pr. kasse optræder som mellemmand ved opkjøb af lodde, der kun maa overlades til fiskere og ikke til opkjøbere. Denne mand maatte da til enhver tid have en passende kontantbeholdning fra Vardø fiskerforening, som saaledes ogsaa i Vardø maatte have en repræ- sentant, der rekvirerer og modtager lodden samt ordner det for- nødne m. h. t. betalingen for samme. OCa. 50 loddekasser kan her være til disposition.* Hvilket meddeles, idet man beklager, at man paa grund af omstændighederne ikke iaar ser sig istand til at anvise nogen heldigere ordning for at skaffe fiskerne billigere og sikrere agn.* GJ Agnspørgsmaalet, der er af overmaade stor betydning for fiskerne, vil senere blive optaget til fornyet behandling. Der er nedsat en komite til forberedelse af sagen. I Varangerfjorden findes en masse sild. Foreningen har havt sin opmerksomhed henvendt herpaa og agter i kommende foreningsaar at bringe sagen frem til fornyet behandling. Især mener man, at drivgarn med held kan anvendes, men fiskerne mangler midler til anskaffelse af saadanne. Foreningens arbeide har ogsaa gaaet i den retning at skaffe fiskerne hjælp til tidsmæssige baade. Angaaend» denne sag og navigationssagen henvises til tidligere beretninger. Man haaber, at vandrelærerne i baadbygning og navigation med det første ogsaa vil besøge Vadsø. Ærbødigst Peder K. G. Pedersen, formand. Uddrag af Vadsø fisker- og arbeiderforenings regnskab for aaret 1904—1905. Indtægt: 1. Beholdning efter forrige regnskab: ae Vadsøksparebank. (0-0 pe Srkr 203.41 h kontant 42 090000 SJEL GOE 55:65 pr. 269.06 2. Renter indvundne i Vadsø sparebank :....-.--sson 2 8.14 3. Medlemskontingent ........-.. ee ge Or ee 105.00 4. Indsamlet blandt medlemmerne ......vuas. 2 bie 37.30 Samlet indtægt kr. 412.50 Udeift: FEnslee ALEN 3 de EE kr! 46.00 - 2 Pelerrammer mm. SØNN: Ao nd eg ae 3.90 Baadmaternalier "12008 ga EE 9.40 Averbissemener sr LL 2 EEE ER 26.00 5. Beholdning: a. i Vadsø sparebank ........ JPEG, Din b. kontant +200 ER AA ie 47.15 å. restanceraf komne RLE 68.50 27.90 9 3 Samlet udegift kr. 472.590 II. Varde fiskeriforening. I det forløbne aar er afholdt 12 styremøder og paa disse er be- handlet 38 sager. Foreningen har i lighed med foregaaende aar afholdt et 3-maaned- ligt kursus i navigation for fiskere, til lærer har man ogsaa iaar benyttet hr. G. Gotliebsen. Skolen har den meste tid været besøgt af 7 elever. Ved kursets slutning afholdtes en eksamensprøve med hr. havnefoged Gundersen som eksaminator. Til afgangsprøven meldte sig 2 af eleverne; men den ene trak sig tilbage, den anden fik et meget godt eksamens- bevis. Grundet det i sin tid træffende fiske maatte en del af eleverne slutte skolen nogle dage tidligere end paaregnet og kunde saaledes ikke faa deltage 1 afgangsprøven. I aarets løb er til foreningen indkommet flere andragender om bi- drag til baadbygning, men da foreningen for angjældende budgettermin intet statsbidrag har havt i ansøgte øiemed, har styret ikke seet sig istand til at efterkomme flere andragender end for et enkelts vedkom- mende, nemlig et bidrag stort kr. 50.00 til hr. Konrad Knudsen, der af baadbygger hr. Anders Mathiesen har ladet sig bygge en dækket line- baad af samme størrelse og type som de to baade, foreningen foran- stalted bygget forrige aar. Det til Jakob Hansen af 3; 04 bevilgede bidrag stort kr. 200.00 er i indeværende aar udbetalt, idet ogsaa han har ladet hr. Anders Mathiesen bygge sig en lignende baad som de før omhandlede. Styret har foranstaltet hr. Jakob Hansens baad ,Thor* maalt, og blev dens størrelse 4.75 tons brutto, 3.25 netto. Qgsaa de iaar byggede baade er klinkbyggede og giver indtryk af at være 2 fuldt ud tidsmæssige og heldige linebaade, der geraader byg- mesteren al ære. Styret tror ved nu gjorte baadbygningsforsøg at have vakt interessen for baadbygning her paa stedet, men maa i lighed med forrige aar udtale, at uden et baadbyggeri bliver anlagt, vil baadbygning her paa stedet vanskelig udvikle sig. Ifølge fiskeridirektør Westergaards anmodning til styret %0 04 om at fremkomme med forslag til saadanne forandringer i baadfor- sikringsforeningen ,Samhold*s love, der maatte ansees for nødvendige til finmarkske forhold, valgtes i møde den *%/11 04 dhrr. H. Brodtkorb, havnefoged Gundersen, Jørgen Andreassen, Petter Lampe og Iver Paul- sen. Denne komite fremkom for styret med sit forslag, der af dette enstemmig godkjendtes og derefter indsendtes til fiskeristyrelsen, Bergen. == I anledning den kongelige proposition om oprettelse af eget baad- laanefond for Finmarken sammenkaldtes et massemøde, hvor sagen dis- kuteredes og heftede forsamlingen sig isærdeleshed ved fondets størrelse, som man fandt burde være mindst kr. 300 000.00, laanenes maksimums- størrelse, der burde være 4000 kr. paa en kjøl, at reglerne for at faa laane maatte gjøres saa letvindte som muligt, ligesaa burde det staa frit for laantageren, om han vilde bygge mindre dæksbaade (linebaade) klink- bygget eller kravelbygget. Paa massemøde ”/s blev styret anmodet om at udrede spørgsmaalet om en heldigere ordning af agntilførselen her paa stedet. Styret har havt sagen under bearbeidelse og er man 1 hovedtræk kommet overens om, at oprettelsen af en gjensidig forening af fiskerne kunde betydelig forbedre forholdet. Styret har i den anledning udarbeidet et forslag til love for en saadan forening og bliver dette at fremlægge for et masse- møde af fiskere, saasnart forholdene tillader det. Fra hr. Petter Grønbeck, Vardø, er til foreningen indkommet et andragende om bidrag stort kr. 300.00 som hjælp til at faa fabrikeret de af ham opfundne og patenterede lynnestene for haakjærringfisket. Da styret er af den formening ifølge de gjorte forsøg med nævnte stene, at disse er et stort fremskridt paa haakjærringfiskeriets omraade, mener man, at det er fiskeriforeningens absolute pligt at søge bevirket, at hr. Grønbecks lynnestene bliver at erholde for enhver haakjærring- fisker. Da foreningen for nærværende ikke kan afse et saa stort beløb, tillader styret sig at foreslaa for generalforsamlingen, at det ansøgte beløb bliver at opføre paa budgettet for 1906—07. Under r/s. ,Christiania*s krydsning her siden "9 04 har styret formaaet føreren til at foretage maalinger af vandtemperaturen udenfor kysten. Disse temperaturmaalinger er foretagne omtrent en gang hver uge, og er resultaterne af samme, foruden i regelen at være indtaget i bladet ,Finmarken*, indsendt til fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling som til ,Selskabet for de norske fiskeriers fremme* i Bergen. For budgetterminen 1906—07 har styret opgjort et budgetforslag, der balancerer med kr. 1840.00, deraf søges et statsbidrag stort kr. 1390.00. Revideret regnskab for det forløbne aar vedlægges. Nærværende beretning er vedtaget i styremøde den 9de april 1905. Anton K. Larsen, næstformand. Srogre Uddrag af Vardø fiskeriforenings regnskab for aaret 1904—05. IIL. EV VI. II. FPE EV. Indtægt. Beholdning: fevardøsparebank satt Vanas 2 AG kr. 547.25 Rassebeholdning «SALS STALIN Å 22.86 p. 570.11 HEGE EE PR ne 9 560.00 Distriktsbidrag: SP Vardø kommune -Yk-.serees ea kr. 150.00 pøs Vardø ølsamlag.ts.i ja. .v. eg G 120.00 3 270.00 Medlemskontingent: DER est anCe ea SE ES RE kr. 10.00 b. Kontingent foraaret ua aa an G 56.00 Å 66.00 Heneugssr Aa KN ESNTE ANST SØR NSE G l.27 Horkudleie at bøger*& karterts MN svarvvmerersenee å 4.00 kr. 1481.38 Udgift Administration: Eanninger: Sekretæren-....1s.ar isens kr. 100.00 assererens «XNavae ri Mads) å 75.00 Kontorrekvisita å. 4 aa rester se vve bdgee B 25.00 Trykning & avertissementer.......... å 36.00 Porto de telegrammer.. . 1 sttliaureisselea s 11.45 Hoksleri møder.. Hu AadiSusapvldns: > 5.00 pp, 959.45 Pidrasttil baadbygning Gasa 00500 kr. 250.00 Peieraf+hus til samme. BL SJT SUG å 40.00 Skjønsforretning af 2 baade ......... . 24.00 ; 314.00 Navigationsskole for fiskere: srekenSøØnre. ha evs nektes ae: kr. 300.00 Pedelensalønmn keg ha. såk sete ea 0g EE 18.00 Fiksaminator og censorer .....i.s-..h. å 34.00 Husalyskos brændsel i Aadiiv: 150.00 Ftabelbos (Petersens) ..... 05520000. & 5.00 ASSUrakee Al INVENGAL, veve oa oeste ae å 2.85 Maskør Gkalekrtv isse ses Sk dr 1.50 , 511.35 Piverse udørkekugsnaner G+ sukker då der å 20.20 Transport kr. 1098.00 7 == 198 Transport kr. 1 098.00 V. Beholdmng: T. Vardø; sparebanlesdtys ge å os Tsere kr. 358.532 Kassebeholdning vag SSS IEEE å 24.86 å OJORInE å 383.38 ] kr. 1481.38 III. Hammerfest og omegns fiskeriforening. Regnskab for terminen 1904—1905. Indtægt. Beholdning fra 1903 L12 05 SJ vekene Me kr. 363.31 SJ GN LG LE ER NE Lo k 450.00 AT Hammeriest samlag 15:00:04 + «uleb oe ode ete 100.00 Af — sparebank... 0 vvs eee seat se å 100.00 Köntmeentabblomedlenmer «05 Ses eee R 61.00 Indvundne renter st sv me en Sr ke p 8.50 kr. 108221 Udgift. 1 Udrineane SE SSRS SE kr. 1.60 om Arverissement. . 21 AL JØSS SEE a 0.70 3. Poets I8 0 SEGL JE å 1.10 4. POSTES NEGER AG 8 1.50 B. Dose 2 EL ae ENE - 1.30 GPEP or Følger Al Hauan LL ALOE Å 200.00 Te Avertissement Jak STINE JAN GJEL Å 1.00 Så For hger ØM Haas FO RANE . 200.00 9 arAvertissement- 18 FL. 0050 ANS PENE E 0.90 10: Kassererensdøn RLS NE ENN e 18.30 kr. 4926.40 Beholdning , 656.41 krgnSSSI Beholdningen vil i sommerens løb blive anvendt til betaling af is- lageret samt til prøve af flyndrefiske, som vil blive paabegyndt i sommer. Hammerfest 1 april 1905. G. Arnesen, kasserer. 400 å IV. Nordlands fiskeriselskab. Direktionen for Nordlands fiskeriselskab tillader sig herved at aflægge for generalforsamlingen beretning om sin virksomhed i tiden fra lste april 1904 til 31te mars 1905. Generalforsamlingen afholdtes efter forudgaaende bekjendtgjørelse i de fleste blade i amtet den 9de mai. Ved de paa generalforsamlingen foretagne valg blev Fr. Backer, Q. Thue og J. C. Koch direktører med henholdsvis 11, 10 og 8 og A. M. Wold, M. Tjærandsen, Q. Tønsberg med 15, 14 og 11 stemmer. Som revisorer gjenvalgtes ved akklamation K. Wintervold og E. Dyvik og som suppleant for revisionen H. Reitan, ogsaa ved akklamation. Paa generalforsamlingen behandledes et forslag fra formanden for Vivelstad forening gaaende ud paa, at fiskere i Lofoten og muligens i hele Tromsø stift skal yde et aarligt bidrag til dannelsen af et pen- sionsfond. I overensstemmelse med den beslutning, som generalforsamlingen fattede i anledning af dette forslag, har man anmodet samtlige til fiskeri- selskabet hørende foreninger at udtale sig om dette FRØrgsnA, og ud- talelse er modtaget fra følgende foreninger: Værø, Røst, Bleiks, Tjøtta, Lov HAGER, Bindalens, Vivelstad, Trænen og Hadsel. De to sidste foreninger kan ikke anbefale forslaget; men samtlige de øvrige giver det sin tilslutning. Paa generalforsamlingen behandledes ligeledes et forslag fra hr. skolebestyrer Fr. Backer om ved henvendelse til fiskeristyrelsen eller departementet at virke for afholdelse af foredrag af almen interesse paa de større fiskepladse i Nordland. Direktionen har sendt fiskeristyrelsen en forestilling i anledning af dette forslag. Styrelsen har imidlertid sendt forestillingen tilbage, idet den bemerker, at afholdelsen af saadanne foredrag vel rettest bør iverk-. sættes ved foredragsholdere fra det i Bodø værende arbeiderakademi. Direktionen finder ikke en saadan ordning mulig. Det viser sig nemlig, at det falder meget vanskeligt for akademiet at skaffe foredragsholdere, og dobbelt vanskeligt vil det formentlig være at opdrive saadanne, som — 100 — vilde overtage et hverv som det, hvorom der her er tale, og som kunde have tiden saaledes til sin raadighed, at de kunde indfinde sig paa de forskjellige fiskepladse til de tider, da en større mængde fiskere er sam- let. Man har konfereret med formanden for arbeiderakademiets besty- relse, og denne finder heller ikke, at tanken kan realiseres paa denne maade. Direktionen finder efter dette, at man gjør rettest i at lade spørgsmaalet foreløbig bero, da en henvendelse til departementet for- mentlig ikke vil føre til noget, naar fiskeristyrelsen ikke er villig til at gjøre noget 1 sagens anledning. | Om de øvrige spørgsmaal, som var oppe til behandling paa general- forsamlingen, og om de beslutninger, som disse gav anledning til, har man underrettet fiskeristyrelsen. Om agnspørgsmaalet har man desuden havt anledning til personlig at konferere med fiskeristyrelsens formand, der den 17de oktober overvar et direktionsmøde, hvor dette spørgsmaal blev behandlet. Direktionens stilling til denne saa vigtige sag vil forøvrigt fremgaa af en udtalelse, som den har afgivet paa foranledning af en henvendelse fra en i Vardø nedsat komite. Udtalelsen indtages her i sin helhed: ,Janledning cirkulære af 3die juli iaar angaaende spørgsmaalet om dannelse af en kooperativ agnforening tillader man sig at meddele: Man antager ikke, at det vil være formaalstjenligt at søge dannet en saadan forening. Der vil tiltrænges baade flere dampskibe og en større kapital, om en saadan forening virkelig skulde udrette noget. Da imidlertid fiskerne ikke kan tænkes at kunne opdrive fornøden kapital, vil forsøget paa dannelsen af en saadan forening være ganske forgjæves. Man har imidlertid med den ærede komite den opfatning, at spørgsmaalet for fiskerne er af den allerstørste økonomiske betydning og fortjener over- veielse fra de imteresseredes side for om muhgt at raade bod paa de væsentligste mangler. Det gjælder jo først og fremst, at agnet skal kunne skaffes i fersk tilstand, naar det trænges, og dernæst, at agnet kan kjøbes for en rimelig pris. Skal en regelmæssig agntilførsel kunne komme istand, maa det kunne ordnes saaledes, at ethvert større fiskevær eller flere smaa fiskevær i forening danner et agnkompagni, i hvis hænder over- drages agnforsyningen. Hvert fiskevær eller flere, som ligger nær hin- anden, bør gjennem sit agnkompagni kunne gjøre kontrakt med et bestemt dampskib om agnførsel saaledes, at fiskerne forpligtede sig til først og fremst at kjøbe agn af vedkommende dampskib. Agnkompagniets besty- relse maatte til enhver tid staa i korrespondance med agndampskibet, og forsaavidt vedkommende skib ikke altid kunde skaffe agn, maatte det blive bestyrelsens sag at træffe dispositioner til tilveiebringelse af agn fra andre dampskibe. Kan et agnkompagni opnaa en saadan ordning =D med et enkelt dampskib, er det selvsagt, at dampskibet ogsaa kan levere agnet til en rimeligere pris, end ofte er tilfældet nu; thi naar damp- skibets fører ved, at han bliver skilt med sit agn i et bestemt fiskevær, og han derved kan beregne sin forretning, er det rimeligt, at prisen paa agnet maa blive billigere. Til dækning af løbende udgifter som tele- gramkorrespondance etc. for bestyrelsen burde hvert baadlag, der var interesseret i kompagniet, betale en liden kontingent for fiskesæsonen. Man er bekjendt med, at en saadan ordning, som ovenfor paapeget, har været forsøgt 1 større fiskevær sidste vinter, og resultatet for fiskerne har været særdeles gunstigt, idet prisen pr. agnkasse har varieret om- kring kr. 6.00 den hele tid. Paa denne maade fik fiskerne et billigt agn, og dampskibene en sikker om ikke stor fortjeneste. Hvis agnforsendelsen skal fortsætte paa den samme maade som hidtil, er det neppe at undgaa, at agnet undertiden faar en rent meningsløs høi pris; thi man faar huske paa, at de agnbaade, som driver agnforretningen under den nuværende ordning, ikke er sikret afsætning for agnet til enhver tid, og saaledes ofte maa styrte hele ladninger. Hvis derimod som nærvnt større fiskevær straks ved ethvert fiskes begyndelse gjennem et agnkompagni træder i forbindelse med et bestemt dampskib om agnførsel, saa maa der kunne rettes noget paa disse nærsagt fortvilede agnforholde. Man er bekjendt med, at der under sidste Lofotfiske ved fiskets slutning i enkelte vær fiskedes jevnt godt; men fiskerne maatte alligevel slutte, da prisen paa agnet spændtes op til det rent meningsløse og slugte omtrent al for- tjeneste. Dette er jo forholde, som er lige skadelige for fiskerne som for dem, der fører agn; thi naar den almindelige fisker ingen fortjeneste skal have, maa jo fisket ophøre, saaledes som det som nævnt gjorde i Lofoten, bare fordi agnet var for dyrt. Da man har den opfatning, at agnspørgsmaalet fortjener den allerstørste opmerksomhed, har man tilladt sig at fremkomme med disse bemerkninger, der kun tilsigter at udtale vor mening om forholdene.* Selskabet har for budgetterminen modtaget som distriktsbidrag følgende beløb: RrarNordlandsjamts NA 2 eget ker 500.000 Ke Bodebøe 295. EE 00200000 rele er ed je på styr JTD ae ødmeengdogpe. å. 4 ans dren Fah 025500 Hemnes dos... EG advers 15? JJLDD Ka venes de ode ax 200 » Rødø don Gan ås ei +-s090:00 Skjærstad don aads 2 ee» big AM 2R000 » Mo dos 25328 FJ era 0:00,j00 » Vega dog 15-00 går ku 5:00 = 108= Statsbidraget udgjorde kr. 3760, og dette beløb er anvendt i over- ensstemmelse med det endelig vedtagne budget. Der er bevilget til ishus paa Værø, Andenæs og i Selvær henholdsvis kr. 800.00, kr. 1200.00 og kr. 600.00 og til Røst forening til udvidelse af ishuset og anskaffelse af endel iskasser, bestemt for isning af agn, kr. 1400.00. Erfaringerne under de sidste aars sommerfiskerier har nemlig vist, at det under de ofte sparsomme tilførsler af agn har været vanskeligt især for baade og dæksfartøier at opbevare agnet, uden at dette har taget skade. Man har derfor anseet det af særdeles stor betydning, at fiskerne oplæres til i størst mulig udstrækning at benytte iskasser, hvorved agnet vil holde sig i flere dage. Det er meningen, at disse kasser skal holdes tilsalgs til fiskere for indtil halvparten af kassernes kostende. I fiskeriselskabets ishus i Bodø er indlagt is for kr. 4925.00. Til hr. P. Skog har selskabet ydet kr. 300.00 til en reise til Sverige og Engelsvig for at studere anvendelsen af motorer i fiskerbaade. Om denne reise har hr. Skog afgivet saadan indberetning: Under min mangeaarige bedrift som notfisker, saavel i Nordland som Finmarken og Vestlandet, har den tanke mere og mere beskjæftiget mig, om ikke mekanisk kraft med held kunde gjøres anvendelig i denne bedrift. Da jeg var bleven bekjendt med, at der i Sverige i det sidst for- løbne aar, samt ogsaa i Smaalenene var bleven anvendt motor i not- baade under bedriften dersteds, ansøgte jeg Nordlands fiskeriselskab om stipendium til en reise til nævnte steder for personlig at gjøre mig be- kjendt med motorers praktiske anvendelse for notbedrift. Idet fiskeriselskabet indvilgede mig ansøgte stipendium, giver jeg mig herved den ære at fremkomme med indberetning om denne min reise og mine iagttagelser under samme. Jeg reiste fra Bodø 13de januar d. a. og ankom til Kristiania den 16de. Derfra satte jeg mig i telefonforbindelse med sildgrossistfirmaet Johnsen, Engelsviken, og fik derigjennem kundskab om, at det svenske sildefiske var ophørt, medens der ved Langesund foregik godt snurpe- notfiske. 17de januar reiste jeg fra Kristiania til Engelsviken og fulgte der- fra den følgende dag med nævnte hr. Johnsens expresbaad til Langesund. Dersteds fik jeg anledning til daglig i en uge at iagttage snurpe- notfisket med Johnsens motorbaad, hvorefter jeg fortsatte reisen til Hauge- sund for deltagelse i det da forventendes vaarsildfiske. De paa Østlandet benyttede motor-notbaade er spidsbaade og havde motoren anbragt 1 agterenden af baaden, hvilket viste sig at være meget — 103 — praktisk og vil ogsaa være, efter min formening heldigst for notbedriften hos os. I sin almindelighed kan jeg ikke andet end udtale min tilfredshed med motoren for notfiske, og det resulterede 1, at der omtrent straks anskaffedes 2 hid til Nordland, en til hr. Ragnar Schjølberg og en til mig. Den ene af disse, hr. Schjølbergs, er anbragt i en spidsbaad, medens den anden, min, er anbragt i gavelbaad. Motoren er i sidst- nævnte anbragt midt i baaden, men det vil, som allerede anført ubetinget være heldigst at benytte spidsbaade med motoren anbragt i bagskotten, med tæt skot mellem denne og lasterummet. Da vil den mindre genere under førsel af sild, og mindre vil man være udsat for oljesmitte til lasterummet. Hvorledes man med lethed kan afføse den hidtil anvendte tungvindte indhivning af noten ved forskjellige slags spil ved brug af motor, maa enhver praktisk notmand forudsættes selv at udfinde, da de hidtil bruge- lige haandspil med lethed kan sættes i forbindelse med motoren, ved hjælp af kabelarindretning. Naar jeg ikke før er fremkommet med denne min indberetning, da er grunden, at da jeg selv anskaffede mig motor til notbedriften, vilde jeg benytte samme under indeværende aars sommerfiske for erfarings- mæssig at kunne udtale mig om samme. At motoren kan anvendes med held i notbaade er uden tvivl; for- uden den letvindte maade at komme imellem, kan der ogsaa spares mandskab. Spørgsmaalet om hvilke typer af motorer der er hensigtsmæssigst for bedriften vil jeg ikke udtale mig om. De to her anskaffede er af Alfatypen og de har hidtil vist sig at være baade solide og letvindte at haandtere. Kalvik i Salten 5te novbr. 1904.* Af det beløb, som blev tilstaaet hr. Skog til den heromhandlede reise, har fiskeristyrelsen senere tilbagebetalt selskabet kr. 200.00. Til fiskerimuseet er overført af statsbidraget for budgetterminen kr. 1000.00 og desuden irapbodørsamlag.... . Five kr. 800.00 Sa bodørspårebank. ... 1.54. » 300.00 og SFNordlandsyamt... 5 Fag spess 5 40200:00 Disse beløb er anvendt dels til forøgelse af samlingerne og dels til afbetaling paa det beløb man har været nødt til at laane for at faa museumsbygningen færdig. Man har en gjæld af ca. kr. 14700.00. Bygningen har nu i vel et aar været ibrug. Alle rum er helt op- tagne, idet folkebibliotheket og Bodø tekniske aftenskole har faaet over- = 104 = ladt lokaler i bygningen. Desuden er et værelse benyttet som kontor for fiskeriselskabet. Af bibliotheket og aftenskolen oppebærer man en aarlig leieindtægt af kr. 800.00, hvilket beløb er tilstrækkeligt til for- rentning af den gjæld, som hviler paa bygningen. Besøget i museet har i aaret været overraskende godt. Man har for sommerens og høstens vedkommende anslaaet antallet af de besø- gende til omkring 100 pr. uge. Fra flere hold er der ogsaa sendt gaver til museet. Saaledes har man modtaget: Fra Norges fiskeristyrelse: Udstyr for en engelsk fisker. Fiskeriskolen ved hr. skolebestyrer Fr. Backer: Diverse bøger og endel sløidværktøi. br. landbrugsskolebestyrer Nilssen: Lidt om planternes vegetationstid m. m. s hr. kjøbmand Alb. Bernhoft, Bodin: Et gammelt sildegarn, en gammel ,fiskesten* og en koral. hr. kjøbmand Ottar Pedersen, Klingenberg: En sildehai og en knur. frøken Karen Jullum, Bodø: Skind af ,Boa constrictor* samt et stykke træ fra Jamaica. hr. bankkasserer Jullum, Bodø: SSværd* af sagfisk. bankassistent K. Backer, Bodø: -Sværd* af sagfisk. hr. fiskeriinspektør Johnsen, Bodø: En sæl. br. Kristian Karstensen, Tjøttø: En sildehai. s hr. Odin Slotvik, Bodin: En knur. , hr. N. Hansen, Indyr: En gammel kveiteangel. hr. Hans Jensen, Lurø: Rognkjæks (2 stykker) og en samling skjæl. » hr. Carl Løkke, Hernæs: En laksesild. s hr. Hans Hansen, Hernæs: En koral. s hr. kirketjener Kristensen: En gammel Fiskesten. Museet har været holdt aabent 2 dage i ugen, onsdag og søndag, begge dage mellem kl. 121/3 og 172. hr —= 105) For kommende budgettermin (1905—1906) er der bevilget til sel- skabet et statsbidrag kr. 3440.00. Til bevilgningen er knyttet den sed- vanlige betingelse, at der skaffes tilveie distriktsbidrag. Bodø by har allerede bevilget kr. 200.00. Fiskeristyrelsen har stillet til selskabets disposition kr. 300.00 for at sætte selskabet istand til at yde veiledning i behandling af lange og brosme til klipfisk. Beløbet agtes benyttet i indeværende fiskesæson. Til underhold af en dampskibsrute mellem Røst og Bodø har stats- myndighederne bevilget kr. 1500.00. Da det nemlig ifjor gjaldt at skaffe Røst bedre kommunikationer for forsendelse af fersk fisk, fik direktionen etableret en ny rute mellem nævnte steder, beregnet paa forbindelse med kysthurtigruten. I den anledning paatog man sig at garantere for det tab, som vedkommende dampskibsselskab maatte komme til at lide ved at overtage ruten. Det skridt, direktionen her fandt at maatte tage, har saaledes nu vist sig at være heldigt og har vundet de bevilgende myn- digheders billigelse. For budgetterminen Ilste april 1906—31te mars 1907 foreslaaes saadant budget: I moge PØE ENPE kr. 2000.00 , El GørarsereE Ja » 4000.00 » møde med formændene for foreningerne .....s.vvvvr å 500.00 » Veiledning i behandling af sommertisk for svensk og Skøts kamarkedm sm St FR eee SE 0 1000:00 » administration: Mokale 255003. SJØ Meer kr. 600.00 Eønnngen I de sedaeretn å Dalene 3 700.00 Trykning, avertissementer, porto m. m. , 200.00 1 500.00 kh) ilgammen kr. 9000.00 Bodø den 31te mars 1905. Ragnar Schjølberg. Vogt Svendsen. Oskar Thue. Fr. Backer. JC SKOCAh, — 106 — Regnskab for Nordlands fiskeriselskab for budgetaaret 1904-1905. Øv DN Indtægt: . Beholdning fra f. a.: Refundéret' afrmuset NAT kr. 1345.07 T kåsset SJØ ONSDAG å 10.90 pp. 1 355.97 Statsbidrag for budgetaaret 1904—1905.....-.«.vune » 19 70080 Distriktsbidrag: a) fra herrederne i Nordlands amt: Restancer fra 1903—04.. kr. 90.00 for 19042050 LAG 5000 240.00 b) fra Bodø kommune og brændevins- Sb RØDE 200 lås JEO00:00 eo Vviræamntskommunen +00 Fara: E 500.00 1 740.00 Amtskommunens og Bodø sparebanks bidrag til museet ,, 500.00 Andre bidrag: Kontingent: fra foreningerne .......». kr. 75.00 fra medlemmer af selskabet: a) Restancer .. kr. 18.00 b) for 1904—05 ,. 66.00 å 34.00 kr. 159.00 Norges fiskeristyrelse (stipendium til Pe- ter Skog for term. 1904—1905) ...... p 200.00 i 359.00 Diverse: Sole as se AE SR EET Å 251.35 Indvundne renter pr. 3lte mars 19051000 20088 Ke 14.82 kr. 7 981.14 Udgift Administration: Lønninger: sekretæren ..... kr. 500.00 kassereren ..... 150:00 revisionen...... -G000 å 690.00 Trykningsomkostninger & avertissementer , 80.80 Kontorrekvisita, porto, telegrammer etc. , 98.54 Diverse SOP EEE så 9.00 pr. 878.34 Transport kr. — 878.34 — 197 — Transport kr. 878.34 2. Anskaffelse af gjenstande til museet samt bidrag til museumsbygningen: 'Amtskommunens, samlagets og Bodø sparebanks bi- dr ADS FR. NES ØN G, kr. 1300.00 Overført til museumsbygningen af stats- bidraget 19042508 vs INE å 10 2000:00 , 2300.00 3. Bidrag til opførelse af ishuse og til frembringelse af is ,, 4568.69 4. Møde med formændene for foreningerne .....vuvuer > 166.20 5. Diverse: Ifl. antegnelsespost 4 til regnskabet 1903—04 0.50 6. Beholdning: emakesede FN TER - 50.00 Tar See Sa ed Å 17.41 kr. 798114 V. Namdalens fiskeriselskab. Bestyrelsen for Namdalens fiskeriselskab tillader sig herved at frem- komme med beretning om selskabets virksomhed i budgetterminen lste april 1904 og 31te mars 1905. Den aarlige generalforsamling afholdtes paa Rørvik den 17de juni fa. Da behandledes bl. a. følgende sager: 1. Refereredes og fremlagdes beretning om selskabets virksombhed for budgetterminen 1903—1904. 2. Fremlagdes regnskab for terminen Iste april 1903 og 31te mars 1904. 3. Valg paa 3 bestyrelsesmedlemmer istedenfor de efter tur udtrædende: S. Christiansen, Jul. Aune og S. B. Steen, Namsos. Samtlige ud- trædende gjenvalgtes enstemmig. Ekstrakt af aarsregnskabet vedlægges. Efter dette haves et udisponeret beløb af kr. 437.20 i behold, for- uden bevilgede stats- og amtsbidrag for terminen 1905—1906 tilsammen kr. 580.00, som endnu ikke er indbetalt til selskabet. Desuden haves uindbetalt distriktsbidrag kr. 70.00, deri indbefattet to restancebeløb kr. 25.00 fra Vikten kommune for terminen 1902—1903 og Kalvereid kommune for 1903—1904. Selskabet har i indeværende termin udbetalt kr. 300.00 som bidrag til et islager i Løvøvaagen. Man har nu i denne og forrige budget- termin bidraget til, at her 1 distriktet er oprettet ialt 3 islagre. — 108 — Islagerne har været til stor gavn især for bankfiskerne, der til en- hver tid under tisket har taget sin isforsyning fra disse lagre til konser- vering af agn og fiskeprodukter. Naar stats- og amtsbidraget kommer selskabet tilgode, samt reste- rende distriktsbidrag, vil man saaledes have et disponibelt beløb af til- sammen kr. 1 087.20. Dette beløb er i bestyrelsesmøde den 30te november sidstleden besluttet anvendt saaledes: At indkjøbe 3 seinøter (synkenøter) til for- søgstiske efter sei. Da seifiske med nøter nu i mange aar har ligget al- deles nede her i distrikterne, har man gaaet ud fra i betragtning af de heldige resultater af en saadan bedrift i de nordlige landsdele at burde foranstalte igangsat et prøvefiske paa dette omraade. Man er forvisset om, at paa bankerne udenom Viktenøerne vil der visselig ikke være mangel paa den slags fiskeart. Priserne paa sei har i de sidste aartier været temmelig høie, og man gaar sikkert ud fra, at sei fremdeles vil komme til at holde sig paa høiden i forhold til andre og bedre fiske- sorter, hvad pris angaar. Til igangsættelse af omhandlede forsøgsfiske med disse 3 og en tid- ligere indkjøbt seinot paa strækningen Kya udenom Vikten til Halten til kommende sommer i et tidsrum af mindst 6 uger bevilgedes i ovennævnte bestyrelsesmøde som bidrag å kr. 50.00 pr. not, hvilket udgjør tilsammen kr. 200.00. Selskabet har ikke været istand til med de forholdsvis smaa midler, som har staaet til raadighed, at kunne udrette noget andet, uagtet man er opmerksom paa, at her kunde have været forskjelligt endnu paa fiskeri- bedriftens omraade, der har trængt en større udnyttelse og forbedring end hidtil, men som sagt selskabet-har manglet de nødvendige midler. For det bevilgede stats- og amtsbidrag frembærer herved selskabet sin bedste tak. Namdalens fiskeriselskab i april 1905. Bestyrelsen. Regnskabsekstrakt for Namdalens fiskeriselskab for budgetterminen 1904—1905. Indtægt: 1. Beholdning fra forrige regnskabsaar: a. Kolvereid sparebank..... JOEL up: 2 JE DO b. Kassabeholdningen pr. '/4 04..... EE N 147.00 Transport kr. — 647.00 — 109 — Transport kr. 647.00 2. I regnskabsaaret er indkommet: a. Medlemskontingent :...-..vvovvver kr. 41.00 pØDistriktsbdae JANSEN Y 95.00 c. Solgt 3 iskasser å kr. 12.00 ....... så 36.00 d. Modt. indskud fra Bergens kredit- bang re EG SRG. GN IA pe 9342 : 265.72 kr: 912.72 Udgift: 1. Administration: a. Sekretærløn ved formanden........ kr. 100.00 b. Annoncer, porto & telegrammer .... 9 35.52 2. Reiseudgifter til distriktsmødet i Trond- en KØ FE TT % 40.00 pe 175.52 De Brdraen file Lislager1 1 Løvøvaagene. nisdt de. an smi å oG 300.00 ae ndsatsisKölvereidisparebankø. savsit. salutt. nåssid å 250.00 br eassabeboldninespr.. Ls sobre abedrekntktete kv E 187.20 kr. 912.72 VI. Fosens fiskeriselskab. Idet vedlagt fremkommer ekstrakt af regnskabet for sidstforløbne budgetaar, skal man om virksomheden i samme -— næstefter at henvise til regnskabsekstrakten — have den ære at oplyse: Den ordinære aarlige generalforsamling afholdtes efter foregaaende betimelig bekjendtgjørelse paa Nygaarden i Ørlandet den 26de mai f. a., hvor formanden fremlagde revideret regnskab for budgetterminen '/1 03 —31/; 04 samt redegjorde for selskabets virksomhed. Regnskabet havde ikke foranlediget nogen antegnelse fra revisionen, ligesaalidt som der i mødet fremkom nogen bemerkning til samme. Bestyrelsesmøder har væ- ret afholdt til forskjellige tider, i forbindelse med, at enkelte sager har været gjenstand for brevlig behandling mellem medlemmerne. I nævnte generalforsamling gjenvalgtes de udtrædende medlemmer af bestyrelsen, ligesaa suppleanterne, hvorefter bestyrelsen for tiden bestaar af: Herrerne 0. A. Normann, C. Lund, Anders Ophaug, 0. K. Berg og Fred. Berg med suppleanter Kato Oxvold og Johan Vik. — P1Q == Som revisorer valgtes overretssagfører Sofus Hansen og kontorfuld- mægtig Alfred Buaas. Til formand i bestyrelsen blev gjenvalgt lensmand Fred. Berg og som viceformand handelsmand OQ. A. Normann. De efter forangaaende regnskab afsatte beløb, til indkjøb af bund- ruser, forbedring af vandforholdene i Halten og præmier for bedste be- handling af vinterfiskeprodukter, vil sees omtrentligen anvendte. Videre har man 1 lighed med tidligere aar søgt at komme fiskerbefolkningen til- hjælp ved anskaffelse af agnsild. For angjældende budgettermin er der tilstaaet vort selskab statsbidrag med kr. 760.00, amtsbidrag kr. 150.00 og indkommet i privatbidrag kr. 46.50, foruden hvad betalt af medlems- kontingenten. De tvende førstnævnte bidrag — endnu ikke hævede — af stat og amt tilsammen kr. 910.00 agtes anvendt i anstundende som- mer, væsentligst som bidrag til forsøgsfiske af haakjærring udenfor den fosenske kyst, hvortil foreløbige foranstaltninger er trufne. Om kommune- bidrag har ikke været søgt. Selskabet har paa begjær havt den ære at afgive betænkning 1 an- ledning fiskeristyrets forslag til lov om merkning af fiskefartøier, der driver fiske udenfor territorialgrænsen samt betræffende reiste spørgsmaal om nødvendigheden af en revision af lovgivningen om landslod. Bestemmelsen om, at ,Fiskeritidenden* ikke længere uddeles gratis til vort selskabs medlemmer, vil i høi grad bidrage til at reducere med- lemsantallet. Tidenden var et værdifuldt trækplaster for at opretholde fiskerbefolkningens interesse saavel for fiskerinæringen i sin almindelighed som og for at støtte selskabets virke. Bestemmelsen vil i flere henseen- der virke uheldigt, og det var neppe vel begrundet at spare de penge, som tidendens uddeling blandt fiskeralmuen kostede. Vistnok maa det erkjendes, at kontingenten er lavt sat, men det er nu engang saa, at det større gros blandt fiskerne har og maa have respekt for enhver ikke absolut nødvendig udgift og for endel heller ikke skatter værdien af det trykte skrift efter fortjeneste. Sydkrogø den 4de mai 1905. Ærbødigst for Fosens fiskeriselskab Fred. Berg. — 111 — Fosens fiskeriselskabs regnskab for budgetaaret 1904—1905. Indtægt: , Beholdning fra forrige regnskab: a. Tilgodehavende statsbidrag ........ kr. 200.00 påRestancer af kontmgent<..>... 6. å 114.50 c. Indest. i Trondhjems privatbank ... ,, 563.81 di Do Bjørnørs sparebank ...... ; 150.00 å esuneeereee Geer Å 10646 pr. 1134.77 Efter decision til antegn. i f. a. regnskab .......... 0.00 Indgaaet resten af det til fiskernes agnforsyning i 1904 udbetalte beløb (pr. f. a: regnskab)......s.svedeoen Då 267.18 Poyatdet ildofido. i 190bd0. don judse de: sv å 177.00 Statsbidrag for næynte, termin L...u.0k Surerdsveeer Å 760.00 Amtsbidrag for do. G (see . 150.00 Private bidrag 1 do. do SD på 46.50 Konnnsgent- af. 247 medlemmer. jul SSS: å 123.50 Renter i Trondhjems privatbank 2. SD00L0000 20500 3 21.59 Mos Bjørnørs,sparebanke ..at.ss tas GbLh AG Å 1.10 Forskudbjarreshskabsførerenn 2 SUS GE * 207.02 Sum indtægt kr. 9 888.66 Udgift: Kjøbenhavns notfabrik for bundruser + told & fragt kr. 272.82 Præmier for bedste behandling af vinterfiskeprodukter Elalten, [Frøien og Bjørnør 1- 1904. .2x-.«soiaenqeer R 401.00 Bidrag til forbedring af vandforholdene paa fiskeværet Håkan SJØER GO SEES SE AG å 57.78 Bidrag til Haltentiskeres bazar til indtægt for rednings- SeSkabeb aa ma lspet fr de edelt søkte jøucee rd Øk Å 25.00 Indkjøbt agnsild under vinterfisket 1905........++x> 5 241.00 hvoraf refunderet og taget til indtægt heri kr. 177.00, medens resten kr. 64.00 er tabt. Løn til formanden, sekretær og kasserer ......s.axs Re 100.00 Diverse udgifter: QA TerHssementsya -saw+junoeadkepies- kr. 11.94 byglelesrnat å porto... +i 4 1vegase 3 19.40 Cr koptorektisikarjnm eds prlåjaa Josed > Å 8.00 d. Reiseudgifter for bestyrelsens med- lemmer SES E 57.07 Transport kr. 96.41 kr. 1097.60 = pe Transport kr. 96.41 kr. 1097.60 e. Lokale til møder og underhold paa disse samt delvis skydsudgifter .... , 41.50 f. Fragtudlæg og andre udgifter...... , 20.75 å 158.66 8. Udgaaet af kontingentrestancerne......«»--uimvaete fe 18.75 9. Beholdning: a. Tilgodehavende statsbidrag ........ kr. 760.00 b. Do. amtsbidrag ........ * 150.00 c. Restancer af kontingent........... 124.25 d. Indestaaende i Trondhjems privat- bank 026 Veske se rea å 585.40 - aløe kr. 2 888.66 Anmes, Af beholdninget -+us-e0 00 odel: kr. 1619.65 efter fradrag af regnskabsf. forskud 207.02 kr. 14192363 er besluttet anvendt og afsat, til: a. Bidrag til forsøgsdrift efter haakjærrig paa den fosenske kyststræknme: vase. rs dead GET He kr. 800.00 b. Bidrag til indredning af afkjølingsrum 1 større fiske- fartøreresna atm skades Ør kb å 300.00 c. Bidrag til fiskeralmuens oplærelse i brænding og til- virkning af tarraaske — ukjendt i Bjørnør —....... 200.00 d. Bidrag til medicinforsyning for Haltenfiskere i den tid af aaret, Ja læge ikke er paasstedet så 100.00 kr. 1400.00 VII. Trondhjems fiskeriselskab. Ved selskabets ordinære generalforsamling den 15de juni 1904 skulde i henhold til lovenes $ 5 udtræde af direktionen: «herrer bank- direktør M. Halvorsen, kjøbmand L. 0. Hegstad og kjøbmand Sivert Tvete. Hr. Halvorsen frasagde sig gjenvalg paa grund af sin stilling som stortingsmand. Til medlemmer af direktionen valgtes d'herrer: kjøbmændene L. O. Hegstad, J. A. Iversen og Sivert Tvete. ma Suppleanter blev: Hr. kjøbmand C. Poulsen, » agent P. Paulsen og s kjøbmand Josef A. Hegstad. Den aftrædende revisor gjenvalgtes: hr. agent Ludw. Wilh. Strøm. Som decisorer valgtes d'herrer: kjøbmand Johan Helberg og ingeniør Arthur Motzfeldt. I senere direktionsmøde valgtes til formand br. kjøbmand L. 0. Hegstad og til viceformand hr. kjøbmand P. 0. Jenssen efter lodtrækning med hr. konsul Ingvar Klingenberg. I henhold til direktionens forslag valgte generalforsamlingen fiskeri- selskabets stifter og mangeaarige formand hr. konsul Claus Berg til eresmedlem af begge institutioner. Videre forelaa til behandling direktionens redegjørelse angaaende fiskerimuseets byggesag. Generalforsamlingens flertal anmodede direktionen om at fornye henvendelsen til Trondhjems kommune om byggetomt ved Bakke bro. Direktionen har 23de juni 1904 meddelt generalforsamlingens beslutning til magistrat og formandskab og anmodet om, at museets andragende af 3die december 1903 snarest maa blive behandlet. Desuden behandledes spørgsmaalet om afholdelsen af en skandinavisk fiskeriudstilling i Trondhjem 1907. Fra fiskeristyrelsen var netop modtaget telegrammer om, at den paa grund af økonomiske hensyn fraraadede afholdelsen af en fiskeri- udstilling i den nærmeste fremtid. Imidlertid udtalte fiskeristyrelsen, at den fastholder sit tidligere standpunkt om at anbefale Trondhjem som det sted, hvor den første fiskeriudstilling bør afholdes 1 Norge. Der besluttedes: Sagen udsættes. Direktionen har derefter under I5de oktober 1904 oversendt Trondhjems bys stortingsrepræsentanter en forestilling om at udvirke statsbidrag for udstillingens afholdelse. Udgifterne er kalkuleret til 60000 kr., hvoraf halvparten forudsættes at blive statsbidrag. Trondhjems handelsforening samt sild- og fiskekspor- tørernes forening har givet andragendet sin tilslutning og anbefaling. Direktionen har henvendt sig til det nordlige Norges handelsforeninger og fiskeriselskaber med anmodning om udtalelser for udstillingen. 8 — LIE I de par sidste dage er indløbet flere særdeles anbefalende erklæ- ringer. Samtlige erklæringer vil blive eftersendt for at foreligge ved sagens behandling. Som i forrige beretning meddelt blev samarbeidet, det 1 flere aar bestaaende forhold, distriktsordningen inden Trøndelagens og Kristians- sunds distrikter, opløst. For at opretholde samarbeidet med distrikterne fremlægger direktionen nu i særskilt bilag forslag til generalforsamlingen om dannelsen af kredse eller afdelinger af selskabet. Fangsten af haakjærring i Trondhjemsfjorden er præmieret, og man vil fortsætte dermed ogsaa i næste termin. Fangsten udgjør 1929 stk. Fra det offentliges side er ogsaa iaar strøget bidrag til selskabets navigationsundervisning for fiskere, ligesom forøvrigt en betragtelig reduk- tion har fundet sted i selskabets statsbidrag, hvorved virksomheden uund- gaaelig er blevet begrændset. Statsbidraget udgjør kr. 4000.00 mod ansøgt om kr. 6500.00. Brændevinssamlaget har givet, til støtte for virksomheden, 1000 kr. Trondhjems sparebanks bidrag er opført med 2000 kr., som for- deles til husleie for kontor, samlinger og pakrum. Fra flere fiskere i Trøndelagens distrikter er ogsaa iaar indkommet andragende om at faa deltage i navigationskurset ombord paa ,Torden- skjold*, men af de hensyn, som foran er berørt, har selskabet ikke kunnet imødekomme fiskerne. Arbeidet med ombygningen af fisketorvet er afsluttet i løbet af 1904, og har direktionen 25de februar 1905 kunnet ekspedere slutregnskabet til magistraten 1 tilslutning til regnskaber afleveret 24de januar 1903 og 29de september 1903. Regnskaberne viste, at det samlede arbeide kostede kr. 76 963.47, og at der efter det seneste overslag var en bespa- relse af kr. 10 091.63. Med denne ekspedition af slutregnskabet anser direktionen selskabet fritaget for al videre befatning med fisketorvets byggearbeide, idet torv- pladsen toges i brug fra januar 1903, hvorefter alle dermed forbundne indtægter er tilflydt bykassen. Under 29de mars d. a. har direktionen henstillet til Trondhjems magistrat at bevirke det til selskabet af kommunen 12te december 1901 bevilgede rente- og afdragsfrie laan, 27000 kr., ført til endelig udgift for Trondhjems kommune.*) I forrige beretning er refereret om et i Trondhjem 25de januar 1904 afholdt fiskerimøde, som skulde behandle spørgsmaalet om en mulig ny lov for torskefiskerierne for strøget Trøndelagens—Stavanger amter. Paa grund af det faatallige fremmøde udsattes forhandlingerne til Iste juni s. a. Sel- 1) Bystyret har senere imødekommet anmodningen. skabet havde efter anmodning i mellemtiden indsamlet en række erklæ- ringer, som forelaa ved mødet. Om det foreliggende lovforslag var fremkommet adskillig menings- forskjel fra 16 herreder i Fosens distrikt, fra fogden og lensmændene inden samme distrikt, fra Kristianssunds, Fosens, Smølens og Frøyens fiskeriforeninger, fra opsynsbetjente i Halten og Titran, fra fiskerimøder i Gjæslingerne, i Titran og Halten, i Hallaren, i Sørøerne og Vestsmølen. Særskilt forestilling var modtaget fra amtmanden i nordre Trond- hjems amt. Foruden amtmændene Grundt og Løchen, som overvar mødet, del- tog følgende repræsentanter: fra Smølen — dherrer L. Taknes, Johan N. Kulø, L. Grimsmo og I. Høsteng; fra Roan — hr. John Hopstad; fra Fillan — hr. P. H. Eidsvaag; fra Skjørn — hr. Johan O. Bjerkvig og Kristian Olderen; fra Trondhjem d'herrer L. O. Hegstad, Sivert Tvete, Edw. Wahl, Theodor Moe og Josef A. Hegstad. Efter nogen diskussion vedtoges enstemmig følgende af dirigenten hr. L. 0. Hegstad fremsatte forslag: »Mødet finder ikke at kunae anbefale, at der for tiden istand- bringes nogen fælleslov for torskefiskerierne paa strækningen fra nordre Trondhjems amt til og med Stavanger amt.* Følgende af hr. Edw. Wahl fremsatte tillægsforslag forkastedes med 8 mod 5 stemmer: sFor tilfældet, at en såadan fælleslov ansees ønskelig anbefaler man, at den for nordre og søndre Trondhjems amters vedkommende udfærdiges mere i overensstemmelse med lov af 3die august 1897 an- gaaende fiskerier i Nordland og Tromsø amter.* Direktionen ekspederede derefter sagen tilbage til Trondhjems magistrat ledsaget med følgende paategning: , Under henvisning til for- annævnte mødes beslutninger og de hermed følgende fra distriktet ind- hentede erklæringer, vil man pege paa de forskjellige meninger, som gjør sig gjældende om lovforslaget.* Videre har direktionen afgivet erklæringer om lovbestemmelser for makrelfisket, angaaende landslod og lov for samme, om lovforslag ved- kommende merkevæsen for fartøier, om førsel af benzin ombord i far- tøler, om udenlandske fiskeres adgang til deltagelse i fiskeri paa norsk territorium m. m. Paa foranledning af handelsforeningen har man udtalt sig om et af oplysningskontoret for næringsveiene uddelt handelsstipendium med særligt opdrag at formidle fiskevarer over Sverige og Finland. Efter henvendelse fra en komite valgt i møde 18de december 1904 af fiskere ved Veiholmen har direktionen afgivet erklæring om anlæg af et kystfyr paa ,Haugjegla* — paa Smølens nordende. Samtidig er paa- sp lilon== pegt nødvendigheden af, at rigstelefonen paa Smølen føres frem til nævnte fiskevær. I tilslutning til de henvendelser, som 1 forige aar fra selskabets side foretoges vedkommende ruteordningen. specielt for ilgods sydover paa Rørosbanen, har direktionen ogsaa iaar fundet det paakrævet paanyt gjennem vore stortingsmænd at afgive forestillinger derom. Det viser sig nemlig, at myndighederne fremdeles afviser kravet fra det nordlige Norges næringsliv om daglig hurtiggaaende ilgodstog Trondhjem—Kristiania, uagtet det synes som om de stadig sterkt stigende kvanta og fragtbeløbene taler til fordel derfor. Direktionen formener, at selskabet fremdeles bør fremholde kravet paa en bedre ruteordning. Direktionen finder at burde omtale den sympati, hvormed selskabets virksomhed er mødt paa flere hold i Sverige, forsaavidt den omfatter bestræbelserne for at opnaa gunstigere transportvilkaar for fersk fisk over de svenske jernbaner. Til et møde i Stockholm 1 afvigte november maaned af svenske fiskhandlere, og som var foranlediget sammenkaldt af Sveriges fiskeri- inspektør, hr. dr. Filip Trybom, modtog hr. L. Schmidt-Nielsen direkte anmodning om personlig at deltage i nævnte mødes forhandlinger. Direk- tionen fandt at burde lade Schmidt-Nielsen reise for at repræsentere Trondhjems interesser. Efter hans afgivne rapport om mødet sees, at han blev indvalgt i den specielle komite, som paa mødets vegne fik i opdrag bl. a. at kon- ferere direkte med jernbanemyndighederne samt at afgive særskilt fore- stilling til autoriteterne om de forandringer, som ansaaes nødvendige. Hovedkravet gaar ud paa. at fersktisk som ilgods efter fragtgodstarif maa blive befordret med hurtigtogene, samt at fisk, som i samtrafik kommer ind paa de svenske baner. maa ligesom svensk fisk nyde samme gunstige betingelser. Med den bevægelse, som saaledes er oppe, og de indrømmelser, som ifølge tidligere beretninger allerede er opnaaet, synes det at være haab om bedrede vilkaar for transporten af fersk fisk ind- over Sverige. Imidlertid vil det være paakrævet at vedligeholde dette arbeide for vor by i kommende termin. Det vil erindres, at direktionen under 13de juni 1903 overleverede Trondhjems magistrat forslag om anlæg af den meteorologiske station paa Ladehammeren. Den 24de november 1904 behandledes sagen i Trondhjems kommunestyre, hvor selskabets forslag i alt væsentlig vinder bifald. Under 28de februar d. a. modtoges meddelelse om sagens videre behandling, og navnlig fremgaar deraf, at magistrat og formandskab har været enig om, at de kommunale myndigheder ikke vil sikre sig tomten == paa Ladehammeren inden kjøbefristens udløb — stortingssessionens af- slutning vaaren 1905. Dette begrundes i, at departementet af økonomiske hensyn for tiden ikke har fundet at kunne fremsætte kgl. prop. om drifts- budget for stationen; departementet kan heller ikke give bestemt tilsagn om, naar saa vil kunne ske, men henstiller desuagtet samtidig til Trond- hjems kommune at sikre stationen tomten paa Ladehammeren. Selskabets direktion vil nødig slippe fra sig denne for vor fiskeri- og landbonæring saa vigtige sag. Dokumenterne er derfor nu overgivet den samme komite, som i sin til paa selskabets vegne fremlagde forslaget om stationens henlæggelse til Ladehammeren. Selskabets forretningsfører har opholdt sig ved ,Nordisk fiskeriud- stilling i Marstrand 1904*, og deltog saavel i det nordiske fiskermøde som i den afholdte fiskerikongres. Ved udstillingen indkjøbtes en del nyere redskaber og modeller, hvormed samlingerne er øget. Til museet er foretaget flere anskaffelser ligesom direktionen har sikret museet den betydelige suite af grafiske planscher og karter ved- kommende det nordlige Norges næringsliv og kommunikationer, som af hr. ingeniør L. Schmidt-Nielsen var udarbeidet til det norske teknikermøde i Trondhjem 1904. Særaftryk af foredrag og planscher vil blive tilstillet medlemmerne. Byggefondets kapital er kun øget med renter i indeværende termin og udgjør kr. 6391.14.1) Flere forsøg er foretaget med anvendelsen af nyere redskaber for aale- som flyndrefangst samt med drivgarn efter laks. Modeller af red- skaber og transportapparater for fiskyngel er udlaant til flere steder i distriktet. Videre er en række forespørgsler og henvendelser af forskjel- ligste slags rettet til kontoret. I løbet af nogle aar har en krebsart ,raunakaate"* fundet en ikke liden anvendelse som hyseagn i de indre dele af Trondhjemsfjorden. Denne krebsart forekommer væsentlig paa strøget Værdalselvens udløb og mod Levanger. Man har søgt at komme fiskerne til hjælp med mulige redskaber for fangsten. Særlige forsøg vil fortsættes udover vaaren. Da det er periodisk, at indsamling kan finde sted, nedsaltes agnet til senere brug. Tidsskriftet ,Norsk fiskeritidende* er hidtil modtaget gratis. Fra ny termin skal betales for samme 1 kr. aarlig pr. ekspl. Selskabet har subskriberet paa skriftet, som fremdeles vil blive omdelt til medlem- merne. 1) Senere er modtaget af Trondhjems sparebank 1000 kr. til byggefondet. =— 118 —= Sammendrag af regnskab for Trondhjems fiskeriselskab i budgetterminen 1904—1905. Indtægt: 815.45 4 000.00 2 000.00 1 000.00 150.00 365.00 95.66 kr Beholdning fra EE EE dn GE: kr. Stakk Åragasuver dot Ak > AEE JJ Diakriktsbidnen. Trondhjems sparebank .......... Ne ke å Trondhjems brændevinssamlag.....vvvvavrr AG Bidrag til trykning af aarsberetning ....... A Kontneent.- ss okser: DER OE E Andrelbidranatf : dad båe JBløtesde de så Uderit: l. Administration: å. Teie -af kontor og pakrum, v..sjefele» kr. b. Kontorhold, lys, brænde, rengjøring 100 LP EE GJ Je c. | Kontarsaser. t. 4. 520 Enge ae på d. Telefon, porto, telegrammer o. l.... 9» e Bønnimser La. s-uerkeg svi es 0 ER IE Horskelkee Mister Sefo ve SER fr 2. Arbeider vedkommende ek formerelse: Præmier for fangst af haakjærring..... Å 3. Fangst- og redskabsgruppen: Arbeider vedkommende baade.......+2.y 4. Tilvirkningsgruppen: Forskjellige arbeider vedkommende fersk- fisktrafkken. 003 JE 5. Bibliothek: Forskjellige indkjøb .....-snoaner AP 6. Modeller og vareprøver: a.. Forskjellige indkjøb ;....e arr ne b. Fiskerimuseet til bestyrelse, vedlige- hold ør anskaftelsen... .< eprkke h €.1 Museet flihnsleie Late 0. ae 7 (Udstillinsere ii ok å 8. Diverse: a. Trykning og bekjendtgjørelser ..... Å b. Forskjellige, udøiter.... JE 5 Beholdning: suter sn vr da 500.00 156.90 38.39 151.02 1 200.00 108.50 64.60 57.28 1 431.92 41.03 141.73 1 200.00 1 500.00 311.50 264,31 118.04 1140.87 pr 8 426.11 8 426.11 — 9 — Sammendrag af regnskab for Trondhjems fiskerimuseum i budgetterminen 1904— 1905. Indtægt: Beholdning fra forrige aar «...-.-.vovr. kr. Trondhjems fiskeriselskab til husleie ... til bestyrelse, anskaffelser og vedligehold Miverse Nea Då 5 - 381.59 1500.00 1 200.00 29:98 pr, 3111.57 Hasleees at SJELA stag kr. Panneere HJJSKERE JANSEN Er Anskaffelser, vedligehold, assurance .... » peioldnne. 480000 JOS JER Å 1 500.00 500.00 844.64 266:93 pr, 3111.57 Regnskaberne er i henhold til de for selskabet gjældende love paa vanlig maade revideret og undergivet decision. For alle velvillige bidrag og gaver til selskabet og museet ligesom til enhver, som har ydet støtte til fremme af virksomheden, tillader direk- tionen sig at frembære den bedste tak. 3lte mars Trondhjem == m 01905: 26de april L. O. Hegstad. P. 0. Jenssen. Ingvar Klingenberg. J. Å. Iversen. Sivert Tvete. v 2. L. Schmidt-Nielsen. VIII. Smølens fiskeriforening. Aarsberetning fra Smølens fiskeriforening over dens virksomhed i aaret lste april 1904 til 31te mars 1905. Foreningens aktive medlemsantal er 80 mand. Inden foreningen er afholdt 6 ordinære møder, hvoraf 1 var et al- mindeligt fiskerimøde, hvor adgang for alle i fiskeribedriften interes- serede. — 220155 Af sager, som har været behandlede, kan nævnes: 1. Fiskerilovforslaget for Romsdals amts kyster af 2den december (lo 1902. 2. Handelsdepartementets cirkulære af 10de november 1903. 3. Fyrspørgsmaal af forskjellig art — særlig er fremholdt nødven- digheden af et fyr paa Skolmen ved Bratvær som det for tiden mest paakrævede hersteds med hensyn paa hav- og drivgarns- fisket. 4, Det nye lakselovforslag af 7de mai 1904. 5. Om privat fyrbelysning af Oddahølen og Daumands leden paa Vestsmølen. 6. Om forkortelse af fredningstiden for hummer. 7. Om stormsignaler — foruden en hel del andre sager angaaende de mere lokale interesser. 4. Foreningen har ved repræsentanter deltaget i et større fiskerimøde i Kristianssund N. angaaende fyrspørgsmaalene samt i et møde i Trondhjem til behandling af fiskerilovforslaget af */1- 02 samt han- delsdepartementets cirkulære af "11 03. 5. Eget ishus har nu foreningen faaet reist ved Skomsøvaagen paa N. Volckmars eiendom. Stedet er heldigt beliggende for indtagning af is, samt ligger centralt inden foreningen, ligesom det har bekvem tillægsplads fra sjøen. 6. Paa grund af veirforholdene iaar kunde ingen is lagres, da isen ingen tid i vinter var over 3 tommer tyk hersteds. 7. Foreningens regnskab for tiden '/4 1904 til %/; 1905, der viser en indtægt af kr. 650.73 — stats- og distriktsbidrag iberegnet — og en udgift af kr. 625.49, hvoraf til ishuset kr. 580.25, samt en kassa- beholdning af kr. 35.24 — følger vedlagt. Paa Smølens fiskeriforenings vegne ærbødigst L. Grimsmo, f. t. formand. Smølens fiskeriforenings regnskab for terminen 1904—1905. Indtægt. Kassabeholdning frå få. LB HEG: 121.44 Indbetalt medlemskontingent ........x. OT SERT å 55.50 Transport kr. 176.94 — 121 ) Transport kr. 176.94 Betalt kontant istedetfor naturalydelse .....+-+.avvuvmr. Å 2.00 Bidrag til ishuset: BSE ME EN EE EE ig 2 320.00 Mekonmunebidrag . 45. +2ute (BakeV AM 08 80.00 : 400.00 isdreorener KST IT SJØ SVEN, SAFTEN sage 16.39 Solgt tiloversblevne materialier af ee JE ee kr ER E 55.40 kr. 650.7 Udgift. Bilag 1. Avertissementer, vask, porto m. m.......se. 0eR. riker: 14.00 2. Rena brug for træmaterialier til ishuset kr. 230.00 3. Hjemføring og diverse arbeidsudgifter TO0 Cage FRE TO EE er TE Er 54.00 4. Ingebrigt Sætherø for opførelse af do... , 120.00 HØeNæver tilltagtæknng af do ATA SAG 46.70 geebornænesler tilldøa 4 DØRS SS, 1.00 7. Diverse arbeider ved grundmur, føring af sagflis m. v. ved do.. OE IG MUR: 86.25 8. Sagflis kjøbt paa Rena brug til do..... 7.00 9. Spiger til do.. NE DE 16.30 10. Johan Smevaag ing mortrarhesdk paa do. , 9.00 7. E. Reitan for skøitelaan efter sagtlis MØT SESJON IST JE JIS, 10.00 , 580.925 eGAvertussement ......a+savs 5 de RE GE å JG 3.80 12. Portoudlæg af Je fra 2, 04. kr. 3.74 Do. senere ne Å A.57 eeekjøbtgesissatons herrer fed save dalit rå, 9187 Rassaheholdbing prsYa 05,1 suser den oftes ar KAR å 35.24 kr. 650.73 Anmerkninger: Foruden ovenstaaende udlæg kr. ydet en flerhed af dagsverk som naturalydelse, 580.25 til opførelse af ishuset er som ikke er omgjort 1 penge; ligeledes mangler endnu heiseindretning og diverse indredning, saa dets hele kostende bliver adskilligt over kr. 600.00 ialt. I grundleie be- tales til grundeieren N. Volckmar aarlig kr. 4.00 fra lste januar 1905 at regne. IX. Kristianssunds fiskeriselskab. Kristianssunds fiskeriselskab giver sig herved den ære at forelægge den ærede fiskeristyrelse beretning om sin virksomhed 1 aaret 1904/05. Som budget for aaret 1904/05 havde selskabet opstillet: 1—2. Administration: Sekretærløn og kontorleie....... kr. 500.00 Konforudeikter».... «ag døderj: 100.00 3, Præmiervfor hondetsk "SNE... rå 500.00 4. Qphjælp ar am kjæltskeriet AASE. g 400.00 5, Ophjælp sfrækensket SAMEN TvvsE E 300.00 6. Opbjælp af hummer og aalefsket. LL... . arter å 400.00 7. Navigationsundervisning for fiskere (seks elever)..... 5 200.00 kr. 2400.00 dette under forudsætning af et statsbidrag af kr. 1 600.00. Af fiskeriraadet blev selskabet indstillet til at erholde: fr Admmistraton. (ak åk ke ste bes er 500.00 Sr Acnskjæltskete ter. speeds Er & 400.00 Syhækenskeivnør i ke > EEE på 300.00 4. -Navigationsundervisnng -£-2 td G 200.00 kr. 1400.00 hvyoraf kr. 1 120.00 som statsbidrag. Departementet strøg imidlertid den sidste post (navigationsundervis- ning for fiskere kr. 200.00), da det fandt, at den post burde udstaa, til denne undervisnings fremtidige ordning er mere paa det rene. Efter departementets forslag blev der altsaa opført som statsbidrag til dette selskab kr. 960.00, hvilket blev taget tilfølge af stortinget. Det til ophjælp af agnskjælfisket i aaret 1904 bevilgede beløb kr. 400.00 er ikke blevet disponeret af den grund, at veirforholdene ud- over hele høsten 1904 var meget ugunstige til at fremme undersøgelserne. Disse vil imidlertid blive gjenoptagne nu i 1905, idet man vil søge at faa engageret et par øvede mænd sydfra, som foruden at foretage under- søgelser efter skjælforekomster ogsaa vil blive paalagte at undervise og oplære almuen overalt i distrikterne til at nyttiggjøre sig dette udmer- kede agn. I forbindelse hermed kan man oplyse, at da der her i vinter blev vanskeligt at erholde brugeligt sildeagn til skreifisket, mdførtes hertil fra Bergen 1 153 dunke agnskjæl til et beløb af ca. kr. 12 700.00, hvilket beløb altsaa kunde være kommet byen og distrikterne tilgode, hvis be- tydningen af dette fiske var blevet gjort indlysende for vore fiskere. Af hensyn til denne sags vigtighed har man derfor atter opført den paa dette selskabs budget for 1906/07. == DE Undersøgelser efter ræker foretoges i september og oktober 1904 med en motorskjøite leiet til det brug og med en trawl, som fiskeristy- relsens videnskabelige afdeling beredvillig havde udlaant os. Undersøgelserne lededes af selskabets sekretær med en mand til- hjælp, som i 1902 var med kand. Wollebæk og kapt. Iversen, da de foretog nogle undersøgelser efter ræker heromkring. Sekretæren meddeler 1 sin rapport om disse undersøgelser, at han havde trawlet paa flere steder i Surendalsfjorden, Sollesundet, Immer- sundet, Skaalvigfjorden, Kværnerfjorden (der, hvor kand. Wollebæk i 1902 havde fundet ganske meget ræker) samt andre steder, og at han paa de fleste steder havde fundet ræker, men ikke i nogen større mæng- der. Veiret var ham imidlertid meget ugunstigt under disse forsøg, saa trawlen ikke arbeidede sikkert og endog stansede arbeidet, saa resultatet ikke kan ansees paalideligt eller afgjørende med hensyn til spørgsmaalet om, hvorvidt ræker findes i drivværdige mængder 1 fjordene heromkring, saameget mere som kand. Wollebæk 1902 trawlede paa et af de steder, som ifjor af sekretæren blev undersøgt, og hvor han (Wollebæk) da fandt ganske anselige mængder af ræker, lige til 30 liter 1 et sæt, medens sekretæren grundet ugunstige veirforholde kun fik en ubetydelighed der. Man har derfor bestemt sig til i den kommende sommer eller høst at gjenoptage disse undersøgelser. Skjønt departementet havde strøget , bidrag til navigationsundervis- ning for fiskere af selskabets budget, da det fandt — som før anført sat den post bør udstaa, til denne undervisnings fremtidige ordning er mere paa det rene,* syntes man dog, at 1 betragtning af den store og stadig tiltagende betydning, denne sag har for denne by og dens om- liggende distrikter, hvor der hvert aar anskaffes flere og flere sjøgaaende fiskerfartøier, saavel dampskibe som motorskjøiter, og da det efter al sandsynlighed vil gaa lang tid hen, forinden loven om navigationsunder- visningen træder i kraft, samt endelig den billige og solide undervisning, fiskerne kan faa ved den herværende navigationsskole — den er billigere end nogen anden skole i landet — 1 betragtning heraf altsaa fandt sel- skabet ogsaa dette aar at maatte oprette et tremaanedligt kursus for indtil seks elever ved herværende skole. Der meldte sig fire elever — hvoraf to fra Nordland —, der alle blev antagne. Undervisningen be- gyndte i de første dage af oktober og afgangseksamen, der bestodes med gode karakterer af alle fire elever, holdtes fra 12te til 16de december. Selskabets sekretær overvar eksamen. Første lærer, hr. Joh. M. Øyens rapport til selskabet om undervisningen og udfaldet af eksamen var føl- gende: »Sjømandsskolen har under sit 46de aarige kursus havt fire elever, der for Kristianssunds fiskeriselskabs regning har nydt undervisning i de — øl almindelige fag, der henhører til den teoretiske navigation, saasom prak- tisk regning, kompasset med dets misvisning og deviation, loggen, jour- nalhold og bestikregning, sjøkarterne med benyttelse af kompassets devia- tion ifølge opgiven deviationstabel, og strømkobling: Eleverne var: 1. Niels Ludvigsen, Kristianssund........-+ovss sa hovedkarakter 2.78 2: Christian Jensen Haave, Frøen... 000006 — 2.75 3. Paul W. Wilhelmsen, Alstadhaug:..si Ja. silt. == DD 4. Oluf J. Jakobsen, dems de ÅRG dd — 2.47 Kristianssunds sjømandsskole den 19de december 1904. Sign.: Joh. M. Øyen.* Aal- og hummerfisket med teiner begynder nu at tage sig op her- omkring. Alle de teiner, selskabet anskaffede i 1903, er solgte, og des- uden har flere fiskere anskattet sig teiner fra Bergen. Aalen er — efter hvad selskabet har erfaret — solgt levende til Trondhjem til en pris af 60 øre pr. kg. Af sager, der har været behandlede af selskabet, kan nævnes: Fiskeristyrelsens rundskrivelse af 23de april 1904 angaaende ind- dragning af fiskeriagentposterne 1 Hull og Hamburg. Man besluttede bestemt at fraraade, at agentposten i Hull inddra- ges, da man har erfaring for, at denne agent kan være til stort gavn især for de mindre eksportører af fisk og ogsaa af landmandsprodukter. Fiskeristyrelsens rundskrivelse af 16de juni 1904 angaaende foran- dringer 1 loven om landslot, hvilket man besluttede at besvare saaledes: » Fiskeriselskabet er enig i, at loven om landslot kræver en gjen- nemgaaende revision. Isærdeleshed vil man paapege nødvendigheden af, at der i den eventuelt reviderede lov indtages bestemmelser sigtende paa fordelingen af landslotten og hvem der skal oppebære samme. Ligeledes er man enig i den fremsatte tanke om, at der udarbeides fælles sats for beregningen af landslot euslydende for det hele land.* Fiskeristyrelsens rundskrivelse af 30te juni 1904, hvori afæskes dette selskabs formening om ønskeligheden og nødvendigheden af, at der istand- bringes lovbestemmelser for makrelfiskerierne. Hvilket besluttedes besva- ret med, at Pa makrelfisket kun forekommer yderst sjeldent her paa disse kanter, finder man sig ikke opfordret til at udtale sig om nødvendigheden af en lov for dette fiske.* — 125 — Fiskeristyrelsens rundskrivelse af 22de september 1904 angaaende merkevæsen for fiskerfartøier. Man besluttede at udtale: ,Direktionen anbefaler, at det af fiskeristyrelsen udarbeidede udkast til lov om merkevæsen for alle fiskefartøier her i landet ophøies til lov. Man tillader sig dog at bemerke, at da de foreslaaede merker Å. D. for Aalesund og K. D. for Kristianssund lettelig kan forveksles, vilde det formentlig være tjenligst, om Aalesund fik bogstaverne Å. U. istedetfor A. D. — At registreringen og den med loven forbundne administration henlægges under fiskeristyrelsen, finder man naturligst.* Der er i aarets løb afholdt 11 direktionsmøder og en ordinær ge- neralforsamling, der afholdtes i november f. a. Af bestyrelsen udtraadte br. Chr. Loennecken, der frabad sig gjenvalg. De øvrige udtrædende bestyrelsesmedlemmer: Herrer Joh. Fr. Nielsen og J. Børve gjenvalgtes, og lste suppleant, hr. Even Larsen, indvalgtes i bestyrelsen istedetfor hr. Chr. Loennecken. Til Iste suppleant valgtes hr. L. M. Egholm. Kristianssund i april 1905. Direktionen for Kristianssunds fiskeriselskab Joh. Fr. Nielsen. P. L. Johnsen. Even Larsen. L. M. Egholm. Anton Hanson. Kristianssunds fiskeriselskabs regnskab for aaret 1904—1905. Indtægt. I kreditbanken ....... EA Are SR JE RØE 510.39 TR et ae PE HE skar din 125.66 Renter fra 1902/03 (ikke optaget i dette aars regnskab) . ,, 23.91 Statsbidrag..... EE ea ARE å 960.00 Kinkalegbidradum sms. då s5. FN odd re 240.00 Transport kr. 1859.96 1 859.96 Leie: afiryseriet fra SJNER JER 5 100.00 Kontingent vag.a045 ed Lae HebeOee 230.00 Solgt aaleteiner ..... Je ten VEE Hermed: SETET 61.00 Rorterkasaøtnbaak KØR> KE GET et elr å 12.52 kr. 29263.48 Udgift. Administration: Sekretærens page Krad: ekte, 400.00 Kontorhold, Jys og ved pe Ge 100.00 Trykning af aarsberetning............ VE 28.00 Andela telefon gs he et le: 22.50 Averbssementersuksaidmeres GPL ke 5.60 AÅSSUrantesets adr Kad: ad vn seres es 4.60 Porto, budpenge, telegram.......... ot 11.00 pp 571.70 Diverse: Indbinding atbøser ete... rs ket: 8.50 Avertissementer..... KNEET EE 1.80 Nielsens reisestil Molde «ar oe mld 25.00 Trykning af kvitteringsblanketter .......... Å 9.00 , 44.30 Navigationsundervisning: Avertissementer......... se kr. 13.60 Skolen: 4 elever 3 maaneder å kr. 8.00.... 9 96.00 : 109.60 Rækeundersøgelser: Fragt 0.55, telegr. 1.00, Høgseth 2.00 ...... kr. «55 Tougverk 15.25, tømmerarbeide 8.25........ Å 23.49 ereuar motorbaade FT 41 G GEER å 356.13 Mandskapseteu. 5 JØrst. ME ed 115.00 å 498.17 Agnskjæl: Averiissementer å SENGA. SN FEBS o 4.80 Beholdning: Indestaaende i kreditbanken ............ eee biler. 899.74 Fo: Fess Sø lut Je GE k 135.17 ee Bet ke kr., 2 263.48 no X. Ytre Romsdals fiskeriforening. Foreningen har ved aarets udgang indlagret is. Tilveiebringelsen af de dertil nødvendige midler har for størstedelen indkommet ved anbringelsen af laan. Kravet paa is var i den udgaaende sæson ikke svært stort. Dette skyldes, at bankfisket paa det herværende distrikt var paafaldende mis- ligt, ligeledes, at adgangen til agnsild var svært vanskelig. Den maatte hentes langveisfra, hvorfor den ved ankomsten hertil viste sig at være uskikket for isning. , Forøvrigt har foreningen underhandlet og korresponderet med fiskere og afgivet forskjellige oplysninger vedkommende fiskerierne. Ytre Romsdals fiskeriforening, 26de april 1905. Edv. A. Stavik. Ole H. Kjørsvik. Bastian B. Stavik. Laurits Soholt. Mikal Vestavik. Iver 0. Kjørsvik. Regnskab for Ytre Romsdals fiskeriforening for 1904—1905. Indtægt: ekontunsent af 309 medlemmer... "vr Janet øø he ea kr. 297 2. Distriktsbidrag: Moldebrændevinssamlag 4ammeuya..-reee sees ker 50.00 fmdbetalt distriktsbidtag 4adeer vedee ee mnvdt Pr DÆ50 Udestaaende hos Halvor Kjørsvik ......+uv. 5 15.00 Paany Moldegsparebank.. Faasgseu dr sk » 350.00 469,50 Udgift Uaderhalancelfra-forrgevaarte "v. KR 4G STIG VENNS kr. 34.24 Pobetaltitølge: bilagene no. 3231 80hkaavnsr aker vant 37142 kr. 405.66 Balance + , 73.59 kr. 479.25 — 128 — XI. Aalesunds fiskerforening. Herved tillader man sig at fremkomme med følgende beretning om foreningens tilstand og virksomhed i det nu forløbne budgetaar: Foreningens bestyrelse har 1 aaret bestaaet af følgende medlemmer: 1. Lauritz Godø, 2. Sevrin Kalvø, 3. Peder Rønnestad, 4. B. Berntsen, 5. Karl Vegsund, 6. Joak. Brusdal og 7. Peter Skarbøvig. Til bestyrelsens formand valgtes Lauritz Godø. Paa grund af de ugunstige forholde for alt foreningsarbeide inden vor forening efter ildebranden ifjor har ikke foreningen kunnet udfolde den livlighed i sin virksomhed som ellers. Baade bestyrelsens medlemmer som ogsaa de øvrige foreningsmedlemmer har boet spredt omkring i landsbygderne, og følgen heraf har ganske naturlig medført, at arbeidet, særlig hvad forhandlingsmøder angaar, har gaaet særdeles tungvint. Imidlertid har man i lighed med de tidligere aar havt virksomheden i gang paa foreningens ishus, og omsætningen af is viser følgende resultat: I aarets løb er solgt is for kr. 1 263.06. Det samme parti is koster indkjøbt, med tillæg af fragt og arbeidspenge ved indlægningen, kr. 912.18, altsaa fremstaar der et overskud paa selve isen af kr. 350.88. Imidlertid er foreningen af hensyn til denne ishandel nødsagen til at holde en bryggemand, som atflønnes med kr. 16.00 pr. uge eller kr. 836.00 pr. aar. Skal dette beløb i sin helhed overføres paa iskontoen, fremstaar der et betydeligt underskud. Dette vil eud yderligere forøges, dersom isforret- ningen belastes med en passende husleie, som ikke godt kunde sættes lavere end kr. 600.00 aarlig. Det vil heraf, ligesom i tidligere aar, med tilstrækkelig tydelighed fremgaa, at ishandelen er en ikke ubetydelig økonomisk byrde for foreningen. Men tiltrods herfor har man dog fundet at burde søge denne virksomhed opretholdt, baade fordi man har troet, at det endelig engang maatte gaa op for vor store fiskerbefolkning, at en rigelig brug af is er en hovedbetingelse for en rationel ferskfiskhandel, og vel ogsaa fordi fiskerne, ved den stadige og lette adgang til forenin- gens isbeholdninger, staar mere uafhængige 1 sine dispositioner. Dette sidste hensyn har foreningen altid tillagt stor betydning under dens arbeide paa at udvikle en selvstændig og selvhjulpen fiskerbefolkning. Paa ishuset har foreningen et laan af havfiskefondet oprindelig stort kr. 10000.00. De aarlige afdrag paa dette laan, kr. 1000.00, har for- eningen ikke magtet at betale, men har to gange søgt og faaet udsæt- telse, dog saaledes, at de senere afdragsterminer blir saameget større. Dette gjør foretagendet økonomisk uholdbart og uoverkommeligt for foreningen. Man har derfor besluttet at indfrie dette laan for derved at sikre sig mere overkommelige afdragsbetingelser og tillige for at kunne staa friere ligeoverfor de oftentlige myndigheder med hensyn til eien- dommens disposition. I nær forbindelse med ishuset og ishandelen staar fiskernes agn- kompagni, som 1 sin tid organiseredes af foreningen. Dette er nemlig ogsaa et betydeligt led i fiskernes selvstændighedsbestræbelser. Dette agnkompagni, der har sin selvstændige administration, har arbeidet til stort gavn for fiskeribedriften her i distriktet. Det er ofte forbundet med store vanskeligheder at løse sin opgave tilfredsstillende for et saa- dant agnkompagni, det fordrer meget arbeide og besvær og støder tildels paa uoverkommelige hindringer. Men fiskerne ser 1 dette sit eget agn- kompagni nærsagt en livsbetingelse for sin bedrift under de nærværende forholde og holder derfor under samarbeide med foreningen virksomheden gaaende trods alle vanskeligheder. En anden anstalt tilhørende vor forening, nemlig Aalesunds fisker- hjem, rammedes af ildebranden ifjor. Dette var en ulykke for foreningen. I dette fiskerhjem øvedes en stor og for vort lands fiskerbefolkning op- muntrende og udviklende virksomhed. Et stort antal fiskere, hjemme- hørende langs hele den norske kyst, føler sig staaende i taknemmelig- hedsforhold til fiskerforeningen og fiskerhjemmet. I foreningens budget- forslag ifjor gaves en oversigt over fiskerhjemmets økonomiske stilling og fremtidsudsigter samtidig med, at man søgte om .et statsbidrag stort kr. 6000.00 til fiskerhjemmets gjenreisning. Bevilgning blev negtet, og foreningen stod, med den sterkeste følelse af gjerningens nødvendighed og pligten til at fortsætte, alene henvist til sin egen fattigdom. Dette virkede i høi grad nedslaaende og syntes at indeholde en opfordring til at lægge hænderne i skjødet. Men et stort og betydeligt samfundsarbeide, som fiskerhjemsvirksomheden er, fremmes ikke paa den maade. Og naar det som her gjaldt at fremme en for vort lands næringsliv saa betyd- ningsfuld stand, som fiskerstanden jo maa erkjendes at være, da havde man haabet i den norske fiskeristyrelse at finde en meningsfælle. Men deri blev man skuffet, og denne skuftelse var saa meget mere nedslaaende, som man jo troede at have mange beviser paa styrelsens fulde sympati for virksomheden. For kommende budgettermin har foreningen andraget om et aarligt bidrag af kr. 500.00. Men hensyn til gjenreisningen af fiskerhjemmet, da er foreningen nødsagen til ,at flyve som den har vinger til*. Det blir da ikke et hus med lokaler som det sømmede sig for en saa stor sag og for landets mest fremskredne fiskerby. Men noget er bedre end intet, og foreningen vil derfor til en begyndelse opføre et mindre hus for fiskerhjemsgjerningen. Man er forvisset om, at virksomheden herefter som hidtil vil finde den rigeste anerkjendelse, og deri faar da foreningen finde sin tilfredsstillelse 9 — 130 — og saa være forberedt paa selv at bære de økonomiske byrder saavidt mulig alene. Med hensyn til det i sin tid bevilgede beløb til haakjærringfiske, udbetalt foreningen ifjor, da har man paa grund af de vanskelige for- holde, hvorunder fiskerne har arbeidet efter branden, ikke fundet endnu at burde igangsætte de omhandlede forsøg; man har endog været i tvil om, hvorvidt beløbet ikke burde søges anvendt i andet øiemed. En bestemmelse vil dog snart fattes. Beløbet forefindes derfor i foreningens kasse. Det samme er tilfældet med bidraget til biblioteket. Til agnskjæl og rækefiske er som det vil sees anvendt kr. 700.00, bevilget til hr. Ludv. Ingebrigtsen. Hans beretning medfølger som bilag. Hvad angaar rækeforekomsterne, da synes ikke disse at være syn- derlig rige i vore fjorddistrikter. Dog mener hr. Ingebrigtsen, at driften paa enkelte steder vilde kunne lønne sig, naar kun befolkningen ude i O vedkommende distrikter havde interesse derfor og blev fortrolig med brugsmaaden. Skjælforekomsterne sees paa forskjellige steder at være temmelig rige, og det er utvilsomt, at betydelige værdier ligger gjemt i al denne agnskjæl. Men overalt, hvor der var rig skjælbestand, op- traadte strandsidderne med krav paa eiendomsret til skjællene og forbød at røre dem. Heri ligger selvfølgelig en stor hindring for nyttiggjørelsen af al denne agnskjæl, saa meget mere, som vedkommende strandsiddere selv intet foretager til agnskjællenes nyttiggjørelse. Foreningen er ikke klar over vedkommende retsspørgsmaal og henstiller derfor til den ærede fiskeristyrelse at søge spørgsmaalet opklaret. OQgsaa iaar har foreningen havt en hel del sager og spørgsmaal til besvarelse. Saaledes har en række fyrspørgsmaal vedrørende fyrbelys- ningen paa Søndmørskysten faaet sin besvarelse. Det samme er tilfælde med nogle havnespørgsmaal. Aalesund, 29de april 1905. Ærbødigst for Aalesunds fiskerforening John Aarflot. Uddrag af Aalesunds fiskerforenings regnskab for 1904—1905. Imadtærr: 1: Statsbidrag for 1903— 1904 ..4u-. bu kr, 2 24000 Distriktsbidrag for 1903—1904 ...»>+>» 560.00 pr. 9800.00 Transport kr. 2800.00 — føk — Transport kr. 2800.00 Statsbidrag for 1904—1905 ....vvuser kr. 1600.00 Distriktsbidrag for 1904—1905 ..... ad dn: 400.00 , 2000.00 Solet asyfor tilsammense. 44 dasllie bd kr. 1.263.06 AGS PADEERA Ne JAN Ten GEN ag ee TT . 124405 Diverse indtægter af ishuset .......... kr. 1035.51 —+- Diverse udgifter til ishuset (inkl. ren- tert haviskeiondet) JA JEVNE ” 501.93 , 533.58 Imdbetalt medlemskontingent ......- savnede. 2 18.00 OPGENe ENER vater ae auge spol, Å 32.00 kr. 6 627.83 Udgift: Bidrag til fiskerhjemmet for 2 aar (som bevilget) ... kr. 1000.00 Bidrag til Ludv. Ingebrigtsen for agnskjæl og ræke- Hsketorsøs(somabevilset).. utg Gat Jokuupnraneee Å 700.00 Til administration (inkl. 2 aars løn til sekretæren, husleie, lys og brænde, trykningsomkostninger samt lønne brgesemanden) ++ sebokesd- ane så 10 ve fe ur 191859 (hertil bevilget kr. 1 400.006). Til indkjøb af is med tillæg af fragt & omkostninger ANNEN HEN RE å 912.18 BE OE EE EE ER EN å 49.22 Balder FE ME FEE TE AE LE OA NER » 2047.84 kr. 6627.83 XII. Here fiskeriforening. Idet Herø fiskeriforening fremlægger for den ærede fiskeristyrelse sit regnskab, vil forhaabentlig sees, at foreningens bestyrelse har søgt efter evne og saavidt muligt lagt an paa den praktiske bedrift og hvad dermed staar 1 forbindelse til vore fiskeriers fremme og udvikling, og skal man tillade sig nærmere i nedenstaaende udgiftsposter at redegjøre for foreningens arbeider. Post 1. Paa foreningens ishus hviler fortiden en gjæld paa ca. kr. 4 000.00- og vil det lettelig forstaaes, at dette virker hemmende i forenin- gens andre gjøremaal, dog vil vi ikke undlade at frembære for- Post 2. — 132 — eningens tak saavel til styrelsen som til raadet og departementet for den støtte, foreningen har nydt i statsbidragene, og føler man sig forvisset om, at, naar foreningen kommer ud af denne gjæld, vil man se sig istand til at arbeide under lettere vilkaar i enhver henseende. Med hensyn til denne post er og blir denne varierende og be- høver denne ingen bemerkning. Læseværelset har 1 indeværende aar været besøgt af en masse fiskere, og er det en glæde at kunne berette, at dette foretagende har en glædelig fremgang, naar her kommer mange fremmede fiskere, især under storsildfiskerierne fra forbi Lindesnes til og med Finmarkens grænser. Det vil let forstaaes, at saadanne fore- tagender vækker opmuntrende og oplysende, naar fiskerne søger havn og er kun henvist til trange folkelugarer, og man finder saadanne oprettede læseværelser, hvor man kan finde nyheder fra sine hjembygder, samtidig som man kan have anledning at følge enhver begivenhed baade ind og udad, ligesom læseværelset holder gratis skrivematerialier, hvor der er anledning at skrive sine breve, og mange er de breve, som er udgaaede fra læse- værelset 1 det afgaaede budgetaar til slegt og venner fra tilrei- sende fiskere. Vi vil kun beklage, at vi til denne gode sag raader over saa smaa midler. Vi vil derfor tillade os at hen- lede autoriteternes opmerksomhed paa denne sag under vort budgetforslags behandling og bevilge os d*t hertil foreslaaede beløb, thi vi mener, det er i fiskeriernes interesse vel anvendte midler. Ved siden af foreningens mange andre arbeider har man op- rettet agnkompagni, der har til formaal at skaffe fiskerne rigelig agn. Man har da anskaftet en lønnet mand, der forestaar saa- vel indkjøb af agn, som at have udleveringen af isen, samt lag- ring m. m. Denne udgiftspost er altsaa delt mellem fiskerfore- ningen og agnkompagniet, og kommer ikke hele udgiftsposten frem under dette regnskabs ailæggelse, da agnkompagniet har sin særskilte indretning, men dog under foreningens kontrol og ledelse. Det er første gang, denne post er medtaget i foreningens regn- skab og aarsberetning, men da man til denne post har baade havt udgifter og ikke saa lidet arbeide, har man fundet det rigtigst at medtage posten saavel 1 regnskab som aarsberetning. Som bekjendt ligger Fosnavaag mellem de smale render Remø vaulen og Igesunds vaulen, og har foreningens bestyrelse ud- virket gjennem hr. fyrdirektørens velvilje at have faaet brændende Post 6. == NB 2 lygter 1 vær af disse vauler, hertil har man modtaget af fyrvæ- senet som bidrag kr. 150.00, foreningen har anskaffet lygter, holdt parafin m. m. samt tilsyn, hvortil er leiet 2 mand, ligesaa fik foreningens bestyrelse i høsten 1903 udvirket gjennem hr. fyr- direktørens velvilje efter ikke saa lidet arbeide afhjulpet et for fiskerne længe følt savn, nemlig 2 lygter til indseilingen til Fosnavaags havn, som det første aar holdtes uden bidrag af fiskeriforeningen, men saa, for det afgaaede budgetaar, fik for- eningen et bidrag af fyrvæsenet stor kr. 225.00 for brænding, tilsyn m. m. af ialt 6 lygter, denne foranstaltning har virket til uvurderlig nytte i distriktet, og har man netop villet drage denne sag frem for offentligheden for at bevise fiskeriforeningernes store nytte for den praktiske fiskeribedrift. Som det fremgaar af regnskabet er medgaaet til denne post kr. 230.25, 1 denne udgiftspost er medtaget lønninger, kontor- rekvisiter, porto, telegrammer, husleie til bestyrelses og større afholdte møder m. m., og synes vi det maa indrømmes, at hvis hensyn tages til det omfattende arbeide, vor forening udfører, maa det være et rimeligt krav, naar man ber om, at denne post maatte bli bevilget i sin helhed, og maa vi paa foreningens vegne beklage, at der i indeværende aar intet er bevilget til denne post, thi at udføre saa meget arbeide gratis, som her kræves af formand, sekretær og kasserer (naar hensyn tages til andre fiskeriselskaber, der er ydet bevilgning) og ikke nok hermed, men her kræves saavel skrivematerialier som porto og telegram- mer m. m., vi staar saaledes omtrent alene som forening af betydning, der ikke er bevilget noget til administration for kom- mende budgetaar, naar der til andre foreninger er bevilget til administration fra kr. 150.00 til 300—700—1 200 kroner og er dette ikke meget opmuntrende for vor forening at se sig saaledes tilsidesat for denne posts vedkommende. Som vil sees af indtægt og udgift har foreningen her havt et tab af ca. kr. 60.00, trods det man har holdt den høie pris af 50 øre pr. stamp af malet is, og er dette et af de bedste resul- tater, foreningen kan opvise. Men anser man dog, at her har man netop pulsaaren for vore fiskeriers udvikling, og maa man fremdeles beklage, at dette endnu saa lidet er kommet til den almene fiskers bevidsthed, dog det er vel ikke helt retfærdigt at lægge al skyld paa fiskerne, thi vi mener, saalænge ikke ekspor- tørerne vil paaskjønne den fisker, der bruger is fremfor den. der ikke bruger is, saa er det just ikke meget opmuntrende, og vi mener, at førend man kommer saalangt, at den fisker, som — 134 — producerer god og frisk vare, faar betaling baade for strævet og isudgifterne, før blir det ikke bedre, dog mener vi, at man faar haabe, at dette engang maa komme til almen bevidsthed, og saalangt faar man arbeide, at hensigten og maalet er naaet. Slutningsbemerkning. Naar Herø fiskeriforening herved har den ære at fremlægge for fiskeriinteresserede autoriteter sin aarsberetning, vil man ikke undlade at frembære foreningens tak for al støtte og velvilje, der er os bevist, vi føler og ved, at mere kunnet være udført, men efter fattig leilighed har man søgt at føre arbeiderne ind til ophjælp af den praktiske bedrift, og da som bekjendt vore fiskere har været foregangsmænd i forskjellige nye fiskerier, mangler her heller ikke initiativ fra foreningens side at virke støttende. Det er dog ikke saa liden virksomhed, vor forening udfører i aarets løb, og vi tør paastaa, saa ny den end er har den som et led i det hele fiskeriarbeide i vort land virket til gavn og støtte, og da Fos- navaag som amtets største fiskevær har betingelse for udvikling, vil den i fremtiden have udsigt til trivsel og fremgang under fornuftig ledelse og støtte fra det offentlige. Med dette overbringer vi paa foreningens vegne vor bedste tak for godt samarbeide. Fosnavaag den 22de april 1905. For Herø fiskeriforening Ingebrigt Walderhaug, formand. F. Olsen. Regnskabet for terminen 1904—1905. Indtægt: Statsbidraeebun. Gemdketmebiute set seres esker kr. 1400.00 Disteiktsbidraset gøre ee dd Hd Fer rn: så 350.00 Medlemskønrtmepatd ar sueret see aske Or 5 40.00 fndtæst Af agnpkompasmets susvsey GEER ras øst å 300.65 Bidrag af fyrvæsenet for brænding af 2 lygter i Remø- vaulen, 2 lygter i Igesundsvaulen og 2 lygter for ind- løbet Af Fosnavaagsehavng.s reker en " 225.00 Sale af 15 dj hudsetasret Je DE ee å 430.33 kr. 2745.98 Udesft: Bever os mdrast ISbuset. sg MLS Gabriel: selaugsene kr. 1000.00 Vedligeholdiog reparatjon ushuset v.. spa-esge seede dere E 75.18 Husleie, lys, brænde, betjening, aviser, læseværelse m. m. ,, 3925.15 Brgsremandslønsu der Taut served ae Jrene abyenio E 350.00 Parafin, tilsyn for brænding af 6 lygter m. m........+-. å 275.40 Administration, porto, telegrammer, kontorrekvisita m. m. ,, 230.25 krdlsøbjatissnbudegetaaretrk uk lerueldteb Aøhsste 4 bg g, 490.00 kr. 2745.98 XIII. Selskabet for de norske fiskeriers fremme. Direktionen har herved den ære at fremlægge beretning om sel- skabets virksomhed i terminen '/4 1904—791/3 1905. I. Arbeider henhørende under formerelsesklassen. A. Fremme af østerskulturen. I. Reiser og undersøgelser ianledning østerskulturen. Ligesom i foregaaende termin har kand. Helland-Hansen og assistent Ole Eriksen i terminen 1904—05 ved gjentagne reiser inspiceret og un- dersøgt de fleste østersbassiner fra Tysnes til Kristianssundskanten. For- uden de almindelige undersøgelser over østersens trivsel, over pollernes temperaturer og saltgehalter har en stor del af arbeidet været viet obser- vationer over de vekslende forhold i luftmængden og svovlvandstofmæng- den. Disse sidste undersøgelser, som giver besked om vandets friskhed eller ,raaddenhed*, har givet interessante resultater; de har bl. a. bidra- get til en bedre forstaaelse af den massedødelighed, som undertiden kan herje blandt polleøsterserne. En større beretning om alle disse under- søgelser er nu under trykning. Følgende længere reiser har været foretagne i budgetterminen: i april maaned 1904 til Sandefjordskanten, hvor yngel blev udsat i Med- fjord (se nedenfor); i mai til forskjellige poller i nærheden af Kristians- sund og i Romsdalen; i juni maaned blev bassinerne i Guien og Sulen undersøgt og senere paany i oktober; i mars 1905 gjordes en længere inspektionsreise til bassinerne i Romsdals amt. Endvidere undersøgte hr. Eriksen i november maaned ifjor forskjellige steder i Nordre Ber- genhus amt, tildels for om muligt at finde nye bassiner for østersavl. Hr. Eriksen meddeler herom bl. a.: Paa den sydlige side af indløbet til Lirfjorden i Ytre Sogn er der en bugt, som sandsynligvis vilde kunne egne sig til opdrætning af østers; Lifjorden forøvrigt vil neppe egne sig dertil, heller ikke en vaag paa den nordre side af Aspøen i Ytre Sulen, som efter opfordring blev undersøgt. Derimod antages en poll paa Trygø pr. Lille Vatsø (Gulen) at kunne blive en god opdrætningspol, naar indløbet bliver delvis stængt ved en mur (pollen er af middels størrelse, indtil 10 m. dyb; indløbet er ea. 40 m. bredt, af 2 fods dybde ved lavvand); selskabet har bidraget til murbygning, som er paabegyndt, og yngel skal udplantes ivaar. Paa Hisøen (Gulen) fandtes et bassin, Strømmenbassinet, som syntes skikket som fedepoll; forsøg bliver nu igangsat der. OQgsaa Gjærdevaagen i Lind- aas (den skjærer ind fra Masfjorden) syntes egnet til opdrætning af østers; forsøgsdrift med 20000 yngel fra Espevikpollen bliver sat igang iaar. I det følgende gives en kort oversigt over de østersbassiner, som er undersøgt i det sidste aar, eller hvorfra man har faaet meddelelse om driften. Som almindelig regel kan det siges, at de poller, som er blevet ordentlig passet, har alle givet gode resultater med forholdsvis gode ind- tægter, men at det for opnaaelsen deraf ogsaa er en nødvendighed, at pasningen er omhyggelig, selvom den i almindelighed ikke kræver megen tid eller stort arbeide. Il. Østersbassiner i drift fra tidligere aar. åa. Ynglepoller: I. Espevikpollen. Yngelafsætningen fra 1903 blev vaaren 1904 for den overveiende største del solgt til fremmede fedepoller. Der blev saaledes solgt 50000 østersyngel til den svenske skjærgaard, hvor den svenske regjering søger at istandbringe en østerskultur efter norsk møn- ster. Efter hvad kand. Wollebæk meddeler, skal udsigterne være gode. I 1904 har yngelafsætningen været meget god. 2. Kvernepollen (Gulen) er en god poll, men har ikke været rationelt drevet i de par sidste aar (saaledes har ikke nye stamøsters været udplantet), hvorfor der hellerikke har været nogen yngelafsætning. 3. Humlevaagpollen (Sulen) fik endel yngelafsætning ifjor, saa at der nu er yngel tilsalgs fra pollen. b. Fedebassiner. 1. Lindaas. 1904 har været et særdeles gunstig aar, hvad triv- sel og vekst angaar. 2. Tunsbergpollen (Gulen) har ogsaa i det forløbne aar vist udmerket vekst og trivsel. I de sidste 2 aar er der solgt ca. 10000 opdrættede østers. I mai 1904 blev 10000 yngel fra Espevik udsat til fedning. == 3. Nyhammerpollen (Gulen) fik ligeledes 10000 yngel fra Espe- vik ifjor i mai. Alt ældre er solgt. Tilstanden har været udmerket. 4. Hardbakkepollen (Sulen) har solgt endel ivinter. Tilstanden er fremdeles god. 5. Tungodden (Sulen). Man har ingen meddelelse om, hvorvidt der er solgt noget ivinter. Ved besøg i juni maaned var tilstanden til- fredsstillende. 6. Strømmen 1 Ytre Sulen skal nu drives med flere østers. Veksten af de tidligere udsatte har været noget langsom, sandsynligvis fordi dæmningen ikke har været færdigbygget. 7. Pollevigen (Sulen) har ikke faaet ny yngel, saa pollen nu er uden østers. 8. Kjeilepollen i Krakhellesund (Sulen) har havt nogen døde- lighed og langsom vekst. Der er — saavidt vides -- solgt noget, men ny udplantning har ikke fundet sted. 9. Tvyerangerpollen (Sulen) har vist god trivsel; endel har væ- ret solgt. 10. Drevøpollen (Sulen), hvor 10000 yngel udsattes i 1901, har vist god trivsel. Endel har været solgt ivinter. 11. Fløitepollen i Bjørnefjorden (Sulen) har vist langsom vekst, dog uden nævneværdig dødelighed. 12. Glavær (Sulen) bortsolgte hele bestanden høsten 1903 efter god vekst uden dødelighed. For øieblikket drives den ikke. 13. Søndre Larvikpoll (Sulen). Østerserne har vokset bra og er nu blevet salgbare; der var dog ikke solgt noget indtil november maaned. 14. Nordre Larvikpoll (Sulen). De 1 1901 udplantede østers har vist god trivsel og er nu salgbare. Hellerikke af disse var der solgt noget indtil november 1904. 15. Raakepollen (Sulen) solgte alle de i 1901 udplantede østers i løbet af forrige vinter (1903—04), uden at der senere er udplan- tet nye. 16. Solavaagen (Suløen i Søndmøre) er for tiden uden østers. De i 1901 udplantede er nu dels solgt, dels gaaet tabt. I de par sidste aar er der ikke udsat ny yngel. 17. Kattevaagen i Borgund (Søndmøre). Den i 1902 udsatte yngel har nu for største delen naaet salgbar størrelse og har ikke vist nogen nævneværdig dødelighed. Trivsel og vekst har i det hele væ- ret god. 18. Vaagsstranden (Romsdalen) har vist meget god vekst. Blandt den ifjor sommer udsatte yngel fra Ostravik har der imidlertid == D været adskillig dødelighed, muligens fordi der gik for lang tid fra optag- ningen til udplantningen. Den tidligere udsatte yngel har vist god trivsel. 19. Uranpollen (paa Langøen i Nordmøre). Tilstanden blandt østerserne har været meget god. 6000 ny yngel (fra Espevik) blev ud- sat der i mai 1904. 2000 to-aarsgamle østers, som blev udplantet til videre fedning i pollen i 1903, er nu for største delen salgbare. 20. Lyenpollen (paa Sørhitteren) fik 30000 yngel fra Espevik i mai ifjor. Ill. Østersbassiner igangsat i 1904. a. Ynglepoller. Gurskø. En liden poll paa øen blev undersøgt i mai ifjør, og da den antoges skikket som ynglepoll, blev der senere paa sommeren hængt ud nogle risbundter, hvorved endel yngel ogsaa blev opsamlet. Pollen er ca. 100 m. lang, ca. 30 m. bred og en 3—4 m. dyb, med passende naturlig stængsel for sjøen. | b. Fedebassiner. Medfjord ved Sandefjord. Hr. Chr. Christensen (Kamfjord pr. Sandefjord) lod ifjor i april maaned udsætte 5 000 tre-aarsgamle østers fra Nyhammer til fortsat fedning i Medfjord og desuden 15000 et-aars- gammel yngel fra Espevik. De har vist forbausende god vekst og trivsel, saa at ikke alene alle de ældre er optagne, men mange af de yngste østers (som altsaa er vel 17; aar gamle) har saagar paa det nærmeste naaet salgbar størrelse. IV. Bidrag ydede af selskabet. Til Isak Knudsen, Lille Vatsø pr. Skjerjehavn til indkjøb af østers- ynsel og pollensrtorberedelse.. 00 ESS kr. 200.00 Til indkjøb af østersyngel er bevilget: Klaus A. Nyhammer, Eivindvik .......ese. kr. 12.50 Morkel Mosnes, Lindaasl LG SS HØR a 50.00 Ole*Johban*Strømme Gulen. «MENE Å 15.00 77.50 kr. : 277,50 B. Udklækning og opaling af hummer. Konservator dr. Appelløfs arbeide med denne sag (se aarsb. for ifjor s. 8) har været fortsat ogsaa i 1904, men uden statsbidrag. Det er hensigten i indeværende termin at foretage forsøg med opdrætning i større maalestok og som tidligere paa vegne af Stavanger filial. II. Arbeider henhørende under fangst- og redskabs- klassen. A. Fremme af aalefisket. Interessen for aalefisket er stadig i stigende. Særlig begynder folk at faa troen paa, at der er noget at gjøre med aaleruser. Selskabet har i den anledning anskaffet sig flere saadanne, som har været udlaant til fiskeforsøg. Disse har dog ikke faldt ubetinget heldigt ud, hvilket efter udsagn fra kyndige danske aalefiskere, hvem man har konfereret med, utvilsomt kommer af, at brugerne ikke har forstaaet at ,sætte* dem rig- tigt. Selskabet har af denne grund besluttet at faa op en øvet dansk aalefisker en tid for at sive veiledning i rusernes anvendelse. — Der vil være meget vundet, om man kan faa dette redskab indført, da det, ret anvendt, har en stor fiskeevne og desuden indfanger en langt bedre kva- litet af aal end teinerne gjør. I de sidste, som er forsynet med agn, gaar nemlig som regel kun den magre, forsultne aal. Selskabet har udvidet sit arbeide med at fremme ,nedgangstisket* efter aal (se forrige aarsb. s. 8) til ogsaa at omfatte veiledning og prak- tisk assistance ved opførelsen af aalekar. Bidrag til opførelsen af saa- danne har ogsaa været givet. Paa følgende steder er aalekar opført med bistand af selskabet: Valleelven ved Os. Næselven ved Mangersnæs. Bøelven ved Bøvaagen. Dingenelven i Gulen. Skorpetvedt, Tysnæs. 6. Ved Østgulfjorden. gen Paa alle disse steder fangedes der ihøst mere og mindre aal 1 de opsatte kar, og eierne er meget fornøiet over at være bleven gjort op- merksom paa dette letvindte fiskeri, hvor man, naar karret først er sat op, kun behøver at se til det hver morgen for at bjerge fangsten. De opsatte kar var nærmest beregnet paa en prøve, men eierne vil nu an- strenge sig for at finde de bedste lokaliteter for opsættelsen af saadanne kar i den hensigt at faa et rationelt fiske igang. Foruden paa nævnte maade har selskabet ogsaa ved uddeling af brochurer samt udlaan af elve-ruser søgt at fremme nedgangsfisket efter aal. Ligesom ifjor har selskabet havt aaleteiner paa lager til salg til indkjøbspris. Man har ogsaa oparbeidet aaleteiner paa verkstedet, lige- som aalevad har været udlaant. EE Da man paa sine steder paa Østlandet staar langt fremme med hensyn til aalefisket, foretog sekretæren en reise til Kristianssandskanten etc. for at sætte sig nøiere ind i aalefisket. Anmodning om veiledning 1 aalefiske indkommer stadig, særlig fra Bergenhusamterne, i større og større mængde. B. Fiskerfarkoster med og uden motor. Ligesom tidligere (se aarsb. for ifjor s. 8) har rids af skøiter og kuttere været uddelt. Særlig har der dog i den senere tid indfundet sig mange paa selskabets kontor for at konferere om anskaffelse af motor- fartøier. Qgsaa pr. post er en mængde forespørgsler i denne retning indløbet. Bl. a. paa grund af sekretærens ophold ved motorbaadudstil- lingen i Kjøbenhavn i 1903 og i Marstrand ifjor har kontoret havt de bedste betingelser for at kunne besvare deslige henvendelser. I ,Norsk fiskeritidende* er fra pag. 323 — 1904 og videre ind- taget en udførlig beretning om motorafdelingen ved Marstrandsudstillingen forfattet af ingeniør Gustaf Seth. C. Konservering af fiskegarn. Dette spørgsmaal har i den senere tid været meget aktuelt (se forr. aarsb. s. 9) paagrund af de sørgelige erfaringer, man har gjort med hen- syn til garnenes konservering under vort forholdsvis nye sommersildfiske med drivgarn i Nordsjøen og ved Shetland. Der gjøres her lange ture, hvorunder man har liden og ingen anledning til at tørre garnene, hvilket ellers ansees som en hovedbetingelse for at kunne bevare dem. OQgsaa ved vort opblomstrende drivgarnsfiske efter sild ved Island viser der sig at være den samme vanskelighed for at faa tørret garnene — men her paagrund af det fugtige klimat. Sekretæren, som i længere tid havde været opmerksom paa denne sag, havde, som ifjor meddelt, sørget for at faa de forskjellige kon- serveringsmetoder udredet 1 ,Norsk fiskeritidende". Samtidig konfere- rede han med redere og kapteiner om sagen, og resultatet heraf blev, overensstemmende med disses ønske, at selskabets direktion i høst be- sluttede at sende sekretæren til Holland for at sætte sig ind i den hol- landske barke- og oljemetode for sildegarn. Da hollænderne driver silde- fisket paa samme aarstid og samme maade, som vort nævnte nye driv- garnsfiske, laa det nær at antage, at deres metode ogsaa vilde passe for os. Resultatet af sekretærens studier under reisen staar offentliggjort == i ,Norsk fiskeritidende*s november og decemberhefte 1904 under over- skriften ,,Barkning og Qlung af Sildegarn paa hollandsk Maade*. For at komme tilbunds 1 garnkonserveringsspørgsmaalet foretog sekretæren ogsaa en reise til England og Skotland — 1 februar—mars iaar. De indsamlede oplysninger fra denne vil ogsaa blive offentliggjort i ,Norsk fiskeritidende*. Efter sin hjemkomst har sekretæren paabegyndt en række foredrag om disse spørgsmaal og har havt talrige konferancer med fiskere og andre om sagen. D. Drivgarnsfisket efter sild i Nordsjøen og ved Island. De tidligere udarbeidede tabeller over drivgarnsfisket i Nordsjøen og ved Island (se forrige aarsberetning side 10) har ogsaa været uddelt i den forløbne termin. Selskabet har desuden ladet indhente oplys- ninger om nordmændenes torske- og sildefiske ved Island i 1904 og offentliggjort samme 1 ,Norsk fiskeritidende* for iaar, side 39 og 147, samt uddelt særtryk af samme. Tabellerne omfattes fremdeles med interesse af redere og fiskere og er særlig til hjælp for dem, som er nye 1 nævnte bedrifter. Veiledning har ogsaa været givet angaaende fartøier, bemanding og udrustning for islandsfisket. E. Synkenøter for pale. De ifjor til Søndre Bergenhus amts fiskeriforening udlaante to synkenøter for pale (se forrige aarsberetning side 10) har af foreningen ifjor sommer været udlaant til fiskere 1 distriktet tildels med meget godt resultat. Foreningen indberetter blandt andet: ,Man har iaar den glæde at kunne meddele, at med den i Tellevaag hos Josef Øvretvedt beroende synkenot, der til forsøgsdrift er foreningen udlaant fra hoved- selskabet, er der iaar gjort flere forsøg med saa heldigt resultat, at der af flere fiskere deromkring er indkjøbt materiale til forfærdigelse af lig- nende redskaber. Redskabet har vist sig heldigt for fangst af pale, naar den i noget større mængde viser sig at gaa i aate i vandovertladen. De mest righoldige drætter har dog været gjort udenfor en sildelaas paa en vaag, hvor der sedvanlig samles fisk.* Foreningen har ogsaa for kommende sommer faaet løfte om at faa laane nøterne. Qgsaa paa andre kanter i Bergenhusamterne begynder man at faa interesse for pale-synkenøterne, og der er til selskabet indkommet anmod- 5 MOE ninger om laan af nøter til fiskeforsøg. Man har derfor maattet anskaffe sig nok en synkenot. Ved en anledning, da der viste sig meget pale i Hjeltefjorden, foretog sekretæren med bistand af endel interesserede nogle forsøg med synkenot 1 nævnte fjord. —Palen viste sig imidlertid ved denne leilighed at gaa 1 ,uaat*, saa den ikke lod sig fange. Forsøgene med noten iagttoges imidlertid med stor interesse af de mange fiskere, som samlede sig, og der var mange, som udtalte, at de havde god tro paa dette red- skab under gunstige omstændigheder. F. Fremme af blæksprutfisket i Bergenhusamterne. Der fiskes som bekjendt paa sine steder endel blæksprut 1 de nævnte amter, skjønt dette fiskeri neppe nogetsteds kan siges at være aarvist. Direktionen har imidlertid tænkt sig, at der maa kunne gjøres adskilligt mere ud af det, end der gjøres, særlig naar mere tidsmæssige redskaber indførtes. Man lod ifjor oparbeide et antal blæksprutdrægge saavel for snørefiske som for dorgning efter anerkjendte nordlandske modeller. Man leiede ligeledes en erfaren nordlandsk blæksprutfisker til at gjøre endel fiskeforsøg, samt til at undervise befolkningen i redska- bernes brug. Assistenten deltog ogsaa i dette arbeide, og paa en enkelt fisketur var, foruden sekretæren, ogsaa et medlem af direktionen med. Aaret var imidlertid af de daarlige blæksprutaar, saa det — ved disse spredte forsøg ialfald — ikke lykkedes at gjøre nogen fangst. Redskaber uddeltes imidlertid og veiledning gaves 1 brugen, saa det er at haabe, at arbeidet vil komme til nytte 1 fremtiden. Man agter forøvrigt at fortsætte med forsøgene. Det vil nemlig have overmaade stor betydning at faa udviklet dette fiskeri og derved hjælpe paa agnforsyningen i amterne. Blækspruten danner, som bekjendt. et fortrinligt agn. G. Ophjælp af skjælfisket. Ogsaa 1 1904 udsendte selskabet en ekspedition, denne gang til Søndhordland for at undersøge skjælforekomsten i endel fjorde etc. der. Følgende steder blev undersøgt: Aalfjord, Etnefjorden, omkring Romsø, langs Skonevikstranden samt nordre side af Skoneviksfjorden (omkring Toftekalven), Aakrefjorden, Matrefjorden samt begge sider af Høilands- sundet. Paa sidstnævnte sted — fra Valen vestover mod Bjellands- holmene — fiskedes der noget skjæl med plog. Ligeledes i Aakrefjorden noget med skrabe. Ingen af disse steder ansaaes dog for drivværdige. == Paa de øvrige steder, som undersøgtes, var der enten kun sparsomt af skjæl eller slet intet. Resultatet var altsaa denne gang nærmest negativt, men selv et negativt resultat har sin værdi. Selskabet vil i det hele, forsaavidt midler haves dertil, lægge an paa successivt at faa undersøgt forskjel- lige strækninger, hvor der kan være mere eller mindre haab om at finde skjæl. Veiledning angaaende driften af dette fiskeri har i stor udstræk- ning været givet, saavel mundtlig som skriftlig, og redskaber, saasom plog, skrabe etc., har været udlaant. Ligeledes har Lilleskares artikel om agnskjælfisket 1903—1904 (,Norsk fiskeritidende* 1904, side 103) og sammes tidligere skrevne veiledning i agnskjælfisket været uddelt. H. Fangst af flyndre med snurrevad. I mars maaned gjorde selskabet endel fiskeforsøg med snurrevad efter flyndre ved Buelandet og Kinn. Forsøgene lykkedes tildels meget godt, og der er al sandsynlighed for, at der findes drivværdige grunder i tilstrækkelig mængde for hjemmebefolkningen paa de nævnte steder. Ved alle Forsøgene havde man folk bosiddende paa stedet med sig. saa de fik anledning til at lære fremgangsmaaden ved brugen af snurrevadet, som dersteds hidtil var ukjendt. Senere udlaantes snurrevad til de samme til fortsatte forsøg. Snurrevad har forøvrigt været udlaant til forskjellige andre til fiske- forsøg, samt som model til at arbeide efter. I. Udlaan af nye eller mindre kjendte redskaber til fiskeforsøg eller som model til at arbeide efter. Dette selskabets arbeide øges stadig, og anmodningerne om laan af redskaber til fiskeforsøg eller som model tiltager stadig. Selskabet sørger da ogsaa for at have de efterspurgte redskaber tilstede i tilstræk- keligt antal. Alle er enstemmige i at udtale nytten af denne selskabets foranstaltning, noget der bekræftes af de gode resultater, man ser. Udlaan af et redskab efterfølges næsten altid af, at vedkommende selv anskaffer sig lignende. — Redskaberne har særlig gaaet til Bergenhus- amterne, men har ogsaa været udlaant til andre kanter af landet — endog saa langt bort som til Bodøkanten (en ræketrawl). Der har i det forløbne tidsrum været udlaant redskaber til aale-, lakse-, hummer-, makrel-, silde-, pale-, ræke-, blæksprut-, flyndre-, torske- og skjælfisket samt garn til kobbefangst. — 144 — Endvidere har man udlaant agnfrysekasser, Barclays afkjølings- kasser, samt forskjellige slags emballage saasom hummer-, laks- og Aale- eksportkasser, tiskekasser etc. J. Forskjellige veiledninger. Sekretæren har mundtlig, saavel hjemme som paa reiser, samt skriftlig besvaret forespørgsler og ydet veiledning vedkommende nye eller mindre kjendte redskaber og fangstmetoder, saasom angaaende rødspætte- fiske med snurrevad, aalefiske med ruser, vad og teiner (aalekister), rækefiske med trawl, laksefiske med drivgarn, hummer-, makrel-, pale- og blæksprutfiske, torskefangst med ruse, kobbefangst etc. Endvidere angaaende motorer, priser for samme, motorfabriker, skjæl- og blæk- sprutagn, posenøter for fangst af sild, frysekasser, baadtyper, barkning og oljing af garn, spil, seilsmurning, fiskegarnstraad m. m. m. Desuden har selskabet sat fiskere i forbindelse med fabrikanter af diverse redskaber samt optraadt som mellemmand ved bestilling af red- skaber m. v. Man har ogsaa sat sig 1 forbindelse med leverandører af enermateriale til fabrikation af aaleteiner. Der herskede nemlig mangel paa saadant materiale, hvorfor man fandt det nødvendigt, at retlede fiskerne med hensyn til, hvor det var at erholde. Diverse brochurer, udenfor de nævnte, angaaende norsk og uden- landsk havtiske har været uddelt. K. Diverse. Paa verkstedet har man ogsaa ladet oparbeide hummerteiner, som har været overdraget fiskere til gjængs pris. Fra fisker P. Grønbeck i Vardø har man faaet meddelelse om, at den af ham opfundne og af selskabet her forarbeidede haakjærringsten (,lynneren*) har vist sig helt ud at svare til forventningerne. Stenen er, som i forrige aarsberetning meddelt, hul og fyldt med tran, der siver ud og lokker haakjærringen til. Selskabet har faaet anmodning om at lave flere stene for ham af samme konstruktion. Endvidere har man paa anmodning leveret statistik over dorge- makrelfisket og givet oplysninger angaaende fiskekarter, laan af hav- fiskefondene m. m. Endel franske blysynk, som man fik prøver af, har været uddelt. III. Arbeider henhørende under tilvirkningsklassen. A. Veiledning og forespørgsler. Raad og veiledning angaaende tilvirkning er som sedvanlig meddelt i stor udstrækning; man skal nævne: Veiledning 1 tilvirkning af rundfisk, klipfisk, tran, sild paa skotsk og hollandsk maade, makrel paa amerikansk, torsk samt ,keelen og lippen* paa hollandsk maade, skjæresild og sund- maver, tilberedning af rakørret, fiskemel, ansjos og delikatessesild, pak- ning og sortering af aal, saltning af lange og brosme for det svenske marked, behandling af ræker, behandling af aatfuld garnsild, saltning af rogn, saltning af kveite paa hollandsk maade, opbevaring og forsendelse af fisk efter Barclays metode, isning, frysning og røgning. Man har endvidere meddelt oplysninger om pakning og eksport af fersk fisk for det russiske, tyske, hollandske og engelske marked, samt leveret oversigt over priser. Prøver af tilvirkede fiskevarer har været forevist og eksportkasser for hummer, laks, aal og anden fisk udlaant, ligesaa model af hollandsk tønde og flækkeknmv. For bygning af røge- rier, ishuse og fryserier har overslag været gjort og tegninger udlaant. B. Udnyttelse af kveiterogn. Selskabet fortsætter fremdeles med dette arbeide (se aarsberetning for ifjor side 13). De i 1903 saltede to tønder kveiterogn tilligemed !/» tønde do. fra et privat firma sendtes i 1904 til Douarnenez, hvor de ved velvilje af hr. konsul Nicolaysen blev uddelt til fiskere for at prøves som sardinagn. Rognen vandt dog ikke fiskernes bifald, men hr. Nico- laysen udtaler i sin beretning, at sagen forhaabentlig vil stille sig bedre, hvis rognen blev behandlet paa en anden maade, som konsulen nærmere forklarer. Man vil nu til høsten lade salte endel kveiterogn paa den af konsul Nicolaysen anviste maade og dermed lade anstille nok et forsøg for at faa konstateret, hvorvidt denne rogn vil være anvendelig som sardinagn eller ikke. En mindre forsendelse fersk kveiterogn, afkjølet paa is, blev ogsaa ifjor sendt til Houge Thiis fabrik i Stavanger for forsøgsvis at nedlægges som kaviar. Uheldigvis kom den frem i mindre frisk tilstand, saa for- søget ikke kunde gjøres. Kveiterognen viser sig at være temmelig van- skelig at forsende fersk; men man haaber ikke destomindre at faa gjort et nyt rationelt forsøg med kaviarnedlægning til høsten. 10 — 1146 = C. Veiledning i tilvirkning. Da der fra flere hold ytredes ønske om at faa se veritabel hollandsk tilvirket, saltet torsk, samt ,keelen og lippen*, lod man fra Holland ind- kjøbe I tønde saadan torsk samt et mindre parti af de andre nævnte dele af torsken. Fisken er besigtiget af flere interesserede, blandt andre af den tilvirker, der paa fiskeristyrelsens videnskabelige afdelings vegne skal medfølge paa forsøgsfiske i Finmarken. Vedkommende erholdt sam- tidig af sekretæren praktisk veiledning i behandling af torsk, keelen og lippen paa hollandsk maade, ligesom han ogsaa fik udlaant hollandsk flækkekniv som model til at arbeide andre efter. Under sekretærens veiledning 1 tilvirkning har han i det hele lagt an paa at fremvise de produkter, som man har havt forhaanden, saasom svensk spillænge og kabeljau, tilligemed forskjellige redskaber, der benyttes ved tilvirkningen, f. eks. hollandske sildekurve, hvoraf man paa museet har et helt sæt. IV. Ikke henhørende under nogen enkelt klasse. A. Oplysninger og veiledning. Foruden hvad der gaar ind under de forskjellige klasser, har sel- skabet i stor udstrækning besvaret forespørgsler om forskjellige ting vedkommende vore fiskerier. Forespørgslerne har blandt andet angaaet: assurance og assuranceforeninger for fiskerfartøier, fremgangsmaaden ved tarebrænding og marked for tangaske, bestemmelser for nationalitetsbevis for fiskerfartøier og afgifter for samme i fremmede havne, forhyring, statistiske oplysninger o. s. v. B. Stormvarsler. Som i forrige aarsberetning, side 15, meddelt, har selskabet taget initiativet til indførelsen af et ensartet stormsignalsystem til afløsning af de uensartede signaleringsmaader, som hidtil har været brugt, samt til en udvidet benyttelse af stormsignaler i landet i det hele taget. I november 1904 rettede selskabet en henvendelse til alle byer, ladesteder og herreder paa kyststrækninger fra den svenske grænse til Brønnø i Nordlands amt samt til Bodø om indførelse af et ensartet storm- signalsystem. Det system, som i henvendelsen foresloges indført, var udarbeidet under samarbeide med professor dr. H. Mohn og med besty- reren af den meteorologiske station i Bergen, hr. Føyn, og er overens- — 147 — stemmende med det system, som benyttes i Tyskland, Holland og Dan- mark, og som antagelig vil blive indført i Sverige. Sagens stilling er i øieblikket den, at en flerhed af steder har be- sluttet at indføre det nye system. Dette er besluttet at skulle træde ikraft lste september iaar. Selskabet agter særlig at arbeide for oprettelse af stormsignalsta- tioner i fiskeværene og har i den anledning andraget om bevilgning, som i tilfælde agtes anvendt som bidrag til anskaffelse af de nødvendige apparater 1 enkelte vær. C. Fiskerbarometre. Selskabet holder fremdeles paa lager de bekjendte gode barometre fra Negretti & Zambra, London. Man sælger dem til indkjøbspris, nem- lig frit tilsendt for kr. 23.00 pr. styk. Alle barometre, som udleveres, er kontrolleret ved Bergens kontrolstation for nautiske instrumenter. Be- stillinger har indløbet jevnt, om ikke synderlig hurtigt. D. Den nordiske fiskeriudstilling i Marstrand 1904. Efter anmodning fra udstillingens bestyrelse paatog selskabet sig, som ifjor meddelt (aarsb. s. 16), at arrangere deltagelsen 1 udstillingen fra Norge. Da departementet af budgetmæssige hensyn ikke fandt at kunne fremsætte kgl. proposition om bevilgning til bestridelse af udgifter ved deltagelsen, saa man sig nødsaget til mest mulig at indskrænke de arbeider i sagens anledning, som var forbundet med udgifter. Forøvrigt anstrengte man sig for bedst mulig at udføre det hverv, man havde paa- taget sig, d. v.s. man omdelte programmer, cirkulærer, anmeldelsesblan- ketter etc. og udførte ved kontorets hjælp det ikke ubetydelige arbeide, der var en følge af, at selskabet stod som mellemmand mellem udstillin- gens bestyrelse og udstillerne, stipendiaterne etc. Man udvirkede desuden fragtmoderation med dampskibe og jernbaner for udstillingsgods og besø- gende af udstillingen etc. Sekretæren indfandt sig ved udstillingen en uge før dennes aabning og tilsaa udpakning og opstilling af det norske udstillingsgods. Han forblev der under selve udstillingen og drøiede udover denne, indtil alt udstillingsgods igjen var indpakket. Under udstillingen fungerede han som kommissær for den norske deltagelse og ydede veiledning til udstil- lere, stipendiater og andre norske, tler besøgte udstillingen, samt varetog disses tarv paa forskjellige maader. Selskabet udstillede en mindre kollektivsamling fra fiskerimuseet. Selskabets assistent var tilstede i Marstrand og ordnede opstillingen af denne samling. — 148 — Ved udstillingens aabning repræsenteredes selskabet af dettes præses, som 1 nogle dage var tilstede ved udstillingen. | Det samlede antal udstillingsnummere ved Marstrandsudstillingen be- løb sig til 214, deraf var 130 svenske, 61 danske og 23 norske. Af disse sidste erholdt de fem guldmedalje, fire sølvmedalje (hvoraf en for motorer), fire broncemedalje og fem hæderspris. Af de sidste erholdt selskabet en — udsat af ,Marstrand by* — og fisker Paul Huse, Sandø pr. Molde, en — udsat af ,Dansk fiskeriforening*. Af hæderspriserne var en udsat af ,Hindø dampskibsselskab*, Vesteraalen, og en af selskabet. Motorer udstilledes af ialt 22 firmaer, hvoraf I norsk, der altsaa opnaaede sølvmedalje. Under udstillingen afholdtes et møde af nordiske fiskere, hvilket blev en afgjort succes. Ligeledes afholdtes en fiskerikonference. Ved begge møder holdtes en række overmaade interessante foredrag. Forøvrigt skal man tillade sig at henvise til det fyldige referat af udstillingen, der er leveret i ,Norsk Fiskeritidende* fra s. 304 — 1904 og videre. Som efterskudsbevilgning til dækning af havte udgifter erholdt sel- skabet et statsbidrag stort kr. 1500.00. E. Motorbaadudstilling i Bergen i 1907. Direktionen havde oprindelig, som ifjor meddelt (aarsb. s. 16), tænkt at afholde en nordisk motorbaadudstilling i Bergen 1 1906. Paa- grund af forskjellige omstændigheder har man imidlertid udsat tiden for udstillingens afholdelse til sommeren 1907. Den vigtigste grund herfor er den, at alle indhentede udtalelser fra interesserede i Sverige og Dan- mark gaar ud paa, at 1907 ansees som den heldigste tid for deltagelsen fra de nævnte lande i en udstilling som nævnt. Qgsaa , Nordisk motor- union* er enig 1 at anbefale 1907 som det for udstillingens afholdelse heldigste aar. Man har, som ifjor meddelt, erholdt fra Bergens Børs tilsagn om et bidrag paa kr. 4000.00 til udstillingens afholdelse. Resten tænkes søgt dækket ved Statsbidrag. F. Festskrift i anledning af selskabets 25-aarsjubilæum den 26de april 1904 (se forrige aarsb. s. 17) er under trykning. G. Verk om Norges fiskerier. Det af selskabet til et saadant verks udgivelse afsatte beløb ud- gjorde med paaløbne renter pr. 31te december 1904 kr. 10 320.66. — 149 — H. Selskabets afdelinger. I løbet af terminen er der stiftet to nye foreninger nemlig Risør og omegns fiskeriforening og Skaatø og Kragerø fiskerfor- ening, hvilke begge har indmeldt sig som afdelinger af selskabet. i. Budgetforslag. Direktionens budgetforslag for terminen 1905—1906, dat. 16de mai 1904, findes som bilag I. J. Johan Thesens legat. Legatets renter for 1904 er indbetalt til selskabet med kr. 2 332.64. K. Sekretærens reiser. Foruden paa forskjellige ekspeditioner i Bergenhusamterne, delvis med leiet dampskib og motorbaad, for at veilede i opsætning af aalekar. udføre fangstforsøg med snurrevad, synkenot etc., bese østersbassiner samt give diverse veiledninger, har sekretæren i den forløbne termin foretaget følgende reiser: 1) Til Marstrand som kommissær for den norske del- tagelse i udstillingen dersteds, derfra en afstikker til Floda og Norsesund ved Gøteborg for at se paa aalekar, ligesaa til Kjøbenhavn for at stu- dere opbevaring og pakning af aal, 2) til Kr.sand og Arendal for at studere aalefiske, 3) til Holland for at sætte sig ind i konservering af sildegarn og 4) til England og Skotland i samme øiemed. L. Norsk fiskeritidende. Se forrige aarsberetning side 18. Skriftet udkommer fremdeles i maanedlige hefter. Statsbevilgningen har for Terminen 1903—04 været kr. 10 000.00 og for 1904—05 kr. 8000.00 + som tillægsbevilgning kr. 1500.00 for de tre første kvartaler af sidstnævnte termin. Den nedsatte statsbevilgning har sin grund i, at der fra nytaar sidstleden efter myn- dighedernes bestemmelse er indtraadt en forandring med hensyn til gratisuddelingen af ,Norsk fiskeritidende.* Medlemmer af fiskeriforenin- ger, der tidligere erholdt fiskeritidenden gratis, maa herefter, om de ønsker at erholde skriftet, erlægge en abonnementskontingent af 1 kr. pr. aargang. Derved vil der tilflyde ,Norsk fiskeritidende"s kasse et større eller mindre beløb, samtidig som endel vil indspares ved at oplaget kan gjøres mindre. Paa grund af den nævnte kontingents indførelse vil nemlig abonnenttallet — ialfald i den første tid — holde sig lavere end før. Gratisuddelingen forøvrigt er ogsaa indskrænket til eu ubetydelighed mod før. — 14150 —= Separataftryk er taget af følgende artikler: Barclay: ,Nordmændenes torske- og sildefiske ved Island 1903.* — sBarkning og oljing af sildegarn paa hollandsk maade.* Fiskeriinspektør Buvig: ,Forbruget af fisk 1 vort land.* Dr. Hjort: ,Carriers for ferskfisk.* Q. Nordgaard: ,0Om svingninger 1 udbyttet af storsild, vaarsild og skrei.* Dr. Sigval Schmidt-Nielsen: ,Om forøget udbytte af fiskeriindustrien*. Sven Tufte: Tilberedning af rakørret*. Direktør Westergaard: , Det engelske kveitemarked og vort kveitefiske og eksport*. A. Wollebæk: =,Notiser om aalen og aalefisket i Sverige". — sLidt om negenøiefisket 1 Sverige*. — , Meddelelser om østersavlen*. David Davidsen: ,Nordmændenes torske- og sildefiske ved Island 1904*. , Fiskeritidende* udgjorde i 1904 512 pag. Indholdet var følgende: 49 beskrivelser og afhandlinger. 5 artikler om tilvirkning samt redskaber og apparater for tilvirkning. 10 artikler om fartøier, baade og redskaber. 17 beretninger om handel og eksport. 8 juridiske meddelelser. 10 statistiske meddelelse" vedrørende de norske fiskerier. 25 meddelelser om Norges fiskerier i 1903 og 1904. 2 anmeldelser. 54 forskjellige meddelelser. sN. F.* udsendes pr. 20de mai 1905 i følgende antal eksemplarer: Vadsø arbeider- og fskerforenng LJ SE 8 eksempl. Kårdø* iskeriforenns VESLE Så VNR 15 == Berlevaag og omegns fiskeriforening .....--»»wvanavmene 15 — Hammerfest og do. doge. AE JE TREE Mromsøsundets fskertørenne 1. JJ 22 — Tromsøriskertørenns LJ JE GR SNE pb —— Ibbestad do JMN EG ON NE 13 — Harstad dør Ne SL AE 0 EE er SE EG 16 — Nordlands fskerise sa SE NER 185 — Sørlands fiskeriforenmoPPe NN. I JO 60 — Hadsels do” HUR FERGA SE 25 — Namdalets fiskeriselskab: J.L. JR OE GR 500 — Beitstadfjördenstdø..L 0 KO EL EEE HU == Transport 458 eksempl. Transport 458 eksempl. Bjøsensphskenseskapøstrgvsk kåt MLG Jå aksje aa 36 — Trodhjems ork Fa et had ekle es JE JbG 80 — Krrinssundsdo: MS added ep Jatdesldissbgtget 49 —- Smølenseiskerforéenngsss ar alen Fel +iajee sesrvide å 7 — reNkonsdalssdos, Moa ssastranadsddk Seel ul Å — Harøens dong dre Fs olaug ae ope 15 — Florø dos gd dddssa td sl md ende 46 — Søndre Bergenhus amts fiskeriforening ......+varrveves 18 — Haugesunds dor fainnarvdvndar des 90 50 — Akre og omegns dog hårdag gt Gan: D å Stavanger dodgy eie Jøtdvadie da 32 -- Arendal og omegns fiskeriselskab ......+».ovavvavrnrn 18 , — Fredrikstad og do. doge Tu 2 -— Fredrikshald og do. do er 42 -— Foreningen til fremme af fiskeriet i Kristianiafjorden in- dentoreDrøbak 4 JENA er i — 873 eksempl. Medlemmer af selskabet for de norske fiskeriers fremme 290 eksempl. Byretørbindelsers ul. SJ uuday 08, 255 68 == Gratis til stortingsmænd, vragere m. fl.... 96 — Qverordentlige og korresponderende med- VET TNE Ts eee - ER GE eg 34 — ATTEST AE OE EE TT SNE | 66 — Pmeke abonnenter....1.. JE 167 — 791 EV Ialt 1594 eksempl. Oplag 2500 eksempl. Rest 906 eksempl. Restoplaget vil reduceres efterhvert, eftersom der indløber abonnent- fortegnelse fra de foreninger, som endnu ikke har indsendt saadan, siden den nye ordnings ikrafttræden. Direktionens andragende om statsbevilgning til udgivelsen af , Norsk fiskeritidende* i terminen 1905—1906 findes som bilag IL. M. Norsk fiskeralmanak. Selskabet har, som ifjor bebudet (aarsberetningen side 21), atter overtaget forlaget for almanaken, der for 1904 udkom paa John Griegs forlag. Aargangen 1905 er reduceret i omfang derved, at fiskerilovgiv- ningen er udtaget og udgives særskilt. Flere nye mindre ting er dog da ME tilkommet, hvoraf kan nævnes: Told paa fiskevarer i diverse lande, afgifter af fiskevarer ved udførsel, nationalitetsbevis for fiskerfartøier det nye foreslaaede stormsignalsystem samt bestemmelser for fremmede fisker- og kjøbefartøier i England og Skotland. Oplaget er denne gang sat til kun 1500 eksemplarer. De mindre gode erfaringer fra salget af forrige aargang maner nemlig til forsigtighed med hensyn til oplagets størrelse. Naar tiderne inden fiskeribedriften igjen bedres, vil oplaget forhaabentlig atter kunne øges. Prisen har man fundet at burde beholde uforandret med 1 kr. pr. eksemplar. Tiltrods for al sparsommelighed ved udgivelsen af aargang 1905, vil foretagendet dog ikke, efter hvad man allerede kan se, løbe af uden underskud. Man vil derfor se sig nødsaget til at søge om statsbidrag (efterskudsbevilgning) til dækning af samme. N. Kontoret. Selskabets kopibøger omfatter i tidsrummet */4 1904—%/ 1905 1374 pag. Antallet af indkomne journaliserede sager var i samme tidsrum 1 506. Direktionen har i samme tid havt 16 møder. Som i forrige aarsberetning paapeget, er kontoret sterkt optaget med at besvare de talrige indkomne forespørgsler af saglig natur. Dette selskabets arbeide antager mere og mere præget af et ,oplysnings- bureaus* og skaffer sammen med de øvrige gjøremaal sekretæren og kontorpersonalet et betydeligt arbeide. 0. Verkstedet — assistenten. Paa verkstedet har assistent Eriksen i den tid, han ikke har været ude at reise, været optaget med forskjellige arbeider for selskabet og museet. En del af tiden er medgaaet til oparbeidelse af aale- og hum- merteiner, reparationer etc., endel til ind- og udpakning af kollektiv- samlingen til Marstrandsudstillingen. I juli var assistenten ude paa en ekspedition forat søge efter agnskjæl og har han af og til været med ud paa fiskeforsøg. Noget har han reist ianledning af opførelse af aale- kar og har forøvrigt foretaget reiser i anledning af østersavlen. V. Fiskerimuseet og bibliotheket. A. Museet. I 1904 har Bergens samlag og Bergens sparebank bevilget henholds- vis 800 og 1000 kroner til fiskerimuseet. Førstnævnte institution, som — 153 — i 1903 bevilgede kr. 1000.00, nedsatte altsaa sit bidrag med kr. 200.00. Grunden hertil var samlagets formindskede indtægter. Følgende gjenstande er anskaffet i løbet af terminen: gammel størjeharpun. model af en dansk fiskerbaad med motor. række fotografier fra Lysekil. styrkebelte. sæt stormsignaler. tobissump. buttergarn. % fra Sverige. rækehov | model af aaleruse fra Øresund. kabelspil. række fotografier fra svenske fiskerier. Til folk her i landet udlaanes jevnlig gjenstande. Museet har i det forløbne aar været besøgt af 37000 mennesker. Aabningstiden er 11 til 2 søndag, onsdag og fredag. Tilreisende fiskere eller andre interesserede erholder adgang naarsomhelst ved henvendelse paa kontoret; de faar da ogsaa, om ønskes, veiledning af konservator. Skoleelever, ledsagede af sine lærere, besøger ofte samlede museet, lige- saa Bergens museums foredragskursers elever m. fl., og disse erholder da altid veiledning af konservator. Den tidligere skrevne katalog bearbeides fortiden for trykning af kand. Knut Dahl. ENDR sn ND > — B. Bibliotheket. Bibliotheket vokser for hvert aar og nye bytteforbindelser indgaaes stadig. Desforuden ér endel indkjøbt, ligesom bibliotheket 1 aarets løb for en ikke liden del er øget ved indkomne gaver af praktiske og viden- skabelige verker. Bibliotheket tæller nu ca. 3400 bind. Fortegnelse over de bøger, hvormed bibliotheket i aarets løb er forøget, vil findes som bilag IIL. Bytteforbindelse med selskabet er i aarets løb indgaaet af: Deutsche Fischerei-Zeitung, Stettin. Fortegnelse over verker, som selskabet regelmæssig modtager, over de faste bytteforbindelser, over foreninger, som har sluttet sig til sel- skabet, overordentlige og korresponderende medlemmer samt faste med- lemmer og medlemmer med aarsbidrag medfølger som bilag IV. Selskabet har for Tiden 9290 faste og aarsbetalende medlemmer, hvoraf 178 indenbyes, 68 udenbyes og 44 udenlandske. — 154 — Extrakt af regnskabet for terminen '/1 1904—%/; 1905 vedlægges. Af selskabets bestyrelse skal ifølge lovenes $ 4 udtræde: D'Herrer Herman Friele, B. S. Chr. Irgens. Lorentz Irgens. F. L. Konow. Henr. Knudsen. Kr. Lehmkuhl. Eilert Lund. Chr. Michelsen. Hroar Olsen. * L. Devold. De gjenstaaende er: D'Herrer Johan Bugge. Kristian Dekke. Albert Gran. G. Å. Hansen. Hans Martens. Joh. A. Mowinckel. Johan Thesen. Johan Troye. Einar Giertsen. Chr. Campbell Andersen. Klasserne bestaar for tiden af: Formerelsesklassen: Faste medlemmer: D'herrer G. A. Hansen. Einar Giertsen. Hans Martens. Tilkaldt medlem: A. Appelløf. Fangst- og redskabsklassen: Faste medlemmer: D'Herrer Chr. Campbell Andersen. Lorentz Irgens. de NE Tilvirkningsklassen: Faste medlemmer: D'herrer Johan Troye. F. L. Konow. Henr. Knudsen. — 155 — Suppleanter er: D'herrer Fin Wesenberg. Harald Mowinckel. Peder Monsen. Aug. Mohr. Medlemmer af fiskerimuseets bestyrelse: D'herrer L. Devold (formand). Johan Thesen. Kr. Dekke. Repræsentanter: For Vardø filial: Hr. R. Arnesen. For Arendals filial: D'herrer Søren Falch. Otto Isaachsen. For de talrige beviser paa interesse for selskabets arbeide og virk- somhed, som direktionen ogsaa i den forløbne termin fra mange hold har modtaget, tillader direktionen sig herved paa selskabets vegne at aflægge forbindtligst tak. Bergen i. direktionen for ,Selskabet for de norske fiskeriers fremme* 3lte mars 1905. den 26de mai 1905. Hroar Olsen. Herman Friele B. $S. G. A. Hansen. Johan Troye. Chr. Campbell Andersen. Johan Bugge. L. Devold. M. Barclay. III. Extrakt af regnskabet for terminen '/1 1904—7%/; 1905. LE 2 Pr 1 2 Indtægt. I. Beholdning fra ermm.et JJ kr... 142857 I. Statsbidrag: For terminen 1904—1905.....svss kr. 9400.00 Bevilgning til Marstrandsudstillingen i 1900 ek Ø G » 150000 19900.00 ivate bidrag: Renter af Johan Thesens legat .... kr. 92332.64 Leieværdi af kontor- og verksteds- No Le NE kr. 2000.00 —- betalt leie ....... E 750.00 . —1250.00 Fiskerimuseet: a. Bergens samlag for brændevins- handel. ss sg date kr. 800.00 b. Bergens sparebank ,, 1000.00 CE AREnter . Aud: JE å 43.51 d. Leieværdi af muse- ets lokaler kr. 4000.00 — betalt Jere pull + 450:00 8250.00 ee. Solgt et haakjærring- spile a 50.00 ME Indvundne renter... 2 SE sg Ser Medlemskontingent for 1904: Indbetalt-..-4::. 4. kr. 1282.00 Restancekupreaste i É 35.00 FS so Indbetalte restancer: Medlemskonting. 1901 kr. 5.00 å 1902 , 10.00 — 1903 , 20.00 pe Medlemskontingent 1905 (forskud).. ,, 22.50 Transport kr. 10106.92 kr. 12328.77 — 157 — Transport kr. 10106.92 kr. 12328.77 Resterende restancer: Medlemskonting. 1903 kr. 25.00 23 1902 , 25.00 EN 1901 , 45.00 å 1900 , 50.00 — 1899 , 40.00 185.00 » 0 10291.92 IV. Andre indtægter: 1. Forlæggeren af Norsk fiskeralmanak for 1904 kr. 1000.00 2. Indbetalt abonnementskontingent for ENE II00=K190L 27-02 vs å 10.00 SØNSolet eldre hefter af GN. F.* .. åå 6.63 FsSolst I barometer LHASA Å 23.00 : 1039.63 kr. 23 660.32 Uderti. Feseneorkire tbermink Ju... k-sak kje ae kr. 240.00 AP Adminsastråation: a. Lønninger: Sekretær ...... Ma SE kara 140000 Konoser GAL JG STER-IS AN T000200 Assistent og Præparant..........+ Å 600.00 Kipntorassistent ass ss ddede då - 300.00 Imkassauon mars Jill salt. å 160.00 kr. 3760.00 b. Kontorlokale, lys og brænde — inkl. omstaaende netto leieværdi........ 5 12435.08 om kKontorideriery.*.. Jose ear ee sfo å 495.22 gerKontorrekvista su G. å 152.95 Portoros telesrammer 24. 10506008 » 150.39 - 6993.64 B. Formerelsesklassen: a. Østerskultur: Helland-Hansen, løn og husleiegodt- øeke AN SE kr. 1200.00 Helland-Hansen og 0. Eriksen til reen Da eN N å 706.98 Laboratorieudgifter etc. .....++.-. 2, 355.90 Transport kr. 2262.88 kr. 7 233.64 Ten Transport kr. 2262.88 kr. Bidrag: Isak Knutsen, Vatsø, pr. Skjerjehavn ....... » kr. 920000 Klaus Nyhammer, Gulen , 12.50 Torkel Rosnæs, Lindaas ,, 50.00 Ole J. Strømme, Eivind- ale EE EA = 15.00 277.50 Afsat til udgivelse af en beretning fra Helland-Hansen for 1904—05 , 600.00 kr. 3140.38 b. Bevarelse og ophjælp af skjælbestan- den oe vea m 3826.04 Fangst- og redskabsklassen: a. Barometre for fiskere......+..x. ør. 64.24 b. Udlaan af nye eller mindre kjendte redskaber til forsøgsfiske.......... E 608.00 c. Ophjælp af det daglige fiske i Bergen- husamterne». mer Joe Sr K 763.83 Tilvirkningsklassen: Anskaffet endel fiskevarer fra Holland for veiledning øvemineLsenva Jerv Ge Trykningsomkostninger, væsentligst aarsberetningen for 1903—04 og avertisse- menter DE 068060 an degn do 000030 PR Reiser og diverse: a. Sekretær Barclays reiser til Stavanger og Sverige i august, til Kristianssand og Arendal i september, til Holland i februar og til England og Skotland mase GE NER kr. 874.54 b. Diverse og verkstedet ..... «vile. ai 47.96 Boiblirotheket TA. JAJA ERE Bodde ee Fiskerimuseet: å. Tørnmmeer Å NJ kr. 900.00 b. Leie af lokaler, inkl. omstaaende netto: leeyærdn nå 54 seede » 4000.00 c.* Vagthbold Fenkoldim. m. SS 00R å; 377.02 d. Nyanskaffelser 4 2 SOME å 660.62 er Vedligeholdm. mø LAE NEAR å 60.94 GE Å å 450.00 9 297 9 ” 9” ” 7 233.64 3 466.42 1 436.07 1925.00 290.25 922 50 563.72 6 448.58 Transport kr. 20486.18 Transport kr. 20486.18 I. Norsk fiskeralmanak: Amanakensk908L LAE SG: Jen: 36.00 2 my 176879 dv 479899 J. Stormsignaler: Anskaffelser ianl. indførelse af ensartet stormsignal- TELE AA SA SE RE ES 8 212.27 KeeMarstrapndsudstillingen ass JJ NESS JR 50.0 kr. 23 247.30 Baaolkmeg sø GE AE ETE kr. 413.02 Fedrene LL SSA ADJØ NOISE RS SÅG 9 220.00 kr. 193.02 Ekstrakt af regnskabet for ..Norsk fiskeritidende* for terminen Iste april 1904—31te mars 1905. Indtægt: Sudan Gre er EE EE . kr. 9500.00 Avertissementer: dkammesvaer se EET kr. 507.00 Afskrevet som uerholdelige fra f. termin ... » 80.00 , 497.00 Ronuneentd vu kre 20000124. Sue sg kr. 506.51 Do. Sød ev ae Å å 108.00 , 14.51 Sala EG NE SE kr. 19.92 Udestaaende kontingent kr. 669.20 medtages ikke. k kr. 10554.43 Udøerit: Bnderhalancetfrad. termin fås 2 vier Joddd use dte Temte Se FOR SETE EE EE Lønninger: Redaktøren UTTATT Ts da kr. 1000.00 Kontormelprsehet: 4 0byderen Saf Se - 800.00 5 AMORNL ee GE > ve ER EG PØStporto..i.s.- å. NE STE vn fele Mirerses ve JESS AD NE GE ak kn al kr 25.44 5 6 615.65 1 800.00 å I 143.80 Å 558.22 å 81.00 p 330.32 kr. 10554.43 — 160 —= XIV. Stavanger fiskeriselskab. Efter anmodning 1 den ærede fiskeristyrelses skrivelse af Ilte mars fremkommer hermed regnskab med bilage for budgetterminen 1904/05. Åf samme vil sees, at vi af tidligere bevilgning har en beholdning stor kr. 2 289.01, som vi antager foreløbig vil være tilstrækkelig til fort- sættelse af de hummerudklækningsforsøg, som agtes iverksatte under ledelse af hr. konservator dr. Appelløf. Angaaende de hidtil indvundne resultater af hummerundersøgelserne tillader vi os at henvise til dr. Appelløfs indberetninger. I direktionen for Stavanger filial af Selskabet for de norse Fiskeriers Fremme den 4de mai 1905. Thorbj. Waage. J. Jespersen. Fr. Kleppe. Regnskab for Stavanger fiskeriselskab for 1904—1905. Indtægt. La Beholdnnssfrast ALe ME kr. 1009.50 9. Statsbidrae 1903 02 EK ØRE 54 1500:09 3. Kontingent, rest 1903...... kr. 4200 — 040 h 56.00 ; 58.00 4. Renter i sparekassen 1903 & 1904.... » 76:01 pr. 964351 Udgift. Dr. Appelløf ifølge regning bil. 1..... kr. 158.70 Jørgen A. Evertsen — ON SEE b 150.00 Brødrene Sørensen — ME Ve E 16.50 Chr. Bjelland & co. -—- pe ER E 12.00 N. P. Stender — DE EA 2.50 Jørgen Evertsen — PE rå 2.80 Porto (& budpenseem mn ua å RR - 12.00 kr. 354.50 Beholdning: I Stavanger sparekasse ...... kr. 2076.01 PEkasse set EE EET. å 213.00 228901 pr, 964351 GN XV. Arendals og omegns fiskeriselskab. Herved har jeg den ære at afgive følgende beretning angaaende virksomheden ved Flødevigens udklækningsanstalt for kalenderaaret 1904. Vinteren var fra begyndelsen af temmelig kold, saa tilførselen af levende torsk til Arendal først kunde begynde i de sidste dage af februar maaned. Som følge deraf begyndte udklækningsarbeidet usedvanlig sent, nemlig den l16de mars — senere end nogensinde tidligere. Tilgangen paa stamfisk var upaaklagelig, men fisken var jevnlig af en ringe stør- relse, næsten udelukkende fjordtorsk. Saltholdigheden var jevn god, saa det udklækkede kvantum blev forholdsvis betydeligt, naar hensyn tages fk vat gydetiden var langt fremskreden, da arbeidet begyndte. Der udklækkedes ialt 115. million torskeyngel, som udsattes paa følgende steder: Kristianiafjorden..... Nr 8 millioner Egelandsfjorden ..... JR 3 — Haavekilen ..... ee Jo — Kraakevaag og vestover ........ 10 — Næskilent .. 40:00] dn ADN, LIS — Selterødbusten.. 90 9 — Narholmklene:. SL 651 5 — Fnsekilen & Morvig ....1-.-d2> 10 — Tvedestrandsfjorden....... EE — OQmegnen af Arendals sjøen ..... 19 — Søndeledfjorden ....... St 05 — falt eg vliGmer Det stormende veir i forbindelse med den forholdsvis høie tempe- ratur i sjøen, der igjen var en følge af den langt fremskredne aarstid, medførte imidlertid et betydeligt tab under transporten, saa det opgivne udklækkede antal maa reduceres ganske betydeligt. Særlig uheldig var 2 af de 4 forsendelser til Søndeledfjorden, saa det der udsatte maa blive at reducere til 20 millioner, muligens mindre. Det virkelige antal levende yngel udsat i fjordene vil, paa grund af ovenanførte omstændigheder, neppe kunne ansættes til mere end 90 millioner. De i 1903 paabegyndte undersøgelser af fjordene for at faa kon- stateret nytten af at udsætte pelagisk torskeyngel har været fortsatte i 11 — 162 — 1904 med meget tilfredsstillende resultater. Saaledes er Søndeledfjorden ved Risør og Hellefjorden ved Kragerø undersøgt baade i juli og sep- tember, og dette arbeide vil, efterat yngel er udsat, blive fortsat i inde- værende aar. Angaaende de der opnaaede resultater har jeg for nær- værende ikke tilladelse til at udtale mig nærmere. Disse undersøgelser, der er kontrollerede af hr. kand. K. Dahl paa fiskeristyrelsens vegne, er udførte for statens regning. For regning af Nedenæs amt blev østre Stendalsfjord undersøgt i september, og yngel vil blive udsat der i indeværende sæson, hvorefter ny undersøgelse vil blive foretaget i september iaar. Resultatet heraf vil blive meddelt i næste aarsberetning. Endelig er der for selskabets egen regning og under kontrol af dets direktion og medlemmer, samt af andre kjendte mænd, foretaget en række undersøgelser 1 flere af amtets fjorde for at faa afgjort spørgsmaalet om, hvorvidt, som paastaaet, den udsatte yngel driver til havs med overflade- strømmen, eller opvokser 1 fjordene, et spørgsmaal, som selvfølgelig er af yderste vigtighed for udklækningssagen. Følgende resultater opnaaedes: Tromøsund, —12te—l4de juli, 6 træk 374 aarsyngel Do., 19te $24de aug., 9 , 346 — Kraakevaag etc., ø0de aus 3 163 — Ialt 18 træk 883 aarsyngel eller gjennemsnitlig 50 aarsyngel pr. træk. Disse fiskeforsøg, der helt ud bekræfter resultaterne af de i tidli- gere aar anstillede private undersøgelser, vil i høi grad kunne bidrage til løsningen af det for udklækningssagen saa vigtige spørgsmaal — om yngelens opvekst i fjordene om sommeren. Flødevig den 12te april 1905. Ærbødigst G. M. Dannevig. Regnskab for Arendals og omegns filialafdeling af selskabet for de norske fiskeriers fremme fra Iste april 1904 til 3lte mars 1905. Indtægt. 1,. Beholdøme få å JEG JE EE såtes Kl PØDR 2. Statsbidrag....... re Møre le dett ane ss anse FA Transport kr. 9 765.92 ag IGOR OD — 163 — Transport kr. 9 765.92 62.00 186.52 78.93 101092.87 738.32 8 038:35 218.73 38.86 153.91 74.10 600.45 230.65 BRodreandrar Å STOL ITS AIS NGT ESN 8 Overført fra f. a. til undersøgelseskonto .......uvvs så kr KES JE JET PR NE $ kr Udgift. Administration: SR EEA RE EN kr. 225.00 hekontorrekvisikar «su d-s-atatauaie - 45.02 oe OrtOTsLelegE. CLCY. is urne eee å 5 70.50 deRerseudenter s.--«- 1.208 use eve seer Å 182.00 er kaste (orundatsikter .......+-p ret. - 100.00 JOD ELG be EN 3 115:80 pg. Driftsomkostninger: SRG PE NE FE ee AN Gater å 726.15 er Maskimrekvisiar 4. KS SINE: R 174.74 dubestyrer: Danmnevig 2... 28s dos » 38400.00 eepøsarbelderssu sd sn en s 1556.03 g. Vedligehold & inventar ......ssse. å 495.70 ne Nranskatelsere. . ..... sadel å 189.66 Pr Diverse ++... RR en RE 211.53 p) Vedligehold af bygninger & damme......uvvsvvnues E 1 e E EE T N E å Her EN TO Me Need) 2 Dere Ge AR TE EEE SG TEN P Movdpaaden AL SA SA EE AEE é essebeholdnne nok > 0 JA Jukdn es det kr kr 0093:37 — 164 — XVI. Foreningen til fremme af fiskeriet i Kristianiafjjorden indenfor Drøbak. Uddrag af beretning for 1904. Foreningens bestyrelse har som tidligere bestaaet af hofjæger- mester Gjerdrum som formand, fiskeriinspektør Landmark og stipendiat Huitfeldt-Kaas. Det af foreningen lønnede opsyn har bestaaet af opsynsbetjent M. Andersen og assistenterne H. Martinsen, 0. Bredesen og H. Olsen. Fiskeoptællingen ved Kristiania brygge har som tidligere paa foran- staltning af magistrat og politikammer været foretaget af politibetjent Rasmussen. (Se pag. 166 og 167). De maanedlige opgaver har været refererede i dagsaviserne. Benyttelse af ulovlige redskaber. I aarets løb har der været anmeldt 5 baadlag, dels for brug af ulovlige, bundne redskaber, dels for ulovlig lystring med kunstigt lys. Udsættelse af torskeyngel. Fra Flødevigen ankom i mai maaned henved 20 millioner torske- yngel, som udsattes 1 Bundefjorden, omkring Langøen og Hernbern samt i Asker og Bærum. Forsøg med udklækning fra rognfiske og melketiske i en svømmende kasse, har ogsaa været anstillet 1 afvigte foraar, men uden noget sikkert gunstigt resultat. Forsøgene vil blive fortsatte til kommende vaar. Man benytter samme kusser, som udover sommeren anvendes til hummerklækning. Udsættelse af rødspetter har ikke fundet sted 1 det forløbne aar, idet levedygtige smaatlyndrer ikke har været at erholde. Saasnart saadanne lader sig opdrive, vil man fortsætte med udplantningen. Udsættelse af ørretyngel har kun været foretaget i liden maalestok i Bundefjorden 1 afvigte aar. Apparatet ved Aas landbrugs-høiskole, hvorfra foreningen pleier at faa sin væsentlige forsyning med ørretyngel, var denne gang rammet af et uheld. Til kommende vaar haaber man paa et større parti yngel. — 165 — Udsættelse af østers. I september maaned udlagdes ca. 1000 østers fra Nipekilen paa forskjellige grunde i Asker og Bærum. En mindre del er forsøgsvis an- bragte i store staaltraadkasser. Udklækning af hummer har ogsaa denne gang gaaet heldig. Fem store moderhummere afgav dte ud- sin rogn, og yngelen viste sig fuldstændig udviklet i sit 4de viklingstrin. Nogle prøveeksemplarer opbevares paa spiritus. Som nærmere beskrevet i foreningens aarsberetning for 1902 er nettet i kassens bund saa stormasket, at yngelen med lethed glider igjennem, naar den paa dette stadium søger tilbunds. Foreningen deltog i afvigte sommer i fiskeriudstillingen i Marstrand (hors de concours) med model af en udklækningskasse, og foreningens opsynsbetjent besøgte udstillingen og paahørte en række interessante foredrag m. v., hvorom meddelelser er givet i dagspressen. Om fiskeriet indenfor Drøbak i 1904 meddeler opsynsbetjenten følgende: Udbyttet af torskefisket har i 1904 været over et middelsaar. Der har været fisket jevnt, og den fisk, som har været fanget i ruser og paa liner, har gjennemgaaende været større end ifior. Bedst har fisket været omkring de steder, hvor yngel har været sluppet i tidligere aar. Dagspressen har ogsaa kunnet berette om godt, dagligt fiske med alskens redskaber. En fisker ved Bundefjorden fortalte i mai maaned til opsynet, at der var meget torsk at faa i Bundefjorden i staaltraadruser, men det var saa liden pris i fisken, at det ikke lønnede sig at fiske efter den. Landliggere har i staaltraadruser fisket til ,,husbehov* og vel saa det. En fisker ude ved Holmen i Asker beretter, at han havde faaet 50 stkr. i én ruse, og en fisker i Sandviken havde faaet 45 stkr. i én ruse 0. s. v. Der er ogsaa godt haab for fisket til næste aar, da der er en mængde smaatorsk i fjorden. Vadfiskerne forklarer, at der følger smaatorsk medi litervis i deres drætter, og i draghovene, som trækkes efter agn, kan de faa 8 å 12 stkr. i hvert drag. Denne smaatorsk holder en længde fra 3 til 5 tommer. Af flyndre har der været et middelsaar, og nu erkjender enkelte af fiskerne, at de har faaet endel af de udslupne rødspetter paa forskjellige — 166 — EE) Optællingen af fisk, ankommen Fra distriktet indenfor Drøbak Benævnelse utt t He fj Mængde Beløb kr. EN RE RET MAE AES stk 3 923 3 109 Hummer «4. «Justus er stk. 1 262 1 397 PØSTers se ae ME et ep tg are snes 547 1 144 Skjælss. +per snes 591 82 TR PE EE EG kg. 225 645 Orre KE 2 kg. 908 1 860 eder Feb stk. 95 841 89 450 Heri indbefattet, hvad der direkte er ankommet til fiskehandlerne. banteg JE EE stk. — = Koble lyn sert 0 Sed Gr snes 3 260 19 846 Flyndre: 09 vane sann 9 oe sete kg. 1 099 OM Heledmdrer 0. GP eee kg. — — MELET Tok ovale stk. 389 020 TU TTG Homser SMET ek vider oe stk. 2 053 369 Hvitting, sypiger, øienpaal ......... snes 6 908 4699 Sild (smaasild eller græssild) ....... liter 101 740 10729 Snesesild (garnsild "7.4. 2-0i0 2 alere snes 15 842 9811 See 5 DEG liter 122 400 20 680 Bækers*.... aan ee Eee raet d liter 3 550 1 638 TG ea FEE snes — = 244 196*) —F—————00 EE E——= 1) Af torsk indkom i 1903 92499 stykker til værdi - do. — i 1890 45376 —= - 2) I 1903 var beløbet indenfor Drøbak....... = —= — — udenfor =P — | 4 — fra Sverige og Danmark... kr. 86 671. DEN Kippe) .. kr. 196713. san 824367. » 350622. 04. til Kristiania brygger. == Fra fjorden udenfor Drøbak og fra Fra Sverige og Danmark Vestlandet Mængde Beløb kr. Mængde elob kr. 19 522 15 205 — 30 428 34 198 = == 12 393 38 624 714 2 022 7317 15 014 350 700 388 894 373 359 996 000 211 950 1 137 1 282 == == 32 131 83 660 45 135 6 537 4 374 82 840 41370 6 143 1 848 == — 821 965 181 241 147 936 39 742 7 540 1 348 11 580 2 316 51 198 65 973 == -— 122 600 12 625 —= — 67 765 32 921 == — 77 500 14 955 == == 8419 4071 — — 331 817 == — 881 545*) 298 235*) Værdien af den fisk, østers, ræker og hummer, som afsættes i di- striktet uden at passere Kristiania brygger, kan anslaaes til kr. 50 000.00. Det er vanskeligt at bedømme, hvormeget der opfiskes og forsælges til landliggerne om sommeren fornemmelig af sjøørret, hummer og ræker. Antallet af personer, som fisker til egen husholdning — fornemmelig torsk i ruser — har vokset betydelig i de senere aar. == vi6bL= steder og spørger, om ikke foreningen snart skal slippe mere baade af flyndre- og torskeyngel. Smaahvitting har der som sedvanlig været en mængde af i høst. Men den store hvitting vil ikke holde sig herinde. Af ørret har der været under et middelsaar, hvilket man har kunnet vente som følge af den tørre sommer. Østers. Omkring de banker, som foreningen har taget sig af, trives østersen godt; men den faar som oftest ikke blive staaende, til den er fuldt mad- nyttig. Forbrugerne burde true fiskerne med, at de ikke oftere vil kjøbe af dem, naar de kommer med østers saa smaa, at den knapt kan kaldes madnyttig. Det er kun den mindste del af den optagne østers, som kommer under optælling ved bryggerne. Fiskerne ved i regelen selv at finde sine kunder for denne vare i og omkring byen. Antallet af fiskere og fiskeredskaber vokser stadig i dette distrikt. Især har staaltraadruserne taget et stort opsving, og mange ubemidlede kjøber staaltraaddug og tilvirker selv sine ruser, som derved falder dem betydelig billigere. Foreningens regnskab for 1904, der har været revideret af d'herr. kaptein Becker og marineintendant Blehr, udviser: Indtægt: Beholdning i Kreditkassen lste januar 1904.....osvvvr. kr. 767.78 Satsbidrag for kermimen 18041905). £ «Her EN 800.00 Bidrag fra interesserede kommuner ......-»oeavnmes 260 500 Indvundne renter ...-.-..... RA NE Age SLIK kr. 2718.89 Udgift: Lønninger og reiseudgifter til opsynet m. V....asvese oe JE ØGN Indkjøb ål østers, torsk og ørretyngelk. 5. JE å 194.32 Apparater, rekvisita og trykningsomkostninger ...+.+-++x. å 149.49 Optælling ved bryggen......+.. REE HA Ge. USG ER g 120.60 Deltagelse'i Marstrandudstillingen 4. SG SRG 3 60.65 Beholdning i Kreditkassen Iste januar 1905 (inkl. renter). .. 488.61 kr. 2718.99 seter Ea EG (15.050 AARSBERETNING VEDKOMMENDE ; NORGES FISKERIER 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE 2DET HEFTE 1905 — LOFOTFISKERIET | | 1905 3 BERETNING AFGIVEN AF UDVALGSFORMANDEN RICHARD HANSEN = GE å EA bo nå KE aka ME ra Jo Adeo GE —— * BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE Q9DET HEFTE 1905 BO FOTTISKERTET 1905 BERETNING AFGIVEN AF UDVALGSFORMANDEN RICHARD HANSEN BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 I. Administrationen vedkommende. (Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer). a. Opsynets personale. Opsynet traadte iaar for første gang ikke ikraft den 16de januar som vanligt, men forsøgsvis en uge senere, altsaa den 23de; dette gjordes for at spare penge samt under hensyn til, at fisket i de senere aar har begyndt sent.. Jeg kan dog ikke anbefale at fortsætte en saadan afvigelse fra den gamle regel; for det første er man fortiden i en periode, da man maa vente, at fisket atter vil begynde tidligere igjen; for det andet er det paa den tid af stor interesse for folk at faa paalidelige telegratiske med- delelser, selv om disse til en begyndelse kun gaar ud paa, at fisket endnu ikke er begyndt; for det tredie spares ikke saa stort alligevel ved at udsætte ikrafttrædelsen nogle dage, dels fordi den overveiende del af udgitterne ikke bestaar i daglønninger men i faste beløb, og dels fordi man alligevel aldrig begynder helt fra først af med fuldtalligt personale. Paa strækningen fra Lofotodden til Brettesnæs var opsynet i virk- somhed fra og med 23de januar til og med 27de april = 95 dage og paa strækningen Brettesnæs til Risvær og Svellingen fra og med 3die mars til og med l4de april = 43 dage. Personalet var 10 opsynsbetjente, 4 assistenter, 1 styrmand, 24 matroser og 1 kontorist. Der var saaledes I matros mindre end i 1904 og 2 mindre end i 1903. Den 26de februar beordredes ,Petrellen* at afseile til Risvær, hvor det forudsaaes, at opsyn vilde behøves; og den forblev stationeret der helt til l4de april, da den kaldtes tilbage. Fra 3die mars til 14de april var styrmand Bach konstitueret som opsynsbetjent for Raftsundet, og deune ordning, hvorved 1 ekstra betjent sparedes, viste sig at gaa meget bra. Det blev iaar ikke nødvendigt at stationere nogen matros 1 Syvellingen. — 172 — Iste mars beordredes 1 matros fra Skroven til Brettesnæs, hvor ban konstitueredes som assistent, og tilstrømningen til Brettesnæs blev ikke større, end at han klarede sig der alene. Da der ved midten af mars var stor tilflytning til Reine, beordredes den 16de 1 matros fra Svolvær did, og da fisket og belægget holdt sig overordentlig stort for Reine, beordredes den 31te yderligere opsyns- betjenten i Hopen at reise did for at dele arbeidet med stedets betjent. Opsynet i Hopen, hvor der kun var faa folk, forestodes herunder af be- tjenten i Vaagene. 26de mars sendtes matrosen i Ørsvaag til Aa. Den 22de april hævedes opsynet i Skroven og Hopen, den 23de i Reine og den 24de i Henningsvær. Den gjennemsnitlige tjenestetid udgjorde for de 10 oprindelige opsynsbetjente 85 dage, eller naar opsynsbetjent Bach i Raftsund, som fungerede i 43 dage, medregnes, 81 dage; for de øvrige mandskaber 81 dage, reisedagene medregnede. Kontoristen gjorde tjeneste i 102 dage. Betjentenes tjenestetid varierede mellem 77 og 92 dage og mandskabernes mellem 62 og 105, saa det vil heraf forstaaes, at her ingenlunde er tale om at indkalde og afskedige den fulde styrke paa engang. Se forøvrigt tabel 1. USB GEN) AUNE MO g 5 12A8S5uluUuap "uaøneg t9VRA)SQ [rap[uO) 1ASFUruUuap N "d 992 uagstssy purusuar[ g SST OLF |98 År J9ASHU! G (3 gg å , (9 n uado AE Gar Sy Ve på 3 I 'uad 'sausug "Fvvastg "uasou[pøp H Saaquag 'v af uaslayed "4 199J9) £ VPSET 123 OF å apen "uadog 's Ø Ø o8ær pxof1098 'g f UDFREALOIG z så -JUNUILUIO Y | puevusuar] G SEGI ISOC |9T Syr | 'uaoyey 'papaug 'Serapaqey 'Sera94 NY PUIGLBA I H So IN 5 8 E DS nenened UBSQ fTRA[JOAG *Uuadevuva1Iøg aveg Sung 31919 182850 (& "or ee å f See esuetsts daneeteen yen *paut "pur juB35199 1999) € 10068008 |8G /£8 E Å GRE PR: eo | tuappodppig uepuenyssuerg 'pejsjøgr uæAPO JA [048 Su ad ayyeg-worg "I (1%/;19149) - f 12APJOLYS : spe ö SIVLEIV 11 8 : IS *aurgøspueaqppnn "u3A0n UDA0OLNS '” pe PD Suasuwueay NW y øpueg aUISØSpUuvIQP[NN AS Elar EI . for EL J9N 1 f uregsaeyv app *sausapppady 388 4 ! ! Her | P/g 2 LG 9LL VG ö Ser tyrage fpuvssaaeg "ueyr s9UusagaIg q pur *pUEQ før 19 %/1 |8820|9LL |PE 6 TL uoSveagen Yrer PuestearH 'UBNLA Vlyr—g "954 Spr f UaSUn[QAG HAST uaSuy pueurt419 I 0061 OZ 166 ö Ui (punsyørr *uawpoyjopg 'uapmuedig japunsyey iv » Uoppalad* pereqsyeg ros FT FE ee eg Å = mld je. å G G Bu & Ev Å ja SD ELIE PS PLEYSTP Q Brot o |- 27 122 ADYSLT -su£sd ; 9252[HJYSLI juafjaqsuL£sdo SE gr g sene Nil suL£sdn E ! ET at 2 Go a oa ft SE B8E =F 2 2 |3ær0q o1s9røH Sal = "UIJOJ[BAIOJ JUIVS UD.IQWUIOP 50 USpuLULIOr -sö[gapn *uajayosuksdo soy osoual [1 UaUonvISPJAOY PaA JpaIoUOnNne*)S UTJSLIOJUOY 80 SONBUI I AVA uapnsag ———————-—220200000 HERB OØ) Ge] (I "ag f PEISUJA JED N 19439) 3 10591008 |0g I Li ey fpurp '"ua5og "uaSvesrøg 'sauayson uaderstØS II 'Ø J1ogq ASA, *paur 'puey YDIØY) *P 'H (€ "yr 198naqpaeey 19959) 3 |GGEC|OOTT ES | auroy 'øsyyeg føspuapg 'øuaern aUuey '% | — PTE V uaöneg sedsey , O sfepunumoy 110 & — Jogerorttor | I ae er ER ri JS110JUO E L Å 'pung 'puepsan *puoffsjnn 'øuøng pung EG | såsng verEepV "y f pejsjeg *punsteeg *usur[oyoN EET SE ae D IG 0966/06L |06 I 1 punsjiog[ 'punspueg "uaw[poyspuerg PEeISJEJ IMSEN » 3 . * uIoH *P YIAIOY, 'V 9 % elg *'oulagyg *uaøs *paur pue; JUBUISUD LEGE F ; E He E T v KE AG fel (punsuregg P[Oyræag "Yra[aYOYS "Faeqpea punsuweys |'n 'L'9 'd lp — et gula |P|å ES E øv Oo eo D et å LEG H sein nenosmked BES MENER gs B ; PIMJSIP Ag 39æ[9YSL jualjaqsuksdo SEE g|-aa J&A9QYSL 25 PV sg EE Er -su£sdo or oa» Å SdAa al Fo Særeq o1serøpy | EI Bi st ge GN OE EE 7 Se *(*s110p) I 485 == Å75 — b. Budgettet. Udgifterne til opsynet udgjorde iaar kr. 38268.77, hvorved altsaa af de bevilgede kr. 40000.00 opnaaedes en besparelse af kr. 1731.23. Dette kom af kortere varighed, betjentes og mandskabers gjennemgaaende senere indkaldelse samt billigere opsyn i Raftsund. Telegrafudgifterne har i de sidste 5 aar udgjort: ea uden Me kr. 44924.05 ED ee EE EE » 5025.35 ELG OE å Re ET OE » 50295.20 FP Se Dosk » 5399.95 ee JOS HE Ne BAR 1 104832.50 Antallet af stationer, til hvilke cirkulærtelegrammerne sendes, øger for hvert aar. Udbyttet ved salg af bjergede redskaber, baadudstyr og fisk tilfaldt som vanlig ,,Lofotfiskernes selvhjælpskasse*. C. Politivæsenet. Tabel 2 viser antallet af vedtagne og idømte bøder samt de til protokols førte private sager for hver af de sidste 5 aar: 176 — Tabel 2. Forseelsernes art Antal bøder, vedtagne eller idømte aarlig 1901 | 1902 | 1908 | 1904 | 1905 Mulkter JoGkkeGu ONS sk SEE ialt | 284 | 520 |. 696 | 681 | 710 Procentvisjaf fiskerantalletsknn 1:53 | 2.26 3.86 3.78 | 3.44 — af Jofotsøgender MANE 1.35 2.01 3.57 3.54 | 3.22 Heraf var følgende for: Drevet fiske uden baadmerke eller uden anmeldelse STK HANN. Lofotlovens $ 7 HA 3 — — 5 Ulovlig sætning paa delt hav ......s»stest $16a 89 101 19 73 | 104 For tidlig udror eller for sildig sætning... $16c[f — 53 8 62 19 Beskadigelse af andres redskaber......... $ 18 = = == — == Oversætning af andres redskaber......... $19 1 = = = —- Utibørhsskapnmeronean nr $ 20 1 2 -— 2 2 Undladt at anmelde bjergede redskaber... $ 21 pr EE — — 1 Overstaaen eller sætning paa helligdag.... $ 22 111 277 | 577 | 48000510 Forstyrrelse af den almindelige rolighed (Strl. SKODO) EN Pt $ 23 18 21 19 | 18 13 Overtrædelse af havneforskrifterne ....... $ 24 Y 1 1 1 1 Undladt at levere kjøbeseddel............ $ 26 == == == == = derhos for: Ulovket Prændevinssalg LINA Jager 6 | 3 il 1 1 steller vinsalpssrå ss AE. —= 1 4 1 1 Tsalofafrandrefvarerrn PE. 47 56 55 43 51 Overtrædelse af smughandelsloven af *0/9 1904... -- D1 -— — — =- af politivedtægter (for Vaagan)..... 2 il 9 5 1 = ar sundhedsforskrittern = == — af lov af 14/5 1851 (og */, 1895) om lotterispill so Ft — -— 1 — — — af lov af "0/; 1899 (jagt og fangst). | — — 1| — — —- af straffelovens kap. 34 $ 326...... — — %1| — 1 Vedtagne bøder ved privat forlig.....---«.evev. 10 | 7 + 14 7 Sager afgjort ved voldgift efter lofotlovens $ 38. 1 3 7 2 13 130 | 155 114 | 4119 188 Andre private sager, førte til protokols........ 1) Angaar overtrædelse af den ældre smughandelslov ef 2, 96. ?) Angaar overtrædelse af den ældre straffelovs kap. 10 $ 4. EEE Ved lov af 21de februar 1905 blev der foretaget den længe ønskede 'forandring i Lofotlovens $$ 5 og 22 om helligdagsfisket; og ved h. k. h. kronprinsregentens resolution af l4de mars næstefter, som straks traadte i kraft, bestemtes som gjældende indtil videre: 1. At bestemmelsen i $ 22 om, at alle fiskeredskaber inden midnat før søn- og helligdage skal være optagne af sjøen, ikke skal gjælde for de vestenfor Gimsøystraumen liggende opsynsdi- strikter (Vest-Lofoten) og det tilstødende Henningsvær op- synsdistrikt. At optagning af redskaber inden de i post I nævnte opsynsdistrikter skal være tilladt paa anden paaskedag. 3. At adgangen efter $ 5 til at fiske inden andet opsynsdistrikts fiske- ND hav end det opsynsdistrikts, hvorfra der roes — forsaavidt angaar det indbyrdes forhold mellem Henningsværs og Hopens op- synsdistrikter — indskrænkes saaledes, at adgang til redskabers op- tagning paa søn- og helligdag og til at undlade redskabers optag- ning inden midnat før søn- og helligdag skal være afhængig af, at saadant er tilladt i det opsynsdistrikt, hvorfra der roes. 4. Forseelser mod bestemmelsen i post 3 straffes med bøder. Saaledes var der da for hele Vestlofoten samt Henningsvær aab- net adgang til at sætte lørdag og lade bruget staa søndagen over; og de nye lovbestemmelser er saaledes formede, at der vil kunne blive lei- lighed til distriktsvis at slutte sig til eller trække sig tilbage fra den nye ordning. Kun maa herved iagttages, at dette blot kan ske i geografisk rækkefølge; vil man saaledes slutte sig yderligere til den nye ordning, maa det ske af Hopen først. Resolutionen var meget kjærkommen, og adgangen blev straks be- nyttet, men den kom to lørdage forsent; derfor blev der ogsaa iaar saa- dan en mængde mulkter for overtrædelse af $ 22, ialt 510, heraf for Sørvaagens distrikt 254, Reines 152 og Sunds 57. Alle disse er for overtrædelse før 14de mars, og bøderne sattes derfor lave. Overtrædelserne af $ 16a, havdelingen, er stegne fra ifjor 73 til iaar 104, hvoraf for Sørvaagens distrikt 16, for Reines 14, Sunds 38, Balstads 5, Stamsunds 27, Henningsværs 3 og Hopens 1. Dette faar delvis sin forklaring i den store omflytning og tilflytning vestover, hvor- ved mange kom paa hav, hvor de var ukjendt med medene. Derimod er overtrædelserne af $ 16c gaaede ned fra ifjor 62 til iaar 19. Angaaende handelsbøderne henholder jeg mig til, hvad jeg herom skrev i 1903. Forøvrigt er der yderst faa bøder. For rolighedsforstyrrelser etc. — Lofotlovens $ 23 og Vaagans politivedtægter — er der kun 14 bøder, (>) hvoraf falder paa Kabelvaag de 10. Ge Ædrueligheden betegnes overalt som meget god, tildels som udmer- ket og eksemplarisk, og fiskerne fortjener ros for de store fremskridt, de i de senere aar har gjort i denne henseende. Den betraadte vei er god, men den fører fremdeles videre frem: Fortsæt. Den almindelige orden var ogsaa meget god overalt paa land iaar. For drukkenskab og slagsmaal foretoges 6 arrestationer, deraf i Svolvær 1, i Kabelvaag 3 og i Balstad 2. For de nærmest foregaaende aar var disse arrestationers antal: i 1904 — 3, i 1903 — 13, i 1902 — 94 og i 1901 — 6. For tyveri anholdtes 2 personer og for bedrageri 1; forøvrigt fore- faldt ganske faa tilfælde af tyveri, naskeri og overfald, uden at tilfælderne nødvendiggjorde anholdelse. Et par af opsynsbetjentene nævner — ligesom ifjor — at man kun liden nytte har af tilsynsmændene, som undertiden endog selv gaar 1 spidsen med overtrædelser; paa den anden side konstaterer en betjent, at det nu indførte særskilte merke for tilsynsmænd har bevirket bedring i disses færd og pligtopfyldelse. Det samlede beløb af bøder udgjorde kr. 7 523.00, alt til statskas- sen; heraf er indtil nu betalt kr. 7 482.00, medens kr. 41.00 endnu staar tilrest. Desuden tilfaldt statskassen som indtægt af solgt inddraget brændevin kr. 17.30. d. Ekstraordinær dommer. Hr. overretssagfører N. J. Haugen fungerede under hele opsyns- tiden alene som dommer. Det vil af tabel 3 sees, at der siden 1902 har været en jevn og sterk nedgang 1 antallet af de sager, der har været behandlede af dom- meren. Dette er selvfølgelig meget glædeligt. Paa slutten af opsynstiden var dommerens tid iaar som ellers sterkt optaget. == Tabel 3. Sager behandlet af dommerne Forretning | 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 1904 | 1905 I Ialt | 152 | 568 | *)49 | *)41 | *)64 | %)70 | *)80 | 258 | 242 | 2)97 | | Heraf var: 1. Retslig afhørelse un- | der efterforskning .:|- 26 |- 46 | 27 | 251925! 18 | 17! 38 Gil LÅ 2. Forundersøgelser ...| — = 1 1 = = — 1 | 3. Bevisoptagelser..... == = = —= = =— = — 2 1 JRPolsacera. sy. 13 16 10 15 | 34 51 58 14 | 27 Je HENSØEELSSAGErN. 4. see —| —= 1 = —| =| —= — — — 6. Søforklaringer...... == = 1 == — = == — = — 7. Taxationsforretninger| — = 2 = —= — == = == = 8. Private tvistigheder. | 12 3) U = 3) 1 3) 5 4 3 Af de retslige afhø- relser, forundersøgel- ser og bevisoptagel- ser angik: Politiforseelser ......... ME 2| = 1 lad US YVEN SETE. å: 12 14 11 12 13 11 11 19 4 6 Bedrageri og falsk ..... 2 Sr 8 + 4 sele 1 3 Fordølgelse af hittegods. Te | — — — —= | == = — — Gamle straffelovs kap. 18 1 ER NE —| 2 DIE Er Legemsfornærmelse ..... ST oe oe 5 4 1 En fiskers dødsmaade .. 1 ME | — | — — — = Hærverk 4 JER, == | — — — — — | — — 1 == Andre forbrydelser ..... 21 10 6 2 6 26 krepd 1 1 3 1) 2 dommere. *%) I dommer. 3) Deraf I fængslingskjendelse og 3 summarisk paadømte justitssager. = 180 —= e& Læsevæsenet. I tabel 1 findes anført de 8 inden opsynsdistriktet ansatte fiskeri- læger; udenfor opsynsdistriktet fungerede: i Værø og Røst cand. med. Henrik Daae, i Borge og Gimsø cand. med. E. Andreassen, i Bø og Malnes cand. med. K. Wetten, i Øksnes cand. med. Johannes Sætre og i Dverberg kommunelæge L. Green. Direktøren for det civile medicinalvæsen har ogsaa iaar velvillig udarbeidet efterstaaende tabeller efter den af lægerne leverede syge- statistik. Paa grundlag af de mig udlaante lister fra fiskerilægerne samt de af opsynsbetjentene og lægerne indsendte meddeleser m. v. hidsættes følgende: Raftsund og Brettesnæs. Fra midten af mars var der saa- vidt mange folk i Brettesnæs, at jeg anmodede fiskerilægen i Svolvær om at holde kontor der en Gang 1 ugen. Fra Risvær klages over slet drikkevand; man ønsker forsøg med boring efter vand. Skroven. Lægen tiltraadte sin tjeneste den 25de januar; sund- hedstilstanden var meget god, og nogen vandmangel indtraf ikke iaar. I mars optraadte endel influenza og bronchit. Der sygebehandledes ialt 389 fiskere, deraf paa sygehuset 15, af hvilke ingen døde. Opsynsbetjenten skriver, at rensligheden lader meget tilbage at ønske; saaledes mangler fremdeles priveter, ligesom rorboderne bliver staaende urengjorte fra det ene fiske til det andet. Jeg henstiller til væreierne at rette paa dette. Svolvær og Østnæsfjorden. Lægen tiltraadte lste februar og sluttede 15de april. Sundhedstilstanden god, kun at ogsaa her op- traadte i mars endel mild iufluenza og forkjølelsessygdomme. Antal sygebehandlede 548, hvoraf paa sygehuset i Kabelvaag 7; ingen døde. Opsynsbetjenten skriver, at vistnok er siden forrige beretning endel priveter opførte, men ikke nok. Søppelkasser ved rorboderne mangler. Vaagene og Hopen. Lægen tjenstgjorde fra 24de januar til 19de april. Sundhedstilstanden var nogenlunde bra. Antal sygebehand- lede var 733, hvoraf paa sygehus 41; tre døde, deraf 1 af tyfus, hvoraf der forekom tre tilfælde; 1 døde af blodforgiftning og 1 af ,andre syg- domme*. Af andre epidemiske sygdomme forekom 6 tilfælde af lunge- betændelse, 5 af pleurit og 12 af akut diarré. Der var meget faa folk 1 distriktet. Opsynsbetjenten i Kabelvaag skriver: sDet ifjor fremhævede angaaende vandforholdene bør gjentages. ls" Intet er foretaget til forbedring, og det er — specielt for Olsnæs- sets vedkommende — 1 sanitær henseende uforsvarligt at tillade, ja man kan sige tvinge, fiskerne til at benytte det drikkevand, som de nu gjør. Paa OQlsnæsset toges nemlig drikkevand i en liden sump, hvortil er til- heldning fra rorboderne. I en af disse rorboder indtraf ivinter, nys før fraflytningen begyndte, et tilfælde af tyfus med dødeligt udfald.* Henningsvær. Lægen tiltraadte 24de Januar; sundhedstilstan- den var god; der sygebehandledes 632 mand, af hvilke 33 paa sygehus. Ingen døde. Af epidemiske sygdomme forekom bl. a. 20 tilfælde af simpel feber, 7 af lungebetændelse og 21 af pleurit. Stamsund, Steine og Ure. Tjenesten tiltraadtes 22de januar. Sundhedstilstanden betegnes den hele tid som udmerket. Antal syge- behandlede var 573, hvoraf paa sygehus 52. Ingen døde. Af epidemi- ske sygdomme nævnes 1 tilfælde af tyfus. Balstad og Mortsund. Tjenesten begyndte den 15de januar og udførtes til den 29de af den konstituerede distriktslæge, dr. J. Horn og assistentlæge, dr. Hoel; efter 20de januar overtoges tjenesten af di- striktslæge Bugge. Sundhedstilstanden var meget god. Der sygebehand- ledes 363 mand, deraf 27 paa sygehus. Der døde to, en af hjerne- og rygmarvssygdom og en af nyresygdom. Der forefaldt 1 tilfælde at dif- teri paa Balstad, og patienten blev oversendt til Steine sygehus. Opsynsbetjenten gjentager klagen over daarligt vand i Mortsund; skal man faa nogenlunde brugeligt vand, maa man en lang og høist be- sværlig vei. Sund og Nufsfjord. Dr. Falck meddelte ikke, naar han til- traadte tjenesten, som afsluttedes den 26de april. Sundhedstilstanden var god, dog med nogen influenza i mars og april. Sygebehandlede blev 444, deraf kun 6 paa sygehus. Ingen døde. Reine og Sørvaagen. Lægetjenesten begyndte den 17de ja- nuar; sundhedstilstanden var jevnt god; der sygebehandledes 853 mand, lvoraf paa sygehus 52. Ingen døde. Af epidemiske sygdomme indtraf 3 tilfælde af difteri blandt børn, som antagelig biev smittede af folk fra Tromsø. Tilstrømningen var overordentlig stor. Tabel 4 angiver antallet af behandlede syge i hvert lægedistrikt saavel indenfor som udenfor opsynsdistriktet. EEE "woly 918 I 9pØg (; — 'gtenaqap 30 aenuef apveq 49118JUQ (; == == og I Gog T6ST | € (HUE 62496 | & 09 KOSTE G OGG 8 966 GS6G jtuns JOpureS = =- cg og r 068 TJA IPG 6 8 o&r I I 686 6 EG LTVT [UNS — — — p— — 616] — — LF == 2 Tr ie I JJ tn. I €28 Hamn ola do OG * Ba9q.94 I F= = LG > Je OG ge CJ ae 98 = = 98 I I GRE JET EE FORS g= == GG == I PL - == 661 5E - &G I == 4 66 ==20 osp |'****""" sonpepp 30 øg 7 lige Fa Ao griser FREE I me EE == S= 5 == & P9 JG og I 8 66 Kr == Gg I 05 LPG 1090 9504 00 ØIS3A :J99JNTIYSTP -su£sdo 10Juapn == EE I I FSOI | TOT T&8G | I ag eZ ö Sø GÅ esg GEGT [ung —-| —- | — |—| 61 | 2808 |—128 17 |—-]| 9 |s8I1 |—-| — (25 | — æg 0 gog |: uodveassog 30 auey | 12 6GI En 6G FIG = == 06 = == LT Me) pp |:** paofjsjnN 90 pung ET SEE NAD AN T |9d0niNegr | — dop Nur | = | — Å €98 |'* punsjiow 90 puyspeg & E= LT OLT ms EG 026 = IT 961 == NG Jå dl MGE €4G |axg 50 aurayg 'punsureyg mel Ask 0 elg KL Le SS VSIT BOG EE ENE | == Ei ENG LOG | 6 | GG 956 I LI S6I == EG & IV €64 |.***uadop 50 aUdSueA OG Fo GO 188 HET LT = == == | SPC |uoapuoffsauysyso:*2A[0A8 == y 9G ee) LIG == & GE I = == en GR fr een RAO :9993TT9SIP -su£sdo x0Juepu[y == = = === — — == — = === | == = => = —— = === === 2 |snyaFLs = 2 |snya3£4s w 2 |snyag£s = 2 |snya3£s = & |snyaS£4s &= == SAs -$ ud HØNE Ar Slå da EN ae ENE mr lea 18 8 en : å pa Aa > oa 2 p a 2,5 3 Ce 5 Då 5 oa | WNSg ' - == ETEN GE NB NE me 5 pe dl =D | — JRR få Je10( fr Je19( å JRIR( me JE10( 2 JE 53 Al å ee ME Mo Ge me IYLYSIG reg Indy sen JentqajI Jenue pP | 93£s apappueyag :autepauvvur vRd Surpap.rofT "5061 394S4Y0j0] Japun afAs apapueyag T (PYR8L == 183 —= I tabel 4a er anført dødsaarsagerne og de dødes omtrentlige alder; i tabel 4b de afdødes hjemsteder. Tabel 4a. — Opgivne dødsaarsager under lofotfisket 1905. EEE SETENE nn ne ae EEE ke) ag 1818 Se 18 fe SLA LS |F.PLPR Causa mortis EE EA EA AD p 1 SIRE Dødsaarsag Is Im IG 18 9 |8 mk. | mk. | mk. | mk. | mk. | mk. (Indenfor opsyns- distriktet) Febris typhoidea ...... 1|—|—|—| 1| — | — | Nervefeber Memngags Jie pp == == | — | Hjerne- rygmarvssygdom Nepurne gs 1 | — MEGANE NE Nyresygdom Peritomitis acuta ...... 1 as 1 | — | Bughindebetændelse T Fa ae RE TE ME ETNE Va | — | Blodforgiftning Sum B | — 1 1 20 ME (Udenfor opsyns- distriktet) Meningitis (?) .....-.. 1|— | — 1 |— | — | — | Hjernebetændelse (2) (Patienten ikke behandlet af læge) Pneumoman .s.:50 8 LA = - | 1 | Lungebetændelse Tuberculosis pulmonum. 1 1 | Lungetæring | (Patienten døde i sit hjem i Øksnes) Sumf 3 Le MN 1 Tilsammen 8 de TisG 99 Il 1 Tabel 4 b. Hjemstavn for de under lofotfisket døde fiskere i 1905. Indenfor opsynsdistriktet: Nordlands amt: Vik i Helgeland 1, Brønnø 1, Tjøtta 1, Steigen 1. Tromsø amt: Ibbestad 1. Udenfor opsynsdistriktet: Nordlands amt: Dønnes 1, Gimsø 1, Øksnes 1. — 184 — Tabel 5 angiver, hvormange procent af samtlige lofotsøgende lægerne har behandlet i de sidste 10 aar, hvormange har været indlagte paa sygehus og ligeledes antallet af døde samt det procentvise forhold af døde lige- overfor de lofotsøgende, de sygebehandlede og de paa sygehus indlagte. Tabel 5. JG å So Procent døde LEO SR DO > er SE MENN : Tu PE EEE TE EE SE SEE EEE ENTEN SER 98 | 32 | $|sv|2b|Aa]| 8 | 23 | 23 > FE sj Å pr ere å 37610 | 17.8|6680| 469 | 7.0 | 16 | 0.04| 0:24| 3.4 Teke 35700 | 20.2|7221| 520 | 7.2 | 14 | 0.04 | 0.19| 9.7 19908 1,0 33700 | 16.1|5448| 387 | 7.1 | 10 | 0.03 | 0.18 | 2.6 1899 ke 27800 | 17.6|4897| 438 | 8.9 | 12 | 0.04 | 0.25 | 9.7 1900, + Fe 25500 | 19.6|5014| 328 | 6.5 | 17 | 0.06 | 0.33 | 5.1 on His 21000 | 29.114646| 247 | 5.3 | 14 | 0.07 | 0.30 | 5.7 Ve 25900 | 19.815124| 353 I 6.9 I 10 | 0.04 0.20| 2.8 Tees 19 700 | 26.315176| 263 | 511 7 1 0:00 EG HODE ee de 19200 | 25.0|4812| 258 | 5.4 | 3 | 0.02 | 0.06 | 1.2 Døde: 22100 | 20.5 |4535| 233 | 5.1 | 5 | 0.02 | 0.11 | 2.1 De epidemiske sygdomme indenfor og udenfor opsynsdistriktet findes angivne henholdsvis 1 tabel 6a og tabel 6 b. De ikke epidemiske sygdomme indenfor opsynsdistriktet er anførte i tabel 7a og antallet af behandlede veneriske tilfælde for hvert af de sidste 10 aar i tabel 7 b. Sluttelig viser tabel 7c de udenfor opsynsdistriktet behandlede ikke epidemiske sygdomme. IreEPNN NNNTN ee ol et sd at are ass (ON es 5 nt å at md Nl OM oe red outerp INYy ==: å re enes | G — | — teten Vy oe 2 — — | — Vi I 9 r — tg IT ee AG OL Cu Ge Ge ci Gu JO OG 19993190 =P NN NT JEOld MG EN — 3 BG == sd NE 8 omg — | = gg |: asapuæaqasun[ søduiy pe CI I g—== 99 —— | I > LG EEE 19 | PÅ IE IL LOG EG EG AR 1IOS eekekoke (arsen ee ee ee Ø eZzuanpuy[ - |€7 — ="VG —="| EIE ==" NST NGT —8 |-—-pg ST 17 91 I — 194 feursue aæmynpog 90 Ys[ppategey == LG GN == EG == == lede NTG ek NSD ADLE ket C TSG he AR aUTIUL:FTO | | | -sjæIpapuer I g9IIBJBN OINYV EEE —|—|= | ÆRE iv MG EJA a1s0ys ry re. JR Ga ee gr ENE | Fag Je EMENG NES på hos dj taddoypue å EN Se « I Ne AE MD SNE UDsoY - | I | ÆR | I EE NÅ bd ounee LOI TE peke || be Lg EE F det L [03 OG | | or OT I og cI d- å IF ene ek ekale) al ee ease aa 1993 [eo duug 4 mette æi I ar - I e | oe rat 2 400 Zu 3 på - I r GODODDIN Ore) J19q9JP!0JA > | g = - - > = = s|øe — » =—=— === — ===== =—=== == === —— = =——=="<=%m0m% ——— — Je NE er [a») * (ao) e as) . fa) * fa») « Fav) - [qv) . D P le] ey 3 Q in Va SE ER 2 -— — —= EEE a 00 == Es = gs) Er ad G Å aug 50 Uop E ES EI 8 5 | 8 U9HLBA paolg puns pe uadop ; = 8 å = = ye | si Se Pus JÆASGUTU = -1OLJSOU = å & aa = mon? X -1ØS 50 |-SJNN 50 -)10N[ 50 50 an] U9A0OIXS > R Q o Po autroy pung | pespeg | 17998 MOH | ouafeeg pop AEG 5 | '9ur9g 12A[0AG i Ps sk ll me sm — === == — 1 aunapyYrgsIpreysyp BRÅ Furapacj t opappueyag wWng *(jo9ytaystpsuksdo 10Jjuapu[p) '606| 19NS4Y10JO| Japun owwopHAs aysiwapid3 EE D — Lenes = JE EE ENE om | — | 26 16 | |Pe | Se [TI elt [ung RE bd og Moy Å rek | Er Bør RGI rer) Fe | Føre" 4 re my EV Fe I på 8 L E e7 Free Gå 5 & d7G00G aueIP JUYV om 7 Ev | ev rv I ha. I Veke e ee EE Ser on 19899j)50x) r de AE =* e EN G Ks 6 SN dg c e r — Iøp first anard — C = I — I I T å= I = ek Fe pe ee 1 asjaopuxaqa5unp sødury Mk Ø —- | nm E på 2 IE NENNE vZUanpuy 2 3 => Å fe —= g —= pa — | — | 9 (6) — 16 At RUISUB A8JDYI[OJ 50 YSJRntepuy de I 20 SI pe eg åå RI id 8 G LL | ge legg lorl leg fristes KE BOTOSJÆIPEPUEL I IBJUY JUAV ee steve et Mod NST Me dre VE PG re NENNE uten en 3. ee sd pe Ds ene i i EE JEANNE pe === res el tn ] rstre RE PN EEE lede Get SG ME nå IG GE EEE Z19q49a( SQUSAØ ude 0 | Ko dr IF | Ses EA 3 wopS£g aurepyLnystpraysy ved Furapuo I apeppueyeg WILg (999N119s1psugfsdo :0Juapn) 'G061 394S4J0JO| Jepun 9WWOopHXs axslWapidg 9 GPL nett at AP mærke] å | IT tt | PEN i LER ee. I NN DE pr Per ps Z vade 0 ea Ouro ade Nononofe øke lakutoke over ern SI|YLG | rn | pt == IT pm me net I ae Dee ee ØVER VE EE OE MN JVEBS IYSTTOUD Å — 1128 er SET — 1g] re lør — |eGI — lar Sr eee på Ute his SO aurwopsL£spuy aupuy — |, SST EG — (OT — Ig SENOT — |2 — |g EE Pee awnuopS£Aspuy AWUIosYus 50 JEUT tl O 26 — 186 96 == Je å Mel GE —d oj ed MLE EE ousneuwnayr YSTUOIY bes ll EA dte Gs I I Ed er HE ee T EG 2 ed Saale GANG mæKd 'nuæydag —-|—-|—-|-—l—|r SS — |d HENG == 1e — |g EE Å Be et auuopS5LssFunæune 50 -PO[g — ak ene reg Se SG) — 13 SEN AR awuIopS£ssaAt[1apun 9YSTUON OTPUV NT EE — IT =o) 23 == dop EE? — 7 Te Se ek ouareaurmn I WOPpSASs UEpUP er Eser Te Gr IE ge 2 ee ee I ODE JR uropSAsatSN SN | NN EEA —= -—= —— ee IG I | — == == == I I ODD ONO OD GO Gp ONO DIO KOG awuIop5£s a1puy AR Sp lp rene SO ge ærme Ker — pg firt tsrerrrrrenerarenenennen xoag ET Ed — IT EE SG 5 PR ee NT 1918DAG BE den ESA NG sl jees MEST | — |9 =dl= 1 ="| 3 MRS TE Surtupøpq "uasæu I wopSXAg ee or —., C —= 6 == 66 er 8 pa 83 md TG IT hd OLT ea ae eø el spe øke le akel sata oe er edske ealele 0 WOpSLsa1p men 91 == TI — FI pA. TI — SI an 163 =—— SI vere 9 gr 671 go 00 00 00 00 000 ODO 0 N80 0 0 n0 GOTR0 WOP.3ASUDIØ 2, IG Ea Ke ks: i === I SE e ET ö å 9I ORG ed GOLD OAO ON OA OG ONO GOTTA GOE Surus£1J10,1 s— Ke) == & == == == I — e — IG == ==, == G EN CT GOTT DO å OJOL OSE BLOG Qudda-vAra OG Surpuæiqao,1 eg sile AE å Ar — (ar 943 EN eo v1991Q — (96 — 198 er — ID] — AT == — |p == Feknd cer Ps S DSU Å IME — |78 — |e€T ge — (|€G — |P5& — |e[ er ed 1 ke Ed OG jayunqaey 'auouwdap aPp[Kg — IQ == 1 — (2 = 10 et 2 Mr G 2 = I ==NØ020 NILS AE asjopuæ9qe-88 YIFULJUIÅTT ar lg søla Eg le Elg MEG EG EE as[apuæ)8qapaYsaUsg — |7g — |£ EG — 1038 — |zg — |g81 — IGf SSE SE eter Sake een Suruprasaog 50 PØIS Ap SSG == 014 — 19 — |€I — |9 === då == ØL Fe awuwopösspa[ 50 -uag å E — G anus? I == I eg åg —— 8 pe G pt G ere €7 ord ga od AGO aa ON DIG J9UOTBXN 'puiquagq —= OG == SI —. F — OT ==. eI ass IGT å 9 25 TE er LOT øket en oe en ener ee eauene sålen ee (0 LBubkenden ala (g19UJnA) JVLS — |& == b — |p — [8 — |T — |p pe, E — |8 vå ae Å 0 SE uurå poprdg '9110U0X) slu lelsølelslsl|k gle lels|sl/es |(g|k Se EN EVEN ENE EN PVENLE VEE ENE i pr JM : ALe a : | GE dd 5 a F Q, pen Fa ot å go re ; pr 1 | uapaolg 5 B uedvvrtog pdoljspnn porer JG) (0 Ger 190 og -sau1SØ = B Kr 50 1 50 | 9ur99g 50 UIJAOLNYS Q ut Oops Ag ; | 50 pung , 9 Q|780uruUueH) a,, 50 2 aure | peyspeg |punsue)g oUEBLLA | ae a aur9yYrSsIPLIØYSY BEd Surapio WS —— —s so ———— ve i ES 3 2 *(48sp.Iop) 8 2 [AGRI — 189 — Tabel 7 b. Antal veneriske tilfælde under lofotfisket. rE Sum af lofot- | Antal en I venerisk | søgende tilfælde kommer paa hver | DE > å | 2 de ke NE 125 SA EEE | 37600 98 384 order EE 35 700 51 700 LENE Se ME 33 700 76 443 oe 97800 44 632 so EE 95500 64 398 Oo JE 91000 50 4920 EG EE 25900 44 588 LE ER 19700 | 63 313 VEGA PR 19 200 35 550 1050 FE 22 100 | og 921 e z r Far 3 ht År va ET FP deep sa uropg4spny urosyus 80 Jeu or VG. 3 gå op pe og 1 9 AG TE OE owspvumays Ysruoxy Er I > 0 fe fe stå 9 —= == — AG Å GE oa Arn MORD aunuopSXssøureæund 50 -porg pe LE - - pa I == 9 — — — TRE ORO OS GO aWUIOpS£SssAT[Iapun AYSIUONT OIPUV pt 1 en) Gr an ae 8 sø 2 Fs å 1 000 0 00 OG 0000 00 ORO Ode Su£sunae], Ev 9g Å av or IF rå e7 pr e ne rå å Sperpaey ase8 ysruory ve 6 Æ r Så C ee g == IT == MOE SEE seede egene IULKOURSIOSDSJJIØP10J I WOPSÅS MAY Æ= I å å ae == — I EE PS SEO GM tt (Suruyæaqporq) SuruyAdsporg pk 1 Å e em 7 EE e Ge - I EN oe ean OE asomyaaqujeSunrg Po 9 på e dr - 2 3 Ara 1 Se ME vust Yor YsTUoNY E på e em , Mr I Re do Ge KO SO OA utop8Asayral q 2 Gå 1 4 å TE EE uopSKsspurg 6 Pr P - GI El OT 2, IT D Sr SE awuwopSXsaadau aapuy EA æ År I == c AE ae red 0 3UIWOP.GÅSSATLWIÅT 30 -aurely arpuy Kø: å > | År EE I I I EN PN OD SNE ANNAR asjopuæeqaunl| | apød | '4AE | ops | "NAG | PE | "YeG | Opøg | 'Yag | Opøg | "Ya er | se ee Z13q19A SJUSYØ Er 2o se o : wWwop3£L£g ouIogyYLYSIPHAYSY BEd Sur[ap.rojr ung "6061 394S4J0JO| Jepun awwopÅXs aysiwaepida ay GP EA EF | —— —— — ———— 2 — ———=2200 20 2000 0 — mn | 66 I 6FI == OSF I SIE 1 LVG 6 LIV I |Uns Je[ueg PE EV ERE Fe Pr NTE RE EN NE Frevar te OS 22 Fe på 008 2å FIT ant OT ml seg | EE Sumuyænypupuen, Sor I TS 5 F&G 7 FOT I OLT G 004 [HUS ; == . GE 7 Ex på Ex r 2 0 GO yo1q br o- = *. z ke e På var kg EE BS 1998 NAG så 2 & EN L == 2 == == = FK see eg ee ER Surupørq "uasæu I uop5Ag r Å r - på Er c - e Ex me EE uropSXsoap ; E- Å 4 OT Y et På 9 vi Å GS oe 0 uWtopSXsuarg e p- = EN 1 på 38 på EA ær JE Suus£ay10,1 vi EG 1 7 3 ME SR Furpuæaqao,I se i. c KG 9 ke: I se r | = p ke Se 1991 å 3 Å 4 6 22 9 mm: TT % or RO EN ou Suyayte Å ; ; LI oe L vas L ae, gr Nr pPyunqaæy ououwSop tappig få = I å I == i == G == Eg | ar Ge ar ne AG asjopuæ»æ)aqaderR YISURJUÄTT Er kr 7 på c ka I - Bt DEG EE +++ OsjPpuæ)Eqapayseueg z - e og LI 2 I pr I en 0 TE Suruprraao; 80 pøs 7 - Å p 9 jer På dr: G MEG om FL NE utopSAspar 90 -uag I 2 på -E z L Et ME 1ouon*xn| 'pniqueg I Ar ej - G EN e 2 ey å Ea EE (vrau na) aveg e gå Å - 7 G JE EF 1mu£prprda *3x10u0n = -. 20 ka I rd FE TN ER JKA od DD OG 0 de SUYAG ko P. Ag Å I 200 Tr PG Ed ØDE sd du duo avs SYSLIAUDA I ER 3 =. GI et ) 29 e ar BO awwopSAspuy expuy — 192 — fi. Kirke= og skolevæsenet. Tromsø biskop har som sædvanlig velvillig afgivet beretning om den af ham anordnede geistlige betjening under Lofotfisket. Heraf samt af, hvad opsynsbetjentene har meddelt, hidsættes følgende: I Brettesnæs og Østnæsfjorden virkede ogsaa iaar emis- sær Paul Hansen Espenæs i omkring 1"; maaned. I Skroven var ikke stationeret nogen prest eller lægmand, da biskopen savnede en dertil skikket mand, hvorfor dette værs betjening helt blev overladt til den emissær, der bestyrede det af foreningen for den indre sjømandsmission i Bergen oprettede fiskerhjem. Denne emis- sær var ligesom ifjor hr. Skaare. I Svolvær var stiftskapellan Ristesund stationeret; ligeledes vir- kede dersteds flere lægprædikanter. I Kabelvaag, Ørsnæs og Kalle besørgedes betjeningen af sogneprest Christie, pastor Larsen og fiskerhjemsbestyrer, emissær Nilsen. Der var to fiskerhjem. I Henningsvær var stationeret stiftskapellan Ullerud samt en emissær som bestyrer af fiskerhjemmet. I Stamsund, Steine og Ure virkede stiftskapellan Thomter; fra først af var han i Steine, men da kapellet dersteds fuldstændig ned- - blæste under orkanen den 28de januar, flyttedes han til Stamsund, hvor »sjømandshjemmets forsamlingshus" benyttedes til kirke. I Stamsund virkede tillige en emissær som besyrer af Bergensforeningens fiskerhjem, medens ligesom ifjor emissær Ingvald Ingebrigtsen var stationeret i Ure som bestyrer af Nordlands amts indremissions fiskerhjem. Saavel biskopen som Buksnæs herredsstyre har anbefalet, at nyt kapel opføres, dog ikke i Steine, men i Stamsund. I Balstad og Mortsund forrettede sogneprest Aasen; bede- huset i Balstad benyttedes ogsaa iaar som kirke, da Buksnæs hovedkirke endnu ikke var færdig efter branden. Nordlands amts indremissions fiskerhjem i Balstad bestyredes ogsaa iaar af emissær Leknæs. I Nufsfjord, Sund, Reine, Sørvaagen og Aa virkede sogneprest Amlie med bistand af emissær Rydningen i Nufsfjord, stifts- kapellan Kringen i Reine og emissær Østvig 1 Sørvaagen. Opsynsbetjenten i Sund skriver: Ångaaende emissærvirksomheden, da maa denne siges at have været mindre tilfredsstillende for Sunds vedkommende med den masse menne- sker. I Nufsfjord har været en fast emissær, der har talt 1 — en — gang i Sunds bedehus. Sognepresten har talt et par gange. Forøvrigt har her været 4 — fire — emissærer samtidig, hvilke alle talte paa en 8 og samme dag i Sunds bedehus, medens her i lange tider har været frit. Jeg har tilladt mig at henlede opmerksomheden paa denne ujevne for- deling.* Biskopen selv besøgte i slutten af februar og begyndelsen af mars Aa, Sørvaagen, Reine, Stamsund, Kabelvaag og Svolvær. Den ekstraordinære betjening i Østlofoten sluttede allerede først i april, eftersom næsten alle folk flyttede vestover eller hjemreiste. Ligesom ifjor har ogsaa ilaar hr. sogneprest Meyer i Bergen som formand 1 bestyrelsen for ,den indre sjømandsmission blandt fiskerne* velvillig meddelt, at nævnte mission ligesom før holdt fiskerhjem i Skroven, Kabelvaag, Henningsvær og Stamsund. Hjemmene var godt besøgte. $. Telegrafvæsenet. Fra telegrafinspektøren i Tromsø kreds, K. Strømsted, er ogsaa iaar modtaget de sædvanlige oplysninger og opgaver vedkommende tele- grafvæsenet. Stationernes antal var uforandret 24, hvoraf 1 feltstation. Per- sonalet ved lLofotstationerne forsterkedes under fisket med indtil 26 tjenestegjørende og i Lødingen med indtil 4. Af stationerne holdes de 21 aabne aaret rundt, 7 som telegraf, 6 som telegraf i fisketiden og telefon resten af aaret, og 8 som udelukkende telefon. Stationen i Sund holdtes ogsaa iaar i virksomhed som telefonstation. Ørsvaag station aabnedes 9de januar og feltstationen i Steine den 15de; begge lukkedes den 30te april. Vaterfjord var ikke aaben iaar. Tabel 8 viser antallet af de i vinter under fisket ekspederede telegrammer; antallet var 11456 flere end under fisket 1 1904. == Tabel 8. Opgave over antallet af ekspederede telegrammer ved telegraf- og telefonstationerne i Lofoten under vinterfisket i aaret 1905. Januar | Februar Mars April I 5 | 1 K Q EE fo) Q ; QD Q QD | E = = = = 5 E = E | & < < < < < < < < | | | | | | Pigermulen SG 184 | 45 293 34 141 826 Brettesnesi. ++ or | 18 | 271 212 2061| 1220| 850. 355 "248131 Skroren 05 VL, 133 97 6251 325 556 591 362 BRØNN Vaterfjorde.s1 Kana. I - Å — | — —- SAKEN 11186 | 775 |2823 |19234 | 3608 2941| 2866| 2126| 17 559. Kabelvaag .....-.... | 284 | 327 | 911 667 | 1076 1245| 839| 816 6165 Ørsvaag «pot skesel Ji 37 | 185 | 9279 312 480 73| 235| 1612 Kalle 47 Hs ude hå ER 44 | 299 | 9208 | 339 383 109! 185| 1590 Henninpsvær ....-... | 178 179 | 823 BOT 1397| 1169 628 619| 5551 Dynevær vis hils Ne 50 | 75 Di | 38 54 39 5B| 405 Gimsøsand) . Hode 989 FOT 16 Ho 1438 72 44| . 69| 404 HoysundE EE | 23 222 28 | 10 30 29 40 184 Valbere vn sg- desse] AE 1 | 4 2 7 SM Stamsund .s.6 10009] 19 1738 | 527 | 428 | 1118| 986| 552) 512| 4410 Stemme" 1-6 Mg 1019 16% 52 180 | 75| 8328 41 177 879 Tr ET SE Aarø 279 | 255 | 808 691 400| 368| 2910 Balstad: 15. SY | 268 | 219 | 6038 | 405 | 1770 1261 982 - 804/ 6312 Bøstad fr. i 128 44 | 123 49 | 170) 86 159 68 827 BOTPEver nese søre | 14 32 | 28 46 | 26. 47 24 62| 279 Nufsfjord.........o. | 571 681 9289| 916 893) 658| 491 376) 3048 Ramberg "2104. 2 820 39 26 | 7 16 | 11! 10 14 15| 138 Se | 184 | 101| 332 | 243 | 1846 1228/ 1081 781| 5796 Beine SKP. 1081 0 156 156 | 458 | 327 | 2905 1775| 1600| 1192| 8569 Sørnaagenn. .meiseds: | 331 182 | 964 | 539 | 2397 1565| 2184 1299| 9411 Tilsammen | 3 801 | 2682 |9716 |6525 | 20 652| 16 746 12 913| 10 507| 83 042 Ialt | 5 983 | 16241 | 37 398 23 420 Tabel 9 viser telegrafkorrespondancen under fisket i de sidste 10 aar. Tabel 9. 1000 telegrammer Maaned 1896 | 1897 | 1898 | 1899 1900 1901 | 1902 | 1908 | 1904 | 1905 Januar ...| 9.4103 78 $s/1t0|ssisn FANGENE Februar .. | 19.2) 18.0| 16.2| 16.6 | 16.8| 16.6| 19.0| -9.3| 155 11462 Mars ..... 35.5 | 39.8| 34.0| 27.6 | 26.5 | 27.4 | 29.4| 26.7| 22.8| 37.4 April ben 23.0| 27.5 | 24.6| 24.1| 18.8| 21.1| 242| 30.4| 27.0| 23.4 Ialt] 87.1 | 95.6| 82.6| 77.1| 73.1| 73.9| 81.5| 73.9| 71.6| 83.0 == pl å == Opsynsbetjenten i Raftsund nævner, at der saavel af kjøbere som fiskere er udtalt ønskeligheden af fra telegrafstationen Digermulen at faa telefonlinje til Holandshavn, hvor der allerede er postaabneri. Opsynsbetjenten i Balstad fremhæver kravet om med det første at faa rigstelefon eller telegraf i Mortsund. Til næste aar kan man vel haabe at have traadløs forbindelse fra Sørvaagen til Værø og Røst. h. Post= og passagerbefordringen. Brettesnes—Raftsund. Ligesom ifjor arrangeredes ogsaa jaar med hr. ekspeditør Kaarbø i Svolvær en daglig post-, passager- og godsrute mellem Kabelvaag og Risvær med mellemsteder. Den varede fra lste mars til 13de april og gjorde god nytte; dampskibet ,Ankenæs* benyttedes. Østnæsfjorden. Herom skriver opsynsbetjenten i Svolvær: ,For Østnæsfjorden fremføres som tidligere de samme klager over for faa og uregelmæssige anløb af lokalskibene med for sen fremkomst af post, passagerer og gods. Handelsmand Bjørvik, Langstrand underholdt iaar som ifjor med sin motorbaad , Langstrand* regelmæssig fart 3 gange ugentlig mellem Østnæsfjorden, Svolvær og Kabelvaag med retur fra Svolvær i korrespondance med de sydfra kommende hurtigruter. Denne ordning var til stor lettelse for trafikken i Østnæsfjorden, og kunde hr. Bjørvik mod en passende godtgjørelse ogsaa opnaa at føre den til Øst- næsfjorden bestemte post, vilde et stort savn være afhjulpet i postal henseende. Dette til mulig overveielse for rette vedkommende. Hr. Bjør- vik befordrer passagerer og gods for svært rimelig betaling. Til som- meren vil baaden faa installeret ny motor, hvorved farten vil øges be- tydeligt.* i. Havnevæsenet. Kabelvaag. Ankerne fra ifjor gjentages; 1 Kabelvaag og Rækø- kilen er nu i den grad igjenauret, at havnene ikke paa langt nær rum- mer, hvad de før gjorde. Mudring er meget paakrærvet. I == Henningsvær. Kravet om gjenmuring og paafyldning af Kaarbø- valen gjentages atter. Stamsund. For Æsøen gjentages ønsket om mudring og op- sættelse af en kort molo. Balstad.. Det ifjor fremholdte krav om mudring 1 Hatviken og Kræmmerviken gjentages. Sund. Stenen i Grimsholmsundet, som opsynet nu gjentagende gange har anmodet om at faa væk, foraarsagede iaar en paaseilingshistorie med skade ca. kr. 30.00. For østre Neslands vedkommende er der af hensyn til de slette havneforholde sterkt krav om gjenmuring af det østre sund i indløbet. Ved den mindste sjøgang maa alle baade trækkes paa land. Stedet ligger særdeles heldigt for fiskeribedriften. Reine. Opsynsbetjenten skriver: , Kravet om gjenmuring af Havnøhullet gjentages og det med sterkere grunde iaar, da man — efter det gode fiske ivinter — antager, at be- lægget til næste aar allerede fra først af vil blive temmelig stort; hav- nen giver, som den uu er, ikke sikker plads for noget stort belæg, og storm og uveir, som jo ofte indtræffer under begyndelsen af fisket, vilde da gjøre det nær umuligt for fiskerne at bjerge sine baade. Kast derfor Havnøhullet igjen snarest muligt.* Qpmudring af havneindløbet tiltrænges ogsaa. k. Fyr- og merkevæsenet. Risvær—Svellingen. Fortøiningsringe i Risværsundet tiltræn- ges. Kravet om fyrlampe og ringe paa Lysøen gjentages. | Guldvik. Lige for hovedindløbet til havnen ligger to skjær; paa disse udbedes støtter. Svolvær. Vestre led, som skulde være udseilingsleden, er endnu ikke oplyst, hvorfor kravet om fyrlygte paa Vaarsetøen gjentages. sDesuden burde,* skriver opsynsbetjenten, ,,formentlig spørgsmaalet om forandring eller flytning af Svolvær fyr i nærmeste fremtid søges ud- redet. Sikkert er, at det nuværende fyr er for svagt og mindre tids- mæssigt for en saa søgt havn som Svolværs med en saa sterkt udviklet dampskibstrafik, isærdeleshed med henblik paa hurtigruterne.* Henningsvær. Ønsket om støtte paa ,Sauøgrunden* gjentages. Stamsund. Fiskerne paa Æsøen har endnu ingen stage faaet SG = paa sine ,Tallerkener* — se beretningen ifjor; flere baade har seilet sig fast paa disse tomme ,,Tallerkener*. Støtten paa ,Brusen* — vest for Hagbaren — er borte og maa paa » 3 3 nødvendigvis opsættes paany. Balstad. Ønsket om en støtte paa skjæret øverst i havnen gjentages. Ligeledes udbedes en paa et skjær nederst i havnen; paa dette holdt ivinter to baade paa at forlise. Mortsund. Kravet om støtter paa ,Dynan* og ,Bagerovnen* samt om fyrlygte paa Brandsholmen gjentages. Nufsfjord. Ønsket om fortøiningsbøie paa den ydre havn i Nerviken gjentages atter. Reine. Ønsket om en fyrlygte til for Reine gjentages; se beret- ningen for 1903. Ligeledes ønskes en fyrlygte ved Havnø for opseiling gjennem Brei- sundet; med usigtbart veir er der nemlig meget vanskeligt, og større baade maa nu seile op ved Olenilsøfyr, men dette er ubekvemt og langt for dem, som ligger ved Havnø og Skagen, ligesom der paa flakket mellem Reine og Havnø er megen ujevn vind, som i storm og mørke er farlig. Bogen. Der klagedes i vinter over, at en jernstøtte ved ,,Afløs- odden* 1 afvigte høst var bortrevet af sjøen. Da baaen, hvorpaa støtten stod, ligger omtrent ret i leden for indløbet til fiskeværet Bogen, ansees det høist paakrævet, at ny støtte opsættes. ll. Fiskerne vedkommende. a. Ankomst og aireise samt ilytninger inden opsynsdistriktet. Naar det, trods efterretninger om, at skreien var formerket adskillig tidligere end tilfældet har været de nærmest foregaaende aar, gik saa trægt med fiskernes ankomst, skyldes dette fremherskende uveir i januar og februar. Indtil midten af sidstnævnte maaned rasede uveiret saa godt som uafbrudt, og de ved dette tidspunkt indtegnede ca. 1500 baad- maudskaber bestod af folk fra de allernærmeste distrikter samt af saa- danne, som var ankomne med rutedampskibene og tildels havde sine baade gjenstaaende fra før i fiskeværene. Det faste belæg af fiskere var ankommet 1 første uge af mars; men baadantallet øgedes fremdeles ved tilflytning fra andre fiskeridistrikter som: Vesteraalen, Røst, Værø og væsentligst Senjen med mange baade, dæksskøiter og fiskedampskibe. De senest ankomne stationerede sig omtrent alle i Sunds, Reines og Sørvaagens opsynsdistrikter, hvortil størstedelen af baadbelægget i Østlofoten og mange baade for de øvrige opsynsdistrikter 1 Vestlofoten ogsaa flyttede 1 løbet af mars maaned, saa alt husrum blev optaget, og havnene aldeles overfyldte i fiskeværene fra Sund og vestover. Af det forholdsvise store antal baade, som havde henligget i Risvær og Brettesnes, fandt vestflytning sted indtil saa sent som omkring 12te april. Til Finmarken afreiste sidst i mars fra Østlofoten endel fiskere, som ikke var udrustet for Vestlofotfiske, og i begyndelsen af april et større antal af skøiterne. Forøvrigt henlaa baadbelægget i Vestlofoten, indtil fisket efterhaanden aftog, og for de flestes vedkommende afsluttedes før paaske (23de april De, som da ikke reiste hjem eller til Fin- marken, flyttede til Røst, med undtagelse af endel indbyggere, som fort- satte fisket, da opsynet hævedes 27de april. Under flytning fra Reine til Røst indtraf den llte april et forlis, idet en dæksbaad, der blev slæbt af dampskibet ,Teisten* af Melbo, paastyredes af en samtidig paa slæb værende pram og sank udenfor Moskenæs. Mandskabet blev bjerget, men baaden med fuldt udstyr og 200 kroner 1 kontanter gik tabt. Forøvrigt hørtes intet om forlis eller andet ulykkestilfælde paa reiserne, uagtet disse først paa vinteren foregik under saa ugunstige veirforholde. 'opvequ8rsqAp aunuus 1919 80 opveqaun uaHans sepun 23 Q 9 Q I , po) *rap) + Qyrra [* r Q ; Sr] 5 å å ——2 8'g og 1 = == 008 0081 | 009 == == "st ttedn opp 6'8G 299 | ker Ler oG | 8'8G 0091 | 0008 OOEG 0091 0001 "ot s8n orpg v99 "98 | 9'P8 VEE 6'19 0086 | 0068 o0Pr 0063 0098 "++ ta5n uepg 968 826 | 0001 | v9L | 206 0018 o0FF 007 00ar 0088 "**ta5n aysp je uosunungs |ridy 0001 826 | 0001 246 0001 O0LG | O00Pr 0089 0089 00GF De ta EN UGO 296 voor | *29 | voor 666 OOEG O0EF OOE8 NOE 0068 ror — ANE 00 endt F'89 8'LL | U'E8 BL O'18 0068 OOGE 0021 OOGF OOFE trtrntenenett uaspopufseg FN pk £'9G VHP FG I SG 6'T9 00E I 0007 0001 NOTE | 0096 een - OL vo | EL 8'1G O'TE 00F 008 00F 0NGI OOE I tyrttttttt uaspapu£/fdag Mvnigag | = TI | 6 I SI E'G | ra | OG OO I OO I OO0 I AR ad FSS TT ONDE tenuae p - Se = ME kiler Å FE st == : - €061 FOGT £061I | F061 1061 6061 | FOGI 8061 | 5061 1061 Sn fe å EN Få skar PLL 1U9V0IJ apayspn opveq [BIUV TT [PY85 "BB U OJSPIS Ap I Suruyn[sje OpuavLpsa.nop TVU SJOYSY PJA JUBS PJULT DAY Je uappiur pos 80 uasjapuådaq paa OSJP.LIØYS ASAJUEDOLd SJEP JUIUS JONBJULPEUY XJOSIAL [2Q8) APUILLISUIPAN Tabel 12. — 9200 — ENE Ne MENNENE Ugen, som : E g | å SØN edle. E Er 5 = %.O på 8 EN E E endte = E 4 189 | å G en E EN AG Borat Lid EG 2 Februar. Au 2 = Je EE 6 1839 Nerw | | MÆ 10116) 16 FDP mA MENN BG | | 17 sør 3 H Få > | ur | EG NE ET 2 50 as 75 32 15 38 See ET 43| 113| 74| 18 E 32 107, |37 , 45 HE 24 150 158 8 8 JJ EN 798 28 "101 109 37 17 i 89 |T8G5 70 74| 119| 195 159 95 25 73 1163 BOR BOIS 185 1042 79 |104 11 0 DE FT SE RET Å 139 |178 Fo ap 1041 955, 1201 1531 247 18 Eben 33 IFI 250 1954 1195 62. er 1900. 158 me FE 17 | 5 | 2 1 Mars 4...../100 (158 99 29 mo gr os ae ae 5 350 4151 334) 126 2431 376| 253! Ne BT 157 4355: 19170 6516 os 70 Visr Fa 25 | 5 9 ( 4 åre JA lese er "ins es "os 60 V207 302 "457" 795 4191 700 413! 133! 4151 468| 277 2880 208 1346 199 28 1174 1210 70 1150 215 31 ; 35 7 S 2 FE 286 1399 ”e7 "los 234 55 205 292 "lies 139 494| 7511 3911 137) 415| 445) 9275 24260 /B96010002 215 1357 1194 | 40 164 210 69 1147 |196 32 6 9 SE = 2 DE ET 49 "28 * 55 ao7 297 ""i7e 18 å BIL 776! 377| 1521 400| 4451 276 | 2692 1BSNE 290 1311 1193 195 149 201 |ø9 149 199 189 E B 2 7 3 April 1.....296 1390 ”n9 85 "180 45 205 vi ne 184 516| 705| 375| 112| 336| 426| 274| 424| 379 HOT 290: 1235 11985190 1564 198 Je QB SS 29 EN 296 [330 "106 70 list 40 ln8s 209 35 læ I E | 516| 566| 359| 90| 320 413| 246| 364| 332| 152 220 1262 BL ag 20 1109 52 7 22 63 , 118 11 20 fk KØ 296 1236 73" |350 |96 10 [18 168 "108 185 516| 498| 157 70| 209| 140| 164| 230| 232| 135 10 SENG) 49 | 10 29 75 12 9|- 3 50 < rev FG > TR: Ai ENG 10 | 42 92 58 | 63 491 481 150! 109| sl MANS == AT sør 2 -- E | pe eg AE NI 120 10 Ti 10 — 201 — - Talt = ge] = Q = & 2 = 2 & | Sep = z S= = År & østenfor | . | vestenfor 23 IE æ E = 2 = £ |Hennings- ! Ben | Hennings- GE la Z Ea ve ningsvær al = 600 14.8 184 30 Jo: BYN 89 Fo. (89. +12 52 at» 39 254 120. AN 469 mers 1071 56 58 gorrrssonT sp 25 1 39 53 EG 195 og FT 7 102 66 gå 38 8 106 133 75 450 22 98 11019 127 67 130 om 113 286 28 620 208 SR 43 44 62 11 339 | 30 le De ere I = SE — — 42) - 1 | 610 141 67 91 44 126 254 109 593 —=— 43 | 1539 men 155 106 tas | 635 I 159 | vs | 54 5 56 75 14 Ger age 319 904 |7 (91 Bo iszl esee. øis —-6es EP. il o3pp godes 470125 179 |- 1060 | 261| 991 | 79 8 TE er EEE Mr 336 120 91 52 1185 797 292 11035 791 177 [3993 es 158] 1291 208 | 2007 1 48 | 1478.|" 101 ae 79 84 Tok ee st EE på 26 133 oe * 63 — 202 fee” 3m [ps 0 1989 304 15038 esse | 147 | 289 | 2808 | 4471 1796 107 21 100 149 +29 1245 | 150 GÅ 1 ete å 5 - —— 82 [9017 446 170 1158 *|198 [810 * [1414 292 1510 21 309 15542 553 192 262 v48 341 2918 460 2164 | 111 re Fam Ao 1889; JET, 362 2 463 186 * 168 1197 * [353 [1429 | 297 1686 * |775 315 |5747 574 215 283 312 SJÅ 2937 462 2348 R 111 30 . 106 , 110 51" I1168 1149 637 as 0190 her * løv * sne * fise0 en eo e 300 |5505 569 | 222 | 275 | 312 | 413 | 2744 | 424 | 2337 | 102 ET En TS Ed pr 444 1175 1143 |177 (365 [1184 209 1561 155; 295 |5065 546 201 247 299 421 2510 364 2191 Kes |110- | 60 104 Leer Mer 4 9 359 160 140 93 35b'å 1908 * 11620. 11325 5590 137 13760 Før 2000 201 Å 390] (1754 230 | 1776 | 40 7 80 2 9 189 (gg | 29- 3 (261 7 |, 231 95 50 43 245 193 92 785 =! 79 11589 Fe Misod ss | 254] - 408 I tea] 1087 | 5 0 10 0 50 E 80 50 [2 vw 240 Å 2992 85 50 11130 40 OMDR 14 == U= 9 Q (5 OG Er PE ix Å G g ol vr e c | €1 Te NOGEN g e re EI ax PER ær g gZ 16 PT I I r Or dg er dd OE NE fe I FE FE Pål re LI er I I F Å 61 61 (en rn TE I RA | | I I e I I C 1 gå Å 28 Eur sj ee rene 7 7 I 9 3efe å Ve Lå er g I | 9 pa 2 EN ad å so r I I e I I | g 9 ge He se Re Ta nen et I I r hv vÅ == rd ) ut. Lt I I LP pe Se ret Te PETE å I Q SI = DEG ryd I 7 | & I 9 F cI Ar ROE SEO ae e I 13 36 que sualypuorp *APUuØg ae) QU ski GU | st 09) > ri ; | | ED TE ee E då ar Å Å LT 9 eg dar oe no ae == Å . | , e LI | LI | OS PENE ERE å te Dee 4 AD GAGRNENG 4 6 6 OG Sar == == 6 6 * OG == == — — fJwe spepsuoy KE r r 8 == = =7 r r 3 == == — Terese punsuensuy TE c c LL G e LI Se ———= 222028 ——=20-0mnn — == — —— T ==—== === == === = === = —; E | ev) JÆoulp | JOUl[ D | BaQ 5 I ; ag p pe E | — es | - 2 bi RD 2 uapn | paw 2 ge e VNeEE & 2, & = ra E Se] ep E JPEG EE Sør NOE 2 = SP 3 Ser = må E D oE 8 E me ee & EN Pee se ee Bi S æ HEN æ apveg | ta ea rer pPe(Saysaad goypaq ULI ' | ' | pr n | | > dø ne td er Ep E ME å PN PT E Are g [eJUB JA[uRg USVSQÅAT aUulJ une) Ri 'A "8 "0 19q8ySpad oØrp[a ys -10J 9p PoA Sutjapa0J SOSSIP f9J0ys1J [UJUV 9popuvsroJ GONG61 SIUW IPY USP UAJOJOTT I JOP 1DA0 asjaufap.o 'ST [98 'opaeyore[ JE Joppegue JWES SnIq aSypelystor ap paa Surpapuop sossIp 'od94SY 9poudajur Uagojor I sarur Opgp p[elHoysord oSypafysror ap vi op s0a0 oavGdo aappoyepur EI PALL GET | GOPFT | SIST | 8930 | EG | EF LEG | 086 | 106 | 229 | 2. g0v | 988 | 6FET | Hepöor suaypeg — —— | —- — —r —=-— => NE se NNN > uajogo rå lleer Wlferediøre - go (masdioge ie 58 ha Me LE 696 €66 192 == == — GEN GCI FAG fee SOI R9 LEG el Sat ke LO ode ago Od) * uaSutpøry Nb GLT NN EE ee NNN L Gen en 004 pA 99 GG I eG I PLG GI TI 09 PRS MEN GJ SEN 2 TOR OE JE 63 63 GZI fa FI OG Og €T I it på ør Ne Adeo OOo area aa øSuræly == GI Fall ep oe, I 2) L få €g ER pg r 6I eee TTS TE DIE == SI SI (0) FI FI GG 3 r F CI eee OSE REG STE me JÅ 9g£ 9g£ FFI I Gal T I IT 68 Ge 83 38 6 DD OS EEE OS CI F9 69 CPG 8 GL €G eg €GI på PG FZ OTT ro ODD OD 10000 DO GO DOG ND0 000 07 202 09 9 nykker c OG 63 16 ER [e FG 26 9 & V] 9 €G OJ OE AL NET 9 0 ri QIN I e7 pe £01 LI LI 84 på lg G7 "uaaorag GE SGI 961 16G 6 OG TG ee et ae st SUL) r -— Le" PL 64 P6G OL OG 91 11G | 706 | 26L | or .| SPIL | 09 | 8 906 | V LOT | LOT | 60r == &G &G I8 fs 6 r CI ea 6 6 LE 10900010 10 10: Q10 040 90101018 0,0 000 9 69 00 anal fi er er GLT — Q EG L L 97 I 37 87 ed DO DOG åg kadhaao Saola 9 000 GJEN Na sa G IS I £ er so y Z v Jed OF CZ OG jr ee eee ea å ee UG ee RS ateng] € I 0 I G 119p50gJ spuepaS[ap 9ApION ? Tr 68 S9I I ==: G 91 )9 på fa LA 901 ES DI OD DER OTTAR, F7 I I 6 I 683 | FIS | 909 | 9913 | 90 | 98 | 181 | 8PG | 963 | SPOT | IT | 01a | 608 | 186 |Hep5or spue[ajeg aapuøg 8 JAT JET I8 G C 61 er ZI ZT 79 TS DNS TILT ISI 96 I CSC 66 P6 ke; JÅ ae &£ FET AO AO OE 0 å dang Jå Lö Lö STI — It 9 85 EG 68 & r F SI PG reke GT ET ol G9 69 €6G —— == == &6 Tar 901 rs, OF OF LST GAO OG 0 GOD GORE GO Dodo OG Sneyesyy SEC 09 66 O8G - < == LY LF eld få eI ET LE SEP te ee EG ON GI G EG 8 === == == €I er €G PES OT OT ag på P baP 006 000 000 050000 06 2 pene 60 68 88 OGGE 6 q OG Å 9I 66 fond c9 c9 123 «aføken is eldøjue, Sko eoel aa el eee ae Fade tt ØUUØIG L GE GE 98 I r OG Fl 7 v eI Ep PG PG TOT AO SG TESTEN G eg Meg Msn ||8T Mu ee ER ER 109 Joko Ga NESET ee If EG EG | og Gu cv 8 8 88 I (of Og Ta[ |,1ue swuelypuorp axpIoN == I I å p —— pr ANER SE int 3 E V pr 1 I Fr pa ES SE NETTO STAR OA I OF I OFT OLE pe | 8 OT OT G£ JUL 631 | 651 TFC PRE NL Ede RT NE TO 8 TA F= 9L 9L GE | tr fr FG øl FI FI 96 PS EIE ekle pr Se ØST — I ser | 281 | 967 Ler ene or Fansen ur Fn 1 GO | its ft Gu (1 Ge | un døsren || — | 86 116 | 10F G ar Mee Ve VE VE Meg NE ao ær 9I rI 09 =—= I q OT Q pe Les G C | 67 AD SU Eu — dogt Vit V98r |o— V1 g gg 186 081 |3 Ke 84 10898 800000 DAGRUN PEGN DDE fester I 6 9 97 = L 472 6I Lu G VE L SN OE EN SEE — [691 | 991 | 218 | — 3 9 88 69 | 9Pa TE ee ak ot øUrng, dl 69 69 095 EG [ete] F6I å 9] 9 99 øre fa føre fe fa fa Fa kake Va fofa felta Malfakeede kodekedaks de øysrelg € 808 | +63 | LTOT | I GT | G88 | GT | peL |6 LETE ste fr SN SE EE up ri De GU Ke r- > He) G LIG OSI 082 - == == ee GG I 9Lf L BIs EGEN Se EN NG > peysoqp = G6 06 FEE E g EG 66 LG 68 = CE VEG UN EGNE PE par tres profjæay €06 FSIT | 06.6 | SOLFT| OS IPI 699 OLEA | 6606 | FE6S8 | LGT SSPI | OLGI | €80G [18 Spur[pION 6IG 0903 | 69LT | L6F9 | OG | 07 L6 LLGT | 60IT | S00F | EOT 681 SI9 G68G | H9p50J suapueiajsag 50 suapojor Ke opr GE SETT | OT LI 89 EPG 96 F99 OG 9L1 | PIT | ear Ve BP OPN SEN EE NET TUE BEN r 69 | 89 625 use LF 003 ke IZ | Ig 62 SØ od Ao or 100 Oo OI an oa 0 Ore oa Or "> ØsUn) r 6 | 66 O66 I 5 y 66 IOT G TY | €9 | 066 Pr Ke EA AA OE OG I I&6 OLE | FEGT | I 5 6 PSG | 91G 298 EG 96 | 66 C8E Kr Nes vm see ØREN ae På "> seusyng GOG 866 | 846 | 860I | r == 9 kg GN 0624 Gr €6 | 08 | 606 ESTER Bott POYSYEL IT €7 | p 09 €7 FI 09 en en Get | og oidiasor go, 0 POLO 0.0 Biola Gr ur aLO LO oa at ØRA de r Z OI Le: At, An [e I 9 Mer I I | r ac hogd FOKRKOROR DO KOLO ØVD Ga LO GO DON) SQUSYØ I 095 - 1 Må OL I & G LI eo IG 99 =: OG | 96 66 FE sd OP GIN Pad 09 QC 091 rs pinne & dot Ir 68 P6 pe Å 61 | 6T | 99 EEE AE de Re OT GT I G £91 9r 6LP LET OEP I —— G 8 OL FOG | 6L | 99 PIG Bn Or ARNE! — mn (ep Ten) == JOUul[ | Jeul] g SHE | 5 520 3 = ae 2 uapn JQUT | ve må å a DR od ad pe Sete Eee Fe EE å JOE td] 77 = v le] & no pa pole D = de D 5 NER 5 Hos på Srl | — GANGER had = ENE fa Er oe R= aa å a | SKE) æ aperg å æ Ge RER pIefSa)saad jaypay 1 | n ' 3 ' b> ! ul SJ I et pegue J9[ureg uDesq£q autJ UIB») (*s910J) ET [PAAL 666 7 £06 9I € €I8G EG691 FSIP GE Che | 6 €Z9T | £ O6PI 98903 | SOT SOLPT | 08 0 g SIT 6 og = | nl INrzee| 91 6 ee LT — g I al — EST — 601 LGG 699 Gp FY 06 | 288 G6G6 | LIOS |L6PIL | 886 I91G | 0961 | F608 [YI 691 | 069 |vore | 99 |689 |086 | OTSG | 6630 |P968 | Z6T | SPI | 0281 | S808 | pe Q SE TI | €£ Og Ial JONO OG Odo do 6 | 6 pe Fl i. SG par Sdseie od sie *'uoryevp[nyrdevyoy 69% 069 | FOPG | ag vE9 689 0£23 Pure Øsuorp G I 9 == TI I e OL OD OD å Me på es på på LI NE 9 9 IG == GT (en IG EN JOPNR OA NOON Ghhute) festvuomgp tt guue SputB[PplON swalfypuorr 94PI0N swafypuor[ *1PUØS rett "gur SJepsulOY «rer JULE "JUR ee ean 7P9 000 user **** * UDDURTEN uafuag I 5x9g UNGA AS AGO DD G ØspLe 10 Mod forrige aar er antallet af fiskere pr. 16de mars forøget med 2626 mand. Baadmandskabernes gjennemsnitlige styrke har været: 1906 Fro: pr. garnbaad 4.10, pr. linebaad 3.82, pr. dybsagnbaad 3.07 1904 1 00å . TE EE NE Å 3.20 oe ER å EE ee 0 IE 3.21 02 ØL ; OE ETE OR 2 2.81 eg å 23 Pa EEE Me LE 3.13 Garnbrugerne var udrustet hovedsagelig med smaagarn, hvis drift kræver mindre mandskab. Blandt linebaadene er et større antal doryer med to mands besætning, mandskabsstyrke bevirkes. hvorved nedgangen i den gjennemsnitlige Forholdet mellem baadbesætningernes størrelse fra de forskjellige distrikter vil sees af tabel 14. Tabel 14. Pr. garnbaad Pr. linebaad Pr. dybsagn Distrikt | | 1903 | 1904 | 1905 | 1903 | 1904 | 1905 | 1903 | 1904 | 1905 S. Trondhjems amt..|] 5.23 5.00 | 4.67 4.72 3.80 | 83.20 3.92 3.95 3.38 N. Trondhjems amt..[|] 410 | 4.07 4.03 4.82 4.70 4.75 3.50 3.23 3.21 8. Helgelands fogderi.| 4.84 | 470 | 44 | 482 | 480 | 444 | 3.13 | 3.05 | 3.07 N. Helgelands fogderi] 4.70 | 4.55 | 3.95 | 450 | 4.75 | 4.26 | 3.39 | 8.59 | 3.36 Saltens fogderi ...... 4.40 | 4.15 4.01 4.47 4.14 | 4.08 | 3.38 | 3.31 3.12 Lofoten og Vester- | | aalens fogderi..... 4.21 8.75 | 3.87 4.09 | 3.95 | 3.61 | 2.56 | 2.44 | 2.43 Tromsø Amt... He 4.97 | 4.23 | Aae | Bar | 2.91 2.73 | 8.08 Tabel 15 viser søgningen til Lofoten fra de forskjellige hjemsteder i tidsrummet fra 1901—1905. lite kai ER 'opauSenoqr aopaysurefy op1ØpuE OYYE JOY EIPUB VIF OLDYSL ( [ voOT | G98903 | 001 |GOOOST | WOOr |G2LG8I voor |Greoga | 66 Gegeer |arer 995 | 1886 o'På SIE F 8'PG PaG 9'9G F68 € 07 spe ps ee ør, TTE L6F 9 767 093 & 8'2G [80 G 9'97 Lar 9 Va 2609 | * Hop5op suapevaegsag So uapojpor 2'6g 867 € £'97 OFL TY VIG 298 € 6'07 PGS F SIG 6868 |" tttmtsntne* mepSor suenpeg G'G L6L AR P8L o'9 Sar I 9'9 ZIC] 8'L 9GF I tetttt 119p00J spute[QS[Eeg 9UPION soI 961 7 UP] 6883 ULI SEI € ror LLLE TGI a9eG | mopöor spuepaSjep aapueg | +08 S0 9FT va 6PG HI 808 6'T 198 rrtttett gur surofypuonp aupton 80 | SY og I 917 9] S6G i2 tg JEG UG 866 ende LEE: sualfypuonpy, aJPUØG JUIDOLJ CO6 I | JUIDOLJ FOGT JUIDOLJ 06 I 1UIvord GOOG I | JUIVOLJ TOG TI ST PYEL EE Tabel 16 viser forholdet mellem brugen af de forskjellige fiske- redskaber 1 de sidste 10 aar. Tabel 16. Procent fiskere Aar Garn- Natline- Dybsagn- brugere brugere | brugere 18960 EG 22.2 69.1 8.7 1897 55 REE: 28.9 62.7 8.4 1898 1 35.5 59.6 4.9 1899 PN. JANE JV 43.5 52.0 4.5 To JA NN 59.2 389 | L9 TE EN OR 52.5 4461 ME EG 1 EEE MR ge: 4900 — | mio 4.8 903885 EET 37.9 57.8 4.3 1902 es se ae fee 29.8 65.7 | 4.5 DGIL. SJ LE. 4 39.0 DD.7 5.3 Den gode fangst, der opnaaedes paa smaagarn, bevirkede overgang fra line- til garndrift af alle, som havde dette redskab. Flere linebrugere anskaffede sig ogsaa smaagarn under fisketiden. Til næste vinter vil antagelig garnfiskerne blive i majoritet igjen. Brugen af synkenot til fangst af skrei under lofotfiskeriet er frem- deles forbudt i alle opsynsdistrikter, undtagen Raftsundets, som vedtægt desangaaende, indtaget i afsnit VII — udvalgene vedkommende —- ud- viser. Med hensyn til anvendelsen af de forskjellige redskaber i de enkelte distrikter i de sidste 10 aar henvises til tabel 17. 9 | Gp | 6p pr 1eD Me p 1020 (SE NGR feer or G Å er sep fee fele Gees EO NT Eee Øre LA Gera ee 1 18 Fu LSsd SG FE FE GN Ms & | Fv | 89 re Ge Bee MEN FEE NE ONE JØRG EE EG EJ EEE 184 I Tr tee vnet Fa SE Mer Ge (GS EEE Museo ee Ne ee OG | og | 04 AE EE SE EE et EE | Leke 448 T | 79 | Og EE EE 691 98 GT eee EE OE - HJØS Ga PEER Es Feed Mee Made GN EE GN Se Gre] 6 I EE EE es I EE Len Tees (ses be ET EN | G | 89 | 08 I 96 gler lat fer vel fer Vo æg ær (9 elev ce 1 enn aJ9YSY JE 1U2201q | Sy & G I se nn Ar Zi lap) = Z Q sg oa lap) E Zz a 7 Z & Å a ee er D 2 = EN å æ = D ) ål pr Q = a G => El SE & 2 & 2 & 2 Z E & & å Ea ON eng NE] oa ja pg un = rd vn EG i > | = [77] Ed par då 5 | 3 få = = & B es d& 2 E då 5 => og E B då 5 5 3 æ | = | [q») 5 [a] = [ap] 3 [av] fær) o = ao Å >) V 119p50J sua[per 119p50J SPUt[ 119p50] spur[ JUL JUL ' QI i bade sspg -19189A 50 Uay0JorJ popdog SUeeg -20[0H 9APION -35[2H 94PUØS swalfypuorp 'N swalypuorp '8 Sut[ap10J sauasnig PET Eee b. Leickarle. Sidste rubrik i tabel 13 viser antallet af leiekarle for de forskjellige prestegield. Nedenstaaende tabel 18 angiver antallet fra de forskjellige fogderier eller amter i de sidste 5 aar samt det procentvise antal af distriktets lofotfiskere. Tabel 18. Antal leiekarle Hjended 1901 1902 | 1908 | 1904 | 1905 Mand | Søndre Bergenhus amt «SENAT | == == NordrerBergenkmsfanserrrN Eee rrtt — | —- | —= 1 —= — Romsdals EET —= —=-E — — Søndre Mrondhjemsjamtren er ere 27 | 28 29 | 9 3 Nordrefkrondhjemsjambes-re eee nett 49 | 341 27 | 17 16 Søndre Helgelands fogderi. . + sovjet 0 oa spe of 853 | 848 | 696 | 494 | 239 Nordre Helgelands fopden 408 JLeNESEE 201 185 137 76 16 Saltens fogder LA BNR SE 193 | 271 240 | 192 | 135 Lofoten og Vesteraalens fogderi ......».avvvusre 928 | 1187 795 | 708 | 513 Tromsø amt L. SS GE 5 SO SEN Jer 28 I 7790. BES | 7 Fimmarkens amt... då. GS MA Å GE NE MG Ialt] 2981 | 92630 | 1947 | 1510 | 929 Pragent akpamtiiøeghskereg uer preke uk 19.3 | 1120 106 MESEE For bevante leiekarle var hyren ivinter fra 120—160 kroner samt frit hus, brændsel, kogt mad og kaffe; med alt frit fra 50—120 kroner efter duelighed. Hyrerne blev vistnok overalt fuldt udbetalte; der hørtes intet om krangel ved opgjørene. I de heldigste baadlag fik endog enkelte leiekarle tillæg paa hyren. Ill. Fiskeværene vedkommende. Efterfølgende tabel 19 viser antallet af de 1 de forskjellige fiskevær 16de mars antegnede fiskere og disses fordeling ved de forskjellige brug o. s. V Tabel 19. Garn Line Dybsagn Samlet antal Å EN | fr 3 EEE ET Baade EE == Fiskevær ENE ø |TENE 82 = EN o |€2 3 ei eee NES ee se NE ER ENES SA 1Eø| Å ESS 44 A Sl=ylss EN ts Mee |æ E= & PE EIS ERE fen) HEST a | REP E = KS | | | Risvætser ar 570| 146| 202 56/1069| 286) 286| — | — | — | 1639 432) 488| 67 Brettesnes...... 1300 356| 418 — |1298! 381 420| 14 — | 7] 2612 744| 845 9 Skrøovena.....> | 803| 199| 219 37| 436| 123 1231176| — 64| 1415 386 406 2 Østnesfjorden...| 125 38 66 19| 324 108 147] 1 — 1| 450| 147| 214] — Svolvær: 583 168 171 41 931! 279| 296| 16 1 7| 1530 460| 475] — Kabelvaag ..... 611 138 138 — | 111! 28) 28/398 130| — | 1120| 296| 296| — Storvaagen..... 429| 102| 102! — 59| 15 15/830| 95| — 818 212 | Ørsvaag shes ss 26 6 7 — 1285 92 92|—|— | — | 311 98! 99| 8 ØrSneskuirld > 35 6 6 1] 329 66 66|—|— | — 364| 72 72| 8 Hopen og Kalle.[-278| 98 58 —1| 201| 47 | -—|=—|=— 479| 105 105 6 Østenfor —Hen- | | | | | | ningsvær..... 4760/1217 1387| 117150431425 15201935 226 79110738 2952 3212| 100 Henningsvær ...| 655 143! 150 S|1011| 256) 292| 69| 8| 10| 1735| 417| 460| 20 Skokkelvigøerne | 48 13 13 —| 61 3 3|-|—|—[ 54 16 16] — Stamsund ...... 669| 140| 143! 5| 575| 139| 150|— | — | — [1244] 279| 293| 11 Stemomse: hå. 235| 52| 58 12| 37 11| 14/ 57| 12| 6| 329 81) 851 8 LG EE. 182 29 30) 2| 552| 125) 1381 5 — 2| 689| 156| 170] 15 Øerne til Ure ..[1084 234 239 19 1170| 278| 305| 62| 12| 8| 2316) 532| 564| 34 Mortsund — med | | | Brandsholmen | 207 51 583 16| 395) 96 110 —-| — | — 602| 147| 163| 82 Balstad Jo 253| 52| 54 6 1103) 2951 34 |— | — 1356) 347 401| 129 Nufsfjord ...... 186 131) Sk 732 16510174 2 1 1] 860| 197) 206] 52 Sand ope: 302| 86| 97| 11| 456 114 149| 10| -1| 3| 768) 201| 250] 73 Sa 888| 220 235| 33/2686 670| 780| 12 2 4| 3586| 892 1020| 336 Renee. ud. 537: 119 1191 491 440 121! 191] 15 2 5| 992| 246 246] 148 Moskenes +...... 9. 2 4 92 8384 10 14—|— | — AS 12 8 Sørvaagen...... 97| 24 261 5| 667 158| 170] 2| — 2| 766 184 198[ 143 Aa....oisovoof AN] 1 — | 446) 981 938 -|— | — | 450| 94 96| 187 Reine til Lofot- | | | odden ....... 647 146 150| 56|1587 382 398| 17 2 7| 2951 536 558| 439 Vestenfor Hen- | | | ningsvær ..... 2619. 600| 624 10815443 1330 1483] 91 16.19] 8153 1960 2140] 809 Talt[8034 1960 2161 233|11497/3011 32951095 249. 108|20626 5328 5813] 929 == øl = Tabel 20 viser, hvormange fiskere der i de sidste 5 aar har taget nummer i de forskjellige vær, samt til hvormange der i disse er husrum. Tabel 20. Husrum til Antal fiskere taget nummer ialt 1 Merkedistrikt 1881 | 1899 | 1901 | 1902 1908 | 1904 | 1905 å 3 , | | Raftsundet Ne -— — 3671) 8309) 1040 | 665) 16391) Brektesnes a Fs SJEL 370 | — 881 | 1116 | 672 | 2336 | 2612 Skropen. i åa keeps br ae 2460 | 2200 | 862 | 948 | 1234 | 1752 | 1415 Østnestjordenee eter ee 2050 | 3241 323 | 707 672 476 | 450 Suolvært. ap ed Leke ste mete agst 3160 | 3278 | 667 | 2701 | 1117 | 1198 | 1530 Kabelyaacrr-mdad orke FEL 2470 | 2370 633 912 775 | 850 | 1120 Storvazgenkl ep MOA JE GRP 1932 | 2768 | 988 | 1041 | 1125 | 808 | 818 Ørsvaapsnefe+ sek f.umesøl dikt 900 | 908 | 199 270 | 295 | 248 | 311 Ørsnesø. SEP pt. Mutert deus 740 510 523 521 600 | 477 364 BoperoskKalern Traa 1660 | 1776 | 663 | 1005 | 720 | 5831 | 479 Hennnøsværrever eu et 4810 | 5548 | 2157 | 2768 | 1765 | 1482 | 1735 GEL eee ot TORE KO SR ER 330 | 330 63 28 37 42 54 Stamsund ee 3170 | 4644 | 1235 | 1847 | 1555 | 1173 | 1244 Pene 09: Msøent. MS 1250 | 1618 | 514 531 392 | 210 | 329 rerprralensie eekeaeijesrunmotiektdern 940 | 1220 | 983 | 1007 780 | 643 | 689 Brandsholmen og Mortsund....... 520 | 1007 903 | 1066 609 512 602 Balsad TALLERKEN Posad 1270 | 1710 | 1781 | 1887 | 1450 | 1305 | 1356 Nuatstjord*.-4ob torde ee 590 | 1090 | 1170 | 1134 | 761 735 | 860 Sundrog-Næslard ear 580 | 1030 | 620 509 | 372 | 521 768 Reine Rs TE eee 830 | 1457 | 1187 | 10839+| 784| 713 | 992 Moskenes Fa NE PE SE | 28 395 125 80 53 27 453 Sørvaagen med Bogen ....»«vvvns | EN 712 | 804 7581-4665 | 667 |.-766 Aa-—Bvenstad pA Medk GE 330 gg 907 875 804 634 450 1) Risvær. 2) Raftsund og Risvær. 3) Risvær og Svellingen. === Belægget procentvis i de forskjellige grupper af vær fremgaar af tabel 21. Tabel 21. Fiskere indskrevne l16de mars Strækning | | | 1901 1902 | 1903 | 1904 | 1905 Procent | Procent | Procent | Procent | Procent Raftsundet NE: 2.01) | 1.49) | B.7 3.73) 8.01) | Brettesnes—Hopen ...euvoere vene 30.9 40.0 39.4 | 48.2 | 441 EenninoSvældleetere je dejese bl sterele > Ple 4 vE 2e Ore 8.2 8.4 Øgrme-Wrei. bbvkgatd des 15.1 14.8 15.1 gg Øl Brandsholmen—Sund.....sevse. 24.1 19.9 17.4 2 dive | 17.4 Reine—Lofotodden .-:4...3-0. 16.3 11.9 12.7 11.8. :.| 1029 1) Risvær. *) Raftsundet og Risvær. 3) Risvær og Svellingen. Om rorbodernes og logihusenes antal henvises til tabel 22. Tabel 22. Rorboder og Rorboder tilhørende Ialt | Rummer Sted pi PÅ RISyÆrsogJuskeekrseadere se 17 Brettesnes REE == Skroven med Gulbrandsø... 29 Skoldvær LL MN: 12 Østnesthjorden ere vo Svolvær eee: 132 OEEN GSoc 35694 20009060 s0 Negekate s440 5 00002000686 20 | Storvaapen + AVA KS DYR 97 | Ørsvaaorfeee er oe 30 Kjeøndvik Ker ser 29 Ørmesk LE KLE AER 40 | Hopen Jet 68 Kalle PT: 75 EGuliytgen ses50080000406000 13 BEsGvaact 39 Sauøen og Skaten......-.. 60 Henningsvær 4. ol.j. «180 >> 33 Skokkelvigøerne ...-.++e-x>> 19 | valbergpermefnee er uer DA Stamsund og Svarholt ..... 238 HNSØEn setet dre ot 19 Nedrefstemerr EN 69 Øyrendtemerrrr 16 Une EE EE. 83 Brandsholmen, Mortsund og Sandsunde Feen: 69 Balstad 152 Nufsfjord og Strømø-...... 103 Næsland eee 16 Sund, Møllerodden og Solø. 81 Hayvnøler Per 47 | Olenilsø, Sakariasø og Topø 30 Reme 2208. ss serte 64 Moskenes...... vg Omer arte 30 Sørvaagen med Bogen ..... 63 Kader Dindusrsee ee: 85 | Myenstadpoer mu urkdøer 15 logihuse | Logihuse æ fe — 12 200 1718! 18 180 160 2 40 1800 77 | 1284 1600 72 | 1000 12. p 90 | 1684 16| 200 1713! 7 | 156 DN N= eT 00) Mi 7 405 0 S= 760 == 11 800) 1 = 150 il 15 2010) == = 450 == = 2080 ig 200 250| — == 80| — — 3888 17 TÅ) 220| — — 656 1 ll 200 7 17 1054 10 166 10721 vike 66 1852 6 70 1065 9| 140 200 5 36 830 5 70 486 o 12 305 3 17 636 3 80 340| — — 795 I 30 865 — — 150 — — 29514| 290 | 4990 Husrum til ialt I forrige aars beretning og tidligere fremholdte krav om udbedring af drikkevandforholdene i Skroven, Kabelvaag, Henningsvær og Reine gjentages. Ligesaa hvad der er anført om nødvendigheden af tilsyn med vandspringene 1 Stamsund. Fra Risvær ivinter indsendte andragende om bidrag for at skaffe godt drikkevand anbefales paa det bedste, idet bringes i erindring, at stedet i de senere aar jevnlig har havt et større belæg af fiskere. At dette fiskevær endnu ikke har telegrafforbindelse føles som et stort savn af alle i Lofottiskeriet interesserede. Overholdelsen af sundhedsvedtægterne stod ivinter meget tilbage i Sund og fiskeværene i Balstads opsynsdistrikt. Paa førstnævnte sted mangler fremdeles priveter til rorboderne. Nogen forbedring af rorboderne i Ørsvaag og Hopen skal ikke være foretaget. Opmerksomheden henledes paa den betydelige nedgang 1 antal af rorboder i Henningsvær med den oplysning, at rorbodeierne af misnøie med Nordlands amts stilling til deres andragender om nedsættelse af grundleien i den række af uaar, som har indtruffet for dette vær, hvor rorboderne aar efter aar har staaet ubenyttede, i stor udstrækning ned- river og bortflytter husene. Paa denne maade vil der i dette vigtige fiskevær snart blive mangel paa husrum, hvilket vil være en beklagelig hindring for bedriften, om fiskeforholdene, som det er grund til at forud- sætte, igjen skulde forandre sig derhen, at en større del af almuen kan søge sin næring derfra. Qmstaaende tabel 23 oplyser om det procentvise forhold mellem belægget i de anførte værgrupper og det 1 disse opfiskede parti. Jens gsørp[eyn Uddopr—uasonyg uaSuuyæ.ns 19 o1ÅYpn oSvur APUOppeF PYLSP OSLTAØ jøp ved Jop Je uasunapaop | *soddnasxes o1ssnsar 0) ap ved sopper ponIvdaysy pe [ap 1018 Squeaposu Un "USun[Pag 50 JØASTY (p "teASIY 50 J9punsyer (7 URASTE (1 ———— ———==—— === === ==—===—= - 18 |-968 | 928 | 668 | 81p | ver | Sor 99p | 029 | 46 | 098 | 900 | 699] 88p | EUR | rep | sæ*assuuuapy 10JUAJSIA gg |rag |rag | 619 |ogp | rep | rag.| vir ser | og | vIr | reg | 865| 69g|&L (| 817 | * «eas8oruuep 10jnejsø | | | | 6 | OT Fer |£1T (90 UGT | YET ETT PSOE SIGN OESN NAG 8 EPP GET 966 1 SOL 0 Uueppojororj—ourey gs VA! ro JA EA SOLE | TRENGT GeG 8 0060 UT FSESE * pung--uoupoyspueig | 6'9 GI] 08 STI 96 TGT | SPI SIT | 206 UGT | 8 V6L | BOGE ETA LLI DE eTNSOUOG = Le F'8 19 s'g r'6 | LG 1-34 OG] ep] ger eg &*'TI | &'G SFI | GL Fey tetttetttt 1&ASdUlUUSp a 8'g rep | VIP | ver | 868 | Veg | STG | o'0f | FST 606 | STI BREED 496 DEG Ke ES "tt uadop—sousopjerg | 0'g (0'8 O'GT |(p2ig | Sp Re 8:0 | (3F'T FOM | (10'g — — 1 (pop 1 Ge'g — | — NS DUS TEN >) = jer 9d *390d *990d y5d ode de ad od '90d od *yod '90d 99d *yod *od By EJ er h mj | er = ha | 2 Z gr Z ee Z. = z LE ek ER Fe ee ser ra 7 Å Å | dl ep EG 7 m ee Gr Ur ” er NG E ” æ Ea an Å Gå pe ar ae | o o o OE o o | o NG å å I | KE Å) | , | Fe av LE | Fuuyeæng €06 I | Fo6I 106 I 0061 668I | S68I 6061 606 I unjurvsy opaysydo gap 30 pejuer seutaysy Ute[paut pjOY.OJ AStAJUEDOrd 19 63 PYRL TE Ggg TET |g11 | — [981 | — og |8 |g =o ee — å == = vyøf, EN 9 — He ==" Vli7 —= KØ) — KOL == I) == SANE" ==K== 106 TESTES ØJ1OH 668 OT |8T sd —=r=ale=alees gj == NOE =="litssri ==" OG == sn [prime Sneyeysy AE EE BD0A €8 — |Z6 — IL 97 NE N= "=== V= = "V= NE NE ERNIEENEE NE uapaolJ [Pa A OGGE |E G =0G38 |) == OF ==te) AG — EE NOE == EGEN 6 9I == op =D ØUUØrg 981 Ms Ha EO C =3 MN 1 /4 == ODE IG L KG ==" MLA SLI -|G == Ma OG —= 18 == MG == se tie 9r SSG 2 ="|| vn uepepurg c7 La NNN NG = Io Me Æg SEE SEN SNE ØRN I = | ENE NERE NE Des ENEEIER UINASON eI c EE NNNE SEE Ne NENNE NER SE EE ME MENE PreddAJON For == ERE NR ===" dd EG gre sn rele øyer] C e ENN ENEEIER EE ENE NE NENNE TN J95ULILL 9 — == — —= == — — — — — — — —= — —= Jo) —- — —- —- — — | S9USOJ C — |Q ae eee rd ep vr as nr te Ma VE jer MA lena i tat at ar I å => vs I (- ++ 12260019 r EE NENNE EE EN EE se L-NR UapvISYIG RT ee Å EE PE i FO | SE UdJSOTT 55 — |F 2 EEE —|=|—|g == — |8 — V= —= |p —= |=| == |=| = dd) | Kg uapaofpev FE lg ær der | Mr oe ar ER - Seg KR ME — 9 Ar pe ok har å er EN | Sonor usnlg 2G te ME ER EE eg 23 -|i gr Med en EE ER V= EST JepuLLIØ 06 EA ee == AG — |=| — |pg —-|—=-|—=-|—=|=— EE NENNE Pu uke Faen] Q =|=|—='% EE RE GE EE EE EE ETE ENTEN LT ET SEE Ce EE ee ME ee ee NE Ev EE SE punsepey 1 PE aa —- -— wæ jan ve val an o Q ”P H = (-] re] |— 7 Ke Es EE es SØ EN SG 18 m | GEA ae Saue Eee å vi å Se EG Se pre(Fagsaad AEE EE ; E VE G 2) = 2 B|g8r (3 B OG % i % 2 d 2 8 EG E =) = JOY VL B B Ra & og på g 2 på Bg OG g oa på (q»] [av] | 3 L Er 1 I | å Få -- - - '76 P48L "1&2a0XSH SUEJoJONf I AYpPpixop «ea JOparrey oMpeksx.o0j Ap *.y OUraYsy SApap:OAY *IOSIA FG [9989 apuasØp.19g JH EE OT EE =— == EE ær 9 åg == rn, — == == — == — == ra — — == — — EN et EN SOUSYØ Vere EEE ee See ET 310q19A(I 091 se NGT Sr et ME MA 0 og OGF sd ee Se EA FN EEE ss purpiog gre NE NN EGNE ee es [P8PEH 612 ee VS UIL 8 ee as oe se aa ee is ee U3J0JQ LTS Fars sat ee | Feier at Ea ku == — 2182. 108 Nurkileser uopxol sk, 192 == SNE SNE NE EN NE ENE EN ua.5Uurpør[ GEG 0 SHG AFL 189 1 18 — V= FV ENE 00 V= VEN EN ENE ENN 389 re NENNE MENES EG 199 091 1 cg Vee == MM UG U951918 004 108 18 Ge OG GLT EG E= KOG SN GENENE 006 NR EEE ENERETT UIP[OT Zz 6r Ero = |=| == =|=V=|= 6 EE SSN 900000 ø sunne yy GP = 8 == VÅT AE MG ESS SEN TÅ den hurer UerS PIE OL =o == == —— -—; == == oe == =— —: Hll == =— — == Size — EG — == ANS SA ONSUB LU ae ee eo ee re EE ket beer UN VET ke ss Et iss ES en NOE persso fy EE EA EO ==VE ea NE ES Uurpog 16 == Ni AOL HOL NEA NN SN ER ENN NE PE ePOd MA UNE EA NE Fe FEE re et SPREE SS EE AEE VER ERR RR NENNE NS EE ee EE revYSop[r 197 == AOK 8 FOLIE E = Era EN ne == =000 == Jo ØPØY a 2 EEE NE AE EE NE NG BT LI EE FE OE sd ee SUSSN EI I JG de ut Me ben dose NOTENE NOGET NE NE sauwWaH S9I SE AE se er Fn EN Ne ØP E EEE St EE NE EE or 18 Le: | EEE EP ME == ge ket må USSJOA z an De oa ö je) EE PENNEN ENEEIER [8998 E SE ek ENE EEG EE SE NE ON SØR Se eee pe [Sagsoad E dg - lege Se ETE E 5 LE % o Å 2 & 5 | 8 OPEN g B JONG LLI E B G: | ENG 2 - 8 % G 8 OG g 3) B ua Q 2 o o (81109) PG [QU — FE) — 96906 GL EST. GLE €GG 96P 1 OF 98p LT 97 09 LLG RETT TE Zn pe PG der on PE Re Hø, BEE RI ferd ane tn ol 27 pe pe PG Kt: dt gå EN lg DOKØEN øse YS ESA SDS == NESE == NER EE N= DIET MEG 9 €0. MT pe SN e ØspLE Y SE == en oe nd res ft re SEN uoduAr] — ESS Øk 20 == (i e II ag ETE 8 Ul —=lasss ik OL gs v Go! nd SI 68 9 9g AST GL 16 c8 ae (DSG leg — JOE NG 66 91 (|G9 ag G og NOT STL IYT |E 66 18 å uapxolpspeg => dl ==" FKA GI SOG 500 ETE SOE =K08K sa ug TAUDT est PA EE EE EE SNE NESE 00 UuasULJE — |€eI == — Ip => — |E — — — — — Jo) — — -— eee 00 Å Bee? jens he ugA[PS[BL AT 0 == r=; Or — | LT — 9 — |OT == => == =— — |F €G — — — — EE ae DE UDSTOLIØP sm es 0 OL 19 SE sløke ek TEGE SE =SGGT SSE ØUE.LJ, dl sd IL 0 GE 66 |GL 107 106 116 — LEG |9 BOR 299 118 TE GE peISYGI 2 ENE EG | EN EE EE EE PE EEE ENE EE SS | | *" ualuag 14919g —= == —=de EEE ES EE EE EE EEE EEE) SE OOS U9YSIO smedl EE de ent ae ten ee rs ee me OG AE ee øyrelg == Je 09 ed SE 8 gjøre JG]! VE — 146 1686 161 |8 Se GJEN ee saUdpUuorg as set Gu Se OG Mr 1 EET == OG i == MD VG) UT profgpæay 6 TS MUE 8 — 9r —|—|=—=|—= |901 lå wa 168 |1I6 |98 |8G1 [006 |SOT 006 |LLT | UBILBA EG PE SE ET AE EN EE SADIE øsunK) ar rn sd 10 GG 16 G Sean VEG MGE ee NENNE SENERE 25109 å BE egpiebr som ge Gr sot ENN NN ENE SeDRnd. $tT 99: loeg g0r kor |=| ANNE == PAST EN NN TNB PEISALLT EG fl => nå — ET == == == —= EE 232 2— == — > == En == —— — EN ed ØRA IV. Fartøierne vedkommende. a. Ankomst og afreise samt flytninger inden opsynsdistriktet. Tiltrømningen af kjøbefartøier var i det hele omtrent som i forrige aar; men ankomsten noget senere grundet de ugunstige veirforholde først paa vinteren. I begyndelsen af mars ankom størsteparten og fordelte sig som vanlig i de forskjellige fiskevær, men da fisket derefter koncentrerede sig i den vestligste del af opsynsdistriktet, foregik efterhvert saadan vest- flytning, at der ved maanedens slutning kun gjenlaa 24 kjøbefartøier i Østlofoten, hvor antallet ogsaa senere stadig gik ned. De kjøbere, som vilde følge priserne, fik snart fuld last i Vestlofoten, hvorfra de fleste afseilede til hjemsteder eller tørreplads omkring midten af april. Fra Østlofoten fortsatte endel fartøier nordover til Finmarken; kun nogle faa lykkedes det at blive fuldlastede i Brettesnes og Risvær. Der indtraf ivinter saavidt vides intet fartøiforlis paa reiserne. Af tartøier i oplag forliste og havarerede under orkanstormen 28de januar tilsammen fire, som beskrevet i afsnit VI — veiret. Tabel 25 viser antallet af kjøbefartøier ved hver uges slutning i de forskjellige opsynsdistrikter. Tallene 1 næst sidste rubrik over dele- stregen betegner antal fartøier østenfor, under delestregen vestenfor og efter denne i Henningsvær. Tabel 95. Kjøbefartøier tilstede = g | 2 | | | | Ugen, som | % ol 2lelsialov| Sjal | 3 le) EN ENE VE m|E! SS an en endte | E FAE SG EL Eee deg A le m |. = g|slelelo| 2 | a|Pl2 1215 | S|$| Tilsammen = Pee Ege em ENG s1H 2 lø: 5 |Øwn k|/sldlalb| EE Ag |& fa n| Al a|” 185 EN | Im HE | o QD | Å | Ve Februar 4.. | — — ft 1 | 3f | 1 1 == at — |181—| 3 |-1101 9) 5 1 1 1—| 2| Å 9 = 50 | 9) es sl siler selt 8 1 1—| 1| | 0 = 3 Kr — [16] 3 62011129 16111] 2| 4 1 2 4 76 = 118 Mars 4 — 1-20 |31| — 121 38) 16 46| 36| 25 9118 1| 3 1| 6 ag = 237 ay — 1 98 184| 9111/37 11 35| 26| 27) 15) 23 5 14 9| 6| ag = 23 MEGET: —1 991838| 3! 1118) 2| 5118/23! 131 19| 14 40| 47) 19 1718 = 284 eg ør —1 16 |20| 21—118) 1 —| 9117 5 16 19|50|63 28| ÅT 9 =— 259 Ap 1 EE EE ET 4 1518/5183 27| 18 9 — 232 MRBT DE Me ee er ee EG 4 16 19 48/56 27 13 7 = 191 JUNGE OM es pe 8 8 311/19 8448/24 12 gg 2 — |=| Hp 7 7 al sj] 8] 210 7 = 33 po | Hats å See SSE ee re 14 Antallet af kjøbefartøier ved hver halve maaned i de sidste 10 aar vil sees af tabel 26. 3 == Tabel 26. Antal kjøbefartøier tilstede Maaned Tia k 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904 | 1905 EE pod å | | | | = == Januar... Midten — 18 | — — | — — — — |=| Februar... |Begyndelsen| 70 | 160 | 30 | 70100 | 60 | 26 | 51 | 21 6 Mars April .... Midten Begyndelsen Midten Slutningen Slutningen af lste uge - 2den , - ddie , - 4de , Opgaver over I denne er, foruden kjøbefartøier, medtaget logifartøier og fartøier 1 oplag. tabel 27. 440 | 500 | 380 | 340 | 299 | 280 | 260 | 348 | 226 | 191 850 | 320 | 290 | 200 | 216 | 180 | 160 | 212 | 191 | 155 100 | 130 | 100 | 72 | 85 | 44 | 90 | 130 | 128 | 35 -J| ETEN EVE ETER de tilstedeværende fartøier 16de mars foreligger i Tabel 27. — 223 — Fortegnelse over kjøbefartøier optegnede i Lofoten den 16de mars 1905. | | | | 2 8 Samtlige | & Gjennem- E på FÅ ER fartøiers | '= | snit af | By eller fogderi E E = | E: f: E EE £8 seer EE æ re == DR Sp 42 ED «at D | DD Ale | EA EEE EANSE = | DN æ = = |aaloal|*- E NE EE VE REESE iv er SE 2 ed fo op = 2 EG ye 35 FE | | 78 an AGS By- | | Tee NS ei — | 161 91) 929 5.7 | 59 | — Er 1 1 3 | 83 — | — 8| 50| 627| 6.2| 78 | — Kaastransunde — i) Sr dr == 25| 1830| 1656) 5.0 | 66 | — Trondhjem ..+-+-++->-- EE gg SV | 181 4640 6661 401 5lel= east ee. Ju +20) == NA 1 5 45| 5.0 | 45 | — Stenkjær......+--oos EE RE AE Namsos ene — l|—|—|—|— 1| 3) 73! 5.0 | 73 | — Bodøgr eee: ll 1 1 — 1 3 13 135| 4.3 | 45 | — Narvik....--.er ml EPE NNNNEN E Tilsammen] 2 | 10 | 9 | 37 1381 1 72| 383| 4396| 5.3 | 61 | — B. Fogderi. | | | Søndhordland.......e.. = 11 3 BI == 12 60| 612| 5.0 | 51 | — Hardanger og Voss ...] — | — 1 IG TE 19| 56| * 564 4.7 | 47 | — Nordmøre:ra.:- ere =|=|= V= NE D 62| 5.0 | 62 | — Posenp ene eee der == 1 3 18! 3 6 31| 134) 1359| 4.3 | 44 | — Indessensere due = | = | = ll 2|— 3 161590 5.3 0301 Å Namdalenpuusrr >: = "| = | == 1 = 2| 3 9 72| 3.0| 241 2 Søndre Helgeland ..... — SN | HI 8 | 33| 155) 1687 471,50| 3 Nordre Helgeland ..... —= MENE NN 7 94| 3.7 | 47 | — Saltengrprtrt see dir 1 ul 2 69 5 | 14 | 92 398 3563 4.4 | 39 | 11 Lofoten og Vesteraalen — | — | 6 TN ol 39 890 Lo 9 15 Senjen og Tromsø ....| — | — | — 6| — | — 6 30| 280| 5.0 | 47 | 3 Tilsammen) 1| 615 | 133| 97 | 36 | 218 1061| 9294 4.9 | 43 | 35 Fra landet ialt| 3 | 16 | 24 | 170 40 | 37 | 990 1444 13690 5.0 | 47 | 35 Det gjennemsnitlige antal kjøbefartøier fra de forskjellige byer og fogderier i de sidste 5 aar findes anført i tabel 28 og tabel 29. Tabel 28. Fartøier tilstede By = = 1901 | 1902 1904 1905 Kristanar ee Gobo. Il il — 1 —- Stavanger de ekkel = = = == == Haugesunde 0. Mk Se == == | = = Bergens Le KEN 17 31 22 13 16 Aalesund LÆRE LSP SSN 8 6 9 4 8 MoldexA SE en Te. — — -— —: — Kristansundee ee ee 23 35 42 23 25 Trondbhjeme. Her bebe 15 15 13 14 13 Bevansert.paL Nr eee == — —- | — 1 Brenkjæen på hes sene foer == — Sy 1 4 Namsos LESS SSA GER — —- — | > 1 Bodø Ek 60 SE Ga Rs rn 2 4 p 1 3 Narvik AG SE ber kid AEE. — — — 2 11 Promsøk FE%. SOLA GR 2 | 2 1 — — Fra byerne ialt 68 | 94 92 62 72 Tabel 29. Fartøier tilstede Fogderi | 1901 1902 | 1904 1905 SøndkordandE Je 9 | 14 12 Hardanger og Woss-ad.. seter. 18 20 8 15 12 Nordhordland —= | == == == Gp Boonkpeiufeen/ mnstep ca sjrre re ste ae — == == == Sørdmøpr JE EE -- — 1 -- — Bomsdalkrue ter == 1 Gr, Nordmørd Fenr. 6 7 8 6 Il Ørlandet og Fosent . JNM. JADE. 31 32 26 26 dL Trondbjemsfjorden.....-..--.ee.. 3 11 6 U 3 Namdalen ru re pe 3 5 4 4 3 Felpeland 2." entes teten rretes Oi 50 52 48 42 35 Salten s Juster Ante 78 83 84 81 92 Lofoten og Vesteraalen......... 20 24 22 18 23 Senjen og! Fromsølk Hen GE. 1988 3 5 2: 5 6 Fra landdistrikterne ialt 295 248 299 | 218 218 — 225 — En klasse af de lofotsøgende fartøier gaar med denne beretning ud af tabellerne, nemlig bygdefarsjægterne, hvoraf i de sidste 5 aar ingen har været tilstede, og hvis anvendelse formentlig for al tid er ophørt. I tidligere tider var antallet af disse fartøier, hvormed fiskerne fragtede fiskeredskaber og andet udstyr, der ikke medtoges paa baadene, samt fiskeprodukter, som ikke solgtes i Lofoten, til sine hjemsteder og videre til Bergen, ikke ubetydeligt. Det gik i 1876 optil 47; men er siden stadig gaaet nedover, efterhvert som dampskibsfarten, de bedre baadtyper og den omstændighed, at salget af alle fiskeprodukter mer og mer er foregaaet paa fiskepladsene, har gjort nævute forsendelsesmaade overflødig. Tabellerne 30 og 31 viser fartøiernes antal i de forskjellige fiske- vær 16de mars 1905 og deres procentvise antal i de sidste 5 aar. Tabel 30. Antal fartøier tilstede den 16de mars 1905 G 3 Ö | 2 13 | 2 SEI Å ke) vn | == rd Fiskevær Eee par or pe & = K ENE VIA ME TAN SSE = o &p DA | % = EE Ratsundet Har ve 1 — 1 20 4 3 5 34 Brettesheske en. ester se sel — 3 7 SY 6 6 41 Skraaveniy. a9-.eke: Merete == = "| = — — 1 2 3 Østnestjordent...--.-.--e. — —- | — 2! — — — 2 Svolvær kran. -— 1 —- 16 | 2 1 5 25 Kabelvaas JA HEN = 1 —= — — — — 1 Stormaagen my = = = = — il — ll Ørsyanrosg ske so tee — —— — 3 | 1 — — 4 Ørsnesk ør FØR non EE — — — — |. — — | —= — Hopen een? == —= = Li = — — 1 Henmnosværkse. ++ eeeeerie — 2 2 120003 2 — 21 Stamsund A+ ok sesjon oe — — 1 9| 4 2 — 16 Gene Ga NE — — — 3 2 2 og | 9 Une Gases — 2 8 EG 2 -— 13 IMortsundekak ke des se este — 1 Aer 1 -- 8 Basta des Pee Se oe 1 — — 6 5) — De 14 Nutskordi safes. dvele — — 3 Se 2 I AG) Sundene ee tee 1 3 1 26 |. 4 4 9 | 48 Remen Ar opye aa ssdeaee så — 4 5 250 6 1 04 «48 Servaagenurten+-saromdee- — DN 1 JU 2 4 or 2 Tilsammen 3 16 24 170 40 37 35 | 325 1) Risvær. Tabel 31. Kjøbefartøier tilstede 16de mars Strækning Fr STU = 1901 | 1902 1908 | 1904 1905 pet. pet. pet. pet. pet. Raftsundet. JANE 1.5 0.8 og 13.2 10.4 Brettesnes—Hopen «..«-vvuvvvrr 34.6 mor d4.1 57.9 24.0 Hennnesværr bere kGrEuer 17.6 5.8 11.5 10.0 6.5 Gerne—VUresye- se tarer 19.5 6.6 15.0 9.3 I Brandsholmene—Nufsfjord ...... OE 4.6 5.1 4.3 11.4 Næsland— Lofotodden ....++++s den 2.5 B.1 5.3 36.0 Østenfor Henningsvær ....+++srs 36,1 80.5 63.3 71.1 34.4 Vestenfor Henningsvær ....-. ee 46.3 13.7 25.2 18.9 59.1 Antal tilstede i Østnesfjorden ... — 2 21 1 2 Antal tilstede i Raftsundet ..... 51) 3) 29 372) 341) 1) Risvær. ?) Risvær og Svellingen. — 224 — "19puøy I 9x90Npn 10J)8pagst SUo) I JOATIUR RES VII 19 UapaYsnNdS.æg "wWuv LV 066 S'GI LE == == S'GT | OF 98G | OLT &'8 PG SG 91 OG 6 VE ""G60T Gy OSG STI GG == —= Notat | 88 ke) GA 8'9 6I r9 LT &'0 I KA ode ds "FOGI SF VIG td! 8E = em elle ee ML ket &'8 96 &'Å 6 90 6 kortet at "6061 GF GPS SOOT G6 = = SGT | 6G 0'09 | €06 OL TG 8'G OG 2 G 2 ae "6061 6F 66 O'GT 86 == PE STL | GY O6G | ELT o'8 PG TG 9I = == i SE 1061 IG "PIG OG] LV &'0 I Or 69 TE | 86T 8 I& Ul 95 0 ö EE MR, 0061 c9 Gar OT Ke 0 G o9[ | 89 SHG | EGG 28 LE og OG - I KG HP ed "6681 Gag 1 LEG 6'TT 99 RD) ö IPL | 84 S'8G | EGG 2'9 LE DL Gr TI 9 dig tert "8681 OFPG | €69 OI L9 70 6 o'GT 6 SLG | FYE GL of og &G GI 8 erd ay. ”* L6ST I6G IGL | Fal 16 &'0 6 öPI | LOT S'GG | 617 9'L LE 28 9 SI or 55 å Jen "9681 8 | od |qpe9uv | 490d |qpe4uy | od |pejuy | god |peguvy | god | reaUuy | '90d |pejuy | 'Y2Å | [BUV SE RER | +3å ) ; å 5) saejopöLg s990/y sva[eF G EE 5 991949 R JDEp duypg h19Uuuoys qrysdueg Ivy OG E 9æC seppa seopefa)Sær 'Øraq 'yeg "66 [990] "66 [P18L opuavvsuapau JB SJ9S [IA ABB QI OJSPIS 9p I T9IØJIBJ OSSUP JOAY JB UIJUGDONdSJIUSWaUUals 50 19[[RJUV å b. Handel. Tabel 33 giver oversigt over handelen fra kjøbefartøierne udenfor indkjøbet af fiskevarer. Tabel 33. R Antal fartøier med handel 2 Varernes art 3= E I å = eg å | | st | ED ME) Er CT GE 2 | TE! fo EE OD ee AN |a | 5 Jr en på fel) Dy ge] Hjemsteder SE 32 Z SS D 2 Fl 2% Qv 2 = SIR VEE ESS EVT PE 2 m| 21298 51892 NEVE == = o |PTIES| $ 8,2|25 | EE > | = SEA EV] Silre æ ee = o |Ago2| AM |Jg|o 5 = æ ha | gå ea | på ae phd R så = | rad | DES Ve deg Ei | I | Å pa | | — Søndhordland TN 2| 2|=-|1|=|=|=|=1|=1|= 2|—|— | Hardanoermud Cereukdu: 12 | =|= |=| = |=| == If == | | Bergen eg ENER 16 === Es == Aalesund NA SJØ NSSLEN NNN === 1l|—|— Kristansund.Mee ke 25 2|—|—|— I1|—-|—-|=|—|—= 1 Trondbjemss ener: 13 4| — 3 | — 2 I| — 2|—|— 1 HI Bienkjær- ps 34% J54 6 4| 1|—-|—-|—-| 1|—-|—-|—=|—]|=|= | I N | I Inderøenepn raske ar 3 1 | — Ill —-|—-|—-|—-|—-|—=|—=|=—= | | Hosen ne 31 Di == 1 | — 4 Il — | — l|—|— Søndre Helgeland ........ 391 18 n—yY BI1/ET=I| 21 21 BIENE 53 | | | Nordre Helgeland........ 2 NAN ENE ie tj |=|=|=|1=4 I | Baltenu 2. Je ss FN SNE 99 21 1— 2 5 ae LER Il | — | | | Lofoten og Vesteraalen...| 23 | 18 | 1 1l | 21 == -41 216 FSENESEE* Taltl274| 70 |- 114 1017 151108 3| ER BA | | | | Forøgelsen i handelsfartøiernes antal, der i de fire foregaaende aar var henholdsvis 32, 27, 34 og 50, skriver sig væsentlig fra agnsalget, som foregik fra 34 af disse fartøier. V. Andre næringsdrivende. (Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer). Tabel 34 viser antallet af andre fremmede næringsdrivende under fisket ivinter. Tabel 34. Andre fremmede næringsdrivende tilstede den 28de mars 1905 | | | | | ds erd ed å | Bjalel|el. |28 eee NN ee m|&g Beskjæftigelse SEES kl esse e, Ez |e SA rå ESN SAREH REE E eee EE fe es zlslelel>l|a Z1o|gla|8IBIE AE HI LIZ EY £ SB BEE SR SEIS ME sa I3Æ SIT | SIE EAS 2 "als Fear er SN Ala | |S Vs JE | EM | 1 FG Handlende....... 2I11|—| 1133114—| 1| 1—]| 4 3) 5| 2| 8117 —| 25| 62| 729—| 225 Ubrmagere ...... 1 2 Te == 2 RES EEE Guld- og sølvarbei- | | dene 8. —|--|-| |=| |=| | l| 1 62 Andre —=haandver- | k | Rene —| 1—[| 6|-i=!—|| 1| 11 61 2] I|-| 2 4 2— 81 21 36 Fotografer'.: 1:50 EEE EN 8 NE 10 GEAVØLet så. aig —= (SPE SATTE SITAT = Arbeidere ....... —|—| 2| 7| 8—|-| d|—| 411822) 4) 2| 2| 6|—| —| S|-|-|—| 85 Betjente og tjenere| 2 3 — I 1 — 15 — 4| 2/13/10| 6| 8| 3| 9114) 9 32| 4115119| 179 TE — SPE El EE 1 —| 10—|—|—| 18 Hovedkjøbere ....|—| 1—| 2| 2| 4| 6|—| 2|—| 7| 6|—| 4| 2/10| 4) 12! 22| 11 9| 7| 101 Spiseverter ..:.. == SSS EE == ET Musikanter ...... red eld ee] GE SA | |= =|==|=| = Kunstnere ....... SE = SI TF SE SS ee Kvaksalvere ..... ==] |-|=||=|1=| LI] 1 | —|-| 2 Lever- og rognkjø-| LÅ AE | Beren, 6! 4——|-|- - || || 6| 2 ——] 6) 8| 28) 29 ——|—| 100 Uden fast arbeide.|——|—| 2|—1/10! — 1 —|— 2 2| 2 30———| 49 Fiskekjøbere ..... ge Bl 1| 2| 1| 8| 6| 3——|-|-| 6 — 1/ 5 2| 42 Trandampere..... —| 2|—|-118]| 6) 5| 1| 3) 5114 8—|—]13/14| 7| 17| 24! 4) 7| 6| 154 Aoenten SAA. : === Sm ae se Se ANE re en Tilsammen [12/26| 413272 49|11| 8/13|13/91|73|22117 2876 38|111/229|18/86/36|1058 — 280 — Antallet af fremmede næringsdrivende for hvert af de sidste 10 aar vil sees i tabel 35. Tabel 35. Antal fremmede næringsdrivende Haandtering 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904 | 1905 | Fi Handlende ...| 313 | 301 | 9252 | 210 | 129| 142 176 | 126 181| 225 Uhrmagere .:.| 928 | 18| 151 18| 18|. 161 161 4 100 3 Guld- og sølv- k arbeidere... et) % 2 mere Ma Mor | —- 2 — — 2 Andre haand- | verkere..... 856 | '99| 74| 611 53| 4| 541 2 Fr Fotografer....| 21| 21| 14| 15 po åt 7) Kg Arbeidere 485" 3404 304225 9205-72-27 FE Flekkere ..... 8 19 90) sa se Me Hovedkjøbere .| 219 | 100 | 195 | 188 | 149| 149| 1271 99) 59| 101 Bisevreter | Se 58 oe as 7 14 Musikanter ...| 14| 8| 11 91-31 ms el ae Kunstnere .... 18 Å7 13 7 roe ee 11 4 13 Gravører ..... 3 5 — -— — il 3 3 2 — Betjente og tje- | nere ....... 297 | 264 | 9220 | 205 | 196 | 193 | 232 | 9208 224 | 179 jjaksolvene Høle 2leebad å Me Ode See ee FER 2 TLever- og rogn- | kjøbere..... s9| 116| 73 187| 89 | 73) 621 86 101 (10 Fiskekjøbere..| 17) 25| 27| 651 360 | 47 | Go ”Prandampere .| 125| 116 | 701 1181 1741 1620 15311150 (bl Uden fast ar- | beide....... 801 81) 424 416 +28 | 28000800 20 Agenter og han- | | | delsreisende. | | 51 3 | | 3] | 14014] falt] 1725 | 1516 | 1351 | 1867 | 1122 | 1132 | 1973 | 1039| 1022 | 1058 1) Ikke medtagne i disse aar. Antallet er ubetydelig større end de to sidste aar, men fremdeles adskillig mindre end tidligere; dette antages fremdeles at komme af fiskets sene begyndelse, hvorfor en optælling pr. 28de mars ikke kommer til at vise det høieste tilstedeværende antal. — 23E — Tabel 36 viser arten af den handel, som de pr. 28de mars tilstede- værende tilreisende handlende drev. Tabel 36. Af de tilreisende handlende solgte SE EEE SE EEE EE in ke EE EE RE GE EEE Eek EE FEE - EEE EEE EE EEE EEE EET ETEN Ed i fe «21 gle SSSMES2| |8 EEE SA Ea PEIS OA SP] SIS AE) 4 OIæl | ØL | (13 S | SEE REE (EA | | elt | | | Hedeyarer JH age Sa TN EEE —| 1— | JESS SES EE Manufakturvarer ..-.|—| 1—| lø-| 2—1—|— 1—|—| 2 2| 2|—! 1|—| 12 Beklædn.gjenstande .. 1 == == |— 148132 Fedevarer og do..... — | || || | || |=| |=| 2 | 6 Manufakturv. og do..|- — ———|= == =| | |—|-|-| 2 2! 4 Kolonialvarer og fiske-| | | || redskaber......... g|—l—l|—|—|=|—| 1 L=-| 2|—| 1—-| Dl—|—| 42 1—|—| 19 Jernvarer (og bliktøi .|—| 1 —|—|—| 2|- |=| |= 3 == 8 Staamarera gaa —!l 1|Ii=|= |=| LS|=|=i=|=IS| 1 2—1 2 7 Trævarer, ved etc....|—/ I SE 9 == EST Uhre (maskiner)..... —|—|-|-|= = —|—|—| || 4] 6 Bøger og papir ..... J—|= |—|— J—|—=| LI 1 11—| 1 SSI] 9 Guld- og sølvsager ..|-—-|-|—|=|=|= |=| | LJ 1 LJ 1 4 Modeyvarer..a---+-. 4. — — == || =IE= Usa EEE K'orteyanek dude 1 — |— | 9 —|—]| 2j—]| di—| 10 Aenaskjæl.. es je —! 1i—|—20|—|—i= im I iI| 1 1] 1 —]| 83/20] 61 7—]| 60 Sukkervarer ..-::.":- —= SSI ST SSN SE FSISS — pes Almindelig krambod-f | | | | | | handel 5... -. —l—|-l-|-|= |=| 1—|-| 4|---|-|]| 5 MPIkOtpe. +i og» 0505 |— | —|—|—| |—|=|| |- 1 JE EE Brødvarervu = 1 |—|—| | |—| |=| NE —|-|-| 2 | 2|11|—| 1/33/14|—| 1| 1—| 4) 3| 5 2| 8117l—25/62| 7|29|—/225 Qmsætningen for Kassehandlerne betegnes i Henningsvær som liden, i Stamsund som nogenlunde god, i Balstad som ganske god, i Sund og Nufsfjord som mindre god, i Reine som mindre god, i Sørvaagen som ganske god. Skjælhandlerne antages fordetmeste at have gjort gode for- retninger. En mængde af de vestover flyttede fiskere forlod efter fisket hastigt distriktet og vendte tilbage til sine oprindelige vær samt reiste paa hjemveien indom Kabelvaag. Dette medførte, at omsætningen i de vest- ligste distrikter, hvor desuden handlernes antal voldte stærk konkurrance, ikke blev 1 forhold til det gode fiske, hvorimod de fastboende handels- mænd i Kabelvaag, hvor omtrent intet fiske havde været, fik en meget god omsætning under fiskernes opbrud og klarering. — 292 +— Tabel 37 viser rettighedernes antal og stederne for det iovlige salg af spirituøse drikkevarer i de sidste 10 aar. Tabel 37. Handel med spirituøse drikke Fiskevær Brændevin Vin Øl går | rettigheder RaSvært sd JENA 1 1 | 1 Svolvær. «ds re — EE 19) Kabelvaagsk fr tide — DE o1) 1905 Talt 1 + + 190 Get 1 + + 19038-iåtlen sedat 3 b b 1902. JE LPER 3 6 | 10 10 Økte atte 3 ope 7 10 PDO0 reke 3 6 6 9 I ES JR 3 8 8 dl: 1998: Fer 00 3 5) ) 8 PI I Er JG 3 9 7 12 1890 Frat. 3 8 8 11 1) I Hotel med indskrænket ret til udskjænkning. VI. Veiret. a. Landligsedage. Det antal dage fra og med 23de januar til og med 27de april, inkl. søn- og helligdage, hvorpaa veiret tildels eller ganske hindrede redskabstrækning, findes anført i tabel 38. Tabel 38. Landliggedage paa grund af veiret 23de januar— 27de april (95 dage) 1905 MGE Østlofoten Vestlofoten Hele — | —Delvise Hele Delvise | | JENTE eo d6 00 Au ME 2 | 1 | 1 Hebaiangd des die 8 8 | 5 Mars dd: 1 2 2 6 AT LED AE EE 1 2 | 3 4 g | Å Talt 12 13 | TV 16 END gpeabeot so aS 25 33 NEO: go den den do dØr GE 27 41 EO JE EE 46 36 SV eee SOL ODO 37 15 LG ER Å 39 48 LED PRE ET SOE 39 46 GE JÅ ee ER 38 44 let SEES G MØRE 48 43 GEL Tetra ØRE 30 39 SR ee JE Eee AEE 41 57 16 - 20 Det nye aar begyndte med uveir, som rasede med faa dages af- brydelse ud over midten af februar. Særlig voldsom var stormen 26de, 27de og 28de januar, og orkanagtig, da den sidstnævnte dags aften sprang om fra vest sydvest til nordvest, hvorunder betydelig skade paa huse, baade og fartøier bevirkedes over hele Vestlofoten. Et held var det, at næsten ingen fremmede lofotsøgende var ankommet, da skaden, som var meget følelig for herrederne Buksnes og Flakstad, ellers vilde være bleven uhørt stor. I Stamsund havarerede to fartøier i oplag og nedblæste et pakhus og et nøst, I Steine nedblæste kapellet og forsvandt en paa havnen henliggende større slup. Riggen kappedes paa et fartøi i Ure, nogle fiskeskøiter og baade havarerede i Mortsund, Balstad og Sund, ligesom husene paa mange gaarde ramponeredes mer og mindre. Flere baade, som skulde bruges under vinterfisket, knustes ved at nøstene, hvor- iblandt et større paa Tind, nedreves af stormen. Efter 20de februar bedagede veiret sig og var hele mars maaned ualmindelig smukt. I april ligesaa, med undtagelse af nogle dages østenkuling. Til sammenligning med tidligere aar indtages tabel 39. Tabel 39. Hele og delvise uveirsdage fra 23de januar til fiskets ende Aar Januar | Februar Mars April Talt ER hadde JE 17 pe Ål 46 14 20 15 | 8 57 1807 0. LPer eg go 18 gi 4 31 8 16 10 5 39 ee DR s 18 12 2 40 14 15 12 2 43 Te IEEE Er 14 14 ad 38 8 18 I 5) 3 44 1900 KN aS 14 16 å 39 8 14 18 6 46 1901. 204 re SN 8 14 15 BE 39 8 16 T7/ 7 48 900 EE Gå FE å 12 15 JB 37 TÅ 115) 15 8 45 96 0 ME DN 19 15 po 46 Til 20 18 7 56 190402 PIG 16 MG 12 2 27 je 12 12 6 41 05 re Er ren Mee å 16 go å 25 4 14 8 tå 33 Anm. Over stregen gjælder Østlofoten, under stregen Vestlofoten. == Tabel 40 viser trækningsdagenes antal i de forskjellige vær. Tabel 40. Antal trækningsdage fra 23de januar til 27de april (95 dage) 1905 Fiskevær Deset 8 PJ ME MR OY, Januar | Februar Mars April Sum | Å | Brå | 5 AR AD 15 | 40 : Ørsvaag—Hopen......ass. EG I 257; Om 29 53 3 10 SOME Henningsvær ..... re — ME 26— eres | 5 sig 14 | 38 , Siamsund—Ure. 49120... ME 2 185. |—==53 | D | 6 4 | D 1 ke) 19 14 42 SEO 1 15— 26 18 | —=60 0 i i l: 7 18 10 | 35 Nufsfjord—Sund.......... — U= 277 16—= | -5=5" 1 9 6 22 : 1 10 19 11 |4! = == NYE h= |===6%) SETE G GP NR: Le 167 | 273 167 ET: 60 1 101 | 24 NE Å Meg Eeg re ære | Eb Bøkvageen ali. sir duer åg 19 de 195 5568 Anm. Over stregen hele og under stregen delvise trækningsdage. Sjøveirsdagenes antal om maaneden fra 23de januar indtil fiskets slutning findes for de sidste 5 aar anført 1 tabel 41. Tabel 41. Antal sjøveirsdage i aarene 1901—1905 Maaned Østlofoten Vestlofoten 1901 | 1902 | 1903 | 1904 | 1905 | 1901 | 1902 ] 1903 | 1904 | 1905 Februar..... 18 19 11 19 16 14 16 10 18 15 Norr 18 17 19 2026 16 19 18 20 26 1236 — b. Forlis. Af de siden 1860 førte optegnelser fremgaar, at antallet af forlis og tab af menneskeliv under lofotfiskerierne tidligere ikke har været saa lidet som iaar. En af de forulykkede var medlem af Lofotfiskernes selvhjælpskasse, hvoraf hans efterladte erholdt et bidrag paa 200 kroner. De i dette afsnit førnævnte ved orkanstormen den 28de januar skadede baade og fartøier er ikke medtaget i forlistabellerne. Redningsskøiter var stationeret i de fleste opsynsdistrikter. Tabel 42 viser tid og sted for de aarlige baadforlis fra 1896. Tabel 429. Baadforlis Maaned Baadforlis EEE & : 5 | - g Se BB 12 å øEM då PE S Q H 189 25 —110| 6 g9—|-|-|—1|. 8 2 1111 AI SPAM FBET 18070 NE 39 912116 2-1 112 PEBER 808 te 17 21 6 5 4 == EN PEER 1800 MØ i 2| 2 sa PE AE rd 18 918 2-|-|-| |=| 2 OM Å Ge eu i— 1 21 3 Su EE KD 14| 1 4| 6| 8|-|-q- || 3|-|-| 1—| 3| 1| 2] 4 egner tese 19-17 ear =P PSP 1904 0. pp ad olehals Jaa eda aa fø0e SE 4—| 21 1) 1 || 1 |=|] 2 EE 1) Heraf 2 forlis i havn. *) Heraf et forlis ved paaseiling af dampskib. 3) Heraf 1 forlis i havn. == 237 — Tabel 43 viser anledningen til og antallet af omkomne ved forlis og andre ulykkeshændelser under lofotfiskeriet i de sidste 10 aar. Tabel 43. Baadforlis EN Kr - omne 4) Anledning du Antal E på > | regnelighed | forliste |> 3 = ARE Å 2 sen 23) 2 158 2 | ses o |a| == IS NENNE EEE Dr EE: ENERSEN EE Ex p|ES| PIL GITT | ENE gr Bå| SAY EEE S| 2] 5 - 5 PE 88 o EEE. GE 2 es AS eta est 71 607 GE so |27| 2| 31926| 6| — | 133! 15 | 35 | 18 | 57 ee) ve BP Los Fi Ne 1505. 5 pe FE EEE så ONE Sn FO REN FO EE ON ON EO EE LG Ta Go ER EN EGO EN NSG ED ie øks eN Nes GE 65 LESE ee øl 10 | 2 1— glød 96) 200 3% | 23 | 126 EG SG EE 7T| 4| 8|—]| 51 -2|—/| 16 15 | 59| 20 | 111 05: SE de EN EEE 1) Faldt overbord fra baad. 2) 2 faldt overbord fra baad, I faldt gjennem is. 3) Faldt udover fjeldet. 4) Ved sneskred. 5) Faldt udover stenkaie. 6) 2 faldt overbord fra baad, 2 druknede i havn, I bortskyllet fra land af sjø- draget. r bekjendt, tilligemed e Oplysning om maaden, hvorpaa forlisene foregik, samt aarsagen, forsaavidt den ydenes art findes anf ti tabel 44. ør O Li D c b Tabel 44. Bandrorlis pualyeqn EN PSA PEEGSQHYS Hd elles fat Ms (TER 2 2 aL[OP SE PN RE NN I syæly ped HJEL MN : ø Sunna, kaSS0JE ee | E 'Suwunaapaaly glis 2 NE - | Suruunaayway 3 | na EET KE Å Em GT | Lbeoae+o00m SutøquIajT | 7 de ee 1OSESIRE OLPUY | BEST JERN EG ee | | bequepag 3 Å JE å | qeysuayynig | TET Mee METTET Or Få 1se[req USPrI LAGT Ge z paysystpung | ee be ke MUS | 3 paywosy.audon [na yaesnsasanns | Ter oe QQom ax V ypualyaqu | gt ur ås a9p[9 Jopve aapuy | | SuruyseptasQ | LA SV FEST SAL Ge Jepun 19188XG | LE PTR EA E | 1pØøyspunig LG LOE NE Me | EN Sunpeserd nl ne | re | Suirespruy Do Gers | øfspeeaq ge | a+*+oDQQOJGQ J9UEN JOJP IPILT 15 EF | VEI FEE | : | F | < | E Do Gå sEeeenrasde 2 ELLER SEE — un EE c. Luitens temperatur. Indtil midten af februar maaned var temperaturen gjennemgaaende lav; senere holdt den sig stadig usedvanlig mild og behagelig med und- tagelse af, at nogen nattekulde indtraf i første uge af april. Marken var hele vinteren snebelagt. Paa mange aar har snefaldet ikke været saa stort. Gjennemsnitstemperaturen for hver uge vil sees af tabel 45. Tabel 45. Luftens temperatur i Svolvær 1905 (Celsiusgrader) VEE SEM SING Gjennemsnitlig I ugens løb 5 Middae Laveste Høieste Laveste = temperatur temperatur | temperatur Manuarge Søerne — 07 — 1.8 + 30 | — 8.0 Kebruard er 2 — 53 | 63. — 40 | — 10.0 EP Aber SLO 8 Mtg +93 Neo pr NEgIg See GE or rå — 02 — 3.1 + 50 — 8.0 TE ao OA OA + 29 + 04 + 50 — 20 Mars UO + 21 + 0.3 + 3.0 — 10 SSG SER OT + 27 — 1.4 + 5.0 — 70 ot EET å + 43 — 1.3 + 80 — 60 LS EN + 5.1 + 1.3 + 11.0 + 00 April LL ee Pt + 53 — 0.4 + 90 — 38.0 — Se + 07 == 2511 + 5.0 + 70 TE er er ee i 04 6 gg Å ee rn AE + 74 + 1.3 + 11.0 + 15 å ALT GA erre GU TRES + 86 Er 200 18 + 15 Middeltemperatur + 25 — 0.8 Tabel 46 udviser middeltemperaturen ved middagstid i Svolvær i de sidste 5 aar. — 240 — Tabel 46. Luftens middeltemperatur middag (Celsiusgrader) Tid Krey : : | | 1901 | 1902 | 19038 | 1904 1905 —— — — == —= aa === d = === a | Januar 16de—31te ......esneuvsr 0 JE Ge 2 + 14| — 07 Februar lste—l4de ....oveovene == Go 2 AE — 8.6 — — 15dde—sidste ......+oass — 1la| + 26| +25 = 021 FT La Mars lste—l5de.......--eurer. = O06| — 083 | +40 | + 32| + 14 I — M6de=3lie LG 2-4. Osp 2 ISLES NSG April Iste—24de...s.eree je sist t 43| + 45 | +35) | + 75%| ++ 5.2) Middeltemperaturen +...»+vvvvrs + 05 | + 08 | ++ 3.5 + 28| + 25 Laveste middeltemperatur ...... — 3.4 | — 41 + 0.4 IHT 0.2 — 08 Høieste kuldegrad......---evve> — 1922 | — 1L7| — 7.2 | 185 19 1) Fra Ilste til 30te april. *) Fra lste til 29de april. 3) Fra Iste til 27de april. d. Vandets temperatur. Heller ikke ivinter var dybvandsthermometre udlaante. VII. Fisket vedkommende. a. Fiskets gang. Allerede tidlig i januar formerkedes skrei for flere fiskevær; men paa grund af uveir indskrænkede fiskeforsøgene sig saavel i denne som 1 første halvdel af februar maaned til en og anden redskabstrækning, for det meste nær land, hvis resultat dog var meget lovende, eftersom fiske- forekomsten syntes at strække sig over næsten hele Lofoten. Over midten af februar fiskedes tildels bra for Østlofoten, især paa overstaaede garn; men efter 21de d. m., da veirforholdene tillod mere regelmæssig drift, var fangsten i sterk tilbagegang for strækningen fra Skroven—Hennings- vær, middelmaadig fra Stamsund—Nufsfjord og stigende vestenfor. Sam- tidig fiskedes enkelte dage ganske godt, men ujev»t østenfor Skroven ved Engeløen, hvortil baadene fra Brettesnes, Guldvik, Aarstein og Ris- vær søgte. Udbyttet vilde sikkert være bleven forholdsvis godt i februar, om ikke saa megen veirhindring havde indtruftet. I mars forefaldt saagodtsom ingen landliggedage formedelst uveir, hvilken omstændighed gjorde det muligt for den store ansamling af alle slags farkoster, som var flyttet til fiskeværene fra Sund vestover til Aa, at kunne drive sine redskaber og ilandbringe saa gjennemgaaende til- fredsstillende, ikke sjelden rige fangst af den usedvanlige fisketyngde, der var tilstede paa disse værs fiskehav — maaneden ud og henimod midten af april. For Balstad opsynsdistrikt var fisket i nævnte tidsrum ogsaa nogen- lunde godt, men adskillig ujevnere end vestenfor, hvilket ligesaa var til- fældet for Nufsfjord, hvorfor baadene derfra holdt sig vest paa Sunds- havet. Fra Skroven til Henningsvær var fisken fra mars maaneds begyn- delse næsten forsvunden, og baadbelægget flyttede paa faa undtagelser nær vestover. I Henningsværs og Stamsunds distrikter blev udbyttet og- saa tarveligt for de baade, som laa igjen. Song Østenfor Skroven stod fisken noksaa længe; men forekomsten var sparsom, fangsten ligesaa og yderst ujevn. Imidlertid ventede man her saa længe paa opsving, som ikke indtraf, at vestflytningen for manges vedkommende foretoges for sent. At dømme efter resultatet for de faa baade, der hele tiden henlaa i Østnæsfjorden, maa indsiget først paa vinteren dertil have været ubetydeligt. Fisket foregik hele vinteren meget nær land. I de vestligste di- strikter stod fisken dog over større strækninger ,,op og ind*, hvorved den masse redskaber, som der udsattes, kunde faa plads og gjøre fangst. Paa smaagarn, der overalt var det heldigste redskab, opnaaedes især i Reines opsynsdistrikt saa jevnt høie mandslotter, som vel tidligere neppe er forekommet 1 Lofoten. Linefisket i Vestlofoten var ogsaa upaaklage- ligt, hvorimod storgarnene ikke fiskede i forhold til fiøketyngden. Dag- liner brugtes 1 større udstrækning end nogensinde før i Vestlofoten. De fleste dybsagnbaade og skøiter samt alle dampskibe drev nemlig tillige dette redskab med ganske godt udbytte. I april foregik intet nævneværdigt fiske i Østlofoten, og 1 Vestlofo- ten afsluttedes det efterhaanden til paaske — 23de —. Kun et par hundrede baade var endnu i drift, da opsynet hævedes den 27de. Forekomst af loddestimer observeredes i Vestfjorden, noget der vist- nok ikke har hændt paa lange tider. De nærmere forholde i de enkelte vær vil fremgaa af det føl- gende: Raftsundet, Risvær og Brettesnes. Paa strækningen fra Svellingen til Brettesnes var formerket fisk i begyndelsen at februar; men nogen sjødrift blev der paa grund af veirforholdene ikke tale om før langt ud i maaneden, da smaagarntrækninger paa optil 800 for Ris- vær og 200 for Svellingen gav haab om godt fiske, hvorfor usedvanlig mange baade lagde sig for 1 disse vær. saavelsom 1 Brettesnæs. End- skjønt fisken senere blev staaende kun paa en kort strækning ved Engel- øen, hvor baadene fra de nærmeste vær samt Guldvik og Aarstein flok- kede sig sammen, medens der næsten intet var at faa paa fiskehavet østenfor, og lidet paa Brettesneshavet, var der saa sterk tro paa op- sving 1 fisket, at forholdsvis faa baade, trods gode efterretninger fra Vest- lofoten, flyttede dertil før sidst i mars og først i april — desværre for sent for fleres vedkommende. Paa nævnte lille havstrækning blev selvfølgelig overfyldt med red- skaber og fangsten yderst ujevn. Et faatal lykkedes det enkelte dage i mars at naa optil 600 paa smaagarn og 300 paa liner; men 1 april gik fisket stadig tilbage og afsluttedes henved midten af maaneden. oe Skroven. Fra midten af januar fik man ved de faa fiskeforsøg, som kunde foretages, saavel ,ind og øst*, som ,ind og vest* for Skroven paa dybsagn og smaagarn fra 15 til 150 skrei. Den 30te og 31te var fangsten paa nævnte redskaber 40—300. I februar var fisket aftagende og den 4de mars begyndte baadene at flytte vestover, hvormed fortsattes indtil der den 17de kun gjenlaa ca. 40 — for det meste saadanne baade, som ikke passede for Vestlofotfisket. Med undtagelse af, at to smaa- garnbaade den 29de mars fik 300 og 400 fisk, oversteg dagsfangsten i mars eg indtil alle sluttede omkring 20de april ikke 60 å 70 fisk. Østnæsfjorden. Med smaagarn fiskedes fra sidst i januar op- til 10 skrei for natten, indtil fangsten l1Ode, llte og 12te februar ved Hellenæsset steg op til henholdsvis 35, 60 og 70; men senere aftog igjen. Omkring midten af mars fik de linefiskere, som brugte baade natliner og dagliner optil 200 — almindelig 60 paa Lilandsbugten, hvor den fisk, som var seget ind i fjorden, samlede sig. Fangsten gik dog snart ned til ca. 20 fisk og ophørte ganske ved maanedens udgang. Svolvær. Af de fiskeforsøg, som kunde foretages 1 slutten af januar og den første halvdel af februar fremgik, at der var skrei til- stede; men da uveiret længere ud i sidstnævnte maaned ikke hindrede bedriften, var den omtrent forsvunden. Gjennemsnitsfisket paa smaa- garn og liner oversteg i mars ikke 10 — helt til den 28de, da lidt be- dring indtraadte og varede til 5te april. Fangsten steg 1 disse dage op- til 100 for atter at gaa ned til en ubetydelighed, og fisket afsluttedes før paaske med et bedrøveligt resultat for de faa baade, som havde undladt at flytte til Vestlofoten. Kabelvaag og Storvaagen. Forholdene artede sig for disse fiskevær, som for Svolvær. Fisketyngde observeredes lige under land i den tid, uveiret stod paa; men da der senere intet var at faa, flyttede i løbet af mars de allerfleste baade til Vestlofoten. Ørsvaag, Ørsnæs, Hopen og Kalle. Natstaaede liner blev første gang trukne den 31te januar med 300 tisk og de første dage af februar med tildels større fangst, som derpaa minkede sterkt af og blev aldeles ubetydelig fra midten af denne maaned. 'Trækning af overstaaede garn fandt ikke sted før den 7de februar. Fangsten, som da var optil 200, steg omkring den 20de, da veiret endelig tillod regelmæssig røgt af redskaberne, gjennemsnitlig til 280 paa storgarn og 340 paa smaagarn, og holdt sig, om end aftagende, saa nogenlunde for smaagarnenes ved- kommende til først i mars. Gode efterretninger fra Vestlofoten foran- — 244 — ledigede derefter, at baadbelægget flyttede fra disse vær, hvor kun nogle indbyggere fortsatte fisket med lidet udbytte. Henningsvær. Efterat der paa en linesætning i midten af januar var faaet over 100 fisk, blev fuld redskabstrækning ikke foretaget før sidst i maaneden. Den lste februar var fangsten optil 170 paa liner og den 5te gjennemsnitlig 200 paa liner og smaagarn. Bruget blev derpaa overstaaende — garnene indtil 12 døgn. Nogle gode garntræk- ninger gjordes 1 sidste halvdel af februar; men senere holdt fisket sig ujevnt og for det meste smaat, især for storgarnbrugene, som derfor flyttede til Vestlofoten henimod midten af mars. Kun meget faa af de line- og smaagarnbaade, som fortsatte fisket i Henningsvær til omkring l5de april, opnaaede nogenlunde tilfredsstil- lende udbytte; for de flestes vedkommende var det misserabelt. Stamsund, Steine og Ure. Den 7de februar fik nogle baade fra Stamsund paa overstaaede garn ved eggen gjennemsnitlig 180 fisk. Forøvrigt hindrede uveiret fra midten af januar til den 21de februar folk fra at komme ud paa almindeligt fiskehav. Kun ganske nær land fore- gik i denne tid enkelte redskabstrækninger med fangst fra 20" til 50. Fra 2?1de februar til 1O0de mars fiskedes nogenlunde bra — gjen- nemsnitlig paa storgarn 100—520, paa smaagarn 170—400 og paa liner 85—200 for Stamsund og 140—300 for Ure. Fisket tog derpaa brat af for alle redskaber og afsluttedes i midten af april, uden noget opsving, undtagen i smaagarrfangsten, som nogle dage omkring Iste april var 90—330. Linefisket hemmedes tildels af agnmangel. Balstad og Mortsund. Heller ikke i disse vær kom fisket 1 nogen regelmæssig gang før langt ud i februar. Resultatet af de prøve- sæt, — for linebrugets vedkommende med daarligt agn — som tidligere var foregaaet, havde imidlertid bibragt fiskerne den tro, at skreien var tilstede allerede fra først i januar. Den 21de februar var fangsten paa smaagarn optil 600, gjennem- snitlig 300, og senere holdt den sig afvekslende større og mindre saavel daa garn, som liner — mindst paa storgarnene — fremover til den 20de april, da de fleste fiskere sluttede. I det hele taget artede fisket sig svært ujevnt. Foruden stor svingning i gjennemsnitsfangsten fra dag til anden, var ogsaa dens for- deling paa de forskjellige baade høist ulige, især sidst paa tiden. Fisken holdt sig den længste tid omtrent midt paa fiskehavet, og seg kun tildels nærmere land. — Nufsfjord og Sund. Straks over nytaar formerkedes skrei, og det fremgik af de faa fiskeforsøg, som anledning gaves til at foretage i januar og en stor del af februar, at den iallefald fra midten af sidst- nævnte maaned stod adskillig fisketyngde under land. Dette bekræftede- sig ogsaa, da uveiret ophørte i sidste uge af februar, idet fangsten især paa garn blev tilfredsstillende og voksende, indtil den specielt 13de mars gik op til 600 og 800 gjennemsnitlig paa henholdsvis storgarn og smaa- garn; men noget mindre paa liner. Senere i mars var fisket ogsaa godt, tildels rigt paa alle redskaber; dog mere ujevnt, hvilket kan skyldes baade fiskens sig og redskabsmængden, som sammentrængtes paa den vestlige del af distriktets fiskehav, der ogsaa søgtes af Nufsfjords baad- belæg, eftersom der hele vinteren var mere sparsomt med fisk østpaa. I april aftog fisket successivt, indtil det omkring den 20de paa det nærmeste ophørte. Fraregnet kortere perioder, da den bedste fangst gjordes henimod eggen, holdt fisken sig den længste tid klods ved land. Reine, Sørvaagen, Aa og Tind. Nær land ved Evenstad var fisket ganske godt i januar, ellers holdt det sig ujevnt og smaat i Sørvaagens opsynsdistrikt til udgangen af februar. For Reine var fangsten paa overstaaede smaagarn jevnt stigende i februar, den gik saaledes ved midten af maaneden op til 700 og vedblev, da gunstige veirforholde senere indtraadte, at være god, ofte rig resten af vinteren — med et udbytte pr. baad af fra 8000 til 19000 fisk. Linefisket slog her ogsaa godt til i mars, endskjønt den store tilflytning af baade, skøiter og dampskibe bevirkede saadan trængsel paa fiskehavet, at linesætningernes længde maatte indskrænkes. Dagliner dreves i stor udstrækning med god, omend noget ujevnere fangst; derimod var resul- tatet for storgarnbrugerne mindre tilfredsstilleude. Naar tagesi betragt- ning, at belægget, da det var paa det høieste, i Reines opsynsdistrikt talte omkring 1000 baade, over 300 skøiter, 11 dampskibe og 4 motor- fartøier, foruden at dette distrikts fiskehav tildels besøgtes af baade fra nabodistrikterne, maa det opnaaede udbytte saavel i størrelse, som jevn fordeling siges at være storartet. Hertil bidrog ikke mindst det gode veir, som begunstigede bedriften fra mars maaneds begyndelse til fiskets slutning, der hovedsagelig foregik henimod 20de april. Fra begyndelsen af mars tog fisket sig op for Moskenæs og Sør- vaagen; men holdt sig fremdeles mindre for Aa, Tind og Evenstad, hvor- for flere baade derfra flyttede til førstnævnte vær, hvor fangsten var god og tildels rig paa begge redskaber; paa liner især naar loddeagn kunde opdrives, hvilket ikke altid var tilfældet. I april slog fisket rigtig godt til for Aa, Tind og Evenstad, medens. — 246 — linefisket samtidig aftog for Sørvaagen og Moskenes. Sidst paa vinteren gik fisken meget 1 aate sild og lodde — og blev som følge deraf urolig og streifende. Fangsten aftog over midten af april saa meget, at kun et faatal af baadene fortsatte fiskeriet efter paaske — 23de —. I Sørvaagens distrikt foregik fisket hovedsagelig inden en halv mils afstand fra land. Fisketyngden stod for Reine og Havnø ogsaa nær under, men strak sig der tillige over en større strækning fra land. b. Udbyttet. Det til handelsvare tilvirkede udbytte ansloges ved fiskets afslutning til 131 million fisk, 2239 hl. lever, 11493 hl. dampmedicintran og 15 700 hl. rogn. Af fiskepartiet blev 8%;0o million saltet til klipfisk, 4*/» million hængt til rundfisk og "/19 million tilvirket paa anden maade. Til guanofabrikation opsamledes 7%/;0 million torskehoveder, hvoraf der desuden hjemsendtes 4190 million til kreaturfoder. Værdien af disse produkter kan formentlig sættes til noget over 4%/9 million kroner. Til fortæring i Lofoten og til bortsendelse medgik antagelig %/10 million fisk. Dampmedicintranen tilvirkedes ved 87 damperier, hvoraf 65 paa land og 22 ombord i fartøier. Efter de vegtopgaver, der indhentedes ved opsynsbetjentene, udgjorde gjennemsnitsvegten for garnfisk 200 kgr. og for lmefisk 180 kgr. pr. 100 stkr. 1 sløiet tilstand. Leverens fedtholdighed opgives til gjennemsnitlig omkring 52 pet. Fiskens rognholdighed i hl. pr. 1000 stkr. har været: Mee Ar ed Er POOGL FE EE 1.61 VONDT TE LE RA, Las OG JE AE Aten 1.41 PIGG, AE MN EN 1.12 190818 JUL NE OE 0.85 040. JIN RS EN, 0.79 HOOD NA EE tn. 1.16 Denne beregning er foretaget ved den tid, da forøgelsen af rogn- partiet ophører. Tabel 47 viser det aarlige udbytte af fisk, lever og tran, samt an- tallet af fiskere i de sidste 22 aar. — 247 SNE 19JP8JUIO ,naeduen* uaunopoy 50 Jontediesap I JeSBypau oyyr 19 uerjurompawdwep |n 1PUaaUe 19 AEP *19A9 UEg "wesgunorpaudurp "WUV 67 I] el | UG TSG Vi (0X0/ =D Tog 006 EI 969 OG Je rer €061 60'& &0 S0 OGT I 0081 —008 689 060 GI 000 STI FS ed FOG I 190) 60 ET O91 & 000F— 002 OGL 0024 ET LLG SI EE 6061 896 | 2 VG 096 006 — 086 039 008 FI VS0 EG rs G06 I 68'GT | UG | 0'9 OGG 00G —OS6 002 000 € I GGG BI Tr 106 I £L OI | og D'G OGE Orr —086 6968 00F 8 98L GG > NE 006 STST TO TT OFG OSP —OS6 €19 000 EI L9P På EE NS 668I So] or 08 o9P 0024 —008 FOG 000 CI LLL 66 vr 0 5 S68I 28] | 8g BL 064 --008 PaS 008 €6 GIS IE KA Sr JA L6ST 98'g | GT 16 BG 0001 —0LE SEG 000 SI OSG G6 dg: 968 I OE GI 8'g UA! Ta 0081 —009 PSI I 009 86 009 66 Es i G68 I Og GI | E&'L FI Få 008 —00F LIOT 006 86 000 86 NESA F6S TI o9'8 I | 61 TE - VE oleter Ope GIO I 000 LG 689 96 PN EA €68 I org | STI O'8G F- | IOGG6 —086 OFS OEG 91 660 08 er G68 I OG ST | TYL L'EG Fe | O0G —OGS6 169 OS0 IG SLE OG eee 168 I org[ | &'9g 989 ir 004 —006 686 000 08 POE OG AE O68 I O6'GT 9FI VEG 7 009 —006 GLS 0056 LI €80 06 > SEG 688 I orgp VEG 086 == | OSP —O96 cI8 000 96 LI6 18 ED kara SS8SI 096 I'EG &'8E le 004 —008 090 I 004 66 OE0 SG er MN LSSI 0001 VEG | Oo Ty = OG9 — 008 6240 I 000 I1& 066 8ö EL 988 I 299 GST | 66 2 002 —00 000 I 009 96 €69 96 SN de G88I OG FOL 6'9I pr 004 —009 G19 000 LI 86. LG ne VER ar FSSI er [02820000 Sngrus J9A9] E ag -wauuaf) | "Ty 'ud ysL ep le iden ned Jed (obo eee le "ad I WNJUVAY aJONSY [LJUV ey -urIJunrmpan | pPIRdue.ry, navdaasarg 1 -dueg paySrp[oysasar] STL W18800 "LY [PYELG Er 9uR Tabel 48 viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige maaneder. Tabel 48. Opfisket kvantum Januar Aar og Mars | April Talt Februar Millioner stykker I gjennemsnit 1871—1890 .... 5.0 15.8 4.4 25.2 Procent 19.8 62.7 17.5 100 I gjennemsnit 1891—1900 .... 2.8 13.9 4.7 21.4 Procent eg 65.4 29.3 100 190 AN ila Ts 3.4 13.0 Procent 13.8 60.0 26.2 100 1900. 23 8.5 3.5 14.3 Procent| . 16.1 59.4 24.5 100 | 19035254 OS 0 43 9,4 137 Procent 0 31.4 68.6 100 902 SEE EE 0.3 2.4 9.6 19.3 Procent 2.4 19.5 78.1 100 ODE nn dr are 0.4 10.1 3.0 13.5 Procent 3.0 74.8 299 100 —=—==— —— 20022200 EE EE SE == EE —— 249 — Tabel 49 indeholder opgave over udbyttet af fisk, lever, damp- medicintran og rogn for hver uge. Antallet af trækningsdage i ugen er anført længst tilhøire. Tabel 49. Ugentlige opgaver over udbyttet for 1905 De trækning | | = a | Ei Fisk då | å E = T = SE 2 = Jgen, som : | = VE ES o E vndte Fe Heraf | Ugens ES NE ER = Z | saltet | fiske | E å = VEE PE EE ÆR ear AAR SÅ DEN Millioner stykker Hektoliter , EEE NE - | JJETSKENR, oa på 06 9 == Nag — i = | | | | | | I | | Februar 4de... 0.015 | 0.008 | 0.015 18 6 go NL EO | | | | | tited. | 0.070 11005 0 0.056 40 | 52 ellt 212 [1 | 5 | — 18de... 0.132 | 0.054 0.061 72 | 100 | 280|0|4|1|2 —25bde. 0.443 | 0.144 0.311 175 | 374 TD SSE Mars 4de...... 1.293 | 0.479 | 0.850 314 1206 24000803 18003 le. sd 2.202 | 0.979 | 0.969 492 | 2086 | 4200|3 23 3 Eb kg 4.725 | 9.506 | 92.48 | 913 | 3728 | 84001425 1 | » | 5 | ==1 25de....: 7.671 4.861 2.946 ERE 9olssdl 18 sø] SY TN GU | | | April Mste 244. 10.480 | 7.011 | 9.809 11509000 81058 14800 OR ORO 10 | == der alet. 19.362 | 8.310 1.882 1601 |10473 | 15650| 4 | 2 | 3 | 3 lnde pr 13.160 6.749 | 0.798 | 1707 |11220 | EEE | | I pers Eder. af > 13.457 | 8.880 | 0.297 1866 MI 46L | 157000 | ON 42 10 | | | | =P 7deN il: 13.500 | 8.889 | 0.045 [2 239 KOSE 700 KONG 1) I leverpartiet er medregnet endel prakse, der tilvirkes til tran.. Anm. Lever, brugt til dampmedicintran, er ikke medregnet i leverpartiet. I tabel 50 er anført det antagelige udbytte af fisk ved hver uges slutning i de sidste 5 aar. — 250 — Tabel 50. Lofotfiskets udbytte i millioner TREG 1901 1902 1903 1904 1905 på | 0.03 11 — 7 — 6b| — + 0.02 9 | 0.21| 81 O.o7| 14| — | 13 0-03. 11 | 0.07 Februar | | | 16106714 15 0.29| 21 — 20 0.13| 18 0.13 23 1.3531 22 0.83| 28 — 27 0.261 925 0.44 91 92356 1 232) 71-02 --51 dgeRsEer 9 4.02 8 4.66| 14 0.43| 12 1.46] 11 2.26 Mars 16. | 5.50| 15 | 7.90| 21 | 1.96) 194 208 23 7.31) 22 9.69| 28 4.27| 26 2.70| 25 1.67 30 So NOE I = | — — — — — 61 11.7e| - 5 | 19.20 4 | 834 21 Faner 13 |12:30| 19 193.520 11991048 9 6.93 8 | 12.36 April 20 | 13.00| 19 | 14.18| 18 | 11.98) 16 | 10.10] 15118:6 — — 24 | 14.30] 25 | 13.29] 23 | 11.75] 22 | 13.46 — -— — — 30 | 13.701 29 | 12.291 27001550 5 == Tabel 51 viser lofotfiskets udbytte af de forskjellige produkter gjennemsnitlig i 1881—1885, 1886—1890, 1891—1900 samt 1 de sidste 10 aar. Tabel 51. Lofotfiskets udbytte Heraf FER 2 TET Ee Ag EE E ve FT kne DEP 1000 hektoliter G I gjennemsnit 1881—1885 E 23.7 | 20.2 | 3.5 | 17.3 | 28.4 | 3.23 | 16.5 | 5.80 Me endihese1590 (ere) 2350 hel 1520 99051 1920 2500 60; I gjennemsnit 1891—1900 ..| 214 | 17.0 | 4.4 | 14.4 20 | 13.71 der Fav oe es ske bn. Es EN OR 25.8 194| 6.7 | 13.5| 27a| 18.26 | 3.8| 5.26 USG 15.0|* 8116. | 8s| 206| 1125 | 40| 3.3 IKS ee pe ute GE 15.01 1031 Go 900 Gel 20:07 | 18.45 6.1 4.55 PIG 8.4 D.7 | 2.6 Go NEO 077 3.0 | 3.46 T90L NET 13.0 7.4 Ds 8.3 16.6 | 15.89 | Jul 4.20 1908: hi ske. 1431 105) 30 P Ios] 187) 9ø | 1a| 45 PYOS SEE 182 Gal AsAe+I00| 105 | 10isr 1 021 3029 TSJOE ee de 12.3 vea is 1996: 8.1) 3.29 0.31 2.94 EE EE 13.5| 89| 45 EEE EN Anm. 0.3 million fisk tilvirket paa anden maade i 1899. 01 — — = å ==" mr en0 01 — å — 3 % TND 02 — på — å R — på 1902. 01 — så — % . —. i 1904. far er 1. eg 906: — 252 — Fordelingen af det erholdte kvantum paa de forskjellige fiskedistrikter sees af tabel 52. Tabel 52. Udbyttets fordeling paa opsynsdistrikterne Fisk Lever Millioner | | Hektoliter 1. | --hoveder | DEN Fr > NE & fel) a Peas Opsynsdistrikt SANE = po = == e = i G I Så Prsl Ge = = 0 > = na | ps 2 | | A 3 ape ei Sp E AG = eo må & = 1000 stykker = å Raftsundet — Risvær| 0.269| 0.214 | 0.055 | — 536 146 332| 0.18 0.08 Bretesnesp see O477I PO. si7 | Oaeo | == 928 904 758| 0.05 0.40 Skrovenerern Q.112 | 0.103 | 0.006 | 0.003 224| 360 180| 0.05 | 0.06 Østnesfjorden ....... 0.080 | 0.015 | 0.065| — 190| — 102] 0.05 | 0.02 Svolvær oi dk Ö.027| 0.022 | 0.005 | — 62| 19725 18 Y0K ES Kabelvaag og Stor- VEG Ga 0.063 | 0.050 | 0.008 | 0.005 120| 5700| 115| 0.01 | 0.05 Ørsvaag, Ørsnes, Ho- pen og Kalle ..... OasdGau Qipol == 290| 1420| 267] 0.25 | 0.10 Henningsvær .....».. 0.498 | 0.160 | 0.333 | 0.005 896/11 700] 640] 0.12 | 0.36 Stamsund og Steine..| 0.601 | 0.469 | 0.128 | 0.004 | 192261)2 732 967| 0.40 0.20 Ureskrk Ep. ute 0.334 | Q.114 | 0.220| — 639 620 4111 0.15 0.17 Balstad og Mortsund.| 1.638 | 0.635 | 1.008| — 2963/13 140j 1910| 1.00 0.60 Nusfjord EE 0.929 | 0.420 | 0Q.509| — 1525| 1040| 1175] 0.30 | 0.60 ee en = Sund FELLE ket 1.703 | 1.016 | 0.s87| — 3 089| 1680f 2010[ 0.80 0.80 BEMNE detee å de ve pre 3.983 | 2.150 | 1.833 | — 7710| 5000| 4600| 9.50 | 0.50 Sørvaagen .........; 2.635 | 0.450 | 2.18 | — | 4112) 3104] 2215] 2.00 | 0.50 T NT å å 18.500 | 6.246 | 7.237 | 0.017 | 24510 22 2711 15700| 7.88 4.44 1) Endel lever tilført fra andre fiskevær. * — 253 — Tabel 53 giver oversigt over det procentvise forhold mellem ud- byttet for de forskjellige brug og antallet af fiskere ved disse. Tabel 53. Å Forhøldet mellem brugenes udbytte Garnbrug Linebrug Dybsagn Aar ="Kmmstn ET === == Fiskere | Fisk Fiskere | Fisk | Fiskere | Fisk | | Procent p I gjennemsnit 1871—1880 50.4 48.7 39.6 45.6 10.0 B.7 1881—1890 Bon dis 56.3 64.6 8.5 * 3.9 1891—1900| 38.4 34.9 55.0 62.3 Go. Ha 9 1896 22.2 21.1 69.1 75.5 8.7 3.4 1897 28/90 01022913 G9 rd 1208:5 8.4 | 2.2 | | 1898 35.5 32.4 59.6 66.4 4.9 ILE 1899| 43.5 50.9 52.0 48.3 46 | 0.8 1900 59.2 Bl.7 38.9 47.8 1.9 0.5 1901 59.5 50.7 44.6 47.2 2.9 2.1 1902| 42.0 | 414 53.2 | 545 eg PE 1903 Finale 103 DAS ER S7:8 43 | 2.1 1904| 29.8 | 19.0 65.7 79.8 45 1.2 1905| 39.0 | 46.3 55.7 53.6 JE OE — 2ht — Mandslotterne findes anført i tabel 54. Tabel 54. Mandslotter for 1905 angivet i kroner - Høieste Middels Laveste E E NE 5 JAR av = pa Opsynsdistrikt g , E - 2 E = oa | å Anm. Sy Fs Se Sess eg å Sp Spalten | & SE" | &p 2 ke pe = = > e fan) fam Qa 300 | | 180 0 Raftsundet — Risvær — .| — 1507 — | 100—7 20 nr | ) | | 0 | 0 | | 150 > VG Vol 20 Brettesnesi Je 350| 300 50 150| 70 20 251) 25 0 Skroven vri vrede 135| 75! 15 65 2519 LOES Å 30 DE 5 Østnesfjorden «JANE Fy 0 og | o0=0l5 20| 0 | 150 | 60 | 5 Svolværs shore ol sr: == 30 7 er 10—75 ENG 200 70 45 Vaapene». u.it&kusdgr kr 70| — 50| — 40| — 320 105 28 Hopen dasr tee sd 300| 175 65| 50 30 4 280 | 200 | 7 Hennmpsvær. s.elmieler dele ode 100| 450 80 80| 170 25 40 75! 10 560 240 | 65 SamadS TA 400| 400 150! 15 58| 40 E Fortjeneste 400 250 160[| under fra- Syre No re da 220| 3007] 125! 160—77] 40| 15) o95|( flytning med- 70 40 = E å regnet 360 200 50 Dre ERE 200| 390|—]| 50| 140 20| 10 700 380 140 Balstad og Mortsund ..... 370| 400 —3j| 120| 260——] 60 120 | 620 450 | 300 Nutsfjord SSE 380| 490|——]| — | 260 — | 190 1000 440 200 Bund arsavssaieseenå 890! 720 440| 520|——] 290| 320 V 1500 900 k 500 Reine: . Myiserseeteslsejeeele 700| 700 400 400 9 300| 250 0 1140 | 600 || 450 Børvaagen....:.. knee 750) -- | 490——1 — | 850 Tabel 55 viser det gjennemsnitlige fangstudbytte pr. mand i tiaarene 1881—1890, 1891 —1900 samt 1 de sidste 10 aar. — 255 — Tabel 55. a ee Aar am 5 Stykker skrei Kroner I gjennemsnit: Se0 GA. 4005 656 | 203 19 =A900-rk avis 732 | 183 500 Fler øm degn rå 558 | 160 LE Ti vem Å GER ME ke 824 168 ED EE EE 504 | 110 TG EN EE ME 613 | 186 EE EE 369 152 HE 0 et ME 700 | 226 Ten EN 620 Ge 0 TOSTE EE 750 180 10 er EE ee EG 683 163 Top At ee EN ee 654 224 Gjennemsnitsudbyttet i penge har siden 1893, med undtagelse af vinteren 1901, ikke været saa høit som iaar. Ujevnheden i den virkelige fordeling ifølge tabel 54, der, for de tre vestligste opsynsdistrikter viser ukjendte høie mandslotter, medens disse for Østlofotens vedkommende gik ned til den mohsatte yderlighed, rettedes adskillig derved, at et saa betydeligt antal af fiskerne, som var indskrevet i de uheldigst stillede distrikter, itide flyttede vestover og fik deltage i det gode fiske. Til agn anvendtes først paa vinteren saltet sild og brisling; men senere, da forbruget blev meget stort paa grund af mange træknings- dage, fersk sild og lodde, samt til daglinebruget saltet skjæl. Priserne paa ferskt agn holdt sig høie i mars — for lodde betaltes saaledes op til 20 kroner pr. kasse paa ca. 70 liter — og der var i Vestlofoten baade, hvis agnregning løb op til 140 kroner pr. mand. Den samlede agnudgift kan formentlig ansættes til 690000 kroner, eller gjennemsnitlig omkring 60 kroner pr. linefisker. c. Priser. De ved hver uges slutning ivinter noterede priser i de forskjellige fiskevær findes anført 1 tabel 56. — 256 — Tabel 56. Priser paa fisk, lever, hoveder og p p og = | — vr. n [25] Q Pep) JE | = ov RJ rå pr - qu p) aa = € = = Z ll > & 5 5 2 å = = [co] Aa fa 1 Sp Å = g rå Rå E 5 x o & o 08 a = 2 SK Er E E = EG ap , BAFS TN | KA ee v or i r|H|F|E|r|E| EJ ENE Es Ne ee 7 | PR me y i u|R|LIJRJL JEVN REN NE EE FY 23—24 - | 10—2 I 11/ | 23—24 23 | 25 'Q 13 15 18/, 24 23 | 20—30| 93—24| 30 på 13—16 14—16 25), 25 23—25) | 23—98 23—26| 30 > 15 | 15 16—20| 15—17| 515 |15—20 | | | | | | ) 25—26| 97 25—26| 30 |27—30 25—26| 40 |24—27| 30 å 6—18| 325 19—21 20—22 17—20 523 fi7—30| ves |20—25 530 | | 1 | | | 1), |26—7 25—28| 27 26—27| 30 or 25—27| 40 | 25—27| 30 |25—30| 50 e 195 [20—30| 528 20—22| | 17—20| 125 |18—23| 530 |20—25 | | | I 18; 28—350 27—29| 40 |25—28 Sr ge 27—29| 27—29! 27 30 |25—30| 50 B 128 |25—28| 130 |26—30| 28 28 97—30| "28 |20—35| het |20—24| nes |20—25 | 25/ | 28—30 27—30| 40 30 25 28 30 |26—30| 925 |27—99| 27—28 25—30| 50 e 25—29| 23925 3G 196 25 | 30 | 1926 20 | 128 20—30| 43 |20—25) 128 | 1/ |27—28| 25—28 25—30| 25 28 30 | 25—27 26—28| 50 24 25—30| 50, å | 520 |f20—28 h24 |26—27 25 25—27| 18 |20—23| 17 |20—28| 510 |20—23 )2% | | | 8/. | 25—26 25—97 24—26| 25 28 30 |26—28| 25 |26—27| 30—50| 253—27| 25—30, 50—60 å | Dio |20—23 35—43[10—16| 58 20 52 |15—27| 513 |17—22| 15 |18—20| 510 |16—18) 48 | | 15/, 25—26 25 | 24—26| 35 28 26y—28| 25 26 | 30—50| 25—27 25—27 50 310 |15—18 35—48J10—15 20 | 40—48| 15—16 20 20 16—18 40 | | | H 22/ 25011385 28 28 | 25 26 25—26) 50 Å | | 20 | 40—48 | 20 16—18 40 | | 27 | | | /4 | 1) Pr. hektoliter fersk rogn. Anm. Tallene betegner: For fisk (F) Jever (L) saltet rogn (R) — hoveder (H) øre hektoliter. hektoliter. kroner pr. 100 stykker. 100 stykker. pgn ved hver uges slutning 1905 E = = o 5 S = rå 7 2 pe = E E på = 5 = n = Q = pa = = wR fa 2 Z Z Z 2. Å — ER EE NN VENNE. | Fe 7 3 = | R. FOREVER: BAR 1 R. BR Ad L. R. | | | | | | | | | | | | | | | | I | | 20—24 | go | | Heen | | | | | | | 20—25 | 22—24 23—25 25 20—24. 25 120 | 16—18 15—20 | Te 16—18 15—19 | 15—18 | | 20—25 | 25—27 | 40—45 | 25—29 | 30 25 40 | 25—26 23—24 25—27 | %as |25—27 | het | 18—24| 2 | 20—91 | 18—20 18—20 | 16—21 | 25 | 26—28 | 40—50 | 26—31 | 30—40 | 25—27 | 40 | 25—27 | 25—27 | 27 | 50—60 198 | 26—30 | 530 | 26—28 20—25 18—23 | 728 | 19—21 | 19—26 | 125 | 25 | 27—28 | 40—45 | 27—31 | 30—40 | 27—30 | 30 | 25—30 | 35—40 | 26—30 | 40 | 27—30 | 30—50 | 28 26—30 vOT 27—31 1929 28—32 195 26—32 198 22—30 naT 26—30 her | 25 | 27—28 | 40—45 | 27—31 | 30 | 27—30 | 30 | 25—30 | 30—40 | 22—30 | 30—40 | 24—29 | 30—40 | 52 2:—30| 248 | 2732 | 80—33 | %»5 | 25—33 | et | 27—32 | 126 | 26—34 | ei 25—40 | 26—28 | 40—45 | 25—31 | 30—40 | 26—29 | 25 24—30 | 30—45 | 23—27 | 24—30 | 20—27 | 30—50 (48 | 25—25| 45 1 20—29| 20—3 | is |18—30 | 58 | 18—28 | 15 | 18—22 | 15 | | | | 25—40 | 24—27 | 45—50 | 24—27 | 30—45 | 24—27 | 25 24—99 | 30—45 | 18—28 | 25—30 | 23—28 | 30—50 | 35—48 | 16—28 | 43 | 15—23 14—17 | %»6 |15—18 | 40 | 14—20 | 35—48 | 12—18 | 58 | 25—50 | 25—27 | 45—50 | 24—27 | 30—45 | 24—27 | 60 | 25—28 | 30—45 I 23—26 | 25—30 | 23—27 | 30—40 | 83—48 | 16—18 | 43 15—20 14—17 | 40—48 | 15—17 | 43 14—19 | 35—48 | 17—19 | 35—43 | | | 25—40 | 25—27 | 40—45 | 24—27 | 30—40 I 25—27 95—97 | 30—50 | 23- 25 | 25—30 | 24—27 | 30—50 P40—asllae=us| 4 | 1508 4-5 [187 B—7| 4 12—15 18—20 | 35—43 95—40 | 24 | 40—45 | 24—26 | 35 | 24—27 | 35—48 oe 15—18 | 40—45 | 18—20 | 40—50 — 258 — Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige fiskeprodukter samt paa agn viser tabel 57. Tabel 57. Gjennemsnitsprisen i 1905 angivet i kroner Fisk | | Agn ads | | VL 4 - 3 Ea | Leed im gla | å 8 | eg |g|ø & BE Å = [ap] = fa —= — *— — i Aa pa én Ko) ' '% EE o ar , Opsynsdistrikt å 2 z 2 Gle 3 EG på | 8| a|r= 4 ; 3 = på e å Eg > å ET = å SNE Ne EN eNVE NDS NENEEEER Å EN ær SE = ae OG [9] I AO | faa] R | I | I | I pr. 100 stkr. | pr. hektoliter | | | AP Raftsundet — Risvær| 28.0| 26.0| — | 0.30| 28.0 25.0| 50.0| — | — | — | 44.0] — — | Brettesnes4..7:.,:3 27.0| 26.0 — | 0.40| 26.5) 28.0 45.0| 9.01 — | — | 40.0| 14.5) — | | | | | | > - | Skrovendesa sa 26.0| 25.0| 25.0| 0.30| 21.0| — | 43.0! — | = | — | 40:0| — — Østnesfjorden...... 27.0| 27.0| 27.0| 0.35| 26.0| 25.0| — | 12.0| 12.0| — | 48.0| — | — | | | | Svolværsa.r* Tue 29.0| 26.0| — | 0.30| 26.0| 28.0| — | 12.0| 12.0| — | 48.0| — — Vaapenes.,. 2. +54 28.0| 26.0| 25.0| 0.40| 22.0| 20.0| 45.0 — | — | — | 45.0 — | — Hopenkøn send) 26.7 24.8| — | 0.30| 20.8| 27.0| 42.0| 10.0 — | — | 40.0 ST 1= Henningsvær ...... 28.8 27.7|:27.0| 0.55| 22.5| 25.0| 45.0| 9.0| — | — | 40.0| 16.0| — | å Å bø Stamsund 12.120 27.4| 25.7| 25.7| 0.28! 24.0| 21.0| 44.0| 11.5| 12.0| — | 42.0 16.3—397 | , | 0 Ure& håver stemme. 27.2| 25.5| — | 0.45| 24.0| 25.0| 43.0| 12.0| 15.0| — | 40.0 17.035 7 Balstad fuL. far. å 28.0| 25.01 — | 0.40; 23.0| 19.0| 50.01 11.5 10.0| — | 40.5 16.0 — Nuksfjordenadrner 27.5 26.0 — | 0.30 26.0| 22.0| 43.0 19.5 12.0| — | 50.0| 21.0 — Sund. ispdkokeer 28.0| 26.0 — | 0.35 27.0| 28.0| 43.0| 19.5 11.0| — | 52.0| 20.0| — | | | LA EN | 5 å | : Reine LJ 27.5| 25.0| — | 0.30! 23.0| 25 0| 45.0! 10.0| 14.0| — | 50.0| 20.0| — | | | | SE | | å 5 Sørvaagen......... 28.0| 25.0 — | 0.40 21.0| 19.0| 45.0| 11.0| 12.0| — | 52.0| 20.0 — | I Til sammenligning anføres i tabel 58 fiskepriserne i de forskjellige fiskevær siden 1896. "66 [998] I 99aøjur 19 sopn asp lys1or ap [9 uopaysmpp[oysesap 1940 1OAVSdo appuaspu audjualjaqsuksdo pe og 'USSUn[PAg 50 RASE (p "AÆASI 50 JEpUunsypeY (pg "s0USolaLg 5) UDALVLINS (7 AST (1 0'93 S6I 613 EEG U9G o'gg S'€G so] rør YGL | ttttttttt uadrearøg 30 surey 0'2G eee UPG LEG veg OPG vol vor 96 Pt ttttttttttt paofjsjnn 80 pung or Ne fre EG rå KG Er fi fer pe å pe PET NE VER Haa 266 For EG er | År hør Ba ed Kg årig er: = fr Ge PE ta å 0 MG EE PG re fr Er der ve. FE ET G r'9g 8 LI veg vPg &'cg og 077 or o'91 o'1g kreenannnananenenerrrr ee adog | %'LG vs] ete er 967 Sag 6FG vor v9r ee PREG SR RS REN å er å se for PE OE dr Me re re Er id eg Gre Vere DN Far AA san ute or per eg ER HA ær Sak er Gå ES Vie RU = de 39% es res opp «enIqal | gg og OF Fi FREE E 7 f: å Søre de PES: ROSE å 2 7 5 & E ES pa å ge ov å pp pe a å 4 B E 5 ö pe o4 | på r g 5 aypud wos ua EE NE SSE EE RENE gg Q å 2 2 g P- E B SEN GG g 8 Q PSP Ai p [ap] | Lap dj 5 JV — ål å ' | ME 74 "69 [985 == AE Tabel 60 angiver for de sidste 18 aar gjennemsnitsværdien af den sløiede fisk og fisken i rund tilstand. Tabel 60. Gjjennemsnitspris Aar Sløiet Rund Øre pr. stykke 1888: 55 rnrra sn Jet 17.7 | 23.3 Use ee ge Te GA AE MN 27.0 | 34.1 US] GN NS en 20.5 | 24.9 eee TE et 26.5 | Fo efer Frigor ne 21.4 | 26.4 189 ERE RNA Ji7in | 29.3 EDEN de å Se ravn 20.0 | 26.6 1895 NA Ar Pre 14.0 17.8 18908 V 21.1 28.6 SOE ae Se 15.5 20.4 flesk por ee ES PT RA EA 16.6 29.0 Der der OG 25.0 30.3 190088 Jen SE 33.4 41.2 PILS ES I 25.5 32.3 EIDE EEE See AN 25.2 30.6 VIDE NE SR Se 21.2 | 24.0 TESE ET VEN FAE EN I på 18.5 25.9 TN GL NE eee 26.8 | 34.1 d. Redskaberne vedkommende. Forholdsvis faa redskaber var i sjøen i den tid, uveiret rasede, og senere mistedes kun undtagelsesvis noget paa grund af sammenvikling. Redskabstabet kan derfor i det hele betegnes som ubetydeligt og ansættes til 30090 kroner, hvoraf 20000 kroner falder paa linebruget. Slitagen blev derimod i de distrikter, hvor det bedste fiske foregik almindelig. Den andrager formentlig til 240000 kroner for garnbruget og 235000 kroner for linebruget, eller tilsammen 475000 kroner. VIII. Udvalgene vedkommende. Fortegnelse over de i 1905 valgte udvalgsmedlemmer og suppleanter. I Raftsundets opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Hagbart Olsen, Vattenvaag af Vaagan. — Hans Josefsen, Insterby af Karlsø. Linebruger Daniel Josefsen, Holand af Vaagan. — Julius Jakobsen, Punslet af Vaagan. Suppleanter : Garnbruger Hans Jakobsen, Punslet af Vaagan. —- Magnus Karlsen, Holand af do. Linebruger Jens Eriksen, Høivang af Lødingen. — Justus Ellingsen, Fagerhaug af Vaagan. I Skrovens opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Hans Dahl, Molgavlen af Vaagan. Linebruger Sofus Hansen, Guldvik af Vaagan. Suppleanter : Garnbruger Adolf Dahl, Korsnes af Hadsel. Linebruger Otto Dybfæst af do. I Østnesfjordens opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer: Garnbruger Edvard Krane, Laupstad af Vaagan. Linebruger Sivert Pedersen, Smaaskjær af do. Zi Suppleanter: Garnbruger Seberg Hansen, Liland af Vaagan. Linebruger Karl Knudsen, Vestpold af do. I Svolværs opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Krisbinins Andreassen, Svolvær. Linebruger Hans Jørgensen, Fur af Trondenes. Suppleanter: Garnbruger Peder Aalberg, Svolvær. Linebruger Jakob Benjaminsen, Sand af Bjarkø. I Vaagenes opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer: Garnbruger Møller Kristensen, Riksen af Nesne. Linebruger Adolf Jensen, Ørsvaageidet af Vaagan. Suppleanter : Garnbruger Johan Johnsen, Levang af Nesne. Linebruger Laurits Karoliussen, Krabbenes af Tromsøsundet. I Hopens opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer: Garnbruger Haavard Hansen, Kalsnes af Hadsel. — Erik Jakobsen, Moen af Tranø. Linebruger Henrik Larsen, Holmsnes af Hadsel. == Peder Olsen, Skaanland af Steigen. Suppleanter : Garnbruger Johan Larsen, Tveraa af Vefsen. == Georg Ingebrigtsen, Tilrum af Brønø. Linebruger Hans Raste, Daavø af Karlsø. — Adolf Schrøder af Steigen. I Henningsværs opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Tistrand Benjaminsen, Skogsholm af Tjøtta. — Arnt Andersen, Almingen af Alstadhaug. Linebruger Jørgen Johansen, Lenningen af Herø. — Emil Henriksen, Guldvik af Vaagan. ES Suppleanter : Garnbruger John Johnsen, Mindnes af Tjøtta. -— Mikal Berteusen, Aarstein af Ibestad. Linebruger Ole Hansen, Laupstad af Ibestad. — Johan Johansen, Tenden af Herø. I Stamsunds opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer: Garnbruger Anders Nikolaisen, Ulvang af Stamnes. — Gotlib Myrbak, af Lenviken. Linebruger Svend Svendsen, Vaag af Steigen. — Peder Johansen, Lavangsnes af Ibestad. Suppleanter : Garnbruger Johan Rindal af Ibestad. — Lars Fjelde, Svarholt af Buksnes. Linebruger Ludvig Laksaa af Folden. —- Kristian Kristensen, Mjelde af Steigen. I Balstads opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Lorents Larsen, Kalaas af Hemnes. — Ole Magnus Olsen, Skotnes af Buksnes. Linebruger Peder Nikoiaisen, lgerø af Vega. pe Kristen Hansen, Berg af Buksnes. Suppleanter : Garnbruger Harald Hammer, Storeide af Buksnes. — Edvard Knudsen, Fibugt af Melø. Linebruger Karolius Nikolaisen, Haug af Hadsel. — Hagbart Høidahl af Buksnes. I Sunds opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer: Garnbruger Oluf Andersen, Sund af Flakstad. — Ole Olsen, Bakken af Velfjorden. Linebruger Oluf Johnsen, Bodø. -- Aage O. Holmen af Nordfolden. — FE Suppleanter : Garnbruger Kristian Gjertsen, Krystad af Flakstad. — Jens Johannesen, Nes af do. Linebruger Andreas Rangseth af Bodin. — Isak Sakariasen, Sundseth af Nordfolden. I Reines opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Edvind Mathisen, Aakvik af Tjøtta. — Johan Edv. Lauritsen, Bærø af do. Linebruger Iver Johansen, Horn af Brønø. —- Anton Johansen, Hestdal af Tjøtta. Suppleanter : Garnbruger Johan Jørgensen, Mo af Brønø. == Johan Tøgersen, Horn af Brønø. Linebruger Johan Andersen, Skonseng af Tjøtta. — Helmer Pedersen, Husvik af do. I Sørvaagens opsynsdistrikt. Udvalgsmedlemmer : Garnbruger Ludvig Seines af Bodin. — Andreas Pedersen, Præstø af Alstahaug. Linebruger Anton Kaspersen, Bogen af Flakstad. — Lorents Danielsen, Brøløs af Tjøtta. Suppleanter : Garnbruger Kristian Karstensen, Røøen af Tjøtta. — Oluf Haanes, Kleven af Alstahaug. Linebruger Berent Kaspersen, Visthus af Tjøtta. — Steiner Nilsen, Mosjøen, Vefsen. 18 — 266 — Fiskehav-grænser mellem opsynsdistrikterne i Lofoten i henhold til lov af 6te august 1897 S$ 5 og 14. Il. Grænsen mellem Raftsundet og fællesdistriktet (Skroven, Østnesfjorden, Svolvær og Vaagene). En ret linie i retning sso /. 0 fra Framnæsvik til skjæret Baren etter med: «Skjæret Baren 1 Skutvikakselen paa indlandet*, hvilken linie fra skjæret Baren fortsættes i samme retning efter med: ,Skjæret Baren i Framnæsvik*. 2. Grænsen mellem fællesdistriktet (Skroven, Østnesfjorden, Svol- vær og Vaagene) og Hopens distrikt: En ret linie fra vestre ende af Sagøen 1 retning s t 0 "2 0 efter med: , Vestre ende af Sagøen 1 , Flækkene* 1 Ørsvaagfjeldet*. 3. Grænsen mellem Hopens og Henningsværs distrikter: En ret linie fra land i retning s t 0 efter med: Østre ende af Bindingsøen midt i Sigeflauget*. 4. Grænsen mellem Henningsværs og Stamsunds distrikter: En ret linie fra land 1 retning s '/, v efter med: s Kløvkollen ret under vestre kant af Hornsryggen, hvor varde er anbragt*. NB. Paa fiskebanken ,Olan* angives grænsen ved krydsmedene Snetinden i vestre kant af Kalrøra og Kjølpesnesryggen midt mellem Æsøerne. Grænsen mellem Stamsunds og Balstads distrikter: En ret linie fra land i retning syd efter med: sHøieste top af Bukholmen midt i Klømmerflauget*. 6. Grænsen mellem Balstads og Sunds distrikter: En ret linie fra land i retning s !/+ 0 efter med: » Østre hammer paa Strømøheien i vestre kant af fjeldet ,Andops- hesten* ogsaa kaldet ,Løven*. 7. Grænsen mellem Sunds og Reines distrikter: En ret linie fra land i retning s t 0 efter med: sSkjeltinden mod vestre kant af Solbjørntinden*. 8. Grænsen mellem Reines og Sørvaagens distrikter: En ret linie fra vestre Dybfjordnes, ret ned af Steffennakkens østre kant, i retning s t 0 '/2 0 efter med: - Østre tind paa fjeldet Munken ret over østre kant af Steffennakken*. Samtlige grænselinier gaar saa langt ind i Vestfjorden som der rn er fiskehav. Svolvær den 21de mars 1905. Rich. Hansen. = 261 — Vedtægt angaaende morgen- og aftensignaler under lofotfiskeriet. Fra og med 16. januar morgensignal kl. 71/+ fm., aftensignal kl. 4 em. 5 5 5 / , 5 —,— 1. februar do. 3 E do. be. = , 1/ a — == Tord == do. 67 0 do. Ge —,— 1. mars do. 56 EG do. Tord —,— 153 — do. ENG å do. Br Klokkeslettene signaliseres ved heisning af flag paa af opsynet be- stemte og bekjendtgjorte steder. Før morgensignalet heises, maa ingen fiskebaad begive sig udenfor de af opsynet fastsatte og bekjendtgjorte udrorslinier. Efter at aftensignalet er heist, maa intet fiskeredskab optages eller udsættes; dog kan paabegyndt trækning af sammenviklede garn fortsættes efter aftensignalstid. I fællesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesfjordens og Skrovens opsynsdistrikter, er det tilladt at udsætte natliner indtil 1 — en — time efter ovenanførte aftensignaltider. Qvertrædelser straffes med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt angaaende brugen af synkenot under lofotfiskeriet. Brugen af synkenot er indtil videre i henhold til udvalgsbeslutninger forbudt 1 følgende opsynsdistrikter: l. Fællesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesfjordens og Skrovens opsynsdistrikter. 2. Hopens opsynsdistrikt. 3. Henningsværs opsynsdistrikt. 4. Stamsunds opsynsdistrikt. 5. Balstads opsynsdistrikt. 6. Sunds opsynsdistrikt. 7. Reines opsynsdistrikt. 8. Sørvaagens opsynsdistrikt. — 268 — Qvertrædelser straffes efter lov af 6te august 1897 angaaende skrei- fiskerierne i Lofoten $ 16, med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt angaaende fiskeredskabers merkning og belastning under lofotfiskerierne. 1. Regler for redskabers merkning. Alle dubbel og stænger, som anbringes paa iler, skal være merket med vedkommende baads bogstav og nummer. Bogstaver og tal skal være mindst 5 — fem — centimeter høie. Disse regler gjælder for samtlige opsynsdistrikter. 2. Regler for redskabers belastning. Enhver almindelig storgarnlænke skal belastes med ?% — to — ile- stene med jerubeslag, vegtig mindst 54 — fire og femti — kg. hver og 9 — ni — almindelige garnsten paa 12 — tolv — glaskavl. Enhver natlinesætning skal belastes med mindst 2 — to — ilestene paa 18 — atten — kg. hver og 1 — en — synkesten for hver 250de angel. Vegten paa synkesten for bundline 4 — fire — kg. do. Å do. for fløitline 6 — seks — do. Benyttes synkesten for hver 200de angel kan vegten paa disse være forholdsvis mindre. Disse regler gjælder kun for Vestlofoten. Enhver smaagarnlænke skal belastes 1 Reines opsynsdistrikt med 2 — to — ilestene vegtig mindst 30 — tredive — kg. hver og 6 — seks — kilograms synk pr. garn af indtil 30 — tredive — meters længde, og i Sørvaagens opsynsdistrikt med 2 — to — ilestene vegtig mindst 30 — tredive — kg. hver og 8 — otte — kilograms synk pr. garn af indtil 30 — tredive — meters længde. I Hopens opsynsdistrikt skal enhver natlinesætning belastes med mindst 2 — to — ilestene, en paa 15 — femten — og en paa 18 — atten — kg. samt for bundline en synkesten paa 4 — fire — kg. for hver 150de angel, og for fløitline en synkesten paa 5 — fem — kg. for hver 100de angel med 2 glaskavlers fløit. Benyttes kun 1 glaskavls fløit, kan vegten paa synkestenen være 4 — fire — kg. for hver 100de angel. — Ei Overtrædelse af denne vedtægt, som gjælder indtil videre, straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. fiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 22de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 25de mars 1905 angaaande havdeling i Raftsundets opsynsdistrikt. Af Raftsundets opsynsdistrikts fiskehav er udlagt et linehav, be- grænset saaledes: Mod vest af grænselinien mellem Raftsundet og fællesdistriktet og mod øst af en ret linie fra Engeløen i retning s.s.o. efter med: ,Høieste Værholmtuva ret over østre ende af Engeløen*. Brugen af garn paa linehavet forbydes. Denne vedtægt træder i kraft den lste april. 1905. Overtrædelse straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 25de mars 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 20de mars 1905 angaaende havdeling i fællesdistriktet (Skrovens, Østnesfjordens, Svolværs og Vaagenes opsynsdistrikter). Af fællesdistriktets fiskehav er udlagt: Et linehav, begrænset saaledes: Mod øst af grænselinien mellem Raftsundet og fællesdistriktet og mod vest af en ret linie fra Østre-Guldvikholmen 1 retning s.o. '/> 8. efter med: ,Vestre ende af Østre-Guldvikholmen 1 vestre, nedre kant af Østre-Hesjesletberget*, hvilket med paa eggen stemmer med kryds- medene: ,Skjæret Vesthalden i Framnæsvik* og ,østre kant af Kalskjæret 1 vestre kant af Reinholmen*. Brugen af garn paa linehavet forbydes. Denne vedtægt træder i kraft den 27de mars 1905. Qvertrædelse straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 21de mars 1905. Rich. Hansen. Sr = Vedtægt af 28de mars 1904 angaaende havdeling i fællesdistriktet (Skrovens, Østnesfjordens, Svolværs og Vaagenes opsynsdistrikter). Af fællesdistriktets fiskehav er udlagt: Et limehav, begrænset saaledes: Mod øst af en linie fra Slaakø 1 retning s. t. v. efter med: ,Seil- merket paa Slaakø i vestre kant af Grundstadakselen*, og mod vest af en linie fra Vestre-Kvalhøiden i retning s. '/» 0. efter med: , Østre ende af Flæsa i vestre ende af Vestre Kvalhøiden*. Brugen af garn paa linehavet forbydes. Qvertrædelse straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne 1 Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 23de mars 1902 angaaende havdeling i fællesdistriktet. (Østnesfjorden.) Brugen af garn forbydes i den del af Østnesfjorden, som ligger indenfor eller nordenfor en ret linie fra pladsen Steinan paa østre, til Stenviken paa vestre side af fjorden. Ved Stenviken er anbragt to merker, som holdes overet. Ved Steinan er malet et kors i en stor sten, ovenfor pladsens huse. Denne vedtægt traadte ifølge udvalgsbeslutning 1 kraft den 16de januar 1903. Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 26de mars 1902 angaaende havdeling i Hopens opsynsdistrikt. Af Hopens opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: Et garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem fællesdistrik- tets og Hopens opsynsdistrikts fiskehav og mod vest af en linie fra land i retning s. t. 0 !/2 0. efter med: ,Gamstenen i Kolbenthammeren". == Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. 0. la 0. efter med: ,Gamstenen i Kolbenthammeren* og mod vest af en linie fra land i retning s. t. 0. efter med: =,Bredtinden til Kalakselen*. Saavel brugen af garn paa linehave, som brugen af natliner paa garnhavet forbydes. Denne vedtægt traadte i kraft den 7de april 1902. Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten & 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 23de mars 1899 og lste april 1901 angaaende havdeling i Hennings- værs opsynsdistrikt. Af Henningsværs opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: Et garnhav, begrænset mod øst af en linie fra Sauøen i retning syd halv øst eller peiling nord halv vest efter med: , Vestre og høieste Sauøen til Kalrøra* og mod vest af en linie fra Rødholmen 1 retning syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med: , Varden paa Rødholmen i østre nedre kant at Jørndalstlauget*. Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra Rødholmen 1 retning syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med: , Varden paa Rødholmen i østre nedre kant af Jørndalsflauget* og mod vest af en linie fra Kvitholmen af Vestvær 1 retning syd til vest eller peiling nord til øst efter med: , Kvitholmen af Vestvær i vestre nedre kant af Jørn- dalstlauget*. Saavel brugen af natliner paa garnhavet som garn paa linehavet forbydes. NB. I det østre fælleshav, der begrænses mod øst af grænselinien mellem Hopens og Henningsværs opsynsdistrikters fiskehav og mod vest af ovennævnte linie fra Sauøen efter med: , Vestre og høieste Sauøen til Kalrøra* og i den del af Gimsøstrømmen, som ligger nordenfor og overfor en linie fra Vestvær i retning vest til syd eller peiling øst til nord efter med: ,Inderste Vestværbaren i Moldøren* forbydes udsæt- ning af garn i januar og februar fra en time og i mars og april fra to timer før de bestemte aftensignaltider. Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. | NG) -1 NG) | Vedtægt af 25de mars 1902 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt. 2 8 psy Af Stamsunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. 0. efter med: ,Kabysmanden ret under østre og høieste Nøkleviksakselen*, og mod vest af en linie fra ,Hagbarholmen* i retning s. '/. 0. efter med: ,Hagbarholmens seilmerke ret under vestre, nedre kant af lille Mandfaldet*. Et garnhav, begrænset mod øst af en linie fra ,Hagbarholmen* i retning s. '/» 0. efter med: ,Hagbarholmens seilmerke ret under vestre, nedre kant af lille Mandfaldet*, og mod vest af en linie fra land 1 ret- ning syd efter med: ,Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets, østre kant*. Et linehav, begrænset mod øst af en lime fra land 1 retning syd efter med: ,Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets, østre kant*, og mod vest af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads opsynsdistrikters fiskehave. Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa garnhavet forbydes. Denne vedtægt traadte 1 kraft den 10de april 1902. Qvertrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne 1 Lofoten $ 16 med bhøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 26de februar 1905 angaaende havdeling i Balstads opsynsdistrikt. Balstads opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teiger saaledes: 1. Linehav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads fiskehav og mod vest af en kompasstreg syd og nord efter med: ,Høieste Brandsholmen i Skræphalsen (i Sandsundakselen*). 2. Garnhav, begrænset mod øst af en kompasstreg syd og nord efter med: ,Høieste Brandsholmen i Skræphalsen (i Sandsundakselen*) og mod vest af en kompasstreg syd og nord efter med: , Vestre kant af Stenberget i vestre kant af Otfersø*. , 3. Linehav, begrænset mod øst af en kompasstreg syd og nord efter med: ,Vestre kant af Stenberget i vestre kant af Offersø* og mod vest af grænselinien mellem Balstads og Sunds fiskehav. > je EEE rur) — 273 — Saavel brugen af garn paa linehavene som natliner paa garnhavet forbydes. I delingen er ikke medtaget den del af Napstrømmen, som ligger ovenfor en ret linie fra Kvalbaken i retning v. t. s. efter med: ,Svinø fyr i østre kant af Ureberget*, og den del af Buksnesfjorden, som ligger overfor en ret linie mellem holmen ,Spanna* og skjæret ,Baren*, hvilke udgjør fælleshav. Denne vedtægt træder i kraft den 6te mars 1905, fra hvilken dato vedtægt 18de februar 1904 ophæves. Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 28de februar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 6te april 1905 angaaende havdeling i Sunds opsynsdistrikt. Af Sunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: Linehav I, begrænset mod øst af grænselinien mellem Balstads og Sunds opsynsdistrikter, og mod vest af en ret linie fra Nufsnæsset 1 ret- ning s. t. 0. efter med: ,Østre kant af Bratholmen i Nufsnæsset*. Linehav II, begrænset mod øst af en ret linie fra Næsland i retning s. t. 0. '/1 0. efter med: ,Tønsaasflaugets nederste spids ret over Skraphal- sens nedre østre kant* og mod vest af en ret lime fra Kunna i retning s.8s.0. efter med: ,Vestre kant af Sundmanden 1 vestre kant af Ryten*.*) Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra Kunna i retning af s.s.0. efter med: , Vestre kant af Sundmanden i vestre kant af Ryten*") og mod vest af grænselinien mellem Sunds og Reines opsynsdistrikter. Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa garnhavet forbydes. Det fiskehav, som ligger ovenfor eller nordenfor rette linier fra Nufsnæsset til Svinø fyr og fra Kunnaodden til Solbjørnnesset samt den del af af linehav Il, der ligger ovenfor eller nordenfor en ret lime i retning n.o.—s.v efter med: ,Høieste top af Naveren (ogsaa kaldet Ham- merskaftet) mod Fæsthælen" er ikke medtaget i havdelingen og udgjør altsaa fælleshav. Denne vedtægt træder i kraft den 19te april 1905, fra hvilken tid vedtægt af 29de mars 1903 angaaende havdeling i dette opsynsdistrikt ophæves. 1) Saa nær land, at Ryten ikke sees, benyttes som med: ,Merket paa Kunna i vestre kant af Sundmanden*. AE —= Qvertrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreitiskerierne 1 Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 7de april 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 22de februar 1900 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt. Reines opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teige saaledes: Il. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Sunds og Reines opsynsdistrikter og mod vest af en ret linie fra land i retning s. t. 0. efter med: ,Vestre kant af Fæsthælen i vestre kant af Kanonen*. 2. Linehav, begrænset mod øst af en ret linie fra land 1 retning s. t. 0. efter med: ,Vestre kant af Fæsthælen i vestre kant af Ka- nonen* og mod vest af en ret linie fra land i retning s. t. 0. '/4 0. efter med: ,Lilletindens top mod østre kant af Reinebringen*. 3. Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i vetning s. t. 0. /4 0. efter med: ,Lilletindens top mod østre kant af Reine- bringen* og mod vest af grænselinien mellem Reines og Sørvaagens opsynsdistrikter. Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af natliner paa garnhavene forbydes. Qvertrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 4de mars 1902 angaaende havdeling i Sørvaagens opsynsdistrikt. Sørvaagens opsynsdistrikts fiskehav er delt i to dele saaledes: Il. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Reines og Sør- vaagens fiskehav og mod vest af en limie fra land i retning s. t. 0. l/4 0. efter med: ,Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtnden". 2. Linehav, begrænset mod øst af en lime fra land i retning s. t. 0. l/s 0. efter med: ,Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtinden* og mod vest af ,Moskestrømmen*. == NB. Saa langt ind som ,Gangskaret i Værø*, efter medet: ,Dyb- fjordkjølens top ret over Mandfaldtinden*, staar ,Skivens østre kant i dybeste skar mellem Gyldtinden og Munken*. Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af natliner paa garnhavet forbydes. Denne vedtægt traadte i kraft den 7de april 1902. Qvertrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne 1 Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den 23de januar 1905. Rich. Hansen. Vedtægt af 13de mars 1905 angaaende forandring af og tillæg til vedtægt angaa- ende morgen- og aftensignaler under Lofotfiskeriet. I Reines opsynsdistrikt maa daglimer i tiden til og med 31te mars ikke udsættes efter kl. 3 eftermiddag eller optages efter kl. 5 efter- middag, og 1 tiden fra og med Iste april ikke udsættes eller optages efter henholdsvis kl. 4 og 6 eftermiddag. ; Denne vedtægt træder i kraft den 20de mars 1905 og gjælder til indeværende aars lofotfiskes afslutning. Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder. Svolvær den l4de mars 1904. Rich. Hansen. Om havdeling. I den vestlige del af Raftsundets opsynsdistrikt og ved Brettesnes i fællesdistriktet udlagdes to linehav, som støder sammen 1 disse distrikters fiskehav-grænse, der samtidig etter fælles og enstemmig udvalgsbeslutning, som foranstaaende plakat udviser, ændredes noget. I Balstads og Sunds opsynsdistrikter foretoges forandring med hav- delingen; forøvrigt bibeholdtes denne, som nu er helt eller delvis gjennem- ført i alle opsynsdistrikter, uforandret. Lang: Merker for tilsynsmandsbaadene. De ved departementsbestemmelse efter forslag fra opsynschefen paa- budte baadmerker for tilsynsmændene — sort bogstav og tal paa rød bund — har vist sig ikke at være heldige af følgende grunde: 1. Sort bogstav og tal paa rød bund sees ikke saa godt paa afstand og i halvmørke, som de almindelige merker — sort bogstav og tal paa hvid bund — især da merkerne som regel anbringes paa tjærede baade, hvis farve meget nærmer sig den røde. 2. Ombytning af baadmerker, der paa grund af tilsynsmandsvalgene finder sted midt 1 fisketiden, volder ulempe og besvær baade for de fratrædende og for de nyvalgte tilsynsmænd; væsentligst derved, at deres i sjøen staaende redskaber, som ifølge vedtægtsbestemmelse skal være merket med baadens bogstav og nummer, ikke samtidig med baadmerkebytningen vil kunne ommerkes. Selv om redskabs- trækningen foretages lige efter valgdagen, er saadan ommerkning ude paa sjøen af fiskeredskaber, der med det samme skal udsættes igjen, forbunden med vanskelighed. 3. Denne ombytning af baadmerker, der formentlig er noget 1 strid med bestemmelsen i Lofotlovens $ 7, medfører desuden — under baadenes flytnng mellem de forskjellige merkedistrikter — meget bryderi for merkeuddelere og opsynet, ved merkers frem- og tilbage- sendelse samt rettelser i merkeprotokoller, saavel paa udleverings- stedet som der, hvor vedkommende tilsynsbaade er anmeldte som tilflyttede. Ordningen er i denne henseende særlig upraktisk, hvilket kan lede til mangelfuld overholdelse, hvorved baadindtegningen bliver misvisende. Efter konference med en flerhed af udvalgsmedlemmer og i over- ensstemmelse med udtalelser fra disses overveiende pluralitet foreslaaes — istedetfor de nu paabudte særmerker — for tilsynsmandsbaadene an- ordnet et sort bogstav T, hvilke trekanter med spidsene ned anbringes umiddelbart foran de almindelige baadmerker. Disse merker vil sees lige godt som de øvrige baadmerker og sammes ombytning efter valgene bliver ligefrem og letvindt. Med hensyn til omkostningerne saa antages disse ikke meget at ville overstige, hvad der medgaar nu, da et større antal tilsynsmands- nummer maa haves i beholdning i hvert merkedistrikt for tilfælde af baadbelæggets øgning. Af de herved foreslaaede, for hele Lofoten ens- artede merker, behøver oplaget ikke at være stort større, end det almindelig samlede antal tilsynsmænd — et par til hver. Fiskedampskibe, motorfartøier og skøiter. I Lofotfiskeriet har ikke deltaget saa mange af ovennævnte fartøier som iaar. Antallet gik i Reines opsynsdistrikt, hvor de fleste i mars var samlede, op til 11 dampskibe, 4 motorfartøier og over 300 skøiter. Da disse fartøier fiskede paa samme linehav som baadfiskerne, op- stod blandt sidstnævnte frygt for ulemper under driften, først og fremst derved, at fra fartøierne ogsaa brugtes dagliner, hvormed holdtes gaaende til ud paa aftenen, til hinder for natlinebrugernes redskabsudsætning, og dernæst ved vanskeligheden for skøiterne at holde sig signalvedtægten efterretlig, naar vindstille indtraf. Til forebyggelse af førstnævnte del af ulempen fattedes ved udvalgs- beslutning en vedtægt — indtaget i afsnit VIII, udvalgene vedkommende — hvorved brugen af dagliner i Reines opsynsdistrikt indskrænkedes til at ophøre ved et bestemt klokkeslet om eftermiddagen. Denne bestem- melse viste sig at virke godt for alle parter, da ogsaa fartøierne derved opnaaede at faa sine natredskaber udsat 1 god orden. Befrygtede overtrædelse af signalvedtægten indtraf kun undtagelses- vis, idet fiskeriet foregik saa nær land, at skøiterne havde let for at komme i havn om aftenerne. Blandt skøiteførerne var enkelte af den formening, at de ikke kunde være pligtige til at seile i havn efter aftensignaltid; men at natten kunde tilbringes seilende paa Vestfjorden, en anskuelse, som imidlertid ikke kunde gives medhold, hvorfor nogle, der forsøgte at praktisere den, blev indhentet af opsynsdampskibet og forelagt mulkt for overtrædelse af signal- vedtægten. Under andre omstændigheder, naar f. eks. fiskeriet skal foregaa ved eggen, vil et samfiske af saa forskjelligartede farkoster formentlig frembyde større vanskeligheder. Med den lange vei til fangstpladsen kan da skøiterne i stille veir komme til at blive udelhiggende om natten mod sin vilje, og dampskibene, da udrorstiden om morgenen er den samme for alle, i paalands vind komme ud paa fiskehavet saa meget snarere, at trækning af de med skøiternes og baadenes tildels sammenviklede redskaber paabegyndes, før seilerne rækker frem og kan ivaretage sit tarv. ID «4 D Forandring af og tillæg til den gjældende ,Lofotlov* kundgjordes ved følgende Bekjendtgjørelse. Af stortinget er vedtaget beslutning til lov om følgende forandring af og tillæg til lov angaaende skreifiskerierne i Lofoten af 6te august 1897. sjela Lov angaaende skreifiskerierne 1 Lofoten af 6te august 1897, $ 5, 2det led skal lyde saaledes: Adgang til at fiske inden den et distrikt tillagte havstrækning er ikke betinget af. at der roes fra opsynsdistriktet; men enhver er forpligtet til at overholde de for bedriften paa denne strækning givne forskrifter. Dog kan adgangen til at fiske inden et andet distrikts havstrækning af kongen indskrænkes eller ophæves, hvis der i vedkommende distrikter gjælder forskjellig regel om optagning af overstaaede redskaber paa søn- og helligdage ($ 22). Bestemmelse derom kan udfærdiges efter enstem- mig vedtaget andragende fra udvalget (S$ 11 og 12) i det af vedkon:- mende distrikter. hvor nævnte optagning ikke er tilladt. SPE Qvennævnte lovs $ 22 skal lyde saaledes: Inden midnat før søn- og helligdage skal alle fiskeredskaber være optagne af sjøen. Dog kan kongen efter andragende, vedtaget af to trediedele af samtlige udvalgsmedlemmer for de vestenfor Gimsøystraumen liggende opsynsdistrikter (Vestlofoten), ved en fælles bestemmelse for disse tillade afvigelse herfra. Har udvalget 1 ét opsynsdistrikt vedtaget andragende herom, pligter de øvrige udvalg at behandle samme. Er bestemmelse som i foregaaende stykke omhandlet udfærdiget. kan den af kongen udvides til at omfatte det eller de tilstødende opsyns- distrikter østenfor, naar andragende derom er vedtaget af tre fjerdedele af udvalgsmedlemmerne i vedkommende distrikt eller distrikter og for- saavidt angaar de i $ 12 omhandlede distrikter, af tre fjerdedele af fællesudvalgets medlemmer. Har veiret været til hinder for redskabernes optagning inden fastsat tid, kan saadan foregaa paa søn- og helligdage, dog kun i distrikt, hver bestemmelsen i denne paragrafs lste stykke er gjældende. I distrikter, hvor nævnte bestemmelse ikke er gjældende, kan dog kongen efter an- dragende fra to trediedele af samtlige medlemmer af vedkommende ud- valg ved en fælles bestemmelse tillade redskabers optagning paa visse af paaskens helligdage. no 79 — Paa søn- og helligdage maa fra midnat til midnat intet fiskeredskab bringes i sjøen; dog er udsætning af alle slags redskaber tilladt lang- fredag og 2den paaskedag fra kl. 5 eftermiddag. Forseelser mod disse bestemmelser straffes med bøder. 3. Nærværende lov træder i kraft straks*, YR hvilket ifølge vedk. departements anmodning herved bringes til fiskernes kundskab, forat udvalgene — om saa maatte ønskes — allerede under det nu paagaaende fiske kan træfte skridt til gjennemførelse af de be- stemmelser, hvortil lovforandringen aabner adgang. Svolvær den 16de februar 1905. Rich. Hansen, udvalegsformand ved Lofotfiskeriet. Udvalgene i Henningsværs, Stamsunds, Balstads, Sunds, Reines og Sørvaagens opsynsdistrikter androg derpaa enstemmig om, at den ved foranstaaende lovbeslutning aabnede adgang til at lade fiskeredskaberne henstaa for fangst søn- og helligdage over, maatte blive gjort gjældende for nævnte opsynsdistrikter. Dette andragende indvilgedes ved følgende resolution, som publiceredes saaledes: Bekjendtgjørelse! Ved kronprinsregentens resolution af 14de dennes er bestemt: 1. At bestemmelsen i Lofotlovens paragraf 22 om, at alle fiskeredskaber inden midnat før søn- og helligdage skal være optagne af sjøen, ikke skal gjælde for de vestenfor Gimsøystraumen liggende opsyuns- distrikter (Vestlofoten) og det tilstødende Henningsværs opsyns- distrikt. 2. At optagning af redskaber inden de i post I nævnte opsynsdistrikter skal være tilladt paa anden paaskedag. 3. At adgangen efter paragraf 5 til at fiske inden andet opsynsdistrikts fiskehav end det opsynsdistrikts, hvorfra der roes, — forsaavidt an- gaar det indbyrdes forhold mellem Henningsværs og Hopens opsyns- distrikter — indskrænkes saaledes, at adgang til redskabers optag- ning paa søn- og helligdage og til at undlade redskabernes optagning inden midnat før søn- og helligdage skal være afhængig af, at saa- dant er tilladt i det opsynsdistrikt, hvorfra der roes. == ES 4. Forseelser mod bestemmelsen i post 3 straffes med bøder. 5. Resolutionen træder 1 kraft straks. Svolvær den l5de mars 1905. Rich. Hansen, udvalgsformand ved Lofotfiskeriet. Ved denne lovforandring blev et blandt lofotfiskere længe næret ønske imødekommet. Cirkulære fra udvalgsformanden ved lofotfiskeriet. Til udvalgsmedlemmerne ved lofotfiskeriet. Da andragender om havdeling o. s. v. indløber fra enkelt udvalgs- medlem eller enkelte fiskere, meddeles herved, at der for fremtiden som regel ikke kan tages hensyn til saadanne andragender, medmindre de har passeret vedkommende opsynsdistrikts udvalg og af dette indsendes hertil ledsaget af de udtalelser, de maatte give anledning til. Det hen- stilles til samtlige udvalgsmedlemmer at bekjendtgjøre dette for fiskerne, enten gjennem tilsynsmændene eller paa anden hensigtsmæssig maade. Andragender, som udgaar fra udvalg, hvori der om samme ikke er enstemmighed, bør saavidt mulig tilføies en forkortet begrundelse af de forskjeilige paastande. Lovbestemmelsen om at formanden til enhver tid skal holdes under- rettet om udvalgsmedlemmerues opholdssted, forsaavidt de fraflytter sit distrikt, bringes 1 erindring. Rich. Hansen. — sil = Udførselsværdier. Udførselsværdierne for de sidste 5 aar findes anført i tabel 61, der grunder sig paa opgaver, som velvilligen er meddelt af kjøbmand Johan Lyder von Tangen i Bergen. Tabel 61. p Vær: Udførselsværdierne Fiskeriprodukter eller mr I i maal | 1900 1901 1902 1903 1904 pr. Kipuskge 10 20 kg.| 8.25 7.75 7.50 8.50 9.60 Randis 2 Si ssd:> —- 13.50 10.50 11.00 14.00 14.00 1 959000 EE — 135010 115061 Tikoog le 50 30 Rødskjær: Torsk..... == 18.50p 15 1e5001 1500 1.5000 13850 —= Fyse +34. - == 6.00 5.50 5.50 5.50 5.50 — Brosme — 8.75 8.00 7.50 8.50 10.00 Mine FTPorsk 1... — 13.75 10.00 10.00 12.50 19.50 == Jo BR — 8.00 7.00 6.50 7.25 9.00 Se brosme...... — 7.00 7.00 7.00 7.25 8.25 Storsei: lste sort....| — 7.00 7.00 6.75 5.75 5.25 — 2den sort ...|] — 6.50 6.50 6.25 5.25 4.75 Middels 5.85: -- 6.25 6.25 6.25 5.25 4.75 Smaaseli.. his... —- 5.25 5.25 5.00 4.50 3.75 I gjennemsnit alle sor- terser 3&X. sn. —- 6.25 6.25 6.25 5.00 4.75 Dampmedicintran, koldklaret ........ pr.td.| 62.00 | 55.00 | 100.00 | 400.00 | 150.00 Moshuklagetuas.:.0- — | 54.00 | 48.00 | 80.00 | 300.00 | 120.00 Raa medicimtran..... —— 46.00 | 50.00 95.00 | 150.00 | 100.00 rane blanle...+..... Ao 488000160.00 I 30000 75:00 — -brunblank ..... — 39.00 | 45.00 | 50.00 | 50.00 | 45.00 Pune ur bit — 29.00 32.00 37.00 36.00 27.00 kosnslste sort... — 54.00 56.00 70.00 60.00 70.00 — 92den sort..... — 44.00 46.00 60.00 50.00 60.00 — -3die sort ..... — 34.00 36.00 50.00 | 40.00 50.00 Sortimenter af rogn | resp ED — 1 /4- V9- "/a |l10-710-710|" 10/10-10] "a- "2- "a | /5- 5: 5 19 19v83910 QNSUTAJNS 191U JOD 0 SJON OE GOE NG Eeg (0) ) JF SYNS J9JUJ tr EV: G Ba | av | 3 | Å eda ed OG 0 joavvH0x0J QJ[SYISNS J9JU nn GA rea SA aar uaHrrpørr EN AE EE UD ME MG TT OSSE AN aqiysdurp p 19 audperqau JV Sa * GG | mete 6086 | PIGG | 69V 6L8G | G88 1966 06 | 0109 I8G ke | = je | Eee de å ppli 094 | GTG OG EPG DD OGG ==" VANG OE OS OR Eee p 98 | OG j9ysy Japun uAsdo 79)ur FS OE Od) "Sunuodeq UEdUy rererereranreraereneererre tt aspeg op ONEE OLE or el OI cer | 9801 EE GT 'aJr9AN "SY 88 ; . = - ; i Gp r sere ie en ea | GF 83 90 [98 IIS 000 03 UIPUSAJ OG SIE 9.6 19 For GL OGG G OG OI EG SJUSYØ EN 'YSYLLUIS "US ne! OI CI oF OF co eZ I Sor EE NGL I GS Er OD SYN NF — 00008 30 198 "IS 000 Og UAPNSIG Vg Tr G ) G G OG Fr ( | | as Aar | , J9VIØYS 93 50 GP=—=. Pera 2 G QG 10 E IG å pre |doro ard beo 06.9 g0 0000 gn ad 0 0 00 099 06 søy oqvsduep or 10 ouaperqaun ay SG 6961 | 046 GOI IE JG G 161 GI OST I JET spot | I | | | | | | || | | | | | W +25 5 | 89 | Eu] ka > tue! o Hå JER he) 3 ler | o vm po lan p) KOMEN ov Q, len] ag ; [2] Bo | å ga EN ME le) he J på 3 |P 82.95 Q 2 > me | ar D da a . å KI es PE D PIESTP OASE | | -— " - 4 SE LE ee SK å EG G D = Q Std Ej E 5 önig - h - 1991[0PP9H YSY OD0I T Å ('495utugosroqg apapvads ap guaureu as *9avIdo Srqø[parog) 'U310JOT ! JEPPNISIPSUÅSÅO JOJUAPN JaJLUB SPUBI|PION 30 ØSWOoJ| I IUJIAMIYSYIYSAO | å Vien EG vSnaq* ueyyHqni I 'Aataysaunau [[ JE QRJ pour SYLOFPLBQ € JOLONSY JOPpUN NISLOJF JOPYLYSIP ASSIP I — "Yonsvdiaaap I J98JOQPUI SYYT 49 ULIUnrpaudureg — (AQ) peequdesqAp uaHaays 19940 50 (7) apveqaur uaSans sapun (4) apvvquird ueFans 1940 oUA[eEI "WUV LIG | L8G | L9G | 695 | 998 | P89 F ok , = p or top 25-50 8 op jeRB50I0J AYSYIETIYS 19JUT dr sg1 | 098 6 9g | 2917 | £08 Ge | op GL eg | — [| 99 69 61 FG Vie Og1 | arr | 8y 63 | ser | Æ81 198859. TO I oypsy[a. T MS Jo9Uup e == Eg OG — 1 og Ort Gg OL OG OL 02 EEE DET SO PE NE SØT GE See Meer OG 61.63 | P688 | 209 | STST | 61L | LEGG 6P EE 008 | 66 O9T | S6T | eg 085 op 056 | 079 | €2 009 | 03 | 068 [8 7 | 00P | 955 | OPT |86L | aar | OG På | ogs | 004 | 079 | 006 | 097 | OSE | OF9 Gp 009 | 029 — 1 007 | 091 | O9G ep | Og oe | v OL OG oP2— | Pa | 05 Se — | ogå GI — | ot IT 8 61 C A OG S pp ak 00 EG 00 0 6.00 bra ØSWIOXL, å see ee Re i De 0 00 ar eee opera Snk Jone Ne ea Tear J19U.599 194 988 Me Eg GIN El ee 99 al Pr VOT DE re ae OT er Le Og OE OG TELT ETP ETTE PTE ES EE PE pe eee 4. åa oa ua su Tor PE el ke å Te IT O0GA ene ete rate og ep ee ee i ca I Gp * (y4rYSsIpsuL£sdo (ayrgstpsuksdo øse) uayrauer ** * (Qopngstpsukfsdo sorg) S19g SUDYSIOL) 7199 Bekele Ud.5UÅTT eenske aa øsJAH * * ØSLRMY øsTe YS IPION 990LAØ OB ee SOGN OR dg) 02 EØS TA * pe*YSePIO 14 ** UDDLOIG — 284 — Lofotfiskernes selvhjælpskasse. (Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer). Under henvisning til forrige beretning meddeles iaar, at det i løbet af høsten og vinteren lykkedes mig at faa valgt yderligere 15 tillidsmænd, og med de 8 fra ifjor havde jeg altsaa ialt 23. Under orkanen den 28de januar fik flere medlemmer sine baade ødelagte eller betydelig skadede og indsendte andragender om erstatning i henhold til statuternes $ 6; jeg lod disse andragender nærmere under- søge og indhentede oplysninger over skadernes størrelse og de skadelidtes økonomiske stilling m. v. Den 17de februar omkom paa havet for Stamsund kassens medlem Edvard Benjaminsen Oksø af Steigen, og den 7de mars sendte jeg gjennem sognepresten til Steigen den omkomnes enke kr. 200.00. Den 26de mars atholdtes i Reine møde af bestyrelsesraadet, og det lykkedes med meget besvær at faa samlet 19 tillidsmænd eller sup- pleanter af de ovennævnte 23 valgte. Dette møde er, saavidt vides, det første bestyrelsesmøde, som er afholdt siden statuternes vedtagelse 1 1891. Til behandling forelaa bl. a. de ovennævnte andragender i anledning af orkanen 1 januar samt et af mig udarbeidet forslag til forandringer i statuterne. Angaaende andragenderne fattedes enstemmig saadan beslut- ning: y,Da stormen den 28de januar 1905 var af en ganske ualmindelig voldsomhed, vil man indrømme en delvis erstatning til følgende skade- lidte medlemmer: Kristian Gjertsen Krystad, Flakstad. kr. 306.00 Gerhard Gregersen Do. DO ar 50.00 Anton Knudsen Sund, Do 100.00 Kristian Mekiassen Øvrevalle, Do. . 25.00 Andreas: Pettersen Do Do | 50.00 Ole Nilsen Sandholmen, Vik....... å 50.00 Sedenius Pettersen Reine, Flakstad. , 25.00 Anton Kaspersen Vindstad, Do. . p» 10.00 Talt kr. 610.00 Derefter paabegyndtes diskussionen om statuterne; det oplystes efterhvert, dels at flere havde faaet liden tid til at sætte sig nøie ind i forslaget, dels ogsaa at adskillige ønskede mere vidtgaaende forandringer end de af mig foreslaaede. Der valgtes derfor en komite for at overveie og afgive indstilling om sagen, som derefter skulde forelægges et nyt bestyrelsesmøde under fisket 1906. — 285 — Til medlemmer af komiteen valgtes: Bestyreisesraadets formand (opsynschefen), Dommeren ved lofotfiskeriet, samt tillidsmændene for Bodin — Ludvig Seinæs, - Hadsel — Kristian Eilertsen Kalsnæs, - Flakstad — Kristian Gjertsen Krystad, - Melø — Albert Hansen Saura og - Vega — Peter Nikolaisen Igerø. Som suppleanter valgtes tillidsmændene for Steigen — Svend Svendsen Vaag og - Buksnæs — Kristian Olsen Fygle samt kassens medlem Anton Knudsen Sund, Flakstad. Denne komite, som valgte opsynschefen til formand, havde møde paa Balstad den 16de april; den diskuterede forslaget, fattede ingen be- slutning, men anmodede formanden om til et senere møde at fremskaffe statistik og andre oplysninger fra indland og udland, som kunde tjene til veiledning ved det endelige forslags udarbeidelse. I begyndelsen af fisket udsendte jeg cirkulære til samtlige opsyns- betjente med anmodning om, at de maatte gjøre, hvad de kunde for kassen, og det er mig herved en glæde at udtale, at alle har været ivrige; betjentene i Sørvaagen, Reine, Sund, Henningsvær, Hopen og Kabelvaag skriver udtrykkelig om stigende tilslutning til og interesse for kassen, omend desværre de fleste endnu maa purres paa og mindes om at betale. Betjentene i Skroven og Svolvær melder derimod ikke bare om liden til- slutning (det kan saa være paa grund af smaat fiske og faa folk), men ogsaa om manglende forstaaelse, uforstand og haanlige afslag. En fisker fra Lyngen f. eks. svarede paa opfordring om at indtegne sig, ,,at fattig- kassa har saa god tid til at føde kjærring og unger, om han kom væk.* Ligeoverfor en saadan livsmoral maa ethvert resonnement stanse; det er en af disse folk, som kun vil lægge sig paa ,samfundet*. kræve mest muligt af andre og selv yde mindst muligt. Som om ,samfundet* var andre end os selv og hver enkelt af os! Hvor bliver samfundets kraft, dersom alle vil tage og ingen give? En saadan moral er lige tor- kastelig baade ligeoverfor en selv, familien, hjembygden og fædrelandet. Hvorledes skal den mand kunne blive selvhjulpen og isandhed fri og uathængig, som ikke vil hjælpe sig selv? Medlemsantallet, som i 1904 kun var 337, var 1 1905 993 og er nu til 1906 adskilligt større, uden at jeg dog kan opgive tallet nøsie, ettersom medlemslisten endnu ikke er gjort istand; men man kan slutte sig til endel deraf, at medens indtægten af medlemsbidrag i 1903 vir kun kr. 86.50, var den 1 1904 kr. 264.45 og i 1905 kr. 589.80, altsna mere end fordoblet. dog == Udlodningen af kassens maleri har hidtil indbragt kr. 232.00; der er endnu 2? udlodningsbøger, som ikke er indkomne, men de faar ind- tages 1 næste beretning. Kassens kapital udgjorde den Iste januar 1905 kr. 35577.87, hvoraf hørende til grundfondet kr. 19066.20, til uddelingsfondet kr. 2 000.00 og til reservefondet kr. 14511.67. Da efter statuterne grundfondet bør anbringes i fast eiendom, og da kassens pantobligation kun er paa kr. 13000.00, haves altsaa af grundfondet tilovers, indestaaende 1 bank, noget over 6000 kroner; jeg har derfor netop 1 disse dage averteret om, at penge haves til udlaan; og da jeg fandt det rimeligt, at Nordland fortrinsvis burde faa nyde godt heraf, averterede jeg i nordlandsaviser. Af samme grund har jeg netop overført endel af kapitalen fra banken i Kristiania, hvor hidtil alt har været anbragt, til en sparebank i Nordland. Regnskabet for 1904 er gjennemgaaet af dommeren, overretssag- fører Haugen, i forening med tillidsmændene Peter Nikolaisen Igerø, Vega, Haakon Larsen Vinkenæs, Nordfolden og Svend Svendsen Vaag, Steigen. Indtægten i 1905 var: åa. Gaver: Hidtil indkommet ved udlodning af kassens maleri, der i sin tid er modtaget som FANE se I KE AA RR kr. 232.00 Fra doktor Wilhelmsen, Henningsvær ... 9» 2.00 Ifølge retsforlig modtaget fra Laurits Nil- sen Tennæs af Flakstad og Otto Peder- sen Navjord 45 fisk, udbragt til .... , mon 245.70 b. Bidrag og bøder: Fra Kristian Hansen Heldal, Nordfolden, medlemsbidrag for livstid kr. 10.00, hvorafifjor under feilagtig forudsætning indbetalt kr. 4.80, der opførtes som gave, aar sfestens 4. «hevd» døpkk der s kr. h20 I marinen ved kontorist Hagen ....+-+e. R 7.15 - Raftsund ved kst. opsynsbetjent Bach . 3.25 - Brettesnæs ved assistent Gregussen ... » 2.85 - Skroven ved opsynsbetjent Kvamseng.. ,, 13.25 - Svolvær ved do. Støreg. sr. å 5.00 - Kabelvaag ved do. Stornord-arede 8.70 - Hopen ved do. Petersenviren + 22.10 - Henningsvær ved do. Finbaks-.0.- å 45.45 Overføres kr. 112.95 kr. 245.70 == Go == Overført kr. I Stamsund ved opsynsbetjent Thorvik .. , hvorunder medlemsbidrag for livstid fra Mikal Wangberg, Espenæs, Tranø. - Steine ved assistent Jøsevold......... E - Ure ved dose Borsaegsevaen ep E - Mortsand ved do. —Strømfors........ på - Balstad ved opsynsbetjent Anderssen... , - Nufsfjord ved assistent Losvik........ va - Sund ved opsynsbetjent Haugen ...... Å - Reine ved do. Møreh.:::.<:. G - Sørvaagen ved do. Caroliussem. 1... (0, Saved matros Chr. barsen-......4. ei Ved lensmand Wik, Flakstad .......... 5 handelsfuldm. A. E. Førde, Tind... do. do. ide væreier Edvard Olsen Næsland, Flak- Sad HE Sr tillidsmand Kristian Gjertsen Krystad, Flakstad 456 Jer Jadodanskadasr tillidsmand Johan Kleven, Vefsen. do. Petter Olsen Vaag, Tjøtta hvorunder medlemsbidrag for livstid fra Daniel Johansen Brøløs, Tyøtta. tillidsmand Ludvig Semæs, Bodin . do. Johan Iversen Sten, Vik tillidsmandssuppleant Karolius Brun- Vær Jotelgen er MAS JA pelN le udvalgsmedl. I[verJohansenHorn, Brønø tilsynsmand Svend Svendsen Vaag, StegendT: eiet dg Jadsssdn: tilsynsmand Peder Johansen Lavangs- vær Jlbestddrp. gre $omt «Sukølus tilsynsmand Lorents Alsos, Kjærringø do. Johan Abelsen Aspfjord, Sønfoldenevah. Mø JJaano Flrrdim: tilsynsmand Ludvig Laksaa, Nord- tolden FEN SD GE 112.95 kr. 245.70 65.15 19.30 22.95 2.90 12.60 75 32.15 65.50 29.40 7.60 2.00 0.25 20.60 5.25 Overføres kr. 627.30 kr. -245.70 5 988N= Overført kr. 627.30 kr. 245.70 Fra Fredrik Korneliussen og Henning "re "ks "SAA, Tal 0 PE Ga JE Fredriksen Forsaa, Ibestad MØ 0.50 697.80 Heraf er som før bemerket kr. 589.80 medlemsbidrag, medens kr. 38.00 er bøder i henhold til retsligt og private forlig. c. Udbytte ved salg af bjergede redskaber, baadudstyr og fisk: I Henningsvær ved opsynsbetjent Finbak .. kr. 2.60 - Stamsund ved — (horvik. 8.25 - Balstad ved — Anderssen 4.05 - Sund ved — Haugen... , 2.80 - Reine ved — Mørch (00 23.00 - Sørvaagen ved — Caroliussen ,, 25.00 ; 66.60 Det bemerkes vedkommende de i Sørvaagen solgte red- skaber, at deriblandt var ogsaa en linevase, der betaltes med kr. 10.50. Senere blev det oplyst. at hr. Walde- mar Olsen Moldjord af Beieren havde eiet endel af denne vase; efter korrespondance om sagen har han imidlertid til fordel for kassen frafaldt sit krav paa andel i denne salgssum. d. Renter: Af pantobligation (kr. 13000.00) i Rosteds gadetnos vi Kristiania SEKSER kr. 650.00 I Kristiania bank og kreditkasse for 1904 , 810.01 1 460.01 % Altsaa samlet indtægt kr. 2400.11 Udeift: De foran nævnte understøttelser til det ene omkomne medlems enke og de 8 skadelidte medlemmer kr. 200.00 ET DP NAG Å 810.00 Nettoimdtægt 1 1905 kr. 1590.11 Kassens kapital vil saaledes pr. 31te december 1905 udgjøre kr. 37167.98, hvoraf som pantobligation kr. 13000.00, paa bankbog i Kristiania bank og kreditkasse kr. 16387.88 og paa bankbog i Vaagans sparebank kr. 7780.10. Hertil vil komme, ifald det bliver indbetalt før nytaar, de eventuelle beløb paa de førnævnte nu manglende to udlod- ningsbøger. Af kapitalen mangler — nu da dette skrives — kr. 325.00, udgjørende sidste halvaars renter af pantobligationen, hvilke ikke forfalder til betaling før llte december 1905. 2 Der følger, naar man vil gjøre noget for at blæse liv i kassen, adskilligt bryderi med. Af større arbeider skal nævnes medlemsforteg- nelsen, der med alle bidragsbøgerne som materiale maa ordnes herreds- vis; dette er med voksende medlemsantal et stort arbeide, der vanskelig- gjøres og sinkes derved, at navne og hjemsteder desværre undertiden er skrevne utydeligt i endel af de bøger, der er førte af fiskerne selv; endvidere nævner jeg regnskabet, arbeidet med statuterne og tillidsmands- valgene samt nærværende beretning. Afindkomne og udgaaede ekspeditioner vedkommende kassen har der i aaret fra 15de september 1904 til samme dato 1905 forekommet ikke mindre end 304. Arbeidet er ulønnet. LE 9) INDHOLD. Side Administrationen vedkommende : J. svar spede seo vove se bee 171—197 åa: /Opsynets personale mvh. vekket ee 171 bh Budeettefktt. vaska uster eee del kremet ee EE 175 ce Poliktivæseneter er TETT 175 aEkstraordineredonmmercd EE 178 eh æpevæseneti sausen goe er nese LE 180 f. Kirke op skolevæsenet...kårt genereres dr 192 oBellerratvæsenetn rer EEE. 193 nyre ostao spassarerbetondringsens dr 195 TeHkavnevæsenetr derre eee eld å 195 k. Byr og merkevæsenetL-2kr sog se ere le 196 Fiskerne vedkommendes. BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 Cake Sn å PE så ge nå LÅN AARSBERETNING VEDKOMMENDE bEd FISKEREN FOR UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE | 3DIE HEFTE 1905 Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger: I. Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1904—1905. IL. Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsildefisket og vaarsildefisket) vinteren 1904—1905. III. Vaartorskefisket i 1905 i vaarsildedistrikterne. IV. Baade silde- og torskefisket vedkommende. V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 gå tå jr , ET AS nt ee tå aS FER Eg ) Me Vi be NA Å 165 I. Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1904—1905. Der fangedes ivinter omtrent ligesaa meget som i de 2 næstsidste vintre tilsammen. Men dog altfor lidet, naar hensees til fangsten i samme tidsrum udenfor den tilstødende svenske kyst; her gjorde, som man af nedenstaaende vil erfare, posenøterne udslaget, — med disse redskaber fik nemlig svenskerne 76 "/o af hele deres fangst ivinter, og denne total- fangst var 3 gange saa stor som vor. Der har ogsaa tidligere vist sig saa gode resultater med posenøterne i Skagerak om vinteren, at man maa ønske, at disse nøter ogsaa hos os maa komme mer i brug end hidtil; for man regner sikkert paa sild fremdeles. Omkring Hvaler fangedes den første storsild omkring den 20de november, ved drivning ly —2 mil sydvestenom Griseboerne; nogen yderligere sildefangst fandt ikke i november sted paa norsk territorium. Nætterne til 9de og 10de december fik nogle faa drivere 1—6 maal i drætten udenfor Torbjørnskjær, den 21de fangedes omtrent 30 maal i posenot ved Tisler, omkring julehelgen fik man lidt med hekler i Sækken og omkring Vikertangen, og den 28de december fik én baad 5 og den 29de 5 baade 2—10 maal paa natsæt ved Akerøen; den 29de fangedes tillige 50 maal med posenot mellem Lauer og Tisler. Endelig fik 2 baade den 31te december tilsammen 15 maal paa sættegarn ved Søsterne. Naar undtages 2den januar, da landligge for storm, fik man 1 den første uge efter nytaarshelgen daglig lidt med sættegarn, nøter — især posenøter — og hekler, i Sækken og paa strækningen Tisler—Lauer— — 296 — Søsterne; den 6te og 7de januar derhos lidt garnfiske i strøget Misin- gerne—Slevik og lidt heklefiske under Skjeberg-landet. I den 2den uge af januar udrettedes lidet udenskjærs paa grund af ruskeveir; men silden var seget ind ogsaa, og i læ af land toges endel pene slumper med garn og nøter. I sidste halvpart af januar fiskedes ganske godt — baade med sættegarn, hekler og posenøter; man arbeidede da langs hele Smaa- lenenes kyst: I de første dage af februar var garnfisket mindre godt — tildels for uveirs skyld: men med hekler gjorde man det bra overalt, og med posenøter toges adskilligt op 1 strøget Misingerne—Rauø— Engelsviken. Den 6te februar landligge for sydveststorm. Den 7de lidt garnfiske i Sækken og 600 maal posenotsild i Onsø distrikt; ellers smaat. Den Sde lidt garnfiske ved Søsterne og 400 maal posenotsild i Onsø (Misin- gerne—Rauø); ellers smaat. Den 9de, da sydveststorm, nogle maal garn- sild ved Søsterne; ellers intet. 10de og l1te februar intet fiske for storm. Fisket varede til henimod slutningen af februar, da der var fanget: Med drivgarn ialt 50 maal, paa første haamd betalt med kr. — 600.00. — settegarn ,, 9600 —, —-— » 90875.00. — posenøter , 11250 —, — — » 94400.00. — hekler , 5100 —, —:— n £63575.00. Silden var meget blandet; i marittøniden! ae 500—1 000 sild. Prisen havde varieret mellem 12 og 6 kroner pr. maaltønde. Hvad deltagelsen i fisket angaar, henvises til følgende bemerkninger af løitnant Sigurd Johannessen, der 1 sidste halvpart af Januar overvar fisket: sSilden har iaar helt siden nytaar staaet meget tæt over hele Smaa- lenskysten, op til Rauøsundet, og de sidste 14 dage af januar tillige vist sig 1 mindre mængder ved Larkollen, Jeløen og Son, hvor der gjennem- snitlig er opfisket 5—-6 maal pr. dag, dels paa hekle og dels paa garn. Notbaserne fortalte, at silden kunde merkes paa loddet ganske tæt over hele mundingen af Kristianiafjorden; men paa grund af det urolige veir temmelig dybt nede, ialmindelighed paa 40—50 favnes dybde, hvad der væsentlig er grunden til, at fisket har slaaet mindre godt til i forhold til sildemængden. Der vilde ogsaa utvilsomt været et langt rigere fiske, om man havde været mere forberedt og udrustet med bedre redskaber; det gjælder især for garnfiskets vedkommende. I de første 14 dage efter nytaar var der saaledes i hele amtet neppe mere end 100 garnlag, og de fleste af disse havde almindelige sjegter med 2 mands besætning og en 4 garn pr. baad. Senere kom der jo flere til, idet folk forstod, at silden virkelig gjorde alvor af sit besøg —= EN iaar, saaledes at der i de sidste 14 dage af januar gjennemsnitlig har deltaget ca. 200 baade. Men ogsaa nu var der delvis den mangel, at man enten havde for store garn, 18 omfars, og selvfølgelig intet fik. eller for smaa, helt op til 26 omfars, og derved igjen fik omtrent al den ,,blod- sild*, der fandtes i stimerne, og skatfede paa den maade eksportørerne meget arbeide med sortering, foruden at priserne blev lavere. Efter de almindelige udtalelser baade fra fiskere og eksportører ansaaes 22 omfars garn at være de hensigtsmæssigste, og de, der benyttede saadanne, fik ogsaa baade mest og penest sild — næsten bare fuldsild. — Forøvrigt var der ogsaa den mangel ved garnfisket, at farkosterne var for smaa, ialmindelighed sjegter med 2 mands besætning, der kun paa rigtig god- veirsdage kunde greie sjøen. Af heklefiskere var der flest i Sækken og Singlefjorden samt, i slutten af januar især, op mod Sponviken; her blir gjennemsnitlig ca. 200 baade pr. dag — og desuden endel spredt opover kysten. I hekle- fisket deltog en hel del kvinder og gutunger; at saa mange voksne mænd iaar deltog i dette fiske, skyldes væsentlig mangel paa ordentlig garn- redskab. Forøvrigt var fortjenesten hellerikke saa ganske liden; i første og tredie uge efter nytaar saaledes optil 10—12 kroner pr. mand paa dagen. Af notlag har der hele tiden deltaget 1 fisket 11 norske med 14 mands besætning — og i sidste halvpart af januar tillige 7 ,indkjøbte* svenske, hvilke sidste sidste vakte sterk misnøie blandt de norske fiskere; der var saaledes flere gange paa tale at faa istand protestmøder. Som et virksomt middel mod denne omgaaelse af loven blev da nævut en klækkelig told paa færdige nøter. — Notfisket var gjennemgaaende bra, naar bare veiret var nogenlunde; det hændte ogsaa etpar gange, at nøterne sprak af sildemængden. Samtlige ovennævnte notlag benyttede posenøter og havde gjennemgaaende udmerkede farkoster og redskaber. I det hele gjordes kun 1 gang fangst med strandnot, nemlig den 13de januar, da der i Fiskekrogen, paa Nordre-Sandø, fangedes 14 maal. Af seilere var der ikke svert mange tilstede; af norske over hele amtet antagelig ca. 30, næsten alle almindelige skøiter fra 5 til 15 tons. Desuden var der stadig endel svenske opkjøberfartøier, især paa Hvaler, ligesom ogsaa norske skøiter forseilede en masse sild fra Sverige til ising i Gravningsundet og Engelsviken. Saaledes blev der alene over Gravning- sundet til nytaar eksporteret ca. 2800 maal, omtrent udelukkende svensk sild. Seilerne kjøbte ikke silden paa egen risiko, men efter fast pris pr. maal bestemt af eksportørerne, af hvem de saa fik 0.790—1 krone pr. maal for forseilingen, — og dette forhold var vel hovedsagelig grunden til de høie priser. — 298 — Garn- og hekle-tiskerne var omtrent alle selv eiere af redskaberne, medens notfiskerne var forhyrede, ialmindelighed paa følgende betingelser: kr. 10.00 pr. uge og 10 øre pr. opfisket kasse sild, samtlige paa egen kost. Jeg vil ikke undlade at paapege den store imødekommenhed, der blev vist mig af d'hrr. Johnsen i Engelsviken, Magnus Pedersen i Grav- ningsundet og hr. Enæs, kommissionær for h'hrr. Gjerdsjø og Bakkevig i Haugesund, baade med hensyn til at meddele alle ønskelige oplysninger og til at hjælpe med baadleilighed.* Efter dette mener jeg, at der som fiskere var tilstede 1500, som seilere 250 og i opkjøbernes tjeneste en 250 mennesker. I skjærgaarden mellem Vallø og Tønsberg Tønde begyndte fisket den 22de december, og det ophørte den 25de februar; det foregik i strøget Bolærn—Tjømøboen, mestendels omkring Færder. Det meste fangedes med sættegarn; den første maaneds tid anvendtes ogsaa posenøter, men med disse udrettedes ikke stort. Fisket varede, som sagt, til slutningen af februar, da der var fanget: Med sættegarn ialt 12 000 maal, paa første haand betalt med kr. 96 750.00. — posenøter , 2000 —, —r—- ,: 12250.00- I maaltønden gik der hele tiden 700—800 sild. Prisen havde varieret mellem 4.50 og 10 kroner pr. maal. I den travleste tid, omkring midten af januar, var tilstede: 100 garnlag, hvert med ca. 4 mand og 4—6 garn. 7 posenotlag, hvert med 12 å 14 mand, og en 40 seilere, blandt hvilke sidste etpar smaadampere; saaledes ialt omtrent 600 mand. I sin rapport om hele fisket bemerkede kaptein U. L. Nielsen: - Efter de langvarige sydveststorme var det venteligt, at der maatte indtræffe sildefiske ihøst; men det saa smaat ud før midten af december, da silden observeredes under Færder. De heromkring boende fiskere havde forlængst mistet troen paa silden og havde saaledes ikke passende redskaber; de gamle garn var for stormaskede, og fabrikerne kunde ikke tidsnok imødekemme de mange bestillinger. Fisket kom dog igang, ved hjælp fra forskjellige nabo- distrikter. Storm har hindret adskillig; dog gik alt bra i det store og hele taget, — ingen omkom, og synderligt redskabstab led man ikke heller. ONE Silden vilde nødig ind paa grundt vand; ialmindelighed maatte man ud, hvor mindst 30 favne vand efter den, — ved Bolærn toges den endog, hvor 70—80 favnes dybde. dJo dybere garnene stod, des bedre fangst idetheletaget; almindeligvis brugte man optil 12 favne lange stjerter. Udenfor Tønsberg Tønde— Helgeraaen. I slutningen af oktober meldtes om gode udsigter for strøget om- kring Larviksfjordens munding. I november fangedes lidt brisling blandet med anden smaasild, dels i nøter og dels i bundgarn omkring Fredriksværn; i de sidste døgn for- søgte ogsaa enkelte at drive, men veiret befandtes for rusket, og kun natten til 23de november fik en skøite etpar maal i sydvest af Svenør. I begyndelsen af december hørte man fremdeles næsten bare om smaasild fanget inde ved land; først natten til den 10de fornammes vir- kelig storsilden, idet 15 drivere omkring Svenør fik 1—23 maal. OQm- kring midten og 1 slutningen af december hindredes drivningen af uveir; men da fiskedes ganske bra paa sættegarn omkring Rauer—'Tvesten, og lidt fangedes ogsaa med nøter, — 1 de nærmeste dage efter julehelgen var garnfisket sogar meget godt. I første halvpart af januar saagodtsom bare sættegarn-tiske; drivere var kun undtagelsesvis ude, og heklefisket var ogsaa forsvindende. I ugen 15de—21de januar fangede man bra sild med sættegarn omkring Rauer —Syvenør, medens drivgarns- og hekle-fisket vedblivende viste sig rent ubetydeligt; i Svenør fik man derhos en 1000 maal notsild. I slutningen af januar og 1 februar fortsattes med sættegarn i strøget Rauer—Svenør—Fredriksvær; men resultatet blev ikke rart, og i begyn- delsen af mars sluttede fisket ganske. Der var fanget: Med drivgarn ialt 400maal, paa første haand betalt med kr. 4175.00. — settegurn , 11250 —, —:— » 105 200.00. — møter ga SHON ==; —:— TNT 5.00: — hekler Ei 5300 —, —:— å 2250.00. I maaltønden gik 1500—500 sild. Prisen havde varieret mellem 20 og 4 kroner pr. maal. Omkring midten af januar var tilstede omtrent 150 garn- og hekle- farkoster (dels skøiter, dels aabne baade) med tilsammen 550 mand og 5 notlag å ca. 13 mand; med forseiling af sild var omtrent 40 mand beskjæftigede, og iland arbeidede henved 100 mennesker. Ialt 750 mand. I rapport af 23de januar 1905 udtalte lensmand Hagerup: — 300 — så sildefisket deltager: Fra Fredriksværn: 8 smaa skøiter, hver med 5 mand og 8—19 garn (22—24 omfars), 20 aabne, over 21 fod lange baade, hvoraf 13 tilhører stedet, hver med 3 mand og 4—8 garn (22—24 omfars) og 5 under 21 fod lange sjegter, hver med 2 mand og 2—6 garn (22—24 omfars). Fra Svenør: 10 smaa skøiter, hver med £—5 mand og 8—12 garn (22—24 omfars), 25 over 21 fod lange baade, hver med 3 mand og 3—12 garn (22—24 omfars) og 2 notlag, I med 5 og 1 med 10 mand; det førstnævnte af disse har selvfølgelig smaa greier. Fra Ula 8 aabne baade, hvoraf I med 5, 4 med 4 og 3 med 3 mand; hver med 4—12 garn (22—24 omfars); fra Kjærringvik 4 smaa baade, hver med 3 mand og 2—8 garn (22—24 omfars); af folk omkring Viksfjorden er ogsaa udrustet 16 farkoster — 6 skøiter og 10 aabne baade; men disse er indbefattede blandt dem, der som allerede nævnt har tilhold i Fredriksværn og Svenør, da sild nemlig ikke indbringes til Viksfjordeu. Efter min erfaring om forholdene paa disse kanter nærer jeg den tro, at silden forekommer ligesaa rigelig her som langs Romsdalskysten; at ikke mer indvindes her af disse rigdomme, kommer efter min mening GL vat 1. Farkosterne er for smaa og for lidet sjødygtige, 2. Folk har følgelig liden øvelse i fiske paa havet, idet der for snart maa bøies af for veir og vind, og 3. Man benytter for lidet redskab, hvilket vistnok ogsaa skyldes den omstændighed, at kredit paa fiskeredskaber her omtrent ikke eksi- sterer; folk er derfor overordentlig bange for at miste noget.* I sin endelige beretning om fisket omkring Nevlunghavn siger hr. Å. Finstad bl. a.: Fisket begyndte heromkring den 7de december — under ganske lovende udsigter, idet store mængder af fugl og hval kredsede omkring skjærgaarden. Notbrugerne kunde intet udrette; thi silden gik for nær land og inde mellem boer og skjær, hvor deres redskaber var for svære, og de drog derfor i juleugen østover til Færder. Silden har ivinter idetheletaget holdt sig i grundt vand — navnlig omkring Tvesten, hvor fiskerne som oftest laa med skøiter for garnene om natten; forøvrigt har silden været at faa overalt i skjærgaarden samt inde i Maursund og == pJ== Torskerenden. I dybet udfor Hummerbakken fiskedes ogsaa tildels. — Drivgarn benyttedes lidet ivinter. Alt gik sin jevne gang — stille og rolig. Intet ulykkestilfælde og ingen uenighed blandt fiskerne; heller ikke noget nævneværdigt redskabs- tab, skjønt veiret var meget uroligt. Paa Langesundsbugten begyndte fisket i slutningen af november, da endel smaasild toges med nøter, ved land her og der. I begyndelsen af december toges ogsaa garnene fat; det gik først ganske godt, men omkring midten af maaneden var veiret for umedgjør- ligt, og sidst i december kom julen igjen. I første halvpart af januar var fisket bedst; især for driverne, ved hvem den største del af tofalfangsten indbragtes. Hekler og nøter brug- tes ogsaa, men resultatet heraf viste sig mindre tilfredsstillende. Senere aftog fisket efterhaanden, og det døde ganske væk i midten af februar allerede, da der var fanget: Med drivgarn ialt 3400 maal, paa første haand betalt med kr. 85 325.00 — sættegun , 1400 —, —:— » 14675.00 — møter & 400 —, —== å £250.00 — hekler SN —:— 20750000 I maaltønden gik 1000—475 sild. Prisen havde varieret mellem 20 og kr. 4.50 pr. maal. I fisket deltog en 50 garnlag, 50 heklere og 10 nmotlag — ialt om- trent 500 mand. Udenfor -kragerø fornammes silden ligefra i slutningen af september til i midten af mars; dels paa sættegarn i Kilsfjorden, dels ved drivning udenskjærs. Kun hjemmefolk deltog og resultatet blev derfor smaat: Med drivgarn ialt 750 maal, paa første haand betalt med kr. 8250.00 — sættegurn , 1250 —, — s— » 20750.00 I maaltønden gik 1500—600 sild. Prisen havde varieret mellem 37 og 10 kroner pr. maal. I fisket deltog omtrent 100 baade — 300 mand. Om fisket i sin helhed har lensmanden i Bakke bemerket: p Fisket var ikke rart denne gang heller; det var paa sit bedste i sidste halvdel af november, i december og en del af januar. 3020 Sildens kvalitet har varieret sterkt; fedsild og tomsild om hinanden bestandig, mest af den første. Gjennemsnitlig 1200 sild i maaltønden. De 100 baade, som benyttedes midtvinters, var udstyrede med til- sammen omtrent 500 garn. Storm har ofte hindret tisket; men is var vi fri for ivinter. Den største del af fangsten gik iset til Tyskland, over Kristians- sand S.* I Nedenes dreves sildefiske i december, januar og februar; det lykkedes bedst uden- for Tromøen. Udenfor amtets vestligste del udrettedes intet nævne- værdigt. Først brugtes bare garn — baade sætte- og drivgarn, men midt i Januar blev hekle-brug ogsaa almindeligt. Med drivgarn ialt 3500 maal, paa første haamd betalt med kr. 50 550.00 — sættegarn , 1300 —, === » 15 150.00 — hekler å HO => —-— , 12580099 1 maaltønden gik 450—900 sild. Prisen havde varieret mellem 22.50 og 8 kroner pr. maal. I fisket deltog omkring 125 baadlag — 500 mand. Udenfor Kristianssand S. fornammes silden for første gang natten til 2den december; om fisket, som foregik ved drivning og varede i omtrent 3 maaneder, har hr. Oluf J. Olsen bl. åa. meddelt følgende: . Fisket begyndte omtrent paa samme tid som ifjor: Der deltog ca. 125 baade — 3 fra Nedenes, 6 fra Kristianssand S. og omegn, 42 fra Randøsund, 55 fra Flekkerø, 9 fra strækningen Ny- Hellesund—Mandal, 6 fra Lister og 4 fra Aaensire. Resultatet blev ikke fuldt saa godt som forrige gang; uveir var nemlig sterkt fremherskende denne saison. Fiskerne var imidlertid mer paagaaende nu end tidligere; man lægger sig ogsaa stadig efter solidere farkoster. Trods alt maa udbyttet betegnes som tilfredsstillende, og lysten til vedblivende at anskaffe mer og bedre materiel er mindst ligesaa stor som tidligere.* I slutningen af januar havde man ogsaa fornemmelse 1 gabet mellem Lindesnes og Lister. — 1303 — Talt famgedes for Lister og Mandals amt — med drivgarn 20400 maal, som paa første haand betaltes med kr. 511 220.00, og med nøter 140 maal = kr. 1680.00; i maaltønden gik 600—700 sild, og prisen varierede mellem 27 og 9 kroner pr. maal. Med fiske-farkosterne, hvis antal sættes til 140, fulgte 700 mand; og iland arbeidede omtrent 150 mennesker med silden. — 304 Af foranstaaende og iagttagelser forøvrigt fremgaar følgende opgave Kvantum (i maal) Værdi å Bratsberg = å Jarlsberg og FETT NONET AT STS = | Smaalenene — Tarik | Langesunds- Udenfor | Nedenes | bugten Kragerø | 309 > | be 25 100 —1450.00 = 207 £å å == 200 —4870.00| le U/je 50 600.00| 450 5700.00 500 7000.00| 500 199295.00| 250 4900.00 1) 300 2000.00| 6000 24450.00| 1 500 14500.00 1 250 16 250.002 000 925 250.00 81 | 3000 27000.00 9250 68175.00 3000 27 625.001 300 16 750.002 500 32 125.00 151 | 4500 41000.00 12250 94500.00 4000 38 250.00 I 850 17 250.003 250 45 185.00 2 [10000 98 500.00 18500 153 250.00| 4500 45 000.00 1500 19500.003 400 47 585.00 29 [15000 150 000.00 23 250 197 050.00| 5250 54000.00 1650 22 000.004000 57 035.00 39 [21500 200 000.00 24 000 203 925.005 500 56 750.001 750 24 000.004 250 61 535.00 19 [23000 212 000.00 25 500 216 075.005 750 59 250.001 800 25 200.004 600 65 500.00 19/9 |25 000 224 750.00|26 625 223 375.006 000 61 750.001 850 26 200.00 4 700 66 500.00 %/, 126000 232 250.00 27 250 228 435.00 6000 61 750.001 950 28 000.004 750 67 000.00 3/3 126 000 232 250.00 27 500 230 000.00 6000 61 750.001 980 28 600.004 750 67 000.00 12/, [26000 232 250.00|27 500 230 000.00 6 000 61 750.002 000 29 000.004 750 67 000.00 Totaludbyttet sættes til idet der ogsaa inde i Kristianiafjorden fangedes lidt Af de 86790 maal (se tabellen) var 28300 tagne med drivgarn, med omtrent 15 % af hele fangsten bergedes) og 6350 maal med hekler. som arbeidere (tilvirkere) 600 mennesker. Til sammenligning hidsættes følgende af de officielle svenske uge- Göteborgs och Bohuslån vinteren 1904—1905: Fra fiskesæsonens I tidsrummet | | Po | 3/1e 19/19 | hø 10 Fred vie Totalfangst (i maal) af: garnsild......... — 2 44 88 115 468 notsld AGS 267 | 7 092 | 35 963 60 789 79 044! 90 146 Saltet(tønder): indmadsld EEE — | :— | 48 315| 470 690 tome nn ENE 353) 18337| 6292| 8058 Udført (tønder) til: Rusland.......eeveev. ra Ne — — — IMRE 00090000000 NE == ==" == = Andre fremmede lande] — | gn == Til hjemmeforbrug (tønder) .....-«avuvver ="|= EE — | 70 85 Anm. Efter 4de mars, da der ikke længer forekom storsild, afgaves ikke — 1305 == over fangstens størrelse og tilgodegjørelse: (i kroner) Tilgodegjørelsen Lister og | | midder» |-— åte Ag Å Ialt GE hjemme- SEL | ør EE Saltet Røget Fersk forbruv — === = | == ==="===>======= == — 100 1450.00 14.50 — | — 60 40 — 200 4870.00| 24.35 —=- Å — 140 60 400 7 9200.00| 2 150 837 625.00 17.50 Er — 1 600 550 5500 68 940.00/16 550 169 390.00 10.24 — 2 000 13500 | 1050 9100 124 860.00|28 150 296 535.00 10.53 — 2 400 239250 | 2500 11740 183 900.00/87 090 420 085.00 11.33 — 2 800 31500 | 2790 12500 199 860.00150 400 563 695.00 11.18 — 4 800 42 500 3 100 16 340 259 620.0065 490 739 705.00 11.29 — 5800 | 57000 3 190 17 300 274 020.0074 300 820 230.00 11.04 — 5750 | 64500 | 4050 18620 289 860.00|79 270 867 885.00 10.95 — 6 000 | 69 000 4 270 20060 307 140.00|84 235 909 715.00 10.80 — 6 250 73 500 4485 20540 312 900.00/86 490 930 335.00 10.76 — 6 500 74 250 5740 20 540 312 900.0086 770 932 500.00 10.75 — | 6500 | 74500 5770 20 540 312 900.00186 790 932900.00 10.75 — 6 500 | 74500 | 5790 90000 maal = 960000 kroner smaasiid, hvorom nærmere data ikke her kan meddeles. 36800 med sættegarn, 15340 med nøter (navnlig med posenøter, hvor- Som fiskere regnes at have deltaget omtrent 5000, som seilere 500 og rapporter sammensatte opgave over sildefisket og sildesaltningen inden begyndelse — *1 — til og med E PEER NG ag EE | YI 14/, ER en ye SG | eg EE 18/, | 25/, | 4/, FG | Tie FT Få = FEN Ter] | FF Fy re my AT 1301 | 1535 | 2088 92998 92508 92675| 2833 2900 2900 | | | | ed : 114396 | 184845 | 160 384 177 177) 202634 223397 239293 261383 267 600 ØB Gea sl 1877 1377 | 1379 18 37 8460 | 8480 | 8555! 8 660! 99205| 10785| 12 955 15 961 17 536 — | 1 600 1600 5 055) i) 360 5 360 6 477 6 477 6 477 de 689 | 689 847 847 847 1147 1147| 1507 184 | 244 +18) 734 734| 1 785 1 883 2094 2 387 officielle rapporter. ac : — % I — 991 £ — *pppst01s peuur GCI [ J9PPey paut 50 RIG [ URdanæes pour '68 sopaFuer unebanap | 30 = % 86 == feng OE genPE EF GA YG8 3 == : — a9jøupuens -|* 'uajssue opp y JE 0 92 Jo[[a TE BUT OG6G OOG ”s[n — 'en[ 9 P[ISBBUTS Je 30 OEL 8 PLISATE Je "591 O6TI P[ISJO]S JE : søpa5ueg J19jøuasod PW : TOIT (% 1) 668 07| 98. FE €019 (031 606388 6LI FG | 06.8 |(Voe2)agL96T| GEIT | SI6T | 68 Po8G | G9LO6T | sig £018 | 1866 ae nn NE ESN EN er GST G 990 P 966 689 P 6168 | 019 9LF GI 68 LB == 168 618 IT Gag or 6269 c989 FI9 GST & P96T | S9TT 876 G 81 LG — 991 SI9 G Sar [gr 983 8 OFG 2 986 092 8 OSE | OSET FF6 8 FET 88 = OG LGL8 Sm jg SEG 9 16F F L903 930 8 LYST | 6418 SET TI 086 09 — — €L8 OT Seg | SET 6818 898 TTL 9 PPLE | L96 690 9 L9 62 Å ag 636 € "eg za Å L96 3 L96 3 == PPOG LEPE | 216 ISF GT 008 ggg. | —= — 846 SI Pie ar = 88 886 == 876 IFE LST LT9 61 O0T een 5 FS6 I OGF LIT Ut eee | L88 188 == = = = 961 FG L9G 868 — €8 £10 3 Ei Sar er == OG 0G = O1O TT = GSE — = SS90L 19/18— 95 866 866 = SI SI == 998 LI = LG — — 688 LT 19 /15— /ar 897 897 ES LG LG = 066 FG == = Gp — SPEPT un == RE SE = == = Ko GS ESEE Tr = 89698 9 /01—" is i ”Joøu | — Eg 5 193ØU 19JØU ER mes Å Tr TJ SEN E UD UWIUIEvS[LJ, -puvs EEG UDULeS| If, | -PULIIS -asod USUWES|LT, SPT -919æ8 | pre | -pue.nys EE PK PN MN ENN Å ee PA PK POW PO PEN ae (fe*ur) pjiseruns JV Sapadurj (rev) prrstops Ju SsapaSunr :[9989 OPpuas[øp JOWMONUEDI OYSY AYSUDAS JØp J9A0 JOABSÅO OJOWIEU OJPUESIAO BYpIAfPA WIEN 'V 'H 'tP JUOpuojuiLIOYSY JE OP JU ASJPpIIgutag PIA I. Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (Storsildefisket og Vaarsildefisket) vinteren 1904—1905. Det fornemste drivgarnsfiske for vor vestkyst foregik udenfor Roms- dals amt igjen; men bedriften var ogsaa denne gang præget af usikker- hed, fordi silden atter var saa træg med at indfinde sig paa de bedst tilvante felter udenfor Aalesund. Denne modgang opveiedes vistnok i ikke ringe grad af sildens besøg 1 skjærgaarden udenfor Kristianssund N.; men det overordentlig vanskelige farvand omkring Smølen hindrer endda mange fra at begive sig derud. Forsøg udenfor de bergenhusiske og Stavanger amters kyststræk- ning godtgjorde imidlertid, at vi tør haabe paa høstsilden, selv om den skulde finde for godt i nogen tid ganske at udeblive fra feltet nordenom Stat ogsaa. For Romsdals amt — kun garnfiske. a. Nordenom Bud-dybet. Ved et forsøg med drivgarn udenfor Kristianssund N. i slutningen af oktober fangedes etpar sild; men paa grund af ruskeveir kunde man ikke straks tage ordentlig fat. Den første nævneværdige fangst gjordes natten til 10de november, da en damper i nærheden af Griptaren fik 12'/2 maal rigtig pen sild; herved indlededes et fiske paa Griphavet, som skaffede mange arbeide — bl. a. i Kristianssund N., hvortil ogsaa føl- gende fangster indbragtes: AE FN 8 farkoster 0— 15— 5 —maal 3 erelelief amete ale 8 do. 0— 30—16 3 14/11 > Po OT OD 6 do. 0— 15— 3 — 308= Pimeskar Gr 15 farkoster 0O— 70—217 maal SE JON 04 20 do. 0— 50— 8 33 1 de eek 99 11 ido. 3—150—48 V TR Ge ES å 0 ET 20: $ do. O—- 65—17 Å ae AE SR 2 do. 40— 60—50 å SPA. on do 700 å ENG 25 do. 0— 50—20 R Å 80 gridose 40: 60-17 å Tao SE 1410 do: 6— 50—22 5 gr SE BO itido: O— 30— 8% | 10 do. 0— 20— 8 å EE 46 do. 0— 30— 7 å ve 165. do: 1— 50—18 G Sr 4 do. 20— 30—25 å En 4 do. 12— 78—48 08 U/3 «Modppel depoter. SÅ. do. 0—120—44 I de sidste 14 dage af december var det næsten ikke muligt at komme ud paa drivgarnsfeltet for uveir, og senere indskrænkede fangsten udenfor Kristiansund N. sig fordetmeste til bare fornemmelser. Herunder indgaar ogsaa de forsøg, som 1 sidste halvpart af januar foretoges uden- for Fuglen—Oskjærene; kun maa særskilt nævnes, at to farkoster natten til 18de januar her var saa heldige at faa tilsammen 70 meal. Dernæst fiskedes endel udenfor Smølen, det meste i slutningen af november og i første halvdel af december; mer kunde vistnok udrettes her, om man kunde faa færdselen noget lettet. Midt i december, da belægget var størst, tælledes inden Nordmørs grænser — helst i Kristianssund N. og omkring Veiholmen: 250 driv- garnslag (heriblandt 80 dampskibe og 12 motorkuttere), 3 notlag og 28 kjøbefartøier (heri 6 dampskibe); ialt 1 865 fiskere (ca. 10 pr. dampskib og 6 pr. anden fiskefarkost samt 15 pr. notbrug nemlig) og 160 mand paa kjøbefartølerne, — derhos en 75 arbeidere iland. Samtidig med denne bedrift paa Nordmør foregik der ogsaa paa Titran-sjøen et ganske betragteligt sildefiske, hvorom opsynsbetjent Drags- ness har meddelt følgende: sDe første forsøg gjordes omkring 20de november; før den tid var uveir iveien. Den første skøite, som kom tillands, havde faaet 30 maal; og det satte fart 1 folk. Veien til fangstfeltet var ikke meget lang — 1 å 27, mil fra Titran. Ved min tiltrædelse var tilstede 45 fiskefarkoster og 8 kjøbefartøier, den 3die december henholdsvis 80 og 27 og i ugen før jul 181 fiske- — 1309 — farkoster med 1180 mand og 43 kjøbefartøiler med 165 mand; ialt del- tog i fisket 232 fiskefarkoster, hvoraf 40 dampfartøier, med tilsammen 1550 mand og 51 kjøbefartøier med 196 mand. Med roligt veir vilde fisket vistnok blevet stort; men man var som oftest utryg idetmindste. Ikkedestomindre gik det bra i slutningen af november og i første halvpart i december. Mandsloterne blev høist ulige; for de lags vedkommende, som var med fra begyndelsen af, faldt der om- kring 300 kroner pr. mand, mens de, som først ankom efter midten af december, ikke drev det til mer end nogle faa kroner, — gjennemsnits- loten kan sættes til en 80 kroner pr. mand. Intet menneskeliv gik tabt, og synderligt redskabstab var her hellerikke tale om. Opsynstjenesten afsluttedes den 21de januar; der laa da kun faa farkoster tilbage for sildens skyld.* Priserne paa den ferske sild nordenom Buddybet varierede mellem 32 og 13 kroner pr. maal; i maaltønden 650—500—600 sild. b. Søndenom Buddybet var der mindre rørelse, saalænge fisket nordenfor stod paa. Drivgarns- forsøgene begyndte paa samme tid som udenfor Kristianssund N., men paa grund af de mislige resultater og det utrygge veir fremover saaes færre folk ved værene end tidligere sedvanligt paa samme aarstid; man laa vistnok klar baade her og der, men vilde ikke tage hjemmefra, før man havde mere sikkerhed for, at fisket vilde slaa til. Før julen fortonede fisket sig som oftest saaledes: Naar man med moderat veir i flok og følge var ude, fik de fleste som regel lidet; naar veiret derimod var saa rusket, at kun de bedre udstyrede tog ud, kom der gjerne gode fangster tillands. Fangsten bestod for det meste af mindrefaldende sild, 700—550 i maaltønden; og kjøbelysten var følgelig slappere. Efter aarsskiftet tog fisket sig betydelig op — baade i kvantitativ og kvalitativ henseende. Men en flerhed af de fremmede havde, som sedvanligt, taget hjemover før julehelgen, og ikke faa hjemmefolk var blevne saa skuffede over det mislige udbytte tidligere, at de ligesom ikke vilde tro rigtig, hvad de nu hørte; veiret var rigtignok fremdeles lidet indbydende ogsaa, og mange gik helst igang med forberedelser til torske- * fisket. Deltagelsen i sildefisket var derfor ikke saa stor som ønskeligt, der kunde efter al sandsynlighed været fanget meget mer sild i januar og februar, end der blev tilfælde; de, som holdt ved med drivgarnene, kom i regelen ind med gode fangster nemlig. I maaltønden gjerne 600— 450 sild. Enkelte brugte drivgarn i mars ogsaa, og tildels med ganske tilfreds- 21 — 310 — stillende resultat; men silden tog land iaar, og den kortere vei til den foretrakkes naturligvis af fiskerne: Ved Flesen, udenom Sandsøen, fornammes silden den 4de mars paa natsæt, % fik 50 baade 5— 40—15 maal paa natsæt mellem Skorpen og Sands- Øen, 10 - 130 — 3— 25—15 — pp» — ved Langfaldet pr. Skor- pen, ll/3 -+ 160 — 0—100—13 — » — dels ved Skorpen og dels ved Ristøen, 13 - 1920 — 4— 40—13 — ,» dagsæt i strøget Klovholmerne —Hisneset—Skorpen, 149 - 350 — O— 45—13 — », natsæt 1 strøget Klovholmerne — Hisneset—Skorpen, 15/48 - 250 — 0— 25—6 — y» — 1 strøget Klovholmerne —Hisneset—Skorpen, 16/, . 200 — 0— 30—7 —- » —— 1 strøget Klovholmerne —Hisneset—Skorpen, lg 3 950 1.0— 50— 67 9 — 1 strøget Klovholmerne —Hisneset—Skorpen og BLE ROSNES 35 bo — i strøget vestenom Flaa- vær, men i ugen 19de —25 mars kun svag fornemmelse. Af den paa landsæt fangede sild gik der 540—680 stykker i maal- tønden, og priserne paa den varierede mellem 10 og 3 kroner. Under drivgarnsfisket var belægget (største) følgende: I Romsdalsværene 90 fiskefarkoster (hvoraf 50 med motorer) og 13 land- kjøbere; 600 mand. I Aalesund...... 200 fiskefarkoster (hvoraf 80 dampskibe) og 50 kjøbe- fartøier; 1 900 mand. I Søndre-Søndmør 160 fiskefarkoster (hvoraf 10 dampskibe), 13 kjøbe- fartøier og 40 landkjøbere; 1350 mand. Og under landfisket i Søndre-Søndmør, midt i mars: 400 garn- og 3 notlag, 20 kjøbefartøier (mest dampskibe) og 20 land- kjøbere; 2500 mand. — SL — "Pops OPE AOJUIAT JPULI Oy sgJOU JSIPIRAIUANRU JOSON qevur 000 FI (1 90 OOMET 9 'OG3 ET la '009 GT "008 P (2 '008 (; '6LG (r *teaynn sopuopn FeTOAH ———————————Æ—ÆFM——mm I —ÆZ— —2202070222——————————————-— ——— 009 OL 006 FI 2 000 64 OGL 8G SY'ET 00008 6P0 I 000 LL (00088 069 OGL IG 0'NEG GET (LOGG EG CLEO K00E PG 000 64 GL9 8G Po'GT GBL SPOT GL89L OOELPGSG 139 IG 1093 OEP (2096 GG OosE0Tr | 00eF1 | — OGL IG 009 8G 298 I 00001 970 I 00G 94 00098989 OGG6 19 00" NET 69P (093 EG 00810 190001 AE 0OG 9F OOG SG 9rer 00631026 000P9 |0UGL8OTG OGLSE 00098697 (LOGG EG 000 € O0G £ ro OGG EV OG 1 LE STO 00008 I86 OSL LG (00096617 OOG 38 00098697 (2096 EG OEG F OOG £ Ep OGL PV O0G 96 769 O0'98G LIG 0OOG 9G |00' SEP OSG IG 00098697 (090 EG OGG & 000 £ le OGG IV 009 IS 28'9I 00928898 00914 OTP 00897 00083 8EP (000 EG 000 000 9 = 000 OF 000 6P GU LT 00650 668 000 6 IS6 OUSEG 00095 LEP (1091 EG OGL 6 000 9 F 000 OF OGL SP TELT 00650768 OGL SP 9L8 00983 (00093 LEP (1091 GG 000 & OGL V | = 000 P& OG2 OP Gr LT 00'678 269 OGLOP |OGLOTPG OG9GET 00093 9EP (4001 GE 000 & 000 F FG 000 F8 000 OP SULT 00000689 000 OP (00091 88 OO6 FL 00093 9GP (2001 EG OSG I OGL 6 == OGL LG OG4 I& o9 LT 00088 996 OGL 18 |00'09F COF 0004 00086 097 (094 PG OST I 000 6 == 000 LG OGT OG 99* LT 00'037 689 OGT OG 100008 [6 0009 00081 Tr (9091 PG €c6 000 I == 000 6 66 96 To' SI 00068 067 6696 |00'0P9 IG 0360 00089 SEP (2000 FG 008 000 I == 006 PG 000 96 ö5 BI o0'G6P 9L7 00096 00 069 6P OGLG |60GE8 90P (090 GG 009 OGL SG OGL TT 000 € I 3906 00094 996 000 $I 00498 GI C6E 00868 867 (gELPF GI 006 009 => 9 006 4 Jo 8 8066 o0'G9L 94T 0008 100666 01 Ccor o0'0PG EIT G3ELG L ELT pr 2 GLE GE OGL € LL'EG 00*09T 68 NELE |00'€3P OT 00 00'662 84 (1098 & OG = == 006 OSG 9806 00068 £ OEG 00094 OG 00'0P8 9 EG Ev = =— OSI 66 0708 00'0P8 9 EGG 00'08L OG 00060 9 006 Fuaqaog | ystejpr | 1999ø4 | J99[EG (revur pejur) EG -aunual | pt | p 19y88 SR I[EI j9q4ppng utouapuøs|peqAppug WOUYPION NSD | juodsye [If 1 50 SULUALIP TPPIN Uuopu[ > ER paa snep ea 2 le = uasporøldapodLp PIISs aUUDp JV (d9uoay I) PIEA (fevut 1) WnNJULAN : os[adølSaposp suap 50 SUrugnps so8n a9AY par OSppuTØ)s SUDpsBuvr x0J oARSdo opuasjøp xevdunon JEMAØGIO JOSJPHLYØLI 50 OPUvLISUKIOf JV — 5 2. For Nordre Bergenhus amt. Garnfisket. En nat sidst i oktober og en nat 1 begyndelsen af november fik et dampskib tilsammen en 440 maal sild ved drivning med 22 omfars garn omtrent 48 kvartmil ret vest af Utvær; her gjordes derfor forsøg senere og, men — saavidt vides — uden resultat. a. Bremanger. Fisket begyndte den 92Ilde februar, da der fangedes lidt i aate udenfor Frøien, og ansaaes forbi den 10de mars. 22% fik 35 baade 2—20— 81, maal paa natsæt udenfor Nesje. 23 - 200 — 0—10— L/ — » — — Nesje—0dde- berget, 4, - 210 — '0—25— 8! — — — omkring Nesje, oe TE EE fa - enkelte — optile 15 — 3» — —— 28/9 24 1800 1— 11—40—12 — 9» — — istrøget Frøiskjærene (hvor bedst)—Nesje, fg 30300 == 10—50—25 — — — hovedsagelig omkr. Frøiskjærene, De 50220 — — — hovedsagelig omkr. Frøiskjærene, 3% - 300 — 0—30— 8'% — » — — hovedsagelig omkr. Frøiskjærene, på f 1790 — 0—30— 7 paa 2 nætters garn | hovedsagelig om- ? L150 — 0o- 7—2 » hnatsæt J kring Frøiskjær., Så - enkelte — optil 10 he — ved Frøiens sydside, fy - 280 — 0—15— 3 - — i strøget Gaasøen—Liset og Sjg-. 1008 19008 94 å — udenfor Kalvaag; senere blot svag fornemmelse. I maaltønden gik 485—580 sild; priserne varierede mellem kr. 8.50 og kr. 4.00. b. — 313 — Omkring Hovden—Batalden—Kinn—Skorpen. 23de februar fik en baad 10 maal i aate 1; mil nordvestenom Kinn; og den 28de en baad ligeledes 15 maal ved Sverslingerne. I dagene 28de februar—6te mars fornammes silden paa natsæt i strøget Store-Batalden—Aralden, og derpaa artede fisket sig som følger: T/3 fik VE 200 JE 250 10/ 95 13 120 13/, 35 14 /3 200 15/3 200 16 /3 200 17 /3 120 18/3 150 20 /a 35 40 baade 0—25—61/1 0—30—% gegpe5 124 6 ere 0—22—61/; go, og gg 0—20—833/; 0=10>4% O—14—23/; senere intet nævneværdigt. I maaltønden 520—600 sild; priserne 10—5 pr. maal. C. maal paa natsæt omkring Aralden, Store- Batalden og Sversling., — i strøget Store-Batalden — Sverslingerne, — 1 strøget Kvitingerne— Sverslingerne—sStore- Batalden, dels paa nat- og dels paa dagsæt ved Kvitingerne, paa natsæt ved Kvingerne, dels paa nat- og dels paa dagsæt i strøget Kvitingerne—Sandøen— Svartoksen, paa natsæt i strøget Store-Batal- den— Kvitingerne— Sandøen, å — 1 strøget Store-Batal- den—Kvitingerne— Sandøen, 5 — i strøget Store-Batal- den— Kvitingerne— Sandøen, — i strøget Store-Batal- den— Kvitingerne— Sandøen, å — — omkring Store- og Lille- Batalden og » nat- og dagsæt, dels nordøsten- om Tanøen og dels ved Ytterøerne, Askvold. Den l4de mars havde man god fornemmelse paa Lofteingrunden, t/2 mil sydvestenom Bulandet, og i en aate nordenom dette vær fangedes — 314 — ogsaa nogle maal; men det herved vakte haab gik ikke i opfyldelse, idet der næsten ganske forgjæves sattes efter vaarsilden senere, — det blev saaledes en hel begivenhed, at 70 baade den 24de mars fik ialt henved 100 maal sild. Men 1 løbet af april fandt et efterfiske sted i strøget Bulandet— Værlandet—Alden, hvorunder endel mer smaafaldende sild fangedes. d. Nordfjord. Natten til 25de november fik en skøite I maal sild paa drivgarn 4 mil vestenfor Kraakenes; den 7de december meldtes gode udsigter for samme strøg, men først den 29de s. m. kom atter en liden klat ind der- fra, tilsammen 17 maal med 2 dampere, — og hele januar gik uden ringeste sildenyt. I de første otte dage af februar slog derimod driv- garnstisket godt til for nogle faa dampere, nogle mil udenfor Oldervæg- gen—Stat: Den 2den kom nemlig 4 dampere til Florø med 50—97 maal, den 3die 1 damper til Moldøen med 45, den 5te 6 dampere til Florø med 13—70, tilsammen 342, og 5 dampere til Moldøen med 30— 91, tilsammen 302, og den 8de 1 damper til Florø med 90 maal; yder- ligere drivning fandt ikke sted ivinter. Paa den saaledes fangede sild, hvoraf 600—430 i maaltønden, varierede prisen mellem 16 og 14 kroner. Efter 8 dages fuldstændig landligge for uveirs skyld begyndte land- fisket midt i februar; hval og fugl for Husevaagøens nordvestpynt den 14de var signal hertil: 15/9 fik 50 baade 0—12— 5 —maal paa natsæt, dels under Husevaag- øens nordvestpynt og dels under Kvalheim- landet, 16/, - 25 — 2—16—10 — pp — , dels under Husevaag- øens nordvestpynt og dels paa Buvikerne, "W/, - 100 — 0—25— 5 pl — ,,, bedst paa Husevaag- øens nordside, 18 - 80 — 0—30— 3 — — , bedst omkring Gaas- holmen i Vaagsfjorden, 20/, kun svag natsætfornemmelse, 19 fik 30 baade 4—45—18 — 3» — — omkring Gaasholmen, derhos fornemmelse ved Husevaag, Hollevik og Skavø, EEE 2%/, fik 100 baade 1—35—15 —maal paa natsæt omkring og indenfor Gaasholmen, 28 - 150 — 4—60—167% — — omkring og indenfor Gaasholmen, derhos op- toges endel i Huse- vaagviken, lo - 160 — 3—45—151/2 — — omkring og indenfor Gaasholmen, derhos op- toges endel i Huse- vaagviken, ble 1160 0— 0— 8— 24% — » — omkring og indenfor Gaasholmen og senere kun svag fornemmelse. Sidst i februar og mars fornammes silden ogsaa langs Statlandets ytreside, især ved Ervik og Fureneset; men her blev ikke synderligt af — jalt kun en 400 maal, hvoraf det meste fangedes midt i mars. Om- kring 25de mars havde man omkring Eltvik den sidste kjending af vaar- silden. Notfisket. Naar laasene Den berg. notsilds| Priser (pr. maal) Hvor der stængtes, =3 ;kvalitet* SIen Lg ; E | nem- antal stænge sattes tømtes 2 2 (antal sild|høieste laveste | Ree Na |i maaltd.) En A- | lige - — Å — | d— ==. EET Bremanger. .»..å. 1. 21 Yg—3 I /3—%3 275| 600 8.00 | 8.00 | 8.00 Hovden—Batalden— | Kinn—Skorpen.... 16 | 28/32 | 18/3—2/3 | 8250 600—700 | 15.00 | 10.00 | 10.76 | ASkvoldø mid: kat. 45 | 25/8—25/, | 25/3—30/, Å 3200 620—1100; 20.00 | 5.00 8.85 NOrdE Opd pe vet de 2 | 195 213 1 850 725 19.50 | 10.00 | 11.85 Tilsammen: 13575 maal = kr. 141 195.00. == Se = ——K—————-—2202000002000 SLET 10006 002 I orOT 100961 IPL GLAG ET 00966 16 NEST 100N68 83 NOG 6 |0009488 OG68 000064 27 sd 009 OT |00P & 009 8 209 00689808 O0P 9F OGELOS 000 IT 000001 OGL OTGIPTE 0978 EGP EET OOrsa| * 009 I |G€88 | N0L I t6'0OT 90918811 GEHOT 00966 16 OSST 99000 I 09 00094 88 OG6 8 00008 & LG 8/ AN ve p E FP EE : : cz0 00: ; rd YA % GLE OL [007 | . 0069 €6 99 00008908 416 9W |0U96L98 O0O TT OGLTOL 969 0099P PG OGG 8 |N0955 SET 0OP 95 LGT 10086 | or Pot (80019 9479 0098 Og ; SE jorgsepo eng |000GG. 926 | 3 000 OI |00P 6 OGGEG| 89 100009 008 OS9 GF 00096 68 OSL OI 000086 OOG 061934 0008 0837 GET OOPF 98 å OGG EL cL9 I LL L O0'069 6 68 OG 00006 6 OLG £ == ATR pg eo : == arr å FF TNTES. gd = er-a === = GL 000 6 006 I 000 OG TA'g 00099 696 006 OP 00988 08 OGG OT 100000 6 OSP 10009676 OOLE 00967 SEI O0OP 98 F Htor JE en |ez9 1 Le IGG GL Et TE FOLS J - E AN 8/ 0009 1006 I 092 80| 1979 00090 986 OG6 6 |00'488 84 00001 000006 OEP 00099 OOL 00959 LPI OOP EG : — —|099 I —— -|-- ———————— — | — Å og OS9 I 1009 OGG GI 98" 00'0I8 311 GLE FI 10098884 00001 000006 OEP |OIOGLT 6 00'09L FG 006 8 — | — === [009 I -— Er nr re —— —- —f er Sol 008 CGG 6 8801 90991196 OG8G |00CIL LE OOP 6 10900006 OSP —|- 009 I - — er sv —— —— EE EL OGG GLE I 601 10006996, 0091 00069241 OSTT 19090006 OGF - EE (010 — —— ——— —— —— — — SL OSG SLT I GLOTT 0061 GGH009T NTO6T9T 1 0901 10900006 osv ==" = ELV === Ver = == = == == — EG OG o0r | B46L. 090076 ELV 00*00P 6 0000 OE - | Ed OEP | å = Æ- EG it nt å å | IL/o OG 00F 0006 090006 OGP 000006 OG | E 3 EN FER AE GE EE = Er far TE Sr ee een RE c i i Ep V ; gå G vE & -uaFaogr 94paON paofppaoNn ua [UH —P[0A SV —uury—uap | JO.TUR UD. » j å å — 4a0dsy2 ILL, då på = Ei | d0J UDUNUES[LT, -[P]IPG — USPAOH & å g OG = lar ford AG , | o 5 )[ISJO Sm Lå, Eg JTIS | ai ER 2 å ua (dauoxy I) IT A PTISION (fevu 1) WNJUBAM P[sureX) 220 pysuien : L ma en :os[adølSapos -14 90 as[px1ø)s SUDJSHUBJ 1940 DARSÅO opuoas[øp «avRSuoln JSLIAØNOF JaSJPSLNSEL SJoUKsdo 50 opuovvsuunop JV == 3. For søndre vaarsildedistrikt. Drivgarnsforsøg før aarsskiftet. Allerede natten til 27de oktober fik et i Stavanger hjemmehørende fiskedampskib en slump — 10 tønder -- rogn- og melkesild ved driv- ning med 24 omfars garn paa inderkanten af den dybe rende ret vest af Kvitingsø, og 2den november kom samme fartøi ind med 25 maal fra samme fangstfelt. Disse opmuntrende foreteelser foranledigede endel overlægninger mellem de nærmest interesserede fiskere og vedkommende fiskeriinspektør, og de herunder indløbne efterretninger om, at yderligere forsøg — ikke alene vest af Stavanger, men ogsaa omtrent tvers af Bergen — var kronede med held, vakte ogsaa den største opmerksomhed; flere fartøier — baade kuttere og dampskibe — klargjordes. I november lykkedes ogsaa forsøgene saa godt, at man allerede gjorde regning paa et pent udbytte; men i december, da veiret var svært uroligt, gik det meget smaat. Drivningen foregik navnlig i strøgene udenfor Jæderens Rev—Utsire og Marstenen—Fedje; der fangedes idet- hele en 1200 maal å gjennemsnitlig vel 20 kroner og å ca. 650 sild. I de nys berørte fiskerimøder fremholdtes gjentagende, at præmier for de dygtigste fiskere sikkert i høi grad vilde bidrage til grundige for- søg udenfor kysten om høsten. Garnfisket efter aarsskiftet artede sig saaledes: Å. For Søndre Bergenhus amt. a. Korsfjordens nordside—Fedje. Det i januar og størsteparten af februar fremherskende ruskeveir gjorde, at her kun ganske lidet blev udrettet; man ansaa det for givet, at silden stod udenfor skjærgaarden og haabede derfor i det længste paa et tilfredsstillende fiske, men heri blev man betydelig skuffet. Det bedste fiske fandt sted i sidste halvpart af februar; i begyndelsen af mars, da godveiret indtraadte, viste det sig, at silden havde taget andet- steds hen. I drivgarnsfisket deltog næsten udelukkende skjærgaardens egen be- == Billie) folkning; ialt en 175 farkoster, hvoriblandt en 30 dækkede, med omtrent 800 mand. Totalfangsten ansloges til vel 2000 maal; priserne varierede mellem 24 og 5, og i maaltønden gik 700—550 sild. Haabet om sildefiske omkring Glesvær, efterat silden havde gjort fra sig ved de mer bekjendte vær i søndre vaarsildedistrikt, slog ogsaa feil iaar. Omkring midten af mars havde man svag fornemmelse, og lidt hval viste sig af og til; endel fiskere og kjøbefartøier samlede sig derfor efterhaanden, men alle forsvandt med uforrettet sag, inden maaneden var omme. b. Mellem Hisken og Korsfjorden fandt intet nævneværdigt fiske sted ivinter. Efter midten af februar havde man prøvegarn ude paa forskjellige steder omkring Brandesund, men kun enkelte sild af og til; kun 23de og 24de februar fik endel baade optil 10 maal paa natsæt mellem Melingsvaag og Brandesund, og straks der senere viste sig bare omtrent svarte garn igjen, indstilledes forsøgene. c Smørsund—Hisken. I sidste halvpart af februar saaes hyppig hval og fugl; men nogen sild fangedes ikke før i mars: ”/3 og %/3 fornammes den paa natsæt omkring Gjeitung, */5 fik 150 baade 0—25— 67; maal paa natsæt i Loddersøerne, % - nogle faa baade optil 20 maal — dels paa natsæt, dels i aater — i Loddersøerne, "Jå - 350 baade 0—35—15!/, maal dels paa natsæt, dels 1 aater i Loddersøerne, % - 700 — 0--21— 5!/2 — paa natsæt omkring Loddersøerne —Rødholmerne, %%g - 150 — 0—12— 27% — » — 1 strøget Loddersøerne — engene, 10, - 100 — 0—20— 5 == Ø — 1 strøget Loddersøerne —sSengene, LE Og SDS EE — i strøget Loddersøerne —sSengene, l4/, , endel baade bra natsætsild — dels i og omkring Mølstrevaag og dels i Grotiefjorden, 1 - 175 baade 0—15— 3!/2 maal paa natsæt dels omkring Mølstrevaag og dels omkring Grot- lefjorden, == ONE 16/, fik 200 baade 0—22— 37/> maal paa natsæt, bedst omkring selve Espevær, Hije - 9295 . — 0—14— 3 — 3» — , bedst omkring selve Espevær, elg 4 200 0 — 0—50— 3 — » — , bedst i Bømmelhavn, 20 - 70 — *fa—12— BY — — paa strækningen Espe- vær—Hisken, la - 250 — 0—25— 27% — » — paa strækningen Espe- i vær— Hisken, ED I OS Ta — paa strækningen Espe- vær—Hisken, 23 - 60 — O0— 7— fr — » — omkring Gjeitung—To- ska og la ned is=" 2 0—16—d — » — omkring Gjeitung—To- ska. Af denne sild 575—780 i maaltønden; priserne 5—9.50. B. For Stavanger amt. a. Omkring Utsire. I januar og første halvpart af februar drev nogle fartøier efter silden, naar veiret var saapas; nogen stor fortjeneste opnaaedes ikke herved, men skylden var visselig ikke sildens, denne stod ialfald til tje- neste, saa ofte nogem bare var ude. Den 7de februar svag natsætfornemmelse, og 1 aate 3 mil østenom øen fik '/» snes skøiter om eftermiddagen tilsammen 75 maal. Den Sde fik 25 baade gjennemsnitlig 10 maal hver paa natsæt ved øens sydost- side; 9de og 19de derimod kun svag fornemmelse og den llte bare sorte garn. Den l15de fik 50 baade 0—30—6 maal i nogle flygtige aater '/»—etpar mil søndenom Utsire, og den 18de fik etpar farkoster ligeledes optil 15 maal lidt østenom øen; efter dette forlod garnfiskerne Utsire for at tage fat ved de indre vær, og notfiskerne fik raade grun- den alene. b. Omkring Urter saa man aater etpar gange i de første 14 dage af februar; men paa grund af ruskeveir udrettedes intet nævneværdigt i disse. od == H/, fik etpar baade optil 5 maal paa natsæt, 1/a. - 195 — 1—30—8 maal paa natsæt, 16/3 - 500 55 1/a—25—9 En pr 208 I 2 190 9 SOS AE EE: 39 p) et stykke af været fik ogsaa driverne lidt. Af denne sild gik der 640— 520 i maaltønden, og priserne dreiede sig mellem 12 og 5. c. Omkring og søndenom Kvitingsøerne. Drivgarnsfisket udenfor Kvitingsøerne fortsattes i januar og første halvpart af februar — med følgende resultat: *% indbragte 1 fartøi 10 maal; 675 sild i maaltønden, pris 18. % indbragte 8 fartøier 2—60—23 maal; 600—700 i maaltønden, pris 18—135. 14/1 indbragte 10 fartøier 1—30—10 maal; 600—775 i maaltønden, pris 18—13. 19/11, *%% og * indbragte 11 fartøier 1—9—6; 650 i maaltønden, pris 22.50—16.50. 1 indbragte 8 fartøler 1—24—7 maal; 650 i maaltønden, pris 18. ”7/, indbragte 6 fartøier 1—6—4 maal; 675 i maaltønden, pris 16.50—135. ?% indbragte 2 fartøier 19—28—20 maal; 675 i maaltønden, pris 15. 31/11 indbragte 1 fartøi 13 maal; 675 i maaltønden, pris 15. % indbragte 2 fartøler 46—60—53 maal; 650—550 i maaltønden, 14.25—15. % og 1% ndbragte 5 fartøier 2—60—20 maal; 600 i maaltønden, pris 13.50. Af denne sild 775—550 i maaltønden, priserne 22.50—13. Da dette drivgarnsfiske ophørte, viste der sig tegn til landfiske udenfor Tananger; hval og fugl saaes daglig for Kjør, men for uveirs skyld kunde man i begyndelsen blot se til: 22/ , natsætfornemmelse ved Kjør, %/ fik 8 baade 1—3 maal paa natsæt ved Kjør, 24/93—3/3 intet nævneværdigt, men %/; trak en baad 13 tønder sild derude, '/3 fik 18 baade 5—30 maal paa natsæt ved Kjør, 3 - 62 > 3—30 — 5 == 5 — , 700 i maaltøn- den, pris 4.50— 6.25, % - 25 — 0—25—8 — » — » —, 700 i maaltøn- den, pris 6.50—7, 10; kun sorte garn — og hellerikke senere noget. Boe d. Udenfor Karmøens vest-, syd- og østside. Den første nævneværdige fangst gjordes den 8Sde februar, da 40 baade i en aate omtrent en mil vestenfor Veavaagmundingen fik 1—16— 6'/1 maal. Den 13de, i middagstiden, fik endel baade ligeledes tilsam- men 50 maal !/> mil vestenfor Karmøens sydvestpynt; den samme og de 2 følgende dage kom ogsaa l/; snes drivere ind med tilsammen 130 maal fra feltet udenom Ferkingstadøerne. /2 Og ?/ natsætfornemmelse ved Gjeitungerne (Karmøens sydside), 2 fik 10 baade 1—35—15 maal paa natsæt ved Gjeitungerne, 28% - 75 — 2—45—24 — — Å — 49 - 80 — 11—50—29 — — — ; Samme bl) 7 dag 16 baade 8—25—10 maal paa natsæt og 20 baade 4—12—8 maal paa dagsæt paa Kalstøbugten, nordenom Veavaagmundingen, hvor senere intet, /2 fik 40 baade '/>—20—10 maal paa natsæt ved Karmøens sydside, Us - 50 — —30— 4 — , 5 nætters garn ved Karmøens sydside, /3 dagsætfornemmelse ved Gjeitungerne, /8 fik 125 baade *,—30—24 maal paa natsæt og endel baade en 250 maal paa dagsæt ved øens sydside, %/3 natsætfornemmelse ved Syreviken og omkring Gjeitungerne, /s fik 120 baade O0—15— 5 maal paa natsæt ved Syreviken omkring Gjeitungerne, pee2000 513 3 — — ved Syreviken omkring Gjeitungerne, NE 150 10 16— 9% — 1 — ved Syreviken omkring Gjeitungerne og 1 - endel baade tilsammen 80 maal sammesteds. Hermed havde sil- den paa det nærmeste gjort fra sig ved Karmøen; kun en svag fornem- melse hist og her endda inden midten af mars. I maaltønden havde gaaet 730—580 sild; priserne 13—4. e. Omkring Føiua (Fæoen). Den 15de februar havdes svag fornemmelse ved værets sydvestpynt det var da ruskeveir, og dette forhindrede endda nogle dage folk fra at komme rigtig til. Det saa i disse dage virkelig betænkeligt ud, de tuse- ner af fiskere rundtom havde jo kun saavidt seet aarets vaarsild; men snaar nøden er størst, er hjælpen nærmest”, saa ogsaa nu: 21, trak 100 baade 0—25—10 maal paa natsæt fa. 5600bet 1502 SM EG i maaltønden 8. 750 — 4—45—251% — » ERT 550—660, pris gal Go77s0 4 BEG Fe AE ge TE Silden fornammes endnu 27de og 28de februar samt lste mars; men saa var det fuldstændig forbi. Fisket varede saaledes kort; men ,det gjorde sig* ordentlig, de faa dage, det stod paa. f. Omkring Røvær. 13 60 baade 0—16—3/3 maal i aate et stykke sydvestenom været, 14/,—20/4 natsætfornemmelser ved værets vestside, 21/, fik 330 baade »—33— 6 maal — lidt paa natsæt, men det meste i aater, 22 Je PT5 0 ENGE GONG — paa natsæt langs værets syd- og vestside, 23/, - 800 — 1—50—15 LDRGHE — — langs værets syd- og vestside, 24/, - 750 — 1—55—18 — — — rundt hele været, 55, PG NE 0 NE 27 - 150 — 2—47—20 dels paa nat- og dels paa dagsæt ved væretsnord-ogøstside, 28), - 500 — 2—42—16 maal paa natsæt ved værets nord- og østside, I - 600 1 1%—40—13% — 5 — ved værets nord- og østside, og TE de — — — ved værets nord- og østside; senere svart. I maaltønden havde gaaet 570—615 sild, og priserne havde varieret mellem kr. 11.25 og kr. 3.50 pr. maal. g. Omkring Karmøens nordpynt og langs fastlandet mellem Hauge- sund og Smørsund (Sletten). Da sildefisket endelig slog til i Føina og Røvær, stod hval og fugl allerede midtfjords mellem Røvær og fastlandet; heraf turde sluttes, at silden stod over hele Sletten, og en meget heldig spredning af fiskerne fandt ogsaa straks sted. 21, fik 150 baade 3—50—167/; maal omkring de ytre holmer ved Vis- nesvaagens vestside, 6/3 73 fik 2 29 27 250 baade 1—50—27 600 1 000 1 200 1 000 4—60—20 3—70—181/» O—60—191/2 6—30—10 0—50— 81/2 0—45—131/3 035— 17% 0—30— 873/4 N—25— 5 kun fornemmelse og fik 50 baade 0—23—8 noget sildefiske at snakke om med strøg. 323 — maal paa natsæt paa og omkring Vis- nesvaagen, — paa natsæt paa strækningen Hel- genes—Skaareholmerne, — paa natsæt paa strækningen Hel- genes—Skaareholmerne, — paa natsæt paa strækningen Hel- genes—Bleiskjærene, — paa dagsæt i strøget Flaate- skjærene —Skaareholmerne, — - paanatsætistrøget Flaateskjærene —Skaareholmerne, — paanatsætistrøget Flaateskjærene —Skaareholmerne — Bleiskjærene, — paa natsæt i strøget Kraakerne— Skaareholmerne—Bleiskjærene, — paa natsæt i strøget Kraakerne— Skaareholmerne—Bleiskjærene, — paa natsæt 1 strøget Kraakerne— Ramsholmerne, maal paa natsæt omkring Ramsholmerne; garn fandt forøvrigt ikke sted i dette Af denne sild gik der 550—625 1 maaltønden, og priserne paa samme sild varierede mellem 7 og 4 kroner pr. maal. le '00*08G *9 aper I se)Seaqpn 30 sa80)do syr1gs uros *,areadurtds* gy[ sææu uapg uap U9SLBALIA I S0)5UR)S UAPNSA( (1 "00'06H 010 T | = pge8U QOO [OT -ueuwes[ry, '00'089 163 '0[ = [gu OQOG [3 :1UB SUYUOSIOG OTPUØG 00'8 00'8 00'8 OE0 I OG &/ 1 Seg ER møpIO STONE uoeT TZ'IT |: OO'G Jo NONE NE NE EG "000724 SEGL '[| = pg8U OOG 64 *JUIB JOSUBALIG ea 2 29:91 |018—089 | OOG ET Yo Yrz | er iz GJ "tt tt punstøug—quAdpiou SUDØULIL RE OE ME EE EE Fe NG T69 | 986 | OSGI |081—014 | 00073 Ege Se pe SE | 06'6 00'G 00'0£ |901 1009) 000 ZI Veg ea | ea Yexz | Gal" Opisysø 80 -p£s *-]50A SUSØULILY p* ' * *13 / på å KZ Øie 90 (6 ua 00 able 09 0 0 ea 0 0 el ee ee Na 4 86'01 | 00'9 | 00:03 | 004 **Q | 0093 | Mee ed gå 9 ox1SI Kr (uapuøperr rå E F= INLINE ET Øy IUs , (jevut 1) å ng] 9J59AU] 99s91ØY I PJIS [2]UL) å Y s9JUIØ) S99JES -Wgunalo på apousæul Sueys rejue *so)8uæs 19D OA | | sJONpeay* ) IS [1] sS9J.0UR)S p J04H] (fevur ud) 198r14 Sp|ISJOU 9pa519q UA 9UYSBLE[] JULEN "JOXSYION Bier øke Kr Eg SE SEE ES ae Å DELTE od uges slutning og de Gade ON - or: nde og opsynets iagttagelser forøyrigt fremgaar følgende opgave over fangstens størrelse ved hver uges slutning og dens tilgodegjørelse: AY er PR fr NE E ) kg 2 — = pa El Er he å Pr pk po å MD pe Garnsild år Kvantum (i maal) , Noen Værdi (i Kroner) = Af garnsilden å EE) er fanget å < Stavanger amt Søndre-Bergenhus amt er ved drivning Til eksport $ = å re i 2 = % Tilsammen for = | pes G armøens nord- . E å an! maa! - Aaensire— Karmøens vest-, Føina Ke en Smørsund— Hisken— Korsfjorden— «Søndre distrikt* k ) rs | Utsire Urter å. id Ge Røvær Py Hisk Korsfjord Fed; Saltet Røget | Fersk Kvitingsøerne | syd- og østside æøen, sund isken orsfjorden edje 25 550.00 p %g FT 5 Po | N 60 1 320.00 , %n | | EE | %n 200 4120.00 | i 200 4000.00| 1 | | 13 300 —6320.00 | | 350 — 7000.00 1% | | | in i | | jo 300 6320.00 250 4750.00| | | 400 — 89250.00 ”n | od =o I - = at! rs == in | y 300 6320.00 300 5950.00 | | 5 75.00 400 8250.00 E 12 | 3 ; Ve | 12 GN 300 6320.00 325 6550.00! | 50 1195.00 400 8250.00 u 12 TE = = == Pr | ee ) fe — Ge | | | | | A 350 7000.00 400 7 700.00| | 50 1125.00 425 8875.00 1 1 V | == = == 4) H I | | | 3, 350 10400.00 425 8200.00 R EN | re h 830 1 LK 750 14 075.00 5, | | | | w, | 650 19200.00 8 200.00) | | pe 50 1125 00 800 —15075.00 1, | | 725 18670.00 475 9100.00 | | | 30 112500 1000 18500.00 2, dre få på la | La Fekk | | I 29, 850 15750.00 600 11425.00) OE ae | | spe 50 1125.00 1000 18500.00 =, I & = sa FG , 5, |- 375 16150.00| 625 11925.00 | 50 112500 1000 18500.00 47700.00] 18.71 5 pe = = — == = = ——— | ZN 2 | | | | n B ax 20: | 1, 1100 19320.00 1350 21585.00 å å | 250 5] 250.00| k El 50 1 125.00| 1050 19500.00 64 720.00| 17.03 1250 1 900 12, å | | G = = ar 800 16000.00] 20.00 3800 * 19, | 1100 19320.00| 1700 75.00, 6750 49070.00| 450 —5575.00| 375 4000.00| 30 1125.00. 1500 95000.00 10.86 2675 8500 på E 800 16000.00| EE Fr ee Se T Få 90.00 | 800 å 2, | 1125 195200; 2000 26875 o0| 6750 49070.00 5800 81900.00 60750 284200.00 53 375 245 850.00 17500 95 075.00 50 1125.00 2500 82500.00j 149850 785 615.00 5.24 107500 | 250 18000 %, 6600 50800.00 | 1150 — 5175.00| 12000 78000.00 5000 34000.00 1400 G650o| —— or | EG 26.150 174 625.00 250 25 750 Å 7 1125 19520,00 2000 26 875.00| 6750 49 070.00 9400 52560.00 61000 28560000 72875 347 150,00 50 000 287 350.00| 1000 6 250.00. 50 112500 2500 32500.00j 206700 1 108000.00 150 000 500 21000 5/g - 4 ar SED . E 0 Si be N= av as rd Muddeddaan bttiten 8600 —62800.00| | 1150 5175.00 14500 99250.00 19500 194695.00 1400 6650.00 45 150 298 500.00 750 | 44000 - sr Qv= sm - == n | 5 18, 27800,00 2000 32687500 6750 49070.00 11400 65160.00|61000 285 600.00 72875 347 150.005 308 500.0o| 11750 70 425.00 50 119500 2500 32500.00| 223325 1207 70500 | 156000 1000 28500 "”, 9000 65 500.00| 2600 94750.00 14500 99250.00 19800 127 625.00 12850.00] 1500 —12000.00 er 49900 -=0341975.00! 5 750 | | 48500 JA 27300.00 2000 26875.00| 6750 4907000 11500 65800.00 61000 9e5600.00 72875 347 150.00 302 500.001 16000 100945.00 50 1195.00 2500 32500.00| 227675 12888650 544 158000 | 1500 29000 19 9000 3750 36250.00 16250 116750.00 21 500 1483 250.00 30950.00| 9500 101870 et — 63650 494 575.00! Tai 1 000 | 62000 %, 27300.00 2000 26 6750 49070.00 11500 65800.00 61000 285 600.00 72875 347 150.00 302 50.00 17300 10952000 300 2625 0 2500 32500.00j 229225 1248 940.00; Bas | 159000 | 1750 29000 | 39475 | me, 9500 73 000.00 4500 43750.00 16 250 152500.00, 8650 30950.0| 18200 20805000 50 40000 — 74650 620 400.00 8.31 1000 | | 72300 750 18/, 26875.00 6750 49070.00 11500 65800 00 61000 347 150.00 52500 802 500.00] 17300 10952000 300 2500 32500.00| 229225 1248 940.00 ) 159000 1750 29000 39475 | 19 ; 118 800.0 GE Ö 50 På 0 -——[ 108000 1010 9. 1000 | 106250 750 på ag va nr mm — , kal - EE Ä—— Cie m . —Ä——- - å pe Un Face: i H i I sJylk I vr På TET p å å på = i 3 rm Pi å i | * | I å å = ” | i i å - p EE i å E G 4 , (rå HM 116 & Det Rv Lt £ ov HØLE b - oa 3 u —— - å SULE.+f 5 KE o ti V R & - - på støt å au Gol - - i ===; -= - = -p— an — pr v * h "eg > å å Øk.» N i £ TOM arbrrae øra erd SAT Ho ek 001 1 Å gr dn md net er GP re Ver - jm , V P | å AR: i MHA TAG ra OMAR, 007 å å ME Ii tå di MGE F i ; Å an! KÖ pt I ad oi di) EMepv Å pi 3 ti SE OE PNG å i å jeledga Qu Joe VE Pr Mi v å) MLE å rek 1 8 el 16" SN MU IGG på kv Ker 0: rare: po FY LaSIGT LY hjå Sil RYE AL SØN ant ET ETE Gap ar en me plen KTRNÖk- AGR FEAT vi DERE SNDET Kr dk SG k Å enk Ko at DØT> MØ UN SAMT NE ef re EE EE pr SE TM VTS rd hk SNL SG TØR ESS F Ag Ill. Vaartorskefisket i 1905 i vaarsildedistrikterne var heller ikke denne gang af større betydning. I søndre vaarsildedistrikt varede fisket fra i slutningen af januar til og med 8de april; der for- søgtes baade før og efter den tid ogsaa, men da nærmest intet at faa. Før mars maaned brugtes næsten udelukkende garn, senere ogsaa liner. Langs Karmøens syd- og vestside var gjerne omkring 100 baade med; og her fandt det væsentligste fiske sted igjen. I Nordre Bergenhus ogsaa lidet eller intet udenfor de sedvanlige felter, udenfor Bremanger —sSelje. Opsynsbetjenten i Kalvaag, hr. Kr. Indrehus, skrev efter endt fiske: » Torskefisket var helst smaat; dog bedre end ifjor. Fisken var federe og mer lever- og rognholdig end tidligere. Dens vegti sløiet til- stand dreiede sig mellem 250 og 280 kg. (pr. 100 stykker), rognholdig- heden 500—900 og leverholdigheden 400—600; fedtholdigheden først omkring 40 /o, 1 slutningen af fisket 32 %. Priserne: for fisken (rund) 45—46 øre og pr. liter lever 20—25 øre; rogn solgtes ikke fersk, men har i april været afgivet til 50 å 55 kroner pr. pakket tønde. Torske- hovederne toges til hjemmeforbrug; ingen guanotilvirkning. — Torsken toges omtrent udelukkende med garn.* De nærmere data om torskefisket indeholder følgende tabel: bo DD ————-20020200000 EE Pö—93—01 |sex] 408 18881 ar] al 195 sæl sp | 08 |878| LIT | pP9| | 9 [ær ]|aL| på | 98 Flor OE —09—08 000 €8? 000 08 000 €1 000091 000 08 000 OG ep |va98—01 oral 968 |603| 0 | ar | 3a |GT8| EMI | 99 |epa] str |og | or | 9 |98 | 02 | og |9g P/- OS—09—88 009 EF 008 27 000 00 000 EET 000 8 000 EF p 0 dpsse—=or 099| 0248 |008| 26 |- 11 108.068] 6år | 69 ops | art | og 1 gg Je ize og] or | gg. TR 08—09—08 — 008 LOF 000 €7 000 €21 000 OE 1 000 08 006 28 G E. pö—93—01 |899| oss |8e1| Og | L 08 | 076] ær |eT |013] 88 |04 |=| & log |17 | or | TA 08—09—08 000 658 000 OG 000 OFT 000 SEI 000 6 I 000 €7 | i rer 996 | FeK-|POL Ga | 9 ferepr| og Je Joprlagsg Ip) vel er fudiea] 8 fr je EE 67 —09—08 000 €15 000 EI 000 £8 000 08 006 ZT 008 21 Å GU Er NG Mk: Gre (ee Fe Gr sv EO Le ETE Pa |P6| 9 |S8I| gj | 67—09—08 OOS ETT 006 L 000 Or 000 8: 000 91 000 FI ie ay) FE ESKE 8 1108] 1 8 69005 1660 Fa NE NON 0S—09—08 000 €6 000 & 009 aI 000 OT 000 ET O0G 7 28 — seld EN J95uBuaerg Ts wsues | — Mel snyuasJog 9JIPION E PJHISTPAP[ISTERA aUPUØS ei Øox | 19A 7 å E å SAD i | ERE J0J J9SIId Orte pe ' UapuI 9. T) UDYSt i 1Ø| (punt) ueysy uSoy uenqurpauduerg | a9407 (381409 [81UL) JoNILdaysLy — 327 — Omtrent 400000 torsk saltedes til klipfisk, 60 000 tog de hermetiske fabriker, og resten gik til bytorvene eller toges af fiskerne til eget forbrug. Af sei fangedes ialt antagelig '/1 million stykker, pris omkring 25 øre stykket; meget heraf sendtes til fabrikerne i Stavanger. IV. Baade silde- og torskefisket vedkommende. Deltagelsen i fiskerierne. a. Nordre Bergenhus. I begyndelsen af februar var endnu kun faa fremmede fiskere an- komne. Den 22de februar tælledes: I Selje 260 almindelige fiskerlag og 22 notlag, — i Bremanger henholdsvis 285 og 12 — og omkring Ba- talden—Kinn 75 og 16; derhos ialt omtrent 35 kjøbefartøier og 75 land- kjøbere. Den Iste mars: I Selje 200 almindelige fiskerlag og 7 notlag, — i Bremanger henholdsvis 425 og 30 — og omkring Batalden—Kinn 85 og 24; derhos ialt 45 kjøbefartøier og 80 landkjøbere. Den 15de mars: I Selje 130 almindelige fiskerlag og 0 notlag, — i Bremanger henholdsvis 240 og 0, — omkring Batalden—Kinn 250 og 75 og i Bulandet 20 og 10; kjøbernes antal som i begyndelsen af maa- neden. I det hele en 5250 mennesker. Doktor Lundevall har afgivet følgende indberetning om sundhedstilstanden blandt fiskerne i Kalvaag og Brem- angerpollen under vaarsildefisket 1905. Sundhedstilstanden blandt fiskerne iaar var mindre god, væsentlig som en følge af, at der under hele fisket gik en influenzaepidemi. Der indtraf talrige temmelig haardnakkede bronkiter. Af eftersygdomme efter influenza kan særlig merkes mellemøresuppurationer, hvoraf der forekom ikke ganske faa. Reumatiske affektioner var ogsaa ret almindelige. Af mere alvorlige smittsomme sygdomme forekom et tilfælde af 229 1== nervefeber importeret fra Askvold. Patienten blev indlagt paa Florø sygehus. Adskillige baadlag var smittet af skab. Der behandledes 714 patienter — tilsammen 863 konsultationer —, der led af følgende sygdomme: Influenza, forkjølelse og bronkit .:....+++-. odd Funsebetendese FALT one 4 Herker seer 4 Nerveteberee as see ss ale sann 1 Rosen Oka ape Ge 1 ene EE i Hamud 2 Hjernebeiændelse (1) .---- 00002000 204 1 SPondlins Nernst dressere rate 1 Garesgcostarume. russ kr ee ete 1 årer se AEE EE 1 AmeEINdeJuerkstatskee Sus Girsiejelø dennes eden 5 Herpesrzoster LSA eee 2 Darvel rd ØM Vegen vesle urt or 3 Kold ettL LE 2 Fumbagord G. -$ 000 SSD JONTE GEY FAT lpEL 20 Andre reumatiske affektioner .....-...---+> 40 Biindtarmbetændelse. «1.2000. 5 3 Organiske hjerter FA SLN AG 2 Nese domemeemve gare dekt eta pusen le Dyrspepser SS IN GSER +14 Mulnerab&uuleskarkukvsvdnsse kerk 55 Panaritier, furunkler og abscesser.....+..++. 72 Pymtaneit sr det Sets MØSOTSN IT 3 BrandsaapsA Jak Ga AES 4 Kontusioner & distorsioner .......soo suv 29 Seneskedebetændelses*iLrsv she SENER 15 Neural tank ek kr se ATR AGA 3 PNeuraspen ark are use kn de bee DAR 10 Cepnalalsak $N SEJSNNSTR NG 5 Hræemnorrhoder AST SA JE GN 9 Fiseurakange sevege Fenbemer Oåklistsnsrodndk 1 kibbensd SE 7 Brudear 0verarnmenyev ul ee mek og. 1 Flodmaneek ante ordens 1 Transport 581 — 830 — Transport 581 Bursitis en 1 — ; gpræpaiellams? SS TR 3 Corp.-Ibr. send Vinene ve it Lårynæitas «Klose Nr 2 Prarames SIES SEE 2 Emuresis WAY LAS der Me 1 Broksvucdrseaere E 2 VertgosNsatuesm er or NE DE dl Tumor testar aa RES ENE 1 Lipomax Så ST SØNNER ESN SER 1 Venectanan re AE 1 Søsyrenk Gog senke eru ka EEE 2 Næseblødnne gås ker GJERE 1 Søvnløshed AG SE SENGER 1 Tandsygdomme (væsentlig extraktioner) ..... 51 Øiensysdommes SN 29 Ørespedommerr IR NESE SN 24 Hudsyedomme. JESSEN AEE 16 Tilsammen 714 Af disse er indlagt paa sygehuset her 22 patienter, der gende sygdomme: Akut. bronkit SD ERR 5 Tntluenzaus sep ++ 205. 50 HE 5 Nervefeber.«.s. bass LENE 1 bungebetændelse 4 1 de SONER 2 Pleurit +25: Sb AE EE 1 Lungebetændelse og pleurit.......-»-avoosvr 1 Brud Af overarmen SS. PALE 1 Pyspepsi, «22 see SS EE 1 Blindtarmsbetændelses «staidtelel 5 Set 1 Eymfangitis.t 200, 5 EN 1 Herpes oster Al SS JER 1 Nyréesygdom. 120 tene eg 1 Søvnløsked SAVNER SE EE å 22 led af føl- patienter med tilsammen 199 liggedage, gjennemsnitlig ca. 9 liggedage pr. patient. Hvad lønsomheden af fisket angaar, har opsynschef Indrehus for Kalvaag distrikts vedkommende opgjort følgende statistik angaaende 102 baadlag med 540 mand og tilsammen 18646 dagsverk: Den samlede fangst er: Eplene ldL are. auga serte ves sf goe visen Ars len 52533.00 Milgeset forbrus 324. maal sild å kr. 5:80..s masserer 87900 Sur EE » 16464.00 et EEG ØLEN EE EE ke 028.00 Tilsammen kr. 71904.00 Heraf antages */;0 at burde regnes til redskaberne (baade og garn) og 910 eller kr. 43 142.40 til mandsloter; fra sidstnævnte beløb bliver at trække husleien, kr. 1372.00, — igjen bliver da kr. 41770.40 eller — -gjennemsnitlig — kr. 77.36 pr. mand og kr. 2.24 pr. dag. — Imidlertid eies redskaberne almindeligvis af fiskerne, hver for sin part; farkosterne derimod almindeligvis af en eller flere af mandskabet — af og til af en, som ikke ror med baadlaget. Baadleien kan da sættes til 8 %/ af brutto- fangsten. For en fisker med redskaber selv findes saa loten gjennem følgende regnestykke: Det samlede fangstudbytte, som ovenfor nævnt ..... kr. 71 904.00 korene dk husleress. td ude. så pleide hade sene kr. 1 372.00 Redskaberne ansattes 1 begyndelsen af TE ET AR EE kr. 33472.00 herre bes vrOE d.e vaiet abre vener see a 396.30 Af de tilbageværende red- SEA NET EE er 233805.70 blev, naar slitagen sættes til 25 %, denne at ve Eie RET EE 2e8343.93 I leie af farkoster, 8 % af bruttofangsten ,. 5752.32 Å 15864055 Igjen til fordeling kr. 56039.45 som giver — gjennemsnitlig — pr. mand kr. 103.78 og pr. dagsverk 3.01 kroner. Omhandlede 102 baadlag medhavde af redskaber: 1 819 sildegarn, som værdsattes til kr. 18501, og 2005 torskegarn, som værdsattes til kr. 15271.00, samt 93 store og 86 almindelige baade samt 6 skøiter — kr. 57 095.00-* b. I søndre vaarsildedistrikt. Ifølge opsynets optællinger, mens hovedfisket stod paa, var der i sidste halvdel af februar og i mars saadan ansamling: Den 22de februar: I Utsire 12 garn- og 23 notlag, — i Tananger ligeledes 14 og 2, — ved Karmøens syd- og vestside 110 garnlag, 16 notlag og 11 kjøbe- fartøier, — i Føina 575 garnlag, 270 notlag, 105 kjøbefartøier og 12 ES landkjøbere, — i Røvær 775 garnlag, 92 notlag, 74 kjøbefartøier og 14 landkjøbere, — omkring Haugesund 350 garnlag, 28 notlag, 43 kjøbe- fartøier og 116 landkjøbere og i Søndre Bergenhus 200 garnlag, 14 not- lag og 28 kjøbefartøier. Den 8de mars: I Tananger 75 garnlag og 192 kjøbefartøier, — ved Karmøens syd- og vestside 290 garn- og 55 notlag samt 38 kjøbefarføier og 36 land- kjøbere, — paa strækningen Haugesund—Lyngholmen 225 garnlag, 162 notlag, 48 kjøbefartøier og 93 landkjøbere, — i og omkring Espevær 560 garnlag, 188 notlag, 110 kjøbefartøier og 29 landkjøbere og norden- for Espevær 160 garnbrug, 12 notlag, 7 kjøbefartøier og 6 landkjøbere. I det hele en 18500 mennesker. Notfiskerne gjorde det ikke lidet bedre iaar end paa længe og var 1 det hele taget vel tilfredse med udbyttet. Med hensyn til sundhedstilstanden, der i det store kan betegnes som meget tilfredsstillende, henvises til følgende rapporter fra fiskeri- lægerne Lyngholm, Dietrichson og Jensen: sPaa grund af det stormende veir i slutningen af januar og første halvdel af februar var der ikke samlet nogen almue i Utsire. Fiskelægen gjorde derfor ikke sit sedvanlige besøg der. Først 13de februar reiste jeg efter konference med opsynschefen til Røvær, hvor den største almue skulde være samlet. Der var tilnærmelsesvis ikke saa mange fiskere som tidligere paa været; de laa spredte fra Skudesnes til Røvær, og en hel del var paa grund af uveiret ikke kommet ud paa fiske. Sundheds- tilstanden var i det hele taget ganske god den første uge; senere blev det som almindeligt under fiske — mere sygelighed og kravene efter lægehjælp større. Jeg blev derfor nødt til at besøge Fæøen og Røvær — efter evne — hver anden og tredie dag paa hvert sted. Denne ord- ning var meget vanskelig at faa gjennemført paa grund af de uheldige dampskibsforhold. lIaar samlede fiskerne sig i stor mængde ved Mølstre- vaag, og jeg flyttede dertil den 5te mars. Her var stor trang til læge- hjælp; specielt var verkefingre og bylder i overvegt. Opholdet her blev 4 å 5 dage, da jeg efter opfordring af opsynschefen fulgte opsynsdamp- baaden til Espevær, hvor jeg blev helt til 22de mars, da fisket blev an- seet for afsluttet. Sundhedstilstanden har i det hele taget været god med faa tilfælde, der har trængt indlæggelse paa sygehus, ialt 5 å 6 stkr., 3 for influenza med lungebetændelse, 1 difteri, 1 tvilsom nervefeber og 1 appendicit; deraf døde 1 af lungebetændelse paa sygehuset. Desuden er der fore- kommet 2 dødsfald — antagelig af tarmslyng; det ene paa Fæøen; herom blev fiskelægen underrettet 3 å 4 timer efter mandens død. Det andet fra — 339 — Espevær. Manden blev 18de ds. ført til Haugesund med ekspresbaad for indlæggelse paa sygehuset, men af en eller anden grund kom han ikke paa sygehuset før søndag morgen og døde samme dag. Der er ialt behandlet 1060 fiskere, og sygdommenes art fremgaar af følgende liste. Influenza har hovedvegten; derefter kommer sygdomme i luft- veiene og dernæst reumatiske lidelser mest i form af lumbago og pleurodyne. ANSCESS SE NN LE 30 Am emdras ye eee sa Me ata ee ee 10 AppendietnssaA8 SJJMANSAN SSE, ll Bleressedomss SAS ION SVS SENG NIE 2 Bronchitis og akute katarrer 1 luftveiene.... 190 Contusionkl serte es akk. 24 Markos ee 36 PiPbterts Gut te sea iade å ke 1 ISEN fee ed st ME ee ere SOR 6 Eczema og andre hudsygdomme .....ssvssx 25 Eracuraeoste kr fr SEE 4 v Bueuncuusuya tease dene le 26 (Fastritis og andre mavesygdomme ......e... 45 ETR SR 3 Imluenzaksep are seer for le st 263 Kane ARES 1 Mundsysdomme: 08 uk se ete eee 15 Mæshneerer fn.rtsn vs setet or ale 1 Nervesnedommers 4. osnv use nrk dei 2rdrim eee FT SE Då Be untise esse sfo ae sik tn re 3 Breunomas saus Se 1 krheumatusmusk elr age sere 87 Seapes pr fuss 6 Synopbsersø ae JA At 18 Nendsyrdomes ar 34 armsyedontes gt snert. re datoene 6 He nedove embeter de tet se hr tet sites oa DÅ Jr phuse DEE SOENEN ip Mer NE NN 41 Kurer NN SSN SA Ølensjedenmenymra Hjusvente rs. vie fee 9 Øresyedommen na ee NE 12 ANdrENSye dommens. ve je seede ete Ag 14 Haugesund, 23de mars 1905. Hend. Lyngholm, fiskelæge.* — PN s Vaarsildfiskefondets sygehus, der inspiceredes af overlægen den 23de januar, aabnedes den 2den februar og var i virksomhed til 22de mars. Der forpleiedes 6 syge, hvoraf 2 led af bronkit, 2 af lungebetæn- delse, 1 af betændelse i midtre øre og 1 af verkehaand, med tilsammen 125 liggedage. Paa kontoret i Kopervik og paa sygehuset i Akre be- handledes 138 mænd og 1 kvinde for sygdomme, som findes anført paa nedenstaaende sygeliste. I det hele var sundhedstilstanden blandt fiskerne ligesom i hele dette distrikt meget god; influenza i nogenlunde lette former — mest som forkjølelse — var dog ikke lidet udbredt. Sygeliste over vaarsildefiskerne 1905. ANER å Mose MA Me ker 4 md. Bronchialkatarrh og bronchitis... 32 Cardialgi og dyspepsia....-+-+e». Up . Colcarssrart ai tn OE DE Gonjunchvitasuu var TØe Gontusio et distorsie «.N.21-0.: Se Drarrhoedvk meg Sk Se Ear Gombustio-: avarter Ik TFupista sl fee vs ete VS EG Puruneulksaav suter Øk Fare Maseskvp Ferner skrek. mesen vakt je Herpes-sra ve os beidet ges du St Di fen Infnenzas: fure 92 ed 17 Nenraløra ft Skor ST ode Neurasteniata ad død P Obstruchone mrusesu tuo I ØRE Ge EE Ge ed 4 Panaritum-ne: Hart 0 po Pedienlosm Jor... ss ee 1 skøite Phlegmone, lymphangit ......... 6 md. Plenrinsv «see AE AE Rhevmafsmus Ls SE Då dir, Tendovaginits sr LE Der Vanessa SE 125. 138 må,, I kv. Kopervik, lste april 1905. O. H. Dietrichson.,* == 335 — Den fiskende almue var iaar ikke særdeles stor her i Skudenes. Fisket fordelte sig. Sildetyngden var ikke stor her. Men sildens land- gang tog tid, den som fisket afbrødes af styggeveisperioder. Udbyttet for fiskerne angives som under middel. Men fortjenesten var dog mere netto end almindelig, da garnslidet og garntabet var lidet. Sygeligheden var ikke stor. Dog var, som hvert aar, en hidsig og sterk luftveiskatar (sands. pneumococepidemi) yderst generende for fiskerne. Andre epidemiske sygdomme kom ikke til behandling. Sygehuset blev ikke benyttet. Torskefisket, som drives med store garnmængder, gav et knapt ud- bytte. Adgangen til at erholde fri lægehjælp og medicin under torske- fisket benyttes lidet, den vrages af dem, der ikke trænger den, og be- nyttes af den, der ved, at de trænger den. 17 af ca. 500 fiskere har betalt disse 50 øre. Patienternes antal (vaarsildefiskere): 231 med 278 konsulationer. Patienttal torskefiskere: 4 med 16 konsulationer. Følgende sygdomme behandledes: Aleut, katar å luttyeienes ... settet sdasse jern 7 Cries sdentr(extractuoja rupee eu + 26 Eryperaeiditet, uleus. vertrie..: vare rema de 18 rss 19 Funncekotsabscua hadet save: 18 G onfnStaner Do vane er kose FJ OE 1 Muskeldilaserationer 2: 0-0 So -as9 GAL: 10 Neuraleisetura- 295 1tatnstseere kake esel be 8 iarehoeskduysnshadi dn Jradsradl eiet 10 GR EE sol ne 2 Ferenasusdd ot PT. L0 stgga dk ansett 2 Naitapms cordissgu prege: va øuemetsøeg 2 Gonanetmblske sauer at. GeME GN antua 1 Stenosisuduet Jacrymssar av.jte aa eee 1 Elvpertrotastonsilli angina JuJaskesisa kids 2 Mendovarmtpresannasdt et edrakl st + armen rud8 Lietostdaast Sød ASS ØK 1 Gastroenkerukt Fraga tradt). å Jassk stanset i Ekemorrhoider 1 pytt 3 vr kusk sea sakker 1 Hermine 2geqsteee. Gas bilsteast: Jam 1 Gonpealensøeuliedssat set: Juveren «skue. 1 Sriovlksgadr sett Lette nrlvadløsdarhaer 2 Transport 214 == 396 — Transport 214 Otitis media: purulentar as sokrsL ETE 2 Obstip. avl sr sr leader 2 Gonorrhoes Av und Jualalk er boet Jade: 1 Pebris Hane HldNga pe SVR 2 Andre: sygdomme «vår 9Msnetfr sd ueerdk 13 234 Eyvind Jensen.* Opsynet. Ved hjælp af det sedvanlige assisent-personale bragte undertegnede almenheden besked pr. telegraf om storsildefiskets gang og bistod, saavidt muligt, de 1 fisket deltagende med raad og daad. Af bevilgningen til opsyn med sildefiskerierne (vaarsildefisket und- taget) medgik herfor ialt kr. 6161.94, hvoraf kr. 3432.20 for fisket langs vestkysten og kr. 2729.74 for ,østlandsfisket*; telegram-gebyrerne, der gik op i ialt kr. 3283.55 — kr. 1585.15 for fisket langs vestkysten og kr. 1698.40 for ,østlandsfisket*, er indbefattede i hine beløb. For omhandlede vaarfiskerier forestodes opsynet i henhold til loven af ”% 1851 om vaarsildefiskeriet af undertegnede, der havde statens inspektionsdampskib ,,Blink* til disposition; med dette fartøi fulgtes fisket i søndre distrikt fra midt i januar til 22de februar, fra 8de til 29de mars samt efter 2den april, — omkring slutningen af februar og slut- ningen af mars i nordre distrikt. Dampskibet tilbageleveredes fyrvæsenet den 12te april. Derhos benyttedes 3 skøiter, hvoraf I med motor, under kommando af løitnanterne H. Bentzen og S. Johannessen samt assisent D. Brun; løitnant Bentzen var i februar stationeret i Fæøen og derefter i Mølstre- vaag, løitnant Johannessen først i Utsire, saa i Røvær, derpaa 1 Espevær og tilslut paa Søndmør, og hr. Brun i februar i søndre og i mars i nordre distrikt. Endvidere tjenstgjorde 7 assistenter i søndre og 3 i nordre distrikt foruden de her navnlig for torskefisket fungerende 3 betjente samt efter omstændighederne flere eller færre matroser og for kortere tidsrum leiede assistenter, hvilke samtlige boede iland. == SJEN I henhold til vaarsildloven forelagdes der i søndre distrikt 8 og i nordre 23 mulkter til statskassen til samlet beløb henholdsvis 730 og 1289 kroner; ligeoverfor de fleste forseelser kom loven af ”%/9 1851's $ 6 til anvendelse. Paa opsynet som forligelseskommission lagdes der daglig sterkt beslag. Som fiskedommere forrettede — i søndre distrikt sorenskriveren i Karmsund, i nordre overretssagfører Skagen af Nordfjord; disse funktio- nærer har om deres virksomhed afgivet følgende beretninger: 1. NSorenskrweren i Karmsund: For mig som fiskedommer i søndre vaarsildfiskedistrikt i 1905 blev anhængiggjort 5 sager. Jeg havde derhos en flerhed af underhaands- forespørgsler angaaende opstaaede tvistigheder. Af de 5 sager blev en hævet som forligt; en overgik, efterat op- synet var hævet, til behandling ved de almindelige thinge og blev lige- ledes forligt. Af de øvrige tre blev en afvist, medens de to andre paa- dømtes i realiteten. Den ene af disse sidste angaar et tilfælde af adskillig interesse, og jeg skal derfor efter anmodning kortelig referere dommens indhold. Parterne var enige om, at et kastelag ophører 1 det øieblik, alle notlag har faaet sine nøter op af sjøen og er færdige til ny fangst, hvad retten ogsaa antog, idet den dog herved'bemerkede, at regelen for- mentes at maatte lempes derhen, at i tilfælde, hvor enkelte af brugene eller lagene bliver tilbage paa kastepladsen for at optage stænget, bliver laget staaende, indtil ogsaa disse har havt anledning til at naa frem til det sted, hvortil fisket har flyttet sig (jfr. iøvrigt Retstidenden for iaar side 47). Derimod tvistede parterne om, hvorvidt et saakaldt gruppelag maa op- siges, eller om det i lighed med, hvad der for kastelagene var antaget, ophørte uden opsigelse. Ud fra forholdets egen natur kom retten til det resultat, at den samme regel maa gjælde for gruppelag som for de lag- slutninger, kastelagene, der har affødt gruppelagene. Thi gruppelagene indgaaes for mest mulig at ophæve de sammenknyttende følger, kaste- lagene medfører, og bestræbelserne gaar ud paa at skille sig fra de notlag eller notbrug, med hvem man ikke er eller vil være i fast lag. Men at fordre opsigelse vil virke hindrende, ikke alene fordi det under fisket ikke altid vil være ligetil at faa tag i dem, med hvem man er i lag, men særlig fordi det rette øieblik saa let kan forspildes, da opsigelsen ikke gjælder før fra det øieblik af, da alle deltagere har sine nøter oppe og klare til fangst. Det anføres sluttelig, at retten ud fra disse betragtninger ogsaa an- EE tager, at det eneste for notfiskerne selv tjenlige er, at gruppelagene i lighed med kastelagene ophører uden opsigelse. 2. Overretssagfører Skagen: Jeg skal herved afgive indberetning om min virksomhed som ekstra- ordinær dommer for nordre distrikt og søndre Søndmør under indeværende aars vaarsildetiske. | Jeg fungerede som dommer fra 24de mars til 4de april, begge datoer inklusive. Efter dommerprotokollens udvisende blev indført 19 bødeforelæg. Hverken civile sager eller straffesager — forhør herunder indbefattet — blev behandlede. Under mit ophold i Florø, hvor jeg havde station, skede henvendelse til mig foruden i nogle mindre vigtige tilfælde, hvori raad søgtes, ogsaa i anledning af opgjør vedkommende et kastelag, men parterne forligtes mindeligt, uden at sag paastævntes, ligesom ogsaa en forbudsforretning ombord paa et i Florø beliggende fiskedampskib begjærtes, men ogsaa her enedes parterne i mindelighed, efterat jeg var kommen ombord, hvor- for ret ikke blev sat. De tvistigheder ang. notstæng 1 Batalden, der foranledigede min afreise hjemmefra til Florø den 93de mars ifølge telegrafisk anmodning af s. d. fra amtmanden i Nordre Bergenhns amt, oplystes paa telegrafisk henvendelse fra Florø til opsynet i Batalden lige- ledes at være bleven bilagte mindeligt. Jeg returnerede hjem 5te april. Nordfjordeid, 12te april 1905. J. Fr. Skagen. De med vaarsildopsynet iaar forbundne udgifter beløb sig til ialt kr. 222892.94, hvoraf til leie og drift af fartøier ......>- kr. 8325.89 Mømunger mr AR OPS NE 604841:9:05 -Helerraferne: 25 INE PE » 24805.70 - baadmerker 99.5 NG Se a 654,37 ”kontorhold I SR 3 77.93 V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. For færdselen ud og ind Fosnavaag, Søndmør, ønskes: 1) En fyrlampe paa Kuen, 2) Bortsprængning paa sydvestre side af vaagens ytterste del (,,Neset*) af en ved fjæremaal oven vande staaende — omtrent 1 favn lang — odde, hvorefter man vilde have et temmelig retliniet ind- og udløb, 3) Lidt opmudring i samme ytterste del, saa mindste dybde her kunde blive en 12 fod — ligesom ved Kuen, 4) En mur mellem de 2? jernstænger tvers (nordost) af Kuen og 5) En mur fra det indløbet tangerende sjøhus, som forøvrigt ligger ret generende til, et stykke udover, saa deri (i muren) indbefattedes den odde, — som under 2 nævnt — ønskes reduceret. Endelig klager man bestandig over, at der ikke haves rigstelefon- station i Fosnavaag. | Tryggere havneforhold i Sundshavn, Søndmør, gjøres der krav paa; der har været talt om en molo, som skulde gaa over sundene mellem de ved Korsnes liggende skjær og saapas sydostover, som dybden tillader. Ved eventuel nærmere undersøgelse burde her bl. a. overveies muligheden af større udnyttelse af den lange vaag ved Sandshavn end hidtil. Paa Utsire er der tale om en sidevei fra den nuværende til øens østside; jeg finder paa det bedste at burde anbefale denne tanke til snarlig realisation, da et saadant anlæg i høi grad vilde befordre notfisket i ,østmarken*. November 1905. H. L. Buvig. » ; Vøå re HTVET Vi, Å KG p bil kane Nær = rå E Jen går TY ytt ve k | ned poesi 8. ;nldigtenanet OG | A ha å FAR Pig p å på brett er SAG ADLE rv VE sårt) gele pg Slere gadd Er - G pa Corber Jakker Gelre ver ar: some % bet» Hag edu ser 4 gre Kake am 198) FO ss pe ep SE AN SR Fe GAR AE Er BER En Hkd ar > HPS LEE Ge T 2, GN DE 4] PEN EE GH Er HEL Aepintss ped ar AE kn SR KOF BES Ed DP 0 EL) VA rå de ee i TEA DA HANE sed HTG FÅ i PI ke: DEE der for PH ET (AT pDE em SL SER Ps ER ones en KdG bad) LEM pe mper Per Ja br Frid faer AD BI BEN ENG på kort Ge dd he : ka ed Og E ET Et Mn FOR I * EE ne kr ve Pre Fa p sie Vid by Hje Ea OG 200 * P; Hp te Mae p pk EE re Lars KER : EET ; ge pe RT ti SAG Nå Pong å Ny gr ed ER PH pf Kål Rd ae Ude HATE pg AN HE dia HEAR ae KEPEG re Å er Sr BA silent NE % ei pe på å Ve Nel på 8 kp avre A ARSBERETNING ag Si VEDKOMMENDE 1 9 90: B Fiskeforsøg i Finmarkshavet sommeren 1905. Af Thor Iversen. Med journaluddrag over forsøgene og 4 karter. — Undersøgelser over sild og sildefiskerier. Meddelelser fra fiskeri- styrelsens videnskabelige afdeling. En Norsk sildefiske i Nordsjøen. Af Lauritz Devold og Johan Hjort. II. Drivgarnsforsøg efter høstsild udfor kysten fra Frøien til Lofoten 1905. Af Thor Iversen. III. Foreløbig meddelelse om sildeundersøgelserne. Af Hjalmar Broch. &- Ä BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1906 > ME OE KE RS BERETNING VEDKOMMENDE bES FLSKER LER 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE 4DE HEFTE 1905 Fiskeforsøg i Finmarkshavet sommeren 1905. Af Thor Iversen. Med journaluddrag over forsøgene og 4 karter. Undersøgelser over sild og sildefiskerier. Meddelelser fra fiskeri- styrelsens videnskabelige afdeling. I. Norsk sildefiske i Nordsjøen. Af Lauritz Devold og Johan Hjort. II. Drivgarnsforsøg efter høstsild udfor kysten fra Frøien til Lofoten 1903. Af Thor Iversen. III. Foreløbig meddelelse om sildeundersøgelserne. Af Hjalmar Broch. Es BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERi 1906 Fiskeforsøg i Finmarkshavet sommeren 1905. Af Thor Iversen. Med journaluddrag over forsøgene og 4 karter. Forord. Paa grundlag af tidligere undersøgelser og fiskeforsøg udfor Fin- markens og Murmankystens havbanker (s/s ,Finmark*s fiskeforsøg udfor Østfinmarken sommeren 1899, s/s , Michael Sars*s undersøgelser i 1901, S/S ,Skolpen"s i 1902 samt s/s ,Teisten's fiskeforsøg udfor Vestfin- marken i 1903), som samtlige viste gode udsigter til, at lønnende bank- fiske maatte kunne drives 1 sommertiden 1 disse farvande, blev der af fiskeristyrelsen foreslaaet udført omfattende fiskeforsøg og prøvedrift sommeren 1905. Planen for disse forsøg gik væsentligst ud paa følgende: Udfor Vestfinmarkens havbanker, nordenfor 70%" n. br., ved en linedamper at fuldstændiggjøre tidligere undersøgelser (,, Teisten*s i 1903) over ukjendte fangstpladser. Udfor Østfinmarken at udføre fiskeforsøg og prøvedrift med for- skjellige slags fartøier for at skaffe tilveie erfaring for, hvorledes et bankfiske fra Finmarken bedst bør lægges an. For at understøtte og kontrollere særlig fiskeforsøgene i Østfinmarken og drive egne under- søgelser skulde s/s ,Michael Sars* deltage 1 den tid forsøgene varede fra først i juni udover i 3 maaneder. Denne plan blev anbefalet af fiskeriraadet og departementet, og de nødvendige udgifter bevilget af stortinget. Efter udstedt anbud blev følgende fartøier antagne: S/S ,Ariel* af Aalesund. Fører Jonas Fjørtoft. Observatør Edv. Larsgaard. For at gjøre fiskeforsøg udfor Vestfinmarken. Seilkutter ,Cockatoo* af Aalesund, ca. 50 tons. Fører Ole Ton- ning. Observatør Gothard Wilhelmsen. Motorkutter ,Præcis* af Valderhaug, ea. 12 tons. Motor ,Alfa*, 12 hk., fart 6 mil. Fører Johan Nordstrand. Observatør Anton Chri- stoffersen. 23 — 344 — Motorkutter ,Glimt* af Aalesund, ca. 10 tons. Motor ,Alfa*, S hk., fart 6 mil. Fører Johan Kalvø. Observatør Jakob Garshol. : Seiskøite ,Liv" af Ingø, ca. 15 tons. Fører Nordahl Pedersen. Seilskøite ,Sleipner* af Vardø, ca. 9 tons. Fører Jakob Olsen. Motorskøite ,Ulabrand* af Vardø, ca. 7 tons. Fører Halvor Gravem. Paa de 3 sidste fartøier, hvor ingen observatør var ansat, var føreren forpligtet til at holde nøiagtig journal. sCockatoo* skulde foruden at drive forsøgsfiske ogsaa gjøre forsøg med saltning af fisk ombord paa forskjellige maader, ,saaledes skal den slags fisk, som ikke let finder anden anvendelse, tilberedes som russefisk, og den større torsk som norsk saltfisk, den største og fedeste torsk ned- saltes i tønder paa hollandsk maner.* Denne indberetnings indsendelse er blandt andre grunde bleven forsinket paa grund af, at jeg havde haabet samtidig at kunne medtage en afhandling af hr. B. Helland-Hansen over de hydrografiske forhold i de farvande, hvor ,Michael Sars* i sommer har samlet et stort materiale særlig af bundprøver med temperaturmaalinger, men da denne hydro- grafiske afhandling endnu ikke er færdig, vil den blive publiceret senere. Farvandets dybdeforhold og bundbeskaffenhed. Oversigtskartet, som viser dybdeforholdene ved kurver og forskjel- lige skraveringer, er udarbeidet efter prof. Nansens dybdekart, general- kart A V, og egne lodskud. Østbankens østre del og dybdekurverne mellem Kildin og Fiskerøen er afsat efter et endnu ikke udkommet dybdekart, som dr. Breitfuss, lederen for den russiske Murmanekspedition, velvilligst har overladt til gjennemsyn. Bundforholdene paa Tromsøflaket viste sig idetheletaget gode for linefiskeri og bestod mest af sand og sand og sten. Strømmen var særdeles spag og skiftende. | Landbanken og dens skraaning ned til dybet langs hele Fin- marken har idetheletaget haard bund med sand eller sand og sten. Strømmen er som regel skiftende og gaar langs landet ofte meget sterkt. Dybrendens bund derimod er omtrent overalt bedækket af blød lere, ligeledes dybet, som ligger mellem Nordkapbanken og Sølebanken. Nordkapbanken er ogsaa overdækket med blød lere, men flekkevis paa de lidt grundere steder er ofte bunden haard (sand og sten). Søle- banken er adskildt fra Nordbanken ved en lidt dybere rende. Den har sit navn fra bundsorten, da man her ikke fandt haard bund nogetsteds. Dens skraaninger er heller ikke bratte. Nordbanken har en meget brat skraaning mod Dybrenden, be- dækket med sand og sten. Dens grundeste del (125 —130 favner) har ogsaa haard bund, men er forøvrigt bedækket mest med lere. Strømfor- holdene paa disse banker var særdeles gode, mest øst- og vestgaaende og skiftende. Plateauet, som skiller Nordbanken, Østbanken og Skolpenbanken, er paa 130—150 favner og sammenhængende østover med den rende, som ogsaa skiller Skolpenbanken, Østbanken og Kystbanken udfor Fisker- halvøen og Murmankysten. Hele dette dyb bestaar væsentligst af blød lere. Kun nær skraaningen og paa selve skraaningen mod dybrenden er bunden af delvis haardere beskaffenhed (haard lere, sand og sten). 1346 == Østbanken, som er forholdsvis grund (70—1109 favner), er fordet- meste bedækket med sand eller sand og sten, men ogsaa her findes enkelte dele bestaaende af haard eller blød lere, særlig den østlige del er temmelig blød. Østbankens skraaninger, særlig vest- og nordbakken er temmelig brat med haard og god fiskebund. Strømforholdene paa banken var særdeles gode. Strømmen gik mest øst og vest og skiftede. Landbanken udfor Fiskerhalvøen og Murmankysten og dens skraa- ning er ogsaa haard med god fiskebund og brattingen god paa de fleste steder, kun udfor Kildin—Teriberskai, hvor landbanken strækker sig langt tilhavs, skraaner den jevnt og danner yderst ude kun en ganske kort bakke. Denne landbankes flade bestaar mest af sand med sten- flekker iblandt. Skraaningen, som er ganske kort, er mere stenet og har bedre fiskebund. Strømmen, som ogsaa her er skiftende øst og vestgaaende, er bety- delig stridere end ude paa havbankerne. Hvidehavets munding og havet nordover bestaar af en tem- melig jevn sandbanke med 30—50 favnes dyb lige op til 719 n. br. nord af Cap Canin, og en dybere fortsættelse af denne banke vestover danner Skolpenbanken, hvis almindeligste dybder er fra 87—100 favner og bedækket med blød lere. Kun enkelte steder forekommer sand og sten. - Trawltræk paa blød ler viste ogsaa forekomst af store rullestene. Mod vest skraaner banken jevnt omtrent uden brattinger. Pølsebanken er en grundere del af Skolpenbanken, hvis dyb er 60 favner bedækket med sand og sten. Navnet er fremkommet paa grund af den usedvanlig store forekomst af sorte sjøpølser (Uucumaria fron- dosa), saaledes fik man paa en linesætning en sjøpølse omtrent paa anden- hver angel. Strømforholdene saavel paa Skolpenbanken som paa Pølsebanken var meget gunstige for linefiskeri. Bundbeskaffenheden i de dybere ren- der i Østhavet var overalt, hvor lodskud blev taget, udelukkende blød lere. Bjørnøbanken er hovedsagelig bedækket med sand, sand og sten, sand og skjæl og haard lere, kun enkelte flekker fandtes blødere bund. Mod vest danner banken jevnt skraanende afsatser, og særlig brat var den skraaning, hvor de fleste fiskeforsøg er gjort (110—140 favner), bestrøet mest med sand og sten eller kun sand. OQgsaa nordvestover er banken forholdsvis dyb med bakke fra 110—140 favner med sand og stenbund. Nordøstover fra Bjørnøen danner banken en temmelig grund ryg (20—40 favner) med haard bund (skjæl, sten og sand). Denne ryg strækker sig helt op til Hopen og danner skille mellem Storfjorddybet og dybet østen- for Bjørnøen, som skjærer sig nordøstover som en rende helt øst for Hopen. — 347 — Strømforholdene langs bakkekanten fra Sydvestsnaget—Nordflaket var særdeles gunstige for linefiske. Strømmen fulgte oftest bakkekanten og var skiftende, men kunde ogsaa gaa forskjellige andre retninger. Storfjorddybet skiller Bjørnøbanken fra Spitzbergbanken, og dens bund bestaar mest af mudder og lere. Spitzbergbankens sydvestlige parti er af meget ujevn dybde og bundbeskaffenhed. Bunden er vel hovedsagelig blød lere eller mudder, men flekkevis forekommer sten, lere og fjeldbund. Særlig vestbakken er ujevn og delvis brat. Forsøgenes $£ang. Den 8de juni ankom ,,Michael Sars* til Vardø med kutter ,,Cockatoo*, motorkutterne ,Præcis* og ,Glimt* paa slæb. De øvrige fartøier ,Sleipner*, pLiv* og ,Ulabrand* var allerede ankommen og klare til at paabegynde fiskeforsøgene. Ved ,Michael Sars*s ankomst var havnen omtrent over- fyldt af fiskefartøier af alle størrelser og slags. De begyndte imidlertid allerede at seile hjem i de nærmest følgende dage, saaledes at kun halve flaaden var igjen 2den pintsedag. Torskefisket fra Vardø havde slaaet storartet til i et tidsrum af ca. 14 dage før ,Michael Sars* ankomst indtil den 8de og 9de juni. Særlig blev jevne og store fangster gjort paa Nordbankens afheld mod dyb- renden og langs bankskraaningens fortsættelse østover til Østbanken. Qgsaa paa landbankens afheld var fisket meget godt. Da fiskefartøiernes fangster efter vor ankomst dag for dag blev mindre, fremgik det heraf, at fisken trak sig væk fra havet omkring Vardø, og det var derfor nødvendigt at undersøge, i hvilken retning fisken gik. I denne hensigt blev det da besluttet, at hvert af forsøgsfartøierne skulde gjøre forsøg langs en bestemt kompasstreg fra Vardø med en bestemt afstand mellem hver fiskestation. ,Michael Sars* skulde samtidig gjøre forsøg i en bue udenfor det omraade, som de øvrige fartøier kunde antages at overfare. Denne plan blev i hovedtrækkene overholdt, og det undersøgte hav- omraade blev havet indenfor Skolpenbanken og Murmankysten. Resultatet af samtlige fartøiers første undersøgelser var, at ingen af fartøierne nogetsteds fandt saa god fiskeforekomst, at den kunde sammen- lignes med de fangster, der gjordes af fiskefartøierne tidligere under loddefisket. Idetheletaget blev fangsterne mindre, jo længere afstand fra dybrenden forsøgene foregik, og det viste sig, at den bedste fiskefore- komst endnu forekom paa omtrent de samme lokaliteter, hvor fisken i en === længere tid havde staaet, nemlig paa Nordbanken og Østbankens afheld mod dybrenden. (Se ,Cockatoo", kart I, station 40, ,Glimt*, kart I, station 49, ,Præocis", kart I, station 64, ,Sleipner*, kart I, station 89). Mandslotterne den første tur paa begge motorfartøierne blev omkring 20 kr., hvilket er noget mindre end godt, naar man regner almindelig regnings- svarende mandslot for 25—30 kr. pr. ugestur 1 sommertiden, men det er sandsynligt, at stadig fiskeri hele ugen, der hvor de bedste fangster op- naaedes, vilde indbragt almindelig god mandslot for de fleste fartøier den første tur. sMichael Sars" fandt heller ingen stor fiskeforekomst den første tur. Af de yderste stationer var st. 6 og 7, kart I, bedst, men ikke tilfredsstillende. ,Glimt*s station 51, som ligger udenfor station 6, viser ogsaa ringe fangst. ,Michael Sars*s station 9, kart I, er ved Murman- kysten, og her blev nogenlunde fangst gjort, men ogsaa her var fiske- mængden betydelig mindre end den fangst, som en fiskedamper ugen iforveien havde gjort paa samme sted. Af denne første turs forsøg turde man kunne slutte, at fisken ikke var paa vandring øst- og nordover fra Vardø, derfor blev ogsaa sMichael Sars" og nogle af de andre forsøgsfartøiers fiskeforsøg den 2den tur henlagt til havet vest- og nordvest af Vardø. Heller ikke denne turs forsøg lod os ane, i hvilken retning fisken var tagen hen. Fang- sterne blev særdeles smaa. Se ,Michael Sars's, Cockatoo*s, ,Glimt*s, ,Præcis*s og ,Liv*s 2den turs stationer. Muligens var tiden da saa langt fremskreden, at den store fisketyngde, som i første uge af juni stod udfor Østfinmarken, allerede var draget nordover mellem Nordkapbanken og Sølebanken, følgende det dyb, som munder ud i Østhavsrenden. Den 3die tur forsøgte ,Michael Sars* og den øvrige flaade mere intenst fiskeri paa Østbanken og paa dens skraaninger nord og vest, kun ,,Liv*.gjorde forsøg i dybrenden station 83—84. De forskjellige fartøiers stationer paa denne tur, som foregik sidst i juni, viser idetheletaget daarlige fang- ster, og mandslotterne blev ogsaa meget smaa. Kun ,Sleipner*s station 96 og ,Michael Sars*s station 19, kart I, viser nogenlunde fangster. sLiv*s fangster i dybrenden var meget smaa. Omkring 6te juli udførte de øvrige fartøier sin 4de tur (kart I, station 47, 48, 57, 74, 75, 98), som ogsaa ligger paa Østbankens nord- pynt. Denne tur bragte kun tab for alle fartørerne. Grunden til de yderst ringe fangster var for denne turs vedkommende sikkerlig agnet, da der af hele flaaden denne tur kun brugtes saltet smaasild, fordi fersk agn ikke var at opdrive. ,Michael Sars*, som i første dage af juli renset kjed- len, gik ud den 8de juli paa sin 4de tur, som varede indtil den 15de juli. Denne tur blev henlagt til Murmankysten og bankerne derudfor og derfra over Skolpenbanken til Nordkapbanken, Dybrenden og Nordbanken for at gjøre fiskeforsøg og studere bund- og temperaturforholde. (Stationerne == id 30—36, kart I). Der toges en mængde lodskud og temperaturmaa- linger med hydrografiske stationer. Fangsterne paa denne turs fiske- stationer var meget smaa, men fuldt paalideligt udtryk for fiskemængden paa disse stationer fik man ikke paa grund af, at kun saltet smaasild benyttedes til agn, dog var fangsterne saa elendige, at sikkerlig ingen større fisketyngde var tilstede nogensteds. Samtlige undersøgelser og fiskeforsøg indtil midten af juli godtgjorde ved de meget smaa fangster, at ingen større fisketyngde af torsk eller anden fisk stod noget steds inden det omraade, forsøgene omfattede, og heller ikke paa Tromsøflaket, som blev undersøgt af s/s. ,Ariel*, fandtes der torsk eller anden fisk 1 større mængde, naar undtages kveite, som dette fartøis fangster væsentligst bestod af. Qgsaa paa landbakken var der særdeles liden forekomst af fisk, maaske dog bedre end ude paa havbankerne. Det ofte meget daarlige agn, som benyttedes, tror jeg sikkerlig var skyld i de ofte saa rent elendige fangster, men fiskeforsøg blev dog gjort ofte med noksaa god agn uden en eneste rig fangst, saaat jeg med bestemthed kan paastaa, at der praktisk talt ingen fisk var indenfor det af os undersøgte havomraade. Som følge af de uheldige fiskeforholde udenfor Finmarken beslut- tedes at gjøre indgaaende undersøgelser paa Bjørnøbanken, hvor der i 1901 af ,Michael Sars* blev paavist stor forekomst af torsk og kveite paa 125—150 favner langs bankskraaningen mod vest. Foruden ,,Michael Sars" deltog ogsaa ,,Cockatoo*, Præcis*, ,Sleipner* og ,Liv*, som alle blev slæbt frem og tilbage med undtagelse af ,,Sleipner*, som seilet alene tilbage.”) Turen varede fra 17de juli—27de juli. - De indvundne erfaringer fra denne tur var, at temmelig koldt vand bedækkede banken syd og øst af Bjørnøen, mens varmere vand fandtes sydvest og vest. Forekomst af hyse, brosme, stenbit, kveite og torsk blev paavist, men ikke i saa stor mængde, at drivværdig fangst kunde opnaaes, dog viser ,Michael Sars*, station 3 —4, kart III tildels noksaa god forekomst af torsk, og sandsynligvis vilde fangsterne være bleven betydelig bedre baade for ,Michael Sars* og de øvrige fartøiers ved- kommende, hvis det benyttede agn havde været bedre. Bedste fangster fik man paa bankskraaningen 110—140 favner. Inde paa selve bank- plateauet gav fiskeforsøg særdeles ringe udbytte. Torsken var af udseende og størrelse som almindelig fyldig skrei og var tildels fuldproppet af ufordøiede smaatisk, lodde og yngel af uer. sSleipner* forlod temmelig hurtigt Bjørnøen og udførte paa hjem- veien endel forsøg udfor Sørøen, station 40—41—42, kart II, hvoraf 1) Se ,Michael Sars*s, ,Cockatoo"s, ,Præcis"s og ,Sleipner's Ste tur og ,Liv*s 4de tur. 1350 —= station 40 gav liden fangst, mens station 41 gav god fangst af brosme paa meget daarligt agn, og station 42 gav god fangst af sei og torsk paa dybsagn. Efter hjemkomsten fra Ilste Bjørnøtur udførte ,Michael Sars* en kort tur (6te tur) til Murmankysten for at se.om større fisketyngde imid- lertid havde indfundet sig her; men paa grund af agnmangel maatte saltet nordsjøsild benyttes som agn, og fangsten blev ubetydelig. Heller ikke russebaade, som fiskede paa samme sted, fik nævneværdigt med fisk, endskjønt deres fangster var betydelig bedre end vore paa grund af, at de benyttet fersk lodde til agn. Motorkutter ,Glimt* gjorde en tur (te tur) til Østbanken, mens Ilste Bjørnøtur blev udført. Denne tur indbragte større udbytte end de 3 foregaaende turer, men fiskeforsøg ugen efter gav igjen et skrait udbytte. Da ingen bedring formerkedes med hensyn til fiskeforekomsterne paa bankerne udfor Finmarken, blev en ny tur til Bjørnøen planlagt og paabegyndt Iste august. Denne 2den Bjørnøtur, som varede indtil 14de august, blev udført af ,Michael Sars* og kutter ,Cockatoo*, der slæb- tes op.)) Talrige lineforsøg og lodninger blev gjort nordover langs Vest- bakkens og Nordflakets afheld mod Nordhavet, ligeledes blev lineforsøg gjort paa Spitzbergbanken. Paa den grundere del af Bjørnøbankens nord- og nordøstside forsøgtes dybsagnfiske. Det viste sig denne tur, at torsken var aldeles forsvunden, lige- ledes var fangsterne af hyse, brosme og stenbit betydelig mindre end foregaaende turs; kveiten derimod syntes nu at være tilstede i noget større mængde. Linesætninger paa Vestbakken gav tildels ganske bra fangster af kveite, kfr. station 7—9, kart III, men de steder, hvor kveite fandtes i nogen mængde, taalte ikke gjentagne linesætninger og deraf kan sluttes at tilsiget var lidet eller intet. Kveiteforekomsten aftog eftersom man kom nordover langs eggen, ligeledes blev andre fiskesorter ogsaa sjeldnere. Paa de nordligste stationer paa Nordflaket og Spitz- bergbanken forekom der ikke anden fisk end stenbit. Jukseforsøg paa grundt vand gav ingen fangst. Endskjønt der altsaa kunde gjøres nogenlunde gode fangster af kveite, var dog forekomsterne idetheletaget meget for smaa for lønnende drift, endskjønt ogsaa denne tur vilde være bleven betydelig bedre, om bedre agn var benyttet paa smaakrogene, hvorved sikkerlig mere hyse, brosme og stenbit kunde paaregnes, og derved givet tilstrækkeligt og godt kveiteagn. ,Cockatoo"s fangster var temmelig daarlige. De øvrige fartøiers undersøgelser 1 den tid , Michael Sars* og sCockatoo* gjorde forsøg under Bjørnøen viste, at der fremdeles ingen 1) , Michael Sars*s 7de tur og ,Cockatoo*s 6te tur. — 351 — fisk fandtes paa havbankerne udfor Østfinmarken (se ,Glimt*s 7de og Sde tur, ,Præcis*s 6te og 7de tur og ,Liv*s 5te tur). Ved ,Michael Sars*s hjemkomst til Vardø var ikke fersk agn at opdrive nogetsteds. Fortvivlede forsøg blev gjort af ,Michael Sars" for at skaffe agn for forsøgene, men uden resultat. Skibet dampede omkring langs kysten og ind i de fleste fjorde udrustet med en finmasket landnot, som for anledningen blev omdannet til snurpenot, men den sild, som observeredes, var for liden og stod kun spredt i ubetydelige smaadotter, hvorved not- kast var umuligt. De idetheletaget yderst elendige agnforholde iaar van- skeliggjorde og forstyrrede forsøgsarbeidet i høl grad og særlig efter midten af august, var det kun et haab om, at sild kunde blive stængt naarsomhelst et eller andet sted paa kysten, der afholdt mig ifra at fore- slaa videre forsøg indstillet. Forsøgsflaaden blev, da der ingen agn kunde skaffes, udsendt paa snørefiske efter sei og torsk langs landbakken, og holdt ved med dette indtil forsøgenes afslutning i Hammerfest den 6te august. s Michael Sars* udførte lineforsøg et par steder. første dage af september paa landbakken udfor Ingø og Magerø, station 4—5, kart II, med salt nordsjøsild og fersk sei som agn uden nævneværdige fangster. »Sleipner*s og ,Liv*s 6te tur viser meget gode fangster af sei og delvis torsk (station 88, 100, kart I), som fangedes paa snøre (hiel). S/S. ,Ariels* fiskeforsøg paa Tromsøflaket udfor Vestfinmarken viser, at ogsaa dette havstrøg iaar var særdeles fiskefattigt for de fleste fiske- sorters vedkommende med undtagelse af kveite, som var hovedfangsten hver tur. Brosme fik man noget af de første ture, men idetheletaget maa ogsaa forekomsten af denne fiskesort betegnes som ringe, især længere ud paa sommeren. Torsk, som var hovedfangsten udfor Østfinmarken, forekom praktisk talt ikke udfor Vestfinmarken. Lange fik S/S ,Ariel* enkeltvis 1 næsten hver stub, mens der udfor Østfinmarken ikke fangedes et eneste eksemplar af denne fiskesort. Kveiteforekomsten var idetheletaget noksaa bra og stod baade op- paa banken. og ude paa eggen. Kfr. st. 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14 B, 15, 20, 22, 28, 30, kart II. 2den tur midt i juni viser meget gode fangster. (Se st. 8—12, kart II). Af ,Ariels* 9 turer paa Tromsøflaket kan lste, 4de, 5te, 6te tur betegnes som almindelig middels god. 2den tur som noget bedre end almindelig middels. 3die og 7de tur er knap nok drivværdig. Sde og 9de tur er daarligere. Agnmangel øvede endel indflydelse paa de sidste turers fiskeri. Mandslotten pr. tur var følgende: — 352 — Istertur.a vavkom Kro 1986 (200 -døgns! fiske) den tar es Hodet 68.48 (7 — ) Saler of st sk ÅL R 19.61 (41/3 — ) 4de Had $ 25.98 (4 — ) btensjnt 406 sd ee 28.42 (41/2 == ) Glen erste Sider 29.55 (4!/2 — ) Fdetin >iainshute så 18.12 (61/ — ) ) Ideérdaradekkne Aar 41.83) Tilsammen Kr. 2592.68 mandslot for 3 maaneder. Til sammenligning kan nævnes, at en mandslot paa Kr. 600.00 for 512 maaneds sommerfiske paa Romsdalsbankerne ansees som en almin- delig god mandslot. Kr. 500.00 gaar an, men er 1 det mindste laget. Kr. 400.00 i mandslot i samme tidsrum ansees for slet. Strømforholdene var meget gunstige for linefiskeri. Haakjærringen fandtes i adskillig mængde og voldte endel bryderi, men leveren gav dog endel indtægter. Fjordundersøgelser med snurrevad. Underretning om, at en stavangersk damptrawler havde gjort sær- deles rige fangster af spættetlyndre 1 nogle af Østfinmarkens fjorde og de daarlige agn og bankfiskeforholde gav anledning til den beslutning, at motorskøite ,Ulabrand* skulde gjøre fiskeforsøg med snurrevad. Hensigten med forsøget var, at skaffe kundskab om dette grovma- skede netredskab kunde bruges, og om lønnende fangster kunde gjøres i Østfinmarken, isaafald kunde den hidtil meget lidet efterstræbte fiskesort nyttiggjøres for amtets egne fiskere, da dette slags fiskeri ikke fordrer særlig stor udrustning og er derfor overkommelig. Disse forsøg bragte tildels meget gode resultater. Kfr. ,Ulabrand*s 4de, 5te, 7de, 9de tur, som viser meget gode fangster af spætteflyndre, særlig 1 Persfjord, Syltefjord og Makur-Sandfjord. Som bekjendt er brugen af snurrevadet afhængig af bundens beskaffenhed, da det i lighed med landdragningsnot og trawl er beregnet paa at slæbes langs bunden. Hvor bunden er opfyldt med sten og koral, elier hvor den er meget ujevn, kan redskabet ikke bruges. Det fordrer jevn sandbund og ikke altfor dybt vand.*) Bundforholdene i de ovennævnte 3 fjorde passede for snurrevad, men Makur-Sandfjord var meget bevokset med tang, som hin- 1) 3 døgns fiske paa hjemveien indbragte hovedfangsten. 21/+ døgn paa Tromse- flaket. 2) Nærmere beskrivelse af redskabet og dets brug er publiceret i ,Norsk Hav- fiske" Iste del, pag. 235. — 3583 — drede fiskeriet i en væsentlig grad, dog kan tanget ved ihærdigt arbeide fiskes op og føres væk, ilighed med, hvad der ofte maa gjøres af snur- revadfiskere andre steder. , Ulabrand*s forsøg indskrænkede sig væsentligst til fiskeri paa smaa dyb, 3—12 favne vand, paa grund af at forholdsvis meget korte snurre- taug benyttedes, eftersom indhivningen med haandspil gik meget lang- somt og var temmelig trættende. Hr. H. Gravem, eier og fører af ,Ul- labrand*, skriver i et brev af 18de Februar 1906 blandt andet: ,Det er min hensigt ogsaa til sommeren at drive tflyndrefiske med snurrevad, og jeg har i den anledning anskaffet motorspil og 2 snurrevad. En tur sidst i september ifjor høst fik vi pr. træk gjennemsnitlig betyde- lig flere flyndrer pr. træk, og i et træk fik vi 235 stykker, men da rus- serne reiste hjem, maatte videre tlyndrefiske ophøre. Jeg har gode for- haabninger til dette fiske, og der blir vistnok flere, som kommer til at forsøge i sommer. En fisker her (Vardø) kjøbte et snurrevad ifjor, og en anden fisker herfra vil forsøge paa at faa indsat motor og spil i en dæksbaad og drive tlyndreflske.* Af dette brev fremgaar det, at interessen er vakt for en bedre ud- nyttelse af den flyndrebestand, som utvilsomt forekommer i stor mængde adskillige steder paa Finmarkens kystbanker og fiorde. Kystkarterne fortæller os lidet om bundforholdene langs land og inde i fjordene i Fin- marken, da den hydrografering for udgivelse af specialkarter ;5479, S0m paagaar langs kysten, endnu ikke er rukket op til Finmarken, men fiske- forsøg af lokalkjendte folk vil sikkerlig fremvise mange felter for snurre- vad fiske, særlig maaske i Vesttinmarken rundt Magerøen og Sørøen. Imidlertid skal der store fangster til før dette fiskeri kan lønne sig 1 Fin- marken, fordi salgsværdien er temmelig liden, saaledes iaar kun fra 0.10 —0.11"/4 kr. pr. kg., og denne pris var endog uhørt stor, paagrund af det feilslagne sommerfiske efter anden fisk, og kan saaledes ikke paa- regnes almindelige aar. Flyndre kjøbes heller ikke af norske handels- mænd, men kun af russiske fartøier, som salter den sammen med anden fisk nede i rummet, og naar disse fartøier reiser hjem om høsten, er flyndre ikke længer salgbar. Erfaringer fra fiskeauktionen i Bergen angaaende flyndremarkedet der er følgende: OQmsætning af iset flyndre foregaar omtrent udeluk- kende i mars—mai. I mars og første halvdel af april ankommer næsten udelukkende flyndre fra Trondhjem-—Helgelandskanten, senere mest fra Nordre Bergenhus (Kinn, Batalden og deromkring). Først paa tiden er prisen 20—30 øre pr. kg., senere i april og mai, naar flyndren er udgydt, synker prisen eftersom det lider mod sommeren ned til 8— 10 øre pr. kg. Daarlig pris maa ogsaa paaregnes om sommeren, men fra september og udover hele vinteren vil prisen holde sig temmelig høi, bedst antagelig i december og januar. Den isede flyndre fra Nordland — 854 — forsendes hid 1 store (altfor store) kasser, som indeholder ca. 200—350 kg. fisk, 1 almindelighed holder den sig særdeles godt, dog vil vistnok kas- ser, som kun indeholdt ca. 150 kg. fisk, være mere fordelagtige. For- sendinger af levende flyndre i kasser med halm og is har i en kortere tid været praktiseret af forsendere fra Nordre Bergenhus og idetheletaget vist sig tilfredsstillende, endskjønt der som regel blir brugt for store kasser. Levende flyndre opnaar om vinteren kr. 1.20—1.50 pr. kg., men synker saa 1 pris, eftersom det lider mod sommeren, til ca. kr. 0.80 pr. kg. En stor del af den fra Nordland hertil ankomne flyndre blir solgt til eksportører, som særlig sender den til Hamburg. OQgsaa handelsmænd i Helgeland eksporterer flyndre direkte mest til Hamburg. Jeg har fremført disse oplysninger, fordi det heraf kan sluttes, at saafremt snurrevadfiske 1 Finmarken vinder fremgang, og det er muligt at drive dette slags fiske fra høsten til vaaren (muligens er flyndren da dybere) enten som egen bedrift eller leilighedsvis og i forbindelse med torsketiske, saa vil man ved forsendelse af flyndre i iset tilstand sydover kunne paaregne gode priser. Ligeledes vil levende flyndre forsendt i brøndfartøi direkte til Trondhjem eller maaske kun til Hammerfest og videre forsendt derfra i is, omtrent hele aaret rundt opnaa meget gode priser, hvis dette kan gjøres, men for forsendelse af levende flyndre fordres særskilte foranstaltninger, saaledes maatte flyndren, efterhvert som den fiskedes, kastes 1 brønd eller kum, og antagelig sankes sammen og holdes levende i kummer en stund, indtil leilighed gaves, da man kunde faa den solgt eller forsendt. Tiden er dog neppe endnu inde for en mere detaljeret fremstilling af disse spørgsmaal. Erfaringer. Sommerens undersøgelser og fiskeforsøg var større og mere omfat- tende end alle de hidtil udførte i disse nordlige farvande, og der er af samtlige fartøier, som deltog i disse forsøg udført et meget godt arbeide, naar hensyn tages til de vanskelige forholde iaar, hvilket fremgaar af tabellerne. I den hele tid, forsøgene varede, opførte disse fartøiers mand- skaber sig udmerket og arbeided ihærdigt og med godt mod, endskjønt fangsterne blev saa mismodvækkende. Trods det daarlige fangstbytte blev ogsaa disse undersøgelser, hvor vi stationerte, omfattet med velvilje og forstaaelse fra fiskernes og de fiskeridrivendes side. Fra andet hold har det derimod været klandret, at staten har bekostet fiskeforsøg, som gav saa lidet fangstudbytte. Af == 4 det nedenstaaende ser man imidlertid ogsaa, at private rederier har be- kostet forgjæves forsøgsdrift i denne fiskefattige sommer. Som led i”den opgave at udrede hvilke betingelser Finmarkshavet har for havfiske anser jeg de ndførte undersøgelser for nyttige, hvis de fortsættes og man ikke straks opgiver denne store opgave. Det synes mig derfor en smaalig betragtning paa statens vegne at beklage udgifterne med forsøgene, og jeg forstaar ikke, hvorledes forsøg skal kunne sættes igang, hvis man ikke skal kunne være forberedt paa, at de af og til giver lidet udbytte. Veirforholdene under forsøgenes forløb var idetheletaget særdeles gunstige. 'Taagen var vistnok heller ikke saa slem som almindeligt ud- for Østfinmarken, men under Bjørnøen dog temmelig vedholdende og til stor gene. Af det foregaaende fremgaar det, at saavel kystbankerne som hav- bankerne udfor Finmarken og Murmankysten var særdeles fattig paa fisk, sild, aate og hval. Paa Bjørnøbanken den første tur var der en del torsk, den anden tur derimod slet ingen, men nok noget kveite. Muligens vilde forsøg noget tidligere have bragt større udbytte for torskens vedkommende, men vore forsøg viser dog, at torsken iaar ikke har havt tilhold paa denne banke 1 et længere tidsrum. Efterretninger om smaat sommerfiske ogsaa paa kyststrækningen søndenfor Finmarken lige ned til Helgeland gav anledning til, at hr. dis- ponent Jens Ellingsen fra Sigerfjord blev spurgt om, hvordan bankfisket havde artet sig paa de steder, hvor hans dampere drev fiskeri sommeren 1905. Angaaende dette spørgsmaal skriver han følgende: sMan kan neppe erindre saa lidet fisk paa bankerne udenfor Lo- foten og Vesteraalen som sidste sommer. Umiddelbart efter vinterfiskets slut, begyndte samtlige vore fiskedampskibe og s/s ,Torsken* eggefiske med bankline, men fangsten var fra første stund af ubetydelig, og det saa ogsaa ud til, at der intet tilsig var af fisk, thi naar line blev trukket et sted, kunde man trygt flytte, thi næste line paa samme sted bragte be- tydelig mindre fangst. Dampskibene sluttede derfor bankfiske i midten af mai og gik til Finmarken paa fiske efter skrei. De var borte ca. I maaned, men kommen tilbage fra Finmarken forsøgtes med bankline igjen med yderst daarligt resultat. De fortsatte dog dette fiske helt til august, da to af damperne og s/s ,Torsken* ophørte og afgik til Island paa sildefiske, men s/s ,Skolpen* fortsatte banktisket fremdeles indtil sidst i september. Naar der undtages en enkelt gang, da den havde særlig stor, fin sild som agn, var der liden bedring at merke med hen- syn til fiskeforekomsten, hvorfor ogsaa den sluttede og gik paa storsild- fiske. Banklinefisket forsøgtes helt fra Trænabanken indtil nordenfor Fugleø, men fiskemængden var omtrent ens overalt. 4 DIN =" På Agnforholdene var hele tiden mislige, og værre og værre jo længere det led paa sommeren. Føst maatte agnet hentes fra Tromsøfjorden, men her fik vi tildels bare krillesild, indtil man sidst i juli maatte lige til Namdalen efter sild. Leilighedsvis fik man lidt sild paa Dønna. OQgsaa denne sild var smaa, og naar den saa maatte saltes, blev den endnu daarligere som agn. Det hændte derfor flere gange, at man ikke opdrev saapas agn, at smaa- anglerne kunde agnes tilstrækkelig for at fange nok brosme og lange for kveiteagn. At disse daarlige agnforholde i væsentlig grad var aarsag til det elendige fiske, kan jo ikke benegtes, men selv med godt agn vilde fisket neppe bleven regningssvarende under normale prisforholde. Taar opnaaedes derimod 12—14 øre pr. kg. brosme, 16—18 pr. kg. lange og 30—40 pr. kg. kveite, noget man aldrig har hørt tale om heroppe i tid- ligere somre. Aarsagen til den ringe fiskeforekomst iaar tror Jeg og flere med mig er, at der ingen sild eller anden aate var langs kysten, derfor og- saa saa usedvanlig lidet sei. Erfaringen synes ogsaa at vise, at de aar, silden har staaet udenfor kysten, har her ogsaa været rigeligt af anden fisk og omvendt. Blæksprut fandtes som bekjendt heller ikke. Der var i sommer særlig liden forekomst af brosme og lange, forholdsvis lidt mere kveite.* Den 929de oktober 1905 besøgte hr. dr. J. Hjort trawldamper s Baden* at Bremerhafen, som laa til ankers paa Kristanssunds havn. Dr. Hjort fik ombord følgende oplysninger: -Fra juni til oktober havde baade engelske og tyske trawlere gjort fisketure til Cap Canin udenfor Hvidehavet, hvor der fiskedes godt. Fi- skefeltet laa indenfor en %/4 cirkel trukket rundt Cap Canin, med en radius af ca. 30 kvartmil. Bundforholdene indenfor denne cirkel var meget gunstige for trawlfiske, undtagen NO. fra Cap Canin, hvor der særlig fandtes meget koral. ,Baden* var paa hjemreise til Tyskland og kom netop fra tfiskefeltet. | Den anslaaede fangst var 150 kurver stor lyse, 50 kurver torsk, 50 kurver flyndre, enkelte kveiter og laks. Fangstens værdi ansattes til ca. 5000 mark. Den foregaaende tur indbragte 10000 mark, og fang- sten udgjorde da 600 kurver fisk, hvoraf mindst 400 kurver stor hyse, resten var torsk og flyndre. Leilighedsvis var der forsøgt trawlfiske paa Murmankysten, f. eks. udfor Teriberskoi, Sviatoi Nos etc., men her var ofte uren bund, og fiskeri lykkedes kun ved at fiske paa smaa flek- ker rundt en forankret bøie, hvor man efter lodskud vidste, bunden var god. Der var ogsaa forsøgt trawlfiske langs længdegraden af Cap Canin helt op til 709 n. br., men var der meget lidet flyndre. Fangstturen varte almindeligst I md., det vil sige 10 dages reise op, 10 dages hjem- reise og 10 dages fiskeri.* 2090 Paa forespørgsel af dr. Hjort fortalte hr. Røkkum 1 Kristianssund, som havdé deltaget i en trawltur med en engelsk trawler i oktober: » Engelskmændene begyndte trawlfiske udfor Hvidehavet 1 juli, straks efter at tyskerne var begyndt. De afgik herfra 8de oktober og var tilbage hertil den 27de oktober. Fiskeriet foregik 25 kvartmil VNV af Cap Canin paa 40—50 favner, hvor bunden var meget god og bestod af sand. Fangsten blev 250 kurver å 69 kg. fisk. Hovedmassen (ca. '/; del) af fisken var hyse og resten var torsk og flyndre. Hysen var ca. 55 cm., torsken smaafaldende som loddetorsk over 50 cm. Flyndren var middels og ikke stor, iallefald kun enkelte store. Af anden fisk kun haakjærring i masse, optil 10 stykker i et træk. Lange, brosme. blaakveite, blaa- lange fik man slet ikke og kun enkelt stenbit og kveite. Udbyttet af denne tur udgjorde 5000 mark, som han mente var en '/» part af det som maatte til for at gjøre en nogenlunde god tur. I august og september blev der fisket fra 600—800 kurver, som indbragte optil 16—17000 mark. Længere end til og med oktober troede man ikke, det vilde lønne sig at fiske deroppe.* Kun udfor Hvidehavet har vi altsaa kjendskab til, at der var sam- let flyndre, hyse, torsk 1 stor masse paa forholdsvis grundt vand. Masse- forekomst af stenbit, kveite, blaakveite blev derimod ikke fundet noget- steds, endskjønt tidligere undersøgelser har paavist store forekomster af disse fisk, sammen med torsk og hyse, udfor Østfinmarken og Murman- kystens banker, saaledes udførtes i 1899 fiskeforsøg væsentligst efter kveite med s/s ,Finmark*, som i det heletaget gav gode fangster paa Østbanken. Sommeren 1900 udførtes fiskeforsøg af russerne med skonnert » Pomor*, som fik gode fangster udfor Murmankystens havbanker, medens der samtidig under kysten fiskedes daarligt. I 1901 paaviste ,Michael Sars* god fiskeforekomst paa Østbanken og udfor Kalafjorden, samtidig med at der var meget fisk paa Finmar- kens og Murmankystens havbanker. I 1902 blev fiskeforsøg udført af s/s ,Skolpen*, som viser meget gode fangster, hvilket fremgaar af omstaaende tabel. Af tidligere undersøgelser ved Bjørnøen og Spitzbergen har man ogsaa endel erfaringer. I sin beretning om Nordhavsekspeditionen for- tæller G: 0. Sars følgende"): ,Ved vor ankomst senere (15de august)* 1878, ,til Norskøerne ved nordvestpynten af Spitzbergen, nær den S80de breddegrad, dreves her netop af en del norske fiskefartøier et torske- fiskeri, som 1 storartethed søger sin lige. Fiskemethoden var yderlig pri- mitiv, idet alene haandsnøre benyttedes, hverken liner eller garn. Men selv paa denne maade kunde samtlige fartøier i forholdsvis utrolig kort 1) Dette citat er taget fra , Fiskeri og Hvalfangst" af J. Hjort. te EE ryP 6GI GE6 Å PIG & 686 f89 I 906 GIG6 GI SPIL 661 91 OGGE 6 0F9 GI SEP 9 OST OL 966 OI O8G OI 000 GI 966 6 006 IPL "159 ung cF9 oJrDAN | -J1BAG 000 66F (jgwWsolg '98£H | 664 66 €9L F6 = PSI £ | SG 9965 å 2 F8I la rO8 86 OG6 008 I OF8 OI 09LG OGG r SSG F cP9 TI org € 088 € 001 8 0GL € 088 €96 E OE9 006 6 9LT 086 6 == 087 OI - 000 GI GE I c9L OG I 006 "13 | "LØY 11UIJG YSI10L CO6 I Ur ir 000 98 000 98 O0F € 009 98 008 £ 000 98 000 98 000 98 00 3g 004 38 OOF 3 00F 8 | 004 7 000 3 00P ag 000 66 008 I 000 01 aul[ Ja[Jue [8JUV Bj JaysÉu 'Sutsoxq XaxaJUasoadvr oxØYN 18 ea] ')duægpues aWsorq 30 asAy uayprar I '98£y J9.19jueserdor axsuaapn ysöuær UA|PEL (; ØpteA JE 091080 NUTBAYN OG | øp!RA JE OSO HUNILAN GF | ØptRA—UAYpION LIS € udaddapg | 29.10N 50 pue[ UaARg UnJ[PU *YEIS P | ØpaRA JE ONO NUNILAN OG ØpteA JE OION TUTBAN EG øptea JE ON TUNEAN OP øp:ea JE N F/4NIO TUJEAYN OG øpieA JE AF/EN TUNIBAN SG ØpIeRA JE ANN [UIBAYN PFG öevsopog JV OIN [UNTEAN LT Seesaptog Je PIOU JUWNIBAN EG ytauen ge PlOUu JIUJIBAN GJ uAYpaoN JE PJOU [UJIEAN |] UAYpION JE PIOU JIUTAN OS—09—0F UAYpION JE PIOU JINAN OG uAYpIoN JE PplOU [IUIBAY OG | 1[9J1STUR I LJ ,sUdd[oys" Gro SJON E / et ee dør B/or ES ØP TEN ++ &/j3 Devasduunop GA 8 /81 / el ) pare EE 6 > EN == ce D - pe re al ele ole o oe en GY gg OPERA enader ee re kara (> AN Vig G8XA9pAY +49 st «97 /et «97 /08 *S/,- UARYSp wnjep 50 paypsst[eg EEA EE IE EE Ed Ä— 2 T Vi 8 mm 13 === tid fuldstændig lastes med fisk. Det gjaldt her kun om hænder til at hale op fisken med; thi fisk var der overalt i mængder, hvor man lod sit snøre gaa ned. Fiskerbaadene behøvede i regelen kun at ro nogle faa aaredrag ud fra ankerpladsen, for at alle mand straks kunde komme i fuldt arbeide med fiskeriet, som saaledes gik for sig under de gunstig- ste omstændigheder, nemlig baade i ganske smult hav og paa forholdsvis grundt vand (16—18 favne). For at give et begreb om dette fiskes stor- artethed, hidsættes følgende opgift, hvis paalidelighed kunde kontrolleres af os, medens vi opholdt os paa selve stedet. Fra et af fartøierne (,,Is- bjørnen*) sendtes kl. 10 om aftenen den 16de august 3 baade ud paa fiskeri, hver med % mand. KI. 4'/2 om morgenen vendte disse baade tilbage fuldt lastede med tilsammen 1153 stor torsk. Efter at have flekket torsken og hvilet sig lidt tog de samme mænd ud igjen kl. 8 og vendte tilbage kl. 1, om eftermiddagen med tilsammen 1100 torsk. I løbet af 12 timer har saaledes disse 6 mænd alene med simpelt haand- snøre opfisket det anseelige antal af 2253 torsk, hvilket giver hver mand ca. 375 fisk, eller mere end 1 fisk hvert andet minut. At her maa have været ganske enorme fiskebjerge opunder kysten, er klart, og et med mere tidsmæssige fiskeredskaber drevet fiskeri maatte utvilsomt her have kunnet give et aldeles storartet udbytte. Fisken, som jeg her havde rigelig anledning til at undersøge 1 frisk tilstand, skilte sig i ingen henseende fra den ved vore kyster forekom- mende banktorsk. Skjønt den var temmelig jevnt stor, enkelte individer endog usedvanlig store, og neppe staaende tilbage for den største Lofot- skrei, fandtes dog hverken rogn eller issel i nogen af dem. Derimod var mavesækken paa dem alle fuldproppet af forskjellige sjødyr, hvori- blandt ogsaa den ovenfor omtalte flueaate af og til kunde gjenkjendes. Efter fiskernes udsagn var det tidligere saagodtsom udelukkende denne aate, torsken havde i sig, og da havde fisken fersk afkogt havt en eiendom- melig mindre behagelig lugt og smag, der tildels endnu kunde spores hos enkelte individer.* -—— — Om denne aate siger Sars, at den er ,,som andre pelagiske dyr særdeles flygtig i sin forekomst, saa at det ofte kan hænde, at den ligesaa pludselig igjen forsvinder, efter at den en tid har fyldt alle bugter og sunde.* Den tyske ,Olga"ekspedition udførte i 1898 1 de første dage af august undersøgelser med engelsk trawl og fik som bedste fangst paa ca. 70 favners dyb NV af Bjørnøen i et træk 800 kg. stor og smaa torsk. En mængde andre trawltræk baade før og efter denne tid samme som- mer gav smaa fangster, men paaviste dog forekomst af torsk omtrent overalt paa den sydlige, vestlige og nordlige del af Bjørnøbanken og i Storfjorddybet og paa Spitzbergbanken helt op til ,,Prins Carls Forland*. 1900 og 1901 foretog , Michael Sars* enkelte fiskeforsøg paa Bjørn- øbanken med det resultat, at medens fangsten det første aar var ubety- 24 — 360 — delig, gav en ganske kort linesætning i 1901 forholdsvis udmerket fangst af torsk og kveite, hvilket iallefald viste, at der enkelte steder forekom fisk i mængde. Forsøget 1 1900 kan neppe tillægges større værdi som praktisk forsøg, da trawlen kun blev brugt oppaa selve banken, og et enkelt lineforsøg paa eggen blev udført med saltet agu. sSkolpens* lineforsøg 1 1902 ved Bjørnøen var ogsaa for faa til at slutte noget bestemt, men disse forsøg viste omtrent lignende fangster og forholde som iaar. I 1903 var forsøgsdamper ,Teisten* opunder Bjørnøen for at for- søge linefiske, men drog desværre hjem igjen for storm uden resultater, derimod udførte samme aar s/s ,,Skarven* haakjærringsfiske paa Bjørnøban- ken og brugte herunder line efter torsk agnet med saltet agn. Kapt. Christen- sen, fører af ,Skarven*, skriver herom i ,, Norsk Fiskeritidende* blandt andet: sDa jeg blev færdig med oppudsningen, bestemte jeg mig til at gjøre nok et forsøg bortover til Bjørnøen. Jeg tog denne gang med 4 doryer samt torske- liner; men fersk sild til agn kunde jeg ikke faa fat paa. Jeg gik ud til Ham- merfest, hvor jeg fik nogle tønder laget sild, men denne viste sig, da det bar til at bruge den, at have været for gammel, før den var saltet. Fra Hammerfest sattes kurs for sydsiden af Bjørnøen. Ved fremkomsten paa 90 favner vand, agnede vi 1000 angler line pr. baad, satte dem ud og lod dem staa i to timer. Vi trak fra doryerne; for det var godt veir, og vi fik en del torsk, men ikke saa meget, at Jeg saa det lønnede sig at sætte der igjen. Jeg gik derfor rundt paa vestsiden, loddede op samme dybde og begyndte at fiske igjen. Det var her meget bedre med fisk; havde vi haft godt agn, saa tror jeg, det har været noksaa bra med fisk. Torsken, vi fik, var stor og fyldig. Der var fin fiskebund, skjæl- sand med smaa sten iblandt. Vi drev der vel et døgns tid og fik ca. 4000 kg. Havde vi haft godt agn, havde vi faat adskillig mere fisk. ++. Efter min erfaring tror jeg bestemt, at der er et rigt fiskefelt ved Bjørnøen, iallefald en tid paa sommeren. Naar torsken blir borte paa Finmarken, er det al sandsynlighed for, at den stopper op derborte. Men driften med doryer der vanskelig- gjøres meget af den grund, at der er meget taage og tildels meget syd- østlig kuling.* Denne tur blev foretaget sidste dage af juli eller først i august. En tur paa vestsiden af Bjørnøen 150 favner udelukkende efter haakjærring i begyndelsen af juli gav fangster af haakjærringer, hvis maver var propfulde af torsk, hvilket ogsaa gav anledning til det ovenfor cite- rede forsøg, som tydeligt viser, at fisketyngden den sommer var betydelig større end i 1905. Sammenligner man vore undersøgelser i sommer med tidligere, ser man, hvor forbausende store vekslinger der kan finde sted i disse nordlige farvande med hensyn til dyrelivet i sjøen særlig i Østhavet. Der savnes tilstræk- =Fo01== keligt materiale til bestemt at kunne udtale om sommeren 1905 for havet udfor Østfinmarkens og Murmankystens vedkommende er ekstraordinær, eller om saadanne særdeles fiskefattige aar forekommer med korte mel- lemrum eller 1 perioder, da ordentligt bankfiskeri ikke har været drevet før, og fiskeforsøg først i de seneste aar er blevet drevet i disse far- vande og heller ikke disse fortløbende fra aar til aar. Den kjendsgjer- ning, at der isommer ikke fandtes hval i Finmarkshavet, synes dog at tyde paa unormale forholde; thi selv om man gaar ud fra, at hvalbestan- den i meget høi grad er bleven formindsket ved intens fangst, kan dog ikke den mulighed tænkes som grunden til hvalens fuldstændige udebli- ven, hvilket iaar var tilfælde. I løbet af 3 maareder ,Michael Sars* gjennemstreifede Østhavet observeredes kun I hval i den sydlige del, først under Bjørnøen sæaes hval ofte. Kun et par gange saaes springere udenfor fjordmundingerne, hvor ogsaa smaasild fandtes, men aldrig ude paa havet, før man kom ca. 20 mil syd af Bjørnøen, hvor springere og smaasild saaes i mængde under opfarten til Bjørnøen begge ture. Fugl i mængde saaes aldrig og aate i sjøen heller ikke. At hvalens fuldstændige udeblivelse er enestaaende i Finmarken for denne sommer, tror jeg hvalfangstindberetningerne kan vise, naar disse sammenlignes med vore observationer iaar. Hertil kan ogsaa tilføies, at gamle fiskere fra Østfinmarken paastaar ikke at kunne mindes saa daarlige agnsildforholde og saa liden forekomst af dybvands- fisk som iaar. Den store forskjel i mængden af fisk, hval og fugl i sommeren 1905 i modsætning til den kjendskab man har fra andre aar, maa uden tvil føres tilbage til store variationer i planktonmængden. Dr. Hjort har 1 sin bog , Fiskeri og Hvalfangst* paavist den store rigdom af drivende organismer som karakteriserer disse farvand og be- skrevet den kolossale opblomstring af de flydende planter og dyr, som danner den oprindelige næring for alle havdyr. Det har derfor en stor almen interesse i sammenhæng med vore fiskeforsøg, at i 1905 planktonet viste sig at være overmaade fattigt. Medens saaledes de tidligere iagt- tagere beskriver en kolossal udvikling af rødaate (Ualanus finmarchicus) i sommermaanederne, var det meget paafaldende, at i 1905 disse smaa krebsdyr var meget skjelne og spillede en ubetydelig rolle i planktonet. Dr. Damas, som har undersøgt prøverne, der er samlet ombord i ,Mi- chael Sars* under vore togter, oplyser, at hovedmassen af det fattige plankton bestod af kystformer, som trives bedst i de vandlag der er opblandet med elvevand. Aarets undersøgelser strakte sig ikke saa langt øst som til Cap Canin og heller ingen underretning om, at der fiskedes med trawl paa dette sted, blev erholdt i den tid forsøgene varede, hvilket er beklageligt, — 8362 — thi muligens kunde line eller juksefiske her være drevet og undersøgelser fortsat længer øst og op mod Novaja Semlia. Men kundskaben om, at der her stod en større fisketyngde samlet i et længere tidsrum, medens havet vestenfor var praktisk talt frit for fisk, har dog stor værdi for fremtidige forsøg og giver haab om, at bankfiskeri fra Finmarken ikke er aldeles udelukket, selv om store vekslinger er almindelige, især naar man faar kjendskab til alle de dele af Østhavet, hvor fiske- tyngde kan staa i et længere tidsrum. Er først dette kjendt, kan den mulighed godt tænkes, at erfaringer i forbindelse med undersøgel- ser vil kunne paavise aarsag og lovmæssighed i disse forhold. Det kan da nemlig godt tænkes, at det kan lønne sig selv at seile langt efter fisken, hvis fremtidig erfaring viser at den opholder sig i rigelig mængde paa fjernere steder. De hidtil indvundne erfaringer og undersøgelser i Finmarkshavet tyder paa, at saavel torsk som anden fisk (kveite, hyse, brosme, blaa- kveite, stenbit) foretager kortere eller længere vandringer fra et sted til et andet efter aarstiden og de deraf følgende fødeforholde, og det er derfor sandsynligt, at for eksempel Bjørnøbanken, Cap Caninbanken o. s. v. bliver fiskerig paa et andet havomraades bekostning og omvendt. Maaske vil et andet aar vise, at der ved Cap Canin ikke findes fisk, men at den staar i større mængde et andet sted i Østhavet for eksempel udfor Finmarken, Murmankysten, Bjørnøen. Naar saadanne fiskeforholde som iaar kan indtræffe, selv om man ikke tror, de er almindelige, saa viser det iallefald de store vanskeligheder, som Finmarkens fiskere har at kjæmpe med for at udvikle et ordentlig bankfiske i den tid af aaret, da veiret ialmindelighed er bedst og solen er oppe døgnet rundt og der- for saa meget kan udrettes paa sjøen ved ihærdigt og jevnt arbeide. Der mangler ikke paa lyst og mod til at komme ud og arbeide paa sjøen deroppe, det viser haakjærringfangsten, som drives helt op under Bjørnøen og Spitzbergen med tildels yderst smaa, gamle, elendige far- koster, som rider af storm efter storm mesteparten af aaret, men hvad der mangler er vished om bankfiske kan blive stabilt i disse farvand, hvor alle slags fiskerier har en saa flygtig natur. For at hjælpe befolkningen til at faa sikker kundskab om bank- fiske med dertil særlig indredede og godt udrustede, store fartøier kan blive stabilt, enten ved at paavise god fiskeforekomst i aarrækker udfor Finmarken og Murmankysten, eller at lønnende fiske kan gjøres med samme slags fartøier andre steder, naar fisken holder sig væk fra først- nævnte steder, maa der gjøres undersøgelser med forsøg og atter forsøg aar efter aar, indtil noget bestemt kan siges herom. — 363 — Efter aarets forsøgsresultater kan man ikke med god grund bebreide Finmarkingerne, iallefald ikke nordkystens fiskere, at de har holdt sig tilbage fra at anskaffe større skøiter i de samme aar som Nordland og Tromsø amters fiskere har været saa ivrige efter større dæksfartøier for 2—3 doryer. Finmarkens fiskere har paa grund af sine hjems afsides beliggenhed ikke saa let for at deltage i alle slags fiskerier langs kysten helt ned til Søndmøre, saaledes som de ovennævnte amters fiskere ofte gjør, naar fiskeriet ude paa deres egne kysters banker ikke giver til- fredsstillende fangster. Derimod er almindeligvis Finmarkens kystbanker nær land og fjordene besøgt af flere sorter fisk om sommeren, hvortil ikke fordres større fartøier. Heller ikke skreifiskeriet om vinteren fordrer store farkoster, ja erfaringerne viser, at store seilfartøier ikke saa godt lader sig bruge under de veirforholde som vinteren byder Finmarken, da nemlig ofte indtrædende snefog, storm og mørke ikke tillader fiskeri langt fra land og ofte heller ikke tillader brug af doryer. En liden dæksbaad, passende stor til at trække linerne fra selve fartøiet, er 1 denne tid at foretrække derved, at man ikke resikerer at miste folk, doryer og brug i mørke og tykke. Ligeledes er disse smaa seilfartøier letvindtere at manøvrere, naar land og havn skal søges i tykke eller mørke, saaledes maa ofte seiles kun nogle faa baadlængder fra land, før dette opdages eller kjendes, og da er det en fordel at have en baad, som er knap i vendingen. Kyst- og dybdeforholdene, særlig i Østfin- marken, er heldigvis for de fleste steders vedkommende særdeles ren og grei for seillads. Smaa seildæksfartøier er saaledes om vinteren heldigere end større fartøier. Om vaaren viser det sig ogsaa under loddefisket, at disse smaa- fartøier er meget godt brugelige, idet de ogsaa giver store mandslotter, som kan sidestilles med de store dæksfartøier, der bruger doryer. De større fartøier er selvfølgelig sikrere og bedre sjøfartøier og antagelig at foretrække, naar det bedste fiskeri foregaar paa den anden side af dybrenden paa Nordbanken og Østbankens sammenhængende skraaning, som 1 de sidste aar har været tilfælde. Hjælpekraft i fiskefartøier er dog særlig for Finmarken berettiget baade vinter, vaar og sommer paa grund af fiskeriernes natur og de høist ustadige og eiendommelige veirforholde. Her kommer det an paa om vinteren og vaaren at benytte alle anledninger som gives for fiskeri, thi for de feste aars vedkommende indfalder der et utal af stormer, hvilket vistnok bidrager meget til de ofte feilslagne fiskerier. Fartøier med motor- eller dampkraft kan under mange omstændig- heder. f. eks. vindstille eller tykke, komme ud og gjøre gode fangster, medens seilfartøier ikke kan række ud eller ikke tør vove at sætte sine redskaber eller sætte baade ud paa grund af tykken. Ligeledes eller rettere særlig om sommeren er af samme grund hjælpekraft af stor be- tydning under bankfiske, særlig paa grund af den i denne aarstid saa ofte indfaldende og vedholdende taage, som vil hindre arbeidet i en væsentlig grad ombord 1 et seilfartøi. At udtale noget om, hvilken fartøistype og størrelse egner sig bedst for Finmarken om sommeren, kan jeg selvfølgelig ikke gjøre efter dette aars paaviste daarlige fiskeforholde ude paa havbankerne. Heller ikke fik vi iaar af samme grund anledning til noget forsøg med hensyn til fiskens tilberedning og opbevaring: Kun har jeg ovenfor bemærket, at motor- eller anden drivkraft er meget nyttigt, og kan hertil tilføie, at motorerne paa ,Præcis* og ,Glimt* arbeidede udmærket den hele tid uden nogen nævneværdig uregelmæs- sighed. s Michael Sars* og de øvrige fartøier drev iaar fiskeriet paa almin- delig maade efter det system, som nu overalt søndenfor er i anvendelse om sommeren paa bankerne, nemlig at agne linerne i sjøen efterhvert som de skal bruges, hvilket maa gjøres, naar hele ugesture eller turer af længere varighed skal gjøres. Kun leilighedsvis medtoges fra land endel af folk iland agnede liner til en eller to sætninger. Dette gjordes dog kun af ,Michael Sars* og de finmarske skøiter, hvorimod ,Cockatoo* og begge motorfartøier altid agnet sine liner selv. Saavel motorfartøierne som seilfartøierne benyttede baadene, mens ,Michael Sars* for det meste satte og trak linerne fra selve skibet. Michael Sars* brugte denne almindelige bankfiskemaade at fiske paa, fordi derved stadigt en del af mandskabet kunde agne, mens 2—3 mand var tilstrækkeligt til at trække linen hurtigt ved hjælp af damp- linespillet paa det forholdsvis grunde vand og oftest gode strømforholde, og ikke mindst fordi fisket var saa smaat, behøvedes lidet mandskab ved trækningen. Hvilken fremgangsmaade er bedst under et godt fiskeaar, enten at bruge den af os benyttede maade eller at bruge den under skreifiske og loddefiske almindelige, nemlig at agne alle liner iland en eller flere sæt- ninger (oftest 2) og sætte kun fra doryer, vil afhænge af den afstand fra land, fisken staar. Staar fisken nogenlunde nær land, vil maaske agning af linerne iland vise sig mest praktisk; men staar fisken langt fra land, vil antagelig agning og drift som almindelig paa bankerne i længden blive vel saa lønnende en driftsmaade. Agnforholdene iaar især paa Østfinmarken har jeg allerede i det tidligere ofte omtalt som meget mislige. Optræder noget lignende 1 et godt fiskeaar er det vanskeligt at forstaa, hvorledes af den grund line- fiskeri kan drives rationelt hele sommeren; men der kan vel neppe noget gjøres for at afhjælpe denne nød, medmindre fisken da skulde vise sig mindre kræsen end iaar og bide paa saltet agn af en eller anden slags. Forhaabentlig vil det ogsaa vise sig at agn forekommer proportionalt op efter fiskemængden, og med dette haab faar man vel foreløbig slaa sig tiltaals, indtil fiskeforholdene i sommertiden idetheletaget er mere under- søgt. Agnfrysekasser blev, som det fremgaar af tabellerne, brugt af samtlige fartøier med undtagelse af ,Sleipner* og ,Ulabrand*. —,Liv*, som heller ikke fra først af brugte at fryse agn, fik senere udlaant 2 frysekasser med blikkasser af fiskerforeningen i Berlevaag. Det viste sig snart, at det var absolut nødvendigt at benytte disse simple fryseindretninger for at holde agnet ferskt, og ,Liv*s fører og mandskab udtalte sig ogsaa tilfreds med sine laante sager. Lodden lod sig meget godt opbevare i frossen tilstand, naar den blot ikke blev nedlagt i for sterkt saltblandet is, som efter vore erfa- ringer syntes at bevirke synlig tab af glandsen og gjorde den temmelig mørk paa grund af sterk frysning. Antagelig vilde man under godt fiske have faaet erfaringer om dette tab af glands spiller nogen rolle med hensyn til fiskeevnen, hvilket mange fiskere mener; men passende frys- ning synes dog ikke at forandre dens udseende nævneværdigt. Silden opbevares selvfølgelig udmerket i frossen tilstand, naar den kun bliver nedfrosset 1 frisk tilstand, det har man jo erfaringer nok for fra kysten søndenfor.*) Prisen paa fisk var laar usedvanlig høl paa grund af det feilslagne sommerfiske. ,Michael Sars*s fangster solgtes for torskens vedkommende udelukkende til norske kjøbefartøier indtil først i juli, da der efter denne tid ikke fandtes norske kjøbere. Efter denne tid solgtes al fisk til rus- siske kjøbefartøier, som hver sommer i stor mængde er spredt rundt i omtrent hver eneste finmarksk havn, hvor der foregaar lidt tiskeri. Tor- sken betaltes af norske kjøbere med 14 øre pr. kg. af russiske 15—171/» øre pr. kg. Kveiten (den store) betaltes af russere med 25—35 øre pr. kg. Smaakveite, hyse, stenbit og brosme, som solgtes samfængt, betaltes med 9—12 øre pr. kg. 11902 fik ,Skolpen* af russere 8'/;—10 øre pr. kg. torsk, 121/—23 øre pr. kveite, 5—7 øre pr. kgr. hyse og 6*/—8 øre pr. kg. stenbit og brosme. 1) Angaaende agnspørgsmaalet henviser jeg til min Artikel i ,Fiskeritidende* Januar 1906. Michael Sars* Juni—September 1905, Agn fersk lodde, kjøbt af agnbaad i Vardø. ,,Michael Sars* Iste tur. Kart Tystatroniå: Oanes mor Stell fv., ler, sten. Temp. 395. Er EN eek DE Temp. 2.55. 130) fv. blaagraa ler. Kart Tysstation'ts: 709 51", 1. 0. 330 3 bl. ler. Temp. 29 48". 118 fv. Kart I, station 4—11. 13de juni 1905. 8 form.—4 eftm. Satte 2000 angler 1, favns line*) og 600 1 favns lme agnet med fersk lodde fra 3 doryer. Fangst: 128 torsk, 8 hyser, 13 brosmer, 6 kveiter, (hvoraf største paa 30 kgr.) 29 uer, 15 stenbit. 13de—l4de juni 1905. 81/, eftm.—3 form. Satte 2 400 angler 17/43 favns line agnet med fersk lodde fra 3 doryer. Indsati linen var 30 kveiteangler agnet med hyse og brosme. Fangst: 39 torsk, 17 brosmer, 11 stenbit, 8 uer, 1 hyse. 14de juni 905. 9 form.—4 eftm. Satte 1 600 111 favns line og 1200 angler 1 favns line agnet med fersk lodde fra 3 doryer. Indsat var 30 kveite- angler. Fangst: 108 torsk, 35 stenbit, 11 uer, 2 hyser, 1 sei. 1) Af ,Michael Sars* stationer ligger 1—39 udenfor det paa kart nr. I frem- stillede omraade, men stationerne 1—3, 15, 18, 24—29 medtages ikke her, da de ude- lukkende har betydning for hydrografi. Paa kart nr. II er stationerne 1—5 og paa kart nr. III stationerne 1—19 afsat efter denne liste over ,Michael Sars* stationer. ?) 1/,9 favns line = line med afstand 11/9 favn mellem hver krog o. s. v. EN —= ed Kari station 7. KOMSSTTk., 0. 35% 251089 fv., blød lere. Temp. 19.94. Kr sttjion. 8. POOL 0359 80 115 fr— 118 fv., blød lere. Temp. 19.81. Kart L station 9. o9PRSd log 340 46"... 96 fv., ler og sten. Temp. 20.12. Karl station 10: 709 10", 1. 0. 339 93". 89 fr. lys sand, smaa sten. Temp. 2.12. Rartil: station Hi 708284 egg. 31, 580v5128 fv., sand og sten. Temp. 3.17. 14de—l5de juni 1905, 9 eftm.—4 form. Satte 800 angler 17/; favns og 2400 angler I favns line, indsat 30 kveiteangler, agnet med fersk lodde udsat fra 3 doryer. Fangst: 28 torsk, 43 sten- bit, 3 hyser, 1 uer og 3 smaa kveiter. 1I5de juni 1905. 10!/3 form.—6!/4 eftm. Satte 2700 angler 11/. favns line, hvori indsat 30 kveiteangler. Sat fra ski- bet i en længde med 2 midtiler. Agn fersk lodde. Fangst: 64 torsk, 63 stenbit, 9 hyser, 1 uer, 2 svart- kveiter. 15de-l6dejuni. 1905. 11 eftm.—9 form. Satte 2 400 angler 1"; favns og 2300 angler I favns line agnet med fersk lodde. Sat fra 3 doryer. Fangst: 151 torsk, 45 stenbit, 31 hyser, 26 smaa kveiter, 2 rødspætter, 2 uer. Saa paa et par russiske fiskere, som laa længere ind mod land, der fik nogenlunde pent med fisk. 16de juni 1905. 4—101/, eftm. Satte 2 400 ang- ler 143 favns og 1 200 1 favns line agnet med fersk lodde. Satte fra 2 doryer, men trak fra skibet. Fangst: 37 torsk, 58 hyser, 5 sten- bit, 35 brosmer, 5 kveiter. Pyde juni 19,05. 7'/a form.—1%/ eftm. Satte 2000 angler 1; favns og 1800 angler 1 favns line agnet med fersk lodde i NV-—N retning. Fangst: 149 torsk, 15 brosmer, 3 kveiter, - 16 hyser, 5 stenbit, 21 uer. —-368 —.* "/g. Solgte fisken i Vardø: Til russerne: 968 kør. stenbit, hyse, smaakveite å 9 øre pr. kilo kr. 87.12 4Bxkilo stordveite å 2børeu-sJrserr ; 12.00 Til norsk kjøber jagt ,Thyra* 1350 kilo torsk å 14 øre prog skr GSE EE på 189.00 kr. 288.12 Medienalaføat ALONE ver EE e 0.95 kr. 287.17 Ialt var brugt paa turen 16300 angler 17/, favns line og 9500 angler I favns line. Der var nu faa fremmede fiskere tilbage i Vardø. D ,Michael Sars" 2den tur. Kart I, station 12—17. Tirsdag den 920de juni hentede selv agn 1 Vadsø (smaasild og temmelig daarlig). kasse. KöårtT station. 129. 709 10", 1. 0. 289 53". 151 fv.—208 fv., sand, sten. Temp. 30.18. Kartl, station i3. 712 24 02 PSA GE6R fv.—189 fv.. sand, sten. Temp. henholdsvis 30.18 og 20,94. he) Medtog ogsaa agn til forsøgstlaaden. Kjøbte en del lodde af agndamper, som imidlertid var ankommet. Kr. 4.00 pr. 21dejuni 1905. 4 form.—2!/. eftm. Satte 3 sætninger: lste sætning I 100 ang- ler agnet med sild paa 151 fv. 2den sætning 1 200 angler, hvoraf 200 agnet med lodde resten med sild paa 186 fv. 3die sætning I 300 angler, hvoraf 300 agnet med lodde resten med sild. Sat paa 151 fv. (Alt 17 favns line). Fangst: Paa lste og 2den line tilsammen 5 torsk, 17 brosmer, 2 hyser. Paa 3die line: 9 torsk, 87 brosmer, 3 hyser, 17 uer, 1 opspist storkveite og 5 haakjærringer. 21de—22de juni 1905. 7 eftm.—12%/1 form. Satte 900 angler 17, favns line agnet med sild og lodde. Fangst: 35 bros- Kast Å station. 14. — 8 150 ES 729 7', 1. 0.289 57". 144 fy.— 154 fv., fast lere. Temp. 2.5—295. Mort station 16: pe Mo: 31027. 145 fv., blødt lere. Temp. Kartli station 17. 709 .+59%. lp: 40. 319,42". 153 fv., (280 m.) blød lere. 30.39. Dyb 09, Dyb Temp. mer, 6 torsk, 2 hyser, 2 uer og 2 haakjærringer. Tabte 200 angler. Bedst paa grundeste ende. Å 29degjunn 19065. 71/41 form.—41/4 eftm. Satte 4 500 angler 1 favns line agnet med sild og lodde i en længde. Paasat var endel kveiteangler og 2 midtiler. Fangst: 95 torsk, 26 hyser, 3 kveiter, 5 brosmer, 12 stenbit, en- del uer. 24de juni 1905. 3—107/4 eftm. Satte 2 000 ang- ler 17/32 favns line i en længde paa saadan maade, at sten og glaskugle var paasat skiftevis for hver 100 krog. 400 krog i linen var agnet med daarlig sild og resten med god lodde. Ved linens søndre endebøie sat- tes nok en line paa 400 angler, saaledes at en sten var fæstet til den ene ende og bøien i den anden. Altsaa blev endel af linen staaende fra bunden og op til overfladen. Fangst ialt: 46 torsk, 42 hyser, 5 stenbit, 3 brosmer, 1 kveite, nogle uer. Flere hyser var paa den verti- kale del af sidste line 75—100 fv. fra overfladen. 24de juni 1905. 7 form.—4!/2 eftm. Satte 3200 angler 1"; favns line agnet med fersk lodde og endel med daar- lig sild. Fangst: 57 torsk, 8 sten- bit, I hyse, 2 brosmer, 1 uer. = 7 Den *% 1905 solgte fangsten i Vardø: "Til yusserne: 83 ker kveite 025 LJØSNE EE kr. 20.75 : ea + 498080. Pisteibsa Q09 LE 38.52 , Aorske : 1030 sMkyse ENDA MER OR - 10.30 Aes 135520 6 forsk SS OA MN NES NER E 72.80 Fangstudbytte iadØSE SJ AEE SS REN kr. 142.37 Ialt brugtes 14600 angler 17/; favns line. ,Michael Sars* 3die tur. Kart I, station 19—23. Som agn brugtes denne tur fersk lodde, kjøbt af agnbaad i Vardø. Kl. 9 eftm. ?% afgik fra Vardø med ,Sleipner* paa slæb. Slap sSleipner* løs paa Østbankens vestre afheld kl. 17; form. ?7/s 1905. Kart, spation 19. 27de juni 1905. 70228: 10. 320 18. 113—6 form. Satte 1 000 ang- 118 fv.—148 fv., brun sand, ler 1; favns line, 118 fv. Satte sten. Temp. 2%.63—27,59. derpaa 400 angler 17, favns line 2 kvartmil NNO af første line. Fangst paa begge liner: 69 torsk, 30 hyser, 18 brosmer, 2 smaa kveiter, 2 stenbit, 7 uer. Paa nor- dre line var lidet fisk. Stimet forskjellige kurser med mange lodskud og bundtemperatur- maalinger, men da ingen bedre bund og temperaturforbolde fandtes, stime- des tilbage til samme sted, hvor de første liner var sat. 11"/» form.—39 eftm. Satte 1600 angler 17/. fv. lime. Satte 2den line 1 600 angler 17/» fr. line 1 kvartmil i VNV af før- ste line. Ved sydlige bøie af første line 120 fv., temp. 2945. Ved syd- lige bøie af anden line 121 ffv., temp. 29.35. Ved nordre bøie af 2den line 137 fv., temp. 20.67. Fangst ialt paa begge liner: — 371 — Kart I, station. 20. 709 91", 1. 0. 32955". 115 fv. Temp. 20.42. Kart I. station 21. Ode 4 054.330 287. 498 fv.—134 fv., sand, 137 fr.—149 fv. Pempa 2.72, 2919, 27.15, 20.12. 131 torsk. 84 brosmer, 40 hyser, 9 stenbit, 6 smaa kveiter, 50 uer. Fisken stod ligt paa begge liner, men overalt i dotter. 28de juni 1905. 01/4—77/» form. Satte nordover 1400 angler 17/, fv. line. Satte 1 kvartmil søndenfor første lines søn- dre bøie 200 angler 1 fv. line med én ile. Fangst: 53 torsk, 29 brosmer, 6 hyser, 4 stenbit paa første line. Paa 2den line: 3 torsk, 11 hy- ser, 3 brosmer, 1 stenbit. Torsken var her som paa forrige station meget stor. 28de-—29de juni 1905. 10% form. 28de—9.55 form. 29de. Satte lste line 1100 angler 1*/, fv. line i ONO retning (93 fv.). Satte 2den line 400 angler 1 fv. line nordenfor Iste line 134 fv. Satte 3die line 1200 angler 1 fv. line paa sydsiden af første line. Da 3die line tabtes under træk- ningen sattes paa samme plads 1 600 angler 11/, fv. line. Fangst: Isteline: 17 torsk, 3 bros- mer, 3 hyser. 2den line: 20 torsk, I stor kveite, 11 stenbit. 3die line: 4 torsk, 3 hyser, 2 stenbit. Altsaa bedst paa nordlige dybeste line. Satte 4de line paa 137 fv., temp. 2015 1600 angler 1/. fv. line, lod- det ved nordre ile (149 fv.), temp. 2012. Satte I kvartmil østenfor 5te line 1 200 angler 1"/, fv. line. Fangst paa 4de og 5te line var ubetydelig, kun nogle faa torsk. == dig == Kart I, station 22. 709 95", 1. 0. 329 35". — 148 fv., sand, ler, sten. 20 28—209,74. 96 fv. Temp. Kartbkstatron 28: Fra 709 30", 1. 0., 329 29' til 700 280 01920808 BS iv AO Viv. Temp. 2%.5—20.89. 29de—30te Juni 1905. 21/1 eftm.—191/1 form. Satte 3 stub- ber i nordretning saaledes, at mel- lem hver line var en afstand af 1 kvartmil den ene NV af den anden. Iste line paa 96 fv. temp. 2%.28— 112 fy. temp. 2%22.+ 1200 (åneler 1*/> fv. line. 2den line paa 117 fv. temp. 2%.28— 130 fv. temp. 2052. 19200 angler 17/ fv. line. 3die line 133 fv. 148 fv. temp. 2074. Tru lime Fangst: 1lste: line 47 torsk, 4 hyser, 4 stenbit, 1 brosme. 2den line 27 torsk, 2 hyser, 2 brosmer. 3die line 20 torsk, 5 hyser, 12 brosmer, 3 smaa kveiter, 5 uer. temp. 2%6— 1100 angler 30te juni—lste juli 1905. 41/92 form.—121/1 eftm. Satte ialt 7 stubber ca. I kvartmil den ene østenfor den anden langs ban- kens nordre afheld. Alle liner sattes i NNO retning. Iste stub 1600 angler 17, fv. line sattes paa 138 fv., temp. 2%.5 — 149 fv. temp. 20.89. Fangst: 37 torsk, 9 brosmer, 2 stenbit. 2den stub 1600 angler 17 fv. line. Fangst: 60 torsk, 22 brosmer, 5 hyser, 9 stenbit. 3die stub 1600 angler 11/» fv. line. Fangst: 292 torsk, 15 brosmer, 5 stenbit, 1 hyse. 4de stub 1 600 angler 17. fv. line. Fangst: 42 torsk, 13 brosmer, 10 hyser, 3 stenbit. BG == 5te stub 1 600 angler 11/» fv. line. Fangst: 41 torsk, 2 hyser, 5 stenbit, 3 smaa kveiter. 6te stub 1600 angler 11/, fv. line sattes paa dybet mnordenfor eggen. Fangst: 19 torsk, 1 hyse, 6 stenbit, 1 brosme. 7de stub 2100 angler 17/, fv. line sattes ogsaa udenfor eggen 147 fv., temp. 265. Fangst: 15 torsk, 5 brosmer, 4 stenbit, 2 smaa kveiter. Torsken var gjennemgaaende me- get stor bakketorsk. Solgte fangsten i Vardø den '/; 1905. Til russerne: 1180 kgr. kveite, hyse, stenbit å 0.10.... kr. 118.00 Pmorsker cSØNS00' 03 torsk å ler. Olden goetk ar ve op 210.00 Pereandbube ta 04 et ks se ee ak ee kr. 320.78 Brugte ialt 26700 angler 117, favns line og 1800 1 favns line. Strømmen spag, skiftende øst- og vestgaaende. Michael Sars*s 4de tur. Kart I, station 30—36. Som agn brugtes saltet smaasild medbragt fra Aalesund. Agnet var meget daarligt, men intet bedre at opdrive. Kart I, station 30. 9de—l0de juli 1905. 699016 1. 10912369 10000 96 f9., 7'/, eftm.—6!/. form. Satte brun sand, sten. 105 fv., sand, sten. Ilste stub 1600 angler 17/, fv. line Temp. 19,93—120.95. i SSV retning (96 fv.). Satte 2den stub 1600 angler 1, fv. line fra Iste lines nordre bøie i NNO (105 fv.). Fangst: Paa første grundeste line: 6 torsk, 15 hyser. Paa an- den dybeste line: 13 torsk, 65 hy- ser, 1 stenbit, I smaakveite. — 374 — Kart I, statiomead! G99 SH. 09887 1184 550 fv. brun sand, sten. Temp. 10.88. Kartb statron 3.2. OS Ao 6 OB Oøtre ler og sten. Temp. 1.99. Kart dsiationm33: 719 11% 1. 0. 349 48". 115 fv,, temp. 29 95", 113 fv. fast ler. Temp. 29.8. Der var paa denne station ad- skillige russiske fiskebaader i nær- heden og nærmere land, men paa grund af tyk taage, som satte ind, kunde deres fangster ikke obser- veres. 10 deguln 1906: 21/1—71/2 eftm. Satte 1600 angler 17/. fv. line agnet med saltet nordsjøsild. Fangst: 1 stor kveite (ca. 60 kgr.), 1 torsk, 31 hyser, 3 sand- flyndrer (en masse sjøpølser). lltejuli 1905. 12 middag—11/. eftm. Slæbte den engelske trawl i 2 timer. Fangst: 70 torsk over 40 cm., men idetheletaget mager og smaa- falden som loddetorsk. En stor del torsk under 40 cm. ned til 14 cm,, 5 hyser, 1 stenbit, 5 uer. I trawlen var store rullestene. Satte 1600 angler 17/, fv. line agnet med salt nordsjøsild. Satte 400 angler 1 fv. line med bøie i den ene og sten i den anden ende, saaledes at en del af linen stod vertikalt fra bunden og op til overfladen. Fangst: Paa lste line 3 torsk og 2 store kveiter. Paa 2den line: fv. fra overfladen. 3 hyser, ca. 75 12te juli 1995. 43/5—113/1 form. Satte 1600 angler 1/, fv. line agnet med sal- 115—113 fv. 9 torsk, 1 storkveite. tet smaasild. Fangst: —. Hd) — Kant Lyrstation 34. 729 14", 1. 0. 279 42". 196 fv,, blød ler 131 fv., sand, sten, 142 fv., ler. Temp. 3".0—29,75—29.8. Kam, station 35. 719 43", 1. 0. 290 18". blødt ler, temp. 297. een Karvt station 36. 709 45", 1. 0. 310 15". blød ler, 127 fv. sand, sten. 3%.23—39.0. 153 fv., Temp. 15/; solgte fangsten i Vardø. g g 13de—l4de juli 1905. 4 eftm.—12*/, form. Satte2 liner. Satte Iste line 1 600 angler 11/» fv.linei sydlig retning (131—142fv.). Satte 2den line 1 600 angler 17/, fv. line i nordlig retning nordenfor Iste line. Nordre bøie (126 fv.) Fangst: Ilste line: 9 hyser, 5 brosmer, 1 kveite (ca. 25 kgr.), 8 uer, 5 torsk. 2den line: 5 torsk, 12 hyser, 4 brosmer, 2 uer, 1 stenbit. 14de juli 1905. 4%/4—11%4 form. Satte 1800 angler 17, fv. line i SSV retning. Fangst: 4 torsk, 3 brosmer, 1 kveite (ca. 30 kgr.). 14de—l5de juli. 101/14 eftm.—91/, form. Satte 2000 angler 17/. fv. line fra '153 m, nordover mod grund. Nordenfor første line sattes 2den line 1800 angler 1/, fv. line 1 nordlig retning 143 fv.—127 fv. Fangst: lste line: 1 torsk, 5 hyser, 2 brosmer. 2den line: 1 torsk, 5 hyser, I stenbit, I kveite, 3 uer. Milørusserne: 240 ker: kveite akr. 030 LS SIT kr. 72.00 288 ,j hyse,stenbitogsmaakveiteå kr.0.10'/3 9, 30 24 POE olskra NODk se Sv) Å 21.00 Rjanestverdlalve risse: an dre gan sele e ie Saa er kr. 122.44 Brugt ialt 16800 angler 1, favns, 400 I favns line og 2 timers træk med engelsk trawl. ,Michael Sars*s 5te tur. Kart Ill, station 1—6. Michael Sars" gik ind til Jarfjord, hvor agnsild indtoges, ogsaa til alle de andre forsøgsfiskefartøier. Silden var meget liden (kril) og 25 — 3876 — var derfor meget daarlig for opbevaring i frysekasser, men anden slags fersk agn var umuligt at opdrive nogensteds. | Den 17de juli kl. 4, efterm. afgik fra Vardø med ,Cockatoo*, pPræcis*, ,Sleipner* og ,Liv* paa slæb for at gjøre et større forsøg under Bjørnøen. Overfarten forløb meget heldigt. I en afstand af 60—100 kvartmil SSO af Bjørnøen observeredes masser af springere og saa her smaa- maaser tage smaasild. Qnsdag den 19de juli kl. 311 efterm. fik Bjørnøen 1 sigte VNV ca. 25 kvartmil af. Idet der seiledes SVtV toges mange bundtem- peraturer, som alle viste meget lav temperatur paa selve banken. Længst øst var temperaturen —- 095, men steg lidt høiere efterhvert som man nærmet sig afheldet og kom vesterover. Kart III, station 1. 20de jul 1905. 3 dr 018138 Pybde 4—12 form. Alle skibe var her 123 fv., sand, sten, 131 fv., sand, samlet og begyndte at fiske langs sten. Temp. + 097, + 0.829. eggen. Satte 800 angler 17/. fv..line i sydlig retning. Heraf var 300 angler lagesaltet sildeagn, resten 500 ang- ler fersk smaasild (kril). Fangst: 95 torsk, 1 hyse, 2 sten- bit, som udelukkende fangedes paa det ferske agn. Forlod derpaa de øvrige fartøier. Kart TIL stations». 20de Jul 1908! 30 295 0. 890 IG, Kl. 11/1—8/3 efterm. Satte lste ler, sten. Temp. 16.62. stub: 1200 angler 1, fv. line, hvoraf 800 med fersk og 400 med saltet agn. (1 Satte 2den stub 1200 angler 14/2 fv. line ogsaa med 800 angler agnet med fersk og 400 med saltet sild. Fangst: lste stub: 44 torsk, 1 stenbit, 1 kveite (ca. 15 kgr.). Al fisk kun paa den ferske agn. 2den stub (dybeste): 25 torsk, 1 stenbit. Al fisk kun paa fersk agn. Torsken var delvis fuldprop- — 377 — Kart ITIL, ståtion 3. PES 0179 387 15 Av; sand, sten, 118 fv., sand, sten, 129 fr., sand, sten. Temp. 29.41, 196, 19.62 og 10.82. Kart IF ostation 4. So. 179150 118 fy, sand, sten, 112 fv., sand, sten, 129 fr., sand, sten. Temp. 19,72, 10.82, 17.82. pet med smaa uer, lodde, smaa stenbit. I 1 torsk taltes 24 smaafisk, mest uer. 20de—21de juli 1905. 101/> efterm. den *%/;—111/> ef- term. den */; sattes Iste stub 1300 angler 17/. fv. line agnet med ferskt agn. Satte 2den stub 1600 angler 1/s fv. line agnet med fersk sild lidt søndenfor. Fangst: Iste stub: 51 torsk, 2 hyser, 2 stenbit, 6 kveiter (25—50 kg.). 2den stub: 74 torsk, 2 sten- bit, 2 kveiter, 2 hyser. Satte 3die stub 1200 angler 17, fy. line agnet med fersk sild. Satte 4de stub 1600 angler 1/, fv. line (fersk agn). Fangst: 3die stub: 110 torsk, 2 kveiter, 2 hyser, 2 stenbit. 4de stub: 25 torsk, I kveite, nogle hyser og stenbit. 22dejuli 1905. 121/3 form.—11 efterm. Satte Iste stub: 1600 angler 17, fv. line (fersk sild). Satte 2den stub: 1600 ang- ler 17/, fv. line (fersk sild). Fangst: Iste stub: 144 torsk, 8 stenbit, 10 hyser, 4 kveiter. 2den stub: 75 torsk, 5 stenbit, 3 hyser, 6 kveiter. Satte 3die stub: 1600 angler 1/. fv. line (ferskt agn) og 4de stub: 1600 angler. 5te stub: 1800 angler. Fangst: 3die stub: 61 torsk, 5 hyser (tabte 500 angler afbidt af haakjærring). 4de stub: 115 torsk, 14 hyser, 4 kveiter, 3 stenbit. 5te stub: 1920 torsk, 11 hyser, 2 sten- bit. EG en Strømmen, som ikke var sterk, gik mest syd, men skiftede til NOgaa- ende. Helt siden de øvrige fartøier blev overladt til sig selv, herskede der en meget tyk taage, som enkelte tider var til gene under fiskeriet, ved at det som oftest kun var muligt at bruge 2 stubber samtidig. Søndagen 28; benyttedes til at tage en del lodskud indover banken og søge efter de øvrige fartøier, som fandtes omtrent paa samme sted, hvor ,Michael Sars* forlod dem. =,Sleipner* var dog allerede afseilet sydover. Da fiskeriet havde været betydelig daarligere end ,Michael Sars* fangster længer NV paa banken, toges ,Cockatoo*, ,Liv*, ,Præcis* paa slæb hen til station 6, hvor de blev spredt langs eggen og overladt al den frosne agn, ,yMichael Sars* endnu havde tilovers, som dog dengang var adskillig daarligt paa grund af sildens daarlige kvalitet og størrelse. ,Michael Sars* foretog endel lodninger paa banken nord og østover for orienterings skyld og for at forsøge fiskeri med engelsk trawl. Kart TLL, ståtron 5: 24de juli 1905. 40 305 do 30 OD iv 4—5 form. Satte ud trawlen, f. sand. Temp. 20.07. men da den straks begyndte at hoppe paa bunden, toges den straks ind og var da meget isønder uden fangst. Fortsatte med lodninger og temperaturmaalinger over banken, indtil fartøierne igjen fandtes omtrent paa samme sted, hvor ,, Michael Sars* forlod dem. Kart III, station 6. 24de—25de juli 1905. ES Ko: eee LO Sv: 3 efterm.—1 form. lste træk: f. sand. Temp. 19.82—29.0. 1 times slæbning med engelsk trawl. Fangst: 40 torsk, 1 stenbit, 3 torske yngel. 2det træk: 1 times slæbning med engelsk trawl. Fangst: 70 torsk over 45 cm., 2 stenbit og en mængde torsk fra 45—14 cm. 3die træk: 3 timers slæbning. Fangst: Kun endel smaatorsk og yngel, da trawlen var meget isønder. Kl. 3 form. den ?%; toges alle 3 fartøier paa slæb og efter en sær= deles gunstig reise ankredes i Vardø kl. 31. form. den ”7/%. — 379 — 27/7 Solgtes fangsten til russere: HS Aker velter al ek. (0195 «ir dullehe ak å å telaies ee ata å an kr. 186.20 300 See TN NN 0 413.00 g80 stenbie smadkvelte aa kr 012 NGS ase seng E 33.60 kr. 632.80 Emedenelaipiigsgsga ke Øl SAR eie Geå Z 2.22 Fangstværdi ialt kr. 630.58 Brugte ialt 17100 angler 1. favns line og 5 timers slæbning med engelsk trawl. Agnet var meget daarligt sidst paa turen, da det egnede sig daar- ligt til opbevaring i flere dage paa grund af sildens ringe størrelse og magerhed. Michael Sars* 6te tur. Kart I, station 37—38. Som agn brugtes saltet nordsjøsild netop ankommen fra Bergen. Andet var ikke at opdrive. Kark ks tation 3 i. moepo0rE Oo: 329 15".. 156 1fy., sand, sten, 119 fv., sand, sten, 115 fv., sand, sten, 113 fv., 123fv. f. sand. Memp2"/83, 109, 20.16, 20572, 2%91. Kart I, station 38. 699 98", 1. 0. 3594". sand. Temp. 20.0. 90 ty... Å. 29dequli 1905. 93/41 form.—9!/ efterm. Satte 3 liner 2 kvartmil fra hinanden SV—NO. —Iste stub (midtre) 115— 119 fv.) 1100 angler 17/, fv. line agnet med saltet nordsjøsild. 2den stub: 1200 angler (agnet med nordsjøsild) fra 156 fv. og op- over bakken østover. 3die stub: 1200 angler (agnet med nordsjøsild) fra 113—123 fv. (NOstre line). Fangst: lste stub: 4 torsk, 17 hyser, 6 brosmer. 2den stub: 13 torsk, 9 brosmer, 10 hyser. 3die stub: 8 torsk, 22 hyser, 6 brosmer. SOite Juln:905. 8 form.—6!/1 efterm. Satte fra 3 doryer 4800 angler 11/, fv. line agnet med udvandet nordsjøsild og indsat 30 kveiteangler. Fangst: Ialt 14 torsk, 32 hyser, 1 kveitelap. — 380 — Russebaade, som fiskede netop i nærheden fik adskillig mere fisk, dog ikke godt paa fersk agn. ,Michael Sars*s meget ringe fangst maa derfor tilskrives agnet (saltet sild). Til Vardø kl. 5 form. 3 1905. Solgte fangsten til russere: 70: ker ors art SE SNE JER kr. 10.50 1489 dyse å 5 DN SR NR NE N 14.80 kr: 25.30 ="medremalarein så SE ER = 0.15 Fangstudbytte ialt kr. 25.15 Brugte ialt 8300 angler 117/, favns lime. Strømmen spag, skiftende øst- og vestgaaende. Michael Sars* 7de tur. Kart Ill, station 7—19. Som agn brugtes smaasild (kril) fra Sydvaranger, intet bedre var at opdrive. Kl. 12% form. den '/s afgik fra Vardø med kutter ,,Cockatoo* paa slæb. Ca. 80 kvartmil SSO af Bjørnøen saaes adskillige springere, som formodentlig gik i smaasild. Tog første lodskud paa Bjørnøbanken kl. 12 Arn mellem */s og *%. Efter flere lodskud begyndtes at fiske. Kart ITU, station 7. 3die og 4de august 1905. 749 27", 1. 0. 169 34". 119 fv, 41/ form. %5—3.10 form. */s. sand, sten, 137 fv., sand, sten. Satte Iste stub: 1600 angler 17, Temp. 19.82, fv. line agnet med lagevasket smaa- sild. Satte 2den stub: 1600 angler 17/3 fv. line (lagesaltet sildeagn). Fangst: lste stub: 5 smaakveiter (7—15 kg.), 2 torsk (bakketorsk), I stenbit. 2den stub (dybeste): 9 kveiter (7—20 kg.), 1 torsk, 1 sten- bit, 1 hyse. 3die stub: 2 skotske liner (3 fv. mellem hver smaaangel og 75 krog i hver line, hvori indsat 10 kveite- angler) og 1500 torskeline 1 favn mellem hver krog. å4de stub: 3 == fart TI, station 8. 749 30", 1. 0. 179 30". fsand. Temp. 20.2. TE, Kart III, station 9. 749 97", 1. 0. 169 34". 109 fv., sand, sten, 137 fv., sand, sten. skotske og 1500 torskeline. Kveite- anglerne var agnet med kveite, sten- bit og hyse. Fangst: 3die stub (dybeste): 22 kveiter (10 paa 30—60 kg., resten mindre), 2 torsk. 4de stub: 6 kvei- ter (3 store, 3 mindre), 3 torsk (bakketorsk), 2 stenbit. 4de august 1905. 631 form.—12 middag. Satte 150 angler 3 fv. line (skotske) og 1500 1 fv. line. Forsøgte at jukse, uden fangst. Trak linen med fangst: 2 kveiter (10 kg.), 1 haakjærring. bte—6te august 1905. 7'/» efterm. %/5—91/, efterm. 9/3. Satte lste stub: 250 angler 3 fv. line (skotsk) og 400 112 fv. line. 2den stub: 300 angler 2 fv. line (storegline) og 400 angler 17/, line. Begge liner stod paa 137 fv. ende i ende vesterover. Fangst: Iste stub: 8 kveiter (5 store og 3 mindre), 4 brosmer, 3 stenbit. 2den stub: 5 kveiter (3 store og 2 smaa), 2 torsk, 1 uer desuden en stor kveite, som var op- spist af haakjærring. Satte 3die stub: 600 angler 2 fv. line og 400 angler 11/» fv. line. Fangst: 4 smaakveiter, 3 sten- bit, I hyse. 2 brosmer, 4 haakjær- ringer. 4de stub: 800 angler storegline 2 fv. mellem hver krog. Fangst: 3 smaakveiter, 5 sten- bit, 2 haakjærringer (400 angler tabtes ved bundhold). 5te stub: 800 angler storegline. Fangst: 2 smaakveiter, 2 bros- mer, 3 stenbit. — 382 — Karv 17. statron 10. å 0 ulla 0.5270 30.4 1140, fre, sand, sten, ler. Temp. 19.02. Kartli stationfll. AST Noro ok sand, ler, sten, 137 fv., f. sand. Kart IILT, station 12. 74" 37", 1. 0. 169 31". 196 fr,, sand, sten, 137 fv., sand, sten. Paa hver stub var indsat ca. 50 kveiteangler agnet med kveite, bros- me, hyse, torsk, stenbit, havskaar (fugl) delvis ogsaa haakjærringstyk- ker. Paa smaaanglerne var fersk smaasild og spækagn af hyse, brosme og stenbit. Silden var denne tur elendig daarlig og liden. Efter at have styret en del sydo- ver langs eggen, praiedes ,,Cockatoo* og da det var søndag og kuling seiledes smaat sydover med lodskud af og til. 6te august 1905. 6!/> form. sattes ned en bøte, 1 hvis dræg var fæstet 50 angler storeg- line med 5 kveiteangler indsat. An- døvet ved bøien hele dagen, dog toges en del lodskud udover dybet med bundtemperaturer. Kl. 814 efterm. trak op bøien uden fangst. Stimet langs eggen nordover sammen med ,Cockatoo*, medens lodskud toges alt i et. 7de august 1905. 4 form.—121/1 efterm. Satte Iste stub: 600 angler storegline (grun- deste). Fangst: 2 torsk, 11 hyser, 1 smaakveite. 2den stub: 600 angler storegline (dybeste). Fangst: 2 torsk, 7 hyser, 1 sten- bit, 2 smaakveiter. 8de—9de august 1905. 61/> efterm.—3 form. Satte Iste stub: 600 angler storegline. Fangst: 2 torsk, 1 smaakveite. 2den stub (dybeste): 600 angler storegline. 989 — Kart III, station 14. 625, 1.0 147 476134 fy., sten, 112—139 fv. Temp. 20.66. Kart, station 15. mea Io. 16920" 115 fv, sand, ler. Temp. 20,73. Kart TT, station 16. BT I. 0167 30 5 fv. sand, sten. Fart dl, station 17: gg lo: 169 34. 134 fv, sand, sten, 163 fv., sand, sten. Fangst: 7 kveiter (store), 3 sten- bit og 3 brosmer. Under fiskeriet drev 3 isfjeld omkring linebøierne, hvoriblandt et temmeligt stort og høit. Forlod ,Cockatoo* for at gaa til Spitzbergen. Sde—9de august 1905. 81/3 efterm.—6!/,. form. Satte Iste stub: 700 angler storegline (med kveiteangler indsat) i SVretning mod dybet fra 112—115 fv. Satte 2den stub: 700 storegline 2? kvartmil SV fra Iste stub 115—139 fv. Fangst: Iste stub: 8 haakjær- ringer, ingen fisk. 2den stub (dy- beste): 9 haakjærringer og 8 smaa stenbit. angler 9de—l0de august 1905. 5 efterm.—1 form. Satte Iste stub: 700 storegline østover. Satte 2den stub østenfor (600 angler). Fangst: Ilste stub: 1 stenbit. 2den stub: 3 haakjærringer, ingen fisk. 10de august 1905. 7'/1 form.—2!/4 efterm. Satte Iste stub: (østre) 600 angler skotske line. 2den stub: (vestre) 600 storeg- line. Fangst: Iste stub: 1 stenbit. 2den stub: 1 kveite, ca. 50 kgr. 10de—llte august 1905. 6!/3 efterm.—3!/1 form. Satte 600 angler (lste stub østre). Satte 2den stub: 600 angler storegline (dybeste). Fangst : Iste stub: 2 kveiter — 384. — (store), I brosme, 3 haakjærringer. 2den stub: 2 kveiter (smaa), 1 torsk, 1 hyse. Kart TIL, station 18. llte august 1905. 42 35% dd 10.80 BO Ve Slie 7'/» form. forsøgte jukse, men sand, sten. Temp. 190. uden resultat. Saa en masse kobbe svømme omkring. Kart III, station 19. llte august 1905. 749532 40,40: 200 OLT hr 10% form. forsøgte jukse men sand, sten. Temp. 191. uden fangst. Paa hjemveien toges bundtemperaturer for hver 30 kvartmil. 1/s solgtes fangsten til russere 1 Vardø: 1836 kgr. stor- og smaakveite overet å kr. 0.30 .......e. kr. 550.80 92 > gadbrs kåpen 06 er AE Så 3.52 Fangstudbytte ialt kr. 554.32 Al stenbit, brosme, hyse og en god del kveite blev benyttet til agn. Brugte ialt 4000 17.2 favns line, 6500 I favns line, 8250 2 favns line (storegline), 1375 3 favns line (skotsk). I alle liner var der indsat stort antal kveiteangler. Strømmen var idet hele taget meget moderat og skiftende. 18de—l9de august 1905. Total agnmangel. Et notbrug havde ved Strømmen 1 udgangen til Langfjorden i længere tid forsøgt at stænge smaasild, men var uhel- dig. Idet de engang havde et godt kast, kom noten for nær strøm- men, og noten, silden og alt blev revet med af strømmen og ødelagt. s Michael Sars* laa og afventet sildestæng, idet samtidig kjedelrens- ning foretoges. Satte om aftenen 5 loddegarn ud paa kaggesæt som forsøg. Trak om morgenen uden fangst. KartlI, station 39. Mun- dingen af Langfjord i Sydvaranger. Der, hvor skibet laa tilankers, saaes om natten mange smaa stim af siel, som svømmede omkring i overfladen. Havde dog ingen fin nok not at fange disse med. 22de—23de august 1905. Fremdeles total mangel paa fersk agn over hele Finmarken og Nordland. Michael Sars" stimet langs kysten og ind i fleste Finmarksfjorde forsynet med en mindre finmasket not som blev indredet til posenot. Ved Henøens NO side, hvor ,Michael Sars" laa til ankers, fiskedes med — 1385 — juks baade sei og torsk (smaafalden), som alle havde friske sild og lodde i maven. Saa ogsaa ofte sild i overfladen og store flaker med storsei. Kart II, station 1. Ved Renøens nordostside i Pors- angerfjord. Satte om aftenen 5 loddegarn paa kaggesæt paa 2 steder langs Renøens kyst. Hele natten roedes omkring med posenoten uden adgang til kast. Udpaa formiddagen blev loddegarnene trukket uden fangst. 28de—29de august 1905. Fremdeles fersk agn uerholdelig. Michael Sars* stimet omkring med posenoten for at forsøge fan- get agn. I søndre Bergsfjord saaes om aftenen smaasild i overfladen paa flere steder, men var saa tynd og vaer, at notkast ikke blev gjort. Praiede s/s ,.Rener*, som satte her en lang lænke fedsildgarn som driv- garn. Kart IT, station 2. Søndre Bergsfjord. ,Michael Sars* stimet omkring om morgenen uden notkast. S/S sRener* praiedes, da garnlænken var trukket, men ingen fangst. 29de—30te august 1905. Efter mange forgjæves forsøg paa at faa notstæng i Bergsfjord gik Michael Sars" ind til Øksfjord, hvor der saaes mange smaa stim, men silden var yderst smaa og Sstimene meget tynde. Kart II, station 3. Øksfjorden. Satte loddegarnene som kaggesæt om aftenen og laa med notbaaden stadig ude for at faa kast. Et kast blev gjort paa en liden sildelop uden fangst. Loddegarnene fanget heller intet. , Michael Sars*s 8de tur. Kart II, station 4—5. Som agn brugtes saltet nordsjøsild og spækagn af sei og anden fisk. Mart IT, stati0n 4. 3lteaug.—lsteseptbr.1905. eeo 10. 230133 164 fv., 9 eftm.—12 form. Satte lste sten, 200 fv., sand, sten, 138 fv. stub 700 angler storegline agnet med salt nordsjøsild og som kveite- agn fersk storsei (164 fv.) med fangst: 8 brosmer, 1 torsk, 1 stenbit, 2 haakjærringer. Satte 2den stub 700 angler stor- egline agnet som lste stub (138 fv.) fangst: 4 brosmer, 1 torsk, 3 haa- kjærringer. — 3886 — Kart IF station 5. 719 09205 1540:0260380 007. sand, sten. 161 fv., sand, sten. 3die stub 700 angler storegline (salt sild og seiagn) (200 fv.) fangst: 4 brosmer, 6 haakjærringer. Haakjærringerne havde lidet fisk i maven, kun enkelte rødfisk og sei. I overfladen saaes en del smaa- fisk, antagelig torsk eller seiyngel. Iste—2den septbr. 1905. 8 eftm.—12 form. Satte Ilste stub 700 angler storegline (salt sild og storselagn) (106 —161 fv.), fangst: 3 torsk, 5 haakjærringer. 2den stub 700 angler storegline (100 fv.—161 fv.) fangst: 6 haakjærringer, ingen fisk. 3die stub 700 angler, fangst: 10 brosmer, 4 haakjærringer. 4de stub 700 angler, fangst: 5 kveiter (3 ganske smaa, ? middels) 5 brosmer, 1 hyse. Fangst ialt 31 brosmer, 5 torsk, 1 stenbit, 5 kveiter, som brugtes til kogefisk. Brugte ialt 4900 2 favns line (storegline). Den særdeles ringe fangst maa væsentligst tilskrives mangelen paa fersk agn. S/S , Ariel* af Aalesund. Fiskeforsøg i Vestfinmarken 1905). Fører Jonas Fjørtoft. uAriel'*s Iste tur. Kark statsony 6: 709 35", 1. 0. 189 55", 160 fv., sand. 120 fv.— KartTEostatrom 7. 70? 315 1 0518? 0 IP OD v. —150 fv., sand, sten, skjæl. Observatør Edv. Larsgaard. Kart II, station 6—7. 8de juni 1905. Brugte 3 stubber å 850 angler, fangst: 2 kveiter (50 kgr.) 1 hyse, 130 brosmer, 1 uer, 5 haakjærringer. 8de-9de juni 1905. Brugte 9 stubber, fangst: 3 torsk, 44 kveiter (ca. 1 300 kgr.), 1 stenbit, 3 hyser, 240 brosmer, 2 langer, 1 haakjærring. 1) ,Ariel”s stationer findes paa kart II, station 6—33. == Tromsø 19%, solgtes til russere: 1 350 kgr. kveite N nordmænd 9240 liter haa- eudeittil ågmiete Sa 0ik 000 rer 008 "3 Aøkre 0,20. 5" Fler. 270.00 kjærringlever å Ke 08015 må 19.20 kr. 289.20 * 9 32.00 kr. 257.20 hvoraf hver mandslot bliver kr. 12.86. NB. 400 kgr. brosme, som var opbevaret saltet, blev ikke solgt før den følgende tur. Til agn brugtes lagesaltet sild og spækagn af brosme. Hver stub 850 angler storegline. var svag og skiftende. ,Ariel*s 2den tur. Kort NE station 8. 70" 45'—47,, 1. 0. 199 15'—377, 85—110 fv., sand, sten og ler. Kart IT station 9. 709 49'—50,, 1. 0., 189 55/—199 10”, 100—120 fv., sten, sand og ler. Kart II, station 10. 719 34%, 1. 0. 179 380'—10". 155— 180 fv., sand og sten. Mort TE statron 11. 71%—709 58", 1.0. 17920". 155— 170 fv., sand, sten og ler. Fartilljståtion 12. 709 30", 1. 0. 179 25". sand og sten. 155 fr., Strømmen Kart II, station 8—12. 15de juni. 7 stubber, fangst: 19 torsk (50 kgr.), 54 kveiter (1300 kgr.) I stenbit, I hyse, 360 brosmer (420 kør.). 3 langer. 16de—l7de juni. 13 stubber, fangst: 19 torsk (54 kgr.), 70 kveiter (1300 kg.), 9 stenbit, I hyse, 320 brosmer (420 kgr.), 8 langer. kode juni. 7 stubber, fangst: 6 torsk (11 kgr.), 40 kveiter (1 200 kgr.), 1 sten- bit, 225 brosmer (330 kgr.), 1 lange. 20de—21dejuni. 10 stubber, fangst: 13 torsk (30 kgr.), 48 kveiter (1350 kgr.), 3 stenbit, 4 hyser, 300 brosmer (450 kgr.) og 5 langer. 21de juni. 3 stubber, fangst: 15 kveiter (800 kgr.) og 50 brosmer (70 kg.). =3681—= Al fisk solgtes ?%/s til russerne, som laa i Tromsø saaledes: / p 407 kgr. torsk og lange å kr. 0.12 pr. kgr. . kr. 48.84 5587 , stor kveite PO 200 SO 240 GS Er, ge Ob onda 905 Å 82.95 1350 , brosme å O0T= pl et dr 94.50 700 liter haakjærringlever å , 0.08 - liter.. ,, 56.00 kr. 1 399.69 kjøbt arr: ete KNE EG 30.00 pr. I 369.69 hvoraf mandslotten blir kr. 68.48. NB. 400 kgr. brosme fra forrige tur medtaget i dette regnskab. Agnsild kjøbtes i Ulvsfjord (Kjosen). Hele turen godt veir. frisk og skiftende. ,Ariel*s 3die tur. Kart Il station 13 709 Å 30/49" 1. osp 170 120—140 fv., sand og skjæl. 404 Kart IL station 70" 40'—45", 1. 0. 189 10'—154 150—170 fv. fin sand. Kart IT statiøn 819.83 780 , brosme Heen 010 OE på 55.60 113 , lange tn VE (0 ar PN E 11.30 150 liter haakjærringlever å ,, 0.08 ....... G 12.00 kjøbt 10 kasser: sild —- ss avidete hvoraf mandslotten blev kr. 19.61. kr 20.00 kr, 399.29 Agnsilden kjøbtes i Kalfjorden; til frysning af agn brugtes sne. —= EE == Strømmen frisk nordgaaende— svag nordgaaende. Hver stub er 850 angler almindelig storegline. stygt veir. ,Ariel*s 4de tur. Kart IT, station 15. 709 43'—45". 1. 0. 20? 30% 160— 170 fv., sand og sten. Kart. station 16. 70" 48'—50,, 1. 0. 209 30". 140— 150 fv., sand og sten. Første dage af turen Kart II, station 15—16. 5te—6te juli. 12 stubber, fangst: 9 torsk, 38 kveiter (1400 kgr.), 1 hyse, 380 brosmer (600 kgr.) og 10 langer. 7de—8de juli. 8 stubber, fangst: 6 torsk, 19 kveiter (550 køgr.), 1 stenbit, 230 brosmer (310 kgr.) og 6 langer. Der var ikke kjøber i Tromsø, derfor maatte Torsvaag anløbes paa udgaaende. Fisken solgtes %; saaledes: Obeksrtorsle og lange-å kr. 0PL.L.LNS kr. 11.40 2185 , kveite PR ge SE > 458.83 892 ,, brosme Je VON I 80.28 kr. 55053 En OG - 31.00 p, 519.53 hvoraf mandslotten blev kr. 25.98. Agn toges i Kjosen i Kalfjorden; til frysning af agnet brugtes sne. Strømmen hele turen svag skiftende. ,Ariel*s 5te tur. Mart IL station 17. FASO. or 199 (154 130 fv., sand og ler. 110— Mer statron 18: 709 53'—719, 1. 0. 189 50. 110—130 fv., sand, sten og ler. Kart IT, station. 19. u20030.19710". - LIST. sand og ler. Kart II, station 17—20. Tlitegjuli 5 stubber, fangst: 20 torsk, 8 kveiter (150 kgr.), 3 stenbit, 2 hy- ser, 75 brosmer og 22 langer. 19te—l3de juli. 13 stubber, fangst: 19 torsk, 51 kveiter (1 000 kgr.), 7 stenbit, 3 hyser, 128 brosmer og 17 langer. 14de juli. 3 stubber. Fangst: 12 torsk, 1 kveite (30 kgr.), 5 stenbit, 24 bros- mer og 2 langer. ESN == KartilI, station 20. 70% 44", 1.0. 199 55/—209 —120 fv., sand og ler. 110 Thorsvaag anløbtes og 14de—l5de juli. 6 stubber. Fangst: 8 torsk, 22 kveiter (850 kgr.), 7 stenbit og 70 brosmer. fisken solgtes der 19%; til russere saaledes: 265 kgr. lange og torsk er KOS kr. 34.45 2119 kveite ao O23-0ep NE V; 163 , smaakveite å 280:15 Å 24.45 163 , stenbit Ts NOT ER å GET 98 ,, brosme 2 20:09 5 8.82 360 liter haalever Mod sd 0 (ee 4 36.00 kr. 602.50 Kjøbtaen ete =o Sr de ” 34:00 p». 56850 hvoraf mandslotten blev kr. 28.42. Agnsild kjøbtes i Kjosen i Kalfjord; til frysning brugtes sne. Strøm- men hele turen skiftende. ,Ariel''s 6te tur. Kart IL, stati0n220 709 35", 1. 0. 190 35". fv., sand og ler. 140—200 Kari IP stations». 709 49'—43", 1. 0. 199 50/—209, 100 fv., sand og sten. kart station 23. 709 43'—47,, 1. 0. 209 10'—5". 100—120 fv., sand og ler. Kart II, station 21—23. 18de juli. 3 stubber. Fangst: 2 torsk, I stenbit, 2 hyser og 38 brosmer. 18de—19de juli. 9 stubber. Fangst: 17 torsk, 32 kveiter (1 150 køgr.), 6 stenbit, 5 hyser, 105 brosmer og 17 langer. 20de, 21de og 22de juli. 15 stubber. Fangst: 24 torsk, 26 kveiter (1100 kgr.), 6 stenbit, 7 hyser, 187 brosmer og 16 langer. Fisken solgtes til russere i Thorsvaag saaledes: 224 kgr. lange og torsk dens 012 230 ere 26.88 2320 , storkveite å esppike» p. 033.600 114 , smaakveite Huk PEDD Ler E 17.10 128,13 brosme, og sstenbitLåa 5 90.08 1-2 på 10.24 510 liter haa- og skatelever å ,, 0.08 ...... % 40.80 kr. 628.62 Kjøbt: 220" og Tokiyre ETT JE EEE 37.60 1. 591.02 hvoraf mandslotten blev kr. 29.55. == BA =— Agnsild og lidt smaasei kjøbtes i Kalfjord; til frysning af agn fandtes der endnu sne. Strømmen fremdeles svag skiftende. Veiret var godt hele turen. sAriel*s 7de tur. Kart Il, station 24—28. Kart II, station 24. 26de juli. 409030", L. 0. 179 45.1 85—180 3 stubber. Fangst: 15 torsk, fy., sand. 40 brosmer og 22 langer. Kart station 25: 27de—28de juli. 00 SE OS prod 20. 9 stubber. Fangst: 5 kveiter 150—180 fv., sand og sten. (120 kgr.), 1 stenbit, 2 hyser, 290 brosmer og 1 lange. Kart IL, station 26. 29de juli. == 70010.0190 4553", 6 stubber. Fangst: 19 torsk, 8 110—120 fv., fin sand og blød ler. kveiter (300 kgr.), 2 stenbit, 95 brosmer og 2 langer. Kart LI, station 27. 30te—31te juli. 70" 57/—53,, 1. 0. 209 20'—35". 7 stubber. Fangst: 7 torsk, 11 90—110 fv., sand, ler og sten. kveiter (310 kgr.), 9 stenbit og 65 brosmer. earth station 28. Iste august. u0R 2:51. 1 .0. 200 5/—200, 6 stubber. Fangst: 4 torsk, 11 100—110 fv., graa sand. kveiter (570 kgr.), 1 stenbit, 1 hyse og 40 brosmer. Fisken solgtes %/s saaledes: 163 kør. torsk og lange peer Ose 204 ee 19.56 1472 , storkveite Sr AEE ag 230.56 66.5 ,. smaakveite EE 9.97 2934 ,, brosme og stenbit å , 0.08 ....-. % 23.47 4920 liter haa- og skatelever å ,, 0.10 ...... Å 42.00 kr 453.56 jøbasnaldtete SF. +å NS SIL SNE GN TRO, 36956 hvoraf mandslotten blev kr. 18.12. Agnsilden kjøbtes ogsaa denne gang i Kalfjorden. Is maatte kjøbes i Tromsø. Da der nu ikke kan fiskes nok brosme til storagn, blir det vanskeligt at holde ,brugten* gaaende. Fortiden agnmangel. 200 angler tabtes. Strømmen svag skiftende. Hele turen godt veir. 26 == 29200 Ariels 8de tur. Kart II, station 29. 70" 3041.-024202 sand. —"- 5—150 fy., Kart IT station 50. 70% 35'—38,, 1. 0. 209 27/—30", 55—110 fv., sand og sten. Kart IE, station 31: 709 49", 1. 0. 209 45". fr., sand og sten. 33—118 Fisken solgtes *!/s saaledes: 135 kør. kveite å kr. 23 9 ar å 9 pA ken 117 ,, smaakveite on 34 , brosme AE 236 liter haa- og skatelever å Kjøbt-arneete. soler heraf mandslotten kr. 7.85. Kart Il, station 29—31. l7de august. 3 stubber. Fangst: 3 kveiter (120 kgr.), 25 brosmer og 3 langer. 17de—18de august. 7 stubber. Fangst: 28 kveiter (500 kgr.), 2 stenbit, 1 hyse, 95 brosmer og 10 langer. 19de august. 4 stubber. Fangst. 2 torsk, 3 kveiter (80 kgr.), 36 brosmer og 2 langer. Ne ges kr 35.10 de å 5.75 VON 129.84 DE - ea 0088 øde Å 272 Q.10 Los: 3 23.60 krer 205,53 58:60 pr, 157.13 Som agn brugtes bare storsei, sild var ikke at opdrive; al rund- fisk skares til agn, men det blev forlidet, saa ,brugten* maatte ind- stilles paa grund af agnmangel. skiftende og svag skiftende. ,Ariel*s 9de tur. 1100 angler tabtes. Strømmen frisk Kart Ii, station 32—33, tilligemed stationerne a, b, c, Å paa hjemveien sydover. Kart II, station 32. 709 34'—30", 1. 0. 199 10'—189 47". 77—195 fv., graa sand, sten og koral. Kart AL station*38. 70% 28", 1. 0. 179 28". fv., graa sand. «1 U 5—110 24de, 25de, 26de august. 8 stubber (7200 angler). Fangst: 4 torsk (12 kgr.), 12 kveiter (285 kgr.), 135 brosmer (180 kgr.) og 5 haakjærringer. 26de augnst. | 2 stubber (1 800 angler). Fangst: 3 torsk (8 kgr.), 6 kveiter (95 kgr.), — 398 — Station a. 669 51, L sand og sten. 0. 89.53". 140 fv, (Gamlembanken). Station b. GT ed rd 0 sten og ler. (Nordvestbakken af Trænabanken). Stationc. 669 14,, 1. 0. 89 52", 139 fr,, sand og ler. (Sydvestbakken af Trænabanken). Station d. 659 58, 1. 0. 99 16". 140 fr,, sand, ler, koral og sten. (Nordvest- bakken af Sklinnabanken). Fisken solgtes saaledes: Kodnker torsk å kr. 014...4..- MOD er kveite å kroon. dat SK6 2005 brosme å krs0.10002+ 120 Koereeangera kr Qslatit 400. o40nhter lever å kr: 008.402. kjøbt agn: og is ..,..oså ida 87 hvoraf mandslotten blev kr. 41.83. Fangsten indkom fersk iset. eee rene] (OMarlelngn aa ode! lea fafe elle) (sjre 1eJoghe ta im da 6 langer (15 kg.), 20 brosmer (30 kg.) og 2 haakjærringer. 29de august. 4 stubber (3 600 angler). Fangst: 10 torsk (25 kg.), 14 kveiter (350 kg.), 50 langer (150 kv.) og 420 brosmer (800 kg.). 30te august. 4 stubber (3600 angler). Fangst: 12 torsk (30 kg.), 11 kveiter (300 kg.), 40 langer (120 kg.), 340 bros- mer (650 kg.) og 1 haukjærring. J1Ite august. 3 stubber (2700 angler). Fangst: 11 torsk (30 kg.), 8 kveiter (280 kg.), 35 langer (120 kg.), 310 bros- mer (560 kg.) og ? haakjærringer. Iste—2den september. 6 stubber (5400 angler). Fangst: 40 torsk (95 kg.), 15 kveiter (340 kg.), 100 langer (380 kg.) og 740 brosmer (1 430 kg.). Fe BET 402.50 362.00 107.10 19.20 kr. 913.90 77.25 kr. 856.65 — 394 — Seilkutter ,Cockatoo*s fiskeforsøg i Østfinmarken!) 1905. Af Aalesund. Fører Ole Toning. Observatør Gothard Vilhelmsen. ,Cockatoo*s Iste tur. Kart I, station 40—42. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt af agnbaad i Vardø. Kart station 40. 13de— 14de juni. 70% 16'—147,, 1.0. 329 32'—16". 6 000 angler. Fangst: 206 torsk, 140—156 fv., sand og ler (die). 12 kveiter, 23 stenbit, 6 hyser og 117 brosmer. Kart EstatronT. 15de juni. 70" 2410: 327 34 14120 1. 4000 angler. Fangst: 50 torsk, ler og sand. 6 stenbit og 6 hyser. Kart I, station 42. I6de juni. 707 071 093200450085 Å, 4000 angler. Fangst: 3 torsk, sand og singel. 17 kveiter, 2 stenbit, 4 hyser og 25 brosmer. Fisken solgtes til følgende priser: 104ke Jerertes kr OT SR MLE kr. 14.56 Fo hyse Ga OI SNE Å 1.60 18- sent Are 00 JIS NE Å 10.80 kr. 26.96 259 torsk og 142 brosmer saltedes ombord paa norsk maner. ,.Cockatoo*s 2den tur. Kart I, station 43—44. Som agn brugtes smaasild medbragt fra Vadsø af ,Michael Sars*. Kart T station 43. 2 Tdejuni: 70% 475, 190:5310030" «134, 3200 angler. Fangst: 17 torsk, sand og sten. 3 stenbit, 5 hyser og 7 brosmer. Kart I, station 44. 21deyuni. Jå 5 Lu00810 100 US0e: 2000 angler. Fangst: 13 torsk, brun ler. 5 kveiter, 2 stenbit og 8 brosmer. 1) ,,.Cockatoo"s stationer findes paa kart I, station 40—48. Kart II, station 34. Kart III, station 20—27. — De af dette skib brugte liner var alle rigget med krogerne 11/93 favn fra hinanden. == ED Fangsten solgtes til følgende priser: freser kn OOS. GaTSENE hare SØR bebe kr. 1.50 FENetern haalever kr 010.220 k tese pøsfak te Met dr 6 12.00 kr 13.50 FE en Siege ai ease % 16.00 30 torsk og 15 brosmer saltedes ombord. ,Cockatoo*s 3die tur. Kart I, station 45—46. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt af agnbaad i Vardø. Beanit då station 45. 27de, 28de og 29de juni. 709 33 —30, 1. 0. 32" 28'—35". 3600 angler. Fangst: 63 torsk, 137—154 fv., sand og sten. 7 kveiter, 3 stenbit, 9 hyser og 13 brosmer. Kart I, station 46. 29de—30te juni. me ST I o31" 55 —54... 180 6000 angler. Fangst: 110 torsk, —-192 fv., sten, sand og ler. 2 kveiter; 10 stenbit, 21 hyser og 25 brosmer. Fisken solgtes til følgende priser: Foeeøene aa kr QA SNE Due sere kr. 7.28 PEbys eks 00 FANN e ae et Så 4.40 Let ENE IG Ge GAR e 2.40 Peter torskelever å kr. Q.19. 2. sanser døds å 7.08 kor 4 ØPeG Tinker ogaekeea kr ee MPr FER JP LUE 0.16 173 torsk og 38 brosmer saltedes ombord. ,Cockatoo's 4de tur. Kart I, station 47—48. Agnmangel. Brugte saltet smaasild medbragt fra Aalesund. Kart I, station 47. 6te juli. HOL SOS or 32000 NG2 Av 4000 angler. Fangst: 31 torsk, sten og sand. 3 kveiter, 34 hyser og 20 rødfisk. Kart ståtion. 48. 6te juli. maSorlo. 310580. 1125 fr. 2000 angler sattes, men tabtes. sand og sten. Sem Fisken solgtes til følgende priser: 27 kg. kveite å kr. 0.25 6045, hyse å kr. QOS AER Fever oa Gr MMS Udsifersag rute frå leke. 31 torsk saltedes ombord. ,Cockatoo*'s Ste tur. velge See 0 Å SG kr 6.75 dre GA a 6.00 1 ae EE K 1.44 kr 14.19 29.00 Kart Ill, station 20—23. Som agn brugtes fersk smaasild (kril) hentet af , Michael Sars* i Jarfjord. Kart TIP station 20: 739 46', 1. 0. 189 38". sand og sten. 128 fv. Kart IL StatuonsØl. 73" 54'—50,, 1.0. 199 10'—194. 115—125 fv., sten og sand. Fer TPP Slater. ua FN O STE 29 Gy: sand og skjæl. Kart TIL, stations. 7408 go. Øre sten og sand. Hy. 20de juli. 1200 angler. Fangst: 28 torsk, 6 stenbit. 22de juli. 4800 angler. Fangst: 42 torsk, 3 kveiter, 15 stenbit og 5 hyser. 23de juli. 3200 angler. Fangst: 35 torsk, 1 kveite, 6 stenbit og 11 hyser. 24de juli. 3200 angler. Fangst: 8 torsk, 2 kveiter, 7 stenbit og 49 hyser. Fisken solgtes til følgende priser: 30 kør. kveite og Miyge BE VOOG einer 130, 25. "stenbit Ar 012 45.553 levers SAA EE detter. -JAMLE >JG ME BE hvoraf mandslotten blev kr. 1.01. 118 torsk saltedes ombord. Mangel paa fersk agn. Akkrs 0109 LENER 8.70 9.30 15.60 6.57 kr. 40.17 23.00 kr. 1447 ,.Cockatoo*s 6te tur. Som agn brugtes fersk smaasild, kjøbt af agnbaad i Vardø. Rare IT, station 2,A — 397 — Kart Ill, station 24—27. 3die august. gade! 1. +0. 016" 34" 120, fv. 1600 angler. Fangst: 1 torsk, sand og ler. 11 kveiter og 2 stenbit. Kartvlll,. station 25. 4de august. ee, Munk 90204 LS EV, 2000 angler. Fangst: 1 torsk, sand og sten. 3 kveiter og 9 stenbit. Fart FET station 26. dte august. Her Oi ou LUISE 0104 fv., 4400 angler. Fangst: 1 torsk, sand og sten. 8 kveiter, 41 stenbit og 9 hyser. Fart, station 27. Sde august. So 1 0.0 169 311326. 5600 angler. Fangst: 8 torsk, 130—137 fv., sten og ler. 28 kveiter og 21 stenbit. Fisken solgtes til følgende priser: olneer fkyelte, (å kr GIKT i. seen kr. 53.36 Bb » hyser DAS 0.50 Se srenbiig å 4 GI skade ea baele age 49.28 er 10314 ner Ge SET KN ES 55.14 hvoraf mandslotten blir kr. Total agnmangel. Kart Il, station 34. Fra 29de aug.—lsteseptbr. Kangst: 340 torsk, 12 kveiter, 20 brosmer og 15 sei. ,Gockatoo*s 7de tur. Kartdl, station 34. 70* 54'—719, 1. 0. 239 39'—18". 20—50 fv. Dette var dybagnsfiske. Hele fangsten saltedes ombord. Efter hjemkomsten til Aalesund solgtes den saltede fisk til følgende priser: 900 kgr. torsk ae OS TE STE AE kr. 210.00 100 FESnaatorse da GO JAN AE 2 20.00 185 , brosme AGE NE å 30.52 kr 260.528 hvoraf mandslotten blir kr. 14.47. Ca. 400 kgr. saltet torsk var i som- merens løb brugt til kogefisk. Saltning af torsk i tønder efter hollandsk mønster, fik man ikke anledning til at foretage, da kun enkeltvis af den fangede torsk egnede sig til saadan saltning. le Motorkutter ,Glimt*s fiskeforsøg i Østfinmarken 1905.1) Af Aalesund. SGlimt*s Iste tur. Fører John Kalvø. Observatør Jakob Garshol. Kart I, station 49—52. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt af agnbaad i Vardø. Kart I, station 49. 709 37" 1. 0.1329 04 sten og ler. 1501 yr, Kart BD starvon»0: 709 47'—52", 1. 0. 320 32/—50,. 132—137 fv., ler. Kart station dt 2 oe GSA er. Karp statond 2. 70939", 1.0. 31935". 155 fy,, ler. 14dejuni. 2500 angler. Fangst: 93 torsk, 5 kveiter, 96 stenbit, 2 hyser, 1 brosme og 5 rødfisk. 14de—l5de juni. 5 000 angler. Fangst: 118 torsk, 2 kveiter, 75 stenbit, 5 hyser, 6 brosmer og 8 rødfisk. 15de juni. 2500 angler. Fangst: 45 torsk, 2 kveiter, 49 stenbit, 2 hyser og 3 rødfisk. 16dejunt. 2000 angler. Fangst: 20 torsk, 1 kveite, 18 stenbit, I brosme og 7 rødfisk. Fisken solgtes til følgende priser: 670 kør. torsk kr OA Aer 316 ,, kveite JG (10.23568. > LI28: gm stenbitggrå ek 000942. 65 liter lever DD 10 5 udeften dd GP) hvoraf mandslotten blev kr. 91.50. ,Glimt*s 2den tur. 93.80 79.00 101.52 6.50 kr. 280.82 65.00 kr. 215.82 Kart I, station 53—55. Som agn brugtes fersk smaasild, hentet fra Vadsø af , Michael Sars*. Kart I, station 53. 70% 38, JL100080" 14900 1390, sand og skjæl. 1) Kart I, station 49—63. Kart II, station 35—36. 21de juni. 2500 angler. Fangst: 30 torsk, 2 smaa kveiter, 6 stenbit, 7 hyser, 8 brosmer og 5 rødfisk. De af dette skib brugte liner var alle rigget med kroger 11/9 favn fra hinanden. as] Karid statitombd. 21dejuni. KOMT leker 819150 130 fv.; 2500 angler. Fangst: 18 torsk, sand og sten. 1 kveite, 5 stenbit, 5 hyser, 2 bros- mer og 6 rødfisk. Kart I, station 55. 22de juni. mare 1. 10050319 5071-1127 2500 angler. Fangst: 13 torsk, fv., ler. 1 kveite, 4 stenbit, 6 hyser, 3 bros- mer og 20 rødfisk. Fisken solgtes til følgende priser: Ho odeertorsk. må Jen Gøy ss rie kr. 21.84 50 Sos Sr Å 12.00 oe stenbrtgar SE0.000 La Tik AR SIG Då 6.03 pOPliten lever åkr: 0.12 Prilitersnu- 103. 3 1.20 kr. 41.07 TELET EE EE å 40.00 pr. 1.00 Mandslot kr. 0.10. Paa station 54 havde haakjærringen taget de fleste kveiteangler og I kveite var næsten opspist; paa station 55 havde den ogsaa taget en hel del kveiteangler. ,Glimt*s 3die tur. Kart I, station 56. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt af agnbaad 1 Vardø. Kart I statson 56. Fra29dejunitilogmedl ste 709 39', I. 0. 3295". 133—150 juli. fv., ler. 7 200 angler. Fangst: 95 torsk, 1 kveite, 49 stenbit, 9 hyser og 7 rødfisk. Fisken solgtes til følgende priser: porekerrtorsk åa kr 040. sa EE kr. 45.08 2. 4 TRENE SER EE k 8.75 Pre Estenbitear eOROM AMS 82 SUV, | å 27.20 5 OPled ever an OMD E 7 å 6.00 kr 87.03 HAGE ee EE å AG Se Vee SA å 40.43 pp 46.60 hvoraf mandslotten blir kr. 4.66. Iste juli tog haakjærringen 1000 angler. — 400 —= ,Glimt'*s 4de tur. Kart I, station 57. Som agn brugtes saltet smaasild, medbragt fra Aalesund. f6te—7de juli. 3 000 angler. Fangst: 12 torsk, 2 stenbit, 44 hyser, 6 brosmer og 5 rødfisk. Kart Pstatron Sv: 70" (38—30" 10113920 140% 120—128 fv., sand og skjæl. Fisken solgtes til følgende priser: 32 ker torsk a kr VERE kr. 4,48 (9 FRYSE gn NDS ERE 6.48 7 hør leveår: "HND å 0.91 kr 11.87 Pdeitter 5 eg £5 Tsar vbeteen rue ere 4 20.00 gg I mellemtidens agnmangel. ,Glimt*s Ste tur. Kart I, station 58. Som agn brugtes fersk smaasild, medbragt fra Jarfjord af ,Michael Sars*. 18de, 19de og 20depy ale 10800 angler. Fangst: 299 torsk, 1 stor kveite og 6 smaa- kveiter, 10 stenbit, 110 hyser, 34 brosmer og 31 rødfisk. Kart 1 søatrøm 58! 70% 31'—26,, 1. 0. 329 3'—12". 120—133 fv., sand og sten. Fisken solgtes til følgende priser: 840 kor korsk takke VISE kr. 130.20 J0%P, ukveiter Å» OPSAL Jr EEE 7.50 2B0 ku NYSE LS OOS NE 25.30 Suk liter over. 245 > HOS TG ute de ; 10.53 kr.. 17353 Udgifter giao de Vel atreeneker tante ta torke fel el (erre helle etordaeffe gate ka paa dsge em 50.00 kr 123.583 Mandslotten heraf blir kr. 12.35. ,Glimt'*s 6te tur. Kart I, station 59. Som agn brugtes fersk smaasild. Kart Ljstarionessd.: 27—28de juli. 70% 31'—28,, 1. 0. 32" 15/—5" 10000 angler. Fangst: 172 121—133 fv., sten og sand. torsk, 6 stenbit, 171 hyser, 13 bros- mer og 27 rødtisk. — 401 — Fisken soløtes til følgende priser: 3 3 DEL storskdrkr 4015 helse aå kr. 52.70 peer lvser HAN O1003 0 Gases pb + 29.30 er levere 2 0 -10:105.0250000 SØT Te å 7.00 kr. 89.00 JE RE EE SEE KEN iroliaå Mandslotten heraf blir kr. 4.90. ,Glimt*s 7de tur. Kart I, station 60—62. Som agn brugtes fersk smaasild, kjøbt af agnbaad i Vardø. Kart I, station 60. lste august. Het lo 320. 1999 v fsand 2000 angler. Fangst: 7 torsk, og skjæl. 2 stenbit, 4 hyser og 3 rødtisk. Karta, station 6 1, 2den august. 01928324 150.1820070—37 4000 angler. Fangst: 32 torsk, 130—131 fv., sten, sand og sk. I kveite, 2 stenbit, 58 hyser og 13 rødtisk. Kart I, station 62. 3die august. ere 0:30" 067. | 58 fy. 2000 angler. Fangst: 5 torsk sand og skjæl. og I hyse. Fisken solgtes til følgende priser: Mn ekererorsk 02 kr. 0:16 2 0 tue eee ere ste kr. 21.76 Dee Ile ar NORE ONS. DST AN Å 7.28 LEG 9 rs De OE 2 13.4! Fer VEE AR ORKO:. 4 +istesva steere ene åte ea des Å 3.40 kr 45.84 Meier. Bees SNE KN Å SR på 4500 py, 0.84 Mandslotten heraf blir kr. 0.08. ,Glimt*s Bde tur. Kart I, station 63. Som agn brugtes fersk smaasild. Kart I, station 63. 9de, 10de og 1 1te august. 709 27'—30,, 1. 0. 329 8'—11". 8000 angler. Fangst: 92 torsk, 120—128 fv., sand og sten. 6 stenbit, 276 hyser, 31 brosmer og 45 rødfisk. — 408, = Fisken solgtes til følgende priser: 232 ker. torsk å kr OMG FØR. von Sek fr 87 486 Jödbpe Søster Juka 3 48.60 40 Liter Jeverva 5 OBI SEE SS % 5.40 ler. 91612 Udeifter; «Forsker te 4 05,40:00 pg MOES Mandslotten heraf blir kr. 5.11. Total agnmangel. ,Glimt'*s 9de tur. Kart II, station 35—36. Kart I, Station 35: 29de—30te august. 402 55:01 0.0250 408 Dybsagnfiske. Fangst: 5 torsk og 36 sei. Rart bstatione 30te, 3lte august og Ilste sep- 702595 0, (230023 tember. Dybsagnfiske. Fangst: 22 torsk og 261 sei. Fisken saltedes til klipfisk for at sælges i Aalesund. Salgsværdien ca. kr. 70.00, man regner da kr. 0.20 pr. styk for seien og kr. 20.00 for torsken og leveren. Sætter man saa udgifterne for olje etc. til kr. 5.00, blir mandslotten kr. 6.50. Motorkutter ,Præcis's fiskeforsøg i Østfinmarken") i 1905. Af Aalesund. Fører Johan Norstrand. Observatør Anton Christoffersen. ,Præcis''s Iste tur. Kart I, station 64—68. Som agn brugtes fersk lodde kjøbt af agnbaad i Vardø. Kart I, station 64. 14de juni. vo" 20 No Sb 50N, 2600 angler. Fangst: 275 torsk, sand og ler. 15 kveiter, 22 stenbit og 70 brosmer. Kart I, station 65. 14de juni. (021330 120 3900 282 A50%7. 2600 angler. Fangst: 66 torsk, sand og ler. 4 kveiter, 44 stenbit, 7 hyser og 3 rødfisk. 1) ,Præcis's stationer findes paa Kart I, station 64—78, kart II, station 37—38, kart III, station 28—30. De af dette skib brugte liner var alle rigget med kroger 11/9 favn fra hinanden. — 403 — Kart I, station 66. 15de juni. Mo 082046. 1135 fy, 3 800 angler. Fangst: 156 torsk, sand. 4 kveiter, 71 stenbit, 5 hyser og 10 rødfisk. Kart I, station 67. 16de juni. peso 330011 1324y,, 2600 angler. Fangst: 25 torsk, ler. 1 kveite, 25 brosmer og I rødfisk. Kart I, station 68. 16de juni. mENon. I. 0.0399 40". 140 fy-, 2500 angler. Fangst: 136 torsk, sten. 3 kveiter, 25 stenbit, 5 hyser og 4 rødtfisk. Fangsten solgtes til følgende priser: 1104 kgr. torsk Pk FO kr. 149.04 28 , storkveite Ard (ØLBON paean på 5.60 108 ,,1 smaakveite Ajer de Å 14.58 ST brosmesog byse å, 1,1 1026 ...-..-- G 5.04 680 ,. stenbit Aar ORO Mju å 61.20 110 liter lever Ne 2 este å 13.20 kr. 248.66 Plsmertlaen 09 olje 14.2 0xJsskdsnd e 52.00 pr. 196.66 Mandslotten blir heraf kr. 19.66. Veiret var hele turen meget godt. Om aftenen den l5de juni fik vi meget tyk taage; men den hindred ikke bedriften, da vi ved hjælp af motoren holdt os ved baadene. Vi gjorde: tre forsøg uden om den bestemte kurs, da bunden var bedre der. De to forsøg var paa st. 66 og det tredie var paa st. 68; men fisket var ogsaa der daarligt. Den indkjøbte is er ikke medtaget i regnskabet, da den ikke er betalt. ,Præcis's 2den tur. Kart I, station 69—70. Som agn brugtes fersk smaasild (kril), medbragt fra Vadsø af p Michael Sars*. Kart I, station 69. 21de juni. HOR o2 3089 150" fv. 2800 angler. Fangst: 30 torsk, sand og sten. 1 stenbit, 15 hyser og 40 rødtisk. 22de juni. Kart I, station 70. 2800 angler. Fangst: 15 torsk, 709 45", 1. 0. 319 10”. 155 fv., 2 kveiter, 11 stenbit, 12 hyser og ler. 8 rødfisk. — 404 — 1000 angler tabtes. Fangsten solgtes til følgende priser: Bå-ker: torsk NØØTKAONSØNS Had kr. 10.80 905! Iker hyse åt A0E06. JAFET 2 EE Å 2.10 60... «sten å 00 EE pr 5.40 Lkiditer lever» å 6 SONDE DERE. 2 GN ME å 1:39 IV: st. rødnek ATOR Se EE Å 0.60 kr. 20.22 Uaarfter As roret e 26.00 . krage Præcis*s 3die tur. Kart I, station 71—73. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt i Vardø. Kart I, station vi. 28de juni. SE NE 300 angler. Fangst: 8 torsk og ler. 26 svartkveite. Kart I, station 72. 29de—30te juni. 70% .13"—23, 1.032" 15'—22". 7200 angler. Fangst: 126 torsk, 96—142 fv., sten og sand. 3 kveiter, 5 stenbit, 165 brosme og 14 rødfisk. Kart 1 stations: lste juli. v0228 os See 2000 angler. Fangst: 63 torsk sand og sten. og 5 hyser. Fisken solgtes til følgende priser: 200: ker. storsksa kr JO ldepr ae aukar kr. 28:00 104 , — BR Ode dude sørger å 15.60 67. GJvétepragsalesd te KAN St å 16.75 2927 å: Jose DS de 23.36 Je Trier Jever' vea 08 Dad EE Å 5.76 kr. - 89.57 Udeifter ved agn is og Oen aI NR Så 27.00 pp. 69.57 Mandslotten heraf blir kr. 6.24. ,Præcis*s 4de tur. Kart I, station 74—75. Som agn brugtes saltet smaasild, medbragt fra Aalesund. Kart I, station 74. 6te juli. 70% 24, 00900 Orr. 2700 angler. Fangst: 17 torsk, sand og sten. 2 smaakveiter, 2 stenbit, 23 bros- mer og 12 rødfisk. — «40 — Kari station 75. 6te juli. HONDA oSONS VEN INISS tv. 2400 angler. Fangst: 11 torsk, sand og sten. I stor kveite, 14 brosmer og 5 rødfisk. Fangsten solgtes til følgende priser: AES Greer kr. QUBKS LESA SOE ss 0 0TT 05 kr, 6.00 PØrreite ak OPEN Suesr+ sne så DÅ 8.84 erirosme å kr. 0:09..0-- 1 sutv. senil G 3.60 Medkeøt ål oe £ 0.48 kr. 18.92 Meier ulaen og 0he .-2».sraiper vår ONDE Præcis*s Ste tur. Kart Ill, station 28—30. Som agn brugtes fersk smaasild, medbragt fra Jarfjord af ,.Michael Sars*. Kaanet Nil, (station 28. 20de, 21de og 22de juli. 77145'—50* 1.-0. 18" 20'—35". 8400 angler. Fangst: 344 torsk, 110—134 fv., sand og sten. 2 store kveiter, 5 smaa kveiter, 70 stenbit og 11 hyser. Ker. ståtion 29. 213 degyuli: AeorPlio. 11797 00 12501.; 2400 angler. Fangst: 23 torsk sand og sten. og 18 stenbit. Karl, station 30. 24dejuli. Rod pl.;o. 100 2547 UT Av,, 2900 angler. Fangst: 114 torsk, sand og sten. 6 smaa kveiter, 18 stenbit og 18 hyser. Fangsten solgtes til følgende priser: me SOE ee tørskja kr. Qi175 vo Gakelse nesa kr. 175.10 Gere lkyete das 085 2 ease at é 14.87 POSE He stenbityadkr 02.20 Tvovskkal est % 49.26 Meter Ueren kr a010 Jake ee Eå 11.70 kr. 250.93 Marker søn 15 ogsohe LL. J.iass Akin gj 000 91093 Mandslotten heraf blir kr. 21.08. Hyse og stenbit solgtes til samme pris og smaa kveite under 16 kg. solgtes sammen med torsk. — 406 — . Præcis's 6te tur. Kart I, station 76—77. Som agn brugtes fersk smaasild, kjøbt i Vardø. Kart F-station-76. 2den august. 709 6'—11% 1. 0. 329 19'—30" 4800 angler. Fangst: 4 torsk, 100 fv., sand, sten og ler. 2 stenbit, I hyse og 18 brosmer. Kart station ti. 3die august. 709 9290 110320 388 1304. 2400 angler. Fangst: 4 torsk, sand og sten. 1 stenbit, 41 hyser og 2 haakjær- ringer. Fangsten solgtes til følgende priser: SÅ ke torskaarkr. QUE NAE SE JON JUANA kr. 5.44 SÅ bysedakr. QUO AEE Je pa 8.40 44 iter Never av G10 LS JE See eg 4.10 ler. GTA Udgifter med agn, is og olje..«.-...av ET 380 GE ,Præcis"s 7de tur. Kart I, station 78. Som agn brugtes fersk smaasild. Kart stations: 9de, 10de og Ilte august. 709 47'—50,, 1. 0. 299 27/—40". 11800 angler. Fangst: 79 torsk, 33—87 fv., sand og sten. I stor kveite, 44 smaa kveiter, 49 stenbit, 769 hyser 63 flyndrer. Fisken solgtes til følgende priser: T90/MKe. torsk åa kr 06 Jor ae 0 gå, Skyene å kr 0:30:.005 SN ATR % 10.20 56 vr Tipse GN PENE » 100.38 HO ter ever ta 0 3 6.76 kr. 147.74 Udeifter ved oljesasnLosast. Pr pg å 4200 pr. 105.74 Mandslotten blir heraf kr. 10.57. Hyse, stenbit og flyndre solgtes underet til samme pris, ligeledes torsk og smaakveite. Total agnmangel. — 407 — ,Præcis*s 8de tur. Kartlk station 37. 70" 54'—57' 1,0. 230 39'—44". Dybden, som fisken stod paa, vari- erede mellem 40 og 3 fv., da man laa med dorryer paa grundene. Port station 3:38. 71" 1.0. 239 25". Dybden, som fisken stod paa, varierede ogsaa paa denne station mellem 40 og 3 fv. Kart li, station 37—38. 29de—30te august. Fangsten solgtes til følgende priser: 4295 kg. sei å kr. 0.07 58 liter lever å kr. Udgifter ved olje pe eo! ø 0 0 0 00 00 0 alle Mandslotten blir heraf kr. Dybsagn. Fangst: 100 sei. Iste september. Dybsagn. Fangst: 115 sei. me kr. 30:06 YA eg 6.96 kr 3402 SER SLR He 10.00 kr 97 - Skøite ,Liv*s!) fiskeforsøg i Østfinmarken 1905. Af Ingø. Fører uLiv*s Iste tur. Som agn brugtes fersk lodde, lør station 79. mao or 31 33. Jer. 150 fv., Kart I station 80. moh d al. 0: 31" 51, ler. K30v:, 1) ,Liv'"s stationer findes paa kart I, station 79—88. Kart III, station 31—34. — De ar dette liner 34 favner mellem hver ange". Nordahl Pedersen. Kart I, station 79—80. kjøbt i Vardø. T5dequni. 6000 angler. Fangst: 117 torsk, 38 kveiter, 23 stenbit og 20 rødfisk. 16de juni. 6000 angler. Fangst: 112 torsk, 24 kveiter, 28 stenbit, 29 hyser og 30 rødfisk. Kart II, station 39. fartøi brugte liner var almindelige finmarks- sk — 408 —= Fangsten solgtes til følgende priser: 545 kg. torsk og smaakveite å kr. 0.181 .... kr. 73.57 DJ 857, Storkyete åa Jaran GJER D 16.60 08: -byser are O968 FE. 1 JE Å 4.08 946... Stenbta tr0000 0 EE : 24.60 PENE oa ee EN) 0 å 24.80 kr. 143.65 ek 13 Pakker fe SE 42.00 kr: 1016 Mandslotten heraf blir kr. 11.94. sLiv'*s 2den tur. Kart I, station 81--82. Som agn brugtes smaasild, medbragt fra Vadsø af Michael Sars*. Kart Iystetidon SÅ: 20de juni. 002.320 1405 8194 Mr vs sten. 4000 angler. Fangst: 30 torsk (54 kg.), 8 stenbit og 5 hyser. Kartd station 32. 2]dejuni. ro He ko 50 bo, 4000 angler. Fangst: 7 torsk lere. (15 kg.), 11 stenbit og 9 hyser. Fangsten solgtes til følgende priser: H9 skr Fronskda kr ESN kr. 9.31 TL sterbe ør OSEN å HOOTIE G 6.39 | ka 15.70 Udentter.. «sot por PLN Se k 16.00 20 0.30 GLiv''s 3die tur. Kart I, station 83—84. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt 1 Vardø. Karel statgos o3: 28dejuni. AE OE EG 6000 angler. Fangst: 36 torsk ler. (108 kg.), I stenbit og 9 hyser. Kart L statron SA. 29de juni. 119 HELG 990 MO SGD 5700 angler. Fangst: 1 torsk. ler. 29 kyeiter (136. ks. 2Aksene 6 brosmer. —= AO Fisken soløtes i Berlevaag: te) D KeReorstorsk se 08 NET SGSN kr. 14.58 esrekvelter Sen å ARRET lles SAU 00 pe 98 ka 24.10 een lest. Jalem uke suv Mi GA: SES OL Mandslotten heraf blir kr. 1.88. Agnmangel. sLiv*s 4de tur. Kart Ill, station 31—34. Som agn brugtes fersk smaasild, medbragt fra Jarfjord af , Michael Sars*.1) Ferd station 31 20de juli. je nko$l8%30" 160-fv., ler: 1 000 angler. Fangst: 15 torsk og 4 stenbit. Hertek, støtiond2. 21de—292de juli. or slibo. 189,38". .120— 3 000 angler. Fangst: 21 torsk 125 fv., singel. og 9 stenbit. Kat. station 33. 23 de juli. 749 4", 1. 0., 1778". 115—140 4500 angler. Fangst: 56 torsk, fv., ler og sten. I kveite og 16 stenbit. Kart III, station 34. 24de juli. 1 ee 2000 angler. Fangst: 35 torsk, sten. 2 kveiter og 8 stenbit. Fangsten solgtes til følgende priser: pode torsk 5 kro 17 Tdask.eesanpin ler: 50.40 ektelter an DS å 10.00 Eb 06 Selo (økes ser kn EE - 13.64 kr. 74.04 FEL FR ua SNE Å 16.00 p 58.04 Mandslotten heraf blir kr. 7.76. Agnmangel. 1) Aonet opbevaredes delvis i jernblikkasser laant i Berlevaag. — 410 — sLiv's 5te tur. Kart I, station 85 —87. Som agn brugtes fersk smaasild, kjøbt i Vardø. Kart I, station 85. lste august. 70% 47 16530" 10 21504, 5000 angler. Fangst: 40 torsk, fjeld. 6 stenbit og 10 hyser. Kart I, station 86. 3die august. 702 465 170. 200 50080%r, 3 500 angler. Fangst: 15 torsk, sand og koral. 4 kveiter, 4 stenbit og 16 hyser. Kart Bistatbrom Su: 7de august. 709059" 10. 290 22 PIG UV, 2000 angler. Fangst: 18 torsk, sand og ler. 6 kveiter, 8 stenbit og 13 hyser. Fisken solgtes til følgende priser: 198, kor. torskjøp ad kr s0a6 ee kr. 31.68 6L , hyse SØR 5 6.71 AL 3 ssernire OE ED eR AG 12.21 kr 50.60 å å Paeitter: 8410 HJAGRARE SEN Ja BEG 2 vu 26.60 Mandslotten heraf blir kr. 3.14. sLiv'*s 6te tur. Kart I, station 88. Kart li, station 39. Kart Løstation 958: 28de august. PL 9, L-0J440 35. 045, 41. Dybsagn. Fangst: 190 bros- sten, mer og 500 sei. Kart TL stasen: 29de august. Tubøen. 50 fv., sten. Dybsagn. Fangst: 80 torsk og 160 sei. Fangsten solgtes til følgende priser: 2960 kør, torskjes- ser å-kr.: 0.10 SR kr. 286.00 Mandslotten heraf blir kr. 35.75. Der opnaaedes saa liden salgspris paa grund af fiskens daarlige saltning. hvorved endel af fisken var bedærvet. == dl= Skøite ,.Sleipner*s fiskeforsøg i Østfinmarken 1905.) Af Vardø. Fører Jakob Olsen. De af dette fartøi brugte liner var almindelige finmarksliner %/4 favn mellem hver krog. da ingen agnfrysekasser brugtes. sSleipner*s Iste tur. Agnet (sild) blev opbevaret ved at lagesalte det, Kart I, station 89—93. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt i Vardø. Kari I, station 89. Fon 9 0. 39997. 135 fv. sten og ler. Kart Li station 90: Hode ll 50: 310 1420 <— 165 fv., ler. Kort b'station 91. Se or 32 02230, 19105 fr.) fin sand. Kart station 92. 709 9 1. 0. 33" 40'—48"”.. 130 fr., mudder. Rartidistation 93. 709 93", 1. 0. 339 26". 135 fv., sten og ler. 9de juni. 6200 angler. Fangst: 250 torsk (550 kgr.), 15 stenbit (60 kgr.) og 15 hyser (23 kgr.). 10de juni. 5400 angler. Fangst: 34 torsk (70 kgr.). 14de juni. 49200 angler. Fangst: 38 torsk, 4 kveiter, 2 stenbit, 3 hyser og 37 brosmer (40 kg.). 15de—l6de juni. 10400 angler. Fangst: 96 torsk, 3 kveiter, 60 stenbit, 6 hyser og 1 haakjærring. 17de juni. 3 300 angler. Fangst: 14 torsk, 16 stenbit, 5 hyser og 1 haakjær- ring. Fisken solgtes til følgende priser: op ekorstorse - Ja QIN rike sin dette kraye P26.28 PRE kverte.. 2028 Pl AV i 24.64 pe hyse 10:00 JE TE 1.38 1) ,Sleipner*s stationer findes paa kalt I, station €9—100. Kart II, station 40— 43. Kart III, station 25. mestedelen af tiden. Kaptein Iver Pæ2ulsen, skibets eier, forrettede scm observatør — 412 — Transport kr. —152.30 390 04 * stenbit 4 GOSSEN INA ee 28.80 190 hterlover AT RA FG «TR MN. Å 13.80 40 kor. brosme 200060 Je * 2.40 ker tå 197380 Udøeitter med agn etex vasse role ee 00 106001 Mandslotten heraf blir kr. 13.05. ,Sleipner'*s 2den tur. Kart I, station 94—95. 91.30 Som agn brugtes fersk smaasild, afhentet fra Vardø af ,Michael Sars: Kart I, station 94. 21de juni. 709 29'—31", 1. 0. 320 8'—5.. 8200 angler. Fangst: 107 130—155 fv., sten og sand. torsk, 6 smaakveiter, 16 stenbit, 32 hyser, 21 brosmer og 14 rødfisk. Kart L statron 95: 22de juni. 709 43" 1 0.310 416 d40 fv; 1200 angler. Fangst: 6 torsk, sand. 4 stenbit og 2 hyser. Fangsten solgtes til følgende priser: 160 ker torsk Ska AK KANALER ler. 22.40 112, - PstfenbtAae Nosa G 8.96 lever AE SØ SONS SE ed 2.28 kr 33.64 Udeifter 2 SJØNPSAMAR SE Tr 15.50 py, 18.14 Mandslotten heraf blir kr. 2.59. Smaakveiten solgtes sammen med torsken, og brosmen sammen med stenbiten. Paa station 94 var vandets temperatur paa bunden + 4" C,, paa station 95 var temperaturen paa bunden + 4.3 UC. ,Sleipner*s 3die tur. Kart I, station 96—97. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt i Vardø. Kart I, station 96. 27de juni. 0229: 102320 SPbbaye 4400 angler. - Fangst: 127 sand og ler. torsk, 4 kveiter, 10 stenbit, 20 hy- ser og 10 brosmer. — Flå — arte station 9% 699 58", I. 0. 319 23". sand. 103 fv., 30te juni. 2400 angler. 1 torsk, 4 stenbit, 2 hyser, 6 brosmer og 10 flyndrer. Fangst: Fangsten solgtes til følgende priser: 352 kør. torsk AMONG 132 , kveite 4* 0:30. 15 88 , brosme og hyse å 0.08.... 100 , stenbit gr 0.08:4* JETEL Je pA En Gdaikerevedsarnu. iv. srgkdvike så Mandslotten heraf: kr. BA NOG å kr. oe) 'entefe) «de Jul lele 1” GONG OG 000 53 vere vr eve 93 14.75. 56.32 39.60 7.04 8.00 4.20 kr (115.016 [3 ( 12.00 kr. 103.16 Fangsten paa station 96 toges i 2 halninger fra en dory. oSleipner*s 4de tur. Kart I, station 98. Som agn brugtes saltet smaasild. Rare station 98. 709 25'—30,, 1. 0. 329 7'—17". 135—155 fv., sand, sten og ler. Fisken soløtes for J.vi.sk.0 Ødskerved agn 22 Jo9 Sete 0 Tabet pr. mand blev kr. 3.63. oSleipner*s Ste tur. 6te og 7de juli. 5000 angler. Fangst: 14 torsk, 3 stenbit, 12 hyser, 7 brosmer og 10 rødfisk. 5.86 20 Kart Ill, station 35. Kart li, station 40—41. Kart I, station 99. Som agn brugtes lagesaltet ferskkjøbt smaasild. Kart. station 35. 739 44'—50,, 1. 0. 189 34'—42" 128—160 fv., sten, sand og ler. Kart II, station 40. IG SN je EE 110—125 fv., sand og smaasten. Kars FÅ, station 40 719 0,, 1. 0. 220 30'—36". 100 fv., sten. == 20de—21de juli. 5400 angler. Fangst: 91 torsk, 4 kveiter, 12 stenbit og 3 hyser. 24de juli. 3400 angler. Fangst: 1 torsk, 2 kveiter, 8 stenbit, 1 hyse, 41 brosmer og I haakjærring. 25de—26de juli. 4200 angler. Fangst: 10 torsk, 11 smaakveiter, 4 torsk, 227 bros- mer, 5 langer og 1 sei. — 414 — Kart I, station 99. 2den august. vL GEN 0 GT ES, PRO fy: Dybagnsfiske. Fangst: 50 torsk, sten. 15 hyser og 303 sei. Fangsten solgtes til følgende priser: 984 ka.xtorsked kr 006 TAES kr. 6144 bål, kveite, krus GEL JSFN. G 13.50 1408 ,, stenbit, hyse, brosme og lange å kr Qu0Msd Get Er en TANN kr.” 222.78 Udgifter, i agnyett passat ska asiater EG dok 96-78 pr, 166.00 Mandslotten heraf blir kr. 22.86. Agnmangel. Sleipner*s 6te tur. Kart I, station 100—i0I. Kart II, station 42—43. Kart 1, statr0n 100: 22de, 23de og 24de august. 74 00270020 35540 Dybagnsfiske. Fangst: 400 torsk fv., sand og sten. og 140 sel. Kart TL station 49. 30te august. 70? 577, 10023054 (35—40 fv. Dybagnsfiske. Fangst: 15 torsk. koral. Kart IT, station 43. 3lte august. EN kro 934050", Dybagnstfiske. Fangst: 30 torsk sten og koral. og 10 sei. Kart LE station 100. 5te september. 70* 4177 1/0:5300026r 0400, Dybagnsfiske. Fangst: 7 torsk sand. og 40 sei. Fangsten solgtes til følgende priser: 9861. torsk å kras0d6. 2 kr. 157576 688, ser åJer 009 eg 67.08 | kr. 224.834 Udgifter til å eee ty ad 0 Bl EN 9 5.00 kr. 219.83 Mandslotten heraf blir kr. 31.41. Fiskeriet dreves som dybagnsfiske paa turen mellem Vardø og Hammerfest i den tid agn til line ikke kunde opdrives. — 45 — Motorskjøite , Ulabrand*s fiskeforsøg i Østfinmarken 1905.) Af Vardø. Fører Halvor Gravem. sUlabrand*s Iste tur. Kart I, station 102—104. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt i Vardø. Heart I station 102. rede juni ae 0082" 5b. 1504. 2400 angler. Fangst: 50 torsk, ca. 100 stenbit og nogle hyser og brosmer. Mart L station V0S. l4de juni. ad Slet 83041227 0155 3000 angler. Fangst: 50 torsk, fv., ler. 2 storkveiter, 100 stenbit og nogle ganske faa hyser og brosmer. Kart I, station 104. 15de juni. meer 170.032 053.080: fr. 2600 angler. Fangst: endel sten. smaakveiter, nogle ganske faa hyser og lidt brosme. Fangsten solgtes til følgende priser: peke orskeade: 094 HJuslvssesvidues >. kr 31.36 HOS sforkveiterå kr «013007 salava åk OVE å 32.40 588 , stenbit, smaakveite, hyse og brosme å 5 OG EG 3 52.92 MEET å NGI HELENA SR SG å 3.00 kr. 119.68 deira 9000 kr 18968 Mandslot kr. 11.21. Fangsten fordeledes saaledes at halvparten faldt paa skøiten, som holdt alt brug, og den anden halvpart paa mandskabet. Agn og olje kjøb- tes fælles. ,Ulabrand*s 2den tur. Kart I, station 105. Som agn brugtes fersk smaasild. Kart lListation 105. 20dejuni. POP Sie, ek 0.0817 41 1500: 6000 angler. Fangst: 89 kg. torsk, 2 kveiter (63 kg.) og 78 kg. stenbit og hyse. 1) ,Ulabrand”s stationer findes paa kart I, station 102—1291. — De af dette fartøi brugte liner var tykke finmarksliner %/, favn mellem hver krog. — Da ingen agnfrysekasser benyttedes, blev agnet (sild) lagesaltet. — 416. — Fangsten solgtes til følgende priser: S9 kgr. torsk 0 Å kr. 12.90 63 , kveite 008: JE ME pr 17.64 78, stenbit"os *hyserk ger «OR - 6.24 hever. Lal TM ne VE å 1.08 kr. 37.86 Udetterses vest vekst Å 18.00 p 1deg Mandslotten heraf blir kr. 2.96. ,Ulabrand**s 3die tur. Kart I, station 106. Som agn brugtes fersk lodde, kjøbt 1 Vardø. Kart I, station 106. 29de juni. 0eLSd elg 09.31 4850 Fangst: 40 kør. torsk, 2 kveiter (51 kgr.), 56 kør. hyse og stenbit. Fangsten solgtes til følgende priser: 40 kør. torsk Akt Ul Deg kr. 5.20 BL , kveite AO EE 5 14.28 bö F Fhyse og stenbit å 4,0 0:08 ER: Å 4.48 gen 23.96 de BA Udgifter.....--sasranvannvvr roere gg 0 LA 2.01 Mandslotten heraf blir kr. 0.25. ,Ulabrand*s 4de tur. Kart I, station 107. Efter konference med ,Michael Sars* besluttedes at gjøre fiske- forsøg med snurrevad i forskjellige fjorde langs kysten. Det første forsøg lededes af kaptein Thor Iversen i nogle dage, da Michael Sars* henlaa i Vardø for kjedelrensning, Kart L station Tør: 4de—6te juli. Persfjord. Kl. 7, efterm. den */7 begyndtes at fiske i Persfjord ved Vester- elven. Gjorde først et træk klods langs stranden for at ordne snurre- vadet med passende synker i undertælnen. Efter at have paasat en del sten, da vadet viste sig at være for lidet synket, begyndte fiskeriet, som gik meget raskt for sig. Besætningen var 3 mand og en gut foruden kapt. Iversen. KFartøiet blev forankret et stykke fra land, og alle træk blev tagne i alle retninger langs land og fra land med 150—250 favne Ge == lange snurretaug. Dybden, som vadet blev trukket over, var fra 17/:—8 favne. Ved Vesterelven: Transport 898 rødsp. ste trækn. (prøve)... 2 rødsp. "18de trækn. ....... 724 — pene EE NER SA 77 — 19de ps Adr fr 47 — I pe 101 — 20de EN 78 — 4de == 59 — 21de EE AE AN U= dte TSN bd 22de AE Go 6te — (sad fast) 1 — 23de Ea JE 73 — 7de PD Sjå == 24de me 62 Sde == Eg 24 — 25de 0 pr 94 — 9de — (sad fast) 2? — 26de ES ke 150 — 1 Ode == EE NER 27de SPES SED, 120 -— Flyttet til Østerelven: 28dere == Sår) 85 — re oss e 122 rødsp. 29de Ga rek 14Ue) == 12te T Fre He == 30te PE då == 13 de le 98 — 3lte EN Å SA SD— de 5 EGG SY HE nl eA 90 — 15de ae GM br BH — 33te — (sad fast) 3 — 1 6de tå 0 45 — 34te SEE NE De 17de EE 200 35te se BL — Transport 898 rødsp. Fangst ialt 2314 rødsp. Afsluttet fiskeriet kl. 8 form. den %/;. Hele fangsten gjordes saa- ledes paa 361/> time, da der nemlig arbeidedes uden stans den hele tid. Sammentalt med rødspætten er '/. snes smaakveiter. Af andre fiske- sorter fik man en del sandflyndre og nogle faa torsk. Bundforholdene var særdeles heldige for brug af snurrevad. Snurre- taugene maatte indhales med haandspil, da ingen motorwinche var indsat I skøiten; fiskeriet var derfor temmeligt anstrengende i længden og tog forholdsvis lang tid, mod om motorspil havde været brugt. Fangsten solgtes til russere 1 Vardø 1 sløiet tilstand. Pe00N kar. rødspetter å ler 0.10... ss kr. 230.00 Meer een, ide Ar SOME ER. KA At, e 6:00 44; 994 99 Heraf blir mandslotten kr. 3200. ,Ulabrand *s 5te tur. Kart I, station 108. Kart I, station 108. de jun: Kræmvik (Nord-Varanger). Fangst: 132 flyndrer (133 kgr.) og I kveite. il Fisken solgtes til russere for følgende priser: idorker. Tyridre å kr. 00 FELLE JESERT kr. 13.30 1 kveite Ls... eee 00 mu 2 Mandslotten heraf blir kr. 1.80. Dette forsøg gjordes i bugten indenfor Kræmvik; men bunden var stenet, og der var meget tang, saa det var vanskeligt at bruge snurre- vadet. Der gjordes ialt 6 trækninger, og fangsten var fra 3 til 40 flyn- drer pr. trækning. sUlabrand*s 6te tur. Kart I, station 109. Kart I stations109. 17de, 18de og 19de juli. Persfjord. Fangst: 1660 flyndrer og 13 smaakveiter. Fisken solgtes til russere for følgende pris i sløiet tilstand: 1776 kør. flyndre og kveite å kr. 0.11//2 «++... kr. 204.00 Vaske NE å 2.00 kr. 2092.00 Mandslotten heraf blir kr. 22.45. Der gjordes ialt 46 trækninger med snurrevad. Fangsten var fra 2—105 flyndre pr. trækning. Engang var der intet 1 trækket. ,Ulabrand*s 7de tur. Kart I, station 110—113. Kart sStatronglito. 23de—24de juli. Makur-Sandfjord. Ialt 20 trækninger. Fangst: 1516 - flyndrer fra 3—213 i trækket. Stor forekomst af tang vanskeliggjorde | arbeidet. Kart L station 111: 25de gul. Baadsfjord. Her gjordes 2 forsøg, uden at det lykkedes at faa redskabet til at gaa paa grund af ujevn bund. Karbl station 112. 26de juli. Kongsfjord. Her toges 4 trækninger paa 2 forskjellige steder med ringe ud- bytte. Fangst: 6 flyndrer. Kart I, station 113 27de juli. Makur-Sandfjord. Ialt gjordes 15 trækninger med 4—146 flyndrer i trækningen. Fangst: 950 flyndrer. — 419 — Fangsten solgtes til til russere i sløiet tilstand: fioorker flyndre å kr. 0.105. aoiava ver kr. 184.388 FAP 3.00 eier JØSS SEE gå 8:00 pr. 176.38 Mandslotten heraf blir kr. 19.60. oUlabrand*s 8de tur. Kart I, station 114—115. Kart I, station 114. 4de august. Syltefjord. 3 trækninger. Fangst: 164 flyn- drer. Kurt lastation 115. 4de august. Persfjord. 2 trækninger. Fangst: 133 flyn- drer. 330 kgr. flyndre å kr. 0.103 kr. 34.65. Mandslot kr. 7.70. sUlabrand*s 9GYde tur. Kart I, station 116—119. Kart P station 116. I0de august. Komagvær. 3 trækninger paa 2 forskjellige steder. Bunden var uheldig for snurrevad. Fangst: Kun nogle faa flyndrer. Kart 1, station 117. llte august. Jakobselv (Nordvaranger). 2 trækninger, hvoraf den ene - gav 5 flyndrer og 5 smaakveiter, den anden gav intet. Bunden var ujevn og opfyldt af meget tang. art Å station 118. 13de august. Mæskefjord. 2 trækninger paa 2 forskjellige steder. Fangsten var 3 flyndrer. Bunden meget uren. fart I, station 119. l4de august. Karlbotten. 2 trækninger uden fangst. Bun- den meget stenet. — 420 — Ulabrand*s 9de tur. Kart I, station 120. Kart I, station 120. 19de—21de august. Makur-Sandfjord. Ialt 15 trækninger, hvoraf den bedste gav 157 og den daarligste 7 flyndrer. Fangst ialt: 1176 flyn- drer, hvoraf nogle smaakveiter, — 12 stenbit. 890: kor. Ana ar 00 EN kr. 90.00 16 > p Stenhibe 15000 SOLAN å Lade 91.44 Mandslot kr. 13.06. Foretog ingen flere forsøg med snurrevad. De steder, som efter foranstaaende forsøg viste sig at være særlig egnet for fiskeri med snurrevad, var: Persfjord, Syltefjord og Makur- Sandfjord. Paa sidste sted hindredes fiskeriet for en væsentlig grad af en mængde tang. gUlabrand*s I0de tur. Kart I, station 121. Kart [,.statøson ek Sde—9de august. TO 38 s0o20Rk 2400 angler agnet med fersk sil. Fangst: 93 torsk (216 kgr.), 26 hyse (38 kgr.). Tabte 100 ang- ler og 1 ile. Kunde heller ikke faa sat en anden fuldt agnet sætning grundet storm. 2T6A kor: torsk akt kr. 18652 38 , hyse. Lol STN EEE Så 3.80 oe 3.80 been», 1HADYN, 9 SS SOE BENT AD 3.80 pp. 44.39 Nordkap Ba nkot En -=l50p. ÅT Lå /3 Bi. 159 , Bi. LI FG N IG = TAS NO 2 og, | Söle Bank. Q I Ne KEN sG 20 je FR Kg e LE RE No aå (ol at Of ha 10710913 VirDa-0 07) FINMARKEN AR ge Ry, EON 10092 ;Herögrund. Å Å Subovski, Fuskerø- 28 gå Kildin DE E KU ee 0 o på PE.SA.SE ons jadbad) av AE: Å C | re JE "ar eek på Skos Pod o $ Dybden I favne. å 3 NT ON » go > IN ye'PS 18! 120 820 rart) ISPS 61 81 4 * 207. 22* 24" 260 28% 320900327034.- 30.358 601 1Ø SEE Spits 7 E = 6 == Hopen 6* 100 f* E- ===== per 2 == st-- NE Inmarker co Kan? Undersøgelser over sild og sildefiskerier. Meddelelser fra fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling. I bogen ,Norsk havfiske” blev der ifjor givet en oversigt over de af fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling indtil aaret 1905 udførte under- søgelser over silden og sildefiskerierne. Det blev fremhævet, at disse under- søgelser hidtil maatte have en mere tilfældig og foreløbig karakter. Fordi man savner et undersøgelsesredskab, som under alle omstændigheder kan fiske silden, naar den bare findes i en eller anden dybde, er det nemlig for tiden umuligt planmæssig helt at ofre et undersøgelsesfartøis arbeide paa sildeundersøgelser. Man har derfor været henvist til ved siden af andre undersøgelser at tage med de erfaringer, som leilighedsvis kunde erholdes, for efterhaanden at naa frem til en mere samlet forstaaelse af sildens livshistorie. Ved siden heraf har man udført praktiske fiskeforsøg paa en begrænset lokalitet for derved at skaffe erfaringer om sildefore- komster eller driftsmaader, som kunde faa betydning for den praktiske bedrift. De vigtigste erfaringer, som omtales i ,.Norsk havfiske”, er følgende: For Nordhavets vedkommende er der bleven paavist sildeforekomster udenfor kystbankerne, over de store Nordhavsdybder mellem Færøerne cg Island, nord for Færøerne mellem Færøerne og Tampen (Nordsje- bankens skraaning mod Nordhavsdybet) og langt ude 1 Nordhavet vest for Vesterhavet. Delvis støttede disse erfaringer sig kun paa fangsten af faa individer, me» delvis ogsaa paa fangst af større mængder. Særlig var dette sidste tilfældet for det sydlige bottlenosefelts vedkommende (nord for Færøerne). Se ,N. h.* 2den del side 184 få. For Nordsjøens vedkommende søger bogen ,Norsk havfiske" at give en oversigt over de stedfindende sildefiskerier og det paa grundlag af journaler fra drivgarnsfiskeres togter. Det var herved muligt paa en mere indgaaende og bestemt maade at vise, paa hvilke: fangstfelter drivgarns- fiskerne driver sit fiskeri i Nordsjøen. Se .N. h.* ?den del side 310 fi. = Hon Af journaluddragene fremgik det, at fiskedamperne begyndte sit fiske 1 de sidste dage af mai og begyndelsen af juni paa farvandet udfor Skot- lands vestkyst. Se vedføiede kartskitse, a. Fra de sidste dage af juni til første halvdel af august, delvis til slutten af september, fiskes der mest sild mellem 599 og 62 n. br. fra Shetland 1 vest til 29 0. 1. Se kartskitsen, b. I august maaned driver de fleste udenlandske drivgarnsdampere fra 59" til Doggerbank. Se kartet, c. De norske fiskere begynder da fisket paa Vikingbanken og eggen mod den norske rende. Se kartet, f. Paa Doggerbank fisker de fleste udenlandske dampere i september og oktober. De norske fiskere fortsætter i denne tid sit fiske paa og omkring Viking- banken. Fra slutten af oktober til ud i december gaar de udenlandske dampere endnu længer syd til det dybere parti søndenfor Doggerbank mellem Yarmouth, Lowestoft og Holland. Se kartet, e. De norske fiskere gaar 1 dette tidsrum over til storsildfiske paa Romsdalsbanken. Foruden den nærmere paavisning og begrundelse af denne oversigt meddeltes i ,Norsk havfiske" ogsaa de første erfaringer fra en række undersøgelser, som blev foretagne i den hensigt at studere de forskjellige Sildestammer, som optræder i Nordsjøen. For at samle materiale hertil udførte ,Michael Sars* 1904 et togt i Nordsjøen, paa hvilket der blev fisket med drivgarn paa stationerne 1—11. (Se kartet planche A). Des- uden fik man samlet endel prøver fra fiskerne. I aaret 1905 er der paa forskjellig maade gjort forsøg paa at ud- vide vore erfaringer om silden og sildefiskerierne. Dels har man fortsat studiet af de forskjellige sildestammer i Nordsjøen og Nordhavet, dels er der udført praktiske fiskeforsøg i Nordsjøen og paa de norske kystbanker mellem: Frøien og Lofoten. I det følgende skal der gives en kort over- Sigt over de erfaringer, som herved er vundet. I. Afsnittet ,Norsk sildefiske i Nordsjøen" af Lauritz Devold og Johan Hjort omfatter erfaringerne fra et forsøgs- fiske, som væsentlig havde til maal at paavise, hvilke fangster, der kunde gjøres, og hvilken udrustning, som var mest praktisk paa de felter, som vi ovenfor har seet, at de norske drivgarnsfiskere mest driver. Dette afsnit er tidligere med udførlige Journaluddrag offent- liggjort i første hefte for iaar af ,Norsk fiskeritidende". Men en kort oversigt over disse forsøg medtages dog her, ogsaa fordi den vil have betydning for forstaaelsen af 3die afsnit. I. Afsnittet .Drivgarnsforsøg efter høstsildudfor kysten fra Frøien til Lofoten 1905* af Thor Lversen om- handler ,Michael Sars*s undersøgelser over forekomsterne af fedsild og storsild udenfor Nordlands kyster ifjor høst. == AN = III. Afsnittet ,Foreløbig meddelelse om sildeundersøgel- serne* af Hjalmar Broch meddeler, hvad der paa sagens nuværende stadium kan meddeles om den større række undersøgelser, som udføres ved afdelingen til belysning af spørgsmaalet om silde- stammer i de forskjellige farvand i Nordsjøen og Nordhavet. I. Norsk sildefiske i Nordsjøen. Af Lauritz Devold og Johan Hjort. Da enkelte kuttere fra Søndre Søndmør i 1898 begyndte at drive langefiske saa langt vest i havet, at de kom 1 berøring med de skotske drivgarnsfiskere fra Baltasound, gav dette utvilsomt stødet til, at der fra Remø i Søndre Søndmør blev udrustet nogle mindre kuttere for at del- tage i sildefisket der. Det var naturligt, at disse søgte at efterligne skotternes redskaber, ialfald hvad garnene angik. Ellers søgte de saa meget som muligt at benytte sine gamle redskaber, kokuskabler og træ- bøier. Det faldt jo billigst at forsøge sig frem paa den maade. De resultater, disse første pionerer bragte hjem, vakte interesse for dette fiske, og 1 1902 blev der udrustet flere seilkuttere og dampskibe, især fra Aalesund og Søndmør. I ,Norsk fiskeritidende* for 1903, side 324, findes en nøiagtig opgave over 14 af de deltagende fartøier, deres ud- rustning og fangstudbytte. De erfaringer, man 1 de senere aar høstede, sik ud paa, at med vor fra skotterne afvigende maade at tilberede fangsten paa, blev det vanskeligt at bevare redskaberne fra at tage skade. Skotterne lander sin fangst i fersk tilstand, og da de saaledes daglig er ved land, har de anledning til hyppig at kunne barke sine garn og dertil en udmerket sandholdig, græsgroet strand, hvor garnene ofte kan spredes ud til tørkning. Dette lod sig ikke gjøre for vore fiskere, som saltede silden ombord og søgte at holde sjøen, til de havde last i fartøiet. De fleste, som anskaffede nye redskaber i 1902, saa disse efter sæsonen 1904 paa det nærmeste slidt ud eller ialfald saa meget medtagne, at der til den følgende sæson maatte adskillig nyanskaffelser til for at kunne deltage i fisket. Sæsonen 1904 var meget uheldig for bedriften, specielt paa grund af de meget lave priser, og fangsterne var heller ikke særlig store, ialt 14000 tønder fordelt paa 17 dampbaade og ca. 20 seilkuttere. Det var klart, at med de fangster, som de ikke synderlig vel udrustede fartøier opnaaede, kunde de store fornyelser af redskaber ikke bære bedriften, end sige bringe denne nogen vekst. Det viste sig desværre 28 Te ogsaa i 1905 ved sæsonens begyndelse, at deltagelsen var betydelig mindre end i de foregaaende aar, idet fisket til ud i august kun dreves af 8 dampskibe og 9 kuttere. Efter den uheldige sæson i 1904 kom dette ikke uventet. Det ligger da nær at spørge, om dette resultat var en følge af en feilagtig anlagt driftsmaade. De hollandske fiskere har den største erfaring for, hvorledes fang- stens tilgodegjørelse ombord mest praktisk bør ordnes, og det var derfor af særlig stor betydning her hos os at faa paavist, hvilke fordele og hvilke mulige mangler denne driftsmaade vilde byde overført paa vore forholde. Paa foranledning af fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling blev der med statsbidrag udført et saadant forsøg med kutter ,Frithjof*. I .Fiskeritidende*, Iste hefte 1906, har vi gjengivet den af observatøren under forsøget, hr. Peder Rønnestad, efter instruks fra fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling førte journal. Her skal vi kun medtage bemerk- ninger om de vigtigste forhold og udsigter for et norsk sildefiske i Nord- sjøen. Vi skal da særlig omtale fangstfelterne, fangstudbyttet, fiskets lønsomhed og udrustningen til fisket. Fangstfelter. I sin bog ,Norsk havtiske*, 2den del, side 310 ff, har Hjort paa grundlag af en række opgaver over forskjellige fiskefartøiers fangster skildret de hollandske og norske fiskeres fangstfelter til de forskjellige tider. Vi henviser den læser, som maatte ønske nærmere at sætte sig ind heri, til den nævnte bog. Forsøgsfartøiets driftsplan var beregnet paa at følse den drifts- maade, som de norske fiskere i de senere aar har befulgt. Fra de sidste dage af juni til udgangen af juli deltog fartøiet derfor i Shetlandsfisket. Fangstpladserne for dette tidsrum (se stationerne 1—16 paa kartet pag. 426) er beliggende paa den nordlige del af Nordsjøbanken østenfor Shet- land. I denne tid fiskede fartøiet 353 tønder af samme slags sild, som hollænderne fisker. Fra begyndelsen af august maaned og lige til forsøgenes afslutning ved udgangen af oktober dreves dernæst forsøgene paa et meget be- grænset omraade (fra 60" 9' til 60" 37" n. br. og frå 2” G6omledle o. 1.). Se kartet side 426, stationerne 17—36. De fleste og største fangster gjordes paa steder, hvor dybden var fra 69 til 81 favne. Dette er netop, hvor bunden begynder at helde af fra Nordsjøbanken mod Den norske Rende. Der fiskedes her i maanederne august—oktober 1125 tønder sild af den forannævnte kvalitet, som dog varierede meget til de torskjellige tider. Den største fangst opnaaedes i august (692 RE tønder), mindre i september (254 tønder) og 1 oktober (179 tønder). For en stor del skyldtes dog dette veiret, som udover høstmaanederne altid blir mindre fordelagtigt for drivgarnsfiske end om sommeren. Fangstudbyttet. Paa grundlag af de her givne oplysninger vil vi trække en sammen- ligning mellem ,Frithjof*s fangster og de andre — særlig de norske og hollandske fartøier, som har drevet sildefiske i Nordsjøen. Ifølge de af fiskeristyrelsen indsamlede officielle opgaver har i aaret 1905 kun meget faa norske seilfartøier drevet sildefiske i Nord- sjøen gjennem et længere tidsrum. De fleste afseilede i august maaned til Island. Vi har derfor ikke erholdt nogen oplysninger om større fangster end mellem 400 og 500 tønder paa et enkelt seilfartøi. Der- imod har norske fiskedampskibe gjort udmerkede fangster. Flere dampskibe, som har deltaget i fisket fra juli til november, har havt en fangst af over 2000 tønder, et enkelt fartøi endog op til 2900 tønder. Samtlige disse fartøiers fangstfelter var de samme, som vi oven- for har omtalt som egne for norske drivgarnsfartøier, og paa hvilke ogsaa ,Fridtjof* har gjort sine fangster. Vi vil dernæst betragte de hollandske fartøiers fangster. Dette kan endnu ikke ske for aaret 1905's vedkommende, da vi endnu ikke har den hollandske statistik for dette aar. For nogle tidligere aar stiller derimod fangsterne sig saaledes. De høieste fangster for et enkelt fartøi: i 1902 11903 Bormdampskabe ur 4225 La MIN ATR SG 3 114 tønder 2 883 tønder Ferlossere padatterer 1 JAG R 2002 — 2000 — Den gjennemsnitlige fangst var for et enkelt fartøi: 1 1902 i 1903 Hordampskite . ses 500: 45 Pene å Gå 2354 tønder 2150 tønder Siosgsereror, kutter Ku 1240 — 1154 — Vil man nu sammenligne de norske og de hollandske fiskefartøier indbyrdes, maa man sammenligne ,.Fridtjof*s fangster med de hollandske loggeres og kutteres fangster, og de norske fiskedampere med de hol- landske dampskibe. Af en saadan sammenligning fremgaar det, at ,Frithjof* har fisket betydelig bedre end, hvad der var gjennemsnit for de hollandske loggere og kutteres vedkommende. Dens fangstudbytte ligger mellem disse far- tøiers gjennemsnitlige og høieste udbytte. Af de norske fiskedampere betyder station 7. SHETLANDS OERNE 9,202122,23 2829 AA TATT $321x pr 3ox 330 BUXÅ as Kart over ,Frithjof*s stationer. VII betyder, at fangsten fandt sted i juli maaned, Den punkterede linje betegner revkanten. AE har 4 fisket ligesaa godt som gjennemsnittet af de hollandske damp- fartøier, ja et enkelt norsk fiskedampskib har endog havt henimod saa stort udbytte som den høieste fangst, som saadanne hollandske fiskerfar- tøier har gjort i de to aar 1902 og 1903. Dette forhold synes os af den grund at være meget betydningsfuldt, fordi det derved er bragt paa det rene, at der ved hensigtsmæssig udrustning baade af seilfar- tøier og af dampskibe kan fiskes ligesaa meget paa de af de norske fartøier drevne fangstfelter som paa hollændernes. Fiskets lønsomhed. s Frithjof*s fangst for de ca. 5 maaneder (sidste halvdel af juni til begyndelsen af november) beløb sig til en værdi af kr. 29 560.00 brutto eller med fradrag af omkostninger til tønder og salt m. m. til kr. 23 934.00. Dette udbytte skaffede efter de i journalen nærmere angivne forhyrings- betingelser folkene en mandslot af kr. 821.00 eller af kr. 164.20 pr. maaned. Endnu bedre var iaar forholdet for de norske damperes ved- kommende. Saaledes var værdiudbyttet for en damper med 2300 tøn- ders fangst kr. 46000.00 brutto, eller med fradrag til tønder, salt m. m. kr. 37 950.00, hvilket beløb sikrede folkene en mandslot af kr. 1 150.00 for ca. 5 maaneder eller ca. 230 kr. pr. maaned. Disse gunstige resultater betingedes dog i første række af de sær- deles høie priser, som Nordsjøsilden opnaaede i aaret 1905, nemlig ca. 20 kr. pr. tønde, og det ligger da nær at søge oplysninger om, hvor- ledes dette sildefiske i Nordsjøen vilde stille sig under forudsætning af andre priser. Det er almindelig bekjendt, at priserne for Nordsjøsild veksler sær- deles meget fra aar til aar, idet sommerfiskeriernes udbytte er meget vekslende baade i Nordsjøen og langs den norske kyst, hvis fedsild- fiskerier spiller en saa stor rolle for sildemarkedets prissvingninger. I den hollandske fiskeristatistik opføres der følgende middelpriser for aarene 1898—1903: VEUS er rep kr. 16.50 ey Pk , 30.00 LGG 95.50 ON > 20.25 Gods oe: LI03 GJ TE HiB :38 Som man ser veksler gjennemsnitspriserne 1 disse aar helt fra 15 til 30 kroner pr. tønde. I Norge har man endnu kun faa aars erfaring for priserne for Nordsjøsild. Det er heller ikke let for os at trække — 428 — nogen paalidelige slutninger om prisernes vekslinger fra opgaverne i den hollandske statistik. Paa grund af forskjellige forhold vil Holland være ikke ubetydelig gunstigere stillet end Norge. Man maa saaledes sikkert antage, at den samme vare i Holland vil opna flere kroner høiere pris end i Norge. Vi vil dog ikke gjøre noget forsøg paa at angive bestemte tal for den prisforskjel, som altid maa antages at finde sted i de to lande. Af stor interesse er det derimod at søge det spørgsmaal løst, om den kvalitet, som fiskes paa de fangstfelter, som Nordmændene har drevet, kan maale sig med den sild, som hollænderen pleier at fiske paa sine felter. Medens denne norske Nordsjøsild utvilsomt i kvalitet staar tilbage for den norske fedsild, som vi tror at burde opfatte som endnu yngre aarsklasser af den norske sild (derfor de smaa kjønsorganer og den rig- holdige ister), staar den derimod neppe i nogen henseende tilbage for Shetlandssilden eller idethele for silden i den nordlige del af Nordsjøen i høstmaanederne. At paa den anden side silden i den nordlige del af Nordsjøen kan maale sig med silden længer syd fremgaar af opgaverne fra det hollandske sildefiske. Der meldes saaledes ofte om, at ,nordfangsten* opnaar høiere priser end ,sydfangsten*. I opslagstelegram fra fiskeristyrelsen af 10de november 1905 opgives, at nordfanget fuldsild den dag i Holland op- naaede 19 gylden, sydfangsten derimod kun 16.25 gylden. Den 28de november 1905 var priserne for nordfangstens og sydfangstens fuldsild 18 og 16 gylden. Efter dette tror vi ialfald at kunne gaa ud ifra, at den norske Nordsjøsild ikke i kvalitet vil vise sig at staa tilbage for den sild, hol- lænderne fanger. Forskjellen i pris paa Nordsjøsild i Holland og Norge vil alene afhænge af forholdene paa de to markeder selv. Paa grund af den korte erfaring, man for tiden har til bedømmelse af, hvorledes prisforholdene vil stille sig for Nordsjøsild i Norge, skal vi her alene betragte nærmere to tilfælde, som vi tror maa opfattes som ydergræn- serne for prissvingningerne, nemlig den pris, som blev stillet i sommeren 1905, nemlig 20 kroner, og prisen i sommeren 1904, 11 kroner pr. tønde. Vi har udført en beregning over, hvorledes de i 1905 opnaaede fangster vilde stille sig i disse to tilfælde, og vi meddeler et eksempel herfra for et seilfartøis (,Frithjof*) og for en dampers vedkommende. Gaar man ud fra, at omkostninger til salt, tønder samt ganepenge andrager til kr. 3.50 pr. tønde, vil forholdet mellem et dampskib med samlet fangst 2300 tønder og ,Frithjof* med sidste aars fangst, I 478 tønder; beregnet efter 5 maaneders drift, stille sig saaledes: 490 Fangst Pris Bruttoværdi Nettoværdi Mandslot Dampskib 2300 tdr. 20 kr. kr. 46000.00 kr. 37950.00 kr. 1150.00 pørithjør 1478, 20 ,, 20560001 22034004 1,7 82100 Dampskib 2300 Hole x. 25 300.00 25 10:540:00, +500144087:00 Øknithjof 41478," Iki ; PG 258:004 bad 10841004 +0293:00 Ved lotternes beregning er der tillagt ganepenge samt for ,, Frithjof* hyre å 20 kroner pr. maaned i 5 maaneder. Af dette eksempel sees det, at baade dampskibets og Frithjof*s mandslot selv med en pris af 11 kroner pr. tønde vilde naaet en gjennemsnitlig høide af ca. 120 kroner pr. maaned. Dette-resultat synes os i høi grad lovende for et norsk driv- garnsfiske i Nordsjøen, og det synes os til at indbyde til et energisk arbeide for at overvinde de vanskeligheder 3 ordningen af fangstbedriften og omsætningen af varen, som denne nye bedrift endnu frembyder. Udrustningen. Af de forskjellige fartøiers fangstudbytte viste det sig 1 1905 paa det tydeligste, hvilken stor rolle det spiller, at fartøierne er hensigts- mæssig indredede, at garnbruget er praktisk, og at forberedelserne iland til varernes modtagelse og redskabernes konservering er omhyggelig trufne. »Frithjof* var indrettet som en almindelig hollandsk eller tysk kutter, og den fandtes af fiskerne ombord at være betydelig mere prak- tisk og letvindt indredet end de almindelig norske sildekuttere. Vi tror derfor, at det sterkt maa tilraades norske fiskere, som har saa store kuttere, at indrette sit dæk og sine lasterum paa hollandsk maner, og henviser med hensyn hertil til den i bogen ,Norsk havfiske offentlig- gjorte tegning (pl. IV). Vi er dog i nogen tvil om nødvendigheden af tverskibs skot i lasterummet. Besætningen bestod af 11 mand inklusive kaptein og stuert. Des- uden arbeidede observatøren som mand under fisket. Garnudrustningen bestod af: 5 norske nordsjøgarn, fældet 17 favne af traad 30/16, barket, 22 omfar, 320 masker dyb. 45 norske nordsjøgarn, fældet 17 favne af traad 30/12, barket, 22 omfar, 340 masker dyb. 5 norske nordsjøgarn, fældet 19 favne af traad (hamp) 16/3, tjæret, 22 omfar, 360 masker dyb. 60 hollandske nordsjøgarn, fældet 16 favne traad 30/16, oljet, 217; omfar, 330 masker dyb. — 430 — 1000 favne manillakabel (100 favner 5”, 300 favner 413”, 400 favner 4”, 200 favner 31”), 60 favner 8” kokustaug til driver, 50 skotske seildugsbøier og 15 norske træbøier. Med hensyn til redskaberne skal vi udtale følgende: De med ,Frithjof* benyttede norske nordsjøgarn var fældet og udstyret som de skotske drivgarn,!) og efter de resultater, som nu foreligger saavel for dette som andre fartøiers vedkommende, synes disse garn at passe for os. Med hensyn til varigheden af de hollandske og skotske garn gaar erfaringen ud paa, at de hollandske skal kunne benyttes ca. syv aar og de skotske ca. seks aar. Hollænderne anvender garn, der er barkede og oljede, medens skotterne kun barker sine, men tørrer og barker dem hyppig under driften. Fremgangsmaaden ved disse forskjellige barkningsmetoder er ud- førlig beskrevet af redaktør Barclay i ,Norsk fiskeritidende* for 1904, pag. 448—475 og 1905, pag. 233—372. Hollænderne og skotterne er altsaa efter lang erfaring kommen til meget forskjellige resultater med hensyn til garnenes konservering. Naar det spørgsmaal nu er aktuelt hos os, hvilken af disse barkemetoder vi helst bør efterligne, saa har man i de med kutter ,Frithjof* gjorte fangster en værdifuld veiledning, naar vi skal afgjøre, hvad der er tjenligst for os. Af disse fremgaar det nemlig, at forholdet mellem hollandske garn og norske nordsjøgarn med hensyn til fangsterne gjennemgaaende stil- ler sig fordelagtigere for de norske. Oljingen gjør traaden i garnene grovere, og fiskerne mener dette delvis er grunden til den mindre fangstevne hos de hollandske garn. Specielt i sæsonens begyndelse, naar priserne er høie, er dette en faktor, som maa komme i særlig betragtning, naar man skal vælge sine red- skaber. Naar man dernæst tager hensyn til, at et hollandsk garn, saalænge oljingen maa foregaa i Holland, stiller sig adskilligt dyrere end et norsk, vil det vistnok vise sig fordelagtigere for de norske fiskere at anvende barkede garn, naar de passes godt med barkning og tørring. Den af kemiker Bull anviste barkemetode i ,Norsk fiskeritidende* 1901, pag. 863. og 1902, pag. 401, har vist sig meget god; men under sommerfisket gjør man dog ret i at barke saa ofte som hver 3die uge. I den sidste tid er flere begyndt at præparere garn og snurpenøter paa den maade, at de barkes først 2 gange, saa tjæres de let, hvorpaa 1) Se om de forskjellige slags garn ,Norsk havfiske": Farkoster, redskaber og driftsmaader. — 431 — de efter tørring barkes igjen. Der paastaaes, at denne barkemetode har vist sig heldig, men endnu har vi liden erfaring i saa henseende. Hr. kemiker Bull arbeider nu med en ny barkemetode, under hvilken garnene ogsaa tjæres. Forhaabentlig vil denne fremgangsmaade give en heldig løsning paa det for denne bedrift saa vigtige spørgsmaal om garnenes varighed. Ilalfald tror vi, at der bør arbeides videre med forsøg ad denne vei. Saafremt man imidlertid vil anvende hollandske garn, tror vi, at traaden i vore farvand ikke bør være tykkere end no. 30/1. Vil man derimod benytte de norske eller skotske, barkede garn, vil det være af største betydning, at driften kan finde sted fra et omhyggeligt indrettet anlæg iland, hvor der er let adgang til barkning eller ombytte af redskaber mellem hver tur. Silden blev iaar ganet paa norsk maner, fordi den opnaaede de høieste priser paa den maade. Den blev nemlig paa grund af det feil- slagne fedsildfiske anvendt til erstatning for fedsild. Hvad der vil lønne sig bedst i andre aar, vil selvfølgelig afhænge af de markeder, paa hvilke denne vare kommer til at finde den bedste afsætning. II. Drivgarnsforsøg efter høstsild udfor kysten fra | Frøien til Lofoten 1905. Af Thor Iversen. » Michael Sars* ankom til Bergen den 19te september efter afsluttet fiskeforsøg i Finmarken, men blev paa grund af de politiske begivenheder stoppet her indtil den 21de september. Drivgarnsforsøgene paabegyndtes saaledes den 2Ide september og varede i 2 maaneder indtil 21de novbr. Efter denne tid foretoges et togt med udgangspunkt fra Holten ud til 65" 34' n. br. og 19 46" v. 1. (omtrent halvveis til Island) og derfra ind til Trænen. Denne tur omfattet udelukkende hydrografiske og andre videnskabelige undersøgelser. I første halvdel af december gjordes en tur til Aktivnæset for at gjøre undersøgelser paa kveitens gydeplads her. Skibet lagde op for vinteren i Bergen den 16de december. Drivgarnsforsøgene blev i overensstemmelse med aarets driftsplan henlagt til havstrækningen mellem Frøien og Lofoten dels for at under- søge om der i den nordlige del af undersøgelsesfeltet fandtes FEIE og dels for at søge efter høstsild. Som det vil sees af , Michael Sars*s journaluddrag fandtes der spredte forekomster af sild overalt, hvor fiskeforsøg blev udført, men kun — 432 = faa garnsætninger gav fangster, som kunde tilfredsstille praktisk bedrift. Af fedsild forekom der praktisk talt ingen, og da der gjordes en anseelig mængde forsøg særlig i dybet mellem Trænabanken og Røstbanken og et enkelt forsøg 1 Vestfjorden uden fangst af veritabel fedsild, maa man kunne slutte, at fedsilden iaar absolut ikke forekom i havet udenfor det distrikt som fedsilden i aarrækker har besøgt. Omtrent al den sild, som fangedes havde mere eller mindre udviklede kjønsorganer og var mere og mindre isterholdig. Det maa. derfor kunne forudsættes, at hoved- mængden af al den sild, som gik spredt over et større havomraade ude paa havbankerne, til vinteren eller vaaren vilde søge nærmere land for at gyde. (Angaaende sildens kvalitet se Hjalmar Brochs afhandling). Som ovenfor nævnt fandt man ingensteds fedsild. Jeg vil af den grund betragte de udførte undersøgelser iaar som udelukkende vedrørende storsild (høstsild). For oversigtens skyld vil jeg inddele det undersøgte felt 1 3 afsnit, nemlig: 1) Havet omkring Trænen med Vestfjorden, Trænadybet og Trænabanken. 2) Havet omkring Sklinden med Sklinnadybet og Sklinna- banken. 3) Havet omkring Halten med Haltendybet og Haltenbanken. 1. Havet omkring Trænen med Vestfjorden, Trænadybet og Trænabanken. - St. 7,10, 11, 12, 13,14, 15, 16, IT able 18 129 1301 Rart: St. 16 "/o beliggende inde i Vestfjorden gav kun 1 fedsild og 8 smaahyser, st. 15 "io og st. 10 25%, der ligger i dybet, som fører ind til Vestfjorden, gav ogsaa særdeles ringe fangster. ; St. 7 ”%9, st. 14 910 og st. 29 13/11 beliggende nærmere land V— SSV af Trænen gav ogsaa utilfredsstillende fangster. St. 11 ”/io0; st. 12 310 og st. 13 3/10, som er beliggende ved Træna- bankens nordre afheld i Trænadybet, gav meget opmuntrende fangster, nemlig henholdsvis 15—10*/3—7 tønder, men desværre viser de senere forsøg, st. 17a, 17b, 176 *%0 og st. 30 "/1, at sikden vistnok ikke stod her i nogen mængde over et længere tidsrum, men at den sild, som fangedes den ”/'0—39/10 maatte tilhøre et stim, som var paa sig. St. 18 19 findes paa selve Trænabanken, den gav daarlig fangst. 2. Havet omkring Sklinden med Sklinnabanken og Sklin- nadybet. St-8 %%, sti 19%, *st420:0,st--22 Imst PE Så, 26 SKE St T/11, st. 28 20 nå sted! 19/11, str32 25, studg3 Te Som det vil sees af journaluddragene gav st. 8 den *% kun 3 snes sild, medens samtlige senere stationer omkring samme havstrøg, med undtagelse af st. 28 191, gav fangster i tøndevis, meget varierende i antal fra 2—36 tønder. Særlig forhaabningsfulde fangster blev gjort paa st. 19 "0, 7 tønder, st. 24 */11, 36 tønder, st. 25 311, 7 tønder, st. 26 611, 12 tønder, st. 27 7411, 181/2 tønde, st. 31 51, 8 tønder, og af disse — 433 — stationer er st. 24, 25, 26, 27 beliggende i dybet, som adskiller Sklinden fra Sklinnabanken. Et enkelt forsøg ude paa bankskraaningen mod Nordhavet, st. 20 410, gav kun 2 sild. 3. Havet omkring Halten med Haltendybet og Halten- banken. St. 1 ”o 03, st. 2 %/9 03, st. 3 %/o 03, st. 4 10% 03, st. 5 %2 03, st. 9 % 05, st. 21 %/9 05, st. 22 %/9 05, st. 23 59 05. Jeg har her medtaget seilskøite ,Zaritzas* drivgarnsforsøg efter storsild høsten 1903. Dette forsøg blev foretaget efter forslag fra Fosens fiskeriselskab. Paa grund af meget ustadigt veir blev forsøgene faa og dels meget ufuldkomne derved, at garnene paa flere stationer kun var ude nogle timer fra eftermiddag til aften. Fangsterne var overalt smaa, Honet Slo st. 2 host. 330, stilt %1, st 5 ha. Alle disse stationer er beliggende øst—nord—vest af Halten, og om de end er ufuldstændige, stemmer dog det indtryk, som ,Zaritzas* fører, hr. Bendik Johansen, har faaet af disse forsøg og ved seillads omkring i dette farvand, med det indtryk ,Michael Sars*s undersøgelser iaar gav af samme havstrøg. Hr. Bendik Johansen siger i sin indberetning: ,, Efter vor opfatning, saa var der ind under Halten ingen storsild, men derimod store stimer af blandingsild (sild af forskjellige størrelser).* Michael Sars*s station 21 9. som ligger paa nordkanten af Haltenbanken, og st. 22 79 paa sydkanten af Haltendybet, gav hen- holdsvis /; snes sild, % tønde. St. 23 %/o, som ligger klods i land- bakken ved Haltendybet, gav ogsaa kun 1 snes sild. St. 9 26/9, som ligger omtrent midt mellem Halten og Vikten, gav ogsaa kun 3 snes sild. Vistnok var det smaa fangster, som gjordes, sild af omtrent samme kvalitet som den øvrige fangede sild. men da der ikke paa nogen af stationerne fangedes saa stor mængde, at den kom op 1 tøndetal, kan man antagelig have lov til at slutte, at der paa dette havstrøg i den tid vore forsøg varede ikke var nogen stor ansamling af sild. Derimod observeredes stadigt nord af Halten og ind mod Frohavet storhval i mængde, som gik i smaasild. Ved station 9 saaes smaasild i store flokke lige i nærheden af skibet. Erfaringer. Veirforholdenei den tid, vore sildeundersøgelser varede, maa vistnok betegnes som gunstige, naar hensyn tages til aarstiden. Jeg har indtryk af, at veirforholdene udfor Helgeland denne høst var bedre end søndenfor eller iallefald ikke værre. Af uveirsdage fremviser journalen kuling eller storm %/—1/10, "%0—10, "10, 2%10— "ho, 10 —"10, "11, 11, V/l1—/11- — 434 — Kvaløen ved Brønnø, som er centralt beliggende, benyttedes af yMichael Sars* som station for kul og vandfylding og proviantering. Som regel solgtes ogsaa fangsten her. Som udseilingsled for undersøgelsen af det nordlige afsnit I benyttedes Aasværleden. For afsnit 2 seiledes ud østom Melstenen— nordom Steinflesene og Einarsfaldene og nordom Sklinden, eller naar ud fra Rørvik: Humulraasa mellem Løvø og Gjerdingen — ud nordenom Kvaløen mellem Jakobsflesa og Medfjordboen og nordenom Sklinden. For afsnit 3 benyttedes leden sydover til Halten. Arbeidsforholdene med hensyn til selve drivningen frembød selvfølgelig ingen vanskeligheder, naar fisket foregik ude i frit hav langt fra land og heller ikke nær land ved Trænen eller i Aasværfjorden var der nogen hindring iveien for drivning med sildegarn som kystfiske, fordi farvandet her er forholdsvis rent og godt oplyst ved Træna og Aasvær fyr. Strømmen satte som regel ind og nord eller ud og nord som oftest 3—6 kvartmil i løbet af natten. Ganske anderledes var dog forholdene langs landet udfor Sklinden og nordover helt op til Floholmene, hvor der ikke findes kraftige havfyre. Paa denne strækning er det meget vanskeligt at drive om høsten og vinteren nær skjærgaarden, fordi veiret er saa sær- deles ustadigt med hensyn til vind og nedbør, og jeg vil anse det umuligt under de nuværende fyrforholde at kunne fiske med drivgarn som kystfiske om vinteren andre steder nær land end udfor Sklinden. Men selv her frembyder forholdene endel vanskeligheder, som jeg ikke vil undlade at gjøre opmerksom paa. Lygten paa Sklinden staar vistnok høit, og vi observerede, at den i klart veir kunde sees 14 kvartmil paa sjøen, men da det kun er en lygte og ikke fyr, skal der lidet regn eller disig luft til, før den tages væk 1 en ganske kort afstand fra ytre faldgar. Da ogsaa strømmen her ofte er meget sterk og tildels sætter ind mod land 4—8 kvartmil i løbet af en nats drift, vil et kraftigere fyr savnes meget i tilfælde af, at kyst- drivgarnsfisket herudfor kommer istand. Skreifiskerne, som om vaaren og vinteren fisker fra Sklinden, hvis antal i de senere aar har steget betydeligt, er ogsaa samstemmig om, at sterkere fyr i forbindelse med indseilingslygt er meget paakrævet, og saa vidt jeg ved, er andragende herom allerede indsendt til fyrdirektøren. I det hele taget maa fyrbelysningen langs hele Helgelands yderst urene kyst fra Vikten til Trænen betegnes som meget mangelfuld baade for seilladsen udenskjærs langs landet og for indseiling fra havet gjennem de oftest vanskelige leder, der fører ind til de forskjellige ytre vær og ind til den indre led, hvilket vistnok ogsaa er en af hovedgrundene for, at kystbefolkningen her driver hav-bankerne med dækkede farkoster saa meget mindre end paa kysten syd og nordenfor. — 435 — Sklinden blev under forsøgstiden flere gange benyttet som havn ogsaa under en storm af VNV og fandtes med denne vindretning at være en smul og god havn. dJeg har talt med flere dampskibsførere, som har drevet skreifiske fra Sklinden om vinteren, og alle udtaler, at havnen er meget god og tilkommelig om dagen i al slags veir, naar man har for- svarlige ankere og fortøiminger. For smaabaade maa derimod vistnok havnen betegnes som mindre god, og heraf er maaske dens daarlige rygte fremkommet. Som Anmerkning paa det iaar 1906 udkomne specialkart B 45" over Sklinden og omliggende farvand staar om indseilingen til Sklinden blandt andet følgende: Raasa. Farbar i al slags veir. Enakleden. God led i magsveir. Med høi sjø fra nord bryder imidlertid det trangeste af leden mellem Enakskaaket og Hansholmen snart samen. Halsleden. Baadled i magsveir. Kræver lokalkjendskab. Dølleden. Baadled i magsveir. Qdboleden. God led i magsveir. Bryder snart sammen under sjøgang fra vest. Haarholmleden. Den bedste indseiling vest fra. Bryder imid- lertid ogsaa sammen 1 høi sjøgang fra vest. Nonsskjærleden. Baadled i magsveir. Bryder snart sammen. Foruden disse anmerkninger er ogsaa medene for de forskjellige indseilinger opgivne. Den nuværende fyrbelysning, som leder fra og til indre led, og Sklinden er heller ikke tilfredsstillende, og saavidt jeg ved er ogsaa andragende om at rette bod herpaa indsendt til fyrdirektøren. Sklinden er nu kun beboet af den mand, som passer lygten, men har forhen været beboet af flere familier, som de overgroede grundmure paa Heimø vidner om. Paa Hansholmen er opført i de sidste aar 2 pakhuser, som særlig benyttes i skreitiden, 1 hvilken tid der ogsaa i de seneste aar har været stationeret et eller flere kjøbefartøier. Udfor Froøerne og Halten er strømmen meget sterk, mest nordost- gaaende. Saaledes var driften paa station 9 14 kvartmil i løbet af natten. De andre stationer vest for Halten var driften 5—6 kvartmil. Strømmen i Frohavet er mere uregelmæssig, men ogsaa her ofte sterk, dog er de strøg, som undersøgtes af , Michael Sars*, saa godt op- lyst ved fyrer og lygter, at under almindelige omstændigheder kyst- drivgarnsfiske meget godt kan foregaa her. Et betydeligt drivgarnsfiske foregik i høst omtrent samtidig med Michael Sars*s undersøgelser i Haltendybet langs landbakken af Fro- — 436 == øerne søndenfor den af os undersøgte strækning, saaledes kunde drivgarns- fiskere af fiskere fra Sauøen observeres om morgenen at trække sine garn søndenfor Troldskjæret, efterat de var drevet nordover hele natten. Denne havstrækning, som saaledes iaar blev benyttet af drivere fra Titran, er ikke særdeles indbydende for drivgarnsfiskere nær landbakken, fordi strømmen her er sterk og fyrbelysningen særdeles sparsom. Resultatet af høstens undersøgelser kan i korte træk sammen- fattes 1 følgende: Fedsild fandtes praktisk talt ikke. Høstsild stod spredt omtrent over hele det undersøgte havomraade, Vestfjorden maaske undtaget. Fangster af nogen mængde fandtes kun en kortere tid paa Trænabankens nordre afheld langt tilhavs og ingen fangster af betydning under land i nærheden af Træna. De jevneste og bedste fangster gjordes i Sklinnadybet og mellem Sklinnabanken og Sklinden. Paa sidste sted gav en trækning 36 tønder, som maa betegnes som nogenlunde godt. Dette er det billede af det undersøgte havomraade, som vore driv- garnsforsøg gav, og dette billede giver sandsynligvis et nogenlunde sandt indtryk af forholdene denne høst, endskjønt mange indvendinger kan gjøres mod at optrække faste slutninger af saa relativt faa trækninger som et enkelt fartøi kan udføre over et saa stort felt med saa utilfreds- stillende undersøgelsesredskab, som drivgarn maa siges at være, men noget bedre redskab kjendes for tiden ikke. De resultater, som ved disse undersøgelser er naaet, synes i for- bindelse med erfaringerne fra skreiundersøgelserne udfer Sklinden og Sklinnabanken 1903—04 at tyde paa, at der aarvist 1 disse farvande forekommer storsild fra høsten og udover hele vinteren og vaaren. Observatøren paa ovennævnte skreiforsøg hr. Knut Dahl skriver 1 sin indberetning: , Paa Sklinnabanken gjød storsild i slutten af februar og begyndelsen af mars. En del stamper gydefærdig sild fiskedes 23de februar paa nogle faa udsatte garn, og den 3die mars fik man sei paa juks med maven fuld af storsild og gydestof af silden. Den 26de mars var der en masse sild i Finsvaen. Silden sprat ud af juksetorsken.* Qgsaa en fører af en fiskedamper, der drev skreifiske fra Sklinden i 1905—06, fortæller, at silden ogsaa disse aar var tilstede langt ud paa vaaren. For at faa sikkerhed om lønnende sildefiske kan drives paa dette sted, hvor udsigterne for god sildeforekomst er saa lovende, hør et fiske- forsøg udføres med damp- eller motorfartøi over et tidsrum af 5 maaneder fra Iste november, og dette fartøies undersøgelsesfelt indskrænkes til strækningen Vikten—Bremstenen. 2 Journaluddrag af seilskøite ,,Zaritzas* forsøgsfiske efter storsild udfor Halten høsten 1903. Fører Bendik Johansen, Melnesvik, Forsøget begyndte første halvdel af oktober og afsluttedes 3die december. Station 1. 29de oktober. Nebe 6409" 10.099 42. Satte garnlænken (23 storsild- garn) kl. 5 efterm. Kl. 5 form. næste dag trak med fangst 200 liter blan- dingssild, men mest istersild. Station 2. 30te oktober. Nebe NG2 13 1:00, SHAN, Kl. 4 efterm. sattes garnlænken. Kl. 5 form. næste morgen trak med fangst 20 stykker storsild. Ingen hval og fugl. Station 3. 3lte oktober. Nebe Go 10: 90397. Kl. 5 efterm. sattes garnlænken. Kl. 9 efterm. samme dag maatte garnene trækkes grundet storm med fangst af 100 stykker blandingssild. Station 4. 10de november. Nøepr26420 20% 1100. 94 32". Kl. 4 efterm. sattes garnlænken. Kl. 8 efterm. samme dag trak gar- nene grundet storm med fangst af 12 stykker blandingssild. Station 5. 2den december. Neebr. 164026", AN 0599 234 Kl. 6 efterm. sattes garnlænken. Kl. 11 efterm. samme dag trak for storm med fangst af 40 stykker storsild. Journaluddrag af s/s , Michael Sars*s undersøgelser efter sild udfor kysten fra Frøien til Lofoten 1905. lEsitertnin: Statdon6. (Kartil. 22de—23de september. Nero I 0. 06R207. Kl. 7 efterm. satte 14 nordsjø- Strømmen stiv ONOgaaende 1 over- garn, 10 fedsildgarn, 19 storsild- — 438 — fladen. Andøvet med maskinen hele natten for at holde lænken klar. Station i: Kart Nege6 Sy 0 Strømmen satte NOQover ca. 10 kvart- mil 1 løbet af natten. Kart I: 15 00107498". sterk Station 8. N. br. 659 23, Strømmen 1 overfladen var NNOgaaende. Station:9. Kart I. N. br. 649 30", 1. 0. 99 51". Strømmen meget sterk NOgaaende. Saa om aftenen mange hval og smaa knuder af smaasild. 2den Station. 10Kartdle N. br. 66 23 000610008202 1) Nordsjøgarn = garn = 18 omfar pr. alen, 13 fv. langt, 250 masker dybt. pr. alen, 13 fv. langt, 250 masker dybt. 22 omfar pr. alen, 18 fv. langt, 325 masker dybt. garn!) 16 favne dybt (korktelnen). Kl. 51/4—81/3 form. trak. Fangst: 17/4 tønde sild, hvoraf næsten al sild var indmadsild, kun enkelte ister- sild, 2 makrel. 24de—25de september. Kl. 6 eftm. satte garnene (samme antal og slags som foregaaende sta- tion) 10 fv. slag, 6 fv. sterter. KI. 419—7 form. trak. Fangst: 11 tønde isterholdig indmadsild med smaa kjønsorganer og endel smaa fedsild (smaa kristianiasild og blad- sild). 25de—26de september. Kl. 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 41/3—6/3 form. trak. Fangst: 3 snes sild. Silden var en blanding af isterholdig indmadsild, tomsild med lidt ister og istersild. Et par sild paa 28 cm. havde temmelig meget udviklede kjønsorganer. 26de—27de september. Kl. 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 41/>—63/4 form. trak. Fangst: 30 snes sild. Omtrent alle var isterholdige indmadsild med kjøns- organerne 1 forskjellige modenheds- stadier. Et par sild 28 cm. ind- madsild med langt fremskredne kjønsorganer. tur. 28de—29de september. K1. 6%/1 efterm. satte garnlænken. Kl. 41/9—7"/2 form. trak. Fangst: !/» tønde sild. Isterholdigindmadsild. Storsild- Fedsildgarn = 24 omfar — 439 — 3die tur. Satron LI Kart L N. br. 669 41", 1. 0. 109 26". Station 12. Kart I. Nrk 662 57 1, 0.99 9. Statfron 13. Kart I. N. br. 669 36", 1. 0. 109 50". Station l4 i Kart Å Nbruebe 7, bro. LINN75 Strømmen satte NV. Fangst ialt 33 tønder. øen pr. Brønnø. Solgt 4de Station 15. Kart I. N. br. 660 58", 1. 0. 119 16". Station 16. Kart I Nepr4670 EL 1. or 140002 2den—3die oktober. Kl. 6/> efterm. satte garnlænken. Kl. 5—81 form. trak. Fangst: 15 tønder smaafalden isterholdig indmadsild. Silden stod bedst paa nordsjøgarnene, hvis maskevidde passed bedst efter sildens størrelse. 3die—4de oktober. Kl. 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 5—8!/; form. trak. Fangst: 10 tønde smaafalden isterholdig indmadsild med lidet udviklede kjøns- organer mest 30—32 cm. lange. God kvalitet. 5te—6te oktober. Kl. 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 5—8 form. trak. Fangst: 7 tønder isterholdig indmadsild. God kvalitet. 6te—7de oktober. Kl. 5%/4 efterm. satte garnlænken. Kl. 41/4—7 form. trak. Fangst: l/a kurv sild isterholdig indmadsild. til pris kr. 21.00 pr. tønde i Kval- 16 LE, 9de—l0de oktober. Kl. 6 efterm. satte 17 nordsjø- garn, 3 storsild og 16 fedsildgarn. Kl. 51/1—8 form. trak. Fangst: 2 snes isterholdig indmadsild. Ilte—l2te oktober. Kl. 51/» efterm. satte garnlænken. Kl. 41/9—63/1 form. trak. Fangst: 1 fedsiid, 8 smaahyser. 29 — 440 — bie tur: Station 17,a.,- Kart I. N. br. 66243. (1.05 102 3804 2 motorskøiter toges fra Trænen ud paa banken paa slæb. Skøite 1 satte garnene paa 17: N. br66? 38, 10.10986% Skøite ? satte garnene paa Ive N bee 89 10000382 De brugte begge væsentligst 22—24—26 omfarsgarn. Station 18. Kart Å N. be 6630% 1 0 OE 18de—l9de oktober. K1. 6/, efterm. satte garnlænken. Kl. 5—71/9 trak. Fangst: 1 tønde isterholdig indmadsild. Praiet begge skøiter, som kun havde faaet nogle faa sild. 20de—21de oktober. Kl, 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 5—71/1 form. trak. Fangst: %/4 tønde isterholdig indmadsild. Var indom Trænen, hvor praiede motorkutter ,Trænen*, som havde drevet n. br. 669 30", 1. 0. 119 33" med fangst af kun 3 snes sild. 6te tur. Station 19: Kart I N. br. 659 30”, 1. 0. 90 45". Kart I. pa 62004. Station 20. N. bre 652 55" 1. Station 21 Kar I No br 65202 Pro 2025 23de—24de oktober. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 5—8 form. trak. Fangst: 7 tønder isterholdig indmadsild. 615 i maaltønden.!) 24de--25de oktober. Kl. 6 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—81/, form. trak. Fangst: 2 sild. 25de—26de oktober. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 5—9 form. trak. Fangst: 'å snes sild. 7de-tur: Kart I. os. Station 22. N- br 620715 08 30te—31te oktober. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—81/, form. trak. Fangst: 3/4 1) Hovedmængden af alle fangster var sild af samme størrelse. — 441 — Station 23: Kart Å N. br. 649 14, 1. 0. 90 2". tønde isterholdig indmadsild omtrent af samme $tørrelse og slags som nordenfor. 31lte oktober—lste november. Kl. 41/, efterm. satte garnlænken. Kl. 6'/—83/4 form. trak. Fangst: 1 snes sild. Samme nat forsøgte skøite ,Alliance* af Sauøen med drivgarn øst af Sauøen midtfjords i Frohavet uden spor af fangst. Station 24. Kart I. N. br. 659 14", 1. 0. 109 38". Loddet 255 m. paa østkanten af Sklinnabanken. Strømmen satte far- tølet nord og indover mod land- bakken over dybrenden. Station 25. Kart I. Nebra 652014" 1. 0: 109 38". Loddet 208 m. paa østbakken af Sklinnabakken. Strømmen satte vest- over mod banken. Solgte silden i Kvaløen. Pris 2den—3die november. Kl. 41/, efterm. satte garnlænken. Kl. 6—10! form. trak. Fangst: 36 tønder isterholdig indmadsild i forskjellige udviklingsstadier med hensyn til kjønsorganerne. 560 sild i maaltønden. 3die—-4de november. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—9 form. trak. Fangst: 7 tønder af samme sort som foregaa- ende station. kr. 18.00 pr. fiskepakket tønde. Sde tur. Station 26. Kart I. N. br. 659 14, 1. 0. 109 38, Strømmen satte NOover og ind mod Ufstarene, altsaa drev over dybet. Statlon27. Kart Å N. br. 659 14", 1. 0. 1009 38". Strømmen satte NO og indover, alt- saa over dybet. Station 28 Kart I N. br. 659 14", I. 0. 109 38", Strømmen satte VNVover paa Sklin- nabanken. Solgte silden i Kvaløen. 6te—7de november. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—9!% form, trak. Fangst: 19 tønder sild af samme kvalitet som foregaaende station. 7de—8de november. Kl. 5 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—91/, form. trak. Fangst: 18./. tønde sild af samme kvalitet som foregaaende station. 10de—l1lte november. Kl. 41/, efterm. satte 14 nordsjø- garn, 8 fedsildgarn og 18 storsild- garn. Kl. 6—81/4 form. trak. Fangst: 1/3 tønde sild. Pris kr. 12.00 pr. tønde. — 442 — Ga'etrur Station 29. Kart I. Nå br 66" Io LINES Strømmen satte svagt vest og nord- over. Station 30.: Kart I. N. br 66l be OG Stanonsiykart I N.br660082 10. 107 457 Stanuon 39. SKart Nibeon 39010252: Stationes Kart Nebe 650 970018 0010203902 Saa her adskillige hval. Strøm og vind satte ret paa land. Solgte silden i Kvaløen. 13de—l4de november. Kl. 4 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—8 form... trak.+ Fangst tønde blandingssild (smaa fedsild, isterholdig indmadsild 1 forskjellige stadier). 14de—1l5de november. Kl. 4 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—8 form. trak. Fangst: 16 sild. 15de—l6de november. Kl. 4 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—9 form. trak. Fangst: 8 tønder isterholdig indmadsild. 16de—17de november. Kl. 4 efterm. satte garnlænken. Kl. 6—81/1 form. trak. Fangst: 31/2 tønde isterholdig ivdmadsild, 2 sildehaier, 3 blæksprut. 17de—18de november. Kl. 4 efterm. satte garnlænken. Kl. 19 midnat—2 form. trak. Fangst: 2 tønder. 'Trækningen foregik saa tidlig paa grund af sterk storm, som ødelagde adskilligt paa redskaberne. Pris kr. 12.00 pr. tønde. III. Foreløbig meddelelse om sildeundersøgelserne. Af Hjalmar Broch. Allerede for meget lang tid tilbage har fiskerne været opmerksom paa, at sild fra forskjellige fangststeder har forskjelligt udseende. Men det er først i de senere aar, videnskaben har forsøgt at benytte sig af disse erfaringer for derigjennem at kunne adskille de enkelte sildestammer — 443 — fra hinanden. Gjennem den tyske professor Fr. Heinckes store, grund- læggende arbeider paa dette felt er vi nu kommet saa vidt, at vi virkelig forstaar at skjelne mellem paaviselige sildestammer (,Rassen*) 1 havet. Til en belysning af saadanne stammemerker kan her nævnes, at sildens hvirvelantal varierer, antallet af bugskjæl mellem gatboret og bugfinnernes basis er forskjelligt og endelig, at der er en stor forskjel i kropsforholdene hos de forskjellige stammer (f. eks. varierer afstanden fra snudespidsen til forkanten af rygfinnen, til gatboret og til bugfinnernes basis, altsammen i forhold til individernes totallængde). Til en udredning af de forskjellige stammer i vore farvande er der i de senere aar indsamlet et betydeligt materiale, der blir meget detaljeret undersøgt ved maalinger. Jeg skal her kort udrede, hvilke kjendsgjerninger der synes at fremgaa af det materiale, der til nu er blevet undersøgt ved fiskeristyrelsens videnskabelige afdeling. Til en første, orienterende oversigt foretoges med ,Michael Sars* i august —september et togt i Nordsjøen (detaljeret oversigt over dette findes 1 kapt. Thor Iversens artikel ,Nordmænds og andre nationers sildefiske i Nordsjøen", ,Norsk Fiskeritidende* Sde og 9de hefte 1904, og i dr. Johan Hjorts bog ,Norsk havfiske", anden del side 320). Som supplement til dette togt fik jeg til undersøgelse følgende silde- prøver: storsild fra Aalesund, vaarsild fra Solsvik—Haugesund samt en prøve Bohuslins-sild fra Gøteborg gjennem professor dr. 0. Petterson, Stockholm. Samtlige disse prøver er tagne af fangster vinteren 1904 —05. Til et specielt forsøg paa en undersøgelse over et sandsynligt grænse- distrikt mellem to stammer fik vi gjennem hr. Lauritz Devold over- ladt nogle prøver fra Vikingbanken fra d/s , Kinn*. For oversigtens skyld inddeles ,,modenheds-graden*, d. v. s. rognens eller melkens (kjønsorganernes) udvikling i følgende stadier: I betegner sild, der aldrig har gydt og hvis kjøn kun kan bestemmes ved mikroskopets hjelp, II sild med smaa (3 å 4 mm. til 8S—9 mm. høie) kjønsorganer; rog- nens enkelte eg kan først adskilles ved hjelp af en lupe, III de polygonale eg kan skjelnes med blotte øie, alle er uklare (kjøns- organets høide 9—18 mm.), IV enkelte eg helt runde og klare, hovedmassen dog endnu ikke moden (høide over 18 mm.), V rogn og melke flydende, VI udgydt (kjønsorganerne er her af størrelse som hos II). Praktisk talt vil disse stadier i forbindelse med isterholdighed være: I (isterholdighed m [ meget]) | I ( Ea Gå ) fedsild, — 444 — IT (isterholdig + [== middelsj]) de ES istersild, EA | 1 [5 lidt] 8 Aa Ped ee V KE N en | fuldsild, VE — [hd ) l blodsild — tomsild. li en) Denne sidste skala omfatter saavel vaarsild og Nordsjøsild som stor- sild og Bohuslån-sild. Fra dr. Hjorts bog ,Norsk havfiske" anden del side 321—322 hidsættes følgende: sTabel over procenttallet af sild af forskjellig modenhedsgrad paa en række af de — — opførte undersøgelsesstationer (1—11, 156).*) Fangstplads 1 201 421516 17 JeSBSE Stadium (TESE | 1 1 | — IT | 23 | 37 2 | IG 5 6 | 43 — IH—II + (feldsild eller)?) istersild| 18 | 5 1141 SES edit 36 | 16 | 26 | 31 | 20 | 17 | 60 | 6 | 66 | 25 Stadium IVV. 23 | 46 | 67 | 64 | 56 | 19 | 13 10 | 16 be] rå (EE Aaroo GO GP 04005 | 1 DR Stadumm(V/Mtomsildd MEET | | | 21 |50|15|90 | 10 Middellængde i etm. | 28 |26.5| 26 | 25 |925.5| 28 |99.5| 31 | 30 | 29.5 ,Af denne tabel vil man umiddelbart kunne trække følgende slut- ninger. — — Intetsteds forekommer sild, som helt kan henføres til et enkelt, bestemt stadium alene. Men prøverne omfatter overalt blandinger af meget forskjellig beskaffenhed. Af disse blandinger er der dog tre meget forskjellige og karakteristiske grupper. Til den første gruppe hører stationerne 1, 11 og 156, hvilke alle er beliggende i den østlige del af Nordsjøen, langs revet eller i den norske rende. Paa disse stationer (se kart planche A) bestaar den aldeles overveiende del af fangsten (80—90 %%) af [fedsild eller|*) istersild, til hvilken blandes mellen 10—20 9% fuldsild. At merke er endvidere, at silden paa disse stationer har en gjennemsnitlig størrelse af 28—30 ctm. 1) Parenthesen tilføiet her. 2) Indklammet her. 3) VI her sat istedetfor II ug. dn En anden gruppe omfatter stationerne 2, 4, 5 og 6. Paa disse stationer, som er beliggende i den sydlige del af Nordsjøen ned til Doggerbank, er sildens gjennemsnitlige størrelse betydelig mindre, fra 25 til 261/, ctm. Procenttallet for fedsild [d. v. s. pistersild*]') er her langt mindre end hos foregaaende gruppe, derimod bestaar her mindst 50 % af de undersøgte individer af fuldsild. Paa en enkelt station (6) er her ogsaa 21 % tomsild. Den tredie gruppe omfatter stationerne 7, 8 og 9 — —. Silden er her betydelig større, fra 28 til 31 ctm. i gjennemsnit. Den ligner forsaavidt i størrelse mere første gruppe. Fra denne adskiller den sig imidlertid derved, at den for en meget væsentlig del bestaar af tomsild, som ikke forekommer i den første gruppe.* Dette er, hvad der kan udledes alene ved undersøgelsen af sildens længde, isterholdighed og modenhedsgrad. Ved den mere omstændelige graceundersøgelse*, hvor man fra studiet af menneskeracerne har over- ført maale- og tælle-metoden, viser dette billede sig end klarere, og i virkeligheden lader sig da paavise, at disse grupper synes at stikke dybere; de synes at være i kropslig henseende forskjelligartede stammer. dJeg skal ikke her trætte med den udtømmende undersøgelses statistiske opgaver; men anser det dog ikke at være af veien at sætte op et par af de fundne kjendsgjerninger for at give en liden forestilling om, ad hvilken vei resultaterne er udledet. Paa planche UC er grafisk fremstillet en sammenstilling mellem ,Doggerbanksild* (tabellens stationer 4, 5 og 6, side 3)", ,Shetlandsild* (samme tabels stationer 7, 8 og 9 samt st. 10, tæt vest for Vikingbanken [Revet]) og storsild fra Aalesund januar 1905. Planche UC: Vert S — Totalantal af hvirvler. Vert H = Første, sluttede haemalbues hvirvelnummer. K> = Antal kjølskjæl (bugskjæl) mellem gatboret og bugfinner- nes basis. Som af planche UC fremgaar, dækker de forskjellige stammers kurver delvis hinanden; stammerne har et ,fælles vartationsgebet*. Dette gjør, at man maa undersøge en hel række med egenskaber, før man kan sige nogenlunde bestemt, om silden tilhører denne eller hin stamme. Karak- teristisk for de tre her nævnte stammer er altsaa (sammenlign planchen) opgivne med de hyppigste tal, ,frekventserne*: Doggerbank... Vert T 56 Vert 14,25 Ka» 15 Sketand EE DÅ SSD EN 1 Storsild» Ls GERE 040; 58 ar G26 med 1) Parenthesen tilføiet her. — 446 — Disse tal har efter Heinckes undersøgelser vist sig at være uaf- hængige af sildens alder, d. v. s. om prøven bestaar af smaa eller udvoksne, unger eller gydende sild aff. eks. storsild, saa er frekventserne henholdsvis 58, 26 og 14. Denne lov har, som senere vil fremgaa, over- maade stor betydning, og end større derved, at kroppens forhold for store dele er afhængige af sildens vekst. De tre grupper, der omtales i dr. Hjorts bog (smlgn citatet side 444—445) synes 1 virkeligheden at være tre hovedstammer i den midtre og nordlige del af Nordsjøen: den første gruppe — vi kan foreløbig kalde den ,den norske sild* — staar nær ved vore vaarsild. Den anden gruppe er Heinckes (,Naturgeschichte des Herings*) ,nördlice Bank- heringe*, Doggerbanksilden. Den fjerde gruppe endelig er Shetlandssilden. Disse tre stammer gyder til forskjellig tid og sted. Doggerbanksildens gydeplads er endnu kun delvis kjendt; men dens gydetid maa — efter kjønsorganernes udvikling at dømme — falde om høsten, kanske alt i september—oktober. Shetlandssildens gydetid falder i august—september; gydested i den nordvestlige Nordsjø mellem Shetland og Revet. Den norske sild gyder antagelig som ,vaarsild* i februar—mars ved vore kyster. Ved de videre undersøgelser vaaren 1905 syntes at fremgaa, at Bohuslånssilden er en fra vor vaarsild vidt forskjellig stamme, der der- imod er overmaade nær beslegtet med Doggerbanksilden. Endvidere at storsilden og vaarsilden langs vor vestkyst er meget nær beslegtet, Ja saa nær, at det med de daværende undersøgelser som basis syntes meget vanskelig at holde disse to stammer ud fra hinanden med nogen sikkerhed. Sammen med dette materiale til mere orienterende undersøgelser forelaa der, som nævnt, nogle prøver fra et formodet grænsegebet mellem to stammer, nemlig fra Vikingbanken. Det var fire prøver fra d/s ,,Kinn* (kaptein Rutgerson) fra l4de og 17de oktober og lste og 2den novbr. 1904 (datoen er dagen for indhivningen af garnene). De tre første prøver var Shetlandssild — den fjerde norsk sild. Det saa ikke ud til at være særlig blandede prøver, og spørgsmaalet ligger nær: var denne »straale* den ?den november sild paa vandring mod den norske kyst, eller hvoraf kommer denne pludselige omskiften? I aaret 1905—'6 er der ogsaa blevet indsamlet et betydeligt og værdifuldt materiale af sild til raceundersøgelse. Der er saaledes ind- samlet: fra den nordlige Nordsjø (Revet) af kutter ,Frithjof*, observatør Peder Rønnestad (kart side 426). EE fra Stadthavet til Lofoten af ,Michael Nars", observatør kaptein Thor Iversen (kart planche B). fra Risør af hr. Einer Einersen. fra Svinøhavet (storsild) gjennem hr. Johan Devold (firmaet Lauritz A. Devold). fra vaarsilddistrikterne (Haugesund—Stadt) gjennem fiskeriinspektør Buvig, fra Trondhjemsfjordens ydre del (saakaldt ,fedsild*) gjennem kan- didat Q. Sund (st. 35, kart planche B). fra Trondhjemsfjordens indre del (,vaarsild*, Beitstadfjorden) af hr. P. Ronæs (st. 36, kart planche B). Fra Revkanten i den nordlige Nordsjø fik jeg til undersøgelse en del prøver fra august—oktober 1905 fra kutter , Frithjof". Det gjaldt her at undersøge forholdet mellem Shetlandssilden og den norske sild. Disse prøver er endnu ikke helt bearbeidet, saa en fuldt sikker bedøm- melse af forholdene her endnu ikke kan opgjøres. (Med hensyn paa en detaljeret opgave over ,Fridthjof*s togter henvises til ,Norsk silde- fiske i Nordsjøen* af Lauritz Devold og Johan Hjort, side 423 o. flg.). Silden holdt omkring Vikingbanken en gjennemsnitlig længde af 20—30 cm. (Sammenlign planche D, de maalte silds totallængde i em. ,Frithjof* 1905). De fleste af de undersøgte sild havde i august— oktober rogn og melke paa stadium II og III, isterholdighed +, men specielt i slutningen af september og ud 1 oktober maaned lod der sig til tider merke en tilblanding af blodsild og tomsild. Rene prøver af Shetlandssild findes ikke i dette aars materiale. Dette har væsentligst sin grund deri, at ingen prøver blev konserveret til nærmere undersøgelse i den tid, ,Frithjof* fiskede over selve Nord- sjøflaket (st. 3 til 16, kart II). Men fra Revet (Vikingbanken) fore- ligger en hel række prøver. De fleste af disse bestaar saa at sige ude- lukkende af nork sild, der paa*den tid, prøverne er indsamlet (august—oktober) er istersild (isterholdig indmadsild). I oktober maaned var dog ofte rogn og melke saavidt udviklet, at silden nærmede sig til at være fuldsild. Paa denne tid lod der sig, som nævnt, merke en tilblanding af blodsild og tomsild. Disse var tydeligvis Shetlandssild. Det kunde saaledes synes, som om Shetlandssilden, efterat den har gydt (d. v. s. i september—oktober) ialfald delvis søger hen mod de paa næring saa rige afhæld mod Den norske rende og Nordhavet (sammen- lign forholdet paa Vikingbanken 1904 efter ,Kinn*!). Langs Revet trænger den saa den norske sild tilbage, og denne sidste fiskes derfor da mest over selve eggen eller over lidt dybere vand. Paa denne maade synes de ovennævnte forandringer i prøvernes sammensætning maaske at kunne forklares. — 448 — Var der i den nordlige Nordsjø ikke helt ubetydelige forskyvninger at merke igden sildestammerne, synes der i de af , Michael Sars* under- søgte partier langs den norske kyst (se kart planche B) at herske en paa- faldende ensformighed. Forsøgene gik for sig i maanederne september til november 1905. Med hensyn paa stationer og detaljerede fangstopgaver henvises til Thor Iversens indberetning. Den sild, der fiskedes — efter vragerbedømmelse slosild 400/450, 500/550, 600/700 — holdt en meget jevn størrelse, hyppigst nær 31 cm. i længde (sammenlign planche D, ,Michael Sars" 1905). Noget uklar at bedømme er st. 6 (n. br. 63" 921" 1. 0. 69 20%); det er muligt, at den her forekommende sild nærmer sig meget sterkt til Nordsjøens norske sild. Paa de øvrige stationer forekom saa at sige udelukkende sild, der efter al sandsyn- lighed er den samme som den, der omkring nytaar og senere hen fiskes som ,storsild* mnordenfor stadt. Dens kjønsorganer stod paa stadium II og III, isterholdighed hovedsagelig + (istersild). Af stor interesse var det at faa undersøgt de faa, spredte eksem- plarer af fedsild, der fangedes paa disse felter. Det har været og er fremdeles et meget omstridt spørgsmaal, hvad fedsilden egentlig er for slags sild. Dr. Axel Boeck holdt fedsilden (,sommersilden*) for en egen, høstgydende sort. Nogen støtte for denne antagelse er det ikke lykkedes mig at finde. Langt mere i overensstemmelse med mine iagt- tagelser er det naar professor G. Q. Sars i sine indberetninger antog sommersilden for yngre individer af vaarsild. Et endeligt resultat er jeg endnu ikke kommet til, og paa grund af den tilfældige karakter, der hviler over de faa prøver, der har været at opdrive, vil mir mening om fedsilden mere antage formen af en hypotese end en absolut dom. De prøver af fedsild, der er tilveiebragt af ,Michael Sars* — mest Kristianiasild — stemmer i sine hvirveltal og øvrige tællinger helt overens med storsilden. Sandsynligheden taler derfor sterkest for, at fedsilden her er unge, endnu ikke gydefærdige individer af storsildens stamme; med sikkerhed kan dette først da opklares, naar der kan opdrives prøver under et fedsildfiske paa de vanlige lokaliteter. Ved undersøgelse af disse fedsilds kjønsorganer fremgaar det med absolut sikkerhed, at de endnu aldrig har gydt, til trods for silden har en totallængde, der er omtrent den samme, som hos den gydende Doggerbanksild. Enkelte af de her om- handlede fedsild viste tegn til, at dei løbet af kommende aar vilde komme til at gyde for første gang. — Man maa absolut ikke af denne her paapegede størrelseslighed slutte, at silden paa Doggerbank har samme alder som Kristianiasilden. Tvertimod taler sandsynligheden for det modsatte, da sildens vekst synes at være yderst forskjellig paa de NE forskjellige lokaliteter." Desværre mangler jeg materiale til at foretage de saa nødvendige aldersbestemmelser paa silden fra Doggerbank, da disse undersøgelser først er blevet paabegyndt sidste aar. Af en prøve af saakaldet ,,fedsild* fra Trondhjemsfjorden 31te august 1905 (st. 35, kart planche B) syntes at fremgaa, at vi her har at gjøre med en fra den egentlige fedsild vidt forskjellig stamme. Rogn og melke viste sig hos Trondhjemsfjordsilden oftest hos individer af samme total- længde, som den oven omtalte Kristianiasild, at være langt mere udviklet (stadium II og IID), [istergehalt + til m.]. Den vægtigste indvending mod samhørigheden af de to fedsildesorter synes dog at ligge i de for- skjellige hvirveltal. Medens dette tal er særdeles høit hos fedsilden fra ,Michael Sars* (58—57), er det hos Trondhjemsfjordsilden temmelig lavt (56—57*). I Beistadfjorden (st. 36, kart planche B) gyder en ganske særegen sort ,vaarsild*. Intet andet sted er det saavidt mig bekjendt iagttaget, at sild gyder allerede ved en totallængde af ca. 12 cm. Den mindste sydende sild angives fra Østersjøen af professor Heincke (Naturgeschichte des Herings) til omtrent 17 cm. Denne eiedommelighed i forbindelse med en temmelig isoleret beliggende gydeplads og sen gydetid (mars— mai) tydede i retning af en særegen stamme. Af undersøgelserne over øydende sild fra Beitstadfjorden april 1906 (st. 36, kart planche B) synes ogsaa at fremgaa, at her foreligger en egen stamme. Individerne i den af mig undersøgte prøve har en gjennemsnitlig længde af 21—23 cm.; de er altsaa blandt de forholdsvis større eksemplarer. Undersøgelsen af disse sild frembyder ogsaa derigjennem en stor interesse, at der her synes at foreligge individer af samme sildestamme, som den ,fed- sild*, der i august 1905 blev fisket mellem Tautra og Leks- viken (st. 35, kart planche B) i Trondhjemsfjorden. At denne sildestamme i Trondhjemsfjorden hverken er smaa indi- vider af den veritable storsild eller vaarsild fremgaar med tydelighed af de maalinger, der atter iaar er foretaget over disse to sorter. For atter at komme tilbage til og muligvis faa rede paa det spørgsmaal, hvorvidt storsild og vaarsild virkelig kan holdes ud fra hinanden, er der atter iaar maalt et par større prøver fra hvert distrikt, prøver fra Svinøhavet og Haugesund (Bømmeløen). Til hvilken sildestamme man maa henregne Østlandets ,vaarsild*, er et endnu uopklaret spørgsmaal. Et lidet vink 1) F. eks. kan nævnes, at der særdeles hyppig forekom individer med 5 vinter- ringe paa otoliter eller skjæl (d. v. s. sandsynligvis tilhørende 5 gruppen) i Trond- hjemsfjorden af samme størrelse som eller mindre end individer med 83 vinterringe (3 gruppen) fra havet udenfor vore kyster. ?) Frekventserne fremhævet. — ol i saa henseende haaber jeg muligens at kunne vinde ved undersøgelsen af de prøver, jeg har faaet fra Risør. Da de imidlertid endnu ikke er færdig maalt, maa jeg afholde mig fra endnu at fremsætte nogen- lunde mening herom. Dette er i korte træk de resultater, hvortil maalingerne af det store sildemateriale 1904—1906 synes at føre. Dog kan det selvsagt tænkes, at der ved det endelige opgjør af disse maalinger, som strækker sig over et par tusind individer, at der vil vise sig enkelte forskjellig- heder fra den her fremsatte oversigt. En indvending, der let vil falde mange ind at gjøre, er, at disse maalinger og observationer, der kun foretages over et faatal af individer af hver fangst, let maa være underkastet et tilfældes luner og saaledes ikke kunne give et paalideligt indtryk af de sande forholde. Selvfølgelig blir ogsaa her sandsynlighedsberegningerne at anvende efter stor maalestok. Men — ,jeg wil ikke undlade at gjøre opmerksom paa, at den under- søgelse af en række udvalgte sild, som jeg her har meddelt en del af resultaterne af, selvfølgelig ogsaa maa støtte sig til betragtningen af den hele fangst, hvis den vil undgaa at blive afhængig af den tilfældighed, som undersøgelsen af en mindre prøve selvfølgelig altid vil medføre.* (,.Norsk havfiske", anden del side 322). Disse ord kan med føie anføres her. For at give undersøgelserne større Sikkerhed, bredere basis, fore- toges i 1905—1906 massemaalinger ved siden af raceundersøgelserne, hvortil der desuden i fangstjournalerne føies en almen karakteristik af den hele fangst for hver garnsætning. Ulige større vegt har den indvending, at en drivgarnsfangst absolut ikke kan give et paalideligt billede af den i søen fore- kommende sild. De negative resultater siger saa godt som absolut intet. For det første er det ikke sikkert, sildestimerne gaar netop i den dybde garnene staar. For det andet er garnene bestemt til at fange sild af bestemt størrelse. Saaledes er det et tilfælde, om der blir hængende en liden fedsild i en nordsjøfiskers garn, som det var et rent tilfælde, at der i garnene paa ,Michael Sars* paa en enkelt station 1905 blev hængende tre bladsild. En slig hæudelse gir en nær- mest det indtryk, at der paa dette sted maa have forekommet — for at udtrykke sig med forsigtighed — nogen bladsild, muligens heller ikke saa rent lidet. — Disse undersøgelser over drivgarnsfangsterne kan derfor intet sige om stammernes mindre sildestørrelsers udbredelse. Det maa være fremtiden forbeholdt at opklare deres livsforhold, deres biologi. Dog maa undersøgelser over den større sild ikke tilsidesættes. Med fuld forstaaelse for betydningen af saadanne biologiske forskninger er det derfor ogsaa, kommissionen for de internationale havundersøgelser — 4b] — har fastsat sit program for sildeundersøgelser, der i de øvrige lande 1 de sidste aar er foretaget paa samme maade som her hos os. Vil man sammenligne kvaliteten af silden efter den her meddelte undersøgelse med vor vragerinstruks, er det med en gang iøinefaldende, at vragerinstruksens ,nordsjøsild* omfatter alle de tre nordsjøstammer, Doggerbanksild, Shetlandssild og norsk sild. Disse har, som det ogsaa fremgaar af undersøgelserne, til samme tid meget forskjellig salgsværdi. (Med hensyn paa forholdet mellem nordlig nordsjøsild (da = norsk sild) og sydlig nordsjøsild (= doggerbanksild) 1905, se Lauritz Devold og Johan Hjort: , Norsk sildefiske i Nordsjøen", side 428). Man vil i reglen kunne skjelne mellem disse tre stammer ved hjælp af størrelsen og rognens eller melkens udvikling, naar man kjender fangststed og fangsttid. td 1" ' h de Sid: vi stele på oske r å! eide GT 4 ee mv får if i pr notsjdetg øse gå FYR D. VE å pi EN | ka Te AR 100 Hør rov! brt Vor pe Ssl sake UP Å Å +03 hå ; pil har, av Un BP Alarbgh % 0 oerondiltier r ERE ; å å vi å - å pa) VAR atkftelt 0 sf br tøbfodk LØ A | 5 beta purk eda | fi NTT anno adalot ve PG så jg p å Kg, g PO AN ARE AS pi TE Å ål GE (Hå Pix sjneer vd ) g HER , Ka hj i å ke i i Ji Å == pet r— i Mti. 4 ; i 25 MO NET SE keg Ar å) å ETG y guden I ild ME JE. FIT ET ev r Å PÅ. ET: 90 «or SEN id nIAFEN TAL SØK SANE v wWosd HAT il MIC Fangstpladser for sildefiske i Nordsjøen. Dybdekurverne angiver favner. a—f an- giver de forskjellige i teksten omtalte fangst- distrikter. Stationsnumrene med ,Michael Sars*s fangstpladser er omgivne af en ring. * IE Planche B. | 52 6* 70 8 9e 109 e i VF GA Å / 1 På 1 00 | | i | 6 a- oi Å = 00 V H J 00 ( D LE] »Michael Sars''s stationer ved sildeforsøgene i 1905. Dybdekurverne angiver dyb- den i meter. p ) Doggerbank-sild (97 sild) 40 em Shetland-sild (142 sild) m-—= —==—==—= —— — må Storsild (100sild) DB. Er 26 14. I en. Grafisk fremstilling af tre sildestammers Totalantal af hvirvler (Vert. T.). Haemalbuenummer (Vert. H.) 2: den første, sluttede haemalbues hvirvelnummer. Antal kjølskjæl mellem gatboret (analaabningen) og bugfinnernes basis (K.g). Individernes totallængde i centimeter. ON DE 6 i HW PN i CT. ee: tsae )- $ta3 1 8134 , Michael Sars” 1905 (kart Planene B.) (Drivgara) 50 exnl. (Drivgarn) (Notsild) $t.13 | 30exnl. (Peritabel Storsild SE 30 cm. ere ee 30em Fedstlå 49 Grafisk fremstilling af sildens totællængde (i centimeter) inden forskjellige fangster 1905—06. s Frithjof: Nordsjøgarn. y Michael Sars": Storsildgarn, nordsjøgarn, fedsildgarn (samt paa st. 18—26 omfars garn.) (Den procentvise sammensætning af fangsten kan ikke bedømmes af figurerne over st. 13 og 18, da næsten samtlige fedsild her er sorteret ud og maalt.) Storsild fra Aalesund: Storsildgarn. — Vaarsild fra Haugesund: Not. Storsild [Aalesund] 1906 Vaarsild [Haugesund] 1906 frå 0 ide 1 ei KR Aka å AY VE og yridniet ' jT 3 D — mr i ne ——- ? HA Fe Ev 15390 % VEDKOMMENDE -J JR GE N FS KER | : ; UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE Ce STE HEFTE | 1905 2 1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1905. ; k 2. Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1905. 3. - Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1905. 4. Do. om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens Br opsynsdistrikt i opsynstiden 1905. kit hø BB. Do. om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1905. EE 6. Do. om skreifisket i Søndre Trondhjems amt 1905. i ; : ; opgaver ved er Do. om skreifisket i Nordmøre 1905. Askeristvrelden 8. Do. om skreifisket i Romsdals fogderi 1905. er O Do. om skreifisket i Søndmøre 1905. p.-- 10, Do. om makrelfisket i 1905. j 1 ? Tardøsnert E: ”&- I | å I $ Y ; Å BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1906 re 5TE HEFTE AARSBERETNING VEDKOMMENDE bES FYKER LER FOR 1905 UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE 1905 QD ND må Amtmanden i Finmarken: Do. Beretning Do. Do. Do. Do. Do. Do. Do. Beretning om om om skreifisket skreifisket opsynsdistrikt om om om om om om skreifisket skreifisket skreifisket skreifisket skreifisket i i i i i makrelfisket Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1905. sommer- og høstfisket i Finmarken 1905. Tromsø amt 1905. Nordlands amt udenfor Lofotens opsvynstiden 1905. : 5 PS , Å Væsentlig efter Nordre Trondhjems amt 1905. å , Sig lensmændenes Søndre Trondhjems amt 1905. Nordmøre 1905. Romsdals fogderi 1905. Søndmøre 1905. i 1905. opgaver ved fiskeristyrelsen. | ———— — -—— — — TE SR BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1906 Ea co få i ; p Kurt ua 97 AE ET Få dd kje KE - ad ; re] Ve pr EE Å P AE AS GÅ *E& Sa &£ GA JR. hån sn å , Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarkens amt i aaret 1905. Lodden stødte under land i Østfinmarken meget forskjellig, enkelte steder allerede i begyndelsen af februar, andre steder i mars og midten af april. Den forsvandt medio juni. I Vestfinmarken stødte lodden under land i slutningen af februar og begyndelsen af mars, længst vestpaa, saasom i Loppen, dog først i første halvdel af april. Den forsvandt gjennemgaaende 1 midten af mai. I Østfinmarken opgives større fisketyngde formerket et par steder i februar, andre steder i slutningen af mars og 1 april. Den forsvandt henimod slutningen af juni. I Vestfinmarken formerkedes størst fisketyngde i midten af mars og i april. Den forsvandt i slutningen af mai og begyndelsen af juni. Af kobbe forekom der iaar ikke nævneværdig mængde. Hvidfisk formerkedes neppe. Efter de modtagne opgaver udgjorde antallet af de forulykkede fiskere 27. Tælling af fiskere og baade fandt sted den 13de mai. Nedenstaaende tabel viser fordelingen af den fiskende almue paa de forskjellige vær inden amtet paa tællingsdagen: Fiskende Ual Fiskevær Mænd Baade | fra Æn= a . dinge fartønr = Poppenios Ørsfjord.*n skin 0 KA: 3! 5 — Eee Er 5 SSL Er Å | 574 165 — — GoenØrLJI SJAL JADE SOE 50) 357 00 1 å He er Transport | 1785 | 517 | 5| — 450-- | Fiskende ila: Fiskevær Mænd Baade fra : fartøi une Transport | 1785 bl 5 —- Hammerfest herred forøvrigt ...... 183 60 — — Hammerlest dre 20 10 — — Kvalsund 2. Evt be 25 — — Rolstad ee I 660 322 — — Ine 0 ab uress AL 1451 357 —- — Ffjemsø:utS oe 1 288 300 — -— MSASØr eg AR 187 65 — — Gevervuotes Je 1829 SAN — — Skrarsyaiesa ogs 79 29 -— — Fonningsvaapene «Tu .rvs td: 1 759 325 FU 2 Kjevik ig: sets se Mk 685 188 — 8 Lebesby (Sværholt m. fl. steder) ... 144 54 — -— Kjøllenordi ua at re 525 155 — — Mekavnt: 4 Arassgge gade pr 1 096 198 — — Frem vile breen ran oe ee ut e G 489 128 — 3 Fibkonekjenlen. søta mn ag out 474 140 — 4 Berlevaag: vdosdsstd Se ar eee 1 002 240 91 3 Basdshord 3 RAS GT 116 28 — — Sylkeforde 5.04 stuen ute 6 2 — — Haynineberse. +42 > me tor 152 43 — 2 Vardø by og landdistrikt ......... 822 255 248 16 Kibere JJ KEN NE 572 180 — 14 Nordyaranser. Jøss gmr us RE 149 50 == 1 Nesdal Te 120 50 == — Grdakobselm. java Pet 31 8 — — Sydvaranger herred forøvrigt ...... 53 23 — == Ialt | 16230 | 4079 1 JET 150 Af disse var udrustede: med. garn HJT SANS FA GR FET EE 233 mænd 61 baade bd 5 Ar Sa Å 5243 — 1521 — dybsden st 65. AMS EE SEM IT — alle (forskjellige redskaber) ........... 10357 — 2400 — == 457 — De paa tællingsdagen i Finnmarken værende fiskere og baade var fra: Hjemsted Mænd | Baade Hjemsted Mænd | Baade === ===" —====="===""=== BENen Le a4 ss Se | 3 ] Transport 0000 000 Bolesandk: oske: sem EO GL Berpge os JValberg 2. 103 16 Kristiansund N. .€.-.. | 34 5| Buksnes og Hol ..... 256 54 Else joe Fe | 21! 4| Flakstad og Moskenes 47 9 LE I sf EPER | + 2 Værø og Røst...4:>: 7| 3 Hromsø- bys ee. ve. EN NE 8 5 10 et å le 2901 . 57 Hammerfest by......!| 84 25 Øksnes og Langnes .. 39 9 Merdøsby.:. is ulat> NGS 85 Bø og Malnes: 0 64 12 Medsørby.. i >. -s% 135 57| Dverberg og Andenes. 80 17 Trondhjems stifts land- Sortland LA SKE: OE Tee | 7 IKrehord uusteN.. 9991 $59 Brdalen ..-- 5.0...) | JEG 3| Trondenes og Sund .. 62310 FE DE | 56 11| Berg og Torsken .... 149| 28 Von er | 34 S| Tranø, Dyrø og Sør- | Tjøtø og Vivelstad ...! OL AN reisen... mu 914| 155 Alstadhaug, Stamnes. 55 22| Maalselven og Bardo.| 199 31 ere 55 15| Astafjord og Salangen 1304 9247 Vor | 7 — [Lenvik og Hillesø.... AEE Nesne og Dønnes.... 25! 5| Balsfjord og Malangen 561 100 Hemnes og Korgen .. 29 5| Tromsøsundet ....... Ke Vo, sad Fe ME I 279 61 Lurø og Trænen..... | B Para st | 1| — Rødø og Melø....... | 19 S| Lyngen og Sørfjorden 1038 242 Eildeskaal: 14.0. 35! S| Skjærvø, Nord-Reisen | Bereren 4 tid SG 30 b| og Kvænangen ....| 1034) 9232 Skjerstad . Au. +20 | 9 1| Loppen og Øxfjord ..| 255| - -91 Sakdelensy... Aig.0.0. | 36 Sanser 235| 84 BOO meer AN | 14! 3| Alten og Kaafjord ...| 160 33 Holden. SOEST: 22 Så fk rå et 404 96 Stegen og Ledingen.. 72| 22| Hammerfest landsogn.| 372| 116 Hammerø. 055. 0. 49 Okvalsund sn 229 70 Jeysmorden.. 40. eee 503 242 n GO 458 229 Lødingen og Hol .... S00PESONRisteandd SAA 469 105 Vaagen og Gimsø.... 177 Sok urasjok sed: 6 — Transport. 2307) 547 Transport 14036 3 294 Hjemsted Mænd | Baade Hjemsted | Mænd | Baade Transport 14036 3 294 Transport 15798 3 913 Lebesby og Kjøllefjord 367 140| Vardø landsogn ..... |-+282| MSG Tanen og Gamvik ... 580) 2pdyensep ANSER | 2 — Næsseby og Polmak . 2611 SUF mand SLR | 68| — Nordvaranger .....-». 307 SerRuslandru vr SO Sydvaranger .....xe.. 247| 69 Transport 15 798 3 913| Ialt 16230 4079 Det tilsvarende antal fiskere og baade paa tællingsdagen 1 de 5 foregaaende aar var: 1 1900 ... 14357 mand (hvoraf 101 udlændinge) med 39 0 baade 7 ene 10 EEE 5 åa JE 900 Fodeae 2 MØT Ea STR jenops... 89061 — 162 ve PER 904. (15043 å 2 20 2 Je Betræffende de i Finmarkens fiskevær paa tællingsdagen værende kjøbefartøier meddeles saadan fortegnelse: | Samlet Stedernes navne Antal | Pee | kg | | 1 tons føreren | iberegnet a. Efter hjemsted: | Kristen 2. JER l 60 6 Hardaneers SOA LET 2 95 10 Fausesund. sat FUN KA NAA 3 SJON 15 Persen 2 ist be rie oe | 29 kj de 173 Aslestidt sos JONG GE SEN | 5 | 36414 34 Kristiansand NJ Je | 58 | 3 078.50 | 285 Trondhjem: «or LØ ENGE 15 745.72 73 Bodø Ekudden ee br 1 130 | 10 FOmSØ NS nfe en Se 13 461 54 Bammertest ST: | 4 140.08 18 Indherred sivsruntak. sd OONRE 3 142 14 Fosenr: tusser ka | 7 238 28 Transport 141 7 498.30. 720 Samlet Stedernes navne Antal Prsgughed | pe DE i tons føreren iberegnet å Transport 141 | 7498.30 720 Bamsalensm«rkudrrtuau.at Ga Assar | 1 70 5 Se melet EE ER 4 184.20 17 selen HE TEA 9 408 41 Lofoten og Vesteraalen .......++.. 2 134 12 BenjenaOmsLromsø: sad. order dvieh 26 1 008.038 117 Finmarkens landdistrikt ........... 11 1 090 44 stemma st Hed letes s 25 1 257.97 133 Ialt 219 11 650.50| 1089 b. - Efter-fiskevær: koppen og Øsford 20050 1 9D 3 EE ETER EE SEE 153 578 61 SEE er TESE 6 980 26 Medford ss Toe den 11 615 61 Dod G HeG ENE 38 1 768 182 En Sag EE RE 26 1 327 123 Me msgr EE 36 1 320 145 Sr MER TEN 23 1 025.03 103 lonnnesvaasene. 2. et ae drae> : 26 1 470 138 TE EEE EN 12 781 68 Vektere 15 1 036 108 Ge SN SØ 1 229 22 Finkonøkjellen.+t 45 -+s+sg-uinevast å 41 4 HEGEL EE ER 2 104 13 Baadshordt SL Gu Tssree. 2 62.64 6 Vee NE SE ET 6 278.83 | 26 Talt 219 11 650.530 1089 I de anførte opgaver er medtaget de fartøier, som med fuld last havde forladt Finmarken, forinden tællingen fandt sted. Med hensyn til den samlede deltagelse i fisket tillader jeg mig at henvise til efterstaaende tabel, som indeholder oplysning om antallet af fiskere og baade samt skøiter og dampskibe, der for kortere eller længere tid tog del i loddefisket 1 de forskjellige vær: — 460 —= Baade, Fiskevær Mænd skøiter og dampskibe Talvik NAS Or LE 360 140 Løppen: og Ørjordsaa SST SEE 182 74 Hasvik SALE Tek SG GE ig 1413 381 Galen TN IE PE NA ÅS 172 Medherdap av Ks er 677 1815 Hammerfest sKJucsduar ses GESTA 325 130 Kvalsmd bereter ha TE 80 30 Hanmmerestepy es 5 så ET Å 32 10 Ine TURSPNL NS AAR 1451 Sør Bolksølkde SMET 8 er FM PE 2208 414 Hensøssa dike EAN: 961 237 Maaspslis EE sr - 150 Do GjeøverS N 1511 311 Skansens Jekker 132 44 Kjer Ja JE SG RER 808 220 kHormingsyaasene ea NA 2021 384 Krerandessa vea Ger SON 30 13 Behesbyes LNL PE SANT 343 109 Kølgodt at ET 569 177 Mekka GJ: 1774 326 Garvik SA EN 639 168 Finkonskjelen sø LJAN: 790 243 Tanen Møre distale 390 130 Pedleraagr PHP ET 1124 204 Baadsfordtugåe As SU 77 Syltehjordsaou Jet Gi 47 12 Hapnnebersmdna serken 245 60 Vardø JØDEN 3770 S14 Kibere £0 JArbekrn horer: GA GE. 652 194 Nordvaraneet vertene ene nr en 152 51 Vadsøln - båt se5 SRelud. ob Jordbøkk ago 908 95 27 Næsseby-..: Shot has tr eRee 120 50 Grænse—dakobselv vad. høste sshfakgtn: 25 8 Sydvaranger herred iøvrigt........ NE eg 53 23 Talt') 249243 5 826 1) Endel fiskere, der under fisket har forladt et vær for at fortsætte i et andet, er tællet to eller flere gange, saa det virkelige maksimumsantal ligger nærmere de 16230 mand, der var tilstede den 13de mai. — 461 — Baade, Mænd skøiter og dampskibe | Heraf benyttede: HETE FOR ER EEE 457 95 ORRE NT Se ED | 6039 1500 en øre (dyhsasm. sør. 08. 5e sete enn 697 169 baade garn og andre redskaber..........s.ee. 7045 1 764 Felimeo2. snøres(dybsagngr 24. +4atut», å on | 10005 2298 Som slæbebaade benyttedes doryer. Følgende tabel indeholder fortegnelse over de under fisket 1 de for- skjellige vær fremmødte kjøbefartøier: ; Besætnine, | Drægtighed å 2 Fiskevær | Antal ; føreren | OE iberegnet koppenor Øsfjord.uonssttteldnvs> | 1 35 5 RLE ERE Fed Me EE 16 728 82 Gade Søeeret Ge Pkt hart MA Gps på: OD 134 ed en Le | 615 | 61 Hammertest-herred..nnnnsunattuitevre | Ol 1260. 126 en NE | 26 Son 123 Gre MT orker ESN SITET | 0 EE 271 He NE | 35. 19908 145 GEBE Pa det Ea 39 | 1842 188 Ko FE FT ET 191 Vi 5358 0 119 Fmminssvaspene 5 NTT: 15 es 228 Gekege0 epererrerte-pe upon | GJE 402 | 41 Meme VASS AJ fo | og 154 Srglkoee E Iadi | 4 | 2201 22 Fimkonskjelen. 4. i ua qettmatg sank 9 473 | 46 Ba ER EE EE 2 240 25 Paudstord si. sje rare Gradene ( 297 25 Eevninebere;,. 8 Pt HØLNGG 4 245 18 VA OE MD 2 re sj | TEN 6158 606 pe ee ket Od 7 379 28 EDGE REE TE ENE | 5 750 | 75 [alt 481 | 926036 | 2522 Forskjellen mellem dette antal 481 og 219 under tællingen 13de mai fremkommer dels ved, at mange fartøier ankom efter 13de mai, og dels ved, at endel flyttede efter fiskets gang og saaledes har ligget i flere end et vær og er derved bleven talt paa mere end et sted. Politiopsyn førtes af vedkommende lensmand samt af særskilt an- satte opsynsbetjente. Fra 30te april til 26de juni holdtes desuden ekstra- ordinært opsyn (dampskib m. v.). Ordenen under fisket maa betegnes som god. Der opgives udfærdiget 38 mulktforelæg, hvoraf 24, 6, 5 og 12 for overtrædelse af fiskeriloven af 3die august 1897 henholdsvis dens $$ 4, 11, 15 og 26 samt I for ulovlig ballastudskydning. I driftsmaaden sporedes ingen forandring fra ifjor. Brugen af dæk- kede baade er fremdeles i tiltagende, ligesom enkelte skøiter var forsynet med motor. Priserne paa raaproduktet varierede mellem: kr. 0.08—kr. 0.18 pr. kg. sløiet torsk. pi 8.00— ,, 35.00. -;- bl. rogn. p 8009, 15004, - 5 lever: p 0.15—, 040 , » 100 stk. fiskehoveder. Af den fangede torsk kan regnes fra 650—1 180 kg. paa 1 hl. lever. Efter de fra lensmændene og opsynsbetjente modtagne opgaver er der under dette vinter- og vaarfiske opfisket nedenstaaende mængde torsk, hyse og kveite m. v. beregnet i kg. samt lever og rogn beregnet 1 hl., ligesom der opgives solgt nedenstaaende antal fiskehoveder: Kveite | 1 Torsk Hyse | m.v | Lever | Rogn | Hoveder Distrikt ke kg. | kg. | Bl] bl | stk == | = Tells punge 65000 —- | —- | Å —- | = LoppenosdØxkordenrr 490 000! 2000! 152 500 545 35 — Alten sorenskriveri..... 550 000 2000 152500 600 55 = Hasvik EN 2 433 500 12000 101000| 2401 227 600000 Gene od Når 950000 — | 29200| 1050 40 20000 Medfjorden- tre 1505 000! 4 000 48 762| 1657 13| 227000 Hammerfest herred.......... 192 500)| 600 30000 171 6 — Earmertest byer nt 23 000 ==" 9000 30 11 Ea Kvalsund Nag 18 000 — | 3 000 18| — — olfsø SSE 3 630 000 91 000 56800| 4024 — 450 000 låge Here Å Jer 3100000 4000 64000 3200 — 500 000 Hjelmsø» 575 «Kanekakk rast: 2 080 000 12 000 51750| 2352| — 50 000 Maasø diske 210000 — | 4000| 2920 145) —= Gjæværr.IL eee 17760000 70000 102500 1972 — 250 000 Transport[15 832000 193600 473 012|170951 331 2097 000 Me Torsk. Hyse | kn Lever | Rogn &— Hoveder Distrikt Ke ee FOT Le sik Transport|15 825 000 193600! 478 022|17095| 331 2 097 000 Skarvaaashededdgeegap6 dad 293 600) 14 000) 76001 2561 — 18 000 USE le oe JE 1842000| 88500| 45950 1895 — => Honningsvaagene....+..evvn. 31756000 92920000 3 265000 4204 15 1500 000 rignkama Noe 14 000 — | se då fn == Hammerf. sorenskriveri[21 667600 516100| 3791562 23463 351 | 3615 000 —— —— ——— — — —— TLEleslgyk pe des Ne 472 000 19 000| 5 650 AN 80 000 Kjølerprdøun ker: 382 000 60 000 17 200 914 — 40 000 Mokasser Kbese e 1 798 000 1500: 209200 1799 — 599 000 Game 11028500. 70000 54000| 1062 — 350 000 Finkongkjeilen ...-...+vsnrs 994 0000 4+76000| (110500 1035) — V= Tanen indre distrikt......... 130 000 5 000) Ea — Berlevaag. on. rener vos: ad 1 500 000 75000 425000 1656 6 500 ere EE 11000. 15000 15000 Som = Tanen sorenskriveri....[| 6815500| 8314500| 736550 7095 21 | 1069 500 | | | | Baadstkorde Fe 216 000 12 000 13 200 SES 8 000 Syltehjordi.. skrek deles 51 800 7000) 5 700 45| — 8 000 Havnmebere 44: s0+ssneleses 260000| 26800| 27870| 260 — 100 000 VEKE ET 6663 000 334700 279250 6178 — | 2000000 Koirene, od 1 300000 100000 140012 100 000 Vardø sorenskriveri ....|] 89460800 480500 327420 7941 — | 2216 000 | | | Madsøkbys. ms sos 115 400 39 300 460 138 — — | Nordvaransery kar 116 300 26 700 4 290 SU == | Gamdakobselvi..neerk seer 6 250 -— 1 650 8 = ==; Sydvaranger herred iøvrigt... 7 580) 295| 390 Ul = = Varanger sorenskriveri.| 245530) 66 225 6 790 284 — == 2 FEN PN ENE Bimmerkensjamt.. det 744 430| 1379 8325| 5014 822 39383 407 | 6 900 500 Af det anførte antal torsk og hyse skal der være forbrugt under fisket omkring 444530 kg., hvoraf 235 230 kg. torsk. Ifølge de statistiske opgaver er af det anførte kvantum torsk op- fisket: MedveraEn og ua Jr å rea veg po OMLOG, ler net JE MT TR 51823000 0 snøre (dybsaen)iss JAG ; 4387 100 , baade med line og snøre ........ 83360000 , Fiskets samlede udbytte ansat i penge er med fradrag af, hvad der er forbrugt under fisket, i de indkomne opgaver over det samlede udbytte af vinter- og vaarfisket beregnet til følgende beløb: 7 750.00 69 230.00 kr. 76 9806.00 499 005.00 330 0792.94 2 040.00 3 973.00 1 451 181.40 796 775.00 1465:00:- 0 sige 172 443.50 807 066.00 Palek heredsrtt:l.L Fy LTL kr. Loppen og Øxfjord herred......... ” For Hammerfest sorenskriveri: Hasvik herred&s. 1 JNEN kr. Hammerfest herred: Galfenu: Hei vite kr. 119 840.00 Medford » 186441.94 Herredet forøvrigt.. , 23 791.00 » Kvalsmårbered AE Se - Hammertest by 2 aars Ve sed. R Maasø herred: Perser JAN ERR kr. 422 040.00 Kolspar 1005 090 » 493 332.00 Hjelmsør Marr: 2 299200 Gjæsyær se » 238 200.40 Herredet forøvrigt.. ,, 26310.00 bb Kjelvik herred: Skarsvaagnu:uikke kr. 26387.00 Honningsvaagene ... , 525 274.00 Herredet iøvrigt.... » 245 114.00 , Kistrand- herredevsasrsehnrsaefat - For Tanen sorenskriveri: Lebesby herred: Kulefordi 208. kr. 109 754.00 Herredet forøvrigt.. , 62689.50 1. Tanen herred: Menn eo kr. 256 467.00 Gama uses! 5.149317:00 Finkongkjeilen ..... 2153 10500 Berlevaag ve i a0 å » 232682.00 Herredet forøvrigt.. ,. 15495.00 , Næsseby herred: 455 SA ARR å For Vardø sorenskriveri: Baadsfjord tea SbSsape DR kr. Syltefjord vider bet Dare Se G Havningberøs ab sr SSS NERN 6 29 9926.00 6860.00 42 788.00 Transport kr. 79574.00 kr. 4147 821.84 Kiberg Vardø by samt herredet forøvrigt .. vas rs — 465 Transport kr. For Varanger sorenskriveri: Vadsø by. SRO OND Nordvaranger herred Grænse Jakobselv .. Sydvaranger herred forøvrigt..... å De tilsvarende tal var: 1 900S Da fiskernes antal udgjorde i 1901 ml 90205.- ml 905£ i 1904 pr. mand udgjort mod 1 see pg) pe ep PY0GKLNEN AG 1904 JONO 99 174 400.00 866 749.25 eo å kr 17 284.00 Ne Å 29 608.75 ve Og ge 4 866.00 å 4591.00 Ialt kr. AE Ge kr. 4141 032.88 Eg SPSS 7.15 Omer » 2460 744.30 sett dpi » 2100419.00 even gerde0J2569.90. OE OE GE kr. 219.65 p8 4 189.02 18125348 Ene 146.23 å 152.00 217.69 79574.00 kr. 4147 821.84 1120 723.75 56 349.75 5 324 895.34 24243, har altsaa gjennemsnitslotten Med hensyn til den gjennemsnitlige og høieste mandslot 1 de for- skjellige opsynsdistrikter stiller forholdet sig saaledes: | E 2| 2 | 22 2 DEE 7 | 92 or Opsynsdistrikt | E EE 2 E Opsynsdistrikt | G å | E 5 KEENE pes Kr. Kr. | GR Kr. Loppen og Øxfjord ........ 290 Ton GJæsvæk sa ge er bores 158 400 nere G 86 00086 9000 22500 J900/ISkarsvaap Go dykk ee) 200 | 560 Medford es ee sete | 850 | 700 Honningsvaagene ..-.++vs 232 | 600 Eek OR DEG 18006 £490, FEjelvilk vn Jo | 9250 | 450 Hammerfest herred ........ 100 Fe 250 ik istrande oa Sen | 50 100 Feldbedlege Fre EN 301 100 |Kjøllefjords. Sa 08 | 142 | 650 Eammertestiby --+d-a-ere 1008 900 I bebesbyus dan | 180 | 400 nes 5085 0 da daododaaeed og 0 260 oV002iVMehavnear Ne: 300 500 Rolisgage rn soprd e. 2500 LAD Gamvik. gjugd aske å 200 380 Eelmsorrrn ete] 174 | 400 | Finkongkjeilen ............ 250 600 VASS Øre de ee eejset en ea 180 | 850 ÅTanen indre distrikt ....... 40 200 | H> (op) (ap) | | LG RES er på | å. Opsynsdistrikt E = | IG = Opsynsdistrikt & = | o 2 rå | HB Så | HE =å === = === = ox = === — S | | IKE Kr. | GR: Kr. Berlevaar MESKoN 200 | 183 | 600 BaadshHord PTE 751300 |[Nordvaranser LJ SE 194 | 450 Sykefmde Nr EE 146 SH Næssdy EE 75 200 Havnineberoiekse 2500 ME O0R Gr Jakobseve NA 350 | 600 Vardøfssr ar. 230 | 800 f Sydvaranger herred forøvrigt 65 | 130 Kbere AM AE å 267 500 | Idet henvises til noten paa side 460 bemerkes, at lotterne gjennem- snitlig falder noget — antagelig 20 % — høiere af den der anførte grund. Af det anførte opfiskende kvantum torsk er ifølge opgaverne virket til rundfisk, rotskjær og russefisk samt klipfisk: Rundssk 1 Polen 8 er Herreder russefisk ko. E | kg. = kg. | Dalvik po EPP EA 10 000 10000 30 000 Koppemos1øshjord 250 000 22 000 198 000 Aiitenssonenskriverm nr 260 000 32 000 228 000 Hasvik Fers er 816 800 5 000 1 579700 Hammerest NNN og 779000 3 000 1 774 000 Kvalsmdak sekk så re re 8 000 — 10 000 Hammertestpyrter 5000 5 000 13 000 MaasørereN au NE 2 196 000 144 000 8 480 000 Krjelyakt re ee ka ERE p 2179 000 359 800 3 249 000 Kistrandans ee ke een ok 12 600 — —- Hammertestr sorenskriver Mu 5 997 200 516 800 | 15105 700 Tjebesby og Kjølletjord 24 | 1051 800 7 700 286 500 Tapene RØA Ev NA Re NE AR 3 172 000 602 000 1 657 500 Næsebyr He ke: 9000 1 000 = Panensorenskravernrev ur Ne 4 232 800 610 700 1 944 000 Væardørsorenskrermermm Fr 4 278 200 1 021 600 3 111 000 Vadsø by..... ER TR EE ras Li 58 300 45 100 10 000 Nordyaranger Ne 97 700 15100 2 000 Sydvaranger 228 So SVGA: 700 12 300 — Varanser sorenskrimern 156 700 72 500 12 000 Ialt 37509200 kg. NE Fisken antages gjennemsnitlig af hvert 100 stkr. torsk at have givet 55.87 kg. rundtisk og 109.83 kg. klipfisk. Af dampmedicintran opgives tilvirket 15413 hl., hvoraf økoppen os Øshordis.- 40 SN omis 90 hl. AIR GE Gvall se Eg EN 876 TAG Genie bt NE 493 Ne dy orde EE Au et SMIE feklanmmertest herred.s 21 48 , Jevelsund ea set ag ; 4 Ønooske ES 17542300 Mk 2140 ek emsø SA TLtls tars LLI TON, MAS Øk JG SN SÅ FG bor IME EEE 9800; Mose JE NG Ila de økjelrkgar se) se ee 868 , TN ETOnNINSSVAASENG kul apr eg Sig Hå ES NE P5S1 MkKjøllefordes aa NS 302. Mean SE SOE Gi 899 teamet her Fe So HPmnkonskjelenssk rs ANE 0 endrer Tranen på dn On uberlevaassrr Ne bod bsadsfordesg Aas D DEN le Svltetjorder fekk sr St JIN Pavnnebers sr te ad: Som ee NA 2280 Tekabeng ere erat sø aa Ar 294 ir Vadsøsbyye ds er BØN Ialt 15413 hl. Finmarkens amt, 27de oktober 1905. T. J. W. Graf. % p ; kg ha - ø id 8 & i o va ] EE - =, U å På ee rer TER LG nadlgth å | etg 5 RE ER PÅ Ea å i Vo ø+ » å Lt ser Je? ej ta —r ; i VM DV å i Å: a JE) på Jet hast Å å 46 | 4 a OG R - p kr - od - dlr 3 Mines LN ka pe d 3 DILL; DE : rå i , es 3 re PRS GS 2 g både pe: på See NN i alger ” EET TU be -— y AN OG gå | Å FE R fair md x1i vrhdt SE il Las å vg MG ma ae Mk ed 4 Kr r Ca Kark din ” Te å unde MA 3 ; tese dt Po Seel ng Då er ET LE PN. 19 GSE Å pet T0R TY. K i Jake AT 3 i . h ' rv p Q Å dø ke ø - rop re us vo hor eg POE Da sedan PÅ V « ' Å j AV . i aa * - hud -— — — en jr tå Bk SF HAI Han mr Ga ED å p 2001 dg å VEE Hal E I Wii DE ; - vr KN i mg $ ” é i » p- Met) p Vrrtbs) i 3 sg h. , rd DA ER Li >» 2 RYE i it Å 9 EN sd på gi » E ; ENE » NO bk ær » PE 173 Å) G , se dr eg TG Beretning om Finmarkens amts sommer- og høstfiske samt haa- kjærringfangsten og øvrige ishavsekspeditioner m. v. i aaret 1905. A. Sommer- og høstfisket efter torsk, sei m. v. Efter sammendrag af de fra lensmændene indkomne opgaver er der i sommeren og høsten 1905 opfisket: a. Torsk, sei, kveite, flyndre, hyse, uer m. v. solgt 1 raa eller saltet tilstand til russerne for 24497 matter mel (matten veier ca. 144 kg.), som efter dets pris ved salg til almuen er ansat tii kr. 433 064.00 b. 70760 kg. rotskjær, som angives udbragt til ..... ba 43 600.00 ene 2800 ke. ser afjalle) størrelser Hk SE N 61 560.00 d. Forskjellige fiskevarer, saasom torsk, hyse, sei, solgt i raa tilstand til de norske handelsmænd eller til russerne mod andre varer end mel, rundfisk og tit- ling fra høstfisket, uer, laks, fanget ved kysten m. v., abraeu ul en penseværdå af. JG Å 463 602.50 2 DOS ea jøde OR Je å 105 846.00 Tilsammen kr. 1107 672.50 Den tilsvarende sum var i 1904 kr. 1113750.00, 1 1903 kr. 1354858.00, 1 1902 kr. 2159635.00, i 1901 kr. 1769 018.00 og i 1900 kr. 1 434 632.00. Fra de forskjellige distrikter inden amtet stiller udbyttet af dette fiske sig saaledes, som efterstaaende tabel viser: dÅ a. Raafisk b. Rotskjær c. * Tørret Distrikt ee sp de mel |Å*| Sue Sr ER Ki Kr. 15 185, Kr. Alin oa baonaeGo0g0000 == er —= = = = == == TMalviktseen 520 18.00 9 360.00| 9000/13.00| 5850.00] 22000 5.00 Loppen & Øxfjord .....| 3056/18.00, 55000.00f 1000/13.00 650.00] 6000, 9.00 Hasvik eek gets veret 2446 17.00! 41 582.00] 1400012.00| 8400.00| 28000) 8.00 Kvalsundisee re 102018.00| 18360.009| 2000/14.00| 1400.00| 8000 6.00 Hammerfest herred ..... 2 800|18.00| 50 400.00f 500014.00 3850000| 40009) 6.00 Hammerfest by.......-. 800/18.00 14400.00f 200014.00 1400.00| 5000 6.00 NEESE o800000000000000 4500/18.00| S1000.00] 6000/12.00 3600.00f 10000 8.00 Kjelvike «SUkrak reel 1 140/17.00| 19 380.00| 25000/14.00| 17 500.00| 60000| 7.00 KGknsddlogsaa0000805034 110018.00| 19 800.00 — — — — — Lebesby & Kjøllefjord... 200018 00| 36 000.00 — -- — — —- Berlevaag HE 403|17.00| 6 850.00 a — == —= == Tanen herred forøvrigt.. 830/16.70| 13 850.00 2601|15.00 195.00| 2000) 7.00 Nesseby dere 25018.00| 4500.00 — | — så dig Nordvanangereuayd- ark: 1483/17.00| 24983.00| 6 500 3.40 1105.00f 1600) 4.00 Sydvaranger... Værdi 3 Aes Antal DEE Pen EG ning tighed| ning | 5 Tons | HI. Kr. Moppenk& Øxtjordem-uuee = = 4 54 | 16 470 4 700.00 Easy dr dene add EG 2 San | 8 310 4 650.00 Hammerfest by run. ur reker l 20.35) ho) 435 4 350.00 Mårdøgby der gene å 7:20 19 232.34 75 | 4475 | 52 554.00 Nadsøby- AAI AST EL. — — 1 17 4 195 1 250.00 Talt 11 36 27 355.69| 111 | 5 815 | 67 504.00 mod i 1904...... 75 14:28 29 378 | 120 | 6802| 79538.00 Få HTG 9 | 36 | 28 | — | 114| 3486| 62508.00 GOL 9 36 22 456 | 90 | 2658| 35 670.00 == JONE EE 208 20. | 3702/2 87 | 2756 | 27 985.88 — 474 — Baadenes udbytte fordeltes i Hasvik saaledes, at hver baad er- holdt mandspart af fangsten, men svarede ingen del af udrustningen; i Vardø tog baaden en trediedel, medens resten fordeltes ligelig mellem mandskaberne. Fartøiernes udbytte fordeltes saaledes: T Loppen S00008. rederiet */; parter, mandskabet !/; part til fordeling PHESukOL 6 — == Ta ”/3 ae en I Hammerfest .... — % — == JE seer DVardø slang. pe Hfplljus= == sg ra TI Vadsø LS — jg — —= 23 Es I Loppen og Hammerfest holder rederiet udrustningen, de andre steder gjør mandskabet det selv. Den gjennemsnitlige mandslot anslaaes for Loppen til kr. 196.00, for Hasvik til kr. 212.50, for Hammerfest til kr. 181.00, for Vardø til kr. 459.00 og for Vadsø til kr. 208.00. Det bemerkes, at gjennemsnitslotten er beregnet af bruttoudbyttet. Fangsten blev drevet paa de norske banker udenfor Finmarkskysten samt under Spitsbergen. Fra Loppen og Hasvik i Loppehavet, Sørø- sundet og udenfor Sørøen. Fangstredskabet var den almindelige haakjærringjuks (dybsagn) med spil. Under fisket forulykkede 1 fartøi med 4 mand fra Loppen. D. Fangst efter hvalros, kobbe m. v. i polaregnene. Denne fangst dreves i 1905 fra Hammerfest by med 31 fartøier, drægtighed 1231 tons, besætning 316 mand, fra Vardø by med 3 far- tøler, drægtighed 177 tons, besætning 35 mand og fra Vadsø med 1 fartøi, drægtighed 48 tons, besætning 10 mand. Udbyttet udgjør efter de for mandskabets part betalte priser: For Hammerfest FE kr. 203 779.79 på Nadsøss eder ee per å 6 200.00 så Vardø Å SJT SEN EG » 30300.00 Ialt kr. 240 279.79 Udbyttet fordeltes saaledes, at rederiet for fartøi og udrustning tog ”/33 medens mandskabet fik '/; til deling. Den gjennemsnitlige mandslot udgjorde for Hammerfest kr. 214.96, for Vadsø kr. 206.66 og for Vardø kr. 288.60. Fangsten, der — Æ75 — fra Hammerfest dreves ved nord-, øst- og vestisen samt ved Spitsbergen, fra Vadsø ved østisen og fra Vardø ved nordisen samt ved Novaja Semlja, gav et udbytte af tilsammen 304 hvalros, 32360 kobber, 2 hvidfisk, 108 bjørne, hvoraf 5 ) levende og 117/» kg. dun. Nedenstaaende tabel udviser det i handelen komne bruttoudbytte af dette aars fiskerier, ekspeditioner m. v. til Ishavet i aarene 1896—1905: I TE 1805 1 1904 | 1908 | 1902 | 1901 | 1900 | 1899 | 1898 | 1897 | 1896 I er | 1 EE 1000 | 1000 | 1000 | 1000 1000 1000 rd 000 1 000 Ke kr. kr ler» | kr. kr. kr. kr. | kr. | Vinter- og | | | | vaarfisket . 5824.8 4 131.5| 2 100.4| 2 460.7| 2 185.1 4441.0| 2684.0 P 881.6| 2 179.2 4928. 1 Sommer- og | | | høstfisket .. | 1107.6 11183.7 1354.8| 2 349.7| 1 944.5| 1 596.6| 1 469.0| 1 381.8| 1 170.5| 1 366.8 Fedsildfisket . — 10.3 88.1 73.2 32.0 0.9 7.0| 1 119.7 9.6 4.5 | Vaarsildfisket | | TEEN sone KO 13.8 83.5| 15.0 48.0 MOLA ala 74.0 91.4 6.0 Haakjærrino- | Skeet ne. 67.5 7951 (626 0 35.6 27.9 40.2 49.2 ale 85.7| 119.1 | | Ishavsekspe- | ditioner.. 240.2| 160.6| 214.7| 262.5 134.3| 148.3 78.5| 1583.3| 176.8| 139.7 Hvalfangsten — 594. 0 607 3 I 1.069. o| 5083.5 498. .0 712.0| I 286. 6 I 320. 6. 1035.8 6742.116103.44511.3| 6 265.7 4875.3 6495.7 5024.6 4468.8 4 963.3 7 593.0 Finmarkens amt, 27de juni 1906. Urbye. Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1905. (Væsentlig efter lensmændenes opgaver). I. Kvænangen. Deltagelsen i og udbyttet af fisket var overmaade lidet, idet kun 48 mand paa 24 smaa baade drev fisket mod 48 mand paa 20 baade 1 1904, 215 mand paa 70 baade og 4 skøiter i 1903 og 415 mand paa 165 baade 1 1902. Der fiskedes kun 10000 skrei, der gav 20 hl. lever og 3 hl. rogn. Middelprisen for torsken opgives til kr. 22.00 for 100 stkr. sløiet torsk, kr. 12.00 for 1 hl. lever og 15 kr. for 1 hl. rogn, der tilsammen udbragte en værdi af ca. kr. 2490.00 mod 7500 skrei til værdi kr. 1470.00 i 1904, 15000 stkr. og kr. 3360.00 i 1903 og 110000 stkr. og kr. 23400.00 1 1902. Af aarets parti blev 9000 hængt til rundfisk og 1000 til rodskjær. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 52.00 pr. mand mod kr. 31.00 i 1904 og kr. 160011903. Ingen dampmedicintran tilvirkedes. Man brugte smaagarn og liner. 2. Nordreisen. Her foregik et lignende smaat fiske, idet kun 45 mand paa 15 baade udrustet med line og smaagarn fiskede 15 000 skrei, der gav 30 hl. lever og 5 hl. rogn og efter en middelpris af kr. 22.00 for fisken, kr. 19.00 for leveren og kr. 15.00 for rognen udbragte en værdi af ca. kr. 3740.00. Fisket i de to næstforegaaende aar var endnu ube- tydeligere. Af fisken hængtes 12000 stkr. til rundfisk og 3000 stkr. til rodskjær. Der tilvirkedes ingen dampmedicintran. Mandslotten blev ca. kr. 84.00 i gjennemsnit mod kr. 18.00 i 1904 og kr. 37.00 1 1903. 3. Skjærvø. Her fiskede 150 mand paa 61 baade, hvoraf 90 mand paa 35 baade brugte garn og 60 mand paa 25 baade limer, ialt kun 24000 stkr. skrei, der gav 48 hl. lever og 5 hl. rogn. Efter middelpris af kr. 22.00 for fisken, kr. 12.00 for leveren og kr. 15.00 for rognen ud- gjorde værdien ca. kr. 5930.00. I 1904 fik 146 mand paa 49 baade 32000 skrei til værdi kr. 6366.00, i 1903 derimod 349 mand kun 20 000 skrei til værdi kr. 4480.00. Af fisken saltedes 2000 stkr. til klipfisk, 20000 hængtes til rundfisk og 2000 stkr. til rodskjær. Der tilvirkedes ingen dampmedicidtran. Gjennemsnitslotten blev omtrent kr. 40.00 mod kr. 44.00 i 1904 og kr. 11.00 i 1903. Fisket i disse 3 herreder foregik mest 1 april--mai og der frem- mødte ingen kjøbefartøier. 4. Helgø. Her fiskede 98 mand paa 30 aabne baade og 2 dæks- baade med 4 doryer, udrustede med limer, garn og snøre ialt 30006 stkr. skrei, der gav 90 hl. lever, medens der ingen opgave foreligger over rognpartiet. Med middelpriser af kr. 27.00 for fisken og kr. 1300 for leveren var værdien kr. 9270.00. Af fisken blev 25000 stkr. hængt til rundfisk og 5000 stkr. til rodskjær. Der tilvirkedes 10 hl. dampmedicin- tran af 20 hl. lever, medens 70 hl. anvendtes til andre transorter. Fisket foregik spredt langs havkysten af distriktet og i januar—mai. Gjennem- snitslotten var ca. 94 kr. mod kr. 43.00 i 1904 og kr. 40.50 i 1903. I 1904 var der 40 mand paa 15 baade, der fik 10000 stkr. skrei til værdi kr. 1720.00. I 1903 var der 80 mand paa 30 baade, 20000 stkr. skrei og værdien kr. 3240.00. Ingen kjøbefartøier. 5. Karlsø. Ialt fiskede her 200 mand paa 70 baade, udrustede med garn, liner og snøre, 80000 stkr. skrei, som gav 220 hl. lever og 25 hl. rogn. Efter middelspris kr. 22.00 for fisken, kr. 10.00 for lever og kr. 10.00 for rogn blev værdien kr. 20050.00. Af fisken saltedes til klipfisk 10000 stkr. og hængtes til rundfisk 70000 stkr. Der tilvirkedes 80 hl. dampmedicintran af 160 hl. lever og 60 hl. anvendtes til anden tran. Ingen kjøbefartøier fremmødte. Fisket foregik mest i mars--mai og bedst i Nord-Fuglø, hvor 100 mand fiskede 60000 stkr. skrei, 30 mand i Burøsund fiskede kun 10000 stkr. og de øvrige 10000 fisk faldt i ujevn fordeling paa 70 mand, som roede fiske spredt paa andre steder. Middelslotten blev ca. kr. 100.00 for hele herredet, men ca. kr. 150.00 for Nord-Fuglø alene. For de næst foregaaende aar var forholdet saaledes. Aar Mand Baade Stkr. skrei. Værdi i kr. Lotten, kr. 1 SO 510 166 420000 67 100.00 132.00 Enger 250 80 405 000 53 470.00 214.00 6. Hillesø. Her fiskede 128 mand paa 38 aabne baade og 164 paa 32 dæksbaade og skøiter, tilsammen 292 mand, væsentligst med limer, jalt 203000 stkr. skrei, der gav 600 hl. lever og 123 hl. rogn. Til middelspriser kr. 28.00 for fisken, kr. 18.00 for leveren og kr. 40.00 for rogn udgjorde værdien kr. 72560.00. Af fisken saltedes 167000 står. til klipfisk og 36000 stkr. hængtes til rundfisk. Leveren anvendtes næsten 178 — alt til dampmedicintran, hvoraf tilvirkedes 280 hl. Der var fremmødt 5 kjøbefartøier, drægtig tils. 284 tons. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 248.00. Fisket dreves hele vinteren til ud i april med mere eller mindre styrke. Vigtigste fiskepladse var Hillesø og Sommerø, dernæst Sifjorden, Rus- holmen, Haaja og Sandshavn. I de to foregaaende aar faldt tisket saaledes: Aabne Damp- | Dæks- Antal | Værdi | Lotten Aar Mand AP JET ; baade skibe baade skrei MER kors kr. | | | | | 190Æ hd setve | 566 60 | 5 59 965 000 | 218 000 385 1903 Xu 620 ee 5 | 6 600 000 | 117 000 189 Dampskibe, dæksbaade og skøiter bruger doryer til sætning og træk- ning af linerne. 7. Berg. 671 mand deltog i fisket, deraf brugte 322 paa 133 anabne baade baade garn og line, 295 mand paa 49 dæksbaade og skøiter og 54 mand paa 3 damptiskefartøier brugte alene liner, samt havde idet- hele i brug 130 doryer. Der opfiskedes kun 129000 skrei, der gav 200 hl. lever og 79 hl. rogn til en samlet værdi af kr. 38 620.00 efter middelpriser af kr. 24.00 for fisken, kr. 15.00 for leveren og kr. 40.00 for en td. saltet rogn. Al leveren anvendtes til dampmedicintran, hvoraf 85 hl., af fisken saltedes 63 000 stkr. til klipfisk og 66 000 hængtes til rundfisk. Mandslotten blev ca. kr. 58.00. Fisket faldt oftest meget smaat 1 de egentlige vintermaaneder, hvorfor endel fiskere forlod distriktet, men slog bedre til i april maaned. De vigtigste fiskevær er: Medfjord med 382 mand og fangst 87000 skrei og Havn og Bergsøerne 285 mand med fangst 32000 skrei. I de to foregaaende aar faldt fisket saaledes: Antal Aabne | Damp- Dæks- Antal | Værdi | Lotten HAL mænd baade | skibe baade skrer (Fa kr arr | = —=============== —— 1 FG — == T90L LE 94220 1126 3 | 74 | 1 125 000| 243 500 259 | | | | 05 ser 735 | 95 2 | 72 | .965000| 175162 238 Om kjøbefartøiernes antal foreligger ingen opgave. Prisen paa fiske- hoveder var 50 øre pr. 100 stkr., og der solgtes for ca. kr. 1500.00. ng == 8. Torsken. 685 mand drev her fisket, deraf 475 paa 120 aabne baade, hvoraf igjen 80 var udrustet med garn, 20 med line og 20 med begge slags redskaber, 180 mand benyttede 30 dæksbaade eller skøiter med 70 doryer og 30 mand 2? dampfiskefartøier med 12 doryer og alle disse kun liner. Den samlede fangst udgjorde 181900 stkr. skrei, som gav 419 hl. lever og 120 hl. rogn. Efter gjennemsnitspriser af kr. 29.00 for fisken, kr. 25.00 for leveren og kr. 20.00 for rognen blev værdien ialt kr. 65 450.00, der gav en mandslot af kr. 95.00 i gjennemsnit. Fisket var mislykket for dette vigtige fiskedistrikt, hvorfor mange især dæks- baade og skøiter, som kom til Gryllefjord for at deltage i fisket, igjen forlod distriktet uden tfiskeforsøg og derfor ikke er medregnet i oven- angivne antal fiskende baade. Det samme var tilfældet ogsaa i andre vær med de forskjellige slags baade og med kjøbefartøier, som derfor heller ikke er medregnet. De i virksomhed værende kjøbefartøier opgives til 20 stkr.. hvoraf 2? dampskibe. Af leveren brugtes 364 hl. lever til fremstilling af 142 hl. dampmedicintran og 48 hl. til anden tran. 153300 stkr. torsk saltedes til klipfisk og 28600 hængtes til rundfisk, medens et ubetydeligt parti anvendtes i ferskfiskhandelen. De to foregaaende aar var forholdene saaledes: E====== Å Å Aabne | Damp- | Dæks- Antal | Værdi Lotten ge 1500 baade skibe baade skrei i kr. | kr. — == = E == — === ===" PIOME E | 2850 250 16 210 2429000 542 800 231 GEL FR 92570 230 24 220 | 2185000| 366250 | 142 9. Tromsøsundet. 193 fiskere paa 56 aabne baade og 1 dæks- baad fiskede med line og snøre 35 800 skrei, der gav 98 hl. lever, ingen rogn, og efter middelpriser af kr. 31.80 for fisken og kr. 10.00 for leveren udbragtes til en værdi af kr. 12370.00. Al fisken hængtes til rundtisk. 40 hl. af leveren anvendtes til 15 hl. dampmedicintran og 58 hl. til anden tran. Gjennemsnitslotten pr. mand blev kr. 64.00. Det vigtigste vær var Lyngø med 125 mand og en fangst af 18300 stkr. skrei. Fisket foregik som et vaarfiske i april og mai maaned. Ingen kjøbe- fartøier. De to foregaaende aars forholde var saaledes: | | Mand Aabne Damp- Dæks- Antal Værdi Lotten Aa ang baade skibe baade | skrei rer. kr. 90.22. 45 | 15 = — 10 000 2 200 49 NO ENGE 141 | 48 — == 48 000 6 970 50 — 480 — I alle amtets øvrige herreder dreves intet skreifiske. Det egentlige vinterfiske slog aldeles feil overalt i amtet og det lille der fiskedes er fordetmeste vaarfangst. Som følge heraf forlod en mængde fiskere di- striktet og søgte til Lofoten og senere paa vinteren til Finmarken. Gamle aarvisse fiskevær som vinterfiskepladsene i Bjarkø fik overhovedet intet fiske. Fiskens vegt og dens indhold af lever og rogn var i god fremgang i forhold til de to nærmest foregaaende aar. 100 stkr. sløiet torsk veiede 1 mars fra 190 til 250 kg. mod 145—180 kg. i 1904 og 130—160 kg. i 1903 og man fik samtidig I hl. lever af 300 til 500 torsk. Senere aftog leverholdigheden. Det allermeste af fiskehovederne anvendtes til kreaturfor, kun 1 Senjens større vær solgtes endel til guanofabrikkernes opkjøbere. Den til husbrug og til fiskernes kost forbrugte torsk er i regelen ikke medregnet i fangstudbyttet. Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1905 samt for det hele amt i de sidste 11 aar: 2 Fordelt paa antal Udbyttet & - ve Omtrent-| 2 Herrederne ig er lig gjen- = E Seilfar- Dame I stykker | I penge |"emsnits- = = Baade | ver NE se La lot i kr. = S dæksbd. Fr Kvænangen. | 48 24 = — 10 000 2 490 52 — Nordreisen .. — 15000 3740| 84 PE Skjærvø .... 150 61 —- = 24 000 5 930 40 = Helgø... ... 98 30 2 | == 30 000 9270 94 = Karlsø...... 900|-— 70 == 80000 | 20050| 100 — Hillesø...... 2992 38 32 == 203 000 | 72 560 248 5 Pergd.uar er 671 133 OA NE) 129 000 38 620 58 14? Torsken...., 685 120 30 2 181 900 65 450 95 20 Tromsøsundet 193 56) TG 35 800 | 12370 64 = I 1905 ialt..| 28382 MAT 114 5 708700 | 230480 I ee - 1904 , ..| 4948) —790| 349 24 5177700 | 1120 709 55 19030 E51035 804 JE 31 4 263 000 731 043 64 ENE Gs FØDES MY 303 30 5 051 900 1 332 053 71 SEO So oe sa | 130 14 5578 050 1 644 032 72 900 SO Ne 82 150 7 3 027 150 1 043 755 64 1899 SAG SAT O7 — — 2 524 300 629 096 — - 1898 ,, ..| 56081 1706| 4 5) 2303050 | 444806 — - 1897 3, ..| 5836| — -- — 3 864 500 769 571 == JKL so] Der EE — | — 2 034 900 4892 444 == - 1895, --| 2995] —= 1 — —- 2373 000 452 806 == 1) Baade, dæksbaade og skøiter tilsammen. = EE Af fiskepartiet 708 700 stkr. blev: Pakern kpissee Je Oen SE AND AKTER. 395 300 stkr. FF onderjelerikussen prdtar SLlagtkr Liggdss 0 — Frønes tfrundisk ads teasdaanavsagl ta aAKS. sk 302200 — - Oder NE ANG SAN Add å 11000 — Arendt terskiskhandelenvun. 4. aabasemsus stasen 0 — Røshrueoparviskernerselyd). 402. «eiskskatlsddnen satte 200 — Tilsammen 708700 stkr. Leverpartiet for amtet var 1722 hl., deraf tilvirkedes 1375 hl. til 612 hl. dampmedicintran og 347 hl. anvendtes til anden tran. Rognpartiet var 360 hl. 1) Kun for et enkelt sted, det af fiskerne selv forbrugte antal skrei er ellers ikke medtaget i det opfiskede kvantum. Beretning om skreifisket i Nordlands amt 1905, udenfor Lofotens opsynsdistrikt i opsynstiden. (Væsentlig efter lensmændenes og opsynsbetjentenes opgaver). 1. Dverberg (Andøen). +08 mand (mod 740 i 1904) drev fisket paa 86 baade (i 1904 = 206), hvoraf ingen var dækkede baade med doryer, medens der i 1904 var 10 baade, som tilsammen havde 20 doryer. Af baadene var 47 med 252 mand garnbaade og 39 med 156 mand linebaade. Skreifangsten blev ialt 125 000 stkr., hvoraf 105 000 stkr. faldt paa garnbaadene og kun 20000 stkr. paa linebaadene. Disse fik desuden 30000 stkr. anden fisk af flere slags ,smaafisk*" og garnbaadene ca. 50000 stkr. sei. Leveren beregnedes til 435 hl., hvoraf 395 hl. anvendtes til 158 bl. dampmedicintran og 40 hl. til anden tran. Rognen beregnes til 104 hl. Der solgtes 100000 stkr. fiskehoveder. Middelspriserne be- regnes til kr. 25.00 for 100 stkr. sløiet skrei, kr. 20.00 for 1 hl. lever, kr. 1.00 for 100 fiskehoveder og kr. 50.00 for hl. saltet rogn. Herefter blev værdien af skreifisket kr. 46150.00, for sei og ,smaafisken* var værdien beregnet til kr. 10500.00 og den samlede værdi kr. 56650.00 mod kr. 76005.00 i 1904. Linefisket faldt særdeles daarligt, hvorfor an- tallet af linebaade var ringe, kun 39 mod 170 i 1904. Af skreien vir- kedes 105000 til klipfisk og 20000 til rundfisk. Der mødte kun 1 kjøbe- fartøi mod 14 i 1904. De største fiskevær var i 1905 Andenes med 126 fiskere og en fangst af 75000 skrei og Børvaagen med 65 mand og en fangst af 10000 skrei. Fisket var nogenlunde fordelt over vinteren. Lotten blev pr. mand kun ca. 113 kr. af skreien og naar sei og smaafisk regnes med ca. kr. 139.00 mod omtrent kr. 200.00 i 1904 for det faste vinterbelæg. 2. Øksnes. Af opsynsbetjentens indberetning til amtet hidsættes: .Foreløbig tillader jeg mig at anføre, at saagodtsom hele sidst af- vigte høst og lige ind over juletider var herude paa det nærmeste stor- — 483 — mende og uroligt veir, saa nogen videre sjødrift til fiske ikke kunde fore- tages, man var derhos blottet for agn, saa man ogsaa af den grund var hindret i ved linebrug inde i fjordene at kunne foretage noget fiskeforsøg, om en eller anden dag havde egnet sig til udror. Omkring midten af december var her et par agnskibe med smaa krilsild, som forresten viste sig mindre tjenlig til fiskeagn; den betaltes med 5 kr. pr. stamp. Nogle faa linetrækninger dermed ude ved fiskepladsene gav ringe fangst, lidt hyse og nogle brosmer. Af blæksprut, som man jevnlig før om aarene inde i fjordene havde opfisket en god del lige fra slutten af sommeren og udover høsten, var 1 sidst afvigte aar intet spor af, saa man af dette fortrinlige fiskeagn ikke havde nogen beholdning. Fra høsten af og ud- over forefaldt heller ikke som tidligere aar noget seifiske. Fra Ilste januar d. a. til og med den 10de var veiret fremdeles stormende. Under et dus den lite januar blev af nogle faa garnbaade udsat en lænke smaa- garn pr. baad og blev trukket den 13de næstefter med fangst fra 20 til 100 tal torsk. Ved opsynets tiltrædelse 15de januar var den største del af fiskerne kommen tilstede og fordelt sig i de forskjellige rorvær inden distriktet. Forinden var til almindelig kundgjørelse udfærdiget og besørget opslaaet paa handelsstederne og i de forskjellige rorvær plakater om opsynet og hvor dette var anvist at stationere, samt om de bestemte udrorstider og fra hvilke steder disse vilde blive tilkjendegivet ved heisning af signal m. v. Opsynet blev derpaa den 16de januar erklæret sat. De fiskeredskaber, som udsattes den 13de januar, blev paa grund af veiret først trukket den 17de med fangst for garnbaadene i Iste merke- distrikt 30—280—90, i de øvrige 3 merkedistrikter gjennemsnitlig om- kring 50 stkr. skrei. Den 17de januar ankom en sildedamper, som kun havde nogle faa kasser sild til 6 kr. pr. kasse og den 19de næstefter en anden med smaa krilsild til samme pris, ligeledes ankom den 22de januar en agndamper med stor pen sild til pris kr. 7.50, men da veiret forblev uroligt og line- fangsten for ubetydelig til at dække agnkjøbet, blev deraf intet kjøbt. De hele trækninger, som foregik i dagene 18de og 19de januar og i de del- vise den 21de, 25de og 31te januar, gav et mindre udbytte; garnbaadene gjennemsnitlig 50—80 tal, enkeltvis 100—200, linebaadene 20—40, der- hos paa linebaadene endel kveite. Fiskepartiet ved januar maaneds ud- gang udgjorde ialt omkring 20000 tal torsk, deraf paa linebaadene 6 000. I den lange tid, bruget havde staaet 1 sjøen, fra 10 til 13 døgn, gik meget linebrug tabt, af garnbruget ikke noget direkte tab, men meget beskadiget, ligesom fangsten for det meste var bedærvet og ubrugelig. Efter det langvarige stormende veir, nærede man haab om, at veiret skulde stille sig gunstigere i februar maaned og derved give et bedre 240 —= udbytte af fisket. Veiret blev i de første dage af maaneden saavidt taalig, at man kunde drive sjøeu, men navnlig for linebaadene gav det lidet af sig. Flere linebaade var imidlertid heldig med fangst af kveite, der efter de paa denne tid høie priser bødede adskilligt paa udbyttet for line- baadene. Flere baade vedblev af den grund med linebruget, men saavidt de magtede det, søgte de at auskaffe sig en del garn, og de røgtede nu samtidig tvende slags brug. Nogle ombyttede helt ud linebruget med varnbrug, medens nogle fra 2det, 3die og 4de merkedistrikt i maaneden sluttede og reiste til Lofoten, sidstnævnte til Finmarken. Det skortede ogsaa i denne tid paa agn for limebaadene. Fra 4de februar blev veiret i den øvrige tid af maaneden igjen uroligt og stormfuldt ligesom strøm- forholdene for enkelte rorvær blev til gene for fiskebedriften. De hele, mest delvise, trækninger, som foregik den 7de, 9de, 17de, 21de, 23de, 25de og 27de februar gav hver gang et mindre udbytte, 20—60—80 tal for garnbaadene, hvis antal nu var adskillig forøget, for et og andet vær enkelte gange 60—100. Linebaadene fremdeles yderst ringe torskefangst, men jevnlig kveite for en og anden baad. Det optfiskede kvantum torsk for februar maaned androg til 22 400, hvoraf en del paa liner. Med mars maaned skeede endelig omslag i veiret, saa man jevnlig havde sjøveir. Fra de første dage af maaneden merkedes store loddestimer ude ved fiskepladsene, men besynderlig nok foregik ikke nogen synderlig fangst af torsk. Man antog, at fisken stod oppe i sjøen og saaledes ikke kom i berøring med de ved bunden staaende fangst- redskaber. — Først fra den 20de mars af skeede omslag 1 fisket, særlig for Iste merkedistrikt, hvor garnbaadene 1 trækningerne den 20de, 21de, 22de, 23de, 24de, 25de, 27de, 29de, 30te og 3lte hver trækning fik fra 100—450 og flere dage gjennemsnitlig 250 tal. Garnbaadene i de øvrige merkedistrikter fra 60—120. For de, der endnu var henvist til linebruget. ingen nævneværdig fangst. Det hele opfiskede parti torsk for mars maaned udgjorde 110 400 tal. Ved det i disse dage skeede opsving 1 fisket og da udsigterne til fortsat fiske i den kommende april maaned stillede sig lovende, indsendtes fra fiskerne andragende om opsynets vedbliven om muligt til 20de april, idet man antog, at der ved opsynets fratræden vilde opstaa uorden saavel i udrorstiderne som under brugets trækning eller sætning, og efter de- partementets telegrafiske besvarelse gjennem hr. amtmanden tillod jeg mig som overopsynsbetjent at henstille opsynstiden forlænget til 14de april. De nærede udsigter om fisket viste sig da ogsaa tilsvarende 1 den anførte tid, thi der fiskedes godt overalt ved de foregaaede garntrækninger saa- vel af torsk som sei, der nu strømmede til i mængde. Linebruget var da for det meste sløifet. Spørgsmaalet var kun om garn, ilaar smaagarn. Det i april til og med l14de opfiskede kvantum torsk androg til — 485 — 83 200, derhos blev opfisket omkring 20000 sei. Loddestimerne forblev ved fiskepladsene helt til over midten af april, og i mars maaned blev af nogle tilstedekomne agndampskibe ude ved fiskepladsene for Langenes med posenot optaget antagelig en 3 å 4000 kasser, hvoraf intet her blev solgt, da priserne var for høit ansat; den fangede lodde solgtes derfor til Lofoten. Det samlede udbytte af fisket ved opsynets afslutning stiller sig saaledes: Stkr. torsk Hl.lever Tdr.rogn Stkr.sei Kor. kveite Iste merkedistrikt 81000 garnfisk 200 85 8000 204 2det do. 42000 do. Ø00 1054 3 000 1 900 3die do. HO NO0K på Jorsal et 153 p2 5000 14880 9000 linefisk J : G ; 4de do. 36000 garntisk VG 38 4000 11250 6000 linefisk J 236 000 5735 2292). 420000: 1-28 234 Af fiskepartiet er saltet til klipfisk 70000, kassesaltet eller islagt 4000, som er afsendt til sydbyerne, hængt til rundfisk 162000. Af mediceintran er tilvirket 227 tdr. 100 sløiet fisk har afgivet en vegt af 200 ker. og omkring 400 til 1 hl. lever, 900 til 1000 paa 1 td. rogn. Beredt til dampning af tran var i det hele 23. Af kjøbefartøier, som var ankommet, før opsynet tiltraadte, var beliggende 3 fra Kristians- sund; det ene af disse afreiste straks 1 opsynstiden, et den */ imdehavde 1700 tal torsk og et den *% med 1200. Derhos var beliggende paa Stø 2 fartøier fra Dverberg og 1 fra Sortland. Landkjøbere var distriktets handelsmænd samt nogle faa fra nabodistrikterne og de søndenfra, som var beskjæftiget med trandampning. Foruden førnævnte fiskeparti blev videre opfisket en ikke ubetydelig del byse og brosme, hvoraf der, foruden hvad der er medgaaet til fiskernes fortæring og til vadagn, er tilvirket omkring 12000 tal til handelsvare. Af torsk er antagelig forbrugt paa rorboderne og til husbrug i hjemmene ca. 15000 tal, som ikke er medregnet i det angivae hovedparti, der ude- lukkende maa ansees som handelsvare. Af fiskehoveder er iaar intet salg foregaaet; de er af fiskerne hjemført og anvendt som surrogat til kreaturerne. Sjøveirsdagene iaar under opsynstiden har været i Januar 2 hele og 3 delvise, i februar 3 hele og 6 delvise, i mars 23 hele og 2 delvise og i april til og med 14de 5 hele og 5 delvise. Under de gode sjøveirsdage i mars, medens fisket var af mindre betydning, blev garnbruget tildels trukket anden hver dag, idet man var meget optaget af at forbedre gar- 1) Beregnet til 318 hl. fersk rogn. DI ID => EG nene, ligesom man antog, at fangsten derved blev forøget paa det i sjøen staaende brug. Til agnkjøb for lmefisket antoges anvendt kr. 5000.00. Brugstabet for linebaadene kan ansættes til omkring kr. 3000.00. Af garnbruget, som 1 det hele taget har været de saukaldte smaagarn, er videre tab ikke foregaaet, men derimod en noksaa stor brugsslitage. Ved ulykkestilfælde er iaar 6 mennesker omkommet, nemlig en 3-mands baad fra Nyksund, idet deu var paa en midlertidig reise til hjemstedet Myre inde i fjorden; veiret var stormende og sjøen gik høit, neppe havde baaden forladt ind- løbet til Nyksund, før den fik en brækskavl, saa den fyldtes og sank tilbunds med det iværende mandskab. 2 af de forulykkede var hjemme- hørende i Øksnes og den ene i Dverberg. Ulykken foregik den 28de januar, og den 28de februar blev en 4-mands baad, der havde været ude og trukket bruget, under opseilingen til rorværet Vaage fyldt og gik til- bunds, hvorved 3 af mandskabet omkom, den fjerde blev derimod bjerget. De 3 forulykkede var hjemmehørende i Øksnes. De forulykkede efter- lader sig familje i smaa kaar. En baad blev ved opseilingen til Nyksund paaseilet af en anden baad og knust. Mandskabet blev heldigvis bjerget. Videre ulykker er iaar ikke forekommet under sjødriften. Siden opsynets afslutning har garnbaadene i trækninger den 15de, l17de, 19de og 22de april hver gang faaet en 40--100 tal torsk, dog fornemmelig sei, fra 200 til 500. Den 25de april erholdt nogle baade 50—80 torsk. Seien er med loddestimerne senere strøget.* Af fiskerne hørte 630 mand paa 153 baade hjemme i Øksnes. 129 —:— 32 — — i Hadsel. 213 —:— BY — — i Dverberg. 53 —r— 13 — -— i Sortland. 3 —:s— Il — — i Bø. 9. —:— Il — — i Trondenes. Ialt 1030 mand paa 252 baade. I 1904 var der 814 mand paa 202 baade og i 1903 600 mand paa 200 baade. Ingen dækkede baade, damp- eller motorfartøier deltog 1 fisket. 460 mand paa 108 baade brugte alene garn, 264 paa 68 baade brugte alene line og 306 paa 76 baade brugte begge slags redskaber. Efter middelpriser kr. 24.00 for 100 stkr. torsk, kr. 22.00 for lever og kr. 36.00 for rogn blev den samlede værdi af skreifisket kr. 80 700.00 (mod kr. 204998.50 i 1904). Mandslotten blev kun kr. 80.00 foruden — det tillæg som fangst af 20000 stkr. sei gav garnfolkene og 28 234 kgr. kveite gav linefolkene. I 1904 var lotten kr. 252.00 pr. mand. De vig- tigste fiskevær var: — 487 — » Nyksands sabodsd:; med 310 fiskere og fangst af 52000 stkr. skrei. Bansnesø. nu tvist 265 — :— 87600 —:— Sørsand—Vaage.... » 128 —r:— 50000 —:—, Tinden—Sunderø.. , 88 —:— 60600 —:— Den af opsynsbetjenten givne fremstilling af vinterens veirforholde, fiskeforekomst, agntilførsel m. m. i Øksnes herred passer i store træk for den nele ytterside. 3. Bø. Her fiskede 820 mand (mod 1 295 i 1904) paa 144 baade (360 i 1904). Af baadene drev 110 aabne baade med 660 mand garn- brug og 26 baade med 100 mand linebrug. 8 skøiter og dæksbaade med 60 mand og 32 doryer brugte lime. I 1904 var der 30 skøiter og dæks- baade med 90 doryer. Linefisket var her som ellers paa yttersiden yderst misligt, saa at af det fiskede fisketal, 435 000 stkr. torsk, det væsentligste var fisket af garnbaadene. Der foregik intet snørefiske og vaarfisket — det saakaldte skraapfiske — i april slog feil. I 1904 var fangsten 707 000 stkr. torsk. Fisken gav 870 hl. lever, hvoraf kun 40 hl. anvendtes til raatran og bruntran, medens det øvrige dampedes og gav 370 hl. damp- medicintran. Rognpartiet anslaaes til ca. 330 hl. Af fisken saltedes kun 10000 til klipfisk, medens alt det øvrige hængtes til rundfisk. Under vinterfisket fremmødte ingen kjøbefartøier og under vaarfisket kun 3 stkr. Under fisket forulykkede 2 mand. De vigtigste fiskevær var: ordens 4 Sus med 230 fiskere, fangst 74500 stkr. torsk. SK ke LbD —5— 48000 —:— Sende ØE DE LL SG Te Selek, —:— 56 000 — — Pessnsørd. STA Si Å 70 ==2== 34000 —:— Skaar naasen aat.) a 78 —:— 23000 —:— GTMERÆTØ vet sos dalaerdt » n 45 om vinteren og , 342 om vaaren 36 000 —— Fisket faldt væsentligst i februar og mars, kun Gaukværø havde ogsaa et ubetydeligt fiske i april. Middelspriserne angives til kr. 25.00 for 100 stkr. sløiet torsk, kr. 20.00 for 1 hl. lever og kr. 45.00 for i hl. rogn. Herefter beregnes fiskets værdi til kr. 140 500.00 (mod 182715 kr. i 1904) og mandslotten til kr. 183.00 1 gjennemsnit (mod 149 kr. i 1904 og 169 kr. i 1903). 4. Sortland. Skreifisket her foregik som et hjemmefiske fra de for dette bekvemt liggende bosteder og om fiskernes og baadenes antal foreligger ingen opgave, men det samlede parti opgives til 23 630 stkr. torsk med kun 15 hl. lever og 10 hl. rogn, som efter en middelspris af kr. 25.00 for tisken og kr. 15.00 for leveren havde en værdi af kr. 6 600.00. === Endel — ca. 12000 stkr. skrei — er fisket udenom herredet, hjemført og hængt til rundfisk. Skjønsmæssig ansees 120 fiskere at have været i virk- somhed. I 1904 var partiet, som ogsaa da var samlet dels ved førsel fra vær udenom herredet, 52 400 stkr. til værdi kr. 11 330.00. 5. Hadsel havde i 1905 intet nævneværdigt fiske, medens man i 1904 havde 100000 stkr. torsk til værdi kr. 21 500.00. 6. Gimsø. Opgaverne herfra er mangelfulde. Vinterfisket slog aldeles feil, væsentlig fordi omtrent alle fiskerne brugte line, men i midten og slutningen af april foregik et godt vaarfiske langs hele herredets kyst, hvori deltog opimod 300 baade, de fleste dog kun i kort tid. Skjøns- mæssig ansættes denne fangst til 30000 stkr. torsk, 40 hl. lever, 10 hl. rogn, medens den egentlige vinterfangst kun var 1000 torsk. Det hele ansættes efter de for Borge gjældende priser til en værdi af kr. 9000.00. Alle fiskerne, der drev dette vaarfiske, har formentlig en tid af vinteren fisket andetsteds og er medtaget der. For det egentlige vinterfiske op- gives fiskernes antal idethele til 223 paa 39 aabne baade, hvoraf 5 med 31 mand brugte garn og 34 med 192 mand limer. I 1904 var der 957 mand paa 46 baade og en fangst af 130000 torsk, i 1903 244 mand paa 46 baade med en fangst af 300000 stkr. torsk. Den ubetydelige gjennemsnitslot kan ikke beregnes. I 1904 var den kr. 126.00 og i 1903 kr. 257.00 pr. mand. 7. Borge. Her fiskede 502 mand paa 96 aabne baade, hvoraf 70 brugte bare garn og de øvrige baade garn og andre redskaber. Fangsten udgjorde 250000 stkr. torsk, hvoraf 245 000 var fisket paa garn. Heraf var kun 6500 saltet til klipfisk, alt det øvrige hængt til rundfisk udenom 2000 stkr., som forbrugtes af fiskerne selv. Man fik 625 hl. lever, hvoraf 595 dampedes til 215 bl. dampmedicintran, og 30 anvendtes til anden tran. Rognpartiet angives til 455 hl. Ingen hoveder solgtes. Middels- priserne angives til kr. 26.00 for fisken, kr. 24.00 for leveren og kr. 24.00 for 1 hl. fersk rogn. Herefter beregnes værdien til kr. 90 920.00, der giver en gjennemsnitslot pr. mand af kv. 181.00. I de to foregaaende aar var forholdet saaledes: Aar Baade Mand Fangst Værdi Gjennemsnitslot 1904 104 509 298 000 stkr. 78.27Oikr: 154 kr. 1903 100 523 248 000, 60 890 , 6 Fiskeværene var: Bera ESTE rv... med 223 fiskere og fangst 99000 stkr. torsk Høines og Sandø..... E; 98 —-— 55 500 —:— — 489 — Kvalnes trå vil Fyalnidh: med 97 fiskere og fangst 48500 stkr. skrei. Porsevartrl SAT Nas å 84 — :— 48000 . —:— Ingen kjøbefartøier fremmødte. 8. Buksnes. Paa Hæsholmene paa yttersiden dreves fisket af 60 mand paa 12 baade, hvoraf 7 brugte bare line og 5 baade garn og line. Der fiskedes 15000 stkr. torsk, der alt hængtes til rundfisk og hvoraf 7000 var garnfangst og 8000 limefangst. Man erholdt 30 hl. lever, hvoraf 20 anvendtes til 10 hl. dampmedicintran og 10 til anden tran, samt 15 hl. rogn, og der solgtes 5 000 stkr. fiskehoveder å 60 øre pr. 100. Efter middelspriser af. kr. 26.00 for 100 sløiet torsk og kr. 25.00 for lever blev den samlede værdi kr. 5 430.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 90.00. 1904 fiskede samme sted 60 mand 70000 fisk og fik en middelsiot af kr. 305.00 efter skjønsmæssig beregning. I den del af Lofotens opsyns- distrikt (indresiden), som falder paa Buksnes herred, foregik i 1905 intet fiske efter opsynet var hævet, hvorimod der i 1904 foregik et betydeligt efterfiske. 9. Flakstad. Efter at lofotopsynet var hævet fiskedes af nogle igjenliggende fiskere en ubetydelighed, antagelig ca. 1000 torsk, hvoraf 2 hl. lever, til samlet værdi af kr. 28400. Fiskerne er talt med under lofotfisket og fangsten er for ubetydelig til at deraf kan beregnes nogen tillægslot til den egentlige lofotlot. I 1904 var efterfiskets værdi kr. 60 650,00 og i 1903 kr. 70 340.00. 10. Værø og Røst. Det samlede udbytte for begge disse steder, der udgjør Værø herred, og fiskernes antal m. v. er for 1905 i sammen- ligning med de to sidste aar saaledes: Dæks- Damp- | FA E . Gjennem- ; | k | Fangst i| Værdi Kr Aar Fiskere Baade | baade & fiske- |, å Sr snitslot ; j Istkr. torsk kr. | skøiter fartøier | | kr. Å | VÆRE VE ges ål ; NE EG SA 50 29 19 | 29214800| 772260 | ca. 246 | | | | | | TOOL ge sele | 2979 587 37 | 17 | 8605500| 815772 | , 270 NS0BK ER 2496 484 — | 6 2460000 566060 , 227 For 1905 drev 2596 fiskere fisket paa de 556 aabne baade, des- uden var 408 mand anbragt i bedriften fra 19 dampskibe, heri med- regnet agnere m. v., og 170 paa 29 dæksbaade og skøiter. Alle damp- skibe og dæksbaade samt 292 af de aabne baade brugte liner, 15 baade alene snøre (dybsagn), 211 alene garn og 38 forskjellige slags redskaber. Skøiter, dæksbaade og fiskerdampskibe brugte tilsammen 164 doryer. — 490 = 1134 mand angives at have fisket paa Værø, resten paa Røst. Middels- priserne beregnes til kr. 27.50 for 100 stkr. sløiet torsk, kr. 20.00 for 1 hl. lever og kr. 45.00 for I hl. rogn. Fisken gav 3532 hl. lever, hvoraf 3 244 hl. anvendtes til 1 495 hl. dampmedicintran og kun 288 hl. til andre transorter, samt 1790 hl. rogn. Af fisken saltedes til klipfisk 187800 stkr., medens 2000 000 stkr. hængtes til rundfisk og 27000 forbrugtes af fiskerne selv. Der solgtes fiskehoveder for kr. 12 000.00 efter en pris af kr. 0.60 pr. 100 stkr. Af kjøbefartøier var der 3 stkr. paa Værø og 16 paa Røst. De sidste havde en besætning af 45 mand og en drægtighed af 580 tons. Da nærmere beretning om fiskets gang m. v. ikke er afgivet for 1905 hidsættes fangstens størrelse som den var omkring midten af føl- gende uger. For ugen som endte: 18 fa 5000 stkr. skrei. SÅ 534000 stkr. skrei. 25 g000m 8// 10890002 TG 18/, 1.496.000. == tn OD0 22 19470000 GS 291,05 182 000A PE 25/16 979000 AE 614 190915 .:000* 1 Heraf sees, at fisket faldt ualmindeligt daarligt lige til sidst i mars og at omtrent * af hele fangsten faldt paa april maaned alene. Il. Hammerø. Det lille hjemmefiske, som iblandt drives langs Saltens yderste vær i skreifisketiden, har i dette herred faldt saaledes i 1905 sammenlignet med de to foregaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangstistkr.skrei Værdiikr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 24 1 5 000 1530 65 1904 66 19 35 000 6 450 98 1903 46 EE 30 000 6 600 143 Man hængte al fisken til rundfisk og fik 192 hl. lever og 5 hl. rogn. Man brugte kun liner og fisket foregik i mars paa strækningen Sørdal— Kjukkelmark. Middelspriserne beregnes til kr. 25.00 for fisken, kr. 15.00 for leveren og kr. 20.00 for rognen. Ingen kjøbefartøier mødte op. 12. Steigen. Her faldt skreifisket i 1905 saaledes i sammenligning med de to foregaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangstistkr.skrei Værdiikr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 70 32 19 000 5 400 FE] 1904 100 41 82 000 18500 185 1903 234 90 221 000 42 630 182 — 491 — Af fisken saltedes 8000 stkr. til klipfisk og 11000 hængtes til rundfisk. Man opgiver leveren til 10 hl. og rognen til 15 hl., middels- priserne til kr. 25.00 for fisken, kr. 20.00 for leveren og kr. 30.00 for rognen. Ingen kjøbefartøier mødte op. 13. Bodin. Skreifisket her faldt saaledes i 1905 sammenlignet med de to nærmest foregaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangstistkr. skrei Værdiikr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 15 5 20 000 9050 ca. 603.00 1904 27 9 27 000 7141 264.50 1903 160 80 43 000 7750 48.00 Fisket er drevet fra Givær og Helligvær af der hjemmehørende folk og den særdeles store lot pr. mand forklares dels ved at disse faa baade uforstyrret har kunnet drive et godt fiske i gode fiskestimer paa afsides- liggende bosteder, hvorfra nogen tidende vanskelig og sent fandt vei til andre fiskepladse, og dels ved at værdien kom høit op ved salg af fangsten i tilvirket stand. Al fisken hængtes til rundfisk og intet af leveren dam- pedes. En af baadene brugte garn og havde det største udbytte, de andre brugte liner. Man erholdt 40 hl. lever og 25 hl. rogn. 14. Gildeskaal. Skreifisket for 1905 faldt saaledes sammenlignet med de to næstforegaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangstistkr. skrei Værdiikr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 54 13 17 000 7 080 ca. 131.00 1964 140 35 101 000 31 640 » 226.00 1905 165 58 118 000 314956 » 194.00 Kun en af de 13 baade brugte garn og havde 1 000 fisk pr. mand, * medens de øvrige 12 baade samtlige brugte line og kun naaede ca. 250 fisk pr. mand. Fisket foregik omtrent udelukkende i Fleinvær 1 februar og mars. Al fisken hængtes til rundfisk og leveren, ca. 30 hl., anvendtes til dampmedicintran. Rognpartiet var 24 hl. Middelspriserne angives til kr. 32.20 for 100 stkr. sløiet skrei, kr. 20.00 for 1 hl. lever og kr. 41.70 for 1 hl. rogn. Samtlige herreder i Salten, no. 11—14, udviser en betydelig ned- gang 1 antallet af de om vinteren hjemmeliggende fiskere og dermed og- saa 1 fangsten. Det kan nærmest forklares ved, at lofotfisket igjen har vakt gode forhaabninger, saa disse nærliggende bygders fiskere igjen søger sterkere dertil, og ved at det sterke vaarindsig af skrei til disse egne i 1903 ikke senere har gjentaget sig. =P 15. Melø. Det mindre skreitiske af hjemfolk, som dreves her i 1905, faldt saaledes sammenlignet med de to næstforegaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangst i stkr. skrei. Værdi i kr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 100 HO 10 000 3 480 ca. 35.00 1904 95 50 25 OCO 190 00.00 1903 220 150 110 000 20 150 NEO Fisket foregik kun paa smaa baade med smaagarn og delvis ogsaa med andre redskaber. I Reipaaen laa 30 fiskere tilrors og paa disse faldt det meste af fangsten, ellers fiskedes paa folks hjemsteder. Middels- priserne ansattes til kr. 25.00 for fisken og kr. 20.00 for leveren samt 80 øre for torskehoveder pr. 100 stkr., hvoraf dog det væsentligste brugtes til kreaturføde i bygden. Af fisken saltedes 4000 stkr. til klipfisk og 6000 hængtes til rundfisk. Ingen dampmedicintran tilvirkedes. Rogn- partiet var 10 hl. Fisket foregik væsentligst fra 26de mars til 22de april. 16. Rødø. Fisket i 1905 faldt for dette herred saaledes i sammen- ligning med de to næstforegaaende aar: Aar Fiskere Baade Fanestistkr. skrei Værdiikr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 570 140 560 000 225 300 ca. 395.00 1904 408 99 460 000 132 160 » 324.00 1903 430 105 290 000 72 210 4 - 268:00 Kun 19 mand fiskede paa dæksbaade og 551 paa 135 aabne baade, hvoraf 304 mand paa 70 baade drev garnbrug og 247 paa 65 baade drev linebrug. Fangsten beløb sig til 560000 stkr. torsk, der gav 1 400 hl. lever og 600 hl. fersk rogn. Af fisken saltedes 160000 stkr. til klipfisk, 398 000 hængtes til rundfisk, I 000 anvendtes i ferskfiskhandelen og 1000 forbrugtes af fiskerne selv. Middelspriserne anføres til kr. 30.00 for 100 stkr. sløiet skrei, kr. 22.00 for 1 hl. lever og kr. 40.00 for 1 hl. rogn, samt kr. 0.50 for 100 fiskehoveder. Af fangsten falder 470000 stkr. paa garnfolkene, hvis lot saaledes er meget høi, og 90000 paa line- folkene. Fiskerne var fordelte paa de to vær: Myken med 364 fiskere og en fangst af 295000 stkr. skrei og Valvær med 206 mand og fangst af 265000 stkr. skrei. Der fremmødte 9 kjøbefartøier med 32 mands besætning og af 250 tons samlet drægtighed, deraf de 8 i Myken og 1 i Valvær. Fisket foregik væsentligst mellem 15de februar og 15de april. Al lever anvendtes til dampmedicintran, hvoraf tilvirkedes 670 hl. 17. Trænen. Fisket i 1905 faldt saaledes i sammenligning med de to foregaaende aar: EE Aar Fiskere Baade Fangstistkr.skrei Værdi i kr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 1 240 360 640 000 246 000 ca. 200,00 1904 2 000 560 660 000 190 600 95.00 1903 1 400 450 950 000 216 250 154.00 , Fisket dreves udelukkende paa aabne baade og baade med garn og andre redskaber. Man fik af fisken 1500 hl. lever, hvoraf 1 300 hl. an- vendtes til 640 hl. dampmedicintran og 200 hl. til andre transorter, samt 700 hl. rogn. Middelspriserne angives til kr. 30.00 for fisken, kr. 18.00 for leveren, kr. 35.00 for rognen og kr. 0.80 for 100 stkr. fiskehoveder. Af fisken saltedes 178000 til klipfisk, 457 000 hængtes til rundfisk, 5000 anvendtes 1 ferskfiskhandelen og til fiskernes forbrug. Det egentlige vinterfiske foregik som vanligt i Selvær i januar— mars, hvor der roede 321 fiskere med en fangst af 340000 stkr. torsk og fremmødte 4 kjøbefartøier. I Husø med 779 fiskere og en fangst af 260000 torsk og i Sydholmen med 140 fiskere og en fangst af 40 000 torsk foregik fisket i mars—april. I Husø mødte op 4 kjøbefartøier. Alle 8 havde 33 mands besætning og en samlet drægtighed af ca. 300 tons. Lotten for vinterfiskerne i Selvær falder særdeles god, omkring kr. 400.00 pr. mand, medens vaarfiskerne i Husø og Sydholmen har om- kring kr. 126.00. De fleste af disse har imidlertid deltaget i vinterfisket paa andre pladse og lotten er saaledes nærmest en tillægslot. 18. Dønnæs. Fisket foregik her alene i Aasvær, hvor fisket i 1905 faldt saaledes i forhold til de to foregaaende aar: Aar Fiskere Baade Fangstistkr. skrei Værdii kr. Gjennemsn.lot, kr. 1905 473 133 250 000 98 400 ca. 208.00 1904 344 99 325 000 106 105 , 308.00 1903 177 49 150 000 39105 » 221.00 Af de 473 fiskere fiskede 6 mand paa 1 dæksbaad med 2 doryer og alene med liner, 58 mand paa 11 aabne storbaade brugte alene garn, medens de øvrige 409 mand paa 121 aabne baade brugte mest liner som hovedbrug, men ogsaa smaagarn i saa stor udstrækning, som det lod sig gjøre. Fisket faldt her som ellers i 1905 langs Nordlands kyster langt bedre for garnbrugerne end for linebrugerne. Af fisken saltedes 120000 stkr. til klipfik, 126000 hængtes til rundfisk, 3 000 anvendtes 1 ferskfiskhandelen og 1000 til fiskernes eget forbrug. Af leverpartiet, ialt 600 hl., anvendtes 460 hl. til 2925 hl. dampmedicintran og 140 hl. til andre transorter. Rognpartiet anslaaes til 400 hl. i fersk tilstand. Middelspriserne angives til kr. 2800 for fisken, kr. 18.00 for leveren. kr. 44.00 for rogn og kr. 0.50 for 100 fiskehoveder. Af kjøbefartøier de fremmødte 7 med 26 mands besætning og af en samlet drægtighed af 222 tons. Fisket begyndte i Januar og varede til først 1 april. 19. Herø. I 1905 faldt fisket saaledes sammenlignet med de to foregaaende aar: , Fangst Værdi Gjennemsnitslot, Aar Fiskere Baade E ry. å i stkr. skrei 1 kn ca. kr. 1905 805 182 822 400 259 470 320.00 1904 504 114 543 000 161 390 320.00 1903 496 114 335 000 83 724 169.00 Af fiskerne drev 405 mand paa 81 aabne baade tisket alene med garn, 388 mand paa 97 aabne baade alene med liner og 12 mand paa 4 baade med snøre (dybsagn). 8 doryer var i brug fra de største line- baade. Af fisken blev 210000 stkr. saltet til klipfisk, 610000 hængt til rundfisk og 2400 anvendt til fiskernes eget forbrug. Af leveren, ialt 1475 hl. blev 1400 hl. anvendt til 640 hl. dampmedicintran og 75 hl. til anden tran. Rognpartiet angives til 925 hl. i fersk tilstand. Der fremmødte 8 kjøbefartøier med en samlet besætning af 32 mand. Middelspriserne angives til kr. 27.00 for 100 stkr. sløiet fisk, kr. 17.00 for leveren og kr. 50.00 for rogn. De mest benyttede fiskevær var Skibaasvær, Sandsundvær, Lyngvær og Indreholmen. Under fisket kom 3 mand bort. 20. Vega. Her faldt fisket i 1905 sammenlignet med de to fore- gaaende aar saaledes: Fangst Værdi Gjennemsnitslot, AE BEskEre Bag i stkr. skrei Tokr. ca. kr. 1905 733 195 340 000 145 920 199.00 1904 HI 22 127 500 30 130 258.00 1903 70 12 116000 24 676 353.00 Af fiskerne brugte alene 12 mand paa % baade udelukkende garn og 181. mand paa 56 baade alene liner, medens de øvrige 540 mand paa 140 baade brugte baade line og garn efter fiskeriets gang m. v. Ingen dækkede baade eller dampskibe var i brug. To storbaade brugte 4 doryer. Af den samlede fangst regnes 80000 stkr. skrei fisket med garn og 260000 med liner. Af fisken saltedes 30 000 til klipfisk, 270 000 hængtes til rundfisk, 3000 til rodskjær og 10000 antages forbrugt af fiskerne selv. Af leveren — ialt 460 hl. — anvendtes 210 bl. til 99 hl. damp- medicintran og 250 hl. til andre transorter. Rognpartiet var 300 hl. Middelspriserne ansættes til kr. 40.00 for 100 stkr. sløiet torsk, kr. 17.00 for 1 hl. lever, kr. 25.00 for 1 hl. fersk rogn og kr. 1.00 for 100 stkr. — 496 — fiskehoveder, af hvilke det meste anvendtes af fiskerne selv, men omkring 60000 stkr. solgtes til guanofabrikerne. Fisket dreves fra mange steder i herredet, men de vigtigste vær var Bremstenen med 210 fiskere og en fangst af 180000 skrei og Skjærvær med 100 fiskere og 75000 skrei. Fisket slog til fra lste mars og fortsattes langt udover vaaren. De vinterfiskere, der drev fisket fra først af havde betydelig høiere lot end middelslotten og den høie pris fremkommer for en del af, at fiskerne hænger fisken selv og nød godt af de særlig høie rundfiskpriser. 21. Bindalen. Her faldt kun et mindre skreifiske for hjemfolkene og dette var i 1905 saaledes i sammenligning med de to foregaaende aar: Fangst Værdi Gjennemsnitslot? Aar Fiskere Baade ; Jr: aa ; i stkr. skrei 11 Jing ca. kv. 1905 SI 40 25 500 4910 Fre £67.00 1904 86 43 23 000 3215 37.00 1905 80 40 24000 2740 34.00 40 mand paa 20 smaabaade brugte alene snøre (dybsagn), resten tillige smaagarn og liner. Af fangsten erholdtes ca. 10000 paa garn, 6000 paa line og 9500 stkr. torsk paa snøre og der saltedes 10000 til klipfisk, 2500 saltedes i tønder eller kasser, 6000 hængtes til rundfisk, 5000 til rodskjær og 2000 anvendtes i ferskfiskhandelen. Af leveren — ialt kun 21 hl. — anvendtes intet til dampmedicintran og af rogn var der ikke noget nævneværdigt kvantum. Fisket faldt ifra mars til ud i mai maaned som et vaarfiske i næsten alle herredets fjorde. Middels- priserne opgives til kr. 18.00 for fisken og kr. 15.00 for leveren. I alle amtets øvrige herreder forefaldt intet skreitiske. Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne 1 1905 samt for det hele amt i de 10 sidste aar: — 496 — Fordelt paa Tdbøtter = = = antal : Br d= " E | D — Herrederne mg pe rs un mo |€ fiskere See Eee I stykker | TI penge pA 2 mm |=8A3 skrei | kr. Em Ma NR Ni NERE | L BE Dverberg)) ....... 408 8f — | — 125 000 46 150 113 1 Øksnes*) Ls 2 1030 252 — — 236 000 SO 700 80 5 pe ed ks å 820 Bb se 435 000 140 500 183 3 Sortland u4 2: 120 let n= 23630 6 600 ? — GSA par 223 Bo 31 000 9 000 ? == BNR Le grå i rea 502 96 —= 250 000 90 920 ike Buksnese Ne 60 JE EE 15000 5430 OE Plakstadsar = U= — | — 1000 | 284 — | — Værø (i Røst). 3 174 556! 29 | 19 2 214 800 772 260 246| 19 Hammerø +....... 24 1) — | — 5000 | 1530 65 — Steirenn SSK 70 | PN" == 19000 | 5 400 Ti — Ped vnr ed: 15 | NE 20.000 | 9050 | 603 — Gildeskaal 4: 5 54 d| — | — 17 000 | 7 080 1811 —= Meløsagrrtiuer: 100 50| — | — 10000 | 3 480 35 — Roda se 570 | 135| 5 | — 560000 | 225 300 395 9 Trænens taus klN 1240 | 360! == | — 640 000 246 000 200| 8 Donnæserrrer. AS ee 250 000 98 400 208 007 Nå seat SONGS 805 182! — | — 822 400 259 470 320 8 Mva: MEL 733 193 — | — 340 000 145 920 199 — Bimdalenarr SI 40| — | —= 25 500 4910 67| — PIGS. 10502 | 2330) 43 | 19 6 040 330 2 158 384 60 Toer 19911 | 3025| 78 | 17 8751900 | 2203 693 100 219004 ER 19047 | 3186 — | — 8 242 000 1762 649 61 GO et 8118 | 2117| — | — 4 965 250 1 409 030 23 SJÅ Ve SS 7673 1793! — | — 3 548 912 1150/5932 29 Å0N0AN Han 8532 | 1955 — | — | 39258200 | 19284032 53 = LEIE IE 7415 1496 — | — 2 895 500 871 188 49 AUSIET es 8 967 1890! — | — 2 391 100 561 540 So hot re oe 10 336 -— — | — 5919 500 | IP325SSÅ | EG 10 165 — | — 6 670900 | 1999 804 Af fiskepartiet 6040 330 stkr. blev: salpet fil klipbsk. 04 Fl I JJ SE 1-110300r sig: hænet-= -rundisk 38 JR SPEER 4834130 Ar Godkjenn ør TJ FE 35:00086 saltet Tikasenettta GørrseJet Ae RER 650009 forbrugt af iskenesdr Ve AR SE SNE RET 45400 anvendt i ferskfiskhandelen 4 GT Et 90000086 filekrmeet 6 040 330 stkr. 1) Desuden ,smaafisk" til en værdi af kr. 10500.00, der gav en tillægslot af ca. kr. 26.00. 2) Desuden 20000 stkr. sei, 12000 stkr. hyse og brosme og 28235 kgr. kveite til værdi ca. 18000 kr., der gav en tillægslot af ca. 18 kr. pr. mand. 3) For de fleste herreder er det af fiskerne selv forbrugte ikke medtaget i det opgivne fisketal. — 497 — Levermængden var ialt 11688 hl., hvoraf 10396 hl. var anvendt til 4947 bl. dampmedicintran og 19292 hl. til anden tran. Rognmængden var ialt 6036 hl. Adskillige fiskere har drevet vaarfisket 1 et herred efter først paa vinteren at have drevet sit hovedfiske i et vintervær 1 et andet herred eller i Lofoten. Disses lot blir saaledes en tillægslot til den egentlige vinterlot. Fiskens vegt og leverholdighed var i hele Nordlands amt bedre i 1905 end i 1904 uden dog endnu, især for vegtens vedkommende at have naaet op til normale forholde efter det store udsultningsaur som skrei- stimerne før vinterfisket i 1903 havde maattet udholde paa sine opholds- steder. Gjennemsnitsvegten i Lofoten for sæsonen var 200 kgr. for 100 stkr. sløiet garnfisk og 180 kgr. for linefisk og for det øvrige Nordland kan forholdene antagelig blive lidt bedre. Paa yttersiden, særlig 1 Bø og Øksnes faldt den dog lidt lavere, men paa Helgeland noget høiere især for den tidlig fangede garnfisk. I regelen fik man 1 hl. lever af 350 til 700 stkr. torsk, saa at den tidligere fangede fisk gav mest og at senere leverholdigheden tog af indtil den under det enkelte steder drevne vaarfiske blev temmelig ringe. Garnfisken var som altid mere leverholdig end limefisken. Fedtholdigheden var god. I Lofoten bereg- nedes 100 liter lever at give 52 liter dampmedicintran (= 52 %), men paa yttersiden var den mindre fed, saa der mest kun opnaaes 40 til 45 tran. I Helgelands vintervær var forholdet noget nærmere liofotens. Rognmængden var ogsaa 1 stigende mod de to nærmest foregaaende aar. Torskehovederne blev for en stor del brugt af fiskerne til kreaturfoder og var kun i mindre mængde gjenstand for salg. Beretning om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1905. (Væsentlig efter lensmændenes samt opsynsbetjentens opgaver). I. Vikten. Fisket dreves inden dette distrikt af ialt 2 063 mand, bvoraf 1989 mand paa 562 baade, 50 mand paa 10 skøiter, 12 mand paa 2? motorbaade og 12 mand paa 2? dampskibe, mod i 1904 1 693 mand. Udrustningen var følgende: 262 baade, 3 skøiter samt I dampskib med ialt 1145 mand brugte alene garn, 119 — ,7 skøiter, begge motorbaadene og I dampskib med 460 mand brugte alene line, 128 — med 298 mand brugte alene snøre og 53 — med 166 mand saavel garn som andre redskaber. 14 af baadene havde 24 doryer, 10 af skøiterne 15, motorbaadene 5 og 1 af dampskibene 4 doryer. Opsynsbetjenten under Viktenfisket har afgivet følgende beretning om torskefiskeriet i Ytre Namdalen i aaret 1905: ,Angaaende aarets skreifiske inden Viktendistriktet har jeg herved den ære at indberette: Det af amtet beskikkede fiskeriopsyn har ved underskrevne som betjent og en fast tilforordnet assistent været i virksomhed fra 15de februar til 20de april. Leiet lønnet assistance for udførelse af nogen del af tjenesten har ikke iaar fundet sted, uden forsaavidt angaar ud- levering af baadmerker og heisning af signalflag for morgenudroens ved- kommende, hvilken del af tjenesten paa grund af stedlige forholde, >: de mange og fjerntliggende fiskevær, ikke kan overkommes af opsynet. Fiskeværet Sørgjæslingerne har ogsaa iaar været opsynets faste station, hvad saavel tjenstlige som andre hensyn tilsiger som det heldigste sted for udøvelsen af virksomheden. Ved opsynets ikrafttræden var ganske faa fiskere ankommet til — 499 — værene. AÅlmindelig tilflytning fandt først sted i slutningen af februar maaned; særdeles stormende veir lagde nemlig hindringer iveien tidligere. Antallet af 1 fiskeribedriften deltagende har iaar været betydelig større end 10-aarets middeltal, nemlig ialt 2 243 personer fordelt saaledes: 2039 fiskere, 168 fartøisfolk (kjøbere), 28 kjøbere paa land, 8 tran- brændere, 16 handlende og 4 embeds- og bestillingsmænd, hvorefter værene i det hele har havt tilhuse 2263 personer. Dette forholdsvis store belæg tiltrods har der ikke været nogen særlig overfyldning af logierne, idet massen har været fordelt nogenlunde jevnt. De nye sundhedsvedtægter for fiskeværene har forsaavidt vist sig hensigtsmæssige, som de lægger den fornødne afgjørelse paa dette om- raade i hænderne paa en enkelt myndighed, der til enhver tid er per- sonlig tilstede og 1 kraft af selvsyn kan gribe regulerende ind. Det største, sterkeste belæg iaar har været i fiskeværet Nordgjæslingerne, hvor der endog maatte tyes til udhusbygninger for underbringelse — rigtignok kun for en tid af 14 dage. Da veiret imidlertid i heromhandlede tidsrum var særdeles gunstig, havde de nævnte ekstraordinære logis- forholde ingen uheldige følger. En væsentlig afhjælpelse af husnøden er ydet ved de mange logisbaade og fartøier, der iaar har været stationeret i værene. Deltagelsen i fisket af folk fra herreder udenom Namdalen har iaar været ubetydelig og væsentlig kun fra Nordlands amt 9: Bindalen. I almindelighed leverer Fosendistriktet en betydelig kontingent til fisker- almuen her; da fisket der sør trak noget længere ud end vanlig, blev til- gangen derfra ganske ringe. Veiret var i begyndelsen og i slutningen af fisketiden meget stor- mende, hvad der selvsagt har været hemmende for bedriftens udøvelse og dermed virket reducerende paa fangstudbyttet, der desuden led et sterkt skaar som følge af skreiens tidlige forsvinden fra fangstpladserne. I de nærmest foregazende 3-aar har fiskeriet været drevet med ganske godt resultat til ultimo april; iaar var det slut omkring 10de april. Det i februar opfiskede kvantum var høist ubetydeligt; det blev mars maaned, som gav det bedste udbytte. FEfterfølgende tabel viser fiskets gang i saa maade: Tidenra Åh 4% TOR AE GJAT e: 5000 stkr. skrei Er SBK NA SG NE Å a0:0000 2 see ed be AE å De EE 100 000 -—:— al Mefisto egiende bu tioøon: => Lg 119 å BOEN SSR GLE 275 000 —:— besettes letggle St lpe 940 00007 228 å eder donna pe FM Be pen pe end 35 000% spe ee Det væsentligste af fangsten har været taget paa garnbruget. Line- bruget har tildels givet gode lotter, men ujevnt har de faldt. Snørefisket har været særdeles misligt; fisken, der iaar var ganske bra leverholdig og fed, har ikke villet tage paa dybsagn. Der har delvis været mangel paa agn. En to tre dampbaade har trafikeret værene for agnforsyningens skyld, men anløbstiderne har flere gange været uheldig valgt, saaledes at der enkelte tider har været for- liden, andre formegen agntilførsel. Baade fersksild og lodde har været tilfals samt en del skjæl. Alle sorter agn har staaet 1 høie priser, saa agnudgitterne er ganske betydelige. Det opfiskede kvantum for Viktendistriktets vedkommende er: 998000 stkr. skrei, 910 hl. rogn, 1770 hl. lever, hvoraf tilvirkedes 940 hl. dampmedicintran og 65 hl. raatran. Som gjennemsnitspriser noteres: For 100 stkr. sløiet skrei kr. 27.50, for 1 bl. rogn kr. 43.00, for 1 hl. lever kr. 18.00 og 100 stkr. torske- hoveder kr. 0.70. Udbyttet af det samlede fiske skulde efter dette være kr. 349 340.00. Saavel totaludbytte som gjennemsnitslot, der saaledes iaar bliver kr. 169.33, er større end 10-aarets middeltal, hvad hosfølgende oversigts-* tabel viser: | Å | q | Du Raa- | Total- Gjennem» Aar |Baade Fiskere | Skrei | Rogn | Lever | medicin- å | ar tran | | 7 | stkr. Jada Adele 2) hl. EE kr. | kr. 1905 576 | 2063 | 998 0 910 | 1770 94017165 | 349 340.00 169.33 1904 448 | 1693 | 1280000| 655 | 1100 SD0 I 32 | 299 897.50 177.15 1903 446 | 1685 | 1225000| 500 | 530 43 | 50 | 233 870.00; 1838.79 1902 | 533 2091 | 825000| 750 | 1473 462 | 100 |264393.00 196.44 1901 481 | 1951 | 1 180000| 1000 | 2836 870 11120 | 301 532.00| 13927 1900 486 | 1880 |1015000 670 | 2560, 815 1000 (378675. 200.00 | | 29 | 440 |177405.00 140,57 1899 334 | 1250 615000| 8300 | 1340 622 1898 | 236 946 623 000 400 | 900 350 | 150 | 116 880.00 119.95 1897 | 9235 | 1000 510000 400 860 174 | 455 | 84850.00 8485 1896 | 240 | 985 | 255000 150 | 9280 60 | 145 | 57825.00| 5871 Gjen- JE | | 3 nemsn.. 401 | 1554 | 848000| 584 | 1350| 459 | 8356 | 9226 466.00 135.50 Betræffende fiskeriet og dets gang har der været udfærdiget ugentlige opslagstelegrammer til de af fiskeristyrelsen opgivne ialt 28 stationer; desuden delvis sendt skriftlig rapport til opslag paa Rørvik. — 501 — Foruden ovenanførte kvanta, der kun vedrører Viktendistriktet, 0: det strøg, der direkte omfattes af opsynets virksomhed, er ifølge er- holdte opgaver opfisket inden Namdalen: Kyststrækning Skrei Rogn | Lever Leg | Raatran * medicintran Skker ad] hl. | hl. | hl. hl. Flatanger....| 264000 | 485 | 460 | 65 300 FAE Ge ertotodr doge 120060 fo 31 de Fjelsø—Kvalø 50000 || & Nærøsund ... 40 000 f Mo MAN p ad, FEN: 830 | 146 470 I henhold hertil skulde det samlede udbytte af skreifisket for Nam- dalen iaar være: 1452000 stkr. skrei, 1595 hl. rogn, 2600 hl. lever, hvoraf til- virkedes 957 hl. dampmedicintran og 535 hl. raatran. Af fiskepartiet er saltet til klipfisk 1 434000 stkr. Resten, 18000 stkr., hængt til rundfisk. Den ansatte fiskerilæge har tjenstgjort fra medio februar til 20de april. Han har havt bopæl paa Sørgjæslingerne, men har holdt faste kontordage i ytterværene, hvorhos han gjentagne gange forøvrigt har reist omkring 1 og til samtlige vær. De muislige vandforsyningsforholde ude i værene venter paa en snarlig løsning. Forslag desangaaende — nærmest forsaavidt angaar Sørgjæslingerne — er oversendt amtet i særskilt ekspedition. Den af det offentlige foretagne prøveboring efter vand paa Flatholmen og det i forbindelse dermed udførte anlæg er desværre ganske mislykket, forsaavidt som det nu maa fastslaaes som et faktum, at det vand, som der faaes, saavel kvantitativt som kvalitativt seet er utilfredsstillende for behovet. Med dette resultat for øie blir det formentlig anlæg af brønde (cisterner), der melder sig som den rimeligste løsning i heromhandlede. Efter hvad jeg har bragt i erfaring, skal der nu være udsigt til, at de utrygge havneforholde i nordøerne i en nær fremtid vil blive af- hjulpne. Vedkommende stortingskomite stiller 1 udsigt forslag om op- tagelse af bevilgning paa næstkommende budgetforslag. Under fisket opstaaede tvistigheder er, hvor opsynets mellemkomst har været forlangt, ordnet i mindelighed og uden at prøvelse ved retter- gang vil blive begjæret. Det har i de senere aar mere og mere udviklet 33 pe sig derhen, at de stridende parter indbringer tvistemaalet for opsynet. Som regel kommer sagen dermed ikke længere, idet parterne godkjender det forligsvilkaar (voldgift), som opsættes af opsynet. Imidlertid fore- kommer der forseelser, forgaaelser af art, som ikke lader sig ordne paa denne maade, f. eks. forsyndelser mod lov og vedtægter. Paa dette om- raade skulde jeg anse det — saavidt skjønnes i alles interesse — ønskeligt, at opsynet var udrustet med noget større myndighed. Forøvrigt tillader jeg mig at henvise til mine bemerkninger i indberetningen for forrige aar 1 heromhandlede. Heisning af signalflag samt udlevering og indtagning af baadmerker er udført af dertil af opsynet antagne folk mod omforenet godtgjørelse som vanlig. En forøgelse af baadmerkebeholdningen anser jeg fornøden. Med det nu aarligaars tilbagevendende gode torskefiske blir søgningen til værene større efterhvert; en 50 nye numre bør anskaffes til næste aars behov, hvad jeg forudsætter at have adgang til at iværksætte. Jeg har iaar ladet komplettere den havende beholdning. Bjergede fiskeredskaber, som er afleveret til opsynet, er gjenkjendt og afhentet af vedkommende eiermænd. Frivillige bidrag til atlønning af fiskerilægen har ogssa iaar over- ensstemmende med af amtet udfærdiget instruks været opkrævet. Som det af vedkommende regnskab vil sees, har erlæggelsen af disse bidrag ikke været saa almindelig, mandjevn som ønskelig kunde være. For mange er det endnu ikke gaaet op, at bidragsydelse her er en billighed. Værene har i fisketiden været trafikeret af rutegaaende dampskibe 2 gange ugentlig. En hemsko paa forretningslivet herude er mangelen af telefon. Redningsskøiten , Tromsø" har ogsaa iaar været stationeret i Vikten- værene; den ankom dog først i midten af mars maaned; har hele tiden henligget 1 nordøerne.* AÆrbødigst I. Hadsé Af fiskepartiet for Vikten, 998000 stkr., hvoraf 985000 stkr. er saltet til klipfisk, 10 000 hængt til rundfisk og 3 000 stkr. anvendt i ferskfisk- handelen, blev 710000 stkr. opfisket med garn, 238000 med line og 50000 med dybsagn. Der var fremmødt 53 kjøbefartøier med en besæt- ning af 168 mand og en drægtighed af 1390 tons. Intet menneskeliv gik tabt under fisket. De benyttede fiskevær var: Sør- og Nordgjæslingerne med 1570 mand, 716 000 fisk, 47 kjøbefartøier Nordø, Sørø og Skjærvær .,. 283 — 161000 — 5 — — 503 — Helligholmen, Gaasvær og Bondørs be esrtdaende: med 210 mand, 121000 fisk, 1 kjøbefartøi 2. Leka. Her fiskede efter lensmandens opgave 433 mand, hvoraf 177 mand paa 59 baade, 20 mand paa 4 skøiter, 20 mand paa 2 motor- baade og 216 mand paa 18 dampskibe, mod i 1904 370 mand paa 155 baade, 5 skøiter og 5 dampskibe. Alle baadene benyttede baade garn og andre redskaber, skøiterne og motorbaadene samt 8 af dampskibene brugte alene lme, medens de øvrige 10 dampskibe benyttede alene garn. Skøiterne havde 4, motorbaadene 10 og 8 af dampskibene 40 doryer. Udbyttet blev 138000 stkr. skrei, 276 hl. lever og 127 hl. rogn og der solgtes 100000 tiskehoveder mod i 1904 164000 fisk. Gjennemsnits- priserne var henholdsvis kr. 28.00 pr. 100 stkr., kr. 18.00 pr. hl., kr. 14.00 pr. hl. og kr. 0.40 pr. 100 stkr., hvorefter det samlede værdiudbytte bliver kr. 45790.00 mod kr. 37 884.00 i 1904. Gjennemsnitslotten blev kr. 106.00 mod i 1904 kr. 81.00. Af leverpartiet blev 253 hl. dampet og gav 98 hl. medicintran, medens 23 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 124000 stkr. saltet til klipfisk, 12000 hængt til rundfisk og 2000 forbrugt af fiskerne selv. Der fremmødte 6 kjøbefartøier. De største fiskevær var: Seknmden ...:..sissiki le med 340 mand, 70000 fisk og 6 kjøbefartøier Tue ee Me 630 32000) 1 100 — Vere ee ve 000 0 — Fisket foregik fra lste til 20de april. 3. Nærø. Efter foran indtagne beretning fra opsynsbetjenten ved Viktenfisket blev her opfisket 90000 stkr. skrei, der gav 100 hl. rogn og 170 hl. lever, hvoraf intet blev dampet til medicintran. Antal baade og fiskere opgives ikke, men anslaaes til ca. 100 mand. Fiskets værdi opgives heller ikke, men anslaaes til kr. 31800.00. Fiskepartiet antages saltet. 4. Flatanger. Her fiskede 287 mand med 82 baade mod i 1904 244 mand med 68 baade. Af baade brugte 29 alene-garn, 10 alene line og 43 baade line og snøre. Udbyttet blev, som af opsynsbetjenten ved Viktenfisket anført, 264000 stkr. skrei mod i 1904 196 000 stkr. Lever- partiet er af lensmanden opgivet til 530 hl. og rognpartiet til 485 hl. Efter gjennemsnitspriser af kr. 32.00 pr. 100 sløiet fisk, kr. 15.00 pr. bl. lever, kr. 45.00 pr. hl. rogn og kr. 0.50 pr. 100 stkr. fiskehoveder, hvoraf solgtes 58000 stkr., blir værdien kr. 84480:00 for fisken, kr. 5 950.00 for — 504 — leveren, kr. 21825.00 for rognen og kr. 2925.00 for hovederne, ialt kr. 115 180.00 mod kr. 52 260.00 i 1904. Gjennemsnitslotten blev kr. 402.00 mod kr. 214.00 i 1904. Hele partiet blev saltet til klipfisk. Der mødte ingen kjøbefartøier. 5. Værran. Her fiskede 100 mand med 50 baade mod i 1904 samme antal mænd og baade. 30 baade benyttede alene garn og 20 baade benyttede baade line og snøre. Opfisket blev 25000 stkr. skrei mod 14000 i 1904. Gjennemsnitsprisen for fisken opgives til kr. 35.00 pr. 100 stkr. og værdiudbyttet til kr. 8750.00 mod kr. 3800.00 i 1904. Endel af fisken er forbrugt i distriktet, og resten er sendt enten fersk eller saltet i tønder eller kasser til Trondhjem og Indherredsbygderne. Det bedste fiske foregik fra slutten af februar til midten af april. Gjennem- snitslotten blir kr. 87.50 mod kr. 38.00 i 1904. Ingen kjøbefartøier frem- mødte og ingen fisker omkom under fisket. Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1905 samt for det hele amt i de sidste 10 aar: 2 Fordelt paa antal | Udbyttet kv == F T - | Omtrentl. å Herrederne v E så 2 E Å 2 I stykker | I penge rer så = 5 D E E E E SE skrei | kr. kr. am = E E= | Vikten ..... 20$3| 562 | 10 |12 | 2 988000 | 349340| —169.33 | 53 Nærø....... yo nsn EEE 90 000 31 800 | 2) 318.00 | — Flatanger ... 287 82 — — — 264 000 115 180 409.00 | — Værran ...ex 10000 so NE 25 000 8750 ren = Pekar et. 6 die sd NE 138 000 45790| —106.00 | 6 falt 1905....| 2983] 783 | 14 |14| 20| 13515000 | 550860 59 —1904....| 2728| 799 | 31 |—| 6 | 1754000 | 416236 43 908.100] 2500 | — | 1660300 337 955 = 1902... 1 2368] — | 2 SNE Goslop 005 5 pol Jane EN EN erd es å 490000 G 908) DE NENNE OB 000 Parse 13 Ede Mile Fa 665300 | 197804 = Å 0 Me 713000 | 141640 å , 1897....| 1136] — — |—-| — 521 500 87 493 EI , 1896....| 1335 3 333 000 84 095 Få —— een 1) Skjønsmæssig anslaaet. — 505 — Af fiskepartiet blev 1463 000 stkr. saltet til klipfisk, 22000 hængt til rundfisk, 5000 er saltet i tønder elier kasser, 18000 solgt fersk og 7000 forbrugt af fiskerne selv. Fisken gav 2746 hl. lever, hvoraf 2158 hl. blev dampet til 588 hl. medicintran, 2322 hl. rogn og 878000 stkr. solgte fiskehoveder. Fiskedampskibene deltog i skreifisket fra Leka kun i meget kort tid for de flestes vedkommende. Beretning om skreifisket i Søndre Trondhjems amt 1905. (Væsentlig efter lensmændenes og opsynsbetjentenes opgaver). I. Bjørnør (herrederne Osan, Roan og Stoksund). De deltagende fiskeres antal udgjorde 958 paa 224 aabne baade, deraf brugte 604 mand paa 98 baade hovedsagelig garn og 354 mand paa 126 baade snøre og line. Fangsten udgjorde 644000 stkr. skrei, hvoraf der fiskedes 490 000 stkr. med garn og 154000 med line og snøre. Der indvandtes 1 140 hl. lever, hvoraf 520 hl. tilvirkedes til 260 hl. dampmedicintran og 620 hl. anvendtes til andre transorter samt 890 hl. rogn. Efter gjennemsnits- priser af kr. 34.00 for 100 stkr. sløiet torsk, kr. 18.00 for 1 hl. lever og kr: 40.00 for rogn udgjør værdien kr. 280100.00. Al fisken er saltet til klipfisk. Middelslotten er ca. kr. 290.00 pr. mand. I fiskets begyndelse gav 450 til 650 torsk 1 hl. lever, senere aftog leverholdigheden noget. Fisket varede fra midten af februar til midten af april. Ingen kjøbe- fartøier fremmødte. De vigtigste fiskevær var: 1. Sæter med omliggende steder 58 fiskere og fangst 46500 stkr. skrei 2. Ramsøaunet med do: ...... 74 —1— 59000 — 3 Baerø med do: Få. de 72 —r — 58000 — 4, Skjervøernen. 10:54 4. 165 70 —:— 50500 — VE AR 50 —= — 38000 — 6. Været og Almenningen .... 206 —— 223000 — 7. Pjorafordta: vas. sa vrtte 82 —7— 4050 OE pg i Stoksand herredi 2 å 205 —r— 90000 — 2. Frøien. Her fiskede ialt 3737 mand paa 839 baade, deraf 3504 paa 799 aabne baade, 183 mand paa 35 dækkede baade (skøiter, dæksbaade med seil alene) og med 61 doryer, 32 mand paa 4 motor- fartøier og med 12 doryer og 18 mand paa 1 dampfiskefartøi med 7 doryer. Dampskibet, motorfartøierne og de dækkede baade brugte alle alene liner ligesaa 92 mand paa 23 aabne baade. 641 mand paa 143 — 5 (NES aabne baade brugte alene garn, og 2109 mand paa 519 baade alene snøre, medens 662 mand paa 114 baade brugte flere slags redskaber. Den hele fangst udgjorde 1560000 stkr. torsk, hvoraf 464400 er fisket med garn, 230600 med liner og 865000 med snøre (dybsagn). 20000 stkr. torsk er anvendt i ferskfiskhandelen og alt det øvrige virket til klipfisk. Af lever er indvundet 3150 hl., hvoraf 3050 anvendt til 1 282 bl. dampmedicintran og 100 hl. til anden tran. Rognmængen var 2 400 hl. Til de opgivne middelspriser kr. 30.00 for 100 sløiet torsk, kr. 22.00 for 1 hl. lever og kr. 40.00 for en hl. rogn samt 80 øre for 100 fiskehoveder udgjør den samlede værdi kr. 645300.00. Mandslotten er i gjennemsnit kr. 184.00 pr. mand. Af kjøbefartøier fremmødte ialt 100 stkr. Distriktets forskjellige fiskevær, fiskernes, kjøbernes og fangstens fordeling paa dem faldt saaledes: prs , rene i le ee MeErsands AT 110 41 300 0 Eu Pk Sr GST 80 27 700 0 STUET Be EE Eat LA 492 210000 13 Poker Au Sak iss: 48 20 000 2 KO ee EE ae ge 562 220000 3 Humlingvær og Indtian ....... 189 122 000 1 Heltene sos 002 Jor doke GG40 882 344 000 34 NL ST At KEN å 1374 575 000 47 I de to sidste vær faldt fisket hovedsagelig fra '%. til %; og 1 de øvrige væsentligst i mars maaned. Om fisket i Halten skriver opsynsbetjenten: Undertegnede tiltraadte opsynstjenesten i Halten den l4de januar sidstl. Der var allerede ankommet 2 fiskerbaade, 2 fiskerskøiter og 4 kjøbe- fartøier. Vedvarende storm og uveir hindrede til langt ud i februar den almindelige ansamling af fiskere. Havnetjenesten besørgedes af lods Mikal Iversen som beskikket havnebetjent. Under fisket var tilstede: F8astorgarnsbaade, med Kaka. sam AT eo 280 mand fogsmaagarnsbaade med STI Sb SIR Ng EAT MAJ 399 mand Mame ogsshørebaade mede 4 JG SA LIA 450 mand B0Kskøiter*(3irdoren Se JONES ul er Tilsammen 882 mand Transport 882 mand — 508 — Transport 1 redningsskøite, 34 kjøbefartøier, drægtig 673 ton med en besenns af FE JO TEGNERE EE EEE 882 mand TOM 958 mand samt 12 logifartøier, hvis bemanding indbefattet i antallet over fiskere. Redningsskøiten tjenstgjorde 1 Halten fra l4de februar til fiskets slutning. Udbyttet af fisket var: Fisk alm hundreder 9 SN BR 344 000 Rom aar ENE. 7925 Lerer ah KN SJØ PRE SNE 677 Garbisks Pute re le Timmer 0rsnørenskr Ta på Rosnepr DLA SMET STN G Tevet, "== NJS A GE SA p Foder pr. JOOST AES ee a. Bruttolotternes gjennemsnitlige størrelse beregnes saaledes: a. Storgarnsbaade: 19400 fiska kr 3750 pr 10022 kr. 56025.00 308.75 bl rosnea Jer. 401000 SJASSJET 5, 112350:00 Je 01. slevera 120.002 ER. 1 0:680:20 149400 boder å kr: 0:60 prå 100.022. 9 896.40 fordelt paa 280 mand udgjør kr. 271.25. b. Smaagarnsbaade: 390005 Fisker 3 s0tpr MOORE kr. 12375.00 B870 bl. ropar kra40.000£0. HE. » 2348.00 TAG Elever 2000 SEE » 1449.40 35 000"khoder å Jer 0.60 pr MOOR AE Å 198.00 fordelt paa 53 mand udgjør kr. 308.87. c. Line- og snørebaade. 198300 fisk å kr.5 1.00 pro 100000 kr. 39773:00 28254 bl. roen å kr: 420.002 00000 ar Sk 301260 2P9.19" ST dever ar SOME » 4383.80 128300 høder' å kr? 0:60+pr- 100020 å 769.820 fordelt paa 450 mand udgjør kr. 124.95. kr. 5 75 951.60 16 370.40 56 228.20 Transport kr. 148 550.20 —=" KL == Transport kr. 148 550.20 d. Fiskerskøiter. 00 Mrsle Såkr 31100 pr 100544. ot kr. 8649.00 64520 rogn Skru 4000 sadssuvas» 11 42.596.80 pe Mererar 40 20.00.1908 silser k 858.60 97900 hoder å kr 070 pr 100 4.44 staein 167.40 129271.80 fordelt paa 99 mand udgjør kr. 123.95. Baadfiskere 1 Gjemsan: Røa tsk å er 31:00vpr> VOO 4. 100 kr. 1674.00 KOIGSThl. rogn å -kri 140.000. 4.650 Å 403.60 Seas deven åg; 20:00 svak ldsdet e 168.00 peooNe hoder år kr. (0:60 pr 1004-04. TN 297800 Totaludbytte kr. 163 100.00 Alt fiske foregik paa dybder af 80 til 120 favne. Det bedste fiske foregik i mars maaned paa garn, navnlig smaagarn, hvorimod udbyttet for linernes vedkommende var meget misligt, særlig naar hensyn tages til det betydelige agnforbrug for linernes vedkommende, saaledes linebaade fra kr. 60.00 til kr. 80.00 og skøiter fra kr. 140.00 til kr. 180.00. Line- baadene drev selv i nogen udstrækning agnsildfiske. Fisket tog sin egentlige begyndelse i ugen fra 19, til *% med et ugeudbytte af 29000, senere paagik fisket nok saa jevnt, dog bedst i ugen fra */3 til 19. Antallet af sjøveirsdage udgjorde 20 hele og 18 delvise, tilsammen 38 dage, hvoraf falder paa januar ?, februar 12, mars 22 og april 2. Agnmangelen var tildels følelig, dog lagde væreieren iaar adskillig iver for dagen 1 anskaffelsen af ferskt agn, uden hvilket intet kunde udrettes. Dampskibsanløb 2de gange i ugen viste her sin store nytte. I første dage af mars rygtedes godt fiske under Stoksund, hvilket for en tid lagde beslag paa mange haltenfiskere. Udrustningen til fisket var den vanlige, 20—95 garn og 2000 til 3000 angler line pr. mand, skøitefiskere dog noget mere. Af storgarnsbaade var 93 lister- baade med gaffelseil uden bom, 25 aafjordsbaade med raaseil. Af smaa garnsbaadene var 6 listerbaade og 7 aafjordsbaade, snøre- og linebaadene bestod af 5 listerbaade og 109 aafjordsbaade. Listerbaade paa 20—25 tønders drægtighed er som smaagarn- og limebaade i tilgang. Redskabs- tabet for garnenes vedkommende aldeles ubetydeligt, men derimod har noget tab af line fundet sted. — 510 — Anmeldelser om tvistigheder paa havet har ikke været indbragt fra garnfiskere, men derimod fra linefiskerne. Samtlige anmeldelser ved opsynet bilagt. Bøder for overtrædelse af tfiskerilovgivningen har ikke været ilagt, hvorimod en anmeldelse for ulovlig handel foreligger. Med hensyn til havneforholdene tillader jeg mig at gjentage, hvad i forrige aars beretning desangaaende er anført. (Se paategning paa regnskabets bilag 12 1905). Om de paa moloerne forvoldte skader, er meddelelse sendt havne- fogden. Foranstaltninger til drikkevandets forbedring er af Fosens fiskeri- selskab gjennem væreieren paa foranledning herfra trufne i afvigte sommer ved rensning og udbedring af vandkummer paa Fuglholmen, samt tømning og rensning af Bjørntjernet paa Husøen. Nogen klage over drikkevandet har derfor ikke forekommet 1 vinter. Ordenen og ædruelighedstilstanden under fisket har 1 det hele taget været tilfredsstillende, og reglerne for bedriftens udøvelse har stedse været opretholdt. — — — Intet ulykkestilfældele indtraf under fisket. Opsynet afsluttede sin virksomhed den 4de ds. efter en tjenestetid af 82 dage, reisedagene ind- befattet. * Frøien den 19de april 1905. Ærbødigst Q. Oksvold. Om fisket i Titran skriver opsynsbetjenten: Opsynstjenesten tiltraadtes 25de januar. Det saavel i afvigte december som januar stedsevarende stormende veir vedblev helt til i sidste uge af februar, hvorfor indtil da kun faa fremmede fiskere var tilstede. Først den 22de februar var ankommen saa mange fiskere, at valget paa fiskeritilsynsmænd med rimelighed kunde foregaa, og blev valget den dag afholdt. I sidste uge af februar forandrede veiret sig til det bedre og massen af til stedet søgende tiskeralmue og kjøbefartøier ankom derfor da. Senere øgedes belægget med nogle baade — væsentlig af. de, der tidligere paa vinteren havde drevet fisket for andre steder. Det samlede antal baade og fiskere, som under fisket i Titran iaar var tilstede, udgjorde: NOYmesketer Aa Tan TARN ses med tilsammen 56 mand opmmebhaade gd ag Ge Sted) på — 76 -— 2Ørtorskesarnsbaade uns kv atnet sen ar -— 120 — gysmaasarnsbaadens sro. skriket i Ne DMk: — 7 — etsnsrebaaderu gg Funk aumrsasp rie Adi f — 1115 — Ialt 1374 mand Af kjøbefartøier var tilstede 47 med tilsammen 125 mands besætning. Af sjøveirsdage var der under fisket — fra Iste februar til 3die april — ialt 24, nemlig 18 hele og 6 delvise. Af disse falder paa februar 4 hele og i delvis, paa mars 13 hele og 5 delvise og paa april 1 hel. Allerede de første dage af februar kunde under enkelt gjort forsøg merkes, at fisken var samlet tilstede og nær land, men veiret hindrede drift, og blev der saaledes ingen nævneværdig fangst. De sidste dage af februar — efter at veiret var blit bedre — og i første halvdel af mars var fisket ganske bra. Men allerede fra midten af mars maaned syntes fisken at være paa ,udsig* og at fisket snart skulde blive slut. Dette viste sig desværre ogsaa at blive saa, idet intet nyt fiskesig kom til, og allerede i sidste uge af mars blev der ganske psvart* for fisk. Almuen begyndte derfor da at afreise og 1 løbet af en uges tid var massen af fiskerne hjemreist. Paa grund af den korte tid fisken var tilstede efter at veiret tillod drift, blev udbyttet for det meste smaat. Dog herfra undtaget garnfisket, der gav et middelsaars udbytte. At fisket slutter saa tidlig som i mars maaned er paa disse kanter en sjeldenhed. Nettolotterne blev ogsaa ujevn for linefiskets og snørefiskets ved- kommende, idet disse varierer fra 100 til 250 kroner pr. mand med line, og fra 30 til 250 kroner pr. mand med snøre. For garnfisket sættes lotterne gjennemsnitlig til 350 kroner pr. mand. Qgsaa iaar forekom delvis mangel paa ferskt agn, ligesom det ind- kjøbte agn (mest storsild fra Søndmøre) faldt forholdsvis kostbart. Det opfiskede kvantum er ansat til 575000 fisk og indvandtes 600 hl. rogn, samt tilvirkedes 340 tønder dampmedicintran. (Al lever an- vendt til medicintran). Priserne holdt sig hele tiden forholdsvis høie og bidrog væsentlig til bedring af det ellers for fiskerne snaue udbytte. For fisk — rund — betaltes fra 32 til 43 kroner pr. 100 — gjennemsnit beregnet 36 kroner. — For lever betaltes fra 15 til 29 kr. == pr. hl. — gjennemsnit beregnet til 22 kroner. — Rognen kom først til- salgs ved tfiskets slut og betaltes med fra 55 til 62 kroner pr. tønde saltet. Den samlede værdi af fisket sættes til 210000 kroner. Redskabstabet har iaar været af mindre betydning. Til sammenligning for de 5 aar, opsyn for Titran har været an- ordnet, og de for hvert aar om fisket indsendte opgaver, hidsættes føl- gende sammendrag: Tilstede Parti Priser fa ——==>— ee TETT = a [<>] Sp D = | = & E p av = do ga —- LE = = == m— ao ÅSE kul ES å nå |P-|3ad| 9 | &= | 25 | Ev el å ee) 5 SSA 2 SPK SEE 1 — S- > — | | Kr Ky Kr. | Kr. | | 1901... 195 876 26 | 301500| 325 | 825| — | 99.00| 32.00 | 12.00| 200.00 1902...| 202) 934 30 600 000| 285 | 700| — 29.00 | 43.00 | 13.00 | 110.00 1903....| 254 1067 40 670000| 145 | 110 14 | 25.00 | 40.00 | 80.00 | 180.00 1904 ...| 281 1158 41 | 1004000| 500 | 260| 200 220 55.00 | 3400| 250.00 | 1905 ...| 324| 1374 47 575000| 510 | — | 340 | 36.00 | 60.00| 29.00 | 150.00 Heraf vil sees, at søgningen til været aarlig har tiltaget i disse 5 aar. Som følge heraf er ogsaa arbeidet under opsynstjenesten stadig øget og har iaar i forbindelse med havnetjenesten til sine tider været næsten umulig med rimelighed helt at overvinde for kun I mand. Af klager har iaar forekommet flere, men alle angaaende ting af mindre betydning, og de fleste er ved opsynsbetjentens bistand bilagt i mindelighed. Ingen af de fremsatte klager har ført til bøders forelæggelse eller andre retsskridt. Ordenen paa land saavel som paa havnen og sjøen forøvrigt maa 1 forhold til almuens størrelse betegnes som meget god. For første gang var iaar i Titran ansat egen fast fiskerilæge. Der forekom ingen alvorlige eller smitsomme sygdomme. De sanitære forholde paa stedet maa i det hele betegnes som bra, skjønt endnu enkelte ting kunde trænge til bedring. Dette vil vel nær- mest falde ind under lægens omraade at omtale. Qgsaa under fisket iaar var redningsskøiten ,Stavanger* stationeret 1 Titran. Heldigvis gik heller ikke iaar noget menneskeliv tabt under fisket. Opsynstjenesten afsluttedes den 6te april, og efter at have anvendt EN nogle dage til baadmerkernes modtagning samt ordnet med merkernes rengjøren og nedpakning afreiste jeg fra Titran den 10de dennes.* Frøien den l4de april 1905. B. Dragsness. 3. Hitteren. Her fiskede 216 mand paa 67 aabne baade, hvoraf 42 mand paa 21 smaabaade brugte alene smaagarn og 174 mand paa 46 baade alene snøre. Den samlede fangst udgjorde 57200 stkr. torsk, hvoraf 2000 antages fisket med garn, resten med snøre. 1600 stkr. torsk anvendtes 1 ferskfisklandelen, alt forøvrigt saltedes til klipfisk. Af leveren — 114 hl. — er 101 hl. anvendt til 28 hl. dampmedicintran og 13 hl. til anden tran. Rognpartiet opgives til 81 hl. Efter middelspriser af kr. 30.00 for fisken, kr. 20.00 for leveren og kr. 55.00 for rogn er vær- dien kr. 2418000. Mandslotten er ca. kr. 112.00 i gjennemsnit. Af kjøbefartøier fremmødte ingen. De benyttede fiskevær var: Bispøerne med 87 fiskere, fangst 39100 stkr. skrei og fangsttid fra %/. til *%. Kværnes med 87 fiskere, 16100 stkr. skrei og fangsttid '9/, til !%;. Vikabugten med 42 fiskere, 2000 stkr. skrei og fangsttid fra /. til 233. Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1905 samt for det hele amt 1 de sidste 11 aar: EEE SEE > SET TE EEE Fordelt paa antal - Udbyttet Antal q | sa | ke al en | E C Herrederne |; here 3 = = E | == I stykker | I penge SE SE Å eg Å K Få Sskrei kr. kr. FE 4 > MR | — ektet), Bjørnør ....... 958] some 644000 | 280100 290 | — Frøien......... 3737| 799| 239 | 131 | 1560000 | 645300 184 | 100 Hitteren ....... 216 re en EEE 57 200 24 180 oNN= Ialt 1905....... 49111 1090 39 | 1| 29261200 | 949580 100 STE 4905| 10384 49 | 1| 38365000 |1093376 | 99 PO. Sa. Sea SNE Sp GE 67 MAI909. 5040 STÅ = 2 12067.500 657 361 | 63 MIO 3 527 1341600 | 483608 52 Je OS ee — | 13560000 | 657453 56 TE EE et ME == — | 18900000 | 495 385 - - ER J66S | EG — I 1809000 | 426022 = > ete 3 233 | 1588000 | 353 297 — > o 89 4 — I 1711600 | 458607 == DER 3074 | 959600 189368 = 1) Heraf 4 motorfartøier. Dampskibet havde 7 og de dækkede fartøier 73 doryer. — 514 — Leverpartiet for amtet var 4404 hl., deraf 3671 hl. anvendt til 1570 hl. dampmedieintran og 733 bl. til anden tran. Rognmængden var gSvL-*hl. Fisket i 1905 staar, som det vil sees, meget tilbage for aaret 1904 for det opfiskede kvantums vedkommende, medens forskjellen i værdi er meget mindre grundet paa de særdeles høie priser. Da fiskernes antal er betydelig større end i 1904 er gjennemsnitslotten i det hele lavere, om end Bjørnør har langt mere pr. mand. Fiskets fremgang i amtet i de 11 aar, tabellen omfatter, er, som det vil sees, ret betydeligt. OF6 806 |L98 | 66 |P6STISLE |PAE | 6P | 96 | 88 | FI STI | 26 | 4 1614 1961 186 976 |LG6 10698 |PLE [261 T | HEI PFOS |46 |906 | €9 |88 leg |-— | | | | | SSE erte 5 — [669 Byrttttt UOJØUsysag | | | | BSD EE OE EEE Sta PS ENN EE | GY9 04 (|66 —THMREL ttttttt Uo[øusploON I | | | | 04199 42P 10094 087.) | == 99 009 — [999 0 enreøneg I | | I I I | I | E - VeGNer Ga Tv (er MR SOPP eg VÆRE ES EE 1007 ene V = EE 1 GIN == NE 6 Na aa 18) I — — okekG P6 |SCP EE en aruuop | | | | | | E pr AE — |9T | & |818 189 1876 | åg | PG | 6 |€ la. | 7976 |% |729 |z8t |9g — 91 |880T (878 |agg I (dr) sæusuong | | | | | | 00 punssuvnsKIY | = = F= | 5 ere] ke = eg å ER = | ev = ep | — | — 3 D in | Er os El ER EE ear | 21ØU9 | aurf | uien å | Al 24 % ; på ae g æ | E pur OP YLYSTPSUASÅN le at el | | Sø | = | apveqg auqey | "299 19J1ØY9 Spe8qa01g | aq1ysdure SG | o | ved 2p9ysy JEG pour 9poYSy J+oOdg . EN E å bd k LE Es Sø JE DEG ep =D JE 'OPBUY 50 JOQLYSPOI *9.I0YSIY T '90I "Jop[Pq0) C 9JJØfUL JOJUIpau [1 SOSIAUDY G06[ UIIVBLBA 119pP50] 9JØWpPION I JOYSYD.DJ[S opuarvsup *(A9485d0 souayuafjoqsuksdo 199J9 Spuasay) "GOGL 149pP50J 94ØUWPAON I J9NSYIEJYS UIO SuIujaJag DIG — 06.4 FEL 088 I8 Gr GL OGI IG1 OG6 99 €86 99 €6G 606 OG1 LI 080 I | o8r 3 080 3 | 000 3 JoUOI 009001/090 22 | 0F0 OFG 007 6F6 I |IPaG |96.8 | 009 FG 003 86r I [004 €9r (008 I86T PIET 09601 0088 |OGI 19 [000006 1080 | OIV 0008 1000 OG1 000 er 000:006s0q" 1 TE UG ØUUR SAN 000 61 1004 2 | 004 PG 000 041 |086 0008 000 000 OG 1 000 OL 1 PE Btttttnttt UepøtspioN 066 81 |986 OT | 096 F6 00P FOG 1096 467 | 0096 008 860 == 00F FOG 5 TE FRE JO SIES | | OPL OT [96.4 |SGL89P 000091. |S6T 1608 mæ 008 6 000 TILT 1008 081 | idea arver LOS UV | | | | Å 000 GI 0066 |S8P9P 1000 091 1006 866 å 009 SEI 1006 6I GOSA Uiratttettt øsoumUoOn OI ar 00998 000 L63 [00086 9ITT OSS T 0006 000 F98 000 I8 000876 |." Re (Ann) | | sæuswalg 50 punssurnstiy | | SE Ok 1ØUG JUUT uIvX) "48 uSoy |a2a9] | woystr |->a0yaysyp | klø | er I YSI09 | 0 N | | 319[09 | S I p å +S meuv J9PYISTPSUASÅQ | | | pour JOYSY JUIA 4 I 99949PQ apöSuar I 999949PN 'mpae&a 50 apsusæu I 199 49PQ TI VL *91QARI 1990u J9ATIQ BUSIYT UIOS "Uagyo[spurBUW Japun = l 1 E oe apauFaapaun aa aa opapur stay "TeprØYs 50 aqrysdurp paur apavesarop sap[n 19 'sapuaæugsuøy JOSE MOMONSY SJOIYLUSIP OSSIG G ————"200E I —Æ-— EI E——— —2E EEE SI | o0'ge I ; ov" o0'gF 00:07 9908 Ot EG CEN o0'€01 F 099 00:8F 00:05 LE ag kerevarrararanenannrannnen treets HOJØUSpION 00'Z81 eI 81 75— gg 08'0 og | G 00'2g o0'1g parene eee renere OUIØØIØS 10099] == 3 og" I 00'G6 0067 965 JO sa TD OG SOE | (100*L FT met ie /1g ST'T 0009 or9g Be aar ale Lenne seas ear kegegeen el oe kne Oka er kra øsSuruor re ER (100'6£7 — paureur SIN 080 00'88 | 00'0 00:07 trrnerteettt (du) sæusuaig 50 punssurnstiy "0 "ay "1 "ay "1 ut "ad spsoorad| my ad | my ad re vur *ad JO IS ; : 3 TE å Er Sp JoTØyIET Sent GmSAk J19p2A0H USI0Y 19A9/T DE EG TDSUK -oynag Syyus Fe pnaysy o1spaq UAg å SIO, J9JYLYSTPSULSÅQ -wauual AE Josridsjrusurauua[X) *A "WL JO[SPUBUI TOSSI TII PE parti 440 — 518 — Det hele fiskeparti, 1 981 300 stkr., blev saltet til klipfisk. Af lever- et, 3726 hl., blev 3286 dampet til 1 311 hl. medicintran, medens hl. blev tilovers til andre sorter tran. Nordmøre er delt i efternævnte opsynsdistrikter: 1. Nordsmølen 2. Vestsmølen / Omfatter Smølen og Edø herreder. 3. Sørøerne | 4. Grip, omfattende Grip, Kristianssund, Brunsvig, Meldalsholmen, Sveggen, Øksenvaag og Røeggen. 5. Honningsø, omfattende dele af Bremsnes og Kornstad herreder. 6. Aarsbog, omfattende resten af Kornstad herred. Fiskevær med over 100 mand var: Hopen ESS SA pg med 159 fiskere og fangst 48000 stkr. skrei Veiholmen 5 4 Lamemdnannte ee 0 —r — 94000 , — Bratvær og Koldholmen. >, 182 —:— 43 50008 — Dyrnæs—Raaket ....... i DSV —: 795000 — Lyngvær og Hallarø .... p» 236 —:— 134.000 PERS Ringsø og Spilvalen .... , 192 —r;— 95.000 — Odden SNARE Korset —:r— 75400 , — Kristanssummd! 000 » 842 — :— 683 000 — nm Fl > 265 EG 181000 Honningsø m. fl. steder. , 264 — :— 117 90008 —- Fillesandøs. 20 SE —2—- 46100 — Skarpnæs—8Stensønæs... » 107 —:— 56 00085 — Stensøsumde TE 2 JO —:— 28000 , — 2 fiskere omkom ved ulykkeshændelse under fisket. Til sammenligning hidsættes antal fiskere og det opnaaede udbytte i de sidste 10 aar: Udbyttet i Aar Antal fiskere | Stkr. torsk | Penserfkronen 90 seg fe 4 197 1981300 | 734 720 1904-06 FEE 3 706 3 622 600 | 1 100 751 190852 Pl 4 027 3 461 400 | 894 184 19024 JOE 3 668 26866600 | 811 220 190B senare Per Ge 369 1 527 000 | 513 943 EE EE Å 3 146 1 508 900 | 627 356 189968. 2. FLESTE 3 002 1 528 750 | 448 787 Fo PET 3 714 2092000 436 532 1897; Br JE GE 3 664 2 768 000 558 8750 ET De 3 702 2 505 000 | 610 335 ME — BLY — 9£10p Nå NET Opsey oueperq pe OT | | | | | ; g | | DEL | 61 003 | IF | 67 | IT |188 | €9 | €FOT |I TE |69T Ser 691 | 89 | OI | I GPG I 066 | Pr 186 L9G G MYI P& | 8 1008 logtr| Sor lor Fr or lp (| 1 ; GET | 008 |agp |-***>** pusng 98 6 MEN Gg er NENNE Ver 691 119 196 |F3 16 g et GLT | FLI IS LO Gr SLT 04 | OT ee Fr Ge SOS GJE GS IGG OG ca KN [ T9E EN = GP || uoneæng | 5 9 1 Kr SOG SO ET SOGN OG OF ed le RGSGE NOT ea => GO PUER F= lo Gr STG 104 |G6 08 |01 C Fr ERE KON6 F 5 PG | ørogy = En teg E 7 er en Er — eg TK EE — === 7 == === —— = = —m rv —Z, = =— = EE tn D & a 5 = QD S.oB]S å , R =o E 53 re) D = har) ) y v Jofysiog | 97008 aUvrI På Le JE EN FE E Q B | pwn PILYSEG : ER apuRq auquy J991ØNY apvequ0j op oqnysdureg Fo o ved apoysy Jetog peur opsysy JeIRg 'opvrq 50 aoquyspor *o1oYSLT T or «19089 9ptØpUBUOpEU JB BERIWDNJ [IA I9p80r sjepswoy I jeysyroays pe *a tur 99£9p (x0av8do sauaguofjegsufsdo So sOUapuæUsuar 191J9 Squase,) "06 40J 149p50J srepswoy I J9XSYIeJXS UIO SuIujoJog OS80 €P9 000 FI6 I FOS I 008 001 000 69 009 L66 I [EI OFO 19 069 I ET 096 OSI 019 OLT OG8 001 000 Fr1 000 996 000 007 000 EF68 000 09 I FLG 00 OGG OP 006 He) 000 F6 000 F9 000 6FI 000 008 000 6 I 000 OI 000 FFI 05606006 000 2 revene» 000 OGF 50000008 NOG SEE a'a'910 04.06 000 OT 9806000006 "> pejsny «+++ pug ** UIURL "ss Øpueg 9 Øl0NN [8901 'y9S I JOp -9A0YIYSY 995[09 UO IJ1ØUS aulJ pour 194SY FLO "3198 I YS10) IejUV J9UuodxY I 9999£9PQ apSuæur I J99949PQ 'paæs 50 apsuær I J99Ä9PQ II VL — 521 '0JQ9AV[ IP ASSIP BEUSYIE Æ9ANq '0u9990[ I apausadpam 19 [pur SOSSIP VP *90YSY I JOPØYS 30 apevquozow SHoypap xs oSmmures I Es UIEE EE 00'E£]I == 8 ler —/1g oo'T | 00'08 00'08 00:07 EO I ae 00193 på Bg 00" I | o0'[e 00'g7 0088 JR ET ne ov'e28 å pauveur san 00" o0'gp 00'€g 00'08 rererererrernnvnnennnnnnnrnntnrnnttr HOUSE 00267 Å Flyer 00'I 0006 00'€G 00'€8 HE Fe OE JONO ROD ORO NT 0026 Å pen 00" 00'0G 00:08 ov'eF sufakdeea ete rererersananrnrnnstrretr ØJOYN OE "I "UY Re "TY arva Eee pe J91ØJs keen MSQOF AA yy 'ad my ud 546 1 l mrd Pee Orø le] pneysy s15paq uag | **P**0H US0YT J9A9/] aG VG : REE -099NIq ST[yIus -aqøly are he I JR AESIG -uWagunelk) Jestidsjrusurauna "WU "Ur JO[SPUBUI TOSEI TIT 9 — 522 — Hele fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk. Hele leverpartiet blev dampet og gav 1292 hl. medicintran. Ingen ulykkeshændelser indtraf under fisket. Fiskevær med over 100 mand var: Garsen oe Røderø SJ med 254 mand og 170000 fisk Ge ed DN SE NE på 2194 — 1 0490:80000 HarøuslgvJee vekkes ae Å nå 184 — -9- 18350008 Holmens NR SSE s+. 178 — 9 SH 2000 Hjørrsøadt. vorte ST gå 4282. — 4-4 250.000 Badia laks ke > 365 Fa Dragen aev"di Ja SES s- 239 4-1 500000 Mahle og VikenerL SAS ESTER pg 238 — 4 0 Fe0 000 Storholm, Julshavn, Hestholm og Teistklub , 214 — - 84000 , Til sammenligning hidsættes fiskernes antal samt udbyttet for de sidste 10 aar: Udbyttet i Aar * Antal fiskere Stkr. torsk Penge, kroner LI0bA PV See | 2 267 13971500 645 080 190E LS JER NE ER 2241 1 240 600 | 442 038 P90SKkN Je 2241 1 494 000 462 900 LION 2019 1 100 800 | 421 451 å er 0 ES 1 927 864 100 | 357 679 1900 SE | ee 1 342 450 596 645 LEG ee 1 864 1 023 700 372 615 1898 SEE IVESME) 1 236 000 277 798 1897 ENE 19893 1 412 000 310 029 1896 ae 1 594 929 000 281 363 ————— EEE 648 |GLI IG | GY = PI (6 == UTE NE == == G pe — | -—- - — å I | omsetd | ær AN I | | 9 I | I == rd | | | | | | GGEN GLE SOE OST | | FOG |66 GEM | ag | gg |a| ou i lap S| = Eo = ) d |- DE SEE SØEpE | TØUG | Ul *JaLysxog | NG VI | å k = =— apeRq voUqey "a9p[2q1] 9paøpuruopou [1 SOSIAUOY COGT UNARVA LIIPS0J ALØWMPUØS I JONYSYPIIS IPUILESUp REGN 9 I | LG 8 ISAT | SG OSG | OP | =—= | | tg =D Le UIL) 19£10p EP NEI Opaey AUSPpLE(.IOIS » ; Q [3 opveEq 00 JOqQBJY[SPOT 9.1903 SL H (aaa85do sauayuefjaqsufsdo 80 sauopuæsuap 191J9 FYUISVA) 'GOGL TØUIPUØS I JOYSYISJYS UIO 3uiujoJog TU 1190|229 |88F |224 |OGT | 9. |ITL [988 | 67 [069 TI |929 [8983 P6L |asre [el lorg |291t |€8 846 |88 | ev [LT 19 |T |e9. |— 98 9 [ec8 | enn) meeg orm lag (98 [18 (01 lg |-|—|— [| — dJø9a Ler or [ger >> t(ørefra) preg IPOG 189 |38 |98 |08 | GT |989 |761 | 68 | — 2 MG Dee EE — ag |e81 —|ePT fase |--* (BrepreA) punårog la8t 196 84 |Fö 8 | ler le a 19 OST |2L6 |8LT |TTL |" **otttttttt pundaog 808 |28 |TF |4 — | £ fpg lar | leg G 1916 |4TF |0L9 SUS Ea lagg I6ar ug l85 2 19 116 Jor |& |998 1861 ET7 1896 JER STE Og |IT |G pek | PES |P I 108 MS | — bg | å oe AN KE ne a å 8 5 S | puey 1914 LYST PSULSÅO 9299 19J1ØYS aperqu0J op aqrysdurg SG å ved apaysy pe paut apoysy LIA OES ETO T OFL SG 006301 OFF S6 0900LL [000 683 L806 la9rP 009 P63 000699 1 OOE TLF 1000 E6PG [MTT oPrf OFG 0006 000 PG 096 FG OS 981 [000 006 1009 OFO I ag 000 8P& |000 OLT 1000 SIG PE EDGE | 0824 66 0006 |0P99 0998 1069 94 000006 SIG 9L6 OOS OLT 1000 06 006 9 000 206 rertterttt"(ØdSSLA) PPEOY Sar OPG 000 L 1009 €6 |£06 PG [064 PAL [000 064 1078 GET I or 000 TIL 1000 LT 000 864 ee oe te] LEE 046 €8 008 I 0GF9 061 8 1099 69 000 081 —|FIG 998 000 OG 000 86 000 02 000 S8I rrtttt (r0p[BA) pundiog 009 EG OSL 6 |09L 16 0096 007 88 000 OSG |G6P OSP 000 89 000 OST 1000 GF 000 096 JR DROG | | OSG 26 0006 OSS FI 1000 O1 1008 02 000006 |068 009 1000 ET 000 061 1000 001 1000 €66 SÅ SA IG OS0 GIL 10006 |OFS IT OTO OT 1006 88 000 OG6 028 667 000 04 000 OG 1 1000 09 000 096 po Fe DEN (ex ER STE IG 068 0066 |E61 & 009 GT 000 L6 08 €8 000 I I 000 &6 000 9 000 68 SA | "18 I 19P aJØUQ gul] UIL) UIS , Op = pre | p 4 å "TY "TY i [810 | | UuoOYg JoAOJ ud JSLA -JAOYSYSY | I 3810) | -2A0J | Ge USOY | 1949] Å * | 940105 par 9948Y pereg [eIUy OP YLSTPSULSÅN JaUuor I J99949PQ apSuæur I 9499 49PQ '1paæ*a 50 apsuæu I 499£9P IT PL "066 06 91 00'0F J91ØJIPJ puvur "ad 30] -oqøly -oyyniq Syrus -uauual Joy pua 9 apuine 1 o AIG BESY|E 'J1Ø] do ajapuv sossip fxaj1øys 50 apvequojow 'aqrysduep par avedanop — apueyynpepn SpunsopeY — SJAPIN 49 OYSY SJOPYLYSIP ASSIG Te EE Er ne El Å bd NE es NT end EE EE Å å EE ee 8 18/03 00] 00'98 86. 0 dr OG 080 GP PO RD: 000 0 uka) WL H 00'L8 00 90.9, 0 ja pi8.0.0.0 0000 99 000.900 00 BI G0 (REFS) pPIeou peenueenaevnnnneaneraneenere=e=="" nunSapRVY Japun UASBJPIU 19 UuaFuru5axaq Jop *uaggo[pspuru JE 00'0Fr 00'PG pouvert SIE 00'I 00'08 00'87 log" /ur o0'I 00'0F 00'Z7 0 EE MD ov] 0008 00'eg rerrreraarnanaranereretrtt (GIOP[RA) PunSiog Er or] 000 veeraeanenamurennunennerneneereer** pungiog ge ov I Me 00'0g PE ON SO 080 00:38 o80G 0078 00 0 ANE SO ep o0'1 00'0F 00'6 0004 seveennuenuuarennnnennenneneneerer="" OpuEg "TY IS | 9IØJS J9p2a0H YSIOf, ES pnaysy 9JSpoq uIJ *A "Ur JO[SPUBWI FIOSLIJ De GA — 526 — Fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk undtagen 4000 stkr., som blev brugt af fiskerne selv. Al leveren dampedes og gav 1894 hl. medicintran. Intet menneskeliv gik ved ulykkestilfælde tabt under fisket. Fiskevær med over 100 mand var: Posnavaag . 1.25 med 359 mand og 95230 fisk Maayer 2,40 pp 142 — - 41400 , Serkin ar 5 VAL AG her Rundøs ik: p 144 — - 66680 , Aalesund'.- 00.5 SSL = 2 28000 Til sammenligning hidsættes udbyttet og fiskernes antal for de sidste 10 aar - EANET Fie Aar Antal fiskere | | Stkr. torsk Penge, kroner Kr ER 5 4922 2 435 000 1 013 830 EE EE 5593 1 567 000 577 734 El 6 214 3 088 800 1110 722 or SR | 5828 2 826 700 1 029 596 16 04 GEER Se 5767 | 83343100 1 338 728 CE 5966 | 13069300 1 230 586 AN 6 165 1 879 200 678 613 Tes DE 6 424 4 245 000 1 074 624 OT FA JER 6 687 5 699 000 1 371 950 805 PE 7 391 2431 000 629 083 Romsdals amt 1905. ER Udbyttet i Fogderi Antal fiskere Stkr. torsk Penge, kroner Nordmøre..-...+svn EEK I 981 300 734 720 Romsdal I KE 2 267 I 397 £00 645 080 Søndmøre. 155.0- 155. 5 422 2 435 000 1 013 830 Ialt 11886 5813800 | 28393630 OPF9Y € 7 OOG I 030 002 $ £0'0Q 009 EO | OF 200 OGF 36 o 002 8 EK) OOGC FI Ve) oe 006 060 Uy | ; "1498 "ud 39J49p0 | Å |- STAdSJrus -Iptæg | 2 | -Wauualr) Q 0Q00 99 000 OF 000 €6 000 I IJØUS 50 5410 O00 66 Q00 9 000 OG 000 I 000 & DIS JON | OOS £ OOS | 000 8 her 000 09 000 09 "DIS UIL) pour JvLIOg | | | 008 69 000 9 OOS OG 000 F 000 & 000 96 I 000 OF 000 €8 000 I DIS 9 po ua UT -1SFUue juv snysEYV I UOWMESJLT Sora do aa 040Q40(0:0.0:0/9 2. 0 då GOOD OD Ø GO al apPZ 1 tunf oppg 81 Opaysy Sep £ ved 1[9p10J 9-19YSYIOU QI nede eee operq oUger $ BRÅ O1DXSYULNEO H juues gsnöne pu [n tunf I opoysy ØV[ € VRd 919YSYIOU NE 900980 0R0 009 0 ef Ga EAT ErERuou (2 lo) Gjiae] auqer £ pour Jsnöne I pu pp Tunf I OAYAP GEYSPULLS € ** pur og pour SLpou € Apaysy Joquiaydas 30 Jsnöne I JUIV SJUIUS[BBUIG I UDULLNES[LI 0490 009 90 900000 00000000 ma GUuE Ot POET lo på) ASM OG 3.1J GO pour 9poYSyp OPpBEBY PUGQELEB CJ PIOUT pf pueur vener rane nt TG Of % "8 000 €3 119 19USod -aq Joy JOUINJUBA VW "00"0066 MY 20] UopnSsp 9OYSY s9p A9[q exØUs 50 510p papp "tunf. je ueynps [N Nu Ape] FurtywWwo vg A94P ApLBgqsyæp OG LEÅ a.DYSYUILS OG areneeereneer** OJØUS PaU J9NSH A9[Q UAISØY JE 19QØP I ERE JONG une ASOLO see EA £Q189 Å Or 0 (g) ee pule ea ore Jo[BAH trette Droqalyg J9YSLT *(19A85do sauapuæusgurpay 50 sauapuærusuae[ JR FLIPUYWUNLS TIYUISA) 'GOGT I 19YSIJ[PAYEUI UO Bu1uoJag AD DR OR Or ONO ONO 10 (on: (0 19 run BIJ a9ap opevgsyæp ag 50 auquu OLT BLÅ auaysypurrS NOE june SYKLE] 50 S19gspEP I UDSUUUESIL 000 OF org ar == 000 00F 1000 00F €80 €6 — 000 €8 0Q0G LL 000 EGP |008 LI9 GLV PI 070 == EE 00064 000 64 006 86 sr'Q "030 1000 84 O0E å 00066 |00G6 GI OPG € Sr'Q == == 000 SI 000 SI €76 I sro 900 E 000 €& OOG P NOG 65 000 6F 800 'S1O == 000 OG 000 008 000 OE8 og gro TMO 1000 L = 0008 000 €1 €68 070 == 295 O0G 006 000 I == i = 000 € == 000 & JULE 000 I eg | => 10008 — 10004 Er "U ed "0198 - EG FE i Ke ME JJØUS hate D 8 3994qpu ME ry Ø40G | JON od apouau | SLIÅSJIUS 1PI8A | . |-Wgunal ————————————— EEE ————— pour Jed | ED DE DD OR OD OD SON PO ueppru [1 MREUr BIJ A91P APLEgsYep Og LEÅ aI9YSYyuleS NOI å biordrorodiøalnia hl 66 dtåloloø'o 994sYoS10p ved [ep Sy 90 1948Y -uneö ved aopper JED */g JETOAY "NIS 000 OGT ApaYSYdo 80 quf t pu 19 eu va OYSY A91P opeeq gUquR £ 50 apvegsyæp Eg Pau 2LIYSY OE 90 Sep g ved a.9YSYJOU (I se GT Je uaSuruynps 19 mur Je UAyYpLr BIJ IPLVQSYBP / POUL A94AP OLDYSYUIES PG rettere J9quagdas [19 fide el opaysy apeegsyæp € paur aJ9YSYuLLd OI 50 pure gg UAWULES|n LBEd Feppou & ÅBO Oos OD onto GÅR yu ape] 19 ur Appa LII Ser Fr ved 919YSY Og 90 ApvLgsYAP OE VJ AGP ALDYSYUILS (OG *** uapSuæuysduey 1 JaSv)paur 19 EP TYIS 000 2 19484 -do oxæa 98 saSejur Somy veg 'sequiaydas pe uasues -pn 1 reur vif Operq aUqer EJ POUL A91P OLDYSYULBT CJ Er tn ke BL Ge Ka -vRWS PS Q40 GI S9P9NSY [8)UU O1.LØJÅO JOP UApLIOT snöne [19 tunf vi 9pveq OUQLL JP PAUL ADLP SLOYSPUTLS P pnaoysug I USWUIvS[L [= « FRK nl 30 runf tr aysy A91p De[ £ ved areysyjou QI -J8$5UB I JOS LA ——=—================>=>=>=>===>==>— —=—=============================== ØYLLNG ** t S&URJUNIG ULBRASYLTPAT ++ Sunpelg parte PULS ol f, ** UDS auJOg OG ud JOY PILISIG GU le) OOS I O0F € 006 EI 009 SET 009 06 000 $ ero *or0 ero *oro0 037'0—9T10 ) 070 | 0r0—9709 08:0—90'0 sro 000 9 000 F 000 LL 000 OO0T I 000 F 000 £ 000 IG 000 FI QOG 6 000 & OS6 SF 000 21 000 66 000 E9r 000 OG 006 EI 000 £ OG6 SF 000 £I 000 901 000 98€ I +++ *g90A15d0 ay WNISPIG '41$ 0009 19 19USaaeq a94 a9 uaut Haarsdo ayyr wnyueay '00'009 JOYSY 'OpBEQSYÆpP € BLÅ IJOYSYUIES Ay a0J -do aep[g SutuS4op pA '21Ø OI £ 90S Q000P ID 097 19USareq J9 uoaw *jearSdo ayyr wngueay ('00'NOF J0J 99XSY 'opBBgsyæp gg BEd g.DYSYpuTeEd «do ay yr unispr AB] -do aøp[g SutusSxop PIA Oo OG OR OE OG G 00000006 0000 OG 00 0 mun( 50 mw I 9peysy Sepjou g ved a.oysy 8 50 apeeq ouqer g I 9JOYSpuled area e oe eee uden førte (een el eee eske aat eek ala (0 tnf ro gsps pp ru pe 6 Fr USJpIUt BL YSYUIRS AdJp 9pvBLBYSYEeRP c[f pour puvul FC ynf 30 runf r oysypuaed Ao1p opeeqsyæp / ved pur eg 040 DK al Op 610 Da 0,0 GO ur 015, 01000 01DÅT 01040000 yy fe] OT v 338 000 LL Q KG 11 49uS9.19q Jay 19 JoWnJURAMW ('0190NSY 50 [BJUBYÅ)S Q 3 OSET . . u . uno Japöuvur aaRSdo :00'00g I 1 10J ,er[ TRd* oysg pa 50 0006 9 VP 80 10J J9NSY A9Jq SUUSrop PAA 'Ysnöbe 30 yu runf 1 opaysy pueur p[ Uawuespn ved Sepou p 50 aysypuieS A91p opeegsyæp IT erd pueut eg we 519QS)BIG I UGWWESILT, 000 00I I 000 16 000 EF 000 OG 000 991 I 000 OG 0 064016 00/00 0 0 å Gear 00 0 HO00 ysnöne—r ul 1 uiespunq OZ pour s191p 919YSY QG — 9149 8 2 '41S 000 008 — *144 -pu 4501 99 A85 50 194010 Je WuasjapuAsaq [nn snöne I 9s1ØJ BIJ JEpeeq GJ BEd pueur OOS JE S9ALIP JÆS BEd aystpagxØøug rgsnöne I J819J | UYNÉ I J819J BIF G1OP paut opaysy (2NSUDAS GJ JLIOAY) OPLULQSYRP EG Pour puvur EG I -9 ou Aaxp SV OI Bed pure DF *gsnöne I gspis [1 YOÉ Je UErprr BJ ONS TI *tunf Tr JSpIS I EU I gSpIs vi opevqsyæp 8 paw A231P PLJIYSIJUIVS FE tet*t nl 50 runf r A94p apeeqsyæp g BEd 9I9YSYuLES 9 ØTrapuerf ** Def [Ag * ØSIH * ØSUIOL, ** Pe)S ö0 Beeaqid POP PUDS rr*** punsaSuer[ esse ØJAGLny 098 €8 == 000 64 | NOP EE |OES FIG 00 I org 000 I == - O0F 3 STO 000 FI == 000 AI 032 SrQ == — 008 005 FI org '960 | 000 LL 000 OT 000 85 o (ga) 2 opn eg rr'9 010 | 00002 | 000 IT 000 081 NOS € 006 & "IN 319 £qpn -T1 PAL A STO 'er'Q srQ IQ " GTA SO Srudsgrus | -ugunol) 066 LI9 JuWB SSUAPON I UGWUILSJLT, 000 I (00 Fö OOS F 000 601 000 106 PE Te afeer 00 per j9uSoraq H9A18 -do sy! wWnguesy —"00'00[ "0 10J SEPaYSYdO 9JØUS PAY "ay "80 10J 90[08 A9Jq «9p "398 OQ00G[ '89 sopaysydo ysnöne 2peg IN nUÅ 996 ap SYsYyaSaop paa "nUÅ org 114 eu Opg[ tig opoysy opvegsyæp g ved aJDYSJureS 9 00 OG 010 08000 190 AdanD å GA G9 60 på å Ao NO 60 runt. ge uasuvSpu Q erd 919NYSYUuILS 49 OI % '%S 000242 1 *00*00&[ 4 10J apeeq auqer [1 reUt Ope] tlf OPaYsy APLEQsYRD g J9Y JUSO JOUNJULAY pour ,orep erd" oysy pour 50 00'006 9 0 'eD 10J J9NYSY -do 19 opeeq og Bed SumuSxop pag "qui—rew I J94SY A9ap OB[J0U p I PUBL g[ 50 oapvegsyYæp [[ rrd pur ge tettet *aJØ OJ % 495 00004 19 494 99uS910Q 19 UDur HaarSdo ayyr wnyueay 000004 "0 20; J9YSYdo sep ul fy 19 reut opgg ty OYsy A91P Sepou 50 510D PAN c ved 919485 OI Oo apeeqsyeæp S[ pour o.9YSYUILD PC — O9F ET OSE IE OFO LI tteret enl Je uodueöpn p[ mur opgg 2 OPaYsy Se -90u g ved oe YSyp P 50 APLLQsYep gJ Ped o.LDYSYuUlLRS OG 000 3 0009 (00001 00081 Hottrnntnttt 94Ø OT % "498 000G 99NSydo 10 (1918æ(5) apveq BES BRÅ aJØUS PIN "Nuf 50 nl r Jeysy a91p öe[ 4 I 9J9NYSYIOU [g 50 opevqsyæp Å BLÅ 9IDYSYUILD H ops | ===> 7 e Fe Eek "1318 UIS EN . GJØUS E et he 50 510 JON al apSuaæur J9NYSLT -JSTUL I pour JpLIOg EF PEISturK) arters st RPUDIY PLUG SONIGN ETG ST JE OE EAT ØP ** PULJON[ 9189 Å igang at TT PYNISTA 531 Am OOG € OQ0OG GG OOI SG 066 9G 6906 O6G Pr OGG 13 0009 OGG 9I 000 91 I SEO £0'Q 980 IT Q—810 II'Q *8210 FLO IT en) IT'Q) '9800 OFL SOT 1 QUI Po 006 E) 000 OG 000 91 000 66 000 FI 000 OGG 001 € 15 026 ISF I 006 G6 000 OG 000 FI 000 91 000 OEG 001 €16 OLL 689 I PG rn kedt ov Ian per <> gene ole J9q 099 das JE Uuoyynps 1 jsunöne J& uaspopu£daq vif aysyjou AaIp Se[ c€ ved purur O% I oYsy A9AP Øv Jaquiaydas 50 Jsnöne cG ved o919YSYH)OU EG pl DO seg GN KO 00 BT PET Fall IPC] [1 reut APG] Bl A9IP OpeRBYsYep € pa ved o9194YSYuled OG 80 nuf t opaysy der € a oO 1000 ODO sjal a ved JONSYJOU GP OE 0 0 0 Gu IE BR GOD SOG Eye AR: 11 Ut I JSPIS BIJ A9IP EPRLAsYep JP BLd v919YSYUIES POT * pauevur runlf TI A91p apveqsyæp Qg BRÅ grDYSsypuneS OC] que SJEPUEJ[ 90 JAISTT I UDUWIUESJLJ, OFL 8 000 001 000 OF 000 6 000 OG OG8 GET OOG I 000 LE 00G EG OG I TGI 000 OF8 OG8 96 I OF9 SI 000 LGG OOG EG 000 OG OGI TGI 000 0F6 ee EA NE See runt. I apaysy purur pg UIWUESJI) BEd Sepou 9 JUUS — JOPEEG auqer g 50 apevqsyæp pg pawW A9IP ALIYSYULES (OT *** 510p pour 9950u J9YNSY JAp 19 Uapnseg "19quaydas I jprur [0 Jsnöne I 9prut BIJ oYsyjOM AQAP BLI £ VBEd puvur g 50 aysputerd ae1p puerq ueqer [ pour puew varaner ermå ge Uoduedpn pp rer oppg PA A91p apevq vouqer Qf 50 opeevqsyæp Eg Pour OKOYSYNET (LI SE OG OD EG aat å pA oi 1 peut I JPUr VIF A9IP OPRLOSYEp G BLÅ VISYSYULLD LG ** Jaquaydas 50 ysuöne I opaysy Sep p ved ax9YSYJOU GI ag SN ee de Oral I IPIu 1 eu I FPU VIF ASP OPLEASYRP EG Pour QUDYSYUNLS GY Se ET Ne eee se S (09510 50 J9qUIOJ -dos I [19 reUur vif AQIP Opeeqsyæp &Eg[ PAU oLDYSYuLES (LE aysyadrop aexp ax919UY P pour pur gg "Nuf Ø.19J8 -OP[ 50 øsauuarr rest DURING tett BARN 50 SnvyieA 00 put[Ø auIp 50 punstadrp [EPU30G Q * ø199IH 50 SON goder ap dr EO OSUV / Sr TE Ul -JaRp 90 BESIEH purdg 50 pare DD OG IUFØY t*t* seUOPPQ 00 punsøpuey OO0G 6T STO == 000 OI orQ == 009 FE un) 000 OI OSE 39 rrQ å 000 EF STO F= 009 9 s0'Q == 009 00'0 Er £90 L8T 97 000 08 GPr 6 20'0Q 3 | 000 & 030 == OOG GE SrQ == N fag) Ven) | 29 270 == OG9 I STO a— 000 96 07'0 000 08 > +08 E D «0 ør pa d 9.1ØUS a19£qpu Ar 50 5410 sIIdsgrus -TP13A -urauual | 000 OG I 000 001 000 086 000 LP 000 008 000 66 I 000 €$ 006 9L6 001 668 000 OG I 000 00 I 000 068 000 LPV 000 006 000 61 000 €6 00P €86 I rereerberree* gsnØne I ES 091 rertt** 19800940 —1ul 1 opoysy Sepou p[ ed pueur OOT rererenenrertntetto0:QOP] [Je paæA US JD farpeu 98 OQ00 OT ”*9 194sYydo (210us) 5x0p pour 19 Uuapnsed « Ble em PA —- 0g == 098 "1940—tunl I — — og * - — of => Høie EA — — OG "1q3das 50 "Sune I == — vi =% oe ysu8ne 30 yul r opoysy Sepou p ved y[ap1oj PULL OP jqulB T9SURABIG I UIWNUESJLT 006 89 000 OI r- Ge 000 OG8 009 6 3 000 IT E3 000 61 == "1438 "TS JON UIBX) paut fjvIOd 006 89 000 OI 000 OG$ 009 6 000 I I 000 €L6 TS ap Sue -JS.JULJ asnöne 1 9814øJ 80 yuf I aysyjou aalp Def p BEd pur gg Jaquieydas 50 gsnöne I 9YsyjOU A91P FL[ $ BEd pur (8 OD 000000 01000 OD GOD ND Å OD GOD DO 0020 00000 010100 tunf 50 18 Ul I A91P Spvegsyep LIT 50 auqeer £ Bed areysyuned (09 sequaydas 30 ysnöne I 9YsYJOU A2IP ØL[ 9 BEd pur GP 090 900000000000000000 Ep OHJO 1 A86R Jå LEGE ENGEN N aspis vap Jouadanus pour a91p qiysduep [ ved pueur gp Herrene 19800940 TI DO sequiejdas ge uegngs I IpIeF JOYSL "00000 LT 4 JR 1p1&A US 14 '495 00008 oysydo Surdrey pour 914 uepnsed 985 0Q00F6 YME! epaysydo auaqrysdueg 'youadinus pour s91p pueur NE De] paut oqppsdurp & 50 AYSYJOU A9P c ved puvut 09 verre ev ø[poH sr ev elr retrett SYRUULT Dee rerrreter* pung Dueq[Pf 1] YLADUBLYG verte PIOLYS uyog 50 JRAIÅ 111 tt gTRUYS 00 pvysaalQ, OPNE SæUSP[RAV SO SEN ”SaUSpUYS PIHISTG aa ———— EE —————————— — 533 SLLST |600—800| — NE 661 000 OL 062 603 rerrerereve ra renrerarerernnenrerer soquades roapn | | | | 50 9snöne opp[ [1 HUL apeg af J9NSY AAIP DET g[ CEd | | | a.19YsYJOU CLJ[ 90 opeeq aUque EG BRd oI9YspuneS NE 394 9 IT O e OS8 € 228 088 e rererrrererrrr et asnØne I Opaysy Ea TN == Por IPa I 920'Q == 003 91 == 005 91 Ne een MOUD == Gi OE Sr'Q — 000 € — 1000 € *** 40A10d0 ayyt PLL ="eysy a94p Jepou [ red pueut & 000 € | 60*9—80'9 le 000 09 EG 000 09 ve ee ae Jo røuan gedunusdr | | -do aapue 30 PL '499ØUAp[ISs Paur J9NSYdo staspatdIe] 00F & | orQ | ke 000 Få aud 000 Få SEKSE ae DA | JQAY 00'008 "44 80 Je J52JPUr Ua JAUY TVY J9UOSTAÅd Q V / C2068 | £000 = 00E 19 == OOG 19 t*nteee* gsnøne 50 yquf 1 apaysy epou p Bed purur 09 00G I ar Q Ai ER 000 OT 000 OT OE iii | I J49NSY A91P Aperq aUuqer Nf 'EO BLÅ D.LOYSYuteS OS LO 1369 20*0 *2909 val 000 03 008 4 1008 e6 rerrevaer annan rann e rann nernnrnnenerrsrrer 19Quia «das I 9s19J [1 gsnöne Opg[ +y J9NSY A94P SE] p ved aJaysyjou PY 50 aperq eUuqee Qåf BLÅ aIeYSYpuleP (EG 00F I 90'Q — 000 83 = 000 83 ** "9quieydas 50 g9snöne r apaysy Sepou c€ red pur 6 019 EL —= EST E FLG 000 2F 008 139 jeg snyuasreg AIPION I USUUEUSILL OSE or — 008 € — 008 se eee er paugeur Tunf T A91p Seppou Q Bed puerut OF 006 6T IT'Q *0r'Q = 000 OST 000 I 000 IST ee quo do sro OS none ETE EI eBed a194SYJOU UG 50 apveq ULL QI BEÅ GLOYSHULET OG OE 209) == 000 £I — 000 LI ** 19909140 [n ul var J93SY A91Pp Sepou p ved puem OE 008 9F ErQ rd 000 F3£ 000 9£ 000 098 kereer nere rant nr n narrer nr nerrrrntrt 19QUIan -das I JSpIs [n JSNönNE I JSIØJ BIJ J9NSY A91P DVI g[ BLÅ 2JeysyjOUu QOE 00 apeveq aUuqer Og PAU IYSYULES (9 OS9 £ arg *sT0 — 000 OG 000 OT 00009 seere eten ee pouerut JsNone TI OYSH A91P de] g ved a19YSYJOU QOI 90 apeeq aUqer NE PU olDYSYUILI NOT 08. a06 | — 000 OL OOLGLET — -—O0LGSET pure suqueSaag sapuøg I uawespg 006 £ 200 — 002 EC —- 002 € "1equaydas 50 9snöne I — — 8 * — po Se SØ dOV ”** UOUÆTL[, +** SOUJSQA ** punSaog He UA "UgAJOUUNG uagsIØ 50 UAp[OA «004 UtoIspN * apueg 50 øra UIAJIUUEL Å OPE me)p13) «+++ *uepng ** PJOAYSV MC NER J95UBUIDIG ** SBEDUUT 1o (ap) 34 — ==" UIOS 'Suuyeænspn uap I JANSy oxØldönLu ge oUurdysyp SYN poysor ey JSqUBAPaSUN J950U BA J9YSY[QLOJLUT eg "[oyvur JEpua JEJØUBEUIS PaUL SAP 50 UIeSp[rs -4098 pour sjap sepaysydo 9snöne ge a95n 99s10J € OP I rererrerenenrernerer egg ps Ju 98Suer 10; ureå pes Spavq Jop 'oJoysy [Ppue Je sopaysydo ysnöne 50 muf r "ttdaQuiaoap Je 195n a1s1ø) ap I Sepou g red ax9ysY LI jue sualypuorp 91PUOG I USUUES[LT 009 mo = — 0009 0009 OET & org —= 006 IG == 0Q0E TG 069091 | — | — 651 P89T | ODE LT Gar 10L I menor en — NOE F£G I | 008 OOS Z€G I £91 OG orQ = GENET 10 == 1989 167 000 LI 980" = 000 006 | T= 000 008 nattenteettet*t seguegdas apg 13 mu epeg eu Ser gg ved aæ0ysyyOU pPP 90 perq uaque [ Bed aa9yspunrd g **gsnöne ape [1 NUl apgg eu Sep 6 Bed axeYSYIOU YGT SO I TO SE 2PpOI 19 muf opog 24] apeysy Sepou og red pure onIg GN NO IO DN 0 ORG as jane JE [ep -A[Ry[ 9ISPIS I apaysy operq aUqer Og BEd G.IDYSYunES N9 ryttere taoquuagdas Je a95n es1ø] € 9 I opaysy Ser g eed o19ysyjOu GJ 50 apeeq OUqeR Og BE DJAYSYUILS FE "19998 9pg [19 Jsnöne ape] vir sapaysydo Sumudrxop paa pene Gera arr er enSNE I JSPIS 9PSYSY Ser e ved aaoyspjou pf 50 apeeq euqur pg Led aaoysypuned ny OG OD Od OG OG 00 DO ODA yul 90 runl L opaysy SVI C ved asoyspjou pg 90 aopveq auqer Q[ ved aseyspuned NG tett UOJIATA txtes* nye "* 195URIEpy RE uer *** UaJaYH tee UGIØLT rrserrttnp 1++t** opg ** * UDJSISUJ va Some "tt SOUTRAY | 070 I N= gr | 000 £T 1000 £T ——- ——= | 99996 | — 10009 106086F | OG6FGL |0F08a9 [tue sjepsuoy I names, 0063 |800 %'0| — 00061 00003 00068 | | 006 | OP0 000 = => 000 € LLS TI | 609 =— 096 LT | O0E 8 098 OG OgLE | 800 Sr o0p OG9G 090 2F | | | | | vi å ET rs da E "TM9S "TY98 , : Oy ; å d |. 2919Uus på å Sr «XS 299£4qpn se 50 5:10 JON Ted apSuæur J93STA SLIASJIUS | -TP132 Å ; ; | == -==== -urgunoly) paur jurad | -1sSueg HS da= - == å 2 JE ———= > —-= IMSE 691 GI rer OSG LST OSG LS I jure SPpuB[PION I UAWUES|LJ — 535 — evveeeev erre e ratene trer r aner anrettet 9 OJ YLSTD I segpuaaue JE JP TIDIS QOE '80 S10P port SsapaYSy -do xsquiaydas Je uasjopu£saq I 50 gsuöur JV UAyNS |] 200000 000 00 00 0000 jaaa Sia rdp JEG Ekte EeKord (el p retrett OUnuBaY I J9SBJP9W OMYE 19 50 A[as 9AULSYSY Fe so)Sniqnor JEp "45 OOF I € UA UEpnsap SApeysy 'ysnöne I apaysyp Sepou 9 ved a910YSY CCN veret trenere gpaepdue SutupareqpN 90 955ueF I) qeyspuefy ua Hsøuer ax9SNIEpA 1 Furupapuv J9-122A 'gavAsJapuety [1 J9NTA AAI J9JUT JVIOAT (qepeureets JP1]| sopaysyp 1equiaydas I 50 JSUSUB I JSPIS gue suralypuorp axpIoN I UIWUESILL 000 I org oder EE G000) 691 I I $90'Q 5 OSG LLI Fa 086 LLI | -do 510p vEd | | | apaey Rd OGG 9 == == 008 18 | 00097 1008 26 OOG & s0'Q å 000 OG 000 0F 1000 04 I trett taoqeyspar aGquaf) eed padue a8a J9p Wosedn Hpepn aaey opuny uapduAjaysy JV Uuaspat&A9PAyS[N * PLISYELT * S&USYNG [88 XSAPIIO "* ØUUØIG — 536 — Amtsvis faldt fisket saaledes: Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg Bratsberg Nedenes. Lister og Stavanger.... Amt og Larvik.. Mandal .... Søndre Bergenhus ... Nordre Bergenhus . Romsdal Søndre Trondhjem ... Nordre Trondhjem ... Nordland Ialt i 1905 | 10 814 845 Mod 1 1904 1 1903 i 1902 i 1901 i 1900 59 br) 29 " Fangst- mængde stkr. 126000 62 800 5000 617 500 1 586 000 617 290 1689 110 1 285 400 1 589 700 621 800 628 040 1 701425 97500 187 280 4 868 940 4 195 300 5 563 270 6 177 820 5 000 000 Deraf med — * = Værdi- k S G 3 0 pl stkr. ; Jå LE 60000 — | 666000| 22450 3800| 59000 — 5 640 på 000 1 000 455 000| 77500) 85000| 95085 465000! 2100011100000| 133 600 314830 53 460| 249 000| 85360 1481 970| 99000| 108 140) 217 345 829100 376 300| 80000) 187 067 — — 11579700| 10000) 202 780 47000 574800| — | 75610 124950 498090! —5000| 55666 1730011684125| — 150690 46000| 51500| — 6 250 je 187280| Sp 3844 95015266 75511703 140|1250712 3 487 910| 449 530| 931 500| 673 478 3037 750 130 0501027500| 626 035 4 308 940| 496 330| 665 000| 670 765 2500 79012893250| 123 500| 936 743 å på — 1875 000 Af aarets fangst langs Bergenskysten, men især i Trøndelagen og Romsdals amt flekkedes og saltedes betydelige mængder af makrel for det amerikanske marked, men tøndeantallet kan ikke angives med nogen Man har angivet over 12000 tdr. som den sandsynlige salt- sikkerhed. ning nordenfor Stat. bo OF6 F SG1I—0 110 66 8110 GN MØ! | 908 uduurespr ati re EN NG 676 G Hr) KOLS SLI—2 619 OF LEG 961 RT > OE ENN 6246 I el 0 OF6 GI &91—0 (DII==4 Le) S08 ME SE ON 6 sg 0 666 st eg ve—91 6 Ke lt 5 QPION GG6 Gb 0 | 2614 Sel r 8- 7 JE SO 981 |'':*''t* snyYuegsog oIpuØøg IEF &6—0 LYT E ov 10 8 [ojsskal! LTT OR UENETE SLT 66—6 I E8 col ket Or Q97796 Ei terttett tPepuepy 30 a9S0] 669 16—0 186 €8—0 ) 6961 EG SEE SRG PEN SSI 8F—0 978 E9I—7 659 39—08 6 rettet NIATBT 80 Sa9qspner SLI gel - 6F1 Søta (011 =o &L—6G0 Vy AE mn "ad | 3 ene "ad | : va p1 [RI røyteg "ud UP 98] røyteg "ud (suoaysrSan I) s ker "ap Jeray 1py Pejuv qeYspue EE | ; paysurelg —— gegpespuny 1 ES OG Å 6 apSuæuysIuey JO[ØJILJISSUL I *(J0YSyPS.10p) UDØÅSpION I JOYSYPJLUL]SØH TI — 988 — Under fiskets gang udsendes cirkulærtelegrammer om fangsten. Disse viser ved afslutningen */,p0 1905 493 ture med totalfangst af 33 285 tdr. fiskepakket makrel, hvoraf 28590 er flækket og 4695 er rundsaltet. Det noget større kvantum, som ovenstaaende tabel viser, skriver sig fra mindre partier, hvorom først meldinger er indkommet senere. Efter tabellen er der saaledes ilandbragt 34017 tdr. dorgemakrel 1 1905 fra Nordsjøen. Tillægges som i tidligere beretninger ca. 6 %, som anslagsvis antages at være det kvantum, som er indført til pladser, hvor tælling ikke foregaar, bliver det ilandbragte kvantum ca. 36000 fiske- pakkede tønder, hvilket er ca. 5600 tdr. mere end forrige aars udbytte. Desuden er 80 tdr. makrel gaaet til saakaldt hjemmeforbrug og som ikke er medtaget i forannævnte kvantum. I nedenstaaende tabel er opgaverne meddelt i kgr. efter en gjennem- snitsvegt af 74 kør. flekket makrel og 70 kgr. rund makrel i en fiske- pakket tønde. Værdiudbyttet er beregnet efter en gjennemsnitspris af kr. 0.45 for flækket og 0.22 for rund pr. kgr. Flekket Rundsaltet re ke ke: el. ed pes GN SaVærdiudbytte Hjemsted ialt Antal Værdiudbytte Antal Værdiudbytte ER kor. kr. ker. kr. Norge 2.2 957 560 430 902 138 040 30 369 461 271 Sverige...... 1 165796 | 524608 206430 | 45415 570 023 Danmark .... 28 342 +28 754 1 330 271 13 025 Ialt|2 151698 | 968264 | 346800 | 76055 |1044319 Den i Kristianssand solgte flekkede makrel ialt 912230 kgr. blev saaledes sorteret: No. 0 eller bloaters 1 "9, no. 1 4 %, no. 2 9 %, no. 3 20 "/ og no. 4 66 %, og forholdet for de i Egersund ilandbragte 369101 kgr. var saaledes: Bloaters '/» %/0, no. I 4 % no. 2 712 %, no. 3 128 %% og no 4 6507/- Dorgetfisket foregik for størstedelen rundt Doggerbank men ogsaa paa andre kanter af Nordsjøen; særlig fiskedes der godt paa Lille Fisker- bank. Fangsten faldt jevnt bra, endskjønt veiret var meget rusket under den væsentligste del af fisketiden. Dorgemakrellen var meget smaafalden, ja saa betydelig mindre faldende, end i tidligere aar, at makreleksportørerne saa sig nødsagen til at forlange makrellen sorteret i 5 størrelser mod 4 i tidligere aar. TNT et — 539 — Den helt overveiende del blev sorteret som no. 3 og 4. Se den procent- vise beregning ovenfor. Det væsentligste af fangsten blev flekket; og tiltrods for at total- fangsten var betydelig større end foregaaende aar, var det rundsaltede kvantum noget mindre end fjoraarets. Priserne var noget mindre end i 1904 undtagen for bloaters, der betaltes lidt bedre, men da de 2 bedst betalte merker ikke udgjorde mere end ca. 5 "9 af totalfangsten, blev værdiudbyttet usedvanligt lavt i forhold til pris og kvantum. Gjennemsnitsprisen pr. kgr. var for bloaters kN e5, for no. 1 kr. 0.65, for no. 9 kr. 0.50, for no. 3 kr. 0.40 og for no. 4 kr. 0.30. Rundsaltet makrel blev for det meste betalt med kr. 16.00 pr. tønde — prisen var dog enkelte steder oppe 1 kr. 22.00. Gjennem- snitsprisen pr. kgr. var kr. 0.22 mod i 1904 kr. 0.55 pr. kør. Deltagelsen fra norsk side 1 dorgefisket var i glædelig fremgang, idet man havde 305 fangstture mod 166 fangstture i 1904 og 106 1 1903. Særlig var deltagelsen stor fra Søndre Bergenhus amt — med 126 fangst- ture mod 48 1 1904 — og fra Stavanger amt — med 117 fangstture mod 52 1 1904. De svenske fartøiers antal var ogsaa noget forøget fra foregaaeude aar. De første fangster indbragtes af norske fartøier til Egersund den 2den august og de sidste norske fangster indbragtes til Haugesund den 7de oktober. Svenskernes første fangster indbragtes til Kristians- sand den 7de august og de sidste til Farsund den 13de oktober. De norske fartøier var iaar mere udholdende til at drive fisket længere ud- over høsten end i tidligere aar, omend der endnu er mange, særlig de nordligere langs vestkysten hjemmehørende fartøier, som synes at afslutte fisket vel tidlig, nemlig inden udgangen af september, men veiret var jo noget uheldig ogsaa 1 1905 1 slutningen af fisket. Endel fartøier har gjort to og enkelte tre ture. på Ads | dv åg, v SJ 3 2044 GA Ad Se Tara ale eder jer g ete Å pare ver x 4 ad i pjele ltd eee le ee året iate Era pet etete tr Pte vr » or LG edsge le E *